(1)

Duftstoffer er organiske forbindelser med karakteristiske og som regel behagelige lugte. De anvendes ofte i parfumer og andre parfumerede kosmetiske produkter, men også i mange andre produkter såsom vaske- og skyllemidler og andre husholdningsprodukter.

(2)

Kontaktallergi er en livslang, ændret specifik sensibilitet i det menneskelige immunsystem. Ved gentagen udsættelse for en tilstrækkelig mængde af et allergen kan der udvikles eksem (allergisk kontakteksem). Når en person først er blevet sensibiliseret over for et allergen, er en betydeligt mindre mængde heraf nok til at udløse symptomer på allergi. Det anslås, at 1-9 % af befolkningen i Unionen er allergiske over for duftstoffer (2).

(3)

Der findes en række foranstaltninger, som har til formål at beskytte den samlede befolkning mod at blive ramt af parfumeallergi (primær forebyggelse) og sensibiliserede personer mod at udvikle allergisymptomer (sekundær forebyggelse).

(4)

For så vidt angår primær forebyggelse kan en begrænsning af allergifremkaldende duftstoffer være tilstrækkelig. Sensibiliserede personer kan dog udvikle symptomer, hvis de udsættes for koncentrationer af et allergen, der er lavere end de maksimalt tilladte niveauer. Som led i den sekundære forebyggelse er det derfor vigtigt at give oplysninger om tilstedeværelsen af specifikke allergifremkaldende duftstoffer i kosmetiske produkter, så sensibiliserede personer kan undgå kontakt med det stof, som de er allergiske over for.

(5)

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1223/2009 må et kosmetisk produkt kun gøres tilgængeligt på EU-markedet, hvis en liste over bestanddele er anført på emballagen. I nævnte artikel er det desuden fastsat, at parfumerede og aromatiske forbindelser og råmaterialerne hertil angives med udtrykket »parfum« eller »aroma« i listen over bestanddele, og at der i samme liste oplyses om tilstedeværelsen af stoffer, der kræves i henhold til kolonnen »andet« i bilag III til nævnte forordning. I øjeblikket skal 24 allergifremkaldende duftstoffer, som er opført under løbenummer 45 og 67-92 i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009, angives i listen over bestanddele (individuelt mærket).

(6)

Som svar på Kommissionens anmodning om en ajourføring af listen over individuelt mærkede allergifremkaldende duftstoffer vedtog Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) en udtalelse på plenarmødet den 26.-27. juni 2012 (3). Den bekræftede, at de allergifremkaldende duftstoffer, der er opført under løbenummer 45 og 67-92 i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009, fortsat er relevante. Derudover identificerede den yderligere 56 allergifremkaldende duftstoffer, som beviseligt har forårsaget allergier hos mennesker, og for hvilke der i øjeblikket ikke er krav om individuel mærkning.

(7)

I lyset af VKF's udtalelse kan det konkluderes, at der er en potentiel risiko for menneskers sundhed forbundet med brugen af de øvrige allergifremkaldende duftstoffer, som VKF identificerede, og at det er nødvendigt at informere forbrugeren om tilstedeværelsen af disse allergifremkaldende duftstoffer. I bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 bør der derfor tilføjes en forpligtelse til at foretage individuel mærkning af disse allergifremkaldende duftstoffer, såfremt de pågældende koncentrationer overstiger 0,001 % i produkter, som ikke afrenses, og 0,01 % i produkter, som afrenses. Duftstoffer såsom prehaptener og prohaptener, der kan omdannes til kendte kontaktallergener via luftoxidation eller bioaktivering, bør sidestilles med allergifremkaldende duftstoffer og være underlagt de samme begrænsninger og øvrige lovkrav.

(8)

Af hensyn til sammenhængen og klarheden er det ligeledes nødvendigt at ajourføre bestemte eksisterende løbenumre i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 vedrørende allergifremkaldende duftstoffer ved at tilpasse stoffernes fælles betegnelser med de betegnelser, der er anført i den seneste version af glossaret med fælles betegnelser for bestanddele, jf. artikel 33 i nævnte forordning, og ved at gruppere lignende stoffer i ét løbenummer. Hvis der for et givent stof er flere fælles betegnelser for bestanddele, bør det anføres i kravet om individuel mærkning, hvilken betegnelse der skal benyttes i ingredienslisten, jf. artikel 19, stk. 1, litra g), for at sikre en forbedret og mere forbrugervenlig mærkning, og for at lette de økonomiske aktørers og de nationale myndigheders arbejde.

(9)

Af hensyn til fuldstændigheden og klarheden er det ligeledes nødvendigt at ajourføre bestemte eksisterende løbenumre i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009 vedrørende allergifremkaldende duftstoffer ved at tilføje isomerer og tilpasse de pågældende CAS-numre og EF-numre hertil, så de økonomiske aktørers og de nationale myndigheders arbejde lettes.

(10)

Eftersom den ajourførte liste over allergifremkaldende duftstoffer sandsynligvis vil føre til, at eksisterende og nye begrænsninger vil optræde i de samme løbenumre i bilag III til forordning (EF) nr. 1223/2009, er det nødvendigt at fastsætte, at de økonomiske aktører fortsat bør anvende de eksisterende begrænsninger og dog samtidig have tilstrækkelig tid til at overholde de nye begrænsninger.

(11)

For så vidt angår de nye begrænsninger bør de økonomiske aktører have tilstrækkelig tid til at tilpasse sig disse ved at foretage de ændringer af deres produktformuleringer og -beholdere, der er nødvendige for at sikre, at kun kosmetiske produkter, der opfylder de nye krav, bringes i omsætning. De økonomiske aktører bør også have en rimelig frist til at trække kosmetiske produkter, der ikke opfylder de nye krav, og som blev bragt i omsætning, inden de nye mærkningsbestemmelser trådte i kraft, tilbage fra markedet. Da kun en forholdsvis lille og stabil procentdel af forbrugerne udvikler allergisk kontakteksem, og i betragtning af de mange nye allergifremkaldende duftstoffer, der skal mærkes individuelt, og det betydelige antal berørte kosmetiske produkter, bør overgangsperioden være på henholdsvis tre og fem år

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter —

(1)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelserne »Pancetta de l'Île de Beauté/Panzetta de l'Île de Beauté« (PGI-FR-02427) (2), »Saucisson sec de l'Île de Beauté/Salciccia de l'Île de Beauté« (PGI-FR-02431) (3), »Bulagna de l'Île de Beauté« (PGI-FR-02429) (4) og »Figatelli de l'Île de Beauté/Figatellu de l'Île de Beauté« (PGI-FR-02432) (5) som beskyttede geografiske betegnelser (BGB'er) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Der blev modtaget tre meddelelser om indsigelse mod ovennævnte ansøgninger fra Italien, Spanien og en international organisation med sæde i Schweiz.

