ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 148

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

66. årgang
8. juni 2023


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2023/1116 af 25. maj 2023 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen for så vidt angår aftalen om fiskerisubsidier

1

 

 

Protokol om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen Aftale om fiskerisubsidier

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1117 af 12. januar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kravene til typen og arten af oplysninger, der skal udveksles mellem hjemlandes og værtslandes kompetente myndigheder ( 1 )

10

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1118 af 12. januar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre deres opgaver ( 1 )

17

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1119 af 12. januar 2023 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslande ( 1 )

29

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1120 af 7. maj 2023 om meddelelse af EU-godkendelse af det enkelte biocidholdige produkt APESIN Handaktiv i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 1 )

36

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1121 af 1. juni 2023 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Nordhessische Ahle Wurscht/Nordhessische Ahle Worscht (BGB))

44

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1122 af 7. juni 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

45

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1123 af 7. juni 2023 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

84

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 1/2023 truffet af Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat ved aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab den 1. marts 2023 om opstilling af listen over personer, som er villige og i stand til at fungere som eksperter, og om vedtagelse af ekspertpanelets forretningsorden [2023/1124]

121

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 ( EUT L 74 af 13.3.2023 )

130

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/1


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/1116

af 25. maj 2023

om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen for så vidt angår aftalen om fiskerisubsidier

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er medlem af Verdenshandelsorganisationen (»WTO«), som indledte handelsforhandlingsrunden i Doha, kendt som Dohaudviklingsdagsordenen, i november 2001. Formålet med WTO-forhandlingerne om fiskerisubsidier var at opfylde mål 14.6 i FN's mål for bæredygtig udvikling.

(2)

Kommissionen forhandlede med andre WTO-medlemmer i samråd med det udvalg, der er nedsat ved traktatens artikel 207, stk. 3.

(3)

Forhandlingerne blev afsluttet på WTO's 12. ministerkonference den 17. juni 2022. Denne konference vedtog protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»protokollen«) og erklærede den åben for WTO-medlemmernes accept.

(4)

Bilaget til protokollen indeholder aftalen om fiskerisubsidier, som, når protokollen træder i kraft, vil blive indsat i bilag 1A til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

(5)

Protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»protokollen«) godkendes på Unionens vegne (2).

Artikel 2

Formanden for Rådet udpeger den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at foranstalte deponeringen af acceptinstrumentet som omhandlet i protokollens (3) stk. 5.

Artikel 3

Protokollen må ikke fortolkes således, at der opstår rettigheder eller forpligtelser, som kan påberåbes direkte for Unionens eller medlemsstaternes domstole.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2023.

På Rådets vegne

J. FORSSELL

Formand


(1)  Godkendelse af 19.4.2023 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Se side 3 i denne EUT.

(3)  Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/3


OVERSÆTTELSE

PROTOKOL om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen Aftale om fiskerisubsidier

VERDENSHANDELSORGANISATIONENS MEDLEMMER,

SOM HENVISER til ministerkonferencens afgørelse i dokumentet WT/MIN(22)/33 – WT/L/1144, som blev vedtaget i henhold til artikel X, stk. 1, i Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«),

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

1.

Bilag 1A til WTO-overenskomsten ændres ved denne protokols ikrafttræden i henhold til stk. 4 ved indsættelse af aftalen om fiskerisubsidier, jf. bilaget til denne protokol, efter aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger.

2.

Der kan ikke tages forbehold med hensyn til nogen af bestemmelserne i denne protokol.

3.

Denne protokol er hermed åben for medlemmernes accept.

4.

Denne protokol træder i kraft i overensstemmelse med WTO-overenskomstens artikel X, stk. 3 (1).

5.

Denne protokol deponeres hos Verdenshandelsorganisationens generaldirektør, som straks sender hvert medlem en bekræftet kopi og en meddelelse om hver accept heraf, jf. stk. 3.

6.

Denne protokol registreres i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt.

Udfærdiget i Genève den 17. juni 2022 i ét eksemplar på engelsk, fransk og spansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

 


(1)  Med henblik på beregning af accepter i henhold til artikel X, stk. 3, i WTO-overenskomsten medregnes et acceptinstrument fra Den Europæiske Union for sig selv og fra dens medlemsstater som accept fra et antal medlemmer svarende til antallet af medlemsstater i Den Europæiske Union, der er medlemmer af WTO.


BILAG

AFTALE OM FISKERISUBSIDIER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Nærværende aftale finder anvendelse på subsidier som omhandlet i artikel 1.1, i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (SCM-aftalen), der i henhold til nærværende aftales artikel 2 er specifikke for vildt havfiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter til havs (1) , (2) , (3).

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a)

»fisk«: alle arter af levende havressourcer, uforarbejdede eller forarbejdede

b)

»fiskeri«: sporing af, tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af fisk eller enhver anden aktivitet, der med rimelighed kan forventes at resultere i tiltrækning, lokalisering, fangst eller høst af fisk

c)

»fiskerirelateret aktivitet«: enhver handling til støtte eller forberedelse af fiskeri, herunder landing, emballering, forarbejdning, omladning eller transport af fisk, der ikke tidligere har været landet i en havn, samt forsyning med arbejdskraft, brændstof, udstyr mv. til havs

d)

»fartøj«: ethvert fartøj, skib eller enhver anden type båd, der anvendes til, er udstyret til eller påtænkes anvendt til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter

e)

»operatør«: ejeren af et fartøj eller enhver anden person, der er ansvarlig for, leder eller kontrollerer fartøjet.

Artikel 3

Subsidier, der bidrager til ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (4)

3.1   Medlemmer må ikke yde eller opretholde subsidier til et fartøj eller en operatør (5), der udøver IUU- fiskeri eller fiskerelaterede aktiviteter til støtte for IUU-fiskeri.

3.2   Med henblik på artikel 3.1 anses et fartøj eller en operatør for at have udøvet IUU-fiskeri, hvis følgende træffer en positiv afgørelse herom (6) ,  (7):

a)

en kystmedlemsstat vedrørende aktiviteter i områder under dets jurisdiktion eller

b)

en flagmedlemsstat vedrørende aktiviteter, der udøves af fartøjer, der fører dens flag eller

c)

en relevant regional fiskeriforvaltningsorganisation eller -ordning (RFFO) i overensstemmelse med dennes regler og procedurer og den relevante internationale ret, herunder gennem rettidig anmeldelse og relevante oplysninger, i de områder og for de arter, der hører under dens kompetence.

3.3

a)

En positiv afgørelse (8) i henhold til artikel 3.2 henviser til et medlems endelige konstatering af og/eller en RFFO's endelige opførelse af, at et fartøj eller en operatør har udøvet IUU-fiskeri.

b)

Med henblik på artikel 3.2, litra a), finder forbuddet i artikel 3.1 anvendelse, hvis kystmedlemsstatens afgørelse er baseret på relevante faktuelle oplysninger, og kystmedlemsstaten har givet flagmedlemsstaten og, hvis det er kendt, det subsidieydende medlem følgende:

i)

rettidig anmeldelse via passende kanaler om, at et fartøj eller en operatør er blevet midlertidigt tilbageholdt i afventning af yderligere undersøgelser vedrørende udøvelse af IUU-fiskeri eller kystmedlemsstatens indledning af en undersøgelse herom, herunder henvisning til alle relevante faktuelle oplysninger, gældende love, forskrifter, administrative procedurer eller andre relevante foranstaltninger

ii)

mulighed for at udveksle relevante oplysninger (9) forud for en afgørelse, således at sådanne oplysninger kan tages i betragtning i den endelige afgørelse. Kystmedlemsstaten kan præcisere, hvordan og i hvilket tidsrum en sådan udveksling af oplysninger bør finde sted samt

iii)

underretning om den endelige afgørelse og om eventuelle sanktioner, der finder anvendelse, herunder, hvis det er relevant, deres varighed.

Kystmedlemsstaten underretter udvalget omhandlet i artikel 9.1 (i nærværende aftale benævnt »udvalget«) om en positiv afgørelse.

3.4   Det subsidieydende medlem tager hensyn til arten, alvoren og hyppigheden af et fartøjs eller en operatørs IUU-fiskeri, når varigheden af forbuddet i artikel 3.1 fastsættes. Forbuddet i artikel 3.1 finder anvendelse mindst lige så længe som den sanktion (10), der er en følge af den afgørelse, som udløser forbuddet, er i kraft, eller mindst lige så længe som fartøjet eller operatøren er opført af en RFFO, alt efter hvad der er længst.

3.5   Det subsidieydende medlem underretter udvalget om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 3.1, i overensstemmelse med artikel 8.3.

