ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 177

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

66. årgang
12. juli 2023


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1441 af 10. juli 2023 om nærmere bestemmelser for Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2023/1442 af 11. juli 2023 om ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer for så vidt angår ændringer af godkendelser af stoffer og tilføjelse af nye stoffer ( 1 )

45

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1443 af 11. juli 2023 om forlængelse af godkendelsen af et præparat af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 ( 1 )

59

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1444 af 11. juli 2023 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet

63

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2023 truffet af Det Fælles Udvalg, der er nedsat ved Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side af 4. juli 2023 om erstatning af bilag IV til Euro-Middelhavsaftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side [2023/1445]

107

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

12.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1441

af 10. juli 2023

om nærmere bestemmelser for Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (1), særlig artikel 47, stk. 1,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg om Udenlandske Subsidier, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 1 i forordning (EU) 2022/2560 gives der mulighed for at undersøge udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og afhjælpe sådanne fordrejninger. Det er nødvendigt at fastsætte specifikke regler og procedurer for bl.a. indgivelse af anmeldelser, jf. artikel 21 og 29 i forordning (EU) 2022/2560, indhentelse af udtalelser og afgivelse af mundtlige erklæringer, jf. artikel 13, 14 og 15 i forordning (EU) 2022/2560, afgivelse af tilsagn, jf. artikel 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560, og videregivelse af oplysninger og retten til forsvar for den undersøgte virksomhed, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2022/2560.

(2)

I overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2022/2560 skal personer og virksomheder anmelde visse store fusioner, hvori der indgår betydelige udenlandske finansielle bidrag, inden fusionen gennemføres. I henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2022/2560 skal udenlandske finansielle bidrag anmeldes i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, der overstiger visse tærskler, inden kontrakten tildeles. Manglende overholdelse af anmeldelsespligten medfører bl.a., at personen eller virksomheden kan pålægges bøder og tvangsbøder. Det er derfor nødvendigt nøje at fastsætte, hvilke parter der er ansvarlige for at indgive anmeldelsen, og hvilke oplysninger der skal gives i anmeldelsen.

(3)

De personer og virksomheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, og artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560, har pligt til at give Kommissionen fuldstændige og korrekte oplysninger om alle forhold og omstændigheder, der er relevante for en afgørelse om den anmeldte fusion eller det udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure.

(4)

For at forenkle anmeldelserne og Kommissionens vurdering bør der fastsættes standardformularer i bilagene til denne forordning. De kan erstattes af elektroniske formularer, der indeholder de samme krav om oplysninger.

(5)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 bør Kommissionen, hvis den efter den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed er blevet tildelt udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, indlede en tilbundsgående undersøgelse, således at den kan indsamle yderligere oplysninger til vurdering af, om der foreligger udenlandske subsidier, og af deres faktiske eller potentielle konkurrencefordrejende virkninger. Det er nødvendigt at fastsætte regler om frister, inden for hvilke den undersøgte virksomhed og andre personer, medlemsstaterne og det tredjeland, der har tildelt de udenlandske subsidier, kan fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560.

(6)

I forbindelse med undersøgelser kan Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2560 indhente udtalelser fra enhver fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for undersøgelsen. For at sikre gennemsigtigheden og retssikkerheden bør Kommission, inden den indhenter udtalelser fra fysiske eller juridiske personer, der indvilliger i at afgive udtalelse, oplyse disse personer om retsgrundlaget herfor. De hørte personer bør også informeres om formålet med at indhente udtalelsen, og de bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til den registrerede udtalelse. Kommissionen bør fastsætte en frist, inden for hvilken den hørte person kan meddele den eventuelle bemærkninger til den dokumenterede udtalelse.

(7)

I henhold til artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15 i forordning (EU) 2022/2560 kan Kommissionen, når den gennemfører kontrolundersøgelser i eller uden for Unionen, afkræve alle en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. De dokumenterede mundtlige erklæringer bør stilles til rådighed for virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens bemyndigede repræsentant. I tilfælde af forklaringer fra en medarbejder, der ikke er bemyndiget dertil, bør virksomheden eller virksomhedssammenslutningen have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de dokumenterede forklaringer.

(8)

I henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560 er medlemsstaterne forpligtet til at forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage undersøgelser i henhold til nævnte forordning. For at sikre, at alle sådanne oplysninger er tilgængelige for Kommissionen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, bør denne forpligtelse også omfatte ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder med ansvar for den relevante offentlige udbudsprocedure.

(9)

For at sætte Kommissionen i stand til at foretage en behørig vurdering med henblik på at vedtage en afgørelse med de tilsagn, som er afgivet af den undersøgte virksomhed, således at en fordrejning af konkurrencen på det indre marked kan afhjælpes, bør proceduren for at foreslå tilsagn i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 og fristerne for at foreslå tilsagn efter artikel 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560 fastsættes.

(10)

For at sikre gennemsigtighed kan Kommissionen, såfremt det er hensigtsmæssigt, pålægge indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 5, og artikel 8 i forordning (EU) 2022/2560 i retsakter, der afslutter en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2560. Disse forpligtelser bør gøre det muligt for Kommissionen at opdage potentielle fordrejninger på det indre marked eller at overvåge gennemførelsen af de retsakter, den har vedtaget i henhold til forordning (EU) 2022/2560. Det er derfor nødvendigt at præcisere form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår disse forpligtelser.

(11)

I henhold til artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 og i overensstemmelse med princippet om retten til forsvar bør den undersøgte virksomhed, inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 i forordning (EU) 2022/2560, have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til alle de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse. I overensstemmelse med artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560 er det nødvendigt at fastsætte regler for, i hvilket omfang en undersøgt virksomhed bør gives indsigt i Kommissionens sagsakter. Selv om den undersøgte virksomhed altid bør have ret til at få udleveret alle de ikkefortrolige udgaver af alle dokumenter, der er nævnt i grundene, af Kommissionen, bør aktindsigt i alle dokumenter i Kommissionens sagsakter uden udeladelser eller omskrivninger gives til et begrænset antal nærmere angivne eksterne juridiske eller økonomiske rådgivere eller eksterne tekniske eksperter på vegne af den undersøgte virksomhed på betingelser, der fastsættes i en kommissionsafgørelse. Denne aktindsigt bør begrænses i visse situationer, herunder når videregivelsen af visse dokumenter vil kunne skade afgiveren, eller hvor andre interesser har større vægt.

(12)

I medfør af artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560 bør Kommissionen, når den giver aktindsigt, sikre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Det er derfor nødvendigt at fastsætte detaljerede regler, der gør det muligt for Kommissionen at anmode personer og virksomheder, der indgiver eller har indgivet oplysninger, herunder dokumenter, om at udpege forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger i deres indgivelser eller i forbindelse med oplysninger i et resumé eller en afgørelse, og som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse om behandlingen af visse oplysninger i tilfælde af uenighed om fortroligheden.

(13)

Da de retlige frister, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2560, løber fra anmeldelsen, bør der også fastsættes nærmere bestemmelser om disse frister og det tidspunkt, fra hvilket anmeldelser har virkning. Det bør navnlig fastsættes, hvornår fristerne begynder at løbe, og hvornår de udløber, samt hvilke omstændigheder der medfører fristafbrydelse.

(14)

Fremsendelse af dokumenter til og fra Kommissionen bør i princippet finde sted digitalt under hensyntagen til udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi og de miljømæssige fordele ved sådanne fremsendelser. I medfør af artikel 47, stk. 1, litra a), b), og h), i forordning (EU) 2022/2560 bør dette navnlig gælde for anmeldelser, svar på anmodninger om oplysninger, bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse rettet til den undersøgte virksomhed, og tilsagn afgivet af de anmeldende parter.

(15)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør nærværende forordning træde i kraft inden den dato, hvorfra forordning (EU) 2022/2560 finder anvendelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 fastsættes der ved denne forordning nærmere bestemmelser vedrørende:

1)

form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af fusioner

2)

form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af udenlandske finansielle bidrag og erklæring om fravær af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer

3)

proceduremæssige detaljer for så vidt angår mundtlige erklæringer i henhold til artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15 i forordning (EU) 2022/2560.

4)

detaljerede regler om videregivelse, aktindsigt og fortrolige oplysninger i henhold til artikel 42 og artikel 43 i forordning (EU) 2022/2560

5)

form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår gennemsigtighedskrav

6)

nærmere regler for beregning af frister

7)

proceduremæssige detaljer og frister for afgivelse af tilsagn i henhold til artikel 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»anmeldende parter«: i forbindelse med anmeldelse af fusioner personer eller virksomheder, der er forpligtet til at indgive en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560

2)

»andre involverede personer«: i forbindelse med anmeldelser af fusioner andre personer end de anmeldende parter, der deltager i den planlagte fusion, såsom sælgeren og den virksomhed eller virksomhedsdel, der er målet for fusionen

3)

»anmeldende parter«: i forbindelse med anmeldelser og erklæringer vedrørende udenlandske finansielle bidrag ved offentlige udbud alle økonomiske aktører, sammenslutninger af økonomiske aktører, de vigtigste underentreprenører og vigtigste leverandører, der er omfattet af anmeldelsespligten i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560

4)

»arbejdsdage«: alle dage undtagen lørdage, søndage og de fridage i Kommissionen, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

KAPITEL II

ANMELDELSER

Artikel 3

Personer, der har ret til at indgive anmeldelser og erklæringer

1.   Anmeldelser af fusioner i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2022/2560 skal indgives af de anmeldende parter, som er nævnt i artikel 2, nr. 1). Hver anmeldende part er ansvarlig for, at de oplysninger, den indgiver, er korrekte.

2.   Anmeldelser og erklæringer i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer indgives til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed af den økonomiske operatør eller, hvis der er tale om sammenslutninger af økonomiske operatører og de vigtigste underentreprenører og leverandører, af hovedentreprenøren eller hovedkoncessionshaveren, jf. artikel 29, stk. 6, i forordning (EU) 2022/2560, på dennes vegne og på vegne af alle de anmeldende parter, som er nævnt i artikel 2, nr. 3). Hver anmeldende part er kun ansvarlig for korrektheden at de oplysninger, der er knyttet til de udenlandske finansielle bidrag, som den er blevet tildelt.

3.   Er anmeldelser eller erklæringer underskrevet af bemyndigede eksterne repræsentanter for personer eller for virksomheder, fremlægger disse repræsentanter skriftlig dokumentation for, at de er bemyndiget dertil.

Artikel 4

Forudgående anmeldelse af fusioner

1.   Anmeldelser af fusioner i henhold til artikel 21 forordning (EU) 2022/2560 skal indgives ved hjælp af formularen til anmeldelse af fusioner i bilag I. Fælles anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 indgives i én enkelt formular.

2.   Formularen til anmeldelse af fusioner og alle relevante understøttende dokumenter indgives til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 25.

3.   Anmeldelser indgives på et af Unionens officielle sprog. Medmindre Kommissionen og de anmeldende parter aftaler andet, skal anmeldelsessproget også være sproget for proceduren og for eventuelle efterfølgende administrative procedurer ved Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 vedrørende samme fusion. Understøttende dokumenter indgives på originalsproget. Er originalsproget ikke et af Unionens officielle sprog, skal der vedlægges en oversættelse til sproget for proceduren.

4.   Kommissionen kan efter skriftlig anmodning fritage en anmodende anmeldende part fra pligten til at indgive enhver oplysning i anmeldelsesformularen i bilag I, herunder dokumenter, eller fritage denne part fra ethvert andet krav i anmeldelsesformularen vedrørende disse oplysninger.

5.   Kommissionen bekræfter uden ophold skriftligt over for de anmeldende parter, at den har modtaget anmeldelsen og eventuelle svar på et brev afsendt af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 2 og 3.

Artikel 5

Anmeldelser eller erklæringer af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer

1.   Anmeldelser af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer indgives ved anvendelse af formularen i bilag II i én formular med alle oplysninger vedrørende alle anmeldende parter i forbindelse med et tilbud eller én ansøgning om deltagelse og indgives til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, der er ansvarlig for den relevante offentlige udbudsprocedure, i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560.

2.   Hvis der i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, som opfylder tærskelværdierne i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560, ikke er blevet tildelt anmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag af et tredjeland til de anmeldende parter i de seneste tre år, skal disse parter i stedet for en anmeldelse indgive en erklæring. Erklæringen skal indgives på den måde, der er foreskrevet i indledningen, punkt 7, og i afsnit 7 i bilag II, på én formular til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, som er ansvarlig for den relevante offentlige udbudsprocedure. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, og artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 skal udenlandske finansielle bidrag ikke anføres i erklæringen, hvis det samlede beløb pr. tredjeland er lavere end de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1407/2013 i den sammenhængende periode på tre år forud for erklæringen.

3.   Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed videresender anmeldelsen, herunder alle relevante understøttende dokumenter, eller erklæringen til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 26.

4.   Anmeldelser og erklæringer indgives til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed på et af Unionens officielle sprog. Medmindre Kommissionen og de anmeldende parter aftaler andet, skal anmeldelsens eller erklæringens sprog også være sproget for proceduren og for eventuelle efterfølgende administrative procedurer ved Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 vedrørende samme offentlige udbudsprocedure. Understøttende dokumenter indgives på originalsproget. Er et dokuments originalsprog ikke et af Unionens officielle sprog, skal der vedlægges en oversættelse til sproget for proceduren.

5.   Kommissionen kan efter skriftlig anmodning fra de anmeldende parter og ved underretning af den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed med ansvar for den offentlige udbudsprocedure, fritage en anmodende anmeldende part fra pligten til at indgive enhver oplysning i anmeldelsesformularen i bilag II, herunder dokumenter, eller fritage denne part fra ethvert andet krav i anmeldelsesformularen vedrørende disse oplysninger.

6.   Kommissionen bekræfter uden ophold efter at have modtaget anmeldelsen eller erklæringen og eventuelle svar på et brev fra Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, og 3, skriftligt over for den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed med ansvar for den offentlige udbudsprocedure, og en kopi af bekræftelsen sendes til de anmeldende parter eller deres bemyndigede eksterne repræsentanter.

Artikel 6

Virkningsdatoen for anmeldelser i forbindelse med fusioner

1.   I medfør af artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 anses en anmeldelse for indgivet den dato, hvor Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse.

2.   Finder Kommissionen, at oplysningerne i anmeldelsen, herunder dokumenterne, er ufuldstændige, underretter den uden ophold skriftligt de anmeldende parter eller deres bemyndigede eksterne repræsentanter herom. I så fald anses anmeldelsen for at være indgivet den dag, hvor Kommissionen modtager de fuldstændige oplysninger.

3.   Efter anmeldelsen meddeler de anmeldende parter straks Kommissionen alle relevante oplysninger, herunder væsentlige ændringer i de faktiske omstændigheder, som de ville have været forpligtet til at meddele, hvis de på anmeldelsestidspunktet havde eller burde have haft kendskab til disse oplysninger. Hvis disse oplysninger kan have en væsentlig indvirkning på Kommissionens vurdering af den anmeldte fusion, kan Kommissionen først anse anmeldelsen for at være indgivet den dato, hvor den modtager de pågældende oplysninger. Kommissionen giver uden ophold de anmeldende parter eller deres repræsentanter skriftlig underretning om virkningsdatoen.

4.   Ved anvendelsen af denne artikel anses anmeldelsen for ufuldstændig, dersom der fremsendes urigtige eller vildledende oplysninger.

Artikel 7

Virkningsdatoen for anmeldelser og erklæringer af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer

1.   Ved offentlige udbudsprocedurer som omhandlet i artikel 27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (2) anses anmeldelser og erklæringer for indgivet den dato, hvor de modtages af Kommissionen. I forbindelse med trinvise offentlige udbudsprocedurer får en anmeldelse eller erklæring, der indgives på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om deltagelse, og en ajourført anmeldelse eller ajourført erklæring, der indgives i forbindelse med afgivelsen af det endelige tilbud, jf. artikel 29, stk. 1, sidste punktum, i forordning (EU) 2022/2560, virkning fra den dato, hvor de modtages af Kommissionen. Finder Kommissionen imidlertid, at oplysningerne i den modtagne anmeldelse eller erklæring, herunder dokumenterne, er ufuldstændige, underretter den uden ophold skriftligt de anmeldende parter eller deres bemyndigede eksterne repræsentanter herom. I så fald anses anmeldelsen eller erklæringen for at være indgivet den dag, hvor de fuldstændige oplysninger, jf. artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560, modtages af Kommissionen.

2.   Hvis den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed udøver sine rettigheder efter artikel 56, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 76, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (3) til at anmode om præciseringer af anmeldelsen, erklæringen, den ajourførte anmeldelse eller ajourførte erklæring som omhandlet i artikel 29, stk. 1, sidste punktum, og artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 og beslutter at afvise tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse på grund af manglende præciseringer, dersom disse ikke er behørigt fremlagt, anses anmeldelsen eller erklæringen hverken for at være indgivet eller videresendt til Kommissionen.

3.   Efter indgivelsen af en anmeldelse, erklæring, ajourført anmeldelse eller ajourført erklæring, meddeler de anmeldende parter uden ophold Kommissionen alle relevante nye oplysninger, herunder ændringer i de faktiske omstændigheder, som de ville have været forpligtet til at meddele, hvis de på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse, erklæring, ajourførte anmeldelse eller ajourførte erklæring havde eller burde have haft kendskab til disse oplysninger. Hvis disse oplysninger kan have en væsentlig indvirkning på Kommissionens vurdering, kan Kommissionen først anse anmeldelsen, erklæringen, den ajourførte anmeldelse eller den ajourførte erklæring for at være indgivet på den dato, hvor den modtager de relevante oplysninger. Kommissionen meddeler skriftligt og uden ophold virkningsdatoen til de anmeldende parter ved anmeldelser i forbindelse med offentlige udbud eller til deres repræsentanter samt til den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed.

4.   Ved anvendelsen af denne artikel, og uden det berører artikel 17, 29 og 33 i forordning (EU) 2022/2560, anses anmeldelsen for ufuldstændig, dersom der fremsendes urigtige eller vildledende oplysninger.

KAPITEL III

KOMMISSIONENS UNDERSØGELSE

Artikel 8

Frister for fremsættelse af bemærkninger efter indledningen af en tilbundsgående undersøgelse

1.   Når Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560, fastsætter den fristen for, hvornår den undersøgte virksomhed, andre fysiske eller juridiske personer, medlemsstaterne og det tredjeland, der har ydet de udenlandske subsidier, kan fremsætte deres skriftlige bemærkninger, og denne må normalt ikke overstige én måned fra den dato, hvor den undersøgte virksomhed er blev underrettet om afgørelsen, eller fra datoen for offentliggørelsen af resuméet af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende i alle andre tilfælde. Bemærkninger fremsættes i overensstemmelse med artikel 25 og artikel 26.

2.   I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen forlænge den i stk. 1 fastsatte frist.

3.   Hvis fremsættelsen af bemærkninger indeholder fortrolige oplysninger, skal den fremsættende person forelægge en ikkefortrolig udgave af bemærkningerne samtidig med den fortrolige udgave.

Artikel 9

Indhentelse af udtalelser

1.   Når Kommissionen indhenter udtalelser fra en person i overensstemmelse med artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2560, angiver Kommissionen ved indhentelsens begyndelse retsgrundlaget for og formålet med at indhente udtalelsen og underretter den hørte person om, at den dokumenterer samtalen.

2.   Indhentelsen af en udtalelse, der er foretaget i henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2560, kan dokumenteres i en hvilken som helst form.

3.   En kopi af den indhentede udtalelse i den dokumenterede form stilles til rådighed for den hørte person med henblik på bemærkninger inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen.

Artikel 10

Mundtlige erklæringer under kontrolundersøgelser

1.   Hvis tjenestemænd eller andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen afkræver en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings bemyndigede eksterne repræsentanter eller medarbejdere forklaringer i henhold til artikel 14, stk. 2, litra c), eller artikel 15 i forordning (EU) 2022/2560, kan disse forklaringer dokumenteres i enhver form.

2.   En kopi af enhver form for dokumentation, der er udarbejdet i efter stk. 1, skal efter kontrolundersøgelsen forelægges for den berørte virksomhed eller virksomhedssammenslutning.

3.   Når en medarbejder i en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, som ikke er eller ikke var bemyndiget af virksomheden eller virksomhedssammenslutningen til at afgive forklaring på virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens vegne, har afgivet forklaring til Kommissionen, fastsætter Kommissionen en frist, inden for hvilken virksomheden eller virksomhedssammenslutningen kan meddele Kommissionen eventuelle ændringer til den forklaring, der er afgivet af en sådan medarbejder. Ændringerne føjes til de efter stk. 1 dokumenterede forklaringer.

Artikel 11

Oplysninger fra de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder med ansvaret for offentlige udbudsprocedurer

1.   Medlemsstaternes forpligtelse i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560 til på Kommissionens anmodning at forelægge den alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage undersøgelser i henhold til forordning (EU) 2022/2560, omfatter navnlig de ordregivende myndigheder og ordregivende enheder med ansvar for de relevante offentlige udbudsprocedurer, der har oplysninger, som er relevante for undersøgelsen.

2.   Den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed videresender sammen med anmeldelsen kopier af de dokumenter, der er anvendt ved udarbejdelsen af udbudsdokumenterne, til Kommissionen, herunder eventuelle undersøgelser og det eventuelle interne budget for udbuddet, samt kopier af eventuelle øvrige dokumenter, som den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed måtte anse for centrale for undersøgelsen. Hvis de anmeldende parter indgiver oplysninger i henhold til afsnit 4 i bilag II, videresender den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed også kopier af alle de afgivne tilbud vedrørende den pågældende offentlige udbudsprocedure. Hvis tilbuddene endnu ikke er afgivet eller ikke er tilgængelige på anmeldelsestidspunktet, skal kopierne videresendes til Kommissionen, så snart de foreligger. Hvis den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ikke videresender eller ikke er i stand til at videresende kopierne af alle de dokumenter, der er relevante for undersøgelsen, til Kommissionen, anmoder Kommissionen den om at videresende kopierne af de specifikke dokumenter, der er relevante for Kommissionens undersøgelse.

Artikel 12

Indgivelse af oplysninger om et uberettiget fordelagtigt tilbud

1.   Hvis de ikke allerede er fremsendt af de anmeldende parter i deres anmeldelse indgivet i henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2022/2560, skal begrundelser og tilhørende dokumentation, der er anført i formularen i bilag II, og som vedrører vurderingen af den uberettiget fordelagtige karakter af et tilbud, indgives til Kommissionen i overensstemmelse med de frister og det format, der er angivet i artikel 8, og de kan indgives under den indledende undersøgelse.

2.   Hvis de anmeldende parter beslutter at gøre brug af muligheden for at fremlægge begrundelser, skal de for at underbygge deres påstande vedlægge alle tilhørende understøttende dokumenter, der er anført i formularen i bilag II.

3.   Når den undersøgte økonomiske operatør fremlægger understøttende dokumenter, skal denne udpege alle oplysninger, som vedkommende anser for at være fortrolige, og give en begrundelse herfor og forelægge en særskilt ikkefortrolig udgave.

KAPITEL IV

TILSAGN, GENNEMSIGTIGHED OG INDBERETNING

Artikel 13

Frister for afgivelse af tilsagn i forbindelse med anmeldte fusioner

1.   For så vidt angår fusioner, der anmeldes til Kommissionen i medfør af artikel 21 i forordning (EU) 2022/2560, skal tilsagn afgivet med henblik på en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/2560 afgives til Kommissionen senest 65 arbejdsdage efter den dato, hvor den tilbundsgående undersøgelse blev indledt i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560.

2.   Når fristen for vedtagelse af en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 forlænges i henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560, forlænges fristen for afgivelse af tilsagn på 65 arbejdsdage automatisk med det samme antal arbejdsdage.

3.   Kommissionen kan i ekstraordinære tilfælde tage tilsagn i betragtning, selv om de er afgivet efter udløbet af den relevante afgivelsesfrist, der er fastsat i denne artikel. Når Kommissionen afgør, om den vil tage tilsagn afgivet under sådanne omstændigheder i betragtning, skal den navnlig tage hensyn til nødvendigheden af at overholde den udvalgsprocedure, som er omhandlet i artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560.

Artikel 14

Frister for afgivelse af tilsagn ved undersøgelser i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer

1.   For så vidt angår udenlandske finansielle bidrag, der anmeldes til Kommissionen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, skal tilsagn, som de berørte økonomiske aktører har afgivet med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, være afgivet til Kommissionen senest 50 arbejdsdage efter den dato, hvor den tilbundsgående undersøgelse blev indledt. Afhængigt af deres omfang og efter høring af den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed kan de tilsagn, som Kommissionen har modtaget, blive anset for at udgøre et behørigt begrundet ekstraordinært tilfælde med henblik på forlængelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse om at afslutte den tilbundsgående undersøgelse, jf. artikel 30, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560.

2.   Kommissionen kan i ekstraordinære tilfælde tage tilsagn i betragtning, der er afgivet efter udløbet af den i stk. 1 fastlagte frist. Når Kommissionen afgør, om den vil tage tilsagn afgivet under sådanne omstændigheder i betragtning, skal den navnlig tage hensyn til nødvendigheden af at overholde den udvalgsprocedure, som er omhandlet i artikel 48, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560.

Artikel 15

Procedure for afgivelse af tilsagn

1.   Tilsagn afgivet af den undersøgte virksomhed gives til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 25 med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/2560 eller artikel 26 med henblik på en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560.

2.   Når den undersøgte virksomhed afgiver tilsagn, skal den samtidig udpege alle oplysninger, som den anser for at være fortrolige, den skal behørigt begrunde et sådant fortrolighedskrav og forelægge en særskilt ikkefortrolig udgave af tilsagnene.

3.   I procedurer i henhold til kapitel 3 og 4 i forordning (EU) 2022/2560 undertegnes tilsagnene af de anmeldende parter og af eventuelle andre involverede personer, der pålægges forpligtelser i medfør af tilsagnene.

Artikel 16

Gennemsigtighed og indberetning

Kommissionen kan ved afgørelse truffet efter en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2560 pålægge en virksomhed gennemsigtigheds- og indberetningsforpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 5, og artikel 8 i forordning (EU) 2022/2560. Sådanne forpligtelser kan vedrøre meddelelse af oplysninger vedrørende følgende situationer:

a)

udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget inden for en bestemt periode regnet fra dagen efter datoen for vedtagelsen af afgørelsen om pålæggelse af denne forpligtelse

b)

deltagelsen i fusioner eller offentlige udbudsprocedurer (hvor den undersøgte virksomhed afgiver et tilbud i et offentligt udbud eller en ansøgning om at deltage en trinvis offentlig udbudsprocedure) inden for en bestemt periode regnet fra dagen efter datoen for vedtagelsen af afgørelsen om pålæggelse af denne forpligtelse

c)

gennemførelsen af en afgørelse med tilsagn vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 3, artikel 25, stk. 3, litra a), eller artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, af en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560, af en afgørelse om forbud mod en fusion vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2022/2560 eller af en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten vedtaget i henhold til artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560.

KAPITEL V

FREMSÆTTELSE AF BEMÆRKNINGER

Artikel 17

Fremsættelse af bemærkninger

1.   Når Kommissionen i medfør af artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 underretter den undersøgte virksomhed om de grunde, på hvilke den agter at basere sin afgørelse, fastsætter Kommissionen en frist på mindst ti arbejdsdage for virksomhedens eventuelle fremsættelse af skriftlige bemærkninger. Kommissionen er ikke forpligtet til at tage hensyn til skriftlige bemærkninger modtaget efter fristens udløb.

2.   Den undersøgte virksomhed fremsætter eventuelle bemærkninger skriftligt og fremlægger alle relevante dokumenter, der bekræfter de i disse bemærkninger anførte omstændigheder, for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 25 og artikel 26.

3.   Hvis Kommissionen i henhold til artikel 42, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 vedtager en foreløbig afgørelse om foreløbige forholdsregler, fastsætter den en frist, inden for hvilken den undersøgte virksomhed skriftligt kan fremsætte sine bemærkninger til afgørelsen. Når den undersøgte virksomhed har fremsat sine bemærkninger, træffer Kommissionen en endelig afgørelse om de foreløbige forholdsregler, hvorved den foreløbige afgørelse ophæves, ændres eller bekræftes. Har den undersøgte virksomhed ikke skriftligt fremsat bemærkninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist, bliver Kommissionens foreløbige afgørelse endelig ved denne frists udløb.

4.   Hvis det er hensigtsmæssigt og efter begrundet anmodning fra den undersøgte virksomhed inden udløbet af den oprindelige frist, kan Kommissionen forlænge de frister, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1 og 3.

KAPITEL VI

ANVENDELSE AF OPLYSNINGER OG BEHANDLING AF FORTROLIGE OPLYSNINGER

Artikel 18

Kommissionens anvendelse af oplysninger

1.   I henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 kan den, der har givet oplysninger, acceptere, at Kommission gives ret til at anvende oplysninger, der er indhentet i medfør af nævnte forordning, til andre formål end dem, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indhentet af Kommissionen.

2.   Hvis den, der har afgivet oplysningerne, fritager Kommissionen for forpligtelsen i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, skal afgiveren af oplysningerne angive, hvilke specifikke oplysninger vedkommende giver tilladelse til at anvende til andre formål end dem, hvortil oplysningerne blev indhentet, og begrunde, hvorfor disse oplysninger vil kunne være relevante for disse andre formål, herunder i forbindelse med anvendelsen af andre EU-retsakter.

3.   Hvis Kommissionen anmoder afgiveren af oplysninger om fritagelse i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, angiver Kommissionen, hvilke oplysninger der er omfattet af anmodningen, og til hvilke formål den agter at anvende disse oplysninger. Kommissionens anvendelse af disse oplysninger må ikke gå videre end de formål, som Kommissionen har angivet, og som afgiveren har accepteret.

Artikel 19

Udpegelse og beskyttelse af fortrolige oplysninger

1.   Medmindre andet er fastsat i artikel 20 i nærværende forordning og artikel 42 i forordning (EU) 2022/2560, og uden at det berører stk. 6, må Kommissionen ikke videregive eller give adgang til oplysninger, herunder dokumenter, når de indeholder forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger.

2.   Når Kommissionen anmoder om oplysninger i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2022/2560, indhenter udtalelser fra en person i henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2560 eller afkræver mundtlige forklaringer under kontrolundersøgelser i overensstemmelse med artikel 14 og 15 i forordning (EU) 2022/2560, underretter den de pågældende personer, virksomheder eller virksomhedssammenslutninger om, at de ved at give Kommissionen oplysninger accepterer, at der kan gives adgang til disse oplysninger i henhold til artikel 20. Hvis Kommissionen i øvrigt modtager oplysninger, underretter den dem, der har afgivet disse oplysninger, om, at der kan gives adgang til de afgivne oplysninger i henhold til artikel 20.

3.   Uden at det berører artikel 8 og artikel 15 kan Kommissionen inden for en nærmere fastsat frist kræve, at afgivere af oplysninger, der indgiver dokumenter eller afgiver andre oplysninger i henhold til forordning (EU) 2022/2560:

a)

udpeger de dokumenter eller dele af dokumenter eller andre oplysninger, som de anser for at indeholde forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger

b)

identificerer de personer, for hvilke disse dokumenter eller andre oplysninger anses for fortrolige

c)

underbygger deres påstande om, at der er tale om forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger for hvert dokument eller hver del af et dokument eller andre oplysninger

d)

forelægger Kommissionen en ikkefortrolig udgave af dokumenterne eller dele af dokumenterne eller andre oplysninger, hvori forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger udelades eller omskrives på en klar og forståelig måde

e)

forelægger en kortfattet, ikkefortrolig og klar beskrivelse af hver enkelt udeladt oplysning.

4.   Kommissionen kræver, at den undersøgte virksomhed inden for en fastsat frist udpeger de dele af et resumé i henhold til artikel 40 i forordning (EU) 2022/2560 eller af en afgørelse i henhold til artikel 11, 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560, som den anser for at indeholde forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, inden resuméet eller afgørelsen offentliggøres. Ved udpegelsen af forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger skal den undersøgte virksomhed begrunde udpegelsen inden for den af Kommissionen fastsatte frist.

5.   Hvis afgiveren af oplysninger eller den undersøgte virksomhed undlader at udpege de oplysninger, som denne anser for fortrolige i overensstemmelse med kravene i stk. 3 og 4, kan Kommissionen antage, at de pågældende oplysninger ikke indeholder fortrolige oplysninger

6.   Hvis Kommissionen er af den opfattelse, at visse oplysninger, som hævdes at være fortrolige af en afgiver af oplysninger eller den undersøgte virksomhed, kan videregives, enten fordi disse oplysninger ikke udgør forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, eller fordi der er en overordnet interesse i, at de videregives, underretter Kommissionen afgiveren af oplysninger eller den undersøgte virksomhed om, at den har til hensigt at videregive sådanne oplysninger. Hvis afgiveren af oplysninger eller den undersøgte virksomhed gør indsigelse inden for 5 arbejdsdage efter at være blevet underrettet om Kommissionens hensigter, kan Kommissionen vedtage en afgørelse med angivelse af den dato, hvorefter oplysningerne vil blive videregivet eller, som i stk. 4, offentliggjort i resuméet eller afgørelsen. Denne dato skal mindst ligge fem arbejdsdage efter meddelelsesdatoen for Kommissionens afgørelse. Afgørelsen meddeles den pågældende fysiske eller juridiske person.

7.   Denne artikel er ikke til hinder for, at Kommissionen i nødvendigt omfang anvender og videregiver oplysninger, som viser, at der foreligger fordrejende udenlandske subsidier.

KAPITEL VII

AKTINDSIGT

Artikel 20

Aktindsigt i Kommissionens sagsakter og anvendelse af dokumenter

1.   Når Kommissionen har underrettet den undersøgte virksomhed om de grunde, på hvilke den agter at basere sin afgørelse, kan den undersøgte virksomhed anmode om indsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560.

2.   Retten til indsigt i Kommissionens sagsakter omfatter ikke:

a)

Kommissionens interne dokumenter

b)

medlemsstaternes eller tredjelandes myndigheders interne dokumenter, herunder konkurrencemyndigheder og ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

c)

korrespondance mellem Kommissionen og myndighederne i medlemsstaterne eller tredjelande, herunder konkurrencemyndigheder og ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder

d)

korrespondance mellem medlemsstaternes myndigheder og mellem medlemsstaterne og tredjelande.

3.   Når den giver aktindsigt, giver Kommissionen den undersøgte virksomhed en ikkefortrolig udgave af alle de dokumenter, der er nævnt i de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere en afgørelse.

4.   Uden at det berører stk. 2 og 5, giver Kommissionen desuden aktindsigt i alle dokumenter i dens sagsakter uden udeladelser eller omskrivninger i henhold til betingelser for videregivelse, der fastsættes nærmere i en kommissionsafgørelse. Vilkårene for videregivelse fastsættes i overensstemmelse med følgende:

a)

Aktindsigt i henhold til dette stykke gives kun til et begrænset antal nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter, der er engageret af den undersøgte virksomhed, og hvis navne er blevet meddelt Kommissionen på forhånd.

b)

Nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter skal være virksomheder, ansatte i virksomheder eller i en situation, der kan sammenlignes med situationen for ansatte i virksomheder. De er alle bundet af betingelserne for videregivelse.

c)

Personer, der er opført på listen over nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter, må ikke på datoen for Kommissionens afgørelse om fastsættelse af betingelserne for videregivelse være i et ansættelsesforhold eller en del af ledelsen hos den undersøgte virksomhed eller i en situation, der kan sammenlignes med at være ansat eller leder hos den undersøgte virksomhed. Hvis den nærmere angivne eksterne juridiske eller økonomiske rådgiver eller eksterne tekniske ekspert efterfølgende under undersøgelsen eller i de tre år efter afslutningen af Kommissionens undersøgelse indtræder i et sådant forhold til den undersøgte virksomhed, skal den nærmere angivne eksterne juridiske eller økonomiske rådgiver eller eksterne tekniske ekspert og den undersøgte virksomhed uden ophold underrette Kommissionen om vilkårene for et sådant forhold. Den nærmere angivne eksterne juridiske eller økonomiske rådgiver eller eksterne tekniske ekspert skal også over for Kommissionen garantere, at pågældende ikke længere har adgang til oplysninger eller dokumenter i sagsakterne, som denne har fået adgang til i henhold til dette stykke, og som Kommissionen ikke har gjort tilgængelige for den undersøgte virksomhed. Pågældende skal også over for Kommissionen garantere fortsat at ville opfylde de krav, der er omhandlet i dette stykkes litra d) og e).

d)

Nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter må ikke videregive de fremlagte dokumenter eller deres indhold til fysiske eller juridiske personer, der ikke er bundet af betingelserne for videregivelse.

e)

Nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter må ikke anvende de fremlagte dokumenter eller deres indhold til andet end de formål, der er nævnt i stk. 10 nedenfor.

