(1)

I henhold til artikel 1 i forordning (EU) 2022/2560 gives der mulighed for at undersøge udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og afhjælpe sådanne fordrejninger. Det er nødvendigt at fastsætte specifikke regler og procedurer for bl.a. indgivelse af anmeldelser, jf. artikel 21 og 29 i forordning (EU) 2022/2560, indhentelse af udtalelser og afgivelse af mundtlige erklæringer, jf. artikel 13, 14 og 15 i forordning (EU) 2022/2560, afgivelse af tilsagn, jf. artikel 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560, og videregivelse af oplysninger og retten til forsvar for den undersøgte virksomhed, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2022/2560.

(2)

I overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2022/2560 skal personer og virksomheder anmelde visse store fusioner, hvori der indgår betydelige udenlandske finansielle bidrag, inden fusionen gennemføres. I henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2022/2560 skal udenlandske finansielle bidrag anmeldes i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, der overstiger visse tærskler, inden kontrakten tildeles. Manglende overholdelse af anmeldelsespligten medfører bl.a., at personen eller virksomheden kan pålægges bøder og tvangsbøder. Det er derfor nødvendigt nøje at fastsætte, hvilke parter der er ansvarlige for at indgive anmeldelsen, og hvilke oplysninger der skal gives i anmeldelsen.

(3)

De personer og virksomheder, der er omhandlet i artikel 21, stk. 3, og artikel 29, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560, har pligt til at give Kommissionen fuldstændige og korrekte oplysninger om alle forhold og omstændigheder, der er relevante for en afgørelse om den anmeldte fusion eller det udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure.

(4)

For at forenkle anmeldelserne og Kommissionens vurdering bør der fastsættes standardformularer i bilagene til denne forordning. De kan erstattes af elektroniske formularer, der indeholder de samme krav om oplysninger.

(5)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 bør Kommissionen, hvis den efter den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed er blevet tildelt udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, indlede en tilbundsgående undersøgelse, således at den kan indsamle yderligere oplysninger til vurdering af, om der foreligger udenlandske subsidier, og af deres faktiske eller potentielle konkurrencefordrejende virkninger. Det er nødvendigt at fastsætte regler om frister, inden for hvilke den undersøgte virksomhed og andre personer, medlemsstaterne og det tredjeland, der har tildelt de udenlandske subsidier, kan fremsætte deres bemærkninger til Kommissionens afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560.

(6)

I forbindelse med undersøgelser kan Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 7, i forordning (EU) 2022/2560 indhente udtalelser fra enhver fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for undersøgelsen. For at sikre gennemsigtigheden og retssikkerheden bør Kommission, inden den indhenter udtalelser fra fysiske eller juridiske personer, der indvilliger i at afgive udtalelse, oplyse disse personer om retsgrundlaget herfor. De hørte personer bør også informeres om formålet med at indhente udtalelsen, og de bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til den registrerede udtalelse. Kommissionen bør fastsætte en frist, inden for hvilken den hørte person kan meddele den eventuelle bemærkninger til den dokumenterede udtalelse.

(7)

I henhold til artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15 i forordning (EU) 2022/2560 kan Kommissionen, når den gennemfører kontrolundersøgelser i eller uden for Unionen, afkræve alle en virksomheds eller virksomhedssammenslutnings repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar. De dokumenterede mundtlige erklæringer bør stilles til rådighed for virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens bemyndigede repræsentant. I tilfælde af forklaringer fra en medarbejder, der ikke er bemyndiget dertil, bør virksomheden eller virksomhedssammenslutningen have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de dokumenterede forklaringer.

(8)

I henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EU) 2022/2560 er medlemsstaterne forpligtet til at forelægge Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage undersøgelser i henhold til nævnte forordning. For at sikre, at alle sådanne oplysninger er tilgængelige for Kommissionen i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, bør denne forpligtelse også omfatte ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder med ansvar for den relevante offentlige udbudsprocedure.

(9)

For at sætte Kommissionen i stand til at foretage en behørig vurdering med henblik på at vedtage en afgørelse med de tilsagn, som er afgivet af den undersøgte virksomhed, således at en fordrejning af konkurrencen på det indre marked kan afhjælpes, bør proceduren for at foreslå tilsagn i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2560 og fristerne for at foreslå tilsagn efter artikel 25 og 31 i forordning (EU) 2022/2560 fastsættes.

(10)

For at sikre gennemsigtighed kan Kommissionen, såfremt det er hensigtsmæssigt, pålægge indberetnings- og gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 5, og artikel 8 i forordning (EU) 2022/2560 i retsakter, der afslutter en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2022/2560. Disse forpligtelser bør gøre det muligt for Kommissionen at opdage potentielle fordrejninger på det indre marked eller at overvåge gennemførelsen af de retsakter, den har vedtaget i henhold til forordning (EU) 2022/2560. Det er derfor nødvendigt at præcisere form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår disse forpligtelser.

(11)

I henhold til artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 og i overensstemmelse med princippet om retten til forsvar bør den undersøgte virksomhed, inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 i forordning (EU) 2022/2560, have mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til alle de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse. I overensstemmelse med artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560 er det nødvendigt at fastsætte regler for, i hvilket omfang en undersøgt virksomhed bør gives indsigt i Kommissionens sagsakter. Selv om den undersøgte virksomhed altid bør have ret til at få udleveret alle de ikkefortrolige udgaver af alle dokumenter, der er nævnt i grundene, af Kommissionen, bør aktindsigt i alle dokumenter i Kommissionens sagsakter uden udeladelser eller omskrivninger gives til et begrænset antal nærmere angivne eksterne juridiske eller økonomiske rådgivere eller eksterne tekniske eksperter på vegne af den undersøgte virksomhed på betingelser, der fastsættes i en kommissionsafgørelse. Denne aktindsigt bør begrænses i visse situationer, herunder når videregivelsen af visse dokumenter vil kunne skade afgiveren, eller hvor andre interesser har større vægt.

