Den Europæiske Unions L 242/2023

(3) EUT C 279 af 20.7.2022, s. 1.

(4) EUT C 391 af 12.10.2022, s. 6.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/3

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1814

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion I — Europa-Parlamentet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2021, Sektion I — Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100, artikel 104, stk. 3, og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0086/2023),

A.	der henviser til, at Europa-Parlamentets (»Parlamentets«) regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, resultaterne af dets transaktioner og dets pengestrømme;

der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt 145 spørgsmål til Parlamentets administration, og at de skriftlige svar blev modtaget og drøftet offentligt af Parlamentets Budgetkontroludvalg den 1. december 2022 i tilstedeværelse af den budgetansvarlige næstformand, generalsekretæren, direktøren for Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (»myndigheden«) og den interne revisor;

C.	der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser, og at kontrol er nødvendig for at sikre, at det politiske lederskab og Parlamentets administration holdes ansvarlige over for Unionens borgere;

D.	der henviser til, at tillid til Parlamentets integritet og retsstatsprincippet er af afgørende betydning for, at det europæiske demokrati kan fungere;

E.	der henviser til, at Parlamentets integritet er meget vigtig for at sikre, at demokratiske processer ikke påvirkes af private interesser, og at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud;

F.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 16. september 2021 anførte betydningen af at styrke gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne ved at oprette et uafhængigt organ for etiske spørgsmål;

G.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 15. december 2022 fremhævede mistanken om korruption hidrørende fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne,

Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning

bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2021 beløb sig til i alt 2 063 521 135 EUR eller 19,4 % af udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme (1), som er afsat til EU-institutionernes samlede administrationsudgifter for 2021, hvilket udgør en stigning på 1,2 % sammenlignet med 2020-budgettet (2 038 745 000 EUR);

bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2021 beløb sig til i alt 215 332 108 EUR (i forhold til 203 449 523 EUR i 2020), heraf 37 150 961 EUR i formålsbestemte indtægter (i forhold til 33 567 305 EUR i 2020);

understreger, at fem kapitler tegnede sig for 75,8 % af de samlede forpligtelser: kapitel 1 0 (Medlemmer af institutionen), kapitel 1 2 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 2 0 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed), kapitel 2 1 (IT, udstyr og inventar) og kapitel 4 2 (Udgifter til parlamentarisk assistance), hvilket viser, at der for så vidt angår en stor del af Parlamentets udgifter næsten ikke er nogen fleksibilitet;

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2021, nemlig:

a)	Disponible bevillinger (EUR)

Bevillinger for 2021:

2 063 521 135

Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2020:

74 900 000

Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2020:

356 517 980

Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2021:

37 150 961

Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2020:

39 313 649

I alt:

2 571 403 726

b)	Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2021 (EUR)

Forpligtelser:

2 435 954 496

Gennemførte betalinger:

2 077 518 430

Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:

419 702 461

Ikkeautomatiske fremførsler:

22 007 230

Bortfaldne bevillinger:

52 175 603

c)	Budgetindtægter (EUR)

Modtaget i 2021:

215 332 108

d)	Samlet balance pr. 31. december 2021 (EUR)

1 720 527 780

påpeger, at 98,5 % af bevillingerne i Parlamentets budget, svarende til 2 033 160 247 EUR, var forpligtede, og at andelen af bortfaldne bevillinger lå på 0,6 %; noterer sig med tilfredshed, at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj grad af budgetgennemførelse; bemærker, at betalingerne beløb sig til i alt 1 649 796 EUR, hvilket gav en udnyttelsesgrad for betalingsbevillingerne på 81,1 % (henholdsvis 1 590 035 012 EUR og 81,5 % i 2020);

noterer sig, at der i regnskabsåret 2021 var 18 overførsler, som blev godkendt af Parlamentets Budgetudvalg (»C-overførsler«) i overensstemmelse med finansforordningens artikel 31 og 49, og som beløb sig til 106 753 497 EUR eller 5,2 % af de endelige bevillinger; noterer sig, at formanden på sin side godkendte otte overførsler (»P-overførsler«), der beløb sig til 26 464 877 EUR eller 1,3 % af 2021-budgettet;

bemærker det højere niveau af overførsler i 2021, der skyldes budgetbesparelser som følge af covid-19-krisen sammenlignet med årene før pandemien, hvor det samlede beløb for C- og P-overførsler tilsammen nåede op på 5 % i 2019, 3,2 % i 2018 og 4,0 % i 2017; minder om, at normale rejseaktiviteter kun var mulige i visse dele af året, og at Parlamentets relevante budgetposter derfor ikke blev udnyttet fuldt ud og blev omfordelt til andre formål;

bemærker, at de mest underudnyttede budgetposter som følge af covid-19-pandemien, der omfattede budgetoverførsler i 2021, var ordinære rejseudgifter (20 041 000 EUR), udgifter til personalets tjenesterejser (18 460 000 EUR), tilrettelæggelse og modtagelse af besøgsgrupper (16 517 980 EUR) og parlamentarisk assistance (11 418 251 EUR); bemærker, at de største tilførselsposter, dvs. bidrag på over 5 000 000 EUR, beløb sig til i alt 79 152 282 EUR i C- og P-overførsler tilsammen;

bemærker, at det overskud, som covid-19-pandemien skabte, hovedsagelig blev bevilget via C- og P-budgetoverførsler i 2021 til finansiering af Parlamentets bygningspolitik — dvs. »Lejebetalinger«, som blev styrket med 33 559 035 EUR for at fortsætte investeringen i Adenauer II-byggeprojektet, mens »Erhvervelse af fast ejendom« blev styrket med 22 007 230 EUR, så det blev muligt at erhverve TREVES II-bygningen, hvilket tilsammen udgjorde 52,1 % af C-overførslerne i 2021; bemærker, at andre vigtige overførsler adresserede uforudsete behov som følge af covid-19-pandemien, f.eks. sundheds- og forebyggelsesforanstaltninger, teknisk udstyr og tolkeudgifter til støtte for telearbejde og hybridmøder; bemærker, at yderligere overførsler vedrørte konferencen om Europas fremtid og investeringer i forskellige aspekter af IT-tjenester;

Revisionsrettens erklæring om 2021-regnskabernes rigtighed og om lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

10.

minder om, at Revisionsretten foretager en særlig vurdering af administrationsudgifter som én samlet politikgruppe for alle EU-institutioner; fremhæver, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, godtgørelser og pensioner), som tegner sig for 68 % af det samlede beløb, samt til andre kategorier såsom bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi;

11.

bemærker, at udgiftsområde 7 »Europæisk offentlig forvaltning« i den flerårige finansielle ramme tegnede sig for 10,7 mia. EUR eller 5,9 % af Unionens budget i 2021, hvoraf Parlamentet tegnede sig for 2,1 mia. EUR eller 19,4 %; bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 60 transaktioner under dette udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme og konstaterede, at 15 var behæftet med fejl (25 %), hvoraf Revisionsretten har kvantificeret fem fejl og på dette grundlag anslået, at fejlforekomsten i Unionens udgifter til administration i 2021 lå under væsentlighedstærsklen; gentager sin anbefaling til Revisionsretten om at udvide dens stikprøve af undersøgte transaktioner med henblik på at fastslå oprindelsen af den høje andel af transaktioner, der er fejlbehæftede, selv om den ligger under væsentlighedstærsklen;

12.

bemærker, at Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021 indeholder konkrete fund, der vedrører Parlamentet, nemlig fejl i to betalinger: i) en mindre overbetaling for IT-tjenester på grund af en ukorrekt anvendelse af kontraktvilkårene og ii) en betaling fra Parlamentet til en af dets politiske grupper; er bekymret over, at de interne udbudsregler, som Præsidiet har vedtaget, og Parlamentets retningslinjer for deres anvendelse gør det muligt at anvende udbud med forhandling i forbindelse med kontrakter af høj værdi, hvorimod finansforordningen foreskriver anvendelse af offentlige eller begrænsede udbudsprocedurer; bemærker endvidere Revisionsrettens konstatering af, at den politiske gruppe ikke fuldt ud overholdt disse interne regler, da det ifølge den pågældende gruppe var vanskeligt at finde tilbudsgivere, som kunne opfylde de meget specifikke kriterier, der blev anvendt ved tildelingen af kontrakten; fremhæver, at Revisionsretten tidligere har rapporteret om mangler i transaktioner vedrørende politiske gruppers indkøb;

13.

bemærker, at Parlamentets administration mener, at anvendelsen af udbud med forhandling i forbindelse med kontrakter af høj værdi, dvs. kontrakter, der er tildelt ved udbud, hvis værdi når op på de tærskelværdier, der er omhandlet i finansforordningens artikel 175, stk. 1, kun finder anvendelse på direkte forvaltning, mens de politiske grupper forvalter de midler, der tildeles dem, i overensstemmelse med principperne om indirekte forvaltning ved analog anvendelse af finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra c); glæder sig imidlertid over, at Parlamentet accepterede Revisionsrettens anbefaling om at revidere dets retningslinjer for de politiske gruppers anvendelse af reglerne om offentlige udbud for at bringe dem mere i overensstemmelse med finansforordningen; foreslår, at Parlamentets administration tager hensyn til de tekniske karakteristika ved visse udbudsprocedurer, som kun et begrænset antal tilbudsgivere med stor ekspertise er i stand til at respondere på; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til Budgetkontroludvalget, når der skal gennemføres sådanne revisioner; noterer sig, at Parlamentets administration har givet tilsagn om fortsat at støtte de politiske grupper med henblik på, at bevillingerne bliver anvendt i overensstemmelse med de gældende regler;

14.

bemærker navnlig, at Revisionsretten derudover undersøgte en betaling på 74,9 mio. EUR vedrørende købet af Scholl-bygningen i Rue Wiertz, som blev finansieret med midler, der ikke blev anvendt under covid-19-krisen og var fremført fra 2020; bemærker, at Parlamentet i forbindelse med indhentning af tilbud anvendte tildelingskriterier, hvor pris og kvalitet begge blev vægtet med 50 % i forbindelse med den foreslåede bygning; bemærker, at Parlamentet modtog to tilbud og tildelte kontrakten til den tilbudsgiver, der tilbød Scholl-bygningen, som lå betydeligt tættere på Parlamentets hovedlokalitet, men var 30 % dyrere pr. kvadratmeter end den bygning, der blev tilbudt af den anden tilbudsgiver; noterer sig, at Revisionsretten var af den opfattelse, at Parlamentets tildelingskriterier i væsentlig grad reducerede den betydning, prisen havde som grundlag for købsbeslutningen, og dermed gjorde det usandsynligt, at andre tilbud ville blive accepteret; understreger, at det er vigtigt at sikre lige vilkår for alle tilbudsgivere for at give sikkerhed for, at udbuddet er i overensstemmelse med reglerne, og for at undgå mulige omdømmemæssige risici; bemærker, at købet af Scholl-bygningen gør det muligt for Parlamentet at styrke sikkerheden i sit centrale kompleks, opretholde en direkte forbindelse til andre af Parlamentets bygninger og fastholde de investeringer, der indtil da var foretaget i denne bygning;

15.

noterer sig Parlamentets svar på Revisionsrettens bemærkning om, at afstandskriteriet spillede en meget vigtig rolle i kvalitetskriterierne (nemlig en vægtningsfaktor på 20/50 kvalitetspoint), og at muligheden for sammenkobling med hovedbygningerne fik en yderligere vægtningsfaktor (4/50 kvalitetspoint), hvilket fik Parlamentet til at betragte Scholl-bygningen på Rue Wiertz som det mest økonomisk fordelagtige tilbud på trods af den betydelige prisforskel; bemærker, at Præsidiet analyserede erhvervelsen af Scholl-bygningen i forhold til opsigelsen af brugsretsaftalen og i den forbindelse mente, at der ville blive sparet et betydeligt beløb, nemlig de resterende kontraktmæssige betalinger (24 000 000 EUR) og de investeringer, som Parlamentet allerede havde foretaget (15 300 000 EUR);

Den interne revisors årsberetning

16.

bemærker, at den interne revisor fremlagde sin årsberetning på mødet mellem det kompetente udvalg og den interne revisor den 1. december 2022, hvori han beskrev de kontrolrevisioner og konsulentydelser, som han havde udført og rapporterede om status over hidtidige resultater, som i 2021 omfattede følgende emner:

—	revision af godtgørelsen til parlamentarisk assistance (Generaldirektoratet for Finans (GD FINS))

—	forberedelse af anden fase af revisionen af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (GD FINS)

—	konsulentopgave om fastlæggelse af grundlaget for rammen for datastyring (Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte (GD ITEC))

—	revision af personalets tjenesterejser (Generaldirektoratet for Personale (GD PERS))

—	revision af udbudsproceduren i Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO))

—	gennemgang af Parlamentets ramme for risikostyring

—	opfølgning på uafsluttede foranstaltninger fra interne revisionsberetninger — fase 1 og 2 i 2021;

17.

bifalder og støtter følgende foranstaltninger, som den interne revisor har aftalt med de ansvarlige generaldirektorater som følge af revisionsopgaverne:

—

med hensyn til revisionen af godtgørelsen til parlamentarisk assistance at adressere problemet med overholdelse af de lofter, der er fastsat i gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstatutten for så vidt angår honorarer til betalingsagenter; at nedbringe forsinkelserne i betalingsagentens indsendelse af kontoopgørelser over de beløb, som Parlamentet har betalt til dem, og i GD FINS' afslutning af den dertil knyttede kontrol, og regularisere de tilbagevendende bunker af efterslæb; præcisering af visse bestemmelser i gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstatutten og den tilhørende interne vejledning, som ikke konsekvent understøtter en effektiv forvaltning af den parlamentariske bistand, der bruges på lokale parlamentariske assistenter

—

glæder sig med hensyn til anden fase af revisionen af finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde over, at Parlamentets interne revisor og myndigheden i begyndelsen af januar 2022 undertegnede et aftalememorandum, der fastsætter fremgangsmåderne for de revisionsaktiviteter, som den interne revisor som led i sine revisioner af gennemførelsen af Parlamentets budget kan vælge at foretage på de forvaltnings- og kontrolsystemer, som myndigheden anvender på procedurerne for registrering, kontrol og om nødvendigt pålæggelse af sanktioner over for europæiske politiske partier og fonde

—

med hensyn til konsulentopgaven om rammen for datastyring, som havde til formål at støtte GD ITEC i deres bestræbelser på at udvikle kapacitet, der sætter Parlamentet i stand til at sikre, at der findes data af høj kvalitet hele vejen igennem dataenes livscyklus, de seks specifikke anbefalinger, der blev fremsat vedrørende medtagelsen af datarelaterede projekter i Parlamentets portefølje for perioden 2022-2024: oprettelse af en institutionel datafortegnelse, etablering af lokale datakorrespondenter, udpegelse af et organ på tværs af GD'erne for datarelaterede beslutninger, tilsyn fra et organ samt undersøgelse af mulige synergier med eksisterende datarelaterede politikker og andre overholdelseskrav;

18.

noterer sig de revisionsopgaver, der netop er afsluttet, og som i øjeblikket følger den kommunikationsproces, der er fastsat i beskrivelsen af den interne revisors opgaver

—

for så vidt angår revisionen af personalets tjenesterejser, fokus på evaluering af effektiviteten og produktiviteten af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer på tjenesterejseområdet for alle personalekategorier, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter, og på, hvorvidt disse systemer fungerer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i personalevedtægten, de dertil knyttede interne lovgivningsmæssige rammer og finansforordningen

—

for så vidt angår revisionen af udbudsprocessen i GD INLO, fokus på evaluering af effektiviteten af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer på udbudsområdet, på udbudsprocedurernes overensstemmelse med gældende lovgivning og de relevante interne lovgivningsmæssige rammer samt på pålideligheden af ledelsesoplysninger og registreringen

—	for så vidt angår gennemgangen af Parlamentets ramme for risikostyring, fokus på at undersøge denne rammes modenhed, hvilket resulterede i en vurdering af den aktuelle situation og fastlæggelse af måder, hvorpå den kunne gøres mere effektiv og virkningsfuld;

19.

bemærker, at opfølgningsprocessen i 2021 resulterede i afslutning af 47 af de 99 uafsluttede foranstaltninger for hvilke de aftalte gennemførelsesfrister var udløbet; understreger det forhold, at der blev fremsat henstillinger om nogle af de 52 resterende foranstaltninger for flere år siden, men at de stadig ikke er gennemført, og fremhæver, at 23 af dem skal afhjælpe en betydelig risiko; forventer, at de forskellige generaldirektorater sikrer, at de resterende foranstaltninger afsluttes uden yderligere forsinkelse, og at de aftalte foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i den interne revisors årsberetning; opfordrer generalsekretæren til at aflægge rapport til dechargemyndigheden to gange årligt om status for de resterende foranstaltninger;

20.

anerkender, at det fremgår af artikel 118, stk. 9, i finansforordningen, at »den interne revisors beretninger og konklusioner såvel som den pågældende EU-institutions beretning gøres tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til deres gennemførelse«; bemærker, at beretningerne og resultaterne i praksis først er tilgængelige, når alle henstillinger er blevet gennemført, hvilket betyder en de facto forsinkelse på flere år i adgangen til dem, og at medlemmerne kun kan få adgang efter »need-to-know«-princippet i henhold til Præsidiets regler om adgang til fortrolige dokumenter; opfordrer Præsidiet til at sikre, at medlemmerne får omgående og fuld adgang til den interne revisionsberetning, i det mindste med henblik på dechargeproceduren, i et hurtigere tempo; opfordrer endvidere Præsidiet til at gøre hver enkelt intern revisionsberetning tilgængelig for offentligheden ét år efter dens færdiggørelse, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre det foregående års henstillinger; minder endvidere om, at en godkendelse af henstillingerne ikke kræver, at alle henstillinger er gennemført fuldt ud; opfordrer generalsekretæren til, så ofte som det er nødvendigt, at aflægge rapport til Budgetkontroludvalget om de årlige revisionsaktiviteter, der udføres;

21.

noterer sig udskiftningen af chefen for den interne revisionstjeneste pr. 1. marts 2021; er bekymret over, at fornyelsen af omkring halvdelen af revisionsholdet og de i alt 16 måneders ledige stillinger ud over, hvad der var planlagt, på grund af vanskeligheder med at finde egnede kandidater trods den løbende støtte fra Parlamentets administration, havde en negativ indvirkning på revisionsaktiviteten, navnlig på IT-området; glæder sig over de foranstaltninger, som den interne revisor har truffet for at besætte den tilbageværende stilling som revisor for specialiserede informationssystemer med en ansøger med en solid relevant baggrund, og de foranstaltninger, der i mellemtiden er truffet i form af kapacitetsopbygning og ekstra specialiseret uddannelse; minder Parlamentets administration om vigtigheden af at planlægge at slå ledige stillinger op, så der er tilstrækkelig tid mellem opslaget og besættelse af stillingen i vigtige tjenester såsom den interne revisionsenhed;

22.

glæder sig over, at en ekstern vurderingsmand i 2021 bekræftede, at den interne revisionstjeneste »generelt efterlever Foreningen af Interne Revisorers standarder og etiske regler«, hvilket er den højeste grad af overensstemmelse med de internationale standarder for professionel praksis for intern revision, ligesom det var tilfældet i 2016;

Opfølgningen fra Parlamentets administration og Præsidiet på den foregående dechargebeslutning

23.

noterer sig de skriftlige svar på dechargebeslutningen for 2020, som Parlamentets Budgetkontroludvalg modtog den 26. september 2022, og noterer sig generalsekretærens redegørelse den 25. oktober 2022, som kom ind på de forskellige spørgsmål og anmodninger, der var blevet bragt op i Parlamentets dechargebeslutning og under den efterfølgende drøftelse med medlemmerne;

24.

minder om, at Præsidiet er sammensat af Europa-Parlamentets formand, de 14 næstformænd og de fem kvæstorer (medlemmer uden stemmeret), der er demokratisk valgt af Parlamentet; minder om, at når plenarforsamlingen opfordrer Parlamentet til at gennemføre forskellige regler eller foranstaltninger, bør Præsidiet drøfte og stemme om sådanne foreslåede regler eller foranstaltninger, jf. forretningsordenens artikel 25 og bilag V og finansforordningens artikel 6 og 262; beklager, at et betydeligt antal konkrete krav, som vedtages af plenarforsamlingen i dechargebeslutningerne, ikke altid bliver afspejlet ordentligt i drøftelserne på Præsidiets møder, selv om både Præsidiets medlemmer og generalsekretæren er bekendt med dechargebeslutningerne og har hjemmel til at fremsætte forslag i henhold til ovennævnte artikel 25; minder om udøvelsen af demokratisk kontrol, som udføres via dechargeproceduren, og for hvilken Parlamentet bør være en rollemodel for alle Unionens institutioner og organer; fremhæver, at Præsidiets drøftelser under hele covid-19-pandemien i vid udstrækning måtte fokusere på at beskytte medlemmernes og personalets integritet og samtidig sikre forretningskontinuiteten;

25.

minder i lyset af forretningsordenens artikel 25 om, at Præsidiet er ansvarligt for at træffe afgørelser om finansielle, organisatoriske og administrative spørgsmål vedrørende Parlamentets interne organisation og medlemmer; er bekymret over, at Præsidiets afgørelser ofte ikke respekterer den hensigt, som plenarforsamlingen har givet udtryk for i dechargebeslutninger; gør igen opmærksom på vigtigheden af dechargeproceduren, som den er beskrevet i finansforordningen og forretningsordenen, og kræver, at beslutninger, der har betydning for Parlamentets funktion, omhyggeligt tages i betragtning og følges op på lovlig og gennemsigtig vis; bemærker, at dagsordenerne for og protokollerne over Præsidiets møder og afgørelser offentliggøres på Parlamentets websted; gentager sin opfordring til generalsekretæren om at forelægge en række konkrete forslag med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i Præsidiets beslutningstagning; henstiller, at Budgetkontroludvalget systematisk underrettes, når et forslag, der udspringer af en dechargebeslutning, skal drøftes af Præsidiet;

26.

glæder sig over generalsekretærens forslag om at give Præsidiet mulighed for at drøfte udkast til afgørelser om vigtige spørgsmål og træffe afgørelse om dem på sit efterfølgende møde; anmoder Præsidiet og kvæstorerne om at indføre denne praksis;

Foranstaltninger under covid-19-pandemien

27.

bemærker, at 2021 var præget af de løbende udfordringer, der opstod som følge af covid-19-pandemien, og som krævede, at de fleste af de hidtil usete og ekstraordinære foranstaltninger, der blev indført i 2020, blev opretholdt og om nødvendigt tilpasset for at minimere risikoen for medlemmer og personale, samtidig med at det sikredes, at Parlamentet forblev i stand til at fortsætte sine kerneaktiviteter; bemærker, at covid-19-pandemien skønnes at have skabt et samlet budgetoverskud på 95 804 765 EUR og samtidig gjorde det nødvendigt at styrke andre budgetposter med i alt 26 230 480 EUR, hvilket resulterede i en nettobesparelse på 69 574 285 EUR;

28.

bemærker navnlig, at telearbejdsordninger, fjernafstemninger og hybridmøder fortsat blev anvendt i stor stil i hele 2021; bemærker, at forpligtelsen for størstedelen af personalet, herunder APA'er, til at telearbejde 100 % blev gradvist ophævet fra juni 2021, og at generalsekretæren den 16. juli 2021 besluttede at udvide omfanget af det eksisterende telearbejde; bemærker, at nogle af begrænsningerne af Parlamentets aktiviteter blev ophævet i september 2021, f.eks. hvad angår delegationer eller modtagelse af individuelle besøgende, og at der trådte nye telearbejdsregler i kraft for Parlamentets personale;

29.

glæder sig over Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning nr. 18/2022 om »EU-institutionerne og covid-19« om, at de reviderede institutioner, herunder Parlamentet, viste deres modstandsdygtighed over for covid-19-pandemien, og at deres reaktion var hurtig og fleksibel og drog nytte af forudgående investeringer i digitalisering; fremhæver Revisionsrettens anbefalinger, navnlig gennemgang af forretningskontinuitetsplanerne og vurdering af nye arbejdsmetoders egnethed i det arbejdsmiljø, der ville eksistere efter covid-19;

30.

bemærker, at konsekvenserne af den fortsatte covid-19-pandemi i 2021 medførte betydelige overførsler inden for Parlamentets budget, og at der opstod et budgetoverskud på områder såsom rejseudgifter, tilrettelæggelse og modtagelse af besøgsgrupper, drift af Parlamentets besøgscentre, uddannelse med fysisk fremmøde og et lavere energiforbrug; bemærker, at pandemien samtidig skabte ekstra budgetbehov på andre områder, navnlig sundhed og forebyggelse samt teknisk udstyr og logistik til flersprogede hybridmøder og afstemninger; bemærker, at en væsentlig del af besparelserne i de seneste år er blevet overført til bygningspolitikken;

31.

fremhæver, at året 2021 blev stærkt påvirket af covid-19-pandemien, og at det var nødvendigt at opretholde og tilpasse de fleste af de ekstraordinære foranstaltninger, der var blevet indført i 2020; er bekymret over, at nogle af de foranstaltninger, der blev indført for at forhindre yderligere spredning af covid-19-pandemien, i visse tilfælde resulterede i ændrede arbejdsvilkår i bestemte tjenestegrene såsom kopirum og trykkerier i Parlamentet, hvilket havde en negativ indvirkning på nogle medarbejdere, f.eks. var medarbejderne i kopirummet i Bruxelles nødt til at arbejde i isolation i en lang periode, selv efter at sikkerhedsforanstaltningerne blev ophævet; anmoder Parlamentets administration om proaktivt at revurdere arbejdsvilkårene i eventuelle lignende situationer;

32.

fremhæver, at Parlamentets arbejde i 2021 blev underlagt adskillige udfordringer, hvoraf den vigtigste var usikkerheden med hensyn til udviklingen i covid-19-pandemien; roser den centrale rolle, som Parlamentets lægetjenester har spillet i spidsen for indsatsen mod covid-19-pandemien, og anerkender den enorme arbejdsbyrde i forbindelse hermed, herunder behandling, testning og vaccination af personale og ydelse af psykologisk bistand og rådgivning om afbødende foranstaltninger; bemærker, at den årlige lægeundersøgelse af personalet undtagelsesvis måtte aflyses, og at personalet blev opfordret til at gennemgå deres årlige lægeundersøgelse eksternt på samme betingelser som dem, der normalt tilbydes af Parlamentet i overensstemmelse med artikel 59, stk. 6, i personalevedtægten, og glæder sig over, at pandemiens udvikling har gjort det muligt at genoptage den årlige lægeundersøgelse af personalet; glæder sig over oprettelsen i oktober 2021 af Enheden for Medicinsk Beredskab og Krisestyring (MPCMU) bestående af personale fra lægetjenesterne i Bruxelles og Luxembourg med det formål at styrke Parlamentets beredskabskapacitet med henblik på fremtidige kriser;

33.

bemærker, at de samlede udgifter til testcentrene var 5 415 789 EUR i Bruxelles, 302 288 EUR i Luxembourg og 39 370 EUR i Strasbourg; glæder sig over, at de offentlige sundhedsmyndigheder leverede vaccinerne og alt andet materiale gratis til Parlamentets vaccinationskampagne; bemærker, at de samlede udgifter til vaccinationscentret i Bruxelles i 2021 var 230 502 EUR, inklusive en forstærkning med seks midlertidige sygeplejersker og tilpasning af et eksisterende IT-værktøj til de administrative aspekter (henholdsvis 45 655 EUR og 184 847 EUR); roser det arbejde, der blev udført af lægetjenesten, personalet på det laboratorium, der var indgået kontrakt med, og de frivillige i Parlamentets test- og vaccinationscentre i Bruxelles; bemærker, at vaccinationskampagnerne i både Strasbourg og Luxembourg blev tilrettelagt af de nationale myndigheder, og at Parlamentet derfor ikke afholdt nogen udgifter dertil;

34.

minder om, at artikel 4 i formandens afgørelse af 1. juni 2021 om sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse spredningen af covid-19-pandemien indeholdt bestemmelse om temperaturkontrol af alle personer, der kom ind i Parlamentets bygninger; bemærker, at Parlamentet til dette formål indkøbte forskellige modeller af kropstemperaturdetektorer til et samlet beløb på 595 459 EUR (382 515 EUR i 2020 og 212 944 EUR i 2021); bemærker, at 40 temperaturdetektionsenheder, der blev indkøbt i 2021 som en del af udstyret og installeret i metaldetektorerne, ikke var blevet brugt pr. 14. marts 2022, og at der nu ligger fire kameraer på lager; fremhæver, at det i løbet af sommeren ofte hændte, at personer blev nægtet adgang på grund af den høje temperatur udenfor, som ikke havde noget at gøre med høj feber; minder om, at der ikke blev indført nogen bestemmelse for at forhindre personer, der var blevet nægtet adgang, i blot at forsøge sig igen et øjeblik efter; bemærker, at Parlamentet ikke behandlede eller indsamlede følsomme oplysninger i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (2); konstaterer, at der, eftersom det ikke var nødvendigt at lagre følsomme data, ikke foreligger nogen oplysninger om antallet af personer, der blev nægtet adgang til Parlamentets bygninger i løbet af den periode, hvor foranstaltningen var i kraft; beklager at måtte konkludere, at det derfor ikke er muligt at vurdere virkningsfuldheden af kropstemperaturkontrollen eller indkøbet af udstyret; minder om princippet om, at enhver anvendelse af offentlige midler altid bør give mulighed for at kontrollere udgifternes formelle rigtighed og virkningsfuldheden af deres anvendelse;

35.

bemærker, at en nedskæring i rengøringspersonalet ikke var nødvendig i Bruxelles, da bygningerne forblev åbne, og at det forøgede behov for rengøring i Strasbourg og Luxembourg kompenserede for den faldende aktivitet, således at rengøringsleverandørerne ikke led tab i løbet af året; noterer sig, at de to rengøringskontrahenter i Bruxelles i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022 iværksatte en tilfredshedsundersøgelse blandt deres ansatte, som der blev anmodet om i dechargebeslutningen for 2020; bemærker, at medarbejderne udfyldte spørgeskemaet anonymt, og at svarene blev modtaget og lagret på en sikret platform; understreger, at analysen af resultaterne for den første kontrahent viser, at over 90 % af personalet er motiveret til at præstere godt, modtager en god vejledning fra deres ledelse og føler sig som en del af et velforenet team; bemærker, at alle rengøringstjenester i Parlamentets bygninger i Bruxelles pr. 9. november 2022 leveres af to nye tjenesteydere; glæder sig over, at den nye kontrahent er underlagt strengere forpligtelser til at sikre rimelige arbejdsvilkår; minder om, at den nye kontrahent har forpligtet sig til at overtage alle medarbejdere, der var ansat af den tidligere kontrahent i mindst ni måneder, og anmoder Parlamentet om at sikre, at denne forpligtelse overholdes;

36.

minder om covid-19-pandemiens negative konsekvenser for Parlamentets cateringpersonale; glæder sig over de solidaritetsforanstaltninger, der blev gennemført fra april 2020 til december 2021, nemlig leveringen af »velgørenhedsmåltider« og et forretningskontinuitetsgebyr på de tre arbejdssteder, som i det mindste bidrog til at bevare 37 cateringjob; roser, at Parlamentet var den første EU-institution, der lancerede et fødevaredonationsprogram, og at det under covid-19-krisen var den eneste institution, der traf foranstaltninger for at redde beskæftigelsen; glæder sig over, at der er skabt 20 nye job siden genstarten af alle cateringaktiviteter i marts 2022; bemærker, at catering og rengøring udføres af eksterne tjenesteydere på grund af den særlige karakter af disse tjenester, som ikke opfylder betingelserne for internalisering; understreger, at internaliseringen af væsentlige tjenester såsom catering og rengøring ville kræve massiv rekruttering af medarbejdere og føre til en betydelig stigning i omkostningerne; er derfor af den opfattelse, at de styrende organer ikke bør overveje internalisering af disse tjenester;

Tolke

37.

minder om, at medlemmerne i henhold til Parlamentets forretningsorden har ret til at tale på et officielt sprog efter eget valg, hvilket afspejler den europæiske kulturelle og sproglige mangfoldighed, som også gør EU-institutionerne mere tilgængelige og gennemsigtige for alle EU-borgere; glæder sig over det arbejde, som Parlamentets tjenestemænd og freelancetolke har udført under pandemien for at muliggøre denne ret og holde Parlamentet funktionsdygtigt som hjemstedet for det europæiske demokrati; understreger, at kvaliteten af den tolkning, der ydes, har en direkte indvirkning på det budskab, der formidles videre til EU-borgerne;

38.

bemærker, at Parlamentets administration indførte sikkerhedsforanstaltninger såsom en begrænsning af de ugentlige tolketimer på grund af den ekstra indsats, der er nødvendig for at tolke fjerntalere, og at tolkene i en lang periode befandt sig uden for mødelokalet (dvs. i tilkoblede lokaler, på knudepunkter i medlemsstaterne osv.); glæder sig over, at flere foranstaltninger, som Præsidiet godkendte i 2020 og 2021, lige fra styrkelse af den tekniske infrastruktur til fjerntolkning, gjorde det muligt at øge tolkekapaciteten gradvist til 70 % af kapaciteten før covid-19 fra november 2020 til april 2021 og til 90 % i januar 2022;

39.

er bekymret over de indberettede høreproblemer, der er opstået som følge af fjerntolkning i lange perioder med audiosystemer af ringe kvalitet; er foruroliget over, at 63,5 % af respondenterne (127 ud af 200) rapporterede om problemer med hørelsen i en undersøgelse om fjernsimultantolkning, som blev gennemført af personalets tolkedelegation i begyndelsen af 2021, og 54 % af respondenterne (702 ud af 1 602) nævnte i en undersøgelse blandt ansatte og freelancetolke i maj 2022, at arbejdet på de vilkår, der blev indført som følge af covid-19-pandemien, havde konsekvenser for deres helbred og trivsel; fremhæver, at de helbredsproblemer, som tolkene har indberettet, følges op af Parlamentets lægetjenester, og at administrationen har iværksat målrettede foranstaltninger for at forbedre lydkvaliteten; minder om den omsorgspligt, som EU-institutionerne har over for deres ansatte, og som der skal tages hensyn til ved indførelsen af forebyggende foranstaltninger;

40.

noterer sig Formandskonferencens afgørelse af 2. juni 2022, der tillader undtagelser for fjernindlæg på udvalgsmøder, og bemærker, at den tekniske installation og foreneligheden af udstyret ved fjernindlæg er de største udfordringer, man er nødt til at overvinde for at opnå god lydkvalitet på Parlamentets hybridmøder; ser med tilfredshed på, at der blandt andre foranstaltninger og bevidstgørelseskampagner blev uddelt mere end 1 700 professionelle mikrofoner af høj kvalitet og 1 342 hovedtelefoner til medlemmerne, og at kvæstorerne udsendte meddelelserne 50/2020 og 12/2021 med retningslinjer for fjerntalere; bemærker, at Parlamentets administration også på forsøgsbasis tilbyder mikrofoner af høj kvalitet til talere udefra, der skal deltage med fjernindlæg, f.eks. andragere; beklager, at denne indsats og det budget, der er afsat, vil være overflødigt, hvis fjernindlæg fra medlemmer og andre talere uden det rigtige udstyr fortsat er tilladt; bifalder kampagnen for at øge bevidstheden om vigtigheden af lydkvaliteten ved fjernindlæg og opfordrer til yderligere teknisk kontrol inden hvert indlæg;

41.

bemærker, at Interactio-platformens tjenester blev anskaffet i 2021 via en tilgængelig rammeaftale, som i øjeblikket ikke henviser til ISO-standarden for konferencetolkning; bemærker, at generalsekretæren i sine skriftlige svar til Parlamentets Budgetkontroludvalg anfører, at Interactio-platformen opfylder ISO-kravene til lydkvalitet;

42.

konstaterer, at Parlamentets tolke strejkede fra juni til oktober 2022 med det formål at få forbedret arbejdsvilkårene, primært bedre lydkvalitet og en begrænsning af antallet og varigheden af tolketimer for fjerntalere, som det blev gjort under covid-19-pandemien; beklager, at Parlamentets administration under tolkenes strejke gjorde brug af eksterne tolketjenester til en samlet pris på 47 324 EUR, eftersom denne beslutning bragte Parlamentets kvalitetsstandard for tolkning i fare og endnu vigtigere obstruerede arbejdstagernes ret til at strejke; understreger, at der generelt ikke bør ydes eksterne fjerntolketjenester på vigtige møder i de parlamentariske organer; glæder sig over de foreløbige samarbejdsordninger for møder med fjerndeltagelse, som blev aftalt mellem fagforeningen, tolkenes repræsentanter og Parlamentets administration den 17. oktober 2022, og bemærker, at der vil blive ført forhandlinger om tolkenes arbejdsvilkår for at reflektere over Parlamentets arbejdsmetoder efter pandemien; understreger, at GD LINC bør planlægge sine fremtidige behov for tolkekapacitet og søge at rekruttere nye tolke rettidigt;

Personale, akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) samt lokale assistenter og praktikanter

Personale

43.

bemærker, at 877 ud af 6 621 stillinger (13,2 %) var ledige ved udgangen af 2021; anerkender de generelle vanskeligheder, som EU-institutionerne, herunder Parlamentet, har med at tiltrække og fastholde talenter, hvilket har en indvirkning på arbejdsstyrkens mangfoldighed og geografiske fordeling; bemærker, at der i 2021 blev gennemført to undersøgelser af GD PERS for at finde frem til de vigtigste grunde til at søge job i Parlamentet, og at resultaterne pegede på lønninger, men også jobbets betydning og fleksible arbejdsvilkår; noterer sig udtalelsen fra Parlamentets administration om langsommeligheden af de udvælgelsesprøver, der afholdes af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), men minder om den igangværende omstillingsproces, der sigter mod at afkorte varigheden af udvælgelsesprøverne, gøre dem mere effektive og i højere grad fokusere på specialiserede profiler, samtidig med at objektivitet og ligebehandling fortsat er centralt i processen; bemærker, at Parlamentet i 2021 begyndte at afholde interne udvælgelsesprøver, og er bekymret over fremskyndede ansættelsesprocedurer, som kan føre til forskelsbehandling mellem faglige kategorier;

44.

opfordrer til en grundig refleksion over de nye arbejdsmetoder, som kan forene behovene i Parlamentets administration (bl.a. teamsamhørighed, intern kommunikation og indslusning af nytilkomne), idet der tages hensyn til personalets forventninger og tilfredshed, hvilket vil have en positiv indvirkning på deres præstationer og på Parlamentets tiltrækningskraft som arbejdsgiver; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af en reel social dialog med personalerepræsentanterne om afgørende punkter såsom et fleksibelt arbejdsmiljø, sundhed og velfærd samt uddannelses- og karrieremuligheder; henleder også opmærksomheden på behovet for at revidere reglerne om arbejdsrelateret chikane i forbindelse med disse nye arbejdsformer; bemærker, at fysisk tilstedeværelse har betydning for et effektivt samspil mellem alle aktører i de parlamentariske processer; foreslår, at der nedsættes et fællesudvalg, som bistår GD PERS med at overvåge den effektive gennemførelse og overholdelse af klare retningslinjer for telearbejde og retten til at være offline, som kan tilpasses de forskellige tjenesters behov; understreger, at Parlamentet med henblik på at have ensartede regler, der stammer fra personalevedtægten, bør bringe reglerne for telearbejde i overensstemmelse med andre EU-institutioner, der har indført muligheden for telearbejde uden for de tre arbejdssteder, hvilket også vil øge Parlamentets tiltrækningskraft som arbejdsgiver;

45.

minder om det særdeles utilstrækkelige personaleniveau i Parlamentets udvalgssekretariater ved udgangen af 2020, bl.a. som følge af den øgede arbejdsbyrde, de arbejdsmetoder, der blev indført som følge af covid-19-pandemien, og oprettelsen af nye midlertidige udvalg; glæder sig over, at der efter vedtagelsen af budgettet for 2022 blev oprettet 66 nye stillinger i stillingsfortegnelsen (12 til Generaldirektoratet for Eksterne Politikker (GD EXPO) og 54 stillinger til Generaldirektoratet for Interne Politikker (GD IPOL)) med henblik på hurtigt at forstærke støtten til de parlamentariske udvalg; er bekymret over, at nettoforøgelsen af personalet (inklusive stillinger i organisationsplanen og kontraktansatte) er planlagt til kun at omfatte yderligere otte medarbejdere, selv om antallet af kontraktansatte er faldet med 23 mellem januar og november 2022; minder generalsekretæren om tilsagnet om en reel styrkelse af personalekapaciteten i GD EXPO og GD IPOL, herunder et passende niveau af kontraktansatte; påpeger, at alle disponible ressourcer i udvalgene, temaafdelingerne, de horisontale tjenester og støttetjenesterne bør afsættes til gennemførelsen af Parlamentets lovgivnings-, budget- og kontrolbeføjelser og -procedurer; opfordrer derfor til, at de disponible ressourcer fordeles på grundlag af udvalgenes aktivitetsniveau på disse områder, og ikke kun på grundlag af antallet af lovgivningsmæssige betænkninger;

46.

er bekymret over Præsidiets afgørelse af 21. november 2022 på grundlag af generalsekretærens forslag om almindelige gennemførelsesbestemmelser, der satte personalevedtægtens artikel 27 i kraft; insisterer på vigtigheden af at opnå en rimelig geografisk balance blandt Parlamentets personale, forudsat at foranstaltningerne er »hensigtsmæssige« som krævet i artikel 27, og understreger, at udvælgelsesprøver skal overholde de grundlæggende principper, der er nedfældet i personalevedtægten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, f.eks. principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling og proportionalitet; minder endvidere om, at artikel 27 fastsætter, at »sådanne hensigtsmæssige foranstaltninger skal være velbegrundede og må aldrig føre til, at der anvendes ansættelseskriterier, som ikke er meritbaserede«; opfordrer til, at de almindelige gennemførelsesbestemmelser straks overdrages til Parlamentets Juridisk Tjeneste med henblik på en overensstemmelsesvurdering;

47.

noterer sig projektet »Strategi II for kontraktansatte«, der har til formål at støtte generaldirektoraterne i deres vurdering af, om det ville være mere fordelagtigt for Parlamentet at internalisere de funktioner, der udføres af eksterne tjenesteydere; bemærker, at GD PERS ydede støtte til GD INLO, GD ITEC og Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse (GD SAFE) til iværksættelse af internaliseringsprocedurer; gentager, at ansættelse af kontraktansatte er en acceptabel foranstaltning, når det er berettiget, men insisterer på, at kerneopgaver bør udføres af fastansat personale;

48.

bemærker særlige vanskeligheder med at finde kandidater, der er villige til at arbejde for Parlamentet i Luxembourg, hovedsagelig på grund af de høje leveomkostninger og de stigende boligpriser, idet de får en løn, der er tilpasset levevilkårene i Bruxelles; anmoder Parlamentets administration om at sende en anmodning til Kommissionen om at gøre noget ved det mangeårige og alvorlige problem med lønindeksering i Luxembourg ved at vedtage en delegeret retsakt for at rette op på den relevante bestemmelse i personalevedtægten;

49.

bemærker vigtigheden af videnstyringssystemer for at undgå tab af knowhow i Parlamentets administration; anerkender, at mobilitet kan hjælpe de ansatte til at opnå nye færdigheder, men mener også, at Parlamentets administration bør motivere medarbejderne til frivilligt at skifte mellem forskellige tjenester og ledsage dem på vejen, så den obligatoriske mobilitetsordning er den sidste udvej, eftersom denne forpligtelse i nogle tilfælde kan få medarbejderne til at forlade Parlamentet; påpeger, at en obligatorisk mobilitetspolitik kan være særligt udfordrende for medarbejdere, der arbejder i GD IPOL, på grund af den specifikke ekspertise, de indsamler; opfordrer til et fuldstændigt eftersyn af mobilitetspolitikken under hensyntagen til personalerepræsentanternes synspunkter og erfaringer;

50.

minder om, at Præsidiet den 13. januar 2020 godkendte nye og mere ambitiøse mål for kønsbalancen i Parlamentets administration på top- og mellemledelsesniveau, som skal nås senest i 2024, og som betyder, at der bør sidde kvinder i 50 % af enhedschefstillingerne, 50 % af direktørstillingerne og 40 % af generaldirektørstillingerne; minder om, at der efterfølgende blev udarbejdet en kønshandlingsplan for årene 2021-2022, som havde til formål at lette gennemførelsen af disse mål og integrere kønsaspektet alsidigt i alle Parlamentets aktiviteter, og som blev godkendt af Præsidiet den 6. juli 2020; glæder sig over, at 42,7 % af enhedscheferne og 50 % af direktørerne er kvinder, mens andelen af kvinder i generaldirektørstillinger er steget fra 15,4 % til 28 % siden 2021; bemærker, at Parlamentet i 2021 rekrutterede 536 kvinder (50,3 %) og 530 mænd (49,7 %) i alt på tværs af alle personalekategorier; bemærker vanskelighederne med at opnå en tilfredsstillende kønsbalance i nogle bestemte tjenester såsom GD SAFE med 81 % mænd og 19 % kvinder; anmoder administrationen om en vurdering af køreplanen for 2021-2022 baseret på de valgte indikatorer for overvågning af fremskridt i forbindelse med den kommende decharge;

51.

glæder sig over den mangfoldighedskøreplan, som Præsidiet vedtog i november 2021, der fastsætter mål på området for lige muligheder, f.eks. konsolideringen af adgangs- og inklusionsgruppens rolle og mandat med henblik på at styrke koordineringen og samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Parlamentets handicappolitikker og frembringelsen af konkrete forslag; glæder sig over, at Parlamentet er den første institution, der tilrettelægger udvælgelsesprocedurer (positiv særbehandling) for praktikanter og kontraktansatte med et handicap;

52.

minder om, at personaleudvalget i henhold til artikel 9 i personalevedtægten repræsenterer medarbejdernes interesser over for deres institution og opretholder løbende kontakt med dem; påpeger, at beslutninger truffet af Parlamentets styrende organer ofte har en betydelig indvirkning på personalet, og gentager derfor, at det er afgørende, at personalerepræsentanterne høres, når generelle spørgsmål, der påvirker Parlamentets personalepolitik, drøftes;

53.

minder om Parlamentets henstilling til Kommissionen i dets beslutning af 18. april 2018 om »at revidere sin administrative procedure for udnævnelse af højtstående tjenestemænd med det formål at sikre fuldt ud, at de bedste kandidater udvælges inden for rammerne af størst mulig gennemsigtighed og lige muligheder og dermed også at være et godt eksempel for de øvrige EU-institutioner«; minder om, at udnævnelsesproceduren for generalsekretæren var en gennemsigtig proces, hvor kandidaterne blev behandlet på en fair og upartisk måde, samtidig med at alle nødvendige valgbarhedskrav blev opfyldt; fremhæver, at afgørelsen om udvælgelsen af den udvalgte kandidat blev truffet med et stort flertal af Præsidiet;

Akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er)

54.

gentager sin holdning om, at det særlige samarbejdsforhold mellem medlemmer og akkrediterede parlamentariske assistenter kan indbefatte en situation, hvor begge parter beslutter at opsige kontrakten ved fælles overenskomst tidligere end forventet, men uden tab af tillid; opfordrer indtrængende Præsidiet til at rådføre sig med Parlamentets Juridisk Tjeneste og GD PERS om muligheden for, at kontrakten kan opsiges efter fælles aftale inden dens udløbsdato, og til at underrette Budgetkontroludvalget om udfaldet;

55.

gentager, at APA'er, der ledsager medlemmer til mødeperioderne i Strasbourg, bør have udstedt en tjenesterejseordre og godtgøres i overensstemmelse med de gældende regler;

56.

gentager sit krav om, at APA'er i forbindelse med deres tjenesterejser til mødeperioderne i Strasbourg modtager de samme dagpenge som tjenestemænd og andet vedtægtsomfattet personale under hensyntagen til, at godtgørelsen af udgifter til parlamentarisk assistance ikke ændres; er af den opfattelse, at den nuværende situation, som er blevet forværret af de akkumulerede prisstigninger i de seneste år, stiller APA'er i en vanskeligere økonomisk situation, idet de er nødt til at rejse til Strasbourg for at udføre deres arbejde på nøjagtig samme måde som Parlamentets tjenestemænd og andet vedtægtsomfattet personale; forstår ikke denne forskelsbehandling i forbindelse med tjenesterejser til Strasbourg, i betragtning af at udgifter afholdt af APA'er i forbindelse med tjenesterejser uden for Parlamentets tre arbejdssteder godtgøres mutatis mutandis i overensstemmelse med de gældende regler for tjenestemænds tjenesterejser; fremhæver, at en tilpasning af dagpengesatsen til det vedtægtsomfattede personales dagpenge også ville sætte en stopper for den ubegrundede eksistens af tre forskellige godtgørelsesbeløb, der skal vælges imellem; gentager derfor sin anmodning til Præsidiet om at ændre sin afgørelse af 2. oktober 2017 med henblik på at gennemføre en sådan tilpasning;

57.

beklager, at de gældende regler, der er vedtaget af Præsidiet og Formandskonferencen, i øjeblikket forbyder APA'er at ledsage medlemmer på Parlamentets officielle delegationsrejser og udvalgsdelegationsrejser; påpeger, at den tekniske støtte, som APA'er yder under tjenesterejser, er af afgørende betydning for de deltagende medlemmer; er bekymret over, at denne situation i praksis fører til, at medlemmerne finansierer APA'ers rejser via godtgørelsen for generelle udgifter og pålægger APA'er at bruge af deres årlige ferie; opfordrer indtrængende Præsidiet og Formandskonferencen til at ændre de gældende regler, så det tillades, at APA'er på visse betingelser, som skal fastlægges, og under hensyntagen til rejsens logistiske begrænsninger kan ledsage medlemmer på Parlamentets officielle delegations- og tjenesterejser, således som der allerede er blevet anmodet om i adskillige dechargebeslutninger;

58.

glæder sig over, at Præsidiets seneste revidering af reglerne for besøgsgrupper gav medlemmerne mulighed for at udpege fagfolk til at bære det økonomiske ansvar, hvilket har medført et fald på 28 % i antallet af APA'er, der fungerer som ledere af besøgsgrupper; insisterer derfor over for Præsidiet på, at APA'er ikke udpeges som gruppeledere, da denne grad af økonomisk ansvar kan bringe de relevante revisionsprocedurer i fare, eller opfordrer alternativt til en adskillelse af rollerne som gruppeleder og den person, der har det økonomiske ansvar, således at kun et medlem af den sponsorerede gruppe eller en fagperson, såsom betalingsagenter eller rejsebureauer, kan påtage sig det økonomiske ansvar;

59.

minder om, at medlemmerne kan tilbyde tredjelandsstatsborgere et praktikophold, forudsat at de sikrer, at praktikanter opfylder visumkravene i det land, hvor de er udpeget; bemærker, at arbejdstagere fra tredjelande, der kommer til Belgien med henblik på et praktikophold i Bruxelles, som varer mere end 90 dage, skal ansøge om en forhåndstilladelse fra den kompetente offentlige regionale tjeneste, dvs. Bruxelles Økonomi og Beskæftigelse; er stærkt foruroliget over, at Parlamentets kompetente tjenestegren var enig med sidstnævnte i, at det relevante medlems kontor skulle indgive kandidatens dossier, hvilket i praksis betyder, at en APA fra medlemmets kontor er forpligtet til at udlevere sine egne personoplysninger til de offentlige myndigheder for at kunne fungere som kontaktpunkt for de offentlige myndigheder i forbindelse med tredjelandspraktikantens visumansøgning; minder om, at Parlamentet ikke kan sætte APA'er i en situation, som kan have negativ indvirkning på deres rettigheder som vedtægtsomfattet personale, og opfordrer Parlamentets administration til at finde en anden løsning, som ikke vil bringe APA'ernes privatliv og retssikkerhed i fare eller udgøre en risiko for Parlamentets sikkerhed;

60.

opfordrer Parlamentets administration til at planlægge uddannelseskurser for APA'er i overensstemmelse med deres arbejdsbyrde, som er direkte forbundet med Parlamentets kalender og medlemmernes generelle tilstedeværelse i Parlamentet, med henblik på at forene udførelsen af deres opgaver med den faglige uddannelse, som de har ret til i henhold til artikel 11 i gennemførelsesbestemmelserne til afsnit VII i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union;

Praktikanter

61.

noterer sig Schuman-ansættelses- og udviklingsprogrammet, som blev lanceret for første gang af Parlamentets administration i løbet af marts 2021-praktikperioden; beklager, at Parlamentets administration undlod at høre personaleudvalget om dette initiativ på et tidligt tidspunkt og noterer sig den negative udtalelse, som personaleudvalget gav udtryk for i sin beslutning af 18. oktober 2021, som sætter spørgsmålstegn ved objektiviteten og rimeligheden af dette program; er bevidst om de vanskeligheder, som Parlamentets administration har med at rekruttere talenter, navnlig unge fagfolk, til institutionen og fastholde dem; insisterer på rekruttering, der er baseret på de helt afgørende principper om gennemsigtighed, objektivitet og retfærdighed i Unionens offentlige tjeneste; understreger, at ansættelsesprocedurerne skal være meritbaserede, konkurrenceprægede, retfærdige og gennemsigtige, og opfordrer generalsekretæren til at inddrage både personaleudvalget og APA-udvalget i en revision af dette program for at nå til enighed om, hvilken model der skal følges i fremtiden;

62.

bemærker, at prisreduktionen for praktikanter i Parlamentets kantiner, som beløber sig til 1 EUR, er baseret på tidligere rabatter, som igen er baseret på de indgåede kontrakter og priserne på det pågældende tidspunkt; mener, at denne prisreduktion i øjeblikket er rent symbolsk og utilstrækkelig, og opfordrer derfor Parlamentets administration til at overveje, om der kan indføres en automatisk ajourføring på grundlag af udsvingene i fødevarepriserne;

Gennemsigtighed og etik

63.

understreger, at gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet er afgørende etiske principper i EU-institutionerne, og navnlig Parlamentet som huset for europæisk demokrati; minder om, at svage etiske regler og manglende håndhævelse heraf har potentiale til at bringe institutionens integritet i fare, og at uetisk adfærd skal forebygges, forfølges og fordømmes, eftersom den i væsentlig grad skader Parlamentets og Unionens troværdighed og legitimitet og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet og offentlighedens tillid; minder om Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption hidrørende fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne; minder om Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dens særberetning nr. 13/2019 om EU-institutionernes etiske rammer og om Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne, hvori der opfordres til oprettelse af et uafhængigt og interinstitutionelt etisk organ, som skal spille en rolle inden for både forebyggelse, overholdelse og rådgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre og forelægge sit forslag om fastlæggelse af denne rolle; minder om nødvendigheden af at få oprettet et sådant etisk organ i Unionen inden udgangen af indeværende valgperiode;

64.

fremhæver, at det er nødvendigt at styrke tilliden til Unionens beslutningstagning ved at styrke gennemsigtighed, etik og god adfærd i Parlamentet; opfordrer til en grundig gennemarbejdning af Parlamentets etiske rammer ved at integrere indhøstede erfaringer, sikre fuldstændig gennemførelse og styrke de nuværende kontrolregler for at sikre, at der er stærkere afskrækkende midler til effektivt at imødegå nuværende og fremtidige trusler og tilfælde af indblanding, uanset om de påvirker medlemmer eller personale; understreger, at ulovlige aktiviteter, der finansieres ved betalt lobbyvirksomhed, udgør et alvorligt angreb på demokratiet og skal imødegås med nultolerance og øget årvågenhed; opfordrer navnlig til en gennemgang af forretningsordenen og adfærdskodeksen for medlemmer samt til en hurtig opgradering og reform af det nuværende Parlaments rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd med deltagelse af uafhængige eksperter udvalgt på grundlag af deres kompetence, erfaring, uafhængighed og faglige kvaliteter med henblik på at gøre udvalget mere synligt og fremtrædende, konsolidere dets rolle og styrke dets beføjelser for at sikre, at medlemmerne agerer uden utilbørlig påvirkning fra interesserepræsentanter, gennem en streng regulering af betalte aktiviteter i mandatperioden, gaver eller rejseindbydelser, fremtidige beskæftigelsesforventninger og uretmæssig brug af information eller kontakter; anbefaler uddannelse i bekæmpelse af korruption og i gennemsigtighed for medlemmer, APA'er og personale;

65.

fremhæver i den forbindelse behovet for strengere regler, øget gennemsigtighed og overvågning af medlemmernes supplerende indtægter for at undgå interessekonflikter; anmoder om, at adfærdskodeksen revideres for at tage hensyn til denne særlige bekymring;

66.

fremhæver de seneste brud på reglerne om gennemsigtighed og korruption i forbindelse med NGO'erne »Fight Impunity« og »No Peace Without Justice« og beklager, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) afholdt en todages konference i juni 2022 sammen med disse organisationer, selv om de ikke var registreret i åbenhedsregistret;

67.

minder om, at interesserepræsentanter i henhold til Parlamentets bestemmelser om offentlige høringer, som Præsidiet har vedtaget (3), kun kan indbydes som talere ved Parlamentets arrangementer, herunder udvalgsmøder, hvis de er registreret i åbenhedsregistret, og at sekretariatet for det udvalg eller Parlamentets ledelsesorgan, der organiserer en høring, er ansvarligt for at sikre, at denne forpligtelse overholdes; opfordrer til, at administrationen foretager obligatoriske gennemsigtighedskontroller, og at udvalgssekretariaterne foretager tilsvarende kontroller;

68.

opfordrer indtrængende administrationen til at sørge for midlerne til at styrke de interne regler og instrumenter til forebyggelse af interessekonflikter, såsom systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse og forummet vedrørende proceduren for indgåelse af offentlige kontrakter, navnlig i forbindelse med arrangementer og undersøgelser bestilt af Parlamentets organer, og til at gøre registrering i åbenhedsregistret obligatorisk for eksterne enheder, der deltager på en hvilken som helst måde;

69.

understreger, at det er nødvendigt at revidere reglerne for interesserepræsentanters adgang til Parlamentets bygninger; anbefaler, at der anvendes digitale løsninger til at medtage og spore interesserepræsentanternes identifikationsnummer i åbenhedsregistret i alle Parlamentets aktiviteter, der involverer eksterne enheder, såsom anmodning om registreringsnummer til akkreditering af besøgende og til afholdelse af arrangementer;

70.

bemærker, at kvaliteten af registreringerne i åbenhedsregistret er blevet forbedret i de senere år, og roser det fælles sekretariats rolle i denne forbedring på trods af begrænsede ressourcer; beklager imidlertid, at den generelle kvalitet af registreringerne stadig er utilfredsstillende; opfordrer til, at der stilles alle nødvendige ressourcer til rådighed for at sikre, at de interne regler vedrørende åbenhedsregistret håndhæves effektivt, herunder, hvor det er relevant, pålæggelsen af passende sanktioner; opfordrer til en styrkelse af åbenhedsregistret, som virkelig bør være obligatorisk, og til, at åbenhedsregistrets anvendelsesområde udvides til at omfatte repræsentanter for tredjelande;

71.

minder om betydningen af at sikre og fremme en gennemsigtig og etisk interesserepræsentation på EU-plan, og at der blev oprettet et åbenhedsregister for at sikre, at EU-institutionerne er åbne og gennemsigtige i deres dialog med interesserepræsentanter og med civilsamfundet; minder om de gennemsigtighedsforpligtelser, der følger af forretningsordenens artikel 11, og opfordrer Parlamentet til aktivt at tilskynde medlemmer og personale til ikke at afholde møder eller deltage i lobbyaktiviteter med organisationer, der ikke er registreret i åbenhedsregistret; minder om, at information og påmindelsesmeddelelser om forpligtelsen til at offentliggøre møder med interesserepræsentanter bør sendes til alle medlemmer med regelmæssige mellemrum; opfordrer Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender til at revidere forretningsordenen for at udvide forpligtelsen til at offentliggøre møder med interesserepræsentanter til at omfatte alle medlemmer, der arbejder med betænkninger, udtalelser eller beslutninger; glæder sig over, at Parlamentets infrastruktur, der gør det muligt for medlemmerne at offentliggøre planlagte møder med interesserepræsentanter, er blevet ajourført og nu er forbundet med både åbenhedsregistret og Lovgivningsobservatoriet; opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at udvide infrastrukturen på Parlamentets websted, så det bliver muligt for APA'er og politikrådgivere frivilligt at offentliggøre deres møder med interesserepræsentanter; opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at oprette et brugervenligt onlineregister til offentliggørelse af oplysninger om lobbymøder i et open data-format;

72.

opfordrer administrationen til at tage hensyn til Budgetkontroludvalgets krav med hensyn til gennemsigtighed og etik i overensstemmelse med handlingsplanen »Styrkelse af integritet, uafhængighed og ansvarlighed — første skridt«, som Præsidiet godkendte den 8. februar 2023, og med Parlamentets relevante beslutninger; opfordrer Parlamentets administration til ligeledes at tage hensyn til Ombudsmandens bemærkninger og kommende henstillinger i sag SI/1/2023/MIK om reformprocessen med henblik på yderligere at forbedre Parlamentets etiske rammer og gennemsigtighedsrammer; opfordrer indtrængende Parlamentet til hurtigt at gennemføre alle anmodninger i Parlamentets beslutninger, herunder styrkelsen af de interne kontrol- og overvågningsmekanismer og tilpasningen af de interne regler om whistleblowing til standarderne i EU-direktivet;

73.

minder navnlig om behovet for hurtigst muligt at gennemføre alle 15 foranstaltninger for at begrænse korruption og øge integriteten, ansvarligheden og gennemsigtigheden som vedtaget i Parlamentets beslutning af 15. december 2022 om mistanke om korruption fra Qatar og det bredere behov for gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-institutionerne, samt de klare anmodninger i Parlamentets beslutning af 16. februar 2023 om opfølgning af de foranstaltninger, som Parlamentet har anmodet om for at styrke EU-institutionernes integritet;

74.

bemærker, at de nuværende retningslinjer til den interinstitutionelle aftale fra 2021 om registrering af interesserepræsentanter er utilstrækkelige; understreger, at der er behov for en grundig forudgående kontrol i forbindelse med registreringen i åbenhedsregistret for at afdække alle finansieringskilder; bemærker, at finansiering fra EU-midler skal kunne spores fra den direkte modtager til den endelige modtager, når midlerne kanaliseres gennem en kæde; opfordrer til, at retningslinjerne for registrering i åbenhedsregistret revideres med henblik på at offentliggøre alle indgående og udgående midler, herunder overførsel af midler fra én NGO og interesserepræsentant til en anden;

75.

bemærker, at NGO'ers og interesserepræsentanters arbejde i nogle tilfælde har været anvendt til at finansiere ulovlige aktiviteter og påvirke Parlamentets beslutningstagning på vegne af tredjeparter; påpeger, at sådanne tilfælde er blevet opdaget takket være de eksisterende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, om end der er betydelig plads til forbedringer;

76.

gentager, at interesserepræsentanters adgang til EU-institutionerne og deres finansieringsprogrammer skal kontrolleres på forhånd og kontrolleres med henblik på eventuel medtagelse i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES);

77.

opfordrer til et forbud mod venskabsgrupper med tredjelande, når der allerede findes en officiel delegation i Parlamentet; minder om, at artikel 35 i forretningsordenen skal overholdes for at undgå enhver form for forveksling med Parlamentets officielle aktiviteter med tredjelande; anbefaler, at Parlamentet efter en individuel vurdering tillader venskabsgrupper for aktiviteter, der vedrører bestemte underregioner eller lokale forfulgte mindretal, for hvilke der ikke findes nogen officiel delegation;

78.

bemærker, at det rådgivende udvalg om medlemmernes adfærd undersøgte to sager om påståede overtrædelser af adfærdskodeksen i 2021, hvoraf formanden i den ene sag i juli 2021 besluttede at pålægge de berørte medlemmer en sanktion i form af en irettesættelse; bemærker, at Parlamentets administration verificerede ét tilfælde af en mulig interessekonflikt i henhold til gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstatutten som følge af ansættelsen af et familiemedlem, hvilket blev påvist i 2021 og til sidst førte til, at der i 2022 blev indledt en inddrivelsesprocedure for de misbrugte udgifter til parlamentarisk assistance;

79.

påpeger, at Parlamentets formænd aldrig har pålagt et medlem en økonomisk sanktion, selv om der er blevet registreret mindst 25 overtrædelser af adfærdskodeksen fra medlemmernes side i de seneste elleve år; opfordrer formanden til at overveje at pålægge økonomiske sanktioner, når det er bevist, at medlemmer har overtrådt adfærdskodeksen, for at sikre, at sanktionerne rent faktisk har en afskrækkende virkning;

80.

bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i 2021 undersøgte 18 sager, og at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) undersøgte tre sager, der involverede Parlamentet, om spørgsmål vedrørende medlemmernes økonomiske og sociale rettigheder og finansiering af politiske strukturer; bemærker, at fire ud af de 18 OLAF-undersøgelser førte til en rapport med henstillinger af finansiel karakter, en førte til en endelig rapport med henstillinger af disciplinær karakter, fem førte til en afgørelse om at henlægge sagen, og otte var stadig i gang i 2022; bemærker også, at OLAF undersøgte fem sager, der involverede Parlamentets personale, hvoraf to blev afsluttet i 2021 uden nogen henstilling, og tre ikke var afsluttet; bemærker, at ingen af EPPO's undersøgelser blev afsluttet i 2021; anmoder administrationen om at oplyse, om OLAF's henstillinger er blevet gennemført fuldt ud, og om de risikobehæftede beløb er blevet inddrevet (navnlig de 1 837 000 EUR, der blev udbetalt i strid med reglerne), samt om at fremlægge et sammendrag af de undersøgte sagstyper, uden følsomme oplysninger, med henblik på at kunne drage konklusioner og foretage forbedringer;

81.

bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i øjeblikket ikke har adgang til medlemmernes kontorer, computere og e-mailkonti under nogen omstændigheder, heller ikke i forbindelse med efterforskning af sager, der forbindes med medlemmer på grundlag af en begrundet mistanke; understreger, at det er nødvendigt at have en passende procedure for at give OLAF adgang i tilfælde af begrundet mistanke mod individuelle medlemmer; opfordrer Præsidiet til at indføre en sådan procedure samt til at anerkende og sikre OLAF's kompetence til at undersøge mulige overtrædelser af adfærdskodeksen fra medlemmernes side;

82.

gentager, at artikel 4 i adfærdskodeksen fastsætter, at medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser skal gives på en detaljeret måde, således at enhver mulig interessekonflikt med den parlamentariske virksomhed kan opdages; beklager, at mange erklæringer ikke desto mindre kun indeholder vage eller generiske jobbeskrivelser, og gentager derfor sin opfordring til Præsidiet om at revidere formatet for erklæringerne for at kræve mere detaljerede oplysninger; anmoder formanden om at pålægge tjenestegrenene systematisk at foretage grundig kontrol af erklæringerne;

83.

bemærker, at der kun blev indgivet én meddelelse om beskæftigelse efter mandatets ophør til Parlamentet ud af de 459 medlemmer af den 8. valgperiode, som ikke blev genvalgt i 2019; bemærker, at 54 ud af de 203 tjenestemænd, der forlod tjenesten i 2021, anmodede om tilladelse til at udøve virksomhed efter udtræden af tjenesten; glæder sig over Præsidiets afgørelse (4) om at indføre strengere regler til regulering af svingdørssituationer for medlemmer og tjenestemænd ved at indføre en karensperiode for tidligere medlemmer, som ikke må udføre lobby- eller repræsentationsvirksomhed over for Parlamentet i de første seks måneder efter udløbet af deres mandat; glæder sig også over afgørelsen om at præcisere reglerne for adgang til Parlamentets bygninger og erstatte tidligere medlemmers permanente adgangskort med daglige adgangskort og sikre, at tidligere medlemmer og ansatte i Parlamentet, der udfører lobbyvirksomhed, identificeres med et særligt adgangskort; opfordrer Parlamentet til at sikre, at disse nye regler virker efter hensigten og bliver nøje overvåget og håndhævet; mener, at der ikke bør udbetales godtgørelse for generelle udgifter til tidligere medlemmer, og opfordrer derfor til, at artikel 42, stk. 4, i gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstatutten udgår;

84.

mener, at afstemninger ved navneopråb er et centralt instrument til gennemsigtighed og ansvarlighed over for Unionens borgere; opfordrer til, at der indføres automatisk afstemning ved navneopråb ved alle endelige afstemninger, bortset fra hemmelige afstemninger, og til, at man i forretningsordenens artikel 190, stk. 2, øger antallet af afstemninger ved navneopråb, som en politisk gruppe kan anmode om pr. mødeperiode, eller fritager lovgivningsmæssige sager fra denne begrænsning;

85.

noterer sig det igangværende projekt om at gøre afstemningsprotokollerne fra plenarafstemninger tilgængelige på et særligt sted, hvor brugerne vil få adgang til klare og læservenlige dokumenter, og mener, at Parlamentet bør gå videre og oprette et sammenhængende websted, der kombinerer alle de mange indbyrdes forbundne websteder vedrørende lovgivningsarbejdet, dvs. Lovgivningsobservatoriet, medlemmernes profiler, plenarforsamlingens websted osv., af hensyn til gennemsigtigheden og den offentlige kontrol; opfordrer Parlamentets tjenestegrene til også at gøre alle ændringsforslag og lister over afstemninger ved navneopråb på udvalgsplan tilgængelige og medtage dem i det nye layout;

86.

bemærker, at Ombudsmanden behandlede 16 sager, der vedrørte Parlamentet i 2021, hvoraf der i to af dem blev fremsat henstillinger, som blev fulgt af hhv. myndigheden, som blev anmodet om at øge gennemsigtigheden på sit websted, og Parlamentets administration, som blev anmodet om at informere ansøgere om praktikophold bedre om muligheden for at anmode om særlig bistand;

87.

opfordrer Præsidiet til at revidere adfærdskodeksen ved at medtage restriktioner for medlemmer, der ansætter ikke bare nære familiemedlemmer, men også fjernere slægtninge;

Chikane og whistleblowing

88.

bemærker, at der blev indledt seks chikanesager mod medlemmer i 2021, og at der verserede fire sager fra 2020; bemærker, at der ikke blev konstateret chikane i de fire sager, der blev afsluttet i 2021; bemærker, at der i 2021 kom en ny klage over chikane fra en medarbejder, og bemærker, at der var én verserende sag og tre afsluttede sager; beklager, at undersøgelsen af visse chikanesager strakte sig over mere end et år, hvilket forvoldte unødig skade for medlemmer, personale og APA'er; minder Parlamentets administration om, at den har et juridisk ansvar for at undersøge de sager, der indbringes for den, med behørig omhu, hurtighed og diskretion; opfordrer Præsidiet til at fastsætte tidsfrister for behandling af klager over chikane;

89.

understreger, at adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Parlamentet fastsætter, at medlemmerne under udøvelsen af deres hverv skal optræde med værdighed, høflighed og respekt og uden fordomme eller forskelsbehandling over for alle, der arbejder i Europa-Parlamentet; glæder sig over Parlamentets nultolerancepolitik over for chikane og de bevidstgørelseskampagner, der er gennemført; er imidlertid bekymret over, at kun 245 siddende medlemmer (36,3 %) havde gennemført kurset om respekt og værdighed på arbejdspladsen pr. 28. oktober 2022; minder om, at Parlamentet ved flere lejligheder har anmodet om gennemførelse af obligatoriske kurser i bekæmpelse af chikane for alle medlemmer og foreslår, at dette udvides til at omfatte personalet, herunder personer i lederroller i de forskellige generaldirektorater og politiske grupper; glæder sig over den orienterende drøftelse om politikker til bekæmpelse af chikane, der blev gennemført på Præsidiets møde den 21. november 2022, og anmoder Præsidiet om at give udtryk for en endelig stillingtagen til emnet; understreger vigtigheden af tidlig indgriben sammen med uddannelses- og bevidstgørelsesforanstaltninger og bemærker det initiativ, som administrationen har taget til at indføre interne mæglere som et skridt i retning af tidlig konfliktløsning, som også bør inkludere levering af information til begge parter om deres rettigheder;

90.

bemærker, at »Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Personalets Klager over Chikane og Forebyggelse af Chikane på Arbejdspladsen« består af tre medlemmer udpeget af ansættelsesmyndigheden (herunder formanden), to medlemmer af personaleudvalget og en ekspertrådgiver fra lægetjenesten; bemærker, at »Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane mellem Akkrediterede Parlamentariske Assistenter og Medlemmer af Europa-Parlamentet«, består af tre kvæstorer (herunder formanden), formanden for førnævnte udvalg, to medlemmer af APA-udvalget, et medlem af personaleudvalget (kun i sager vedrørende en ansat) og to ekspertrådgivere fra henholdsvis Juridisk Tjeneste og Lægetjenesten; er bekymret over fraværet af uafhængige eksperter i chikaneproblemer i begge udvalg samt over fraværet af Juridisk Tjeneste i førstnævnte; minder om, at formanden for sidstnævnte udvalg har den afgørende stemme, og er bekymret over, at det at være medlem kan føre til interessekonflikter; opfordrer Præsidiet til at revidere sammensætningen af begge rådgivende udvalg med henblik på at inddrage den relevante uafhængige ekspertise, undgå interessekonflikter og indføre obligatorisk uddannelse i forebyggelse af chikane og lige muligheder for alle deres medlemmer; anbefaler en fuldstændig gennemgang af de rådgivende udvalgs funktion med bistand fra specialister i forebyggelse af chikane, der er udvalgt på grund af deres kompetence, erfaring, uafhængighed og faglige kvaliteter, således at Parlamentet udstyres med klare, effektive og solide procedureregler, samtidig med at der sikres passende svartider og de nødvendige proceduremæssige garantier, information, rådgivning og beskyttelsesforanstaltninger for alle parter, alt efter hvad der er relevant;

91.

bemærker, at der var ét tilfælde af whistleblowing i 2021, og at whistlebloweren havde kontaktet OLAF, inden han henvendte sig til kontaktpunktet; opfordrer generalsekretæren til at gøre rede for modstridende oplysninger om antallet af indberettede whistleblowingsager i henholdsvis 2021 og 2022; minder administrationen om dens pligt til straks at indberette påståede tilfælde af svig til OLAF; bemærker, at Parlamentets administration modtog en række anonyme påstande om svig og forsømmelser, som alle blev fulgt op enten internt eller af OLAF, og anmoder Parlamentets administration om at fremlægge et sammendrag af karakteren af de mulige indledte sager og af de foranstaltninger, som administrationen har truffet;

92.

minder om, at Parlamentet har et kontaktpunkt for whistleblowere i generalsekretærens kabinet, hvortil man kan indberette uregelmæssigheder, og som yder rådgivning og fremmer anvendelsen af artikel 22c i personalevedtægten og de relevante gennemførelsesbestemmelser; opfordrer administrationen til hurtigst muligt at iværksætte en oplysningskampagne om eksistensen af dette kontaktpunkt; opfordrer Præsidiet til at kræve relevant baggrundskontrol og uddannelse af whistleblowerkontaktpunkter;

93.

gentager, at APA'er befinder sig i en særligt sårbar situation, når det handler om at indberette svig og anmode om whistleblowerbeskyttelse, på grund af deres særlige ansættelsessituation; opfordrer derfor generalsekretæren til fuldt ud at tilpasse de interne regler om whistleblowing, der blev vedtaget den 4. december 2015, og som er indeholdt i personalevedtægten, for at bringe dem i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (5), samt til at yde whistleblower-APA'er og -medarbejdere øget beskyttelse, herunder ved at oprette sikre kanaler for indberetning på samme måde som for ofrene for chikane, navnlig hvad angår midlertidige foranstaltninger under den administrative undersøgelse, alle andre passende beskyttelsesforanstaltninger og bistand til at anlægge søgsmål om erstatning for skade, de har lidt; anmoder Parlamentet om, hvor det er muligt, at øge bevidstheden blandt det parlamentariske personale om den whistleblowerbeskyttelse, der er til rådighed for dem; opfordrer endvidere til obligatorisk uddannelse i whistleblowing for MEP'er og for alle overordnede — både i administrationen og i de politiske grupper — der vil modtage potentielle indberetninger fra whistleblowere (6);

Kommunikation og interinstitutionelt samarbejde

Kommunikation

94.

fremhæver betydningen af Parlamentets kommunikationsstrategi for at komme i dialog med EU-borgerne gennem en varieret række af projekter og aktiviteter via flere kanaler på trods af de udfordringer, der opstod i 2021; bemærker en gennemsnitlig stigning på 69 % i aktiviteten på Parlamentets sociale mediekanaler mellem 2020 og 2021 og en gennemsnitlig stigning på 11 % i antallet af følgere i 2021; bemærker, at besøgsfaciliteterne blev delvist genåbnet i juni 2021 efter formandens afgørelse og var i stand til at byde i alt 337 984 besøgende indenfor frem til årets udgang og budgetforpligtelser på 15 982 020 EUR for 2021; bemærker, at arbejdet i Zweig-besøgscentret fortsatte som planlagt i 2021 og blev indviet i november 2022, og anmoder i den forbindelse om, at der tages højde for den tid, besøgsgrupper bruger på at bevæge sig fra Zweig-Bygningen til Spaak-Bygningen, inklusive sikkerheds- og identifikationskontrollen, hvilket kan reducere antallet af grupper, der kan modtages dagligt; bemærker, at Huset for Europæisk Historie, Parlamentarium og Europa Experiences forblev lukkede eller fungerede med nedsat kapacitet i dele af 2021; glæder sig over, at Det Europæiske Ungdomsarrangement endelig kunne afholdes i 2021 i hybridformat, og at det var en succes med deltagelse af 10 000 unge, men beklager en vis mangel på forberedelse på sikkerhedskontrollen, som forsinkede adgangen til Parlamentets bygninger; bemærker de første udgaver af LUX-publikumsprisen, hvor 6 000 personer stemte, og Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik, som modtog over 200 ansøgninger fra hele Unionen;

95.

bemærker, at fire af Europa-Parlamentets forbindelseskontorer i hhv. Madrid, Rom, Bratislava og Zagreb blev udstyret med VoxBox-faciliteter i 2021 som led i et pilotprojekt, og at det er planlagt at installere let og brugervenligt audiovisuelt udstyr i 14 af de 24 udvalgte EP-forbindelseskontorer inden udgangen af juni 2022; minder om, at Parlamentet også opgraderede audiovisuelle faciliteter på forbindelseskontorer i forbindelse med fjernplenarmøder; forventer en gennemgang af forbindelseskontorernes kommunikationsstrategi, således at de foretagne investeringer virkelig vil bidrage til at nå ud til EU-borgerne, og opfordrer forbindelseskontorerne til i god tid at underrette medlemmerne og deres potentielle vælgere om aktivitetskalenderen for at sikre en bedre koordinering med og tilstedeværelse af medlemmerne;

96.

understreger, at arbejdsbyrden i forbindelseskontorerne synes at være steget dramatisk i forbindelse med nye permanente opgaver, og opfordrer Parlamentet til at sikre, at forbindelseskontorerne har tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at varetage deres opgaver fuldt ud;

97.

bemærker, at Præsidiet i maj 2018 godkendte en opgradering af det tidligere Info-Point i Bruxelles, og at den nye Info Hub sigter mod at tiltrække civilsamfundsaktører, opinionsdannere, partnere og grupper med særlige interesser; bemærker, at Info Hub har haft en samlet pris på ca. 8,4 mio. EUR, hvilket indbefatter 6,6 mio. EUR til renoveringsarbejder og 1,8 mio. EUR til kommunikationsaktiviteter, og at det har haft 20 000 besøgende, siden det åbnede dørene i midten af juli 2022; beklager imidlertid, at medlemmerne ikke er bekendt med disse faciliteter, og opfordrer til en bedre informationskampagne for at udbrede kendskabet til deres aktiviteter og anvendelsesmuligheder;

98.

glæder sig over det ambitiøse »Europa Experience«-program, der har til formål at bringe Unionen tæt på borgerne; glæder sig over, at det samlede antal besøgende i Europa Experience-centrene steg en smule fra 124 352 i 2020 til 135 835 i 2021 på trods af de udfordringer, der opstod som følge af covid-19-pandemien; bemærker ligeledes, at rejserestriktionerne i 2020 og 2021 forårsagede forsinkelser i procedurerne med ejendomskontrakter (dvs. i Dublin, Prag, Madrid, Bukarest, Lissabon, Bratislava, Riga og Vilnius) uden negativ indvirkning på huslejebetalingerne, da disse udløses af færdiggørelsen af indretningsarbejdet; bemærker, at der i 2021 var seks operationelle decentrale besøgsfaciliteter (Berlin, København, Helsinki, Ljubljana, Tallinn og Parlamentarium Simone Veil i Strasbourg), og at Parlamentets Direktorat for Kommunikation iværksatte gennemførelsen af fem nye storstilede udstillinger (Paris, Rom, Stockholm, Prag og Warszawa), og færdiggjorde designfasen for yderligere tre nye projekter (Wien, Dublin og Luxembourg), samtidig med at GD INLO gennemførte en række gennemførlighedsundersøgelser i syv andre hovedstæder; bemærker, at størstedelen af Europa Experience-centrene vil være åbne for offentligheden i 2024, men forstår, at dette projekt er afhængigt af mulighederne på et hurtigt skiftende ejendomsmarked;

99.

bemærker, at de klassiske musikkoncerter i frokostpausen, som blev afholdt i Jardin des citoyens (Borgernes have), blev udtænkt for at støtte klassiske musikere under covid-19-krisen og for at vise den værdi, som Parlamentet tillægger den europæiske musikarv; bemærker, at der blev afholdt 40 koncerter i 2021 med 4 106 deltagere og et budget på 51 925 EUR; støtter helhjertet dette initiativ under den ekstraordinære covid-19-pandemi i 2020 og 2021, men sætter spørgsmålstegn ved Parlamentets brug af skatteydernes penge til at renovere Borgernes have og hus — et offentligt område, der tilhører den belgiske stat;

Flersprogethed

100.

minder om, at Unionen og dermed også Parlamentet er juridisk forpligtet til at levere tilgængelig information og kommunikation i henhold til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer derfor Parlamentets administration til at udvikle specifikke initiativer for at sikre mere og bedre adgang til dets dokumenter og forhandlinger, med særlig vægt på forhandlingen om Unionens tilstand og »This is Europe«-forhandlingen i plenarforsamlingen, ved at bygge på eksempler som f.eks. tolkningen i International Sign af Kommissionens ugentlige mundtlige præsentation af resultaterne af kommissærkollegiets møder; gentager sin mangeårige anmodning til generalsekretæren om at foretage en analyse af gennemførligheden af international tegnsprogstolkning under alle plenarforhandlinger og om at imødekomme denne anmodning straks; mener endvidere, at videreformidling af plenarmøderne på de tegnsprog, der anvendes i hver medlemsstat, ville øge deltagelsen af personer med handicap i Unionens demokratiske proces; bemærker, at Generaldirektoratet for Oversættelse er ved at udvikle et værktøj, der automatisk kan transskribere og oversætte flersprogede parlamentariske debatter i realtid, således at alle borgere har lige adgang til information på deres eget sprog; anmoder om en ajourføring af projektet og en analyse af dets gennemførelse og de samlede omkostninger;

Internationalt samarbejde

101.

bemærker, at tilstedeværelsen af Parlamentets tjenestemænd i Unionens delegationer eller andre organer har til formål at styrke de interparlamentariske forbindelser med internationale organisationer; gentager imidlertid sin bekymring over Præsidiets afgørelse af 11. februar 2019 om parlamentarisk støtte til Den Europæiske Unions mission til ASEAN i Jakarta, Den Europæiske Unions delegation ved Den Afrikanske Union i Addis Abeba og Den Europæiske Unions delegation ved De Forenede Nationer i New York; bemærker, at der ikke blev udsendt personale i 2020, mens der blev udstationeret to tjenestemænd i New York og én i Addis Abeba i 2022; minder Parlamentets administration om dens tilsagn om at opstille målbare indikatorer til at vurdere dens årlige resultater; henleder opmærksomheden på, at Parlamentets administration har oprettet en enhed med ansvar for forbindelserne med ASEAN og har foreslået, at størstedelen af dens personale udsendes til Jakarta, mens administrationen bare har udvalgt ledende medarbejdere til de to andre destinationer; gentager sit krav om gennemsigtige udnævnelsesprocesser for det involverede personale og om, at Parlamentets Budgetkontroludvalg holdes underrettet;

102.

er bekymret over, at otte medlemmer i 2021 på eget initiativ besluttede at observere valg i tredjelande, hvor Parlamentet havde besluttet ikke at udsende en valgobservationsdelegation eller ikke var blevet indbudt; bemærker, at medlemmerne i alle otte tilfælde overtrådte gennemførelsesbestemmelserne for Europa-Parlamentets Gruppe for Demokratistøtte og Valgkoordinering, og at de ikke kunne blive og ikke blev udvalgt til at deltage i en officiel valgobservationsdelegation før ved udgangen af 2021; anmoder om, at medlemmer, der er involveret i uofficielle valgobservationsmissioner, bør pålægges sanktioner i resten af mandatperioden;

Digitalisering og cybersikkerhed

103.

glæder sig over, at portalen for digital signatur (DiSP) giver medlemmerne mulighed for at underskrive dokumenter digitalt, hvilket forbedrer effektiviteten, sporbarheden og gennemsigtigheden af procedurerne, og beklager, at underskrivelse af ændringsforslag i hånden og indsendelse af dem i scannet format i modsætning til DiSP stadig er en forældet og besværlig procedure; opfordrer Præsidiet til at tage de nødvendige skridt til at indføre mulighed for, at medlemmerne fremover kan underskrive ændringsforslag indgivet til behandling på plenarmødet digitalt; opfordrer til, at DiSP udvides til at omfatte alle dokumenter til underskrivelse;

104.

noterer sig afgørelsen af 10. maj 2021 om at suspendere HERMES — en dokumentstyrings- og arkiveringssoftware — på grund af en række mangler, primært det forhold at det var umuligt at tilpasse den til Parlamentets arbejdsgange og andre store tekniske problemer; bemærker, at back-end- og front-end-delene af HERMES-systemet hidtil har medført eksterne omkostninger på 7 500 000 EUR og interne omkostninger på 1 700 000 EUR, hvilket udgør et samlet beløb på ca. 9 200 000 EUR, der er indberettet som anlæg under opførelse; bemærker, at back-end-delen af HERMES-systemet stadig er i brug som et system til dokument- og journalforvaltning og også til andre applikationer;

105.

bemærker, at de samlede udgifter til tekniske løsninger for at muliggøre fjernafstemninger beløb sig til 1 275 500 EUR i 2021, inklusive en udvidelse af plenar-applikationerne (120 000 EUR), udvikling af EPvote-applikationen (233 500 EUR), IT-støtte til medlemmerne (529 200 EUR), indførelse af e-voting-systemet (250 000 EUR) samt ad hoc-tjenester for at gøre det muligt for medlemmerne at deltage fra forbindelseskontorerne (142 800 EUR); noterer sig betydningen af alle de IT-systemer, der sikrer en korrekt fjerndrift af Parlamentet, men påpeger dog, at alle innovationer, der gennemføres, vil kræve en investering i deres vedligeholdelse med henblik på fremtidige anvendelser;

106.

bemærker, at Parlamentets virtuelle desktopinfrastruktur (VDI) ofte ikke er tilgængelig i spidsbelastningsperioder om morgenen; opfordrer tjenestegrenene til at sikre, at VDI har tilstrækkelig kapacitet til at muliggøre hurtig login selv i spidsbelastningsperioder;

107.

glæder sig over Parlamentets investering i at styrke sin cybersikkerhed, som omfatter oprettelsen af et særligt direktorat i GD ITEC og en betydelig forøgelse af de dermed forbundne ressourcer, som har til formål at øge beskyttelsen af Parlamentets informationssystemer i lyset af de konstant voksende trusler og ransomwareangreb; opfordrer indtrængende Parlamentet til at opretholde sin indsats og øge sine investeringer i cybersikkerhed; fremhæver behovet for at sikre ansættelse og fastholdelse af højt kvalificeret personale i denne meget strategiske sektor; foreslår, at alt Parlamentets personale tilbydes regelmæssigt ajourført cybersikkerhedsrelateret uddannelse; glæder sig over udvidelsen af den vifte af digitale tjenester, der leveres via e-Portalen, som har ført til en stigning på 67 % i antallet af transaktioner, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2020, og til, at der er opnået en udnyttelsesgrad af e-Portalen på 85 % til medlemmernes rejse- og opholdsudgifter; roser de specifikke foranstaltninger, der er truffet for at lette de administrative procedurer og mindske bureaukratiet i forbindelse med tjenester for medlemmerne, herunder den øgede digitalisering af e-Portalen;

108.

bemærker, at man ved omorganiseringen af GD SAFE har planlagt at oprette det nye direktorat for sikkerhedsteknologi og -information med henblik på at sikre beskyttelsen af alle kategorier af oplysninger, der håndteres af Parlamentet; konstaterer, at da den særlige enhed med ansvar for sikkerhedsingeniørarbejde blev oprettet, fremgik stillingen som kontorchef ikke som sådan af Parlamentets organisationsplan; opfordrer generalsekretæren til straks at rette op på denne situation for at give det nye centrale direktorat de nødvendige ressourcer til at leve op til sit ansvar;

Bygningspolitik, logistik og sikkerhed

Bygningspolitik

109.

bemærker, at det er hensigten, at »Parlamentets bygningsstrategi for tiden efter 2019« skal tilvejebringe en ramme for fremtidige beslutninger og bidrage til at konsolidere Parlamentets ejendomsportefølje og samtidig tilpasse faciliteterne til udviklingen i mødemønstre, nå ud lokalt og tættere på borgerne gennem Europa Experience-faciliteterne, øge sikkerheden i Parlamentets bygninger og opnå sammenkobling af centrale bygninger; bemærker, at Parlamentets administration i øjeblikket arbejder på en sammenhængende tilgang til at fastlægge Parlamentets langsigtede bygningspolitik under hensyntagen til energikrisens konsekvenser, de stigende priser på råvarer, miljøforpligtelser og nye arbejdsmetoder, der er indført i Parlamentet; opfordrer Parlamentets administration til at overveje behovet for at erhverve eller opføre nye bygninger i fremtiden; noterer sig vedtagelsen den 8. marts 2021 af en integreret strategi for forvaltning af faciliteter med fokus på en livscyklusforvaltning af Parlamentets bygningsportefølje;

110.

giver udtryk for bekymring over de strukturelle problemer i Trèves I-Bygningen; understreger, at der er presserende behov for at opgradere bygningen til de nyeste energi- og miljønormer; fremhæver behovet for hasteforanstaltninger for at udbedre det ustabile varmesystem, manglen på ventilationsanlæg og toiletter til bevægelseshæmmede personer, den dårlige lydisolering og problemet med kloakeringen;

111.

bemærker købet af Trèves II-Bygningen, som Præsidiet godkendte den 18. oktober 2021, der blev købt med henblik på at muliggøre sammenkobling af Parlamentets centrale bygninger i Bruxelles, og noterer sig, at den vil være til rådighed for Parlamentet fra den 1. januar 2025; advarer om, at energiattesten angiver et årligt primærenergiforbrug svarende til klasse E, og at den sidste renovering af bygningen går helt tilbage til 2000; opfordrer Præsidiet til at godkende de nødvendige renoveringer for at forbedre bygningens energimæssige ydeevne i overensstemmelse med gældende energieffektivitetsregler, så snart bygningen tages i brug af Parlamentet;

112.

bemærker arkitektkonkurrencen om udformningen af fornyelsen af Spaak-bygningen, i forbindelse med hvilken deltagerne indgav deres forslag i januar 2021, juryen analyserede de 15 bidrag og rangerede de fem prismodtagere i februar 2021, og Præsidiet godkendte de fem prismodtagere, som juryen havde foreslået, på sit møde den 6. juli 2022; er af den opfattelse, at der skal tages de nødvendige skridt til at renovere bygningen i betragtning af dens konstant forværrede tilstand for at sikre personalets sikkerhed og trivsel uden urimelige budgetmæssige konsekvenser; opfordrer derfor til, at de relevante udvalg i Parlamentet informeres ordentligt og høres om de næste skridt, der skal tages i renoveringsplanerne, samt om planerne vedrørende køb af nye bygninger;

113.

noterer sig Præsidiets enstemmige afgørelse af 23. oktober 2019 om at godkende oprettelsen af et IDEA Lab med henblik på at afprøve nye, innovative løsninger i forbindelse med forvaltningen af kontorer og faciliteter; bemærker, at Præsidiets afgørelse ikke var baseret på noget specifikt omkostningsoverslag, og glæder sig over den nye generalsekretærs meddelelse om, at hvert enkelt forslag til afgørelse vil være ledsaget af en finansieringsoversigt over de anslåede omkostninger, og at der bør aflægges regnskab for udgifterne på en gennemsigtig måde; glæder sig over oprettelsen af et permanent innovationslaboratorium og oprettelsen af en særskilt budgetpost, men mener, at omkostningerne skal forblive rimelige og berettigede; bemærker, at de byggearbejder, der var nødvendige for at gennemføre det innovative arkitektoniske koncept, herunder det tekniske udstyr og installationsudgifterne, kostede 2 000 EUR/m2 i tillæg til »standardrenoveringsarbejdet«, som forventes at blive til gavn for senere renoveringsarbejde i tilfælde af en større udrulning; bemærker, at de byggearbejder, der har været nødvendige for at gennemføre det arkitektoniske koncept, til dato er løbet op i 663 265 EUR, mens IT-udstyret har kostet 108 104 EUR;

114.

påpeger, at det er meningen, at IDEA Lab skal være til rådighed for medlemmerne; anmoder om, at medlemmerne informeres i den henseende om innovationer og afprøvede løsninger, der skal indføres i fremtiden, samt om dem, der ikke forfølges yderligere, og om årsagerne til, at disse innovationer og løsninger ikke forfølges; sætter spørgsmålstegn ved rationalet bag udvælgelsen af leverandører og af nogle af de tekniske innovationer, der skal testes, og beklager, at nogle af innovationerne vil være for dyre at opskalere, uanset om de er interessante; mener, at en af prioriteterne for IDEA Lab burde være en innovativ arkitektonisk løsning til bedre udnyttelse af det areal, som de ubenyttede brusere optager i medlemmernes kontorer; opfordrer Præsidiets arbejdsgruppe om bygninger og Parlamentets administration til at sikre større gennemsigtighed vedrørende budgettet for IDEA Lab og til regelmæssigt at forelægge Budgetkontroludvalget listen over innovative løsninger, deres omkostninger og den feedback, de har frembragt, såvel som de potentielle besparelser, hvis de gennemføres;

115.

bemærker, at det samlede antal rapporterede tyverier i medlemmernes kontorer og personalekontorer i 2021 var 83, hvilket svarer til et fald på 58,2 % i forhold til 2020, og den samlede værdi af stjålne genstande beløb sig til 190 791 EUR; glæder sig over, at Parlamentets ansvarlige tjenestegrene identificerede gerningsmanden til to væsentlige tyverier, hvoraf det ene vedrørte 101 hybridcomputere og 26 iPads og det andet vedrørte 15 hybridcomputere, og over, at sagen verserer i det belgiske retssystem;

116.

ser med tilfredshed på, at Wayenberg-vuggestuen blev certificeret af den belgiske nationale myndighed (ONE — Office de la Naissance et de l'Enfance) ved udgangen af 2021; beklager de problemer, der opstod med tjenesteudbyderen i 2021, herunder lukningen af afsnit og gentagne pludselige ændringer af den interne covid-19-protokol, og glæder sig over det positive skift til en ny udbyder pr. 1. februar 2022 samt foranstaltningen til at overvåge gennemførelsen af den nye kontrakt;

117.

noterer sig, at østfløjen i Adenauer-Bygningen i Luxembourg blev afsluttet i 2020, og at den omfattende flytning af kontorer fra Schuman-Bygningen blev færdiggjort i 2022; bemærker, at arbejdet med at bygge vestfløjen begyndte i 2020, og at kontorarealerne er næsten helt øremærket til Parlamentets personale; udtrykker dyb bekymring over, at Parlamentets største og dyreste investering i bygninger i de seneste år er underudnyttet på grund af en meget lav belægningsgrad i bygningerne;

Kantiner

118.

bemærker med bekymring generalsekretærens afgørelse af 22. marts 2021 om at nedlægge Overvågningsudvalget for Kantiner, Cafeterier og Personalebutikken (CORECA) på grund af, at alle aktiviteter i sektoren i Parlamentets lokaler siden oktober 2020 har været drevet i henhold til koncessionskontrakter, som fungerer uden direkte involvering af Parlamentets budget; mener imidlertid, at CORECA var et nyttigt kontaktpunkt mellem Parlamentets kompetente tjenestegrene og Personaleudvalget om madudbuddet og cateringtjenesterne, og at det f.eks. ville have været nyttigt at inddrage og modtage feedback fra personalet om den nylige justering af madudbuddet flere steder; opfordrer derfor generalsekretæren til at genoprette CORECA eller et lignende kontaktpunkt for at inddrage repræsentanter for personalet;

119.

bemærker, at Parlamentets kantine på etage –1 i Spinelli-Bygningen foruden forringelsen af kvaliteten af den mad, den tilbyder, ofte er overfyldt i spidsbelastningsperioder, hvilket resulterer i lange køer og ventetider; beklager også, at Astrid Lulling Lounge har reduceret sit udvalg, og at der kun tilbydes en varm dagens ret; opfordrer Præsidiet til at tænke over behovet for et mere varieret udvalg af mad og muligheden for at indføre nogle adgangsbegrænsninger til kantinerne i Parlamentets hovedbygninger;

120.

minder om, at de tekniske specifikationer i koncessionskontrakterne fastsætter en forpligtelse til at tilbyde en løsning med henblik på at imødekomme fødevareintolerans efter forudgående anmodning; påpeger, at langt størstedelen af kunderne er fuldstændigt uvidende om, at der findes en sådan betingelse, og at den under alle omstændigheder er klart utilstrækkelig til den service, der leveres i Parlamentet; opfordrer til mere kommunikation og direkte information om allergenspecifikationer i de foreslåede måltider; gentager sin anmodning om, at der hver dag er adgang til mindst ét frisklavet glutenfrit måltid i Parlamentets kantiner og cafeterier og valgmuligheder, som tydeligt tager hensyn til andre diætmæssige begrænsninger;

Sikkerhed

121.

noterer sig forberedelsen i hele 2021 af internaliseringen af de generelle sikkerhedstjenester i Luxembourg med tilrettelæggelse af og opfølgning på alle ansættelsesprocedurerne og et introduktionskursus for 115 ansatte; bemærker, at internaliseringen trådte i kraft den 1. januar 2022; er bekymret over, at tilbud om stillinger i ansættelsesgruppe I og den dertil knyttede løn gør det vanskeligt at tiltrække og ansætte specialiseret personale fra alle medlemsstater på sikkerhedsområdet; gentager, at det især er bekymret over situationen i Luxembourg, hvor denne løn er lavere end den gennemsnitlige mindsteløn for alle erhverv, hvilket tvinger Parlamentet til at ty til kompensationsgodtgørelse; gentager derfor, at Parlamentet bør formidle til Kommissionen, at det haster med at indføre en justeringskoefficient for Luxembourg;

122.

fremhæver projektet om det integrerede fysiske adgangskontrolsystem (iPACS), som har til formål at udstyre Parlamentet med et solidt, effektivt og innovativt fysisk adgangskontrolsystem; bemærker, at der opstod forsinkelser i gennemførelsen af projektet i 2020 som følge af en mulig udelukkelse af den valgte kontrahent i henhold til finansforordningens artikel 136, stk. 1, litra c); bemærker med tilfredshed samarbejdet mellem GD SAFE og GD INLO, som muliggjorde genoptagelsen af alt det tekniske arbejde fra juni 2021 og integreringen af alle Parlamentets bygninger i systemet; glæder sig over uddelingen af meget sikre adgangskort, som ikke kan kopieres, til alle medlemmer, APA'er og eksterne leverandører;

123.

beklager, at evakueringsordningen i Parlamentets bygninger i vid udstrækning er baseret på frivillige sikkerhedsassistenter, og fremhæver vanskelighederne med at rekruttere dem i bygninger, hvor der er mindre administrativt personale til stede, og når der tages højde for, at frivillige også kan have en telearbejdsordning; understreger vigtigheden af ikke kun at forlade sig på uddannede frivillige, der er i stand til at vejlede og støtte personer, som befinder sig i Parlamentets bygning, under evakueringssimuleringer og virkelige nødsituationer;

124.

opfordrer sikkerhedstjenesterne, som kontrollerer adgangen til Parlamentets bygninger, til at finde en rimelig løsning for eksterne fotografer, der arbejder i Parlamentets bygninger på daglig basis, og som er nødt til at medbringe en stor mængde professionelt udstyr gennem sikkerhedskontrollen hver gang, f.eks. ved at give dem mulighed for at bruge den særlige indgang for pressefolk;

125.

påpeger, at adgang til Parlamentets bygninger i weekenden kræver, at der underskrives for tilstedeværelsen i et papirregister, og anbefaler på baggrund af tidligere problemer med denne metode kraftigt, at der indføres et mere pålideligt og effektivt system;

Miljøaftryk af Parlamentets aktiviteter og mobilitet

126.

bemærker mangelanalysen af Parlamentets nuværende miljøpræstationer, som EMAS-enheden gennemførte den 14. december 2021; opfordrer Parlamentets administration til at aflægge rapport om de aktiviteter, der tager sigte på at afhjælpe manglerne for at nå alle de mål, som Præsidiets Arbejdsgruppe om Bygninger, Transport og Grønt Parlament har valgt, til den fastsatte tid;

127.

bemærker med tilfredshed, at emissionerne i 2021 var lavere end i 2019 med 2 501 ton CO2; glæder sig over, at en række praksisser, der blev udviklet eller udvidet i 2020 og 2021 for at sikre forretningskontinuiteten og viste sig at være gavnlige for Parlamentets miljøpræstationer, sandsynligvis vil blive opretholdt i fremtiden, navnlig foranstaltninger vedrørende digitalisering og telearbejde, som bidrog til at nedbringe papirforbruget (11,8 kg/fuldtidsækvivalent i 2021 i forhold til 28,1 kg/fuldtidsækvivalent i 2019), transporten af dokumenter mellem de tre arbejdssteder (49 ton CO2 i forhold til 72 ton i 2019) og de CO2-emissioner, der skyldes pendling og rejser;

128.

minder om, at persontransporten tegner sig for ca. to tredjedele af Parlamentets CO2-fodaftryk; bemærker, at CO2-emissionerne fra de månedlige pendlerture til og fra Strasbourg i 2021 løb op i ca. 490 ton CO2, inklusive personalets og APA'ernes rejser og transport af dokumenter og udstyr; fremhæver imidlertid Parlamentets bestræbelser på at reducere CO2-emissionerne gennem chartrede tog og det »papirløse initiativ« for at bidrage til at reducere dets CO2-fodaftryk;

129.

bemærker, at der blev afholdt 15 plenarmødeperioder i 2021, hvoraf 14 fandt sted i hybridformat (5 i Bruxelles, 7 i Strasbourg og 2 minimødeperioder i Bruxelles), mens en minimødeperiode i Bruxelles blev afholdt i det normale format; bemærker, at udgifterne til de chartrede Thalystog til pendling til Strasbourg i 2021 var 2 227 207 EUR, og at udgifterne til tjenesterejser var 9 578 266 EUR, idet det bør erindres, at eksterne tolke udførte fjernarbejde, hvilket mindskede de samlede udgifter i forhold til årene før pandemien; bemærker, at de chartrede Thalystog blev aflyst fra januar til maj 2021, mens der i juni og juli 2021 kun blev indsat ét tog, hvilket resulterede i samlede besparelser på 1 659 845 EUR i 2021; bemærker, at udgifterne til personalets tjenesterejser til Strasbourg i 2021 blev reduceret med 18 248 274 EUR i forhold til de samlede udgifter i 2018;

130.

bemærker, at suspensionen af mødeperioderne i Strasbourg ifølge Parlamentets Generalsekretariat bidrog til samlede besparelser på 26 260 608 EUR og samtidig reducerede Parlamentets CO2-fodaftryk betydeligt; bemærker, at Revisionsretten anslår, at et ophør med at flytte fra Strasbourg til Bruxelles kan generere årlige besparelser på 114 mio. EUR plus en engangsbesparelse på 616 mio. EUR, hvis bygningerne i Strasbourg bliver afhændet med succes, eller en engangsudgift på 40 mio. EUR, hvis de ikke afhændes;

131.

bemærker, at de samlede udgifter til energi og opvarmning i 2021 var 13 157 982 EUR (2 259 496 EUR i Luxembourg, 3 102 010 EUR i Strasbourg og 7 796 476 EUR i Bruxelles), mens de anslåede årlige energi- og varmeudgifter til Parlamentets bygninger for 2022 beløber sig til 41 020 327 EUR, og budgetbevillingerne for 2023 til dette formål beløber sig til 42 150 000 EUR; er bekymret for, at den nuværende energikrise vil føre til yderligere stigninger i energipriserne i fremtiden, og at Parlamentets budget derfor vil blive hårdt ramt, så forholdsmæssige og effektive energibesparelsesforanstaltninger bliver afgørende;

132.

glæder sig over, at der er installeret solcellepaneler i bygningerne Spinelli, Montoyer 70, Brandt og Antall i Bruxelles; glæder sig endvidere over beslutningen om at iværksætte en ny undersøgelse af muligheden for egen elproduktion i Strasbourg med henblik på at ajourføre dataene og kigge på nye løsninger; tilskynder endvidere Præsidiet til at beslutte at installere så mange fotovoltaiske paneler, som det er muligt og hensigtsmæssigt, på grundlag af undersøgelsesresultaterne;

Energibesparelsesforanstaltninger

133.

medgiver, at Præsidiets afgørelse om at slukke for varmesystemet og lade bygningerne overgå til en minimumstemperatur fra torsdag aften til mandag formiddag og i ferieperioderne — og dermed følge eksemplet fra de foranstaltninger, der er truffet i mange medlemsstater og i andre EU-institutioner — vil medføre betydelige besparelser, som er beregnet til over 2,5 mio. EUR i alt; opfordrer imidlertid Parlamentet til at sikre en passende temperatur i Parlamentets bygninger fra mandag til fredag, som er ordinære arbejdsdage; forstår behovet for at nedbringe energiforbruget, og understreger, at foranstaltninger til at spare på opvarmningen fortsat skal være forenelige med medarbejdernes trivsel;

134.

minder om, at effektive belysningsløsninger er en afgørende faktor for bygningers bæredygtighed; glæder sig over, at udskiftningen af eksisterende belysning med lavenergi-LED-lamper evalueres, når det er muligt og praktisk gennemførligt i Parlamentets bygninger; bemærker, at kontorerne i de af Parlamentets bygninger i Bruxelles, som lejes, eller hvor der afventes en afgørelse om deres fremtid, ikke er udstyret med bevægelsesdetektorer, og at det ser ud til, at bevægelsesdetektorerne i flere kontorer i Spinelli-Bygningen ikke virker, som de skal; glæder sig over, at alle kontorer i Strasbourg er udstyret med bevægelsesdetektorer, og at den nye Adenauer-bygning i Luxembourg er udstyret med automatisk slukning baseret på manglende bevægelse; opfordrer Parlamentet til at sikre, at der snarest muligt installeres fuldt funktionsdygtige bevægelsesdetektorer i Bruxelles, hvor det er muligt, for at reducere energiforbruget; forstår behovet for at nedbringe elforbruget, men kræver, at lysbesparende foranstaltninger skal være forenelige med medarbejdernes trivsel;

Mobilitet

135.

forstår, at tjenestebilernes kerneaktivitet er transport af medlemmerne, herunder turen mellem Bruxelles og Strasbourg; påpeger det forhold, at gennemsnitligt 15 % af de sæder, der var til rådighed i tjenesteflåden til denne tur, ikke var besat i 2021; gentager sin opfordring til Parlamentets administration om at udvide brugergruppen og samtidig tilsikre, at medlemmernes pladser er sikret, dvs. give Parlamentets personale mulighed for at rejse uden, at der er et medlem til stede, give regelmæssige opdateringer om antallet af ledige sæder, oprette en reserveliste og overensstemmende frister for bekræftelse af turen;

136.

glæder sig over, at arbejdsstedet i Bruxelles har 138 parkeringspladser, der er reserveret til elektriske køretøjer, hver med en ladestation, plus 12 enheder til Parlamentets varevogne; bemærker, at der ifølge den seneste miljøtilladelse, der blev udstedt af de lokale myndigheder i april 2021 for Spinelli-Bygningen, er behov for et sprinklersystem til denne store parkeringskælder, som er udstyret med ladestationer, og at det vil blive installeret i 2022, hvilket vil gøre det muligt at installere yderligere 20 ladestationer; opfordrer GD INLO til at udarbejde og gennemføre en plan for ladestationer for at forhindre enkelte køretøjer i at blokere særskilte pladser i lange perioder; tilskynder Parlamentet til at fortsætte med en ambitiøs udvidelse af infrastrukturen til el-opladning for alle typer af køretøjer;

137.

bemærker, at der i 2021 blev etableret nye cykelparkeringsområder i Scholl-Bygningen og Adenauer-Bygningen; opfordrer administrationen til at vurdere personalets aktuelle behov for cykelparkeringspladser i og uden for Parlamentets bygninger og om nødvendigt øge antallet af disponible pladser;

138.

glæder sig over, at medarbejderne har mulighed for at leje almindelige cykler og elcykler under mødeperioderne i Strasbourg; beklager, at cyklerne i praksis er fuldt booket mere end en uge i forvejen; opfordrer Parlamentet til at undersøge muligheden for at tilbyde flere lejecykler i Strasbourg for at imødekomme medlemmernes og personalets efterspørgsel og bidrage til at fremme bæredygtig mobilitet;

Finanser og administration

139.

påpeger, at budgetmæssige, administrative og personalemæssige beslutninger, der træffes af Parlamentets styrende organer, har en tværgående indvirkning på administrationen og dermed påvirker gennemførelsesfasen f.eks. andre tjenester end dem, der oprindeligt var planlagt; opfordrer derfor generalsekretæren til at medtage en realistisk analyse af konsekvenserne for Parlamentets budget, administration og personale i sine fremtidige forslag, inden de drøftes i Parlamentets styrende organer;

140.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (7) fortsat opererer i Rusland;

141.

bemærker, at den seneste revision af reglerne for modtagelse af besøgsgrupper fra den 18. januar 2021 ikke omfatter overvejelser om mulige force majeure-omstændigheder, når det gælder aflysning af besøg; anmoder Præsidiet om at overveje at acceptere national strejke som en force majeure-omstændighed, når et organiseret gruppebesøg aflyses, da det ofte er tilfældet, at nationale strejkedage meddeles på et meget senere tidspunkt og efter køb af billetterne, og det er ekstremt besværligt at aflyse et gruppebesøg i sidste øjeblik og være i stand til at få inddrevet alle de økonomiske udgifter, der blev afholdt i forbindelse med tilrettelæggelsen af besøget;

JSIS

142.

opfordrer Præsidiet til at sikre, at den fælles sygeforsikringsordning (JSIS) giver en sammenhængende og individuel forklaring på afslag på en anmodning om godtgørelse; bemærker, at kulturen med at give afslag på en anmodning om godtgørelse i PDF-format uden mulighed for at anfægte afgørelsen ved personligt fremmøde skaber visse vanskeligheder for ansøgere, der ansøger om godtgørelse; opfordrer Præsidiet til at overveje at indføre mulighed for, at lokale læger med ansvar for en ansøgers behandling kan tale med den ansvarlige JSIS-enhed eller -ekspertgruppe for at forklare behandlingen og de lægelige ydelser; udtrykker endvidere ønske om at forbedre applikationens brugervenlighed ved at muliggøre en hurtigere og mere direkte opfølgning på de enkelte anmodninger; anmoder om, at de relevante organer inden for JSIS behørigt og med passende mellemrum tager den seneste medicinske udvikling og den seneste viden i betragtning i forbindelse med ajourføringen af listen over støtteberettigede behandlinger og lægemidler;

Medlemmernes rejser og udgifter

143.

minder om Revisionsrettens anbefaling om, at Parlamentet skulle gennemføre de nødvendige ændringer for at sikre, at det kun udbetaler dagpenge til medlemmer, der opfylder betingelserne herfor, hvilket Parlamentet accepterede; minder om, at projektet med at automatisere det centrale tilstedeværelsesregister og plenartilstedeværelsesregistret med biometrisk teknologi blev besluttet af Præsidiet i juni 2019, at Parlamentets administration integrerede en første række af henstillinger, der blev fremsat af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i marts 2021, i projektet og nu afventer dennes endelige henstillinger; mener, at anvendelsen af ny teknologi er et vigtigt skridt i retning af digitalisering af de finansielle processer, der har til formål at forhindre svig og det, at man udgiver sig for at være en anden, øge administrationens effektivitet og fremskynde udbetalingen af de relaterede godtgørelser, og opfordrer derfor til, at automatiseringen af tilstedeværelsesregistret gennemføres ved hjælp af en effektiv og sikker løsning med alle de nødvendige garantier for databeskyttelse;

144.

bemærker, at Parlamentet i 2019 iværksatte et projekt, der ved hjælp af biometrisk teknologi skulle automatisere registreringen af deltagelse i det centrale tilstedeværelsesregister, og underskrev en kontrakt om dette projekt ved udgangen af 2020; understreger, at omfattende behandling af biometriske data bør undgås; anmoder på ny Præsidiet om at udvikle en alternativ løsning, der ikke indebærer behandling af biometriske data, og som sikrer, at kun medlemmer, der har ret til dagpenge, rent faktisk modtager dem; beklager, at dette projekt stadig videreføres på trods af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses negative udtalelse i slutningen af marts 2021 og på trods af gentagelsen heraf i dennes årsberetning for 2021, hvor det blev anført, at Parlamentet burde overveje mindre indgribende alternativer med hensyn til databeskyttelse;

145.

glæder sig over formandens meddelelse af 21. november 2022 om nedsættelse af en ad hoc-arbejdsgruppe under Præsidiet, der skal foretage et grundigt eftersyn af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentet med henblik på at tilpasse bestemmelserne til den seneste lovgivningsmæssige udvikling, medlemmernes nye praksisser og henstillingerne fra den interne revisor, samtidig med at konsekvensen og retssikkerheden sikres; henstiller kraftigt, at der gennemføres en omfattende høring af medlemmerne og administrationens relevante tjenestegrene inden udløbet af indeværende valgperiode for at give denne arbejdsgruppe førstehåndsinformation fra erfarne medlemmer og tjenestemænd om den praktiske anvendelse af de regler, der styrer Parlamentet, og mulighed for at finde uoverensstemmelser, som f.eks. reglerne om tidsplanen og byerne for åbning af registret over medlemmernes tilstedeværelse i forbindelse med plenarmøder, tjenesterejser og anden parlamentarisk virksomhed;

146.

beklager, at der ikke findes nogen ordning til at sikre, at medlemmerne fortsat kan udføre deres kerneopgaver, først og fremmest komme til orde under forhandlinger og stemme, når de er midlertidigt fraværende af en gyldig grund, såsom forældreorlov, langvarig sygeorlov eller plejeorlov; anser dette for problematisk, da det kan have en negativ indvirkning på borgernes repræsentation i Parlamentet og især yngre, navnlig kvindelige, medlemmer; noterer sig ændringerne i Parlamentets forretningsorden den 20. december 2020, der giver mulighed for fjernafstemning, men kun på betingelse af, at formanden fastslår, at der er tale om ekstraordinære omstændigheder; gentager sin anmodning, som ved flere lejligheder er vedtaget på plenarmødet, til Præsidiet om at iværksætte en ændring af forretningsordenen for at give medlemmerne mulighed for at udføre deres opgaver under begrundet fravær og dermed drage nytte af den store indsats og de økonomiske investeringer, som Parlamentet har foretaget i tekniske løsninger for at muliggøre fjernafstemning;

147.

minder om, at Parlamentet i tidligere dechargebeslutninger har anmodet om en reform af godtgørelsen for generelle udgifter for at gøre udgifterne under dette faste beløb mere gennemsigtige og regnskabspligtige; noterer sig meddelelsen på Præsidiets møde den 7. marts 2022 om nedsættelsen af en ad hoc-arbejdsgruppe under Præsidiet om godtgørelsen for generelle udgifter, som har til opgave at evaluere anvendelsen af Præsidiets afgørelse af 2. juli 2018, som fastlægger en liste over udgifter, der kan afholdes over godtgørelsen for generelle udgifter, på grundlag af erfaringerne fra den 9. valgperiode; bemærker, at Præsidiet på sit møde den 17. oktober 2022 vedtog en række ændringer til gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstatutten, som præciserede de regler, der gælder for retten til og anvendelsen af godtgørelsen for generelle udgifter, og foranstaltninger med sigte på at øge gennemsigtigheden og skabe større retssikkerhed vedrørende retten til godtgørelse; fremhæver, at ad hoc-arbejdsgruppen blev anmodet om at tage behørigt hensyn til aspekter vedrørende gennemsigtighed, ansvarlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning af midler, der stilles til rådighed for medlemmerne, under hensyntagen til princippet om det parlamentariske mandats frihed og uafhængighed og målet om at undgå at skabe unødvendige administrative byrder for medlemmerne, deres kontorer og Parlamentets tjenestegrene; fremhæver, at medlemmerne frit kan dokumentere deres anvendelse af midlerne under godtgørelsen for generelle udgifter i detaljer eller efter omkostningstype, enten alene eller med støtte fra en ekstern revisor, og til at få disse oplysninger offentliggjort helt eller delvist på deres onlineside på Parlamentets websted i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4 og 5, i Parlamentets forretningsorden; glæder sig over, at der er indarbejdet en forenklet liste over omkostningstyper i gennemførelsesbestemmelserne til statutten, og at der også er vedtaget en ændring, der præciserer medlemmernes mulighed for at anvende godtgørelsen for generelle udgifter i tilfælde af, at andre godtgørelser er opbrugt;

148.

minder om, at Parlamentet i henhold til forretningsordenens artikel 11, stk. 4, allerede giver medlemmerne mulighed for at offentliggøre en frivillig revision eller bekræftelse af deres udgifter, og beklager, at der kun blev indgivet 18 frivillige erklæringer om anvendelsen af godtgørelsen for generelle udgifter i kalenderåret 2021; opfordrer Parlamentets tjenestegrene til at sende en årlig påmindelse til medlemmerne om denne mulighed;

149.

minder om, at Den Europæiske Ombudsmand (»Ombudsmanden«) i sag 1651/2018/THH henstillede at give aktindsigt i et forslag fra Præsidiets ad hoc-arbejdsgruppe om revision af listen over udgifter, der kan afholdes over godtgørelsen for generelle udgifter; beklager, at Parlamentet afviste Ombudsmandens henstilling, og opfordrer indtrængende Parlamentets administration til at genoverveje at give aktindsigt i de pågældende dokumenter;

150.

bemærker, at de ordinære rejseudgifter beløb sig til 40 338 767 EUR i 2021; foreslår en revision af rejsebureauets prispolitik med henblik på at skabe balance mellem den fleksibilitet, som Parlamentet har brug for, og billigere alternativer; påpeger, at de rejseforslag, som rejsebureauet tilbyder medlemmerne, ind i mellem ikke er særlig læsevenlige og er for længe om at nå frem, og at sidstnævnte påvirker prisen på de tilbudte valgmuligheder eller endda disponibiliteten af rejsemuligheder; opfordrer Parlamentets administration til at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse om de tilbudte tjenester, henvendt til alle medlemmer — ikke kun til hyppige kunder — for at finde ud af, hvilke problemer der kan have afholdt nogle af dem fra at foretage en reservation via rejsebureauet; påpeger, at tjenesterejseordrer for de ansatte ofte modtages for tæt på rejsedatoen, selv om tjenesterejsen er aftalt meget tidligere, hvilket også har en negativ indvirkning på de disponible tilbud, og anmoder administrationen om at søge at forbedre denne situation;

151.

bemærker, at rejsebureauet i 2021, da det blev kontaktet i forbindelse med en tjenesterejse for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika (DCAM), ikke kunne afgive et tilbud på flyrejser til og fra Cuba, fordi det som amerikanskejet selskab skal overholde USA's embargo mod Cuba; bemærker, at rejsebureauet var nødt til at outsource søgningen efter ovennævnte flyrejser til et andet bureau, hvilket medførte forsinkelser i processen; minder om, at Parlamentets organer er forpligtet til at benytte et tilbud fra dets rejsebureau til at udarbejde en finansieringsoversigt for tjenesterejser, som kan blive negativt påvirket af restriktioner vedrørende Cuba og andre lande, som USA har indført sanktioner over for; kræver, at der tages behørigt hensyn til dette problem ved det næste udbud i forbindelse med udvælgelsen af et nyt rejsebureau;

152.

opfordrer GD FINS til at fastlægge en klar metode, som er i overensstemmelse med retsstatsstandarderne, til ansvarsfordeling mellem medlemmer, betalingsagenter, assistenter og tjenesteudbydere, som i tilfælde af fejl eller misbrug i forbindelse med betalinger eller andre finansielle transaktioner garanterer, at kun den part, der begik fejlen eller misbruget, vil blive draget til ansvar; understreger, at sanktioner kun bør pålægges den part, der begik fejlen, og er ansvarlig for misbruget af midler;

153.

er dybt bekymret over omfanget af de skønsmæssige beføjelser, som de ansvarlige medarbejdere i GD FINS har, når de vurderer medlemmernes anmodninger, herunder ved udvælgelsen af ansættelses- eller tjenesteudbyderkontrakter til yderligere efterfølgende kontrol; bemærker manglen på formelle ansvarlighedsmekanismer og -procedurer til sikring af en rimelig behandling i procedurer med GD FINS, hvilket øger risikoen for diskrimination og ulige behandling; minder GD FINS om, at det skal anvende gennemsigtige, klare og ikkediskriminerende standarder, herunder i forbindelse med kontrol af udførelsen af opgaver, der varetages af lokale assistenter;

Den frivillige pensionsfond

154.

er bekymret over, at det aktuarmæssige underskud i den frivillige pensionsfond (VPF) pr. 31. december 2021 beløb sig til 379 mio. EUR (i forhold til 371,3 mio. EUR pr. 31. december 2020); er bekymret over, at den forventes at være helt udtømt ved udgangen af 2024 eller senest i 2025, og at fonden i mellemtiden fortsætter med at sælge aktiver for at opfylde sine pensionsforpligtelser, hvilket sandsynligvis betyder, at den resterende kapital reduceres; minder om Præsidiets afgørelse af 10. december 2018 om at hæve pensionsalderen fra 63 til 65 år og indføre en afgift på 5 % på pensionsudbetalinger til fremtidige pensionister med henblik på at forbedre fondens bæredygtighed; bemærker, at Retten i sin dom af 15. september 2021 i de forenede sager T-720/19 til T-725/19, Richard Ashworth m.fl. mod Parlamentet (8) konkluderede, at allerede erhvervede rettigheder ikke var påvirket af den anfægtede afgørelse fra Præsidiet af 10. december 2018, og bekræftede Præsidiets kompetence til at vedtage afgørelser, der har til formål at forbedre fondens bæredygtighed, under forudsætning af at det overholder proportionalitetsprincippet; bemærker, at der er indgivet en anke til EU-Domstolen mod dens dom af 15. september 2021, og at Parlamentets Præsidium i mellemtiden er i gang med at undersøge konsekvenserne for fremtidige forslag til muligheder for at forbedre fondens bæredygtighed og samtidig reducere Parlamentets ansvar; opfordrer derfor indtrængende generalsekretæren til at foreslå Præsidiet yderligere gennemførlige foranstaltninger med henblik på at tilpasse fondens modaliteter;

155.

opfordrer Præsidiet til at bidrage til at præcisere rettighederne for medlemmer og tidligere medlemmer, der modtager flere pensioner som følge af stillinger i EU-institutionerne; fremhæver eksemplet med tidligere kommissærer og anmoder om oplysninger om, hvorvidt betalinger fra den frivillige pensionsfond kan udbetales i tillæg til de ydelser, der følger af deres pensionsrettigheder fra kommissærtiden, og hvorvidt kandidater til kommissærposter var forpligtet til at oplyse om dette; anmoder Parlamentet om at præcisere, om det er muligt at foretage et fælles og delvist fradrag i pensionerne;

156.

opfordrer Præsidiet til at forelægge dechargemyndigheden et detaljeret overslag over omkostningerne for fonden for de kommende år og til at følge op på at finde en gennemførlig, lovlig og retfærdig løsning i betragtning af sagens hastende karakter; anmoder administrationen og Præsidiet om at sikre, at skatteydernes penge ikke bliver brugt til en fremtidig redningspakke;

157.

anerkender, at Parlamentet ikke er involveret i forvaltningen af porteføljen, men udtrykker bekymring over de artikler, der er offentliggjort i pressen, om den frivillige pensionsfonds investeringer og den mulige omdømmemæssige risiko for institutionen; understreger, at investeringerne bør tilpasses og være i overensstemmelse med de mål og målsætninger, der er fastsat i Unionens politikker; opfordrer fondens rådgivende udvalg til at revidere alle igangværende investeringer, der ikke er i overensstemmelse med Unionens værdier og mål;

Årlig rapport om tildelte kontrakter

158.

minder om, at finansforordningen specificerer, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden om institutionens tildeling af kontrakter; bemærker, at finansforordningen kræver offentliggørelse af tildelte kontrakter til en værdi af mere end 15 000 EUR, som er den tærskel, over hvilken det er obligatorisk at gennemføre en konkurrencebaseret udbudsprocedure; bemærker, at der i 2021 blev tildelt i alt 221 kontrakter, hvoraf 80 var baseret på offentlige eller begrænsede udbud til en samlet værdi af 761,1 mio. EUR og 135 var baseret på udbudsprocedurer med forhandling til en værdi af 253,5 mio. EUR; bemærker, at det samlede antal kontrakter, der blev tildelt efter udbud med forhandling, faldt udtrykt i værdi som procentdel af den samlede værdi af de tildelte kontrakter fra 31 % i 2020 til 2 % i 2021, men steg udtrykt i omfang fra 179,1 mio. EUR i 2020 til 253,5 mio. EUR i 2021;

159.

noterer sig, at fordelingen efter kontrakttype af tildelte kontrakter, herunder ejendomskontrakter, i 2020 og 2021 var som følger:

Kontrakttype	2021		2020
Kontrakttype	Antal	Procentdel (%)	Antal	Procentdel (%)
Tjenesteydelser Forsyninger Arbejder Fast ejendom	176 27 10 8	79,6 12 4,5 3,6	161 21 13 3	81,3 10,6 6,6 1,5
I alt	221	100	225	100

Kontrakttype	2021		2020
Kontrakttype	Værdi (EUR)	Procentdel (%)	Værdi (EUR)	Procentdel (%)
Tjenesteydelser Forsyninger Arbejder Fast ejendom	634 689 038 136 777 513 76 247 759 168 302 638	62 13 8 17	457 940 293 14 143 825 28 291 234 86 812 000	77 3 5 15
I alt	1 016 016 948	100	587 187 352	100
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet 2021, s. 7).

160.

noterer sig, at fordelingen efter proceduretype af kontrakter tildelt i 2021 og 2020 for så vidt angår antal og værdi var som følger:

Proceduretype	2021		2020
Proceduretype	Antal	Procentdel (%)	Antal	Procentdel (%)
Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud med forhandling Liste over indkaldelse af interessetilkendegivelser Særlig procedure Innovationspartnerskab Dynamisk indkøbssystem Hasteproceduren for offentlige udbud	78 2 135 2 2 0 1 0	35 1 61 1 1 0 0 0	57 3 135 1 1 1 0 0	29 2 68 0 0 1 0 0
I alt	221	100	198	100

161.

glæder sig over, at Parlamentet den 1. juni 2021 nedsatte en arbejdsgruppe om socialt ansvarlige offentlige indkøb, som omfatter alle generaldirektorater og fik til opgave at udvikle principper og praktiske retningslinjer for øget indførelse af sociale elementer i Parlamentets indkøb; bemærker, at arbejdsgruppen nåede til enighed om en første foreløbig tilgang til sociale indkøb ved udgangen af 2021, og at denne tilgang gennemførtes i en testfase i løbet af 2022; glæder sig over, at Parlamentet har udviklet uddannelse for sine medarbejdere i bæredygtige/socialt ansvarlige offentlige indkøb, og at der er oprettet en helpdesktjeneste for Parlamentets tjenestegrene;

Politiske grupper (konto 4 0 0)

162.

noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2021 blev anvendt som følger (9):

Gruppe	2021					2020
Gruppe	Årlige bevillinger	Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger	Udgifter	Udnyttelsesgrad (%)	Fremført til næste periode	Årlige bevillinger	Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger	Udgifter	Udnyttelsesgrad (%)	Fremført til næste periode
Det Europæiske Folkeparti (EPP)	16 750	10 229	13 646	81,47	12 562	17 239	4 448	11 489	66,65	10 198
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D)	13 584	9 829	12 295	90,51	10 188	13 609	5 734	9 533	70,05	9 809
Gruppen Renew Europe (tidligere Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE))	9 192	6 948	6 997	76,12	6 894	9 230	3 847	4 063	44,02	6 922
Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Verts/ALE)	6 927	4 891	6 126	88,43	5 196	6 381	2 376	4 054	63,53	4 703
Gruppen Identitet og Demokrati (ID)	6 874	4 762	5 940	86,42	5 155	7 121	1 616	3 976	55,84	4 761
Gruppen De Europæiske Konservative og Reformister (ECR)	6 005	3 982	6 269	104,39	3 718	5 851	2 272	4 145	70,85	3 978
Gruppen The Left — Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL)	3 806	2 266	4 036	106,05	2 036	3 790	1 536	3 060	80,72	2 266
Løsgængere	1 862	1 041	595	31,94	861	1 726	738	429	24,82	1 041
I alt	65 000	43 948	55 904	86,01	46 611	64 947	22 568	40 749	62,74	43 678

163.

glæder sig over, at de politiske gruppers uafhængige eksterne revisorer udelukkende afgav erklæringer uden forbehold for regnskabsåret 2021;

164.

minder om, at disse bevillinger skal dække aktiviteter i forbindelse med Unionens politiske aktiviteter, og at de politiske grupper står til ansvar over for Parlamentet for anvendelsen heraf; er dybt bekymret for, at disse bevillinger kan anvendes til at formidle budskaber, der er i strid med de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder eller Unionens værdier; minder navnlig om, at Parlamentet fordømmer historisk revisionisme og opfordrer til en fælles kultur, der mindes og tager afstand fra fortidens totalitære og autoritære regimers forbrydelser; opfordrer Parlamentets administration til at kigge nøje på enhver publikation finansieret af politiske grupper, som ikke respekterer disse værdier, selv med tilbagevirkende kraft;

Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

165.

noterer sig udnævnelsen af den nye direktør for myndigheden for perioden fra den 1. september 2021 til den 31. august 2026;

166.

minder om den centrale rolle, som et levende og modstandsdygtigt europæisk demokrati understøttet af pluralisme med politiske partier på EU-plan spiller; understreger derfor, at der skal sikres lige vilkår, og at overholdelsen skal kontrolleres med fuld respekt for de proceduremæssige rettigheder; glæder sig i denne forbindelse over det vigtige arbejde, der udføres af myndigheden, som uafhængigt og i tæt samarbejde med Parlamentet kontrollerer europæiske politiske partiers og fondes overholdelse af de retlige rammer, skaber gennemsigtighed for borgerne og bidrager til integriteten af valg til Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende budgetmyndigheden til at sikre, at myndigheden er udstyret med de nødvendige ressourcer, navnlig menneskelige ressourcer og IT-ressourcer, herunder eksperter i cybersikkerhed, til fortsat at kunne opfylde dens eksisterende mandat, bl.a. i lyset af nye trusler om udenlandsk indblanding, navnlig for at beskytte Unionens værdier, modvirke misbrug af personoplysninger til valgformål og identificere donationers oprindelse, samt eventuelle nye opgaver, som den lovgivende myndighed måtte pålægge den; understreger i den forbindelse, at 2024, som er året for valg til Europa-Parlamentet, vil være afgørende for det europæiske demokratis finansielle og funktionelle integritet og vil skabe en betydelig ekstra arbejdsbyrde for myndigheden;

167.

bemærker i den forbindelse, at Den Europæiske Union er nødt til at investere yderligere ressourcer i demokratisk integritet i alle dens afskygninger; minder om, at myndigheden er et uafhængigt EU-organ, og at dens bevillinger og stillinger derfor bør være adskilt fra Parlamentets på en gennemsigtig måde; gentager derfor sin henstilling om, at der oprettes en særskilt sektion for myndigheden i Den Europæiske Unions almindelige budget, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 19. oktober 2022 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2023;

168.

ser med tilfredshed på myndighedens opfølgning på Ombudsmandens forslag til forbedringer, som blev offentliggjort i januar 2021 i forbindelse med dennes sag 1094/2020/DL, nemlig forbedringen af webstedet, som giver mulighed for en stigning i mængden af oplysninger, der tilbydes de besøgende, linket til Parlamentets websted og offentliggørelsen af oplysninger om registret over europæiske politiske partier og fonde;

169.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2021 blev anvendt som følger (10):

Parti (2021)	Forkortelse	Partiets egne indtægter	EP's endelige bidrag (1)	Indtægter i alt	EP-bidrag i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 90 %)	Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud
Det Europæiske Folkeparti	EPP (PPE)	1 283 598	7 737 916	9 021 514	90	788 064
De Europæiske Socialdemokraters Parti	PSE	977 280	6 217 037	7 194 317	90	645 859
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa	ALDE	734 661	4 504 780	5 239 441	90	857 838
Det Europæiske Grønne Parti	EGP (Verts)	560 006	3 597 971	4 157 977	90	854 803
Det Europæiske Venstrefløjsparti	EL (The Left)	245 367	1 557 308	1 802 675	90	87 074
De Europæiske Demokrater	EDP	112 014	652 921	764 935	90	120 482
Den Europæiske Fri Alliance	EFA (ALE)	119 583	812 993	932 576	90	103 910
Partiet De Europæiske Konservative og Reformister	ECR	483 292	1 432 428	1 915 720	78	—
Den Europæiske Kristne og Politiske Bevægelse	ECPM	98 679	708 660	807 339	90	3 178
Partiet Identitet og Demokrati	ID	119 545	573 595	693 140	90	—
I alt		4 734 025	27 795 609	32 529 634		3 461 208

170.

noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2021 blev anvendt som følger (11):

Fond (2021)	Forkortelse	Tilknyttet partiet	Partiets egne indtægter	Samlet EP-tilskud	Indtægter i alt	EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 95 %)	Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud
Wilfried Martins Centre for European Studies	WMCES	EPP (PPE)	480 822	4 450 779	4 931 601	95,00	161 217
Foundation for European Progressive Studies	FEPS	PSE	354 391	4 897 963	5 252 354	95,00	48 172
Europæisk Liberalt Forum	ELF	ALDE	369 813	2 651 252	3 021 065	95,00	221 975
Green European Foundation	GEF	EGP (Verts)	146 351	2 156 106	2 302 456	95,00	20 419
Transform Europe	TE	EL (The Left)	77 546	1 218 962	1 296 508	94,83	10 340
Institute of European Democrats	IED	EDP (PDE)	27 763	504 172	531 935	95,00	854
Coppieters Foundation	Coppieters	EFA (ALE)	86 417	520 773	607 190	95,00	45 208
New Direction — Foundation for European Reform	ND	ECR	258 096	1 519 566	1 777 662	95,00	-
Sallux	SALLUX	ECPM	23 013	366 409	389 422	95,00	3 728
Association pour l'Identite et Democratie Fondation	ID-Fonden	ID	12 778	660 075	672 853	95,00	-
I alt			1 836 990	18 946 056	20 783 046		511 913

(1) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(3) Regler for offentlige høringer, Præsidiets afgørelse af 18. juni 2003.

(4) Præsidiets møde den 13. marts 2023 (PE-9/BUR/PV/2023-03) og Præsidiets afgørelse af 17.4.2023, PE 422.534/BUR).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(6) Dette er baseret på en anbefaling fra Transparency International EU.

(7) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

(8) Rettens dom af 15. september 2021, Richard Ashworth m.fl. mod Europa-Parlamentet, sag T-720/19 til T-725/19, ECLI:EU:T:2021:580.

(9) Alle beløb i 1 000 EUR.

(10) Alle beløb i 1 000 EUR.

(11) Alle beløb i 1 000 EUR.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/36

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1815

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022)0323 — C9-0229/2022) (2),

—	der henviser til Rådets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0085/2023),

1.	udsætter sin afgørelse om decharge til Rådets generalsekretær for gennemførelsen af Det Europæiske Råd og Rådets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(1) EUT C 445 af 29.10.2021, s. 150.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/37

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1816

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2021, Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0085/2023),

der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har eneansvaret for at meddele decharge for gennemførelsen af Den Unionens almindelige budget, og der henviser til, at Det Europæiske Råds og Rådets budget udgør en sektion i Unionens budget;

B.	der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 15, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union ikke udøver lovgivende funktioner;

der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF gennemfører Unionens budget på eget ansvar under hensyntagen til principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og der henviser til, at Kommissionen inden for de gældende rammer tillægger de øvrige EU-institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, der vedrører dem;

der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet (»Rådet«) i henhold til artikel 235, stk. 4, og artikel 240, stk. 2, i TEUF bistås af Generalsekretariatet for Rådet, og til, at generalsekretæren for Rådet har det fulde ansvar for en forsvarlig forvaltning af bevillingerne i EU-budgettets sektion II;

der henviser til, at Parlamentet i de seneste næsten tyve år har gennemført den veletablerede og respekterede praksis med at meddele decharge til alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, og der henviser til, at Kommissionen er enig i, at praksis med at meddele decharge til hver enkel EU-institution, -organ, -kontor og -agentur for deres administrative udgifter fortsat bør følges;

F.	der henviser til, at Kommissionen i henhold til finansforordningens artikel 59, stk. 1, giver de øvrige EU-institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem;

G.	der henviser til, at Parlamentet siden 2009 på grund af manglende samarbejde fra Rådets side under dechargeproceduren har set sig nødsaget til at nægte at meddele decharge til Rådets generalsekretær;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og implementere princippet om resultatbaseret budgettering og god forvaltning af menneskelige ressourcer;

I.	der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet som EU-institutioner og modtagere af midler fra Unionens almindelige budget bør være gennemsigtige og demokratisk ansvarlige over for Unionens borgere og være underlagt demokratisk kontrol ved anvendelsen af offentlige midler;

J.	der henviser til, at EU-Domstolens retspraksis bekræfter skatteydernes og offentlighedens ret til at blive informeret om anvendelsen af offentlige indtægter;

der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands (»Ombudsmandens«) henstilling i den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE om gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces viste, at Rådets praksis med hensyn til gennemsigtighed i lovgivningsprocessen indeholder fejl og forsømmelser og burde forbedres, således at borgerne bliver i stand til at følge Unionens lovgivningsproces;

bemærker, at Rådets budget henhører under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR i 2021; bemærker, at Rådets budget udgør ca. 5,6 % af det samlede administrative budget under FFR-udgiftsområde 7;

bemærker, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 øgede sin stikprøve af transaktioner under posten Administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt er lav risiko forbundet med udgifterne under FFR-udgiftsområde 7;

noterer med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 bemærkede, at den ikke havde konstateret nogen specifikke forhold vedrørende Rådet;

Status for dechargeproceduren

beklager dybt, at Parlamentet for regnskabsåret 2020 igen måtte nægte at meddele Rådet decharge, fordi Rådet nægter at samarbejde med Parlamentet om at sikre en grundig, velordnet og velinformeret dechargeprocedure;

fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 319 i TEUF samt de gældende bestemmelser i finansforordningen og Parlamentets forretningsorden på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig beføjelsen til at meddele decharge med henblik på at opretholde gennemsigtigheden og til at sikre den demokratiske ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

understreger, at Kommissionen i henhold til finansforordningens artikel 59, stk. 1, giver de øvrige EU-institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, der vedrører dem, og finder det derfor uforståeligt, at Rådet finder, at det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen meddeles decharge for gennemførelsen af Rådets budget;

understreger den veletablerede og respekterede praksis med meddelelse af decharge til alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, som Parlamentet har fulgt i næsten tyve år; minder om, at Kommissionen har erklæret, at den ikke er i stand til at føre tilsyn med gennemførelsen af de øvrige EU-institutioners budgetter; understreger, at Kommissionen endnu en gang har givet udtryk for den holdning, at praksis med at meddele decharge til hver enkel institution for deres administrative udgifter fortsat bør følges direkte af Parlamentet;

understreger, at den nuværende situation, hvor Parlamentet kun kan kontrollere Revisionsrettens og Ombudsmandens beretninger og oplysningerne på Rådets websted, men ikke modtager skriftlige eller mundtlige svar fra Rådet under den årlige dechargeprocedure, dvs. Rådet nægter at samarbejde med Parlamentet i forbindelse med den årlige dechargeprocedure, gør det umuligt for Parlamentet at udføre sine opgaver ordentligt og træffe en informeret afgørelse om meddelelse af decharge;

10.

beklager, at Rådet i mere end et årti har vist, at det ikke har nogen politisk vilje til at samarbejde med Parlamentet i forbindelse med den årlige dechargeprocedure; understreger, at denne holdning har haft en varig negativ indvirkning på begge institutioner ved at bringe Unionens image som helhed i fare og miskreditere forvaltningen og den demokratiske kontrol af Unionens budget og reducere borgernes tillid til Unionen som en gennemsigtig enhed; beklager dybt Rådets fortsatte afvisning af at indgå i et loyalt samarbejde inden for rammerne af dechargeproceduren;

11.

understreger, at, selv om den nuværende situation skal forbedres ved hjælp af et bedre interinstitutionelt samarbejde inden for traktaternes rammer, kunne en revision af traktaterne gøre dechargeproceduren klarere og mere gennemsigtig, navnlig ved at give Parlamentet udtrykkelig kompetence til at meddele decharge individuelt til alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer;

12.

minder om, at Den Europæiske Unions Domstols retspraksis støtter skatteydernes og offentlighedens ret til at blive informeret om anvendelsen af offentlige indtægter; kræver derfor fuld respekt for Parlamentets beføjelser og rolle som garant for princippet om demokratisk ansvarlighed; opfordrer Rådet til behørigt at følge op på de henstillinger, Parlamentet har vedtaget i forbindelse med dechargeproceduren;

13.

opfordrer Rådet til så hurtigt som muligt at genoptage forhandlingerne med Parlamentet med henblik på at finde en løsning inden for den nuværende ramme for dechargeproceduren, hvis Rådet er interesseret i at vise EU-borgerne, at det tager passende budgetkontrol og gennemsigtighed alvorligt, under hensyntagen til Parlamentets og Rådets respektive roller i dechargeproceduren;

14.

bemærker, at Parlamentet trods Rådets manglende vilje til at samarbejde om dechargeproceduren ikke desto mindre i denne betænkning understreger visse politiske prioriteter og fremsætter nogle bemærkninger vedrørende Rådets budgetmæssige og økonomiske forvaltning og andre bemærkninger, der er relevante for dechargeproceduren;

15.

bemærker, at Parlamentet i forbindelse med færdiggørelsen af denne betænkning har været nødt til at arbejde med oplysninger fra Rådets websted, eftersom Rådet som i de foregående år har valgt ikke at besvare det spørgeskema, der blev sendt til Generalsekretariatet for Rådet, og har valgt ikke at acceptere en opfordring til at komme og besvare spørgsmål fra demokratisk valgte repræsentanter for EU-borgerne, som alle andre institutioner gør som led i dechargeproceduren;

Politiske prioriteter

16.

minder om, at Rådet i henhold til artikel 286, stk. 2, i TEUF udnævner Revisionsrettens medlemmer efter høring af Parlamentet; beklager, at Rådet gentagne gange har undladt at tage hensyn til Parlamentets henstillinger i Parlamentets rådgivende rolle i forbindelse med udnævnelsen af Revisionsrettens medlemmer, men snarere fortsætter med at udnævne medlemmer af Revisionsretten, som Parlamentet har afvist;

17.

beklager generelt, at Rådet udøver sine beføjelser i indstillings- og udnævnelsesprocedurer for mange EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer uden at tage hensyn til berørte parters synspunkter eller henstillingerne fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); insisterer på, at der er behov for en revision af Rådets prærogativ med henblik på at sikre og styrke den demokratiske deltagelse af de berørte institutioner, organer, kontorer og agenturer og øge de udnævnte personers legitimitet;

18.

påpeger den alvorlige kønsskævhed i Revisionsretten, hvor der ved udgangen af 2021 kun var 8 kvindelige medlemmer i forhold til 18 mandlige medlemmer; bemærker, at vanskelighederne med at opnå en ligelig kønsfordeling i Revisionsretten skyldes den nuværende udnævnelsesprocedure; gentager sin opfordring til Rådet om at genoverveje udnævnelsesproceduren med henblik på at løse dette problem med konkrete tiltag, såsom at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at indstille mindst to kandidater af forskellige køn;

19.

beklager, at Rådet hidtil har ignoreret Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene (1), og fastholder, at et særligt institutionelt forum ville sikre en stærkere integration af ligestilling mellem kønnene i Unionens politikker og strategier såvel som afgørende koordinering og fremskridt i de vigtigste sager vedrørende ligestilling mellem kønnene;

20.

minder om og støtter Ombudsmandens henstillinger vedrørende gennemsigtighed i Rådets lovgivningsproces i den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE; beklager, at beslutningsprocessen i Rådet stadig er langt fra at være fuldstændigt gennemsigtig, hvilket påvirker borgernes tillid til Unionen som en gennemsigtig enhed og dermed bringer hele Unionens omdømme i fare; opfordrer indtrængende Rådet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at gennemføre Ombudsmandens henstillinger og de relevante afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol; understreger i denne forbindelse betydningen af Rettens nylige dom i sag T-163/21, De Capitani mod Rådet (2), om gennemsigtighed i Unionens lovgivningsproces, hvori det fastslås, at de dokumenter, som Rådet udarbejder i sine arbejdsgrupper, ikke er af teknisk art, men af lovgivningsmæssig art og derfor er genstand for anmodninger om aktindsigt; fremhæver, at Revisionsretten præciserer, at Rådet, når det giver afslag på aktindsigt i sådanne dokumenter, bør give konkrete og præcise forklaringer, og afviser helt Rådets henvisninger til vage risici som en tilstrækkelig grund; støtter kraftigt Revisionsrettens synspunkt om, at aktindsigt i lovgivningsdokumenter ikke på nogen måde vil undergrave beslutningsprocessen på trods af sådanne påstande fra Rådet og blot vil svare til medlovgivernes og medlemsstaternes forpligtelse til offentlig ansvarlighed, som er nedfældet i ethvert system, der bygger på demokratisk legitimitet;

21.

mener, at anvendelsen af enstemmighed i Rådet på visse politikområder lammer Unionens beslutningsproces og således gør den sårbar over for afpresning fra medlemsstaternes regeringers side til indenrigspolitiske formål, navnlig dem, der ikke overholder retsstatsprincippet; opfordrer Rådet til at anvende proceduren med afstemning med kvalificeret flertal, når det er foreskrevet i traktaterne, og til at overveje en revision af traktaterne med henblik på afstemningsprocedurerne; mener, at den generelle overgang til en procedure med afstemning med kvalificeret flertal i Rådet er et afgørende skridt i retning af en mere effektiv politikudformning;

22.

udtrykker dyb bekymring over Det Europæiske Råds stadig større rolle i lovgivningssager, til trods for at det hverken har en lovgivende eller en udøvende funktion, og at det ikke anvender de samme gennemsigtighedsstandarder som Rådet, hvilket betyder, at det ikke drages til ansvar;

23.

beklager, at medlemsstaternes faste repræsentanters deltagelse i åbenhedsregistret er helt frivillig, og insisterer på, at alle faste repræsentationer bør deltage aktivt i åbenhedsregistret før, under og efter deres medlemsstats formandskab for Rådet; mener, at de eksisterende etiske regler om interessekonflikter, svingdørssituationer og gennemsigtighed i lobbyvirksomhed bør styrkes og harmoniseres; tilskynder Rådet til at anvende åbenhedsregisteret fuldt ud og ud over dens nuværende begrænsninger og opfordrer Rådet til at nægte at mødes med ikkeregistrerede lobbyister;

24.

beklager Rådets holdning til åbenhedsregistret, idet det nægter at overveje at styrke foranstaltningerne og afviser enhver henstilling om forbedringer;

25.

gør igen opmærksom på sin dybe bekymring over bekræftede interessekonflikter hos en række af medlemsstaternes repræsentanter, der er involveret i politiske og budgetmæssige beslutningsprocesser; mener, at medlemsstatsrepræsentanter, som drager direkte fordel af EU-støtte gennem de virksomheder, de ejer, ikke bør kunne deltage i politiske eller budgetmæssige drøftelser og afstemninger vedrørende denne støtte;

26.

gentager sin opfordring til de skiftende rådsformandskaber om at afvise enhver form for virksomhedssponsorering til at bidrage til dækning af deres udgifter; har forståelse for, at de finansielle ressourcer fra de nationale budgetter varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at den enkelte medlemsstat, uanset dens størrelse og disponible budgetmidler, bør have lige mulighed for at organisere et vellykket rådsformandskab, men mener, at accept af virksomhedssponsorering fører til omdømmemæssig skade, fordi det risikerer at skabe interessekonflikter; gentager sin opfordring til Rådet om at opføre rådsformandskabet på budgettet for at sikre passende og ensartede standarder for produktiviteten og effektiviteten for Rådets arbejde generelt; er skuffet over Rådets ikkebindende retningslinjer om virksomhedssponsorering og er af den opfattelse, at de bør revideres;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

27.

bemærker, at budgettet for Rådet var på 594 386 954 EUR i 2021 svarerende til en marginal stigning på 0,6 % i forhold til 2020, hvilket er mindre end stigningen fra 2019 til 2020 (1,5 %);

28.

gentager sin beklagelse over, at budgettet for Det Europæiske Råd og Rådet ikke er blevet opdelt i to klart separate budgetter, som Parlamentet har anbefalet i sine tidligere dechargebeslutninger med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, ikke mindst for så vidt angår Det Europæiske Råd, hvor det i øjeblikket er umuligt at få pålidelige oplysninger om dets omkostninger;

29.

bemærker, at Generalsekretariatet for Rådet offentliggør en række årlige aktivitetsrapporter, der dækker forskellige dele af Generalsekretariatet, men at det er vanskeligt at få et samlet overblik over aktiviteterne i Generalsekretariatet for Rådet, da der ikke findes en enkelt rapport, der opsummerer og giver et sammenhængende overblik over Rådets aktiviteter;

30.

bemærker med tilfredshed, at de årlige aktivitetsrapporter indeholder erklæringer fra Rådets ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, hvoraf det fremgår, at midlerne er blevet anvendt til det tilsigtede formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at de indførte kontrolprocedurer giver de nødvendige garantier for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

31.

bemærker, at Rådet foretog 43 budgetoverførsler i 2021, alle på grundlag af finansforordningens artikel 29, og at to af dem omfattede underretning af budgetmyndigheden;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

32.

glæder sig over, at Generalsekretariatet for Rådet var i stand til at sikre, at beslutningstagningen kunne fortsætte i Det Europæiske Råd og Rådet på trods af den vedvarende ekstraordinære situation forårsaget af covid-19-pandemien;

33.

bemærker, at Rådet i 2021 afholdt i alt 4 581 møder, hvilket udgør en betydelig stigning på 30 % i forhold til 2020, hvor der blev afholdt 3 520 møder; bemærker, at størstedelen af stigningen stammer fra et betydeligt højere antal arbejdsgruppemøder, som steg med 48 % fra 2 790 til 4 135;

34.

bemærker med tilfredshed, at Rådet giver dechargemyndigheden et sammendrag af antallet og typerne af interne revisioner, der er foretaget i Generalsekretariatet for Rådet, en sammenfatning af de fremsatte henstillinger og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse med disse henstillinger; bemærker, at der blev gennemført otte interne revisioner i 2021;

35.

bemærker, at de interne revisioner omfatter den årlige planlægning og rapportering fra de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede; bemærker, at de vigtigste henstillinger fra de interne revisioner omfatter en henstilling om, at Rådets finansdirektorat bør vejlede de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i, hvordan de kan dokumentere vurderingen af deres interne kontrolsystems produktivitet og effektivitet for at sikre fuld overholdelse af finansforordningens artikel 74, stk. 9; glæder sig over, at revisionen af Rådets finansielle helpdesk ikke gav anledning til, at Rådets interne revisor udstedte henstillinger med høj prioritet;

36.

bemærker, at den interne revision af databeskyttelse viser, at det eksisterende interne kontrolsystem generelt giver rimelig sikkerhed for de processer, der skal gøre det muligt for Generalsekretariatet for Rådet at behandle data med det krævede høje beskyttelsesniveau; bemærker imidlertid, at Rådets interne revisor fremsatte henstillinger med fokus på at præcisere roller og ansvarsområder, styrke rollen for kontaktpersoner vedrørende databeskyttelse og vedtage yderligere gennemførelsesafgørelser med henblik på gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) (»EUDPR«) i Generalsekretariatet for Rådet, afhjælpe efterslæbet af anmeldelser i henhold til den tidligere forordning, som skal omdannes til registre i henhold til EUDPR, klart meddele, hvilken type aktiviteter der kræver et databeskyttelsesregister, og udarbejde en plan for at absorbere det eksisterende efterslæb af tilbageværende anmeldelser og revidere cloudpolitikken;

37.

bemærker, at revisionen af ansættelsesprocedurerne afstedkom, at Rådets interne revisor fremsatte henstillinger til Generalsekretariatet for Rådet vedrørende fastlæggelsen af en eller flere indikatorer til overvågning af opfyldelsen af det centrale mål for ansættelsespolitikken, der er at »forsyne Rådets Generalsekretariat med det bedste personale til at opfylde dets behov«; glæder sig over, at revisionen af den almindelige lovgivningsprocedure ikke gav anledning til, at Rådets interne revisor udstedte henstillinger med høj prioritet;

38.

bemærker, at revisionen af den operationelle sikkerhed førte til, at Rådets interne revisor konkluderede, at det eksisterende interne kontrolsystem generelt giver rimelig sikkerhed for, at de mål, der er fastsat for den operationelle sikkerhed, er nået; bemærker imidlertid, at den interne revisor fremsatte henstillinger vedrørende dokumentation for opfølgning af kvalitetskontroller og penetrationstest, forbedring af den fysiske sikkerhed, ajourføring af instrukser til sikkerhedspersonalet og gennemførelse af en ny risikovurdering af IT-sikkerhedsnetværket;

39.

bemærker, at revisionen af Rådets Generalsekretariats kontorautomatiseringsnetværk førte til, at Rådets interne revisor fremsatte henstillinger vedrørende præciseringen af mandater, tildelingen af sårbarhedsvurderingsaktiviteter i netværkene og migrationen af følsomme systemer til mere beskyttede netværkssteder;

40.

bemærker, at revisionen af det netværk, der støtter bygningsforvaltningssystemerne i Generalsekretariatet for Rådet, fik Rådets interne revisor til at fremsætte henstillinger med henblik på at fastlægge en strategi for fremtiden for bygningsforvaltningssystemerne og omfanget af digitale tjenesters inddragelse i relaterede operationelle aktiviteter, at nå til enighed om et minimumssæt af informationssikkerhedskrav, der skal indgå i kontrakter med tredjeparter for at styre risikoen som følge af eksterne leverandørers adgang til systemerne i Generalsekretariatet for Rådet, og at vurdere migrationen af IT-systemer til bygningsforvaltning til datacentrene for digitale tjenester for at afbøde fysiske og miljømæssige trusler mod de nuværende informationsbehandlingsfaciliteter;

41.

bemærker med tilfredshed, at den relative andel af e-fakturaer som led i digitaliseringen af Generalsekretariatet for Rådet er steget støt fra 1 % i 2014 til 74 % i 2020 og 89 % i 2021;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

42.

bemærker, at antallet af stillinger i Rådets stillingsfortegnelse i 2021 blev fastsat til 3 029; beklager imidlertid, at Rådet offentliggør meget begrænsede oplysninger om sammensætningen af sit personale; bemærker, at Generalsekretariatet for Rådet ifølge oplysningerne på dets websted pr. 16. januar 2022 havde 3 119 ansatte, hvoraf 1 791 (57 %) var kvinder, og 1 328 (43 %) var mænd; bemærker, at 50 medarbejdere var kategoriseret som den øverste ledelse, hvoraf 19 (38 %) var kvinder, mens 31 (62 %) var mænd; bemærker, at 82 medarbejdere var kategoriseret som mellemledere, hvoraf 36 (44 %) var kvinder, mens 46 (56 %) var mænd; bemærker, at 1 459 medarbejdere var kategoriseret som administratorer, hvoraf 806 (55 %) var kvinder, mens 653 (45 %) var mænd; bemærker endelig, at der var 1 412 medarbejdere, der var kategoriseret som assistenter og sekretærer, hvoraf 889 (63 %) var kvinder, mens 523 (37 %) var mænd;

43.

beklager den skæve kønsfordeling i ledende stillinger i Generalsekretariatet for Rådet; opfordrer Rådet til at træffe øjeblikkelige og konkrete foranstaltninger til at opnå kønsbalance på alle niveauer i hierarkiet;

44.

beklager manglen på oplysninger om gennemførelsen af Rådets kønshandlingsplan og om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre lige muligheder for personer med handicap, der er ansat i Rådet; opfordrer Rådet til at give budgetmyndigheden oplysninger om kønsbalancen, den geografiske fordeling og handicap for så vidt angår dets medarbejdere og om de dermed forbundne interne politikker; bemærker, at alle 27 medlemsstater er repræsenteret i personalet, men at den geografiske balance fortsat ikke er optimal (nogle medlemsstater er overrepræsenterede);

Etiske rammer og gennemsigtighed

45.

beklager, at adfærdskodeksen for formanden for Det Europæiske Råd trods adskillige anmodninger fra Parlamentet ikke er blevet bragt i overensstemmelse med Parlamentets og Kommissionens adfærdskodeks, navnlig hvad angår aktiviteter, der skal godkendes, efter at formanden forlader posten;

46.

beklager ikke at have modtaget oplysninger om den adfærdskodeks, der gælder for alle ansatte i Rådet; gentager, at etisk adfærd bidrager til forsvarlig økonomisk forvaltning og øger offentlighedens tillid, og at der som understreget af Revisionsretten i dens særberetning nr. 13/2019 er mulighed for forbedring af EU-institutionernes etiske rammer, hvilket er afgørende, da enhver form for uetisk adfærd blandt ansatte og medlemmer tiltrækker stor offentlig interesse og svækker tilliden til Unionen;

47.

minder om den anbefaling, som Revisionsretten fremsatte i ovennævnte særberetning nr. 13/2019 med hensyn til at forbedre Rådets etiske rammer; udtrykker bekymring over manglen på en fælles etisk EU-ramme for det arbejde, der udføres af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet, som påpeget af Revisionsretten;

48.

bemærker, at Generalsekretariatet for Rådet offentliggør en årlig rapport med oplysninger om de erhvervsmæssige aktiviteter, der udføres af tidligere højtstående tjenestemænd i Generalsekretariatet for Rådet efter deres udtræden af tjenesten (artikel 16, stk. 3 og 4, i personalevedtægten); bemærker, at to højtstående tjenestemænd ifølge rapporten fra 2022 erklærede, at de havde til hensigt at udøve erhvervsmæssige aktiviteter, og at der var indgivet i alt syv anmodninger; bemærker, at ingen af anmodningerne blev anset for at falde ind under anvendelsesområdet for artikel 16;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

49.

bemærker, at Rådets budget for databehandling og telekommunikation i 2021 var på 47 116 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 5,9 % sammenlignet med 2020;

50.

glæder sig over, at antallet af videokonferencemøder og hybridmøder steg med 107 % fra 1 380 i 2020 til 2 859 i 2021;

51.

opfordrer Rådet til at undersøge mulighederne for at anvende open source-teknologier så bredt som muligt og aflægge rapport om fremskridtene med anvendelsen af sådanne systemer;

Bygninger

52.

bemærker, at Rådets budget for bygninger i 2021 var på 57 151 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 0,9 % sammenlignet med 2020;

53.

bemærker, at Rådet erklærer, at deres bygningspolitik er stabil, og at målet fra 2004 om at skaffe plads til alle dets og Det Europæiske Råds aktiviteter i Bruxelles i bygninger, som det ejer, blev afsluttet med tilføjelsen af Europabygningen i 2016;

Miljø og bæredygtighed

54.

bemærker, at det er vanskeligt at indhente ajourførte oplysninger om eventuelle initiativer fra Rådet vedrørende miljø og bæredygtighed; opfordrer Rådet til systematisk at rapportere om miljø- og bæredygtighedselementer i forbindelse med dets arbejde som led i dets årlige rapportering;

55.

opfordrer Rådet til at etablere systemer, hvis de ikke allerede er etableret, til at tilskynde personalet til at anvende offentlig transport eller anden lavemissionstransport såsom cykler for at reducere Rådets CO2-fodaftryk;

56.

bemærker, at det i Rådets finansieringsoversigt nævnes, at Rådet ved udgangen af 2021 var i besiddelse af 2 589,2 grønne energicertifikater baseret på den energi, der produceres af solpaneler, der er placeret på taget af Rådets bygninger; anmoder Rådet om at aflægge rapport om salget af disse certifikater på det åbne marked og om den tilsigtede anvendelse af de genererede indtægter;

Interinstitutionelt samarbejde

57.

opfordrer Rådet til at følge op på Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2022 om opfordringen til et konvent om revision af traktaterne (4);

58.

opfordrer Rådet til fuldt ud at overholde de forpligtelser, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (5);

Kommunikation

59.

bemærker, at 2021 var et rekordår med mere end 20 millioner besøg på Rådets websted, hvilket svarer til en stigning på 23 % sammenlignet med 2020, og at antallet af følgere på Facebook steg med 3 %, mens antallet af følgere på Twitter og Instagram steg med henholdsvis 11 % og 29 %;

60.

opfordrer Rådet til at samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at anvende de to open source-platforme for sociale medier, EU-Voice og EU-Video, der blev lanceret som et offentligt pilotprojekt for at fremme brugen af gratis og open source sociale netværk; opfordrer Rådet til at anvende decentraliserede sociale netværk som alternativer til meget store onlineplatforme, såsom Mastodon.

(2) Rettens dom af 25. januar 2023, De Capitani mod Rådet, sag T-163/21, ECLI:EU:T:2023:15.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(4) EUT C 493 af 27.12.2022, s. 130.

(5) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/45

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1817

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2021 (COM(2022) 401),

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3), til Revisionsrettens beretning om EU-budgettets resultater — status ved udgangen af 2021, med institutionernes svar (4), og til Revisionsrettens særberetninger,

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06247/2023 — C9-0063/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT C 429 af 11.11.2022, s. 8.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/47

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1818

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022)0323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF (9),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af »Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer« til »Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer« (10),

—

der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/173 af 12. februar 2021 om oprettelse af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU, 2013/771/EU, 2013/778/EU, 2013/779/EU, 2013/776/EU og 2013/770/EU (11),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler den midlertidige direktør for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, samt beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til den midlertidige direktør for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 478 af 16.12.2022, s. 21.

(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.

(10) EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.

(11) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/49

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1819

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø — CINEA (inden den 1. april 2021: Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 10.

(9) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/51

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1820

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur — EACEA (inden den 1. april 2021: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 11.

(9) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/53

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1821

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er — Eismea (inden den 1. april 2021: Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af »Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder« og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 23.

(9) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/55

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1822

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til den fungerende direktør for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV'er, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 32.

(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/57

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1823

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 47.

(9) EUT L 50 af 15.2.2021, s. 9.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/59

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1824

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning — REA (inden den 1. april 2021: Forvaltningsorganet for Forskning) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning for regnskabsåret 2021 (3),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (4),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (5) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 3,

—

—	der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF (9),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(3) EUT C 427 af 9.11.2022, s. 50.

(9) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/61

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1825

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III - Kommissionen,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

A.	der henviser til, at Unionens budget er et vigtigt instrument til at nå fælles politiske mål og i gennemsnit udgør 1,3 % af Unionens bruttonationalindkomst eller 2,4 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter og de samlede offentlige udgifter i Unionen;

der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler decharge til Kommissionen, kontrollerer og vurderer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet nået, efter interne og eksterne revisioner og derved bekræfter den formelle rigtighed og resultaterne af Kommissionens udgifter med hensyn til valuta for pengene;

Politiske prioriteter

minder om sit stærke engagement i de grundlæggende principper og værdier, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 samt bekæmpelse af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 325;

understreger, at gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet er afgørende etiske principper i EU-institutionerne; minder om Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger i dens særberetning nr. 13/2019 om EU-institutionernes etiske rammer samt Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om styrkelse af gennemsigtigheden og integriteten i EU-institutionerne ved at oprette et uafhængigt etisk organ i Unionen med på den ene side en forebyggende rolle gennem bevidstgørelse og vejledning om etik og på den anden side en kravoverholdelses- og rådgivningsrolle med mulighed for at udstede henstillinger om etiske spørgsmål, herunder interessekonflikter;

fremhæver den rolle, som EPPO, Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Europol og OLAF spiller i bekæmpelsen af korruption; opfordrer til, at EPPO's og OLAF's kapacitet og samarbejdet mellem dem styrkes yderligere; opfordrer til fælles regler for bekæmpelse af korruption for alle ansatte i EU-organer;

fremhæver EU-budgettets betydning for opfyldelsen af Unionens politiske prioriteter samt dets rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne i forbindelse med uforudsete situationer som covid-19-pandemien og dens konsekvenser; understreger, at en forsvarlig og rettidig gennemførelse af budgettet bidrager til en mere effektiv og virkningsfuld håndtering af behovene og udfordringerne på forskellige politikområder; advarer om, at gennemførelsen af budgettet under tidspres kan føre til en stigning i antallet af fejl og uregelmæssigheder;

minder om betydningen af en efterfølgende evaluering, herunder for finansielle programmer, der er oprettet som reaktion på en krise; evalueringen af programmets resultater i forhold til virkningsfuldhed, effektivitet, relevans, sammenhæng og EU-merværdi vil være i overensstemmelse med finansforordningen, den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og retningslinjerne for bedre regulering;

understreger relevansen af, at der rapporteres om resultaterne af EU-budgettets programmer med henblik på dechargeproceduren; henleder opmærksomheden på, at merværdien af de investerede ressourcer hænger tæt sammen med de opnåede resultater og deres bidrag til at forbedre unionsborgernes dagligdag samt de økonomiske virkninger i Unionen;

gentager sin dybe bekymring over retsstatssituationen i en række medlemsstater, som i sig selv er dybt foruroligende og fører til alvorlige tab for Unionens budget; understreger, at EU-midler ikke må anvendes til antidemokratiske aktiviteter eller til styrkelse af autoritære styreformer; minder om, at Unionen indførte en retlig konditionalitetsmekanisme for at tilbageholde midler fra medlemsstater, der nedbryder retsstatsprincippet, og glæder sig over den første anvendelse af denne mekanisme over for Ungarn, da denne procedure blev indledt i november 2021 og afsluttet i december 2022 med fastfrysning af 55 % af tre programmer under samhørighedspolitikken (ca. 6,35 mia. EUR); bemærker, at Ungarns og Polens genopretnings- og resiliensplaner er blevet godkendt, selv om de faktiske omstændigheder ville have berettiget til fastfrysning af 100 %; understreger, at begge planer indeholder flere såkaldte »supermilepæle« for retsstatsprincippet; kræver, at Kommissionen løbende overvåger situationen og tilbageholder finansiering, så længe overtrædelser af retsstatsprincippet udgør en trussel mod den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget; gentager i denne forbindelse sin stærke overbevisning om, at medlemsstaterne skal respektere demokratiet og retsstatsprincippet for at modtage EU-midler, og henleder Kommissionens opmærksomhed på, at retsstatssituationen også er blevet forværret i andre medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til straks at igangsætte anvendelsen af konditionalitetsmekanismen, når der konstateres tilsidesættelser af retsstatsprincippet, som på en tilstrækkeligt direkte måde påvirker eller udgør en alvorlig risiko for at påvirke den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; understreger endvidere nødvendigheden af et stærkt samarbejde mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, samtidig med at de institutionelle kontrolmekanismer styrkes; fremhæver sine stærke og gentagne anmodninger til Kommissionen og forvaltningsorganerne om at sikre beskyttelsen af Unionens budget ved at gøre global og systematisk brug af digitale og automatiserede systemer til rapportering, overvågning og revision og ved at lave fælles regler for korruptionsbekæmpelse og ved at gøre det interinstitutionelle åbenhedsregister (1) obligatorisk for alle EU-institutioner, også agenturerne;

minder om, at den økonomiske udvikling i Ungarn i stor udstrækning har været knyttet til udenlandske kapitalinvesteringer; beklager derfor den ungarske regerings negative retorik om multinationale selskaber og beklager, at institutionaliseringen af korruption og det uigennemsigtige system for offentlige indkøb, som bør adresseres gennem de reformer, der er opfordret til i forbindelse med anvendelsen af konditionalitetsmekanismen, har gjort det muligt for regeringen i de senere år at øge sit ejerskab inden for områderne energi, bankvæsen, telekommunikation og medier; beklager de selektive og partiske afslag på tilladelser og indførelsen af vilkårligt rigide betingelser og restriktioner med henblik på økonomisk svækkelse og udtæring af visse udenlandske virksomheder, indtil de tvinges til at acceptere en hel eller delvis fjendtlig overtagelse foranlediget af den ungarske regering eller oligarker tæt på regeringen til priser, der ligger et godt stykke under virksomhedens reelle værdi; kritiserer Kommissionen for ikke at leve op til sit ansvar med hensyn til at forsvare det indre marked og fair konkurrence ved ikke at skride ind over for disse omfattende overtrædelser af retsstatsprincippet og reglerne for det indre marked;

bemærker med bekymring Revisionsrettens konklusioner vedrørende beskyttelsen af Unionens budget; noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 11/2022 »Beskyttelse af EU-budgettet«, hvori Revisionsretten konstaterede, at manglerne i Kommissionens udelukkelsessystem begrænser dets effektivitet, om end det har visse styrker; bemærker med bekymring, at indførelsen af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) har taget længere tid end planlagt; er bekymret over, at forskellige tilgange undergraver den samlede effektivitet af udelukkelsen; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med Parlamentet om omarbejdningen af finansforordningen for at forbedre EDES yderligere og gøre det til et effektivt redskab;

10.

understreger, at det er nødvendigt at udvide de områder, hvor EDES anvendes, ud over direkte forvaltning, og anmoder Kommissionen om at benytte det på alle EU-midler, herunder midler under delt forvaltning: bemærker, at EDES skal benyttes systematisk for at sikre, at virksomheder og reelle ejere, der har fået en dom, som vedrører svig, korruption eller andre alvorlige økonomiske kriminelle aktiviteter, ikke kan drage fordel af EU-midler; understreger, at det er nødvendigt at harmonisere Arachne-indikatorerne med EDES-udelukkelsesgrundene for at sikre, at udelukkede økonomiske aktører også kan ses i Arachne; opfordrer til størst mulig interoperabilitet mellem Arachne, EDES og andre IT-værktøjer for at mindske behovet for at indlæse oplysninger i forskellige IT-systemer flere gange og for at begrænse den administrative byrde mest muligt; mener, at der ikke er behov for flere, men mere målrettede kontrolsystemer, herunder anvendelse af nye teknologier med henblik på at bekæmpe svig, korruption eller andre alvorlige økonomiske kriminelle aktiviteter, som ikke må drage fordel af EU-midler;

11.

gentager, at det er bydende nødvendigt med et fælles obligatorisk integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem, der stilles til rådighed af Kommissionen, som giver mulighed for elektronisk registrering og lagring af data om modtagerne af EU-midler, herunder deres reelle ejere, og som gør det muligt at tilgå disse oplysninger med henblik på datamining og risikovurdering; understreger, at det er afgørende at få et klart og transparent overblik over fordelingen og den potentielle koncentration af udbetalte EU-midler, bl.a. gennem en funktionalitet, der gør det muligt at aggregere disse midler; understreger, at dette ville mindske den bureaukratiske byrde for de finansielle aktører, de tilsynsførende og revisorerne såvel som for modtagerne af EU-midler og bør lette risikovurderingen med henblik på udvælgelse, tildeling, økonomisk forvaltning, overvågning, efterforskning, kontrol og revision og også ville bidrage til effektiv forebyggelse, opdagelse og korrektion af og opfølgning på svig, korruption, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre uregelmæssigheder, som skal tackles seriøst både på medlemsstats- og EU-plan ved hjælp af effektive og virkningsfulde forebyggende og afskrækkende foranstaltninger, herunder klare sanktioner; bemærker, at denne digitalisering burde have været foretaget for længst og er nødvendig i betragtning af den grænseoverskridende karakter af misbrug af midler, svig, uretmæssig tilegnelse af bevillinger, interessekonflikter, dobbeltfinansiering og andre systemiske problemer; understreger, at dette fælles værktøj til datamining bør være let at søge i og være tilgængeligt for OLAF, EPPO og Kommissionen med henblik på at forbedre beskyttelsen af Unionens budget og NextGenerationEU mod uregelmæssigheder, svig og interessekonflikter;

12.

beklager, at ikke alle medlemsstater gør brug af Kommissionens værktøj til datamining og risikovurdering til at finde frem til projekter, støttemodtagere og kontrahenter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er i risiko for svig, interessekonflikter og uregelmæssigheder; bemærker, at fem af medlemsstaterne i Revisionsrettens stikprøve (Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien og Spanien) vil anvende Kommissionens datamining- og risikovurderingsværktøj; minder om, at et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj er et centralt element i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og mere specifikt i forebyggelsen af svig, interessekonflikter og dobbeltfinansiering og med hensyn til at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden;

13.

glæder sig over anvendeligheden af webstedet Kohesio og den åbne dataplatform, som Kommissionen har oprettet som gennemsigtigheds- og ansvarlighedsværktøjer for samhørighedspolitikken og investeringer i forbindelse med delt forvaltning for programmeringsperioderne 2014-2020 og 2021-2027, som samler de nationale lister over EU-støttede projekter og tilbyder en kortlægning af operationer (Kohesio) og leverer ajourførte data om vedtagne programmer, regelmæssig overvågning af finanserne og Unionens forpligtelser og betalinger (den åbne dataplatform); bemærker de igangværende tilpasninger, der er foretaget for i tilstrækkelig grad at dække programmeringsperioden 2021-2027, men understreger det tvingende behov for koordinering og interoperabilitet med risikovurderingsværktøjet Arachne; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre effektiv interoperabilitet mellem de forskellige værktøjer;

14.

gentager, at der er behov for at skabe bedre balance mellem den yderligere forenkling af regler og procedurer og bedre kontroller inden for de områder, hvor man igen og igen finder størstedelen af de regelstridige udgifter, udvikling af obligatoriske uddannelseskurser og udarbejdelse af praktisk information for ansøgere, navnlig nye ansøgere, samt forbedring af bistanden til og retningslinjerne for SMV'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, forvaltnings- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter;

15.

understreger den øgede brug og betydning af resultatindikatorer, herunder udvælgelse af indikatorer, fastsættelse af mål og milepæle samt overvågning og rapportering på baggrund af de nye gennemførelsesmodeller for genopretnings- og resiliensfaciliteten og den reformerede fælles landbrugspolitik; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til yderligere at forbedre overvågningen af og rapporteringen om EU-budgettets performance med mere strømlinede og kvalitative indikatorer, såsom indikatorer vedrørende klimarelaterede udgifter, kønsmainstreaming og biodiversitet, således som det afspejles i de vedtagne basisretsakter om udgiftsprogrammerne for 2021-2027; bemærker, at milepæle og mål såvel som outputindikatorer har forskellig karakter; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten skelner yderligere mellem investeringer og reformer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at give et overblik over hele revisionscyklussen i medlemsstaterne og Kommissionen og et overblik over samarbejdet med de respektive revisionsmyndigheder, herunder Revisionsretten, samt med OLAF og EPPO;

16.

er bekymret over det stigende antal og kompleksiteten af Kommissionens kvasiretlige instrumenter såsom udtalelser, henstillinger, meddelelser, ikkelovgivningsmæssige beslutninger, notater, vejledninger og erklæringer om forvaltningsmæssige prioriteter; opfordrer Kommissionen til at forenkle og strømline disse instrumenter og anvende dem med henblik på yderligere at forenkle procedurerne og mindske den bureaukratiske byrde; minder om Refitprogrammet til at forenkle EU-reglerne og reducere unødvendige byrder, samtidig med at man opnår fordelene ved lovgivning og ved at indføre »én ind, én ud«-tilgangen; anmoder om, at Kommissionen systematisk anvender princippet om, at nyligt indførte byrder udlignes, ved at der fjernes tilsvarende byrder inden for samme politikområde;

17.

gentager, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at bekæmpe svig både på EU- og medlemsstatsplan i tæt samarbejde med EPPO og OLAF; glæder sig over EPPO's bemærkelsesværdige indsats og fremhæver EPPO's rolle i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser; fremhæver betydningen af EPPO's fulde uafhængighed og upartiskhed for en effektiv udøvelse af dets funktioner; understreger, at EPPO's og OLAF's uafhængighed, upartiskhed og effektivitet kræver tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, navnlig i lyset af de nye opgaver i forbindelse med NextGenerationEU (NGEU); anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at reagere på anmodningerne fra EPPO om dets budgetgennemførelse, så EPPO kan blive en fuldstændigt effektiv anklagemyndighed;

18.

bemærker, at Kommissionen fremlægger sin årsrapport om beskyttelse af Unionens finansielle interesser (BFI-rapporten) i efteråret det følgende år, hvilket gør det umuligt for Parlamentet at vedtage betænkningen tidligere end to år efter den pågældende periode i rapporten (n+2); understreger, at Parlamentet for at opnå større effektivitet i vedtagelsen af Unionens politikker og modforanstaltninger mod svig, skatteunddragelse og andre finansielle uregelmæssigheder, der fremlægges i rapporten, bør kunne behandle og vedtage BFI-rapporten senest året efter (n+1); opfordrer OLAF og Kommissionen til at vedtage deres BFI-rapport i overensstemmelse hermed;

19.

understreger betydningen af, at NGO'er og mellemmænd opererer med gennemsigtighed i deres finansiering og ejerskab, da de er vigtige aktører i gennemførelsen af Unionens budget under de forskellige forvaltningsmetoder, og navnlig på området for eksterne foranstaltninger; er dybt bekymret over finansieringen af projekter, der gennemføres af eller involverer NGO'er med forbindelser til radikale religiøse og politiske organisationer; opfordrer Kommissionen til at garantere, at Unionens midler kun finansierer organisationer, der nøje respekterer alle Unionens værdier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere forudgående mekanismer, som klart identificerer NGO'er, der opererer på og uden for Unionens område og har anerkendte forbindelser til religiøse fundamentalistiske netværk og fremmer en dagsorden, der undergraver Unionens værdier; opfordrer i den forbindelse til, at der oprettes en offentlig sortliste over NGO'er, der har deltaget i aktiviteter såsom hadefuld tale, tilskyndelse til terrorisme, religiøs ekstremisme, der støtter eller forherliger vold, eller som har misbrugt eller uberettiget tilegnet sig EU-midler, og som er opført i EDES-databasen, for at sikre, at de nægtes adgang til Unionens institutioner og finansieringsprogrammer; gentager, at ingen midler må tildeles eller knyttes til nogen form for terrorisme og/eller religiøs eller politisk radikalisering; understreger, at der er behov for en grundig forudgående kontrol i forbindelse med registreringen i åbenhedsregistret for at afdække alle finansieringskilder; bemærker, at finansiering fra EU-midler skal kunne spores fra den direkte modtager til den endelige modtager, når midlerne kanaliseres gennem en kæde; minder om, at Unionens basisretsakter for så vidt angår offentlig finansiering regulerer, hvordan gennemsigtighed og synlighed skal håndteres i denne henseende, og minder derfor Kommissionen om det ansvar, den har for at kontrollere overholdelsen af regler og procedurer, navnlig regler og procedurer for viderefordeling af tilskud til NGO'er og mellemmænd i finansielle institutioner; kræver endvidere, at Kommissionen giver dechargemyndigheden et overblik over det samlede beløb for Unionens NGO-relaterede udgifter;

20.

opfordrer Kommissionen til af hensyn til klarheden, retssikkerheden og retsstatsprincippet at forelægge et forslag til en NGO-forordning, der indeholder en klar definition og kategorisering af NGO'ernes aktivitetsområder og størrelse; mener, at lovgivningen bør give et klart overblik over betingelserne for NGO'ers modtagelse af EU-midler, der omfatter følgende forpligtelser:

a)	indberetning af modtagne beløb og finansieringskilder og registrering af alle deres aktiviteter, som udføres på vegne af de udenlandske agenter

b)	mærkning af materiale, der udbredes, med de nødvendige oplysninger

c)	offentliggørelse af deres finansielle og ikkefinansielle ind- og udgående strømme, herunder betalinger eller donationer i naturalier, som videregives fra en NGO til en anden inden for en paraplyorganisation til dennes medlemmer

d)	offentliggørelse af NGO'ers finansiering af politisk reklamemateriale eller politiske kampagner

e)	overholdelse af demokratisk ansvarlighed og respekt for Unionens værdier

for meget store NGO'er med virksomhedsstrukturer svarende til private virksomheders, rapporteringsforpligtelser vedrørende virksomheders sociale ansvar, overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af arbejdstagerne, bestemmelser om fremme af ligestilling mellem kønnene, forpligtelser til bæredygtighedsrapportering, klassificering af investeringer og forsyningskædeled i forbindelse med indkøb;

21.

understreger, at forslaget også bør omfatte gennemsigtighedsforpligtelser på Kommissionens side, herunder med hensyn til offentliggørelse af aftaler med NGO'er om finansiering, administration eller samarbejde;

22.

minder Kommissionen om, at alle lovgivningsforslag, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, skal være ledsaget af solide og grundige konsekvensanalyser; understreger, at dette er en del af Kommissionens dagsorden for bedre regulering, og understreger, at dechargemyndigheden nøje vil overvåge, at disse konsekvensanalyser gennemføres på en fuldstændigt neutral og upartisk måde, og at de systematisk analyserer virkningerne af de løsningsmodeller, der overvejes, omkostningerne og fordelene ved den foretrukne løsning, herunder ved at tage interessenternes synspunkter i betragtning gennem åbne offentlige høringer;

23.

henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 17/2022 »Eksterne konsulenter i Europa-Kommissionen«, hvori det blev understreget, at Kommissionen bruger ca. 1 mia. EUR om året på at indgå kontrakter om eksterne konsulenttjenester, idet den bruger dem til at understøtte en bred vifte af konsulent-, undersøgelses-, evaluerings- og forskningsaktiviteter, og konkluderet, at Kommissionens forvaltning af anvendelsen af eksterne konsulenter ikke sikrer, at den får mest mulig valuta for pengene eller beskytter sine interesser fuldt ud; understreger endvidere, at der er betydelige mangler i den ramme, der regulerer anvendelsen af disse tjenester, med potentielle risici i forbindelse med koncentrationen af tjenesteudbydere, overdreven afhængighed og interessekonflikter, som ikke overvåges i tilstrækkelig grad; kræver i den forbindelse, at Kommissionen videreudvikler sin ramme for brug af eksterne konsulenter, gør bedre brug af resultaterne af eksterne konsulenters tjenester, forbedrer overvågningen for at afbøde de risici, der opstår ved brugen af eksterne konsulenttjenester, og forbedrer sin rapportering om brugen af eksterne konsulenters tjenester og fremlægger nøjagtige og fuldstændige data om omfanget og typerne af erhvervede tjenester; fremhæver endvidere EU-agenturernes uudnyttede potentiale til at tilsikre specifikke, relevante oplysninger og produkter af samme kvalitet som eksterne konsulenter, hvis deres mandater gav mulighed for det; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne mulighed i fremtiden til konsulent- og forskningsformål inden for specifikke områder;

24.

glæder sig over genopretnings- og resiliensfacilitetens første bidrag og yderligere potentiale til at forhindre en kraftig økonomisk afmatning efter covid-19-pandemien; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten i næsten alle medlemsstater har medvirket til at gøre fremskridt med gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger fra det europæiske semester; bemærker imidlertid, at der stadig ikke er taget fat på en række af de landespecifikke henstillinger, og bemærker endvidere genopretnings- og resiliensfacilitetens bidrag til at gøre Unionens økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i den grønne og den digitale omstilling;

25.

noterer sig Revisionsrettens observationer og konklusioner i dens første årlige vurdering af genopretnings- og resiliensfaciliteten; har forståelse for, at gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten sker under tidspres for at yde rettidig støtte til at komme ovenpå igen efter covid-19-krisen, dog med en langt mere enkel gennemførelsesmodel, som stiller meget lempeligere krav til både Kommissionen og medlemsstaterne, og som mindsker kontrolbyrden for Kommissionen og lægger den over på medlemsstaterne, navnlig i sammenligning med finansierings-, rapporterings- og kontrolstrukturen i samhørigheds- eller landbrugspolitikken; fremhæver, at enhver hurtig gennemførelsesmodel skal vare ledsaget af et robust kontrolsystem, som Kommissionen skal være ansvarlig for; opfordrer Kommissionen til — når den foreslår nye EU-programmer og -politikker med en resultatbaseret gennemførelsesmodel som den, der er anvendt i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten — fuldt ud at indarbejde erfaringerne fra gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten samt observationerne og anbefalingerne vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten fra de revisioner og vurderinger, som Revisionsretten har foretaget; minder om vigtigheden af at vide, om udnyttelsen af midler er på rette kurs, eftersom 2023 er midtvejspunktet for genopretnings- og resiliensfaciliteten; anerkender de fremskridt, som Kommissionen har gjort med hensyn til at imødekomme dechargemyndighedens bekymringer vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed gennem oprettelsen af en platform, der svarer til Kohesio-platformen for samhørighedspolitikken;

26.

bifalder den aftale, der blev indgået under de interinstitutionelle forhandlinger om RePowerEU, om den halvårlige offentliggørelse af de 100 største endelige støttemodtagere pr. medlemsstat på resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten; gentager sin opfordring til, at listen over alle endelige støttemodtagere inden for alle Unionens politikker og projekter stilles til rådighed for de relevante EU-institutioner og dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren;

27.

bemærker Kommissionens vellykkede indsats for at rejse midler på de finansielle markeder for at skaffe de finansielle midler til genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er et vigtigt instrument i en tid med alvorlig krise; giver ikke desto mindre udtryk for bekymring over de stigende rentesatser og den deraf følgende usikkerhed om evnen til at tilbagebetale lånene og den risiko, dette udgør for det aftalte EU-budget og for Unionens politikker; opfordrer Kommissionen til at mindske risikoen og holde Parlamentet fuldt underrettet om den årlige status for disse lån;

28.

giver udtryk for bekymring over det begrænsede antal grænseoverskridende projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten; anerkender samtidig, at et af målene med genopretnings- og resiliensfaciliteten er at støtte den økonomiske genopretning i Unionens medlemsstater efter covid-19-pandemien; understreger, at tilpasningen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner til Unionens politiske mål, herunder grænseoverskridende projekter, skaber EU-merværdi;

29.

er bekymret over, at den sene vedtagelse af en række forordninger om forskellige EU-politikker, ligesom det var tilfældet i begyndelsen af programmeringsperioden 2014-2020, har medført en betydelig forsinkelse i påbegyndelsen af gennemførelsen for programmeringsperioden 2021-2027; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at fremskynde den praktiske gennemførelse af politikkerne og samtidig fastholde et kraftigt fokus på kvalitet og behovet for at intensivere bekæmpelsen af svig og beskytte Unionens finansielle interesser; gør opmærksom på, at en betydelig del af budgetbevillingen for 2021, navnlig under delt forvaltning, skal omprogrammeres til de efterfølgende år; fremhæver i den forbindelse risikoen for, at uindfriede forpligtelser får indflydelse på Unionens budget og muligvis vil skabe betydelige frigørelser, hvilket igen vil mindske virkningen af Unionens budget; kræver, at Kommissionen oplyser dechargemyndigheden om de foranstaltninger, den agter at træffe for at undgå denne situation, og drager de nødvendige konklusioner og erfaringer for at sikre, at der ikke opstår en lignende situation i begyndelsen af FFR'en for 2028-2034;

30.

tilskynder Kommissionen, Revisionsretten og Rådet til at arbejde hen imod at fremskynde dechargeproceduren til n+1;

31.

bemærker, at protokol nr. 7 til TEUF (om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter) fastsætter, at der udstedes et såkaldt »laissez-passer« (passerseddel), der kan anvendes som rejsedokument, til medlemmer af EU-institutionerne og navnlig til medlemmer af Europa-Parlamentet; er bekymret over, at Kommissionens centrale tjeneste for passersedler er imod at notere funktionen »medlem af Europa-Parlamentet« på dokumentet, hvilket betyder, at medlemmerne ikke kan dokumentere deres status, når de rejser, i modsætning til f.eks. EU-Udenrigstjenestens diplomatiske personale; opfordrer Kommissionen til at træffe hasteforanstaltninger for at rette op på denne uoverensstemmelse, således at medlemmerne af institutionerne i tilstrækkelig grad kan dokumentere deres embede, når de rejser.

