27.6.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1300

af 22. juni 2023

om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrebestand og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 (2) er der fastsat særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af medlemsstater, som er opført eller har områder opført i bilag I og II (»de berørte medlemsstater«). Bilag I til nævnte gennemførelsesforordning indeholder en liste over restriktionszoner I, II og III som følge af udbrud af sygdommen.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1080 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Tyskland, Grækenland, Italien og Polen. Siden datoen for vedtagelsen af nævnte gennemførelsesforordning har den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i visse berørte medlemsstater udviklet sig.

(4)

Ændringer af restriktionszonerne I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling fremlagt af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (6) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (7). Først og fremmest er der ved artikel 22, 25 og 40 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat visse foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos opdrættede dyr, herunder afrikansk svinepest hos opdrættede svin. Disse foranstaltninger foreskriver navnlig oprettelse af en restriktionszone og forbud mod flytning af opdrættede dyr af listeopførte arter og animalske produkter heraf.

(6)

Endvidere er der ved artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat visse foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos vildtlevende dyr, herunder afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. Disse foranstaltninger foreskriver navnlig oprettelse af en inficeret zone og forbud mod flytning af vildtlevende dyr af listeopførte arter og animalske produkter heraf.

(7)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2023/1080 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Grækenland og Polen og nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Polen og Slovakiet. Desuden er den epidemiologiske situation i visse zoner, der er opført som restriktionszoner I, II og III i Ungarn, Polen og Slovakiet i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, blevet forbedret for så vidt angår opdrættede og vildtlevende svin som følge af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der anvendes af disse medlemsstater i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

(8)

I juni 2023 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionen Serres i Grækenland i et område, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Grækenland, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og som er berørt af dette nylige udbrud, bør derfor i stedet opføres som en restriktionszone III i nævnte bilag, og den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I skal omdefineres for at tage hensyn til dette udbrud.

(9)

I juni 2023 blev der desuden konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionerne Wielkopolskie, Lubelskie og Warmińsko-Mazurskie i Polen i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og som er berørt af disse nylige udbrud, bør derfor i stedet opføres som restriktionszoner III i nævnte bilag, og den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner II skal omdefineres for at tage hensyn til disse udbrud.

(10)

I juni 2023 blev der endvidere konstateret to udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionerne Małopolskie og Dolnośląskie i Polen i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et forhøjet risikoniveau, som bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, bør derfor opføres som en restriktionszone II i nævnte bilag, og den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner I skal omdefineres for at tage hensyn til disse udbrud.

(11)

I juni 2023 blev der også konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i regionen Podkarpackie i Polen i områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og som ligger i umiddelbar nærhed af områder, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i nævnte bilag. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Disse områder i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som ligger i umiddelbar nærhed af områderne opført som restriktionszoner II, og som er berørt af disse nylige udbrud, bør derfor opføres som restriktionszoner II i nævnte bilag, og den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner I skal omdefineres for at tage hensyn til disse udbrud.

(12)

Endelig blev der i juni 2023 konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distriktet Žarnovica i Slovakiet i et område, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone I i nævnte bilag. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som ligger i umiddelbar nærhed af området opført som en restriktionszone II, og som er berørt af disse nylige udbrud, bør derfor opføres som en restriktionszone II i nævnte bilag, og den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner I skal omdefineres for at tage hensyn til disse udbrud.

(13)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Grækenland og Polen og hos vildtlevende svin i Polen og Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i disse medlemsstater blevet revurderet og ajourført i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2023/594. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594.

(14)

På grundlag af de oplysninger og begrundelser, Ungarn har fremlagt, og under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for vildtlevende svin i visse restriktionszoner II, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som anvendes i Ungarn i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 64, 65 og 67, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i WOAH-kodeksen, bør visse zoner i amterne Jász-Nagykun-Szolnok, Pest og Békés i Ungarn, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, endvidere nu opføres som restriktionszoner I i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i de pågældende restriktionszoner II i de seneste tolv måneder. Disse områder, der er opført som restriktionszoner II, bør derfor nu opføres som restriktionszoner I i nævnte bilag under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(15)

På grundlag af de oplysninger og begrundelser, Ungarn har fremlagt, og under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for vildtlevende svin i visse restriktionszoner I og i de restriktionszoner, der grænser op til de pågældende restriktionszoner I, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som anvendes i Ungarn i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 64, 65 og 67, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i WOAH-kodeksen, bør visse zoner i amterne Jász-Nagykun-Szolnok, Bács-Kiskun og Csongrád-Csanád i Ungarn, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, desuden nu udgå af listen i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede eller vildtlevende svin i de pågældende restriktionszoner I og i de zoner, der grænser op til de pågældende restriktionszoner I, i de seneste tolv måneder.

(16)

På grundlag af de oplysninger og begrundelser, Polen har fremlagt, og under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i visse restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som anvendes i Polen i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i WOAH-kodeksen, bør visse zoner i regionerne Warmińsko Mazurskie og Wielkopolskie i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, desuden nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tolv måneder, mens sygdommen stadig forekommer hos vildtlevende svin. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II i nævnte bilag under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(17)

På grundlag af de oplysninger og begrundelser, Slovakiet har fremlagt, og under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i visse restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, som anvendes i Slovakiet i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i WOAH-kodeksen, bør visse zoner i distrikterne Michalovce og Sobrance i Slovakiet, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, derudover nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tolv måneder, mens sygdommen stadig forekommer hos vildtlevende svin. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II i nævnte bilag under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(18)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse afgrænses for Grækenland, Ungarn, Polen og Slovakiet og opføres som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594, ligesom visse dele af restriktionszonerne I bør udgå af listen i samme bilag for Ungarn. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til den epidemiologiske situation i de omkringliggende områder.

(19)	Eftersom den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(20)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/594

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 af 16. marts 2023 om særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (EUT L 79 af 17.3.2023, s. 65).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1080 af 2. juni 2023 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 144 af 5.6.2023, s. 14).

(4) Arbejdsdokument SANTE/7112/2015/Rev. 3 »Principles and criteria for geographically defining ASF regionalisation« (https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en).

(5) OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, 29. udgave, 2021. Bind I og II — ISBN 978-92-95115-40-8 (https://www.woah.org/en/what-we-do/standards/codes-and-manuals/terrestrial-code-online-access/).

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 64).

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21).

BILAG

Bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 affattes således:

»BILAG I

RESTRIKTIONSZONER I, II og III

DEL I

1. Tyskland

Følgende restriktionszoner I i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Alt Zauche-Wußwerk,

Gemeinde Byhleguhre-Byhlen,

Gemeinde Märkische Heide, mit den Gemarkungen Alt Schadow, Neu Schadow, Pretschen, Plattkow, Wittmannsdorf, Schuhlen-Wiese, Bückchen, Kuschkow, Gröditsch, Groß Leuthen, Leibchel, Glietz, Groß Leine, Dollgen, Krugau, Dürrenhofe, Biebersdorf und Klein Leine,

Gemeinde Neu Zauche,

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Groß Liebitz, Guhlen, Mochow und Siegadel,

Gemeinde Spreewaldheide,

Gemeinde Straupitz,

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Müncheberg, Eggersdorf bei Müncheberg und Hoppegarten bei Müncheberg,

Gemeinde Bliesdorf mit den Gemarkungen Kunersdorf - westlich der B167 und Bliesdorf - westlich der B167

Gemeinde Märkische Höhe mit den Gemarkungen Reichenberg und Batzlow,

Gemeinde Wriezen mit den Gemarkungen Haselberg, Frankenfelde, Schulzendorf, Lüdersdorf Biesdorf, Rathsdorf - westlich der B 167 und Wriezen - westlich der B167

Gemeinde Buckow (Märkische Schweiz),

Gemeinde Strausberg mit den Gemarkungen Hohenstein und Ruhlsdorf,

Gemeine Garzau-Garzin,

Gemeinde Waldsieversdorf,

Gemeinde Rehfelde mit der Gemarkung Werder,

Gemeinde Reichenow-Mögelin,

Gemeinde Prötzel mit den Gemarkungen Harnekop, Sternebeck und Prötzel östlich der B 168 und der L35,

Gemeinde Oberbarnim,

Gemeinde Bad Freienwalde mit der Gemarkung Sonnenburg,

Gemeinde Falkenberg mit den Gemarkungen Dannenberg, Falkenberg westlich der L 35, Gersdorf und Kruge,

Gemeinde Höhenland mit den Gemarkungen Steinbeck, Wollenberg und Wölsickendorf,

Landkreis Barnim:

Gemeinde Joachimsthal östlich der L220 (Eberswalder Straße), östlich der L23 (Töpferstraße und Templiner Straße), östlich der L239 (Glambecker Straße) und Schorfheide (JO) östlich der L238,

Gemeinde Friedrichswalde mit der Gemarkung Glambeck östlich der L 239,

Gemeinde Althüttendorf,

Gemeinde Ziethen mit den Gemarkungen Groß Ziethen und Klein Ziethen westlich der B198,

Gemeinde Chorin mit den Gemarkungen Golzow, Senftenhütte, Buchholz, Schorfheide (Ch), Chorin westlich der L200 und Sandkrug nördlich der L200,

Gemeinde Britz,

Gemeinde Schorfheide mit den Gemarkungen Altenhof, Werbellin, Lichterfelde und Finowfurt,

Gemeinde (Stadt) Eberswalde mit der Gemarkungen Finow und Spechthausen und der Gemarkung Eberswalde südlich der B167 und westlich der L200,

Gemeinde Breydin,

Gemeinde Melchow,

Gemeinde Sydower Fließ mit der Gemarkung Grüntal nördlich der K6006 (Landstraße nach Tuchen), östlich der Schönholzer Straße und östlich Am Postweg,

Hohenfinow südlich der B167,

Landkreis Uckermark:

Gemeinde Passow mit den Gemarkungen Briest, Passow und Schönow,

Gemeinde Mark Landin mit den Gemarkungen Landin nördlich der B2, Grünow und Schönermark,

Gemeinde Angermünde mit den Gemarkungen Frauenhagen, Mürow, Angermünde nördlich und nordwestlich der B2, Dobberzin nördlich der B2, Kerkow, Welsow, Bruchhagen, Greiffenberg, Günterberg, Biesenbrow, Görlsdorf, Wolletz und Altkünkendorf,

Gemeinde Zichow,

Gemeinde Casekow mit den Gemarkungen Blumberg, Wartin, Luckow-Petershagen und den Gemarkungen Biesendahlshof und Casekow westlich der L272 und nördlich der L27,

Gemeinde Hohenselchow-Groß Pinnow mit der Gemarkung Hohenselchow nördlich der L27,

Gemeinde Tantow,

Gemeinde Mescherin mit der Gemarkung Radekow, der Gemarkung Rosow südlich der K 7311 und der Gemarkung Neurochlitz westlich der B2,

Gemeinde Gartz (Oder) mit der Gemarkung Geesow westlich der B2 sowie den Gemarkungen Gartz und Hohenreinkendorf nördlich der L27 und der B2 bis zur Kastanienallee, dort links abbiegend dem Schülerweg folgend bis Höhe Bahnhof, von hier in östlicher Richtung den Salveybach kreuzend bis zum Tantower Weg, diesen in nördlicher Richtung bis zu Stettiner Straße, diese weiter folgend bis zur B2, dieser in nördlicher Richtung folgend,

Gemeinde Pinnow nördlich und westlich der B2,

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Storkow (Mark),

Gemeinde Spreenhagen mit den Gemarkungen Braunsdorf, Markgrafpieske, Lebbin und Spreenhagen,

Gemeinde Grünheide (Mark) mit den Gemarkungen Kagel, Kienbaum und Hangelsberg,

Gemeinde Fürstenwalde westlich der B 168 und nördlich der L 36,

Gemeinde Rauen,

Gemeinde Wendisch Rietz bis zur östlichen Uferzone des Scharmützelsees und von der südlichen Spitze des Scharmützelsees südlich der B246,

Gemeinde Reichenwalde,

Gemeinde Bad Saarow mit der Gemarkung Petersdorf und der Gemarkung Bad Saarow-Pieskow westlich der östlichen Uferzone des Scharmützelsees und ab nördlicher Spitze westlich der L35,

Gemeinde Tauche mit der Gemarkung Werder,

Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Jänickendorf, Schönfelde, Beerfelde, Gölsdorf, Buchholz, Tempelberg und den Gemarkungen Steinhöfel, Hasenfelde und Heinersdorf westlich der L36 und der Gemarkung Neuendorf im Sande nördlich der L36,

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Turnow-Preilack mit der Gemarkung Turnow,

Gemeinde Drachhausen,

Gemeinde Schmogrow-Fehrow,

Gemeinde Drehnow,

Gemeinde Guhrow,

Gemeinde Werben,

Gemeinde Dissen-Striesow,

Gemeinde Briesen,

Gemeinde Kolkwitz mit den Gemarkungen Babow, Eichow und Milkersdorf,

Gemeinde Burg (Spreewald),

Landkreis Oberspreewald-Lausitz:

Gemeinde Lauchhammer,

Gemeinde Schwarzheide,

Gemeinde Schipkau,

Gemeinde Senftenberg mit den Gemarkungen Brieske, Niemtsch, Senftenberg und Reppist,

die Gemeinde Schwarzbach mit der Gemarkung Biehlen,

Gemeinde Großräschen mit den Gemarkungen Wormlage, Saalhausen, Barzig, Freienhufen, Großräschen,

Gemeinde Vetschau/Spreewald mit den Gemarkungen: Naundorf, Fleißdorf, Suschow, Stradow, Göritz, Koßwig, Vetschau, Repten, Tornitz, Missen und Orgosen,

Gemeinde Calau mit den Gemarkungen: Kalkwitz, Mlode, Saßleben, Reuden, Bolschwitz, Säritz, Calau, Kemmen, Werchow und Gollmitz,

Gemeinde Luckaitztal,

Gemeinde Bronkow,

Gemeinde Altdöbern mit der Gemarkung Altdöbern westlich der Bahnlinie,

Gemeinde Tettau,

Landkreis Elbe-Elster:

Gemeinde Großthiemig,

Gemeinde Hirschfeld,

Gemeinde Gröden,

Gemeinde Schraden,

Gemeinde Merzdorf,

Gemeinde Röderland mit der Gemarkung Wainsdorf, Prösen, Stolzenhain a.d. Röder,

Gemeinde Plessa mit der Gemarkung Plessa,

Landkreis Prignitz

Gemeinde Karstädt mit den Gemarkungen Neuhof südöstlich der Neuhausener Straße, Kribbe südlich der Kreisstraße 7045, Dallmin südlich der L133 und K7045 begrenzt durch die Bahnstrecke Berlin-Hamburg, ,Groß Warnow östlich der Bahnstrecke Berlin-Hamburg, Reckenzin östlich der Bahnstrecke Berlin-Hamburg, Klein Warnow östlich der Bahnstrecke Berlin-Hamburg, Streesow östlich der Bahnstrecke Berlin-Hamburg

Gemeinde Putlitz mit den Gemarkungen Porep nördlich der A24, Telschow nördlich der A24, Lütkendorf östlich der L13, Weitgendorf östlich der L 13, Putlitz südlich des Hülsebecker Damm, Nettelbeck nördlich der A24, Sagast südlich des Grabens 1/12/05

Gemeinde Pirow mit den Gemarkungen Pirow, Burow, Bresch und Hülsebeck südlich der L104

Gemeinde Berge mit den Gemarkungen Neuhausen östlich der L10, Berge südlich der Schulstraße/östlich der Perleberger Straße,

Bundesland Sachsen:

Stadt Dresden:

Stadtgebiet, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Landkreis Meißen:

Gemeinde Diera-Zehren, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Glaubitz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Hirschstein,

Gemeinde Käbschütztal,

Gemeinde Klipphausen, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Niederau, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Nünchritz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Röderaue, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Gröditz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Lommatzsch,

Gemeinde Stadt Meißen, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Nossen,

Gemeinde Stadt Riesa,

Gemeinde Stadt Strehla,

Gemeinde Stauchitz,

Gemeinde Wülknitz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Zeithain,

Landkreis Mittelsachsen:

Gemeinde Großweitzschen mit den Ortsteilen Döschütz, Gadewitz, Niederranschütz, Redemitz,

Gemeinde Ostrau mit den Ortsteilen Auerschütz, Beutig, Binnewitz, Clanzschwitz, Delmschütz, Döhlen, Jahna, Kattnitz, Kiebitz, Merschütz, Münchhof, Niederlützschera, Noschkowitz, Oberlützschera, Obersteina, Ostrau, Pulsitz, Rittmitz, Schlagwitz, Schmorren, Schrebitz, Sömnitz, Trebanitz, Zschochau,

Gemeinde Reinsberg,

Gemeinde Stadt Döbeln mit den Ortsteilen Beicha, Bormitz, Choren, Döbeln, Dreißig, Geleitshäuser, Gertitzsch, Gödelitz, Großsteinbach, Juchhöh, Kleinmockritz, Leschen, Lüttewitz, Maltitz, Markritz, Meila, Mochau, Nelkanitz, Oberranschütz, Petersberg, Präbschütz, Prüfern, Schallhausen, Schweimnitz, Simselwitz, Theeschütz, Zschackwitz, Zschäschütz,

Gemeinde Stadt Großschirma mit den Ortsteilen Obergruna, Siebenlehn,

Gemeinde Stadt Roßwein mit den Ortsteilen Gleisberg, Haßlau, Klinge, Naußlitz, Neuseifersdorf, Niederforst, Ossig, Roßwein, Seifersdorf, Wettersdorf, Wetterwitz,

Gemeinde Striegistal mit den Ortsteilen Gersdorf, Kummersheim, Marbach,

Gemeinde Zschaitz-Ottewig,

Landkreis Nordsachsen:

Gemeinde Arzberg mit den Ortsteilen Stehla, Tauschwitz,

Gemeinde Cavertitz mit den Ortsteilen Außig, Cavertitz, Klingenhain, Schirmenitz, Treptitz,

Gemeinde Liebschützberg mit den Ortsteilen Borna, Bornitz, Clanzschwitz, Ganzig, Kleinragewitz, Laas, Leckwitz, Liebschütz, Sahlassan, Schönnewitz, Terpitz östlich der Querung am Käferberg, Wadewitz, Zaußwitz,

Gemeinde Naundorf mit den Ortsteilen Casabra, Gastewitz, Haage, Hof, Hohenwussen, Kreina, Nasenberg, Raitzen, Reppen, Salbitz, Stennschütz, Zeicha,

Gemeinde Stadt Belgern-Schildau mit den Ortsteilen Ammelgoßwitz, Dröschkau, Liebersee östlich der B182, Oelzschau, Seydewitz, Staritz, Wohlau,

Gemeinde Stadt Mügeln mit den Ortsteilen Mahris, Schweta südlich der K8908, Zschannewitz,

Gemeinde Stadt Oschatz mit den Ortsteilen Lonnewitz östlich des Sandbaches und nördlich der B6, Oschatz östlich des Schmorkauer Wegs und nördlich der S28, Rechau, Schmorkau, Zöschau,

Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge:

Gemeinde Bannewitz,

Gemeinde Dürrröhrsdorf-Dittersbach,

Gemeinde Kreischa,

Gemeinde Lohmen,

Gemeinde Müglitztal,

Gemeinde Stadt Dohna,

Gemeinde Stadt Freital,

Gemeinde Stadt Heidenau,

Gemeinde Stadt Hohnstein,

Gemeinde Stadt Neustadt i. Sa.,

Gemeinde Stadt Pirna,

Gemeinde Stadt Rabenau mit den Ortsteilen Lübau, Obernaundorf, Oelsa, Rabenau und Spechtritz,

Gemeinde Stadt Stolpen,

Gemeinde Stadt Tharandt mit den Ortsteilen Fördergersdorf, Großopitz, Kurort Hartha, Pohrsdorf und Spechtshausen,

Gemeinde Stadt Wilsdruff, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:

Landkreis Vorpommern Greifswald

Gemeinde Penkun,

Gemeinde Nadrensee,

Gemeinde Krackow,

Gemeinde Glasow,

Gemeinde Grambow,

Landkreis Ludwigslust-Parchim:

Gemeinde Balow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Balow,

Gemeinde Dambeck mit den Ortsteilen und der Ortslage: Dambeck (bei Ludwigslust),

Gemeinde Groß Godems mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Groß Godems und Klein Godems,

Gemeinde Karrenzin mit den Ortsteilen und der Ortslage: Repzin,

Gemeinde Möllenbeck mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Carlshof (bei Neustadt-Glewe), Menzendorf (bei Neustadt-Glewe), Möllenbeck (bei Ludwigslust),

Gemeinde Muchow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Muchow,

Gemeinde Parchim mit den Ortsteilen und der Ortslage: Slate,

Gemeinde Prislich mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Marienhof (bei Grabow), Neese, Prislich, Werle (bei Ludwigslust / mv),

Gemeinde Ruhner Berge mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Drenkow, Jarchow, Poitendorf, Poltnitz, Suckow (bei Parchim), Zachow (bei Parchim),

Gemeinde Stolpe mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Barkow (bei Parchim), Granzin (bei Parchim), Stolpe (bei Neustadt-Glewe),

Gemeinde Zierzow mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Kolbow, Zierzow (bei Ludwigslust).