5.   Kommissionen præciserer i betingelserne for videregivelse de tekniske midler til videregivelsen og varigheden heraf. Videregivelse kan foretages elektronisk til den angivne juridiske og økonomiske rådgiver og tekniske eksperter eller (for nogle eller alle dokumenter) udelukkende i Kommissionens lokaler. Under særlige omstændigheder kan Kommissionen i henhold til de i stk. 4 nævnte betingelser for videregivelse beslutte ikke at give aktindsigt i visse dokumenter eller at give aktindsigt i dokumenter, der er delvis omskrevet, eller hvori en del af teksten er udeladt, hvis den fastslår, at den sandsynlige skadevirkning for afgiveren af oplysningerne ved videregivelse i henhold til betingelserne for videregivelse efter en samlet vurdering vejer tungere end vigtigheden af videregivelsen for udøvelsen af retten til forsvar. Uden at det berører stk. 2, foretager Kommissionen et lignende skøn med hensyn til vigtigheden af videregivelse, når den vurderer, om der er behov for videregivelse eller delvis videregivelse af korrespondance mellem Kommissionen og offentlige myndigheder i medlemsstaterne eller i tredjelande og af andre typer følsomme dokumenter fra medlemsstaternes eller tredjelandes offentlige myndigheder. Inden en sådan korrespondance eller sådanne dokumenter videregives, hører Kommissionen medlemsstatens eller tredjelandets myndigheder.

6.   De nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter, der er omhandlet i stk. 4, litra a), kan inden for en uge efter at have fået aktindsigt i sagsakterne i henhold til betingelserne for videregivelse indgive en begrundet anmodning til Kommissionen om aktindsigt i en ikkefortrolig udgave af ethvert dokument i Kommissionens sagsakter, som ikke allerede er udleveret til den undersøgte virksomhed i medfør af stk. 3, med henblik på at stille dette dokument til rådighed for den undersøgte virksomhed. Eller de kan indgive en begrundet anmodning om en udvidelse af betingelserne for videregivelse til at omfatte yderligere nærmere angivne eksterne juridiske og økonomiske rådgivere og eksterne tekniske eksperter. En sådan yderligere aktindsigt i ikkefortrolige udgaver af dokumenter eller udvidelse til yderligere personer kan kun indrømmes undtagelsesvis, og hvis det påvises, at den er afgørende for en behørig udøvelse af retten til forsvar for den undersøgte virksomhed.

7.   Med henblik på anvendelsen af stk. 5 eller 6 kan Kommissionen anmode den afgiver af oplysninger, der har indgivet de relevante dokumenter, om at forelægge en ikkefortrolig version af dokumenterne, jf. artikel 19, stk. 3.

8.   Hvis Kommissionen vurderer, at en anmodning efter stk. 6 er velbegrundet i betragtning af behovet for at sikre, at den undersøgte virksomhed er i stand til effektivt at udøve sin ret til forsvar, stiller Kommissionen enten en ikkefortrolig udgave af dokumentet til rådighed for den undersøgte virksomhed, eller den vedtager en afgørelse om udvidelse af betingelserne for videregivelse for de pågældende dokumenter.

9.   Kommissionen kan når som helst i forbindelse med en procedure i stedet for eller i kombination med aktindsigtsmetoden i stk. 4 ovenfor give aktindsigt i nogle eller alle de dokumenter, hvori der er udeladt eller omskrevet tekst i medfør af artikel 19, stk. 3, for at undgå uforholdsmæssigt store forsinkelser eller administrative byrder.

10.   Oplysninger, der er indhentet ved aktindsigt, må kun anvendes med henblik på de relevante procedurer i forbindelse med anvendelsen af forordning (EU) 2022/2560.

KAPITEL VIII

FRISTER

Artikel 21

Frister

1.   De frister, der er fastsat i eller fastsat af Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 eller nærværende forordning, beregnes i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 (4) og de særlige regler i nærværende artikels stk. 2 og i artikel 22. I tilfælde af uoverensstemmelse gælder bestemmelserne i denne forordning.

2.   Frister løber fra den arbejdsdag, der følger efter den begivenhed, som den relevante bestemmelse i forordning (EU) 2022/2560 eller nærværende forordning henviser til.

Artikel 22

Udløb af frister

1.   Frister angivet i arbejdsdage udløber med udløbet af fristens sidste arbejdsdag.

2.   Frister, som Kommissionen har fastsat som en kalenderdag, udløber ved denne dags slutning.

Artikel 23

Fristafbrydelse i forbindelse med fusioner

1.   Kommissionen kan afbryde de frister, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2022/2560, i henhold til artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560 eller af en af følgende grunde:

a)

hvis oplysninger, som Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 har anmodet en af de anmeldende parter eller andre involverede personer om, ikke fremlægges eller ikke fremlægges i fuldt omfang inden for den af Kommissionen fastsatte frist

b)

hvis oplysninger, som Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 har anmodet andre virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder om, ikke fremlægges eller ikke fremlægges i fuldt omfang inden for den af Kommissionen fastsatte frist som følge af omstændigheder, som en af de anmeldende parter eller andre involverede personer har ansvaret for

c)

hvis en af de anmeldende parter eller andre involverede personer har nægtet at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der skal gennemføres af Kommissionen på grundlag af artikel 14, stk. 1, og som er påbudt ved afgørelse i henhold til 14, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560, eller at samarbejde om gennemførelsen af en sådan kontrolundersøgelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560

d)

hvis de anmeldende parter har undladt at meddele Kommissionen relevante oplysninger, herunder ændringer i de faktiske omstændigheder som omhandlet i artikel 6, stk. 3.

2.   Dersom Kommissionen i henhold til stk. 1 afbryder en frist som omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2022/2560, afbrydes fristen i de tilfælde, der er omhandlet i:

a)

stk. 1, litra a) og b), i tidsrummet mellem udløbet af den frist, der er fastsat i anmodningen om oplysninger, og modtagelsen af de krævede fuldstændige og korrekte oplysninger eller fra det tidspunkt, hvor Kommissionen meddeler de anmeldende parter eller andre involverede personer, at den i lyset af resultaterne af sin igangværende undersøgelse eller af markedsudviklingen ikke længere har brug for de oplysninger, der er blevet anmodet om

b)

stk. 1, litra c), i tidsrummet mellem det forgæves forsøg på at gennemføre kontrolundersøgelsen og den faktiske gennemførelse af den ved afgørelse påbudte kontrolundersøgelse eller fra det tidspunkt, hvor Kommissionen meddeler de anmeldende parter eller andre involverede personer, at den påbudte kontrolundersøgelse i lyset af resultaterne af Kommissionens igangværende undersøgelse eller af markedsudviklingen ikke længere er nødvendig

c)

stk. 1, litra d), i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor Kommissionen skulle have været meddelt de relevante oplysninger, og modtagelsen af de fuldstændige og korrekte oplysninger eller det tidspunkt, hvor Kommissionen meddeler de anmeldende parter, at den i lyset af resultaterne af Kommissionens igangværende undersøgelse eller af markedsudviklingen ikke længere har brug for oplysningerne.

3.   Fristafbrydelsen begynder på arbejdsdagen efter den dato, på hvilken den begivenhed, som fører til afbrydelsen, fandt sted. Den ophører med udgangen af den dag, hvor årsagen til afbrydelsen bortfalder. Er denne dag ikke en arbejdsdag, ophører fristafbrydelsen ved udgangen af den næste arbejdsdag.

4.   Kommissionen behandler inden for en rimelig tid alle de data, den har modtaget i forbindelse med sin undersøgelse, og som kan sætte den i stand til at fastslå, at det ikke længere er nødvendigt med de krævede oplysninger eller den påbudte kontrolundersøgelse, jf. stk. 2, litra a), b) og c).

Artikel 24

Fristafbrydelse under indledende undersøgelser i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer

Hvis Kommissionen afbryder fristen for den indledende undersøgelse i henhold til artikel 30, stk. 6, i forordning (EU) 2022/2560, begynder suspensionen den første arbejdsdag efter udløbet af fristen på 20 arbejdsdage. Den udløber ved udgangen af den dag, hvor den fuldstændige ajourførte anmeldelse er indgivet til Kommissionen. Er denne dag ikke en arbejdsdag, ophører fristafbrydelsen ved udgangen af den næste arbejdsdag.

KAPITEL IX

FREMSENDELSE OG UNDERSKRIFT AF DOKUMENTER

Artikel 25

Fremsendelse og underskrift af dokumenter i forbindelse med fusioner

1.   Fremsendelse af dokumenter til og fra Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 og nærværende forordning skal finde sted ved hjælp af digitale midler, medmindre Kommissionen undtagelsesvis tillader anvendelse af de midler, der er fastlagt i stk. 6 og 7.

2.   Hvis der kræves underskrift, skal de dokumenter, der fremsendes ved hjælp af digitale midler til Kommissionen, være underskrevet ved brug af mindst én kvalificeret elektronisk signatur, som er i overensstemmelse med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (5).

3.   De tekniske specifikationer vedrørende midlerne til fremsendelse og underskrift kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og kan stilles til rådighed på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence.

4.   Med undtagelse af formularen i bilag I anses alle dokumenter, der fremsendes til Kommissionen ved hjælp af digitale midler på en arbejdsdag, for at være modtaget den dag, de blev afsendt, forudsat at det af en kvittering for modtagelse fremgår af tidsstemplet, at de blev modtaget den dag. Når formularen i bilag I fremsendes ved hjælp af digitale midler til Kommissionen på en arbejdsdag, anses den for at være modtaget den dag, den blev afsendt, forudsat at det af en kvittering for modtagelse fremgår af tidsstemplet, at den på den dag blev modtaget før eller inden for den åbningstid, der er angivet på GD Konkurrences websted. Når formularen i bilag I fremsendes ved hjælp af digitale midler til Kommissionen på en arbejdsdag efter den åbningstid, der er angivet på GD Konkurrences websted, anses den for at være modtaget næste arbejdsdag. Alle dokumenter, der fremsendes elektronisk til Kommissionen på en dag, som ikke er en arbejdsdag, anses for at være modtaget den næste arbejdsdag.

5.   Dokumenter, der fremsendes elektronisk til Kommissionen, anses ikke for modtaget, hvis dokumenterne eller dele deraf:

a)

er beskadigede eller uanvendelige

b)

indeholder virus, malware eller andre trusler

c)

indeholder elektroniske signaturer, hvis gyldighed ikke kan bekræftes af Kommissionen.

Kommissionen underretter uden ophold afsenderen, hvis en af de i litra a), b), eller c) nævnte omstændigheder gør sig gældende.

6.   Dokumenter, der fremsendes til Kommissionen pr. anbefalet brev, anses for at være modtaget på dagen for deres ankomst på den adresse, der er angivet på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence.

7.   Dokumenter, der leveres personligt til Kommissionen, anses for modtaget på dagen for deres ankomst på den adresse, der er angivet på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, når dette bekræftes af Kommissionen i en kvittering for modtagelse.

Artikel 26

Fremsendelse og underskrift af dokumenter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer (anmeldelser og på eget initiativ)

1.   Fremsendelse af dokumenter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer til og fra Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 og nærværende forordning skal finde sted ved hjælp af digitale midler, medmindre Kommissionen undtagelsesvis tillader anvendelse af de midler, der er fastlagt i stk. 5 og 6.

2.   I procedurer vedrørende udenlandske subsidier i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer er det ikke obligatorisk at anvende en kvalificeret elektronisk signatur, der er i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 910/2014. Anmeldelsen eller erklæringen underskrives af alle anmeldende parter, der er anmeldelsespligtige ved anmeldelser i forbindelse med offentlige udbud.

3.   De tekniske specifikationer vedrørende midlerne til fremsendelse og underskrift kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og kan stilles til rådighed på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er.

4.   Når dokumenterne undertegnes og fremsendes til Kommissionen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, finder artikel 25, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse.

5.   Dokumenter, der fremsendes til Kommissionen pr. anbefalet brev, anses for at være modtaget på dagen for deres ankomst på den adresse, der er angivet på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er.

6.   Dokumenter, der leveres personligt til Kommissionen, anses for modtaget på dagen for deres ankomst på den adresse, der er angivet på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er, når dette bekræftes af Kommissionen i en kvittering for modtagelse.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(4)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, (EFT L 124 af 8.6.1971, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).


BILAG I

FS-CO-formular til anmeldelse af en fusion i henhold til forordning (EU) 2022/2560

Indholdsfortegnelse

1.

Formålet med FS-CO-formularen 18

2.

Typer af oplysninger. der kræves i FS-CO-formularen 18

3.

Oplysninger, som ikke er rimeligt tilgængelige 19

4.

Oplysninger, der ikke er nødvendige for Kommissionens undersøgelse af sagen 19

5.

Kontakt forud for anmeldelsen og fritagelsesanmodninger 20

6.

Kravet om en korrekt og fuldstændig anmeldelse 20

7.

Hvordan indgives anmeldelsen? 21

8.

Fortrolighed og personoplysninger 21

9.

Definitioner og instrukser med hensyn til udfyldelse af denne FS-CO-formular 22

AFSNIT 1:

Beskrivelse af fusionen 22

AFSNIT 2:

Oplysninger om parterne 22

AFSNIT 3:

Fusionens art og ejer- og kontrolforhold 23

AFSNIT 4:

Anmeldelsestærskler 24

AFSNIT 5:

Udenlandske finansielle bidrag 25

AFSNIT 6:

Indvirkningen på det indre marked af de udenlandske finansielle bidrag i fusionen 27

AFSNIT 7:

Mulige positive virkninger 28

AFSNIT 8:

Dokumentation 28

AFSNIT 9:

Bekræftelse 29

INDLEDNING

1.   Formålet med FS-CO-formularen

1.

Denne FS-CO-formular angiver, hvilke oplysninger den eller de anmeldende part(er) skal give, når de indgiver en anmeldelse til Kommissionen om en planlagt fusion inden for rammerne af Unionens kontrolordning for udenlandske subsidier. Unionens kontrolordning for udenlandske subsidier er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 (1) og i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1441 om nærmere bestemmelser for Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (»gennemførelsesforordningen«) (2), hvortil denne FS-CO-formular er knyttet som bilag.

2.   Typer af oplysninger. Der kræves i FS-CO-formularen

2.

I FS-CO-formularen skal der angives følgende oplysninger:

a)

grundlæggende oplysninger, som i princippet er nødvendige for vurderingen af alle fusioner (afsnit 1-4)

b)

oplysninger om udenlandske finansielle bidrag, som parterne har modtaget, jf. artikel 20, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 (afsnit 5). Der anmodes navnlig, jf. afsnit 5 i FS-CO-formularen, om nærmere oplysninger om hvert af de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er ydet til fusionsparterne i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, og som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2022/2560. Hvad angår andre udenlandske finansielle bidrag kræves det i FS-CO-formularen, at der gives et overblik over de forskellige typer finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er ydet til den eller de anmeldende part(er) i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, i overensstemmelse med instrukserne i tabel 1. Kommissionen kan fra sag til sag anmode om mere detaljerede oplysninger om alle de typer af finansielle bidrag, der er medtaget som svar på spørgsmålene i afsnit 5 og i tabel 1, eller om andre udenlandske finansielle bidrag, som parten eller parterne i fusionen har modtaget. Under alle omstændigheder skal alle udenlandske finansielle bidrag, der ydes til fusionsparterne i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, tages i betragtning med henblik på bestemmelsen af, om anmeldelsestærsklen i henhold til artikel 20, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 er opfyldt, uanset om der anmodes om oplysninger om disse bidrag i afsnit 5

c)

oplysninger, som er nødvendige for at vurdere, om de udenlandske finansielle bidrag i fusionen kan fordreje det indre marked som omhandlet i artikel 4 eller 5 i forordning (EU) 2022/2560 (både i forbindelse med erhvervelsesprocessen og de aktiviteter, som fusionsparterne vil udføre) (afsnit 6)

d)

oplysninger om de udenlandske subsidiers mulige positive virkninger (afsnit 7)

e)

dokumentation (afsnit 8).

3.

De i afsnit 1-6 og 8 krævede oplysninger skal i princippet gives, for at en anmeldelse kan betragtes som fuldstændig. Derimod er det op til den eller de anmeldende part(er) at beslutte, om de vil fremlægge de oplysninger, der kræves i afsnit 7, som omhandler oplysninger om de udenlandske subsidiers mulige positive indvirkninger på, hvordan den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet udvikler sig i det indre marked, samt andre positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål.

4.

Alle de oplysninger, der anmodes om i FS-CO-formularen, berører ikke Kommissionens mulighed for at anmode om yderligere oplysninger i en anmodning om oplysninger.

3.   Oplysninger, som ikke er rimeligt tilgængelige

5.

Hvis specifikke oplysninger, der kræves i denne FS-CO-formular, ikke er rimeligt tilgængelige for den eller de anmeldende part(er), hverken helt eller delvist, kan den eller de anmeldende part(er) anmode Kommissionen om fritagelse fra forpligtelsen til at forelægge de relevante oplysninger eller fra ethvert andet krav i FS-CO-formularen vedrørende disse oplysninger. Anmodningen skal indgives i overensstemmelse med instrukserne i betragtning 9-11 i denne indledning.

4.   Oplysninger, der ikke er nødvendige for Kommissionens undersøgelse af sagen

6.

I medfør af gennemførelsesforordningens artikel 4, stk. 4, kan Kommissionen fritage fra forpligtelsen til at give specifikke oplysninger i anmeldelsen, herunder at fremsende dokumenter, eller fra ethvert andet krav FS-CO-formularen, hvis Kommissionen finder, at overholdelse af disse forpligtelser eller krav ikke er nødvendig for behandlingen af sagen.

7.

Den eller de anmeldende part(er) kan anmode Kommissionen om at fritage fra forpligtelsen til at forelægge de relevante oplysninger eller fra ethvert andet krav i FS-CO-formularen vedrørende disse oplysninger. Denne anmodning skal indgives i overensstemmelse med instrukserne for fritagelsesanmodninger i betragtning 9-11 i denne indledning.

5.   Kontakt forud for anmeldelsen og fritagelsesanmodninger

8.

Den eller de anmeldende part(er) opfordres til at indlede drøftelser i tilstrækkelig tid forud for anmeldelsen, og dette skal helst ske på grundlag af et anmeldelsesudkast. Muligheden for at etablere kontakt forud for anmeldelsen er en tjeneste, som Kommissionen tilbyder den eller de anmeldende part(er) på frivillig basis for at forberede den indledende undersøgelse af udenlandske subsidier i forbindelse med en fusion. Selv om den ikke er obligatorisk, kan kontakten forud for anmeldelsen som sådan være ekstremt nyttig for både den eller de anmeldende part(er) og Kommissionen for bl.a. nærmere at få fastlagt omfanget af de oplysninger, der kræves i en anmeldelse, navnlig de oplysninger, der skal angives i afsnit 5 og tabel 1, og for at sikre en fuldstændig anmeldelse. Desuden kan kontakt forud for anmeldelsen føre til en reduktion i omfanget af de krævede oplysninger.

9.

I forbindelse med kontakten forud for anmeldelsen kan den eller de anmeldende part(er) anmode om fritagelse fra at angive bestemte oplysninger, der kræves i formularen. Kommissionen vil overveje fritagelsesanmodninger, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

den eller de anmeldende part(er) giver en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor de relevante oplysninger ikke er rimeligt tilgængelige. Hvor det er relevant og så vidt muligt, bør den eller de anmeldende part(er) fremlægge deres bedste estimat for de manglende data og udpege kilderne til disse estimater eller angive, hvor de krævede oplysninger, som ikke er tilgængelige, kan indhentes af Kommissionen

b)

den eller de anmeldende part(er) giver en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor de relevante oplysninger ikke er nødvendige for undersøgelsen af sagen.

10.

Fritagelsesanmodninger bør indgives skriftligt i forbindelse med kontakt forud for anmeldelsen og helst i selve anmeldelsesudkastet (i begyndelsen af det relevante afsnit eller underafsnit). Kommissionen vil behandle fritagelsesanmodninger i forbindelse med kontakter forud for anmeldelsen ved gennemgangen af anmeldelsesudkastet.

11.

At Kommissionen kan have accepteret, at specifikke oplysninger, der kræves i denne FS-CO-formular, kan udelades fra en anmeldelse, forhindrer ikke på nogen måde Kommissionen i at kræve disse oplysninger på ethvert tidspunkt i løbet af proceduren, især inden for rammerne af en anmodning om oplysninger i medfør af artikel 13 i forordning (EU) 2022/2560.

6.   Kravet om en korrekt og fuldstændig anmeldelse

12.

Som forklaret i betragtning 2-4 i denne indledning skal de i afsnit 1-6 og 8 krævede oplysninger i princippet angives i alle tilfælde, for at en anmeldelse kan betragtes som fuldstændig. Alle de krævede oplysninger skal angives i de relevante afsnit og være korrekte og fuldstændige.

13.

Navnlig bemærkes følgende:

a)

den frist på 25 arbejdsdage, der er fastsat i artikel 24, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) 2022/2560, løber fra arbejdsdagen efter den dag, hvor den fuldstændige anmeldelse modtages. Dette skal sikre, at Kommissionen er i stand til at vurdere den anmeldte fusion inden for de strenge frister, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2560

b)

den eller de anmeldende part(er) bør under udarbejdelsen af anmeldelsen kontrollere, at de navne og telefonnumre og navnlig e-mailadresser på kontaktpersoner, der meddeles Kommissionen, er nøjagtige, relevante og ajourførte

c)

de kontaktoplysninger, der anmodes om, skal gives i det format, som Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (»GD for Konkurrence«) fastlægger på sit websted. For at undersøgelsesproceduren kan gennemføres korrekt, er det vigtigt, at kontaktoplysningerne er nøjagtige. Med henblik herpå skal de oplyste e-mailadresser være personlige og tildelt bestemte kontaktpersoner, således at generelle e-mailadresser hos virksomheder (f.eks. info@ og hello@) undgås. Kommissionen kan erklære anmeldelsen ufuldstændig på grundlag af utilstrækkelige kontaktoplysninger

d)

dokumentationen i afsnit 8 skal vedlægges en oversigtstabel i det format, som er foreskrevet på webstedet for GD for Konkurrence

e)

i overensstemmelse med gennemførelsesforordningens artikel 6, stk. 4, anses urigtige eller vildledende oplysninger i eller indgivet sammen med anmeldelsen for at gøre anmeldelsen ufuldstændig med henblik på fastlæggelsen af virkningsdatoen for anmeldelsen

f)

i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 kan virksomheder, der enten forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, pålægges bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning. I henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 kan Kommissionen desuden tilbagekalde sin afgørelse om en fusion, hvis den er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger.

7.   Hvordan indgives anmeldelsen?

14.

Anmeldelser indgives på et af Unionens officielle sprog. De anmeldende parters navne skal også forelægges på originalsproget. De oplysninger, der kræves i denne FS-CO-formular, skal angives i afsnittene og underafsnittene, og eventuel dokumentation vedlægges i bilag. Anmeldelsen skal indeholde en underskrevet bekræftelse som fastsat i afsnit 9. Hvis oplysninger i to forskellige afsnit delvis (eller helt) overlapper hinanden, kan der anvendes krydshenvisninger.

15.

Anmeldelsen skal underskrives af personer, der er retligt bemyndiget til at handle på vegne af hver anmeldende part, eller af en eller flere af den eller de anmeldende part(er)s bemyndigede repræsentanter. De tilhørende fuldmagtsdokumenter (eller den skriftlige dokumentation for bemyndigelsen til at handle) skal vedlægges anmeldelsen. Tekniske specifikationer og instrukser vedrørende anmeldelser (herunder underskrifter) kan findes på GD for Konkurrences websted.

16.

Ved udfyldelsen af afsnit 5, 6 og 7 i denne FS-CO-formular opfordres den eller de anmeldende part(er) til at overveje, om det for klarhedens skyld vil være bedst at fremlægge disse afsnit i numerisk orden, eller om de kan sammenstilles for hvert særskilt udenlandsk finansielt bidrag (eller for hver gruppe af udenlandske finansielle bidrag).

17.

For klarhedens skyld kan en række oplysninger gives i bilag. Det er dog vigtigt, at alle væsentlige oplysninger gives i selve anmeldelsen. Eventuelle bilag må kun anvendes til at supplere de oplysninger, der gives i selve anmeldelsens hoveddel, og det skal klart angives i hoveddelen, hvor der gives supplerende oplysninger i et bilag.

18.

Bilag indgives på originalsproget, og når dette ikke er et af EU's officielle sprog, vedlægges en oversættelse på sproget for proceduren (gennemførelsesforordningens artikel 4, stk. 3).

8.   Fortrolighed og personoplysninger

19.

I medfør af artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 må Kommissionen, dennes tjenestemænd og øvrige ansatte ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af forordning (EU) 2022/2560. Det samme princip gælder også med hensyn til fortrolige oplysninger i forholdet mellem anmeldende parter.

20.

Hvis den eller de anmeldende part(er) mener, at det vil skade deres interesser, såfremt oplysninger, de anmodes om at give, offentliggøres eller på anden måde videregives til andre parter, bør de fremsende disse oplysninger særskilt og klart angive »Fortroligt« på hver side. Den eller de anmeldende part(er) bedes desuden begrunde, hvorfor disse oplysninger ikke må videregives eller offentliggøres.

21.

Ved fusioner eller erhvervelse af fælles kontrol eller i andre tilfælde, hvor anmeldelsen indgives af mere end én part, kan forretningshemmeligheder fremsendes separat og omtales i anmeldelsen som bilag. Alle sådanne bilag skal sendes sammen med anmeldelsen, for at anmeldelsen kan betragtes som fuldstændig.

22.

Personoplysninger, der fremsendes i eller sammen med en anmeldelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3).

9.   Definitioner og instrukser med hensyn til udfyldelse af denne FS-CO-formular

23.

I dette bilag forstås ved:

a)

»anmeldende part(er)«: i overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 henviser dette udtryk i tilfælde af en fusion til alle fusionsparterne eller i tilfælde af en erhvervelse af kontrol til alle de virksomheder eller personer, som erhverver enekontrol eller fælles kontrol over helheden eller dele af en eller flere virksomheder

b)

»målvirksomhed(er)«: alle virksomheder eller dele af en virksomhed, hvori der erhverves en kontrollerende andel (herunder et joint venture), eller som er genstand for et offentligt overtagelsestilbud. Dette udtryk omfatter ikke sælgeren eller sælgerne

c)

»fusionspart/fusionsparter«: den eller de anmeldende part(er) som defineret i litra a) og målvirksomheden som defineret i litra b)

24.

medmindre andet er angivet:

a)

udtrykket »anmeldende part(er)« omfatter i) alle de virksomheder, der udelukkende eller i fællesskab og direkte eller indirekte kontrolleres af den eller de »anmeldende part(er)« i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5 og 6, i forordning (EU) 2022/2560, ii) de virksomheder eller personer, der udelukkende eller i fællesskab og direkte eller indirekte kontrollerer den eller de »anmeldende part(er)«, og iii) de virksomheder, der kontrolleres af de i nr. ii) nævnte virksomheder.

b)

udtrykket »målvirksomhed(er)« omfatter alle virksomheder, der alene eller i fællesskab og direkte eller indirekte kontrolleres af »målvirksomheden/målvirksomhederne« i overensstemmelse med artikel 20, stk. 5 og 6, i forordning (EU) 2022/2560. Omvendt omfatter dette udtryk ikke virksomheder og personer, der ikke længere alene eller i fællesskab og direkte eller indirekte kontrollerer »målvirksomheden« eller »målvirksomhederne«, når fusionen er gennemført (f.eks. sælgerne i tilfælde af en erhvervelse af kontrol).

25.

De finansielle oplysninger, der kræves, skal udtrykkes i euro omregnet efter gennemsnitskurserne i de pågældende år eller andre relevante perioder.

AFSNIT 1

Beskrivelse af fusionen

1.1.

Giv et resumé af fusionen med angivelse af fusionsparterne, erhvervelsesprocessen (f.eks. om den eller de anmeldende part(er) blev udvalgt efter en konkurrencebaseret proces), fusionens art (f.eks. fusion, erhvervelse af fælles kontrol eller enekontrol eller oprettelse af et joint venture), den strategiske og økonomiske begrundelse for fusionen og fusionsparternes aktiviteter.

AFSNIT 2

Oplysninger om parterne

2.1.

Oplysninger om fusionsparterne.

For hver af fusionsparterne angives følgende:

2.1.1.

virksomhedens navn (virksomhedens navn skal også forelægges på originalsproget)

2.1.2.

dens rolle i fusionen (fusionerende part/erhvervende part/målvirksomhed/nystiftet joint venture)

2.1.3.

den relevante kontaktpersons navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og stilling; den anførte adresse skal være en adresse, hvortil der kan sendes dokumenter, navnlig Kommissionens afgørelser og andre proceduredokumenter, og den anførte kontaktperson skal anses for at være bemyndiget til at modtage forkyndelser

2.1.4.

hvis der udpeges en eller flere bemyndigede eksterne repræsentanter for virksomheden, den eller de repræsentanter, som dokumenter, og navnlig Kommissionens afgørelser og andre proceduredokumenter, kan sendes til:

2.1.4.1.

hver enkelt repræsentants navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og stilling, og

2.1.4.2.

det skriftlige bevis for, at den enkelte repræsentant er bemyndiget til at handle for parten i den relevante fusion (baseret på fuldmagtsmodellen på GD for Konkurrences websted).

2.2.

Arten af parternes aktiviteter.

For hver af fusionsparterne beskrives arten af virksomhedens aktiviteter.

AFSNIT 3

Fusionens art og ejer- og kontrolforhold

De oplysninger, der skal gives i denne del, kan ledsages af organisationsdiagrammer eller oversigter, der viser strukturen i fusionsparternes ejer- og kontrolforhold før og efter fusionen.

3.1.

Beskriv den anmeldte fusions art med henvisning til de relevante kriterier i forordning (EU) 2022/2560:

3.1.1.

Angiv de virksomheder eller personer, der i sidste instans alene eller i fællesskab og direkte eller indirekte kontrollerer den eller de anmeldende part(er), og beskriv ejer- og kontrolforholdene for parterne i fusionen før dennes gennemførelse

3.1.2.

Oplys, om den planlagte fusion er:

i)

en sammensmeltning som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2022/2560

ii)

en erhvervelse af enekontrol eller fælles kontrol som omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 eller

iii)

en oprettelse af et joint venture, jf. artikel 20, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560

3.1.3.

Gør rede for, hvordan fusionen vil blive gennemført (f.eks. ved indgåelse af en aftale, gennem iværksættelse af et offentligt overtagelsestilbud osv.)

3.1.4.

Oplys med henvisning til artikel 21 i forordning (EU) 2022/2560, hvilket af følgende forhold der gør sig gældende på anmeldelsestidspunktet:

i)

der er indgået en fusionsaftale

ii)

der er erhvervet en kontrollerende andel

iii)

der er offentliggjort eller er planer om at offentliggøre et offentligt overtagelsestilbud, eller

iv)

den eller de anmeldende part(er) og sælgerne (alt efter omstændighederne) har godtgjort, at de i god tro har til hensigt at indgå en aftale.

3.1.5.

Oplys, hvornår væsentlige formaliteter til gennemførelse af fusionen ventes gennemført.

3.1.6.

Gør rede for ejer- og kontrolforholdene for målvirksomheden eller den nye enhed, som er fremkommet ved fusionen.

3.2.

Beskriv den økonomiske baggrund for fusionen.

3.3.

Angiv transaktionens værdi (købsprisen eller alle de involverede aktivers værdi, alt efter omstændighederne), og angiv, om dette betales ved hjælp af egenkapital, likvide midler eller andre aktiver. Angiv også målvirksomhedens værdi, og redegør for, hvordan denne virksomhedsværdi er blevet beregnet (4).

3.4.

Angiv alle de finansieringskilder (gæld, egenkapital, kontanter, aktiver osv.), der anvendes til at finansiere transaktionen

3.5.

Hvis hele eller en del af erhvervelsen finansieres gennem gæld:

3.5.1.

angiv långiver for hvert enkelt gældsinstrument

3.5.2.

angiv alle garantier og sikkerhedsstillelser, der er knyttet til hvert enkelt gældsinstrument.

3.6.

Hvis hele eller en del af erhvervelsen finansieres gennem egenkapital:

3.6.1.

angiv identiteten af de virksomheder, der tegner/køber aktierne

3.6.2.

angiv eventuelle betingelser, der er knyttet til egenkapitalfinansieringen.

3.7.

Bekræft, om den eller de anmeldende parter inden for de seneste tre år har foretaget erhvervelser af kontrol, som er blevet anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til forordning (EU) 2022/2560 eller Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (5) om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser.

3.8.

Fremlæg en liste over den eller de anmeldende part(er)s erhvervelser af kontrol inden for de seneste tre år, som efter fusionskontrolreglerne er blevet anmeldt til en national konkurrencemyndighed i Unionen.

AFSNIT 4

Anmeldelsestærskler

4.1.

Angiv omsætningen i Unionen i det seneste regnskabsår (6) for hver af de virksomheder, der er identificeret i medfør af artikel 20, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/2560, i relevant omfang (7):

4.1.1.

I tilfælde af en fusion: for hver af de fusionerende virksomheder

4.1.2.

I tilfælde af erhvervelse af kontrol: for målvirksomheden, herunder joint venture-selskabet i tilfælde af erhvervelse af fælles kontrol.

Omsætningsdataene skal indberettes ved at udfylde Kommissionens skabelon, som findes på GD for Konkurrences websted.

Omsætningsdataene bør beregnes i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560. I overensstemmelse med artikel 22, stk. 2 i forordning (EU) 2022/2560 gælder, at hvis fusionen foretages gennem erhvervelse af dele af én eller flere virksomheder, tages der, uanset om der er tale om retlige enheder, kun hensyn til den del af sælgerens omsætning, der vedrører de overtagne aktiver.

4.2.

Har en af de efter artikel 20, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 identificerede virksomheder modtaget samlede finansielle bidrag på mere end 50 mio. EUR fra tredjelande i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen (8), offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel?

ja

nej

AFSNIT 5

Udenlandske finansielle bidrag

5.1.

Angiv, om de enkelte anmeldende parter eller målvirksomheden i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet eller erhvervelsen af en kontrollerende andel individuelt har modtaget udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2022/2560:

5.1.1.

For at kunne afgøre, om der er ydet et udenlandsk finansielt bidrag til en virksomhed, der har været nødlidende som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2022/2560, bedes det angivet, om nogen af følgende betingelser var opfyldt på noget tidspunkt i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel:

5.1.1.1.

Er der tale om en virksomhed med begrænset ansvar, hvor over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab?

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.1.2.

Er der tale om en virksomhed, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, og hvor over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab?

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.1.3.

Er virksomheden under konkursbehandling, eller opfylder den efter de nationale regler kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer?

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.1.4.

Hvis den pågældende virksomhed ikke er en SMV (9):

5.1.1.4.1.

har virksomheden haft en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5 i de sidste to år?

og

5.1.1.4.2.

har virksomheden haft en EBITDA (10)-rentedækningsgrad på under 1,0 i de sidste to år?

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.1.5.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i afsnit 5.1.1.1-5.1.1.4 var »ja« vedrørende nogen af fusionsparterne, angives det, om den relevante virksomhed i perioden, hvor den var nødlidende, modtog udenlandske finansielle bidrag, der kan have bidraget til igen at gøre den levedygtig på lang sigt (herunder enhver midlertidig likviditetsstøtte beregnet til at understøtte denne genskabelse af levedygtigheden) eller at holde denne part oven vande i den korte periode, der er nødvendig til at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan.

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.1.6.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i afsnit 5.1.1.1-5.1.1.4 var »ja« vedrørende nogen af fusionsparterne, angives det, om der findes en omstruktureringsplan, der kan føre til denne parts levedygtighed på lang sigt, og om denne omstruktureringsplan omfatter et betydeligt egetbidrag fra den anmeldende part, målvirksomheden eller enhver anden fusionspart. Der gives nærmere oplysninger om planen.