3.6   Hvis en havnemedlemsstat underretter en subsidieydende medlemsstat om, at den har indlysende grunde til at tro, at et fartøj i en af dens havne har udøvet IUU-fiskeri, skal den subsidieydende medlemsstat tage behørigt hensyn til de modtagne oplysninger og træffe de foranstaltninger med hensyn til sine subsidier, som den finder passende.

3.7   Hvert medlem skal have indført love, forskrifter og/eller administrative procedurer med henblik på at sikre, at subsidier som omhandlet i artikel 3.1, herunder subsidier, der eksisterer ved denne aftales ikrafttræden, ikke ydes eller opretholdes.

3.8   I en periode på 2 år fra datoen for denne aftales ikrafttræden er subsidier, der ydes eller opretholdes af medlemmer, der er udviklingslande, herunder LDS-medlemslande, til og inden for den eksklusive økonomiske zone, undtaget fra foranstaltninger, der er baseret på denne aftales artikel 3.1 og 10.

Artikel 4

Subsidier, der vedrører overfiskede bestande

4.1   Medlemmer må ikke yde eller opretholde subsidier til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter, der vedrører en overfisket bestand.

4.2   Med henblik på denne artikel overfiskes en fiskebestand, hvis den anerkendes som overfisket af den kystmedlemsstat, under hvis jurisdiktion fiskeriet finder sted, eller af en relevant RFFO i de områder og for de arter, der hører under dens kompetence på grundlag af den bedste videnskabelige dokumentation, den har til rådighed.

4.3   Uanset artikel 4.1 kan et medlem yde eller opretholde subsidier som omhandlet i artikel 4.1, hvis sådanne subsidier eller andre foranstaltninger gennemføres for at genopbygge bestanden til et biologisk bæredygtigt niveau (11).

4.4   I en periode på 2 år fra datoen for denne aftales ikrafttræden er subsidier, der ydes eller opretholdes af medlemmer, der er udviklingslande, herunder LDC-medlemslande, til og inden for den eksklusive økonomiske zone, undtaget fra foranstaltninger, der er baseret på denne aftales artikel 4.1 og 10.

Artikel 5

Andre subsidier

5.1   Medlemmerne må ikke yde eller opretholde subsidier til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter uden for et kystmedlems eller et kystnært ikkemedlems jurisdiktion og uden for en relevant RFFO's kompetence.

5.2   Medlemmer skal udvise særlig omhu og behørig tilbageholdenhed ved ydelse af subsidier til fartøjer, der ikke fører det pågældende medlems flag.

5.3   Medlemmer skal udvise særlig omhu og behørig tilbageholdenhed ved ydelse af subsidier til fiskeri eller fiskerirelaterede aktiviteter vedrørende bestande, hvis status er ukendt.

Artikel 6

Særlige bestemmelser for LDC-medlemslande

Medlemmer skal udvise behørig tilbageholdenhed med hensyn til at rejse sager, der involverer et LDC-medlemsland, og undersøgte løsninger skal tage hensyn til det pågældende LDC-medlemslands specifikke situation, hvis det er relevant.

Artikel 7

Teknisk bistand og kapacitetsopbygning

Der ydes målrettet teknisk bistand og bistand til kapacitetsopbygning til medlemmer, der er udviklingslande, herunder LDC-medlemmer, med henblik på gennemførelse af disciplinerne i henhold til denne aftale. Til støtte for denne bistand oprettes der en frivillig WTO-finansieringsmekanisme i samarbejde med relevante internationale organisationer såsom De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) og Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling. WTO-medlemmers bidrag til mekanismen skal udelukkende være på frivillig basis og må ikke anvende almindelige budgetmidler.

Artikel 8

Anmeldelse og gennemsigtighed

8.1   Med forbehold af artikel 25 i SCM-aftalen og for at styrke og forbedre anmeldelserne af fiskerisubsidier samt muliggøre en mere effektiv overvågning af gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende fiskerisubsidier skal hvert medlem:

a)

fremlægge følgende oplysninger som led i sin regelmæssige anmeldelse af fiskerisubsidier i henhold til artikel 25 i SCM-aftalen (12) , (13): typen eller arten af den fiskeriaktivitet, hvortil der ydes subsidier

b)

i det omfang, det er muligt, fremlægge følgende oplysninger som et led i sin regelmæssige anmeldelse af fiskerisubsidier i henhold til artikel 25 i SCM-aftalen (12)(13):

i)

status for fiskebestandene inden for det fiskeri, hvortil der ydes subsidier (f.eks. overfisket, fisket på maksimalt bæredygtig vis eller underfisket) og de anvendte referencepunkter, samt hvorvidt sådanne bestande deles (14) med et andet medlem eller forvaltes af en RFFO

ii)

bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er indført for den relevante fiskebestand

iii)

flådekapaciteten inden for det fiskeri, hvortil der ydes subsidier

iv)

navn og identifikationsnummer på det/de fiskerfartøj(er), der modtager subsidier, samt

v)

fangstdata for hver art eller gruppe af arter inden for det fiskeri, hvortil der ydes subsidier (15).

8.2   Hvert medlem indgiver årligt skriftlig meddelelse til udvalget med en liste over de fartøjer og operatører, som det positivt har fastslået har udøvet IUU-fiskeri.

8.3   Hvert medlem underretter senest et år efter datoen for denne aftales ikrafttræden udvalget om eksisterende eller trufne foranstaltninger for at sikre gennemførelsen og forvaltningen af denne aftale, herunder de skridt, der er taget for at gennemføre forbuddene som fastsat i artikel 3, 4 og 5. Hvert medlem underretter også straks udvalget om enhver ændring til sådanne foranstaltninger derefter og om nye foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre forbuddene i artikel 3.

8.4   Hvert medlem forelægger senest et år efter datoen for denne aftales ikrafttræden udvalget en beskrivelse af sin fiskeriordning med henvisninger til love, forskrifter og administrative procedurer, der er relevante for denne aftale, og underretter straks udvalget om eventuelle ændringer derefter. Et medlem kan opfylde denne forpligtelse ved at indgive et ajourført elektronisk link til medlemmets eller et andet relevant officielt websted, der indeholder disse oplysninger, til udvalget.

8.5   Et medlem kan anmode det anmeldende medlem om yderligere oplysninger vedrørende anmeldelser og oplysninger i henhold til denne artikel. Det anmeldende medlem besvarer denne anmodning så hurtigt som muligt skriftligt og på en fyldestgørende måde. Hvis et medlem mener, at en anmeldelse eller oplysninger ikke er blevet indgivet i henhold til denne artikel, kan medlemmet indbringe sagen for et andet medlem eller udvalget.

8.6   Ved denne aftales ikrafttræden underretter medlemmer skriftligt udvalget om enhver RFFO, som de er part i. Denne underretning skal som minimum bestå af teksten til det retlige instrument, hvorved RFFO'en oprettes, områder og arter under dens kompetence, oplysninger om de forvaltede fiskebestandes status, en beskrivelse af dens bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, regler og procedurer for dens afgørelser om IUU-fiskeri og ajourførte lister over fartøjer og/eller operatører, som den har konstateret har udøvet IUU-fiskeri. Denne meddelelse kan indgives enten individuelt eller af en gruppe medlemmer (16). Udvalget underrettes straks om enhver ændring til disse oplysninger. Udvalgets sekretariat fører en liste over RFFO'er, der er meddelt i henhold til denne artikel.

8.7   Medlemmerne anerkender, at meddelelsen af en foranstaltning ikke foregriber a) dens retlige status i henhold til GATT 1994, SCM-aftalen eller nærværende aftale, b) virkningerne af foranstaltningen i henhold til SCM-aftalen eller c) arten af selve foranstaltningen.

8.8   Intet i denne artikel foreskriver, at der fremlægges fortrolige oplysninger.

Artikel 9

Institutionelle ordninger

9.1   Der oprettes herved et udvalg for fiskerisubsidier, som består af repræsentanter fra hver af medlemmerne. Udvalget vælger sin egen formand og træder sammen mindst to gange om året og i øvrigt på anmodning af et medlem som fastsat i de relevante bestemmelser i denne aftale. Udvalget udfører de opgaver, som pålægges det ved denne aftale eller af medlemmerne, og det giver medlemmerne mulighed for rådslagning om alle spørgsmål vedrørende anvendelsen af aftalen eller fremme af dens mål. WTO's sekretariat varetager udvalgets sekretariatsopgaver.

9.2   Udvalget gennemgår mindst hvert andet år alle de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 3 og 8 og nærværende artikel.

9.3   Under hensyntagen til de mål, der er fastlagt for denne aftale, undersøger udvalget årligt, hvorledes den gennemføres og anvendes. Udvalget underretter årligt Rådet for Handel med Varer om udviklingen i den periode, der er omfattet af sådanne undersøgelser.

