(1)

Den 16. februar 2023 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af elektrolytiske mangandioxider (»EMD«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 3. januar 2023 af Autlan EMD SL (»klageren« eller »Autlan«)). Klagen blev støttet af Tosoh Hellas Single Member S.A. Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for EMD, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i nævnte forordnings artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt. Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen, der ligger ud over det importniveau, der forvoldte skade i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, viste importen af EMD med oprindelse i Kina et fald på 66 % i den gennemsnitlige månedlige importmængde i de seks måneder efter indledningen af sagen sammenlignet med den gennemsnitlige månedlige import i undersøgelsesperioden. For at tage højde for en eventuel sæsonbetonet import sammenlignede Kommissionen desuden den gennemsnitlige månedlige importmængde i de seks måneder efter indledningen af sagen med de samme seks måneder i undersøgelsesperioden. Denne analyse viste et fald i den gennemsnitlige månedlige importmængde på 68 %.

Tabel 1

Import fra Kina i undersøgelsesperioden og efter indledningen af undersøgelsen (kg)

(4)

Da dokumentationen i sagsakterne viste, at kravet i artikel 10, stk. 4, litra d), ikke var opfyldt, gjorde Kommissionen ikke importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a.

(5)

Den 7. september 2023 anmodede klageren i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a, om at medtage en undersøgelse af påståede fordrejninger af råmaterialepriserne i det pågældende land for så vidt angår den undersøgte vare for at vurdere, om en evt. told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden. Klageren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at der ikke er nogen momsrefusion på eksport af manganmalm i det pågældende land. Nedsættelse eller ophævelse af momsrefusion er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, andet afsnit, som én af de relevante fordrejninger af råmaterialepriserne. Det fremgår også af sagsakterne, at manganmalm tegner sig for langt over den tærskel på 17 % af produktionsomkostningerne for den undersøgte vare i det pågældende land, som er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, femte afsnit. Sammenligningen mellem prisen på manganmalm i Kina og den ikkefordrejede pris på manganmalm, der sælges på repræsentative internationale markeder, offentliggjort af Fastmarkets (3), viser, at de kinesiske priser ligger betydeligt under priserne på repræsentative internationale markeder (4), jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, andet afsnit. For at undersøge fordrejningerne af råmaterialepriserne og vurdere, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe skaden i den endelige fase, ændrede Kommissionen indledningsmeddelelsen af 16. februar 2023 på grundlag af grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b. Den ændrede indledningsmeddelelse blev offentliggjort den 13. september 2023 (5) (»den ændrede indledningsmeddelelse«). I forlængelse af denne ændring opfordrede Kommissionen de interesserede parter til på uformel vis at fremlægge oplysninger om uudnyttet kapacitet i det pågældende land, konkurrencen om råmaterialer og indvirkningen på forsyningskæderne for virksomheder i Unionen eller ved at udfylde relevante dele af spørgeskemaerne om fordrejninger af råmaterialepriserne. Kommissionen fremsendte også et spørgeskema til GOC vedrørende fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og artikel 7, stk. 2b. Fastlæggelsen af fordrejninger af råmaterialepriserne vil blive foretaget i den endelige fase. De foreløbige konklusioner i denne forordning foregriber derfor ikke konklusionerne af undersøgelsen af fordrejninger af råmaterialepriserne, som vil fremgå i procedurens endelige fase.

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Folkerepublikken Kina, kendte importører, forhandlere og brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(7)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev afholdt høringer med to brugere og én EU-producent.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(9)

I betragtning af det begrænsede antal EU-producenter af elektrolytiske mangandioxider meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den ville stille spørgeskemaer til rådighed for de to eneste kendte EU-producenter. Disse to EU-producenter indsendte en spørgeskemabesvarelse, og ingen andre EU-producenter gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Kommissionen behøvede således ikke at anvende stikprøveudtagning.

(10)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(11)

Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(13)

Syv eksporterende producenter i det pågældende land, som eksporterede EMD til Unionen i undersøgelsesperioden, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to virksomheder på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle kendte, berørte eksporterende producenter og myndighederne i det pågældende land hørt om udtagningen af stikprøven.

(14)

Efter klagerens bemærkninger om, at stikprøven ikke var tilstrækkelig repræsentativ for Tyskland, Belgien og Polen, hvor den undersøgte vare overvejende blev solgt, ændrede Kommissionen den foreslåede stikprøve ved at medtage en tredje eksporterende producent. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger vedrørende den ændrede stikprøve.

(15)

Stikprøven af eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter er, som følger:

(16)

Én eksporterende producent i Kina anmodede om en individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. I denne fase af undersøgelsen har Kommissionen ikke truffet nogen afgørelse om anmodningen om individuel undersøgelse. Kommissionen vil i den endelige fase af undersøgelsen afgøre, om den vil indrømme individuel undersøgelse.

(17)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til regeringen i Folkerepublikken Kina (»GOC«, Government of China).

(18)

Som anført i den ændrede indledningsmeddelelse omfatter denne undersøgelse også fordrejninger af råmaterialepriserne for at afgøre, om bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, skal finde anvendelse i forbindelse med Kina. Af denne grund opfordrede Kommissionen de interesserede parter til på uformel vis at fremlægge oplysninger om uudnyttet kapacitet i det pågældende land, konkurrencen om råmaterialer og indvirkningen på forsyningskæderne for virksomheder i Unionen eller ved at udfylde relevante dele af spørgeskemaerne om fordrejninger af råmaterialepriserne. Kommissionen fremsendte også et spørgeskema til GOC vedrørende fordrejninger af råmaterialepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a, og artikel 7, stk. 2b.

(19)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til EU-producenterne, de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina, forhandlere og brugere. De samme spørgeskemaer blev også gjort tilgængelige online (6) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(20)

Kommissionen modtog besvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter og en ikke forretningsmæssigt forbundet forhandler i Kina og kun en delvis besvarelse fra to andre ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere i Kina. Der blev også modtaget besvarelser fra to EU-producenter og to brugere.

(21)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(23)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er elektrolytiske mangandioxider, der er fremstillet ved en elektrolytisk proces, og som ikke er varmebehandlet efter den elektrolytiske proces (»den undersøgte vare« eller »EMD«).

(24)

Den undersøgte vare består af to hovedtyper: EMD af kulstof-zink kvalitet og EMD af alkalisk kvalitet. Begge typer fremstilles ved en elektrolytisk proces, hvori visse parametre tilpasses for at frembringe EMD af kulstof-zink kvalitet eller EMD af alkalisk kvalitet. Begge typer har normalt en høj renhed af mangan og bruges almindeligvis som mellemprodukter i fremstillingen af tørbatterier. Den undersøgte vare kan også anvendes i begrænsede mængder i andre industrier, f.eks. inden for kemikalier, lægemidler og keramik (7).

(25)

Undersøgelsen har vist, at på trods af visse forskelle, hvad angår bestemte fysiske og kemiske egenskaber såsom tæthed, gennemsnitlig partikelstørrelse, BET-overflade (Brunauer-Emmet-Teller) og alkalint potentiale, har begge typer af den pågældende vare samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. De anses derfor for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(26)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2820 10 00 (Taric-kode 2820100010) (»den pågældende vare«).

(27)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(28)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

En eksportør, Guizhou Manganese Mineral Group (»GMMG«), hævdede, at de typer EMD-varer, der er omfattet af denne undersøgelse, har en meget bred vifte af anvendelsesformål og involverer en lang række industrier og ikke kun produktionen af tørbatterier. Indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for ikke-varmebehandlet elektrolytisk mangandioxid vil sandsynligvis have en vidtrækkende indvirkning på en lang række erhvervsgrene, da det vil blokere efterspørgslen efter forskellige typer af EMD af høj kvalitet hos Unionens erhvervsgrene for engangsbatterier og for batterier til alternative energikilder samt andre erhvervsgrene f.eks. inden for kemikalier, lægemidler og keramik. GMMG hævdede, at EU-producenterne måske ikke er i stand til at opfylde kravene i andre erhvervsgrene (f.eks. inden for kemikalier, lægemidler og keramik) med hensyn til kvantitet og kvalitet.

(30)

Disse andre typer EMD-brugere (8) gav sig ikke til kende og gav ikke udtryk for sådanne betænkeligheder i forbindelse med denne undersøgelse. Undersøgelsen viste desuden, at EU-producenterne også leverer til disse andre typer brugere. GMMG's påstand blev derfor afvist.

(31)

GMMG hævdede imidlertid også, at EU-producenterne ikke er i stand til at levere EMD til en række bestemte batteriteknologier (f.eks. batterier til elektriske køretøjer), hvor der anvendes EMD (9). Disse teknologier anvendes imidlertid ikke i øjeblikket i en stor produktion og anvendes ikke i Unionens erhvervsgren for batterier til elektriske køretøjer. Der er derfor intet, der tyder på, at EU-producenterne i tilfælde af efterspørgsel ikke ville levere til de industrier, der anvender disse teknologier. Parternes påstand blev derfor afvist.

(32)

GMMG hævdede også, at den særlige elektrolytiske mangandioxid, der kræves af producenterne af knapcellebatterier, skal forarbejdes ved særlige processer, der omfatter fysisk og kemisk behandling, mens EU-producenten i Spanien angiveligt ikke kan producere en sådan vare i henhold til den nuværende produktionsteknologi.

(33)

Undersøgelsen viste, at Autlan (EU-producenten i Spanien) endnu ikke har modtaget nogen anmodning om at levere EMD til produktion af knapcellebatterier. Uden specifikke tekniske specifikationer er der således ingen angivelser af, om den kan levere EMD til det pågældende slutprodukt. På den anden side forsynede EU-producenten i Grækenland producenter af knapcellebatterier i den betragtede periode. Parternes påstand blev derfor afvist.

(34)

Fem måneder efter undersøgelsens indledning anmodede Autlan om at anvende eventuelle antidumpingforanstaltninger over for EMD med oprindelse i Kina på EMD af kinesisk oprindelse, som indgår i alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid, der importeres til Unionen fra Kina. Disse tørbatterier tariferes under KN-kode 8506 10 11, 8506 10 18, 8506 10 91 og 8506 10 98. Autlan fremlagde en anslået udvikling i importen af EMD, som indgår i alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid (10), og som viste, at importen af sådanne batterier samt deres EMD-indhold er steget kraftigt siden 2019. Parten hævdede, at EMD, der indgår i alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid, udgjorde en del af den undersøgte vare i den klage, der er omhandlet i betragtning 2.

(35)

Kommissionen afviste denne anmodning. I klagen blev den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, defineret som »elektrolytiske mangandioxider (dvs. mangandioxider fremstillet ved en elektrolytisk proces), der ikke er varmebehandlet efter den elektrolytiske proces med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som normalt angives til import til Den Europæiske Union under KN-kode (den kombinerede nomenklatur) ex 2820 10 00«. Alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid er varer i efterfølgende produktionsled af den undersøgte vare. Selv om importen af tørbatterier var nævnt i klagen, var de ikke nævnt i varedefinitionen, og der blev heller ikke anmodet om at lade EMD i batterier være omfattet. Alle beviser i klagen henviser nemlig kun til EMD og aldrig til EMD, der indgår i batterier (11). Desuden identificerer klagen klart producenter af tørbatterier som brugerindustrien. Der var derfor ingen beviser i klagen for, at den EMD, der indgår i alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid, som normalt toldbehandles under KN-kode 8506 10 11, 8506 10 18, 8506 10 91 og 8506 10 98, blev importeret til dumpingpriser eller for, at den forvoldte skade for EU-erhvervsgrenen.

(36)

Følgeligt var definitionen i indledningsmeddelelsen »den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er elektrolytiske mangandioxider (dvs. mangandioxider fremstillet ved en elektrolytisk proces), der ikke er varmebehandlet efter den elektrolytiske proces«, og »den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2820 10 00 (Taric-kode 2820100010). CN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen. Omfanget af denne undersøgelse er underlagt definitionen af den undersøgte vare«. Det følger heraf, at proceduren for fastsættelse af dumping og skade samt vurderingen af Unionens interesse ikke omfattede indsamling og analyse af oplysningerne om den EMD, som indgår i alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid.

(37)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(38)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af EMD. Syv eksporterende producenter indsendte de relevante oplysninger.

(39)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Der blev ikke modtaget svar fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. Der blev ikke fremsat bemærkninger.

(40)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Colombia på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen var et eventuelt egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(41)

Den 12. juni 2023 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft, energi og vand, som anvendes i produktionen af EMD. På grundlag af de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Colombia som et muligt egnet repræsentativt land, der er det eneste land med en EMD-produktion med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Kommissionen identificerede også offentligt tilgængelige finansielle data for den eneste producent af EMD i landet, Quimica International Quintal S.A (»Quintal«), og for en anden virksomhed, der anvender en lignende produktionsproces (virksomheder, der anvender elektrolytiske processer i deres produktionsproces), Quimpac de Colombia S.A (»Quimpac«). Kommissionen modtog bemærkninger til det første notat fra alle stikprøveudtagne eksporterende producenter, Autlan, VARTA og China Chamber of Commerce for Metals, Minerals and Chemicals Importers and Exporters (»CCCMC«) og Guanxi Manganese Industry Association (»GMIA«).

