(1)

Rådet vedtog den 24. februar 2023 gennemførelsesforordning (EU) 2023/420 (2), der opstiller en ajourført liste over de personer, grupper og enheder, som forordning (EF) nr. 2580/2001 finder anvendelse på (»listen«).

(2)

Rådet har, hvor det var praktisk muligt, forelagt alle personerne, grupperne og enhederne en begrundelse for, hvorfor de er opført på listen.

(3)

I en bekendtgørelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende gjorde Rådet de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, opmærksom på, at det havde besluttet at bevare dem herpå. Rådet gjorde også de pågældende personer, grupper og enheder opmærksom på, at de kan indgive en anmodning om at få Rådets begrundelse for, hvorfor de er opført på listen, medmindre en sådan begrundelse allerede er meddelt dem.

(4)

Rådet har foretaget en gennemgang af listen som krævet i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001. Rådet tog under denne gennemgang hensyn til de bemærkninger, som de pågældende har indgivet til Rådet, og til de ajourførte oplysninger fra de kompetente nationale myndigheder om status for de opførte personer og enheder på nationalt plan.

(5)

Rådet har kontrolleret, at kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (3) har truffet afgørelse for alle de på listen opførte personer, grupper og enheder om, at de har været involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP. Rådet har også konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2580/2001.

(6)

Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og gennemførelsesforordning (EU) 2023/420 bør ophæves —

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 (1) fastsættes fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande. De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), der er fastsat ved forordning (EU) 2023/194, bør ændres for at tage hensyn til offentliggørelsen af videnskabelig rådgivning samt resultaterne af konsultationerne med tredjelande.

(2)

Ved forordning (EU) 2023/194 fastsættes en foreløbig TAC for dybvandsreje (Pandalus borealis) i EU-farvande og norske farvande i ICES-afsnit 3a for 2023. Unionen og Norge afholdt konsultationer om niveauet for TAC'en for dybvandsreje i ICES-afsnit 3a og 4a øst for perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024. Disse konsultationer blev gennemført på grundlag af Unionens holdning, som Rådet havde godkendt den 12. juni 2023. Den 29. juni 2023 nåede Unionen og Norge til enighed om en TAC for ICES-afsnit 3a og 4a øst på 6 076 ton, hvoraf 4 253 ton skal tildeles ICES-afsnit 3a. Dette TAC-niveau svarer til, hvad niveauet for ICES-rådgivningen for denne bestand for perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 ville have været, hvis rådgivningen havde været baseret på den antagelse, at fiskerimulighederne ikke blev udnyttet fuldt ud i første halvår af 2023, og at 900 ton ikke var blevet fisket pr. 1. juli 2023. Ifølge de fangsttal, som Unionen og Norge har fremlagt, svarer denne senere antagelse til niveauet for udnyttelsen af fiskerimulighederne pr. 1. juli 2023. Med henblik på overgangen fra fastsættelse af en TAC for dybvandsreje i ICES-afsnit 3a to gange om året til én gang om året: i) bør den foreløbige TAC for denne bestand for 2023 erstattes af en endelig TAC for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2023 på det niveau, der blev aftalt med Norge den 17. marts 2023, og ii) bør TAC'en for denne bestand for perioden fra den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024 fastsættes på det niveau, der blev aftalt med Norge den 29. juni 2023.

(3)

Forordning (EU) 2023/194 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at fiskeriet kan fortsætte, bør denne forordning træde i kraft straks.

(5)

Bestemmelserne i denne forordning vedrørende fiskerimuligheder for dybvandsreje bør finde anvendelse fra henholdsvis den 1. januar 2023 og den 1. juli 2023. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder enten er øget, eller endnu ikke er opbrugt —

(1)

Emnet IKT-anvendelse og e-handel omfatter de data, der kræves i det digitale kompas for EU's digitale årti for at overvåge EU's digitale mål for 2030, bl.a. indikatoren for digital intensitet, som er et udtryk for virksomhedernes digitale omstilling. Det omfatter tillige information om forskellige andre EU-politikker vedrørende Europas digitale resultater og vedrørende Europa-Kommissionens prioritet om et Europa, der er klar til den digitale tidsalder.

(2)

For at kunne vurdere dataenes kvalitet, og for at sikre, at dataene om IKT-anvendelse og e-handel bliver sammenlignelige og harmoniserede, skal der fremlægges metadata og kvalitetsrapporter, inden dataene offentliggøres.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

(1)

I henhold til artikel 44, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116 kan medlemsstaterne fra den 16. oktober til den 30. november udbetale forskud på op til 50 % til interventioner med direkte betalinger, og inden den 1. december kan de udbetale forskud på op til 75 % til arealbaserede- og dyrebaserede interventioner til landdistriktsudvikling inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (2).