9.4   Senest fem år efter datoen for denne aftales ikrafttræden og derefter hvert tredje år undersøger udvalget denne aftales anvendelse med henblik på at udpege alle nødvendige ændringer for at forbedre anvendelsen af denne aftale under hensyntagen til dens mål. Udvalget kan forelægge Rådet for Handel med Varer forslag til ændring af teksten til denne aftale, bl.a. ud fra erfaringerne fra dens gennemførelse.

9.5   Udvalget bevarer en tæt kontakt med FAO og andre relevante internationale organisationer inden for fiskeriforvaltning, herunder relevante RFFO'er.

Artikel 10

Tvistbilæggelse

10.1   Bestemmelserne i artikel XXII og XXIII i GATT 1994, som udformet og anvendt i tvistbilæggelsesforståelsen skal gælde for høringer og tvistbilæggelser i henhold til denne aftale, medmindre der udtrykkeligt er fastsat andet heri (17).

10.2   Med forbehold af stk. 1 finder bestemmelserne i artikel 4 i SCM-aftalen (18) anvendelse på høringer og tvistbilæggelser i henhold til nærværende aftales artikel 3, 4 og 5.

Artikel 11

Afsluttende bestemmelser

11.1   Medmindre andet er fastsat i artikel 3 og 4, er intet i denne aftale til hinder for, at et medlem yder subsidier til katastrofehjælp (19), forudsat at subsidiet er:

a)

begrænset til hjælp i forbindelse med en bestemt katastrofe

b)

begrænset til det berørte geografiske område

c)

tidsbegrænset og

d)

i tilfælde af subsidier til genopbygning begrænset til at genoprette det berørte fiskeri og/eller den berørte flåde til niveauet før katastrofen.

11.2

a)

Denne aftale, herunder eventuelle resultater, henstillinger og tildelinger i forbindelse med denne aftale, har ingen retlige konsekvenser vedrørende territoriale krav eller afgrænsning af søgrænser.

b)

Et panel, der er nedsat i henhold til denne aftales artikel 10, må ikke drage konklusioner om ethvert krav, der ville kræve at panelet baserer sine konklusioner på påståede territoriale krav eller afgrænsning af søgrænser (20).

11.3   Intet i denne aftale må fortolkes eller anvendes på en måde, der skader medlemmernes jurisdiktion, rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret, herunder havretten (21).

11.4   Medmindre andet er fastsat, indebærer intet i denne aftale, at et medlem er bundet af foranstaltninger eller afgørelser truffet af en RFFO, eller skal anerkende en sådan, hvis medlemmet ikke er part eller samarbejdende ikkepart heri.

11.5   Nærværende aftale ændrer eller ophæver ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til SCM-aftalen.

Artikel 12

Opsigelse af aftalen, hvis der ikke vedtages omfattende discipliner

Hvis der ikke vedtages omfattende discipliner senest fire år efter denne aftales ikrafttræden, og medmindre andet besluttes af Det Almindelige Råd, ophæves denne aftale straks.


(1)  Det præciseres, at akvakultur og indlandsfiskeri er udelukket fra denne aftales anvendelsesområde.

(2)  Det præciseres, at betalinger mellem regeringer i henhold til aftaler om fiskeriadgang ikke betragtes som subsidier i henhold til denne aftale.

(3)  Det præciseres, at subsidier i henhold til denne aftale kan tilskrives det subsidieydende medlem, uanset hvilket flag eller hvilket fartøj der er involveret, og uanset modtagerens nationalitet.

(4)   »Ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri)« henviser til de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 3 i den internationale handlingsplan med henblik på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri som vedtaget af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) i 2001.

(5)  Med henblik på artikel 3 forstås ved »operatør« en operatør som omhandlet i artikel 2, litra e), på tidspunktet for IUU-fiskeriovertrædelsen. Det præciseres, at forbuddet mod at yde eller opretholde subsidier til operatører, der udøver IUU-fiskeri, finder anvendelse på subsidier ydet til fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter til havs.

(6)  Denne artikel må ikke fortolkes således, at medlemmerne forpligtes til at indlede IUU-fiskeriundersøgelser eller træffe afgørelser om IUU-fiskeri.

(7)  Denne artikel må ikke fortolkes således, at det påvirker de opførte enheders kompetence i henhold til relevante internationale instrumenter eller giver de opførte enheder nye rettigheder til at træffe afgørelser om IUU-fiskeri.

(8)  Denne artikel må ikke fortolkes således, at det kan forsinke eller påvirke gyldigheden eller håndhævelsen af en afgørelse om IUU-fiskeri.

(9)  Dette kan f.eks. omfatte en mulighed for dialog eller for skriftlig udveksling af oplysninger, hvis flagstaten eller den subsidieydende medlemsstat anmoder herom.

(10)  Ophævelse af sanktioner er fastsat i lovgivningen eller procedurerne fra den myndighed, der har truffet afgørelsen som omhandlet i artikel 3.2.

(11)  Med henblik på dette stykke forstås ved et biologisk bæredygtigt niveau det niveau, der er fastsat af en kystmedlemsstat, som har jurisdiktion over det område, hvor fiskeriet eller den fiskerirelaterede aktivitet finder sted, under anvendelse af referencepunkter såsom maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) eller andre referencepunkter, der står i forhold til de data, der er tilgængelige for fiskeriet, eller fastsat af en relevant RFFO i de områder og for de arter, der hører under dens kompetence.

(12)  Med henblik på artikel 8.1 fremlægger medlemmerne disse oplysninger i tillæg til alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 25 i SCM-aftalen, og som fastsat i spørgeskemaer, der anvendes af SCM-udvalget, f.eks. G/SCM/6/Rev.1.

(13)  For LDC-medlemmer og medlemmer, der er udviklingslande, og som har en årlig andel af den samlede havfangstproduktion på højst 0,8 % i henhold til de seneste offentliggjorte FAO-data, som er udsendt af WTO's sekretariat, kan anmeldelse af de yderligere oplysninger i dette afsnit foretages hvert fjerde år.

(14)  Udtrykket »fælles bestande« henviser til bestande, der forekommer i to eller flere kystmedlemsstaters eksklusive økonomiske zoner eller både inden for den eksklusive økonomiske zone og i et område, der ligger uden for og op til den.

(15)  I forbindelse med blandet fiskeri kan et medlem i stedet fremlægge andre relevante og tilgængelige fangstdata.

(16)  Denne forpligtelse kan opfyldes ved at indgive et ajourført elektronisk link til det anmeldende medlems eller et andet relevant officielt websted, der indeholder disse oplysninger.

(17)  Artikel XXIII, afsnit 1, litra b) og litra c), i GATT 1994 og artikel 26 i tvistbilæggelsesforståelsen finder ikke anvendelse på bilæggelse af tvister i henhold til denne aftale.

(18)  I denne artikel henviser udtrykket »forbudte subsidier« i artikel 4 i SCM-aftalen til subsidier, der er omfattet af forbuddet i nærværende aftales artikel 3, 4 eller 5.

(19)  Det præciseres, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på økonomiske eller finansielle kriser.

(20)  Denne begrænsning finder også anvendelse på en voldgiftsmand, der er udpeget i henhold til artikel 25 i tvistbilæggelsesforståelsen.

(21)  Herunder regler og procedurer for RFFO'er.


FORORDNINGER

8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/10


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/1117

af 12. januar 2023

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kravene til typen og arten af oplysninger, der skal udveksles mellem hjemlandes og værtslandes kompetente myndigheder

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (1), særlig artikel 13, stk. 7, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at sikre et effektivt samarbejde mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder er det nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger om investeringsselskaber og, i det omfang det er relevant, om driften af disses filialer eller om udøvelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor deres hovedkontor er beliggende, hjemlandets kompetente myndigheder skal give værtslandets kompetente myndigheder og omvendt.

(2)

Det er vigtigt at se udvekslingen af oplysninger mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder i en større sammenhæng, nemlig på baggrund af tilsynet med grænseoverskridende investeringsselskabskoncerner. På den baggrund bør oplysningerne, i det omfang det er relevant, gives på konsolideret niveau. Især hvis et investeringsselskab, der driver virksomhed gennem en filial, har et øverste moderselskab i den medlemsstat, hvor det har sit hovedkontor, og den pågældende kompetente myndighed også er den koncerntilsynsførende, må det være hensigtsmæssigt, at oplysningerne gives på konsolideret niveau frem for på investeringsselskabsniveau. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed dog underrette værtslandenes kompetente myndigheder om, at oplysningerne gives på konsolideret niveau for investeringsselskabskoncernen.

