(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (2) fastsættes supplerende regler til forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen.

(2)

I henhold til artikel 44, stk. 3b, i forordning (EU) 2021/2116 kan medlemsstaterne beslutte at udbetale forskud i henhold til den støtteordning, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel II, afdeling 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (3), for så vidt angår støtte for skoleåret 2023/24 og de efterfølgende skoleår. For at sikre en sammenhængende og ikkediskriminerende udbetaling af forskud og garantere beskyttelsen af EU-midler bør der fastsættes specifikke betingelser for udbetaling af forskud i form af en maksimal procentsats for støtte til ansøgerne og krav om, at støtteansøgerne skal stille sikkerhed.

(3)

I artikel 19 i delegeret forordning (EU) 2022/127 fastlægges de særlige situationer, hvori den ansvarlige myndighed kan fravige kravet om sikkerhedsstillelse. Da risikoen for manglende overholdelse af forpligtelserne i skoleordningen er lav, når støtteansøgerne er offentlige myndigheder, bør den ansvarlige myndighed ved disse støttemodtagere også kunne dispensere fra forpligtelsen til at stille sikkerhed.

(4)

I artikel 28 i delegeret forordning (EU) 2022/127 bør der i titlen også henvises til fortabelse af sikkerhedsstillelsen, og af klarhedshensyn bør henvisningen til artikel 56 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (4) til proceduren for fortabelse af sikkerheden tilføjes i stk. 2.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2022/127 bør derfor ændres og berigtiges —

(1)

Ved artikel 44, stk. 3b, i forordning (EU) 2021/2116 blev der indført mulighed for, at medlemsstaterne kan udbetale forskud i forbindelse med den støtteordning, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel II, i forordning (EU) nr. 1308/2013 (»skoleordningen«), med henblik på støtte i skoleåret 2023/24 og efterfølgende skoleår. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 (3) supplerer forordning (EU) 2021/2116, idet der deri bl.a. fastsættes regler om sikkerhedsstillelse, herunder særlige betingelser for udbetaling af støtteforskud inden for rammerne af skoleordningen i form af en maksimal procentdel af støtten til ansøgerne og kravet om, at støtteansøgerne skal stille sikkerhed.

(2)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 (4) fastsættes der regler for anvendelsen af skoleordningen, herunder indholdet af medlemsstaternes strategier, og for ansøgning om og udbetaling af støtten, efter at skoleordningens aktiviteter har fundet sted. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes udbetaling af forskud under skoleordningen.

(3)

Der bør fastsættes regler om indhold, hyppighed og dokumentation til støtte for ansøgninger om støtteforskud inden for rammerne af skoleordningen, som skal indgives af støtteansøgere.

(4)

I artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes de minimumskrav, som støtteansøgninger skal opfylde, for at støtteansøgerne kan forelægge dem for de kompetente myndigheder, efter at de aktiviteter, som deres støtteansøgning vedrører, er blevet gennemført, for at anmode om godtgørelse af de afholdte udgifter. Det præciseres også, hvilken dokumentation der kræves til at underbygge de pågældende ansøgninger. Forpligtelsen til at indgive en støtteansøgning bør også gælde, når støtteansøgeren har modtaget et støtteforskud. Der bør dog fastsættes særlige krav med hensyn til støtteansøgninger, hvor der er udbetalt forskud.

(5)

I artikel 5 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes betingelserne for de kompetente myndigheders udbetaling af støtte til ansøgere til godtgørelse af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af skoleordningens aktiviteter. Der bør fastsættes regler for de kompetente myndigheders udbetaling af støtteforskud til støtteansøgere og betingelser for udbetaling af støtten, når der er udbetalt et støtteforskud. Desuden bør betingelserne vedrørende den dokumentation, der er fastsat i nævnte artikels stk. 1 og 2, fastsættes i artikel 4, da de underbygger støtteansøgningerne.

(6)

I artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes fristerne for overførsler mellem de finansielle tildelinger for skolefrugt og -grønt og for skolemælk og for indgivelse af disse overførselsmeddelelser til Kommissionen i de anmodninger om EU-støtte, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte forordning. I henhold til artikel 23a, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan overførslerne foretages én gang hvert skoleår, enten mellem medlemsstatens vejledende tildelinger inden fastsættelsen af de endelige tildelinger for det følgende skoleår, eller mellem medlemsstatens endelige tildelinger efter begyndelsen af skoleåret, når sådanne tildelinger er fastsat for den pågældende medlemsstat. I henhold til artikel 3 og 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 skal medlemsstaterne senest den 31. januar i det skoleår, hvor der er foretaget overførsler mellem de endelige tildelinger, give Kommissionen meddelelse om det pågældende beløb. For at give medlemsstaterne større fleksibilitet i forvaltningen af deres tildelinger og for at maksimere absorptionen deraf bør medlemsstaterne have mulighed for at foretage overførsler mellem medlemsstatens endelige tildelinger efter nævnte dato og meddele dem til Kommissionen senest den 31. august efter det pågældende skoleår.

(7)

I artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 fastsættes der specifikke regler for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage for at sikre, at lovgivningen om skoleordningen overholdes. De omfatter systematisk administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og krav om kontrol af den dokumentation, der er vedlagt støtteansøgningerne. Det bør fastsættes, at de samme regler gælder for ansøgninger om støtteforskud. På grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af skoleordningen og af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning bør det desuden præciseres, at der bør foretages administrativ kontrol, inden støtten udbetales.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/39 bør derfor ændres.

(9)

Da medlemsstaterne kun må betale forskud i forbindelse med støtte for skoleåret 2023/2024 og efterfølgende skoleår og for at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse deres kontrolsystem, bør det fastsættes, at ændringerne af bestemmelserne om forskudsbetalinger og kontrol kun gælder for støtte for skoleåret 2023/2024 og de efterfølgende skoleår.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/804 (2) indførte Europa-Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den gældende antidumpingtold er på mellem 29,2 % og 41,4 % på importen fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter, 45,6 % på importen fra de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og en toldsats på 54,9 % på importen fra alle andre virksomheder i Folkerepublikken Kina (Kina«).

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(4)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 10. februar 2022 af European Steel Tube Association (»ansøgeren« eller »ESTA«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 12. maj 2022 en udløbsundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (3) (»indledningsmeddelelsen«).

(6)

Efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen anfægtede de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter det forhold, at ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter i den oprindelige undersøgelse deltog i anmodningen om nærværende undersøgelse, og hvorvidt det indebar en fuldstændig genrejsning efter dumpingimporten og den skadevoldende import for de pågældende virksomheder.

(7)

Kommissionen bemærkede for det første, at de eksporterende producenter ikke anfægtede, at anmodningen opfyldte betingelserne i grundforordningens artikel 5, stk. 4. Den blev faktisk lanceret af European Steel Tube Association, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion, og blev støttet af EU-producenter, der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion. For det andet blev EU-producenten Huta Batory udtaget til stikprøven i begge undersøgelser, den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen. For det tredje støttede Valcovni Trub Chomutov AS, som var den anden producent i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, anmodningen om en udløbsundersøgelse, men blev ikke udtaget af Kommissionen. Endelig har de to andre virksomheder, der var udtaget til stikprøven i den oprindelige undersøgelse, Arcelor Mittal Tubular Products Roman og Vallourec Deutschland GmbH, forladt eller er i færd med at forlade EU-markedet. Denne påstand blev derfor afvist.

(8)

De eksporterende producenter fremførte desuden, at der skal indledes en udløbsundersøgelse, når anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og at en positiv afgørelse skal underbygges af faktuelle beviser. Til støtte for deres argument understregede de, at de kinesiske eksporterende producenter aldrig vil vide, hvad den normale værdi er som følge af de forskellige metoder, der anvendes ved at benytte priser i et repræsentativt land.

(9)

Kommissionen bemærkede, at den undersøgte, om de fremlagte beviser var nøjagtige og tilstrækkelige, og fastslog, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Under alle omstændigheder har de eksporterende producenter ikke fremlagt et eksempel på utilstrækkelige beviser, og denne påstand blev derfor ikke underbygget af en behørig begrundelse. Med hensyn til den normale værdi havde de eksporterende producenter rig lejlighed til at kontrollere den eller de anvendte metoder og den normale værdi, der var beregnet i anmodningen. Deres påstand blev derfor afvist.

(10)

De eksporterende producenter anførte også, at EU-producenternes forretningsaktiviteter i forbindelse med den pågældende vare er langt mere afhængige af forholdene på de oversøiske markeder end af vilkårene i Unionen, og at forværringen af ansøgernes eksportresultater siden 2019 ikke kan tilskrives import med oprindelse i Kina. De hævdede også, at i tilgift til de dårlige eksportresultater blev en del af de negative udviklingstendenser i Unionen også tilskrevet udbruddet af covid-19-pandemien, navnlig i 2020. De hævdede desuden, at de produktionsomkostninger pr. ton, der var angivet i anmodningen, dvs. på mellem 1 245 EUR og 1 291 EUR, var betydeligt lavere end angivet i den oprindelige undersøgelse.