2. Estland

Følgende restriktionszoner I i Estland:

—	Hiiu maakond.

3. Letland

Følgende restriktionszoner I i Letland:

—	Dienvidkurzemes novada, Nīcas pagasta daļa uz ziemeļiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Otaņķu pagasts,

—	Ropažu novada Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes.

4. Litauen

Følgende restriktionszoner I i Litauen:

—	Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos,

—	Palangos miesto savivaldybė.

5. Ungarn

Følgende restriktionszoner I i Ungarn:

—

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 950950, 950960, 950970, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951950, 952050, 952150, 952250, 952550, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953650, 953660, 953750, 953850, 953950, 953960, 954050, 954060, 954150, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150, 956160, 956250, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Bács-Kiskun megye 600150, 600850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe,

—	Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950,

—	406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Győr-Moson-Sopron megye 100550, 100650, 100950, 101050, 101350, 101450, 101550, 101560 és 102150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 751250, 751260, 751350, 751360, 751750, 751850, 751950, 753650, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754360, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754850 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251650, 251750, 251850, 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—

Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050, 575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577250, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

6. Polen

Følgende restriktionszoner I i Polen:

w województwie kujawsko - pomorskim:

powiat rypiński,

powiat brodnicki,

powiat grudziądzki,

powiat miejski Grudziądz,

powiat wąbrzeski,

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Rozogi w powiecie szczycieńskim,

w województwie podlaskim:

gminy Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew i część gminy Kulesze Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim,

powiat łomżyński,

gminy Turośl, Mały Płock w powiecie kolneńskim,

powiat zambrowski,

powiat miejski Łomża,

w województwie mazowieckim:

powiat ostrołęcki,

powiat miejski Ostrołęka,

gminy Bodzanów, Bulkowo, Gąbin, Mała Wieś, Słubice, Słupno, Wyszogród w powiecie płockim,

powiat ciechanowski,

powiat płoński,

gminy Rościszewo i Szczutowo w powiecie sierpeckim,

gminy Nowa Sucha, Teresin, Sochaczew z miastem Sochaczew w powiecie sochaczewskim,

część powiatu żyrardowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu grodziskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu pruszkowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Błonie i Ożarów Mazowiecki w powiecie warszawskim zachodnim,

gmina Bieżuń, Lutocin, Siemiątkowo i Żuromin w powiecie żuromińskim,

część powiatu ostrowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Dzieżgowo, Lipowiec Kościelny, Mława, Radzanów, Strzegowo, Stupsk, Szreńsk, Szydłowo, Wiśniewo w powiecie mławskim,

powiat przasnyski,

powiat makowski,

powiat pułtuski,

część powiatu wyszkowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu węgrowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu wołomińskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Mokobody i Suchożebry w powiecie siedleckim,

gminy Cegłów, Dębe Wielkie, Dobre, Halinów, Jakubów, Mińsk Mazowiecki z miastem Mińśk Mazowiecki, Kałuszyn, Mrozy, Stanisławów w powiecie mińskim,

gminy Bielany i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim,

gminy Pacyna, Sanniki w powiecie gostynińskim,

gminy Gózd, Iłża, Skaryszew w powiecie radomskim,

gminy Ciepielów, Lipsko, Rzeczniów, Sienno w powiecie lipskim,

gminy Kazanów, Policzna, Tczów, Zwoleń w powiecie zwoleńskim,

w województwie podkarpackim:

gminy Tarnowiec, miasto Jasło, część gminy wiejskiej Jasło położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Jasło oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 992 biegnącą od południowej granicy gminy do granicy miasta Jasło, część gminy Nowy Żmigród położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 993, część gminy Skołyszyn położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie jasielskim,

gmina Grodzisko Dolne w powiecie leżajskim,

część powiatu ropczycko – sędziszowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Chłopice, Pawłosiów, Jarosław z miastem Jarosław w powiecie jarosławskim,

gminy Fredropol, Krasiczyn, Krzywcza, Przemyśl, część gminy Orły położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77, część gminy Żurawica na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77 w powiecie przemyskim,

powiat miejski Przemyśl,

gminy Adamówka, Sieniawa, Tryńcza, Przeworsk z miastem Przeworsk, część gminy Zarzecze położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Mleczka w powiecie przeworskim,

gminy Rakszawa, Żołynia w powiecie łańcuckim,

gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski, część gminy Świlcza położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gmina Raniżów w powiecie kolbuszowskim,

część powiatu dębickiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Chorkówka, Iwonicz Zdrój, Jedlicze, Miejsce Piastowe, część gminy Dukla położona na północ od linii wyznaczonej przez drogi: nr 993 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Dukla i drogę łączącą miejscowości Dukla – Cergowa - Jasionka biegnącą do wschodniej granicy gminy, część gminy Rymanów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie krośnieńskim,

gminy Besko, Bukowsko, Zarszyn, Zagórz, część gminy Komańcza położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 889 oraz na północ od drogi nr 889 biegnącej od tego skrzyżowania do północnej granicy gminy w powiecie sanockim,

gmina Cisna w powiecie leskim,

gminy Lutowiska, Czarna, Ustrzyki Dolne w powiecie bieszczadzkim,

w województwie świętokrzyskim:

powiat buski,

powiat skarżyski,

część powiatu opatowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu sandomierskiego niewymieniona w części II załącznika I,

powiat staszowski,

gminy Mirzec, Brody, część gminy Wąchock położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 w powiecie starachowickim,

powiat ostrowiecki,

gminy Gowarczów, Końskie, Stąporków w powiecie koneckim,

w województwie łódzkim:

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim,

gminy Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka w powiecie rawskim,

gminy Bolimów, Głuchów, Godzianów, Lipce Reymontowskie, Maków, Nowy Kawęczyn, Skierniewice, Słupia w powiecie skierniewickim,

powiat miejski Skierniewice,

powiat opoczyński,

gminy Czerniewice, Inowłódz, Lubochnia, Rzeczyca, Tomaszów Mazowiecki z miastem Tomaszów Mazowiecki, Żelechlinek w powiecie tomaszowskim,

w województwie pomorskim:

gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy - zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim,

gminy Lichnowy, Miłoradz, Malbork z miastem Malbork, część gminy Nowy Staw położna na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 w powiecie malborskim,

gmina Sztum w powiecie sztumskim,

gminy Cedry Wielkie, Suchy Dąb, Pszczółki, miasto Pruszcz Gdański, część gminy wiejskiej Pruszcz Gdański położona na wschód od lini wyznaczonej przez drogę A1 w powiecie gdańskim,

Miasto Gdańsk,

powiat tczewski,

część powiatu kwidzyńskiego niewymieniona w części II załącznika I,

w województwie lubuskim:

gmina Lubiszyn w powiecie gorzowskim,

powiat strzelecko – drezdenecki,

w województwie dolnośląskim:

gminy Międzybórz, Syców, Twardogóra, część gminy wiejskiej Oleśnica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dobroszyce położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy w powiecie oleśnickim,

gminy Jordanów Śląski, Kobierzyce, Sobótka, część gminy Żórawina położona na zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4, część w powiecie wrocławskim,

część gminy Domaniów położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim,

gmina Wiązów w powiecie strzelińskim,

część powiatu średzkiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Pielgrzymka, miasto Złotoryja, część gminy wiejskiej Złotoryja położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy w miejscowości Nowa Wieś Złotoryjska do granicy miasta Złotoryja oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od granicy miasta Złotoryja do wschodniej granicy gminy w powiecie złotoryjskim,

gminy Janowice Wielkie, Mysłakowice, Stara Kamienica, Szklarska Poręba w powiecie karkonoskim,

część powiatu miejskiego Jelenia Góra położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 366,

gminy Bolków, Paszowice, miasto Jawor, część gminy Męcinka położona na południe od drogi nr 363 w powiecie jaworskim,

gminy Dobromierz i Marcinowice w powiecie świdnickim,

gminy Dzierżoniów, Pieszyce, miasto Bielawa, miasto Dzierżoniów w powiecie dzierżoniowskim,

gminy Głuszyca, Mieroszów w powiecie wałbrzyskim,

gmina Nowa Ruda i miasto Nowa Ruda w powiecie kłodzkim,

gminy Kamienna Góra, Marciszów i miasto Kamienna Góra w powiecie kamiennogórskim,

w województwie wielkopolskim:

gminy Koźmin Wielkopolski, Rozdrażew w powiecie krotoszyńskim,

gminy Książ Wielkopolski, część gminy Dolsk położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 434 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 437, a następnie na wschód od drogi nr 437 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 434 do południowej granicy gminy, w powiecie śremskim,

gminy Borek Wielkopolski, Piaski, Pogorzela, w powiecie gostyńskim,

gminy Kleszczewo, Kostrzyn, Pobiedziska, w powiecie poznańskim,

gmina Kiszkowo i część gminy Kłecko położona na zachód od rzeki Mała Wełna w powiecie gnieźnieńskim,

powiat czarnkowsko-trzcianecki,

część gminy Wronki położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy w powiecie szamotulskim,

gmina Budzyń w powiecie chodzieskim,

gminy Mieścisko, Skoki i Wągrowiec z miastem Wągrowiec w powiecie wągrowieckim,

gmina Dobrzyca w powiecie pleszewskim,

gminy Odolanów, Przygodzice, Raszków, Sośnie, miasto Ostrów Wielkopolski, część gminy wiejskiej Ostrów Wielkopolski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sulisław – Łąkociny – Wierzbno i na zachód od miasta Ostrów Wielkopolski oraz część gminy wiejskiej Ostrów Wielkopolski położona na wschód od miasta Ostrów Wielkopolski w powiecie ostrowskim,

gmina Kobyla Góra w powiecie ostrzeszowskim,

gminy Baranów, Bralin, Perzów, Rychtal, Trzcinica, Łęka Opatowska w powiecie kępińskim,

w województwie opolskim:

gmina Byczyna, część gminy Kluczbork położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowana z drogą nr 45, a następnie od tego skrzyżowania na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 45 do skrzyżowania z ulicą Fabryczną w miejscowości Kluczbork i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ulice Fabryczna -Dzierżonia – Strzelecka w miejscowości Kluczbork do wschodniej granicy gminy, część gminy Wołczyn położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 w powiecie kluczborskim,

gminy Praszka, Gorzów Śląski, Radłów, Olesno, Zębowice, część gminy Rudniki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 43 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 43 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 42 w powiecie oleskim,

część gminy Grodków położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie brzeskim,

gminy Łambinowice, Pakosławice, Skoroszyce, część gminy Korfantów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 407 w powiecie nyskim,

część gminy Biała położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 407 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 414 i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 414 biegnącej od tego skrzyżowania do skrzyżowania z drogą nr 409, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 409 biegnącą od tego skrzyżowania do wschodniej granicy gminy w powiecie prudnickim,

gminy Chrząstowice, Ozimek, Komprachcice, Prószków, część gminy Łubniany położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Świerkle – Masów, ulicę Leśną w miejscowości Masów oraz na południe od ulicy Kolanowskiej biegnącej do wschodniej granicy gminy, część gminy Turawa położona na południe od linii wyznaczonej przez ulice Powstańców Śląskich -Kolanowską -Opolską – Kotorską w miejscowości Węgry i dalej na południe od drogi łączącej miejscowości Węgry- Kotórz Mały – Turawa – Rzędów – Kadłub Turawski – Zakrzów Turawski biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie opolskim,

powiat miejski Opole,

w województwie zachodniopomorskim:

gminy Nowogródek Pomorski, Barlinek, część gminy Myślibórz położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 biegnącej od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 26, następnie na wschód od drogi nr 26 biegnącej od tego skrzyżowania do skrzyżowania z drogą nr 119 i dalej na wschód od drogi nr 119 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 26 do północnej granicy gminy, część gminy Dębno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na północ od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim,

gmina Stare Czarnowo w powiecie gryfińskim,

gminy Bielice, Lipiany, Przelewice, Pyrzyce w powiecie pyrzyckim,

gminy Bierzwnik, Krzęcin, Pełczyce w powiecie choszczeńskim,

część powiatu miejskiego Szczecin położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Odra Zachodnia biegnącą od północnej granicy gminy do przecięcia z drogą nr 10, następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 10 biegnącą od przecięcia z linią wyznaczoną przez rzekę Odra Zachodnia do wschodniej granicy gminy,

gminy Dobra (Szczecińska), Police w powiecie polickim,

w województwie małopolskim:

gminy Bobowa, Moszczenica, Łużna, Ropa, część gminy wiejskiej Gorlice położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej do zachodniej granicy gminy, część gminy Biecz położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie gorlickim,

powiat nowosądecki,

gminy Czorsztyn, Krościenko nad Dunajcem, Ochotnica Dolna, Szczawnica w powiecie nowotarskim,

powiat miejski Nowy Sącz,

gminy Skrzyszów, Lisia Góra, Radłów, Wietrzychowice, Żabno, część gminy wiejskiej Tarnów położona na wschód od miasta Tarnów w powiecie tarnowskim,

powiat dąbrowski,

gminy Klucze, Bolesław, Bukowno w powiecie olkuskim,

w województwie śląskim:

gmina Sławków w powiecie będzińskim,

powiat miejski Jaworzno,

powiat miejski Mysłowice,

powiat miejski Katowice,

powiat miejski Siemianowice Śląskie,

powiat miejski Chorzów,

powiat miejski Piekary Śląskie,

powiat miejski Bytom,

gminy Kalety, Ożarowice, Świerklaniec, Miasteczko Śląskie, Radzionków w powiecie tarnogórskim,

gmina Woźniki w powiecie lublinieckim,

gminy Myszków i Koziegłowy w powiecie myszkowskim,

gminy Ogrodzieniec, Zawiercie, Włodowice w powiecie zawierciańskim.

7. Slovakiet

Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:

—	in the district of Nové Zámky, Sikenička, Pavlová, Bíňa, Kamenín, Kamenný Most, Malá nad Hronom, Belá, Ľubá, Šarkan, Gbelce, Bruty, Mužla, Obid, Štúrovo, Nána, Kamenica nad Hronom, Chľaba, Leľa, Bajtava, Salka, Malé Kosihy,

—	in the district of Veľký Krtíš, the municipalities of Ipeľské Predmostie, Veľká nad Ipľom, Hrušov, Kleňany, Sečianky,

—

in the district of Levice, the municipalities of Keť, Čata, Pohronský Ruskov, Hronovce, Želiezovce, Zalaba, Malé Ludince, Šalov, Sikenica, Pastovce, Bielovce, Ipeľský Sokolec, Lontov, Kubáňovo, Sazdice, Demandice, Dolné Semerovce, Vyškovce nad Ipľom, Preseľany nad Ipľom, Hrkovce, Tupá, Horné Semerovce, Hokovce, Slatina, Horné Turovce, Veľké Turovce, Šahy, Tešmak, Plášťovce, Ipeľské Uľany, Tehla, Lula, Beša, Jesenské, Ina, Lok, Veľký Ďur, Horný Pial, Horná Seč, Starý Tekov, Dolná Seč, Hronské Kľačany, Levice, Podlužany, Krškany, Brhlovce, Bory, Santovka, Domadice, Hontianske Trsťany, Žemberovce,

—	in the district of Krupina, the municipalities of Dudince, Terany, Hontianske Moravce, Sudince, Súdovce, Lišov,

—	the whole district of Ružomberok, except municipalities included in zone II,

—	the whole district of Turčianske Teplice, except municipalities included in zone II,

—	in the district of Martin, municipalties of Blatnica, Folkušová, Necpaly, Belá-Dulice, Ďanová, Karlová, Laskár, Rakovo, Príbovce, Košťany nad Turcom, Socovce, Turčiansky Ďur, Kláštor pod Znievom, Slovany, Ležiachov, Benice,

—	in the district of Dolný Kubín, the municipalities of Kraľovany, Žaškov, Jasenová, Vyšný Kubín, Oravská Poruba, Leštiny, Osádka, Malatiná, Chlebnice, Krivá,

—	in the district of Tvrdošín, the municipalities of Oravský Biely Potok, Habovka, Zuberec,

—	in the district of Prievidza, the municipalities of Handlová, Cígeľ, Podhradie, Lehota pod Vtáčnikom, Ráztočno,

—	the whole district of Partizánske, except municipalities included in zone II,

—	in the district of Topoľčany, the municipalities of Krnča, Prázdnovce, Solčany, Nitrianska Streda, Čeľadince, Kovarce, Súlovce, Oponice,

—

in the district of Nitra, the municipalities of Horné Lefantovce, Dolné Lefantovce, Bádice, Jelenec, Žirany, Podhorany, Nitrianske Hrnčiarovce, Štitáre, Pohranice, Hosťová, Kolíňany, Malý Lapáš, Dolné Obdokovce, Čeľadice, Veľký Lapáš, Babindol, Malé Chyndice, Golianovo, Klasov, Veľké Chyndice, Nová Ves nad Žitavou, Paňa, Vráble, Tajná, Lúčnica nad Žitavou, Žitavce, Melek, Telince, Čifáre.

8. Italien

Følgende restriktionszoner I i Italien:

Piedmont Region:

in the province of Alessandria, Municipalities of: Casalnoceto, Oviglio, Viguzzolo, Bergamasco, Castellar Guidobono, Berzano Di Tortona, Carentino, Frascaro, Borgoratto Alessandrino, Volpeglino, Gamalero, Volpedo, Pontecurone, Castelnuovo Scrivia, Alluvione Piovera, Sale, Bassignana, Pecetto di Valenza, Rivarone, Montecastello, Valenza, San Salvatore Monferrato, Castelletto Monferrato, Quargnento, Solero, Pietra Marazzi,

in the province of Asti, Municipalities of: Nizza Monferrato, Incisa Scapaccino, Mombaruzzo, Maranzana, Castelletto Molina, Castelnuovo Belbo, Quaranti, Fontanile, Calamandrana, Bruno, Canelli, San Marzano Oliveto,

in the province of Cuneo, Municipalities of: Bergolo, Pezzolo Valle Uzzone, Cortemilia, Levice, Castelletto Uzzone, Perletto, Castino, Cossano Belbo, Rocchetta Belbo, Santo Stefano Belbo, Gottasecca, Monesiglio, Sale delle Langhe, Camerana, Castelnuovo di Ceva, Priero, Prunetto, Montezemolo, Perlo,

Liguria Region:

in the province of Genova, Municipalities of: Rovegno, Portofino, Santa Margherita Ligure, Camogli, Fontanigorda, Rezzoaglio, Orero, Coreglia Ligure, San Colombano Certenoli, Zoagli, Leivi, Chiavari, Borzonasca,

in the province of Savona, the Municipalities of: Bergeggi, Spotorno, Vezzi Portio, Noli, Orco Feglino, Bormida, Calice Ligure, Rialto, Osiglia, Murialdo,

Emilia-Romagna Region:

in the Province of Piacenza, Municipalities of: Cerignale, Ottone (est fiume Trebbia), Corte Brugnatella, Bobbio, Alta Val Tidone,

Lombardia Region:

in the Province of Pavia, Municipalities of: Rocca Susella, Montesegale, Godiasco, Borgoratto Mormorolo, Fortunago, Volpara, Borgo Priolo, Rocca De' Giorgi, Rivanazzano, Colli Verdi – Ruino e Canevino,

Lazio Region:

in the province of Rome,

North: Municipalities of Riano, Castelnuovo di Porto, Capena, Fiano Romano, Morlupo, Sacrofano, Magliano Romano, Formello, Campagnano di Roma, Anguillara,

West: the municipality of Fiumicino,

South: Municipality of Rome between the limits of Zone 2 (North), the boundaries of Municipality of Fiumicino (West), the Tiber River up to the intersection with the Grande Raccordo Anulare, the Grande Raccordo Anulare up to the intersection with A24 Highway, A24 Highway up to the intersection with Viale del Tecnopolo, viale del Tecnopolo up to the intersection with the boundaries of the municipality of Guidonia Montecelio,

East: Municipalities of: Guidonia Montecelio, Montelibretti, Palombara Sabina, Monterotondo, Mentana, Sant’Angelo Romano, Fonte Nuova.

Sardinia Region:

in the Province of Sud Sardegna, Municipalities of: Escalaplano, Genuri, Gesico, Goni, Las Plassas, Setzu, Seui Isola Amministrativa, Siurgus Donigala, Suelli, Tuili, Villanovafranca

in the Province of Nuoro, Municipalities of: Atzara, Bitti, Bolotana, Bortigali, Dorgali, Elini, Elini Isola Amministrativa, Gairo, Girasole, Ilbono, Lanusei, Lei, Loceri, Lotzorai, Macomer a Ovest della SS 131, Noragugume, Oliena, Ortueri, Orune, Osini, Perdasdefogu, Silanus, Sorgono, Tortolì, Ulassai

in the Province of Oristano, Municipalities of: Albagiara, Ardauli, Assolo, Asuni, Bidonì, Gonnosnò, Neoneli, Nughedu Santa Vittoria, Samugheo, Sedilo, Senis, Sini, Sorradile

in the Province of Sassari, Municipalities of: Alà Dei Sardi, Ardara, Berchidda, Bonnanaro, Bonorva a ovest della SS 131, Borutta, Cheremule, Cossoine, Giave a ovest della SS 131, Mores a nord della SS 128bis - SP 63, Oschiri a nord della E 840, Ozieri a nord della Sp 63 - SP 1 - SS 199, Torralba a ovest della SS 131, Tula.