(3)

Efter at have undersøgt de begrundede indsigelser og fastslået, at de kunne antages, opfordrede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 de indsigende parter til at indlede passende konsultationer med henblik på at nå til enighed.

(4)

Konsultationerne mellem Frankrig og de indsigende parter blev afsluttet, uden at der blev opnået enighed. Kommissionen bør derfor træffe afgørelse om registreringen efter proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 under hensyntagen til resultaterne af disse konsultationer.

(5)

For det første påberåbte de indsigende parter sig, at BGB-ansøgningerne »Pancetta de l'Île de Beauté/Panzetta de l'Île de Beauté«, »Saucisson sec de l'Île de Beauté/Salciccia de l'Île de Beauté«, »Bulagna de l'Île de Beauté« og »Figatelli de l'Île de Beauté/Figatellu de l'Île de Beauté« ikke opfylder betingelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

I den forbindelse hævdede de indsigende parter, at kravene i definitionen af en beskyttet geografisk betegnelse, jf. førnævnte artikel, ikke er opfyldt, da de varer, der er omfattet af de foreliggende BGB-ansøgninger, efter deres mening ikke besidder nogen særlige karakteristika, som kan knyttes til det pågældende geografiske område. Opmærksomheden er også blevet henledt på, at der efter sigende anvendes industrielle produktionsmetoder såsom røgning i produktionen af de pågældende charcuterivarer, hvilket ifølge de indsigende parter yderligere viser, at der ikke er nogen tilknytning til det geografiske område.

(6)

De indsigende parter hævdede desuden, at betegnelsen »Île de Beauté« ikke blev anvendt i handelen på tidspunktet for indgivelsen af BGB-ansøgningerne, hvilket er i strid med kravene i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(7)

De indsigende parter nævnte endvidere en mulig overtrædelse af reglerne om enslydende betegnelser i artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 i betragtning af de eksisterende BOB'er fra Korsika: »Lonzo de Corse/Lonzo de Corse — Lonzu«, »Jambon sec de Corse/Jambon sec de Corse — Prisuttu« og »Coppa de Corse/Coppa de Corse — Coppa di Corsica«. I den forbindelse og under henvisning til det specifikke formål med ovennævnte artikel spurgte de indsigende parter, om begrebet »enslydende betegnelser« udelukkende dækker termer med samme ordlyd, eller om det også omfatter synonyme udtryk.

(8)

De indsigende parter hævdede endvidere, at registreringen af de foreslåede BGB'er vil skade ovennævnte BOB'er som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012. I denne sammenhæng henledte de opmærksomheden på, at betegnelserne i de fire BGB-ansøgninger omfatter varer, der er produceret i et geografisk område, som er stort set identisk med de geografiske områder, som andre charcuterivarer, hvis betegnelser allerede er anerkendt som ovennævnte BOB'er, er produceret i. Selv om betegnelserne i de fire pågældende BGB-ansøgninger ud fra en leksikalsk betragtning synes at adskille sig fra ovennævnte BOB'er, anser forbrugerne »Île de Beauté« for at være synonym til »Corse« (Korsika), som indgår i disse BOB'er.

Derfor mener de indsigende parter, at forbrugerne kan få den forkerte opfattelse af, at der er en tilknytning mellem »Pancetta de l'Île de Beauté/Panzetta de l'Île de Beauté«, »Saucisson sec de l'Île de Beauté/Salciccia de l'Île de Beauté«, »Bulagna de l'Île de Beauté« og »Figatelli de l'Île de Beauté/Figatellu de l'Île de Beauté« og de registrerede BOB'er »Lonzo de Corse/Lonzo de Corse — Lonzu«, »Jambon sec de Corse/Jambon sec de Corse — Prisuttu« og »Coppa de Corse/Coppa de Corse — Coppa di Corsica«. De indsigende parter mener, at sandsynligheden for, at forbrugerne får denne opfattelse, bliver større af, at de varer, der er tildelt ovennævnte BGB'er og BOB'er, alle tilhører samme varekategori (charcuteri).

(9)

Kommissionen har i lyset af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og under hensyn til resultaterne af de passende konsultationer mellem ansøgeren og de indsigende parter vurderet de indsigende parters argumenter.

(10)

For så vidt angår påstanden om, at varerne i BGB-ansøgningerne ikke besidder de særlige karakteristika, der kan knyttes til det pågældende geografiske område, og betingelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012 dermed ikke er opfyldt, bør følgende tages i betragtning:

(11)

Hvad angår påstanden om, at der ikke foreligger bevis for, at betegnelsen »Île de Beauté« har været anvendt tidligere eller kommercielt i forbindelse med de pågældende charcuterivarer, bør det gentages, at der i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 hverken kræves eller forudsættes en bestemt varighed af den periode, hvor de betegnelser, der skal beskyttes, tidligere har været anvendt.

Ansøgeren henledte opmærksomheden på den almindelig anerkendte anvendelse af BGB'erne i de senere år og fremhævede en række kommunikations- og markedsføringsaktiviteter, der siden 2015 har haft til formål at fremme anvendelsen af disse betegnelser.

I lyset af ovenstående bør betingelsen for at anvende betegnelsen i handelen, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012, anses for at være opfyldt.