(42)

Den 4. juli offentliggjorde Kommissionen efter at have analyseret alle bemærkninger og oplysninger vedrørende det første notat et andet notat (»det andet notat«) om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende med henblik på at fastsætte den normale værdi. I det andet notat ajourførte Kommissionen listen over produktionsfaktorer og de relevante kilder og underrettede interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Colombia som repræsentativt land.

(43)

Da Quintal indberettede et lavt fortjenstniveau i 2022 og høje salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«), fandt Kommissionen, at dens finansielle data ikke var rimelige, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Kommissionen underrettede derfor de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste på grundlag af de finansielle oplysninger for 2022, der var til rådighed for Quimpac. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Alle modtagne bemærkninger behandles nærmere i afsnit 3.2.

(44)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet.«

(45)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(46)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

(47)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(48)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(49)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«.

(50)

Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse offentliggjort en landerapport om Kina (»rapporten«) (12), inklusive dokumentation for væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(51)

Klagen indeholdt oplysninger om den industrigren, der fremstiller den pågældende vare, og henviste til rapporten om strukturelle fordrejninger på det kinesiske marked. Klagen indeholdt også en del relevant dokumentation, der supplerede rapporten. I klagen blev det fastslået, at den pågældende vare tariferes under KN-kode 28, som omfatter kemiske produkter, som er en sektor kendetegnet ved betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af den effektive ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne.

(52)

Det blev i klagen også forklaret, at den industri, der fremstiller den pågældende vare, er kapitalintensiv og ressourcekrævende, og at energiprodukter under normale omstændigheder udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne. De specifikke fordrejninger i rapporten vedrørende centrale produktionsfaktorer (som energi og arbejdskraft) er derfor meget relevante for undersøgelsen.

(53)

Som anført i betragtning 39 fremsatte GOC ikke bemærkninger og fremlagde ingen beviser, der støttede eller tilbageviste de eksisterende beviser i sagsakterne, herunder rapporten og de yderligere beviser fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(54)

Der blev i denne forbindelse modtaget bemærkninger fra CCCMC sammen med GMIA. Der blev også modtaget bemærkninger fra samarbejdsvillige eksporterende producenter, Xiangtan Electrochemical Scientific Ltd (Xiangtan) og Guangxi Daxin Huiyuan New Energy Technology Co., Ltd (Daxin).

(55)

For det første fremførte CCCMC/GMIA, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er i overensstemmelse med WTO-lovgivningen, og de gjorde navnlig gældende, at artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger.

(56)

For det andet hævdede CCCMC/GMIA, at der ikke er nogen væsentlige fordrejninger i den kinesiske EMD-sektor, og at der ikke er tilstrækkelige beviser til at konkludere, at der findes væsentlige fordrejninger i EMD-sektoren i Kina. Sammenslutningerne hævdede, at de vigtigste beviser, som klageren fremlagde, stammer fra Kommissionens rapport om Kina, som blev offentliggjort i december 2017. CCCMC/GMIA mente, at rapporten er forældet, og at både den europæiske og den kinesiske økonomi i mellemtiden har oplevet vigtige politiske og strukturelle ændringer.

(57)

En anden problemstilling, som CCCMC/GMIA har gjort gældende, vedrører anvendelsen af data fra tredjelande ved fastsættelsen af den normale værdi. Ifølge WTO's antidumpingaftale skal et lands undersøgelsesmyndighed, hvis den har til hensigt at anvende data fra et tredjeland, forklare og påvise, hvordan disse data er blevet tilpasset, så de nøjagtigt afspejler priser eller omkostningsniveauer i det oprindeligt eksporterende land. CCCMC/GMIA mener, at manglen på en sådan forklaring giver anledning til bekymring vedrørende pålidelighed og validitet med hensyn til anvendelsen af ikke relaterede data til vurdering af rimelige markedsvilkår i Kinas EMD-sektor.

(58)

Daxin fremsatte bemærkninger, der lignede bemærkningerne fra CCCMC/GMIA. Daxin hævdede navnlig også, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er i overensstemmelse med WTO-lovgivningen. Til støtte for sin påstand fremsatte den eksporterende producent de samme argumenter som CCCMC/GMIA, navnlig at artikel 2.2 i WTO's antidumpingaftale ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger, og at der ikke er nogen bestemmelse i antidumpingaftalen, der gør det muligt at anvende data fra et tredjeland, som ikke kan afspejle eksportlandets priser eller omkostningsniveau, til at fastsætte den normale værdi.

(59)

Daxin anfægtede også, at der er væsentlige fordrejninger i den kinesiske EMD-sektor, og bemærkede, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at påvise disse fordrejninger, idet de vigtigste beviser fra klageren er Kommissionens rapport om Kina, som er forældet.

(60)

Den anden samarbejdsvillige eksporterende producent, Xiangtan, forklarede i sine bemærkninger, at klageren ikke løftede sin bevisbyrde ved at påvise, at omkostningerne for den kinesiske EMD-industri i almindelighed og for Xiangtan i særdeleshed er fordrejede. Ifølge Xiangtan indeholder Kommissionens rapport ingen specifik eller detaljeret redegørelse for EMD-sektoren. Xiangtan mente, at klageren ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, baserer sig på dokumentation, der enten er irrelevant eller faktuelt forkert. Xiangtan forklarede også, at det i klagen blev påstået, at den kinesiske elpris fordrejes, men en stor del af den elektricitet, der forbruges af Xiangtan, produceres af virksomheden selv og kan følgelig ikke i væsentlig grad været påvirket af det angiveligt »fordrejede« elektricitetsmarked i Kina.

(61)

For det første var Kommissionen med hensyn til påstandene om, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er i overensstemmelse med Unionens WTO-forpligtelser, og anvendelsen af data fra tredjelande til at fastsætte den normale værdi, af den opfattelse, at bestemmelserne i grundforordningen er i fuld overensstemmelse med WTO-forpligtelserne. Således som WTO's appelorgan tydeligt redegjorde for i sagen DS473, er det i henhold til WTO-lovgivningen tilladt at anvende behørigt tilpassede data fra et tredjeland, når en sådan tilpasning er nødvendig og begrundet. Kommissionen bemærkede endvidere, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, beregnes den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(62)

Kommissionen undersøgte desuden, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, herunder også udviklingen efter offentliggørelsen af rapporten. Disse påstande blev derfor tilbagevist.

(63)

Med hensyn til påstanden vedrørende den forældede karakter af beviserne i rapporten bemærkede Kommissionen, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførlige og objektive beviser, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af de kinesiske myndigheder, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Idet den blev gjort offentligt tilgængelig allerede i december 2017, har enhver interesseret part haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til de beviser, som den er baseret på, og ingen part har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Med hensyn til de påståede ligheder mellem EU's nuværende industripolitik og Kinas politik kunne Kommissionen ikke se relevansen af dette punkt i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der forekommer væsentlige fordrejninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Disse påstande afvises derfor.

(64)

Hvad angår påstanden om, at ansøgeren ikke fremlagde tilstrækkelige beviser til at underbygge sine påstande vedrørende væsentlige fordrejninger i Kina, jf. punkt 3 i indledningsmeddelelsen, fandt Kommissionen, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, indeholder ingen yderligere krav til beviser af den type, som denne part har fremført. Selv om fastsættelsen af den faktiske forekomst af væsentlige fordrejninger og den konsekvente anvendelse af metoden omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kun finder sted på tidspunktet for fremlæggelse af oplysninger, indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), faktisk en forpligtelse til at indsamle de data, der er nødvendige for anvendelsen af denne metode, når undersøgelsen er blevet indledt på dette grundlag. I dette tilfælde fandt Kommissionen, at de beviser, der var fremlagt i anmodningen, var tilstrækkelige til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Kommissionen tog derfor de nødvendige skridt til at kunne anvende metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i fald det i løbet af undersøgelsen blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen afviste denne påstand.

(65)

Med hensyn til Xiangtans påstand om, at rapporten ikke indeholder nogen specifik eller detaljeret drøftelse af EMD-sektoren, og at størstedelen af den elektricitet, der forbruges af Xiangtan, produceres af Xiangtan selv og således ikke i væsentlig grad kunne være påvirket af det angiveligt fordrejede elmarked, bemærkede Kommissionen, at forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er fastslået på landsdækkende plan. Hvis der er konstateret væsentlige fordrejninger, finder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, anvendelse på alle eksporterende producenter i Kina og vedrører alle de omkostninger, der er forbundet med deres produktionsfaktorer. Under alle omstændigheder giver samme bestemmelse i grundforordningen mulighed for at anvende hjemmemarkedsomkostninger, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er påvirket af væsentlige fordrejninger. Det er imidlertid ikke blevet fastslået ud fra nøjagtig og passende beviser, at hjemmemarkedsomkostningerne ikke er fordrejede. Navnlig fremlagde de eksporterende producenter ikke nøjagtige og passende beviser for ikkefordrejede priser og omkostninger. Hvorvidt en producent har kapacitet til at producere elektricitet uden at indkøbe sådan elektricitet hos andre kilder, er ikke et positivt bevis for, at denne produktionsfaktor ikke påvirkes af de fordrejninger, der påvirker landet som helhed. Denne påstand afvises derfor.

(66)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen, og at arbejderne har et kollektivt ejerskab«. Den statsejede økonomi er »den nationale økonomis førende kraft«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (13). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (14).

(67)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »Det kinesiske kommunistpartis lederskab er kendetegnende for socialisme med kinesiske karakteristika« (15). Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(68)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (16). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(69)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planer på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Ikke kun på grund af planernes bindende karakter, men også på grund af, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tilskynder de økonomiske aktører til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.5) (17).

(70)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Disse andre dele af den finansielle sektor er desuden institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (18).

(71)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (19). På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, som f.eks. opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (20).

(72)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (21).

(73)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(74)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledelsen mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformning af virksomhedsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (22). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (23). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i EMD-sektoren, uddybes i afsnit 3.2.1.4.

(75)

Særlig i EMD-sektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Desuden viser en analyse af de vigtigste kinesiske EMD-eksporterende producenter til Unionen en betydelig statslig indgriben.

(76)

For så vidt angår Xiangtan Electrochemical Technology Co., Ltd. er det et holdingselskab og henhørende under den statsejede Assets Supervision and Administration Commission i byen Xiangtan (24). De to største aktionærer er statsejede og tegner sig for i alt 40 % af den statsejede aktiepost. Virksomhedens formand er CCP-medlem og sekretær for virksomhedens partikomité (25). Vicegeneraldirektøren, der er sekretær for bestyrelsen, er medlem af CCP og medlem af virksomhedens partikomité (26).

(77)

Guangxi Guiliu Chemical Co., Ltd. er en privat virksomhed, der ejes af fysiske personer. Formanden og den administrerende direktør er dog også CCP-medlem og sekretær for CCP-komitéen (27). Ligeledes er et andet medlem af virksomhedens bestyrelse også CCP-medlem og vicesekretær for CCP-komitéen.

(78)

South Manganese Group Ltd er 100 % ejet af South Manganese Investment Group (28). Koncernen blev tidligere kaldt CITIC Dameng Holdings (29). Hvad angår aktionærerne i South Manganese Investment Group, ejes 22 % af byen Nanning, og 4,9 % ejes af CITIC Group (30), som er et statsejet finansielt konglomerat. Bestyrelsesformanden for South Manganese Group er sekretær for partikomitéen (31).

(79)

Guizhou Red Star Development Dalong Manganese Industry Co., Ltd. ejes med 94 % af Guizhou Red Star Development. Den faktiske controller for udviklingen af Guizhou Red Star er Qingdao SASAC, det er således en statsejet virksomhed (32). Virksomhedens kontrollerende aktionær er Qingdao Hongxing Chemical Group Co., Ltd., og den faktiske controller er den statsejede Assets Supervision and Administration Commission i den kommunale forvaltning i Qingdao. Gruppens formand er også sekretær for partikomitéen (33).

(80)

Eftersom CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er blevet normen også i private virksomheder (34), og idet CCP påtager sig lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, fører statens indflydelse gennem CCP-strukturer internt i virksomhederne desuden reelt til, at økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(81)

Dette ses også i China Petrochemical and Chemical Industry Federation (»CPCIF«), som er den sektorspecifikke industrisammenslutning. I henhold til artikel 3 i CPCIF's vedtægter accepterer organisationen »faglig vejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industristyring« (35).