(12)

I medfør af artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2022/2560 bør Kommissionen, når den giver aktindsigt, sikre beskyttelsen af forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Det er derfor nødvendigt at fastsætte detaljerede regler, der gør det muligt for Kommissionen at anmode personer og virksomheder, der indgiver eller har indgivet oplysninger, herunder dokumenter, om at udpege forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger i deres indgivelser eller i forbindelse med oplysninger i et resumé eller en afgørelse, og som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse om behandlingen af visse oplysninger i tilfælde af uenighed om fortroligheden.

(13)

Da de retlige frister, der er fastsat i forordning (EU) 2022/2560, løber fra anmeldelsen, bør der også fastsættes nærmere bestemmelser om disse frister og det tidspunkt, fra hvilket anmeldelser har virkning. Det bør navnlig fastsættes, hvornår fristerne begynder at løbe, og hvornår de udløber, samt hvilke omstændigheder der medfører fristafbrydelse.

(14)

Fremsendelse af dokumenter til og fra Kommissionen bør i princippet finde sted digitalt under hensyntagen til udviklingen inden for informations- og kommunikationsteknologi og de miljømæssige fordele ved sådanne fremsendelser. I medfør af artikel 47, stk. 1, litra a), b), og h), i forordning (EU) 2022/2560 bør dette navnlig gælde for anmeldelser, svar på anmodninger om oplysninger, bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse rettet til den undersøgte virksomhed, og tilsagn afgivet af de anmeldende parter.

(15)

Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør nærværende forordning træde i kraft inden den dato, hvorfra forordning (EU) 2022/2560 finder anvendelse —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 (2) er der fastsat særlige regler vedrørende plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer. Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 indeholder en EU-liste over godkendte stoffer, der med forsæt kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.

(2)

Siden den seneste ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) offentliggjort yderligere videnskabelige udtalelser om bestemte stoffer, der kan anvendes i materialer bestemt til kontakt med fødevarer (»MKF«), samt om anvendelse af allerede godkendte stoffer. Der er desuden konstateret visse uklarheder vedrørende anvendelsen af nævnte forordning. For at sikre, at der med forordning (EU) nr. 10/2011 tages hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig autoritetens seneste konklusioner, og for at fjerne enhver tvivl for så vidt angår en korrekt anvendelse af nævnte forordning bør denne ændres.

(3)

Stoffet »træmel og -fibre, ubehandlet« (MKF-stof nr. 96, »træ«) er i øjeblikket godkendt som additiv i plastmaterialer bestemt til kontakt med fødevarer på grundlag af en evaluering foretaget af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, som konkluderede, at træmel og -fibre er et inert materiale. I sin udtalelse (3) fra november 2019 kunne autoriteten imidlertid ikke godtage begrundelserne for denne konklusion. Den anførte, at træ ikke kan betragtes som inert i sig selv på grund af de mange stoffer med lav molekylvægt, det indeholder. I udtalelsen nævnes endvidere ingen betingelser for, hvornår anvendelsen af træ i plast kan betragtes som sikker, og det bemærkes, at sikkerheden for migranter fra disse materialer på grund af de kemiske forskelle i sammensætningen af plantematerialer skal vurderes fra sag til sag, idet der ud over arterne også tages hensyn til oprindelse, forarbejdning, behandling med henblik på kompatibilitet med værtspolymer og vurdering af de bestanddele med lav molekylvægt, der migrerer til fødevarer. Da den nuværende godkendelse af træ ikke tager hensyn til disse aspekter og derfor ikke i tilstrækkelig grad kan tage hensyn til sikker anvendelse af dette stof i plastmaterialer, og da autoriteten ikke har fastsat andre begrænsninger, der ikke desto mindre vil sikre sikker anvendelse af dette stof i plastmaterialer, bør godkendelsen tilbagekaldes.

(4)

Efter anmodning fra Kommissionen vedtog autoriteten den 29. april 2020 en videnskabelig udtalelse (4), der gennemgik de 451 stoffer, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, for hvilke der ikke er fastsat nogen specifik migrationsgrænse (»SMG«) i henhold til artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning. Den fandt, at 284 af disse stoffer skulle revurderes for at afgøre, om der var behov for en specifik migrationsgrænse, og klassificerede dem i tre prioriterede grupper. Tre stoffer blev placeret i den »højt prioriterede gruppe«. Af disse tre stoffer er styren (MKF-stof nr. 193) kendt for at være almindeligt anvendt og er allerede genstand for en ny vurdering, mens en bruger af stoffet vinyllaurat (MKF-stof nr. 436) har givet autoriteten yderligere oplysninger, som viste, at en revurdering ville være af lavere prioritet. Dog kontaktede ingen brugere af det tredje stof, salicylsyre (MKF-stof nr. 121), hverken Kommissionen eller autoriteten, efter at det var blevet opført på den højt prioriterede liste, og efter at Kommissionens tjenestegrene havde hørt interessenterne om en eventuel tilbagekaldelse af godkendelsen. Autoriteten kan imidlertid ikke vurdere anvendelsen af et stof uden en kendt bruger, da den skal tage hensyn til de påtænkte anvendelsesbetingelser for det materiale eller den genstand, som stoffet ville blive anvendt i, og kun en bruger kan give sådanne oplysninger. Desuden vil sådanne oplysninger, hvis de fremlægges, i vid udstrækning være afgørende for omfanget af en eventuel fremtidig godkendelse, som sandsynligvis vil være mere begrænset end den nuværende brede tilladelse. Da der ikke er kendskab til nogen specifik anvendelse eller bruger af salicylsyre, og da der er usikkerhed om, under hvilke anvendelsesbetingelser anvendelsen af dette stof vil være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004, bør den nuværende godkendelse af salicylsyre tilbagekaldes.