(2)

Covid-19-pandemien, dens indvirkning på fødevareforsyningskæderne og den kraftige stigning i priserne på energi og landbrugsinput siden efteråret 2021 har sat landbrugssektoren under pres. Desuden har Ruslands invasion af Ukraine forværret situationen og medført en yderligere negativ indvirkning på landbrugssektoren. Priserne på input som f.eks. energi-, gødnings- og foderomkostningerne er steget betydeligt i alle landbrugssektorer.

(3)

Som følge heraf steg energi- og gødningsomkostningernes andel af det samlede forbrug i produktionen betydeligt i 2022, og den største stigning blev observeret for markafgrøder og bedrifter med permanente afgrøder, i begge tilfælde på grund af deres eksponering for gødningsomkostninger. Priserne på gødning ligger stadig på et historisk meget højt niveau. Data viser, at landbrugerne har reageret ved at reducere deres brug af gødning med endnu usikre negative konsekvenser for udbyttet og kvaliteten af fødevarer og foder.

(4)

Priserne på andre input, som landbrugerne og aktørerne i fødevarekæden i Unionen indkøber, f.eks. plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsbehandlinger, maskiner og emballage er steget i takt med den generelle inflation.

(5)

I den seneste tid er priserne på de fleste landbrugsråvarer såsom korn, oliefrø og mejeriprodukter faldet betydeligt. I nogle medlemsstater er situationen blevet særlig vanskelig, eftersom forholdet mellem inputpriserne og priserne på landbrugsprodukter er blevet forværret.

(6)

Disse omstændigheder vil oveni de seneste ugunstige vejrforhold i visse regioner, såsom ekstrem tørke og oversvømmelser, kunne skabe likviditetsproblemer for landbrugsproducenterne. For at afhjælpe disse likviditetsproblemer bør medlemsstaterne have mulighed for at udbetale højere forskud for ansøgningsåret 2023.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene og Komitéen for den Fælles Landbrugspolitik —

(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), nr. iv), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (2) finder artikel 75 i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse på ELFUL for så vidt angår udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, som betalingsorganet foretager i forbindelse med gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (3).

(2)

I henhold til artikel 75, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan medlemsstaterne udbetale forskud på op til 75 % for areal- og dyrebaserede støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.

(3)

Covid-19-pandemien, dens indvirkning på fødevareforsyningskæderne og den kraftige stigning i priserne på energi og landbrugsinput siden efteråret 2021 har sat landbrugssektoren under pres. Desuden har Ruslands invasion af Ukraine forværret situationen og medført en yderligere negativ indvirkning på landbrugssektoren. Priserne på input som f.eks. energi-, gødnings- og foderomkostningerne er steget betydeligt i alle landbrugssektorer.

(4)

Som følge heraf steg energi- og gødningsomkostningernes andel af det samlede forbrug i produktionen betydeligt i 2022, og den største stigning blev observeret for markafgrøder og bedrifter med permanente afgrøder, i begge tilfælde på grund af deres eksponering for gødningsomkostninger. Priserne på gødning ligger stadig på et historisk meget højt niveau. Data viser, at landbrugerne har reageret ved at reducere deres brug af gødning med endnu usikre negative konsekvenser for udbyttet og kvaliteten af fødevarer og foder.

(5)

Priserne på andre input, som landbrugerne og aktørerne i fødevarekæden i Unionen indkøber, f.eks. plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsbehandlinger, maskiner og emballage er steget i takt med den generelle inflation.

(6)

I den seneste tid er priserne på de fleste landbrugsråvarer såsom korn, oliefrø og mejeriprodukter faldet betydeligt. I nogle medlemsstater er situationen blevet særlig vanskelig, eftersom forholdet mellem inputpriserne og priserne på landbrugsprodukter er blevet forværret.

(7)

Disse omstændigheder vil oveni de seneste ugunstige vejrforhold i visse regioner, såsom ekstrem tørke og oversvømmelser, kunne skabe likviditetsproblemer for landbrugsproducenterne. For at afhjælpe disse likviditetsproblemer bør medlemsstaterne have mulighed for at udbetale højere forskud for ansøgningsåret 2023.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene og Komitéen for den Fælles Landbrugspolitik —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2023/915 (2) er der fastsat maksimalgrænseværdier for cadmium i en række fødevarer.