9. Tjekkiet

Følgende restriktionszoner I i Tjekkiet:

Liberecký kraj:

v okrese Liberec katastrální území obcí Hrádek nad Nisou, Oldřichov v Hájích, Grabštejn, Václavice u Hrádku nad Nisou, Horní Vítkov, Dolní Vítkov, Bílý Kostel nad Nisou, Dolní Chrastava, Horní Chrastava, Chrastava I, Nová Ves u Chrastavy, Mlýnice, Albrechtice u Frýdlantu, Kristiánov, Heřmanice u Frýdlantu, Dětřichov u Frýdlantu, Mníšek u Liberce, Oldřichov na Hranicích, Machnín, Svárov u Liberce, Desná I, Krásná Studánka, Stráž nad Nisou, Fojtka, Radčice u Krásné Studánky, Kateřinky u Liberce, Staré Pavlovice, Nové Pavlovice, Růžodol I, Františkov u Liberce, Liberec, Ruprechtice, Rudolfov, Horní Růžodol, Rochlice u Liberce, Starý Harcov, Vratislavice nad Nisou, Kunratice u Liberce, Proseč nad Nisou, Lukášov, Rýnovice, Jablonec nad Nisou, Jablonecké Paseky, Jindřichov nad Nisou, Mšeno nad Nisou, Lučany nad Nisou, Smržovka, Tanvald, Jiřetín pod Bukovou, Dolní Maxov, Antonínov, Horní Maxov, Karlov u Josefova Dolu, Loučná nad Nisou, Hraničná nad Nisou, Janov nad Nisou, Bedřichov u Jablonce nad Nisou, Josefův Důl u Jablonce nad Nisou, Albrechtice v Jizerských horách, Desná III, Polubný, Harrachov, Jizerka, Hejnice, Bílý Potok pod Smrkem, Andělská Hora u Chrastavy, Benešovice u Všelibic, Cetenov, Česká Ves v Podještědí, Dolní Sedlo, Dolní Suchá u Chotyně, Donín u Hrádku nad Nisou, Druzcov, Hlavice, Hrubý Lesnov, Chotyně, Chrastava II, Chrastná, Jablonné v Podještědí, Janovice v Podještědí, Janův Důl, Jítrava, Kněžice v Lužických horách, Kotel, Kryštofovo Údolí, Křižany, Lázně Kundratice, Loučná, Lvová, Malčice u Všelibic, Markvartice v Podještědí, Nesvačily u Všelibic, Novina u Liberce, Osečná, Panenská Hůrka, Polesí u Rynoltic, Postřelná, Přibyslavice, Rynoltice, Smržov u Českého Dubu, Vápno, Všelibice, Zábrdí u Osečné, Zdislava, Žibřidice,

v okrese Česká Lípa katastrální území obcí Bezděz, Blatce, Brniště, Břevniště pod Ralskem, Česká Lípa, Deštná u Dubé, Dobranov, Dražejov u Dubé, Drchlava, Dřevčice, Dubá, Dubice u České Lípy, Dubnice pod Ralskem, Hamr na Jezeře, Heřmaničky u Dobranova, Hlemýždí, Holany, Horky u Dubé, Horní Krupá, Houska, Chlum u Dubé, Jabloneček, Jestřebí u České Lípy, Kamenice u Zákup, Korce, Kruh v Podbezdězí, Kvítkov u České Lípy, Lasvice, Loubí pod Vlhoštěm, Luhov u Mimoně, Luka, Maršovice u Dubé, Náhlov, Nedamov, Noviny pod Ralskem, Obora v Podbezdězí, Okna v Podbezdězí, Okřešice u České Lípy, Pavlovice u Jestřebí, Písečná u Dobranova, Skalka u Doks, Sosnová u České Lípy, Srní u České Lípy, Stará Lípa, Starý Šidlov, Stráž pod Ralskem, Šváby, Tachov u Doks, Tubož, Újezd u Jestřebí, Velenice u Zákup, Velký Grunov, Velký Valtinov, Vítkov u Dobranova, Vlčí Důl, Vojetín, Vrchovany, Zahrádky u České Lípy, Zákupy, Zbyny, Žďár v Podbezdězí, Ždírec v Podbezdězí, Žizníkov,

Středočeský kraj

v okrese Mladá Boleslav katastrální území obcí Bezdědice, Březovice pod Bezdězem, Víska u Březovic, Dolní Krupá u Mnichova Hradiště, Mukařov u Jiviny, Neveklovice, Strážiště u Jiviny, Vicmanov, Vrchbělá, Březinka pod Bezdězem, Bělá pod Bezdězem, Dolní Rokytá, Horní Rokytá, Rostkov, Kozmice u Jiviny.

10. Grækenland

The following restricted zones I in Greece:

—

in the regional unit of Drama:

—	the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality),

—	the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality),

—	the municipal departments of Prosotsani, Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality),

—	the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia, Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality),

—

in the regional unit of Xanthi:

—	the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality),

—	the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio (in Myki municipality),

—	the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality),

—

in the regional unit of Rodopi:

—	the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality),

—	the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality),

—	the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality),

—	the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality),

—

in the regional unit of Evros:

—	the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality),

—	the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality),

—	the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality).

—

in the regional unit of Serres:

—	the municipal departments of Strymoniko, Zeugolatio, Melenikitsi,Nea Tyroloi, Palaiokastro, Kalokastro, Livadochori, and Skotoussa (Irakleia Municipality),

—	the municipal department of Vamvakofyto, part of the municipal department of Sidirokastro and the community departments of Agkistro, Kapnofyto and Achladochori (Sintiki Municipality),

—	the municipal departments of Serres, Elaionas, Anagennisi, Vamvakia, Leukonas, Kala Dendra, Christos, Provatas, Monokklisia, Ano Kamila,Mitrousi, and Oinoussa, and the community departments of Orini and Ano Vrontou (Serres Municipality),

—	the municipal department of Ampela (Visaltia Municipality),

—

in the regional unit of Kilkis:

—	the municipal departments of Kilkis, Terpyllo, Anavryto, Elliniko, Efkarpia, Isoma, Koiladi, Eptalofos, Melanthi, Theodosia, Koronouda, Megali Vrisi, Leipsidrio, Cherso, Megali Sterna, Akrita, Kastaneon, Stavrochori, Iliolousto and Plagia (Kilkis Municipality),

—	the municipal departments of Eiriniko, Euzonoi and Pontoirakleia (Peonias Municipality),

—

in the regional unit of Thessaloniki:

—	the municipal departments of Leukohori, Xilopoli and Lahanas (Lagadas Municipality).

DEL II

1. Bulgarien

Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:

—	the whole region of Haskovo,

—	the whole region of Yambol,

—	the whole region of Stara Zagora,

—	the whole region of Pernik,

—	the whole region of Kyustendil,

—	the whole region of Plovdiv,

—	the whole region of Pazardzhik, excluding the areas in Part III,

—	the whole region of Smolyan,

—	the whole region of Dobrich,

—	the whole region of Sofia city,

—	the whole region of Sofia Province,

—	the whole region of Blagoevgrad,

—	the whole region of Razgrad,

—	the whole region of Kardzhali,

—	the whole region of Burgas,

—	the whole region of Varna,

—	the whole region of Silistra,

—	the whole region of Ruse,

—	the whole region of Veliko Tarnovo,

—	the whole region of Pleven,

—	the whole region of Targovishte,

—	the whole region of Shumen,

—	the whole region of Sliven,

—	the whole region of Vidin,

—	the whole region of Gabrovo,

—	the whole region of Lovech,

—	the whole region of Montana,

—	the whole region of Vratza.

2. Tyskland

Følgende restriktionszoner II i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Grunow-Dammendorf,

Gemeinde Mixdorf

Gemeinde Schlaubetal,

Gemeinde Neuzelle,

Gemeinde Neißemünde,

Gemeinde Lawitz,

Gemeinde Eisenhüttenstadt,

Gemeinde Vogelsang,

Gemeinde Ziltendorf,

Gemeinde Wiesenau,

Gemeinde Friedland,

Gemeinde Siehdichum,

Gemeinde Müllrose,

Gemeinde Briesen,

Gemeinde Jacobsdorf

Gemeinde Groß Lindow,

Gemeinde Brieskow-Finkenheerd,

Gemeinde Ragow-Merz,

Gemeinde Beeskow,

Gemeinde Rietz-Neuendorf,

Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Stremmen, Ranzig, Trebatsch, Sabrodt, Sawall, Mitweide, Lindenberg, Falkenberg (T), Görsdorf (B), Wulfersdorf, Giesensdorf, Briescht, Kossenblatt und Tauche,

Gemeinde Langewahl,

Gemeinde Berkenbrück,

Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Arensdorf und Demitz und den Gemarkungen Steinhöfel, Hasenfelde und Heinersdorf östlich der L 36 und der Gemarkung Neuendorf im Sande südlich der L36,

Gemeinde Fürstenwalde östlich der B 168 und südlich der L36,

Gemeinde Diensdorf-Radlow,

Gemeinde Wendisch Rietz östlich des Scharmützelsees und nördlich der B 246,

Gemeinde Bad Saarow mit der Gemarkung Neu Golm und der Gemarkung Bad Saarow-Pieskow östlich des Scharmützelsees und ab nördlicher Spitze östlich der L35,

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Jamlitz,

Gemeinde Lieberose,

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Goyatz, Jessern, Lamsfeld, Ressen, Speichrow und Zaue,

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Schenkendöbern,

Gemeinde Guben,

Gemeinde Jänschwalde,

Gemeinde Tauer,

Gemeinde Peitz,

Gemeinde Turnow-Preilack mit der Gemarkung Preilack,

Gemeinde Teichland,

Gemeinde Heinersbrück,

Gemeinde Forst,

Gemeinde Groß Schacksdorf-Simmersdorf,

Gemeinde Neiße-Malxetal,

Gemeinde Jämlitz-Klein Düben,

Gemeinde Tschernitz,

Gemeinde Döbern,

Gemeinde Felixsee,

Gemeinde Wiesengrund,

Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen Wolkenberg, Stradow, Jessen, Pulsberg und Perpe,

Gemeinde Welzow,

Gemeinde Neuhausen/Spree mit der Gemarkung Gablenz,

Gemeinde Drebkau mit den Gemarkungen Greifenhain und Kausche,

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Bleyen-Genschmar,

Gemeinde Neuhardenberg

Gemeinde Golzow,

Gemeinde Küstriner Vorland,

Gemeinde Alt Tucheband,

Gemeinde Reitwein,

Gemeinde Podelzig,

Gemeinde Gusow-Platkow,

Gemeinde Seelow,

Gemeinde Vierlinden,

Gemeinde Lindendorf,

Gemeinde Fichtenhöhe,

Gemeinde Lietzen,

Gemeinde Falkenhagen (Mark),

Gemeinde Zeschdorf,

Gemeinde Treplin,

Gemeinde Lebus,

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Jahnsfelde, Trebnitz, Obersdorf, Münchehofe und Hermersdorf,

Gemeinde Märkische Höhe mit der Gemarkung Ringenwalde,

Gemeinde Bliesdorf mit der Gemarkung Metzdorf und Gemeinde Bliesdorf – östlich der B167 bis östlicher Teil, begrenzt aus Richtung Gemarkungsgrenze Neutrebbin südlich der Bahnlinie bis Straße „Sophienhof“ dieser westlich folgend bis „Ruesterchegraben“ weiter entlang Feldweg an den Windrädern Richtung „Herrnhof“, weiter entlang „Letschiner Hauptgraben“ nord-östlich bis Gemarkungsgrenze Alttrebbin und Kunersdorf – östlich der B167,

Gemeinde Bad Freienwalde mit den Gemarkungen Altglietzen, Altranft, Bad Freienwalde, Bralitz, Hohenwutzen, Schiffmühle, Hohensaaten und Neuenhagen,

Gemeinde Falkenberg mit der Gemarkung Falkenberg östlich der L35,

Gemeinde Oderaue,

Gemeinde Wriezen mit den Gemarkungen Altwriezen, Jäckelsbruch, Neugaul, Beauregard, Eichwerder, Rathsdorf – östlich der B167 und Wriezen – östlich der B167,

Gemeinde Neulewin,

Gemeinde Neutrebbin,

Gemeinde Letschin,

Gemeinde Zechin,

Landkreis Barnim:

Gemeinde Lunow-Stolzenhagen,

Gemeinde Parsteinsee,

Gemeinde Oderberg,

Gemeinde Liepe,

Gemeinde Hohenfinow (nördlich der B167),

Gemeinde Niederfinow,

Gemeinde (Stadt) Eberswalde mit den Gemarkungen Eberswalde nördlich der B167 und östlich der L200, Sommerfelde und Tornow nördlich der B167,

Gemeinde Chorin mit den Gemarkungen Brodowin, Chorin östlich der L200, Serwest, Neuehütte, Sandkrug östlich der L200,

Gemeinde Ziethen mit der Gemarkung Klein Ziethen östlich der Serwester Dorfstraße und östlich der B198,

Landkreis Uckermark:

Gemeinde Angermünde mit den Gemarkungen Crussow, Stolpe, Gellmersdorf, Neukünkendorf, Bölkendorf, Herzsprung, Schmargendorf und den Gemarkungen Angermünde südlich und südöstlich der B2 und Dobberzin südlich der B2,

Gemeinde Schwedt mit den Gemarkungen Criewen, Zützen, Schwedt, Stendell, Kummerow, Kunow, Vierraden, Blumenhagen, Oderbruchwiesen, Enkelsee, Gatow, Hohenfelde, Schöneberg, Flemsdorf und der Gemarkung Felchow östlich der B2,

Gemeinde Pinnow südlich und östlich der B2,

Gemeinde Berkholz-Meyenburg,

Gemeinde Mark Landin mit der Gemarkung Landin südlich der B2,

Gemeinde Casekow mit der Gemarkung Woltersdorf und den Gemarkungen Biesendahlshof und Casekow östlich der L272 und südlich der L27,

Gemeinde Hohenselchow-Groß Pinnow mit der Gemarkung Groß Pinnow und der Gemarkung Hohenselchow südlich der L27,

Gemeinde Gartz (Oder) mit der Gemarkung Friedrichsthal und den Gemarkungen Gartz und Hohenreinkendorf südlich der L27 und der B2 bis Kastanienallee, dort links abbiegend dem Schülerweg folgend bis Höhe Bahnhof, von hier in östlicher Richtung den Salveybach kreuzend bis zum Tantower Weg, diesen in nördlicher Richtung bis zu Stettiner Straße, diese weiter folgend bis zur B2, dieser in nördlicher Richtung folgend,

Gemeinde Mescherin mit der Gemarkung Mescherin, der Gemarkung Neurochlitz östlich der B2 und der Gemarkung Rosow nördlich der K 7311,

Gemeinde Passow mit der Gemarkung Jamikow,

Kreisfreie Stadt Frankfurt (Oder),

Landkreis Prignitz

Gemeinde Karstädt mit den Gemarkungen Neuhof nordwestlich der Neuhausener Straße, Kribbe nördlich der Kreisstraße 7045 Dallmin nördlich der L133 und K7045 begrenzt durch die Bahnstrecke Berlin-Hamburg

Gemeinde Berge mit den Gemarkungen Grenzheim, Kleeste, Neuhausen westlich der L10, Berge nördlich der Schulstraße/östlich der Perleberger Straße

Gemeinde Pirow mit den Gemarkungen Hülsebeck nördlich der L104, Bresch Dreieck an der nordwestlichen Gemarkungsgrenze am Bach Karwe

Gemeinde Putlitz mit den Gemarkungen Sagast nördlich des Grabens 1/12/05, Nettelbeck südwestlich der A24, Porep südlich der A24, Lütkendorf westlich der L13, Putlitz nördlich des Hülsebecker Damm, Weitgendorf westlich der L13 und Telschow südwestlich der A24,

Landkreis Oberspreewald-Lausitz:

Gemeinde Vetschau mit den Gemarkungen Wüstenhain und Laasow,

Gemeinde Altdöbern mit den Gemarkungen Reddern, Ranzow, Pritzen, Altdöbern östlich der Bahnstrecke Altdöbern –Großräschen,

Gemeinde Großräschen mit den Gemarkungen Woschkow, Dörrwalde, Allmosen,

Gemeinde Neu-Seeland,

Gemeinde Neupetershain,

Gemeinde Senftenberg mit der Gemarkungen Peickwitz, Sedlitz, Kleinkoschen, Großkoschen und Hosena,

Gemeinde Hohenbocka,

Gemeinde Grünewald,

Gemeinde Hermsdorf,

Gemeinde Kroppen,

Gemeinde Ortrand,

Gemeinde Großkmehlen,

Gemeinde Lindenau,

Gemeinde Frauendorf,

Gemeinde Ruhland,

Gemeinde Guteborn,

Gemeinde Schwarzbach mit der Gemarkung Schwarzbach,

Bundesland Sachsen:

Landkreis Bautzen,

Stadt Dresden:

Stadtgebiet nördlich der BAB4 bis zum Verlauf westlich der Elbe, dann nördlich der B6,

Landkreis Görlitz,

Landkreis Meißen:

Gemeinde Diera-Zehren östlich der Elbe,

Gemeinde Ebersbach,

Gemeinde Glaubitz östlich des Grödel-Elsterwerdaer-Floßkanals,

Gemeinde Klipphausen östlich der S177,

Gemeinde Lampertswalde,

Gemeinde Moritzburg,

Gemeinde Niederau östlich der B101,

Gemeinde Nünchritz östlich der Elbe und südlich des Grödel-Elsterwerdaer-Floßkanals,

Gemeinde Priestewitz,

Gemeinde Röderaue östlich des Grödel-Elsterwerdaer-Floßkanals,

Gemeinde Schönfeld,

Gemeinde Stadt Coswig,

Gemeinde Stadt Gröditz östlich des Grödel-Elsterwerdaer-Floßkanals,

Gemeinde Stadt Großenhain,

Gemeinde Stadt Meißen östlich des Straßenverlaufs der S177 bis zur B6, dann B6 bis zur B101, ab der B101 Elbtalbrücke Richtung Norden östlich der Elbe,

Gemeinde Stadt Radebeul,

Gemeinde Stadt Radeburg,

Gemeinde Thiendorf,

Gemeinde Weinböhla,

Gemeinde Wülknitz östlich des Grödel-Elsterwerdaer-Floßkanals,

Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge:

Gemeinde Stadt Wilsdruff nördlich der BAB4 zwischen den Abfahren Wilsdruff und Dreieck Dresden-West,

Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:

Landkreis Ludwigslust-Parchim:

Gemeinde Brunow mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Bauerkuhl, Brunow (bei Ludwigslust), Klüß, Löcknitz (bei Parchim),

Gemeinde Karrenzin mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Herzfeld (bei Parchim), Karrenzin, Karrenzin-Ausbau, Neu Herzfeld, Wulfsahl (bei Parchim),

Gemeinde Möllenbeck mit den Ortsteilen und der Ortslage: Horst (bei Grabow),

Gemeinde Ruhner Berge mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Dorf Poltnitz, Griebow, Leppin (bei Marwitz), Mentin,

Gemeinde Ziegendorf mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Drefahl, Meierstorf (bei Parchim), Neu Drefahl, Pampin, Platschow, Stresendorf, Ziegendorf (bei Parchim).

3. Estland

Følgende restriktionszoner II i Estland:

—	Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4. Letland

Følgende restriktionszoner II i Letland:

—	Aizkraukles novads,

—	Alūksnes novads,

—	Augšdaugavas novads,

—	Ādažu novads,

—	Balvu novads,

—	Bauskas novads,

—	Cēsu novads,

—

Dienvidkurzemes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Durbes, Dunalkas, Tadaiķu, Vecpils, Bārtas, Sakas, Bunkas, Priekules, Gramzdas, Kalētu, Virgas, Dunikas, Vaiņodes, Gaviezes, Grobiņas, Rucavas, Vērgales, Medzes pagasts, Nīcas pagasta daļa uz dienvidiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Embūtes pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa P116, P106, autoceļa no apdzīvotas vietas Dinsdurbe, Kalvenes pagasta daļa uz rietumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz dienvidiem no autoceļa A9, uz rietumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz rietumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296, Aizputes, Durbes, Pāvilostas, Priekules pilsēta, Grobiņas,

—	Dobeles novads,

—	Gulbenes novads,

—	Jelgavas novads,

—	Jēkabpils novads,

—	Krāslavas novads,

—	Kuldīgas novada Alsungas, Gudenieku, Kurmāles, Rendas, Kabiles, Vārmes, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Ēdoles, Īvandes, Rumbas, Padures pagasts, Laidu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1296, Kuldīgas pilsēta,

—	Ķekavas novads,

—	Limbažu novads,

—	Līvānu novads,

—	Ludzas novads,

—	Madonas novads,

—	Mārupes novads,

—	Ogres novads,

—	Olaines novads,

—	Preiļu novads,

—	Rēzeknes novads,

—	Ropažu novada Garkalnes, Ropažu pagasts, Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, Vangažu pilsēta,

—	Salaspils novads,

—	Saldus novads,

—	Saulkrastu novads,

—	Siguldas novads,

—	Smiltenes novads,

—	Talsu novads,

—	Tukuma novads,

—	Valkas novads,

—	Valmieras novads,

—	Varakļānu novads,

—	Ventspils novads,

—	Daugavpils valstspilsētas pašvaldība,

—	Jelgavas valstspilsētas pašvaldība,

—	Jūrmalas valstspilsētas pašvaldība,

—	Rēzeknes valstspilsētas pašvaldība.