(5)

På grundlag af udtalelser fra autoriteten, der blev vedtaget i 2005 (5), er fem stoffer fra en gruppe, der almindeligvis kaldes »phthalater«, nemlig MKF-stof nr. 157 (»DBP«), MKF-stof nr. 159 (»BBP«), MKF-stof nr. 283 (»DEHP«), MKF-stof nr. 728 (»DINP«) og MKF-stof nr. 729 (»DIDP«), godkendt som additiver til anvendelse som blødgørere og tekniske hjælpestoffer i plast-MFK, med forbehold af specifikke begrænsninger for anvendelse og migrationsgrænser.

(6)

Efter en udtalelse i 2017 fra Det Europæiske Kemikalieagentur (»ECHA«) om forslag om restriktioner for nogle af disse phthalater (6) anmodede Kommissionen autoriteten om at revurdere risikoen for folkesundheden ved phthalater, der er godkendt til anvendelse i plast-MFK. Autoriteten vedtog derfor en videnskabelig udtalelse den 18. september 2019 (7), hvori den bekræftede de individuelle TDI'er, der var fastsat i dens udtalelser fra 2005 for alle fem phthalater, men kun midlertidigt (t-TDI), på grund af en række begrænsninger og usikkerheder i forbindelse med vurderingen, som bør behandles i fremtiden.

(7)

På grundlag af en fælles virkningsmekanisme, der ligger til grund for DBP's, BBP's og DEHP's reproduktive virkninger, oprettede autoriteten også en ny gruppe t-TDI under hensyntagen til deres relative styrke. Autoriteten fandt det endvidere hensigtsmæssigt at medtage DINP i gruppe-t-TDI'et som en konservativ tilgang baseret på dets forbigående virkninger på fostertestosteronniveauer, samtidig med at der tages hensyn til DINP's større styrke på leveren. Myndigheden har fastsat gruppe-t-TDI'et for DBP, BBP, DEHP og DINP til 50 mikrogram pr. kg legemsvægt (μg/kg kropsvægt) udtrykt som DEHP ækvivalent styrke. Autoriteten medtog ikke DIDP i gruppe-t-TDI'et og fastsatte et individuelt t-TDI på 150 μg/kg kropsvægt på grundlag af virkninger på leveren i overensstemmelse med dens resultater fra 2005.

(8)

For yderligere at karakterisere risikoen foretog autoriteten en vurdering af eksponeringen via kosten som led i samme udtalelse. Selv om den ikke var i stand til specifikt at bestemme bidraget fra plast-MFK, vurderede den eksponeringen via kosten for alle fem phthalater, som repræsenterer de værst tænkelige skøn over eksponeringen fra MKF-kilder. På grundlag af en samlet vurdering af eksponeringen via kosten for DBP, BBP, DEHP og DINP konkluderede autoriteten, at eksponering via kosten bidrager med op til 14 % af gruppe-t-TDI'et på 50 μg/kg kropsvægt for personer med et gennemsnitligt forbrug og op til 23 % af gruppe-t-TDI'et for personer med et højt forbrug. Skønnene for DIDP viser, at eksponeringen via kosten ligger langt under t-TDI på 150 μg/kg kropsvægt for både personger med et gennemsnitligt forbrug og personer med et højt forbrug.

(9)

Autoriteten overvejede endvidere forbrugernes eksponering for andre phthalater, navnlig 1,2-bis(2-methylpropyl)benzen-1,2-dicarboxyat (diisobutylphthalat eller »DIBP«). MKF-stof nr. 1085 CAS-nr. 84-69-5), der ikke er godkendt som additiv til plast-MKF, men som kan være til stede i mindre mængder som urenhed eller som følge af dets anvendelse som teknisk hjælpestof i fremstillingsprocessen for visse typer plast. Autoriteten bemærkede, at DIBP i væsentlig grad øger den samlede eksponering og risiko for forbrugerne fra phthalater, og at den ansvarlige for risikostyringen også bør tage højde for en sådan eksponering og dens styrke med hensyn til reproduktive virkninger. Autoriteten bemærkede endvidere, at forbrugernes eksponering for phthalater stammer fra andre kilder end kosten. Et betydeligt bidrag til den samlede eksponering for phthalat kommer fra deres tilstedeværelse i forbrugerartikler og byggematerialer og efterfølgende hudkontakt med dem samt fra indånding af luft og støv i miljøet indendørs.

(10)

For at tage hensyn til gruppe-t-TDI'et for DBP, BBP og DEHP og autoritetens overvejelser vedrørende DIBP og navnlig for at sikre, at eksponeringen for disse phthalater fra plast-MFK ikke overstiger gruppe-t-TDI'et, bør der fastsættes en ny samlet specifik migrationsgrænse (SMG(T)). Af hensyn til klarheden og forenklingen, navnlig med hensyn til at fastslå, om kravene er overholdt, eller i forbindelse med offentlig kontrol i tilfælde, hvor et af disse phthalater er blevet anvendt alene, bør der dog opretholdes individuelle SMG'er for de godkendte phthalater ud over SMG(T)'erne.