(82)

Som følge heraf er selv privatejede producenter i sektoren for den undersøgte vare afskåret fra at operere på markedsvilkår. Både offentlige og privatejede virksomheder i sektoren er således underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning, hvilket ligeledes er beskrevet i afsnit 3.2.1.5.

(83)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (36), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (37)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen (38). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 mio. privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (39). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på EMD-producenterne og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(84)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (40), hvorved partikomitéernes rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere. I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[v]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor og effektivt optrappe arbejdet på dette område«, og i afsnit III.6 hedder det: »[v]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particellerne i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer«. Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (41).

(85)

Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8) samt i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (42). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i den kemiske sektor og i andre sektorer (f.eks. finanssektoren og sektoren for inputmaterialer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(86)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (43).

(87)

EMD-industrien betragtes af GOC som en nøgleindustri. Dette bekræftes i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, (44) idet der i afsnit V.3. specifikt er nævnt elektrolytisk mangan: »Forbedre den omfattende udnyttelse af ressourcerne, støtte en højeffektiv ressourceudnyttelse, løbende forbedre forvaltningen af centrale teknikker og processer, forbedre effektiviteten af den primære ressourceudnyttelse og reducere ressource- og energiforbruget gennem hele processen. I vid udstrækning fremme anvendelsen af råmaterialer og fast industriaffald med fokus på (…) elektrolytisk manganslagge (…). Tilskynde til gennemførelse i hele landet«.

(88)

EMD nævnes også specifikt i 2019-udgaven af det »Vejledende katalog over strukturtilpasning af industrien« (45). I kataloget er der tre kategorier af industrigrene: »tilskyndet«, »begrænset« og »skal afskaffes«. EMD nævnes i »kategorien begrænset«. I det samme vejledende katalog er der samtidig et specifikt udstyr til EMD-produktion, nemlig en »flammeovn«, der anvendes til at reducere mangandioxid, og som er nævnt i kategorien »skal afskaffes«.

(89)

Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift. GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter bl.a. vedrørende: I afsnit VIII.1 Gennemførelsesforanstaltningerne i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien blev der fastsat følgende: »Alle lokalområder skal styrke overholdelsen af denne plan og medtage planens hovedindhold og vigtigste projekter i deres centrale lokale opgaver. Petrokemiske og kemiske sektorer, sektorer for stål- og andre nøgleprodukter udarbejder specifikke gennemførelsesudtalelser med fokus på denne plans mål og opgaver og under hensyntagen til de faktiske forhold i ovennævnte sektorer«.

(90)

Desuden indeholder den vejledende udtalelse om fremme af udviklingen af høj kvalitet i den petrokemiske og kemiske industri under den 14. femårsplan (46) yderligere parametre for sektorens planlagte udvikling: »Inden 2025 vil den petrokemiske og kemiske industri grundlæggende danne et udviklingsmønster af høj kvalitet med en stærk indenlandsk innovationskapacitet, et rimeligt strukturelt layout og en grøn, sikker og kulstoffattig udvikling. Den vil også i høj grad forbedre kapaciteten til at sikre avancerede produkter, øge den centrale konkurrenceevne væsentligt og tage resolutte skridt hen imod selvhjulpenhed og selvforbedring på højt niveau« (47) og adskillige mål for den kemiske sektor: »produktionskoncentrationen inden for fremstilling af bulkkemikalier vil blive øget yderligere, og kapacitetsudnyttelsesgraden vil nå op på mere end 80 % (…) der vil blive etableret ca. 70 kemiske industriparker med konkurrencemæssige fordele« (48). Det understreges også, at det er nødvendigt at: »styrke samordningen af skatte-, finans-, regional-, investerings-, import- og eksport-, energi-, økologisk miljø- og prispolitik samt andre politikker med industripolitikker« samt »fuldt ud udvikle den rolle, som den nationale fælles platform for samarbejde mellem industri og finansiering spiller, og fremme forbindelser mellem banker og virksomheder og samarbejde mellem industri- og finanssektoren« (49).

(91)

Der findes også politikker på provinsniveau, der støtter manganindustrien. Guizhou, Guangxi, Hunan og andre steder er de vigtigste produktionsområder for elektrolytisk mangandioxid i Kina, og hvor Guangxi tegner sig for næsten 80 % af landets samlede produktion (50).

(92)

Guangxi-provinsen offentliggjorde i 2017 »Guangxi Metallurgical Industry Second Entrepreneurship Implementation Plan (2017-2025)« (51). I planens afsnit I nævnes følgende: »Senest i 2025 vil produktionskapaciteten for ferrolegering i Guangxi blive kontrolleret med ca. 6 mio. ton, produktionskapaciteten for elektrolytisk manganmetal vil blive kontrolleret med ca. 600 000 ton, produktionskapaciteten for elektrolytisk mangandioxid vil være på 270 000 ton, produktionskapaciteten for elektrolytisk manganmetal vil være på ca. 100 000 ton og manganbaserede lithium-ion-batterier vil udgøre 400 mio. amperetimer«. I punkt II.4.2 nævnes det, at et af målene er at »styrke samarbejdet med sektorer inden for jern og stål, rustfrit stål og støberi og søge at forbedre den lokale evne til at inkorporere elektrolytisk manganmetal, elektrolytisk mangandioxid og mangansulfat og andre produkter«.

(93)

Desuden offentliggjorde Guangxi i 2018 en »udviklingsplan for manganindustriklynger og en industrikæde« (52), som blev udarbejdet og offentliggjort som en retningsgivende plan for den fremtidige udvikling af manganindustrien i regionen. Samme år blev der offentliggjort en »Policy Interpretation of the Guangxi Manganese Industry Cluster and Industrial Chain Development Plan (53)«.

(94)

Planens udviklingsmål er »at optimere manganindustriens struktur og indretning, gennemføre en koordineret udvikling af minedrift, udvindingsforberedelse, smeltning og dyb forarbejdning, danne industriklynger til udvinding af manganmalm og forarbejdning af manganmalm, øge beskyttelsen af det økologiske miljø, lægge vægt på sikker produktion og genanvendelse af ressourcer og kraftigt fremme energibevarelse og emissionsreduktion. Søge at kontrollere produktionskapaciteten for elektrolytisk manganmetal i vores region på ca. 600 000 ton senest i 2020, produktionskapaciteten for elektrolytisk mangandioxid på 270 000 ton og produktionskapaciteten for mangansulfat på ca. 100 000 ton«.

(95)

Gennemførelsesforanstaltningerne i den foreslåede plan omfattede seks aspekter, herunder »styrkelse af organisation og koordinering, etablering og forbedring af manganindustriens standardsystem, fremme af forskning og udvikling, fremme og anvendelse af manganprodukter og forarbejdningsteknologi, styrkelse af opbygningen af fordelagtige virksomheder og talentgrupper, styrkelse af den skatte- og afgiftsmæssige finansielle støtte og energisk søge at tiltrække investeringer«.

(96)

Desuden slås der i afsnit III.4 i ovennævnte plan til lyd for »aktivt at tiltrække stærke virksomheder og opbygge alliancer mellem de stærke virksomheder, dyrke nøglevirksomheder og tilskynde centrale virksomheder i regionen til integration og omstrukturering. Med førende virksomheder, som f.eks. CITIC Dameng Mining Co., Ltd., Guangxi Ferroalloy Co., Ltd. og Baise Mining Group Co., Ltd., vil industriparken Manganese Qinzhou med 1,5 mio. ton/år af nye manganbaserede materialer baseret på økologiske kredsløb, Baikuang Group Jingxis manganmalmudvindingsforberedelse og smeltning af manganmetal, en omfattende udnyttelsesbase for dyb forarbejdning af manganslagge og andre storstilede projekter fremme integrationen af fordelagtige ressourcer, fuldt ud kombinere fordelene ved statsejet og privat kapital for at forbedre de førende virksomheders driftseffektivitet, optimere industrien og produktstrukturen, mindske konkurrencen inden for samme industri og opbygge førende virksomheder til at blive internationalt anerkendte virksomheder af høj kvalitet med en stærk markedskonkurrenceevne.«

(97)

I afsnit IV— Gennemførelsesforanstaltninger henvises der i planen desuden til »Styrkelse af den skatte- og afgiftsmæssige og finansielle støtte. Styrkelse af statens, bankernes og virksomhedernes kommunikation af informationer, effektivt fungere som incitament og rettesnor for finansielle midler, aktivt tiltrække social kapital og støtte udviklingen af manganindustrien. Fuldt ud udvikle den ledende rolle, som industrielle kapitalinvesteringsfonde spiller, koordinere og støtte udviklingen af manganindustrien. Alle administrationsafdelinger anvender de disponible midler til at lede udviklingen af innovationscentre for manganfremstilling, demonstrationsplatforme for applikationer, forsknings- og udviklingsinstitutioner og demonstrationsprojekter vedrørende applikationer. Yderligere gennemføre en række politikker, der har støttet innovation og udvikling af virksomheder inden for de seneste år, og som har været til gavn for virksomhederne.«

(98)

Desuden fremgår de offentlige myndigheders indgriben i udviklingen af EMD-industrien i Guangxi-provinsen yderligere af »Anbefalinger offentliggjort af sekretæren for partiets ledergruppe og direktør for Baise Industry and Information Technology Bureau« (54). I anbefalingerne nævnes det, at landet har opført manganmalm som en strategisk mineralressource. I anbefalingerne blev det endvidere nævnt, at »partikomitéen og regeringen i den autonome region i de seneste år har lagt stor vægt på optimering og opgradering af industrikæden, energisk har gennemført metalindustriens andet projekt, og produktionskapaciteten for manganmalm er fortsat med at vokse. I 2020 vil produktionen af elektrolytisk mangandioxid i regionen være på 260 500 ton, hvilket svarer til ca. 75 % af den nationale produktion, og produktionen af elektrolytisk manganmetal vil være på 270 100 ton, svarende til ca. 18 % af den nationale produktion, hvilket er blandt de førende i landet.«

(99)

Guangxi-provinsen er ikke den eneste, der aktivt fremmer manganindustrien. Guizou-provinsen indførte også foranstaltninger til udvikling af mangan- og manganforarbejdningsindustrien. Den 14. femårsplan for Guizou-provinsen om økonomisk og social udvikling (55) har bl.a. til formål at samarbejde med andre provinser om fremme af manganindustrien: »Styrke udvekslinger og samarbejde med Hunan, Hubei, Jiangxi og andre provinser på det mellemste del af Yangtze-floden inden for energi, turisme, fremstilling af udstyr, nye materialer, uddannelse osv. og i fællesskab opbygge industrigrundlag, som f.eks. ny dyb forarbejdning af mangan«.

(100)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af EMD, Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(101)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (56).

(102)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (57). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (58). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (59).

(103)

EMD-producenter er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Disse betragtninger synes også fuldt ud at finde anvendelse i EMD-sektoren. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner.

(104)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i EMD-sektoren, også for så vidt angår den pågældende vare.

(105)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (60). I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne organisation er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (61). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (62). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(106)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at EMD-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. EMD-sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdsretlige system i Kina).

(107)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(108)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved en stærk position for statsejede banker (63), som ved tildeling af adgang til finansiering tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (64), og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (65). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (66).

(109)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, som f.eks. behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, herunder resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(110)

For eksempel har GOC for ganske nylig præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål i virksomheder (67). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (68).

(111)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (69).

(112)

Det forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (70). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(113)

For det andet er låneomkostningerne blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(114)

For det tredje, selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler stadig ikke et resultat af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (71). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP har opfordret til indførelsen af »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (72). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(115)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(116)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af væsentlige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(117)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at EMD-sektoren ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(118)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.8 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og i alle økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6–3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(119)

Kommissionen minder om, at der til produktionen af EMD er behov for en bred vifte af inputmaterialer. Når EMD-producenter køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt ovenfor. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(120)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for EMD, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostninger ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(121)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i EMD-sektoren i særdeleshed, viste, at priser eller omkostninger for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(122)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(123)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(124)

I det første og det andet notat, der er nævnt ovenfor, beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder, gennemgås. Kommissionen underrettede de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Colombia som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(125)

I det første notat forklarede Kommissionen, at Colombia var det eneste land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at begge lande klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, og hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(126)

Efter det første notat hævdede Guiliu, at Mexico burde anvendes som et repræsentativt land, da det producerer manganmalm (det vigtigste råmateriale til EMD-produktion), og at Mexico bortset fra importdataene for manganmalm har tilstrækkelige importmængder af andre råmaterialer. Guiliu foreslog at anvende Colombia til importpriserne på manganmalm og Autlan EMD til SA&G-omkostninger samt fortjeneste.

(127)

Produktionen af den undersøgte vare er et af de kriterier, som Kommissionen anvender ved beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). I modsætning til Colombia, der producerer den undersøgte vare, har Mexico ingen produktion og kan derfor ikke betragtes som et egnet repræsentativt land. Påstanden blev derfor tilbagevist.