5. Litauen

Følgende restriktionszoner II i Litauen:

—	Alytaus miesto savivaldybė,

—	Alytaus rajono savivaldybė,

—	Anykščių rajono savivaldybė,

—	Akmenės rajono savivaldybė,

—	Birštono savivaldybė,

—	Biržų miesto savivaldybė,

—	Biržų rajono savivaldybė,

—	Druskininkų savivaldybė,

—	Elektrėnų savivaldybė,

—	Ignalinos rajono savivaldybė,

—	Jonavos rajono savivaldybė,

—	Joniškio rajono savivaldybė,

—	Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Juodaičių, Seredžiaus, Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos,

—	Kaišiadorių rajono savivaldybė,

—	Kauno miesto savivaldybė,

—	Kauno rajono savivaldybė,

—	Kalvarijos savivaldybė,

—	Kazlų rūdos savivaldybė: Kazlų Rūdos seniūnija, išskyrus vakarinė dalis iki kelio 2602 ir 183, Plutiškių seniūnija,

—	Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kražių, Liolių, Tytuvėnų, Tytuvėnų apylinkių, Pakražančio ir Vaiguvos seniūnijos,

—	Kėdainių rajono savivaldybė,

—	Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos,

—	Kupiškio rajono savivaldybė,

—	Kretingos rajono savivaldybė,

—	Lazdijų rajono savivaldybė,

—	Mažeikių rajono savivaldybė,

—	Marijampolės savivaldybė, išskyrus Šumskų ir Sasnavos seniūnijos,

—	Molėtų rajono savivaldybė: Alantos, Balninkų, Čiulėnų, Inturkės, Joniškio, Luokesos, Mindūnų, Suginčių ir Videniškių seniūnijos,

—	Pagėgių savivaldybė,

—	Pakruojo rajono savivaldybė,

—	Panevėžio rajono savivaldybė,

—	Panevėžio miesto savivaldybė,

—	Pasvalio rajono savivaldybė,

—	Radviliškio rajono savivaldybė,

—	Rietavo savivaldybė,

—	Prienų rajono savivaldybė,

—	Plungės rajono savivaldybė,

—	Raseinių rajono savivaldybė,

—	Rokiškio rajono savivaldybė,

—	Skuodo rajono savivaldybė,

—	Šakių rajono savivaldybė: Kriūkų, Lekėčių ir Lukšių seniūnijos,

—	Šalčininkų rajono savivaldybė,

—	Šiaulių miesto savivaldybė,

—	Šiaulių rajono savivaldybė: Ginkūnų, Gruzdžių, Kairių, Kužių, Meškuičių, Raudėnų, Šakynos ir Šiaulių kaimiškosios seniūnijos,

—	Šilutės rajono savivaldybė,

—	Širvintų rajono savivaldybė: Čiobiškio, Gelvonų, Jauniūnų, Kernavės, Musninkų ir Širvintų seniūnijos,

—	Šilalės rajono savivaldybė,

—	Švenčionių rajono savivaldybė,

—	Tauragės rajono savivaldybė,

—	Telšių rajono savivaldybė,

—	Trakų rajono savivaldybė,

—	Ukmergės rajono savivaldybė: Deltuvos, Lyduokių, Pabaisko, Pivonijos, Siesikų, Šešuolių, Taujėnų, Ukmergės miesto, Veprių, Vidiškių ir Žemaitkiemo seniūnijos,

—	Utenos rajono savivaldybė,

—	Varėnos rajono savivaldybė,

—	Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Pajevonio, Virbalio ir Vištyčio seniūnijos,

—	Vilniaus miesto savivaldybė,

—	Vilniaus rajono savivaldybė: Avižienių, Bezdonių, Buivydžių, Dūkštų, Juodšilių, Kalvelių, Lavoriškių, Maišiagalos, Marijampolio, Medininkų, Mickūnų, Nemenčinės, Nemenčinės miesto, Nemėžio, Pagirių, Riešės, Rudaminos, Rukainių, Sudervės, Sužionių, Šatrininkų ir Zujūnų seniūnijos,

—	Visagino savivaldybė,

—	Zarasų rajono savivaldybė.

6. Ungarn

Følgende restriktionszoner II i Ungarn:

—	Békés megye 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952350, 952450, 952650 és 956350 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe,

—	Fejér megye 403150, 403160, 403250, 403260, 403350, 404250, 404550, 404560, 404570, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe,

—	Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe,

—

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753660, 754150, 754250, 754370, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Komárom-Esztergom megye 250350, 250850, 250950, 251450, 251550, 251950, 252050, 252150, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

—	Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe.

7. Polen

Følgende restriktionszoner II i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Stare Juchy, Prostki oraz gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim,

powiat elbląski,

powiat miejski Elbląg,

część powiatu gołdapskiego niewymieniona w częśći III załącznika I,

powiat piski,

powiat bartoszycki,

powiat olecki,

część powiatu giżyckiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat braniewski,

powiat kętrzyński,

powiat lidzbarski,

gminy Dźwierzuty Jedwabno, Pasym, Świętajno, Wielbark, Szczytno i miasto Szczytno w powiecie szczycieńskim,

powiat mrągowski,

część powiatu węgorzewskiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat olsztyński,

powiat miejski Olsztyn,

powiat nidzicki,

powiat ostródzki,

powiat nowomiejski,

powiat iławski,

powiat działdowski,

w województwie podlaskim:

powiat bielski,

powiat grajewski,

powiat moniecki,

powiat sejneński,

powiat siemiatycki,

powiat hajnowski,

gminy Ciechanowiec, Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty, Sokoły i część gminy Kulesze Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim,

powiat białostocki,

powiat suwalski,

powiat miejski Suwałki,

powiat augustowski,

powiat sokólski,

powiat miejski Białystok,

gminy Grabowo, Stawiski, Kolno z miastem Kolno w powiecie kolneńskim,

w województwie mazowieckim:

gminy Domanice, Korczew, Kotuń, Mordy, Paprotnia, Przesmyki, Siedlce, Skórzec, Wiśniew, Wodynie, Zbuczyn w powiecie siedleckim,

powiat miejski Siedlce,

gminy Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń w powiecie sokołowskim,

powiat łosicki,

część powiatu sochaczewskiego niewymieniona w części I załącznika I,

gmina Przyłęk w powiecie zwoleńskim,

powiat kozienicki,

gminy Chotcza i Solec nad Wisłą w powiecie lipskim,

gminy Jastrzębia, Jedlińsk, Jedlnia – Letnisko, Kowala, Pionki z miastem Pionki, Przytyk, Wierzbica, Wolanów, Zakrzew w powiecie radomskim,

powiat miejski Radom,

powiat szydłowiecki,

gminy Lubowidz i Kuczbork Osada w powiecie żuromińskim,

gmina Wieczfnia Kościelna w powicie mławskim,

powiat nowodworski,

gminy Radzymin, Wołomin, miasto Kobyłka, miasto Marki, miasto Ząbki, miasto Zielonka, część gminy Tłuszcz położona na północ od linii kolejowej łączącej miejscowości Łochów – Wołomin, część gminy Jadów położona na północ od linii kolejowej biegnącej od wschodniej do zachodniej granicy gminy, część gminy Dąbrówka położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie wołomińskim,

powiat garwoliński,

gminy Boguty – Pianki, Brok, Zaręby Kościelne, Nur, Małkinia Górna, część gminy Wąsewo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 60, część gminy wiejskiej Ostrów Mazowiecka położona na południe od miasta Ostrów Mazowiecka i na południe od linii wyznaczonej przez drogę 60 biegnącą od zachodniej granicy miasta Ostrów Mazowiecka do zachodniej granicy gminy w powiecie ostrowskim,

część gminy Sadowne położona na północny- zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Łochów położona na północny – zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie węgrowskim,

gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, część gminy Zabrodzie położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie wyszkowskim,

gminy Latowicz, Siennica, Sulejówek w powiecie mińskim,

powiat otwocki,

część powiatu warszawskiego zachodniego niewymieniona w części I załącznika I,

powiat legionowski,

powiat piaseczyński,

gminy Nadarzyn i Raszyn w powiecie pruszkowskim,

powiat grójecki,

gmina Żabia Wola w powiecie grodziskim,

gmina Mszczonów w powiecie żyrardowskim,

powiat białobrzeski,

powiat przysuski,

powiat miejski Warszawa,

w województwie lubelskim:

część powiatu bialskiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat miejski Biała Podlaska,

powiat janowski,

powiat puławski,

powiat rycki,

powiat łukowski,

powiat lubelski,

powiat miejski Lublin,

powiat lubartowski,

powiat łęczyński,

powiat świdnicki,

powiat biłgorajski,

powiat hrubieszowski,

powiat krasnostawski,

powiat chełmski,

powiat miejski Chełm,

powiat tomaszowski,

powiat kraśnicki,

część powiatu parczewskiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat parczewski,

powiat włodawski,

część powiatu radzyńskiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat miejski Zamość,

powiat zamojski,

w województwie podkarpackim:

powiat stalowowolski,

powiat lubaczowski,

gminy Medyka, Stubno, część gminy Orły położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77, część gminy Żurawica na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77 w powiecie przemyskim,

gmina Laszki, Wiązownica, Radymno z miastem Radymno w powiecie jarosławskim,

gmina Kamień, część gminy Sokołów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim,

gminy Cmolas, Dzikowiec, Kolbuszowa, Majdan Królewski i Niwiska powiecie kolbuszowskim,

część powiatu leżajskiego niewymieniona w części I załącznika I,

powiat niżański,

powiat tarnobrzeski,

powiat miejski Tarnobrzeg,

gmina Ostrów, część gminy Sędziszów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie ropczycko – sędziszowskim,

część gminy Czarna położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy Żyraków położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy wiejskiej Dębica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim,

powiat mielecki,

gminy Dębowiec, Krempna, Osiek Jasielski, część gminy wiejskiej Jasło położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Jasło oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 992 biegnącą od południowej granicy gminy do granicy miasta Jasło, część gminy Nowy Żmigród położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 993, część gminy Skołyszyn położna na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie jasielskim,

gmina Jaśliska, część gminy Dukla położona na południe od linii wyznaczonej przez drogi: nr 993 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Dukla i drogę łączącą miejscowości Dukla – Cergowa - Jasionka biegnącą do wschodniej granicy gminy, część gminy Rymanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie krośnieńskim,

część gminy Komańcza położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 889 oraz na południe od drogi nr 889 biegnącej od tego skrzyżowania do północnej granicy gminy w powiecie sanockim,

w województwie małopolskim:

gminy Lipinki, Sękowa, Uście Gorlickie, miasto Gorlice, część gminy wiejskiej Gorlice położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od wschodniej do zachodniej granicy gminy, część gminy Biecz położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 28 w powiecie gorlickim,

w województwie pomorskim:

gminy Mikołajki Pomorskie, Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń, Stary Targ w powiecie sztumskim,

gmina Stare Pole, część gminy Nowy Staw położna na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 w powiecie malborskim,

gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim,

gmina Prabuty w powiecie kwidzyńskim,

w województwie świętokrzyskim:

gmina Tarłów i część gminy Ożarów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 biegnącą od miejscowości Honorów do zachodniej granicy gminy w powiecie opatowskim,

gminy Dwikozy i Zawichost w powiecie sandomierskim,

w województwie lubuskim:

gminy Bogdaniec, Deszczno, Kłodawa, Kostrzyn nad Odrą, Santok, Witnica w powiecie gorzowskim,

powiat miejski Gorzów Wielkopolski,

powiat żarski,

powiat słubicki,

powiat żagański,

powiat krośnieński,

powiat zielonogórski

powiat miejski Zielona Góra,

powiat nowosolski,

powiat sulęciński,

część powiatu międzyrzeckiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat świebodziński,

powiat wschowski,

w województwie dolnośląskim:

część powiatu zgorzeleckiego niewymieniona w części III załącznika I,

część powiatu polkowickiego niewymieniona w częsci III załącznika I,

część powiatu wołowskiego niewymieniona w części III załącznika I,

gmina Jeżów Sudecki w powiecie karkonoskim,

gminy Rudna, Ścinawa, miasto Lubin i część gminy Lubin niewymieniona w części III załącznika I w powiecie lubińskim,

powiat średzki,

gmina Mściwojów, Wądroże Wielkie, część gminy Męcinka położona na północ od drogi nr 363 w powiecie jaworskim,

gminy Kunice, Legnickie Pole, Prochowice, Ruja w powiecie legnickim,

gminy Wisznia Mała, Trzebnica, Zawonia, część gminy Oborniki Śląskie położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 340 w powiecie trzebnickim,

miasto Świeradów Zdrój w powiecie lubańskim,

powiat miejski Wrocław,

gminy Czernica, Długołęka, Siechnice, Mietków, Kąty Wrocławskie, część gminy Żórawina położona na wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie wrocławskim,

gminy Jelcz - Laskowice, Oława z miastem Oława i część gminy Domaniów położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim,

gmina Bierutów, Dziadowa Kłoda, miasto Oleśnica, część gminy wiejskiej Oleśnica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dobroszyce położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy w powiecie oleśnickim,

część powiatu bolesławieckiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat milicki,

powiat górowski,

powiat głogowski,

gmina Świerzawa, Wojcieszów, część gminy Zagrodno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Jadwisin – Modlikowice Zagrodno oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od miejscowości Zagrodno do południowej granicy gminy w powiecie złotoryjskim,

część powiatu lwóweckiego niewymieniona w części III załącznika I,

gminy Czarny Bór, Stare Bogaczowice, Walim, miasto Boguszów - Gorce, miasto Jedlina – Zdrój, miasto Szczawno – Zdrój w powiecie wałbrzyskim,

powiat miejski Wałbrzych,

część powiatu świdnickiego niewymieniona w części I załącznika I,

w województwie wielkopolskim:

powiat wolsztyński,

powiat grodziski,

część powiatu kościańskiego niewymieniona w części III załącznika I,

gminy Brodnica, Śrem, część gminy Dolsk położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 434 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 437, a następnie na zachód od drogi nr 437 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 434 do południowej granicy gminy w powiecie śremskim,

gmina Zaniemyśl w powiecie średzkim,

część powiatu międzychodzkiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat nowotomyski,

powiat obornicki,

część gminy Połajewo na położona na południe od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo - ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim,

powiat miejski Poznań,

część powiatu poznańskiego niewymieniona w części I załącznika I,

powiat rawicki,

część powiatu szamotulskiego niewymieniona w części I załącznika I,

część powiatu gostyńskiego niewymieniona w części I załącznika I,

gminy Kobylin, Zduny, Krotoszyn, miasto Sulmierzyce w powiecie krotoszyńskim,

część gminy wiejskiej Ostrów Wielkopolski położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Sulisław – Łąkociny – Wierzbno w powiecie ostrowskim,

gminy Włoszakowice, Święciechowa, Wijewo, część gminy Rydzyna położona na południe od linii wyznaczonej przez kanał Kopanica (Rów Polski) w powiecie leszczyńskim,

w województwie łódzkim:

gminy Biała Rawska, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim,

gmina Kowiesy w powiecie skierniewickim,

w województwie zachodniopomorskim:

gmina Boleszkowice, część gminy Myślibórz położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 biegnącej od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 26, następnie na zachód od drogi nr 26 biegnącej od tego skrzyżowania do skrzyżowania z drogą nr 119 i dalej na zachód od drogi nr 119 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 26 do północnej granicy gminy, część gminy Dębno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na południe od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim,

gmina Kozielice w powiecie pyrzyckim,

gminy Banie, Cedynia, Gryfino, Mieszkowice, Moryń, Chojna, Widuchowa, Trzcińsko-Zdrój w powiecie gryfińskim,

gmina Kołbaskowo w powiecie polickim,

w województwie opolskim:

gminy Brzeg, Lubsza, Lewin Brzeski, Olszanka, Skarbimierz, część gminy Grodków położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie brzeskim,

gminy Dąbrowa, Dobrzeń Wielki, Popielów, Murów, Niemodlin, Tułowice, część gminy Łubniany położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Świerkle – Masów, ulicę Leśną w miejscowości Masów oraz na północ od ulicy Kolanowskiej biegnącej do wschodniej granicy gminy, część gminy Turawa położona na północ od linii wyznaczonej przez ulice Powstańców Śląskich -Kolanowską -Opolską – Kotorską w miejscowości Węgry i dalej na północ od drogi łączącej miejscowości Węgry- Kotórz Mały – Turawa – Rzędów – Kadłub Turawski – Zakrzów Turawski biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie opolskim,

gmina Lasowice Wielkie, część gminy Kluczbork położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowana z drogą nr 45, a następnie od tego skrzyżowania na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 45 do skrzyżowania z ulicą Fabryczną w miejscowości Kluczbork i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ulice Fabryczna -Dzierżonia – Strzelecka w miejscowości Kluczbork do wschodniej granicy gminy, część gminy Wołczyn położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 w powiecie kluczborskim,

powiat namysłowski,

w województwie śląskim:

powiat miejski Sosnowiec,

powiat miejski Dąbrowa Górnicza,

gminy Bobrowniki, Mierzęcice, Psary, Siewierz, miasto Będzin, miasto Czeladź, miasto Wojkowice w powiecie będzińskim,

gminy Łazy i Poręba w powiecie zawierciańskim.

8. Slovakiet

Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:

—	the whole district of Gelnica,

—	the whole district of Poprad

—	the whole district of Spišská Nová Ves,

—	the whole district of Levoča,

—	the whole district of Kežmarok,

—	the whole district of Michalovce, except municipalities included in zone III,

—	the whole district of Medzilaborce

—	the whole district of Košice-okolie,

—	the whole district of Rožnava,

—	the whole city of Košice,

—	the whole district of Sobrance, except municipalities included in zone III,

—	the whole district of Vranov nad Topľou,

—	the whole district of Humenné,

—	the whole district of Snina,

—	the whole district of Prešov,

—	the whole district of Sabinov,

—	the whole district of Svidník,

—	the whole district of Stropkov,

—	the whole district of Bardejov,

—	the whole district of Stará Ľubovňa,

—	the whole district of Revúca,

—	the whole district of Rimavská Sobota,

—	in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities not included in part I,

—	the whole district of Lučenec,

—	the whole district of Poltár,

—	the whole district of Zvolen,

—	the whole district of Detva,

—	the whole district of Krupina, except municipalities included in zone I,

—	the whole district of Banska Stiavnica,

—	the whole district of Žarnovica,

—	the whole district of Banska Bystica,

—	the whole district of Brezno,

—	the whole district of Liptovsky Mikuláš,

—	the whole district of Trebišov’,

—	the whole district of Zlaté Moravce,

—	in the district of Levice the municipality of Kozárovce, Kalná nad Hronom, Nový Tekov, Malé Kozmálovce, Veľké Kozmálovce, Tlmače, Rybník, Hronské Kosihy, Čajkov, Nová Dedina, Devičany, Bátovce, Pečenice, Jabloňovce, Bohunice, Pukanec, Uhliská, Drženice,

—	in the district of Turčianske Teplice, municipalties of Turček, Horná Štubňa, Čremošné, Háj, Rakša, Mošovce,

—	in the district of Ružomberok, municipalties of Liptovské revúce, Liptovská osada, Liptovská Lúžna,

—	the whole district Žiar nad Hronom,

—	in the district of Prievidza, municipalties of Kamenec pod Vtáčnikom, Bystričany, Čereňany, Oslany, Horná Ves, Radobica,

—	in the district of Partizánske, the municipalities of Veľké Uherce, Pažiť, Kolačno, Veľký Klíž, Ješkova Ves, Klátová Nová Ves.