(11)

Selv om autoriteten også medtog DINP i gruppe-t-TDI'et, blev der tidligere oprettet en SMG(T) for DINP sammen med DIDP, fordi de er blandinger, som overlapper hinanden kemisk, og som ikke kan skelnes analytisk fra hinanden i tilfælde af samtidig forekomst. Selv om der er sket fremskridt med hensyn til analysemetoder siden fastsættelsen af denne SMG(T), er der stadig behov for yderligere valideringsarbejde, før DINP og DIDP rutinemæssigt kan differentieres af de kompetente myndigheder, når de foretager offentlig kontrol. Det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde en særskilt SML(T) for summen af DINP og DIDP og forbyde anvendelsen af DINP sammen med DBP, BBP og DEHP samt med DIBP, hvis dette kan anvendes som teknisk hjælpestof, for at undgå enhver potentiel samtidig eksponering fra samme plast-MKF.

(12)

I betragtning af at den samlede eksponering fra både MKF'er og andre kilder end MKF'er forventes at være i samme størrelsesorden som t-TDI'et, og at akkumulering kan forekomme i fødevarefremstillingskæden som følge af migration fra fødevareforarbejdningsudstyr og fra fødevareemballage, og under hensyntagen til den betydelige usikkerhed med hensyn til de nuværende eksponeringsskøn, er det hensigtsmæssigt at tage højde for eksponeringen ved hjælp af en tildelingsfaktor på 20 % for DBP, BBP, DEHP og DINP i plast-MKF. I betragtning af behovet for også at opretholde SMG(T) for DINP og DIDP er det hensigtsmæssigt at anvende denne tildelingsfaktor for alle fem phthalater ved fastsættelsen af SMG(T) og de individuelle SMG'er.

(13)

Stoffet diethyl[[3,5-bis(1,1-dimethylethyl)-4-hydroxyphenyl]methyl]phosphonat (MKF-stof nr. 1007) er i øjeblikket godkendt til anvendelse op til 0,2 % (w/w) på grundlag af den endelige polymervægt i den polymeriseringsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylenterephthalat) (»PET«). Efter en ansøgning om udvidelse af anvendelsen af dette stof vedtog autoriteten den 26. januar 2022 en positiv videnskabelig udtalelse (8) om dets anvendelse på op til 0,1 % w/w baseret på den endelige polymervægt i den polymeriseringsproces, der finder sted med henblik på fremstilling af poly(ethylen2,5-furandicarboxyat) (»PEF«). Autoriteten konkluderede, at migration af stoffet, når det anvendes i denne mængde, ikke blev påvist, fordi det indgik i polyesterkæden. På grund af denne inkorporering er der heller ingen grund til at antage, at migrationen af stoffet ville være væsentligt højere, når det anvendes i PEF ved en anvendelse på 0,2 % w/w. Da den sikre anvendelse af stoffet således er en følge af dets fuldstændige inkorporering i polymeren, og for at sikre konsekvens og enkelhed, er det hensigtsmæssigt at udvide den eksisterende godkendelse af anvendelsesniveauet for dette stof i PET til 0,2 % w/w til også at omfatte fremstillingen af PEF.

(14)

Ved Kommissionens forordning (EU) 2019/1338 (9) blev stoffet poly((R)-3-hydroxybutyrat-co-(R)-3-hydroxyhexanoat) (»PHBH«, MKF-stof nr. 1059) godkendt. Det synes imidlertid at være nødvendigt at præcisere specifikationen af den tilladte anvendelse af dette stof. Da PHBH er et makromolekyle fremstillet ved mikrobiel fermentering, og da det ved forordning (EU) nr. 10/2011 kræves, at det er angivet, at et makromolekyle fremstilles ved en sådan fermentering, bør henvisningen til denne produktionsmetode tilføjes til PHBH-specifikationen. Desuden giver tilladelsen mulighed for en kort opvarmningsfase uden angivelse af en maksimumstemperatur. Denne mangel på en maksimumstemperatur kan gøre det muligt at opvarme ved temperaturer, der er højere end dem, der er fastsat i autoritetens udtalelse, på grundlag af hvilken stoffet blev godkendt, og som henviser til »varmpåfyldningsbetingelser«, der er defineret i forordning (EU) nr. 10/2011 som en temperatur på højst 100 °C ved påfyldning. Desuden fremgår det af udtalelsen, at et plastmateriale, der fremstilles med stoffet, har et smeltepunkt mellem 120-150 °C. Manglen på en maksimumstemperatur betyder endvidere, at det ikke er klart, hvilke prøvningsbetingelser der bør anvendes med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EU) nr. 10/2011 for så vidt angår specifikationen vedrørende den »korte opvarmningsfase«. Specifikationen bør derfor præciseres ved at angive en anvendelsesbetingelse, da den ikke overstiger de temperaturbetingelser, der er fastsat i udtalelsen.

(15)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (10) om anvendelsen af stoffet »phosphorsyre, triphenylester, polymer med alfa-hydroga-omega-hydroxypoly[oxy(methyl-1,2-ethandiyl)], C10-16-alkylester« (MKF-stof nr. 1076) som additiv i en koncentration på op til 0,025 % w/w i copolymerer af acrylonitril-butadienstyren (ABS). Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes som additiv i en koncentration på op til 0,025 % w/w i ABS-materialer og -genstande til engangsbrug og gentagen anvendelse i kontakt med vandige, sure og alkoholholdige fødevarer og olie-i-vand-emulsionsfødevarer, til langtidsopbevaring ved stuetemperatur og derunder, og hvis migrationen ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare. Da migrationsundersøgelserne blev udført for at dække anvendelser i kontakt med alle typer fødevarer, bør det tillades, at dette additiv anvendes til fremstilling af ABS-materialer og -genstande i kontakt med alle fødevarer til alle anvendelser ved stuetemperatur og derunder, og der bør fastsættes en migrationsgrænse i overensstemmelse med autoritetens udtalelse.