(11)

Kommissionen bemærkede, at det på tidspunktet for anmodningen ud fra de oplysninger, som ansøgeren med rimelighed har adgang til, er tilstrækkeligt at fremlægge beviser for, at der er sandsynlighed for enten fortsat eller fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Selv om de eksporterende producenters påstande, om, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes på grund af andre faktorer end importen fra Kina var korrekte, satte de fremsatte argumenter i denne henseende ikke spørgsmålstegn ved, at importen fra Kina forblev betydelig i absolutte tal og i markedsandel. Endvidere tydede beviserne i anmodningen på, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Denne påstand blev derfor afvist.

(12)

De eksporterende producenter hævdede også, at Tenaris' økonomiske resultater før og efter pandemiens virkninger var stærke og befandt sig i en normal tilstand. For så vidt angår Tubos Reunidos SA forblev salgsværdien på samme niveau i 3 på hinanden følgende år begyndende i 2018, og salgsværdierne begyndte så at stige igen fra 2020. Kun eksportsalget til tredjelande er faldet, bortset fra det amerikanske marked. Til støtte for deres argumenter om EU-producenternes situation fremlagde de dokumentation for de to virksomheders ambitiøse planer om enten at investere og udvide eller opgradere deres produktionsanlæg i Unionen.

(13)

Kommissionen bemærkede, at skadesindikatorerne ikke er analyseret for de enkelte producenter, men for hele EU-erhvervsgrenen. Som anført i betragtning 11, indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for hele EU-erhvervsgrenen, der viste fortsat eller fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Dette argument blev derfor afvist.

(14)

De eksporterende producenter fremførte også, at EU-markedet står over for hurtige stigninger i importen fra Thailand, som har stor indflydelse på virkningen af de gennemførte foranstaltninger og på ansøgernes markedsposition. Desuden omfatter beskyttelsesforanstaltningerne også den pågældende vare og vil fortsat gælde indtil den 30. juni 2024.

(15)

Kommissionen bemærkede, at parterne for så vidt angår importen fra Thailand havde undladt at påvise, hvordan deres argument ville rejse tvivl om beviserne om fortsat/fornyet skade i anmodningen. Med hensyn til beskyttelsesforanstaltningerne tackler antidumpingforanstaltningerne en anden situation end beskyttelsesforanstaltninger. Desuden hindrer stålbeskyttelsesforanstaltningerne ikke, at der indføres antidumpingforanstaltninger inden for de kontingenter, der falder uden for beskyttelsesforanstaltningerne. Påstanden blev derfor afvist.

(16)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(17)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, EU-producenterne, fagforeningerne, de kendte producenter i Folkerepublikken Kina og de kinesiske myndigheder, kendte importører, brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(18)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(19)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(20)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder af samme vare i Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, jf. grundforordningens artikel 17, og på grundlag af stikprøvens geografiske spredning. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for næsten henholdsvis 76 % og 67 % af de kendte EU-producenters samlede produktions- og salgsmængde af samme vare. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger. Stikprøven blev derfor bekræftet. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(21)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(22)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det meget lave antal svar besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(23)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(24)

To eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter i Kina indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning, og at den ville undersøge alle de eksporterende producenter, der gav sig til kende.

(25)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(26)

Kommissionen fremsendte også spørgeskemaer til de stikprøveudtagne EU-producenter, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere, EU-producentsammenslutninger samt eksporterende producenter. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (4).

(27)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter i stikprøven, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, EU-producentsammenslutningen og de to eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter.

(28)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(29)

Kommissionen aflagde også et kontrolbesøg hos følgende sammenslutning:

(30)

På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (5), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de stikprøveudtagne eksporterende producenter. I stedet foretog Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med covid-19-meddelelsen. Kommissionen afholdt videokonferencer med følgende eksporterende producenter/grupper af eksporterende producenter:

(31)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de samarbejdsvillige eksporterende producenter, Daye Special Steel Co. Ltd., Zhejiang Pacific Seamless Steel Tube Co. og Yangzhou Chengde Steel Pipe, Co. Ltd, det påståede fravær af EU-producenter, der indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, fra denne udløbsundersøgelse og årsagerne til, at de ikke indgik i stikprøven denne gang. Desuden anførte de, at Huta Batory ikke var opført som en af de stikprøveudtagne EU-producenter i denne udløbsundersøgelse. De anførte endvidere, at de ikke kunne vurdere, hvorvidt konstateringen af fornyet skade hang sammen med ændringer i stikprøven mellem de to undersøgelser.

(32)

Kommissionen bemærkede, at de samarbejdsvillige eksporterende producenters argument er blevet behandlet i betragtning 7. Nærmere bestemt blev EU-producenten Huta Batory udtaget til stikprøven i begge undersøgelser, den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen. Denne virksomhed er nu kendt som Alchemia S.A.

(33)

Hvad angår de øvrige virksomheder blev EU-producenterne, jf. betragtning 20, udtaget til stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder af samme vare i Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøven, blev den bekræftet og anset for repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Selv om stikprøven er blevet ændret mellem den oprindelige undersøgelse og denne udløbsundersøgelse, fremlagde de eksporterende producenter ingen dokumentation for, at stikprøven ikke var repræsentativ. Ved vurderingen af EU-erhvervsgrenens situation og den fornyede skade baserer Kommissionen desuden også sin analyse på makroøkonomiske indikatorer for alle EU-producenter, herunder også dem, der indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(34)

Den 21. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(35)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(36)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7304 19 90, ex 7304 29 90, 7304 39 88 og 7304 59 89 (Taric-kode 7304299090) (»den undersøgte vare«).

(37)

Visse sømløse rør af jern (bortset fra støbejern) eller stål (bortset fra rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm, anvendes til en lang række formål, f.eks. transport af olie, gas og væsker, til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til mekanisk brug, til kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods) til afskærmning i olieindustrien.

(38)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(39)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(40)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(41)

I den oprindelige undersøgelsesperiode (6) eksporterede de kinesiske eksporterende producenter mere end 42 000 ton af den pågældende vare til Unionen, hvilket udgjorde en markedsandel på ca. 26 % af EU-markedet på daværende tidspunkt.

(42)

I den nuværende undersøgelse viste de statistiske oplysninger om importen af den pågældende vare indberettet i Comext og i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, for den betragtede periode og den nuværende undersøgelsesperiode en betydeligt lavere importmængde end den eksportmængde, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter havde angivet. Kommissionen fandt derfor, at de statistiske oplysninger i dette særlige tilfælde ikke var pålidelige og ikke kunne anvendes til at bestemme importmængden fra Kina og de kinesiske eksporterende producenters markedsandel. Den baserede derfor sine konklusioner vedrørende importmængden til Unionen af den pågældende vare og de kinesiske eksporterende producenters markedsandel på de verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(43)

I den oprindelige undersøgelsesperiode eksporterede de kinesiske eksporterende producenter mere end 2 900 ton af den pågældende vare til Unionen, hvilket udgjorde en markedsandel på mellem [2,5-3,5 %] af EU-markedet (se tabel 3).

(44)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters produktion i den nuværende undersøgelsesperiode tegnede sig kun for ca. 12 % af den samlede anslåede produktion af den undersøgte vare i Kina (7). Kommissionen fandt det derfor sandsynligt, at den samlede importmængde til Unionen for alle de kinesiske eksporterende producenter (ikke stikprøveudtagne og kontrollerede i forbindelse med undersøgelsen) i den nuværende undersøgelsesperiode oversteg den mængde på 2 900 ton, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter havde angivet, og at de kinesiske eksporterende producenters markedsandel efter al sandsynlighed oversteg den mængde på [2,5-3,5 %], der er anført i tabel 3.

(45)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat eksporterede den undersøgte vare til Unionen, om end i mindre mængder.

(46)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(47)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(48)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Mexico som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(49)

Den 14. juli 2022 underrettede Kommissionen ved et notat (»notat om produktionsfaktorer og det repræsentative land« eller »notatet«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende med henblik på fastsættelse af den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden det mulige repræsentative land, nemlig Mexico. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Tubos de Acero de México S.A. (»Tamsa«), som er en producent i Mexico.

(50)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(51)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(52)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

(53)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (8) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(54)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (9). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i sektoren for stål, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke bare er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (10), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (11). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (12). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (13). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (14), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (15).

(55)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (16) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(56)

I anmodningen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af GOC's eller andre offentlige myndigheders forskellige altomfattende interventioner på forskellige forvaltningsniveauer, hvilket gør, at den kinesiske stålindustris priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kan anvendes i denne undersøgelse. Til støtte for denne holdning henviste anmodningen til Kommissionens nylige undersøgelser af den kinesiske stålsektor (17).

(57)

I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, økonomisk og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og dets indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer — som f.eks. den 13. og 14. femårsplan.