(3)

Mens det bør fastlægges, hvilke centrale elementer der skal være genstand for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, ville det, med et effektivt grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for øje, ikke være hensigtsmæssigt at begrænse omfanget af udvekslingen af oplysninger. Bl.a. indeholder artikel 14 i direktiv (EU) 2019/2034 særlige bestemmelser om udveksling af oplysninger vedrørende kontrol på stedet hos filialer, som også kunne være relevante i forbindelse med anvendelsen af samme direktivs artikel 13.

(4)

Artikel 34 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (2) indeholder krav vedrørende samarbejde og udveksling af oplysninger med hensyn til underretning om udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser, ligesom samme direktivs artikel 80 indeholder krav vedrørende samarbejde mellem kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med markeder og instrumenter om tilsyn, kontrol på stedet eller undersøgelser, som er præciseret yderligere ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/586 (3). Nærværende forordning indeholder derfor ingen krav vedrørende udveksling af oplysninger på disse områder.

(5)

Samtidig med at det bør præciseres, hvilke oplysninger der skal udveksles med henblik på at sikre en passende beskyttelse af kunderne og sikre stabiliteten i det finansielle system i værtslandet i forbindelse med levering af grænseoverskridende tjenesteydelser i et værtsland, bør det undgås, at de udvekslede oplysninger overlapper hinanden. De kompetente myndigheder bør derfor tage hensyn til de oplysninger, der allerede er tilgængelige for dem, navnlig via den mekanisme, der er indført i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2034 til udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og myndigheder udpeget i henhold til artikel 67 i direktiv 2014/65/EU i en bestemt medlemsstat, såfremt disse myndigheder er forskellige, samt artikel 80 i direktiv 2014/65/EU og delegeret forordning (EU) 2017/586.

(6)

Med henblik på at sikre tilstrækkelig konvergens i regulerings- og tilsynspraksis i hele Unionen samt en vis minimumsudveksling af oplysninger, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at varetage deres tilsynsopgaver, er det nødvendigt at fastsætte minimumskrav vedrørende de oplysninger, der skal udveksles mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder. Disse oplysninger bør som minimum omfatte alle de områder, der er angivet i artikel 13 i direktiv (EU) 2019/2034, dvs. oplysninger om: investeringsselskabers ledelse og ejerforhold, investeringsselskabers overholdelse af kapitalgrundlagskravene, investeringsselskabers overholdelse af koncentrationsrisikokravene og likviditetskravene, investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne kontrolmekanismer og alle andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber udgør. For at befordre et tilfredsstillende tilsyn med investeringsselskaber bør værtslandets og hjemlandets kompetente myndigheder holde hinanden underrettet om konstaterede tilfælde af manglende overholdelse af nationale retsforskrifter eller EU-retten i situationer, hvis den manglende overholdelse vil kunne påvirke kundebeskyttelsen eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, samt om tilsynsforanstaltninger og sanktioner iværksat over for investeringsselskaber. Også yderligere oplysninger om forberedelser med henblik på nødsituationer bør indgå i de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, så sidstnævnte er i stand til at føre effektivt tilsyn med investeringsselskaber.

(7)

For at sikre, at de relevante oplysninger udveksles inden for en rimelig tidshorisont, samtidig med at man undgår situationer, hvor de kompetente myndigheder i et hjemland er forpligtet til at videregive alle oplysninger om et investeringsselskab, uanset dets art og betydning, til alle værtslandenes kompetente myndigheder, bør det i visse særlige tilfælde være sådan, at oplysninger, der kun er relevante for en bestemt filial, udelukkende skal sendes til de kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med denne filial. På en række specifikke områder bør hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder af tilsvarende effektivitets- og proportionalitetshensyn kun skulle udveksle oplysninger om konstaterede tilfælde af manglende overholdelse, således at der ikke ville skulle udveksles oplysninger om investeringsselskaber, der overholder de nationale retsforskrifter og EU-retten.

(8)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udviklet i samråd med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og forelagt for Kommissionen.

(9)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til de reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, har analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og har anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysninger på konsolideret niveau

Hvis det øverste moderinvesteringsselskab er etableret i den samme medlemsstat som den, hvor investeringsselskabet har sit hovedkontor, og den kompetente myndighed i investeringsselskabets hjemland også er den koncerntilsynsførende som fastlagt i overensstemmelse med artikel 46 i direktiv (EU) 2019/2034, giver nævnte kompetente myndighed oplysninger om dette investeringsselskab på konsolideret niveau for investeringsselskabskoncernen, idet den underretter værtslandets kompetente myndigheder om, at oplysningerne er givet på konsolideret niveau.

Artikel 2

Oplysninger om ledelsesstruktur og ejerforhold i investeringsselskaber, der driver virksomhed gennem en filial

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om et investeringsselskabs organisationsstruktur, dets forretningsområder og dets forhold til enheder i koncernen.

2.   Ud over den type oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, giver de kompetente myndigheder i hjemlandet, som fører tilsyn med et investeringsselskab, der ikke er identificeret som værende et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (5), værtslandets kompetente myndigheder følgende oplysninger vedrørende investeringsselskabet:

a)

ledelsesorganets og den øverste ledelses struktur samt en beskrivelse af ansvarsfordelingen med henblik på tilsynet med en filial

b)

listen over aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede andele.

Artikel 3

Oplysninger om overholdelse af kapitalgrundlagskrav

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder oplyser værtslandets kompetente myndigheder om, hvorvidt et investeringsselskab overholder nedenstående krav:

a)

kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 under hensyntagen til overgangsordningerne i samme forordnings artikel 57

b)

hvor det er relevant, eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034

c)

hvor det er relevant, eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag pålagt i henhold til artikel 41 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder følgende oplysninger om de kapitalgrundlagskrav, et investeringsselskab er underlagt:

a)

den beløbsmæssige værdi af kapitalgrundlagskravene som fastsat i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033

b)

angivelse af, om den i litra a) omhandlede værdi blev fastsat på grundlag af litra a), b) eller c) i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033

c)

hvor det er relevant, den beløbsmæssige værdi af eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 samt begrundelsen for, at de er pålagt

d)

hvor det er relevant, den beløbsmæssige værdi af eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 41 i direktiv (EU) 2019/2034.

3.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor hjemlandets kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt de gældende kapitalgrundlagskrav som omhandlet i stk. 1. Oplysningerne skal indeholde en redegørelse for situationen og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet.

4.   Er et investeringsselskab blevet fritaget fra anvendelsen af anden del i forordning (EU) 2019/2033 i overensstemmelse med samme forordnings artikel 6, stk. 1, giver hjemlandets kompetente myndigheder de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger på konsolideret niveau.

5.   Har et investeringsselskab fået tilladelse til at anvende artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033, oplyser hjemlandets kompetente myndigheder værtslandets kompetente myndigheder om, hvorvidt investeringsselskabet overholder kapitalgrundlagskravene i samme forordnings artikel 8, stk. 3 og 4.

Artikel 4

Oplysninger om overholdelse af koncentrationsrisikokrav og likviditetskrav

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder oplyser værtslandets kompetente myndigheder om, hvorvidt et investeringsselskab overholder koncentrationsrisikokravene i fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.

2.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor hjemlandets kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt de gældende koncentrationsrisikokrav i fjerde del i forordning (EU) 2019/2033. Oplysningerne skal indeholde en redegørelse for situationen og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet.

3.   Hjemlandets kompetente myndigheder oplyser værtslandets kompetente myndigheder om, hvorvidt et investeringsselskab overholder likviditetskravene i femte del i forordning (EU) 2019/2033, under hensyntagen til overgangsbestemmelserne i nævnte forordnings artikel 57, stk. 1, og eventuelle undtagelser gjort i henhold til samme forordnings artikel 43, stk. 1, andet afsnit.

4.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor hjemlandets kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt de gældende likviditetskrav i femte del i forordning (EU) 2019/2033. Oplysningerne skal indeholde en redegørelse for situationen og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet.

5.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder deres generelle vurdering af et investeringsselskabs likviditetsrisikoprofil og risikostyring under hensyntagen til overgangsbestemmelserne i artikel 57, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 og eventuelle undtagelser gjort i henhold til samme forordnings artikel 43, stk. 1, andet afsnit.

6.   Har de kompetente myndigheder fritaget et investeringsselskab fra anvendelsen af femte del i forordning (EU) 2019/2033 i overensstemmelse med samme forordnings artikel 6, stk. 3, giver hjemlandets kompetente myndigheder de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede oplysninger på konsolideret niveau.

Artikel 5

Oplysninger om administrative og regnskabsmæssige procedurer

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor hjemlandets kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt de gældende regnskabsstandarder og -procedurer, som investeringsselskabet er underlagt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (6). Oplysningerne skal indeholde en redegørelse for situationen og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet.