(16)

Den 19. september 2019 vedtog autoriteten en positiv videnskabelig udtalelse (11) om anvendelsen af stoffet tris(2-ethylhexyl) benzen-1,2,4-tricarboxylester (MKF-stof nr. 1078, CAS-nr. 3319-31-1) som additiv (blødgører) i MKF af poly(vinylchlorid) (»PVC«). I nævnte udtalelse konkluderede autoriteten, at anvendelsen af MKF-stof nr. 1078 generelt ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, når det anvendes til fremstilling af blød PVC. Dette stof bør derfor tillades. Autoritetens konklusion er dog betinget af, at migrationen af stoffet ikke overstiger 5 mg/kg fødevare. Autoriteten anførte desuden, at det på grund af det yderligere bidrag fra andre kilder, som kan øge eksponeringen fra plast-MKF, bør overvejes at anvende en tildelingsfaktor. Da der ikke foreligger direkte målte eksponeringsdata for dette stof for den samlede befolkning fra alle kilder, bør der anvendes en tildelingsfaktor på 20 %, indtil der foreligger relevante videnskabelige data. Autoriteten anførte endvidere i sin udtalelse, at dens evaluering ikke omfatter anvendelsen af dette stof i kontakt med »babymad«. Det er derfor ikke blevet påvist, at anvendelsen af dette stof i kontakt med »babymad« opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1935/2004. Godkendelsen af dette stof bør derfor være underlagt en migrationsgrænse på 1 mg/kg fødevare og en begrænsning, der forhindrer, at stoffet kommer i kontakt med fødevarer til spædbørn. Af hensyn til klarheden og sammenhængen med lignende restriktioner bør der henvises til definitionen af »spædbarn« i artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (12).

(17)

Da grupperestriktion 32 i tabel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 desuden fastsætter en SMG(T) for blødgørere, og da MKF-stof nr. 1078 også er en blødgører, bør denne grupperestriktion også gælde for dette stof. For at fjerne enhver tvivl om arten af denne grupperestriktion bør det desuden anføres, at den vedrører blødgørere.

(18)

Efter en ansøgning om godkendelse af anvendelse af stoffet (triethanolaminperchlorat, natriumsalt)dimer (MKF-stof nr. 1080) som additiv i hård PVC til genbrugsflasker bestemt til kontakt med vand vedtog autoriteten den 29. april 2020 en positiv videnskabelig udtalelse (13) om denne anvendelse. Autoriteten konkluderede, at det ville være sikkert at anvende stoffet i kontakt med vand og syreholdige fødevarer, f.eks. frugt- og grøntsagssafter, da stoffet (triethanolamin-perchlorat, natriumsalt)dimer i både vand- og syreholdige fødevarer dissocieres fuldt ud i triethanolamin og perchlorat. Disse to stoffer er allerede opført på EU-listen over godkendte stoffer, triethanolamin som MKF-stof nr. 793 med en migrationsgrænse på 0,05 mg/kg og perchlorat som MKF-stof nr. 822 med en migrationsgrænse på 0,002 mg/kg. Autoriteten konkluderede, at disse grænseværdier også bør gælde for MKF-stof nr. 1080, fordi hvis stoffet anvendes i plastmaterialer i kontakt med vand og syreholdige fødevarer, kontrolleres dets sikkerhed fuldt ud af de migrationsgrænser, der er fastsat for disse to stoffer på grund af dets dissociation. Autoriteten bekræftede endvidere, at migrationen af MKF-stof nr. 822 bør udtrykkes som perchlorat (14). Der bør derfor fastsættes to grupperestriktioner i tabel 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, som omfatter MKF-stof nr. 1080 sammen med MKF-stof nr. 793 i den ene gruppe og MKF-stof nr. 822 udtrykt som perchlorat i den anden gruppe. Stofferne MKF-stof nr. 793 og 822 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, og stoffet (triethanolperchlorat, natriumsalt)dimer (MKF-stof nr. 1080) bør optages som et additiv på EU-listen over godkendte stoffer med den begrænsning, at stoffet kun bør anvendes i kontakt med fødevarer i fødevarekategorien med referencenummer 01.01.A i tabel 2 i bilag III, som repræsenterer vand og syreholdige fødevarer, som autoriteten har vurderet.

(19)

Som opfølgning på en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af stoffet N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin, delvis esterificeret med mættede C16/C18 (MKF-stof nr. 1081), som additiv, i plast-MKF i kontakt med tørre fødevarer, syreholdige fødevarer og alkoholholdige drikkevarer, der opbevares i op til seks måneder ved omgivelsestemperatur, vedtog autoriteten en delvis positiv videnskabelig udtalelse (15) om denne anvendelse. Som led i sin evaluering tog autoriteten hensyn til de migrationsdata, som ansøgeren havde fremlagt til testning for opbevaringsforhold på over seks måneder ved stuetemperatur og derunder. Autoriteten konkluderede, at N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, når det anvendes i op til 2 % (w/w) i alle polymerer, der kun er bestemt til kontakt med tørre fødevarer, forudsat at migrationen af summen af N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin og mono- og diester heraf, beregnet som N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin, ikke overstiger SMG(T) for MKF-stof nr. 19 og 20, hvori migrationen af mono- og diester af N, N-bis(2-hydroxyethyl)stearylamin ifølge autoriteten også skulle medtages. Det bør derfor tillades at anvende dette stof i en koncentration på op til 2 % (w/w) til fremstilling af plast-MKF bestemt til kun at komme i kontakt med tørre fødevarer ved stuetemperatur, og stoffet bør være omfattet af den grupperestriktion, der er fastsat for stoffer med MKF-stof nr. 19 og 20.