(12)

Påstandene om overtrædelse af artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 eller mulig overtrædelse heraf i forbindelse med registrering af de pågældende BGB'er bør afvises, da situationen i den foreliggende sag ikke er omfattet af førnævnte bestemmelse, som udelukkende fastsætter reglerne for helt eller delvis enslydende betegnelser. Ved enslydende betegnelser forstås almindeligvis betegnelser, der staves eller udtales på samme måde, men som har forskellige betydninger og oprindelser. »Île de Beauté« og »Corse/Corsica« staves og udtales tydeligvis forskelligt og kan derfor ikke betragtes som enslydende betegnelser. De dele af betegnelserne, der henviser til charcuterityperne i begge BGB'er og BOB'er, er også helt forskellige. De BGB'er, der foreslås registreret, er derfor hverken helt eller delvis enslydende med de registrerede BOB'er »Lonzo de Corse/Lonzo de Corse — Lonzu«, »Jambon sec de Corse/Jambon sec de Corse — Prisuttu« og »Coppa de Corse/Coppa de Corse — Coppa di Corsica«.

(13)

Hvad angår de indsigende parters påstande om, at registrering af de foreslåede BGB'er vil være til skade for ovennævnte BOB'er som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, mener Kommissionen, at det er usandsynligt, at der er risiko for en sådan negativ virkning. De BGB'er, der er omfattet af ansøgningerne, adskiller sig tilstrækkeligt fra de registrerede BOB'er og de varer, der er knyttet til dem. De kan derfor eksistere side om side på markedet, uden at forbrugerne misledes, og uden at det vil have en negativ virkning for de beskyttede BOB'er.

Betegnelsen »Île de Beauté« er en almindelig perifrase, som især i franske forbrugeres øjne henviser til Korsika, og udtrykket »Île de Beauté« anvendes som en betegnelse for Korsika på især turistwebsteder. Disse to udtryk kan derfor anses for at være synonymer i forbrugernes øjne.

Som forklaret ovenfor er det ud fra en leksikal betragtning dog usandsynligt, at forbrugerne misledes. De pågældende BGB'er og BOB'er er sammensatte betegnelser, som indikerer oprindelsesstedet og varetypen. De konkrete udtryk pancetta/panzetta, saucisson sec/salciccia, bulagna og figatelli/figatellu forbindes med særlige typer af charcuteri, som adskiller sig fra produkter, der er tildelt betegnelserne lonzo/lonzu, jambon sec/prisuttu eller coppa. Gennemsnitsforbrugeren bør uden at have ekspertviden om charcuterityper være i stand til at afgøre, at forskellige udtryk henviser til forskellige varer med forskellige karakteristika.

Visuelle aspekter og den måde, hvorpå produkterne tilbydes på markedet (præsentationen af produktet til slutforbrugeren, f.eks. det visuelle udtryk, størrelse og former), spiller også en afgørende rolle i at kunne skelne mellem produkterne.

I betragtning af forskellene mellem BGB- og BOB-varerne og forskellene i deres betegnelser, er Kommissionen af den opfattelse, at registreringen af de fire pågældende BGB'er ikke vil have en negativ virkning på de varer, som er knyttet til BOB'erne »Lonzo de Corse/Lonzo de Corse — Lonzu«, »Jambon sec de Corse/Jambon sec de Corse — Prisuttu« og »Coppa de Corse/Coppa de Corse — Coppa di Corsica«. BGB- og BOB-varerne kan eksistere side om side, da forbrugerne vil være i stand til at skelne mellem dem på markedet og træffe bevidste købsvalg. Det kan derfor konkluderes, at registreringen af de foreslåede BGB'er ikke vil have den virkning, som er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(14)

Set i lyset af ovenstående bør betegnelserne »Pancetta de l'Île de Beauté/Panzetta de l'Île de Beauté«, »Saucisson sec de l'Île de Beauté/Salciccia de l'Île de Beauté«, »Bulagna de l'Île de Beauté« og »Figatelli de l'Île de Beauté/Figatellu de l'Île de Beauté« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

(1)

Det Forenede Kongeriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Gower Salt Marsh Lamb« som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Den 8. marts 2022 modtog Kommissionen en indsigelsesskrivelse fra Frankrig. Kommissionen videresendte meddelelsen om indsigelse til Det Forenede Kongerige den 10. marts 2022. Den 6. maj 2022 indgav Frankrig en begrundet indsigelse til Kommissionen.

(3)

Efter at have undersøgt den begrundede indsigelse og fastslået, at den kunne antages, opfordrede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1151/2012 ved brev af 30. juni 2022 Det Forenede Kongerige og Frankrig til at indlede passende konsultationer med henblik på at nå til enighed.

(4)

Den 28. september 2022 forlængede Kommissionen efter anmodning fra Det Forenede Kongerige fristen for konsultationer med en måned. Konsultationerne mellem Det Forenede Kongerige og Frankrig blev afsluttet, uden at der blev opnået enighed.

(5)

Kommissionen bør derfor træffe afgørelse om registreringen efter proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012 under hensyntagen til resultaterne af disse konsultationer.

(6)

De væsentligste argumenter, som Frankrig har fremført i sin begrundede indsigelse og i konsultationerne med Det Forenede Kongerige, kan sammenfattes som følger.

(7)

Frankrig hævdede, at det i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør specificeres, om det er tilladt at fryse kødet. Den indsigende part erklærede, at det, hvis frysning er tilladt, kunne destabilisere markedet for to franske BOB'er »Prés-salés de la baie de Somme« og »Prés-salés du Mont-Saint-Michel«, der kun er tilgængelige på markedet fra juli til november, og føre til urimelig konkurrence. Varespecifikationerne for disse produkter forbyder frysning og optøning af kødet.

(8)

Desuden hævdede den indsigende part, at de bestemmelser, der definerer saltmarsken, som er fastsat i varespecifikationen, bør tilføjes til enhedsdokumentet i betragtning af, at tilknytningen mellem det produkt, der påstås at være omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, og det afgrænsede geografiske område skal defineres i enhedsdokumentet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(9)

Det Forenede Kongerige præciserede, at kødet helst skal sælges og spises frisk, selv om kødet kan være frossent. Når kødet er frosset, skal det sælges frossent. Varespecifikationen og enhedsdokumentet er blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(10)

Det Forenede Kongerige har også fremsendt kort og GPS-koordinater, der afgrænser saltmarsken, til enhedsdokumentet.