(128)

Varta mente, at valget af Colombia som et repræsentativt land var tvivlsomt på grund af den angiveligt ukorrekte sammenligning med elektricitetsomkostningerne i Kina, og foreslog, at der skulle tages hensyn til typen af elproduktion og omkostningerne ved eldistribution.

(129)

Varta påviste ikke, i hvilket omfang Colombias referencepris på elektricitet ikke ville være repræsentativ for den ikke fordrejede pris i Kina, og fremlagde heller ikke konkrete alternativer. Virksomhedens påstand blev derfor tilbagevist.

(130)

Så vidt Kommissionen er orienteret, er der ingen andre lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, hvor der fremstilles EMD, og ingen interesserede parter fremlagde nye oplysninger om dette spørgsmål, og Colombia blev derfor bekræftet i det andet notat som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(131)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Colombia, skal tilgængeligheden af offentlige data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de offentlige finansielle data i undersøgelsesperioden fra producenter af den undersøgte vare eller af varer i et lignende produktionssegment.

(132)

Guiliu hævdede i sine bemærkninger til det første notat, at importen af visse produktionsfaktorer til Colombia er utilstrækkelig, og at priserne på disse produktionsfaktorer i stedet burde baseres på den verdensomspændende import.

(133)

Kommissionen vurderede den samlede import til Colombia af følgende produktionsfaktorer, som ifølge de eksporterende producenter blev anvendt i deres produktionsprocesser: svovlsyre, brunkul, bituminøst stenkul og antracitkul samt pyrit. Kommissionen bemærkede, at importmængderne for hver enkelt af disse produktionsfaktorer faktisk var meget lave (under 0,02 % af importen til alle lande på et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas), og at de tilsvarende importpriser var unormale sammenlignet med de gennemsnitlige importpriser til samme gruppe af lande (forskellene med den samme gruppe af lande var på 102 %, 1 115 %, 1 233 % og 2 608 % for de fire ud af de fem ovennævnte varer). For den femte vare, bituminøst stenkul, var prisforskellen lavere (29 %), men importmængderne i undersøgelsesperioden var ekstremt lave med 3 800 ton, hvilket svarer til mindre end 0,00006 % af importen til alle lande på samme økonomiske udviklingsniveau som Kina.

(134)

Importmængderne af de fem ovennævnte råmaterialer var lave, og de deraf følgende priser var urimelige, hvilket tyder på, at importoplysningerne var påvirket af importen af specialiserede eller ukonventionelle varetyper, der var angivet under den relevante toldkode, som ikke anvendes i EMD-produktionsprocessen.

(135)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til denne fremgangsmåde fra de interesserede parter.

(136)

For disse input søgte Kommissionen efter et alternativt land på listen over lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, og hvor importen for alle disse fem produktionsfaktorer var repræsentativ. Blandt alle landene blev det konstateret, at Tyrkiet havde den største samlede importmængde af repræsentative mængder og priser for alle fem produktionsfaktorer sammenlignet med de andre lande, hvor der fandtes import af disse produktionsfaktorer. Kommissionen konkluderede derfor, at Tyrkiet var en passende alternativ kilde til importpriser for de ovennævnte fem produktionsfaktorer.

(137)

I det andet notat anførte Kommissionen også, at den ikke rådede over oplysninger, der viste en rimelig fortjeneste og SA&G-omkostninger for undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), for EMD-producenten i Colombia, Quintal. Det var en udfordring i processen med at finde en kilde til ikkefordrejede og rimelige data for SA&G-omkostninger og fortjeneste. EMD-industrien er meget speciel og har et ret begrænset antal producenter og brugere uden for Kina eller Unionen. Hverken Kommissionen eller nogen interesseret part kunne identificere en anden EMD-producent i lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Desuden anvendes EMD hovedsagelig i produktionen af tørbatterier, og derfor har bestræbelserne på at finde frem til en producent af varer inden for samme generelle varekategori, der kan levere rimelige taloplysninger for SA&G-omkostningerne, ikke givet holdbare resultater.

(138)

I denne specifikke situation var Kommissionen nødt til at finde et holdbart alternativ, og da produktionsprocessen var en afgørende faktor for de samlede finansielle resultater, fandt den en virksomhed, Quimpac de Colombia S.A., som anvender samme elektrolyseproces i sin produktion. Begrundelsen herfor er, at omkostningsstrukturen for et elektrolyseanlæg med de specialiserede anlægsaktiver og et relativt højt elforbrug udgør en rimelig kilde til de påkrævede data. Endvidere afspejler Quimpacs kundegrundlag, som også er store industrielle brugere, rimeligt EMD-producentens SA&G-omkostninger, eftersom begge enheder sælger store mængder til et begrænset antal kunder.

(139)

I betragtning af den offentlige tilgængelighed af Quimpac de Colombias fuldstændige og omfattende årsrapport for 2022 gjorde Kommissionen derfor brug af oplysningerne heri.

(140)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at anvende Colombia som et egnet repræsentativt land og virksomheden Quimpac de Colombia S.A., jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(141)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Colombia som repræsentativt land og Quimpac de Colombia som producent i et lignende produktionssegment i det repræsentative land.

(142)

Efter det andet notat hævdede Autlan, at Tyrkiet ikke var en gyldig alternativ kilde til importpriser for de fem produktionsfaktorer, der er identificeret i betragtning 133, fordi importpriserne på kulprodukter til Tyrkiet var unormale i undersøgelsesperioden sammenlignet med gennemsnitspriserne i andre lande med et tilsvarende økonomisk udviklingsniveau. Ifølge Autlan viste de GTA-data, som Kommissionen fremlagde i det andet notat, at Rusland var den største eksportør til Tyrkiet af de to vigtigste kultyper, der blev anvendt i produktionen af EMD, og dets priser var betydeligt lavere end de gennemsnitlige importpriser på de tilsvarende varer fra andre tredjelande.

(143)

Kommissionen analyserede denne påstand indgående og sammenlignede importpriserne på kul til Tyrkiet fra Rusland med importpriserne fra andre lande og konstaterede, at importpriserne fra Rusland var unormale sammenlignet med gennemsnitspriserne på import fra andre lande. Da importen fra Rusland udgjorde størstedelen af al import af antracitkul og bituminøst stenkul til Tyrkiet og kunne have en indvirkning på priserne på importen fra andre lande, besluttede Kommissionen at anvende Brasilien, der tegner sig for den næststørste samlede importmængde af repræsentative mængder og priser fratrukket importen fra Rusland, for at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved bituminøst stenkul og antracitkul.

(144)

Xiangtan indvendte, at Kommissionen fejlagtigt så bort fra andre mulige lande, hovedsagelig baseret på argumentet om, at de andre foreslåede lande ikke har nogen EMD-produktion. Efter virksomhedens opfattelse indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ikke en forudsætning om, at der skal være produktion af den undersøgte vare i det repræsentative land.

(145)

Den hævdede endvidere, at den metode, som Kommissionen anvendte ved udvælgelsen af et egnet repræsentativt land, er åbenlyst selvmodsigende. Kommissionen afviste andre mulige lande på grund af den manglende EMD-produktion i disse lande, mens den efter at have fundet de finansielle data fra den eneste EMD-producent, der var identificeret i landet, uhensigtsmæssige, besluttede at anvende finansielle data fra en anden colombiansk virksomhed i en helt anden erhvervssektor, som ikke var relateret til EMD-aktiviteter, og besluttede at anvende et andet tredjeland og en international referenceværdi som en alternativ kilde til importpriser for visse produktionsfaktorer.

(146)

Xiangtan hævdede derudover, at Quimpacs SA&G-omkostninger samt fortjeneste ikke er repræsentative for en EMD-producent og foreslog at anvende data fra en japansk EMD-producent, nemlig Tosoh Corporation Japan.

(147)

Med hensyn til bestemmelsen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), bemærker Kommissionen, at produktionen af den pågældende vare i det repræsentative land er en væsentlig forudsætning for at kunne vælge et repræsentativt land. Eksistensen af en sådan produktion sikrer rent faktisk, at produktions- og salgsomkostningerne i et repræsentativt land udgør de tilsvarende ikkefordrejede produktions- og salgsomkostninger for den pågældende vare, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(148)

Med hensyn til Quimpac bemærkede Kommissionen, at hvis der ikke er umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger specifikt og udelukkende i forbindelse med den undersøgte vare (i dette tilfælde EMD), søger Kommissionen at identificere den nærmeste umiddelbart tilgængelige erstatning. Denne proces beskrives nærmere i betragtning 138.

(149)

Med hensyn til forslaget om at anvende data fra Tosoh Corporation Japan med passende justeringer understregede Kommissionen, at valget af repræsentativt land bør baseres på de tre kriterier, hvoraf det første er det økonomiske udviklingsniveau. Tosoh Corporation Japan er beliggende i et land med et højere økonomisk udviklingsniveau og kunne derfor ikke betragtes som repræsentativt. Påstanden blev derfor afvist.

(150)

CCCMC & GMIA og Daxin hævdede, at prisen på energi i Colombia og arbejdskraftomkostningerne er påvirket af flere faktorer og er væsentligt forskellige selv mellem forskellige lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Alternativt hævdede CCCMC & GMIA og Daxin, at Kommissionen burde anvende de kinesiske eksportørers egne data om arbejdskraftomkostninger og energi.

(151)

Denne påstand måtte afvises. Kommissionen bemærkede, at valget af det repræsentative land var baseret på følgende tre kriterier: det økonomiske udviklingsniveau, produktionen af den pågældende vare og tilgængeligheden af relevante offentlige data. Alle disse kriterier blev af Kommissionen anset for at være tilstrækkeligt repræsentative med hensyn til at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger i Kina, og hverken CCCMC & GMIA eller Daxin fremlagde beviser for, at de valgte referenceværdier for arbejdskraft og energi enten var fordrejede eller ikke tilsvarende.

(152)

Kommissionen bemærkede desuden, at når det er fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger, der påvirker den undersøgte vare i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), er den forhindret i at anvende individuelle eksporterende producenters faktiske omkostninger, medmindre det udtrykkeligt ud fra nøjagtige og hensigtsmæssige beviser er fastslået, at disse ikke er fordrejede. Dette var ikke tilfældet, og de relevante omkostninger blev således anset for at være fordrejede.

(153)

Da det blev fastslået, at Colombia var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(154)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Colombia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(155)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer, som f.eks. materialer, energi, vand og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(156)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende:

(157)

Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende ILO's statistikker over arbejdskraftomkostninger i Colombia (74), den pris for industriel elektricitet, som virksomheden ENEL S.A. opkræver for energi (75), og den vandtakst, der opkræves af »Acueducto de Bogota« for vand (76).

(158)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter, som afgav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster, der udgjorde under 5 % af de samlede produktionsomkostninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter havde indberettet, opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede priser i det passende repræsentative land.

(159)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 2

Produktionsfaktorer

(160)

Efter det første notat hævdede Xiangtan, at priserne på import af manganmalm til Colombia ikke burde anvendes som en repræsentativ pris for input fra de kinesiske eksporterende producenter. Den manganmalm, der anvendes i Kina, har en meget lavere mangankoncentration i malmen (mellem 11 %-20 %) og kan ikke erstattes af malm med et meget højere manganindhold, der importeres til Colombia fra Brasilien, med et gennemsnitligt manganindhold på 37 %.

(161)

Kommissionen tog behørigt hensyn til dette argument og søgte en alternativ international referenceværdi, der i højere grad ville afspejle typen og kvaliteten af den manganmalm, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare. På dette grundlag og i mangel af et alternativt repræsentativt land og en international referenceværdi for manganmalm med en lavere mangankoncentration fandt Kommissionen, at den bedst egnede internationale referenceværdi er data fra 2022 fra Fastmarkets.com for manganmalm med et manganindhold på 37 %. For at tage hensyn til forskellen i manganindhold blev prisen for manganmalmen anvendt af de kinesiske eksporterende producenter beregnet ved at gange referenceprisen med den koncentration af manganmalm, som de kinesiske producenter anvendte. Det blev anvendt for både mangandioxider og mangancarbonat.

(162)

For manganmalm anvendte Kommissionen derfor de offentligt tilgængelige data for 2022 fra Fastmarkets.com for indekset MB-MNO-0004 med levering til Tianjin havn.

(163)

For at kunne fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land for svovlsyre, brunkul og pyrit anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige importpris til Tyrkiet som indberettet i GTA, mens Kommissionen for bituminøst stenkul og antracitkul anvendte den vejede gennemsnitlige importpris til Brasilien som indberettet i GTA. Til disse priser blev der tilføjet importtold og transportomkostninger, jf. betragtning 174. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (79). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til Brasilien og Tyrkiet, eftersom den i betragtning 122 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Som forklaret i betragtning 143 blev importen fra Rusland af bituminøst stenkul og antracitkul også udelukket.