(20)

Autoriteten fandt imidlertid også, at de fremlagte oplysninger ikke gjorde det muligt at foretage en sikkerhedsvurdering af stoffet med MKF-stof nr. 1081, når det kom i kontakt med syreholdige fødevarer og alkoholholdige drikkevarer, og anførte, at migrationen ville være høj, navnlig i kontakt med fedtholdige fødevarer. Derfor bør den forventede risiko for, at forbrugerne vil anvende plastmaterialer indeholdende dette stof i kontakt med andre fødevarer end tørre fødevarer, mindskes. Til dette formål bør dette stof kun anvendes til fødevarevirksomhedslederes anvendelse til emballering af fødevarer. Autoriteten bemærkede desuden, at migrationen kan stige med en lavere esterificeringsgrad og kan overstige migrationsgrænserne i tilfælde af en større tykkelse af det plastmateriale, hvori det anvendes, og at også andre parametre, såsom polymerens polaritet, kan være relevante. Det er derfor hensigtsmæssigt i en note om overholdelseskontrollen at angive, at der er risiko for, at migrationsgrænserne kan overskrides på grundlag af materialets tykkelse, polymerens polaritet og graden af esterificering af selve stoffet.

(21)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (16) om anvendelsen af stoffet phosphorsyre, blandede estere med 2-hydroxyethylmethacrylat (MKF-stof nr. 1082) i polymethylmethacrylat-baserede kompositter bestemt til gentagen kontakt med alle fødevaretyper. Autoriteten konkluderede, at stoffet ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes som comonomer i en koncentration på op til 0,35 % w/w, og forudsat at migrationen ikke overstiger 0,05 mg/kg fødevare, udtrykt som summen af mono-, di- og triestere af phosphorsyre og mono-, di-, tri- og tetraestere af diphosphorsyre. Selv om autoriteten henviste til anvendelsen af dette stof i »kompositter«, kan dette udtryk også omfatte materialer, der ikke er polymerer, og som derfor ikke er plastmaterialer i henhold til forordning (EU) nr. 10/2011. Det bør derfor tillades at anvende dette udgangsstof til fremstillingen af polymethylmethacrylat op til 0,35 % w/w, og der bør fastsættes en migrationsgrænse i overensstemmelse med autoritetens udtalelse.

(22)

Autoriteten vedtog en positiv videnskabelig udtalelse (17) om anvendelsen af udgangsstoffet benzophenon-3,3',4,4'-tetracarboxyldianhydrid (»BTDA«) (MKF-stof nr. 1083). Autoriteten konkluderede, at anvendelsen af stoffet BTDA ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder for forbrugeren, hvis det anvendes i en koncentration på op til 43 % som comonomer ved fremstilling af polyimider til gentagen brug i kontakt med sure og fedtholdige fødevarer ved temperaturer på op til 250 °C, forudsat at migrationen af BTDA ikke overstiger 0,05 mg/kg. Da de specifikke migrationstest, på grundlag af hvilke autoriteten konkluderede positivt med hensyn til anvendelsen af dette stof, blev udført under gentagen anvendelse med eddikesyre (simulator B) og olivenolie (simulator D2), og da autoriteten bemærkede, at det ikke ville give anledning til bekymring, selv om det anvendes til ikke-gentagen anvendelse, bør det tillades, at dette udgangsstof anvendes til fremstillingen af polyimider i op til 43 % w/w polymer i kontakt med fødevarer, for hvilke kun simulant B og/eller D2 er fastsat i tabel 2 i bilag III til forordning (EU) nr. 10/2011 ved temperaturer på op til 250 °C, og hvis denne anvendelse er omfattet af en migrationsgrænse på 0,05 mg/kg fødevare.

(23)

For at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig de ændringer af visse eksisterende godkendelser, der er fastsat i nærværende forordning, bør det fastsættes, at plastmaterialer og -genstande, der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 10/2011, som var gældende før datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, kan markedsføres første gang i en overgangsperiode på 18 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden og forblive på markedet, indtil lagrene er opbrugt. Produktionen af færdige plastmaterialer og -genstande indebærer imidlertid typisk, at andre aktører leverer flere produkter og stoffer fra mellemstadierne i fremstillingsprocessen. Af hensyn til forbrugersikkerheden bør overgangen til fuld overholdelse af denne forordning ske så effektivt som muligt og med mindst mulig forsinkelse. Derfor bør virksomheder, der fremstiller mellemprodukter og stoffer, der endnu ikke opfylder kravene i denne forordning, forpligtes til at underrette brugerne af disse produkter senest ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden om, at disse produkter ikke kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande, der skal bringes i omsætning efter overgangsperiodens udløb på 18 måneder.

(24)

Ved denne forordning tilbagekaldes godkendelserne af stofferne »træmel og -fibre, ubehandlet« (MKF-stof nr. 96) og salicylsyre (MKF-stof nr. 121), fordi det ikke kan fastslås, at disse godkendelser i deres nuværende form er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1935/2004, da der vil være behov for oplysninger om specifikke stoffer eller specifikke anvendelser af disse stoffer for at sikre, at disse godkendelser ikke går ud over, hvad der er sikkert. For at sikre en gnidningsløs overgang til potentielt mere begrænsede godkendelser, i tilfælde af at operatører, der har fremstillet eller anvendt disse stoffer inden denne forordnings ikrafttræden, mener, at visse specifikke anvendelser er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1935/2004, er det imidlertid hensigtsmæssigt at tillade markedsføring af plastmaterialer og -genstande, der er fremstillet med disse stoffer, forudsat at der indgives en ansøgning om godkendelse af disse specifikke anvendelser inden for en forholdsmæssig periode efter nærværende forordnings ikrafttræden. For så vidt angår ubehandlet træmel og -fibre, og eftersom autoriteten i sin udtalelse om træ fandt, at trælignende materialer skal vurderes fra sag til sag og specifikt for arten, bør en sådan ansøgning være specifik for en bestemt træart.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og forlænge en sådan godkendelse.