32.

beklager, at Revisionsretten igen afgav en negativ udtalelse om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifter og konstaterede, at Kommissionens og medlemsstaternes kontrolmekanismer ganske enkelt ikke er pålidelige nok; understreger vigtigheden af at styrke Kommissionens og medlemsstaternes kontrolmekanismer, som Revisionsretten anser for ikke at være pålidelige, og som derfor svækker pålideligheden af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

33.

minder om, at Kommissionen bør følge nøje op på alle Parlamentets bemærkninger, herunder alle de politiske prioriteter;

KAPITEL I

Den flerårige finansielle ramme (FFR)

Revisionsrettens erklæring samt budgetmæssig og økonomisk forvaltning

Regnskabernes rigtighed

34.

glæder sig over, at Revisionsretten for regnskabsåret 2021 konkluderer, at Den Europæiske Unions regnskab er rigtigt, i overensstemmelse med finansforordningen, og at budgettets indtægtsside er uden væsentlig fejlforekomst;

35.

bemærker, at de samlede passiver pr. 31. december 2021 beløb sig til 496,4 mia. EUR sammenlignet med 414,1 mia. EUR i samlede aktiver; fremhæver, at differencen på 82,3 mia. EUR repræsenterer (negative) nettoaktiver, herunder reserver, og den andel af udgifterne, som Unionen allerede havde afholdt pr. 31. december, der skal finansieres over fremtidige budgetter;

36.

bemærker, at det ved udgangen af 2021 blev skønnet, at de afholdte støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne havde til gode, men endnu ikke havde anmeldt, beløb sig til 129,9 mia. EUR (107,8 mia. EUR i 2020), der blev opført som påløbne udgifter; bemærker, at forøgelsen af dette skøn hovedsagelig vedrører genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er det centrale element i NGEU-programmet, der blev oprettet for at imødegå de umiddelbare økonomiske og sociale skader, som covid-19-pandemien har forårsaget; fremhæver, at betalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten følger en foruddefineret trancheprofil frem til 2026;

37.

bemærker, at Kommissionen efter udløbet af overgangsperioden efter Det Forenede Kongeriges udtræden anslog, at Unionens regnskaber på balancedagen viste et nettotilgodehavende fra Det Forenede Kongerige på 41,8 mia. EUR (47,5 mia. EUR i 2020), hvoraf den anslog, at 10,9 mia. EUR ville blive betalt inden for 12 måneder efter regnskabsaflæggelsen;

38.

bemærker, at Revisionsretten har vurderet indvirkningen på regnskaberne af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine; glæder sig over, at Revisionsretten har vurderet, at behandlingen af Ruslands invasion af Ukraine som en ikkeregulerende begivenhed efter balancedagen er hensigtsmæssig, og at dens indvirkning er blevet korrekt oplyst og retvisende fremstillet i det konsoliderede årsregnskab;

39.

bemærker, at Revisionsretten som led i dens normale revisionshandlinger reviderede aktiver, passiver, indtægter og udgifter, herunder dem, der vedrørte de foranstaltninger, Kommissionen havde truffet i sammenhæng med covid-19-relaterede indsatser; glæder sig over, at Revisionsretten har konkluderet, at det konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af dem;

Lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens indtægter og udgifter

40.

beklager, at Revisionsretten har afgivet en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af EU-budgettets udgiftsside;

41.

bemærker den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten har beregnet til 3,0 %, hvilket er 1,0 % over væsentlighedstærsklen; bemærker, at dette er en forværring i forhold til 2020, hvor fejlforekomsten var på 2,7 %, hvilket også var et godt stykke over væsentlighedstærsklen; bemærker Kommissionens svar om, at den ikke bestrider Revisionsrettens fastslåede fejlforekomst, men samtidig forsvarer resultaterne af sit eget arbejde, der resulterer i en anslået fejlforekomst ved betalingen, som er baseret på en anden metode; bemærker, at Kommissionen beregner sin risiko ved betaling for 2021 til 1,9 %; er bekymret over, at Kommissionen i modsætning til Revisionsretten anslår, at dens fejlforekomst ligger under både væsentlighedstærsklen og går endnu lavere end det laveste niveau i Revisionsrettens anslåede fejlforekomst på 2,2 %;

42.

beklager dybt det forhold, at de konstaterede fejl afspejler vedvarende mangler i den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt, og at Revisionsretten konstaterede mangler i tilsynsmyndighedernes stikprøvemetoder;

43.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten mener, at Kommissionens risikovurdering sandsynligvis sætter risikoniveauet for lavt på flere områder; fremhæver, at Revisionsretten blandt andre problemer har rapporteret om svagheder i Kommissionens efterfølgende revisioner under udgiftsområde 1 »Det indre marked, innovation og det digitale område«, undervurdering af fejl under udgiftsområde 2 »Samhørighed, modstandsdygtighed og værdier« og undervurdering af risici og et højt antal fejl under udgiftsområde 6 »Naboområder og verden«; fremhæver, at de to institutioner ligger på linje i deres beregninger under »Naturressourcer og Miljø«, mens Revisionsretten f.eks. for »Det indre marked, innovation og det digitale område« anslår en fejlforekomst på 4,4 %, mens Kommissionen anslår en risiko ved betaling på 1,3 %;

44.

bemærker, at Kommissionen foretager kontrol af Unionens budget både før og efter, at betalingerne foretages, og foretager korrektioner, hvis og når det er nødvendigt; bemærker, at dette kontrolsystem er afspejlet både i »risikoen ved betaling«, som er et skøn over niveauet af udgifter, der ikke er i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter på betalingstidspunktet, og i »risikoen ved afslutning« (af programmet), som er et skøn over niveauet af udgifter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, når alle kontroller og relaterede korrektioner er afsluttet, og der juridisk set ikke kan træffes yderligere foranstaltninger; bemærker endvidere, at Kommissionens anslåede risiko ved afslutning er på 0,8 %, hvilket er et godt stykke under væsentlighedstærsklen på 2 %;

45.

gentager sin opbakning til Revisionsrettens revisionstilgang og -metode; bemærker, at denne metode er baseret på internationale revisionsstandarder, der kræver test af en tilfældig stikprøve af transaktionerne, og at en repræsentativ stikprøve ikke udelukkende kan være risikobaseret; bemærker med bekymring forskellene mellem fejlfrekvenserne og risikoen ved betaling, som de er beregnet af Revisionsretten og Kommissionen; fremhæver, at disse forskelle ikke forekommer på alle udgiftsområder; bemærker, at Kommissionens skøn over risikoen ved betaling konsekvent ligger i den lavere ende af eller under Revisionsrettens statistiske skøn, og er bekymret for, at dette er udtryk for en systematisk undervurdering af den eksisterende fejlforekomst fra Kommissionens side; anmoder Kommissionen om at genoverveje sin metode og samarbejde med Revisionsretten med henblik på at øge harmoniseringen for at tilvejebringe mere sammenlignelige tal; understreger ikke desto mindre, at det generelle skøn over fejlfrekvensen, som fremgår af Revisionsrettens revisionserklæring, ikke tyder på, at der forekommer svig;

46.

er bekymret for, at Kommissionen, der handler på grundlag af potentielt undervurderede risici, ikke er i stand til at beskytte Unionens finansielle interesser effektivt; er også bekymret over den forvirring, som dette skaber for dechargemyndigheden og unionsborgerne, da Kommissionen på den ene side tager Revisionsrettens fejlfrekvens til sig på områder, hvor den ligger under væsentlighedstærsklen (naturressourcer), men fremlægger sin egen anslåede fejlfrekvens ved betalingen på områder, hvor Revisionsrettens fejlfrekvens ligger over væsentlighedstærsklen, hvilket rejser spørgsmål om pålideligheden af dens regnskabsaflæggelse;

47.

opfordrer Revisionsretten til at kvalificere virkningen af korrigerende foranstaltninger på den samlede fejlforekomst;

48.

noterer sig Revisionsrettens opfølgning på bemærkningerne i årsberetningen for 2020 for så vidt angår rapporteringen om inddrivelser i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, som Revisionsretten anser for at være kompleks og ikke altid klar; glæder sig over Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionens revision af sin rapportering har medført forbedringer; er imidlertid bekymret over, at Revisionsretten mener, at redegørelsen for »korrektioner for tidligere betalinger« (5,6 mia. EUR) og den dermed forbundne procentdel af relevante udgifter (3,3 %) er utilstrækkelig og kan give anledning til misforståelser; bemærker navnlig Revisionsrettens konstatering af, at de fremlagte tal omfatter forebyggende foranstaltninger, som ikke vedrører tidligere betalinger eller godkendte udgifter, og medlemsstaternes forebyggende foranstaltninger, som ikke direkte kan tilskrives Kommissionen;

49.

bemærker, at Revisionsretten fandt, at udgifterne med lav risiko var uden væsentlig fejlforekomst, men at udgifterne med høj risiko fortsat var væsentligt fejlbehæftede; fremhæver, at »Samhørighed, resiliens og værdier« (med 1,2 procentpoint) bidrog mest til fejlforekomsten på 3,0 %, efterfulgt af »Naturressourcer og miljø« (0,7 procentpoint), »Naboområder og verden« (0,4 procentpoint) og »Det indre marked, innovation og det digitale område« (0,4 procentpoint);

50.

bemærker, at Revisionsretten opdeler sin revisionspopulation i udgifter med høj risiko (hovedsagelig godtgørelsesbaserede betalinger) og udgifter med lav risiko (hovedsagelig rettighedsbaserede betalinger); bemærker imidlertid med bekymring, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport kategoriserer udgifterne i segmenter med højere, mellemhøj og lavere risiko på grundlag af kontroller foretaget af nationale myndigheder, andre partnere og Kommissionen selv hvert år; understreger, at Revisionsrettens og Kommissionens brug af forskellige risikokategorier er en udfordring i dechargemyndighedens arbejde med at foretage en sammenlignende analyse af de respektive rapporter; bemærker med bekymring, at dette fører til forskellen mellem Revisionsrettens beregning af højrisikoudgifter til 63,2 % i forhold til Kommissionens beregning på 22 %; gentager, at sådanne forskelle mellem Revisionsretten og Kommissionen påvirker pålideligheden af de inputdata, der er nødvendige for dechargemyndigheden, negativt;

51.

bemærker med bekymring, at der blev fundet betydelige problemer i forbindelse med godtgørelsesbaserede udgifter, som tegner sig for 63,2 % af Revisionsrettens revisionspopulation, hvor den anslåede fejlforekomst er 4,7 %; noterer sig, at virkningerne af de fejl, som Revisionsretten konstaterede, både er væsentlige og gennemgribende i regnskabsårets godkendte udgifter;

52.

bemærker, at selv om Revisionsretten anser de udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er godkendt i regnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, for i alt væsentligt at være lovlige og formelt rigtige, mente den, at der var én milepæl i betalingen til Spanien, som ikke var nået på tilfredsstillende vis, så der er stadig tvivl om Kommissionens vurdering af milepælen og de mål, der er forbundet med de relaterede udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten; noterer sig Revisionsrettens vurdering af fejlen som værende ikkevæsentlig; minder om, at formålet med Revisionsrettens revision af genopretnings- og resiliensfaciliteten var, at den skulle bidrage til revisionserklæringen og danne grundlag for dens erklæring om den formelle rigtighed af 2021-udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten. bemærker, at revisionspopulationen omfattede den eneste udbetaling i 2021, en betaling til Spanien, og afregningen af den tilhørende forfinansiering; minder om, at den eneste årsag til, at den konstaterede fejl ikke blev kvantificeret, var manglen på en metode for delvise betalinger foretaget af Kommissionen; anerkender, at Kommissionen offentliggjorde en sådan metode den 21. februar 2023;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

53.

bemærker med bekymring, at gennemførelsen af forpligtelserne i 2021 var meget lav, nemlig 68 % af det samlede disponible beløb, og at den sene vedtagelse af sektorspecifikke forordninger i 2021 forsinkede igangsættelsen af nye programmer; ser med tilfredshed på, at den samlede udnyttelsesgrad for ESI-fondene steg i 2021 som følge af højere betalinger end i 2020; fremhæver, at der ved udgangen af 2021 stadig skulle absorberes omkring 161 mia. EUR inden afslutningen af ESI-fondenes programmer i 2025; gentager sin bekymring over de betydelige forskelle i medlemsstaternes udnyttelsesgrader og det forhold, at nogle medlemsstater stadig mangler at absorbere mere end 40 % af deres forpligtede beløb; understreger endnu en gang, at enorme forskelle i absorptionskapaciteten mellem medlemsstaterne udgør en af de alvorligste hindringer for en mere effektiv udvikling af mindre udviklede regioner;

54.

noterer sig, at endnu ikke absorberede ESI-fonde for perioden 2014-2020 udgør en betydelig del af Unionens uindfriede forpligtelser; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge fremskridtene med gennemførelsen i medlemsstaterne og analysere forskellene, navnlig med fokus på tilfælde af underudnyttelse og lav udnyttelsesgrad; forventer, at Kommissionen forelægger landevurderinger for dechargemyndigheden med angivelse af tilbagevendende problemer og træffer alle passende foranstaltninger for at optimere situationen, herunder gennem teknisk bistand og udveksling af bedste praksis;

55.

gentager sin bekymring over, at de samlede uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2021 nåede et rekordhøjt niveau på 341,6 mia. EUR (når de uindfriede forpligtelser i EU-budgettet og i NGEU lægges sammen); fremhæver, at de uindfriede forpligtelser sandsynligvis vil overstige 460 mia. EUR i 2023, men at de derefter normalt vil falde, efterhånden som NGEU nærmer sig sin afslutning; understreger, at et vist niveau af uindfriede forpligtelser er en logisk konsekvens af Unionens budgetsystem med forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, men udtrykker bekymring for, at et betydeligt omfang af uindfriede forpligtelser kan udgøre en risiko for EU-budgettets gnidningsløse og sædvanlige virkemåde i fremtiden;

56.

noterer sig, at EU-budgettets uindfriede forpligtelser faldt fra et historisk højt niveau ved udgangen af 2020, og at Kommissionen forudser, at den forventede stigning i 2027 vil blive forøget med et lille beløb, hovedsagelig på grund af den formindskede forskel mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger; ser dette som en afspejling af, at Revisionsretten ved flere lejligheder har påpeget, at de kun kan nedbringes, hvis de budgetterede betalingsbevillinger overstiger forpligtelsesbevillingerne og udnyttes; anmoder Kommissionen om konsekvent at følge op på denne henstilling, som er i overensstemmelse med kravet om at opretholde et ordentligt forhold mellem bevillinger til forpligtelser og betalinger;

57.

fremhæver, at den tid, der er til rådighed til gennemførelsen af fonde med delt forvaltning under FFR for 2021-2027, er kortere end under tidligere FFR'er; er opmærksom på udfordringerne i forbindelse med forvaltning og kontrol af disse midler for at sikre overholdelse og forsvarlig økonomisk forvaltning; er bekymret over den øgede administrative byrde for medlemsstaterne som følge af gennemførelsen af NGEU-programmet og medlemsstaternes tendens til at prioritere gennemførelsen af NGEU frem for de traditionelle fonde med delt forvaltning som drøftet under den offentlige høring i CONT-udvalget den 23. januar 2023;

58.

mener, at Kommissionens vejledning om undgåelse og håndtering af interessekonflikter i henhold til finansforordningen skaber et betydeligt og uberettiget bureaukrati, navnlig for SMV'er, nonprofitorganisationer og deltagelsesstrukturer på lokalt plan; er af den opfattelse, at vejledningen bør fokusere på økonomiske og finansielle fordele i stedet for at forsøge at omfatte overvågning af privatliv eller sociale relationer, navnlig på lokalt eller regionalt plan; anmoder Kommissionen om fuldt ud at respektere proportionalitetsprincippet og privatlivets fred og ikke gøre alle aktører til genstand for generel mistænkeliggørelse; opfordrer Kommissionen til at præcisere sin nuværende vejledning i den henseende for at skabe klarhed for ansøgere og beslutningstagende organer;

59.

er bekymret over de dermed forbundne risici, som Revisionsretten påpegede i sin beretning for 2020, og som blev gentaget for regnskabsåret 2021, nemlig at niveauet af administrative ressourcer, der er nødvendigt for at forvalte forskellige budgetinstrumenter sideløbende, muligvis ikke er til rådighed, og for, at indførelsen af fleksibilitet i systemet til at håndtere virkningerne af covid-19 kan føre til en svækkelse af de etablerede kontrolsystemer;

60.

bemærker med bekymring stigningen i EU-budgettets samlede eksponering for eventualforpligtelser fra 131,9 mia. EUR i 2020 til 277,9 mia. EUR i 2021; anerkender, at de to hovedårsager til denne betydelige stigning var indførelsen af NGEU og stigningen i de lånebeløb, der blev stillet til rådighed under SURE-instrumentet; forstår, at risikoen for EU-budgettet fra eventualforpligtelser afbødes af forhøjelsen af loftet for egne indtægter og medlemsstaternes modgarantier for SURE-lån;

Henstillinger

61.

støtter på det kraftigste Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen og i de relaterede særberetninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem hurtigst muligt og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen;

62.

opfordrer navnlig Kommissionen til at:

sikre beskyttelsen af Unionens budget ved at gøre generel og systematisk brug af digitale og automatiserede systemer til rapportering, overvågning og revision (Arachne, EDES, osv.) og hurtigst muligt indføre et obligatorisk integreret og interoperabelt system, der bygger på, men ikke er begrænset til, eksisterende værktøjer og databaser i forbindelse med de kommende revisioner af finansforordningen; udvikle resultattavlen for genopretnings- og -resiliensinstrumentet for at sikre, at beskrivelsen af milepæle og mål er gennemsigtig, og at resultatet af revisionen er gennemsigtigt; sikre, at alle medlemsstater anvender systemerne og de centrale registre til at rapportere om reelle ejere og endelige støttemodtagere

forenkle regler og procedurer betydeligt, udvikle obligatoriske kurser og udarbejde praktisk information til ansøgere, navnlig nye ansøgere, og forbedre bistanden til og retningslinjerne for SMV'er og NGO'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, administrations- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter uden at bringe kvaliteten af kontrollerne i fare

vedblive med at øge Kommissionens og medlemsstaternes administrative kapacitet og foreslå passende budgetposter for Revisionsretten, EPPO og OLAF for at sikre deres effektivitet i forbindelse med gennemførelsen af de nye kommende opgaver i forbindelse med NGEU-instrumentet med sigte på at beskytte Unionens finanser

sammenfatte og rapportere til dechargemyndigheden og Revisionsretten om årsagerne til forskellene i de forskellige udgiftsområder og inddrivelser samt i resultaterne vedrørende den anslåede fejlforekomst som beregnet af Revisionsretten og risikoen ved betaling som beregnet af Kommissionen i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og indgå i en dialog med Revisionsretten på både ledelsesniveau og teknisk niveau med henblik på at indføre én fælles metode for beregning af fejlforekomsten i Unionens udgifter

e)	samarbejde med Revisionsretten om at bringe de respektive metoder til risikokategorisering og revisionsarbejde i overensstemmelse med hinanden

sammenligne gennemførelsesgraderne for REACT-EU-instrumentet i de medlemsstater, der skulle modtage finansiel støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og medlemsstater, hvor den nationale genopretningsplan først er blevet godkendt på visse betingelser på et senere tidspunkt (Ungarn og Polen), og pege på årsager til konstaterede forskelle, navnlig med sigte på tilgængeligheden af administrativ kapacitet

g)	fortsat støtte medlemsstaterne i at forbedre både kvaliteten og antallet af kontroller og videreformidle bedste praksis inden for bekæmpelse af svig

h)	sikre en forenkling af proceduren, herunder den dokumentation, der er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne om revision og overvågning

i)	offentliggøre sine revisionsrapporter, herunder i sager om interessekonflikter, inden for en rimelig tidsramme og bidrage til at sikre, at de anbefalede korrigerende og opfølgende foranstaltninger gennemføres af den reviderede enhed

j)	nøje overvåge den mulige risiko for korruption og svig

k)	lette det interinstitutionelle samarbejde ved at arbejde hen imod at fremskynde dechargeproceduren til n+1, uden at processens kvalitet bringes i fare

l)	intensivere bestræbelserne på at forbedre gennemsigtigheden i anvendelsen af midler, herunder med hensyn til oplysninger om de endelige støttemodtagere, og stramme udbetalingen af midler til virksomheder, der har hjemsted i skattely

m)	være mere opmærksom på medlemsstaterne og tilbyde dem forbedret teknisk bistand i tilfælde, hvor deres forvaltnings- og kontrolsystemer kun er delvist pålidelige eller slet ikke pålidelige, og hvor der er en øget risiko for svig og korruption i forbindelse med EU-midler

revurdere sin identificering af enheder som NGO'er og sørge for en klar definition samt yderligere forbedre EU-lobbyregistret, så det sikres, at NGO'er, der henvender sig til EU-institutionerne, registreres som lobbyister; anmoder endvidere Kommissionen om at oprette en effektiv mekanisme til at sikre, at NGO'ernes aktiviteter er i overensstemmelse med Unionens værdier, og kræve fuld gennemsigtighed med hensyn til deres finansiering, idet en dybere indsigt i finansieringen af alle registrerede enheder bør være betingelsen for adgang til alle Unionens institutioner, organer og agenturer

o)	forpligte sig til at garantere tilstrækkelige ressourcer til åbenhedsregistrets sekretariat med henblik på at sikre, at oplysningerne om interessegruppers, lobbyers og NGO'ers lobbyvirksomhed kan kontrolleres for nøjagtighed, og at lobbyvirksomhed bliver mere gennemsigtig

p)	udarbejde en standardkontrakt med NGO'er om betingelserne for at modtage EU-midler; understreger, at denne kontrakt skal være lige bindende for alle EU-institutioner og -agenturer;

EU-budgettets performance

63.

glæder sig over Revisionsrettens beretning om »EU-budgettets performance — status ved udgangen af 2021«, som fokuserer på at integrere fem horisontale politiske prioriteter i Unionens budget, nemlig bekæmpelse af klimaforandringer, bevarelse af biodiversitet, ligestilling mellem kønnene, FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og den digitale omstilling;

64.

beklager, at Revisionsretten mener, at udarbejdelsen af denne performancerapport har en negativ indvirkning på dens revision og nye EU-prioriteter; noterer sig Revisionsrettens beslutning om at vende tilbage til rapportering om performance på nogenlunde samme måde, som den tidligere gjorde i kapitel 3 i årsberetningen; bemærker, at Revisionsretten på grund af de gældende lovbestemte frister kan have vanskeligt ved at få sin vurdering af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport med i sin årsberetning; opfordrer Revisionsretten til at tage de årlige forvaltnings- og effektivitetsrapporter i betragtning i sin årsberetning eller om nødvendigt via et særskilt dokument for at tage højde for den årlige dechargeprocedure; minder om, at Revisionsrettens personale allerede er blevet forøget i 2023 for at tage højde for den øgede arbejdsbyrde som følge af NGEU;

65.

glæder sig over, at Revisionsretten konstaterede, at der i FFR for 2021-2027 er indført en ramme for håndtering af de fleste horisontale prioriteter, at udvalgte EU-udgiftsprogrammer omfatter de horisontale politiske prioriteter, som Revisionsretten har udvalgt, og at Kommissionen har udviklet metoder til at spore udgifterne til visse horisontale prioriteter;

66.

er bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport indeholder alt for positive konklusioner om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at integrere målene, at der kun findes få oplysninger om, hvorvidt udgifterne bidrager meningsfuldt til flere prioriteter på samme tid, at Kommissionens performanceramme hovedsageligt fokuserer på output og endnu ikke måler resultater, og at der er udfordringer med Kommissionens gennemgang af indberettede oplysninger;

67.

noterer sig, at klima- og biodiversitetsprioriteter ifølge Kommissionen er integreret i performancerammen, men bemærker med stor bekymring Revisionsrettens supplerende konklusioner i dens særberetning nr. 09/2022 »Klimaudgifter i EU-budgettet for 2014-2020«; er bekymret over, at de rapporterede udgifter ikke altid er relevante for klimaindsatsen, og at EU-budgettets bidrag til klima og biodiversitet er angivet for højt; bemærker med yderligere bekymring Revisionsrettens konklusioner om, at den samlede rapportering om klimaudgifterne var upålidelig, da den indebar en omfattende brug af skøn og kun sporede den potentielle positive indvirkning på klimaet uden at evaluere det endelige bidrag til Unionens klimamål; bemærker med bekymring, at risikoen for, at de planlagte eller forpligtede beløb ikke vil blive anvendt, kunne føre til yderligere »oppustning« af de rapporterede klimaudgifter; er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at der kun forventes begrænsede forbedringer i klimarapporteringen for 2021-2027; beklager, at Kommissionen endnu ikke har afhjulpet svaghederne i de indberettede tal for dens nye metode; udtrykker dyb skuffelse over Kommissionens reaktion, som tyder på manglende ansvarlighed og manglende vilje eller evne til fuldt ud at anerkende manglerne i dens metode; kan ikke acceptere Kommissionens udsagn om, at den var »enig i at være uenig« med medlemmerne af dechargemyndigheden i betragtning af, at det beløb, der var blevet brugt på klimaindsatsen, ifølge Revisionsretten var blevet overvurderet med mindst 72 mia. EUR for perioden 2014-2020;

68.

er bekymret over det potentielle fravær af en omfattende analyse af tidligere udgifter, herunder af Fonden for Retfærdig Omstilling; mener, at omfattende konsekvensanalyser er nødvendige for at sikre EU-budgettets performance; anser den rolle, som Udvalget for Forskriftskontrol spiller, for at være af afgørende betydning; tilskynder Kommissionen til at udvikle værktøjer og procedurer, som gør det muligt at udnytte den ekspertise, den har til rådighed, effektivt; opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at begrunde de tilfælde, hvor den afviger fra anbefalingerne;

69.

bemærker, at der er sket fremskridt med hensyn til at indarbejde kønsligestilling i performancerammen; bemærker med stor bekymring, at Revisionsretten ud over talrige drøftelser i Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har konstateret svagheder i integrationen af kønsaspektet; beklager, at Kommissionens første skøn over det samlede bidrag fra EU-budgettet til fremme af ligestilling mellem kønnene var behæftet med svagheder; bemærker med bekymring, at Kommissionen fortsætter med at gennemføre Unionens programmer uden udgiftsmål for og med kun få indikatorer vedrørende ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme kønsbalancen og en tilgang baseret på kønsbudgettering i de tildelte midler; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udvikle en metode til integration af kønsaspektet med henblik på at integrere et ligestillingsperspektiv på alle politikområder;

70.

beklager, at der kun foreligger begrænsede oplysninger om EU-programmernes fremskridt for så vidt angår verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG); bemærker med bekymring, at Revisionsrettens tidligere arbejde viser, at Kommissionen ikke rapporterer om budgettets bidrag til verdensmålene; glæder sig over, at Kommissionen er begyndt at rapportere om forbindelserne mellem EU-udgiftsprogrammerne og verdensmålene;

71.

glæder sig over, at den digitale omstilling er en ny prioritet; forstår, at Kommissionen har fremlagt oplysninger om bidraget til den digitale omstilling for specifikke programmer og afventer Revisionsrettens seneste vurdering af pålideligheden af Kommissionens rapportering om gennemførelsen af denne prioritet;

Henstillinger

72.

73.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

forbedre performancerapporteringen på ovennævnte områder, herunder integrationen af klima, kønsaspektet og geografisk balance

følge op på Revisionsrettens anbefalinger om en bedre forbindelse mellem Unionens udgifter og dens mål for klima, biodiversitet, integration af kønsaspektet og energi

komme med en klar og omfattende evaluering af programmernes performance i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

74.

understreger, at dechargemyndigheden lægger stor vægt på Revisionsrettens fuldstændige og rettidige gennemførelse af disse anbefalinger og vil vurdere situationen grundigt i den næste dechargebetænkning;

Indtægter

75.

bemærker, at indtægterne i Unionens budget omfatter egne indtægter, eksterne formålsbestemte indtægter, som hovedsagelig finansierer genopretnings- og resiliensfacilitetens udgifter, og andre indtægter; bemærker, at egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten udgør 115,8 mia. EUR (48,2 %), budgetgarantier for låntagnings- og långivningstransaktioner i forbindelse med NGEU udgør 55,5 mia. EUR (23,2 %), bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med Unionens aftaler og programmer udgør 19,8 mia. EUR (8,3 %), traditionelle egne indtægter udgør 19,0 mia. EUR (7,9 %), momsbaserede egne indtægter udgør 17,9 mia. EUR (7,5 %), egne indtægter fra plastemballageaffald udgør 5,9 mia. EUR (2,5 %), og andre indtægter udgør 5,7 mia. EUR (2,4 %);

76.

noterer sig, at Revisionsretten har undersøgt en stikprøve på 55 indtægtsordrer fra Kommissionen, der var udformet, så den var repræsentativ for alle indtægtskilder, samt Kommissionens systemer til at sikre og forvalte de forskellige typer af egne indtægter, TEI-regnskabs- og forvaltningssystemerne i tre medlemsstater såvel som pålideligheden af oplysningerne om formel rigtighed i GD BUDG's og Eurostats årlige aktivitetsrapporter;

77.

bemærker, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten i indtægterne ikke var væsentlig; bemærker, at de undersøgte indtægtsrelaterede systemer generelt var effektive, men at de centrale interne kontroller af traditionelle egne indtægter i visse medlemsstater og forvaltningen af momsforbehold og udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægter i Kommissionen kun var delvist effektive på grund af vedvarende svagheder;

78.

bemærker med bekymring, at der er risiko for, at importører enten ikke anmelder toldafgifter eller anmelder dem fejlagtigt til de nationale toldmyndigheder; fremhæver, at disse unddragne beløb, der er kendt som »toldgabet«, ikke registreres i medlemsstaternes TEI-regnskabssystemer og ikke er omfattet af Revisionsrettens revisionserklæring om indtægterne; bemærker med bekymring, at toldgabet kan påvirke de toldbeløb, der fastsættes af medlemsstaterne; er bekymret over, at de EU-foranstaltninger, der er truffet for at mindske gabet og begrænse risikoen for, at de traditionelle egne indtægter ikke er fuldstændige, ifølge Revisionsretten er utilstrækkelige for tredje år i træk; er bekymret over, at der i flere år har været alvorlige svagheder i medlemsstaternes TEI-regnskabsføring og -forvaltning; bemærker med bekymring de utilstrækkelige fremskridt med en række af foranstaltningerne i Kommissionens toldhandlingsplan;

79.

glæder sig over, at antallet af længerevarende udestående punkter vedrørende TEI faldt betydeligt mellem 2019 og 2021, og at Kommissionen opdaterede sin procedure for behandling af resultaterne af inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter, og tilskynder Kommissionen til at medtage et system til rangordning af medlemsstaternes mangler i prioriteret rækkefølge og til at fastsætte frister for deres opfølgende foranstaltninger på grundlag af medlemsstaternes svar;

80.

bemærker, at GD BUDG for sjette år i træk har bibeholdt forbeholdet om, at de TEI-beløb, der blev overført til EU-budgettet, er unøjagtige, fordi tekstiler og sko importeret fra Kina blev værdiansat for lavt i perioden fra 2011 til 2017; bemærker, at Den Europæiske Unions Domstol den 8. marts 2022 offentliggjorde sin endelige afgørelse i Kommissionens traktatbrudssag mod Det Forenede Kongerige, hvori den konkluderede, at Det Forenede Kongerige ikke opfyldte sine forpligtelser i henhold til EU-retten for så vidt angår egne indtægter;

Henstillinger

81.

støtter Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen og i de relaterede særberetninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem hurtigst muligt og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen;

82.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

a)	forbedre vurderingen af finansielle risici vedrørende TEI ved at gennemføre de relevante foranstaltninger i toldhandlingsplanen rettidigt

sikre beskyttelsen af Unionens budget ved at gøre generel og systematisk brug af digitale og automatiserede systemer til rapportering, overvågning og revision og hurtigst muligt indføre et integreret og interoperabelt system, der bygger på, men ikke er begrænset til, eksisterende værktøjer og databaser;

Det indre marked, innovation og det digitale område

83.

noterer sig, at udgiftsområde 1 i FFR »Det indre marked, innovation og det digitale område« tegner sig for 10,2 % eller 18,5 mia. EUR af Unionens budget: Af dette beløb anvendes 10,8 mia. EUR (58,7 %) til forskning, 2,6 mia. EUR (13,9 %) til rumfart, 2,2 mia. EUR (11,8 %) til transport, energi og det digitale område, 1,5 mia. EUR til InvestEU og 1,4 mia. EUR (7.4 %) til andre områder;

84.

bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en statistisk repræsentativ stikprøve på 130 transaktioner, der dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde, oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter fra Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN), GD for Forskning og Innovation og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA), som indgår i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, samt udvalgte IT-systemer i Kommissionen;

85.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at den anslåede fejlforekomst i udgifterne til »Det indre marked, innovation og det digitale område« var væsentlig og nåede op på 4,4 % sammenlignet med 3,9 % året før; er bekymret over, at den anslåede risiko ved betalingen, som Kommissionen har beregnet, er 1,3 %, hvilket er under både væsentlighedstærsklen og Revisionsrettens anslåede fejlforekomst; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at den på trods af de foranstaltninger, som Kommissionen allerede har gennemført, mener, at Kommissionens fejlfrekvens stadig er sat for lavt;

86.

noterer sig, at Horisont 2020 stadig udgør størstedelen af projekterne i Revisionsrettens stikprøve, og bemærker, at der endnu ikke er udvalgt noget Horisont Europa-projekt til revision, og at udgifterne under Horisont 2020 og RP7 fortsat udgør en høj risiko og er en hovedkilde til de konstaterede fejl;

87.

bemærker med bekymring, at reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger under Horisont 2020 fortsat er komplekse trods bestræbelserne på forenkling, og at beregningen af disse omkostninger stadig er en væsentlig kilde til fejl i omkostningsanmeldelserne; beklager, at en af hovedårsagerne til fejl er den ukorrekte anvendelse af metoden til beregning af personaleomkostninger; glæder sig over bestemmelsen i programmets efterfølger, Horisont Europa, om øget anvendelse af faste beløb og enhedsomkostninger for personaleomkostninger; mener derfor, at Kommissionen yderligere bør fremme og lette en strømlining af anmeldelsen af personaleomkostninger og fremme en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder som forudsætninger for at stabilisere fejlfrekvenserne på et niveau under væsentlighedstærsklen; gør opmærksom på Revisionsrettens bemærkning om, at private enheder, navnlig SMV'er og nytilkomne enheder, er tilbøjelige til at begå fejl;

88.

bemærker, at specifik støtte under programmet for det indre marked i 2021 gav resultater med hensyn til udveksling af god praksis og succeshistorier med hensyn til at støtte socialøkonomiske initiativer på lokalt og regionalt plan og understøtte det europæiske netværk af regioner for socialøkonomi; bemærker, at Kommissionen i 2021 kørte en kampagne for at reklamere for webstedet »Adgang til finansiering« (A2F), en række webinarer om »EU's støtteinstrumenter for SMV'er« og en kampagne for sociale kommunikationsplatforme (Outreach to Businesses and Citizens), der satte fokus på grænseoverskridende erhvervsstøtte og muligheder for SMV'er;

89.

noterer sig, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 15/2022 »Horisont 2020-foranstaltningerne til udvidelse af deltagerkredsen var godt udformet, men opnåelsen af bæredygtige forandringer vil hovedsagelig afhænge af de nationale myndigheders indsats«, konkluderede, at selv om udvidelsesforanstaltningerne for det meste var hensigtsmæssige, kunne de kun kickstarte forbedringer på FoI-området; glæder sig over, at de første resultater har vist sig, selv om der var udfordringer med gennemførelsen af udvidelsesforanstaltningerne; bemærker med bekymring, at Kommissionen har indført utilstrækkelige ordninger til at overvåge udvidelsesforanstaltningernes effekt; fremhæver Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionen for at undgå situationer, hvor størstedelen af udvidelsesprojekterne går til nogle få lande, nøje bør overvåge graden af deltagelse i udvidelsesforanstaltningerne under Horisont Europa og, hvis der opstår vedvarende betydelige ubalancer, bør tage skridt til at opnå et mere bredt funderet deltagelsesmønster;

90.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 07/2022 »SMV-internationaliseringsinstrumenter« konstaterede, at Kommissionens gennemførelse af SMV-internationaliseringsstrategien var ufuldstændig; glæder sig over, at Enterprise Europe-netværket (EEN) opfylder sine vigtigste mål, men beklager, at synligheden og dækningen i tredjelande ikke er optimal; bemærker, at Startup Europe imødekom vigtige behov, men at Revisionsretten konstaterede, at bæredygtigheden, overvågningen og samordningen varierer;

Henstillinger

91.

92.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

forenkle regler og procedurer, udvikle obligatoriske kurser og udarbejde praktisk information til ansøgere, navnlig nye ansøgere, og forbedre bistanden til og retningslinjerne for SMV'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, administrations- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter uden at bringe kvaliteten af kontrollerne i fare

b)	udarbejde vejledning til støttemodtagerne om de specifikke forskelle på Horisont Europa og Horisont 2020 og lignende programmer, idet der fokuseres på støtteberettigelsesaspektet under Horisont Europa

c)	sikre beskyttelsen af Unionens budget ved at gøre generel og systematisk brug af digitale og automatiserede systemer til rapportering, overvågning og revision og straks indføre et integreret og interoperabelt system, der bygger på, men ikke er begrænset til, eksisterende værktøjer og databaser

d)	inden for rammerne af udvidelsesforanstaltningerne at sigte mod en mere afbalanceret deltagelse af lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen

yde støtte til og fremme kontakter mellem projektstøttemodtagere og potentielle industrielle partnere, navnlig gennem eksisterende EU-initiativer, der har til formål at skabe forbindelser mellem forskning og erhvervsliv, og yderligere støtte projekternes synlighed ved at tilskynde støttemodtagerne til regelmæssigt at give opdateringer om projektresultaterne og gøre dem offentligt tilgængelige på de EU-platforme, der er oprettet til dette formål

øge kendskabet til, sammenhængen i og bæredygtigheden af støtten til SMV-internationalisering; gentager, at det er nødvendigt at forenkle regler og procedurer, udvikle obligatoriske uddannelseskurser og udarbejde praktisk information til ansøgere, navnlig nye ansøgere, og forbedre bistanden til og retningslinjerne for SMV'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, administrations- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter;

Samhørighed, resiliens og værdier

93.

noterer sig, at udgiftsområde 2 »Samhørighed, resiliens og værdier« i FFR tegner sig for 44,1 % eller 80,1 mia. EUR af Unionens budget: Af dette beløb bruges 45,5 mia. EUR (56,9 %) på Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre regionale foranstaltninger, 19,4 mia. EUR (24,2 %) på Den Europæiske Socialfond (ESF), 9,7 mia. EUR (12,1 %) på Samhørighedsfonden, 2,4 mia. EUR (3,0 %) på Erasmus+, 1,0 mia. EUR (1,2 %) på CEF Transport, 0,6 mia. EUR (0,7 %) på instrumentet for nødhjælp i Unionen (ESI) og 1,5 mia. EUR (1,9 %) på andre områder;

94.

glæder sig over den øgede anvendelse i 2021, hvor der blev udbetalt 56 mia. EUR i EFRU-/Samhørighedsfondsmidler fra Unionens budget, i sammenligning med et gennemsnit på 40,6 mia. EUR i de foregående år, hvilket resulterede i en udnyttelsesgrad på ca. 75 % ved udgangen af november 2022 (i forhold til 67 % ved udgangen af 2021); bemærker med tilfredshed, at der ved udgangen af juni 2022 var blevet udvalgt næsten 1 million projekter (988 000) på lokalt plan;

95.

påpeger, at midler fra EFRU, Samhørighedsfonden og Solidaritetsfonden har spillet en central rolle med hensyn til at dæmme op for konsekvenserne af covid-19-pandemien, tilskynde til konvergens og sikre, at ingen lades i stikken; bemærker den ekstraordinære fleksibilitet, der tilbydes under CRII+, og den deraf følgende udbetaling af ca. 23 mia. EUR fra de ikketildelte budgetbevillinger for 2014-2020; bemærker, at yderligere REACT-EU-finansiering på 50,6 mia. EUR også er blevet øremærket til kriseafhjælpnings- og genopretningsforanstaltninger frem til 2023 for at bygge bro over kløften mellem den indledende kriserespons og den langsigtede genopretning;

96.

bemærker med tilfredshed, at REACT-EU var det første NGEU-instrument til i praksis at kanalisere effektiv støtte til europæisk økonomi og europæiske virksomheder og arbejdstagere, og at det bl.a. ydede over 4,6 mia. EUR som tilskud i form af driftskapital til over 754 000 SMV'er, hvoraf 4,4 mia. EUR specifikt var øremærket til sundhedsforanstaltninger til bekæmpelse af covid-19-pandemien og 2 mia. EUR af dette beløb til indkøb af medicinsk udstyr til hospitaler; bemærker, at denne meget vigtige finansiering har skaffet 13 200 respiratorer og 12 500 hospitalssenge til intensivafdelinger, og at 372 mio. EUR i finansiering under samhørighedspolitikken er gået til at dække alle vaccinationsomkostninger, herunder 133 millioner covid-19-vacciner og den nødvendige køleinfrastruktur;

97.

bemærker med tilfredshed, at EaSI's finansielle instrumenter (der omfatter EaSI's mikrofinansiering og sociale iværksættergaranti, vinduet for kapacitetsopbyggende investeringer og det EaSI-finansierede instrument) i 2021 fortsatte med at støtte mikrovirksomheder og sociale virksomheder, og at der fra lanceringen til den 30. september 2021 blev undertegnet garantiaftaler til en værdi af 401 mio. EUR, hvilket resulterede i i alt 154 137 lån til mikrovirksomheder og sociale virksomheder til en samlet værdi af 2,5 mia. EUR; beklager imidlertid den sene start på EaSI i 2021 som følge af covid-19-pandemien og andre problemer;

98.

bemærker, at mere end én ud af fem personer og ét ud af fire børn fortsat i gennemsnit er i risiko for fattigdom eller social udstødelse i Unionen; minder om Unionens tilsagn om at yde støtte til de socialt dårligst stillede gennem Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og Den Europæiske Socialfond Plus og således afhjælpe de værste former for fattigdom i Unionen såsom fødevaremangel, hjemløshed og børnefattigdom; bemærker, at omkring 13 millioner mennesker, herunder ca. 4 millioner børn under 15 år, støttes af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede hvert år;

99.

glæder sig over Kommissionens tætte samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for at fremskynde gennemførelsen i praksis, navnlig i forbindelse med programmer, der anses for at være i vanskeligheder, og for at hjælpe dem med at løse store problemer i den henseende; bemærker, at Kommissionen gav medlemsstaterne tidlig vejledning for at sikre, at de havde tilstrækkelig tid til at forberede afslutningen af programmeringsperioden, og i oktober 2021 vedtog de relevante retningslinjer, som blev formidlet til medlemsstaterne i form af webinarer og uddannelseskurser;

100.

bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en statistisk repræsentativ stikprøve på 243 transaktioner, som dækker samtlige udgifter under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at Revisionsretten har undersøgt de oplysninger om formel rigtighed, som er fremlagt i de årlige aktivitetsrapporter fra GD EMPL og GD REGIO og derefter medtaget i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport samt det arbejde, der er udført af nationale revisionsmyndigheder;

101.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at fejlforekomsten i udgifterne til »Samhørighed, resiliens og værdier« og til udgiftsområde 2 i FFR var væsentlig, og at den anslåede samlede fejlforekomst var 3,6 % i sammenligning med 3,5 % året før; bemærker, at udgifterne under underudgiftsområde 2a har en anslået fejlforekomst på 4,1 %; bemærker, at Kommissionen rapporterede en kombineret risiko ved betalingen for udgiftsområde 2 som helhed på mellem 1,7 % og 2,3 %, mens Kommissionen for underudgiftsområde 2a anslog risikoen ved betaling til mellem 1,8 % og 2,5 %; henleder opmærksomheden på forskellen mellem Kommissionens og Revisionsrettens tal;

102.

glæder sig over, at Kommissionen har forbedret sin metode til beregning af maksimumsfejlfrekvensen, men bemærker med bekymring, at der stadig er iboende risici i dens sikkerhedsmodel; er bekymret over, at Kommissionen fremlægger et minimumsskøn over fejlforekomsten, der ikke er endeligt; bemærker med bekymring, at Revisionsretten mener, at Kommissionens skrivebordsgennemgange risikerer ikke at opdage og korrigere regelstridige udgifter og er af begrænset værdi med hensyn til at bekræfte gyldigheden af de samlede restfejlfrekvenser, som rapporteres af revisionsmyndighederne; er bekymret over, at risikovurderingen af revisionsmyndighederne ikke altid har indflydelse på, om de udtages til juridisk-kritiske revisioner;

103.

fremhæver, at den mest almindelige kilde til fejl, som Revisionsretten fandt, var ikkestøtteberettigede omkostninger, ikkestøtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for det indre marked, herunder manglende overholdelse af reglerne om offentlige udbud og overtrædelser af statsstøttereglerne;

104.

bemærker med bekymring, at Revisionsrettens revisionsresultater i de seneste fem år viser, at de nuværende kontroller endnu ikke i tilstrækkelig grad opvejer den høje iboende risiko for fejl på dette område, og at dette især gælder for forvaltningsmyndigheder, hvis kontroller stadig er delvist ineffektive med hensyn til at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt; beklager, at det største bidrag til den anslåede fejlforekomst, som Revisionsretten har beregnet på dette område, er ringe beslutningstagning på forvaltningsmyndighedsniveau, herunder godkendelse af ikkestøtteberettigede projekter eller ulovlig statsstøtte;

105.

bemærker med bekymring, at der stadig er mangler i den måde, hvorpå revisionsmyndighederne udfører og dokumenterer deres arbejde; er bekymret over, at Revisionsretten fandt kvantificerbare fejl, som ikke tidligere var blevet påvist af de nationale revisionsmyndigheder, i mange tilfælde når den genudførte deres revisioner;

106.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 08/2022 »EFRU-støtte til SMV'ers konkurrenceevne« konstaterede, at medlemsstaternes anvendelse af EFRU til at forbedre SMV'ernes konkurrenceevne ikke var tilstrækkeligt målrettet; er bekymret over, at EFRU-støtten ikke i væsentlig grad forbedrede de støttede SMV'ers konkurrenceevne, og noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at støtte til enkeltstående projekter begrænser den potentielle virkning af EFRU; bemærker med bekymring, at EFRU-udvælgelsesprocedurerne ikke er tilstrækkeligt konkurrenceprægede, og at størstedelen af støtten ydes i form af tilskud snarere end tilbagebetalingspligtig støtte;

107.

opfordrer Kommissionen til at indstille al finansiering af islamisme og organisationer med forbindelser til islamisme samt kampagner, der forherliger eller legitimerer hijab;

Henstillinger

108.

109.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

a)	fortsætte sit samarbejde med Revisionsretten med henblik på at harmonisere datastandarderne og få fortolkningen af retsakter til at stemme bedre overens

b)	gøre brugen af IT-værktøjer såsom EDES eller Arachne obligatorisk og systematisk for alle EU-midler, også under delt forvaltning, og sikre bedre anvendelse af ny teknologi med henblik på at øge kontrollen og beskytte Unionens budget mod svig og misbrug af midler

d)	rapportere om de tidlige forebyggende systemrevisioner, der er foretaget i begyndelsen af programmeringsperioden, med henblik på at bekræfte effektiviteten af kontrolsystemerne i medlemsstaterne, herunder det system, der er indført for at forebygge uregelmæssigheder

samarbejde med medlemsstaternes revisionsmyndigheder for at sikre, at den specifikke risiko for dobbeltfinansiering, navnlig med finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, er godt dækket af nationale revisioner; insisterer på, at Kommissionen gennemfører tematiske revisioner eller juridisk-kritiske revisioner, der er skræddersyet til at sætte fokus på områder og/eller medlemsstater med høj risiko

Naturressourcer og miljø

110.

noterer sig, at udgiftsområde 3 »Naturressourcer og miljø« i FFR tegner sig for 31,3 % eller 56,8 mia. EUR af Unionens budget: af dette beløb anvendes 38,3 mia. EUR (67,3 %) til direkte betalinger under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), 14,6 mia. EUR (25,7 %) til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), 2,5 mia. EUR (4,5 %) til markedsrelaterede udgifter under EGFL, 0,9 mia. EUR (1,6 %) til hav og fiskeri, 0,4 mia. EUR (0,7 %) til miljø og klima (LIFE) og 0,1 mia. EUR (0,2 %) til andre områder;

111.

bemærker, at 2021 var det første år i den toårige overgangsperiode for den fælles landbrugspolitik, hvor Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), der indgår i FFR 2021-2027, blev anvendt til at gennemføre den fælles landbrugspolitik i henhold til overgangsreglerne, mens programmerne for udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 blev forlænget; bemærker også, at EGFL-finansieringen på 40,7 mia. EUR, som var budgetteret for 2021 under FFR 2021-2027, blev forpligtet og betalt i løbet af året; bemærker, at der ud af forpligtelsesbevillingerne for 2021 til ELFUL og NGEU (17,7 mia. EUR) blev betalt et beløb på 624 mio. EUR i 2021, mens 14 mia. EUR af 2021-betalingerne vedrørte forpligtelser indgået før 2021;

112.

beklager den utilstrækkelige anvendelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond; understreger, at der ud af en EHFF-ramme på 5,69 mia. EUR, som var til rådighed under delt forvaltning for perioden 2014-2020, kun var blevet forpligtet 4,1 mia. EUR frem til udgangen af 2021, og bemærker, at de potentielle støttemodtageres manglende anvendelse af EHFF sandsynligvis skyldes vanskelighederne med at indgive ansøgninger om midler og behandlingen heraf; anmoder Kommissionen om at analysere årsagerne hertil;

113.

bemærker, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer til at identificere tilfælde af dobbeltfinansiering, og at der er indført procedurer til at afhjælpe sådanne situationer, hvis de skulle opstå; bemærker også, at når der konstateres svagheder i kontroller og procedurer, kan Kommissionen anbefale forbedringer til medlemsstaterne og, hvor det er relevant, foretage finansielle justeringer for at beskytte Unionens budget;

114.

bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en statistisk repræsentativ stikprøve på 212 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at Revisionsretten også har undersøgt de oplysninger om formel rigtighed, som er fremlagt i de årlige aktivitetsrapporter fra GD AGRI og GD CLIMA og derefter medtaget i Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport samt udvalgte systemer i medlemsstaterne;

115.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten konstaterede, at fejlforekomsten for »Naturressourcer« lå tæt på væsentlighedstærsklen, idet den blev anslået til 1,8 % i sammenligning med 2,0 % i det foregående regnskabsår, og at størstedelen af de konstaterede fejl indvirkede på transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger; fremhæver, at dette tal er i overensstemmelse med Kommissionens egne skøn; bemærker, at GD AGRI anslog en risiko ved betalingen (justeret fejlforekomst) på ca. 1,4 % for direkte betalinger, 2,9 % for udvikling af landdistrikter og 2,1 % for markedsforanstaltninger, hvilket er i overensstemmelse med Revisionsrettens konklusioner; bemærker, at denne overensstemmelse mellem Revisionsrettens og Kommissionens skøn over fejlforekomst ikke er til stede på andre udgiftsområder;

116.

fremhæver, at den mest almindelige kilde til fejl, som Revisionsretten fandt, var støttemodtagere eller udgifter, der ikke var støtteberettigede, efterfulgt af administrative fejl og manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug; bemærker med bekymring, at Revisionsretten i en række tilfælde fandt, at medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen havde tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller opdage og korrigere fejlene, før de godkendte udgifterne; fremhæver, at Revisionsretten mener, at den anslåede fejlforekomst for dette kapitel ville have været 1,2 % lavere, hvis medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen (i forbindelse med direkte forvaltning) havde gjort korrekt brug af alle de oplysninger, de havde til rådighed; noterer sig, at Revisionsretten betragter dette som en administrativ fejl, der skyldtes manglende anvendelse af tilgængelige oplysninger;

117.

anerkender, at direkte betalinger, som udgør 67 % af udgifterne, har en lavere risiko for fejl; bemærker, at de forvaltes via det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS); noterer sig, at Revisionsretten mener, at IFKS og navnlig markidentifikationssystemet udgør et effektivt forvaltnings- og kontrolsystem til at sikre, at direkte betalinger som helhed ikke er behæftet med væsentlige fejl; bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger og andre betalinger, som udgør 33 % af udgifterne, har en højere risiko for fejl;

118.

noterer sig, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 14/2022 »Kommissionens reaktion på svig i den fælles landbrugspolitik« konstaterede, at risikoen for svig varierer mellem betalingsordningerne under den fælles landbrugspolitik; glæder sig over, at Kommissionen har gjort en indsats for at bekæmpe svig i forbindelse med udgifterne; beklager, at Kommissionens indsats ifølge Revisionsretten ikke har været tilstrækkeligt proaktiv med hensyn til at imødegå visse risici for svig, f.eks. ulovlig »land grabbing«; understreger, at svagheder i medlemsstaternes kontroller har det med at blive udnyttet af svindlere, og at Kommissionen bør overvåge de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af svig bedre, give mere konkret vejledning og fremme anvendelsen af nye teknologier til forebyggelse og afsløring af svig; bemærker med bekymring, at nogle betalingsorganer har tilkendegivet, at de har behov for mere praktisk rådgivning fra Kommissionen;

119.

beklager, at Kommissionens foranstaltninger for at afsløre og bekæmpe svig i forbindelse med betalinger under den fælles landbrugspolitik ikke fører til en markant udryddelse af risici og misbrug; opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at vurdere anvendelsen af betalinger under den fælles landbrugspolitik ved at fremlægge en liste over de største støttemodtagere pr. medlemsstat og offentliggøre den i overensstemmelse hermed;

120.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 16/2022 »Data i den fælles landbrugspolitik« konstaterede, at de aktuelle data og værktøjer kun delvist leverer de oplysninger, der er nødvendige for en velinformeret politikudformning på EU-plan; bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at Kommissionen har taget adskillige initiativer til at gøre bedre brug af eksisterende data; beklager, at Revisionsretten konstaterede, at der stadig er hindringer på dette område;

121.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 10/2022 »Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet fremmer lokalt engagement, men yderligere fordele er stadig ikke tilstrækkeligt påvist«, konstaterede, at lokale aktionsgrupper fremmer lokalt engagement, men medfører yderligere omkostninger og langsomme godkendelsesprocesser; er bekymret over, at der stadig ikke er påvist yderligere fordele ved Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet;

122.

minder om vigtigheden af en retfærdig tildeling af den fælles landbrugspolitik, som på den ene side bør forhindre misbrug af midler, navnlig begået af politisk fremtrædende velhavende enkeltpersoner, eliten og store konglomerater, og på den anden side bør fokusere på aktive landbrugere, der er fuldt beskæftiget med landbrugsvirksomhed;

Henstillinger

123.

124.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

forenkle regler og procedurer betydeligt, udvikle obligatoriske kurser og udarbejde praktisk information til ansøgere, navnlig nye ansøgere, og forbedre bistanden til og retningslinjerne for SMV'er, spinoffvirksomheder, nystartede virksomheder, administrations- og betalingsorganer og alle andre relevante interessenter uden at bringe kvaliteten af kontrollerne i fare

b)	gøre bedre brug af og tilskynde til systematisk brug af kunstig intelligens og data fra nye teknologier, såsom de EU-ejede Copernicus Sentinel-satellitter, til at overvåge og kontrollere den korrekte anvendelse af alle midler under den fælles landbrugspolitik

c)	gøre brugen af IT-værktøjerne Arachne og EDES obligatorisk og systematisk for betalingsorganerne som et vigtigt redskab, der kan anvendes til at indkredse projekter, støttemodtagere og kontrahenter, der er i risiko for svig

e)	fremlægge en ændring af reglerne for den fælles landbrugspolitik med henblik på at forhindre, at EU-midler udbetales, hvis jorden er erhvervet ved brug af magt, eller hvor ejendomsretten er blevet angivet forkert

f)	indsamle og offentliggøre data om de største støttemodtagere under den fælles landbrugspolitik på tværs af medlemsstaterne, herunder integrerede data fra andre EU-fonde;

Migration og grænseforvaltning samt Sikkerhed og forsvar

125.

glæder sig over oprettelsen af FFR-udgiftsområde 4 »Migration og grænseforvaltning« for programmeringsperioden 2021-2027, da dette understreger betydningen af de hermed relaterede spørgsmål for Unionen som helhed og for Unionens budget i særdeleshed; bemærker, at dette udgiftsområde i 2021 vedrørte 2,5 mia. EUR i betalinger fra hhv. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (1,2 mia. EUR), Fonden for Intern Sikkerhed — grænser og visa (0,4 mia. EUR) og Den Europæiske Unions Asylagentur, Frontex og eu-LISA (0,9 mia. EUR); bemærker, at disse udgifter hovedsagelig vedrører færdiggørelsen af udestående projekter og ordninger fra programmeringsperioden 2014-2020;

126.

bemærker, at FFR-udgiftsområde 5 »Sikkerhed og forsvar« vedrørte 0,7 mia. EUR i betalinger fra hhv. Den Europæiske Forsvarsfond (0,2 mia. EUR), Fonden for Intern Sikkerhed — politi (0,2 mia. EUR), de decentrale agenturer (0,2 mia. EUR) og nuklear sikkerhed og dekommissionering (0,1 mia. EUR);

127.

er bekymret over, at ni (32 %) af de 28 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, var behæftet med fejl, at Revisionsretten kvantificerede seks fejl, som havde en indvirkning på de beløb, der blev afholdt over Unionens budget, og at Revisionsretten også konstaterede seks tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser uden indvirkning på Unionens budget;

128.

bemærker, at Revisionsretten også gennemgik det arbejde, der var udført af tre medlemsstaters revisionsmyndigheder, som reviderede deres medlemsstaters årsregnskaber for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed; beklager at konstatere, at Revisionsretten fandt mangler i deres rapportering i forbindelse med revisionsarbejde udført på et udvalg af projekter, udbudsprocedurer, utilstrækkelig efterprøvning af udgifters støtteberettigelse og utilstrækkelige revisionsspor eller dårlig dokumentation, hvilket førte til manglende opdagelse af udgifter, der ikke var støtteberettiget, upålidelige revisionskonklusioner og begrænset sikkerhed fra revisionsmyndighedernes arbejde; bemærker, at Revisionsretten har fremsat anbefalinger med henblik på at imødegå de konstaterede problemer;

129.

bemærker på baggrund af kommissærens svar på skriftlige forespørgsler, at SMV'er deltager i forslagsindkaldelser fra EUF og udgør 43 % af de enheder, der er involveret i de udvalgte forslag; bemærker, at Kommissionen gennem finansierings- og udbudsportalen yder generel teknisk støtte til potentielle modtagere af midler fra Den Europæiske Forsvarsfond; bemærker endvidere, at Kommissionen mener, at SMV'ers deltagelse i forslagsindkaldelser fra EUF støttes gennem forenklede omkostningsmuligheder, som gavner alle deltagere, og tilrettelæggelse af informationsdage; mener, at dette måske ikke er tilstrækkeligt for SMV'er i betragtning af de problemer, som disse virksomheder står over for, der hovedsagelig er relateret til mangel på specifik viden om EU-finansiering og administrativ kapacitet;

130.

bemærker med tilfredshed, at 692 »enkeltstående« enheder fra alle medlemsstater (undtagen Malta) og Norge i det første år med forslagsindkaldelser fra EUF (2021) var involveret i den endelige procedure, som førte til udvælgelsen af 61 forslag, hvilket både viser det høje deltagelsesniveau og graden af grænseoverskridende samarbejde; bemærker også, at der i gennemsnit var involveret enheder fra omkring otte medlemsstater i et forslag, som blev udvalgt til finansiering;

Henstillinger

131.

132.

opfordrer endvidere Kommissionen til at tænke på de aktiviteter, der anvendes af det fælles gennemførelsescenter for Horisont Europa-fondene i GD for Forskning og Innovation til støtte for SMV'er, såsom webinarer og koordinatordage, og kopiere vellykkede elementer fra det fælles gennemførelsescenter i GD for Forskning og Innovations tilgang til EUF, navnlig for at give SMV'er mere specifikt kendskab til EU-finansiering og mindske den administrative byrde for dem;

133.

opfordrer Revisionsretten til at overveje at lade de forskellige FFR-udgiftsområder afspejle sig i dens årsberetning ved at afsætte et specifikt kapitel til hvert udgiftsområde;

Naboområder og verden

134.

glæder sig over vedtagelsen af NDICI — et globalt Europa i 2021 som det vigtigste finansieringsinstrument under dette FFR-udgiftsområde med dets målsætning om at værne om og fremme Unionens værdier, principper og grundlæggende interesser på verdensplan og bidrage til at fremme multilateralisme og stærkere partnerskaber med tredjelande; bemærker, at NDICI — et globalt Europa afspejler en større ændring i forhold til FFR'en for 2014-2020 med indarbejdelsen af samarbejdet med partnerlandene i Afrika, Caribien og Stillehavet, som tidligere blev finansieret af de europæiske udviklingsfonde, i Unionens almindelige budget; beklager, at der mangler en mere integreret tilgang i globale udviklingsprojekter;

135.

minder om, at Generaldirektoratet for Udviklingssamarbejde (GD DEVCO) blev omorganiseret den 16. januar 2021 og blev til Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber (GD INTPA); glæder sig over konsolideringen af ressourcerne inden for internationale partnerskaber med indførelsen af NDICI — et globalt Europa og også via Team Europe-tilgangen;

136.

bemærker, at betalingerne for »Naboområder og verden« i 2021 beløb sig til 10,9 mia. EUR; bemærker, at disse betalinger blev udbetalt ved brug af en række forskellige instrumenter og gennemførelsesmetoder; bemærker med bekymring, at Revisionsretten kvalificerer risikoen for fejl på dette FFR-udgiftsområde som »høj«, idet 32 ud af 67 reviderede transaktioner (48 %) var behæftet med fejl;

137.

bemærker, at Revisionsretten fandt 12 tilfælde af manglende overholdelse af retlige og finansielle bestemmelser, som — om end de ikke havde nogen indvirkning på Unionens budget — ikke desto mindre undergraver den forsvarlige økonomiske forvaltning og potentielt kan gøre omkostninger ikkestøtteberettigede; bemærker, at disse tilfælde af manglende overholdelse vedrører udvælgelsen af projekter og anvendelsen af udbudsreglerne samt indsendelse af ufuldstændig dokumentation til støtte for omkostningsanmeldelser;

138.

bemærker resultaterne af den syvende undersøgelse af restfejlfrekvensen (RER), som GD NEAR gennemførte i 2021, og navnlig den samlede restfejlfrekvens, der blev fastslået til 1,05 %, hvilket er under væsentlighedstærsklen på 2 %; bemærker de begrænsninger, som Revisionsretten konstaterede med hensyn til metoden til at beregne restfejlfrekvensen, navnlig at en væsentlig del af GD NEAR's udgifter ikke tages i betragtning i stikprøvepopulationen af restfejlfrekvensen, hvilket efter Revisionsrettens opfattelse indebærer risikoen for, at fejl ikke opdages; er navnlig bekymret over, at GD NEAR ikke oplyste om disse begrænsninger i sin årlige aktivitetsrapport for 2021;

139.

bemærker resultaterne af den undersøgelse af restfejlfrekvensen for 2021, som GD INTPA udførte, der sondrer mellem en restfejlfrekvens for midler, der blev gennemført under Unionens budget (1,45 %), og de europæiske udviklingsfonde (0,91 %); glæder sig over, at GD INTPA efterkommer Revisionsrettens anbefalinger for så vidt angår revisionsbemærkningerne om restfejlfrekvensen; noterer sig de forklaringer, som GD INTPA har givet om sin metode til beregning af restfejlfrekvensen og forskellen mellem restfejlfrekvensen og det udførte revisionsarbejde, og de konklusioner, som Revisionsretten har draget af dette arbejde; er imidlertid bekymret over, at Revisionsrettens grundlæggende kritik af metoden, og navnlig de dertil knyttede afgørelser om forbehold, fortsat består;

140.

beklager dybt det problematiske og hadefulde indhold i palæstinensiske skolebøger og studiekort, som stadig ikke er blevet fjernet; understreger, at uddannelse og elevers adgang til fredelige og upartiske lærebøger er afgørende, navnlig i lyset af den stigende inddragelse af teenagere i terrorangreb; understreger, at finansiel støtte fra Unionen til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet ydes på betingelse af, at lærebøgernes indhold er i overensstemmelse med UNESCO's standarder, således som det blev besluttet af Unionens undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015, at alle antisemitiske referencer slettes, og at eksempler på tilskyndelse til had og vold fjernes, hvilket der gentagne gange er blevet anmodet om i de beslutninger, der har ledsaget dechargeafgørelserne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsårene 2016, 2018, 2019 og 2020; anmoder derfor Kommissionen om nøje at kontrollere, at Den Palæstinensiske Myndighed hurtigt ændrer den fulde læseplan;

141.

er bekymret over ødelæggelsen og konfiskeringen af EU-finansierede projekter på Vestbredden; minder om, at Rådet i sin holdning gav tilsagn om at sikre, at det af alle aftaler mellem Israel og Unionen utvetydigt og udtrykkeligt fremgår, at de ikke finder anvendelse på de områder, som har været besat af Israel siden 1967, og om fortsat gennemførelse af eksisterende EU-ret og bilaterale ordninger, der finder anvendelse på produkter fra bosættelserne;

142.

peger på vanskelighederne med gennemførelsen af det konsortieledede projekt Jordans Industri 4.0 & Centret for Digitalisering af Innovation (InJo4.0); fremhæver, at projektet mangler klar styring og administration, og at den ledende konsortiepartner har domineret projektets ressourcer på en sådan måde, at partnerne kun har haft meget begrænset eller ingen adgang til projektets ressourcer, og at to partnere allerede har besluttet at forlade projektet; sætter desuden spørgsmålstegn ved Kommissionens evne til at forvalte projektet på grund af en klar interessekonflikt hos projektlederen, der fungerer som koordinator for projektet, og frygten for et monopol til fordel for koordinatorens virksomhed gennem tilegnelse af al intellektuel ejendom; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig revision for at få et klart overblik over problemerne på stedet, sikre en lovlig og gennemsigtig gennemførelse af projektet og udvikle sikkerhedsforanstaltninger til fremtidige projekter for at undgå, at en enkelt virksomhed tilegner sig det hele, såvel som gennemsigtige kommunikationskanaler for projekter i tredjelande;

143.

bemærker betydningen af at knytte konditionaliteten vedrørende retsstatsprincippet samt tilpasningen sammen med Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; gentager, at IPA III-finansiering skal være tæt knyttet til disse kriterier, og at der ikke må udbetales midler til landene på Vestbalkan, medmindre disse kriterier klart er opfyldt, som det understreges i Revisionsrettens særberetning nr. 01/2022 »EU's støtte til retsstatsprincippet på Vestbalkan«;

144.

minder om, at udviklings- og samarbejdspolitikken har til formål at udrydde fattigdom og mindske ulighed, og at midlerne kun bør gå til de tilsigtede modtagere;

Henstillinger

145.

146.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

a)	genoverveje udelukkelsen af de udgiftskategorier, som Revisionsretten udpegede, og redegøre klart for begrænsningerne i dens metode til beregning af restfejlfrekvensen

kommunikere bedre om de fejlfrekvenser, den fremlægger, i forhold til den fejlfrekvens, som Revisionsretten har fremlagt, forklare forskellene bedre og tydeligt angive, at Kommissionen støtter Revisionsrettens fejlfrekvens og fremlægge sine egne beregninger for at give en mere detaljeret analyse, der ser nærmere på de bagvedliggende årsager til fejlene

sikre, at fremtidige partnerskabsaftaler er baseret på principperne om gennemsigtighed, solidaritet, fælles ansvar, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og den humanitære folkeret, konkret ved at gennemføre forudgående menneskerettighedskonsekvensanalyser, inden der iværksættes projekter i tredjelande, samt overvåge hele gennemførelsesfasen og stille resultaterne til rådighed for dechargemyndigheden

overholde Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (2) ved at sikre, at migrationsrelaterede udgifter i NDICI vejledende udgør 10 % af instrumentet; sikre fuld gennemsigtighed ved at udarbejde en klar oversigt over alle instrumenter inden for EU-budgettet, der anvendes til at finansiere samarbejde med tredjelande om migrationsstyring, herunder oplysninger om beløb, formål og finansieringskilder, samt stille detaljerede oplysninger til rådigheder om andre mulige støtteforanstaltninger, der stilles til rådighed af EU-agenturer såsom Frontex, så det sikres, at dechargemyndigheden effektivt kan udøve sin institutionelle rolle med at føre kontrol med gennemførelsen af EU-budgettet;

stille listen over alle endelige støttemodtagere og projekter til rådighed for revisorerne og dechargemyndigheden og på kommissionsniveau styrke Kommissionens indsats for at indsamle oplysninger om endelige modtagere af EU-finansiering; opfordrer Kommissionen til at sikre, at enkeltpersoner eller grupper, der er tilknyttet, har forbindelse til eller støtter terrororganisationer, udelukkes fra EU-finansiering

f)	øge sammenhængen i og bæredygtigheden af finansieringen fra NDICI — et globalt Europa

g)	give et udførligt overblik over udgifterne under det nye Global Gateway-program og forenkle de eksisterende instrumenter med henblik på at integrere Unionens prioriteter i Global Gateway;

Europæisk offentlig forvaltning

147.

bemærker, at FFR-udgiftsområde 7 »Europæisk offentlig forvaltning« tegner sig for 5,9 % eller 10,7 mia. EUR af EU-budgettet, hvilket omfatter udgifter til menneskelige ressourcer og pensioner, som i 2021 tegnede sig for ca. 68 % af det samlede beløb, og til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi; af dette samlede beløb bruges 6,3 mia. EUR (58,5 %) af Kommissionen og resten af andre EU-institutioner og -organer; bemærker, at Revisionsretten rapporterer særskilt om Unionens agenturer og andre organer og om Europaskolerne; fremhæver, at finansiel revision af Den Europæiske Centralbank ikke indgår i Revisionsrettens mandat;

148.

bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en statistisk repræsentativ stikprøve på 60 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde; bemærker, at Revisionsretten også har undersøgt, om oplysningerne om formel rigtighed i de årlige aktivitetsrapporter fra alle institutioner og organer — herunder fra de generaldirektorater og kontorer i Kommissionen, der har det primære ansvar for administrationsudgifterne — var pålidelige og efterfølgende medtaget i bl.a. Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

149.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten i udgifterne under »Europæisk offentlig forvaltning« ikke var væsentlig; bemærker, at der ikke er nogen nye anbefalinger rettet til Kommissionen;

150.

glæder sig over, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 18/2022 »EU-institutionerne og covid-19« konstaterede, at institutionernes forretningskontinuitetsplaner for det meste fulgte anerkendte standarder og dannede grundlag for deres reaktion på krisen; glæder sig over, at det lykkedes institutionerne at minimere forstyrrelserne af deres kerneaktiviteter; noterer sig, at der er påbegyndt en vurdering af de nye arbejdsmetoders effektivitet i tiden efter krisen;

151.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 17/2022 »Eksterne konsulenter i Kommissionen« konstaterede, at der er betydelige mangler i rammen for ansættelse af eksterne konsulenter og begrundelsen for at gøre brug af dem; noterer sig, at udbudsprocedurerne blev overholdt, men at særlige risici stadig ikke forvaltes godt; er bekymret over de svagheder, der blev konstateret med hensyn til måden, hvorpå eksterne konsulenttjenester forvaltes og bruges; er bekymret over, at Kommissionens forvaltningsoplysninger kun er delvist nøjagtige, og den svage systematiske rapportering heraf;

Europaskolerne

152.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ikke konstaterede væsentlige fejl i Europaskolernes endelige konsoliderede regnskab for 2021; glæder sig over de forbedringer, som Revisionsretten har fremhævet i de enkelte regnskaber og i det konsoliderede regnskab;

153.

bemærker med bekymring de svagheder, der er konstateret i de interne kontrolsystemer på hovedkontoret og på de to skoler, som Revisionsretten har udvalgt, navnlig med hensyn til deres ansættelses-, indkøbs- og betalingsprocedurer; bemærker med bekymring, at Revisionsretten ikke har kunnet bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2021 var fuldt ud i overensstemmelse med finansforordningen og personalevedtægten;

Henstillinger

154.

støtter Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen og i de relaterede særberetninger; opfordrer Kommissionen og Europaskolernes hovedkontor til at gennemføre dem hurtigst muligt inden for deres respektive ansvarsområder og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen; opfordrer til fuld parlamentarisk kontrol af Europaskolesystemet med henblik på at øge ansvarligheden og forbedre forvaltningen;

155.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

a)	fortsætte dens arbejde for at sikre ligestilling mellem kønnene på alle ledelsesniveauer inden udløbet af Kommissionens nuværende mandat og til at komme med kønsopdelte data

fortsætte dens arbejde for at sikre en rimelig geografisk balance blandt sine medarbejdere på alle niveauer, navnlig på topledelsesniveau, hvor der bliver ved med at være kraftig uligevægt, og samtidig opfylde kravene i personalevedtægten vedrørende ansøgernes kompetencer og kvalifikationer; understreger, at Kommissionen i henhold til artikel 27 i tjenestemandsvedtægten i lighed med alle EU-institutioner skal sikre, at alle medlemsstater er proportionalt repræsenteret

c)	tage alle nødvendige skridt til at fortsætte med at opbygge et mere mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø og en mere inkluderende arbejdskultur ved at træffe foranstaltninger til fordel for mennesker med handicap, herunder forbedring af adgangen til bygninger

d)	fremlægge en analyse af virkningerne af at beskæftige et stigende antal kontraktansatte, hvilket Parlamentet hele tiden har udtrykt bekymring over

e)	fastsætte klare regler om svingdørssituationer, navnlig for kommissærer og højtstående tidligere tjenestemænd, der involverer sig i nye aktiviteter efter udtrædelsen af tjenesten, også i agenturerne

f)	være i front med hensyn til beskyttelse af whistleblowere og lægge fundamentet for en mere ensartet regulering på tværs af alle institutioner baseret på bedste praksis og højere standarder;

Covid-19-relateret støtte

156.

beklager, at Kommissionen stadig ikke har fremlagt en omfattende rapport om covid-19-relaterede udgifter under EU-budgettet;

157.

noterer sig, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 28/2022 »Støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE)« konstaterede, at SURE-instrumentet var en rettidig reaktion ved at mindske risikoen for arbejdsløshed under covid-19-pandemien, og at det indebar en begrænset finansiel risiko for Unionens budget; glæder sig over, at SURE-lånene bidrog til at finansiere de nationale jobbevarelsesordninger, så den stigende arbejdsløshed under covid-19-krisen kunne begrænses; beklager, at SURE's effekt ikke kan vurderes fuldt ud på grund af begrænsede overvågningsdata og manglende efterfølgende evaluering; opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at forbedre overvågningen af data og afsætte hårdt tiltrængte ressourcer til at muliggøre en troværdig vurdering af resultaterne af dens programmer og politikker; understreger, at en konstant mangel på efterfølgende vurderinger ikke giver mulighed for en faktabaseret planlægning af det næste EU-budget;

158.

bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 19/2022 »EU's indkøb af covid-19-vacciner« anfører, at Unionen har oprettet et skræddersyet indkøbssystem for covid-19-vacciner; bemærker, at forhandlingerne sikrede medlemsstaterne en diversificeret vaccineportefølje; bemærker, at Kommissionen støttede kontraktgennemførelsen, men havde begrænsede muligheder for at afhjælpe de forsyningsmæssige udfordringer; beklager, at Kommissionen ikke har forelagt Revisionsretten yderligere oplysninger om indholdet af disse kontrakter; understreger forpligtelsen for alle EU-institutioner, medlemsstater og offentlige eller private modtagere af EU-midler til at offentliggøre alle relevante dokumenter, herunder oplysninger om de indledende forhandlinger, som Kommissionen har ført, på officiel anmodning fra Revisionsretten som led i en igangværende revision; minder om Parlamentets henstilling i dets dechargebeslutning for 2020 vedrørende adgangen til tekstbeskeder, der blev udvekslet med en medicinalvirksomhed vedrørende køb af en covid-19-vaccine;

159.

finder det beklageligt, at Kommissionen stadig ikke på en gennemsigtig måde har givet oplysninger om de forhandlinger, der fandt sted med vaccineproducenterne, så der levnes plads til mistanke; glæder sig endnu en gang over Den Europæiske Ombudsmands beslutning om at anmode Kommissionens formand om klare og konkrete oplysninger om de forhandlinger, der fandt sted med vaccineproducenterne, og om større gennemsigtighed i forbindelse med de indgåede kontrakter;

160.

finder det beklageligt, at Kommissionens formand ikke deltog i høringen med Parlamentets særudvalg for at give konkrete svar til medlemmer, der er direkte valgt af Europas borgere, hvilket er at betragte som en mangel på levering af information til borgerne;

Henstillinger

161.

162.

opfordrer desuden Kommissionen til at:

a)	aflægge udførlig rapport om de covid-19-relaterede udgifter og rapportere tilbage til dechargemyndigheden, inklusive en fremlæggelse af kontrakterne om vaccineindkøb

kontrollere, at producenter af covid-19-vacciner overholder betingelserne i forhåndsindkøbsaftalerne, navnlig med hensyn til skøn over produktionsomkostninger, brugen af forskudsfinansiering og, hvor det er relevant, bestemmelser om forbud mod fortjeneste, og træffe korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt, samt holde dechargemyndigheden fuldt informeret

c)	deltage i høringer i Parlamentet vedrørende forhandlingerne og kontrakterne med vaccineproducenterne;

KAPITEL II

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Generelle bemærkninger

163.

understreger, at udbruddet af covid-19-pandemien pludseligt ændrede Unionens økonomiske og sociale udsigter og krævede en fælles indsats, hvilket resulterede i en aftale i december 2020 om genopretningspakken for Europa, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, samt om FFR for 2021-2027; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten er et midlertidigt genopretningsinstrument baseret på resultater, dvs. at betalingerne er knyttet til en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål vedrørende reformer og investeringer, som indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; understreger, at selv om genopretnings- og resiliensfaciliteten finansieres gennem udstedelse af gældsbeviser, fastsætter forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, at genopretnings- og resiliensplanerne skal nå målene for klimaudgifter og digitale udgifter og bidrage på passende vis til politikområder af relevans for Unionen; minder om, at hver enkelt national plan i realiteten bør adressere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, som Rådet har vedtaget; fremhæver merværdien af, at genopretnings- og resiliensfaciliteten støtter en dagsorden for reformer og investeringer uden fortilfælde med henblik på at tackle de konkrete udfordringer, som medlemsstaterne står over for;

164.

bemærker, at Kommissionen godkendte 22 nationale genopretnings- og resiliensplaner i 2021 og dermed forpligtede 154 mia. EUR i lån og 291 mia. EUR i tilskud; bemærker, at Kommissionen udbetalte forfinansiering for lån til en samlet værdi af 18 mia. EUR, hvoraf de to største modtagere var Italien (15,9 mia. EUR) og Grækenland (1,65 mia. EUR); minder om, at Rådets godkendelse af de nationale genopretnings- og resiliensplaner gjorde det muligt for medlemsstaterne at modtage forfinansiering på op til 13 % af det finansielle tilskud; bemærker, at Kommissionen udbetalte forfinansiering for tilskud til en samlet værdi af 36,3 mia. EUR, hvoraf de to største modtagere var Spanien (9,04 mia. EUR) og Italien (8,95 mia. EUR); bemærker, at Kommissionen udbetalte én betaling til Spanien til en værdi af 10,0 mia. EUR; bemærker, at betalingen til Spanien samtidig afregnede forfinansiering på 1,5 mia. EUR af de 9,04 mia. EUR, som denne medlemsstat havde modtaget i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i finansieringsaftalen mellem Kommissionen og Kongeriget Spanien;

165.

bemærker Kommissionens aktiviteter i forbindelse med udstedelsen af værdipapirer på de internationale kapitalmarkeder, som er nødvendig for at finansiere genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvortil Kommissionen ved udgangen af 2021 rejste 71,0 mia. EUR i langfristet finansiering og 20 mia. EUR i kortfristet finansiering; bemærker udstedelsen af den første grønne NGEU-obligation til en værdi af 12,0 mia. EUR, som kræver, at der foretages rapportering om den nøjagtige anvendelse af provenuet af grønne obligationer og om virkningen af investeringerne; minder om de problemer vedrørende performancerapportering, som Revisionsretten har påpeget, og de omdømmemæssige og finansielle risici, som dette kan medføre for de grønne obligationer; tager med i betragtning, at de første renteomkostninger er blevet afholdt for disse lånte beløb, herunder en negativ rente på over 20 mia. EUR i indskud hos ECB; noterer sig indførelsen af renterisiko for Unionens budget på grund af finansieringsbehovet til NGEU;

166.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning i årsberetningen for 2021 vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten og den eneste betaling, der blev foretaget i 2021, til Spanien; bemærker, at Revisionsretten undersøgte Kommissionens forudgående arbejde med alle milepæle i forbindelse med denne betaling og vurderede, om Kommissionen havde indsamlet tilstrækkelig og passende dokumentation til støtte for sin vurdering af tilfredsstillende opfyldelse af milepælene i betalingsanmodningen; konstaterer, at Revisionsretten ikke undersøgte andre betalinger i 2021; konstaterer med bekymring, at det ikke vil være muligt for Revisionsretten at vurdere alle milepæle i forbindelse med fremtidige betalinger til alle medlemsstater, hvilket vil få indvirkning på dens fremtidige analyser; foreslår ikke desto mindre Revisionsretten, at den i sin stikprøve for 2022 medtager milepæle og mål for alle betalinger foretaget i 2022;

167.

noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at en milepæl for betalingen til Spanien i 2021 ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis; beklager at konstatere, at Revisionsretten ikke var i stand til at kvantificere denne fejl på grund af behovet for rettidig udvikling af en metode til at kvantificere effekten af, at en milepæl eller et mål (delvis) ikke nås; bemærker, at Kommissionens interne revisor i sin generelle udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning 2021 som et supplerende element bemærkede og understregede, at der ikke fandtes en sådan metode; beklager, at Kommissionen ikke havde en stærkere metode på plads, før den foretog betalinger; betragter det som grov forsømmelighed fra Kommissionens side ikke at have denne metode på plads, før den foretog betalinger, da dette rejser tvivl om Kommissionens vurdering af, om milepæle og mål er opfyldt på tilfredsstillende vis; glæder sig dog over, at Kommissionen efter gentagne opfordringer fra dechargemyndigheden og Revisionsretten vedtog en meddelelse den 21. februar 2023 om genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder to bilag, der indeholder en ramme for vurdering af milepæle og mål i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og en kommissionsmetode til fastsættelse af suspension af betalinger i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten;

168.

roser Kommissionens arbejde med at rette op på fraværet af en metode for de første 23 betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at metoden bør gøre det muligt for Kommissionen at fastsætte det beløb, der skal suspenderes, hvis en milepæl eller et mål ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis, under fuld overholdelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet; bemærker, at beregningen af det suspenderede beløb vil afspejle både genopretnings- og resiliensfacilitetens resultatbaserede karakter og den unikke kombination af reformer og investeringer samt det forhold, at ikke alle foranstaltninger bidrager lige meget til opfyldelsen af målene i en national genopretnings- og resiliensplan; bemærker imidlertid, at rammen for vurdering af milepæle og mål mangler forklaringer, f.eks. hvorfor kontrolmekanismen og overvågningstrinnene, som er beskrevet i den operationelle ordning, ikke bør tages i betragtning i forbindelse med vurderingen, og hvorfor de minimis-tærsklen er defineret som »en afvigelse på ca. 5 % eller mindre«; understreger, at definitionerne af »tilfredsstillende opfyldelse« af de relevante milepæle og mål er defineret ved hjælp af udtryk, som mangler en klar definition og indeholder subjektive elementer såsom »minimal afvigelse fra et formelt krav«, »begrænsede og forholdsmæssige forsinkelser« og »minimal afvigelse fra et indholdsmæssigt krav«; anmoder om, at der gives yderligere præciseringer i denne henseende, og opfordrer til en klar og helhedsorienteret tilgang ved vurderingen af afvigelser for at sikre, at de begrænses i det nødvendige omfang; mener, at metoden til suspension af betalinger bør forbedres yderligere for så vidt angår investeringskomponenten for at forbinde de respektive milepæle og mål bedre med de faktiske afholdte omkostninger; fremhæver, at der bør foretages en løbende vurdering af de fremskridt, der er gjort, for at sikre, at opfyldelsen af milepæle og mål ikke forsinkes i stor udstrækning;

169.

bemærker, at metoden til fastsættelse af suspension af betalinger ikke giver nogen forklaring på de værdier, der er valgt som koefficienter, og desuden indeholder subjektive elementer såsom op- eller nedjusteringer af den korrigerede enhedsværdi og udtryk, der mangler klare definitioner, såsom investeringer af »væsentlig betydning« eller reformer af »særlig betydning«; anmoder om, at der gives yderligere præciseringer;

170.

noterer sig konklusionerne fra Budgetkontroludvalgets tjenesterejse til Spanien den 20.-23. februar 2023, hvori vanskelighederne med den fulde gennemførelse af forvaltnings- og kontrolplatformen for de spanske midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, CoFFEE, blev anerkendt, navnlig i forbindelse med den manglende interoperabilitet med regionale platforme og EU-platforme og det forhold, at systemet ikke var fuldt operationelt; bemærker, at Kommissionen vurderede, at den tilknyttede milepæl i den spanske genopretnings- og resiliensplan var tilfredsstillende opfyldt med fuld funktionalitet på et tidspunkt, hvor dette endnu ikke var tilfældet; anerkender, at Kommissionen anmodede om supplerende oplysninger og fandt svagheder med hensyn til indsamlingen af oplysninger; anerkender, at systemet har potentiale til at blive et stærkt internt kontrolsystem for centralregeringen; henstiller, at systemet forbedres med hensyn til interoperabilitet med relevante systemer på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan; understreger, at gennemsigtigheden bør øges, således at regionerne får mulighed for at udveksle bedste praksis og komme med tilstrækkelige oplysninger og aggregerede digitale data, som er let tilgængelige for offentligheden med moderne søgefunktioner;

171.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste påbegyndte en revisionsopgave vedrørende NGEU-programmet i 2021; bemærker, at den interne revisor efter det udførte arbejde også gør opmærksom på i sin generelle udtalelse om Kommissionens finansielle forvaltning 2021, at det er nødvendigt at fortsætte arbejdet med at kontrollere udformningen og gennemførelsen af passende finansiel forvaltning og strategier for revision og kontrol; anser den interne revisor for at være et væsentligt element i de interne kontrolforanstaltninger i Kommissionen, og mener, at uafhængige og objektive oplysninger hidrørende fra dens egne revisionsaktiviteter er en forudsætning for, at den interne revisor kan fungere effektivt; påpeger, at Den Interne Revisionstjeneste i henhold til internationale interne revisionsstandarder bør overveje en bedre koordinering af sit arbejde med Revisionsretten som ekstern revisor;

172.

minder om CONT-udvalgets udtalelse til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om opfordringen heri til en liste over alle endelige støttemodtagere og projekter under faciliteten i fuld overensstemmelse med databeskyttelseskravene samt til at føre fortegnelser over de økonomiske aktører og deres reelle ejere med henblik på revision og kontrol; mener, at artikel 22, stk. 2, litra d), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten pålægger medlemsstaterne at føre disse fortegnelser med henblik på i) revision og kontrol og ii) at tilvejebringe sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af midler; bemærker endvidere, at bestemmelserne i artikel 22, stk. 3, kræver, at de pågældende data, som Kommissionen råder over, stilles til rådighed for dechargemyndigheden inden for rammerne af decharge; bemærker, at kontrol-, undersøgelses- og revisionsorganer på nationalt plan eller på EU-plan kan anmode Kommissionen såvel som OLAF, EPPO og Revisionsretten om disse data, jf. artikel 22, stk. 2, litra e), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager manglen på oplysninger om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i forbindelse med udbetaling af betalinger;

173.

glæder sig over den aftale, der blev indgået under de interinstitutionelle forhandlinger om RePowerEU-forordningen om ændring af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten for at gøre det obligatorisk hvert halve år at offentliggøre de 100 største modtagere af midler fra RePowerEU og genopretnings- og resiliensfaciliteten for hver medlemsstat inden februar 2024; bemærker, at Kommissionen i den vejledning, der blev vedtaget den 1. februar 2023, har opfordret medlemsstaterne til at offentliggøre en sådan liste allerede i april 2023 for at øge gennemsigtigheden af genopretnings- og resiliensfaciliteten; mener imidlertid, at dette ikke erstatter kravet om at forelægge revisorerne og dechargemyndigheden listen over alle endelige støttemodtagere og projekter for hvert regnskabsår;

174.

noterer sig, at Kommissionens tjenestegrene, der gennemfører NGEU-, samhørigheds- og landdistriktsudviklingsprogrammerne, har meddelt dechargemyndigheden, at de har koordineret på forhånd for at undgå dobbeltfinansiering af aktiviteter, der potentielt er støtteberettigede under disse programmer; mener, at medlemsstaternes efterfølgende kontrol af de endelige støttemodtagere er absolut nødvendig for at opspore dobbeltfinansiering; gentager, at det er vigtigt at have et fælles obligatorisk integreret informations- og overvågningssystem på EU-plan, der sikrer interoperabilitet mellem EU-systemer og nationale systemer, bl.a. med henblik på at opdage tilfælde af dobbeltfinansiering og misbrug af midler på tværs af medlemsstaterne;

175.

bemærker, at Kommissionens tilgang til overholdelse af udbuds- og statsstøttereglerne i forbindelse med investeringer under genopretnings- og resiliensplanen er at forlade sig på nationale systemer og falde tilbage på traktatbrudsprocedurer, når der opdages tilfælde af manglende overholdelse i medlemsstaterne; mener, at dette ikke nødvendigvis er rettet mod de støttemodtagere, der har nydt godt af en urimelig fordel ved tilfældene af manglende overholdelse; anerkender, at det primære ansvar i den henseende i overensstemmelse med de nationale genopretnings- og resiliensplaner ligger hos medlemsstaterne, der er forpligtet til at indføre passende kontrolsystemer og overholde al relevant national og europæisk lovgivning, herunder udbuds- og statsstøtteregler; minder om Revisionsrettens gentagne konstateringer som afspejlet i tidligere dechargebetænkninger af, at visse nationale myndigheders eller attesterende organers arbejde er for fejlbehæftet og upålideligt; understreger derfor, at Kommissionen er subsidiært ansvarlig for at sikre, at der er effektive og virkningsfulde interne kontrolsystemer på plads, som sikrer overholdelse af alle EU-regler og nationale regler, herunder navnlig regler for offentlige udbud og statsstøtte og regler til forebyggelse og afsløring af svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering, og for at skride ind, hvis medlemsstaterne ikke handler som krævet i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder ved hjælp af delvise betalinger, når reglerne om offentlige udbud ikke overholdes; bifalder i den forbindelse Kommissionens revisionsstrategi og iværksættelsen i 2022 af systemrevisioner af beskyttelsen af EU's finansielle interesser i 16 medlemsstater samt planerne om at dække alle medlemsstater inden udgangen af 2023;

176.

er bekymret over, at forskelle i kvaliteten af kontrollerne og kompleksiteten af de kontrolsystemer, som medlemsstaterne anvender, kan medføre mangler i det interne kontrolsystem for de midler, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten i medlemsstaterne; er bekymret over Revisionsrettens bemærkning i dens udtalelse 04/2022 om Kommissionens forslag til kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner om, at der mangler en effektiv mekanisme til indberetning af svig, som ville muliggøre løbende overvågning af og tilsyn med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser for så vidt angår genopretnings- og resiliensfaciliteten; er bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at medlemsstaterne ikke har pligt til at indberette mistanker om svig i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten til Kommissionen gennem systemet til indberetning af uregelmæssigheder og til EPPO som fastsat i de relevante forordninger; er bekymret over gentagne advarsler fra OLAF, EPPO, Europol og andre kompetente organer om, at et mindre effektivt internt kontrolsystem kan tiltrække misbrug, svig og organiseret kriminalitet;

177.

minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten skal gennemføres af Kommissionen ved direkte forvaltning i overensstemmelse med de relevante regler, der er vedtaget i henhold til artikel 322 i TEUF, navnlig finansforordningen og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (3); gentager, at effektiviteten af konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet til dels er baseret på oplysninger, der stammer fra revisioner og undersøgelser på EU-plan, og at manglende adgang til disse oplysninger kan have negativ indvirkning på mekanismens effektivt;

178.

er bekymret over den utilstrækkelige inddragelse af lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og deres begrænsede indflydelse på den endelige udgave af de nationale genopretnings- og resiliensplaner; understreger, at der bør være en inkluderende tilgang, bl.a. gennem en tilgang med fælles forvaltning, i alle medlemsstater for at sikre, at lokale og regionale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, den akademiske verden eller andre relevante interessenter inddrages tilstrækkeligt i udformningen og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer til, at de inddrages på grundlag af klare, retfærdige, gennemsigtige og ikkepolitiserede principper i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i størst muligt omfang inden for den nationale lovgivningsmæssige ramme;

179.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne anvender en nultolerancetilgang til korruption for at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder en stærk forudgående kontrol for at forebygge og afsløre underslæb, svig og interessekonflikter, uden nogle undtagelser;

Rapportering om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten

180.

bemærker Kommissionens rapportering om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten som fastsat i artikel 30 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at hovedparten af den hidtidige rapportering, navnlig om de fælles indikatorer, omhandler de forventede resultater og ikke de opnåede resultater; minder om, at det samme problem blev påpeget af Revisionsretten i dens særberetning nr. 09/2022 om klimaproblemer;

181.

bemærker resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor Kommissionen rapporterer om fremskridt med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; mener, at de fremlagte oplysninger er nyttige i betragtning af mængden af oplysninger, der er til rådighed; roser medtagelsen af en detaljeret liste over opfyldte milepæle og mål, der viser de opnåede fremskridt på tværs af medlemsstaterne og de politiske søjler; mener imidlertid, at den bør udvikles yderligere med henblik på at medtage flere oplysninger om genopretnings- og resiliensfacilitetens fremskridt og faktiske resultater; mener, at der på en læsevenlig måde bør fremvises faktisk opnåede fremskridt i forhold til indikatorerne, ikke blot budgetterede eller forventede fremskridt;

182.

opfordrer Kommissionen til at igangsætte en særlig og detaljeret resultattavle for milepælene vedrørende retsstatsprincippet, som tager medlemsstaternes reformer i betragtning, samt i hvilket omfang de opfylder milepælene og efterlever EU-Domstolens retspraksis, med input fra alle kompetente tjenestegrene i Kommissionen og uafhængige bidrag fra den akademiske verden og fra civilsamfundet;

183.

anerkender, at resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten omfatter et komplet og nyttigt register over officielle dokumenter, som giver indsigt i de vigtigste aftaler, der er indgået med medlemsstaterne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og relaterede dokumenter såsom Kommissionens foreløbige vurdering af betalingerne til medlemsstaterne; bemærker, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten gør det muligt at spore finansielle strømme fra EU-niveau til medlemsstaternes niveau som modtagere af støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig de tilskud og lån, der tildeles og udbetales til hver medlemsstat, og dermed giver mulighed for at skabe et overblik over den faktiske gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten på dette niveau; minder om, at resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke gør det muligt at spore finansielle strømme fra EU-niveau til de endelige støttemodtagere i medlemsstaterne og ikke giver et klart overblik over den faktiske gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten i den henseende;

184.

minder om, at det i artikel 4, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten fastsættes, at genopretnings- og resiliensfacilitetens specifikke mål er at yde finansiel støtte til medlemsstaterne med henblik på at nå de milepæle og mål for reformer og investeringer, som er fastsat i deres genopretnings- og resiliensplaner; forstår, at det med sikkerhed er forbudt at anvende midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til at erstatte nationale tilbagevendende budgetudgifter i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; er imidlertid bekymret over de første indikationer på, at det ikke kan udelukkes, at penge fra genopretnings- og resiliensfaciliteten anvendes til at erstatte nationale udgifter i en del medlemsstater; mener, at en analyse af de nationale udgifter er nødvendig for at se, i hvilken udstrækning den finansiering, der er stillet til rådighed gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, reelt har været et supplement og ikke blev anvendt til at erstatte tilbagevendende nationale udgifter; minder om, at der i overensstemmelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten på nuværende tidspunkt ikke foreligger oplysninger om, hvad der skete med forfinansiering modtaget af medlemsstater, for hvilke der endnu ikke var afholdt investeringsrelaterede omkostninger; opfordrer Kommissionen til at foretage relevante revisioner og kontroller for at bekræfte additionaliteten; bemærker endvidere, at Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for fortolkningen af dobbeltfinansiering og givet medlemsstaterne klare oplysninger for at sikre synergier og undgå dobbeltfinansiering; bemærker endvidere, at medlemsstaterne rapporterer om den finansiering, der er modtaget fra andre fonde til foranstaltningerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

185.

minder om, at opbevaring af dokumentation for betalinger er et vigtigt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning; er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at revisionssporet var utilstrækkeligt til at dække alle de elementer, der blev anset for relevante i forbindelse med vurderingen af to milepæle for den første betalingsanmodning; minder navnlig om Revisionsrettens konklusion vedrørende milepæl 215 og Kommissionens svar på denne konklusion, hvori det forklares, at Kommissionens positive vurdering var baseret på en analyse af indholdet af webstedet DATAESTUR, herunder screenshots, der blev taget i oktober og november 2021; bemærker, at Kommissionen erkendte, at registreringen af disse screenshots ikke fandt sted i overensstemmelse med de interne retningslinjer, og at der kunne foretages forbedringer i registreringen; minder om den skriftlige forespørgsel fra dechargemyndigheden med anmodning om denne analyse og svaret fra Kommissionen om, at den ikke havde skrevet nogen analyse eller detaljeret rapport om dette emne, men at »flere af Kommissionens medarbejdere havde gennemgået DATAESTUR-webstedet og bekræftet, at de krævede oplysninger var til stede«; bemærker, at dette muligvis er i strid med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

186.

anerkender, at Kommissionen har etableret et særligt IT-værktøj til medlemsstaternes rapportering om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne (»Fenix«); er imidlertid bekymret over, at Revisionsrettens adgang til dette system er begrænset, både med hensyn til antallet af personer, der har adgang, og omfanget af adgangen; glæder sig over, at Kommissionen har skabt en funktion i Arachne, som gør det muligt at overføre data om investeringer og mål fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til dette værktøj; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at uploade fuldstændige og fyldestgørende data om genopretnings- og resiliensfaciliteten i Arachne;

187.

noterer sig, at revisionserklæringen fra Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) for 2021 er anderledes end revisionserklæringerne fra alle andre generaldirektorater; bemærker, at erklæringen vedrører lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner, hvilket er i overensstemmelse med de øvrige generaldirektorater; bemærker endvidere tilføjelsen af »gennemførelsen af artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten«; bemærker Kommissionens svar på skriftlige spørgsmål fra dechargemyndigheden om, at »den kun adskiller sig med hensyn til formatet, men ikke med hensyn til den grad af sikkerhed, den giver«; bemærker desuden, at forpligtelsen til at beskytte Unionens finansielle interesser i henhold til artikel 22, stk. 5, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og i overensstemmelse med den resultatbaserede tilgang påhviler medlemsstaten; bemærker endvidere Kommissionens svar om, at den både gennem en indledende vurdering af hvert genopretnings- og resiliensprogram og gennem revisioner af de systemer, som medlemsstaterne har indført for at beskytte Unionens finansielle interesser, sikrer, at den enkelte medlemsstat indfører de nødvendige overvågnings- og kontrolsystemer; understreger, at GD ECFIN i modsætning til revisionserklæringerne fra alle andre generaldirektorater ikke sikrer, at de underliggende transaktioner er i overensstemmelse med alle EU-regler og nationale regler på slutmodtager- eller projektniveau; konkluderer, at revisionserklæringen fra Kommissionen, som er traktatens vogter, navnlig med hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og ansvarligheden over for skatteyderne, skal være troværdig og ikke må efterlade tvivl om, hvorvidt Kommissionen unddrager sig sit ansvar ved hjælp af forskelligartede erklæringer fra de enkelte anvisningsberettigede;

Forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten

188.

noterer sig Revisionsrettens bemærkninger i dens analyse 01/2023 om EU-finansieringen under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten, der ser på komplementariteten mellem de to finansieringskilder; bemærker navnlig, at Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden i perioden 2014-2020 allerede ydede, hvad der svarer til ca. 10 % af de samlede offentlige investeringer i EU-27, og at genopretnings- og resiliensfaciliteten yderligere vil øge andelen af EU-finansierede offentlige investeringer i medlemsstaterne; minder i den forbindelse om Revisionsrettens konstatering af, at udnyttelsesgraden for Samhørighedsfonden var usædvanligt lav i 2021, hvilket forklares med den kombinerede indvirkning på forvaltningsmyndighederne af den sene vedtagelse i midten af 2021 af forordningen om fælles bestemmelser og de fondsspecifikke forordninger, programmeringen af REACT-EU og gennemførelsen af andre nødforanstaltninger;

189.

noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at den ekstra finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i medlemsstater, hvor andelen af EU-finansierede investeringer allerede er høj, kan øge presset yderligere på medlemsstaternes evne til at udnytte de midler, de har til rådighed; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten gennemføres under direkte forvaltning, mens samhørighedspolitikkens midler gennemføres under delt forvaltning, hvilket betyder, at Unionens og medlemsstaternes myndigheder har forskellige ansvarsområder i forbindelse med hver finansieringskilde; er bekymret for, at genopretnings- og resiliensfacilitetens mere direkte gennemførelsesmetode måske vil »fortrænge« den mere komplekse finansiering gennem samhørighedsinstrumentet som følge af de forskellige gennemførelsesmetoder med direkte forvaltning af genopretnings- og resiliensfaciliteten og delt forvaltning af samhørighedspolitikken; bemærker, at dette vil være til skade for inddragelsen af lokale myndigheder og regioner, civilsamfundsorganisationer og økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter i Unionens finansiering; bemærker risikoen for, at nogle medlemsstater muligvis ikke har tilstrækkelig administrativ kapacitet til at håndtere byrden ved parallelle administrative systemer; bemærker, at et sådant pres på den administrative kapacitet blev observeret under CONT-udvalgets forskellige høringer og delegationsrejser; er også bekymret for, at NGEU i nogle medlemsstater potentielt kan føre til et renationaliseringsfremstød for planlægning, overvågning og kontrol af EU-midler, både fra EU-niveau til nationale myndigheder og potentielt fra regioner til nationale myndigheder; minder om advarslerne om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten kan være i modstrid med den positive udvikling af regional indflydelse, som er opnået gennem samhørighedspolitikken i de seneste årtier, og at manglen på en direkte finansiel forbindelse mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne svækker centrale aspekter af finansiel kontrol og decharge;

190.

er bekymret over genopretnings- og resiliensfacilitetens ubetydelige bidrag til grænseoverskridende samarbejde, navnlig i betragtning af mængden af EU-midler, der er involveret;

191.

konstaterer, at 20 medlemsstater ifølge arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene forudser grænseoverskridende projekter i deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, og bemærker, at de beløb, der investeres pr. medlemsstat, varierer meget; påpeger, at de planlagte gennemsnitlige investeringer i 2021 kun udgør ca. 6 % i alt af den samlede tildeling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til medlemsstaterne til grænseoverskridende projekter; mener, at der er blevet iværksat for få grænseoverskridende projekter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og er bekymret over genopretnings- og resiliensfacilitetens ubetydelige bidrag til grænseoverskridende samarbejde, navnlig i betragtning af mængden af de involverede EU-midler; bemærker, at et stærkere fokus på grænseoverskridende projekter ville have krævet mere tid til planlægning og en incitamentsmekanisme for medlemsstaterne; fremhæver, at genopretnings- og resiliensfaciliteten spiller en væsentlig rolle i at omlægge Unionen til energiuafhængighed og fremskynde energiomstillingen; understreger nødvendigheden af en uafhængig energiforsyning for EU og tilsvarende investeringer i grænseoverskridende net, samkøring og brintprojekter; glæder sig over, at Kommissionen i sin vejledning fra januar 2021 tilbød at give interesserede medlemsstater en koordineringsplatform for at bistå dem med at etablere grænseoverskridende projekter; bemærker, at ændringen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4) for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner indfører et kriterium i artikel 27 om en dimension eller virkning af reformer og investeringer, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande; beklager ikke desto mindre, at målet om 30 % grænseoverskridende projekter ikke er bindende; opfordrer til, at de disponible lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten stilles til rådighed for medlemsstater, som er interesserede i at investere i grænseoverskridende projekter med fokus på energiuafhængighed og omformning af energinettet i Unionen;

192.

understreger, at hele beløbet af frigjorte betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten skal stilles til rådighed for medlemsstater, som er interesserede i at investere i grænseoverskridende projekter med fokus på energiuafhængighed og omformning af energinettet;

Vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner

193.

noterer sig Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning nr. 21/2022 om »Kommissionens vurdering af nationale genopretnings- og resiliensplaner — generelt hensigtsmæssig, men der er fortsat gennemførelsesrisici«; bemærker, at Revisionsrettens vurdering er baseret på en stikprøve bestående af seks medlemsstater — fire med den højeste tildeling af tilskud i absolutte tal og to med den højeste tildeling af tilskud i forhold til deres bruttonationalprodukt for 2020; glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionens vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner generelt var hensigtsmæssig i betragtning af processens kompleksitet og tidsbegrænsningerne, selv om der også blev identificeret en række svagheder i processen og risici for en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten; glæder sig over, at Kommissionen ydede støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og udstedte vejledninger; bemærker, at Kommissionen accepterede næsten alle Revisionsrettens anbefalinger;

194.

er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at der var mangler med hensyn til at adressere de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2020 i de nationale genopretnings- og resiliensplaner; bemærker, at Revisionsretten vurderede, at genopretnings- og resiliensplanerne i relativt små medlemsstater ikke indeholdt mangler, mens Revisionsretten vurderede, at de større medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner indeholder alvorlige mangler; er bekymret for, at de »forhandlinger«, som Revisionsretten observerede med hensyn til at nå til enighed om genopretnings- og resiliensplanerne, fører til ulige behandling af medlemsstaterne; sætter desuden spørgsmålstegn ved, om vigtige dele af de landespecifikke henstillinger, som ikke tages op af medlemsstaterne selv med genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle incitamenter, nogensinde vil blive gennemført;

195.

er kritisk over for den omstændighed, at Kommissionen ikke har forklaret, hvordan størrelsen af en betalingstranche hænger sammen med mængden og størrelsen af de underliggende milepæle og mål; er bekymret for, at denne forskel i størrelsen af en betaling og antallet af underliggende milepæle og mål kan tilskynde medlemsstaterne til ikke at indgive endelige betalingsanmodninger, som i nogle tilfælde afhænger af et relativt stort antal milepæle og mål, og dermed til ikke at gennemføre alle de reformer og investeringer, der er aftalt i genopretnings- og resiliensplanen, efter allerede at have modtaget størstedelen af deres bidrag fra genopretnings- og resiliensfaciliteten;

196.

minder om Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen i sin vurdering af alle de nationale genopretnings- og resiliensplaner, til trods for de mangler, der blev konstateret i Revisionsrettens stikprøve, gav omkostningsoverslagene for disse investeringer under genopretnings- og resiliensfaciliteten vurderingen »B«, hvilket henleder opmærksomheden på mulige problemer med nøjagtigheden af de involverede beløb; bemærker, at disse svagheder spænder fra manglende oplysninger om visse foranstaltninger i planlægningsfasen til underliggende antagelser, som ikke er fuldt plausible for hver foranstaltning; bemærker, at Kommissionen vurderede de anslåede samlede omkostninger til de nationale genopretnings- og resiliensplaner på grundlag af de kriterier, der er nævnt i bilag V til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at Kommissionen krævede, at hver eneste medlemsstat skulle forbedre sine omkostningsoverslag og fremlægge yderligere dokumentation og begrundelse, indtil sandsynligheden og rimeligheden af omkostningsoverslaget mindst var nået op på et »B«; understreger, at den særlige kombination af investeringer og reformer sikrer, at de nødvendige reformer gennemføres rettidigt og ofte i de første år og opretholdes; understreger, at dechargemyndigheden ikke kan vente med at modtage fuld klarhed om den korrekte anvendelse af EU-midler til efter genopretnings- og resiliensfacilitetens ophør; fremhæver risikoen for, at medlemsstaterne måske undlader at anmode om den sidste betalingstranche og dermed muligvis ikke efterkommer alle reformer og investeringer, når de har modtaget størstedelen af deres samlede finansielle støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

197.

bemærker, at det er vigtigt, at alle midler, der bevilges til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil medføre reformer og investeringer, da dechargemyndigheden først da kan være sikker på, at alle midler blev tildelt de endelige støttemodtagere under fuld overholdelse af additionalitetsprincippet; minder om den kritik, der er givet udtryk for i tidligere dechargebetænkninger, af den praksis, at nogle medlemsstater systematisk overbooker finansieringsprogrammer under delt forvaltning og trækker projekter væk fra EU-midlerne, når der opdages uregelmæssigheder og/eller svig i de relaterede udgifter, hvorved man reelt undgår EU-undersøgelser og/eller en effektiv opfølgning og mulige korrektioner; beklager, at byrden af disse uregelmæssigheder og den mulige svig flyttes over på det nationale budget og dermed på den nationale skatteyder;

Fastlæggelse af milepæle

198.

er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at der mangler klarhed om visse milepæle og mål; deler Revisionsrettens bekymring for, at manglen på klare og sammenlignelige definitioner af milepæle og mål indebærer en risiko for, at disse milepæle og mål er vanskelige at vurdere og en relateret risiko for, at den oprindelige målsætning, ikke er blevet opfyldt; understreger, at dette giver Kommissionen en stor skønsmargen, når den skal vurdere, om en vagt defineret milepæl og et vagt defineret mål er blevet nået »i tilstrækkelig grad«; bemærker i den forbindelse Revisionsrettens bemærkning om, at milepæl 395 i den første betalingsanmodning fra Spanien ikke var opfyldt tilfredsstillende; noterer sig Kommissionens svar om, at det element, som Revisionsretten anså for ikke at være opfyldt, ikke er en del af milepælen, men er indeholdt i beskrivelsen af foranstaltningen; understreger, at opfyldelse af milepæle og mål kun kan fastslås på grundlag af en detaljeret vurdering og klare kriterier og ikke på grundlag af politiske forhandlinger; mener, at der bør drages erfaringer fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som skal afspejles i en standardiseret metode til fastlæggelse af milepæle og mål;

199.

understreger, at opfyldelse af milepælene kun kan fastslås på grundlag af en detaljeret vurdering og klare og faste kriterier og ikke på grundlag af politiske forhandlinger;

200.

bemærker Revisionsrettens konstatering af, at milepæle og mål ofte er baseret på output- og sågar inputindikatorer, hvilket begrænser muligheden for at måle foranstaltningernes resultater og i sidste ende deres indvirkning på Unionens politiske mål for genopretnings- og resiliensfaciliteten halvvejs igennem perioden; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at effektindikatorer pr. definition har en længere tidshorisont, som måske ikke er velegnet til den begrænsede tidsramme for gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

201.

noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionens vurdering af genopretnings- og resiliensplanerne var delvist baseret på ordninger, der endnu ikke var på plads; bemærker i den forbindelse Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen indføjede yderligere milepæle og mål, der skulle være opfyldt inden den første betaling med henblik på vedtagelse af genopretnings- og resiliensplanen, og at dens vurdering bidrog til at forbedre kvaliteten af milepæle og mål; er bekymret for, at den omstændighed, at der ikke var et fuldt funktionsdygtigt overvågningssystem på plads, da gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen begyndte, risikerer at medføre forsinkelser i vurderingen og overvågningen af opfyldelsen af milepælene og målene; fremhæver den omstændighed at overvågningssystemerne eller gennemførelsesorganerne i de medlemsstater, der indgik i stikprøven på vurderingstidspunktet, endnu ikke var helt på plads på det tidspunkt, hvor genopretnings- og resiliensplanerne blev godkendt, og at dette også begrænsede Kommissionens vurdering af deres administrative kapacitet; noterer sig i den forbindelse desuden Revisionsrettens konstatering af, at der selv i forbindelse med revisions- og kontrolordninger, som er den sidste mulighed for at fastslå oplysningernes pålidelighed, blev givet vurderingen »A«, selv om flere foranstaltninger ikke var på plads; bemærker i den forbindelse Revisionsrettens konklusion om, at vurderingen »A« for alle de nationale genopretnings- og resiliensplaner på dette område i det mindste delvis kan forklares ved, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten kun tillod vurderingen »A« (tilstrækkelig) eller »C« (utilstrækkelig), og at »C« medførte afvisning af genopretnings- og resiliensplanen som helhed; minder om, at betryggende revisions- og kontrolstrukturer er en forudsætning for at modtage midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten;

202.

bemærker på baggrund af rapporter fra undersøgende journalister, at flere medlemsstater har benyttet sig af konsulentfirmaers ekspertise i forbindelse med oprettelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at disse virksomheder til gengæld tilbyder tjenester med at støtte potentielle modtagere af finansiel støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten i disse medlemsstater;

Henstillinger

203.

204.

opfordrer Revisionsretten til at:

udvikle en effektiv metode til at udtage stikprøver af milepæle og mål, hvis den beslutter sig for at vurdere Kommissionens vurdering igen, da den ikke vil have ressourcer til at kontrollere alle milepæle og alle mål for alle betalingsanmodninger i fremtiden; mener, at denne metode effektivt bør identificere milepæle og mål, der har en højere risiko for ikke at blive opfyldt og/eller har større relevans med hensyn til at bidrage til den samlede succes med de endelige mål, der er fastsat; opfordrer Revisionsretten til i sin revision af Kommissionens vurdering af milepæle og mål at medtage revisionssporet af dokumentation for deres opfyldelse

205.

opfordrer Kommissionen til at:

stille listen over alle endelige støttemodtagere og projekter med finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten til rådighed for revisorerne og dechargemyndigheden for alle betalinger (i 2021 og under hele gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten) og give Revisionsretten fuld adgang til IT-værktøjet »Fenix«

tage skridt til at operationalisere medlemsstaternes nye forpligtelse til at offentliggøre de 100 endelige støttemodtagere, der modtager de største beløb i finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og til at træffe alle passende foranstaltninger, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører denne bestemmelse på fyldestgørende vis

i samarbejde med medlemsstaterne angive det nøjagtige navn på alle sociale programmer og støtteforanstaltninger, der gennemføres i medlemsstaterne med midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; kræver derfor en angivelse af andelen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i disse programmer og en nøjagtig angivelse af de ydelser, der er blevet forholdsmæssigt erstattet af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i den nationale sikring af arbejdsløse, sundhed og langtidspleje

forklare dechargemyndigheden tankerne og logikken bag rammen for vurdering af milepæle og mål under forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og Kommissionens metode til fastlæggelse af suspension af betalinger i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og overveje at fastsætte yderligere definitioner for at mindske virkningen af de subjektive elementer, der er indeholdt i dem

vurdere medlemsstaternes opfyldelse af retsstatsmilepælene i genopretnings- og resiliensplanerne på grundlag af en detaljeret vurdering, klare og faste kriterier og i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, ikke blot ved at se på den formelle vedtagelse af reformlovgivning, men også på den retlige og praktiske anvendelse, og ikke på grundlag af politiske forhandlinger

f)	anvende en mere gennemsigtig udnævnelsesprocedure for alle stillinger, navnlig stillinger på ledelsesniveau, og skabe større klarhed over den eksisterende udnævnelsesprocedure, som lader en del tilbage at ønske med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed

g)	ikke at godkende nogen betalingsanmodning, medmindre alle retsstatsmilepæle er helt opfyldt

støtte medlemsstaterne i at øge deres administrative kapacitet til at håndtere de parallelle administrative systemer i forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og Samhørighedsfonden og hjælpe dem med at mindske unødvendige administrative byrder, forenkle udbud og tilvejebringe mere målrettede oplysninger, og dermed lette SMV'ers og selvstændige erhvervsdrivendes adgang til finansiering

anvende ekstra årvågenhed, hvis der er tegn på misbrug, svig og organiseret kriminalitet rettet mod de midler, der er til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten, sammen med Europol, EPPO, OLAF og andre relevante aktører og indføre indberetning af mistanke om svig i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten til Kommissionen via systemet til indberetning af uregelmæssigheder og til EPPO som fastsat i de relevante forordninger

gøre det klart, at alle projekter og foranstaltninger, der finansieres gennem en national genopretnings- og resiliensplan for en medlemsstat, der deltager i forstærket samarbejde i henhold til Rådets forordning (EU) 2017/1939 (5), skal betragtes som finansieret med EU-midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og dermed falder ind under EPPO's ansvarsområde

anmoder, navnlig i lyset af den interne revisors risikovurdering som grundlaget for dens revisionsplanlægning, om, at gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat bør have en fremtrædende plads i dens revisionsplaner i betragtning af dens innovative karakter og store finansielle risiko

evaluere proceduren for så vidt angår håndhævelse af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger under det europæiske semester og genopretnings- og resiliensfaciliteten og om nødvendigt foreslå nye værktøjer til at håndhæve gennemførelsen i betragtning af, at alle landespecifikke henstillinger for nogle medlemsstaters vedkommende blev adresseret i genopretnings- og resiliensplanen, mens det for andre (større) medlemsstater ikke var alle landespecifikke henstillinger, der blev adresseret

foretage en klar sondring mellem budgetterede resultater og opnåede resultater i sin kommunikation om genopretnings- og resiliensfaciliteten generelt og om resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten mere specifikt med henblik på at informere offentligheden korrekt og undgå misforståelser

forbedre offentliggørelsen — bl.a. på resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten — af de beløb, som Unionen har lånt til finansiering af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og de renter, der påløber for at betale de lånte beløb, samt de rentebeløb, som medlemsstaterne har betalt til Kommissionen af de lån, de har fået stillet til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten

foretage en analyse i 2023 af de nationale udgifter ved at sammenligne udgifter og investeringer i de nationale budgetter før og efter, at midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blev stillet til rådighed for de medlemsstater, der modtog den største andel af støtten under genopretnings- og resiliensfaciliteten, for at fastslå, om finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten erstattede tilbagevendende nationale udgifter i stedet for at blive brugt til investeringer, samtidig med at det anerkendes, at et alvorligt økonomisk tilbageslag efter covid-19-pandemien blev afværget

p)	aflægge rapport til dechargemyndigheden om, hvilke medlemsstater der modtog forfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der endnu ikke kunne bevilges til investeringer med de modtagne midler

kun acceptere milepæle og mål, for hvilke der er modtaget dokumentation, som understøtter deres gennemførelse, og ikke kun erklæringer fra medlemsstaterne, og sikre registrering af et tilstrækkeligt revisionsspor, som dækker alle elementer, der anses for relevante i forbindelse med vurderingen af milepæle og mål

etablere en pålidelig ramme for forudgående og efterfølgende kontrol af, om alle milepæle og mål virkelig er gennemført og dokumenteret, herunder et tilstrækkeligt revisionsspor, der registrerer vurderingen af milepælene, idet der lægges særlig vægt på vurderingen af, om princippet om ikke at gøre væsentlig skade er blevet overholdt, samt på at underbygge resultater af investeringer, der bidrager til de grønne og digitale mål i genopretnings- og resiliensfaciliteten

genoverveje formuleringen af revisionserklæringen fra Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og i de kommende år udvide dens dækningsområde til at omfatte overensstemmelsen mellem de foranstaltninger, der er finansieret under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og EU-regler og nationale regler i betragtning af den utilfredsstillende begrundelse, som Kommissionen har givet, og dens ansvar som traktatens vogter for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser

t)	nøje at overvåge opfyldelsen af milepæle og mål, navnlig dem, der vedrører revision, overvågning og kontrol

u)	vurdere ikke bare organiseringen, men også den faktiske funktion af medlemsstaternes revisions- og kontrolordninger i henhold til artikel 22 i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og samtidig pege på områder, der kan forbedres eller gøres mere effektive

v)	præcisere over for dechargemyndigheden, hvilken metode den har anvendt for at nå frem til de aftalte betalingsprofiler, navnlig hvordan antallet og omfanget af de underliggende milepæle og mål hænger sammen med størrelsen af hver enkelt betalingstranche

gentage Revisionsrettens analyse af betalingsprofiler fra særberetning nr. 21/2022 for alle betalingsprofiler for alle medlemsstater og aflægge rapport til dechargemyndigheden om, hvordan hver betalingsanmodning hænger sammen med antallet af milepæle og mål, der skal opfyldes for den enkelte medlemsstat, og foreslå foranstaltninger til at sikre, at alle milepæle og mål er fuldført senest den 31. august 2026

adressere de risici og udfordringer, der kommer af den parallelle gennemførelse af samhørighedsmidlerne og genopretnings- og resiliensfaciliteten, navnlig med hensyn til inddragelsen af lokale, regionale, økonomiske og sociale partnere og civilsamfundsorganisationer, der muligvis gør det lettere at udnytte finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i forhold til samhørighedsfinansiering, ved at lægge større vægt på inddragelse af disse aktører i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem en tilgang med fælles forvaltning, der også sigter mod at styrke komplementariteten mellem genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedsmidlerne

kraftigt at opfordre de medlemsstater, der forsøger at ændre deres genopretnings- og resiliensplaner, til at medtage grænseoverskridende projekter i deres investeringer og til generelt at lægge større vægt på sådanne ægte europæiske projekter; minder om, at grænseoverskridende projekter bør afhjælpe eksisterende flaskehalse inden for energitransmission, -distribution og -lagring og dermed skabe EU-merværdi; kun at godkende kapitler om RePowerEU for medlemsstater, der tildeler mindst 30 % af finansieringen til projekter, som har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, som aftalt under forhandlingerne om RePowerEU og aflægge rapport til dechargemyndigheden

at stille det fulde beløb af udestående lån og frigjorte betalinger til rådighed, navnlig for grænseoverskridende projekter med fokus på energiuafhængighed og for at fremskynde energiomstillingen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilskynde til og støtte medlemsstaterne med at udvikle grænseoverskridende projekter, navnlig vedrørende energiuafhængighed, og til at give medlemsstaterne mulighed for at anmode om et lån fra de udestående lån og frigjorte betalinger til finansiering af grænseoverskridende projekter med fokus på energi; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til både Parlamentet og Rådet om gennemførelsesprocessen, suspenderede og frigjorte betalinger og anmodninger om lån

aa)

hvor det er relevant, styrke sine systemrevisioner i medlemsstaterne for hvert internt kontrolsystem (i tilfælde af decentraliserede metoder eller gennemførelsesmetoder) og sikre et rimeligt antal kontroller af individuelle udbudsdossierer for at sikre, at de interne kontrolsystemer er effektive i praksis

ab)

sikre, at kontrol af dobbeltfinansiering indgår i medlemsstaternes revisions- og kontrolrammer for NGEU-programmerne, programmerne for udvikling af landdistrikter og samhørighedsprogrammerne, og sikre, at de fungerer korrekt, gennem systemkontroller; opfordrer desuden Kommissionen til at kontrollere, at dobbeltfinansiering ikke finder sted, ved at foretage risikobaserede kontroller af alle betalinger til endelige støttemodtagere under disse programmer

ac)

sikre sig, at pålideligheden af registrene over endelige støttemodtagere i medlemsstaterne er sikret, navnlig med hensyn til deres integritet og fuldstændighed, med henblik på at tilsikre, at der foretages en korrekt opfølgning på EU-plan, når der er konstateret uregelmæssigheder, som vedrører endelige støttemodtagere

ad)	aflægge rapport til dechargemyndigheden om, hvad Kommissionen har gjort for at neutralisere den potentielle interessekonflikt i medlemsstater og på EU-plan, navnlig med hensyn til ansættelse af konsulenter

ae)

forelægge dechargemyndigheden en detaljeret rapport om reformer, som medlemsstaterne havde gennemført allerede inden udbetalingen af betalingerne, og obligatoriske foranstaltninger, de har truffet for at tilpasse den nationale lovgivning til nye EU-direktiver som milepæle eller mål i de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

(1) Interinstitutionel aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9. juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(5) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/97

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1826

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022)0323 — C9-0227/2022) (2),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331) og til de detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2021 (COM(2022) 401),

—	der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2021 (COM(2022) 292) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2022) 160),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3), og til Revisionsrettens særberetninger,

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06247/2023 — C9-0063/2023),

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06250/2023 — C9-0055/2023),

—	der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (6), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99 og bilag V,

—

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0101/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III — Kommissionen og forvaltningsorganerne;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(6) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/99

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1827

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0230/2022) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Unions Domstols årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2023),

1.	meddeler Domstolens justitssekretær decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions Domstols budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Unions Domstol, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/100

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1828

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IV — Den Europæiske Unions Domstol,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Retsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0073/2023),

der henviser til, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er Den Europæiske Unions retslige institution, der har til opgave at sikre overholdelse af EU-retten ved at føre tilsyn med den ensartede fortolkning og anvendelse af traktaterne og sikre lovligheden af de foranstaltninger, der vedtages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer;

B.	der henviser til, at EU-Domstolen bidrager til at bevare Unionens værdier og gennem sin retspraksis arbejder for opbygningen af Europa;

C.	der henviser til, at EU-Domstolen består af to retsinstanser: Domstolen og Retten;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

bemærker, at EU-Domstolens budget falder ind under udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning« i den flerårige finansielle ramme (FFR), som i 2021 beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR (svarende til 5,9 % af Unionens budgetudgifter); bemærker, at EU-Domstolens budget udgør ca. 4,1 % af Unionens samlede udgifter til administration;

bemærker, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 øgede stikprøven af transaktioner under administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at det arbejde, der er udført over mange år, viser, at FFR-udgiftsområde 7 generelt vedrører udgifter med lav risiko; bemærker imidlertid, at årsberetningen om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om EU-Domstolen, og anmoder Revisionsretten om i de næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 ikke pegede på nogen specifikke problemer vedrørende EU-Domstolen;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det samlede budget for EU-Domstolen for 2021 var på ca. 444 mio. EUR, hvilket er en stigning fra 436 mio. EUR i 2020 og 429 mio. EUR i 2019;

bemærker den høje budgetgennemførelse i 2021 på 98,69 %, hvilket er i overensstemmelse med det foregående års budgetgennemførelse på 98,19 %; bemærker, at EU-Domstolen i løbet af 2021 foretog ti budgetoverførsler i henhold til finansforordningens artikel 29, som i alt udgjorde 17,9 mio. EUR eller 4 % af regnskabsårets bevillinger;

roser EU-Domstolen for at fortsætte den nedadgående tendens i den gennemsnitlige betalingstid, som var på 24,63 dage i 2021, hvilket svarer til en reduktion på ca. en dag i forhold til 2020; glæder sig over, at den gennemsnitlige betalingstid for fakturaer vedrørende ekstern oversættelse, som udgør 75 % af det samlede antal betalte fakturaer, og for hvilke kontraktfristen er 60 dage, var 27,48 dage, mens den gennemsnitlige frist for betaling af andre fakturaer, for hvilke den kontraktlige betalingsfrist er 30 dage, var 18,92 dage;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde betydelig indvirkning på alle EU-Domstolens aktiviteter, såvel retslige som administrative, og at budgetforbruget på adskillige af Domstolens budgetposter blev påvirket af denne krise; bemærker, at nettovirkningen for visse budgetposter var en reduktion i anvendelsen af bevillinger, mens krisen nødvendiggjorde ekstra udgifter på andre budgetposter; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2021 gennemgik sin nød- og forretningskontinuitetsplan i den hensigt at drage fordel af erfaringerne fra covid-19-pandemien;

bemærker, at de ekstra udgifter, der var nødvendige som følge af covid-19-pandemien, i tal kan anslås til 1,7 mio. EUR (de ekstra udgifter omfattede indkøb af IT-udstyr og -tjenester som følge af den generaliserede brug af telearbejde for medarbejderne, som beløb sig til 0,9 mio. EUR, indkøb af desinfektionsmidler og personlige værnemidler til de af Domstolens medlemmer og ansatte, der var nødt til at være fysisk til stede i Domstolens bygninger, som beløb sig til 0,1 mio. EUR, samt forøgede varmeudgifter som følge af beslutningen om hyppigere udluftning i EU-Domstolens bygninger, som beløb sig til 0,3 mio. EUR; bemærker, at besparelserne anslås til 6 mio. EUR (på budgetposter vedrørende freelancetolkning anslås besparelserne til 1,1 mio. EUR, faglig uddannelse og tjenesterejser anslås til 1,1 mio. EUR, rengøring og vedligeholdelse af bygningerne anslås til 0,5 mio. EUR, inventar, kontorartikler og protokolrelaterede aktiviteter anslås til 0,5 mio. EUR, og besparelser i forbindelse med reduktion af løntilpasningen til 1,9 % anslås til 1,2 mio. EUR;

10.

påpeger, at nettobesparelserne kan anslås til 4,3 mio. EUR, hvilket gjorde det muligt som led i opsamlingsoverførslen ved årets udgang at finansiere en forskudsbetaling vedrørende bygninger med henblik på at reducere EU-Domstolens fremtidige finansielle byrde;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

11.

forstår, at de foranstaltninger, der blev truffet i 2021 for at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien, gjorde det muligt for Domstolen at opretholde et højt performanceniveau ved at trække på de indhøstede erfaringer og bl.a. gøre brug af fjernarbejde, kommunikationsteknikker og et videokonferencesystem, der giver mulighed for retsmøder med fjerndeltagelse ved både Domstolen og Retten; glæder sig over, at EU-Domstolen blev tildelt Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning i kategorien ekspertise inden for innovation/omformning;

12.

bemærker, at der i 2021 var en stigning i det samlede antal sager, der blev indbragt for de to retsinstanser (1 720 i 2021 i forhold til 1 584 i 2020) samt i antallet af afsluttede sager (1 723 i 2021 i forhold til 1 540 i 2020); forstår, at stigningen primært vedrører Domstolen og hovedsagelig skyldes den betydelige stigning i antallet af anker af Rettens afgørelser, som er forbundet med stigningen i Rettens aktiviteter, og som er et resultat af den reform af Retten, der blev afsluttet i september 2021; bemærker, at 29 % af Rettens afgørelser ankes til Domstolen;

13.

bemærker, at der i 2021 var en stigning i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (17,2 måneder i forhold til 15,4 måneder i 2020); bemærker, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Domstolen steg til 16,6 måneder i 2021 i forhold til 15,4 måneder i 2020, mens den ved Retten steg til 17,3 måneder i forhold til 15,4 måneder i 2020; er enig i, at stigningen i den samlede gennemsnitlige behandlingstid i det mindste delvist kan hænge sammen med de pandemirelaterede foranstaltninger, der blev truffet for at gøre det lettere for parterne at udøve deres rettigheder ved at give dem en ekstra måned til at fremlægge deres skriftlige indlæg, og med det forhold, at parterne ikke kunne rejse til EU-Domstolens sæde i Luxembourg, hvilket førte til, at sagsbehandlingens mundtlige del varede længere;

14.

bemærker, at antallet af verserende sager ved de to retsinstanser forblev stabilt i 2021 (2 541 sager — 1 428 ved Retten og 1 113 ved Domstolen — i forhold til 2 542 sager i alt i 2020);

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

15.

bemærker, at der i 2021 skete en betydelig delvis fornyelse af EU-Domstolen, idet der kom ni nye dommere ved Domstolen og fem nye dommere ved Retten;

16.

bemærker, at Retten siden juli 2022 har haft to dommere pr. medlemsstat, mens Domstolen stadig består af én dommer pr. medlemsstat; tilskynder EU-Domstolen til at fortsætte dens analyse af, hvordan arbejdsbyrden mellem de to retsinstanser kan afbalanceres igen;

17.

fastholder, at der skal gøres noget ved den manglende kønsbalance i dommerkollegiet; er klar over, at medlemmerne af Domstolen og Retten udnævnes efter fælles overenskomst af medlemsstaternes regeringer, og at EU-Domstolen ikke har nogen indflydelse på udvælgelsen af dommere eller generaladvokater, ligesom hverken Rådet eller Parlamentet spiller nogen rolle i den henseende; glæder sig over, at Rettens præsident efter opfordring fra Parlamentet den 26. marts 2021 sendte en skrivelse til formanden for konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om udløbet af embedsperioden for 26 dommere ved Retten for at understrege betydningen af at sikre en ligelig repræsentation af kvinder og mænd ved Retten og opfordre medlemsstaternes regeringer til at tage hensyn til dette mål, når de skulle udnævne kandidater til den delvise nybesættelse af dommerembederne, i overensstemmelse med betragtning 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 (1); opfordrer indtrængende medlemsstaternes regeringer til at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de udnævner nye dommere;

18.

bemærker, at der ved udgangen af 2021 var 2 247 tjenestemænd og øvrige ansatte ved EU-Domstolen sammenlignet med 2 239 ved udgangen af 2020, og bemærker, at fordelingen på tværs af de administrative kategorier i 2021 er i overensstemmelse med tidligere år (59 % tjenestemænd, 33 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte i 2021 i forhold til 60 % tjenestemænd, 32 % midlertidigt ansatte og 8 % kontraktansatte i 2020); bemærker den høje besættelsesgrad på 97 % i 2021; bemærker, at fordelingen af stillinger efter aktivitetssektor fortsat svarer til fordelingen i de foregående år med næsten 86 % af stillingerne øremærket til juridisk og sproglig virksomhed;

19.

bemærker, at repræsentationen af kvinder og mænd blandt medarbejderne og i ledende stillinger i 2021 svarede til det foregående år; bemærker, at 60 % af de ansatte (1 355 medarbejdere) var kvinder ved udgangen af 2021, og understreger, at EU-Domstolen lå over gennemsnittet for EU-institutionerne for så vidt angår repræsentation af kvinder i ansvarsfulde stillinger i administrationen (idet kvinder beklædte 54 % af administratorstillingerne og 40 % af mellem- og toplederstillingerne);

20.

bemærker med tilfredshed EU-Domstolens bestræbelser på at opnå geografisk balance ved at tilskynde personer fra underrepræsenterede medlemsstater til at indsende ansøgninger, ved at offentliggøre sine stillingsopslag på den interinstitutionelle portal og ved at arbejde tæt sammen med Kommissionens personaleudvælgelses- og rekrutteringstjeneste (EPSO) for at finde måder at forbedre rekrutteringen på; bemærker, at ubalancen stadig er betydelig, og tilskynder EU-Domstolen til at tilstræbe en mere ligelig repræsentation af medlemsstaterne blandt sine ansatte, navnlig fra de medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004;

21.

er opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gældende for arbejdsmarkedet i Luxembourg, og glæder sig over den holistiske tilgang i udformningen af en ny strategi for personaleledelse, som omfatter alle faser af arbejdslivet: rekruttering, kompetenceudvikling, grund- og videreuddannelse, skyggepraktik og mentorordninger, en karrierevejledningstjeneste, som blev lanceret i 2021, og mobilitetsmuligheder frem til pensioneringsforberedelsen; mener, at ansættelse af engagerede og talentfulde medarbejdere forudsætter et stimulerende og dynamisk arbejdsmiljø, og værdsætter, at spørgsmål i forbindelse med mangfoldighed og inklusion integreres i alle de strategier, der anvendes i EU-Domstolens administration;

22.

bemærker med tilfredshed, at aktiviteterne i EU-Domstolens uddannelses- og udviklingsenhed, der står for enheden for lige muligheder og mangfoldighed, i 2021 omfattede specifikke initiativer vedrørende lige muligheder, mangfoldighed og inklusion, såsom deltagelse af repræsentanter for lige muligheder og mangfoldighed i de forskellige interinstitutionelle arbejdsgrupper på dette område og navnlig i EPSO's arbejdsgruppe om mangfoldighed i ansættelsesprocedurer, bevidstgørelsesaktiviteter for medarbejdere og ledere og omlægning af introduktionsprogrammet for nyankomne med henblik på at integrere aspekter af mangfoldigheds- og inklusionspolitikken;

23.

påpeger de høje forventninger til resultatet af arbejdet i den interinstitutionelle gruppe på højt plan (HLIG), der blev nedsat i 2020 for at se på løsninger, der kunne øge Luxembourgs tiltrækning for medarbejdere, og finde måder at fremme dens tiltrækningskraft på i sammenligning med andre byer, der huser hovedkvartererne for andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer; er klar over, at HLIG i juni 2021 vedtog en rapport, som pegede på foranstaltninger, der kunne træffes på de relevante områder; bemærker, at man blandt disse foranstaltninger overvejede at stille midlertidig indkvartering til rådighed; anmoder EU-Domstolen om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat for gennemføre dette forslag;

24.

er bekymret over stigningen i antallet af tilfælde af udbrændthed i 2021 (anslået 34 tilfælde) i forhold til 2020 (anslået 27 tilfælde); glæder sig over, at EU-Domstolen har anvendt flere ressourcer til at forebygge og følge op på tilfælde af udbrændthed ved at øge dens rådgivende psykologs timeantal, ansætte en fjerde sygeplejerske og en assistent med særligt ansvar for at udvikle og koordinere foranstaltninger til forbedring af de ansattes trivsel og ved at tilrettelægge en lang række kurser for ledere med henblik på at forbedre deres ledelseskompetencer og hjælpe dem med at fordele arbejdsbyrden retfærdigt og undgå forskelsbehandling; opfordrer endnu en gang EU-Domstolen til fortsat at overvåge indvirkningen af den stadig stigende arbejdsbyrde på de ansattes trivsel og tilskynder til, at der gøres brug af medarbejdertilfredshedsundersøgelser for at opnå en bedre forståelse af problemets oprindelse og af virkningen af de trufne foranstaltninger;

25.

roser EU-Domstolen for at have truffet konkrete foranstaltninger for at sikre personalets fysiske og mentale trivsel i betragtning af de særlige omstændigheder med fjernarbejde, der blev indført som følge af covid-19-pandemien i 2021; bemærker, at de fleksible arbejdsordninger, der findes i EU-Domstolen, omfatter deltidsarbejde, forældreorlov, familieorlov, flekstid og telearbejde, at sådanne muligheder er tilgængelige for alle personalekategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i personalevedtægten, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte og de gældende interne afgørelser, og at de ansatte på behørig vis får besked om relevante opdateringer via intranettet og et internt nyhedsbrev; fremhæver imidlertid den ubalance, der stadig eksisterer mellem brugerne af disse arbejdsordninger til de kvindelige ansattes fordel: ud af de 205 ansøgere om forældreorlov var 163 kvinder og kun 42 mænd, og ud af de 98 ansøgere om deltidsarbejde var 87 kvinder og kun 11 mænd; anmoder endnu engang EU-Domstolen om at engagere sig i en effektiv intern kommunikation med henblik på bedre at præcisere de muligheder, der er åbne for alle medarbejdere;

26.

bemærker, at arbejdsvilkårene i EU-Domstolen i 2021 under og efter covid-19-pandemien generelt blev opfattet positivt af personalet, og at EU-Domstolen i 2020 og 2021 gennemførte tre medarbejder- og lederundersøgelser og erkendte den interesse, der blev udtrykt for en permanent hjemmearbejdsordning, efter at de normale arbejdsmønstre var blevet genoptaget; glæder sig over de initiativer, der blev indført for at forbedre forholdene for ansatte, der fjernarbejder, såsom hjemmekontorpakken (bærbar computer, skærm, dockingstation, mus og tastatur, hovedtelefoner og ergonomisk stol) og den tekniske støtte og bistand, der omfatter videokonferencer, tilbud om uddannelse i fjernarbejdsmetoder og -strategier, formidling af god praksis og etablering af en telefontjeneste via EU-Domstolens sikre netværk, som har forhindret yderligere telekommunikationsudgifter for personalet;

27.

påskønner den opmærksomhed, der var på medarbejdernes mentale sundhed under nedlukningsperioden i 2021, de talrige meddelelser, der regelmæssigt blev sendt til medarbejderne, herunder rådgivning om, hvordan man kunne håndtere isolation, kontaktoplysninger og information om, hvordan man kunne søge om hjælp og støtte, praktiske oplysninger om lægekonsultationer, bedste praksis i forbindelse med telearbejde, informative videoer fra den rådgivende psykolog om, hvordan man under nedlukningen kunne skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, og muligheden for at få rådgivningssessioner med den rådgivende psykolog;

28.

konstaterer, at EU-Domstolen i 2021 rekrutterede 255 praktikanter, hvoraf 173 fik månedsløn; beklager, at procentdelen af lønnede praktikanter i 2021 (68 %) faldt i forhold til året før (72 % i 2020); glæder sig ikke desto mindre over den nylige vedtagelse den 29. november 2021 af en ændringsafgørelse om praktikophold, ifølge hvilken alle praktikanter skal aflønnes af EU-Domstolen — undtagen dem, der modtager betaling fra andre kilder — og ud over den faste rejsegodtgørelse også har ret til at modtage et månedligt tilskud svarende til det, der ydes af andre EU-institutioner; anerkender de fremskridt, som EU-Domstolen har gjort med hensyn til at reducere procentdelen af ulønnede praktikophold, og opfordrer EU-Domstolen til at sikre, at alle praktikanter modtager en anstændig løn svarende til den løn, der betales af andre EU-institutioner, med undtagelse af praktikanter, der modtager betaling fra andre kilder;

29.

tilskynder EU-Domstolen til at fortsætte sin politik, der har til formål at vejlede og inddrage lederne i beskyttelsen af de ansattes trivsel, og til fortsat at vurdere indvirkningen af den stadig stigende arbejdsbyrde på de ansattes trivsel med henblik på bedre at forstå årsagen til problemerne og lede efter mulige løsninger; glæder sig over den sociale dialog mellem administrationen og medarbejderrepræsentanterne og igangsættelsen af undersøgelser, der har til formål at indsamle medarbejdernes synspunkter om mange relevante emner såsom telearbejdsordningen og selvstændighed i arbejdet;

Etiske rammer og gennemsigtighed

30.

glæder sig over vedtagelsen af den nye adfærdskodeks for medlemmer af Domstolen og Retten, som trådte i kraft den 7. oktober 2021; bemærker med tilfredshed, at den sætter særligt fokus på medlemmernes interesseerklæringer, som desværre stadig er egenerklæringer, på den regelmæssige opdatering heraf, hver gang situationen ændrer sig (og mindst hvert tredje år), og på deres offentliggørelse på Curia-webstedet startende fra udgangen af 2021; understreger, at de nye bestemmelser specifikt er rettet mod forebyggelse af interessekonflikter, og er enigt med EU-Domstolen i, at den strenge fremgangsmåde er udformet med henblik på at styrke offentlighedens tillid til uafhængigheden af Unionens domstole;

31.

glæder sig over, at EU-Domstolens interne regler for medlemmernes rejser, tjenesterejser, biler og brug af chauffører, som tidligere var fastsat i forskellige supplerende afgørelser, blev konsolideret i én enkelt afgørelse, der blev vedtaget i marts 2021; mener, at dette vil gøre det muligt at forenkle gennemførelsen af reglerne og skabe en mere gennemsigtig ramme; glæder sig over offentliggørelsen ved udgangen af 2021 af medlemmernes CV'er med supplerende oplysninger om f.eks. æresposter eller titler samt medlemskaber af fonde;

32.

noterer sig, at der er opnået et tilfredsstillende gennemsigtighedsniveau som følge af den årlige offentliggørelse på Curia-webstedet siden 2018 af listerne over de eksterne aktiviteter, som udøves af både Domstolens og Rettens medlemmer; understreger, at medlemmerne forventes at hellige sig udførelsen af deres opgaver ved EU-Domstolen fuldt ud, og at de kun må udøve eksterne aktiviteter, der vedrører udøvelsen af deres pligter og er underlagt en forudgående tilladelse, som kun gives, når sådanne aktiviteter er forenelige med kravene i adfærdskodeksen og navnlig med forpligtelsen til at stå til rådighed for domstolsvirksomhed;

33.

beklager, at den nye adfærdskodeks for ansatte, som forventedes afsluttet ved udgangen af 2021, stadig er ved at blive behandlet, og opfordrer derfor EU-Domstolen til at færdiggøre vedtagelsesproceduren hurtigst muligt; fremhæver betydningen af at give de ansatte en opdateret og sammenhængende referenceramme for mange følsomme emner såsom svingdørsproblematikker, eksterne aktiviteter og erhvervsaktiviteter efter udtræden af tjenesten og anmoder endnu engang om, at dechargemyndigheden holdes behørigt underrettet om det endelige indhold af og vedtagelsen af den nye adfærdskodeks for ansatte;

34.

bemærker, at EU-Domstolen i øjeblikket primært sikrer overholdelsen af etiske regler blandt ansatte gennem en obligatorisk uddannelsespakke for nytilkomne, som også er tilgængelig for mangeårige ansatte, og gennem uddannelsen i intern kontrol og finanser (der blev i 2021 arrangeret i alt 14 kurser); bemærker igen det begrænsede antal medarbejdere, der deltager i disse kurser (99 medarbejdere ud af et samlet antal på over 2 000); opfordrer EU-Domstolen til yderligere at tilskynde de ansatte til at deltage i uddannelseskurser om etiske spørgsmål, til at gennemføre personaleundersøgelser for at få vished om, hvordan den nuværende etiske ramme opfattes, og til at øge inddragelsen af de ansatte; glæder sig over, at der er udstedt ad hoc-retningslinjer for brugen af elektronisk kommunikation, som omfatter overvejelser vedrørende retten til at være offline og vedrørende beskyttelsen af personoplysninger, og som fastsætter regler for brug, opbevaring og arkivering;

35.

bemærker, at 96 ansatte ansøgte om tilladelse til at udøve erhvervsvirksomhed efter at have forladt EU-Domstolen, og at alle ansøgninger blev godkendt, at der ikke blev konstateret nogen overtrædelse af karensperioden, at de specifikke regler i adfærdskodeksen for referendarer om fortrolighed og interessekonflikter finder anvendelse på tidligere ansatte, der forlader deres stilling, og at to erklæringer om ekstern aktivitet under orlov af personlige årsager blev gennemgået og godkendt;

36.

bemærker, at EU-Domstolen har ajourført sin strategi til bekæmpelse af svig som en integreret del af sin risikostyringspolitik, og at risikoregistret er etableret i overensstemmelse hermed og inkluderer risici forbundet med den følsomme karakter af EU-Domstolens aktiviteter, såsom uretmæssig videregivelse af oplysninger;

37.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (2) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

38.

glæder sig over EU-Domstolens bestræbelser på at fremskynde og udvide digitaliseringen af sine aktiviteter og procedurer, såvel på retslige som på administrative områder; forstår, at målet er at styrke leveringen af direkte støtte til retslige aktiviteter og dermed tackle den hidtil uset høje arbejdsbyrde, navnlig i Domstolen;

39.

glæder sig over de fremskridt, der blev gjort i 2021 med hensyn til udviklingen af det integrerede sagsstyringssystem (SIGA), og de muligheder, dette giver for øget optimering og automatisering af de forskellige faser i sagsbehandlingen;

40.

bemærker det høje niveau af cyberangreb i 2021 sammenlignet med tidligere år og sætter pris på, at alle angreb blev håndteret uden nævneværdige konsekvenser; roser det forhold, at EU-Domstolen som en del af CERT-EU's styringsråd og som medlem af det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling (ICDT) spiller en aktiv rolle med hensyn til at støtte initiativer til styrkelse af cybersikkerheden på tværs af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; er klar over, at EU-Domstolen har fornyet sit program for bevidsthed om cybersikkerhed, at den har udviklet et obligatorisk e-uddannelsesforløb i cybersikkerhed for sine ansatte, og at den har gennemført en undersøgelse om »nultillid« som led i det flerårige program for digital omstilling, samtidig med at den i 2021 påbegyndte arbejdet med den detaljerede udformning af det nye netværk, der indbefatter en »nultillidsarkitektur«; tilskynder desuden EU-Domstolen til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

41.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen fortrinsvis anvender internt hostede systemer baseret på open source-teknologi til at håndtere og behandle følsomt retsligt indhold, og at den, når der anvendes cloud-løsninger, udformer særlige tekniske foranstaltninger og forhandler kontrakter med stærke databeskyttelses- og sikkerhedskrav, om nødvendigt med tilladelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS); forstår, at denne tilgang gør det muligt for EU-Domstolen at bevare kontrollen over sine tekniske systemer, at beskytte ejerskabet af datalagring og datastrømme og at undgå, at driften bliver kritisk afhængig af nogen eksterne systemer, herunder andre institutioners; bemærker, at ejerskabet styrkes gennem den politik, der er indført for adgangsrettigheder, ved at udnævne tjenestemænd som serviceledere med ansvar for EU-Domstolens infrastruktur, ved at sikre konstant overvågning af operationerne og ved at adskille opgaverne for udviklingsgrupperne og eksterne konsulenter og kontrahenter;

42.

glæder sig over, at det overvejes at anvende mere neutrale dokument- og dataudvekslingsformater for at fremme »ikkeproprietære« kontorværktøjer og øge gennemsigtigheden; bemærker, at det centrale register over behandlingsaktiviteter har været online siden januar 2021 og er direkte tilgængeligt for offentligheden;

43.

minder om, at EU-Domstolen som led i sin deltagelse i alle undergrupper i det interinstitutionelle udvalg for digital omstilling (ICDT) overtog formandskabet for gruppen for nye teknologier i 2021; forstår, at hovedformålet med denne gruppe, der blev oprettet i oktober 2020, er at holde sig ajour med den teknologiske udvikling og inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer at fremme en fælles tilgang til denne udvikling inden for områderne kunstig intelligens, blockchainteknologi, robotteknologi og kvantedatabehandling; er klar over, at der er ved at blive udarbejdet et fælles interinstitutionelt program med en oversigt over investeringer, tilgængelige kompetencer, allerede udviklede produkter og muligheder for genbrug og fremtidige samarbejdsområder, og at det bør omfatte uddannelse i nye færdigheder, en fælles arkitektur til støtte for fremtidigt samarbejde og oprettelse af et interinstitutionelt innovationscenter;

44.

følger op på tidligere beslutninger om anvendelse af kunstig intelligens (AI) i retssystemer og opfordrer EU-Domstolen til at sikre maksimal respekt for menneskerettighederne; forstår, at hovedformålet med at anvende kunstig intelligens-værktøjer er at analysere tekster med henblik på automatisk at udtrække oplysninger og fremskynde udførelsen af visse opgaver; noterer sig, at EU-Domstolen i overensstemmelse med det europæiske etiske charter om anvendelse af kunstig intelligens i retssystemer og deres miljø har forpligtet sig til at tage hensyn til principperne om respekt for grundlæggende rettigheder, ikkeforskelsbehandling, sikkerhed, gennemsigtighed, neutralitet og intellektuel integritet samt brugerkontrol; minder om, at de opgaver, der udføres ved hjælp af kunstig intelligens, under alle omstændigheder altid bør overvåges og løses af en menneskelig operatør og udformes på en sådan måde, at de har en indbygget etik (»ethical-by-design«) og respekterer menneskerettighederne (»human-rights-by-design«); anmoder endnu engang om at blive informeret om den mulige anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med udførelsen af EU-Domstolens aktiviteter;

45.

bemærker, at den undersøgelse, som EDPS indledte i 2020 om EU-Domstolens brug af tredjeparters webtjenester (såsom YouTube, Twitter, LinkedIn, Google Play og Apple) og forpligtelsen til at stille de centrale punkter af en aftale om fælles dataansvarlige til rådighed, endnu ikke er afsluttet; bemærker endvidere, at EDPS også indledte en undersøgelse af EU-Domstolens brug af cloudtjenester leveret af Amazon Web Services og Microsoft i henhold til Cloud II-indkøbskontrakter, og at der endnu ikke er truffet en afgørelse; glæder sig over de opfølgende foranstaltninger, som EU-domstolen har truffet for at tilpasse sig EDPS' henstillinger;

Bygninger og sikkerhed

46.

glæder sig over den detaljerede rapport til budgetmyndigheden om EU-Domstolens bygningsinvesteringsplaner, der er udarbejdet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 266; bemærker, at EU-Domstolen siden juni 2021 har haft en kontrakt om udarbejdelse af en fortegnelse over sine arkitektoniske aktiver og systematisk inspektion heraf, til hvilken der blev bevilget 140 000 EUR i 2021 og 230 000 EUR i 2022;

47.

bemærker, at EU-Domstolen i 2021 fortsatte formandskabet for den interinstitutionelle sikkerhedsgruppe, der blev nedsat i 2014 på EU-Domstolens initiativ med henblik på at harmonisere tilgange, udveksle bedste praksis, samarbejde i tilfælde af en konkret trussel og koordinere fastlæggelsen af procedurer for adgangskontrol til bygninger;

48.

er klar over, at EU-Domstolen siden oktober 2019 har huset EPSO's kontor i Luxembourg i sit bygningskompleks og forsynet det med de mødelokaler, der er nødvendige for at organisere assessmentcentre for kandidater til stillinger i Luxembourg, navnlig inden for oversættelse;

49.

bemærker, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om bygningskoordinering i Luxembourg (GICIL) har fortsat sit arbejde på et mere sporadisk grundlag for at fremme harmoniseringen af praksis i de EU-institutioner, der er etableret i Luxembourg; bemærker, at GICIL fremmer udveksling af god praksis inden for bygningsforvaltning og fremmer interinstitutionelt samarbejde inden for gas- og elforsyning samt teknisk bistand i byggesektoren, hvilket skaber stordriftsfordele; bemærker, at der inden for gruppens rammer blev afholdt en workshop den 11. juni 2021, der handlede om nye koncepter for organiseringen af arbejdspladser efter pandemien;

Miljø og bæredygtighed

50.

glæder sig over EU-Domstolens vedtagelse af en miljøpolitik, som er offentligt tilgængelig på dens websted, og støtter EU-Domstolens registrering i EMAS-systemet (siden 2016) og dens deltagelse i en række interinstitutionelle miljøudvalg, hvor der udveksles god praksis på miljøområdet og ydes bidrag til at udarbejde fælles miljøstrategier for at reducere CO2-emissioner og opnå finansielle synergier, nemlig GIME (Groupe Interinstitutionnel de Management Environmental, der samler EMAS-koordinatorer fra en række EU-institutioner, der ikke udelukkende har sæde i Luxembourg) og ECOnet (interinstitutionelt miljønetværk bestående af EMAS-koordinatorer fra forskellige EU-institutioner i Luxembourg, som samarbejder med kollegiet af generalsekretærer og administrationschefer i Luxembourg — CaLux) samt den interinstitutionelle arbejdsgruppe om grønne offentlige indkøb, der opererer i sektoren for grønne indkøb;

51.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2021 opnåede en betydelig reduktion af el-, vand- og papirforbruget, af kantine- og kontoraffald og af drivhusgasemissioner; bemærker, at de fotovoltaiske paneler, som blev installeret over et samlet areal på 3 447 m2, producerede 381 586 kWh og dermed bidrog til at sikre en bæredygtig energiforsyning; bemærker endvidere, at der i løbet af 2021 blev installeret 32 drikkevandsfontæner, som blev taget i brug i 2022 i overensstemmelse med sundhedsanbefalingerne fra de rådgivende læger, hvilket reducerede forbruget af engangsplastflasker;

52.

er klar over, at den meget kraftige reduktion af CO2-emissionerne (et fald fra 32 747 ton CO2-ækvivalenter i 2010 til 11 181 ton CO2-ækvivalenter i 2020) også kan forklares ved bygningernes lave belægningsgrad og det reducerede antal rejser som følge af covid 19-pandemien; tilskynder EU-Domstolen til yderligere at begrænse sit papirforbrug og stræbe efter at nå målet om at blive en papirløs institution;

53.

forstår, at EU-Domstolen i overensstemmelse med EMAS-programmet for 2022 vil medtage fornyede miljømål for at reducere sit miljøaftryk yderligere; glæder sig over de mange initiativer, som EU-Domstolen har iværksat for at støtte bæredygtig mobilitet for sine ansatte og øge bevidstheden om dette spørgsmål, herunder at den fremmer brugen af hybridbiler og elbiler for sine medlemmer og tilbyder tilskud til årlig offentlig transport på tværs af grænserne og et gratis abonnement på den selvbetjeningscykeltjeneste, som byen Luxembourg har oprettet;

Interinstitutionelt samarbejde

54.

glæder sig over EU-Domstolens tilsagn om at finde koordinerede tilgange til at imødegå de mange udfordringer, som covid-19-pandemien førte med sig; bemærker, at krisestyringsstrategien blev drøftet på møderne i Kollegiet af Fællesskabets Administrationschefer for Den Europæiske Unions institutioner og organer under forsæde af Domstolens justitssekretær og på møderne i CaLux med deltagelse af repræsentanter for de nationale luxembourgske myndigheder;

55.

noterer sig EU-Domstolens mange serviceleveranceaftaler med Kommissionen (med Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) og Publikationskontoret), med CERT-EU (inden for cybersikkerhed) og med Parlamentet og Rådet (for at dele den finansielle byrde i forbindelse med tjenesten for fjerntestværktøjet inden for rammerne af den interinstitutionelle akkreditering af freelancetolke) samt den årlige finansieringsaftale med oversættelsestjenesterne i de andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer om at finansiere en række IT-værktøjer; er klar over, at samarbejdet på oversættelses- og tolkeområdet fortsatte inden for rammerne af Det Interinstitutionelle Udvalg for Oversættelse og Tolkning og i dets Eksekutivkomité for Tolkning og Eksekutivkomité for Oversættelse;

56.

bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen også samarbejder med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), EDPS og Den Europæiske Ombudsmand, og at den aktivt deler viden med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), herunder et uddannelsestilbud til de europæiske delegerede anklagere for at gøre dem fortrolige med EU-Domstolens aktiviteter i overensstemmelse med det aftalememorandum, der forhandles om i øjeblikket, som har til formål at opbygge et stærkere samarbejde mellem EU-Domstolen og EPPO;

57.

glæder sig over videreførelsen af de aktiviteter, der udføres af Den Europæiske Unions retlige netværk, som har bidraget til at fremme og lette samarbejdet mellem EU-Domstolen og de nationale domstole, navnlig inden for juridisk forskning, flersproget terminologi og teknologisk innovation;

Kommunikation

58.

opfordrer endnu engang EU-Domstolen til at intensivere sin kommunikationsindsats for at styrke båndene til borgerne ved at støtte øget gennemsigtighed i sine operationer, øge brugen af digitale teknologier og ved at følge en kommunikationsstrategi, der gør det muligt at få en korrekt opfattelse og forståelse af EU-Domstolens rolle og af måden, hvorpå den passer ind i Unionens vision;

59.

bemærker, at budgettet for offentlige kommunikations- og PR-aktiviteter i 2021 var på 510 500 EUR, hvilket omfattede produktion af interne og eksterne publikationer (f.eks. årsberetninger), videomateriale, reklamemateriale til besøgende, medieovervågning og specifikt materiale til jurister eller presse og medier;

60.

bemærker, at der i 2021 blev anvendt videokonferencer til 131 retsmøder ved Retten og Domstolen, og at der på Curia-webstedet på Curia-webstedet blev offentliggjort 231 pressemeddelelser i i alt 3 206 forskellige sprogudgaver, at der blev sendt 601 nyhedsbreve (hver uge eller hver fjortende dag) til medier og retsvæsenets aktører for at give dem førstehåndsinformation, øge kendskabet til vigtige sager og forklare de trufne afgørelser, og at der blev udsendt 630 korte informationsbulletiner om sager, der ikke var omfattet af pressemeddelelser;

61.

bemærker, at Curia-webstedet havde 6,1 millioner besøgende og 25,3 millioner sidevisninger i 2021; fremhæver e-Curias tiltagende rolle som et kommunikationsknudepunkt mellem Domstolen og Retten på den ene side og parterne og deres repræsentanter på den anden side; tilskynder til yderligere udvikling af e-Curia-funktionaliteterne;

62.

påpeger, at næsten 90 % af alle procesdokumenter, der blev indgivet til Domstolen og Retten i 2021, blev indgivet via e-Curia; fremhæver, at e-Curia blev brugt i forbindelse med 85 % af sagerne ved Domstolen og 93 % af sagerne ved Retten (sammenlignet med henholdsvis 79 % og 95 % i 2020); understreger, at antallet af konti, der er oprettet ved de to retsinstanser, er steget yderligere fra 7 378 ved udgangen af 2020 til 8 212 konti et år senere; bemærker, at der ved udgangen af 2019 kun var oprettet 45 konti — et antal, der steg til 121 ved udgangen af 2020 og yderligere til 223 pr. 31. december 2021, hvilket tyder på, at brugerne har udbredt tillid til e-Curias anvendelighed og pålidelighed; glæder sig over, at indførelsen af e-Curia i 2011 har haft en betydelig indvirkning på udgifterne til postforsendelser, som er faldet med ca. 85 % i perioden 2011-2021;

63.

bemærker EU-Domstolens øgede tilstedeværelse og det voksende antal følgere på de store platforme og sociale netværk (Twitter og LinkedIn, men også på Mastodon-platformen) og udarbejdelsen af skræddersyet kommunikation til retsvæsenets aktører via faktablade og månedlige oversigter over verserende sager;

64.

glæder sig over, at EU-Domstolen deltager aktivt i EU Voice-projektet, som EDPS har iværksat for at interagere med offentligheden, og som har til hensigt at fremme brugen af decentraliserede, gratis og open source sociale netværk som et alternativ til netværk beskyttet af intellektuel ejendomsret;

65.

opfordrer endnu engang EU-Domstolen til at øge gennemsigtigheden ved at tage innovative løsninger i brug i sin kommunikation med offentligheden; glæder sig over de fremskridt, der er gjort med streaming af domsafsigelser og retsmøder, som på grundlag af det tekniske arbejde, der blev udført i 2021, gik ind i en pilotfase i begyndelsen af 2022, hvilket har ført til, at retsmøderne i Domstolens Store Afdeling er blevet streamet siden april 2022;

66.

roser EU-Domstolens engagement i flersprogethed og er enigt i, at kommunikationen med alle sagsparter og alle borgere bør foregå på deres eget sprog, idet det både er et spørgsmål om at værne om Unionens kulturelle og sproglige mangfoldighed og om effektiviteten, tilgængeligheden og legitimiteten af Unionens retssystem;

67.

fremhæver betydningen af EU-Domstolens arbejde i tilfælde, hvor der rejses tvivl om selve idéen om det europæiske projekt og dets underliggende værdier og principper; understreger betydningen af EU-Domstolens afgørelser, navnlig med henvisning til overholdelsen af retsstatsprincippet; er opmærksom på de vidtrækkende konsekvenser af dens afgørelser;

68.

glæder sig over EU-Domstolens initiativ med at tilbyde de europæiske borgere et virtuelt besøgsprogram; bemærker, at pilotprojektet i øjeblikket er blevet udvidet til at omfatte alle gymnasieelever i Unionen og i fremtiden sigter mod at diversificere ved at udvikle programmer, der er rettet mod andre typer af målgrupper; glæder sig over, at EU-Domstolens databeskyttelsesrådgiver var involveret fra begyndelsen af pilotfasen;

69.

støtter civilsamfundets (3) opfordring til, at EU-Domstolens retsmøder bliver streamet på dens websted, som det allerede er praksis ved flere nationale og internationale domstole såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14).