(164)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage disse omkostninger under hjælpematerialer, jf. betragtning 158 og tilføjede dem til de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger.

(165)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger til levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger til sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger til de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportudgifter. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(166)

Som svar på det andet notat fremførte CCCMC & GMIA, at Kommissionen ikke præciserede kriterierne for identifikation af de vigtigste produktionsfaktorer, der er nævnt i betragtning 133, og de produktionsfaktorer, der behandles som hjælpematerialer, og at forskellige kinesiske eksporterende producenter anvender forskellige materialer, og at disse produktionsfaktorer derfor bør skræddersys individuelt til alle kinesiske eksportører.

(167)

Denne påstand er ubegrundet. Kommissionen identificerede de vigtigste produktionsfaktorer, der er nævnt i betragtning 133, og dem, der skulle behandles som hjælpematerialer, på grundlag af den faktiske liste over data om produktionsfaktorer og forbrugsmængder, som blev indberettet af hver af de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(168)

CCCMC & GMIA og Daxin hævdede, at den referenceværdi, som Kommissionen har valgt for manganmalm, stadig har en betydeligt højere mangankoncentration sammenlignet med den manganmalm, som de kinesiske eksporterende producenter har indkøbt lokalt. Efter deres opfattelse resulterer denne forskellige koncentration i en anden enhedspris, og den referenceværdi, som Kommissionen har valgt, kan derfor ikke anvendes til at erstatte prisen på kinesisk manganmalm.

(169)

Xiangtan gjorde også gældende, at Kommissionen så bort fra korrelationen mellem den pris, der afspejles i prisindekset for manganmalm, og den koncentration i manganmalmen, som prisindekset repræsenterer. Ifølge Xiangtan varierer prisindekset som følge af koncentrationen af mangan i malmen. Det ville derfor være forkert at fastsætte referenceprisen på manganmalm med et andet manganindhold end 37 % ved direkte at gange referenceindekset med koncentrationen af manganmalm, som forklaret i betragtning 161.

(170)

Xiangtan foreslog endvidere to alternative metoder til fastsættelse af referenceværdien for manganmalm, som ifølge Xiangtan ville tage bedre hensyn til forskelligt manganindhold. Under den første metode foreslog Xiangtan at dividere det referenceindeks, som Kommissionen havde fastsat, med en omregningsfaktor baseret på virksomhedens koncentration af manganmalm og malmens manganindhold i referenceindekset (37 %). Under den anden metode foreslog Xiangtan at anvende en koefficient for at afspejle den nøjagtige markedsværdi af det tilsvarende manganindhold i de malme, der blev anvendt af de kinesiske producenter. Denne koefficient udtrykker værdien pr. enhed mangan for de typer manganmalm (baseret på mangankoncentrationen), der er offentliggjort af agenturet for industrioplysninger Asian Metal. Referenceværdien beregnes ved at gange den gennemsnitlige koefficient og det faktiske indhold af manganmalm, som virksomheden anvender.

(171)

Kommissionen behandlede argumentet om manganindholdet i malmen og udviklede den metode, der er forklaret i betragtning 161, med henblik på at tilpasse referenceprisen til det faktiske manganindhold i den malm, der blev anvendt af de enkelte stikprøveudtagne eksporterende producenter. I mangel af andre tilgængelige internationale ikkefordrejede priser eller referenceværdier for manganmalm med en koncentration på under 37 %, fandt Kommissionen, at den foreslåede metode på rimelig vis afspejler de ikkefordrejede omkostninger ved manganmalm med forskellige koncentrationer. Hvis denne metode anvendes, er det også i overensstemmelse med den første metode, som Xiangtan har foreslået. Kommissionen undersøgte ikke den anden metode nærmere, som Xiangtan havde foreslået, da Xiangtan ikke forklarede, hvorfor den anden metode ville være mere rimelig end den første metode, som blev behørigt forklaret for de interesserede parter.

(172)

Påstandene vedrørende valget af den passende referenceværdi for manganmalm blev derfor afvist.

(173)

CCCMC & GMIA og Daxin hævdede, at importprisen fra GTA for de produktionsfaktorer, der er fastsat som forklaret i betragtning 136, er importprisen fra GTA på cif-niveau. Den indeholder derfor omkostninger til søtransport og forsikringsgebyrer, hvorimod kinesiske producenter indkøber råmaterialer og andet input fra det lokale marked til priser, der ikke omfatter omkostninger til søtransport og forsikring. Efter deres opfattelse bør søfragtomkostninger og forsikringsgebyrer således trækkes fra GTA-priserne for Tyrkiet for at opnå en retfærdig sammenligning.

(174)

Kommissionen bestræber sig på i sine undersøgelser at fastsætte en indkøbspris for de input, der er til rådighed på hjemmemarkedet i det repræsentative land. Som følge heraf anvender Kommissionen konsekvent cif-prisen i handelsstatistikkerne. Som forklaret i betragtning 163 tilføjer Kommissionen desuden de gældende importafgifter og transportomkostninger for at sikre, at den som referenceværdi anvender værdien af varen som leveret til fabriksdøren hos en producent i et repræsentativt land. Denne pris konkurrerer direkte med hjemmemarkedspriserne i det repræsentative land og kan derfor anvendes som referenceværdi i forbindelse med undersøgelserne. Påstanden blev derfor afvist.

(175)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den ville anvende ILO's statistikker (80) over gennemsnitlige månedslønninger og gennemsnitlige ugentlige arbejdstimer i 2022 i fremstillingssektoren til at fastsætte lønningerne i Colombia. Den meddelte, at den agtede at tage hensyn til 13 måneders løn og derefter tilføje bidragene til socialsikrings- og pensionsordninger. Den ville derefter beregne de faktiske årlige arbejdstimer ved at multiplicere de faktiske ugentlige arbejdstimer med antallet af uger i et år og derefter fratrække de dage, hvor der ikke var udført arbejde.

(176)

Efter det andet notat modtog Kommissionen følgende bemærkninger:

(177)

Kommissionen søgte efter en alternativ kilde, som kunne levere mere nøjagtige data til fastsættelse af referenceværdier for arbejdskraftomkostninger i Colombia. Colombias Statistiske Kontor (»DANE«) (81) offentliggjorde en undersøgelse af fremstillingsindustrien, som indeholdt detaljerede oplysninger om de samlede årlige lønninger og dermed forbundne udgifter og antallet af ansatte for 2021. Kommissionen betragtede denne kilde som den mest hensigtsmæssige kilde til at bestemme de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for de ansatte, da den var en primær datakilde fra Colombias nationale statistiske kontor. Værdierne blev indekseret til 2022 ved hjælp af reallønsindekset for fremstillingsindustrien (82).

(178)

Da der ikke forelå oplysninger om arbejdstimer i undersøgelsen, anvendte Kommissionen ILO's data om det ugentlige antal arbejdstimer. Efter Xiangtans bemærkning gennemgik Kommissionen ILO's definition af arbejdstimer og konkluderede, at helligdage og fridage allerede var blevet fratrukket på årsbasis, og der var derfor ikke behov for yderligere fradrag for ikke-arbejdsdage.

(179)

Med hensyn til Autlans påstand præciserede Kommissionen, at arbejdskraftomkostningerne for det personale, der var beskæftiget med salg og administration, var medtaget i de ikkefordrejede omkostninger i forbindelse med SA&G-omkostninger, der blev beregnet som forklaret i afsnit 3.2.5. Den foreslåede sondring vil således ikke have nogen konkret indvirkning på referenceværdien. Påstanden blev derfor afvist.

(180)

I det første og andet notat anførte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende de data for de industrielle elpriser i Colombia, som blev opkrævet af én af de største elleverandører i Colombia, nemlig virksomheden ENEL S.A. Interesserede parter bemærkede, at:

(181)

Efter at have analyseret bemærkningerne konkluderede Kommissionen, at den ville anvende dataene for de industrielle elpriser i byen Cali, hvor »Quimpac« er etableret, som offentliggjort af EMCALI (83). EMCALI har flere energitakster: en enkelt takst, en takst i og uden for spidsbelastningsperioder og en tredobbelt takst. Forskellene mellem taksterne er meget lave (ca. 1 % prisforskel både mellem takster i og uden for spidsbelastningsperioder og gennemsnittet for i og uden for spidsbelastningsperioder i forhold til enhedstaksten. Kommissionen anvendte derfor en konservativ tilgang og valgte enhedstaksten for elektricitet, som var den laveste. Kommissionen konstaterede også, at eltaksten var fritaget for moms i henhold til artikel 476, stk. 4, i den colombianske skattelov (84).

(182)

Varta fremførte i sit indlæg, at for elproduktionstypen i det pågældende land, burde omkostningerne til eldistribution tages i betragtning for at opnå rimelige konklusioner.

(183)

Kommissionen bemærker, at distributionsomkostningerne er inkluderet i elprisen og derfor vil blive taget i betragtning. Virksomhedens påstand afvises derfor.

(184)

I det andet notat anførte Kommissionen, at den ville anvende vandtaksten til industriel brug som offentliggjort af »Acueducto de Bogota«, der er ansvarlig for vandforsyning, opsamling og rensning af spildevand i hovedstaden, da der ikke forelå offentligt tilgængelige data for byen Cali. Hvad angår elektricitet, er vandforsyningen fritaget for moms i henhold til artikel 476, stk. 4, i Colombias skattelovgivning.

(185)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(186)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(187)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle data for 2022 for Quimpac, der er hentet fra den officielle offentligt tilgængelige database for den colombianske regering, »Sistema Integrado de Informacion Societaria (SIIS) (85).

(188)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(189)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillinsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, der blev oplyst af de stikprøveudtagne eksporterende producenter, blev efterprøvet i forbindelse med kontrolbesøgene. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(190)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, som angivet i betragtning 186.

(191)

Til de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger på 20,33 % og en fortjeneste på 24,72 % for Quimpac de Colombia S.A., jf. betragtning 187, begge tal udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer.

(192)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(193)

Ingen af de stikprøveudtagne eksporterende producenter solgte via forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(194)

Eksportprisen for stikprøveudtagne eksporterende producenter var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(195)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter ab fabrik.

(196)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt for told, kredit- og bankomkostninger.

(197)

For de stikprøveudtagne samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(198)

På dette grundlag fastsættes de midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargener i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(199)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnede Kommissionen den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev derfor fastsat på grundlag af de margener, der var opstillet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(200)

På dette grundlag udgør den midlertidige dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, 44,5 %.

(201)

For alle andre eksporterende producenter i det pågældende land beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsvilje er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportmængde til Unionen udtrykt som en andel af den samlede import fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden, som blev fastsat på grundlag af Eurostat.

(202)

I dette tilfælde er graden af samarbejde lav, da importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter tegnede sig for ca. 65 % af den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for alle andre virksomheder på niveauet for de 10 transaktioner med den højeste margen for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, da disse udgjorde ca. 14 % af den samlede mængde, der eksporteredes til Unionen af den pågældende virksomhed, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt. Den landsdækkende dumpingmargen for alle andre ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter blev derfor fastsat til 101,7 %.

(203)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(204)

Ifølge de oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen, blev den samme vare produceret af to producenter i Unionen i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(205)

I betragtning af det begrænsede antal parter, der opererer på EU-markedet, kunne Kommissionen ikke fremlægge oplysningerne om de to EU-producenter og markedsandelene, da det er markedsfølsomme og fortrolige oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19. Fremlæggelsen af disse oplysninger kunne gøre det muligt for parterne at regne sig frem til virksomhedsspecifikke fortrolige data. Kommissionen fremlagde derfor disse oplysninger i intervaller og indekser, som gav alle interesserede parter tilstrækkeligt meningsfulde oplysninger til at forstå Kommissionens analyse og konklusioner og fremsætte bemærkninger hertil. Dataene blev også fremlagt i form af meningsfulde tendenser, således at alle interesserede parter kunne forsvare deres interesser. Kommissionen kunne ikke fremlægge oplysninger om den metode, der blev anvendt til at fastlægge intervallerne, da dette ville gøre det muligt for parterne at hente de nøjagtige tal fra intervallerne.

(206)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. [25,0-27,0] mio. kg. Kommissionen fastsatte tallet ud fra de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter. Som anført i betragtning 204 tegnede de to EU-producenter sig for 100 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(207)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fra de to EU-producenters efterprøvede spørgeskemabesvarelser og på importen til Unionen af den pågældende vare fra tredjelande baseret på Eurostats statistikker.

(208)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 3

EU-forbrug (kg)

(209)

På dette grundlag svingede EU-forbruget ved at falde i 2020 (–4 % i forhold til 2019), hvorefter det steg i 2021 (+2 % i forhold til 2019), og endelig faldt det igen i undersøgelsesperioden (–6 % i forhold til 2019). Stigningen i 2021 skyldtes hovedsagelig covid-19-pandemien og det øgede forbrug af tørbatterier.