5.1.1.7.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i afsnit 5.1.1.1-5.1.1.4 var »ja«, bedes svaret underbygget, herunder med henvisninger i svaret til de understøttende dokumenter, der skal fremlægges i bilag (sådanne dokumenter kan omfatte, men er ikke begrænset til, den anmeldende parts eller målvirksomhedens seneste resultatopgørelse med balancer, retsafgørelser om konkursbehandling af selskabet eller dokumenter, der beviser, at kriterierne for konkursbehandling på begæring af kreditorer efter de nationale selskabsretlige regler er opfyldt osv.).

5.1.2.

Udenlandske finansielle bidrag i form af en ubegrænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser, dvs. uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed (artikel 5, stk. 1, litra b)).

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.3.

Eksportfinansieringsforanstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter (artikel 5, stk. 1, litra c)).

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.1.4.

Udenlandske finansielle bidrag, der direkte muliggør en fusion (artikel 5, stk. 1, litra d)).

Anmeldende part(er)

ja

nej

Målvirksomhed

ja

nej

5.2.

For hvert udenlandsk finansielt bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er ydet individuelt til de enkelte fusionsparter i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, og som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2022/2560, angives følgende oplysninger og fremlægges understøttende dokumenter.

5.2.1.

Det finansielle bidrags form (f.eks. lån, skattefritagelse, kapitaltilførsel, skattemæssige incitamenter, naturalydelser osv.).

5.2.2.

Tredjelandet, der yder det finansielle bidrag. Angiv også den bidragsydende offentlige myndighed eller enhed.

5.2.3.

Størrelsen af hvert finansielt bidrag.

5.2.4.

Formålet med og den økonomiske begrundelse for at yde det finansielle bidrag til parten.

5.2.5.

Hvorvidt der er knyttet betingelser til de finansielle bidrag og anvendelsen heraf.

5.2.6.

Beskriv de vigtigste elementer og karakteristika ved disse finansielle bidrag (f.eks. rentesatser og løbetid i tilfælde af et lån).

5.2.7.

Redegør for, om det finansielle bidrag medfører en fordel som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2022/2560 for den virksomhed, som det udenlandske finansielle bidrag er blevet ydet til, eller for andre fusionsparter (11). Forklar hvorfor med henvisning til de understøttende dokumenter, der fremlægges i afsnit 8.

5.2.8.

Redegør for, om det finansielle bidrag er retligt eller faktisk begrænset til bestemte virksomheder eller industrier som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2022/2560 (12). Forklar hvorfor med henvisning til de understøttende dokumenter, der fremlægges i afsnit 8.

5.3.

Giv en oversigt over de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er ydet til den eller de anmeldende part(er) i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, og som ikke er omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2022/2560, ved hjælp af skabelonen og instrukserne i tabel 1.

AFSNIT 6

Indvirkningen på det indre marked af de udenlandske finansielle bidrag i fusionen

6.1.

Finder fusionen sted i forbindelse med en struktureret tilbudsprocedure? Hvis ja:

6.1.1.

Giv en detaljeret beskrivelse af tilbudsproceduren.

6.1.2.

Giv en beskrivelse af profilen for hver af de øvrige kandidater, som du kender til (f.eks. om der var tale om private equity-selskaber eller industrivirksomheder).

6.2.

Redegør venligst for, hvilke forretningsområder eller aktiviteter målvirksomheden er aktiv inden for, og redegør for, hvilke kategorier af produkter og/eller tjenester der tilbydes i hver af dem og til hvilke kunder. Redegør for, om den eller de anmeldende part(er) er aktive inden for de samme eller tilknyttede aktiviteter eller forretningsområder, og beskriv dem.

6.3.

For alle de forretningsområder eller aktiviteter, der er beskrevet i afsnit 6.2 for målvirksomheden og den eller de anmeldende part(er), angives:

6.3.1.

den omsætning, der er opnået på verdensplan og på EU-plan for det pågældende forretningsområde eller den pågældende aktivitet

6.3.2.

den procentdel, som omsætningen i Unionen udgør i forhold til virksomhedens samlede omsætning for det pågældende forretningsområde eller den pågældende aktivitet.

6.4.

For hvert af de finansielle bidrag, for hvilke der er fremlagt yderligere oplysninger i henhold til afsnit 5.2 ovenfor, skal der venligst redegøres for, om og hvordan det finansielle bidrag kan forbedre konkurrencesituationen på det indre marked for fusionsparterne. Ved besvarelsen af dette afsnit henvises der til det finansielle bidrags art, beløb og anvendelse eller formål.

6.5.

Angiv, om fusionen udløste fusionskontrolanmeldelser i Unionen (på EU-plan eller nationalt plan), og angiv i givet fald status for hver af disse procedurer på anmeldelsestidspunktet.

6.6.

Angiv, om fusionen udløste andre lovmæssige anmeldelser i Unionen (såsom anmeldelser vedrørende screening af udenlandske investeringer på nationalt plan), og angiv i givet fald status for hver af disse procedurer på anmeldelsestidspunktet.

Kontaktoplysninger

6.7.

Angiv kontaktoplysningerne for de fem største konkurrenter til målvirksomheden, der er aktive i Unionen.

6.8.

Hvis fusionen udløste fusionskontrolanmeldelser i Unionen (på EU-plan eller nationalt plan), angives alle kontaktoplysninger for konkurrenterne, som er oplyst i forbindelse med denne/disse fusionskontrolanmeldelse(r).

AFSNIT 7

Mulige positive virkninger

7.1.

Hvis det er relevant, angives og underbygges eventuelle positive virkninger for udviklingen af den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet i det indre marked. Angiv og begrund også eventuelle andre positive virkninger af de udenlandske subsidier, såsom bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens, og angiv, hvornår og hvor disse virkninger har kunnet konstateres eller kan forventes. Giv en beskrivelse af hver af disse positive virkninger.

AFSNIT 8

Dokumentation

Følgende indgives for hver fusionspart:

8.1.

Kopier af alle understøttende dokumenter vedrørende de finansielle bidrag, der kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2022/2560, jf. afsnit 5.1.

8.2.

Kopier af følgende dokumenter, der er udarbejdet af eller for eller modtaget af et medlem af direktionen, bestyrelsen eller tilsynsrådet:

a)

Analyser, rapporter, undersøgelser, rundspørger, præsentationer og lignende dokumenter, der omhandler formålet med, anvendelsen af og den økonomiske begrundelse for det udenlandske finansielle bidrag, der eventuelt er omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EU) 2022/2560. Der fremlægges også sådanne dokumenter, som er udarbejdet af eller for eller modtaget af den enhed, der yder det udenlandske finansielle bidrag, i det omfang de er i din besiddelse eller er offentligt tilgængelige.

b)

Analyser, rapporter, undersøgelser, rundspørger, redegørelser og lignende dokumenter til vurdering eller analyse af fusionen med hensyn til baggrunden for fusionen (herunder dokumenter med diskussioner om transaktionen i relation til alternative erhvervelsesmuligheder).

c)

Hvis eksterne rådgivere har bistået den anmeldende part i en due diligence-undersøgelse af målvirksomheden med henblik på fusionen, fremlægges resuméer, konklusioner eller rapporter udarbejdet af disse rådgivere som en del af denne due diligence samt alle dokumenter, hvor værdien af transaktionen vurderes eller diskuteres.

8.3.

En angivelse af den eventuelle internetadresse, hvor der er adgang til alle fusionsparternes seneste årsregnskaber og -beretninger, eller, hvis en sådan internetadresse ikke findes, kopier af fusionsparternes seneste årsregnskaber og -beretninger.

AFSNIT 9

Bekræftelse

Anmeldelsen afsluttes med følgende bekræftelse, der skal underskrives af alle de anmeldende parter eller på disses vegne:

»Den eller de anmeldende part(er) bekræfter, at oplysningerne i denne meddelelse efter deres bedste overbevisning er sande, korrekte og fuldstændige, at der er medsendt ægte og fuldstændige kopier af alle de bilag, som kræves indsendt ifølge denne FS-CO-formular, at alle skøn er angivet som værende skøn og foretaget efter bedste overbevisning på grundlag af alle kendte forhold, og at alle tilkendegivelser er fremsat i god tro.

De er bekendt med bestemmelserne i artikel 26 i forordning (EU) 2022/2560 om bøder og tvangsbøder.«

Dato:

[Underskriver 1]

Navn:

Organisation:

Stilling:

Adresse:

Telefon:

E-mail:

[»e-underskrevet«/underskrift]

[Underskriver 2, hvis relevant]

Navn:

Organisation:

Stilling:

Adresse:

Telefon:

E-mail:

[»e-underskrevet«/underskrift]

Tabel 1

Instrukser til angivelse af oplysninger om udenlandske finansielle bidrag, som ikke er omfattet en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e) (afsnit 5.3)

1.

Giv en oversigt over de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, som hvert tredjeland har ydet til den eller de anmeldende part(er) i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, og som ikke er omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2022/2560, ved hjælp af skabelonen og instrukserne i tabel 1.

A.   Oplysninger, der skal medtages i tabellen

2.

Gruppér de forskellige finansielle bidrag efter tredjeland og efter type såsom direkte tilskud, låne-/finansieringsinstrumenter/tilbagebetalingspligtige forskud, skattefordel, garanti, risikokapitalinstrument, egenkapitalintervention, gældsafskrivning, bidrag til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter (se betragtning 16 i forordning (EU) 2022/2560) eller andet.

3.

Medtag kun de lande, hvor det anslåede samlede beløb for alle finansielle bidrag, der er ydet i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet eller erhvervelsen af en kontrollerende andel (beregnet i henhold til punkt (5)), er 45 mio. EUR eller derover.

4.

For hver type finansielt bidrag gives en kort beskrivelse af formålet med de finansielle bidrag og af de bidragsydende enheder.

5.

Kvantificer det anslåede samlede beløb for finansielle bidrag, der er ydet af hvert tredjeland i de tre år forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af overtagelsestilbuddet eller erhvervelsen af en kontrollerende andel, i form af intervaller som angivet i noterne til tabellen nedenfor. Med henblik på beregningen af dette beløb er følgende relevant at tage i betragtning:

a)

Tag hensyn til udenlandske finansielle bidrag, der er omfattet af kategorierne i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, og som der er givet oplysninger om i afsnit 5.1 og 5.2.

b)

Tag ikke hensyn til udenlandske finansielle bidrag, der er udelukket i henhold til punkt 6 og 7 nedenfor.

B.   Undtagelser

6.

Du behøver ikke medtage oplysninger om følgende udenlandske finansielle bidrag i tabellen:

a)

Udsættelse af betaling af skatter eller socialsikringsbidrag, skatteamnesti og skattefritagelse samt normale afskrivnings- og underskudsfremførselsregler, der finder generel anvendelse. Hvis disse foranstaltninger er begrænset til f.eks. visse sektorer, regioner eller (typer af) virksomheder, skal de medtages.

b)

Anvendelse af skattelempelser for at undgå dobbeltbeskatning i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaterale eller multilaterale aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning samt ensidige skattelettelser til undgåelse af dobbeltbeskatning, der anvendes i henhold til national skattelovgivning, i det omfang de følger samme logik og betingelser som bestemmelserne i bilaterale eller multilaterale aftaler.

c)

Levering eller køb af varer eller tjenesteydelser (undtagen finansielle tjenesteydelser) på markedsvilkår som led i den almindelige forretningsgang, f.eks. levering eller køb af varer eller tjenesteydelser efter en konkurrencebaseret, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure.

d)

Udenlandske finansielle bidrag under det individuelle beløb på 1 mio. EUR.

7.

Hvis en investeringsfond eller en juridisk enhed, der kontrolleres af eller via en investeringsfond, erhverver kontrol eller stifter joint ventures, behøver du ikke medtage udenlandske finansielle bidrag, der ydes til andre investeringsfonde, der forvaltes af samme investeringsselskab, men har et majoritet af andre investorer målt i forhold til deres ret til del i overskuddet (eller der ydes til porteføljevirksomheder, der kontrolleres af disse andre fonde), forudsat at du kan påvise, at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Den fond, der kontrollerer den erhvervende enhed, skal være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (13) om forvaltere af alternative investeringsfonde eller en tilsvarende lovgivning i tredjelande for så vidt angår tilsynsregler, organisatoriske regler og adfærdsregler, herunder krav, der har til formål at beskytte investorer og

b)

De økonomiske og kommercielle transaktioner mellem fonden, som kontrollerer den erhvervende enhed, og andre investeringsfonde (og de selskaber, der kontrolleres af disse fonde), der forvaltes af det samme investeringsselskab, er ikke-eksisterende eller begrænsede. I den forbindelse skal du forelægge Kommissionen dokumentation for de økonomiske og kommercielle transaktioner, der kan have fundet sted i de tre år forud for indgåelsen af aftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel. Økonomiske og kommercielle transaktioner omfatter, men er ikke begrænset til, salget af aktiver (herunder ejerskab i virksomheder), lån, kreditlinjer eller garantier.

Part X

Tredjeland

Type finansielt bidrag (*1)

Kort beskrivelse af formålet med det finansielle bidrag og af enheden, der yder bidraget (*2)

Land A

Type 1

 

Type 2

 

Type 3

 

Type 4

 

 

Anslåede samlede finansielle bidrag ydet af A: […] EUR (*3)

Land B

Type 1

 

Type 2

 

Type 3

 

Type 4

 

 

Anslåede samlede finansielle bidrag ydet af B: […] EUR (*3)

Land C

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning:

vedlæg en særskilt tabel for hver af de anmeldende parter. Tredjelande og, hvor det er muligt, bidragstyper bør opstilles efter det samlede udenlandske finansielle bidrag, fra det højeste til det laveste.

C.   Yderligere oplysninger

8.

De udenlandske finansielle bidrag der kan være relevante for vurderingen af hver enkelt fusion, kan afhænge af en række faktorer såsom de involverede sektorer eller aktiviteter, typen af finansielle bidrag eller andre særlige forhold i sagen. I lyset af disse særlige forhold kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger, hvis den finder sådanne oplysninger nødvendige for sin vurdering.

(1)  EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1.

(2)  EUT L 177 af 12.7.2023, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39). Se også en databeskyttelseserklæring vedrørende undersøgelser på konkurrenceområdet på https://ec.europa.eu/competition-policy/index/privacy-policy-competition-investigations_en.

(4)  I forbindelse med denne FS-CO-formular er virksomhedsværdien et mål for en virksomheds samlede værdi og bør i beregningen medtage markedsværdien af målvirksomheden, men også kortfristet og langfristet gæld og eventuelle kontanter eller likvide midler i målvirksomhedens regnskab.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

(6)  Med hensyn til beregning af omsætningen henvises til artikel 22 i forordning (EU) 2022/2560.

(7)  I henhold til artikel 20, stk. 3, litra a), i forordning (EU) 2022/2560 er det nødvendigt, at mindst en af de fusionerende virksomheder, den erhvervede virksomhed eller joint venture-selskabet er »etableret i Unionen«. »Etableret i Unionen« skal forstås i overensstemmelse med Domstolens praksis og omfatter stiftelse af et datterselskab i Unionen samt et fast etableringssted i Unionen (se dommen i sag C-230/14, Weltimmo, præmis 29 og 30, C-39/13, C-40/13 og C-41/13, SCA Group Holding BV m.fl., præmis 24, 25, 26 og 27, og C-196/87, Steymann, præmis 16).

(8)  Et udenlandsk finansielt bidrag bør betragtes som ydet fra det øjeblik, hvor modtageren opnår ret til at modtage det udenlandske finansielle bidrag. Faktisk udbetaling af det udenlandske finansielle bidrag er ikke en forudsætning for, at et udenlandsk finansielt bidrag omfattes af forordning (EU) 2022/2560.

(9)  Små og mellemstore virksomheder eller SMV'er er defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(10)  »Earnings before interest, taxes, depreciation and amortisation«, dvs. resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger.

(11)  Et finansielt bidrag bør anses for at medføre en fordel for en virksomhed, hvis den ikke kunne være opnået på normale markedsvilkår. For yderligere oplysninger om, hvordan det vurderes, om der foreligger en fordel, henvises til betragtning 13 i forordning (EU) 2022/2560.

(12)  Fordelen bør tillægges én eller flere virksomheder eller industrier. De særlige omstændigheder ved de udenlandske subsidier kan fastslås retligt eller faktisk.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

(*1)  Angiv de finansielle bidrag grupperet efter type: såsom direkte tilskud, låne-/finansieringsinstrumenter/tilbagebetalingspligtige forskud, skattefordele, garantier, risikokapitalinstrumenter, egenkapitalinterventioner, gældsafskrivninger, bidrag til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter (se betragtning 16 i forordning (EU) 2022/2560) eller andet.

(*2)  generel beskrivelse af formålet med de finansielle bidrag, der er omfattet af hver enkelt type, og af enheden, der yder bidraget F.eks. »skattefritagelse for produktion af produkt A og FoU-aktiviteter«, »flere lån hos statsejede banker til formål X«, »flere finansieringsforanstaltninger med statslige investeringsorganer til dækning af driftsudgifter/til FoU-aktiviteter« og »offentlig kapitaltilførsel i virksomhed X«.

(*3)  Anvend følgende intervaller: »45-100 mio. EUR«, »> 100-500 mio. EUR«, »> 500-1 000 mio. EUR«, »over 1 000 mio. EUR«.


BILAG II

FS-PP-formular vedrørende anmeldelse af finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til forordning (EU) 2022/2560

Indholdsfortegnelse

1.

Formålet med FS-PP-formularen 32

2.

Definitioner og instrukser med hensyn til udfyldelse af FS-PP-formularen 32

3.

Typer af oplysninger, der kræves i FS-PP-formularen 33

4.

Oplysninger, som ikke er rimeligt tilgængelige 34

5.

Oplysninger, der ikke er nødvendige for Kommissionens undersøgelse af sagen 34

6.

Kontakt forud for anmeldelsen og fritagelsesanmodninger 34

7.

Kravet om en korrekt og fuldstændig anmeldelse eller erklæring 35

8.

Hvordan indgives anmeldelsen? 36

9.

Fortrolighed og personoplysninger 36

AFSNIT 1:

Beskrivelse af det offentlige udbud 37

AFSNIT 2:

Oplysninger om den eller de anmeldende part(er) 37

AFSNIT 3:

Udenlandske finansielle bidrag 38

AFSNIT 4:

Begrundelse for, at der ikke foreligger et uberettiget fordelagtigt tilbud 40

AFSNIT 5:

Mulige positive virkninger 41

AFSNIT 6:

Dokumentation 41

AFSNIT 7:

Erklæring 41

AFSNIT 8:

Bekræftelse 42

INDLEDNING

1.   Formålet med FS-PP-formularen

1)

Denne FS-PP-formular angiver, hvilke oplysninger den eller de anmeldende part(er) skal give, når de indgiver en anmeldelse eller erklæring til Kommissionen om udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, der er omfattet af Unionens kontrolordning for udenlandske subsidier. Unionens kontrolordning for udenlandske subsidier er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 (1) og i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1441 om nærmere bestemmelser for Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (»gennemførelsesforordningen«) (2), hvortil denne FS-PP-formular er knyttet som bilag.

2.   Definitioner og instrukser med hensyn til udfyldelse af FS-PP-formularen

2)

I dette bilag forstås ved:

a)

»anmeldende part(er)« i overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560 alle økonomiske aktører, sammenslutninger af økonomiske aktører, de vigtigste underentreprenører og de vigtigste leverandører, der er omfattet af anmeldelsespligten efter artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560

b)

»hovedentreprenør«, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (3) og 2014/25/EU (4), eller »hovedkoncessionshaver«, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (5): den økonomiske aktør, der sørger for indgivelsen af anmeldelsen eller erklæringen på vegne af alle anmeldende parter

3)

Medmindre andet er angivet, omfatter udtrykket »anmeldende part(er)« alle datterselskaber uden kommerciel autonomi og alle holdingselskaber, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560.

4)

De finansielle oplysninger, der kræves, skal udtrykkes i euro omregnet efter gennemsnitskurserne i de pågældende år eller andre relevante perioder.

3.   Typer af oplysninger, der kræves i FS-PP-formularen

5)

Hvis mindst en af de anmeldende parter har modtaget et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, indgiver den eller de anmeldende part(er) — udelukkende — en anmeldelse. Anmeldelsen indgives i én formular på grundlag af de elementer, der er beskrevet nedenfor.

6)

Hvis ingen af de anmeldende parter omvendt har modtaget et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, indgiver den eller de anmeldende part(er) — udelukkende — en erklæring. Erklæringen indgives i én formular på grundlag af de elementer, der er beskrevet nedenfor.

7)

Kommissionen kan fra sag til sag anmode om mere detaljerede oplysninger om alle de typer af finansielle bidrag, der er medtaget som svar på spørgsmålene i afsnit 3 og i tabel 1, eller om andre udenlandske finansielle bidrag, som den eller de anmeldende part(er) har modtaget. Under alle omstændigheder skal alle udenlandske finansielle bidrag, der tildeles den eller de anmeldende part(er) i de tre år, der går forud for anmeldelsen, tages i betragtning med henblik på bestemmelsen af, om anmeldelsestærsklen i artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 er opfyldt, uanset om der anmodes om oplysninger om dem i afsnit 3.

8)

I FS-PP-formularen skal der angives følgende oplysninger:

a)

ANMELDELSER AF UDENLANDSKE FINANSIELLE BIDRAG

i)

I tilfælde af anmeldelse af udenlandske finansielle bidrag i henhold til kapitel 4 i forordning (EU) 2022/2560 skal alle afsnit og deres respektive felter normalt udfyldes, med undtagelse af afsnit 7 (Erklæring).

ii)

I afsnit 1 skal der gives en kort beskrivelse af den offentlige udbudsprocedure.

iii)

I afsnit 2 skal der angives oplysninger om den eller de anmeldende part(er).

iv)

I afsnit 3 skal der angives detaljerede oplysninger om det eller de udenlandske finansielle bidrag. Der anmodes navnlig, jf. afsnit 3, om nærmere oplysninger om hvert af de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er tildelt den eller de anmeldende part(er) i de tre år, der går forud for anmeldelsen, og som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560. I forbindelse med andre udenlandske finansielle bidrag kræves det i FS-PP-formularen, at den eller de anmeldende part(er) giver et overblik over de forskellige typer finansielle bidrag, der er tildelt til den eller de anmeldende part(er), i overensstemmelse med instrukserne i tabel 1.

v)

I afsnit 4 kan der redegøres for, hvorfor tilbuddet ikke er uberettiget fordelagtigt.

vi)

I afsnit 5 er der, hvis det er relevant, mulighed for at opregne og underbygge subsidiernes mulige positive virkninger på den pågældende subsidierede økonomiske aktivitets udvikling samt andre positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål.

vii)

I Afsnit 6 anføres de understøttende dokumenter, der er taget med.

viii)

Afsnit 8 skal indeholde en underskrevet erklæring om, at de afgivne oplysninger er sande, korrekte og fuldstændige, og at den eller de anmeldende part(er) er bekendt med bestemmelserne om bøder.

b)

ERKLÆRING OM, AT DER IKKE ER YDET UDENLANDSKE FINANSIELLE BIDRAG

i)

Hvis der ikke er tildelt anmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag til den eller de anmeldende part(er) i de seneste tre år, er det udelukkende afsnit 1, 2 og 8 i FS-PP-formularen samt det specifikke afsnit 7, som skal udfyldes. De resterende afsnit udfyldes ikke.

ii)

Alle de oplysninger, der anmodes om i FS-PP-formularen, berører ikke Kommissionens mulighed for at bede om yderligere oplysninger i en anmodning om oplysninger.

4.   Oplysninger, som ikke er rimeligt tilgængelige

9)

Hvis specifikke oplysninger, der kræves i denne FS-PP-formular, ikke er rimeligt tilgængelige for den eller de anmeldende part(er), hverken helt eller delvist, kan den eller de anmeldende part(er) anmode Kommissionen om fritagelse fra forpligtelsen til at indgive de relevante oplysninger eller fra ethvert andet krav i FS-PP-formularen vedrørende disse oplysninger. Anmodningen skal indgives i overensstemmelse med instrukserne i betragtning 13-15 i denne indledning.

5.   Oplysninger, der ikke er nødvendige for Kommissionens undersøgelse af sagen

10)

I medfør af gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 5, kan Kommissionen fritage fra forpligtelsen til at give specifikke oplysninger i anmeldelsen, herunder at fremsende dokumenter, eller fra ethvert andet krav FS-PP-formularen, hvis Kommissionen finder, at overholdelse af disse forpligtelser eller krav ikke er nødvendig for behandlingen af sagen.

11)

Den eller de anmeldende part(er) kan anmode Kommissionen om at fritage fra forpligtelsen til at forelægge de relevante oplysninger eller fra ethvert andet krav i FS-PP-formularen vedrørende disse oplysninger. Denne anmodning skal indgives i overensstemmelse med instrukserne til fritagelsesanmodninger i betragtning 13-15 i indledningen til denne FS-PP-formular.

6.   Kontakt forud for anmeldelsen og fritagelsesanmodninger

12)

Den eller de anmeldende part(er) opfordres til at indlede drøftelser i tilstrækkelig tid forud for anmeldelsen, og dette skal helst ske på grundlag af et udkast til FS-PP-formularen. Muligheden for at etablere kontakt forud for anmeldelsen er et tilbud fra Kommissionen til den eller de anmeldende part(er) på frivillig basis med henblik på at forberede den indledende undersøgelse af udenlandske subsidier i forbindelse med et offentliggjort offentligt udbud. Selv om det ikke er obligatorisk, kan kontakt forud for anmeldelsen som sådan være nyttig for både den eller de anmeldende part(er) og Kommissionen for bl.a. nærmere at få fastlagt omfanget af de oplysninger, der kræves i en anmeldelse, navnlig de oplysninger, der skal angives i afsnit 3 og tabel 1, og for at sikre en fuldstændig anmeldelse. Desuden kan kontakt forud for anmeldelsen føre til en betydelig reduktion i omfanget af de krævede oplysninger. Hvis der er mere end én anmeldende part (som en enkelt økonomisk aktør) eller gruppe af anmeldende parter (som medlemmer af samme konsortium), hvor hver anmeldende part eller gruppe har til hensigt at afgive et særskilt tilbud i den samme offentlige udbudsprocedure, skal drøftelserne forud for anmeldelsen finde sted separat med hver anmeldende part eller gruppe af anmeldende parter og i fuld fortrolighed for at sikre fair konkurrence i den relevante offentlige udbudsprocedure.

13)

I forbindelse med kontakten forud for anmeldelsen kan den eller de anmeldende part(er) anmode om fritagelse fra at angive bestemte oplysninger, der kræves i formularen. Kommissionen vil overveje fritagelsesanmodninger, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

den eller de anmeldende part(er) giver en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor de relevante oplysninger ikke er rimeligt tilgængelige. Hvor det er relevant og så vidt muligt, bør den eller de anmeldende parter fremlægge deres bedste estimat for de manglende data og udpege kilderne til disse estimater eller angive, hvor de krævede oplysninger, som ikke er tilgængelige for de anmeldende part(er), kan indhentes af Kommissionen

b)

Den eller de anmeldende part(er) giver en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor de relevante oplysninger ikke er nødvendige for undersøgelsen af sagen.

14)

Fritagelsesanmodninger bør indgives skriftligt i forbindelse med kontakt forud for anmeldelsen og helst i selve anmeldelsesudkastet (i begyndelsen af det relevante afsnit eller underafsnit). Kommissionen vil behandle fritagelsesanmodninger i forbindelse med kontakter forud for anmeldelsen ved gennemgangen af anmeldelsesudkastet.

15)

At Kommissionen kan have accepteret, at specifikke oplysninger, der kræves i denne FS-PP-formular, kan udelades fra en anmeldelse, forhindrer ikke på nogen måde Kommissionen i at kræve disse oplysninger på ethvert tidspunkt i løbet af proceduren, især inden for rammerne af en anmodning om oplysninger i medfør af artikel 13 i forordning (EU) 2022/2560.

7.   Kravet om en korrekt og fuldstændig anmeldelse eller erklæring

16)

De oplysninger, der kræves i afsnit 1-3, 6 og 8, skal gives i tilfælde af en anmeldelse af udenlandske finansielle bidrag og er derfor et krav, for at en anmeldelse er fuldstændig. Alle de krævede oplysninger skal angives i den relevante del af FS-PP-formularen og være korrekte og fuldstændige.

17)

I tilfælde af en erklæring om, at der ikke er modtaget anmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag, skal de oplysninger, der kræves i afsnit 1, 2, 7 og 8, forelægges, og de er derfor et krav, for at erklæringen er fuldstændig. Alle de krævede oplysninger skal angives i det relevante afsnit i FS-PP-formularen, og de skal være korrekte og fuldstændige.

18)

Følgende bør navnlig bemærkes:

a)

Den frist på 20 arbejdsdage, der er fastsat i artikel 30, stk. 2 og 6, i forordning (EU) 2022/2560, løber fra arbejdsdagen efter den dag, hvor den fuldstændige anmeldelse modtages. Dette skal sikre, at Kommissionen er i stand til at vurdere de anmeldte udenlandske finansielle bidrag inden for de strenge frister, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2560.

b)

Den eller de anmeldende part(er) skal under udarbejdelsen af deres anmeldelse kontrollere, at de navne og telefonnumre og navnlig e-mailadresser på kontaktpersoner, der meddeles Kommissionen, er nøjagtige, relevante og ajourførte.

c)

En erklæring må kun indgives, når alle de anmeldende parter erklærer, at de ikke er blevet tildelt anmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag i de seneste tre år. Hvis der er blevet tildelt anmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag til mindst en af de anmeldende parter, betragtes indgivelsen som en anmeldelse i den i denne gennemførelsesforordning anvendte forstand.

d)

Når der anmodes om de anmeldende parters kontaktoplysninger, skal disse gives i det format, som er foreskrevet på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GD GROW) (6). For at sikre en korrekt undersøgelsesprocedure er det vigtigt, at kontaktoplysningerne er nøjagtige. Med henblik herpå bør de oplyste e-mailadresser ikke være personlige og tildelt specifikke kontaktpersoner, men derimod funktionelle virksomhedspostkasser for det team, der er ansvarligt for anmeldelser. Kommissionen kan erklære anmeldelsen ufuldstændig på grundlag af utilstrækkelige kontaktoplysninger

e)

Dokumentationen i afsnit 6 skal vedlægges en oversigtstabel i det format, som er foreskrevet på webstedet for GD GROW.

f)

I overensstemmelse med gennemførelsesforordningens artikel 7, stk. 4, anses urigtige eller vildledende oplysninger i eller indgivet sammen med anmeldelsen for at gøre anmeldelsen ufuldstændig med henblik på fastlæggelsen af virkningsdatoen for anmeldelsen

g)

Hvis en anmeldelse, der ledsager et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, fortsat er ufuldstændig på trods af en anmodning fra Kommissionen om at færdiggøre den, bør Kommissionen i henhold til artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560 vedtage en afgørelse, hvori den anmoder den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om at vedtage en afgørelse om afvisning af et sådant ukorrekt tilbud eller en sådan ukorrekt ansøgning om deltagelse.

h)

I henhold til artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 kan de berørte økonomiske aktører, der enten forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, pålægges bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning. I henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560 kan Kommissionen desuden tilbagekalde sin afgørelse, hvis den er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger.

8.   Hvordan indgives anmeldelsen?

19)

Anmeldelser indgives på et af Unionens officielle sprog. De anmeldende parters navne skal også forelægges på originalsproget. De oplysninger, der kræves i denne FS-PP-formular, skal angives i afsnittene og underafsnittene, og eventuel tilhørende dokumentation vedlægges i bilag. Den indgivne anmeldelse skal indeholde en underskrevet bekræftelse, jf. afsnit 8. Hvis oplysninger i to forskellige afsnit delvis (eller helt) overlapper hinanden, kan der anvendes krydshenvisninger.

20)

Anmeldelsen skal underskrives af personer, der er retligt bemyndiget til at handle på vegne af hver anmeldende part, eller af en eller flere af den eller de anmeldende part(er)s bemyndigede repræsentanter. De tilhørende fuldmagtsdokumenter (eller den skriftlige dokumentation for bemyndigelsen til at handle) skal vedlægges anmeldelsen. Tekniske specifikationer og instrukser vedrørende anmeldelser kan findes på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er.

21)

Ved udfyldelsen af afsnit 3 i denne FS-PP-formular opfordres den eller de anmeldende part(er) til at overveje, om det for klarhedens skyld vil være bedst at fremlægge oplysningerne i dette afsnit i numerisk orden, eller om oplysningerne kan sammenfattes for hvert særskilt udenlandsk finansielt bidrag (eller for hver gruppe af udenlandske finansielle bidrag).

22)

For klarhedens skyld kan en række oplysninger gives i bilag. Det er dog vigtigt, at alle væsentlige oplysninger gives i selve anmeldelsen. Alle indgivne bilag må kun anvendes til at supplere de oplysninger, der gives i selve anmeldelsens hoveddel, og det skal klart angives i hoveddelen, hvor der gives supplerende oplysninger i et bilag.

23)

Bilag indgives på originalsproget, og når dette ikke er et af EU's officielle sprog, vedlægges en oversættelse på sproget for proceduren (gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 4).

9.   Fortrolighed og personoplysninger

24)

I medfør af artikel 339 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og artikel 43, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560 må Kommissionen, dennes tjenestemænd og øvrige ansatte ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af forordningen. Det samme princip gælder også med hensyn til fortrolige oplysninger i forholdet mellem anmeldende parter.

25)

Hvis den eller de anmeldende part(er) mener, at det vil skade deres interesser, såfremt nogen af de oplysninger, de anmodes om at give, offentliggøres eller på anden måde videregives til andre parter, herunder de øvrige økonomiske aktører, som de indgiver anmeldelsen sammen med, og den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, bør de fremsende disse oplysninger til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed særskilt og klart angive »Fortroligt« på hver side. Til dette formål kan der indgives et særskilt krypteret arkiv over dokumenter, hvor nøglen kan fremsendes særskilt til Kommissionen. De anmeldende parter bedes desuden begrunde, hvorfor disse oplysninger ikke må videregives eller offentliggøres.

26)

Når anmeldelsen indgives af mere end én anmeldende part, kan forretningshemmeligheder fremsendes særskilt og omtales som bilag i anmeldelsen. Alle sådanne bilag skal sendes sammen med anmeldelsen, for at anmeldelsen kan betragtes som fuldstændig.

27)

Personoplysninger, der fremsendes i eller sammen med en anmeldelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (7).

AFSNIT 1

Beskrivelse af det offentlige udbud

1.1.

Angiv et link til det offentliggjorte udbudsdokument på Tenders Electronic Daily (TED) og andre platforme samt et resumé af den offentlige udbudsprocedure

1.2.

Hvis det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) anvendes af den eller de anmeldende part(er), bør forpligtelsen til at fremlægge et resumé af den offentlige udbudsprocedure opfyldes ved at udfylde del I i bilag 2 til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/7 (8).

1.3.

Hvis den eller de anmeldende part(er) indgiver deres oplysninger via ESPD, bør afsnit 1 i denne FS-PP-formular importeres direkte fra ESPD til FS-PP-formularen ved hjælp af en digital tjeneste leveret af Kommissionen. Findes der ikke en sådan tjeneste, bør den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed sende Kommissionen anmeldelsen sammen med den udfyldte del I i bilag 2 til ESPD.

1.4.

Hvis den eller de anmeldende part(er) ikke indgiver deres oplysninger via ESPD, skal dette afsnit udfyldes med de oplysninger, der kræves i del I i bilag 2 til ESPD.

1.5.

Hvis den eller de anmeldende part(er) kun indgiver deres oplysninger delvist via ESPD, skal de manglende elementer i del I i bilag 2 til ESPD-delen angives i dette afsnit.

AFSNIT 2

Oplysninger om den eller de anmeldende part(er)

2.1.

Hvis ESPD anvendes af den eller de anmeldende part(er), kan forpligtelsen til at give oplysninger om den eller de anmeldende part(er) opfyldes ved at indgive del II i bilag 2 til gennemførelsesforordning (EU) 2016/7 om en standardformular for det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD). ESPD udfyldes for alle de økonomiske aktører, der deltager i udbuddet eller anmoder om at deltage, samt for de underleverandører, hvis kapacitet udnyttes med henblik på at opfylde udvælgelseskriterierne. Underleverandører, der ikke er de »vigtigste underleverandører« som omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560, behøver ikke at udfylde dette afsnit i formularen. Underleverandører, der er »vigtigste underleverandører« som omhandlet i artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560, men hvis kapacitet ikke udnyttes som omhandlet i artikel 63 i direktiv 2014/24/EU eller artikel 79 i direktiv 2014/25/EU, skal udfylde dette afsnit manuelt.