(58)

Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Under henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren og til rapporten fremførte ansøgeren navnlig følgende:

(59)

GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(60)

Nærmere bestemt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Undersøgelsen bekræftede, at to væsentlige producenter af den undersøgte vare, nemlig Daye Special Steel ltd og Zhejiang Pacific Seamless Tube, er statsejede. Daye Special Steel ltd og Zhejiang Pacific Seamless Tube er datterselskaber af CITIC Pacific Special steel. CITIC Pacific Special Steel er en af de største særlige producenter af specialstål i Kina (22) og tilhører CITIC Limited, som er en statsejet virksomhed og et af Kinas største konglomerater (23). CITIC anfører i sin årsberetning for 2021, at »CITIC har forpligtet sig til at gennemføre den nationale strategi, herunder grøn og kulstoffattig omstilling, for at opfylde den 14. femårsplan. Vi vil også bestræbe os på at blive en pioner blandt statsejede virksomheder med hensyn til at bidrage til vores dobbelte CO2-mål og blive en ESG-rollemodel på kapitalmarkedet (24) «.

(61)

Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (25) ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien), i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og statslig fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (26) eller ved den 14. femårsplan om »Developing Scrap Steel Industry« (udvikling af skrotstålindustrien), hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af skrotstål, og ved slutningen af den 14. femårsplan vil den omfattende skrotmængde i national stålproduktion nå op på 30 %« (27).

(62)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren kan ses på provinsplan, som f.eks. i Hebei, som har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler af skrotstål yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« (28) . I Hebeis plan i forbindelse med stålsektoren anføres desuden »Følge strukturtilpasningen og fremhæve produktdiversificering. Uden tøven fremme strukturtilpasningen og optimeringen af jern- og stålindustrien, fremme konsolidering, omstrukturering, omstilling og opgradering af virksomheder og på omfattende vis fremme udviklingen af jern- og stålindustrien i retning af store virksomheder, modernisering af teknisk udstyr, diversificering af produktionsprocesser og diversificering af produkter i efterfølgende produktionsled«.

(63)

På samme måde omhandler Henans plan for gennemførelse af omstilling og opgradering af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser […], opbygning af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det, senest i 2025, blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang forbliver under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål forbliver under 15 mio. ton (29) .«

(64)

Der kan også ses yderligere industripolitiske målsætninger i andre provinsers planlægningsdokumenter, bl.a. Jiangsu (30), Shandong (31), Shanxi (32), Liaoning Dalian (33) eller Zhejiang (34).

(65)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det ikke muligt at fastslå en systematisk tilstedeværelse af personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Der er imidlertid nogle specifikke eksempler i forbindelse med den undersøgte vare.

(66)

F.eks. er formanden for bestyrelsen for CITIC Pacific Special Steel sekretær for partikomitéen (35). Formanden for tilsynsrådet for CITIC Pacific Special Steel er desuden sekretær for partikomitéen (36).

(67)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede andre dokumenter, der viste, at erhvervsgrenen nyder godt af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren, eftersom den undersøgte vare udgør en af dens delsektorer.

(68)

Stålindustrien betragtes stadigvæk af GOC som en nøgleindustri (37). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (38). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, som f.eks. teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (39).

(69)

Det vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare, er jernmalm. Jernmalm nævnes også i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i hvilken staten påtænker »at udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Øge udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferencebeskatningspolitikker, tilskynde til anvendelse af avanceret teknologi og udstyr for at reducere genereringen af fast mineaffald (40) .« I provinser som Hebei har myndighederne følgende planer for sektoren: »subsidier i form af finansielle tilskud til nye investeringsprojekter, undersøge og vejlede finansielle institutioner for at yde lavtforrentede lån, så jern- og stålvirksomheder kan skifte til nye industrier, og samtidig vil regeringen yde subsidier i form af finansielle tilskud (41).« Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(70)

Den undersøgte vare påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 58. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (42).

(71)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 58. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(72)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(73)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv.

(74)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

(75)

GOC har ikke fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(76)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(77)

Som forklaret i betragtning 49 udstedte Kommissionen et notat om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. Dette notat beskriver de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Mexico som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der forelå væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(78)

I notatet identificerede Kommissionen 55 lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten (45).

(79)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, fremstilles den undersøgte vare i syv lande: Canada, Japan, Mexico, Den Russiske Føderation, Saudi-Arabien, Sydkorea og USA. Kun to ud af de syv lande er blandt de 55 lande, som Verdensbanken har udpeget som lande med en bruttonationalindkomst svarende til Folkerepublikken Kina — »gruppen af mellemindkomstlande i den øverste halvdel«. Disse lande er Mexico og Den Russiske Føderation.

(80)

Kommissionen vurderede yderligere forekomsten af markedsfordrejninger som følge af eksport- og/eller importrestriktioner på den undersøgte vare samt på råmaterialerne, dvs. de vigtigste produktionsomkostninger ved produktionen af den undersøgte vare. Den konstaterede, at der i Den Russiske Føderation findes handelsrestriktioner for stålskrot, elektricitet og gas, som alle er vigtige produktionsfaktorer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. I betragtning af disse handelsrestriktioner i Den Russiske Føderation fandt Kommissionen, at Den Russiske Føderation ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(81)

Der blev ikke konstateret sådanne restriktioner for Mexico. Mexico har samme økonomiske udviklingsniveau som Folkerepublikken Kina, og der blev hverken konstateret restriktioner for produktionsfaktorer eller for den undersøgte vare.

(82)

Efter indledningen af undersøgelsen fremførte de eksporterende producenter Daye Special Steel Co., Ltd og Zhejiang Pacific Seamless Steel Tube Co., Ltd, at Mexico muligvis ikke fuldt ud opfylder kriterierne for et egnet tredjeland: for det første synes produktionsprocessen at være anderledes end den, som de kinesiske eksporterende producenter anvender, og for det andet synes udvalget af varer produceret af de mexicanske producenter at være meget mere snævert (eller mindre diversificeret) end de varer, der produceres og eksporteres af de kinesiske eksporterende producenter.

(83)

Bortset fra denne generelle påstand indeholdt de eksporterende producenters indlæg ingen konkrete beviser for, hvorfor produktionsprocessen og varedækningen for producenter af den undersøgte vare i Mexico var anderledes end i Kina, og hvad indvirkningen ville være på produktionsfaktorerne. Kommissionen afviste således påstanden. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger.

(84)

Kommissionen analyserede importen af de vigtigste produktionsfaktorer til Mexico. Analysen af importdata viste, at de produktionsfaktorer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare, importeres til Mexico i tilstrækkelige mængder til at udgøre en passende referenceværdi, og at denne import ikke blev påvirket af importen fra Kina eller fra nogen af de lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (46).

(85)

Kommissionen identificerede også en virksomhed — Tamsa — hvis seneste finansielle data til fastsættelse af indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste er tilgængelige baseret på finansielle data fra Tenaris Group (se afsnit 4.7.5).

(86)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den agtede at anvende Mexico som et egnet repræsentativt land og virksomheden Tamsa, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(87)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Mexico som repræsentativt land og Tamsa som producent af den undersøgte vare i det repræsentative land.

(88)

Bortset fra de bemærkninger, der er beskrevet i betragtning 82, blev der ikke modtaget bemærkninger.

(89)

Da det blev fastslået, at Mexico var det eneste tilgængelige egnede repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(90)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(91)

I notatet om kilderne med henblik på fastsættelse af den normale værdi anførte Kommissionen de produktionsfaktorer f.eks. materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(92)

Kommissionen anførte ligeledes, at den for at kunne beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende databasen Global Trade Atlas (»GTA«) (47) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer.

(93)

I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen, og oplysninger, der efterfølgende er indgivet af ansøgeren/de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøget, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer og informationskilder

(94)

For at kunne fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. Den vejede gennemsnitlige importpris blev justeret for importafgifter, hvor det var relevant.

(95)

For et antal produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for de samarbejdsvillige eksporterende producenter en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt herfor, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, behandlede Kommissionen disse produktionsfaktorer som hjælpematerialer.

(96)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de samarbejdsvillige eksporterende producenter den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne ikkefordrejede værdier for hjælpematerialer. I stedet for at fastsætte det samlede beløb for hjælpematerialer som en procentdel af de samlede direkte råmaterialeomkostninger og anvende denne procentdel på de samlede ikkefordrejede råmaterialeomkostninger (referenceværdien) blev det fremført, at Kommissionen burde have anvendt en ikkefordrejet værdi for hver enkelt post.

(97)

Kommissionen bemærkede, at det er dens faste praksis ikke at beregne en individuel referenceværdi for hjælpematerialer, men at angive disse som en procentdel af de samlede råmaterialeomkostninger på grundlag af de omkostningsdata, som de eksporterende producenter indberetter, og derefter at anvende denne procentsats på de genberegnede materialeomkostninger ved anvendelse af de fastsatte ikkefordrejede priser. Som forklaret i betragtning 95 havde disse omkostninger desuden en ubetydelig værdi, og uanset den anvendte metode ville de ikke have haft nogen nævneværdig indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen. Kommissionen var af den opfattelse, at dens metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for hjælpematerialer var hensigtsmæssig, idet den bevarede omkostningsstrukturen hos de relevante eksporterende producenter. Derudover forelå der ingen bedre oplysninger på tidspunktet for undersøgelsen, også fordi de eksporterende producenter ikke underbyggede deres bemærkninger ved at kvantificere virkningen af at anvende deres foreslåede metode. Påstanden med hensyn til hjælpematerialer blev derfor afvist.