(2) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

(3) https://www.thegoodlobby.eu/a-letter-to-the-president-of-the-court-of-justice-of-the-european-union-to-live-stream-hearings/

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/110

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1829

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion V — Revisionsretten

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0231/2022) (2),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2023),

1.	meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 106.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/111

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1830

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion V — Revisionsretten

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion V — Revisionsretten,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0081/2023),

der henviser til, at Revisionsretten er Unionens eksterne revisor, der gennem uafhængigt, professionelt og virkningsfuldt revisionsarbejde har til opgave at vurdere sparsommeligheden, effektiviteten, produktiviteten, lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens indsats med henblik på at forbedre ansvarligheden, gennemsigtigheden og den finansielle forvaltning og dermed øge borgernes tillid og reagere effektivt på nuværende og fremtidige udfordringer, som Unionen står over for;

der henviser til — uden at dette i øvrigt berører artikel 287 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) — at Revisionsretten siden afslutningen af regnskabsåret 1987 hvert år har fået sit forvaltningsregnskab revideret af en uafhængig ekstern revisor, og at den eksterne revisors beretninger siden beretningen for regnskabsåret 1992 er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende;

der henviser til, at forvaltningsansvaret over for budgetmyndigheden sikres via Revisionsrettens generalsekretærs årlige aktivitetsrapport, der i overensstemmelse med finansforordningens artikel 74, stk. 9, har til formål at give oplysninger om forvaltningen af ressourcer, herunder systemerne, og om produktiviteten og effektiviteten af Revisionsrettens interne kontrolsystemer;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

E.	der henviser til, at Revisionsretten ved at fungere på en gennemsigtig og uafhængig måde bidrager til demokratisk kontrol, offentlig debat og den forsvarlige økonomiske forvaltning i Unionen;

der henviser til, at Revisionsretten har indtaget den holdning, at den bedste løsning til at vurdere Unionens forvaltning, ansvarlighed og gennemsigtighed samt kvaliteten og pålideligheden af de oplysninger og data, der rapporteres om gennemførelsen af Unionens politikker, ville være, hvis Revisionsretten fik mandat til at revidere alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er oprettet ved eller i henhold til traktaterne, og alle mellemstatslige strukturer, der er af central betydning for Unionens funktionsmåde; der henviser til, at Revisionsretten derfor vil hilse ethvert initiativ velkommen, der vil give Revisionsretten et bredere mandat;

bemærker, at Revisionsrettens budget falder ind under udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme (FFR), »Europæisk offentlig forvaltning«, som i 2021 beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR (svarende til 5,9 % af Unionens udgifter); bemærker, at Revisionsrettens budget udgør ca. 1,5 % af EU's samlede administrationsudgifter, hvilket er under 0,1 % af Unionens samlede udgifter;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at dens arbejde, der er udført igennem mange år, viser, at FFR-udgiftsområde 7 generelt vedrører udgifter med lav risiko;

er klar over, at Revisionsrettens årsregnskab er revideret af en uafhængig ekstern revisor med henblik på at anvende de samme principper om gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten selv anvender for de enheder, den reviderer; bemærker med tilfredshed, at den eksterne revisor ikke rapporterede nogen specifikke forhold på grundlag af sin revision af Revisionsretten;

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

noterer sig, at Revisionsrettens endelige budget for 2021 var på 153 721 727 EUR, hvilket er en lille stigning på 0,97 % sammenlignet med budgettet på 152 237 000 EUR i 2020, hovedsagelig som følge af løntilpasninger;

bemærker den høje budgetgennemførelse på 96,65 % sammenlignet med 95,70 % i 2020, og at betalingerne udgjorde 94,45 % af de samlede forpligtelser sammenlignet med 94,12 % i 2020; understreger, at den gennemsnitlige betalingstid i 2021 var 10,7 dage, og at andelen af elektroniske fakturaer var 19 % sammenlignet med 11 % i 2020;

bemærker, at de bevillinger, der blev fremført til 2021, beløb sig til 8 242 668 EUR, hvilket udgjorde 5,55 % af de samlede forpligtelser sammenlignet med 8 565 175 EUR og 5,88 % i 2020; bemærker, at de automatiske fremførsler af bevillinger fra 2020 til 2021 gav anledning til en udnyttelsesgrad på 91,70 % i 2021 sammenlignet med 92,24 % i 2020;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde en indvirkning på Revisionsrettens aktiviteter, således at der skete en reduktion i anvendelsen af bevillinger for visse budgetposter, mens sundhedskrisen krævede yderligere udgifter for andre budgetposter; bemærker, at Revisionsretten derfor i løbet af 2021 foretog 30 budgetoverførsler svarende til i alt 4 397 588 EUR med det formål at omfordele midler til finansiering af specifikke behov;

bemærker, at de ekstra udgifter i 2021 sammenlignet med 2020 vedrørte indretning af lokaler (+ 294,55 %), sikkerhed (+ 167,55 %), IT (+ 12,34 %) og teknisk materiel og tekniske anlæg (+ 31,85 %), mens besparelserne skyldtes en reduktion i udgifterne vedrørende tjenesterejser (– 48,83 %), publikationer (– 41,29 %), fælles tolke- og konferencetjenester (– 61,54 %) og de juridiske tjenester (– 75 %); understreger, at udnyttelsesgraden for bevillingerne til personaletjenesterejser i 2021 var på 25,03 % af de endelige bevillinger sammenlignet med 23,94 % i 2020 som følge af covid-19-pandemien, der forhindrede revisorerne i at rejse; minder Revisionsretten om at gøre sit yderste for at sikre, at bevillingerne til tjenesterejser anvendes under streng overholdelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

minder om Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025 og understreger, at Revisionsretten har intensiveret sin indsats for at gøre bedst mulig brug af moderne teknologi og nye revisionsteknikker med henblik på at levere flere og bedre oplysninger til ansvarlighedsprocessen; glæder sig over Revisionsrettens evne til at udføre revisionsarbejde på stedet på trods af rejserestriktionerne og de folkesundhedsmæssige foranstaltninger, der havde stor indvirkning på deres revisioner på stedet, og den øgede brug af fjernrevision, der gav mulighed for meningsfuld interaktion med interessenter og rettidig levering af resultater; påpeger Parlamentets interesse i en effektiv og rettidig overvågning af gennemførelsen af Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025 med henblik på at sikre overensstemmelse med de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed og udføre effektiv offentlig revision i Unionen; mener, at en sådan overvågning kræver udformning af resultatindikatorer og fastlæggelse af delmål og målbare resultater i forbindelse med udarbejdelsen af de handlingsplaner, der er omfattet af strategien, og udarbejdelse af periodisk rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strategien, herunder midtvejs- og peerevaluering;

10.

bemærker, at der i 2021 blev udført i alt 1 156 dages revisionsarbejde på stedet sammenlignet med 1 817 i 2020 og 6 109 i 2019; bemærker, at omfanget af de vigtigste resultater er forblevet uændret eller i nogle tilfælde forbedret i forhold til tidligere år, idet Revisionsretten f.eks. fremsatte 256 anbefalinger i 2021 sammenlignet med 189 i 2020, den fremlagde syv årsberetninger i 2021, hvilket er samme antal, som i 2020 og fremlagde 27 særberetninger sammenlignet med 26 i 2020, mens udtalelserne faldt til to i 2021 fra 11 i 2020 og analyserne faldt til fem i 2021 fra seks i 2020;

11.

glæder sig over den interne refleksionsproces, der er iværksat for at indkredse forbedringer med henblik på at nå målet om højst 13 måneder for forberedelse og udarbejdelse af særberetninger ved bedre at definere eller reducere revisionens omfang, ved at intensivere overvågningen af revisionsfremskridt, ved at afkorte varigheden af interne revisionsprocedurer, uden at det påvirker kvalitetsniveauet, og ved at afkorte eller afskaffe underretnings- og rundsendelsesperioder, hvor det er muligt;

12.

bemærker, at Revisionsretten i juli 2021 vedtog sin udviklingsplan for perioden 2021-2025 med henblik på at gøre bedre brug af teknologi og data inden for revision med fokus på øget anvendelse af data og fastsætter mål for de næste fem år med henblik på at anvende teknologi til støtte for Revisionsrettens revisionsmål; glæder sig over oprettelsen af DATA-teamet (Data And Technology for Audit), som består af eksperter, dataanalytikere og IT-revisorer, der har til formål at støtte revisionsholdene og er ansvarligt for at fremme digitaliseringen af Revisionsrettens revisionsarbejde; støtter den betydelige indsats, som Revisionsretten har gjort for at forbedre sin IT-kapacitet til at foretage avancerede dataanalyser;

13.

påskønner Revisionsrettens tilgang med hensyn til at basere sin strategi på grundlag af dens analyse af tendenser, dens risikovurdering og de institutionelle interessenters og reviderede enheders prioriteter; mener, at dialogen mellem Revisionsretten og Parlamentet med henblik på at indkredse emner af interesse og prioriteter bør strømlines og koordineres for at sikre konsekvens og tilstrækkelig dækning af de aftalte vigtige spørgsmål, samtidig med at dobbeltarbejde eller overlapning undgås; er klar over, at Revisionsretten fastlægger sit arbejdsprogram helt uafhængigt, selv om den anvender input fra Parlamentet via Parlamentets Udvalgsformandskonference; mener, at Revisionsrettens arbejdsprogram bør udformes med henblik på at tilvejebringe en mere effektiv analyse, navnlig i forbindelse med visse prioriteter, der er identificeret, med henblik på at give den større fleksibilitet med hensyn til den store arbejdsbyrde for genopretnings- og resiliensfaciliteten i fremtiden; minder om, at Revisionsrettens ressourcer ikke bør anvendes til at mangedoble særberetningerne, men til at fokusere mere på udarbejdelsen af særberetninger i forbindelse med den nuværende situation i Europa og udfordringer såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, Next Generation EU (NGEU), kampen mod covid-19-pandemien og toldforvaltning;

14.

anerkender, at Revisionsretten har foretaget en behovsanalyse og har anmodet om en stigning i antallet af revisionsstillinger for 2023, samtidig med at den besætter de yderligere 20 stillinger, som den fik i stillingsfortegnelsen for 2022, med henblik på at fokusere på (NGEU); anerkender, at NGEU vil føre til en yderligere arbejdsbyrde for Revisionsretten, og at Revisionsretten har givet udtryk for, at den navnlig har til hensigt at fokusere på genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager dybt, at de budgetkontrolbestemmelser, som Rådet har fastsat i genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke giver Revisionsretten tilstrækkelige revisionsbeføjelser for så vidt angår medlemsstaternes udgifter;

15.

mener, at Revisionsrettens arbejde bør tilvejebringe en mere effektiv analyse af de øvrige EU-institutioner, da de er en relevant del af dechargeproceduren; er af den opfattelse, at revision af udgiftsområdet »Europæisk offentlig forvaltning«, selv om det betragtes som en udgift med lav risiko og indtil videre ikke har resulteret i en fejl, der ligger over væsentlighedstærsklen, ville give dechargemyndigheden mere relevante oplysninger, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt, hvis den blev udført med en anden tilgang, som ikke nødvendigvis ville indebære en særskilt vurdering hvert år for hver institution;

16.

anerkender, at ændringerne i forbindelse med den næste FFR, genopretnings- og resiliensfaciliteten og NGEU omfatter finansiering og anvendelse af EU-budgettet, herunder nye former for egne indtægter, med et meningsfuldt skift fra overholdelsesbaserede støtteberettigelsesregler til performancebaserede aspekter for mange politikområder; forstår, at Revisionsretten vil engagere sig i en løbende udvikling af sin revisionstilgang og -metode for at give stærk revisionssikkerhed, også i dette ændrede scenarie;

17.

opfordrer Revisionsretten til at øge sit bidrag til bekæmpelse af svig i forbindelse med Unionens budget, ikke kun ved at identificere og indberette de svagheder, der gør programmer finansieret af Unionen sårbare over for svig, men også ved at tage hensyn til den aktuelle debat blandt de aktører, som er en del af Unionens struktur for bekæmpelse af svig, og ved at intensivere revisionsarbejdet i samarbejde med de organer, der er ansvarlige for afsløring af svig, regelmæssigt vurdere disse organers aktiviteter og levere feedback, der er relevant, til dechargemyndighedens analyse;

18.

roser Revisionsrettens strategi om at forpligte sig til at formulere anbefalinger om omkostningseffektivitet for at bidrage til afbureaukratisering; påpeger, at Revisionsrettens anbefalinger om at øge procedurernes effektivitet, anvende bedste praksis, forbedre koordineringen, etablere standardprocesser, forebygge overregulering, og især forenkle og digitalisere, tjener dette mål;

19.

fremhæver, at Revisionsretten i 2021 anbefalede at udvikle analyse- og koordineringskapacitet på EU-plan for bedre at koordinere risikovurderinger og udvikle og vedligeholde risikodatabaser på EU-plan til brug for medlemsstaterne; fremhæver Revisionsrettens vigtige godkendelse af den indsats, der er gjort for at stræbe efter effektive dataminingkapaciteter med henblik på at foretage dataanalyser på EU-plan og indkredse EU-relevante risici; tilslutter sig Revisionsrettens støtte til medlemsstaterne med henblik på at øge de offentlige forvaltningers produktivitet og effektivitet ved at identificere lovgivningsmæssige og administrative hindringer og forbedre rammerne for udveksling af oplysninger mellem EU og medlemsstaterne; opfordrer Revisionsretten til at fastsætte de krav, der er nødvendige for en nem og interoperabel indsamling, behandling og lagring af de data, der er nødvendige for at revidere medlemsstaternes anvendelse af offentlige udgifter;

20.

opfordrer Revisionsretten til at fortsætte sine bestræbelser på at behandle øremærkning af grønne investeringer i genopretnings- og resiliensfaciliteten og til at vurdere genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til dets tilpasning og bidrag til målene om klimaindsats i den europæiske grønne pagt og noterer sig, at denne indsats for nylig omfattede udarbejdelse af særberetninger og udtalelser om princippet om ikke at gøre væsentlig skade og om anvendelsen af EU-klassificeringssystemet; opfordrer Revisionsretten til at medtage specifikke opgaver med henblik på at vurdere digitaliseringsmålenes bidrag og virkninger i genopretnings- og resiliensfaciliteten til EU's digitale strategi og digitale omstilling; er bekymret over, at Kommissionen ikke før den 21. februar 2023 fastlagde en klar metode til kvantificering af den finansielle effekt af den manglende tilfredsstillende opfyldelse af et eller flere delmål, der ligger til grund for betalinger;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

21.

bemærker, at Revisionsretten ved udgangen af 2021 havde 853 faste og midlertidige stillinger (som i tidligere år), hvoraf 527 var i revisionsafdelinger, herunder 104 stillinger i medlemmernes kabinetter, og at den desuden havde 92 kontraktansatte og 25 udstationerede nationale eksperter sammenlignet med henholdsvis 83 og 15 i 2020;

22.

bemærker, at Revisionsrettens samlede fuldtidsækvivalenter i 2021 var på 955, hvoraf 749 (svarende til 79 %) blev anvendt til at udføre revisionsopgaver;

23.

noterer sig, at der i 2021 blev iværksat betydelige foranstaltninger for at tilvejebringe ressourcer til revision af NGEU, navnlig en intern indkaldelse af interessetilkendegivelser, der blev iværksat i september 2021, og en indkaldelse af interessetilkendegivelser for udstationerede nationale eksperter, der blev offentliggjort i oktober 2021, at udvælgelsen til reservelisten med henblik på ansættelse af yderligere 20 midlertidigt ansatte blev afsluttet, og at processen med i praksis at ansætte yderligere 20 midlertidigt ansatte forventes at være helt afsluttet i første kvartal af 2023;

24.

bemærker, at Revisionsrettens beskæftigelsesgrad pr. 31. december 2021 var på 97,3 % (23 af de 853 faste og midlertidige stillinger i Revisionsretten var ledige og åbne for ansættelse) sammenlignet med 97,2 % ved udgangen af 2020; glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at opretholde den intensive rekrutteringsindsats, som i 2021 resulterede i 80 nye ansatte, herunder 16 tjenestemænd, 21 midlertidigt ansatte, 30 kontraktansatte og 13 udstationerede nationale eksperter;

25.

bemærker, at man har arbejdet godt hen imod og haft succes med at opnå kønsbalance på tværs af personalet med en andel af kvinder på 50,76 % blandt tjenestemænd og 60,82 % blandt midlertidigt ansatte, og at kontraktansatte (47,83 % kvinder) og udstationerede nationale eksperter (48 % kvinder) ligger tæt på disse niveauer; glæder sig over den positive situation med hensyn til kønsfordelingen i lederstillinger, hvor kvinder beklæder 13 ud af 28 stillinger som kabinetschef og 4 ud af 10 stillinger som direktør, men bemærker samtidig, at der med hensyn til ledende administratorer stadig ikke er opnået en balance, da 18 ud af 50 stillinger er beklædt af kvinder;

26.

beklager den manglende kønsbalance med hensyn til Revisionsrettens kollegium; påpeger, at ligestilling mellem kønnene er forankret som en af Unionens grundlæggende værdier i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at ligestilling mellem kønnene ikke kun bør spille en rolle i alle Unionens politikker, men også i dens institutioners interne organisation; finder det uacceptabelt, at kun 16 ud af 116 medlemmer i Revisionsrettens historie har været kvinder; anerkender imidlertid, at det nuværende kollegium er tættere på at opnå en ligelig kønsfordeling, da 10 ud af 27 medlemmer er kvinder;

27.

forstår, at det er en udfordring at opnå en kønsbalance, fordi udnævnelsen udelukkende er medlemsstaternes ansvar, og bemærker med beklagelse, at 13 medlemsstater aldrig har sendt en kvinde til Revisionsretten; opfordrer imidlertid Revisionsretten til at analysere sin samlede sammensætning med henblik på at underrette Rådet og de berørte medlemsstater, således at der tages hensyn til kønsbalancen i afgørelserne om indstilling; gentager sin opfordring til at opnå kønsbalance og opfordrer de nationale myndigheder til at udpege kandidater af forskellige køn med henblik på at komme tættere på et niveau, som ligger tæt på kønsbalance, blandt Revisionsrettens medlemmer;

28.

beklager, at Rådet gentagne gange har udnævnt medlemmer til Revisionsretten, som Parlamentet havde forkastet; understreger, at Parlamentets vurdering af kandidaternes egnethed til Revisionsretten bør betragtes som bindende;

29.

glæder sig over vedtagelsen i 2021 af en ny strategi for mangfoldighed og inklusion og af en politik og handlingsplan for mangfoldighed og inklusion, begge for perioden 2021-2025; bemærker, at den nye politik indeholder et resultatvurderingskriterium for ledere med hensyn til deres evne til at skabe inklusiv ledelse og fremme mangfoldighed og inklusion samt balance mellem arbejdsliv og privatliv; roser den første udpegelse i 2021 af et medlem af Revisionsretten som ambassadør for medarbejdere med handicap og afholdelsen under hans sponsorering af handicapugen for at fremme en inklusiv kultur;

30.

glæder sig over det omfattende sæt resultatindikatorer og mål, der er vedtaget med henblik på at overvåge Revisionsrettens mangfoldigheds- og inklusionsinitiativer og undersøgelserne om lige muligheder og personalets engagement; bemærker, at sidstnævnte tydede på, at størstedelen af personalet har en positiv opfattelse med hensyn til indflydelse, støtte og tillid;

31.

glæder sig over Revisionsrettens undertegnelse den 14. oktober 2021 af Diversity Charter Lëtzebuerg, en national tilsagnstekst, der fremlægges for enhver organisation i Luxembourg, der ønsker at forpligte sig til at fremme og forvalte mangfoldighed gennem konkrete tiltag;

32.

bemærker, at der stadig ikke er opnået geografisk balance blandt Revisionsrettens personale, hvilket afspejler Revisionsrettens vanskeligheder med at tiltrække folk til at arbejde (og bo) i Luxembourg, bl.a. på grund af de høje leveomkostninger; påskønner, at Revisionsretten er begyndt at fremme indkaldelser af interessetilkendegivelser i digitale aviser og jobsider i medlemsstater, der er underrepræsenteret i Revisionsretten, og via kontakt med Revisionsrettens relevante kabinetter for de berørte medlemsstater; noterer sig også Revisionsrettens proaktive tilgang til at rejse spørgsmålet om ikkekonkurrencedygtige lønninger med henblik på at finde løsninger; opfordrer Revisionsretten til at række ud til de nationale myndigheder via medlemsstaternes faste repræsentationer ved Unionen, anvende de sociale medier mere intensivt til at offentliggøre sine ansættelsesprocedurer og deltage i karrieremesser og lignende arrangementer i underrepræsenterede medlemsstater for at promovere Revisionsretten som arbejdsgiver; støtter Revisionsrettens deltagelse i netværksinitiativet »Relation with European Academia Network« som et redskab til at tiltrække talenter til EU-institutionerne i Luxembourg gennem fælles projekter rettet mod universiteter;

33.

bemærker, at der blev indberettet syv tilfælde af udbrændthed til Revisionsrettens læge i 2021, hvilket Revisionsretten mener er et meget højt antal og anser for at være et resultat af de ekstraordinære arbejds- og levevilkår, som covid-19-pandemien medførte; bemærker, at Revisionsretten har gennemført en undersøgelse med henblik på at forstå, hvordan covid-19-pandemien har påvirket personalet, og har iværksat en oplysningskampagne med henblik på at fremme en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv; påskønner blandt de mange initiativer den udvidede psykologiske bistand til de ansatte;

34.

glæder sig over Revisionsrettens trivselsprogram »Back at the office«, der omfatter psykisk, fysisk og social støtte og er skræddersyet til de særlige forhold, der gør sig gældende for hybridarbejde, med henblik på at forebygge udbrændthed og øge modstandsdygtigheden; glæder sig over Revisionsrettens godkendelse af retten til at være offline med indførelsen af det tidsrum, hvor man skal være online, uden for hvilket personalet ikke forventes at arbejde eller være tilgængeligt, medmindre der er tale om en nødsituation, eller hvis en sådan kontakt er aftalt, inden den finder sted;

35.

bemærker, at Revisionsrettens personalepolitik omfatter en mekanisme til bekæmpelse af chikane bestående af et støttenetværk, der koordinerer fortrolige rådgivere, lægen, linjeledere, mæglingstjenesten og afdelingen for menneskelige ressourcer; gentager sin opfordring til Revisionsretten om at arbejde videre med at forbedre rapporteringsværktøjet for klager over chikane og den interne etiske ramme; er klar over, at Revisionsretten vedtog sin seneste politik til bekæmpelse af chikane i 2017; opfordrer Revisionsretten til at ajourføre denne politik, af hvilken revisionen blev iværksat i 2021, med henblik på at fokusere mere på forebyggelse, bevidstgørelse og koordinering af de forskellige personer, der er involveret i at yde støtte, og til at fastlægge en klarere rapporteringsprocedure og kommunikationsstrategi;

36.

noterer sig afgørelsen om hybridarbejde, der blev vedtaget i november 2021, og at arbejdsvilkårene omfatter arbejdsintervaller og flekstid; bemærker, at telearbejde er underlagt en begrænsning på 10 arbejdsdage pr. måned;

37.

minder om erfaringerne fra de uregelmæssigheder, der blev begået af Karel Pinxten, da han var medlem af Revisionsretten, mod hvem der ikke kunne træffes foranstaltninger til fuldstændig at afhjælpe den økonomiske og omdømmemæssige skade, som Revisionsretten og Unionen som helhed har lidt, fordi der ikke findes noget retsgrundlag for at inddrive hans løn for dage med fravær under tjenesterejser uden for udførelsen af dennes hverv og for andet ubegrundet fravær; understreger, at de interne reglers uklarhed var til fordel for hans uhensigtsmæssige adfærd, som anført af Domstolen i dens dom af 30. september 2021 (1), og at denne adfærd også blev muliggjort af manglerne i den indførte kontrol; anerkender de foranstaltninger, som Revisionsretten har truffet på dette område ved at samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ophæve immunitet og afslutte proceduren i henhold til artikel 286, stk. 6, i TEUF med et positivt resultat; understreger, at Revisionsretten bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre, at lignende sager opstår i fremtiden, og er derfor fast besluttet på at støtte og samarbejde med Revisionsretten, når den foretager de nødvendige tilpasninger af sine interne regler; bemærker, at Revisionsretten bør fungere som vogteren af Unionens finanser, og at den bør anvende de højeste etiske standarder, navnlig med hensyn til de personer, der beklæder et højt embede i EU-institutionerne;

38.

bemærker, at oprettelsen af et tilstedeværelsesregister indtil 2020 kun omfattede de få fysiske møder i Revisionsrettens kollegium til trods for Parlamentets krav; bemærker, at medlemmernes deltagelse i andre møder i henhold til Revisionsrettens afgørelse nr. 21-2021 også skal registreres i tilstedeværelsesregistret, og gentager den anmodning, der er fremsat hvert år siden dechargeproceduren i 2017, om, at tilstedeværelseslisten udvides til at omfatte arbejdsdage, tjenesterejser, perioder med ferie og begrundet fravær for at udgøre et korrekt billede af medlemmernes arbejde og anvendes som et redskab til proaktivt at forebygge potentielle tilfælde af fravær; påpeger, at Revisionsrettens medlemmer har en forpligtelse til at vie deres fulde indsats til varetagelsen af deres mandat; anerkender, at medlemmernes tilstedeværelsesregister for 2021 blev stillet til rådighed for medlemmerne af Parlamentets Budgetkontroludvalg i januar 2022; gentager sin anmodning om at modtage årlige opdateringer af tilstedeværelsesregistret, således at det kan tages i betragtning under dechargeproceduren;

39.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsrettens ændrede adfærdskodeks for dens nuværende og tidligere medlemmer, der blev offentliggjort den 2. maj 2022, som følge af Parlamentets henstilling indeholder en ny artikel 10, stk. 1, hvori det hedder, at »Revisionsrettens medlemmer vier deres fulde indsats til varetagelsen af deres mandat. De har bopæl ved Revisionsrettens sæde«; mener, at denne reviderede bestemmelse er i overensstemmelse med Parlamentets fortolkning, princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og de etiske standarder, som forventes af Revisionsretten; bemærker, at alle Revisionsrettens medlemmer i øjeblikket har deres primære bopæl i Luxembourg;

40.

bemærker, at bosættelsespenge til et medlem af Revisionsretten tildeles på betingelse af, at medlemmet af Revisionsretten fremlægger bevis for, at en ændring af bopælen var nødvendig for at tiltræde tjenesten for at overholde princippet i artikel 20 i personalevedtægten; forstår, at forvaltningen af alle finansielle rettigheder for Revisionsrettens ansatte og medlemmer, herunder bosættelsespenge, er blevet uddelegeret til Kommissionens lønkontor (PMO), som anmoder om og kontrollerer gyldigheden af de nødvendige bilag; bemærker, at PMO på Revisionsrettens anmodning i 2021 også foretog efterfølgende kontrol af bosættelsespenge og indberettede resultaterne til Revisionsretten, hvoraf det fremgik, at der ikke var forekommet uregelmæssigheder i 2021;

41.

noterer sig det sæt regler og anvendelsesvilkår, som Revisionsretten for nylig har vedtaget med henblik på at regulere den private brug af bilparken; forstår, at Revisionsrettens medlemmer nu er forpligtet til at dække de faktiske udgifter til brug af en bil, der ikke er forbundet med en tjenesterejse, og til at dække andre rejser i forbindelse med udførelsen af opgaver, når de ikke er omfattet af det standardantal kilometer, der er afsat til denne type anvendelse; er bekymret over, at det nye system, der blev indført med denne afgørelse, er forvirrende og ikke viser sin påståede administrative effektivitet; gentager den holdning, som det har givet udtryk for i tidligere dechargebeslutninger om, at brugen af bilparken bør begrænses til udøvelsen af medlemmernes opgaver; bemærker, at der findes forskellige regler for brugen af tjenestebiler i EU-institutionerne uden nogen klar begrundelse; opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles regler for brugen af tjenestebiler for alle EU-institutioner;

42.

fastholder, at tjenesterejser er afgørende for at opfylde Revisionsrettens rolle og give dens medlemmer mulighed for at fungere som ambassadører for Revisionsretten i deres respektive hjemlande; glæder sig over, at Revisionsretten offentliggør oplysninger om sine medlemmers tjenesterejser på sit websted, men insisterer på, at det er i strid med de standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed, som Revisionsretten forventes at efterleve, ikke at opbevare oplysninger om tidligere års tjenesterejser på sit websted i mere end et meget begrænset tidsrum; gentager ligeledes sin opfordring til gennemsigtighed med hensyn til formål og omkostninger i forbindelse med Revisionsrettens tjenesterejser og anmoder Revisionsretten om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de tilfælde, hvor der er konstateret uregelmæssigheder ved forudgående og efterfølgende kontrol; forkaster Revisionsrettens vurdering og afgørelse om ikke at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister og opfordrer Revisionsretten til igen at overveje spørgsmålet, idet det gentager sin stærke opfordring til Revisionsretten om at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister, hvilket ikke vil udgøre nogen hindring for Revisionsrettens fulde uafhængighed;

43.

glæder sig over beslutningen om at offentliggøre medlemmernes tjenesterejser ud over det løbende år, men minder om betydningen af også at offentliggøre medlemmernes dagsorden i sin helhed, herunder offentlige og professionelle forpligtelser;

44.

opfordrer Revisionsretten til at sikre, at de nuværende regler kan forhindre ethvert misbrug af tjenesterejseordrer, der kan sætte spørgsmålstegn ved medlemmernes integritet, uafhængighed og objektivitet; anmoder navnlig om, at opgaverne og ansvarsområderne for et medlem, der er på tjenesterejse, præciseres klart for at undgå enhver form for potentiel forseelse;

45.

henleder Revisionsrettens opmærksomhed på anbefalingen fra 2021 fra Revisionsrettens interne revisionstjeneste om at sikre, at PMO udfører en effektiv kontrol af udgifterne til tjenesterejser, navnlig ved at anvende Revisionsrettens tjenesterejsevejledning korrekt, og om at lette gennemførelsen af de nye beslutninger om forvaltning og anvendelse af bilparken, reglerne om repræsentationsudgifter, reglerne om faglig videreuddannelse og adfærdskodeksen for Revisionsrettens nuværende og tidligere medlemmer, navnlig ved at give yderligere vejledning til alle involverede aktører;

46.

bemærker, at Revisionsretten i 2021 ansatte 55 praktikanter, og at alle modtog en månedlig godtgørelse med undtagelse af én, der ikke var støtteberettiget, fordi den pågældende praktikant deltog inden for rammerne af et universitetsprogram; opfordrer Revisionsretten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle dens praktikanter modtager en anstændig løn;

Etiske rammer og gennemsigtighed

47.

glæder sig over den igangværende reformproces, hvorved Revisionsretten følger anbefalingerne i tidligere dechargebeslutninger med fokus på visse aspekter af økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og etisk adfærd;

48.

mener, at Revisionsrettens rolle og betydning som Unionens uafhængige eksterne revisor og vogter af dens finanser pålægger dechargemyndigheden et sæt meget strenge vurderingskriterier og pålægger Revisionsretten en forpligtelse til at leve op til de højest mulige standarder; understreger i denne forbindelse, som det er også er gjort i tidligere dechargebeslutninger, at overordnede revisionsorganer som Revisionsretten er omfattet af høje standarder, og at de derfor skal gå foran med et godt eksempel og skabe tillid og troværdighed, og at ledelsen skal slå tonen an med sine handlinger for at opnå dette; glæder sig i denne forbindelse over, at dens medlemmer har valgt den nuværende formand for Revisionsretten, som giver yderligere garantier ved at have bemærkelsesværdig erfaring i EU-institutionerne og i spørgsmål vedrørende revision af forvaltningen af Unionens finansielle midler;

49.

bemærker med hensyn til Revisionsrettens Etikudvalg og proceduren for dets udnævnelse, at det i Revisionsrettens interne procedurer er fastsat, at det er Revisionsrettens formand, der har kompetence til at foreslå kandidater til medlemmer af Revisionsrettens kollegium; bemærker, at kollegiets beslutning om at udnævne medlemmer til Etikudvalget træffes med flertal; fremhæver endvidere, at Revisionsrettens medlemmer i henhold til artikel 285 i TEUF er fuldstændig uafhængige, og at Etikudvalget derfor også skal være fuldstændig uafhængigt; gentager sin opfordring til Revisionsretten om at genoverveje reglerne for udnævnelse og sammensætning af Etikudvalget; anmoder endnu en gang Revisionsrettens Etikudvalg om at aflægge rapport om de vigtigste resultater af den interne revisionsrapport om etik, som der allerede blev anmodet om i forbindelse med decharge for 2020 og 2019;

50.

gentager, at selv om den ændrede adfærdskodeks for Revisionsrettens nuværende og tidligere medlemmer udtrykkeligt fastsætter forpligtelsen til at indgive en årlig interesseerklæring, bør Revisionsretten styrke det nuværende system for at sikre, at dens medlemmer overholder de højeste standarder for etisk adfærd og de etiske værdier og principper, der skal overholdes, såsom integritet, uafhængighed, objektivitet, faglig adfærd, værdighed, engagement og loyalitet;

51.

bemærker, at støttestrukturen for etisk rådgivning består af et Etikudvalg, etiske rådgivere, en gennemsigtighedsportal og et uddannelsesteam, der har til opgave at udvikle et uddannelsesprogram, der består af et kursus i etik, konferencer og workshopper, og som er fokuseret på at øge bevidstheden og på at tilbyde specifik uddannelse til de fortrolige rådgivere om emner vedrørende chikane; bemærker, at 131 deltagere deltog i kurser om etik, som er obligatoriske for nytilkomne, samt kurser om lige muligheder og bekæmpelse af chikane, og at disse kurser suppleres af særlige kurser for ledere, etiske rådgivere og fortrolige rådgivere;

52.

er klar over, at Revisionsretten i 2021 indledte processen med at ajourføre sine etiske rammer for personalet; anerkender, at evalueringen af Revisionsrettens etiske ramme blev foretaget af en ekstern konsulent, hvis anbefalinger, der blev fremsat i 2022, var baseret på en personaleundersøgelse, en workshop med medarbejdere, samtaler med ledere og en dokumentgennemgang; forstår, at den første foranstaltning efter analysen er at ajourføre Revisionsrettens etiske retningslinjer, som skal følges op af en ajourføring af reglerne om whistleblowing;

53.

glæder sig over ajourføringen af adfærdskodeksen for nuværende og tidligere medlemmer af Revisionsretten, som følger op på Parlamentets bemærkninger i den tidligere dechargebeslutning; understreger, at adfærdskodeksen, i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger, indfører en forpligtelse for medlemmerne til at bo på det sted, hvor Revisionsretten har sæde, regulerer kontraktforholdet mellem Revisionsrettens medlemmer og personale og begrænser medlemmernes muligheder for at deltage i politik; glæder sig navnlig over, at den nye artikel 12, stk. 2, udtrykkeligt forbyder medlemmerne at varetage honorære ulønnede hverv i politiske organisationer og dermed garanterer medlemmernes fulde uafhængighed;

54.

bemærker med hensyn til politikken til bekæmpelse af svig, at den interne revisionstjeneste i 2021 konkluderede, at der ikke findes noget dokument, der konsoliderer Revisionsrettens politik for bekæmpelse af svig, og at der ikke findes nogen strategi for bekæmpelse af svig, som dækker hele Revisionsretten;

55.

påpeger, at den interne revisionstjeneste med hensyn til de interne kontroller, der anvendes til at forebygge og afsløre intern svig, har vurderet, at der er behov for en mere struktureret tilgang med hensyn til deres dokumentation, deres forbindelse til risikovurderingerne og de ressourcer, der er afsat til risikostyring af svig og dens effektivitet; opfordrer Revisionsretten til at reagere på den interne revisionstjenestes anbefaling og til at give et klarere budskab om Revisionsrettens rolle i bekæmpelsen af svig;

56.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (2) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

57.

bemærker, at det samlede IT-budget i 2021, herunder overførsler, beløb sig til 9 141 000 EUR (sammenlignet med et IT-budget på 10 093 000 EUR i 2020 og 8 085 000 EUR i 2019; påpeger, at forhøjelserne i både 2020 og 2021 var berettigede, henholdsvis for udskiftningen af Revisionsrettens IT-lagring hvert femte år og for de investeringer, der blev foretaget for at tilpasse Revisionsretten til hybridarbejde;

58.

er enig i, at den digitale omstilling er en tværgående proces i hele organisationen, som har materialiseret sig i flere initiativer i 2021, herunder udviklingen af teknologier, der giver en hybrid brugeroplevelse, en opgradering af Revisionsrettens datalagringssystem, migrationen af backupcentret (Disaster Recovery Centre) og styrkelsen af IT-systemernes sikkerhed;

59.

anerkender Revisionsrettens bestræbelser, også i 2021, på at tilpasse sig ændrede arbejdsvilkår, fremme en digital omstilling af revision og en opgradering af teknologi og praksis i hele organisationen for fortsat at yde en effektiv offentlig revision i EU; er klar over, at yderligere fremskridt i denne retning kræver tilgængelige data, der stilles til rådighed i det nødvendige format af Kommissionen eller medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at arbejde hen imod mere interoperabilitet;

60.

forstår, at hele revisionscyklussen også i 2021 i betragtning af de begrænsninger, som covid-19-pandemien har medført, i vid udstrækning blev udført digitalt og omfattede forberedelse af revisioner, indsamling af dokumentation og kontradiktoriske procedurer, og at tjenesterejser til medlemsstaterne blev erstattet af videoopkald, der omfattede fjerntolkning, hvor det var nødvendigt;

61.

påskønner de vigtige milepæle, der har markeret Revisionsrettens digitale scene i 2021, såsom indførelsen af en robotstyret procesautomatisering, der er indført for at reducere repetitivt arbejde af lav værdi for revisionsholdene, automatisering af revisionen af forvaltningsorganerne som led i den regelmæssige revisionsproces og gennemførelsen af et helt nyt cloudbaseret oversættelsesstyringssystem;

62.

glæder sig over den afsluttede gennemførelse af cybersikkerhedsplanen for perioden 2018-2021 og vedtagelsen af en ny cybersikkerhedsplan for de næste tre år (2022-2024), som forudser en gradvis overgang til en nultillidsarkitektur i overensstemmelse med bestemmelserne i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer; bemærker, at der ikke blev konstateret noget relevant vellykket cyberangreb på Revisionsretten i 2021, og værdsætter betydningen af Revisionsrettens samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU); opfordrer Revisionsretten til at opretholde et højt opmærksomhedsniveau over for cybertrusler og informationssikkerhed, navnlig fordi antallet af alvorlige cyberangreb er steget betydeligt i de seneste år, hvilket gør alle EU-institutionerne til attraktive mål for potentielle angribere; opfordrer Revisionsretten til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur;

63.

bemærker, at Revisionsretten i 2021 var medvært for det indledende arrangement for EU's europæiske måned for cybersikkerhed, og at Revisionsrettens ansvarlige for mangfoldighed og inklusion koordinerede et af de vigtigste møder i forbindelse med det indledende arrangement om kvinder inden for cybersikkerhed, hvor en forskelligartet gruppe af kvinder med forskellig baggrund udvekslede synspunkter om kvinders motivation til at gå ind på området cybersikkerhed og teknologi;

64.

bemærker, at der i 2021 blev vedtaget en forhøjelse af budgetposterne til investeringer i udstyr og tjenesteydelser, hovedsagelig i forbindelse med hybridarbejde og digitalisering, og at der også blev anvendt yderligere bevillinger til at styrke Revisionsrettens cyberforsvarskapacitet, investere i et nyt oversættelsesstyringssystem og et nyt interessentforvaltningssystem og gennemføre løsningen med EU's elektroniske signatur;

65.

glæder sig over beslutningen om at indføre gratis open source-software som nøglekomponenter i Revisionsretten, som f.eks. Linux som operativsystem for flere IT-infrastrukturservere, open source-softwareprogrammet Belenios for et system med hemmelige afstemninger og open source-softwareprogrammet Nagios, der anvendes af Revisionsrettens team for IT-drift; bemærker, at Revisionsretten anvender open source-softwaren NextCloud til udveksling af dokumentation med reviderede enheder inden for rammerne af ECAFiles-systemet, der fungerer under de højeste standarder for sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger;

66.

glæder sig over gennemførelsen af databehandlingsaftaler, når data behandles af tredjeparter, og Revisionsretten som dataansvarlig skal sikre overholdelse af artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) og bevare fuld kontrol med behandlingsaktiviteterne; noterer sig, at Revisionsrettens databeskyttelsesrådgiver systematisk høres om spørgsmål vedrørende databehandling og tekniske og organisatoriske foranstaltninger;

Bygninger og sikkerhed

67.

glæder sig over Revisionsrettens tilgang med at høre personale og repræsentanter, inden der træffes afgørelse om initiativer i forbindelse med renovering af bygninger; opfordrer Revisionsretten til i sådanne initiativer at tage hensyn til behovene hos personer med handicap samt fysisk og digital tilgængelighed;

68.

bemærker, at arbejdet med renoveringen af K2-bygningen skrider frem i henhold til den planlagte dagsorden, at 4. og 5. etage blev leveret i slutningen af december 2021 og er fuldt funktionsdygtige, og at arbejdet på 2. og 3. etage samt udskiftningen af varme-, klima- og ventilationsanlæg er fremskredent; bemærker, at Revisionsrettens Administrationsudvalg efter tilfældene med nedfaldende rudeelementer fra K1-facaden i 2019 og overførslen af et passende budget besluttede at installere beskyttelsesfilm på de faste rudeelementer, hvilket er 90 % færdiggjort;

Miljø og bæredygtighed

69.

glæder sig over offentliggørelsen i 2021 af Revisionsrettens første bæredygtighedsrapport, der er udarbejdet i overensstemmelse med Global Reporting Initiatives standarder, og som følger fastlæggelsen af bæredygtighed som et tværgående spørgsmål i Revisionsrettens strategi for perioden 2021-2025;

70.

opfordrer Revisionsretten til at vedtage en struktureret mobilitetsplan, der omfatter samkørsel, cykelparkeringspladser og opladere til elektriske batterier, og til at undersøge muligheden for at beregne et kulstofbudget til dækning af udgifterne til tjenesterejser, således at transportmidlerne vælges på grundlag af såvel virkning som omkostninger; roser Revisionsretten for installationen af ladestandere til elektriske biler og hybridbiler i dens bygninger;

71.

understreger, at det samlede energiforbrug faldt med 24 % mellem 2014 og 2021, men at det steg med 0,8 % mellem 2020 og 2021 på grund af overforbrug som følge af anvendelsen i en længere periode af ventilationssystemer i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien; opfordrer Revisionsretten til at sikre, at der installeres solpaneler på taget af på dens bygninger;

72.

er klar over, at den årlige vurdering af Revisionsrettens drivhusgasemissioner fra 2021, som overvåger dens bestræbelser på at mindske sit CO2-fodaftryk, anfører at de samlede emissioner var på 7 578 ton kuldioxidækvivalent sammenlignet med 10 699 ton kuldioxidækvivalent i 2014 (referenceværdien) og bemærker, at dette er en reduktion af drivhusgasemissioner på 3 121 ton kuldioxidækvivalent i denne periode;

73.

påpeger, at affaldsproduktionen blev reduceret med 62 % fra 2019 til 2021 og med 18,7 % fra 2020 til 2021, at genanvendelsesprocenten i 2021 nåede op på 59 % og sorteringsraten 82 %, og at systemet til opsamling af regnvand med en samlet lagringskapacitet på 95 m3, der hovedsagelig anvendes til vedligeholdelse af de grønne områder, bidrog til at reducere det samlede vandforbrug;

74.

bemærker, at Revisionsretten er medleder af projektgruppen »Preparing for future risks and climate crisis: time for audit to take a long-term view?« samt medlem af »Inspiring More Sustainability Luxembourg«, et netværk af virksomheder og organisationer, der er etableret i Luxembourg, og som er engageret i virksomhedernes sociale ansvar;

75.

påskønner de fremskridt, der er gjort med hensyn til at reducere papirforbruget, og opfordrer Revisionsretten til at bygge videre på de erfaringer, der er gjort under covid-19-pandemien, for at reducere papirforbruget;

Interinstitutionelt samarbejde

76.

mener, at Revisionsrettens opgave kræver en intensivering af koordineringen med Parlamentet og med Rådet, et konstruktivt forhold til Kommissionen i dens rolle som den vigtigste reviderede enhed og tættere drøftelser med medlemsstaterne, både med regeringerne, navnlig i betragtning af deres afgørende rolle i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, og med de nationale parlamenter og de øvrige overordnede revisionsorganer;

77.

noterer sig undertegnelsen af en ny trepartsaftale mellem Revisionsretten, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i november 2021; glæder sig over, at denne aftale giver mulighed for større adgang til og forbedret strømlining af reviderede EIB-dokumenter, men beklager stadig, at aftalen ikke giver den omfattende løsning, som Parlamentet har opfordret til; er klar over, at Revisionsretten ikke har mandat til at revidere transaktioner, der udelukkende anvender EIB's egne midler; gentager, at Revisionsretten forventes at have fuld adgang til alle oplysninger vedrørende EIB's transaktioner, der udelukkende er beregnet til gennemførelse af EU's politikker; er enigt med Revisionsretten i muligheden for, at fremtidige EU-retsakter, der tildeler EIB mandat til at gennemføre Unionens politikker, kan integrere et omfattende og klart mandat, der i overensstemmelse med traktaterne giver Revisionsretten beføjelse til at revidere performanceaspekter af alle de aktiviteter, der udføres på grundlag af sådanne retsakter, og til at have fuld adgang til alle dokumenter, som den anser for nødvendige til dette formål; opfordrer Kommissionen til indhente Revisionsrettens udtalelse, inden den fremsætter forslag til sådanne retsakter;

78.

noterer sig undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Revisionsretten og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) med hensyn til Revisionsrettens revisorer, der varetager kortsigtede opgaver til støtte for arbejdet i ESM's revisionsråd som fageksperter;

79.

glæder sig over undertegnelsen af en samarbejdsordning med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), som giver en struktureret ramme for samarbejde og gør det muligt for Revisionsretten at sende sager direkte til EPPO; påskønner den intense dialog med OLAF, som i 2021 resulterede i en hurtig indledning af undersøgelser i seks sager efter Revisionsrettens fremsendelse af relevante oplysninger; understreger betydningen af et stærkere samarbejde mellem Revisionsretten, OLAF og Den Europæiske Ombudsmand for at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med undersøgelser og understreger, at det er nødvendigt at drøfte områder af fælles interesse;

80.

bemærker, at Revisionsretten er et aktivt medlem af Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (INTOSAI) og et af de 30 stiftende medlemmer af Den Europæiske Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder (EUROSAI), som er den europæiske regionale gren af INTOSAI; bemærker, at Revisionsretten samarbejder med andre overordnede revisionsorganer og internationale revisionsorganisationer både bilateralt med de overordnede revisionsorganer i de 27 medlemsstater og multilateralt inden for rammerne af Kontaktkomitéen af overordnede revisionsorganer i Den Europæiske Union, og at Revisionsretten også støtter de overordnede revisionsorganer i EU's kandidatlande og potentielle kandidatlande; glæder sig over, at Revisionsretten er et af de 25 medlemmer af Global Audit Leadership Forum, hvis formål er at styrke de overordnede revisionsorganers revisionsaktiviteter, behandle globale og strategiske spørgsmål og bidrage til INTOSAI-fællesskabet;

81.

bemærker, at Revisionsretten fremmer interinstitutionelt samarbejde, og at den anvender serviceleveranceaftaler med henblik på at optimere anvendelsen af ressourcer og foretage besparelser, samtidig med at den drager fordel af partnernes specifikke ekspertise; bemærker, at der blandt serviceleveranceaftaler er én med PMO, der dækker forvaltningen af pensioner, tjenesterejser, finansielle rettigheder og lønninger, én vedrørende levering af personaletjenester og andre vedrørende tolkning, oversættelse og publikation; bemærker, at serviceleveranceaftalernes anvendelsesområde kan udvides via ændringer, og at dette var tilfældet i 2021 for levering af tjenester i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse af personale efter vedtagelsen af Revisionsrettens afgørelse nr. 41/2021 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI) (4);

82.

glæder sig over, at Revisionsretten er medlem af Bridge Forum Dialogue, et luxembourgsk forum, der har til formål at stimulere debatten om spørgsmål vedrørende Europa og bringe overnationale institutioner og agenturer, nationale institutioner, civilsamfundet og den akademiske verden sammen;

Kommunikation

83.

konstaterer, at i 2021 beløb det budget, der var afsat til kommunikations- og PR-aktiviteter, sig til 205 000 EUR, da 70 000 EUR af det oprindelige budget på 275 000 EUR blev overført til andre budgetposter i løbet af året; bemærker udnyttelsesgraden på 73,9 % (151 562 EUR);

84.

glæder sig over, at Kontaktkomitéen af Overordnede Revisionsorganer i Den Europæiske Union i juli 2021 offentliggjorde revisionskompendiet om reaktionen på covid-19, som indeholder oplysninger om indvirkningen af og reaktionen på pandemien på nationalt og overnationalt plan, og over lanceringen af et nyt afsnit om covid-19 på Kontaktkomitéens websted for at lette en mere rettidig og kontinuerlig information om relevant revisionsarbejde udført af overordnede revisionsorganer i Unionen;

85.

påskønner offentliggørelsen i 2021 af kommunikationsplanen vedrørende mangfoldighed og inklusion, som indeholder oplysninger om Revisionsrettens kommunikationsmål, målgruppe, interessenter, budskaber, kanaler og overvågning;

86.

opfordrer Revisionsretten til at samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at anvende de to open source-platforme for sociale medier, EU Voice og EU Video, der blev lanceret som et offentligt pilotprojekt for at fremme brugen af gratis og open source sociale netværk; opfordrer endvidere Revisionsretten til at anvende decentrale sociale netværk som alternativer til meget store onlineplatforme såsom Mastodon-platformen;

87.

gentager sin opfordring til Revisionsretten om at øge sine kommunikationsbestræbelser med henblik på at styrke forbindelsen til borgerne ved at støtte større gennemsigtighed i dens operationer, ved at intensivere brugen af digitale teknologier og ved at følge en kommunikationsstrategi, der giver mulighed for korrekt opfattelse og forståelse af Revisionsrettens rolle og af den måde, hvorpå den passer ind i Unionens vision, og forbedrer Revisionsrettens synlighed i de forskellige medlemsstater.

(1) Domstolens dom (plenum) af 30. september 2021, Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten, C-130/19, ECLI:EU:C:2021:782.

(2) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/123

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1831

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0232/2022) (2),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0074/2023),

1.	meddeler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/124

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1832

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VI — Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0074/2023),

A.	der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (»udvalget«) er et rådgivende EU-organ, der udgør et forum for høring, dialog og konsensus blandt repræsentanter for de forskellige økonomiske, sociale og civile grupper i det organiserede civilsamfund i medlemsstaterne;

der henviser til, at udvalget bidrager til Unionens beslutningsproces, og at det ved at sikre forbindelser mellem Unionens politikker og de økonomiske, sociale og samfundsmæssige realiteter forfølger sine mål om bedre lovgivning, deltagelsesdemokrati nedefra og op og fremme af de europæiske værdier;

der henviser til, at det i visse tilfælde er obligatorisk for Kommissionen eller Rådet at høre udvalget; der henviser til, at udvalget også kan vedtage udtalelser på eget initiativ, samtidig med at det har et bredt høringsområde som fastlagt i den europæiske fælles akt, Maastrichttraktaten og Amsterdamtraktaten, der gør det muligt for det at blive hørt af Parlamentet;

D.	der henviser til, at udvalgets finans- og budgetudvalg (CAF) er udvalgets tilsynsorgan for alle budgetprocedurer og navnlig udarbejdelsen af budgetoverslag, budgetgennemførelsen, den årlige aktivitetsrapport, decharge og opfølgning af Revisionsrettens årsberetning;

der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden og implementere princippet om en effektiv finansiel og administrativ forvaltning, resultatbaseret budgettering og god forvaltning af menneskelige ressourcer;

bemærker, at udvalgets budget henhører under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR i 2021 (svarende til 5,9 % af Unionens udgifter); bemærker, at udvalgets budget udgjorde 1,2 % af Unionens samlede udgifter til administration;

bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2021 øgede sin stikprøve af transaktioner under »Administration« fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt er lav risiko forbundet med udgifterne under FFR-udgiftsområde 7; bemærker imidlertid, at årsberetningen om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om udvalget, og anmoder Revisionsretten om i sine næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 ikke konstaterede nogen specifikke problemer vedrørende udvalget;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at udvalgets endelige budget for 2021 var på 145 024 938 EUR, hvilket er en lille stigning på 1,7 % i forhold til 142 539 393 EUR i 2020 og 138 502 768 EUR i 2019; bemærker, at de vigtigste budgetposter i 2021, der udgjorde ca. 80 % af det samlede budget, var udgifter til vederlag og godtgørelser, efterfulgt af medlemmernes rejse- og opholdsudgifter, lejebetalinger, tolke og indretning af lokaler;

bemærker med bekymring den lave budgetgennemførelse på 90,8 % sammenlignet med 91,8 % i 2020 og langt fra niveauet før pandemien i 2019 og 2018 på henholdsvis 98,1 % og 98,7 %; bemærker, at omfanget af ikke-forpligtede bevillinger, som er tilbageført til Unionens budget, er det højeste i de seneste fire år og beløber sig til 13 336 920 EUR sammenlignet med 11 677 200 EUR og 2 579 332 EUR i henholdsvis 2020 og 2019 og 1 819 462 EUR i 2018; bemærker, at udvalget anser dette fald for at være en direkte konsekvens af covid-19-pandemien; bemærker imidlertid, at de samlede udgifter i resultatopgørelsen steg en smule i 2021 med 5 % i forhold til 2020, hvilket udvalget forklarer skyldes en stigning i aktiviteten sammenlignet med det første år med covid-19-pandemien; påpeger, at de to indikatorer ser ud til at pege i hver sin retning;

understreger den lave betalingsrate pr. 31. december 2021 på 78 % — et fald fra 83,2 % og 92,5 % i henholdsvis 2020 og 2019; glæder sig over, at den gennemsnitlige betalingstid i 2021 faldt til 19,94 dage, hvilket er en forbedring i forhold til 2020 (28,44 dage) og 2019 (30,12 dage); bemærker imidlertid, at elektroniske fakturaer kun udgjorde 68 % af alle fakturaer i 2021 sammenlignet med 67 % i 2020, og at dette stadig er lavere end de 79 %, der blev opnået i 2019;

bemærker, at et hidtil uset overskud på 13 163 207 EUR blev fremført fra 2021 til 2022, hvilket er meget højere end i 2020 og 2019, hvor henholdsvis 8 722 448 EUR og 8 614 946 EUR blev fremført;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde en indvirkning på udvalgets aktiviteter, således at der for visse budgetposter var en reduktion i anvendelsen af bevillinger (medlemmernes rejseudgifter og godtgørelser, tolkning, personalets tjenesterejser og tilrettelæggelse af arrangementer og høringer, herunder catering i forbindelse med disse arrangementer), mens sundhedskrisen for andre budgetposter krævede yderligere udgifter (teknisk støtte til fjernmøder eller hybridmøder, herunder simultantolkning, styrkelse af IT-faciliteter for at håndtere øget telearbejde og yderligere udstyr, som udvalgets lægetjeneste havde brug for); bemærker, at de overskydende bevillinger blev anvendt til at afhjælpe det efterslæb inden for IT og bygninger, som var blevet anerkendt i tidligere dechargeprocedurer;

10.

bemærker, at overførselsbeløbet i 2021 var på 5 323 400 EUR, hvilket betyder, at overførslen i 2021 og den for 2020 på 10 378 352 EUR var mellem 2,5 og 5 gange højere end overførslerne i årene før covid-19-pandemien (3 119 041 EUR og 1 981 731 EUR i henholdsvis 2019 og 2018); bemærker, at overførsler blev indledt tidligere på året, men at ikke alle restbeløb på trods af indsatsen kunne absorberes på grund af covid-19-pandemien;

11.

bemærker, at udvalget i 2021 fortsatte sine aktiviteter for at forbedre omkostningseffektiviteten af sine administrative kredsløb, opnå fuldstændige papirløse finansielle arbejdsgange og anvende kvalificerede elektroniske signaturer til kontrakter og ændringer; bemærker, at der primært er opnået besparelser gennem de synergier, der følger af samarbejdsaftalen mellem udvalget og Det Europæiske Regionsudvalg (»RU«), som blev fornyet i 2021, navnlig inden for infrastruktur (de samlede anslåede besparelser på leje, vedligeholdelse, hjælpematerialer og personale beløber sig til over 12 mio. EUR), IT, sikkerhed og mødetjenester;

12.

er klar over, at udbudsprocedurer vedrørende udvalget enten organiseres af udvalgets egne tjenester eller på vegne af udvalget af de fælles tjenester, der deles af udvalget og RU; bemærker, at der i 2021 kun var 13 udbudsprocedurer, hvor udvalget enten var den eneste ordregivende myndighed eller deltagende ordregivende myndighed sammen med RU, hvoraf to blev annulleret på grund af manglende tilbud, to på området bygge- og anlægsarbejder blev afviklet som offentlige udbud med udvalget som deltagende ordregivende myndighed og de resterende blev gennemført via udbud med forhandling, syv for kontrakter af mellemstor og lav værdi og to uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse som fastsat i finansforordningen;

13.

understreger, at man på flere møder i Rådets Budgetudvalg mellem april og juni 2021 drøftede udvalgets forslag om en særlig godtgørelse for fjerndeltagelse i udvalgets møder; bemærker, at forslaget fra udvalgets finans- og budgetudvalg, der blev støttet af udvalgets kvæstorer og godkendt af Rådet, fastsætter godtgørelsen for fjerndeltagelse til 145 EUR, hvilket er halvdelen af den godtgørelse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i Rådets afgørelse 2013/471/EU (1), har været gældende fra og med den 1. juli 2021 og begrænset til den periode, hvor der var rejsevanskeligheder som følge af covid-19-pandemien; bemærker, at godtgørelsen kræver en kontrol af deltagelsen i mødet eller arrangementet for hver deltager ved hjælp af forskellige metoder såsom underskriftslister, elektroniske tilslutningsrapporter, skærmbilleder eller andre rapporter, der viser de foretagne interventioner, og at der kun på grundlag af disse oplysninger kan ydes godtgørelse; fremhæver, at det i tilfælde af fjerndeltagelse kun er den nedsatte godtgørelse, der udbetales, og at der ikke foretages andre godtgørelser (f.eks. for rejseudgifter eller rejsedagpenge) efter kontrol af deltagelse og kontrol af, at der ikke er modtaget andre tredjepartsbidrag; mener ikke desto mindre, at godtgørelsen, selv om den er reduceret, er vanskelig at håndtere i forhold til den offentlige mening, da den kan føre til omdømmemæssig skade for udvalget; mener endvidere, at godtgørelsen for fjerndeltagelse i møder ikke længere er nødvendig, eftersom de sundhedsmæssige foranstaltninger og de foranstaltninger, der blev truffet under covid-19-pandemien, er blevet ophævet;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

14.

bemærker, at 2021 var endnu et år, hvor udvalget var berørt af covid-19-pandemien, og hvor der blev truffet en række beslutninger for at gøre det muligt for udvalgets vigtigste organer at fortsætte med at fungere på trods af de begrænsninger, der blev indført af sikkerhedshensyn; bemærker, at sådanne afgørelser vedrørte mødeformater, krav vedrørende adgang til bygninger, styring af arrangementer og andre sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder fysisk afstand og gennemførelse af møder i fjernformat, som senere blev hybridformat, herunder hybrid afstemning og anvendelse af elektroniske arbejdsgange;

15.

anerkender den nye forvaltningsplan, som udvalget vedtog i 2021, og som fastlægger strategien for dets generalsekretariat og de fem kerneværdier og fem centrale strategiske mål, der skal styre dets arbejde i løbet af de næste fem år, og som fastlægger de årlige strategiske mål, der er direkte knyttet til forvaltningsplanen, som for 2021 omfatter 33 mål, der er udformet for alle dele af administrationen;

16.

påpeger den rolle, som varetages af udvalgets finans- og budgetudvalg, som forbereder alle beslutninger af finansiel eller budgetmæssig art til udvalgets præsidium, og som er organiseret med ad hoc-undergrupper, der er mere effektivt rettet mod ad hoc-emner, og som hver består af tre medlemmer, et fra hver gruppe, der er repræsenteret i udvalget;

17.

glæder sig over udvalgets integrerede forretningsanalyseprogram, der har til formål at registrere og kortlægge alle underliggende forretningsprocesser, som har indflydelse på udgiftsprognoserne for budgetposterne, hvilket forventes at bidrage til at identificere potentielle grundlæggende årsager til forskelle mellem udgiftsoverslagene og de endelige omkostninger ved aktiviteterne og vil føre til en yderligere forbedring af den forsvarlige og effektive forvaltning af de disponible menneskelige og finansielle ressourcer til støtte for udvalgets medlemmers politiske aktiviteter;

18.

er bekymret over de knappe ressourcer, der er til rådighed for udvalgets interne revisionstjeneste (IAS), hvis personaleniveau har en direkte indvirkning på omfanget og kvaliteten af det udførte arbejde og dermed på den sikkerhed, som IAS kan give med hensyn til risiko- og kontrolmiljøet; forstår, at en assistent uden for IAS pr. november 2021 bidrager til det arbejde, der udføres af de tre medarbejdere, der i øjeblikket er udstationeret til IAS, men mener, at en sådan midlertidig yderligere tildeling ikke sikrer overholdelse af de internationale standarder, der regulerer den minimale bevilling for en intern revisionsfunktion; udtrykker sin støtte til udvalgets forslag om at konvertere den assistentstilling, der allerede findes i IAS, til en administratorstilling med henblik på at styrke den interne revision på kort sigt; opfordrer udvalget og RU til at optimere koordineringen af deres respektive interne revisionstjenester i forbindelse med gennemførelsen af samarbejdsaftalen mellem udvalget og RU;

19.

anerkender, at udvalget tog skridt til at gennemføre de interne kontrolstandarder med hensyn til vurdering af følsomme funktioner ved i december 2020 at vedtage en detaljeret politik, der omfatter en definition af følsomme stillinger og den metode, der skal anvendes til at vurdere de risici, der er forbundet med alle stillinger; bemærker, at der blev afsluttet en vurdering af hele udvalget i 2021; bemærker imidlertid, at IAS' resultater viste, at der var plads til forbedringer; bemærker, at den interne revision af lønudbetalinger i 2018, den uberettigede udbetaling af godtgørelser, som Revisionsretten konstaterede i 2019, og den yderligere interne revision af kontrollen i 2020 viste, at der var behov for en nærmere undersøgelse af kontrollen med forvaltningen af lovbestemte rettigheder; anmoder udvalget om at underrette Parlamentet om den punktlige opfølgning på revisionsresultater;

20.

bemærker, at centrale aktivitets- og resultatindikatorer er et effektivt forvaltningsredskab, og noterer sig, at de fortolkes i forhold til covid-19-pandemiscenariet, hvormed den vægtede betydning med hensyn til tendenser inden for kommunikation, fysiske møder, relationer på arbejdspladsen, kopieringsproduktivitet og tolkning anerkendes;

21.

bemærker, at udvalget varetager sin opgave gennem udtalelser, som henviser til lovgivningsforslag fra Kommissionen (høringsanmodninger), og initiativudtalelser, som opfordrer EU-institutionerne til at træffe foranstaltninger, og at udvalgets holdninger kan fremhæves i beslutninger eller medtages i evaluerings- og informationsrapporter;

22.

bemærker, at udvalget i 2021 vedtog 200 udtalelser (sammenlignet med 131 i 2020 og 127 i 2019), hvoraf 151 var baseret på høringsanmodninger, 28 var initiativudtalelser, og 12 var sonderende udtalelser (antallet af udtalelser på grundlag af høringsanmodninger udgjorde 65 og 59 i henholdsvis 2020 og 2019); glæder sig over beslutningen om at iværksætte et pilotprojekt om styrket opfølgning på udtalelser, der har til formål at styrke overvågningen af de foranstaltninger, som træffes af de berørte institutioner, på grundlag af en udvalgt liste over udtalelser af politisk eller strategisk betydning i relation til arbejdsprogrammet for udvalgets sektioner og udvalgets bidrag til det årlige arbejdsprogram for Kommissionen, og som skal gennemføres mellem september 2022 og april 2023; forstår, at en sådan styrket opfølgning omfatter en styrket rolle for udvalgets ordfører i forhold til de forskellige aktører i lovgivningsprocessen, herunder tilstedeværelse på Parlamentets udvalgsmøder og opsøgende og skræddersyet kommunikation;

23.

bemærker, at den relevante rapport om gennemførelsen af samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i 2021 viser en fordobling af antallet af møder med kolleger i Parlamentet i forbindelse med udarbejdelsen af udvalgets udtalelser i forhold til 2020, hvilket bekræfter udvalgets tilstedeværelse i lovgivningsprocessen, og opfordrer udvalget til at sikre, at dets udtalelser deles med medlemmerne af de relevante udvalg i Parlamentet i overensstemmelse med samarbejdsaftalen mellem Parlamentet på den ene side og udvalget og RU på den anden side; bemærker, at ud over bilaterale møder om igangværende sager deltog medlemmer fra både Parlamentet og udvalget i forskellige arrangementer, konferencer og møder, og at der blev afholdt 156 møder med kolleger i Parlamentet, 538 møder med kolleger i Kommissionen og 139 møder med kolleger i Rådet og medlemsstaterne;

24.

noterer sig den brede deltagelse i og positive feedback med hensyn til de halvårlige webinarer for europæiske aktører inden for den cirkulære økonomi (EU's drøftelser om cirkulær økonomi) og EU-priserne for økologi, der er det første eksempel på EU-dækkende priser for økologi, som er organiseret i fællesskab af Kommissionen, udvalget, RU, European Voice of Farmers and Agri-Cooperatives og den europæiske paraplyorganisation for økologiske fødevarer og økologisk landbrug (IFOAM — Organics Europe); bemærker, at der i 2021 blev afholdt en række konferencer på højt plan med positive resultater med hensyn til deltagelse, såsom civilsamfundskonferencen om de geopolitiske aspekter af den grønne pagt, den offentlige konference på højt plan om energifattigdom i skæringspunktet mellem den europæiske søjle for sociale rettigheder og den europæiske grønne pagt og konferencen på højt plan om ungdomspolitik på Vestbalkan; påskønner udvalgets betydning med hensyn til at sikre det sociale aspekt af den grønne omstilling;

25.

bemærker, at udvalget gennem sit arbejde i sin ad hoc-gruppe om konferencen om Europas fremtid direkte organiserede eller støttede udrulningen af 75 arrangementer, 33 på nationalt plan og 42 på centralt plan, og at 60 % af disse 75 arrangementer mundede ud i rapporter på konferenceplatformen, og at disse 45 arrangementer alene samlede mere end 7 600 deltagere; bemærker, at udvalget også indkodede 60 nye idéer på konferenceplatformen og iværksatte en omfattende kommunikationskampagne på de sociale medier, og at mange af disse idéer indgik i de 325 endelige forslag, der blev vedtaget i maj 2022;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

26.

bemærker, at det i 2021 på trods af covid-19-pandemiens begrænsninger lykkedes udvalget at garantere sikre arbejdsvilkår; påpeger de foranstaltninger, der gennemføres af udvalgets lægetjeneste, som løbende ajourfører folkesundhedsbestemmelserne for lokalerne og holder personalet informeret via fysisk og online psykosocial støtte, som løbende tilbydes personalet, og de ajourførte videnskabelige medicinske oplysninger, der gives til medlemmer, personale og administrationen, sammen med aktiv deltagelse i Kommissionens vaccinationskampagne; understreger de synergier, der er etableret med Parlamentet med hensyn til covid-19-test;

27.

bemærker, at udvalget rapporterer, at der var 699 ansatte pr. 31. december 2021 sammenlignet med 702 i både 2020 og 2019; bemærker, at antallet af stillinger i udvalgets stillingsfortegnelse i 2021 steg fra 668 til 699, hvilket var planlagt i 2020; påpeger, at besættelsesgraden for stillingerne i budgettet var på 94,3 % i 2021, hvilket er lidt lavere end besættelsesgraden i 2020, 2019 og 2018 på henholdsvis 95,5 %, 96 % og 96,6 %, og bemærker, at rekrutteringen af 74 nye ansatte blev afsluttet i 2021 sammenlignet med 58 og 57 i henholdsvis 2020 og 2019;

28.

bemærker, at et stort antal midlertidigt ansatte og kontraktansatte var ansat i 2021 (107 midlertidigt ansatte og 46 kontraktansatte ud af i alt 699 ansatte sammenlignet med 93 og 81 midlertidigt ansatte i henholdsvis 2020 og 2019 og med 47 og 43 kontraktansatte i henholdsvis 2020 og 2019); udtrykker bekymring over, at denne situation indebærer en risiko for et betydeligt tab af viden og ekspertise for udvalget, når disse midlertidige ansættelseskontrakter ophører; opfordrer udvalget til yderligere at uddybe sit administrative samarbejde med RU via ordningen med fælles tjenester for at øge synergieffekten af at samle personale;

29.

bemærker med hensyn til stillingsfortegnelsen, at nedskæringen i de menneskelige ressourcer synes at have haft en indvirkning på udvalget, der overstiger det mål på 5 %, som Kommissionen har fastsat (personalenedskæringer på 7,98 % i forhold til 2013-tallene); er klar over, at de yderligere prioriteter, der er taget i betragtning i løbet af de seneste år, og som vil komme i de kommende år, har resulteret i udvalgets anmodning om yderligere ressourcer i forbindelse med opstillingen af budgettet for 2023 (tre yderligere administratorstillinger);

30.

glæder sig over, at udvalgets Direktorat for Personale og Økonomi for at fremskynde rekrutteringsprocessen for lederstillinger har truffet foranstaltninger til at øge bevidstheden blandt gruppeformændene og cheferne for gruppesekretariaterne om behovet for at planlægge udvælgelser og rekruttering på forhånd for i tjenestens interesse at undgå længere perioder med midlertidige stillinger og ledere i dobbelte stillinger, og at der er givet instrukser til det personale, der beskæftiger sig med rekruttering, ledsaget af en proaktiv politik for offentliggørelse af ledige stillinger; bemærker, at Direktoratet for Personale og Økonomi udarbejdede en detaljeret handlingsplan for ansættelse og fastholdelse af personale, som blev godkendt af udvalgets ledelse i oktober 2021, og som var struktureret omkring fremadrettet planlægning, øget tiltrækningskraft og fastholdelse af talenter;

31.

bemærker, at kvinder udgør størstedelen af udvalgets personale (448 ud af 699), både i assistentkategorien og i kategorien administratorer; glæder sig over den velafbalancerede kønsfordeling i mellemleder- og toplederstillinger med 52 % kvinder og 48 % mænd i sådanne stillinger sammenlignet med 46 % kvinder og 54 % mænd i 2020 og 48 % kvinder og 52 % mænd i 2019; påskønner den indsats, som udvalgets ansvarlige for lige muligheder har gjort for at udforme den kommende strategi og handlingsplan for mangfoldighed og inklusion, og er klar over, at udvalgets finans- og budgetudvalg undersøger den praktiske gennemførelse af kønsbudgettering i offentlige institutioner på grundlag af oplysninger fra eksterne talere, herunder formanden for Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som vil blive fremlagt via en tilbundsgående analyse af, hvordan dette værktøj kan bidrage til at sikre ligestilling mellem kønnene;

32.

understreger, at udvalgets geografiske balance, selv om personalet kommer fra alle medlemsstater, ikke er tilfredsstillende, eftersom medlemsstaterne ikke er proportionalt repræsenteret; bemærker, at ledere fra de 13 medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004, udgjorde 19 % i 2021 (samme niveau som i 2019) sammenlignet med 15 % i 2020, mens fordelingen af administratorer pr. lønklasse viser, at 65 % af administratorerne fra disse medlemsstater i øjeblikket er i lønklasse AD 8-AD 10, hvilket gør dem berettigede til at ansøge om en lederstilling; opfordrer udvalget til fortsat at træffe foranstaltninger, gøre en større indsats og forpligte sig til at nå frem til en afbalanceret geografisk fordeling af statsborgere fra alle medlemsstater inden for sit personale med særligt fokus på ledelsesniveauet under hensyntagen til repræsentationen af de medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004;

33.

bemærker, at de foranstaltninger, der blev vedtaget for at tackle covid-19-pandemiens begrænsninger, omfattede tilrådighedsstillelse af en laptop og hovedtelefoner til alle ansatte, tilvejebringelse af ergonomiske stole af behørigt begrundede lægelige årsager, ydelse i 2020 af et begrænset engangsbeløb til dækning af ekstraordinære udgifter i den obligatoriske telearbejdsperiode og efter individuel anmodning tilvejebringelse i 2021 af muligheden for en ekstra skærm, hvis det var nødvendigt af lægelige årsager, og fra april 2021 og frem i en periode på seks måneder en midlertidig månedlig godtgørelse på 20 EUR til ansatte og praktikanter til dækning af yderligere omkostninger af forskellig art;

34.

opfordrer indtrængende udvalget til at vedtage en ajourført strategi og handlingsplan for mangfoldighed og inklusion; forventer, at en sådan strategi og handlingsplan vil gøre status over erfaringerne fra covid-19-pandemien, tilvejebringe fleksible værktøjer til at matche forskellige behov blandt forskellige medarbejdergrupper og fremme mangfoldighed og inklusion, men også balance mellem arbejdsliv og privatliv og lige muligheder for personalet; anmoder udvalget om at underrette Parlamentet om de fremskridt, der gøres i denne henseende;

35.

bemærker, at udvalget i 2021 vurderede sin handlingsplan for lige muligheder og mangfoldighed med henblik på at iværksætte udarbejdelsen af en opskaleret strategi for mangfoldighed og inklusion; bemærker, at der blev afholdt onlinearrangementer i forbindelse med den internationale dag mod homofobi, og at udvalget deltog i det interinstitutionelle Paritetiske Ligestillingsudvalgs konference og i forskellige interinstitutionelle netværk inden for mangfoldighed og lige muligheder; opfordrer udvalget til fortsat at støtte bottom-up-initiativer, der bidrager til at gøre udvalget til en mere inklusiv arbejdsplads; anmoder udvalget om i den kommende strategi og handlingsplan for mangfoldighed og inklusion at medtage specifikke foranstaltninger vedrørende rekruttering og onboarding af kandidater med handicap og til at udvise samme opmærksomhed på tilgængelighed og mobilitet, når der foretages bygningsrenovering;

36.

bemærker, at de eksisterende arbejdsvilkår giver en høj grad af fleksibilitet, og at tidsregistrering - selv om der er behov for fremadrettet planlægning - ikke længere er obligatorisk; bemærker, at det, eftersom udvalget valgte en undtagelse fra arbejdstidsregistrering i 2020 og 2021, er muligt at tilpasse arbejdstiden til individuelle behov, så længe tjenestens behov opfyldes, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv under vanskelige omstændigheder lettes;

37.

bemærker, at ændringen i arbejdsvilkårene efter covid-19-pandemien havde en indvirkning på udbredelsen af ikkestandardmæssige arbejdstidsordninger, og at anmodningerne om ikkestandardmæssige arbejdstidsordninger fra foråret 2020 er faldet støt; bemærker, at andelen af ansatte, der havde behov for en passende ikkestandardmæssig arbejdstidsordning, i 2021 og for første gang siden 2016 faldt til under 20 % (18,88 % i 2021 sammenlignet med 23,93 % og 32,19 % i henholdsvis 2020 og 2019); påpeger, at faldet i antallet af ansøgninger mellem 2020 og 2021 hovedsagelig vedrører kvinder, idet ca. en ud af fem ansøgte om et ikkestandardmæssigt arbejdsmønster i 2021, mens tallet for mænd fortsat er stabilt (32 mænd i 2020 sammenlignet med 31 mænd i 2021); bemærker, at selv om der var en betydelig stigning i antallet af mænd, der benyttede fleksible arbejdsmønstre i 2019, er andelen mellem mænd og kvinder forblevet nogenlunde den samme i 2020 og 2021 med ca. en femtedel af ansøgningerne, der indgives af mænd;

38.

bemærker, at telearbejde i 2021 og i lyset af den igangværende covid-19-pandemi fortsat var normen, men at personalet fra den 14. juni 2021 gradvist kunne vende tilbage til kontoret én dag om ugen på frivillig basis, samtidig med at man overholdt de sikkerhedsforanstaltninger, der var indført i lokalerne; bemærker, at telearbejde fra udlandet var muligt for alle medarbejdere i en begrænset periode og under særlige forhold, f.eks. i særligt vanskelige familiesituationer af tvingende medicinske eller sociale årsager; glæder sig over, at retten til at være offline, som allerede er nedfældet i den tidligere afgørelse om telearbejdsordningen, nu udtrykkeligt er nævnt i udvalgets reviderede afgørelse om arbejdsvilkår, der trådte i kraft den 1. april 2022; opfordrer udvalget til at undersøge de langsigtede telearbejdsløsninger i den situation, der gør sig gældende efter pandemien;

39.

glæder sig over lanceringen af en undersøgelse i marts 2021, som blev koordineret af udvalget og RU, med henblik på at vurdere alle ansattes erfaringer med den lange periode med telearbejde og identificere mulige retningslinjer for fremtiden; forstår, at mere end 71 % af personalet, herunder lederne, gav deres feedback, som i stor udstrækning var positiv med hensyn til de begrænsninger, der blev pålagt som følge af covid-19-pandemien, og gav oplysninger, der blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af den ændrede afgørelse om arbejdsvilkår, som blev udarbejdet i 2021, og som efter en omfattende social dialog trådte i kraft den 1. april 2022 som et pilotprojekt i seks måneder;

40.

beklager, at udvalget heller ikke i 2021 var i stand til at fremlægge data om tilfælde af udbrændthed blandt udvalgets personale; respekterer databeskyttelsesbegrænsningerne, men minder udvalget om betydningen af anonymiserede statistiske data for ledelsesbeslutninger inden for en organisation og henleder samtidig opmærksomheden på behovet for at sikre personalets trivsel; gentager, at der bør tages hensyn til oplysningskampagner, god praksis i forbindelse med håndtering af arbejdsbyrden, kommunikation og konfliktløsning samt en politik for tilbagevenden til arbejdet;

41.

bemærker, at udvalget i 2021 udarbejdede og drøftede en revideret afgørelse om procedurer til forebyggelse og bekæmpelse af psykologisk og seksuel chikane på arbejdspladsen (afgørelse 090/22A), som først blev vedtaget i marts 2022; bemærker, at denne er en del af en bredere handlingsplan om etik, der blev vedtaget i januar 2021, og som er baseret på anbefalingerne fra en fælles arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og repræsentanter for administrationen; gentager sin beklagelse over den langsomme vedtagelse af denne nye afgørelse, som desværre ikke indeholder en specifik procedure vedrørende chikane, der involverer et medlem og en tjenestemand (i henhold til definitionen i afgørelse 090/22A), med den konsekvens, at der ikke anvendes ensartede procedurer for behandling af sager om chikane, hvilket fører til, at ofre behandles forskelligt; opfordrer udvalget til straks at indføre en specifik procedure, der vil give alle behørig og langvarig beskyttelse mod chikane; mener, at kun en nultolerancepolitik over for chikane vil forebygge, at der fremover forekommer påstande om chikane og alvorlige forseelser i udvalget;

42.

bemærker, at udvalget i 2021 tog imod 52 praktikanter for en periode på fem måneder, 4 praktikanter for en periode på tre måneder og 2 praktikanter, som modtog tilskud fra eksterne offentlige organer; bemærker, at praktikanter med et ophold af en varighed på fem måneder modtog et månedligt tilskud og godtgørelser, mens praktikanter med kortere ophold ikke var berettiget til noget finansielt bidrag; glæder sig over, at der også efter opfordringen fra Parlamentet under dechargeproceduren for 2020 pågår interne overvejelser for at sikre, at alle praktikanter modtager en anstændig løn, og at der er udarbejdet en ny ramme, der præciserer praktikanternes rettigheder og forpligtelser, at den i øjeblikket er genstand for høring i udvalgets juridiske tjeneste og dets personaleudvalg og forventes at være på plads til den næste praktikperiode, der starter i marts 2023;

43.

gentager sin opfordring til udvalget om i den interne forvaltningsstrategi at integrere erfaringerne fra covid-19-pandemien med hensyn til forretningskontinuitet og krisestyring, IT-reaktionsevne, organisationens modstandsdygtighed, omsorgspligt over for sine ansatte, effektiv kommunikation og fleksibilitet i arbejdsprocesserne, med henblik på at udvikle en resultatorienteret ledelsesstil, som kan tilskynde til en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Etiske rammer og gennemsigtighed

44.

glæder sig over ajourføringen af udvalgets adfærdskodeks i januar 2021 med styrkede sanktioner og med et bredere anvendelsesområde, der omfatter en mere effektiv mekanisme til håndtering af overtrædelser, der begås af medlemmer, og er opmærksom på den revision af udvalgets forretningsorden, der fulgte i marts 2022; glæder sig over, at der i januar i 2021 blev vedtaget en detaljeret handlingsplan om etik baseret på anbefalingerne fra en fælles arbejdsgruppe bestående af medarbejdere og repræsentanter for administrationen;

45.

understreger betydningen af den interne revision af etik og integritet, der har til formål at give rimelig sikkerhed for en konsekvent tilpasning og overholdelse af fælles etiske værdier, principper og normer for opretholdelse og prioritering af offentlighedens interesser frem for private interesser; gentager opfordringen til også at overveje en ekstern revision vedrørende etik og gennemsigtighed;

46.

bemærker, at efter ikrafttrædelsen af udvalgets reviderede afgørelse om whistleblowing den 15. december 2021 (afgørelse 297/21A) og af den reviderede afgørelse om procedurer for forebyggelse og bekæmpelse af psykologisk og seksuel chikane på arbejdspladsen (afgørelse 090/22A), der blev vedtaget den 31. marts 2022, vil den fornyede etiske retlige ramme blive suppleret med en revideret afgørelse om generelle gennemførelsesbestemmelser for disciplinærprocedurer og administrative undersøgelser; opfordrer udvalget til at sikre, at en sådan proces omfatter høring af dets juridiske tjeneste og databeskyttelsesansvarlige og dialog med dets personaleudvalg og EU's Vedtægtsudvalg;

47.

bemærker, at forligsaftalerne vedrørende sag OC/2018/0666/A1 fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) endelig er blevet gennemført fuldt ud med hensyn til alle berørte medarbejdere; beklager udvalgets langsomme reaktion i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af forligene; bemærker for så vidt angår det tidligere udvalgsmedlem, som OLAF har identificeret som offer for alvorlige forseelser, at der efter drøftelser i marts 2021 blev opnået enighed om, hvordan problemet kunne løses, med fokus på at styrke udvalgets adfærdskodeks, styrke den etiske ramme, prioritere at finde retfærdige forlig og give ofrene en offentlig undskyldning;

48.

glæder sig over, at udvalgets formand den 13. april 2022 fremsatte en offentlig erklæring, der blev offentliggjort på udvalgets websted, og hvori hun på udvalgets vegne rettede sin officielle undskyldning til alle ofrene - både de ansatte og det tidligere medlem - i OLAF-sag OC/2018/0666/A1; gentager sin bekymring over, at udvalgets generalsekretær stadig nægter at anerkende interne mangler og ansvar, hvilket har ført til en tilsidesættelse af omsorgspligten over for udvalgets personale;

49.

understreger, at Domstolen den 6. oktober 2022 ved sin afgørelse i sag C-673/21 (2) bekræftede lovligheden af de foranstaltninger, der var truffet ved udvalgets præsidiums afgørelse af 9. juni 2020;

50.

bemærker, at udvalget er en civil part i en verserende retssag, som de nationale myndigheder har indledt mod et tidligere medlem, der anklages for at have begået tjenesteforseelse, og som i øjeblikket er anlagt ved en belgisk domstol i afventning af en kompetent afgørelse; anmoder udvalget om rettidigt at underrette Parlamentet om sagens udvikling;

51.

beklager dybt, at udvalget fortsætter med at ignorere Parlamentets utvetydige opfordringer til en ekstern og uafhængig undersøgelse særligt med henblik på at gennemgå udvalgets procedurer for menneskelige ressourcer og effektiviteten heraf med fokus på at identificere det administrative hierarkis ansvar med hensyn til håndtering af påstande om chikane og sikring af personalets trivsel; opfordrer indtrængende udvalget til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge potentielle tilfælde af chikane i fremtiden; mener, at det er væsentligt at sikre personalets trivsel og effektivt og hurtigt forebygge yderligere tilfælde som det, der allerede er forekommet;

52.

påpeger, at OLAF i 2021 undersøgte to sager, der involverede udvalget, hvoraf den ene, der blev indledt i 2019 og involverede et medlem af udvalget, blev afsluttet i 2022, da OLAF ikke konstaterede nogen beviser på svig eller uregelmæssigheder til skade for Unionens finansielle eller andre interesser, og den anden, der også vedrørte et medlem, blev afsluttet af OLAF i 2021, da Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) havde indledt en parallel strafferetlig undersøgelse af de samme forhold; bemærker, at en anden sag fra 2020, der også involverede et medlem, blev afsluttet af OLAF i 2022, da det pågældende medlem i mellemtiden var gået bort;

53.

bemærker, at en sag, som udvalget rapporterede til Parlamentets Budgetkontroludvalg i 2020, stadig er åben, og at udvalgets ansættelsesmyndighed agtede at træffe sin endelige afgørelse inden udgangen af 2022; bemærker, at der på grundlag af de bemærkninger, der blev fremsat under den indledende høring af begge parter, blev iværksat en supplerende undersøgelse med henblik på yderligere at undersøge flere punkter og afhøre yderligere vidner, som blev afsluttet inden sommerferien i 2022; beklager dybt, at denne interne undersøgelse allerede har taget to år uden nogen endelig konklusion, hvilket i alvorlig grad har hæmmet de involverede personers liv og blokeret dens potentielle overførsel til OLAF; anmoder udvalget om at træffe sin endelige afgørelse så hurtigt som muligt og underrette Parlamentet om resultatet;

54.

påskønner udvalgets vilje til at samarbejde med Unionens undersøgelsesorganer (OLAF og EPPO); bemærker, at der blev indgået en serviceleveranceaftale vedrørende gennemførelsen af interne administrative undersøgelser med Kommissionens undersøgelses- og disciplinærkontor i 2021;

55.

glæder sig over, at udvalgets reviderede adfærdskodeks, der blev indført i januar 2021, indeholder specifikke bestemmelser om erklæringen om økonomiske interesser og om interessekonflikter; bemærker, at der er indføjet en ny bestemmelse i kodeksen, ifølge hvilken medlemmer, delegerede i Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer, suppleanter og eksperter skal indsende en erklæring om deres økonomiske interesser til udvalgets formand, når de tiltræder deres hverv, og som skal genindgives en gang om året den 1. januar, og såfremt der sker ændringer i løbet af et medlems mandatperiode så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder; påpeger, at den reviderede adfærdskodeks indeholder specifikke bestemmelser om svingdørssituationer og fastsætter, at et forhenværende medlem i en periode på to år efter mandatperiodens ophør ikke må udøve lobbyvirksomhed over for nuværende medlemmer eller personale på områder, hvor de har en vigtig position, eller hvor de udarbejder rapporter; anmoder om regelmæssig offentliggørelse og ajourføring på udvalgets officielle websted af oplysninger om status for overholdelse af reglerne for både erklæringer om økonomiske interesser og undtagelser fra karensperioden;

56.

bemærker med tilfredshed, at uddannelse i etik blev obligatorisk for alle medarbejdere i 2021, og at den omfatter yderligere, mere specifik uddannelse for ledere; bemærker, at uddannelsen af medlemmer af etikudvalget er blevet revideret, så den er i overensstemmelse med den nye adfærdskodeks og dækker hele spektret af etiske spørgsmål; påskønner oprettelsen af et nyt team af etiske rådgivere, der skal yde den bedst mulige rådgivning til kolleger, der konsulterer dem om etiske spørgsmål, herunder om udvalgets interne regler om beskyttelse af whistleblowere mod negative handlinger og deres ret til at forblive anonyme, og støtte dem under processen, og at oplysninger om etiske rådgivere formidles til alle nytilkomne; understreger, at en ny vejledning for udvalgets personale om respekt på arbejdspladsen blev offentliggjort i maj 2022, og at udvalget også er i færd med at udarbejde et nyt værdicharter for udvalgets personale;

57.

opfordrer kraftigt udvalget til yderligere at undersøge sin deltagelse i det interinstitutionelle åbenhedsregister gennem den vurderingsproces, der blev iværksat med henblik herpå i 2022;

58.

er bekymret over, at udvalget endnu ikke har vedtaget en strategi for bekæmpelse af svig; opfordrer udvalget til at iværksætte en intern analyse af risikoen for svig og koordinere med andre kompetente tjenestegrene i Kommissionen med henblik på at overveje at vedtage en passende intern strategi for bekæmpelse af svig;

59.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (3) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

60.

bemærker, at udvalget gjorde en indsats for at støtte genopretningsprocessen i forlængelse af covid-19-pandemien, navnlig for i højere grad at drage fordel af den øgede digitalisering, og at tiltag inden for digitalisering og cybersikkerhed fortsat var styret af udvalgets digitale strategi;

61.

bemærker, at det oprindelige IT-budget for 2021 var på 5 400 000 EUR sammenlignet med 4 700 000 EUR i 2020, hvilket er en stigning på 700 000 EUR (15 %); bemærker, at det endelige bevillingsbeløb til IT i 2021 som følge af overførsler af uudnyttede bevillinger på 1 900 000 EUR med henblik på yderligere at afhjælpe efterslæbet på IT-området, som blev anerkendt i tidligere dechargeprocedurer, var på 7 300 000 EUR sammenlignet med 7 500 000 EUR i 2020;

62.

bemærker, at den nye administrative samarbejdsaftale med RU, der trådte i kraft den 1. november 2021, fremmer udvekslingen af god digital praksis for at give dets IT-tjenester og digitale tjenester fremdrift;

63.

bemærker det stigende antal cybertrusler mod udvalgets IT-infrastruktur og onlinekommunikationskanaler og bemærker, at udvalget i stigende grad har lagt vægt på at styrke konfigurationen af IT-systemet, identificere sårbarheder i samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU), øge medlemmernes og personalets bevidsthed om cybersikkerhed og vedtage en avanceret autentifikationsprotokol til computernetværk: opfordrer udvalget til fortsat at være meget opmærksom på cybersikkerhedsspørgsmål, navnlig fordi antallet af alvorlige cyberangreb er steget betydeligt i de seneste år, hvilket gør EU-institutionerne attraktive mål for potentielle angribere; tilskynder udvalget til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

64.

bemærker, at udvalget anvender open source-teknologi, og at der i 2021 blev anvendt et stigende antal open source-biblioteker og -rammer i udvalgets informationssystemer; understreger, at udvalgets digitale strategi omfatter migration fra den nuværende lokale e-mailapplikation til en, der hostes i skyen, som led i udviklingen af et hybridt cloudmiljø;

65.

bemærker, at størstedelen af udvalgets tekniske systemer hostes internt og forvaltes af internt personale, mens kontrollen og ejerskabet af de outsourcede systemer bevares og sikres på kontraktniveau og suppleres af organisatoriske og tekniske foranstaltninger, herunder konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse og risikovurdering, der følger bedste praksis i hele sektoren;

Bygninger og sikkerhed

66.

minder om, at efter udnyttelsen af købsoptionerne på JDE-bygningen i 2018 og på BvS- og REM-bygningerne i 2019 blev både udvalget og RU ejere af disse bygninger; bemærker, at bygningerne beliggende på Trèves 74 (TR74) og Belliard 68 (B68-72) er under langsigtet finansiel leasing; bemærker, at budgetmyndigheden den 10. maj 2021 godkendte udvalgets og RU's overtagelse pr. september 2021 af lejekontrakten for Tjenesten for EU's Optræden Udadtils (EU-Udenrigstjenestens) tidligere bygning beliggende på Belliard 100 (B100), og at TR74 og B68-72-bygningerne blev overført til Kommissionen i september 2022 som led i en ombytning med VanMaerlant-bygningen (VMA);

67.

er klar over, at ombytningen af bygninger resulterede i en betydelig reduktion af udvalgets og RU's kontorarealer, som blev ca. 10 000 m2 mindre; bemærker, at der blev undertegnet en administrativ aftale med EU-Udenrigstjenesten om overtagelse af lejekontrakten for B100-bygningen fra den 1. september 2021 for delvist at kompensere for denne reduktion af kontorarealet, og at denne aftale i sidste ende resulterede i en reduktion af kontorarealet på ca. 5 000 m2 sammenlignet med situationen i begyndelsen af 2021;

68.

anerkender, at det vigtigste aspekt af bygningsstrategien for geografisk koncentration blev videreført med ombytningen af TR74 og B68-bygningerne til VMA-bygningen; forstår, at den gennemførte bygningsombytning kræver yderligere indgreb for at skabe et passende arbejdsmiljø for de nye lejere, og at indretnings- og renoveringsarbejderne blev godkendt i juni 2021 med henblik på at muliggøre en mere fleksibel indretning af kontorlokalerne, så de nemt kan tilpasses nye arbejdsformer, ud over yderligere at begrænse energi- og vandforbruget, der skal finansieres via en opsamlingsoverførsel;

69.

bemærker, at der for de store indretningsarbejder, der blev udført i 2021 i samarbejde med RU, i 2021 blev afsat 4 925 895 EUR til den tilsvarende budgetpost »Indretning af lokaler« sammenlignet med 1 121 655 EUR og 594 061 EUR i henholdsvis 2020 og 2019;

Miljø og bæredygtighed

70.

glæder sig over de positive miljømæssige resultater i 2021 med hensyn til el-, vand- og papirforbruget (en reduktion på henholdsvis 2,1 %, 14,3 % og 55 % i forhold til 2020); noterer sig installationen af solpaneler på to af udvalgets og RU's bygninger og forstår, at der er ved at blive foretaget yderligere analyser med henblik på at udvide solcellepanelinstallationen, sandsynligvis i 2023;

71.

fremhæver, at 69,6 % af udvalgets personale anvender miljøvenlige transportmidler; bemærker den eksisterende mobilitetspolitik, som fremmer anvendelsen af bæredygtige transportformer til pendling, og som omfatter et finansielt bidrag til billetter til offentlig transport og et månedligt bidrag til cyklister; noterer sig, at der er tjenestecykler samt opladere til elbiler til rådighed;

72.

glæder sig over det innovative initiativ om lavemissionsmissioner, der blev iværksat i oktober 2021, og som har til formål at tilskynde ansatte på tjenesterejser til at vælge mindre forurenende transportmidler (tog, bus osv.) og indebærer, at rejsebureauet foreslår rejsemuligheder i stigende rækkefølge efter de CO2-emissioner, som de genererer;

Interinstitutionelt samarbejde

73.

mener, at administrativt samarbejde og forskning i synergier med andre institutioner er et vigtigt forvaltningsredskab for en lille institution som udvalget;

74.

er opmærksom på samarbejdet med RU via de fælles tjenestegrene, hvor ca. 460 ansatte (heraf ca. 290 ansatte fra udvalget) og mere end 55 mio. EUR om året (hvoraf mere end 30 mio. EUR kommer fra udvalget) samles af de to udvalg; anerkender, at den nuværende administrative samarbejdsaftale mellem udvalget og RU, som trådte i kraft den 1. november 2021 med en varighed på fem år, har styrket forvaltningen af samarbejdet og kontrolmekanismerne og er et fornyet udtryk for viljen til at sikre en effektiv deling af ressourcerne og skabe synergier; bemærker, at den nuværende administrative samarbejdsaftale omfatter oprettelse af et direktorat for innovation og informationsteknologi og, inden for allerede eksisterende fælles tjenester, oprettelse af en centraliseret enhed for offentlige indkøb og finansiel forvaltning og en gruppe af eksperter inden for offentlige udbud;

75.

bemærker, at udvalget outsourcer en række tjenester til andre institutioner, navnlig til Kommissionen, via serviceleveranceaftaler med forskellige tjenestegrene i denne institution (Lønkontoret og Generaldirektoraterne for Budget, for Menneskelige Ressourcer og for Digitalisering) med henblik på levering af centrale softwareværktøjer; bemærker, at der er indgået specifikke ad hoc-aftaler med Parlamentet og Kommissionen om håndtering af visse aspekter af covid-19-pandemien; bemærker, at udvalget også drager fordel af deltagelse i interinstitutionelle udbudsprocedurer under ledelse af Kommissionen eller af Parlamentet på områderne IT, forretningsrejser, forsikring, transport, leasing af køretøjer og audiovisuelt udstyr;

76.

noterer sig, at forhandlingerne med henblik på en revision af samarbejdsprotokollen med Kommissionen blev indledt i 2021;

Kommunikation

77.

bemærker, at budgettet for kommunikation i 2021 var på ca. 1,5 mio. EUR, og at det hovedsagelig var afsat til olineaktiviteter rettet mod specifikke målgrupper (civilsamfundsorganisationer og EU-institutioner), herunder presse- og medierelationer, tilrettelæggelse af arrangementer og outreachaktiviteter og styrkelse af onlinekommunikation og besøg i udvalget;

78.

bemærker, at udvalget i andet halvår af 2021 begyndte at arbejde på sin eksterne kommunikationsstrategi, der har til formål at forbedre kvaliteten, rækkevidden og virkningen af sin kommunikation; bemærker, at udvalgets kommunikationsudvalg som en overordnet prioritet besluttede at forbedre image, gennemslagskraft og forvaltning og at integrere kommunikation bedre i lovgivningsarbejdet; bemærker, at udvalget med henblik herpå strømlinede sin kommunikation under og omkring plenarmøderne for at sikre, at hver udtalelse formidles til det rette publikum med de mest hensigtsmæssige værktøjer, der er til rådighed, og på det mest hensigtsmæssige tidspunkt; opfordrer udvalget til at vedtage en omfattende kommunikationsramme, der integrerer erfaringerne fra de to år med covid-19, med henblik på at være forberedt i tilfælde af eventuelle fremtidige forstyrrende begivenheder og for at kunne sikre forretningskontinuitet;

79.

bemærker med tilfredshed, at udvalget er medlem af arbejdsgruppen om sociale medier under det interinstitutionelle online kommunikationsudvalg, og at det har været involveret i drøftelserne om pilotfasen for to sociale medieplatforme, EU Voice og EU Video, som bidrager til Unionens strategi for data og digital suverænitet; bemærker, at de to platforme er en del af decentraliserede, gratis og open source-baserede sociale medier, der forbinder brugerne i et reklamefrit miljø, der er orienteret mod beskyttelse af privatlivets fred;

80.

gentager sin opfordring til udvalget om at øge kommunikationsbestræbelserne for at styrke forbindelsen til borgerne ved at støtte større gennemsigtighed i dets operationer, ved at intensivere brugen af digitale teknologier og ved at følge en kommunikationsstrategi, der giver mulighed for korrekt opfattelse og forståelse af udvalgets rolle og af den måde, hvorpå det passer ind i Unionens vision.

(1) Rådets afgørelse 2013/471/EU af 23. september 2013 om ydelse af dagpenge og om godtgørelse af rejseudgifter til medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og deres suppleanter (EUT L 253 af 25.9.2013, s. 22).

(2) Domstolens dom af 6. oktober 2022, KN mod Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, i sag C-673/21, ECLI:EU:C:2022:759.

(3) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/136

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1833

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VII — Regionsudvalget

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0232/2022) (2),

—	der henviser til Regionsudvalgets årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0080/2023),

1.	meddeler Regionsudvalgets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Regionsudvalgets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Regionsudvalget, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(7) EUT L 207 af 11.6.2021, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/137

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1834

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VII — Regionsudvalget

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VII — Regionsudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0080/2023),

der henviser til, at Regionsudvalget (»udvalget«) er en politisk forsamling med 329 medlemmer, der er valgt i regioner, byer, landsbyer og kommuner i de 27 medlemsstater og fungerer som et rådgivende organ for EU-institutionerne, og som har til opgave at bidrage til Unionens politikudformning og beslutningsproces set fra de lokale og regionale myndigheders synspunkt og samtidig bidrage til at gøre Unionen mere effektiv og bringe den tættere på borgerne;

B.	der henviser til, at hvor det i visse tilfælde er obligatorisk for Kommissionen eller Rådet at høre udvalget, så kan udvalget også vedtage udtalelser på eget initiativ og har et bredt høringsområde som fastlagt i traktaterne, der gør det muligt for det at blive hørt af Parlamentet;

der henviser til, at udvalgets aktiviteter er fastlagt på grundlag af dets overordnede politiske strategi som beskrevet i dets beslutning af 2. juli 2020 om dets prioriteter for 2020-2025 (1), og at udvalget vedtog tre politiske prioriteter for sin 2020-2025-mandatperiode, ledsaget af tre kommunikationskampagner: at bringe Europa tættere på borgerne, opbygning af modstandsdygtige regional- og lokalsamfund og fremme af samhørighed som en grundlæggende værdi for Unionen;

der henviser til, at de lokale og regionale myndigheder tegner sig for en tredjedel af de offentlige udgifter, halvdelen af de offentlige investeringer og en fjerdedel af skatteindtægterne, og at de i mange medlemsstater har kompetencer på nøgleområder såsom uddannelse, økonomisk udvikling og samhørighed, miljø, social beskyttelse, sundhed og tjenesteydelser af almen interesse, og at koordinering af det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau derfor øger legitimiteten af lovgivningen, forbedrer ansvarsfølelsen og tjener borgerne interesser mere effektivt;

der henviser til, at udvalget forfølger sit politiske mål om at styrke sin deltagelse i hele Unionens politiske og lovgivningsmæssige proces, samtidig med at det skaber en mere håndgribelig forbindelse til EU-borgerne, idet det bruger udvalgets medlemmer som stærke opinionsdannere i deres lokalsamfund og i deres nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder;

der henviser til, at udvalget har udpeget ni flagskibsinitiativer og fulgt op på dem i 2021 for at gøre sin indsats mere strategisk og virkningsfuld: 1) Genopretnings- og resiliensfaciliteten, 2) Sundhedsrelateret covid-19-respons, 3) Handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, 4) CoR4Climate Pact, 5) Fremtiden for grænseoverskridende samarbejde, 6) Den nye pagt for migration og integration, 7) Konferencen om Europas fremtid, 8) Langsigtet vision for landdistrikter og 9) et strategisk Regionsudvalgsbudget — sikring af en rimelig andel af ressourcerne til udvalget;

der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (2) om Unionens samhørighedspolitik og finansiering mellem 2021 og 2027, der trådte i kraft i juli 2021, indeholder henvisninger til princippet om partnerskab og flerniveaustyring, som støttes af udvalget og Parlamentet, og som indebærer inddragelse af regionerne;

der henviser til, at de over fire hundrede nationale og regionale programmer, der er indført for gennemførelsen af Unionens samhørighedspolitik i programmeringsperioden 2021-2027, vil stille ca. 380 mia. EUR til rådighed under forskellige fonde til at tackle de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, som Unionens regioner og byer står over for;

der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) om oprettelse af Unionens genopretnings- og resiliensfacilitet trådte i kraft den 13. februar 2021 og udgør retsgrundlaget for fordeling af midler og lån på op til 672,5 mia. EUR (i 2018-priser) til medlemsstaterne mellem 2021 og 2026 og samtidig har til formål at støtte bl.a. økonomisk, social og territorial samhørighed og afhjælpe forskellene mellem Unionens regioner;

der henviser til, at udvalget som en EU-institution i henhold til finansforordningen skal vedtage sit eget årsregnskab, der er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt (Unionens regnskabsregler) og på grundlag af de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor, som i sidste ende er blevet konsolideret til Unionens regnskabsregler;

bemærker, at udvalget budget falder ind under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som i 2021 beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR (svarende til 5,9 % af Unionens udgifter);

bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2021 øgede sin stikprøve af transaktioner under posten Administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

noterer sig, at Revisionsretten nævner, at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt er lav risiko forbundet med udgifterne under FFR-udgiftsområde 7; bemærker imidlertid, at årsberetningen for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om udvalget, og anmoder Revisionsretten om i sine næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 ikke identificerede nogen specifikke problemer vedrørende udvalget;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at udvalgets endelige budget for 2021 var på 106 740 880 EUR, hvilket er en lille stigning på 5,15 % i forhold til 101 508 480 EUR i 2020 og fra 98 751 065 EUR i 2019; bemærker, at de vigtigste budgetposter — som udtrykt i sidste års dechargebeslutning — var udgifter til vederlag og godtgørelser, efterfulgt af leje og leasing af bygninger, IT-udstyr og software og derefter udgifter til deltagelse i møder og dermed forbundne udgifter og tolketjenester;

bemærker den høje budgetgennemførelse på 98,9 % sammenlignet med 92,7 % i 2020, tættere på niveauet fra før pandemien i 2019 og 2018 på henholdsvis 99,6 % og 99,3 %, og bemærker ligeledes, at betalingsraten pr. 31. december 2021 var på 85,1 %, hvilket er en forbedring fra 82,4 % i 2020, men stadig lavere end 88,8 % og 91 % i henholdsvis 2019 og 2018; fremhæver, at den gennemsnitlige betalingstid i 2021 var på 16,11 dage, hvilket var en forbedring i forhold til 2020 (17,21 dage) og 2019 (17,23 dage); bemærker, at anvendelsen af elektroniske fakturaer stadig ikke er tilfredsstillende, idet den kun nåede op på 32 % af samtlige fakturaer i 2021, hvilket er en stigning i forhold til 29 % i 2020, men et fald i forhold til 33 % i 2019;

bemærker stigningen i betalinger fra 2020 til 2021, begge covid-19-pandemiår, som hænger sammen med det øgede omfang af aktiviteter, der blev gennemført i 2021, hvor yderligere investeringer i IT-sektoren muliggjorde en mere udbredt anvendelse af videokonferencefaciliteter til virtuelle og hybride møder (sammenlignet med 2020), hvorved man undgik at aflyse eller udsætte arrangementer, på trods af at de restriktioner, der var pålagt som følge af covid-19-restriktioner, stadig var i kraft;

bemærker, at der blev fremført et overskud på 11 198 492 EUR fra 2021 til 2022, hvilket er lidt lavere end i 2020 og meget højere end i 2019, hvor henholdsvis 11 708 078 EUR og 8 874 776 EUR blev fremført; bemærker, at der ved udgangen af 2021 var 1,1 mio. EUR, som der ikke var indgået forpligtelser for, og som derfor blev tilbageført til Unionens budget, hvilket er betydeligt mindre end i 2020, hvor der ikke var indgået forpligtelser for ca. 7,4 mio. EUR, hvilket bringer det nuværende tal tættere på niveauet fra før pandemien (i 2019 var der ikke indgået forpligtelser for 0,4 mio. EUR); opfordrer udvalget til fortsat at styrke overvågningen og forvaltningen af de disponible bevillinger;

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 havde en indvirkning på udvalgets aktiviteter, i den forstand at der skete en reduktion i anvendelsen af bevillinger for visse budgetposter (møde-, rejse- og opholdsudgifter, tolkning, tjenesterejser og løbende udgifter til bygninger), mens sundhedskrisen for andre krævede yderligere udgifter (lægetjenester og IT- og videokonferenceprojekter); bemærker, at der derfor er anslåede besparelser til over 8 mio. EUR til sammenligning med besparelser på 11 mio. EUR i regnskabsåret 2020;

10.

bemærker, at udvalget for at optimere anvendelsen af bevillingerne foretog budgetoverførsler på i alt 8,7 mio. EUR i 2021 (8,2 %) sammenlignet med 6,6 mio. EUR i 2020 (6,5 %) og at disse overførsler hovedsageligt var fra de områder, hvor der blev opnået betydelige besparelser, til de områder, hvor der var behov for styrkelse (IT, kommunikation og ekstern ekspertise); understreger, at syv eksterne bevillingsoverførsler blev forberedt af udvalget og godkendt af budgetmyndigheden i 2021; bemærker, at udvalget ikke havde én specifik opsamlingsoverførsel ved årets udgang;

11.

er klar over, at udbudsprocedurer vedrørende udvalget enten organiseres af dets egne tjenester eller på vegne af udvalget af de fælles tjenester, der deles af udvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU); bemærker, at udvalgets egne tjenester i 2021 i forhold til tidligere år håndterede et hidtil uset antal offentligt udbud af høj værdi, hvilket resulterede i undertegnelsen af et rekordstort antal flerårige rammekontrakter i løbet af året; bemærker, at antallet af udbud med forhandling med lav og mellemstor værdi i forbindelse med tilrettelæggelse af aktiviteter eller arrangementer inden for samme tidsramme som følge af covid-19-pandemien fortsat var lavere end normalt, og at ca. halvdelen af de procedurer, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2021, måtte annulleres; bemærker, at de pågældende procedurer vedrørte planlagte møder i underudvalg og politiske grupper, som gik fra et hybridformat til et fuldt fjernformat;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

12.

forstår, at de største udfordringer for udvalgene i 2021 vedrørte behovet for fuldt ud at tilpasse sig de nye omstændigheder, der opstod som følge af covid-19-pandemien, og at denne situation omfattede en udbredt mangel på ressourcer og behovet for at tilpasse IT-ressourcer til at støtte digitaliseringsprocessen; anerkender den kollektive indsats fra alle involverede parter, som muliggjorde, at der løbende blev ydet støtte til udvalgets politiske aktiviteter, og det blev sikret, at aktiviteterne fortsatte med at blive udført via fjernmøder og via kommunikationsplatforme såsom Agora og KIKLOS, samtidig med at der blev taget hånd om udvalgets medlemmers og personales sundhed og sikkerhed; glæder sig over oprettelsen af en række taskforcer, der har til opgave at håndtere spørgsmål på tværs af tjenester såsom behovet for at forenkle udvalgets processer, styrke den strategiske planlægning og digitalisere dets procedurer;

13.

bemærker, at udvalget varetager sin opgave gennem udtalelser, der henviser til lovgivningsforslag fra Kommissionen (anmodninger om udtalelser), og initiativudtalelser, som opfordrer EU-institutionerne til at træffe foranstaltninger, og at udvalgets holdninger kan fremhæves i beslutninger; bemærker, at udvalget i 2021 vedtog udtalelser på anmodning, udtalelser på eget initiativ og udtalelser baseret på EU-dokumenter og -beslutninger for i alt 69 dokumenter til sammenligning med henholdsvis 56 og 55, der blev vedtaget i 2020 og 2019; bemærker, at udvalget offentliggjorde undersøgelser og rapporter om særlige spørgsmål, såsom anden udgave af Unionens årlige regionale og lokale barometerrapport om situationen i Unionens regioner og byer og gennemførte opsøgende arbejde over for mere end en million folkevalgte regionale og lokale politikere via udvalgets kampagne for regionale og lokale EU-formidlere, som koordinerede netværk såsom RegHub 2.0-netværket som en del af Fit for Future-platformen for bedre regulering, og bemærker, at udvalget i 2021 afholdt mere end 200 konferencer og arrangementer, samtidig med at dets arbejde blev formidlet gennem relevante kanaler og værktøjer;

14.

bemærker, at udvalget i 2021, efter det første år af sin 2020-2025-mandatperiode, som var kraftigt påvirket af covid-19-pandemien, mødtes seks gange på plenarmøder (tre videomøder og tre hybridmøder);

15.

bemærker, at udvalgets medlemmer i 2021 deltog i 42 møder i Parlamentets udvalg (til sammenligning med 14 i 2020 og 13 i 2019), at Parlamentets medlemmer deltog i 58 plenarmøder eller underudvalgsmøder i udvalget (til sammenligning med 46 i 2020 og 62 i 2019), og at antallet af gange, hvor udvalget deltog i arrangementer under Rådets formandskab i det væsentlige er forblevet stabilt i årenes løb (20 i 2021, 15 i 2020 og 22 i 2019);

16.

glæder sig over omkostningseffektivitetsanalysen af udvalgets planlægnings- og rapporteringssystem og det interne kontrolsystem, der blev gennemført i 2021, og som gennemgik hele det administrative miljø og strømlinede processer, forenklede, digitaliserede og drog fordel af synergierne mellem de forskellige instrumenter gennem projektkonvergens; bemærker, at udvalgets præsidium i marts 2021 godkendte konceptnotatet for analysen i de følgende måneder, hvor tilpasningen af hvert af instrumenterne blev påbegyndt, og at analysen af forretningskontinuitetspolitikken og risikostyringsmetoden var afsluttet inden december 2021;

17.

glæder sig over gennemgangen og forenklingen af nogle af de interne kontrolprocesser såsom håndteringen af finansielle aktører, som fandt sted i 2021; påpeger, at IT-styringsmodellen også blev strømlinet for at fordele de begrænsede IT-ressourcer bedre;

18.

glæder sig over de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2021 inden for rammerne af »Going for IMPact!«-initiativet, der har til formål at gøre udvalget mere omkostningseffektivt og øge dets politiske gennemslagskraft; bemærker de mange projekter såsom konvergensprojektet, der har til formål at forenkle den administrative ramme og dermed mindske overlapninger og øge synergierne mellem forskellige instrumenter vedrørende planlægning og rapportering, risikostyring, effektrapportering og forretningskontinuitet og visse procedurer for interne kontrolstandarder; støtter de mange (55) forenklingsprojekter, der er fastlagt og iværksat i udvalgets forskellige direktorater, hvoraf næsten halvdelen blev fuldført i 2021 (26) og endnu en stor kvote (25) blev ca. halvt gennemført;

19.

glæder sig over, at plenarforsamlingen for konferencen om Europas fremtid (»CoFE«), der bestod af 449 delegerede, omfattede 18 repræsentanter for udvalget og 12 lokalt og regionalt valgte politikere, i betragtning af at det oprindelige antal, der blev foreslået, kun var fire repræsentanter for udvalget, og at dette antal blev forøget på baggrund af et forslag fra udvalget; bemærker, at denne betydelige deltagelse i forbindelse med CoFE gjorde det muligt for udvalget at afholde 6 arrangementer på højt plan, 60 lokale arrangementer, 63 arrangementer i forbindelse med den europæiske uge for regioner og byer og 7 arrangementer for programmet for unge folkevalgte politikere, der nåede ud til mere end 10 000 borgere, lokale politikere og interessenter; understreger, at udvalget på CoFE's flersprogede digitale platform fremlagde 44 idéer med centrale budskaber fra vedtagne udtalelser i forbindelse med konferencens ni vigtigste emner, og at mange af de synspunkter, der kom til udtryk i disse idéer, kan findes i CoFE's rapport om det endelige resultat; opfordrer endvidere udvalget til at bistå sine medlemmer med at deltage i lokale dialoger med borgerne om europæiske anliggender;

20.

understreger, at CoFE's plenarforsamling i sit 40. forslag, foranstaltning 3, i sin rapport om det endelige resultat opfordrer til, at udvalget reformeres, så det kommer til at omfatte passende dialogkanaler for regioner samt byer og kommuner og får en styrket rolle i den institutionelle arkitektur, hvis der er tale om spørgsmål med territorial indvirkning;

21.

glæder sig over lanceringen i marts 2021 af den nye generation af udvalgets netværk af regionale knudepunkter (RegHub 2.0), som er en del af udvalgets »instrumenter til bedre regulering« med mere end 50 medlemmer og observatører (lokale og regionale myndigheder og organer fra 21 medlemsstater), som har til opgave at overvåge gennemførelsen af Unionens politikker på stedet og sikre, at der tages hensyn til de regionale og lokale interessenters synspunkter, når sådanne politikker evalueres på europæisk plan; bemærker, at RegHub 2.0 er blevet en undergruppe under Kommissionens Fit for Future-platform (F4F), en ekspertgruppe på højt plan, der vurderer eksisterende EU-politikker og afgiver udtalelser om, hvordan disse politikker bedre kan tilpasses fremtidige udfordringer, og at det bidrog til fire F4F-udtalelser i 2021, hvoraf tre blev udarbejdet af en af udvalgets repræsentanter inden for F4F-platformen;

22.

bemærker med tilfredshed, at udvalget driver forskellige platforme, netværk og værktøjer, der har til formål at understøtte den politiske proces, herunder Samhørighedsalliancen, alliancen af bilproducerende regioner, den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, den europæiske iværksætterregion, platformen for udveksling af viden, bredbåndsplatformen, arbejdsgruppen om den grønne pagt — going local, interessentplatformen for nulforurening, covid-platformen, kontaktgruppen RU/UK, netværket til overvågning af nærhedsprincippet, borgmesterpagten, Unionens platform om fødevaretab og madspild; European Capital of Smart Tourism, bioregionerne og EU-priserne for økologi, og at udvalget også deltager aktivt i netværk, der er oprettet af andre EU-institutioner, såsom Kommissionens F4F-platform og netværket af byer og regioner for integration af migranter

23.

bemærker, at udvalgets politiske prioriteter for dens 2020-2025-mandatperiode var de ledende principper i 2021, og at disse blev prioriteter blev ledsaget af tre kommunikationskampagner, en om at bringe Europa tættere på borgerne, en anden om forståelse af og reaktion på den samfundsmæssige omstilling som følge af digitale, miljømæssige og demografiske udfordringer og en tredje om social, økonomisk og territorial samhørighed som en grundlæggende værdi, der sikrer, at Unionen er til gavn for borgerne; påpeger, at der for at gennemføre disse prioriteter er blevet etableret stærke arbejdsforbindelser med medlemmer af Parlamentet og dets relevante udvalg samt med EU-kommissærer og Kommissionens tematiske tjenestegrene (GD'erne);

24.

bemærker de vigtige bidrag, som udvalget har ydet til udarbejdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 (4), som oprettede brexittilpasningsreserven og udgjorde retsgrundlaget for udrulningen af et program på 5,4 mia. EUR i perioden 2021-2023 til at hjælpe regionerne med at håndtere de økonomiske og sociale konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen;

25.

påpeger udvalgets centrale rolle i udformningen og gennemførelsen af missionerne i Horisont Europa-programmet ved at tilskynde til en tæt tilpasning af de 1,5 mia. EUR, der er afsat til disse missioner, til de 30 mia. EUR, der stilles til rådighed under strukturfondene til gennemførelse af regionale innovationsstrategier; forstår, at disse missioner ser på vigtige politiske udfordringer og fastsætter mål, der skal nås inden 2030, såsom at gøre 150 regioner og lokalsamfund klimarobuste, etablere 100 klimaneutrale og intelligente byer og skabe 100 levende laboratorier, der skal føre an i omstillingen hen imod en sund jordbund; glæder sig over det forstærkede samarbejde, som udvalgets ordfører har etableret med Kommissionens GD'er, og den planlagte opfølgning på missionens aktiviteter såsom udvikling af regionale innovationsøkosystemer og strategier for intelligent specialisering og pilotprojekter såsom knudepunkterne for det europæiske forskningsrum og den grønne omstilling i konceptet intelligent specialisering;

26.

glæder sig over etableringen af en række strategiske samarbejdsforanstaltninger i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske grønne pagt såsom lanceringen af kampagnen »Den grønne pagt — going local« m.fl.; påpeger som led i aktiviteterne i udvalgets arbejdsgruppe om Den grønne pagt — going local det styrkede samarbejde med Kommissionens GD for Miljø, som omfatter oprettelsen af en interessentplatform for nulforurening i 2021;

27.

bemærker, at udvalgets bredbåndsplatform blev relanceret i januar 2021 i samarbejde med Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af centrale EU-initiativer om digitale spørgsmål, herunder de europæiske digitale innovationsknudepunkter som en del af Unionens program for et digitalt Europa, særligt med hensyn til EU-finansiering til nationale, regionale og lokale knudepunkter til dækning af aktiviteter med en klar europæisk merværdi; er klar over, at flere udtalelser og publikationer fra udvalget fremhævede de regionale aspekter af Kommissionens »Europa klar til den digitale tidsalder«, og at de havde en betydelig indvirkning på lovgivningsforslag såsom forordningen om digitale tjenester (5) og forordningen om digitale markeder (6) og på det digitale kompas 2030;

28.

bemærker, at vedtagelsen i juni 2021 af Kommissionens langsigtede vision for Unionens landdistrikter resulterer i en betydelig inddragelse af udvalget i forvaltningsmekanismen, navnlig for så vidt angår pagterne for landdistrikterne, og at den langsigtede vision er i overensstemmelse med Unionens dagsorden for landdistrikterne, som udvalget har været fortaler for siden 2016; mener, at denne langsigtede vision udgør en fælles ramme for landdistrikterne i Unionen for inddragelse og samarbejde på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan;

29.

mener, at det lokale og regionale niveaus rolle i gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner gennem et regelmæssigt samarbejde med Europa-Parlamentets arbejdsgruppe om genopretnings- og resiliensfaciliteten vil give mulighed for at overveje den regionale og lokale dimension, når der overvåges gennemførelsesforanstaltninger;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

30.

noterer sig udvalgets nye organisationsplan, der centraliserer den finansielle initiering i en pulje af ekspertise og strømliner IT-styringsmodellen til at fordele de begrænsede IT-ressourcer bedre;

31.

bemærker, at antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen i 2021 beløb sig til 494 til sammenligning med 491 i 2020, og at det samlede antal ansatte var på 606 til sammenligning med 601 i 2020; bemærker den høje besættelsesgrad på 98 % i 2021, en stigning i forhold til 96,3 % i 2020 og over målet på mindst 96 %, som var fastsat for 2021-2022;

32.

bemærker, at udvalget benytter sig af at ansætte midlertidigt ansatte og kontraktansatte som vikarer på mellemlang og lang sigt og til specifikke projekter, og at der var 141 midlertidigt ansatte og kontraktansatte i 2021 til sammenligning med 125 og 121 i henholdsvis 2020 og 2019; mener, at denne situation indebærer en risiko for et betydeligt tab af institutionel hukommelse, viden og ekspertise for udvalget, når disse midlertidige ansættelseskontrakter ophører; opfordrer udvalget til yderligere at uddybe sit administrative samarbejde med EØSU via ordningen med fælles tjenester for at øge synergieffekten af at samle personale;

33.

opfordrer udvalget til at undersøge synergier med andre institutioner med hensyn til både logistik, digitale tjenester, chaufførtjenester og andre administrative opgaver samt visse opsøgende aktiviteter og kommunikationsaktiviteter, navnlig i medlemsstater, hvor udvalgets medlemmer har forskellige støttenetværk og udelukkende er afhængige af deres eget lokale personale;

34.

bemærker med hensyn til kønsfordelingen, at 56,8 % af udvalgets personale i 2021 var kvinder, hvilket er det samme som i 2020; beklager den skæve kønsfordeling i den øverste ledelse i 2021, hvor 62,5 % af stillingerne var besat med mænd og 37,5 % med kvinder; beklager ligeledes kønsubalancen i mellemlederstillingerne, hvor andelen er 68,4 % mænd og 31,6 % kvinder; opfordrer det ansvarlige for ansættelse til grundigt at forpligte sig til at gøre stillingsopslag mere inklusive og til at tilskynde flere kvinder til at søge lederstillinger, herunder ved at sikre en afbalanceret repræsentation i udvælgelseskomitéerne og ved at tilbyde uddannelsesmuligheder for kvindelige medarbejdere, der ønsker at forberede sig på en lederkarriere, og foreslå mere fleksible ordninger;

35.

glæder sig over mangfoldigheds- og inklusionsstrategien for perioden 2022-2027 med dens ledsagende handlingsplan, som blev drøftet i udvalgets udvalg for finansielle og administrative anliggender og i udvalgets præsidium i juni 2022; bemærker, at strategien opstiller et kortsigtet mål om at have 40 % kvinder i ledende stillinger med et overordnet mål på 50 %, når det kortsigtede mål er nået; opfordrer endnu engang udvalget til at være mere ambitiøs i de årlige handlingsplaner til gennemførelse af denne strategi;

36.

glæder sig over, at der blandt de foranstaltninger, der er planlagt i mangfoldigheds- og inklusionsstrategien, er en mentorordning for kommende kvindelige ledere, bevidstgørelsesworkshopper for ledere om forskellige emner vedrørende lige muligheder og nøje overvågning af statistikker for at muliggøre en rettidig vedtagelse af korrigerende foranstaltninger; anmoder udvalget om at aflægge rapport til Parlamentet om den gradvise gennemførelse af den handlingsplan, der ledsager mangfoldigheds- og inklusionsstrategien med støtte fra udvalgets fælles udvalg for mangfoldighed og inklusion; opfordrer endnu engang udvalget til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en ligelig kønsfordeling på alle hierarkiske niveauer;

37.

bemærker, at udvalget beskæftiger tjenestemænd fra alle medlemsstater undtagen én; tilskynder udvalget til fortsat at tage skridt til at opnå en reel afbalanceret geografisk fordeling på tværs af hele sit personale med særlig fokus på ledelsesniveauet; glæder sig over udvalgets initiativer til at øge synligheden af sine ledige stillinger ved at offentliggøre sine meddelelser på sit websted for at give ansøgere fra hele Unionen større chancer for at ansøge, uden at de er underlagt geografisk forskelsbehandling; forstår, at alle ledende stillinger annonceres offentligt, herunder via en omfattende oplysningskampagne på de sociale medier, for at sikre maksimal udbredelse i alle medlemsstater; glæder sig over brugen af personaleambassadører til at skabe en positiv arbejdsgiverbranding, og over, at udvalget fra 2021 øgede sin tilstedeværelse på de sociale medier og på onlinebaserede rekrutteringsplatforme i tillæg til mere traditionelle kommunikationskanaler med det formål at offentliggøre relevante ledige stillinger, hovedsagelig for ikkefastansatte medarbejdere eller nationale eksperter;

38.

understreger, at udvalget ligesom alle EU-institutioner skal sikre, at alle medlemsstater er forholdsmæssigt repræsenteret blandt personalet, samtidig med at det skal sikre, at alle kandidaters kompetencer og kvalifikationer respekteres; opfordrer indtrængende udvalget til at tage skridt til at opnå geografisk balance mellem statsborgere fra alle medlemsstater, og dermed afspejle deres mangfoldighed, sådan som det er angivet i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd;

39.

glæder sig over den fortsatte opmærksomhed omkring specifikke kønsrelaterede spørgsmål, såsom udnævnelsen i 2021 i anledning af den internationale dag mod homofobi, bifobi, intersexisme og transfobi af den første LGBTI+-kontaktperson til at bistå kolleger, der ønsker at drøfte deres personlige erfaringer med at arbejde i udvalget, eller som har LGBTI+-familiemedlemmer; opfordrer udvalget til fortsat at støtte bottom-up-initiativer, der bidrager til at gøre udvalget til en mere inklusiv arbejdsplads;

40.

glæder sig over iværksættelsen af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, der blev afsluttet den 16. april 2021, og som fokuserede på personalets tilfredshed med telearbejde og det arbejdsmiljø, som medarbejderne gerne ville have i perioden efter pandemien, og forstår, at der blev taget hensyn til resultaterne heraf i forbindelse med vedtagelsen af endnu mere fleksible telearbejdsvilkår i 2022;

41.

noterer sig behørigt udvalgets tilsagn om at modernisere HR-rammen og bemærker, at telearbejdsordningerne blev forbedret, og at der blev udarbejdet en ny hybrid arbejdsordning, som er ved at blive afprøvet i udvalgets og EØSU's fælles pilotprojekt om digitale arbejdspladser; bemærker, at projektet har til formål at definere og dele bedste praksis ved hjælp af digitale samarbejdsværktøjer og er baseret på de koncepter, som Parlamentet også godkendte i sin tidligere dechargebeslutning, om resultatbaseret forvaltning, digitaliseret arbejde, telearbejde på lige vilkår med kontorarbejde, fleksibilitet på grundlag af et tillidsbaseret system og retten til at være offline;

42.

glæder sig over, at det nye pilotprojekt om telearbejde giver medarbejderne mulighed for at telearbejde to til tre dage om ugen; bemærker, at det også omfatter konceptet om balance mellem arbejdsliv og privatliv og understreger konceptet om retten til at være offline; bemærker, at udvalget som led i støtteforanstaltningerne under covid-19-pandemien tilbød personalet et fast beløb på 150-250 EUR til dækning af yderligere omkostninger, herunder indkøb af ergonomisk udstyr;

43.

bemærker, at udvalget i 2021 udarbejdede en ny hybrid og fleksibel arbejdsordning sammen med arbejdsmarkedets parter, som skal gennemføres i 2022; bemærker, at den nye ordning omfatter en bred vifte af deltidsordninger i form af særlige afspadseringsordninger med halve dage og i alvorlige tilfælde lønnet deltidsarbejde på ad hoc-basis; bemærker, at der i 2021 blev truffet 118 afgørelser vedrørende 58 medarbejdere, som fik gavn af fleksible arbejdsordninger, hvoraf 46 var kvinder; bemærker, at det også er muligt at gå på forældre- og familieorlov, og at 49 ansatte, hvoraf 36 var kvinder, gik på forældreorlov i 2021;

44.

bemærker, at der i 2021 blev indberettet 14 tilfælde af udbrændthed (ud af et samlet personale på 554 personer til sammenligning med 12 mulige tilfælde af udbrændthed, der blev indberettet i 2020), og noterer sig udvalgets personlige opfølgning på fravær; opfordrer endnu engang udvalget til at fastholde fokus på primær forebyggelse for at mindske psykosociale risici og udbrændthed samt på de årlige lægebesøg; glæder sig i den forbindelse over, at supplerende uddannelse og kurser har fokus på fysisk trivsel;

45.

bemærker, at udvalget den 26. april 2021 vedtog afgørelse nr. 108/2021 om beskyttelse af værdigheden på arbejdspladsen, håndtering af konflikter og bekæmpelse af chikane; forstår, at den afgørelse kommer i kølvandet på en langvarig dialog med alle berørte interessenter, herunder det fortrolige netværk af rådgivere og udvalgets personaleudvalg; glæder sig over, at den nye afgørelse udvider anvendelsesområdet, skitserer adfærdsreglerne og de mulige uformelle og formelle konfliktløsningsmekanismer og omfatter en særlig praktisk vejledning med yderligere praktiske forklaringer; glæder sig over, at der for at øge bevidstheden om den beslutning og dens konsekvenser er blevet afholdt informationsmøder for personale og ledere i tillæg til de regelmæssige interne uddannelseskurser om etik og integritet;

46.

er klar over, at udvalgets reglement nr. 3/2021 af 2. februar 2021 indeholder bestemmelser om udbetaling af faste dagpenge for videomøder til udvalgets medlemmer, behørigt bemyndigede suppleanter og ordførernes eksperter og talere, der indbydes til at deltage i fjern- eller hybridmøder, med henblik på at kompensere for de generelle udgifter, der opstår, når man forbereder og deltager i sådanne møder; forstår, at forordningen fastsætter kriterierne for udbetaling og kontrol for hele 2021 og kvantificerer godtgørelsen til 200 EUR pr. dag og fastslår, at medlemmerne for at være berettiget til godtgørelsen skal underskrive en erklæring om deltagelse og indsende den til medlemmernes finanstjeneste, således at administrationen kan kontrollere den pågældende persons tilstedeværelse; påpeger dog, at møderne i udvalgets organer i øjeblikket finder sted med fysisk fremmøde i overensstemmelse med den seneste vedtagelse i maj 2022 af afgørelse nr. 15/2022 om anvendelse af ekstraordinære foranstaltninger under covid-19-pandemien;

47.

bemærker, at udvalget i 2021 bød i alt 58 praktikanter velkommen, hvoraf 48 blev udvalgt til et femmåneders praktikophold, hvor de modtog et månedligt stipendium samt et mobilitetstillæg og godtgørelse af deres rejseudgifter, at 10 af praktikanterne var på kortvarige studiebesøg for kortere praktikperioder på en til fire måneder, og at tre fik udbetalt en månedsløn fra regeringen i deres hjemland; glæder sig over udvalgets tilsagn om også at foreslå telearbejdsordninger for sine praktikanter;

48.

opfordrer endnu engang udvalget til i sin interne forvaltningsstrategi at integrere erfaringerne fra covid-19-pandemien med hensyn til forretningskontinuitet og krisestyring, IT-reaktionsevne, organisationens modstandsdygtighed, omsorgspligt over for sine ansatte, effektiv kommunikation og fleksibilitet i arbejdsprocesserne, med henblik på at udvikle en resultatorienteret ledelsesstil, som kan tilskynde til en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Etiske rammer og gennemsigtighed

49.

opfordrer endnu engang udvalget til at genoverveje sin deltagelse i åbenhedsregistret som fastsat i den interinstitutionelle aftale af 20. maj 2021 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen om et obligatorisk åbenhedsregister (7), som giver mulighed for frivillig inddragelse af andre af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer end de underskrivende institutioner, men som ikke omfatter aktiviteter, der udføres af regionale og lokale myndigheder og de sammenslutninger, der repræsenterer dem; fastholder sit synspunkt om den begrænsede gyldighed af udvalgets praktiske vejledning fra 2018 om samspillet mellem personale og eksterne enheder og bekræfter på ny betydningen af en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til lobbymøder, som kan påvirke udvalget som rådgiver for EU-institutionerne; opfordrer udvalget til at færdiggøre sin interne analyse af de tilgængelige muligheder og til at tilslutte sig åbenhedsregistret;

50.

glæder sig over, at udvalget i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger har indsamlet de finansielle erklæringer fra sine medlemmer og suppleanter, som for en stor dels vedkommende stadig manglede (i januar 2021 manglede der endnu at blive indgivet 146 finansielle erklæringer på trods af forpligtelsen til at gøre det i henhold til adfærdskodeksen, der trådte i kraft den 26. januar 2020), således at der i oktober 2022 stadig manglede 32 finansielle erklæringer ud af et samlet antal på 629 udnævnte medlemmer og suppleanter; bemærker, at fem ud af de 32 manglende erklæringer vedrørte medlemmer, der var blevet udnævnt i 2022 og endnu ikke havde deltaget aktivt i udvalgets møder, at de resterende 27 vedrørte suppleanter, hvoraf 18 blev udpeget i 2022, to i 2021 og syv i 2020, og at kun én af disse suppleanter havde deltaget i udvalgets arbejde (på afstand og i 2021); opfordrer udvalget til at følge op på enhver manglende finansiel erklæring og føre en streng politik for håndhævelse af gennemsigtighedsforpligtelserne;

51.

bemærker, at uddannelse i etik, herunder genopfriskningskurser, med vedtagelsen af en ny beslutning om uddannelsesordningen er blevet gjort obligatorisk snarere end blot anbefalet, hvilket vil bane vejen for en mere intens deltagelse af personalet i initiativer om etiske spørgsmål; bemærker, at der i 2021 blev afholdt 14 uddannelseskurser specifikt om etik og integritet med deltagelse af 251 medarbejdere (60 % af lederne og 57,30 % af alle medarbejdere, herunder ledere), og at der blev afholdt 34 uddannelseskurser om emner såsom whistleblowing, interessekonflikter og chikane samt 25 møder om forskellige aspekter af økonomiske forvaltning, hvilket også øgede bevidstheden om interessekonflikter;

52.

bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i 2021 undersøgte to sager, der involverede udvalget, hvoraf den første vedrørte en mulig uberettiget udbetaling af rejsegodtgørelser og den anden påstande om økonomiske forseelser, chikane og dårlig forvaltning i en fælles tjeneste for udvalget og EØSU; bemærker, at den første sag blev afsluttet, da udvalget anmodede om tilbagebetaling af den modtagne godtgørelse af etiske grunde, uden at der var blevet fastlagt noget retsgrundlag for at kunne pålægge denne tilbagebetaling, og at den anden sag blev afvist af OLAF med henstilling til udvalget og EØSU om at foretage en intern undersøgelse af chikane og dårlig ledelse; anmoder udvalget om at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet af denne undersøgelse, som blev indledt i 2021;

53.

beklager, at udvalget ikke har vedtaget nogen strategi for bekæmpelse af svig; opfordrer udvalget til at iværksætte en intern analyse af risikoen for svig og koordinere med de kompetente tjenestegrene i Kommissionen med henblik på at vedtage en passende intern strategi for bekæmpelse af svig;

54.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (8) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

55.

bemærker, at udvalget brugte 6 112 846 EUR på IT-projekter og -udstyr i 2021 til sammenligning med 6 392 372 EUR og 4 033 320 EUR i henholdsvis 2020 og 2019; understreger, at budgetstigningen i 2021 og 2020 i vid udstrækning skyldtes uudnyttede bevillinger, der blev overført fra andre budgetposter;

56.

er klar over, at budgetoverførsler, selv om de er effektive og rettidige, ikke kan erstatte den strukturelle IT-finansiering, der er nødvendig for en forsvarlig planlægning og programmering af IT-ressourcer; er bekymret over underfinansieringen, navnlig for IT-tjenester, eftersom en sådan underfinansiering betyder, at der ikke kan foretages en struktureret gennemgang, og at der ikke kan investeres i IT-ressourcer, der pr. definition er langsigtede og har vedligeholdelse i hele deres levetid, hvor det er nødvendigt; er navnlig bekymret, fordi dette kan underminere cybersikkerheden og forhindre tiltrækning og fastholdelse af den nødvendige IT-ekspertise på arbejdsmarkedet;

57.

glæder sig over, at udvalget har gjort betydelige fremskridt hen imod fuld digitalisering af arbejdsprocesserne, navnlig en elektronisk forvaltning af dokumenter og arbejdsgangene for deres godkendelse, herunder det igangværende arbejde med fuld anvendelse af elektroniske signaturer, forvaltning af finansielle aktører, risikostyring og forvaltning af udvælgelsesprocedurer eller fælles udvalg;

58.

bemærker, at udvalget i 2021 gennemførte adskillige vigtige projekter for yderligere at digitalisere sine forretningsprocesser og lette det politiske arbejde for udvalgets medlemmer, fremme flersprogethed samt strømline, forenkle og ajourføre eksisterende forretningsprocesser; bemærker, at udvalgets gruppe vedrørende den digitale fremtid bringer udvalgets medlemmer og udvalgets administration i kontakt med henblik på at drøfte og rådgive om IT og digitale spørgsmål, og at den nye administrative samarbejdsaftale med EØSU, der trådte i kraft den 1. november 2021, fremmer udvekslingen af god digital praksis for at give dets IT-tjenester og digitale tjenester fremdrift;

59.

bemærker det stigende antal cybertrusler mod IT-infrastrukturen og udvalgets onlinekommunikationskanaler, som f.eks. dets eksterne websted; opfordrer udvalget til fortsat at lægge stor vægt på cybersikkerhedsspørgsmål, styrke sit IT-system og sikre et tæt samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU) med henblik på at muliggøre tidlig identifikation af sårbarheder og forebyggelse og håndtering af hændelser og øge bevidstheden om cybersikkerhed blandt dets medlemmer og personale; tilskynder udvalget til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

60.

påskønner udvalgets anvendelse af open source-teknologi og det stigende antal open source-biblioteker og -rammer, der i 2021 blev anvendt i udvalgenes informationssystemer, og de nye ændringsbehandlingsapplikationer baseret på open source-teknologier;

61.

glæder sig over, at størstedelen af de tekniske systemer hostes internt og forvaltes af internt personale;

Bygninger og sikkerhed

62.

bemærker, at budgetmyndigheden den 10. maj 2021 godkendte udvalgets og EØSU's overtagelse af lejekontrakten pr. september 2021 af EU-Udenrigstjenestens tidligere bygning i Belliard 100 (B100), hvis lejeudgifter vil blive dækket af de besparelser, der er opnået gennem lavere lejeomkostninger for hele Van Maerlant-bygningen (VMA) sammenlignet med omkostningerne ved at leje bygningerne i Beillard 68 (B68) og Trèves 74 (TRE74), som blev overført til Kommissionen i september 2022;

63.

forstår, at det yderligere areal i B100-bygningen ikke fuldt ud vil kompensere for tabet af plads efter udskiftningen af udvalgets og EØSU's B68- og TRE74-bygninger med Kommissionens VMA-bygning, som udgør et tab på ca. 5 000 m2 sammenlignet med situationen i begyndelsen af 2021; anerkender, at et sådant tab ikke fuldt ud kan opvejes af alternative foranstaltninger såsom en forøgelse af antallet af kontorlokaler i andre bygninger og øget telearbejde, men anbefaler, at der ikke indgås langsigtede forpligtelser vedrørende nye kontorarealer, før sådanne foranstaltninger er blevet undersøgt fuldt ud;

64.

bemærker, at det var nødvendigt at modernisere og renovere kontorerne i BvS- (Rue Montoyer 92-102), REM- (Rue Belliard 93) og VMA-bygningerne, for at de ansatte kunne nyde godt af et passende arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår; bemærker, at udbuddet vedrørende renoveringsarbejdet den 1. december 2021 blev tildelt med henblik på udførelse af arbejder i VMA-bygningen til en samlet pris på 9 mio. EUR; bemærker, at hovedparten af disse omkostninger, ca. 6 mio. EUR, allerede var til rådighed i det oprindelige budget for 2021, som budgetmyndigheden godkendte som en engangsanmodning for 2021, og at det var muligt at spare bevillinger på 3 mio. EUR fra andre budgetposter og bruge dem til renoveringen af VMA-bygningen;

Miljø og bæredygtighed

65.

glæder sig over den undersøgelse, der blev iværksat af udvalget i 2021 med henblik på at opstille CO2-reduktionsmål og -scenarier og foreslå foranstaltninger på forskellige områder med det formål at sikre en bedre gennemførelse af den europæiske grønne pagt i udvalget;

66.

glæder sig over de positive miljømæssige resultater i 2021 med hensyn til el-, vand- og papirforbrug (reduktioner på henholdsvis 2,1 %, 14,3 % og 55 % i forhold til 2020); noterer sig installationen af solpaneler på to af udvalgets bygninger og forstår, at der er ved at blive foretaget yderligere analyser med henblik på at udvide installationen af solcellepaneler, sandsynligvis i 2023;

67.

fremhæver, at 75,8 % af udvalgets personale anvender miljøvenlige transportmidler; opfordrer udvalget til at gennemføre en mobilitetspolitik, der fremmer anvendelsen af bæredygtige transportformer til pendling, omfatter samkørsel, cykelparkeringspladser og opladere til elektriske batterier, og som kan omfatte økonomisk kompensation for enten offentlige transportudgifter eller for at give afkald på brugen af parkeringspladser;

Interinstitutionelt samarbejde

68.

er opmærksom på det robuste samarbejdet med EØSU via de fælles tjenestegrene, hvor ca. 460 ansatte (heraf ca. 170 ansatte fra udvalget) og mere end 55 mio. EUR om året (hvoraf mere end 24 mio. EUR kommer fra udvalget) samles af de to udvalg; glæder sig over den nuværende administrative samarbejdsaftale mellem udvalget og EØSU, som trådte i kraft den 1. november 2021 med en varighed på fem år; mener, at den nuværende administrative samarbejdsaftale vil bidrage væsentlig til at styrke forvaltningen af samarbejdet og kontrolmekanismerne og er et fornyet udtryk for viljen til at sikre at dele ressourcerne effektivt og skabe synergier; bemærker, at den nuværende administrative samarbejdsaftale omfatter oprettelse af et direktorat for innovation og informationsteknologi og, inden for allerede eksisterende fælles tjenester, oprettelse af en centraliseret enhed for offentlige indkøb og finansiel forvaltning og en gruppe af eksperter inden for offentlige udbud;

69.

bemærker, at udvalget også samarbejder med Kommissionen (mod et årligt gebyr) om håndtering af sager vedrørende ansatte, der går på pension eller fratræder tjenesten (Lønkontoret), og individuelle protokolrettigheder (Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer), uddannelse af personale (Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer), dagcentre for mindre børn og godkendte vuggestuer (Kontoret for Infrastruktur og Logistik), anvendelse af forskellige IT-platforme (ABAC's forvaltnings- og informationssystem, herunder dets regnskabssystem og aktiver, samt kontraktmoduler, NAP til lønberegninger og SYSPER 2-personaleforvaltnings- og informationssystemet osv.) (Generaldirektoratet for Budget og Informationsteknologi) og publikationer i Den Europæiske Unions Tidende (fra 2020 medtaget i Kommissionens budget);

70.

bemærker, at udvalget afholder forberedende og opfølgende (såkaldte bilaterale) møder for sine ordførere med Parlamentet, Kommissionen og Rådet om dets udtalelser, og at der regelmæssigt finder udvekslinger sted mellem udvalgets og Parlamentets ordførere om parallelle sager; opfordrer udvalget til fortsat at styrke sin evne til at fremlægge dokumentation fra marken til de vigtigste EU-institutioner ved hjælp af data, empiriske analyser og indsamling af bedste praksis;

71.

påskønner inddragelsen af udvalgets medlemmer i hele den politiske og lovgivningsmæssige cyklus for Unionens politikker, enten gennem et tidligt bidrag til Kommissionens politiske dagsorden eller gennem en styrket opfølgning af udvalgets udtalelser til de lovgivende parter og i partnerskab med Kommissionens tjenestegrene om implementeringen og evalueringen af politikker og lovgivning; opfordrer udvalget til yderligere at fremme sine resultater i lovgivningsprocessen;

72.

forstår, at udvalget har anmodet de EU-institutioner, der er direkte involveret i lovgivningen, om at give udvalget adgang til dokumentet i fire kolonner for specifikke lovgivningssager, således at udvalget kan spille sin rådgivende rolle ikke blot i begyndelsen af lovgivningsprocessen, men også i trilogerne; bemærker, at denne anmodning stadig er under behandling, og at udvalget overvejer at anlægge sag, hvis der ikke gives adgang; anmoder om at blive holdt underrettet om udviklingen af enhver dialog i denne sag;

73.

er opmærksom på det interinstitutionelle arbejde, der blev udført i 2021 sammen med Parlamentet om pilotprojektet »Building Europe with Local Councillors«, som er et udtryk for udvalgets bestræbelser på at yde sin støtte til lokale og regionale myndigheder, der ikke er officielt repræsenteret i udvalget, når det kommer til spørgsmål vedrørende de muligheder, som Unionen tilbyder; forstår, at målet er at have mindst ét medlem af byrådet med ansvar for EU-anliggender i hver af de 120 000 regionale og lokale råd i Unionen, og at EU-netværket af regionale og lokale EU-formidlere indtil videre har ca. 2 000 medlemmer;

74.

er klar over, at udvalget afholder sine plenarmøder i Parlamentets og Kommissionens lokaler for at kompensere for den manglende kapacitet i sine egne mødelokaler; bemærker, at udvalget også køber tolketjenester fra Kommissionen (Generaldirektoratet for Tolkning) og Parlamentet i stedet for at have sin egen tolketjeneste;

75.

gentager den holdning, der blev givet udtryk for i de tidligere dechargehenstillinger, om behovet for fuldt ud at gennemføre samarbejdsaftalen mellem Parlamentet og udvalget og EØSU af 5. februar 2014, ifølge hvilken i alt 60 oversættere, herunder 24 fra udvalget, blev overført til Parlamentet til gengæld for adgang til tjenester fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste; er klar over, at udvalget i sit budgetforslag for 2023 har anmodet om yderligere 1,24 mio. EUR til budgetpost 1 4 0 0 »Øvrige ansatte«, ud over det normale budget og som en måde at kompensere for den skæve virkning af gennemførelsen af den pågældende samarbejdsaftale, med henblik på at ansætte yderligere 19 kontraktansatte i 2023.

76.

glæder sig over det stadigt stigende samarbejde med Parlamentet på trods af de restriktioner, der blev indført som følge af covid-19-pandemien gennem et bilateralt samarbejde om en række udvalgte prioriterede sager, som gennemgås og ajourføres hvert år; understreger, at antallet af de regelmæssige møder mellem formændene og næstformændene for de to institutioner og det strukturerede samarbejde mellem ordførerne for begge institutioner såvel som mellem udvalgets underudvalg og Parlamentets udvalg er steget i løbet af 2021; opfordrer udvalget til at engagere sig yderligere i samarbejdet med Parlamentet;

77.

bemærker, at udvalget i 2021 fortsatte sit tætte samarbejde med rådsformandskabstrioen og det daværende rådsformandskab og afgav fire udtalelser på grundlag af henvisninger modtaget fra rådsformandskabet; bemærker, at udvalget også har udviklet samarbejdsinitiativer med Generalsekretariatet for Rådet om tematiske prioriterede sager ved at fremlægge udtalelser og dokumenter i de respektive arbejdsgrupper i Rådet;

Kommunikation

78.

bemærker, at budgettet til kommunikation i 2021 var på ca. 2,1 mio. EUR, hvoraf ca. 400 000 EUR blev anvendt til arrangementer, 800 000 EUR til medier og 900 000 EUR til internettet, sociale medier og digitalt indhold; glæder sig over, at udvalget målte tocifrede procentvise stigninger i kommunikationen til pressen og de sociale medier mellem 2020 og 2021 takket være en intern omfordeling af ressourcer, der gav sig udtryk i øgede opsøgende aktiviteter; bemærker, at udvalget sandsynligvis ikke vil være i stand til at gøre det samme i de følgende år på grund af strammere budgetmæssige begrænsninger;

79.

bemærker, at udvalgets ledende principper for styrkelse af dets rolle og bedre kommunikation herom er centreret om øget inddragelse i alle faser af Unionens lovgivningsproces og om at opbygge mere effektive og tillidsfulde partnerskaber med andre EU-institutioner;

80.

glæder sig over oprettelsen af et system med centrale performanceindikatorer til måling og overvågning af virkningerne af udvalgets kommunikation, tilpasning af kommunikationsprioriteter til politiske prioriteter og fremme af decentraliseret kommunikation gennem flere initiativer såsom »digital masterclasses« for dets medlemmer, udvikling af et nyhedsbrev og etablering af netværk til at styrke forbindelserne med tidligere medlemmer og praktikanter i udvalget og andre;

81.

noterer sig de mange netværksinitiativer i 2021, såsom Arbejdsgruppen om Ukraine, der lancerede et peer-to-peer-initiativ om gennemsigtighed, interessentplatformen for nulforurening, der blev lanceret i fællesskab med Kommissionen for at integrere nulforureningsdagsordenen og gennemførelsen af Unionens handlingsplan for nulforurening, den fælles IT-platform for ordningen for unge folkevalgte politikere og den digitale platform »Let's get digital« for at fremme netværkssamarbejdet mellem de deltagende kommunikationseksperter fra lokale, regionale, nationale myndigheder og EU-myndigheder;

82.

er enig i, at webstreamingen af udvalgets vedtægtsmæssige møder på alle EU-sprog har fremmet udvalgets generelle synlighed, og at det regionale og lokale barometer, der stilles til rådighed via Unionens portal for åbne data — data.europa.eu — øger synligheden blandt specialister;

83.

tilskynder udvalget til at fortsætte den systematiske offentliggørelse i den interinstitutionelle database af alle sine undersøgelser og glæder sig over den mulighed, der forventes at findes i rammekontrakterne fra og med 2021, for at undersøgelser og ekstern ekspertise kan at medtage visuelt materiale og indhold, som kan deles på de sociale medier, for at styrke kommunikationen og formidlingen af det endelige produkt;

84.

bemærker, at udvalget i øjeblikket er til stede på de mest populære sociale medieplatforme; opfordrer udvalget til at anvende decentrale sociale netværk som alternativer til meget store onlineplatforme såsom Mastodon-platformen; er enig med udvalget i, at en styrkelse af anvendelsen af mere privatlivsvenlige alternative platforme, frem for de mest almindelige, dominerende platforme, vil sende et signal for så vidt angår databeskyttelse og digital suverænitet;

85.

tilskynder udvalget til at samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at anvende de to open source sociale medieplatforme, EU Voice og EU Video, der blev lanceret som et offentligt pilotprojekt for at fremme brugen af gratis og open source sociale netværk;

86.

(1) Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Det Europæiske Regionsudvalgs prioriteter for 2020-2025 — Landsbyer, byer og regioner bringer Europa tættere på borgerne (EUT C 324 af 1.10.2020, s. 8).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder) (EUT L 265 af 12.10.2022, s. 1).

(8) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/150

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1835

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0234/2022) (2),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0067/2023),

1.	meddeler Den Europæiske Ombudsmand decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Ombudsmand for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Ombudsmand, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/151

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1836

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion VIII — Den Europæiske Ombudsmand,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til skrivelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0067/2023),

der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal vælge en europæisk ombudsmand, der er beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner; Den Europæiske Ombudsmand undersøger klagerne og aflægger beretning herom;

C.	der henviser til, at Europa-Parlamentets forordning (EU, Euratom) 2021/1163 (1) fastlægger Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af dennes hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut);

D.	der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser i øjeblikket er ved at blive revideret efter vedtagelsen af forordning (EU, Euratom) 2021/1163;

bemærker, at Den Europæiske Ombudsmands budget henhører under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR i 2021; bemærker, at Ombudsmanden er en relativt lille institution, hvis budget kun udgør ca. 0,12 % af det samlede administrationsbudget;

bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2021 øgede stikprøven af transaktioner under administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

bemærker, at Revisionsretten nævner, at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter; bemærker imidlertid, at årsberetningen om gennemførelsen af Unionens budget for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om Ombudsmanden, og anmoder Revisionsretten om i de næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også i sin årsberetning for regnskabsåret 2021 bemærkede, at den ikke havde konstateret nogen specifikke forhold vedrørende Ombudsmanden;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at Ombudsmandens budget var på 12 501 836 EUR for 2021, hvilket svarer til en lille stigning på 1,2 % i forhold til 2020, hvilket dog også bør vurderes i lyset af, at der var en stigning på 7,4 % i budgettet i 2020 i forhold til 2019;

bemærker, at den største stigning i budgettet kom fra leje og skyldtes flytningen af Ombudsmandens kontor i Bruxelles; bemærker, at Ombudsmanden i stedet for at betale over en periode på seks år var i stand til at betale alle omkostninger i forbindelse med indretningen af den nye bygning i 2021; bemærker, at dette vil have en positiv indvirkning på Ombudsmandens budgetter i de kommende år;

bemærker imidlertid, at budgetgennemførelsesgraden kun var på 88,8 % for 2021, hvilket er en reduktion i forhold til 2020, hvor gennemførelsesgraden var på 94,9 %; anerkender, at budgetgennemførelsen også for 2021 var hårdt ramt af covid-19-pandemien, som til dels forsinkede rekrutteringen, men også stærkt begrænsede fysiske arrangementer, konferencer og tjenesterejser;

bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden fortsat har en meget kort betalingstid på gennemsnitligt 11,35 dage for fakturaer, men opfordrer samtidig kraftigt til, at der indføres et elektronisk faktureringssystem;

glæder sig over, at Ombudsmanden har en bred vifte af serviceleveranceaftaler, navnlig med Europa-Parlamentet og Kommissionen, som giver institutionen mulighed for at spare penge, da den ikke behøver at etablere strukturer til forvaltning af de pågældende tjenester; glæder sig endvidere over, at Ombudsmanden også deltager i interinstitutionelle rammekontrakter, hvilket også gør det muligt for Ombudsmanden at drage fordel af lavere priser og mindsker behovet for, at Ombudsmanden etablerer sine egne komplekse administrative strukturer;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

10.

anerkender, at 2021 var et udfordrende år, navnlig på grund af de fortsatte virkninger af covid-19-pandemien og det fortsatte behov for at beskytte personalets trivsel og skabe nye arbejdsmetoder; opfordrer Ombudsmanden til at vedtage en omfattende kommunikationsramme, der integrerer erfaringerne fra de to år med covid-19-pandemien, med henblik på at være forberedt i tilfælde af eventuelle fremtidige forstyrrende begivenheder og for at kunne sikre forretningskontinuitet;

11.

bemærker, at Ombudsmanden i 2021 fortsatte med at gennemføre strategien »på vej mod 2024« med henblik på at skabe en ny enklere struktur med færre ledere og tilskynde til mere samarbejde samt fleksible og smidige processer;

12.

glæder sig meget over, at Ombudsmanden har været i stand til at reducere den gennemsnitlige tid, der er nødvendig for at behandle forskellige typer sager, betydeligt i de seneste år, idet den gennemsnitlige behandlingstid for en klage er faldet fra 78 dage i 2018 til 29 dage i 2021, hvilket svarer til en reduktion på 63 %, og fra 157 dage til 61 dage, svarende til en reduktion på 61 %, inden for mandatperioden, mens den gennemsnitlige behandlingstid for en undersøgelse er faldet fra 254 dage til 112 dage, svarende til en reduktion på 56 %;

13.

glæder sig over, at Ombudsmanden fortsat har forbedret de effektive procedurer for behandling af klager uden for sit mandat, som der er ca. 1 400 af om året; glæder sig endvidere over, at andelen af klager uden for Ombudsmandens mandat, som bliver behandlet af direktoratet for administration, er steget fra 22 % i 2020 til 35 % i 2021;

14.

bemærker, at aktindsigt er en vigtig prioritet for Ombudsmanden og tegner sig for op til hver fjerde undersøgelse; bemærker endvidere, at aktindsigt omfatter, hvordan EU-forvaltningen behandler tekst- og straksbeskeder, og rettidig adgang til dokumenter; støtter Ombudsmandens opfordring til, at EU-lovgivningen om aktindsigt moderniseres og i højere grad stemmer overens med borgernes rettigheder, og ser frem til at få mere at vide om, hvordan Ombudsmanden kan rådgive EU-institutionerne og -organerne om, hvordan der kan indføres systemer med henblik på at forbedre håndteringen af aktindsigt; anmoder Ombudsmanden om at give feedback om Kommissionens nye IT-værktøj på dette område (EASE — Electronic Access to European Commission Documents);

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

15.

bemærker, at Ombudsmanden ved udgangen af 2021 havde 74 ansatte, hvilket er næsten uændret fra udgangen af 2020, hvor der var 73 ansatte, og er det samme som ved udgangen af 2019; bemærker imidlertid, at antallet af kontraktansatte er faldet fra 11 i 2019 til 8 i 2020 og til 6 i 2021, mens antallet af midlertidigt ansatte er steget fra 23 i 2019 til 28 i 2020 og 30 i 2021, og antallet af tjenestemænd har været mere eller mindre konstant med 40 i 2019, 37 i 2020 og 38 i 2021;

16.

bemærker med tilfredshed, at antallet af EU-nationaliteter, der var repræsenteret blandt medarbejderne, ved udgangen af 2021 var 18, hvilket er uændret i forhold til 2020, og at lederstillingerne er fordelt på 5 nationaliteter (sammenlignet med 4 i 2020); opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en afbalanceret geografisk fordeling af statsborgere fra alle medlemsstater blandt sit personale (navnlig på ledelsesniveau);

17.

bemærker, at 68 % af Ombudsmandens personale er kvinder, hvilket udgør en lille stigning i forhold til 2020, hvor andelen af kvinder udgjorde 66 %; bemærker endvidere, at kvinderne udgør størstedelen af alle personalekategorier: ledelse, AD, AST, AST-SC, ansættelsesgruppe IV og andre ansættelsesgrupper; opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå en afbalanceret kønsfordeling, under hensyntagen til kontorets beskedne størrelse;

18.

bemærker, at de nye regler om hybridarbejde giver mulighed for 60 % telearbejde pr. måned, mens de daglige arbejdsordninger tilrettelægges på teamniveau; glæder sig over, at alle personalekategorier kan gøre brug af de fleksible arbejdsordninger; bemærker endelig, at personalet har lov til at telearbejde 15 dage om året fra et sted uden for tjenestestedet;

19.

bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden arbejder med et sagsstyringssystem (CMS), som giver realtidsoplysninger om fordelingen af klager til undersøgelsesmedarbejderne, hvilket giver lederne mulighed for at tilpasse arbejdsbyrden i overensstemmelse hermed; glæder sig over, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af udbrændthed i 2021; glæder sig endvidere over, at antallet af fraværsdage på grund af sygeorlov faldt med 28 % i 2021 sammenlignet med 2020, og at antallet af medarbejdere på sygeorlov i mere end 30 dage faldt med en tredjedel fra 9 i 2020 til 6 i 2021;

20.

glæder sig over, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af chikane i 2021; bemærker, at det tilfælde, som blev indberettet i 2020, stadig blev undersøgt af OLAF i 2021, og at sagen blev afsluttet i 2022, uden at OLAF fremsatte nogen henstillinger; bemærker endelig, at Ombudsmanden har tilrettelagt kurser for sine medarbejdere med ansvar for etik og medlemmerne af forligsudvalget for at udstyre dem med den viden, der er nødvendig for at udføre deres opgaver inden for rammerne af Ombudsmandens politik for bekæmpelse af chikane;

21.

glæder sig over, at Ombudsmanden ansatte et relativt stort antal praktikanter, 16 i 2021, og dermed giver mange unge en europæisk oplevelse; glæder sig endvidere over, at alle praktikanter, der blev ansat i 2021, modtog et vederlag;

Etiske rammer og gennemsigtighed

22.

glæder sig over, at Ombudsmanden har en særlig side på kontorets intranet om etisk adfærd, og at der i 2021 blev vedtaget interne regler om eksterne aktiviteter og personalets opgaver; glæder sig endvidere over, at kontoret afholdt et møde for alle medarbejdere for at fremlægge sin politik for eksterne aktiviteter, som var planlagt til 2021, men måtte udsættes til begyndelsen af 2022;

23.

glæder sig over, at den interne revisor som led i sit arbejdsprogram er i færd med at revidere Ombudsmandens etiske ramme; opfordrer Ombudsmanden til at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet af denne revision, herunder eventuelle henstillinger, som de interne revisorer måtte have fremsat;

24.

roser Ombudsmanden for at offentliggøre sin tidsplan på sit websted og konsekvent anvende åbenhedsregistret til at kontrollere, at talere eller samtalepartnere i arrangementer eller møder, der organiseres af Ombudsmanden, er registreret deri; glæder sig over, at Ombudsmanden gav tilsagn om at knytte værten for arrangementerne og deltagerne i de møder, som er offentliggjort på webstedet, til deres registrering i åbenhedsregistret; lykønsker Ombudsmanden med de fremskridt, der er gjort i denne henseende, og opfordrer Ombudsmanden til fortsat at forfølge sit engagement for større gennemsigtighed;

25.

bemærker, at Ombudsmandens strategi til forebyggelse af svig er baseret på foranstaltningerne vedrørende etisk adfærd; bemærker endvidere med tilfredshed, at Ombudsmanden anvender princippet om fire øjne for at sikre, at alle transaktioner håndteres af mindst to personer;

26.

bemærker med tilfredshed, at der ikke blev konstateret nogen tilfælde af interessekonflikter i 2021, og at alle medarbejdere, der forlader kontoret, nu modtager en skrivelse, hvori de informeres om deres fortsatte forpligtelser over for kontoret og deres pligt til at informere kontoret og få dets tilladelse, inden de påbegynder en erhvervsmæssig aktivitet, med eller uden vederlag, inden for to år efter deres udtræden af Unionens offentlige tjeneste;

27.

bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden i 2015 vedtog et detaljeret sæt interne regler vedrørende behovet for at beskytte whistleblowere mod en negativ behandling og støtte dem under processen; bemærker endvidere, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af whistleblowing i 2021;

28.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (2) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

29.

bemærker, at udgifterne til IT steg betydeligt i 2021, hvilket var muligt efter en bevillingsoverførsel, idet de blev mere end fordoblet fra 127 430 EUR i 2020 til 303 020 EUR i 2021, primært med henblik på at forbedre videokonferencefaciliteterne;

30.

bemærker, at Ombudsmanden ikke blev udsat for cyberangreb i 2021, og at institutionen primært baserer sig på Europa-Parlamentet, når det drejer sig om at sikre, at dens cybersikkerhed er tilstrækkelig;

31.

opfordrer Ombudsmanden til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed; foreslår, at alt personale ved Ombudsmanden tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

32.

glæder sig over, at Ombudsmandens aktiviteter, herunder klagebehandling, HR og finans, allerede er fuldt digitaliseret, men at der stadig kan indgives klager i papirformat, som så også vil blive besvaret i papirformat, hvis klageren vælger dette format;

33.

bemærker med tilfredshed, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS) undersøgelse af Ombudsmandens behandling af personoplysninger i forbindelse med klagebehandlingen, som førte til, at EDPS foretog en inspektion i Ombudsmandens lokaler i 2019, blev afsluttet, og at alle EDPS' henstillinger er blevet accepteret, hvilket førte til, at sagen blev afsluttet i 2021;

34.

bemærker, at Ombudsmanden prioriterer brugen af open source-værktøjer, hvor det er muligt, og udelukkende bruger open source-software på Ombudsmandens websted;

Bygninger

35.

bemærker, at 2021 var et overgangsår, hvor Ombudsmanden i oktober 2021 flyttede sit kontor i Bruxelles til nye lokaler, der er organiseret som en arbejdsplads indrettet med henblik på samarbejde;

36.

glæder sig over, at de nye bygningsfaciliteter har gjort det muligt at reducere miljøaftrykket gennem anvendelse af moderne teknologier;

37.

glæder sig over, at Ombudsmanden agter at gøre sin bygning i Bruxelles mere tilgængelig, og ser frem til at modtage opdateringer angående fremskridtene;

Miljø og bæredygtighed

38.

glæder sig over, at kontoret i årenes løb har formået at reducere brugen af papir betydeligt gennem digitalisering af processer, herunder ved at give mulighed for at underskrive dokumenter elektronisk og i vidt omfang opgive de trykte udgaver af årsberetningen og nyhedsbrevene;

39.

bemærker, at anvendelsen af moderne teknologi har gjort det muligt for Ombudsmanden at indføre systemer til reduktion af energiforbruget, bl.a. ved hjælp af bevægelsesdetektorer og centralt styrede termostater;

40.

glæder sig over, at kontoret tilskynder til brug af offentlig transport ved at refundere 50 % af de årlige udgifter til offentlig transport op til 500 EUR og har forbedret parkeringsfaciliteterne for medarbejdere, der tager cyklen, mens der ikke er nogen parkeringspladser for biler i den nye bygning;

41.

bemærker, at kontoret lejer sin bygning af Europa-Parlamentet og henviser til Parlamentet for så vidt angår spørgsmål vedrørende installation af solpaneler på taget; opfordrer ikke desto mindre Ombudsmanden til kraftigt at slå til lyd for, at der bliver installeret sådanne paneler, hvis dette ikke er tilfældet;

Interinstitutionelt samarbejde

42.

glæder sig over, at Ombudsmanden har et tæt uformelt samarbejde med OLAF, EPPO og Revisionsretten med henblik på at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med undersøgelser og drøfte områder af fælles interesse såsom interessekonflikter og svingdørssituationer;

43.

understreger betydningen af, at Ombudsmanden opretholder et højt niveau af udveksling og samarbejde med det europæiske netværk af ombudsmænd (ENO); bemærker med tilfredshed, at Ombudsmanden er begyndt at tilbyde målrettede workshopper og seminarer inden for specifikke områder for specialister i ENO-medlemmernes kontorer og er vært for den årlige ENO-konference; opfordrer Ombudsmanden til at styrke de tætte forbindelser med Unionens institutioner, organer og agenturer;

44.

glæder sig over, at Ombudsmanden har et tæt samarbejde med Europa-Parlamentets relevante udvalg om vigtige undersøgelser, hvorved man enten præsenterer arbejdet direkte på udvalgsmøder eller sender oplysninger til udvalgsformændene; bemærker med tilfredshed, at Ombudsmandens årsberetning til Parlamentet nu indeholder et særligt afsnit om »Indvirkning og resultater«, som ikke blot beskriver den statistiske opfølgning på Ombudsmandens henstillinger, løsninger og forslag, men også giver konkrete eksempler på indvirkning;

45.

bemærker, at Budgetkontroludvalget ser meget frem til at få indblik i Ombudsmandens arbejde vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, som udvalget vil undersøge for at sikre, at midlerne anvendes korrekt; opfordrer Ombudsmanden til regelmæssigt at underrette budgetmyndigheden om de vanskeligheder, der er opstået, men også om de indhøstede erfaringer med henblik på fremtidig finansiering;

Kommunikation

46.

bemærker, at kontoret har videreudviklet sit websted for at gøre det lettere for interesserede borgere at finde undersøgelser og generelt gøre det mere attraktivt for brugerne; bemærker endvidere, at brugen af SoMes også kan øge kendskabet til Ombudsmandens arbejde, sådan som det blev gjort i 2021, med særligt fokus på retten til aktindsigt i EU-dokumenter.

(1) Europa-Parlamentets forordning (EU, Euratom) 2021/1163 af 24. juni 2021 om Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af dennes hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom (EUT L 253 af 16.7.2021, s. 1).