2.2.

Hvis den eller de anmeldende part(er) indgiver deres oplysninger via ESPD, skal denne del af FS-PP-formularen importeres direkte fra ESPD til denne FS-PP-formular ved hjælp af en digital tjeneste leveret af Kommissionen. Findes der ikke en sådan tjeneste, skal den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed sende Kommissionen denne anmeldelse sammen med den udfyldte del II i bilag 2 til den indgivne ESPD.

2.3.

Hvis den eller de anmeldende part(er) ikke indgiver deres oplysninger via ESPD, skal dette afsnit udfyldes med de oplysninger, der kræves i del II i bilag 2 til ESPD.

2.4.

Hvis den eller de anmeldende part(er) kun indgiver deres oplysninger delvist via ESPD, skal de manglende elementer i del II i bilag 2 til ESPD-delen angives i dette afsnit.

2.5.

Indtast din e-mailadresse eller unikke identifikator til den EU Login-konto, der vil blive anvendt til kommunikation.

AFSNIT 3

Udenlandske finansielle bidrag

3.1.

Vurderingen af, om der er tale om en fordrejning som følge af udenlandske subsidier i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, foretages ved at vurdere indikatorerne for fordrejning (9), og hvorvidt tilbuddet er uberettiget fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser (10). I dette afsnit bør den eller de anmeldende part(er) kun indberette udenlandske finansielle bidrag, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560, i det disse bidrag er blandt dem med størst sandsynlighed for at fordreje det indre marked. For udenlandske finansielle bidrag, der ikke er omfattet af disse kategorier, henvises til punkt 3.3 i dette afsnit og tabel 1. For offentlige udbudsprocedurer, som opfylder tærskelværdierne i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560, hvori udenlandske finansielle bidrag, der er anmeldelsespligtige efter artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560, er blevet tildelt den eller de anmeldende part(er) i de tre år forud for anmeldelsen, angives det, om hver af de anmeldende parter i de tre år forud for anmeldelsen individuelt er blevet tildelt (11) udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560:

3.1.1.

For at kunne afgøre, om der er tildelt et udenlandsk finansielt bidrag til en virksomhed, der har været nødlidende som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2022/2560, angives det, om nogen af følgende betingelser var opfyldt på noget tidspunkt i de tre år forud for anmeldelsen:

3.1.1.1.

Er den anmeldende part en virksomhed med begrænset ansvar, hvor over halvdelen af dennes tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab?

ja

nej

3.1.1.2.

Er den anmeldende part en virksomhed, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, og hvor over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab?

ja

nej

3.1.1.3.

Er den anmeldende part under konkursbehandling, eller opfylder den efter de nationale regler kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer?

ja

nej

3.1.1.4.

Hvis den pågældende anmeldende part ikke er en SMV (12):

3.1.1.4.1.

har den anmeldende part haft en gældsandel på over 7,5 i de sidste to år

og

3.1.1.4.2.

har den anmeldende part haft en EBITDA (13)-rentedækningsgrad på under 1,0 i de sidste to år?

ja

nej

3.1.1.5.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i afsnit 3.1.1.1-3.1.1.4 var »ja« vedrørende nogen af de anmeldende parter, angives det, om den relevante virksomhed i perioden, hvor den var nødlidende, modtog udenlandske finansielle bidrag, der kan have bidraget til igen at gøre den levedygtig på lang sigt (herunder enhver midlertidig likviditetsstøtte beregnet til at understøtte denne genskabelse af levedygtigheden) eller at holde denne part oven vande i den korte periode, der er nødvendig til at udarbejde en omstrukturerings- eller likvidationsplan.

Anmeldende part(er)

ja

nej

3.1.1.6.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i afsnit 3.1.1.1-3.1.1.4 var »ja« vedrørende nogen af de anmeldende parter, angives det, om der findes en omstruktureringsplan, der kan føre til denne parts levedygtighed på lang sigt, og om denne omstruktureringsplan omfatter et betydeligt egetbidrag fra den anmeldende part. Der gives nærmere oplysninger om planen.

3.1.1.7.

Hvis svaret på nogen af spørgsmålene i punkt 3.1.1.1-3.1.1.4 var »ja«, underbygges svaret, herunder med henvisninger til den dokumentation, der skal fremlægges i bilagene (sådanne dokumenter kan omfatte, men er ikke begrænset til, den anmeldende parts seneste resultatopgørelse med balancer, retsafgørelser om konkursbehandling af selskabet eller dokumentation for, at kriterierne for konkursbehandling på begæring af kreditorer efter de nationale selskabsretlige regler er opfyldt osv.).

3.1.2.

Udenlandske finansielle bidrag i form af en ubegrænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser, dvs. uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed (artikel 5, stk. 1, litra b)).

ja

nej

3.1.3.

Eksportfinansieringsforanstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter (artikel 5, stk. 1, litra c)).

ja

nej

3.1.4.

Et udenlandsk finansielt bidrag, der gør det muligt for en virksomhed at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, der kan danne grundlag for tildeling af den relevante kontrakt til virksomheden (artikel 5, stk. 1, litra e)).

ja

nej

3.2.

For hvert udenlandsk finansielt bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er tildelt de anmeldende parter i de tre år, der går forud for anmeldelsen, og som kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560, angives følgende oplysninger og fremlægges understøttende dokumenter.

3.2.1.

Det finansielle bidrags form (f.eks. lån, skattefritagelse, kapitaltilførsel, skattemæssige incitamenter, naturalydelser osv.).

3.2.2.

Tredjelandet, der tildeler det finansielle bidrag. Angiv også den bidragsydende offentlige myndighed eller enhed.

3.2.3.

Størrelsen af hvert finansielt bidrag.

3.2.4.

Formålet med og den økonomiske begrundelse for at tildele parten det finansielle bidrag.

3.2.5.

Hvorvidt der er knyttet betingelser til de finansielle bidrag og anvendelsen heraf.

3.2.6.

Beskriv de vigtigste elementer og karakteristika ved disse finansielle bidrag (f.eks. rentesatser og løbetid i tilfælde af et lån).

3.2.7.

Redegør for, om det finansielle bidrag medfører en fordel som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2022/2560 for den virksomhed, som er blevet tildelt det udenlandske finansielle bidrag. Forklar hvorfor med henvisning til de understøttende dokumenter, der fremlægges i afsnit 6.

3.2.8.

Redegør for, om det finansielle bidrag er retligt eller faktisk begrænset til bestemte virksomheder eller industrier som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2022/2560 (14). Forklar hvorfor med henvisning til de understøttende dokumenter, der fremlægges i afsnit 6.

3.2.9.

Redegør for, om det finansielle bidrag kun tildeles til driftsomkostninger (15), der udelukkende er knyttet til det pågældende offentlige udbud?

3.3.

Giv en oversigt over de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er tildelt de anmeldende parter i de tre år forud anmeldelsen, og som ikke er omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2022/2560, ved hjælp af skabelonen og instrukserne i tabel 1.

AFSNIT 4

Begrundelse for, at der ikke foreligger et uberettiget fordelagtigt tilbud

4.1.

Er der for nogen af de udenlandske finansielle bidrag, der gør det muligt for en virksomhed at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, og som kan danne grundlag for tildeling af den relevante kontrakt til virksomheden (artikel 5, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2022/2560), elementer, som kan anføres for at påvise, at tilbuddet hverken direkte eller indirekte er uberettiget fordelagtigt som følge af det eller de modtagne finansielle bidrag, herunder de elementer, der er omhandlet i artikel 69, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 84, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU?

4.2.

Elementerne kan navnlig henvise til:

4.2.1.

besparelser i forbindelse med produktionsmetoden for varerne eller tjenesteydelserne eller med byggemetoden

4.2.2.

de anvendte tekniske løsninger eller tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at levere varerne eller tjenesteydelserne eller for at udføre arbejdet

4.2.3.

originaliteten af de af tilbudsgiveren tilbudte bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser

4.2.4.

overholdelse af gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning

4.2.5.

overholdelse af forpligtelser vedrørende underentreprise.

AFSNIT 5

Mulige positive virkninger

5.1.

Hvis det er relevant, angives og underbygges eventuelle positive virkninger for udviklingen af den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet i det indre marked. Angiv og begrund også eventuelle andre positive virkninger af de udenlandske subsidier, såsom bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens, og angiv, hvornår og hvor disse virkninger har kunnet konstateres eller kan forventes. Giv en beskrivelse af hver af disse positive virkninger.

AFSNIT 6

Dokumentation

Følgende indgives for hver anmeldende part:

6.1.

Kopier af alle understøttende officielle dokumenter vedrørende de finansielle bidrag, der kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560, jf. afsnit 3.1.

6.2.

Kopier af følgende dokumenter, der er udarbejdet af eller for eller modtaget af et medlem af direktionen, bestyrelsen eller tilsynsrådet: analyser, rapporter, undersøgelser, rundspørger, præsentationer og lignende dokumenter, der omhandler formålet med, anvendelsen af og den økonomiske begrundelse for det udenlandske finansielle bidrag, der kan være omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-c) og e), i forordning (EU) 2022/2560. Der fremlægges også sådanne dokumenter, som er udarbejdet af eller for eller modtaget af den enhed, der tildeler det udenlandske finansielle bidrag, i det omfang de er i din besiddelse eller er offentligt tilgængelige.

6.3.

En angivelse af den eventuelle internetadresse, hvor der er adgang til den eller de anmeldende part(er)s seneste årsregnskaber og -beretninger, eller, hvis en sådan internetadresse ikke findes, kopier af de seneste årsregnskaber og -beretninger.

6.4.

Hvis den eller de anmeldende part(er) begrunder fraværet af en uberettiget fordel ved tilbuddet ved at udfylde afsnit 4 i denne formular, skal de også fremlægge dokumentation for perioden på tre år forud for anmeldelsen, som underbygger de fremlagte oplysninger. Denne dokumentation kan, alt efter hvad der er relevant, bl.a. omfatte:

a)

skatteangivelser for den undersøgte periode, herunder kopier af selskabsskatteangivelser og momsangivelser

b)

forretningsplaner og markedsundersøgelser, der ligger til grund for beslutningen om at deltage i den offentlige udbudsprocedure.

AFSNIT 7

Erklæring

7.1.

I overensstemmelse med indledningen, betragtning 6, gælder for offentlige udbudsprocedurer, der opfylder tærskelværdierne i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2560, hvori ingen udenlandske finansielle bidrag er blevet tildelt den eller de anmeldende part(er) de seneste tre år, jf. artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560, at afsnit 1, 2 og 8 i denne formular samt nærværende afsnit skal udfyldes og indeholde følgende udtalelse:

» Ingen af de anmeldende part(er) har modtaget udenlandske finansielle bidrag, der er anmeldelsespligtige i henhold til kapitel 4 i forordning (EU) 2022/2560. «

7.2.

I overensstemmelse med forpligtelsen i artikel 29, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 skal den eller de anmeldende part(er) anføre alle modtagne udenlandske finansielle bidrag. Denne forpligtelse omfatter alle udenlandske finansielle bidrag, der ikke er anmeldelsespligtige i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2022/2560, og som er modtaget i de sidste tre år forud for anmeldelsen.

7.3.

Ikkeanmeldelsespligtige udenlandske finansielle bidrag, som har en værdi på under 1 mio. EUR, men over den værdi, der er angivet i afsnit 7.4 nedenfor, i de seneste tre år forud for anmeldelsen, kan dog anmeldes samlet uden angivelse af deres værdi via tabel 2. Når Kommissionen anmoder om det, skal sådanne udenlandske finansielle bidrag indberettes individuelt.

7.4.

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 skal udenlandske finansielle bidrag ikke anføres i erklæringen, hvis det samlede beløb pr. tredjeland er lavere end de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (16) i den sammenhængende periode på tre år forud for erklæringen.

AFSNIT 8

Bekræftelse

8.1.

Anmeldelsen afsluttes med følgende bekræftelse, der skal underskrives af hver anmeldende part:

8.2.

»Den eller de anmeldende part(er) erklærer, at oplysningerne i denne anmeldelse eller erklæring efter deres bedste overbevisning er sande, korrekte og fuldstændige, at der er medsendt ægte og fuldstændige kopier af de bilag, som kræves ifølge denne FS-PP-formular, at alle skøn er angivet som værende skøn og foretaget efter bedste overbevisning på grundlag af alle kendte forhold, og at alle tilkendegivelser er fremsat i god tro.

8.3.

De er bekendt med bestemmelserne i artikel 33 i forordning (EU) 2022/2560 om bøder og tvangsbøder.«

Dato:

[Underskriver 1]

Navn:

Organisation:

Stilling:

Adresse:

Telefon:

E-mail:

[»e-underskrevet«/underskrift]

[underskriver 2, hvis det er relevant, gentag så mange gange, som der er anmeldende parter]

Navn:

Organisation:

Stilling:

Adresse:

Telefon:

E-mail:

[»e-underskrevet«/underskrift]

Tabel 1

Instrukser til angivelse af oplysninger om udenlandske finansielle bidrag, som ikke er omfattet en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e) (afsnit 3.3)

1.

Denne tabel anvendes til at give en oversigt over de udenlandske finansielle bidrag på 1 mio. EUR eller derover, der er tildelt af hvert tredjeland til de anmeldende parter i de tre år forud for anmeldelsen, og som ikke er omfattet af en af kategorierne i artikel 5, stk. 1, litra a)-e), i forordning (EU) 2022/2560, ved hjælp af skabelonen og instrukserne nedenfor. I punkt A præciseres, hvilke oplysninger der skal medtages i tabellen, og i punkt B præciseres, hvilke oplysninger der ikke skal medtages.

A.   Oplysninger, der skal medtages i tabellen

2.

Gruppér de forskellige finansielle bidrag efter tredjeland og efter type såsom direkte tilskud, låne-/finansieringsinstrumenter/tilbagebetalingspligtige forskud, skattefordel, garanti, risikokapitalinstrument, egenkapitalintervention, gældsafskrivning, bidrag til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter (se betragtning 16 i forordning (EU) 2022/2560) eller andet.

3.

Medtag kun de lande, hvor det anslåede samlede beløb for alle finansielle bidrag, der er tildelt i de tre år forud for anmeldelsen (beregnet i overensstemmelse med punkt 5), er 4 mio. EUR eller derover.

4.

For hver type finansielt bidrag gives en kort beskrivelse af formålet med de finansielle bidrag og af de bidragsydende enheder.

5.

Kvantificer det anslåede samlede beløb for finansielle bidrag, der er tildelt af hvert tredjeland i de tre år forud for anmeldelsen, i form af intervaller som angivet i noterne til tabellen nedenfor. Med henblik på beregningen af dette beløb er følgende relevant at tage i betragtning:

a)

Tag hensyn til udenlandske finansielle bidrag, der er omfattet af kategorierne i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560, og som der er givet oplysninger om i afsnit 3.1 og 3.2.

b)

Tag ikke hensyn til udenlandske finansielle bidrag, der er udelukket i henhold til punkt 6 og 7 nedenfor.

B.   Undtagelser

6.

Du behøver ikke medtage en beskrivelse af følgende udenlandske finansielle bidrag i tabellen:

a)

Udsættelse af betaling af skatter og/eller socialsikringsbidrag, skatteamnesti og skattefritagelse samt normale afskrivnings- og underskudsfremførselsregler, der finder generel anvendelse. Hvis disse foranstaltninger er begrænset til f.eks. visse sektorer, regioner eller (typer af) virksomheder, skal de medtages.

b)

Anvendelse af skattelempelser for at undgå dobbeltbeskatning i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaterale eller multilaterale aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning samt ensidige skattelettelser til undgåelse af dobbeltbeskatning, der anvendes i henhold til national skattelovgivning, i det omfang de følger samme logik som bestemmelserne i bilaterale eller multilaterale aftaler.

c)

Levering eller køb af varer eller tjenesteydelser (undtagen finansielle tjenesteydelser) på markedsvilkår som led i den almindelige forretningsgang, f.eks. levering eller køb af varer eller tjenesteydelser efter en konkurrencebaseret, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure.

d)

Udenlandske finansielle bidrag under det individuelle beløb på 1 mio. EUR.

Tredjeland

Type finansielt bidrag (*1)

Kort beskrivelse af formålet med det finansielle bidrag og af enheden, der tildeler bidraget (*2)

Land A

Type 1

 

Type 2

 

Type 3

 

Type 4

 

 

Anslåede finansielle bidrag fra A i alt: […] EUR (*3)

Land B

Type 1

 

Type 2

 

Type 3

 

Type 4

 

 

Anslåede finansielle bidrag fra B i alt: […] EUR (*3)

Land C

 

 

 

 

 

 

 

Bemærkning:

vedlæg en særskilt tabel for hver af de anmeldende parter. Tredjelande og, hvor det er muligt, bidragstyper bør opstilles efter det samlede udenlandske finansielle bidrag, fra det højeste til det laveste.

C.   Yderligere oplysninger

7.

De udenlandske finansielle bidrag der kan være relevante for vurderingen af hvert enkelt offentligt udbud, kan afhænge af en række faktorer såsom de involverede sektorer eller aktiviteter, typen af finansielle bidrag eller andre særlige forhold i sagen. I lyset af disse særlige forhold kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger, hvis den finder sådanne oplysninger nødvendige for sin vurdering.

Tabel 2

Til indberetning af udenlandske finansielle bidrag til en værdi af under 1 mio. EUR og over den værdi, der er angivet i afsnit 7.4

Tredjeland

Kort beskrivelse af de finansielle bidrag

Land A

 

Land B

 

Land C

 

 

 

 


(1)  EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1.

(2)  EUT L 177 af 12.7.2023, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).

(6)  Se: https://single-market-economy.ec.europa.eu/single-market/public-procurement/foreign-subsidies-regulation, og følg instruktionerne dér.

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39). Se også en databeskyttelseserklæring vedrørende undersøgelser på konkurrenceområdet på https://ec.europa.eu/competition-policy/index/privacy-policy-competition-investigations_en.

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/7 af 5. januar 2016 om en standardformular for det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) (EUT L 3 af 6.1.2016, s. 16).

(9)  Artikel 4 i forordning (EU) 2022/2560.

(10)  Artikel 27 i forordning (EU) 2022/2560.

(11)  Et finansielt bidrag bør betragtes som tildelt fra det øjeblik, hvor modtageren opnår ret til at modtage det finansielle bidrag. Den faktiske udbetaling af det finansielle bidrag er ikke en forudsætning for, at et finansielt bidrag omfattes af forordning (EU) 2022/2560.

(12)  Små og mellemstore virksomheder eller SMV'er er defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1).

(13)  »Earnings before interest, taxes, depreciation and amortisation«, dvs. resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger. Dette forhold beregnes som EBITDA/rentebetalinger.

(14)  Fordelen bør tillægges én eller flere virksomheder eller industrier. De særlige omstændigheder ved de udenlandske subsidier kan fastslås retligt eller faktisk.

(15)  F.eks. personaleomkostninger, materialer, energi, vedligeholdelse, husleje og administration.

(16)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1).

(*1)  Angiv de finansielle bidrag grupperet efter type: såsom direkte tilskud, låne-/finansieringsinstrumenter/tilbagebetalingspligtige forskud, skattefordele, garantier, risikokapitalinstrumenter, egenkapitalinterventioner, gældsafskrivninger, bidrag til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter (se betragtning 16 i forordning (EU) 2022/2560) eller andet.

(*2)  Generel beskrivelse af formålet med de finansielle bidrag, der er omfattet af hver enkelt type, og af enheden, der tildeler bidraget F.eks. »skattefritagelse for produktion af produkt A og FoU-aktiviteter«, »flere lån hos statsejede banker til formål X«, »flere finansieringsforanstaltninger med statslige investeringsorganer til dækning af driftsudgifter/til FoU-aktiviteter« og »offentlig kapitaltilførsel i virksomhed X«.

(*3)  Anvend følgende intervaller: »45-100 mio. EUR«, »> 100-500 mio. EUR«, »> 500-1 000 mio. EUR«, »over 1 000 mio. EUR«.


12.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/45


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/1442

af 11. juli 2023

om ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer for så vidt angår ændringer af godkendelser af stoffer og tilføjelse af nye stoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, andet afsnit, litra a), d), e), h) og i), artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) er der fastsat særlige regler vedrørende plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 indeholder en EU-liste over godkendte stoffer, der med forsæt kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

(2)

Siden den seneste ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) offentliggjort yderligere videnskabelige udtalelser om bestemte stoffer, der kan anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer (»MKF«), samt om anvendelse af allerede godkendte stoffer. Der er desuden konstateret visse uklarheder vedrørende anvendelsen af nævnte forordning. For at sikre, at der med forordning (EU) nr. 10/2011 tages hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig autoritetens seneste konklusioner, og for at fjerne enhver tvivl for så vidt angår en korrekt anvendelse af nævnte forordning bør denne ændres.

(3)

Stoffet »træmel og -fibre, ubehandlet« (MKF-stof nr. 96, »træ«) er i øjeblikket godkendt som additiv i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer på grundlag af en evaluering foretaget af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, som konkluderede, at træmel og -fibre er et inert materiale. I sin udtalelse (3) fra november 2019 kunne autoriteten imidlertid ikke godtage begrundelserne for denne konklusion. Den anførte, at træ ikke kan betragtes som inert i sig selv på grund af de mange stoffer med lav molekylvægt, det indeholder. I udtalelsen nævnes endvidere ingen betingelser for, hvornår anvendelsen af træ i plast kan betragtes som sikker, og det bemærkes, at sikkerheden for migranter fra disse materialer på grund af de kemiske forskelle i sammensætningen af plantematerialer skal vurderes fra sag til sag, idet der ud over arterne også tages hensyn til oprindelse, forarbejdning, behandling med henblik på kompatibilitet med værtspolymer og vurdering af de bestanddele med lav molekylvægt, der migrerer til fødevarer. Da den nuværende godkendelse af træ ikke tager hensyn til disse aspekter og derfor ikke i tilstrækkelig grad kan tage hensyn til sikker anvendelse af dette stof i plastmaterialer, og da autoriteten ikke har fastsat andre begrænsninger, der ikke desto mindre vil sikre sikker anvendelse af dette stof i plastmaterialer, bør godkendelsen tilbagekaldes.

(4)

Efter anmodning fra Kommissionen vedtog autoriteten den 29. april 2020 en videnskabelig udtalelse (4), der gennemgik de 451 stoffer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, for hvilke der ikke er fastsat nogen specifik migrationsgrænse (»SMG«) i henhold til artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning. Den fandt, at 284 af disse stoffer skulle revurderes for at afgøre, om der var behov for en specifik migrationsgrænse, og klassificerede dem i tre prioriterede grupper. Tre stoffer blev placeret i den »højt prioriterede gruppe«. Af disse tre stoffer er styren (MKF-stof nr. 193) kendt for at være almindeligt anvendt og er allerede genstand for en ny vurdering, mens en bruger af stoffet vinyllaurat (MKF-stof nr. 436) har givet autoriteten yderligere oplysninger, som viste, at en revurdering ville være af lavere prioritet. Dog kontaktede ingen brugere af det tredje stof, salicylsyre (MKF-stof nr. 121), hverken Kommissionen eller autoriteten, efter at det var blevet opført på den højt prioriterede liste, og efter at Kommissionens tjenestegrene havde hørt interessenterne om en eventuel tilbagekaldelse af godkendelsen. Autoriteten kan imidlertid ikke vurdere anvendelsen af et stof uden en kendt bruger, da den skal tage hensyn til de påtænkte anvendelsesbetingelser for det materiale eller den genstand, som stoffet ville blive anvendt i, og kun en bruger kan give sådanne oplysninger. Desuden vil sådanne oplysninger, hvis de fremlægges, i vid udstrækning være afgørende for omfanget af en eventuel fremtidig godkendelse, som sandsynligvis vil være mere begrænset end den nuværende brede tilladelse. Da der ikke er kendskab til nogen specifik anvendelse eller bruger af salicylsyre, og da der er usikkerhed om, under hvilke anvendelsesbetingelser anvendelsen af dette stof vil være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004, bør den nuværende godkendelse af salicylsyre tilbagekaldes.

(5)

På grundlag af udtalelser fra autoriteten, der blev vedtaget i 2005 (5), er fem stoffer fra en gruppe, der almindeligvis kaldes »phthalater«, nemlig MKF-stof nr. 157 (»DBP«), MKF-stof nr. 159 (»BBP«), MKF-stof nr. 283 (»DEHP«), MKF-stof nr. 728 (»DINP«) og MKF-stof nr. 729 (»DIDP«), godkendt som additiver til anvendelse som blødgørere og tekniske hjælpestoffer i plast-MFK, med forbehold af specifikke begrænsninger for anvendelse og migrationsgrænser.

(6)

Efter en udtalelse i 2017 fra Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«) om forslag om restriktioner for nogle af disse phthalater (6) anmodede Kommissionen autoriteten om at revurdere risikoen for folkesundheden ved phthalater, der er godkendt til anvendelse i plast-MFK. Autoriteten vedtog derfor en videnskabelig udtalelse den 18. september 2019 (7), hvori den bekræftede de individuelle TDI'er, der var fastsat i dens udtalelser fra 2005 for alle fem phthalater, men kun midlertidigt (t-TDI), på grund af en række begrænsninger og usikkerheder i forbindelse med vurderingen, som bør behandles i fremtiden.

(7)

På grundlag af en fælles virkningsmekanisme, der ligger til grund for DBP's, BBP's og DEHP's reproduktive virkninger, oprettede autoriteten også en ny gruppe t-TDI under hensyntagen til deres relative styrke. Autoriteten fandt det endvidere hensigtsmæssigt at medtage DINP i gruppe-t-TDI'et som en konservativ tilgang baseret på dets forbigående virkninger på fostertestosteronniveauer, samtidig med at der tages hensyn til DINP's større styrke på leveren. Myndigheden har fastsat gruppe-t-TDI'et for DBP, BBP, DEHP og DINP til 50 mikrogram pr. kg legemsvægt (μg/kg kropsvægt) udtrykt som DEHP ækvivalent styrke. Autoriteten medtog ikke DIDP i gruppe-t-TDI'et og fastsatte et individuelt t-TDI på 150 μg/kg kropsvægt på grundlag af virkninger på leveren i overensstemmelse med dens resultater fra 2005.

(8)

For yderligere at karakterisere risikoen foretog autoriteten en vurdering af eksponeringen via kosten som led i samme udtalelse. Selv om den ikke var i stand til specifikt at bestemme bidraget fra plast-MFK, vurderede den eksponeringen via kosten for alle fem phthalater, som repræsenterer de værst tænkelige skøn over eksponeringen fra MKF-kilder. På grundlag af en samlet vurdering af eksponeringen via kosten for DBP, BBP, DEHP og DINP konkluderede autoriteten, at eksponering via kosten bidrager med op til 14 % af gruppe-t-TDI'et på 50 μg/kg kropsvægt for personer med et gennemsnitligt forbrug og op til 23 % af gruppe-t-TDI'et for personer med et højt forbrug. Skønnene for DIDP viser, at eksponeringen via kosten ligger langt under t-TDI på 150 μg/kg kropsvægt for både personger med et gennemsnitligt forbrug og personer med et højt forbrug.

(9)

Autoriteten overvejede endvidere forbrugernes eksponering for andre phthalater, navnlig 1,2-bis(2-methylpropyl)benzen-1,2-dicarboxyat (diisobutylphthalat eller »DIBP«). MKF-stof nr. 1085 CAS-nr. 84-69-5), der ikke er godkendt som additiv til plast-MKF, men som kan være til stede i mindre mængder som urenhed eller som følge af dets anvendelse som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen for visse typer plast. Autoriteten bemærkede, at DIBP i væsentlig grad øger den samlede eksponering og risiko for forbrugerne fra phthalater, og at den ansvarlige for risikostyringen også bør tage højde for en sådan eksponering og dens styrke med hensyn til reproduktive virkninger. Autoriteten bemærkede endvidere, at forbrugernes eksponering for phthalater stammer fra andre kilder end kosten. Et betydeligt bidrag til den samlede eksponering for phthalat kommer fra deres tilstedeværelse i forbrugerartikler og byggematerialer og efterfølgende hudkontakt med dem samt fra indånding af luft og støv i miljøet indendørs.

(10)

For at tage hensyn til gruppe-t-TDI'et for DBP, BBP og DEHP og autoritetens overvejelser vedrørende DIBP og navnlig for at sikre, at eksponeringen for disse phthalater fra plast-MFK ikke overstiger gruppe-t-TDI'et, bør der fastsættes en ny samlet specifik migrationsgrænse (SMG(T)). Af hensyn til klarheden og forenklingen, navnlig med hensyn til at fastslå, om kravene er overholdt, eller i forbindelse med offentlig kontrol i tilfælde, hvor et af disse phthalater er blevet anvendt alene, bør der dog opretholdes individuelle SMG'er for de godkendte phthalater ud over SMG(T)'erne.

(11)

Selv om autoriteten også medtog DINP i gruppe-t-TDI'et, blev der tidligere oprettet en SMG(T) for DINP sammen med DIDP, fordi de er blandinger, som overlapper hinanden kemisk, og som ikke kan skelnes analytisk fra hinanden i tilfælde af samtidig forekomst. Selv om der er sket fremskridt med hensyn til analysemetoder siden fastsættelsen af denne SMG(T), er der stadig behov for yderligere valideringsarbejde, før DINP og DIDP rutinemæssigt kan differentieres af de kompetente myndigheder, når de foretager offentlig kontrol. Det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde en særskilt SML(T) for summen af DINP og DIDP og forbyde anvendelsen af DINP sammen med DBP, BBP og DEHP samt med DIBP, hvis dette kan anvendes som teknisk hjælpestof, for at undgå enhver potentiel samtidig eksponering fra samme plast-MKF.

(12)

I betragtning af at den samlede eksponering fra både MKF'er og andre kilder end MKF'er forventes at være i samme størrelsesorden som t-TDI'et, og at akkumulering kan forekomme i fødevarefremstillingskæden som følge af migration fra fødevareforarbejdningsudstyr og fra fødevareemballage, og under hensyntagen til den betydelige usikkerhed med hensyn til de nuværende eksponeringsskøn, er det hensigtsmæssigt at tage højde for eksponeringen ved hjælp af en tildelingsfaktor på 20 % for DBP, BBP, DEHP og DINP i plast-MKF. I betragtning af behovet for også at opretholde SMG(T) for DINP og DIDP er det hensigtsmæssigt at anvende denne tildelingsfaktor for alle fem phthalater ved fastsættelsen af SMG(T) og de individuelle SMG'er.

(13)

Stoffet diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat (MKF-stof nr. 1007) er i øjeblikket godkendt til anvendelse op til 0,2 % (w/w) på grundlag af den endelige polymervægt i den polymeriseringsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylenterephthalat) (»PET«). Efter en ansøgning om udvidelse af anvendelsen af dette stof vedtog autoriteten den 26. januar 2022 en positiv videnskabelig udtalelse (8) om dets anvendelse på op til 0,1 % w/w baseret på den endelige polymervægt i den polymeriseringsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylen2,5-furandicarboxyat) (»PEF«). Autoriteten konkluderede, at migration af stoffet, når det anvendes i denne mængde, ikke blev påvist, fordi det indgik i polyesterkæden. På grund af denne inkorporering er der heller ingen grund til at antage, at migrationen af stoffet ville være væsentligt højere, når det anvendes i PEF ved en anvendelse på 0,2 % w/w. Da den sikre anvendelse af stoffet således er en følge af dets fuldstændige inkorporering i polymeren, og for at sikre konsekvens og enkelhed, er det hensigtsmæssigt at udvide den eksisterende godkendelse af anvendelsesniveauet for dette stof i PET til 0,2 % w/w til også at omfatte fremstillingen af PEF.

(14)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2019/1338 (9) blev stoffet poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat) (»PHBH«, MKF-stof nr. 1059) godkendt. Det synes imidlertid at være nødvendigt at præcisere specifikationen af den tilladte anvendelse af dette stof. Da PHBH er et makromolekyle fremstillet ved mikrobiel fermentering, og da det ved forordning (EU) nr. 10/2011 kræves, at det er angivet, at et makromolekyle fremstilles ved en sådan fermentering, bør henvisningen til denne produktionsmetode tilføjes til PHBH-specifikationen. Desuden giver tilladelsen mulighed for en kort opvarmningsfase uden angivelse af en maksimumstemperatur. Denne mangel på en maksimumstemperatur kan gøre det muligt at opvarme ved temperaturer, der er højere end dem, der er fastsat i autoritetens udtalelse, på grundlag af hvilken stoffet blev godkendt, og som henviser til »varmpåfyldningsbetingelser«, der er defineret i forordning (EU) nr. 10/2011 som en temperatur på højst 100 °C ved påfyldning. Desuden fremgår det af udtalelsen, at et plastmateriale, der fremstilles med stoffet, har et smeltepunkt mellem 120-150 °C. Manglen på en maksimumstemperatur betyder endvidere, at det ikke er klart, hvilke prøvningsbetingelser der bør anvendes med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EU) nr. 10/2011 for så vidt angår specifikationen vedrørende den »korte opvarmningsfase«. Specifikationen bør derfor præciseres ved at angive en anvendelsesbetingelse, da den ikke overstiger de temperaturbetingelser, der er fastsat i udtalelsen.

(15)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (10) om anvendelsen af stoffet »phosphorsyre, triphenylester, polymer med alfa-hydroga-omega-hydroxypoly[oxy(methyl-1,2-ethandiyl)], C10-16-alkylester« (MKF-stof nr. 1076) som additiv i en koncentration på op til 0,025 % w/w i copolymerer af acrylonitril-butadienstyren (ABS). Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes som additiv i en koncentration på op til 0,025 % w/w i ABS-materialer og -genstande til engangsbrug og gentagen anvendelse i kontakt med vandige, sure og alkoholholdige fødevarer og olie-i-vand-emulsionsfødevarer, til langtidsopbevaring ved stuetemperatur og derunder, og hvis migrationen ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare. Da migrationsundersøgelserne blev udført for at dække anvendelser i kontakt med alle typer fødevarer, bør det tillades, at dette additiv anvendes til fremstilling af ABS-materialer og -genstande i kontakt med alle fødevarer til alle anvendelser ved stuetemperatur og derunder, og der bør fastsættes en migrationsgrænse i overensstemmelse med autoritetens udtalelse.

(16)

Den 19. september 2019 vedtog autoriteten en positiv videnskabelig udtalelse (11) om anvendelsen af stoffet tris(2-ethylhexyl) benzen-1,2,4-tricarboxylester (MKF-stof nr. 1078, CAS-nr. 3319-31-1) som additiv (blødgører) i MKF af poly(vinylchlorid) (»PVC«). I nævnte udtalelse konkluderede autoriteten, at anvendelsen af MKF-stof nr. 1078 generelt ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, når det anvendes til fremstilling af blød PVC. Dette stof bør derfor tillades. Autoritetens konklusion er dog betinget af, at migrationen af stoffet ikke overstiger 5 mg/kg fødevare. Autoriteten anførte desuden, at det på grund af det yderligere bidrag fra andre kilder, som kan øge eksponeringen fra plast-MKF, bør overvejes at anvende en tildelingsfaktor. Da der ikke foreligger direkte målte eksponeringsdata for dette stof for den samlede befolkning fra alle kilder, bør der anvendes en tildelingsfaktor på 20 %, indtil der foreligger relevante videnskabelige data. Autoriteten anførte endvidere i sin udtalelse, at dens evaluering ikke omfatter anvendelsen af dette stof i kontakt med »babymad«. Det er derfor ikke blevet påvist, at anvendelsen af dette stof i kontakt med »babymad« opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004. Godkendelsen af dette stof bør derfor være underlagt en migrationsgrænse på 1 mg/kg fødevare og en begrænsning, der forhindrer, at stoffet kommer i kontakt med fødevarer til spædbørn. Af hensyn til klarheden og sammenhængen med lignende restriktioner bør der henvises til definitionen af »spædbarn« i artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (12).

(17)

Da grupperestriktion 32 i tabel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 desuden fastsætter en SMG(T) for blødgørere, og da MKF-stof nr. 1078 også er en blødgører, bør denne grupperestriktion også gælde for dette stof. For at fjerne enhver tvivl om arten af denne grupperestriktion bør det desuden anføres, at den vedrører blødgørere.