(210)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af statistikker fra Eurostat. Da KN-koden (86) bestod af et større udvalg af andre varer end EMD, måtte Kommissionen imidlertid anslå de importmængder, der udgjorde EMD. Det skete ved kun at medtage importen fra lande, hvor der var EMD-produktion, da EMD for størstedelens vedkommende historisk set blev importeret fra disse lande (87):

(211)

De anslåede importmængder blev så vidt muligt krydstjekket med salg indberettet af samarbejdsvillige eksporterende producenter, køb indberettet af samarbejdsvillige brugere, EU-producenter og andre eksportstatistikker fra ansøgeren og var i indbyrdes overensstemmelse.

(212)

Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importmængden og det samlede EU-forbrug.

(213)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importens mængde (kg) og markedsandel

(214)

Importmængden af EMD fra Kina faldt med 18 % fra 2019 til 2020 på grund af restriktive foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien, men den begyndte at stige betydeligt i 2021 (+55 % i forhold til 2019) og i undersøgelsesperioden (+89 % i forhold til 2019). I absolutte tal var importen af EMD fra Kina væsentlig i undersøgelsesperioden (12,6 mio. kg). Importen fra Kina øgede sin samlede markedsandel i den betragtede periode med [15-19] procentpoint og gik fra [12-19] % i 2019 til [30-40] % i undersøgelsesperioden.

(215)

Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostat ved at dividere den samlede værdi af importen fra Kina med den samlede mængde af denne import. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter i Kina.

(216)

De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpriser (EUR/kg)

(217)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige kinesiske importpriser med 47 %, hovedsagelig som følge af stigningen i fragtomkostningerne.

(218)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(219)

Prissammenligningen blev foretaget for de enkelte varetyper for transaktioner i samme handelsled. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de to EU-producenters teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. To af de stikprøveudtagne eksporterende producenter blev ikke anset for at have foretaget underbud, idet deres gennemsnitspriser på EU-markedet lå over EU-erhvervsgrenens priser, mens der for den tredje eksporterende producent blev konstateret et underbud, dog under bagatelgrænsen.

(220)

På trods af at der ikke blev konstateret underbud for hver enkelt transaktion for to af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, var gennemsnitsprisen på den samlede import fra Kina til EU-markedet imidlertid ca. [5 %-9 %] lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris i hele den betragtede periode. Denne forskel var på ca. [8 %-12 %] i 2019, derefter [2 %-6 %] i 2021 og derefter mere fremtrædende i anden del af denne periode (2021 og undersøgelsesperioden) på ca. [5 %-7 %], hvilket faldt sammen med den massive stigning i de kinesiske importmængder (en stigning på over 50 %) og deres øgede markedsandele på EU-markedet ([15-19] procentpoint i undersøgelsesperioden).

(221)

Desuden fastslog Kommissionen, at der var tale om pristryk. Den gennemsnitlige importpris fra den samlede import fra Kina var også lavere end EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hele den betragtede periode. Pristrykket på EU-erhvervsgrenens omkostninger var også mest markant i anden del af den betragtede periode, hvor priserne på importen fra Kina var ca. [10 %-15 %] lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger. Som det fremgår af tabel 8, solgte EU-erhvervsgrenen faktisk til priser under produktionsomkostningerne i anden del af den betragtede periode. På grund af det betydelige pristryk fra lavprisdumpingimporten blev EU-erhvervsgrenen forhindret i at hæve sine salgspriser for at opnå en holdbar fortjeneste og en positiv finansiel situation, hvilket således resulterede i en meget lav fortjeneste i 2021 og i undersøgelsesperioden, sammen med en alvorligt faldende likviditet i 2021, der blev negativ i undersøgelsesperioden. Det fremgår af det målprisunderbud, der blev fastsat for to af de stikprøveudtagne eksporterende producenter samt for alle andre virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, jf. betragtning 296 og 297.

(222)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(223)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer ud fra dataene i de efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra de to EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(224)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(225)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(226)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(227)

EU-erhvervsgrenens produktion begyndte at stige i 2020 og steg kraftigt i 2021. Den faldt dog i undersøgelsesperioden med ca. [3-6] mio. kg på et år på grund af salgstab (som begyndte i 2021). Samlet set faldt produktiviteten med 13 % i den betragtede periode.

(228)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet var stabil i den betragtede periode, og produktionskapacitetsudnyttelsen faldt således til [75-80] % i undersøgelsesperioden i takt med et fald i produktionen.

(229)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(230)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde forblev stabil fra 2019 til 2020. Den begyndte imidlertid at falde i 2021 (–9 % fra 2020 til 2021), selv om forbruget toppede det år. Faldet fortsatte i undersøgelsesperioden. Samlet set gik salget tilbage med –27 % i den betragtede periode.

(231)

Tilbagegangen i salget afspejledes i tabet af markedsandele, som faldt fra [75-82] % i 2019 til [55-65] % i undersøgelsesperioden. Samlet set var der et tab af markedsandel på [15-19] procentpoint til fordel for importen fra Kina i den betragtede periode.

(232)

På trods af stigningen i forbruget i 2021 mistede EU-erhvervsgrenen ikke blot salgsmængder i Unionen, men også markedsandel.

(233)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(234)

Beskæftigelsen steg med 8 % i den betragtede periode. Stigningen skyldtes midlertidig ansættelse på grund af fravær, nyansættelser til støtte for vedligeholdelses- og FoU-funktioner og miljøoperationer.

(235)

Produktiviteten udviklede sig i takt med ændringer i produktion og beskæftigelse, dvs. at den faldt med -20 % i den betragtede periode.

(236)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra det pågældende land.

(237)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

(238)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de to EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(239)

EU-producenternes gennemsnitspris faldt i 2020 (til [1,50-1,70] EUR/kg) og forblev på [1,50-1,70] EUR/kg i 2021. Den steg derefter til [2,40-2,60] EUR/kg i undersøgelsesperioden som følge af stigningen i produktionsomkostningerne. Den gennemsnitlige pris steg samlet set med +42 % i den betragtede periode.

(240)

De gennemsnitlige produktionsomkostninger begyndte at stige i 2021 (med +9 % i forhold til 2019) og toppede i undersøgelsesperioden på grund af den kraftige stigning i priserne på energi (89) og visse råmaterialer (90). De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger steg samlet set med +64 % i den betragtede periode.

(241)

Stigningen i gennemsnitsprisen var mindre udtalt end stigningen i produktionsomkostningerne i den betragtede periode. EU-producenternes manglende evne til at hæve deres priser i takt med stigende omkostninger er resultatet af et pristryk udøvet af de kinesiske eksportører, som toppede i de sidste to år af denne periode. Som nævnt i betragtning 220 og i modsætning til 2019-2020, hvor pristrykket fra dumpingimporten var mindre akut, var EU-erhvervsgrenen fra 2021 ikke i stand til at øge priserne i takt med stigende produktionsomkostninger på grund af pristrykket fra de stigende mængder af kinesisk dumpingimport på EU-markedet. Som følge af pristrykket har EU-erhvervsgrenen således siden 2021 solgt til priser, der ligger under produktionsomkostningerne. På grund af det betydelige pristryk fra lavprisdumpingimporten blev EU-erhvervsgrenen forhindret i at hæve sine salgspriser for at opnå en rentabel situation, hvilket resulterede i et fald i rentabiliteten. Denne situation påvirkede i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, hvilket fremgår af analysen senere i del 4.4.3.4.

(242)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de to samarbejdsvillige EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(243)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 7 % i den betragtede periode.

(244)

De to EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode, som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(245)

Lagerbeholdningerne faldt til [6,5-7,0] mio. kg i 2020 og til [6,0-6,5] mio. kg i 2021 som følge af det stigende forbrug på EU-markedet, men steg dog kraftigt til [8,5-9,0] mio. kg i undersøgelsesperioden på grund af nedgangen i salgsmængde og udgjorde ca. [30-35] % af produktionsmængden i den pågældende periode.

(246)

De to EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(247)

Kommissionen beregnede de to EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Den manglende balance mellem de stigende omkostninger og pristrykket gav sig udslag i en forringelse af rentabiliteten i den betragtede periode, der faldt fra [7-8] % i 2019 til [1-2] % i 2021 og til [2-3] % i undersøgelsesperioden, dvs. under målfortjenesten på [7-10].

(248)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten udviklede sig, som følger: Den steg fra negativ til positiv likviditet fra ca. [5,0-5,5] mio. i 2020, men faldt derefter til ca. [1,5-2,0] mio. i 2021 og blev igen negativ i undersøgelsesperioden, hovedsagelig på grund af den forringede fortjeneste.

(249)

På grund af den dårlige nettolikviditet i samme periode halverede EU-erhvervsgrenen næsten niveauet for sine investeringer, hvilket resulterede i et fald på 45 %.

(250)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. EU-erhvervsgrenens investeringsafkast faldt fra [6-7] % i 2019 til [3-4] % i undersøgelsesperioden.

(251)

EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital var blevet hårdt ramt af den udhuling af rentabiliteten og likviditeten, som fandt sted i den betragtede periode.

(252)

Importen fra Kina steg betydeligt, både i absolutte tal og i markedsandele. I den pågældende periode steg importen faktisk med 89 % i absolutte tal og fordobledes i forhold til EU-forbruget og nåede op på en markedsandel på [30-40] % i undersøgelsesperioden.

(253)

Desuden blev EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden markant trykket af dumpingimporten af den pågældende vare. På grund af det betydelige pristryk fra lavprisdumpingimporten blev EU-erhvervsgrenen forhindret i at hæve sine salgspriser for at opnå sin målfortjeneste, hvilket resulterede i et fald i rentabiliteten i anden halvdel af den betragtede periode.

(254)

Mere specifikt var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at drage fordel af den stigende efterspørgsel, selv om EU-forbruget toppede i den betragtede periode i 2021: EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 8 %, og markedsandelen faldt med 11 % i løbet af det pågældende år fra 2019. I undersøgelsesperioden indtraf der en endnu mere dramatisk forværring af disse indikatorer (et fald på 27 % i salgsmængde og et fald på 22 % i markedsandele). Denne udvikling skyldtes den massive stigning i importen fra Kina til endnu mere trykkede priser end i første halvdel af den betragtede periode (se betragtning 241). Dertil kommer, at EU-erhvervsgrenen var i endnu mindre grad i stand til at opretholde sine salgsmængder til stadig mere trykkede priser, da den på daværende tidspunkt oplevede en betydelig stigning i sine produktionsomkostninger (som steg med 9 % i 2021 og med 64 % i undersøgelsesperioden fra 2019).

(255)

Som følge heraf førte allerede faldende salgsmængder til trykkede priser til en udhuling af rentabiliteten, investeringsafkastet og likviditeten. Forværrede finansielle resultatindikatorer kombineret med faldende produktion, øgede slutlagre (til ca. [30-40] % af Unionens produktion) og et efterslæb med hensyn til investeringer for at opretholde denne produktion medførte, at EU-erhvervsgrenen ikke var levedygtig.

(256)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(257)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer: import fra andre tredjelande, EU-producenternes eksportresultater og andre faktorer, som f.eks. produktivitet, covid-19-pandemien og Ruslands krig mod Ukraine.

(258)

Som fastslået i betragtning 214 steg importen betydeligt i anden halvdel af den betragtede periode med 89 % udtrykt i mængde, og dens markedsandel fordobledes. Enhedssalgsprisen for importen fra Kina lå ca. [5-9] % under EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris i den betragtede periode.

(259)

Virkningerne af dumpingimporten illustreres tydeligt af det forhold, at adskillige store brugere, som repræsenterede [67-73] % af det samlede EU-forbrug, besluttede at omlægge deres indkøb fra EU-erhvervsgrenen til den kinesiske vare. Andelen af EMD fra EU-producenterne faldt fra ca. [65-75] % til ca. [55-65] % til fordel for EMD fra Kina fra 2021 til undersøgelsesperioden.

(260)

Som følge af den betydelige stigning i dumpingimporten fra Kina og pristrykket fra importen fra Kina i anden halvdel af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sine salgspriser tilstrækkeligt til fuldt ud at dække de stærkt øgede produktionsomkostninger. Lavprisimporten fra Kina forårsagede således et pristryk.

(261)

Følgelig forværredes EU-erhvervsgrenens finansielle resultatindikatorer. Stigningen i markedsandelen for importen fra Kina skete på bekostning af EU-erhvervsgrenen, som mistede salgsmængde og markedsandel i anden halvdel af den betragtede periode.