(2) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/157

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1837

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0235/2022) (2),

—	der henviser til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses årsberetning for 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021, med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0070/2023),

1.	meddeler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Ombudsmand og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/158

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1838

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion IX — Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0070/2023),

B.	der henviser til, at databeskyttelse er en grundlæggende rettighed, der er beskyttet i henhold til EU-retten og forankret i artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

C.	der henviser til, at artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fastsætter, at overholdelsen af regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger kontrolleres af en uafhængig myndighed;

der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (1) indeholder bestemmelser om oprettelse af en uafhængig myndighed, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»den tilsynsførende«), som er ansvarlig for at beskytte og garantere retten til databeskyttelse og privatlivets fred, og som har til opgave at sikre, at Unionens institutioner og organer, kontorer og agenturer har en stærk databeskyttelseskultur;

der henviser til, at den tilsynsførende udfører sine opgaver i tæt samarbejde med andre databeskyttelsesmyndigheder som en del af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, og at den tjener offentlighedens interesser, samtidig med at den styres af principperne om upartiskhed, integritet, gennemsigtighed og pragmatisme;

der henviser til, at den tilsynsførende uddelegerer den anvisningsberettigedes beføjelser til direktøren i overensstemmelse med chartret om den tilsynsførendes opgaver og ansvarsområder, der er fastsat i artikel 72, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2), mens funktionen som regnskabsfører for den tilsynsførende varetages af Kommissionens regnskabsfører i overensstemmelse med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses afgørelse af 1. marts 2017;

bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (»den tilsynsførendes«) budget henhører under FFR-udgiftsområde 7, »Europæisk offentlig forvaltning«, som beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR i 2021; bemærker, at den tilsynsførende er en relativt lille institution, hvis budget kun udgør ca. 0,18 % af det samlede administrationsbudget;

bemærker, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 øgede stikprøven af transaktioner under administration fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

bemærker, at Revisionsretten nævner, at dens arbejde over mange år viser, at disse udgifter samlet set er forbundet med lav risiko; bemærker imidlertid, at årsberetningen om gennemførelsen af Unionens budget for regnskabsåret 2021 ikke indeholder nogen relevante oplysninger om den tilsynsførende, og anmoder Revisionsretten om i de næste årsberetninger at medtage omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i årsberetningen for regnskabsåret 2021 bemærkede, at den ikke havde konstateret nogen specifikke problemer vedrørende den tilsynsførende;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgettet for den tilsynsførende også dækker det arbejde, der udføres af Det Europæiske Databeskyttelsesråds (»Databeskyttelsesrådets«) uafhængige sekretariat, hvor den tilsynsførende er medlem og stiller medarbejdere til rådighed for sekretariatet;

glæder sig over den årsberetning for 2021, som den tilsynsførende har offentliggjort; bemærker, at den tilsynsførende i 2021 opfyldte eller overgik de mål, der var fastsat for otte ud af ni centrale resultatindikatorer (KPI'er);

bemærker, at den tilsynsførendes budget var på 19 463 193 EUR for 2021, hvilket svarer til en marginal stigning på 0,07 % sammenlignet med 2020 og imidlertid også bør vurderes på baggrund af, at budgettet steg med 16,3 % fra 2019 til 2020, hvilket falder sammen med begyndelsen af covid-19-pandemien og den dermed forbundne stigning i arbejdsbyrden;

bemærker endvidere, at budgetgennemførelsesgraden var 86 % for 2021, hvilket er en betydelig stigning i forhold til 2020, hvor gennemførelsesgraden var 73 %; anerkender, at budgetgennemførelsen også for 2021 var hårdt ramt af covid-19-pandemien, som først og fremmest begrænsede fysiske arrangementer, konferencer og tjenesterejser i betydelig grad;

bemærker, at gennemførelsesgraden i 2021 var 89,60 %, og at den gennemsnitlige betalingstid var 19,98 dage; tilskynder den tilsynsførende til at nedbringe forsinkelsen i betalinger ved brug af elektroniske løsninger, som bidrager til at gøre offentlige organer mere gennemsigtige og bæredygtige;

10.

glæder sig over, at den tilsynsførende i 2021 fortsatte med at gennemføre tilgangen til at opnå en højere grad af administrativ effektivitet ved at gøre brug af serviceleveranceaftaler og deltage i store interinstitutionelle rammekontrakter;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

11.

anerkender, at 2021 også var et udfordrende år, ikke mindst på grund af covid-19-pandemien, som skabte umiddelbart behov for at sikre personalets trivsel og samtidig skabte nye opgaver såsom at sikre, at oprettelsen af EU's digitale covidcertifikat og overvågningen af kontaktopsporingsformularer, kontaktopsporingsapps og andre teknologier, der anvendtes til bekæmpelse af virusset, var i fuld overensstemmelse med Unionens lovgivning om beskyttelse af personoplysninger;

12.

glæder sig over, at den tilsynsførende straks oprettede en intern covid-19-taskforce til aktivt at overvåge og vurdere Unionens reaktion på pandemien, som gav anledning til spørgsmål og bekymringer om beskyttelsen af personoplysninger og enkeltpersoners ret til privatlivets fred; glæder sig endvidere over, at den tilsynsførende iværksatte en udvælgelsesprøve for at ansætte flere eksperter med speciale i databeskyttelse, og tilpassede den interne organisation for at afspejle den øgede arbejdsbyrde inden for databeskyttelse;

13.

glæder sig over, at den tilsynsførende i sine svar på sidste års dechargebeslutning nævner, at den har besluttet at styrke den forudgående kontrol gennem passende tjeklister og har besluttet at ansætte en fuldtidsmedarbejder til funktionen som koordinator for intern kontrol med henblik på at forbedre de interne procedurer og gøre organisationen mere effektiv fra første kvartal af 2023;

14.

glæder sig over, at den tilsynsførende har indledt en gennemgang af forretningskontinuitet og krisestyring med relevante interne og eksterne interessenter efter en intern vurdering af erfaringerne fra covid-19-pandemien, som Europa-Parlamentet også opfordrede til i dechargebeslutningen for 2020; forstår, at processen stadig er i gang, og forventer at drage nytte af de indhøstede erfaringer og mulige foranstaltninger, der er truffet som led i dechargeproceduren for 2022;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

15.

bemærker, at den tilsynsførende ved udgangen af 2021 havde 132 ansatte, hvilket er en lille stigning fra udgangen af 2020, hvor der var 124 ansatte, og en betydelig stigning fra udgangen af 2019, hvor der var 107 ansatte; bemærker med bekymring, at antallet af kontraktansatte steg fra 37 ved udgangen af 2020 til 49 ved udgangen af 2021, mens antallet af tjenestemænd faldt fra 72 til 68 i samme periode; tilskynder den tilsynsførende til at give sine ansatte tidsubegrænsede kontrakter for at sikre forretningskontinuitet og arbejdssikkerhed; understreger, at den tilsynsførende står over for udfordringer med hensyn til at tiltrække specialister med den nødvendige ekspertise på specifikke områder, og tilskynder den tilsynsførende til at undersøge, hvordan synligheden af dens stillingsopslag kan øges;

16.

noterer sig, at den tilsynsførende skulle afvikle fire gange flere lovgivningsmæssige høringer end i 2019, og bemærker, at der kun er én ny medarbejder til at absorbere denne stigning i arbejdsbyrden; bemærker endvidere, at datasættene i EU-institutionerne, som den tilsynsførende er ansvarlig for at overvåge, også forøges drastisk;

17.

bemærker med tilfredshed, at antallet af EU-nationaliteter, der er repræsenteret i personalet, ved udgangen af 2021 steg yderligere til 21 i forhold til 20 ved udgangen af 2020; bemærker endvidere, at repræsentationen af flere nationaliteter har bidraget til at udvikle en bedre geografisk balance i institutionen; opfordrer den tilsynsførende til også fortsat at fremme lige muligheder og geografisk balance, når det gælder mellem- og toplederstillinger;

18.

bemærker, at selv om de to toplederstillinger er besat af mænd, tegner kvinder sig for 75 % (3 ud af 4) af mellemlederstillingerne; bemærker, at blandt kategorierne fra GFII til GFIV var 38 ud af 48 personer, svarende til næsten 80 %, kvinder; bemærker endvidere, at kvinder udgjorde 63 % af den samlede arbejdsstyrke i 2021, hvilket er en stigning fra 58 % i 2020;

19.

glæder sig over, at den tilsynsførende i sine svar på sidste års dechargebeslutning nævner, at den tilsynsførendes personale regelmæssigt følger uddannelsen »Ubevidst bias i udvælgelse og rekruttering« for at sikre en god gennemførelse af strategien for lige muligheder;

20.

bemærker, at besættelsesgraden ved udgangen af 2021 var 88 %, hvilket er ret lavt; forstår samtidig, at nogle udvælgelsesprocedurer var i gang ved udgangen af 2021, mens nogle stillinger blev holdt åbne i afventning af listen over dem, der havde bestået udvælgelsesprøven inden for databeskyttelse, som skulle offentliggøres i slutningen af første halvår af 2022; bemærker endvidere, at der ikke var nogen leder- eller mellemlederstillinger ledige i 2021;

21.

glæder sig over, at den tilsynsførende havde fokus på at sikre den mentale trivsel for både den tilsynsførendes og Databeskyttelsesrådets personale under covid-19-pandemien, herunder bl.a. ved at tilbyde dem individuel coaching og teamcoaching;

22.

glæder sig over, at den tilsynsførende har udviklet systemet for fleksible arbejdsordninger, herunder gennem flekstidsordningen, der gør det muligt for medarbejderne dagligt selv at beslutte, hvornår de vil møde op og holde fyraften mellem kl. 7.00 og 20.30; glæder sig endvidere over, at den tilsynsførende også har indført et system, hvor personalet kan akkumulere overarbejde, som kan kompenseres;

23.

bemærker, at de nuværende regler giver medarbejderne mulighed for at telearbejde op til tre dage om ugen, og at nogle medarbejdere efter aftale med den umiddelbare overordnede kan få lov til at telearbejde mere end 60 %; glæder sig over, at reglerne om telearbejde giver medarbejderne mulighed for at arbejde uden for tjenestestedet højst 15 dage om året med mulighed for at tilføje yderligere 15 dage efter ansættelsesmyndighedens godkendelse; tilskynder den tilsynsførende til at tillade telearbejde, når dette er muligt, hvis medarbejdere anmoder herom;

24.

noterer sig, at den tilsynsførende i øjeblikket er ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udvikle en strategisk tilgang til at sikre, at arbejdsbyrden fordeles ligeligt mellem medarbejderne på grundlag af resultaterne af tilfredshedsundersøgelser blandt dem; glæder sig over, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af udbrændthed i 2021; glæder sig endvidere over, at antallet af personer på sygeorlov og antallet af fraværsdage på grund af sygeorlov faldt i 2021 i sammenligning med 2020;

25.

glæder sig over, at der i 2021 heller ikke blev indberettet tilfælde af psykisk eller seksuel chikane, og at den tilsynsførende sørger for, at de fortsat vil være opmærksomme på at sikre, at der ikke vil forekomme sådanne tilfælde i fremtiden;

26.

glæder sig over, at den tilsynsførende og Databeskyttelsesrådet ansætter et relativt stort antal praktikanter i forhold til institutionens størrelse; glæder sig endvidere over, at alle otte praktikanter, der blev rekrutteret i marts 2021, og de ni praktikanter, der blev ansat i oktober 2021, modtog løn;

Etiske rammer og gennemsigtighed

27.

bemærker, at den tilsynsførendes etiske ramme, som blev ajourført i 2019, bl.a. omfatter obligatorisk introduktionsuddannelse for nytilkomne vedrørende chikane, forebyggelse af interessekonflikter og andre etiske områder; bemærker, at 25 personer modtog uddannelse på disse områder i 2021, og at alle medarbejdere, der tiltræder institutionen, skal underskrive en erklæring om fortrolighed og skal erklære, at de ikke har nogen interessekonflikter; glæder sig endvidere over, at der vil blive tilføjet en uddannelsesdel om whistleblowing i løbet af 2022;

28.

anmoder den tilsynsførende om at fremlægge oplysninger om den adfærdskodeks for ledende stillinger, som den har besluttet at påbegynde udarbejdelsen af;

29.

glæder sig over, at der ikke var nogen OLAF-undersøgelser, der involverede medarbejdere fra den tilsynsførende eller Databeskyttelsesrådet i 2021; bemærker, at der var én sag for Den Europæiske Ombudsmand, som involverede den tilsynsførende i 2021, og som blev afsluttet med den konklusion, at den var blevet løst, og at der derfor ikke blev rettet nogen henstillinger til den tilsynsførende; glæder sig endvidere over, at der ikke var nogen tilfælde af interessekonflikter eller whistleblowing i 2021;

30.

bemærker, at den tilsynsførende på nuværende tidspunkt ikke anvender det interinstitutionelle åbenhedsregister, men at den tilsynsførendes dagsorden, optagelser af møder og indlæg, herunder møder med interesserepræsentanter, offentliggøres på den tilsynsførendes websted; opfordrer den tilsynsførende til at færdiggøre sin interne analyse af de tilgængelige muligheder og til at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister;

31.

glæder sig over den opfølgning, som den tilsynsførende har foretaget på en borgers anmodning om dataadgang; fremhæver imidlertid, at den tilsynsførende traf afgørelse i sagen, før alle fakta var blevet kontrolleret og klarlagt, selv om klageproceduren havde været i gang i mere end to år og stadig var i gang ved udgangen af 2022; opfordrer den tilsynsførende til at revidere sin forretningsorden for at sikre en effektiv og rettidig gennemgang af klager fra borgerne, hvor alle relevante oplysninger tages i betragtning (3);

32.

bemærker, at der i 2021 ikke var tilfælde, hvor medarbejdere forlod institutionen for at gå over til den private sektor, og at der ikke var sager, der involverede karensperioder; glæder sig over, at der ikke var nogen tilfælde, hvor tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, kommissærer eller højtstående embedsmænd (fra AD 14) modtog midler fra budgettet som rådgivere eller andet;

33.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (4) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

34.

bemærker, at budgetforpligtelserne for 2021 var 20 % højere end i 2020 med hensyn til IT-projekter og -udstyr, herunder videokonferenceudstyr, hvilket har gjort det muligt at afholde hybridmøder i organisationen;

35.

anerkender, at mange centrale IT-funktioner, herunder på cybersikkerhedsområdet, leveres af Europa-Parlamentet som intern tjenesteleverandør og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden); anmoder den tilsynsførende om at føre en oversigt over de personoplysninger, der udveksles mellem EU-institutionerne med henblik på at sikre cybersikkerhed; glæder sig over, at den tilsynsførende ikke desto mindre tager skridt med henblik på at forbedre sin digitale effektivitet og sikkerhed, bl.a. ved at sørge for regelmæssig uddannelse for at øge bevidstheden om cybersikkerhed for alt sit personale, herunder en introduktionsuddannelse for nytilkomne;

36.

påskønner, at den tilsynsførende fortsat tester og fremviser brugen af open source-værktøjer for at forhindre leverandørbinding, bevare kontrollen over tekniske systemer, give stærkere garantier for brugernes privatliv og databeskyttelse samt øge sikkerheden og gennemsigtigheden for offentligheden som et alternativ til proprietære værktøjer; tilskynder den tilsynsførende til at videreformidle sådanne overvejelser til andre EU-institutioner;

37.

glæder sig over det nye TechSonar-initiativ, der har til formål at overvåge fremspirende teknologiske tendenser for bedre at forstå deres potentielle indvirkning på enkeltpersoner og sikre en bæredygtig digital fremtid, hvor beskyttelsen af personoplysninger er garanteret;

38.

minder om, at den tilsynsførendes arbejdsbyrde forventes at stige yderligere som følge af den stigende digitaliseringstendens i Unionen, revisionen af agenturernes mandater og de initiativer, som Kommissionen har fremlagt, særligt på området for retlige og indre anliggender, nemlig udtalelserne om Europols mandat, forordningen om digitale tjenester, forordningen om digitale markeder, NIS 2-direktivet og de fælles udtalelser om forordningen om kunstig intelligens og EU's digitale covidcertifikat, og glæder sig over den tilsynsførendes bidrag til lovgivningsarbejdet i samarbejde med Databeskyttelsesrådet; understreger betydningen af at tilpasse de menneskelige og finansielle ressourcer til den stigende arbejdsbyrde og at øge den tilsynsførendes budget i overensstemmelse hermed;

Bygninger

39.

bemærker, at den tilsynsførende og Databeskyttelsesrådet efter Den Europæiske Ombudsmands udflytning i slutningen af oktober 2021 blev de eneste lejere på Rue Montoyer 30 i Bruxelles, som Europa-Parlamentet udlejer til dem; bemærker, at tre etager i bygningen efterfølgende blev renoveret, og at over 100 medarbejdere fra den tilsynsførende og Databeskyttelsesrådet flyttede kontorer; bemærker endvidere, at renoveringen omfattede modernisering og tilpasning af bygningen til de nye arbejdsvilkår efter covid-19-pandemien, herunder tilføjelse af flytbare telekonferencesystemer;

40.

bemærker, at Europa-Parlamentet i dechargebetænkningen for 2020 opfordrede den tilsynsførende til i sin bygningsstrategi at tage hensyn til behovene hos personer med nedsat mobilitet eller andre handicap; bemærker, at den tilsynsførende i sine svar henviser til den administrative aftale, som vedkommende har med Europa-Parlamentet; opfordrer ikke desto mindre den tilsynsførende til at give dette område særlig opmærksomhed i sin bygningsstrategi;

Miljø og bæredygtighed

41.

glæder sig over, at den tilsynsførende har fortsat sit arbejde hen imod at blive en papirløs institution, herunder ved at sikre, at betalingscyklussen for fakturaer forvaltes elektronisk, og at udvælgelses- og bedømmelsesprocesserne inden for HR forvaltes papirløst;

42.

glæder sig over, at den tilsynsførende fortsat tilskynder til brug af offentlig transport ved at refundere 50 % af de månedlige/årlige betalinger for offentlig transport og fortsat afsætter tilstrækkelig plads i sine garagefaciliteter til, at personalet kan parkere deres cykler;

43.

bemærker, at den tilsynsførende har erklæret, at den vil forhøre sig om planerne om at installere solpaneler på den bygning, som Europa-Parlamentet lejer, og tilskynder den tilsynsførende til at slå til lyd for, at sådanne paneler installeres;

Interinstitutionelt samarbejde

44.

glæder sig over samarbejdet mellem den tilsynsførende i dennes tilsynsfunktion og de øvrige EU-institutioner, -organer og -agenturer, og navnlig EPPO som et nyligt oprettet organ;

45.

glæder sig over, at den tilsynsførende nøje overvåger Den Europæiske Centralbanks evaluering af projektet om den digitale euro vedrørende spørgsmål som retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger; anerkender den tilsynsførende behov for yderligere ressourcer til at føre tilsyn med dette projekt;

46.

glæder sig over det initiativ, som den tilsynsførende har foreslået, om at oprette en støttepulje af eksperter bestående af både Databeskyttelsesrådet og eksterne eksperter, til at følge de nationale databeskyttelsesmyndigheder på vej i deres arbejde med undersøgelser og håndhævelsesaktiviteter af væsentlig fælles interesse;

47.

bemærker, at den tilsynsførende havde en dialog med Europol om agenturets behandling af store datasæt for at sikre, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med reglerne; bemærker, at den tilsynsførende flere gange siden september 2020 har fremhævet sine alvorlige anfægtelser med hensyn til dataminimering og lagring af datasæt, der mangler en klassificering af de registrerede; opfordrer den tilsynsførende til at fortsætte dialogen med henblik på at løse disse problemer;

48.

bemærker, at den tilsynsførende ikke har indgået nye interinstitutionelle aftaler i løbet af 2021, men har revideret en administrativ aftale med Europa-Parlamentet med henblik på at oprette et permanent kontor for den tilsynsførende i Parlamentets bygninger i Strasbourg, hvilket også vil give mulighed for en tættere forbindelse til Europarådet og lette regelmæssige inspektioner af eu-LISA's databaser, som behandler personoplysninger i større omfang;

49.

anerkender de to undersøgelser vedrørende overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS, der blev iværksat inden for rammerne af EDPS' Schrems II-strategi;

Kommunikation

50.

bemærker med tilfredshed, at den tilsynsførende i 2021 afholdt flere arrangementer, som også havde til formål at øge dens rolle og forståelsen af dens mission i den brede offentlighed, herunder databeskyttelsesdagen, Europadagen, konferencen og podcasts for den tilsynsførendes praktikanter, topmødet mellem den tilsynsførende og civilsamfundet, den årlige konference om computere, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, Global Privacy Assembly og konferencen om fremtiden for databeskyttelse;

51.

glæder sig over, at den tilsynsførende forberedte en offentlig pilotfase af to sociale medieplatforme, EU Voice og EU Video, som blev lanceret i 2022 for at fremme brugen af decentraliserede, gratis og open source-teknologier som et alternativ til sociale netværk; forstår, at disse pilotinitiativer bidrager til Unionens strategi for data og digital suverænitet, der har til formål at fremme Unionens uafhængighed i den digitale verden;

52.

glæder sig over den tilsynsførendes bestræbelser på at overvåge og forklare den brede offentlighed den nye teknologiske udvikling og dens potentielle indvirkning på databeskyttelse og privatlivets fred gennem TechDispatch og TechSonar-rapporterne; anerkender behovet for yderligere teknisk kvalificerede medarbejdere for at sikre en korrekt opfølgning på disse opgaver; bemærker med tilfredshed, at TechDispatch-initiativet har modtaget Global Privacy and Data Protection Award 2021 i kategorien »Uddannelse og oplysning af offentligheden« i anledning af den 43. Global Privacy Assembly i 2021; opfordrer den tilsynsførende til at øge sin kapacitet inden for teknologiovervågning og iværksætte oplysningskampagner om sine resultater og henstillinger.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(3) Dette vedrører sagen om Van der Linde, en nederlandsk statsborger, som der er blevet rapporteret om i medierne. Hvis hele proceduren kunne have været behandlet hurtigere, ville borgeren måske have været tilfreds med resultatet af den klage, der var indgivet til EDPS (klagen blev sendt til EDPS i andet halvår af 2020).

(4) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/165

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1839

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 323 — C9-0236/2022) (2),

—	der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om interne revisioner udført i 2021 (COM(2022) 292),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2021 med institutionernes svar (3),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0088/2023),

1.	meddeler Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik decharge for gennemførelsen af budgettet for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(1) EUT C 391 af 12.10.2022, s. 6.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/166

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1840

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udenrigsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0088/2023),

A.	der henviser til, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er ansvarlig for forvaltningen af administrationsudgifterne for sit hovedkvarter i Bruxelles og for netværket af de 144 EU-delegationer og -kontorer;

B.	der henviser til, at EU-Udenrigstjenestens ansvar er blevet udvidet til at omfatte den administrative forvaltning af Kommissionens personale i delegationerne gennem en række serviceleveranceaftaler (SLA'er);

C.	der henviser til, at delegationernes rolle er at repræsentere Unionen og dens borgere i hele verden ved at opbygge netværk og partnerskaber og at fremme Unionens værdier og interesser;

der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten fortsat er kendetegnet ved sin karakter og oprindelse, som det var tilfældet, da den blev oprettet ved sammenlægningen af personale fra Rådets og Europa-Kommissionens tidligere afdelinger for eksterne forbindelser, som diplomater fra medlemsstaterne er blevet integreret i;

der henviser til, at generalsekretæren for EU-Udenrigstjenesten i henhold til EU-Udenrigstjenestens interne bestemmelser fungerer som anvisningsberettiget ved delegation for institutionen, og at generaldirektøren for forvaltning af ressourcer har rollen som ledende anvisningsberettiget ved subdelegation;

F.	der henviser til, at gennemførelsen af budgettet er underlagt finansforordningen og de interne bestemmelser for gennemførelsen af EU-Udenrigstjenestens budget;

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget falder ind under udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme (FFR), »Europæisk offentlig forvaltning«, som beløb sig til i alt 10,7 mia. EUR i 2021; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget (betalinger, herunder bidrag fra Kommissionen) udgør ca. 9 % af det samlede administrationsbudget under FFR-udgiftsområde 7;

bemærker, at Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) i årsberetningen for regnskabsåret 2021 øgede sin stikprøve af transaktioner under posten »Administration« fra 48 i 2020 til 60 i 2021;

bemærker, at Revisionsretten nævner, at dens arbejde over mange år viser, at disse udgifter samlet set er forbundet med lav risiko; opfordrer imidlertid Revisionsretten til i de kommende årsberetninger at medtage mere omfattende data vedrørende opfyldelsen af alle de krav, der er nødvendige for en konsekvent dechargeprocedure;

bemærker, at Revisionsretten nævner, at den konstaterede to kvantificerbare fejl i EU-Udenrigstjenestens betalinger, hvoraf den ene vedrørte manglen på en underliggende kontrakt om tjenesteydelser, som en EU-delegation havde erhvervet, og den anden vedrørte godtgørelser udbetalt til en ansat, der ikke havde anmeldt nylige ændringer i sin personlige situation;

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også bemærker, at den ikke fandt nogen væsentlige problemer med de overvågnings- og kontrolsystemer, som den undersøgte i EU-Udenrigstjenesten;

bemærker yderligere, at Revisionsretten i 2015 rapporterede om væsentlige svagheder vedrørende EU-delegationers indkøbs- og ansættelsesprocedurer; bemærker, at Revisionsretten i 2021 fulgte op på disse bemærkninger ved at undersøge en stikprøve på ti indkøbsprocedurer og otte lokale ansættelsesprocedurer iværksat af EU-delegationer; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2019 forbedrede udbudsprocessen gennem forenkling og modernisering af arbejdsprocedurerne i EU-delegationerne, centralisering af visse processer i hovedkvarteret og oprettelse af nye modeller for udbudsdokumentation, og at den foretog en revision af reglerne og betingelserne for ansættelse af lokalt ansatte i EU-delegationerne og gennemførte forudgående kontrol inden deres ansættelse; bemærker endelig med bekymring, at Revisionsretten i fem af de ti undersøgte udbudsprocedurer konstaterede visse mangler i den måde, hvorpå EU-delegationerne anvendte reglerne for offentlige indkøb, og konstaterede visse svagheder i alle otte ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at træffe foranstaltninger til at løse de problemer, der fører til de konstaterede udbudsfejl, og til at forhindre fremtidige overtrædelser af de relevante regler;

opfordrer kraftigt EU-Udenrigstjenesten til at træffe passende foranstaltninger, såsom bedre uddannelse og klarere retningslinjer og modeller for udbudsdokumentation, med henblik på at reducere antallet af fejl i indkøbs- og ansættelsesprocedurer, der organiseres af EU-delegationerne, og til at aflægge rapport til dechargemyndighederne om de trufne foranstaltninger;

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

bemærker, at budgettet for EU-Udenrigstjenesten i 2021 var på 767 626 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 5,0 % i forhold til 2020, hvilket er meget lig stigningen på 5,2 % i 2020 i forhold til 2019; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over sit eget budget også disponerede over et beløb på 211 200 000 EUR (inklusive formålsbestemte indtægter og fremførte beløb) fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for sit personale, der arbejder i EU-delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over andre beløb også modtog bidrag til dækning af fælles udgifter til Den Europæiske Udviklingsfonds personale i delegationerne, hvilket bragte de samlede budgetbeløb (forpligtelsesbevillinger), der forvaltes af EU-Udenrigstjenesten, op på 1 091,1 mio. EUR;

bemærker, at 99,4 % af EU-Udenrigstjenestens endelige budget for forpligtelser blev gennemført i 2021, hvilket er højere end i 2020, hvor 95,0 % blev gennemført; bemærker, at 84,5 % af budgettet for 2021 for så vidt angår betalinger blev gennemført, hvilket er lidt højere end i 2020, hvor 82,3 % blev gennemført;

10.

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter efter overførsler beløb sig til 295 mio. EUR, hvoraf 290,5 mio. EUR svarende til 98,5 % blev gennemført; bemærker, at der i betalinger blev gennemført 238,3 mio. EUR svarende til 80,8 %;

11.

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens delegationer efter overførsler beløb sig til 472,6 mio. EUR, hvoraf 472,4 mio. EUR svarende til 99,9 % blev gennemført; bemærker, at der i betalinger blev gennemført 410,1 mio. EUR svarende til 86,8 %;

12.

bemærker, at budgettet for IT som følge af covid-19-pandemien blev forhøjet i løbet af 2021, mens budgettet for forskellige poster, herunder lønninger, blev reduceret; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten informerede budgetmyndigheden om tre overførsler i løbet af 2021, hvoraf to blev gennemført for at håndtere de yderligere udgifter som følge af covid-19-pandemien og afstemningen ved årets udgang;

13.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten havde 131 352 betalinger i 2021, hvoraf 115 060, svarende til 87,6 %, blev betalt inden for tidsfristen; bemærker endvidere, at den gennemsnitlige nettobetalingstid var på 18 dage, og at procentdelen af elektronisk fakturering var på 24 %;

14.

bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten har indgået et betydeligt antal serviceleveranceaftaler primært med Kommissionen, men også med andre institutioner, der dækker mere end 70 forskellige tjenester, der leveres af 16 enheder; bemærker endvidere, at Kommissionens regnskabsfører (Generaldirektoratet for Budget) stadig fungerer som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten, men at EU-Udenrigstjenesten har øget sin egen kapacitet til at håndtere visse regnskabsfunktioner og også delegationernes regnskabsfunktioner;

15.

bemærker med tilfredshed, at antallet af samhusningsaftaler, hvor medlemsstaterne og andre EU-enheder placerer deres personale i EU-delegationerne, fortsat stiger og nåede op på 115 aftaler i 67 EU-delegationer med i alt 36 partnere;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

16.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2021 gennemførte den største omstrukturering af tjenesten siden dens oprettelse i 2011 og oprettede seks store geografiske afdelinger og et kontor under generalsekretæren for bedre at afspejle den aktuelle geopolitiske situation; bemærker, at der blev oprettet et nyt direktorat for strategisk kommunikation og fremsyn ved at sammenlægge to afdelinger for strategisk kommunikation og afdelingen for politisk planlægning og strategisk fremsyn for bedre at kunne håndtere desinformation;

17.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens arbejdsvilkår fortsat var hårdt ramt af covid-19-pandemien i 2021; bemærker, at der navnlig blev opnået besparelser på lønninger som følge af langsommere ansættelsesprocedurer og på tjenesterejser, møder, konferencer osv.; bemærker, at pandemien også skabte muligheder for spredning af desinformation og udenlandsk manipulation og indblanding og derfor øgede udfordringerne for EU-Udenrigstjenesten;

18.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2021 stod over for en række sikkerhedskriser i Afghanistan, Sahel og Etiopien, hvor den var ret sen om at informere om og reagere på ændringerne på stedet, hvilket førte til hurtige evakueringer af EU-personale;

19.

bemærker med tilfredshed, at ingen EU-delegationer fremsatte forbehold i 2021;

20.

bemærker, at forskellige aspekter af EU-Udenrigstjenestens arbejde revideres af dens interne revisor, af Kommissionens interne revisionstjeneste og af Revisionsretten; bemærker, at selv om det er vigtigt at sikre grundige kontroller og revisioner, er det lige så vigtigt at undgå dobbeltarbejde;

21.

bemærker med tilfredshed, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste i sin årsberetning om de interne revisioner, der blev foretaget i 2021, vedrørende tre tidligere revisioner i relation til koordineringen mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten konkluderede, at alle henstillinger var blevet gennemført;

22.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens interne revisionsafdeling i sin plan for perioden 2018-2021 primært fokuserede på personaleudgifter, som udgør mere end 50 % af EU-Udenrigstjenestens udgifter; bemærker, at den interne revisionsafdelings plan for perioden 2022-2024 vil fokusere på andre områder, der ikke tidligere var dækket, såsom sikkerhed, infrastruktur og IT; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at informere dechargemyndigheden om resultatet af denne interne revision;

23.

bemærker med tilfredshed, at alle finansielle transaktioner i EU-Udenrigstjenestens budget, der blev registreret i regnskabsåret 2021, kontrolleres ved hjælp af tilfældige stratificerede stikprøver ved brug af en metode svarende til den, der anvendes af Den Europæiske Revisionsret;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

24.

bemærker, at der ved udgangen af 2021 var 5 072 ansatte i EU-Udenrigstjenesten, hvoraf 2 303 (45,4 %) arbejdede i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, og 2 769 (54,6 %) arbejdede i Unionens delegationer og kontorer rundt om i verden; bemærker, at dette udgør en betydelig stigning på 9,2 % fra 4 643 ansatte i 2020, hvoraf 2 286 arbejdede i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter, og 2 357 arbejdede i delegationer og kontorer; bemærker, at størstedelen af stigningerne var sket i delegationer og kontorer, hvor over 450 stillinger som lokalt ansatte blev overført fra Kommissionen til EU-Udenrigstjenestens budget; bemærker endelig, at EU-Udenrigstjenesten modtog yderligere 47 fuldtidsækvivalenter i 2021 fra budgetmyndigheden;

25.

bemærker, at personalet ved udgangen af 2021 bestod af 1 706 tjenestemænd og midlertidigt ansatte, 1 543 lokalt ansatte, 567 kontraktansatte, 467 udstationerede nationale eksperter, 43 junioreksperter i Unionens delegationer og 746 andre eksterne medarbejdere og praktikanter; bemærker endelig, at der desuden var 3 327 ansatte i Kommissionen i EU-delegationerne;

26.

bemærker, at kvinder i 2021 udgjorde 46,7 % af EU-Udenrigstjenestens personale, hvilket er en smule lavere end 48,7 % ved udgangen af 2020; bemærker imidlertid, at kvinder udgjorde 37,4 % af AD-stillingerne, hvilket er en stigning fra 37,3 % i 2020; bemærker med tilfredshed, at der har været en relativ stigning i antallet af kvinder i alle lederstillinger, idet antallet af kvinder i mellemlederstillinger steg fra 32,7 % i 2020 til 35,4 % i 2021, mens antallet af kvinder i den øverste ledelse steg fra 25,5 % til 26,3 %, og antallet af kvinder, der varetager stillingen som delegationschef, steg fra 27,1 % til 29,4 %; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gå foran med et godt eksempel med hensyn til at øge antallet af kvinder, der varetager stillingen som delegationschef, og til at engagere sig i feministisk diplomati, navnlig i tredjelande med lavere standarder for ligestilling mellem kønnene, med henblik på at fremme kvinders rettigheder og inklusiv forvaltning;

27.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har udpeget en ambassadør for køn og mangfoldighed for at skabe større bevidsthed herom og mere hensyntagen i forbindelse med diplomati, politisk dialog og politiske beslutninger; glæder sig endvidere over, at EU-Udenrigstjenesten som led i #NoWomanNoEUDiplomacy-strategien åbner mentorprogrammer for kvinder i AST- og AD-lønklasserne for at tilbyde dem en karrierevej til flere ledende stillinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at fokusere på at sikre kønsbalance i personalet og ledelsen og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om initiativer og fremskridt med hensyn til at opnå dette;

28.

opfordrer til effektive strategier for uddannelse i kønsspørgsmål i EU-Udenrigstjenesten; fremhæver vigtigheden af at investere i ressourcer og ekspertise med henblik på at udvikle uddannelsesstrategier med fokus på anvendelse af en ligestillingsbaseret tilgang i international politik og internationale programmer med henblik på at opnå en reel kulturændring inden for EU-Udenrigstjenesten; præciserer, at der bør lægges særlig vægt på at integrere kønsmainstreamingmekanismer, håndtere kønsbudgettering, kønsspecifikke konsekvensanalyser og bekæmpe kønsbaseret vold; foreslår, at der vedtages et omfattende uddannelsesprogram med henblik på en passende gennemførelse af kønshandlingsplan III på alle niveauer i EU-Udenrigstjenesten;

29.

bemærker med tilfredshed, at alle medlemsstater er repræsenteret i personalet, og at navnlig det relative antal medarbejdere fra de medlemsstater, der tiltrådte i 2004 eller senere (EU13), er steget og har sikret en mere rimelig fordeling af det samlede personale; understreger imidlertid, at der fortsat er store ubalancer på ledelsesniveau til trods for gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet til at løse dette problem; er bekymret over, at kun 24 medlemsstater er repræsenteret blandt EU-Udenrigstjenestens ambassadører, at fordelingen er mere ulige, og at de fem medlemsstater med de fleste ambassadører (Frankrig 19, Tyskland 18, Spanien 17, Italien 16 og Belgien 12) har 82 ud af 135 stillinger, svarende til 61 %; understreger sin bekymring over den geografiske ubalance med hensyn til delegationschefernes stilling og gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om fortsat at forbedre den geografiske balance med henblik på at få en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater;

30.

understreger, at EU13-medlemsstaterne omfatter omkring 23 % af Unionens befolkning; bemærker, at antallet af mellemledere fra EU13-medlemsstaterne steg fra 13,8 % i 2020 til 16,2 % i 2021, at antallet af topledere fra disse lande steg fra 7,3 % til 8,9 %, og at antallet af ambassadører fra disse lande steg fra 14,1 % i 2020 til 18 % i 2021; understreger, at EU-Udenrigstjenesten ligesom alle EU-institutioner skal sikre, at alle medlemsstater er forholdsmæssigt repræsenteret, samtidig med at kandidaternes kompetencer og kvalifikationer respekteres; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at sikre den geografiske balance for at opnå en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater, som afspejler medlemsstaternes mangfoldighed, sådan som det er angivet i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om fortsat at samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at fremme sine stillinger blandt de nationale diplomatnetværk og i den akademiske verden;

31.

bemærker med bekymring, at der i 2021 var 15 mellemlederstillinger og fem toplederstillinger i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og fem mellemlederstillinger i EU-delegationerne ledige i en gennemsnitlig periode på tre måneder, og at 15 ansatte fungerede i ledende stillinger i tiden, hvor stillingerne ikke var besatte; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til bedre at fremme sine ledige stillinger og karrieremuligheder og til at undersøge, hvordan rekrutteringen af personale kan forbedres;

32.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har fortsat gennemførelsen af reformen af vilkårene for lokalt ansatte, og at 62 % af de lokalt ansatte kom under reformen, hvilket sammen med nyansættelser efter den 1. juni 2020 betyder, at mere end 66 % af de lokalt ansatte var omfattet af de nye regler pr. 31. marts 2022; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre uddannelse og vejledning vedrørende EU-delegationers ansættelsesprocedurer for lokalt ansatte for at sikre overholdelsen af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling;

33.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens personale har tilladelse til at telearbejde op til tre dage om ugen i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og en dag i EU-delegationerne; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten giver både personale i hovedkvarteret og udstationeret personale i EU-delegationerne mulighed for at telearbejde 10 dage uden for tjenestestedet, hvilket kan øges i særlige situationer for at støtte kolleger, der står over for komplekse familiesituationer;

34.

bemærker, at antallet af personer, der var fraværende på grund af sygdom, steg med 9,3 % i 2021, mens antallet af fraværsdage på grund af sygdomme steg med 36 %; mener, at dette er en relativt stor stigning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til yderligere at undersøge, om der kan gøres noget med hensyn til at forbedre de fysiske og mentale arbejdsvilkår for at sikre, at situationen forbedres i de kommende år; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at mindske risikoen for udbrændthed og sikre personalets trivsel;

35.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke lagrer data om medarbejderes handicap, men at i en undersøgelse rettet mod alt personale i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og EU-delegationerne erklærede 24 ud af 1 075 svar fra personalet, at de havde permanent handicap, mens 23 erklærede, at de havde et kortvarigt eller midlertidigt handicap; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten har anmodet EU-delegationerne om at fremlægge oplysninger om lokalernes egnethed og tilgængelighed og den by, hvor de er beliggende, hvilket skal ses som et første skridt i retning af også at kunne sende medarbejdere med handicap til delegationerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at integrere personer med handicap i tjenesten;

36.

glæder sig over EU-Udenrigstjenestens forskellige udstationerings- og udvekslingsprogrammer med medlemsstater, tredjelande, internationale organisationer og EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentet; glæder sig navnlig over, at det på grund af forbedringen af situationen som følge af covid-19-pandemien var muligt at genoptage programmet mellem EU-Udenrigstjenesten og Europa-Parlamentet fra november 2021;

37.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten tager et relativt stort antal praktikanter både i hovedkvarteret og i EU-delegationerne, i alt 461 praktikanter, og dermed giver mange unge mulighed for at opleve at arbejde i en EU-institution; bemærker endvidere, at alle praktikanter i hovedkvarteret modtager et månedligt tilskud, mens de fleste praktikanter i delegationerne (96 %) blev betalt af EU-Udenrigstjenesten eller andre institutioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at alle dens praktikanter modtager en anstændig løn;

38.

tilskynder til en fortsættelse af bestræbelserne på at forynge EU-Udenrigstjenestens centrale personale og udvikle et permanent, specialiseret europæisk diplomatkorps gennem regelmæssige specialiserede åbne udvælgelsesprøver, der har til formål at rekruttere personer med en mangfoldighed af talenter, færdigheder og potentiale;

Etiske rammer og gennemsigtighed

39.

bemærker, at overholdelse af regler og normer vedrørende etisk adfærd og gennemsigtighed er afgørende for alle offentlige institutioner og endnu mere for EU-Udenrigstjenesten, da den repræsenterer Unionens værdier rundt om i verden i dens 144 delegationer og kontorer; glæder sig derfor over, at EU-Udenrigstjenesten for nylig har vedtaget »principper for faglig adfærd«; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at tilrettelægge systematiske uddannelses- og bevidstgørelseskurser vedrørende korrekt adfærd for hele sit personale;

40.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten tilbyder kurser i etik inden for rammerne af Newcomers Welcome Sessions og som led i seminarer forud for udstationering for EU-ambassadører; bemærker endvidere med tilfredshed, at alle EU-udnævnte ledere er forpligtet til at følge et kursus om skabelse af et chikanefrit arbejdsmiljø; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til også at tilbyde et generelt kursus om etik som led i obligatoriske forberedelser til udstationeringer i Unionens delegationer og kontorer;

41.

bemærker, at fem sager vedrørende EU-Udenrigstjenestens personale i 2021 blev undersøgt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), hvoraf fire blev afsluttet uden henstillinger, og én blev afsluttet med henstillinger; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af handlingsplanen;

42.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2021 ikke havde nogen kommunikation med EPPO, men at EU-Udenrigstjenesten er parat til at samarbejde, og at det er EPPO, der skal tage initiativ til et eventuelt aftalememorandum mellem de to tjenestegrene; bemærker, at et tæt samarbejde med både OLAF og EPPO er vigtigt i en generel strategi for bekæmpelse af svig;

43.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten er i færd med at ajourføre sin strategi for bekæmpelse af svig i overensstemmelse med OLAF's metode og vejledning fra 2021 om strategier til bekæmpelse af svig; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten planlægger at sikre, at bevidstgørelseskurser vil være rettet mod alle personalekategorier; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gøre sådanne kurser obligatoriske, i det mindste for alt personale, der vil blive udstationeret i udlandet; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at underrette dechargemyndigheden om den nye strategi, når den er færdiggjort, herunder oplysninger om dens formidling til personalet;

44.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten modtog 16 anmodninger fra Den Europæiske Ombudsmand, hvoraf der i 13 sager blev konkluderet, at der ikke var forekommet fejl eller forsømmelser, mens der var blevet konstateret fejl eller forsømmelser i én sag, og to sager stadig er åbne; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten er fast besluttet på at følge op på Ombudsmandens henstillinger i de to sager, hvor Ombudsmanden har udstedt sådanne henstillinger;

45.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overvåge tidligere ledende medarbejdere og delegationschefer i betragtning af deres følsomme politiske rolle; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at gennemgå potentielt problematiske overgange til den private sektor eller til organisationer i tredjelande og til fortsat at overvåge tidligere højtstående tjenestemænds aktiviteter indtil udløbet af den obligatoriske afkølingsperiode, da interessekonflikter, som der ikke tages hånd om, kan bringe håndhævelsen af høje etiske standarder i hele Unionens forvaltning i fare;

46.

bemærker med tilfredshed, at en række situationer, hvor ansatte på tjenesterejser erklærede interessekonflikter, blev håndteret ved at fritage de pågældende personer fra at udføre visse opgaver; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten anvendte afkølingsperioden på tre pensionerede tjenestemænd og forbød dem at have faglige kontakter med tidligere kolleger, og at EU-Udenrigstjenesten ikke modtog nogen klager over overtrædelser af denne afkølingsperiode;

47.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbyde alle tjenestemænd, der har forladt tjenesten, at udøve lobbyvirksomhed og fortalervirksomhed i hele afkølingsperioden;

48.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at følge op på sin egen meddelelse om, at den vil vedtage og gennemføre selvstændige gennemførelsesbestemmelser om eksterne aktiviteter og opgaver, som skaber et sui generis-retsgrundlag for delegationschefer for bedre at beskytte Unionens image og omdømme som helhed;

49.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke spiller en direkte rolle i EU-lovgivningen, men at den spiller en vigtig rolle i forbindelse med afgørelser om sanktioner og forhandlinger om internationale handelsaftaler, som har betydelige lovgivningsmæssige konsekvenser; mener derfor, at det er yderst relevant for EU-Udenrigstjenesten at tilslutte sig Unionens åbenhedsregister på grundlag af en serviceleveranceaftale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre alle møder med alle typer lobbyorganisationer, herunder EU-delegationschefers møder, med henblik på at forbedre gennemsigtigheden;

50.

bemærker med tilfredshed, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af whistleblowing i 2021, og at EU-Udenrigstjenesten anvender Kommissionens retningslinjer om whistleblowing og gør dem tilgængelige på EU-Udenrigstjenestens intranet;

51.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (1) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

52.

bemærker, at investeringerne i IT-projekter og -udstyr i forhold til 2020 faldt med 6,4 % til 22 290 743 EUR, mens investeringerne i sikkerhed steg med 24,6 % til 5 778 000 EUR;

53.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i 2021 fortsatte med at opgradere og forny det tekniske udstyr ved f.eks. at fordoble netværksbåndbredden for at forbedre erfaringerne med telearbejde og installere mere end 500 nye videokonferencefaciliteter i hovedkvarteret og i EU-delegationerne; glæder sig endvidere over, at EU-Udenrigstjenesten fuldt ud har digitaliseret sine arbejdsgange vedrørende menneskelige ressourcer og administrative og finansielle aktiviteter, hvilket har øget den organisatoriske effektivitet;

54.

bemærker, at det bliver stadig vigtigere at tage hensyn til cybersikkerhed, og glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har distribueret et nyt EU-system med begrænsninger i hele EU-Udenrigstjenesten for at sikre sikker kommunikation på klassificeringniveau EU-Restricted, og at der er truffet foranstaltninger til at sikre, at EU-kommissærer og andre har mulighed for at foretage klassificerede opkald; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten opbevarer højt klassificerede oplysninger i sikre systemer, som er fuldstændig isolerede fra andre netværk og internettet;

55.

bemærker med bekymring, at EU-Udenrigstjenestens løsning til overvågning af sikkerhedsoplysninger og hændelsesstyring (SIEM) i 2021 genererede mere end 16 000 cybervarslinger, hvilket førte til identifikation af 236 reelle cyberangreb, som ikke alle førte til brud på datasikkerheden; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at have et stærkt fokus på cybersikkerhed og hybride trusler, navnlig dem, der sponsoreres af udenlandske stater, og til at samarbejde med andre EU-institutioner og medlemsstater med henblik på at identificere sådanne trusler og beskytte Unionens infrastruktur så meget som muligt; understreger, at cyberbevidsthed og et systematisk uddannelsesprogram for alt personale, herunder ledelse, er centrale elementer i en effektiv ramme for cybersikkerhed;

56.

bemærker med tilfredshed, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) gennemførte tre inspektioner vedrørende EU-Udenrigstjenesten i 2021, og at alle inspektioner betragtes som afsluttet uden yderligere bemærkninger;

57.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har vedtaget en værtsstrategi, som sikrer, at kerneindholdet forbliver på stedet, og at dens data findes på servere, der direkte ejes og kontrolleres af EU-Udenrigstjenesten; opfordrer fortsat EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at Unionens data i videst muligt omfang kun lagres i EU's/EU-Udenrigstjenestens faciliteter; glæder sig endvidere over, at EU-Udenrigstjenesten fortsat sikrer, at oplysninger og kommunikation vedrørende behandling af personoplysninger er letforståelige og i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen;

58.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten vurderer open source-teknologi på lige fod med ejendomsretligt beskyttede kildeteknologi og anvender en række open source-produkter til udviklere, hostingløsninger, applikationsservere og identifikation og adgangsstyring;

59.

bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten har vedtaget en hostingpolitik og opretholder et centralt register over alle informationssystemer og tekniske tjenester i forbindelse med forretningsapplikationer og -tjenester; bemærker endvidere, at for så vidt angår informationssystemer, der hostes på stedet, findes både systemet og dets data på servere, der direkte ejes og kontrolleres af EU-Udenrigstjenesten, og at databeskyttelsesrådgiveren sikrer, at der er indført forsvarlige databeskyttelseskontroller;

Ejendomme

60.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har en meget stor og kompleks bygningsmasse, der omfatter bygningerne i hovedkvarteret i Bruxelles, ca. 180 kontorbygninger og 150 boliger for EU-ambassadører rundt om i verden; er enig i, at der i Bruxelles og i de fleste lande i verden, hvor Unionen kan forventes at bevare repræsentationen, sandsynligvis på lang sigt vil være en besparelse ved at eje bygningerne i stedet for at leje dem;

61.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten er begyndt at tilpasse kontorlokaler til nye arbejdsmetoder med henblik på at skabe attraktive arbejdsmiljøer og sikre den mest miljøvenlige anvendelse af sine bygninger; anmoder samtidig om, at denne udvikling gennemføres i tæt samarbejde med personalet;

62.

glæder sig meget over, at EU-Udenrigstjenesten støtter målet om klimaneutralitet, og at EU-Udenrigstjenesten prioriterer bygninger med en miljøcertificering; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til også at gennemføre energibesparende foranstaltninger i den eksisterende bygningsmasse; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten allerede har installeret et solcelleanlæg på 355 m2 på sit tag i Unionens hovedkvarter og i 18 EU-delegationer, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge sine investeringer i solpaneler i hele verden; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at foretage en cost-benefit-analyse, navnlig af det system, der er installeret i bygningen i Bruxelles, med henblik på at dele dette med andre EU-institutioner, som hidtil ikke har installeret sådanne systemer;

63.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsat sikrer, at der er stærk fokus på sikkerhed både i hovedkvarteret og i Unionens delegationer og kontorer; glæder sig i betragtning af den nuværende geopolitiske situation også over, at arbejdet med at forebygge spionagetrusler er blevet intensiveret; støtter fuldt ud, at EU-Udenrigstjenesten bestræber sig på at øge dens sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte både medarbejdere og den fysiske og digitale infrastruktur mod trusler og angreb;

Miljø og bæredygtighed

64.

glæder sig meget over, at EU-Udenrigstjenesten har oprettet et miljøledelsessystem (EMS), der dækker områder som energibesparelser, personalemobilitet, CO2-emissionslofter for tjenestebiler, informationsteknologi, grønne indkøb, genanvendelse og affaldssortering osv., som gradvist skal forbedres;

65.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten har vedtaget og gennemført initiativer til støtte for bæredygtig mobilitet for sit personale og har fastsat mål for 2023 om, at ca. 80 % af personalet skal anvende miljøvenlige transportmidler; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå disse mål;

66.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i marts 2021 påbegyndte indsamlingen af miljødata fra EU-delegationerne vedrørende energi- og vandforbrug, affaldsproduktion, pendling, grønne udbud og forbrug af materialer såsom papir, brændstof osv.; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte og udvide dette initiativ til alle delegationer og lette udvekslingen af bedste praksis mellem delegationerne;

67.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten deltager i den interinstitutionelle helpdesk for grønne offentlige indkøb, og at der ydes støtte til EU-delegationerne vedrørende miljøkriterier for udbudsdokumenter; tilskynder til, at sådanne kriterier gradvist deles mellem alle EU-delegationer, og anmoder EU-Udenrigstjenesten om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort på dette område;

Interinstitutionelt samarbejde

68.

glæder sig over, at der er indgået aftaler mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om udveksling af dokumenter klassificeret EU-Restricted, og at der er indgået en særlig serviceleveranceaftale mellem EU-Udenrigstjenesten og både Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen om tilvejebringelse af højtklassificerede sikre tale- og meddelelsessystemer, som bliver stadig vigtigere i betragtning af den geopolitiske kontekst;

69.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har indgået og undertegnet en hjemstedsaftale for EU-delegationen i Det Forenede Kongerige;

70.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten erklærer, at den har et godt samarbejde med OLAF og Den Europæiske Revisionsret (ECA) baseret på gensidig tillid med regelmæssige møder på forskellige arbejdsniveauer med henblik på at forebygge svig og fremme undersøgelser og igangværende revisionsarbejde samt gennemførelse af henstillinger; opfordrer kraftigt EU-Udenrigstjenesten til at udvikle den samme form for tillid og samarbejde med EPPO;

Kommunikation

71.

bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget for strategisk kommunikation og offentligt diplomati i 2021 beløb sig til mere end 26,17 mio. EUR til støtte for kommunikationsaktiviteter i hovedkvarteret og i alle EU-delegationerne;

72.

glæder sig over, at der i kommunikationen prioriteres områder som Unionens værdier og interesser, reaktionen på de internationale sundhedskriser og klimaindsatsen, og at EU-delegationerne har fokuseret på temadage som Europadagen, Pride Parades, Kvindedagen, Klimadiplomatisugen osv.;

73.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på at anvende de to open source-platforme for sociale medier, EU-Voice og EU-Video, der blev lanceret som et offentligt pilotprojekt for at fremme brugen af gratis og open source-sociale netværk;

74.

fremhæver, at EU-Udenrigstjenesten arbejder tæt sammen med uafhængige medier og civilsamfundspartnere i Det Østlige Partnerskab om at opbygge deres kapacitet til at imødegå udenlandsk informationsmanipulation og trusler mod indblanding; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten arbejder hånd i hånd med Ukraine for at støtte dets strategiske kommunikationsindsats i lyset af Ruslands uprovokerede militære aggression for at sikre, at Ruslands manipulation af oplysninger afsløres og bekæmpes;

75.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationerne i landene i Det Østlige Partnerskab; understreger behovet for at bistå de østlige partnerskabslande, der lider under Ruslands militære aggression mod Ukraine, og for at formidle Unionens politikker mere effektivt til deres borgere;

76.

glæder sig meget over, at EU-Udenrigstjenesten har investeret betydeligt i at styrke og opbygge modstandsdygtighed over for desinformation og udenlandsk indblanding i EU-anliggender, herunder gennem en omstrukturering af afdelingen for strategisk kommunikation i 2021 ved at øge antallet af teams, der fokuserer på Kina, rekruttere 27 strategiske kommunikationsmedarbejdere fra EU-delegationer og oprette centre for informationsudveksling og analyse i hele Unionen for at sætte EU-Udenrigstjenesten i stand til bedre at håndtere informationsmanipulation og indblanding; understreger, at EU-Udenrigstjenesten er den vigtigste EU-institution med ansvar for imødegåelse af udenlandsk indblanding;

77.

opfordrer på ny EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes rolle i tredjelande med henblik på at forbedre deres evne til at afsløre desinformationskampagner, som truer de demokratiske værdier, og som gennemføres af udenlandske statslige aktører; opfordrer endvidere EU-Udenrigstjenesten til at styrke EU-delegationernes engagement i vores nabolande og landene på Vestbalkan med henblik på at støtte en kommunikationspolitik om det europæiske perspektiv, der er mere aktiv og effektiv, og yde den bedst mulige bistand til de lande, der deltager i prodemokratiske og proeuropæiske reformer; opfordrer Unionens delegationer til at fortsætte deres koordinerede indsats for at øge synligheden af EU-finansierede projekter;

78.

bemærker med bekymring erklæringen fra den højtstående repræsentant på EU-ambassadørernes årlige konference i 2022, hvor han erklærede, at rapporterne fra EU-delegationerne kom for sent, og at han var bedre informeret af medierne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de konstaterede mangler og de foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe disse mangler;

79.

tilskynder EU-delegationerne til at fremme og samarbejde med lokale aktører, civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter i tredjelande for at stimulere den sociale dialog og dialogen om retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og bekæmpelse af korruption; anmoder EU-delegationerne om nøje at overvåge demokratiets tilstand i de forskellige lande og yde logistisk og teknologisk støtte til menneskerettighedsforkæmpere og forkæmpere for oprindelige folks rettigheder, navnlig kvinder; opfordrer EU-delegationerne til at fortsætte deres koordinerede indsats for at øge synligheden af EU-finansierede projekter, især i kandidatlande.

(1) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/176

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1841

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 321 — C9-0281/2022),

—	der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2022) 321),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2021, med Kommissionens svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstillinger af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2021 (05671/2023 — C9-0056/2023, 05672/2023 — C9-0057/2023, 05673/2023 — C9-0058/2023, 05674/2023 — C9-0059/2023),

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331),

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou, Benin, den 23. juni 2000 (3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010 (4),

—	der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»OLT-associeringsafgørelsen«) (5),

—

der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (»afgørelse om de oversøiske lande og territoriers, herunder Grønlands, associering«) (6),

—	der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention (7),

—

der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (8),

—

der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (9),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention (10),

—	der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (11),

—	der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (12),

—	der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (13),

—	der henviser til artikel 42 i Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, artikel 100, tredje led, og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0114/2023),

1.	meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(2) EUT C 400 af 17.10.2022, s. 170.

(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(5) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(6) EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6.

(7) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(9) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(10) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(11) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(12) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(13) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(14) EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/178

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1842

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, artikel 100, tredje led, og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0114/2023),

A.	der henviser til, at Unionens udviklingssamarbejde, som er omtalt i artikel 208-210 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), fungerer i en global sammenhæng, der er defineret af FN's 2030-dagsorden og dens verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG);

der henviser til, at Unionen har samarbejdsrelationer med et stort antal udviklingslande, og at hovedformålet er at fremme den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling med det primære mål at mindske og udrydde fattigdom på lang sigt ved at yde udviklingsbistand og teknisk bistand til modtagerlandene;

C.	der henviser til, at målsætningen for Unionens udviklingssamarbejde er at værne om og fremme Unionens værdier og interesser på verdensplan med henblik på at forfølge målene og principperne for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 8 og 21, i traktaten om den Europæiske Union.

der henviser til, at de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) siden 1959 og frem til 2020 har ydet bistand til udviklingssamarbejde til staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene — i dag kaldet ACS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT'erne); der henviser til, at rammen for Unionens forbindelser med AVS-landene og OLT'erne var en partnerskabsaftale (»Cotonouaftalen«), der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 for en periode på 20 år, som senere blev forlænget til den 30. juni 2022;

der henviser til, at 11. EUF har nået sin afsluttende fase, da dens udløbsklausul trådte i kraft den 31. december 2020, og at EUF-programmerne fra og med 2021 er blevet inkluderet i Unionens flerårige finansielle ramme (FFR'en); der henviser til, at specifikke kontrakter for eksisterende finansieringsaftaler imidlertid stadig vil blive underskrevet frem til den 31. december 2023;

der henviser til, at bistanden til udviklingssamarbejde med ACS-landene for så vidt angår FFR'en for 2021-2027 er blevet indarbejdet i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (»NDICI — et globalt Europa«), og at bistanden til udviklingssamarbejde med OLT'erne, herunder Grønland, er blevet indarbejdet i afgørelsen om de oversøiske lande og territoriers, herunder Grønlands, associering (1);

G.	der henviser til, at den 8., 9., 10. og 11. EUF ikke blev indarbejdet i Unionens almindelige budget og fortsat bliver gennemført og rapporteret om særskilt frem til deres afslutning;

H.	der henviser til, at EUF'erne næsten udelukkende forvaltes af Kommissionens Generaldirektorat for Internationale Partnerskaber (GD INTPA) (2), og at en lille andel (0,25 %) af EUF-udgifterne i 2021 blev forvaltet af Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse;

der henviser til, at udviklingssamarbejdet udvikler sig fra en mere traditionel koncentration på de sociale sektorer til en større vægt på gensidige interesser, herunder på investeringer, handel og udvikling af økonomiske sektorer med høj merværdi, bæredygtig udvikling, uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

J.	der henviser til, at der er behov for strukturelle ændringer i landbrugssektoren i udviklingslandene, navnlig ved at styrke lokale smålandbrugere, hjælpe dem med at anvende nye landbrugsteknologier, indføre moderne vandforvaltningsmetoder og lette markedsadgangen;

der henviser til, at Unionen via en Team Europe-tilgang (3) samarbejder med medlemsstaterne på dette område, med de lokale støttemodtagere og med de andre donorer om at skabe en mærkbar indvirkning og omstillingsændring i partnerlandene; minder om, at budgetstøtte skal være i overensstemmelse med både partnerlandenes behov og Unionens centrale politikker; minder om, at det også er nødvendigt at måle programmernes resultater og deres indvirkning i partnerlandene og på civilbefolkningen;

L.	der henviser til, at udviklingssamarbejde er en delt kompetence mellem medlemsstaterne og Unionen, og at artikel 208 i TEUF specifikt fastslår, at »Unionens og medlemsstaternes politik for udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden«;

M.	der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne kan træffe fælles foranstaltninger og bør informere hinanden om de foranstaltninger, der træffes inden for udviklingssamarbejde;

N.	der henviser til, at bæredygtighed er altafgørende for at nå de fastsatte mål og resultater og navnlig for udviklingsbistandens virkning på lang sigt;

der henviser til, at gennemførelsen af EUF og udviklingsarbejde i det hele taget finder sted i risikable, komplekse og hurtigt skiftende miljøer, hvilket blev forværret i 2021 af covid-19-pandemien og den ustabile politiske situation, som nogle af Unionens partnerlande oplevede, der hæmmede gennemførelsen af EUF og de respektive revisionsaktiviteter;

bemærker, at den evigt voksende kløft mellem de midler, der er behov for, og de midler, der er til rådighed til at reagere på forværringen af klima-, sult- og gældskrisen, humanitære kriser og andre kriser, skaber voksende ulighed mellem industrialiserede og mindre udviklede nationer og øger fattigdomsniveauerne for første gang i årtier;

Q.	der henviser til, at uanset ovenstående er fremme af gennemsigtighed, ansvarlighed, due diligence med hensyn til menneskerettigheder samt bekæmpelse af korruption og svig afgørende for en vellykket gennemførelse af Unionens budgetstøtteforanstaltninger;

R.	der henviser til, at humanitær bistand og udviklingsbistand er udtryk for en reel global solidaritet, som er nedfældet i traktaterne og står i centrum af Unionens værdier;

Budgetgennemførelse

minder om de to begivenheder, der prægede 2021, nemlig at det var det første år efter udløbstidspunktet for 11. EUF (den 31. december 2020), hvilket betød, at der i 2021 ikke var flere overordnede forpligtelser for projekter under 11. EUF, og derudover blev den finansielle gennemførelse af 10. og 11. EUF-kontrakter (individuelle forpligtelser: 2 118 mio. EUR og betalinger (3 393 mio. EUR)) i 2021 påvirket af den langvarige covid-19-krise (4);

bemærker, at EUF udgjorde 46,1 % af GD INTPA's portefølje med hensyn til betalinger i 2021, som beløb sig til 3 435 mio. EUR (dvs. 91,27 % af årsmålet); bemærker, at Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) betalinger beløb sig til 613 mio. EUR; bemærker, at der efter udløbstidspunktet for 11. EUF den 31. december 2020 ikke var nogen nye forpligtelser i 2021, med undtagelse af forpligtelserne for de midler, der stammede fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten (IF) fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond; bemærker, at EIB's betalinger vedrørende AVS-investeringsfaciliteten beløb sig til 179 mio. EUR;

beklager, at 50 % af delegationerne i Afrika syd for Sahara ikke nåede deres forventede minimumsbetalingsmål (90 %) på grund af den langvarige covid-19-situation; understreger, at de mest bemærkelsesværdige af dem var Madagaskar, der næsten fuldstændigt lukkede sine grænser, hvilket gjorde det meget vanskeligt at gå videre med gennemførelsen som oprindeligt planlagt, Tchad og Gambia på grund af suspenderet eller forsinket gennemførelse, samt Etiopien, Guinea Conakry og Mali, hvor politiske kriser påvirkede operationerne i alvorlig grad med betydelig indvirkning på de planlagte budgetstøttebetalinger; bemærker endvidere, at covid-19-restriktionerne også påvirkede gennemførelsen i Stillehavsområdet og Caribien, og at de negative bivirkninger af forværringen af den økonomiske, sociale og politiske situation havde en ødelæggende indvirkning på infrastrukturprojekter i Fiji og Haiti;

glæder sig over GD INTPA's vedvarende indsats for at nedbringe gammel forfinansiering og gamle uindfriede forpligtelser, med et mål på 35 %; bemærker, at GD INTPA overgik målet ved at reducere EUF's gamle forfinansiering med 46 % (50 % for andre områder af bistanden) og med 39 % for både EUF's gamle uindfriede forpligtelser og for hele sit ansvarsområde;

bemærker, at GD INTPA nåede sit mål om ikke at have mere end 15 % gamle udløbne kontrakter vedrørende EUF; bemærker, at det opnåede en score på 13 % for EUF og 10 % for hele sit ansvarsområde; bemærker, at der for EUF's vedkommende har været konsekvente forbedringer siden 2017;

Virkninger af aktiviteterne i årsregnskabet

bemærker, at der var et fald på 101 mio. EUR i forfinansiering, hovedsagelig som følge af, at der blev udbetalt færre forskud på grund af faldet i antallet af underskrevne kontrakter (3 670 mio. EUR i 2020 i forhold til 2 118 mio. EUR i 2021); bemærker endvidere, at dette fald primært skyldtes udfordringer som følge af den vedvarende covid-19-pandemi og geopolitiske kriser, og at kontanter og likvide midler blev forøget med 266 mio. EUR som følge af dette betydelige fald i forfinansiering og andre betalinger;

bemærker, at det betydeligt lavere antal åbne kontrakter ved udgangen af 2021, der skyldtes både nedskaleringen af EUF og de negative virkninger af den vedvarende covid-19-pandemi og den geopolitiske krise ved indgåelsen af nye kontrakter, resulterede i et betydeligt fald i skyldige omkostninger på 519 mio. EUR;

bemærker desuden, at det samlede fald i bistandsinstrumenternes udgifter på 1 743 mio. EUR havde en kombineret virkning: på den ene side hindrede de udfordrende forhold i forbindelse med covid-19-pandemien og den ustabile geopolitiske situation i flere lande gennemførelsen af EUF-aktiviteter i 2021, og på den anden side er faldet i aktiviteterne under den 10. og tidligere EUF'er i overensstemmelse med nedskaleringen af disse EUF'er, som resulterer i færre åbne kontrakter under dem;

bemærker, at effektiv gennemførelse og tilstrækkelig finansiering er midler til at sikre legitimiteten og effektiviteten af Unionens udviklingssamarbejde; mener, at jo længere varigheden af kontrakter under udviklingspolitikken er, jo mere bæredygtige vil projekterne være;

10.

bemærker, at EUF-finansieringen på 600 000 000 EUR til andre foranstaltninger i ACS-landene, som for nylig er blevet frigjort af medlemsstaterne, nu vil blive anvendt til foranstaltninger, der kan bidrage til at afbøde den globale fødevarekrise; mener, at disse midler skal anvendes til at yde ekstra støtte til lokalt smålandbrug samt til agroøkologiske metoder og bæredygtige fiskerimetoder, som er befordrende for lokalsamfundenes fødevareuafhængighed, idet de bliver mindre afhængige af udsvingene på det globale fødevare- og landbrugsmarked; anmoder medlemsstaterne om fremover konsekvent at undlade at tage imod tilbagebetaling af frigjorte EUF-midler i betragtning af behovet for midler til dækning af presserende behov i ACS-landene og med Unionens og medlemsstaternes finansiering af udviklingsforpligtelser og de forpligtelser, der er fastsat i traktaten om udviklingsvenlig politikkohærens, i mente;

11.

understreger endvidere, at håndteringen af de grundlæggende årsager til fødevarekrisen kræver strukturelle ændringer i landbrugssektoren i udviklingspartnerlande, navnlig ved at styrke lokale smålandbrugere og sætte dem i stand til at anvende nye landbrugsteknologier, indføre moderne vandforvaltningsmetoder og lette deres adgang til markedet;

Regnskabernes rigtighed

12.

bemærker, at budgettet for 8. EUF (1995-2000) var 12,8 mia. EUR, for 9. EUF (2000-2007) 13,8 mia. EUR, for 10. EUF (2008-2013) 22,7 mia. EUR, og at budgettet for 11. EUF indeholder 30,5 mia. EUR, hvoraf 29,1 mia. EUR er afsat til ACS-landene og 0,4 mia. EUR er afsat til OCT'erne, mens der er 1,1 mia. EUR til administrationsomkostninger;

13.

bemærker, at Kommissionen i 2019 afsluttede de resterende udestående transaktioner for projekterne under 8. EUF, og at alle saldi og frigjorte bevillinger er blevet overført til 9. EUF; bemærker endvidere, at Kommissionen i 2021 meddelte, at 8. EUF var afsluttet i finansiel og operationel henseende, samt at alle relaterede aktiviteter var afsluttet, alle kontroller var udført, og alle kontrakter og finansielle afgørelser var afsluttet i EUF-regnskaberne;

14.

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om de finansierede aktiviteter under 8., 9., 10. og 11. EUF i regnskabsåret 2021 konkluderer, at årsregnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling samt af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i deres nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2018/1877 (5) (EUF-finansforordningen) og de regnskabsregler, der er vedtaget af regnskabsføreren;

15.

anerkender, at nu, hvor EUF-programmerne er indarbejdet i Unionens FFR, vil Revisionsrettens revision af EUF blive udfaset, efterhånden som EUF-betalingerne aftager, og betalingerne fra EU-budgettet tager til; bemærker, at Revisionsretten derefter gradvist vil flytte ressourcerne over til revision af EU-budgettet; noterer sig imidlertid, at den nuværende tilgang (med en særskilt beretning om EUF) bibeholdes for så vidt angår arbejdet med revisionserklæringen for 2022;

Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne

16.

glæder sig over Revisionsrettens erklæring, ifølge hvilken de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

17.

giver på ny udtryk for sin bekymring over de mange mulige årsager til, at Revisionsretten har afgivet flere på hinanden følgende afkræftende erklæringer om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, som skyldes, at de udgifter, der blev godkendt i regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, er væsentligt fejlbehæftede;

18.

bemærker, at Revisionsretten med henblik på at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte en stikprøve på 140 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'en; bemærker endvidere, at denne omfattede 26 transaktioner vedrørende Nødtrustfonden for Afrika, 92 transaktioner godkendt af 17 EU-delegationer (6) og 22 betalinger godkendt af Kommissionens hovedkvarter (7);

19.

bemærker med bekymring, at 54 (38,8 %) af de 140 undersøgte transaktioner var behæftet med fejl sammenlignet med 36 (25,7 %) i 2020 for det samme antal transaktioner; understreger endvidere, at Revisionsretten kvantificerede 43 fejl (31 i 2020), på grundlag af hvilke den anslog fejlforekomsten for regnskabsåret 2021 til at være 4,6 % (3,8 % i 2020);

20.

bemærker med bekymring, at typen af fejl, der blev konstateret i regnskabsåret 2021, følger 2020-mønstret, nemlig den anslåede fejlforekomst i forbindelse med ikkestøtteberettigede udgifter (38,6 % i 2021, 38,2 % i 2020), alvorlig manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud (14,6 % i 2021, 2,2 % i 2020), fravær af væsentlige bilag (23,3 % i 2021, 38,3 % i 2020) og udgifter, der ikke var afholdt (18,1 % i 2021, 14,9 % i 2020);

21.

bemærker med bekymring, at den anslåede fejlforekomst systematisk overstiger væsentlighedstærsklen (2 %), idet 4,6 % af udgifterne for 8., 9., 10. og 11. EUF var fejlbehæftede i regnskabsåret 2021 (sammenlignet med 3,8 % i 2020, 3,5 % i 2019, 5,2 % i 2018, 4,5 % i 2017, 3,3 % i 2016, 3,8 % i 2014 og 2015, 3,4 % i 2013 og 3 % i 2012); bemærker, at stigningen i den anslåede fejlforekomst i forhold til regnskabsåret 2020 er 0,8 % (0,3 % i 2020); gentager, at det er helt afgørende at tackle årsagerne til denne stigning effektivt;

22.

anerkender, at det ligesom i 2020 på grund af covid-19-pandemien ikke var muligt for Revisionsretten at foretage besøg på stedet hos EU-delegationerne (8), hvilket forhindrede den i at foretage visse revisionshandlinger, og navnlig efterprøvelse af den kontraktlige præstation i forbindelse med udvalgte transaktioner, og at Revisionsrettens revisionsarbejde derfor hovedsagelig var begrænset til skrivebordsgennemgange af transaktioner og projekter via fjernkontakt med de reviderede enheder; bemærker imidlertid, at der ifølge Kommissionens svar på skriftlige forespørgsler og høringsdebatten i Parlamentets Budgetkontroludvalg ikke er noget bevis for, at de manglende besøg på stedet førte til øget misbrug af midler; bemærker endvidere, at Kommissionen mener, at Team Europe-tilgangen bidrog til en langt tættere koordinering på modtagerlandeniveau mellem Unionen og dens medlemsstater, hvilket øgede både effektiviteten og ansvarligheden;

Overvågnings- og kvalitetsstyringssystemernes gennemsigtighed og effektivitet

23.

bemærker GD INTPA's konklusion om omkostningseffektiviteten af de kontroller, som det er ansvarligt for (effektiviteten og produktiviteten af dets kontrolsystem) (9); understreger imidlertid, Revisionsretten i lighed med tidligere år mener, at frekvensen af konstaterede fejl — herunder også en del fejl i endelige betalingsanmodninger, som havde været genstand for forudgående ekstern revision og udgiftskontrol — peger i retning af, at der er svagheder i denne kontrol; anmoder Kommissionen om i betragtning af den høje fejlforekomst, der ses hvert år, at revidere sin strategi for forudgående og efterfølgende revision og yderligere at udbrede digitaliseringen med henblik på mere systematisk kontrol, med en prioritering af de partnerlande, hvor der er konstateret flest fejl;

24.

bemærker med bekymring, at Kommissionen og dens gennemførelsespartnere ligesom i 2020 begik flere fejl i transaktioner med relation til tilskud og bidrags- og delegationsaftaler med modtagerlande, internationale organisationer og organisationer i medlemsstaterne end i forbindelse med andre former for støtte (såsom dem, der vedrører kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb og tjenesteydelser); bemærker endvidere, at 39 ud af de 92 transaktioner af denne type, som Revisionsretten reviderede, var behæftet med kvantificerbare fejl, som tegnede sig for 81 % af den anslåede fejlforekomst;

25.

er klar over, som anført af Kommissionen i dens svar (10) på Revisionsrettens årsberetning, at Kommissionen opererer i tredjelande i komplekse politiske og tekniske kontekster og samarbejder med mange partnere som f.eks. partnerlande, internationale organisationer eller medlemsstaternes organisationer; bemærker endvidere, at Kommissionen mener, at et nulfejlsscenarie er usandsynligt i denne kontekst, selv om der regelmæssigt gennemføres handlingsplaner for at holde fejlprocenterne så lave som muligt;

26.

anmoder endnu en gang i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger Kommissionen om at genoverveje den omkostningseffektivitetstilgang, der anvendes i efterfølgende kontroller, da den måske ikke er effektiv og kan medføre præcis de svagheder, som både Revisionsretten og Parlamentet har påpeget;

27.

bemærker med bekymring, at Kommissionen ifølge Revisionsrettens beretning i 15 tilfælde af kvantificerbare fejl og otte tilfælde af ikkekvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller opdage og korrigere fejlene, før den godkendte udgifterne; bemærker endvidere, at den anslåede fejlforekomst ifølge Revisionsrettens vurdering ville have været 2,4 procentpoint lavere — sammenlignet med 1,19 procentpoint i 2020 — hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt;

28.

bemærker, at 25 transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, og som bidrog med 1,9 procentpoint til den anslåede fejlforekomst, ifølge Revisionsrettens beretning havde været genstand for revision eller udgiftskontrol; bemærker endvidere, at GD INTPA's kontrolsystem er baseret på forudgående kontrol, og at oplysningerne i revisions-/kontrolrapporterne om det faktisk udførte arbejde ikke gjorde det muligt for Revisionsretten at vurdere, om fejlene kunne være opdaget og korrigeret under disse forudgående kontroller, da rapporterne ikke dækker 100 % af de indberettede udgifter, og de heller ikke giver tilstrækkelige oplysninger til at bekræfte, om de poster, hvor Revisionsretten konstaterede fejl, havde indgået i den forudgående kontrol;

29.

bifalder Kommissionens revision i september 2021 og maj 2022 af mandatet for udgiftskontrol; noterer sig, at Kommissionen har planer om at uddybe analyserne yderligere og se på andre aspekter såsom stikprøveudtagning og indarbejde de indhøstede erfaringer og svarene fra en undersøgelse, der blev gennemført i februar 2022 blandt brugerne af revisionsrammekontrakten;

30.

understreger, at Revisionsretten fandt frem til to udgiftsområder, hvor transaktionerne er mindre udsat for fejl som følge af særlige betalingsvilkår: a) budgetstøtte og b) multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer og er genstand for den »teoretiske tilgang« (11); bemærker, at Revisionsretten i 2021 reviderede fire budgetstøttetransaktioner og otte projekter med »teoretisk tilgang« forvaltet af internationale organisationer;

31.

finder det uacceptabelt, at nogle internationale organisationer ligesom i de foregående år kun gav begrænset adgang til dokumenter (f.eks. i skrivebeskyttet format), hvilket forhindrede Revisionsretten i at lave kopier af dokumenterne og dermed hindrede planlægningen og gennemførelsen af revisionen og førte til forsinkelser, således at Revisionsretten blev forhindret i at honorere sine grundlæggende beføjelser som sikret ved TEUF, hvilket tidligere er nævnt i lignende bemærkninger i Revisionsrettens årsberetninger for 2018 og 2020; anerkender Kommissionens bestræbelser på at gøre noget ved problemet ved aktivt at samarbejde med de pågældende internationale organisationer, hvis transaktioner bidrog til fejlprocenten, både gennem påvisning af praktiske løsninger og dialog på højt plan; glæder sig over visse positive resultater af disse bestræbelser: samarbejdet med Verdensbanken er blevet forbedret i forbindelse med Revisionsrettens revision i 2021 sammenlignet med 2020; insisterer ikke desto mindre på, at der skal gøres mere, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne og styrke samarbejdet med de internationale organisationer for at sikre, at Revisionsretten har fuldstændig, ubegrænset og rettidig adgang til alle de nødvendige oplysninger, således at Revisionsretten kan kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens budgetudgifter;

32.

bemærker, at GD INTPA i 2021 fik udført sin tiende undersøgelse af restfejlfrekvensen af en ekstern kontrahent, der anslog den samlede restfejlfrekvens til for sjette år i træk at ligge under den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen har fastsat: 1,14 % (0,95 % i 2020);

33.

understreger, at undersøgelsen af restfejlfrekvensen ifølge Revisionsrettens vurdering ikke er en erklæringsopgave eller en revision, og at den udføres efter GD INTPA's egen metode og håndbog; understreger endvidere, at Revisionsretten i årsberetningerne for 2017-2020 om EUF har beskrevet de begrænsninger i undersøgelserne, der kan have bidraget til den systematiske undervurdering af restfejlfrekvensen;

34.

bemærker, at Revisionsretten mener, at graden af tillid til andre revisorers arbejde er et kritisk aspekt af undersøgelsen af restfejlfrekvensen og forklarer, at der er tre mulige scenarier: a) ingen tillid til andre revisorers arbejde med fuld substansrevision, b) delvis tillid til andre revisorers arbejde med reduceret substansrevision og c) fuld tillid til andre revisorers arbejde uden yderligere revision; bemærker, at sidstnævnte steg fra 15 % af transaktionerne i 2020 til 34 % af transaktionerne i 2021; deler derfor Revisionsrettens opfattelse, at en så omfattende tillid til andre revisorers arbejde er i strid med formålet med en undersøgelse af restfejlfrekvensen, som er at anslå omfanget af fejl, der er sluppet igennem alle GD INTPA's forvaltningskontroller til forebyggelse, afsløring og korrektion af sådanne fejl;

35.

bemærker, at GD INTPA fra 2018 i væsentlig grad reducerede omfanget af forbehold (dvs. den andel af udgifterne, der er omfattet af dem) i de årlige aktivitetsrapporter, og at den årlige aktivitetsrapport for 2021 heller ikke indeholder nogen forbehold;

36.

deler Revisionsrettens opfattelse, at manglen på forbehold i den årlige aktivitetsrapport for 2021 er uberettiget, og at den til dels skyldes begrænsningerne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen, da Revisionsrettens konklusioner om denne undersøgelse også vedrører de anslåede risikobeløb, der er baseret herpå; bemærker, at GD INTPA anslår det samlede risikobeløb ved betaling til 79,65 mio. EUR (1,41 % af udgifterne i 2021) og det samlede risikobeløb ved afslutningen til 66,03 mio. EUR; bemærker endvidere, at GD INTPA anslår, at 13,62 mio. EUR (24 %) af risikobeløbet ved betaling vil blive korrigeret som led i dets kontrol i de efterfølgende år (dette beløb kaldes »korrektionskapaciteten« (12));

37.

bemærker, at GD INTPA i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger i dens årsberetninger for regnskabsårene 2019 og 2020 undersøgte den bedste måde at indarbejde Revisionsrettens anbefalinger på, idet der blev foretaget ændringer i håndbogen og metoden for restfejlfrekvensen under fuld hensyntagen til de forventede omkostninger og fordele; bemærker, at GD INTPA har ajourført håndbogen og metoden for undersøgelse af restfejlfrekvensen i januar 2022;

38.

bemærker, at GD INTPA arbejder på at forbedre kvaliteten af sine data til beregning af den korrigerende effekt, og at det i 2021 fortsatte sine uddannelses- og oplysningsaktiviteter om inddrivelser og kvaliteten af regnskabsdata; bemærker, at GD INTPA ligesom i de foregående år foretog målrettede kontroller af indtægtsordrer for at korrigere de konstaterede uoverensstemmelser; bemærker, at Revisionsretten gennemgik beregningen af den korrigerende effekt for 2021, og at Revisionsretten efter at have testet 35 % (målt i værdi) af den samlede population af inddrivelser ikke konstaterede fejl i stikprøven;

39.

glæder sig over oprettelsen af en »finansiel resultattavle«, der omfatter seks indikatorer (13), med henblik på at gøre regnskabsaflæggelsen mere ensartet på tværs af Kommissionens generaldirektorater; bemærker, at der blev tilføjet fire indikatorer mere i 2021 (14); bemærker, at seks af disse ti indikatorer fandt anvendelse på EUF og trustfondene i 2021; bemærker, at GD INTPA med hensyn til »samlet absorption af forpligtelser« opnåede et resultat på 99 % for EU-budgettet og 97 % for EUF i 2021 i forhold til henholdsvis 95 % og 94 % i 2020 og at GD INTPA med hensyn til »rettidige betalinger« opnåede 97 % for EU-budgettet og 95 % for EUF i 2021 i forhold til henholdsvis 98 % og 97 % i 2020;

Forebyggelse, afsløring og korrektion af svig

40.

bemærker, at GD INTPA siden 2014 har udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig på grundlag af den metode, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har fremlagt, og at der siden dens ikrafttræden har været foretaget tre opdateringer, hvoraf den seneste blev vedtaget i 2021; bemærker, at gennemførelsen af strategien overvåges, og at ledelsen modtager halvårlige rapporter om de igangværende OLAF-undersøgelser og opfølgningen på OLAF's henstillinger; bemærker endvidere, at GD INTPA's nye handlingsplan, der blev vedtaget i 2021, indeholder 16 interne foranstaltninger, hvoraf 80 % blev gennemført inden for den fastsatte frist eller alt efter den forventede gentagelse, og at de resterende 20 % af foranstaltningerne enten er i gang eller har en gennemførelsesfrist fastsat i 2022, og at de forventes afsluttet i 2022 (15);

41.

bemærker, at GD INTPA også bidrog til Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig og rettidigt gennemførte foranstaltning 33 i Kommissionens handlingsplan for bekæmpelse af svig (SWD(2021)0262) (16); beklager, at GD INTPA kun fulgte op på 33 % af OLAF's finansielle henstillinger, og at samlet set 20 % af de finansielle henstillinger (der er fremsat i 2017-2021) er blevet gennemført fuldt ud, 20 % er blevet delvist gennemført, mens 60 % er genstand for en igangværende gennemførelsesproces eller stadig bliver analyseret; insisterer på en højere gennemførelsesrate for OLAF's henstillinger, selv om de tilbagevendende vanskeligheder med at efterkomme OLAF's henstillinger skyldes særlige juridiske forhold og begrænsninger som bl.a. langvarige retssager, udløb af forældelsesfristen og konkurs;

42.

bemærker, at GD INTPA ved udgangen af 2021 var bekendt med 23 igangværende undersøgelser (17 i 2020, 19 i 2019), og at OLAF afsluttede tre undersøgelser med finansielle, administrative og/eller retlige henstillinger og to undersøgelser uden henstillinger;

43.

glæder sig over den nye onlineuddannelse i forebyggelse af svig i forbindelse med Unionens eksterne foranstaltninger, lanceringen af en informationskampagne rettet mod GD INTPA's eksterne partnere, den fortsatte centralisering og formidling af oplysninger fra GD INTPA's ansvarlige for bekæmpelse af svig i tæt samarbejde med INTPA's netværk om bedrageribekæmpelse og OLAF, opdateringer af websider og manualer, årlige notater og informationskampagner til alle medarbejdere om redskaber til forebyggelse og sanktionering af svig og bedrageri;

44.

opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre kontrollen med henblik på at nedbringe antallet af fejl i transaktioner og gennemføre Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud;

45.

understreger, at legitimiteten og effektiviteten af Unionens udviklingssamarbejde afhænger af en korrekt gennemførelse af aktiviteter og en passende finansiering af disse; opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre kontrollen med henblik på at reducere antallet af fejl i transaktioner og til at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger fuldt ud;

Den potentielle indvirkning på EUF's 2021-regnskab af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

46.

bemærker, at Det Forenede Kongerige efter indgåelsen af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen) mellem de to parter forpligtede sig til at forblive part i EUF indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er; bemærker endvidere, at Det Forenede Kongerige vil påtage sig de samme forpligtelser som medlemsstaterne ifølge den internationale aftale, som 11. EUF blev oprettet under, samt de forpligtelser der opstår fra tidligere EUF'er frem til deres afslutning;

47.

bemærker, at udtrædelsesaftalen desuden fastsætter, at hvor der ikke er indgået forpligtelser for beløb fra projekter under 10. EUF eller fra tidligere EUF'er, eller hvor beløb er blevet frigjort på datoen for aftalens ikrafttrædelse, vil Det Forenede Kongeriges andel af disse beløb ikke blive genanvendt, og det samme gælder Det Forenede Kongeriges andel af uforpligtede beløb eller beløb, der frigøres under 11. EUF efter den 31. december 2021;

48.

glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at der ikke er nogen finansiel indvirkning at rapportere om EUF's regnskab for 2021, og at EUF's regnskab pr. 31. december 2021 korrekt afspejler situationen med hensyn til udtrædelsesprocessen på denne dato;

Unionens budgetstøtte

49.

bemærker på baggrund af de konsoliderede svar på spørgeskemaet til Kommissionen, at budgetstøttebetalingerne under EUF beløb sig til 340 mio. EUR i 2021: 25 ACS-lande og 10 OLT'er modtog budgetstøtte under EUF i 2021;

50.

bemærker, at Unionens budgetstøtte i de seneste to år har hjulpet lande med samlede betalinger på 4,2-3 mia. EUR i 2020 og 1,2 mia. EUR i 2021 til at støtte reformer i forskellige sektorer og forhindre yderligere økonomiske og sociale tilbageslag, og bemærker endvidere, at bestræbelserne på at fremrykke midler i 2020 ikke kunne udlignes fuldt ud i 2021, da det nye instrument NDICI — et globalt Europa først trådte i kraft i løbet af året, og førtiltrædelsesinstrumentet først trådte i kraft ved udgangen af 2021; bemærker, at politiske blokeringer og interne kriser desuden hindrede gennemførelsen af igangværende programmer i flere lande;

51.

bemærker, at Afrika syd for Sahara stadig er den største modtager af Unionens budgetstøtte (35 %) efterfulgt af europæiske nabolande (31 %), Asien (16 %), Latinamerika (6 %), Vestbalkan (4 %), Caribien (3 %), OLT'er (3 %) og Stillehavsområdet (2 %); bemærker desuden, at performanceorienterede kontrakter om sektorreform efter kontrakttype vejer tungere end kontrakter om statsopbygning og opbygning af modstandsdygtighed og SDG-kontrakter, idet de tegner sig for 79 % af porteføljeværdien i forhold til henholdsvis 19 % og 2 %;

52.

understreger, at Unionens budgetstøtte er et middel til at levere effektiv bistand, også i krisesituationer, og at den bidrager til at styrke landenes systemer og budgetprocesser med henblik på at gennemføre offentlige politikker og levere holdbare resultater; minder om betydningen af at opretholde faciliteten for global adgang til covid-19-vacciner (COVAX) for at maksimere chancerne for, at mennesker i de deltagende lande i tilfælde af en ny krisesituation får adgang til covid-19-vacciner eller andre vacciner så hurtigt, retfærdigt og sikkert som muligt; understreger endvidere, at den har været afgørende under covid-19-pandemien og givet yderligere finanspolitisk råderum til at håndtere pandemiens negative virkninger; erkender, at denne indsats bør fortsætte i den nærmeste fremtid i lyset af de ødelæggende globale konsekvenser af den russiske angrebskrig mod Ukraine;

53.

gør opmærksom på, at fattigdomsbekæmpelse, fremme af demokratiske værdier samt miljøforringelse stadig er blandt de største udfordringer, vi står over for i dag; minder om, at en verden med 1,2 mia. mennesker i 111 udviklingslande (17), der lever i akut flerdimensionel fattigdom, både er uretfærdig og miljømæssigt uholdbar; opfordrer til passende finansiering med henblik på at standse den igangværende bevægelse væk fra FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG);

54.

understreger, at udryddelsen af fattigdom ikke er en velgørenhedsopgave, men en retfærdighedsgerning og nøglen til at frigøre et enormt menneskeligt potentiale; understreger endvidere, at fattigdomscyklussen uden indgriben udefra har tendens til at blive varig på mange fronter, da familier med begrænsede eller ingen aktiver bliver fanget i fattigdom og oplever kronisk fødevaremangel, dårligt helbred, chok som følge af klimaforandringer og social stigmatisering; understreger, at familier, der bor i fjerntliggende områder, fortsat er afskåret fra mange basale tjenester såsom rent vand og sanitet, sundhedspleje og markedssystemer, der alle fastholder, om ikke forværrer, deres socioøkonomiske status;

55.

henleder opmærksomheden på, at mennesker, og navnlig unge mennesker, bør kunne bo, studere og arbejde i deres eget land og område; understreger, at uden effektive og virkningsfulde foranstaltninger til at imødegå fattigdom, strømlinet støtte til mikrofinansiering og til udvikling af småiværksættere vil de økonomisk betingede migrationsbevægelser fortsætte med at vokse, nemlig migration i form af hjerneflugt, som vil medføre mange udfordringer for både bestemmelses- og oprindelseslandene;

56.

er helt overbevist om, at en flerdimensionel og holistisk tilgang til ekstrem fattigdom er den bedste tilgang, og gentager, at uddannelse (og erhvervsuddannelse) både er en menneskeret og det mest effektive redskab til bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og ulighed;

57.

fremhæver, at det anslås, at 64 millioner børn i udviklingslandene ikke går i grundskole. understreger, at især piger er blevet særlig hårdt ramt, da deres ret til uddannelse af høj kvalitet vedblev med at blive påvirket negativt som følge af skolelukninger, manglende adgang til fjernlæring, herunder ved hjælp af digitale midler, og nedskæring af de nationale uddannelsesbudgetter som følge af presset på de nationale økonomier; understreger endvidere, at en væsentlig årsag er vold i verdens vedvarende konfliktområder, og at den anden store hindring — som ofte er tæt forbundet med konflikter — er fattigdom; minder om vigtigheden af at gøre lige muligheder til et centralt element i udviklingen; understreger, at styrkelse af kvinders indflydelse og status og adgang til passende uddannelse i udviklingslandene, navnlig for piger og kvinder, er vigtige skridt i kampen mod fattigdom og manglende fødevaresikring; understreger endvidere, at unge kvinders adgang til europæiske projekter, erhvervskurser og fonde skal fremmes i partnerlandene, da kvinder spiller en vigtig rolle i udviklingen af den lokale og regionale økonomi i flere udviklingslande;

58.

bemærker, at Unionen støtter uddannelse i omkring 100 lande og gennem partnerskaber såsom Det Globale Partnerskab for Uddannelse (18) og Education Cannot Wait (19) og fortsætter med at fremme ligestilling mellem kønnene i partnerskab med regeringer og ikkestatslige aktører;

59.

roser Kommissionens prioritering af at gå ud over det fastsatte mål på 10 % og nå op på 13 % til uddannelse i GD INTPA's samlede portefølje;

60.

bemærker, at Unionen i 2021 udbetalte 85 mio. EUR fra EUF til støtte for uddannelse i partnerlande, hvilket bidrog til indskrivning af mere end 32 mio. elever på primærtrinnet og næsten 3 mio. elever på sekundærtrinnet i perioden 2018-2020; bemærker, at 6 mio. EUR ud af de 85 mio. EUR blev anvendt til at støtte mobilitets- og kapacitetsopbygningsprojekter for ACS-landene under Erasmus, 31 mio. EUR blev brugt på erhvervsuddannelse og -kurser — ud af dette beløb blev 5 mio. EUR udbetalt som led i budgetstøtteprogrammer, 1,2 mio. EUR på bygge- og anlægsarbejder og leverancer, 0,8 mio. EUR på tjenesteydelser og de resterende 24 mio. EUR givet i form af tilskud;

61.

bemærker, at Kommissionen sidste år gav tilsagn om 700 mio. EUR til det globale partnerskab for uddannelse for at forsyne 140 mio. børn med uddannede lærere og få 88 mio. flere børn ind i skole og læringsforløb;

62.

understreger, at iværksætterprogrammer spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom og udviklingen af økonomisk vækst; fremhæver det forhold, at tilvejebringelse af kurser i virksomhedsdrift kan hjælpe småiværksættere med at etablere virksomheder og forbedre deres forretningspraksis, hvilket sætter fattige familier i stand til at udstikke deres egen kurs mod en bæredygtig levevej og socioøkonomisk modstandsdygtighed; bemærker imidlertid, at kurserne bør suppleres med skræddersyede støtte- og opfølgningstjenester for at forbedre effektiviteten af sådanne programmer; minder om, at unge kvinders adgang til europæiske projekter, erhvervskurser og fonde skal fremmes i partnerlandene;

63.

glæder sig over ikrafttrædelsen i 2021 af en ny landebaseret risikostyringsramme (RMF+); bemærker, at dette nye værktøj bygger på den tidligere risikostyringsramme, der blev indført i 2013; bemærker endvidere, at RMF+ er tilpasset den ændrede kontekst for internationale partnerskaber, det geopolitiske landskab, der er i konstant udvikling, og det nye instrument, NDICI — et globalt Europa, og at den finder anvendelse på lande, som Unionen har bilaterale samarbejdsordninger med, herunder et betydeligt antal lande, som der ikke ydes budgetstøtte til;

64.

bemærker, at EU-delegationerne og Kommissionens centrale tjenestegrene anvender konklusionerne fra RMF+ og følger op på gennemførelsen af risikobegrænsende foranstaltninger og opnåede fremskridt med prioriteterne fra politiske dialoger i synergi med andre eksisterende analyse- og rapporteringsværktøjer;

65.

mener, at EUF, ligesom andre EU-programmer, lider under manglende synlighed, forståelse og offentlig omtale, idet de lokale befolkninger, der nyder godt af EU-finansieringen, ikke kender til Unionens støtte og solidaritet; mener også, at der er behov for at forklare EUF bedre for befolkningen;

66.

glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionen har indført sammenhængende og bindende minimumsregler for kommunikation og Unionens synlighed på tværs af alle Unionens finansieringsprogrammer og forvaltningsmetoder i finansieringsperioden 2021-2027 (20); mener imidlertid, at det enkelte modtagerland bør være delvist ansvarligt for programmeringen af kommunikationstiltag (under tilsyn af Unionens tjenestegrene) med henblik på at øge sin befolknings kendskab til de projekter og aktiviteter, der finansieres af Unionen; anmoder Kommissionen om at se nærmere på denne mulighed;

67.

mener, at hvert modtagerland bør fremlægge en langsigtet plan med angivelse af sine projekter og mål inden for FFR'ens tidsplan; mener, at denne struktur kan øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden af den europæiske udviklingsbistand og gøre det muligt at opstille langsigtede mål som defineret af Kommissionen, navnlig på områder, der kræver fremadrettet planlægning såsom energi, sundhed, vandforsyning, digital og grøn omstilling; bemærker, at denne plan bør fremlægges af modtagerregeringen, som vil være afhængig af deltagelse af lokale aktører, hvis bidrag bør tilskyndes; mener, at det også vil fremme modtagerlandenes deltagelse i udarbejdelsen af Unionens udviklingspolitik, eftersom dets institutioner og aktører vil deltage;

68.

opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der kan oprettes en onlineplatform, hvor alle projekter under EUF og NDICI — et globalt Europa vil blive offentliggjort, for at øge gennemsigtigheden og adgangen til data;

69.

bemærker med tilfredshed, at GD INTPA på udenrigsområdet sammen med andre berørte generaldirektorater og tjenestegrene har vedtaget en ny tilgang til kommunikation på nationalt, regionalt og globalt plan; bemærker, at denne nye tilgang går væk fra en fragmenteret, projektspecifik kommunikation til en mere fokuseret og strategisk indsats; glæder sig over offentliggørelsen af de ajourførte retningslinjer for formidling og forbedring af Unionens synlighed i forbindelse med eksterne foranstaltninger (21), som skitserer, hvad der forventes af partnere, der gennemfører Unionens eksterne foranstaltninger;

70.

beklager, at Rådet efter udløbet af Cotonoupartnerskabsaftalen mellem Unionen og AVS-landene i februar 2020 og paraferingen af en ny partnerskabsaftale i april 2021 endnu ikke har givet bemyndigelse til undertegnelse af den nye partnerskabsaftale, hvilket fremtvinger en årlig forlængelse af den gamle aftale og placerer alle ACS- og EU-samfundene i en juridisk gråzone i forbindelse med videreførelsen af den politiske dialog og udviklingspolitikkerne; opfordrer indtrængende Rådet til at finde en løsning på vetoet fra en enkelt medlemsstat og til at give bemyndigelse til undertegnelse af den nye partnerskabsaftale;

71.

mener, at resultaterne af Unionens udviklingsbistand vil kunne forstærkes gennem en stærk og målrettet samordning af finansieringsforanstaltningerne under EUF og NDICI — et globalt Europa, navnlig via grænseoverskridende projekter, med henblik på at skabe synergier og øge merværdien af finansieringen fra EUF og NDICI — et globalt Europa;

72.

påpeger merværdien af »blandingsinstrumenter«, der kombinerer offentlige tilskud med private lån; opfordrer Kommissionen til at prioritere og tilskynde til anvendelse af sådanne instrumenter; opfordrer Kommissionen til at inddrage den private sektor, navnlig gennem lokale små og mellemstore virksomheder og iværksættere;

73.

noterer sig Kommissionens bemærkninger til de evalueringer, den foretager af bl.a. EUF; gentager ikke desto mindre sin anmodning om en udførlig evaluering af EUF-finansierede projekter, således at Parlamentet kan foretage en præcis evaluering af EUF-midlernes virkning og kontrollere, at det ultimative mål med udviklingsbistanden overholdes, nemlig at mindske og i sidste ende udrydde fattigdom;

74.

henleder opmærksomheden på den stadigt forværrede kontekst, i hvilken Unionens politikker for udvikling og humanitær bistand gennemføres, navnlig som følge af covid-19-pandemien, den ekstreme forværring af virkningerne af klimaforandringerne, tab af biodiversitet, tiltagende mangel på fødevaresikring og de stigende konsekvenser af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; bemærker den evigt voksende kløft mellem de midler, der er behov for, og de midler, der er til rådighed til at reagere på forværringen af klima-, sult- og gældskrisen, humanitære kriser og andre kriser, der skaber voksende ulighed og øger fattigdomsniveauet for første gang i årtier; opfordrer til passende finansiering med henblik på at standse den igangværende bevægelse væk fra FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) i stedet for frem imod dem; understreger, at det på trods af de mange udfordringer, som Unionen står overfor i forbindelse med covid-19-pandemien og den russiske aggressionskrig i Ukraine og dens geopolitiske og økonomiske virkninger, er nødvendigt at øge udgifterne til udviklingsbistand;

75.

beklager den manglende overgang »fra milliarder til billioner« i udviklingsfinansiering, der blev anerkendt som nødvendig, da verdensmålene for bæredygtig udvikling blev vedtaget i 2015; bemærker, at det haster med at mobilisere langt flere af verdens privatejede midler gennem investeringsfremme og mere effektiv beskatning, samtidig med at det sikres, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med 2030-dagsordenens mål og med udviklingsvenlig politikkohærens, men også at øge den offentlige finansiering til udvikling i overensstemmelse med internationale forpligtelser på et niveau, som Unionen ikke er i nærheden af at nå;

Opfølgning på decharge for 2020

76.

bemærker, at Kommissionen har fremlagt en oversigt over de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på de vigtigste politiske prioriteter, som Parlamentet og Rådet har givet udtryk for i dechargeproceduren for 2020, i rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2020 (22), som er en del af den integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering;

77.

bemærker, at Kommissionen som svar på Parlamentets anmodning har givet Parlamentet en opdatering om gennemførelsen af 8. og 9. EUF;

78.

glæder sig over gennemførelsen af Parlamentets henstilling om støtte til OLT'ernes forvaltning, som sikrer en retfærdig fordeling af midlerne; understreger dog, at der er behov for større sammenhæng i Unionens indsats i ACS-regionen, så det sikres, at udviklingsmålene prioriteres, og at politikker rettet mod OLT'erne er knyttet til udviklingen af deres geografiske regioner og er i overensstemmelse med Unionens prioriteter;

79.

bemærker endvidere, at der er taget hensyn til Parlamentets bemærkninger i forbindelse med vurderingen af GD INTPA's handlingsplan fra 2021 om afhjælpning af konstaterede svagheder i kontrollen og store risici.

(1) Rådets afgørelse (EU) 2021/1764 af 5. oktober 2021 om associering af de oversøiske lande og territorier med Den Europæiske Union, herunder forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side (om de oversøiske lande og territoriers, herunder Grønlands, associering) (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6).

(2) GD DEVCO blev til GD INTPA i januar 2021.

(3) Et værktøj, der skal hjælpe EU-delegationerne til at arbejde bedre sammen med medlemsstaterne og de berørte parter i landene gennem fælles programmering og gennemførelse, https://europa.eu/capacity4dev/wbt-team-europe

(4) Årsregnskab for Den Europæiske Udviklingsfond 2021, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0321

(5) Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1).

(6) Botswana, Burkina Faso, Djibouti, Etiopien, Ghana, Guinea-Bissau, Haiti, Jamaica, Liberia, Malawi, Mali, Niger, Nigeria, Tanzania, Uganda, Zambia og Østtimor.

(7) Alle 140 betalinger gik gennem GD INTPA.

(8) Botswana, Burkina Faso, Etiopien, Guinea-Bissau, Haiti, Liberia, Malawi, Niger, Nigeria, Tanzania, Uganda and Zambia.

(9) GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2021, s. 51.

(10) https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/annualreports-2021/annualreports-2021_DA.pdf (s. 383).

(11) Under den »teoretiske tilgang«, hvor Kommissionens bidrag til multidonorprojekter sammenlægges med andre donorers bidrag og ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter, går Kommissionen ud fra, at udgifterne er i overensstemmelse med EU's støtteberettigelsesregler, såfremt der i de samlede beløb er tilstrækkelig mange støtteberettigede udgifter til at dække EU-bidraget, https://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/annualreports-2021/annualreports-2021_DA.pdf

(12) GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2021, s. 34.

(13) Indikatorerne er: 1) gennemførelse af forpligtelsesbevillinger, 2) gennemførelse af forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med prognoserne, 3) gennemførelse af betalingsbevillinger, 4) gennemførelse af betalingsbevillinger i overensstemmelse med prognoserne, 5) samlet absorption af forpligtelser, 6) rettidige betalinger.

(14) De fire yderligere indikatorer er: 7) rettidig frigørelse af forpligtelser, 8) fakturaregistreringstid, 9) kvalitet af regnskabsdata, 10) kvalitet af forvaltningsdata.

(15) GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2021, s. 43).

(16) Hvor det er relevant, medtage specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af svig blandt »konditionaliteterne« for budgetstøtte. For budgetstøtte og makrofinansiel bistand, hvor det er relevant, forbedre kontrolstrategierne og styrke kontrolmekanismerne, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=CELEX:52021SC0262

(17) Det globale flerdimensionale fattigdomsindeks for 2022.

(18) https://www.globalpartnership.org/

(19) https://www.educationcannotwait.org/

(20) https://commission.europa.eu/funding-tenders/managing-your-project/communicating-and-raising-eu-visibility_da

(21) https://international-partnerships.ec.europa.eu/knowledge-hub/communicating-and-raising-eu-visibility-guidance-external-actions_da

(22) COM(2022), 331 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52022DC0331

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/190

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1843

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 321 — C9-0281/2022),

—	der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2022) 321),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2021, med Kommissionens svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2020 (COM(2022) 331),

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»OLT-associeringsafgørelsen«) (5),

—

—	der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention (7),

—

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention (10),

—	der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond (11),

—	der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond (12),

—	der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (13),

—	der henviser til artikel 42 i Rådets afgørelse (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (14),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 99, artikel 100, tredje led, og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udviklingsudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0114/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(1) EUT C 391 af 12.10.2022, s. 6.

(2) EUT C 400 af 17.10.2022, s. 170.

(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(5) EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(6) EUT L 355 af 7.10.2021, s. 6.

(7) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(8) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(9) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(10) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(11) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(12) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(13) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(14) EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/192

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1844

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0074/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (4), særlig artikel 35,

—

der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5), særlig artikel 105,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2023),

1.	meddeler direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 157.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/194

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1845

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 23 590 235 EUR, hvilket svarer til en stigning på 36,38 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget delvis stammer fra Unionens budget og delvis fra opkrævning af gebyrer;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 94,06 % (hvorved agenturets fastsatte mål på 95 % ikke blev opfyldt), svarende til et fald på 4,81 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for det pågældende år var på 65,96 % (hvorved agenturets fastsatte mål på 75 % ikke blev opfyldt), svarende til et fald på 15,11 % i forhold til 2020;

bemærker at ifølge Revisionsrettens beretning blev adskillige specifikke kontrakter under en rammeaftale vedrørende IT-ydelser i 2019 identificeret som delvis regelstridige, at efterfølgende betalinger baseret på denne rammeaftale også kan blive påvirket, og at beløbet for de relaterede betalinger i 2021 var på 21 534 EUR; noterer sig det forhold, at den pågældende rammeaftale udløber i 2025, og agenturets svar, ifølge hvilket det så vidt muligt har minimeret antallet af køb, der ikke er dækket af prislisterne, og herved bragt det ned under 10 % af værdien af hver enkelt specifik kontrakt, samtidigt med at det har taget hensyn til kontinuiteten i dets operationelle aktiviteter;

bemærker med bekymring, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning fremførte 6,6 mio. EUR (29,9 %) af 2021-forpligtelsesbevillingerne til 2022, og at 4,0 mio. EUR af dette beløb eller 54 % af aktionsudgifterne vedrørte centrale operationelle aktiviteter i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011 (2), og at høje fremførselsniveauer er i strid med budgetprincippet om etårighed og tyder på strukturelle problemer vedrørende budgetgennemførelsen; bemærker, at 2021 ifølge agenturets svarvar det første år, hvor agenturet opkrævede gebyrer uden forudgående erfaring på dette område, at agenturet var forsigtig med at indgå forpligtelser for agenturets midler og derfor også ventede med at iværksætte flere operationelle projekter, der skulle dækkes af gebyrer, indtil betalingen af den første gebyrrate, og at det resulterede i et højt niveau af fremførsler fra uindfriede forpligtelser ved årets udgang; bemærker endvidere, at Revisionsretten også har rapporteret om høje fremførselsniveauer i 2020 og 2019, og at dechargemyndigheden har anmodet agenturet om at rette op herpå med yderligere forbedringer af dets budgetplanlægning og dets gennemførelsescyklusser;

bemærker, at 2021 var det første år, hvor agenturet opkrævede gebyrer fra de registrerede indberetningsmekanismer for de tjenester, det leverer med henblik på indsamling, håndtering og analyse af data indberettet af deltagerne på energimarkedet med henblik på gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1227/2011;

Performance

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer til at vurdere resultaterne af sine aktiviteter med hensyn til gennemførelsen af og målene for sit arbejdsprogram, og andre i forbindelse med bl.a. forvaltningen af menneskelige og finansielle ressourcer; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af agenturets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

bemærker, at agenturets arbejdsprogram i vid udstrækning blev gennemført, og at nogle få opgaver blev nedprioriteret, annulleret, udsat eller delvist kombineret med andre opgaver på grund af de begrænsede disponible menneskelige ressourcer, primært inden for området for forordning (EU) nr. 1227/2011; bemærker endvidere, at der ifølge agenturet var et misforhold i timingen mellem opgaver og ressourceallokering, f.eks. opgaver og ressourcer til lovgivningen for integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og markedet for ren energi;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 95,77 % med 68 midlertidigt ansatte ud af de 71 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 71 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 30 kontraktansatte, fire udstationerede nationale eksperter og ti vikarer for agenturet i 2021; fremhæver, at 23,4 % af agenturets arbejdsstyrke ved udgangen af 2021 var dækket af praktikprogrammer og vikarer, og gentager derfor Revisionsrettens anbefalinger om at sikre, at permanente og vedvarende opgaver udføres af direkte ansatte;

beklager, at der fortsat er en åbenlys mangel på kønsbalance i agenturets øverste ledelse, nemlig en kvinde (17 %) og fem mænd (83 %); bemærker, at kønsfordelingen generelt blandt personalet er 37 kvinder (37 %) og 63 mænd (63 %); bemærker, at agenturets bestyrelse består af ni kvinder (50 %) og ni mænd (50 %); opfordrer agenturet til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre kønsbalancen på alle niveauer i hierarkiet så hurtigt som muligt og til at rapportere tilbage til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres;

bemærker, at agenturet har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane, og at agenturet deltager i agenturernes netværk af fortrolige rådgivere; bemærker, at der ikke blev indberettet tilfælde af chikane i 2021, og opfordrer agenturet til at fortsætte og udvikle arbejdet med også at forebygge tilfælde i fremtiden;

10.

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

Udbud

11.

bemærker, at der blev afsluttet 200 udbudsprocedurer i 2021 sammenlignet med 109 i 2020, og at der vil være behov for yderligere personale, da antallet af procedurer er stigende; bemærker, at agenturet gennemførte e-tendering, e-submission og e-invoicing og har testet værktøjet til forvaltning af offentlige udbud (PPMT) med henblik på at gennemføre det i løbet af 2023; bemærker, at agenturet siden 2021, som var det første år med opkrævning af gebyrer, valgte en temmelig konservativ tilgang hvad angår iværksættelsen af udbudsprocedurer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

12.

minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; anmoder om, at de IT-værktøjer til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, indføres; opfordrer til en opdateret præcisering af procedurerne og modellerne i retningslinjerne for udbud; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svaghederne i forbindelse med offentlige udbud er tiltagende og stadig er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste agenturer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

13.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og på at sikre beskyttelse af whistleblowere; noterer sig, at agenturet gennemfører sin omfattende politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, og at agenturet indsamler de årlige interesseerklæringer fra sit ledelsespersonale, fra medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen, repræsentantskabet og klagenævnet samt fra formændene og næstformændene for agenturets arbejdsgrupper og fra dets taskforce-koordinatorer; bemærker endvidere, at agenturet vurderer, tildeler de indsendte formularer risikoniveauer og håndterer dem i overensstemmelse hermed;

14.

bemærker, at ifølge Revisionsrettens beretning vurderede agenturet mellem 2019 og 2021 tre sager om potentielle interessekonflikter i forbindelse med, at en ledende medarbejder påbegyndte lønnet virksomhed uden for tjenesten eller påbegyndte et nyt job et andet sted, og det ene tilfælde, som Revisionsretten gennemgik, var i strid med personalevedtægtens artikel 16, da agenturet undlod at høre Det Paritetiske Udvalg og traf sin afgørelse, som fastsatte restriktioner, der skulle mindske risikoen, efter fristens udløb, og agenturet anmodede efterfølgende vedkommende om at overholde restriktionerne uden noget retligt grundlag; bemærker, at ifølge agenturets svar, anså det brevvekslingen med den tidligere berørte ansatte for en god løsning, der ville kunne formalisere de kontraktlige forpligtelser efter tilbagetrækningen af afgørelsen, og dermed beskytte det mod operationelle, juridiske og omdømmerelaterede risici, og agenturet er fast besluttet på at gennemføre processen på en rettidig og korrekt måde;

15.

bemærker, at agenturet har en politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, som agenturet vedtog ved en bestyrelsesafgørelse af 31. januar 2015; insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer og om nødvendigt at ajourføre sin politik vedrørende interessekonflikter; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

16.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2021 gennemførte en revision af planlægning, budgettering og overvågning, og at den endelige rapport i januar 2022 indeholdt én meget vigtig anbefaling om gennemførelse af aktivitetsbaseret budgettering, funktionel tidsregistrering og vurdering af arbejdsbyrden og én vigtig anbefaling om planlægning, overvågning og rapportering af udbud, som der blev fastlagt en handlingsplan for; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

17.

bemærker, at efter IAS' 2020-revision af gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1227/2011 blev to meget vigtige og tre vigtige anbefalinger gennemført fuldt ud og rapporteret til IAS i 2021 og afsluttet af IAS i 2022, og én vigtig anbefaling skulle gennemføres i 2022; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

18.

bemærker, at efter 2018-revisionen om »IT-sikkerheden i agenturet og informationssikkerheden på REMIT-området« blev fire vigtige anbefalinger gennemført fuldt ud og afsluttet af IAS i 2021, én vigtig anbefaling blev gennemført fuldt ud og afsluttet af IAS i 2022, og én resterende vigtig anbefaling blev væsentligt forsinket, men blev gennemført fuldt ud og rapporteret til IAS i 2022; bemærker endvidere på baggrund af 2017-revisionen om »forvaltning af menneskelige ressourcer«, at handlingsplanen blev gennemført i 2020 og afsluttet af IAS i 2021;

19.

bemærker, at agenturets bestyrelse vedtog en ny strategi for bekæmpelse af svig i december 2021 på grundlag af resultaterne i rapporten om gennemførelsen af strategien for bekæmpelse af svig 2019-2021;

20.

bemærker, at agenturet i samarbejde med CERT-EU bestiller og foretager regelmæssige sårbarhedsscanninger af centrale informations- og kommunikationsteknologisystemer for at vurdere sikkerheds- og databeskyttelsesproblemer og implementerer afhjælpningsteknikker for at løse dem, og at agenturet i 2021 efter at have afsluttet udviklingen og tilpasningen af et samlet sæt cybersikkerhedsstandarder, der allerede anvendes af større EU-institutioner, gennemførte den første revision af en af standarderne for at tilpasse den til de nye risici;

21.

bemærker, at agenturet gennemførte en halvårsrisikovurdering i juni 2021 for at revurdere de risici, der oprindeligt var påregnet, og risiciene i forbindelse med den kraftige stigning i antallet af klager over agenturets afgørelser, der blev identificeret som en kritisk risiko; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

22.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne, så det sikres, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste, at der skal være krav om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående eller efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

bemærker, at agenturet anvender en række IT-værktøjer til at forbedre effektiviteten og anvendelsen af ressourcer, herunder fælles tjenester leveret af Kommissionen, såsom ARES (dokumentforvaltning) og Sysper (forvaltning af menneskelige ressourcer);

24.

bemærker med bekymring, at agenturets mangel på menneskelige og finansielle ressourcer har begrænset agenturets evne til at forbedre og videreudvikle sin digitalisering (f.eks. måtte nogle projekter inden for cloud computing sættes i bero), da cybersikkerhedsforanstaltninger på nogle områder ikke kan afbøde risiciene i overensstemmelse med agenturets risikovillighed;

25.

bemærker med tilfredshed agenturets handlingsplan for grønne betalinger 2021-2022 med 17 konkrete indsatsområder, der har til formål at reducere agenturets CO2-fodaftryk, såsom installation af lyssensorer og LED-belysning, anvendelse af flere cloudressourcer og køb af 100 % grøn elektricitet;

26.

glæder sig over, at agenturet i 2021 for så vidt angår gassektoren fokuserede på den kommende lovgivning om dekarbonisering af energisektoren i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt med et holdningsdokument om centrale lovgivningsmæssige krav med henblik på at opnå dekarbonisering af gas, en hvidbog om regler til forebyggelse af metanlækager i energisektoren og en lovgivningsmæssig hvidbog om, hvornår og hvordan brintnet skal reguleres; bemærker endvidere holdningsdokumentet om forbedring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 (3) og hvidbogen om den lovgivningsmæssige behandling af el til gas; bemærker endvidere agenturets bidrag i forbindelse med pakken »Ren energi til alle europæere«;

27.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

28.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); foreslår, at alt personale i instituttet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

29.

bemærker, at der blev nedsat en kontinuitetsstyringsgruppe bestående af agenturets øverste ledelse med ansvar for menneskelige ressourcer, IT og sikkerhed i marts 2021, og at agenturet begyndte at gennemføre sin strategi for nye arbejdsmetoder fra og med efteråret 2021; bemærker endvidere, at telearbejde var den fremherskende driftsform for at beskytte personalets sundhed, at agenturet også bestræbte sig på at indføre hybride arbejdsmetoder, og at personalets tilstedeværelse på kontoret var begrænset i overensstemmelse med de sikkerhedsforanstaltninger, der var til rådighed; opfordrer agenturet til at blive bedre til at tilrettelægge møder, der kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde, i fremtiden;

30.

bemærker, at der blev givet midlertidige sikkerhedsundtagelser, som blev godkendt af agenturets direktør, for at lette adgangen til følsomme oplysninger i forbindelse med arbejde i henhold til forordning (EU) nr. 1227/2011, og at der blev anvendt flere risikobegrænsende foranstaltninger i den henseende;

Øvrige bemærkninger

31.

bemærker med tilfredshed, at agenturet er begyndt at migrere sit offentlige websted til et nyt indholdsstyringssystem (Drupal) i 2021 i et forsøg på at modernisere agenturets offentlige image og gøre dets websted mere brugervenligt; bemærker navnlig forbedringen af agenturets sider om offentlige arrangementer;

32.

opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed) og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

33.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (4) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/199

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1846

af 10. maj 2023

om afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0074/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (4), særlig artikel 35,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0111/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/200

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1847

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0075/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1971 af 11. december 2018 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), om ændring af forordning (EU) 2015/2120 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1211/2009 (4), særlig artikel 28,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0129/2023),

1.	meddeler direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 146.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/202

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1848

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0129/2023),

der henviser til, at det endeligt vedtagne budget for Agenturet for Støtte til BEREC (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 7 341 357 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,49 % i forhold til 2020, som hovedsagelig skyldes en forøgelse af personaleudgifterne; der henviser til, at agenturets budget hovedsagelig stammer fra EU-budgettet og bidrag fra tredjelande; der henviser til, at yderligere indtægter til det vedtagne budget for 2021 blev tilvejebragt gennem bidrag fra tredjelande fremført fra tidligere år og bevillinger til administrative operationer;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,97 % for forpligtelsesbevillingerne i det endeligt vedtagne budget for året, hvilket svarer til en stigning på 0,89 % i forhold til 2020; glæder sig over den kendsgerning, at budgetgennemførelsesgraden er den højeste i fem år og ligger inden for den af bestyrelsen fastsatte tærskel på over 95 %; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 69,33 %, hvilket er en stigning på 8,19 % i forhold til 2020, men ligger under graderne for 2017 og 2019 som følge af fremførsler i forbindelse med iværksættelsen af et stort antal specifikke projekter, der var berammet til at blive afsluttet i 2022;

bemærker, at Revisionsretten for regnskabsåret 2019 konstaterede, at en udbudsprocedure for juridiske tjenesteydelser var regelstridig, og at de efterfølgende betalinger, der blev foretaget på grundlag af denne rammekontrakt, derfor er regelstridige, og at de dermed forbundne betalinger i 2021 beløb sig til 4 444 EUR;

Performance

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere de resultater, der er opnået med hensyn til dets mål, herunder vedrørende budgetforvaltning, kønsbalance og beskyttelse af personoplysninger; glæder sig over det forhold, at én af disse centrale resultatindikatorer fastsætter en frist på 15 arbejdsdage for aktindsigt i behandlede dokumenter; bemærker, at der er indført KPI'er for informations- og kommunikationsteknologisystemet (IKT-systemet), og beklager, at underskrivelsen af en konsulentkontrakt om informationsteknologi (IT) til støtte for udviklingen af »BEREC's IKT-strategi 2022-2025« måtte udsættes til 2022, eftersom kontrakten ikke var gyldig for sådanne tjenester; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af agenturets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de KPI'er, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

bemærker, at agenturet fremlagde to undersøgelser for BEREC i 2021, navnlig undersøgelsen om forbrugeradfærd over for digitale platforme som et kommunikationsmiddel og undersøgelsen om foranstaltninger til at bygge bro over den digitale kløft efter covid-19-krisen og en del af en undersøgelse om reduktion af BEREC's og agenturets miljømæssige fodaftryk, hvis endelige rapport skal foreligge i 2022, og for hvilken der blev underskrevet tre specifikke kontrakter i 2021;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 93,75 % med 15 midlertidigt ansatte ud af de 16 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal godkendte stillinger som i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 21 kontraktansatte, ni udstationerede nationale eksperter og otte vikarer og konsulenter for agenturet i 2021;

bemærker med bekymring manglen på kønsbalance i agenturets ledelse; bemærker kønsfordelingen i agenturets øverste ledelse og blandt dets mellemledere, hvor tre ud af fire (75 %) er mænd; bemærker endvidere kønsfordelingen i agenturets bestyrelse, hvor 21 ud af 28 (75 %) er mænd; noterer sig imidlertid, at der ved udgangen af 2021 samlet set blev opnået kønsbalance blandt personalet med 52 % kvinder og 48 % mænd; opfordrer agenturet til så hurtigt som muligt at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre kønsbalancen på alle niveauer i hierarkiet og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

bemærker med bekymring på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at agenturet, eftersom det ikke kunne identificere nogen EU-institution eller noget EU-organ til at dele den interne kontrolkoordinatorkapacitet, besluttede at ansætte en vikar for 3,5 måneder til at udføre denne funktion; bemærker endvidere, at agenturet blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt at indstille leveringen af regnskabstjenester, og at agenturet blev tilbudt muligheden for at dele en regnskabsfører med et andet agentur, samt at agenturet mener, at internalisering af regnskabsføringen ikke er mulig på kort sigt; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende; er bekymret over, at agenturets risikoregister i 2022 identificerede en dermed forbunden risiko for nedsat effektivitet og resultatkvalitet samt tab af knowhow; bemærker, at agenturet arbejder på afbødningsforanstaltninger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

bemærker, at agenturet på baggrund af opfølgningen på sidste års dechargebemærkninger har gennemført foranstaltninger — såsom en ny hjemstedsaftale med værtsmedlemsstaten for at skabe yderligere fordele for agenturets personale — med det formål at afhjælpe vanskelighederne med at tiltrække og fastholde fagfolk; bemærker endvidere, at agenturet har omorganiseret anvendelsen af sin begrænsede stillingsfortegnelse for at sikre de obligatoriske minimumskapaciteter;

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet politik for menneskelige ressourcer (HR) vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

10.

minder om, at proceduremæssige mangler undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder om, at agenturet forbedrer sin interne ansættelsesprocedure for at tydeliggøre bedømmelsesprocesserne og stillingsopslagene;

Udbud

11.

påpeger, at agenturet siden 2019 har anvendt en centraliseret udbudsmodel, og at det siden februar 2022 har anvendt Kommissionens værktøj til forvaltning af offentlige udbud til yderligere at strømline sine procedurer for offentlige indkøb;

12.

bemærker med bekymring, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning i en udbudsprocedure vedrørende IT-tjenester anmodede om et tilbud fra en kontrahent uden på forhånd at præcisere, hvilke tjenesteydelser der var nødvendige, hvilket påvirkede driftens effektivitet, produktivitet og økonomi, og at det desuden ikke foretog forudgående kontrol af de priser, der var gældende for de specifikke kontrakter i henhold til den underliggende rammekontrakt; noterer sig agenturets svar om, at det vil forbedre dokumentationen af alle trin i processen for godkendelse af arbejdsbeskrivelsen, og at det vil tilpasse sin interne procedure for korrekt at dokumentere al priskontrol i forbindelse med fremtidige specifikke kontrakter; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

13.

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14.

bemærker, at agenturet på sit websted offentliggør næsten alle CV'er og erklæringer om interessekonflikter fra sin bestyrelse; opfordrer agenturet til at styrke sin indsats for gennemsigtighed på dette område;

15.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at udvælgelseskomitéen i forbindelse med en ansættelsesprocedure ikke havde fastlagt, hvordan der ville blive tildelt point for hvert udvælgelseskriterium, inden ansøgningerne blev gennemgået, og at formanden for udvælgelseskomitéen havde erklæret, at der var tale om en professionel interessekonflikt i forbindelse med to kandidater, der arbejdede under hans tilsyn, men at den endelige evalueringsrapport ikke havde beskrevet, hvordan denne interessekonflikt var blevet håndteret; noterer sig agenturets svar om, at det er i færd med at udarbejde nye interne skabeloner for udvælgelsesprocedurer, og at det har vedtaget interne regler om dokumentation af overholdelsen af afgørelsen fra den myndighed, der er bemyndiget til at indgå ansættelseskontrakter; opfordrer agenturet til at styrke og sikre gennemsigtigheden, til behørigt at dokumentere, hvad der foregår under udvælgelsesprocedurerne, og til at underrette dechargemyndigheden om enhver udvikling i den henseende;

16.

bemærker, at den reviderede politik for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter blev vedtaget af bestyrelsen i 2019 for at medtage evaluering af interessekonflikter og afbødende foranstaltninger i tilfælde af potentielle eller bekræftede interessekonflikter blandt bestyrelsesmedlemmerne; insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer og om nødvendigt at ajourføre agenturets politik vedrørende interessekonflikter; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

17.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS), efter at den i 2020 foretog en fuldstændig risikovurdering hos agenturet med henblik på at udarbejde sin strategiske interne revisionsplan for perioden 2021-2023, ikke har identificeret kritiske risici, og at IAS i begyndelsen af 2021 afsluttede alle udestående henstillinger fra tidligere revisioner; anerkender, at en midlertidig intern kontrolkoordinator fra oktober til december 2021 foretog en vurdering af effektiviteten og produktiviteten af agenturets interne kontrolsystem, som viste, at omkostningerne forbundet med kontrollerne i agenturet er i overensstemmelse med fordelene; bemærker, at det i vurderingen af overholdelsen af kravene i den interne kontrolramme blev konkluderet, at agenturet så vidt muligt generelt overholder kravene uden personale, der specifikt er ansat til at foretage intern kontrol; opfordrer agenturet til at indberette enhver udvikling vedrørende den interne kontrolfunktion til dechargemyndigheden;

18.

bemærker, at ifølge agenturets opfølgningsrapport om bemærkningerne til dechargemyndighedens meddelelse af decharge for 2020, at Kommissionen vil ophøre med at levere regnskabstjenester til agenturet i 2023, og at agenturet med sine nuværende 16 stillinger i stillingsfortegnelsen ikke vil være i stand til at internalisere regnskabsførerens obligatoriske opgaver; opfordrer Kommissionen og agenturet til at afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre kontinuiteten på dette centrale område og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

19.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående eller efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

20.

bemærker, at agenturet i 2020 nedsatte en ekspertgruppe om bæredygtighed; noterer sig agenturets deltagelse i Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets (EUIPO's) interinstitutionelle udbudsprocedure for rådgivning og forvaltning i forbindelse med udligning af drivhusgasemissioner, der blev afsluttet i juni 2022; glæder sig over det forhold, at den flerårige handlingsplan for at gøre agenturet grønnere indeholder en forpligtelse til gradvist at reducere CO2-emissioner; bemærker endvidere, at der er blevet foreslået nye regler for at reducere antallet af rejser og emissionerne forbundet dermed;

21.

bemærker, at agenturet i 2021 iværksatte et projekt med flere workshops med henblik på at fastlægge en strategisk køreplan for de fremtidige projekter vedrørende digitale arbejdspladser, som omhandler teknologier og arbejdsmetoder samt en databeskyttelsesvurdering og en IT-sikkerhedsplan for Microsoft Office-tjenester og mulige strategier for cloudmigration; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om gennemførelsen af disse projekter; bemærker endvidere, at agenturet allokerede en række driftsomkostninger i forbindelse med vedligeholdelsesomkostningerne til databasen over generelle tilladelser og databasen over nummerressourcer med ret til ekstraterritorial anvendelse i Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (2);

22.

bemærker, at agenturet ifølge opfølgningen på bemærkningerne om decharge for 2020 endnu ikke har påbegyndt udviklingen af en cybersikkerhedspolitik i forbindelse med den kommende forordning om informationssikkerhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 (3); glæder sig imidlertid over agenturets samarbejde med CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer) og med tredjepartsleverandør af IT-sikkerhedsløsninger; opfordrer agenturet til at fremskynde udviklingen af cybersikkerhedspolitikken; bemærker endvidere, at ekspertnetværksgruppen bestående af IKT-eksperter udarbejdede en rapport om cybersikkerhedstrusler med fokus på phishing-angreb med det formål at vurdere de nationale tilsynsmyndigheders cybersikkerhedspraksis;

23.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); foreslår, at alle medlemmer af personalet i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer agenturet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere og til at forelægge den for og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom inden den 31. december 2023;

24.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i den henseende med henblik på at undgå en digital kløft for så vidt angår de øvrige agenturer; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

25.

anerkender agenturets bestræbelser på at støtte BEREC-arbejdsgrupperne, herunder i forbindelse med tilrettelæggelsen af møder og workshopper; bemærker, at næsten alle møder i BEREC-arbejdsgrupper i 2021 foregik virtuelt; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og arrangementer, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; minder om, at der i alt blev afholdt 490 virtuelle arbejdsgruppemøder i 2021, og at disse møder var med til at samle over 10 000 deltagere;

26.

noterer sig undersøgelsen af foranstaltninger til at bygge bro over den digitale kløft efter covid-19-krisen, hvis konklusioner blev medtaget i BEREC-rapporten om covid-19-krisen — indhøstede erfaringer vedrørende kommunikationsnet med henblik på et modstandsdygtigt samfund;

27.

noterer sig navnlig serviceleveranceaftalen med Kommissionens tjenestegrene om anvendelsen af Kommissionens IT-værktøj »advance gateway to meeting«; bemærker endvidere, at ekspertnetværksgruppen bestående af IKT-eksperter arbejdede på at færdiggøre en rapport om audio-videokonferencer og digitale løsninger i forbindelse med møder og en anden rapport om intelligente kontorløsninger;

Øvrige bemærkninger

28.

anerkender agenturets bestræbelser på at øge bevidstheden om sin egen mission og BEREC's mission blandt unionsborgere i værtsmedlemsstaten og navnlig agenturets deltagelse i EU-repræsentationers initiativer; noterer sig desuden workshopperne om agenturets og BEREC's nye visuelle identitet samt om designet og indholdet af BEREC's websted; noterer sig gennemførelsen af de aktiviteter, der er planlagt for agenturet i BEREC's årlige kommunikationsplan, herunder tilrettelæggelsen af BEREC's offentlige arrangementer og interessentfora i Letland; opfordrer agenturet til fortsat at arbejde på at øge agenturets synlighed, navnlig i værtsmedlemsstaten;

29.

glæder sig over de synergier, som agenturet har etableret med EUIPO, hvilket har resulteret i det nye indholdsstyringssystem og IKT-drift for dets websted og den mulige migration af yderligere IKT-systemer fra agenturet til EUIPO's datacentre;

30.

opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle synergier, f.eks. med hensyn til HR, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed, og til at styrke samarbejdet, udveksling af god praksis og drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

31.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/207

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1849

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0075/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0129/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Agenturet for Støtte til BEREC (BEREC-kontoret), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 321 af 17.12.2018, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/208

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1850

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0076/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2023),

1.	meddeler direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 57.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/209

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1851

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (»centret«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 53 031 743 EUR, hvilket er et fald på 13,30 % i forhold til 2020; der henviser til, at 89,88 % af centrets budget stammer fra direkte bidrag fra institutioner, andre agenturer og organer;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med bekymring, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 83,54 %, hvilket er et fald på 6,45 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 76,51 %, hvilket er et fald på 6,86 % i forhold til 2020;

noterer sig, at centret i 2021 på grund af ekstraordinære begivenheder ikke anvendte mekanismen til automatisk tilbagebetaling af budgetoverskuddet (1,1 mio. EUR) til kunder; bemærker, at dette beløb er blevet fremført til 2022;

Performance

noterer sig centrets fokus på de direkte resultater, der er forbundet med dets aktiviteter; noterer sig de centrale finansielle resultatindikatorer, der giver et godt fingerpeg om centrets operationelle performance; anerkender, at de strategiske centrale resultatindikatorer ud over output giver et flerstrenget perspektiv med hensyn til centrets performance; opfordrer centret til fortsat at overvåge sin performance på begge niveauer, dvs. med hensyn til direkte output af aktiviteter og den strategiske performance; bemærker, at der fra og med 2021 er indberettet flere IT-sikkerhedsrelaterede centrale resultatindikatorer, og at centret fortsat forbedrer den måde, hvorpå sikkerheden af dets informationssystemer evalueres;

bemærker, at antallet af oversatte, ændrede, redigerede og reviderede sider med 367 264 sider steg med 9,7 % i forhold til 2020 (322 443 sider); bemærker, at antallet af oversatte sider med EU-varemærker i 2021 med 274 706 sider faldt yderligere med 8,5 % i forhold til 2020 (300 348 sider); bemærker med hensyn til EU-varemærker, at antallet af oversatte sider er markant nedadgående; bemærker, at det faktiske antal med i alt 641 970 sider, der blev oversat i 2021, forblev forholdsvis stabilt i forhold til 2020 (635 269 sider);

noterer sig den indsats, som centret har gjort for at øge bevidstheden om betydningen af flersprogethed for agenturernes aktiviteter og for at fremme flersproget kommunikation for at nå ud til EU-borgerne, og opfordrer centret til at gøre endnu mere; ser frem til at se de første resultater af det pilotprojekt, der blev iværksat i 2021, og som har til formål at analysere agenturernes eksisterende flersprogede praksis med henblik på at oprette en værktøjskasse for flersprogethed og udarbejde fælles retningslinjer for agenturernes sprogpolitikker; opfordrer alle EU-institutioner og -organer til at prioritere alle EU-sprog ligeligt;

bemærker i forbindelse med tilbagevendende problemer med kvaliteten af oversættelser produceret af eksterne sprogtjenesteudbydere, at centret har indført et system til vurdering af kvaliteten af outsourcede oversættelser og forbedring af oversættelser, der viser svagheder; glæder sig over, at centret har udarbejdet specifikke retningslinjer for sine kvalitetsforventninger, givet vejledning til eksterne leverandører med henblik på at løse tilbagevendende problemer og truffet strenge foranstaltninger over for flere kontrahenter, hvis dokumenter gentagne gange blev anset for at være utilfredsstillende, hvilket i nogle tilfælde førte til opsigelse af rammekontrakter;

bemærker med tilfredshed, at centrets strategi for at opnå effektivitetsgevinster omfatter en fuldstændig revision af dets arbejdsmetoder, modernisering af nogle af dets strategiske værktøjer, gennemførelse af omkostningseffektivitetsforanstaltninger i dets forretningsmodel, mere nøjagtige oplysninger om de faktiske omkostninger ved centrets produkter og løbende forbedring af dets workflowstyringsværktøj (eCdT); opfordrer centret til fortsat at udvikle sine synergier og til at øge samarbejdet og udvekslingen af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten med hensyn til f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

glæder sig over centrets aktive engagement i andre EU-agenturer; roser Kommissionen for den vægt, der lægges på at sikre, at centret i henhold til retsakterne om oprettelse af Unionens agenturer og organer leverer de oversættelsestjenester, der er nødvendige for driften af sådanne EU-agenturer og -organer, som gør fuld brug af centrets sprogtjenester;

roser centret for dets nye tjenester, der blev indført i 2021, såsom tjenesten med let efterredigering, Paste n'Go-tjenesten for hurtigere oversættelse af korte tekster og de skræddersyede maskinoversættelsesmaskiner på flere områder; noterer sig indførelsen af seks nye versioner af den interinstitutionelle terminologidatabase IATE og af pilotprojekterne med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Revisionsretten og Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse; bemærker endvidere centrets frugtbare samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed om forskellige projekter;

10.

glæder sig over indførelsen i 2021 af en mere kundeorienteret tilgang til kvalitet, der bygger på gennemførelsen af centrets transformationsplan for 2019-2020, og som giver kunderne mulighed for at vælge mellem en række oversættelsestjenester, fra grundigt reviderede oversættelser til en fuldstændig automatiseret tjeneste, hvilket giver kunderne nye muligheder for at optimere deres oversættelsesbudgetter; bemærker, at kundetilfredshedsundersøgelsen fra 2021 viste, at kunderne generelt var tilfredse med omfanget og kvaliteten af de tjenester, som centret tilbyder;

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 95,33 %, med 47 tjenestemænd og 137 midlertidigt ansatte ud af de 51 tjenestemænd og 142 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (193 godkendte stillinger som i 2019); bemærker, at der desuden arbejdede 24 kontraktansatte for centret i 2021 (med 28 godkendte stillinger);

12.

bemærker centrets rapporterede kønsbalance for 2021 med én kvinde i den øverste ledelse, 32 mænd (62 %) og 24 kvinder (38 %) i bestyrelsen og 82 mænd (39 %) og 126 kvinder (61 %) i det samlede personale; bemærker, at der er en underrepræsentation af mænd i centrets samlede personale; anmoder centret om at arbejde hen imod at sikre kønsbalance på personaleniveau og i bestyrelsen; understreger betydningen af geografisk balance, og at alle medlemsstater bør være proportionalt repræsenteret for at have en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater;

13.

beklager det høje antal bestyrelsesmedlemmer, hvilket hverken letter beslutningstagning eller sikrer forenklet forvaltning;

14.

bemærker, at centret har en politik, der omfatter en formel og uformel procedure vedrørende psykisk og seksuel chikane, hvor udpegede fortrolige rådgivere kan håndtere den uformelle procedure; glæder sig over, at centret i 2021 tilsluttede sig EU-agenturernes netværkstaskforce om brugen af fortrolige rådgivere; noterer sig, at der ifølge centrets svar, ikke blev indberettet nogen chikanesager i 2021;

15.

bemærker, at centret har udviklet en politik for menneskelige ressourcer for balance mellem arbejdsliv og privatliv, karriereudvikling, telearbejde og integration af personer med handicap og havde en personaleudskiftningsrate på 2,72 % i 2021;

Udbud

16.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om svaghederne i centrets offentlige udbud i 2021, hvor der blev indgået kontrakter efter udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at sådanne kontrakter, for hvilke der blev afholdt betalinger på 108 200 EUR, er regelstridige; anmoder centret om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at undgå denne form for regelstridighed i fremtiden;

17.

glæder sig over, at centret fuldt ud vedtog e-indkøbsprocedurer i 2021; minder om vigtigheden af, at alle offentlige udbud sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; anmoder om, at de IT-værktøjer til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, indføres; opfordrer til en ajourført præcisering af procedurerne og modellerne i retningslinjerne for udbud; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svagheder i forbindelse med offentlige udbud er stigende og fortsat er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste agenturer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

18.

noterer sig på baggrund af centrets opfølgning på decharge for 2020, at dets websted blev migreret til Drupal, hvor der blev tilføjet et felt for hvert bestyrelsesmedlem til CV'et; noterer sig centrets svar om, at centret på grund af bestyrelsens størrelse søger en løsning, der gør det muligt for bestyrelsesmedlemmerne selv at uploade og ajourføre interesseerklæringer og CV'er; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende, indtil alle bestyrelsesmedlemmers CV er offentliggjort;

19.

glæder sig over, at centret anmoder alle medarbejdere, der deltager i evalueringen af kandidater i en udvælgelsesprocedure eller i en udbudsevaluering, om at underskrive en erklæring om interessekonflikter; bemærker, at direktørens interesseerklæring er offentliggjort på centrets websted; bemærker endvidere, at der i 2021 ikke blev indberettet eller indledt nogen sager om interessekonflikter eller whistleblowing;

20.

glæder sig over de nye afgørelser, der blev vedtaget den 25. juni 2022 vedrørende forebyggelse og håndtering af interessekonflikter med hensyn til personalemedlemmer; opfordrer centret til at udvikle sin egen adfærdskodeks; insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer centret til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder ved at oprette en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

21.

noterer sig vurderingen af centrets interne kontrolsystem og centrets ledelses betragtning om, at overvågningsgennemgangene ikke viste nogen tilfælde af utilstrækkelig eller ineffektiv kontrol, som ville udsætte centret for centrale risici, og glæder sig over, at gennemgangene blev foretaget på grundlag af de 17 principper vedrørende de fem elementer, der udgør centrets interne kontrolramme; glæder sig over centrets konklusion om, at dets kontrolsystemer generelt er fuldt ud effektive, men at det er nødvendigt at foretage visse forbedringer med henblik på at øge centrets modstandsdygtighed yderligere;

22.

bemærker med tilfredshed, at centret rapporterede i 2021, at alle de resterende foranstaltninger i handlingsplanen for bekæmpelse af svig for 2019-2020 var blevet gennemført, og at centret havde ajourført sine processer vedrørende afsløring og indberetning af svig;

23.

bemærker med bekymring svaghederne i centrets interne kontroller med hensyn til flere offentlige udbudsprocedurer, som påpeget af Revisionsretten, hvorved medlemmerne af evalueringsudvalget i ét tilfælde ikke havde underskrevet erklæringer om fravær af interessekonflikter, mens centret i et andet tilfælde ikke havde truffet en formel afgørelse om ikke at udpege et evalueringsudvalg, ikke udarbejdet en evalueringsrapport eller en tildelingsafgørelse og ikke offentliggjort en bekendtgørelse; opfordrer centret til at udarbejde en handlingsplan for at afbøde risikoen for, at sådanne svagheder gentager sig; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

Digitalisering og den grønne omstilling

24.

bemærker, at centret har indført en sikkerhedspolitik for informationssystemer og flere sikkerhedsstandarder og arbejder tæt sammen med CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer) om at skærpe sin cybersikkerhed; opfordrer centret til at forberede ajourføringen af sin sikkerhedspolitik for informationssystemerne i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets to kommende EU-forordninger om cybersikkerhed og informationssikkerhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; tilskynder desuden centret til at tilbyde sine medarbejdere, herunder ledelsen, systematisk ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer, da dette er et centralt element i en effektiv ramme for cybersikkerhed;

25.

roser centrets yderligere skridt i 2021 i retning af fleksibilitet, optimering og digitalisering af dets arbejdsmetoder og tjenester; fremhæver navnlig indførelsen af Kommissionens værktøjer, nemlig ABAC, SYSPER, MIPS og ARES samt Systal (en ny IT-software til e-udvælgelse og rekruttering) og SARA (et system til sporing af den tid, personalet bruger på forskellige aktiviteter); glæder sig over centrets beslutning om at gøre brug af Kommissionens kvalificerede elektroniske signatur;

26.

bemærker, at centret i 2021 reducerede sit kontorareal med 33 % efter undertegnelsen af en ny lejekontrakt, hvilket burde føre til en reduktion af centrets elforbrug og af den mængde energi, der anvendes til opvarmning; roser centrets brug af energibesparende lysenheder og bevægelsessensorer samt indkøb af elektricitet fra grønne kilder;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

27.

noterer sig, at der blev udarbejdet en ny forretningskontinuitetspolitik i 2021, og at der fortsat blev gennemført kvalitetsrevisioner for at sikre overholdelse og effektivitet i centrets processer og procedurer; beklager, at en mangel på elektronisk udstyr på verdensplan førte til en opbremsning af nogle af centrets IT- og infrastrukturprojekter;

28.

bemærker, at centret rapporterede, at den udvidede anvendelse af telearbejde siden begyndelsen af covid-19-pandemien har fungeret godt og sammen med centrets optimering og digitalisering af processer har medført øget performance og effektivitet og en bedre fordeling af ressourcer; bemærker ikke desto mindre, at de begrænsninger, der blev pålagt personalet for tilstedeværelse på stedet, bremsede gennemførelsen af nogle af centrets projekter;

Øvrige bemærkninger

29.

anerkender centrets bestræbelser i 2021 på at øge sin offentlige synlighed; noterer sig centrets forbedrede parametre for sociale medier; roser centret for at have været vært for en workshop på højt plan om flersprogethed, for dets aktive deltagelse i Kommissionens konference om klar sprogbrug og for dets outreachaktiviteter, der omfatter udveksling af bedste praksis med universiteter og det globale oversættelsessamfund;

30.

opfordrer indtrængende centret til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til EU-borgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende centret til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler;

31.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (2) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/214

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1852

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0076/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (4), særlig artikel 14,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0104/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/215

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1853

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0077/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0125/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

(1) EUT C 114 af 29.3.2022, s. 4.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/217

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1854

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0125/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (»centret«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 18 488 800 EUR, svarende til en stigning på 1,15 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at centrets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 100 %, hvilket er det samme som i 2020; noterer sig, at det fastsatte mål for gennemførelsesgraden for forpligtelser for 2021 i arbejdsprogrammet (98 %) blev nået; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 80,02 %, svarende til en stigning på 10,56 % i forhold til 2020;

glæder sig over, at en justering af beregningen af de associerede landes bidrag i 2021 skabte en lille stigning i bidragene fra Norge og Island; bemærker, at ændringsbudget nr. 1/2021 som følge af denne stigning tilførte 13 100 EUR til afsnit 2 i budgettet, hvilket førte det endelige budget fra 18 488 800 til 18 501 900 EUR;

bemærker, at centret i 2021 indarbejdede et nyt regnskabssystem, ABAC, som også anvendes af Kommissionen; noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning om, at de endelige gennemførelsesdatoer for budgetforpligtelser fremført fra 2021 til 2022 ikke var registreret korrekt i systemet; beklager, at disse forpligtelser ifølge Revisionsretten kan være blevet fremført til 2022 i strid med reglerne; glæder sig over centrets hurtige reaktion på Revisionsrettens bemærkning ved at ajourføre de endelige gennemførelsesdatoer for alle de pågældende budgetforpligtelser og frigøre 11 budgetforpligtelser til en samlet værdi af 45 923 EUR; insisterer på det kraftigste på, at budgetprincippet om etårighed overholdes; understreger, at centret bør forbedre sin budgetplanlægning og sine gennemførelsescyklusser yderligere for at undgå uforholdsmæssigt store forsinkelser i gennemførelsen af arbejdsprogrammer eller udbudsplaner;

Performance

bemærker med tilfredshed, at centret gennemførte sit arbejdsprogram fuldt ud i 2021; noterer sig, at centret rapporterede, at det havde intensiveret sit arbejde med viden om færdigheder i henseende til megatendenser ved at hjælpe interessenter med at indkredse mangler og hindringer for styrkelse af deres viden om færdigheder; roser lanceringen af det nye grønne observatorium for at undersøge tendenser i retning af en grønnere og mere bæredygtig økonomi samt konsekvenserne heraf for erhvervsuddannelserne, offentliggørelsen af en rapport med henblik på at identificere hindringer for langvarig lærlingemobilitet, igangsættelsen af forskning i mikroeksamensbeviser, hvis resultater blev fremlagt i november 2021 på en verdensomspændende konference med 240 deltagere fra 40 lande, centrets støtte til Kommissionens initiativ vedrørende individuelle læringskonti og lanceringen i efteråret 2021 af en ny webportal med stærkere datavisualiseringskapacitet og funktioner, der er mere innovative og rettet mod specifikke målgrupper;

minder om betydningen af centrets rolle med hensyn til bl.a. at sikre, at digitale færdigheder integreres i erhvervsuddannelse i hele Unionen, og at gennemførelsen og virkningen af relevante initiativer såsom Rådets henstilling om den nye dagsorden for færdigheder i Europa, erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed og handlingsplanen for digital uddannelse overvåges; mener, at centret også kan spille en rolle i vurderingen af medlemsstaternes projekter under genopretnings- og resiliensfacilitetens søjle for digital omstilling; glæder sig over centrets nylige arbejde med at analysere pandemiens og den digitale omstillings indvirkning på tilpasningen af forretningspraksis til de nye realiteter på Unionens arbejdsmarked, f.eks. gennem den europæiske virksomhedsundersøgelse om covid-19 i samarbejde med Eurofound;

noterer sig, at centret benytter sig af et bemærkelsesværdigt performancemålingssystem, der omfatter centrale resultatindikatorer, til at vurdere merværdien af sine aktiviteter på projekt- og aktivitetsniveau og på organisatorisk niveau samt af andre foranstaltninger til at forbedre sin budgetforvaltning; glæder sig over, at der blandt resultatindikatorerne er miljøindikatorer og indikatorer for social bæredygtighed;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 97 % (som i 2020) med 78 midlertidigt ansatte ud af de 82 stillinger for midlertidigt ansatte og ni tjenestemænd ud af de ni, der var godkendt i henhold til Unionens budget; bemærker, at der var 18 kontraktansatte, der arbejdede for agenturet i 2021;

er bekymret over de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i centrets ansættelsesprocedurer; bemærker, at centret i ét tilfælde fik eksterne konsulenter til at screene ansøgninger ud fra de forhåndsudvælgelseskriterier, der var fastsat i stillingsopslaget, mens centret i et andet tilfælde ikke traf alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre effektiv intern kontrol for at mindske de relaterede risici; bemærker, at der var store forskelle mellem centrets vurdering og konsulenternes vurdering, som skyldtes, at der manglede klare og detaljerede retningslinjer for pointgivningen vedrørende forhåndsudvælgelseskriterierne; minder om, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder om, at centret forbedrer sin interne ansættelsesprocedure for at præcisere bedømmelsesprocesserne og stillingsopslagene;

noterer sig med tilfredshed centrets beslutning om at genindføre en intern juridisk rådgiver i 2021; bemærker, at stillingsopslaget til besættelse af stillingen som intern juridisk rådgiver blev lukket den 29. september 2022, og opfordrer centret til fortsat at rapportere om eventuelle fremskridt i denne henseende til dechargemyndigheden;

10.

bemærker med hensyn til den kønsfordeling, der blev indberettet for 2021, at centrets øverste ledelse er ulige sammensat af fire mænd (66,7 %) og to kvinder (33,3 %); bemærker desuden, at bestyrelsen består af 80 mænd (51 %) og 76 kvinder (49 %); beklager det høje antal bestyrelsesmedlemmer (156, bestående af 84 stemmeberettigede medlemmer, observatører og suppleanter), som hverken letter beslutningstagningen eller en forenklet forvaltning; bemærker endvidere, at kønsfordelingen blandt personalet som helhed er 57 % kvinder og 43 % mænd; glæder sig over, at der findes indikatorer for ligestilling mellem kønnene blandt indikatorerne for social bæredygtighed; minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af en geografisk balance for at sikre en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

11.

understreger betydningen af den geografiske balance, og at alle medlemsstater bør være proportionalt repræsenteret for at have en passende repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater;

12.

bemærker med interesse, at centret tilbyder sine medarbejdere og deres familiemedlemmer en fortrolig rådgivningstjeneste, som er tilgængelig døgnet rundt på alle årets dage; bemærker, at der i henhold til politikken om værdighed på arbejdspladsen udarbejdes årlige rapporter af koordinatoren for netværket af fortrolige rådgivere, som sendes til bestyrelsen og offentliggøres for alle medarbejderne; noterer sig, at tre ansatte i centret ifølge rapporten fra 2021 konsulterede en fortrolig rådgiver uden at indlede en uformel procedure, og at to medlemmer indledte en uformel procedure; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om opfølgningen på de uformelle procedurer, der blev indledt;

Udbud

13.

noterer sig, at der blev behandlet 23 udbudsprocedurer i 2021;

14.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten rapporterede om en række tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med forvaltningen af indkøbskontrakter; bemærker navnlig, at centret betalte 180 590 EUR vedrørende en ordreseddel uden at have modtaget de specifikke erklæringer, som kontrahenten skulle afgive ifølge rammeaftalen; beklager, at forsømmelsen indvirkede på alle de 28 ordresedler vedrørende denne rammeaftale til en samlet værdi af 883 539 EUR; beklager endvidere, at centret blev udsat for retlige risici i relation til intellektuelle ejendomsrettigheder;

15.

anerkender, at en fejl, som Revisionsretten konstaterede i en indkøbskontrakt fra 2020, blev afbødet af centret, ved at det annullerede sin regelstridige kontrakt med virkning fra den 26. februar 2021;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

16.

noterer sig centrets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere;

17.

påpeger, at centrets bestyrelse består af 94 medlemmer (inklusive observatører) og 60 suppleanter; minder om, at alle medlemmer og suppleanter, der deltager i bestyrelsens møder eller udøver deres stemmeret, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 (2) skal indgive en interesseerklæring; glæder sig over, at alle ordinære medlemmer af bestyrelsen pr. 12. september 2022 havde indgivet deres erklæringer, og at der kun manglede tre erklæringer fra suppleanterne; bemærker imidlertid, at der ved forhåndsvurderingen af interesseerklæringer fra medlemmer af en udvælgelseskomité blev påvist en interessekonflikt i 2021; bemærker, at den administrerende direktør efter udtalelse fra koordinatoren for intern kontrol (ICC) besluttede at udskifte et medlem af denne udvælgelseskomité;

18.

glæder sig over, at centret rapporterede, at det i 2021 gennemførte efterfølgende kontroller af interessekonflikter i forbindelse med udvælgelsesprocedurer, og at vurderingen viste, at størstedelen af kontrollerne er på plads og fungerer effektivt, mens nogle områder kan forbedres yderligere;

19.

minder endvidere om, at bestyrelsesmedlemmerne også opfordres til at fremlægge korte CV'er, selv om dette ikke er et formelt krav; bemærker, at der pr. 16. september 2022 ud af 94 bestyrelsesmedlemmer manglede 34 CV'er, og at der ud af 60 aktive suppleanter manglede 27 CV'er; opfordrer centret til at sikre fuld gennemsigtighed ved at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer for alle medlemmer af bestyrelsen og de berørte eksterne og interne eksperter;

20.

minder om vigtigheden af at deltage i den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister; insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer centret til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder at oprette en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

21.

bemærker, at de samlede omkostninger til intern kontrol beløb sig til 988 545 EUR i 2021 (55 461 EUR i direkte omkostninger og 933 084 EUR i indirekte omkostninger), hvilket svarer til 5,3 % af centrets budget; bemærker endvidere, at der i 2021 blev registreret 26 tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med kontrakter og finansiel forvaltning i centrets register over mangler; glæder sig over, at henstillingerne fra koordinatoren for intern kontrol blev gennemført og fulgt op for at bidrage til at undgå gentagelser;

22.

minder om, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2020 via fjernarbejde gennemførte en fuldstændig risikovurdering, som omfattede centrets administrative, finansielle, operationelle og informationsteknologiske (IT) processer; glæder sig over, at det ved en opfølgende revision, som IAS gennemførte den 29. januar 2021, blev konkluderet, at centret havde gennemført alle henstillinger på passende og effektiv vis;

23.

anerkender, at centret ifølge sin evalueringspolitik foretager forudgående vurderinger af udbudsprocedurer med en værdi over 500 000 EUR og efterfølgende evalueringer af projekter eller aktiviteter, der medfører samlede udgifter på over 500 000 EUR; bemærker, at det i en rapport fra 2021 fra chefen for finans og indkøb blev konkluderet, at de udbudsprocedurer, der blev iværksat i den undersøgte periode, var i overensstemmelse med kravene om forudgående vurdering; bemærker endvidere, at den efterfølgende evaluering, der blev afsluttet i 2022, bekræfter, at aktiviteten var effektiv, virkningsfuld, sammenhængende og tilførte EU-merværdi;

24.

glæder sig over centrets reaktion på Revisionsrettens konklusioner vedrørende forvaltningen af indkøbskontrakter, idet det har tilpasset sine interne procedurer for at forhindre lignende hændelser i fremtiden; glæder sig endvidere over, at centret har ajourført sine procedurer for fremtidige ansættelsesprocedurer i lyset af Revisionsrettens bemærkninger på dette område; opfordrer centret til hurtigt at gøre noget ved den manglende klarhed og detaljeringsgrad med hensyn til dets retningslinjer for bedømmelse af de kriterier for forhåndsudvælgelse, der er fastsat i stillingsopslagene, hvilket Revisionsretten anmodede om i sin beretning om EU-agenturerne for 2021;

25.

bemærker med bekymring de svagheder, som Revisionsretten har konstateret i betalingsforvaltningen, navnlig med hensyn til forudgående kontrol, som kan indebære retlige og omdømmemæssige risici for centret;

26.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at centret fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående eller efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

27.

bemærker, at centret fortsætter indsatsen for at forbedre centrets cybersikkerhed og beskyttelsen af personoplysninger, navnlig ved hjælp af nye systemer med tofaktorgodkendelse og uddannelsesaktiviteter for personalet; noterer sig, at centret er fast besluttet på at komme med en cybersikkerhedspolitik som opfølgning på den kommende forordning om cybersikkerhed (3); bemærker, at centret for at fastlægge passende afbødende foranstaltninger med henblik på at sikre det højest mulige niveau af onlineinformationssikkerhed gennemførte en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse i begyndelsen af 2022;

28.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af centret for så vidt angår dets interne drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; understreger nødvendigheden af, at centret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger; tilskynder centret til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA);

29.

anerkender centrets løbende bestræbelser på at reducere miljøpåvirkningen og gennemføre den digitale og den grønne omstilling; glæder sig over, at centret i 2021 i forbindelse med covid-19-krisen rapporterede om en reduktion af udgifterne til tjenesterejser og møder på 78 %, og at det har planlagt at reducere sine ansattes rejser med 70 % (sammenlignet med niveauet før covid-19-krisen) i programmeringsperioden 2023-2025; hilser centrets ambition om at blive kulstofneutralt senest i 2030 velkommen;

30.

minder om centrets mangeårige engagement i miljøledelsespraksis; anerkender centrets miljøledelsessystem, der bidrager til at nå dets miljømål; glæder sig over tilstedeværelsen af miljøindikatoren »CO2-emissioner (ton)«, da denne indikator dokumenterer centrets engagement i at nå grønne mål, samtidig med at det er et nyttigt benchmark til at følge udviklingen i emissioner efter pandemien og centrets CO2-fodaftryk;

31.

bemærker med tilfredshed, at centret i 2021 koordinerede en undersøgelse inden for EU-agenturernes netværk om videnskabelig rådgivning for at kortlægge aktiviteter, der adresserer de socioøkonomiske virkninger af bæredygtig udvikling og demonstrere, hvordan denne ekspertise kan støtte gennemførelsen af den europæiske grønne pagt;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

32.

bemærker med tilfredshed, at centret straks udformede og aktiverede en krisestyringsplan til håndtering af covid-19-pandemien ved at træffe forebyggende foranstaltninger, såsom telearbejde og aflysning af fysiske arrangementer og tjenesterejser, for at sikre forretningskontinuiteten; bemærker, at alle centrets arrangementer i 2021 fortsat blev afholdt virtuelt, men at den løbende og systematiske analyse af deltagernes feedback viste en høj grad af onlinedeltagelse og en samlet tilfredshedsgrad på 98 %;

33.

bemærker, at centret i tæt samarbejde med Eurofounds eksperter offentliggjorde et arbejdsdokument med de første resultater af covid-19-opfølgningen på den europæiske virksomhedsundersøgelse for 2020; bemærker endvidere, at der blev oprettet en særlig side på centrets websted om covid-19-indsatsen for at gøre det lettere for brugerne at få adgang til de forskellige dermed relaterede aktiviteter;

Øvrige bemærkninger

34.

bemærker centrets mangeårige praksis med samarbejde og informationsudveksling med andre EU-agenturer såsom Eurofound og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF); minder navnlig om den tjenesteretlige aftale, som ENISA undertegnede den 4. maj 2020 med henblik på at dele ressourcer; påpeger, at disse ressourcer fra 2021 også omfatter databeskyttelsesrådgiveren; opfordrer centret til regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen af denne aftale; bemærker endvidere, at der i 2022 blev indgået et aftalememorandum med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, og at samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet og Skills-OVATE er blevet udpeget som en nøgleprioritet;

35.

glæder sig over den regelmæssige koordinering og det regelmæssige samarbejde mellem centret og Eurofound, ETF og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur; opfordrer centret til fortsat at udvikle synergier, øge samarbejdet, udveksle god praksis og fremme drøftelser vedrørende områder af fælles interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten med hensyn til f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed;

36.

opfordrer indtrængende centret til at intensivere sin indsats og formidle relevante oplysninger om dets performance til EU-borgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende centret til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

37.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90).

(3) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer (COM(2022) 122).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/223

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1855

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0077/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0125/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/224

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1856

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0078/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (4), særlig artikel 20,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0102/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.