(98)

Kommissionen angav de samarbejdsvillige eksporterende producenters transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(99)

Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«) giver oplysninger om gennemsnitlige månedslønninger for ansatte og gennemsnitlige faktiske antal ugentlige arbejdstimer pr. ansat i Mexico hvert år inden for forskellige sektorer.

(100)

Kommissionen anvendte oplysningerne for 2021 til at fastsætte den gennemsnitlige timeløn i fremstillingssektoren (48). For at komme frem til de samlede arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen data, der er offentliggjort af OECD i Taxing Wages 2021, som dækkede perioden for 2021 (49). Kommissionen tilføjede socialsikringsbidrag til timelønnen i fremstillingssektoren.

(101)

De gennemsnitlige elpriser for virksomheder pr. kWh i Mexico i 2021 offentliggøres af GlobalPetrolPrices.com, dvs. den kilde, der er angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse. På grundlag af denne pris fastsatte Kommissionen den gennemsnitlige elpris i den nuværende undersøgelsesperiode (2021) (50).

(102)

Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Mexico offentliggøres hver måned af energitilsynsmyndigheden »Comisión Reguladora de Energía« (CRE). Kommissionen anvendte en gennemsnitspris for virksomheder, som CRE indberettede i den nuværende undersøgelsesperiode (51).

(103)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(104)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste anvendte Kommissionen finansielle data vedrørende Tamsas aktiviteter, som var tilgængelige i de konsoliderede regnskaber hos moderselskabet, Tenaris S.A (52).

(105)

De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af de eksporterende producenters faktiske omkostninger ved produktion. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(106)

I bemærkningerne fremsat efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de samarbejdsvillige eksporterende producenter den metode, som Kommissionen anvendte til beregningen af de indirekte produktionsomkostninger, af de samme årsager, som da de anfægtede metoden til beregning af hjælpematerialer, jf. betragtning 96, idet de hævdede, at Kommissionen i stedet for at anvende en kvote for indirekte produktionsomkostninger og anvende denne på de ikkefordrejede direkte omkostninger, burde have fastsat alle faktorerne særskilt og have erstattet disse med surrogatværdier.

(107)

Hvad angår denne påstand bemærkede Kommissionen, at oplysningerne om indirekte produktionsomkostninger for den enkelte faktor ikke var umiddelbart tilgængelige i regnskaberne for producenten i det repræsentative land. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at dens metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for indirekte produktionsomkostninger var hensigtsmæssig, idet den bevarede omkostningsstrukturen hos de relevante eksporterende producenter. Endvidere var der ingen bedre oplysninger til rådighed, eftersom de eksporterende producenter undlod at foreslå en alternativ ikkefordrejet referenceværdi for indirekte produktionsomkostninger. Påstanden med hensyn til indirekte produktionsomkostninger blev derfor afvist.

(108)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(109)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på de samarbejdsvillige eksporterende producenters faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Kommissionen reducerede produktionsomkostningerne med de ikkefordrejede omkostninger ved biprodukter, som blev genanvendt i fremstillingsprocessen. Disse forbrugstal blev verificeret i forbindelse med kontrolbesøget. Kommissionen multiplicerede forbrugskvoterne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der var fastslået for det repræsentative land (Mexico), som beskrevet i tabel 1.

(110)

Efter at have fastsat de ikkefordrejede produktionsomkostninger tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne samt fortjenesten som angivet i afsnit 4.7.5. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra de eksporterende producenters oplysninger. SA&G-omkostningerne samt fortjenesten blev fastsat på grundlag af årsregnskabet for 2021 for Tenaris Group (53), herunder også det mexicanske datterselskab Tamsa. Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

(111)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(112)

De eksporterende producenter anfægtede den måde, hvorpå SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat af Kommissionen, ved at spørge, hvorfor SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer i stedet for af omsætningen, hvorvidt de direkte salgsomkostninger var medtaget i SA&G-omkostningerne, og hvorfor Kommissionen havde anvendt SA&G-omkostninger samt fortjeneste for Tenaris Group i stedet for den pågældende vare fra det mexicanske datterselskab Tamsa.

(113)

Kommissionen anførte, at det er dens standardpraksis at udtrykke SA&G-omkostninger samt fortjeneste som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer med henblik på at beregne den normale værdi og medtage de direkte salgsomkostninger i SA&G-omkostningerne. Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), fastsætter, at den normale værdi skal beregnes på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, og at det indbefatter et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Heraf følger, at for at beregne den normale værdi på grundlag af omkostninger, skal de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der skal lægges til disse omkostninger, udtrykkes på grundlag af disse omkostninger. Kommissionen anvendte SA&G-omkostningerne samt fortjenesten for Tenaris Group, da SA&G-omkostninger samt fortjeneste for Tamsa ikke var tilgængelige, og fordi dataene fra Tenaris Group var det bedste tilgængelige alternativ. Kommissionen anså derfor sin metode til beregning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste for hensigtsmæssig, ikke mindst fordi der ikke forelå bedre oplysninger.

(114)

De eksporterende producenter eksporterede til Unionen enten direkte til uafhængige kunder eller gennem en forretningsmæssigt forbunden forhandler i Kina.

(115)

Kommissionen fastsatte eksportprisen som den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(116)

Kommissionen sammenlignede pr. varetype den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksportpris ab fabrik som fastsat ovenfor.

(117)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for bankgebyrer, provisioner, kreditomkostninger, fragt, håndtering, andre rabatter, emballering og forsikring.

(118)

For de samarbejdsvillige eksporterende producenter sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(119)

På dette grundlag lå de vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, i et interval på mellem 10 % og 44 % for de samarbejdsvillige producenter. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(120)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne skulle blive ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

(121)

Ifølge ansøgerne er Kina den største producent af den undersøgte vare på verdensplan med 23 producenter og i alt 33 produktionslinjer.

(122)

I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde den samlede produktion i Kina af den undersøgte vare ifølge ansøgerens skøn ca. 2,3 mio. ton. Ifølge samme kilde var den samlede anslåede produktionskapacitet på 5 mio. ton. Den uudnyttede kapacitet til at producere den undersøgte vare i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde således ca. 2,7 mio. ton. Da EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode blev anslået til ca. 100 000 ton (jf. tabel 2), oversteg de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet forbruget af den undersøgte vare på EU-markedet ca. 27 gange. Til sammenligning anslog ansøgerne, at produktionskapaciteten for de 12 eksisterende virksomheder i resten af verden i samme periode var på ca. 2,9 mio. ton (54). Som følge af den kinesiske regerings manglende samarbejdsvilje og de kinesiske eksporterende producenters ringe samarbejdsvilje modtog Kommissionen ikke yderligere oplysninger om produktionen i Kina og importen til Unionen.

(123)

I lyset af den (høje) produktion og den uudnyttede kapacitet i Kina i forhold til Unionen fandt Kommissionen imidlertid, at det var sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter i stigende grad ville omdirigere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(124)

I den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede de kinesiske eksporterende producenter fortsat den undersøgte vare til Unionen. De samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters eksport udgjorde i den nuværende undersøgelsesperiode 2 900 ton, hvilket repræsenterede mellem [2,5-3,5 %] af markedsandelen på EU-markedet. Da importen til Unionen kun vedrører de samarbejdsvillige eksporterende producenters data, jf. betragtning 43, samtidig med at den samlede produktion i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode var betydeligt højere, var de kinesiske eksporterende producenters samlede markedsandel for den undersøgte vare i Unionen sandsynligvis højere. EU-markedet er derfor fortsat et attraktivt eksportmarked for de kinesiske eksporterende producenter på trods af de gældende foranstaltninger.

(125)

Efter ansøgernes opfattelse skyldes EU-markedets tiltrækningskraft også det relativt høje gennemsnitlige prisniveau, kundernes solvens og solide logistiske infrastruktur med veludstyrede havne, lager- og distributionsfaciliteter og et højt industrielt forbrug. Unionen er i øjeblikket verdens største stålmarked målt i mængde.

(126)

På grundlag af sammenligningen mellem de stikprøveudtagne EU-producenters og de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters priser underbød de kinesiske eksportpriser i den nuværende undersøgelsesperiode desuden EU-priserne, når antidumpingtolden udelukkes (se betragtning 152), hvilket viser, at EU-markedet er attraktivt med hensyn til priser.

(127)

Indførelsen af USA's Section 232-foranstaltninger, herunder især importafgifterne, over for den pågældende vare fra de kinesiske eksporterende producenter begrænser yderligere de eksporterende producenters muligheder for at eksportere den pågældende vare til andre vigtige destinationer end Unionen.

(128)

Med hensyn til størrelse og priser var EU-markedet derfor fortsat et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter.

(129)

Undersøgelsen viste, at eksporten fra Kina fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(130)

Den uudnyttede kapacitet i Kina var betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden understøttede EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser sandsynligheden for, at den kinesiske eksport og den uudnyttede kapacitet ville blive rettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløb.

(131)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina til Unionen.