(18)

Efter en ansøgning om godkendelse af anvendelse af stoffet (triethanolaminperchlorat, natriumsalt)dimer (MKF-stof nr. 1080) som additiv i hård PVC til genbrugsflasker bestemt til kontakt med vand vedtog autoriteten den 29. april 2020 en positiv videnskabelig udtalelse (13) om denne anvendelse. Autoriteten konkluderede, at det ville være sikkert at anvende stoffet i kontakt med vand og syreholdige fødevarer, f.eks. frugt- og grøntsagssafter, da stoffet (triethanolamin-perchlorat, natriumsalt)dimer i både vand- og syreholdige fødevarer dissocieres fuldt ud i triethanolamin og perchlorat. Disse to stoffer er allerede opført på EU-listen over godkendte stoffer, triethanolamin som MKF-stof nr. 793 med en migrationsgrænse på 0,05 mg/kg og perchlorat som MKF-stof nr. 822 med en migrationsgrænse på 0,002 mg/kg. Autoriteten konkluderede, at disse grænseværdier også bør gælde for MKF-stof nr. 1080, fordi hvis stoffet anvendes i plastmaterialer i kontakt med vand og syreholdige fødevarer, kontrolleres dets sikkerhed fuldt ud af de migrationsgrænser, der er fastsat for disse to stoffer på grund af dets dissociation. Autoriteten bekræftede endvidere, at migrationen af MKF-stof nr. 822 bør udtrykkes som perchlorat (14). Der bør derfor fastsættes to grupperestriktioner i tabel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, som omfatter MKF-stof nr. 1080 sammen med MKF-stof nr. 793 i den ene gruppe og MKF-stof nr. 822 udtrykt som perchlorat i den anden gruppe. Stofferne MKF-stof nr. 793 og 822 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, og stoffet (triethanolperchlorat, natriumsalt)dimer (MKF-stof nr. 1080) bør optages som et additiv på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at stoffet kun bør anvendes i kontakt med fødevarer i fødevarekategorien med referencenummer 01.01.A i tabel 2 i bilag III, som repræsenterer vand og syreholdige fødevarer, som autoriteten har vurderet.

(19)

Som opfølgning på en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af stoffet N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin, delvis esterificeret med mættede C16/C18 (MKF-stof nr. 1081), som additiv, i plast-MKF i kontakt med tørre fødevarer, syreholdige fødevarer og alkoholholdige drikkevarer, der opbevares i op til seks måneder ved omgivelsestemperatur, vedtog autoriteten en delvis positiv videnskabelig udtalelse (15) om denne anvendelse. Som led i sin evaluering tog autoriteten hensyn til de migrationsdata, som ansøgeren havde fremlagt til testning for opbevaringsforhold på over seks måneder ved stuetemperatur og derunder. Autoriteten konkluderede, at N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, når det anvendes i op til 2 % (w/w) i alle polymerer, der kun er bestemt til kontakt med tørre fødevarer, forudsat at migrationen af summen af N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin og mono- og diester heraf, beregnet som N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin, ikke overstiger SMG(T) for MKF-stof nr. 19 og 20, hvori migrationen af mono- og diester af N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin ifølge autoriteten også skulle medtages. Det bør derfor tillades at anvende dette stof i en koncentration på op til 2 % (w/w) til fremstilling af plast-MKF bestemt til kun at komme i kontakt med tørre fødevarer ved stuetemperatur, og stoffet bør være omfattet af den grupperestriktion, der er fastsat for stoffer med MKF-stof nr. 19 og 20.

(20)

Autoriteten fandt imidlertid også, at de fremlagte oplysninger ikke gjorde det muligt at foretage en sikkerhedsvurdering af stoffet med MKF-stof nr. 1081, når det kom i kontakt med syreholdige fødevarer og alkoholholdige drikkevarer, og anførte, at migrationen ville være høj, navnlig i kontakt med fedtholdige fødevarer. Derfor bør den forventede risiko for, at forbrugerne vil anvende plastmaterialer indeholdende dette stof i kontakt med andre fødevarer end tørre fødevarer, mindskes. Til dette formål bør dette stof kun anvendes til fødevarevirksomhedslederes anvendelse til emballering af fødevarer. Autoriteten bemærkede desuden, at migrationen kan stige med en lavere esterificeringsgrad og kan overstige migrationsgrænserne i tilfælde af en større tykkelse af det plastmateriale, hvori det anvendes, og at også andre parametre, såsom polymerens polaritet, kan være relevante. Det er derfor hensigtsmæssigt i en note om overholdelseskontrollen at angive, at der er risiko for, at migrationsgrænserne kan overskrides på grundlag af materialets tykkelse, polymerens polaritet og graden af esterificering af selve stoffet.

(21)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (16) om anvendelsen af stoffet phosphorsyre, blandede estere med 2-hydroxyethylmethacrylat (MKF-stof nr. 1082) i polymethylmethacrylat-baserede kompositter bestemt til gentagen kontakt med alle fødevaretyper. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes som comonomer i en koncentration på op til 0,35 % w/w, og forudsat at migrationen ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare, udtrykt som summen af mono-, di- og triestere af phosphorsyre og mono-, di-, tri- og tetraestere af diphosphorsyre. Selv om autoriteten henviste til anvendelsen af dette stof i »kompositter«, kan dette udtryk også omfatte materialer, der ikke er polymerer, og som derfor ikke er plastmaterialer i henhold til forordning (EU) nr. 10/2011. Det bør derfor tillades at anvende dette udgangsstof til fremstillingen af polymethylmethacrylat op til 0,35 % w/w, og der bør fastsættes en migrationsgrænse i overensstemmelse med autoritetens udtalelse.

(22)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (17) om anvendelsen af udgangsstoffet benzophenon-3,3',4,4'-tetracarboxyldianhydrid (»BTDA«) (MKF-stof nr. 1083). Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet BTDA ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes i en koncentration på op til 43 % som comonomer ved fremstilling af polyimider til gentagen brug i kontakt med sure og fedtholdige fødevarer ved temperaturer på op til 250 °C, forudsat at migrationen af BTDA ikke overstiger 0,05 mg/kg. Da de specifikke migrationstest, på grundlag af hvilke autoriteten konkluderede positivt med hensyn til anvendelsen af dette stof, blev udført under gentagen anvendelse med eddikesyre (simulator B) og olivenolie (simulator D2), og da autoriteten bemærkede, at det ikke ville give anledning til bekymring, selv om det anvendes til ikke-gentagen anvendelse, bør det tillades, at dette udgangsstof anvendes til fremstillingen af polyimider i op til 43 % w/w polymer i kontakt med fødevarer, for hvilke kun simulant B og/eller D2 er fastsat i tabel 2 i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011 ved temperaturer på op til 250 °C, og hvis denne anvendelse er omfattet af en migrationsgrænse på 0,05 mg/kg fødevare.

(23)

For at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig de ændringer af visse eksisterende godkendelser, der er fastsat i nærværende forordning, bør det fastsættes, at plastmaterialer og -genstande, der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, kan markedsføres første gang i en overgangsperiode på 18 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og forblive på markedet, indtil lagrene er opbrugt. Produktionen af færdige plastmaterialer og -genstande indebærer imidlertid typisk, at andre aktører leverer flere produkter og stoffer fra mellemstadierne i fremstillingsprocessen. Af hensyn til forbrugersikkerheden bør overgangen til fuld overholdelse af denne forordning ske så effektivt som muligt og med mindst mulig forsinkelse. Derfor bør virksomheder, der fremstiller mellemprodukter og stoffer, der endnu ikke opfylder kravene i denne forordning, forpligtes til at underrette brugerne af disse produkter senest ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden om, at disse produkter ikke kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, der skal bringes i omsætning efter overgangsperiodens udløb på 18 måneder.

(24)

Ved denne forordning tilbagekaldes godkendelserne af stofferne »træmel og -fibre, ubehandlet« (MKF-stof nr. 96) og salicylsyre (MKF-stof nr. 121), fordi det ikke kan fastslås, at disse godkendelser i deres nuværende form er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1935/2004, da der vil være behov for oplysninger om specifikke stoffer eller specifikke anvendelser af disse stoffer for at sikre, at disse godkendelser ikke går ud over, hvad der er sikkert. For at sikre en gnidningsløs overgang til potentielt mere begrænsede godkendelser, i tilfælde af at operatører, der har fremstillet eller anvendt disse stoffer inden denne forordnings ikrafttræden, mener, at visse specifikke anvendelser er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1935/2004, er det imidlertid hensigtsmæssigt at tillade markedsføring af plastmaterialer og -genstande, der er fremstillet med disse stoffer, forudsat at der indgives en ansøgning om godkendelse af disse specifikke anvendelser inden for en forholdsmæssig periode efter nærværende forordnings ikrafttræden. For så vidt angår ubehandlet træmel og -fibre, og eftersom autoriteten i sin udtalelse om træ fandt, at trælignende materialer skal vurderes fra sag til sag og specifikt for arten, bør en sådan ansøgning være specifik for en bestemt træart.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011

Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Overgangsbestemmelser

1.   Plastmaterialer og -genstande, der opfylder kravene i forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før denne forordnings ikrafttrædelse, kan markedsføres indtil den 1. februar 2025 og kan forblive på markedet, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

2.   Hvis et produkt fra et mellemstadium i fremstillingen af plastmaterialer og -genstande eller et stof, der er bestemt til fremstilling af et sådant produkt, materiale eller genstand, som er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, og som første gang bringes i omsætning efter den 1. maj 2024, ikke overholder denne forordning, skal den overensstemmelseserklæring, der foreligger for det pågældende stof eller produkt, angive, at det ikke overholder nærværende regler, og at det kun kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, der skal markedsføres inden den 1. februar 2025.

3.   Plastmaterialer og -genstande, der er fremstillet med salicylsyre (MKF-stof nr. 121) eller fremstillet af ubehandlet træmel eller -fibre fra en bestemt træart, kan fortsat markedsføres første gang efter den 1. februar 2025, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Der er indgivet en ansøgning om godkendelse af dette stof eller af det ubehandlede træmel eller -fiber fra en bestemt træart til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1935/2004 inden den 1. august 2024

b)

anvendelsen af dette stof eller af det ubehandlede mel eller de ubehandlede fibre fra en bestemt træart til fremstilling af et plastmaterialer og -genstande og anvendelsen heraf er begrænset til de anvendelsesbetingelser, der er beskrevet i ansøgningen

c)

de oplysninger, der er indgivet til autoriteten i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1935/2004, omfatter en erklæring om, at ansøgningen er en ansøgning i henhold til dette stykke, og

d)

autoriteten har vurderet, at ansøgningen er gyldig.

4.   Plastmaterialer og -genstande, der er fremstillet med stoffet eller ubehandlet træmel eller -fibre, der er omfattet af en ansøgning, kan derefter fortsat anvendes, indtil ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage, eller indtil Kommissionen vedtager en afgørelse om meddelelse af eller afslag på godkendelse af anvendelsen af det pågældende stof eller træmel eller -fiber i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1935/2004.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).

(3)  EFSA Journal 2019;17(11):5902.

(4)  EFSA Journal 2020;18(6):6124.

(5)  EFSA Journal 2005; 3(9):242; EFSA Journal 2005; 3(9):241; EFSA Journal 2005; 3(9):243; EFSA Journal 2005; 3(9):244, 1-18; EFSA Journal 2005; 3(9):245 .

(6)  ECHA Committee for Risk Assessment (RAC) and Committee for Socio-economic Analysis (SEAC) Opinion on an Annex XV dossier proposing restrictions on four phthalates (DEHP, BBP, DBP, DIBP); ECHA/RAC/RES-O-0000001412-86-140/F og ECHA/SEAC/RES-O-0000001412-86-154/F. Tilgængelig online på https://echa.europa.eu/documents/10162/a265bf86-5fbd-496b-87b4-63ff238de2f7.

(7)  EFSA Journal 2019;17(12):5838.

(8)  doi: 10.2903/j.efsa.2022.7172.

(9)  Kommissionens forordning (EU) 2019/1338 af 8. august 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 209 af 9.8.2019, s. 5).

(10)  EFSA Journal 2021;19(8):6786.

(11)  EFSA Journal 2019; 17(10):5864; autoriteten henviser i sin udtalelse til »trimellitinsyre, tris(2-ethylhexyl) ester«, mens denne forordning henviser til IUPAC-navnet »tris(2-ethylhexyl)benzen-1,2,4-tricarboxyat«.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).

(13)  EFSA Journal 2020;18(5):6046.

(14)  Scientific panel on FCM, Enzymes, and processing aids (CEP), Minutes of the 19th meeting of the working group on FCM 2018-2021, 30. september 2020, punkt 7, stk. 1.

(15)  EFSA Journal 2020;18(3):6047.

(16)  EFSA Journal 2020;18(5):6120.

(17)  EFSA Journal 2020;18(7):6183.


BILAG

Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 ændres således:

1)

Punkt 1, tabel 1, ændres således:

a)

Række 96 om træmel og -fibre, ubehandlet, og række 121 om salicylsyre udgår.

b)

Række 157 vedrørende dibutylphthalat affattes således:

»157

74880

0000084-74-2

dibutylphthalat (»DBP«)

ja

nej

nej

0,12

(32)

(36)

Må kun anvendes som:

a)

blødgører i genanvendte materialer og genstande i kontakt med ikke-fedtholdige fødevarer

b)

teknisk hjælpestof i polyolefiner i koncentrationer på højst 0,05 % i det færdige produkt.

(7)«

c)

Række 159 vedrørende benzylbutylphthalat affattes således:

»159

74560

0000085-68-7

benzylbutylphthalat

ja

nej

nej

6

(32)

(36)

Må kun anvendes som:

a)

blødgører i genanvendte materialer og genstande

b)

blødgører i engangsmaterialer og -genstande i kontakt med ikke-fedtholdige fødevarer, dog ikke modermælkserstatninger og tilskudsblandinger (*)

c)

teknisk hjælpestof i koncentrationer på højst 0,1 % i det færdige produkt

(7)«

d)

Række 283 vedrørende bis(2-ethylhexyl)phthalat affattes således:

»283

74640

0000117-81-7

bis(2-ethylhexyl)phthalat

ja

nej

nej

0,6

(32)

(36)

Må kun anvendes som:

a)

blødgører i genanvendte materialer og genstande i kontakt med ikke-fedtholdige fødevarer

b)

teknisk hjælpestof i koncentrationer på højst 0,1 % i det færdige produkt.

(7)«

e)

Række 728 vedrørende diphthalat med primære, mættede C8-C10-forgrenede alkoholer, over 60 % C9 affattes således:

»728

75100

0068515-48-0 0028553-12-0

diphthalat med primære, mættede C8-C10-forgrenede alkoholer, over 60 % C9

ja

nej

nej

 

(26)

(32)

Må kun anvendes som:

a)

blødgører i genanvendte materialer og genstande

b)

blødgører i engangsmaterialer og -genstande i kontakt med ikke-fedtholdige fødevarer, dog ikke modermælkserstatninger og tilskudsblandinger (*)

c)

teknisk hjælpestof i koncentrationer på højst 0,1 % i det færdige produkt.

Må ikke anvendes i kombination med MKF-stof 157, 159, 283 eller 1085.

(7)«

f)

Række 793 vedrørende triethanolamin affattes således:

»793

94000

0000102-71-6

triethanolamin

ja

nej

nej

 

(37)«

 

 

g)

Række 822 vedrørende perchlorsyre, salte affattes således:

»822

71983

14797-73-0

perchlorsyre, salte

ja

nej

nej

 

(38)«

 

 

h)

Række 1007 vedrørende diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat affattes således:

»1007

 

976-56-7

diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat

nej

ja

nej

 

 

Må kun anvendes i en mængde på op til 0,2 % w/w på grundlag af den endelige polymervægt i den polymeriseringsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylenterephthalat) (PET) og poly(ethylen 2,5-furandicarboxylat) (PEF)«

 

i)

Række 1059 vedrørende poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat) affattes således:

»1059

 

147398-31-0

poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat)

nej

ja

nej

 

(35)

Stoffet er et makromolekyle fremstillet ved mikrobiel fermentering.

Må kun anvendes ved temperatur, der ikke overstiger de temperaturer, der er defineret i punkt 2.1.4, litra d), i bilag V. Den samlede migration af alle oligomerer med en molekylvægt på under 1 000 Da må ikke overstige 5,0 mg/kg fødevare.

(23)«

j)

Række 1076 vedrørende phosphorsyre, triphenylester, polymer med α-hydro-omega-hydroxypoly[oxy(methyl-1,2-ethandiyl)], C10-16-alkylester affattes således:

»1076

 

1227937-46-3

phosphorsyre, triphenylester, polymer med α-hydro-omega-hydroxypoly[oxy(methyl-1,2-ethandiyl)], C10-C16-alkylester

ja

nej

nej

0,05

 

Må kun anvendes som:

a)

additiv i en koncentration på højst 0,2 % w/w i materialer og genstande af slagfast polystyren bestemt til kontakt med fødevarer ved stuetemperatur eller derunder, herunder varmpåfyldning (hotfill) og/eller opvarmning til op til 100 °C i op til 2 timer. Må ikke anvendes i kontakt med fødevarer, som er tildelt simulator C og/eller D1 i bilag III

b)

additiv i en koncentration på højst 0,025 % w/w i acrylonitril-butadien-styren(ABS)-materialer til anvendelse ved stuetemperatur og derunder.«

 

k)

Følgende rækker indsættes i slutningen af tabel 1 i nummerorden:

»1078

 

3319-31-1

tris(2-ethylhexyl)benzen-1,2,4-tricarboxylat

ja

nej

nej

1

(32)

Må kun anvendes som blødgører til fremstilling af blødt poly(vinylchlorid)

Må ikke anvendes i kontakt med fødevarer bestemt til spædbørn (*)

 

1080

 

156157-97-0

(triethanolaminperchlorat, natriumsalt)dimer

ja

nej

nej

 

(37)

(38)

Må kun anvendes i hårdt poly(vinylchlorid) i kontakt med fødevarer opført i fødevarekategorien med referencenummer 01.01.A i tabel 2 i bilag III

 

1081

 

N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin delvis forestret med mættede C16/C18 fedtsyrer

ja

nej

nej

 

(7)

Må kun anvendes i en koncentration på højst 2 % (w/w) i plastmaterialer og -genstande bestemt til fødevarevirksomhedslederes emballering af tørre fødevarer, for hvilke simulator E er anført i tabel 2 i bilag III.

(30)

1082

 

52628-03-2

Phosphorsyre, blandede estere med 2-hydroxyethylmethacrylat

nej

ja

nej

0,05

 

Må kun anvendes i en koncentration på højst 0,35 % (w/w) til fremstilling af polymethylmethacrylat.

SMG udtrykt som summen af mono-, di- og triestere af phosphorsyre og mono-, di-, tri- og tetraestere af diphosphorsyre

 

1083

 

2421-28-5

Benzophenon-3,3,4,4-tetracarboxylsyredianhydrid (»BTDA«)

nej

ja

nej

0,05

 

Må kun anvendes i en koncentration på højst 43 % (w/w) som comonomer ved fremstilling af polyimider til anvendelse i kontakt med fødevarer, for hvilke der i tabel 2 i bilag III kun er fastsat simulator B og/eller D2 ved temperaturer op til 250 °C.«

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

»(*)

Spædbarn, modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35).«

2)

I punkt 2 ændres tabel 2 således:

a)

Række 7 affattes således:

»7

19

20

1081

1,2

udtrykt som tertiær amin«.

b)

Række 26 affattes således:

»26

728

729

1,8

udtrykt som summen af stofferne«.

c)

Række 32 affattes således:

»32

8

72

73

138

140

157

159

207

242

283

532

670

728

729

775

783

797

798

810

815

1078

1085*

60

udtrykt som summen af stofferne (blødgørere)

*

Diisobutylphthalat, MKF-stof nr. 1085, med synonymerne 1,2-bis (2-methylpropyl)benzen-1,2-dicarboxyat eller »DIBP« og CAS-nr. 84-69-5 er ikke opført som et godkendt stof i tabel 1. Det kan dog forekomme sammen med andre phthalater som følge af dets anvendelse som polymerisationshjælpestof og er omfattet af grupperestriktioner med tildeling af MKF-stof nr. 1085.«

d)

Følgende rækker tilføjes:

»36

157

159

283

1085*

0,6

summen af phtalsyre, dibutylester (DBP), diisobutylphthalat (DIBP), phtalsyre, benzylbutylester (BBP) og phtalsyre, bis(2-ethylhexyl)ester (DEHP) udtrykt som DEHP-ækvivalenter ved hjælp af følgende ligning: DBP*5 + DIBP*4 + BBP*0,1 + DEHP*1.

*

Se bemærkning til MKF-stof nr. 1085 i række 32.

37

793

1080

0,05

udtrykt som summen af triethanolamin og hydrochloridadduktet udtrykt som triethanolamin

38

822

1080

0,002

udtrykt som perchlorat — note 4 til tabel 3 finder anvendelse«

3)

I punkt 3 i tabel 3 tilføjes følgende række:

»(30)

Der er risiko for, at migrationsgrænserne overskrides; migrationen øges med tykkelsen af det plastmateriale, som stoffet er indeholdt i, og med en faldende polaritet af polymeren og en aftagende grad af esterificering af selve stoffet«.


12.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/59


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1443

af 11. juli 2023

om forlængelse af godkendelsen af et præparat af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og forlænge en sådan godkendelse.

(2)

Præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 (tidligere taksonomisk identificeret som Lactobacillus plantarum DSM 19457) blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(3)

Der er i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »ensilagetilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 22. november 2022 (3), at ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 fortsat er sikkert for alle dyrearter, forbrugerne og miljøet under de for øjeblikket godkendte anvendelsesbetingelser. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet ikke er irriterende for hud eller øjne, men at det på grund af den proteinholdige karakter bør betragtes som respiratorisk sensibiliserende. I mangel af data ikke kunne autoriteten ikke drage konklusioner om tilsætningsstoffets potentiale for hudsensibilisering.

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (4) fandt det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium, at konklusionerne og anbefalingerne i den tidligere vurdering finder anvendelse på den aktuelle ansøgning.

(6)

Vurderingen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Godkendelsen af præparatet bør derfor forlænges.

(7)

Kommissionen mener, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre skadelige virkninger for sundheden hos brugerne af tilsætningsstoffet. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør dog ikke medføre, at andre krav til arbejdstagernes sikkerhed i EU-lovgivningen tilsidesættes.

(8)

Som følge af forlængelsen af godkendelsen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 ophæves.

(9)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som forlængelsen af godkendelsen medfører.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forlængelse af godkendelsen

Godkendelsen af det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer og den funktionelle gruppe »ensilagetilsætningsstoffer«, forlænges på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012

I bilag til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 udgår nr. 1k20718 om »Lactobacillus plantarum (DSM 19457)«.

Artikel 3

Overgangsforanstaltninger

Det i bilaget opførte præparat og foder, der indeholder det, som er produceret og mærket før den 1. august 2024 i henhold til de regler, der finder anvendelse før den 1. august 2023, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 af 13. november 2012 om godkendelse af præparater af Lactobacillus plantarum (DSM 23375, CNCM I-3235, DSM 19457, DSM 16565, DSM 16568, LMG 21295, CNCM MA 18/5U, NCIMB 30094, VTT E-78076, ATCC PTSA-6139, DSM 18112, DSM 18113, DSM 18114, ATCC 55943 og ATCC 55944) som tilsætningsstoffer til foder til alle dyrearter (EUT L 314 af 14.11.2012, s. 15).

(3)  EFSA Journal 2023;21(1):7697.

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8).


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg frisk materiale

Kategori: teknologiske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: ensilagetilsætningsstoffer

1k20718

Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 med et indhold på mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof

Fast form

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457.

Analysemetode  (1)

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457:

Pladespredningsmetode under anvendelse af MRS-agar (EN 15787)

Identifikation af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457:

PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis) eller DNA-sekventeringsmetoder

Alle dyrearter

 

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingerne angives oplagringsbetingelserne.

2.

Minimumsdosering af tilsætningsstoffet, når det ikke anvendes sammen med andre mikroorganismer som ensilagetilsætningsstof: 5 ×107 CFU/kg frisk materiale.

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne med henblik på at imødegå potentielle risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler som hudbeskyttelse og åndedrætsværn.

1. august 2033


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en


12.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/63


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1444

af 11. juli 2023

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 7,

efter høring af medlemsstaterne, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Indledning

(1)

Den 14. november 2022 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Tyrkiet (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. september 2022 af Laminados Losal S.A.U. (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for vulstfladjern af stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

1.2.   Registrering

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(4)

Klageren anmodede ikke om registrering, og Kommissionen fandt, at kravene i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), ikke var opfyldt. Ud over omfanget af den import, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden, var der ikke tale om en yderligere betydelig stigning i importen derefter.

(5)

Af de årsager, der er anført i punkt 4.3.1, besluttede Kommissionen at kumulere importen fra de pågældende lande med henblik på den analyse, der er beskrevet i ovenstående betragtninger. En analyse af data fra Surveillance Database og data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande viste, at den samlede importmængde fra de pågældende lande faldt med 2 % i de første fire hele måneder (dvs. december 2022 til marts 2023) efter indledningen af undersøgelsen sammenlignet med de samme måneder i undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige månedlige import fra de pågældende lande faldt i de første fire måneder efter indledningen af undersøgelsen med 15 % i forhold til den gennemsnitlige månedlige import i undersøgelsesperioden. Kommissionen gjorde derfor ikke importen af vulstfladjern af stål til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, i forhåndsfremlæggelsesperioden.

1.3.   Interesserede parter

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina og Tyrkiet, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(7)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.4.   Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(8)

Efter indledningen af undersøgelsen blev der modtaget bemærkninger fra den tyrkiske regering, den tyrkiske eksporterende producent Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş (»Özkan Demir«), EU-brugeren Fincantieri S.p.A (»Fincantieri«) og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Baglietto s.r.l. (»Baglietto«).

(9)

Den tyrkiske regering og Fincantieri hævdede begge bl.a., at klagen i for høj grad var baseret på fortrolige oplysninger, navnlig med hensyn til detaljeringsgraden vedrørende EU-erhvervsgrenens mikroøkonomiske indikatorer, samt visse bilag til klagen. Begge parter hævdede, at den ikkefortrolige udgave derfor ikke var tilstrækkelig til, at parterne kunne fremsætte relevante bemærkninger til skadesindikatorerne og påstandene i klagen.

(10)

Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Da klagen kun vedrører oplysninger fra en EU-producent eller oplysninger fra den pågældende EU-producent i kombination med offentligt tilgængelige oplysninger og statistikker, fremlagde klageren de relevante tal i meningsfulde intervaller af fortrolighedshensyn. På samme måde fremlagde klageren en ikkefortrolig udgave af bilagene eller et meningsfuldt sammendrag af de fremlagte oplysninger. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den ikkefortrolige udgave af klagen, der var tilgængelig i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger og gav de interesserede parter mulighed for at udøve deres ret til forsvar til fulde. Denne påstand blev derfor afvist.

(11)

Den tyrkiske regering og Fincantieri modsatte sig begge medtagelsen i skadesanalysen af data for Laminorul S.A. (»Laminorul«), en rumænsk producent af vulstfladjern, som gik konkurs og indstillede produktionen i den betragtede periode. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, blev Laminorul efter sin konkurs overtaget af en anden virksomhed, men har ikke genoptaget sin produktion af vulstfladjern af stål. Ifølge den tyrkiske regering og Fincantieri burde de oplysninger, der var til rådighed for Laminorul, ikke have været medtaget i de tal, der var fremlagt i klagen, eftersom virksomheden gik konkurs og ikke længere fremstiller vulstfladjern af stål. Laminorul burde derfor ikke have været betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen i klagen.

(12)

Kommissionen fandt imidlertid, at Laminorul stadig var en del af EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode, om end ikke i hele perioden. Klageren inkluderede derfor med rette Laminoruls data i klagen og gav et nøjagtigt billede af EU-erhvervsgrenens situation i de relevante perioder. Desuden fremgik det af oplysningerne i klagen, at de fleste indikatorer viste lignende tendenser, både med og uden Laminorul i analysen. Under alle omstændigheder har Kommissionen angivet virkningen af Laminoruls data på EU-erhvervsgrenens skadessituation i sin analyse for den betragtede periode i denne forordning, hvor det er muligt.

(13)

Den tyrkiske regering og Özkan Demir fremsatte bemærkninger til en række individuelle skadesindikatorer i klagen og hævdede, at nogle af indikatorerne ikke tydede på, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skadevoldende situation, eller at skaden kunne være forårsaget af andre faktorer end importen fra de pågældende lande.

(14)

I den forbindelse mindede Kommissionen om ordlyden af grundforordningens artikel 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og den deraf følgende virkning af importen på EU-erhvervsgrenen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer. Klagen indeholdt disse oplysninger, som tydede på, at der forekom skade, og at der var en årsagssammenhæng med importen fra de pågældende lande. Kommissionen fandt derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, der tydede på skade og årsagssammenhæng, og afviste følgelig påstanden.

(15)

Andre specifikke bemærkninger om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, som ikke var direkte forbundet med indledningen, behandles i de relevante afsnit nedenfor (afsnit 4, 5 og 7).

1.5.   Stikprøveudtagning

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

Stikprøveudtagning af EU-producenter

(17)

I betragtning af det begrænsede antal EU-producenter af vulstfladjern af stål meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den ville stille spørgeskemaer til rådighed for de to eneste kendte EU-producenter. Af disse to producenter indsendte kun Laminados Losal, S.A.U. (»klageren«) en spørgeskemabesvarelse. Den anden EU-producent, Olifer s.p.l., (»Olifer«), der tegnede sig for [15-25] % af EU-produktionen, gav sig ikke til kende i løbet af undersøgelsen. Kommissionen anvendte således ikke stikprøveudtagning, men anvendte klagerens data og anslog dataene for Olifer og Laminorul, hvor det var relevant, som forklaret i betragtning 147.

Stikprøveudtagning af importører

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(20)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

En eksporterende producent i Kina, Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede efterfølgende, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Tyrkiet

(22)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Tyrkiet om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Tyrkiets repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(23)

En eksporterende producent i Tyrkiet, Özkan Demir, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede efterfølgende, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

1.6.   Spørgeskemabesvarelser og kontrolbesøg

(24)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Kommissionen modtog ikke noget svar. Kommissionen underrettede derfor Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(25)

Kommissionen offentliggjorde spørgeskemaerne til de eksporterende producenter, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenterne online (3).

(26)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

 

EU-producent

Laminados Losal S.A.U., Gernika, Spanien

 

Bruger

Fincantieri S.p.A, Monfalcone og Trieste, Italien

 

Eksporterende producent i Tyrkiet

Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş, Aliağa/İzmir, Tyrkiet.

(27)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de indførte nedlukningsforanstaltninger foretog Kommissionen et krydstjek uden kontrolbesøg af følgende kinesiske eksporterende producent:

Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., Kina.

1.7.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(28)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2021 til den 30. september 2022 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(29)

Den undersøgte vare er vulstfladjern af ulegeret stål af en bredde på op til 204 mm (»vulstfladjern af stål«). Vulstfladjern af stål anvendes hovedsagelig i skibsbygningsindustrien til konstruktion af stålrammen på krydstogtskibe, færger, militærfartøjer og handelsskibe. Vulstfladjern af stål kan også anvendes til opførelse af offshoreplatforme og konstruktion af sporvognsskinner, men i Unionen vedrører denne anvendelse af vulstfladjern af stål kun marginale mængder (»den undersøgte vare«).

2.2.   Den pågældende vare

(30)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7216 50 91 (Taric-kode 7216509110) (»den pågældende vare«).

2.3.   Samme vare

(31)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen,

den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og Tyrkiet, og

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(32)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.4.   Påstande vedrørende varedækningen

(33)

Der blev ikke fremsat påstande vedrørende varedækningen.

3.   DUMPING

3.1.   Kina

3.1.1.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(34)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af vulstfladjern af stål. En eksporterende producent, Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., indsendte de relevante oplysninger. Kommissionen sendte derudover et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger.

(36)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Tyrkiet på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen var et eventuelt egnet repræsentativt tredjeland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(38)

Den 24. januar 2023 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer som råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af vulstfladjern af stål, baseret på data fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., som var den eneste eksporterende producent af den pågældende vare i Kina, der samarbejdede. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Tyrkiet som et muligt repræsentativt land. Kommissionen modtog bemærkninger fra den eksporterende producent Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. til det første notat.

(39)

Efter at have analyseret de modtagne bemærkninger og de supplerende oplysninger fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., underrettede Kommissionen den 3. april 2023 ved endnu et notat (»det andet notat«) interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som repræsentativt land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste baseret på data fra producenten i det repræsentative land, nemlig Kocaer Çelik Sanayi. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og modtog bemærkninger fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd.

(40)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne i det andet notat konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Tyrkiet var et velegnet valg som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.4 nedenfor.

3.1.2.   Normal værdi

(41)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.

(42)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(43)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

3.1.2.1.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(44)

I nyere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (4) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(45)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (5). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, ikke blot stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (6), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (7). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (8). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når der derved opretholdes insolvente virksomheder, og når der tildeles brugsrettigheder til jord i Kina (9). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (10), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (11).

(46)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i klagen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (12) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder vulstfladjern af stål. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(47)

I klagen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af GOC's eller andre offentlige myndigheders forskellige altomfattende interventioner på forskellige forvaltningsniveauer og på markedet, hvilket gør, at den kinesiske stålindustris priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kan anvendes i denne undersøgelse.

(48)

I klagen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, økonomisk og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Folkerepublikken Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og dets indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer, såsom den 13. og 14. femårsplan.

(49)

Klagen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Under henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, rapporten og yderligere kilder fremførte klageren navnlig følgende punkter:

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. Med den høje grad af statslig indgriben i stålindustrien, som afspejles i den 13. femårsplan for tilpasning og opgradering af stålindustrien, og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede stålproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Som sådan forsynes stålmarkedet og dermed sektoren for vulstfladjern af stål i vid udstrækning af virksomheder, der drives under de kinesiske myndigheders ejerskab, kontrol og politiske tilsyn.

Stålindustrien betragtes af GOC som en grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten, og er derfor en særlig støttet industri. Det nuværende problem med overkapacitet er vel nok det tydeligste eksempel på følgerne af GOC's industripolitikker og de deraf følgende fordrejninger.

Næsten halvdelen af alle virksomheder i den kinesiske stålsektor er statsejede virksomheder, og fire af verdens ti største stålproducenter falder ind under denne kategori, hvilket giver disse statsejede virksomheder en dominerende rolle på stålmarkedet. Som følge heraf er der en betydelig statslig indgriben i omkostningerne ved råmaterialer i stålsektoren, mere specifikt sektoren for stålskibsbygning og sektoren for vulstfladjern af stål, hvilket skaber fordrejninger af stålpriserne. I den 13. femårsplan udpeges stålskibsbygning som en strategisk sektor, der bør støttes af GOC. Da de fleste produkter af vulstfladjern af stål anvendes og fremstilles til sektoren for stålskibsbygning, kan sektoren for vulstfladjern af stål betragtes som strategisk for GOC og modtager derfor støtte fra staten. Det påpeges endvidere i klagen, at de to vigtigste skibsværfter i Kina, nemlig China State Shipbuilding Corporation og China Shipbuilding Industry Corporation, er statsejede virksomheder. Begge er under tilsyn af kommissionen for tilsyn med og forvaltning af statsejede aktiver (»SASAC«) og påvirkes således af offentlige foranstaltninger og politikker, der begunstiger indenlandske producenter.

Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved statsejede bankers stærke position, som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Deres udlånspolitik skal være i overensstemmelse med GOC's industripolitiske mål i stedet for primært at omfatte en vurdering af det økonomiske miljø og fordelene ved et givet projekt.

Som anført i Kommissionens tidligere undersøgelser om stål er der tale om en betydelig statslig indgriben på det kinesiske marked, hvilket resulterer i fordrejninger af lønningerne i stålsektoren samt mangler i den kinesiske konkurs- og formueret.

(50)

GOC fremsatte ikke bemærkninger og fremlagde ikke dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra klageren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(51)

Særligt er der i sektoren for den undersøgte vare, som er en delsektor i stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås.