(2)

Præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 (tidligere taksonomisk identificeret som Lactobacillus plantarum DSM 19457) blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(3)

Der er i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »ensilagetilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 22. november 2022 (3), at ansøgeren har fremlagt dokumentation for, at præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 fortsat er sikkert for alle dyrearter, forbrugerne og miljøet under de for øjeblikket godkendte anvendelsesbetingelser. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet ikke er irriterende for hud eller øjne, men at det på grund af den proteinholdige karakter bør betragtes som respiratorisk sensibiliserende. I mangel af data ikke kunne autoriteten ikke drage konklusioner om tilsætningsstoffets potentiale for hudsensibilisering.

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (4) fandt det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium, at konklusionerne og anbefalingerne i den tidligere vurdering finder anvendelse på den aktuelle ansøgning.

(6)

Vurderingen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Godkendelsen af præparatet bør derfor forlænges.

(7)

Kommissionen mener, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre skadelige virkninger for sundheden hos brugerne af tilsætningsstoffet. Disse beskyttelsesforanstaltninger bør dog ikke medføre, at andre krav til arbejdstagernes sikkerhed i EU-lovgivningen tilsidesættes.

(8)

Som følge af forlængelsen af godkendelsen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457 som tilsætningsstof til foder bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1065/2012 ophæves.

(9)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 19457, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som forlængelsen af godkendelsen medfører.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 14. november 2022 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af vulstfladjern af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Tyrkiet (»de pågældende lande«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. september 2022 af Laminados Losal S.A.U. (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for vulstfladjern af stål, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation, jf. artikel 5, for, at visse krav i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra c) eller d), ikke er opfyldt.

(4)

Klageren anmodede ikke om registrering, og Kommissionen fandt, at kravene i grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), ikke var opfyldt. Ud over omfanget af den import, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden, var der ikke tale om en yderligere betydelig stigning i importen derefter.

(5)

Af de årsager, der er anført i punkt 4.3.1, besluttede Kommissionen at kumulere importen fra de pågældende lande med henblik på den analyse, der er beskrevet i ovenstående betragtninger. En analyse af data fra Surveillance Database og data fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i de pågældende lande viste, at den samlede importmængde fra de pågældende lande faldt med 2 % i de første fire hele måneder (dvs. december 2022 til marts 2023) efter indledningen af undersøgelsen sammenlignet med de samme måneder i undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige månedlige import fra de pågældende lande faldt i de første fire måneder efter indledningen af undersøgelsen med 15 % i forhold til den gennemsnitlige månedlige import i undersøgelsesperioden. Kommissionen gjorde derfor ikke importen af vulstfladjern af stål til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(6)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede endvidere specifikt klageren, de kendte eksporterende producenter, myndighederne i Kina og Tyrkiet, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere og sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(7)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(8)

Efter indledningen af undersøgelsen blev der modtaget bemærkninger fra den tyrkiske regering, den tyrkiske eksporterende producent Özkan Demir Çelik Sanayi A.Ş (»Özkan Demir«), EU-brugeren Fincantieri S.p.A (»Fincantieri«) og den ikke forretningsmæssigt forbundne importør Baglietto s.r.l. (»Baglietto«).

(9)

Den tyrkiske regering og Fincantieri hævdede begge bl.a., at klagen i for høj grad var baseret på fortrolige oplysninger, navnlig med hensyn til detaljeringsgraden vedrørende EU-erhvervsgrenens mikroøkonomiske indikatorer, samt visse bilag til klagen. Begge parter hævdede, at den ikkefortrolige udgave derfor ikke var tilstrækkelig til, at parterne kunne fremsætte relevante bemærkninger til skadesindikatorerne og påstandene i klagen.

(10)

Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Da klagen kun vedrører oplysninger fra en EU-producent eller oplysninger fra den pågældende EU-producent i kombination med offentligt tilgængelige oplysninger og statistikker, fremlagde klageren de relevante tal i meningsfulde intervaller af fortrolighedshensyn. På samme måde fremlagde klageren en ikkefortrolig udgave af bilagene eller et meningsfuldt sammendrag af de fremlagte oplysninger. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den ikkefortrolige udgave af klagen, der var tilgængelig i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de fortrolige oplysninger og gav de interesserede parter mulighed for at udøve deres ret til forsvar til fulde. Denne påstand blev derfor afvist.

(11)

Den tyrkiske regering og Fincantieri modsatte sig begge medtagelsen i skadesanalysen af data for Laminorul S.A. (»Laminorul«), en rumænsk producent af vulstfladjern, som gik konkurs og indstillede produktionen i den betragtede periode. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, blev Laminorul efter sin konkurs overtaget af en anden virksomhed, men har ikke genoptaget sin produktion af vulstfladjern af stål. Ifølge den tyrkiske regering og Fincantieri burde de oplysninger, der var til rådighed for Laminorul, ikke have været medtaget i de tal, der var fremlagt i klagen, eftersom virksomheden gik konkurs og ikke længere fremstiller vulstfladjern af stål. Laminorul burde derfor ikke have været betragtet som en del af EU-erhvervsgrenen i klagen.