9. Italien

Følgende restriktionszoner II i Italien:

Piedmont Region:

in the Province of Alessandria, Municipalities of: Alessandria, Tortona, Carbonara Scrivia, Frugarolo, Paderna, Spineto Scrivia, Castellazzo Bormida, Bosco Marengo, Castelspina, Casal Cermelli, Alice Bel Colle, Terzo, Bistagno, Cavatore, Castelnuovo Bormida, Cabella Ligure, Carrega Ligure, Francavilla Bisio, Carpeneto, Costa Vescovato, Grognardo, Orsara Bormida, Pasturana, Melazzo, Mornese, Ovada, Predosa, Lerma, Fraconalto, Rivalta Bormida, Fresonara, Malvicino, Ponzone, San Cristoforo, Sezzadio, Rocca Grimalda, Garbagna, Tassarolo, Mongiardino Ligure, Morsasco, Montaldo Bormida, Prasco, Montaldeo, Belforte Monferrato, Albera Ligure, Bosio, Cantalupo Ligure, Castelletto D'orba, Cartosio, Acqui Terme, Arquata Scrivia, Parodi Ligure, Ricaldone, Gavi, Cremolino, Brignano-Frascata, Novi Ligure, Molare, Cassinelle, Morbello, Avolasca, Carezzano, Basaluzzo, Dernice, Trisobbio, Strevi, Sant'Agata Fossili, Pareto, Visone, Voltaggio, Tagliolo Monferrato, Casaleggio Boiro, Capriata D'orba, Castellania, Carrosio, Cassine, Vignole Borbera, Serravalle Scrivia, Silvano D'orba, Villalvernia, Roccaforte Ligure, Rocchetta Ligure, Sardigliano, Stazzano, Borghetto Di Borbera, Grondona, Cassano Spinola, Montacuto, Gremiasco, San Sebastiano Curone, Fabbrica Curone, Spigno Monferrato, Montechiaro d'Acqui, Castelletto d'Erro, Ponti, Denice, Pozzolo Formigaro, Cerreto Grue, Casasco, Montegioco, Montemarzino, Momperone, Merana, Pozzol Groppo, Villaromagnano, Sarezzano, Monleale,

in the province of Asti, Municipalities of: Mombaldone, Castel Rocchero, Montabone, Sessame, Monatero Bormida, Roccaverano, Vesime, Cessole, Loazzolo, San Giorgio Scarampi, Olmo Gentile, Bubbio, Rocchetta Palafea, Cassinasco, Castel Boglione, Serole,

In the Province of Cuneo, Municipality of Saliceto,

Liguria Region:

in the province of Genova, Municipalities of: Bogliasco, Arenzano, Ceranesi, Ronco Scrivia, Mele, Isola Del Cantone, Lumarzo, Genova, Masone, Serra Riccò, Campo Ligure, Mignanego, Busalla, Bargagli, Savignone, Torriglia, Rossiglione, Sant'Olcese, Valbrevenna, Sori, Tiglieto, Campomorone, Cogoleto, Pieve Ligure, Davagna, Casella, Montoggio, Crocefieschi, Vobbia, Fascia, Gorreto, Propata, Rondanina, Neirone, Montebruno, Uscio, Avegno, Recco, Tribogna, Moconesi, Favale Di Malvaro, Cicagna, Lorsica, Rapallo,

in the province of Savona, Municipalities of: Savona, Cairo Montenotte, Quiliano, Altare, Albisola Superiore, Celle Ligure, Stella, Pontinvrea, Varazze, Urbe, Sassello, Mioglia, Giusvalla, Dego, Vado Ligure, Albissola Marina, Carcare, Plodio, Cosseria, Piana Crixia, Mallare, Pallare, Roccavignale, Millesimo, Cengio,

Lombardia Region:

In the Province of Pavia, Municipalities of: Ponte Nizza, Bagnaria, Brallo Di Pregola, Menconico, Zavattarello, Romagnese, Varzi, Val Di Nizza, Santa Margherita Di Staffora, Cecima, Colli Verdi – Valverde,

Emilia-Romagna Region:

in the province of Piacenza, Municipalities of: Ottone (ovest fiume Trebbia), Zerba,

Lazio Region:

the Area of Rome Municipality within the administrative boundaries of the Local Heatlh Unit “ASL RM1”,

Sardinia Region:

South Province of Sardinia: Barumi, Escolca, Escolca Isola Amministrativa, Esterzili, Genoni, Gergei, Gesturi, Isili, Mandas, Nuragas, Nurallao, Nurri, Orroli, Sadali, Serri, Seui, Seulo, Villanova Tulo,

Nuoro Province: Aritzo, Austis, Belvi, Fonni, Gadoni, Gavoi, Lodine, Macomer (East of SS 131), Meana Sardo, Ollolai, Olzai, Orotelli, Osidda, Ottana, Ovodda, Sarule, Teti, Tiana, Tonara, Ussassai,

Oristano Province: Laconi, Nureci,

Sassari Province: Anela, Benetutti, Boni, Bonorva (East SS 131), Bottidda, Buddusò, Bultei, Burgos, Esporlatu, Giave (East SS 131), Illorai, Ittireddu, Mores (South SS 128 bis – SP 63), Nughedu di San Nicolò, Nule, Oschiri (South E 840), Ozieri (South SP 63 – SP 1 – SS 199), Pattada and Torralba (East SS 131).

10. Tjekkiet

Følgende restriktionszoner II i Tjekkiet:

Liberecký kraj:

v okrese Liberec katastrální území obcí Arnoltice u Bulovky, Hajniště pod Smrkem, Nové Město pod Smrkem, Dětřichovec, Bulovka, Horní Řasnice, Dolní Pertoltice, Krásný Les u Frýdlantu, Jindřichovice pod Smrkem, Horní Pertoltice, Dolní Řasnice, Raspenava, Dolní Oldřiš, Ludvíkov pod Smrkem, Lázně Libverda, Háj u Habartic, Habartice u Frýdlantu, Kunratice u Frýdlantu, Víska u Frýdlantu, Poustka u Frýdlantu, Višňová u Frýdlantu, Předlánce, Černousy, Boleslav, Ves, Andělka, Frýdlant, Srbská.

v okrese Česká Lípa katastrální území obcí Bohatice u Zákup, Boreček, Božíkov, Brenná, Doksy u Máchova jezera, Hradčany nad Ploučnicí, Kuřívody, Mimoň, Pertoltice pod Ralskem, Ploužnice pod Ralskem, Provodín, Svébořice, Veselí nad Ploučnicí, Vranov pod Ralskem.

DEL III

1. Bulgarien

Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:

the Pazardzhik region:

in municipality of Pazardzhik the villages of Apriltsi, Sbor, Tsar Asen, Rosen, Ovtchepoltsi, Gelemenovo, Saraya, Yunatsite, Velitchkovo,

in municipality of Panagyurishte the villages of Popintsi, Levski, Elshitsa,

in municipality of Lesitchovo the villages of Pamidovo, Dinkata, Shtarkovo, Kalugerovo,

in municipality of Septemvri the village of Karabunar,

in municipality of Streltcha the village of Svoboda.

2. Italien

Følgende restriktionszoner III i Italien:

Sardinia Region:

Nuoro Municipality: Arzana, Baunei, Desulo, Mamoiada, Nuoro, Oniferi, Orani, Orgosolo, Talana, Triei, Urzulei, Villagrande Strisaili.

3. Letland

Følgende restriktionszoner III i Letland:

—

Dienvidkurzemes novada Embūtes pagasta daļa uz ziemeļiem autoceļa P116, P106, autoceļa no apdzīvotas vietas Dinsdurbe, Kalvenes pagasta daļa uz austrumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz ziemeļiem no autoceļa A9, uz austrumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz austrumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296,

—	Kuldīgas novada Rudbāržu, Nīkrāces, Raņķu, Skrundas pagasts, Laidu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1296, Skrundas pilsēta.

4. Litauen

Følgende restriktionszoner III i Litauen:

—	Jurbarko rajono savivaldybė: Jurbarko miesto seniūnija, Girdžių, Jurbarkų Raudonės, Skirsnemunės, Veliuonos ir Šimkaičių seniūnijos,

—	Molėtų rajono savivaldybė: Dubingių ir Giedraičių seniūnijos,

—	Marijampolės savivaldybė: Sasnavos ir Šunskų seniūnijos,

—	Šakių rajono savivaldybė: Barzdų, Gelgaudiškio, Griškabūdžio, Kidulių, Kudirkos Naumiesčio, Sintautų, Slavikų, Sudargo, Šakių, Plokščių ir Žvirgždaičių seniūnijos.

—	Kazlų rūdos savivaldybė: Antanavos, Jankų ir Kazlų Rūdos seniūnijos: vakarinė dalis iki kelio 2602 ir 183,

—	Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės apylinkių, Kukečių, Šaukėnų ir Užvenčio seniūnijos,

—	Vilkaviškio rajono savivaldybė: Gižų, Kybartų, Klausučių, Pilviškių, Šeimenos ir Vilkaviškio miesto seniūnijos.

—	Širvintų rajono savivaldybė: Alionių ir Zibalų seniūnijos,

—	Šiaulių rajono savivaldybė: Bubių, Kuršėnų kaimiškoji ir Kuršėnų miesto seniūnijos,

—	Ukmergės rajono savivaldybė: Želvos seniūnija,

—	Vilniaus rajono savivaldybė: Paberžės seniūnija.

5. Polen

Følgende restriktionszoner III i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gmina Banie Mazurskie w powiecie godłapskim,

gmina Budry, część gminy Pozezdrze położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63, część gminy Węgorzewo położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 63 w miejscowości Węgorzewo, a następnie od tego skrzyżowania na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 63 biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie węgorzewskim,

część gminy Kruklanki położna na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej do północnej granicy gminy i łączącej miejscowości Leśny Zakątek – Podleśne – Jeziorowskie – Jasieniec – Jakunówko w powiecie giżyckim,

w województwie wielkopolskim:

północ od linii wyznaczonej przez kanał Kopanica (Rów Polski) w powiecie leszczyńskim,

powiat miejski Leszno,

gmina Śmigiel, miasto Kościan, część gminy Kościan położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Spytkówka – Stary Lubosz – Kościan, biegnącą od wschodniej granicy gminy do granicy miasta Kościan oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od granicy miasta Kościan i łączącą miejscowości Czarkowo – Ponin do południowej granicy gminy, część gminy Krzywiń położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie kościańskim,

gmina Międzychód, część gminy Sieraków położona za zachód od liini wyznaczonej przez drogę nr 150 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Sieraków, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 133 biegnącą od skrzyżowania z drogę nr 150 do skrzyżowania z drogą nr 182 i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowość Sieraków od skrzyżowania z drogą nr 182 i lączącą miejscowości Góra – Śrem – Kurnatowice do południowej granicy gminy, część gminy Kwilcz położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogąnr 24 w miejscowości Kwilcz, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 24 do zachodniej granicy gminy i łączącą miejscowości Kwilcz – Stara Dąbrowa - Miłostowo w powiecie międzychodzkim,

w województwie lubuskim:

część gminy Przytoczna położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 192 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 24, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 24 i łączącą miejscowości Goraj – Lubikowo – Dziubielewo – Szarcz do południowej granicy gminy, część gminy Pszczew położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Dziubilewo – Szarcz – Pszczew – Świechocin – Łowyń, biegnącą od północnej do wschodniej granicy gminy w powiecie międzyrzeckim,

w województwie dolnośląskim:

część gminy Lubin położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 335 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Lubin oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 333 biegnącą od granicy miasta Lubin do południowej granicy gminy w powiecie lubińskim

gminy Prusice, Żmigród, część gminy Oborniki Śląskie położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 340 w powiecie trzebnickim,

część gminy Zagrodno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Jadwisin – Modlikowice - Zagrodno oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od miejscowości Zagrodno do południowej granicy gminy, część gminy wiejskiej Złotoryja położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy w miejscowości Nowa Wieś Złotoryjska do granicy miasta Złotoryja oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od granicy miasta Złotoryja do wschodniej granicy gminy w powiecie złotoryjskim,

część gminy Chocianów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 335 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Żabice, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Żabice – Trzebnice – Chocianowiec - Chocianów – Pasternik biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie polkowickim,

gminy Chojnów i miasto Chojnów, Krotoszyce, Miłkowice w powiecie legnickim,

powiat miejski Legnica,

część gminy Wołów położona na wschód od linii wyznaczonej przez lnię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy, część gminy Wińsko położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 36 biegnącą od północnej do zachodniej granicy gminy, część gminy Brzeg Dolny położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową od północnej do południowej granicy gminy w powiecie wołowskim

gminy Leśna, Lubań z miastem Lubań, Olszyna, Platerówka, Siekierczyn w powiecie lubańskim,

część gminy Zgorzelec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Dłużyna Górna – Przesieczany – Gronów – Sławnikowice – Wyręba, biegnąca od północnej do południowej granicy gminy w powiecie zgorzeleckim,

część gminy Nowogrodziec położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z linią kolejową w miejscowości Zebrzydowa, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą na południe od miejscowości Zebrzydowa do wschodniej granicy gminy w powiecie bolesławieckim,

gmina Gryfów Śląski w powiecie lwóweckim,

w województwie lubelskim:

gmina Milanów, Jabłoń, część gminy Parczew położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 815 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 819 i następnie na wschód od drogi nr 819 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 815 do południowej granicy gminy w powiecie parczewskim,

gmina Wohyń, Komarówka Podlaska, część gminy Drelów położona na południe od kanału Wieprz – Krzna, część gminy Radzyń Podlaski położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 19 biegnącą od północnej granicy gminy do granicy miasta Radzyń Podlaski oraz na wschód od miasta Radzyń Podlaski w powiecie radzyńskim,

część gminy Wisznice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 812 w powiecie bialskim.

6. Rumænien

Følgende restriktionszoner III i Rumænien:

—	Zona orașului București,

—	Județul Constanța,

—	Județul Satu Mare,

—	Județul Tulcea,

—	Județul Bacău,

—	Județul Bihor,

—	Județul Bistrița Năsăud,

—	Județul Brăila,

—	Județul Buzău,

—	Județul Călărași,

—	Județul Dâmbovița,

—	Județul Galați,

—	Județul Giurgiu,

—	Județul Ialomița,

—	Județul Ilfov,

—	Județul Prahova,

—	Județul Sălaj,

—	Județul Suceava

—	Județul Vaslui,

—	Județul Vrancea,

—	Județul Teleorman,

—	Judeţul Mehedinţi,

—	Județul Gorj,

—	Județul Argeș,

—	Judeţul Olt,

—	Judeţul Dolj,

—	Județul Arad,

—	Județul Timiș,

—	Județul Covasna,

—	Județul Brașov,

—	Județul Botoșani,

—	Județul Vâlcea,

—	Județul Iași,

—	Județul Hunedoara,

—	Județul Alba,

—	Județul Sibiu,

—	Județul Caraș-Severin,

—	Județul Neamț,

—	Județul Harghita,

—	Județul Mureș,

—	Județul Cluj,

—	Județul Maramureş.

7. Tyskland

Følgende restriktionszoner III i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Kreisfreie Stadt Cottbus,

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Kolkwitz mit den Gemarkungen Hänchen, Klein Gaglow, Kolkwitz, Gulben, Papitz, Glinzig, Limberg und Krieschow,

Gemeinde Drebkau mit den Gemarkungen Jehserig, Domsdorf, Drebkau, Laubst, Leuthen, Siewisch, Casel und der Gemarkung Schorbus bis zur L521,

Gemeinde Neuhausen/Spree mit den Gemarkungen Groß Oßnig, Klein Döbbern, Groß Döbbern, Haasow, Kathlow, Frauendorf, Koppatz, Roggosen, Sergen, Komptendorf, Laubsdorf, Neuhausen, Drieschnitz, Kahsel und Bagenz,

Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen Sellessen, Bühlow, Groß Buckow, Klein Buckow, Spremberg, Radeweise und Straußdorf.

8. Grækenland

Følgende restriktionszoner III i Grækenland:

—

in the regional unit of Serres:

—	the municipal departments of Irakleia, Valtero, Dasochori, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Pontismeno, Chrysochorafa, Ammoudia, Gefiroudi, Triada and Cheimaros (Irakleia Municipality),

—

the municipal departments of Kamaroto, Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori Syntikis, Platanakia, Kastanousi, Rodopoli, Ano Poroia, Kato Poroia, Akritochori, Neo Petritsi, Vyroneia, Megalochori, Mandraki, Strymonochori, Charopo, Chortero and Gonimo, part of the municipal department of Sidirokastro and the community department of Promahonas (Sintiki Municipality),

—

in the regional unit of Kilkis:

—	the municipal departments of Vathi, Agios Markos, Pontokerasea, Drosato, Amaranta, Antigoneia, Gerakario, Kokkinia, Tripotamos, Fyska, Myriofyto, Kentriko, Mouries, Agia Paraskevi, Stathmos Mourion and Kato Theodoraki (Kilkis Municipality).

BILAG II

OMRÅDER AFGRÆNSET PÅ EU-PLAN SOM INFICEREDE ZONER ELLER SOM RESTRIKTIONSZONER, OMFATTENDE BESKYTTELSES- OG OVERVÅGNINGSZONER

(jf. artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 2)

Del A — Områder afgrænset som inficerede zoner efter et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone

Medlemsstat: Italien

Udbruddets ADIS (1) 1-referencenummer

Området omfatter:

Afgrænsningen ophører (dato)

IT-ASF-2023-00474

Calabria Region:

I provinsen Reggio Calabria: Cardeto, Motta San Giovanni, Montebello Ionico, Sant’Eufemia d’Aspromonte, Sant’Alessio in Aspromonte, Sinopoli, San Roberto, San Lorenzo, Procopio, Roghudi, Palmi, Melito di Porto Salvo, Laganadi, Calanna, Roccaforte di Greco, Melicuccà, Santo Stefano in Aspromonte, Seminara, Reggio Calabria, Scilla, Casoleto, Delianuova, Condofuri, Bagaladi, Bagnara Calabra, Fiumara.

12.8.2023

IT-ASF-2023-00516

Campania Region:

in the province of Salerno the following Municipalities: Sanza, Buonabitacolo, Sassano, Padula, Montesano sulla Marcellana, Casalbuono, Casaletto spartano, Caselle in Pittari, Piaggine, Morigerati, Monte San Giacomo, Tortorella, Teggiano, Sala Consilina, Rofrano, Valle Dell’Angelo, Torraca.

Basilicata Region:

in the province of Potenza the following Municipalities: Moliterno, Lagonegro, Grumento Nova, Paterno, Tramutola.

22.8.2023

Del B — Områder afgrænset som restriktionszoner, omfattende beskyttelses- og overvågningszoner, efter et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i en hidtil sygdomsfri medlemsstat eller zone

Medlemsstat: Italien

Udbruddets ADIS-referencenummer

Området omfatter:

Afgrænsningen ophører (dato)

IT-ASF-2023-00484

Beskyttelseszone: The part of Calabria Region contained within a circle of radius of three kilometres, centred on Lat 38.070938. Long 15.946858

Overvågningszone The part of Calabria Region contained within a circle of radius of ten kilometres, centred on Lat 38.070938. Long 15 946858

12.8.2023

(1) EU's informationssystem for dyresygdomme.

27.6.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 161/44

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1301

af 26. juni 2023

om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (1), særlig artikel 16 og 20,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (2), særlig artikel 13 og 16, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 ("forordningen om endelig told") (3) indførte Europa-Kommissionen endelige beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter ("beskyttelsesforanstaltningerne"), som består af toldkontingenter for visse stålprodukter ("den pågældende vare"), der omfatter 26 kategorier af stålprodukter, som er fastsat på niveauer, der beskytter de traditionelle handelsstrømme pr. varekategori. En toldsats på 25 % finder kun anvendelse, hvis de kvantitative tærskler for disse toldkontingenter, som stiger (i øjeblikket med 4 %) årligt som følge af liberaliseringen, overskrides. Beskyttelsesforanstaltningerne blev indført i en indledende periode på tre år, dvs. indtil den 30. juni 2021.

(2)	Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 (4) ("forordningen om forlængelse af undersøgelsen") forlængede Kommissionen beskyttelsesforanstaltningernes varighed indtil den 30. juni 2024.

(3)

Kommissionen foretog tekniske justeringer af foranstaltningerne som følge af forskellige undersøgelser af funktionsmåden ved henholdsvis Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 (5) ("første forordning om undersøgelse af funktionsmåden"), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 (6) ("anden forordning om undersøgelse af funktionsmåden") og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 (7) ("tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden"). Kommissionen gennemgik også foranstaltningerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen (8). Kommissionen tilpassede foranstaltningerne efter visse begivenheder, navnlig indførelsen af et importforbud mod stål fra Rusland og Belarus i forbindelse med Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine (9) og udløbet af visse bestemmelser i en bilateral aftale med præferencehandelspartnere (10).

2. UNDERSØGELSENS OMFANG

(4)

I betragtning 85 i forordningen om forlængelse af undersøgelsen hedder det, at "for at sikre, at beskyttelsesforanstaltningen kun opretholdes i det omfang, det er nødvendigt, vil Kommissionen foretage en undersøgelse for at fastslå, om beskyttelsesforanstaltningen på grundlag af omstændighederne på det pågældende tidspunkt bør ophæves senest den 30. juni 2023, dvs. efter to års forlængelse".

(5)

I forordningen om forlængelse af undersøgelsen bemærkede Kommissionen endvidere, at den ud over at vurdere den mulige ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023 i lyset af de omstændigheder, der forelå på det tidspunkt, også kan anvende denne undersøgelse, hvis foranstaltningerne ikke ophæves før tid, til at ajourføre listen over udviklingslande, der er omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne på grundlag af importdata for 2022, og til at vurdere, hvorvidt liberaliseringsniveauet fortsat var hensigtsmæssigt.