2.   Er de i stk. 1 omhandlede oplysninger kun relevante for en bestemt filial, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder udelukkende oplysningerne til de kompetente myndigheder i det værtsland, hvor den pågældende filial er etableret.

Artikel 6

Oplysninger om interne kontrolmekanismer

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder giver værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor hjemlandets kompetente myndigheder har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt kravene vedrørende interne kontrolmekanismer, herunder ordninger for risikostyring, risikokontrol og intern revision, i henhold til forordning (EU) 2019/2033 og direktiv (EU) 2019/2034. Oplysningerne skal indeholde en redegørelse for situationen og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet.

2.   Er de i stk. 1 omhandlede oplysninger kun relevante for en bestemt filial, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder udelukkende oplysningerne til de kompetente myndigheder i det værtsland, hvor den pågældende filial er etableret.

Artikel 7

Oplysninger om andre faktorer, som kan påvirke den risiko, investeringsselskaber udgør

1.   Ud over de oplysninger og resultater, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2034, giver hjemlandets kompetente myndigheder værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om eventuelle væsentlige risici samt deres tilsynsvurdering på grundlag af den tilsynskontrol og vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034, eller enhver anden tilsynsaktivitet udført af hjemlandets kompetente myndigheder.

2.   Er de i stk. 1 omhandlede oplysninger kun relevante for en bestemt filial, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder udelukkende oplysningerne til de kompetente myndigheder i det værtsland, hvor den pågældende filial er etableret.

Artikel 8

Oplysninger om generel manglende overholdelse

1.   I tilfælde, hvor nærværende forordnings artikel 3-7 eller de relevante bestemmelser om udveksling af oplysninger i direktiv 2014/65/EU eller delegeret forordning (EU) 2017/586 ikke finder anvendelse, giver hjemlandets kompetente myndigheder værtslandets kompetente myndigheder oplysninger om enhver situation, hvor de har konstateret, at et investeringsselskab ikke har overholdt et eller flere af følgende krav, hvis den manglende overholdelse vil kunne påvirke kundebeskyttelsen eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet:

a)

kravene vedrørende tilsyn med investeringsselskaber i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (8), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (9), forordning (EU) 2019/2033 og direktiv (EU) 2019/2034

b)

krav i henhold til andre relevante nationale retsforskrifter.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal indeholde en redegørelse for den manglende overholdelse og de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet.

3.   Er de i stk. 1 omhandlede oplysninger kun relevante for en bestemt filial, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder udelukkende oplysningerne til de kompetente myndigheder i det værtsland, hvor den pågældende filial er etableret.

Artikel 9

Meddelelse af tilsynsforanstaltninger og sanktioner

1.   Hjemlandets kompetente myndigheder underretter værtslandets kompetente myndigheder om eventuelle administrative sanktioner/administrative foranstaltninger eller tilsynsforanstaltninger iværksat over for et investeringsselskab som følge af overtrædelser af kravene i forordning (EU) 2019/2033 eller i direktiv (EU) 2019/2034, som påvirker dets filials virksomhed.

2.   Er de i stk. 1 omhandlede oplysninger kun relevante for en bestemt filial, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder udelukkende oplysningerne til de kompetente myndigheder i det værtsland, hvor den pågældende filial er etableret.

Artikel 10

Oplysninger om foranstaltningerne vedrørende forberedelser med henblik på nødsituationer

Hjemlandets kompetente myndigheder og værtslandets kompetente myndigheder udveksler oplysninger om foranstaltningerne vedrørende forberedelser med henblik på nødsituationer. De holder navnlig hinanden underrettet om følgende:

a)

kontaktoplysningerne for personer hos de kompetente myndigheder med ansvar for at håndtere nødsituationer

b)

de kommunikationsprocedurer, der finder anvendelse i nødsituationer.

Artikel 11

Oplysninger fra myndigheder i værtslandet

Værtslandets kompetente myndigheder giver hjemlandets kompetente myndigheder følgende oplysninger:

a)

en beskrivelse af enhver situation, hvor værtslandets kompetente myndigheder har konstateret, at en filial ikke har overholdt gældende krav vedrørende tilsyn med investeringsselskaber, herunder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013, direktiv 2013/36/EU, direktiv 2014/59/EU, forordning (EU) 2019/2033 og direktiv (EU) 2019/2034, tillige med oplysninger om de tilsynsforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet for at afhjælpe den manglende overholdelse

b)

alle oplysninger og resultater vedrørende eventuelle potentielle problemer og risici, der knytter sig til filialen eller dens aktiviteter i værtslandet og har betydelig indvirkning på kundebeskyttelsen eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, som værtslandets kompetente myndigheder måtte have konstateret.

Artikel 12

Oplysninger om udbydere af grænseoverskridende tjenesteydelser

Efter at have modtaget en anmodning om oplysninger fra et værtslands kompetente myndigheder vedrørende et investeringsselskab, der udøver sine aktiviteter på grundlag af retten til fri udveksling af tjenesteydelser i det pågældende værtsland, giver hjemlandets kompetente myndigheder dem de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 3, artikel 4, stk. 1, 2 og 3, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 8.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/586 af 14. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder, der indgår i samarbejde om tilsyn, kontrol på stedet og undersøgelser (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 382).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/17


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/1118

af 12. januar 2023

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre deres opgaver

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (1), særlig artikel 48, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at oprette tilsynskollegier og identificere kollegiemedlemmer og potentielle observatører er det nødvendigt at kortlægge investeringsselskabskoncernerne. Formålet med en sådan kortlægning er at identificere koncernenhederne eller -filialerne i Unionen eller et tredjeland og for hver koncernenhed beskrive dens karakter, beliggenhed, de myndigheder, der fører tilsyn med den, de gældende tilsynsmæssige undtagelser, dens betydning for koncernen og dens betydning for det land, hvor den er meddelt tilladelse eller er etableret.

(2)

For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 48 i direktiv (EU) 2019/2034 i hele Unionen og dermed rimelige konkurrencevilkår er det vigtigt at fremme konvergens i de koncerntilsynsførendes praksis med hensyn til oprettelse af tilsynskollegier for investeringsselskabskoncerner. Da den koncerntilsynsførende som fastlagt i overensstemmelse med artikel 46 i direktiv (EU) 2019/2034 har skønsbeføjelse til at oprette tilsynskollegier, er det navnlig vigtigt at fastsætte fælles kriterier, som de koncerntilsynsførende bør tage i betragtning ved beslutning om, hvorvidt der bør oprettes et tilsynskollegium. Disse fælles kriterier bør omfatte proportionalitetskriterier, afspejle behovet for at lette tilsynsopgaver og lette koordineringen mellem og samarbejdet med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, navnlig hvis der er behov for koordinering og samarbejde med henblik på at udveksle relevante oplysninger om margenmodellen med tilsynsmyndighederne for clearingmedlemmerne af de kvalificerende centrale modparter eller disses tilsynsmyndigheder og for at ajourføre sådanne oplysninger.

(3)

For at gøre tilsynskollegierne mere effektive og virkningsfulde bør de skriftlige bestemmelser, der er nævnt i artikel 48, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2019/2034, omfatte alle kollegiets arbejdsområder. Disse skriftlige bestemmelser bør derfor også omfatte ordninger mellem kollegiemedlemmer, der er involveret i specifikke kollegieaktiviteter, herunder aktiviteter, der gennemføres via kollegiets specifikke delstrukturer, såfremt sådanne delstrukturer er etableret af effektivitetshensyn. Af samme grund bør de skriftlige bestemmelser også omfatte de operationelle aspekter af kollegiets arbejde, da disse aspekter er af afgørende betydning med henblik på at facilitere tilsynskollegiets virkemåde i såvel going concern-situationer som nødsituationer. Endelig bør de skriftlige bestemmelser være omfattende, konsekvente og udtømmende, og de bør udgøre et passende og relevant grundlag for, at de kompetente myndigheder kan varetage deres forpligtelser og opgaver inden for, snarere end uden for, tilsynskollegiet.

(4)

Tilsynskollegier er et centralt redskab til udveksling af oplysninger, til foregribelse og håndtering af nødsituationer og til at sætte den koncerntilsynsførende i stand til at føre et effektivt konsolideret tilsyn. For at sikre konsekvens og for at sætte Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i stand til at udføre sine opgaver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) bør EBA deltage i alle tilsynskollegier. I betragtning af tilsynskollegiernes koordinerende rolle i alle tilsynsaktiviteter vedrørende investeringsselskabskoncerner, som udspringer af anden EU-lovgivning, bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) desuden altid indbydes til at deltage i tilsynskollegiets møder og aktiviteter i overensstemmelse med de skriftlige bestemmelser.