(132)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(133)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af seks producenter fra forskellige EU-medlemsstater. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(134)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til ca. 196 050 ton. Kommissionen fastsatte tallet ud fra alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, f.eks. European Steel Tube Association for de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Som omhandlet i betragtning 20 blev der til stikprøven udtaget tre EU-producenter, der tegnede sig for næsten henholdsvis 76 % og 67 % af de kendte EU-producenters samlede produktions- og salgsmængde af samme vare.

(135)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ud fra importstatistikker fra Eurostat og EU-erhvervsgrenens salgsmængder i Unionen, som indberettet af ansøgeren for de EU-producenter, der ikke indgik i stikprøven, og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen anvendte dataintervaller for det frie og det bundne marked samt for markedsandele for at sikre, at der ikke afsløres følsomme oplysninger for en EU-producent.

(136)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

(137)

EU-forbruget faldt med 3 % i perioden mellem 2018 og 2019, faldt med mere end 12 % i perioden mellem 2019 og 2020 og forbedredes derefter med mere end 5 % i perioden mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set faldt det med 9 % fra 2018 til den nuværende undersøgelsesperiode.

(138)

EU-erhvervsgrenen indberettede en bunden anvendelse af den undersøgte vare, som udgjorde mindre end 5 % af det samlede EU-forbrug i 2018. I den betragtede periode steg det med 26 %.

(139)

Forbruget på det frie marked faldt med 10 % i den betragtede periode. Det faldt med 7 % mellem 2018 og 2019, med 9,6 % mellem 2019 og 2020 og forbedredes derefter med 7 % i perioden mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(140)

Baseret på data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter udviklede importmængden og markedsandelen for importen af den undersøgte vare sig som anført nedenfor. Da dataene kun kom fra to eksporterende producenter, blev de fremlagt i intervaller af fortrolighedshensyn.

(141)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

(142)

I den oprindelige undersøgelse var markedsandelen for importen fra Kina til Unionen på 26,8 %. Derimod var markedsandelen på mellem [2,5-3,5] % i den nuværende undersøgelsesperiode. Følgelig blev markedsandelen for importen fra Kina drastisk reduceret som et resultat af de gældende antidumpingforanstaltninger. I en situation med faldende forbrug steg importen fra Kina imidlertid i den betragtede periode til skade for EU-erhvervsgrenen. Den samlede mængde af import fra Kina steg med 104 % i løbet af den betragtede periode og udgjorde [2 800-2 900] ton i NUP. Selv om markedsandelen for importen fra Kina steg, forblev den forholdsvis begrænset med [2,5-3,5] % i samme periode.

(143)

Nærmere bestemt steg markedsandelen for importen fra Kina med 20 % i perioden mellem 2018 og 2019, steg med 13 % i perioden mellem 2018 og 2020 på trods af faldet i EU-forbruget på det frie marked med 16 % og steg med 127 % i den betragtede periode. Stigningen i markedsandelen for importen fra Kina i den betragtede periode fandt sted på trods af de eksisterende antidumpingforanstaltninger og covid-19-krisen.

(144)

Som omhandlet i betragtning 42 er importmængden fra Kina til Unionen af den undersøgte vare og de kinesiske eksporterende producenters markedsandel baseret på verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og på oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse for den betragtede periode og den nuværende undersøgelsesperiode.

(145)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde de samarbejdsvillige eksporterende producenter, Daye Special Steel Co. Ltd., Zhejiang Pacific Seamless Steel Tube Co. og Yangzhou Chengde Steel Pipe, Co. Ltd gældende, at det er uklart, hvorfor de importmængder, der blev anvendt i undersøgelsen, var baseret på data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og ikke på data fra Comext-databasen.

(146)

Som omhandlet i betragtning 42 fandt Kommissionen, at de statistiske oplysninger i dette tilfælde ikke var pålidelige og ikke kunne anvendes til at bestemme den faktiske importmængde fra Kina, og foretrak derfor at basere sine konklusioner på de verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Endvidere blev der i forbindelse med denne undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at det er uhensigtsmæssigt at anvende den eksportmængde, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har angivet. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(147)

Kommissionen fastsatte priserne og underbuddet for importen fra Kina til Unionen på grundlag af data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(148)

Da dataene kun kom fra to eksporterende producenter, blev den gennemsnitlige importpris fremlagt i intervaller af fortrolighedshensyn.

(149)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(150)

Den gennemsnitlige importpris faldt med 1 % mellem 2018 og 2019, faldt med 4 % mellem 2018 og 2020 og steg med 13 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(151)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(152)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mellem 21,6 % og 27 % uden antidumpingtold for så vidt angår importen fra det pågældende land til EU-markedet. Men da der blev foretaget den samme sammenligning, inklusive antidumpingtolden, blev der ikke konstateret underbud.

(153)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande end Kina kom hovedsagelig fra Thailand, Ukraine og Det Forenede Kongerige.

(154)

Den aggregerede importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra tredjelande

(155)

I den betragtede periode steg importmængden fra Thailand med 116 %. Markedsandelen nåede op på [5-6] % i 2020 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til [3,2-4,2] %. Den gennemsnitlige importpris forblev ret stabil i løbet af den betragtede periode. Af de samme grunde, der er forklaret i betragtning 140, blev alle andre landes markedsandel angivet i intervaller.

(156)

I den betragtede periode faldt importmængden fra Ukraine med 39 %. Markedsandelen nåede op på [1-2] % i 2020 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til [0,5-1,5] %. Den gennemsnitlige importpris faldt med 33 % i løbet af den betragtede periode.

(157)

I den betragtede periode steg importmængden fra Det Forenede Kongerige med 98 %. Markedsandelen steg i den nuværende undersøgelsesperiode til [0,5-0,9] %. Den gennemsnitlige importpris faldt med 30 % i løbet af den betragtede periode.

(158)

I den betragtede periode faldt importmængden fra andre tredjelande med 70 %. Markedsandelen nåede op på [4-5] % i 2019 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til [1-2] %. Den gennemsnitlige importpris steg samlet set med 5 % i den betragtede periode.

(159)

Importmængden fra alle andre tredjelande end det pågældende land faldt med 21 % i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra alle andre tredjelande end det pågældende land faldt også til [6,5-7,5] % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(160)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(161)

Som nævnt i betragtning 20 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra ansøgerens oplysninger, som blev krydstjekket med de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og med tilgængelige officielle statistikker. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter og tilgængelige officielle statistikker. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(162)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(163)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(164)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(165)

Produktionsmængden nåede et rekordlavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Den faldt med 45 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt den med 17 % mellem 2018 og 2019, og faldt derefter med mere end 19 % mellem 2019 og 2020 og med mere end 17 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. Dette fald var resultatet af det faldende EU-forbrug, som forklaret i afsnit 6.2.

(166)

Produktionskapaciteten fulgte en lignende tendens, idet den samlet set faldt med 21 % i den betragtede periode.

(167)

Kommissionen anførte, at faldet i produktionskapaciteten delvis skyldtes to virksomheder, som ikke var blandt ansøgerne, og som havde indstillet produktionen af samme vare i 2020, nemlig AMTP Roman i Rumænien og Vallourec Deutschland i Tyskland. Sidstnævnte lukkede sit produktionsanlæg i Reisholz, Tyskland, i juni 2020, og sit produktionsanlæg i Rath i slutningen af 2021.

(168)

Det parallelle fald i produktionsmængden og produktionskapaciteten i den betragtede periode resulterede i et fald i kapacitetsudnyttelsen på 30 % i den betragtede periode.

(169)

Selv om kapacitetsudnyttelsen ikke er den vigtigste drivkraft bag rentabiliteten, har den en direkte indvirkning på resultaterne, idet den øger vægtningen af de faste omkostninger. Kapacitetsudnyttelsen lå på et meget lavt niveau og skabte en meget skrøbelig situation for erhvervsgrenen.

(170)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel (ton)

(171)

EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet (det frie marked og det bundne marked) faldt betydeligt med 9 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt salget med 5 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter med mere end 12 % mellem 2019 og 2020, og det steg med mere end 9 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode. I den nuværende undersøgelsesperiode nåede EU-erhvervsgrenens markedsandel af det samlede forbrug op på 90,9 % og faldt med 1 % i den betragtede periode.

(172)

Forbruget faldt med 9 %, samtidig med at EU-erhvervsgrenens produktionsmængder faldt med 45 %, og salgsmængden på EU-markedet (det frie marked og det bundne marked) faldt med 9 % i den betragtede periode.

(173)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(174)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau faldt i den betragtede periode med 40 % og fulgte samme tendens som for EU-produktionsmængderne.

(175)

Produktiviteten hos EU-producenternes arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat pr. år, faldt med 8 % i den betragtede periode på grund af tilbagegangen på efterspørgselsmarkedet og den efterfølgende tilbagegang i produktionen.

(176)

Alle de dumpingmargener, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimalniveauet. Samtidig var importen fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode relativt begrænset og tegnede sig kun for [2,5-3,5] % af EU-forbruget. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.