(1) EUT C 216 af 31.5.2022, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/226

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1857

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0102/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 30 044 194 EUR, hvilket udgør et fald på 1,82 % i forhold til 2020, og til, at agenturet finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen og eksterne formålsbestemte indtægter til specifikke projekter;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

noterer sig, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 96,78 %, hvilket svarer til en stigning på 5,09 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 72,26 %, hvilket svarer til et fald på 1,93 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at den kumulerede udnyttelsesgrad for betalingsbevillinger i de første to år (2020 og 2021) af gennemførelsen af de fire igangværende flerårige internationale samarbejdsprojekter på retshåndhævelsesområdet (Unionens midler til ekstern bistand) var på 22,25 %;

bemærker, at der blev vedtaget en budgetændring, hvorved agenturets budget for 2021 blev reduceret med 800 000 EUR, som blev tilbageført til Kommissionen; anerkender agenturets forklaring om, at pandemien i alvorlig grad påvirkede muligheden for at tilrettelægge undervisning i retshåndhævelse på stedet i de første kvartaler af 2021 og dermed medførte en betydelig underudnyttelse; understreger imidlertid, at agenturet effektivt har tilpasset og ændret sine aktiviteter til onlinelæring og sikret gennemførelsen af sine uddannelsesprogrammer;

glæder sig med tilfredshed over, at udnyttelsesgraden for C8-midlerne i 2021 (fremført fra 2020 til 2021) var på 100 %; bemærker endvidere det store beløb på 2 411 091 EUR i fremførsler fra 2021 til 2022, hvilket svarer til 24 % af agenturets samlede budget for 2021;

Performance

bemærker, at gennemførelsesgraden for agenturets arbejdsprogram blev påvirket af covid-19-krisen, hovedsagelig hvad angår aktiviteter på stedet; er tilfreds med, at størstedelen af de fastsatte mål blev nået eller overskredet; bemærker med tilfredshed kundetilfredshedsgraden i 2021, idet 97 % af deltagerne i agenturets uddannelsesaktiviteter tilkendegav, at de var tilfredse eller meget tilfredse;

bemærker, at Kommissionen i 2021 foretog en femårsevaluering af agenturet; glæder sig over de overordnet set positive konklusioner i evalueringsrapporten og opfordrer agenturet til at gennemføre de anbefalinger, der fremføres i den;

glæder sig over, at agenturet på trods af virkningerne af covid-19-udbruddet fortsatte med at øge sin udadrettede virksomhed, idet antallet af uddannelsesdeltagere steg med 17 % sammenlignet med i 2020; roser endvidere agenturet for dets ekstraordinære resultater inden for e-læring og for tilrettelæggelsen af dets onlinekonference om forskning og videnskab, som tiltrak over 500 deltagere i foråret 2021; bemærker, at Cepols udvekslingsprogram blev udskudt til midten af august, og at 57 % af de planlagte udvekslinger blev gennemført i 2021;

bemærker, at agenturet afsluttede den anden vurdering af de strategiske uddannelsesbehov i EU (EU-STNA) og fastlagde uddannelsesprioriteter for retshåndhævelsespersonale for perioden 2022-2025; glæder sig over lanceringen af et nyt Cepol-videncenter om samarbejde, information og udveksling samt interoperabilitet på retshåndhævelsesområdet (CKC INT);

fremhæver behovet for, at uddannelse inden for retshåndhævelse på EU-plan afspejler truslerne mod Unionens sikkerhed i overensstemmelse med agenturets mandat; gentager vigtigheden af uddannelse inden for retshåndhævelse i strategier til bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling og forebyggelse af racemæssig og etnisk profilering og vold; understreger det presserende behov for specialiseret uddannelse med fokus på farerne ved og politimyndigheders korrekte anvendelse af AI-teknologier med henblik på at garantere borgernes sikkerhed og tryghed;

glæder sig over nedsættelsen af ekspertgruppen om grundlæggende rettigheder, der skal forbedre agenturets uddannelsesstrategi på dette område, og af ekspertgruppen om forbedring af samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaterne, der skal forbedre samarbejdets kvalitet og effektivitet; noterer sig forslaget fra ekspertgruppen om grundlæggende rettigheder om at tilføje grundlæggende rettigheder som et tværgående spørgsmål til de uddannelsesaktiviteter, der tilbydes i både medlemsstaterne og i tredjelande, hvor det er relevant, med særlig vægt på grundlæggende rettigheder og kriminalitetsforebyggelse;

10.

bemærker, at agenturet i 2021 påbegyndte gennemførelsen af de fire flerårige internationale projekter, der bistår tredjelande i opbygningen af deres kapacitet på relevante politikområder inden for retshåndhævelse;

11.

glæder sig over samarbejdet med specialiserede videncentre om cyberkriminalitet såsom Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet, Den Europæiske Uddannelsesgruppe vedrørende Cyberkriminalitet, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og Interpol gennem Cepols cyberkriminalitetsakademi (Cybercrime Academy) med henblik på at imødekomme det stigende uddannelsesbehov inden for cyberkriminalitet;

12.

fremhæver agenturets samarbejdsordninger med Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, Kommissionen og de igangværende forhandlinger med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug og Den Europæiske Unions Asylagentur;

13.

bemærker med bekymring, at agenturet ikke har samarbejdsordninger med Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (GD TAXUD), hvilket forhindrer agenturet i at udvide målgruppen for sine aktiviteter til også at omfatte toldere og grænsevagter; opfordrer agenturet til at sikre, at der findes samarbejdsordninger med alle centrale organer;

14.

opfordrer agenturet til bedre at skræddersy sine uddannelsesmetoder til målgruppen; opfordrer indtrængende agenturet til at følge op på resultaterne af Kommissionens evaluering og til at tilpasse uddannelsen af retshåndhævelsespersonale, som har brug for en mere praktisk uddannelse (fælles øvelser, simuleringer, skrivebordsøvelser) end (virtuel) teoretisk klasseundervisning;

Personalepolitik

15.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 91 % med 30 midlertidigt ansatte ud af de 33 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal godkendte stillinger som i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 58 kontraktansatte (heraf 20 med almindelige aktiviteter og 38 med eksternt finansierede kapacitetsopbygningsprojekter) og syv udstationerede nationale eksperter (seks finansieret over agenturets budget og én finansieret under det andet uddannelsesprojekt inden for terrorbekæmpelse) for agenturet i 2021; bemærker endvidere, at der pr. 31. december 2021 var 19 vikarer, som beskæftigede sig med opgaver forbundet med kerneaktiviteter såsom e-læring, IKT, juridisk bistand og ledelsesstøtte;

16.

understreger, at den betydelige udvidelse af agenturets arbejdsområde med ikrafttrædelsen af dets nuværende mandat endnu ikke er blevet fulgt op med en tilsvarende stigning i antallet af medarbejdere; bemærker med bekymring Kommissionens forslag til agenturet om ikke at anmode om nye stillinger til de kommende år på trods af behovet for flere medarbejdere; fremhæver endvidere, at agenturet i mangel af yderligere menneskelige ressourcer anvender kontraktansatte til en række opgaver, som normalt ville blive udført af midlertidigt ansatte; opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje sin holdning til indplaceringen af stillinger i lønklasserne, således at de pågældende stillinger afspejler medarbejdernes arbejdsbyrde og ansvar;

17.

bemærker med bekymring, at personaleudskiftningen i 2021 fortsat var høj, nemlig på 11,8 %; påskønner den indsats, som agenturet har gjort for at løse dette problem, blandt andet ved at indføre en ny struktureret samtale med medarbejdere, der forlader agenturet; fremhæver, at resultaterne af disse samtaler har vist, at den store udskiftning hovedsagelig skyldes den store arbejdsbyrde og den lave indplacering af stillingerne i lønklasserne; understreger endvidere, at agenturet har haft vanskeligheder med ansættelsesprocessen som følge af både et lavt antal ansøgninger og et stort antal udvalgte ansøgere, der har takket nej til jobtilbuddene; fremhæver, at den lønjusteringskoefficient, der anvendes på lønninger for stillinger i agenturet, har en yderst negativ indvirkning på agenturets evne til at begrænse personaleudskiftningen, til at ansætte det personale, det har brug for for at kunne gennemføre sit mandat på bedste vis, samt for at blive attraktiv for højt kvalificerede kandidater; opfordrer Kommissionen til at revidere lønjusteringskoefficienten, således at den afspejler de økonomiske realiteter ved at flytte til og opholde sig i agenturets værtsby bedre; opfordrer endvidere Kommissionen og agenturet til at stille yderligere faciliteter til rådighed såsom adgang til internationale skoler, børnepasning og sundhedspleje for at gøre det mere attraktivt at arbejde for agenturet;

18.

bemærker med tilfredshed, at agenturet har gennemført forskellige moduler i SYSPER og fortsat planlægger at gøre dette ved at øge anvendelsen af mere grundlæggende og valgfrie moduler;

19.

glæder sig over agenturets rapporterede kønsfordeling for 2021 med tre mænd og tre kvinder i ledende stillinger (en højtstående leder og fem mellemledere), med 16 mænd (59 %) og 11 kvinder (41 %) i bestyrelsen og 39 mænd (45 %) og 48 kvinder (55 %) i agenturet samlet set; roser agenturet for den kønsbalance, det opnåede i 2021; er imidlertid bekymret over den manglende geografiske balance, og over, at agenturet ikke har nogen medarbejdere fra Cypern, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Irland, Luxembourg, Malta og Slovenien; opfordrer indtrængende agenturet til at give højeste prioritet til geografisk balance i forbindelse med ansættelsesprocedurer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling desangående;

20.

glæder sig over, at agenturet i 2021 afholdt uddannelsesaktiviteter om emner som etik og integritet, respekt og værdighed, forebyggelse af chikane samt trivsel; bemærker, at agenturet i 2021 vedtog en politik til beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane; glæder sig endvidere over gennemførelsen af den uformelle procedure med fortrolige rådgivere; noterer sig agenturets svar om, at der ikke blev indberettet nogen chikanesager i 2021;

Udbud

21.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten siden regnskabsåret 2019 hvert år har fremsat nye bemærkninger vedrørende agenturets udbud; noterer sig Revisionsrettens bemærkninger vedrørende agenturets kontraktforvaltning og offentlige udbudsprocedurer for 2021; bemærker navnlig, at agenturet i 2021 foretog betalinger i forbindelse med aktiviteter, der fandt sted i visse lande uden for Unionen; bemærker, at sådanne aktiviteter ikke var omfattet af den rammekontrakt, der lå til grund for de tilhørende betalinger; noterer sig med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at agenturet i det pågældende tilfælde har handlet i strid med finansforordningens artikel 172; beklager, at de tilhørende betalinger, som beløb sig til 76 590 EUR, var regelstridige, hvilket Revisionsretten konstaterede; noterer sig, at agenturet har besluttet at gøre en undtagelse, der udelukkende dækker presserende forretningsmæssige behov i lande uden for Unionen, og at den pågældende afgørelse blev registreret i agenturets register over undtagelser; bemærker endvidere, at agenturet ad flere omgange benyttede sig af undtagelsesproceduren for at sikre forretningskontinuitet og forsvarlig økonomisk forvaltning indtil afslutningen af et offentligt udbud, der førte til undertegnelsen af en ny rammeaftale uden begrænsninger i januar 2022;

22.

bemærker, at agenturet i 2021 kun havde én midlertidigt ansat og én kontraktansat, der beskæftigede sig med udbudsprocedurer, og at yderligere to kontraktansatte arbejdede på eksternt finansierede projekter; bemærker, at agenturet anvender vikarer til at hjælpe med at klare arbejdsbyrden; fremhæver med stor bekymring, at den udbudsmedarbejder, der var i den højeste lønklasse, i hvert fald frem til november 2022 var en AST-5 (lønklasse AST-3 ved ansættelsen), hvilket agenturet anså for at være for lavt i betragtning af de ansvarsområder, der hørte til stillingen; understreger, at den utilstrækkelige indplacering i lønklasserne af disse stillinger kan påvirke kvaliteten af de offentlige udbudsprocedurer, som agenturet gennemfører; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at få løst disse problemer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

23.

bemærker med tilfredshed agenturets eksisterende foranstaltninger og løbende indsats for at sikre gennemsigtighed samt forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker med tilfredshed, at interesseerklæringerne og CV'erne fra de fleste bestyrelsesmedlemmer og den øverste ledelse er offentliggjort på agenturets websted; bemærker med tilfredshed, at erklæringernes format gør det muligt at opregne faglige, finansielle, personlige og andre interesser, der kan vedrøre agenturets aktiviteter; bemærker, at erklæringerne om interessekonflikter og fortrolighed fra lønnede eksperter ikke er offentliggjort på agenturets websted; opfordrer agenturet til hurtigst muligt at gøre disse resterende dokumenter tilgængelige på sit websted; glæder sig over, at den årlige liste over ekspertkontrakter, der offentliggøres på agenturets websted, suppleres med oplysninger om eksperternes erklæringer om interessekonflikter og fortrolighed;

Intern kontrol

24.

noterer sig agenturets vurdering af dets interne kontrolsystem og dets konklusion om, at systemet er effektivt, aktuelt og velfungerende, og at der kun er behov for mindre forbedringer; opfordrer agenturet til i sin vurdering udtrykkeligt at indarbejde Revisionsrettens bemærkninger og de tilhørende anbefalinger;

25.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning en række svagheder i agenturets interne kontrolsystem, navnlig i forbindelse med udbudsprocedurer og forvaltningen af budgetforpligtelser; bemærker for så vidt angår udbud Revisionsrettens bemærkning i ét tilfælde, hvor den manglende adskillelse mellem udvælgelseskriterier og tildelingskriterier kompromitterede princippet om gennemsigtighed og udsatte agenturet for omdømmemæssige og juridiske risici; noterer sig i et anden tilfælde Revisionsrettens konstatering af agenturets manglende overvågning af udestående betalinger, hvorved det udsatte sig selv for risikoen for ikke at opfylde sine finansielle forpligtelser over for tredjeparter i tilfælde af budgetbegrænsninger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de planlagte foranstaltninger til håndtering af disse spørgsmål og om de fremskridt, der gøres desangående;

26.

minder om, at Revisionsretten konstaterede svagheder i agenturets interne kontrolmiljø — ud over dem, der vedrører offentlige udbud — i forbindelse med forvaltningen af budgetforpligtelser, og glæder sig over, at agenturet har taget konkrete skridt til at afhjælpe disse fejl, herunder regelmæssige kurser i kontraktforvaltning for projektledere og andre relevante medarbejdere for at skabe større bevidsthed om og mindske forekomsten af sådanne tilfælde; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om sine fremskridt i denne henseende;

27.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i oktober 2021 indledte en revision af forvaltningen af menneskelige ressourcer og etik i Cepol; noterer sig den positive konklusion i IAS' endelige revisionsberetning og de områder, hvor der blev konstateret behov for forbedringer, for så vidt angår ansættelses-, bedømmelses- og omklassificeringsprocedurer; opfordrer agenturet til at gennemføre IAS' anbefalinger;

28.

bemærker med bekymring manglerne i agenturets interne kontrol med hensyn til manglen på formalisering af kontrol med teknologi (f.eks. politik for backup af IKT) og proceduremæssige rammer for håndteringen af dokumenter; opfordrer agenturet til at gennemføre Kommissionens ARES som dets dokumenthåndteringssystem, om nødvendigt med hjælp fra et andet agentur;

Digitalisering og den grønne omstilling

29.

bemærker, at agenturet ikke har en formaliseret politik for cybersikkerhed; bemærker endvidere, at agenturet samarbejder med CERT-EU og andre partnere om at øge cybersikkerheden og beskyttelsen af digitale registre; erkender agenturets begrænsning på dette område i betragtning af dets lave antal medarbejdere i henhold til stillingsfortegnelsen;

30.

roser agenturet for yderligere at have forbedret LEEd-platformen med en række tekniske udviklinger, navnlig i lyset af cyberangrebet og den efterfølgende nedlukning af platformen ved udgangen af 2020; glæder sig over den hurtige genopretning af LEEd-platformen og gennemførelsen af enestående onlineaktivitet i første kvartal af 2021; bemærker endvidere, at agenturet angav, at det har nået et relativt højt digitaliseringsniveau, og at dets processer er blevet papirløse;

31.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); foreslår, at agenturet tilbyder regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer for samtlige medarbejdere i agenturet; opfordrer agenturet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere, at forelægge den inden den 31. december 2023 og at rapportere tilbage til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

32.

glæder sig over lanceringen i januar 2021 af den nye læringsportefølje til støtte for udviklingen af personlige og erhvervsmæssige færdigheder, med 500 nye e-læringsmoduler og plads til 1 000 LEEd-brugere, og derefter en yderligere udvidelse af licensen til 2 000 pladser fra oktober 2022;

33.

bemærker agenturets bestræbelser på at begrænse sin indvirkning på miljøet; glæder sig navnlig over agenturets interne regler om, at personale og deltagere i uddannelsesaktiviteter over korte afstande bør benytte alternativer til flyrejser; roser agenturet for at tilbyde sine medarbejdere godtgørelse for omkostningerne ved at benytte offentlig transport;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

34.

bemærker, at agenturet rapporterede, at covid-19-pandemien havde en alvorlig indvirkning på dets aktiviteter på stedet i 2021; bemærker navnlig udskydelsen til 2022 af gennemførelsen af nogle af de aktiviteter, der var planlagt for 2021, aflysningen af visse andre aktiviteter, flere tilbagetrækninger af aktiviteter samt ændring af aktiviteter på stedet til onlineaktiviteter; roser agenturet for dets modstandsdygtighed og for dets respons på krisen ved at omfordele ressourcer for at sikre, at målene blev opfyldt;

35.

glæder sig over, at agenturets forretningskontinuitet og dets personales sikkerhed (på trods af en relativt stor personaleudskiftning) blev sikret gennem foranstaltninger såsom udvidet telearbejde og flekstidsordninger, e-workflow, ansættelse af vikarer og udstationerede nationale eksperter og opretholdelse af de sociale ordninger;

Øvrige bemærkninger

36.

bemærker med bekymring, at det fortsat er et problem, at agenturet ikke har tilstrækkelig kontorplads og plads til operationelle aktiviteter, og at agenturet udøver aktiviteter fra tre forskellige steder; beklager, at den ungarske regerings oprindelige plan om et fælles kompleks til internationale organisationer er blevet opgivet; noterer sig, at drøftelserne mellem agenturets administrerende direktør og de ungarske myndigheder fortsatte i 2022; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden orienteret om udviklingen med hensyn til dets lokaler og de fremskridt, der gøres i drøftelserne med værtsmedlemsstaten; glæder sig over oprettelsen af en intern taskforce, der skal vurdere mulighederne for, hvordan den plads, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt;

37.

minder om, at agenturet bør sikre fuld gennemsigtighed og fuld respekt for de grundlæggende rettigheder i alle sine aktiviteter, herunder aktiviteter med tredjelande;

38.

opfordrer agenturet til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til EU-borgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende agenturet til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

39.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/232

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1858

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0078/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (4), særlig artikel 20,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0102/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/233

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1859

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023[6] — C9-0079/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010 og (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (4), særlig artikel 121,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 81.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/235

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1860

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 203 802 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 11,34 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at 38 900 000 EUR af agenturets budget stammer fra Unionens budget, og 109 791 000 EUR er indtægter fra gebyrer og afgifter (2);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 96,31 %, hvilket svarer til et fald på 2,31 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 87,34 %, hvilket viser et fald på 5,30 % i forhold til 2020;

bemærker, at agenturet afsluttede året med et overskud på gebyrer og afgifter på 11,2 mio. EUR; bemærker, at overskuddet på gebyrer og afgifter lægges oven i det akkumulerede overskud, der således forøges fra 60,9 mio. EUR til 72,1 mio. EUR;

bemærker, at andelen af bortfaldne bevillinger vedrørende forpligtelser fremført til 2021 faldt til 1,55 % (5,46 % i 2020), hvilket er under det loft på 5 %, som Kommissionen har fastsat;

Performance

bemærker, at agenturet i 2021 anvendte visse foranstaltninger til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger for at forbedre sin budgetforvaltning ved hjælp af en blanding af 130 mål og 60 centrale resultatindikatorer (KPI'er) på 11 centrale indsatsområder og ni andre projekter eller initiativer af horisontal karakter; bemærker, at agenturet på trods af de fortsatte virkninger af covid-19-krisen havde gode resultater med en gennemførelsesgrad på 84 % for sit årlige arbejdsprogram for 2021 og 76 % af de centrale resultatindikatorer på rette spor; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af agenturets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter, navnlig den rettidige behandling af hændelsesindberetninger og gennemførelsesgraden af korrigerende foranstaltninger, der træffes i lyset af revisionsresultaterne;

roser agenturets vigtigste resultater og fremskridt i 2021 på nye områder, der er forbundet med grønne løsninger og digitalisering; bemærker i den forbindelse, at agenturet intensiverede sin indsats for en ren luftfart gennem EASA's program for bæredygtig luftfart — 2021 med forskellige foranstaltninger såsom udbredelsen af bæredygtige flybrændstoffer, hybriddrevet luftfart og afslutningen af pilotfasen for miljømærkningsprogrammet; noterer sig agenturets yderligere output fra dets droneprogram såsom offentliggørelsen af den første U-space-lovgivningspakke samt fra forskellige projekter vedrørende strømlining af lufttrafikstyringsoperationer gennem harmonisering af ATCO-licenser og jordbaseret udstyr; roser godkendelsen af, at en ændret udgave af Boeing 737 Max sættes tilbage i drift; glæder sig over agenturets yderligere indsats på forsknings- og innovationsområdet ved i 2021 at tilslutte sig programmerne Horisont Europa, ren luftfart og SESAR; roser endvidere agenturets løbende forbedring af sikkerheden og tilsagn om at støtte innovation gennem den europæiske plan for luftfartssikkerhed med centrale projekter i 2021 såsom vedtagelsen af en udtalelse om operationer under alle vejrforhold; bemærker, at brexit resulterede i en betydelig stigning i antallet af ansøgninger om godkendelse af organisationer i 2021;

opfordrer til, at der tilvejebringes tilstrækkelig finansiering og tilstrækkelige incitamenter til yderligere forskning og udvikling af bæredygtige flybrændstoffer for at gøre dem mere effektive og økonomisk overkommelige og for at styrke og åbne deres marked;

glæder sig over agenturets fortsatte bestræbelser på at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med andre EU-agenturer, hvor det er muligt, under hensyntagen til aktiviteternes art, for at mindske potentielle overlapninger; glæder sig over de konkrete foranstaltninger, der er truffet med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Miljøagentur; opfordrer agenturet til fortsat at udvikle sine synergier, øge samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten (menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed);

anerkender agenturets fortsatte bestræbelser på at blive mere effektivt og frigøre ressourcer, herunder kvalificeret personale; roser i den forbindelse agenturet for at gøre brug af ekspertisen fra de nationale luftfartsmyndigheder gennem 26 partnerskabsaftaler og to rammeaftaler med kvalificerede organer og dermed lette outsourcing af 63 000 arbejdstimer i 2021;

opfordrer agenturet til at involvere sig i pilotprojektet om et »europæisk organ for standarder for jetbrændstof og sikkerhedscertificering« under Unionens budget for 2023 ved hjælp af både sin ekspertise og tilstrækkelige ressourcer;

10.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at støtte integrationen af nye teknologier, operationer og forretningsmodeller i det europæiske luftfartssystem gennem dets forsknings- og innovationsprogram;

11.

glæder sig over fremskridtene med det militære program (2020-) og fremhæver agenturets rolle i den europæiske militære mobilitet; opfordrer til, at Unionens budgetpost for militær mobilitet forøges væsentligt og hurtigt med det formål at kunne reagere på udfordringerne i sektoren;

12.

opfordrer til større synergi mellem civile og militære behov under handlingsplanen for militær mobilitet ved at forenkle processerne og tilpasse reglerne; understreger, at dette vil kunne give agenturet mulighed for yderligere at støtte stater og industriens konkurrenceevne, f.eks. gennem fælles regler og certificering af statsluftfartøjer;

Personalepolitik

13.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 92,94 % med 632 midlertidigt ansatte ud af de 680 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 680 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at 91 kontraktansatte og 18 udstationerede nationale eksperter derudover arbejdede for agenturet i 2021; bemærker et fald i agenturets personale i forhold til 2019 som følge af covid-19-relaterede finansielle konsekvenser, som fik agenturet til at reducere personalerelaterede investeringer og samtidig fremme intern mobilitet og deling af ressourcer; glæder sig over agenturets rapporterede foranstaltninger for at forhindre en høj personaleudskiftning, som i 2021 var på 0,84 %;

14.

bemærker kønsbalancen i agenturets øverste ledelse, hvor 3 ud af 5 (60 %) er mænd; bemærker med bekymring manglen på kønsbalance i agenturets bestyrelse, hvor 63 ud af 82 (77 %) er mænd; bemærker desuden kønsbalancen i agenturets samlede personale, hvor 643 ud af 959 (67 %) er mænd; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser på at opnå kønsbalance på personaleniveau gennem konkrete foranstaltninger, der tiltrækker ansøgninger fra kvinder til stillinger, som agenturet tilbyder; bemærker, at agenturet løbende overvåger udviklingen i kønsbalancen, og at repræsentationen af kvinder i ledende stillinger (fra afdelingsleder til direktør) er steget fra 16,9 % til 21,25 % i 2021, og at 2 ud af de 4 direktører i agenturet siden januar 2020 har været kvinder;

15.

noterer sig agenturets skøn med hensyn til en kommende stigning i antallet af pensioneringer; glæder sig i den forbindelse over etableringen af et program for kompetencestyring og strategisk planlægning af arbejdsstyrken, som vil hjælpe agenturet med bl.a. at vurdere, hvor der er behov for investeringer i eksterne ressourcer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af dette program; bemærker endvidere, at agenturet vedtog et personalescenarie på mellemlang sigt for at styrke centrale kompetenceområder og fremme personaleudvikling ved at tilbyde faglige karrieremuligheder internt på tværs af forskellige kompetenceområder til ca. 80 medarbejdere i løbet af 2021;

16.

minder om betydningen af at udvikle en langsigtet HR-politik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at sikre en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt; bemærker betydningen af, at alle agenturets medarbejdere tilbydes forskellige uddannelsesmuligheder; foreslår, at undersøgelsen af inddragelse af medarbejderne bør foretages årligt i stedet for hvert tredje år;

Udbud

17.

bemærker, at agenturet i 2021 forvaltede og/eller afsluttede 33 procedurer med høj og mellemstor værdi, 90 procedurer med lav værdi og 48 kontrakter med eksperter og 600 specifikke kontrakter under rammeaftaler; glæder sig over gennemførelsen af en konsolideret udbudsstrategi for tekniske bygningsforvaltningstjenester ved at samle flere typer kontrakter med henblik på at forbedre kontraktforvaltningen og centralisere outsourcede tjenesteydelser;

18.

bemærker med hensyn til opfølgningen på dechargemyndighedens bemærkninger for 2020, at agenturet traf foranstaltninger til at forbedre sin udbudspraksis, der har til formål at maksimere fair konkurrence og valuta for pengene, øge gennemsigtigheden og mindske behovet for undtagelser, herunder gennem oplysningskurser for dets finansielle aktører; glæder sig over agenturets fremskridt med hensyn til e-faktureringsløsningen; opfordrer agenturet til at fortsætte optimeringen og moderniseringen af dets digitale løsninger med henblik på yderligere at strømline udbudsprocesserne og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over, at der i 2021 ikke var nogen faktiske tilfælde af interessekonflikter; bemærker endvidere, at eventuelle tilfælde i agenturet kunne håndteres med afbødende foranstaltninger; anerkender, at CV'erne og interesseerklæringerne for bestyrelsesmedlemmer og øverste ledere offentliggøres på agenturets websted; opfordrer agenturet til at deltage i den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, som er underskrevet af Kommissionen, Rådet og Parlamentet;

20.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning om manglende overholdelse af artikel 16 i personalevedtægten vedrørende potentielle interessekonflikter; opfordrer agenturet til at gennemføre korrigerende foranstaltninger og til at afhjælpe risikoen for interessekonflikter; noterer sig agenturets svar om, at der var foretaget en grundig evaluering;

21.

bemærker, at agenturet ajourførte sin politik for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter ved at vedtage en adfærdskodeks for EASA's personale, som omfatter et krav om, at alle agenturets medarbejdere skal udfylde en erklæring om interessekonflikter, regler vedrørende gaver og gæstfrihed og obligatoriske kurser i adfærdskodeksen og bilagene hertil for alle agenturets medarbejdere;

22.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om, at forvaltnings- og kontrolsystemer skal være effektive for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

23.

bemærker, at agenturet i betragtning af sin tekniske karakter fører åbne dialoger med interessenter på luftfartsområdet og tager deres synspunkter i betragtning, når det træffer afgørelse om regelfastsættelses- og certificeringsprocedurer; bemærker endvidere, at alle de tekniske workshopper, som agenturet arrangerer med sine interessenter på luftfartsområdet, forekommer på siden med arrangementer på agenturets websted;

Intern kontrol

24.

bemærker, at agenturets interne kontrolstandarder omfatter en ramme bestående af fem interne kontrolkomponenter, 17 principper og den internationale kvalitetsstandard (ISO 9001:2015); bemærker endvidere, at der i 2021 blev gennemført en overvågningsrevision, som førte til den konklusion, at agenturets interne kontrolsystem fuldt ud overholder dets forvaltningsstandarder;

25.

bemærker, at agenturet har gennemført de fleste af de foranstaltninger, der følger af den interne revisionstjenestes revision vedrørende certificering og organisationens inddragelsesniveau i 2021; opfordrer agenturet til at gennemføre de resterende foranstaltninger;

26.

bemærker, at den interne revisionsfunktion i 2021 gennemførte tre revisionserklæringsopgaver for henholdsvis at vurdere, hvorvidt de relevante bestemmelser var blevet overholdt, hvorvidt processens mål var blevet opfyldt, og hvorvidt de største risici var blevet behørigt afbødet i agenturet; bemærker, at der blev fremsat visse henstillinger med henblik på yderligere at forbedre enten kontrolmiljøet eller processernes overordnede effektivitet; opfordrer agenturet til at afslutte gennemførelsen af de resterende foranstaltninger i forbindelse med de opfølgende revisioner for 2021;

Digitalisering og den grønne omstilling

27.

roser agenturet for dets brede palet af foranstaltninger, der har til formål at reducere dets miljøaftryk; fremhæver i den forbindelse de teknologier, der udstyrer agenturets bæredygtige bygning og bidrager til at optimere anvendelsen af energi- og vandforbrug, medtagelsen af energistyring som en tjeneste i udbudsbetingelserne, køb af 100 % vedvarende energi og andre foranstaltninger, der tilskynder dets personale til at anvende tog eller offentlig transport, samt reduktion af forretningsrejser; roser endvidere agenturet for dets kompensationsordning med hensyn til elforbrug og forretningsrejser med tog;

28.

glæder sig over godkendelsen af adskillige europæiske partnerskaber med henblik på at fremskynde den grønne og den digitale omstilling, herunder for så vidt angår forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 med henblik på at fremskynde den digitale omstilling af lufttrafikstyringen i overensstemmelse med den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen; minder i den forbindelse om betydningen af det fælles europæiske luftrum 2+, når det kommer til at opnå harmonisering, forbedret interoperabilitet og effektivitet;

29.

bemærker, at agenturet fortsatte sit interne omstillingsprogram »Destination: fremtidssikret« med centrale mål knyttet til modernisering af arbejdsmetoder og forenkling af centrale processer, herunder kerneaktiviteter såsom regelfastsættelse, indledende luftdygtighed og organisationsgodkendelser; roser i den forbindelse de fremskridt, som agenturet har gjort med hensyn til at forsyne eksterne interessenter med digitale tjenester ved at gøre linjen for udbredelsesløsninger klar til rapportering af hændelser (ECCAIRS2), adgang til EASA's regler (e-regler), FlexTool til indsamling af undtagelser og fravigelser, samarbejdswebsteder og droneregistret; opfordrer agenturet til at fortsætte opbygningen af sin nye digitale centrale IT-platform i overensstemmelse med køreplanen for digitalisering (CORAL) og til at overskride det mål, der er fastsat (65 %) i den henseende; opfordrer agenturet til at indføre en cybersikkerhedspolitik og gennemføre en køreplan for informationssikkerhed;

30.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); understreger betydningen af, at agenturet foretager regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og sikrer regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; tilskynder desuden agenturet til at tilbyde sine medarbejdere, herunder ledelsen, systematisk ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer, da dette er et centralt element i en effektiv ramme for cybersikkerhed;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

31.

noterer sig agenturets konservative tilgang i pandemiens andet år med hensyn til udgiftsplanlægning, herunder en nedgang i antallet af eksterne ansættelser; bemærker endvidere, at den stigende arbejdsbyrde blev forvaltet ved at udnytte nye arbejdsmetoder (f.eks. fjernarbejde og daglige hybride arbejdsordninger) og investere i effektivitets- og digitaliseringsinitiativer for at mindske presset på de eksisterende ressourcer; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

32.

bemærker, at agenturet på grund af virkningerne af covid-19-pandemien fokuserede på at beskytte de rejsende og identificere og afbøde sikkerhedsmæssige konsekvenser; glæder sig over agenturets foranstaltninger inden for rammerne af projektet om tilbagevenden til normale operationer (RNO) ved at offentliggøre nyhedsbreve om sikkerhed og vejledningsmateriale og andre tiltag, der giver fleksibilitetsforanstaltninger og reguleringsmæssige lempelser, tager fat på sundhedsmæssige og nye risici og opbygger samarbejde med partnerlande;

33.

foreslår, at agenturet løbende overvåger luftfartssikkerheden, herunder træthed blandt kabinebesætningsmedlemmer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (3) om oprettelse af agenturet;

Øvrige bemærkninger

34.

roser agenturet for dets succesfulde udvikling af EASA light, et område på dets websted, der tilbyder indhold til et ikkespecialiseret publikum; tilskynder agenturet til at udvikle dette tilbud på grundlag af feedback om dets anvendelighed; roser endvidere agenturet for dets forbedrede parametre for så vidt angår anvendelsen af EASA Pro, et område på dets websted med detaljerede oplysninger til professionelle interessenter; glæder sig over den kendsgerning, at agenturet i 2021 styrkede sine forbindelser til den akademiske verden med oprettelsen af et videnskabeligt udvalg, der samler eksperter, som kan rådgive om udviklingen på relevante områder;

35.

understreger, at alle Unionens institutioner skal overholde finansforordningen og høje forvaltningsstandarder;

36.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (4) om agenturernes performance, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 80.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010 og (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/240

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1861

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023[6] — C9-0079/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0098/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/242

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1862

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor (nu Den Europæiske Unions Asylagentur — EUAA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til støttekontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0080/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (5), særlig artikel 55,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0123/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Asylstøttekontor, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(5) EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 172.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/244

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1863

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor (nu Den Europæiske Unions Asylagentur — EUAA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0123/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Asylstøttekontor (»støttekontoret«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 152 743 528 EUR, hvilket svarer til en stigning på 8,5 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at støttekontorets budgetmidler hovedsageligt stammer fra EU-budgettet; minder om, at støttekontorets voksende rolle blev fremhævet i Kommissionens nye pagt om migration og asyl, som blev offentliggjort i september 2020; bemærker, at støttekontorets operationelle omfang er steget i de seneste år;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om støttekontorets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at støttekontorets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 96,67 %, hvilket svarer til en mindre stigning på 1,53 % i forhold til 2020 (95,14 %); bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 90,91 %, hvilket er en stigning på 10 % i forhold til 2020 (80,91 %); roser de foranstaltninger, som støttekontoret har truffet for at løse det langvarige problem med forsinkede betalinger med en høj andel (96,5 %) af betalinger, der blev foretaget til tiden i 2021;

bemærker, at Revisionsretten erklærede, at støttekontorets betalinger i 2021 til et samlet beløb på 362 204 EUR var regelstridige, fordi de vedrørte fejl i udbud i de procedurer, der blev gennemført i 2016 og 2020 vedrørende lejede lokaler i Rom og på Lesbos; noterer sig de korrigerende foranstaltninger, som støttekontoret har truffet, hvorved flytning til nye lokaler på Lesbos og i Rom forventes at ske i første eller andet kvartal af 2023; opfordrer støttekontoret til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres;

Performance

bemærker, at støttekontoret anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere resultaterne af sine aktiviteter; glæder sig over gennemførelsen af støttekontorets årlige arbejdsprogram for 2021, hvor 78 % af dets årlige indikatorer og 85 % af dets flerårige indikatorer er nået eller overskredet på trods af de vedvarende vanskeligheder som følge af coronapandemien;

roser støttekontoret for at have øget sin tekniske og operationelle bistand til medlemsstaterne og for dets beredvillighed til at reagere hurtigt på den humanitære krise i Afghanistan, det øgede antal asylansøgere, der krydser grænsen fra Belarus, og de vanskeligheder, der følger af krigen i Ukraine; bemærker i den forbindelse, at støttekontoret i 2021 underskrev nye operationelle planer med Letland, Litauen og Belgien, at der blev oprettet en ekspertplatform for sikre adgangsveje for afghanere, at medlemsstaternes støtte til gennemførelsen af Rådets direktiv 2001/55/EF (2) (direktiv om midlertidig beskyttelse) blev øget og at personale fra støttekontorets var til stede i Moldova for at bistå med information i forbindelse med frivillige overførsler til medlemsstaterne;

bemærker, at støttekontoret rapporterede, at det i 2021 i væsentlig grad intensiverede sine forberedelser til sit nye mandat med henblik på den endelige vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 (3); opfordrer støttekontoret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af nye bestemmelser i nævnte forordning vedrørende det rådgivende forum, den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, asylreservepuljen på 500 eksperter fra medlemsstaterne, udsendelsen af forbindelsesofficerer til medlemsstaterne og tredjelande, overvågningsmekanismen og klagemekanismen;

bemærker, at støttekontoret fører et grundigt samarbejde på bilateralt plan med andre agenturer inden for retlige og indre anliggender, og at det har undertegnet samarbejdsordninger med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og eu-LISA og samarbejdsplaner med eu-LISA, som gør det muligt at tilpasse fælles projekter og udveksle oplysninger på en systematisk måde; opfordrer støttekontoret til yderligere at udvikle synergi og styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser inden for områder af fælles interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

Personalepolitik

noterer sig støttekontorets kønsbalance med 9 mænd (69 %) og 4 kvinder (31 %) i den øverste ledelse med 20 mænd (67 %) og 10 kvinder (33 %) i bestyrelsen og med 176 mænd (39 %) og 272 kvinder (61 %) for personalet generelt; minder om, at ansvaret for at udpege medlemmerne af bestyrelsen ligger hos medlemsstaternes nationale repræsentanter; gentager sin opfordring til støttekontoret og medlemsstaterne om at sikre en ligelig kønsfordeling, når de udnævner medlemmer af den øverste ledelse eller bestyrelsen;

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 86,61 % (92,35 % inklusive 21 tilbudte stillinger) med 317 midlertidigt ansatte ud af de 366 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 366 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at 100 kontraktansatte og 6 udstationerede nationale eksperter derudover arbejdede for støttekontoret i 2021 med henholdsvis 123 og 11 godkendte stillinger; bemærker, at der blev oprettet yderligere 58 kortvarige (etårige) stillinger til kontraktansatte i 2020, som gradvist blev besat i 2021 til de italienske og cypriotiske operationer med en planlagt udfasning i 2022; glæder sig over støttekontorets gradvist stigende besættelsesgrad; understreger imidlertid personaleudskiftningsraten på 6,55 % i 2021, hvilket er over det fastsatte mål (&amp;amp;lt; 5 %);

noterer sig med stor bekymring støttekontorets notat nr. 3.7.1 i dets endelige regnskab for 2021, hvori det konstateres, at manglen på menneskelige ressourcer i 2022 kan begrænse evnen til at udføre nogle af opgaverne i forbindelse med støttekontorets nye mandat; bemærker, at støttekontoret understregede behovet for 68 yderligere stillinger over en periode på tre år i sin stillingsfortegnelse for at opfylde kravene i det nye mandat på en bæredygtig måde samt i forbindelse med de forskellige kriser på det område, hvor kontoret opererer; opfordrer Kommissionen til bedre at afspejle støttekontorets operationelle behov, når den træffer afgørelse om fremtidige stillingsfortegnelser;

10.

minder med bekymring om, at Revisionsretten har konstateret, at støttekontoret i 2020 havde 16 ubesatte lederstillinger, hvoraf 10 blev varetaget på fungerende vis i mere end et år, hvilket er i strid med personalevedtægten, som begrænser varigheden af midlertidige udnævnelser til ledelsesposter til et år; noterer sig støttekontorets svar med hensyn til årsagerne til, at ansættelse af ledere i 2021 ikke blev prioriteret; bemærker, at disse årsager omfattede praktiske begrænsninger forårsaget af coronapandemien, nye migrations- og asylkriser, to strukturelle omstruktureringer af støttekontoret og behovet for at sikre forretningskontinuitet med fokus på at besætte andre ikke-lederstillinger; fremhæver imidlertid, at fungerende ledere beklæder to stillinger i støttekontorets stillingsfortegnelse, en situation der kan føre til ineffektivitet og forringet ledelse og strategisk kontinuitet; noterer sig endvidere udtalelsen fra støttekontorets administrerende direktør under høringen i Europa-Parlamentet den 30. november 2022, ifølge hvilken syv ledere, herunder tre medlemmer af den øverste ledelse, til dato stadig bestred midlertidige poster, hvoraf to havde siddet mere end et år på posten; bemærker, at to ledende stillinger ifølge støttekontorets svar var under ansættelse ved udgangen af 2022, mens det forventedes, at den tredje stilling ville blive offentliggjort i de følgende måneder; bemærker med bekymring visse anonyme tilkendegivelser fra støttekontorets medarbejdere med påstand om, at antallet af midlertidige stillinger i den øverste ledelse, som har fungeret i mere end et år, var højere end to; opfordrer støttekontoret til at skabe klarhed om dette spørgsmål, herunder over for Parlamentet, da det vedrører kontorets gennemsigtighed og ansvarlighed; bemærker endvidere, at den administrerende direktør den 18. januar 2023 besluttede ikke at forny de midlertidige lederstillinger, der udløb efter et år, og nedlagde dem, der havde eksisteret i mere end et år; gentager sin opfordring til støttekontoret om straks og i fuld overensstemmelse med de gældende retlige krav at iværksætte eller færdiggøre de ansættelsesprocedurer, der er nødvendige for at besætte alle dets ledende stillinger, og til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres i den henseende;

11.

minder om, at en af årsagerne til afhængigheden af midlertidigt personale var forsinkelsen i vedtagelsen og ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2021/2303, idet aftalen ikke gav støttekontoret mulighed for at indgå kontrakter, der kunne vare indtil nævnte forordnings ikrafttræden; bemærker med beklagelse den alvorlige mangel på fremsyn fra Kommissionens side i forbindelse med udformningen og tildelingen af disse stillinger til kontoret; understreger, at situationen har haft en negativ indvirkning på støttekontorets rekrutteringskapacitet og dets evne til at yde tilstrækkelig støtte til medlemsstaterne, hvilket i sidste ende har været til skade for asylansøgere og flygtninge, der måtte trækkes med forlængede sagsbehandlingsforløb og utilstrækkelige modtagelsesforhold; fremhæver også, at disse stillinger havde været besat med konstituerede ledere i over et år, hvilket er i strid med personalevedtægten og også bringer støttekontorets strategiske kontinuitet i fare;

12.

bemærker med bekymring, at medlemmerne af Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) den 14. september 2022 modtog en anonym e-mail med påstande om personalerelaterede uregelmæssigheder forårsaget af hele støttekontorets øverste ledelse; er bekendt med alvoren af disse anklager, som omfatter påstande om ulovlig, uigennemskuelig eller delvis ansættelse og forfremmelse af bestyrelsesmedlemmer, nepotisme, anklager om chikane og om, at man søgte at dække over forholdene, samt lemfældig forvaltning af midler i forbindelse med tjenesterejser for kontorets personale; bemærker, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) som følge af disse påstande indledte en undersøgelse den 24. november 2022; fremhæver, at nogle medlemmer af CONT den 23. januar 2023 modtog endnu en anonym klage med yderligere påstande; bemærker, at den administrerende direktør erklærede, at hun fuldt ud havde støttet OLAF's indledning af undersøgelsen og på CONT-udvalgets møde den 30. november 2022 forpligtede sig til at bistå myndighederne i enhver tænkelig henseende; opfordrer støttekontoret til at orientere dechargemyndigheden om fremskridt og stadier i undersøgelsen;

13.

bemærker, at støttekontoret har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane; glæder sig over støttekontorets tilrettelæggelse af oplysningskampagner om disse spørgsmål og udnævnelsen af fortrolige rådgivere i 2021; bemærker, at støttekontoret modtog fire klager over påstået psykisk chikane, hvoraf den ene blev trukket tilbage; bemærker, at de tre andre klager var genstand for en foreløbig vurdering, der blev foretaget med støtte fra et eksternt advokatfirma, som konkluderede, at der ikke forelå nogen umiddelbare beviser for chikane, og at støttekontoret derfor ikke anså yderligere foranstaltninger for nødvendige; opfordrer støttekontoret til at forelægge dechargemyndigheden den typologi af sager og de kriterier, på grundlag af hvilke det beslutter at anmode om støtte fra et eksternt advokatfirma, eftersom støttekontoret har sin egen enhed for juridiske tjenester;

14.

bemærker, at det utilstrækkelige antal eksperter udsendt fra medlemsstaterne i 2021 fortsat var et problem; bemærker endvidere, at støttekontoret håndterede behovet for indsættelse i alle de berørte medlemsstater gennem aflønnede eksterne eksperter og kortsigtede operationelle kontraktansatte; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at overholde deres forpligtelser for så vidt angår nationale eksperter for at undgå, at støttekontoret tvinges til at ty til eksterne tjenesteudbydere;

15.

bemærker med tilfredshed med hensyn til personalets trivsel, at støttekontoret har indført interne foranstaltninger såsom seminarer og kurser, psykologiske og sociale støttetjenester, kilder med tips til forbedring af den mentale og fysiske trivsel under telearbejde og sprogkurser for personale og ægtefæller med henblik på integration;

Udbud

16.

bemærker, at støttekontoret iværksatte 83 procedurer i 2021 sammenlignet med 65 i 2020, hvoraf 42,17 % var udbud med forhandling med én kandidat, og 31,33 % var åbne indkaldelser;

17.

bemærker med tilfredshed, at støttekontoret er blandt de EU-agenturer, der anvender Europa-Kommissionens e-udbudsværktøjer, navnlig eNotices, eTendering og eSubmission; bemærker endvidere, at alle interne udbudsprocedurer er fuldt digitaliseret ved at anvende Paperless and ERDMS; opfordrer støttekontoret til at fortsætte sine bestræbelser på at digitalisere sine procedurer for offentlige indkøb ved at overveje at gennemføre og anvende værktøjet til forvaltning af offentlige udbud (PPMT);

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

18.

noterer sig støttekontorets svar til dechargemyndigheden vedrørende spørgsmålet om interesseerklæringer, ifølge hvilket alle ansatte underskriver en interesseerklæring ved tiltrædelsen; bemærker, at interesseerklæringen og CV'et fra kontorets administrerende direktør er offentliggjort på kontorets websted; bemærker, at CV'erne og interesseerklæringerne for bestyrelsesmedlemmerne er offentliggjort på kontorets websted; opfordrer støttekontoret til at offentliggøre interesseerklæringerne fra alle medlemmer af den øverste ledelse på sit websted;

19.

glæder sig over de fremskridt, som støttekontoret har gjort med hensyn til at ajourføre sin politik for håndtering af interessekonflikter; bemærker, at denne politik vil være baseret på tre søjler: for det første en afgørelse truffet af bestyrelsen, som vil finde anvendelse på bestyrelsesmedlemmer og medlemsorganisationer i det rådgivende forum, for det andet en afgørelse truffet af den administrerende direktør, som vil omfatte vejledning om aktiviteter efter fratrædelse og etisk vejledning, og som vil gælde for personale, kontraktansatte eksperter og tilbudsgivere og tilskudsmodtagere, og for det tredje en afgørelse truffet af den administrerende direktør, som vil integrere Ombudsmandens kodeks for god forvaltningsskik og principper for offentlig forvaltning; glæder sig over støttekontorets tilsagn om også at tage hensyn til anbefalingerne i Revisionsrettens beretning om »svingdørsspørgsmålet«; opfordrer støttekontoret til at holde dechargemyndigheden underrettet om vedtagelsen af disse beslutninger; bemærker endvidere, at der i 2021 ikke blev indberettet, undersøgt eller afsluttet sager vedrørende interessekonflikter;

20.

noterer sig støttekontorets bestræbelser på at øge personalets bevidsthed om whistleblowing-proceduren og de dertil indrettede indberetningskanaler; bemærker endvidere, at støttekontoret i 2021 afholdt fire kurser om etik og integritet med deltagelse af 33 deltagere og 2 kurser om respekt og værdighed med deltagelse af 24 deltagere; fremhæver imidlertid for så vidt angår offentliggørelsen af påstande om uredelig adfærd blandt den øverste ledelse, der blev fremsendt til dechargemyndigheden i september 2022, at de personer, der indledte denne procedure, ikke benyttede de særlige indberetningskanaler, som støttekontoret ellers havde indrettet;

21.

beklager, at støttekontoret ikke har ajourført sin politik for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter som anbefalet af Revisionsretten i 2020;

Intern kontrol

22.

bemærker, at støttekontoret foretog en vurdering af sit interne kontrolsystem i 2021 og konkluderede, at de overordnede kontrolmekanismer fungerer efter hensigten, og at alle komponenter og principper fungerer eller er virkningsfulde, om end der er plads til visse forbedringer; noterer sig endvidere status med hensyn til 81 identificerede korrigerende foranstaltninger, hvoraf 30 (37 %) er planlagt, 38 (47 %) pågår og 13 (16 %) er gennemført; roser støttekontoret for, at 92 % af foranstaltningerne i 2021 blev gennemført rettidigt; noterer sig, at støttekontorets handlingsplan som følge af dets strategi for bekæmpelse af svig for 2020-2022 blev gennemført fuldt ud i 2021;

23.

glæder sig over, at støttekontoret fulgte op på Revisionsrettens vedvarende anmærkning om indførelse af finansielle efterfølgende kontroller; bemærker, at støttekontoret i 2021 gennemførte finansielle efterfølgende kontroller på en række områder for regnskabsårene 2020 og 2021 på grundlag af en risikobaseret strategi; glæder sig over, at støttekontoret rapporterer, at den endelige rapports anmærkninger, anbefalinger og korrigerende foranstaltninger er blevet fuldt ud godkendt af støttekontorets ledelse og delt med den interne revisionstjeneste (IAS) og Revisionsretten; opfordrer støttekontoret til at holde dechargemyndigheden underrettet om opfølgning desangående;

24.

bemærker, at IAS i 2021 gennemførte en revision af støttekontorets forvaltning og IT-projektstyring, uden at der blev konstateret vigtige eller kritiske problemer; bemærker endvidere med hensyn til denne revision og den revision af støttekontorets forvaltning af personale og etiske forhold, som IAS gennemførte i 2020, at en række henstillinger og korrigerende foranstaltninger stadig pågår; opfordrer støttekontoret til at intensivere sine bestræbelser på at afslutte disse foranstaltninger og til at fortsætte den gode praksis med regelmæssigt at ajourføre og offentliggøre sin selvevalueringsplan for intern kontrol;

25.

bemærker, at støttekontoret efter modtagelsen af en rapport fra OLAF ved udgangen af 2018, som i vidt omfang var omfattet af dechargerapporten for 2018, indledte tre disciplinærsager i 2019; bemærker, at alle tre disciplinærsager er afsluttet; opfordrer støttekontoret til at give dechargemyndigheden yderligere oplysninger om resultatet af disse sager;

Digitalisering og den grønne omstilling

26.

bemærker, at støttekontoret har indført en informations- og kommunikationsteknologipolitik, som omfatter standarder for informationssikkerhed og en arbejdsinstruks om procedurer for håndtering af cybersikkerhedshændelser; glæder sig over de cybersikkerhedsforanstaltninger, der blev truffet i 2021, bl.a. oprettelsen af et IKT-sikkerhedsdriftscenter og multifaktoradgangskontrollerne til støttekontorets portefølje;

27.

roser støttekontoret for dets betydelige fremskridt inden for digitalisering og automatisering af opgaver vedrørende finansielle processer, massebetalingssystemer for udsendte eksperter, rekruttering og indslusning af nyt personale, opgraderinger af den papirløse applikation for forbedret overvågning, opfølgning og kontrol af udgifter, elektronisk lagring af dokumenter og søgning i digitale lønsedler; bemærker, at støttekontoret i 2021 gennemførte yderligere fire SYSPER-moduler;

28.

noterer sig støttekontorets nuværende miljøvenlige foranstaltninger, f.eks. drift af en shuttlebustjeneste for dets personale, fremme af samkørselsordninger og cykelparkering eller reduktion af fysiske routingskranker gennem papirløse arbejdsgange; opfordrer støttekontoret til at følge op på de seneste års overvejelser om at udvikle sin miljøstrategi med foranstaltninger, der har en stærkere og langvarig indvirkning på miljøet; opfordrer støttekontoret til at tage de nødvendige skridt til at opnå EMAS-certificering;

Driftskontinuitet under covid-19-krisen

29.

glæder sig over vedtagelsen af støttekontorets driftskontinuitetsplan den 31. marts 2021, hvilket afslutter Revisionsrettens anmærkning fra 2020; bemærker, at corona-indsatsholdet i 2021 blev erstattet af driftskontinuitetsrådet, som behandlede vigtige spørgsmål om driftskontinuitet i årets andet halvår; bemærker, at coronapandemien og den omstændighed, at hele støttekontorets udvælgelsesprocedure blev onlinebaseret, havde indvirkning på kontorets organisation, herunder på dets rekruttering, som oplevede et efterslæb i forhold til det foregående år og forsinkelser i igangværende procedurer;

30.

tilskynder støttekontoret til at gennemføre erfaringerne med fjernarbejdsmetoder og hybride arbejdsmetoder i praksis med henblik på bedre at planlægge hvilke møder og opgaver, der fremover vil kunne gennemføres mere effektivt på afstand end ved fysisk fremmøde; minder om, at fokus i forbindelse med undersøgelsesmissioner blev flyttet til andre metoder til indsamling af oplysninger om oprindelseslande og opretholdelse af kontakt med kilder; bemærker, at dette skete gennem fjernindsamling af data og anvendelse af open source-efterretningsværktøjer og -teknikker;

Øvrige bemærkninger

31.

roser støttekontoret for den indsats, der er gjort for at øge sin offentlige synlighed i 2021 gennem forskellige kommunikationskampagner, herunder om, at kontoret er blevet til Den Europæiske Unions Asylagentur og om dets nye virksomhedsidentitet, møder afholdt af det rådgivende forum samt samarbejde med og høringer af civilsamfundsorganisationer om spørgsmål vedrørende uddannelse, tematiske aktiviteter og kontorets centrale dokumenter;

32.

glæder sig over den nye, ajourførte vejledning om oprindelseslande vedrørende situationen for LGBTIQ-personer, der blev offentliggjort i november 2021, og som kan være en hjælp for advokater, retshjælpsansvarlige og dommere beskæftiget med asylproceduren;

33.

(2) Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/250

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1864

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor (nu Den Europæiske Unions Asylagentur — EUAA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til støttekontoret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0080/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (4), særlig artikel 36,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (5), særlig artikel 55,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0123/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Asylstøttekontor for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Asylagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11.

(5) EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/252

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1865

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0081/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (4), særlig artikel 64,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

(1) EUT C 112 af 8.3.2022, s. 28.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/253

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1866

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (»myndigheden«) for regnskabsåret 2021 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 49 132 610 EUR; der henviser til, at myndigheden primært finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (18 506 940 EUR) og bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlems- og observatørstaterne (30 625 670 EUR);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 98,51 %, hvilket svarer til et fald på 0,66 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 83,99 %, hvilket svarer til et fald på 6,37 % sammenlignet med 2020;

Performance

bemærker, at myndigheden stadig anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger med henblik på at forbedre sin budgetforvaltning; bemærker, at myndigheden gennemførte 91 % af sit arbejdsprogram, hvoraf 21 % udgjorde yderligere opgaver, der oprindeligt ikke var medtaget i planlægningen;

glæder sig over, at myndigheden i 2021 fortsatte med at udvikle sine synergier med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ved at stille regnskabspersonale til rådighed og med Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger gennem en fælles informationsteknologisk sikkerhedsfunktion; bemærker også, at myndigheden deltager i mange interinstitutionelle procedurer, hvilket i 2021 medførte, at 90 % af 143 rammekontrakter blev indgået af andre EU-enheder;

er klar over, at myndigheden fortsatte med at overvåge gennemførelsen af Basel III-regelsættet og besluttede at gøre Basel III-overvågningen obligatorisk fra december 2021; bemærker, at det gennemførte sin stresstest på EU-plan, der skal gennemføres hvert andet år, og som var afgørende for vurderingen af de finansielle institutioners modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger, hvilket især var relevant i 2021 i forbindelse med covid-19-krisen;

understreger, at myndigheden færdiggjorde sine retningslinjer for afviklingsmuligheder; mener, at disse retningslinjer udgør et vigtigt skridt i retning af at supplere Unionens retlige ramme på afviklingsområdet baseret på internationale standarder og udnyttelse af Unionens bedste praksis;

glæder sig over, at myndigheden i 2021 gennemgik betydningsfulde organisatoriske ændringer for at afspejle de skiftende prioriteter i sit mandat og sit arbejdsprogram med en ny gruppering af opgaver og aktiviteter inden for centrale enheder og afdelinger; bemærker navnlig, at der i forbindelse med omorganiseringen blev oprettet nye enheder for at afspejle den stigende betydning af emner som digital finans, miljømæssig, social og forvaltningsmæssig rapportering og gennemsigtighed og bekæmpelse af hvidvask af penge;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 94,44 % med 153 midlertidigt ansatte ud af de 162 stillinger for midlertidigt ansatte, der var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 145 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der desuden var 49 kontraktansatte (50 godkendte stillinger) og 20 udstationerede nationale eksperter (19 godkendte stillinger plus 7 omkostningsfrit udstationerede nationale eksperter), som arbejdede for myndigheden i 2021; bemærker, at personaleudskiftningen blandt midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter er steget en smule til 12 %, som følge af at en række udstationerede nationale eksperter har afsluttet deres udstationering (9 % i 2020);

bemærker med tilfredshed, at myndigheden har ansat medarbejdere med 28 forskellige nationaliteter, hvoraf 48,4 % er kvinder, og 51,6 % er mænd; er klar over, at kvinder tegnede sig for 42,9 % i den øverste ledelse i juni 2022; glæder sig over denne forbedring af ligestillingen mellem kønnene i den øverste ledelse; glæder sig over, at der er indført nye teamlederroller for at hjælpe med at forberede den næste generation af ledere, og bemærker, at 41,7 % af disse roller varetages af kvinder;

er klar over, at myndigheden har vedtaget en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane; bemærker, at medarbejdere og ledere gennemførte kurser i forebyggelse af seksuel og psykisk chikane, og at der blev udpeget fire nye fortrolige rådgivere i 2021; bemærker også, at de fortrolige rådgivere afholdt to oplysningsmøder for personalet i 2021 om deres rolle og myndighedens politik for forebyggelse af chikane; noterer sig, at undersøgelsen af en sag om chikane, der blev rejst af en medarbejder i 2020, blev afsluttet i 2021, eftersom der ikke var dokumentation til støtte for påstanden efter en uafhængig vurdering;

Udbud

10.

anerkender, at myndigheden i 2021 afsluttede tre udbudsprocedurer over direktivets tærskelværdi og fire udbud i form af udbud med forhandling på over 15 000 EUR; bemærker endvidere, at myndigheden øgede sit udbudssamarbejde med de andre europæiske tilsynsmyndigheder og med EU-agenturer i Frankrig;

11.

er bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at myndigheden ønskede adgang til bankernes gælds- og kapitalmarkedsdata og konkluderede, at kun to specifikke økonomiske aktører kunne levere de nødvendige tjenesteydelser; bemærker, at myndigheden derfor iværksatte to særskilte udbud med forhandling om kontrakter på henholdsvis 100 000 EUR og 43 800 EUR uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i overensstemmelse med punkt 11.1, litra b), nr. ii) og iii), i bilag I til finansforordningen; bemærker med bekymring, at myndigheden i begge tilfælde undlod at følge alle de proceduremæssige skridt, der kræves i punkt 16 i bilag I til finansforordningen, f.eks. fremsendelse af en opfordring til at afgive tilbud og udarbejdelse af udbudsbetingelser; opfordrer myndigheden til at sikre, at alle udbudsprocedurer følger de proceduremæssige skridt, der er fastsat i finansforordningen, bl.a. dem, hvor de tjenesteydelser, der er genstand for udbuddet, kun kan leveres af én bestemt økonomisk aktør;

12.

glæder sig over, at myndigheden fuldt ud har vedtaget og gennemført e-udbudsprocedurer; bemærker, at den fungerer fuldt ud med den softwarepakke, som Kommissionen har stillet til rådighed: e-Notices, e-Tendering, e-Submission, MyWorkplace og Public Procurement Management Tool; roser, at udbudsteamet har arbejdsprocesser, der er 100 % papirløse, og anvender softwaren Advanced Qualified Signature og Qualified Electronic Signature til at opnå godkendelser og underskrifter fra både interne og eksterne modparter i udbuds- og kontraktdokumenter;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

13.

understreger, at tilsynsrådets forretningsorden fastsætter, at et medlem af tilsynsrådet, som har en interessekonflikt i forbindelse med et emne under behandling, ikke må deltage i tilsynsrådets drøftelser eller afstemninger om dette emne; bemærker imidlertid, at et medlem indtil juni 2022 kunne blive siddende på mødet, hvis ingen modsatte sig; er bekymret for, om dette skabte en risiko for tilsynsrådets uafhængighed; insisterer på, at myndigheden skal tage de nødvendige skridt til at undgå enhver mistanke om interessekonflikter, og glæder sig over de skridt, som myndigheden har taget for at styrke uafhængigheden af medlemmerne af tilsynsrådet, styrelsesudvalget og visse udvalg i tilsynsrådet ved at sikre, at medlemmer med en interessekonflikt ikke deltager i drøftelser eller stemmer om punkter på dagsordenen, hvor der kan opstå en interessekonflikt;

14.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2021 »EU's indsats for at bekæmpe hvidvask af penge i banksektoren er fragmenteret, og gennemførelsen er utilstrækkelig« konstaterede, at myndighedens personale foretog grundige undersøgelser af mulige overtrædelser af EU-retten, men Revisionsretten fandt samtidig skriftlig dokumentation for forsøg på lobbyvirksomhed over for panelmedlemmer i den periode, hvor panelet drøftede en mulig henstilling; bemærker også, at tilsynsrådet i sidste ende afviste udkastet til henstilling; gentager sin opfordring til myndigheden om at styrke reglerne for at garantere uafhængigheden af panelmedlemmer under deres drøftelser og aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er iværksat i den henseende;

15.

bemærker, at myndigheden offentliggør oplysninger om alle personalemøder med eksterne interessenter fra den private sektor, og at den gør det hver anden uge for formanden (jf. artikel 49a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2)), og at dette også gælder for den administrerende direktør (det er i artikel 52a fastlagt, at oplysninger om den administrerende direktørs møder skal offentliggøres, men det er ikke præciseret, hvor hurtigt efter mødernes afholdelse dette skal ske); bemærker, at oplysninger om møder mellem det øvrige personale og interessenter fra den private sektor offentliggøres hvert kvartal;

16.

minder om, at myndigheden har en politik vedrørende interessekonflikter for personalet og en særlig politik for medlemmer af tilsynsrådet og bestyrelsen; bemærker, at begge politikker kræver en årlig erklæring om enhver interesse, der skaber en konflikt med hensyn til aktiviteter, der falder ind under myndighedens aktivitetsområde, og som er blevet gennemført i løbet af de foregående to år (for så vidt angår tilsynsrådet og bestyrelsen) eller de foregående fem år (for alle ansatte); glæder sig over, at begge politikker pålægger en forpligtelse til at oplyse om situationer med interessekonflikter, der ikke er omfattet af de årlige erklæringer, da uløste interessekonflikter kan forringe håndhævelsen af høje etiske standarder;

17.

erkender, at Den Europæiske Ombudsmand den 29. september 2020 indledte en undersøgelse vedrørende det afslag, som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger gav på at give aktindsigt i afstemningsresultaterne, og den hermed forbundne begrundelse vedrørende dens tilsynsråds afgørelse om et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer; understreger, at myndigheden også vedtager sådanne tekniske standarder på grundlag af de samme procedurer som Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger; bemærker, at myndighedens tilsynsråd den 29. maj 2021 besluttede at vedtage ændringer af sin egen forretningsorden for at sikre, at enhver afstemning om vedtagelsen af udkast til reguleringsmæssige standarder eller gennemførelsesstandarder medtages i tilsynsrådets mødereferater;

18.

fastholder, at det er nødvendigt at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer myndigheden til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder at oprette en intern mekanisme for bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

19.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede svagheder i den interne kontrol, som påvirkede ansættelsesprocedurerne, bl.a. at myndigheden i én procedure ikke fastsatte det minimumsantal af point, som ansøgerne skulle opnå for at blive udvalgt, inden de gennemgik deres ansøgninger, hvilket undergravede principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; opfordrer indtrængende myndigheden til at rette op på denne mangel og forbedre sine ansættelsesprocedurer;

20.

er ligeledes bekymret over, at udvælgelseskomitéen i en anden ansættelsesprocedure ikke var blevet nedsat ved en enkelt udnævnelsesafgørelse, men ved en række e-mail, så der ikke fandtes et fuldstændigt revisionsspor vedrørende alle udnævnelserne; erkender imidlertid, at myndigheden efter revisionen fremlagde dokumentation for, at den havde ændret sine arbejdsgange;

21.

glæder sig over den styrkelse af den juridiske enhed i januar 2021, som udvidede dens virkeområde til at omfatte alle juridiske og efterlevelsesmæssige spørgsmål, herunder etik, databeskyttelse, bekæmpelse af svig, risikostyring, whistleblowing og aktindsigt, foruden dens sædvanlige støtte til politisk arbejde; bemærker også, at der i 2021 blev foretaget en vurdering af risikoen for svig, og at der blev iværksat en gennemførelsesplan; opfordrer myndigheden til at holde dechargemyndigheden underrettet om opfølgningen på gennemførelsen af foranstaltninger til yderligere at begrænse risikoen for svig;

22.

bemærker, at rapporten om selvevaluering af den interne kontrolramme for 2020 blev godkendt af den administrerende direktør i december 2021; bemærker også, at myndigheden i 2021 tildelte Deloitte en kontrakt om støtte og rådgivning med henblik på at forbedre foreneligheden mellem myndighedens nuværende risikostyringsprogram og COSO Enterprise Risk Management; bemærker endvidere, at Den Interne Revisionstjeneste gennemførte en tilbundsgående risikovurdering af myndigheden i 2021, hvilket resulterede i en strategisk intern revisionsplan for perioden 2022-2024; opfordrer myndigheden til at holde dechargemyndigheden orienteret om resultatet af disse eksterne vurderinger og de fremskridt, der gøres, og gennemførelsen af den interne kontrolramme;

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

noterer sig, at gennemførelsen af en samarbejdsplatform har reduceret e-mailudvekslingerne og skabt processer, der er mere effektive; er også bekendt med andre igangværende initiativer såsom gennemførelsen af et e-rekrutteringsværktøj i 2022, automatiseringen af det interaktive fælles regelsæt og anvendelsen af elektroniske workflowværktøjer på finans- og HR-området;

24.

bemærker med bekymring, at myndigheden i 2021 var en af flere tusinde organisationer, der var genstand for en statslig aktørs cyberangreb, som udnyttede dag 0-sårbarheden i Microsoft Exchange; anerkender myndighedens reaktion, idet den satte en stopper for sikkerhedsbruddet og gensikrede og fuldt ud genoprettede tjenesten; tilskynder myndigheden til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin informationsteknologiske infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at der tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer til alle medarbejdere, herunder ledelsen, inden for myndigheden;

25.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af myndigheden med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at myndigheden fortsat er proaktiv i den henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

26.

fremhæver, at myndigheden har opstillet centrale miljøindikatorer med konkrete mål for at demonstrere effektiviteten af sit miljøledelsessystem; glæder sig over, at myndigheden i 2021 opfyldte centrale delmål i processen hen imod en certificering fra ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som blev modtaget i august 2022;

27.

bemærker med tilfredshed på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at myndigheden siden 2021 har indkøbt al elektricitet fra sol- og vindkilder; er opmærksom på myndighedens mål om at reducere antallet af møder i dens lokaler med 50 % og ligeledes reducere personalets tjenesterejser for at reducere dens CO2-fodaftryk;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

28.

bemærker, at myndigheden under covid-19-perioden støttede telearbejde gennem en bred vifte af foranstaltninger (forskellige kurser i færdigheder i selvledelse, mindfulness, trivsel og aktiviteter vedrørende følelsen af at høre til, respekt for retten til at være offline, økonomisk bidrag til hjemmekontorer, udvikling af samarbejdsværktøjer/sociale netværk, så alle kan blive hørt og holde sig informeret, personaleundersøgelser osv.), der bidrog til at udvikle personalets autonomi, øge produktiviteten for visse typer arbejde, forbedre de teknologiske færdigheder, yderligere skræddersy intern kommunikation, spare transporttid osv.; tilskynder myndigheden til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; minder om, at myndigheden opnåede positive resultater med hensyn til deltagelse i hybride arrangementer;

Øvrige bemærkninger

29.

opfordrer myndigheden til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. i forbindelse med menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, informationsteknologiske tjenester og sikkerhed) og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

30.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (3) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/258

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1867

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) for regnskabsåret 2021

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0081/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0110/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/259

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1868

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (2),

—	der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0082/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (4), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0146/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 39.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/261

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1869

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 13/2022,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0146/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (»centret«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 168 115 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 169,03 % i forhold til 2020, som skyldes nye aktiviteter, der er tildelt centret med lanceringen af Den Europæiske Myndighed for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA); der henviser til, at ca. 98,74 % af centrets budget stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne for det pågældende år på 99,35 %, hvilket svarer til en stigning på 2,58 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 64,08 %, hvilket svarer til et fald på 11,18 % i forhold til året før;

bemærker, at gennemførelsen af centrets strategi for 2021-2027 i 2021 var langsom på grund af covid-19-pandemien og centrets nye pålagte forpligtelser i forbindelse med oprettelsen af HERA; opfordrer Kommissionen til at tildele centret de nødvendige ressourcer til at opfylde målene i strategien for 2021-2027 og til at gennemføre centrets reviderede mandat i henhold til den ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 (2);

Performance

roser centrets fortsatte arbejde med covid-19-pandemien og navnlig forbedringen af processerne i forbindelse med folkesundhedsarrangementer på grundlag af erfaringerne fra pandemien og international benchmarking; bemærker imidlertid, at gennemførelsen af visse output i centrets beredskabsplan på folkesundhedsområdet blev udsat;

bemærker, at centret leverede 74 % af de output, der var planlagt i dets samlede programmeringsdokument for 2021-2023; bemærker, at 16 % af centrets planlagte output endnu ikke var påbegyndt ved udgangen af 2021 eller var forsinkede; bemærker, at de fleste af forsinkelserne i leveringen af de planlagte output for 2021 skyldtes den høje covid-19-pandemirelaterede arbejdsbyrde i centret, i medlemsstaterne og/eller partnerorganisationerne; bemærker, at centret i 2021 var involveret i mange aktiviteter i forbindelse med covid-19, såsom gennemførelse af epidemiologisk overvågning i forbindelse med covid-19 og offentliggørelse af videnskabelig vejledning til støtte for beslutningstagning på folkesundhedsområdet;

noterer sig centrets indsats i forbindelse med forberedelsen af strukturen for HERA og anmodningen om, at centret støtter medlemsstaterne i at oprette og/eller udvide hele deres genomsekventeringskapacitet og -kompetence gennem tilskud;

bemærker, at centret fortsætter med at udvikle og gennemføre et nyt indikatorbaseret europæisk overvågningssystem i EpiPulse med henblik på gradvist at dække covid-19 og alle andre sygdomme og sundhedsforhold inden for rammerne af Unionens overvågning; opfordrer centret til løbende at informere dechargemyndigheden om udviklingen af dette system;

bemærker, at centret afholdt sit tredje fælles strategimøde med sine vigtigste interessenter i 2021, og at debatemnerne blev udvalgt på grundlag af bl.a. den tredje eksterne evaluering;

glæder sig over centrets samarbejde med andre EU-agenturer såsom samarbejdet med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om at oprette en ny vaccineovervågningsplatform; bemærker, at centret har udvidet sit mål om at øge sundhedssikkerheden i Unionen til at omfatte styrket samarbejde og koordinering mellem centret og partnere i lande uden for Unionen;

glæder sig over, at centret stadig udveksler bedste praksis og regelmæssigt samarbejder med andre agenturer, navnlig Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EMA og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug; anerkender endvidere, at centret deltager i interinstitutionelle udbudsprocedurer, der organiseres af andre agenturer; opfordrer centret til aktivt at søge yderligere og bredere samarbejde med relevante organisationer og sammenslutninger, nationale kompetente organer og internationale organisationer såsom Verdenssundhedsorganisationen, samtidig med at overlapning af eksisterende retningslinjer undgås;

Personalepolitik

10.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 95,2 % med 198 midlertidigt ansatte ud af de 208 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 180 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 112 kontraktansatte og 5 udstationerede nationale eksperter for centret i 2021;

11.

bemærker med bekymring den manglende balance mellem kønnene i centrets øverste ledelse, hvor fire ud af seks (66,67 %) er mænd; bemærker kønsbalancen blandt centrets samlede personale, hvor 170 ud af 271 (62,73 %) er kvinder; opfordrer agenturet til så hurtigt som muligt at træffe konkrete foranstaltninger til at opnå ligevægt mellem kønnene på alle niveauer i agenturets hierarki og rapportere tilbage til dechargemyndigheden; minder også om betydningen af at sikre en afbalanceret geografisk repræsentation i centrets ledelse og blandt personalet;

12.

bemærker, at centret har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane; glæder sig over, at centret ud over intranettets webside om »Respektfuldt arbejdsmiljø« gav nye og eksisterende medarbejdere et online »velkomstprogram«, der forklarer dem denne politik og definitionerne af chikane, og hvordan man rapporterer om det samme; noterer sig, at der i 2021 ikke blev indberettet nogen sager om chikane, og ingen sager blev afsluttet internt eller indbragt for Domstolen; bemærker endvidere, at et projekt om respekt på arbejdspladsen blev iværksat i 2021;

13.

bemærker, at centret fik tildelt 73 yderligere stillinger, der skulle ansættes i perioden 2021-2024 (sammenlignet med 46 stillinger for 2021) på grund af den langvarige sundhedskrise og virkningen af det store tilskud fra HERA, som centret modtog i 2021; bemærker endvidere, at de 20 kortfristede stillinger som kontraktansatte, der blev tildelt centret i 2020, som følge heraf forventes at blive udfaset inden 2023;

14.

Udbud

15.

bemærker, at centret indgik i alt 257 kontrakter i 2021, som omfattede 21 rammekontrakter, 14 direkte kontrakter og 131 specifikke kontrakter; bemærker, at centret også indgik 27 partnerskabsrammeaftaler, 24 tilskud til foranstaltninger til nationale sundhedsmyndigheder og 40 specifikke tilskudsaftaler i 2021; bemærker, at centret har tilsluttet sig 20 interinstitutionelle kontrakter og kontrakter mellem agenturer, der hidrører fra indkøbsprocedurer, der er gennemført af andre enheder, og hvormed centret kan købe varer eller tjenesteydelser i henhold til disse kontrakter;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

16.

bemærker centrets eksisterende foranstaltninger til og vedvarende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; noterer sig med tilfredshed den konkrete tretrinsvurdering af forekomsten af potentielle konflikter, såsom indsamling af interesseerklæringer, revision og vurdering af eventuelle konstaterede konflikter og beslutning om passende foranstaltninger til at sikre centrets uafhængighed; bemærker endvidere, at centret ifølge svarene på standardspørgeskemaet i 2021 ikke havde nogen tilfælde af faktiske interessekonflikter indberettet til dets udvalg for gennemgang af interesseerklæringer;

17.

bemærker, at centret i 2021 var i færd med at gennemføre sin interne procedure for interessekonflikter for personalet, og at compliancemedarbejderen og HR-afdelingen samarbejder om at gennemføre denne procedure; opfordrer centret til at aflægge rapport om udviklingen i den henseende;

18.

19.

påpeger den strategiske undersøgelse, som Den Europæiske Ombudsmand iværksatte, og som blev afsluttet i 2021, af, hvordan centret indsamlede og formidlede oplysninger under covid-19-pandemien med fokus på krisens tidlige fase; beklager Den Europæiske Ombudsmands konklusioner om, at centret ikke rådede over tilstrækkelige foranstaltninger til at indhente alle nødvendige oplysninger fra medlemsstaterne; glæder sig over de skridt, som centret har taget for at indføre foranstaltninger, der skal gøre det lettere for offentligheden at følge udviklingen i dets videnskabelige rådgivning og se de data, der ligger til grund for dets videnskabelige vurderinger; opfordrer centret til at sikre fuld gennemsigtighed i offentliggørelsen af videnskabelige undersøgelser og til at forbedre sin eksterne kommunikationskapacitet over for den brede offentlighed ved at sikre, at alle centrale oplysninger, navnlig vedrørende folkesundhedskriser, er tilgængelige på alle EU-sprog og let tilgængelige for EU-borgere;

Intern kontrol

20.

bemærker, at den endelige rapport fra Den Interne Revisionstjeneste i forbindelse med dens revision af forvaltningen af menneskelige ressourcer og etik i centret i 2020 blev modtaget af centret i januar 2021; bemærker, at revisionen resulterede i fire anbefalinger, hvoraf to var klassificeret som meget vigtige og to som vigtige, og at centret gennemførte én anbefaling, og at gennemførelsen af de tre andre var planlagt til udgangen af 2022; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger; bemærker endvidere, at Den Interne Revisionstjeneste i 2021 foretog en begrænset gennemgang af gennemførelsen af den nye ramme for intern kontrol, og at revisionen indeholdt fire anbefalinger, der alle var klassificeret som vigtige; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

21.

bemærker, at centrets egen evaluering i 2021 af gennemførelsen af rammen for intern kontrol viste, at det interne kontrolsystem er på plads og fungerer, men at der er behov for visse forbedringer; bemærker navnlig centrets mål om at udvikle en intern kommunikationspolitik baseret på centrets overordnede kommunikationspolitik for 2021-2027, herunder kommunikation om målene og ansvarsområderne for den interne kontrol; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

22.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at centret fungerer korrekt; betoner stærkt, at der fortsat er behov for en effektiv forvaltning og effektive kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

bemærker, at centrets lokaler er certificeret som en »grøn bygning«, og at det desuden har modtaget miljøcertificeringen »BREEAM Very Good in use« i 2020; glæder sig over, at 100 % af centrets elektricitet kommer fra vandkraft; bemærker, at centret afsluttede den første fase af gennemførelsen af sit miljøledelsessystem på grundlag af fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS); opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

24.

glæder sig over, at centret i perioden 2020-2022 var i stand til at hente og formidle epidemiologiske data om covid-19 i hele verden gennem en automatisering af websøgning; glæder sig over samarbejdet inden for det europæiske sundhedsdataområde og forberedelsen af et pilotprojekt;

25.

bemærker, at centret i 2021 fortsat blev angrebet af cyberkriminelle og hacktivister, og at centret som reaktion herpå gennemførte yderligere cybersikkerhedsforanstaltninger såsom Microsoft Defender, kriminaltekniske værktøjer til dybtgående analyse, et system til forvaltning af informationssikkerhed og forvaltning af privilegeret adgang/identitet; bemærker, at centret har skabt en cybersikkerhedspolitik og også har øget sit IT-sikkerhedspersonale, og bemærker endvidere, at centret var i færd med at oprette en sikkerhedsmyndighed; opfordrer centret til at følge de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sin særberetning om cybersikkerhed i EU's institutioner, organer og agenturer (3) om at anmode EU's institutioner, organer og agenturer om at have en ramme for IT-sikkerhedsrisikostyring, der dækker hele deres IT-infrastruktur, og foretage regelmæssige risikovurderinger og systematisk tilbyde alle ansatte, herunder ledere, bevidstgørelseskurser; glæder sig i denne forbindelse over den nyligt vedtagne cybersikkerhedspolitik, der dækker alle aspekter lige fra erhvervslivets behov og ønsker, til folks færdigheder og bevidsthed og til teknisk sikkerhed; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

26.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af centret for så vidt angår dets interne drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; opfordrer centret til at skifte til papirløs dokumentforvaltning og papirløse interne processer, hvor det er muligt; understreger nødvendigheden af, at centret fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

27.

opfordrer autoriteten til at arbejde tæt sammen med ENISA, Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed og IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medarbejdere, herunder ledelsen, tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer som et centralt element i en effektiv cybersikkerhedsramme i centret;

Forretningskontinuiteten under covid-19-krisen

28.

glæder sig over centrets tilsagn om at fastholde startdatoen for centrets stipendieprogram for Cohort 2021, som yder direkte bidrag til at styrke reaktionskapaciteten til at håndtere grænseoverskridende trusler gennem tilvejebringelse af moduler, der udelukkende er online;

29.

glæder sig over, at centret i hele 2021 fortsat var stærkt involveret i arbejdet med at begrænse covid-19-pandemien; bemærker, at centrets vigtigste aktiviteter i denne periode vedrørte støtte til vaccinationsstrategier og planer for udrulning af vacciner, anvendelse af overvågning og efterretninger om epidemier, adfærdsmæssig indsigt i accept og udbredelse af vaccination, vurdering af risici og bekymringer og oprettelse af et covid-19-prognosecenter; understreger, at centret gennemførte og offentliggjorde 22 hurtige risikovurderinger/vurderinger af sygdomsudbrud og reagerede på over 600 anmodninger fra interessenter; bemærker, at centret også fortsatte med at udarbejde de ugentlige politiknotater om covid-19 og offentliggøre kort til støtte for Rådets henstilling om en koordineret tilgang til rejseforanstaltninger i Unionen;

30.

bemærker, at centret i 2021 afsluttede gennemførelsen af anbefalingerne fra den eksterne strategiske gennemgang og resultatgennemgang af ECDC's covid-19-indsats, som centret gennemførte i 2020;

Øvrige bemærkninger

31.

bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 13/2022 (4) konstaterede, at centret ikke foretager en omfattende vurdering af, om dets vejledning er nyttig og virkningsfuld, og opfordrer centret til at indhente regelmæssig feedback fra sine interessenter for at afhjælpe denne mangel;

32.

glæder sig over, at centret fortsat havde en høj grad af opmærksomhed i medierne, på sociale medier og via sine websteder i 2021 i forbindelse med den naturlige udvikling i covid-19-pandemien; bemærker, at centrets websted havde over 18 millioner sidevisninger i 2021, hvilket er et fald i forhold til 32 millioner i 2020; bemærker, at centrets presse- og medieteam behandlede 963 anmodninger fra medier i modsætning til ca. 1 917 året før; bemærker, at centret konstaterede en stigning på 18 % i antallet af følgere på Twitter og en stigning på 44 % i antallet af fans og følgere på Facebook; opfordrer centret til at fortsætte denne tendens og til at overveje at udveksle bedste praksis mellem andre EU-agenturer for at maksimere udbredelsen af deres aktiviteter blandt den brede offentlighed;

33.

glæder sig over centrets aktive engagement i den fælles aktion TERROR, der adresserer mangler i medlemsstaternes sundhedsberedskab og styrker indsatsen over for biologiske og kemiske terrorangreb; opfordrer centret til yderligere at øge sit engagement i håndteringen af sikkerhedstrusler;

34.

opfordrer centret til fortsat at udvikle sine synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed), dets samarbejde og dets udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

35.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (5) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).

(3) Særberetning nr. 05/2022 »Cybersikkerhed i EU's institutioner, organer og agenturer: Beredskabsniveauet står samlet set ikke mål med truslerne«, s. 44.

(4) Særberetning nr. 13/2022 »Fri bevægelighed i EU under covid-19-pandemien: Begrænsede undersøgelser af kontrollen ved de indre grænser og ukoordinerede foranstaltninger i medlemsstaterne«, s. 41.

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/266

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1870

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af den 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0082/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (4), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0146/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/267

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1871

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0083/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (4), særlig artikel 97,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0133/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 120.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/269

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1872

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0133/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 110 728 826 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,25 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at ca. 26 % af agenturets budget stammer fra gebyrer og afgifter og 72 % fra Unionen og tredjelande;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 98,39 %, hvilket svarer til et lille fald på 0,10 % i forhold til 2020, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 86,23 % svarende til et fald på 1,31 % i forhold til 2020;

bemærker, at agenturet finansieres af gebyrer betalt af industrien og et udligningsbidrag fra Unionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (4) og af et EU-bidrag i forbindelse med aktiviteter i overensstemmelse med en række miljødirektiver og internationale konventioner; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 opkrævede indtægter fra gebyrer og afgifter på i alt 30 198 445 EUR, mens det modtog 79 665 478 EUR (herunder bidrag fra tredjelande) fra Unionens budget og 4 349 206 EUR fra bidrag i henhold til specifikke aftaler; anerkender, at agenturets gebyrindtægter siden den endelige registreringsfrist i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006 i 2018 er faldet betydeligt, hvilket tvinger agenturet til i stigende grad at forlade sig på Unionen til at finansiere sine aktiviteter;

understreger behovet for at afhjælpe den manglende forudsigelighed i agenturets gebyrindtægter; opfordrer Kommissionen til straks at fremlægge sit forslag om at styrke forvaltningen af agenturet og øge bæredygtigheden af dets finansieringsmodel i overensstemmelse med sit tilsagn i kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (5);

Performance

bemærker, at agenturet gennemgik den strategiske plan for 2019-2023; bemærker, at agenturet gennemførte eller opnåede 194 ud af de 214 aktioner og output, der var fastsat i arbejdsprogrammet for 2021, og at det hovedsagelig skyldtes covid-19-pandemien, at de resterende 18 aktioner og output ikke blev gennemført eller opnået, navnlig på grund af forsinkede eller mindre end forventet input fra partnere; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af agenturets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

konstaterer, at agenturet er drivkraften blandt de regulerende myndigheder med hensyn til gennemførelsen af Unionens kemikalielovgivning til gavn for menneskers sundhed og miljøet samt for innovation og konkurrenceevne; bemærker, at agenturet giver oplysninger om kemikalier, hjælper virksomheder med at overholde lovgivningen og fremmer sikker anvendelse af kemikalier;

noterer sig agenturets resultater inden for kortlægning og risikostyring af problematiske stoffer, som bl.a. omfatter i alt 371 overensstemmelseskontroller, der blev gennemført i 2021, og fremlæggelsen af udkastet til evaluering og udkastet til risikoprofil for to stoffer, der har til formål at kortlægge nye persistente organiske miljøgifte; bemærker de resultater, der er opnået inden for sikker og bæredygtig anvendelse af kemikalier i industrien, som bl.a. omfatter forpligtelsen til at anmelde farlige blandinger til erhvervsmæssig og forbrugermæssig brug, der begyndte i 2021; noterer sig agenturets resultater inden for bæredygtig forvaltning af kemikalier gennem gennemførelse af EU-lovgivningen, navnlig ad hoc-støtten til Kommissionen i den tidlige fase af gennemførelsen af kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje;

glæder sig over, at agenturet har intensiveret sin indsats for at overvåge overholdelsen og i vid udstrækning har haft succes med at opdage registreringer, der ikke overholder reglerne, og med at følge op på virksomheder, som bør præcisere de leverede data; bemærker med bekymring, at ca. 40 % af disse virksomheder på trods af denne indsats stadig ikke overholder reglerne; bemærker, at håndhævelse i samarbejde med medlemsstaterne er en tidskrævende proces, og at sager ville kunne løses hurtigere, hvis agenturet havde de lovgivningsmæssige midler til rådighed til at trække registreringsnumre tilbage fra virksomheder, der ikke overholder reglerne;

bemærker, at agenturet arbejder tæt sammen med andre EU-agenturer såsom Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske Lægemiddelagentur ved hjælp af aftalememoranda; understreger vigtigheden af en sådan tilgang for at sikre sammenhæng mellem hvert enkelt af disse agenturers arbejde og med henblik på at opfylde kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning; glæder sig over udvekslingen af tjenester og tilskynder til samarbejde mellem EU-agenturerne, når det er muligt;

bemærker, at agenturet i 2021 indledte et fælles projekt med Det Europæiske Miljøagentur for at støtte Kommissionen i at udvikle et sæt indikatorer for kemikalier med henblik på at overvåge drivkræfterne bag og virkningerne af kemisk forurening og måle effektiviteten af kemikalielovgivningen;

10.

konstaterer, at agenturet ydede videnskabelig og teknisk bistand til Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, og at det har offentliggjort sin femårsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1907/2006 og forordning (EF) nr. 1272/2008 (6);

Personalepolitik

11.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 97,41 % med 453 midlertidigt ansatte ud af de 467 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 463 godkendte stillinger i 2020); bemærker desuden, at 130 kontraktansatte og 3 udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2021;

12.

understreger nødvendigheden af at sikre et tilstrækkeligt personaleniveau på en måde som afspejler behovene i den europæiske grønne pagt og Unionens kemikaliestrategi for bæredygtighed, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og ambitionen om nul forurening i særdeleshed;

13.

beklager, at den store kønsskævhed i agenturets øverste ledelse og mellemledere steg, idet 27 (82 %) stillinger er besat af mænd og 6 (18 %) af kvinder; bemærker, at agenturet rapporterer, at kønsfordelingen for så vidt angår bestyrelsen var på 15 mænd (42 %) og 21 kvinder (58 %) og for så vidt angår de ansatte samlet set var på 261 mænd (46 %) og 312 kvinder (54 %); glæder sig over, at agenturet i marts 2022 vedtog sit charter om mangfoldighed og inklusion, som har til formål at øge andelen af underrepræsenterede køn på både støtte- og ledelsesniveau; opfordrer agenturet til så hurtigt som muligt at træffe konkrete foranstaltninger til at opnå kønsbalancen på alle niveauer i agenturets hierarki og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

14.

bemærker, at agenturet har en politik for bekæmpelse af chikane og dertil hørende retningslinjer; glæder sig over, at agenturet i 2021 afholdt kurser i forebyggelse af chikane for alle medarbejdere; anerkender, at ledelsen fremmer passende adfærd ved at tilrettelægge møder mellem personalet og fortrolige rådgivere og tilbyde mægling i tilfælde af konflikter gennem uddannede mæglere på arbejdspladsen;

15.

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

16.

bemærker med tilfredshed, at agenturet på sit websted fortsat offentliggør CV'er for alle medlemmer af bestyrelsen og dets udvalg, herunder for de udvalgsformænd, som er ansat i agenturet, for den administrerende direktør og for alle medlemmer af klageudvalget; glæder sig over, at agenturets politikker til forebyggelse af interessekonflikter dækker hele ansættelsesperioden for personalet, og at de eksterne eksperter, der deltager i de videnskabelige udvalg, bestyrelsen og håndhævelsesforummet, for at sikre uafhængigheden, screenes på grundlag af seks målrettede udvælgelseskriterier;

17.

bemærker, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af whistleblowing i 2021; bemærker med tilfredshed, at agenturet har indført de nødvendige rammer for beskyttelse af whistleblowere på agenturniveau;

18.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; bemærker ikke desto mindre, at medlemmer af agenturets personale skal anmelde nye erhvervsaktiviteter i de første to år efter udtrædelsen af agenturets tjeneste, og at agenturet kan forbyde den nye aktivitet eller pålægge betingelser i forbindelse med den nye aktivitet; bemærker, at agenturets strategi til bekæmpelse af svig blev revideret af agenturets bestyrelse i december 2016; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

19.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2021 ikke gennemførte en specifik revision med fokus på udarbejdelsen af den strategiske revisionsplan for 2022-2024; bemærker med tilfredshed, at opfølgningen af revisionen i 2020 af den integrerede reguleringsstrategi konkluderede, at alle henstillinger kan afsluttes; bemærker med tilfredshed, at IAS afsluttede de resterende udestående henstillinger fra den opfølgende revision af resultatstyring, der blev gennemført i 2020;

20.

bemærker, at agenturets interne revisionsfunktion gennemførte tre revisioner med sikkerhed for så vidt angår de interne kontrolsystemers formelle rigtighed og kvalitet og operationernes produktivitet og effektivitet; bemærker, at den første revision af kortlægningen og evalueringen af miljøaspekter hos agenturet resulterede i tre henstillinger; bemærker, at den anden revision af agenturets planlægnings-, overvågnings- og rapporteringsproces resulterede i fem vigtige henstillinger; bemærker, at den tredje revision af godkendelsesprocessen for biocidholdige aktivstoffer (under undersøgelsesprogrammet) resulterede i fem henstillinger (herunder én meget vigtig henstilling);

21.

bemærker, at agenturets interne revisionsfunktion gennemførte to opfølgende revisioner for at kontrollere gennemførelsen af handlingsplanerne, som nåede frem til den konklusion, at én meget vigtig og to vigtige foranstaltninger stadig er ved at blive gennemført; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

22.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste behovet for en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2021 gennemførte en obligatorisk oplysningskampagne om sikkerhed og gennemførte mere avancerede e-mailbeskyttelsesforanstaltninger, der bl.a. omfattede sikkerhedsfeatures såsom sandboxing af vedhæftede filer, sikre links til URL'er i e-mailmeddelelser og avanceret detektion; bemærker med tilfredshed, at agenturet har forbedret kapaciteten til at opdage enhver igangværende indtrængen og misbrug af identiteter med henblik på at opdage yderligere fremskridt i retning af mere kritiske systemer efter indledende uautoriseret adgang til et af agenturets systemer med lavere profil;

24.

bemærker, at agenturet anvender og følger den nyeste sikkerhedspraksis med henblik på at beskytte fortrolige oplysninger i agenturets informationssystemer og i transit med autoriserede brugere såsom medlemsstaternes myndigheder, og at det regelmæssigt validerer effektiviteten af de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger ved at udføre interne risikovurderinger og sårbarhedsvurderinger samt sikkerhedstest udført af uafhængige sikkerhedseksperter;

25.

bemærker, at agenturet udarbejdede et miljøarbejdsprogram for 2020-2022, som fastsætter mål om at mindske forbruget af naturressourcer, mindske affaldsmængden og reducere agenturets CO2-fodaftryk; bemærker med tilfredshed, at agenturets ISO 14001-certificerede miljøledelsessystem (EMS) med succes blev underkastet en overvågningsrevision, en intern revision, en ekstern miljøgennemgang og en miljøverifikationsrevision;

26.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

27.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medlemmer af personalet i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer myndigheden til at fremskynde udviklingen af sin cybersikkerhedspolitik, forelægge den inden den 31. december 2023 og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom;

Forretningskontinuiteten under covid-19-krisen

28.

bemærker, at agenturet efter tidligere års omfattende og langsigtede telearbejde har gjort en indsats for at indføre nye former for bevidstgørelse af personalet; bemærker, at agenturet i 2021 afholdt det 18. årlige møde i netværket af sikkerhedsansvarlige, hvor det drøftede spørgsmål vedrørende det nye identitetsstyringsværktøj, IT og IT-sikkerhedsmæssige konsekvenser af kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje;

Dyreforsøg

29.

fremhæver, at agenturet har fortsat sine bestræbelser på at udfase dyreforsøg i Europa i det omfang, det er muligt under de nuværende lovgivningsmæssige rammer; glæder sig over, at agenturet indførte et mandat til anvendelse af metoder uden brug af dyr i sin enhed B2 (Computational Assessment); anerkender, at dette er et nødvendigt skridt i den rigtige retning, men at det ikke er tilstrækkeligt; opfordrer derfor agenturet til at samarbejde med alle interessenter med henblik på at fremskynde overgangen til fuld anvendelse af metoder uden brug af dyr til kemikaliesikkerhedstest; gentager, at lovgivningen kræver, at virksomheder anvender alternative metoder, når det er muligt, således at virksomhederne kun bør udføre dyreforsøg som en sidste udvej;

30.

opfordrer agenturet til at oprette en taskforce med fokus på at reducere og erstatte dyreforsøg;

31.

glæder sig over, at Kommissionen vil samarbejde med agenturet om en køreplan for at kortlægge behovet for en overgang til et dyrefrit system til regulering af industrikemikalier; er af den opfattelse, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Lægemiddelagentur bør være en del af det team, der arbejder med køreplanen; opfordrer til, at køreplanen indeholder ambitiøse og vidtgående milepæle for at fremskynde den reguleringsmæssige anvendelse og accept af metoder uden brug af dyr;

Øvrige bemærkninger

32.

bemærker, at der i 2021 blev afholdt kurser i brandsikkerhed og evakuering for alt personale i virksomhedens tjenestegrene samt særskilte uddannelseskurser for tjenesteydere i agenturets lokaler; glæder sig over, at nødredningsplanen blev ajourført og meddelt redningsmyndighederne i Helsingfors; bemærker, at den finske certificerede uddannelsesorganisation tilrettelagde uddannelse i strålesikkerhed for agenturets strålesikkerhedsansvarlige;

33.

bemærker, at agenturet i 2021 fortsatte med at fremme sit arbejde gennem medier, hvilket resulterede i mere end 4 000 klip, hvoraf 58 % var i de almindelige medier; bemærker, at agenturets personale fortsatte den aktive deling af indhold via deres egne sociale mediekanaler, og at agenturet var aktivt på de sociale medier (Twitter, LinkedIn og Facebook) i 2021, og at agenturet arbejdede sammen med medlemsstaterne og interessenterne om fælles kampagner, f.eks. om den entydige formelidentifikatorkode;

34.

35.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (7) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(5) En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø COM(2020) 667 af 14. oktober 2020, s. 16.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/275

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1873

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0083/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0133/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Kemikalieagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/277

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1874

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0084/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (4), særlig artikel 13,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0143/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Lægemiddelagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 12.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/279

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1875

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0143/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Miljøagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 64 867 177 EUR, hvilket svarer til et fald på 27,64 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at agenturets budget hovedsagelig stammer fra Unionens budget og EFTA-bidraget (79,26 %) og bidragene i henhold til særaftaler (20,73 %), navnlig til Copernicusprogrammet;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,04 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 84,90 %, hvilket svarer til et fald på 1,18 % i forhold til året før;

Performance

noterer sig de resultater, der er opnået på områderne biodiversitet og økosystemer, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, menneskers sundhed og miljøet, cirkulær økonomi og ressourceanvendelse, bæredygtighedstendenser, perspektiver og reaktioner, og navnlig for så vidt angår det specifikke mål om at levere vurderinger og indikatorer til støtte for Unionens bæredygtighedsambitioner; noterer sig endvidere, at 2021 var det første år for gennemførelsen af EEA-Eionet-strategien for 2021-2030, som er i overensstemmelse med Unionens politiske prioriteter;

understreger, at agenturet leverer velfunderede uafhængige oplysninger om miljøet; roser kvaliteten af dets output, der blev offentliggjort i 2021, f.eks. lanceringen af MapMyTree-værktøjet i henhold til tilsagnet om 3 milliarder træer i EU's biodiversitetsstrategi, støtten til forhandlingerne om den europæiske klimalov og oprettelsen af det europæiske videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer og lanceringen af en ny webportal for at understøtte indrapportering af støj;

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer, der har til formål at overvåge kvantitativt agenturets resultater i forhold til bl.a. dets operationelle arbejdsplanlægning, levering af det årlige arbejdsprogram og forvaltning af finansielle og menneskelige ressourcer; bemærker navnlig den opnåede gennemførelsesgrad for 2021 på 89 % for så vidt angår centrale rapporter og vurderinger, som lå lidt under målet, og budgetgennemførelsesgraden på 95,2 % målt som en procentdel af de betalinger, der var gennemført inden for den lovbestemte/kontraktlige frist; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af agenturets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

bemærker, at agenturet i 2021 opretholdt et effektivt samarbejde med Eionet, EU-institutionerne og globale aktører; bemærker med tilfredshed den centrale rolle, som agenturet har spillet med hensyn til at støtte miljø- og klimaforanstaltninger til gennemførelsen af europæiske politikker, den europæiske grønne pagt og forslaget til det ottende miljøhandlingsprogram (»det 8. miljøhandlingsprogram«);

minder om, at agenturet i 2021 påtog sig nye opgaver til støtte for opfyldelsen af Unionens miljøambitioner som led i den europæiske grønne pagt og det 8. miljøhandlingsprogram, hvilket også bidrog til Unionens globale forpligtelser og dermed styrkede agenturets position som en vigtig kilde til politikrelevant miljøinformation;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 99,28 %, idet der var ansat tre tjenestemænd og 136 midlertidigt ansatte ud af de 140 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 130 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 79 kontraktansatte og 18 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2021; mener, at antallet af medarbejdere i agenturet bør stige i de kommende år for at gøre det muligt at udføre opgaverne i relation til Unionens vej mod klimaneutralitet, en cirkulær økonomi og naturgenopretning på korrekt vis; minder om, at der ifølge Kommissionens forslag til en forordning om naturgenopretning vil være behov for yderligere 12 stillinger alene til overvågning af målene i denne fremtidige forordning; fremhæver, at de politiske beslutningstagere er afhængige af agenturets ekspertise og støtte i forbindelse med gennemførelsen af de reformer, der er nødvendige for at opnå en klimaneutral fremtid; opfordrer derfor agenturet og Kommissionen til at foretage en evaluering af mulighederne i denne henseende og rapportere tilbage til dechargemyndigheden; understreger, at utilstrækkelige ressourcer til agenturet kan underminere institutionernes evne til at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med den europæiske grønne pagt;

bemærker med bekymring den manglende kønsbalance blandt agenturets medlemmer af den øverste ledelse, hvor 6 ud af 9 (67 %) er mænd; bemærker kønsbalancen i agenturets bestyrelse, hvor 18 ud af 38 (47 %) er mænd; bemærker kønsbalancen i agenturets samlede personale, hvor 112 ud af 206 (54 %) er kvinder; opfordrer agenturet til så hurtigt som muligt at træffe konkrete foranstaltninger til at øge kønsbalancen på alle niveauer i agenturets hierarki og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

noterer sig på baggrund af opfølgningen på dechargebetænkningen for 2020, at agenturet med hensyn til personalepolitikken udviklede en flerårig personalepolitikramme, der er tilpasset til EEA-Eionet-strategien for 2021-2030, og som omhandler fem fokusområder; bemærker endvidere, at agenturet har en velfærdskoordinator;

10.

noterer sig på baggrund af opfølgningen på dechargebetænkningen for 2020, at agenturet vedrørende lovgivningen om bæredygtig finansiering tildelte yderligere én midlertidigt ansat med henblik på arbejdet med bæredygtig finansiering i 2021, og at denne stilling kun er planlagt til at være gyldig i tre år i finansieringsoversigten, og herefter vil agenturet ikke være i stand til at fortsætte disse støtteopgaver på det nuværende niveau;

11.

bemærker, at agenturet fortsat rapporterer sin vurdering af ressourcebehovene til Kommissionen; bemærker endvidere, at ny lovgivning efter en drøftelse med Kommissionen vil omfatte støttefunktioner, og at agenturet finder, at den yderligere støttestilling i forbindelse med den fremtidige forordning om naturgenopretning ikke vil være tilstrækkelig;

12.

bemærker med tilfredshed, at agenturet har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane, der bl.a. understøttes af et e-læringskursus om etik og integritet; bemærker, at agenturet tilvejebringer et fortroligt netværk af rådgivere og praktiske oplysninger om, hvordan man kan indberette påstået chikane og kontakte en fortrolig rådgiver på dets intranet;

13.

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet personalepolitik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

Udbud

14.

bemærker, at agenturet fortsat aktivt forfølger fælles udbudsprocedurer med Kommissionen ved hjælp af rammekontrakter samt anvender en række af Kommissionens systemer og tjenester;

15.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet ændrede en rammekontrakt om levering af reparations- og vedligeholdelsesydelser ved at fordoble det oprindelige maksimale budget fra 500 000 EUR til 1 000 000 EUR, og at den anvendte begrundelse var den undtagelse, der fandt anvendelse på udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, for hvilke betingelserne ikke var opfyldt, og at finansforordningens betingelser om, at kontrakter kan ændres uden en ny udbudsprocedure, desuden ikke var opfyldt; bemærker med bekymring, at Revisionsretten finder, at denne ændring var regelstridig; bemærker, at der endvidere ikke blev afholdt betalinger vedrørende aftalen i 2021;

16.

minder om vigtigheden af, for alle udbudsprocedurer, at der sikres en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; anmoder om, at de IT-værktøjer til e-indkøb, som Kommissionen har udviklet, gennemføres; opfordrer til en ajourført præcisering af procedurerne og modellerne i retningslinjerne for udbud; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svaghederne i forbindelse med offentlige udbud er tiltagende og stadig er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste EU-agenturer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

17.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser for at forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker, at der ikke var nogen åbne, afsluttede og igangværende whistleblowingsager i 2021; bemærker, at der ikke blev indberettet tilfælde af interessekonflikter i 2021;

18.

bemærker på baggrund af opfølgningen på dechargebetænkningen for 2020, at agenturet fortsat holder styr på indsendte CV'er og interesseerklæringer, og minder bestyrelsesmedlemmerne om, at de frivilligt skal indsende deres CV'er og interesseerklæringer, i det tilfælde, at de endnu ikke er indgivet;

19.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer autoriteten til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

20.

anerkender den strukturelle ændring, der fulgte efter lanceringen af projektet »Fremtidens arbejdsplads«; noterer sig forberedelsen af projektet til forbedring af kvalitetsstyringssystemet for at afhjælpe de konstaterede svagheder, såsom kun delvis overholdelse af rammekomponenterne i kontrolmiljøet, kontrolaktiviteter og information og kommunikation;

21.

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at en rammekontrakt om levering af kantine- og cateringydelser i agenturernes lokaler blev forlænget ved to forskellige lejligheder, at agenturet i forbindelse med den første udvidelse ikke indsendte et undtagelsesnotat, hvilket ikke er i overensstemmelse med agenturets interne kontrolstandarder, der kræver, at alle afvigelser skal dokumenteres, begrundes og godkendes; bemærker endvidere med bekymring, at agenturet i forbindelse med den anden udvidelse udarbejdede et undtagelsesnotat til sagen, men ikke indsendte den i det centrale registret over undtagelser; noterer sig agenturets svar om, at covid-19-pandemien hindrede planlægningen og iværksættelsen af et udbud vedrørende en ny rammekontrakt om tjenesteydelser; opfordrer agenturet til at styrke sit interne kontrolsystem i denne henseende;

22.

noterer sig fra Revisionsrettens beretning, at agenturet ændrede en tjenesteydelseskontrakt om levering af støttetjenester i forbindelse med det geografiske informationssystem for at forlænge udførelsen af tjenesteydelserne med én måned, fra den 28. februar 2021 til den 31. marts 2021; bemærker med bekymring, at ændringen imidlertid først trådte i kraft den 22. marts 2021, hvor den blev undertegnet af begge kontraherende parter, så reelt blev der i en periode på 22 dage leveret tjenesteydelser uden kontrakt. bemærker, at agenturet, selv om det havde opdaget dette, ikke havde udfyldt en undtagelsesnote; noterer sig agenturets bekræftelse af, at forsinkelsen opstod på grund af en forglemmelse; glæder sig over agenturets svar om, at det vil styrke sin kontrol og sine procedurer for at mindske risikoen for forsinkelser ved indgåelse af kontraktforlængelser og for at sikre, at der forelægges undtagelsesnotaer i tilfælde af ufrivillige overtrædelser af finansforordningen;

23.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i henhold til en rammekontrakt om levering af IT-tjenester betalte accessoriske tjenester for et beløb på 25 000 EUR under en særskilt arbejdspakke uden først at kontrollere, hvilke nøjagtige profiler og daglige takster kontrahenten faktisk havde anvendt ved levering og fakturering af tjenesteydelserne; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at det har taget skridt til at imødekomme Revisionsrettens betænkeligheder med hensyn til fremtidige ordrer;

24.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; betoner stærkt, at der fortsat er behov for en effektiv forvaltning og effektive kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

25.

bemærker med tilfredshed, at agenturet vedtog EØS-Eionet-digitaliseringsrammen i april 2021 og gennemførte en række centrale aktiviteter såsom moderniseringen af agenturets datainfrastruktur og indledningen af projekter, der undersøger brugen af kunstig intelligens; glæder sig over, at agenturet lancerede flere nye digitale produkter og vidensprodukter i 2021, herunder det europæiske klima- og sundhedsobservatorium og European Climate Data Explorer inden for Climate-ADAPT-platformen og interaktive webrapporter om luftkvalitet og klimarisici;

26.

bemærker med hensyn til agenturets IT-netværk og trusselsbilledet med hensyn til cybersikkerhed, at agenturet har indført »blå/grønne« netværk i kontorerne, hvor grønt netværk er en adskillelse af personalets bærbare computere fra alle interne systemer, og det blå netværk er for de bærbare computere, der endnu ikke kan isoleres, og har begrænsninger med hensyn til tilgængelig software;

27.

noterer sig agenturets miljøledelsessystem og agenturets tilsagn om at blive en »klimaneutral« organisation; bemærker, at agenturet bestilte en undersøgelse i 2021 med det formål at identificere gennemførlige foranstaltninger til at reducere agenturets drivhusgasemissioner og bidrage til at opnå klimaneutralitet senest i 2030;

28.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

29.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) samt til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alt personale, herunder ledelsen, i instituttet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer myndigheden til at fremskynde udviklingen af sin cybersikkerhedspolitik, forelægge den inden den 31. december 2023 og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom;

Forretningskontinuiteten under covid-19-krisen

30.

bemærker, at agenturet som reaktion på de pandemirelaterede begrænsninger indførte onlinerekruttering støttet af indførelsen af rekrutteringsplatformen Systal, hvilket gjorde det muligt for agenturet at fuldføre et stort antal ansættelser i 2020 og 2021 og have et lavt antal ledige stillinger ved udgangen af hvert af disse år;

31.

glæder sig over, at agenturets arbejde på trods af den igangværende covid-19-pandemi fortsat var effektivt, fleksibelt og udført uden unødige forsinkelser i 2021; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne fastlægge, hvilke møder og opgaver der i fremtiden kan udføres mere effektivt, hvis de afholdes online frem for ved fysisk fremmøde;

32.

bemærker, at agenturet i 2021 begyndte at gennemføre de grundlæggende cybersikkerhedsforanstaltninger med henblik på en forordning om foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (»forordning om cyberrobusthed«) samt en tilgang med nultillid og multifaktorgodkendelse for alle interne tjenester, og at IT-administrative privilegier blev revideret og begrænset til et minimum;

Øvrige bemærkninger

33.

bemærker, at agenturet i 2021 indledte et flerårigt projekt med flere komponenter for at strømline sin onlinetilstedeværelse i de kommende år, udvikle stærkere politikker for webindhold på tværs af alle agenturets platforme og etablere en forbedret navigationslogik; bemærker, at det nye websted vil være i overensstemmelse med WCAG 2.1-retningslinjerne for tilgængelighed;

34.

minder om, at det er vigtigt at informere offentligheden tilstrækkeligt om risikoen for manglende handling i forbindelse med bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer, og glæder sig i den forbindelse over agenturets kommunikationsaktiviteter, det være sig audiovisuelt indhold, onlinedebatter, den årlige fotokonkurrence eller lokale kommunikationsaktiviteter, og opfordrer agenturet til at udvikle og om muligt intensivere dets aktiviteter på dette område i den nærmeste fremtid;

35.

bemærker, at agenturet var formand for netværket af EU-agenturer (EUAN), herunder de fleste af dets undernetværk, i overensstemmelse med Unionens prioriteter for digitalisering, grøn modstandsdygtighed og genopretning, idet det bl.a. arbejdede på at opretholde den grønne omstilling og bidrage til at gøre EUAN-administrationen grønnere;

36.

37.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/284

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1876

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Miljøagentur (EEA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9–0084/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (4), særlig artikel 13,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0143/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/285

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1877

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0085/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (4), særlig artikel 45,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0112/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 128.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/286

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1878

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0112/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 21 621 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 22,99 % sammenlignet med 2020, som skyldes, at agenturet fik tildelt nye aktiviteter i forbindelse med handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige; der henviser til, at agenturets budget stammer fra Unionens budget og formålsbestemte indtægter;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

udtrykker tilfredshed med Revisionsrettens erklæring om, at agenturets årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, er i overensstemmelse med Unionens finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt;

bemærker, at agenturet modtog 21 mio. EUR i bidrag fra Unionens almindelige budget i 2021, hvilket svarer til en stigning på 24,3 % i forhold til 2020; påpeger, at både agenturets årlige budget og antal af ansatte hører til de laveste blandt Unionens agenturer;

påskønner det yderligere tilskud på 4 mio. EUR fra Kommissionen i forbindelse med handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige gennem et ændret budget, der afsættes til agenturet med henblik på at håndtere den øgede arbejdsbyrde som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og mulige konsekvenser af det nye forhold for fiskerikontrolrammen;

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 99,07 %, hvilket svarer til en lille stigning på 1,80 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 74,48 %, hvilket svarer til et fald på 6,70 % i forhold til 2020;

Performance

minder om agenturets afgørende bidrag til gennemførelsen af målene for den fælles fiskeripolitik, og navnlig fiskerikontrol; understreger, at revisionen af fiskerikontrolforordningen vil føre til mere understøttende arbejde for agenturet; understreger, at det ikke er muligt at håndtere voksende forpligtelser uden tilstrækkelige ressourcer; understreger derfor behovet for, at agenturet har tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed i de kommende år;

bemærker med tilfredshed, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer til at vurdere resultaterne af sine aktiviteter, bl.a. vedrørende inspektioner og overtrædelsestendenser, udviklingen af overholdelsesniveauer, uddannelse og budgetgennemførelse; bemærker endvidere, at agenturet gennemførte 98,6 % af det årlige arbejdsprogram på trods af de udfordringer, som covid-19-pandemien stadig forårsager;

bemærker, at agenturet i 2021 rapporterede om 53 567 inspektioner (til søs og på land), der førte til afsløring af 4 928 formodede overtrædelser, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 39 % og 109 % i forhold til 2020; mener, at disse tal viser, at inspektioner og opfølgningen heraf fortsat er et vigtigt redskab til at sikre overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler; påpeger imidlertid, at denne stigning skjuler forskelle mellem områder med et fald i Nordsøen (–67 %) og Sortehavet (–1 %) og en stigning i de vestlige farvande (+24 %), Middelhavet (+82 %), Østersøen (+14 %) og NAFO-NEAFC (+163 %); noterer sig, at det betydelige fald i Nordsøen hovedsagelig skyldes manglen på inspektioner, der tidligere blev foretaget af Det Forenede Kongerige, som stod for 70 % af inspektionerne i 2020; opfordrer agenturet til at fremlægge mere detaljerede oplysninger om årsagerne til disse ændringer; påpeger, at inspektioner og andre opfølgende aktiviteter spiller en central rolle, ikke blot for en korrekt forvaltning af fiskebestandene, men også for at sikre lige vilkår for EU-fiskere;

noterer sig ændringen af arbejdsprogrammet i forbindelse med overvågnings-, kontrol- og tilsynsordningen under den fælles fiskeripolitik, de foranstaltninger, der følger af handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige, og foregribelsen af projekter under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

fremhæver i forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), at agenturet spiller en vigtig rolle med hensyn til at tilskynde til en øget og harmoniseret anvendelse af Unionens eksisterende kontrolsystemer til bekæmpelse af ulovligt fiskeri;

10.

bifalder agenturets fortsatte samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) om at støtte de nationale myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner; mener, at dette samarbejde er et eksempel på synergi mellem EU-agenturer, som bør tjene som inspirationskilde for agenturer på andre områder; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i den henseende og finder det hensigtsmæssigt også at øge samarbejdet mellem agenturet og Det Europæiske Miljøagentur;

11.

fremhæver agenturets rolle med hensyn til at tilbyde kapacitetsopbygning og uddannelse til tredjelande og agenturets afgørende rolle med hensyn til at sikre lige konkurrencevilkår med alle kyststater;

Personalepolitik

12.

bemærker med tilfredsstillelse, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 100 % med 65 midlertidigt ansatte, der var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 61 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 11 kontraktansatte og 6 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2021;

13.

bemærker, at agenturet fik tildelt et yderligere budget i FFR for 2021-2027 (en stigning på 12 mio. EUR i 2022), som omfatter 16 nye stillinger i stillingsfortegnelsen (fire blev allerede bevilget i 2021-budgettet) og seks eksternt ansatte (to blev allerede bevilget i 2021); noterer sig, at de yderligere ressourcer vil give agenturet den nødvendige operationelle kapacitet til at bistå medlemsstaterne og Kommissionen med overvågning, kontrol og tilsyn af fiskeriet som krævet i den fælles fiskeripolitik, herunder de foranstaltninger, der følger af handels- og samarbejdsaftalen med Det Forenede Kongerige;

14.

noterer sig agenturets politik om at fremme ligebehandling af personalet og dets mål om at sikre kønsbalance både med hensyn til antal, lønklasse og ansvarsniveau; beklager dybt, at kvinder kun udgør 38 % af de ansatte i lønklasse AD 8 eller derover, men erkender, at dette er en stigning i forhold til 2020; bemærker, at der skal gøres mere for at opnå ligestilling på ledelsesniveau; opfordrer agenturet til at intensivere sine bestræbelser med hensyn til sin kønsbalancepolitik med henblik på også at gøre fremskridt hen imod ligestilling på ledelsesniveau;

15.

minder om betydningen af at udvikle en langsigtet HR-politik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt;

16.

påskønner det faktum, at agenturet har indført regler om bekæmpelse af chikane, herunder fortrolige rådgivere, og at der findes specifikke oplysninger på dets intranet; bemærker derudover, at agenturet tilbyder obligatorisk uddannelse af personalet i bekæmpelse af chikane og i etik og integritet;

Udbud

17.

bemærker, at agenturets vigtigste udbudsindsats i 2021 var rettet mod iværksættelsen af et offentligt udbud vedrørende chartring af tre offshorepatruljefartøjer; bemærker endvidere, at agenturet indgik indkøbskontrakter i henhold til rammekontrakter om tjenesteydelser vedrørende bl.a. fiskeriinspektion, forbedring af arbejdspladser, sprogkurser og havovervågning og deltog i interinstitutionelle rammekontrakter om bl.a. outsourcede tjenesteydelser og overvågning fra luften; bemærker, at agenturet i 2021 tilsluttede sig i alt ni forskellige interinstitutionelle udbud med Kommissionen og andre agenturer;

18.

understreger, at bekæmpelsen af IUU-fiskeri kræver tilstrækkelig finansiel støtte; glæder sig over styrkelsen af agenturets chartrede offshorepatruljefartøjer med henblik på at udføre fiskerikontrol og -inspektioner i EU-farvande og internationale farvande og støtte de nationale myndigheder; bemærker, at stigningen i brændstofpriserne påvirkede agenturets operationelle kapacitet;

19.

bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2021 tog imod værktøjet til forvaltning af offentlige udbud (PPMT-værktøjet) (med henblik på at begynde at anvende det i 2022), en komponent i Kommissionens e-udbudsplatform, der er integreret med andre systemer, som agenturet anvender, såsom »e-Tendering« og »e-Submission«;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

20.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at agenturet på sit websted offentliggør bestyrelsesmedlemmernes og den øverste ledelses interesseerklæringer og CV'er; bemærker desuden, at agenturet regelmæssigt ajourfører oversigten over alle møderne mellem den administrerende direktør og personalet og organisationer eller selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker, for at sikre fuld gennemsigtighed og tillid til agenturets aktiviteter, og at oversigten er tilgængelig på webstedet; minder om, at agenturet regelmæssigt skal ajourføre webstedet for at sikre fuld gennemsigtighed og tillid til agenturets aktiviteter;

21.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter og ulovlig lobbyvirksomhed; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption; bemærker imidlertid, at agenturet gennemførte sin strategi til bekæmpelse af svig, som var baseret på en risikovurdering, under hensyntagen til OLAF's retningslinjer;

Intern kontrol

22.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2021 i overensstemmelse med den strategiske interne revisionsplan for 2021-2023 indledte revisionen af samarbejdet mellem agenturet og GD MARE om aktiviteter i forbindelse med artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) (overholdelse af internationale bestemmelser); opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

23.

bemærker, at agenturet foretog en vurdering af sit interne kontrolsystem og konkluderede, at der generelt er indført passende kontroller, og at de fungerer efter hensigten, at risiciene overvåges og afbødes på passende vis, og at der ikke blev rapporteret om væsentlige svagheder i kontrollen i 2021;

Digitalisering og den grønne omstilling

24.

bemærker, at agenturet fortsætter med at indføre understøttende elektroniske værktøjer inden for HR, udbud og budgetovervågning, f.eks. yderligere Sysper-moduler, et nyt forbedret integreret finansielt system, der er planlagt for 2024/2025, integrerede værktøjer til e-udbud og kontraktforvaltning og anvendelse af bl.a. den kvalificerede elektroniske signatur (EU Sign); bemærker endvidere, at agenturet anvender »Cloud-first«-tilgangen med en sikker hybrid multicloud som led i sin strategi for en digital omstilling, samtidig med at det fortsat forbedrer den digitale arbejdsplads;

25.

tilskynder agenturet til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) samt til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medarbejdere, herunder ledelsen, i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

26.

glæder sig over, at agenturet arbejder på at opnå certificeringen under fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), og at agenturet har truffet foranstaltninger med henblik på at reducere sin miljøpåvirkning, såsom at medtage mindst ét kriterium i udbudsprocedurer, fokusere på de potentielle tilbudsgiveres effektive miljøadfærd, reducere elforbruget gennem LED-belysning og elektronisk cirkulation og digital signatur for at reducere papir- og tonerforbruget;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

27.

bemærker, at agenturets team til forvaltning af forretningskontinuitet konkluderede, at agenturet var godt rustet til at fortsætte sine aktiviteter på pålidelig vis ved hjælp af telearbejde, og ikke anbefalede den administrerende direktør at aktivere agenturets forretningskontinuitetsplan på noget tidspunkt i løbet af 2021; bemærker, at det dog foreslog visse tilpasninger af enhedernes individuelle genopretningshandlingsplaner og særlige ordninger for backupløsninger, som efterfølgende blev gennemført; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

28.

bemærker, at den operationelle planlægning i 2020 og 2021 på grund af covid-19-pandemien måtte revideres som følge af lukningen af visse havne, og at der var behov for stand by-dage som en forebyggende foranstaltning samt forlængelse af varigheden af ophold på havet; bemærker endvidere, at offshorepatruljefartøjerne opretholdt aktiviteter i hele kriseperioden med henblik på at udføre fiskerikontrol og -inspektion og understøtte andre kystvagtfunktioner;

29.

understreger, at agenturet for at afbøde covid-19-pandemiens indvirkning på fiskerikontrol, inspektion og medlemsstaternes håndhævelse og som allerede gennemført i 2020 fokuserede mere på andre tilgængelige instrumenter såsom dataovervågning og -analyse baseret på agenturets metode vedrørende overholdelsesindikatorer og anvendte tilgængelige værktøjer såsom yderligere oplysninger fra overvågningsflyvninger i samarbejde med Frontex, anvendelse af droner inden for samarbejdet med EMSA og analyse af satellitbilleder fra Copernicus;

Øvrige bemærkninger

30.

noterer sig agenturets kommunikationsaktiviteter i forhold til den brede offentlighed i samarbejde med GD MARE; bemærker navnlig videoerne fra 2021 om konceptet med fælles ressourceanvendelsesplaner og om elektronisk fjernovervågning i forbindelse med EU's fiskerikontrol; bemærker endvidere med tilfredshed agenturets bidrag til at opbygge en kultur for overholdelse af den fælles fiskeripolitik gennem sin kommunikation med ikkestatslige interessenter;

31.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/291

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1879

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0085/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/473 af 19. marts 2019 om Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (4), særlig artikel 45,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Fiskeriudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0112/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Fiskerikontrolagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 83 af 25.3.2019, s. 18.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/292

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1880

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til autoriteten for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0086/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4), særlig artikel 44,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0131/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet decharge for gennemførelsen af autoritetens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 69.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/294

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1881

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0131/2023),

der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (»autoriteten«) endelige budget for regnskabsåret 2021 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 129 179 801,95 EUR, hvilket svarer til en stigning på 25,39 % sammenlignet med 2020, hovedsagelig på grund de yderligere ressourcer tildelt inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 (2); der henviser til, at autoritetens budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om autoritetens årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at autoritetens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 99,99 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,01 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for det pågældende år var på 88,85 %, hvilket er en stigning på 0,44 % sammenlignet med 2020;

Performance

bemærker, at autoritetens arbejdsplan for 2021 blev gennemført under strategien for 2020, som bestyrelsen besluttede at forlænge med yderligere et år på grund af SARS-CoV-2-pandemien;

noterer sig autoritetens gennemførelse af arbejdsprogrammet og det gode performanceniveau, der er opnået med hensyn til autoritetens centrale resultatindikatorer og resultater; bemærker, at autoriteten reviderede sin resultatramme og sine centrale resultatindikatorer i 2021 for at bringe den i overensstemmelse med autoritetens strategi for 2027, der blev vedtaget i 2021, og gennemførte ændringer i forbindelse med ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2019/1381; bemærker endvidere autoritetens øgede ansvar over for EU-borgerne, efter at ændringen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (3) også trådte i kraft; bemærker endvidere, at autoriteten vedtog sit programmeringsdokument 2022-2024;

bemærker, at nedprioritering af nogle af de aktiviteter, der oprindeligt var planlagt for at gøre autoriteten klar til ændringerne i forbindelse med forordning (EU) 2019/1381, skabte en ophobning af aktiviteter, der blev overført til 2021, hvilket medførte forsinkelser i genereringen af effektivitetsgevinster; opfordrer autoriteten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

glæder sig over den indsats, som autoriteten har gjort for at styrke sit samarbejde med andre EU-agenturer, navnlig med fokus på to aspekter, nemlig fælles håndtering af behovene for tilskud og udbud for at gøre det muligt at indkredse fælles udbudsprocedurer samt deling af teknologier og ressourcer med henblik på at tilpasse fælles IT-løsninger; bemærker især, at autoriteten har gennemført koordineringsaktiviteter sammen med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Lægemiddelagentur;

fremhæver, at autoriteten i 2021 afsluttede 704 forespørgsler gennem videnskabelige udtalelser, tekniske rapporter og understøttende publikationer, hvilket er 81 færre end de planlagte 785;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 98,16 %, idet der var ansat fem tjenestemænd og 368 midlertidigt ansatte ud af de 380 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 354 godkendte stillinger i 2020); bemærker endvidere, at 140 kontraktansatte og 12 udstationerede nationale eksperter arbejdede for autoriteten i 2021, og bemærker endvidere, at autoriteten har fået tildelt 33 nye stillinger til gennemførelsen af forordning (EU) 2019/1381;

glæder sig over kønsbalancen i autoritetens øverste ledelse, hvor tre ud af fem (60 %) er kvinder; bemærker kønsbalancen i autoritetens bestyrelse, hvor 12 ud af 15 (80 %) er mænd; bemærker kønsbalancen i autoritetens samlede personale, hvor 285 ud af 467 (61,03 %) er kvinder;

glæder sig over autoritetens nye strategi for arbejdsgiverbranding, som indeholder en klar beskrivelse af dens værditilbud, såsom bl.a. fleksible arbejdsvilkår og støtte til flytning, med henblik på at forbedre den målrettede formidling af ledige stillinger til underrepræsenterede lande; bemærker, at autoriteten planlagde at oprette et nyt karrierewebsted; bemærker, at autoriteten navnlig øger sin synlighed med støtte fra kommunikations- og partnerskabsafdelingen, netværket af EU-agenturer samt andre internationale agenturer og partnerorganisationer; opfordrer autoriteten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

10.

bemærker visse begrænsninger i anvendelsen af de seneste regler, som Kommissionen har foreslået for telearbejde, som autoriteten anvender analogt, navnlig når det drejer sig om delvist telearbejde uden for ansættelseslandet; er bekymret for, at de nuværende begrænsede regler for telearbejde i udlandet kan påvirke autoritetens tiltrækningskraft, når der skal rekrutteres kandidater fra forskellige medlemsstater, som ønsker at arbejde for autoriteten; opfordrer til større fleksibilitet i anvendelsen af disse regler, hvilket vil bidrage til at øge autoritetens tiltrækningskraft og føre til en bedre nationalitetsmæssig balance blandt dens medarbejdere;

11.

bemærker, at autoriteten har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane, som omfatter fortrolige rådgivere, der er tilgængelige for alle medarbejdere;

12.

Udbud

13.

bemærker, at autoriteten i 2021 forvaltede 116 udbudsprocedurer, og at dens udvalg for offentlige udbud gennemgik 16 sager med det formål at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af større udbudsprocedurer inden underskrivelsen af den foreslåede kontrakt; bemærker, at udvalget i sin rådgivende funktion for alle 16 sager var i stand til med rimelig sikkerhed at kontrollere, at udbudsprocedurerne og de deraf følgende kontrakter er formelt rigtige og lovlige;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14.

anerkender autoritetens eksisterende foranstaltninger for og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; beklager, at autoriteten fortsat ikke offentliggør sine bestyrelsesmedlemmers CV'er online; opfordrer kraftigt autoriteten til at træffe foranstaltninger i denne henseende;

15.

bemærker, at autoriteten i 2021 afdækkede og behandlede ni interessekonflikter i de årlige interesseerklæringer vedrørende eksterne eksperter; bemærker, at autoriteten besluttede ikke at ansætte en udvalgt ansøger efter en evaluering af interesseerklæringen; bemærker, at autoriteten endvidere identificerede og forhindrede tre interessekonflikter i forbindelse med udbuds- og tilskudsprocedurer; opfordrer autoriteten til at fortsætte sine bestræbelser på at afdække og behandle interessekonflikter, herunder potentielle interessekonflikter, og til at holde dechargemyndigheden underrettet;

16.

opfordrer autoriteten til at sikre, at alle medlemmer af ledelsen og rådgivende medlemmer, deres suppleanter og andre eksperter pligtopfyldende har indgivet de årlige interesseerklæringer; opfordrer autoriteten til at sikre en høj grad af overholdelse af reglerne om interessekonflikter og gennemsigtighed i alle sine aktiviteter;

17.

bemærker, at autoriteten i 2022 planlagde at indføre en ny tilgang til tiden efter fratrædelse, som omfatter kriterier og procedurer for at afbryde adgangen til fortrolige oplysninger for medarbejdere, der forlader tjenesten; opfordrer autoriteten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

18.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer myndigheden til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder at oprette en intern mekanisme for bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

19.

bemærker, at autoriteten har foretaget en vurdering af sine interne kontrolsystemer for rapporteringsåret og konkluderet, at alle interne kontrolkomponenter og -principper generelt var til stede og fungerede efter hensigten; glæder sig over, at autoriteten ikke desto mindre har identificeret en række foranstaltninger til yderligere at styrke forvaltningen af følsomme oplysninger og til at sikre hensigtsmæssig risikostyring og interne kontrolmekanismer for de øgede midler som følge forordning (EU) 2019/1381;

20.

bemærker, at efter den interne revisionstjenestes (IAS) revision af vurderingen og vedtagelsen af videnskabelige resultater på området for fødevareingredienser og emballage i 2020 er bemærkningen blevet gennemført og betragtes som afsluttet af autoriteten;

21.

bemærker, at IAS i 2021 udsendte en endelig rapport om udbuds- og tilskudsprocedurerne i autoriteten for årene 2019-2020; bemærker, at IAS konkluderede, at den ramme for forvaltning, risikostyring og intern kontrol, som autoriteten har oprettet for sine procedurer for sine udbuds- og tilskudsprocedurer, er hensigtsmæssigt udformet og effektiv og virkningsfuld og derfor giver rimelig sikkerhed for, at de centrale mål for den interne kontrol er nået; bemærker, at IAS fremsatte tre vigtige anbefalinger; opfordrer autoriteten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

22.

minder om vigtigheden af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at autoriteten fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

23.

bemærker, at de korrigerende foranstaltninger til opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger fra 2020 er blevet afsluttet; minder om, at det er nødvendigt at afslutte de korrigerende foranstaltninger til opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger fra 2017, navnlig at styrke regnskabsførerens uafhængighed ved at vedkommende refererer direkte til autoritetens direktør;

Digitalisering og den grønne omstilling

24.

noterer sig udviklingen inden for levering af transaktionstjenester, digitalt samarbejde og autoritetens teknologikøreplan; noterer sig autoritetens mål om at skabe et mere moderne og smidigt arbejdsmiljø ved at foretage IT-investeringer, som blev fastsat i den tidligere teknologikøreplan, og som bidrog til at forhindre alvorlige forstyrrelser i autoritetens arbejde under covid-19-pandemien; glæder sig over projektet om digitalt samarbejde, der har til formål at forbedre udvekslingen af viden og ekspertise inden for autoritetens netværk af personale, eksperter og interesserede parter; bemærker, at projektet om digitalt samarbejde med 204 aktive grupper oversteg målet om 170 aktive sociale samarbejdsgrupper i 2021;

25.

noterer sig gennemførelsen af IT-værktøjet »complete DoI IT solution«, som har til formål at gennemføre uafhængighedsrelaterede aktiviteter, herunder screening af interesseerklæringer, der er omfattet af autoritetens regler om uafhængighed; bemærker med bekymring, at den nye IT-løsning oplevede tekniske problemer, der påvirkede gennemførelsen af sådanne aktiviteter negativt; opfordrer autoriteten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den forbindelse;

26.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af autoriteten med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

27.

opfordrer autoriteten til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medarbejdere, herunder ledelsen, i autoriteten tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

28.

bemærker, at autoriteten fortsatte sine aktiviteter i 2021 og var i stand til at gennemføre sit arbejdsprogram på trods af covid-19-pandemien; bemærker, at autoriteten suspenderede sine tjenesterejser for personalet samt fysiske møder og arrangementer og prioriterede virtualisering, hvilket reducerede budgettet for udgifter på de relaterede budgetposter i forhold til regnskabsåret 2020; bemærker endvidere, at personalets tilbagevenden til kontoret blev udsat, og at telearbejde blev fremmet; tilskynder autoriteten til at gøre brug af de indhøstede erfaringer vedrørende ansattes rejser for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

29.

bemærker, at autoriteten i 2021 gik i luften med et elektronisk modul for nyansatte i ansættelsesværktøjet Taleo, der forvalter og støtter indslusningen af personale og praktikanter gennem en automatiseret løsning, der blev yderligere tilpasset til pandemisituationen;

Øvrige bemærkninger

30.

noterer sig autoritetens bestræbelser på at øge bevidstheden om fødevaresikkerhed i den brede offentlighed via lanceringen af dens første EU-dækkende digitale kommunikationskampagne i 2021, der havde til formål at forklare videnskaben bag fødevaresikkerheden i Unionen på en tilgængelig måde og bidrage til at træffe informerede beslutninger om fødevarevalg; bemærker, at kampagnen blev gennemført i partnerskab med medlemsstaternes kompetente myndigheder og var direkte rettet mod et ikkespecialiseret publikum; noterer sig med tilfredshed de positive resultater, der fremgik af en evalueringsundersøgelse efter kampagnen;

31.

fremhæver, at en hurtig godkendelse af bæredygtige fodertilsætningsstoffer og bæredygtige alternativer til pesticider spiller en vigtig rolle for at nå ambitionerne i jord til bord-strategien; understreger i den forbindelse, at tilstrækkelig kapacitet i form af medarbejdere og deres respektive faglige kompetencer er helt afgørende for at undgå forsinkelser i ansøgnings- og vurderingsprocedurerne for godkendelse af bæredygtige fodertilsætningsstoffer og bæredygtige alternativer til pesticider;

32.

minder om, at Parlamentet i 2021 vedtog seks indsigelser mod import af genetisk modificerede afgrøder til fødevarer og foder; fremhæver, at en af årsagerne til disse indsigelser er mangler i den risikovurdering, som autoritetens Panel for Genetisk Modificerede Organismer har foretaget; opfordrer indtrængende autoriteten til hurtigst muligt at adressere og afhjælpe disse mangler;

33.

henleder opmærksomheden på de vedvarende mangler inden for dyrevelfærd, især, men ikke begrænset til, transporten af levende dyr; glæder sig i den forbindelse over, at man er påbegyndt arbejdet med en større serie dyrevelfærdsmandater, som navnlig vedrører dyretransport, og som vil danne grundlag for udarbejdelsen af ny lovgivning på dette område;

34.

opfordrer autoriteten til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed) og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

35.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1381 af 20. juni 2019 om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv 2001/18/EF (EUT L 231 af 6.9.2019, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/299

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1882

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til autoriteten for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0086/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (4), særlig artikel 44,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0131/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/300

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1883

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0087/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0121/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 123.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/301

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1884

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0121/2023),

A.	der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (»instituttet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 8 692 878 EUR, hvilket svarer til et fald på 12,17 % i forhold til 2020;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en af Unionens kerneværdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; der henviser til, at det i artikel 8 i TEUF fastslås, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og indføre princippet om integration af kønsaspektet;

der henviser til, at ligestillingen mellem kønnene i Unionen er blevet særlig påvirket af konsekvenserne af covid-19-pandemien, krigen i Ukraine og tilbageslag mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) i flere medlemsstater; der henviser til, at kvinder risikerer at blive ramt uforholdsmæssigt hårdt af stigende energipriser og leveomkostninger generelt; der henviser til, at dette har potentiale til yderligere at øge ulighederne og hindre ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at der er behov for mere forskning i de kønsspecifikke konsekvenser af energifattigdom i Unionen; der henviser til, at ligestillingsindekset i 2022 lå på 68,6 for Unionen som helhed, svarende til en stigning på bare 0,6 point i forhold til 2021, hvilket viser, at Unionens tempo frem imod ligestilling mellem kønnene er langsomt;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne for det pågældende år på 98,92 %, hvilket svarer til en stigning på 1,18 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne i det pågældende år var på 71,39 %, svarende til et fald på 3,44 % i forhold til 2020;

bemærker, at instituttets endelige budgetbeløb er resultatet af en første budgetændring på 971 698 EUR svarende til en budgetstigning på 12 % i forhold til det oprindelige budget, der var bevilget for 2021, og af en anden budgetændring på 375 000 EUR svarende til en nedskæring på 4,14 %, der blev vedtaget af instituttets bestyrelse som følge af de covid-19-relaterede besparelser, der blev konstateret ved årets udgang;

anerkender, at der skete en stigning i instituttets fremførte aktionsudgifter til 54,79 % i 2022 (49,49 % i 2021);

Performance

minder om, at instituttet blev oprettet med henblik på at bidrage til og styrke fremme af ligestilling mellem kønnene i Unionen; understreger den centrale rolle, som instituttet spiller med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene i Unionen, bl.a. ved at levere forskning og data — en opgave, hvor det har vist sig at være vigtigt og effektivt; understreger derfor, at instituttet skal have tilstrækkelige og stabile finansielle og menneskelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver; minder om, at instituttets opgave er at indsamle, analysere og formidle oplysninger vedrørende ligestilling mellem kønnene samt at udvikle, analysere, evaluere og udbrede metodiske redskaber for at støtte integrationen af ligestilling mellem kønnene i alle Unionens politikker og i de heraf følgende nationale politikker; tilskynder til samarbejde mellem instituttet og andre EU-agenturer;

bemærker, at instituttet anvender visse centrale resultatindikatorer i forbindelse med operationelle mål til at vurdere merværdien af sine aktiviteter; bemærker med tilfredshed, at instituttet nåede 96,62 % af sit arbejdsprogram i 2021 og dermed nåede de mål, som er fastsat i enhedsprogrammeringsdokumentet for 2021-2023;

bemærker, at instituttet i 2021 offentliggjorde en rapport med en analyse af konsekvenserne af covid-19-pandemien for ofre for partnervold og gennemførte sin første brede undersøgelse, som indsamlede dokumentation for konsekvenserne af covid-19-pandemien for uformel omsorg og balance mellem arbejdsliv og privatliv, trivsel, beskæftigelse og arbejdsvilkår; bemærker endvidere, at instituttet ved at udvikle værktøjet til sporing af ressourcetildelinger til ligestilling mellem kønnene færdiggjorde en trinvis værktøjskasse for kønsbudgettering, som har til formål at bistå forvaltningsmyndighederne med at integrere kønsaspektet under delt forvaltning; bemærker endvidere, at instituttet udarbejdede en værktøjskasse om kønsorienterede offentlige udbud beregnet til EU-midler og nationale budgetter for at supplere Kommissionens ramme for socialt ansvarlige offentlige udbud;

bemærker, at instituttet i løbet af året styrkede sit samarbejde med EU-agenturer, navnlig med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound); bemærker instituttets engagement i netværket af agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, inden for rammerne af indsatsen imod covid-19-krisen og af Unionens solidaritet med Ukraine; bemærker endvidere instituttets deltagelse i EU-agenturernes netværk for videnskabelig rådgivning (EU-ANSA), navnlig i klyngen for kvantitative undersøgelsesdata og den socioøkonomiske klynge; opfordrer instituttet til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed), samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

glæder sig over det løbende samarbejde mellem instituttet og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling; fremhæver det værdifulde bidrag, som instituttet kan yde til alle Parlamentets udvalg med henblik på bedre integration af kønsaspektet i alle Unionens politikker; anerkender instituttets specialisering og indsigt, navnlig med hensyn til tilvejebringelse af data og vurdering af medlemsstaternes politikker;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 96 % med 26 midlertidigt ansatte ud af de 27 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal stillinger som i 2020); bemærker, at der blev iværksat 12 indkaldelser af ansøgninger, herunder fire til stillinger som kontraktansatte, fem til stillinger som midlertidigt ansatte, én til en udstationeret national ekspert og to for praktikanter; bemærker, at personaleudskiftningsraten i 2021 var på 11 %; noterer sig personalescreeningen, der viste, at 77,6 % af instituttets personale var afsat til operationelle opgaver, 14,5 % til administrativ støtte og 7,9 % til neutrale operationer; bemærker, at der blev vedtaget nye regler om mellemledere den 27. maj 2021;

10.

bemærker den lige kønsfordeling i den øverste ledelse (to mænd (50 %) og to kvinder (50 %)) og den skæve kønsfordeling i bestyrelsen (seks mænd (19 %) og 26 kvinder (81 %)) og blandt personalet samlet set (12 mænd (29 %) og 30 kvinder (71 %)); gentager sin opfordring til instituttet om at sikre kønsbalance i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til instituttets bestyrelse;

11.

bemærker, at instituttet, ud over ansøgninger om praktikophold og udstationerede nationale eksperter, modtog 513 ansøgninger i 2021, hvoraf 68 % var indgivet af kvinder, og 32 % af ansøgningerne var indgivet af mænd; glæder sig over, at der er opnået kønsbalance i den øverste ledelse, men er bekymret over ubalancen blandt personalet samlet set; bifalder instituttets aktive deltagelse siden 2021 i arbejdsgruppen om mangfoldighed og inklusion under EU-agenturernes netværk (EUAN) og de forskellige foranstaltninger, der er truffet i instituttet for at forbedre mangfoldigheden og inklusionen;

12.

bemærker, at instituttet i 2021 indgik en etårig kontrakt med virksomheden UAB Manpower Lit om at stille vikarer til rådighed; minder om, at den endelige dom af 11. november 2021 fra Den Europæiske Unions Domstol (sag C-948/19) bekræftede anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (2) på Unionens decentrale agenturer og princippet om ligebehandling af vikarer med vedtægtsomfattet personale, og at Litauens højesteret stadfæstede denne afgørelse; bemærker i den forbindelse, at virksomheden UAB Manpower Lit, som der var indgået kontrakt med, fra og med 2022 nægtede at forlænge kontrakten om at stille vikarer til rådighed;

13.

henstiller, at der afsættes mere personale til instituttet og tilstrækkelig finansiering under hensyntagen til instituttets egen vurdering af sine behov med henblik på at kunne håndtere en kraftig stigning i antallet af anmodninger om teknisk bistand i forbindelse med integration af kønsaspektet, f.eks. at kunne sætte hurtigt ind over for de stadig værre konsekvenser af forskellige og successive sociale, økonomiske og klimarelaterede kriser for kvinder og ligestillingen mellem kønnene og tilbageslagene mod ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i flere medlemsstater og på verdensplan;

14.

bifalder instituttets omfattende trivselspolitik med en række foranstaltninger til støtte for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, telearbejde og en sund livsstil for dets ansatte; bemærker med hensyn til psykologstøtte, at en uafhængig undersøgelse af en påstand om psykisk chikane blev afsluttet i 2021 og førte til afskedigelse af den medarbejder, der var genstand for undersøgelsen; roser instituttets omfattende uddannelsesplan for dets personale; tilskynder myndigheden til at udvikle en langsigtet HR-politik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

Udbud

15.

bemærker, at der blev afsluttet 47 administrative og 62 operationelle udbudsprocedurer i 2021; bemærker, at instituttet ajourførte udbudsretningslinjerne for personalet, herunder tjeklister, interne tidsfrister og proceduremæssige skridt, med henblik på at forbedre kvaliteten af de dokumenter, der skulle udarbejdes inden for rammerne af udbudsrunderne;

16.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at instituttet i 2021 foretog regelstridige betalinger (som beløb sig til 12 200 EUR) for indkøb af oversættelsestjenester, der ikke var omfattet af den tilhørende indkaldelse af interessetilkendegivelser;

17.

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

18.

bemærker instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; noterer sig, at instituttet er ved at færdiggøre sin politik vedrørende interessekonflikter; bemærker, at strategien for bekæmpelse af svig for 2021-2023 blev gennemført med succes i 2021 i overensstemmelse med den tilhørende handlingsplan på grundlag af den metode, som OLAF havde fremlagt; ser desuden med tilfredshed på, at der blev gennemført adskillige kurser inden for etik og integritet i 2021 samt informationsmøder med henblik på forebyggelse af svig; insisterer på, at det er nødvendigt at indføre eller regelmæssigt opdatere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer;

19.

bemærker, at instituttet på sit websted har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer fra sin direktør og de fleste af sine bestyrelsesmedlemmer; minder om betydningen af, at CV'er og interesseerklæringer offentliggøres; opfordrer instituttet til at offentliggøre CV'er og interesseerklæringer fra alle sine bestyrelsesmedlemmer;

Intern kontrol

20.

ser med tilfredshed på de foranstaltninger, som instituttet traf i 2021 for at styrke sit interne kontrolsystem; bemærker i den forbindelse revisionen af dets procedure for gennemførelse af efterfølgende kontroller; roser i den forbindelse, at der er blevet gennemført efterfølgende kontroller fra og med september 2021, og at de dermed forbundne foranstaltninger i forbindelse med Revisionsrettens bemærkning er blevet afsluttet; glæder sig desuden over, at instituttet har opdateret sin kvalitetssikringspolitik, der definerer specifikke kontrolforanstaltninger for projekter;

21.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkninger, der fremhæver flere svagheder inden for forvaltnings- og kontrolsystemerne; bemærker, at den første bemærkning er knyttet til en ansættelsesprocedure, hvor principperne om gennemsigtighed og ligebehandling blev undergravet, og at den anden bemærkning beretter om undladelser i en udvælgelsesprocedure for udstationerede nationale eksperter, som undergravede procedurens objektivitet og tyder på svagheder i instituttets interne kontrol; bemærker, at den tredje bemærkning vedrører en udbudsprocedure, hvor alle medlemmer af bedømmelsesudvalget tilhørte den samme administrative enhed, hvilket er i strid med finansforordningens artikel 150, stk. 3; minder om, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder om, at instituttet forbedrer sin interne ansættelsesprocedure for at tydeliggøre bedømmelsesprocesserne og stillingsopslagene;

22.

bemærker, at der efter Kommissionens Interne Revisionstjenestes (IAS') strategiske interne revisionsplan for 2019-2021 blev foretaget i alt 1 800 kontroloperationer i 2021 på en stikprøve bestående af 40 transaktioner med et samlet budget på 920 776 EUR; bemærker, at de endelige resultater viser, at det eksisterende interne kontrolsystem sikrer, at transaktionerne sker i overensstemmelse med de finansielle regler og de interne procedurer; bemærker, at rapporten indeholdt fire henstillinger om at forbedre den interne kontrol med henblik på at afhjælpe mindre mangler; glæder sig over, at alle henstillingerne, herunder fra tidligere år, blev gennemført fuldt ud af instituttet, og at de dermed forbundne foranstaltninger blev afsluttet af IAS i februar 2022;

23.

bemærker, at der blev foretaget en særlig vurdering af den interne kontrol vedrørende 2021 i overensstemmelse med instituttets ramme for intern kontrol og retningslinjer for vurdering af intern kontrol; noterer sig konklusionen på denne vurdering, om at alle principperne er til stede og fungerer efter hensigten, men at der er konstateret seks moderate mangler i forbindelse med komponent 2, 3 og 5 i det interne kontrolsystem; opfordrer instituttet til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der er gjort med at afhjælpe disse mangler; glæder sig over de foranstaltninger, som instituttet har gennemført for at mindske risikoområder, herunder med hensyn til følsomme funktioner;

24.

opfordrer instituttet til at styrke sine interne kontrolmekanismer yderligere, herunder at oprette en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Digitalisering og den grønne omstilling

25.

bemærker instituttets bestræbelser på at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads; bemærker, at instituttet har installeret et værktøj til forvaltning af tjenesterejser for at gøre det muligt at overvåge de CO2-emissioner, der genereres ved rejser; noterer sig, at overvågningen i 2021 viser, at CO2-emissionerne fra instituttets tjenesterejser løb op i 8 ton; bemærker, at instituttet har medtaget kravene om miljøforanstaltninger i flere kontrakttyper; bifalder instituttets tilsagn om at installere solpaneler i sin ejendom i Vilnius for at forbedre bygningens miljøpræstationer og udelukkende anvende grønne energikilder; bemærker med interesse, at der er blevet indkøbt en applikation, der vil hjælpe instituttet med at holde styr på sit miljøaftryk, og at applikationen skulle tages i brug i 2022; opfordrer instituttet til at holde budgetmyndigheden informeret om udviklingen i denne henseende;

26.

noterer sig, at instituttet har digitaliseret sine centrale processer fuldt ud i 2021 ved at indføre elektroniske arbejdsgange og e-signatur; bemærker opdateringen af instituttets politik for IKT-sikkerhed og informationsstyring; glæder sig over instituttets svar om, at det har cybersikkerheden på plads, og at det har gennemført en række foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed såsom et flerfaktorautentifikationssystem og sikkerhedskurser for medlemmer af IT-teamet; tilskynder instituttet til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

27.

bemærker, at instituttet hurtigt tilpassede sig for at sikre forretningskontinuiteten i overensstemmelse med det reviderede enhedsprogrammeringsdokument; påskønner instituttets arbejde med at støtte det portugisiske og det slovenske rådsformandskab ved at tilvejebringe ny dokumentation vedrørende ligestilling mellem kønnene som grundlag for Rådets respektive konklusioner om covid-19's socioøkonomiske indvirkning på ligestillingen mellem kønnene; bemærker, at fælles initiativer vedrørende covid-19-beredskabsplaner og forretningskontinuitetsplaner er blevet drøftet inden for netværket af agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender; bifalder, at instituttet ajourførte sin forretningskontinuitetsplan i juli 2022;

28.

tilskynder agenturet til at omsætte de erfaringer, der blev indhøstet under covid-19-pandemien vedrørende tjenesterejser, i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder, arrangementer og interviews, som i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

Øvrige bemærkninger

29.

roser instituttet for bestræbelserne på at øge sin synlighed i offentligheden gennem pressebriefinger, pressemeddelelser og mediekampagner såsom »16 dages aktivisme mod kønsrelateret vold« og gennem tæt kontakt med journalister; noterer sig instituttets forbedrede målinger vedrørende sociale medier og henvendelser fra medier;

30.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/306

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1885

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0087/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0121/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 9.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/307

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1886

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0088/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (4), særlig artikel 64,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0103/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 141.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/309

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1887

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0103/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (»myndigheden«) for regnskabsåret 2021 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 32 839 626 EUR, hvilket svarer til en stigning på 15,69 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at myndigheden finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (12 140 600 EUR svarende til 36,96 %) og bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne (20 258 026 EUR svarende til 61,69 %);

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,98 %, hvilket svarer til et fald på 0,02 % i forhold til 2020; bemærker dog, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 79,12 %, hvilket svarer til et fald på 3,67 % i forhold til 2020; opfordrer myndigheden til at øge udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne;

Performance

noterer sig, at myndigheden anvender visse foranstaltninger såsom centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter samt andre foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetforvaltningen; bemærker, at myndigheden i 2021 fastsatte 14 strategiske mål for performance på tværs af sine syv hovedarbejdsområder; bemærker med tilfredshed, at myndigheden nåede eller overgik 12 af disse mål og er i færd med at nå de to resterende centrale resultatindikatorer;

bemærker, at 304 produkter og tjenesteydelser, eller 88 % af det samlede antal, blev leveret til tiden af myndigheden, og at yderligere 35 produkter og tjenesteydelser oplevede mindre forsinkelser, og at otte ikke blev videreført, ofte på grund af omprioritering som følge af politiske beslutninger, virkningen af covid-19, forbindelse til andre initiativer og mangel på ressourcer;

roser myndigheden for dens vigtigste resultater i 2021; bemærker udviklingen af tekniske standarder, der har til formål at bekæmpe »grønvaskning« af finansielle produkter og gøre dokumenter med central investorinformation om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer mere tilgængelige for detailinvestorer; bemærker med tilfredshed, at myndigheden i 2021 offentliggjorde kriterierne for tilsynsmyndighedernes uafhængighed og adresserede tilsynsmæssig konvergens på områder som tilsynspraksis og forventninger i tilfælde af brud; glæder sig over udviklingen af den europæiske ramme for systemisk risikovurdering, der gør det muligt for myndigheden og dens medlemmer at udarbejde en udtalelse om tendenser og udviklingen på det europæiske forsikringsmarked og potentielle systemiske risici;

bemærker, at myndigheden i 2021 gentildelte menneskelige ressourcer med henblik på at støtte tilsynsmæssig konvergens; bemærker, at denne tildeling var en opfølgning på den anbefaling, som Revisionsretten fremsatte i sin særberetning nr. 29/2018 om Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger; anerkender den indsats, som myndigheden har gjort inden for rammerne af den digitale omstilling for bl.a. at øge effektiviteten gennem en opgradering af den centrale tekniske infrastruktur, initiativer til fremme af automatisering af forretningsprocesser og forbedringer af ekstranettet;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 99 % med 137 midlertidigt ansatte ud af de 138 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 127 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 33 kontraktansatte og 23 udstationerede nationale eksperter for myndigheden i 2021;

anerkender myndighedens bestræbelser på at opnå større kønsbalance blandt sit personale; noterer sig myndighedens kønsfordeling for 2021 med fem mænd (63 %) og tre kvinder (38 %) i ledende stillinger, tre mænd (43 %) og fire kvinder (57 %) i bestyrelsen og 98 mænd (52 %) og 89 kvinder (48 %) blandt det samlede personale; opfordrer myndigheden til at fortsætte med at udvikle en langsigtet politik for menneskelige ressourcer om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater samt rekruttering og integration af personer med handicap og sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt;

bifalder, at myndigheden, samtidig med at de ansatte praktiserede telearbejde, også gennemførte ansættelser online, idet den havde fokus på at finde de rette profiler for at sikre fortsat opfyldelse af myndighedens mandat, og at myndigheden fortsatte med at integrere nyankomne i løbet af året ved at afholde specifikke introduktionsmøder og yde dem den nødvendige støtte, når de påbegyndte deres arbejde for myndigheden på afstand;

bemærker, at myndigheden i 2021 gav personale og ledelse særlig uddannelse til at håndtere den nye arbejdssituation, såsom hybridhold og fjernarbejde; bemærker navnlig, at forbedring af lederevnerne og ledelseskvalifikationerne var kernen i ledelsesteamets uddannelse i 2021;

10.

noterer sig med tilfredshed myndighedens bestræbelser i 2021 på at øge bevidstheden om forsikrings- og pensionsområdet som et attraktivt karrierevalg for kvinder, navnlig i ledende stillinger, ved at offentliggøre en række profiler af kvinder i lederroller og under hensyntagen til mangfoldigheden af talere i forbindelse med arrangementer som en beslutningsfaktor;

11.

noterer sig fornyelsen af klagenævnets sammensætning den 1. december 2021; bemærker endvidere, at denne fornyelse vedrørte fem medlemmer og fem suppleanter, hvis mandat løber indtil den 30. november 2026, og som kan forlænges én gang;

12.

glæder sig over vedtagelsen af politikken for beskyttelse af personens værdighed mod psykisk og seksuel chikane; noterer sig den detaljerede procedure, der er indført for at sikre gennemførelsen af politikken; roser myndigheden for dens interne netværk af fortrolige rådgivere, der er uddannet i at rådgive personalet og deltage i en uformel procedure om chikane, hvis et sådant behov måtte opstå; glæder sig over vedtagelsen af standardafgørelsen om administrative undersøgelser og disciplinærsager; bemærker, at denne standardafgørelse bidrager til beskyttelsesforanstaltningerne for påståede ofre for chikane;

13.

roser myndighedens tilsagn om at anlægge en proaktiv tilgang til forvaltning af mangfoldighed, der går videre end blot at sikre overholdelse af reglerne om ikkeforskelsbehandling og ligestilling; glæder sig over vedtagelsen af strategien for mangfoldighed og inklusion og den detaljerede handlingsplan, herunder vedtagelsen af EUAN-chartret om mangfoldighed og inklusion samt aktioner, der omfatter tværgående foranstaltninger; bemærker, at sådanne foranstaltninger omfatter samarbejde med andre institutioner, sikring af en retfærdig og rimelig karriere og målrettede foranstaltninger med hensyn til specifikke grupper;

Udbud

14.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at lejekontrakten for myndighedens lokaler fastsætter, at udlejeren skal give sit samtykke på forhånd, før der kan foretages ændringer i ejendommen, og før der kan installeres yderligere udstyr; noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning om, at alle tilknyttede arbejder kun kan udføres af kontrahenter, der er udpeget af udlejeren; beklager, at disse kontraktlige begrænsninger fik myndigheden til at tildele renoveringsarbejder direkte til de kontrahenter, der var udpeget af udlejeren, uden en passende udbudsprocedure; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at de beløb, der er omfattet af denne kontraktbestemmelse (288 125 EUR udbetalt i 2021), derfor var regelstridige; opfordrer myndigheden til at overholde sine forpligtelser i henhold til de gældende regler, når den iværksætter fremtidige udbudsprocedurer;

15.

minder om vigtigheden af, at udbudsproceduren sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svaghederne i forbindelse med offentlige udbud er tiltagende og stadig er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste agenturer; opfordrer myndigheden til at gennemføre de IT-værktøjer til e-indkøb, som Kommissionen har udviklet; opfordrer Kommissionen til at præcisere og ajourføre procedurerne og modellerne i retningslinjerne for offentlige indkøb;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

16.

bemærker, at medlemmer af tilsynsrådet, der i 2021 havde en interessekonflikt i forbindelse med et emne under behandling, i henhold til myndighedens forretningsorden for tilsynsrådet ikke måtte deltage i rådets drøftelser eller afstemninger om dette emne, men at de forblev til stede på mødet; tilslutter sig Revisionsrettens bemærkning om, at tilstedeværelsen på rådets møder af medlemmer af rådet, som har en interessekonflikt, udgør en risiko for rådets uafhængighed; noterer sig endvidere Revisionsrettens konklusioner om, at de to bedømmere, der blev udpeget af bestyrelsen til at udarbejde de årlige beretninger om formandens og den administrerende direktørs udførelse af deres opgaver, ville beholde denne rolle, selv i tilfælde hvor der kunne være tale om interessekonflikter; glæder sig over, at tilsynsrådet i juli 2022 reviderede sin forretningsorden og gennemførte Revisionsrettens bemærkning om tilstedeværelsen af konfliktramte medlemmer af rådet under drøftelser og afstemninger; bemærker endvidere, at myndighedens bestyrelse i december 2022 i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger godkendte en revideret afgørelse vedrørende vurderingen af formanden og den administrerende direktør;

17.

bemærker, at Revisionsretten i sin beretning vurderede en sag om en potentiel interessekonflikt i perioden 2019 og 2021 i forbindelse med en ledende medarbejder, der accepterede en ny stilling uden for myndigheden; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at myndigheden i dette tilfælde ikke hørte Det Paritetiske Udvalg og dermed tilsidesatte artikel 16 i forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) (2) (»personalevedtægten«) og artikel 2 i bilag II til personalevedtægten; noterer sig imidlertid revisionen af myndighedens adfærdskodeks for medarbejdere, der blev vedtaget i december 2022, hvorved der kan nedsættes forskellige paritetiske udvalg i henhold til artikel 9 i personalevedtægten, herunder for topledere;

18.

glæder sig over, at CV'erne for medlemmerne af tilsynsrådet og bestyrelsen samt for myndighedens formand og administrerende direktør og et kort CV for myndighedens afdelingschefer i overensstemmelse med myndighedens retlige krav er offentliggjort på myndighedens websted; glæder sig endvidere over offentliggørelsen på myndighedens websted af dens personalemøder med lobbyister;

19.

roser navnlig myndigheden for at være blandt de ni agenturer, der havde indført deres egne interne regler for at håndtere fraværet af bestemmelser i EU-lovgivningen om aktiviteter for medlemmer af agenturernes bestyrelser og dermed gik ud over de lovbestemte minimumskrav i forbindelse med håndtering af potentielle »svingdørssituationer«;

20.

insisterer på, at det er nødvendigt at indføre systematiske regelsæt om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter og ulovlig lobbyvirksomhed; opfordrer myndigheden til også at indføre interne foranstaltninger til bekæmpelse af korruption; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i den henseende;

21.

noterer sig de gældende regler for ekstern og intern whistleblowing; bemærker med tilfredshed, at myndigheden har oprettet en særlig offentlig hjemmeside på sit websted, herunder en funktionel mailboks med begrænsede adgangsrettigheder, med det formål at sikre beskyttelsen af whistleblowere i henhold til artikel 17a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (3); glæder sig over videreudviklingen af myndighedens gennemførelsesbestemmelser om retningslinjer for whistleblowing;

Intern kontrol

22.

bifalder den kendsgerning, at myndigheden har gennemført alle kritiske og meget vigtige henstillinger fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste, og at den nøje følger gennemførelsen af de resterende henstillinger gennem særlige handlingsplaner og inden for de aftalte frister;

23.

noterer sig, at myndigheden foretog den årlige vurdering af sin interne kontrolramme og konkluderede, at alle komponenter og principper er gennemført og fungerer efter hensigten, men at der er behov for en række forbedringer på områder som forretningskontinuitet, processtyring, uddannelse og bevidstgørelse; glæder sig over myndighedens systematiske undersøgelse af kontrolresultaterne og -indikatorerne samt de bemærkninger, henstillinger og anbefalinger, som IAS, kvalitetskontroludvalget, revisionsfirmaer og Revisionsretten har fremsat;

24.

roser de foranstaltninger, som myndigheden traf i 2021 til håndtering af risici med hensyn til gennemførelsen af nye beføjelser og opgaver, spørgsmål vedrørende tiltrækning af kvalificeret personale med de nødvendige kompetencer samt cybersikkerhedstrusler; noterer sig myndighedens erklæring om, at den i 2021 indførte forbedringer af sin risikostyringsproces med henblik på bedre integration i planlægnings- og rapporteringsprocesserne, kvartalsvise overvågningsaktiviteter og strømlining af alle risikoregistre; glæder sig over, at myndigheden i 2021 analyserede resultaterne af sine tidligere strategier til bekæmpelse af svig, som bidrog til at definere myndighedens nuværende strategi for bekæmpelse af svig 2022-2024;

25.

bemærker, at myndigheden i 2021 for første gang foretog en vurdering af omkostningseffektiviteten af sine kontroller vedrørende forudgående og efterfølgende aktiviteter, budgetforvaltning, planlægning, evaluering, bekæmpelse af svig, databeskyttelse, etik, risikostyring og intern kontrol; bemærker endvidere, at disse kontroller i 2021 havde direkte omkostninger svarende til 1,98 % af myndighedens samlede budget for 2021 med 7,47 fuldtidsækvivalenter afsat hertil; roser myndigheden for den bemærkelsesværdige omkostningseffektivitet af dens kontroller;

Digitalisering og den grønne omstilling

26.

bemærker, at myndigheden samarbejdede med eksterne konsulenter om gennemførelsen af forskellige IT-projekter; roser myndigheden for forelæggelsen af en ny cloudstrategi og for forberedelsen af den store tekniske omstilling i 2022 og 2023;

27.

minder om vigtigheden af at investere i IKT-personale med langtidskontrakter for at undgå hjerneflugt, ineffektivitet og potentielt øgede risici og svaghed over for cyberangreb;

28.

tilskynder myndigheden til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) samt til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at der tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer til alle medarbejdere, herunder ledelsen; opfordrer myndigheden til at blive ved med at udvikle sin cybersikkerhedspolitik og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i den henseende;

29.

bemærker, at myndigheden har investeret de midler, der er sparet som følge af covid-19-forebyggelsesforanstaltninger, i nye teknologier og digitalisering af processer såsom, men ikke begrænset til, gennemførelsen af de paneuropæiske personlige pensionsproduktregistre (PEPP) og udviklingen af en ny Business Intelligence-løsning (BI 2.0);

30.

glæder sig over, at myndigheden pr. 1. juli 2021 vedtog retningslinjer for sikkerhed og forvaltning inden for informations- og kommunikationsteknologi med det formål at opbygge digital modstandsdygtighed for alle deltagere i det finansielle system;

31.

glæder sig over, at myndigheden i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling er ved at gennemføre ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS), for hvilken der er planlagt en vejledende certificering for 2022; glæder sig endvidere over oprettelsen af et register over miljøforhold, der beskriver myndighedens vigtigste miljøvirkninger, dens handlingsplan med ca. 140 foranstaltninger og etableringen af dens miljøledelsessystem; noterer sig de foranstaltninger, som myndighedens har gennemført for at mindske de miljømæssige virkninger af dens administrative operationer såsom bl.a. reduceret papiranvendelse, gennemførelse af e-workflows eller støtte til virtuel deltagelse i arrangementer;

32.

glæder sig over, at myndigheden har tilsluttet sig en interinstitutionel udbudsprocedure for CO2-kompensation og fra 2022 planlægger at kompensere for ca. 250-300 ton CO2-emissioner i forbindelse med organisatoriske aktiviteter såsom væsentlige forretningsrejser; glæder sig endvidere over myndighedens tilsagn om fra 2022 at reducere antallet af møder og tjenesterejser på stedet med 35 %;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

33.

bemærker, at 2021 var præget af et meget krævende årligt arbejdsprogram, der omfattede arbejde, som blev nedprioriteret i 2020 på grund af indvirkningen af covid-19 på myndighedens arbejde; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende personalerejser i praksis for bedre at kunne tilrettelægge hvilke møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

34.

bemærker, at myndigheden rapporterede, at den var fortsat med at anvende forskellige foranstaltninger vedrørende personale, besøgende og bestyrelsesmedlemmer for at bremse spredningen af covid-19-virusset og for at sikre forretningskontinuitet; bemærker navnlig, at alt myndighedens personale og alle dens ledelsesorganer og arbejdsgrupper fortsatte med udelukkende at fjernarbejde; bemærker endvidere, at myndigheden på samme måde som det foregående år rapporterede om budgetbesparelser på ca. 1 150 000 EUR, primært som følge af suspension af ansattes rejser og ved udelukkende at holde fjernmøder med personale, bestyrelsen og tilsynsrådet;

Øvrige bemærkninger

35.

roser myndighedens samarbejde med andre agenturer inden for informationsteknologi, idet den arbejder på fælles projekter, der har til formål at skabe og opbygge en digital reguleringsrapportering og en platform til udveksling af oplysninger om bl.a. egnethedsvurderinger; bemærker med tilfredshed myndighedens deltagelse i 2021 i de fælles tilsynsmøder for fortrolige rådgivere, et initiativ fra EU-OSHA;

36.

noterer sig myndighedens bestræbelser på at øge sin offentlige synlighed gennem øget tilstedeværelse på sociale medier, pressekonferencer, interviews med medieforetagender, møder med forbrugersammenslutninger og akademikere eller deltagelse i foredragsarrangementer tilrettelagt af tredjeparter; opfordrer myndigheden til at fortsætte og intensivere sine foranstaltninger for at øge sin synlighed og nå ud til offentligheden;

37.

(2) Rådets forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385/62).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/315

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1888

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0088/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0103/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/316

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1889

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0089/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (4), særlig artikel 21,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (5), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0130/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.

(5) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 61.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 161.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/318

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1890

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0130/2023),

A.	der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) (»instituttet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 360 913 825,71 EUR, hvilket er et fald på 42,26 % i forhold til 2020;

B.	der henviser til, at bestyrelsen har tildelt 357 511 198 EUR (96 %) til instituttets otte videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) til gennemførelse af deres forretningsplaner for 2021;

C.	der henviser til, at budgettet for regnskabsåret 2021 faldt, fordi tildelingen og gennemførelsen af VIF-tilskud i 2021 var betydelig lavere på grund af overgangen fra den foregående til den nye flerårige finansielle ramme.

D.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 97,91 %, hvilket svarer til et fald på 1,94 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for det pågældende år var på 99,47 %, hvilket er en stigning på 0,34 % sammenlignet med 2020;

noterer sig vedtagelsen af instituttets strategiske innovationsdagsorden for 2021-2027, der indeholder et øget budget for instituttet på næsten 3 mia. EUR for den syvårige periode og et udvidet mandat;

bemærker med hensyn til den opfølgende bemærkning vedrørende godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter på 1 200 EUR, der er afholdt af en midlertidigt ansat ved instituttet, at instituttet som en korrigerende foranstaltning i 2022 iværksatte et nyt udbud om indgåelse af kontrakter om midlertidige tjenesteydelser, som dækker vikarernes udgifter til tjenesterejser og rejserelaterede aspekter med henblik på at afbøde de potentielle risici;

Performance

bemærker, at instituttet anvender et system af centrale resultatindikatorer (KPI'er), der er knyttet til instituttets VIF'er; bemærker, at KPI'erne, ligesom i de foregående år, ikke udnyttede de tilskudsbeløb, som instituttet tildelte dem, fuldt ud;

bemærker, at instituttet i vidt omfang gennemførte sit arbejdsprogram i 2021, selv om der forekom visse forsinkelser som følge af den sene vedtagelse af Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (3); bemærker, at visse prioriteter blev udsat til 2022, nemlig overvågningsstrategien og overgangen til e-tilskud, på grund af instituttets utilstrækkelige menneskelige ressourcer; noterer sig blandt instituttets vigtigste resultater i 2021 lanceringen af dets initiativ vedrørende videregående uddannelsesinstitutioner: »HEI Initiative: Innovation Capacity Building for Higher Education«, som udgør et centralt mål for instituttets strategiske innovationsdagsorden for 2021-2027; glæder sig over, at den gennemsnitlige støttetid er blevet forbedret fra 187 dage til 117 dage;

glæder sig over udviklingen af synergier og samarbejdspraksis med andre institutioner og organer; bemærker i den forbindelse fremskridtene i 2021 med gennemførelsen af instituttets aftalememorandum med Det Europæiske Innovationsråd (EIC), med fælles projekter vedrørende VIF'ernes nystartede virksomheder, der tilslutter sig EIC's accelerationsprogram eller fremme af dagsordenen for iværksætterkultur blandt kvinder; noterer sig instituttets samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse på områder som rekrutteringspaneler eller backup-informationsteknologi (IT); bemærker endvidere instituttets frugtbare samarbejde med Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret om at fremme innovation blandt europæiske virksomheder og SMV'er, idet mere end 700 personer har deltaget i 35 aktiviteter i 2021;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 93 % med 42 midlertidigt ansatte ud af de 45 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal godkendte stillinger som i 2020); bemærker endvidere, at 21 kontraktansatte, 15 vikarer og en udstationeret national ekspert arbejdede for agenturet i 2021;

bemærker manglen på kønsbalance i instituttets øverste ledelse og på mellemlederniveau, hvor fem ud af seks (83 %) er mænd; bemærker kønsbalancen i instituttets bestyrelse, hvor 9 ud af 15 (60 %) er mænd, og inden for instituttets samlede personale, hvor 35 ud af 63 (56 %) er kvinder; bemærker instituttets tilsagn om at gennemføre sin kønshandlingsplan med en række aktiviteter, der blev organiseret i 2021, såsom det program på tværs af VIF'erne, der er dedikeret til kvindelige iværksættere og ledere, og det særlige projekt »Girls Go Circular«, der skal øge kvinders deltagelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik; opfordrer instituttet til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre kønsbalancen på alle niveauer i hierarkiet så hurtigt som muligt og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

bemærker, at en tidligere kommissær og et tidligere medlem af Europa-Parlamentet modtager penge fra instituttets budget som medlemmer af instituttets bestyrelse;

10.

noterer sig instituttets personaleudskiftning på 6,3 % i 2021; noterer sig instituttets vanskeligheder med at tiltrække og fastholde højt kvalificerede fagfolk på grund af Ungarns lave lønkoefficient; glæder sig over instituttets tilskyndelsesforanstaltninger og sociale initiativer til at forhindre en høj personaleudskiftning;

11.

noterer sig instituttets betydelige stigning i arbejdsbyrden i 2021 samt nye opgaver i forbindelse med instituttets udvidede mandat under Horisont Europa; bemærker imidlertid, at det øgede mandat og de øgede opgaver ikke blev ledsaget af nye personaleressourcer, hvilket førte til en kritisk underbemandingssituation, der bragte gennemførelsen af instituttets flerårige arbejdsprogram samt sikkerheden for de forvaltede midler i fare; noterer sig, at institutternes administrative omkostninger som følge heraf ligger på et meget lavt niveau på 2 % af deres samlede budget sammenlignet med et gennemsnit på 4,6 % under Horisont 2020; bemærker i den forbindelse risikoen for manglende gennemførelse af alle centrale elementer i instituttets årlige arbejdsprogram; bemærker, at instituttets mangel på personale og de dermed forbundne risici blev taget op af instituttets bestyrelse, som ved udgangen af 2021 godkendte en omorganisering af forvaltningen af de disponible ressourcer med en revision af instituttets struktur og organisationsplan, der skal finde sted i 2022; fremhæver, at instituttet efter at have fået afslag på en første anmodning om yderligere stillinger for 2021 og 2022 genfremsatte en anmodning om yderligere 10 stillinger i 2022; anerkender behovet for at tilpasse instituttets ressourcer til forventningerne til det nye mandat; minder om, at manglende opfyldelse af personalekravene øger risikoen for fejl og uregelmæssigheder og dermed også kan skade den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget;

12.

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet politik for menneskelige ressourcer om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af en geografisk balance for at sikre en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

Udbud

13.

bemærker, at instituttet i 2021 afsluttede 87 % af udbudsprocedurerne i overensstemmelse med sin plan og dermed overskred målet om 85 % afsluttede udbudsprocedurer i 2021; bemærker, at instituttet rapporterede, at alle dets prioriterede procedurer var afsluttet med undtagelse af den nye rammekontrakt for kommunikationstjenester og eventstyring;

14.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at instituttet for to reviderede betalingers vedkommende først havde godkendt de relaterede budgetforpligtelser efter kontraktindgåelsen; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at dette var i strid med artikel 73, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 (4); noterer sig instituttets svar om, at det fra og med 2023 vil bruge Kommissionens standard-IT-værktøjer under Horisont Europa til at forvalte tilskud, hvor der i systemet er indbygget tilstrækkelige interne kontroller til at forhindre lignende fejl; noterer sig endvidere instituttets tilsagn om at ajourføre sin standardprocedure for finansielle kredsløb for at afspejle de nødvendige ændringer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om fremskridtene i denne sag;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

15.

anerkender instituttets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og på at sikre beskyttelse af whistleblowere; bemærker, at instituttet på sit websted offentliggjorde interesseerklæringer og CV'er for medlemmerne af dets bestyrelse og ledelsesteam;

16.

noterer sig instituttets tilsagn om at ajourføre og forbedre sin politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker, at instituttets bestyrelse anmodede Kommissionen om forudgående samtykke til at vedtage en afgørelse om »forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beslutningsprocesser for at undgå interessekonflikter for instituttets personale, som vil supplere instituttets nuværende gældende regler; glæder sig over instituttets indførelse af yderligere foranstaltninger såsom standardiserede modeller for interessekonflikter og et rådgivende udvalg for interessekonflikter; bemærker, at der i forbindelse med omklassificeringer og udvælgelsesprocedurer er blevet opdaget tilfælde af interessekonflikter, og at de er blevet håndteret med de eksisterende afbødende foranstaltninger;

17.

glæder sig over det faktum, at instituttet fortsat er et af de ni agenturer, der har indført deres egne interne regler for bestyrelsesmedlemmernes aktiviteter, som går ud over de lovbestemte minimumskrav til potentielle svingdørssituationer; bemærker navnlig, at bestyrelsesmedlemmer i henhold til instituttets adfærdskodeks er forhindret i at påtage sig en lønnet eller ulønnet stilling i virksomheder, forskningscentre eller universiteter, der deltager i instituttets VIF'er eller modtager tilskud fra instituttet, i to år efter, at de har forladt deres stilling; bemærker endvidere, at instituttet udarbejdede en politik for adgang til fortrolige oplysninger for ansatte, der forlader tjenesten, og en vejledning om restriktioner og forbud efter fratrædelse; opfordrer instituttet til at holde dechargemyndigheden orienteret om gennemførelsen af politikken;

18.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer instituttet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

19.

bemærker, at 29 udestående anbefalinger ud af de 87 anbefalinger i forbindelse med opfølgningsrevisionen ifølge instituttets interne revisionsfunktions rapport er blevet afsluttet, 25 udestående anbefalinger er blevet nedgraderet, og ingen udestående anbefalinger er blevet opgraderet til kritisk; bemærker, at der som følge heraf ikke var nogen udestående kritiske spørgsmål tilbage pr. 31. december 2021;

20.

bemærker, at instituttet i forbindelse med en revision af sin organisationsstruktur indledte omstillingen af den interne revisionsfunktion til en VIF-overvågnings- og tilsynsfunktion i 2021;

21.

noterer sig instituttets reviderede strategi for bekæmpelse af svig for 2021-2023; bemærker, at ud af de 14 mål for bekæmpelse af svig, der blev fastsat for 2021, blev ni opfyldt fuldt ud, fire delvist opfyldt, og et udsat;

22.

bemærker, at Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS) i 2021 gennemførte og afsluttede en revision af forvaltningen af menneskelige ressourcer; bemærker, at der ved denne lejlighed er blevet fremsat tre vigtige anbefalinger; bemærker med hensyn til opfølgningen på tidligere IAS-revisioner, at der for instituttets vedkommende i 2021 ikke var nogen udestående kritiske eller meget vigtige anbefalinger fra IAS, men at nogle vigtige anbefalinger er blevet forsinket og stadig er udestående;

23.

noterer sig konklusionerne i instituttets selvevaluering af den interne kontrol om, at dets interne kontrolsystem generelt er effektivt og virkningsfuldt, men at der er behov for yderligere forbedringer med hensyn til princip 12;

24.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne, så det sikres, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste, at der skal være krav om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående og efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

25.

noterer sig instituttets foranstaltninger til at forbedre sin onlinesikkerhed og digitalisering; bemærker, at instituttet fra 2021 implementerede alle overvågningstjenester fra IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer; bemærker, at instituttet gennemførte cybersikkerhedsrevisioner i 2021 og gennemførte alle de fremsatte anbefalinger; noterer sig, at der ikke er indberettet nogen cybersikkerhedshændelser i 2021; bemærker, at instituttet i forbindelse med den gradvise indførelse af SYSPER (Kommissionens system til behandling af oplysninger om menneskelige ressourcer) i 2021 vedtog yderligere moduler til forvaltning af menneskelige ressourcer;

26.

anerkender den ledende rolle, som instituttets klima-VIF spiller med hensyn til virkningsfuld miljøforvaltning i Unionen; roser instituttets løbende bestræbelser på at nedbringe antallet af rejser og CO2-emissioner; bemærker, at der i 2021 blev nedsat et bæredygtighedsudvalg til at definere yderligere foranstaltninger til at gøre instituttets aktiviteter kulstofneutrale;

27.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

28.

opfordrer instituttet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); foreslår, at der tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer for alt personale i instituttet; opfordrer instituttet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere og til at fremlægge den inden den 31. december 2023 og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

29.

anerkender instituttets udfordringer med hensyn til at forvalte forretningskontinuiteten i forbindelse med omstillingen til Horisont Europa som følge af den ikke rettidige vedtagelse af instituttets reviderede retlige ramme; noterer sig de afbødende foranstaltninger, som instituttet godkendte i 2021 med henblik på at tage højde for kravene i den retlige ramme for Horisont Europa på trods af disse forsinkelser, såsom taskforcens møder om forenkling og overgangskøreplanen for 2021; glæder sig over, at en sådan indsats gjorde det muligt for instituttet at gennemføre en vellykket overgang til Horisont Europa og minimere de operationelle forstyrrelser;

30.

noterer sig instituttets igangværende foranstaltninger til at sikre forretningskontinuitet under covid-19-pandemien, såsom udrulningen af Microsoft Teams til kommunikation og samarbejde samt gennemførelsen af pulsmålinger for at indsamle feedback fra personalet om centrale emner; tilskynder instituttet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og begivenheder, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; minder om, at instituttet opnåede positive resultater med hensyn til deltagelse i hybride arrangementer;

Øvrige bemærkninger

31.

bemærker, at den nye strategiske innovationsdagsorden for 2021-2027 opfordrer til et styrket samarbejde med medlemsstaterne gennem øget samarbejde, kommunikation og synlighed; noterer sig instituttets opfølgende foranstaltninger til at styrke kommunikationen og bevidstheden i dets lokalsamfund; bemærker navnlig, at instituttet har oprettet et netværk af 89 nationale kontaktpunkter, der repræsenterer 57 lande, herunder medlemsstaterne, Horisont-associerede lande og andre tredjelande; noterer sig endvidere udviklingen af instituttets videncenter som et offentligt register over politiske arbejdsdokumenter og rapporter;

32.

opfordrer instituttet til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. med hensyn til menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed) og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

33.

(2) Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1).

(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/323

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1891

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0089/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (4), særlig artikel 21,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/819 af 20. maj 2021 om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (5), særlig artikel 23,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0130/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.

(5) EUT L 189 af 28.5.2021, s. 61.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/325

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1892

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0090/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (4), særlig artikel 28,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.

(1) EUT C 114 af 31.3.2021, s. 232.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/327

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1893

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (»myndigheden«) for regnskabsåret 2021 ifølge dens oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 24 219 500 EUR; der henviser til, at myndighedens budget stammer fra Unionens budget; der henviser til, at 1 838 391 EUR blev gennemført under Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion, og at 22 381 110 EUR blev forvaltet direkte af myndigheden i henhold til dens finansielle autonomi;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om myndighedens årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at myndigheden indledte sin virksomhed den 17. oktober 2019 og opnåede finansiel autonomi den 26. maj 2021, og at den efter færdiggørelsen af hjemstedsaftalen med Den Slovakiske Republik indledte sine aktiviteter i sine lokaler i Bratislava i september 2021; glæder sig over, at myndigheden har påbegyndt sit arbejde og fremhæver, at dette er den første dechargeprocedure;

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 95,80 %, og at gennemførelsesraten for indeværende års betalingsbevillinger var på 30,38 %;

understreger, at myndighedens arbejde har været i opstartsfasen; er klar over, at der er behov for yderligere udvikling og integration af interne processer i den kommende periode, indtil de bliver fuldt operationelle i 2024;

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at myndigheden fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående eller efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Performance

bemærker, at projektet om udvikling af et struktureret resultatstyringssystem, der vil støtte udviklingen af sammenhængende centrale resultatindikatorer, som oprindeligt var planlagt til 2021, blev forsinket og i øjeblikket er under gennemførelse; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

understreger resultaterne af myndighedens første sektorspecifikke initiativ med fokus på mobile arbejdstageres og deres arbejdsgiveres rettigheder inden for sæsonarbejde, dens handlingsplan og relaterede kampagne, der gennemføres i samarbejde med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter, og som samler alle myndighedens operationelle opgaver;

bemærker med tilfredshed, at myndigheden i 2021 støttede de første ti samordnede og fælles inspektioner, med deltagelse af 11 medlemsstater; bemærker endvidere, at den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde blev gnidningsløst integreret i myndigheden i 2021, og at myndigheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 (2) overtog nogle specifikke ansvarsområder for det europæiske arbejdsformidlingsnet (Eures) fra Kommissionen, navnlig Eures-netværkets styrings- og uddannelses- og kommunikationsaktiviteter og ejerskabet af Eures-portalen;

bemærker med tilfredshed, at myndigheden færdiggjorde de fornødne rammer for at kunne iværksætte sin mæglingsopgave i begyndelsen af 2022, og at myndighedens bestyrelse i december 2021 vedtog regler for mæglingsproceduren og iværksatte en procedure til varetagelse af de forskellige mæglingsfunktioner;

bemærker med tilfredshed, at myndigheden uddybede sit samarbejde med andre EU-organer og -organisationer; glæder sig over de første aftaler med SOLVIT-netværket og Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, der blev afsluttet i 2021; bemærker endvidere, at myndigheden indledte forhandlingerne om andre samarbejdsordninger, herunder med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA); bemærker endvidere, at myndigheden og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) i september 2021 støttede medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe udnyttelse af arbejdskraft i sæsonarbejde; opfordrer indtrængende myndigheden til yderligere at undersøge mulighederne for at udvide sine arbejdsordninger og ressourcedeling af overlappende opgaver med andre EU-organer;

10.

bemærker, at alle de aktiviteter, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2021, blev gennemført, dog med undtagelse af personaleudvekslingsprojekter og projekter om gensidig bistand under den europæiske platform for bekæmpelse af sort arbejde; anerkender, at manglen på applikationer til disse efterspørgselsstyrede aktiviteter kan tilskrives coronapandemien; bemærker, at bestyrelsen mener, at de resultater, som myndigheden har opnået i sit andet aktivitetsår, danner grundlaget for opbygningen af en fuldt operationel og digitaliseret myndighed inden 2024;

Personalepolitik

11.

er bekymret over, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 84,21 % gennemført, med 32 midlertidigt ansatte ud af de 38 midlertidig stillinger, der var normeret i henhold til Unionens budget; bemærker, at der derudover arbejdede 11 kontraktansatte og 41 udstationerede nationale eksperter (inklusive 27 nationale forbindelsesofficerer) for myndigheden i 2021; bemærker, at myndigheden opnåede en betydelig vækst i sin arbejdsstyrke efter en intensiv rekrutteringsindsats i 2021 i overensstemmelse med en af dens centrale prioriteter;

12.

henleder imidlertid opmærksomheden på, at myndigheden har den største andel af udstationerede nationale eksperter (60 ud af 144 ansatte i stillingsfortegnelsen 2023) sammenlignet med Unionens øvrige decentraliserede agenturer; opfordrer til, at 15 stillinger for udstationerede nationale eksperter konverteres til stillinger for midlertidige ansatte, hvormed myndigheden vil kunne gøre brug af hensigtsmæssige personaleressourcer i den videre gennemførelse af dens mission;

13.

bemærker den manglende kønsbalance i myndighedens øverste ledelse, hvor 4 ud af 6 (67 %) er mænd; bemærker den manglende kønsbalance i myndighedens bestyrelse, hvor 20 ud af 33 (61 %) er mænd; bemærker den manglende kønsbalance i myndighedens samlede personale, hvor 23 ud af 43 (53 %) er kvinder; bemærker kønsrepræsentationen blandt udstationerede nationale eksperter (herunder nationale forbindelsesofficerer) (49 % kvinder og 51 % mænd); bemærker endvidere, at myndigheden havde 14 nationaliteter baseret på sine stillinger i stillingsfortegnelsen (vedtægtsomfattet personale) ved udgangen af 2021, og at den planlagde en yderligere stigning af repræsenterede nationaliteter til 18 i 2022; opfordrer indtrængende myndigheden til med højeste prioritet at overveje geografisk balance i sine ansættelsesprocedurer og rapportere enhver udvikling i den henseende til dechargemyndigheden; minder om betydningen af at sikre kønsbalance blandt personalet og opfordrer myndigheden til at tage dette aspekt i betragtning med hensyn til fremtidige udnævnelser inden for den øverste ledelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tage hensyn til dette, når de udnævner deres medlemmer af bestyrelsen eller udsendte nationale eksperter;

14.

bemærker, at myndigheden vedtog sin første organisationsstruktur i 2021, fastlagde sine organisationsrammer og fortsatte arbejde med at indføre og udarbejde interne regler og procedurer, og at den i samarbejde med hele personalet har udformet sin opgave- og værdibeskrivelse, der repræsenterer mangfoldigheden og kulturen blandt medarbejderne; bemærker endvidere, at myndigheden arbejder på at blive fuldt operationel i 2024;

15.

bemærker, at myndigheden vedtog politikken for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane i marts 2022, hvorefter den begyndte at afholde obligatoriske workshopper om bekæmpelse af chikane for alle medarbejdere, herunder eksterne kontrahenter, samt særlige møder for ledere; bemærker endvidere, at myndigheden i juni 2022 iværksatte en indkaldelse af interessetilkendegivelser fra fortrolige rådgivere; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

16.

Udbud

17.

bemærker, at myndigheden i 2021 gjorde bedst mulig brug af de eksisterende interinstitutionelle rammekontrakter for sine administrative og operationelle aktiviteter, samtidig med at den iværksatte udbud (forhandlet, åbent), når det var nødvendigt; bemærker endvidere, at myndigheden afsluttede i alt 106 udbudsprocedurer og underskrev seks serviceleveranceaftaler;

18.

bemærker, at myndigheden i 2021 iværksatte e-udbudsmodulerne ABAC Assets, e-tendering, e-submission og Public Procurement Management Tool (PPMT); bemærker, at myndigheden i 2022 begyndte at anvende PPMT;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

bemærker, at myndigheden er i færd med at udvikle en omfattende politik om interessekonflikter, og at forretningsordenen for myndighedens organer (bestyrelsen, interessentgruppen, myndighedens arbejdsgrupper) indeholder bestemmelser om interessekonflikter; bemærker endvidere, at erklæringer om interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer er på plads og er offentlige;

20.

bemærker, at myndigheden offentliggør den administrerende direktørs CV og arbejder på at offentliggøre andre relevante CV'er i 2023; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

21.

bemærker, at myndigheden i 2021 havde møder med eksterne interessenter såsom fagforeningsrepræsentanter, repræsentanter for arbejdsgiverorganisationer og virksomheder, nationale myndigheder og nationale institutioner; bemærker med bekymring, at myndigheden ikke har et centraliseret register over relevante møder med eksterne interessenter og ikke agter at oprette et sådant register før 2023; opfordrer myndigheden til at oprette et sådant register så hurtigt som muligt og til at rapportere enhver udvikling i denne henseende til dechargemyndigheden;

22.

noterer sig med tilfredshed, at myndigheden den 25. maj 2021 vedtog Kommissionens retningslinjer for whistleblowing;

23.

Intern kontrol

24.

bemærker med bekymring, at selv om myndighedens bestyrelse i henhold til Revisionsrettens beretning godkendte Kommissionens interne revisionstjenestes mandat (i 2021) og myndighedens interne kontrolramme (i 2020), havde myndigheden endnu ikke vedtaget en passende risikostyrings- og kontrolstrategi og havde heller ikke vedtaget chartret for den anvisningsberettigede, chartret for de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede eller revisorens charter, og at disse mangler hindrer gennemførelsen af myndighedens interne kontrolramme; noterer sig på baggrund af myndighedens svar, at den har færdiggjort risikovurderingsprocessen og har indført flere politikker og procedurer til gennemførelse af den interne kontrolramme, og at den løbende arbejder på at styrke denne kontrolramme yderligere og planlægger at vedtage de relevante chartre; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

25.

bemærker, at myndigheden ifølge Revisionsrettens beretning registrerede aktiver til en samlet værdi af 73 118 EUR i ABAC-aktiver og i opgørelsen, at disse aktiver hovedsagelig bestod af kontormøbler, og at myndigheden tildelte hver artikel en lageridentifikation og en fremtidig placering; bemærker imidlertid, at aktiverne på grund af coronapandemien ikke var mærket på tidspunktet for revisionen og endnu ikke var placeret på deres tildelte placeringer; bemærker endvidere, at manglen på fuldstændige og ajourførte fortegnelser, der angiver placeringen af myndighedens materielle aktiver, er i strid med finansforordningens artikel 87 og påvirker myndighedens evne til at sikre beskyttelsen af dens aktiver negativt; noterer sig myndighedens svar om, at de materielle aktiver som følge af coronapandemiens restriktive foranstaltninger for nylig var blevet placeret i de udpegede områder i henhold til placeringsplanen og antallet af medarbejdere, og at mærkningsprocessen og den fysiske færdiggørelse af fortegnelserne er blevet færdiggjort;

26.

bemærker at myndigheden ifølge Revisionsrettens beretning den 11. december 2020 undertegnede en specifik kontrakt om Eures-uddannelsesaktiviteter for første kvartal af 2021 på 299 437 EUR, og at der den 9. november 2021 blev undertegnet en ny rammekontrakt til en værdi af 12 mio. EUR og en maksimal varighed på 48 måneder med henblik på at levere Eures-uddannelsesaktiviteter, og at der ikke blev foretaget nogen betalinger i forbindelse med denne rammekontrakt i 2021; bemærker endvidere, at myndigheden ifølge Revisionsrettens beretning ikke indførte forudgående eller efterfølgende kontrol af de operationelle og finansielle aspekter af uddannelsesaktiviteterne på grundlag af direkte dokumentation fra de gennemførte uddannelsesaktiviteter og i stedet baserede sig på rapporter fra undervisere, og at denne mangel på formaliserede procedurer baseret på direkte dokumentation kan udgøre en risiko for undergravelse af gennemførelsen af forvaltningsdirektiverne og af opfyldelsen af myndighedens mål;

27.

bemærker, at myndigheden anerkendte behovet for at etablere en passende struktur internt for at indføre formaliserede procedurer baseret på direkte dokumentation som svar på Revisionsrettens anmærkning; bemærker, at myndigheden anvender direkte kontrol i forbindelse med uddannelsesaktiviteter, og at den fra 2023 vil oprette en mekanisme for direkte kontrol, i henhold til hvilken myndighedens personale vil deltage i 10 % af de kurser, der udbydes af Eures, omfattende eksempler på alle uddannelsestyper og -formater, overvåge gennemførelsen af kurserne, og at der vil blive fulgt op på de vurderede kurser med en tilfredshedsundersøgelse blandt deltagerne;

28.

bemærker, at myndigheden vedtog og gennemførte sin strategi for bekæmpelse af svig for 2021-2023, og at gennemførelsen af strategien overvåges via en særlig handlingsplan;

Digitalisering og den grønne omstilling

29.

bemærker, at myndigheden har opbygget IKT-løsninger omkring Microsoft 365 og Kommissionens systemer, der deles mellem forskellige institutioner, og som er tilgængelige via en sikret VPN-løsning, som blev gennemgået af uafhængige konsulenter og CERT-EU; bemærker endvidere, at myndigheden har konfigureret en IKT-sikkerhedsovervågningsløsning, der gør det muligt at overvåge CERT-EU på grundlag af en serviceleveranceaftale;

30.

bemærker, at myndighedens cybersikkerhedspolitik vil blive udviklet i 2023 med input fra IKT-strategi- og -agenturtilgangen til den nye forordning om cybersikkerhed; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

31.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af myndigheden med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at myndigheden fortsat er proaktiv i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

32.

tilskynder myndigheden til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed); foreslår, at alt personale i myndigheden regelmæssigt tilbydes ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer myndigheden til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere og til at forelægge den for og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom inden den 31. december 2023;

33.

bemærker med tilfredshed, at myndighedens hovedkvarter i Slovakiet (bygningen Landererova 12 (L12)) har modtaget guldcertifikatet »Lederskab inden for energi og miljøvenligt design«;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

34.