(2)

Den 30. januar 2009 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om cadmium i fødevarer (3). Autoriteten konkluderede, at cadmium primært er toksisk for nyrerne, navnlig for de proksimale tubulære celler, hvor det lagres med tiden og kan forårsage forstyrrelser i nyrefunktionen. Set i lyset af cadmiums toksiske virkninger på nyrerne fastsatte autoriteten et tolerabelt ugentligt indtag af cadmium på 2,5 μg/kg kropsvægt. Autoriteten konkluderede desuden, at gennemsnitlige eksponering for voksne i Unionen er tæt på eller lidt over det tolerable ugentlige indtag. Den konkluderede også, at undergrupper såsom vegetarer, børn, rygere og beboere i stærkt forurenede områder kan have et indtag omkring det dobbelte af det tolerable ugentlige indtag. Autoriteten konkluderede derfor, at den nuværende eksponering for cadmium hos befolkningen bør mindskes. Efter denne videnskabelige udtalelse offentliggjorde autoriteten den 17. januar 2012 en videnskabelig rapport, hvor den bekræftede, at eksponeringen for børn og voksne i den 95. percentil kan overstige de sundhedsbaserede vejledende værdier (4).

(3)

Under hensyntagen til autoritetens videnskabelige udtalelse og videnskabelige rapport blev der ved Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2014 (5) fastsat nye grænseværdier for cadmium i babymad og chokolade- og kakaoprodukter. Kommissionen vedtog Kommissionens henstilling 2014/193/EU (6), som opfordrede medlemsstaterne til at sikre, at de eksisterende afbødende metoder formidles og fremmes i forhold til landbrugere, og at deres gennemførelse igangsættes eller fortsættes, regelmæssigt overvåge fremskridtet af de afbødende foranstaltninger ved at indsamle data om forekomsten af cadmium i fødevarer og indrapportere data, navnlig om cadmiumniveauer, der er tæt på eller overskrider grænseværdierne, senest i februar 2018.

(4)

På grundlag af de data om forekomst, der blev indsamlet efter gennemførelsen af de afbødende foranstaltninger, blev maksimalgrænseværdierne for cadmium ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1323 (7) sænket i en lang række fødevarer.

(5)

Siden offentliggørelsen af forordning (EU) 2021/1323 er der fremkommet nye data om forekomst for så vidt angår jordmandler og nogle mindre konsumerede arter af dyrkede svampe.

(6)

Maksimalgrænseværdien for cadmium i radiser, som ved forordning (EU) 2021/1323 blev sænket fra 0,10 til 0,020 mg/kg, gælder for jordmandler. Denne maksimalgrænseværdi blev sænket på grundlag af de på daværende tidspunkt tilgængelige data om forekomst for de mest konsumerede arter i varegruppen radiser (Raphanus sativus var. sativus). I mellemtiden er der imidlertid fremkommet nyere data om forekomst specifikt for jordmandler, som viser, at jordmandler indeholder højere koncentrationer af cadmium end andre radiser. Det er derfor blevet klart, at den maksimalgrænseværdi, der er fastsat for cadmium i jordmandler, ikke er i overensstemmelse med princippet om »så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt« (ALARA). I betragtning af det lave forbrug af jordmandler er deres bidrag til forbrugernes eksponering for cadmium desuden begrænset.

(7)

Ved forordning (EU) 2021/1323 blev maksimalgrænseværdierne for dyrkede svampe sænket fra 0,20 mg/kg for Agaricus bisporus, Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus og 1,0 mg/kg for andre dyrkede svampe til 0,15 mg/kg for Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus og 0,050 mg/kg for alle andre dyrkede svampe, herunder Agaricus bisporus. Maksimalgrænseværdien for andre dyrkede svampe end Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus blev sænket på grundlag af de på daværende tidspunkt foreliggende data om forekomst for den mest konsumerede art i denne varegruppe (Agaricus bisporus). I mellemtiden er der imidlertid kommet nyere data om forekomst for visse specifikke arter af dyrkede svampe, der konsumeres mindre end Agaricus bisporus, Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus, som viser, at de indeholder højere cadmiumkoncentrationer end Agaricus bisporus. Det er derfor blevet klart, at den maksimalgrænseværdi, der er fastsat for cadmium i andre dyrkede svampe end Agaricus bisporus, Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus, ikke er i overensstemmelse med »ALARA«-princippet. Da arterne Agaricus bisporus, Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus desuden udgør den største del af den samlede mængde svampe, der konsumeres i Unionen, er de øvrige dyrkede svampers bidrag til forbrugernes eksponering for cadmium begrænset.

(8)

For at tage hensyn til ALARA-princippet og undgå uforholdsmæssigt mange tilfælde af manglende overholdelse for jordmandler og andre dyrkede svampe end Agaricus bisporus, Lentinula edodes og Pleurotus ostreatus, samtidig med at der opretholdes et højt fødevaresikkerhedsniveau, bør maksimalgrænseværdierne for cadmium i disse arter forhøjes.

(9)

Forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og en art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. En af de opførte slægter er Malus Mill.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (3) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, men for hvilke de plantesundhedsmæssige risici endnu ikke er vurderet fuldt ud. Det er fordi en eller flere skadegørere, som de pågældende planter er vært for, endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), men de opfylder muligvis kriterierne for opførelse efter en yderligere fuldstændig risikovurdering.

(4)

Den 4. marts 2022 indgav Det Forenede Kongerige (5) en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende: op til syv år gamle barrodsplanter til plantning af Malus sylvestris med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen, og op til syv år gamle planter til plantning af Malus sylvestris i vækstmedium med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen (»de relevante planter«). Anmodningen var ledsaget af det relevante tekniske dossier.

(5)

Den 24. maj 2023 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af de relevante planter med oprindelse i Det Forenede Kongerige (6). Autoriteten identificerede Colletotrichum aenigma, Meloidogyne mali, Eulecanium excrescens, Takahashia japonica, tobakringpletvirus, tomatringpletvirus og Erwinia amylovora som skadegørere, der er relevante for disse planter.

(6)

Autoriteten evaluerede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i dossieret for Colletotrichum aenigma, Meloidogyne mali, Eulecanium excrescens, Takahashia japonica, tobakringpletvirus og tomatringpletvirus, og vurderede sandsynligheden for, at de relevante planter ville være fri for disse skadegørere. Autoriteten konkluderede, at der er høj sandsynlighed for, at de relevante planter er frie for skadegørerne. For så vidt angår Erwinia amylovora vurderede autoriteten, om de særlige krav vedrørende indførsel til og flytning inden for de beskyttede zoner, der er opført i punkt 9 i bilag X til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, af planter af Malus Mill., bortset fra frugter og frø, er opfyldt. Autoriteten konkluderede, at Det Forenede Kongerige opfylder disse særlige krav.

(7)

På grundlag af denne udtalelse vurderes den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af de relevante planter for at være reduceret til et acceptabelt niveau, forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at imødegå risikoen for skadegørere i forbindelse med de pågældende planter.

(8)

De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har beskrevet i det tekniske dossier, anses for tilstrækkelige til at reducere risikoen ved indførsel til Unionens område af de relevante planter til et acceptabelt niveau. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område ved indførsel af de relevante planter.

(9)

De relevante planter bør derfor ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(10)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(11)

Erwinia amylovora er opført som en beskyttet zone-karantæneskadegører for visse beskyttede zoner, og som en EU-reguleret ikke-karantæneskadegører for resten af Unionens område i henholdsvis bilag III og IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Der er fastsat særlige krav i punkt 9 i bilag X til nævnte forordning for at forhindre indførsel til og spredning af skadegøreren i de angivne beskyttede zoner. Tobakringpletvirus og tomatringpletvirus er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

(12)

Colletotrichum aenigma, Eulecanium excrescens og Takahashia japonica er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Der skal foreligge en fuldstændig risikovurdering af de pågældende skadegørere for at kunne fastslå, om skadegørerne opfylder betingelserne for at blive opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og om de relevante planter med oprindelse i Det Forenede Kongerige opfylder betingelserne for at blive opført i bilag VII til nævnte forordning sammen med de respektive foranstaltninger.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(14)

Meloidogyne mali er ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere. Der blev offentliggjort en skadegørerrisikoanalyse for denne skadegører af Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) i september 2017 (7). På grundlag af drøftelser med medlemsstaterne blev det konkluderet, at skadegøreren hverken skulle reguleres som en EU-karantæneskadegører eller som en EU-reguleret ikkekarantæneskadegører, for selv om den har forekommet i visse medlemsstater i lang tid uden officielle bekæmpelsesforanstaltninger, anses dens plantesundhedsmæssige risiko i de pågældende medlemsstater for at være lav. Der er derfor ikke behov for importkrav med hensyn til denne skadegører.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2019/2110 er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i overensstemmelse med traktatens artikel 38 bemyndiget til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions rådgivende FSFP-mission i Den Centralafrikanske Republik (EUAM RCA), herunder afgørelsen om at udnævne en missionschef.

(2)

Den 25. august 2022 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2022/1436 (2) om udnævnelse af José Manuel MARQUES DIAS til missionschef for EUAM RCA fra den 1. september 2022 til den 31. august 2023.

(3)

Den 28. juli 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/1333 (3) om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/2110 og om forlængelse af mandatet for EUAM RCA indtil den 9. august 2024.

(4)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har foreslået at forlænge mandatet for José Manuel MARQUES DIAS som missionschef for EUAM RCA fra den 1. september 2023 til den 9. august 2024 —

(1)

I medfør af artikel 9, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2023/162 bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe de relevante afgørelser om accept af foreslåede bidrag til EUMA fra tredjelande.

(2)

På baggrund af henstillingen fra den øverstbefalende for den civile operation vedrørende Canadas foreslåede bidrag til EUMA bør bidraget fra Canada accepteres og betragtes som værende væsentligt —

(1)

Rådet vedtog den 27. december 2001 fælles holdning 2001/931/FUSP (1).

(2)

Rådet vedtog den 24. februar 2023 afgørelse (FUSP) 2023/422 (2), som ajourførte listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP (»listen«).

(3)

I henhold til artikel 1, stk. 6, i fælles holdning 2001/931/FUSP er det nødvendigt med regelmæssige mellemrum at gennemgå navnene på de personer, grupper og enheder, der er opført på listen, for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare dem herpå.

(4)

Denne afgørelse indeholder resultatet af den gennemgang, som Rådet har foretaget af de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på.

(5)

Rådet har kontrolleret, at kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i fælles holdning 2001/931/FUSP har truffet afgørelse for alle de på listen opførte personer, grupper og enheder om, at de har været involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 2 og 3, i fælles holdning 2001/931/FUSP. Rådet har også konkluderet, at de personer, grupper og enheder, som artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP finder anvendelse på, fortsat bør være omfattet af de specifikke restriktive foranstaltninger, der er fastsat i fælles holdning 2001/931/FUSP.

(6)

Listen bør ajourføres i overensstemmelse hermed, og afgørelse (FUSP) 2023/422 bør ophæves —

(1)

Rådet vedtog den 21. juni 2021 afgørelse (FUSP) 2021/1026 (1).

(2)

Den 18. maj 2023 anmodede Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, som er ansvarlig for den tekniske gennemførelse af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2021/1026, om en forlængelse af nævnte afgørelses gennemførelse på 12 måneder indtil den 30. august 2024.

(3)

Den igangværende gennemførelse af afgørelse (FUSP) 2021/1026 har ingen yderligere finansielle indvirkninger i perioden indtil den 30. august 2024.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2021/1026 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 11. marts 2002 besluttede Rådet at udnævne Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina.

(2)

Den 8. august 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/1340 (1) om udnævnelse af Johann SATTLER til EUSR i Bosnien-Hercegovina. EUSR's mandat er blevet forlænget flere gange, senest ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/1193 (2), og udløber den 31. august 2023.

(3)

Mandatet for EUSR bør forlænges med endnu en periode på 12 måneder, og der bør fastsættes et nyt finansielt referencebeløb for perioden fra den 1. september 2023 til den 31. august 2024.

(4)

EUSR gennemfører mandatet under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP (1).

(2)

Det Europæiske Råd gentog i sine konklusioner, der blev vedtaget den 29.-30. juni 2023, sin fordømmelse af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som udgør en åbenbar overtrædelse af FN-pagten, og mindede om Unionens urokkelige støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og dets naturlige ret til selvforsvar mod den russiske aggression. Det Europæiske Råd fordømte også kraftigt den forsætlige ødelæggelse af dæmningen ved Kakhovka-vandkraftværket samt Ruslands ulovlige deportation og overførelse af ukrainske børn og andre civile til Rusland og Belarus.

(3)

Så længe Den Russiske Føderations ulovlige handlinger fortsat er i strid med forbuddet mod magtanvendelse, som er en ufravigelig folkeretlig regel, er det hensigtsmæssigt at opretholde alle de foranstaltninger, som Unionen har indført, i kraft og om nødvendigt træffe yderligere foranstaltninger. Afgørelse 2014/512/FUSP bør følgelig forlænges med yderligere seks måneder.

(4)

Afgørelse 2014/512/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (1) opretter den europæiske fredsfacilitet (EPF) til medlemsstaternes finansiering af EU-aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) med henblik på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i henhold til traktatens artikel 21, stk. 2, litra c). I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509 skal EPF navnlig anvendes til at finansiere bistandsforanstaltninger såsom aktioner til at styrke tredjelandes og regionale og internationale organisationers kapaciteter vedrørende militær- og forsvarsanliggender.

(2)

Den aktuelle krise i Den Demokratiske Republik Congos østlige provinser viser de tragiske menneskelige omkostninger, som fortsat vil skulle betales, hvis der ikke opnås en varig og samlet fred. Den fortsatte ustabilitet har resulteret i en af verdens værste og længstvarende humanitære kriser og medført en risiko for, at regionen bliver en højborg for terrorisme og grænseoverskridende kriminelle netværk.

(3)

Det er en nøgleprioritet for Unionen at sikre fred, sikkerhed og stabilitet samt respekt for menneskerettighederne på lang sigt i Den Demokratiske Republik Congos østlige provinser og mere generelt i regionen i overensstemmelse med en integreret tilgang. Unionen er klar over betydningen af det parlamentsvalg, der skal afholdes i december 2023.

(4)

Den 13. februar 2023 modtog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) en anmodning fra Den Demokratiske Republik Congo, hvori Unionen anmodes om bistå Den Demokratiske Republik Congos væbnede styrker med indkøb af nøgleudstyr og opførelse af grundlæggende infrastruktur inden for rammerne af EPF.

(5)

Bistandsforanstaltninger skal gennemføres under hensyntagen til principperne og kravene i afgørelse (FUSP) 2021/509, navnlig under overholdelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (2) og i overensstemmelse med reglerne for gennemførelse af indtægter og udgifter, der finansieres inden for rammerne af EPF.

(6)

Gennemførelsen vil også være genstand for en regelmæssig vurdering af den politiske udvikling i Den Demokratiske Republik Congo i overensstemmelse med den integrerede metodologiske ramme for vurdering og fastlæggelse af de krævede afbødende foranstaltninger og kontroller med henblik på bistandsforanstaltninger under EPF.

(7)

Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at beskytte, fremme og opretholde menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper og at styrke retsstatsforhold og god regeringsførelse i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettighederne og folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret —

(1)

Den 30. juli 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/1277 (1), som omhandler restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libanon.

(2)

Afgørelse (FUSP) 2021/1277 finder anvendelse indtil den 31. juli 2023. På grundlag af en gennemgang af nævnte afgørelse bør de deri fastsatte restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 31. juli 2024.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2021/1277 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Højpatogen aviær influenza (HPAI) er en infektiøs virussygdom hos fugle, og den kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen og eksporten til tredjelande. HPAI-virus kan inficere trækfugle, som så kan sprede disse virus over lange afstande under deres efterårs- og forårstræk. Forekomsten af HPAI-virus hos vilde fugle udgør derfor en vedvarende trussel med hensyn til direkte og indirekte indslæbning af disse virus på virksomheder, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab. Ved udbrud af HPAI er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre virksomheder, hvor der holdes fjerkræ eller fugle i fangenskab.

(2)

Ved forordning (EU) 2016/429 fastlægges der en ny lovgivningsramme for forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker. HPAI falder ind under definitionen af en listeopført sygdom i nævnte forordning, og sygdommen er omfattet af de sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler, der er fastsat deri. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer desuden forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme, herunder sygdomsbekæmpende foranstaltninger vedrørende HPAI.

(3)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 (3) blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes hasteforanstaltninger på EU-plan over for udbrud af HPAI.

(4)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 skal de beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner, der oprettes af medlemsstaterne efter udbrud af HPAI i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, som minimum omfatte de områder, der er angivet som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszoner i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(5)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 blev for nylig ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1337 (4) efter udbrud af HPAI hos fjerkræ eller fugle i fangenskab i Frankrig, som skulle afspejles i bilaget.

(6)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1337 har Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige underrettet Kommissionen om udbrud af HPAI på virksomheder, hvor der blev holdt fjerkræ eller fugle i fangenskab, beliggende i Nyborg Kommune i Danmark, i delstaten Schleswig-Holstein i Tyskland, i departementerne Pas-de-Calais, Landes og La Réunion i Frankrig, i regionen Lombardiet i Italien, i regionen Małopolskie i Polen og i Gotland kommune i Sverige.

(7)

De kompetente myndigheder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige har truffet de nødvendige sygdomsbekæmpende foranstaltninger i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddene.

(8)

Derudover er det bekræftede udbrud i Tyskland sket tæt på grænsen til Danmark. De kompetente myndigheder i Tyskland og Danmark har derfor på behørig vis samarbejdet om at oprette den nødvendige overvågningszone i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687, da overvågningszonen strækker sig ind i Danmark.

(9)

Kommissionen har gennemgået de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der er truffet af Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige sammen med de pågældende medlemsstater og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de virksomheder, hvor udbruddene af HPAI er blevet bekræftet.

(10)

I bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 er der på nuværende tidspunkt ingen områder opført som beskyttelseszoner for Tyskland Polen og ingen områder opført som beskyttelses- og overvågningszoner for Danmark, Italien og Sverige.

(11)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt, i samarbejde med Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige, hurtigt at identificere de nye beskyttelses- og overvågningszoner, der er behørigt oprettet af disse medlemsstater i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, på EU-plan.

(12)

Derfor bør de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner opført for Frankrig samt de områder, der er opført som overvågningszoner for Tyskland og Polen i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641, ændres.

(13)

Desuden bør der opføres beskyttelseszoner for Tyskland og Polen, og der bør opføres beskyttelses- og overvågningszoner for Danmark, Italien og Sverige i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641.

(14)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 bør således ændres med henblik på at ajourføre regionaliseringen på EU-plan ved at tage hensyn til de beskyttelses- og overvågningszoner, der er behørigt oprettet af de kompetente myndigheder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Sverige, og den overvågningszone, der er oprettet af Danmark, i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, og varigheden af de foranstaltninger, der gælder heri.

(15)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641 bør derfor ændres.

(16)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredning af HPAI tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der ved nærværende afgørelse foretages af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/641, får virkning snarest muligt.

(17)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Infektion med lumpy skin disease(LSD)-virus fremkaldt af lumpy skin disease-virusset (LSDV) er en vektorbåren sygdom hos kvæg, som afstedkommer betydelige økonomiske tab, reducerer mælkeydelsen, forårsager alvorlig afmagring, permanente skader på huder, flere sekundære komplikationer og kronisk svækkelse i flere måneder samt giver anledning til forbud mod handel. Sygdommen er endemisk i Afrika og er opført på Verdensorganisationen for Dyresundheds liste over anmeldepligtige sygdomme.

(2)

LSD forekom i Unionen for første gang i 2015 i Grækenland. I 2016 spredte sygdommen sig hurtigt i mange lande i Sydøsteuropa, herunder Albanien, Bulgarien, Grækenland, Kosovo (*1), Nordmakedonien, Montenegro og Serbien. I alle berørte lande blev sygdommen effektivt bragt under kontrol gennem massevaccination af kvæg med levende homologe vacciner, der gentages på årsbasis i overensstemmelse med vaccinespecifikationerne. Desuden gennemførte Kroatien og Bosnien-Hercegovina, der ikke var ramt af LSD, vaccination som en forebyggende foranstaltning på grund af sygdomstilfælde i nabolandene.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 (2) blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EU) 2016/429 og fastsætter særlige foranstaltninger til bekæmpelse af LSD for i et begrænset tidsrum. Nævnte gennemførelsesforordning fandt anvendelse indtil den 21. april 2023.

(4)

Nærmere bestemt fastlægger gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 de zoner i en medlemsstat, hvor der vaccineres mod LSD, og de særlige sygdomsbekæmpelsesregler i hver zone. Disse zoner er klassificeret som restriktionszone I, der ligger uden for et område, hvor der er bekræftet et udbrud af infektion med LSDV, og restriktionszone II, som omfatter et område, hvor der er bekræftet et udbrud af infektion med LSDV.

(5)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 blev der desuden fastsat restriktioner vedrørende flytning af kvæg og produkter deraf, avlsmateriale og animalske biprodukter fra restriktionszone I og II samt undtagelser i forbindelse med disse restriktioner. Der blev desuden fastsat regler for operatørernes forpligtelser med hensyn til dyresundhedscertifikater til brug ved flytning af kvæg, avlsmateriale og uforarbejdede animalske biprodukter deraf fra restriktionszone I og II ud af disse zoner.

(6)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/361 (3) trådte i kraft den 12. marts 2023 og fastsætter regler for anvendelsen af visse veterinærlægemidler med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme, herunder regler om vaccination mod LSD. Desuden indeholder nævnte delegerede forordnings artikel 9 og bilag IX hertil bestemmelser om oprettelse af vaccinationszoner I og II, der svarer til restriktionszone I og II i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070.

(7)

Ved delegeret forordning (EU) 2023/361 er der desuden fastsat regler og restriktioner vedrørende kvæg, der er vaccineret for LSD, avlsmateriale heraf og uforarbejdede animalske biprodukter heraf, som svarer til de regler og restriktioner, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070, bortset fra dem, der vedrører operatørernes forpligtelser med hensyn til dyresundhedscertifikater.

(8)

Delegeret forordning (EU) 2023/361 indeholder også bestemmelser om generhvervelsesperioder for LSD efter nødvaccination på mellem 8 og 26 måneder, afhængigt af overvågningstypen, vaccinationszonen og tidspunktet for slagtning eller aflivning af det sidste LSD-tilfælde og/eller tidspunktet for den sidste vaccination.

(9)

Siden 2017 er der ikke rapporteret om udbrud af LSD i Europa, selv om LSD indtil 2021 blev registreret i dele af Anatolien i Tyrkiet og fortsat forekommer i Rusland, mens sygdommen fortsat spredes i Asien, hvilket påvirker lande på det indiske subkontinent, Østasien og Sydøstasien. I betragtning af den gunstige epidemiologiske situation i Europa er alle lande i Sydøsteuropa, der gennemførte vaccination mod LSD, nu ophørt, undtagen Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet.

(10)

Bulgarien og Grækenland har allerede forelagt deres 2023 LSD-vaccinationsprogrammer for Kommissionen, og disse er allerede blevet evalueret og godkendt inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 (4). Arten og indholdet af den tekniske evaluering og godkendelse af disse vaccinationsprogrammer opfylder også kravene i den officielle vaccinationsplan for forebyggelse og bekæmpelse af kategori A-sygdomme hos landdyr, jf. artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2023/361.

(11)

I betragtning af udløbet af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070 er det vigtigt at opføre de områder i Bulgarien og Grækenland, der er defineret som vaccinationszoner I og II i forbindelse med LSD, og som svarer til restriktionszoner I og II i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1070, og at fastsætte supplerende regler vedrørende operatørernes forpligtelser med hensyn til dyresundhedscertifikater, flytninger af kvæg samt avlsmateriale og uforarbejdede animalske biprodukter heraf fra vaccinationszoner I og II ud af disse zoner for at sikre, at disse dyresundhedscertifikater giver tilstrækkelige og nøjagtige sundhedsoplysninger, og at der er kontinuitet i forhold til de tidligere gældende foranstaltninger.

(12)

Under hensyntagen til Bulgariens og Grækenlands LSD-vaccinationsplaner for 2023, den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Unionen og generhvervelsesperioden for LSD, jf. delegeret forordning (EU) 2023/361, bør nærværende afgørelse finde anvendelse indtil den 31. august 2024.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1.

2.

1.

2.

3.

4.

5.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

1.

2.

3.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

1.

2.

a)

Vedtagelse af udtalelser, rapporter og resolutioner

b)

Vedtagelse af overslaget over udvalgets indtægter og udgifter

c)

Vedtagelse af udvalgets politiske prioriteter

d)

Valg af formand, første næstformand og de øvrige præsidiemedlemmer

e)

Nedsættelse af underudvalg

f)

Vedtagelse og revision af udvalgets forretningsorden

g)

Vedtagelse og revision af adfærdskodeksen for medlemmer

h)

Afgørelse med simpelt flertal af de afgivne stemmer om indbringelse af en klage eller en begæring om intervention for Den Europæiske Unions Domstol, der træffes efter prøvelse af beslutningsdygtigheden i henhold til artikel 22, stk. 1, første punktum, på forslag af enten udvalgets formand eller det kompetente underudvalg, som handler i overensstemmelse med artikel 57 og 58. Når en sådan afgørelse er blevet truffet, indgiver formanden klagen i udvalgets navn.

1.

2.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Dette gælder ikke i tilfælde, hvor en frist fastsat af Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet ikke gør det muligt at udsætte vedtagelsen af et beslutningsdokument.

Et beslutningsdokument, der er udsat til en senere plenarforsamling, ledsages af samtlige dertil knyttede gyldigt fremsatte ændringsforslag. En udsættelse af afstemningen afstedkommer også en ny frist for fremsættelse af ændringsforslag.

1.

2.

3.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

1.