(177)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

(178)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens pris på det frie marked med mere end 2 %, og enhedsproduktionsomkostningerne steg med 15 %. Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina i november 2016 kunne EU-producenterne øge deres salgspriser i Unionen fra 2018 til 2019. Enhedssalgsprisen gik imidlertid tilbage med mere end 6 % mellem 2019 og 2020. Derefter forbedredes den med mere end 4 % mellem 2020 og 2021.

(179)

Enhedsproduktionsomkostningerne forblev stabile mellem 2018 og 2019, gik en smule tilbage med 1 % mellem 2018 og 2020 og steg med 15 % i den betragtede periode. De steg med mere end 16 % mellem 2020 og 2021, hvilket afspejler den store stigning i energi- og råmaterialeomkostningerne i samme periode.

(180)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(181)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 3 % mellem 2018 og 2019. De steg også med 6 % mellem 2018 og 2020. Samlet set steg de med 6 % i den betragtede periode.

(182)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(183)

Slutlagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter forblev stabile i forhold til produktionen. I den betragtede periode faldt slutlagrene med 39 %. EU-producenterne har normalt kun selv et begrænset lagerniveau. Derfor betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren. Dette bekræftes også, når man ser på udviklingen i slutlagrene i procent af produktionen. I undersøgelsesperioden producerede nogle producenter mindre og reducerede lagerbeholdningerne i et forsøg på at håndtere deres vanskelige finansielle situation i 2020 og 2021 (jf. tabel 6).

(184)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode således:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(185)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Den samlede rentabilitet faldt fra 9,3 % i 2018 til [–7,2] % i den nuværende undersøgelsesperiode. Den lå næsten på samme niveau mellem 2019 og 2018, hvorimod den faldt med 59 % mellem 2018 og 2020. Rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven gik tilbage med [-77] % i den betragtede periode:

(186)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de samarbejdsvillige eksporterende producenter, at Kommissionen ikke forklarede, hvordan forværringen af rentabiliteten hang sammen med stigningen i importpriserne fra det pågældende land.

(187)

Som omhandlet i betragtning 200 konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke skyldtes importen fra Kina. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(188)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Nettolikviditeten steg med 21 % i perioden 2018-2019 og forblev stabil mellem 2018 og 2020. Nettolikviditeten udviste imidlertid en samlet tilbagegang på 89 % i den betragtede periode og fulgte udviklingen i rentabiliteten i forbindelse med salget.

(189)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, hvilket afspejler afskrivningssatsen for aktiver. Samlet set var tilbagegangen på 97 % i den betragtede periode. Nærmede bestemt steg det med 111 % mellem 2018 og 2019, hovedsagelig på grund af den fortjeneste, der blev opnået i 2019, steg med 71 % mellem 2018 og 2020 og faldt med 97 % mellem 2018 og 2021 som allerede nævnt på grund af et lavt fortjenstniveau i 2021.

(190)

Kommissionen anførte, at EU-erhvervsgrenen trods lave fortjenstmargener siden 2020 har opretholdt et rimeligt produktivitetsniveau og aldrig holdt op med at optimere sin produktionsproces, sin logistik, sit salg og sin markedsføring ved fortsat at investere.

(191)

Det høje investeringsniveau, der skal foretages af EU-erhvervsgrenen, viser dens stærke vilje til at tilpasse sig, forbedre sig og forblive på markedet på trods af vanskeligheder og økonomisk modgang.

(192)

EU-erhvervsgrenens ringe økonomiske resultater i den betragtede periode hæmmede dens evne til at rejse kapital. EU-erhvervsgrenen er kapitalintensiv og kendetegnet ved betydelige investeringer. Nettolikviditeten i den betragtede periode var for lav til at dække sådanne betydelige investeringer.

(193)

Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes. Generelt set forværredes tendenserne for de vigtigste økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

(194)

Det fremgik af undersøgelsen, at alle skadesindikatorer udviste et negativt mønster i den betragtede periode. I en situation med en efterspørgselsnedgang på 9 %, faldt både salgsmængden på det frie marked og produktionen med henholdsvis 9 % og 45 %. Det førte til en tilbagegang i kapaciteten på 21 % og i beskæftigelsen på 40 %. Eftersom faldet i produktionen skete hurtigere (45 % i den betragtede periode) end tilbagegangen i kapacitet og beskæftigelse, faldt kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten også med henholdsvis 30 % og 8 %.

(195)

I den samme periode faldt også de gennemsnitlige enhedspriser på det frie marked med mere end 2 %, samtidig med at enhedsproduktionsomkostningerne steg med 15 %. Følgelig faldt rentabiliteten med [–77] % i den betragtede periode, og fortjenesten gik tilbage fra 9,3 % i 2018 til [–7,2] % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(196)

Skadesindikatorerne viser således, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, da den sænkede sine salgspriser på trods af stigende produktionsomkostninger, hvilket førte til et kollaps i rentabiliteten, som igen påvirkede investeringerne, investeringsafkastet og likviditeten negativt.

(197)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen derfor, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(198)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen også, hvorvidt dumpingimporten fra det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade.

(199)

Det fremgik af undersøgelsen, at importmængden fra Kina steg med 104 % fra [1 300-1 400] ton til [2 800-2 900] ton i den betragtede periode. Markedsandelen blev også mere end fordoblet fra [1-3] % til [2,5-3,5] %, men forblev betydeligt under den markedsandel på 26,8 %, der var blevet konstateret i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Endnu vigtigere er det, at den gennemsnitlige salgspris på importen fra Kina [1 500-1 600] EUR/ton lå over EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris (1 321 EUR/ton) og dens gennemsnitlige produktionsomkostninger (1 416 EUR/ton) i den nuværende undersøgelsesperiode. Ved sammenligningen pr. varetype konstaterede Kommissionen desuden ikke underbud, når tolden blev inkluderet i de eksporterende producenters priser. På trods af stigningen i mængder og markedsandel forvoldte importen fra Kina derfor ikke EU-erhvervsgrenen skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(200)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke kunne skyldes importen fra Kina.

(201)

Kommissionen konkluderede i betragtning 200, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(202)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, forholdet mellem priserne i Unionen og de kinesiske priser, forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen, EU-markedets tiltrækningskraft og indvirkningen af potentiel import fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne udløber.

(203)

Produktionskapaciteten i Kina for den pågældende vare anslås til 5 mio. ton om året. Den uudnyttede kapacitet i Kina udgjorde ca. 2,7 mio. ton om året, hvilket er næsten 27 gange så meget som forbruget af den pågældende vare på EU-markedet, der i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde 102 189 ton. Der er således et betydeligt overskud i udbuddet i forhold til efterspørgslen på det kinesiske marked. Det ville derfor udgøre et yderligere incitament for de kinesiske producenter til i stigende grad at fokusere på eksportmarkederne, hvis der opstår nye muligheder.

(204)

Som fastslået i afsnit 4.2 er EU-markedet attraktivt hvad angår størrelse og priser. Unionen er i øjeblikket verdens største marked for den undersøgte vare, målt i mængde. Den har også en solid logistisk infrastruktur med veludstyrede havne, lager- og distributionsfaciliteter og et højt industrielt forbrug.

(205)

Som anført i betragtning 152 fastslog Kommissionen desuden, at uden foranstaltningerne ville importen fra Kina i betydelig grad underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Derudover var de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitlige importpris over for de vigtigste tredjelande (Sydkorea, Indien, Thailand, osv.) på 1 135 EUR/ton (56) lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 1 321 EUR/ton på det frie marked i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, har de eksporterende producenter følgelig stærke incitamenter til at øge deres salg til Unionen til lavere priser end EU-erhvervsgrenens priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(206)

EU-markedet anses derfor for at udøve stor tiltrækningskraft på kinesiske producenter, og det kan konkluderes, at den uudnyttede kapacitet i Kina, i det mindste delvist, vil blive anvendt til at øge eksporten til EU-markedet til skadevoldende dumpingpriser betydeligt, hvis foranstaltningerne udløber. EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet ovenfor vil føre til en væsentlig stigning i dumpingimporten fra Kina. Da den undersøgte vare er en temmelig homogen vare med hensyn til kvalitet, er prisniveauet den vigtigste faktor, når det skal afgøres, om man vil købe hos EU-producenter eller hos kinesiske eksporterende producenter. Den pludselige tilbagegang i den kinesiske eksport som reaktion på antidumpingforanstaltningerne er et tegn på, at kunderne nemt kan skifte til den leverandør, der har den mest konkurrencedygtige pris (dvs. fra de kinesiske eksporterende producenter til EU-producenterne eller omvendt, hvis foranstaltningerne udløber).

(207)

De stikprøveudtagne EU-producenter opnåede negative fortjenstmargener på [–7,2 %] i den nuværende undersøgelsesperiode, og de har derfor ikke råd til yderligere at sænke deres salgspriser eller til at miste markedsandele (hvis de ikke sænker prisen) som følge af ny import, fordi dette ville yderligere øge deres tab.