(11)

Frankrig finder, at disse ændringer er utilstrækkelige for at efterkomme dens indsigelse og anmodede yderligere om præciseringer om den periode, hvori produktet er tilgængelig i frossen tilstand på markedet. For så vidt angår definitionen af saltmarsken, anmodede landet om medtagelse af visse dele af varespecifikationen i enhedsdokumentet, især den detaljerede definition af »saltmarsk« og de tilknyttede særlige krav.

(12)

Kommissionen har i lyset af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og under hensyn til resultaterne af drøftelserne mellem den ansøgende og den indsigende part vurderet argumenterne i den begrundede indsigelse fra Frankrig og nået til følgende konklusion.

(13)

Hvad angår den påståede manglende overensstemmelse mellem BOB-ansøgningen og de betingelser, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1151/2012, er frysning af kød i sig selv ikke en måde at opnå produktet på. I henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1151/2012 kræves der hverken nogen medtagelse af en særlig regel om muligheden for at fryse kød eller en periode, hvori produktet kan sælges frossent. Det er op til den ansøgende part, om der skal indsættes regler af den slags. Efter indsigelsen kan den ansøgende part vælge at specificere ordningen for det frosne produkt. Regler om frysning af produktet er relevant for beskrivelsen af produktet.

I lyset af ovenstående bør den betingelse, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1151/2012, betragtes som opfyldt.

(14)

For så vidt angår indsigelsen mod den påståede manglende overholdelse af artikel 8, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1151/2012 beskriver enhedsdokumentet på korrekt og udtømmende vis »produktets tilknytning til det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse«.

Produktets egenskaber og kvalitet påvirkes af to vigtige faktorer, herunder lammets naturlige kost, som består af afgræsning af den enestående saltmarskvegetation, der findes på den nordlige Gower-halvøs kystlinje. I enhedsdokumentet specificeres det, at saltmarsken har en enestående vifte af saltplanter, der er domineret af mellem og øvre marskplantesamfund med en stærk repræsentation af følgende to, der er omhandlet i bilag 1 til EF-direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter: Atlanterhavs-strandenge og kveller (Salicornia) og andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand. Der er også blevet fremlagt et kort og GPS-koordinater, der viser det område, som er dækket af saltmarsken, til enhedsdokumentet af ansøgeren som svar på Frankrigs indsigelse.

Enhedsdokumentet er en sammenfatning af varespecifikationen. De supplerende elementer, som den indsigende part anmoder om at få indsat, er ikke væsentlige elementer for forståelsen af fremstillingsmetoden.

I lyset af ovenstående bør kravene i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordningen betragtes som opfyldt.

(15)

I forbindelse med konsultationerne mellem parterne blev både enhedsdokumentet og varespecifikationen ændret. Da ændringerne ikke anses for væsentlige i overensstemmelse med artikel 51, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1151/2012 foretog Kommissionen ikke en ny kontrol af ansøgningen og konkluderede, at betingelserne for registrering var opfyldt.

(16)

På baggrund af ovenstående bør betegnelsen »Gower Salt Marsh Lamb« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Den konsoliderede udgave af enhedsdokumentet skal kun offentliggøres af oplysningshensyn.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og bæredygtig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt i tilfælde af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og bæredygtig beskæftigelse så hurtigt som muligt.

(2)

EGF må ikke overstige et maksimalt årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

I henhold til forordning (EU) 2021/691 kan højst 0,5 % af det årlige maksimale beløb fra EGF hvert år anvendes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

(4)

Denne bistand er nødvendig for at opfylde forpligtelserne i forbindelse med gennemførelsen af EGF som fastsat i artikel 11 i forordning (EU) 2021/691, navnlig vedrørende overvågning og dataindsamling samt kommunikationsaktiviteter og aktiviteter, der øger synligheden af EGF.

(5)

EGF bør derfor mobiliseres med henblik på at stille et beløb på 190 000 EUR til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ —

(1)

Ansættelsesperioden for en af Europols nuværende vicedirektører udløber den 31. juli 2023. Det er derfor nødvendigt at udnævne en ny vicedirektør for Europol.

(2)

I Europols bestyrelses afgørelse af 1. maj 2017 fastlægges reglerne for udvælgelse af, forlængelse af ansættelsesperioden for og afskedigelse af Europols administrerende direktør og vicedirektører.

(3)

En af stillingerne som vicedirektør for Europol har været anset som ledig siden den 1. november 2022, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Europols bestyrelses afgørelse af 1. maj 2017. Et stillingsopslag for stillingen som vicedirektør for Europol blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 31. oktober 2022 (2).

(4)

I overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) 2016/794 er en liste over kandidater blevet udarbejdet af en udvælgelseskomité (»udvælgelseskomitéen«), som er nedsat af bestyrelsen. Udvælgelseskomitéen udarbejdede en behørigt begrundet rapport og forelagde den for bestyrelsen den 13. marts 2023.

(5)

På grundlag af udvælgelseskomitéens rapport og i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794 og bestyrelsens afgørelse af 1. maj 2017 afgav bestyrelsen en begrundet udtalelse den 22. marts 2023 vedrørende udnævnelsen af en ny vicedirektør for Europol, hvori den foreslog Rådet en liste på tre kandidater, der er egnede til stillingen.

(6)

Den 24. april 2023 udvalgte Rådet Ștefan-Andrei LINȚĂ som den nye vicedirektør for Europol og orienterede Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (»LIBE-udvalget«), der er det kompetente udvalg med henblik på artikel 54, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2016/794, om denne udvælgelse.

(7)

Den 23. maj 2023 mødte Ștefan-Andrei LINȚĂ for LIBE-udvalget. Den 1. juni 2023 afgav LIBE-udvalget sin udtalelse i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, fjerde afsnit, i forordning (EU) 2016/794 —

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der bliver en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget fra den 3. august 2023 efter udløbet af det nationale mandat, på grundlag af hvilket Peter KURZ blev beskikket.