(5)

For at kunne udføre alle kollegiets aktiviteter bør den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet have et overblik over de aktiviteter, der udføres af alle enheder i den pågældende investeringsselskabskoncern, herunder aktiviteterne i de enheder, der udfører finansielle aktiviteter uden at være blevet klassificeret som investeringsselskaber, og aktiviteterne i de enheder, der opererer i tredjelande. Samspillet bør af samme årsag fremmes mellem den koncerntilsynsførende, kollegiemedlemmerne, de offentlige myndigheder eller organer i en medlemsstat, som er ansvarlige for eller involveret i tilsynet med en enhed i investeringsselskabskoncernen, herunder kompetente myndigheder i værtslande, hvor filialer, der vurderes som vigtige, er etableret, myndigheder eller organer, der er ansvarlige for tilsynet med markeder for finansielle instrumenter og for at forebygge anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, myndigheder eller organer, der er ansvarlige for forbrugerbeskyttelse, og afviklingsmyndigheder. Det er derfor vigtigt, at disse offentlige myndigheder eller organer får lov til at deltage i tilsynskollegiets arbejde som observatører, hvor det er relevant.

(6)

Af hensyn til gennemsigtigheden og for at sikre, at tilsynskollegiet fungerer gnidningsløst, bør kollegiemedlemmerne drøfte og nå til enighed om omfanget og graden af inddragelse af eventuelle andre myndigheder, som bør deltage i tilsynskollegiet som observatører. Betingelserne for sådanne myndigheders deltagelse som observatører i tilsynskollegiet bør fastsættes klart i de skriftlige bestemmelser og bør meddeles alle myndigheder, der deltager som observatører i tilsynskollegiet.

(7)

For bedre at kunne udføre deres opgaver og for at undgå dobbeltarbejde, herunder overlappende anmodninger om oplysninger stilet til de koncernenheder, tilsynet omfatter, bør tilsynskollegiets medlemmer arbejde tæt sammen og i videst muligt omfang koordinere deres tilsynsmæssige foranstaltninger. Af samme grund bør medlemmerne af tilsynskollegiet regelmæssigt gennemgå alle aftaler om delegering af opgaver og ansvar, navnlig når kollegiemedlemmerne fastlægger tildelingen af ressourcer og udarbejder planen for tilsynsopgaver på og uden for stedet på kollegieniveau.

(8)

Den koncerntilsynsførende bør kunne få et samlet overblik over koncernens situation og fungere som facilitator og sikre en gnidningsløs informationsstrøm blandt kollegiemedlemmerne. Den koncerntilsynsførende bør derfor have adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for, at denne kan varetage sine opgaver og ansvarsområder, og bør fungere som koordinator for indsamlingen og formidlingen af oplysninger, der er modtaget fra medlemmer af tilsynskollegiet, andre observatører eller enheder i koncernen, eller input, der er modtaget fra andre tilsynsorganer eller -myndigheder, der er etableret i forbindelse med investeringsselskabskoncernen. Det samme gælder for medlemmerne af kollegiet, da de skal have adgang til relevante oplysninger for at kunne udføre deres opgaver og pligter i forbindelse med de enheder, de er ansvarlige for, og nødvendigheden af at dele relevante oplysninger med de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet. Navnlig bør den koncerntilsynsførende, hvis denne fastslår, at bestemte oplysninger er relevante for et andet medlem af tilsynskollegiet, ikke uberettiget udelukke medlemmer af kollegiet fra at modtage disse oplysninger.

(9)

Tilsynskollegier letter samarbejdet og koordineringen mellem de kompetente myndigheder. Dette er navnlig tilfældet for beslutninger vedrørende anvendelse af interne modeller til beregningen af kapitalgrundlagskrav, som kræver forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder. Det er derfor vigtigt at præcisere, på hvilke betingelser den koncerntilsynsførende og de berørte kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger om resultaterne for interne modeller og drøfte og nå til enighed om foranstaltninger til afhjælpning af konstaterede mangler.

(10)

Med henblik på tildeling af tilsynsressourcer og udvikling eller koordinering af tilsynsopgaver på eller uden for stedet på kollegieniveau bør medlemmerne af tilsynskollegiet tage hensyn til resultaterne af den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, og som udføres for investeringsselskabskoncernen og hver af dens enheder. For bedre at kunne identificere prioriteterne for det fælles tilsynsarbejde og sikre en passende ressourcetildeling bør fastlæggelsen af kollegiets tilsynsprogram derfor påbegyndes, når disse tilsynskontrol- og vurderingsprocesser er fuldført, og bør afsluttes, når de kompetente myndigheder har taget højde for de opgaver, de har forpligtet sig til at udføre på nationalt plan, de ressourcer, der er afsat til disse opgaver, og de respektive tidsfrister for udførelsen af disse opgaver.

(11)

Medlemmerne af tilsynskollegiet bør koordinere deres aktiviteter til forberedelse af nødsituationer og i sådanne nødsituationer, herunder en negativ udvikling, som kan indebære en alvorlig fare for de finansielle markeders gode funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller en del af Unionens finansielle system, eller andre situationer, der påvirker eller eksplicit kan påvirke en investeringsselskabskoncerns eller en eller flere af dens enheders finansielle og økonomiske situation.

(12)

Det er nødvendigt at sikre, at en nødsituation vurderes og håndteres korrekt. Derfor bør medlemmerne af tilsynskollegiet under håndteringen af en nødsituation, koordineret af den koncerntilsynsførende, bestræbe sig på at udarbejde en koordineret tilsynsmæssig vurdering af situationen, aftale en koordineret tilsynsmæssig reaktion og overvåge gennemførelsen af reaktionen. Medlemmerne af tilsynskollegiet bør også sikre, at al ekstern kommunikation koordineres, og at en sådan kommunikation omfatter elementer, der i forvejen er aftalt mellem kollegiemedlemmerne indbyrdes.

(13)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

(14)

EBA har hørt ESMA, afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFDELING 1

OPRETTELSE AF KOLLEGIER

Artikel 1

Kortlægning af investeringsselskabskoncerner

1.   Den koncerntilsynsførende kortlægger en investeringsselskabskoncern for at identificere følgende koncernenheder:

a)

investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, og filialer, der er etableret i en medlemsstat, bortset fra investeringsselskaber, som er omfattet af artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (3)

b)

finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter eller filialer, der er meddelt tilladelse eller etableret i en medlemsstat

c)

investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter eller filialer, der er meddelt tilladelse eller etableret i en medlemsstat.

2.   Med henblik på stk. 1, litra a), skal følgende oplysninger afspejles i kortlægningen:

a)

den medlemsstat, hvor investeringsselskabet er meddelt tilladelse, eller filialen er etableret

b)

den kompetente myndighed, der har ansvaret for at føre tilsyn med investeringsselskabet, eller den kompetente myndighed i det værtsland, hvor filialen er etableret, samt andre finanssektormyndigheder i den pågældende medlemsstat, herunder kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med markeder for finansielle instrumenter, for forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, for forbrugerbeskyttelse og for afvikling

c)

for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, hvorvidt det opfylder kriterierne for at blive betragtet som et lille og ikke indbyrdes forbundet investeringsselskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.

3.   Med henblik på stk. 1, litra b) og c), skal følgende oplysninger afspejles i kortlægningen:

a)

den medlemsstat eller det tredjeland, hvor koncernenheden eller filialen er meddelt tilladelse eller etableret

b)

den myndighed, der har ansvaret for eller er involveret i tilsynet med koncernenheden eller filialen

c)

oplysninger om koncernenhedens eller filialens betydning for den medlemsstat, der er omhandlet i litra a), og for investeringsselskabskoncernen, og de relevante kriterier, som de kompetente myndigheder anvender til at fastslå denne betydning.

Artikel 2

Vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at oprette et tilsynskollegium

1.   Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at oprette et tilsynskollegium, tager den koncerntilsynsførende hensyn til kortlægningen af koncernen som omhandlet i artikel 1 og kontrollerer, om en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)

investeringsselskabskoncernen består af mindst to investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse og driver virksomhed i to forskellige medlemsstater

b)

oprettelsen af et tilsynskollegium vil lette udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 48 i direktiv (EU) 2019/2034

c)

koordineringen og samarbejdet med relevante tilsynsmyndigheder i tredjelande vil blive gennemført mere effektivt under et tilsynskollegium

d)

det er nødvendigt med koordinering og samarbejde for at udveksle oplysninger med tilsynsmyndighederne for clearingmedlemmerne af de kvalificerende centrale modparter eller tilsynsmyndighederne for de kvalificerende centrale modparter med henblik på artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 og for at ajourføre disse oplysninger.