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at myndigheden endnu ikke har vedtaget en forretningskontinuitetsplan, og at manglen på en fastlagt og omfattende plan for forretningskontinuitet udgør en stor intern svaghed; noterer sig på baggrund af myndighedens svar, at der på grund af coronapandemien var etableret en løsning for forretningskontinuitet på telearbejde på daglig basis, og at myndigheden anerkender betydningen af et omfattende dokument, der beskriver forretningskontinuitetsplanen, som efter planen skal være afsluttet i 2023; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

35.

bemærker med tilfredshed rapporten om indvirkningen af telearbejde under coronapandemien på den gældende sociale sikring og en intern vurdering af pandemiens indvirkning på myndighedens aktivitetsområder;

Øvrige bemærkninger

36.

bemærker, at myndigheden i 2021 videreudviklede sine kommunikationsaktiviteter med et stigende antal følgere på de sociale medier, oprettelsen af nye websteder på yderligere sociale medieplatforme og en stigning i interaktivt og mere engagerende indhold såsom videoer og fortsatte med at udvikle sit websted, sin visuelle identitet, sit logo og andre genstande, der vil øge myndighedens synlighed og genkendelsesværdi; opfordrer myndigheden til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til unionsborgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende myndigheden til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

37.

glæder sig over myndighedens engagement på forvaltningsniveau med Eurofound, EU-OSHA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og udvekslingerne om udkast til arbejdsprogrammer med Eurofound, Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og EIGE med henblik på at sikre synergi i de respektive arbejdsprogrammer;

38.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/333

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1894

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til myndigheden for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0090/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (4), særlig artikel 28,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0117/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/334

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1895

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 – C9-0091/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (4), særlig artikel 68,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2023),

1.	meddeler eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 26.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/336

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1896

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 379 228 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,56 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturet er et gebyrfinansieret agentur, og at omkring 89,40 % af dets indtægter i 2021 stammede fra gebyrer betalt af lægemiddelindustrien for leverede tjenesteydelser, 9,90 % stammede fra Unionens budget, og 0,7 % stammede fra eksterne formålsbestemte indtægter;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 96,38 %, hvilket svarer til et fald på 2,46 % i forhold til 2020; beklager, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 72,36 %, hvilket svarer til et fald på 6,11 % i forhold til 2020;

Performance

bemærker, at agenturet i 2021 på trods af de vanskeligheder, som covid-19-pandemien har forårsaget, fortsatte med at fremme et velfungerende indre marked for human- og veterinærmedicinske lægemidler ved at fungere som knudepunkt for det europæiske netværk af de reguleringsmyndigheder for lægemidler, der gennemfører de gældende EU-lovgivningsrammer for sådanne produkter; roser agenturet for dets støtte til Unionens reaktion på covid-19-pandemien ved rettidigt at vurdere vacciner og behandlinger til forebyggelse og behandling af infektioner med sars-CoV-2-virus;

roser agenturet for dets betydelige resultater i 2021 med bl.a. fire covid-19-vacciner og fem covid-19-behandlinger, der blev anbefalet til godkendelse, 92 nye humanmedicinske lægemidler og 12 nye veterinærlægemidler, der blev anbefalet til markedsføringstilladelse, seks PRIME-betegnede lægemidler, der blev anbefalet til godkendelse, og 19 betegnelser af lægemidler som lægemidler til sjældne sygdomme blev bekræftet; roser endvidere agenturet for de fremskridt, der er gjort hen imod et fuldt funktionsdygtigt informationssystem for kliniske forsøg, og for lanceringen af initiativet til at fremskynde kliniske forsøg i EU;

bemærker, at målene for størstedelen af agenturets arbejdsbyrde og centrale resultatindikatorer i 2021 blev nået eller overgået, mens opfyldelsen af de fleste af de fastsatte mål var på rette spor eller afsluttet; bemærker endvidere med hensyn til opfølgningen på sidste års dechargebemærkninger, at agenturet trods vanskelighederne forårsaget af covid-19-pandemien gør fremskridt med at indføre nye resultatstyringsværktøjer, -koncepter og -processer gennem udvikling af et omfattende performance- og udviklingsprogram, som indebærer en kaskade af mål fra højere niveauer ned til teamniveau eller individuelt niveau og regelmæssig overvågning af fremskridt gennem løbende resultatstyring; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden, når forankringen af disse initiativer i agenturets operationer er afsluttet;

bemærker, at agenturet efter cyberangrebet i december 2020 yderligere har styrket sin cybersikkerheds- og forsvarskapacitet; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af styringskomitéen for forvaltning af informationssikkerhed med henblik på at sikre agenturet tilsyn med og ejerskab over og ledelse af strategien for informationssikkerhed og dens gennemførelsesplan, oprettelsen af et sikkerhedsoperationscenter med døgnovervågning af agenturets netværk og udviklingen af et program for bevidstgørelse om og uddannelse i sikkerhed, der har til formål at fremme en stærk sikkerhedskultur i agenturet; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de resultater, disse foranstaltninger kommer til at bringe; bemærker, at revisionen af agenturets strategi for informationssikkerhed er undervejs med henblik på at indføre en treårig køreplan for forbedring i overensstemmelse med bedste praksis i lignende organisationer;

glæder sig over agenturets bestræbelser på at bekæmpe antimikrobiel resistens, navnlig vedtagelsen af den strategi for antimikrobielle lægemidler for 2021-2025, som Udvalget for Veterinærlægemidler (CVMP) har udarbejdet; bemærker med tilfredshed, at det samlede salg af veterinære antimikrobielle stoffer i europæiske lande var 47 % lavere i 2021 end i 2011 ifølge projektrapporten om europæisk overvågning af veterinært forbrug af antimikrobielle stoffer, der blev offentliggjort i november 2022 med titlen »Sales of veterinary antimicrobial agents in 31 European countries in 2021 — Trends from 2010 to 2021« (Salg af antimikrobielle veterinærlægemidler i 31 europæiske lande i 2021 — tendenser fra 2010 til 2021);

understreger, at erstatning af dyreforsøg skal være en prioritet i udviklingen af lægemidler under anvendelsen af princippet med de tre R'er — erstatning, reduktion og forfinelse af anvendelsen af dyr til udvikling, fremstilling og test af lægemidler; beklager, at 3R-arbejdsgruppen i 2021 måtte stilles i bero på grund af politikken for forretningskontinuitetsplanlægning som følge af covid-19-pandemien, og at agenturet derfor ikke udarbejdede en aktivitetsrapport om dette spørgsmål; glæder sig over genstarten af 3R-arbejdsgruppens aktiviteter i slutningen af 2022 og afholdelsen af møder med interessenter om dette spørgsmål i 2023; forventer, at agenturet vil udarbejde sine toårige rapporter om 3R-foranstaltninger så hurtigt som muligt;

noterer sig agenturets formelle samarbejdsordninger med dets vigtigste partnere i EU-agenturerne (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, Det Europæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug), som fastlægger arten af samarbejdet og gensidige konsultationer på områder af fælles interesse; noterer sig agenturets aktive samarbejde med Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet om medicinske modforanstaltninger og udarbejdelsen af et aftalememorandum mellem dem for at præcisere deres roller og ansvarsområder og sikre komplementaritet; bemærker med tilfredshed, at agenturet regelmæssigt deltager i fælles udbudsprocedurer med andre decentrale EU-agenturer og med Kommissionens tjenestegrene og tilrettelægger fælles udbudsprocedurer, som er åbne for andre EU-agenturer;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 98,02 % med 644 midlertidigt ansatte ud af de 657 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 596 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 206 kontraktansatte, 28 udstationerede nationale eksperter og 138 vikarer for agenturet i 2021;

10.

udtrykker bekymring over, at tilføjelsen af nye opgaver og den stigende gebyrrelaterede arbejdsbyrde som følge af den voksende portefølje af godkendte lægemidler i årenes løb ikke er blevet ledsaget af en tilstrækkelig forøgelse af agenturets personale, hvilket lægger et betydeligt pres på agenturet; opfordrer agenturet til at undersøge mulighederne for at udspørge personalet om deres trivsel og anvende metoder, der kan forhindre udbrændthed og forringede resultater;

11.

bemærker med bekymring den manglende kønsbalance i agenturets øverste ledelse, hvor 17 ud af 28 (61 %) er mænd; bemærker kønsbalancen i agenturets bestyrelse, hvor 37 ud af 66 (56 %) er mænd, og for det samlede personale, hvor 562 ud af 850 (66 %) er kvinder; opfordrer agenturet til så hurtigt som muligt at træffe konkrete foranstaltninger til at øge kønsbalancen på alle niveauer i agenturets hierarki og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

12.

anerkender agenturets igangværende arbejde med at etablere en langsigtet politisk ramme for menneskelige ressourcer med balance mellem arbejdsliv og privatliv som et centralt punkt; glæder sig i denne forbindelse over den fulde gennemførelse af et hybridt arbejdsmiljø, agenturets programmer for trivsel og bistand til medarbejderne, oprettelsen af en arbejdsgruppe til håndtering af arbejdsbyrden, et særligt sundhedsteam inden for personalefunktionen (HR-funktionen) samt kurser og undersøgelser om trivsel;

13.

bemærker, at den betydelige stigning på 61 midlertidigt ansatte, som budgetmyndigheden har besluttet, hjalp agenturet med at håndtere den ekstra arbejdsbyrde som følge af covid-19-pandemien samt aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af agenturets udvidede mandat;

14.

fremhæver betydningen af at udvikle en langsigtet HR-politik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt;

Udbud

15.

bemærker med bekymring, at 2021 var det tredje år i træk, hvor Revisionsretten fremsatte nye udbudsrelaterede bemærkninger for agenturet; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning bemærkningen om agenturets overvurdering af værdien af en rammekontrakt, hvorved en lavere tærskel for kravet om finansiel og økonomisk kapacitet (årlig omsætning) ville have gjort det muligt for flere virksomheder at afgive tilbud; opfordrer agenturet til at gennemgå manglerne i sine udbudsprocedurer og også følge Revisionsrettens anbefalinger;

16.

bemærker, at eventuelle forpligtelser indtil 2039 som følge af lejemålet af agenturets tidligere kontorlokaler i London fortsat er et vedvarende problem; bemærker med bekymring på grundlag af Revisionsrettens beretninger fra 2020 og 2021, at det anslåede beløb svarende til sådanne forpligtelser er steget fra 377 mio. EUR pr. 31. december 2020 til 383 mio. EUR pr. 31. december 2021; bemærker, at agenturet indgik en aftale med ejeren af bygningen om at fremleje sine tidligere lokaler fra juli 2019; bemærker, at betingelserne for fremleje er i overensstemmelse med hovedlejekontrakten og gælder indtil 2039; anerkender, at fremleje af agenturets lokaler i et tredjeland betyder, at ressourcer omdirigeres til at udføre en aktivitet uden for agenturets retlige mandat; anerkender endvidere behovet for en politisk beslutning for at sikre en langsigtet løsning på dette spørgsmål;

17.

noterer sig de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at imødekomme Revisionsrettens bemærkning fra 2019 vedrørende en rammekontrakt, som agenturet har indgået med tre virksomheder om tilrådighedsstillelse af vikaransatte; bemærker endvidere, at Revisionsretten som følge heraf har opgraderet denne bemærkning fra »ikke igangsat« til »i gang«; bemærker, at Revisionsretten indvilligede i at revurdere denne bemærkning til »afsluttes« efter iværksættelsen af den nye procedure for tilrådighedsstillelse af vikaransatte den 25. maj 2022;

18.

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker, at der i 2021 ikke blev rapporteret om nogen interne whistleblowingsager, men at der imidlertid blev indberettet 29 eksterne whistleblowingsager, hvoraf 23 var afsluttet og 6 stadig verserer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i disse sager;

20.

bemærker, at agenturet offentliggjorde CV'er og interesseerklæringer fra sine bestyrelsesmedlemmer, sin øverste ledelse og de videnskabelige eksperter, der er involveret på agenturets websted; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 ikke indberettede nogen tilfælde af interessekonflikter; roser agenturet for at have indført regler for medlemmerne af dets bestyrelse om interessekonflikter og »svingdørssituationer«;

21.

glæder sig over de yderligere skridt, der er taget for at styrke gennemsigtigheden af agenturets aktiviteter ved bl.a. at aflægge rapport om de møder, som agenturets medarbejdere har med eksterne interessenter, og tilgængeligheden af sådanne rapporter på agenturets websted;

22.

insisterer på, at det er nødvendigt at fastholde systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer agenturet til at revidere og forbedre sin adfærdskodeks og fortsætte med at styrke sine interne kontrol- og revisionsmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

23.

understreger, at agenturet, til trods for at størstedelen af finansieringen kommer fra private kilder, er en offentlig myndighed; understreger, at offentlighedens tillid til og garantier for agenturets uafhængighed og integritet er afgørende, og at der derfor skal sikres en høj grad af gennemsigtighed gennem alle dets aktiviteter for at undgå utidig indflydelse (»regulatory capture«) og for at sikre, at borgerne bevarer deres tillid til de retlige og reguleringsmæssige rammer for lægemidler i Unionen;

Intern kontrol

24.

bemærker, at det interne kontrolsystem, som agenturet har indført, både med hensyn til de enkelte elementer og systemet som helhed, generelt er effektivt, men at der er behov for visse forbedringer for yderligere at øge effektiviteten af nogle specifikke elementer; bemærker endvidere, at agenturets bestyrelse i 2021 godkendte en ny tilgang og en ny intern vejledning om metoden for finansielle efterfølgende kontroller, idet der blev indført nye tidsfrister for gennemførelsen af øvelsen i en rullende periode på 18 måneder; bemærker, at de interne kontrolprocedurer ikke påviste nogen væsentlige svagheder, selv om der blev identificeret to kontrolområder, der potentielt kunne forbedres, og som i øjeblikket er ved at blive behandlet i specifikke forbedringshandlingsplaner; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

25.

noterer sig med bekymring bemærkningen fra Revisionsrettens beretning vedrørende flere proceduremæssige mangler i to reviderede ansættelsesprocedurer, som undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; opfordrer agenturet til at afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten har konstateret på rekrutteringsområdet, og styrke sit interne kontrolsystem; anmoder agenturet om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne forbindelse;

26.

beklager, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder om, at agenturet forbedrer sin interne ansættelsesprocedure for at tydeliggøre bedømmelsesprocesserne og stillingsopslagene; påpeger, at antallet af afdelingschefer i 2021 i agenturets årsberetning var 18, mens antallet af afdelingschefer var 13 i 2020;

27.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne, så det sikres, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

28.

bemærker, at agenturet i 2021 fulgte sin strategi for effektivitetsgevinster, der bygger på den digitale omstilling, og som er baseret på de aktiviteter, der blev udført af taskforcen for agenturets digitale omstilling; bemærker med tilfredshed, at aktiviteterne omfattede udforskning af kunstig intelligens, maskinlæring og robotteknologi med henblik på at opbygge pragmatiske løsninger på agenturets eksisterende forretningsbehov og fremskyndelse af innovation via det digitale innovationslaboratorium, som udviklede en ramme for analyse af processerne med henblik på at øge effektiviteten gennem teknologi og digital innovation i hele agenturet;

29.

bemærker med tilfredshed de fremskridt, der er gjort med hensyn til agenturets program for digitalisering af administrationen, som har til formål at modernisere processer og værktøjer, der anvendes inden for personaleforvaltning, finansiering og planlægning; roser udrulningen af fase 1 og 2 af performance- og udviklingsprogrammet i 2021, som bl.a. består af lanceringen af et nyt digitalt værktøj til forvaltning af alle performance- og udviklingsprocesser, der er integreret med de eksisterende onboardingsystemer, og gennemførelsen af den digitale personlige sagsmappe for alt vedtægtsomfattet personale, der erstatter den historiske personlige sagsmappe i papirform og scannede arbejdsmapper;

30.

glæder sig over den indsats, som agenturet gjorde i 2021 for øget bæredygtighed med henblik på at reducere CO2-fodaftrykket fra dets aktiviteter; bemærker, at en sådan indsats førte til forskellige positive resultater, herunder en betydelig reduktion af agenturets energi- og vandforbrug; glæder sig over agenturets fremskridt i 2021 med hensyn til dets indmeldelse i ordningen for miljøledelse og miljørevision, ajourføringen af agenturets miljøledelsessystem for at identificere de ressourcer, der vil bidrage til at integrere miljøledelsesaktiviteter i dets operationelle forretningsprocesser og at overvåge agenturets miljøaftryk ved at anvende drivhusgasprotokollen;

31.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet hvad angår dets interne drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; opfordrer agenturet til at skifte til papirløs dokumentforvaltning og papirløse processer, hvor det er muligt; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

32.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medlemmer af personalet i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer myndigheden til at fremskynde udviklingen af sin cybersikkerhedspolitik, forelægge den inden den 31. december 2023 og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

33.

bemærker, at nogle af agenturets aktiviteter som følge af indførelsen af forretningskontinuitetsplanlægning i hele 2021 måtte sættes i bero, forsinkes eller indskrænkes; bemærker endvidere, at agenturet fortsatte med at overvåge sin forretningskontinuitetsplan og sin plan vedrørende trusler mod folkesundheden med henblik på at beskytte personalets, delegeredes og kontrahenters sundhed og sikkerhed, samtidig med at det fortsatte med at udføre sine opgaver;

34.

bemærker, at agenturet traf en række foranstaltninger for at overvåge og afbøde virkningerne af covid-19-pandemien, såsom håndtering af sundheds- og sikkerhedsrisici ved at gennemføre fysisk distancering og tillade medarbejderne at arbejde hjemmefra; bemærker, at agenturets operationer og resultater ikke blev væsentligt påvirket af covid-19-pandemien;

Andre bemærkninger

35.

roser agenturet for dets indsats i 2021 for at give klare, gennemsigtige, nøjagtige og rettidige oplysninger om godkendelsen af og tilsynet med covid-19-vacciner og -behandlinger i Unionen med en hidtil uset hastighed og hyppighed; anerkender, at agenturets meddelelse var afgørende for at berolige unionsborgerne, bekæmpe mis- og desinformation, opbygge tillid og beskytte folkesundheden; roser agenturets forbedrede parametre og positive feedback vedrørende dets webstedstrafik, pressekonferencer og konti på de sociale medier i 2021;

36.

bemærker, at agenturet i 2021 udviklede en ny 5-årig rammestrategi for ekstern kommunikation og eksternt engagement, der dækker 2021-2025, og som har til formål at opbygge en bedre forståelse af agenturet og dets arbejde blandt unionsborgerne samt at skabe en strategisk ramme for udviklingen af årlige kommunikations- og engagementsplaner; bemærker, at den nye rammestrategi fastsætter mål såsom øget indvirkning på folkesundheden, styrket samarbejde med partnere og interessenter og etablering af optimerede krisekommunikationsprocesser blandt andet;

37.

opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. i forbindelse med HR, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed), og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

38.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/342

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1897

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0091/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af EU-procedurer for godkendelse og overvågning af humanmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (4), særlig artikel 68,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0106/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til eksekutivdirektøren for Det Europæiske Lægemiddelagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/343

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1898

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023[19] — C9-0092/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug decharge for gennemførelsen af centrets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 32.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/345

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1899

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (»centret«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 18 974 791 EUR, hvilket svarer til en stigning på 5,13 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at centrets budget primært (90 %) stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om centrets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at centrets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, dvs. samme niveau som i 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 96,35 %, hvilket svarer til en stigning på 1,62 % i forhold til det foregående år; bemærker endvidere med tilfredshed, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger, der var fremført fra 2020 til 2021, var på 98,80 %;

Performance

bemærker, at centrets resultatmålingsmodel identificerer et begrænset antal (10) sammensatte centrale resultatindikatorer (KPI'er), som anvendes til at måle effektiviteten af leveringen af de ønskede output og produktiviteten af anvendelsen af de tildelte ressourcer, og som suppleres af KPI'er på højere niveau, der fokuserer på udfald og virkninger; bemærker, at centret for resultatindikatorerne fastsatte 54 årlige mål, hvoraf 47 mål (87 %) blev nået; glæder sig over, at centret ud over resultatindikatorerne vedtog en tilgang med flere indikatorer med henblik på overvågning; bemærker, at overvågningsaktiviteten i henhold til denne tilgang er koncentreret om fem centrale epidemiologiske indikatorer;

bemærker, at de fleste af centrets resultatindikatorer blev nået i 2021; bemærker, at der kun er sket delvis opfyldelse med hensyn til flere parametre, såsom det gennemsnitlige antal uddannelsesdage pr. medarbejder (mål 3 dage, opnået 1,2 dage) som følge af rejserestriktioner i løbet af året eller den gennemsnitlige varighed af ansættelsesprocesser (mål 4 måneder, opnået 4,5 måneder) som følge af et øget antal ansættelser i 2021; bemærker endvidere, at nogle af resultatindikatorerne vedrørende den effektive gennemførelse af projekterne om teknisk bistand med tredjelande kun blev delvist opfyldt som følge af gennemførelsesbetingelser, herunder covid-19-pandemirelaterede begrænsninger;

glæder sig over, at centrets bestyrelse vedtog den anden 2025-køreplan samt centrets nye forretningsmodel, der har til formål at videreudvikle centret til en kundeorienteret og datadrevet organisation; bemærker, at disse dokumenter vil være retningsgivende for centrets arbejde i anden fase af gennemførelsen af centrets 2025-strategi, som blev påbegyndt i 2021; fremhæver, at centret er en ansvarlig part i en lang række nøgleaktioner i EU's narkotikahandlingsplan 2021-2025, som blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union i 2021;

roser centrets indsats og fremskridt inden for dets tre arbejdsområder: sundhed, sikkerhed og forretningsmæssige drivkræfter; bemærker navnlig offentliggørelsen i 2021 af centrets første fuldt digitale flagskibspublikation med otte minivejledninger om tiltag i forbindelse med centrale folkesundhedsmæssige udfordringer på narkotikaområdet, lanceringen af en ny onlineværktøjskasse, der har til formål at opfylde målene på visse sundhedsområder, og offentliggørelsen af særberetninger om truslerne mod Unionen som følge af den nye udvikling på narkotikaområdet i Afghanistan og Iran samt om Balkanruten og de sydlige narkotikaruter til Unionen; noterer sig endvidere centrets kundeorienterede tilgang, dets bestræbelser på at sikre, at der leveres rettidige produkter og tjenester, og dets øgede synlighed på onlinekanaler;

glæder sig over centrets deltagelse i narkotikarelaterede uddannelsesarrangementer og kapacitetsopbygning, der sikrede overførsel af dets viden til over 870 fagfolk, der arbejder på narkotikaområdet, hvilket udgør en stigning på næsten 75 % i forhold til 2020; glæder sig endvidere over lanceringen af den europæiske vinterskole om narkotika i 2021 som supplement til den allerede etablerede europæiske sommerskole om narkotika;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 96 %, med syv tjenestemænd og 66 midlertidigt ansatte ud af de syv tjenestemænd og 69 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 76 godkendte stillinger i 2021 og i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 27 kontraktansatte og én udstationeret national ekspert for centret i 2021; glæder sig over, at centret siden udgangen af 2021 ikke længere har ansat vikarer; glæder sig over centrets personalescreening i 2021 og den effektive og produktive fordeling af dets ressourcer, idet 71,77 % af centrets personale er afsat til operationelle opgaver, 18,65 % til administrativ støtte og 9,58 % til neutrale opgaver;

bemærker med bekymring, at centret rapporterede, at det har to kvinder (22 %) og syv mænd (78 %) i sin øverste ledelse, mens det har 20 kvinder (38 %) og 32 mænd (62 %) i sin bestyrelse, bemærker, at personalet samlet set består af 29 mænd (45 %) og 36 kvinder (55 %); minder om betydningen af at sikre kønsbalance blandt personalet og opfordrer centret til at tage dette aspekt i betragtning med hensyn til fremtidige udnævnelser inden for den øverste ledelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at tage hensyn til dette, når de udnævner deres medlemmer af bestyrelsen; minder også om betydningen af at sikre en afbalanceret geografisk repræsentation i både centrets ledelse og personale;

beklager, at centret endnu ikke har gennemført nogen moduler af SYSPER-systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer; opfordrer centret til at forbedre digitaliseringen af sit personaleforvaltningssystem med henblik på at øge dets effektivitet;

Udbud

10.

glæder sig over, at udbudsplanen for 2021 med hensyn til gennemførelsen af udbud blev gennemført med succes af centret med 98 udbud med forhandling til en samlet værdi af 1 556 147 EUR; glæder sig over, at Revisionsretten ikke havde bemærkninger til centrets anvendelse af reglerne for offentlige udbud;

11.

bemærker med tilfredshed, at centret anvender eTendering, eSubmission og eInvoicing; opfordrer centret til at fortsætte sine fremskridt hen imod digitalisering af sine udbudsprocedurer og undersøge mulighederne for at påbegynde gennemførelsen og anvendelsen af det digitale værktøj til forvaltning af udbud, PPMT;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

12.

anerkender centrets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebygge og håndtere interessekonflikter og beskytte whistleblowere; glæder sig over, at centret på sit websted har offentliggjort interesseerklæringer for ledende medarbejdere, medlemmerne af bestyrelsen og de eksterne eksperter, der er medlemmer af dets videnskabelige udvalg; glæder sig over, at centret på sit websted også har offentliggjort CV'er for de eksterne eksperter, der er medlemmer af dets videnskabelige udvalg; noterer sig centrets svar om at have offentliggjort alle resuméer af CV'er for sine bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere på sit websted; beklager imidlertid, at kun et resumé af deres nuværende erhvervsaktiviteter er tilgængeligt på centrets websted; opfordrer centret til at ajourføre sit websted med CV'er, der indeholder den fulde faglige baggrund for bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere;

13.

bemærker, at vurderingen af, om der foreligger en risiko for en interessekonflikt, foretages under ledelse af centrets direktør, og at bestyrelsen efter behov vedtager foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller undgå interessekonflikter; noterer sig, at der i 2021 ikke blev indberettet, undersøgt eller afsluttet sager vedrørende interessekonflikter;

Intern kontrol

14.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2021 gennemførte en revision af centrets interne kontrolsystem og overholdelse af regler og procedurer vedrørende forvaltningen af centrets menneskelige ressourcer; bemærker, at IAS' endelige revisionsberetning indeholdt tre »meget vigtige« henstillinger om etisk styring, arbejdsbyrde og resultatstyring og sikkerhedskontrol af personalesager samt tre »vigtige« henstillinger om udvælgelse og rekruttering; opfordrer centret til at gennemføre den vedtagne handlingsplan for gennemførelsen af IAS' henstillinger og til at underrette budgetmyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

15.

bemærker, at centret foretog en vurdering af sin interne kontrolramme i 2021 og konkluderede, at alle komponenter er til stede og fungerer, og at visse forbedringer tilrådes med hensyn til »kontrolmiljø«, »kontrolaktiviteter« og »information og kommunikation«; bemærker imidlertid, at de nuværende mangler ifølge centrets vurdering ikke påvirkede den interne kontrolrammes samlede effektivitet; glæder sig over centrets igangværende aktiviteter til gennemførelse af den handlingsplan, der er vedtaget for at afhjælpe manglerne i dets interne kontrolramme;

16.

bemærker, at der i 2021 blev gennemført en omfattende risikoidentifikation og -vurdering for at forbedre risikostyringen i centret; bemærker endvidere, at centret gennemførte en række udviklinger, der bidrog til det interne kontrolsystems samlede effektivitet; bemærker navnlig, at der blev indført et nyt informationssystem for virksomhedsledelse (»Matrix«) til operationel planlægning, overvågning og rapportering af aktiviteter; bemærker ligeledes, at der blev udarbejdet og formaliseret en ny strategi for den organisatoriske forvaltning og det interne kontrolsystem i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra Kommissionen;

17.

bemærker, at centret vedtog en revideret strategi for bekæmpelse af svig i 2021 med tre strategiske mål og en handlingsplan, der skulle gennemføres i 2022; opfordrer centret til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

18.

er bekymret over Revisionsrettens igangværende bemærkning om anvendelsen af eksternt personale og vikarer; er bekymret over, at centret ifølge Revisionsrettens beretning ansatte disse vikarer under en rammeaftale i strid med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (2) og Portugals arbejdsmarkedslovgivning; opfordrer centret til at analysere arbejdsvilkårene for sine vikarer og sikre, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den nationale arbejdsmarkedslovgivning; opfordrer endvidere centret til i videst muligt omfang at anvende fastansat personale, og opfordrer igen Kommissionen til at sikre tilstrækkelige bevillinger til menneskelige ressourcer til dette formål; glæder sig over Kommissionens forslag om at omdanne centret til EU's Narkotikaagentur; minder om, at det nye agentur bør tildeles de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer til at opfylde de mål og varetage de opgaver og ansvarsområder, som det tildeles i henhold til forordningen om Den Europæiske Unions Narkotikaagentur;

Digitalisering og den grønne omstilling

19.

bemærker, at centret aktivt har overvåget sine miljøpræstationer og sit CO2-fodaftryk med løbende forbedringscyklusser og — sammenlignet med det fastsatte referencescenarie for 2014 — har reduceret sit CO2-fodaftryk i årenes løb fra 9,99 ton pr. ansat til 0,82 ton i 2020; bemærker, at det betydelige fald i CO2-emissioner til dels skyldes en covid-19-pandemirelateret reduktion af tjenesterejser og transport samt centrets overgang til CO2-neutral elektricitet produceret fra vedvarende energikilder; bemærker med interesse, at centret kræver anvendelse af grønne offentlige udbudsprocedurer for at fremme miljøvenlige løsninger i forbindelse med kontraktfornyelser; bemærker, at centret bestræber sig på at opnå miljøcertificering på lang sigt under behørig hensyntagen til de tilgængelige ressourcer; opfordrer centret til fortsat at gennemføre sin overgang til vedvarende energikilder og anerkender samtidig, at centret har indført et eksemplarisk system og en eksemplarisk miljøpolitik;

20.

glæder sig over offentliggørelsen i 2021 af de første moduler i centrets publikation om sundhedsmæssige og sociale reaktioner på narkotikaproblemer »Health and Social Responses to Drug Problems: A European Guide 2021« , som er centrets første fuldt digitale publikation;

21.

noterer sig centrets igangværende bestræbelser på at udvikle IKT-infrastrukturen til støtte for organisationens telearbejdsforanstaltninger; bemærker i denne forbindelse aktiveringen af en beredskabsenhed og rettidig gennemførelse af den operationelle indsats i forbindelse med anmodninger på sundheds- og sikkerhedsområdet; bemærker endvidere, at centret efter aktiveringen af forretningskontinuitetsplanen i 2020 har anvendt fjernværktøjer til at foretage rekruttering; bemærker, at centret gennemførte nye foranstaltninger for at øge sin cybersikkerhed, såsom et omstillingsprogram for slutbrugerudstyr, anvendelse af værktøjer og domænearkitektur for at forbedre den hurtige reaktion på trusler og integrationen af tofaktorgodkendelse til applikationer, der er tilgængelige uden for det lokale netværk;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

22.

glæder sig over, at centret inden for rammerne af taskforcen til koordinering af folkesundhedsindsatsen over for covid-19-pandemien har udviklet en fleksibel og overordnet ramme for at hjælpe med at håndtere pandemirelaterede spørgsmål på en struktureret måde; bemærker, at rammen omfattede en række søjler såsom øjeblikkelig reaktion for at støtte interessenter, indledning af en proces til gennemgang af situationens indvirkning på centrets nuværende væsentlige aktiviteter og sikring af koordinering og synergier mellem sådanne aktiviteter; bemærker, at centret efter udviklingen i pandemisituationen deaktiverede forretningskontinuitetsplanen i oktober; bemærker, at centret foretog en gennemgang af de indhøstede erfaringer i 2022; opfordrer centret til at aflægge rapport til budgetmyndigheden om resultaterne af dette tiltag;

Øvrige bemærkninger

23.

noterer sig centrets løbende praksis med samarbejde med andre EU-agenturer og internationale partnere; glæder sig over, at centret som medlem af det nyoprettede EU-Innovationscenter for Indre Sikkerhed samarbejdede med Det Fælles Forskningsråd og Europol om at gennemføre et EU-koordineret pilotprojekt med henblik på at udvikle en fleksibel onlineramme for flerbrugersoftware til overvågning af kriminelle aktiviteter på mørkenettet; bemærker inden for rammerne af netværket af agenturer for retlige og indre anliggender centrets samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) om anvendelsen af den Cepol-baserede uddannelsesplatform LEEd; noterer sig endvidere centrets samarbejde med Den Europæiske Unions Asylagentur om undersøgelsen af misbrugsrelaterede problemer og eksisterende tiltag blandt fagfolk i den europæiske modtagelsessammenhæng; noterer sig endvidere centrets tekniske samarbejdsprojekter (IPA7, EU4MD og EMCDDA for Georgien) med tredjelande, som blev gennemført i 2021 på områder som information om narkotika og narkotikarelaterede sundheds- og sikkerhedstrusler;

24.

noterer sig med tilfredshed, at centret fortsat deler synergier med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed inden for erhvervstjenester og støttetjenester og forvaltningen af fælles lokaler i Lissabon, og at disse synergier også vedrører IKT, telekommunikation og internetbaserede infrastrukturer og tjenester; anerkender, at der er skabt operationelle synergier med andre EU-agenturer inden for retlige og indre anliggender samt sundhed; roser den måde, hvorpå de to agenturer deler lokaler, og mener, at det er et eksempel, der er værd at følge;

25.

glæder sig over samarbejdet mellem centret og partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik på regionalt plan gennem EU4MD-projektet for teknisk bistand, der finansieres af det europæiske naboskabsinstrument; glæder sig endvidere over påbegyndelsen i 2021 af centrets første tekniske bistandsprojekt på bilateralt plan med projektet EMCDDA for Georgien; fremhæver betydningen af disse partnerskaber med hensyn til at øge sikkerheden i Unionens naboskabsområde og bekæmpe narkotikahandel og brugen af ulovlige stoffer i medlemsstaterne og deres nabopartnere;

26.

opfordrer centret til at fokusere på at udbrede resultaterne af sin forskning til den brede offentlighed og til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medier; glæder sig i denne forbindelse over brugertilgængeligheden af de rapporter, som centret har udarbejdet;

27.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/350

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1900

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til centret for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023[19] — C9-0092/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (4), særlig artikel 15,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0107/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/351

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1901

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0093/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (4), særlig artikel 19,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 72.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/352

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1902

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 105 774 716,82 EUR, hvilket svarer til en stigning på 9,36 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at agenturets budget stammer fra Unionens budget og driftsindtægter;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne for det pågældende år på 99,67 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,78 % i forhold til 2020, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for det pågældende år var på 97,32 %, hvilket også udgør en stigning på 1,24 %;

bemærker med tilfredshed på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at de forskellige foranstaltninger, der er truffet for at løse problemet med forsinkede betalinger, har resulteret i en meget lav andel af forsinkede betalinger på 0,56 % i 2021; bemærker endvidere, at begge mål på mere end 95 % for gennemførelsen af forpligtelsesbevillinger og mindre end 5 % i bortfaldne betalingsbevillinger blev nået i 2021;

Performance

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at måle gennemførelsen af sit årlige arbejdsprogram på de centrale områder, som agenturet bidrager til (bæredygtighed og teknisk bistand, sikkerhed, digitale tjenester og forenkling og overvågning), og dets horisontale aktiviteter; bemærker, at de mål, der var fastsat for 2021, på trods af de vedvarende restriktioner, som covid-19-pandemien skabte, generelt blev nået gennem en høj gennemførelsesgrad for det årlige arbejdsprogram;

bemærker, at agenturet samarbejdede med Det Europæiske Miljøagentur om en analyse af miljødimensionen af søtransportsektoren, som resulterede i offentliggørelsen af den første EU-rapport om søtransportens indvirkning på miljøet (European Maritime Transport Environmental Report); bemærker, at agenturet samarbejder med EMCDDA i lyset af de to agenturers geografiske nærhed; bemærker endvidere serviceleveranceaftalen med EFCA med hensyn til backupmekanismen for regnskabsfunktionen;

glæder sig over, at trepartssamarbejdsordningen mellem agenturet, Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) har fungeret godt siden 2017; mener, at ordningen er et eksempel på synergi mellem EU-agenturer, der bør tjene som inspirationskilde for agenturer på andre områder; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i denne henseende og finder det hensigtsmæssigt også at øge samarbejdet mellem agenturet, Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Fiskerikontrolagentur med henblik på at indsamle data til videnskabelig forskning i marine økosystemer;

glæder sig over, at agenturet fortsætter med at gennemføre to samarbejdsprojekter om teknisk bistand med tredjelande i Middelhavet (SAFEMEDIV) og Sortehavet og Det Kaspiske Hav (BCSEA); betragter disse projekter med tredjelande som et godt eksempel på samarbejde om forbedring af sikkerheden til søs, den maritime sikring og bevarelsen af havmiljøet; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i den henseende og overveje et nyt lignende samarbejde med tredjelande;

glæder sig over det faktum, at agenturet fortsat er en vigtig partner for Kommissionen og for medlemsstaterne med hensyn til udvikling af standarder for søfartssikkerhed, digitalisering og forenkling af EU's skibsfart; roser desuden den tekniske og operative bistand, som agenturet yder;

glæder sig navnlig over agenturets øgede rolle med hensyn til at vurdere og kontrollere gennemførelsen af EU's lovgivning om maritim sikkerhed, der er blevet mere omfattende i årenes løb, idet efterspørgslen efter støtte til Kommissionen og EFTA-Tilsynsmyndigheden forventes at fortsætte med at stige, hvilket afspejler den stigende prioritering på EU-plan;

fremhæver agenturets rolle i overvågningen af europæiske farvande i samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at afsløre ulovlige affaldsudslip og potentielle olieudslip; opfordrer agenturet til fortsat at styrke sin overvågningskapacitet og digitale kapacitet med henblik på at bekæmpe ulovlig vandforurening; fremhæver agenturets arbejde med at støtte medlemsstaternes eftersøgnings- og redningsindsats;

Personalepolitik

10.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 99,06 % med 210 tjenestemænd og midlertidigt ansatte ud af de 212 midlertidigt ansatte og tjenestemænd, som var godkendt i henhold til EU-budgettet (sammenlignet med 212 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der i 2021 desuden arbejdede 50 kontraktansatte og 13 udstationerede nationale eksperter for agenturet;

11.

bemærker med tilfredshed at der er opnået kønsbalance blandt agenturets øverste ledelse, hvor tre ud af fem (60 %) er kvinder; bemærker med bekymring manglen på kønsbalance blandt agenturets bestyrelsesmedlemmer, hvor 47 ud af 65 (72 %) er mænd; bemærker endvidere med bekymring manglen på kønsbalance i agenturets samlede personale, hvor 172 ud af 268 (64 %) er mænd; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 med succes lancerede speed-networkinginitiativet for at give kvinder, der er interesserede i en stilling i agenturet eller en karriere i søfartssektoren generelt, mulighed for en kort uformel samtale med kvindelige medarbejdere; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

12.

bemærker, at agenturet har en politik for forebyggelse af psykisk og seksuel chikane, som omfatter fortrolige rådgivere til at støtte personalet samt regelmæssige uddannelses- og bevidstgørelseskurser og specifikke oplysninger på dets intranet;

Udbud

13.

bemærker, at der i 2021 blev indledt 51 udbudsprocedurer (25 offentlige udbud, 3 særlige udbud med forhandling, 4 udbud med forhandling på konkurrencevilkår og 19 udbud med forhandling med meget lav og lav værdi), og at der blev undertegnet i alt 65 kontrakter;

14.

noterer sig, at agenturet i henhold til Revisionsrettens beretning ændrede 14 specifikke kontrakter om levering af tjenesteydelser, at ændringerne i alt udgjorde 6,8 mio. EUR, hvilket er en forhøjelse på 76 % i forhold til kontrakternes oprindelige værdi, og at disse ændringer ikke var i overensstemmelse med finansforordningens artikel 172, stk. 3, litra d); bemærker endvidere, at de beløb, der blev betalt i 2021 (5,4 mio. EUR), blev beregnet ved anvendelse af enhedspriserne i de respektive rammeaftaler og lå under lofterne i disse aftaler, og at de pågældende ændringer ikke indebar, at den økonomiske balance blev ændret til fordel for kontrahenten, og ikke førte til, at konkurrencen blev fordrejet, hvorfor de deraf følgende betalinger ikke blev påvirket; noterer, at ifølge agenturets svar, har det truffet foranstaltninger til at ændre fremtidige udbudsbetingelser og kontraktmodeller i overensstemmelse hermed; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne henseende;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

15.

anerkender, at agenturet anvender erklæringer om interessekonflikter for sine bestyrelsesmedlemmer og den øverste ledelse; bemærker endvidere, at der også er underskrevet yderligere særlige erklæringer om interessekonflikter, f.eks. fra medlemmer af rekrutteringspaneler; bemærker endvidere, at agenturet har indført en række politikker og procedurer til at identificere og undgå interessekonflikter, og at det har gennemført interne regler om whistleblowing, herunder regelmæssig uddannelse;

16.

bemærker med tilfredshed, at agenturet i marts 2022 udviklede og gennemførte sine interne regler om EMSA's åbenhedsregister og deltager i den nyligt oprettede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, der er undertegnet af Kommissionen, Rådet og Parlamentet;

17.

Intern kontrol

18.

bemærker, at Den Interne Revisionstjenestes (IAS's) revision af IT-forvaltning og IT-porteføljeforvaltning blev gennemført på afstand i 2021, og at IAS konkluderede, at agenturet som følge af omstruktureringen af IKT til én afdeling generelt har udformet og gennemført effektive og produktive forvaltnings- og kontrolsystemer for sine ordninger for forvaltning af informationsteknologi; bemærker endvidere, at IAS fremsatte seks henstillinger, for hvilke agenturet udarbejdede en handlingsplan; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

19.

glæder sig over, at Kommissionens interne revisionstjeneste og Den Europæiske Revisionsret ikke fremsatte nogen kritiske anbefalinger eller bemærkninger i 2021, der ville kunne føre til forbehold i den årlige revisionserklæring; bemærker, at der i 2021 var én anbefaling vedrørende en OLAF-undersøgelse, som man er i gang med at følge op på;

20.

noterer sig den årlige vurdering af det interne kontrolsystem, som agenturet har foretaget, og dens konklusion om, at alle interne kontrolprincipper og de fem interne kontrolkomponenter er blevet gennemført korrekt og generelt er effektive, at der kun er behov for mindre forbedringer, og at der ikke blev rapporteret om væsentlige kontrolsvagheder;

Digitalisering og den grønne omstilling

21.

bemærker, at agenturet fortsatte de igangværende digitaliseringsaktiviteter for at støtte målene om e-certifikater med henblik på at lette medlemsstaternes arbejde i deres egenskab af flag-, havne- og kyststater, og at det støttede Kommissionen i forberedelsen af konsekvensanalysen i forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF (3), som indeholder bestemmelser om medtagelse af e-certifikater; mener, at agenturet kan spille en koordinerende rolle med hensyn til at garantere sikkerheden i de europæiske havne og kan bistå Kommissionen med en effektiv gennemførelse;

22.

noterer sig lanceringen af agenturets cloudstrategi, der gør det muligt at skabe et avanceret teknologisk landskab, der fremskynder digitale maritime tjenester; glæder sig over udviklingen af Maritime Picture og gennemførelsen af det nye SafeSeaNet;

23.

tilskynder agenturets bestræbelser på at bidrage til den europæiske grønne dagsorden for søtransport ved at styrke Unionens kapacitet til at beskytte havmiljøet og imødegå klimaændringer, herunder ved at gå over til bæredygtig mobilitet med bidrag fra søtransport som afspejlet i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet, der blev vedtaget i december 2020; minder endvidere om den rolle, som agenturet kan spille med hensyn til at forbedre risikovurderingskapaciteten på sikkerhedsområdet, herunder hvad angår udrulningen af infrastruktur til alternative brændstoffer;

24.

bifalder agenturets fortsatte gennemførelse af dets strategi for 2020-2024, da den vil gøre det muligt for agenturet at udføre sine opgaver i forbindelse med farvandsovervågning og søfartssikkerhed og samtidig bidrage effektivt til Unionens prioriteter på det digitale område og på miljøområdet; glæder sig navnlig over agenturets udarbejdelse — sammen med Det Europæiske Miljøagentur — af den første European Maritime Transport Environmental Report (EU-rapport om søtransportens indvirkning på miljøet), der samler verificerede oplysninger om skibsfartsaktiviteternes miljøaftryk; minder i den forbindelse om, at alle fremtidige klima- og miljøforanstaltninger skal være baseret på grundige konsekvensanalyser, og anerkender, at en global tilgang til emissionsreduktion inden for søfarten via IMO er afgørende;

25.

mener, at agenturet har en vigtig rolle at spille ikke kun med hensyn til at gøre de europæiske farvande mere sikre, men også at gøre dem mere bæredygtige, og med hensyn til at bidrage til den grønne dagsorden; glæder sig over vedtagelsen af EMSA's miljøpolitik og de strategiske søjler og mål for de følgende år ved at styrke EU's kapacitet til at beskytte havmiljøet og håndtere klimaændringer, herunder gennem overgangen til bæredygtig mobilitet; tilskynder agenturet til at udvikle foranstaltninger til at reducere brugen af plast om bord på skibe;

26.

fremhæver agenturets rolle i den vellykkede gennemførelse af omstillingen til vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport; roser i den forbindelse agenturets bidrag med hensyn til at yde teknisk støtte og data til initiativer i relation til den europæiske grønne pagt, herunder FuelEU Maritime-initiativet, initiativet vedrørende handlingsplanen for nulforurening og arbejdet i IMO om energieffektivitet og kulstofintensitet; fremhæver den rolle, som agenturet kan spille i forbindelse med infrastruktur for alternative brændstoffer og udbredelse af vindfremdriftsteknologier samt havanlæg til vedvarende energi; understreger derfor, at der kan foretages justeringer i agenturets mandat i overensstemmelse hermed for at sikre, at agenturet kan styrke dets støtte, eventuelt ledsaget af budgetmidler;

27.

tilskynder til anvendelse af nye teknologier (kunstig intelligens og maskinlæring) og den potentielle fremtidige udvikling af EMSA maritime analyseværktøjsprototype (EMAT), der blev præsenteret på workshoppen om agenturets digitale maritime tjenester, der fandt sted den 15. december 2021; opfordrer agenturet at aflægge rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

28.

bemærker med tilfredshed, at agenturet i sidste kvartal 2021 indledte et projekt til gennemførelse af ISO 27.001-standarden (om Ledelsessystemer for informationssikkerhed) som forberedelse til de kommende forordninger om cybersikkerhed og informationssikkerhed; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

29.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at der tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer for ansatte i agenturet; opfordrer agenturet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere, forelægge den inden den 31. december 2023 og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

30.

bemærker, at agenturet i 2021 fortsatte med at gennemføre sin miljøforvaltning og udarbejdede og vedtog sin første miljøredegørelse; bemærker med tilfredshed agenturets grønne aktiviteter og projekter i 2021, såsom sikring af, at den energi, som det bruger, kommer fra 100 % vedvarende grønne kilder, installation af solcellepaneler, dets papirløse kontorpolitik og dets bestræbelser på at minimere vandforbruget;

31.

bemærker, at den interne revision vedrørende registreringen under EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) fandt sted i juni 2021, og at den første del af den eksterne certificeringsrevision for EMAS-registreringen blev gennemført i november 2021; bemærker med tilfredshed, at den eksterne verifikation blev afsluttet i 2022, og at agenturet nu er EMAS-registreret og har sin miljøredegørelse offentliggjort;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

32.

bemærker, at pandemien fremskyndede integrationen i agenturet af en række værktøjer og metoder til at gøre det muligt at fortsætte med at arbejde på afstand, fra direkte transmission til virtual reality-teknologi til fjernrevisionsteknikker; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne fastlægge, hvilke møder og opgaver der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; bemærker endvidere, at personale, der beskæftiger sig med funktioner, der er direkte berørt af covid-19-rejserestriktionerne, såsom godtgørelser af eksperter og tjenesterejser, midlertidigt blev udpeget til at udføre andre opgaver og til at træde til i forbindelse med fravær af personale; bemærker endvidere, at en række nye identificerede risici og muligheder i forbindelse med denne store sundhedskrise blev identificeret og medtaget i de ajourførte risikoregistre;

33.

noterer sig med tilfredshed agenturets rapport »Impact of COVID-19 on the Maritime Sector in the EU«, som gav et indgående overblik over pandemiens indvirkning på skibsfarten i forhold til trafik, handel, EU-flag og ejerskab, skibsbygning, sikkerheds- og miljøinspektioner samt specifikke segmenter såsom krydstogter og passagerer;

Øvrige bemærkninger

34.

gentager sin opfordring til agenturet om at øge tilgængeligheden af sit websted på andre sprog end engelsk; mener, at større sproglig mangfoldighed vil lette de europæiske borgeres adgang til information og dermed øge deres forståelse af og kendskab til Den Europæiske Unions indsats for så vidt angår søfartssikkerhed;

35.

glæder sig over agenturets offentliggørelse af sin årlige oversigt over ulykker og hændelser til søs 2021, som indeholder statistiske data om ulykker og hændelser til søs for perioden 2014-2020;

36.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/357

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1903

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0093/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (4), særlig artikel 19,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0113/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/358

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1904

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0094/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (4), særlig artikel 31,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0115/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 84.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/360

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1905

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0115/2023),

der henviser til, at det endelige budget for ENISA (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 23 473 060 EUR, herunder et bidrag på 640 000 EUR fra de græske myndigheder for leje af kontorbygningen, hvilket svarer til en stigning på 8,26 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at Revisionsretten har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 99,51 %, hvilket svarer til en stigning på 2,16 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne for det pågældende år var på 77,40 % (under det fastsatte mål på 85 %) svarende til en stigning på 8,77 % i forhold til 2020;

Performance

bemærker, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer til at vurdere sine aktiviteter og de resultater, der er opnået med hensyn til opfyldelsen af målene i arbejdsprogrammet, såsom merværdi for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstater med hensyn til at yde støtte til politikudformning og politikgennemførelse og evne til at bidrage til Unionens cyberrobusthed gennem tilvejebringelse af rettidig og effektiv information og viden; glæder sig over, at de centrale resultatindikatorer blev opfyldt, og at agenturet har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af dets arbejde; henstiller imidlertid til, at agenturet noterer sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

bemærker, at agenturet undersøgte muligheden for ved hjælp af fælles tjenester at bidrage til gennemførelsen af den kommende forordning om cybersikkerhed for Unionens institutioner, organer og agenturer i samarbejde med IT-Beredskabsenheden for Unionen og netværket af EU-agenturer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 90,79 % med 69 midlertidigt ansatte ud af de 76 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 69 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at 27 kontraktansatte og 10 udstationerede nationale eksperter derudover arbejdede for agenturet i 2021;

gentager sin bekymring over den manglende kønsbalance i agenturets øverste ledelse, nemlig fem mænd (71 %) og to kvinder (29 %); bemærker med bekymring den manglende kønsbalance i agenturets bestyrelse, hvor 24 ud af 28 (86 %) er mænd; bemærker desuden kønsbalancen i agenturets samlede personale, hvor 57 ud af 106 (54 %) er mænd; gentager sin opfordring til agenturet og medlemsstaterne om at sikre en ligelig kønsfordeling, når de udnævner medlemmer af den øverste ledelse eller bestyrelsen; anmoder agenturet om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de konkrete foranstaltninger, der er truffet med henblik på at forbedre kønsbalancen;

bemærker, at agenturet har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af chikane, herunder en særlig intranetside, særlige årlige kurser og fortrolige rådgivere, og at agenturet har indført et aftalememorandum om at dele fortrolige rådgivere med Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop);

bemærker, at agenturet i høj grad var afhængigt af at levere sine tjenester gennem vikarer, som støttede den daglige administrative byrde, eftersom der var behov for øget støtte efter omorganiseringen og forberedelsen af den nye bygning, hvilket lagde yderligere pres på det finansielle team og udbudsteamet; bemærker endvidere med tilfredshed, at agenturets reviderede ansættelsespolitik har ført til en reduktion i antallet af vikarer; bemærker endvidere på baggrund af Revisionsrettens beretning, at stigningen i antallet af ansatte i 2021 skyldes agenturets succes med at besætte adskillige stillinger, der længe havde været ledige; forstår, at sektorerne for cybersikkerhed og informations- og kommunikationsteknologi er yderst konkurrencedygtige med hensyn til at finde en kvalificeret og engageret arbejdsstyrke;

Udbud

bemærker, at agenturet i 2021 afsluttede i alt 58 offentlige udbudsprocedurer, herunder to sammen med Cedefop;

10.

bemærker imidlertid med bekymring, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning systematisk tildeler kontrakter med lav værdi, uden at tildelingsafgørelserne godkendes og underskrives af den anvisningsberettigede, hvilket er i strid med punkt 30.3-30.4 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2); noterer sig agenturets svar om, at det allerede har taget de nødvendige skridt til at tage hånd om denne bekymring; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

11.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet har udviklet og benytter en cost-benefit-analysemetode, som det anvender til at afgøre, om en særlig tjenesteydelse skal outsources eller udføres internt, og at der er mangler i denne metodes udformning, som kan svække beslutningsprocessens objektivitet, og som udsætter agenturet for finansielle risici; noterer sig agenturets svar om, at det allerede har taget de nødvendige skridt til at tage hånd om denne bekymring; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

12.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet i forbindelse med to udbud havde anvendt virksomhedernes tekniske kapacitet som et tildelingskriterium, selv om det klart vedrører vurderingen af tilbudsgiveren, ikke tilbuddet, og at en sådan overlapning mellem udvælgelses- og tildelingskriterier undergraver retssikkerheden og udsætter agenturet for omdømmemæssige og retlige risici; noterer sig agenturets svar om, at det allerede har taget de nødvendige skridt til at tage hånd om denne bekymring; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

13.

minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; anmoder om, at de informationsteknologiske værktøjer (IT-værktøjer) til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, indføres; opfordrer til en opdateret præcisering af procedurerne og modellerne i retningslinjerne for udbud; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svaghederne i forbindelse med offentlige udbud er tiltagende og stadig er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste agenturer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14.

noterer sig agenturets igangværende foranstaltninger til og bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og noterer sig, at CV'erne for bestyrelsesmedlemmer og deres loyalitetserklæring og erklæringer om interessekonflikter bliver offentliggjort på dets websted;

15.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet mellem 2019 og 2021 vurderede tre tilfælde af en potentiel interessekonflikt i forbindelse med en overordnet medarbejders tiltrædelse af et nyt job et andet sted, og at agenturet i det ene tilfælde, som Revisionsretten gennemgik, i strid med personalevedtægtens artikel 16 undlod at høre det paritetiske udvalg; noterer sig agenturets svar om, at agenturet formelt vil nedsætte et paritetisk udvalg for at overholde de gældende retlige rammer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

16.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

17.

bemærker, at revisionsrapporten om forvaltning af menneskelige ressourcer og etik fra Den Interne Revisionstjeneste (IAS) indeholdt tre meget vigtige og fire vigtige anbefalinger i 2019; bemærker, at fire anbefalinger blev afsluttet af IAS, men at tre vigtige anbefalinger imidlertid stadig var åbne ved udgangen af 2021 og ikke blev gennemført fuldt ud inden for den fastsatte tidsramme; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

18.

bemærker, at IAS gennemførte en revision af den strategiske programplanlægning og resultatstyring i 2021 og udsendte sin endelige revisionsberetning i april 2022 med tre vigtige anbefalinger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

19.

bemærker, at agenturet vedtog en politik for følsomme funktioner i 2021, som trådte i kraft i maj 2022;

20.

bemærker, at vurderingen af den interne kontrol i 2021 viser, at den interne kontrol giver rimelig sikkerhed for, at agenturets politikker, processer, opgaver og adfærd tilsammen letter dets effektive drift, bidrager til at sikre kvaliteten af den interne og eksterne rapportering og bidrager til at sikre overholdelse af dets regler, og at der imidlertid er behov for nogle forbedringer af visse principper, herunder finjustering af agenturets indikatorer for rammerne for den interne kontrol, etablering af en ramme for virksomhedsrisikostyring, revision af IT-styringen og de underliggende politiske og proceduremæssige rammer, revision af agenturets ansættelsespolitik og ajourføring af agenturets forretningskontinuitetsplan; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

21.

bemærker, at agenturets politik vedrørende interessekonflikter og dets strategi til bekæmpelse af svig blev ajourført og vedtaget i 2021;

22.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne, så det sikres, at agenturet fungerer korrekt; insisterer på det kraftigste på kravet om et effektivt forvaltnings- og kontrolsystem for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

noterer sig de opgaver, der er pålagt agenturet i forbindelse med forordningen om cybersikkerhed, som sigter mod at fremme et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, bl.a. aktiv støtte til medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med henblik på at forbedre cybersikkerheden; bemærker endvidere agenturets støtte til udarbejdelsen af nye politiske sager såsom net- og informationssikkerhed, digital operationel modstandsdygtighed, elektronisk identifikation, autentifikation og tillidstjenester, den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, 5G, digitale tegnebøger, kunstig intelligens og netregler for cybersikkerhed; glæder sig over, at agenturet vil være ansvarligt for at vurdere, om et produkt udgør en væsentlig cybersikkerhedsrisiko i henhold til den foreslåede retsakt om cyberrobusthed; understreger behovet for at sikre tilstrækkeligt personale, der afspejler agenturets øgede mængde opgaver;

24.

bemærker, at agenturet har indført en cybersikkerhedspolitik, og at det navnlig anvender »dybdeforsvar«-tilgangen; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 indledte revisionen af sin IT-politik og sine proceduremæssige rammer, herunder dets informationssikkerhedspolitik; bemærker endvidere, at alle medarbejdere årligt tilbydes kurser i databeskyttelse og kurser i bevidstgørelse om cybersikkerhed;

25.

26.

bemærker, at agenturet er i færd med at udvikle et miljøledelsessystem, som skal føre til en certificering fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision; bemærker endvidere, at de græske myndigheder indgik en lejeaftale på vegne af agenturet for dets hovedkvarterbygning i Athen, som var fuldt operationelt pr. 1. juli 2021, og at dette vil gøre det muligt for agenturet at fastsætte et bredere sæt grønne foranstaltninger, der skal gennemføres;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

27.

bemærker, at agenturet siden begyndelsen af covid-19-pandemien og i løbet af 2021 har indført og opretholdt permanente muligheder for telearbejde, samtidig med at det har opretholdt og øget medarbejdernes motivation, effektivitet og udvikling; bemærker med tilfredshed, at der under pandemien blev sendt daglige opdateringer til alle medarbejdere via en særlig funktionel mailboks med nærmere oplysninger om antallet af sager og den seneste udvikling i verden for at ajourføre personalet om udviklingen; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

Øvrige bemærkninger

28.

bemærker, at agenturet vedtog sin internationale strategi i november 2021, og at dette har gjort det muligt for agenturet at samarbejde med et udvalgt antal tredjelande og internationale organisationer, navnlig om at arbejde hen imod samarbejdsordninger med Ukraine, USA og Den Nordatlantiske Traktats Organisation;

29.

30.

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/365

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1906

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0094/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0115/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/366

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1907

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Anklagemyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til Den Europæiske Anklagemyndighed for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06247/2023 — C9-0073/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (4), særlig artikel 94,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Anklagemyndighed decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Anklagemyndigheds budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/368

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1908

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for regnskabsåret 2021

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Anklagemyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2023),

A.	der henviser til, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) blev oprettet ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (1);

der henviser til, at EPPO er Unionens nye uafhængige offentlige anklagemyndighed og er ansvarlig for efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser, der skader Unionens finansielle interesser, og for at få dømt gerningsmænd og medvirkende til strafbare handlinger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (2) og tilkendegivet i forordning (EU) 2017/1939;

der henviser til, at EPPO går ind i sager i et scenarie, hvor kun nationale myndigheder kunne efterforske og retsforfølge disse forbrydelser, men hvor deres beføjelser stoppede ved deres landegrænser, og hvor andre organisationer som Eurojust, OLAF og Europol ikke havde de nødvendige beføjelser til at foretage den relevante strafferetlige efterforskning og retsforfølgning;

der henviser til, at EPPO's kompetence omfatter flere former for svig, herunder momssvig med skadeserstatninger på over 10 mio. EUR, hvidvask af penge, korruption m.fl., hvor EPPO udøver anklagerens funktioner ved de kompetente domstole i de deltagende medlemsstater, indtil sagen er endeligt afgjort;

der henviser til, at EPPO's proceduremæssige retsakter er underlagt domstolskontrol ved de nationale domstole, og at Den Europæiske Unions Domstol — ved hjælp af præjudicielle afgørelser eller domstolskontrol af disse retsakter — har residualbeføjelser til at sikre en konsekvent anvendelse af EU-retten;

der henviser til, at EPPO er sammensat af et centralt niveau med hovedkvarter i Luxembourg bestående af den europæiske chefanklager, 22 europæiske anklagere (én pr. deltagende EU-land) og den administrerende direktør, og af et decentralt (nationalt) niveau bestående af de europæiske delegerede anklagere i de 22 deltagende EU-medlemsstater;

der henviser til, at den europæiske chefanklager og de 22 europæiske anklagere på centralt plan udgør EPPO's kollegium og fører tilsyn med de efterforskninger og retsforfølgninger, der foretages af de europæiske delegerede anklagere på nationalt plan, som arbejder helt uafhængigt af deres nationale myndigheder;

der henviser til, at EPPO's administrerende direktør, der fungerer som anvisningsberettiget for kontoret, i henhold til artikel 93 i forordning (EU) 2017/1939 gennemfører sit budget på eget ansvar og inden for de grænser, der er fastsat i budgettet, og hvert år sender budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af eventuelle evalueringsprocedurer;

I.	der henviser til, at Kommissionens regnskabsfører i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i EPPO's finansielle bestemmelser også fungerer som EPPO's regnskabsfører og er ansvarlig for udarbejdelsen af årsregnskabet, som er konsolideret med Unionens;

der henviser til, at Revisionsretten inden for de nuværende rammer kontrollerer det endelige årsregnskab, og at det er op til Rådet at henstille og op til Europa-Parlamentet at beslutte, om der skal meddeles decharge til støttekontorets administrerende direktør for gennemførelsen af budgettet for et givet regnskabsår;

K.	der henviser til, at støttekontoret påbegyndte sine operationelle aktiviteter den 1. juni 2021 og opnåede finansiel uafhængighed af Europa-Kommissionen pr. 24. juni 2021 og samme år udarbejdede det første årsregnskab;

glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets positive udtalelse om rigtigheden af EPPO's regnskab for regnskabsåret 2021, og om lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende indtægter og betalinger;

glæder sig over EPPO's indsats med henblik på at etablere en operationel struktur og et støttesystem for at sætte det i stand til at fungere som Unionens uafhængige anklagemyndighed, navnlig rekrutteringen af personale til det centrale og decentrale niveau, oprettelsen af et særligt sagsforvaltningssystem, herunder erhvervelse af software og adgang til databasemateriale til udførelsen af dets funktioner, og det intensive samarbejde, der er indledt med de relevante partnere;

mener, at erfaringerne, der er indhøstet i det første år af EPPO's operationelle aktivitet og administrative forvaltning har påvist en række svagheder i forordning (EU) 2017/1939 og derfor kræver en rettidig indgriben fra Kommissionens side; opfordrer Kommissionen til at indlede en aktiv dialog med EPPO og til hurtigst muligt at forelægge et tilstrækkeligt omfattende forslag til ændring af forordning (EU) 2017/1939 med henblik på at afhjælpe eksisterende mangler, navnlig inden for interne processer i relation til finansielle og menneskelige ressourcer; anmoder EPPO om at underrette dechargemyndigheden rettidigt om de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe svaghederne eller potentielt nye påviste mangler;

understreger, at alle betalinger, der foretages med henblik på opfyldelse af milepæle og mål baseret på reformer og investeringer, der er beskrevet i de nationale planer under genopretnings- og resiliensfaciliteten, betragtes som EU-midler; understreger, at alle relaterede projekter, transaktioner, udbud eller andre aktiviteter derfor hører ind under EPPO's mandat; opfordrer alle medlemsstater til at samarbejde fuldt ud med EPPO i alle efterforskninger, der vedrører gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at det samlede budget, der var afsat til EPPO for 2021 var på 26,3 mio. EUR, nedskåret fra den oprindelige bevilling på 45 mio. EUR; bemærker, at der blev tildelt og anvendt yderligere 9 200 000 EUR, mens EPPO stadig i finansiel henseende fungerede som en del af Kommissionen; forstår, at 9 500 000 EUR ud af det oprindeligt forventede beløb på 45 mio. EUR blev tilbageført til Unionens budget; påpeger, at tilbageførslen på 9,5 mio. EUR skyldtes forsinkelsen med både udnævnelsen af europæiske delegerede anklagere ved påbegyndelsen af EPPO's virksomhed samt det forhold, at den tildelte budgetkvote for ansættelse af vedtægtsomfattet personale ikke blev udnyttet, fordi stillingsfortegnelsen ikke blev tilpasset i overensstemmelse hermed;

konstaterer, at EPPO's budget voksede betydeligt i 2021 i forhold til 2020 (11,6 mio. EUR) som følge af en korrektion af den undervurdering af sagsmængden, der skete i 2017 i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) 2017/1939; understreger vigtigheden af at tilpasse de menneskelige og finansielle ressourcer til den stigende arbejdsbyrde og at øge EPPO' budget i overensstemmelse hermed;

noterer sig budgetgennemførelsen på 97 % af forpligtelsesbevillingerne og 71 % af betalingsbevillingerne; fremhæver fremførslen af 26 % af betalingsbevillingerne til 2022; bemærker, at 83 % af betalingstransaktionerne blev gennemført inden for den lovbestemte frist, og at den gennemsnitlige betalingstid var 21,1 dage; fremhæver, at 34 % af de forsinkede betalinger var forsinket med én dag, og 75 % af de forsinkede betalinger var forsinket med under fem dage; tilskynder EPPO til at nedbringe forsinkelsen i betalinger gennem fuldt ud effektiv brug af elektroniske løsninger, hvilket også vil bidrage til at gøre institutionerne mere gennemsigtige og bæredygtige;

bemærker, at covid-19-pandemien overordnet set ikke havde nogen specifik indvirkning på EPPO's aktiviteter med hensyn til opsamlings-, overførsels- eller investeringsbehov eller på markedsomkostningerne for varer og tjenesteydelser; bemærker imidlertid, at covid-19-pandemien i mindre grad kan have bidraget til at forhindre rettidig udnævnelse af de europæiske delegerede anklagere og dermed forsinke påbegyndelsen af retsforfølgningen og efterforskningen;

bemærker, at det vigtigste immaterielle aktiv er EPPO's særlige IT-system, som anvendes til at indlæse, forvalte og overføre EPPO's sager og andre fortrolige data på en sikker måde og er knyttet til medlemsstaternes systemer (sagsforvaltningssystemet — CMS); bemærker, at udviklingen af denne software begyndte, før EPPO blev uafhængig af Kommissionen, og at den iboende værdi, der blev betalt for CMS indtil da, er blevet overført fra Kommissionen;

10.

bemærker, at størstedelen af de materielle aktiver blev overført gratis til EPPO fra Kommissionen, og at de tilsvarende indtægter fra denne donation er blevet bogført i regnskabet som indtægt;

11.

bemærker, at denne nylige overførsel af beføjelser og ansvar fra Kommissionen, selv om den var forventet i henhold til den gennemførelsesordning, der blev opnået enighed om efter vedtagelsen af forordning (EU) 2017/1939, stadig kræver en betydelig indsats fra EPPO's side for at løse problemet med forsinkede betalinger og overholde dets interne finansielle regler, herunder kontrol i forbindelse med de operationelle og finansielle aspekter af dets operationer;

12.

tilskynder EPPO til at bruge de elektroniske faktureringsprocedurer for at sikre en mere effektiv forvaltning af foranstaltninger, som er knyttet til gennemførelsen af betalinger;

13.

bemærker, at de relevante ekstraomkostninger forbundet med operationelle aktiviteter (møder og tjenesterejser), som blev afholdt af de europæiske delegerede anklagere ud over deres vederlag, blev betragtet som administrationsomkostninger under EPPO's budget i henhold til artikel 91, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1939;

14.

forstår, at EPPO er i færd med at undersøge muligheden for at erhverve tjenester fra nationale edsvorne oversættere, der af de kompetente nationale myndigheder anerkendes som eneudbydere af bekræftede oversættelser, som er antagelige og kan anvendes i retssager, eller for direkte at bidrage til de omkostninger, som de europæiske delegerede anklagere afholder for sådanne tjenester, via godtgørelsen af omkostninger afholdt på nationalt plan;

15.

minder om, at gennemførelsen af artikel 31 og artikel 91, stk. 5 og 6, i forordning (EU) 2017/1939, som fastsætter de situationer, hvor der kan være behov for et økonomisk bidrag fra EPPO til at dække efterforskningsomkostninger på decentralt niveau og usædvanligt bekostelige efterforskningsforanstaltninger, der gennemføres på nationalt plan, kræver en justering af de relevante finansielle regler, som i øjeblikket ikke giver mulighed for godtgørelse af udgifter afholdt af nationale retssystemer; påpeger, at iværksættelsen af en udbudsprocedure kan være uvis på grund af følsomheden og fortroligheden af den europæiske anklagemyndigheds aktiviteter, og at reglerne derfor skal tage højde for muligheden for at indgå finansieringsaftaler og serviceleveranceaftaler mellem EPPO og medlemsstaterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage affære i denne henseende og foreslå passende ændringer af finansforordningen, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at fordele byrden af sådanne omkostninger under overholdelse af proportionalitetsprincippet;

16.

er bekendt med, at EPPO's behov i forbindelse med budgetproceduren for det følgende år meddeles Kommissionen senest den 31. januar; bemærker, at resultatet af prognoseproceduren, som er væsentligt for kvantificeringen af disse behov, tager behørigt hensyn til den anslåede sagsmængde (det gennemsnitlige antal indkommende rapporter om kriminalitet og om efterforskninger, der iværksættes, samt modenhedsgraden af de igangværende efterforskninger); konstaterer imidlertid, at denne prognose ikke tager højde for virkningen af anvendelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som har medført en stigning i mængden af disponible midler og dermed i risikoen for svig og dårlig forvaltning; påpeger, at et yderligere element af kompleksitet i forbindelse med kvantificeringen af budgetbehovene skyldes både den ufravigelige karakter af EPPO's kompetence, som ikke har nogen skønsbeføjelse med hensyn til hensigtsmæssigheden af efterforskning og retsforfølgning, og fraværet af en fast sammenhæng mellem antallet af efterforskninger og udgifterne dertil, som er meget vanskelige at forudsige; fremhæver nødvendigheden af, at EPPO tildeles tilstrækkelige ressourcer og de nødvendige beføjelser til at kunne udføre sine opgaver på vellykket vis;

17.

bemærker, at der i hver deltagende medlemsstat er blevet anmodet om en præcisering af, hvordan svig, der påvirker genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil blive indberettet til EPPO, og at der er drøftelser i gang om, hvordan EPPO kan gribe effektivt ind i denne henseende;

18.

er bekymret over den manglende sikkerhed om, hvilke afhjælpende foranstaltninger der kan træffes efter opdagelse og retsforfølgning af sådanne tilfælde af svig, der berører genopretnings- og resiliensfaciliteten;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde passende vejledning i denne henseende og til at informere budgetmyndigheden fyldestgørende om mulighederne;

20.

er enig i, at manglen på en midtvejsramme for EPPO's ressourcer, både med hensyn til budget og personale, på et tidspunkt hvor operationerne hurtigt skal forøges, og hvor der skal etableres et administrativt grundlag, begrænser de muligheder, der bør stilles til rådighed for at opnå størst mulig fleksibilitet i udviklingen af en organisatorisk infrastruktur for et projekt, der er så innovativt som EPPO;

Intern forvaltning, performance og intern kontrol

21.

tilskynder EPPO til regelmæssigt at revidere dets sæt af resultatindikatorer på grundlag af den operationelle erfaring med anvendelsen af dets særlige operationelle model;

22.

bemærker, at EPPO i 2021 modtog 2 832 indberetninger om mulige lovovertrædelser — 1 351 fra nationale myndigheder, 190 fra EU-institutioner, -organer, -organisationer og -agenturer, 1 282 fra private parter og ni af egen drift; forstår, at EPPO efter at have kontrolleret de indberettede oplysninger i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6, i forordning (EU) 2017/1939 konkluderede, at der var grundlag for at gøre brug af dets beføjelse og iværksætte eller indlede efterforskninger i 576 sager (mens 84 vurderinger stadig var i gang ved udgangen af 2021), hvoraf 31 sager blev henvist videre til de nationale myndigheder, efter at EPPO havde udøvet sin kompetence; bemærker, at EPPO i 2021 rejste fem tiltaler, og at domstolene afsagde én endelig dom i EPPO's sager, mens der i yderligere tre sager blev anvendt forenklede retsforfølgningsprocedurer;

23.

glæder sig over, at EPPO er i gang med at vedtage en omfattende forretningskontinuitetsplan; understreger betydningen af at vedtage en forretningskontinuitetsplan hurtigst muligt for at undgå forstyrrelser i EPPO's aktiviteter, men også for at være forberedt i tilfælde af fremtidige tumultagtige hændelser;

24.

opfordrer Kommissionen og de deltagende medlemsstater til at overveje at udvide EPPO's mandat og beføjelser til at omfatte efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger;

Menneskelige ressourcer, ligestilling og personalets trivsel

25.

roser EPPO's bestræbelser på at iværksætte en intensiv rekrutterings- og indslusningsproces med henblik på at sikre, at der snarest opnås fuld operationel kapacitet;

26.

bemærker, at besættelsesgraden er 94 % for stillingerne som midlertidigt ansat og kontraktansat, og at der i de 22 deltagende medlemsstater var 95 europæiske delegerede anklagere ud af de 140, der oprindeligt var budgetteret med;

27.

forstår, at EPPO ved udgangen af 2021 havde i alt 217 ansatte, hvoraf 122 vedtægtsomfattede ansatte (91 midlertidigt ansatte og 31 kontraktansatte) var ansat i hovedkontoret, mens de nationale kontorer var bemandet med 95 særlige rådgivere, og at kønsniveauerne for begge kontortypers vedkommende er velafbalancerede; bemærker imidlertid, at kønsfordelingen på de fem lederstillinger ikke er optimal (fire mænd og én kvinde), og at dette aspekt bør forbedres sammen med udviklingen af en mangfoldighedsstrategi, der skal indeholde tilstrækkelig tilskyndelse for personer med handicap til at søge stillinger i EPPO;

28.

beklager, at udvælgelsesprocedurerne for de europæiske delegerede anklagere i flere medlemsstater gentagne gange er mislykkedes med hensyn til at få besat de stillinger, der oprindeligt var budgetteret med af forskellige grunde, heriblandt lønniveauet (80 % af AD 9-niveauet — i overensstemmelse med deres status som særlige rådgivere, hvilket undertiden ikke er i overensstemmelse med de kvalifikationer og den erfaring, der forventes af de europæiske delegerede anklagere), fraværet af et klart karriereperspektiv samt usikkerhed med hensyn til deres socialsikrings- og sygeforsikringsdækning;

29.

mener, at den kompleksitet, der følger af de europæiske delegerede anklageres administrative status (for hvem medlemsstaterne skal sørge for sociale rettigheder og ydelser, herunder pensionsrettigheder, arbejdstids- og orlovsordninger, og hvor lønnen tilvejebringes over Unionens budget beregnet på grundlag af en procentdel af en EU-tjenestemands løn), bidrager til at gøre disse stillinger mindre tiltrækkende og udnævnelsesprocessen mindre selektiv;

30.

forstår, at anvendelsen af de almindelige gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten på europæiske delegerede anklagere udgør en risiko for retsvæsenets uafhængighed, men at EPPO's status i henhold til den procedure, der er fastsat i artikel 110 i personalevedtægten, og uden forudgående godkendelse af Kommissionen ikke giver mulighed for at vedtage alternative gennemførelsesbestemmelser for europæiske delegerede anklagere; minder om, at EPPO er den eneste EU-institution, der beskæftiger anklagere, og at deres uafhængighed er helt afgørende for, at anklagemyndigheden kan fungere tilfredsstillende; opfordrer Kommissionen til at tage denne problemstilling op og sikre den nødvendige fleksibilitet inden for den retlige ramme for fuldt ud at tage højde for anklagernes særlige status som EPPO-ansatte; mener, at denne situation giver anledning til yderligere overvejelser om at støtte en ændring af forordning (EU) 2017/1939 og EPPO's status;

31.

roser EPPO's ledelse for at have truffet alle mulige gennemførlige foranstaltninger inden for dens beføjelser for at håndtere problemet ved at anvende de disponible ressourcer til at øge besættelsesgraden og fremskynde rekrutteringsprocessen, selv på trods af problemerne efter pandemien; er bevidst om begrænsningerne efter pandemien og de særlige forhold, der gør sig gældende på det meget konkurrenceprægede luxembourgske arbejdsmarked, og bemærker, at Luxembourgs manglende tiltrækningskraft som ansættelsessted, hovedsagelig på grund af de høje leveomkostninger, også har resulteret i en begrænsning af den geografiske spredning af kandidater, der kunne søge stillingerne; bemærker, at EPPO med hensyn til den finansielle pakke kombineret med karriereperspektivet er mindre konkurrencedygtigt end de fire EU-institutioner med ansatte i Luxembourg (Parlamentet, Kommissionen, Domstolen og Revisionsretten), da det ikke kan tilbyde en vej til at blive EU-tjenestemand, og at det eneste EU-agentur i Luxembourg er blevet fusioneret og flyttet til Bruxelles under den nuværende FFR;

32.

er bekymret over, hvor ofte der blev benyttet kommercielle tredjepartstjenesteydelser og vikarmekanismer inden for de fleste områder, hvor der ikke var afklaring med hensyn til ansættelse af offentligt ansatte under EU, og at dette til tider skabte mindre gode arbejdsvilkår som følge af langvarige store arbejdsbyrder for et betydeligt antal EPPO-medarbejdere; opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at gøre noget ved underbemandingen af EPPO, når den stiller forslag om sine fremtidige stillingsfortegnelser;

33.

er enig med Den Europæiske Revisionsret i, at de anførte mangler i den finansielle forvaltning også afspejler manglende ressourcer til finans- og indkøbsfunktioner og udgør en svaghed i EPPO's forvaltning af menneskelige ressourcer;

34.

anerkender, at der med hensyn til menneskelige ressourcer skal lægges vægt på at sikre fuld overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling, samtidig med at man er opmærksom på det hastværk og pres, der var fremherskende i opstartsfasen af EPPO's operationelle aktiviteter, og minder om behovet for at følge op på Revisionsrettens konklusioner vedrørende gennemførelsen af visse ansættelsesprocedurer;

35.

glæder sig over, at ca. 86 % af det ansatte personale i alle EPPO's afdelinger udnyttes til efterforskningsrelaterede aktiviteter (dvs. 186 medarbejdere, herunder de 95 europæiske delegerede anklagere);

36.

bemærker, at EPPO's personalestrategi har fokus på voksende operationelle ressourcer i årene 2022 og 2023, at de administrative og centrale støttefunktioner også er nødt til vokse for at kunne støtte den voksende operationelle stab, og at yderligere rekruttering også vil være afgørende inden for compliance- og risikostyringsfunktioner samt digitale tjenester og sikkerhedstjenester;

37.

bemærker, at der i de arbejdsordninger, der blev vedtaget for 2021 efter tilladelsen til at vende tilbage til kontoret, var foreskrevet arbejde hjemmefra i op til 2,5 dage om ugen, og at denne mulighed i stor udstrækning blev benyttet af størstedelen af personalet; forstår, at EPPO vil tilpasse sin politik til Kommissionens nylige gennemførelsesbestemmelser vedrørende arbejdstid og hybridarbejde;

Etiske rammer og gennemsigtighed

38.

bemærker, at EPPO er i færd med at udvikle de væsentlige elementer af sine etiske rammer; bifalder, at det har vedtaget en strategi til bekæmpelse af svig som en del af sin risikobaserede forvaltning, at alt personale afgiver en erklæring om interessekonflikter, at alt personale, der indsættes i operationer, er omfattet af et krav om personlig sikkerhedsgodkendelse, og at der anmodes om og screenes interesseerklæringer for alle anklagemyndighedens roller og for den administrerende direktør;

39.

påskønner, at EPPO's kollegium har vedtaget gennemførelsesbestemmelser om whistleblowing og forstår, at disse bestemmelser nu er underlagt yderligere praktiske gennemførelsesforanstaltninger;

40.

er bekendt med den sag, som Den Europæiske Ombudsmand indledte i 2021 i forbindelse med proceduren for udnævnelse af en europæisk delegeret anklager; forstår, at Den Europæiske Ombudsmand, fordi den samme klage er blevet indgivet af den samme klager til Den Europæiske Unions Domstol, havde besluttet at afslutte sagen i betragtning af, at Ombudsmanden ikke må behandle klager, hvor de rejste spørgsmål er eller har været genstand for en retssag;

41.

opfordrer til, at der sættes en stopper for brugen af eksterne virksomheder, som ifølge Yale Universitys vurdering (3) fortsat opererer i Rusland;

Digitalisering, cybersikkerhed og databeskyttelse

42.

bemærker, at EPPO's sagsforvaltningssystem (CMS) er baseret på et system, der er udviklet af GD COMP i Kommissionen, og at der er sikret en bred interoperabilitet ved hjælp af koncepter og komponenter, som er udviklet og stillet til rådighed af Kommissionen, selv om mulighederne for at sammenkoble dette system med andre tilsvarende værktøjer (som f.eks. anvendes af OLAF eller Europol) ikke drøftes i øjeblikket;

43.

bemærker, at EPPO's CMS forvaltes fuldt ud af EPPO, og at kontrakten, selv om udviklingen af systemet er outsourcet, forvaltes af et særligt EPPO CMS-programteam; bemærker, at det operationelle system og dets data lagres og behandles i EPPO's eget datacenter, som forvaltes af et særligt CMS-støtteteam;

44.

glæder sig over den opmærksomhed, der rettes mod brugen af automatiserede oversættelsestjenester og udviklingen af »oversættelsesportalen« for anklagere, ansatte i hovedkontoret og andet personale for at øge effektiviteten i sagsbehandlingen og begrænse stigningen i oversættelsesrelaterede omkostninger, som forventes at stige i betragtning af støttekontorets tilsvarende stigende arbejdsbyrde;

45.

tilskynder støttekontoret til at udvikle sin egen cybersikkerhedskapacitet yderligere for at supplere og samarbejde med tjenesterne i CERT-EU og Kommissionens GD DIGIT;

46.

bemærker, at der i 2021 blev investeret 547 000 EUR i audiovisuelt teknisk udstyr og installationer, og at 872 000 EUR og 4 871 000 EUR blev investeret i administrative og operationelle IKT-produkter/tjenester (hardware, software, tjenesteydelser, analyser, programmering og teknisk bistand); bemærker, at EPPO i løbet af 2021 gjorde fuldt brug af udviklingen som følge af covid-19-arbejdsjusteringerne og støttede sig til GD DIGIT i Kommissionen med hensyn til videokonferencefaciliteter og iværksatte et projekt med at opgradere alle EPPO's mødelokaler til fuld videokonferencekapacitet;

Bygninger og sikkerhed

47.

er bekendt med, at EPPO i 2021 gratis modtog i alt 8 335 kvadratmeter kontorareal fra den luxembourgske stat, som det ville koste ca. 3 901 000 EUR om året at leje, og at den luxembourgske stat desuden tilbød gratis renovering af etagerne i 2021, anslået til udgifter for 2 700 000 EUR;

48.

bemærker, at der endnu ikke er indgået nogen lejeaftale med værtsmedlemsstatens myndigheder, der stiller kontorlokalerne gratis til rådighed, i modsætning til hvad der er fastsat i hjemstedsaftalens artikel 3, stk. 2; er enig med Den Europæiske Revisionsret, når den gør opmærksom på, at fraværet af en skriftlig officiel lejeaftale kan fratage EPPO den langsigtede stabilitet, som er nødvendig, for at det kan udføre sine opgaver; forstår, at EPPO har afsluttet sin del og har overdraget sagen til medlemsstatens værtsmyndighed; opfordrer den luxembourgske forvaltning til at fremskynde processen og afslutte proceduren uden yderligere forsinkelse;

Miljø og bæredygtighed

49.

bemærker, at den bygning, der benyttes af EPPO, og de relevante tjenester leveres af de luxembourgske myndigheder, som også er ansvarlige for investeringer knyttet til bæredygtighed og energimæssig ydeevne;

50.

anmoder EPPO om at indføre en strategi for bæredygtig mobilitet for sit personale;

Interinstitutionelt samarbejde

51.

roser EPPO's bestræbelser på at indgå i et intensivt samarbejde og en intensiv koordinering med partnere og interessenter;

52.

fremhæver, at EPPO i 2021 indgik en samarbejdsaftale med Kommissionen og samarbejdsordninger med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, OLAF, Den Europæiske Revisionsret, Europol og Eurojust;

53.

glæder sig over, at der er underskrevet 21 serviceleveranceaftaler og aftalememoranda med andre EU-institutioner og -organer med henblik på at maksimere fordelene ved allerede eksisterende kontraktlige instrumenter;

54.

fremhæver betydningen af at indgå i en frugtbar dialog med ikkedeltagende medlemsstater; bemærker, at EPPO i 2021 indledte 48 efterforskninger, der involverede ikkedeltagende medlemsstater; bemærker, at samarbejdet, der er baseret på de relevante EU-retsakter om retligt samarbejde i straffesager, fungerer gnidningsløst med Danmark, Ungarn og Sverige, om end i et andet tempo end med de deltagende lande; deler bekymringen, som den europæiske chefanklager har givet udtryk for, over Irlands og Polens manglende samarbejde i forbindelse med EPPO's efterforskninger, som kræver, at der indsamles bevismateriale fra disse to ikkedeltagende medlemsstater;

55.

er bekymret over det manglende samarbejde fra ikkedeltagende medlemsstaters side siden påbegyndelsen af EPPO's operationer i juni 2021, som navnlig påvirker indsamlingen af bevismateriale; understreger, at antallet af EPPO-efterforskninger, der involverer Polen, var det højeste af alle for ikkedeltagende lande i 2022; beklager, at Polen i betydelig grad forsinkede indførelsen af den ændring i sin strafferetsplejelov, der var nødvendig for operationaliseringen af samarbejdsordningen med EPPO; bemærker, at ovennævnte ændring siden er blevet vedtaget; opfordrer ikkedeltagende medlemsstater til fuldt ud at overholde deres forpligtelser for at sikre loyalt samarbejde med EPPO;

56.

opfordrer Kommissionen til at fremme en udvidet deltagelse af de øvrige medlemsstater, der stadig ikke deltager i EPPO; anmoder disse lande om at gå væk fra tilgange, som kan føre til, at der skabes områder med immunitet og privilegier, og til som minimum at vedtage samarbejdsaftaler, der effektivt letter gennemførelsen af EPPO's aktiviteter og sikrer et loyalt samarbejde med EPPO; tilskynder også EPPO til at finde frem til effektive samarbejdsordninger med de fem ikkedeltagende EU-medlemsstater og til at fastlægge, hvordan EPPO bedre kan samarbejde med dem;

57.

bemærker, at EPPO's samarbejde med Kommissionen inden for administrative tilbagesøgnings- og forebyggelsesforanstaltninger, jf. artikel 103, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1939, er reguleret i samarbejdsaftalen med Kommissionen; bemærker, at EPPO endnu ikke har givet noget feedback i denne specifikke henseende; forstår, at en vellykket gennemførelse af samarbejdet i henhold til artikel 103, stk. 2, kræver koordinering med de europæiske delegerede anklagere i medlemsstaterne, og er klar over, at overholdelse af det generelle princip om EPPO's uafhængighed og overensstemmelse med målet om effektivitet i EPPO's efterforskninger er afgørende; opfordrer EPPO til at rådgive de delegerede anklagere i deres bestræbelser på at støtte Kommissionens indsats for at beskytte EU-budgettet og anmoder både EPPO og Kommissionen om at aflægge rapport om dette specifikke spørgsmål;

58.

opfordrer EPPO til at arbejde tæt sammen med og styrke sit samarbejde med Den Europæiske Revisionsret, OLAF og Ombudsmanden for at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med undersøgelser og fremhæver behovet for at drøfte områder af fælles interesse;

59.

noterer sig EPPO's observatørstatus i Camden Asset Recovery Inter-Agency Network (CARIN) siden december 2020 og i Arbejdsgruppen vedrørende Korruption i forbindelse med Internationale Handelstransaktioner (WGB) samt indbydelsen til også at deltage som observatør i de halvårlige møder for retshåndhævelsespersonale under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og de indledende møder, der blev afholdt i 2021 med sekretariatet for Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF/GAFI) for at forberede EPPO's ansøgning om observatørstatus;

Kommunikation

60.

bemærker, at institutionens eksterne kommunikation er centreret om dens webstedsplatform (www.eppo.europa.eu) og deles via EPPO's officielle konti på Facebook, Twitter og LinkedIn, og at der tilbydes en række muligheder på disse platforme (anmodning om aktindsigt, kontaktformularer for borgere, journalister og potentielle ansøgere);

61.

glæder sig over offentliggørelsen af pressemeddelelser, ajourføringerne af de sociale medier og de interviews om EPPO's operationelle og institutionelle aktiviteter, som den europæiske chefanklager, de europæiske anklagere og en række specialiserede medarbejdere giver for i væsentlig grad at øge kendskabet til og bevidstheden om EPPO's rolle og indsats;

62.

tilskynder EPPO til blandt sine strategiske foranstaltninger at medtage målrettede aktiviteter, der har til formål at øge dets synlighed, og til at sige ja til, at det kender og forstår Unionens vision og tilgang for så vidt angår beskyttelsen af Unionens og skatteydernes interesser.

(1) Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).

(3) https://som.yale.edu/story/2022/over-1000-companies-have-curtailed-operations-russia-some-remain

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/376

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1909

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Anklagemyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til Den Europæiske Anklagemyndighed for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06247/2023 — C9-0073/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (4), særlig artikel 94,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0079/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Anklagemyndighed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Anklagemyndighed, Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/377

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1910

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0095/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (4), særlig artikel 65,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0100/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1.

(1) EUT C 162 af 13.4.2022, s. 5.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/379

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1911

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0100/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 31 827 678 EUR, hvilket svarer til en stigning på 3,45 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,82 %, hvilket svarer til et lille fald på 0,16 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var 93,54 %, svarende til en stigning på 4,25 % i forhold til 2020;

bemærker, at budgetresultatet i 2021 var 69 638 EUR og var faldet fra 114 225 EUR i 2020;

anerkender de udfordringer, som agenturet stod over for i forbindelse med budgetgennemførelsen i 2021, bl.a. med hensyn til bestræbelserne på så hurtigt og effektivt som muligt at absorbere IT-sikkerhedsbudgettet på ca. 1,3 mio. EUR, som Kommissionen havde tildelt i maj 2021 for at styrke agenturets IT-sikkerhedskapacitet; roser agenturet for gennemførelsen af ca. 81 % af dette budget på trods af den begrænsede tidsramme;

bemærker, at agenturet rapporterer om det vedvarende pres på dets budget i de seneste år på grund af utilstrækkeligt personale til at dække de nye og udvidede opgaver, som den 4. jernbanepakke har medført; noterer sig med bekymring agenturets svar om, at det hvert år har måttet foretage en stadig større nedskæring i sit driftsbudget for at betale personalets lønninger; roser agenturet for de foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af sådanne mangler, f.eks. ved at forhøje den timesats, som agenturet anvender for myndighedsrelaterede opgaver;

minder om, at agenturet har det mindste budget blandt transportagenturerne på trods af de fremragende miljøpræstationer og andre fordele ved jernbanetransport, som Kommissionen fastsatte som en af sine prioriteter i handlingsplanen for fremme af passagertransport over lange afstande og på tværs af grænserne; gentager sin opbakning til en forhøjelse af agenturets budget, således at det forsynes med de nødvendige midler til at kunne handle som en effektiv myndighed og udføre sine arbejdsopgaver, navnlig med hensyn til at øge konkurrenceevnen og forbedre sikkerheden og interoperabiliteten på tværs af grænserne;

Performance

anerkender, at agenturet rapporterede, at det nåede 76,41 % af sit årsprogram for 2021 (sammenlignet med 59,35 % i 2020); glæder sig over den omstændighed, at de fleste af de centrale resultatindikatorer, der er fastsat i enhedsprogrammeringsdokumentet (SPD) for 2021-2023, er opfyldt; noterer sig imidlertid, at nogle vigtige centrale resultatindikatorer stadig ikke er blevet opfyldt, f.eks. dem, der vedrører ligestillingsrevision, afslutningen af revisionsanbefalingerne fra før 2021 (12 ud af 14 foranstaltninger, der blev indledt i begyndelsen af 2021, blev udsat til 2022) samt tilstedeværelsen af kvinder i transportsektoren;

noterer sig nogle af agenturets vigtigste resultater i 2021, såsom den rettidige levering af et væsentligt stigende antal køretøjstilladelser (1260), fælles sikkerhedscertifikater (41) og godkendelser af fast ERTMS-udstyr (2), færdiggørelsen af en ambitiøs undersøgelse af sikkerhedsklimaet med henblik på at udvikle en positiv sikkerhedskultur i jernbanesektoren (med 100 deltagende organisationer og i alt 46 500 svar), indførelsen af det europæiske køretøjsregister i et produktionsmiljø og de fremskridt, der blev gjort med at revidere TSI-pakken inden 2022; glæder sig over den fuldstændige gennemførelse af den 4. jernbanepakkes tekniske søjle i alle Unionens medlemsstater og minder om betydningen af at færdiggøre ERTMS senest i 2030, hvilket er presserende;

bemærker med hensyn til opfølgningen på sidste års dechargebemærkninger, at agenturet overførte sit enhedsprogrammeringsdokument (SPD) fra et årligt og output-fokuseret system til et flerårigt resultatdrevet system med anvendelsen af interventionslogikken i hele agenturets »plan-do-check-act«-cyklus i centrum, centrale resultatindikatorer til overvågning af resultater og virkninger (merværdien for jernbanesystemet) samt en SPD-oversigt, som regelmæssigt deles med agenturets bestyrelse med henblik på evidensbaseret forvaltning af agenturet;

minder om, at agenturet efter den fuldstændige gennemførelse af den 4. jernbanepakkes tekniske søjle ved udgangen af 2020 fik en række nye opgaver, der medførte en betydelig forøgelse af arbejdsbyrden; bemærker, at agenturet har udarbejdet en forstærkningsplan i samarbejde med Kommissionen og gennemført en ad hoc-prioriteringsøvelse for bedre at kunne håndtere den nye arbejdsbyrde;

10.

roser agenturets fortsatte bestræbelser på at forbedre dets effektivitet og budgetgennemførelse gennem dets forstærkningsplan, der blev udarbejdet i 2021; bemærker, at forstærkningsplanen bygger på en række søjler, f.eks. yderligere konsolidering af dataindsamling og gennemsigtighed gennem styrket overvågning og en datadrevet resultatorienteret kultur; opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle dets synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed), samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

11.

roser det forhold, at agenturet er fortsat med at udføre sine opgaver med succes inden for interoperabilitet af Unionens jernbaner, sikkerhed og harmonisering; glæder sig over agenturets fortsatte engagement i målet om at skabe et fælles europæisk jernbaneområde og forbedre jernbaneforbindelserne; bemærker den vigtige rolle, som jernbanetransport spiller med hensyn til at sikre bæredygtig transport og godstransport i hele Unionen i de kommende årtier, og understreger derfor betydningen af agenturets arbejde i den henseende;

12.

minder om, at 2021 også var det europæiske år for jernbanetransport og fremhævede jernbanetransport som en af de mest bæredygtige, innovative og sikreste transportformer, der findes; bemærker, at der som led i det europæiske år for jernbanetransport kørte et særligt EU-tog rundt på hele kontinentet, som stoppede i over 100 byer i 26 lande, og at dette initiativ virkede som en reklamesøjle for jernbanernes potentiale og Unionens resultater med hensyn til udvikling af interoperable jernbaner i hele Europa såvel som vigtigheden af at fjerne alle de hindringer for forbindelser på tværs af grænserne, der fortsat eksisterer;

13.

glæder sig over agenturets strategiske bidrag for så vidt angår nationale regler; roser det omfattende arbejde, som agenturet udførte i 2021 for at vurdere de nationale regler for køretøjstilladelser, og ser frem til færdiggørelsen af vurderingen for de resterende medlemsstater i 2022 samt til resultaterne i form af en reduktion af reglerne i de kommende år;

14.

opfordrer indtrængende til, at færdiggørelsen af TEN-T-hovedjernbanenettet bliver en nøgleprioritet; opfordrer til ny støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til investeringer i jernbaner og foranstaltninger til at bane vejen for en renæssance for jernbanesektoren;

15.

foreslår, at agenturet overvejer foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af jernbanetransportydelser;

Personalepolitik

16.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 98 % med 148 midlertidigt ansatte ud af de 151 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 148 godkendte stillinger i 2020); bemærker desuden, at der var 34 kontraktansatte (ud af 36 godkendte stillinger) og to udstationerede nationale eksperter (ud af fire godkendte stillinger), der arbejdede for agenturet i 2021;

17.

bemærker den manglende kønsbalance i agenturets øverste ledelse, hvor syv ud af ni (77,78 %) er mænd; bemærker kønsfordelingen i agenturets bestyrelse, hvor 28 ud af 49 (57,14 %) er mænd; bemærker endvidere kønsfordelingen i agenturets samlede personale, hvor 125 ud af 192 (65 %) er mænd; anerkender agenturets løbende arbejde med at udligne kønsskævheden med specifikke projekter såsom »Kvinder i transport« for at styrke kvinders beskæftigelse og lige muligheder i transportsektoren; anerkender agenturets indsats for at styrke telearbejde og den geografiske balance i rekrutteringen; minder om, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder om, at agenturet forbedrer sin interne ansættelsesprocedure for at tydeliggøre bedømmelsesprocesserne og stillingsopslagene; minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og karriereudvikling samt rekruttering og integration af personer med handicap;

18.

bemærker agenturets nye HR-strategi (2023-2027), der tager sigte på at fremme et langsigtet engagement og mindske personaleomsætningen; fremhæver, at alle prioriterede foranstaltninger, der er fastlagt for at sikre kønsbalance og lige muligheder, vil blive gennemført i synergi med denne strategi, og opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om den løbende gennemførelse heraf; bemærker, at agenturet i 2021 påbegyndte sin overgang til SYSPER-værktøjet til forvaltning af sine menneskelige ressourcer, og at det ifølge planen skulle tages i brug i begyndelsen af 2022;

19.

bemærker, at Kommissionen forudså en forøgelse af agenturets stillingsfortegnelse fra 2023, som ikke var ledsaget af en tilsvarende forøgelse i tildelingen af tilskud; minder om, at agenturet allerede gør en betydelig indsats for at matche det ambitionsniveau, der kræves for effektivt at nå Kommissionens politiske mål under de nuværende budgetmæssige begrænsninger; fremhæver, at flere ansatte rapporterede om betydeligt overarbejde i 2021; erkender, at dette understreger et misforhold mellem de midler, der afsættes, og behovene på stedet; påpeger, at det blandt personalet er nødvendigt at opretholde en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv for at kunne udføre agenturets opgaver på en tilfredsstillende måde;

20.

bemærker de problemer, som agenturets medarbejdere, der har søgt sundhedsydelser i Frankrig, er stødt på, idet den franske nationale myndighed ikke accepterer, at de er tilknyttet det nationale sundhedssystem;

21.

bemærker, at der fra 2020 og frem til midten af 2022 blev indberettet fire tilfælde af chikane inden for agenturet, og at tre af dets ansatte blev optaget i registret; bemærker ikke desto mindre, at der ikke blev foretaget nogen undersøgelser, og at der ikke blev indbragt nogen sager for en domstol; tilskynder agenturet til at videreudvikle sine politikker og metoder til at forebygge sådanne sager mere effektivt i fremtiden;

Udbud

22.

bemærker, at den oprindelige udbudsplan er blevet ajourført i løbet af året gennem tilføjelsen af 350 000 EUR til et nyt udbud og 228 000 EUR til en ændret rammekontrakt; bemærker, at agenturet gennemførte fire offentlige udbud, fire udbud med forhandling og to iværksættelser af fornyet konkurrence i 2021;

23.

minder om, at agenturet har mandat til at tage hensyn til små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) behov; bemærker Revisionsrettens bemærkning i 2020 om, at agenturet skulle indføre effektive kontroller af ansøgeres SMV-status; roser agenturets løbende foranstaltninger for at gennemføre Revisionsrettens anbefaling, såsom at gøre oplysningerne om de specifikke betingelser for SMV'er klart synlige for ansøgerne, sikre, at der gives mulighed for egenerklæring for ansøgere, der angiver, at de er SMV'er, og sikre, at der findes en arbejdsgang til at gennemføre kontrollen på grundlag af den fremlagte dokumentation;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

24.

bemærker, at agenturet har offentliggjort CV'er og interesseerklæringer fra bestyrelsesmedlemmer og dets øverste ledelse på agenturets websted; bemærker, at der mangler CV'er for to ud af de 49 bestyrelsesmedlemmer; bemærker, at agenturet ikke offentliggør CV'er for eksterne og interne eksperter;

25.

glæder sig over agenturets bestræbelser på at øge gennemsigtigheden af sine aktiviteter ved regelmæssigt på sit websted at offentliggøre oplysninger om alle de møder, som den administrerende direktør afholder med organisationer eller selvstændige erhvervsdrivende om spørgsmål vedrørende agenturets aktiviteter; opfordrer agenturet til at deltage i den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, som er undertegnet af Kommissionen, Rådet og Parlamentet;

Intern kontrol

26.

bemærker på baggrund af dechargemyndighedens bemærkninger i 2020, at agenturet for at styrke kontroldimensionen i sit interne forvaltningssystem er gået over til et system med fokus på den interne kontrolramme baseret på Kommissionens retningslinjer, mens den internationale standard ISO 9001:2015 fortsat var den sekundære reference, som skulle udfases i 2022;

27.

bemærker, at agenturet foretog den årlige vurdering af sin ramme for intern kontrol og konkluderede, at agenturet generelt overholder sine standarder for forvaltning, men at der er visse områder, der kan forbedres; bemærker, at de fastlagte opfølgende foranstaltninger vil blive overvåget i hele 2022; bemærker endvidere, at agenturet var genstand for en overvågningsaudit, der skulle kontrollere, at agenturets processer er i overensstemmelse med ISO-kravene, og at certificeringsorganet ikke har konstateret nogen manglende overholdelse;

28.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en risikovurdering for at indkredse områder for mulige revisioner af agenturet i de kommende år (2021-2023); bemærker, at der ved risikovurderingen blev udpeget tre revisionsemner, nemlig strategisk planlægning og overvågning, IT-styring og gennemførelse af den 4. jernbanepakke; bemærker, at den første revision er blevet gennemført, at den endelige revisionsberetning blev sendt til agenturet i marts 2022, og at der er opnået enighed med IAS om en handlingsplan;

29.

minder om, at IAS havde foretaget en revision af informationsstyring og informationssikkerhed i 2019; bemærker, at den endelige beretning indeholdt to henstillinger, som IAS vurderede som meget vigtige, om rammerne for datastyring og om IT-kontinuitet og fysisk sikkerhed; fremhæver, at den formelle ændrede gennemførelsesdato for disse henstillinger blev fastsat til udgangen af 2022; anmoder agenturet om at aflægge rapport til budgetmyndigheden om de fremskridt, der er gjort i den forbindelse;

30.

bemærker, at der blev registreret 35 tilfælde af manglende overensstemmelse i 2021, og at antallet af finansielle uoverensstemmelser var faldet i forhold til de foregående år;

31.

bemærker, at OLAF indledte en intern undersøgelse i 2021, som stadig er i gang; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til budgetmyndigheden om resultatet af undersøgelsen; opfordrer agenturet til at tage ad notam, at deltagelsesprocenten for kurser i bekæmpelse af svig og i etiske anliggender er lav, selv om de er obligatoriske; tilskynder agenturet til at forbedre deltagelsesprocenten for disse kurser med henblik på at forbedre påvisningsteknikkerne og til at tilskynde personalet til at indberette enhver mistanke om svig;

Digitalisering og den grønne omstilling

32.

anerkender, at agenturet har opnået en meget høj grad af digitalisering i sin arbejdsgang; bemærker, at agenturet er aktivt medlem af arbejdsgruppen for Kommissionens e-udbudsprojekt, som næsten er gennemført fuldt ud; glæder sig over agenturets rolle siden 2021 som et af de tre pilotagenturer, der migrerede fra den finansielle IT-applikation ABAC til den nye SUMMA; glæder sig over, at agenturet, som drog fordel af Kommissionens særlige støtte i 2021, indførte værdifulde foranstaltninger for at styrke sin cybersikkerhed, såsom korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af sårbarheder i visse IT-systemer, penetrationstest af dets IT-systemer, en sikkerhedskontrolprocedure for outsourcede IT-systemer samt regelmæssige bevidstgørelsesmøder om IT-sikkerhed for alt dets personale; bemærker, at agenturet som følge heraf i 2021 oplevede cyberangreb i mindre grad end i 2020; bemærker endvidere, at agenturet samarbejder med EASA om udveksling af ekspertise om et veletableret IT-system til overvågning af sikkerhedsoplysninger inden for luftfart; tilskynder myndigheden til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed);

33.

glæder sig over agenturets engagement i og løbende bestræbelser på at fremme bæredygtighed og mindske sin miljøpåvirkning; bemærker med interesse, at agenturet i udkastet til enhedsprogrammeringsdokumentet for 2023 medtog en særlig miljøstrategi i overensstemmelse med prioriteterne i den grønne pagt og den aktuelle økonomiske kontekst; opfordrer agenturet til at fastsætte et CO2-reduktionsmål i sit arbejdsprogram og holde dechargemyndigheden underrettet om den reelle indførelse af miljøstrategien;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

34.

bemærker i dets konsoliderede årlige aktivitetsrapport for 2021, at agenturet reagerede rettidigt og hensigtsmæssigt på covid-19-pandemien, både for så vidt angår dets personale og arbejdsordninger og over for jernbanesektoren; bemærker for så vidt angår dets svar vedrørende personalepolitikken, at agenturet understøttede telearbejde for alle medarbejdere gennem en række foranstaltninger, der utvivlsomt bliver den nye normal, såsom en forøgelse af dataforbindelsens båndbredde og optimering af fjernopkoblingen via VPN for personale, der arbejder hjemmefra; tilskynder agenturet til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; bemærker desuden med hensyn til reaktionen på pandemien over for jernbanesektoren, at agenturet udarbejdede en rapport om »Rejsesikkerhed under covid-19 for passagerer, der rejser over lange afstande med tog og andre transportformer«, og arrangerede et webinar om genopretning af jernbanetransporten efter pandemien;

Øvrige bemærkninger

35.

noterer sig agenturets fortsatte tendens til at nedbringe omkostningerne til dobbelt hjemsted i Lille og Valenciennes og koncentrere dets aktiviteter på kun ét sted; bemærker navnlig agenturets tilsagn om ikke at forny lejekontrakten for lokalerne i Lille og om at begrænse rejserne til Lille til obligatoriske møder;

36.

bemærker, at grundet agenturets udvikling til en EU-myndighed opfylder bygningen, der huser agenturets nuværende hovedkvarter i Valenciennes, ikke længere de nødvendige krav til at kunne huse agenturets personale og aktiviteter;

37.

understreger, at alle Unionens institutioner skal overholde finansforordningen og høje forvaltningsstandarder;

38.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/384

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1912

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0095/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (4), særlig artikel 65,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0100/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/385

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1913

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9–0097/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (4), særlig artikel 64,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0137/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed decharge for gennemførelsen af myndighedens budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 152.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/387

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1914

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0137/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (1) (»myndigheden«) for regnskabsåret 2021 ifølge myndighedens oversigt over indtægter og udgifter var på 60 600 822 EUR, hvilket svarer til en stigning på 7,64 % i forhold til 2020; der henviser til, at myndigheden finansieres ved hjælp af et bidrag fra Unionen (19 172 407 EUR, svarende til 30,59 % af det samlede budget), bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne (23 936 648 EUR eller 38,20 %) samt gebyrer fra enheder, som der føres tilsyn med (EUR 17 087 867 eller 27,27 %);

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om myndighedens årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at myndighedens årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,94 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,92 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var 89,91 %, hvilket svarer til en stigning på 4,40 % i forhold til året før;

bemærker, at 2021 var det første hele år, hvor myndigheden opkrævede gebyrer fra tredjelandes centrale modparter (CCP'er), og det første år, hvor den begyndte at opkræve gebyrer fra securitiseringsregistre ud over gebyrer fra kreditvurderingsbureauer og transaktionsregistre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2) og (EU) 2015/2365 (3);

bemærker med tilfredshed, at myndigheden har opgraderet sit betalingsforvaltningssystem med henblik på en bedre forvaltning af de forsinkede betalinger, der foretages af f.eks. kreditvurderingsbureauer eller transaktionsregistre, og de påløbne renter i forbindelse med disse betalinger;

Performance

bemærker, at myndigheden anvender visse foranstaltninger såsom centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre sin budgetforvaltning såsom antallet af analyserede risikoområder, procentsatsen af bortfaldne betalingsbevillinger og personaleudskiftningsraten; roser myndigheden for, at dens arbejdsprogram for 2021 blev 91 % afsluttet, og at de fleste af dens centrale resultatindikatorer blev opfyldt eller overgået;

roser myndigheden for at have grupperet dens output og resultater for 2021 i tre prioritetskategorier: i) »højeste prioritet« for 128 output knyttet til strategiske prioriteringer, ii) »lavere prioritet« for 75 output, som ikke var knyttet til disse prioriteringer, og iii) »fuldstændigt nedprioriteret« med 29 output vedrørende opgaver, der kun skulle udføres, hvis der var tid til det;

bemærker, at myndighedens strategiske prioriteter i 2021 fokuserede på tre tværgående emner: sunde kapitalmarkeder i Unionen, bæredygtig finansiering samt innovation og digitalisering; noterer sig endvidere myndighedens resultater og succeser i 2021 på områder, der ikke er direkte knyttet til disse prioriteter, såsom bl.a. EU's CO2-marked, håndhævelsesaktiviteter, investeringsservice, investeringsforvaltning eller CCP'er;

roser myndigheden for dens resultater i 2021, såsom bl.a. gennemførelsen af de nye mandater som følge af revisionen i 2019 af de europæiske tilsynsmyndigheder, forberedelsen til de nye tilsynsopgaver (tilsyn med securitiseringsregistre, udbydere af dataindberetningstjenester og kritiske benchmarks), godkendelsen af registreringerne af de første to securitiseringsregistre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (4) om securitisering, forberedelsen af overførslen til myndigheden af tilsynsansvaret for European Money Markets Institute (EMMI) og overtagelsen af tilsynet med de syv tredjelandsadministratorer af benchmarks, der er anerkendt på EU-plan;

roser myndigheden på baggrund af de risici, der opstår som følge af digitaliseringen af de finansielle markeder, for dens indsats i 2021 for at give EU-institutionerne teknisk feedback i forbindelse med Kommissionens forslag til en forordning om markeder for kryptoaktiver og retsakten om digital operationel modstandsdygtighed; glæder sig over udviklingen af myndighedens køreplan for bæredygtig finansiering 2022-2024, der vil tjene som et praktisk redskab til at sikre, at myndigheden på en koordineret måde leverer en bred vifte af opgaver inden for bæredygtig finansiering på tværs af flere sektorer;

bifalder samarbejdet mellem myndigheden og de to andre europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed via Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder; bemærker med tilfredshed, at ESMA deler en regnskabsfører med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og at størstedelen af de udbudsprocedurer, som den forestår, er fælles indkøb med andre agenturer og Kommissionen; noterer sig aftalememorandummet fra 2013 mellem myndigheden og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder om fastlæggelse af en ramme for udveksling af oplysninger, når der er sammenfald mellem begge enheders reguleringsopgaver med hensyn til engrosenergimarkeder; understreger, at den nuværende situation på råvaremarkederne sandsynligvis vil medføre et behov for et styrket samarbejde om reguleringsspørgsmål vedrørende energimarkeder; tilskynder myndigheden til at tage skridt til at lette dette forstærkede samarbejde;

Personalepolitik

10.

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 85,20 % med 213 midlertidigt ansatte ud af de 250 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 226 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 85 kontraktansatte og 10 udstationerede nationale eksperter for myndigheden i 2021;

11.

bemærker, at antallet af ansatte i 2021 steg med 23 % i forhold til 2020 med yderligere 58 vedtægtsomfattede medarbejdere; roser myndigheden for dens indsats med at rekruttere 102 medarbejdere på grundlag af 21 iværksatte udvælgelsesprocedurer (interne og eksterne), 2 075 screenede CV'er og 175 ansøgere, der blev interviewet i 2021;

12.

bemærker kønsfordelingen i myndighedens øverste ledelse, hvor fire ud af fem medlemmer (80 %) er kvinder; bemærker kønsfordelingen i myndighedens bestyrelse, hvor tre ud af fem medlemmer (60 %) er kvinder; bemærker endvidere kønsfordelingen i myndighedens samlede personale, hvor 162 ud af 308 medlemmer (53 %) er mænd; minder om vigtigheden af at sikre en afbalanceret kønsrepræsentation og geografisk repræsentation i myndighedens ledelse og personale og opfordrer myndigheden til at tage disse aspekter i betragtning i forbindelse med fremtidige udnævnelser; understreger betydningen af kandidaternes færdigheder, viden og erfaring i forbindelse med ansættelse og forfremmelse af personale;

13.

bemærker, at myndigheden har en politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk og seksuel chikane; glæder sig over, at anvendelsen af denne politik forstærkes gennem kommunikationsforanstaltninger og oplysningsmøder; glæder sig over, at der i 2021 ikke blev indberettet, undersøgt eller anlagt sager om chikane ved domstolen; glæder sig endvidere over myndighedens plan om at udvikle en »mangfoldigheds- og inklusionspolitik«;

14.

opfordrer myndigheden til at fortsætte med at udvikle en langsigtet HR-politik vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater samt rekruttering og integration af personer med handicap og sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt;

Udbud

15.

bemærker, at myndigheden i 2021 forvaltede 15 udbudsprocedurer, hvoraf syv blev fuldstændigt afsluttet; roser den indsats, som myndigheden har gjort for at skabe synergier gennem fælles udbudsprocedurer med andre EU-agenturer og med Kommissionen; tilskynder myndigheden til fortsat at udvikle synergier med andre EU-organer;

16.

noterer sig med bekymring bemærkningen i Revisionsrettens beretning om, at myndigheden i 2021 besluttede at iværksætte et udbud med forhandling uden offentliggørelse, hvilket er i strid med punkt 3.1 i bilag I til finansforordningen; bemærker endvidere, at begrundelsen for denne beslutning ikke blev godkendt i centralt registrerede undtagelsesrapporter, før foranstaltningen blev truffet; opfordrer myndigheden til i fremtiden at sikre, at alle tilfælde af afvigelser fra etablerede processer og procedurer behandles i overensstemmelse med principperne om lovlighed og formel rigtighed;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

17.

roser myndigheden for de omfattende foranstaltninger og politikker, den har indført, og for den omhu, hvormed de anvendes for at sikre gennemsigtighed, etik, god administrativ adfærd samt forebyggelse og håndtering af interessekonflikter vedrørende myndighedens medarbejdere, tilsynsrådet, bestyrelsen og CCP-Tilsynsudvalget; bemærker, at der efter en vurdering foretaget af myndighedens etikansvarlige i forbindelse med en ad hoc-kontrol, som blev gennemført inden for rammerne af en enkelt procedure i forbindelse med oprettelsen af tre teamlederstillinger, blev foreslået en revision af retningslinjerne for interesseerklæringer fra udvælgelseskomitéens medlemmer for at øge gennemsigtigheden i disse erklæringer; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden, så snart denne revision er færdiggjort og godkendt;

18.

bemærker, at myndigheden i 2021 modtog 11 erklæringer om interessekonflikter forud for møder i tilsynsrådet og to lignende erklæringer forud for bestyrelsesmøder; bemærker endvidere, at myndighedens etiske team i 2021 bl.a. kontrollerede 251 årlige erklæringer fra ansatte, hvoraf ingen gav anledning til problemer med interessekonflikter, gennemgik 16 erklæringer vedrørende ægtefællers lønnede beskæftigelse, uden at der blev påvist problemer, som krævede specifikke foranstaltninger, og 38 anmodninger om tilladelse til at handle med finansielle instrumenter, hvoraf de fleste anmodninger var blevet godkendt; bemærker endvidere, at det etiske team vurderede 94 anmodninger om forebyggelse af interessekonflikter i forbindelse med ansættelse i 2021, hvorefter det etiske team anbefalede myndighedens administrerende direktør at ændre sammensætningen af udvælgelsespaneler i ni tilfælde; opfordrer myndigheden til at fortsætte med at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, den har truffet for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter;

19.

bemærker, at myndigheden har nedsat to fælles udvalg, et for den øverste ledelse og et for medarbejdere, som skal inddrages i tilfælde af, at der opstår interessekonflikter i forbindelse med planlagte fremtidige aktiviteter, efter at folk har forladt myndigheden; bemærker endvidere, at myndigheden i 2021 afholdt ni bilaterale »fratrædelsesmøder« med alle ansatte, der forlod myndigheden, for at kontrollere deres erklæringer vedrørende aktiviteter og vurdere, om der var interessekonflikter mellem de pågældende medarbejderes opgaver i myndigheden og deres fremtidige aktiviteter; bemærker, at der ikke blev rejst nogen spørgsmål i den henseende;

20.

roser myndigheden for, at den i 2021 iværksatte flere tiltag for at øge bevidstheden om reglerne vedrørende interessekonflikter, etiske regler, om undersøgelsen af handel med finansielle instrumenter og om reglerne efter fratrædelse og afkølingsperioder; roser endvidere myndigheden for at have indført interne regler om interessekonflikter og »svingdørssituationer«, som gælder for dens bestyrelsesmedlemmer;

21.

glæder sig over, at myndigheden offentliggør CV'er for og interesseerklæringer fra medlemmerne af bestyrelsen og ledende medarbejdere; roser den gennemsigtige måde, hvorpå myndigheden rapporterer om sine medarbejderes møder med eksterne interessenter og oplyser om dem på sit websted;

22.

bifalder myndighedens engagement i de højeste etiske standarder for forebyggelse af interessekonflikter; minder efter Revisionsrettens bemærkninger om kravet om, at medlemmerne af myndighedens tilsynsråd skal afholde sig fra at deltage i drøftelsen af og afstemningen om foranstaltninger, hvor de har en interessekonflikt; understreger, at disse medlemmer også bør afholde sig fra at deltage i møder, hvor sådanne drøftelser finder sted, for at bevare tilsynsrådets uafhængighed; glæder sig over myndighedens svar om, at den har ændret sin politik, så den udtrykkeligt kræver, at medlemmer, der befinder sig i en interessekonflikt forlader lokalet;

23.

glæder sig over, at myndigheden i overensstemmelse med sin politik vedrørende interessekonflikter og etik har gjort brug af et midlertidigt forbud mod, at dens personale handler med udvalgte finansielle instrumenter for at undgå enhver risiko for insiderhandel; opfordrer myndigheden til at fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, den har truffet for at forebygge interessekonflikter;

24.

glæder sig over offentliggørelsen i juli 2021 af ESMA's og EBA's reviderede fælles retningslinjer for vurdering af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet og personer med nøglefunktioner efter ændringerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) og 2014/65/EU (6) og deres indvirkning på vurderingen af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganet, navnlig med hensyn til risici for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme samt fremme af kønsdiversitet;

25.

minder på baggrund af Revisionsrettens konklusioner om, at der kan opstå interessekonflikter i forbindelse med bedømmelsen af myndighedens formand og administrerende direktør, når et medlem af tilsynsrådets nationale kompetente myndighed f.eks. er genstand for en procedure for overtrædelse af EU-retten; glæder sig derfor over myndighedens tilsagn om at indføre en udtrykkelig krydshenvisning til interessekonflikter i sin bedømmelsesproces;

26.

Intern kontrol

27.

glæder sig over den årlige vurdering af myndighedens interne kontrolsystem og konklusionen om, at der findes et sådant system, og at det fungerer godt; bemærker, at myndigheden på samme måde som i en lignende øvelse i 2020 målte 78 indikatorer for intern kontrol, som dækkede alle principper for intern kontrol, og konstaterede 22 mangler, hvoraf de fleste var mindre, og ingen skabte tvivl om eksistensen og den korrekte funktion af principperne for intern kontrol; bemærker, at de konstaterede muligheder for forbedring hovedsagelig vedrørte komponenterne »kontrolmiljø« og »kontrolaktiviteter«;

28.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en revision af myndighedens HR-forvaltning og etik i 2021 og konkluderede, at de forvaltnings- og kontrolsystemer, som myndigheden har indført på disse områder, er hensigtsmæssigt udformet, effektivt gennemført og understøtter myndigheden i at nå dens forretningsmål; bemærker med hensyn til den revision, at IAS fremsatte fire henstillinger; opfordrer myndigheden til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

29.

minder om vigtigheden af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at myndigheden fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående eller efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

30.

bemærker med tilfredshed, at myndigheden i 2021 med succes flyttede sin aktivitetsbaserede forvaltningsmodel fra et Excel-baseret system til et nyt cloudbaseret miljø, som ifølge myndigheden forventes at forbedre dens planlægnings- og rapporteringskapacitet i forbindelse med dens stadig mere komplekse budget- og omkostningsmodeller;

31.

bifalder, at myndigheden stræbte efter at styrke sine cybersikkerhedsforanstaltninger ved at revidere sin sikkerhedsdetektionsstrategi med mere avancerede og automatiserede værktøjer, øge sikkerhedsfærdighederne i myndighedens IKT-enhed og ved at ansætte en ny informationssikkerhedsansvarlig og en dokumenthåndteringsansvarlig;

32.

minder om vigtigheden af at investere i IKT-personale med langtidskontrakter for at undgå hjerneflugt, ineffektivitet og potentielt øgede risici og svaghed over for cyberangreb;

33.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medlemmer af personalet i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer myndigheden til at blive ved med at videreudvikle sin cybersikkerhedspolitik og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

34.

roser myndigheden for dens ambitiøse miljøpolitik, som i 2021 førte til forbedringer inden for flere centrale miljøindikatorer som bl.a. affaldsreduktion, genanvendelse af papir og færre rejser; bemærker, at virkningerne af eller fremskridtene hen imod opfyldelsen af bæredygtighedsmålene måles og overvåges gennem et kontrolpanel for centrale resultatindikatorer, der er nedsat af myndighedens ledelse;

35.

roser myndigheden for de fremskridt, der er gjort for at blive registreret i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) senest i 2022; noterer sig myndighedens plan om at blive fuldstændigt papirløs senest i 2025;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

36.

bemærker, at myndigheden fortsat med succes håndterede udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien, f.eks. ved løbende at tilpasse lokalerne og dens processer til de skiftende beskyttelsesforanstaltninger, som den franske regering og Kommissionen indførte;

37.

bemærker, at myndigheden fortsat har fungeret gnidningsløst i 2021 som følge af dens tidligere investeringer i audio- og videokonferenceudstyr og et afstemningsværktøj; bemærker endvidere, at myndigheden indførte et nyt værktøj til forvaltning og bookning af skriveborde for bedre at sikre, at folkesundhedsvejledningen blev fulgt på kontoret, øge fleksibiliteten og forberede sig på virkeligheden efter pandemien;

Øvrige bemærkninger

38.

bemærker, at myndigheden i 2021 identificerede risici som bl.a. begrænset kapacitet til at leve op til sine mandater, utilstrækkelige ressourcer og mangel på ekspertise til at forvalte den omfattende lovgivningsmæssige dagsorden (nemlig kapitalmarkedsunionen og CCP'er), konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen, potentielle nye mandater for myndigheden på visse områder (såsom med hensyn til værdipapircentraler), mere volatile finansielle markeder og begrænset tilsynsmæssig konvergens og tilsyn med tredjelands-CCP'er; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse spørgsmål og afsætte de ressourcer, der er nødvendige for, at myndigheden kan leve op til nye eller udvidede mandater;

39.

bemærker, at de spørgsmål, der stammer fra myndighedens opfølgning på Revisionsrettens bemærkninger fra tidligere år, såsom myndighedens årlige krydsfinansiering af aktiviteter, harmoniseringen af gebyrberegningssystemet og omfanget af omgåelse af gebyropkrævningsmekanismen, ikke hører ind under myndighedens indsatsområde; opfordrer Kommissionen til at revidere de delegerede retsakter og ændre forordningerne vedrørende sådanne spørgsmål som foreslået af myndigheden;

40.

opfordrer myndigheden til at fokusere på at udbrede resultaterne af sin virksomhed til offentligheden og til at nå ud til offentligheden via de sociale medier og andre medier;

41.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/393

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1915

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9–0097/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0137/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/394

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1916

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0098/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (4), særlig artikel 17,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0135/2023),

1.	meddeler direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 23.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/395

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1917

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0135/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (»instituttet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 21 402 739 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,13 % i forhold til 2020; der henviser til, at instituttets budget udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en høj budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 99,91 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,04 % i forhold til 2020; påpeger imidlertid, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 86,23 %, hvilket svarer til et fald på 9,43 % i forhold til 2020;

Performance

bemærker, at gennemførelsesgraden for instituttets arbejdsprogram for 2021 var på 95,58 %, hvilket er det højeste i de seneste fem år, med en grad for rettidig gennemførelse på 91,15 %; roser, at instituttet har overgået de fastsatte mål for alle de centrale resultatindikatorer;

noterer sig instituttets vigtigste resultater i 2021, som er baseret på tre strategiske mål: relevansen af og forudseenhed med hensyn til færdigheder, kompetenceudvikling og -validering samt resultater og kvalitet af uddannelsespolitikkerne; bemærker, at disse mål opfyldes af instituttet gennem tre centrale tjenester: videncentret, overvågning og bedømmelse samt rådgivning om politikker;

noterer sig de nye initiativer, som instituttet iværksatte i 2021, såsom analysen af positioneringen af grønne færdigheder og ledige stillinger i partnerlande gennem anvendelse af big data samt analyser af omfang, betingelser og potentiale for platformsarbejde i landene i Det Østlige Partnerskab og landene på Vestbalkan; bemærker, at instituttet i 2021 havde succes med at omsætte ændringer i efterspørgslen efter færdigheder, både igangværende og forventede ændringer, til tilpasningskrav til matchningspolitikker, det vil sige udvidelsen af sit ekspertisenetværk; bemærker endvidere den fortsatte vækst i instituttets kvalitetssikringsforum, der samler 22 partnerlande i en platform for bilateral og multilateral dialog om forvaltning af erhvervsuddannelser; fremhæver instituttets aktiviteter inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik for at hjælpe overgangs- og udviklingslande med at udnytte potentialet i deres menneskelige kapital gennem reformer af uddannelses- og arbejdsmarkedssystemer;

bifalder navnlig instituttets initiativ »Skills for Enterprise Development« (2), der imødekommer behovet i EU's nabolande, udvidelseslande og centralasiatiske lande for tilpasning af færdigheder ved at forbinde erhvervsrettet uddannelse med små og mellemstore virksomheder; fremhæver, at dette initiativ sætter virksomhederne i stand til at reagere på og håndtere udfordringer, herunder dem, der er et resultat af covid-19-pandemien, ved at bidrage til grønnere, inklusive og innovative samfund og fremme bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed, og dermed sikre forretningsudvikling og kontinuitet for virksomheder;

glæder sig over, at instituttet har styrket sit arbejde og sine forbindelser i sine partnerlande i Unionens naboskabs- og udvidelsesregioner; glæder sig også over, at instituttet i marts 2022 reviderede sit samarbejde med Rusland og Belarus efter den uprovokerede og uberettigede russiske aggression i Ukraine og indstillede alt samarbejde;

glæder sig over instituttets initiativ med at overvåge krisen i Ukraine og sætte ind, hvor det er muligt og relevant, i tæt kontakt med forskellige tjenestegrene i Kommissionen og udnytte sin tematiske ekspertise og viden om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i landet, samtidig med at partnerskaber med lokale interessenter og andre aktører styrkes;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var 102,3 % med 88 midlertidigt ansatte i forhold til de 86 (inklusive to ekstra midlertidigt ansatte til at opveje deltidsarbejde i overensstemmelse med artikel 38, stk. 2, i instituttets finansforordning), som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 86 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 42 kontraktansatte og én lokalansat for instituttet i 2021;

bemærker med stor bekymring, at geografisk balance stadig er en udfordring; bemærker, at 43 % af instituttets personale er statsborgere i den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende; bemærker med stor bekymring, at kun 16,8 % af instituttets personale kommer fra medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter 2004, men at disse medlemsstater udgør 23,2 % af befolkningen; anerkender, at instituttet anvender meritbaserede udvælgelsesprocedurer, og at det i tilfælde af lige gode kvalifikationer vil foretrække de underrepræsenterede nationaliteter; opfordrer indtrængende instituttet til med højeste prioritet at overveje geografisk balance i sine ansættelsesprocedurer og rapportere enhver udvikling i den henseende til dechargemyndigheden;

10.

bemærker, at kønsfordelingen blandt mellem- og topledere i 2021 var seks kvinder ud af ti (det samme som i 2020); bemærker, at kønsfordelingen blandt bestyrelsesmedlemmerne var 40 % mænd og 60 % kvinder (hhv. 10 og 15 medlemmer) og blandt personalet som helhed var 34 % mænd og 66 % kvinder (hhv. 44 og 87); minder om betydningen af at sikre kønsbalance og opfordrer instituttet til at tage dette aspekt i betragtning med hensyn til fremtidige udnævnelser;

11.

bemærker, at instituttet under covid-19-pandemien i 2021 tilbød onlinetjenesteydelser fra fortrolige rådgivere til alle kolleger; ser med tilfredshed på, at alle nytilkomne i instituttet deltog i et introduktionsmøde om chikane og hørte et oplæg fra de fortrolige rådgivere; beklager imidlertid, at interne medarbejdere kun kan få adgang til den uformelle procedure; bemærker, at der i 2021 ikke blev registreret, efterforsket eller indbragt sager om chikane for domstolene;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

12.

bemærker, at instituttet har offentliggjort alle erklæringer om interessekonflikter og CV'er for sine bestyrelsesmedlemmer samt top- og mellemledere;

13.

bemærker, at instituttet endnu ikke har udviklet en særlig politik for håndtering og forebyggelse af interessekonflikter; bemærker imidlertid, at instituttet i 2018 opstillede en omfattende liste over etiske spørgsmål, herunder interessekonflikter; bemærker endvidere, at der blev foretaget en ajourføring i 2021 for at indføre de seneste lovgivningsmæssige henvisninger;

Udbud

14.

bemærker, at der på udbudsområdet er tilstræbt synergier med andre institutioner gennem en systematisk ad hoc-vurdering af alle indkøbsbehov; bemærker, at instituttet i 2021 indgik 28 interinstitutionelle kontrakter, ti serviceleveranceaftaler og fem kontrakter, der var åbne for andre agenturer;

15.

bemærker, at elektronisk tilbudsafgivelse i forbindelse med offentlige udbud blev normen i instituttet; glæder sig over, at et grønt udvælgelses- og tildelingskriterium for tilbud blev afprøvet inden for rammerne af en nyoprettet arbejdsgruppe om grønne indkøb;

Intern kontrol

16.

noterer sig instituttets svar på bemærkningen i Revisionsrettens beretning for 2020, som vedrørte den manglende overholdelse af princip 12 for intern kontrol og de foranstaltninger, som instituttet har truffet; bemærker, at instituttet har efterkommet Revisionsrettens anbefaling med en grundig og regelmæssig gennemgang af undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse; bemærker endvidere udviklingen og gennemførelsen af en ny politik fra instituttets side og en strømlinet arbejdsgang for håndtering af afvigelser (undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse); bemærker derudover, at instituttet i 2021 gennemførte en dybdegående evaluering af alle afgørelser, der blev truffet i lyset af covid-19-pandemien frem til 1. kvartal 2021, for at sikre, at alle afgørelser, der førte til en afvigelse fra instituttets lovgivningsmæssige rammer, herunder afvigelser af ikkefinansiel karakter, blev registreret korrekt;

17.

bemærker, at instituttet i 2021 iværksatte en intern revision af »komplementaritets- og samarbejdsmekanismer mellem ETF og Kommissionens tjenestegrene«, som ville blive afsluttet i 2022; bemærker, at denne revision indgår i Kommissionens Interne Revisionstjenestes (IAS's) flerårige plan; bemærker endvidere, at instituttet formelt har afsluttet alle tidligere revisionshenstillinger fra IAS, og at det ikke har nogen udestående revisionshenstillinger;

18.

minder om, at instituttet har én bemærkning fra Revisionsretten, som har været udestående siden 2018, og henviser til en offentlig udbudsprocedure vedrørende vikarbureauydelser, hvor instituttet anvendte tildelingskriterier, der hovedsagelig bestod af priselementer, som ikke var konkurrencebaserede; anerkender, at instituttet vil gøre noget ved dette problem i 2023, når den næste udbudsprocedure for vikaransatte iværksættes i overensstemmelse med de planlagte tiltag;

19.

bemærker instituttets positive vurdering af dets interne kontrolsystem, hvor principperne for intern kontrol vurderes til at være 82,4 % effektive (71 % i 2020) og 17,6 % delvist effektive (29 % i 2020), og at der kun er behov for mindre forbedringer; bemærker, at instituttet har reageret på Revisionsrettens konklusioner vedrørende registret over undtagelser ved at foretage en grundig og regelmæssig gennemgang af undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse;

20.

bemærker, at instituttet har udviklet og gennemført sin egen strategi for bekæmpelse af svig, som er udarbejdet ved hjælp af den metode, som OLAF har udviklet;

21.

minder om vigtigheden af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at instituttet fungerer korrekt; insisterer på det kraftigste på kravet om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

22.

glæder sig over instituttets digitale strategi og køreplan for gennemførelsen, som blev fastlagt i 2021, og som har til formål at øge anvendelsen af digitale værktøjer og onlineværktøjer med henblik på levering af instituttets tjenester og inddragelse af interessenter samt på interne effektivitetsgevinster; roser den fremskyndede digitalisering af interne processer såsom menneskelige ressourcer, finansielle arbejdsgange, elektronisk signatur og forvaltning af udbud samt ekstern interaktion såsom brugen af digitale onlineværktøjer til udveksling og møder;

23.

noterer sig de specifikke foranstaltninger, som instituttet gennemførte i 2021 for at øge effektivitetsgevinsterne, såsom anvendelsen af en enkelt betalingsordre, der samler flere betalingsanmodninger, brug af arbejdsgangen for digitale signaturer til interne dokumenter og fremskridtene med digitaliseringen med fuld afprøvning og anvendelse af værktøjet til forvaltning af offentlige udbud til udbudsprocedurer og fuld digitalisering af både intern og ekstern kommunikation i forbindelse med finansforvaltningsprocesser;

24.

bemærker, at instituttet i 2021 vedtog en ny politik for cybersikkerhed, som er udviklet inden for en samordnet tilgang til sikkerhed med en overordnet politik og specifikke politikker for informationssikkerhed; bemærker endvidere, at instituttet har en samordnet tværgående arbejdsgruppe, der omfatter områderne cybersikkerhed, informationssikkerhed, personalets fysiske sikkerhed og bygningssikkerhed; glæder sig over oprettelsen af instituttets fortegnelse over informationsaktiver og de fremskridt, der blev gjort i 2021 hen imod overgangen til et nyt digitalt registreringssystem;

25.

glæder sig over, at instituttet har opnået registrering under ordningen for miljøledelse og miljørevision og ISO 14001-certificeringerne; roser de konkrete foranstaltninger, som instituttet har truffet med forgrønnelsesindsatsen i 2021 inden for energi, plast, mobilitet, emissioner og grønne indkøb;

26.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af instituttet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at instituttet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

27.

opfordrer instituttet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) og til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medlemmer af personalet i instituttet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

28.

bemærker, at instituttet i 2021 fortsatte med at samarbejde tæt med EU-agenturernes netværk for at udveksle viden om håndteringen af covid-19-krisen og de nye regler for telearbejde; noterer sig de støtteforanstaltninger, som instituttet har gennemført med henblik på en fortsat håndtering af pandemien, såsom bl.a. varetagelse af anmodninger om digitale covidcertifikater, fastlæggelse af aftaler med tre lægecentre og fastlæggelse af direktørafgørelser om briller og bidrag til udstyr til hjemmekontoret;

Øvrige bemærkninger

29.

bemærker, at instituttet i 2021 med succes indgik i mediepartnerskaber med henblik på en kampagne om fremtidens arbejde og om fremtiden for læring, der gav genklang hos et bredt offentligt publikum; noterer sig endvidere instituttets engagement på forskellige sociale medier, som førte til forbedrede parametre i 2021; opfordrer indtrængende instituttet til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til EU-borgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer instituttet til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

30.

noterer sig med tilfredshed instituttets mangeårige partnerskab og fælles arbejde med Cedefop og Eurofound i henhold til deres respektive samarbejdsaftaler og forberedelsen i 2021 og ikrafttrædelsen i 2022 af en aftale med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur om deling af regnskabstjenester; opfordrer instituttet til fortsat at udvikle sine synergier (f.eks. med hensyn til menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed) og udveksling af god praksis, navnlig på områder af fælles interesse, og til at undersøge muligheden for at udvide sine aktiviteter og samarbejdsordninger med andre EU-organer og -agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

31.

(2) https://www.etf.europa.eu/en/what-we-do/skills-enterprise-development

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/400

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1918

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0098/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1339/2008 af 16. december 2008 om oprettelse af et europæisk erhvervsuddannelsesinstitut (4), særlig artikel 17,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0135/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 82.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/401

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1919

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0099/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (4), særlig artikel 47,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget(A9-0105/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99.

(1) EUT C 162 af 13.4.2022, s. 22.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/403

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1920

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget(A9-0105/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 216 513 780 EUR, hvilket er et fald på 9,83 % i forhold til 2020 i overensstemmelse med den nedadgående tendens fra 2019, da agenturets budget blev forhøjet med 40,23 % i forhold til det foregående år; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra Unionens budget;

der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner med hensyn til indtægter i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige; der henviser til, at Revisionsretten konstaterede et samlet beløb på 18,11 mio. EUR i betalinger, hvoraf 15,67 mio. EUR blev anset for ikke at være i overensstemmelse med visse bestemmelser i agenturets finansforordning, og 2,44 mio. EUR blev anset for ikke at være i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante rammeaftale, svarende til i alt 6,20 % af de betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2021, hvilket oversteg den væsentlighedstærskel, der var fastsat for revisionen, og som resulterede i en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturets regnskaber; der henviser til, at Revisionsretten med undtagelse af disse regelstridige betalinger konkluderede, at de underliggende transaktioner for så vidt angår betalinger for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, hvilket er en stigning på 24,39 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 94,65 %, hvilket er en stigning på 0,24 % sammenlignet med 2020;

glæder sig over, at der i 2021 ikke blev foretaget ikke-automatiske fremførsler; bemærker imidlertid et stort beløb i automatiske fremførsler (11,1 mio. EUR) af ikkeopdelte betalingsbevillinger under afsnit II (infrastruktur- og driftsudgifter), hvilket er 56 % af det samlede beløb på 19,8 mio. EUR for dette afsnit og 93,55 % af det samlede beløb (11,8 mio. EUR) i automatiske fremførsler fra 2021 til 2022; tilslutter sig Revisionsretten synspunkt om, at høje fremførselsniveauer er i strid med budgetprincippet om etårighed og indikerer strukturelle problemer vedrørende budgetgennemførelsen; bemærker agenturets svar om, at fremførslerne af udgifter under afsnit II hovedsagelig vedrørte eksterne udbydere af støttetjenester, som agenturet havde indgået aftale med for at afhjælpe systematisk underbemanding efter tildelingen af nye opgaver til agenturet, som ikke blev ledsaget af en passende tildeling af menneskelige ressourcer; bemærker endvidere, at rettidigheden af kontrakter med sådanne eksterne tjenesteyder ikke var i overensstemmelse med kalenderåret, men med varigheden af de nødvendige leverede tjenester; anmoder ikke desto mindre agenturet om at løse de pågældende problemer og aflægge rapport til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffet i den henseende; opfordrer Kommissionen til at forbedre koordineringen mellem tildelingen af nye opgaver og de nødvendige ressourcer med henblik på at reducere behovet for at benytte eksterne tjenesteydere;

mener, at agenturet bør fortsætte sin dialog med Kommissionen med henblik på at foreslå ændringer af sin flerårige budgetplanlægning, således at det først modtager midler til udvikling af systemer, når retssikkerheden er sikret;

Performance

bifalder, at agenturet anvender visse værktøjer som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og forbedre budgetforvaltningen; bemærker, at agenturet ifølge sin erklæring har nået sine mål for 2021 som fastsat i oprettelsesforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (2), og har leveret de resultater, der er fastsat i dets årlige arbejdsprogram for 2021, både med hensyn til resultater og performance; glæder sig over agenturets fortsatte bestræbelser i 2021 på at tilpasse sig sit ajourførte mandat som fastsat i nævnte forordning, der trådte i kraft den 11. december 2018, og bemærker vedtagelsen af en langsigtet strategi for perioden 2021-2027, der er retningsgivende for agenturets langsigtede udvikling og aktiviteter og dets fremtidige flerårige og årlige programmering;

bemærker, at performancen og tilgængeligheden af de IT-systemer, der drives af agenturet, var i overensstemmelse med de relevante serviceleveranceaftaler; bemærker den fortsatte udvikling af nye IT-systemer til ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og systemet til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om tidligere straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), og af interoperabilitet mellem de nye og de eksisterende systemer; bemærker endvidere, at idriftsættelsen af disse nye systemer blev udsat med flere måneder, mens den overordnede tidsplan for færdiggørelsen af interoperabilitetsarkitekturen inden udgangen af 2023 blev bevaret; roser agenturet for at have afsluttet en række projekter, såsom installationen af de nationale ensartede grænseflader, opgraderingen af kommunikationsinfrastrukturen for visuminformationssystemet (VIS) og frigivelsen af den fælles biometriske matchtjeneste (BMS); glæder sig over, at agenturet har intensiveret sin indsats inden for forskning og innovation gennem projekter på områderne kunstig intelligens, teknologier til problemfri og kontaktløs grænsepassage og intern sikkerhed; bemærker, at agenturet er på rette spor med projektet om den anden udvidelse af dets driftssted i Strasbourg; bemærker endvidere, at agenturet reviderede dette projekt med henblik på at stille yderligere kapacitet til rådighed tidligere end den forventede levering i 2028 gennem et modulopbygget datacenter, reduktion af kontorarealer og en tilgang med byggeri i flere etaper for udvidelsen af driftsstedet;

glæder sig over, at agenturet sammen med Den Europæiske Unions Asylagentur (efterfølgeren til Det Europæiske Asylstøttekontor) og den europæiske grænse- og kystvagt yder aktiv støtte til de medlemsstater, som er de vigtigste indrejsesteder for migranter og asylansøgere til Unionen; bemærker, at agenturet driver den centrale komponent i en række store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er forbundet med nationale systemer;

glæder sig over agenturets fortsatte støtte til gennemførelsen af Unionens politikker på områderne fri bevægelighed for personer og varer, fælles rejsevisum, grænsekontrol, indvandring og asyl samt til samarbejdet mellem nationale retshåndhævende og retslige myndigheder, herunder med hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskesmugling og menneskehandel samt terrorisme;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 90,61 % med 193 midlertidigt ansatte ud af de 213 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (i forhold til 202 godkendte stillinger i 2020); bemærker endvidere, at 107 kontraktansatte og 10 udstationerede nationale eksperter arbejdede for agenturet i 2021 ud af de henholdsvis 132 godkendte kontraktansatte og 11 godkendte udstationerede nationale eksperter;

fremhæver, at syv medarbejdere forlod agenturet i 2021 svarende til en udskiftning på 5,5 %, hvilket er højere end målet på 5 % og højere end grundscenariet på 3,7 % i 2020; glæder sig over agenturets ledelses overvågning og evaluering af årsagerne med hensyn til denne indikator; bemærker på baggrund af agenturets svar, at der blandt de identificerede årsager blev rapporteret om kontrakter med begrænset varighed, kontrakter med lave lønklasser og den store arbejdsbyrde under de fratrædelsessamtaler, som agenturet afholdt; fremhæver behovet for øget fleksibilitet med hensyn til tilgængeligheden af menneskelige ressourcer for at gøre det muligt for agenturet at tilpasse sig udsving i arbejdsbyrden og eventuelle forsinkelser i vedtagelsen af relevante retsakter; opfordrer Kommissionen til at indgå i en konstruktiv dialog med agenturet og adressere disse spørgsmål, når den fastlægger tilgængeligheden af ressourcer i fremtidige stillingsfortegnelser;

10.

bemærker med bekymring kønssammensætningen i agenturets øverste ledelse med to mænd (100 %) og ingen kvinder, i dets bestyrelse med 49 mænd (81,7 %) og 11 kvinder (18,3 %) og blandt dets personale med i alt 215 mænd (69,4 %) og 95 kvinder (30,6 %); anerkender, at ansvaret for at udnævne personer til bestyrelsen ligger hos de relevante nationale myndigheder i hver medlemsstat; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at tage hensyn til kønsbalance som en faktor, når de indstiller og udnævner medlemmer af agenturets bestyrelse; noterer sig agenturets bestræbelser på at forbedre kønsbalancen og glæder sig over den lille forbedring, der blev registreret i 2021; opfordrer ikke desto mindre agenturet til at arbejde aktivt hen imod en ligelig kønsfordeling og aflægge rapport til dechargemyndigheden om en handlingsplan i den henseende; minder også om betydningen af at sikre en afbalanceret geografisk repræsentation i agenturets ledelse og personale;

11.

bemærker, at agenturet i 2021 iværksatte 15 udvælgelsesprocedurer og modtog 1 944 ansøgninger til i alt 18 ansættelsesprocedurer; roser agenturet for de rapporterede effektivitetsgevinster og for forbedringen af agenturets ansættelsesproces og af dets image som en attraktiv arbejdsgiver; bemærker i den forbindelse agenturets forskellige tiltag såsom pilotprojektet »Agile recruitment«, dets deltagelse i den globale onlinekarrieremesse »Women in Tech«, offentliggørelsen af stillingsopslag andre steder end på agenturets websted og grupperingen af profiler eller anvendelsen af eksisterende reservelister for tilsvarende lønklasser og ansættelsesgrupper; bemærker endvidere, at der blev foretaget en analyse af agenturets kompetenceramme, og opfordrer agenturet til at udvikle sin strategi for kompetencebaseret forvaltning af menneskelige ressourcer;

12.

roser agenturet for dets politik for nultolerance over for chikane; bemærker, at agenturet i 2021 behandlede 14 sager vedrørende psykisk eller seksuel chikane; bemærker endvidere i denne forbindelse, at agenturet gennemførte to foreløbige vurderinger, som førte til, at der blev indledt tre administrative undersøgelser og afskediget en medarbejder; glæder sig over agenturets afholdelse af webinarer og oplysningsmøder om forebyggelse af chikane og de fortrolige rådgiveres rolle samt foranstaltninger til at forbedre trivslen på arbejdspladsen og balancen mellem arbejdsliv og privatliv for agenturets personale gennem webinarer om mental sundhed og individuelle rådgivningsmøder;

13.

glæder sig over, at agenturet anvender alle grundlæggende moduler i SYSPER-værktøjet til forvaltning af menneskelige ressourcer og flere valgfrie moduler; opfordrer agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sit system til forvaltning af menneskelige ressourcer;

Udbud

14.

bemærker, at agenturet har rapporteret, at den tværgående tekniske ramme, som er det største udbud, der nogensinde er blevet underskrevet af agenturet, har vist sig at være levedygtig for flere af agenturets centrale operationelle aktiviteter, mens maksimering af fordelene ved tværgående udbud gennem koordinering af input fra forskellige kontrahenter på tværs af flere projekter fortsat er et mål; bemærker, at der i 2021 blev udarbejdet flere vigtige udbud og underskrevet kontrakter, navnlig vedrørende ECRIS-TCN's centrale system, den ajourførte version af det nye VIS/BMS-testmiljø og vurderingen af teknologien til den fremtidige dokumentstyringssystemløsning;

15.

fremhæver Revisionsrettens erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af betalinger som følge af uregelmæssigheder ved seks betalinger foretaget i 2021 for i alt 18,11 mio. EUR i forbindelse med flere rammekontrakter, der udgør 6,20 % af de betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2021; bemærker med bekymring, at 2021 er det andet år i træk, for hvilket Revisionsretten afgav en lignende erklæring med forbehold vedrørende agenturets udbud og kontraktforvaltning; bemærker, at overholdelsen på dette område ifølge agenturet påvirkes af flere faktorer knyttet til operationel planlægning og budgetplanlægning, sourcingmodellen, håndtering af udviklinger i kontrakter og utilstrækkelig bemanding, hvilket indskrænker agenturets mulighed for at begrænse kontrakternes omfang, varighed og værdi; fremhæver, at agenturet i betragtning af tilføjelserne til og opdateringerne af de store IT-systemer, der forvaltes, var gået fra vertikal til tværgående sourcing, hvilket betød, at den oprindelige vertikale udbudsmodel, der blev arvet fra Kommissionen, ikke længere var levedygtig; bemærker, at hovedårsagerne til denne overgang vedrørte reduktion af binding til en leverandør og opnåelse af stordriftsfordele eller nedbringelse af omkostninger;

16.

fremhæver Revisionsrettens bemærkninger vedrørende en specifik kontrakt på 40 mio. EUR til gennemførelse af en rammekontrakt vedrørende store IT-systemer, som agenturet underskrev, uden at specificere de erhvervede tjenesteydelser i detaljer; bemærker på baggrund af agenturets forklaringer, at den hurtige teknologiske udvikling kræver øget fleksibilitet inden for IT-indkøb; påpeger, at de rammekontrakter, som agenturet har udarbejdet, kræver en høj grad af fleksibilitet for at kunne tilpasse sig ikke blot den teknologiske udvikling, men også lovgivningsmæssige ændringer såsom etablering af nye eller tilpasning af eksisterende store IT-systemer, der forvaltes af agenturet; understreger, at gentagne forsinkelser i vedtagelsen og gennemførelsen af relevante retsakter, som er aspekter, der ligger helt uden for agenturets kontrol, er centrale faktorer i forbindelse med fastlæggelsen af den detaljeringsgrad og præcision, som agenturet kan tilbyde, når det i første omgang udarbejder rammekontrakter; bemærker endvidere oplysningen fra agenturet om, at dets udbudspolitikker og -praksis er blevet forbedret i løbet af de seneste flere år, men at det kun har ringe indvirkning på ældre løbende kontrakter; opfordrer agenturet til at gøre status over de indhøstede erfaringer og den indsigt, som Revisionsretten har givet, med henblik på at sikre varige forbedringer på området; støtter agenturet i dets bestræbelser på at vedtage et omfattende sæt retningslinjer for udbud og dets politik for forvaltning af den første kontrakt og opfordrer agenturet til at forelægge dechargemyndigheden de pågældende dokumenter, når de er godkendt; opfordrer agenturet, Revisionsretten og Kommissionen til at undersøge mulige løsninger til at øge fleksibiliteten og tilpasningsevnen i forbindelse med udbud med henblik på en effektiv gennemførelse af agenturets mandat;

17.

bemærker agenturets holdning om, at de formelle uregelmæssigheder, som Revisionsretten har konstateret, ikke førte til nogen økonomisk skade for EU-budgettet;

18.

fremhæver, at agenturet i 2021 undertegnede 759 retlige forpligtelser; bemærker, at agenturet har 14 ansatte, der beskæftiger sig med udbud (11 udbudsansvarlige og 3 assistenter); fremhæver, at agenturet ikke råder over en stilling i en passende lønklasse til at organisere en fuldt operationel udbudsenhed; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse behov, når den fastlægger tilgængeligheden af ressourcer i fremtidige stillingsfortegnelser;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

19.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over, at agenturet i 2021 reviderede og vedtog sine retningslinjer om whistleblowing med henblik på at indføre agenturets interne revisionsfunktion, som har den rolle at give fortrolig og upartisk vejledning om reglerne om whistleblowing;

20.

bemærker med tilfredshed, at agenturet hvert år offentliggør interesseerklæringerne og CV'erne for medlemmerne af bestyrelsen og den øverste ledelse på sit websted; glæder sig over, at agenturet har oprettet et åbenhedsregister, hvorigennem møder mellem dets øverste ledelse og økonomiske aktører bliver offentliggjort på dets websted;

Intern kontrol

21.

bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i 2018 gennemførte en databeskyttelsesrevision med hensyn til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og VIS og i 2019 foretog en inspektion af Eurodac, som alle bliver drevet og forvaltet af agenturet, hvorefter der blev fremsat i alt 72 anbefalinger; bemærker, at agenturet har gennemført disse anbefalinger, og at det organiserer kvartalsvise opfølgninger for at overvåge fremskridtene med gennemførelsen af dem; opfordrer agenturet til at blive ved med at sætte sine aktiviteter vedrørende databeskyttelse højt på dagsordenen; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af de pågældende anbefalinger;

22.

glæder sig over agenturets årlige vurdering af dets interne kontrolsystem, hvori det blev konkluderet, at dets interne kontrolsystem er til stede, fungerer og er effektivt, selv om det er nødvendigt med visse forbedringer; glæder sig endvidere over de fremskridt, der er gjort for så vidt angår Revisionsrettens bemærkninger og Parlamentets dechargebeslutninger fra tidligere år, og over, at agenturet har gennemført Revisionsrettens anbefalinger fra 2018 og 2019 vedrørende manglende overholdelse af reglerne om offentlige udbud; minder om, at arbejdet i forbindelse med to resterende bemærkninger stadig er i gang; opfordrer agenturet til at intensivere bestræbelserne på at gennemføre korrigerende foranstaltninger med hensyn til Revisionsrettens udestående bemærkninger;

23.

bemærker, at gennemførelsesgraden for revisionsanbefalingerne var på 77 % ved udgangen af 2021 (24 gennemførte anbefalinger og 37 udestående anbefalinger); bemærker, at der i alt var 32 åbne anbefalinger ved udgangen af 2021, hvoraf ingen var »kritiske«; bemærker med bekymring, at syv anbefalinger var forsinket, hvilket betyder, at gennemførelsen af anbefalingen var i gang, selv om fristen for dens gennemførelse var udløbet; opfordrer agenturet til at gennemføre de udestående anbefalinger uden yderligere forsinkelse og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres; mener, at konklusionerne i rapport OC-2020-0441-A2 fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) bør stilles til rådighed for dechargemyndigheden; opfordrer endvidere agenturet til at forelægge dechargemyndigheden en rapport om gennemførelsen af henstillingerne fra OLAF;

Digitalisering og den grønne omstilling

24.

roser agenturet for dets forskellige foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, fra anvendelse af grøn elektricitet og genbrugspapir til opvarmning af bygningen i Tallinn ved genbrug af varme fra serverrummet; opfordrer agenturet til at fremskynde procedurerne med henblik på certificering i henhold til Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS); opfordrer agenturet til at forelægge dechargemyndigheden agenturets seneste miljøredegørelsesrapporter;

25.

bemærker agenturets yderligere foranstaltninger i 2021 inden for cybersikkerhed, såsom vedtagelsen af seks standarder på området og de første skridt til oprettelsen af en enhed, der håndterer IT-sikkerhedshændelser, samt dets fortsatte samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU) og gennemførelsen af en struktureret ramme for IT-sikkerhedsrisikostyring og -kontrol; bemærker, at agenturet i 2021 samarbejdede med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) om den praktiske gennemførelse af Unionens cybersikkerhedslovgivning og om agenturets årlige cybersikkerhedsøvelse; opfordrer agenturet til at vedtage nye værktøjer inden for budget- og udbudsdigitalisering såsom e-signatur, e-kontrakter og e-fakturering;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

26.

roser agenturet for dets evne til at sikre, at de systemer, det forvalter, hele tiden var tilgængeligt og modstandsdygtigt, og at Schengenområdet fungerede normalt, på trods af udfordringerne som følge af covid-19-pandemien, der fortsatte i 2021; bemærker i denne forbindelse ikke desto mindre, at gennemførelsestidsplanerne for udviklingen af de nye systemer blev revideret på grund af manglende tilgængelighed af hardware, forsinkelser i leveringen og installationen af udstyr samt mindre hyppig tilstedeværelse af personale og kontrahenter på stedet;

27.

roser agenturet for dets samarbejde med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer med henblik på udveksling af viden og bedste praksis vedrørende forretningskontinuitet; roser endvidere agenturet for dets deltagelse i initiativerne under den interinstitutionelle sikkerhedsuddannelses- og oplysningsgruppe og netværket af RIA-sikkerhedsansvarlige med henblik på at tackle fælles sikkerhedsspørgsmål;

Andet

28.

glæder sig over agenturets aktive onlinetilstedeværelse i 2021 og bemærker forbedringen af dets parametre for sociale medier; roser agenturet for dets bidrag til eksterne onlinekampagner såsom »Digital EU« og »Women in Tech« og for at have tilrettelagt arrangementer med en god opsøgende indsats såsom dets årlige konference og eu-LISA's rundbordsmøder med industrien;

29.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/409

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1921

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0099/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget(A9-0105/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) for regnskabsåret 2021;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/411

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1922

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0100/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (4), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0132/2023),

1.	meddeler den midlertidige administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den midlertidige administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 42.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/413

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1923

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0132/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 16 114 100 EUR, hvilket svarer til en lille stigning på 0,35 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget primært stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 97,26 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,46 % i forhold til 2020; beklager, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne i det pågældende år var på 63,53 %, hvilket svarer til en lille stigning på 1,38 % i forhold til 2020;

glæder sig imidlertid over, at agenturet har afsluttet alle de foranstaltninger, der blev truffet som følge af Revisionsrettens bemærkninger vedrørende gennemførelsen af budgettet for regnskabsårene 2018 og 2019;

bemærker, at agenturet har en kvartalsvis planlægning af forpligtelses- og betalingsbevillinger under afsnit 3 i budgettet for det tilhørende årlige arbejdsprogram samt en månedlig planlægning af både forpligtelses- og betalingsbevillinger i gennemførelsesfasen, som regelmæssigt gennemgås; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 centraliserede de administrative ressourcer og ekspertisen til forvaltning af dets indkøb, herunder planlægning, udbud, tildeling og overvågning; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om, hvorvidt de forventede resultater med hensyn til harmonisering og effektivitet er blevet opnået, navnlig for så vidt angår forvaltningen af fremførsler;

Performance

noterer sig med tilfredshed agenturets aktiviteter med hensyn til at udvikle, indsamle og levere pålidelige og relevante oplysninger, analyser og værktøjer vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som bidrager til Unionens politik om at fremme sunde og sikre arbejdspladser i hele Unionen;

noterer sig, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af dets aktiviteter og andre foranstaltninger til at forbedre budgetforvaltningen, såsom levering af arbejdsprogrammer, annullering af betalingsbevillinger og formidleres kapacitet til at udføre opsøgende arbejde gennem netværk; bemærker navnlig, at agenturet anvender en central resultatindikator for gennemførelsen af forpligtelsesbevillinger; bemærker, at agenturet har nået næsten alle sine mål, og at seks output i arbejdsprogrammet blev aflyst som følge af, at pandemien havde en indvirkning på rejser og arrangementer;

bemærker, at agenturet i 2021 fremlagde resultaterne af en oversigt over sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, der havde fokus på telearbejde og betydningen af psykosociale risikofaktorer og arbejdstagernes deltagelse i forebyggelse og håndtering af muskel- og skeletbesvær, hvilket dannede grundlag for kampagnen for sunde arbejdspladser, »Let belastningen«, der blev lanceret i oktober 2020 for en periode på 24 måneder; bemærker endvidere agenturets aktiviteter og oversigter med fokus på digitalisering, psykologiske risici og sundhedssektoren; glæder sig over agenturets inddragelse i Unionens indsats i forbindelse med covid-19-krisen; bemærker endvidere vedtagelsen i juni 2021 af agenturets strategiramme for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 2021-2027;

bemærker desuden den rolle, som agenturet kan spille med hensyn til at støtte EU-institutionernes arbejde med at beskytte arbejdstagerne mod risici i forbindelse med eksponering for asbest under arbejdet og beskytte arbejdstagerne mod risici i forbindelse med eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (2) og revisionen af Rådets direktiv 98/24/EF (3);

bemærker den fremtrædende rolle, som agenturet har fået i forbindelse med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af Portomålene; påskønner agenturets stærke engagement med hensyn til at sikre, at alle arbejdstagere har de samme rettigheder vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uanset virksomhedens størrelse, kontrakttypen eller ansættelsesforholdet, og til at gennemføre nulvisionstilgangen til arbejdsrelaterede dødsfald;

fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der gør det muligt for agenturet at fortsætte gennemførelsen af sit arbejdsprogram med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter, navnlig i lyset af gennemførelsen af den nye EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2021-2027);

10.

bemærker, at agenturet arbejder tæt sammen med andre agenturer, såsom Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse og Det Fælles Forskningscenter, om emner af fælles interesse såsom politikken for beskæftigelse og sociale anliggender og formaliserer et samarbejde med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; bemærker, at agenturet samarbejdede med Eurostat om udviklingen af arbejdsmiljøbarometeret; noterer sig endvidere agenturets støtte til Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed i forbindelse med udviklingen af retningslinjer for sundhed og sikkerhed i forbindelse med foranstaltninger til fjernelse af olieudslip, til Det Europæiske Asylstøttekontor i dets arbejde med en omfattende vejledning om risikovurdering med fokus på den psykosociale byrde for frontdesk-medarbejdere og bidraget til initiativet EU4BorderSecurity med Frontex; bemærker, at agenturet fortsatte med at yde logistisk støtte til de nationale kontaktpunkter og deres netværk;

Personalepolitik

11.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 97,5 % (39 stillinger som midlertidigt ansatte ud af de 40 stillinger, som var godkendt i henhold til EU's budget, var besatte); bemærker, at der i 2021 desuden var 25 kontraktansatte, der arbejdede for agenturet;

12.

bemærker den kønsbalance, der blev rapporteret for 2021 på øverste ledelsesniveau med 3 mænd (svarende til 75 %) og 1 kvinde (svarende til 25 %), i bestyrelsen med 65 mænd (svarende til 66 %) og 34 kvinder (svarende til 34 %) og blandt agenturets samlede medarbejderstab med 21 mænd (svarende til 33 %) og 43 kvinder (svarende til 67 %); opfordrer agenturet til forbedre kønsbalancen i den samlede medarbejderstab og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den henseende; gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om at sikre, at der tages hensyn til kønsbalance, når der udpeges medlemmer til agenturets bestyrelse;

13.

bemærker, at udvalget har 64 ansatte fra 15 medlemsstater; er dybt bekymret over underrepræsentationen af personale fra de resterende 12 medlemsstater; opfordrer indtrængende agenturet til at give højeste prioritet til geografisk balance i forbindelse med ansættelsesprocedurer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den henseende;

14.

glæder sig over, at der ikke blev indberettet sager om chikane i 2021, og at agenturet har et stærkt engagement i at fremme politikker til bekæmpelse af chikane, afholde regelmæssige bevidstgørelsesmøder for sit personale og opdatere en særlig intranetside om emnet;

Udbud

15.

bemærker, at agenturet har gennemført en strategi for sin finansierings- og indkøbsfunktion, der har til formål at optimere anvendelsen af ressourcer, harmonisere processer og bedre definere roller og ansvarsområder og opnå effektivitetsgevinster; bemærker endvidere, at gennemførelsen af denne strategi leverede den optimale finans- og udbudsmodel for agenturet;

16.

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at medlemmerne af evalueringsudvalget i forbindelse med ét åbent udbud, der var opdelt i delkontrakter, først havde underskrevet erklæringen om, at der ikke forelå interessekonflikter, efter at kontrakten var blevet tildelt, og at dette udgør en svaghed i udbudsproceduren og er i strid med kravene i artikel 61 og 150 i finansforordningen; opfordrer agenturet til at overholde finansforordningen i fremtidige procedurer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

17.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker, at afgørelsen om regler for modtagelse af gaver og gæstfrihed fra agenturets personales side blev vedtaget i december 2021; bemærker, at bestyrelsesmedlemmerne foruden en interesseerklæring anmodes om at fremlægge en erklæring om fravær af interessekonflikter; glæder sig over, at begge erklæringer er tilgængelige på agenturets websted; bemærker med tilfredshed, at der ikke blev indberettet tilfælde af interessekonflikter i 2021;

Intern kontrol

18.

glæder sig over, at agenturet anvender en strategi for manglende overensstemmelse, der ikke kun registrerer forudgående undtagelser, men også efterfølgende begivenheder, med henblik på at forbedre de eksisterende procedurer og opdage svagheder i den interne kontrol på tidligere stadier; bemærker, at de konstaterede tilfælde af manglende overensstemmelse i 2021 ikke tydede på væsentlige svagheder med hensyn til de eksisterende kontroller; glæder sig over, at agenturet igen deltog i den peer review-undersøgelse vedrørende risikostyring i decentraliserede agenturer, som Kommissionen iværksatte, ved at dele viden, metoder og kritiske risici med de øvrige agenturer, der deltager i arbejdsgruppen;

19.

minder om, at den interne kontrolramme blev vedtaget af bestyrelsen i 2019, og at den er baseret på Kommissionens interne kontrolramme; bemærker, at en vurdering af den interne kontrolramme for rapporteringsåret 2021 konkluderede, at overensstemmelsen og gennemførelsen af kontrolrammen er tilfredsstillende;

20.

bemærker, at agenturets register over virksomhedsrisici er knyttet til den interne kontrolramme, og at begge er genstand for regelmæssig gennemgang foretaget af den øverste ledelse; bemærker, at fire risici, der blev overvåget i 2021, blev kategoriseret som relateret til det »eksterne miljø«, to risici blev kategoriseret som relateret til det »interne miljø«, og ingen af dem blev klassificeret som en potentiel trussel mod agenturets omdømme eller strategiske resultater;

21.

bemærker, at agenturet i 2021 udarbejdede og færdiggjorde sin nye strategi for bekæmpelse af svig 2022-2026; glæder sig over, at proceduren for identifikation og forvaltning af følsomme funktioner blev gennemført i 2021;

Digitalisering og den grønne omstilling

22.

minder om de fjernarbejdsordninger og dokumentforvaltningssystemer, der er vedtaget i de foregående år, og bemærker, at agenturet iværksatte og yderligere gennemførte en række nye elektroniske interne procedurer; bemærker endvidere gennemførelsen af e-værktøjer gennem en bred anvendelse af e-møder, e-indkøb (e-udbud, elektronisk afgivelse af tilbud og værktøj til forvaltning af offentlige indkøb) og indførelse af e-signatur og e-workflow; glæder sig i denne forbindelse over den gradvise forenkling og digitalisering af agenturets administrative områder;

23.

bemærker agenturets bidrag til et fremsynsstudie om den cirkulære økonomi med henblik på at identificere nye og fremspirende risici for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i forbindelse med den grønne omstilling, som er relevante for politiske beslutningstagere og forskere;

24.

bemærker, at agenturet indledte et samarbejde med CERT-EU via en serviceleveranceaftale for at sikre cyberbeskyttelse i agenturet; bemærker, at der i 2021 blev iværksat flere sikkerhedsrevisioner for at vurdere sikkerhedsniveauet for agenturets applikationer og websteder; bemærker, at agenturet på tværs af agenturerne er begyndt at koordinere gennemførelsen af en fælles løsning med henblik på at levere cybersikkerhedstjenester til Unionens mindre agenturer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

25.

bemærker, at en betydelig del af 2021-budgettet til tjenesterejser og møder på grund af covid-19-krisen ikke blev anvendt og delvist blev overført via kredittransaktioner mellem afsnit, kapitler, konti og aktiviteter;

26.

bemærker med tilfredshed, at agenturet organiserede ekspertdrøftelser vedrørende pandemiberedskab på arbejdspladsen; bemærker, at agenturet leverede næsten alle aktiviteterne (svarende til 96 %) i sit arbejdsprogram som planlagt, samtidig med at det påtog sig og leverede ikkeplanlagte covid-19-relaterede opgaver;

27.

bemærker, at agenturet med henblik på at støtte de fjernarbejdsordninger for personale, der har været i kraft siden 2020, i 2021 iværksatte og yderligere gennemførte nye elektroniske interne procedurer for at fremme forretningskontinuitet;

28.

bemærker, at agenturet i 2021 fortsatte med effektivt at kommunikere og fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen enten direkte eller gennem sit netværk, og næsten udelukkende online på grund af pandemirestriktionerne;

Øvrige bemærkninger

29.

glæder sig over agenturets engagement på forvaltningsniveau med Eurofound, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og udvekslingen af udkast til arbejdsprogrammer med Eurofound, Det Europæiske Kemikalieagentur og EIGE med henblik på at sikre synergi i de respektive arbejdsprogrammer; opfordrer indtrængende agenturet til at undersøge yderligere synergier og muligheder for at udvide sine aktiviteter og samarbejdsordninger med andre EU-organer; opfordrer indtrængende agenturet til at udforske mulighederne for at dele ressourcer i forbindelse med overlappende opgaver med andre EU-organer;

30.

opfordrer agenturet til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til unionsborgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende agenturet til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre;

31.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 50).

(3) Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/418

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1924

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0100/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (4), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0132/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den midlertidige administrerende direktør for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/419

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1925

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0096/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/114/EF, Euratom af 12. februar 2008 om fastsættelse af vedtægterne for Euratoms Forsyningsagentur (4), særlig artikel 8 i bilaget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0126/2023),

1.	meddeler generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 41 af 15.2.2008, s. 15.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/420

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1926

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0126/2023),

A.	der henviser til, at det endelige budget for Euratoms Forsyningsagentur (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter var på 210 000 EUR, hvilket er et fald på 8,7 % i forhold til 2020; der henviser til, at hele agenturets budget stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslog, at den havde fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en gennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 99,76 %, hvilket svarer til en lille stigning på 0,21 % i forhold til 2020, og bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var på 51,22 % svarende til en stigning på 28,88 % i forhold til 2020;

bemærker, at fremførslen af uindfriede forpligtelser (uindfriede forpligtelser, forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt) for 2021 til regnskabsåret 2022 beløb sig til 101 966,38 EUR eller 49 % af de forpligtede beløb (sammenlignet med 177 578,67 EUR eller 78 % i 2020), og at dette beløb hovedsagelig omfatter IT-tjenester i overgangsfasen af IT-projektet »Nuclear Observatory and ESA Management of Information« (NOEMI), som ikke er fuldt ud leveret, og kurser/konferencer, der skulle afholdes i begyndelsen af 2022; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

bemærker, at agenturet, som ikke kan handle ensidigt på dette område, fra den 1. januar 2021 har registreret en regnskabsmæssig bestemmelse i sit årsregnskab om tilbagebetaling af Det Forenede Kongeriges andel, og at enhver betaling, tilbagebetaling eller vederlag til Det Forenede Kongerige i de efterfølgende perioder som følge af Det Forenede Kongeriges ophør af medlemskab vil blive vedtaget i fællesskab med Kommissionen; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

Performance

bemærker med tilfredshed, at de nye regler, der fastlægger den måde, hvorpå agenturet skal skabe balance mellem udbud og efterspørgsel, trådte i kraft den 1. juli 2021 efter Kommissionens godkendelse, idet de bl.a. indeholder nye definitioner og formelt udvider anvendelsesområdet for den forenklede procedure;

noterer sig navnlig agenturets arbejde med Det Rådgivende Udvalgs arbejdsgruppe om forsyningssikkerhed og priser, som fik et nyt mandat i 2021;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 94,12 % pr. 31. december 2021, med 16 tjenestemænd fra Kommissionen ud af 17 godkendte stillinger på stillingsfortegnelsen (17 godkendte stillinger i 2020); bemærker endvidere agenturets vanskeligheder med at finde assistenter i de lavere lønklasser i betragtning af den særlige profil, der kræves, og de dermed forbundne lønniveauer sammenlignet med leveomkostningerne i Luxembourg;

bemærker, at agenturet i 2021 rapporterede om en kønsfordeling blandt alle medarbejdere på 56 % kvinder og 44 % mænd;

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik for balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder med henblik på karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at sikre en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes i vid udstrækning;

Offentlige udbud

bemærker, at agenturet efter ikrafttrædelsen af de nye regler har offentliggjort de formularer, der skal anvendes til at indgive indkøbskontrakter, der skal indgås af agenturet, og til at give meddelelse om kontrakter om levering af tjenesteydelser;

Intern kontrol

10.

bemærker, at agenturet i 2021 gennemførte en ajourføring af risikovurderingen, der dækkede alle områder af agenturets arbejde og dets operationelle og administrative processer, og at der blev foretaget justeringer for at tilpasse de indførte kontroller til risiciene; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

11.

bemærker, at agenturet i 2021 foretog en vurdering af effektiviteten af sine interne kontroller bestående af en evaluering af på forhånd fastsatte overvågningsindikatorer, herunder en undersøgelse, evaluering af revisionsresultater og nye eller udestående anbefalinger, og en analyse af manglende overholdelse og undtagelser; bemærker, at vurderingen ikke afslørede nogen risici, der kunne føre til et forbehold i den årlige revisionserklæring;

12.

bemærker med hensyn til informationssikkerhed, at alle agenturets medarbejdere og alle eksterne kontrahenter er sikkerhedsgodkendt, og at NOEMI's IT-system desuden har gennemgået en sårbarhedsvurdering, som skal gentages, efter at alle anbefalingerne fra denne vurdering er blevet gennemført; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

13.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

14.

bemærker med tilfredshed, at i henhold til opfølgningen på decharge for 2020 blev NOEMI IT-projektet, som har til formål at styrke agenturets overvågningskapacitet på markedet for nukleare materialer og brændsel, samtidig med at oplysningerne om følsomme nukleare kontrakter opbevares sikkert, operationelt i 2021, og at den fremtidige udvikling vil afhænge af den finansiering, der modtages i de kommende budgetter; bemærker endvidere, at de næste faser af projektet omfatter fuld digital behandling af atomforsyningskontrakter og agenturets oplysninger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om enhver udvikling i denne forbindelse;

15.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen i agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

16.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alle medlemmer af personalet i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer agenturet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere og til at fremlægge den inden den 31. december 2023 og rapportere til dechargemyndigheden om enhver udvikling i den henseende;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

17.

bemærker, at covid-19-pandemien fortsat påvirkede Unionen i 2021, og at agenturet indførte telearbejde som standardløsning i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer og for at minimere risikoen for personalet og deres familier, og at kritisk og vigtigt personale, der havde brug for at få adgang til ressourcer og arbejde i lokalerne, var i stand til at gøre dette på rotationsbasis;

18.

bemærker, at agenturet indførte ændringer i sit udgiftsmønster gennem en budgetændring og interne overførsler i betragtning af de reducerede udgifter til tjenesterejser og møder i det rådgivende udvalg og i stedet investerede i sit IT-system; bemærker endvidere, at møderne i det rådgivende udvalg i 2021 fandt sted online;

Øvrige bemærkninger

19.

bemærker med tilfredshed, at agenturets websted blev moderniseret i 2021 i samarbejde med Kommissionens Generaldirektorat for Kommunikation, hvilket resulterede i et harmoniseret websted med Kommissionens websted og på en opdateret og brugervenlig dynamisk platform; bemærker endvidere, at alle de oplysninger, der er offentliggjort på webstedet, blev omformuleret med henblik på en bedre brugeroplevelse;

20.

21.

opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle sine synergier (f.eks. med hensyn til menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed) og til at styrke sit samarbejde, sin udveksling af god praksis og sine drøftelser vedrørende områder af gensidig interesse med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten; opfordrer indtrængende agenturet til yderligere at undersøge mulighederne for at udvide sine arbejdsordninger og ressourcedeling af overlappende opgaver med andre EU-organer;

22.

glæder sig over agenturets anbefalinger om forsyningssikkerhed for nukleare materialer og brændsel, der indgår i agenturets årsberetning for 2021; opfordrer agenturet til at øge sine anbefalinger om mulighederne for at diversificere forsyningskilderne for uran i hver fase af brændselscyklussen; minder om, at kernekraftværker producerede ca. 25,2 % af den samlede elproduktion i Unionen i 2021;

23.

henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 10. maj 2023 (1) om agenturernes performance, økonomiske forvaltning og kontrol.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/423

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1927

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0096/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets afgørelse 2008/114/EF, Euratom af 12. februar 2008 om fastsættelse af vedtægterne for Euratoms Forsyningsagentur (4), særlig artikel 8 i bilaget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0126/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til generaldirektøren for Euratoms Forsyningsagentur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 41 af 15.2.2008, s. 15.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/424

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1928

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0101/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (4), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) decharge for gennemførelsen af instituttets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/426

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1929

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (»instituttet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter var på 21 757 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,69 % i forhold til 2020; der henviser til, at instituttets budget hovedsagelig stammer fra EU-budgettet;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om instituttets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslog, at den har fået rimelig sikkerhed for, at instituttets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,98 %, en lille stigning på 0,06 % i forhold til 2020; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne i indeværende år var på 83,56 %, hvilket svarer til en stigning på 3,12 % i forhold til 2020;

er bekymret over, at budgettets reelle købekraft falder, og at driftsbudgettets andel faldt fra 39 % i 2010 til 28 % i 2021; understreger, at fortsættelsen af denne tendens bringer instituttets evne til at indsamle tilstrækkelige, rettidige og pålidelige data i fare;

bemærker med tilfredshed, at udnyttelsesgraden for midlerne, der fremførtes fra 2020, var 98,10 %, hvilket er 1,7 procentpoint højere end det samme tal i 2020;

bemærker med bekymring, at andelen af instituttets driftsbudget som følge af de øgede leveomkostninger i Irland konstant falder, og at det faldt fra 37,6 % i 2012 til 26,4 % i 2021; advarer om, at fortsættelsen af denne tendens bringer instituttets evne til at bevare og yderligere forbedre kvaliteten af sit arbejde i fare;

glæder sig over, at instituttet har delt sin regnskabsførers tjenester med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, hvilket har hjulpet sidstnævnte med en gnidningsløs opskalering;

Performance

anerkender, at 93 % af de output, der var planlagt i arbejdsprogrammet for 2021, blev nået, idet 38 ud af 41 mål blev nået i 2021;

bemærker, at instituttet anvender otte centrale resultatindikatorer, der indgår i dets performanceovervågningssystem; bemærker navnlig en synlig forbedring af performance med hensyn til udnyttelsen af instituttets ekspertise inden for centrale politikdokumenter på europæisk plan fra 34,6 % i 2020 til 74 % i 2021, såsom forslaget til direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn, Rådets konklusioner om telearbejde, Kommissionens rapporter om langtidspleje i Unionen, digitale arbejdsplatforme i Unionen og 2021-gennemgangen af beskæftigelsesmæssige og sociale tendenser i Europa; bemærker endvidere, at instituttet har opnået gode resultater med hensyn til udbredelsen af instituttets viden i medierne med 1 083 presseartikler i 2021 sammenlignet med 703 i 2020, og roser navnlig instituttet for dets højtprofilerede synlighed i centrale europæiske og internationale medier om de mest relevante emner såsom covid-19-pandemiens forskellige virkninger, telearbejde, retten til at være offline og spørgsmål vedrørende mindsteløn; noterer sig en stigning i instituttets engagement i politikrelevante arrangementer og møder i løbet af 2021 fra 202 bidrag i 2020 til 360 bidrag i 2021;

glæder sig navnlig over de meget rettidige og nyttige foranstaltninger til formidling af konklusioner, der er relevante for de ændringer, som covid-19-pandemien har medført, såsom telearbejde, platformsarbejde, stigende kønsbestemte uligheder og forskelle mellem generationerne, mangel på arbejdskraft, langtidspleje og arbejdsmarkedsrelationer, og som trækker på onlineundersøgelsen »Living, working and COVID-19« (Liv, arbejde og covid-19) og COVID-19 EU PolicyWatch, herunder rapporterne med titlen »Working conditions in the time of COVID-19: Implications for the future« (Arbejdsvilkår i covid-19-tider: konsekvenser for fremtiden) (1) og »Impact of COVID-19 on young people in the EU« (Covid-19's konsekvenser for unge i EU) (2); mener, at instituttet kan spille en afgørende rolle med hensyn til yderligere at analysere stigningen i telearbejde og de dermed forbundne indvirkninger på balancen mellem arbejdsliv og privatliv samt kvaliteten af arbejdsvilkårene, formidle bedste praksis og vurdere mulige politiske løsninger; ser med tilfredshed på det forhold, at instituttets arbejdsprogram analyserer politiske muligheder for at forbedre arbejdsvilkår, arbejdsmarkedsrelationer, beskæftigelse og levevilkår;

gentager vigtigheden af data af høj kvalitet fra instituttets løbende overvågningsværktøjer til evidensbaseret politikudformning, navnlig de paneuropæiske undersøgelser, som instituttet har gennemført;

10.

roser instituttets aktive samarbejde i 2021 med dets interessenter såsom Europa-Parlamentet, Kommissionen, Rådet (under det portugisiske og slovenske formandskab), EU-agenturer såsom Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) samt andre internationale organisationer; noterer sig instituttets bemærkelsesværdige output i 2021 med seks webinarer, seks aktivitetsvideoer, lanceringen af instituttets podcastserie (EurofoundTalks), tre kampagner på de sociale medier, bidrag til konferencen om Europas fremtid og levering af resuméer af forskningsrapporter på 21 sprog; understreger udviklingen af fælles arrangementer og publikationer med flere andre EU-agenturer;

11.

roser det forhold, at instituttet har udarbejdet en handlingsplan som reaktion på anbefalingerne i den forudgående evaluering af sit program for 2021-2024; anerkender, at nogle foranstaltninger kræver en indsats på mellemlang sigt, mens andre allerede er blevet gennemført, såsom optimering af anvendelsen af finansielle ressourcer for at matche programmernes ambitioner med de tilgængelige ressourcer; bemærker endvidere, at eksterne evalueringspartnere i 2021 gennemførte en evaluering af to aktiviteter, »Den digitale tidsalder: muligheder og udfordringer for arbejdet og beskæftigelsen« og »Overvågning af konvergens i Den Europæiske Union«, der var nye i programmeringsperioden 2017-2020; bemærker, at denne evaluering så på resultaterne og erfaringerne fra gennemførelsen af disse aktiviteter, i hvilket omfang de ambitioner for disse aktiviteter, der blev fastsat i begyndelsen, er blevet nået, og hvordan de har påvirket politikudformningen; noterer sig, at instituttet i 2021 iværksatte en evaluering af sit nuværende lærings- og udviklingsprogram og -tilgang;

12.