(52)

Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at de to største producenter i stålsektoren, nemlig Angang Steel Group (»Ansteel«) og China Baowu Steel-gruppen (»Baowu«), enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende aktiepost. Desuden er visse nøglevirksomheder, der fremstiller vulstfladjern af stål, f.eks. Hebei Jitai Special Steel Group Co., Ltd., Suqian Nangang Jinxin Rolling Co., Ltd og Hebei Jingye Group Co. Ltd., genstand for statslig indgriben. Virksomheden Hebei Jitai Special Steel Group Co., Ltd., en helejet dattervirksomhed af den private virksomhed Tangshan Baigong Industry Development co. (13), erklærer blandt sine mål, at den vil »bidrage til virksomhedens udvikling, moderne fremskridt og moderlandet« (14). Suqian Nangang Jinxin Rolling Co., Ltd. ejes og kontrolleres desuden af Nanjing Steel, en statsejet virksomhed under Nanjing SASAC (15). Hvad angår Hebei Jingye Group Co. Ltd., er der blevet tilrettelagt forskellige CCP-opbygningsaktiviteter under ledelse af gruppens vicesekretær for partikomitéen (16).

(53)

Eftersom CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er blevet normen, også i private virksomheder (17), og idet CCP påtager sig lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, fører statens indflydelse gennem CCP-strukturer internt i virksomheder desuden reelt til, at økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina.

(54)

Dette ses også i China Iron and Steel Association (»CISA«). I henhold til artikel 3 i CISA's vedtægter »tilslutter CISA sig det kinesiske kommunistpartis overordnede ledelse« og »accepterer forretningsvejledning, tilsyn og ledelse fra de enheder, der er ansvarlige for registrering og forvaltning, fra enheder med ansvar for partiopbygning samt fra de relevante administrative afdelinger med ansvar for industriledelse« (18).

(55)

Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (19), ved den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (20) eller ved den 14. femårsplan om udvikling af stålskrotindustrien, hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af stålskrot, og ved slutningen af den 14. femårsplan vil den omfattende skrotmængde i national stålproduktion nå 30 %« (21). Specifikt vedrørende den undersøgte vare har Shandong- og Jiangsu-provinsen hver især udgivet deres 14. femårsplan om udvikling af skibsbygning og udstyr til skibsværfter, som udtrykkeligt fremmer skibsbygningssektoren og den relaterede stålproduktion som f.eks. vulstfladjern af stål (22).

(56)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af stålsektoren kan også ses i andre provinser, som f.eks. i Hebei, som har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler af stålskrot yderligere, styrke screening og klassificering af stålskrot« (23). Statens indflydelse kan også ses på kommunalt niveau, f.eks. i Hebei Tangshan kommunes handlingsplan fra 2022 om jern og stål 1 + 3, hvori forskellige kommunale enheder pålægges at »skabe alliancer og omstrukturering af virksomheder med tilsvarende varer i regionen«, som f.eks. de to store stålgrupper Shougang (Jingtang, Qiangang) og Tangsteel New District, »søge og vejlede finansielle institutioner i at formidle lavt forrentede lån til jern- og stålvirksomheder for at give dem mulighed for at skifte til nye industrier og samtidig[…] yde subsidier i form af rentenedsættelser« og »støtte optimering af varestrukturen« ved at yde støtte til »nye fremstillingsvirksomheder på nationalt plan og førende varer […] med hhv. 1 mio. RMB og 500 000 RMB, og nye førende fremstillingsvirksomheder og varer på provinsniveau [med] hhv. 300 000 RMB OG 100 000 RMB« (24).

(57)

På samme måde omhandler Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af specifikke stålproduktionsbaser, dvs. »opbygning af seks specifikke stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og sikre industriens ekspansion, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det, senest i 2025, blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang forbliver under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål forbliver under 15 mio. ton« (25).

(58)

Undersøgelsen har yderligere bekræftet, at GOC griber ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, og fastslået, at der er personlige forbindelser mellem producenter af vulstfladjern af stål og CCP. F.eks. besidder bestyrelsesformanden for den samarbejdsvillige eksporterende producent Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. samtidig posten som sekretær for virksomhedens partikomité (26). Desuden indgik virksomheden en strategisk aftale med den statsejede virksomhed Jiangsu Huaneng, en helejet dattervirksomhed af Huaneng, som er en statsejet virksomhed under det centrale SASAC (27), og indgik en aftale om at uddybe samarbejdet med filialen af Export-Import Bank of China i Jiangsu, hvilket pegede i retning af finansiel støtte fra staten (28). Det kommunale CCP-komités indgriben i Longtengs arbejde fremgår ligeledes af følgende artikel, der er offentliggjort på Changshu kommunes websted: »transportstyrelsens partikomité vil uddybe tilknytningsarbejdet yderligere. Takket være partiopbygningens ledelse vil den sikre et tættere og dybere samarbejde med de tilknyttede virksomheder for bedre at kunne omdanne de politiske fordele ved partiopbygning i form af gensidig støtte og gensidig fremme til udviklingsfordele og praktiske foranstaltninger til gavn for masserne. Sammen vil vi opnå nye resultater, nye fremskridt og nye sejre i den nye æras lange march« (29). På samme vis besidder bestyrelsesformanden for både Suqian Nangang Jinxin Rolling Co., Ltd. og virksomhedens modervirksomhed Nanjing Steel også samtidig stillingen som sekretær for partikomitéen. (30)

(59)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede politikdokumenter, der viste, at erhvervsgrenen drager fordel af statslig vejledning og indgriben i den undersøgte vare som en del af stålsektoren.

(60)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (31). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (32). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (33).

(61)

Det vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af den undersøgte vare, er jernmalm. Jernmalm nævnes også i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i hvilken staten påtænker »at udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Øge udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferencebeskatningspolitikker, tilskynde til anvendelse af avanceret teknologi og udstyr for at reducere genereringen af fast mineaffald« (34). I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nyt tilskud til projektinvesteringsrabat, undersøge og vejlede finansielle institutioner for at yde lavtforrentede lån, så jern- og stålvirksomheder kan skifte til nye industrier, og samtidig vil regeringen yde subsidier i form af finansielle tilskud« (35). Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af vulstfladjern af stål. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(62)

Denne nuværende undersøgelse har ikke givet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for vulstfladjern af stål, der er nævnt i betragtning 45, ikke vil berøre producenterne af den undersøgte vare.

(63)

Som anført i betragtning 45 påvirkes stålsektoren også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led. Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at stålsektoren, herunder producenterne af vulstfladjern af stål, ikke ville være omfattet af det kinesiske arbejdsretlige system. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af vulstfladjern af stål eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (36).

(64)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at stålsektoren, som anført i betragtning 45, ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(65)

Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af vulstfladjern af stål er behov for en række inputmaterialer. Når producenter af vulstfladjern af stål køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(66)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for vulstfladjern af stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved inputmaterialer (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv.

(67)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i den nuværende undersøgelse. I sit indlæg af 6. februar 2023 fremførte Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. imidlertid, at påstande om væsentlige fordrejninger ikke bør blive en forudindtaget konklusion, og at Kommissionen først bør kontrollere de påståede fordrejninger og afgøre, om de er væsentlige, før den kan søge efter data om den normale værdi i alternative kilder. Efter virksomhedens opfattelse begyndte Kommissionen imidlertid for tidligt at søge efter alternative kilder til den normale værdi på et tidligt tidspunkt i undersøgelsen.

(68)

Dette argument kan ikke accepteres. Som anført i indledningsmeddelelsen mente Kommissionen i forbindelse med indledningen af undersøgelsen, at der forelå tilstrækkelige beviser i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 9, for, at det som følge af væsentlige fordrejninger, der påvirker priser og omkostninger, ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina, hvilket således berettiger indledningen af en undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen mindede i denne forbindelse om, at i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), skal parterne i undersøgelsen straks efter indledningen underrettes om de relevante kilder, som Kommissionen agter at anvende med henblik på at fastsætte den normale værdi. Longtengs argument om, at Kommissionen først burde søge efter alternative kilder til den normale værdi efter en afgørelse af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, synes derfor at være baseret på en fejlagtig fortolkning af grundforordningen. Under alle omstændigheder har Kommissionen, som på ingen måde kommer til forudindtagne konklusioner vedrørende væsentlige fordrejninger som hævdet af Longteng, i løbet af denne undersøgelse indsamlet yderligere oplysninger for at supplere de tilgængelige kilder med henblik på at kontrollere de påstande, der blev fremsat i den indledende fase, og i sidste ende fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i sektoren for vulstfladjern af stål. Selv om sådanne afgørelser først vil blive truffet i den endelige fase af undersøgelsen, er de foreløbige resultater af Kommissionens undersøgelse anført i betragtning 44-67, og interesserede parter har mulighed for at fremsætte yderligere bemærkninger hertil.

3.1.2.2.   Repræsentativt land

Generelle bemærkninger

(69)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database (37).

Fremstilling af den undersøgte vare i nævnte land.

Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(70)

Som forklaret i betragtning 38 og 39 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første notat om produktionsfaktorer af 24. januar 2023 og det andet notat om produktionsfaktorerne af 3. april 2023. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det bekræftes, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas

(71)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Tyrkiet og Rusland som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »mellemindkomstlande i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i dette notat.

(72)

I det andet notat anførte Kommissionen efter bemærkninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent Changshu Longteng Special Steel Co, Ltd. til det første notat, at Malaysia blev taget i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af følgende produktionsfaktorer: nitrogen, oxygen og kalksten. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i dette notat.

Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

(73)

I det første notat anførte Kommissionen, at for de lande, der er identificeret som lande, hvor den undersøgte vare produceres, nemlig Rusland og Tyrkiet, skal tilgængeligheden af offentlige data efterprøves yderligere, navnlig for så vidt angår de offentlige finansielle data fra producenter af den undersøgte vare.

(74)

Med hensyn til Rusland var regnskaberne for den eneste virksomhed, der i det første notat blev identificeret som producent, nemlig JSC »Omutninsk Metallurgical Plant«, ikke umiddelbart tilgængelige. Kommissionen konkluderede derfor, at den ikke kunne anvende oplysningerne fra denne virksomhed i forbindelse med proceduren.

(75)

Desuden var de russiske importstatistikker kun tilgængelige for perioden indtil januar 2022, og de dækkede således kun en tredjedel af undersøgelsesperioden.

(76)

Kommissionen konkluderede følgelig, at Rusland ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse.

(77)

Med hensyn til Tyrkiet identificerede Kommissionen kun umiddelbart tilgængelige regnskaber for én producent af den undersøgte vare, som imidlertid var tabsgivende i 2021. Selv om regnskaberne for den samarbejdsvillige eksporterende producent i Tyrkiet, Özkan Demir, var umiddelbart tilgængelige, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var virksomheden tabsgivende i 2021 og kunne derfor ikke anvendes til at beregne den normale værdi. Ud over denne virksomhed identificerede Kommissionen derfor umiddelbart tilgængelige regnskaber for producenter af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor i potentielle repræsentative lande, som viste et rimeligt rentabilitetsniveau i en periode, der delvist overlapper UP. Disse producenter blev enten udpeget i klagen eller i listen over producenter, der fremstiller varer henhørende under KN-kode 7216 50 91»Vulstfladjern«, som både omfatter den undersøgte vare »vulstfladjern af ulegeret stål af en bredde på op til 204 mm« som defineret i indledningsmeddelelsen og alle andre typer vulstfladjern af stål. Kommissionen krydstjekkede også listen over producenter med den liste, som de tyrkiske myndigheder fremlagde i den indledende fase.

(78)

I lyset af ovenstående betragtninger anså Kommissionen Tyrkiet for at være et egnet valg som repræsentativt land.

(79)

I sine bemærkninger til det første notat påpegede Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., at nogle af de anførte tyrkiske producenter ikke var tilfredsstillende, da der for fire ud af fem producenters vedkommende kun forelå konsoliderede regnskaber, og de kunne derfor ikke afspejle de faktiske SA&G-omkostninger og fortjenstmargenerne for en producent af vulstfladjern af stål. Ifølge Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. var de SA&G-omkostninger og den fortjeneste, der blev beregnet på grundlag de tilgængelige data for disse fem producenter, desuden urimeligt høje. Endelig fremførte Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., at Kommissionen burde se bort fra Tyrkiet ved fastsættelsen af referenceprisen for visse råmaterialer (dvs. kalksten og oxygen).

(80)

I lyset af ovenstående betragtninger undersøgte Kommissionen på ny de SA&G-omkostninger og fortjenstmargener, som fire ud af de fem identificerede stålproducenter i Tyrkiet havde indberettet, og fandt dem urimeligt høje. Kommissionen så derfor bort fra disse virksomheder og besluttede at anvende de SA&G-omkostninger og fortjenstmargener, der var indberettet af kun en af de tyrkiske producenter, nemlig Kocaer Çelik Sanayi, for finansielle data for 2022 (dvs. for perioden, der delvist overlapper UP). Efter det andet notat hævdede Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., at Kocaer Çelik Sanayi havde ekstremt høje finansielle udgifter, som der ikke kunne findes nærmere oplysninger om. Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. hævdede desuden, at de ikke havde så høje finansielle omkostninger.

(81)

Kommissionen udvalgte en virksomhed med lettilgængelige regnskaber, der viste et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjenstmargener for stålindustrien, og anvendte Kocaer Çelik Sanayis SA&G-omkostninger og fortjeneste i Tyrkiet. SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 10,98 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 8,8 %. Kommissionen anvendte konsoliderede data, da dette var de eneste data, der var offentligt tilgængelige. Desuden mente Kommissionen ikke, at disse procentsatser var urimeligt høje, men snarere svarede til omkostningerne og fortjenesten i denne type erhvervsgren. Disse procentsatser svarer desuden til dem, der blev anvendt i tidligere undersøgelser vedrørende stålindustrien, f.eks. med hensyn til vindmølletårne af stål (38) og organisk belagt stål (39). Kommissionen rådede ikke over oplysninger, der tydede på det modsatte.

(82)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger eller indlæg om andre umiddelbart tilgængelige oplysninger, konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at de kilder, den foreslog at anvende til SA&G-omkostninger og fortjeneste, er ikkefordrejede og rimelige, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), sidste afsnit.

Niveau af social og miljømæssig beskyttelse

(83)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

Konklusion

(84)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(85)

I det første notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, som f.eks. de råmaterialer og den energi og arbejdskraft, som den eksporterende producent har anvendt i produktionen af den undersøgte vare.

(86)

Med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), anvendte Kommissionen GTA-databasen (40) (»GTA«) og Metal Bulletin (41) til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved arbejdskraft (42) og energi (43) og statistikker over ikkefordrejede vandomkostninger (44) fra generaldirektoratet for Izmir Metropolitan kommune.

(87)

Kommissionen opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(88)

I sine bemærkninger til det første notat hævdede Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., at importpriserne på ferrochrom i Tyrkiet varierede på grundlag af vægtforholdet mellem carbon og chrom. Kommissionen efterprøvede det faktiske vægtforhold mellem carbon og chrom, der blev anvendt af Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. For at fastsætte de tilsvarende omkostninger ved ferrochrom besluttede Kommissionen at anvende Metal Bulletin's uafhængige industribenchmarks for den globale metal- og mineindustri (Fastmarkets' priser), som afspejler forskellige vægtforhold mellem carbon og chrom.

(89)

Efter det første notat hævdede Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. også, at de gennemsnitlige tyrkiske priser på visse råmaterialer (dvs. oxygen og kalksten) ikke kunne anvendes på grund af en lav importmængde. På grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. identificerede Kommissionen desuden en yderligere produktionsfaktor, nemlig nitrogen, som også blev importeret i ikkerepræsentative mængder til Tyrkiet i undersøgelsesperioden.

(90)

Kommissionen undersøgte derfor importmængden til Thailand, Malaysia, Brasilien og Mexico, da disse lande har et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas og tidligere er blevet betragtet som repræsentative lande i flere nyere tidligere undersøgelser i stålsektoren såsom hjul af stål (45), varmvalsede flade produkter af rustfrit stål (46), vindmølletårne af stål (47), stål overtrukket med organisk materiale (48) og rørfittings af jern og stål (49). Kommissionen fastslog, at efter udelukkelsen af importen fra Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, havde kun Malaysia import i tilstrækkeligt repræsentative mængder af alle de tre pågældende produktionsfaktorer i undersøgelsesperioden. På dette grundlag meddelte Kommissionen i det andet notat, at Kommissionen ved beregningen af den normale værdi agter at anvende omkostningerne ved disse inputmaterialer på grundlag af importen til Malaysia.

(91)

Efterfølgende ajourførte Kommissionen i det andet notat listen over produktionsfaktorer på grundlag af bemærkningerne fra parterne og de oplysninger, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde indsendt i spørgeskemabesvarelsen.

(92)

Efter det andet notat hævdede Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., at den malaysiske importmængde af nitrogen og oxygen og den tyrkiske importmængde af argon ikke var repræsentative, fordi importmængderne var betydeligt lavere end deres faktiske forbrug af disse råmaterialer. Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. anførte endvidere, at der for hvert af disse råmaterialer findes nogle leverandørlande med urimeligt høje enhedspriser og høje transportomkostninger.

(93)

Kommissionen afviste denne påstand, da importmængdernes repræsentativitet blev vurderet på grundlag af den absolutte importmængde. Det forhold, at disse mængder ikke var på samme niveau som den eksporterende producents forbrug af disse råmaterialer, ændrede ikke ved konklusionen om, at de absolutte mængder af denne import blev anset for at være repræsentative.

(94)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at på grund af det store antal produktionsfaktorer hos den samarbejdsvillige eksporterende producent, som gav fuldstændige oplysninger, og nogle af råmaterialernes ubetydelige vægt i de samlede produktionsomkostninger, blev disse ubetydelige poster opført under »hjælpematerialer«. Kommissionen meddelte desuden, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvende denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved anvendelsen af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

Produktionsfaktorer

(95)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet under kontrolbesøgene, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for vulstfladjern af stål

Produktionsfaktor

HS-kode

Kilde til de data, som Kommissionen agter at anvende

Ikkefordrejet værdi

Råmaterialer

Kalksten

252100

GTA for Malaysia

0,243 CNY pr. kg

Jernmalm

260111

GTA for Tyrkiet

0,83 CNY pr. kg

Sintret jernmalm

260112

GTA for Tyrkiet

1,28 CNY pr. kg

Kul

270111

GTA for Tyrkiet

1,53 CNY pr. kg

Koks/kokspulver

270400

GTA for Tyrkiet

3,35 CNY pr. kg

Carbon i pulverform

280300

GTA for Tyrkiet

10,08 CNY pr. kg

Ren tourmalin

284910

GTA for Tyrkiet

8,67 CNY pr. kg

Ferromangan

720211

GTA for Tyrkiet

10,68 CNY pr. kg

Ferrosilicium

720221

GTA for Tyrkiet

15,86 CNY pr. kg

Siliciummangan

720230

GTA for Tyrkiet

11,76 CNY pr. kg

Ferrochrom

720241

MB-FEC-0005

8,97 CNY pr. kg

Ferromolybden

720270

GTA for Tyrkiet

160,64 CNY pr. kg

Ferrotitan

720291

GTA for Tyrkiet

43,32 CNY pr. kg

Ferrovanadium

720292

GTA for Tyrkiet

190,12 CNY pr. kg

Ferroniobium

720293

GTA for Tyrkiet

176,27 CNY pr. kg

Ferroaluminium

720299

GTA for Tyrkiet

19,24 CNY pr. kg

Stålskrot

720410

GTA for Tyrkiet

2,15 CNY pr. kg

Aluminium

760110

GTA for Tyrkiet

19,67 CNY pr. kg

Argon

280421

GTA for Tyrkiet

7,30 CNY pr. m3

Nitrogen

280430

GTA for Malaysia

5,85 CNY pr. m3

Oxygen

280440

GTA for Malaysia

2,46 CNY pr. m3

Udgifter til vand

 

Pris på vand, der opkræves af Izmir Metropolitan Kommune for industrielle brugere

8,25 CNY pr. m3

Arbejdskraft

Arbejdskraftomkostninger

 

Det tyrkiske statistiske institut (baseret på gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time i fremstillingssektoren)

37,03 CNY pr. time

Energi

Elektricitet

 

Det tyrkiske statistiske institut — elpriser til industrielle brugere

0,60 CNY pr. kWh

Naturgas

 

Det tyrkiske statistiske institut — gaspriser til industrielle brugere

2,75 CNY pr. m3

3.1.2.3.   Råmaterialer

(96)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til Tyrkiet, og for nitrogen, oxygen og kalksten priserne til Malaysia som angivet i GTA, og Metal Bulletins uafhængige industribenchmark for ferrochrom, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (50). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.3.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til det repræsentative land fra Kina og lande uden markedsøkonomi fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ.

(97)

Kommissionen afveg fra ovennævnte metode i forbindelse med et begrænset antal råmaterialer.

(98)

Som anført i betragtning 88 besluttede Kommissionen at anvende Metal Bulletin (Fastmarkets' priser) til at fastsætte referenceprisen for ferrochrom.

(99)

Som anført i betragtning 90 besluttede Kommissionen for kalksten, nitrogen og oxygen at anvende omkostningerne ved disse input på grundlag af importen til Malaysia, undtagen importen fra Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO.

(100)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(101)

For en række produktionsfaktorer udgjorde de faktiske omkostninger for den samarbejdsvillige eksporterende producent en ubetydelig andel (kumulativt ca. 3,3 %) af de samlede råmaterialeomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode. Da den værdi, der blev anvendt hertil, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at medtage dem i omkostningerne ved hjælpematerialer, jf. betragtning 94.

Arbejdskraft

(102)

Kommissionen anvendte de statistikker, der blev offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut (51). Instituttet offentliggør detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien baseret på gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. time for 2020 for den økonomiske aktivitet »Fremstilling af basismetaller« NACE-kode 24, i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af prisindekset for forbruget på hjemmemarkedet (52) for at afspejle omkostningerne i undersøgelsesperioden.

Energi

(103)

Kommissionen anvendte de gennemsnitlige industrielle el- og gaspriser for industrielle brugere i Tyrkiet, som det tyrkiske statistiske institut (53) offentliggjorde for perioden fra juli 2021 til juni 2022, eksklusive moms.

Vand

(104)

Kommissionen anvendte den vandtakst, der blev opkrævet af generaldirektoratet i Izmir Metropolitan Kommune, som er ansvarlig for vandforsyning, opsamling og rensning af spildevand i Izmir Metropolitan Kommune, hvor den repræsentative virksomhed for den undersøgte vare er beliggende. Oplysningerne gør det muligt at identificere de takster, der gælder for erhvervsgrenen, og referenceværdien ville være den gennemsnitlige månedlige takst for undersøgelsesperioden, eksklusive moms (54).

(105)

Med hensyn til vand anså Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. den anvendte referenceværdi, nemlig vandomkostningerne i Izmir, for ikke at være repræsentativ, fordi Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. er beliggende i et landdistrikt med let adgang til vand, og Changshu Longteng Special Steel Co. Ltd.'s vandomkostninger kan derfor ikke sammenlignes med en turistby i Tyrkiet.

(106)

Kommissionen anvendte som referenceværdi vandtaksten til industriel brug i den region, hvor producenten af den undersøgte vare, Kocaer Çelik Sanayi, er beliggende i Tyrkiet. Desuden har den udvalgte region et veludviklet industrigrundlag. Derfor afviste Kommissionen denne påstand.

Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger samt fortjeneste

(107)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(108)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af den eksporterende producents faktiske produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(109)

Med henblik på at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger fra Kocaer Çelik Sanayi i 2022, som blev udtrukket af Orbis-databasen.

3.1.3.   Beregning

(110)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(111)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede fremstillingsomkostninger. Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Disse forbrugstal, som den samarbejdsvillige eksporterende producent havde oplyst, blev verificeret i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land eller med andre ikkefordrejede enhedsomkostninger, som fremgår af tabellen ovenfor.

(112)

For det andet anvendte Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger for at nå frem til de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger. De samarbejdsvillige eksporterende producenters indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 101, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som hver af de eksporterende producenter faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(113)

Endelig tilføjede Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste, som blev udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger (dvs. SA&G-omkostninger udgjorde 10,98 % og fortjeneste udgjorde 8,8 %).

(114)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

3.1.4.   Eksportpris

(115)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder.

(116)

Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.1.5.   Sammenligning

(117)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent ab fabrik pr. varetype.

(118)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt told, kredit- og bankomkostninger.

3.1.6.   Dumpingmargen

(119)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(120)

I dette tilfælde er samarbejdsgraden høj, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for den samlede import i UP. Changshu Longteng Special Steel Co. hævdede, at der var en anden eksporterende producent af den pågældende vare i Kina. Der var imidlertid ikke andre virksomheder, der gav sig til kende, og Kommissionen identificerede ikke yderligere eksport i importstatistikkerne. På dette grundlag fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på samme niveau som for den samarbejdsvillige virksomhed.

(121)

På dette grundlag fastsættes den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Changshu LONGTENG Special Steel Co., Ltd.

14,7  %

Alle andre virksomheder

14,7  %

3.2.   Tyrkiet

3.2.1.   Normal værdi

(122)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den eksporterende producent Özkan Demir var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af dennes samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På grundlag heraf var Özkan Demirs samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(123)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen for den eksporterende producent med repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(124)

Kommissionen undersøgte dernæst, om Özkan Demirs hjemmemarkedssalg for hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at der for et lille antal varetyper, der blev eksporteret til Unionen i undersøgelsesperioden, enten slet ikke var noget hjemmemarkedssalg, eller at hjemmemarkedssalget af den pågældende varetype var på under 5 % i mængde og derfor ikke repræsentativt.

(125)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske hjemmemarkedssalg skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(126)

Den normale værdi baseres på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

a)

salgsmængden af den varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og

b)

den vejede gennemsnitlige salgspris for denne varetype var lig med eller højere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(127)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i UP.

(128)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i UP, hvis:

a)

mængden af rentabelt salg af varetypen udgør højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller

b)

den vejede gennemsnitlige pris for denne varetype er lavere end produktionsomkostningerne pr. enhed.

(129)

Analysen af hjemmemarkedssalget viste, at [50-70] % af det samlede hjemmemarkedssalg var rentabelt, og at de vejede gennemsnitlige salgspriser var højere end produktionsomkostningerne.

(130)

For de varetyper, for hvilke salget samlet set var rentabelt, blev den normale værdi beregnet enten som et vejet gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet i UP (betragtning 126 og 127) eller som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg (betragtning 128) afhængigt af mængden af rentabelt salg.

(131)

For de varetyper, for hvilke 1) salget samlet set ikke var rentabelt, eller 2) der var intet eller utilstrækkeligt salg på hjemmemarkedet og for hvilke der ikke forelå specifikke oplysninger om markedspriserne for de varetyper, som Özkan Demir ikke solgte på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(132)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

a)

den samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige SA&G-omkostninger ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i UP og

b)

den samarbejdsvillige eksporterende producents vejede gennemsnitlige fortjeneste ved hjemmemarkedssalg af samme vare i normal handel i løbet af undersøgelsesperioden.

(133)

For de varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev de gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet for disse typer tilføjet. For de varetyper, der slet ikke blev solgt på hjemmemarkedet, blev de vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjenesten ved alle transaktioner i normal handel på hjemmemarkedet tilføjet.

3.2.2.   Eksportpris

(134)

Den eksporterende producent eksporterede til Unionen direkte til uafhængige kunder.

(135)

Eksportprisen var derfor den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

3.2.3.   Sammenligning

(136)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen for den eksporterende producent ab fabrik.

(137)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer, provisioner, rabatter og andre justeringer.

(138)

Kommissionen konstaterede problemer med valutaomregningen i undersøgelsesperioden. I grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra j), er det fastsat, at salgsdatoen er fakturadatoen, og at datoen på kontrakten, ordresedlen eller ordrebekræftelsen kan anvendes, hvis disse væsentlige salgsbetingelser mere korrekt fremgår af disse dokumenter. For det første vurderede Kommissionen valutakursudsvingene i den tyrkiske lira (og det generelt betydelige fald i forhold til euroen (55)). For det andet vurderede Kommissionen den tyrkiske eksporterende producents prisfastsættelsespraksis, hvorved de væsentlige salgsbetingelser blev afregnet på tidspunktet for købsordren snarere end på fakturadatoen for både hjemmemarkeds- (56) og eksportsalg. Kommissionen anvendte derfor vekselkursen på datoen for købsordren til at omregne den normale værdi og eksportprisen til tyrkiske lira.

3.2.4.   Dumpingmargen

(139)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent sammenlignede Kommissionen den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(140)

På dette grundlag fastsættes den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til 13,6 %.

(141)

Samarbejdsniveauet i dette tilfælde er højt, fordi eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent udgjorde hele eksporten til Unionen fra Tyrkiet i UP, da undersøgelsen viste, at virksomheden var den eneste eksporterende producent af den pågældende vare. På dette grundlag fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter på samme niveau som for den samarbejdsvillige virksomhed.

(142)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen

Türkiye Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş

13,6  %

Alle andre virksomheder

13,6  %

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(143)

Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, blev samme vare fremstillet af tre producenter i Unionen indtil 2020 og to i resten af den betragtede periode og i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(144)

Kommissionen kunne ikke fremlægge oplysningerne om importmængde, markedsandel og importpriser fra Kina og Tyrkiet, da de er markedsfølsomme og fortrolige i henhold til grundforordningens artikel 19 i betragtning af det begrænsede antal parter, der opererer på EU-markedet (to EU-producenter, én tyrkisk eksporterende producent og en kinesisk eksporterende producent). Fremlæggelsen af disse oplysninger kunne gøre det muligt for parterne at regne sig frem til virksomhedsspecifikke fortrolige data. Kommissionen fremlagde derfor disse oplysninger i intervaller og indekser, som gav alle interesserede parter tilstrækkeligt meningsfulde oplysninger til at forstå Kommissionens analyse og konklusioner og fremsætte bemærkninger hertil. Dataene blev også fremlagt i form af meningsfulde tendenser, således at alle interesserede parter kunne forsvare deres interesser. Kommissionen kunne ikke fremlægge oplysninger om den metode, der blev anvendt til at fastlægge intervallerne, da dette ville gøre det muligt for parterne at hente de nøjagtige tal fra intervallerne.

(145)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til at være mellem [15 000–18 000] ton. Kommissionen fastsatte EU-produktionen på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, såsom oplysningerne fra klageren, skønnene i klagen og statistiske data fra Eurostat. Som anført i betragtning 17 var klageren den eneste samarbejdsvillige EU-producent og tegnede sig for [75-85] % af den samlede EU-produktion af samme vare i undersøgelsesperioden.

4.2.   EU-forbruget

(146)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salg af vulstfladjern af stål i Unionen, plus den samlede import til Unionen fra tredjelande. Metoden til at foretage et skøn af importen fra Kina er nærmere beskrevet i afsnit 4.3.2.

(147)

Som også forklaret i betragtning 11 og 12 var der tre EU-producenter i den betragtede periode: Losal (klageren), Olifer og Laminorul. Olifer samarbejdede ikke i forbindelse med undersøgelsen, og Laminorul indgav konkursbegæring i 2019. Salgsmængderne for Olifer og Laminorul i Unionen i den betragtede periode var derfor baseret på skønsfastsættelsen i klagen (57). Laminorul solgte kun vulstfladjern af stål i Unionen i den betragtede periode i 2019 og 2020, som tegnede sig for henholdsvis ca. [18-22] % og [4-7] % af EU-erhvervsgrenens samlede salg af den undersøgte vare i de pågældende år. For så vidt angår salget i 2021 og undersøgelsesperioden blev hele EU-erhvervsgrenens salg anset for at være salg af den undersøgte vare. I de foregående år blev det konkluderet, at 75 % af Laminoruls salg vedrørte den undersøgte vare, mens de resterende 25 % af salget vedrørte vulstfladjern af stål med større bredder, der ikke er omfattet af varedækningen. Kommissionen fandt, at disse antagelser på grundlag af klagerens markedskendskab gav et rimeligt skøn, som var nødvendigt for at beregne EU-forbruget. Klagerens salgsmængde blev indhentet ved besvarelsen af spørgeskemaet og kontrolleret under et kontrolbesøg på stedet.

(148)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug (ton)

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Samlet EU-forbrug

[70 000 -75 000 ]

[42 000 -46 000 ]

[44 000 -48 000 ]

[47 000 -51 000 ]

Indeks (2019 = 100)

100

60

63

68

Kilde:

Klagen, spørgeskemabesvarelse fra klageren og de samarbejdsvillige eksporterende producenter og Eurostat.

(149)

EU-forbruget faldt med 32 % i den betragtede periode. Efter et indledende stort fald på 40 % i 2020 steg forbruget igen en del i de følgende år. Faldet i 2020 faldt sammen med det år, hvor Unionen blev hårdest ramt af covid-19-pandemien og kan i vid udstrækning tilskrives de tilknyttede »nedlukninger«, da fabrikkerne hos både producenter og brugere af vulstfladjern af stål blev midlertidigt lukket. Desuden anvendes vulstfladjern af stål primært i skibsbygningsindustrien, jf. betragtning 29. I Unionen anvendes størstedelen af den pågældende vare i produktionen af krydstogtskibe og andre luksusfartøjer samt militære fartøjer. En af konsekvenserne af covid-19-pandemien var en opbremsning i ordrerne på og produktionen af luksusfartøjer, hvilket havde en kraftig indvirkning på produktionen af vulstfladjern af stål. Selv om forbruget er steget siden 2020, er det stadig langt fra niveauet før pandemien.

4.3.   Import fra de pågældende lande

4.3.1.   Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(150)

Kommissionen undersøgte, om importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i de pågældende lande burde vurderes kumulativt i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(151)

Den dumpingmargen, der blev fastsat for importen fra Kina og Tyrkiet, lå over minimalgrænsen i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Importmængden fra hvert af de pågældende lande var ikke ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7. Markedsandelene i undersøgelsesperioden var på henholdsvis [4,0-6,0] % og [53,0-58,0] %.

(152)

Konkurrencebetingelserne mellem dumpingimporten fra Kina og Tyrkiet og den samme vare var meget ens. Nærmere bestemt konkurrerede de importerede varer med hinanden og med vulstfladjern af stål fremstillet i Unionen, fordi de skal opfylde de samme tekniske standarder og certificeres af de samme institutioner, før de kan anvendes til deres tiltænkte endelige anvendelsesformål. Vulstfladjern af stål fra alle kilder sælges gennem de samme salgskanaler og til lignende kundekategorier. Skibsværfter anvender samme typer vulstfladjern af stål til samme formål og skelner kun mellem varens tekniske aspekter (f.eks. bredde, længde, stålkvalitet osv.) og ikke varens oprindelse.

(153)

Kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var således opfyldt, og importen fra Kina og Tyrkiet blev undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade.

4.3.2.   Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande

(154)

Kommissionen fastsatte importmængden fra Kina og Tyrkiet på grundlag af verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter. De verificerede data fra disse producenter blev anset for at være mere nøjagtige end Eurostats data, da Eurostat indberetter al import, der henhører under KN-koden for vulstfladjern af stål. Denne kode omfatter også vulstfladjern af stål med dimensioner, der falder uden for varedækningen i denne undersøgelse.

(155)

Markedsandelen for importen blev fastsat ud fra importens andel af det samlede EU-forbrug. Som forklaret i betragtning 146 blev EU-forbruget baseret på EU-erhvervsgrenens samlede salg af vulstfladjern af stål i Unionen plus den samlede import til Unionen fra tredjelande. Importmængden fra andre tredjelande, som fremgår af tabel 3, blev fastsat på grundlag af Eurostat-data. For at anslå, hvilken del af denne import der vedrørte den pågældende vare, fulgte Kommissionen antagelserne i afsnit C.1.1.1 i klagen. Klageren anslog, at 25 % af importen fra Det Forenede Kongerige vedrørte den undersøgte vare i 2019 og 2020 og 45 % i de andre år, hvor den kendte producent i Det Forenede Kongerige havde udvidet sit sortiment af vulstfladjern af stål. Klageren anslog endvidere, at 75 % af importen fra alle andre lande vedrørte den undersøgte vare. På grundlag af de foreliggende oplysninger vurderede Kommissionen, at disse antagelser udgjorde et rimeligt skøn over importen af den undersøgte vare.

(156)

Importen til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (ton) og markedsandel

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Importmængde fra Kina

[1 200 -1 600 ]

[800 -1 200 ]

[2 800 -3 200 ]

[2 000 -2 400 ]

Indeks

100

68

204

151

Importmængde fra Tyrkiet

[37 000 -41 000 ]

[23 000 -27 000 ]

[24 000 -28 000 ]

[24 000 -28 000 ]

Indeks

100

65

66

67

Importmængde fra de pågældende lande

[38 200 -42 600 ]

[23 800 -28 200 ]

[26 800 -31 200 ]

[26 000 -30 400 ]

Indeks

100

65

71

70

Kinas markedsandel (%)

[1,1 -3,1 ]

[1,4 -3,4 ]

[6,0 -8,0 ]

[4,0 -6,0 ]

Indeks

100

113

324

223

Tyrkiets markedsandel (%)

[53,0 -58,0 ]

[57,0 -62,0 ]

[55,0 -60,0 ]

[53,0 -58,0 ]

Indeks

100

107

104

99

De pågældende landes markedsandel (%)

[54,1 -61,1 ]

[58,4 -65,4 ]

[61,0 -68,0 ]

[57,0 -64,0 ]

Indeks

100

107

112

104

Kilde:

Klagen, spørgeskemabesvarelse fra klageren og de samarbejdsvillige eksporterende producenter og Eurostat.