3. SAGSFORLØB

(6)

Kommissionen indledte således en fornyet undersøgelse ved hjælp af en indledningsmeddelelse ("meddelelsen"), der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 2. december 2022 (11). I meddelelsen blev de interesserede parter opfordret til at fremlægge dokumentation og oplysninger for at fastslå, om det ville være berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(7)	Kommissionen indhentede specifikke oplysninger fra EU-producenter og brugere via spørgeskemaer, som blev stillet til rådighed for interesserede parter i det offentlige dossier ("TRON") (12) samt på Europa-Kommissionens websted (GD TRADE) (13).

(8)

Som i tidligere fornyede undersøgelser udarbejdede Kommissionen en skriftlig procedure i to faser. Først fik parterne mulighed for at indsende deres bemærkninger og, hvor det var relevant, en spørgeskemabesvarelse senest den 13. januar 2023. Kommissionen gjorde disse oplysninger tilgængelige i det offentlige dossier, og interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger (indsigelsesfasen). Kommissionen gjorde efterfølgende indsigelserne tilgængelige i TRON.

(9)

På et senere tidspunkt i proceduren uploadede Kommissionen EU-producenternes ajourførte sæt spørgeskemabesvarelser på TRON for at medtage de seneste tilgængelige data, nemlig økonomiske indikatorer for sidste kvartal af 2022. Interesserede parter fik lejlighed til at kommentere de ajourførte oplysninger.

4. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

(10)

I henhold til forordningen om forlængelse af undersøgelsen skulle beskyttelsesforanstaltningerne være gældende indtil den 30. juni 2024. På det tidspunkt konkluderede Kommissionen, at en stigning i importmængden, hvis foranstaltningerne blev ophævet som oprindeligt forventet, i væsentlig grad kunne underminere enhver meningsfuld økonomisk genopretning og den indsats, som EU's stålindustri gør i sin tilpasningsproces til et højere importniveau. Foranstaltningerne kunne derfor kun ophæves den 30. juni 2023, hvis Kommissionen i betragtning af omstændighederne efter forlængelsesundersøgelsen og på grundlag af den foreliggende dokumentation (herunder bemærkninger og indsigelser fra interesserede parter i den igangværende fornyede undersøgelse) konkluderede, at en sådan førtidig ophævelse ville være berettiget. Omvendt vil foranstaltningerne, hvis der ikke foreligger positive beviser, der berettiger en førtidig ophævelse, automatisk fortsat være gældende indtil den 30. juni 2024.

(11)

For at kunne foretage sin vurdering undersøgte Kommissionen bemærkningerne og beviserne fra interesserede parter, herunder spørgeskemabesvarelserne, og krydstjekkede, hvor det var nødvendigt, oplysningerne med andre tilgængelige kilder, som den indsamlede gennem sin egen forskning som led i undersøgelsen. Som det vil blive forklaret nedenfor, konkluderede Kommissionen, at det under de nuværende omstændigheder ikke ville være berettiget at ophæve beskyttelsesforanstaltningerne før tid.

4.1. Vurdering af anmodningerne om ophævelse af foranstaltningerne

4.1.1. Påstået utilstrækkelig stålforsyning for brugerne på grund af hurtig udtømning af visse toldkontingenter

(12)

Nogle interesserede parter hævdede, at det forhold, at nogle toldkontingenter (landespecifikke eller resterende) var opbrugt inden udgangen af et givet kvartal, ville vise, at den eksisterende mængde toldfrit stål, der er til rådighed fra importen, er utilstrækkelig. Parterne hævdede derfor, at denne situation resulterede i, at brugerne ikke kunne købe det stål, der var nødvendigt for deres virksomheder.

(13)

Kommissionen bemærkede, at visse oprindelseslande, ligesom det havde været tilfældet siden indførelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger i februar 2019, opbrugte toldkontingenterne for visse varekategorier i begyndelsen af et kvartal, også i den periode, der blev vurderet i denne fornyede undersøgelse. Som bekræftet i tidligere undersøgelser (14) kan dette forhold imidlertid ikke føre til den konklusion, at beskyttelsesforanstaltningerne skaber en mangel på stål for brugerne generelt. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at visse interesserede parters påstande henviste til, at visse specifikke toldkontingenter var opbrugt isoleret, uden at henvise til den samlede tilgængelighed af stål uden for en bestemt oprindelse, som kan have opbrugt det landespecifikke toldkontingent hurtigt. Kommissionen bekræftede således, at selv om visse specifikke oprindelseslande var udtømt på et givet tidspunkt inden for visse varekategorier, forblev adgangen til andre oprindelseslande generelt stort set tilgængelig for disse varekategorier.

(14)

I denne forbindelse vurderede Kommissionen den samlede anvendelse af toldkontingentet i det igangværende år for beskyttelsesforanstaltningen (juli 2022-juni 2023) på grundlag af de data, der var til rådighed på tidspunktet for fastsættelsen, nemlig det fuldstændige datasæt for de første tre kvartaler af perioden (juli 2022-marts 2023). Disse oplysninger viste følgende udvikling i anvendelsen af toldkontingentet:

Tabel 1

Udviklingen i anvendelsen af toldkontingentet (15)

(15)

Kommissionen vurderede også anvendelsen og tilgængeligheden af toldkontingenter for hver varekategori for at bekræfte den generelle tendens, der fremgår af tabel 1. Den kombinerede vurdering viste utvetydigt, at EU-brugerne havde mulighed for at købe toldfrit stål fra flere kilder kvartal efter kvartal i næsten alle varekategorier, og at de tilgængelige toldfrie mængder var stigende (i nogle tilfælde betydeligt) kvartal efter kvartal.

(16)

På baggrund af disse kendsgerninger konkluderede Kommissionen, at påstandene om mangel på importeret stål (16) ikke svarede til de vurderede oplysninger. Analysen viste også en stigende mængde uudnyttede toldkontingenter på tværs af kategorier. Relevante oplysninger vedrørende udviklingen på markedet, f.eks. forbruget på EU-markedet, viste en gradvis afmatning i anden halvdel af 2022 (se afsnit 4.2.2). Desuden blev der ikke fremlagt dokumentation for, at der med hensyn til de varer, der var omfattet af disse udtømte toldkontingenter, var utilstrækkelig forsyning fra EU-producenterne.

(17)	Af disse grunde var Kommissionen uenig i påstandene om, at en hurtig udnyttelse af en række toldkontingenter (fra visse oprindelseslande) i bestemte kategorier ville have ført til mangel på stål på EU-markedet.

4.1.2. Påstået reduceret risiko for omlægning af handelen på grund af ændringer i USA's Section 232-foranstaltning

(18)	Nogle interesserede parter fremførte, at risikoen for omlægning af handelen på grund af visse ændringer i USA's Section 232-foranstaltning angiveligt ville være blevet reduceret i en sådan grad, at beskyttelsesforanstaltningerne derfor ikke længere ville være nødvendige.

(19)

Kommissionen havde vurderet udviklingen i USA's Section 232-foranstaltning i tidligere undersøgelser og konkluderet, at ændringerne i USA's Section 232-foranstaltning ikke ændrede grundlaget for vurderingen af risikoen for omlægning af handelen (17). I forbindelse med denne undersøgelse undersøgte Kommissionen de seneste udviklinger i den amerikanske foranstaltning. For det første bemærkede Kommissionen, at den amerikanske regering tilsyneladende ikke havde til hensigt at fjerne foranstaltningen i den nærmeste fremtid, idet den bemærkede, at "Biden-regeringen har forpligtet sig til at bevare den nationale sikkerhed i USA ved at sikre vores stål- og aluminiumindustriers levedygtighed på lang sigt, og vi har ikke til hensigt at fjerne Section 232-tolden som følge af disse tvister" (18).

(20)

For det andet fastslog Kommissionen i lyset af oplysningerne fra de interesserede parter og sin egen analyse, at følgende ændringer af USA's Section 232-foranstaltning havde fundet sted, siden Kommissionen sidst vurderede dette argument i den tredje undersøgelsesforordning fra juni 2022 (19): Først oprettede USA fra den 1. juni 2022 et toldkontingent for Det Forenede Kongerige, hvorved en vis mængde import inden for toldkontingentet fritages for foranstaltningen, mens import uden for toldkontingentet fortsat er omfattet af tillægstolden på 25 %. Dernæst suspenderede USA midlertidigt foranstaltningen over for Ukraine fra den 1. juni 2022.

(21)	Analysen viste, at anvendelsesområdet for USA's Section 232-foranstaltning næsten ikke har ændret sig, siden Kommissionen sidst vurderede den i den tredje undersøgelsesforordning, hvilket viste, at det amerikanske marked fortsat er stærkt beskyttet mod import af stål.

(22)

Kommissionen vurderede endvidere udviklingen i importen til det amerikanske marked (20) og bekræftede, at den samlet set var faldet med -10 % i 2022 i forhold til 2017, året før indførelsen af USA's Section 232-foranstaltning (21). For så vidt angår importen til det amerikanske marked fra de lande, der er de vigtigste stålleverandørlande, til Unionen, er tendensen mere udtalt, da deres samlede import faldt med -27 %, hvilket svarer til et fald på over 2 mio. ton.

(23)

Kommissionen bekræftede derfor, at importen til det amerikanske marked fortsat lå betydeligt under niveauet før indførelsen af Section 232-foranstaltningen. Da det amerikanske marked stadig er påvirket af Section 232-foranstaltningerne, er EU-markedet fortsat det største marked for import af stål på verdensplan.

(24)

Kommissionen bemærkede også, at de interesserede parter i denne undersøgelse ikke fremlagde beviser, der kunne rejse tvivl om Kommissionens konklusioner i tidligere undersøgelser og derfor ikke ændrede resultaterne af disse undersøgelser med hensyn til risikoen for omlægning af handelen til EU-markedet som følge af USA's Section 232-foranstaltning.

4.1.3. Påstået risiko for forsyningsknaphed på grund af EU-producenters manglende adgang til visse faciliteter i 2022 på grund af høje energipriser

(25)

En række interesserede parter bemærkede, at visse EU-producenter midlertidigt havde indstillet eller reduceret produktionen på nogle af deres produktionsanlæg på grund af den kraftige stigning i energiomkostningerne. I den forbindelse hævdede disse parter, at der som følge heraf var risiko for forsyningsknaphed på markedet og for øgede priser på grund af et reduceret udbud fra EU-producenternes side.

(26)

Kommissionens analyse viste, at flere EU-producenter på baggrund af en stigning i energipriserne i Unionen (22) midlertidigt indstillede produktionen på visse anlæg for at afbøde indvirkningen på deres økonomiske resultater (23). Sådanne foranstaltninger var dog af midlertidig karakter, og de foreliggende beviser tyder på, at EU-producenterne enten havde bragt størstedelen af kapaciteten tilbage i drift eller var ved at gøre det (24).

(27)

Kommissionen konkluderede derfor, at den midlertidige indstilling af produktionen på visse produktionsanlæg, der hovedsagelig fandt sted i anden halvdel af 2022, var en midlertidig situation, og at den stort set er blevet vendt ved at genoptage den tidligere indstillede produktion i de første måneder af 2023.

4.1.4. Påståede hindringer på grund af beskyttelsesforanstaltningerne vedrørende den import, som er nødvendig for at dække efterspørgslen

(28)

I forbindelse med ovennævnte argument fremførte nogle interesserede parter også, at import fra en række tredjelande er nødvendig for at dække efterspørgslen, og at beskyttelsesforanstaltningerne udgør en hindring for indkøb uden restriktioner fra bestemte oprindelseslande på et givet tidspunkt. Nogle interesserede parter fremsatte også generelle påstande vedrørende længere leveringstider fra EU-producenternes side og øgede stålpriser.

(29)

I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at beskyttelsesforanstaltningerne var udformet på en måde, der sikrede, at historiske handelsstrømme fortsat ville komme toldfrit ind på EU-markedet. Disse historiske mængder er desuden gradvist blevet liberaliseret år efter år. Kommissionen forklarede i tidligere undersøgelser af foranstaltningerne, at interesserede parter, der er aktive i stålsektoren, var nødt til at tilpasse sig de eksisterende lovgivningsmæssige rammer (i dette tilfælde eksistensen af en beskyttelsesforanstaltning), når de udøvede deres virksomhed. Som det fremgår af betragtning 14, viste de data, der blev analyseret i denne undersøgelse, klart, at der har været en stigende mængde uudnyttede toldkontingenter kvartal efter kvartal på tværs af varekategorier, og at EU-producenterne generelt havde yderligere kapacitet til rådighed. Det forhold, at importen fra en bestemt oprindelse i en given kategori kan have opbrugt det relevante toldkontingent inden udgangen af et kvartal, betyder derfor ikke, at beskyttelsesforanstaltningerne uretmæssigt har begrænset de interesserede parters mulighed for toldfrit at købe stål fra andre kilder, herunder andre tredjelande eller Unionen.

(30)

Kommissionen bemærkede med hensyn til leveringstider, at visse interesserede parters synspunkter syntes at være forskellige med hensyn til, om Unionens leveringstider var standard, eller om de var unormalt lange. I betragtning af de modstridende påstande om dette emne blandt brugerne og det forhold, at der ikke blev modtaget dokumentation for, at længere leveringstider end de sædvanlige leveringstider i øjeblikket var et almindeligt fænomen i Unionen, fandt Kommissionen, at leveringstider i øjeblikket ikke kunne betragtes som et forsyningsproblem.

(31)

Med hensyn til stålpriserne vurderede Kommissionen prisudviklingen i Unionen og på andre større stålmarkeder og bemærkede, at priserne i første kvartal af 2023 var faldet drastisk i forhold til det højeste niveau i 2022. Prisfaldet fandt sted i en situation med stigende energiomkostninger for bl.a. EU's stålproducenter. Kommissionen fandt, at prisudviklingen på EU-markedet derfor ikke kunne være direkte forbundet med beskyttelsesforanstaltningerne, da der blev konstateret en sammenlignelig tendens, som også fandt sted samtidig på andre store stålmarkeder. Desuden bemærkede Kommissionen, at tilgængeligheden af toldfrie toldkontingenter i hele perioden sikrede, at brugerne generelt havde alternative muligheder for at betale tolden på 25 % eller købe hos EU-producenter, og dermed ikke forhindrede relevant yderligere toldfri import i at komme ind på EU-markedet.

(32)

Kommissionen konkluderede derfor, at prisudviklingen viste en nedadgående tendens mod slutningen af 2022, og at priserne var faldet betydeligt i forhold til deres højeste niveau tidligere i 2022. Kommissionen bekræftede desuden, at disse tendenser også blev konstateret på andre større stålmarkeder, hvilket tydede på, at dette var et ret globalt fænomen, der ikke var knyttet til EU-markedet og beskyttelsesforanstaltningerne.

(33)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at de interesserede parter ikke påviste, at beskyttelsesforanstaltningerne generelt ville have begrænset deres evne til at købe toldfrit stål i lyset af den eksisterende efterspørgsel, og at de heller ikke har påvist, hvordan det i fremtiden ville være tilfældet, hvis foranstaltningerne fortsat var gældende i lyset af den forventede efterspørgsel og de fremtidige toldkontingentniveauer (se afsnit 6).

4.1.5. Påstået mangel på importpres som følge af lav anvendelse af toldkontingenter

(34)

Nogle interesserede parter fremførte, at foranstaltningerne ikke længere ville være nødvendige, fordi der generelt ikke blev anvendt toldkontingenter på tværs af varekategorier og de i nogle tilfælde udviste et meget lavt anvendelsesniveau, og Kommissionen burde derfor ophæve beskyttelsesforanstaltningerne.

(35)

Selv om tabel 1 viser, at udnyttelsesgraden for toldkontingentet ubestrideligt er faldet fra kvartal til kvartal, fandt Kommissionen, at der ikke kan drages konklusioner ved at vurdere dette forhold isoleret. Dette forhold bør ses i sammenhæng med faldende forbrug. I denne forbindelse vurderede Kommissionen omfanget af importpresset nærmere ved at se på den samlede importmængde og dens andel af det samlede forbrug i samme periode og ved at fokusere på anvendelsen af toldkontingenter, navnlig de tilfælde, hvor landespecifikke toldkontingenter for visse oprindelseslande hurtigt blev opbrugt.

(36)

For det første bemærkede Kommissionen med hensyn til den samlede importmængde, at importen i 2022 til trods for en nedgang i EU-forbruget, navnlig i anden halvdel af 2022, som påvirkede omfanget af anvendelsen af toldkontingentet, udgjorde 31,1 mio. ton. Dette er det tredjehøjeste importniveau i det seneste årti. Med hensyn til markedsandel nåede importen op på 19 % med en opadgående stigning hen imod slutningen af 2022 (nåede op på 21 % i sidste kvartal af 2022). Dette er den næsthøjeste markedsandel for importen i det seneste årti (25), kun overgået af importandelen i 2018, som også var den største importmængde i det seneste årti. Til trods for et fald i anvendelsen af toldkontingentet i en situation med lavere forbrug viser data derfor, at importpresset steg og med hensyn til markedsandel forblev tæt på de historisk høje niveauer, der var nået lige før vedtagelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger i begyndelsen af 2019.

(37)

For det andet var der i hvert kvartal flere landespecifikke toldkontingenter, som faktisk blev udnyttet fuldt ud i de tidlige faser af et kvartal. Dette fænomen, som Kommissionen behandlede i tidligere forordninger (26), viste, at der fortsat var importpres fra visse oprindelseslande i visse varekategorier på trods af den samlede tilgængelighed af toldkontingentmængder, hvilket bidrog til stigningen i importens markedsandel i en situation med faldende efterspørgsel.

(38)

Endelig, og selv om interesserede parter, der argumenterede for en ophævelse, generelt ikke henviste til den, mener Kommissionen, at vurderingen af det nuværende og fremtidige importpres på EU-markedet ikke kan foretages isoleret, f.eks. ved kun at se på anvendelsen af toldkontingenterne. Det skal snarere ske ved at se på de mange eksisterende parametre i sektoren, herunder også udviklingen i overkapacitet. I denne forbindelse bemærkede Kommissionen, at den globale overkapacitet i stålsektoren var steget yderligere.

(39)

OECD's seneste skøn peger i retning af, at der tilføjes yderligere global kapacitet. OECD bemærkede i februar 2023: "Risikoen for en global overkapacitet er steget. Trods faldende efterspørgsel efter stål og svage udsigter fortsætter kapacitetsudvidelserne i et solidt tempo, ofte med henblik på eksportmarkeder. Forskellen mellem den globale kapacitet og produktionen af råstål steg kraftigt til 632,0 mio. ton i 2022 fra 516,9 mio. ton i 2021. Den seneste stigning i overskudskapaciteten udgør en risiko for stålindustriens sundhed og levedygtighed på lang sigt og dens evne til at skabe økonomisk vækst og velstand." (27)

(40)

OECD tilføjede endvidere: "Alene i 2022 steg den globale stålproduktionskapacitet med 32,0 mio. ton til 2 463,4 mio. ton. For at give en fornemmelse af de faktiske omkostninger er de stigninger, der ses i den globale kapacitet, større end de eksisterende kapacitetsniveauer i visse store stålproducerende økonomier " (28).

(41)	Kommissionen finder derfor, at den lavere anvendelse af toldkontingenter ikke nødvendigvis indebærer en reduktion af importpresset, som kunne berettige ophævelsen af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

4.1.6. Påstand om, at markedsudsigterne støtter en tidlig ophævelse

(42)

Visse interesserede parter støttede sig på visse markedsforventninger til støtte for argumentet om en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023. Efter deres opfattelse tyder nogle prognoser på, at situationen på EU's stålmarked forventedes at blive bedre hen imod slutningen af 2023, og Kommissionen bør derfor ophæve beskyttelsesforanstaltningerne for at sikre, at aftagerindustrierne ikke begrænses af foranstaltningerne og fuldt ud kan drage fordel af disse påståede forbedrede markedsvilkår.

(43)

Kommissionen analyserede flere kilder for at få en god forståelse af markedsudsigterne. Alle de analyserede kilder viste en temmelig usikker prognose for den globale stålsektor, herunder EU-markedet, for 2023-24, hvilket bl.a. tyder på stor usikkerhed, navnlig som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, inflationen, de øgede energipriser (29) og en økonomisk afmatning for bare at nævne nogle faktorer. De fleste af de analyserede prognoser peger også på en sandsynlig forværring af situationen på EU-markedet.

(44)

OECD bemærkede i december 2022 (30), at "udsigterne for de globale stålmarkeder er blevet kraftigt forværret. (...) Stålforbruget forventes at falde med 2,3 % i 2022 og stige med 1 % i 2023. Stigninger i energi- og råvarepriserne, inflationspres, lavere efterspørgsel fra Kina og politisk ustabilitet har forværret tendenserne for efterspørgslen efter stål på verdensplan".