Bemærker, at fokus for instituttets COVID-19 EU PolicyWatch er blevet udvidet til at undersøge politikker i forbindelse med flere (krise)sammenhænge, herunder krigen i Ukraine, stigningen i inflationen og den midlertidige beskyttelse af flygtninge, den grønne og den digitale dagsorden, og at det derfor er blevet omdøbt til EU PolicyWatch-databasen; bemærker, at denne database er den eneste eksisterende EU-dækkende kilde, som nøje tager højde for arbejdsmarkedsparternes inddragelse i udformningen og gennemførelsen af sådanne politikker og derfor kan bidrage til forskellige overvågningskrav i forbindelse med den nationale sociale dialog, som f.eks. det europæiske semester;

Personalepolitik

13.

beklager, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 kun var gennemført med 89 % (sammenlighed med 95 % i 2020), med 9 tjenestemænd og 74 midlertidigt ansatte ud af de 91 stillinger, som var godkendt i henhold til Unionens budget (91 godkendte stillinger i 2020), mens to medarbejdere var på orlov af personlige årsager og ikke blev umiddelbart erstattet; påpeger imidlertid, at med hensyn til de ledige stillinger, der blev tilbudt og accepteret i 2021, blev 94 % af stillingerne besat; bemærker, at der i 2021 desuden var 13 kontraktansatte, der arbejdede for instituttet; bemærker, at seks ansatte forlod instituttet i 2021 (omsætning 5,8 %), heraf to på grund af pensionering; beklager, at tre ledende stillinger ikke blev besat; roser instituttet for dets fortsatte overvejelser om god praksis og forbedring af arbejdsvilkårene; minder om betydningen af at bekæmpe personaleudskiftning inden for Unionens agenturer;

14.

bemærker, at kønsbalancen i instituttets øverste ledelse i 2021 var 5 mænd (56 %) og 4 kvinder (44 %), af dets bestyrelsesmedlemmer var 54 mænd (64 %) og 30 kvinder (36 %) og af dets samlede medarbejderstab var 41 mænd (43 %) and 55 kvinder (57 %); bemærker underrepræsentationen af personale fra Cypern, Estland, Malta og Slovenien; minder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsmæssig og geografisk balance, når de indstiller medlemmer til instituttets bestyrelse; opfordrer indtrængende instituttet til at sikre kønsmæssig og geografisk balance, når det ansætter sit personale;

15.

bemærker, at instituttet siden 2013 har haft en politik for beskyttelse af personers værdighed og respekt og forebyggelse af chikane (Eurofounds politik); bemærker, at instituttet har et udkast til procedurehåndbog for Eurofounds politik, som er i en høringsproces; glæder sig over, at nye medarbejdere, praktikanter og lokalt midlertidigt ansatte deltager i programmet for et værdigt og respektfyldt liv som en del af deres introduktionsuddannelse; glæder sig endvidere over, at fysisk og psykisk trivsel og den teknologi, der er nødvendig for at opretholde et højt præstationsniveau under telearbejde, blev behandlet i uddannelsen i 2021;

16.

roser instituttets proaktive tilgang til at måle personalets trivsel gennem interne undersøgelser og spørgeskemaer; glæder sig over, at det årlige program »etikmåned« med møder i 2021 fokuserede på at skabe en positiv arbejdsplads, idet der blev analyseret adfærd til brug i specifikke situationer; minder om betydningen af at udvikle en langsigtet personalepolitik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang karrierevejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at sikre en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt sikring af, at de behandles lige, og at deres muligheder fremmes bredt;

Udbud

17.

bemærker, at instituttet i 2021 iværksatte syv åbne udbud, der resulterede i kontrakter til en værdi af 1 942 570 EUR; bemærker endvidere, at instituttet iværksatte 21 procedurer med lav og mellemstor værdi (forhandlet med tre og fem ansøgere) til en samlet værdi af 1 248 790 EUR;

18.

minder om Revisionsrettens bemærkning om, at instituttet i juni 2019 indgik en rammekontrakt på maksimalt 170 000 EUR om levering af elektricitet på grundlag af en udbudsprocedure med forhandling med en enkelt ansøger uden forudgående offentliggørelse af en undtagelse fra udbudsbekendtgørelse; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at kontrahenten er detailleverandør, at leveringen af elektricitet ikke er noteret og er købt på en varebørs, og at undtagelsen for udbud med forhandling, som anvendt af instituttet, derfor ikke finder anvendelse; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at betalingerne i forbindelse med denne kontrakt er regelstridige, og at de i 2021 beløb sig til 30 689 EUR; bemærker, at den underliggende kontrakt udløb i juni 2021; glæder sig over, at de interne procedurer for udbud er blevet tilpasset i overensstemmelse hermed;

19.

noterer sig, at instituttet vedtog den reviderede indkøbsplan for 2021; bemærker endvidere, at instituttet er begyndt at undersøge den udbudsmetode, der anvendes til at afgive bud i forbindelse med de store undersøgelser; noterer sig, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i efteråret 2021 indledte en revision af instituttets udbud og kontraktforvaltning; glæder sig over, at instituttet har integreret værktøjet til forvaltning af offentlige udbud;

20.

minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedste pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; anmoder om, at de informationsteknologiske værktøjer (IT-værktøjer) til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, indføres; opfordrer til en opdateret præcisering af procedurerne og modellerne i retningslinjerne for udbud; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at svaghederne i forbindelse med offentlige udbud er tiltagende og stadig er den største kilde til regelstridige betalinger i de fleste EU-agenturer;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

21.

bemærker, at erklæringerne om interessekonflikter og CV'erne fra bestyrelsesmedlemmerne og ledende medarbejdere er blevet offentliggjort på instituttets websted; roser instituttet for at have indført en politik om interessekonflikter med en detaljeret procedure for situationer med potentielle interessekonflikter;

22.

noterer sig instituttets svar på skriftlige forespørgsler, at det er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (3); bemærker, at der i 2021 ikke var nogen whistleblowersager; glæder sig over, at retningslinjerne om whistleblowing som et supplement til strategien for bekæmpelse af svig 2021-2023 blev forklaret for personalet på en mere tilgængelig måde; glæder sig endvidere over instituttets gennemsigtighed med hensyn til besøgsgrupper og akademiske eksperter, der udnævnes til instituttets rådgivende udvalg;

Intern kontrol

23.

bemærker, at instituttets interne kontrolramme omfatter fem komponenter (kontrolmiljø, risikovurdering, kontrolaktiviteter, informations- og kommunikations og overvågningsaktiviteter) og omfatter 17 principper; bemærker, at effektiviteten af disse komponenter vurderes gennem en kombination af løbende overvågning, resultater og anbefalinger fra IAS vedrørende risici og kontroller på specifikke områder og en intern vurdering; noterer sig støtten fra IAS med hensyn til instituttets eksisterende rapporteringsmekanisme;

24.

bemærker, at IAS i april 2021 fremlagde sin endelige rapport om menneskelige ressourcer og etik med 4 anbefalinger, hvoraf ingen blev betegnet som kritiske; bemærker, at der blev opnået enighed om en handlingsplan for at gennemføre disse henstillinger i 2022;

25.

roser instituttet for at have udviklet og gennemført en politik for følsomme stillinger; bemærker, at instituttets risikoregister og afbødende foranstaltninger for 2021 blev gennemgået, og at der blev foretaget en vurdering af risici i forbindelse med programmet for 2022; roser lanceringen i 2021 af strategien for bekæmpelse af svig 2021-2023 og den adgang, som alle instituttets medarbejdere har til en køreplan for bekæmpelse af svig og infografik med skridt til at træffe foranstaltninger i tilfælde, hvor der er mistanke om svig; glæder sig endvidere over, at der blev afholdt informationsmøder og oplysningskampagner på områder som cybersikkerhed, bekæmpelse af plagiering, interessekonflikter og forebyggelse af brud på datasikkerheden;

26.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturet fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om effektive forvaltnings- og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

27.

glæder sig over de foranstaltninger, der blev indført i 2021 med hensyn til instituttets cybersikkerhed; bemærker navnlig programmet for bevidstgørelse om cybersikkerhed 2021 og den bevidstgørelsesuddannelse, der tilbydes alle medarbejdere, udrulningen af flerfaktorautentifikationssystem og CERT-EU's (IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturers) gennemførelse af test af netværkspenetration og phishing; glæder sig over instituttets proaktive tilgang til at forberede ajourføringen af sin sikkerhedspolitik for informationssystemerne i lyset af de kommende to EU-forordninger om cybersikkerhed og informationssikkerhed i Unionens institutioner og organer; tilskynder instituttet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed);

28.

roser instituttets konsekvente gennemførelse af dets »digital først«-strategi på forskellige områder af dets arbejde, navnlig med hensyn til produktion og udbredelse af indhold via online og mobile kanaler; bemærker, at foranstaltningerne på dette område i 2021 fokuserede på datavisualisering, på udvikling af et undersøgelsesværktøj online og på at udarbejde en plan for udvikling af et centralt datalager til udveksling af statistiske data; bemærker, at instituttet i 2021 forberedte udrulningen af den kvalificerede elektroniske signatur; roser instituttets udvikling af webapplikationen, der gør det muligt at beregne konvergens inden for ligestilling mellem kønnene i realtid; roser endvidere anvendelsen af en ny software til udtræk af EU-politikdokumenter, som øgede effektiviteten med hensyn til registrering centrale politikdokumenter på EU-plan;

29.

roser instituttets miljøvenlige foranstaltninger til at reducere sit elforbrug, forbedre energieffektiviteten i dets kedler og installere yderligere ladestandere til elbiler; lykønsker instituttet med det kraftige fald i papirforbruget fra 1,9 mio. ark i 2019 til 148 980 ark i 2020 til 84 990 ark i 2021; noterer sig med tilfredshed instituttets svar om, at det i de seneste fem år kun har indkøbt 100 % grøn elektricitet fra vedvarende energikilder; bemærker, at instituttet i 2021 tog betydelige yderligere skridt til at forberede den EMAS-certificering, der skulle finde sted i tredje kvartal af 2022;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

30.

bemærker, at instituttets arbejdsprogram for 2021 og dets forretningskontinuitetsplan blev tilpasset den nye virkelighed, som covid-19-krisen har medført, forskellige interessenters behov og forstyrrelser i opfyldelsen af de nuværende forpligtelser;

31.

bemærker, at instituttet på trods af den langvarige nedlukning som følge af covid-19-pandemien med succes fortsatte sin dataindsamling til igangværende projekter såsom sin database COVID-19 EU PolicyWatch og den europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene (telefon) for at overvåge covid-19-pandemiens indvirkning; bemærker, at femte runde af denne e-undersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2021, har til formål at fange covid-19-pandemiens vidtrækkende indvirkning på EU-borgernes arbejde og liv i de seneste to år og også kaster lys over den nye usikre virkelighed, der er forårsaget af krigen i Ukraine, rekordhøj inflation og kraftige stigninger i leveomkostningerne; glæder sig over de innovative metoder til dataindsamling, som gjorde det muligt for instituttet at oprette og vedligeholde en uovertruffen relevant og pålidelig database for udviklingen i hele Unionen, der hjalp de politiske beslutningstagere med at træffe velfunderede beslutninger;

Øvrige bemærkninger

32.

noterer sig instituttets foranstaltninger og bestræbelser på at overholde den generelle forordning om databeskyttelse; bemærker navnlig vedtagelsen af en politik for brud på persondatasikkerheden, gennemførelsen af en databeskyttelsesrevision med henblik på at vurdere den interne grad af overholdelse af Unionens databeskyttelseslovgivning, offentliggørelsen af databeskyttelsesmeddelelser på instituttets internet eller intranet, ajourføringen af dets politik for beskyttelse af medarbejdernes personoplysninger og de fortsatte bestræbelser på at øge og konsolidere personalets bevidsthed om databeskyttelse;

33.

glæder sig over, at instituttet har samarbejdsaftaler eller aftalememoranda med flere OSHA-agenturer såsom EU-OSHA, Cedefop, ETF, EIGE og FRA; bemærker, at sådanne aftaler er grundlaget for udveksling af datakilder og fælles initiativer inden for forskning, arrangementer og driftssystemer; bemærker endvidere, at sådanne aftaler giver mulighed for koordinering mellem agenturerne, der sikrer en tidlig udveksling af programmeringsdokumenter med henblik på at give feedback, undgå overlapninger, identificere synergier og potentielle samarbejdsområder; opfordrer instituttet til at fortsætte med at udvikle dets synergier (f.eks. menneskelige ressourcer, bygningsforvaltning, IT-tjenester og sikkerhed), samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på at forbedre effektiviteten;

34.

bemærker, at instituttet i 2021 intensiverede sit samarbejde med andre EU-agenturer gennem fælles arrangementer og publikationer med EIGE om opadgående konvergens inden for ligestilling mellem kønnene og kønsbestemte lønforskelle, med Cedefop baseret på den europæiske virksomhedsundersøgelse og med Det Europæiske Miljøagentur om de sociale udfordringer ved lavemissionsenergipolitikker; bemærker endvidere, at instituttet fortsatte sin udveksling af erfaringer og sit samarbejde med FRA inden for undersøgelsesmetoder og udviklingen heraf og med EU-OSHA på forskningsområdet inden for digitalisering, herunder telearbejde, og andre områder;

35.

bemærker, at instituttet undertegnede et aftalememorandum med Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed i juni 2022; bemærker, at instituttet i november 2021 undertegnede en samarbejdsaftale med Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze; bemærker, at det i september 2022 undertegnede en ny rammeaftale om samarbejde med Den Internationale Arbejdsorganisation; bemærker endvidere, at selv om et udkast til aftale om samarbejde med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling stadig er under udarbejdelse, fortsætter samarbejdet på ad hoc-basis på forskellige forskningsområder såsom jobkvalitet, kollektive overenskomstforhandlinger og mindstelønninger; bemærker med tilfredshed, at instituttet udvidede sit samarbejde til at omfatte Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme;

36.

glæder sig over, at instituttet konsekvent arbejder på at forbedre tilgængeligheden og formidlingen af sine resultater, når ud til nye målgrupper og sikrer, at Unionens interessenter kan få adgang til oplysninger på forskellige måder gennem sin tilgang med »digital først«, herunder gennem nyligt lancerede podcastserier og forbedret datavisualisering; opfordrer indtrængende instituttet til at intensivere sin indsats og indberette relevante resultatoplysninger til EU-borgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog; opfordrer indtrængende instituttet til at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale mediekanaler bedre; forventer, at instituttet aflægger rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne henseende;

37.

(1) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2022/working-conditions-in-the-time-of-covid-19-implications-for-the-future

(2) https://www.eurofound.europa.eu/publications/report/2021/impact-of-covid-19-on-young-people-in-the-eu#

(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/432

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1930

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til instituttet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0101/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (4), særlig artikel 16,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0109/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Formand

Roberta METSOLA

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/433

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1931

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0102/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (4), særlig artikel 63,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0122/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 91.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/435

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1932

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0122/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 53 297 699 EUR, hvilket udgør en stigning på 27,81 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 99,97 %; bemærker, at dette udgør et lille fald på 0,02 % i forhold til 2020; bemærker, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 84,58 %, hvilket er et fald på 0,49 % sammenlignet med 2020;

Performance

noterer sig, at agenturet anvender centrale resultatindikatorer (KPI'er) til at vurdere merværdien af sine aktiviteter og med henblik på at forbedre sin budgetforvaltning; bemærker, at agenturet definerede 59 KPI'er i sin årlige arbejdsplan for 2021 og 9 flerårige KPI'er for den flerårige strategi for 2019-2021; bemærker, at agenturet, når man ser bort fra de centrale resultatindikatorer, der er påvirket af covid-19-pandemien, og dem, der ikke anses for målbare eller mulige at vurdere, kun nåede målene for 36 ud af 49 KPI'er (73 % blev opnået ligesom i 2020) og 6 ud af 6 flerårige KPI'er (100 %);

bemærker, at agenturet fortsatte med at styrke det operationelle samarbejde og øge antallet af henviste sager fra forbindelses-anklagerne, hvilket resulterede i 290 nye sager i 2021; bemærker med tilfredshed, at agenturet fortsatte med at tage skridt til at øge henvisningen af sager mellem agenturet og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN), og at der blev henvist 44 sager til EJN i 2021; bemærker med tilfredshed, at agenturet i 2021 lettede fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer i forbindelse med 480 nye sager og 713 igangværende sager og gjorde det muligt at anvende 4 262 europæiske efterforskningskendelser; bemærker endvidere, at nationale anklagere fra hele Unionen og fra tredjelande henvendte sig til agenturet om bistand i 10 105 grænseoverskridende strafferetlige efterforskninger (en stigning på 15 % i forhold til 2020), hvoraf 4 808 var nye sager, der blev indledt i 2021, og 5 297 sager var igangværende sager;

bemærker med tilfredshed, at agenturet har støttet Kommissionen i forberedelsen af indledningen af forhandlinger om internationale aftaler mellem Unionen og 13 tredjelande med henblik på udveksling af operationelle oplysninger, herunder personoplysninger; bemærker endvidere, at netværket af agenturets kontaktpunkter steg til 60 lande i 2021; bemærker endvidere styrkelsen af det grænseoverskridende samarbejde mellem Unionen og Det Forenede Kongerige med udnævnelsen af en forbindelsesanklager og -assistenter fra Det Forenede Kongerige til agenturet;

understreger den vigtige rolle, som agenturet spiller med hensyn til at bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder med retsforfølgning af grænseoverskridende, grov og organiseret kriminalitet; roser bidraget fra agenturets særlige team af advokater og analytikere med hensyn til at yde juridisk rådgivning, analyse og operationel bistand, som resulterede i, at 466 sager blev støttet direkte af holdet i 2021; roser agenturet for i 2021 at have støttet 457 koordineringsmøder og 22 koordinationscentre med videokonferencer og andre hybride løsninger ud over de fysiske møder; bemærker med tilfredshed, at agenturet reagerede hurtigt med henblik på at støtte retlige myndigheder i 1 928 tidssensitive sager;

glæder sig over, at agenturet i 2021 styrkede sit strategiske samarbejde med partnere inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed såsom Frontex, Europol og eu-LISA; glæder sig endvidere over undertegnelsen af samarbejdsaftalen mellem agenturet og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) med henblik på i praksis at gennemføre de samarbejdsformer, der er fastsat i deres respektive forordninger; glæder sig over den efterfølgende retlige og operationelle bistand, der tilbydes EPPO med henblik på at lette samarbejdet med ikkedeltagende medlemsstater;

støtter en yderligere styrkelse af agenturets samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), navnlig med hensyn til adgang til advokater og ofres rettigheder og problemer med forholdene under frihedsberøvelse;

Personalepolitik

bemærker med tilfredshed, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 100 % med 207 midlertidige ansatte ud af de 207 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (til sammenligning med 204 ansatte ud af 207 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at 30,5 kontraktansatte og 19 ud af 21 fuldtidsækvivalente udstationerede nationale eksperter desuden arbejdede for agenturet i 2021; noterer sig imidlertid på baggrund af agenturets svar til dechargemyndigheden agenturets bekymring over de utilstrækkelige menneskelige ressourcer, der er afsat inden for FFR 2021-2027, navnlig i forbindelse med stigningen i antallet af opgaver og anmodninger om, at agenturet skal støtte i operationelle sager, og den ekstra arbejdsbyrde, der følger af Eurojusts nye retlige ramme; opfordrer agenturet og Kommissionen til at indlede en aktiv dialog med henblik på at løse problemet med underbemanding i de fremtidige stillingsfortegnelser;

bemærker manglen på kønsmæssig og geografisk balance i agenturet for 2021; bemærker at agenturet rapporterede, at der var var 6 mænd (67 %) og 3 kvinder (33 %) i top- og mellemlederstillinger, 18 mænd (67 %) og 9 kvinder (33 %) i agenturets bestyrelse, og 77 mænd (33 %) og 158 kvinder (67 %) i personalet som helhed; anmoder agenturet om at sikre kønsbalance og geografisk balance på personaleniveauet i fremtiden; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tage hensyn til vigtigheden af at sikre kønsbalance, når de indstiller deres medlemmer til agenturets bestyrelse;

10.

noterer sig med tilfredshed agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at forebygge chikane; bemærker, at der blev udpeget en ny gruppe fortrolige rådgivere, da det tidligere mandat udløb; glæder sig over det faktum, at agenturet i 2021 tilbød genopfriskningskurser vedrørende psykisk og seksuel chikane til alle medarbejdere, og at de fortrolige rådgivere og lederne blev tilbudt yderligere kurser i konflikthåndtering og konfliktløsning; noterer sig, at der ikke blev indberettet nogen tilfælde af chikane i 2021;

11.

bemærker med interesse, at agenturet traf visse interne foranstaltninger for at lette det pres, som det udvidede telearbejde forårsagede for personalet, såsom foranstaltninger, der sikrede retten til at være offline og retten til at koncentrere sig; bemærker med tilfredshed, at der med hensyn til retten til at koncentrere sig blev indført »langsomme uger« og »mødefrie dage« for at mindske stress og digital overbelastning som følge af virtuelle møder og give mulighed for at koncentrere sig om specifikke opgaver; opfordrer agenturet til at dele de resultater, der er opnået gennem disse foranstaltninger og god praksis inden for medarbejdertrivsel, i sit samarbejde med andre decentrale EU-agenturer;

12.

bemærker med tilfredshed, at agenturet har udpeget et kontaktpunkt for whistleblowerspørgsmål, der giver personalet fortrolig og upartisk vejledning om regler om whistleblowing for ansatte; glæder sig over organiseringen i 2021 af ét fælles kursus i etik og whistleblowing for alle medarbejdere;

13.

bemærker, at agenturet rekrutterede 23 midlertidigt ansatte og kontraktansatte i 2021 gennem eksterne ansættelsesprocedurer; bemærker, at der er foretaget to udnævnelser for at kompensere for konsekvenserne af deltidsarbejde, som i gennemsnit var på 4,9 fuldtidsækvivalenter i løbet af året; glæder sig over, at procentdelen af ansatte, der blev indsat i operationelle roller i 2021, i overensstemmelse med agenturets KPI'er var højere end i 2020; bemærker imidlertid, at OLAF har iværksat en undersøgelse, som stadig er i gang, af påstande om uregelmæssigheder i forbindelse med ansættelse; noterer sig, at OLAF ikke fremsatte nogen henstillinger til agenturet i 2021; opfordrer agenturet til at sikre fuldt samarbejde med OLAF og til rettidigt og på gennemsigtig vis at aflægge rapport til budgetmyndigheden om resultatet af undersøgelsen;

14.

bemærker med tilfredshed, at agenturet har implementeret fase 1 af Sysper-værktøjet for menneskelige ressourcer, idet de første moduler blev tilgængelige i september 2021; opfordrer agenturet til at fortsætte med at implementere yderligere moduler med henblik på at forbedre forvaltningen af dets menneskelige ressourcer;

Udbud

15.

bemærker, at der blev afsluttet 51 udbudsprocedurer i 2021 til en samlet værdi af 42 249 672 EUR; anerkender, at agenturet blev revideret af Revisionsretten inden for rammerne af en forvaltningsrevision vedrørende »sortlistning af økonomiske aktører«, der omfattede systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, for at vurdere, om udelukkelse anvendes effektivt til at beskytte EU-midler mod upålidelige modtagere; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om revisionens konklusioner, når de foreligger;

16.

glæder sig over vedtagelsen og implementeringen af e-udbud og elektronisk afgivelse af tilbud i digitaliseringen af udbudsprocedurerne samt den nuværende afprøvning af værktøjet til forvaltning af offentlige udbud (PPMT); opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om implementeringen af PPMT og til at fortsætte digitaliseringsprocessen i sine udbudsprocedurer;

17.

bemærker, at udbudsproceduren for leasing af køretøjer i forbindelse med en rammeaftale, der blev undertegnet i 2018, ifølge Revisionsrettens bemærkning i dens revisionsberetning for regnskabsåret 2020 var regelstridig; bemærker Revisionsrettens bemærkning om, at alle efterfølgende betalinger baseret på den pågældende rammeaftale derfor er regelstridige, og at disse betalinger i 2021 beløb sig til 34 022 EUR; anerkender agenturets svar om, at der er planlagt afhjælpende foranstaltninger for sådanne tilfælde; understreger, at sådanne situationer kan skade agenturets omdømme; opfordrer agenturet til at gøre noget ved denne konstatering uden yderligere forsinkelse og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de løsninger, der udpeges;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

18.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; bemærker, at agenturet den 21. juni 2021 vedtog en ny strategi for bekæmpelse af svig efter at have foretaget en vurdering af risikoen for svig i første halvdel af 2021; glæder sig over, at risikovurderingen bekræftede, at risikoen for svig i agenturet var relativt lav;

19.

anerkender agenturets standardprocedure for håndtering af interessekonflikter; bemærker med interesse, at alt personale, der forlader agenturet, desuden anmodes om at udfylde en formular med anmodning om tilladelse til at udøve et erhverv i de to efterfølgende år for at sikre, at der ikke er nogen interessekonflikt mellem deres fremtidige stilling og deres ansættelse i agenturet; glæder sig over, at agenturet på sit websted offentliggør interesseerklæringer og CV'er for sine nationale medlemmer, Kommissionens repræsentant i bestyrelsen og den administrerende direktør; beklager imidlertid, at den øverste ledelses, eksterne eksperters og interne eksperters CV'er ikke offentliggøres på dets websted; opfordrer agenturet til at offentliggøre disse CV'er på sit websted uden yderligere forsinkelse;

Intern kontrol

20.

glæder sig over agenturets evaluering af sit interne kontrolsystem, som konkluderede, at alle principper for intern kontrol er til stede og fungerer, med mindre mangler, for hvilke der er planlagt korrigerende foranstaltninger;

21.

noterer sig den begrænsede gennemgang af gennemførelsen af agenturets nye retlige ramme; fremhæver, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i den endelige revisionsberetning, der blev forelagt i januar 2021, fremsatte to anbefalinger, hvoraf den ene vedrører agenturets foranstaltninger til gennemførelse af dets eget initiativ vedrørende operationelle opgaver, og den anden vedrører behovet for, at agenturet ajourfører sit risikostyringsregister; noterer sig, at de foranstaltninger, der er planlagt i forbindelse med den første anbefaling, ifølge agenturets handlingsplan, der blev forelagt i februar 2021, er igangværende, mens foranstaltningerne i forbindelse med den anden anbefaling er markeret som fuldført; opfordrer agenturet til at gennemføre anbefalingerne fra IAS fuldt ud og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

22.

noterer sig den begrænsede gennemgang af gennemførelsen af agenturets nye interne kontrolrammer; fremhæver, at IAS i den endelige revisionsrapport, der blev fremlagt i maj 2021, anbefalede agenturet at gennemføre en iCAT-undersøgelse for at styrke evalueringen af bløde kontroller som led i den samlede vurdering af de interne kontrolrammer; noterer sig, at den interne undersøgelse ifølge agenturets handlingsplan, der blev forelagt i maj 2021, er planlagt til at finde sted i 2022; opfordrer agenturet til at fortsætte arbejdet med at gennemføre alle anbefalingerne og til at aflægge rapport til budgetmyndigheden herom;

23.

bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) første databeskyttelsesrevision af agenturets databeskyttelsesaktiviteter fandt sted i 2021, og at EDPS fandt, at agenturets overholdelse af databeskyttelsesrammen generelt var tilfredsstillende uden kritiske problemer;

Digitalisering og den grønne omstilling

24.

bemærker, at agenturet i 2021 indledte gennemførelsen af rammen for overholdelse af EMAS (miljøledelses- og miljørevisionsordningen) og ISO 14001; glæder sig over det faktum, at 70 % af agenturets energikilder ifølge dets energileverandører stammer fra vedvarende energikilder; bemærker endvidere, at agenturet som en del af Unionens netværk for den grønne omstilling organiserede et offentligt udbud i 2021 om miljøledelsessystemer, reduktion og udligning af drivhusgasrelaterede tjenester;

25.

bemærker, at agenturet iværksatte en række IKT-projekter i 2021 på områder såsom videokonferenceværktøjer, gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger og e-rekrutteringsværktøjer; glæder sig over, at agenturet for så vidt angår videokonferenceværktøjer lancerede et projekt med henblik på at øge antallet af tilgængelige tolkesprog og forbedre brugernes oplevelse, når de logger ind på en af agenturets videokonferencer;

26.

glæder sig over agenturets fortsatte bestræbelser på at overvåge sikkerhedslogfiler og reagere på potentielle cybersikkerhedshændelser; bemærker, at agenturet i 2021 undertegnede et aftalememorandum med IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT EU) om at forbedre cybersikkerhedsstøtten og logovervågningen; bemærker endvidere, at agenturet er i færd med at udvikle en cybersikkerhedsstruktur til at foregribe gennemførelsen af den kommende forordning om cybersikkerhed; anmoder agenturet om at fortsætte med at aflægge rapport til budgetmyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse;

27.

glæder sig over agenturets deltagelse som et pilotagentur i Kommissionens proces med at gennemføre et moderniseret regnskabs- og finanssystem ved navn SUMMA; bemærker, at agenturet i 2021 ydede central brugerstøtte i de forskellige faser af implementeringen af SUMMA, fra behovsanalyse og specificering til test, datamigration og udrulning i produktion i 2022;

28.

glæder sig over de foranstaltninger, som agenturet traf i 2021 med henblik på at indlede de vigtigste forberedende initiativer til gennemførelse af Eurojusts nye sagsforvaltningssystem i forbindelse med lovgivningsforslaget om udveksling af digitale grænseoverskridende terrorsager; fremhæver, at tildelingen af nye opgaver gennem kommende lovgivning på koordineret vis skal ledsages af tilstrækkelige menneskelige og budgetmæssige ressourcer, der samtidig indebærer en rimelig grad af fleksibilitet for at forhindre situationer, hvor ressourcerne ikke tildeles rettidigt;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

29.

bemærker, at agenturets forretningskontinuitetsteam i 2021 fortsatte med at mødes ugentligt for at sikre, at enhver indvirkning på agenturets arbejde blev håndteret proaktivt; bemærker, at agenturet traf nogle korrigerende foranstaltninger såsom budgetoverførsler og en revision i løbet af året af KPI-målene for områder, der fortsat blev påvirket af covid-19;

30.

bemærker, at 83 % af koordineringsmøderne i 2021 fandt sted online, og at 7 % fandt sted i hybride formater; noterer sig agenturets tilsagn om fortsat at afholde en minimumsprocentdel af koordineringsmøderne online eller gennem hybride metoder og foretage fjernudvælgelse;

Øvrige bemærkninger

31.

bemærker, at agenturet fortsatte med at styrke sin overholdelse af databeskyttelsesreglerne; minder om, at der blev oprettet et register over behandlingsaktiviteter på agenturets websted i overensstemmelse med artikel 57 i agenturets forordning; bemærker, at der ved udgangen af 2021 er blevet offentliggjort 82 optegnelser over behandlingsaktiviteter på det websted; fremhæver, at databeskyttelsesrådgiveren modtog og behandlede 6 anmodninger om adgang til personoplysninger i løbet af året;

32.

33.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/440

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1933

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0102/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2002/187/RIA (4), særlig artikel 63,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0122/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 295 af 21.11.2018, s. 138.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/441

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1934

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0103/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (4), særlig artikel 60,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0138/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.

(1) EUT C 162 af 13.4.2022, s. 16.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/443

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1935

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0138/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 178 310 917 EUR, hvilket svarer til en stigning på 12,41 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget hovedsagelig stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,72 %, hvilket svarer til et fald på 0,72 % i forhold til 2020; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 83,51 %, hvilket er udtryk for et fald på 1,58 % i forhold til 2020;

noterer sig med bekymring, at der stadig ikke er fulgt op på bemærkningen fra Revisionsretten, som understregede, at agenturet har udfordringer med hensyn til forsinkede betalinger; er enig med Revisionsretten i, at denne tilbagevendende svaghed udsætter Europol for omdømmemæssige risici; bemærker agenturets bestræbelser på at mindske sine betalingsforsinkelser; roser, at frekvensen af forsinkede betalinger i 2021 var 7,8 % sammenlignet med 32,8 % i 2020; bifalder agenturets tilsagn om at nå ned på højst 5 % forsinkede betalinger i 2022, bl.a. ved at overvåge en resultatindikator på månedsbasis og gennem andre afbødende foranstaltninger; bemærker, at bevillingerne til det nuværende budget, som blev fremført fra 2021 til 2022, ligger på et relativt højt niveau på 15,20 % eller 25,7 mio. EUR; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser på dette område og tage hånd om dette aspekt i fuld overensstemmelse med princippet om etårighed;

Performance

noterer sig med tilfredshed, at agenturet anvender visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere merværdien af dets aktiviteter samt andre foranstaltninger med henblik på at forbedre budgetforvaltningen; bemærker, at agenturet i 2021 overvågede i alt 44 resultatindikatorer for agenturet, hvoraf 33 nåede eller oversteg de fastsatte mål;

roser agenturets fremskridt hen imod at nå dets fem flerårige strategiske prioriteter, der er fastsat i Europols strategi 2020+; bemærker navnlig oprettelsen af SIRENE-kontoret, leveringen af dataanalyseportalen til operationel analyse, som omfatter nye elementer til forbedring af databeskyttelsen gennem design, og agenturets faste støtte til fire store Horisont 2020-innovationsprojekter; noterer sig endvidere godkendelsen i 2021 af gennemførelsesplanen for agenturets informationsstyringsstrategi, der sigter mod at nå otte strategiske mål gennem foranstaltninger og opgaver, som den nyoprettede informationsstyringsenhed regelmæssigt vil overvåge og rapportere om;

fremhæver, at antallet af operationer i 2021 var på 2 519, dvs. 9 % højere end i 2020; fremhæver endvidere de fremragende resultater på flere områder såsom brugen af EIS (Europols informationssystem) og QUEST (Query Europol System), hvor der i 2021 blev registreret mere end 12 millioner søgninger, hvilket svarer til en stigning på 20 % i forhold til 2020; noterer sig de positive vurderinger fra brugerne i 2021 i de brugertilfredshedsundersøgelser, som agenturet har gennemført i forbindelse med flere af sine aktiviteter;

glæder sig over, at Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) i 2021 støttede i alt 1 010 operationer inden for terrorbekæmpelse, hvilket er et godt stykke over det årlige mål på 650; bemærker, at Unionen i forbindelse med aftalen med USA om programmet til sporing af finansiering af terrorisme anmodede om 104 søgninger i 2021 sammenlignet med 174 i det foregående år;

glæder sig over agenturets aktiviteter inden for rammerne af Vestbalkanpartnerskabet mod kriminalitet og terrorisme, navnlig den første workshop om analyse af operationelle uddannelsesbehov, der fandt sted i Sarajevo, efterfulgt af et regionalt uddannelseskursus med fokus på bekæmpelse af finansiering af terrorisme i Budapest samt flere workshopper og webinarer;

glæder sig over de grænseoverskridende initiativer inden for terrorbekæmpelse, navnlig med landene i det vestlige Balkan og landene i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) samt Tyrkiet; bemærker navnlig ECTC's møder, som Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender har afholdt med alle partnerne på Vestbalkan for at drøfte fremskridtene og rapporten om gennemførelsen af den fælles terrorbekæmpelseshandlingsplan for det vestlige Balkan; noterer sig ECTC's deltagelse i flere workshopper, konferencer og møder arrangeret af delegationerne fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i MENA-regionen, Rådet af Arabiske Indenrigsministre og MENA-projektet om terrorbekæmpelse; opfordrer agenturet til at fortsætte det grænseoverskridende samarbejde med tredjelande inden for terrorbekæmpelse;

bemærker med tilfredshed, at agenturet stræber efter et tæt samarbejde med andre EU-organer og internationale organisationer med henblik på at sikre de sikkerhedsmæssige interesser for alle unionsborgere; glæder sig over agenturets samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i Operation Sentinel, som OLAF har tilsluttet sig, med Den Europæiske Anklagemyndighed i Operation Sentinel mod svig i forbindelse med Unionens covid-19-genopretningsmidler og med Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) på forskellige måder, f.eks. gennem uddannelseskurser og konferencer; opfordrer agenturet til at fortsætte med at udvikle stærke forbindelser med andre relevante EU-institutioner; opfordrer agenturet til at udforske mulighederne for at dele ressourcer eller personale, eller begge dele, i forbindelse med overlappende opgaver med andre agenturer med lignende aktiviteter, fremfor alt med Cepol;

10.

glæder sig over oprettelsen af Europols netværk af databeskyttelseseksperter, der anvendes som en kanal til at præsentere projekter, bedste praksis og begivenheder knyttet til databeskyttelse i forbindelse med retshåndhævelse;

11.

noterer sig samarbejdet mellem agenturet og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) i 2021 med en stigning i aktiviteterne vedrørende forudgående høring som krævet i artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (2) (»Europol-forordningen«); bemærker endvidere, at alle foranstaltninger (med undtagelse af én igangværende teknisk gennemførelse), der er indeholdt i den handlingsplan, som agenturet har udarbejdet som opfølgning på EDPS' afgørelse af 18. september 2020 om behandling af store og komplekse datasæt, blev gennemført fuldt ud og evalueret; bemærker desuden, at 25 medarbejdere, hvilket svarer til 3 % af agenturets arbejdsstyrke, skønnes at være engageret i bestræbelserne på at reagere på databeskyttelsestilsyn og sikringsrelaterede foranstaltninger; bemærker ikke desto mindre, at EDPS i september 2022 anmodede Den Europæiske Unions Domstol om at annullere to bestemmelser i den ændrede Europolforordning; bemærker med påskønnelse — i lyset af EDPS' anmodning om, at EU-Domstolen skulle annullere to bestemmelser — de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne, de operative samarbejdspartnere og agenturet, idet der ikke blev fremsat nogen anmodning om at anvende de pågældende artikler, og der for alle bidrag fra før den ændrede Europolforordnings ikrafttræden i mellemtiden er blevet fastsat en kategori af registrerede;

12.

er bekymret over især én individuel klage til EDPS, der er indgivet mod agenturet for afslag på adgang til personoplysninger; noterer sig, at EDPS traf en afgørelse, der pålagde agenturet at efterkomme den registreredes anmodning to år efter indgivelsen af klagen som følge af drøftelser mellem EDPS og agenturet; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i denne situation og til fuldt ud at overholde sine forpligtelser vedrørende beskyttelse af personoplysninger;

13.

glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der vil bidrage til at sikre, at agenturet overholder de grundlæggende rettigheder;

Personalepolitik

14.

bemærker med påskønnelse, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 99,80 %, idet der var udnævnt 614 midlertidigt ansatte ud af de 615 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme som i 2020); bemærker, at 214 kontraktansatte og 59 udstationerede nationale eksperter derudover arbejdede for agenturet i 2021 ud af henholdsvis 235 og 71 godkendte stillinger; bemærker, at agenturet skelner mellem fire kategorier af udstationerede nationale eksperter, hvoraf tre kategorier ikke eller kun i begrænset omfang er forbundet med omkostninger for agenturets budget og udgør yderligere 91 personer, hvilket bringer det samlede antal udstationerede nationale eksperter op på 150 i 2021;

15.

roser agenturets lave andel af ledige stillinger på 0,2 % i 2021, hvilket er et godt stykke under det årlige mål om en maksimal andel af ledige stillinger på 2 %, samt faldet i personaleudskiftningen fra 10,9 % i 2020 til 6,9 % i 2021; bemærker endvidere, at agenturet regelmæssigt overvåger disse indikatorer i forhold til de årlige mål; glæder sig over, at agenturet har truffet flere foranstaltninger for at forhindre en høj personaleudskiftning, såsom muligheden for intern karriereudvikling, en fleksibel arbejdsordning eller uddannelses- og udviklingsmuligheder; erkender ikke desto mindre, at den maksimale kontraktvarighed for visse begrænsede stillinger inden for retshåndhævelsesarbejdets kerneområde er ni år;

16.

bemærker den kønsfordeling, der er indberettet for 2021, med 83 % mænd (29 mænd og 6 kvinder) i top- og mellemlederstillinger, 79 % mænd (44 mænd og 12 kvinder) i bestyrelsen og med 65 % mænd (541 mænd og 288 kvinder) for det samlede personale; er bekymret over et fald i andelen af kvinder i ledende stillinger med 17 % i 2021 i forhold til 21 % i 2020; anerkender, at ansvaret for at sikre kønsbalance blandt bestyrelsesmedlemmerne ligger hos medlemsstaterne; gentager sin opfordring til agenturet og medlemsstaterne om at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, i agenturets ledelse og blandt personalet i fremtiden; minder også om betydningen af at sikre en afbalanceret geografisk repræsentation i agenturets ledelse og blandt personalet;

17.

noterer sig agenturets svar om, at der i 2021 var én administrativ undersøgelse af påstande om chikane i forbindelse med en arbejdsrelateret konfliktsituation; bemærker endvidere, at den administrative undersøgelse blev afsluttet i juni 2022, og at der ikke var truffet nogen afgørelse på det tidspunkt, hvor dechargemyndigheden modtog agenturets svar, dvs. den 16. september 2022; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om afgørelsen og opfølgningen i denne sag; bemærker endvidere, at der i 2021 ikke blev indbragt nogen chikanesager vedrørende agenturets personale for en domstol;

18.

udtrykker bekymring over de otte tilfælde af udbrændthed, som agenturet indberettede i 2021; minder ikke desto mindre om, at det svarer til mindre end 1 % af agenturets samlede personale; bemærker med tilfredshed, at agenturet traf flere forebyggende foranstaltninger, herunder rådgivning om sundhed og livsstil på arbejdspladsen, lægeordinerede deltidsordninger, undersøgelser af medarbejdernes mentale helbred, flekstidsmuligheder eller særlige møder for at gøre noget ved personalets trivsel;

19.

ser med tilfredshed på godkendelsen af agenturets strategi for menneskerettigheder 2020+ og strategi for mangfoldighed og inklusion; ser desuden med tilfredshed på de revisioner af mangfoldighed, ligestilling og inklusion og den gennemgang af agenturets etiske ramme, der begge blev foretaget i 2021 af den interne revisionsfunktion (IAC); roser de positive konklusioner af disse revisioner;

20.

bemærker med tilfredshed, at agenturet — efter frigivelsen af SYSPER-systemet til forvaltning af menneskelige ressourcer til alt personale i agenturet — har indført et sæt grundlæggende moduler samt de fleste af de valgfrie moduler; anerkender, at indførelsen af yderligere moduler er i gang; opfordrer agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine aktiviteter inden for forvaltning af menneskelige ressourcer;

Offentlige udbud

21.

bemærker, at gennemførelsesgraden for agenturets årlige indkøbsplan i 2021 nåede op på 79 %, herunder 10 udbudsprocedurer for kontrakter på over 15 000 EUR til en samlet værdi af 58 314 000 EUR; bemærker med stor bekymring, at én kontrakt til en værdi af 405 000 EUR blev indgået efter et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse; opfordrer agenturet til fuldt ud at overholde alle retlige bestemmelser vedrørende tærskler for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser;

22.

glæder sig over, at digitaliseringen af offentlige udbudsprocedurer er en del af agenturets indkøbspolitik og dets finansenheds strategi; bemærker med tilfredshed, at agenturet anvender e-udbudsværktøjer såsom eNotices, eSubmission og eTendering, og at sidstnævnte også finder anvendelse på procedurer med mellemstor værdi fra 2022; bemærker med tilfredshed, at agenturet er i gang med indkøringen af værktøjet til forvaltning af offentlige udbud, som skal tages i brug fra januar 2023; tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine udbudsprocedurer og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i den henseende;

23.

ser med tilfredshed på agenturets deltagelse i 16 interinstitutionelle udbudsprocedurer organiseret af andre ordregivende myndigheder; tilskynder agenturet til fortsat at deltage i sådanne procedurer med henblik på at øge effektiviteten og opnå stordriftsfordele;

24.

roser på baggrund af Revisionsrettens beretning det forhold, at alle opfølgende foranstaltninger vedrørende Revisionsrettens bemærkninger fra tidligere år på området for udbud og kontraktforvaltning er afsluttet;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

25.

bemærker agenturets eksisterende foranstaltninger til og løbende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, beskyttelse af whistleblowere og bekæmpelse af chikane; bemærker med tilfredshed, at interesseerklæringerne og CV'erne fra bestyrelsesmedlemmerne og den øverste ledelse er blevet offentliggjort på agenturets websted; roser navnlig agenturet for at være blandt de ni agenturer, der havde indført deres egne interne regler for at håndtere fraværet af bestemmelser i EU-lovgivningen om aktiviteter for medlemmer af agenturernes bestyrelser og dermed gik ud over de lovbestemte minimumskrav i forbindelse med håndteringen af potentielle »svingdørssituationer«;

26.

bemærker, at agenturet mellem 2019 og 2021 vurderede to sager om potentielle interessekonflikter i forbindelse med, at ledende medarbejdere ønskede at påbegynde et nyt job et andet sted; bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at agenturet i et af disse tilfælde ikke meddelte sin afgørelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 16 i personalevedtægten, og dermed i praksis gav den berørte person tilladelse til at påbegynde det nye job uden nogen restriktioner; noterer sig, at en efterfølgende vurdering ifølge agenturets svar bekræftede, at agenturet ikke var udsat for en situation med interessekonflikt; opfordrer ikke desto mindre agenturet til at overholde alle bestemmelser i personalevedtægten og til på en sammenhængende og effektiv måde at anvende den retlige ramme for håndtering af potentielle »svingdørssituationer« og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter;

27.

bemærker med bekymring rapporterne om samarbejdet mellem agenturet og Frontex, når det gælder grænsevagtindsatser, navnlig i forbindelse med konklusionerne vedrørende Frontex' program »Processing of Personal Data for Risk Analysis«; minder om, at samarbejdet mellem agenturet og andre RIA-agenturer bør være fuldt ud gennemsigtigt og underlagt en passende tilsynsramme, og at der bør sikres ansvarlighed; opfordrer agenturet til at træffe foranstaltninger til at sikre fuld overholdelse af Unionens gennemsigtighedsregler samt af de grundlæggende rettigheder, især databeskyttelsesstandarder, og ansvarlighed, herunder i samarbejdet med andre RIA-agenturer og partnere; mener, at offentliggørelse af møder og interaktioner mellem agenturet og tredjeparter — når de kan offentliggøres, uden at det berører agenturets operationelle aktiviteter — bidrager til at sikre gennemsigtighed; glæder sig over den hurtige udnævnelse af agenturets ansvarlige for grundlæggende rettigheder — en stilling, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/991 (3), der ændrede Europolforordningen, og som trådte i kraft den 28. juni 2022;

Intern kontrol

28.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) afsluttede sin revision af agenturets kontraktforvaltning og fremsatte fire henstillinger, der var markeret som »vigtige«; opfordrer agenturet til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af disse henstillinger; opfordrer agenturet til fuldt ud at gennemføre alle de udestående henstillinger fra IAS fra tidligere revisioner af forvaltningen af menneskelige ressourcer og etik og IT-sikkerhed, der er markeret som »vigtige«, og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres på dette område;

29.

bemærker, at elementerne i agenturets interne kontrolramme var til stede og fungerede på en integreret måde i hele agenturet, og at det interne kontrolsystem effektivt reducerede risikoen for ikke at nå agenturets årlige og flerårige mål vedrørende operationer, rapportering og overholdelse til et acceptabelt niveau; bemærker de gode fremskridt, som agenturet har gjort med hensyn til opfølgningen på den interne revisionsfunktions revisionshenstillinger med en gennemførelsesgrad på 87 % for alle de kritiske og meget vigtige henstillinger, der er fremsat siden 2015 (381 henstillinger samlet set), og som forventedes afsluttet i 2021;

30.

bemærker, at den interne revisionsfunktion i 2021 også afsluttede tre revisionsopgaver vedrørende agenturets døgnåbne operative støtte, om validering af brugeradgangsrettigheder tildelt i ABAC og om agenturets analyse og dokumentation af bevismateriale med 32 henstillinger, hvoraf to var markeret som »kritiske« og to som »meget vigtige«; bemærker med bekymring den interne revisionsfunktions revision af agenturets forvaltning af aktiver med 39 fremsatte henstillinger, hvoraf fem var markeret som »kritiske« og 15 som »meget vigtige«; opfordrer agenturet til at gennemføre den interne revisionsfunktions henstillinger inden for den aftalte tidsramme og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres på dette område;

31.

bemærker de fire henstillinger, som Revisionsretten fremsatte i sin særberetning fra 2021 om agenturets effektivitet i dets støtte til medlemsstaterne med bekæmpelsen af smugling af migranter; opfordrer agenturet til at gennemføre Revisionsrettens henstillinger inden for den aftalte tidsramme og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres på dette område;

Digitalisering og den grønne omstilling

32.

noterer sig de forskellige IKT-relaterede udviklinger, som agenturet gennemførte i 2021 inden for informationsudveksling, søgning, krydstjek og dataforvaltning samt akkreditering af informationssystemer; bemærker endvidere agenturets fremskridt hen imod EU-interoperabilitet og adgang til store IT-systemer, de foranstaltninger, der er truffet for at øge agenturets cybersikkerhed, og andre initiativer såsom godkendelsen af agenturets hybride cloudstrategi, udvælgelsen af et værktøj til ansigtsgenkendelse ved hjælp af biometrisk teknologi og ibrugtagningen af e-signaturværktøjet til interne dokumenter;

33.

bemærker med bekymring, at agenturet i 2021 oplevede to overbelastningscyberangreb (»distributed denial of service«) på sit offentlige websted; bemærker med tilfredshed, at de pågældende angreb kun forårsagede minimale forstyrrelser;

34.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed og IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer, til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre, at der foretages regelmæssige revisioner og test af dets cyberforsvar; foreslår, at agenturet tilbyder hele sit personale ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer;

35.

roser agenturet for at have modtaget EMAS- og ISO 14001:2015-certificeringerne i 2021; glæder sig over agenturets bestræbelser på at reducere eller kompensere for sine CO2-emissioner, som strækker sig fra køb af elektricitet fra 100 % vedvarende energikilder til oplysningsforanstaltninger blandt personalet; bemærker, at agenturet anvender miljøhensyn i forbindelse med kontrakter på over 15 000 EUR; bemærker med tilfredshed, at agenturet overvåger sin miljøpåvirkning ved hjælp af miljøindikatorer, der indgår i agenturets årlige aktivitetsrapport;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

36.

bemærker med tilfredshed, at agenturets krisestyringsgruppe i 2021 fortsatte med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien ved at sørge for vejledning om de tiltag, der skulle følges, og regelmæssige opdateringer til personalet; bemærker i den forbindelse, at visse aktiviteter, der krævede fysisk tilstedeværelse, måtte udsættes eller aflyses, mens telearbejde fortsat var normen for størstedelen af det ikkeoperative personale; glæder sig over godkendelsen af agenturets forretningsanalyse, som omfatter de indhøstede erfaringer fra covid-19-krisen og strømafbrydelsen fra 2020;

Øvrige bemærkninger

37.

noterer sig de forbedrede parametre i 2021 for agenturets tilstedeværelse i webbaserede medier med stor gennemslagskraft og antallet af besøgende på agenturets websted samt dets bestræbelser på at øge sin synlighed i offentligheden gennem interviews og pressemeddelelser; tilskynder agenturet til fortsat at fremme sit arbejde, sin forskning og sine aktiviteter;

38.

opfordrer agenturet til at fokusere på at udbrede resultaterne af sine operationer til offentligheden og til at nå ud til denne via de sociale medier og andre medier; glæder sig i den forbindelse over agenturets nuværende bestræbelser på at fremme sine aktiviteter;

39.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/991 af 8. juni 2022 om ændring af forordning (EU) 2016/794 for så vidt angår Europols samarbejde med private parter, Europols behandling af personoplysninger til støtte for strafferetlige efterforskninger og Europols rolle inden for forskning og innovation (EUT L 169 af 27.6.2022, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/449

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1936

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0103/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0138/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/450

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1937

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0105/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0141/2023),

1.	meddeler direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 60.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/452

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1938

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0141/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 24 860 491 EUR, hvilket svarer til en stigning på 2,87 % sammenlignet med 2020; der henviser til, at agenturets budget næsten udelukkende stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100,00 %, dvs. samme niveau som i 2020; noterer sig, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 70,95 %, hvilket er en lille stigning på 0,1 % i forhold til 2020;

bemærker, at agenturet ifølge Revisionsrettens beretning fremførte 7 mio. EUR (27 %) af forpligtelsesbevillingerne for 2021 til 2022, hvoraf 96 % vedrørte operationelle aktiviteter; fremhæver Revisionsrettens fornyede udtalelse om, at det høje niveau af fremførsler er tegn på strukturelle problemer i agenturets gennemførelse af budgettet og er i strid med budgetprincippet om etårighed; bemærker, at dette er et tilbagevendende problem; anerkender agenturets svar om, at de høje fremførsler hovedsagelig afspejler karakteren af agenturets kerneaktiviteter, herunder aktiviteter, der strækker sig over flere måneder, eller måske endda fortsætter efter årets afslutning, og at agenturets budgetgennemførelsesrate er 99 %; glæder sig over agenturets bestræbelser på at forbedre sin budgetplanlægning ved at etablere et overvågningsværktøj for planlagte fremførsler fra det ene år til det næste; opfordrer agenturet til fortsat at overvåge niveauet af fremførsler og forbedre sine gennemførelsescyklusser;

beklager, at agenturets stillingsfortegnelse ikke er blevet forhøjet siden 2017, og at budgetforhøjelsen hovedsagelig afspejlede indekseringen i forhold til inflationsraten, og at den ikke stod i et rimeligt forhold til stigningen i arbejdsbyrde og anmodninger, navnlig efter ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EU) 2022/555 (2), som ændrede Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 (3) (»oprettelsesforordningen«), om at indføre nye aktiviteter inden for rets- og politisamarbejde; fremhæver, at agenturet ikke vil være i stand til at udføre alle de opgaver, det er blevet pålagt, og fuldt ud gennemføre sit nye mandat uden tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer, hvilket skaber en situation, der kan påvirke kvaliteten af det arbejde, agenturet leverer;

Performance

bemærker med tilfredshed, at agenturet anvender et system med centrale resultatindikatorer (KPI'er) som led i sin resultatmåling; bemærker, at en revision af agenturets ramme for resultatmåling og KPI'er blev afsluttet i 2021 for bedre at tilpasse sig kravene til og behovene i programmeringsdokumenter og aktivitetsrapporter; roser de høje resultater i forhold til dets KPI'er i 2021, hvor agenturet overskred næsten alle de mål, der var fastsat pr. KPI; bemærker navnlig en fremragende præstation med hensyn til antallet af producerede forskningsoutput, leverede input og output, der er opnået adgang til, og interessenternes tilfredshed i forhold til agenturets arrangementer;

glæder sig over agenturets initiativer til at skabe synergier med andre agenturer inden for retlige og indre anliggender (RIA) på en række områder, herunder digitalisering og gennemførelse af den europæiske grønne pagt; bemærker med tilfredshed agenturets aktive bidrag til i alt 60 aktiviteter på RIA-området i 2021; glæder sig over agenturets beslutning om at deltage i forskellige fælles udbudsprocedurer, f.eks. om vurdering af ledelsesfærdigheder; bemærker navnlig agenturets samarbejde med Eurojust om at nå til enighed om en liste over konkrete foranstaltninger på områder af fælles interesse (f.eks. den europæiske arrestordre), der skal gennemføres i 2021-2022; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 undertegnede arbejdsaftaler eller aftalememoranda med Europol, Cepol, Eurojust og EIGE; glæder sig over den støtte til grundlæggende rettigheder, som agenturet tilbyder til projekter vedrørende kunstig intelligens og biometriske identifikatorer, der ledes af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Europol;

bemærker, at agenturet i alt bidrog til ca. 60 aktiviteter på RIA-området, herunder 24 på området migration, asyl og grænseforvaltning, og 16 på området indre sikkerhed og grov og organiseret kriminalitet; fremhæver den støtte, som agenturet har ydet til projekter vedrørende kunstig intelligens og biometri, der ledes af Europol og Frontex, og mener, at der bør tages hensyn til agenturets anbefalinger;

glæder sig over agenturets støtte til Frontex i forbindelse med oprettelsen og ansættelsen af Frontex-observatører af grundlæggende rettigheder og stedfortrædende ansvarlige for grundlæggende rettigheder; fremhæver, at agenturet fortsatte sit samarbejde med Frontex, idet agenturets direktør deltog i møder i Frontex' bestyrelse; glæder sig endvidere over den aktive rolle, som agenturet spiller i uddannelsen af Frontex-observatører af grundlæggende rettigheder; minder om, at agenturet i hele 2021 ydede støtte ud fra et perspektiv om grundlæggende rettigheder til projekter vedrørende kunstig intelligens og biometriske identifikatorer, der ledes af Europol og Frontex;

Personalepolitik

bemærker, at gennemførelsesgraden for stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var på 93 % med 67 midlertidigt ansatte ud af de 72 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (det samme antal godkendte stillinger som i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 30,1 kontraktansatte i fuldtidsækvivalenter og 6 udstationerede nationale eksperter i fuldtidsækvivalenter for agenturet i 2021;

bemærker med tilfredshed kønsbalancen blandt agenturets øverste ledelse med 3 mænd (50 %) og 3 kvinder (50 %), på bestyrelsesniveau, hvor 37 ud af 64 medlemmer (58 %) er kvinder, og inden for agenturets samlede personale, hvor 49 ud af 96 medlemmer (51 %) er kvinder;

10.

anerkender agenturets igangværende arbejde med at udvikle en langsigtet ramme for menneskelige ressourcer på grundlag af resultaterne af tre centrale øvelser vedrørende en kompetenceramme, en vurdering af arbejdsbyrden og en velfærdsundersøgelse; glæder sig i den forbindelse over udarbejdelsen af agenturets nye HR-forvaltningsplan; opfordrer agenturet til at afslutte de resterende faser (kompetencevurdering og mangelanalyse af arbejdsstyrken) med henblik på at indføre et kompetencebaseret talentforvaltningssystem;

11.

glæder sig over agenturets vedtagelse af SYSPER i 2021; bemærker med tilfredshed, at agenturet har gennemført 9 moduler og arbejder på at gennemføre yderligere 3, idet det har til hensigt at vedtage yderligere moduler fra de grundlæggende og valgfrie pakker;

12.

bemærker, at agenturet ikke indberettede nogen tilfælde af udbrændthed i 2021; glæder sig over de foranstaltninger, som agenturet har truffet for at støtte personalets trivsel, såsom at yde psykologisk støtte til personalet eller at have en lægelig rådgiver til stede en gang om ugen;

Udbud

13.

bemærker, at agenturet iværksatte otte udbudsprocedurer i 2021, hvoraf tre var åbne og fem forhandlede, og undertegnede 546 kontrakter, hvoraf tre var direkte kontrakter til et samlet beløb på 2 768 596 EUR, 480 var specifikke kontrakter eller ordresedler inden for rammerne af rammekontrakter på op til 9 564 632 EUR, og 63 var kontrakter med lav værdi svarende til 269 428 EUR;

14.

bemærker med tilfredshed, at agenturet gør brug af eNotices, eTendering og eSubmission i sine udbudsprocedurer; tilskynder agenturet til at fortsætte digitaliseringen af sine udbudsprocedurer og glæder sig over agenturets bestræbelser på at få gennemført PPMT-værktøjet;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

15.

glæder sig over agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed, forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og beskyttelse af whistleblowere; glæder sig over de foranstaltninger, som agenturet traf i 2021 med hensyn til at udvikle specifikke arbejdsinstrukser, der præciserer arbejdsgangen for intern whistleblowing og dets efterfølgende kommunikation om disse regler til personalet; bemærker, at agenturet i 2021 reviderede sin praktiske vejledning om håndtering og forebyggelse af interessekonflikter blandt dets personale; bemærker endvidere, at der i 2021 ikke blev indberettet nogen sager vedrørende interessekonflikter og whistleblowing; roser agenturet for at have indført sine egne regler for at håndtere manglen på bestemmelser i EU-lovgivningen om de aktiviteter, der udføres af medlemmerne af agenturets bestyrelse;

16.

bemærker med tilfredshed, at CV'er og interesseerklæringer fra næsten alle medlemmerne af agenturets bestyrelse og det videnskabelige udvalg er blevet offentliggjort på agenturets websted; bemærker imidlertid, at agenturet ikke har offentliggjort CV'er for medlemmer af den øverste ledelse og interne eksperter; noterer sig ikke desto mindre, at agenturet offentliggør en kort biografisk beskrivelse af medlemmerne af den øverste ledelse og de interne eksperter; opfordrer agenturet til at offentliggøre de resterende CV'er og interesseerklæringer og glæder sig over de foranstaltninger, der allerede er truffet med henblik på at imødegå risici;

Intern kontrol

17.

bemærker, at agenturet i 2021 gennemførte en efterfølgende kontrol af en stikprøve af transaktioner udført i de første måneder af pandemien i 2020; noterer sig agenturets konklusion om, at aktiviteten afslørede to potentielle mindre fejl og resulterede i nogle formelle bemærkninger, men at der ikke blev identificeret nogen kritiske problemer; glæder sig over, at agenturet i 2021 vedtog en ajourført udgave af sin strategi for bekæmpelse af svig baseret på en specifik risikovurdering, som omfatter uddannelse i forebyggelse af svig, bevidstgørelse af personalet gennem informationsmøder og vurderinger af risikoen for svig;

18.

bemærker, at agenturet i 2021 foretog en vurdering af gennemførelsesniveauet for sin nye struktur for intern kontrol; noterer sig agenturets konklusion om, at alle systemets komponenter er til stede og fungerer, og at der er behov for visse forbedringer af princip 3, 4, 5 og 14; bemærker med hensyn til princip 3 og 5, at ajourføringen af jobbeskrivelserne for alle medarbejdere blev afsluttet med succes i 2022 med deres tilpasning til Kommissionens SYSPER-skabelon; bemærker med hensyn til princip 4, at kompetencerammen er under gennemførelse, og opfordrer agenturet til at fremskynde sine foranstaltninger med henblik på at afslutte outsourcingen af en integreret intern kommunikationspolitik (princip 14);

19.

bemærker med hensyn til agenturets proces for registrering og godkendelse af undtagelser, at der i 2021 blev registreret fire undtagelser til en samlet værdi af transaktioner på over 5 000 EUR, hvoraf ingen ifølge agenturets vurdering havde en finansiel virkning;

Digitalisering og den grønne omstilling

20.

anerkender agenturets vedvarende bestræbelser på at sikre en omkostningseffektiv og miljøvenlig arbejdsplads; noterer sig agenturets tilsagn om at foretage en vurdering af, hvordan dets miljøaftryk kan reduceres, samtidig med at situationen i de nuværende lokaler tages i betragtning;

21.

bemærker, at agenturet vedtog cloudtjenester (knyttet til telefoni, video- og webkonferencer, onlinesamarbejde og dokumentforvaltning) mellem 2020 og 2021 og dermed digitaliserede de interne finansielle og andre arbejdsgange; roser vedtagelsen af missionsbehandlingssystemet (MiPS), som bidrager til agenturets digitaliseringsindsats og optimeringen af de menneskelige og finansielle ressourcer, herunder ved at erstatte papirbaserede arbejdsgange, samtidig med at dets personale og HR-funktionen får bedre rapporteringskapacitet; roser endvidere agenturets igangværende foranstaltninger til at sikre cybersikkerhed samt de nye foranstaltninger, der blev gennemført i 2021, såsom anvendelse af tofaktorautentifikation, overvågning af geolokaliseringsforbindelser og installation af de seneste produktopdateringer; opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

22.

bemærker, at forretningskontinuitetsplanen fortsat var aktiv i 2021, og at agenturet afholdt alle sine møder og arrangementer virtuelt; understreger, at kun 13 ud af i alt 29 planlagte uddannelsesaktiviteter rent faktisk fandt sted ved hjælp af onlineløsninger, hvilket svarer til en lav gennemførelsesgrad på 45 %; bemærker endvidere, at der for at lette beslutningsprocessen i mangel af fysiske møder blev truffet en række bestyrelsesbeslutninger i form af skriftlige procedurer; bemærker, at agenturet med hensyn til ansættelse gjorde brug af videokonferenceteknologier til samtaler med kandidater;

23.

bemærker, at agenturet i 2021 gennemførte en specifik risikovurdering af alle 2021-projekter under hensyntagen til de risici, der er forbundet med covid-19-pandemien; roser i den forbindelse agenturet for at have identificeret afbødende foranstaltninger, hvis gennemførelse forhindrede store konsekvenser for afslutningen af de planlagte projektaktiviteter; understreger, at forummet om grundlæggende rettigheder i 2021, som er flagskibsarrangementet om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder i Unionen, blev afholdt i et hybridformat; tilskynder agenturet til at omsætte de erfaringer, der blev indhøstet under covid-19-pandemien, i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder, arrangementer og interviews, som i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde;

Øvrige bemærkninger

24.

noterer sig agenturets fortsatte arbejde med at øge sin offentlige synlighed og onlinetilstedeværelse med en række initiativer såsom e-medie-værktøjskassen om migration, e-læringsværktøjet om Unionens charter om grundlæggende rettigheder og podcast om grundlæggende rettigheder; bemærker navnlig, at i alt 798 deltagende organisationer fra alle EU-medlemsstater og kandidatlande deltog i agenturets platform for grundlæggende rettigheder i 2021, og at den samlede over 3 000 personer fra hele verden; fremhæver, at agenturet fortsat var det EU-agentur, der havde det højeste antal offentliggørelsesordrer; bemærker, at henvisningerne til agenturet i medierne steg med 35 %;

25.

(2) Rådets forordning (EU) 2022/555 af 5. april 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 168/2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 108 af 7.4.2022, s. 1).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/456

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1939

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0105/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (4), særlig artikel 21,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0141/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/457

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1940

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0106/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (4), særlig artikel 116,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0142/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Generalsekretær

Alessandro CHIOCCHETTI

(4) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 112.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/458

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1941

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0142/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets oversigt over indtægter og udgifter (1) var på 535 245 042 EUR, hvilket svarer til en stigning på 46,87 % i forhold til 2020; der henviser til, at agenturets budget hovedsageligt stammer fra Unionens budget;

B.	der henviser til, at alle Unionens organer, kontorer og agenturer bør udvise gennemsigtighed og fuldt ud stå til regnskab over for EU-borgerne for de midler, som de er blevet betroet;

C.	der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

D.	der henviser til, at agenturet siden december 2019 har gennemført et nyt mandat med en opskalering, som har betydning i forhold til opgaver og personale, og som kræver et tilstrækkeligt budget;

E.	der henviser til, at der i 2021 var en betydelig stigning i agenturets budget og gennemførelse af stillingsfortegnelsen som følge af det udvidede mandat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (2);

der henviser til, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 8/2021 om agenturets støtte til forvaltningen af de ydre grænser konkluderede, at der var adskillige mangler i forbindelse med agenturets primære aktiviteter, nemlig situationsovervågning, risikoanalyse, sårbarhedsvurdering, fælles operationer, hurtige grænseindsatser, tilbagesendelsesoperationer og agenturets uddannelse samt manglende behovs- og konsekvensanalyser forud for den eksponentielle stigning i agenturets udgifter;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

glæder sig over, at Revisionsretten har konkluderet, at de indtægter og betalinger, der ligger til grund for agenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 94,70 %, hvilket er et fald på 4,27 % i forhold til 2020; opfordrer agenturet til at være mere opmærksom på at undgå lavere forpligtelsesniveauer og nå en sats, der ligger tættere på målet på 100 %;

beklager, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i 2021, til trods for at agenturets finansielle enhed har indført visse mekanismer til forbedring af budgetgennemførelsen, kun var på 50,42 %, hvilket svarer til et fald på 4,90 % i forhold til 2020; noterer sig agenturets forklaring på dette fald, hvor betalinger til feltoperationer i vid udstrækning foretages i år N+1, og den betydelige stigning i omfanget af feltoperationer uundgåeligt resulterede i et fald i udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i 2021;

noterer sig den anden ændring af agenturets budget i 2021 i forbindelse med en tilbageføring på 14,5 mio. EUR til Unionens budget; mener, at agenturets begrundelse for at have vedtaget denne ændring er utilstrækkelig; opfordrer agenturet til i sin fremtidige rapportering at give dechargemyndigheden mere detaljerede begrundelser for, hvorfor budgetændringer, der tilbagefører midler til Unionen, vedtages;

er bekymret over, at niveauet for fremførsler (C8-midler) fra 2020 til 2021 var på 159 400 000 EUR, mens det fra 2021 til 2022 var på 237 000 000 EUR; finder niveauet meget højt; beklager, at betalingsraten for C8-midler i 2021 kun var på 87 %, hvilket er lavere end i de foregående år (2019 og 2020); noterer sig imidlertid agenturets bemærkning om, at denne indikator er blevet påvirket af pandemien; bemærker, at tilskud udgør ca. 60 % af agenturets samlede driftsbudget, og at de fleste af dem ifølge agenturet vedrører aktiviteter, der normalt har en længere tidshorisont; noterer sig endvidere agenturets bemærkning om, at betydelige fremførsler er berettigede, eftersom de fleste af dem er knyttet til livscyklussen for aktiviteter, som har en slutdato i december, hvilket gør fremførslen uundgåelig; forstår agenturets bemærkning om, at risikoen for annullering af fremførsler afbødes af, at der skal være en retlig forpligtelse for alle disse fremførsler, hvilket giver en grad af sikkerhed for, at beløbene vil blive betalt; minder om og deler ikke desto mindre Revisionsrettens holdning om, at et uforholdsmæssigt højt niveau af fremførsler i visse tilfælde kan forhindres ved at forbedre budgetplanlægningen og dens gennemførelsescyklusser; opfordrer agenturet til at fortsætte sine bestræbelser i denne retning, herunder ved at stræbe efter mere præcise omkostningsoverslag og budgetprognoser, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

udtrykker bekymring over Revisionsrettens bemærkning, der blev fremhævet som et punkt med »supplerende oplysninger« vedrørende fremførslen til 2021 af en budgetforpligtelse i december 2020, som ikke var ledsaget af en retlig forpligtelse indgået inden udgangen af 2020; bemærker, at betalingerne i forbindelse hermed i 2021 beløb sig til 18 375 458 EUR; bemærker desuden, at agenturet adresserede denne manglende efterlevelse ved hjælp af efterfølgende retlige forpligtelser i 2021.

noterer sig med bekymring den anden bemærkning fra Revisionsretten, der blev fremhævet som et punkt med »supplerende oplysninger« om, at bidragene fra Schengenlandene uden for Unionen og EU-udligningsbidraget ikke er beregnet korrekt; bemærker, at sidstnævnte blev overvurderet med 2,6 mio. EUR, og at førstnævnte var ansat for lavt med samme beløb; bemærker desuden, at der ikke er konstateret nogen indvirkning på driftsindtægterne i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2021; fastholder sin påstand om, at dette er en yderligere indikation på, at der er behov for yderligere vejledning fra Kommissionen til EU-organerne om, hvordan der sikres korrekt beregning af bidrag fra lande uden for Unionen; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at udstede yderligere vejledning;

noterer sig med bekymring Revisionsrettens tredje punkt med »supplerende oplysninger« om, at agenturets regnskabsfører i sin attestering af regnskaberne oplyser, at der mangler nødvendige oplysninger til at validere et nyt system, som den anvisningsberettigede har indført og brugt til at levere regnskabsoplysninger, og som viser agenturets aktiver og passiver og budgetgennemførelsen; bemærker, at det samme system anvendes af Kommissionen og er blevet valideret af Kommissionens regnskabsfører; opfordrer indtrængende agenturet til at give dechargemyndigheden nærmere oplysninger om dette spørgsmål;

fremhæver betydningen af et stærkt, effektivt og velfungerende agentur, der kan bistå medlemsstaterne med at forvalte Unionens fælles ydre grænser og sikre en integreret grænseforvaltning med henblik på at forvalte disse grænser effektivt og under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder og øge effektiviteten af Unionens tilbagesendelsespolitik; bemærker det fælles ansvar, som agenturet og medlemsstaterne har med hensyn til opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder; understreger, at en effektiv og retfærdig forvaltning af de ydre grænser er af afgørende betydning for beskyttelsen af Schengen som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger, at tæt samarbejde og aftaler med tredjelande på områder som tilbagetagelsesaftaler, teknisk bistand, uddannelse og tilbagesendelsesaktiviteter sammen med udviklingsbistand er vigtige for at sikre en effektiv grænseforvaltning i EU (3); opfordrer agenturet og medlemsstaterne til at videreudvikle samarbejdsstrukturer, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis;

10.

noterer sig agenturets foranstaltninger til at afbøde den høje risiko for at miste eventuelt ubrugte budgetbeløb, idet medlemsstaterne hver måned sender overvågningstabeller med angivelse af ajourførte faktiske omkostninger; opfordrer Den Interne Revisionstjeneste (IAS) til at foretage en evaluering af agenturets mekanisme til overvågning af omkostninger og behovsprognoser i henhold til bestemmelserne om tilskud samt af indvirkningen på den finansielle forvaltning af dets tilbagesendelsesoperationer og af opgraderingerne af Frontex' ordninger for ansøgninger om tilbagesendelse (FAR) og ansøgninger om integreret forvaltning af tilbagesendelser (IRMA);

Performance

11.

bemærker, at agenturet i 2021 for effektivt at håndtere dets udvidede mandat indførte en ny organisationsstruktur, hvilket krævede en stor indsats; anerkender den virkning og de ændringer, som omstruktureringen af agenturet har medført; roser i denne forbindelse agenturets strategi for effektivitetsgevinster gennem digitalisering, automatisering eller forenkling af de regler og procedurer, der anvendes på visse områder;

12.

bemærker, at agenturet i 2021 anvendte visse foranstaltninger som centrale resultatindikatorer til at vurdere performance for så vidt angår dets aktiviteter, som blev vedtaget af agenturets bestyrelse, og som stammer fra det samlede programmeringsdokument for 2021-2023; bemærker med tilfredshed, at opfattelsen af kvaliteten af agenturets leverede produkter og tjenesteydelser er blevet forbedret, eftersom vurderinger med angivelserne gennemsnitlig, høj til meget høj kvalitet i 2021 nåede op på 94,34 % af samtlige vurderinger; beklager, at agenturet for visse resultatindikatorer ikke nåede de fastsatte mål, f.eks. med hensyn til forsinkede betalinger eller tilgængeligheden af teknisk udstyr til indsættelser;

13.

bemærker, at agenturet med succes har udsendt de første Frontexmedarbejdere til værtsmedlemsstaterne og fire EU-lufthavne; konstaterer, at Frontexmedarbejdernes vigtigste aktiviteter fokuserede på at støtte samarbejde inden for identifikation og udstedelse af rejsedokumenter, rådgivning om tilbagesendelser og reservation af flyvninger i forbindelse med FAR; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 gennemførte 19 fælles operationer med involvering af 9 værtsmedlemsstater, 23 deltagende medlemsstater, 32 myndigheder og 4 tredjelande; noterer sig agenturets hurtige grænseintervention med henblik på at reagere på migrationspresset ved den ydre landgrænse mellem Litauen og Belarus og for at kontrollere ulovlige indvandringsstrømme til Litauen og Unionen, men understreger samtidig de bekymringer vedrørende grundlæggende rettigheder, herunder som identificeret af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, som disse operationer har givet anledning til; bemærker agenturets operationelle opsøgende arbejde i forbindelse med den hurtige grænseintervention i Litauen, den fælles operation langs Opalkysten ved Den Engelske Kanal og lanceringen af den nye fælles operation i et tredjeland, nemlig Serbien; noterer sig iværksættelsen af pilotfasen for den første udsendelse af forbindelsesofficerer fra medlemsstaterne; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om vurderingen af resultaterne af denne pilotfase, når den er afsluttet;

14.

bemærker, at de operationelle aktiviteter, der blev gennemført ved landgrænserne i 2021, resulterede i 3 546 indberettede hændelser, der involverede 16 304 pågrebne irregulære migranter, 6 461 irregulære migranter og 368 anholdte menneskesmuglere; noterer sig med tilfredshed agenturets indsats, der førte til tilbagesendelse med fly af 18 301 ikke-EU-borgere, heraf 10 193 personer på 337 operationer med charterfly til 33 tilbagesendelseslande og 8 108 personer med rutefly til 107 tilbagesendelseslande; anerkender, at tilbagesendelser på frivillig vis i 2021 udgjorde 57 % af alle tilbagesendelser med ruteflyvninger, og at agenturet chartrede 22 luftfartøjer til tilbagesendelsesoperationer; roser den vellykkede forberedelse og tilrettelæggelse af den første tilbagesendelsesoperation, der var ledet fuldt ud af agenturet, hvor agenturet overtager rollen som organiserende medlemsstat;

15.

bemærker, at der i april 2021 blev undertegnet en ændret operativ standardprocedure (SOP) for mekanismen for indberetning af alvorlige hændelser, som havde til formål at definere, hvilken rolle den ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal spille, og hvilke kompetencer vedkommende skal tildeles; bemærker endvidere, at den nødvendige yderligere revision af den operative standardprocedure for mekanismen for indberetning af alvorlige hændelser er blevet forsinket, og glæder sig over, at mekanismen for indberetning af alvorlige hændelser i øjeblikket er ved at blive færdiggjort i samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og i samråd med agenturets rådgivende forum for grundlæggende rettigheder; minder om, at dette var en af de syv betingelser, der skulle opfyldes, før der kunne meddeles decharge til agenturet i de foregående år; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om færdiggørelsen af den yderligere revision af den operative standardprocedure for mekanismen for indberetning af alvorlige hændelser;

16.

understreger, at alle operationelle planer bør omfatte en gennemsigtig indberetningsmekanisme, der sikrer, at alle hændelser i det operationelle område indberettes, og at der følges ordentligt op på dem; understreger, at denne indberetningsmekanisme bør finde anvendelse, uanset hvordan disse aktiver finansieres, for at sikre, at agenturet, og navnlig den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, kan overvåge hele det operationelle område og undersøge alle alvorlige hændelser eller andre tegn på manglende overholdelse;

17.

glæder sig over agenturets afgørelse af 25. januar 2022 med beskrivelse af operative standardprocedurer for gennemførelsen af artikel 46 i forordning (EU) 2019/1896 udarbejdet i overensstemmelse med kommentarerne og bemærkningerne fra medlemsstaterne og de associerede Schengenlande, Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder og Frontex' rådgivende forum om grundlæggende rettigheder;

18.

glæder sig over gennemførelsen af IT-systemer til tilbagesendelsessager baseret på RECAMAS-modellen (system til forvaltning af tilbagesendelsessager) i Italien, Belgien og Finland; tilslutter sig anbefalingen fra agenturets bestyrelse til agenturet om også at samarbejde med andre medlemsstater og opfylde de nødvendige forudsætninger for at følge dette eksempel;

19.

bemærker en væsentlig stigning i antallet af indberetninger af alvorlige hændelser fra kun 10 i 2020 til 62 i 2021, hvoraf 53 var omfattet af den nyligt ændrede standardprocedure; beklager, at de højeste rapporterede tal kom fra Litauen og Grækenland; glæder sig over, at der er indført en ny procedure, hvorved alle hændelser, der indebærer magtanvendelse, på månedsbasis deles med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, som har forpligtet sig til at udstede en årlig vurdering af denne procedure; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af denne vurdering; roser, at observatørerne af grundlæggende rettigheder påbegyndte deres integration i den operationelle ramme og havde over 200 udsendelsesdage, hvor de besøgte 10 lande og deltog i 15 tilbagesendelsesmissioner;

20.

bemærker, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i 2021 modtog og gennemgik 27 klager under agenturets klagemekanisme og fandt, at 6 af disse kunne antages til behandling; udtrykker sin dybe bekymring over de påståede krænkelser af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med de antagelige klager;

21.

minder om, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i sin dom af 30. juni 2022 fastslog, at litauisk lovgivning, der giver mulighed for at nægte international beskyttelse og automatisk frihedsberøve ansøgere alene med den begrundelse, at de ulovligt har passeret grænsen, var uforenelig med EU-retten; bemærker, at agenturet pr. juli 2022 ikke længere deltog i eller støttede Litauen med grænseovervågning; bemærker imidlertid, at agenturet har opretholdt sin virksomhed i Litauen med ansatte, der arbejder med grænsekontrol, selv efter EU-Domstolens dom; minder endvidere om bekymringerne, herunder fra Europarådet, over den humanitære situation og den påståede krænkelse af humanitære rettigheder ved grænsen mellem Letland og Belarus, som blev forårsaget af det belarusiske regimes instrumentalisering af migranter; opfordrer agenturet til at kontrollere, at det ikke er involveret i aktiviteter relateret til litauisk lovgivning, som EU-Domstolen har erklæret uforenelig med EU-retten, og til at afholde sig fra at deltage i operationer, der er uforenelige med EU-retten;

22.

noterer sig de retssager mod agenturet, der blev indledt ved EU-Domstolen på vegne af ofre, der havde søgt beskyttelse i Grækenland; bemærker, at EU-Domstolen blev anmodet om at afgøre, om agenturet undlod at handle i overensstemmelse med artikel 46, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1896 ved at afstå fra at træffe afgørelse om at trække finansieringen af alle eller en del af sine aktiviteter i regionen Det Ægæiske Hav tilbage, om at suspendere disse aktiviteter eller om helt eller delvist at indstille dem; opfordrer agenturet til at forelægge Parlamentet al relevant dokumentation i denne henseende, herunder udtalelsen fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder af 1. september 2022, indberetninger om alvorlige hændelser fra 2021 og 2022 samt oplysninger om undersøgelsen af sagen om agenturets kulturmægler, der med magt blev udvist til Tyrkiet sammen med mindst 130 tredjelandsstatsborgere, som rapporteret til bestyrelsen i november 2021; noterer sig, at den tidligere midlertidige administrerende direktør og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i forlængelse af udtalelser og henstillinger fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder vedrørende hans vurdering af situationen i Grækenland gik i dialog med de græske myndigheder for at få indført sikkerhedsforanstaltninger for gennemførelsen af en ramme for grundlæggende rettigheder i forbindelse med operationelle aktiviteter, der udføres i Grækenland; bemærker, at de græske myndigheder i forlængelse af disse drøftelser udarbejdede en gennemførelsesplan for indførelsen af sikkerhedsforanstaltningerne, hvilket den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og bestyrelsen anerkendte som et godt resultat; fremhæver, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder anerkender de proceduremæssige bestræbelser, og bemærker, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder anbefalede agenturet at trække sig ud af Grækenland i overensstemmelse med artikel 46 i forordning (EU) 2019/1896;

23.

noterer sig agenturets samarbejde med Det Europæiske Fiskerikontrolagentur og Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed med henblik på at koordinere og dele ressourcer på områder som informationsdeling, overvågnings- og kommunikationstjenester, kapacitetsopbygning, risikoanalyse og navnlig kapacitetsdeling; bemærker endvidere, at et sådant samarbejde er underlagt en trepartsaftale, der blev undertegnet af de tre agenturer og ajourført i 2021 for en ubegrænset periode; glæder sig over gennemførelsen heraf, f.eks. gennem operationer, der reagerer på henvendelser fra kystvagter inden for specifikke maritime områder og overvågningsflytjenester, der leveres af agenturet; opfordrer agenturet til yderligere at undersøge mulighederne for også at koordinere og dele ressourcer med andre agenturer, navnlig med agenturerne for retlige og indre anliggender, på trods af deres potentielle forskelle i operationelle aktiviteter;

24.

bemærker, at agenturet har flyttet fristen for gennemførelsen af anbefaling 1 i Revisionsrettens særberetning nr. 8/2021 (frist ved udgangen af 2021) vedrørende forbedring af rammen for informationsudveksling og det europæiske situationsbillede med mere end et år fra midten af 2022 til tredje og fjerde kvartal af 2023; opfordrer agenturet til at prioritere håndteringen af dette;

Personalepolitik

25.

bemærker, at stillingsfortegnelsen pr. 31. december 2021 var gennemført med 82 % med 861 midlertidigt ansatte ud af de 1 050 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget; bemærker, at der desuden arbejdede 506 kontraktansatte og 187 udstationerede nationale eksperter for agenturet (mens der var godkendt 730 kontraktansatte og 220 udstationerede nationale eksperter til agenturet i 2021); glæder sig over, at agenturets besættelsesgrad er steget med ca. 15 % i forhold til 2020 med 432 nyansatte, med en nettostigning på 320 besatte stillinger fra 1234 i 2020 til 1554 i 2021; bemærker, at den nuværende besættelsesgrad i agenturet er på 79 %, hvilket er den højeste besættelsesgrad siden forordning (EU) 2019/1896 trådte i kraft; bemærker endvidere, at 44 medarbejdere fra det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) blev ansat i afdelingen for den centrale ETIAS-enhed; beklager, at den eksterne udskiftning af agenturets personale i 2021 næsten er fordoblet fra 2,8 % i 2020 til 4,4 % i 2021; anerkender agenturets vedvarende indsats og afgørende forbedringer på rekrutteringsområdet på trods af forsinkelser; anerkender, at rettidig rekruttering og opnåelse af geografisk balance fortsat er en udfordring, hovedsagelig på grund af en lav koefficient for Polen; bemærker endvidere, at den lave koefficient for Polen er en mangeårig udfordring for agenturet, som i de seneste måneder er blevet forværret af en rekordhøj inflation i landet, der nåede op på 16,6 % i december 2022;

26.

bemærker den kønsbalance, der blev rapporteret for agenturet i 2021 på øverste ledelsesniveau med 15 mænd (68,18 %) og 7 kvinder (31,82 %), i bestyrelsen med 55 mænd (83,3 %) og 11 kvinder (16,7 %) og for agenturets samlede medarbejderstab med 1 116 mænd (71,8 %) og 438 kvinder (28,2 %); erkender, at ansvaret for at sikre kønsbalance i bestyrelsen ligger hos medlemsstaterne; beklager dybt, at bestræbelserne på at forbedre kønsbalancen i agenturets øverste ledelse og personale på trods af Parlamentets tidligere opfordringer til agenturet og medlemsstaterne var utilstrækkelige; opfordrer indtrængende agenturet og medlemsstaterne til at behandle dette spørgsmål og tage hensyn til kønsbalancen, når de ansætter nyt personale og foretager indstillinger og udnævnelser til ovennævnte stillinger;

27.

bemærker med tilfredshed udnævnelsen af den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i juni 2021; minder imidlertid om, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har konstateret, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder ikke blev tildelt en sagsbehandler for indberetninger om alvorlige hændelser med påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder; bemærker endvidere, at agenturet er kommet tættere på den fulde gennemførelse af sit udvidede mandat ved i 2022 at have i alt 46 observatører af grundlæggende rettigheder sammenlignet med kun 20 i 2021; bemærker, at de fleste observatører af grundlæggende rettigheder er blevet udnævnt på AD-niveau; beklager ikke desto mindre, at der er forskel på observatører af grundlæggende rettigheder, da 15 stadig er ansat i AST-stillinger, mens de øvrige 31 er ansat på AD-niveau; minder om Parlamentets og Kommissionens mangeårige krav om mindst 40 observatører af grundlæggende rettigheder på AD-niveau; fremhæver, at forordning (EU) 2019/1896 udgør rammen for yderligere stigninger i antallet af observatører af grundlæggende rettigheder, efterhånden som Agenturet fortsætter med at vokse, idet de oprindelige 40 observatører af grundlæggende rettigheder skal ses som en tærskel og ikke et loft; opfordrer indtrængende Kommissionen og agenturet til at ændre agenturets stillingsfortegnelse med henblik på at ansætte alle observatører af grundlæggende rettigheder på AD-niveau; opfordrer agenturet til at sikre, at fremtidige ansættelser af observatører af grundlæggende rettigheder udelukkende foretages på AD-niveau; beklager endvidere, at opfyldelsen af kravet i artikel 110, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1896, som indeholdt bestemmelser om ansættelse af mindst 40 observatører af grundlæggende rettigheder inden december 2020, er blevet forsinket med næsten to år; minder om den negative rolle, som den tidligere administrerende direktør har spillet i forbindelse med de gentagne forsinkelser af denne proces, og glæder sig over den tidligere midlertidige ledelses bestræbelser på at opfylde dette krav;

28.

glæder sig over agenturets omfattende foranstaltninger og politikker til bekæmpelse af chikane; noterer sig med tilfredshed vedtagelsen i 2021 af procedurehåndbogen for Frontex' fortrolige rådgivere, som redegør for den praktiske anvendelse af agenturets politik til bekæmpelse af chikane; anerkender den centrale rolle, som de fortrolige rådgivere spiller med hensyn til at beskytte agenturets personales værdighed og forebygge psykisk og seksuel chikane; understreger samtidig betydningen af en organisationskultur, der omsætter sådanne politikker i praksis, da der på det tidspunkt, hvor procedurehåndbogen blev vedtaget, fortsat forekom alvorlige forseelser, herunder i relation til chikane, blandt nøglepersoner i agenturet; anerkender, at disse er blevet adresseret i forbindelse med opfølgningen på resultaterne af OLAF's undersøgelse; glæder sig i denne forbindelse over agenturets engagement i strukturel omstilling og specifikt udvidelsen af netværket af fortrolige rådgivere; gentager sin opfordring til agenturets ledelse om at foretage en grundig undersøgelse af gennemførelsen af de eksisterende procedurer til bekæmpelse af seksuel chikane, samarbejde fuldt ud med alle relevante myndigheder og rapportere tilbage til dechargemyndigheden om resultaterne og fremlægge en detaljeret handlingsplan med foranstaltninger, der sikrer nultolerance over for seksuel chikane i alle agenturets aktiviteter;

29.

noterer sig agenturets svar på Parlamentets skriftlige spørgsmål om, at der i alt blev indberettet 10 tilfælde af chikane til agenturets kompetente enheder i 2021; noterer sig endvidere, at 4 ud af de 7 formelle procedurer, der blev indledt i 2021, blev afsluttet; opfordrer agenturet til nøje at vurdere hver enkelt uafsluttede sag og anlægge en nultolerancetilgang over for psykisk, seksuel eller anden form for chikane og til hurtigt at drage de ansvarlige for denne forseelse til ansvar; opfordrer endvidere agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om resultaterne af den genoptagne undersøgelse af en medarbejders tragiske dødsfald i 2020;

30.

noterer sig agenturets opmærksomhed på og proaktive tilgang til politikker og procedurer for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; glæder sig i denne forbindelse over nedsættelsen af den interne arbejdsgruppe om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for at sikre effektiv intern koordinering, høring og fastlæggelse af prioriteter; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om listen over aktioner og foranstaltninger, der foreslås gennemført inden for rammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og om gennemførelsen af disse; noterer sig agenturets nuværende foranstaltninger, flekstid og godtgørelse af sportsaktiviteter, der har til formål at forbedre personalets trivsel på arbejdspladsen og balancen mellem arbejdsliv og privatliv; opfordrer agenturet til at vedtage flere foranstaltninger på dette område, også ved at følge gode eksempler fra andre EU-institutioner og -organer;

Udbud

31.

bemærker, at agenturet i 2021 iværksatte 36 offentlige udbud, hvoraf 18 resulterede i underskrevne kontrakter til en samlet værdi af 218 400 000 EUR, og at 18 af disse (til en anslået værdi af 241 000 000 EUR) stadig er i gang; bemærker endvidere, at agenturet iværksatte 29 udbud med lav og mellemstor værdi (forhandlet med tre og fem ansøgere) til en samlet værdi af 12 000 000 EUR, hvoraf 25 ud af de 29 procedurer resulterede i underskrevne kontrakter i 2021 til en samlet værdi af 11 800 000 EUR, mens fire af dem (til en samlet værdi af 300 000 EUR) stadig er i gang; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 håndterede 203 udbud med meget lav værdi (forhandlet med én kandidat) til en samlet værdi af 2 500 000 EUR; bemærker endelig, at der i 2021 blev håndteret 991 procedurer under de eksisterende rammekontrakter til en samlet værdi af 194 600 000 EUR, hvoraf 900 resulterede i underskrevne specifikke kontrakter eller bestillingssedler til en samlet værdi af 172 200 000 EUR, mens 91 af dem (til en samlet værdi af 22 300 000 EUR) stadig er i gang;

32.

roser agenturets bestræbelser i 2021 på at sikre strategisk vigtige kontrakter på områder som f.eks. støtten til overvågningsfly, leveringen af personlige værnemidler og sanitære forsyninger, leveringen af firehjulstrukne terrængående køretøjer, leveringen af tjenestevåben, leveringen af satellitbilleder, leveringen af kortproduktionstjenester, leveringen af meteorologiske og oceanografiske informationstjenester eller indkøbet af droner og nyttelast; glæder sig over agenturets omhu med hensyn til at udforme og gennemføre planen for uddannelse i udbudsstyring;

33.

gentager sin stærke bekymring over medierapporterne i august 2022, ifølge hvilke agenturet gjorde brug af en kontrahent, der angiveligt udnyttede kulturelle mæglere, og tilbød dem arbejdsvilkår, der er i strid med europæiske standarder for løn og arbejdsvilkår; noterer sig det andragende, som kulturmæglerne har taget initiativ til i den forbindelse, og deres klage til Den Europæiske Ombudsmand; noterer sig agenturets svar til medierne om, at agenturet efter andragendet kontaktede kontrahenten for at minde denne om dens forpligtelser; beklager, at der ikke findes nogen oplysninger om gennemførelsen af kontrakten og respekt for arbejdstagernes arbejdsvilkår i de oplysninger, som agenturet fremsendte til Parlamentet;

34.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkninger på udbudsområdet; bemærker navnlig, at agenturet har iværksat en udbudsprocedure for en rammekontrakt om levering af rejseydelser, hvor kravene til tilbudsgivernes finansielle, tekniske og faglige kapacitet blev sat meget lavt; bemærker, at den anslåede kontraktværdi, som agenturet baserede sin vurdering på, var på 15 000 000 EUR, mens kontraktens underliggende værdi dækkede de planlagte tjenesterejseudgifter, som var anslået til ca. 240 000 000 EUR; tilslutter sig Revisionsrettens konklusion om, at agenturet i denne sag har udsat sig for forskellige risici, bl.a. at kontrahenten ikke kunne levere de ønskede tjenester i den krævede minimumskvalitet og til tiden, og at kontrakten ikke ville blive gennemført korrekt; beklager, at kontrakten førte til mangelfulde resultater, som alvorligt forstyrrede forretningskontinuiteten; glæder sig over, at kontrakten efter en kontrol blev opsagt omgående; understreger, at lempelige krav til vurdering af tilbudsgivere eller vurderinger, der foretages på grundlag af vildledende data, skal undgås;

35.

noterer sig agenturets rapportering om at have forbedret planlægningen og overvågningen af den årlige udbudsplan; opfordrer IAS til at medtage denne plan i sine fremtidige revisioner;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

36.

glæder sig over den vellykkede gennemførelse af Parlamentets opfordringer til offentliggørelse af CV'er og interesseerklæringer fra medlemmerne af agenturets bestyrelse og dets ledelse på agenturets websted;

37.

noterer sig de yderligere skridt, der er taget for at øge gennemsigtigheden i agenturets aktiviteter; glæder sig over agenturets administrerende direktørs afgørelse om at oprette åbenhedsregistret i henhold til artikel 118 i forordning (EU) 2019/1896; noterer sig svaret til dechargemyndigheden, som indeholder oplysninger om de kontakter og møder, der er registreret og dokumenteret i agenturets åbenhedsregister i 2021; opfordrer agenturet til regelmæssigt at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen og anvendelsen af dette værktøj;

38.

minder om Den Europæiske Ombudsmands afgørelse i sin undersøgelse på eget initiativ om forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder; minder desuden om, at agenturet er forpligtet til at sikre proaktiv gennemsigtighed som fastsat i artikel 114, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1896; opfordrer agenturet til at gennemføre alle Den Europæiske Ombudsmands henstillinger; gentager sit forslag om, at agenturet udvikler og indfører en ny adfærdskodeks, der sikrer fuld gennemsigtighed og god forvaltning, og at agenturet holder dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres i den henseende;

39.

understreger, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse af 15. december 2022 i sagerne 1261/2020 og 1361/2020 konstaterede fejl eller forsømmelser fra agenturets side med hensyn til dets seneste praksis vedrørende aktindsigt;

40.

noterer sig agenturets briefingnotat af 27. juni 2022 om de foranstaltninger, som agenturets ledelse har truffet i overgangsperioden, navnlig dets bestræbelser på at styrke de procedurer, der er nødvendige for god forvaltning og ansvarlighed i organisationen, gennem øget gennemsigtighed, proaktiv kommunikation og samarbejde med interne og eksterne interessenter; glæder sig over agenturets initiativ til en operationel briefing, der på omfattende vis informerer offentligheden om dets operationelle aktiviteter; glæder sig endvidere over agenturets tilsagn om på sit websted at offentliggøre de henstillinger, som den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og det rådgivende forum har fremlagt for bestyrelsen; glæder sig over, at agenturet endelig har øget sin gennemsigtighed på sine industridage gennem offentliggørelsen på agenturets websted af opfølgningsrapporter med oplysninger om virksomheder, der deltager i industridagene, og deres præsentationer;

41.

bemærker, at anvendelsen af agenturets foranstaltninger og retningslinjer vedrørende whistleblowing har givet resultater; konstaterer, at personalet i 2021 indberettede ét tilfælde af svigagtig adfærd og to tilfælde af påstået chikane; bemærker endvidere, at den ene af de tre sager er blevet afsluttet, mens de resterende to behandles i forbindelse med undersøgelsesmissioner; opfordrer agenturet til at sikre, at de ansvarlige drages til ansvar, og til at underrette dechargemyndigheden om resultaterne og de yderligere skridt, der tages i forbindelse med disse tre sager;

42.

gentager, at agenturets øgede beføjelser og de yderligere ressourcer, der er tildelt agenturet, skal ledsages af en øget gennemsigtighed og ansvarlighed samt fuldstændig overholdelse og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder; glæder sig i denne forbindelse over agenturets anvendelse af et åbenhedsregister og bemærker prioriteringen af både bestyrelsens og ledelsens bestræbelser på yderligere at forbedre integritets- og ansvarlighedsordningerne på tværs af agenturerne; bemærker i denne forbindelse med tilfredshed etableringen af en intern revisionskapacitet og vedtagelsen af et internt revisionscharter i 2022; gentager sin skuffelse over agenturets resultater med hensyn til ansvarlighed, gennemsigtighed og respekt for grundlæggende rettigheder under ledelse af den tidligere administrerende direktør, der fungerede som administrerende direktør i hele 2021 og først trådte tilbage den 29. april 2022; glæder sig over den midlertidige ledelses udtrykkelige tilsagn om fuldt ud at behandle disse spørgsmål; understreger, at en sådan ansvarlighed og gennemsigtighed og overholdelse af de grundlæggende rettigheder er afgørende for evalueringen med henblik på at meddele decharge til agenturet for det pågældende regnskabsår;

Intern kontrol

43.

noterer sig agenturets vurdering af, at det interne kontrolsystem var delvist effektivt i 2021; tilslutter sig bestyrelsens bekymring over, at der kun på to af de 17 vurderede områder ikke er konstateret mangler udtrykker endvidere bekymring over, at der er konstateret væsentlige mangler i forbindelse med område 5 (holder enkeltpersoner ansvarlige for deres ansvar for intern kontrol i forfølgelsen af målsætninger) og område 10 (udvælger og udvikler kontrolaktiviteter, der bidrager til at mindske risiciene for opnåelse af målene til et acceptabelt niveau); glæder sig over agenturets 15 forbedringstiltag med henblik på at styrke kontrollen på de områder, hvor der er konstateret mangler; bemærker, at fire af disse foranstaltninger kræver løbende forbedringer, og at yderligere fire foranstaltninger er i gang; opfordrer agenturet til at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres;

44.

udtrykker bekymring over, at agenturet registrerede et stort antal tilfælde af manglende overholdelse på området for kontrakter og navnlig forvaltning af tilskud; beklager, at antallet af afvigelser (undtagelser og manglende regeloverholdelse) og den værdi, der er forbundet hermed steg betydeligt henholdsvis fra 106 i 2020 til 159 i 2021 og fra 10,2 mio. EUR i 2020 til 21,3 mio. EUR i 2021; bemærker med bekymring, at tilskudsforvaltningen i 2021 tegnede sig for 72 % af dette beløb; bemærker endvidere, at der i 2021 blev registreret otte afvigelser med et beløb på over 1 mio. EUR;

45.

beklager, at der er forsinkelser i gennemførelsen af 12 henstillinger fra IAS om kontraktforvaltning, IT-styring og projektstyring, HR-forvaltning samt planlægning og tildeling; opfordrer agenturet til at rette op på disse mangler så hurtigt som muligt og om nødvendigt med bistand fra Kommissionen og holde dechargemyndigheden underrettet om fremskridt i den henseende;

46.

minder om Revisionsrettens henstilling om, at agenturet bør vedtage og gennemføre en politik vedrørende følsomme stillinger; noterer sig agenturets rapportering om, at udkastet til en sådan politik er ved at blive færdiggjort; opfordrer agenturet til at implementere denne henstilling hurtigst muligt;

47.

noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om svagheder i agenturets interne kontrol på områderne ansættelsesprocedurer, udbudsprocedurer og delegering af beføjelser til anvisningsberettigede ved delegation eller subdelegation; noterer sig endvidere agenturets svar på Revisionsrettens konklusioner og de foranstaltninger, der allerede er gennemført; glæder sig over agenturets vedtagelse i januar 2022 af klarere instrukser til udvælgelseskomitéens medlemmer, der sikrer en mere konsekvent vurdering og harmoniserede procedurer; opfordrer IAS til at medtage agenturets ajourførte ansættelsesprocedurer i sine fremtidige revisioner;

48.

glæder sig over, at der er indført foranstaltninger til forbedring af fremførselsproceduren for at forhindre uregelmæssige fremførsler; glæder sig endvidere over aftalen om at inddrage agenturets finansielle tjenester i fremførselsprocessen, den planlagte forbedring af uddannelsen af de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede samt oprettelsen af en intern revisionsfunktion i agenturet;

Digitalisering og den grønne omstilling

49.

roser agenturets mål om yderligere at integrere bæredygtighed i dets operationelle, analytiske, videnskabelige og administrative aktiviteter; noterer sig den positive vurdering af agenturets erfaringer med grønne offentlige indkøb efter indførelsen af retningslinjer på dette område; glæder sig over, at agenturet — efter at være blevet tilskyndet hertil af dechargemyndigheden — har valgt at dele god praksis og indhøstede erfaringer med andre agenturer; glæder sig endvidere over oplysningsaktiviteterne om grønne indkøb; bemærker, at agenturets enheder fortsat tilskyndes til at anvende grønne kriterier og løsninger i forbindelse med offentlige indkøb;

50.

bemærker, at agenturet i 2021 havde formandskabet for netværket af agenturer for retlige og indre anliggender (JHAAN), der består af ni EU-agenturer; glæder sig over agenturets beslutning om at forsøge sig med samarbejde mellem agenturerne for retlige og indre anliggender gennem seminarer og uddannelsesaktiviteter inden for klimaændringer, miljøkriminalitet, virksomheders kulstofneutralitet og politikker under den grønne pagt; bemærker med tilfredshed, at JHAAN forpligtede sig til at træffe en række foranstaltninger for at støtte miljøet og bekæmpe miljøkriminalitet; roser, at JHAAN undertegnede en fælles erklæring om EU's grønne pagt, der forpligter det til at overholde de europæiske politikmål i forbindelse med denne ramme og støtte Unionen og medlemsstaterne i gennemførelsen heraf;

51.

glæder sig over agenturets forskellige foranstaltninger til at reducere indvirkningen af dets aktiviteter på miljøet, herunder gennem digitale løsninger til papirløs dokumentcirkulation, papirløs arbejdsgang for finansielle transaktioner, e-læringsværktøjer til uddannelsesaktiviteter eller fjernmøder; forstår, at det med henblik på at bevæge sig i retning af kulstofneutralitet er agenturets mål at indsamle data om CO2-fodaftryk og forbrug pr. person; bemærker endvidere, at agenturet iværksatte en undersøgelse med titlen »The Green Deal and the European Border and Coast Guard« for at integrere miljømæssig bæredygtighed i alle agenturets processer, politikker og operationer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af denne undersøgelse og opfølgningen herpå;

52.

glæder sig over agenturets beslutning om at vedtage en strategi for cybersikkerhed, der omhandler de foranstaltninger, der skal gennemføres for at øge modstandsdygtigheden over for cybersikkerhedstrusler og beskytte agenturets digitale registre; glæder sig endvidere over de vigtigste foranstaltninger, der blev gennemført på dette område i 2021, herunder den forbedrede kapacitet til sikkerhedsovervågning og styring af IKT-sårbarheder samt »Endpoint Detection and Response«-teknologien; bemærker, at agenturet har vedtaget Frontex' sikkerhedsregler, Frontex' ramme for informationsstyring og IKT-strategien for 2022-2027; bemærker endvidere, at agenturet planlægger at indføre et sikkerhedsoperationscenter for cybersikkerhedsoperationer, der fungerer i døgndrift;

53.

bemærker, at agenturets strategi for effektivitetsgevinster er tæt forbundet med gennemførelsen af forskellige IT-værktøjer; glæder sig over moderniseringen af den EU-RESTRICTED Eurosur-netværksarkitektur, den udvidede digitale støtte til agenturets personale og indsættelsen af et stående korps med en digital profil for at indhøste erfaringer med at yde ekstern støtte i operationelle områder; opfordrer til fuld integration af SYSPER i agenturets forvaltning af dets menneskelige ressourcer;

54.

roser agenturets indsats og fremskridt på området for tilbagesendelsesrelateret digitalisering, navnlig med hensyn til ajourføringer af RECAMAS-referencemodellen, nye versioner af flyvesystemerne FAR og FAR Charter og den fortsatte indsamling af statistiske data gennem IRMA-systemet;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

55.

glæder sig over vedtagelsen af agenturets forretningskontinuitetsplan; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af denne plan;

56.

roser agenturets fortsatte bestræbelser på at tilpasse sig de ændrede forhold i forbindelse med den tredje og fjerde bølge af pandemien, herunder gennem ajourførte interne praksisser såsom papirløse arbejdsgange, onlinetilladelser og virtuelle møder; anerkender den centrale rolle, som krisecellen, der blev oprettet efter pandemiens udbrud, spiller med hensyn til at støtte ledelsen i beslutningstagningen for at sikre forretningskontinuiteten, minimere forstyrrelser af agenturets operationer og garantere et sikkert arbejdsmiljø;

57.

glæder sig over, at agenturet har udarbejdet retningslinjer for sundhed og sikkerhed i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer under pandemier eller udbrud, der har til formål at garantere en sikker fortsættelse af tilbagesendelsesoperationer i sådanne situationer;

Øvrige bemærkninger

58.

noterer sig agenturets tilsagn om at definere og operationalisere overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med sine aktiviteter gennem vedtagelsen i 2021 af strategien for grundlæggende rettigheder og handlingsplanen for grundlæggende rettigheder; glæder sig over agenturets tilsagn om at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen for grundlæggende rettigheder; opfordrer agenturet til at give dechargemyndigheden en opdatering om fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen for grundlæggende rettigheder; understreger, at en vellykket strategi for grundlæggende rettigheder afhænger af dens gennemførelse, og at det i konklusionerne i OLAF's rapport, som også vedrører regnskabsåret 2021, i denne forbindelse anføres, at a) den ansvarlige for grundlæggende rettigheder blev forhindret i at få adgang til operationelle oplysninger, hvilket er i strid med bestemmelserne i forordning (EU) 2019/1896, og b) at medarbejdere, der udfører deres arbejde og rapporterer om hændelser vedrørende grundlæggende rettigheder, var blevet ignoreret af agenturets tidligere ledelse; glæder sig i denne forbindelse over, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder siden da har været inddraget og er blevet hørt om alle relevante sager og har haft regelmæssige møder med ledelsen og det rådgivende forum; noterer sig oprettelsen af et netværk af kontaktpunkter for grundlæggende rettigheder i alle agenturets enheder med henblik på at udvikle ekspertise i grundlæggende rettigheder inden for alle aktivitetsområder; anerkender den vigtige rolle, som observatørerne af grundlæggende rettigheder spiller, herunder deres adgang til de operationelle områder og det tætte samarbejde med agenturets operationelle personale; bemærker ikke desto mindre, at kontoret for grundlæggende rettigheder har færre end 20 ansatte på trods af det stigende antal i agenturets ansættelsesplan; opfordrer agenturet til at intensivere sine bestræbelser på at udstyre kontoret for grundlæggende rettigheder med de nødvendige ressourcer til at udføre sine aktiviteter; anerkender endvidere agenturets afgørelse, som fastsætter, at den administrerende direktør og bestyrelsen er forpligtet til at underrette det rådgivende forum om opfølgningen på dets henstillinger og til at sikre, at der træffes foranstaltninger med hensyn til henstillingerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder; forventer, at agenturet gennemfører henstillingerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder som angivet i hans årsberetning for 2021; opfordrer agenturet til at sikre, at henstillingerne fra den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og det rådgivende forum, der forelægges bestyrelsen, deles med dechargemyndigheden;

59.

gentager, at konklusionerne i OLAF's rapport er begrænset til fejl og forsømmelse og manglende overholdelse af procedurer begået af enkeltpersoner; erkender, at agenturet har gjort et værdifuldt stykke arbejde med at styrke rollen for den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, men at agenturet endnu ikke har foretaget en dybere analyse for at sikre, at der ikke er nogen strukturelle problemer; gentager i den forbindelse, at det er nødvendigt at i) analysere interne kontrolmekanismer, eftersom enkeltpersoners fejl og forsømmelser fik lov til at fortsætte for længe, ii) overvåge agenturets forhold til medlemsstaterne, da OLAF's konklusioner peger på, at medlemsstater lægger pres på kystvagter og skjuler tilbagedrivelser, hvilket udfordrer agenturets arbejde mere end den tidligere ledelse, og iii) evaluere dets fortsatte anvendelse af artikel 46 i forordning (EU) 2019/1896, som påvist af agenturets beslutning om at øge tilstedeværelsen i Det Ægæiske Hav på trods af medierapporter og OLAF's konklusioner, der peger på vedvarende krænkelser af de grundlæggende rettigheder i dette område;

60.

bemærker, at agenturet fra oktober 2021 regelmæssigt har aflagt rapport til bestyrelsen om fremskridtene med gennemførelsen af henstillingerne fra Den Europæiske Ombudsmand, arbejdsgruppen om grundlæggende rettigheder og retlige og operationelle aspekter af operationer i Det Ægæiske Hav og Europa-Parlamentets arbejdsgruppe om kontrol med Frontex (FSWG); opfordrer agenturet til også at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i forbindelse med gennemførelsen af disse henstillinger;

61.

minder om EU-Domstolens konklusion om, at afgørelser om tilbagesendelse, der udstedes af de ungarske myndigheder, er uforenelige med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (4) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer agenturet til at afholde sig fra at deltage i operationer, der er uforenelige med EU-retten; bemærker på baggrund af agenturets svar, at agenturet udførte kontroller og konkluderede, at det aldrig havde været involveret i tilbagesendelser i forbindelse med den ungarske lovgivning, som EU-Domstolen anså for uforenelig med EU-retten (den ungarske nationale lov LXXXIX af 2007 og lov LVIII af 2020); understreger, at hvis agenturet ønsker at skabe en ny start, herunder et fornyet tilsagn om gennemsigtighed, bør det skabe større klarhed og gennemsigtighed i sådanne tilfælde; noterer sig, at agenturet anfører, at det kræver, at Ungarn bekræfter særlige ansvarsfraskrivelser vedrørende proceduremæssige aspekter, når det anmoder om støtte fra agenturet, og sørger for, at hele agenturet gør sit yderste for at sikre, at alle tilbagesendelsesprocedurer, der støttes af agenturet i Ungarn, er i fuld overensstemmelse med Unionens relevante retlige rammer for tilbagesendelse og asyl; bemærker endvidere, at agenturet øgede overvågningsaktiviteterne i forbindelse med ungarske tilbagesendelser og styrkede høringer af og samarbejde med den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Ungarn; understreger, at procedurerne kun er lige så effektive som deres gennemførelse, og at dette giver anledning til særlig bekymring i betragtning af den generelle retsstatssituation i Ungarn;

62.

understreger, at agenturets direkte og indirekte involvering i grænseforvaltnings- og grænseovervågningsaktiviteter skal gå hånd i hånd med forebyggelse og bekæmpelse af krænkelser af grundlæggende rettigheder og med sikring af overholdelse af princippet om non-refoulement i overensstemmelse med gældende EU-ret; opfordrer agenturets bestyrelse til yderligere at styrke de interne tilsynsstrukturer og gentager vigtigheden af løbende at gennemgå og kontrollere ledelsesteamets aktiviteter med henblik på rettidig udpegning og løsning af eventuelle situationer med dårlig forvaltning samt at gennemføre de operative standardprocedurer til at trække finansieringen af agenturets aktiviteter tilbage, suspendere aktiviteterne eller bringe dem til ophør eller helt undlade at iværksætte dem i tilfælde, hvor sådanne risici opstår;

63.

noterer sig agenturets bestyrelses beslutninger i 2021 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende reglerne for behandling af personoplysninger; minder om, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) afgav udtalelser om agenturets regler for databehandling, og at agenturet derfor reviderede de relevante bestyrelsesafgørelser for at sikre fuld overholdelse af Unionens databeskyttelsesregler; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne henseende; opfordrer endvidere agenturet til at anmode EDPS om en udtalelse som følge af bestyrelsens reviderede beslutninger om reglerne for databehandling;

64.

bemærker med bekymring mediernes rapporter om påståede forseelser i forbindelse med udvidelsen af programmet for behandling af personoplysninger med henblik på risikoanalyse; noterer sig på baggrund af agenturets svar, at projektet var blevet gennemført mellem 2015 og 2017, hvilket gjorde det muligt for agenturet at udvikle den nødvendige kapacitet til behandling af personoplysninger i overensstemmelse med artikel 11c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 (5); noterer sig endvidere agenturets holdning om, at det kun havde behandlet de operationelle personoplysninger om mistænkte for grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, idet det ikke havde påbegyndt behandlingen af personoplysninger om ofre og vidner; gentager sin dybe bekymring over rapporter om, at databeskyttelsesrådgiveren gentagne gange advarede om, at denne udvidede dataindsamling ville være i strid med EU-retten, men at agenturet oprindeligt valgte at ignorere denne rådgivning; noterer sig bestyrelsens afgørelse 56/2021, 68/2021 og 69/2021 efter modtagelsen af EDPS' udtalelser om agenturets databeskyttelsesregler, som førte til, at agenturets databeskyttelsesrådgiver udarbejdede en handlingsplan for gennemførelsen af EDPS' henstillinger; opfordrer agenturet til at rette op på denne situation og sikre fuld overholdelse af Unionens databeskyttelsesregler ved regelmæssigt at høre EDPS og holde dechargemyndigheden underrettet om status for og fremskridt med reformen;

65.

beklager den lange forsinkelse med tildelingen af adgang til OLAF's rapport til medlemmer af Europa-Parlamentet samt medlemmer af den øverste ledelse og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder; minder om, at der forventes at blive fremlagt yderligere to endelige OLAF-rapporter vedrørende Agenturet; anerkender, at konklusionerne i OLAF's rapport kan være af offentlig interesse, men kræver, at den fortrolige rapport offentliggøres inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6) for at respektere fortroligheden af den undersøgelse, der foretages af OLAF, samt de berørte personers legitime rettigheder, herunder deres databeskyttelsesrettigheder; gentager sin opfordring til, at der gives øjeblikkelig adgang til disse endelige rapporter for Parlamentets medlemmer, når de er færdiggjort, og for alle ledende medarbejdere i Agenturet, der har brug for adgang til disse rapporter for at sikre agenturets gennemsigtighed og ansvarlighed og en korrekt gennemførelse af Agenturets budget i fremtiden;

66.

bemærker, at de problemer, der blev identificeret i medierapporterne, FSWG's konklusioner samt konklusionerne i OLAF's rapport, førte til nægtelse af decharge i den foregående cyklus; fremhæver, at agenturet i øjeblikket befinder sig i en overgangsproces, efter at dets tidligere administrerende direktør er trådt tilbage på grund af en OLAF-undersøgelse af den dårlige ledelse af agenturet; glæder sig i denne forbindelse over de forskellige foranstaltninger, som den midlertidige ledelse har truffet for at forbedre dets aktiviteter og standarder; bemærker med tilfredshed, at disse aktiviteter tog fat på spørgsmål vedrørende den budgetmæssige og økonomiske forvaltning såsom præciseringen af delegationer og subdelegationer for kontorer, der godkender betalinger, større respekt for de grundlæggende rettigheder gennem det styrkede institutionelle samarbejde mellem den midlertidige ledelse og den ansvarlige for grundlæggende rettigheder samt ændringerne i ledelseskulturen gennem et synligt skift i retning af decentralisering, delegation og forbedret dialog i beslutningsprocessen; glæder sig navnlig over den midlertidige ledelses tilsagn om at ændre ledelseskulturen, arbejde hen imod at bryde tavshedskulturen og tilskynde til kollektivt engagement i løsning af problemer; opfordrer agenturet til at fortsætte sit engagement i at gennemføre disse nødvendige reformer fuldt ud, også efter udnævnelsen af en administrerende direktør, der ikke er konstitueret, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort;

67.

minder agenturet om, at det er ansvarligt over for Europa-Parlamentet, og at Parlamentet er fast besluttet på at sikre, at agenturet bidrager til en fortsat og ensartet anvendelse af EU-retten, herunder den gældende EU-ret om grundlæggende rettigheder, navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; fremhæver, at der for at nå dette mål er behov for et forstærket samarbejde med agenturets bestyrelse gennem styrkelse af gennemsigtigheden, ansvarligheden og det demokratiske tilsyn med agenturet;

68.

69.

noterer sig bestyrelsens beslutning på det ekstraordinære møde den 20. december 2022 om at udnævne Hans Leijtens til ny administrerende direktør for agenturet; opfordrer agenturet til at intensivere den igangværende indsats og træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre fuld overholdelse af Unionens standarder, navnlig inden for budgetmæssig og økonomisk forvaltning, grundlæggende rettigheder, organisationskultur og gennemsigtighed; gentager sin opfordring til agenturet om at fremlægge en detaljeret køreplan for, hvordan det agter at imødekomme de udestående bekymringer, sammen med en klar og detaljeret tidsramme for disse foranstaltninger samt om at gennemføre korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe alle udestående bekymringer, som Den Europæiske Ombudsmand, FSWG og det rådgivende forum har givet udtryk for; opfordrer agenturet til at gennemføre de nødvendige reformer fuldt ud, også efter udnævnelsen af en administrerende direktør, der ikke er konstitueret, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der bliver gjort.

70.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).

(3) FRONTEX Strategic Risk Analysis 2022.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(7) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/470

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1942

af 10. maj 2023

om afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0106/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (4), særlig artikel 116,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0142/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/471

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1943

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet — EUSPA (inden den 12. maj 2021: Det Europæiske GNSS-Agentur) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0104/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-Agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 (4), særlig artikel 14,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (5), særlig artikel 85 og 86,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0116/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

(5) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69.

(1) EUT C 141 af 29.3.2022, s. 104.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/473

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1944

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet — EUSPA (inden den 12. maj 2021: Det Europæiske GNSS-Agentur) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget(A9-0116/2023),

der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»agenturet«) for regnskabsåret 2021 ifølge dets opgørelse over indtægter og udgifter (1) var på 57 130 215,17 EUR, hvilket svarer til en stigning på 61,16 % i forhold til 2020, hvilket skyldes agenturets udvidede mandat på grundlag af Unionens nye rumprogram; der henviser til, at agenturets budget primært stammer fra Unionens budget;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker med tilfredshed, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2021 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad i forpligtelsesbevillinger for det pågældende år på 100 %, hvilket er det samme som i 2020; beklager, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger i det pågældende år var 74,78 %, hvilket er et fald på 8,60 % sammenlignet med 2020;

bemærker, at agenturet ud over sit hovedbudget fortsat forvaltede et stort delegeret budget (øremærkede bevillinger), navnlig i forbindelse med udnyttelsen af den europæiske geostationære navigationsoverlay-tjeneste (EGNOS) og Galileo samt Horisont 2020-delegationsaftaler; bemærker endvidere, at agenturet i 2021 undertegnede en bidragsaftale med Kommissionen, der overdrager agenturet yderligere komponenter fra Horisont Europa-programmet, Copernicus, Den Europæiske Unions statslige satellitkommunikation (GOVSATCOM) og kendskab til situationen i rummet (SSA), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (2); bemærker endvidere, at der i 2021 blev forpligtet et samlet beløb på 6 361 705 119 EUR på det delegerede budget, og at der blev foretaget betalinger for 1 574 943 399 EUR;

Performance

bemærker, at agenturet blev oprettet ved forordning (EU) 2021/696, og at det erstattede og efterfulgte Det Europæiske GNSS-Agentur; bemærker, at den forordning udvider agenturets ansvarsområder i de europæiske GNSS-programmer; noterer sig agenturets positive resultater, herunder dets vellykkede overgang i henhold til forordning (EU) 2021/696; glæder sig endvidere over, at agenturet efter forhandlinger i 2021 vedtog en finansiel partnerskabsrammeaftale og en bidragsaftale, der gjorde det muligt at gennemføre rumprogrammet på en effektiv måde, undgå dobbeltarbejde og minimere udviklingsrisici og operationelle risici baseret på oprettelsen af synergier mellem Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og agenturet om deres kompetencer og kapaciteter med en klar kommandovej; bemærker endvidere, at agenturet i henhold til den finansielle partnerskabsrammeaftale og bidragsaftalen fungerer som driftsleder for EGNOS og Galileo og, når ansvaret overdrages af Kommissionen, som ordregivende myndighed i kontraktgennemførelsesfasen;

bemærker, at agenturet i 2021 var ansvarligt for en lang række aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af EGNOS- og Galileo-programmerne, såsom sikring af sikkerhedsgodkendelsen af EGNOS og Galileo gennem dets uafhængige sikkerhedsakkrediteringsudvalg samt bidrag til fremme og markedsføring af EGNOS- og Galileo-tjenester, herunder gennemførelse af den nødvendige markedsanalyse og etablering af tætte kontakter med bl.a. brugere og potentielle brugere af systemet; bemærker endvidere, at agenturet har udført andre opgaver i forbindelse med gennemførelsen af EGNOS- og Galileo-programmerne, som det har fået overdraget af Kommissionen ved hjælp af delegationsaftaler og bidragsaftaler;

understreger betydningen af Unionens rumprogram og oprettelsen af agenturet; bemærker med tilfredshed, at agenturets bidrag som leverandør af sikkerhed for rummet og til satellitnavigation, jordobservation, konnektivitet samt rumforskning og -innovation bidrager til at garantere sikkerheden for Unionens borgere og investeringer i kritisk infrastruktur; opfordrer agenturet og Kommissionen til yderligere at afklare mulige synergier mellem EU-rumprogrammets komponenter og fremtidige programmer såsom gennemførelsen af IRIS2 (EU-programmet for sikker konnektivitet) og rumtrafikstyringen; opfordrer agenturet og Kommissionen til at maksimere anvendelsen af Unionens ruminfrastruktur med dobbelt anvendelse og til at styrke sin rolle i forbindelse med europæisk sikkerhed og forsvar; tilskynder til inddragelse af agenturet i gennemførelsen af Unionens rumstrategi for sikkerhed og forsvar;

Personalepolitik

bemærker, at stillingsfortegnelsen var gennemført med 100 % pr. 31. december 2021, med 191 midlertidigt ansatte ud af de 191 midlertidigt ansatte, som var godkendt i henhold til Unionens budget (sammenlignet med 150 godkendte stillinger i 2020); bemærker, at der derudover arbejdede 56 kontraktansatte og 7 udstationerede nationale eksperter for agenturet i 2021;

beklager den manglende kønsbalance i agenturets øverste ledelse, hvor 3 ud af 3 (100 %) er mænd; beklager den manglende kønsbalance i agenturets bestyrelse, hvor 23 ud af 28 (82 %) er mænd; bemærker desuden med bekymring kønsbalancen i agenturets samlede personale, hvor 168 ud af 247 (68 %) er mænd; bemærker, at agenturet arbejder på en mangfoldigheds- og inklusionsstrategi, som omfatter en handlingsplan; opfordrer agenturet til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre kønsbalancen på alle niveauer i hierarkiet så hurtigt som muligt og rapportere tilbage til dechargemyndigheden;

bemærker med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der er en række proceduremæssige mangler i to reviderede ansættelsesprocedurer, som undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling, at stillingsopslagene ikke fastsatte det antal point, der skulle opnås for at blive udvalgt eller opført på en reserveliste, eller antallet af ansøgere, der skulle udvælges eller opføres på en reserveliste, at udvælgelseskomitéens instrukser om tildeling af point for de forskellige udvælgelseskriterier ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre, at udvælgelseskomitéens medlemmer anvendte en konsekvent tilgang, og at der i en af de to ansættelsesprocedurer ikke var fastsat nogen pointordning på forhånd for en af prøverne; noterer sig agenturets svar om, at det planlægger at indføre ændringer i sine ansættelsesprocedurer for at imødekomme bemærkningen; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

noterer sig på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at agenturet med Kommissionen nåede til enighed om en plan om gradvist og progressivt at reducere sit samlede antal kontraktansatte, således at det ved udløbet af de finansielle overslag vil være i overensstemmelse med finansieringsoversigten i bilaget til forordning (EU) 2021/696, men at agenturet imidlertid er nødt til at øge antallet af kontraktansatte, der navnlig arbejder i Galileos sikkerhedsovervågningscenters operationer og sikkerhedsfunktioner; bemærker endvidere, at agenturet over for Kommissionen og dets bestyrelse fremhævede, at der er operationelle risici forbundet med reduktionen af antallet af kontraktansatte, som agenturet har til hensigt at forvalte gennem øget outsourcing, selv om dette medfører øgede finansielle omkostninger; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

10.

anerkender, at agenturets eksisterende foranstaltninger og politikker har til formål at beskytte personers værdighed og forebygge psykisk og seksuel chikane; bemærker navnlig, at agenturet har implementeret en manual med en uformel procedure for fortrolige rådgivere, der letter en nem og fortrolig rapportering; bemærker, at der i 2021 var fire registrerede konsultationer af fortrolige rådgivere, og at ingen af disse konsultationer resulterede i en sag, der blev undersøgt eller indbragt for retten, og at alle konsultationer blev indstillet efter fremlæggelsen af oplysninger om proceduren og den uformelle drøftelse mellem den fortrolige rådgiver og den klagende part;

11.

12.

Offentlige udbud

13.

bemærker, at agenturet fortsætter med at gennemføre e-udbud, når det er muligt, under hensyntagen til den valgte udbudsprocedure, arten af den dokumentation, der skal udveksles, og beskyttelsen af Unionens sikkerhedsinteresser; bemærker, at de seneste eksempler på udbud, for hvilke der er gennemført e-udbud, omfatter overvågning af hovedkvarteret, administrativ støtte og en Copernicus Demonstrator;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

14.

anerkender agenturets eksisterende foranstaltninger til og igangværende bestræbelser på at sikre gennemsigtighed og forebygge og håndtere interessekonflikter;

15.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet mellem 2019 og 2021 vurderede et tilfælde af en potentiel interessekonflikt i forbindelse med en overordnet medarbejders tiltrædelse af et nyt job et andet sted, at det godkendte det nye job med begrænsninger, og at agenturet på trods af den generelle forpligtelse til at begrunde sine afgørelser imidlertid ikke gav nogen begrundelse for disse begrænsninger; noterer sig agenturets svar om, at det vil tage behørigt hensyn til det i sine procedurer, og præcisering af, at det i dette særlige tilfælde ikke angav årsagerne til begrænsningerne i afgørelsen, fordi det anså dem for at være indlysende; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

16.

bemærker, at agenturet havde én whistleblowersag i 2021, og at undersøgelsen stadig var i gang ved årets udgang; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

17.

insisterer på behovet for at indføre mere systematiske regler om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter, ulovlig lobbyvirksomhed og svingdørssituationer; opfordrer agenturet til at styrke sine interne kontrolmekanismer, herunder oprettelsen af en intern mekanisme til bekæmpelse af korruption;

Intern kontrol

18.

bemærker med tilfredshed på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at ESA's udgifter for 2019, 2020 og 2021 for så vidt angår den risiko, der er forbundet med agenturets betalinger til ESA i forbindelse med gennemførelsen af EGNOS- og Galileo-programmerne, blev revideret af Generaldirektoratet for Forsvarsindustri og Rummet (DEFIS) det første år (på vegne af agenturet), og at et fælles revisionshold fra DEFIS og agenturet reviderede ESA i de følgende to år, og at der i tre på hinanden følgende årlige revisioner ikke var noget at rapportere;

19.

glæder sig over den stigende gennemsigtighed i ESA's budgetgennemførelse ved at fastsætte betingelser for forvaltningen af EU-midler, indføre budgetovervågnings- og kontrolforanstaltninger og fastsætte principper for aflønning af ESA for hver komponent, som ESA bidrager til, idet det anerkendes, at ESA som ikke-EU-organ ikke er ansvarlig over for EU-borgerne for budgetudgifterne (3);

20.

bemærker, at Kommissionens interne revisionstjeneste i november 2021 offentliggjorde en revisionsrapport om udnyttelsen af Galileo med fire vigtige anbefalinger; bemærker, at agenturet gennemførte mindst to tredjedele af foranstaltningerne til gennemførelse af anbefalingerne; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

21.

bemærker på baggrund af opfølgningen på decharge for 2020, at den interne revisionsfunktions revision af kapacitetsopbygningen af GSA's personale for 2019 blev afsluttet, og at en revision af gennemførelsen af revisionen skulle afsluttes i 2022; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om udviklingen i den henseende;

22.

Digitalisering og den grønne omstilling

23.

bemærker, at agenturet i 2021 besluttede at udvide sine vigtigste informationssystemer til at omfatte cloud og indføre teknologier såsom forebyggelse af datalækage; bemærker endvidere med tilfredshed gennemførelsen af S/MIME-kryptering af e-mail, som gør det muligt at udveksle krypterede og digitalt underskrevne meddelelser med andre institutioner, der anvender samme teknologi, og vedtagelsen af EUSign samt erstatningen af agenturets vigtigste firewalls med de nyeste modeller, der muliggør bedre overvågning af og kontrol med netværkstrafikken;

24.

bemærker, at agenturet aktivt samarbejder med Kommissionen om grønne ambitioner, der anvendes på rummet, for at sikre et særligt fokus på de miljømæssige virkninger af dets kernevirksomhed; bemærker endvidere, at agenturet har etableret en arbejdsramme for at indlede sin proces med at gennemføre et miljøledelsessystem; bemærker endvidere, at agenturet regelmæssigt overvåger energiforbrug og anvender genvindingsprincipper på alle områder blandt andre aktiviteter, samtidig med at det støtter elementer af grønne indkøb; bemærker endvidere, at agenturet anmodede om en højere miljøklassificering af nye bygninger, både i forbindelse med planlægning og opførelse;

25.

minder om betydningen af at øge digitaliseringen af agenturet med hensyn til interne operationer og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurerne; understreger nødvendigheden af, at agenturet fortsat er proaktivt i denne henseende med henblik på at undgå en digital kløft mellem EU-agenturerne; gør imidlertid opmærksom på behovet for at træffe alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at undgå enhver risiko med hensyn til onlinesikkerheden af de behandlede oplysninger;

26.

opfordrer agenturet til at arbejde tæt sammen med ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed) og CERT-EU (IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer), til at foretage regelmæssige risikovurderinger af sin IT-infrastruktur og til at sikre regelmæssige revisioner og test af sit cyberforsvar; foreslår, at alt personale i agenturet tilbydes regelmæssigt ajourførte cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer; opfordrer agenturet til at udvikle sin cybersikkerhedspolitik hurtigere og til at forelægge den for og rapportere tilbage til dechargemyndigheden herom inden den 31. december 2023;

Driftskontinuitet under covid-19-krisen

27.

noterer sig agenturets ledelses stærke reaktion på covid-19-pandemien på alle lokaliteter, der sikrede personalets sundhedssikkerhed og kontinuiteten i driften, og indkredsningen og gennemførelsen af netværket af ledere af agenturets lokaliteter, herunder med henblik på gennemførelse af sundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger på alle lokaliteter som reaktion på covid-19-pandemien;

Øvrige bemærkninger

28.

bemærker, at agenturet under hensyntagen til alle foranstaltninger relateret til covid-19-pandemien lancerede sin første udendørsudstilling kaldet EUSPA Open for at præsentere sine nye opgaver og Unionens rumprogram for offentligheden;

29.

glæder sig over engagementet på de sociale medier i 2021, der bestod i at gennemføre kampagnen »#EUSpace 4 our Planet«, der bl.a. fremhævede bidraget fra Unionens rumprogram til bl.a. den europæiske grønne pagt; bemærker endvidere, at agenturet i overensstemmelse med sin overgang i henhold til forordning (EU) 2021/696 proaktivt har samarbejdet med et stort antal medieforetagender på tværs af medlemsstaterne;

30.

31.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(3) EPRS, Towards EU leadership in the space sector through open strategic autonomy. Januar 2023, s. 8.

(4) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0190.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/478

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1945

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet — EUSPA (inden den 12. maj 2021: Det Europæiske GNSS-Agentur) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06248/2023 — C9-0104/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0116/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

(5) EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/480

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1946

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2021: resultater, økonomisk forvaltning og kontrol

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions agenturer for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2021 (COM(2022) 331),

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021, med agenturernes svar (1),

—

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0144/2023),

der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ, der er omhandlet i artikel 70 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

B.	der henviser til, at denne beslutning ligeledes for Euratoms Forsyningsagentur indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen i henhold til artikel 262 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og artikel 3 i bilag V til Parlamentets forretningsorden;

C.	der henviser til, at EU-agenturer bør fokusere på missioner med en klar europæisk merværdi, og at tilrettelæggelsen af sådanne missioner i EU-skatteydernes bedste interesse bør optimeres for at undgå overlapninger;

roser agenturerne for deres modstandsdygtighed og bestræbelser på at opretholde deres høje arbejdsstandarder og den høje kvalitet af deres output på trods af de begrænsninger, som det andet år i covid-19-pandemien medførte;

bemærker, at det kumulerede beløb for 2021-budgettet for de 33 decentrale EU-agenturer beløb sig til ca. 3 206 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til en stigning på ca. 5 % i forhold til 2020, og beløb sig til 3 090 mio. EUR i betalingsbevillinger, hvilket svarer til en stigning på 6,88 % i forhold til 2020; bemærker endvidere, at omkring 2 477 mio. EUR af de 3 090 mio. EUR i betalingsbevillinger blev finansieret over Unionens almindelige budget, hvilket udgjorde 77,27 % af agenturernes samlede finansiering i 2021 (sammenlignet med 72,83 % i 2020); anerkender endvidere, at omkring 728 mio. EUR blev finansieret af gebyrer og afgifter og af direkte bidrag fra deltagende lande (et fald på 12,15 % i forhold til 2020);

bemærker med bekymring, at nogle agenturers endelige budgetter har været fastfrosset i nominelle tal i seks år, og at budgettets reelle købekraft falder som følge af den akkumulerede inflation; bemærker, at fortsættelsen af denne tendens bringer agenturernes evne til at udføre deres funktioner på effektiv og rettidig vis i fare;

glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) konkluderer, at Revisionsrettens revision af agenturernes årsregnskaber for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, og af de indtægter, der ligger til grund for dem, samlet set bekræftede de positive resultater fra de foregående år; bemærker imidlertid, at der ifølge Revisionsretten er behov for visse forbedringer i forbindelse med de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne;

Væsentligste risici konstateret af Revisionsretten

bemærker, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer, at den samlede risiko med hensyn til rigtigheden af agenturernes regnskaber, der er opstillet efter anvendelse af de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og som er baseret på internationale regnskabsstandarder, samlet set er lav ligesom i 2020;

understreger, at Revisionsretten ifølge sin beretning vurderer den samlede risiko vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, til at være lav i de fleste agenturer og til at være middelhøj i de agenturer, der er delvist selvfinansierede, og som er omfattet af specifikke forordninger om opkrævning af gebyrer og andre bidrag til indtægtssiden, som det var tilfældet i 2020;

bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, samlet set er middelhøj, men kan variere fra lav til høj for specifikke budgetafsnit; bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for afsnit I (Personaleudgifter) samlet set er lav, for afsnit II (Administrationsudgifter) vurderes risikoen som middelhøj, og for afsnit III (Aktionsudgifter) vurderes risikoen at være lav eller høj afhængigt af det pågældende agentur og arten af dets aktionsudgifter; påpeger, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for så vidt angår afsnit III er den samme som under afsnit II, men eftersom der er langt større beløb på spil under afsnit III, vurderes virkningen at være højere;

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning som middelhøj, primært i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, som ikke sikrede, at der blev opnået den bedst mulige værdi for pengene;

bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende budgetforvaltningen som lav, idet Revisionsrettens revision viste et højt niveau af fremførsler af forpligtede bevillinger, der dog ifølge Revisionsretten var begrundet i aktionernes flerårige karakter eller i årsager, som lå uden for agenturernes kontrol;

10.

noterer sig, at Revisionsretten anfører »andre risici« i relation til covid-19-pandemien, der har påvirket Revisionsrettens arbejde, da rejserestriktioner forhindrede den i at foretage kontrol på stedet, indhente originale dokumenter og foretage fysiske interview med ansatte hos de reviderede enheder; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ikke desto mindre udførte sit arbejde gennem skrivebordsgennemgange og interview med de reviderede enheder på afstand; noterer sig Revisionsrettens vurdering af, at den dokumentation, som den indhentede hos sine reviderede enheder — til trods for, at manglende kontrol på stedet kan øge risikoen for, at fejl ikke opdages — stadig gjorde det muligt for Revisionsretten at færdiggøre sit arbejde og drage konklusioner af det;

11.

glæder sig over, at Revisionsretten har erklæret, at agenturerne i de fleste tilfælde har truffet korrigerende foranstaltninger for at imødekomme tidligere års revisionsbemærkninger, og opfordrer de pågældende agenturer til at fortsætte deres bestræbelser på at følge op på de af Revisionsrettens bemærkninger, som er i gang med at blive gennemført (39), eller som er udestående (9), navnlig på områderne forvaltnings- og kontrolsystemer, offentlige udbud og budgetforvaltning;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

12.

understreger med tilfredshed, at der ifølge Revisionsrettens årsberetning blev afgivet en revisionserklæring uden forbehold om rigtigheden af regnskaberne for samtlige agenturer; bemærker desuden, at Revisionsretten for alle agenturer har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne; bemærker, at Revisionsretten har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, for samtlige agenturer undtagen Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA); bemærker, at erklæringen med forbehold for eu-LISA skyldtes uregelmæssigheder ved seks betalinger foretaget i 2021 for i alt 18,11 mio. EUR i forbindelse med flere rammekontrakter, hvorved de nævnte betalinger udgør 6,20 % af de samlede betalingsbevillinger, der var til rådighed i 2021;

13.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår regnskabernes rigtighed indsatte et punkt med »supplerende oplysninger« for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE); bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« for EMA's vedkommende vedrørte det igangværende punkt med hensyn til lejeaftalen for agenturets tidligere lokaler i London, der løber indtil 2039 uden mulighed for tidlig opsigelse, og eventuelle forpligtelser, som blev anslået til 383 mio. EUR pr. 31. december 2021; bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« for Frontex vedrørte den ukorrekte beregning af bidragene fra Schengenlande uden for Unionen, hvorved disse betalte 2,6 mio. EUR mindre til Frontex« budget i 2021, end de burde have gjort; bemærker, at punktet med »supplerende oplysninger« i EIGE's tilfælde vedrørte en eventualforpligtelse (22 000 EUR) i dets regnskab, som vil kunne opstå i forbindelse med en verserende retssag vedrørende vikaransatte;

14.

bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, indsatte et punkt med »supplerende oplysninger« for Frontex, som følge af at en budgetforpligtelse dateret den 21. december 2020 var blevet fremført til 2021 uden at være ledsaget af en retlig forpligtelse indgået inden udgangen af 2020; noterer sig, at Frontex i henhold til Revisionsrettens beretning adresserede denne uregelmæssighed ved hjælp af efterfølgende retlige forpligtelser i 2021;

15.

noterer sig, at Revisionsretten vedrørende bidragene fra associerede lande bemærkede, at forskellige metoder i aftalerne til beregning af bidrag indebærer en risiko for ukorrekt gennemførelse af disse bidragsaftaler; noterer sig Revisionsrettens opfordring til de berørte agenturer om at rådføre sig med Kommissionen med henblik på at vurdere, om de skal tilpasse sig til Kommissionens bidragsaftaler og metoder til beregning af bidragene fra associerede lande;

16.

noterer sig Revisionsrettens bemærkning vedrørende uforholdsmæssigt store fremførsler og høje forekomster af for sene betalinger for ti agenturer, med svagheder (strukturelle problemer, svag budgetplanlægning eller mulig tilsidesættelse af budgetprincippet om etårighed) for navnlig tre agenturer: Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), eu-LISA og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA); insisterer på det kraftigste på, at budgetprincippet om etårighed overholdes; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at de pågældende agenturer bør forbedre deres budgetplanlægning og deres gennemførelsescyklusser yderligere for at undgå uforholdsmæssigt store forsinkelser i gennemførelsen af arbejdsprogrammer eller udbudsplaner;

17.

bemærker imidlertid, at det høje niveau af fremførsler i visse tilfælde også skyldes faktorer, der ligger uden for agenturernes kontrol, såsom arten af deres aktiviteter, der strækker sig over flerårige perioder, eller nødvendigheden af at falde tilbage på eksterne kontrahenter i perioder, der strækker sig ud over regnskabsåret, på grund af underbemanding;

18.

minder om vigtigheden af at etablere og opretholde en aktiv dialog mellem Kommissionen og agenturerne om tildelingen af passende ressourcer og udformningen af de respektive stillingsfortegnelser i overensstemmelse med Unionens politiske mål og ambitioner, der har været stigende i de senere år og har ført til nye og udvidede opgaver og mandater for flere agenturer;

Performance

19.

bemærker, at alle agenturer anvender forskellige systemer for centrale resultatindikatorer (KPI'er), planlagte output eller strategiske mål, der er fastsat som led i deres performancemåling; roser de agenturer, hvis gennemførelsesgrader for deres årlige arbejdsprogram i 2021 oversteg 95 %; opfordrer alle agenturer til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsesgraden for deres årlige arbejdsprogram i form af et konsolideret tal udtrykt i procent; glæder sig over de KPI'er, som blev opfyldt af agenturerne, og over at agenturerne har henledt opmærksomheden på foranstaltninger, der kan forbedre produktiviteten og effektiviteten af deres arbejde; henstiller imidlertid til agenturerne at notere sig de indikatorer, der endnu ikke er opnået, eller som halter bagefter;

20.

noterer sig alle agenturernes resultater og succeser i 2021, covid-19-pandemiens andet år, med særlige udfordringer for de agenturer, der beskæftiger sig med retlige og indre anliggender, transport og sundhed;

21.

understreger den værdifulde rolle, som EU-agenturerne spiller med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at udforme og gennemføre politikker, navnlig ved at udføre specifikke tekniske, videnskabelige, operationelle og forvaltningsmæssige opgaver; påskønner den ekspertise og det arbejde af høj kvalitet, som udføres af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som er de agenturer, der arbejder inden for områderne beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion; gentager i denne forbindelse behovet for at udstyre agenturerne på et niveau, der svarer til de tildelte opgaver, med et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der arbejder under stabile ansættelsesforhold, og med tilstrækkelige materielle ressourcer; gentager derfor behovet for at sikre tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at gøre det muligt for dem at fortsætte gennemførelsen af deres arbejdsprogrammer med en meget høj gennemførelsesrate for aktiviteter; fremhæver vigtigheden og merværdien af hvert enkelt agentur inden for deres respektive ekspertiseområder samt deres autonomi; gentager, at der også er behov for en social dialog af høj kvalitet, for at agenturerne kan være velfungerende;

22.

minder om, at den årlige drøftelse i EMPL-udvalget vedrørende de årlige arbejdsprogrammer og agenturernes flerårige strategier er afgørende for at sikre, at programmerne og strategierne afspejler de faktiske politiske prioriteringer, navnlig inden for rammerne af gennemførelsen af de principper, som er fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder, og opfyldelsen af Portomålene;

23.

gentager den vigtige rolle, som EU's agenturer for retlige og indre anliggender (RIA) spiller, da de er uundværlige for gennemførelsen af Unionens politikker, og den vigtige støtte, de sikrer til Unionens institutioner og organer og til medlemsstaterne inden for sektorerne grundlæggende rettigheder, sikkerhed og retfærdighed ved at udføre operative, analytiske, forvaltningsmæssige og overvågningsmæssige opgaver; gentager derfor, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til RIA-agenturerne; bemærker, at alle agenturer bør udøve deres mandater effektivt;

24.

minder om, at agenturerne er de bedst kvalificerede til at vurdere anvendelsen af ressourcer, og at de spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte de rette bæredygtige projekter i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt; opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til støtte for EU-agenturernes bestræbelser på at sikre den sociale dialog; bemærker, at EU-agenturerne spiller en altafgørende rolle med hensyn til at sikre den sociale dialog med EU-institutionerne;

25.

opfordrer agenturerne til fortsat at udvikle synergier (på områder som menneskelige ressourcer, udbud, digitalisering, bygningsforvaltning, IT-tjenester og cybersikkerhed) samt samarbejde og udveksling af god praksis med andre EU-agenturer med henblik på effektivitetsforbedringer, navnlig i lyset af inflationspresset; opfordrer agenturerne til fortsat at rapportere til dechargemyndigheden om gennemførelsen af deres strategi for effektivitetsgevinster og til at ajourføre denne strategi, når det er nødvendigt;

26.

opfordrer Kommissionen til at øge anvendelsen af tværgående evalueringer af agenturerne i forbindelse med Kommissionens kvalitetskontroller af de forskellige politikområder; bemærker, at Kommissionen bør anvende evalueringsresultater til at identificere synergier og mulige ændringer, herunder fusioner og, hvor det er relevant, til at udarbejde lovgivningsforslag som reaktion på skiftende behov;

27.

bemærker med tilfredshed det fortsatte gode samarbejde mellem agenturerne inden for GD EMPL's ansvarsområde, som regelmæssigt udveksler oplysninger i planlægningsfasen af deres arbejdsprogrammer og orienterer hinanden om udviklingen og resultaterne;

28.

noterer sig med bekymring på baggrund af Revisionsrettens beretning afsløringerne fra to agenturer (Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (EUSPA)) af den indvirkning, som angrebskrigen mod Ukraine har haft på deres virksomhed; noterer sig i den forbindelse den øgede efterspørgsel efter bistand fra medlemsstater, der modtager flygtninge fra Ukraine, og den omstændighed, at Galileo-satellitter ikke længere kunne opsendes med russiske Sojuz-løfteraketter; bemærker i den forbindelse undertegnelsen af rammeaftalen om finansielt partnerskab mellem EUSPA og Den Europæiske Rumorganisation og det intensiverede samarbejde mellem de to agenturer, der gør det muligt for Unionen at bidrage som leverandør af sikkerhed i rummet og opnå strategisk autonomi;

Personalepolitik

29.

bemærker, at de 33 decentrale agenturer i 2021 oplyste, at de i alt beskæftiger 9 631 ansatte, herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter (sammenlignet med 9 001 i 2020), hvilket udgør en stigning på 7,00 % i forhold til 2020; bemærker, at en del af stigningen — 0,93 % — skyldes medregningen for første gang af de 84 ansatte i den nye Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som blev finansielt uafhængig i 2021;

30.

bemærker, at der blev registreret tilfælde af udbrændthed (i alt 23 tilfælde) i fem agenturer, og at nogle af de ansatte i 13 agenturer havde overarbejde i 2021; bemærker navnlig, at et stort antal ansatte havde overarbejde i EUAA (78 ud af 423 ansatte), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (117 ud af 516 ansatte), Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) (78 ud af 110 ansatte), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) (88 ud af 273 ansatte), eu-LISA (229 ud af 310 ansatte) og Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) (583 ud af 979);

31.

bemærker, at alle agenturer har truffet foranstaltninger til at forbedre personalets trivsel på arbejdspladsen og balancen mellem arbejdsliv og privatliv; bemærker, at antallet og effekten af sådanne foranstaltninger varierer betragteligt fra agentur til agentur, og at der ikke synes at være nogen fælles referenceramme på tværs af agenturer; bemærker, at der med undtagelse af enkelte agenturer generelt ikke er truffet foranstaltninger til integration af personer med handicap;

32.

bemærker med bekymring, at personaleudskiftningsraten i 2021 var på over 5 % i 16 ud af 33 agenturer; roser agenturerne (f.eks. Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)) for de målrettede foranstaltninger, de har truffet for at forebygge en høj personaleudskiftning; fremhæver vigtigheden af, at alle agenturer gennemfører sådanne foranstaltninger;

33.

gentager sin bekymring over, at Revisionsretten har konstateret en tilbagevendende mangel i forbindelse med anvendelsen af eksternt personale og vikarer, som gør sig gældende for adskillige agenturer; opfordrer til, at der ses på agenturers afhængighed af ekstern rekruttering og til, at gældende arbejdsret overholdes; er bekymret over manglen på en passende indplacering af stillinger, der indebærer forvaltning af udbudsprocedurer; noterer sig Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19 (4), i henhold til hvilken vikaransatte i Unionens agenturer anses for at høre ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF (5); opfordrer agenturerne til i videst muligt omfang at anvende fastansat personale og Kommissionen til at sikre passende bevillinger til menneskelige ressourcer til dette formål;

34.

opfordrer EU-agenturernes netværk (EUAN) til at udvikle en generel politik for at prioritere fastansatte medarbejdere frem for eksterne konsulenter med henblik på at sikre arbejdsvilkår af høj kvalitet og for at forhindre tab af viden og erfaring;

35.

noterer sig med bekymring bemærkningerne i Revisionsrettens beretning om de svagheder i ansættelsesprocedurerne, der blev konstateret i otte agenturer i 2021; minder om, at proceduremæssige mangler i ansættelsesprocedurerne undergraver principperne om gennemsigtighed og ligebehandling; anmoder de berørte agenturer om at forbedre deres interne ansættelsesprocedurer på flere punkter, navnlig med hensyn til evalueringsprocesser og stillingsopslag;

36.

noterer sig en forbedret kønsbalance i 2021 i forhold til 2020 i den øverste ledelse med 68 % mænd og 32 % kvinder (i 2020 henholdsvis 74,6 % og 25,4 %) og for personalet samlet set med 50,26 % mænd og 49,73 % kvinder (i 2020 henholdsvis 52,7 % og 47,3 %); bemærker endvidere, at den kønsbalance, der blev rapporteret for agenturernes bestyrelser, var på 62 % mænd og 38 % kvinder, hvilket også er en forbedring i forhold til det foregående år; opfordrer agenturerne til at arbejde på at forbedre kønsfordelingen i den øverste ledelse yderligere; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre en ligelig kønsfordeling, når de indstiller og udnævner medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen; minder om agenturernes ambition om at tilpasse sig til Kommissionen og opnå en kønsfordeling på 50 % på alle forvaltningsniveauer inden udgangen af 2024;

37.

beklager, at den flerårige strategi for 2021-2027 for EUAN ikke omhandler ligestilling mellem kønnene; opfordrer EUAN til at integrere ligestilling mellem kønnene i sine strategier;

38.

gentager sin bekymring over, at visse agenturer (f.eks. Cedefop, EU-OSHA, Eurofound) har store bestyrelser, hvilket gør det vanskeligt at træffe beslutninger og medfører betydelige administrative omkostninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at komme med et passende forslag i denne henseende;

39.

bemærker, at EUAN i 2021 nedsatte en arbejdsgruppe (WGDI), der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende mangfoldighed og inklusion i alle agenturer; bemærker, at WGDI har udarbejdet og godkendt et charter om mangfoldighed og inklusion, som indeholdt fem forpligtelser, herunder at sikre mangfoldighed og inklusion gennem hele karriereforløbet fra rekruttering til forfremmelse og mobilitet og at nå et mål om, at 40 % af mellemlederstillingerne i alle agenturer skulle være besat af det underrepræsenterede køn; opfordrer alle agenturer til at vedtage og gennemføre dette charter; glæder sig over WGDI's yderligere foranstaltninger, såsom lanceringen af en undersøgelse om mangfoldighed og inklusion blandt agenturernes personale, etableringen af kontakter og samarbejdsaftaler med Kommissionen og Europa-Parlamentet med henblik på udveksling af bedste praksis og innovative idéer og udviklingen af en handlingsplan for 2022, hvori der foreslås agenturerne 29 tiltag til fremme af de principper om mangfoldighed og ikkeforskelsbehandling, som er fastsat i Unionens personalevedtægt, på en harmoniseret måde i hele netværket; opfordrer EUAN til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

40.

bemærker, at den geografiske balance blandt personalet i de decentraliserede EU-agenturer ligger en smule tættere på medlemsstaternes befolkning som procentdel af EU-27 end den geografiske balance blandt Kommissionens personale; beklager, at seks medlemsstater er underrepræsenterede, atten medlemsstater er overrepræsenterede, og at der er en tilnærmelsesvis balance for tre medlemsstater; mener, at agenturerne i fællesskab bør arbejde hen imod et mål om at forbedre den geografiske balance generelt; opfordrer i denne forbindelse EUAN til at koordinere indsatsen på tværs af agenturerne for at fremlægge en plan og træffe de nødvendige horisontale foranstaltninger, der gør det muligt at nå dette mål;

41.

minder om vigtigheden af at udvikle en langsigtet HR-politik om balance mellem arbejdsliv og privatliv, livslang vejledning og tilbuddet om specifikke uddannelsesmuligheder for karriereudvikling, kønsbalance på alle personaleniveauer, telearbejde, retten til at være offline, forbedring af den geografiske balance for at have en passende repræsentation fra alle medlemsstater og rekruttering og integration af personer med handicap samt fremme af ligebehandling af disse og af deres muligheder;

42.

bemærker, at alle agenturer for alle deres ansatte har indført en politik og foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af chikane, og at nogle af agenturerne har indført særlige tiltag (f.eks. uddannelseskurser, oplysnings- eller coachingarrangementer) for ledere og mellemledere; bemærker endvidere, at agenturerne rapporterede, at de havde 24 igangværende eller afsluttede sager om chikane i 2021; bemærker, at man i nogle agenturer (f.eks. EUAA) søger støtte fra eksterne advokatfirmaer med speciale i Unionens tjenestemandsret (EU-personalevedtægten) til procedurer vedrørende personalet (f.eks. sager om chikane), også i tilfælde, hvor agenturerne har egne juridiske tjenester; opfordrer agenturerne til, hvis det er relevant, at rapportere til dechargemyndigheden om alle personalerelaterede sager, hvortil man i årene 2017-2022 modtog støtte fra sådanne virksomheder;

43.

noterer sig Domstolens dom af 11. november 2021 vedrørende anvendelsen af vikarer, der behandler en række spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af direktiv 2008/104/EF om vikaransatte i Unionens agenturer; opfordrer de agenturer, der anvender vikaransatte, til at intensivere deres bestræbelser på at reducere antallet af vikaransatte, der erstatter personale;

Udbud

44.

bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede 34 svagheder i offentlige udbud i 2021 (sammenlignet med 18 i 2020), og at antallet af berørte agenturer er tiltagende med 19 berørte agenturer i 2021 (sammenlignet med ni i 2020); bemærker endvidere, at sådanne svagheder fortsat er den største kilde til regelstridige betalinger som følge af uregelmæssige udbudsprocedurer indberettet enten i 2021 eller i de foregående år; tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer ved gennemførelsen af rammeaftaler kun bør anvende specifikke kontrakter til at indkøbe varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den relevante rammeaftale; tilslutter sig endvidere Revisionsrettens anbefaling om, at de berørte agenturer bør forbedre deres procedurer for offentlige udbud yderligere og sikre fuld overensstemmelse med de gældende regler;

45.

bifalder EU-agenturernes øgede brug af e-udbudsværktøjer og den vigtige rolle, de har spillet med hensyn til at sikre forretningskontinuitet i forbindelse med udbud under telearbejdsvilkår; bemærker, at de mest almindelige e-PRIOR-moduler, der anvendes af agenturerne, er e-tendering, e-submission og e-invoicing, og at flere agenturer indførte værktøjet til forvaltning af offentlige udbud i løbet af 2021; roser de agenturer (Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA)), der rapporterer, at de har digitaliseret deres udbudsprocedurer fuldstændigt;

46.

minder om vigtigheden af, at alle udbudsprocedurer sikrer en fair konkurrence mellem tilbudsgiverne og sikrer indkøb af varer og tjenesteydelser til den bedst mulige pris, samtidig med at principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikkeforskelsbehandling overholdes; opfordrer alle agenturer til at indføre de IT-værktøjer til e-udbud, som Kommissionen har udviklet, og opfordrer sidstnævnte til at præcisere og ajourføre procedurerne og modellerne i retningslinjerne for offentlige indkøb;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

47.

bemærker, at alle agenturer med en enkelt undtagelse har indført en politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter; insisterer på, at det er nødvendigt at indføre eller regelmæssigt ajourføre systematiske regelsæt om gennemsigtighed, uforenelighed, interessekonflikter og »svingdørssituationer« samt ulovlig lobbyvirksomhed og strategier til bekæmpelse af bedrageri; opfordrer endvidere alle agenturer til at udvikle en intern strategi for bekæmpelse af korruption; opfordrer agenturerne til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

48.

opfordrer agenturerne til, hvis det er relevant, at deltage i den nyligt indgåede interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister over interesserepræsentanter, som Kommissionen, Rådet og Parlamentet har underskrevet; bemærker, at nogle agenturer (f.eks. Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (CEPOL), CdT) på grund af arten af deres aktiviteter ikke har møder med lobbyister;

49.

bemærker, at alle agenturer anmoder deres bestyrelsesmedlemmer og øverste ledelse om interesseerklæringer og offentliggør disse på deres websted;

50.

bemærker, at de fleste agenturer på deres websted offentliggør CV'er for eller en kort baggrundsbeskrivelse af deres bestyrelsesmedlemmer, ledende personale, eksterne eksperter og interne eksperter; bemærker, at CV'er er ufuldstændige eller mangler på de respektive websteder for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) (interne eksperter), Frontex, Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA) og ESMA (både interne og eksterne eksperter), Cedefop (nogle af dets bestyrelsesmedlemmer og suppleanter) og EU-OSHA (bestyrelsesmedlemmer og suppleanter); minder agenturerne om, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden med hensyn til deres bestyrelsesmedlemmers, ledende personales og eksterne og interne eksperters baggrunde; opfordrer EUAN til at koordinere indsatsen blandt dets medlemsagenturer for på deres websteder at offentliggøre CV'er for de pågældende medlemmer, ansatte og eksperter, der som minimum bør omfatte erhvervserfaring og uddannelse;

51.

tilslutter sig med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at agenturerne er særligt udsatte for risikoen for »svingdørssituationer« på grund af deres afhængighed af midlertidigt ansatte, som resulterer i en høj personaleudskiftning, og på grund af deres ledelsesmodel med bestyrelser, hvis medlemmer ofte sidder i relativt kort tid; anerkender, at betydelige lovgivningsmæssige beføjelser eller forbindelser til industrien for nogle agenturer øger risikoen yderligere; glæder sig i den forbindelse over Revisionsrettens revision af et horisontalt emne vedrørende interessekonflikter og potentielle »svingdørssituationer« i omkring 40 agenturer; bemærker, at Revisionsretten i forbindelse med denne revision undersøgte tilfælde fra årene 2019-2021, hvor nuværende eller tidligere ledende ansatte i agenturerne tiltrådte en stilling efter at have forladt et agentur eller udførte en lønnet ekstern aktivitet, mens de arbejdede for et agentur; bemærker endvidere, at Revisionsretten også undersøgte lignende sager, der berørte medlemmer og tidligere medlemmer af agenturernes bestyrelser;

52.

bemærker med bekymring, at kun 20 af de 40 agenturer, som Revisionsretten undersøgte, havde gjort sig overvejelser over potentielle svingdørssager i forhold til deres ledende medarbejdere; noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at agenturerne generelt opfyldte de gældende retlige krav; bemærker imidlertid med bekymring, at Revisionsretten i seks agenturer (ACER, EASA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), ENISA, Europol og EUSPA) konstaterede adskillige proceduremæssige overtrædelser af deres retlige forpligtelser til f.eks. at offentliggøre en liste over de vurderede sager, høre Det Fælles Udvalg eller træffe en formel afgørelse inden for 30 arbejdsdage; opfordrer agenturerne til at styrke deres interne procedurer og kontroller vedrørende potentielle »svingdørssituationer« for at sikre fuld overholdelse af de gældende regler i Unionens vedtægt for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab;

53.

beklager dybt den ineffektive og utilstrækkelige overvågning af, om nuværende og tidligere personale i agenturerne overholder kravene og restriktionerne med hensyn til »svingdøre«; bemærker med bekymring, at uanmeldte »svingdørssager« og brud på de restriktioner, som afgående medarbejdere pålægges med hensyn til deres nye job, kan gå upåagtede hen, hvilket kan føre til urimelige fordele for visse enheder i den private sektor med hensyn til insiderinformation eller lobbyvirksomhed; anerkender, at disse svagheder og risici skyldes de begrænsede forpligtelser, der er fastsat i Unionens retlige ramme i så henseende; roser BEREC-kontoret, EBA og ESMA for at have indført procedurer for overvågning af overholdelsen af de gældende regler med hensyn til »svingdøre«;

54.

anerkender, at reglerne om håndtering af potentielle »svingdørssituationer« og den dermed forbundne risiko for interessekonflikter ikke finder anvendelse på medlemmerne af agenturernes bestyrelser, videnskabelige udvalg, ekspertgrupper og andre lignende organer; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at kun fire agenturer i den reviderede periode (2019-2021) vurderede sager vedrørende medlemmer af deres bestyrelser, som tiltrådte en ny stilling eller påbegyndte en ekstern aktivitet; beklager, at kun 25 (dvs. 3,8 %) ud af 659 tilfælde, hvor medlemmer af agenturernes bestyrelser udtrådte, blev vurderet; roser EBA, EIOPA, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), EMA, ESMA, Europol og FRA for, at de på trods af det eksisterende juridiske tomrum har indført særlige bestemmelser med hensyn til risikoen for »svingdørssituationer« i forhold til medlemmer af deres bestyrelser;

55.

opfordrer EUAN til at koordinere indsatsen for i alle dets medlemsagenturer at indføre: i) en adfærdskodeks og et regelsæt for medlemmerne af deres bestyrelser med principper, procedurer og specifikke mekanismer til håndtering af interessekonflikter og »svingdørssituationer« i forhold til disse, ii) procedurer for overvågning af nuværende og tidligere medarbejderes (herunder ledende medarbejderes) overholdelse af de gældende afgørelser med hensyn til »svingdøre« og restriktioner med hensyn hertil; opfordrer endvidere EUAN til at koordinere indsatsen for gennemførelse i alle dets medlemsagenturer af samtlige de henstillinger, som Den Europæiske Ombudsmand fremsatte i sin inspektionsrapport af 28. februar 2019 (sag SI/2/2-17/NF), med henblik på at håndhæve det etårige forbud mod lobby- og fortalervirksomhed for højtstående EU-tjenestemænd, der er udtrådt af tjenesten, og til hvert år at offentliggøre oplysninger om de sager, der er blevet vurderet i den forbindelse; anerkender imidlertid, at disse henstillinger ikke er bindende, og opfordrer Kommissionen til at lukke dette hul; opfordrer endvidere EUAN til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

56.

bemærker, at de fleste agenturer rapporterede, at de ikke havde undersøgt og/eller afsluttet sager om interessekonflikter i 2021; beklager dybt, at der for flere agenturers vedkommende blev rapporteret om adskillige tilfælde af potentielle interessekonflikter med hensyn til f.eks. udvælgelsespaneler, eksterne eksperter, ansættelsesprocedurer, udbuds- og tilskudsprocedurer og tidligere vikaransatte (Cedefop: 1 tilfælde, EFSA: 13 tilfælde, EIT: 1 tilfælde, Eurofound: 1 tilfælde, Europol: 2 tilfælde); noterer sig svarene fra de berørte agenturer med hensyn til opfølgningen på de nævnte rapporterede tilfælde;

57.

bemærker, at samtlige agenturer har indført en whistleblowerpolitik, og at nogle af dem (EMA, eu-LISA) ajourførte den i 2021; opfordrer Cepol til at etablere særlige, sikre indberetningskanaler i overensstemmelse med de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (6) om whistleblowing; bemærker, at der i 2021 blev rapporteret om whistleblowersager i EBA (1 afsluttet sag) i Frontex (3 sager: 1 sag afsluttet og anmeldt til OLAF og 2 verserende sager) og i EUSPA (1 verserende sag); bemærker endvidere, at EMA ikke rapporterede om nogen interne whistleblowersager, men at der imidlertid blev indberettet 29 eksterne whistleblowersager, hvoraf 23 var afsluttet og 6 stadig verserer; opfordrer agenturet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse; opfordrer alle agenturer til regelmæssigt at tilbyde samtlige ansatte genopfriskningskurser om whistleblowerpolitik, medtage emnet i introduktionsprogrammerne for nyansatte og offentliggøre oplysninger om whistleblowing på agenturernes intranetsider;

Intern kontrol

58.

noterer sig med bekymring Revisionsrettens resultater med hensyn til forvaltnings- og kontrolsystemer, hvor der i 2021 blev konstateret svagheder med hensyn til potentielle interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

59.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at der for så vidt angår de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) er fastsat bestemmelser i deres oprettelsesforordninger til sikring af, at medlemmer af deres tilsynsråd agerer uafhængigt og objektivt i Unionens interesse; bemærker endvidere, at Revisionsretten i flere særberetninger i foregående år har berettet om ledelsesmæssige problemer i ESA'erne og har anbefalet Kommissionen, at den burde overveje at foreslå ændringer i ESA'ernes ledelsesstruktur, som ville gøre det muligt for dem at anvende deres beføjelser mere effektivt, selv om den lovgivende myndighed i 2019 ikke accepterede Kommissionens forslag til en revideret ledelsesstruktur; bemærker endvidere, at Kommissionen i juli 2021 fremlagde et forslag om oprettelse af en ny EU-myndighed til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AMLA), hvorom der aktuelt forhandles;

60.

bemærker, at alle agenturer ved udgangen af 2021 rapporterede, at de havde gennemført den reviderede COSO-baserede interne kontrolramme og foretaget den årlige vurdering af den interne kontrolramme; opfordrer alle agenturer til som minimum at fremlægge resultaterne af vurderingen på komponentniveau, men tilskynder agenturerne til at aflægge rapport på et mere detaljeret niveau, f.eks. i henhold til princippet om intern kontrol;

61.

bemærker, at det fremgår af Revisionsrettens beretning for så vidt angår opfølgningen på tidligere års bemærkninger, at 67 bemærkninger blev afsluttet i 2021, og at 48 bemærkninger stadig var ved at blive gennemført eller var udestående; opfordrer agenturerne til omhyggeligt at gennemføre bemærkningerne og yderligere forbedre deres interne kontrolrammer; bemærker, at ni agenturer meddelte, at de havde igangværende OLAF-sager;

62.

minder om betydningen af at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne for at sikre, at agenturerne fungerer korrekt; fastholder på det kraftigste kravet om en effektiv forvaltning og kontrolsystemer for at undgå potentielle tilfælde af interessekonflikter, manglende forudgående/efterfølgende kontrol, utilstrækkelig forvaltning af budgetmæssige og retlige forpligtelser og manglende registrering af forhold i registret over undtagelser;

Digitalisering og den grønne omstilling

63.

roser, at alle agenturer i vekslende grad har indført foranstaltninger med henblik på at mindske deres miljøpåvirkning og yde et positivt bidrag til bæredygtig udvikling og klimaneutralitet; bemærker, at sådanne foranstaltninger f.eks. vedrører personalets bæredygtige mobilitet, anvendelse af grønnere faciliteter, affaldshåndtering, reduktion af forbruget af papir og hjælpematerialer, forbedret energiudnyttelse osv.; anerkender imidlertid, at det i nogle agenturer (f.eks. Cepol) er nødvendigt at gøre meget mere med hensyn til miljømæssig bæredygtighed; opfordrer alle agenturer til hurtigst muligt at overgå til grøn elektricitet, så vidt muligt fra 100 % vedvarende energikilder, og til, hvor det er muligt, at installere solpaneler på taget af deres bygninger;

64.

bemærker, at seks agenturer er certificeret i henhold til EMAS (ordning for miljøledelse og miljørevision), at 19 agenturer ikke er EMAS-certificeret, og at EMAS-certificeringsprocessen for syv agenturers vedkommende pågår; bemærker, at de fleste agenturer ikke har gennemført grønne offentlige indkøb eller er i færd med gradvist at indføre grønne (klare og verificerbare) miljøkriterier i deres offentlige indkøbsprocedurer; opfordrer alle agenturer til at fremskynde vedtagelsen og gennemførelsen af grønne offentlige indkøb fuldt ud; opfordrer agenturerne til fortsat at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort i denne henseende;

65.

opfordrer alle agenturer til at vedtage flerårige grønne handlingsplaner, der omfatter forpligtelser vedrørende mindskede CO2-emissioner; opfordrer endvidere alle agenturer til at offentliggøre årlige miljørapporter, hvor deres miljøpræstationer og CO2-fodaftryk vurderes ved hjælp af relevante centrale resultatindikatorer;

66.

bemærker, at 2021 var et vigtigt år for de fleste agenturer for så vidt angår forskellige tiltag med henblik på at styrke agenturernes cybersikkerhed og beskytte de digitale registre, som de er i besiddelse af; beklager imidlertid, at disse tiltag ikke er harmoniseret på tværs af agenturerne; glæder sig over visse agenturer, der på proaktiv vis har forberedt ajourføringen af deres sikkerhedspolitik for informationssystemerne i lyset af de to kommende EU-forordninger om cybersikkerhed og informationssikkerhed i Unionens institutioner og organer; opfordrer alle agenturer til at følge trop i denne henseende; opfordrer agenturerne til at arbejde tæt sammen med ENISA; bemærker EU-OSHA's initiativ til koordinering af gennemførelsen af en fælles løsning med henblik på at levere cybersikkerhedstjenester til mindre agenturer; bemærker, at nogle agenturer (BEREC, Cepol) endnu ikke har vedtaget en cybersikkerhedspolitik, og opfordrer dem indtrængende hertil; opfordrer agenturerne til regelmæssigt at tilbyde opdaterede cybersikkerhedsrelaterede uddannelsesprogrammer for hele deres personale;

67.

minder om vigtigheden af at øge digitaliseringen af agenturerne for så vidt angår intern drift og forvaltning, men også med henblik på at fremskynde digitaliseringen af procedurer; glæder sig over, at de fleste agenturer i 2021 gjorde yderligere fremskridt med hensyn til digitalisering og optimering af deres arbejdsgange og procedurer, navnlig inden for HR, finansielle procedurer og udbudsprocedurer; tilskynder alle agenturer til at vedtage og indføre softwaren Advanced Qualified Signature og Qualified Electronic Signature med henblik på at opnå godkendelser og underskrifter fra både interne og eksterne modparter i udbuds- og kontraktdokumenter;

Forretningskontinuitet under covid-19-krisen

68.

anerkender, at 2021 var et år med fornyede udfordringer, der krævede tilpasning, innovation, modstandsdygtighed og fleksibilitet under indtryk af den fortsatte covid-19-pandemi og ny politisk og økonomisk ustabilitet;

69.

bemærker, at telearbejde var afgørende for agenturernes forretningskontinuitet i 2021 og fungerede med succes på grund af agenturernes investeringer i udstyr til audio- og videokonferencer og andet onlineværktøj; bemærker på baggrund af agenturernes svar, at telearbejde og hybridarbejde har haft en neutral eller positiv indvirkning på næsten alle agenturers resultater, og at nogle agenturer mener, at telearbejde spiller en væsentlig rolle med hensyn til at tiltrække og fastholde talent; tilskynder agenturerne til at omsætte de indhøstede erfaringer vedrørende fjern- og hybridarbejdsmetoder i praksis for bedre at kunne tilrettelægge møder og opgaver, der i fremtiden kan udføres mere effektivt online end ved fysisk fremmøde; bemærker endvidere, at flere agenturer gennemførte undersøgelser blandt deres medarbejdere for at vurdere virkningen af telearbejde, og at resultaterne pegede på en generelt positiv erfaring og en (opfattet) øget effektivitet, men at der blev konstateret nogle udfordringer, herunder hvad angår forbindelserne til personer fra andre teams og en eventuelt svækket tilhørsfølelse; opfordrer alle agenturer til at vedtage og gennemføre Kommissionens afgørelse om arbejdstid og hybridarbejde;

Øvrige bemærkninger

70.

glæder sig over de skridt, som agenturerne har taget for at fremlægge og offentliggøre resultaterne af deres arbejde gennem forskellige kanaler, herunder deres websteder og sociale medier; opfordrer agenturet til at intensivere sin indsats med hensyn til at formidle relevante oplysninger om dets performance til unionsborgerne og offentligheden i et klart og tilgængeligt sprog for at sikre større gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed ved at udnytte medierne og de sociale medier bedre; forventer, at agenturerne aflægger rapport til dechargemyndigheden i denne henseende;

71.

minder om, at Revisionsretten i 2020 afprøvede automatiserede revisionsprocedurer i forbindelse med revisionen af flere forvaltningsorganers regnskaber; bemærker, at Revisionsretten i 2021 udvidede anvendelsen af sådanne procedurer til alle agenturer, men at Revisionsretten — for så vidt angår decentrale agenturer — anvender ti procedurer, der alene vedrører lønninger; bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning de gode resultater, der er opnået ved anvendelsen af automatiserede procedurer; beklager, at mangler i brugen af standardiserede IT-værktøjer (inden for e-indkøb og finansiering, regnskabsføring og rapportering) udgør alvorlige hindringer for, at Revisionsretten kan udvide anvendelsen af digital revisionsteknologi til andre områder og til samtlige agenturer; bifalder ikke desto mindre Revisionsrettens plan om at udvide disse teknikker til at omfatte revision af agenturernes offentlige indkøb i 2022;

72.

mener, at EUAN skal gøre mere for at blive et virkeligt koordinationscenter for agenturerne og bidrage til øget samarbejde og udveksling af god praksis mellem disse med henblik på bl.a. at nedbringe deres driftsomkostninger; opfordrer agenturerne til at nå til enighed om at tildele EUAN en ekstra deltidsstilling (0,5 fuldtidsækvivalenter) fra deres organisationsplaner; opfordrer EUAN til at forelægge dechargemyndigheden en ajourført liste med kontaktpunkter i alle agenturer;

73.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, og til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(2) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(3) EUT L 122 af 10.5.2019, s. 1.