(4)

Den tyske regering har indstillet Wolfram LEIBE, der er repræsentant for en lokal myndighed og valgt til en lokal myndighed, Oberbürgermeister der Stadt Trier (overborgmester i Trier), som suppleant til Regionsudvalget fra den 1. september 2023 for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025 —

(1)

Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 10. november 2022 anmodede Tyskland om en tilladelse til en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF, med henblik på at indføre obligatorisk elektronisk fakturering for alle transaktioner mellem afgiftspligtige personer, der er etableret på Tysklands område (»den særlige foranstaltning«).

(2)

Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 8. februar 2023 præciserede Tyskland, at den ønskede ikrafttrædelsesdato for den særlige foranstaltning var den 1. januar 2025.

(3)

I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen Tysklands anmodning til de øvrige medlemsstater ved skrivelser af 22. februar 2023. Ved skrivelse af 23. februar 2023 meddelte Kommissionen Tyskland, at den rådede over alle nødvendige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Tyskland har til hensigt at indføre den særlige foranstaltning som første skridt i indførelsen af et transaktionsbaseret indberetningssystem. Et sådant indberetningssystem vil give fordele med hensyn til bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse. Det vil gøre det muligt for skattemyndighederne at identificere momssvigkæder tidligere. Det vil også gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage rettidig og automatisk kontrol af overensstemmelse mellem den angivne og den skyldige moms. Det transaktionsbaserede indberetningssystem vil give mulighed for at opdage og kontrollere uoverensstemmelser tidligt. Tyskland forventer endvidere, at rettidig adgang til fakturadata vil eliminere behovet for en mere bureaukratisk anmodning om fakturaer fra skattemyndighedernes side, hvilket vil fremskynde og lette bekæmpelse af momssvig.

(5)

Tyskland finder, at indførelse af den særlige foranstaltning ikke vil være særlig byrdefuld for afgiftspligtige personer, eftersom obligatorisk elektronisk fakturering allerede er almindelig praksis i mange økonomiske sektorer i Tyskland og er obligatorisk i forbindelse med offentlige indkøb. Desuden vil den særlige foranstaltning være til gavn for afgiftspligtige personer, idet processer digitaliseres, og deres administrative byrde reduceres. Endelig vil anvendelse af elektroniske fakturaer give langsigtede besparelser, som følge af at papirfakturaer afskaffes, og dermed reducere omkostningerne ved udstedelse, fremsendelse, behandling og opbevaring af fakturaer.

(6)

Kommissionen vedtog den 8. december 2022 et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder. Kommissionen foreslår at ændre artikel 218 i direktiv 2006/112/EF og lade artikel 232 heri udgå. Det er derfor muligt, at et direktiv om ændring af disse artikler vil blive vedtaget, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for at indføre obligatorisk elektronisk fakturering og fjerne behovet for at anmode om yderligere særlige foranstaltninger, der fraviger direktiv 2006/112/EF. Fra den dato, hvor medlemsstaterne vil være forpligtet til at anvende eventuelle nationale bestemmelser, som gennemfører direktivet om ændring af disse artikler, bør denne afgørelse derfor ikke længere finde anvendelse.

(7)

I betragtning af at den særlige foranstaltning har et bredt anvendelsesområde og er ny, er det vigtigt at evaluere dens indvirkning på bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse samt på afgiftspligtige personer. Såfremt Tyskland finder det nødvendigt at forlænge den særlige foranstaltning, bør landet sammen med anmodningen om forlængelse derfor fremlægge en rapport for Kommissionen, som indeholder en vurdering af den særlige foranstaltning, med hensyn til hvor effektivt den bidrager til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt til at forenkle momsopkrævningen.

(8)

Den særlige foranstaltning bør ikke påvirke kunders ret til at modtage fakturaer på papir i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet.

(9)

Den særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset, så det er muligt at foretage en vurdering af, om den i lyset af sine mål er hensigtsmæssig og effektiv.

(10)

Den særlige foranstaltning står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål, da den er begrænset i tid og omfang. Endvidere fører den særlige foranstaltning ikke til risiko for, at svig flyttes til andre sektorer eller medlemsstater.

(11)

Den særlige foranstaltning vil ikke påvirke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, negativt, og den vil ikke have negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms —

(1)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 (2) fik Italien indtil den 31. december 2017 tilladelse til at kræve, at skyldig merværdiafgift (moms) på leveringer til offentlige myndigheder skal indbetales af disse myndigheder på en særskilt og lukket bankkonto tilhørende skattemyndighederne (»den særlige foranstaltning«). Den særlige foranstaltning udgjorde en fravigelse af artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne om momsbetaling og fakturering.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/784 (3) fik Italien tilladelse til at anvende den særlige foranstaltning indtil den 30. juni 2020, og anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning blev udvidet til at omfatte leveringer til visse selskaber, der kontrolleres af offentlige myndigheder, og til børsnoterede selskaber, der er omfattet af Financial Times Stock Exchange Milano Indice di Borsa-indekset (»FTSE MIB-indekset«). Den særlige foranstaltning blev ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1105 (4) efterfølgende forlænget indtil den 30. juni 2023.

(3)

Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 26. september 2022 anmodede Italien om en tilladelse til fortsat at anvende den særlige foranstaltning indtil den 31. december 2026. Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 8. maj 2023 anmodede Italien om, at anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning fra den 1. juli 2025 begrænses til levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder og til visse selskaber, der kontrolleres af offentlige myndigheder.

(4)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen Italiens anmodning til de øvrige medlemsstater ved skrivelse af 11. maj 2023. Kommissionen meddelte ved skrivelse af 12. maj 2023 Italien, at den rådede over alle nødvendige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Den særlige foranstaltning er en del af en pakke af foranstaltninger, der er indført af Italien for at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse. Pakken af foranstaltninger, herunder obligatorisk elektronisk fakturering tilladt ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/593 (5), har erstattet andre kontrolforanstaltninger og giver de italienske skattemyndigheder mulighed for at krydstjekke forskellige aktiviteter, der er angivet af afgiftspligtige personer, og for at overvåge deres momsbetalinger.