(208)

I betragtning af sandsynligheden for, at de eksporterende producenter vil optræde med lavere priser og større mængder, vil EU-erhvervsgrenen være tvunget til enten at sænke sine salgspriser på bekostning af rentabiliteten eller til at fastholde salgspriserne og sandsynligvis miste salgsmængder og markedsandel til de kinesiske eksportører. En kombination af disse scenarier forekommer endog mere realistisk. I sidste ende vil dette føre til et nedadgående pristryk, yderligere tab og import fra Kina, som sandsynligvis vil genvinde sit markedsandelsniveau på 26 % fra før foranstaltningernes indførelse. Det er værd at bemærke, at to eksisterende EU-producenter helt har indstillet produktionen af samme vare i 2020, nemlig AMTP Roman i Rumænien og Vallourec Deutschland i Tyskland.

(209)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at foranstaltningernes udløb efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser, og derfor yderligere forværre den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, da den væsentlige skade, der oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, sandsynligvis vil opstå på ny. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(210)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de samarbejdsvillige eksporterende producenter, at Kommissionen ikke vurderede virkningen af importen med oprindelse i Thailand i sin analyse af fornyet skade, i betragtning af at importen fra Kina ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i »den nuværende undersøgelsesperiode«. De hævdede endvidere, at de lave priser og importmængden med oprindelse i Thailand kan forværre EU-erhvervsgrenens sårbare situation.

(211)

Da denne undersøgelse er begrænset til importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina, begrænsede Kommissionen sin analyse af fornyet skade til de elementer, der er nævnt i betragtning 202, og som kunne påvirke EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningerne over for importen med oprindelse i Kina fik lov at udløbe. Importen fra Thailand var ikke en faktor i denne vurdering. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(212)

De samme eksporterende producenter hævdede også, at Kommissionen havde undladt at forklare, hvorfor EU-erhvervsgrenen indberettede tab i den nuværende undersøgelsesperiode.

(213)

Som nævnt i betragtning 195 faldt den gennemsnitlige enhedspris med 2 % i den betragtede periode, mens enhedsproduktionsomkostningerne steg med 15 %. Eftersom EU-erhvervsgrenen derfor ikke kunne overføre omkostningsstigningen som følge af langsigtede aftaler, indberettede den tab i den nuværende undersøgelsesperiode. Som omhandlet i betragtning 200 konkluderede Kommissionen desuden, at importen fra Kina ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fokuserede derfor sin analyse på fornyet skade baseret på de elementer, der er nævnt i betragtning 202. På dette grundlag og som nævnt i betragtning 209 konkluderede den, at der sandsynligvis igen vil blive forvoldt væsentlig skade på grund af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. På dette grundlag blev påstanden afvist.

(214)

De samarbejdsvillige eksporterende producenter henviste også til to rapporter fra appelorganet (57) og fremførte, at »en velbegrundet konklusion skal drages ved en nøje undersøgelse af det foreliggende bevismateriale, og eventuelle prognoser for fremtiden eller følgeslutninger skal også ske på grundlag af positivt bevismateriale«. De hævdede især, at den uudnyttede kapacitet var overvurderet, og at de kinesiske eksporterende producenter fokuserede på hjemmemarkedet og ikke eksporterede deres uudnyttede kapacitet til Unionen. Derudover hævdede de, at EU-markedets tiltrækningskraft og »priserne fra Kina til andre lande« ikke burde tages i betragtning i en sandsynlighedsanalyse, og at analysen burde baseres på en »kontrafaktisk analyse af, hvad der vil ske i fremtiden, hovedsagelig baseret på forventninger med hensyn til dumpingimport, priser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen«.

(215)

Hvad angår kapacitet og uudnyttet kapacitet fremlagde de samarbejdsvillige eksporterende producenter ingen nye beviser til støtte for deres påstand. Da der ikke forelå nye elementer, blev påstanden afvist.

(216)

For så vidt angår de elementer, der skal tages i betragtning i forbindelse med en sandsynlighedsanalyse, fandt Kommissionen, at den gennem sin analyse af elementer som EU-markedets tiltrækningskraft og priserne over for tredjelande havde foretaget en sådan »kontrafaktisk analyse« i overensstemmelse med sin standardpraksis og havde anvendt alle tilgængelige elementer, der gjorde det muligt at foretage en fremadrettet undersøgelse af sandsynligheden for fornyet skade. Da der ikke forelå elementer, som kunne afkræfte Kommissionens konklusioner i denne henseende, blev denne påstand afvist.

(217)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugernes interesser.

(218)

EU-erhvervsgrenen består af seks producenter, der er beliggende i forskellige medlemsstater. Heriblandt er Dalmine S.p.A, Tubos Reunidos Group SA og Valcovni Trub Chomutov AS ansøgere, og de øvrige er samarbejdsvillige virksomheder, dvs. Huta Batory Sp. Z o.o., Vallourec Deutschland GmbH, i Tyskland og Frankrig (ikke ansøgere) samt AMTP Roman.

(219)

Undersøgelsen viste, at hvis foranstaltningerne udløber, vil dette sandsynligvis få en betydelig negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens situation ville hurtigt blive forværret i form af lavere salgsmængder og salgspriser, hvilket ville resultere i et kraftigt fald i rentabiliteten. På den anden side vil en opretholdelse af foranstaltningerne gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen yderligere at overvinde følgerne af den skade, som dumpingimporten tidligere har forvoldt, og udnytte sit potentiale på et EU-marked, der ikke er berørt af illoyal handelspraksis fra Kina.

(220)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(221)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Ingen af forhandlerne og brugerne besvarede Kommissionens spørgeskema.

(222)

Som i den oprindelige undersøgelse gav ingen brugere sig til kende i forbindelse med denne fornyede undersøgelse. Dertil kommer, at der er 79 kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, hvoraf kun Siderpighi spa Con Socio Unico, der er kendt som en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, gav sig til kende. Virksomheden svarede, at den ikke gik ind for indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Den hævdede, at Unionen har brug for kinesisk import, da efterspørgslen overstiger udbuddet. Kommissionen bemærkede, at omsætningen af den undersøgte vare udgør under 1 % af den ikke forretningsmæssigt forbundne importørs omsætning. En videreførelse af foranstaltningerne vil således på ingen måde ændre virksomhedens overordnede resultatudsigter.

(223)

Hvad angår både brugernes og importørernes interesser, konkluderede Kommissionen desuden i den oprindelige undersøgelse, at der var tilstrækkelige alternative forsyningskilder til den undersøgte vare. Denne konklusion er fortsat gyldig, da ca. 10 % af markedet stadig dækkes af import fra alle oprindelseslande. Derudover havde EU-erhvervsgrenen en uudnyttet kapacitet på mere end 46 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er langt over det nuværende EU-forbrug.

(224)

Kommissionen konkluderede således, at forlængelsen af foranstaltningerne ikke ville have en negativ indvirkning på det eksisterende udbud på markedet eller på den økonomiske situation for den pågældende importør eller nogen af brugerne på markedet.

(225)

Kommissionen konkluderede derfor, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville være i strid med importørernes og brugernes interesser.

(226)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(227)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende visse sømløse rør af jern (undtagen af støbejern) eller stål (undtagen af rustfrit stål), med cirkulært tværsnit, med udvendig diameter på over 406,4 mm fra Kina opretholdes.

(228)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(229)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(230)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(231)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder kun for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(232)

Virksomheden kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (58). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(233)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(234)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (59) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(235)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/429 er der fastsat bestemmelser om dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker, herunder bestemmelser om anmeldelse af og rapportering om sygdomme, EU-overvågningsprogrammer, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (2) supplerer forordning (EU) 2016/429 og fastsætter regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for så vidt angår visse listeopførte og nye dyresygdomme.

(3)

For at sikre ensartet anvendelse i EU af bestemmelser om anmeldelse af og rapportering om sygdomme, EU-overvågningsprogrammer, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri som fastsat i forordning (EU) 2016/429 og i delegeret forordning (EU) 2020/689 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for oplysninger, formater samt proceduremæssige krav for så vidt angår overvågningsprogrammer, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 (3).

(4)

Erfaringerne fra modtagne oplysninger vedrørende resultaterne af de godkendte udryddelsesprogrammer samt fra ansøgninger om status som sygdomsfri siden datoen for anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002, og især de data, der allerede er tilgængelige i IT-systemet til information om dyresygdomme (ADIS) som fastsat i artikel 22 i forordning (EU) 2016/429, viser, at visse af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt kræves efter nævnte gennemførelsesforordning, ikke er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere ansøgningerne om status som sygdomsfri. Med henblik på at reducere den administrative byrde for medlemsstaterne bør der ikke være krav om sådanne oplysninger. Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 bør derfor ændres.

(5)

De oplysninger, der kræves om resultaterne af udryddelsesprogrammernes gennemførelse, er tilgængelige i ADIS. Også de udkast til udryddelsesprogrammerne, der forelægges Kommissionen for godkendelse, bør, for at sikre sammenhæng, indsendes elektronisk via ADIS.

(6)

Ydermere har erfaringen med anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 vist, at det er nødvendigt at præcisere visse bestemmelser i bilag V, VI og VII til forordningen for at sikre, at det står klart, at det geografiske anvendelsesområde omfattet af et godkendt udryddelsesprogram for så vidt angår akvatiske dyr og anerkendelse af status som sygdomsfri kan gælde på medlemsstats-, zone- eller kompartmentplan. Bilag V, VI og VII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 bør derfor ændres.

