European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2221

19.10.2023

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/2221

af 28. september 2023

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om supplerende regler vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 21. februar 2022 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger (1) med Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om de ordninger for disse landes finansielle bidrag og de supplerende regler, der er nødvendige for deres deltagelse i instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik for perioden 2021-2027, herunder bestemmelser, der sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og Revisionsrettens revisionsbeføjelser, som skal indgås i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 (2). Forhandlingerne med Kongeriget Norge blev afsluttet med paraferingen af aftalen den 14. februar 2023.

(2)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(3)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(4)

Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Norge om supplerende regler vedrørende instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning for perioden 2021-2027 (»aftalen«) med forbehold af indgåelse af aftalen (4).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2023.

På Rådets vegne

F. GRANDE-MARLASKA GÓMEZ

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2022/442 af 21. februar 2022 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Island, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein med henblik på indgåelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og disse lande om supplerende regler i forbindelse med instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 90 af 18.3.2022, s. 116).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021 om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 48).

(3)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(4)  Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2221/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)