(6)

Italien vurderer, at obligatorisk elektronisk fakturering som led i den gennemførte pakke af foranstaltninger nedbringer den tid, som skattemyndighederne har behov for til at blive bekendt med mulige tilfælde af skattesvig eller skatteunddragelse. Det er dog også Italiens vurdering, at uden ordningen med opdelt betaling, der er indført med den særlige foranstaltning, kan det, efter at krydstjekket er foretaget, være umuligt at inddrive skyldige momsbeløb fra afgiftspligtige personer, der er involveret i skattesvindel eller skatteunddragelse, fordi disse afgiftspligtige personer i mellemtiden kan være blevet insolvente. Ordningen for opdelt betaling som en forudgående foranstaltning har således vist sig at være yderst effektiv og et supplement til obligatorisk elektronisk fakturering, som er en efterfølgende foranstaltning.

(7)

Italien har gentagne gange givet tilsagn om ikke at anmode om en forlængelse af den særlige foranstaltning, når pakken af foranstaltninger er gennemført fuldt ud. Italien finder imidlertid, at den særlige foranstaltning i betragtning af effektiviteten af den og dens synergi med andre anvendte foranstaltninger, navnlig med obligatorisk elektronisk fakturering, bør forlænges for at undgå et tilbageslag i bestræbelserne på at reducere den samlede forskel mellem de forventede momsindtægter og de beløb, der faktisk opkræves i Italien. For at opfylde sit tilsagn om gradvis at udfase den særlige foranstaltning ændrede Italien ikke desto mindre sin anmodning, således at levering af varer og tjenesteydelser til børsnoterede selskaber, der er omfattet af FTSE MIB-indekset, fra den 1. juli 2025 udelukkes fra anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning. Denne tidsramme vil gøre det muligt for afgiftspligtige personer, der er berørt af anvendelsesområdet for den særlige foranstaltning, at foretage passende operationelle tilpasninger. Den vil også gøre det muligt for de italienske skattemyndigheder at overvåge den særlige foranstaltnings effektivitet og foretage en passende evaluering af mulige alternative foranstaltninger.

(8)

En af virkningerne af den særlige foranstaltning er, at leverandører som afgiftspligtige personer ikke kan modregne den moms, der betales i forbindelse med deres køb, i den moms, der modtages for deres leveringer. Sådanne leverandører kan konstant være i en kreditorstilling og kan være nødt til at anmode skattemyndighederne om en reel refusion af den moms, der betales i forbindelse med deres køb. I henhold til de indsendte oplysninger fra Italien har afgiftspligtige personer, der udfører transaktioner, som er omfattet af den særlige foranstaltning, ret til at modtage betaling af de relevante momskreditter som en prioritet inden for grænserne af den kredit, der opstår som følge af sådanne transaktioner. Denne praksis indebærer, at anmodninger om refusion i forbindelse med den særlige foranstaltning behandles med høj prioritet, både under den indledende undersøgelsesfase og når skyldige beløb fra ikkeprioriterede refusioner udbetales.

(9)

Den yderligere forlængelse af tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning, der anmodes om, bør være tidsbegrænset, så der er mulighed for at foretage en vurdering af, hvorvidt den særlige foranstaltning er passende og effektiv. Tilladelsen til at anvende den særlige foranstaltning bør derfor forlænges indtil den 30. juni 2026. Dette vil give tilstrækkelig tid til at vurdere effektiviteten af de af Italien gennemførte foranstaltninger med henblik på at nedbringe skatteunddragelsen i de berørte sektorer.

(10)

For at sikre den nødvendige opfølgning inden for rammerne af den særlige foranstaltning og navnlig for at vurdere indvirkningen på momsrefusion til afgiftspligtige personer, der er omfattet af den særlige foranstaltning, bør Italien pålægges senest i september 2024 at forelægge Kommissionen en rapport. Denne rapport bør omhandle den overordnede situation vedrørende og navnlig den nødvendige gennemsnitlige tid til momsrefusion til afgiftspligtige personer og om effektiviteten af den særlige foranstaltning og eventuelle andre foranstaltninger gennemført af Italien med henblik på at nedbringe skatteunddragelsen i de berørte sektorer. Denne rapport bør også indeholde en liste over disse foranstaltninger samt datoen for deres ikrafttræden.

(11)

Den særlige foranstaltning står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, eftersom den er tidsbegrænset og begrænset til de sektorer, der udgør betydelige risici med hensyn til skatteunddragelse. Endvidere skaber den særlige foranstaltning ikke risiko for, at skatteunddragelsen skifter til andre sektorer eller til andre medlemsstater.

(12)

Den særlige foranstaltning vil ikke påvirke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, negativt, og vil ikke have negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms.

(13)

For at sikre at de tilstræbte mål med den særlige foranstaltning nås, herunder en uafbrudt anvendelse af den særlige foranstaltning, og skabe retssikkerhed med hensyn til afgiftsperioden bør der gives en tilladelse til at forlænge den særlige foranstaltning med virkning fra den 1. juli 2023. Da Italien den 26. september 2022 anmodede om tilladelse til at fortsætte med at anvende den særlige foranstaltning og har fortsat med at anvende den retlige ordning, der er fastsat i landets nationale ret på grundlag af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/784, fra den 1. juli 2023, respekteres de berørte personers berettigede forventninger behørigt.

(14)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/784 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 14. januar 2022 anmodede Rumænien om en tilladelse til en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 178, 218 og 232 i direktiv 2006/112/EF, med henblik på at indføre obligatorisk elektronisk fakturering for alle transaktioner mellem afgiftspligtige personer, der er etableret på Rumæniens område (»den særlige foranstaltning«). Den særlige foranstaltning ønskedes bevilget for perioden fra den 1. juli 2022 til den 31. december 2025.

(2)

Ved skrivelse registreret i Kommissionen den 30. september 2022 meddelte Rumænien Kommissionen, at den ønskede fravigelse fra artikel 178 i direktiv 2006/112/EF ikke længere var nødvendig. Rumænien anmodede endvidere om, at tilladelsen gives for perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2026 i stedet for den oprindeligt ønskede periode.