(7)

I delegeret forordning (EU) 2020/689 er der fastsat flere undtagelser, som er relevante for forelæggelse af et program for udryddelse af kategori B- og C-sygdomme hos akvatiske dyr, jf. afsnit 4 i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002. På nuværende tidspunkt henvises der kun til én undtagelse i nævnte bilag. Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2002 bør derfor ændres for at sikre, at der henvises til alle relevante undtagelser i bilag VII, afsnit 4, til forordningen.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 248/2011 (2) (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer (»GFR« eller »den pågældende vare« eller »den undersøgte vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«). Tolden blev baseret på skadestærsklen og varierede mellem 7,3 % og 13,8 %.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014 (3) ændrede Kommissionen efter en antisubsidieundersøgelse og en delvis interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne den oprindelige antidumpingtold til satser på mellem 0 % og 19,9 % og indførte en supplerende udligningstold på mellem 4,9 % og 10,3 %: De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierede fra 4,9 % til 30,2 %.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne besluttede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/724 (4) at opretholde disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(4)

Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne besluttede Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/328 (5) at opretholde disse foranstaltninger som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1379/2014.

(5)

De deraf følgende kombinerede udlignings- og antidumpingforanstaltninger varierer derfor fra 4,9 % til 30,2 %.

(6)

Der er også indført foranstaltninger over for importen af GFR med oprindelse i Egypten. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 (6) indførte Kommissionen efter en antisubsidieundersøgelse en endelig udligningstold på importen af visse endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten. Tolden blev baseret på subsidieringsniveauet og var på 13,1 %.

(7)

Den 19. januar 2022 modtog Kommissionen en anmodning om en udløbsundersøgelse af den gældende antidumpingtold indgivet af European Glass Fibre Producers Association (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for endeløse glasfibervarer, jf. artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«).

(8)

Den 21. april 2022 indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen til Unionen af GFR med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) (7).

(9)

Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(10)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(11)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina, myndighederne i det pågældende land samt kendte importører og brugere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(14)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde af GFR i NUP, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for 76 % af EU-erhvervsgrenens produktion i NUP. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremkomme med bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der indkom ingen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(16)

Én ikke forretningsmæssigt forbundet importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal svar besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte eksporterende producenter i Kina om at indsende de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(18)

Én eksporterende producent i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Den underrettede den eneste eksporterende producent, der havde afgivet svar, og Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union herom. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(19)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de samarbejdsvillige eksporterende producenter, EU-producenterne, brugerne og importørerne. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (8) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Tre EU-producenter indsendte besvarelser af spørgeskemaet.

(22)

Kommissionen modtog ingen besvarelser fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, GOC, den ikke forretningsmæssigt forbundne importør eller brugerne.

(23)

På grund af den samarbejdsvillige eksporterende producents manglende samarbejdsvilje og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 baserede Kommissionen sin analyse af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping på de foreliggende faktiske oplysninger. Den anvendte oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og de statistikker, der er tilgængelige i Comext-databasen og Global Trade Atlas-databasen (»GTA«) samt andre offentligt tilgængelige kilder. Alle interesserede parter og den kinesiske regering blev underrettet herom og gjorde ikke indsigelse.

(24)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

(25)

Den 28. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(26)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(27)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig afhuggede glasfibertråde af en længde på 50 mm og derunder, glasfiberrovings, undtagen glasfiberrovings, der er imprægneret og belagt, med et glødetab på over 3 % (som fastsat i henhold til ISO-standard 1887), og måtter af glasfiberfilamenter, undtagen måtter af glasuld, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7019 11 00, ex 7019 12 00 (Taric-kode 7019120022, 7019120025, 7019120026 og 7019120039), 7019 14 00 og 7019 15 00 (9). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(28)

Den pågældende vare er det råmateriale, der oftest anvendes til at forstærke termoplastisk og termohærdet harpiks i kompositindustrien. De resulterende kompositmaterialer (plastmaterialer forstærket med glasfiberfilamenter) anvendes inden for en lang række områder: transport (bilindustrien, skibsindustrien, luftfartsindustrien, militære produkter), elektricitet/elektronik, vindenergi, bygge- og anlægsindustrien, beholdere/rør, forbrugsvarer mm.

(29)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(30)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(31)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at den gældende foranstaltnings udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(33)

Som nævnt i betragtning 22 udviste ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Der blev ikke modtaget noget svar, og Kommissionen besluttede derfor at anvende artikel 18.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om den fornyede undersøgelse og oplysninger indhentet fra samarbejdsvillige parter i løbet af den nuværende undersøgelse, nemlig ansøgeren og de stikprøveudtagne EU-producenter.

(35)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina. GOC fremsatte ingen bemærkninger i denne henseende.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen rådede over på daværende tidspunkt, blev Brasilien og Tyrkiet identificeret som de mulige repræsentative lande for Kina. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(38)

Den 5. august 2022 underrettede Kommissionen ved et notat de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som det repræsentative land. Den underrettede også interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Türkiye Şişe Ve Cam Fabrikalari A.Ş., som er en producent i det repræsentative land. Der indkom ingen bemærkninger.

(39)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(40)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det fastslås (…), at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(41)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(42)

Kommissionen konstaterede i sin nylige undersøgelse vedrørende glasfibersektoren i Kina (10), at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(43)

I nævnte undersøgelse fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (11). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i glasfibersektoren, herunder GFR, ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (12), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (13). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (14). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (15). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i glasfibersektoren, herunder GFR, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (16), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (17).

(44)

Ligesom i sin tidligere undersøgelse vedrørende glasfibersektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i anmodningen og i rapporten (18), og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i dens tidligere undersøgelse i denne henseende.

(45)

Ansøgeren fremførte i anmodningen, at den kinesiske GFR-sektor er kendetegnet ved væsentlige fordrejninger som følge af statslig indgriben i økonomien generelt og specifikt i sektoren for den undersøgte vare. I anmodningen hævdedes det, at alle produktionsfaktorer — jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft — er lige fordrejede, da de er genstand for indgreb fra GOC, som i sidste ende har resulteret i ubetydelige fordrejninger i den kinesiske GFR-sektor.

(46)

Til støtte for denne holdning henviste anmodningen til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, Kommissionens seneste undersøgelse af GFF-sektoren og den deraf følgende forordning (EU) 2020/492, den 13. femårsplan for udvikling af byggematerialeindustrien, den 13. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling, den 14. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035 samt industristrategien »Made in China 2025«.

(47)

På dette grundlag blev det i anmodningen understreget, at GOC ejer langt størstedelen af de største kinesiske GFR-producenter samt leverandører i tidligere produktionsled og brugere i efterfølgende produktionsled. De to største kinesiske GFR-producenter, CPIC og Jushi, er store statsejede konglomerater. Den relevante industrisammenslutning, China Building Materials Federation, arbejder under vejledning og tilsyn fra tilsyns- og administrationskommissionen for statsejede aktiver (State-owned Assets Supervision and Administration Commission). Formanden for bestyrelsen for Jushi og næstformanden for CNBM, som er moderselskab til Jushi, har begge posten som næstformand i China Building Materials Federation.

(48)

Den høje grad af statslig indgriben i GFR-industrien og den høje grad af statsligt ejerskab i sektoren forhindrer selv privatejede producenter i at operere på markedsvilkår.

(49)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Disse planer, såsom den 13. femårsplan for udvikling af byggematerialeindustrien, planen for udvikling af intelligent fremstilling (2016-2020), den 13. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling, den 14. femårsplan for Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035 (»den 14. femårsplan«) samt strategien »Made in China 2025«, tilskynder offentlige myndigheder på alle niveauer og statsejede finansielle institutioner til at fremme udviklingen af GFR-industrien i Kina. I henhold til den 14. femårsplan planlægger den kinesiske regering at fokusere på nye materialer i forbindelse med opbygningen af en ny søjle i industrisystemet, og den omfatter, at der gives frit spil til industriinvesteringsfondene, og at finansieringsgarantierne og risikokompensationen øges. Planlægningssystemet i Kina forhindrer derfor frie markedskræfter i at udfolde sig i GFR-sektoren.

(50)

Virksomheder i sektorerne for »nye materialer« — herunder GFR — nyder godt af en lang række støttemekanismer, herunder finansielle støttepolitikker, finans- og skattebegunstigelsespolitikker, støtte til FoU osv.

(51)

Omkostningerne til råmaterialer såsom kaolin og dolomit ikke er et resultat af frie markedskræfter, da produktionen af disse råmaterialer er genstand for statsstøtte i Kina. Der findes også væsentlige systemiske fordrejninger med hensyn til adgang til kapital, jord og arbejdskraft. Kommissionens nylige antisubsidieundersøgelse af importen af GFR fra Kina viste, at de kinesiske GFR-producenter nød godt af præferenceadgang til jord samt præferencelån, både fra statsejede banker og fra private banker (19).

(52)