(157)

Importmængden fra de pågældende lande faldt med 30 % mellem 2019 og UP, og faldt markant i 2020, før der sås en delvis genopretning indtil undersøgelsesperioden. Samtidig steg deres markedsandel med 4 %. Faldet i importmængderne fra de pågældende lande faldt sammen med et fald i EU-forbruget på 32 % i samme periode, jf. betragtning 149. Da de pågældende lande var i stand til at fastholde og endda øge deres markedsandel i en periode med faldende forbrug, var denne stigning i markedsandelen til skade for andre markedsdeltagere, navnlig EU-erhvervsgrenen. I undersøgelsesperioden faldt de pågældende landes markedsandel igen med 8 % i forhold til 2021, men forblev på et højere niveau end deres markedsandel i 2019. Dette fald i markedsandelen for de pågældende lande skyldtes hovedsagelig en betydelig stigning i klagerens salg til en vigtig kunde i undersøgelsesperioden. De oplysninger, som Kommissionen rådede over, viste imidlertid ikke, at denne stigning var strukturel, eller at denne tendens ville fortsætte efter undersøgelsesperioden.

4.3.3.   Priser på importen fra de pågældende lande, prisunderbud og pristryk

(158)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af verificerede data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, på samme måde som med fastsættelsen af importmængderne, jf. betragtning 154-155. Prisunderbuddet i forbindelse med importen blev fastlagt på grundlag af data fra den samarbejdsvillige eksportende producent og den samarbejdsvillige EU-producent.

(159)

De vejede gennemsnitlige importpriser til Unionen fra de pågældende lande udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Kina

[800 -900 ]

[800 -900 ]

[850 -1 000 ]

[1 000 -1 200 ]

Indeks

100

95

108

133

Tyrkiet

[700 -800 ]

[700 -800 ]

[850 -1 000 ]

[1 000 -1 200 ]

Indeks

100

92

119

139

Kilde:

De samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(160)

Importpriserne steg med henholdsvis 33 % og 39 % for Kina og Tyrkiet. Denne stigning skyldtes hovedsagelig stigningen i råmateriale- og energipriserne efter covid-19-pandemien og senest i undersøgelsesperioden som følge af den igangværende krig i Ukraine. I den betragtede periode steg EU-salgspriserne dog endnu mere, nemlig med 46 %.

(161)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

1)

de vejede gennemsnitlige salgspriser pr. varetype, som den samarbejdsvillige EU-producent forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til et ab fabrik-niveau, og

2)

de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser pr. varetype for importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina og Tyrkiet ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis (omkostninger, forsikring og fragt) med passende justeringer for omkostninger efter importen.

(162)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af den samarbejdsvillige EU-producents teoretiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 6,5 % for Kina og 11,1 % for Tyrkiet ved import til EU-markedet.

(163)

Desuden fastslog Kommissionen, at der var tale om pristryk. Som det fremgår af tabel 8, solgte EU-erhvervsgrenen faktisk til priser under produktionsomkostningerne i hele den betragtede periode. På grund af det betydelige pristryk fra lavprisdumpingimporten blev EU-erhvervsgrenen forhindret i at hæve sine salgspriser for at opnå en rentabel situation, hvilket resulterede i tab i hele den betragtede periode. Kommissionen konstaterede navnlig et målprisunderbud på 21,7 % for Kina og 30,0 % for Tyrkiet.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.   Generelle bemærkninger

(164)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(165)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i klagen og de verificerede data fra den samarbejdsvillige EU-producent. Oplysningerne vedrørte alle EU-producenter, der producerede og solgte den pågældende vare på EU-markedet i den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 147 var der tre EU-producenter i begyndelsen af den betragtede periode, hvoraf kun to fortsatte i undersøgelsesperioden på grund af Laminoruls konkurs. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen fra den samarbejdsvillige EU-producent. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation som helhed, navnlig fordi den samarbejdsvillige EU-producent tegnede sig for mere end 75 % af den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden.

(166)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(167)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

4.4.2.   Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(168)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (ton)

[25 000 -30 000 ]

[12 500 -15 500 ]

[13 500 -17 000 ]

[15 000 -18 000 ]

Indeks

100

51

56

60

Produktionskapacitet (ton)

[65 000 -85 000 ]

[48 000 -63 000 ]

[39 000 -52 000 ]

[39 000 -52 000 ]

Indeks

100

74

61

61

Kapacitetsudnyttelse (%)

[33 -39 ]

[22 -27 ]

[30 -36 ]

[32 -38 ]

Indeks

100

69

91

98

Kilde:

Klagen og verificerede data fra klagen.

(169)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde faldt i løbet af den betragtede periode. Dette skyldtes til dels Laminoruls førnævnte konkurs, men produktionsmængderne for de to resterende virksomheder viste også et kraftigt fald i 2020 (58). Selv om produktionsmængderne steg igen i de følgende år, var produktionsmængden i UP stadig meget lavere end i 2019. Dette fald i den betragtede periode er også i tråd med faldet i EU-forbruget i de samme år.

(170)

Produktionskapaciteten faldt også i den betragtede periode som følge af Laminoruls konkurs. Produktionskapaciteten for de to resterende virksomheder forblev stabil i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt imidlertid med 2 % i den betragtede periode, hvilket er en forbedring fra et kraftigt fald i 2020 som følge af faldet i forbruget og de dermed forbundne produktionsmængder i kølvandet på covid-19-pandemien, jf. betragtning 149. For de to resterende virksomheder faldt kapacitetsudnyttelsesgraden endnu mere mellem 2019 og undersøgelsesperioden (59).

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(171)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Salgsmængde på EU-markedet (ton)

[25 000 -29 000 ]

[11 000 -15 000 ]

[12 000 -16 000 ]

[15 000 -19 000 ]

Indeks

100

47

51

62

Markedsandel (%)

[35 -40 ]

[27 -32 ]

[28 -33 ]

[32 -37 ]

Indeks

100

77

82

91

Kilde:

Klagen, spørgeskemabesvarelse fra klageren og de samarbejdsvillige eksporterende producenter og Eurostat.

(172)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 38 % i den betragtede periode og faldt kraftigt i 2020, før der skete en delvis genrejsning indtil undersøgelsesperioden. I samme periode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 9 %. Den nedadgående tendens i salgsmængderne, selv om den er lidt mindre stejl, ses også, når man kun ser på de to resterende virksomheder, selv om de genvandt en vis del af markedsandelen i 2021 og i undersøgelsesperioden (60). Faldet i markedsandelen og EU-salgsmængden i 2020 faldt sammen med Laminoruls konkurs. Selv om EU-forbruget, importen og salgsmængderne alle faldt i 2020 som følge af virkningerne af covid-19-pandemien, jf. betragtning 149, blev en del af de salgsmængder, der tidligere blev tilskrevet Laminorul, erstattet af import snarere end af andre EU-producenters salg. Dette fremgår tydeligt af oplysningerne i tabel 3 og 6, som viser, at Kinas og Tyrkiets markedsandel steg i 2020, samtidig med at EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele. Siden 2020 har EU-erhvervsgrenen været i stand til at genvinde en del af den tabte markedsandel, men har ikke nået niveauet fra før 2020.

4.4.2.3.   Vækst

(173)

Som forklaret i betragtning 169 og 170 faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse i den betragtede periode, hvilket resulterede i højere faste omkostninger pr. produktionsenhed. Samtidig faldt efterspørgslen efter vulstfladjern af stål betydeligt i 2020, inden den steg en del frem til undersøgelsesperioden. I forbindelse med det faldende forbrug mistede EU-erhvervsgrenen betydelige salgsmængder og markedsandele. Den var kun i stand til at genvinde nogle af sine salgsmængder og markedsandele på bekostning af sine salgspriser, som konsekvent lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, som forklaret i afsnit 4.4.3.1. Derfor er EU-erhvervsgrenens vækstperspektiver også blevet forværret.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(174)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Antal ansatte

[250 -300 ]

[130 -160 ]

[130 -160 ]

[130 -160 ]

Indeks

100

53

54

52

Produktivitet (ton/ansat)

[100 -110 ]

[95 -105 ]

[103 -113 ]

[115 -125 ]

Indeks

100

97

103

115

Kilde:

Klagen, verificerede data fra klageren og Orbis van Dijk ().

(175)

Beskæftigelsen i sektoren fulgte samme tendens som produktionen og forbruget på EU-markedet og faldt drastisk med 48 % i den betragtede periode. Dette skyldtes hovedsagelig Laminoruls konkurs, men beskæftigelsen faldt også hos klageren, selv om den steg noget fra sit laveste punkt i 2020 til undersøgelsesperioden (62). Dette fald fulgte den nedadgående tendens for EU-forbruget i 2020 og den begrænsede stigning i forbruget indtil undersøgelsesperioden.

(176)

Samtidig steg produktiviteten med 15 % mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Dette tal påvirkes imidlertid af, at Laminorul havde afskediget en stor del af sit personale i 2019, men stadig havde salg i 2019 og i mindre omfang i 2020. Produktiviteten for de to resterende EU-producenter faldt i hele den betragtede periode (63). En faldende produktivitet hos de to resterende EU-producenter peger i retning af øgede arbejdskraftomkostninger pr. ton produceret vulstfladjern af stål.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(177)

Dumpingmargenerne lå alle væsentligt over minimalniveauet. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra de pågældende lande.

(178)

Dette er den første antidumpingundersøgelse vedrørende den pågældende vare. Der forelå derfor ingen data, der kunne bruges til at vurdere virkningerne af mulig tidligere dumping.

4.4.3.   Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(179)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos den samarbejdsvillige EU-producent ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton)

[850 -950 ]

[850 -950 ]

[1 000 -1 150 ]

[1 200 -1 400 ]

Indeks

100

100

118

146

Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)

[950 -1 050 ]

[950 -1 050 ]

[1 100 -1 250 ]

[1 300 -1 500 ]

Indeks

100

100

121

141

Kilde:

Verificerede data fra klageren.

(180)

Den samarbejdsvillige EU-producents gennemsnitlige salgspriser steg med 46 % i den betragtede periode, mens enhedsproduktionsomkostningerne steg i mindre grand, nemlig med 41 % i samme periode. I hele den betragtede periode var salgspriserne imidlertid konsekvent lavere end de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Dette betød, at EU-producenten ikke var i stand til at hæve sine salgspriser til et niveau, der ville dække de øgede produktionsomkostninger.

(181)

Salget af samme vare på EU-markedet var enten baseret på rammekontrakter med kunder, der fastsatte mængder og priser for den følgende periode (fra et år til et par måneder), eller på tilbud og spotpriser. Den samarbejdsvillige EU-producent havde derfor en margen til at hæve salgspriserne i forbindelse med stigende råmateriale- og energipriser som led i genforhandlingen af kontrakter eller tilbud. Det lykkedes imidlertid ikke at gøre dette i det omfang, det var nødvendigt i den betragtede periode på grund af pristrykket fra importen, som fortsat kom ind i store mængder. Dette førte til en vedvarende tabsgivende situation for den samarbejdsvillige EU-producent, jf. afsnit 4.4.3.4.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(182)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos den samarbejdsvillige EU-producent udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR)

[48 000 -53 000 ]

[45 000 -50 000 ]

[45 000 -50 000 ]

[53 000 -58 000 ]

Indeks

100

94

94

112

Kilde:

Verificerede data fra klageren.

(183)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 12 % i den betragtede periode. Dette hang sammen med faldet i antallet af ansatte uden et tilsvarende fald i de faste omkostninger.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(184)

Den samarbejdsvillige EU-producents lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Slutlagre (ton)

[2 000 -2 500 ]

[1 600 -2 100 ]

[2 000 -2 500 ]

[2 300 -2 800 ]

Indeks

100

82

104

117

Slutlagre i procent af produktionen

[11 -14 ]

[14 -17 ]

[15 -18 ]

[16 -19 ]

Indeks

100

129

136

141

Kilde:

Verificerede data fra klageren.

(185)

Lagerbeholdningerne faldt først med 18 % i 2020, før de steg i resten af den betragtede periode og nåede et niveau, der var 17 % højere end i 2019. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen steg i hele den betragtede periode og nåede op på mellem 16 og 19 % af den årlige produktion. Denne situation havde en negativ indvirkning på den samarbejdsvillige EU-producents finansielle situation.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(186)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos den samarbejdsvillige EU-producent udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen)

[(–11 )-(–7 )]

[(–10,5 )-(–6,5 )]

[(–10 )-(–6 )]

[(–6 )-(–3 )]

Indeks

– 100

–94

–91

–46

Likviditet (EUR)

[700 000 - 800 000 ]

[(– 700 000 )-(– 600 000 )]

[(–1 700 000 )-(–1 400 000 )]

[25 000 - 30 000 ]

Indeks

100

-84

- 208

4

Investeringer (EUR)

[1 000 000 - 1 200 000 ]

[1 250 000 - 1 450 000 ]

[600 000 - 700 000 ]

[650 000 - 750 000 ]

Indeks

100

122

60

64

Investeringsafkast (%)

[(–51 )-(–46 )]

[(–28 )-(–23 )]

[(–26 )-(–21 )]

[(–18 )-(–13 )]

Indeks

– 100

–53

–51

–35

Kilde:

Verificerede data fra klageren.

(187)

Kommissionen beregnede den samarbejdsvillige EU-producents rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Den samarbejdsvillige EU-producent formåede at reducere sine tab i den betragtede periode, men forblev tabsgivende i hele perioden. Det forhold, at virksomheden reducerede sine tab i undersøgelsesperioden i forhold til tidligere år, skyldtes i høj grad en kombination af dens forbedrede evne til at genforhandle og tilpasse sine priser til de øgede råmateriale- og energiomkostninger og tilpasningen af dens forretningsstrategi. På grund af det fortsatte pristryk fra lavprisimporten fra de pågældende lande, som endda formåede at øge deres allerede meget høje markedsandel i hele den betragtede periode, var den samarbejdsvillige EU-producent imidlertid ikke i stand til at afspejle alle omkostninger i priserne til sine kunder.

(188)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig i nedadgående retning indtil undersøgelsesperioden med en negativ likviditet i 2020 og 2021 og steg igen i undersøgelsesperioden til et samlet fald på 96 % i hele den betragtede periode. Denne negative tendens viste, at den samarbejdsvillige EU-producent oplevede vanskeligheder med at selvfinansiere sine aktiviteter, hvilket er et yderligere tegn på dens forværrede finansielle situation.

(189)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Den samarbejdsvillige EU-producent investerede løbende for at forbedre effektiviteten af sine produktionsanlæg, f.eks. anskaffelse af nye maskiner til sandblæsning og maling for at gøre det muligt at udføre disse dele af produktionsprocessen, som tidligere var outsourcet, internt og derved forbedre effektiviteten og reducere leveringstiden. Virksomhedens evne til at investere var imidlertid begrænset på grund af dens konstant tabsgivende situation. Desuden forblev investeringsafkastet negativt i hele perioden, selv om det forbedredes i hele den betragtede periode. Den samarbejdsvillige EU-producent var derfor ikke i stand til at generere tilstrækkelig fortjeneste til at dække sine investeringer.

(190)

Den samarbejdsvillige EU-producents evne til at rejse kapital blev påvirket af dens negative finansielle situation. Det fortsatte tab og nettolikviditeten tydede på alvorlig usikkerhed med hensyn til dens likviditetssituation og dens evne til at rejse kapital til at finansiere driftsaktiviteten og de nødvendige investeringer.

4.4.4.   Konklusion vedrørende skade

(191)

EU-erhvervsgrenen blev forvoldt skade i hele den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens konstant tabsgivende situation i hele denne periode faldt sammen med betydelige importmængder fra de pågældende lande til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Som nævnt i afsnit 4.3.3 underbød importen fra de pågældende lande EU-erhvervsgrenens priser i betydelig grad og pressede priserne.

(192)

I en periode med et generelt fald i EU-forbruget og efter en vis genrejsning efter et første betydeligt fald i salget af vulstfladjern af stål i Unionen i 2020 oversteg stigningen i importmængderne fra de pågældende lande stigningen i EU-salgsmængderne på EU-markedet. Efter et indledende fald på 35 % i 2020 steg importmængderne fra de pågældende lande til 70 % af importmængdernes niveau i 2019. EU-erhvervsgrenens salgsmængder oplevede i første omgang et fald på 53 % og steg igen til blot 62 % af salgsmængdernes niveau i 2019.

(193)

Samtidig steg salgspriserne for både EU-erhvervsgrenen og de to pågældende lande. Selv om EU-erhvervsgrenen konsekvent ikke var i stand til at øge sit prisniveau til at opnå en rentabel situation, steg forskellen imidlertid mellem EU-erhvervsgrenens salgspriser og importpriserne fra begge de pågældende lande. EU-priserne steg med 46 % i den betragtede periode, mens importpriserne fra Kina steg med 33 % og importpriserne fra Tyrkiet med 39 % i samme periode. Dette betød, at priserne på importen fra de to pågældende lande trods prisstigninger for både importen og EU-salget lagde et stigende pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser. Til trods for at EU-erhvervsgrenen var tvunget til fortsat at sælge med tab, mistede den følgelig markedsandele til de pågældende lande mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Selv om EU-erhvervsgrenen genvandt en del af sin tabte markedsandel i undersøgelsesperioden, nåede den ikke op på 2019-niveauet. Som forklaret i betragtning 157 var stigningen i markedsandelen i undersøgelsesperioden ikke af strukturel karakter, men var i høj grad knyttet til en midlertidig stigning i ordrer fra en bestemt kunde.

(194)

Næsten alle skadesindikatorer udviste en generelt negativ tendens i hele den betragtede periode. Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen forværredes alle i takt med faldende salgsmængder og markedsandel. I begyndelsen udviklede indikatorerne sig negativt i 2020, hovedsagelig forårsaget af covid-19-pandemien og Laminoruls konkurs, jf. betragtning 149, 160, 170 og 172. Siden 2020 har Unionen i et vist omfang været i stand til at genrejse sig, da efterspørgslen efter vulstfladjern af stål og EU-forbruget steg igen i kølvandet på covid-19-pandemien. Selv om skadesindikatorerne har vist forbedring siden 2020, lå de i undersøgelsesperioden alle stadig langt under niveauet fra før 2020. På grund af de fortsat store mængder og markedsandele for dumpingimporten fra de pågældende lande, som er prissat under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, har sidstnævnte ikke været i stand til at genrejse sig i det omfang, det er nødvendigt for at opnå en stabil og rentabel finansiel situation.

(195)

I den betragtede periode faldt nettoinvesteringerne med 36 %, mens investeringsafkastet forblev negativt. Likviditeten svingede drastisk i den betragtede periode og var stort set negativ eller tæt på nul siden 2020. Dette påvirkede EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter.

(196)

Antallet af ansatte faldt i samme periode med 48 %, hvilket hovedsagelig skyldtes Laminoruls konkurs i 2020, men der sås også en lignende faldende tendens for de øvrige EU-producenter. Samtidig faldt produktiviteten (når der ikke tages hensyn til Laminoruls salg som forklaret i betragtning 176), hvilket resulterede i højere arbejdskraftomkostninger pr. ton vulstfladjern af stål.

(197)

Som anført ovenfor var de økonomiske indikatorer som rentabilitet, likviditet og investeringsafkast negative i den betragtede periode. Dette havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere driften, foretage de nødvendige investeringer og rejse kapital, hvilket hæmmede dens vækst og endda truede dens overlevelse.

(198)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(199)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, hvorvidt dumpingimporten fra de pågældende lande havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at en mulig skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra de pågældende lande ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer var importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, covid-19-pandemien, der påvirkede EU-forbruget, stigningen i energipriserne og en påstået mangel på varediversificering.

5.1.   Dumpingimportens virkninger

(200)

Kommissionen undersøgte udviklingen i importmængden fra de pågældende lande og dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

5.1.1.   Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra de pågældende lande

(201)

Importmængderne fra de pågældende lande faldt med 30 % i den betragtede periode. Der var, jf. betragtning 157, et sammenfald mellem dette fald og et tilsvarende fald i EU-forbruget, som hovedsagelig skyldtes covid-19-pandemien og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter skibsbygning og de dermed forbundne inputmaterialer såsom vulstfladjern af stål. Som forklaret i betragtning 192-193 var den observerede stigning i importmængderne efter 2020 imidlertid større end stigningen i EU-salgsmængderne i samme periode.

(202)

I 2020 mistede EU-erhvervsgrenen markedsandele, hovedsagelig på grund af Laminoruls ophør. Som det fremgår af tabel 3 og 6, gik Laminoruls tidligere markedsandel delvis til Tyrkiet og Kina. De pågældende lande øgede løbende deres markedsandel mellem 2019 og 2021. I undersøgelsesperioden mistede de pågældende lande igen en del af den markedsandel, de havde opnået i de foregående år til fordel for EU-erhvervsgrenen. Selv om EU-erhvervsgrenen var i stand til at genvinde en del af den markedsandel, den havde mistet i 2020, er den endnu ikke nået op på niveauet fra før 2020. Markedsandelen for importen fra de pågældende lande steg fra [54,1-61,1] % i 2019 til [57,0-64,0] % i UP, dvs. en stigning på 4 %, mens EU-erhvervsgrenen mistede markedsandele i samme periode. Der har følgelig været en betydelig stigning i dumpingimporten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 3.

5.1.2.   Priser på dumpingimporten fra de pågældende lande og prismæssige virkninger

(203)

Desuden fandt denne import sted til priser, der var betydeligt lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode. Selv om EU-erhvervsgrenen var i stand til at hæve sine priser i hele den betragtede periode for delvist at tage højde for de øgede råmateriale- og inputmaterialepriser, var den ikke i stand til at hæve sine priser i det omfang, det var nødvendigt for at dække produktionsomkostningerne. Samtidig steg importpriserne fra både Kina og Tyrkiet også i hele den betragtede periode, men dog i mindre omfang end EU-erhvervsgrenens priser, og tog udgangspunkt i et lavere prisniveau. Den gennemsnitlige importpris fra både Kina og Tyrkiet lå faktisk konsekvent under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger i hele den betragtede periode.

(204)

Pristrykket fra lavprisimporten fra både Kina og Tyrkiet betød, at EU-erhvervsgrenen ikke havde andet valg end at følge denne prisfastsættelse for at bevare en del af de salgsmængder, den mistede i 2020 i en periode med faldende forbrug og stigende produktionsomkostninger. Selv om det i undersøgelsesperioden lykkedes EU-erhvervsgrenen at øge sine salgsmængder efter 2020 til 62 % af 2019-niveauet, var den ikke i stand til at gøre dette i samme omfang som stigningen i EU-forbruget (som i undersøgelsesperioden var på 68 % af 2019-niveauet) og importen fra de pågældende lande (70 % af 2019-niveauet). Dette førte til en vedvarende tabsgivende situation for den samarbejdsvillige EU-producent i hele den betragtede periode. I samme periode viste andre finansielle indikatorer som investeringsafkast og likviditet en tilsvarende negativ udvikling. Selv om investeringsafkastet forbedredes i den betragtede periode, forblev det konstant negativt i hele perioden, mens likviditeten i undersøgelsesperioden kun steg til 4 % af 2019-niveauet.

5.1.3.   Årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og Tyrkiet og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade

(205)

Forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation faldt sammen med en betydelig forekomst af dumpingimport fra de pågældende lande. I en situation med et vigende marked havde den øgede markedsandel for importen fra de pågældende lande kombineret med de lave gennemsnitlige salgspriser på denne import en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation. Selv om EU-erhvervsgrenen indtil undersøgelsesperioden til en vis grad var i stand til at genrejse sig efter faldet i salgsmængder og markedsandel i 2020, var den ikke i stand til at øge sine salgspriser tilstrækkeligt til fuldt ud at dække de stærkt forøgede produktionsomkostninger på grund af den øgede dumpingimport af den pågældende vare fra de pågældende lande. Lavprisimporten fra de pågældende lande forårsagede derfor pristryk.

(206)

På baggrund af ovenstående betragtninger fastslog Kommissionen foreløbigt, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. Denne skade havde både mængde- og prismæssige virkninger.

5.2.   Virkningerne af andre faktorer

5.2.1.   Import fra tredjelande

(207)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 12

Import fra tredjelande

Land

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Det Forenede Kongerige

Mængde (ton)

[2 000 - 2 400 ]

[2 800 - 3 200 ]

[1 000 - 1 400 ]

[1 700 - 2 100 ]

 

Indeks

100

140

51

84

 

Markedsandel (%)

[2,0 -4,0 ]

[5,0 -7,0 ]

[1,5 -3,5 ]

[2,5 -4,5 ]

 

Gennemsnitspris

[700 - 800 ]

[650 - 750 ]

[800 - 950 ]

[1 150 - 1 350 ]

 

Indeks

100

93

110

167

Andre tredjelande

Mængde (ton)

[0 -10 ]

[300 - 600 ]

[200 - 500 ]

[100 - 400 ]

 

Indeks

100

11 295

8 086

6 324

 

Markedsandel (%)

[0,0 -0,5 ]

[1,0 -1,5 ]

[0,5 -1,0 ]

[0,3 -0,8 ]

 

Gennemsnitspris

[1 100 - 1 200 ]

[1 100 - 1 200 ]

[700 - 850 ]

[1 100 - 1 300 ]

 

Indeks

100

101

73

104

I alt — alle andre tredjelande undtagen de pågældende lande

Mængde (ton)

[2 000 - 2 400 ]

[3 100 - 3 800 ]

[1 200 - 1 900 ]

[1 800 - 2 500 ]

 

Indeks

100

162

66

97

 

Markedsandel (%)

[2,0 -4,5 ]

[6,0 -8,5 ]

[2,0 -4,5 ]

[2,8 -5,3 ]

 

Gennemsnitspris

[700 - 800 ]

[700 - 800 ]

[800 - 950 ]

[1 150 - 1 350 ]

 

Indeks

100

100

109

165

Kilde:

Klagen, spørgeskemabesvarelse fra klageren og de samarbejdsvillige eksporterende producenter og Eurostat.

(208)

I den betragtede periode var Det Forenede Kongerige det eneste andet tredjeland, hvorfra der blev importeret betydelige mængder vulstfladjern af stål til Unionen. De typer vulstfladjern af stål, der fremstilles i Det Forenede Kongerige, var imidlertid kun til dels den undersøgte vare. British Steel, som er den eneste kendte producent af vulstfladjern af stål i Det Forenede Kongerige, fremstillede kun vulstfladjern af stål med en bredde på 200 mm og derover i 2019, 180 mm og derover fra 2020 og i øjeblikket også 160 mm og derover (64). Som forklaret i betragtning 154 omfatter de statistiske oplysninger om vulstfladjern af stål, der er tilgængelige i Eurostat for den betragtede periode, alle størrelser af vulstfladjern af stål og ikke kun den undersøgte vare. På grundlag af oplysningerne i klagen anslog Kommissionen den del af de importmængder, der var registreret i Eurostat, og som vedrørte den pågældende vare i de forskellige år.

(209)

Som anført i betragtning 157 og 172 var der et betydeligt fald i importen fra de pågældende lande og i EU-erhvervsgrenens salgsmængder i 2020, før der skete en delvis genrejsning i de følgende år. Samtidig steg importen fra Det Forenede Kongerige med 40 % i 2020, faldt derefter til kun halvdelen af 2019-mængden i 2021 og steg igen til 16 % under 2019-mængden. Den samarbejdsvillige bruger forklarede, at producenten i Det Forenede Kongerige producerer (og eksporterer) vulstfladjern af stål på uregelmæssig basis, og kun når producenten ikke allokerer sin produktionskapacitet til andre produkter.

(210)

De konstaterede stigninger og fald i mængden af importen fra Det Forenede Kongerige svarede ikke til et parallelt fald og en parallel stigning i importen fra de pågældende lande eller i EU-erhvervsgrenens salg. Desuden lå importpriserne fra Det Forenede Kongerige et godt stykke over prisniveauet for importen af vulstfladjern af stål fra de pågældende lande og tæt på EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(211)

I lyset af ovenstående og i betragtning af de store mængder import fra de pågældende lande til lave priser sammenlignet med importen fra andre tredjelande konkluderede Kommissionen foreløbigt, at importen fra andre tredjelande ikke svækkede årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra de pågældende lande.

5.2.2.   EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(212)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

EU-producenternes eksportresultater

 

2019

2020

2021

Undersøgelsesperiode

Eksportmængde (ton)

[1 700 -2 100 ]

[1 600 -2 000 ]

[800 -1 000 ]

[300 -500 ]

Indeks

100

93

46

17

Gennemsnitspris (EUR/ton)

[800 -900 ]

[700 -800 ]

[1 200 -1 350 ]

0  (*1)

Indeks

100

94

161

0  (*1)

Kilde:

Eurostat, klagen og verificerede data fra klageren vedrørende eksportmængder, gennemsnitlig pris fra klageren.

(213)

EU-erhvervsgrenens eksport er faldet støt siden 2019 til ubetydelige mængder i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen pegede på det globale fald i forbruget efter covid-19-pandemien som en årsag til dette fald og på konkurrencen fra især den tyrkiske lavpriseksport, som ikke kun fandt sted på hjemmemarkedet, men også på tredjelandsmarkeder.

(214)

Eksporten udgjorde kun en lille del af EU-erhvervsgrenens samlede salg og tegnede sig for [5-9] % af dens produktion i 2019 og faldt til [3-1] % i undersøgelsesperioden. Selv om faldet i eksportresultaterne kunne have bidraget til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og som påstået af den tyrkiske regering i dens bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, konkluderede Kommissionen derfor foreløbigt, at det i betragtning af den høje andel af EU-salget i forhold til eksportsalget i den betragtede periode svækkede faldet i eksportsalget ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.3.   Covid-19-pandemien og faldende forbrug

(215)

I deres bemærkninger til indledningen af undersøgelsen pegede Tyrkiet, Özkan og Fincantieri alle på covid-19-pandemien og det parallelle fald i forbruget som en faktor, der havde bidraget til eller forårsaget den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som vist i tabel 2 faldt EU-forbruget af vulstfladjern af stål med 32 % i den betragtede periode, hvilket faktisk hovedsagelig var forbundet med covid-19-pandemien, jf. betragtning 149. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet dog yderligere med 38 %. Desuden var der allerede i 2019 en skadevoldende situation forårsaget af en betydelig importmængde til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, mens covid-19-pandemien først begyndte at have en indvirkning fra 2020. Derfor bør covid-19-pandemien og det deraf følgende fald i EU-forbruget af vulstfladjern af stål ikke betragtes som en årsag til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, men derimod som en forværrende faktor i 2020.

(216)

På denne baggrund konkluderede Kommissionen foreløbigt, at udviklingen i EU-forbruget ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.4.   Stigning i energipriserne

(217)

Den tyrkiske regering hævdede, at stigningen i energipriserne siden udgangen af 2021 og navnlig i 2022 som følge af Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine påvirkede klagerens skadevoldende situation og ikke burde tilskrives importen fra de pågældende lande.

(218)

Som det fremgår af tabel 8, var EU-erhvervsgrenen imidlertid i stand til at hæve sine salgspriser fra [1 000-1 150] EUR til [1 200-1 400] EUR mellem 2021 og undersøgelsesperioden. Denne stigning på ca. 24 % var højere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode, hvilket tyder på, at stigningen i omkostningerne eller energipriserne kan væltes over på kunderne. Ikke desto mindre var EU-erhvervsgrenen stadig ikke i stand til at øge sine salgspriser til fuldt ud at dække sine samlede produktionsomkostninger på grund af pristrykket fra den vedvarende lavprisimport fra de pågældende lande.

(219)

EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at justere sine salgspriser tilstrækkeligt i hele den betragtede periode for at opnå en rentabel situation, jf. betragtning 163, 180 og 181. Da dette mønster blev konstateret over en lang periode, kunne det derfor ikke kun forklares med stigningen i energiomkostningerne i undersøgelsesperioden. Denne manglende mulighed for at justere salgspriserne falder tidsmæssigt sammen med stigningen i markedsandelen for dumpingimporten fra de pågældende lande med et betydeligt underbud, der trykkede EU-erhvervsgrenens salgspriser og forhindrede EU-erhvervsgrenen i på ny at opnå en rentabel situation.

(220)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at udviklingen i energipriserne ikke kunne have været en årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.2.5.   Varediversificering

(221)

Özkan hævdede, at EU-erhvervsgrenens skade delvis skyldtes, at det er almindelig praksis i skibsbygningssektoren at købe alle forskellige størrelser og typer af vulstfladjern af stål til et givet projekt fra én og samme kilde for at lette sporbarheden. Da EU-erhvervsgrenen kun producerede vulstfladjern af stål med en bredde på op til 204 mm, havde den ifølge Özkan ikke den konkurrencefordel, som Özkan havde med sin produktion af vulstfladjern af stål af alle størrelser.

(222)

Kommissionen fandt imidlertid ingen beviser for den påståede praksis inden for skibsbygning med at købe alle typer vulstfladjern af stål fra én kilde, og Özkan fremlagde heller ikke sådanne beviser. Tværtimod indsendte den samarbejdsvillige bruger og en ikke forretningsmæssigt forbundet importør begge indlæg, hvori de pegede på nødvendigheden af at have en diversificeret forsyning i stedet for kun at benytte sig af én leverandør. Brugeren anførte også, at de generelt købte vulstfladjern af stål på lagerbasis, at alle typer vulstfladjern af stål af samme størrelse kunne anvendes indbyrdes udskifteligt uafhængigt af deres oprindelse, og at indkøb ikke var knyttet til et specifikt projekt.

(223)

Desuden har EU-erhvervsgrenen investeret i varediversificering i de seneste år ved at udvide sit sortiment af forskellige størrelser vulstfladjern af stål i den betragtede periode. I denne forbindelse henviste Fincantieri i sine bemærkninger til et afsnit i klagen, hvor klageren anførte, at »det er billigere at fremstille en nominel bredde på op til 180 mm«. Fincantieri satte derfor spørgsmålstegn ved klagerens beslutning om at investere i produktion af større størrelser og hævdede, at den bidrog til EU-erhvervsgrenens ringe fortjeneste.

(224)

I modsætning til ovenstående viste både klagen og de verificerede data fra klageren imidlertid, at produktionen af større størrelser af vulstfladjern af stål er mere økonomisk, da den kræver mindre valsning og er mere tidseffektiv. I punkt 1.3 i klagen anførte den også, at »jo mindre størrelsen af vulstfladjern er, des højere er omkostningerne«. Dette tyder på, at EU-erhvervsgrenens diversificeringsstrategi tidligere ville bidrage positivt til dens rentabilitet snarere end at bidrage til den forvoldte skade.

(225)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at EU-erhvervsgrenens påståede mangel på diversificering af typer af vulstfladjern af stål ikke var af en sådan art, at den ville svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

5.3.   Konklusion vedrørende årsagssammenhæng

(226)

Der var en generel forværring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation mellem 2019 og undersøgelsesperioden. Denne forværring var særlig markant i 2020, hvorefter situationen til en vis grad forbedredes indtil undersøgelsesperioden. Ved udgangen af den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen imidlertid stadig tabsgivende og havde stadig ikke været i stand til at genrejse sig til niveauet fra før 2020. Disse negative omstændigheder faldt tidsmæssigt sammen med stigende importmængder af vulstfladjern af stål fra de pågældende lande til dumpingpriser, som steg, men dog mindre end EU-erhvervsgrenens priser, i den betragtede periode, jf. afsnit 5.1.

(227)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, covid-19-pandemien, der påvirkede EU-forbruget, stigningen i energipriserne og en påstået mangel på varediversificering havde kun en begrænset indvirkning EU-erhvervsgrenens negative udvikling med hensyn til produktionsmængder, salgspriser og rentabilitet.

(228)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra de pågældende lande forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke var tilstrækkelige til at svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

6.   FORANSTALTNINGERNES OMFANG

(229)

For at fastsætte foranstaltningernes omfang undersøgte Kommissionen, om en told, der er lavere end dumpingmargenen, ville være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

6.1.   Skadesmargen

(230)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne opnå en målfortjeneste ved at sælge til en målpris som omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d.