(3)

I henhold til artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF fremsendte Kommissionen Rumæniens anmodning til de øvrige medlemsstater ved skrivelser af 8. december 2022. Ved skrivelse af 9. december 2022 meddelte Kommissionen Rumænien, at den rådede over alle nødvendige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.

(4)

Rumænien anfører, at obligatorisk elektronisk fakturering for transaktioner mellem afgiftspligtige personer, der er etableret i Rumænien, kombineret med forpligtelsen til at indberette data om disse transaktioner til skattemyndighederne vil give fordele i forbindelse med bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse. Den vil gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage rettidig og automatisk kontrol af overensstemmelse mellem den angivne og den skyldige moms. En sådan automatisk kontrol vil forbedre de rumænske skattemyndigheders analytiske evner i væsentlig grad. Desuden vil indførelse af obligatorisk elektronisk fakturering være et effektivt redskab til realtidssporing af momssvigkæder, og det gør det muligt for skattemyndighederne at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at identificere og standse afgiftspligtige personers deltagelse i sådanne svigagtige aktiviteter.

(5)

Rumænien mener, at indførelse af den særlige foranstaltning også vil gavne afgiftspligtige personer gennem digitalisering af faktureringsprocesser og reduktion af deres administrative byrde, samtidig med at der sikres et fair konkurrencemiljø for afgiftspligtige personer. Digitalisering af faktureringsprocesserne vil medføre hurtigere betalinger, besparelser inden for transmissionsomkostninger, hurtig og billig behandling af fakturadata og reducerede arkiveringsomkostninger for afgiftspligtige personer. Indførelse af den særlige foranstaltning vil føre til afskaffelse af den gældende forpligtelse til at indberette oplysninger om indenlandske leverancer, hvilket vil mindske afgiftspligtige personers administrative byrde.

(6)

Kommissionen vedtog den 8. december 2022 et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momsregler for den digitale tidsalder. Kommissionen foreslår at ændre artikel 218 i direktiv 2006/112/EF og lade artikel 232 heri udgå. Det er derfor muligt, at et direktiv om ændring af disse artikler vil blive vedtaget, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for at indføre obligatorisk elektronisk fakturering og fjerne behovet for at anmode om yderligere særlige foranstaltninger, der fraviger direktiv 2006/112/EF. Fra den dato, hvor medlemsstaterne vil være forpligtet til at anvende eventuelle nationale bestemmelser, som gennemfører direktivet om ændring af disse artikler, bør denne afgørelse derfor ikke længere finde anvendelse.

(7)

I betragtning af at den særlige foranstaltning har et bredt anvendelsesområde og er ny, er det vigtigt at evaluere dens indvirkning på bekæmpelse af momssvig og momsunddragelse samt på afgiftspligtige personer. I tilfælde af at Rumænien finder det nødvendigt at forlænge den særlige foranstaltning, bør landet sammen med anmodningen om forlængelse fremlægge en rapport for Kommissionen, som indeholder en vurdering af den særlige foranstaltning, med hensyn til hvor effektivt den bidrager til at bekæmpe momssvig og momsunddragelse samt til at forenkle momsopkrævningen.

(8)

Den særlige foranstaltning bør ikke påvirke kunders ret til at modtage fakturaer på papir i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet.

(9)

Den særlige foranstaltning bør være tidsbegrænset, så det er muligt at foretage en vurdering af, om den i lyset af sine mål er hensigtsmæssig og effektiv.

(10)

Den særlige foranstaltning står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål, da den er begrænset i tid og omfang. Endvidere fører den særlige foranstaltning ikke til risiko for, at svig flyttes til andre sektorer eller medlemsstater.

(11)

Den særlige foranstaltning vil ikke påvirke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, negativt, og vil ikke have negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

I tilfælde et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre vildtlevende svin og til virksomheder med opdrættede svin.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Navnlig er der ved artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat visse foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos vildtlevende dyr, herunder afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. Disse bestemmelser foreskriver navnlig oprettelse af en inficeret zone og forbud mod flytning af vildtlevende dyr af listeopførte arter og animalske produkter heraf.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 (4) er der fastsat særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Navnlig følger det af nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, litra b), at der i tilfælde af et udbrud af sygdommen hos vildtlevende svin i et område i en medlemsstat skal oprettes en inficeret zone i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687. Desuden er det i nævnte gennemførelsesforordnings artikel 6 fastsat, at det pågældende område skal opføres som en restriktionszone II i samme forordnings bilag I, del II, og at den inficerede zone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold skal tilpasses, så den som minimum omfatter restriktionszone II. De særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, omfatter bl.a. forbud mod flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszoner II, og produkter heraf uden for disse restriktionszoner.

(5)

Kroatien har den 13. juli 2023 underrettet Kommissionen om et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i regionen Karlovacka. Nævnte medlemsstats kompetente myndighed har derfor oprettet en inficeret zone i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 og gennemførelsesforordning (EU) 2023/594.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat at afgrænse den inficerede zone for afrikansk svinepest i Kroatien.

(7)

I afventning af opførelsen af det område i Kroatien, der er berørt af de nylige udbrud hos vildtlevende svin, som en restriktionszone II i del II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 bør de deri fastsatte særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, som gælder for flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszoner II, og produkter heraf uden for disse zoner, for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest også finde anvendelse på flytning af sådanne sendinger fra den inficerede zone, som Kroatien har oprettet efter dette nylige udbrud, i tilgift til de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

(8)

Den inficerede zone bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse og bør være omfattet af de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der gælder for restriktionszoner II, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. På grund af denne nye epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest og under hensyntagen til den øgede umiddelbare risiko for yderligere spredning af sygdommen bør flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf til andre medlemsstater og til tredjelande dog ikke være tilladt fra den inficerede zone i henhold til nævnte gennemførelsesforordning. Varigheden af zoneafgrænsningen bør også fastsættes ved denne afgørelse.