(262)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at presset fra dumpingimporten, som steg kraftigt i mængde og markedsandel i anden halvdel af den betragtede periode, og som fandt sted til dumpingpriser, der konstant lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, spillede en afgørende rolle for tilbagegangen i EU-erhvervsgrenens salg, de øgede lagerbeholdninger og dermed forværringen af dens rentabilitet, likviditet og investeringsafkast.

(263)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

(264)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 13

Import fra tredjelande

(265)

I undersøgelsesperioden forblev importmængden af EMD fra andre tredjelande (Colombia, USA, Japan og Indien) på samme niveau som i begyndelsen af den betragtede periode på [1,5-2,5] mio. kg, hvilket svarer til [4-8] % af EU-markedsandelen.

(266)

Det er værd at bemærke, at Colombia ud af de fire ovennævnte lande var det eneste andet større importland (91). Colombia har reduceret sine importmængder og sin markedsandel med [0,3-0,9] procentpoint i undersøgelsesperioden. Selv om landet importerede varen til et lavere prisniveau end det kinesiske prisniveau og EU-erhvervsgrenens prisniveau, havde de faldende importmængder og lave markedsandel derfor en begrænsende virkning på de resterende aktørers priser på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele var således klart kun til fordel for de kinesiske eksporterende producenter.

(267)

De to EU-producenters eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

De stikprøveudtagne EU-producenters eksportresultater

(268)

EU-erhvervsgrenen forsøgte at absorbere nogle af de tabte salgsmængder på EU-markedet ved hjælp af øget eksport. I 2021 steg eksportsalget kraftigt til [4,0-4,5] mio. kg (svarende til [10-15] % af EU-produktionen) og faldt derefter til [1,0-1,5] mio. kg i undersøgelsesperioden (svarende til [2,5-7,5] % af EU-produktionen). Ikke desto mindre var eksportsalgspriserne i 2021 og i undersøgelsesperioden lavere end priserne i Unionen.

(269)

Interesserede parter hævdede, at den lavere pris på EU-erhvervsgrenens eksport delvist forårsagede den påståede skade. Det var dog kun rentabiliteten af salget i Unionen, der blev betragtet som skadesindikator og ikke rentabiliteten af EU-erhvervsgrenens eksportsalg. Eksportsalget udgjorde ligeledes kun en lille del af EU-produktionen ([2,5-7,5] % i undersøgelsesperioden). EU-producenternes eksportresultater kunne således ikke have forårsaget den væsentlige skade, der var forvoldt.

(270)

Forværringen af EU-producenternes produktivitet faldt også sammen med den pludselige stigning i importen fra Kina i 2021 og i undersøgelsesperioden, mens EU-producenterne med produktivitetsniveauer fra 2019-2020 var i stand til at opnå en tilfredsstillende fortjeneste.

(271)

Interesserede parter hævdede, at andre faktorer end importen af kinesisk EMD havde skadevoldende virkninger for EU-erhvervsgrenen, som f.eks. covid-19-restriktioner (2020 til medio 2022), som påvirkede råmaterialeforsyningskæder og produktionsniveauer, og enorme stigninger i energipriserne, der påvirkede produktionsomkostningerne som følge af energikrisen i hele Unionen (2021-2022). De hævdede også, at EU-producenterne ikke kunne efterkomme den øgede efterspørgsel på grund af manglende kapacitet og/eller utilstrækkelig varekvalitet. Efterspørgslen efter EMD måtte således dækkes udefra.

(272)

Det fremgik af stabile salgsmængder for EU-erhvervsgrenen i 2020, at disse nævnte faktorer ikke påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at opretholde sit salg og øge sin markedsandel i det pågældende år (hvorimod påstandene om varekvalitet drøftes under del 7.3 vedrørende Unionens interesser). Endvidere styrtdykkede EU-erhvervsgrenens salgsmængder i undersøgelsesperioden på trods af udløbet af covid-19-restriktionerne på grund af de øgede importmængder til skadevoldende priser fra Kina. Med hensyn til omkostninger kunne EU-producenterne sælge til rentable priser i 2019, inden den kraftige stigning i importen fra Kina fandt sted. Som fastslået i betragtning 241 og 247-251 kunne EU-erhvervsgrenen som følge af pristrykket fra importen fra Kina i anden halvdel af den betragtede periode ikke længere øge sine priser tilstrækkeligt til at tage højde for de øgede produktionsomkostninger. En kapitalintensiv EMD-industri med høje faste omkostninger var ikke i stand til at opretholde sin levedygtighed på det tidspunkt, hvor den mistede sin salgsmængde i 2021-2022 til fordel for importen fra Kina. Partens påstande blev derfor afvist.

(273)

Hvad angår den påståede mangel på kapacitet, havde EU-erhvervsgrenen, som det fremgår af tabel 5, stadig en uudnyttet kapacitet på [5-10] % i 2021 og endda [20-25] % i 2022, samtidig med at den mistede salgsmængder i begge disse år (se tabel 6), mens importen fra Kina samtidig vandt markedsandele (se tabel 3). Kommissionen afviste derfor disse påstande som ubegrundede.

(274)

Parterne hævdede også, at faldet i EU-producentens salgsmængde i Spanien skyldtes overtagelsen af en EU-bruger, hvor den nye ejer ikke var villig til at anvende de oprindelige leverandører, men foretrak levering fra Kina. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at den nævnte bruger forblev kunde hos EU-producenten i Spanien i hele den betragtede periode. Den nye ejers overtagelse af brugeren brød ikke forbindelserne til den oprindelige leverandør. Parternes påstand blev derfor afvist.

(275)

En bruger hævdede, at undersøgelsesperioden, der omfattede hele 2022, var et uregelmæssigt år, hvor efterspørgslen efter alkaliske tørbatterier steg dramatisk på grund af covid-19-pandemien og Ruslands krig mod Ukraine. Efterspørgslen efter EMD måtte således dækkes af eksterne kilder. Efterspørgslen forventes tilbage til sit normale niveau i 2023, og andelen af forsyninger fra EU-erhvervsgrenen forventes genoprettet.

(276)

Som forklaret i betragtning 209 var der en stigning i efterspørgslen i 2021 og et fald i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens salg begyndte imidlertid at falde betydeligt i 2021, til trods for at efterspørgslen toppede, og EU-erhvervsgrenen mistede [2,5-3,5] mio. kg i mængde på et år fra 2020, mens importen fra Kina steg med 4,8 mio. kg i samme periode. Brugerne kunne have fastholdt deres andel af forsyningerne fra EU-erhvervsgrenen, da dens produktionsniveau steg i samme periode. Brugerne er imidlertid gået over til import fra Kina på grund af den lavere pris, som er faldet i samme periode. Importen fra Kina kunne øge sin markedsandel i den betragtede periode med [15-19] procentpoint og således overtage denne andel fra EU-erhvervsgrenen. Partens påstand blev derfor afvist.

(277)

Ovennævnte analyse viser, at der var en dramatisk stigning i mængde og markedsandel for importen med oprindelse i Kina i anden halvdel af den betragtede periode. Med hensyn til priser trykkede importen fra Kina konstant EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet og forhindrede EU-erhvervsgrenen i at hæve sine priser til et bæredygtigt niveau, der var nødvendigt for at opnå rimelige fortjenstmargener.

(278)

Andre mulige faktorer blev også undersøgt, men ingen af dem kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(279)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden er navnlig tydelig i udviklingen inden for produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel, lagerbeholdninger, produktivitet, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast.

(280)

Som nævnt i betragtning 5 ændrede Kommissionen indledningsmeddelelsen af 16. februar 2023 for at undersøge de påståede fordrejninger af råmaterialepriserne. Kommissionen vil afslutte sine analyser af fordrejninger af råmaterialepriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a og stk. 2b, i den endelige fase.

(281)

For at fastsætte de midlertidige foranstaltningers omfang undersøgte Kommissionen på dette stade, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen. Denne analyse og de foreløbige konklusioner foregriber ikke vurderingen og konklusionerne vedrørende fordrejninger af råmaterialepriser og den deraf følgende indvirkning på omfanget af de foranstaltninger, der vil blive gennemført i undersøgelsens endelige fase.

(282)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(283)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra det pågældende land, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(284)

Som et første skridt fastsatte Kommissionen en basisfortjeneste, der omfattede alle omkostninger under normale konkurrencevilkår. Kommissionen anvendte den fortjeneste, som de to EU-producenter opnåede før stigningen i importen fra Kina i den betragtede periode, nemlig den faktiske fortjeneste i 2020, hvor dumpingimporten havde den laveste indvirkning. I 2020 tegnede importen fra Kina sig for den mindste markedsandel ([10-20] %) i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens øvrige finansielle indikatorer var mest positive i det pågældende år (den højeste likviditet og det højeste investeringsafkast). Denne fortjenstmargen blev fastsat til [6-8] %.

(285)

En af EU-producenterne anførte, at der kunne opnås en fortjeneste på 15 % uden dumpingimport. Dette skøn var baseret på virksomhedens rentabilitet i 1997-2001 (før indførelsen af antidumpingtold på importen af EDM fra Sydafrika (92)) og den kemiske industris gennemsnitlige rentabilitet i 2017-2022 ifølge CSI's markedsdata (93).

(286)

Kommissionen fandt, at den gennemsnitlige rentabilitet i den kemiske industri ikke er hensigtsmæssig, da CSI-markedsdata indeholder tal for erhvervsgrenen på et aggregeret niveau, dvs. industrisektoren, som var meget bredere end den undersøgte vare, mens kun et begrænset antal producenter af kemikalier på verdensplan var involveret i EMD-produktionsprocessen. Den fandt også på nuværende tidspunkt, at den fortjeneste, som EMD-producenten opnåede i Unionen i 1997-2001, ikke var hensigtsmæssig, da virksomheden ikke påviste, at denne fortjeneste stadig er repræsentativ for erhvervsgrenen mere end 20 år senere. Under alle omstændigheder var den pågældende fortjeneste ikke en gennemsnitlig fortjeneste for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(287)

Den anden EU-producent fremlagde sin fortjeneste i 2016-2018, dvs. før den betragtede periode, men ved sammenlægning af de to EU-producenters fortjeneste var de niveauer, der blev opnået i 2016-2018, lavere end i den betragtede periode.

(288)

Kommissionen fastholdt derfor sit oprindelige skøn over en basisfortjeneste på [6-8] %.

(289)

Begge EU-producenter fremlagde beviser for, at dens egne tal for investeringsniveau, forskning og udvikling (FoU) og innovation i den betragtede periode ville have været højere under normale konkurrencevilkår. Kommissionen efterprøvede disse oplysninger, der var baserede på investeringsplaner, afviste og udsatte projekter, indkøbsordrer, der i sidste ende ikke blev gennemført, og påviste, at disse investeringer reelt var planlagt. Begge EU-producenters påstande blev faktisk anset for at være berettigede. For at afspejle dette i målfortjenesten beregnede Kommissionen forskellen mellem investeringsudgifter, FoU-udgifter og innovationsudgifter (»IFI-udgifterne«) under normale konkurrencevilkår som fremlagt af EU-erhvervsgrenen og kontrolleret af Kommissionen med faktiske IFI-udgifter i den betragtede periode. Forskellen, udtrykt i procent af omsætningen, var på [1-2] %.

(290)

Denne procentsats blev lagt til den i betragtning 284 nævnte basisfortjeneste på [6-8] %, hvilket førte til en målfortjeneste på [7-10] %.

(291)

På dette grundlag blev den ikke-skadevoldende pris fastsat til [2,60-2,80] EUR/kg og fremkommer ved at anvende ovennævnte fortjenstmargen på [7-10] % på de to EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(292)

Endelig vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, de fremtidige omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, samt af ILO-konventioner opført i bilag Ia, og som EU-erhvervsgrenen vil pådrage sig i løbet af den periode, hvor foranstaltningen anvendes, i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger fastsatte Kommissionen en ekstraomkostning på [0,02-0,09] EUR/kg. Denne omkostning blev lagt til den ikke-skadevoldende pris, der er nævnt i betragtning 291.

(293)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris for samme vare på [2,70-2,90] EUR/kg for EU-erhvervsgrenen ved at anvende ovennævnte målfortjenstmargen (jf. betragtning 290) på de to EU-producenters produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden og derefter lægge justeringerne til i henhold til artikel 7, stk. 2d, for hver enkelt varetype.

(294)

Kommissionen fastsatte derefter målprisunderbudsmargenen på grundlag af en sammenligning af:

(295)

Resultatet af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 0 % og 15,8 %.