2.   Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 1, litra a), b), c) eller d), er opfyldt, anses det for hensigtsmæssigt at oprette et kollegium, medmindre den koncerntilsynsførende finder, at en sådan oprettelse ikke ville være hensigtsmæssig, navnlig under hensyntagen til kortlægningen af koncernen som omhandlet i artikel 1, og navnlig når investeringsselskaber anses for at være små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.

Artikel 3

Meddelelse om oprettelse af et tilsynskollegium

1.   Hvis der er oprettet et tilsynskollegium, skal den koncerntilsynsførende uden unødigt ophold:

a)

underrette de kompetente myndigheder og de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 48, stk. 5, i direktiv (EU) 2019/2034, om deres medlemskab af tilsynskollegiet

b)

informere EBA og det pågældende moderinvesteringsselskab i Unionen, det pågældende moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det pågældende blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen (hver af disse enheder benævnes også »moderselskab i Unionen«) om oprettelsen af tilsynskollegiet, om identiteten af dets medlemmer og observatører samt om eventuelle ændringer i kollegiets sammensætning.

2.   Hvis der ikke er oprettet et tilsynskollegium, selv om betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra a), er opfyldt, underretter den koncerntilsynsførende uden unødigt ophold EBA om sin afgørelse om ikke at oprette et tilsynskollegium og begrunder sin afgørelse.

AFDELING 2

KOLLEGIERS VIRKEMÅDE

Artikel 4

Fastlæggelse af de skriftlige bestemmelser

1.   De skriftlige bestemmelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2019/2034, skal omfatte følgende:

a)

oplysninger om den pågældende koncerns overordnede struktur, der omfatter alle koncernenheder, herunder moderselskabet i Unionen

b)

identifikation af medlemmerne af tilsynskollegiet, herunder de medlemmer, der er tilsynsmyndigheder i tredjelande, og af de observatører, der er omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 1

c)

en beskrivelse af betingelserne for tredjelandes tilsynsmyndigheders deltagelse i tilsynskollegiet som omhandlet i artikel 48, stk. 5, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034, navnlig med hensyn til deres deltagelse i tilsynskollegiets forskellige dialoger og processer og deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til udveksling af oplysninger inden for tilsynskollegiet

d)

hvorvidt den koncerntilsynsførende kan indbyde observatører som omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 1, og betingelserne for deres deltagelse i tilsynskollegiets aktiviteter

e)

ordningerne for udveksling af oplysninger, herunder omfanget af oplysningerne, kommunikationshyppigheden og -kanalerne, herunder udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder og de afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, nr. v), i forordning (EU) 1093/2010, og som er blevet opfordret til at deltage i kollegiet som observatører

f)

ordningerne for behandling af fortrolige oplysninger

g)

procedurerne for indsamling af oplysninger fra enhederne i investeringsselskabskoncernen og procedurerne for kontrol af disse oplysninger

h)

processen for koordinering af anmodninger om oplysninger fra tilsynsmyndighederne for clearingmedlemmerne af de kvalificerende centrale modparter eller tilsynsmyndighederne for de kvalificerende centrale modparter

i)

ordningerne for delegering af opgaver og ansvar, hvis det er relevant

j)

en beskrivelse af alle kollegiets delstrukturer, hvis det er relevant

k)

ordningerne for planlægning og koordinering af tilsynsaktiviteter i going concern-situationer

l)

ordningerne for planlægning og koordinering af tilsynsaktiviteter til forberedelse af nødsituationer og i sådanne nødsituationer, herunder beredskabsplaner, kommunikationsredskaber og procedurer

m)

procedurerne for underretning af den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet før og efter pålæggelsen af væsentlige sanktioner mod enheder i investeringsselskabskoncernerne

n)

den koncerntilsynsførendes og tilsynskollegiets medlemmers kommunikationspolitik over for moderselskabet i Unionen og koncernenhederne

o)

aftalte procedurer og tidsfrister for rundsendelse af dokumenter til tilsynskollegiets møder

p)

andre eventuelle aftaler mellem tilsynskollegiets medlemmer, herunder aftalte indikatorer til påvisning af tidlige advarselssignaler, potentielle risici og sårbarheder

q)

ordninger for situationer, hvor et medlems eller en observatørs deltagelse i kollegiet ophører, og navnlig vedrørende forpligtelser til at lagre og give adgang til de data, der er blevet udvekslet inden deltagelsens ophør.

2.   De skriftlige bestemmelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 6, tredje afsnit, i direktiv (EU) 2019/2034, kan indeholde andre elementer, der aftales mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og medlemmerne af kollegiet.

Artikel 5

Identifikation af observatører

1.   Den koncerntilsynsførende indbyder, hvis det er hensigtsmæssigt, ud over medlemmerne af tilsynskollegiet og EBA, følgende myndigheder til at deltage i tilsynskollegiets møder og aktiviteter som observatører:

a)

de kompetente myndigheder i de værtslande, hvor filialer, der vurderes som vigtige i henhold til artikel 1, stk. 3, litra c), er etableret

b)

ESMA

c)

den nationale centralbank i en medlemsstat, hvor en koncernenhed, herunder moderselskabet i Unionen, er meddelt tilladelse eller etableret, eller Den Europæiske Centralbank

d)

de offentlige myndigheder eller organer i en medlemsstat, som er ansvarlige for eller involveret i tilsynet med en enhed i investeringsselskabskoncernen, herunder de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med markeder for finansielle instrumenter, forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme samt forbrugerbeskyttelse og de kompetente myndigheder i et clearingmedlems hjemland eller de kompetente myndigheder for den kvalificerende centrale modpart som omhandlet i artikel 48 i direktiv (EU) 2019/2034

e)

de afviklingsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra v), i forordning (EU) nr. 1093/2010.

2.   Den koncerntilsynsførende fastlægger i de skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger, som er nævnt i artikel 4, i samråd med tilsynskollegiets medlemmer de nærmere bestemmelser om de i nærværende artikels stk. 1, litra a)-e), omhandlede myndigheders deltagelse i tilsynskollegiet. Den koncerntilsynsførende underretter alle tilsynskollegiets medlemmer og observatører om disse bestemmelser.

Artikel 6

Deltagelse i tilsynskollegiets møder

1.   Ved tilrettelæggelsen af et møde i kollegiet som omhandlet i artikel 48, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/2034 tager den koncerntilsynsførende hensyn til følgende:

a)

de emner, der skal drøftes, de aktiviteter, der skal overvejes, og målene med mødet, navnlig med hensyn til deres relevans for alle investeringsselskabskoncernens enheder i henhold til den kortlægning, der er foretaget i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1

b)

vigtigheden af en enhed i investeringsselskabskoncernen i henhold til den kortlægning, der er foretaget i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 1, både for investeringsselskabskoncernen og for den medlemsstat, hvor enheden er meddelt tilladelse eller er etableret.

2.   Den koncerntilsynsførende, tilsynskollegiets medlemmer og observatører sikrer på grundlag af de emner, der drøftes, og de mål, der forfølges, at de bedst egnede repræsentanter deltager i tilsynskollegiets møder eller aktiviteter. De pågældende repræsentanter skal i videst muligt omfang have beføjelse til indgå forpligtelser på vegne af deres myndigheder som medlemmer af eller observatører i kollegiet vedrørende de drøftelser eller beslutninger, som planlægges på disse møder.

3.   Den koncerntilsynsførende kan på grundlag af emner og mål for mødet i tilsynskollegiet indbyde repræsentanter for enheder i investeringsselskabskoncernen til at deltage i disse møder.

Artikel 7

Delegering af opgaver og ansvar

1.   Ved udarbejdelsen og ajourføringen af kollegiets tilsynsprogram som omhandlet i artikel 14 overvejer den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet muligheden for aftaler om frivillig delegering af opgaver og ansvar som omhandlet i artikel 48, stk. 2, litra e), i direktiv (EU) 2019/2034, især hvis en sådan delegering forventes at føre til et mere effektivt tilsyn, bl.a. ved at fjerne unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene, herunder i forbindelse med anmodninger om oplysninger.

2.   Indgåelsen af en aftale om delegering af opgaver og ansvar meddeles moderselskabet i Unionen af den koncerntilsynsførende og den kompetente myndighed, der delegerer sine beføjelser til det pågældende investeringsselskab.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger mellem tilsynskollegiets medlemmer og en investeringsselskabskoncern

1.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet koordinerer videregivelsen af oplysninger til og anmodningen om oplysninger fra enhver enhed i investeringsselskabskoncernen som følger:

a)

den koncerntilsynsførende videregiver oplysninger til og anmoder om oplysninger fra moderselskabet i Unionen

b)

medlemmerne af tilsynskollegiet videregiver oplysninger til og anmoder om oplysninger fra de enheder i investeringsselskabskoncernen, som de fører tilsyn med i henhold til den kortlægning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 1.