(9)

For at afbøde de risici, der er forbundet med det nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Kroatien, bør det derfor ved denne afgørelse fastsættes, at Kroatien indtil afgørelsens udløbsdato ikke må tillade flytning til andre medlemsstater og tredjelande af sendinger af svin, der holdes i den inficerede zone, eller produkter heraf.

(10)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de foranstaltninger, der fastsættes ved denne gennemførelsesafgørelse, finder anvendelse hurtigst muligt.

(11)

I afventning af udtalelsen fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør den inficerede zone i Kroatien derfor straks oprettes og opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom varigheden af zoneafgræsningen bør fastsættes.

(12)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397 skal medlemsstaterne på pålidelig vis og uden unødigt ophold registrere kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger i Kommissionens database for at gennemføre, håndhæve og evaluere direktiv (EU) 2017/2397, for at opretholde sikkerheden og lette sejladsen og for at føre statistik samt for at lette udvekslingen af oplysninger mellem de myndigheder, der gennemfører nævnte direktiv. Med henblik herpå oprettede Kommissionen med vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/473 (2) den europæiske besætningsdatabase (»ECDB«) for kvalifikationscertifikater og søfartsbøger og den europæiske skrogdatabase (»EHDB«) for logbøger.

(2)

I henhold til artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397 og artikel 1 i delegeret forordning (EU) 2020/473 skal Kommissionens databaser desuden omfatte oplysninger vedrørende kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, der er anerkendt i medfør af artikel 10, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397. Artikel 10, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397 omhandler kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger, der er udstedt i overensstemmelse med besætningsreglerne for sejlads på Rhinen (3), og som er gyldige på Unionens indre vandveje, hvis kravene i nævnte besætningsregler er identiske med kravene i direktiv (EU) 2017/2397, og forudsat at det udstedende tredjeland inden for sin jurisdiktion anerkender EU-dokumenter i henhold til direktiv (EU) 2017/2397.

(3)

Schweiz udsteder kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger på grundlag af besætningsreglerne for sejlads på Rhinen i henhold til krav, der er identiske med kravene i direktiv (EU) 2017/2397, og accepterer EU-dokumenter inden for sin jurisdiktion. Schweiziske kvalifikationscertifikater er således gyldige på Unionens indre vandveje i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397.

(4)

I henhold til artikel 2.01 i besætningsreglerne for sejlads på Rhinen, som blev vedtaget i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/1912 (4), er Schweiz også forpligtet til at opføre hvert kvalifikationscertifikat og hver søfartsbog og logbog, som er udstedt af den kompetente myndighed, og dataene deri i det nationale register, som skal føres i overensstemmelse med kravene i artikel 25 i direktiv (EU) 2017/2397, og forbinde sine nationale registre med det register, som Kommissionen fører i overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2020/473.

(5)

Den 20. oktober 2021 indgav Schweiz en anmodning til Kommissionen om at få adgang til Kommissionens databaser.

(6)

I overensstemmelse med artikel 25, stk. 4, i direktiv (EU) 2017/2397 kan myndigheder i tredjelande, som udsteder kvalifikationscertifikater, søfartsbøger eller logbøger på grundlag af besætningsreglerne for sejlads på Rhinen få adgang til databaser i det omfang, det er nødvendigt til de formål, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397, forudsat at kravene om databeskyttelse i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5) er opfyldt, at tredjelandet ikke begrænser medlemsstaternes eller Kommissionens adgang til tredjelandets tilsvarende database, og hvis Kommissionen sikrer, at tredjelandet ikke videregiver oplysningerne til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Kommissionen og kun på de af Kommissionen fastsatte betingelser.

(7)

Kommissionen har anerkendt, at Schweiz sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (6). Desuden har Schweiz ved officielt brev forsikret, at landet vil give adgang til sine tilsvarende databaser, og at det ikke vil videregive oplysninger til et andet tredjeland eller en anden international organisation uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra Kommissionen og kun på de af Kommissionen fastsatte betingelser.

(8)

Endelig skal adgang til Kommissionens databaser være nødvendig til de formål, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397, for at gennemføre, håndhæve og evaluere direktivet, for at opretholde sikkerheden, for at lette sejladsen og for at føre statistik samt for at lette udvekslingen af oplysninger mellem relevante myndigheder.

(9)

I betragtning af, at besætningsmedlemmer med schweiziske kvalifikationer regelmæssigt sejler på Unionens indre vandveje, og at kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger udstedt af Schweiz skal opfylde krav, der er identiske med kravene i direktiv (EU) 2017/2397, er udveksling af relevante oplysninger mellem medlemsstaterne og Schweiz nødvendig for at gennemføre, håndhæve og evaluere direktiv (EU) 2017/2397, samtidig med at sikker og korrekt sejlads uden afbrydelser sikres på Unionens indre vandveje. Gives Schweiz adgang til ECDB og EHDB, vil det desuden gøre det muligt for Kommissionen at føre et fuldstændigt register over relevante besætningsoplysninger og bidrage til statistiske formål. Til de formål, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2017/2397, er det derfor nødvendigt at give de schweiziske kompetente myndigheder adgang til ECDB og EHDB.

(10)

Efter at have vurderet Schweiz' anmodning finder Kommissionen, at de schweiziske myndigheder bør gives adgang til ECDB og EHDB —

(1)

Den 31. marts 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/472, der indførte og iværksatte Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) for perioden indtil den 31. marts 2021.

(2)

I henhold til artikel 8, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2020/472 skal godkendelsen af operationen, uanset denne periode, bekræftes hver fjerde måned, og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité skal forlænge operationen, medmindre udsendelsen af operationens maritime aktiver har en tiltrækningskraft på migrationen, på grundlag af dokumenterede beviser indsamlet i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i operationsplanen.

(3)

Den 20. marts 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/653 (2), som forlængede operationen indtil den 31. marts 2025 efter samme procedure for bekræftelse.

(4)

Den øverstbefalende for operationen aflagde månedlige pullfaktorrapporter.

(5)

Godkendelsen af operationen bør bekræftes for den 11. firemåneders delperiode af mandatet, og operationen bør forlænges i overensstemmelse hermed —

1.

2.