(4) Domstolens dom af 11. november 2021 i sag C-948/19, UAB »Manpower Lit« mod E.S. m.fl., ECLI:EU:C:2021:906.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/491

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1947

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for biobaserede industrier) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0107/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (4), særlig artikel 12,

—

der henviser til Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (5), særlig artikel 26,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

(1) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/493

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1948

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for biobaserede industrier) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2023),

der henviser til, at fællesforetagendet for biobaserede industrier (fællesforetagendet BBI) blev oprettet i maj 2014 under Horisont 2020-programmet for perioden indtil den 31. december 2024 (1); der henviser til, at fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (herefter benævnt »fællesforetagendet CBE«) i november 2021 blev oprettet ved forordning (EU) 2021/2085 (2) for at erstatte fællesforetagendet BBI under Horisont Europa-programmet for perioden indtil den 31. december 2031;

B.	der henviser til, at det overordnede mål er, at fællesforetagenderne under Horisont Europa-programmet skal være mere målorienterede og have mere ambitiøse partnerskaber med de respektive industrisektorer end under de foregående programmer;

der henviser til, at fællesforetagendet CBE blev finansieret under den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 med henblik på at samle alle relevante aktører og bidrage til at etablere Unionen som en nøgleaktør inden for forskning gennem inddragelse af og engagement fra partnernes side i udformningen og gennemførelsen af et program for forsknings- og innovationsaktiviteter med europæisk merværdi;

der henviser til, at fællesforetagenderne under FFR's programmer for forskning og innovation har status som særskilte juridiske personer, der vedtager deres egne forsknings- og innovationsdagsordener vedrørende deres strategiske forskningsområder og gennemfører disse dagsordener via indkaldelser af forslag eller udbud;

der henviser til, at de overordnede mål for fællesforetagendet CBE er at fremskynde innovationsprocessen og udviklingen af biobaserede innovative løsninger, at fremskynde markedsudbredelsen af de eksisterende modne og innovative biobaserede løsninger og at sikre et højt miljøpræstationsniveau for biobaserede industrielle systemer

der henviser til, at indkaldelser af forslag under fællesforetagendet CBE for at tage hensyn til varigheden af Horisont Europa-programmet bør iværksættes senest den 31. december 2027. der henviser til, at indkaldelser af forslag i behørigt begrundede tilfælde skal iværksættes senest den 31. december 2028;

G.	der henviser til, at fællesforetagendet CBE's stiftende medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og industrielle partnere, repræsenteret ved Bio-based Industries Consortium (BIC);

der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet CBE, herunder EEA-bevillinger, udgør op til 1 mia. EUR (heraf er op til 23,5 mio. EUR til administrationsomkostninger); der henviser til, at de andre medlemmer af fællesforetagendet CBE end Unionen skal yde eller foranledige, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 1 mia. EUR, herunder op til 23,5 mio. EUR til administrationsomkostninger, i den tiårige periode;

Generelt

glæder sig over, at det i Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet CBE (Revisionsrettens beretning) konstateres, at årsregnskabet for 2021 i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendet CBE's finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med fællesforetagendet CBE's finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

anerkender, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, som f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til, at muligheder for forenkling undersøges, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, som danner grundlag for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og er en forudsætning for at gøre omkostningerne sammenlignelige; opfordrer med dette i mente til, at fælles retningslinjer for alle fællesforetagender følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, undersøgelser, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at bestyrelsen i december 2020 vedtog fællesforetagendet CBE's budget for 2021 med et samlet beløb (vedtaget budget og reaktiveringer) på 5 215 066 EUR i forpligtelsesbevillinger og 174 626 895 EUR i betalingsbevillinger, og at der ikke var nogen ændringer;

bemærker med beklagelse, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet CBE's betalingsbudget vedrørende Horisont 2020-projekter i 2021 ifølge Revisionsrettens beretning kun var på 71 % på grund af eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien, samt at et stort Horisont 2020-projekt uventet måtte indstilles, efter at den primære støttemodtager gik konkurs i 2021;

bemærker endvidere, at det tidligere budget for fællesforetagendet BBI omfattede et overskud af uudnyttede budgetmidler fra tidligere år (2018, 2019 og 2020), som omfattede 600 000 EUR i administrative forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger og på aktionssiden 46 881 709 EUR i betalingsbevillinger; bemærker også, at de genaktiverede bevillinger blev brugt først i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser for fællesforetagendet CBE og nåede op på næsten 100 % for så vidt angår de administrative forpligtelsesbevillinger, 84 % for administrative betalingsbevillinger og 79 % for betalingsbevillingerne til aktionsudgifter ved årets udgang;

bemærker, at Unionen ved udgangen af 2021 bidrog med 728,228 mio. EUR, og at industrigruppen bidrog med 52,239 mio. EUR i validerede bidrag i naturalier, 14,559 mio. EUR i kontanter til administrative omkostninger og 3,250 mio. EUR i kontanter til driftsomkostninger;

der henviser til, at fællesforetagendet CBE for så vidt angår de operationelle forpligtelser ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for næsten hele det beløb på 815,8 mio. EUR, som udgør det maksimale EU-bidrag til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler; noterer sig desuden, at ca. 159,6 mio. EUR (eller 19,6 %) skal betales i de kommende år; bemærker, at de private medlemmer havde retligt forpligtet sig til at yde bidrag i naturalier og finansielle bidrag til en værdi af 266,5 mio. EUR, dvs. 56 % af det vejledende mål på 475,3 mio. EUR, som er fastsat i fællesforetagendet CBE's vedtagne årlige arbejdsprogrammer; noterer sig, at eftersom alle forslagsindkaldelserne under Horisont 2020 var afsluttet ved udgangen af 2020, vil fællesforetagendet CBE ikke nå det vejledende mål for de private medlemmers bidrag før programperiodens udløb;

bemærker, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet CBE's tilgængelige betalinger til Horisont 2020-projekter var på 71 %, hvilket kan forklares med suspensioner og forlængelser af nylige Horisont 2020-projekter, som var nødvendige på grund af covid-19-pandemien, samt afslutningen af et stort Horisont 2020-projekt efter at hovedmodtageren gik konkurs i 2021; noterer sig, at fællesforetagendet CBE ingen 2021-forpligtelsesbevillinger vedrørende aktionsudgifter havde, eftersom det havde afsluttet sin sidste indkaldelse af forslag ved udgangen af 2020;

10.

bemærker, at industrimedlemmerne ved udgangen af 2021 rapporterede, at deres bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter udgjorde i alt 1 646,5 mio. EUR, dvs. 74 % af målet på 2 225,4 mio. EUR; noterer sig imidlertid Revisionsrettens bemærkning om den manglende afslutning af attesteringsprocessen for 715,6 mio. EUR eller 43 % af det rapporterede beløb; noterer sig de foranstaltninger, som fællesforetagendets bestyrelse har truffet for at sikre, at målet nås ved programmets afslutning, ved i februar 2022 at godkende yderligere 658 mio. EUR i investeringer fra industrimedlemmerne i 2022-aktiviteter, der er tæt forbundet med fællesforetagendet CBE's strategiske mål; noterer sig derfor, at disse private medlemmers tilsagn kan begrænse risikoen for, at fællesforetagendet CBE ikke når målet for bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter før Horisont 2020-programmets udløb;

11.

bemærker, at det efter Revisionsrettens bemærkning i 2020 om manglen på data for de validerede bidrag i naturalier med offentliggørelsen af den årlige aktivitetsrapport for 2021 er lykkedes for BIC at levere et stort antal certifikater, der dækker bidrag i naturalier fra BIC's konstituerende enheder til yderligere aktiviteter, hovedsagelig fra 2020, men også fra 2019 og 2018, hvis levering blev forsinket under covid-19-pandemien;

12.

fremhæver med hensyn til den risiko, som Revisionsretten identificerede i 2020 med hensyn til opfyldelsen af fællesforetagendet CBE's forsknings- og innovationsdagsorden for Horisont 2020-programmet, at de operationelle resultater, der er rapporteret i den årlige aktivitetsrapport for 2021, bekræfter, at det trods reduktionen af kontantbidrag fra både fællesforetagendet CBE's medlemmer (Kommissionen og BIC) er lykkedes fællesforetagendet CBE at nå sine strategiske mål; glæder sig navnlig over, at blandt de operationelle højdepunkter, der blev rapporteret for 2021, blev 41 projekter afsluttet, og at alle centrale resultatindikatorer, som var knyttet til projektresultaterne, var blevet afsluttet; glæder sig desuden over, at de forventede resultater fra igangværende projekter viser, at de endelige centrale resultatindikatorer i væsentlig grad vil overstige de mål, der er fastsat i den »Strategiske dagsorden, innovations- og forskningsdagsordenen: biobaserede industrier for udvikling og vækst i Europa«, som identificerede de forsknings-, demonstrations- og udbredelsesaktiviteter, der skal udføres af fællesforetagendet CBE inden for rammerne af Horisont 2020-programmet;

13.

bemærker, at fællesforetagendet CBE i sin årlige aktivitetsrapport for 2021 fortsat rapporterer om de faktiske værdier af finansielle bidrag i naturalier fra BIC eller dets konstituerende enheder med henblik på at nå de mål, der er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 (3), og at det samlede niveau for bidrag i naturalier og finansielle bidrag allerede er nået op på 70 % af den endelige forventede værdi på 2,73 mia. EUR og er godt på vej til at nå dette endelige mål senest i 2024;

Performance

14.

bemærker, at prioriteter og mål for 2021 fællesforetagendet CBE første gang blev forelagt bestyrelsen af den administrerende direktør på dennes møde den 17. juni 2020, inden en endelig udgave blev fremlagt og drøftet den 7. oktober 2020; bemærker, at prioriteterne derefter blev medtaget i den årlige arbejdsplan for 2021 som mål for 2021 med henblik på at konsolidere projektporteføljen, samtidig med at kvalitetsstandarderne blev fastholdt for at lette spidsbelastningsperioden; bemærker endvidere, at en gnidningsløs overgang fra fællesforetagendet BBI til det nye fællesforetagende CBE under Horisont Europa-rammeprogrammet blev sikret;

15.

bemærker, at der ikke var nogen åbne indkaldelser af forslag i 2021, hvor den sidste indkaldelse blev gennemført i 2020, og at fællesforetagendet CBE fortsatte med at forvalte sin portefølje af projekter, hvilket resulterede i undertegnelsen af 18 tilskudsaftaler og bragte det samlede antal projekter i fællesforetagendets portefølje op på 142 (71 forsknings- og innovationsaktioner, 39 demonstrationsaktioner, 14 flagskibsinitiativer og 18 koordinerings- og støtteaktioner), hvoraf 96 stadig var i gang ved udgangen af 2021 og 46 afsluttede;

16.

bemærker, at en ekstern kontrahent i 2021 gennemførte en særlig undersøgelse (4) for både at validere resultaterne af KPI'erne for de 32 projekter under fællesforetagendet BBI, der var afsluttet inden juli 2020, og give en samlet vurdering af projektporteføljen for fællesforetagendet BBI; bemærker, at valideringen analyserede de rapporterede KPI'ers resultater og virkninger i forhold til den dokumentation, der er fremlagt i projektdokumentationen, herunder den periodiske rapport, resultatrapporter og revisionsrapporter, der er udarbejdet af uafhængige eksperter; bemærker endvidere, at der blev udviklet en valideringsscore for at angive, i hvilket omfang de rapporterede KPI-resultater var dokumenteret;

17.

påpeger, at størstedelen (ca. 90 %) af de validerede data opnår scorer på 1 eller 2 (valideringsscore: 1, 2, 3) hvilket viser, at rammen for centrale resultatindikatorer for fællesforetagendet BBI giver et meningsfuldt mål for programmets udfald og virkninger;

18.

bemærker, at flagskibsinitiativer og avancerede demonstrationsaktioner er de projekter, der bidrager mest til socioøkonomiske virkninger såsom jobskabelse, udvikling af landdistrikterne og fordele for primærproducenter, regional og lokal indvirkning og indvirkning på markeder og industri; noterer sig, at det teknologiske modenhedsniveau for disse projekter gør det muligt at anvende teknologierne i stor, førindustriel skala og inddrage aktører fra hele værdikæden fra lokale råvareleverandører til slutbrugere og lokale myndigheder;

19.

bemærker, at et af fællesforetagendet CBE's centrale mål er at mindske miljøpåvirkningen af industrielle processer og produkter; bemærker, at et vigtigt bidrag til modvirkning af klimaændringer er reduktionen af CO2-emissioner og andre drivhusgasser, der rapporteres af 65 % af fællesforetagendet CBE's projekter; bemærker, at 29 % af projekterne rapporterer om anvendelse/genanvendelse af CO2, der frigives fra biobaserede operationer, hvilket svarer til at reducere deres direkte drivhusgasemissioner;

20.

glæder sig over, at fællesforetagendet CBE's effektivitet i forbindelse med kerneaktiviteter fortsatte i 2021 med hensyn til de vigtigste centrale resultatindikatorer for Horisont 2020, som fællesforetagendet overvåges efter, hvilket bekræfter de positive tendenser, der er observeret i de foregående år: underretningstiden (TTI) for ansøgere under indkaldelsen i 2020 blev overholdt i januar 2021 med 137 dage (100 % til tiden) mod et mål på 153 dage; bevillingstiden (TTG) for udvalgte forslag under indkaldelsen i 2020 var i gennemsnit 236 dage mod målet på 245 dage, og alle tilskudsaftaler blev underskrevet til tiden (100 % til tiden); tiden for ændring, var ni dage i forhold til målet på 45 dage (100 % til tiden); udbetalingstiden (TTP) for forfinansiering af udvalgte forslag fra indkaldelsen i 2020, var i gennemsnit 9,5 dage i forhold til målet på 30 dage (100 % til tiden), og for mellemliggende og endelige betalinger i gennemsnit 66 dage i forhold til målet på 90 dage (100 % til tiden);

21.

bemærker, at som følge af en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 om intellektuelle ejendomsrettigheder, svarer de tilskudsaftaler, som fællesforetagendet CBE har undertegnet, til den standardtilskudsaftale, som Kommissionen har udarbejdet for at gennemføre EU-budgettet, og uden afvigelser i forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker endvidere, at for så vidt angår intellektuelle ejendomsrettigheder og offentliggørelse af resultater, er ejerskabet til projektresultaterne fortsat under støttemodtagernes kontrol, og de skal opfylde specifikke forpligtelser vedrørende åben videnskab og adgang til forskningsresultater i overensstemmelse med afsnit 3 (»Rettigheder og forpligtelser til baggrundsviden og resultater«) i Horisont 2020-standardtilskudsaftalen;

Udbud, personale og ansættelsesprocedurer

22.

bemærker, at fællesforetagendets programkontor ved udgangen af 2021 bestod af 22 ansatte, og at der blev iværksat fire ansættelsesprocedurer i 2021, hvilket førte til ansættelse af en projektmedarbejder (kontraktansat), en assistent inden for interessentrelationer/direktionsassistent (midlertidig ansat), en kommunikationsassistent (midlertidig ansat) og en økonomiassistent (kontraktansat); bemærker endvidere, at eftersom fællesforetagendet CBE i 2020 for at klare den spidsbelastningsperiode, hvor arbejdsbyrden er størst, indgik flere kortfristede kontrakter om vikartjenester via Kommissionens rammekontrakt om vikartjenester for at imødekomme fællesforetagendet CBE's programkontors specifikke behov;

23.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer fortsat var høj og udgjorde 19 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at den høje andel af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendet CBE's personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendet CBE's samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet; minder om, at fællesforetagendet CBE bør udvikle en formaliseret model for eller vejledning om udarbejdelse af overslag over personalebehovene (herunder behovene for væsentlige kompetencer) med det formål at optimere anvendelsen af personaleressourcer;

24.

bemærker, at kønsbalancen på grundlag af den årlige aktivitetsrapport for 2021 er tilstrækkelig med 64 % kvinder i programkontorerne, 46 % i gruppen af repræsentanter for staterne (inklusive suppleanter) og 57 % i de videnskabelige udvalg; opfordrer fællesforetagendet CBE til at bevare og yderligere at forbedre kønsbalancen;

25.

anerkender, at antallet af kvinder i bestyrelsen ifølge dens årlige aktivitetsrapport er steget fra 20 % i det foregående år til 30 % ved udgangen af 2021; opfordrer fællesforetagendet CBE til at gøre en yderligere indsats for at opnå kønsbalance i bestyrelsen;

26.

bemærker, at arbejdsgiverbidragets andel til fællesforetagendernes personale — svarende til forholdet mellem deres indtægter uden støtte fra Unionen og deres samlede indtægter — ikke er blevet indbetalt af fællesforetagenderne siden 2016 til Unionens pensionsordning, eftersom Kommissionen hverken har afsat disse udgifter på fællesforetagendets budget eller formelt anmodet om indbetalingerne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

27.

bemærker, at fællesforetagendet CBE i 2021 sammen med fire andre fællesforetagender gik i spidsen for gennemførelsen af SYSTAL-værktøjet, et e-rekrutteringsværktøj, der er udviklet af Oracle og allerede anvendes af flere decentrale agenturer, og at fællesforetagendet CBE for første gang anvendte værktøjet i september 2021 med offentliggørelsen af én stilling;

28.

bemærker, at HR-funktionen i 2021 for at sikre, at medarbejderne er kompetente i deres roller og i stand til at håndtere det krævende arbejdsmiljø, udviklede en lærings- og udviklingsramme under hensyntagen til fællesforetagendet CBE's årlige mål; bemærker, at alle læringsaktiviteter blev organiseret online som følge af covid-19-pandemien;

29.

fremhæver, at fællesforetagendet CBE som følge af en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 om udbud har gennemført alle mulige foranstaltninger for at sikre den bredest mulige konkurrence i sine udbudsprocedurer og overensstemmelse med finansforordningen; glæder sig endvidere over, at fællesforetagendet CBE anvender eTendering til at offentliggøre sine bekendtgørelser om offentlige udbud og har gennemført alle adgangskrav til e-udbudsløsninger (såsom eSubmission), som efter planen skulle integreres helt i dette system inden udgangen af 2022;

30.

anerkender, at fællesforetagendet CBE som følge af en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 om manglen på en støttestruktur til at sikre personalets psykologiske trivsel iværksatte en række arrangementer for at hjælpe personalet med at håndtere de udfordringer, som pandemien medførte, og at der er indført bedste praksis og gyldne arbejdsregler i forbindelse med udarbejdelsen af organisationens strategi for den tilbagevenden til kontoret inden for rammerne af nye arbejdsmetoder;

Intern kontrol og intern revision

31.

bemærker, at fællesforetagendet CBE's ramme for intern kontrol er baseret på 17 principper for kontrol, og at den er i overensstemmelse med Kommissionens kontrolramme og har været i kraft siden den 1. januar 2020;

32.

bemærker, at resultaterne af vurderingen af den interne kontrol i 2021 bekræfter, at fællesforetagendet CBE har et kontrolsystem, der fungerer, samtidig med at der er behov for visse forbedringer; bemærker, at alle interne kontrolkomponenter generelt fungerer sammen på en integreret måde, at systemet er i overensstemmelse med rammen for intern kontrol, at det har et acceptabelt effektivitetsniveau, og at det giver mulighed for tilstrækkelig kontrol af risici med henblik på at nå kontrolmålene;

33.

noterer sig, at med hensyn til Horisont 2020-betalinger er Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovations fælles revisionstjeneste ansvarlig for de efterfølgende revisioner; bemærker på grundlag af resultaterne fra de efterfølgende revisioner, der forelå ved udgangen af 2021, at fællesforetagendet CBE rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 1,9 % og en restfejlfrekvens på 1,2 % vedrørende Horisont 2020-projekterne (afregninger og endelige betalinger); bemærker imidlertid, at ovennævnte fejlfrekvenser bør behandles med forsigtighed, da ikke alle revisionsresultater foreligger endnu, og fejlfrekvenserne ikke er helt repræsentative for de udgifter, der kontrolleres;

34.

bifalder, at der, som det var tilfældet i 2020, er dokumentation for, at de forenklinger, der blev indført i Horisont 2020, sammen med de store støttemodtageres gradvist øgede erfaring har påvirket antallet og omfanget af fejl positivt; bemærker imidlertid, at støttemodtagerne stadig begår fejl, normalt på grund af manglende forståelse eller manglende overholdelse af reglerne;

35.

understreger, at Revisionsrettens konstateringer bekræftede, at der var vedvarende systemiske fejl i forbindelse med anmeldte personaleomkostninger, og at navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nye støttemodtagere er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere; fremhæver, at disse fejl også regelmæssigt er blevet rapporteret i Revisionsrettens årsberetninger siden 2017; understreger derfor, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; understreger, at fællesforetagendet CBE bør styrke sit interne kontrolsystem for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere og kraftigt bør opfordre visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, f.eks. SMV'er og nye støttemodtagere, til at anvende vejledningen om personaleomkostninger; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

36.

noterer sig, at Revisionsretten — med henblik på at vurdere fællesforetagendet CBE's kontrol af aktionsudgifterne — på støttemodtagerniveau reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 for at få bekræftet de fejlfrekvenser, der rapporteres i de efterfølgende revisioner (5); bemærker, at Revisionsretten i ét tilfælde fandt og kvantificerede en fejl, som skyldtes, at støttemodtageren havde anmeldt direkte personaleomkostninger vedrørende en person, som hverken var ansat af støttemodtageren eller direkte tilknyttet projektet;

37.

bemærker, at fællesforetagendet CBE som følge af en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 om Revisionsrettens konstatering af vedvarende systemiske fejl vedrørende personaleomkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt, og at sådanne fejl også regelmæssigt var blevet rapporteret i forbindelse med efterfølgende revisioner udført af den fælles revisionstjeneste, fortsat er aktivt engageret i at forbedre sine kontrolstrategier for udgifter og har deltaget i fælles foranstaltninger, der er truffet i denne forbindelse af forvaltningen af Horisont 2020 og Horisont Europa, og som også er rettet mod de velidentificerede kategorier af modtagere af EU-midler;

Håndtering og forebyggelse af interessekonflikter og risici for svig

38.

bemærker, at i alt 11 risici var blevet identificeret og beskrevet i risikoregistret ved udgangen af 2021 med varierende grad af betydning, konvergens og indbyrdes afhængighed; påpeger, at den risikovurdering, der blev gennemført i 2021, bekræftede tendensen i de foregående år, og at visse yderligere risici blev absorberet eller reduceret af en øget effektivitet i de interne kontroller samt af de erfaringer, der er gjort med de centrale aktiviteter, såsom tilskudsplanlægning, -processer og -systemer under Horisont 2020;

39.

glæder sig over, at fællesforetagendet CBE's programkontor med hensyn til håndtering af potentielle interessekonflikter har udviklet et omfattende sæt regler og procedurer, der gennemføres effektivt i hele dets forvaltningsstruktur, og at der er blevet gennemført specifikke foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter hos eksperter med ansvar for gennemgang af projekter og udbud;

40.

fremhæver, at disse kontrolsystemer i løbet af 2021 fungerede effektivt, og at der ikke skal rapporteres om noget, som kan påvirke den rimelige sikkerhed, som den anvisningsberettigede skal give;

41.

bemærker, at fællesforetagendet efter en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 i sin årlige aktivitetsrapport for 2021 rapporterer til dechargemyndigheden om forvaltningen af risici for svig og bekræfter, at fællesforetagendet CBE fortsatte med at gennemføre og rapportere til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om den effektive gennemførelse af de anbefalinger fremsat i de foregående år;

42.

noterer sig, at interesseerklæringen fra medlemmerne af bestyrelsen efter en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 offentliggøres på fællesforetagendet CBE's officielle websted, og at de indeholder relevante oplysninger om medlemmernes tidligere og nuværende erhvervsaktiviteter;

43.

bemærker, at fællesforetagendet CBE som følge af en bemærkning i forbindelse med dechargeproceduren for 2020 har gennemført en række politikker og kurser for at bekæmpe chikane og svig, forebygge interessekonflikter og beskytte whistleblowere; bemærker endvidere, at de etiske politikker er integreret i en lang række aktiviteter og risikostyringsmekanismer, hvis effektivitet løbende overvåges af de ansvarlige funktioner, der er velidentificerede i fællesforetagendet CBE's ledelsesstruktur, og at alle relevante kontrolsystemer regelmæssigt testes af den interne revisionstjeneste og af Revisionsretten, som afgiver erklæring herom; bemærker, at fællesforetagendet i sine årlige aktivitetsrapporter regelmæssigt har rapporteret om denne risikostyringsmekanisme og navnlig om forekomsten af potentielle tilfælde af chikane, interessekonflikter og svigagtige hændelser, der kunne give anledning til forbehold i den ledsagende årlige revisionserklæring fra fællesforetagendet CBE's administrerende direktør; bemærker, at fællesforetagendet CBE's årlige aktivitetsrapport for 2021 ikke rapporterer om revisionsresultater og konklusioner, der kan føre til et forbehold på disse områder.

(2) Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021, s. 17).

(3) Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130).

(4) https://www.bbi.europa.eu/sites/default/files/executive-summary-bbi-ju-portfolio-kpi.pdf

(5) Med hensyn til tilskudsbetalinger, der testes hos støttemodtagerne, er rapporteringstærsklen for kvantificerbare fejl 1 % af de reviderede omkostninger.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/500

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1949

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for biobaserede industrier) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0107/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 560/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for biobaserede industrier (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0093/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for et cirkulært biobaseret Europa, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 130.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/502

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1950

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren luftfart (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Clean Sky 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for ren luftfart for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0108/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 558/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren luftfart decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet ren luftfart, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 77.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/504

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1951

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren luftfart (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Clean Sky 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren luftfart for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2023),

der henviser til, at fællesforetagendet med henblik på gennemførelsen af det fælles teknologiinitiativ om luftfart blev oprettet i december 2007 under syvende forskningsrammeprogram for en periode på ti år (Clean Sky 1); der henviser til, at Rådet i maj 2014 forlængede fællesforetagendets levetid under Horisont 2020-programmet indtil den 31. december 2024 (Clean Sky 2);

B.	der henviser til, at Rådet i november 2021 vedtog forordning (EU) 2021/2085 (1) (»den enkelte basisretsakt«), hvorved fællesforetagendet for ren luftfart (»fællesforetagendet«) oprettedes til at erstatte Clean Sky 2 under Horisont Europa-programmet for en periode, der slutter den 31. december 2031;

C.	der henviser til, at fællesforetagendet for ren luftfart er et offentlig-privat partnerskab, der fokuserer på omdannelse af luftfarten med henblik på at sikre en bæredygtig og klimaneutral fremtid;

D.	der henviser til, at de stiftende medlemmer af fællesforetagendet er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og organisationer fra luftfartssektoren, der er engageret i at skabe nye globale standarder for pålidelige og klimaneutrale luftfartssystemer;

der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet, herunder EEA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1,7 mia. EUR, herunder op til 39,223 mio. EUR til administrationsomkostninger; der henviser til, at de andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 2,4 mia. EUR, herunder op til 39,223 mio. EUR til administrationsomkostninger, i den tiårige periode;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

glæder sig over, at i henhold til Revisionsrettens beretning giver fællesforetagendets årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt et retvisende billede af fællesforetagendets finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

anerkender, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at fællesforetagendets endelige disponible budget for 2021, herunder genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, omfattede 182,6 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 189,9 mio. EUR i betalingsbevillinger;

forstår, at budgetgennemførelsen blev påvirket af covid-19-pandemien, navnlig hvad angår betalingsbevillinger til administrationsudgifter, og at fællesforetagendet ikke desto mindre havde en gennemførelsesgrad på 99,6 % for forpligtelsesbevillingerne i 2021 (eksklusive de uudnyttede bevillinger, der ikke var nødvendige i indeværende år), og at betalingsbevillingerne blev gennemført til 82,3 % af de disponible midler, eksklusive de uudnyttede bevillinger 2021 på 22,9 mio. EUR (56,3 % af gennemførelsesgraden, hvis de uudnyttede bevillinger blev medtaget som det samlede betalingsbudget);

noterer sig, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 næsten havde indgået forpligtelser for hele det beløb på 1 716 mio. EUR, som udgør det maksimale EU-bidrag til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler; noterer sig, at heraf skal ca. 273 mio. EUR (16 %) betales i de kommende år; noterer sig endvidere, at de private medlemmer retligt havde forpligtet sig til at yde bidrag i naturalier til en værdi af 2 113,8 mio. EUR;

understreger, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendets forpligtelses- og betalingsbudget for 2021 vedrørende Horisont 2020-projekter var på henholdsvis 100 % og 83 %;

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at planlægningen for 2022-2023 blev revideret, så den omfattede fremførslen fra 2020-2021 (uudnyttet indsats og genplanlagte resultater) med henblik på at rapportere om de resterende aktiviteter indtil programmets afslutning; bemærker, at den næste periode vil være kritisk, da 70 % af resultaterne forventes at blive leveret i de sidste to år af programmet med en resterende finansiering på ~10 % på programniveau; bemærker endvidere, at risikoen for forsinkelser på visse områder for platforme til demonstration af innovative luftfartøjer/integrerede teknologidemonstratorer (IADP/ITD) fortsat er høj og kræver specifik overvågning fra medlemmernes side for, at de kan levere deres resultater inden for Clean Sky 2-programmets levetid; bemærker endvidere, at alle platforme til demonstration af innovative luftfartøjer (IADP'er), integrerede teknologidemonstratorer (ITD'er) og tværgående aktiviteter (TA'er) i den næste periode forventes at bekræfte planen for færdiggørelse via halvårsvurderingen (som skal foreligge i juli 2022), og at de foreløbige statusgennemgange vil spille en central rolle i vurderingen af de kumulative resultater og bekræfte planen for levering af resultater i henhold til tidsplanen;

Personale og udbud

bemærker, at fællesforetagendets stillingsfortegnelse for 2021 indeholdt i alt 42 vedtægtsomfattede medarbejdere (midlertidigt ansatte og kontraktansatte) og to udstationerede nationale eksperter med 42 stillinger besat ved udgangen af 2021; bemærker, at fællesforetagendet i 2021 indledte rekrutteringsprocessen for to stillinger (teamleder og projektleder); bemærker endvidere, at fællesforetagendet ud over de vedtægtsmæssige stillinger er afhængig af eksterne tjenesteydere såsom en webmaster, IT-serviceselskabet, der deles med de andre fællesforetagender, ni vikarer og en konsulent inden for kommunikation (engelsk tekstforfatter), der alle yder ekstra støtte til fællesforetagendet;

bemærker med bekymring på baggrund af opfølgningen på tidligere års bemærkninger fra Revisionsretten, at situationen med den øgede anvendelse af vikarer i de seneste år fortsat er bemærkelsesværdig, idet det gælder omkring 13 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at det høje niveau af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendets personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendets samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet; noterer sig fællesforetagendets svar om, at det har været nødsaget til løbende at øge anvendelsen af vikarer i de seneste år på grund af begrænsningerne i den stive stillingsfortegnelse i en situation, hvor opgaverne og arbejdsbyrden øges, og at denne opadgående tendens forventes at fortsætte, da fællesforetagendet i øjeblikket er på vej ind i en fase, hvor to programmer — Clean Sky 2-programmet og det nye program om ren luftfart — vil løbe parallelt; bemærker endvidere, at en mere optimal løsning ville være at give fællesforetagendet større fleksibilitet med hensyn til antallet af kontraktansatte i stillingsfortegnelsen; minder imidlertid om, at fællesforetagendet bør udvikle en formaliseret model for eller vejledning om udarbejdelse af overslag over personalebehovene (herunder behovene for væsentlige kompetencer) med det formål at optimere anvendelsen af personaleressourcer;

10.

glæder sig over, at fællesforetagendet sammen med de andre fællesforetagender også gennemførte brugen af Systal, et online HR-værktøj til at gennemføre sikre udvælgelsesprocesser, yderligere; bemærker, at fællesforetagendet i overensstemmelse med bestyrelsens afgørelse om omklassificeringssystemet i 2021 gennemførte omklassificeringen, og at elleve midlertidigt ansatte samt tre kontraktansatte som følge heraf blev omklassificeret;

11.

beklager, at der ikke blev iværksat nogen indkaldelse af forslag i 2021;

12.

roser den stærke inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med hensyn til deltagelse (29 % af det samlede antal deltagere i finansierede projekter — 555 ud af 1887) og den høje grad af succes blandt SMV-ansøgere (43 %); minder om, at fællesforetagendet skaber nye muligheder for SMV'er;

13.

bemærker, at de 17 kontrakter, der blev tildelt og undertegnet i 2021, vedrørte udbud og specifikke kontrakter med henblik på at gennemføre igangværende rammekontrakter;

14.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021 med hensyn til kønsbalance, at fællesforetagendet for ren luftfart har en lavere procentdel af kvinder i programdeltagelse, projektkoordinatorer, rådgivere og eksperter i forhold til det foregående år; beklager, at disse tal er faldet, og opfordrer til en øget indsats med hensyn til kønsbalance;

15.

bemærker, at arbejdsgiverbidragets andel til fællesforetagendernes personale — svarende til forholdet mellem deres indtægter uden støtte fra Unionen og deres samlede indtægter — ikke er blevet indbetalt af fællesforetagenderne siden 2016 til Unionens pensionsordning, eftersom Kommissionen hverken har afsat disse udgifter på fællesforetagendernes budget eller formelt anmodet om indbetalingerne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

16.

bemærker, at der endnu ikke er blevet fulgt op på Revisionsrettens henstilling fra 2020 vedrørende anvendelsen af vikarer; opfordrer fællesforetagendet til at tage hånd herom så hurtigt som muligt, da denne situation skaber ustabilitet og betydelige risici for fællesforetagendet; bemærker, at fællesforetagendets forsknings- og innovationsdagsorden ikke kan gennemføres med dette niveau af vedtægtsbestemt personale;

Intern kontrol

17.

noterer sig, at den fælles revisionstjeneste under Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation med hensyn til Horisont 2020-betalinger er ansvarlig for den efterfølgende revision, og bemærker, at fællesforetagendet på grundlag af de resultater vedrørende efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2021, rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 1,8 % (sammenlignet med 1,6 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 1,0 % (sammenlignet med 0,91 % i 2020) vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger);

18.

noterer sig, at Revisionsretten — med henblik på at vurdere fællesforetagendets kontrol af aktionsudgifterne — på støttemodtagerniveau reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 for at få bekræftet de fejlfrekvenser, der rapporteres i de efterfølgende revisioner; beklager, at Revisionsretten i ét tilfælde fandt og kvantificerede en systemisk fejl vedrørende ukorrekt beregning af timesatser i forbindelse med personaleomkostninger;

19.

understreger, at Revisionsrettens konstateringer bekræftede, at der var vedvarende systemiske fejl i forbindelse med anmeldte personaleomkostninger, og at navnlig SMV'er og nye støttemodtagere er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere; fremhæver, at disse fejl også regelmæssigt er blevet rapporteret i Revisionsrettens tidligere årsberetninger siden 2017; understreger derfor, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; understreger, at fællesforetagendet bør styrke sit interne kontrolsystem for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere og kraftigt bør opfordre visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, f.eks. SMV'er og nye støttemodtagere, til at anvende vejledningen om personaleomkostninger; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

20.

er dybt bekymret over, at vigtige dokumenter i 2021 (f.eks. erklæringer fra evalueringsudvalgsmedlemmer om fravær af interessekonflikter, evalueringsrapporter om udbud, evalueringsrapporter om ansættelser, afgørelser om nedsættelse af ansættelsesudvalg, afgørelser om kontrakttildeling og ansættelseskontrakter) blev godkendt ved at kopiere og indsætte et billede af den ansvarlige anvisningsberettigedes underskrift i et Word-dokument og derefter konvertere dette til PDF-format; er enig med Revisionsretten i, at der kan være juridiske risici forbundet med denne praksis, da en afvist ansøger kan anfægte lovformeligheden af de underskrevne evalueringsdokumenter; opfordrer fællesforetagendet til straks at standse denne praksis og vælge en sikker godkendelsesmetode;

21.

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, som er grundlaget for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og en forudsætning for at kunne sammenligne tallene; opfordrer på baggrund heraf til, at fælles retningslinjer for alle fællesforetagender følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, undersøgelser, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

22.

glæder sig over indførelsen af den digitale signatur; opfordrer fællesforetagendet til at arbejde hen imod yderligere digitalisering;

Intern revision

23.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at de interne revisionsfunktioner for fællesforetagendet blev udført i 2021 af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) og af den interne revisor for fællesforetagendet for ren luftfart (IAO) i henhold til artikel 28 og artikel 29 i finansforordningen;

24.

bemærker, at IAS ikke gennemførte en ny sikkerhedsrevision i 2021; bemærker, at der er foretaget flere opfølgende revisioner af tidligere anbefalinger; bemærker, at opfølgningen af revisionen af gennemførelsen af Horisont 2020-tilskud (endelig rapport af 22. oktober 2020) blev indledt i april 2021; bemærker, at IAS i juni 2021 konkluderede, at fællesforetagendet havde gennemført de tre anbefalinger på passende og effektiv vis, og at de derfor blev betragtet som afsluttede;

25.

bemærker, at opfølgningen af revisionen om resultatorienteret forvaltning (endelig rapport af 20. november 2017) blev indledt i juli 2021; bemærker, at den pågældende anbefaling vedrørte overvågning og rapportering om resultaterne af Horisont 2020-projekter; bemærker, at handlingsplanen bestod af tre delforanstaltninger, som afhjalp svagheder i fællesforetagendets overvågningsproces vedrørende partnernes Clean Sky 2-projekters bidrag til Clean Sky 2-programmets mål på højt plan; bemærker, at fællesforetagendet — efter gennemførelsen af foranstaltningerne — i flere trin har forelagt IAS anbefalingerne med henblik på afslutning, og at den seneste opfølgning blev forelagt i maj 2021; bemærker, at IAS i en særlig note til fællesforetagendet for ren luftfart vedrørende 2021 konkluderede, at anbefalingerne ansås for at være gennemført;

26.

bemærker, at den opfølgende revision om resultatorienteret forvaltning (endelig rapport udsendt den 20. november 2017) og om Horisont 2020-tilskudsprocessen (fra fastlæggelsen af indkaldte emner til undertegnelsen af tilskudsaftalen) (endelig rapport udsendt den 15. november 2016) blev indledt i januar 2022; bemærker, at de to anbefalinger vedrørende ajourføringen af fællesforetagendets beskrivelser af de interne procedurer, såsom forvaltningshåndbogen og kvalitetshåndbogen, i lyset af de aktuelle Horisont 2020-processer er blevet gennemført af fællesforetagendet i flere trin, og at de er blevet forelagt IAS med henblik på endelig afslutning i november 2021; bemærker, at IAS i sin årsrapport om fællesforetagendet for ren luftfart vedrørende 2021 konkluderede, at anbefalingerne anses for at være gennemført;

Forebyggelse af svig og interessekonflikter

27.

glæder sig over, at fællesforetagendet i 2021 fortsatte med at anvende de afgørelser, som bestyrelsen havde vedtaget vedrørende de regler om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, der finder anvendelse på fællesforetagendets organer og medlemmerne af fællesforetagendets personale, og at de dermed forbundne processer, f.eks. vedrørende medlemmer af fællesforetagendets bestyrelse, eksperter i evalueringsprocedurer, paneler for udbud og rekruttering, konsekvent anvendte de nødvendige forebyggende foranstaltninger til at identificere potentielle konflikter; understreger, at fællesforetagendets politik for følsomme funktioner er blevet udarbejdet på grundlag af en særlig risikovurdering og vil blive afsluttet i 2022;

28.

bemærker, at risikoen for svigagtige konkurser eller anden svigagtig adfærd for at undgå finansielle problemer og forsyningsrestriktioner ifølge en vurdering fra Den Europæiske Revisionsret skal tages i betragtning i forbindelse med covid-19-pandemien som en ekstra trussel mod lovlighed og formel rigtighed; værdsætter, at fællesforetagendet har indført en specifik risikobaseret stikprøve af efterfølgende revisioner for at dække stratummet i fællesforetagendets tilskudsaftaler for partnere (GAP), som indikerer en vis eksponering for covid-19-begrænsninger som beskrevet af Revisionsretten, såsom finansielle svagheder, driftsmæssige forsinkelser og høje personlige omkostninger sammenlignet med gennemsnittet;

29.

beklager, at OLAF i 2021 udsendte konklusioner og rapporter vedrørende to sager om tilskud fra fællesforetagendet Clean Sky 1 og Clean Sky 2, og at den påståede svig blev bekræftet i begge tilfælde;

30.

bemærker, at OLAF's henstillinger i begge tilfælde fokuserer på foranstaltninger, som fællesforetagendet skal træffe for at inddrive midlerne og overveje at markere enheden og personen i Kommissionens systemer (databasen for udelukkelser); bemærker, at fællesforetagendet har afsluttet retssagen ved Den Europæiske Unions Ret vedrørende sagen i Italien (indgivet i 2018) og vil forsøge at gennemføre Rettens dom på nationalt plan; bemærker med hensyn til den belgiske sag, at fællesforetagendet allerede i 2017 havde registreret sine finansielle fordringer hos likvidatoren på grundlag af OLAF's rapport og bekræftelse af svig, og at fællesforetagendet er i færd med at analysere, hvilke retlige foranstaltninger der kan træffes på nationalt plan.

(1) Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021, s. 17).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/509

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1952

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for ren luftfart (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Clean Sky 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for ren luftfart for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0108/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 558/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0078/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for ren luftfart for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren luftfart, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 77.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/511

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1953

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet ECSEL) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0109/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/513

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1954

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet ECSEL) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2023),

der henviser til, at fællesforetagendet for elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab (ECSEL) blev oprettet under Horisont 2020-programmet den 6. maj 2014 ved Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 (1), som trådte i kraft den 27. juni 2014, for en periode indtil den 31. december 2024; der henviser til, at ECSEL erstattede og efterfulgte fællesforetagendet ENIAC (ENIAC) og fællesforetagendet Artemis (Artemis), som blev afviklet den 26. juni 2014; der henviser til, at fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (»fællesforetagendet KDT«) i november 2021 blev oprettet under Horisont Europa-programmet ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 (2) for at erstatte ECSEL for perioden indtil den 31. december 2031;

der henviser til, at fællesforetagendet KDT er et offentlig-privat partnerskab, der forvalter et forsknings- og innovationsprogram med sigte på at styrke Unionens strategiske autonomi inden for elektroniske komponenter og systemer; der henviser til, at fællesforetagendet KDT bør tage klart definerede emner op, som i stort omfang vil sætte Unionens industrier i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektronikkomponenter og -systemer;

der henviser til, at medlemmerne af fællesforetagendet KDT er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, de deltagende stater og tre industrisammenslutninger, nemlig European Association on Smart System Integration, Association for European Nano Electronics Activities og Inside Industry Association, som repræsenterer interessenter inden for mikroelektronik og nanoelektronik, intelligente integrerede systemer og indlejrede/cyberfysiske systemer;

der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet KDT, herunder EEA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 1,8 mia. EUR, herunder op til 26,331 mio. EUR til administrationsomkostninger; der henviser til, at de private medlemmer af fællesforetagendet KDT skal yde eller foranledige, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder bidrag på mindst 2,5 mia. EUR til fællesforetagendet KDT; der henviser til, at de private medlemmer skal yde eller foranledige, at deres konstituerende og tilknyttede enheder yder et finansielt bidrag på op til 26,331 mio. EUR til administrationsomkostninger for fællesforetagendet KDT for den 10-årige periode;

Generelt

glæder sig over Rådets generelle indstilling til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen);

anerkender, at Horisont Europa-programmet lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet KDT, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor fællesforetagendet KDT til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt, som er forenelige med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af administrationsomkostninger, som er grundlaget for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og en forudsætning for sammenligning; opfordrer med dette i mente til, at fælles retningslinjer for alle fællesforetagender følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, undersøgelser, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

glæder sig over, at fællesforetagendet KDT's årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendets KDT's finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at fællesforetagendet KDT's samlede disponible budget for året 2021, som omfatter genopførte, uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til det følgende år, omfattede 218,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 199,3 mio. EUR i betalingsbevillinger, og at udnyttelsesgraden var på 99,4 % (sammenlignet med 99,59 % i 2020) for forpligtelsesbevillinger og på 84 % (sammenlignet med 88,63 % i 2020) for betalingsbevillinger;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet KDT ved udgangen af 2021 afsluttede de igangværende projekter under det syvende forskningsrammeprogram finansielt; bemærker på grundlag af de samlede omkostninger for underskrevne aktiviteter under det syvende forskningsrammeprogram og de faktiske betalinger foretaget af fællesforetagendet KDT og forgængerne for fællesforetagendet KDT, nemlig ENIAC, Artemis og ECSEL, til medfinansiering af disse aktiviteter, at medlemmernes endelige bidrag anslås til 564,3 mio. EUR for Unionen, 812,5 mio. EUR for deltagende stater og 2 202,4 mio. EUR i bidrag i naturalier for private medlemmer;

noterer sig, at fællesforetagendet KDT ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for hele det beløb på 1 170 mio. EUR, som udgør det maksimale EU-bidrag til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler; noterer sig, at heraf skal ca. 190,3 mio. EUR (16,6 %) betales i de kommende år;

bemærker, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet KDT's betalingsbudget vedrørende Horisont 2020-projekter var 85 % i 2021; noterer sig, at fællesforetagendet KDT næsten ingen 2021-forpligtelsesbevillinger vedrørende aktionsudgifter havde, eftersom det havde afsluttet sin sidste indkaldelse af forslag ved udgangen af 2020;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de private medlemmers potentielle bidrag i naturalier til operationelle Horisont 2020-aktiviteter blev anslået til 1 594,2 mio. EUR ved udgangen af 2021; bemærker, at fællesforetagendet KDT først kan beregne og validere den faktiske værdi af de private medlemmers bidrag i naturalier, når alle betalinger er foretaget af både fællesforetagendet KDT og de deltagende stater, og alle afsluttende projektcertifikater og relaterede oplysninger er modtaget; noterer sig i denne forbindelse og eftersom kun et begrænset antal Horisont 2020-projekter var afsluttet ved udgangen af 2021, at de validerede bidrag i naturalier fra industrien udgjorde 300,6 mio. EUR; noterer sig, at ved udgangen af 2021 udgjorde de private medlemmers anslåede (endnu ikke validerede) bidrag i naturalier 968,2 mio. EUR beregnet efter en »pro rata temporis«-metode vedtaget af fællesforetagendet KDT's bestyrelse;

10.

bemærker, at de deltagende stater ved udgangen af 2021 havde indgået kontraktlige forpligtelser for 1 106,2 mio. EUR og anmeldt finansielle bidrag på i alt 450,2 mio. EUR, som de betalte direkte til de nationale støttemodtagere i de Horisont 2020-projekter, de støttede; bemærker beløbsforskellen mellem de deltagende staters finansielle bidrag og Unionens finansielle bidrag på 1 058,1 mio. EUR ved udgangen af 2021 skyldes, at de fleste deltagende stater først indregner og anmelder deres omkostninger til fællesforetagendet KDT efter afslutningen af de Horisont 2020-projekter, de støtter;

Udbud og personale

11.

bemærker, at udbud og kontrakter forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i fællesforetagendet KDT's finansforordning og koordineres inden for fællesforetagendet KDT's administrations- og økonomiafdeling;

12.

bemærker, at fællesforetagendet KDT for at nå sine mål og yde tilstrækkelig støtte til sine operationer og sin infrastruktur tildelte midler til indkøb af de nødvendige tjenesteydelser og forsyninger; bemærker, at fællesforetagendet KDT som led i en forsvarlig økonomisk forvaltning og effektivitet i videst muligt omfang gjorde brug af de forskellige serviceleveranceaftaler, der allerede var indgået med relevante tjenestegrene i Kommissionen samt dets private medlemmer, og gjorde brug af interinstitutionelle rammekontrakter (f.eks. IT-tjenester og -udstyr, vikarer, eksterne revisionstjenester); bemærker, at i betragtning af den sundhedsmæssige situation som følge af covid-19-pandemien og de indførte restriktioner blev stort set alle møder og arrangementer afholdt på afstand, der blev kun gennemført meget få tjenesterejser i sidste kvartal af 2021, og fællesforetagendet KDT gennemførte derfor meget få udbud i 2021, hovedsagelig i forbindelse med kontrakter med lav værdi;

13.

bemærker, at der i maj 2021 blev iværksat to udbud med forhandling for kontrakter med meget lav værdi med henblik på tildeling af to kontrakter om logistisk støtte og udarbejdelse af videoer i forbindelse med tilrettelæggelsen af den digitale udgave af fællesforetagendet ECSEL's symposium 2021, og at ECSEL i september 2021 iværksatte et udbud med forhandling for en kontrakt med lav værdi i forbindelse med afholdelsen af et seminar på højt plan;

14.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet KDT pr. 31. december 2021 havde 29 ansatte, herunder midlertidigt ansatte, kontraktansatte samt udstationerede nationale eksperter; bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at ECSEL i 2021 rekrutterede to kontraktansatte til stillingerne som finansiel/administrativ assistent (ledige efter tidligere ansattes fratrædelse); bemærker, at rekrutteringen blev afsluttet i fjerde kvartal af 2021; bemærker, at to midlertidigt ansatte gik på pension, og at én allerede er blevet erstattet med succes;

15.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer i alle fællesforetagender i perioden 2018-2021 fortsat var høj, nemlig ca. 11 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at den høje andel af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendet KDT's personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendets samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet;

16.

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at Kommissionens forslag (3) til ændring af forordning (EU) 2021/2085 vil omdanne fællesforetagendet KDT til fællesforetagendet for mikrochips med nye opgaver vedrørende gennemførelsen af »Mikrochips til Europa-initiativet« under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; glæder sig over, at fællesforetagendet KDT i den forbindelse vil støtte udviklingen af næste generation af innovative halvlederteknologier med henblik på at styrke Unionens mikrochipproduktion; bemærker, at ifølge forslaget skal fællesforetagendet KDT gennemføre projekter for ca. 10,9 mia. EUR under FFR for 2021-2027 og bør ansætte yderligere 19 medarbejdere for at nå op på de planlagte 50 vedtægtsomfattede ansatte i 2025; er bekymret over, at eftersom fællesforetagendet KDT kun havde 29 ansatte (13 midlertidigt ansatte og 16 kontraktansatte) ved udgangen af 2021, kan arbejdet med at ansætte nye medarbejdere give betydelige personalemæssige udfordringer oven i arbejdet med de nye administrative og operationelle processer, der skal fastlægges;

17.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021 med hensyn til kønsbalance, at antallet af kvindelige eksperter til revision i fællesforetagendet KDT steg i forhold til det foregående år, både i procent og absolutte tal; beklager, at procentsatsen med 19,4 % stadig er lav, og opfordrer til en øget indsats med hensyn til kønsbalance;

18.

bemærker, at arbejdsgiverbidragets andel til fællesforetagendernes personale — svarende til forholdet mellem deres indtægter uden støtte fra Unionen og deres samlede indtægter — ikke er blevet indbetalt af fællesforetagenderne siden 2016 til Unionens pensionsordning, eftersom Kommissionen hverken har afsat disse udgifter på fællesforetagendernes budget eller formelt anmodet om indbetalingerne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

Interne kontroller

19.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de administrative aftaler, som ENIAC og Artemis indgik med de nationale finansieringsmyndigheder, stadig finder anvendelse, efter at de blev lagt sammen for at danne ECSEL; bemærker, at fællesforetagenderne ENIAC's og Artemis' strategier for efterfølgende revision under disse aftaler i høj grad byggede på, at de nationale finansieringsmyndigheder kontrollerede projekternes omkostningsanmeldelser; beklager, at der er væsentlige forskelle mellem de metoder og procedurer, som medlemsstaternes finansieringsmyndigheder anvender, og det derfor ikke er muligt for fællesforetagendet ECSEL at beregne én enkelt pålidelig vægtet fejlfrekvens eller resterende fejlfrekvens for betalinger under det syvende forskningsrammeprogram, og at eftersom ECSEL's samlede betalinger i 2021 til afslutning af de resterende projekter under det syvende forskningsrammeprogram kun beløb sig til 0,6 mio. EUR eller 0,4 % af de samlede operationelle betalinger, udgjorde de ikke en risiko for væsentlige fejl i 2021;

20.

noterer sig på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at for så vidt angår Horisont 2020-betalinger udfører den fælles revisionstjeneste under Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation de efterfølgende revisioner; beklager, at på grundlag af resultaterne fra de revisioner, der forelå ved udgangen af 2021, rapporterede fællesforetagendet KDT en repræsentativ fejlfrekvens på 2,2 % (sammenlignet med 2,68 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 1,2 % (sammenlignet med 1,25 % i 2020) vedrørende Horisont 2020;

21.

noterer sig, at Revisionsretten med henblik på at vurdere fællesforetagendet KDT's kontrol af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 på støttemodtagerniveau for at få bekræftet de fejlfrekvenser, der rapporteres i de efterfølgende revisioner (med hensyn til de tilskudsbetalinger, der testes hos støttemodtagerne, er rapporteringstærsklen for kvantificerbare fejl 1 % af de reviderede omkostninger); beklager, at Revisionsretten i to tilfælde fandt og kvantificerede fejl, der skyldtes, at personaleomkostninger var blevet overanmeldt;

22.

understreger, at Revisionsrettens konstateringer bekræftede, at der var vedvarende systemiske fejl i forbindelse med anmeldte personaleomkostninger, og at navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nye støttemodtagere er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere; understreger, at disse fejl også regelmæssigt er blevet rapporteret i Revisionsrettens tidligere årsberetninger siden 2017; understreger derfor, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; understreger, at fællesforetagendet KDT bør styrke sit interne kontrolsystem for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere og kraftigt bør opfordre visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, f.eks. SMV'er og nye støttemodtagere, til at anvende vejledningen om personaleomkostninger; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

23.

noterer sig på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at ECSEL i 2021 vurderede effektiviteten af sine interne kontrolsystemer på grundlag af den reviderede ramme; bemærker, at det overordnede mål med selvevalueringen var at forstå, om alle principper var til stede og fungerede; noterer sig, at undersøgelsen hovedsagelig var baseret på selvevalueringen af overvågningsindikatorer og analyse af rapporter fra den interne revisionstjeneste, Revisionsretten og eksterne revisorer og understøttet af anden dokumentation, såsom registret over undtagelser, risikovurderingen, opfølgning af foranstaltninger, anbefalinger, resultater og drøftelser med ledelsen om ECSEL's aktiviteter og mål;

24.

glæder sig over, at ECSEL har vurderet sit interne kontrolsystem i rapporteringsåret og konkluderet, at det er effektivt, og at alle komponenter og -principper generelt er til stede og fungerer efter hensigten;

Intern revision

25.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste varetager rollen som intern revisor for fællesforetagendet KDT, jf. artikel 28 i dets finansielle bestemmelser; bemærker, at ECSEL's administrerende direktør i oktober 2021 underrettede de interne revisorer om den seneste vigtige udvikling i ECSEL og resultaterne af den seneste risikovurdering;

Det nye centraliserede system til forvaltning af de deltagende staters finansielle bidrag

26.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet KDT i henhold til forordningen om Horisont Europa-rammeprogrammet og forordning (EU) 2021/2085 skal indføre et nyt system til central forvaltning af de finansielle bidrag fra dets deltagende stater (CMFC-systemet);

27.

bemærker, at under det planlagte CMFC-system kan de enkelte deltagende stater vælge at betale fællesforetagendet KDT deres finansielle bidrag på projektniveau til støttemodtagere, der er etableret i disse stater; noterer sig, at i overensstemmelse med Unionens finansielle regler og konkurrenceregler har hver deltagende stat i denne proces også vetoret i alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af dens egne nationale finansielle bidrag til fællesforetagendet KDT vedrørende ansøgere, der er etableret i denne stat; noterer sig, at dette gør det muligt for en deltagende stat på grundlag af nationale strategiske prioriteter at beslutte, om der skal ydes støtte til en national støttemodtager i forbindelse med et udvalgt og godkendt forsknings- og innovationsprojekt;

28.

bemærker endvidere, at fællesforetagendet KDT skal afholde medfinansieringsbetalinger til alle de deltagende stater, der vælger at betro det deres finansielle bidrag; noterer sig, at det også skal forvalte og overvåge to forskellige processer med tilhørende administrative aftaler med de deltagende stater; bemærker, at hver deltagende stats nationale finansieringsmyndighed skal indgå en administrativ aftale med fællesforetagendet KDT, enten om at lade dette betale de nationale bidrag eller om at koordinere de nationale aftaler om betalingerne til støttemodtagerne og rapporteringen om bidrag;

29.

noterer sig Revisionsrettens bekymring over, at fællesforetagendet KDT's behov for yderligere ressourcer til at implementere det planlagte CMFC-system hverken er vurderet af Kommissionen eller medregnet i fællesforetagendet KDT's oprindelige overslag over de nødvendige personaleressourcer til gennemførelse af Horisont Europa-programmet; er enigt med Revisionsretten i, at kombineret med personalesituationen og manglen på IT-værktøjer og støtte kan denne manglende planlægning i forbindelse med indførelsen af CMFC-systemet indvirke negativt på gennemførelsen af fællesforetagendet KDT's programmer og muligheden for at sikre bidragene fra de andre medlemmer, og at det vil det være en meget personalekrævende opgave, hvis den centrale forvaltning af de finansielle bidrag skal foretages manuelt; opfordrer fællesforetagendet KDT og Kommissionen til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om den videre udvikling.

(1) Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152).

(3) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips (COM(2022) 47 af 8.2.2022).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/518

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1955

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet ECSEL) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0109/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet ECSEL (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0082/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for centrale digitale teknologier, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 152.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/520

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1956

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren brint (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for ren brint for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0112/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0083/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren brint decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren brint, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/522

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1957

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren brint (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ren brint for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0083/2023),

der henviser til, at fællesforetagendet for brændselsceller og brint (»fællesforetagendet BCB«) i maj 2008 blev oprettet for perioden frem til den 31. december 2017 under det syvende forskningsrammeprogram ved forordning (EF) nr. 521/2008 (1); der henviser til, at Rådet i maj 2014 vedtog forordning (EU) nr. 559/2014 (2), som forlængede fællesforetagendets levetid under Horisont 2020-programmet indtil den 31. december 2024 (»fællesforetagendet BCB 2«); der henviser til, at fællesforetagendet for ren brint i november 2021 blev oprettet ved forordning (EU) 2021/2085 (3) for at erstatte fællesforetagendet BCB 2 under Horisont Europa-programmet for perioden indtil den 31. december 2031;

der henviser til, at fællesforetagendet for ren brint er et offentlig-privat partnerskab inden for forskning og innovation vedrørende for brint- og brændselscelleteknologi, og at dets stiftende medlemmer er Unionen repræsenteret ved Kommissionen, industrigruppen (Hydrogen Europe) og forskningsgruppen (Hydrogen Europe Research);

C.	der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for ren brint, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og aktionsomkostninger udgør op til 1 mia. EUR, herunder op til 30,193 mio. EUR til administrationsomkostninger;

der henviser til, at andre medlemmer af fællesforetagendet for ren brint end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 1 mia. EUR, herunder op til 30,193 mio. EUR til administrationsomkostninger, i den 10-årsperiode, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2085;

E.	der henviser til, at det overordnede mål for fællesforetagendet for ren brint er at støtte forsknings- og innovationsaktiviteter i Unionen inden for løsninger og teknologier vedrørende ren brint under Unionens nye finansieringsprogram for forskning og innovation Horisont Europa;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

glæder sig over, at det i Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet for ren brint (Revisionsrettens beretning) konstateres, at årsregnskabet for 2021 i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendet for ren brints finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

anerkender, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet for ren brint, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at fællesforetagendet for ren brints endelige disponible budget, som omfatter genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, for regnskabsåret 2021 omfattede 15,8 mio. EUR (sammenlignet med 104,2 mio. EUR i 2020) i forpligtelsesbevillinger og 56,2 mio. EUR (sammenlignet med 103,8 mio. EUR i 2020) i betalingsbevillinger; bemærker, at den samlede budgetgennemførelse i 2021 for så vidt angår forpligtelses- og betalingsbevillingerne nåede op på henholdsvis 97 % (sammenlignet med 94 % i 2020) og 87 % (sammenlignet med 95 % i 2020);

bemærker, at bevillingerne for 2021 i forhold til 2020 faldt med 85 % for så vidt angår forpligtelser og med 44 % for så vidt angår betalinger; bemærker, at reduktionen i 2021-budgettet skyldtes manglen på indkaldelser iværksat i 2021; understreger, at der ikke var planlagt nogen forfinansiering i 2021;

noterer sig, at Unionen ved udgangen af 2021 ud af det maksimale bidrag på 470 mio. EUR i henhold til forordning (EU) 2021/2085 og afgørelser, der er vedtaget i henhold hertil, bidrog med i alt 426,5 mio. EUR i kontanttilskud og bidrag i naturalier fra det syvende rammeprogram for forskning, og at medlemmerne fra industrigruppen og forskningsgruppen bidrog med i alt 466 mio. EUR i validerede midler, heraf 443,9 mio. EUR i bidrag i naturalier i projekter under det syvende rammeprogram for forskning;

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet for ren brint ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for 425,5 mio. EUR (95 %) af det beløb på 450 mio. EUR, som udgør det maksimale EU-bidrag til underskrevne tilskudsaftaler under syvende rammeprogram, hvoraf ca. 3 mio. EUR (eller 0,7 %) skal betales i de kommende år; bemærker, at de private medlemmer ydede bidrag i naturalier på samme niveau; bemærker, at gennemførelsesgraden for det fællesforetagendet for ren brints disponible betalingsbudget for 2021 til projekter under det syvende rammeprogram for forskning var på 97,8 % (sammenlignet med 89 % i 2020), og at fællesforetagendet for ren brint desuden næsten ingen operationelle forpligtelsesbevillinger havde for 2021, da det afsluttede sin sidste indkaldelse af forslag ved udgangen af 2014;

bemærker, at Unionen ved udgangen af 2021 bidrog med i alt 545,5 mio. EUR fra Horisont 2020, og at de private medlemmer bidrog med i alt 50 mio. EUR i kontanttilskud og validerede bidrag i naturalier, herunder 38,6 mio. EUR i bidrag i naturalier til fællesforetagendet for ren brints Horisont 2020-projekter;

bemærker på baggrund af Revisionsrettens beretning, at beløbet for de private medlemmers validerede bidrag i naturalier til operationelle aktiviteter på 38,6 mio. EUR skyldes, at fællesforetagendet for ren brint attesterer disse bidrag senere i Horisont 2020-programmet, når den endelige betaling for projekterne afholdes, og attesterne for årsregnskaberne skal foreligge; glæder sig over, at de private medlemmer bidrog med i alt 1 039 mio. EUR i naturalier til supplerende aktiviteter ved udgangen af 2021, hvilket er betydeligt mere end det minimum på 285 mio. EUR, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2085 for hele Horisont 2020's varighed;

bemærker, at fællesforetagendet for ren brint ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for 646 mio. EUR af det maksimale EU-bidrag til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler og -kontrakter, hvoraf ca. 112,6 mio. EUR (eller 17,8 %) skal betales i de kommende år; noterer sig endvidere, at de private medlemmer retligt havde forpligtet sig til at yde bidrag i naturalier til en værdi af 158,3 mio. EUR;

10.

noterer sig, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet for ren brints disponible forpligtelses- og betalingsbudget for 2021 til Horisont 2020-projekter var på henholdsvis 98 % og 87,8 % (sammenlignet med 97 % i 2020);

11.

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, som danner grundlag for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og er en forudsætning for at gøre omkostningerne sammenlignelige; opfordrer med dette i mente til, at fælles retningslinjer for alle fællesforetagender følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, studier, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

Udbud og personale

12.

glæder sig over, at forvaltningen af udbud og kontrakter så vidt muligt er blevet forenklet ved at følge de interinstitutionelle udbudsprocedurer, som Kommissionen har iværksat, og ved at anvende de deraf følgende flerårige rammekontrakter; bemærker, at fællesforetagendet for ren brint samarbejder med andre fællesforetagender om udbudsbehov for at minimere den administrative indsats; bemærker, at de fleste af fællesforetagendet for ren brints kontrakter ligesom i de foregående år blev gennemført under eksisterende flerårige rammekontrakter, bortset fra hovedsagelig operationelle udbudsaktiviteter;

13.

bemærker, at de operationelle udbudsaktiviteter, IT-tjenester og tilrettelæggelsen af den europæiske brintuge for 2021 mængdemæssigt var de kontrakter, der havde den højeste værdi, og at lancering og offentliggørelse af udbud samt modtagelse og åbning af udbud er blevet forenklet ved hjælp af moduler til eTendering, eNotices og eSubmission; bemærker, at sidstnævnte muliggør automatisk registrering af tilbud i Kommissionens IT-system til dokumentforvaltning; bemærker, at fællesforetagendet for ren brint anvender den seneste version af eSubmission, og at offentliggørelsen, afgivelsen og modtagelsen af tilbud og åbningsfaserne nu er fuldt ud digitale;

14.

bifalder, at fællesforetagendet for ren brint anvender EU Sign, en softwareløsning fra Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi, som gør det muligt at anvende en kvalificeret elektronisk signatur (QES) på dokumenter; bemærker, at programkontoret nu anvender QES på sine kontrakter, hvilket letter forretningsprocesserne ved i væsentlig grad at reducere tidsforbruget og omkostningerne ved at underskrive en kontrakt med blåt blæk, og at QES, hvis den anvendes ved hjælp af EU Sign, er juridisk bindende, da den er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (4) for elektroniske transaktioner på Unionens indre marked og giver et højere niveau af teknisk sikkerhed;

15.

bemærker, at fællesforetagendet for ren brint den 31. december 2021 havde 23 midlertidigt ansatte, to kontraktansatte og to udstationerede nationale eksperter;

16.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021, at med hensyn til kønsbalance var 44 % af de ansatte kvinder, og 56 % af de ansatte var mænd, og at en tredjedel af lederstillingerne var besat af kvinder og to tredjedele af mænd; opfordrer fællesforetagendet for ren brint til yderligere at forbedre kønsbalancen; beklager, at procentdelen af kvindelige projektkoordinatorer, der under Horisont 2020 arbejder i Kommissionens rådgivende grupper, ekspertgrupper, evalueringspaneler, individuelle eksperter osv., ikke overstiger 33 %;

17.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer i alle fællesforetagender i perioden 2018-2021 fortsat var høj, nemlig ca. 11 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at den høje andel af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendet for ren brints personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendet for ren brints samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet;

18.

bemærker, at arbejdsgiverbidragets andel til fællesforetagendernes personale — svarende til forholdet mellem deres indtægter uden støtte fra EU og deres samlede indtægter — ikke er blevet indbetalt af fællesforetagenderne siden 2016 til Unionens pensionsordning, eftersom Kommissionen hverken har afsat disse udgifter på fællesforetagendernes budget eller formelt anmodet om indbetalingerne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

19.

bemærker, at der i 2021 blev afholdt fælles IT-møder sammen med de andre fællesforetagender med det hovedformål at forberede overgangen til Office 365, SharePoint og OneDrive;

20.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at personalet under covid-19-pandemien tog sig tid til at deltage i onlinekurser med henblik på at udvide deres viden i relation til deres arbejde; bemærker, at deltagelse i uddannelse i høj grad blev tilskyndet for at holde personalet motiveret og forbundet med andre under nedlukningen;

21.

bemærker, at fællesforetagendet BCB 2 i februar 2021 udrullede Sysper, og at der i løbet af året blev tilføjet nye moduler; påskønner endvidere, at det forventer at anvende systemet til forvaltning af tjenesterejser og funktionen til personaleevalueringer og forfremmelser; støtter anvendelsen af det nye rekrutteringsværktøj, Systal, som blev indført i fællesforetagendet for BCB 2 i november 2021, og at den næste rekruttering vil ske ved hjælp af dette system, og er af den opfattelse, at sådanne værktøjer kan bidrage til at støtte den nødvendige rekruttering af højt kvalificerede arbejdstagere;

Intern revision

22.

noterer sig på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at den interne revision udføres i overensstemmelse med artikel 20 i fællesforetagendet for ren brints finansielle bestemmelser;

23.

fremhæver, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2021 godkendte en handlingsplan udarbejdet af fællesforetagendet for ren brint for at imødekomme to vigtige henstillinger fra IAS's revision af gennemførelsen af Horisont 2020-tilskud i fællesforetagendet BCB 2 og konkluderede, at handlingsplanen er tilstrækkelig til at afbøde de identificerede risici;

24.

bemærker, at fællesforetagendet BCB 2 i 2021 i overensstemmelse med den vedtagne handlingsplan formaliserede den nuværende overvågningspraksis vedrørende risici og kompleksiteten af tilskudsaftalerne og udarbejdede interne retningslinjer for overvågning af formidling og udnyttelse af Horisont 2020-projekters resultater; bemærker, at fællesforetagendet BCB 2 ved udgangen af 2021 vurderede, at alle handlingsplaner var gennemført fuldt ud;

Intern kontrol

25.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet for ren brint udfører efterfølgende revisioner af mellemliggende og endelige betalinger under det syvende rammeprogram for forskning hos støttemodtagerne, mens den fælles revisionstjeneste under Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation er ansvarlig for de efterfølgende revisioner af Horisont 2020-betalinger; noterer sig på grundlag af resultaterne fra de efterfølgende revisioner, der forelå ved udgangen af 2021, at fællesforetagendet for ren brint rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 2,0 % (sammenlignet med 1,97 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 1,0 % vedrørende sine projekter under det syvende rammeprogram (sammenlignet med 1,01 % i 2020) samt en repræsentativ fejlfrekvens på 2,16 % (den samme som i 2020) og en restfejlfrekvens på 1,3 % (sammenlignet med 1,34 % i 2020) for Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger);

26.

noterer sig, at Revisionsretten med henblik på at vurdere fællesforetagendet for ren brints kontrol af aktionsudgifterne reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 på støttemodtagerniveau for at få bekræftet de fejlfrekvenser, der rapporteres i de efterfølgende revisioner (med hensyn til de tilskudsbetalinger, der testes hos støttemodtagerne, er rapporteringstærsklen for kvantificerbare fejl 1 % af de reviderede omkostninger); beklager, at Revisionsretten i ét tilfælde fandt og kvantificerede en fejl, der skyldtes, at personaleomkostninger var blevet overanmeldt på grund af en skrivefejl, og i et andet tilfælde fandt den en systemisk, ikkekvantificerbar kontrolsvaghed, som skyldtes, at støttemodtageren ikke havde en procedure for validering af timer arbejdet på projektet;

27.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at fællesforetagendet for ren brint på grund af vedvarende systemiske fejl i de anmeldte personaleomkostninger, navnlig hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nye støttemodtagere (som er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere), allerede havde styrket sin interne kontrol for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere; bemærker, at resultaterne af disse foranstaltninger var tydelige for første gang i 2021 og har bidraget til en betydelig reduktion af den repræsentative fejlprocent for SMV'er og nye støttemodtagere i de seneste to år; glæder sig over de positive resultater med hensyn til reducerede fejlprocenter og fællesforetagendet for ren brints vilje til at fortsætte med den styrkede risikobaserede kontrol i 2022 ved hjælp af det styrkede overvågningsværktøj, der er til rådighed i det interne COMPASS/SyGMa-system til forvaltning af tilskud under Horisont 2020;

28.

understreger endvidere, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

29.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at opfølgningen på alle tidligere års bemærkninger for så vidt angår fællesforetagendet for ren brint blev afsluttet på grund af de korrigerende foranstaltninger, fællesforetagendet for ren brint havde truffet i 2021;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og strategi for bekæmpelse af svig

30.

glæder sig over, at der var indført procedurer for interessekonflikter for medlemmerne af både fællesforetagendet for BCB 2's bestyrelse og de rådgivende organer, og at de blev fornyet i december 2021 inden for rammerne af den nyligt vedtagne forretningsorden for bestyrelsen for fællesforetagendet for ren brint, og at der desuden er blevet gennemført specifikke foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter hos eksperter med ansvar for evaluering af ansøgninger om tilskud og gennemgang af projekter og udbud;

31.

bemærker, at fællesforetagendet for ren brint aktivt bidrog til udviklingen af Horisont Europas kontrolstrategi (forudgående kontrol, revision og forebyggelse af svig) ved at deltage i de særlige arbejdsgrupper, der er nedsat af det fælles gennemførelsescenter, og ved at levere input;

32.

glæder sig over, at fællesforetagendet for ren brint også sikrer gennemførelsen af forskningsmiljøets fælles strategi til bekæmpelse af svig; glæder sig over, at de vigtigste foranstaltninger, der er afledt af strategien, omfatter tilrettelæggelse af oplysningsmøder inden for fællesforetagendet og samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i tilfælde af risikobaserede revisioner udført af den fælles revisionstjeneste eller eksterne kontrahenter.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 521/2008 af 30. maj 2008 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint (EUT L 153 af 12.6.2008, s. 1).

(2) Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108).

(3) Rådets forordning (EU) 2021/2085 af 19. november 2021 om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa og om ophævelse af forordning (EF) nr. 219/2007, (EU) nr. 557/2014, (EU) nr. 558/2014, (EU) nr. 559/2014, (EU) nr. 560/2014, (EU) nr. 561/2014 og (EU) nr. 642/2014 (EUT L 427 af 30.11.2021, s. 17).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/527

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1958

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for ren brint (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for ren brint for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0112/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 559/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0083/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for ren brint for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for ren brint, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 108.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/529

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1959

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0113/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/531

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1960

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2023),

der henviser til, at Rådets forordning (EU) 2021/2085 (1), hvorved fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (»fællesforetagendet IHI«) blev oprettet til at erstatte fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (IMI 2) under Horisont Europa-programmet for en periode, der slutter den 31. december 2031, blev vedtaget i november 2021;

der henviser til, af fællesforetagendet IHI er et offentlig-privat partnerskab for forskning i sundhed og innovation; der henviser til, at dets mål er at bidrage til at skabe et EU-dækkende økosystem for forskning og innovation på sundhedsområdet, som kan gøre det lettere at omsætte videnskabelig viden til håndgribelige innovationer; der henviser til, at disse innovationer bør omfatte forebyggelse, diagnosticering, behandling og bekæmpelse af sygdomme;

der henviser til, at dets stiftende medlemmer er Unionen repræsenteret ved Kommissionen, European Coordination Committee of the Radiological, Electromedical and Healthcare IT Industry, Advancing Healthcare, Den Europæiske Sammenslutning af Farmaceutindustriforeninger, herunder Vaccines Europe (EFPIA), EuropaBio (den europæiske sammenslutning for bioindustri) og MedTech Europe (den europæiske brancheorganisation for medicinsk teknologi, herunder diagnostik, medicinsk udstyr og digital sundhed); der henviser til, at fællesforetagendet IHI følger en topartsmodel, hvor Kommissionen og de private medlemmer fra industrien og forskningsområdet er repræsenteret i bestyrelsen og bidrager til fællesforetagendet IHI's operationelle aktiviteter;

der henviser til, at fællesforetagendet IHI's samlede budget for perioden 2021-2027 er på 2,4 mia. EUR, hvoraf halvdelen kommer fra Horisont Europa; der henviser til, at Unionens finansielle bidrag fra Horisont Europa, herunder bevillinger inden for rammerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, vil dække administrations- og driftsomkostninger for op til 1,2 mia. EUR, herunder op til 30,2 mio. EUR til administrationsomkostninger; der henviser til, at Unionen i perioden 2021-2028 yderligere vil bidrage med et beløb på op til 22,3 mio. EUR til administrationsbudgettet, hvilket svarer til fremførslen fra fællesforetagendet IMI 2;

Den budgetmæssige og økonomiske forvaltning

glæder sig over, at Revisionsretten i sin beretning (»Revisionsrettens beretning«) konstaterede, at fællesforetagendet IHI's årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendet IHI's finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i dets nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; fremhæver endvidere, at de underliggende transaktioner i henhold til Revisionsrettens beretning i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet IHI, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i fællesforetagendet IHI's interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at det endelige disponible budget for fællesforetagendet IHI for 2021, herunder uudnyttede bevillinger fra tidligere år, som fællesforetagendet IHI genopførte på det indeværende års budget, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år var på 11,0 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 210,4 mio. EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at budgetgennemførelsen for forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne nåede op på henholdsvis 75,91 % (98,66 % i 2020) og 95,39 % (97,08 % i 2020);

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, som er grundlaget for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og en forudsætning for at kunne sammenligne tallene; opfordrer med dette i mente til, at der vedtages fælles retningslinjer, således at fællesforetagenderne følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, undersøgelser, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

er bekymret over, at fællesforetagendet IHI kun i relativ lav grad har nået målet for medlemmernes bidrag; bemærker imidlertid, at dette skyldes projekternes lange varighed, som er nødvendig for den type forskning, som fællesforetagendet IHI bedriver inden for innovativ sundhed, og størrelsen på de globale konsortier, der gennemfører projekterne; bemærker, at fællesforetagendet IHI i de kommende år vil skulle betale yderligere 84,3 mio. EUR for igangværende projekter under det syvende rammeprogram;

henleder opmærksomheden på, at det, at et stigende antal igangværende projekter fra flere programmer under den flerårige finansielle ramme gennemføres samtidig, skaber en risiko for, at de administrative ressourcer, der er afsat til at sikre en effektiv forvaltning af disse midler, ikke vil være tilstrækkelige; glæder sig over, at opfølgningen af decharge for 2020 har ført til, at der er truffet foranstaltninger til at løse dette problem, og at fællesforetagendet IHI vil rapportere om detaljerne i processen i dets konsoliderede årlige aktivitetsrapport for 2022;

bemærker med hensyn til fællesforetagendet IHI's operationelle forpligtelser ved udgangen af 2021, at fællesforetagendet IHI havde indgået forpligtelser for 966 mio. EUR af det maksimale EU-bidrag til underskrevne tilskudsaftaler under det syvende rammeprogram, hvoraf ca. 84,3 mio. EUR (eller 8,7 %) skal betales i de kommende år; bemærker, at de private medlemmer ydede bidrag i naturalier på samme niveau; bemærker, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet IHI's betalingsbudget for projekter under det syvende rammeprogram i 2021 var på 80 %; noterer sig desuden, at fællesforetagendet IHI næsten ikke havde nogen forpligtelsesbevillinger vedrørende aktionsudgifter for 2021, eftersom det havde afsluttet sin sidste indkaldelse af forslag ved udgangen af 2014;

noterer sig, at fællesforetagendet IHI ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for 1 452,1 mio. EUR eller 91 % af det maksimale EU-bidrag på 1 595,4 mio. EUR til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler; noterer sig, at dette skyldtes, at indkaldelsen af forslag i 2019 ikke kunne dække alle de planlagte emner, og at bestyrelsen følgelig havde reduceret bidraget fra EU-budgettet; noterer sig, at ca. 616,8 mio. EUR (eller 42,5 %) af dette forpligtede beløb skal betales i løbet af de kommende år; noterer sig endvidere, at fællesforetagendet IHI's private medlemmer retligt havde forpligtet sig til at yde bidrag i naturalier til en værdi af 1 520,7 mio. EUR;

understreger, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendet IHI's betalingsbudget for 2021, der var til rådighed for Horisont 2020-projekter, var på 97 %, og at fællesforetagendet IHI næsten ikke havde nogen forpligtelsesbevillinger vedrørende aktionsudgifter for 2021, eftersom Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 (2) krævede, at alle forpligtelser skulle indgås inden udgangen af 2020, og at forordning (EU) 2021/2085 først trådte i kraft ved udgangen af 2021, hvorfor der ikke blev iværksat nogen indkaldelser i 2021;

Performance

10.

bemærker på baggrund af årsberetningen, at færdiggørelsen af fællesforetagendet IMI 2's projektportefølje i 2021 blev afsluttet med undertegnelsen af de sidste 15 projekttilskudsaftaler for fællesforetagendet IMI 2; bemærker, at de 15 nyoprettede projekter har et samlet budget på 413 mio. EUR, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Unionens Horisont 2020-program, og resten stammer fra EFPIA-bidrag og fra fællesforetagendet IMI 2's associerede partnere samt andre kilder;

11.

bemærker, at fællesforetagendet IHI's projekter har genereret 275 aktiver, hvorved et væsentligt delmål i projektets livscyklus er nået (målet var 50); bemærker, at disse aktiver bl.a. omfatter værktøjer, metoder, processer, tjenester og uddannelsesmateriale; bemærker som eksempler på delmål: vigtige kliniske forsøgsfaser, dyremodeller, prototyper, markedsføring, patenter og publikationer; bemærker endvidere, at deltagere fra industrien i mange af fællesforetagendet IHI's projekter gør brug af nye værktøjer og processer, der genereres af projekterne, såsom dyremodeller, standarder, biomarkører, operative standardprocedurer, brug af screeningplatforme og netværk for kliniske forsøg;

12.

fremhæver for så vidt angår synlighed, at fællesforetagendet IHI fortsatte med at påvise EU-merværdien gennem assertiv kommunikation til målgrupper med vægt på åbenhed, gennemsigtighed, relevans og sammenhæng i fællesforetagendet IHI's aktiviteter; bemærker, at det fortsatte med at formidle projektresultater og succeshistorier ved at promovere mangfoldigheden i deres resultater gennem over 100 skriftlige artikler i forskellige stilarter samt korte, tilgængelige markedsføringsvideoer på sociale medier, og at alle fællesforetagendet IMI 2's projektfaktablade desuden blev tilføjet på fællesforetagendet IMI's nyoprettede websted for at gøre det lettere at promovere dem i fremtiden; opfordrer fællesforetagendet IHI til at dele eventuelle vellykkede synlighedsstrategier med andre fællesforetagender med henblik på at synliggøre deres merværdi for borgerne;

Rekruttering og personale

13.

bemærker, at stillingsfortegnelsen omfatter 39 midlertidigt ansatte, 15 kontraktansatte og to udstationerede nationale eksperter, i alt 56 ansatte; bemærker, at der pr. 31. december 2021 var 50 besatte stillinger: 36 ud af 39 midlertidigt ansatte (92,30 %), 13 ud af 15 kontraktansatte (86,70 %) og én ud af to udstationerede nationale eksperter (50 %); bemærker endvidere, at de ledige stillinger for så vidt angår midlertidigt ansatte ville blive besat i 2022, da to udvælgelsesprocedurer var i gang, og at én stilling som udstationeret national ekspert ville blive nedlagt i 2022;

14.

glæder sig over, at fællesforetagendet IHI ved høringen af eksterne eksperter har opretholdt en god geografisk balance (20 forskellige lande) og en god kønsbalance (22 kvinder og 17 mænd);

15.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer i alle fællesforetagender i perioden 2018-2021 fortsat var høj, nemlig ca. 11 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at det høje niveau af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendet IHI's personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendet IHI's samlede performance for så vidt angår bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet;

16.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021, at der er en passende kønsbalance, idet 66 % af medarbejderne er kvinder: 50 % af medlemmerne af bestyrelsen, 61,5 % af de indstillede kandidater til gruppen af repræsentanter for staterne og 41,7 % af de ordinære medlemmer af det videnskabelige udvalg er kvinder; opfordrer fællesforetagendet IHI til at opretholde denne balance;

17.

værdsætter, at de løbende forbedringer i arbejdsgangen for projektstyring og fællesforetagendet IHI's medarbejderes koordinerede indsats gjorde det muligt at overvinde vanskelighederne i forbindelse med covid-19-pandemien, hvilket sikrede forretningskontinuiteten og resulterede i en betydelig driftsbudgetgennemførelse på 96,04 % i 2021;

18.

bemærker, at arbejdsgiverbidraget til fællesforetagendernes personale — svarende til forholdet mellem deres indtægter uden støtte fra Unionen og deres samlede indtægter — ikke er blevet indbetalt af fællesforetagenderne siden 2016 til Unionens pensionsordning, eftersom Kommissionen hverken har afsat disse udgifter på fællesforetagendernes budget eller formelt anmodet om indbetalingerne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

Interne kontrolsystemer

19.

noterer sig, at fællesforetagendet IHI udfører efterfølgende revisioner af mellemliggende og endelige betalinger under det syvende rammeprogram, mens Kommissionens GD RTD's fælles revisionstjeneste er ansvarlig for de efterfølgende revisioner af Horisont 2020-betalinger; noterer sig på grundlag af resultaterne fra de efterfølgende revisioner, der forelå ved udgangen af 2021, at fællesforetagendet IHI rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 1,9 % (2,16 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 0,8 % (1,14 % i 2020) for sine projekter under det syvende rammeprogram samt en repræsentativ fejlfrekvens på 0,97 % (1,13 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 0,6 % (0,74 % i 2020) for Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger);

20.

noterer sig, at Revisionsretten — med henblik på at vurdere fællesforetagendet IHI's kontrol af aktionsudgifterne — foretog en revision af tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 på støttemodtagerniveau for at verificere fejlfrekvenserne fra de efterfølgende revisioner; bemærker, at Revisionsretten i ét tilfælde fandt og kvantificerede en systemisk fejl vedrørende personaleomkostninger, som skyldtes anvendelse af ukorrekte timesatser, der ikke var baseret på et afsluttet regnskabsår, og i et andet tilfælde fandt en fejl, som skyldtes, at der manglede behørig dokumentation for udstyr og rejseudgifter, som var blevet anmeldt;

21.

understreger, at Revisionsrettens konstateringer bekræftede, at der var vedvarende systemiske fejl i forbindelse med anmeldte personaleomkostninger, og at navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og nye støttemodtagere er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere; fremhæver, at disse fejl også regelmæssigt er blevet rapporteret i Revisionsrettens tidligere årsberetninger siden 2017; understreger derfor, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; understreger, at fællesforetagendet IHI bør styrke sit interne kontrolsystem for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere og bør kraftigt opfordre visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, f.eks. SMV'er og nye støttemodtagere, til at anvende vejledningen om personaleomkostninger; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

22.

bemærker, at restfejlfrekvensen, der er beregnet på grundlag af programmets varighed — i betragtning af den flerårige karakter af såvel programmerne som de individuelle forskningsprojekter — giver den mest meningsfulde indikation af fejlenes finansielle virkning, og at den tager hensyn til de korrektioner, som fællesforetagendet IHI har foretaget, og det forhold, at fællesforetagendet IHI ekstrapolerer revisionernes systematiske resultater, hvilket i væsentlig grad øger revisionernes rensende effekt; fremhæver desuden det forhold, at modtagerne, i takt med at programmet skrider frem, lærer af deres fejl, og at fællesforetagendet IHI på grundlag af erfaringerne fra revisionsresultaterne også løbende arbejder på at informere støttemodtagerne bedre om eventuelle faldgruber for at hjælpe dem med at anmelde deres omkostninger korrekt og dermed forebygge fejl;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og strategi for bekæmpelse af svig

23.

bemærker, at fællesforetagendet IHI har en strategi til bekæmpelse af svig, der er i overensstemmelse med Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig (CAFS 2019) og forskningsgruppernes fælles strategi for bekæmpelse af svig (RAFS 2019), suppleret med yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af svig i forbindelse med forvaltning af tjenesteydelseskontrakter og administration;

24.

bemærker, at de foranstaltninger, der gennemføres i forbindelse med tilskud og operationelle aktiviteter, koordineres med GD RTD og andre forskningsorganer gennem en flerårig handlingsplan, der koordineres af Udvalget for Bekæmpelse af Svig og Uregelmæssigheder inden for Forskning (FAIR);

25.

bemærker, at fællesforetagendet IMI 2's aktiviteter til bekæmpelse af svig i 2021 omfattede samarbejde med FAIR-udvalgets aktiviteter, hvilket øgede medarbejdernes bevidsthed om bekæmpelse af svig, herunder gennem deltagelse i konferencen »United against corruption — Upholding the ethical standards of EU Institutions« organiseret af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og dets øvelse i risikovurdering; bemærker endvidere, at denne opgave var dobbeltsidet, idet en del af den indgik i den årlige cyklus til bekæmpelse af svig og en anden del, der var mere omfattende og detaljeret, havde til formål at fastlægge grundlaget for revisionen af den overordnede strategi for bekæmpelse af svig for fællesforetagendet IHI;

26.

glæder sig desuden over det forhold, at der blev givet regelmæssige oplysninger om risici for svig og om de procedurer, der skal anvendes i tilfælde af mistanke om svig/uregelmæssigheder, til alle medarbejdere i fællesforetagendet IHI, og at der blev lagt vægt på tværgående spørgsmål såsom risici i forbindelse med interessekonflikter, uddelegering af beføjelser og adskillelse af funktioner.

(2) Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/536

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1961

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0113/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 557/2014 af 6. maj 2014 om oprettelse af fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0069/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for initiativet om innovativ sundhed, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 169 af 7.6.2014, s. 54.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/538

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1962

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (F4E) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0111/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (4), særlig artikel 5,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2023),

1.	meddeler direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/540

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1963

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (F4E) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2023),

A.	der henviser til, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (»fællesforetagendet«) blev oprettet i april 2007 for en 35-årig periode ved Rådets beslutning 2007/198/Euratom (1);

B.	der henviser til, at fællesforetagendet begyndte at arbejde uafhængigt i marts 2008;

C.	der henviser til, at fællesforetagendets medlemmer er Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) repræsenteret ved Kommissionen, Euratoms medlemsstater og tredjelande, som har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området for kontrolleret nuklear fusion;

D.	der henviser til, at fællesforetagendets mål er at yde Unionens bidrag til ITER's internationale fusionsenergiprojekt, at gennemføre aftalen om den bredere strategi mellem Euratom og Japan og at forberede opførelsen af en demonstrationsreaktor for fusionsenergi og dertil knyttede anlæg;

der henviser til, at ITER-projektet involverer syv globale partnere, navnlig Unionen repræsenteret ved Euratom, USA, Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien, hvor Unionen går forrest med en andel på 45,4 % af byggeomkostningerne og de øvrige involverede partnere 9,1 % hver; der henviser til, at dette vil ændre sig i den operationelle fusionstestfase, hvor Unionen vil afholde 34 % af driftsomkostningerne (2);

F.	der henviser til, at de samlede udgifter, som Unionen har afsat til at opfylde sine forpligtelser og de dermed forbundne aktiviteter i henhold til ITER-aftalen frem til 2031, beløber sig til 18,2 mia. EUR (i løbende værdi) (3);

der henviser til, at Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen og Euratom den 31. januar 2020 og parternes manglende indgåelse af den protokol, der er fastsat i handels- og samarbejdsaftalen mellem Unionen og Euratom og Det Forenede Kongerige den 30. december 2020, stadig hverken er associeret med ITER-projektet eller er medlem af fællesforetagendet og dermed ikke bidrager til dets budget;

H.	der henviser til, at det stadig er vanskeligt at måle virkningerne og konsekvenserne for fællesforetagendets aktiviteter af Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine;

Generelt

glæder sig over den kendsgerning, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2021 (»Revisionsrettens beretning«) fastslår, at årsregnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2021, og at resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver for regnskabsåret 2021 er i overensstemmelse med dets finansielle regler og med de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; fremhæver desuden det forhold, at de underliggende transaktioner for regnskabsåret 2021 i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

beklager imidlertid, at Revisionsretten i sin beretning henleder opmærksomheden på det forhold, at fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2021 viser fællesforetagendets skøn over de samlede omkostninger til opfyldelse af dets leveringsforpligtelser for ITER-projektet, som anslås til 18,3 mia. EUR (i 2021-priser), og at ændringer i de vigtigste antagelser for skønnet og risikoeksponeringen kan føre til betydelige omkostningsstigninger og/eller yderligere forsinkelser i gennemførelsen af ITER-projektet;

bemærker med bekymring det forhold, at der er risiko for yderligere forsinkelser og øgede omkostninger for ITER-projektet, eftersom Rusland er medlem af ITER-IO og er underlagt forpligtelser til at levere adskillige komponenter til ITER-projektets anlægssted i Frankrig (Cadarache) og til at yde årlige bidrag til ITER-IO;

bemærker, at fællesforetagendet fastholder et skøn over de samlede omkostninger ved at opfylde sine leveringsforpligtelser for ITER-projektet (skøn ved afslutningen), som omfatter omkostningerne til anlægs- og driftsfasen frem til 2035 samt dekommissionerings- og deaktiveringsfasen frem til 2042; bemærker endvidere, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 vurderede disse samlede omkostninger til 18,3 mia. EUR (i 2021-priser), bestående af de samlede betalinger, der var foretaget ved udgangen af 2021, og som beløb sig til 8,3 mia. EUR, og skønnet over de fremtidige betalinger, der blev vurderet til 10 mia. EUR (i 2021-priser);

påpeger, at ændringer i de vigtigste antagelser for ovennævnte skøn og i risikoeksponeringen kan føre til yderligere omkostningsstigninger og projektforsinkelser, og mener for 2021, at der på grundlag af Revisionsrettens beretning bør lægges særlig vægt på visse begivenheder, der kan få en betydelig indvirkning på overslaget ved afslutningen; påpeger endvidere, at disse centrale antagelser omfatter det nye referencescenarie for ITER-projektet, der er planlagt for første kvartal af 2023, den sene levering af komponenter, de sanktioner, der er pålagt Rusland, den igangværende godkendelse fra den franske myndighed for nuklear sikkerhed (NSA) for samlingen af komponenterne i tokamak-gruben og den forventede revision af omkostningsoverslaget for Hot Cell Complex; understreger det faktum, at der bør undersøges alternative forsyningsstrømme i tilfælde af leveringsproblemer, som resulterer i mangel på afgørende komponenter til fortsættelsen af projektet;

minder om, at ITER officielt forventer en første driftstest i 2025 og opnåelsen af fuld fusionskraft senest i 2035; bemærker imidlertid, at dette referencescenarie blev vedtaget i 2016, og at forsinkelser i bygge- og fremstillingssektoren og covid-19-pandemien siden da har gjort 2025-datoen stadig mere usandsynlig; understreger endvidere, at der ifølge Revisionsrettens beretning er risiko for yderligere forsinkelse på grund af en kombination af forskellige konstruktionsproblemer — fra problemer med svejsning af de vakuumbeholdersektioner, som udgør det stålkammer, hvor fusionsforsøgene vil finde sted, til problemet med korrosion, der forårsager op til 2,2 mm dybe revner på varmeskjoldspanelerne, hvilket påvirker hele det 23 kilometer lange netværk af kølerrør, der er svejset til komponentoverfladen; bemærker, at ITER's nye ledelse iværksætter en reparationsstrategi for tokamaks varmeskjoldspaneler og vakuumbeholdersektorer, eftersom revnespørgsmålet i kølerrørene kan være systemisk og påvirke alle varmeskjoldskomponenter i tokamak-gruben;

bemærker, at varigheden af og omkostningerne ved reparationerne ikke kan anslås præcist på nuværende tidspunkt, og at ITER-Rådet ved udgangen af 2023 planlægger at vedtage et nyt referencescenarie for ITER, der fastsætter tidsplanen for visse resultater, hvilket i væsentlig grad vil skubbe de datoer, hvor det forventer at nå de vigtigste milepæle og dermed indvirke på overslaget ved færdiggørelsen; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport om resultatet og de forventede forsinkelser samt om konsekvenserne for færdiggørelsen af ITER-projektet;

bemærker for så vidt angår kravene til nuklear sikkerhed, at NSA har den endelige beføjelse til at godkende eventuelle yderligere konstruktionsændringer, der påvirker kravene til nuklear sikkerhed, og at fællesforetagendet i den forbindelse i begyndelsen af 2021 formelt ansøgte om NSA's godkendelse af den nye svejsekonstruktion og -teknologi i forbindelse med samlingen af komponenterne i tokamakbassinet; understreger imidlertid, at NSA ikke anmodede om yderligere oplysninger fra fællesforetagendet med henblik på at færdiggøre NSA's analyse før januar 2022; bemærker, at indhentelse af NSA-godkendelser er en del af ITER-IO's normale procedure vedrørende samlearbejde, men at der kan opstå forsinkelser på adskillige måneder, hvilket påvirker overslaget;

10.

opfordrer fællesforetagendet til at revidere omkostningsoverslaget for Hot Cell Complex for at gøre det muligt at udarbejde et pålideligt omkostningsoverslag i overensstemmelse med den nuværende modenhedsfase for ITER-IO's designkrav;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

11.

bemærker, at bestyrelsen for fællesforetagendet i december 2020 vedtog fællesforetagendets oprindelige budget for 2021 med 1 048,77 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 742,81 mio. EUR i betalingsbevillinger, og at bestyrelsen ændrede dette budget i november 2021;

12.

glæder sig over den kendsgerning, at de endelige disponible bevillinger, herunder fremførslen fra det foregående år, beløber sig til 1 069,88 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 764,83 mio. EUR i betalingsbevillinger;

13.

bemærker, at gennemførelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillingerne lå på henholdsvis 99,7 % og 97,4 % (sammenlignet med 100 % og 98 % i 2020);

14.

bemærker, at 88,4 % af de 1 069,88 mio. EUR, der var til rådighed til forpligtelsesbevillinger, blev anvendt i form af enkeltforpligtelser (svarende til 942,50 mio. EUR);

15.

bemærker med tilfredshed, at fællesforetagendet efter henstillingen om decharge for 2020 vedrørende metoden til beregning af medlemskontingenter for 2020 har vedtaget korrigerende foranstaltninger, navnlig udkastet til enhedsprogrammeringsdokument, for at undgå, at Revisionsretten rejser spørgsmålet igen;

16.

bemærker derfor, at fællesforetagendet for så vidt angår medlemskontingenterne for 2021 har anvendt det årlige og flerårige program for 2020-2024, der blev vedtaget af dets bestyrelse den 10. december 2019, med et anslået beløb på 6,5 mio. EUR til medlemskontingenter;

17.

bemærker, at siden januar 2016 har de fællesforetagender, som kun delvist finansieres over EU-budgettet, skullet betale den del af arbejdsgiverbidraget til Unionens pensionsordning, som svarer til forholdet mellem deres indtægter i form af subsidier fra tredjelande og deres samlede indtægter (4); er bekymret over, at idet Kommissionen hverken har taget højde for disse udgifter i fællesforetagendets budgetter eller formelt har anmodet om betalingerne, har fællesforetagenderne endnu ikke betalt sådanne bidrag; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at undgå lignende problemer i fremtiden;

18.

opfordrer i den forbindelse til, at Kommissionens Kontor for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder i overensstemmelse med Kommissionens vejledning til fællesforetagenderne beregner arbejdsgiverbidraget for hvert fællesforetagende som en procentdel af indtægter fra tredjelande i forhold til fællesforetagendets samlede indtægter, herunder indtægter fra tredjelande til dækning af driftsudgifter; bemærker, at for ITER er satsen beregnet til 21,6 % for perioden 2017-2020, svarende til ca. 5,8 mio. EUR, og 19,8 % for 2021, svarende til ca. 1,5 mio. EUR; understreger desuden, at denne vejlednings indtægtsbaserede metode til beregning af et fællesforetagendes arbejdsgiverbidrag til Unionens budget kun bygger på de relevante bestemmelser i personalevedtægten;

19.

opfordrer fællesforetagendet til ikke at vente på den endelige beregning af udestående bidrag, men til at tage hensyn til denne forpligtelse ved planlægningen af sit fremtidige budget, f.eks. gennem en tilsvarende hensættelse til pensionsbidrag;

20.

er imidlertid klar over, at de relevante vedtægter for fællesforetagendet fastsætter, at de årlige medlemskontingenters samlede beløb ikke må være større end 10 % af fællesforetagendets årlige administrationsomkostninger, hvilket betyder et arbejdsgiverbidrag på ca. 740 013 EUR pr. år (baseret på tal for 2021); bemærker derfor, at det forhold, at disse forskellige bestemmelser gælder på samme tid, kan føre til, at fællesforetagendets arbejdsgiverbidrag beregnes efter forskellige fortolkninger med forskellig finansiel effekt, og forventer, at denne retsusikkerhed fjernes hurtigst muligt; glæder sig over fællesforetagendets vilje til at samarbejde med Kommissionen om en klarere tilpasning af de relevante retsgrundlag;

Performance

21.

bemærker, at 2021 var det første år i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027;

22.

glæder sig over den kendsgerning, at fællesforetagendet i 2021 gjorde yderligere fremskridt i arbejdet og fortsat leverede nogle af de vigtigste komponenter til ITER med henblik på at påbegynde samleaktiviteterne i henhold til planen for opnåelse af første plasma ved udgangen af 2025; bemærker, at ITER-organisationen i øjeblikket er i færd med at omlægge referencescenariet for første plasma, hvis resultat forventedes at blive besluttet af ITER-Rådet i 2022, og at fællesforetagendet efterfølgende vil tilpasse sin planlægning i overensstemmelse hermed;

23.

bemærker, at fællesforetagendet efter ti år overdrog ansvaret for koordineringen af byggepladserne til ITER-organisationen; bemærker, at denne overførsel ifølge den planlægning, der var knyttet til den offentlige ordning for bygge- og anlægsvirksomhed, var berammet til september 2018, da de vigtigste byggerisici på lokaliteten ikke længere var til stede;

24.

bemærker, at covid-19-pandemien i 2021 fortsatte med at have en betydelig indvirkning på fællesforetagendets forsyningskæde, da mange af fællesforetagendets leverandører blev påvirket af restriktioner for arbejdsfremmøde og rejser og igangværende og fremtidige effektivitetsvirkninger som følge af de øgede sanitære foranstaltninger, der var påkrævet i de fleste medlemsstater; beklager, at forsinkelserne i visse leverancer var på op til fire måneder, hvilket resulterede i en »omkostning ved afslutnings«-effekt på 45 mio. EUR (57 mio. EUR i 2020 — begge i 2008-priser):

25.

bemærker endvidere, at den indirekte effekt af covid-19-pandemien stadig har indvirkning på mange af fællesforetagendets kontrakter på grund af de høje stigninger i råvarepriserne, og at indvirkningen på omkostningerne ved afslutningen stadig er under skøn; bemærker ikke desto mindre, at virkningerne af covid-19-pandemien er alvorlige, men ikke afgørende, og at konsekvenserne for årsregnskabet for 2021 ikke er væsentlige;

Forebyggelse af svig og interessekonflikter

26.

bemærker, at den ansvarlige for bekæmpelse af svig og den etiske medarbejder fremmede og koordinerede gennemførelsen af fællesforetagendets strategi for bekæmpelse af svig og den ledsagende handlingsplan for bekæmpelse af svig for perioden 2020-2023;

27.

glæder sig over den kendsgerning, at gennemførelsen af foranstaltningerne i handlingsplanen for bekæmpelse af svig overvåges systematisk ved hjælp af en særlig database, som beskriver omfanget af de enkelte foranstaltninger, aktionsejeren og måldatoen for gennemførelsen heraf, og at der er gjort gode fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af svig;

28.

bemærker endvidere, at der i 2021 løbende blev givet oplysninger om og støtte til forebyggelse af svig, navnlig til personale, der er involveret i udbud, kontraktforvaltning og finansiering, og at fællesforetagendets interne netværk af korrespondenter for svig blev holdt underrettet individuelt og i forbindelse med de regelmæssige møder i sikkerhedsnetværket;

29.

påskønner, at personalet i 2021 fik meddelelse om regler, procedurer, processer og bedste praksis inden for etik og forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, herunder gennem fællesforetagendets håndbog med specifikke kapitler om etik, integritet og bekæmpelse af svig, en side om whistleblowing samt et afsnit om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter;

Personale og ansættelse

30.

beklager, at fællesforetagendets ansatte i november 2021 gik i strejke, og at mangler i den øverste ledelse, som f.eks. uigennemsigtig og dysfunktionel beslutningstagning og mangelfuld social dialog, ifølge interne og eksterne ledelsesvurderinger og adskillige interne spørgeundersøgelser var hovedårsagerne til det forringede arbejdsmiljø i fællesforetagendet; bemærker desuden, at den uforholdsmæssigt store anvendelse af eksternt personale endvidere var en kilde til udfordringer og risici for arbejdsmiljøet, hvilket blev bekræftet af repræsentanterne for fællesforetagendets personale og disses formelle breve til de ansvarlige kommissærer; bemærker, at Kommissionen (Generaldirektoratet for Energi) i sit svar på brevene oplyste, at den årlige vurdering af fællesforetagendet i 2022 udelukkende ville fokusere på personaleforvaltning, og opfordrede fællesforetagendet til at anvende en 360-graders ledelsesvurdering i ledelsesgruppen;

31.

bemærker med bekymring, at fællesforetagendet i de seneste år er blevet mere afhængigt af eksternt personale; understreger, at Revisionsrettens bemærkning har været udestående siden 2019, hvor det eksterne personale udgjorde 62 % af fællesforetagendets vedtægtsomfattede personale; fremhæver, at følge fællesforetagendets aktuelle strategiske ressourceplan for 2021-2027 forventes antallet af eksterne medarbejdere at stige i 2022, så det svarer til 93 % af det maksimale antal vedtægtsomfattede ansatte, som Kommissionen har godkendt, hvorefter det gradvis vil falde, så det svarer til 70 % senest i 2027; minder om at, situationen udgør betydelige risici for fællesforetagendet for så vidt angår bevarelse af nøglekompetencer, uklar regnskabsføring, potentielle retstvister og lavere personaleeffektivitet som følge af decentraliseret ledelse; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning; minder om, at fællesforetagendets ledelse bør styrke de foranstaltninger, der allerede er truffet for at afbøde de risici, der er forbundet med anvendelsen af eksternt personale, navnlig risikoen for ineffektiv forvaltning på grund af en uklar ansvarsfordeling mellem det vedtægtsomfattede personale og det eksterne personale;

32.

bemærker, at fejl vedrørende menneskelige ressourcer ikke må gentages, og at en ændring i forvaltningskulturen er nødvendig og skal opretholdes; bemærker endvidere, at der er behov for en øget indsats med hensyn til menneskelige ressourcer med henblik på at undgå tilfælde af langtidsledige stillinger, stor personaleudskiftning, for stort antal eksternt personale, afhængighed af nogle få medarbejderes ekspertise, ekstreme arbejdsbyrder og deraf følgende personalefravær og ineffektivitet; opfordrer til, at der gøres en øget indsats for at skabe attraktive og socialt retfærdige beskæftigelsesvilkår, der støtter opfyldelsen af fællesforetagendets mål;

33.

støtter det forhold, at fællesforetagendet som reaktion på situationen iværksatte adskillige foranstaltninger for at forbedre arbejdsmiljøet og personalets trivsel; noterer sig, at disse foranstaltninger blev integreret i en forandringsdagsorden, der havde fokus på problemer med for store arbejdsbyrder, et negativt arbejdsmiljø og manglende kommunikation fra ledelsen om de planlagte organisatoriske ændringer, og det forventes, at de vil være effektive i betragtning af de rapporterede begivenheder;

34.

bemærker, at fællesforetagendets lærings- og udviklingsaktiviteter fortsat tilbød en større vifte af onlineressourcer og digitale ressourcer, hvilket gav øget fleksibilitet og frihed til at lære, når det var ønsket og nødvendigt; bemærker endvidere, at i alt 94 % af de ansatte var indskrevet i mindst én læringsaktivitet i løbet af 2021, og at tilfredshedsgraden hos personalet vedrørende interne lærings- og udviklingsaktiviteter var høj — 88 % af fællesforetagendets personale gav dem enten vurderingen »udmærkede« eller »gode«;

35.

bemærker, at de besatte stillinger i fællesforetagendet pr. 31. december 2021 omfattede 47 tjenestemænd, 226 midlertidigt ansatte og 166 kontraktansatte, og bemærker endvidere, at fællesforetagendet hvilede på støtte fra 11 midlertidigt ansatte (i fuldtidsækvivalenter) og to udstationerede nationale eksperter;

36.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021, at der ikke er en passende kønsbalance blandt fællesforetagendets ansatte og ledelse, idet kun 19 % af personalet og under 10 % af lederne og af de ansatte, der blev ansat i 2021, var kvinder; beklager disse tal og opfordrer til, at der gøres en øget indsats med hensyn til kønsbalance;

37.

bemærker, at fællesforetagendets menneskelige ressourcer efter undersøgelsen om indvirkningen af covid-19-pandemien fra 2020 og på grundlag af virkningerne heraf i 2021 fortsatte med at fokusere meget aktivt på psykosociale forebyggende foranstaltninger inden for følelsesmæssig trivsel og håndtering af stress;

38.

bemærker, at der i 2021 blev offentliggjort 14 stillingsopslag eksternt for seks midlertidigt ansatte og otte kontraktansatte, og at der i alt blev afsluttet 14 udvælgelsesprocedurer, hvoraf tre blev offentliggjort i 2020, og de resterende 11 blev offentliggjort i 2021;

Forvaltnings- og kontrolsystemer

39.

bemærker, at fællesforetagendet i 2020 og 2021 var genstand for regelmæssige årlige vurderinger foretaget af eksterne eksperter og intensive interne revisioner, der omfattede de fleste af dets kritiske aktivitetsområder, og at der som reaktion på revisioner og vurderinger blev truffet afhjælpende foranstaltninger med henblik på at imødegå de identificerede risici; beklager imidlertid, at dette resulterede i en stigning i den administrative byrde, selv om det ikke stod klart, at de tilføjede kontroller var effektive og forbedrede systemet;

40.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 yderligere tilpassede sine standarder for forvaltning og intern kontrol (MISC), indikatorer og procedurer til Kommissionens interne kontrolramme;

41.

bemærker, at fællesforetagendet fulgte en trinvis tilgang til identifikation af styrker og svagheder i det interne kontrolsystem på grundlag af eventuelle mangler, der blev konstateret i MICS's funktion, og formulerede tilsvarende korrigerende foranstaltninger, hvilket førte til konklusionerne om udarbejdelsen af direktørens revisionserklæring og rapportering i den konsoliderede årlige aktivitetsrapport (CAAR);

42.

bemærker, at fællesforetagendet i CAAR fra 2021 konkluderede, at alle komponenter fungerer sammen på en integreret måde; bemærker imidlertid, at fællesforetagendets ledelse på grund af den omstændighed, at én komponent blev anset for at have en kritisk mangel, nemlig kontrolaktiviteter — spørgsmål om personalets trivsel, konkluderede, at det overordnede interne kontrolsystem var delvist effektivt.

(1) Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58).

(2) ITER-dokumenterne »Value estimates for ITER Phases of Construction, Operation, Deactivation and Decommissioning and Form of Party Contributions« og »Cost Sharing for all Phases of the ITER Project«.

(3) Skønnene er baseret på Kommissionens meddelelse COM(2017) 319 af 14. juni 2017 og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2017) 232, tabel 4.

(4) Artikel 83a i forordning nr. 31 (EØF), nr. 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EFT 45 af 14.6.1962, s. 1385/62).

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/546

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2023/1964

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (F4E) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0111/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—

—	der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (4), særlig artikel 5,

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/715 af 18. december 2018 om rammefinansforordningen for de organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten og omhandlet i artikel 70 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0092/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/547

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1965

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet SESAR) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0114/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (4), særlig artikel 4b,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/549

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1966

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet SESAR) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2023),

der henviser til, at fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) blev oprettet i februar 2007 under det syvende forskningsrammeprogram (RP7) for en periode på otte år (SESAR 1); der henviser til, at Rådet i juni 2014 ændrede oprettelsesforordningen og forlængede fællesforetagendets levetid under Horisont 2020-programmet indtil den 31. december 2024 (SESAR);

B.	der henviser til, at Rådet i november 2021 vedtog den enkelte basisretsakt, hvorved SESAR 3 oprettedes til at erstatte SESAR under Horisont Europa-programmet for en periode, der slutter den 31. december 2031 (1);

der henviser til, at fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 er et offentlig-privat partnerskab for udvikling af moderniseret lufttrafikstyring i Europa; der henviser til, at dets stiftende medlemmer er EU, repræsenteret ved Kommissionen, Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) og over 50 organisationer, som repræsenterer hele luftfartsværdikæden, fra lufthavne til luftrumsbrugere i alle kategorier, luftfartstjenesteudbydere, droneoperatører og serviceleverandører;

der henviser til, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, herunder EEA-bevillinger, til dækning af administrations- og driftsomkostninger udgør op til 600 mio. EUR, herunder op til 30 mio. EUR til administrationsomkostninger; der henviser til, at de private medlemmer af fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 500 mio. EUR, herunder op til 25 mio. EUR til administrationsomkostninger, i den tiårige periode;

E.	der henviser til, at Eurocontrol skal yde et samlet bidrag på op til 500 mio. EUR, herunder op til 25 mio. EUR til administrationsomkostninger, over den 10-årige periode; der henviser til, at bidraget også består af bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter;

F.	der henviser til, at finansforordningen og høje forvaltningsstandarder skal overholdes af alle Unionens institutioner;

G.	der henviser til, at et af fællesforetagendets vigtigste mål er at støtte en hurtig omstilling til grønnere luftfart i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt;

Generelt

påpeger, at fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 som et trepartsfællesforetagende — ud over EU-budgettet og bidrag fra private medlemmer — gennemfører bidrag fra Eurocontrol på ca. 500 mio. EUR til Horisont Europa-aktiviteter, og at eftersom Kommissionen ikke tog Eurocontrols bidrag i betragtning i sin produktivitetsmodel, kan det deraf følgende lavere produktivitetsforhold for fællesforetagendet ikke sammenlignes direkte med produktivitetsgraden i de øvrige fællesforetagender;

beklager, at fællesforetagendet (i lighed med andre) oplyste, at deres ledelse ikke var inddraget i forhandlingsprocessen mellem det ansvarlige GD og GD BUDG efter den interne budget- og ressourceplanlægningsproces; beklager endvidere, at de ifølge fællesforetagendet blev utilstrækkeligt informeret om Kommissionens produktivitetsmodel, som blev anvendt til at fastlægge de menneskelige ressourcer til gennemførelse af deres programmer under den nye FFR, og om begrundelsen for at begrænse personaleantallet, selv om der skal gennemføres et større budget;

glæder sig over den gnidningsløse overgang til den nye juridiske enhed fællesforetagendet SESAR 3 og bemærker, at fællesforetagendet udviklede flere tværgående samordningsmekanismer, som muliggjorde et gennemsigtigt og struktureret samarbejde, og at det benyttede sig af den personlige ekspertise hos hver og en af organisationens medlemmer; navnlig blev der i februar 2021 nedsat en koordineringsgruppe for overgangsspørgsmål;

anerkender, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til, at muligheder for forenkling undersøges, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

fremhæver fællesforetagendets betydning for færdiggørelsen af det digitale europæiske luftrum; understreger, at forslagene for 2021-2027 vedrørende de europæiske partnerskaber SESAR og CEF er afgørende for fremtiden for den digitaliserede og miljøvenlige luftfart og skal tildeles passende finansiering;

understreger betydningen af det fælles europæiske luftrum 2+ og opfordrer til, at det vedtages og gennemføres rettidigt; understreger, at anvendelsen af satellitsystemer til navigation, kommunikation og sporing og den fuldstændige implementering af SESAR (forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum) vil bidrage til færdiggørelsen af det fælles europæiske digitale luftrum;

minder om fællesforetagendets strategiske rolle med hensyn til dekarbonisering af luftfartssektoren, idet mange af dets projekter fokuserer på at udnytte digital teknologi til at understøtte omstillingen til en grønnere luftfartssektor;

glæder sig over de overordnede FoU-aktiviteter, som fællesforetagendet SESAR 3 vil gennemføre fra 2021 til 2031, og som omtales som programmet for det digitale europæiske luftrum og organiseres som led i SESAR's innovationspipeline; glæder sig endvidere andre prioriteter, der er fastsat for fællesforetagendet SESAR 3, såsom: udnyttelse af synergier med andre europæiske partnerskaber og med nationale eller regionale moderniseringsprogrammer for lufttrafikstyringen, sikring af inddragelse af institutionelle interessenter og interessenter fra industrien, sikring af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer, fremme af fællesforetagendet SESAR 3's aktiviteter og resultater gennem kommunikationsinitiativer;

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, et begreb, som danner grundlaget for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og en forudsætning for at kunne sammenligne tallene; opfordrer på baggrund heraf til fælles retningslinjer for alle fællesforetagender, således at de kan følge en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, undersøgelser, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

10.

er enig i Revisionsrettens bemærkning om, at eftersom fællesforetagenderne er uafhængige og ansvarlige for gennemførelsen af deres arbejdsprogrammer, kunne de være inddraget mere i personaleplanlægningen vedrørende FFR for 2021-2027;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

11.

glæder sig over, at det i Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for fællesforetagendet (Revisionsrettens beretning) konstateres, at årsregnskabet for 2021 i alt væsentligt giver et retvisende billede af fællesforetagendets finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt, og at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

12.

bemærker, at det endelige disponible budget i 2021 (inklusive genopførte uudnyttede bevillinger fra tidligere år, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år) var på 34,8 mio. EUR (163,2 mio. EUR i 2020) i forpligtelsesbevillinger og 69,9 mio. EUR (179,2 mio. EUR i 2020) i betalingsbevillinger;

13.

bemærker for så vidt angår det aktuelle niveau af operationelle forpligtelser, der påhviler fællesforetagendets medlemmer, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 havde indgået forpligtelser for hele det beløb på 555,8 mio. EUR, som udgør det maksimale EU-bidrag til underskrevne tilskudsaftaler og kontrakter under Horisont 2020-programmet, hvoraf ca. 92,5 mio. EUR (eller 16,6 %) betales i de kommende år vedrørende projekter og kontrakter, der endnu ikke er afsluttet; bemærker endvidere, at de private medlemmer havde retligt forpligtet sig til at yde det fulde bidrag i naturalier til en værdi af 280 mio. EUR, som er fastsat i medlemskabsaftalen for industrimedlemmer, og Eurocontrol havde retligt forpligtet sig til at yde bidrag på 433,4 mio. EUR, dvs. 91 % af det mål på 475 mio. EUR, som er fastsat i den bilaterale aftale;

14.

fremhæver, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendets betalingsbudget vedrørende Horisont 2020-projekter var 93 %, og at fællesforetagendet næsten ikke havde nogen 2021-forpligtelsesbevillinger vedrørende aktionsudgifter, eftersom det havde afsluttet sin sidste indkaldelse af forslag ved udgangen af 2020;

15.

anerkender covid-19-krisens fortsatte indvirkning på sektoren; bemærker, at fællesforetagendet gennemførte en række foranstaltninger, herunder forlængelse af tilskuddenes varighed, hvor det var nødvendigt, for at gøre det muligt for projekter at afslutte deres valideringsaktiviteter og levere de tekniske resultater i overensstemmelse med tidsplanen i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (ATM-masterplanen); bemærker, at fællesforetagendets medlemmer og partnere med succes har fremmet nye teknologier og procedurer gennem test- og valideringsprocessen i SESAR's innovationspipeline, i overensstemmelse med den tidsplan, der er fastsat i den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen — Europas køreplan for den digitale omstilling af lufttrafikstyringen;

16.

bemærker, at budgetresultatet for 2021 var et underskud på 17,55 mio. EUR (sammensat af et underskud på 292 513 EUR for SESAR 1 efter tilbagebetalingen af ubrugte finansielle bidrag til SESAR 1 og et underskud på 17,26 mio. EUR for SESAR 2020), og at det resterende kumulerede overskud beløber sig til 592 241 EUR;

Performance

17.

bifalder, at fællesforetagendet opfyldte alle sine centrale politiske og operationelle mål i 2021 som beskrevet i det samlede programmeringsdokument for 2021-2023;

18.

glæder sig over, at fællesforetagendet i forbindelse med covid-19-krisen og dens finansielle indvirkning på fællesforetagendets medlemmer har indført en række budgetmæssige foranstaltninger med henblik på at yde øjeblikkelig likviditetsstøtte til medlemmerne og luftfartssektoren;

19.

glæder sig over afholdelsen af den første udgave af SESAR Innovation Days og alle projekter for unge forskere;

20.

konstaterer med tilfredshed, at fællesforetagendet fortsatte med at forvalte og overvåge 71 projekter inden for sine tre forskningsområder i 2021 (forberedende forskning, industriel forskning og validering og demonstrationsaktiviteter i meget stor skala) med 300 forskellige støttemodtagere, hvoraf næsten 20 % er SMV'er, 17 % er videregående uddannelsesinstitutioner eller universiteter, og 9 % er forskningsorganisationer, og henstiller, at der træffes foranstaltninger til at øge antallet af SMV'er i det overordnede antal projekter, der forvaltes af fællesforetagendet;

Udbud og personale

21.

bemærker, at fællesforetagendet på grund af sit fokus på overgangsprocessen begrænsede sit maksimale antal udbudsprocedurer og behandlede 10 udbudsprocedurer, herunder seks udbud med meget lav værdi; bemærker endvidere, at fællesforetagendet undertegnede seks interinstitutionelle rammekontrakter om tjenesteydelser, to direkte tjenesteydelseskontrakter, otte specifikke kontrakter om gennemførelse af fællesforetagendets rammekontrakter/interinstitutionelle aftaler og én pris;

22.

bemærker, at fællesforetagendet undertegnede 90 ændringer af sine kontrakter, specifikke kontrakter, aftalememoranda og serviceleveranceaftaler, hovedsagelig som følge af overgangen til SESAR 3;

23.

bifalder, at alle procedurer blev gennemført i overensstemmelse med SESAR-fællesforetagendets finansielle bestemmelser for at sikre respekt for gennemsigtighed, fair konkurrence mellem leverandører og den mest effektive anvendelse af fællesforetagendets midler;

24.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 indførte e-udbud og elektronisk afgivelse af tilbud, og at SESAR-fællesforetagendet med henblik på at forvalte og sikre rettidig gennemførelse af udbudsaktiviteter til støtte for sine mål fortsatte med at anvende et værktøj til kontraktplanlægning til at registrere alle indkøbs-/kontraktaktiviteter; bemærker endvidere, at denne sag ajourføres ugentligt i samarbejde med ansvarlige for den operationelle initiering og ledelsesteamet;

25.

bemærker, at fællesforetagendets godkendte stillingsfortegnelse for 2021 giver mulighed for 38 midlertidigt ansatte eller kontraktansatte og to udstationerede nationale eksperter som fastsat i Den Europæiske Unions årlige almindelige budget for Europa-Kommissionen;

26.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021 med hensyn til kønsbalance, at der ikke blev opnået nogen væsentlig stigning i kvinders deltagelse, kvindelige projektkoordinatorer i Horisont 2020-projekter og kvindelige medlemmer i rådgivende grupper, ekspertgrupper, evalueringspaneler, individuelle eksperter osv. i forhold til det foregående år; bemærker med beklagelse, at andelen af kvindelige deltagere i Horisont 2020-projekter faktisk er faldet i forhold til det foregående år fra 30 % til 29 % i 2021; bemærker med beklagelse, at der ifølge fællesforetagendets årsberetning for 2021 er et stort behov for at forbedre kønsbalancen i bestyrelsen (1 kvinde, 27 mænd); er skuffet over disse tal og opfordrer til, at der gøres en øget indsats med hensyn til kønsbalance;

27.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer i alle fællesforetagender i perioden 2018-2021 fortsat var høj, nemlig ca. 11 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at det høje niveau af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendets personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendets samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet;

28.

bemærker, at arbejdet med en række initiativer i SESAR-fællesforetagendets lokaler i Bruxelles i 2021 fortsatte med at opretholde produktiviteten, sikkerheden og effektiviteten af det arbejdsmiljø og de faciliteter, der tilbydes dets personale;

29.

bemærker, at den effektive tildeling af personaleressourcer også fortsat var en prioritet for SESAR-fællesforetagendet i 2021, og at indsatsen fokuserede på personalets faglige og karrieremæssige udvikling ud over at sikre, at de tildelte personaleressourcer blev anvendt på den mest økonomiske, effektive og virkningsfulde måde;

30.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 gennemførte sin bedømmelse i overensstemmelse med dets gennemførelsesbestemmelser og var i stand til at foretage omklassificeringen, hvilket førte til, at otte midlertidigt ansatte blev omklassificeret;

31.

Intern kontrol

32.

noterer sig, at den fælles revisionstjeneste under Kommissionens GD RTD med hensyn til Horisont 2020-betalinger er ansvarlig for den efterfølgende revision, og bemærker, at fællesforetagendet på grundlag af de resultater vedrørende efterfølgende revisioner, der var tilgængelige ved udgangen af 2021, rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 0,7 % (3,46 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 0,6 % (1 % i 2020) vedrørende Horisont 2020-projekter (afregninger og endelige betalinger); noterer sig på baggrund af den finansieringsoversigt, der ledsager Kommissionens forslag til horisont 2020, at det endelige mål er en tilbageværende fejlprocent så tæt på 2 % som muligt ved programmernes afslutning, når de finansielle virkninger af alle revisions-, korrektions- og inddrivelsesforanstaltninger er medregnet;

33.

anerkender, at faldet i fejlprocenterne i 2021 bl.a. kan skyldes støttemodtagernes øgede kendskab til støtteberettigelsesreglerne og den iboende læringskurve samt resultaterne af kommunikationskampagner, målrettede webinarer og uddannelse, der navnlig er rettet mod nytilkomne og SMV'er; understreger, at fejlprocenterne bør behandles med forsigtighed, da de kan ændre sig, hvis der foreligger yderligere data fra revisionsresultaterne;

34.

noterer sig, at Revisionsretten — med henblik på at vurdere fællesforetagendets kontrol af aktionsudgifterne — reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 på støttemodtagerniveau for at få bekræftet de fejlfrekvenser, der rapporteres i de efterfølgende revisioner; bemærker, at Revisionsretten fandt og kvantificerede én fejl, som skyldtes, at en støttemodtager havde anmeldt udgifter som direkte personaleomkostninger, selv om de burde være anmeldt som underleverandøromkostninger. bemærker imidlertid, at den pågældende type udgifter ikke var omfattet af tilskudsaftalen med støttemodtageren, så de afholdte omkostninger var ikke støtteberettigede;

35.

understreger, at Revisionsrettens konstateringer bekræftede, at der var vedvarende systemiske fejl i forbindelse med anmeldte personaleomkostninger, og at navnlig SMV'er og nye støttemodtagere er mere tilbøjelige til at begå fejl end andre støttemodtagere; fremhæver, at disse fejl også regelmæssigt er blevet rapporteret i Revisionsrettens årsberetninger siden 2017; understreger derfor, at strømlining af Horisont 2020-reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger og en bredere anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder er en forudsætning for at stabilisere fejlprocenterne på et niveau under væsentlighedstærsklen; understreger, at fællesforetagendet bør styrke sit interne kontrolsystem for at imødegå den øgede risiko vedrørende SMV'er og nye støttemodtagere og kraftigt bør opfordre visse kategorier af støttemodtagere, som er mere tilbøjelige til at begå fejl, f.eks. SMV'er og nye støttemodtagere, til at anvende vejledningen om personaleomkostninger; glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 begyndte at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster;

36.

bemærker på baggrund af sin årlige aktivitetsrapport, at fællesforetagendet opfyldte alle sine mål vedrørende effektiv finansiel, administrativ og virksomhedsmæssig forvaltning på dette område som fastsat i det samlede programmeringsdokument for 2021-2023; bemærker, at dette omfatter overvågning af produktiviteten og effektiviteten af fællesforetagendets projektrevisionsaktiviteter, overvågning af produktiviteten og effektiviteten af fællesforetagendets virksomheds- og forvaltningsaktiviteter, overvågning af registret over undtagelser og tilfælde af manglende overholdelse (mål inden for 1 %);

37.

bemærker, at fællesforetagendet registrerede en hændelse med manglende overholdelse som følge af manglende aktivering af Horisont 2020-garantifonden /eller udstedelse af en indtægtsordre som følge af en støttemodtagers konkurs (H2020-projekt 763702 (PercEvite)) og én undtagelse i forbindelse med forlængelsen af varigheden af kontrakten om overvågning og vedligeholdelse af fællesforetagendets lokalers alarmsystem (CTR SJU/LC/327-CTR);

Interessekonflikter, forebyggelse og afsløring af svig

38.

fremhæver, at der blev forelagt en rapport om gennemførelsen af bekæmpelsen af svig for 2021 for den administrerende direktør i første kvartal af 2022, som giver et overblik over de aktiviteter til bekæmpelse af svig, som fællesforetagendet gennemførte i 2021, og at den navnlig beskriver specifikke uddannelseskurser, der blev oprettet inden for etik og bekæmpelse af svig i fjerde kvartal af 2021, og omfatter definitioner af svig, røde flag, indberetning af alvorlige uregelmæssigheder, interessekonflikter, eksterne aktiviteter, gaver og fordele, databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, dobbeltfinansiering og plagiering;

39.

bemærker endvidere, at fællesforetagendet SESAR 3's bestyrelse for så vidt angår interessekonflikter i december 2021 vedtog nye regler om fortrolighed, forebyggelse, undgåelse og håndtering af interessekonflikter i fællesforetagendet, som erstattede det tidligere regelsæt, der havde været gældende siden 2008, og at der desuden i december 2021 blev vedtaget en adfærdskodeks for bestyrelsen;

Intern revision

40.

bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste (IAS) i løbet af 2021 gennemførte en revision af HR-forvaltning og -etik i fællesforetagendet; bemærker, at feltarbejdet fandt sted på afstand, og at den endelige rapport blev udsendt den 9. november 2021;

41.

bemærker, at revisorerne konkluderede, at fællesforetagendets forvaltnings- og kontrolsystemer til HR-forvaltning og fremme af det etiske miljø generelt er hensigtsmæssigt udformet, gennemført på en effektiv og produktiv måde og støtter fællesforetagendet med hensyn til at nå dets forretningsmål;

42.

bemærker imidlertid, at selv om revisionen ikke førte til identifikation af kritiske eller meget vigtige spørgsmål, mener IAS, at der er nogle få svagheder, og at der er plads til yderligere forbedringer på visse områder, såsom forvaltning af arbejdsbyrden, ansættelsesprocessen og årlige interesseerklæringer, individuel fastsættelse af mål og kommunikation om HR-spørgsmål;

43.

glæder sig over, at SESAR-fællesforetagendet for at imødekomme Revisionsrettens anbefalinger og underliggende risici har udarbejdet en detaljeret handlingsplan; glæder sig endvidere over, at IAS bekræftede egnetheden af denne detaljerede handlingsplan, og at fællesforetagendet forventer at gennemføre alle foranstaltninger inden udgangen af 2022.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/555

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1967

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet SESAR) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0114/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (4), særlig artikel 4b,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0118/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3 for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum 3, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 64 af 2.3.2007, s. 1.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/557

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1968

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for Europas jernbaner (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Shift2Rail) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for Europas jernbaner for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0115/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør ad interim for fællesforetagendet for Europas jernbaner decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør ad interim for fællesforetagendet for Europas jernbaner, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/559

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1969

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for Europas jernbaner (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Shift2Rail) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for Europas jernbaner for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2023),

der henviser til, at Rådet i november 2021 vedtog forordning (EU) 2021/2085 (den enkelte basisretsakt) (1), hvorved fællesforetagendet for Europas jernbaner (EU-Rail) oprettedes til at erstatte fællesforetagendet Shift2Rail (S2R) under Horisont Europa-programmet for en periode, der slutter den 31. december 2031;

der henviser til, at fællesforetagendet er et offentlig-privat partnerskab, der har til formål at forvalte og koordinere missionsorienterede forsknings- og innovationsaktiviteter med henblik på en større omstilling af jernbanesystemerne i Europa; der henviser til, at fællesforetagendets vigtigste mål omfatter at bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, at sikre en hurtig overgang til et mere attraktivt, brugervenligt, konkurrencedygtigt, økonomisk overkommeligt, vedligeholdelsesvenligt, effektivt og bæredygtigt europæisk jernbanesystem, der er integreret i det bredere mobilitetssystem, og at støtte udviklingen af en stærk og globalt konkurrencedygtig europæisk jernbaneindustri;

der henviser til, at de stiftende medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og partnere fra jernbaneindustrien (centrale interessenter, herunder producenter af jernbanemateriel, jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og forskningscentre); der henviser til, at andre enheder kan deltage i fællesforetagendet som associerede medlemmer; der henviser til, at bidrag fra andre medlemmer end Unionen ikke bør begrænses til kun at dække de administrative omkostninger og den medfinansiering, der er nødvendig for at gennemføre forsknings- og innovationsaktioner, men også bør vedrøre supplerende aktiviteter;

D.	der henviser til, at finansforordningen og høje forvaltningsstandarder skal overholdes af alle Unionens institutioner;

Generelt

glæder sig over, at fællesforetagendes årsregnskab i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; fremhæver ligeledes, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

anerkender, at Horisont Europa lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, f.eks. inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker for den periode, der er fastsat i forordning (EU) 2021/2085, at Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet, herunder EØS-bevillinger, til dækning af administrations- og aktionsomkostninger, skal udgøre op til 600 mio. EUR, herunder mindst 50 mio. EUR til systemsøjlen, og op til 24 mio. EUR til administrationsomkostninger; bemærker, at de andre medlemmer af fællesforetagendet end Unionen yder eller foranlediger, at deres konstituerende eller tilknyttede enheder yder et samlet bidrag på mindst 600 mio. EUR, herunder op til 24 mio. EUR til administrationsomkostninger;

minder om, at en væsentlig del af de 75 % af den indenlandske godstransport, der i dag transporteres ad vej, bør flyttes over på jernbaner og indre vandveje for at opnå klimaneutralitet; bemærker, at automatiseret og opkoblet multimodal mobilitet vil spille en stigende rolle sammen med intelligente trafikstyringssystemer, der muliggøres af digitalisering;

bifalder — baseret på dets svar på Europa-Parlamentets decharge for 2020 — fællesforetagendets bestræbelser på at videreudvikle synergier mellem Unionens nye partnerskaber og eksisterende finansieringsmekanismer, herunder projekter, der finansieres under EU-programmer såsom Connecting Europe-faciliteten, planen for et digitalt Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden samt InvestEU; bemærker, at disse bestræbelser omfatter aktiviteter, der er planlagt for at fremme potentielle forbindelser med andre EU-programmer, samarbejde med medlemsstaterne i gruppen af repræsentanter for staterne og oprettelse af en udbredelsesgruppe til støtte for fastlæggelse og tilpasning af implementerings- og investeringsplaner til andre EU-finansieringsinstrumenter; understreger vigtigheden af at fortsætte dette arbejde for at opnå et mere bæredygtigt, pålideligt og attraktivt jernbanesystem;

bifalder Kommissionens nye strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet, der blev lanceret i december 2020, og som indeholder mere konkrete delmål for jernbanesektoren med henblik på at fremme en intelligent og bæredygtig fremtid; bemærker, at handlingsplanen med 82 initiativer danner grundlaget for, hvordan EU's transportsystem kan opnå sin grønne og digitale omstilling og blive mere modstandsdygtigt over for fremtidige kriser;

fremhæver, at Horisont Europa-programmet bør bidrage til en forøgelse af højhastighedsjernbanetrafikken med 50 % inden 2030; understreger, at de planlagte kollektive rejser på under 500 km bør være kulstofneutrale inden for Unionen, automatiseret mobilitet bør blive udrullet i stor skala, og jernbanegodstrafikken bør fordobles inden 2050; minder om, at højhastighedstogtrafikken bør tredobles, og det multimodale transeuropæiske transportnet (TEN-T), der er udstyret til bæredygtig og intelligent transport med højhastighedsforbindelser, bør være operationelt for hovednettets vedkommende senest i 2030; understreger, at en fuldstændig udbygning af ERTMS senest i 2030 er et anliggende af højeste prioritet;

bemærker, at digital omstilling kan forbedre økosystemerne i forbindelse med mobilitet og transport; bemærker, at digitalisering kan forbedre miljø- og omkostningseffektiviteten og samtidig øge sikkerhedsniveauet og bidrage til en højere livskvalitet; opfordrer til mere avancerede automatiseringsniveauer, hurtigere og mere pålidelig konnektivitet og IT, der muliggør en gennemgribende omstilling af forvaltningen af mobilitetstjenester; mener, at offentligheden også vil kunne drage fordel af hurtig internetkonnektivitet for passagerer på de fleste stationer og linjer, brugerorienteret telematik og faciliteret multimodalitet;

10.

ser med tilfredshed på fællesforetagendets tilsagn om at fremme forsknings- og innovationsaktiviteter for at levere et integreret europæisk jernbanenet gennem design, der fjerner hindringer for interoperabilitet og leverer et intelligent, bæredygtigt og modstandsdygtigt jernbanesystem med henblik på at sikre en harmoniseret tilgang til udviklingen af det fælles europæiske jernbaneområde, så der sikres fuld konnektivitet i hele Unionen; fremhæver betydningen af at støtte fællesforetagendet i betragtning af jernbanernes fordele med hensyn til miljøpræstationer og sikkerhed;

11.

lykønsker fællesforetagendet med dets fortsatte, aktive rapportering om virksomhedens bidrag til FN's verdensmål samt dets bidrag til de mål, der er skitseret i Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet og det digitale årti, hvorved dets potentielle tilpasning til EU's strategiske mål maksimeres;

12.

understreger betydningen af fællesforetagendets samarbejde med Det Europæiske Jernbaneagentur for at sikre interoperabilitet for de udviklede projekter;

13.

bemærker, at fællesforetagendet for Europas jernbaner officielt startede den 30. november 2021;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

14.

understreger, at fællesforetagendets budget for 2021 ikke omfatter indtægter eller forpligtelsesbevillinger/betalingsbevillinger i forbindelse med fællesforetagendets ressourcer fra Horisont Europa eller dets private medlemmer, og at det kun består af bevillinger vedrørende fællesforetagendet Shift2Rail og fællesforetagendet Shift2Rails medlemmer;

15.

bemærker, at det endeligt vedtagne budget for fællesforetagendet i 2021 inklusive uudnyttede bevillinger fra tidligere år, som fællesforetagendet genopførte på det indeværende års budget, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til næste år, beløb sig til 13 625 mio. EUR (84,1 mio. EUR i 2020) i forpligtelsesbevillinger og 68 440 mio. EUR (75,8 mio. EUR i 2020) i betalingsbevillinger;

16.

glæder sig over, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 havde gennemført 100 % af de forpligtelsesbevillinger, der var stillet til rådighed i dets aktive budget, hvilket omfatter personale- og administrationsudgifter, og at betalingsbevillingerne blev gennemført med op til 85 % af de aktive midler; bemærker, at gennemførelsen sammenlignet med fællesforetagendets samlede budget, herunder uudnyttede bevillinger, der ikke var nødvendige i indeværende år, var på 100 % i forpligtelsesbevillinger og 63 % i betalingsbevillinger;

17.

bemærker, at de private medlemmer ved udgangen af 2021 bidrog med i alt 189,6 mio. EUR i validerede midler, herunder kontantbidrag på i alt 10,5 mio. EUR, 179,1 mio. EUR i validerede bidrag i naturalier, og dertil et samlet bidrag i naturalier til supplerende aktiviteter på 208,8 mio. EUR til sammenligning med Unionens samlede kontantbidrag på 339,2 mio. EUR;

18.

bemærker, at fællesforetagendet i april 2021 iværksatte en endelig indkaldelse af forslag til Horisont 2020-programmet; bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 med denne indkaldelse havde indgået forpligtelser for næsten 385,5 mio. EUR af det maksimale EU-bidrag til underskrevne Horisont 2020-tilskudsaftaler, hvoraf ca. 96,4 mio. EUR (eller 25 %) skal betales i de kommende år; noterer sig endvidere, at de private medlemmer retligt havde forpligtet sig til at yde bidrag i naturalier til en værdi af 572,6 mio. EUR;

19.

fremhæver, at fællesforetagendet gennemførte 100 % af sit disponible forpligtelsesbudget til Horisont 2020-projekter; noterer sig, at gennemførelsesgraden for fællesforetagendets disponible aktionsbudget for 2021, inklusive uudnyttede og omfordelte aktionsbevillinger, faldt til 61 % (2020: 76 %); er opmærksom på, at dette hovedsageligt skyldtes, at støttemodtagernes tekniske rapporter var af dårlig kvalitet, og/eller at det var nødvendigt at anmode støttemodtagerne om yderligere dokumentation for, at projektresultaterne var opnået; opfordrer fællesforetagendet til at se på eventuelle yderligere måder, hvorpå man kan lette rapporteringsreglerne for projektresultater med henblik på at undgå forsinkelser i fremtiden; bemærker endvidere, at de fleste af fællesforetagendets betalinger er engangsbeløb til grupper af støttemodtagere, som har gennemført projektarbejdspakker korrekt; bemærker, at en forsinkelse hos en enkelt støttemodtager derfor indvirker på betalingen af hele engangsbeløbet for den pågældende arbejdspakke;

20.

bemærker, at fællesforetagendet med succes foretog mere end 70 betalinger i forbindelse med operationelle udbud og tilskudsaftaler til et samlet beløb på 39,3 mio. EUR; bemærker, at fællesforetagendet over for bestyrelsen fremhævede betydningen af kvaliteten af støttemodtagernes rapportering og behovet for, at støttemodtagerne og/eller kontrahenterne overholdt fristerne, og at det i november 2021 underrettede bestyrelsen om, at betalingsbevillinger til et beløb på ca. 17,5 mio. EUR ville forblive uudnyttede ved årets udgang på grund af støttemodtagernes forsinkelser i indgivelsen af betalingsanmodninger og underliggende dokumenter; bemærker endvidere, at fællesforetagendet var nødt til at overføre dette beløb til de uudnyttede bevillinger for at blive genopført i betalingsbevillingerne for 2022: bemærker, at det er fællesforetagendets opfattelse, at det med denne omfordeling opnåede en gennemførelsesgrad for de operationelle betalinger (aktionsudgifter) på 84 %;

Performance

21.

glæder sig over, at fællesforetagendet i 2021 har gjort yderligere fremskridt med gennemførelsen af Shift2Rail-programmet, selv om de operationelle aktiviteter er blevet påvirket af covid-19-pandemien, hvilket forsinker programmets output med yderligere ca. 6 måneder i forhold til 2020-forsinkelserne, navnlig på grund af det øgede antal demonstrationsaktiviteter på stedet, der var aktive i 2021; bemærker, at det eksisterende interne kontrolsystem har sikret en effektiv og forsvarlig økonomisk forvaltning;

22.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 tildelte og underskrev 2 tilskud til en samlet værdi af 2,34 mio. EUR inden for områderne »research and innovation impact and benefits to make rail attractive for stakeholders« og »Digital Automated Coupler innovation for the European Delivery Programme«;

23.

fremhæver, at Shift2Rail-programmet ved udgangen af 2021 nåede centrale milepæle med hensyn til programgennemførelsen, idet der var indgået forpligtelser for næsten alle Shift2Rail-ressourcerne til programaktiviteterne, og at alle planlagte aktiviteter i forbindelse med innovative programmer/tværgående aktiviteter var i gang inden for rammerne af godkendte projekter; glæder sig over, at i gennemsnit næsten 75 % af programmet er blevet gennemført med henblik på at nå de operationelle demonstrationer for teknologisk modenhedsniveau 6/7 (2), der efter planen skal afsluttes i 2023; bemærker, at den samlede værdi af de aktiviteter, der blev udført i 2021, anslås at beløbe sig til 123,5 mio. EUR, hvoraf de andre medlemmer end Unionen tegnede sig for 113,6 mio. EUR;

24.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 vurderede sine forsknings- og innovationsaktiviteter gennem en tredje kontrolvurdering (gate control); bemærker, at der i denne vurdering blev taget hensyn til de resultater og rapporter, der blev forelagt i forbindelse med den årlige gennemgang af de aktive projekter, der blev koordineret af fællesforetagendet Shift2Rail's andre medlemmer (Unionen og de associerede medlemmer), og at fællesforetagendet gennem denne proces også sikrede, at de anbefalinger, der var fremsat i forbindelse med den tidligere kontrolvurdering, var blevet anvendt korrekt. bemærker, at det overordnede resultat er, at programmet har nydt godt af en sådan feedback, der også bygger på ekstern ekspertise;

Personale og udbud

25.

bemærker, at der på grund af igangværende/forestående ansættelser den 31. december 2021 var 19 medarbejdere, herunder 1 udstationeret national ekspert; bemærker, at der i henhold til fællesforetagendets stillingsfortegnelse burde være 23 stillinger ved udgangen af 2021;

26.

bemærker, at stillingsfortegnelsen på grund af lanceringen af det nye fællesforetagende for Europas jernbaner fra den 30. november 2021 fortsat var den, der blev vedtaget inden for rammerne af fællesforetagendet Shift2Rail; bemærker, at bestyrelsen først vedtog den nye stillingsfortegnelse den 1. marts 2022;

27.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport, at personaleudgifterne hovedsagelig blev anvendt til lønninger til fællesforetagendets personale; bemærker endvidere, at fællesforetagendet også gjorde brug af ekstern støtte til at udfylde huller i rekrutteringsprocessen som følge af personaleudskiftning og til at klare den store arbejdsbyrde som følge af fællesforetagendets aktiviteter;

28.

bemærker med bekymring, at den gennemsnitlige årlige andel af vikarer fortsat var høj og udgjorde 18 % af det vedtægtsomfattede personale; minder om, at det høje niveau af kontraktansatte har tendens til at øge fællesforetagendets personaleudskiftning betydeligt, hvorved personalesituationen destabiliseres yderligere; understreger endvidere, at anvendelsen af vikarer fortsat bør være en midlertidig løsning, da det ellers kan have en negativ indvirkning på fællesforetagendets samlede performance for så vidt angår f.eks. bevarelse af nøglekompetencer, uklare ansvarskæder, eventuelle retstvister og lavere personaleeffektivitet; minder om, at fællesforetagendet bør udvikle en formaliseret model for eller vejledning om udarbejdelse af overslag over personalebehovene (herunder behovene for væsentlige kompetencer) med det formål at optimere anvendelsen af personaleressourcer;

29.

beklager, at personaleudskiftningen i 2021 fortsat var høj, idet en række medarbejdere og en udstationeret national ekspert forlod fællesforetagendet; bemærker, at dette blandt andre aspekter skyldtes, at andre EU-fællesforetagender er i stand til at tilbyde stillinger som midlertidigt ansat i stedet for stillinger som kontraktansat; opfordrer til en øget indsats inden for menneskelige ressourcer for at minimere personaleudskiftningen;

30.

glæder sig over, at fællesforetagendet, som det var tilfældet allerede i 2020, også i 2021 fortsatte med at følge Kommissionens tilgang som reaktion på covid-19-pandemien ved at gennemføre særlige foranstaltninger, der har til formål at beskytte personalet; bemærker, at dette navnlig blev sikret ved at anvende telearbejdsordninger og, når de ansatte arbejdede på stedet, ved at mindske den fysiske kontakt mellem kolleger og anvende beskyttelsesforanstaltninger; glæder sig over, at fællesforetagendet bestræbte sig på at tackle covid-19-pandemiens negative virkninger for personalets mentale sundhed ved allerede i 2020 at indføre et trivselsprogram;

31.

bemærker på baggrund af den årlige aktivitetsrapport for 2021, for så vidt angår kønsbalancen, at fællesforetagendet har en lavere procentdel af kvinder i bestyrelsen end i det foregående år, nemlig henholdsvis 10 % og 13 %, idet der tages hensyn til de skiftende bestyrelsesmedlemmer, og at procentdelen af kvinder, der er repræsenteret i repræsentationsgruppen og i det videnskabelige udvalg, er 33 % ligesom i 2019 og 2020; beklager, at disse tal er faldet eller stagneret i forhold til de foregående år, og opfordrer til en øget indsats med hensyn til kønsbalance;

32.

bemærker, at fællesforetagendet med hensyn til gennemførelsen af udbudsaktiviteter har overholdt principperne i finansforordningen og vejledningen i Europa-Kommissionens vademecum for offentlige indkøb; bemærker, at dette resulterede i gennemførelsen af de aktiviteter, der gav mest valuta for pengene; bemærker, at de værdier, der er fastsat for de forskellige udbudsprocedurer, og som ligger under væsentlighedsniveauet under hensyntagen til den samlede værdi af forsknings- og innovationsaktiviteterne og programmet, er resultatet af de pågældende ansattes kollektive viden og deres erfaring fra tidligere private og offentlige organisationer;

33.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens bemærkninger, at fællesforetagendet indvilliger i at betale sine arbejdsgiverpensionsbidrag i overensstemmelse med den beregning, der kommer fra Kommissionens tjenestegrene, når de retlige aspekter er fastlagt, og opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at undgå lignende problemer i fremtiden; opfordrer fællesforetagendet til ikke at vente på den endelige beregning af udestående bidrag, men til at tage hensyn til denne forpligtelse ved planlægningen af sit fremtidige budget, f.eks. gennem en tilsvarende hensættelse til pensionsbidrag;

34.

lykønsker fællesforetagendet med fastlæggelsen af centrale mål til at styrke jernbanernes rolle i transportsystemet i dets flerårige handlingsprogram med henblik på at maksimere dets bidrag til at nå målene i den europæiske grønne pagt;

35.

roser programkontorets løbende tilsyn i 2021 med gennemførelsen af 105 projekter og operationelle kontrakter under Shift2Rail-programmet, som er blevet tildelt og underskrevet siden 2016, til en anslået samlet værdi for forskning og innovation på 805,1 mio. EUR;

36.

bemærker, at fællesforetagendet spillede en aktiv rolle for sektorens synlighed i løbet af året for jernbanetransport 2021;

37.

roser fællesforetagendets løbende rapportering siden 2018 om dets bidrag til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling;

38.

bemærker covid-19-pandemiens fortsatte indvirkning på fællesforetagendets, dets forgængers og jernbanesektorens aktiviteter generelt og de deraf følgende yderligere forsinkelser i nogle af programmets outputs, som rapporteret i fællesforetagendets årlige aktivitetsrapport; henleder opmærksomheden på, at fællesforetagendet har understreget, at covid-19-pandemien fortsat vil påvirke visse operationer i jernbanesektoren, selv efter at dens alvorligste virkninger er aftagende; lykønsker derfor fællesforetagendet og tilskynder det til at fortsætte de detaljerede risikoanalyser og afbødningsplaner, der er blevet gennemført af dets programgruppe og projektkoordinatorer siden covid-19-pandemiens begyndelse;

Intern revision

39.

bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste bekræftede, at der i 2021 ikke var nogen forringelse af den individuelle objektivitet, navnlig på grund af interessekonflikter, begrænsninger i anvendelsesområdet, begrænsninger i adgangen til optegnelser, personale og ejendomme eller ressourcebegrænsninger;

40.

bemærker, at den interne revisor efter sin risikovurdering i fællesforetagendet i 2020 udarbejdede den strategiske interne revisionsplan for 2021-2023; bemærker, at fællesforetagendet i fjerde kvartal 2021 gav den interne revisionstjeneste en opdatering om den interne og eksterne udvikling, der har indflydelse på dets virksomhed, samt sin ajourførte udgave af risikoregistret; bemærker, at den interne revisionstjeneste vil tage hensyn til dette input i forbindelse med udarbejdelsen af sin planlægning af revisionsarbejdet for 2022 og udarbejdelsen af den næste dybdegående risikovurdering og strategiske interne revisionsplan for EU-Rail;

41.

bemærker, at den interne revisionstjeneste i 2021 iværksatte en revision af gennemførelsen og afslutningen af Horisont 2020-tilskud med det formål at vurdere tilstrækkeligheden af udformningen og effektiviteten af fællesforetagendets interne kontrol af gennemførelsen og afslutningen af tilskudsaftaler under Horisont 2020; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om resultaterne af denne revision;

Intern kontrol

42.

fremhæver, at fællesforetagendet i 2020 vedtog en revideret ramme for intern kontrol, og at den første årlige selvevaluering af den reviderede ramme for intern kontrol blev foretaget i første kvartal 2021 for at evaluere overholdelsen og effektiviteten af de interne kontroller, idet man så tilbage til 2020 og afspejlede den nuværende situation med hensyn til de interne kontrolaktiviteter, der eksisterede på daværende tidspunkt;

43.

bemærker ligeledes, at der i første kvartal 2022 blev foretaget en ny årlig vurdering af situationen med hensyn til rammen for intern kontrol i 2021, både for så vidt angår de 17 individuelle principper, de 5 komponenter og set ud fra rammen som helhed; bemærker, at denne vurdering blev foretaget på grundlag af 53 indikatorer og under hensyntagen til alle de relevante oplysninger, der var til rådighed på daværende tidspunkt, herunder resultaterne af tidligere interne/eksterne revisioner og fortegnelserne i fællesforetagendets register over undtagelser og hændelser med manglende overholdelse; bemærker efter behørig vurdering, at der ikke blev konstateret nogen relevante mangler i den interne kontrol; bemærker, at alle individuelle principper og komponenter under den interne kontrolramme blev anset for at være til stede og fungere godt;

44.

noterer sig, at det ifølge Revisionsrettens beretning for Horisont 2020-betalingers vedkommende er Kommissionens GD RDT's fælles revisionstjeneste, der er ansvarlig for de efterfølgende revisioner; bemærker på grundlag af resultaterne fra de efterfølgende revisioner, der forelå ved udgangen af 2020, at fællesforetagendet rapporterede en repræsentativ fejlfrekvens på 2,3 % (2,9 % i 2020) og en restfejlfrekvens på 1,6 % (1,99 % i 2020) vedrørende Horisont 2020-projekterne (afregninger og endelige betalinger);

45.

noterer sig, at Revisionsretten reviderede tilfældigt udvalgte stikprøver af Horisont 2020-betalinger afholdt i 2021 på endelig støttemodtagerniveau for at bekræfte fejlfrekvensen i de efterfølgende revisioner; bemærker, at Revisionsretten ikke konstaterede fejl eller kontrolsvagheder hos fællesforetagendets støttemodtagere i stikprøven;

46.

glæder sig over, at alle fællesforetagender i 2022 er begyndt at gennemføre foranstaltninger til at nedbringe fejlprocenten i overensstemmelse med den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, herunder undersøgelse af mulighederne for forenklede omkostningsformer såsom enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, rettet mod typer af støttemodtagere med en højere tilbøjelighed til fejl såsom SMV'er og nye støttemodtagere;

47.

bemærker, at fællesforetagendet på samme måde som for behandlingen af potentielle interessekonflikter og for at gennemføre de krav, der følger af oprettelsesakten på dette område, har vedtaget regler ved hjælp af sine interne retlige rammer for sine medlemmer, sit personale og medlemmer af sin bestyrelse, og at de årlige interesseerklæringer fra medlemmerne af bestyrelsen er offentligt tilgængelige på fællesforetagendets officielle websted.

(2) Teknologisk modenhedsniveau på mindst 6 — teknologi påvist i det relevante miljø.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/566

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1970

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for Europas jernbaner (inden den 30. november 2021: fællesforetagendet Shift2Rail) for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for Europas jernbaner for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0115/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 642/2014 af 16. juni 2014 om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (4), særlig artikel 12,

—

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0090/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for Europas jernbaner for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør ad interim for fællesforetagendet for Europas jernbaner, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 177 af 17.6.2014, s. 9.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/568

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1971

af 10. maj 2023

om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0110/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2021/1173 af 13. juli 2021 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2023),

1.	meddeler den administrerende direktør for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2021;

2.	fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1.

(5) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 3.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/570

EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING (EU) 2023/1972

af 10. maj 2023

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2023),

A.	der henviser til, at fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (»fællesforetagendet«) blev oprettet i oktober 2018 for en periode frem til den 31. december 2026 (1) og blev uafhængigt i september 2020;

der henviser til, at Rådet i juli 2021 vedtog en ny oprettelsesforordning om forlængelse af fællesforetagendets varighed under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 for en periode, der udløber den 31. december 2033 (2), med den mission at udvikle, idriftsætte, udbygge og vedligeholde et økosystem i verdensklasse for en sammensluttet, sikker og hypersammenkoblet service- og datainfrastruktur inden for supercomputing og kvantecomputing i EU og støtte udvikling og udbredelse af efterspørgselsorienterede og brugerdrevne innovative og konkurrencedygtige supercomputingsystemer baseret på en forsyningskæde, der sikrer komponenter, teknologier og viden, som begrænser risikoen for svigt, og udvikling af en bred vifte af applikationer, der er optimeret til disse systemer, samt for at udvide anvendelsen af denne supercomputerinfrastruktur til et stort antal offentlige og private brugere og støtte den dobbelte omstilling og udviklingen af nøglefærdigheder for europæisk videnskab og industri;

der henviser til, at fællesforetagendets stiftende medlemmer er Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, de deltagende stater (3) og to private partnere, nemlig den europæiske teknologiplatform for HPC-værdi (ETP4HPC) og Big Data Value Association (BDVA); der henviser til, at fællesforetagendets bestyrelse i slutningen af 2021 accepterede en medlemskabsanmodning fra en tredje privat partner, European Quantum Industry Consortium;

der henviser til, at Unionens maksimale finansielle bidrag til fællesforetagendet (herunder EØS-bevillinger) i henhold til forordning (EU) 2021/1173 skal udgøre 3,081 mia. EUR, herunder 92 mio. EUR til administrationsomkostninger, forudsat at dette beløb modsvares af et mindst lige så stort bidrag fra de deltagende stater;

Generelt

glæder sig over, at Revisionsretten i sin beretning finder, at fællesforetagendets regnskab for det år, der afsluttedes den 31. december 2021, i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2021 og af resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har fastlagt; fremhæver, at de underliggende transaktioner i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

bemærker ikke desto mindre, at Revisionsretten anså risikoen for årsregnskabets rigtighed for at være middelhøj, fordi der endnu ikke var fastlagt procedurer for bogføring og forvaltning af aktiver, og på grund af kravene til rapportering, certificering og validering af medlemmernes naturaliebidrag;

bemærker, at fællesforetagendet vil modtage ca. 2 mia. EUR i yderligere finansiering fra programmet for et digitalt Europa samt yderligere 200 mio. EUR i finansiering fra Connecting Europe-faciliteten med henblik på at støtte anskaffelse, idriftsættelse, opgradering og drift af infrastrukturen til supercomputere og kvantecomputere;

anerkender, at Horisont Europa 2020 lægger op til ambitiøse mål for fællesforetagendet, som kun kan nås, hvis der udformes og gennemføres effektive løsninger, der afhjælper svaghederne i de interne kontrolsystemer og forbereder det på de fremtidige udfordringer, der opstår som følge af et øget ansvar, eksempelvis inden for forvaltning og planlægning af menneskelige ressourcer; påpeger i den forbindelse, at særligt komplicerede og besværlige beregninger og rapporteringskrav indebærer en betydelig risiko for fejl, og opfordrer derfor til at undersøge muligheder for forenkling, hvor dette er muligt og foreneligt med den eksisterende retlige ramme;

bemærker, at 2021 var fællesforetagendets første fulde driftsår, siden det blev uafhængigt i september 2020;

bemærker, at der blandt fællesforetagenderne ikke findes nogen harmoniseret definition af »administrationsomkostninger«, som danner grundlag for beregningen af medlemmernes finansielle bidrag og er en forudsætning for at gøre omkostningerne sammenlignelige; opfordrer med dette i mente til, at fælles retningslinjer for alle fællesforetagender følger en harmoniseret tilgang med henblik på klassificeringen af visse kategorier af administrationsomkostninger, f.eks. udgifter til høringer, studier, analyser, evalueringer og teknisk bistand;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

bemærker, at budgettet for 2021 i nye betalingsbevillinger beløb sig til 207,5 mio. EUR (sammenlignet med 181,5 mio. EUR i 2020) og i nye forpligtelsesbevillinger til 722,4 mio. EUR (sammenlignet med 509,1 mio. EUR i 2020); bemærker, at det disponible betalingsbudget beløb sig til 348,2 mio. EUR (sammenlignet med 181,5 EUR i 2020), og at den disponible budgetmæssige forpligtelse beløb sig til 753,4 mio. EUR (sammenlignet med 509,1 mio. EUR i 2020); bemærker, at det disponible budget omfatter uudnyttede bevillinger fra tidligere år, som fællesforetagendet har genopført på indeværende års budget, formålsbestemte indtægter og omfordelinger til det følgende år;

bemærker med bekymring, at Revisionsretten kategoriserede risikoen for budgetforvaltningen som værende middelhøj for fællesforetagendet på grund af de svagheder, der blev konstateret i budgetplanlægnings- og overvågningsprocessen, og kompleksiteten og den flerårige karakter af dets kontrakter og tilskudsaktioner; opfordrer fællesforetagendet til at forholde sig hertil i de fremtidige budget- og overvågningsprocedurer;

bemærker, at fællesforetagendet allerede ved udgangen af 2021 havde givet tilsagn om 50 %-medfinansiering af Horisont 2020-tilskud til forskning og innovation for hele det beløb på 180 mio. EUR, der var fastsat som minimumsmål i forordning (EU) 2018/1488, og at de deltagende stater skal finansiere de resterende 50 % af de samlede projektomkostninger, og at private medlemmer skal bidrage ud over tilskudsaktionernes maksimale støtteberettigede omkostninger; bemærker dog med bekymring, at de private medlemmer på dette tidspunkt kun havde rapporteret naturaliebidrag til en værdi af 4,2 mio. EUR; bemærker, at Revisionsretten vurderer, at der er en høj risiko for, at de 420 mio. EUR i bidrag fra private medlemmer, som krævet i forordning (EU) 2018/1488, ikke vil blive nået, inden det støttemodtagende projekt er afsluttet;

10.

bemærker, at fællesforetagendet i henhold til Rådets forordning (EU) 2021/1173 skal gennemføre projekter til en værdi af 7 mia. EUR, hvoraf 3,1 mia. EUR bør komme fra de deltagende stater, og 900 mio. EUR skal komme fra private medlemmer i form af kontant- og naturaliebidrag; fremhæver, at dette udgør en betragtelig stigning i forhold til den foregående FFR, i henhold hvortil fællesforetagendet skulle gennemføre projekter til en værdi af ca. 1,4 mia. EUR, og at risikoen for, at fællesforetagendet ikke vil nå målene for de øvrige medlemmers bidrag i henhold til forordning (EU) 2021/1173, derfor øges betydeligt;

11.

bemærker med hensyn til den del af fællesforetagendets 2021-budget, der var disponibelt til operationelle projekter, at gennemførelsesgraden for forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger var på henholdsvis 2 % og 47 %; bemærker, at den meget lave udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillingerne hovedsageligt skyldtes, at fællesforetagendet først blev oprettet under FFR for 2021-2027 i juli 2021, og Kommissionens og de deltagende staters overførsel af 700 mio. EUR til fællesforetagendet i december 2021; bemærker, at forsinkelser hos værtsenheder og pandemirelaterede problemer med hensyn til forsyning med centrale komponenter til opførelsen af de bygninger (datacentre), som er nødvendige for at huse og drive de allerede anskaffede supercomputere, også bidrog til den lave gennemførelsesgrad;

12.

bemærker, at den lave udnyttelse af betalingsbevillingerne til aktionsudgifter hovedsageligt skyldtes, at iværksættelsen af nogle nye infrastrukturprojekter blev forsinket, hvilket resulterede i forsinkelse af forfinansieringsbetalinger, der skulle være afholdt i 2021, og at det i forbindelse med de første mellemliggende tilskudsbetalinger til Horisont 2020-projekterne tog uventet lang tid at foretage den forudgående kontrol af projektleverancerne;

13.

bemærker, for så vidt angår forpligtelses- og betalingsbevillingerne til administrationsudgifter, at fællesforetagendet ved udarbejdelsen af sit administrationsbudget for 2021 ikke tog tilstrækkeligt hensyn til omfordelingen af de betydelige uudnyttede betalingsbevillinger fra tidligere år; bemærker endvidere, at fællesforetagendet undlod at udnytte de omfordelte budgetbevillinger fra tidligere år før årets nye bevillinger;

14.

bemærker med bekymring, at fællesforetagendet stadig mangler pålidelige procedurer for certificering og validering af naturaliebidrag, der rapporteres af dets private medlemmer og deltagende stater, og at det er det eneste fællesforetagende, der ikke har en strategisk plan for udnyttelse af andre medlemmers bidrag; opfordrer fællesforetagendet til at underrette dechargemyndigheden om de skridt, der er taget for at afhjælpe manglen på en sådan plan; understreger, at fællesforetagendet bør indføre pålidelige procedurer for certificering og validering af bidrag i naturalier og vedtage en strategisk udnyttelsesplan (køreplan) med realistiske delmål og årlige målbidrag for både deltagende stater og private medlemmer på programniveau; noterer sig endvidere fællesforetagendets anerkendelse af den foranstaltning, som Revisionsretten havde foreslået, og dets tilsagn om at håndtere dette spørgsmål rettidigt;

15.

bemærker, at det under FFR for 2021-2027 er programmerne Horisont Europa og et digitalt Europa, der med et budget på i alt 15,1 mia. EUR til medfinansiering af fællesforetagendernes forsknings- og innovationsaktiviteter fortsat er fællesforetagendernes vigtigste finansielle kilde, og at fællesforetagenderne gennemfører 11,6 mia. EUR, hvilket udgør omkring 12 % af Horisont Europas samlede budget på 95,5 mia. EUR; glæder sig på den anden side over, at fællesforetagendet og det fremtidige fællesforetagende for mikrochips (4) vil gennemføre store kapacitetsopbygnings-, implementerings- og investeringsprojekter, som er koblet til strategien for det europæiske digitale indre marked under programmet for et digitalt Europa, og at fællesforetagendet og det fremtidige fællesforetagende for mikrochips vil modtage 3,4 mia. EUR i EU-midler fra programmet for et digitalt Europa, hvilket svarer til 39 % af programmets samlede finansiering på 8,6 mia. EUR, til gennemførelse af disse aktiviteter;

16.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at fællesforetagendet i henhold til forordning (EU) 2021/695 (5) og forordning (EU) 2021/1173 er forpligtet til at indføre en ny central forvaltningsproces, systemet til central forvaltning af finansielle bidrag (CMFC), til forvaltning af de finansielle bidrag fra dets deltagende stater;

17.

bemærker, at hver deltagende stat i henhold til det planlagte CMFC-system kan vælge at betale sine respektive finansielle bidrag på projektniveau til støttemodtagere, der er etableret i denne stat, til fællesforetagendet, og at hver deltagende stat under denne proces også har vetoret i alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af sit eget nationale finansielle bidrag, der er betalt til fællesforetagendet vedrørende ansøgere, der er etableret i denne stat, i overensstemmelse med EU's finansielle regler og konkurrenceregler, der giver en deltagende stat mulighed for på grundlag af nationale strategiske prioriteter at beslutte, om der skal ydes støtte til en national modtager i forbindelse med et udvalgt og godkendt forsknings- og innovationsprojekt; bemærker, at fællesforetagendet på den anden side skal afholde medfinansieringsbetalinger til alle de deltagende stater, der har valgt at betro det deres finansielle bidrag; noterer sig, at fællesforetagendet også skal forvalte og overvåge to forskellige processer med tilhørende administrative aftaler med de deltagende stater; bemærker, at hver deltagende stats nationale finansieringsmyndighed skal indgå en aftale med fællesforetagendet om enten at lade dette betale de nationale bidrag eller koordinere de nationale aftaler om betalingerne til støttemodtagerne og rapporteringen om bidrag; bemærker, at aftalerne ifølge fællesforetagendets tidsplan skulle have været undertegnet, inden fællesforetagendet i slutningen af 2027 undertegnede sine første standardtilskudsaftaler efter forslagsindkaldelser under FFR'en for 2021-2027; opfordrer fællesforetagendet til at undersøge mulighederne for at forenkle denne besværlige procedure og underrette dechargemyndigheden om mulige løsninger;

18.

noterer sig på baggrund af Revisionsrettens bemærkninger, at de yderligere ressourcer, som der er behov for til gennemførelsen af det planlagte CMFC-system, hverken er blevet vurderet af Kommissionen eller medregnet i fællesforetagendets oprindelige overslag over de nødvendige personaleressourcer til gennemførelse af dets nye forsknings- og innovationsdagsorden; bemærker, at denne manglende planlægning i forbindelse med indførelsen af CMFC-systemet kombineret med personalesituationen og manglen på IT-værktøjer og støtte kan indvirke negativt på gennemførelsen af fællesforetagendets programmer og muligheden for at sikre bidragene fra de andre medlemmer; bemærker med bekymring, at driften af CMFC-systemet skal ske manuelt, hvilket vil være en meget personalekrævende opgave; anmoder om, at dechargemyndigheden bliver underrettet om status for gennemførelsen af dette nye centraliserede system;

Udbud og personale

19.

fremhæver, at Revisionsretten vurderede risikoen for kontraktudgifter og offentlige udbudsprocedurer som middelhøj for fællesforetagendet på grund af de komplekse udbudsprocedurer for kontrakter af høj værdi;

20.

bemærker, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 beskæftigede 15 vedtægtsomfattede medarbejdere og tre midlertidigt ansatte, som bistår finans- og kommunikationsteamet; bemærker endvidere, at eftersom tildelingen af en stilling som udstationeret national ekspert ophørte i henhold til forordning (EU) 2021/1173, blev rekrutteringen stillet i bero, og der vil i stedet blive ansat en programmedarbejder i 2022;

21.

beklager, at de største problemer, som Revisionsretten har påpeget, vedrører det forhold, at fællesforetagendet har været underbemandet, og at manglen på tilstrækkeligt vedtægtsomfattet personale har ført til øget anvendelse af midlertidigt ansatte, hvilket kan føre til svagheder i den finansielle, budgetmæssige og personalemæssige forvaltning og udgøre en risiko med hensyn til kontinuitet i aktiviteterne, fastholdelse af nøglekompetencer og mangel på tilstrækkelig intern kontrol og dermed indvirke negativt på opfyldelsen af fællesforetagendets mål; glæder sig over, at fællesforetagendet i henhold til forordning (EU) 2021/1173 er i stand til at tage skridt til at rette op på dette problem og har taget hul på ansættelsesprocessen, samtidig med at væsentlige stillinger, der vedrører fællesforetagendets centrale funktioner og risikoreduktion, såsom stillingerne som intern revisor, prioriteres;

22.

bemærker, at fællesforetagendet i henhold til forordning (EU) 2021/1173 vil skulle gennemføre mere end 7 mia. EUR i midler, og at det i den forbindelse har behov for at ansætte yderligere 39 medarbejdere for at nå op på det planlagte antal på 54 vedtægtsomfattede medarbejdere inden udgangen af 2023 (6); noterer sig, at fællesforetagendet på grund af den forsinkede vedtagelse af forordning (EU) 2021/1173 først igangsatte de nødvendige ansættelsesprocedurer vedrørende syv højt prioriterede stillinger i slutningen af 2021 og ikke kunne øge sit medarbejderantal i 2021;

23.

bemærker med hensyn til Revisionsrettens konklusioner om den vanskelige personalesituation i fællesforetagendet i 2021, at der generelt er behov for en øget indsats på området menneskelige ressourcer og for inddragelse af Kommissionens ressourceplanlægning med henblik på at forbedre personaleplanlægningen og navnlig ansættelsesprocessen for at undgå tilfælde, hvor stillinger står ubesat igennem lang tid, stor personaleudskiftning, et stort antal eksterne medarbejdere, afhængighed af nogle få medarbejderes ekspertise, uforholdsmæssigt store arbejdsbyrder og deraf følgende personalefravær og ineffektivitet og i stedet tilbyde attraktive og socialt retfærdige ansættelsesvilkår, der støtter opfyldelsen af fællesforetagendets mål;

24.

bemærker, at ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2021, ud af de i alt 45 eksperter, der deltog i evalueringer og projektgennemgange, var 47 % kvinder og 53 % mænd; glæder sig over disse tal og tilskynder fællesforetagendet til yderligere at forbedre kønsbalancen blandt fællesforetagendets medarbejdere;

25.

bemærker, at fællesforetagendet i overensstemmelse med de anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i slutningen af 2021, samarbejder med Kommissionens Generaldirektorat for Budget om at afklare situationen med hensyn til fællesforetagendets bidrag til personalets pensioner; opfordrer fællesforetagendet til ikke at vente på den endelige beregning af udestående bidrag, men til at tage hensyn til denne forpligtelse ved planlægningen af sit fremtidige budget, f.eks. gennem en tilsvarende hensættelse til pensionsbidrag, og opfordrer Kommissionen til at tage skridt til, at lignende problemer undgås i fremtiden;

Performance

26.

bemærker, at fællesforetagendets forsknings- og innovationsaktioner i 2021 hovedsageligt var fokuseret på at afslutte de indkaldelser og foranstaltninger, der var blevet iværksat i 2019 og 2020 (videreførte projekter);

27.

hilser det velkommen, at tretten konsortier undertegnede aftaler med fællesforetagendet i 2021 og påbegyndte arbejdet i april 2021; bemærker, at projekterne dækker de tre emner i indkaldelsen »Towards Extreme Scale Technologies and Applications« og anvender mere end 70 % af de øremærkede midler, der er til rådighed under Horisont Europa 2020;

28.

fremhæver den omstændighed, at de forskellige konsortier vil arbejde med forsknings- og innovationsaktiviteter, som vil hjælpe Europa med at opnå global konkurrencedygtighed inden for supercomputing, og at ti af disse projekter vil omhandle EuroHPC-01-2019 om »Extreme scale computing and data driving technologies«, mens to andre projekter, MICROCARD og REGALE, vil have fokus på EuroHPC-02-2019 om »HPC and data centric environments and application platforms«;

29.

bemærker endvidere, at exaFOAM-projektet vil fokusere på emnet EuroHPC-03-2019 om »Industrial software codes for extreme scale computing«, og at fællesforetagendet har iværksat en indkaldelse vedrørende »Training and Education on High Performance Computing« med henblik på udformning og gennemførelse af et europæisk masterprogram inden for højtydende databehandling; indkaldelsen blev iværksat tidligt på året, og i oktober kunne fællesforetagendet meddele, at projektet ville blive ledet af Luxembourgs universitet og i samarbejde med syv andre europæiske universiteter; er overbevist om, at dette initiativ vil fremme uddannelse og faglig udvikling af personer med et stort potentiale, som spiller en afgørende rolle for fællesforetagendets succes;

30.

bemærker, at fællesforetagendet i 2021 forberedte anden fase af projektet »det europæiske processorinitiativ«, en hjørnesten i det europæiske initiativ til opnåelse af strategisk autonomi inden for højtydende databehandling, chipteknologier og infrastruktur, som startede i 2022, og som skal bygge videre på resultaterne fra første fase;

Intern kontrol

31.

hilser det velkommen, at fællesforetagendet i 2020 udarbejdede en handlingsplan med henblik på i 2021 at gennemføre de resterende foranstaltninger vedrørende de 17 principper i Kommissionens ramme for intern kontrol, og at fællesforetagendet på grund af manglen på administrativt nøglepersonale (f.eks. en finans- og administrationschef og en chef for den interne revisionsfunktion) endnu ikke havde godkendt flere vigtige foranstaltninger vedrørende intern kontrol inden for de frister for 2021, der var fastsat i dets handlingsplan;

32.

bemærker, at fællesforetagendet trods de risici, som det står overfor på grund af sit øgede budget, kun gennemførte en forenklet årlig risikovurdering; bemærker desuden, at fællesforetagendet ved udgangen af 2021 hverken havde færdigudviklet en kontrol- og overvågningsstrategi eller en forretningskontinuitets- og IT-sikkerhedsplan; understreger, at disse forsinkelser øgede risikoen vedrørende fællesforetagendets interne kontrol i 2021;

33.

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og strategi for bekæmpelse af svig

34.

hilser det velkommen, at fællesforetagendet har udviklet et omfattende sæt regler og procedurer med henblik på at skabe klare rammer, som dets personale kan arbejde inden for, og at disse regler er effektive på tværs af hele fællesforetagendets ledelsesstruktur, og at der er indført procedurer for interessekonflikter for både ledelsesorganets og de rådgivende organers medlemmer;

35.

bemærker endvidere med påskønnelse, at der er blevet gennemført specifikke foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af interessekonflikter hos eksperter med ansvar for evaluering af støtteansøgninger og gennemgang af projekter og udbud;

36.

fremhæver, at fællesforetagendet har vedtaget og er begyndt at gennemføre den fælles strategi til bekæmpelse af svig på forskningsområdet, og at fællesforetagendet på andre udgiftsområder end tilskud tilsvarende og analogt anvender den strategi til bekæmpelse af svig, der er godkendt af GD for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi.

(1) Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling (EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1).

(2) Rådets forordning (EU) 2021/1173 af 13. juli 2021 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (EUT L 256 af 19.7.2021, s. 3).

(3) Medlemsstater og associerede lande, der har valgt at blive medlemmer af fællesforetagendet: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(4) Kommissionen foreslog i februar 2022 at ændre og omdøbe fællesforetagendet for centrale digitale teknologier til det fremtidige fællesforetagende for mikrochips. Det er hensigten at give fællesforetagendet for mikrochips den supplerende opgave at gennemføre kapacitetsopbygningsaktiviteter vedrørende »Mikrochips til Europa-initiativet« under FFR for 2021-2027. I den forbindelse vil fællesforetagendet for mikrochips anvende midler fra programmet for et digitalt Europa til at fremme udviklingen af næste generation af innovative halvlederteknologier og styrke den europæiske kapacitet til mikrochipproduktion.

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

(6) COM(2020) 569 af 19.9.2020.

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 242/576

EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE (EU) 2023/1973

af 10. maj 2023

om afslutning af regnskaberne for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021

EUROPA-PARLAMENTET,

—	der henviser til det endelige årsregnskab for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021,

—	der henviser til Revisionsrettens årsberetning om EU-fællesforetagenderne for regnskabsåret 2021, med fællesforetagendernes svar (1),

—	der henviser til Revisionsrettens erklæring (2) for regnskabsåret 2021 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—	der henviser til Rådets henstilling af 28. februar 2023 om meddelelse af decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2021 (06252/2023 — C9-0110/2023),

—	der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2018/1488 af 28. september 2018 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EU) 2021/1173 af 13. juli 2021 om oprettelse af et fællesforetagende for europæisk højtydende databehandling og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1488 (5),

—	der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/887 af 13. marts 2019 om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 100 og bilag V,

—	der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0089/2023),

1.	godkender afslutningen af regnskaberne for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling for regnskabsåret 2021;

2.	pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

Roberta METSOLA

Formand

Alessandro CHIOCCHETTI

Generalsekretær

(4) EUT L 252 af 8.10.2018, s. 1.

(5) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 3.