(45)

OECD konstaterede i februar 2023 (31), at "et skrøbeligt og afdæmpet økonomisk opsving er blevet afsporet af en højere inflation end forventet (...). Ruslands angrebskrig mod Ukraine har yderligere bidraget til at presse priserne op, navnlig på energi, og har en ulige indvirkning blandt jurisdiktioner, hvor Europa er hårdest ramt. Der er stor usikkerhed omkring udsigterne, og risiciene er med vilje nedtonet på grund af muligheden for, at inflationen bliver mere rodfæstet og udhuler husholdningernes købekraft yderligere, samt på grund af risikoen for en optrapning af krigen".

(46)

I sin Global Steel Outlook for 2023 (32) bemærkede Fitch Ratings, at "den globale stålsektor ikke vil komme sig fuldt ud i 2023 efter skiftet mellem udbud og efterspørgsel til fordel for slutmarkederne som følge af et reduceret forbrug i anden halvdel af 2022. Vi forventer væsentligt lavere indtjening for stålproducenterne, da den globale økonomiske afmatning efter pandemien har afsluttet perioden med usædvanligt høje priser understøttet af en stærk akkumuleret efterspørgsel. Udsigterne for stålvirksomhederne er fortsat dystre i Europa på grund af høje og svingende energiomkostninger, den truende recession, faldende forbrugertillid og det større behov for at ændre forsyningskæderne for stålsektoren og muligvis dens slutmarkeder".

(47)	Standard and Poor's Platts bemærkede også de usikre markedsudsigter og de stigende priser på stålmaterialer og energi (33).

(48)

World Steel Association anførte i sin "Short Range Outlook" fra oktober 2022, at "opsvinget i efterspørgslen efter stål i de udviklede økonomier oplevede et stort tilbageslag i 2022 på grund af vedvarende inflation og vedvarende flaskehalse på udbudssiden. Krigen i Ukraine har sat yderligere skub i spørgsmål vedrørende inflation og forsyningskæder. Navnlig står Unionen over for alvorlige økonomiske forhold med høj inflation og energikrisen. Tilliden svinder, og de industrielle aktiviteter er kraftigt aftagende og bevæger sig i retning af et fald, da høje energipriser tvinger fabrikker til at lukke." (34) I sin seneste prognose fra april 2023 bemærkede World Steel Association, at "EU-økonomien voksede med 3,5 % i 2022, og dermed undgik recession, mens de industrielle aktiviteter blev hårdt ramt af de høje energipriser, der førte til en væsentlig nedgang i efterspørgslen efter stål i 2022. I 2023 vil EU's stålindustri fortsat mærke konsekvenserne af krigen, andre problemer vedrørende forsyningskæden og den fortsatte monetære stramning. Det forventes, at der i 2024 vil ske et synligt opsving i efterspørgslen, da konsekvenserne af krigen i Ukraine og afbrydelser i forsyningskæden forventes at forsvinde. Prognoserne er imidlertid præget af vedvarende usikkerhed" (35).

(49)	Kommissionen fandt derfor ikke, at de nuværende prognoser for EU's stålmarked kunne berettige ophævelsen af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

4.1.7. Vare-/landespecifikke påstande

(50)	Nogle interesserede parter fremsatte flere typer påstande, der enten var specifikke for en given varekategori eller for omstændighederne i et givet land. Visse parter anmodede undertiden også Kommissionen om at foretage forskellige former for tekniske justeringer af foranstaltningerne.

(51)

Kommissionen bemærkede, at foranstaltningernes anvendelsesområde, og mere specifikt denne fornyede undersøgelse, ikke omfattede den specifikke udvikling i en bestemt varekategori eller i forbindelse med et bestemt tredjeland, da foranstaltningerne finder anvendelse erga omnes, og de omfatter en vare, der består af 26 varekategorier. Der var derfor hverken mulighed for lande- eller varespecifik udelukkelse eller specifikke justeringer af foranstaltningernes funktion (36). Som anført i indledningsmeddelelsen og som nævnt i afsnit 2 i denne forordning var formålet med denne undersøgelse snarere at vurdere, hvorvidt det var berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(52)	Kommissionen så derfor bort fra disse påstande, da de ikke var omfattet af undersøgelsen.

4.1.8. Påstand om, at andre handelsbeskyttelsesforanstaltninger end beskyttelsesforanstaltninger er mere hensigtsmæssige for stålsektoren

(53)

Visse interesserede parter hævdede, at andre handelsbeskyttelsesforanstaltninger, nemlig antidumping- og antisubsidieinstrumenter, er mere hensigtsmæssige i forbindelse med håndtering af ethvert importrelateret problem, som Unionens stålindustri står over for, og at de i kombination med beskyttelsesforanstaltninger skaber en situation med overbeskyttelse for EU-erhvervsgrenen. Derudover bemærkede visse parter, at EU's stålindustri allerede er tilstrækkeligt beskyttet ved hjælp af en lang række antidumping- og udligningsforanstaltninger over for en lang række varer.

(54)

Kommissionen mindede, som den gjorde i tidligere fornyede undersøgelser, og som reaktion på lignende påstande (37) om, at beskyttelsesinstrumentet er foreneligt med anvendelsen af andre handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter såsom antidumping- og antisubsidieforanstaltninger. Kommissionen minder desuden om, at EU's retlige ramme giver mulighed for at indføre antidumping- og udligningsforanstaltninger samtidig med beskyttelsesforanstaltninger (38). Påstanden blev derfor afvist.

4.1.9. Påstand om, at WTO's tvistbilæggelsesorgans konklusioner i tvist DS595 kræver, at Kommissionen ophæver foranstaltningerne

(55)

Nogle interesserede parter henviste til tvistbilæggelsesorganets rapport af 29. april 2022 (39) i tvisten DS595 Den Europæiske Union — Beskyttelsesforanstaltninger over for visse stålprodukter og hævdede, at Kommissionen automatisk burde have ophævet foranstaltningerne, da de ikke var i overensstemmelse med visse bestemmelser i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og den almindelige overenskomst om handel og told ("GATT").

(56)

I den forbindelse henviste Kommissionen til gennemførelsesforordning (EU) 2023/104 af 13. januar 2023 (40), hvorved den gennemførte tvistbilæggelsesorganets afgørelse og dermed bragte stålbeskyttelsesforanstaltningerne i overensstemmelse med WTO-reglerne i de få aspekter, hvor panelet havde konstateret uoverensstemmelser.

(57)

Påstandene vedrørende denne tvist er derfor ikke relevante i forbindelse med den igangværende undersøgelse, da de allerede blev behandlet i en særskilt retsakt. Under alle omstændigheder, og da den fulgte af logikken bag forordning (EU) 2023/104, var Kommissionen uenig i påstandene om, at panelets konklusioner i denne tvist ville have krævet, at den skulle ophæve foranstaltningerne.

4.1.10. Det importforbud mod Rusland og Belarus, der blev indført på grund af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine, har en negativ indvirkning på markedet

(58)

Nogle interesserede parter henviste til Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og til importforbuddet mod Rusland og Belarus som følge af Unionens sanktioner mod disse lande og hævdede, at disse begivenheder generelt forårsagede betydelige forstyrrelser på Unionens stålmarked.

(59)

Kommissionen bestrider ikke, at disse begivenheder blandt mange andre områder af økonomien har en indvirkning på EU's stålmarked. Ved at begrænse vurderingen til beskyttelsesforanstaltningerne for stål mindede Kommissionen imidlertid om omfordelingen af Ruslands og Belarus' landespecifikke kontingenter i marts 2022. Denne omfordeling havde til formål at minimere virkningerne af det importforbud, der er indført for stålprodukter med oprindelse i begge lande, og at sikre, at brugerne fortsat vil kunne få adgang til de samme mængder fra flere kilder.

(60)	Kommissionen bemærkede også, at varigheden af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og dens konsekvenser for stålmarkedet, herunder importforbuddet mod Rusland og Belarus, ikke kan forudses på nuværende tidspunkt.

(61)	I den forbindelse fandt Kommissionen derfor ikke, at disse begivenheder kunne begrunde en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

4.1.11. Påstand om, at EU-erhvervsgrenens forbedrede resultater kræver ophævelse af foranstaltningerne

(62)	Visse interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens situation var blevet forbedret i en sådan grad, at det ville gøre beskyttelsesforanstaltningerne unødvendige.

(63)

Kommissionen behandlede disse påstande i forbindelse med sin analyse af EU-erhvervsgrenens situation i afsnit 4.2.2. Kommissionen bemærkede navnlig, at selv om visse økonomiske faktorer forbedredes i 2021, forværredes EU-erhvervsgrenens situation i 2022, navnlig i lyset af ustabiliteten på markedet som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine og de tårnhøje energipriser.

4.1.12. Påstand om, at ændringer i tredjelandes handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger bør føre til ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne

(64)

Visse interesserede parter hævdede, at nogle af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, der var indført over for stålprodukter i forskellige jurisdiktioner, var udløbet, eller at de var blevet ophævet for nylig. Derfor mente visse parter, at Kommissionen burde tage hensyn til denne udvikling, når den vurderede den potentielle ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

(65)

I denne forbindelse anfægtede Kommissionen ikke påstanden om, at visse handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for stål kan være udløbet eller for nylig er blevet ophævet. Kommissionen fandt imidlertid, at en sådan udvikling ikke kan vurderes isoleret. I undersøgelsen bekræftede Kommissionen, at flere jurisdiktioner også for nylig havde indført en række nye handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger over for flere forskellige varer og oprindelseslande. Visse foranstaltningers udløb eller ophør fandt derfor sted i en periode, hvor der blev indført andre nye handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger (41). Kommissionen bemærkede, at den ikke har modtaget nogen væsentlig analyse eller dokumentation, der ville gøre dens tidligere konklusioner (42) vedrørende det detaljerede anvendelsesområde for handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger i tredjelande ugyldige.

(66)	Kommissionen fandt derfor, at de interesserede parters påstande ikke anfægtede dens konklusioner i tidligere undersøgelser vedrørende dette spørgsmål (43) og derfor ikke støttede en ophævelse af foranstaltningerne senest den 30. juni 2023.

4.2. Analyse af spørgeskemabesvarelser

4.2.1. Spørgeskemabesvarelser fra EU-brugere

(67)

For at skabe et afbalanceret og omfattende billede af markedssituationen søgte Kommissionen proaktivt input fra brugerne og deres sammenslutninger. Med henblik herpå sendte Kommissionen særlige spørgeskemaer til 154 stålbrugere i Unionen og 19 brugersammenslutninger, der havde deltaget i tidligere undersøgelser af foranstaltningerne og derfor var registreret i sagsakterne. Andre brugere og sammenslutninger havde også mulighed for at besvare disse spørgeskemaer, som var tilgængelige på Europa-Kommissionens websted (GD TRADE).

(68)

På trods af det specifikke proaktive opsøgende arbejde modtog Kommissionen kun svar fra ca. 30 brugere, herunder nogle EU-brugersammenslutninger inden for f.eks. biler, husholdningsapparater, processorer af valsetråd og producenter af koldvalsede, galvaniserede og overtrukne bånd i oprullet stand, ud over flere individuelle brugere på tværs af forskellige stålforbrugende sektorer. Brugernes vigtigste påstande er sammenfattet og afvist i afsnit 4.1.

(69)

Med hensyn til analysen af oplysningerne i spørgeskemaerne bemærkede Kommissionen som en første bemærkning, at den trods det proaktive opsøgende arbejde, herunder over for industrisammenslutninger, modtog et ret lavt antal spørgeskemabesvarelser fra brugersiden (ca. 30 svar fra over 160 kendte brugere).

(70)

Under alle omstændigheder analyserede Kommissionen også brugernes spørgeskemabesvarelser i lyset af andre nøgleparametre, navnlig anvendelsen af toldkontingentet og markedsudsigterne. Som det fremgår af de respektive analyser af disse emner (se f.eks. afsnit 4.1.1), nyder brugerne godt af et stadigt stigende niveau af toldfrie toldkontingenter (en stigning på +20 % i toldkontingentmængderne siden 2019), som konsekvent forbliver uudnyttede på tværs af varekategorier. Pr. 1. juli 2023 vil toldkontingenterne desuden blive forhøjet yderligere med 4 % (i overensstemmelse med WTO's forpligtelser til gradvist at liberalisere foranstaltningerne), hvilket vil være til gavn for de brugere, der ønsker at øge deres importmængde fra specifikke oprindelseslande yderligere.

(71)

I denne forbindelse har brugerne ikke fremlagt dokumentation for, at mængden af toldkontingenter (herunder de øgede mængder som følge af liberalisering, der vil blive føjet til toldkontingenterne pr. 1. juli 2023) sammen med tilgængeligheden af EU-produceret stål ikke ville være tilstrækkelig til at opfylde deres behov i lyset af den eksisterende og forventede efterspørgsel.

4.2.2. EU-producenternes spørgeskemabesvarelser

(72)

I undersøgelsen søgte Kommissionen også at vurdere udviklingen i EU-stålproducenternes økonomiske situation ved hjælp af spørgeskemaer. Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre største sammenslutninger af stålproducenter i Unionen (EUROFER, ESTA og CTA) (44) ud over nogle få yderligere individuelle besvarelser fra EU-producenter. Den periode, for hvilken der blev fremlagt data, omfattede årene 2021 og 2022.

(73)

Visse interesserede parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var blevet forbedret, navnlig i 2021, hvor der var en høj rentabilitet i en situation med meget høje stålpriser, og at situationen ville være fortsat ind i 2022. I betragtning af sådanne påståede forbedrede resultater hævdede visse parter, at beskyttelsesforanstaltningerne ikke længere ville være nødvendige, og at de derfor burde ophæves senest den 30. juni 2023.

(74)	Spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne viste, at EU-erhvervsgrenen generelt oplevede en positiv situation i 2021, navnlig som følge af stigningen i efterspørgslen efter covid-19 og unormalt høje stålpriser. Situationen var fortsat generelt meget positiv i begyndelsen af 2022.

(75)

I resten af 2022 forværredes EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater dog hurtigt. Dette skyldtes flere faktorer. Navnlig har Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine ført til forstyrrelser i flere sektorer, hvilket også påvirker stålmarkedet. Desuden førte en stigning i energipriserne til højere produktionsomkostninger for stålproducenterne, men i en situation med aftagende efterspørgsel, hvor stålpriserne faldt og blev konfronteret med et importpres, der forblev på et højt niveau inden for flere vigtige varekategorier.

(76)	Udviklingen i skadesindikatorerne viste, at EU's stålforbrug i 2022 (166,1 mio. ton) faldt med mere end 20 mio. ton (-11,4 %) i forhold til 2021 (187,4 mio. ton).

(77)	EU-erhvervsgrenens produktion faldt for sit vedkommende med 10,8 % fra 2021 (167,7 mio. ton) til 2022 (149,6 mio. ton). Produktionen faldt især i andet halvår af 2022 sammenlignet med første halvdel af 2022 (-20,8 %).

(78)

Desuden lå kapacitetsudnyttelsen på 76 % i 2021, og den forblev næsten uændret (75 %) i 1. kvartal (januar-marts) i 2022. I 2. kvartal (april-juni) i 2022 begyndte den imidlertid at falde og nåede et meget lavt niveau på 58 % i 4. kvartal (oktober-december) i 2022. Samlet set faldt kapacitetsudnyttelsen med 10 procentpoint fra 2021 til 2022, hvor den nåede 65,6 %.

(79)

Desuden fulgte EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet en fortsat faldende tendens fra 2021 og frem til sidste kvartal (oktober-december) i 2022. Salgsmængden faldt fra år til år med 6,4 % fra 68,4 mio. ton i 2021 til 64,1 mio. ton. I relative tal faldt EU-producenternes markedsandel fra 81,9 % i 2021 til 81,3 % i 2022.

(80)

Endelig lå rentabiliteten af dette salg på 9 % i 2021 og fortsatte med at stige indtil 14,2 % i 2. kvartal (april-juni) i 2022. Denne positive tendens vendte imidlertid i 3. kvartal (juli-september) i 2022 og faldt til 3,9 % og nåede derefter en tabsgivende situation på -0,2 % i 4. kvartal (oktober-december) i 2022. I 2022 havde EU-erhvervsgrenen samlet set en fortjeneste på under 1 %.

(81)

EU-erhvervsgrenens situation forværredes derfor mod slutningen af den betragtede periode, navnlig på grund af visse faktorer, der fandt sted i 2022, sammen med det resterende importpres, som førte til, at EU-erhvervsgrenen sænkede sine priser og reducerede sin markedsandel for at forblive i en situation med breakeven.

4.3. Fremadrettet analyse

(82)

Efter at have vurderet bemærkningerne fra interesserede parter og efter at have beskrevet spørgeskemabesvarelserne fra brugere og producenter, herunder udviklingen i EU-producenternes økonomiske indikatorer, supplerede Kommissionen denne analyse med en fremadrettet vurdering af den sandsynlige udvikling for visse elementer, hvis foranstaltningerne blev ophævet senest den 30. juni 2023. Kommissionen undersøgte navnlig, om der kunne forventes en stigning i importmængden, hvis foranstaltningerne blev ophævet før som oprindeligt forventet.

(83)

For det første vurderede Kommissionen, om EU-markedet fortsat var attraktivt, således som den havde konstateret i tidligere fornyede undersøgelser. De oplysninger, som Kommissionen vurderede, viste, at Unionen fortsat var det største marked for import af stål på verdensplan. Faktisk steg dens andel af den samlede import på verdensplan i 2022 med mere end tre procentpoint i forhold til 2021 (45). Dette viste, at EU-markedet ikke kun generelt set fortsat var det største importmarked, men også at dets førende position blev yderligere styrket i 2022.

(84)

Kommissionen vurderede derefter EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til priser. Vurderingen viste, at med hensyn til prisniveauer var importpriserne til Unionen fra de vigtigste leverandørlande konsekvent højere end deres eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder for langt størstedelen af deres ståleksport (i 50 % til 81 % af de samlede toldkoder, der er omfattet af foranstaltningerne, var eksportværdierne til Unionen højere end til andre tredjelandsmarkeder, og i gennemsnit blev 69 % af de pågældende toldkoder solgt til en højere pris i Unionen end på andre tredjelandsmarkeder) (46). Desuden viste vurderingen, at EU-markedet udgjorde et vigtigt relevant eksportmarked for disse lande (47). De vigtigste lande, som leverede stål til Unionen, var dem, der overvejende opbrugte toldkontingenter.

(85)	Kommissionen konkluderede derfor, at EU-markedet fortsat var attraktivt for eksportlandene, både med hensyn til mængde og priser.

(86)

Kommissionen bemærkede derefter, at importmængden til Unionen forblev på et højt niveau sammenlignet med historiske tal (sidste årti). Andelen af importen var også høj i forhold til tidligere niveauer og tæt på det højeste niveau, som blev nået i 2018, forud for indførelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger (48). Sammenlignet med forbruget på EU-markedet i perioden 2021-2022, som faldt med -11 % (-21.3 mio. ton), faldt importen desuden med -8 % (fra 33,8 mio. ton til 31,1 mio. ton), mens hjemmemarkedssalget også faldt, men i et højere tempo, nemlig -12 %. Importens markedsandel steg derfor til trods for et tocifret fald i forbruget på EU-markedet. Kommissionen konkluderede derfor, at niveauet for importens indtrængning på EU-markedet fortsat var højt, og at det endda steg i 2022 i forhold til 2021 på trods af et fald i forbruget.

(87)

Som anført i betragtning 39 og 40 bekræftede Kommissionen også, at situationen i 2022 med hensyn til global overkapacitet i stålsektoren fortsat fulgte den samme opadgående tendens. Derfor og i mangel af dokumentation fra interesserede parter, der kunne påvise det modsatte, konkluderede Kommissionen, at dens tidligere konklusioner vedrørende virkningerne af overkapacitet på markedet og stålproducenternes resultater stadig er gyldige.

(88)

Kommissionen konkluderede ligeledes, at eksportlandene overordnet set ikke havde været i stand til at finde andre afsætningsmuligheder for at kompensere for de handelsmængder, der var gået tabt på det amerikanske marked og EU-markedet siden 2018. Faktisk var deres samlede eksport til andre markeder generelt lavere end i 2018.

(89)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at importen til Unionen ville stige, hvis beskyttelsesforanstaltningerne blev ophævet senest den 30. juni 2023. Udviklingen i importen, de anvendte toldkontingenter og importens markedsandel i den seneste betragtede periode bekræftede EU-markedets tiltrækningskraft og de største ståleksportørers vilje til at opnå bedre adgang til EU-markedet, navnlig for visse varekategorier.

4.4. Konklusion

(90)

På grundlag af en omhyggelig analyse af de bemærkninger og indsigelser, der blev modtaget fra interesserede parter, der anmodede om ophævelse af beskyttelsesforanstaltningerne senest den 30. juni 2023 (afsnit 4.1), og spørgeskemabesvarelserne (afsnit 4.2) samt konklusionen i dens fremadrettede vurdering (afsnit 4.3) konkluderede Kommissionen, at det på grundlag af de nuværende omstændigheder og de foreliggende oplysninger ikke er berettiget at ophæve foranstaltningerne senest den 30. juni 2023. Hvis foranstaltningerne ophæves på nuværende tidspunkt, vil den sandsynlige stigning i importmængden kunne underminere EU-erhvervsgrenens situation. Som følge af denne konklusion, og da foranstaltningerne forventes at gælde indtil den 30. juni 2024, vurderede Kommissionen derefter, som fastsat i indledningsmeddelelsen, listen over udviklingslande, der bør være omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne på grundlag af ajourførte importdata (afsnit 5). Den vurderede også, om det nuværende liberaliseringsniveau på 4 % fortsat var passende (afsnit 6).