(231)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c, har Kommissionen taget hensyn til følgende faktorer ved fastsættelsen af målfortjenesten: rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra de pågældende lande, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, udgifter til forskning og udvikling (FoU) og innovation samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår. Denne fortjenstmargen bør ikke være lavere end 6 %.

(232)

Den samarbejdsvillige EU-producent var tabsgivende i hele den betragtede periode. Klageren foreslog en målfortjeneste på 7,4 % baseret på den fortjeneste, der blev opnået på virksomhedens andre produktlinjer i 2019. Kommissionen fandt imidlertid, at de andre produktlinjer vedrørte hængsler til bilindustrien og særlige profiler, som er dyrere, mere komplekse og kundespecialiserede produkter. Fortjenstmargenen blev derfor foreløbigt fastsat til 6 % i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(233)

På denne baggrund er den ikkeskadevoldende pris på [1 300]-[1 600] EUR/ton vulstfladjern af stål, der opstår, når ovennævnte fortjenstmargen på 6 % anvendes på den samarbejdsvillige EU-producents produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(234)

Kommissionen fastsatte derefter skadesmargenen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikkeskadevoldende pris for samme vare, som den samarbejdsvillige EU-producent solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi.

(235)

Skadestærsklen for »alle andre virksomheder« er defineret på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder, (jf. betragtning 120 for så vidt angår Kina og betragtning 141 for så vidt angår Tyrkiet).

Land

Virksomhed

Midlertidig dumpingmargen (%)

Midlertidig skadesmargen (%)

Kina

Changshu LONGTENG Special Steel Co., Ltd.

14,7  %

21,7  %

 

Alle andre virksomheder

14,7  %

21,7  %

Tyrkiet

Türkiye Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş

13,6  %

30,0  %

 

Alle andre virksomheder

13,6  %

30,0  %

6.2.   Konklusion vedrørende foranstaltningernes omfang

(236)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den midlertidige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Folkerepublikken Kina

Changshu LONGTENG Special Steel Co., Ltd.

14,7  %

 

Alle andre virksomheder

14,7  %

Tyrkiet

Türkiye Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş

13,6  %

 

Alle andre virksomheder

13,6  %

7.   UNIONENS INTERESSER

(237)

Da Kommissionen havde besluttet at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2, blev det undersøgt, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping, jf. grundforordningens artikel 21. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(238)

Der er to virksomheder i Unionen, der producerer vulstfladjern af stål. De beskæftiger [130-160] ansatte direkte og er beliggende i Spanien og Italien. I 2019 var der stadig endnu en EU-producent i Rumænien. Den samlede direkte beskæftigelse inden for vulstfladjern af stål i 2019 var derfor næsten dobbelt så høj som antallet af ansatte i undersøgelsesperioden.

(239)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande i undersøgelsesperioden. Indførelsen af foranstaltninger vil gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at bevare sine markedsandele, øge produktionen og kapacitetsudnyttelsen, øge priserne for at dække produktionsomkostningerne og opnå et rentabilitetsniveau, der kan forventes under normale konkurrencevilkår. Dermed ville EU-erhvervsgrenen kunne vende tilbage til en bæredygtig situation og gøre det muligt for den at foretage investeringer i fremtiden.

(240)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil det sandsynligvis føre til et yderligere tab af markedsandele og en forværring af rentabiliteten, som allerede var negativ i hele den betragtede periode. Dette ville muligvis medføre yderligere lukning af produktionsanlæg og afskedigelser og dermed bringe EU-erhvervsgrenens levedygtighed i fare. Dette er særlig relevant, da der i øjeblikket kun er to EU-producenter tilbage, som begge er i kategorien små og mellemstore virksomheder.

(241)

Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i de pågældende lande ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

7.2.   Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(242)

I løbet af undersøgelsen gav kun én ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Baglietto, sig til kende og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Trods flere revisioner af spørgeskemabesvarelsen var mængden af oplysninger, der stadig var ufuldstændige, herunder den beskrivende del af svaret, desværre af en sådan art, at besvarelsen var for mangelfuld til at blive accepteret i undersøgelsen. Importøren var enig i, at man i stedet ville indsende et indlæg om skade og Unionens interesser. I sit indlæg modsatte Baglietto sig antidumpingforanstaltningerne, da virksomheden hævdede, at sådanne foranstaltninger ville begrænse tilgængeligheden af vulstfladjern af stål i Unionen og dermed effektivt kunne skabe et duopol eller en monopolsituation på EU-markedet.

(243)

To brugere gav sig også til kende og indsendte spørgeskemabesvarelser. Besvarelsen fra en af brugerne var for mangelfuld til at blive accepteret i undersøgelsen, mens svaret fra brugeren Fincantieri blev accepteret og kontrolleret under et kontrolbesøg på stedet. Fincantieri er det største skibsværft i Unionen og derfor en af de største brugere af den undersøgte vare.

(244)

Fincantieri hævdede for det første, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger stort set ville lukke markedet for import af vulstfladjern af stål og risikere at forårsage forsyningsknaphed, navnlig for vulstfladjern af stål af en bredde på 160-200 mm, som kun fremstilles af én EU-producent. For det andet hævdede brugeren, at indførelsen af foranstaltninger ville forværre mangelsituationen på EU-markedet. Ifølge Fincantieri har EU-erhvervsgrenen ikke tilstrækkelig kapacitet til at dække hele skibsbygningssektorens behov. Desuden var leveringer fra EU-erhvervsgrenen genstand for forsinkelser og logistiske problemer i undersøgelsesperioden, hvilket havde tvunget Fincantieri til at anvende import fra de pågældende lande. For det tredje anførte Fincantieri, at der ud over de pågældende lande ikke findes andre pålidelige alternative leverandører af vulstfladjern af stål.

(245)

Ud over importøren og brugeren hævdede den tyrkiske regering også, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville føre til en monopolsituation på EU-markedet. Samtidig pegede den tyrkiske regering på de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger over for importen af stålprodukter, herunder vulstfladjern af stål, som efter dens opfattelse allerede i tilstrækkelig grad beskytter EU-erhvervsgrenen.

(246)

De vigtigste argumenter, som brugeren, importøren og den tyrkiske regering har fremført, vedrørte i store træk det forhold, at parterne frygter risikoen for forsyningsknaphed og for en monopolsituation på EU-markedet, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger. Formålet med og den tilsigtede virkning af at indføre antidumpingforanstaltninger er imidlertid aldrig at lukke EU-markedet for import fra tredjelande. Målet er at afhjælpe de handelsfordrejende virkninger af skadevoldende dumping og dermed genskabe konkurrencen og lige vilkår for EU-producenterne. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen ikke opererede med fuld kapacitet i hele den betragtede periode, tydede på, at EU-producenterne kunne sælge mere vulstfladjern af stål på EU-markedet.

(247)

Desuden var der ingen tegn på, at importører eller brugere ikke ville være i stand til at absorbere den prisstigning, der ville følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Oplysningerne fra Baglietto gjorde det ikke muligt at fastslå, om importørerne ville kunne absorbere den foreslåede antidumpingtold.

(248)

De verificerede data og erklæringer fra den samarbejdsvillige bruger viste imidlertid klart, at øgede omkostninger ved vulstfladjern af stål ikke ville være til skade for brugerne. Vulstfladjern af stål fra de pågældende lande tegnede sig for mindre end 10 % af brugerens samlede indkøb af vulstfladjern af stål i undersøgelsesperioden. Desuden tegnede omkostningerne ved vulstfladjern af stål sig for en ubetydelig del af Fincantieris samlede produktionsomkostninger (under 0,5 %) for alle varer, der indeholder vulstfladjern af stål. Derfor forventes en eventuel indvirkning af de øgede omkostninger ved vulstfladjern af stål på Fincantieris betydelige fortjenstmargen at være meget begrænset.

(249)

Hvad angår en potentiel mangel på forsyningskilder, ville dette, hvis der ikke blev indført antidumpingforanstaltninger, desuden være til skade for EU-erhvervsgrenens finansielle situation og kan få de to resterende EU-producenter til at revurdere deres investeringsstrategier og fokusere på deres andre, i øjeblikket mere rentable, produktionslinjer, og dermed reelt indstille EU-produktionen af vulstfladjern af stål.

(250)

Under sådanne omstændigheder ville EU-importører og brugere af vulstfladjern af stål blive fuldt ud afhængige af import fra tredjelande, som ifølge alle parter i realiteten kun vedrører Kina og Tyrkiet. For ikke kun at blive afhængig af import fra et meget begrænset antal tredjelandsleverandører er der fortsat behov for en diversificeret forsyning, herunder forsyningskilder i Unionen. Indførelse af antidumpingtold, som vil genskabe lige konkurrence og lige vilkår for EU-producenterne, vil sikre diversificering og mulighed for at vælge forsyningskilde, hvilket alle parter har anmodet om.

(251)

I lyset af ovenstående blev påstandene vedrørende en potentiel mangel på forsyningskilder og et eventuelt duopol/monopol foreløbigt afvist.

(252)

Som nævnt i betragtning 245 fremførte den tyrkiske regering det yderligere argument, at EU-erhvervsgrenen allerede er beskyttet gennem de gældende beskyttelsesforanstaltninger over for stålprodukter, herunder vulstfladjern af stål (65). Beskyttelsesforanstaltninger er dog midlertidige og har en anden begrundelse og et andet formål end antidumpingforanstaltninger. Derfor blev denne påstand vedrørende beskyttelsesforanstaltningerne foreløbigt afvist.

7.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(253)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Kina og Tyrkiet i denne fase af undersøgelsen.

8.   MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(254)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(255)

Der bør indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger over for importen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne (betragtning 229-236). Tolden bør fastsættes på niveauet for dumpingmargenen eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(256)

På grundlag af ovenstående bør de midlertidige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Folkerepublikken Kina

Changshu LONGTENG Special Steel Co., Ltd.

14,7  %

 

Alle andre virksomheder

14,7  %

Tyrkiet

Türkiye Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş

13,6  %

 

Alle andre virksomheder

13,6  %

(257)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

9.   OPLYSNINGER I DEN MIDLERTIDIGE FASE

(258)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(259)

Den tyrkiske eksporterende producent Özkan Demir fremsatte bemærkninger om, at hjemmemarkedssalget fejlagtigt var blevet rundet af, hvilket førte til en højere dumpingmargen. Efter en analyse accepterede Kommissionen denne påstand og rettede fejlen ved at bruge ikke-afrundede tal. Dette førte til en ændring af den midlertidige dumpingmargen fra 14,3 % til 13,6 %.

(260)

Den kinesiske eksporterende producent Changsu Longteng fremsatte også bemærkninger, men de vedrørte ikke nøjagtigheden af beregningerne. Der vil derfor blive taget hensyn til disse bemærkninger i den endelige fase af undersøgelsen.

10.   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(261)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for en fastsat tidsfrist.

(262)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af vulstfladjern af ulegeret stål af en bredde på op til 204 mm, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7216 50 91 (Taric-kode 7216509110) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet.

2.   Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:

Land

Virksomhed

Midlertidig antidumpingtold

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Changshu LONGTENG Special Steel Co., Ltd.

14,7  %

899J

Folkerepublikken Kina

Alle andre virksomheder

14,7  %

8999

Tyrkiet

Türkiye Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş

13,6  %

899K

Tyrkiet

Alle andre virksomheder

13,6  %

8999

3.   Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

1.   Interesserede parter skal indgive deres skriftlige bemærkninger vedrørende denne forordning til Kommissionen senest 15 kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med Kommissionen, skal anmode herom senest fem kalenderdage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Interesserede parter, som ønsker at anmode om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, opfordres til at anmode herom senest fem kalenderdage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Høringskonsulenten kan undersøge anmodninger, som indgives efter denne frist, og kan beslutte at imødekomme sådanne anmodninger, hvis det er hensigtsmæssigt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 finder anvendelse i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af vulstfladjern med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet (EUT C 431 af 14.11.2022, s. 11).

(3)  https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2640.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 149); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1); Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36);, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59);, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145).

(5)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 149-150.

(6)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 46, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 115-118.

(7)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-4, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 47, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 119-122. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.

(8)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 48-52, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 123-129.

(9)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 53, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 130-133.

(10)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 54, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135.

(11)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 55, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 136-145.

(12)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017) 483 final/2, 20. 12. 2017, findes på: https://ec.europa.eu/transparency/documents-register/detail?ref=SWD(2017)483&lang = da.

(13)  Hebei Jitai Special Steel Group Co., Ltd. (n.d.). Baidu, tilgængelig på: https://baike.baidu.com/item/%E6%B2%B3%E5%8C%97%E5%90%89%E6%B3%B0%E7%89%B9%E9%92%A2%E9%9B%86%E5%9B%A2%E6%9C%89%E9%99%90%E5%85%AC%E5%8F%B8/4599958 (tilgået den 3. april 2023).

(14)  Study the century-old party history and move forward with your head held high — Tangshan Baigong Industrial Development Co., Ltd. besøgte Li Dazhao Memorial Hall. (2021, 17. juni). Tsuniversal, tilgængelig på: https://www.tsuniversal.com/news/74.html (tilgået den 3. april 2023).

(15)  Suqian Nangang Jinxin Rolling Co., Ltd. (n.d.). QCC, tilgængelig på: https://www.qcc.com/firm/e466e01d6e0994f2d8c8736a6d7e4da7.html (tilgået den 3. april 2023).

(16)  Jingye-gruppens partikomité roste de avancerede partiafdelinger og eksemplariske partimedlemmer i 2022. (3. marts 2023). Jingye-gruppen, tilgængelig på: http://www.hbjyjt.com/content/?2085.html (tilgået den 3. april 2023).

(17)  Se f.eks. artikel 33 i CCP's forfatning, artikel 19 i den kinesiske selskabslov eller »Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era issued by the General Office of the CCP's Central Committee« fra 2020.

(18)  Findes på: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=5b2ddec5eba936fba45d7bd801b09f6ff30d867762906011672eaeda213c54ac&columnId=0227750914a0f2a722c5b71b220e0aa19ceb0ee2cd7a7e325a35f6591cdbf66a (tilgået den 3. april 2023).

(19)  Se også: https://www.miit.gov.cn/jgsj/ycls/gzdt/art/2020/art_8fc2875eb24744f591bfd946c126561f.html (senest tilgået den 3. april 2023).

https://www.miit.gov.cn/jgsj/ycls/gzdt/art/2020/art_8fc2875eb24744f591bfd946c126561f.html (senest tilgået den 3. april 2023).

https://www.miit.gov.cn/jgsj/ycls/gzdt/art/2020/art_8fc2875eb24744f591bfd946c126561f.html (senest tilgået den 3. april 2023).

https://www.miit.gov.cn/jgsj/ycls/gzdt/art/2020/art_8fc2875eb24744f591bfd946c126561f.html (senest tilgået den 3. april 2023).

(20)  Se afsnit IV, underafsnit 3, i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.

(21)  Se afsnit II, underafsnit 1, i den 14. femårsplan om udvikling af stålskrotindustrien.

(22)  Se Shandong Province 14th FYP on developing shipbuilding and marine engineering equipment, tilgængelig på:http://gxt.shandong.gov.cn/art/2022/3/29/art_103885_10301690.html (tilgået den 4. april 2023) og 14th Five-Year Plan for the Development of Ship and Marine Engineering Equipment Industry in Jiangsu Province, tilgængelig på: https://gxt.jiangsu.gov.cn/art/2022/3/22/art_6197_10385582.html (tilgået den 4. april 2023).

(23)  Se Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden, kapitel I, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml (senest tilgået den 3. april 2023).

(24)  Tangshan Municipal People's Government udgav handlingsplanen »1 + 3« for Tangshan stålindustri. (6. juni 2022). China Iron and Steel Association, tilgængelig på: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=e2bb5519aa49b566863081d57aea9dfdd59e1a4f482bb7acd243e3ae7657c70b&columnId=3683d857cc4577e4cb75f76522b7b82cda039ef70be46ee37f9385ed3198f68a (tilgået den 3. april 2023).

(25)  Se Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml (senest tilgået den 3. april 2023).

(26)  Liming, C. (2. december 2018). Interview med Ji Bingyuan, formand, administrerende direktør og partisekretær i Longteng Special Steel.

(27)  Longteng Special Steel and Huaneng Jiangsu reached a strategic cooperation. (22. juni 2021). Sina Finance App. https://finance.sina.com.cn/money/future/indu/2021-06-22/doc-ikqcfnca2450921.shtml (tilgået den 3. april 2023).

(28)  Export-Import Bank of China Jiangsu Branch underskrev »Udvidelse af samarbejdsaftalen« med Changshu kommunale forvaltning. (26. marts 2021). JSCHINA, tilgængelig på: https://jsnews.jschina.com.cn/xhh/news/202103/t20210326_2753645.shtml (tilgået den 3. april 2023)

(29)  Partikomitéen under transportstyrelsen og Longteng Special Steel afholdt en undertegnelsesceremoni for partiopbygning. (5. august 2020). Changshu Government, tilgængelig på http://www.changshu.gov.cn/zgcs/c100297/202008/03d86105d1b24c0093db89f968f834f7.shtml (tilgået den 3. april 2023).

(30)  Huang Yixin. (n.d.). Aiqicha Baidu, tilgængelig på: https://aiqicha.baidu.com/person?personId=4736c00788016f6251d98eb690072596 (tilgået den 3. april 2023).

(31)  Rapporten — del III, kapitel 14, s. 346 ff.

(32)  Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, tilgængelig på: https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/(senest tilgået den 3. april 2023).

(33)  Se navnlig afsnit I og II i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.

(34)  Se den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, s. 22.

(35)  Se Hebei Tangshan Municipality Iron and Steel 1 + 3 Action Plan 2022, kapitel 4, afsnit 2, findes på: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=e2bb5519aa49b566863081d57aea9dfdd59e1a4f482bb7acd243e3ae7657c70b&columnId=3683d857cc4577e4cb75f76522b7b82cda039ef70be46ee37f9385ed3198f68a (tilgået den 3. april 2023).

(36)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 143-144.

(37)  World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.

(38)  Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59).

(39)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/687 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 5).

(40)  https://www.gtis.com/gta.

(41)  https://xml.metalbulletin.com/mb-index.html.

(42)  https://data.tuik.gov.tr/Bulten/In$dex?p=Labour-Cost-Statistics-2020-37495.

(43)  https://data.tuik.gov.tr/Bulten/Index?p=Electricity-and-Natural-Gas-Prices-Period-I:-January-June,-202245567.

(44)  https://www.izsu.gov.tr/YuklenenDosyalar/AtikSuTarifeleri.

(45)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/353 af 3. marts 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af hjul af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 65 af 4.3.2020, s. 9).

(46)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1408 af 6. oktober 2020 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 325 af 7.10.2020, s. 26).

(47)  Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59).

(48)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/687 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 5).

(49)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36).

(50)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.

(51)  https://data.tuik.gov.tr/Bulten/Index?p=Labour-Cost-Statistics-2020-37495.

(52)  https://data.tuik.gov.tr/Bulten/Index?p=Consumer-Price-Index-January-2023-49655.

(53)  https://data.tuik.gov.tr/Bulten/Index?p=Electricity-and-Natural-Gas-Prices-Period-I:-January-June,-2022-45567.

(54)  https://www.izsu.gov.tr/YuklenenDosyalar/AtikSuTarifeleri/Tarifeler_01092022.jpg.

(55)  Fra 1 EUR = 10,6809 tyrkiske lira i den første måned af undersøgelsesperioden (oktober 2021) til 1 EUR = 18,1465 tyrkiske lira i sidste måned af undersøgelsesperioden (dvs. + 70 % i alt). Kilde: Den Europæiske Centralbank, GD Budget, Pacific Exchange Rate Service.

(56)  Hjemmemarkedssalget fandt sted i udenlandsk valuta.

(57)  Bilag F.7.9 og H.9.1 til klagen.

(58)  Denne tendens blev også bekræftet i tabel 5 i klagerens besvarelse af spørgeskemaet til EU-producenter i den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (Tron-dokument t22.006788).

(59)  Denne tendens blev også bekræftet i tabel 7 i klagerens besvarelse af spørgeskemaet til EU-producenter i den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (Tron-dokument t22.006788).

(60)  Denne tendens blev også bekræftet i tabel 12 i klagerens besvarelse af spørgeskemaet til EU-producenter i den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (Tron-dokument t22.006788).

(61)  Orbis-databasen, leveret af Bureau Van Dijk (https://orbis.bvdinfo.com).

(62)  Denne tendens blev også bekræftet i tabel 29 i klagerens besvarelse af spørgeskemaet til EU-producenter i den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (Tron-dokument t22.006788).

(63)  Denne tendens blev også bekræftet i oversigtstabellen i klagerens besvarelse af spørgeskemaet til EU-producenter i den udgave, der stilles til rådighed for interesserede parter (Tron-dokument t22.006788).

(64)  Se bilag F.7.8 til klagen, som findes i det ikkefortrolige dossier, og brochuren fra British Steel om vulstfladjern, som findes her: https://britishsteel.co.uk/what-we-do/special-profiles/bulb-flats/ (senest tilgået den 14. april 2023).

(*1)  Klageren havde ingen eksport i undersøgelsesperioden.

(65)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 af 23. juni 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 58).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

12.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/107


AFGØRELSE nr. 1/2023 TRUFFET AF DET FÆLLES UDVALG, DER ER NEDSAT VED EURO-MIDDELHAVS-AFTALEN OM LUFTFART MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DENS MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG STATEN ISRAELS REGERING PÅ DEN ANDEN SIDE

af 4. juli 2023

om erstatning af bilag IV til Euro-Middelhavsaftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side [2023/1445]

DET FÆLLES UDVALG HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (1), særlig artikel 27, stk. 6 —

BESTEMT FØLGENDE:

Eneste artikel

Bilag IV til Euro-Middelhavsaftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse med virkning fra den 1. august 2023.

Udfærdiget i Tel Aviv, den 4. juli 2023.

På Det Fælles Udvalgs vegne

Klaus GEIL

Leder af Den Europæiske Unions delegation

Ishay DON-YEHIYA

Leder af Israels regerings delegation


(1)  EUT L 208 af 2.8.2013, s. 3.


BILAG

»BILAG IV

REGLER FOR CIVIL LUFTFART

De tilsvarende forskriftsmæssige krav og standarder i Den Europæiske Unions lovgivning, der er omhandlet i denne aftale, skal tilvejebringes på grundlag af nedennævnte retsakter. Eventuelle tilpasninger og ændringer af de enkelte retsakter er angivet efter den pågældende retsakt. De tilsvarende forskriftsmæssige krav og standarder gælder i overensstemmelse med bilag VI, medmindre andet er fastsat i dette bilag eller i bilag II om overgangsbestemmelser.

A.   FLYVESIKKERHED

A.1   Liste over luftfartsselskaber med driftsforbud

Israel skal hurtigst muligt træffe foranstaltninger svarende til dem, der er truffet af EU's medlemsstater på grundlag af listen over luftfartsselskaber, der er omfattet af et driftsforbud af sikkerhedsmæssige grunde.

Foranstaltningerne træffes i overensstemmelse med de relevante regler vedrørende udarbejdelse og offentliggørelse af en liste over luftfartsselskaber, der er omfattet af et driftsforbud, og kravene for oplysning til passagerer om identiteten af de luftfartsselskaber, der udfører de flyvninger, de rejser med, som er fastlagt i følgende EU-lovgivning:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15) som ændret ved:

forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1)

forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241).

Relevante bestemmelser: artikel 1-13 og bilag.

Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EØS-relevant tekst) (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 8).

Relevante bestemmelser: artikel 1-6 og bilag A-C.

Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (EØS-relevant tekst) (EUT L 84 af 23.3.2006, s. 14) som regelmæssigt ændret ved kommissionsforordninger.

Relevante bestemmelser: artikel 1-3 og bilag A-B.

Hvis en foranstaltning giver anledning til alvorlig bekymring for Israel, kan Israel suspendere anvendelsen heraf og skal så hurtigst muligt forelægge sagen for Det Fælles Udvalg i henhold til denne aftales artikel 22, stk. 11, litra f).

A.2   Undersøgelse af havarier/hændelser og indberetning af hændelser

A.2.1:   Forordning (EU) nr. 996/2010

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35) som ændret ved:

forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18)

forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-5, artikel 8 til artikel 18, stk. 2, artikel 20, 21 og 23 samt bilag.

NB:

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1128 af 1. juli 2019 om adgangsrettigheder til sikkerhedsanbefalinger og svar herpå, der er registreret i den europæiske centrale database, og om ophævelse af afgørelse 2012/780/EU (EØS-relevant tekst) (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 112).

A.2.2:   Forordning (EU) nr. 376/2014

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EØS-relevant tekst) (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18) som ændret ved:

forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-7, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 2-4, artikel 11, stk. 1 og 7, artikel 13, med undtagelse af stk. 9, artikel 14-16, artikel 21-23, artikel 24, stk. 3, og bilag I-III.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2034 af 6. oktober 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 for så vidt angår den fælles europæiske risikoklassificeringsordning (EØS-relevant tekst) (EUT L 416 af 11.12.2020, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1018 af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 163 af 30.6.2015, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-2 og bilag I-V.

B.   LUFTTRAFIKSTYRING

GRUNDFORORDNINGER

Afdeling A:

B.1:   Forordning (EF) nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 1, stk. 1-3, artikel 2, artikel 4, stk. 1-4, artikel 9 og 10, artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 11, stk. 3, litra b) og d), artikel 11, stk. 4-6, og artikel 13.

Med henblik på at gennemføre kravene i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, udvikler og indfører Israel en national præstationsordning, herunder:

nationale præstationsmål om centrale præstationsområder, herunder flyvesikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet; målene fastsættes af en statslig mekanisme under hensyntagen til input fra den nationale tilsynsmyndighed

en præstationsplan, der er i overensstemmelse med præstationsmålene og indeholder oplysninger om ATM-investeringer, navnlig dem, der vedrører tilpasningen til planerne for implementering af SESAR, herunder fælles projekter; luftfartstjenesteudøveren udarbejder præstationsplanen efter at have hørt luftrumsbrugerne.

Præstationsplanens overensstemmelse med de nationale præstationsmål vurderes af den nationale tilsynsmyndighed, som i tilfælde af uoverensstemmelse kan beslutte at udstede en henstilling om, at luftfartstjenesteudøveren foreslår reviderede præstationsmål og passende foranstaltninger. Konstaterer den nationale tilsynsmyndighed, at de reviderede præstationsmål og passende foranstaltninger er utilstrækkelige, kan den pålægge luftfartstjenesteudøveren at træffe afhjælpende foranstaltninger.

Referenceperioden for præstationsordningen fastsættes af Israel og indberettes til Det Fælles Udvalg.

Den nationale tilsynsmyndighed foretager regelmæssige vurderinger af, hvorvidt præstationsmålene opfyldes.

B.2:   Forordning (EF) nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 2, stk. 1, 2 og 4-6, artikel 4, artikel 7, stk. 1, 2, 4-5 og 7, artikel 8, stk. 1, 3 og 4, artikel 9, 10 og 11, artikel 12, stk. 1-4, artikel 18, stk. 1 og 2, samt bilag II.

B.3:   Forordning (EF) nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 1, artikel 3a, artikel 4, artikel 6, stk. 1-5 og stk. 7, artikel 7, stk. 1 og 3, samt artikel 8.

B.4:   Forordning (EF) nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 1-3, artikel 4, stk. 2, artikel 5-6a, artikel 7, stk. 1, artikel 8 og bilag I-V.

NB: Nævnte forordning (552/2004) er ophævet ved forordning (EU) 2018/1139 med virkning fra den 11. september 2018. Dog finder artikel 4, 5, 6, 6a og 7 i forordning (EF) nr. 552/2004 samt dennes bilag III og IV fortsat anvendelse frem til anvendelsesdatoen for de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) 2018/1139, i det omfang disse retsakter omfatter genstanden for de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 552/2004, og under ingen omstændigheder senere end den 12. september 2023.

Forordning nr. 549/2004 til 552/2004 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed.

B.5:   Forordning (EU) 2018/1139

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EØS-relevant tekst) (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1087 af 7. april 2021 (EUT L 236 af 5.7.2021, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-3, artikel 40-54 og bilag VIII.

Afdeling B:

B.2:   Forordning (EF) nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 2, stk. 3, artikel 7, stk. 6 og 8, artikel 8, stk. 2 og 5, artikel 9a, stk. 1-5, og artikel 13.

B.3:   Forordning (EF) nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (EØS-relevant tekst) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

Relevante bestemmelser: artikel 3, og artikel 6, stk. 6.

Forordning nr. 549/2004 til 552/2004 ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed.

B.5:   Forordning (EU) 2018/1139

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EØS-relevant tekst) (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1087 af 7. april 2021 (EUT L 236 af 5.7.2021, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-3, artikel 40-54 og bilag VIII.

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Følgende retsakter gælder, medmindre andet er angivet i bilag VI, for så vidt angår de tilsvarende forskriftsmæssige krav og standarder for »grundforordningerne«:

Tjenesteydelser (forordning (EF) nr. 550/2004)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 62 af 8.3.2017, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/469 af 14. februar 2020 (EUT L 104 af 3.4.2020, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1177 af 7. august 2020 (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1338 af 11. august 2021 (EUT L 289 af 12.8.2021, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/938 af 26. juli 2022 (EUT L 209 af 10.8.2022, s. 1).

Israel kan fortsat lade sin udøver af meteorologiske tjenester være et statsligt organ.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen (EØS-relevant tekst) (EUT L 123 af 4.5.2013, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/116 af 1. februar 2021 (EUT L 36 af 2.2.2021, s. 10).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/116 af 1. februar 2021 om oprettelse af det Fælles Projekt 1 til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004, om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2014 (EØS-relevant tekst) (EUT L 36 af 2.2.2021, s. 10).

Luftrum (forordning (EF) nr. 551/2004)

Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM) (EØS-relevant tekst) (EUT L 80 af 26.3.2010, s. 10) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/886 af 26. juni 2020 (EUT L 205 af 29.6.2020, s. 14)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/469 af 14. februar 2020 (EUT L 104 af 3.4.2020, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1177 af 7. august 2020 (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1006 af 22. juni 2016 (EUT L 165 af 23.6.2016, s. 8)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2159 af 20. november 2017 (EUT L 304 af 21.11.2017, s. 45).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EØS-relevant tekst) (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 (EUT L 63 af 6.3.2015, s. 1)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1185 af 20. juli 2016 (EUT L 196 af 21.7.2016, s. 3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/469 af 14. februar 2020 (EUT L 104 af 3.4.2020, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1177 af 7. august 2020 (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/886 af 26. juni 2020 (EUT L 205 af 29.6.2020, s. 14).

Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet (EØS-relevant tekst) (EUT L 342 af 24.12.2005, s. 20).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1).

Forordning (EF) nr. 552/2004 om interoperabilitet

Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009 af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 84 af 31.3.2009, s. 20) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2345 af 14. december 2016 (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 11).

Kommissionens forordning (EF) nr. 633/2007 af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder (EØS-relevant tekst) (EUT L 146 af 8.6.2007, s. 7) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 283/2011 af 22. marts 2011 (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 23).

Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 46) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 (EUT L 281 af 13.10.2012, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/886 af 26. juni 2020 (EUT L 205 af 29.6.2020, s. 14)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/469 af 14. februar 2020 (EUT L 104 af 3.4.2020, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1177 af 7. august 2020 (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 428/2013 af 8. maj 2013 (EUT L 127 af 9.5.2013, s. 23)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2120 af 2. december 2016 (EUT L 329 af 3.12.2016, s. 70)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/139 af 29. januar 2018 (EUT L 25 af 30.1.2018, s. 4).

Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/2006 af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder (EØS-relevant tekst) (EUT L 186 af 7.7.2006, s. 27) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 30/2009 af 16. januar 2009 (EUT L 13 af 17.1.2009, s. 20).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 23) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/587 af 29. april 2020 (EUT L 138 af 30.4.2020, s. 1).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1207/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 305 af 23.11.2011, s. 35) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1028/2014 af 26. september 2014 (EUT L 284 af 30.9.2014, s. 7)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/386 af 6. marts 2017 (EUT L 59 af 7.3.2017, s. 34)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/587 af 29. april 2020 (EUT L 138 af 30.4.2020, s. 1).

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum (EØS-relevant tekst) (EUT L 13 af 17.1.2009, s. 3) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/310 af 26. februar 2015 (EUT L 56 af 27.2.2015, s. 30)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1170 af 8. juli 2019 (EUT L 183 af 9.7.2019, s. 6)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2012 af 29. november 2019 (EUT L 312 af 3.12.2019, s. 95)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/208 af 14. februar 2020 (EUT L 43 af 17.2.2020, s. 72).

Det Fælles Udvalg træffer afgørelse om den frist, fra hvilken Israel skal anvende krav og standarder, der svarer til kravene og standarderne i forordning (EF) nr. 29/2009. Indtil Det Fælles Udvalg har vedtaget en sådan afgørelse, anses forordning (EF) nr. 29/2009 for ikke at være en del af dette bilag, for så vidt angår den evaluering, der er omhandlet i bilag II, punkt 5.

ATM/ANS-krav i henhold til forordning (EU) 2018/1139

Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 63 af 6.3.2015, s. 1).

Israel er ikke forpligtet til at oprette lægecentre som institutioner. Ækvivalensvurderingen skal fokusere på de faktiske krav til flyvelæger og lægefaglige standarder.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011 (EØS-relevant tekst) (EUT L 62 af 8.3.2017, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/469 af 14. februar 2020 (EUT L 104 af 3.4.2020, s. 1) som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1177 af 7. august 2020 (EUT L 259 af 10.8.2020, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1338 af 11. august 2021 (EUT L 289 af 12.8.2021, s. 12)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/938 af 26. juli 2022 (EUT L 209 af 10.8.2022, s. 1).

Israel er hverken forpligtet til at etablere en udøver af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester (CNS-tjenester), der er uafhængig af udøvere af andre luftfartstjenester, eller certificere denne uafhængigt af andre luftfartstjenesteudøvere. Ved certificeringen af luftfartstjenesteudøveren, der også bærer ansvaret for at udøve CNS-tjenester, verificerer Israel, om kravene i artikel 6 a-c og bilag VIII til forordning (EU) 2017/373 er opfyldt, men Israel er ikke forpligtet til at verificere, at CNS-udøveren er uafhængig af udøvere af andre luftfartstjenester.

C.   MILJØ

C.1:   Forordning (EU) nr. 598/2014

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 598/2014 af 16. april 2014 om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af direktiv 2002/30/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 65).

Relevante bestemmelser: artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 10 samt bilag I og II.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1)

Kommissionens direktiv (EU) 2015/996 af 19. maj 2015 (EUT L 168 af 1.7.2015, s. 1)

forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 (EUT L 170 af 25.6.2019, s. 115)

forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni 2019 (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241)

Kommissionens direktiv (EU) 2020/367 af 4. marts 2020 (EUT L 67 af 5.3.2020, s. 132).

Relevante bestemmelser: for så vidt det er nødvendigt af hensyn til en korrekt anvendelse af forordning (EU) nr. 598/2014.

C.2:   Direktiv 2006/93/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988) (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst) (EUT L 374 af 27.12.2006, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-3 og artikel5.

D.   LUFTFARTSSELSKABERS ERSTATNINGSANSVAR

D.1:   Rådets forordning (EF) nr. 2027/97

Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar for så vidt angår lufttransport af passagerer og deres bagage (EFT L 285 af 17.10.1997, s. 1) som ændret ved:

forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 (EUT L 140 af 30.5.2002, s. 2).

Relevante bestemmelser: artikel 2, stk. 1, litra a) og c)-g), samt artikel 3-6.

E.   FORBRUGERRETTIGHEDER OG BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

E.2:   Forordning (EU) 2016/679

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

Relevante bestemmelser: Hvis det er relevant for civil luftfart.

E.3:   Forordning (EF) nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EØS-relevant tekst) (EUT L 46 af 17.2.2004, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1-16.

E.4:   Forordning (EF) nr. 1107/2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EØS-relevant tekst) (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).

Relevante bestemmelser: artikel 1, stk. 1, artikel 2-16 og bilag I-II.

F.   SOCIALE ASPEKTER

F.1:   Rådets direktiv 2000/79/EF

Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA) (EØS-relevant tekst) (EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57).

Relevante bestemmelser: § 1, stk. 1, og § 2 til 9 i bilaget.

«