(12)

Kommissionen fandt imidlertid, at Laminorul stadig var en del af EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode, om end ikke i hele perioden. Klageren inkluderede derfor med rette Laminoruls data i klagen og gav et nøjagtigt billede af EU-erhvervsgrenens situation i de relevante perioder. Desuden fremgik det af oplysningerne i klagen, at de fleste indikatorer viste lignende tendenser, både med og uden Laminorul i analysen. Under alle omstændigheder har Kommissionen angivet virkningen af Laminoruls data på EU-erhvervsgrenens skadessituation i sin analyse for den betragtede periode i denne forordning, hvor det er muligt.

(13)

Den tyrkiske regering og Özkan Demir fremsatte bemærkninger til en række individuelle skadesindikatorer i klagen og hævdede, at nogle af indikatorerne ikke tydede på, at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en skadevoldende situation, eller at skaden kunne være forårsaget af andre faktorer end importen fra de pågældende lande.

(14)

I den forbindelse mindede Kommissionen om ordlyden af grundforordningens artikel 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klagen skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på EU-markedet og den deraf følgende virkning af importen på EU-erhvervsgrenen dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer. Klagen indeholdt disse oplysninger, som tydede på, at der forekom skade, og at der var en årsagssammenhæng med importen fra de pågældende lande. Kommissionen fandt derfor, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser, der tydede på skade og årsagssammenhæng, og afviste følgelig påstanden.

(15)

Andre specifikke bemærkninger om skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, som ikke var direkte forbundet med indledningen, behandles i de relevante afsnit nedenfor (afsnit 4, 5 og 7).

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(17)

I betragtning af det begrænsede antal EU-producenter af vulstfladjern af stål meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den ville stille spørgeskemaer til rådighed for de to eneste kendte EU-producenter. Af disse to producenter indsendte kun Laminados Losal, S.A.U. (»klageren«) en spørgeskemabesvarelse. Den anden EU-producent, Olifer s.p.l., (»Olifer«), der tegnede sig for [15-25] % af EU-produktionen, gav sig ikke til kende i løbet af undersøgelsen. Kommissionen anvendte således ikke stikprøveudtagning, men anvendte klagerens data og anslog dataene for Olifer og Laminorul, hvor det var relevant, som forklaret i betragtning 147.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(19)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede derfor, at det ikke var nødvendigt at anvende stikprøver.

(20)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(21)

En eksporterende producent i Kina, Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede efterfølgende, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(22)

For at afgøre om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Tyrkiet om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede desuden Tyrkiets repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(23)

En eksporterende producent i Tyrkiet, Özkan Demir, afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen besluttede efterfølgende, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning.

(24)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). Kommissionen modtog ikke noget svar. Kommissionen underrettede derfor Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(25)

Kommissionen offentliggjorde spørgeskemaerne til de eksporterende producenter, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og EU-producenterne online (3).

(26)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(27)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de indførte nedlukningsforanstaltninger foretog Kommissionen et krydstjek uden kontrolbesøg af følgende kinesiske eksporterende producent:

(28)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2021 til den 30. september 2022 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2019 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(29)

Den undersøgte vare er vulstfladjern af ulegeret stål af en bredde på op til 204 mm (»vulstfladjern af stål«). Vulstfladjern af stål anvendes hovedsagelig i skibsbygningsindustrien til konstruktion af stålrammen på krydstogtskibe, færger, militærfartøjer og handelsskibe. Vulstfladjern af stål kan også anvendes til opførelse af offshoreplatforme og konstruktion af sporvognsskinner, men i Unionen vedrører denne anvendelse af vulstfladjern af stål kun marginale mængder (»den undersøgte vare«).

(30)

Den pågældende vare er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Tyrkiet, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7216 50 91 (Taric-kode 7216509110) (»den pågældende vare«).

(31)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(32)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(33)

Der blev ikke fremsat påstande vedrørende varedækningen.

(34)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(35)

For at indsamle de nødvendige oplysninger med henblik på en eventuel anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen i indledningsmeddelelsen derfor alle eksporterende producenter i Kina til at indsende oplysninger om de inputmaterialer, der anvendes til produktion af vulstfladjern af stål. En eksporterende producent, Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., indsendte de relevante oplysninger. Kommissionen sendte derudover et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger.

(36)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen opfordrede GOC til at fremsætte bemærkninger til anvendelsen af artikel 18. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at Tyrkiet på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagen var et eventuelt egnet repræsentativt tredjeland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(38)

Den 24. januar 2023 underrettede Kommissionen ved et notat (»det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer som råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af vulstfladjern af stål, baseret på data fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., som var den eneste eksporterende producent af den pågældende vare i Kina, der samarbejdede. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen desuden Tyrkiet som et muligt repræsentativt land. Kommissionen modtog bemærkninger fra den eksporterende producent Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd. til det første notat.

(39)

Efter at have analyseret de modtagne bemærkninger og de supplerende oplysninger fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd., underrettede Kommissionen den 3. april 2023 ved endnu et notat (»det andet notat«) interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Tyrkiet som repræsentativt land. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt fortjeneste baseret på data fra producenten i det repræsentative land, nemlig Kocaer Çelik Sanayi. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og modtog bemærkninger fra Changshu Longteng Special Steel Co., Ltd.

(40)

Efter at have analyseret bemærkningerne og oplysningerne i det andet notat konkluderede Kommissionen foreløbigt, at Tyrkiet var et velegnet valg som repræsentativt land, hvorfra man ville indhente ikkefordrejede priser og omkostninger til fastsættelse af den normale værdi. De bagvedliggende årsager til dette valg er nærmere beskrevet i afsnit 3.4 nedenfor.

(41)

I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi normalt fastsættes på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.