5. AJOURFØRING AF LISTEN OVER UDVIKLINGSLANDE, DER ER OMFATTET AF FORANSTALTNINGERNE

(91)

Alle udviklingslande, der er medlemmer af WTO, blev udelukket fra anvendelsen af de endelige foranstaltninger, så længe deres andel af importen til Unionen forbliver under 3 % af den samlede import for hver varekategori. Hvis den samlede andel af importen fra udviklingslande (hvis individuelle andel er på under 3 %) i en given kategori overstiger 9 %, vil alle udviklingslande være omfattet af foranstaltningerne i denne varekategori (49). Kommissionen forpligtede sig til at overvåge udviklingen i importen efter vedtagelsen af foranstaltningerne og til regelmæssigt at revidere listen over udelukkede lande.

(92)

Den seneste opdatering fandt sted inden for rammerne af den seneste undersøgelse af funktionsmåden i juni 2022, og den var baseret på importdata fra 2021. For at tilpasse listen over udviklingslande, der er omfattet af og udelukket fra foranstaltningerne, opdaterede Kommissionen beregningerne på grundlag af de senest tilgængelige konsoliderede importdata, dvs. importstatistikkerne for 2022 (50).

(93)

De ændringer, der følger af denne ajourføring, er som følger (den ajourførte tabel findes i bilaget til denne forordning).

—	Alle udviklingslande er omfattet af kategori 4B, 5, 25B og 28, fordi summen af al import i 2022, der lå under 3 %, er højere end 9 % (51).

—	Brasilien er omfattet af kategori 1 og 2 og udelukket fra kategori 6.

—	Kina er omfattet af kategori 7 og 25A.

—	Egypten er omfattet af kategori 13 og 16.

—	Indien er omfattet af kategori 3B, 12, 16 og 17.

—	Indonesien er omfattet af kategori 16.

—	Malaysia er omfattet af kategori 9 og 16.

—	Moldova er udelukket fra kategori 12.

—	Nordmakedonien er omfattet af kategori 26.

—	Oman er omfattet af kategori 13.

—	Sydafrika er omfattet af kategori 4A.

—	Tyrkiet er omfattet af kategori 3A og 25A.

—	De Forenede Arabiske Emirater er udelukket fra kategori 16.

—	Vietnam er omfattet af kategori 26 og udelukket fra kategori 3A.

(94)

Med hensyn til denne justering hævdede visse interesserede parter, at Kommissionen ved ajourføringen af sin liste over udviklingslande ikke automatisk burde medtage de udviklingslande, der i øjeblikket er udelukket fra foranstaltningerne, og hvis import ville have kompenseret for de mængder, der tidligere blev importeret fra Rusland og Belarus før importforbuddet. Disse parter hævdede, at den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne andelen af importen på grundlag af de tærskler, der er fastsat i EU's grundforordning om beskyttelsesforanstaltninger, ikke ville være hensigtsmæssig i lyset af den ekstraordinære politiske situation som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine. Disse parter anmodede med andre ord Kommissionen om at ændre den nævner, der blev anvendt til at beregne udviklingslandenes importandel, ved at fjerne visse oprindelseslande i visse varekategorier.

(95)

Kommissionen bemærkede, at reglerne vedrørende undtagelser for udviklingslande er fastsat i artikel 9.1, i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 18 i EU's grundforordning om beskyttelsesforanstaltninger. Efter Kommissionens fortolkning af disse bestemmelser er der derfor ingen mulighed for at udelukke visse former for import fra beregningen.

(96)

Uanset de specifikke påståede årsager var Kommissionen af den opfattelse, at hvis en undersøgende myndighed fik lov til at vælge, hvilken import den medtog til den relevante beregning af tærsklerne i henhold til disse bestemmelser, ville dette uundgåeligt kunne føre til potentielt diskriminerende behandling af interesserede parter.

(97)	Kommissionen kunne derfor ikke acceptere den fortolkning af de relevante bestemmelser for beregning af tærsklerne for udviklingslandenes udelukkelser, som visse interesserede parter havde foretaget.

6. LIBERALISERINGSNIVEAU

(98)	Den nuværende liberaliseringssats for beskyttelsesforanstaltningen blev fastsat til 4 % (52). Kommissionen vurderede i forbindelse med denne undersøgelse, om dette liberaliseringsniveau fortsat var passende.

(99)	Visse interesserede parter anmodede om, at liberaliseringsniveauet hæves til f.eks. 5 %. På den anden side afviste andre interesserede parter anmodningerne om en yderligere forhøjelse af liberaliseringssatsen som uberettigede.

(100)

I betragtning af de seneste negative tendenser på Unionens stålmarked, usikkerheden omkring de økonomiske prognoser for den nærmeste fremtid, navnlig for Unionen, og det forhold, at der generelt var toldkontingenter til rådighed i hele perioden på tværs af varekategorier, fandt Kommissionen, at en stigning i liberaliseringsniveauet ud over den nuværende sats ikke var berettiget.

(101)

Toldkontingenterne vil derfor fortsat stige med 4 % fra den 1. juli 2023 for alle varekategorier. De specifikke mængder for perioden 1. juli 2023-30. juni 2024 (på kvartalsbasis) er fastsat i bilag II til den tredje undersøgelsesforordning.

(102)

Endelig er den nuværende revision, der ændrer de gældende beskyttelsesforanstaltninger, også i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de bilaterale aftaler, der er indgået med visse tredjelande.

(103)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til henholdsvis artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2019/159 foretages følgende ændringer:

Bilag III.2 i bilag III erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

Dele af tabellen vedrørende produktnummer 9 i del IV.1 og IV.2 i bilag IV erstattes af tabellerne i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. juli 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 af 31. januar 2019 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 31 af 1.2.2019, s. 27) ("forordningen om endelige beskyttelsesforanstaltninger").

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 af 24. juni 2021 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 med henblik på at forlænge beskyttelsesforanstaltningen vedrørende importen af visse stålprodukter (EUT L 225 I af 25.6.2021, s. 1).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1590 af 26. september 2019 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 248 af 27.9.2019, s. 28).

(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/894 af 29. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 206 af 30.6.2020, s. 27).

(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 af 23. juni 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 167 af 24.6.2022, s. 58).

(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2037 af 10. december 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 416 af 11.12.2020, s. 32).

(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/434 af 15. marts 2022 om ændring af forordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 88 af 15.3.2022, s. 181).

(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/664 af 21. april 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter (EUT L 121 af 22.4.2022, s. 12).

(11) EUT C 459 af 2.12.2022, s. 6.

(12) https://tron.trade.ec.europa.eu/tron/TDI

(13) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-history?caseId=2645

(14) Se bl.a. afsnit 3.2.1 i anden undersøgelsesforordning, betragtning 27 og 28 i forordningen om forlængelse af undersøgelsen og betragtning 56 i tredje undersøgelsesforordning.

(15) Kilde: Europa-Kommissionen på grundlag af oplysningerne om den daglige anvendelse af toldkontingentet findes på: https://ec.europa.eu/taxation_customs/dds2/taric/quota_consultation.jsp

(16) Ud over toldfrit stål fra andre kilder i tredjelande kan EU-brugere have haft mulighed for, i det mindste i visse situationer, også at anvende stål fra EU-producenter.

(17) Se f.eks. afsnit 3.5 i den tredje undersøgelsesforordning.

(18) Se erklæring fra talsmanden for USTR Adam Hodge af 9. december 2022: https://ustr.gov/about-us/policy-offices/press-office/press-releases/2022/december/statement-ustr-spokesperson-adam-hodge

(19) Jf. betragtning 54-59 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/978 af 23. juni 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter EUT L 167 af 24.6.2022, s. 58.

(20) Kilde: https://dataweb.usitc.gov/

(21) Denne beregning tager ikke hensyn til importen til USA fra Unionen, da analysen i dette afsnit fokuserer på at vurdere den mulige omlægning af handelen fra tredjelande til EU-markedet.

(22) S&P Global: De nuværende gas- og elpriser truer den europæiske stålindustris levedygtighed: https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/latest-news/metals/090922-current-gas-electricity-prices-threaten-european-steelmaking-viability-eurofer (9. september 2022); Stålproducenterne frygter en forværring af krisen som følge af energikrisen, da produktionen standsede: https://www.reuters.com/business/energy/steel-makers-fear-deepening-crisis-energy-crunch-output-halted-2022-09-23/ (Reuters, 23. september 2022). For at se udviklingen i naturgaspriserne i Unionen, se f.eks. Trading Economics: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas (senest tilgået den 30. april 2023).

(23) Se f.eks.: ArcelorMittal To Idle Parts of Three Plants as Energy Costs Bite: https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-09-02/arcelormittal-to-idle-parts-of-three-plants-as-energy-costs-bite#xj4y7vzkg (Bloomberg, 2. september 2022); Steel Plants Across Europe Cut Production as Power Prices Soar: https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-03-09/spanish-steel-production-curbed-as-power-costs-soar-to-a-record#xj4y7vzkg (Bloomberg, 9. marts 2022);

(24) S&P Global: Tilbage i aktion: Europæiske fabrikker genstarter højovne, hvor produktionen har været indstillet, med højere priser på fladstål, 13. marts 2023: https://www.spglobal.com/commodityinsights/en/market-insights/blogs/metals/031323-back-in-action-european- mills-restart-idled-blast-furnaces-on-higher-flat-steel-prices. Se også: Eurometal: Flat steel producer Acciaierie d'Italia to boost production in 2023, 2024: Flat steel producer Acciaierie d'Italia to boost production in 2023, 2024 - EUROMETAL; GMK: US Steel Kosice genoptog driften af højovnen efter en halvanden måned med produktionsstandsninger: https://gmk.center/en/news/us-steel-kosice-resumed-operation-of-the-blast-furnace-after-a-month-and-a-half-ofdowntime/

(25) For importandelen i perioden 2013-2017, se tabel 2 i den endelige forordning. For importandelen i perioden 2018-2020, se tabel 10 i forordningen om forlængelse. Importandelen i 2021 var på 18,1 %.

Kilde: Eurostat for import samt data fra erhvervsgrenen og spørgeskemabesvarelser vedrørende forbrug.

(26) Se henvisningerne i fodnote 14 til betragtning 13 i denne forordning.

(27) OECD, Latest Developments in Steelmaking Capacity (17. februar 2023).

(28) Ibid.

(29) For så vidt angår udviklingen i energipriserne og deres forventede prisniveau i Unionen i forhold til historiske data, se Economist Intelligence Unit: Commodities Outlook 2023, side 3 (tilgængelig med abonnement) og Trading Economics: https://tradingeconomics.com/commodity/eu-natural-gas. Begge kilder viser, at de nuværende energipriser i Unionen, selv om de ligger langt under det højeste niveau i 2022, fortsat ligger betydeligt højere end i de foregående år.

(30) OECD, Steel Market developments: Q4 2022 (16. december 2022).

(31) OECD's Steel Market developments Q2 2023 (21. februar 2023).

(32) Fitch Ratings: Global Steel Outlook 2023 (12. december 2022): https://www.fitchratings.com/research/corporate-finance/global-steel-outlook-2023-13-12-2022#:~:text=We%20forecast%20global%20steel%20consumption,tonnes%20(mt)%20in%202022.

(33) S&P Platts Global: Steel Price Forecast and Steel Market Outlook 2023 (tilgængelig med abonnement).

(34) World Steel Association: Short Range Outlook, oktober 2022.

(35) World Steel Association: Short Range Outlook, april 2023.

(36) I forbindelse med lignende påstande fremsat i tidligere undersøgelser se også Kommissionens konklusioner i afsnit 4.5 i den tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden, afsnit 7.6 i forordningen om forlængelse af undersøgelsen, betragtning 123 i den anden forordning om undersøgelse af funktionsmåden, betragtning 159 og 163 i den første forordning om undersøgelse af funktionsmåden.

(37) Se afsnit 7.10 i forordningen om forlængelse.

(38) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/477 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger EUT L 83 af 27.3.2015, s. 11.

(39) WT/DS595/R European Union – Safeguard Measures on Certain Steel Products, 29. april 2022.

(40) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/104 af 12. januar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger over for importen af visse stålprodukter på grundlag af en rapport vedtaget af Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelsesorgan EUT L 12 af 13.1.2023, s. 7.

(41) Se OECD - Udviklingen i stålhandels- og handelspolitikken - 2021-22 (16.12.22), tabel B.1, s. 47.

(42) Se afsnit 1.1.2. i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/104.

(43) Se betragtning 47 og 48 i forordningen om forlængelse.

(44) Spørgeskemabesvarelserne fra disse sammenslutninger omfattede også de individuelle spørgeskemabesvarelser fra deres medlemmer, der deltog i proceduren. Begge datasæt var tilgængelige i sagsakterne (TRON).

(45) Se OECD Steel Market Developments, Q4 (december 2022), s. 22, tabel 4. Kan tilgås her: https://www.oecd.org/industry/ind/steel-market-developments-Q4-2022.pdf

(46) Kilde til rådata: Global Trade Atlas "GTA". https://www.gtis.com/gta/. Tal for 2022 for eksporten fra de vigtigste lande, der eksporterede stål til Unionen, nemlig Kina, Indien, Sydkorea, Taiwan og Tyrkiet (deres samlede eksport af stål til Unionen i 2022 udgjorde 52 % af den samlede import). Tal fra Rusland, tidligere det næststørste eksportland af stål til Unionen, er ikke blevet taget i betragtning, da landets ståleksport til visse jurisdiktioner, herunder EU-markedet, i øjeblikket er forbudt som følge af sanktioner, der er indført på grund af landets uprovokerede og uberettigede militære aggression mod Ukraine.

(47) For de fleste af disse oprindelseslande udgjorde EU-markedet en tocifret andel af dets samlede eksport og nåede op på 27 %.

(48) Importen til Unionen faldt med -9 % i 2022 i forhold til det højeste niveau i 2018, hvilket svarer til et fald på -3,2 mio. ton.

(49) I overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) 2015/478 og artikel 9.1 i WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(50) Kilde: Eurostat

(51) Indtil denne fornyede undersøgelse var alle udviklingslande, der var medlemmer af WTO, omfattet af foranstaltningerne i kategori 24, da de 9 % blev overskredet. Da denne tærskel ikke længere er nået i 2022, vil kun de udviklingslande, der er medlemmer af WTO, og som overskrider tærsklen på 3 %, være omfattet af foranstaltningerne.

(52) Se betragtning 42 i tredje forordning om undersøgelse af funktionsmåden.

BILAG I

"BILAG III.2

Liste over kategorier af varer med oprindelse i udviklingslande, for hvilke de endelige foranstaltninger finder anvendelse

Land/Varegruppe

25A

25B

Argentina

Brasilien

Kina

Egypten

Indien

Indonesien

Kasakhstan

Malaysia

Mexico

Moldova

Nordmakedonien

Oman

Sydafrika

Tyrkiet

Ukraine

De Forenede Arabiske Emirater

Vietnam

All andre udviklingslande

BILAG II

"BILAG IV

IV.1 – Mængde pr. toldkontingent

Varenummer	Varekategori	KN-koder	Tildeling pr. land (hvis relevant)	År 6				Tillægstoldsats	Løbenumre
				Fra 1.7.2023 til 30.9.2023	Fra 1.10.2023 til 31.12.2023	Fra 1.1.2024 til 31.3.2024	Fra 1.4.2024 til 30.6.2024
				Mængde pr. toldkontingent (ton netto)
9	Koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål	7219 31 00 , 7219 32 10 , 7219 32 90 , 7219 33 10 , 7219 33 90 , 7219 34 10 , 7219 34 90 , 7219 35 10 , 7219 35 90 , 7219 90 20 , 7219 90 80 , 7220 20 21 , 7220 20 29 , 7220 20 41 , 7220 20 49 , 7220 20 81 , 7220 20 89 , 7220 90 20 , 7220 90 80	Republikken Korea	49 549,16	49 549,16	49 010,58	49 010,58	25 %	09.8846
			Taiwan	45 948,59	45 948,59	45 449,15	45 449,15	25 %	09.8847
			Indien	30 710,50	30 710,50	30 376,69	30 376,69	25 %	09.8848
			Sydafrika	26 723,10	26 723,10	26 432,63	26 432,63	25 %	09.8853
			USA	24 986,11	24 986,11	24 714,52	24 714,52	25 %	09.8849
			Tyrkiet	20 791,56	20 791,56	20 565,57	20 565,57	25 %	09.8850
			Malaysia	13 172,38	13 172,38	13 029,20	13 029,20	25 %	09.8851
			Andre lande	52 837,87	52 837,87	52 263,55	52 263,55	25 %	(1)

IV.2 – Mængder af globale toldkontingenter pr. kvartal

Varenummer	Tildeling pr. land (hvis relevant)	År 3
		Fra 1.7.2023 til 30.9.2023	Fra 1.10.2023 til 31.12.2023	Fra 1.1.2024 til 31.3.2024	Fra 1.4.2024 til 30.6.2024
		Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)	Mængde pr. toldkontingent (ton netto)
9	Andre lande	52 837,87	52 837,87	52 263,55	52 263,55

(1) Fra 1.7 til 31.3: 09.8621

Fra 1.4 til 30.6: 09.8622

Fra 1.4 til 30.6: For (Republikken) Korea*, Taiwan*, Indien*, Sydafrika*, USA*, Tyrkiet* og Malaysia*: 09.8578 *Hvis deres specifikke kontingenter er opbrugt i overensstemmelse med artikel 1, stk. 5

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 161

Dansk udgave	Retsforskrifter	66. årgang 27. juni 2023

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1300 af 22. juni 2023 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2023/594 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1301 af 26. juni 2023 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 om indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter	44
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1302 af 26. juni 2023 om ændring af afgørelse 2013/354/FUSP om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS)	62
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1303 af 26. juni 2023 om ændring af fælles aktion 2005/889/FUSP om oprettelse af en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah)	64
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1304 af 26. juni 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2021/509 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet	66
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1305 af 26. juni 2023 om ændring af afgørelse 2013/233/FUSP om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya)	68
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1306 af 26. juni 2023 til støtte for et projekt om en masseødelæggelsesvåbenfri zone i Mellemøsten (WMD-fri zone i Mellemøsten) i et regionalt sikkerhedsmiljø i udvikling	70
	*	Rådets afgørelse (EU) 2023/1307 af 26. juni 2023 om fastsættelse af de finansielle bidrag, parterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond som anden tranche for 2023	77

MEDLEMSSTATERNE OG DET FORENEDE KONGERIGE	Nøgle for 11. EUF i %	Anden tranche 2023 (EUR)		I alt
		Kommissionen	EIB
		11. EUF	11. EUF
BELGIEN	3,24927	21 120 255	3 249 270	24 369 525
BULGARIEN	0,21853	1 420 445	218 530	1 638 975
TJEKKIET	0,79745	5 183 425	797 450	5 980 875
DANMARK	1,98045	12 872 925	1 980 450	14 853 375
TYSKLAND	20,57980	133 768 700	20 579 800	154 348 500
ESTLAND	0,08635	561 275	86 350	647 625
IRLAND	0,94006	6 110 390	940 060	7 050 450
GRÆKENLAND	1,50735	9 797 775	1 507 350	11 305 125
SPANIEN	7,93248	51 561 120	7 932 480	59 493 600
FRANKRIG	17,81269	115 782 485	17 812 690	133 595 175
KROATIEN	0,22518	1 463 670	225 180	1 688 850
ITALIEN	12,53009	81 445 585	12 530 090	93 975 675
CYPERN	0,11162	725 530	111 620	837 150
LETLAND	0,11612	754 780	116 120	870 900
LITAUEN	0,18077	1 175 005	180 770	1 355 775
LUXEMBOURG	0,25509	1 658 085	255 090	1 913 175
UNGARN	0,61456	3 994 640	614 560	4 609 200
MALTA	0,03801	247 065	38 010	285 075
NEDERLANDENE	4,77678	31 049 070	4 776 780	35 825 850
ØSTRIG	2,39757	15 584 205	2 397 570	17 981 775
POLEN	2,00734	13 047 710	2 007 340	15 055 050
PORTUGAL	1,19679	7 779 135	1 196 790	8 975 925
RUMÆNIEN	0,71815	4 667 975	718 150	5 386 125
SLOVENIEN	0,22452	1 459 380	224 520	1 683 900
SLOVAKIET	0,37616	2 445 040	376 160	2 821 200
FINLAND	1,50909	9 809 085	1 509 090	11 318 175
SVERIGE	2,93911	19 104 215	2 939 110	22 043 325
DET FORENEDE KONGERIGE (*1)	14,67862	95 411 030 (*1)	14 678 620	110 089 650 (*1)
EU-27 OG DET FORENEDE KONGERIGE I ALT	100,00	650 000 000	100 000 000	750 000 000


	(1) EØS-relevant tekst.