(296)

Import, der fandt sted som ikke-målprisunderbud fra Guiliu-gruppen, udgjorde ca. [10-15] % af importen fra Kina, ca. [17-25] % af importen fra stikprøven og ca. [3-7] % af Unionens markedsandel i undersøgelsesperioden. For at fastslå, om konklusionerne vedrørende denne virksomhed kunne udvides til at omfatte al import fra ikke-stikprøveudtagne producenter, sammenlignede Kommissionen Guiliu-gruppens priser med priserne fra de to andre stikprøveudtagne eksporterende producenter og de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, samt gennemsnitsprisen på al import fra Kina (undtagen Guiliu-gruppen) fra Eurostat. Guiliu-gruppens gennemsnitlige eksportpris var [19-25] % højere end den gennemsnitlige eksportpris for de andre kinesiske eksportører, der indsendte stikprøvebesvarelser. Den samlede eksportmængde fra disse virksomheder tegnede sig for 51 % af den samlede import fra Kina til Unionen. Gruppens cif-eksportpris var [11-17] % højere end den gennemsnitlige eksportpris for al import fra Kina og [6-10] % højere end for de to andre stikprøveudtagne eksporterende producenter. Kommissionen fandt derfor, at den ikke kunne udvide konklusionerne om fravær af målprisunderbud for så vidt angår Guiliu-gruppen til at omfatte de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven.

(297)

Skadestærsklen for »andre samarbejdsvillige virksomheder« og for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder.

(298)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

(299)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage midlertidige foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(300)

Som forklaret i betragtning 5 og som meddelt i den ændrede indledningsmeddelelse beskæftiger undersøgelsen sig også med Unionens interesse i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b. De foreløbige konklusioner i denne forordning, herunder om Unionens interesse, foregriber hverken konklusionerne af undersøgelsen af fordrejninger af råmaterialepriserne eller af Unionens interesse i henhold til grundforordningens artikel 7, litra 2b, som vil fremgå i procedurens endelige fase.

(301)

Det skal erindres, at EU-erhvervsgrenen består af to EMD-producenter, hvis salg og rentabilitet blev betydeligt forværret i den anden halvdel af den betragtede periode med negative følgevirkninger for markedsandel, lagerbeholdninger, investeringer, investeringsafkast og likviditet.

(302)

Træffes der ikke foranstaltninger, er det sandsynligt, at den svage rentabilitet og andre finansielle indikatorer som følge af pristrykket fra dumpingimporten vil tvinge EU-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af EMD. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger forventes det imidlertid, at EU-erhvervsgrenens salgsmængde og priser på EU-markedet vil stige, hvilket vil forbedre rentabiliteten og andre finansielle indikatorer for denne erhvervsgren og forhindre lukning.

(303)

Det er derfor klart, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

(304)

Som nævnt i betragtning 11 afgav ingen forretningsmæssigt forbundne importører de ønskede oplysninger. Kommissionen konkluderede derfor, at det er usandsynligt, at importørerne ville blive påvirket af foranstaltningerne.

(305)

På dette grundlag har Kommissionen foreløbigt konkluderet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil få negative følger for importører i Unionen.

(306)

Den vigtigste anvendelse af EMD er til fremstilling af tørbatterier af typen kulstof-zink og alkaliske tørbatterier, der tegner sig for over 90 % af anvendelsen og er fordelt på de tre største (men ikke de eneste) batteriproducenter i Unionen. Som nævnt ovenfor blev der sendt spørgeskemaer til alle kendte brugere i Unionen. Der blev modtaget besvarelser fra to producenter af alkaliske tørbatterier, Varta og Duracell, der tegner sig for [67-73] % af EU-forbruget af EMD. De to besvarelser blev kontrolleret hos brugerne.

(307)

Begge samarbejdsvillige brugere hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina ville medføre en forøgelse af deres omkostninger, som måske ikke kunne væltes over på deres kunder, da konkurrencen om alkaliske tørbatterier i høj grad er prisdrevet. Selv om deres mærkevarer er forbundet med en stærk varemærkegenkendelse, indebærer de højere priser på deres varer ofte en risiko for, at kunderne går over til billigere varer. De tilføjede, at EU-brugerne allerede oplever en øget konkurrence på EU-markedet som følge af stigende import af færdige batterier af sammenlignelig kvalitet fra konkurrenter uden for Unionen (hovedsagelig Kina) og de stigende råmateriale- og energiomkostninger. Foranstaltningerne vil således yderligere mindske EU-brugernes allerede faldende rentabilitet.

(308)

Antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil også mindske konkurrencen om EMD på EU-markedet (samt på eksportmarkederne i tredjelande), da adgangen til EMD vil være begrænset til de to EU-producenter (foranstaltningerne vil styrke duopolet med den efterfølgende risiko for prisstigninger), mens EU-producenterne af EMD ikke kan imødekomme disse brugeres efterspørgsel i tilstrækkelige mængder, navnlig hvad angår EMD af høj kvalitet (94). Endvidere har EU-erhvervsgrenen ikke foretaget tilstrækkelige investeringer i de seneste år for at øge dens kapacitet. De tilføjede, at leverancerne af EMD fra andre tredjelande er begrænsede og betjener deres egne eller nærliggende markeder og ikke kan erstatte det potentielle tab eller den potentielle reduktion af leverancer fra Kina.

(309)

Undersøgelsen viste, at begge brugere var rentable i undersøgelsesperioden, at de havde opretholdt samme niveau for den samlede salgsmængde af tørbatterier fra 2021 til undersøgelsesperioden og endda øgede den med [1-4] % i Unionen, muligvis takket være deres varemærkers stærke offentlige image. Andelen af EMD fra EU-producenterne er imidlertid faldet fra ca. [65-75] % til [55-65] % fra 2021 til undersøgelsesperioden til fordel for EMD fra Kina.

(310)

På grundlag af de modtagne oplysninger udgjorde omkostningerne ved EMD til fremstilling af tørbatterier ca. [15-19] % af fremstillingsomkostningerne i undersøgelsesperioden. Omkostningerne ved EMD steg med [45-55] % for disse brugere fra 2021 til undersøgelsesperioden, og de kunne overføre en del af denne stigning til forbrugerne, da salgspriserne på batterier i Unionen steg med mere end 3 % og uden for Unionen med mere end 10 % fra 2021 til undersøgelsesperioden.

(311)

Det blev anslået, at indførelsen af de midlertidige foranstaltninger på det foreslåede niveau ville øge fremstillingsomkostningerne pr. batteri for disse brugere med højst 1 %. I betragtning af stigningen i fremstillingsomkostningerne i de foregående år og muligheden for at overføre en del af denne omkostningsstigning til forbrugerne vil virkningen af den foreslåede antidumpingtold være begrænset for disse brugere, da de stadig vil være rentable, selv når den midlertidige antidumpingtold tages i betragtning.

(312)

Med hensyn til EU-producenternes levering af EMD af høj kvalitet skal det bemærkes, at kvalitetskravene for EMD til produktionen af tørbatterier fastsættes af batteriproducenterne. Samlet set har begge samarbejdsvillige brugere kun et begrænset antal EMD-leverandører (i Unionen og Kina) i forhold til deres kvalitetskrav for alle EMD-kvaliteter. Undersøgelsen bekræftede, at én af EU-producenterne leverede EMD af høj kvalitet til én af de samarbejdsvillige brugere, og at processen med kvalitetstest med den anden samarbejdsvillige bruger, der blev indledt i 2022, stadig var uafsluttet. Den anden EU-producent genoptog processen med kvalitetstest med begge samarbejdsvillige brugere i 2022-2023. På grundlag af disse kendsgerninger kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen er villig og i stand til at levere EMD af høj kvalitet til EU-markedet, afhængigt af brugernes efterspørgsel og krav.

(313)

I betragtning af det begrænsede antal EMD-leverandører generelt set skal det desuden bemærkes, at hvis EU-erhvervsgrenen ikke længere fremstiller EMD, vil det sandsynligvis have en negativ indvirkning på de to samarbejdsvillige brugeres situation og på konkurrencen på EU-markedet, da EU-brugerne vil være fuldstændigt afhængige af producenter i tredjelande, hvorimod andelen af EMD, der blev indkøbt hos EU-producenterne, stadig udgjorde en betydelig andel, dvs. i alt ca. [55-65] % i undersøgelsesperioden (herunder EMD af høj kvalitet på ca. [25-35] %).

(314)

Det er desuden i overensstemmelse med målene for Unionens initiativ om kritiske råstoffer (95), der har til formål at sikre en bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer, at genskabe lige konkurrencevilkår på EU-markedet for EMD-industrien. Mangan er opført blandt disse kritiske råstoffer, hvorimod både EMD-producenterne og producenterne af tørbatterier indgår i manganværdikæden i efterfølgende produktionsled.

(315)

Ingen andre typer brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og gav udtryk for deres betænkeligheder. Guizhou Manganese Mineral Group hævdede imidlertid også, at EU-producenterne ikke er i stand til at levere til fordel for de nye batteriteknologier (f.eks. batterier til elektriske køretøjer), hvor der anvendes EMD (96). Disse teknologier er dog endnu ikke udviklet i en sådan grad, at EMD anvendes i en storstilet produktion. Den anvendes heller ikke endnu af batteriindustrien i Unionen, som leverer til elektriske køretøjer. Påstanden blev derfor tilbagevist.

(316)

Dertil kommer, at Guizhou Manganese Mineral Group også hævdede, at de to EU-producenter hovedsagelig leverer EMD af typen kulstof-zink og EMD af alkalisk kvalitet, og at det er vanskeligt for dem at konkurrere og efterkomme udbuddet af forskellige kvalitets- og mængdebehov hos brugere i andre industrier end produktion af tørbatterier. Undersøgelsen bekræftede, at alle EMD-kvaliteter har samme produktionsproces (97). Den bekræftede også, at der var produktion (98) af de forskellige EMD-kvaliteter (bortset fra kulstof-zink og alkalisk EMD) til andre industrier end produktionen af alkaliske tørbatterier i Unionen i den betragtede periode. Disse andre industrier havde ikke kvalitetsspecifikationer for EMD, hvilket betyder, at de havde en bred vifte af acceptabel kvalitet, som EU-erhvervsgrenen kunne levere til efter anmodning.

(317)

Autlan hævdede, at EU-producenternes produktion, salg og rentabilitet blandt andre faktorer ikke kun afhænger af det pres, der skyldes importen af EMD fra Kina, men også af situationen for de brugere i Unionen, der er berørt af importen af alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid fra Kina.

(318)

Kommissionen bemærkede, at parten ikke fremlagde oplysninger om virkningen af den øgede import af sådanne batterier for brugere i det efterfølgende produktionsled i den betragtede periode, f.eks. det faktiske tab af deres salg, produktion, rentabilitet og andre indikatorer, der kunne knyttes til stigningen i denne kinesiske import af alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid, bortset fra formodningen om, at brugere i det efterfølgende produktionsled havde mistet salg over for den kinesiske import og faldet i denne batteripris fra oktober 2022 til april 2023 (en periode, der ikke vedrører undersøgelsesperioden). Tværtimod havde de samarbejdsvillige producenter af tørbatterier i Unionen, jf. betragtning 309, opretholdt det samme niveau for deres samlede salgsmængde fra 2021 til undersøgelsesperioden og endda øget denne med [1-4] % i Unionen. Stigningen i den kinesiske import af alkaliske og ikke-alkaliske tørbatterier med mangandioxid syntes ikke at have nogen indvirkning på EU-batteriproducenterne i efterfølgende produktionsled i undersøgelsesperioden, og derfor kunne EU's EMD-producenter ikke være påvirket af brugernes situation i denne periode. Partens påstand blev derfor afvist.

(319)

I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil påvirke brugerindustriernes situation alvorligt.

(320)

På baggrund af ovenstående fastslog Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det klart ikke var i Unionens interesse at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af EMD med oprindelse i Folkerepublikken Kina i denne fase af undersøgelsen.

(321)

Som forklaret i betragtning 300 berører denne foreløbige konklusion ikke konklusionerne i undersøgelsen af fordrejninger af råmaterialepriserne, navnlig undersøgelsen vedrørende Unionens interesse i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2b.

(322)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(323)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af elektrolytiske mangandioxider med oprindelse i Folkerepublikken Kina i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne med dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(324)

Kommissionen vil afslutte sine analyser af fordrejninger af råmaterialepriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2a og 2b, i den endelige fase, jf. betragtning 280.

(325)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(326)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret vedrørende disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(327)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af denne forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(328)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(329)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(330)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(331)

Daxin fremsatte en bemærkning vedrørende behandlingen af den kinesiske eksportmoms. Tosoh rejste et punkt vedrørende beregningen af målfortjenesten. Autlan anmodede om en fornyet undersøgelse og bekræftelse af nøjagtigheden af Daxins beregning af dumpingmargenen og anmodede om fremlæggelse af eksportørens oplysninger, der var markeret som følsomme i fremlæggelsen af oplysninger. Da ingen af bemærkningerne har givet anledning til betænkeligheder med hensyn til nøjagtigheden af de fremlagte beregninger, vil Kommissionen behandle disse bemærkninger i den endelige fase.

(332)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(333)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —