(1)

Forbindelserne mellem Unionen og Republikken Nordmakedonien (Nordmakedonien) udvikles fortsat inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien på den anden side (2) (»stabiliserings- og associeringsaftalen«). Tiltrædelsesforhandlingerne mellem Unionen og Nordmakedonien blev indledt den 19. juli 2022.

(2)

Nordmakedoniens økonomi er blevet væsentligt påvirket af recessionen i 2020, der var resultat af covid-19-pandemien samt af den nylige energikrise. Disse omstændigheder har bidraget til Nordmakedoniens betragtelige finansieringsgab, forværring af betalingsbalancen og stigende budgetbehov.

(3)

Nordmakedoniens regering har vist et stærkt engagement med hensyn til at gennemføre yderligere reformer med fokus på de centrale politikområder, der er identificeret i de fælles konklusioner fra den økonomiske og finansielle dialog mellem EU og Vestbalkan og Tyrkiet fra den 24. maj 2022, og som omfatter de grundlæggende områder såsom retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, god regeringsførelse og retsstatsprincippet.

(4)

Nordmakedonien har fuldført den makrofinansielle bistandstransaktion i forbindelse med covid-19-pandemien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/701 (3) med et godt resultat, idet alle de reformtiltag, der blev aftalt med Unionen i aftalememorandummet, jf. nævnte afgørelse, er blevet gennemført.

(5)

I april 2022 opnåede Nordmakedoniens regering og Den Internationale Valutafond (IMF) en aftale på embedsmandsplan til en 24-måneders forebyggende likviditetslinje på op til 530 000 000 EUR, som blev officielt godkendt af IMF's bestyrelse den 22. november 2022. IMF-programmet har til formål at afbøde den forværrede eksterne situation, støtte den finanspolitiske konsolidering og fremskynde strukturreformer på en række områder, herunder skattepolitik og offentlige investeringer.

(6)

På grund af den forværrede økonomiske situation og de forværrede udsigter anmodede Nordmakedonien i april 2022 Unionen om makrofinansiel bistand for at supplere IMF-programmet. Kommissionen stillede imidlertid denne anmodning i bero, fordi landets økonomi stadig viste sig at være ret modstandsdygtig på daværende tidspunkt, og der var nogle andre finansieringsmuligheder til rådighed for at opfylde behovene for ekstern finansiering i 2022. Nordmakedoniens regering fornyede sin anmodning om makrofinansiel bistand i oktober 2022.

(7)

Da Nordmakedonien er et kandidatland og har indledt tiltrædelsesforhandlinger, anses landet for at være berettiget til at modtage makrofinansiel bistand fra Unionen.

(8)

Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør være et ekstraordinært finansielt instrument til ubunden og uspecificeret betalingsbalancestøtte, som sigter mod at dække Nordmakedoniens umiddelbare behov for ekstern finansiering, og den bør understøtte gennemførelsen af et politisk program, der indeholder stærke øjeblikkelige tilpasnings- og strukturreformforanstaltninger for at forbedre Nordmakedoniens betalingsbalance på kort sigt.

(9)

Eftersom der stadig findes et stort resterende behov for ekstern finansiering på Nordmakedoniens betalingsbalance ud over de behov, der dækkes af de midler, der stilles til rådighed af IMF, anses Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien under de nuværende ekstraordinære omstændigheder for at være et passende svar på landets anmodning om støtte til stabilisering af landets økonomi sammen med IMF-programmet. Unionens makrofinansielle bistand vil bidrage til Nordmakedoniens økonomiske stabilisering og strukturreformdagsorden, idet den udgør et supplement til midler, der stilles til rådighed under IMF's finansielle ordning.

(10)

Unionens makrofinansielle bistand bør sigte mod at støtte genoprettelsen af en holdbar ekstern finansieringssituation i Nordmakedonien og derved støtte den økonomiske og sociale udvikling.

(11)

Unionens makrofinansielle bistand forventes at gå hånd i hånd med gennemførelsen af budgetstøttetransaktioner under instrumentet vedrørende førtiltrædelsesbistand i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 (4).

(12)

Fastsættelsen af beløbet for Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør baseres på en kvantitativ vurdering af Nordmakedoniens resterende behov for ekstern finansiering og tager hensyn til landets evne til at finansiere sig selv med egne midler, navnlig med de internationale reserver, det har til rådighed. Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør supplere programmerne og midlerne fra IMF og Verdensbanken. Ved fastsættelsen af bistandsbeløbet bør der også tages højde for forventede finansielle bidrag fra multilaterale donorer og behovet for at sikre en retfærdig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af Unionens andre eksterne finansieringsinstrumenter i Nordmakedonien og merværdien af Unionens samlede engagement i Nordmakedonien.

(13)

Kommissionen bør sikre, at Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien juridisk og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og mål i de forskellige områder af Unionens optræden udadtil samt med foranstaltninger, der træffes som led i denne optræden, og med andre af Unionens relevante politikker.

(14)

Unionens makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Nordmakedonien. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(15)

Unionens makrofinansielle bistand bør understøtte Nordmakedoniens tilslutning til fælles værdier med Unionen, herunder demokrati, retsstatsprincippet, god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom samt principperne om åben, regelbaseret og fair handel.

(16)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Nordmakedonien respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, samt retsstatsprincippet og sikrer respekt for menneskerettighederne. De specifikke målsætninger for Unionens makrofinansielle bistand bør samtidig styrke effektiviteten, gennemsigtigheden og pålideligheden af systemerne til forvaltning af de offentlige finanser samt styringen af og tilsynet med finanssektoren i Nordmakedonien og at fremme strukturreformer, der har til formål at støtte en holdbar og inklusiv vækst, skabelse af anstændige job og finanspolitisk konsolidering. Kommissionen bør regelmæssigt føre kontrol med, at Nordmakedonien opfylder denne forudsætning og når disse mål.

(17)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med dens makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Nordmakedonien træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med denne bistand. Derudover bør det fastsættes, at Kommissionen gennemfører kontrol, Revisionsretten foretager revision, og Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sine beføjelser med hensyn til at yde makrofinansiel bistand til Nordmakedonien.

(18)

Frigivelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets bemyndigelse som budgetmyndighed.

(19)

Størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien i form af lån bør være forenelig med budgetbevillingerne i den flerårige finansielle ramme.

(20)

Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør forvaltes af Kommissionen. For at sikre, at Europa-Parlamentet og Rådet er i stand til at følge gennemførelsen af denne afgørelse, bør Kommissionen regelmæssigt holde dem underrettet om udviklingen i forbindelse med denne bistand og forsyne dem med de relevante dokumenter.

(21)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (5).

(22)

Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør ledsages af økonomisk-politiske betingelser, som skal fastsættes i et aftalememorandum (aftalememorandummet). For at sikre ensartede gennemførelsesbetingelser, samt af effektivitetshensyn, bør Kommissionen gives bemyndigelse til at forhandle om disse betingelser med Nordmakedoniens myndigheder under tilsyn af et udvalg sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. I henhold til nævnte forordning bør rådgivningsproceduren som hovedregel finde anvendelse i alle tilfælde, medmindre andet er fastsat i forordningen. I betragtning af den potentielt store betydning af bistand på mere end 90 000 000 EUR bør undersøgelsesproceduren som fastsat i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes for transaktioner over denne tærskel. I betragtning af størrelsen af Unionens makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør undersøgelsesproceduren finde anvendelse på vedtagelsen af aftalememorandummet og på enhver nedsættelse, suspension eller ophævelse af denne bistand.

(23)

I betragtning af den finansielle bistands begrænsede størrelse, nemlig 100 000 000 EUR, dens engangskarakter og den ønskede tidsramme for udbetalingen vil »back-to-back«-metoden sikre mere fleksibilitet og effektivitet i låntagningstransaktionerne sammenlignet med den diversificerede finansieringsstrategi. Derfor bør Kommissionen som en undtagelse finansiere låneraterne på kapitalmarkedet back-to-back og ikke ved at anvende sin diversificerede finansieringsstrategi, jf. artikel 220a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6). Den makrofinansielle bistand til Nordmakedonien bør derfor finansieres gennem individuelle finansielle transaktioner —

(1)

Den 18. januar 2012 vedtog Rådet afgørelse 2013/255/FUSP (1) og forordning (EU) nr. 36/2012 (2) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien efter vedtagelsen af Rådets konklusioner, hvori Rådet fordømte volden og de udbredte og systematiske, grove krænkelser af menneskerettighederne i Syrien.

(2)

I betragtning af den forværrede situation i Syrien og de udbredte og systematiske krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, herunder brugen af kemiske våben mod civilbefolkningen, har Rådet fortsat tilføjet navne på listerne over personer og enheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger.

(3)

Det tragiske jordskælv den 6. februar 2023 har forværret de alvorlige forhold og øget den syriske befolknings lidelser.

(4)

I sine konklusioner af 9. februar 2023 bekræftede Det Europæiske Råd på ny, at Unionen er rede til at yde yderligere bistand for at afhjælpe lidelserne i alle berørte regioner. Det opfordrede alle til at sikre humanitær adgang til ofrene for jordskælvet i Syrien, uanset hvor de befinder sig, og opfordrede det humanitære samfund til at sikre hurtig levering af bistand i De Forenede Nationers regi.

(5)

Unionens restriktive foranstaltninger, herunder dem, der er vedtaget på baggrund af situationen i Syrien, har ikke til formål at hæmme ydelse af humanitær bistand til personer i nød. Handelen i de fleste sektorer mellem Unionen og Syrien — herunder med fødevarer og lægemidler — er ikke begrænset af de restriktive foranstaltninger, som Rådet har vedtaget på baggrund af situationen i Syrien. For så vidt angår individuelle foranstaltninger er der desuden indført undtagelser, der gør det muligt at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for listeopførte personer og enheder, hvis sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendige udelukkende med henblik på at yde humanitær bistand i Syrien eller bistand til civilbefolkningen i Syrien. I visse tilfælde er det nødvendigt med forudgående tilladelse fra den relevante nationale kompetente myndighed.

(6)

Den 23. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/408 (3) og forordning (EU) 2023/407 (4), som indførte en undtagelse fra indefrysningen af aktiver og fra restriktionerne for at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for udpegede fysiske eller juridiske personer og enheder. Rådet besluttede, at denne undtagelse bør gælde for internationale organisationer og visse definerede kategorier af aktører, der er involveret i humanitære aktiviteter, og i første omgang for en periode på seks måneder, dvs. indtil den 24. august 2023.

(7)

For at reagere på den humanitære krises fortsatte akutte karakter i Syrien, som blev forværret af jordskælvet, og med henblik på at lette hurtig levering af bistand er det hensigtsmæssigt at forlænge denne undtagelse indtil den 24. februar 2024.

(8)

De ændringer, denne forordning omfatter, hører ind under anvendelsesområdet for traktaten, og det er derfor nødvendigt at indføre regulering på EU-plan for at gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de anvendes ensartet i alle medlemsstaterne.

(9)

Forordning (EU) nr. 36/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2 og 3, og artikel 34 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 (2) behandlet ansøgningen om godkendelse af en ændring af de traditionelle benævnelser »Landwein«, »Qualitätswein«, »Kabinett/Kabinettwein«, »Spätlese/Spätlesewein«, »Auslese/Auslesewein«, »Strohwein«, »Schilfwein«, »Eiswein«, »Ausbruch/Ausbruchwein«, »Trockenbeerenauslese«, »Beerenauslese/Beerenauslesewein« fremsendt af Østrig og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 22 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 (4).

(3)

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2019/33 bør ændringen af de traditionelle benævnelser »Landwein«, »Qualitätswein«, »Kabinett/Kabinettwein«, »Spätlese/Spätlesewein«, »Auslese/Auslesewein«, »Strohwein«, »Schilfwein«, »Eiswein«»Ausbruch/Ausbruchwein«, »Trockenbeerenauslese«, »Beerenauslese/Beerenauslesewein« derfor godkendes og opføres i det elektroniske register over beskyttede traditionelle benævnelser, der er omhandlet i artikel 25 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/34.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Formaldehyd er en meget reaktiv luftart ved omgivende temperatur og atmosfærisk tryk. Formaldehyd er klassificeret i del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2) som kræftfremkaldende i kategori 1B, mutagent i kategori 2, akut toksisk i kategori 3, hudætsende i kategori 1B og hudsensibiliserende i kategori 1.

(2)

Formaldehyd er et kemikalie, der fremstilles i store mængder, med en bred vifte af anvendelser. Det produceres også endogent i mennesker og dyr, og det er et vigtigt metabolisk mellemprodukt i alle celler. Endvidere anvendes 98 % af det formaldehyd, der fremstilles eller importeres til Unionen, som kemisk mellemprodukt i produktionen af formaldehydbaserede bindemidler, termoplast og andre kemikalier, som atter anvendes til en lang række formål. Formaldehydbaserede bindemidler anvendes til fremstilling af en lang række artikler, som derfor kan afgive formaldehyd. Den primære anvendelse af formaldehydbaserede bindemidler er ved fremstilling af træbaserede plader, hvor de binder træspåner. Bindemidlerne anvendes også til fremstilling af andre træbaserede produkter som f.eks. møbler og gulvbelægning og til tapeter, skum, dele til vejkøretøjer og luftfartøjer samt tekstil- og læderprodukter.

(3)

Den 20. december 2017 (3) anmodede Kommissionen i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) om at udarbejde et dossier, der er i overensstemmelse med kravene i bilag XV til nævnte forordning (i det følgende benævnt »bilag XV-dossieret«), med henblik på at vurdere risikoen for menneskers sundhed ved formaldehyd og stoffer, der afgiver formaldehyd, i blandinger og artikler til forbrugeranvendelse.

(4)

Den 11. marts 2019 indsendte agenturet (benævnt »indsenderen af dossieret« i forbindelse med indsendelsen af et dossier) bilag XV-dossieret (4), hvori det blev påvist, at risikoen for menneskers sundhed ved formaldehyd, der afgives fra forbrugerprodukter i indendørs miljøer, ikke er tilstrækkeligt kontrolleret i alle scenarier, og at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger på EU-plan for at imødegå denne risiko.

(5)

Indsenderen af dossieret vurderede formaldehyds farlighed ved at se på stoffets virkninger på flere endepunkter og konkluderede, at risikoen ved indånding, der fører til sensorisk irritation, er den mest følsomme virkning hos mennesker. I bilag XV-dossieret blev de risici ved indånding af formaldehyd, der er forbundet med forbrugereksponering, vurderet i henhold til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) retningslinjer for indendørs luftkvalitet for formaldehyd (30-minutters gennemsnitlig koncentration baseret på sensorisk irritation hos mennesker) (5). Retningslinjerne fastsætter en værdi på kort sigt (0,1 mg/m3) med henblik på at forebygge skadelige virkninger på lungefunktionen samt sundhedsvirkninger på lang sigt, herunder nasofarynkskræft. Indsenderen af dossieret anvendte nævnte værdi som det niveau, over hvilket mennesker ikke bør eksponeres (afledt nuleffektniveau (DNEL)), og til at beregne den foreslåede emissionsgrænse på 0,124 mg/m3.

(6)

På grundlag af den tilgængelige litteratur og resultatet af eksponeringsestimatet konkluderede indsenderen af dossieret, at risici for menneskers sundhed som følge af afgivelse af formaldehyd fra blandinger til forbrugerbrug er tilstrækkeligt under kontrol.

(7)

Indsenderen af dossieret foreslog derfor at forbyde markedsføring af formaldehyd og stoffer, der afgiver formaldehyd i artikler, der fremkalder forbrugereksponering, hvis afgivelsen af formaldehyd medfører koncentrationer, der overstiger 0,124 mg/m3 i luften i et testkammer. Endvidere præciserede indsenderen af dossieret, at hvor formaldehyd eller stoffer, der afgiver formaldehyd, bevidst blev tilsat under fremstillingen, bør vejkøretøjer og luftfartøjer ikke markedsføres, hvis formaldehydet målt i deres indre er større end en koncentration på 0,1 mg/m3, og hvis der kan forekomme formaldehydeksponering for forbrugerne i sådanne vejkøretøjer og luftfartøjer (6).

(8)

I det oprindelige forslag fra indsenderen af dossieret blev EN 717-1 fastsat som standardmetode til måling af emissioner af formaldehyd fra træbaserede plader i et testkammer. For at præcisere, at der også kan anvendes andre egnede testmetoder, og for at dække andre artikler end træbaserede plader erstattede indsenderen af dossieret henvisningen til standard EN 717-1 i sit forslag med en bredere beskrivelse af betingelser og metoder. Omgivende forhold kan have indflydelse på formaldehydafgivelse fra artikler, og derfor blev relevante testparametre også anført i bilag XV-dossieret.

(9)

Den 13. marts 2020 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (»RAC«) sin udtalelse. RAC fandt i sin udtalelse, at værdien i WHO's retningslinjer ikke i tilstrækkelig grad beskytter den generelle befolkning, og det konkluderedes navnlig, at sensorisk irritation på kort sigt hos mennesker ikke kan anvendes til at forudsige virkninger på lang sigt som f.eks. kræft. RAC fastsatte i stedet en DNEL på 0,05 mg/m3 afledt af data om kroniske virkninger hos dyr for inhalationsvejen og konkluderede, at det var nødvendigt med en grænseværdi på 0,05 mg/m3 for formaldehyd afgivet fra artikler og for formaldehyd inde i vejkøretøjer for at kontrollere risikoen.

(10)

RAC konkluderede, at risikoen for passagerer fra formaldehyd i luftfartøjer er tilstrækkeligt kontrolleret.

(11)

RAC anbefalede en overgangsperiode på 24 måneder fra ikrafttrædelsen til anvendelsen af den foreslåede begrænsning sammenlignet med 12 måneder, som indsenderen af dossieret havde foreslået, da en længere periode blev anset for nødvendig for at gøre det muligt at udvikle standardanalysemetoder i alle berørte sektorer. RAC konkluderede, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC, er den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå de identificerede risici for menneskers sundhed som følge af forbrugernes eksponering for formaldehyd, for så vidt angår dens effektivitet med hensyn til at reducere risikoen, dens praktiske anvendelighed og den måde, hvorpå den kan overvåges.

(12)

Den 17. september 2020 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (»SEAC«) sin udtalelse, hvori der drages konklusioner om den begrænsning, som indsenderen af dossieret har foreslået, og de ændringer, som RAC har foreslået.

(13)

I sin udtalelse anerkendte SEAC, at forslaget fra indsenderen af dossieret medfører omkostninger i forbindelse med produktion, prøveudtagning, testning og håndhævelse i størrelsesordenen tocifrede millioner euro. SEAC konkluderede imidlertid, at disse omkostninger forventes at være begrænsede for de berørte sektorer, da de fleste af de artikler, herunder vejkøretøjer, der markedsføres i Unionen i dag, allerede overholder den foreslåede grænseværdi. SEAC konkluderede også, at fordelene ved den begrænsning, der foreslås af indsenderen af dossieret, vil være en følge af en begrænsning af markedsføringen af artikler, der afgiver høje koncentrationer af formaldehyd, herunder importerede varer. Begrænsningen vil medføre færre sundhedsskadelige virkninger i forbindelse med irritation af øjnene, de øvre luftveje og nasofarynkskræft, hovedsagelig for personer, der bor i nye boliger.

(14)

SEAC mente, at fordelene ved at begrænse formaldehydemissioner fra forbrugerprodukter indendørs og inde i vejkøretøjer som foreslået kan opnås med begrænsede omkostninger for samfundet. SEAC konkluderede derfor, at forslaget fra indsenderen af dossieret er den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå den identificerede risiko for menneskers sundhed, for så vidt angår dens socioøkonomiske fordele og socioøkonomiske omkostninger, hvis visse undtagelser medtages, og de foreslåede testbetingelser accepteres.

(15)

For at give interessenterne tilstrækkelig tid til at gennemføre begrænsningen anbefalede SEAC en udskydelse på 24 måneder for alle sektorer for så vidt angår anvendelsen af begrænsningen. For lastbiler og busser anbefalede SEAC imidlertid 36 måneder på grund af behovet for at udvikle standardanalysemetoder til måling af formaldehydkoncentrationer inde i sådanne køretøjer.

(16)

SEAC konkluderede endvidere, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC, medfører store socioøkonomiske omkostninger i størrelsesordenen tocifrede milliarder af euro i form af investeringer i forskning og udvikling, nye teknologier, højere produktionsomkostninger, prøveudtagnings- og testomkostninger samt tab af arbejdspladser. Desuden har den potentielt negative virkninger for genanvendelsessektorerne og den cirkulære økonomi. SEAC anerkendte, at der for at nå den grænse, som RAC har foreslået, findes teknisk gennemførlige alternativer for visse anvendelser; de forudsætter imidlertid vidtrækkende teknologiske ændringer og i særlige tilfælde anvendelse af mindre bæredygtige alternativer.

(17)

SEAC anerkendte, at RAC's forslag har potentielle supplerende fordele i form af reduceret eksponering, som kan føre til en større reduktion af øjenirritation og irritation af de øvre luftveje og nasofarynkskræft sammenlignet med indsenderens forslag. RAC kvantificerede imidlertid ikke den risikoreduktion, der er forbundet med at sænke grænseværdien; omfanget af de supplerende sundhedsmæssige fordele er derfor stadig ukendt. Endvidere foretog SEAC som led i sin vurdering en analyse, hvorved den beregnede, at forekomsten af nasofarynkskræft blandt befolkningen i Unionen, der bor i nye boliger, i betragtning af de høje socioøkonomiske omkostninger skulle være 200 gange højere end den faktisk observerede incidens, for at RAC's forslag kunne gå lige op. På baggrund af denne break-even-analyse, de oplysninger, der blev modtaget fra erhvervslivet under høringerne, og manglen på data eller oplysninger, der ville gøre det muligt at kvantificere supplerende sundhedsmæssige fordele, konkluderede SEAC, at begrænsningen baseret på den grænseværdi, som RAC har foreslået, ikke synes at være en passende foranstaltning til at imødegå den identificerede risiko med hensyn til socioøkonomiske fordele og socioøkonomiske omkostninger.

(18)

Forummet for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter blev hørt om forslaget fra indsenderen af dossieret, og der er taget hensyn til dets anbefalinger om, hvorvidt det kan gennemføres og håndhæves; det bør bemærkes, at forummet ikke tog hensyn til de ændringer, som RAC anbefalede, da de blev fremlagt efter høring af forummet.

(19)

Den 23. februar 2021 forelagde agenturet Kommissionen udtalelserne fra RAC og SEAC (7). I udtalelserne fra RAC og SEAC konkluderedes det, at der er en risiko for forbrugernes sundhed, som ikke er tilstrækkeligt under kontrol, og at den skal imødegås på EU-plan på grund af emissionerne af formaldehyd fra artikler til indendørs luft og fra vejkøretøjer til deres indre.

(20)

Kommissionen bemærker, at selv om den foreslåede begrænsning fra indsenderen af dossieret samt udtalelserne fra RAC og SEAC henviser til forbrugerne, tager den vurdering, der ligger til grund for forslaget, højde for risikoen for den population, der kan blive eksponeret for formaldehyd i anden indendørs luft, bortset fra arbejdstagere, herunder personer, der ikke er direkte forbrugere. Af hensyn til den juridiske klarhed bør der derfor henvises til den generelle befolkning som den population, der er omfattet af begrænsningen.

(21)

Kommissionen mener under hensyntagen til bilag XV-dossieret samt udtalelserne fra RAC og SEAC, at der er en uacceptabel risiko for menneskers sundhed som følge af formaldehyd, der afgives fra artikler, og at en begrænsning, der fastsætter en emissionsgrænse for artikler, der afgiver formaldehyd, for at mindske befolkningens eksponering for formaldehyd via indånding er den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå risikoen.

(22)

Formaldehyd er et stof, der forekommer naturligt i levende organismer. Desuden kan formaldehyd afgives ved nedbrydning af stoffer, der er naturligt til stede i de materialer, der anvendes til fremstilling af en vare, f.eks. ved nedbrydning af lignin i massivt træ. Kommissionen er enig med indsenderen af dossieret i, at artikler, hvor formaldehyd udelukkende afgives som følge af dets naturlige forekomst eller som følge af den naturlige forekomst af stoffer, der afgiver formaldehyd, i de materialer, som artiklerne er fremstillet af, bør undtages fra denne begrænsnings anvendelsesområde.

(23)

Kommissionen er enig med indsenderen af dossieret i, at den foreslåede grænseværdi på 0,124 mg/m3 forhindrer, at artikler, der afgiver store mængder formaldehyd, markedsføres i Unionen, og at det er hensigtsmæssigt at begrænse eksponeringen for formaldehyd i indendørs miljøer. Kommissionen mener imidlertid, at den risikoreduktion, der opnås ved at nå værdien i WHO-retningslinjer, er beskeden på grund af eksisterende frivillige og nationale emissionsgrænser og det forhold, at størstedelen af de artikler, der markedsføres i dag, i forvejen forventes at overholde grænseværdien på 0,124 mg/m3. Opnåelse af værdien i WHO's retningslinjer ville desuden være utilstrækkeligt til at imødegå den identificerede risiko under hensyntagen til RAC's udtalelse. Ligeledes overholder de nuværende koncentrationer inde i vejkøretøjer for det meste med den foreslåede grænseværdi på 0,1 mg/m3.

(24)

Kommissionen anerkender også på grundlag af SEAC's konklusioner i den socioøkonomiske vurdering, at grænseværdien på 0,05 mg/m3 som foreslået af RAC vil få store socioøkonomiske konsekvenser for Unionen, og at en sådan grænseværdi i særlige tilfælde kræver, at der skiftes til mindre bæredygtige alternativer med negative virkninger for genanvendelsessektoren og den cirkulære økonomi, navnlig i betragtning af at der ikke foreligger en vurdering af de supplerende sundhedsmæssige fordele ved en sådan grænse sammenlignet med den grænse, som indsenderen af dossieret har foreslået.

(25)

Kommissionen har derfor set nærmere på hensigtsmæssigheden af de mellemliggende grænseværdier på 0,080 mg/m3 og 0,062 mg/m3, som SEAC delvis har vurderet på grundlag af input til høringerne fra interessenter. Kommissionen konkluderede, at vedtagelse af sådanne mellemliggende værdier ville medføre en højere beskyttelse af menneskers sundhed, navnlig af sårbare befolkningsgrupper, sammenlignet med den grænse, der er foreslået af indsenderen af dossieret, samtidig med at den ville medføre en lavere socioøkonomisk byrde og færre teknologiske udfordringer end den grænse, som RAC har foreslået, navnlig hvis den fastlægges i kombination med passende overgangsperioder og specifikke undtagelser.

(26)

Kommissionen anerkender den eksponentielle stigning i omkostningerne, når grænseværdien sænkes, og at erhvervslivets anslåede samlede omkostninger ville ligge på mindst hundreder af millioner euro for grænseværdien på 0,080 mg/m3 sammenlignet med milliarder af euro for grænseværdien på 0,062 mg/m3. Kommissionen har endvidere analyseret SEAC's break-even-analyse, ifølge hvilken forekomsten af nasofaryngkskræft blandt befolkningen i Unionen, der bor i nye boliger, skulle være 70 gange højere end den faktisk observerede incidens, for at grænseværdien på 0,062 mg/m3 kan gå lige op, og 30 gange højere for grænseværdien på 0,080 mg/m3. Kommissionen mener imidlertid også, at formaldehyd er et kræftfremkaldende stof, for hvilket grænseværdien på 0,062 mg/m3 ville give større sundhedsmæssige fordele for befolkningen i Unionen. Selv om Kommissionen erkender, at omkostningsforskellene mellem de to værdier er betydelige, mener den i betragtning af de potentielle supplerende sundhedsmæssige fordele, navnlig for sårbare grupper som f.eks. børn, at de højere omkostninger til den lavere grænseværdi er berettigede for de artikler, der bidrager mest til indendørs luftkvalitet.

(27)

I sine overvejelser tager Kommissionen hensyn til, at træbaserede plader og artikler fremstillet af træbaserede plader eller andre træbaserede artikler samt møbler, der indeholder træ eller andre materialer, hvori der anvendes formaldehyd, bortset fra naturligt forekommende formaldehyd, under fremstillingen, er de vigtigste emissionskilder til formaldehyd i indendørs luft, navnlig i nybyggede boliger. Kommissionen mener derfor, at en lavere emissionsgrænse for sådanne artikler og produkter, der består af mere end én artikel (»sammensatte produkter«), som er de største kilder til formaldehyd i indendørs luft, er hensigtsmæssig og giver øget beskyttelse af den brede offentlighed, samtidig med at de socioøkonomiske omkostninger for de sektorer, der ikke i samme omfang bidrager til emissionerne, begrænses.

(28)

Der bør ligeledes fastsættes en lavere grænse for forekomst af formaldehyd i vejkøretøjer, hvor den brede offentlighed er til stede, for at sikre tilstrækkelig beskyttelse, navnlig af sårbare befolkningsgrupper, også i de værst tænkelige scenarier.

(29)

Kommissionen konkluderer derfor, at den mest hensigtsmæssige foranstaltning på EU-plan til at imødegå risikoen for formaldehyd i indendørs luft og inde i vejkøretøjer er en begrænsning, der fastsætter grænseværdien til 0,062 mg/m3 for møbler og træbaserede artikler, der finder anvendelse på hele det sammensatte produkt samt inde i vejkøretøjer, og grænseværdien til 0,080 mg/m3 for alle andre artikler. Desuden mener Kommissionen, at koncentrationen af formaldehyd, der afgives fra artikler til indendørs luft, bør måles under særlige referencebetingelser for at sikre en harmoniseret gennemførelse af denne begrænsning. I visse tilfælde bør det også være muligt at anvende andre testbetingelser, forudsat at der anvendes en videnskabeligt underbygget korrelation mellem testresultaterne.

(30)

For at afbøde de negative virkninger og mindske omkostningerne for de berørte sektorer samt for at give interessenterne tilstrækkelig tid til at gennemføre begrænsningen mener Kommissionen, at anvendelsen af begrænsningen bør udskydes med 36 måneder for alle sektorer. For vejkøretøjer anses en udskydelse på 48 måneder imidlertid for hensigtsmæssig på grund af den lange udviklings- og markedsføringstid for sådanne køretøjer, de høje materialekrav i bilindustrien, de komplekse forsyningskæder, herunder fabrikanter af originaludstyr, samt den tid, der er nødvendig for at gennemføre standardanalysemetoden til måling af emissioner fra lastbiler og busser (8).

(31)

Som for artikler, der udelukkende er til udendørs brug under forudsigelige forhold, forventes det, at forbrugernes eksponering finder sted uden for bygninger, og sådanne artikler bør ikke være omfattet af begrænsningen. Artikler i byggerier, som udelukkende anvendes uden for bygningens skal og dampbarrieren, og som ikke afgiver formaldehyd til indendørs luft, bør heller ikke være omfattet af begrænsningen, da de ikke bidrager til eksponering for formaldehyd i indendørs luft.

(32)

Artikler, der udelukkende er til industriel eller erhvervsmæssig brug, bør ikke være omfattet af begrænsningen, så længe disse anvendelser ikke fører til eksponering af den brede offentlighed. Desuden er industrielle og erhvervsmæssige arbejdstageres eksponering for formaldehyd allerede reguleret ved Rådets direktiv 98/24/EF (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF (10).

(33)

Formaldehydafgivelse fra artikler forventes at falde over tid som følge af »afgasning« af restformaldehyd. Brugte artikler bør derfor ikke være omfattet af begrænsningens anvendelsesområde. Desuden anbefalede forummet for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter også en undtagelse for brugte artikler, da det kan være vanskeligt at håndhæve begrænsningen med hensyn til brugte artikler.

(34)

Følgende produkter er allerede omfattet af EU-reglerne om grænseværdier for formaldehyd og bør derfor ikke være omfattet af begrænsningens anvendelsesområde: artikler, der er omfattet af punkt 72 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006, artikler, der er biocidholdige produkter, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (11), udstyr, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 (12), og personlige værnemidler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/425 (13).

(35)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (14) er der fastsat en grænseværdi for formaldehyd for plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer Skønt EU-lovgivningen ikke fastsætter en specifik grænse for formaldehyd for andre materialer og genstande i kontakt med fødevarer, skal producenterne kunne dokumentere deres sikkerhed over for de kompetente myndigheder. Kravene til materialer i kontakt med fødevarer har til formål at beskytte menneskers sundhed ved at imødegå den potentielle migration af stoffer til fødevarer. Da det på grund af disse krav er meget usandsynligt, at formaldehyd fra genstande bestemt til kontakt med fødevarer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1935/2004 (15), afgives i væsentlig grad til den omgivende atmosfære, mener Kommissionen ikke, at disse genstande bør være omfattet af begrænsningen.

(36)

Indsenderen af dossieret, RAC og SEAC foreslog en undtagelse for legetøj, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (16), hvori der fastsættes en grænseværdi på 0,1 mg/m3 for formaldehydemissioner i harpiksbundet trælegetøj til børn under 3 år. Kommissionen mener imidlertid ikke, at en sådan undtagelse er hensigtsmæssig, fordi børn ikke bør beskyttes mindre strengt end andre dele af befolkningen. Grænseværdien for formaldehydemissioner til indendørs luft bør derfor gælde for legetøj til børn uanset alder.

(37)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(38)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

(1)

Covid-19-pandemien, dens indvirkning på fødevareforsyningskæderne og den kraftige stigning i priserne på energi og landbrugsinput siden efteråret 2021 har sat landbrugssektoren under pres. Inputpriserne er steget betydeligt i alle landbrugssektorer. Energi- og gødningsomkostningerne er steget kraftigt på grund af den geopolitiske og geoøkonomiske udvikling, selv før Ruslands angrebskrig mod Ukraine, som forværrede situationen og havde en yderligere markant negativ indvirkning på markedets forventninger.

(2)

Som følge heraf var energi- og gødningsomkostningernes andel af det samlede forbrug i produktionen steget betydeligt i 2022, og den største stigning blev observeret for markafgrøder og bedrifter med permanente afgrøder, i begge tilfælde på grund af deres eksponering for gødningsomkostninger. Priserne på gødning ligger stadig på et historisk meget højt niveau. Data tyder på, at landbrugerne har reageret ved at reducere deres brug af gødning med endnu usikre negative konsekvenser for udbyttet og kvaliteten af fødevarer og foder.

(3)

Priserne på andre input til landbrugere og fødevarekædeoperatører som f.eks. plantebeskyttelsesmidler og dyresundhedsbehandlinger, maskiner og emballage er steget i takt med den generelle inflation.

(4)

Priserne på landbrugsprodukter var også steget i 2022 på baggrund af genopretningen efter covid-19-pandemien og bekymring over tilstrækkelige globale forsyninger efter Ruslands angreb på Ukraine. Men i visse sektorer såsom mejerisektoren, vinsektoren eller frugt- og grøntsagssektoren havde disse høje priser ikke været i stand til at kompensere for forværrede forretningsresultater på grund af de højere inputomkostninger.

(5)

På det seneste er priserne på de fleste landbrugsprodukter såsom korn, oliefrø, mejeriprodukter og vin faldet betydeligt. I visse medlemsstater og regioner er situationen blevet særlig vanskelig, da forholdet mellem inputpriserne og priserne på landbrugsprodukter er faldet.

(6)

De øgede omkostninger for producenterne har givet næring til høje forbrugerpriser på fødevarer i hele Unionen, hvilket har haft konsekvenser for fødevarernes prisoverkommelighed. De seneste tal viser en vedvarende høj stigning i fødevarepriserne for forbrugerne på over 15 % i hele Unionen. I visse medlemsstater når værdierne op på næsten 40 %. Der er dokumentation for, at høje priser har påvirket forbrugsniveauet i visse fødevaresektorer såsom kød, vin eller frugt og grøntsager. Forbrugerne har flyttet efterspørgslen til billigere fødevarer og væk fra fødevarer såsom økologiske fødevarer, vin og fødevarer, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. Sådanne efterspørgselsændringer kan have en negativ indvirkning på producenternes investeringsafkast.

(7)

I visse landbrugssektorer og i visse medlemsstater er dette overordnede scenario med økonomiske vanskeligheder blevet forværret af presserende sektorspecifikke udfordringer.

(8)

Nylige usædvanlige regionale ugunstige vejrforhold såsom tørke (Italien, Portugal og Spanien) og oversvømmelser (Italien) har forårsaget betydelige skader for landbrugsproducenterne, hvilket bringer deres økonomiske levedygtighed i fare. Selv om der er tegn på, at sådanne begivenheder indtræffer i en overordnet kontekst med stigende risici i forbindelse med klimaændringer for landbruget, har intensiteten af disse begivenheder været usædvanlig.

(9)

Hvad angår korn- og oliefrøsektoren, er de ekstreme vejrforhold, der rammer forskellige EU-producerende regioner, i alvorlig grad ødelæggende for forårs- og sommerafgrøder med hensyn til mængde og kvalitet. Sektoren står over for faldende priser. Sammenlignet med sidste år er kornpriserne faldet med ca. 40 %. Dette skaber problemer for landbrugerne, da mange har købt dyre rå- og hjælpestoffer i de seneste måneder og nu står over for markedspriser for deres produkter, som næsten ikke eller i nogle tilfælde ikke dækker deres omkostninger. Desuden kunne nogle landbrugere ikke tilså deres marker på grund af den lave jordfugtighed og de ringe vandressourcer, der er til rådighed til kunstvanding, hvilket vil føre til et fald i produktion og udbytte. Dette er især tilfældet i Cypern, Danmark, Frankrig, Irland, Letland, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet og Østrig.

(10)

Markedssituationen i frugt- og grøntsagssektoren er meget vanskelig på grund af den høje inflation, der påvirker forbruget, og som skønnes at være faldet med mindst 10 %, hvilket forstærkes af høje energiomkostninger. Energi er en vigtig omkostningsfaktor i produktionen af væksthuse og i logistikken efter høsten. Som følge heraf står producenterne fortsat over for pres med hensyn til deres margener på trods af stigningen i landbrugspriserne. Humlesektoren står over for lignende udfordringer. Situationen påvirker flere medlemsstater, navnlig Belgien, Cypern, Estland, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Nederlandene, Slovenien, Tjekkiet og Tyskland.

(11)

I dyresektoren skaber de høje foderpriser kombineret med energiprisen og den generelle inflation alvorlige vanskeligheder for producenterne. På trods af generelt gunstige prisniveauer for oksekød, svinekød og fjerkræ har producenterne problemer med at dække deres produktionsomkostninger. Disse er endnu mere udtalte i mejerisektoren, da priserne er begyndt at falde betydeligt fra deres højeste niveau i slutningen af 2022. Desuden påvirker forbrugerpriserne på fødevarer forbrugernes efterspørgsel efter kvalitetsprodukter, som udgør en stor del af landbrugernes indkomst i disse sektorer. Mejerisektoren i Letland og Litauen befinder sig i en særlig udfordrende situation, da de nationale mælkepriser er faldet mere end i andre medlemsstater. Men også i Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig befinder husdyrsektoren sig i ovennævnte vanskeligheder.

(12)

Faldet i efterspørgslen som følge af inflation, herunder på eksportmarkederne, kombineret med et højt udbudsniveau, påvirker navnlig vinsektoren i visse regioner, navnlig hvad angår rødvine og rosévine. Usikkerheden på vinmarkedet er også blevet næret af øgede inputomkostninger og uregelmæssige vejrforhold. Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og Tyskland er særlig berørt af denne udvikling.

(13)

Det er muligt, at den midlertidige krisedestillationsforanstaltning, der blev indført ved artikel 2 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1225 (2), der giver medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale støtteprogrammer i vinsektoren, ikke vil være tilstrækkelig til at afhjælpe situationen på grund af programmernes finansielle begrænsninger. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at anvende yderligere finansielle midler til at øge deres budgetbevillinger til de nationale støtteprogrammer i vinsektoren med henblik på at finansiere yderligere destillationsoperationer, der er underlagt de samme betingelser for støtteberettigelse og støtte, med undtagelse af gennemførelsesfristen, som bør tilpasses de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning. Hvis en medlemsstat vælger at benytte sig af denne mulighed, bør Unionens finansielle bidrag i henhold til denne forordning være til rådighed ud over de finansielle tildelinger, der er fastsat i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3) for regnskabsårene 2023 og 2024.

(14)

De stadig meget høje inputpriser, faldet i priserne på landbrugsprodukter samt de problemer, der påvirker visse sektorer og medlemsstater, kan skabe likviditetsproblemer for landbrugsproducenterne. Medlemsstaterne har gjort brug af statsstøtteforanstaltninger i henhold til EU's statsstøtteregler for at forsøge at håndtere situationen.

(15)

Kommissionen traf afgørelse om to nødhjælpspakker til landbruget til fordel for visse medlemsstater for at kompensere landbrugere i de mest berørte sektorer for korn og oliefrø: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/739 (4) og (EU) 2023/1343 (5) havde til formål at imødegå de negative virkninger af presset på priserne i de nævnte sektorer. Denne tredje nødhjælpspakke vedrører landbrugere i andre medlemsstater, som lider under særlige problemer, der påvirker landbrugsproduktionens levedygtighed.

(16)

Der bør derfor vedtages en ekstraordinær foranstaltning for at bidrage til at løse de specifikke problemer, der er konstateret, og forhindre en hurtig forringelse af produktionen i de medlemsstater, der ikke har været omfattet af de to nylige landbrugsstøttepakker, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2023/739 og (EU) 2023/1343.

(17)

De nævnte vanskeligheder udgør et specifikt problem som omhandlet i artikel 221 i forordning (EU) nr. 1308/2013. De kan ikke uden videre imødegås ved hjælp af foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 219 eller 220 i nævnte forordning. Situationen er ikke specifikt knyttet til en eksisterende særlig markedsforstyrrelse eller en konkret trussel herom. Den er hverken relateret til foranstaltninger, der tager sigte på at standse spredningen af dyresygdomme eller rette op på manglende forbrugertillid som følge af risici for folke-, dyre- eller plantesundheden.

(18)

De beløb, der er tilgængelige for hver støttemodtagende medlemsstat, bør fastsættes under hensyntagen til navnlig deres respektive vægt i Unionens landbrugssektor på grundlag af de nettolofter for direkte betalinger, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (6). Beløbene for Italien, Portugal og Spanien bør tage hensyn til, at disse lande er de medlemsstater, der er mest berørt af de usædvanlige ugunstige vejrforhold. Ved fastsættelse at beløbene til Letland og Litauen bør der tages hensyn til, at disse lande står over for en særlig udfordrende situation i mejerisektoren.

(19)

De støttemodtagende medlemsstater bør fordele støtten gennem de mest effektive kanaler på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, der tager hensyn til omfanget af de vanskeligheder og økonomiske skader, som de pågældende landbrugere står over for. De bør sikre, at landbrugerne er de endelige modtagere af støtten, og undgå forvridning af markedet eller konkurrencen.

(20)

Da de beløb, der tildeles medlemsstaterne kun vil kompensere for en del af det faktiske tab, som landbrugere har lidt, bør disse medlemsstater have mulighed for at yde supplerende national støtte til producenter på de betingelser og inden for de frister, der er fastsat i denne forordning.

(21)

For at give de støttemodtagende medlemsstater fleksibilitet til at fordele støtten, alt efter omstændighederne for de berørte landbrugere, bør de have lov til at kumulere den med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, når blot dette ikke fører til overkompensation.

(22)

For at undgå overkompensation bør de støttemodtagende medlemsstater tage hensyn til den støtte, der ydes under andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter eller private ordninger som reaktion på de pågældende økonomiske tab.

(23)

Eftersom EU-støtten er fastsat i euro, er det for at sikre ensartet og samtidig anvendelse nødvendigt at fastsætte en dato for omregningen af det beløb, der tildeles medlemsstater, som ikke anvender euroen som national valuta, hvilket er tilfældet for Danmark, Sverige og Tjekkiet. Da denne forordning ikke fastsætter en frist for indgivelse af støtteansøgninger, bør datoen for nærværende forordnings ikrafttræden med henblik på artikel 30, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (7) betragtes som den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der fastsættes i nærværende forordning.

(24)

Af budgetmæssige grunde bør Unionen kun finansiere de udgifter, som de støttemodtagende medlemsstater afholder, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato. Støtten i forbindelse med denne ekstraordinære foranstaltning bør udbetales senest den 31. januar 2024.

(25)

De støttemodtagende medlemsstater bør meddele Kommissionen detaljerede oplysninger om gennemførelsen af denne forordning, således at Unionen kan overvåge effektiviteten af den foranstaltning, der indføres ved denne forordning.

(26)

For at sikre, at landbrugerne modtager støtten hurtigst muligt, bør det gøres muligt for de støttemodtagende medlemsstater at gennemføre denne forordning hurtigst muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(27)

Foranstaltningen i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Det Forenede Kongerige har underrettet Kommissionen om to udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Cumbria i England (1) og Aberdeenshire i Skotland (1), som blev bekræftet henholdsvis den 2. og den 9. juli 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(6)

Efter dette nylige udbrud af HPAI oprettede veterinærmyndighederne i Det Forenede Kongerige en restriktionszone på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af HPAI og begrænse spredningen af sygdommen.

(7)

Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI.

(8)

Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. Kommissionen finder, at i betragtning af dyresundhedssituationen i det område, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af Det Forenede Kongeriges veterinærmyndigheder, bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra disse områder suspenderes for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus.

(9)

Canada, Det Forenede Kongerige og USA har forelagt ajourførte oplysninger om epidemiologiske situationer på deres område for så vidt angår HPAI, der gav anledning til suspensionen af indførsel af visse produkter til Unionen, jf. bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404.

(10)

Canada har navnlig forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med 32 udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i provinserne Alberta (6), British Columbia (11), Nova Scotia (1), Ontario (2), Quebec (6) og Saskatchewan (6), som blev bekræftet mellem den 14. april 2022 og den 6. maj 2023.

(11)

Det Forenede Kongerige har endvidere forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med tre udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i Lincolnshire (2) og East Sussex (1) i England i Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet mellem den 17. maj 2023 og den 25. maj 2023.

(12)

USA har desuden forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med tre udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i staterne North Dakota, South Dakota og Tennessee, som blev bekræftet mellem den 5. januar 2023 og den 19. april 2023.

(13)

Canada, Det Forenede Kongerige og USA har også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI. Efter disse udbrud af sygdommen har Canada, Det Forenede Kongerige og USA navnlig gennemført en saneringspolitik for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen og har også gennemført den nødvendige rengøring og desinfektion efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på deres område.

(14)

Kommissionen har evalueret oplysningerne fra Canada, Det Forenede Kongerige og USA. Kommissionen finder, at Canada, Det Forenede Kongerige og USA har givet passende garantier for, at den dyresundhedsmæssige situation, der gav anledning til suspensionerne, ikke længere udgør en trussel mod dyre- eller folkesundheden i Unionen, og at indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra de pågældende zoner i Canada, Det Forenede Kongerige og USA, hvorfra indførsel til Unionen er blevet suspenderet, derfor igen bør tillades.

(15)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til HPAI i Canada, Det Forenede Kongerige og USA.

(16)

Da Namibia i mange år ikke har eksporteret og ikke planlægger eksport til Unionen af fjerkræ og avlsmateriale deraf, fersk kød af strudsefugle, kødprodukter af fjerkræ og fjervildt samt æg og ægprodukter, har Namibia desuden anmodet om at udgå af listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre de pågældende varer til Unionen i bilag V, XIV, XV og XIX til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404. Derfor bør de pågældende bilag ændres.

(17)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1226 (4) blev bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændret, ved at der blev fastsat en åbningsdato for den tidligere lukkede zone CA-2.187 i oplysningerne om Canada. Da der er konstateret en fejl, bør rækken vedrørende den pågældende zone i bilag V, del 1, berigtiges. Der pågældende bilag bør derfor ændres.

(18)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Canada, Det Forenede Kongerige og USA med hensyn til HPAI og anmodningen fra Namibia, bør ændringerne af bilag V, XV, XIV og XIX til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(19)

Berigtigelsen af oplysningerne vedrørende Canada i rækken vedrørende zone CA-2.187 i del 1 i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for gennemførelsesforordning (EU) 2023/1226.

(20)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 31. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/255/FUSP (1).

(2)

Rådet er fortsat dybt bekymret over situationen i Syrien. Efter mere end ti år er konflikten i Syrien langt fra overstået og giver fortsat anledning til lidelse og ustabilitet. Det tragiske jordskælv den 6. februar 2023 har øget den syriske befolknings lidelser yderligere.

(3)

I sine konklusioner af 9. februar 2023 udtrykte Det Europæiske Råd sin dybeste medfølelse med ofrene for det tragiske jordskælv den 6. februar 2023 og sin solidaritet med Tyrkiets og Syriens befolkning. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at Unionen er rede til at yde yderligere bistand for at mindske lidelserne i alle berørte regioner. Det opfordrede alle til at sikre humanitær adgang til ofrene for jordskælvet i Syrien, uanset hvor de befinder sig, og opfordrede det humanitære samfund til at sikre hurtig levering af bistand i De Forenede Nationers regi.

(4)

I sine konklusioner af 20. maj 2021 om »Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om EU's humanitære indsats: nye udfordringer, samme principper« bekræftede Rådet på ny sit tilsagn om at undgå og, hvor det er uundgåeligt, i videst muligt omfang afbøde eventuelle utilsigtede negative virkninger af Unionens restriktive foranstaltninger for en principbaseret humanitær indsats. Rådet gentog, at Unionens restriktive foranstaltninger er i overensstemmelse med alle forpligtelser i henhold til folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning, den humanitære folkeret og den internationale flygtningeret. Det understregede betydningen af fuldt ud at overholde de humanitære principper og den humanitære folkeret i Unionens sanktionspolitik, herunder ved konsekvent at medtage humanitære undtagelser i ordninger med restriktive foranstaltninger, hvor det er relevant, og ved at sikre, at der findes en effektiv ramme for humanitære organisationers anvendelse af sådanne undtagelser.

(5)

Rådet minder om, at Unionens restriktive foranstaltninger, herunder dem, der er vedtaget på baggrund af situationen i Syrien, ikke har til formål at bremse eller hindre leveringen af humanitær bistand, herunder lægehjælp. De fleste sektorer — herunder fødevarer, lægemidler og medicinsk udstyr — er ikke omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er vedtaget på baggrund af situationen i Syrien. For så vidt angår individuelle foranstaltninger er der desuden allerede indført undtagelser, der gør det muligt at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for udpegede personer og enheder, hvis sådanne pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendige udelukkende med henblik på at yde humanitær bistand i Syrien eller bistand til civilbefolkningen i Syrien. I visse tilfælde er det nødvendigt med forudgående tilladelse fra den relevante nationale kompetente myndighed.

(6)

Den 23. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/408 (2), som indførte en undtagelse fra indefrysningen af aktiver og restriktionerne for at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed for udpegede fysiske eller juridiske personer og enheder til fordel for internationale organisationer og visse definerede kategorier af aktører, som er involveret i humanitære aktiviteter. Rådet besluttede, at denne undtagelse, som ikke kræver forudgående tilladelse fra den relevante nationale kompetente myndighed, i første omgang burde have fundet anvendelse i en periode på seks måneder, dvs. indtil den 24. august 2023.

(7)

I betragtning af den alvorlige karakter af den humanitære krise i Syrien og med henblik på at lette hurtig levering af bistand bør denne undtagelse forlænges indtil den 24. februar 2024.

(8)

Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at gennemføre visse foranstaltninger i nævnte afgørelse.

(9)

Afgørelse 2013/255/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

EU-retten indeholder på nuværende tidspunkt ikke bestemmelser om harmoniserede ydeevnekrav til metaldetektorer, der anvendes til detektion i det offentlige rum, undtagen inden for civil luftfart. Disse krav varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket fører til en uensartet og ikke altid tilstrækkelig høj beskyttelse af offentligheden mod sikkerhedstrusler. Terrorister og andre kriminelle kan udnytte de deraf følgende sårbarheder til bl.a. at foretage angreb eller udføre andre kriminelle aktiviteter i medlemsstater med et lavere sikkerhedsniveau i det offentlige rum.

(2)

De terrorangreb, der er blevet begået inden for Unionen i de senere år, har hovedsagelig fundet sted i det offentlige rum og været rettet mod almindelige borgere. Der bør fastsættes frivillige ydeevnekrav til metaldetektorer på EU-plan for derved at bidrage til at sikre en tilstrækkelig høj beskyttelse mod sikkerhedstrusler i det offentlige rum i hele Unionen.

(3)

Det detektionsudstyr, herunder metaldetektorer, der anvendes inden for civil luftfart, er omfattet af de detaljerede krav, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 8005 (1). Disse krav er veldefinerede og har resulteret i et højt sikkerhedsniveau inden for civil luftfart. Dette område bør derfor ikke være omfattet af denne henstilling. Desuden bør det af klarhedshensyn præciseres, at denne henstilling ikke berører EU-retsakter, der regulerer de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med metaldetektorer.

(4)

Med EU's dagsorden for bekæmpelse af terrorisme (2) har Kommissionen forpligtet sig til at støtte udviklingen af frivillige krav i EU til detektionsteknologier for at sikre, at man ved hjælp heraf opdager de trusler, som skal opdages, samtidig med at borgernes mobilitet bevares. For at opfylde denne forpligtelse nedsatte Kommissionen en teknisk arbejdsgruppe om ydeevnekrav til detektionsudstyr, der består af eksperter fra medlemsstaterne, fabrikanter og tjenestemænd fra en række af Kommissionens tjenestegrene, og anmodede den om at bistå med udviklingen af frivillige ydeevnekrav til metaldetektorer på EU-plan. Denne henstilling og navnlig de frivillige krav heri vedrørende produktdokumentation og metaldetektorers ydeevne bygger på det forberedende arbejde, som denne arbejdsgruppe har udført.

(5)

Medlemsstaterne bør derfor anvende de frivillige EU-ydeevnekrav i forbindelse med offentlige indkøb af metaldetektorer, der skal anvendes i det offentlige rum.

(6)

Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at indkøbe eller anvende visse bestemte typer metaldetektorer i det offentlige rum. Beslutninger om, hvilke metaldetektorer der skal indkøbes eller anvendes i et givet offentligt rum, bør i overensstemmelse med EU-retten fortsat udelukkende træffes af medlemsstaterne. De frivillige EU-ydeevnekrav bør anvendes i forbindelse med medlemsstaternes udbudsaktiviteter for at bidrage til at opnå et højt niveau for ydeevnen af de metaldetektorer, der anvendes af medlemsstaterne i det offentlige rum i hele Unionen.

(7)

De frivillige EU-ydeevnekrav bør indeholde flere standarder svarende til forskellige typer anvendelse af de omfattede metaldetektorer. Den laveste standard vedrører udstyr med lavere følsomhed, som er beregnet til anvendelse i kollektiv trafik eller steder, hvor mange mennesker samles, og hvor det navnlig er nødvendigt at opdage farlige våben, men hvor der er behov for et stort flow af personer med genstande og en lav falskalarmfrekvens. Den højeste standard vedrører udstyr med højere følsomhed, som er beregnet til anvendelse, hvor selv de mindste trusler skal opdages, og hvor der kan sikres et lavt personflow.

(8)

De frivillige EU-ydeevnekrav i denne henstilling bør ikke forstås således, at de erstatter nationale ydeevnestandarder for metaldetektorer, når der findes sådanne nationale standarder. Det bør navnlig stå medlemsstaterne frit for i overensstemmelse med EU-retten at anvende strengere ydeevnekrav til metaldetektorer til detektion af sikkerhedstrusler i det offentlige rum.

(9)

Denne henstilling bør indirekte tilskynde fabrikanterne til at overholde disse krav i forbindelse med den fremtidige produktion af metaldetektorer. Medlemsstaterne bør derfor kræve, at tilbudsgiverne i udbudsdokumentet vedrørende metaldetektorer til detektion af sikkerhedstrusler i det offentlige rum medtager produktdokumentation og en overensstemmelseserklæring, der er baseret på fabrikantens egen metode til påvisning af metaldetektorernes overensstemmelse med de frivillige ydeevnekrav i denne henstilling.

(10)

Brugen af metaldetektorer i det offentlige rum kan give udfordringer, hvad angår retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger. I forbindelse med alle aktiviteter i tilknytning til anvendelsen, herunder indkøb og drift, af de pågældende metaldetektorer samt eventuelle efterfølgende databehandlingsaktiviteter er det derfor af afgørende betydning at begrænse de indgribende virkninger heraf for disse rettigheder mest muligt og under alle omstændigheder at handle i overensstemmelse med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (4) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(11)

Under særlig hensyntagen til den relevante teknologiske udvikling inden for detektion af sikkerhedstrusler bør de frivillige ydeevnekrav til metaldetektorer, der er indeholdt i denne henstilling, tages op til revision og om nødvendigt tilpasses. Kommissionen vil derfor med bistand fra den tekniske arbejdsgruppe om ydeevnekrav til detektionsudstyr nøje følge den teknologiske og anden relevant udvikling og regelmæssigt vurdere behovet for tilpasning af denne henstilling.

(12)

Af hensyn til effektiviteten og gennemsigtigheden og navnlig i lyset af betydningen af at håndtere de konstaterede sikkerhedstrusler hurtigst muligt bør medlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre denne henstilling og inden for en rimelig frist forelægge Kommissionen en rapport om deres gennemførelsesforanstaltninger.

(13)

På grundlag af disse rapporter og eventuelle andre relevante oplysninger vil Kommissionen efter et passende tidsrum vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af denne henstilling, bl.a. med henblik på at vurdere, om der er behov for EU-retsakter med bindende virkning på dette område —

1.

2.

3.

4.

5.

6.