2.   Et medlem af tilsynskollegiet, der undtagelsesvis har til hensigt at videregive oplysninger til eller anmode om oplysninger fra moderselskabet i Unionen, underretter på forhånd den koncerntilsynsførende herom.

3.   Hvis den koncerntilsynsførende undtagelsesvis har til hensigt at videregive oplysninger til eller anmode om oplysninger fra en enhed i investeringsselskabskoncernen, som ligger uden for dennes direkte tilsynsområde i henhold til den kortlægning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 1, underretter denne på forhånd det pågældende kollegiemedlem, som er ansvarligt for tilsynet med denne enhed, herom.

AFDELING 3

PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF TILSYNSAKTIVITETER I GOING CONCERN-SITUATIONER

Artikel 9

Generelle betingelser for udveksling af oplysninger inden for tilsynskollegiet

1.   Den koncerntilsynsførende, tilsynskollegiets medlemmer og observatører udveksler alle de oplysninger, der er nødvendige for at lette udøvelsen af deres funktioner og pligter, herunder de opgaver, der er omhandlet i artikel 48 og 49 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, skal omfatte alle relevante oplysninger, uanset om de modtages fra en koncernenhed eller en filial, en kompetent myndighed eller tilsynsmyndighed eller enhver anden kilde, og skal udveksles på en passende, nøjagtig og rettidig måde.

Artikel 10

Udveksling af oplysninger for at øge effektiviteten af tilsynet med investeringsselskabskoncerner

1.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet udveksler regelmæssigt følgende oplysninger:

a)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv (EU) 2019/2034, som yderligere præciseret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1117 (4)

b)

oplysninger, der er nødvendige for at opfylde samarbejdskravene i artikel 49 i direktiv (EU) 2019/2034

c)

hvis det er relevant, oplysninger om det makroøkonomiske miljø, som investeringsselskabskoncernen og dens enheder opererer i.

2.   På grundlag af de oplysninger, der udveksles i henhold til stk. 1, identificerer og udveksler den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet kvantitative oplysninger til identificering af tidlige varslingssignaler, potentielle risici og sårbarheder med henblik på tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.

Artikel 11

Udveksling af oplysninger med henblik på tilsynskontrol- og vurderingsprocessen

1.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet udveksler oplysninger om resultaterne af den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal mindst omfatte følgende:

a)

de elementer, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), i direktiv (EU) 2019/2034, og som har været genstand for en tilsynskontrol og -vurdering

b)

resultaterne af den vurdering, hvorefter en af de situationer, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, er blevet identificeret, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav, som er blevet pålagt i henhold til artikel 39 og 40 i direktiv (EU) 2019/2034, og eventuelle oplysninger om konklusionerne af den kontrol, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 41 i nævnte direktiv, og, hvor det er relevant, eventuelle relaterede anmodninger om yderligere kapitalgrundlag

c)

resultaterne af den likviditetsvurdering, der er foretaget i henhold til artikel 42, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, og, hvor det er relevant, oplysninger om eventuelle specifikke likviditetskrav, der er pålagt i henhold til artikel 39, stk. 2, litra k), og artikel 42, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034

d)

oplysninger om andre tilsynsforanstaltninger eller foranstaltninger til tidlig indgriben, der er truffet eller vil blive truffet for at afhjælpe mangler, der er konstateret ved tilsynskontrol- og vurderingsprocessen

e)

oplysninger om resultater af undersøgelsesbesøg på stedet og overvågning, der ikke foregår på stedet, som er relevante for vurderingen af investeringsselskabskoncernens eller hver af dens enheders risikoprofil.

Artikel 12

Udveksling af oplysninger med hensyn til den løbende kontrol med tilladelsen til at anvende interne modeller

1.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet udveksler alle relevante oplysninger om resultatet af den løbende kontrol med tilladelsen til at anvende interne modeller som omhandlet i artikel 37 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   Hvis den koncerntilsynsførende eller et medlem af tilsynskollegiet har konstateret, at en enhed i investeringsselskabskoncernen, herunder moderselskabet i Unionen, ikke længere opfylder kravene til anvendelse af interne modeller, eller har konstateret mangler i overensstemmelse med artikel 37 i direktiv (EU) 2019/2034, udveksler den koncerntilsynsførende eller medlemmet af tilsynskollegiet straks følgende oplysninger, alt efter hvad der er relevant:

a)

en vurdering af virkningen af de konstaterede mangler og eventuelle problemer med manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller og væsentligheden af disse mangler og problemer

b)

en vurdering af den plan, som den relevante enhed i investeringsselskabskoncernen har fremlagt for at sikre fornyet opfyldelse af kravene og afhjælpe de konstaterede mangler, herunder oplysninger om tidsrammen for gennemførelsen af planen

c)

oplysninger om, hvorvidt den koncerntilsynsførende eller et relevant medlem af tilsynskollegiet agter at inddrage tilladelsen til anvendelse af den interne model eller begrænse anvendelsen af denne model til de områder, hvor kravene opfyldes, eller til de områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist, eller til de områder, der ikke er berørt af de konstaterede mangler

d)

oplysninger om eventuelle foreslåede yderligere kapitalgrundlagskrav, som er blevet pålagt i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 40, stk. 1, litra d), i direktiv (EU) 2019/2034 som en tilsynsforanstaltning med henblik på at imødegå problemerne med at opfylde kravene og de konstaterede mangler.

3.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet udveksler også oplysninger om udvidelser af tilladelsen til at anvende den interne model eller oplysninger om ændringer af disse interne modeller.

Artikel 13

Samarbejde vedrørende manglende overholdelse af kravene og sanktioner

1.   Tilsynskollegiets medlemmer og observatører giver den koncerntilsynsførende oplysninger om eventuelle situationer, hvor de har fastslået, at en enhed i en investeringsselskabskoncern, som de fører tilsyn med:

a)

ikke har overholdt kravene i forbindelse med tilsynsvirksomheden eller tilsynet med markedsadfærd som fastsat i:

i)

forordning (EU) 2019/2033 og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (5)

ii)

direktiv (EU) 2019/2034

iii)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (6)

iv)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (7)

v)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (8)

b)

er omfattet af en eller flere af de administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 54 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   På grundlag af de oplysninger, der udveksles i henhold til stk. 1, drøfter tilsynskollegiets medlemmer og observatører sammen med den koncerntilsynsførende de mulige konsekvenser af problemerne med manglende overholdelse eller sanktioner for de berørte koncernenheder eller for investeringsselskabskoncernen som helhed.

Artikel 14

Gennemførelse af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen

1.   Med henblik på den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der udføres i overensstemmelse med artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034, fastlægger og vedligeholder den koncerntilsynsførende i samråd med medlemmerne af tilsynskollegiet et ajourført tilsynsprogram for kollegiet.

2.   Ved fastlæggelsen af tilsynsprogrammet identificerer den koncerntilsynsførende i samråd med medlemmerne af tilsynskollegiet de tilsynsaktiviteter, der skal udføres i forbindelse med koncernenhederne eller investeringsselskabskoncernen som helhed. Kollegiets tilsynsprogram skal indeholde følgende:

a)

de fælles arbejdsområder, der er identificeret som et resultat af den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er udført i overensstemmelse med artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034, eller som et resultat af andre aktiviteter, der udføres af tilsynskollegiet, herunder bestræbelser på at bidrage til et effektivt tilsyn og fjerne unødvendig gentagelse af tilsynskrav som omhandlet i artikel 48, stk. 2, litra f), i nævnte direktiv

b)

den koncerntilsynsførendes og medlemmerne af tilsynskollegiets respektive tilsynsprogrammer for moderselskabet i Unionen og investeringsselskabskoncernens enheder eller filialer

c)

fokusområderne for tilsynskollegiets arbejde og de planlagte tilsynsaktiviteter, herunder planlagte kontroller på stedet og undersøgelsesbesøg som omhandlet i artikel 14 i direktiv (EU) 2019/2034

d)

de medlemmer af tilsynskollegiet, der er ansvarlige for at udføre de planlagte tilsynsaktiviteter

e)

den forventede tidsplan, dvs. både tidspunkter og varighed, for hver af de planlagte tilsynsaktiviteter.

AFDELING 4

PLANLÆGNING OG KOORDINERING AF TILSYNSAKTIVITETER TIL FORBEREDELSE AF NØDSITUATIONER OG I SÅDANNE NØDSITUATIONER

Artikel 15

Regelsæt for kollegiet til foregribelse af mulige nødsituationer

1.   Den koncerntilsynsførende etablerer i samråd med medlemmerne af tilsynskollegiet et regelsæt for kollegiet til foregribelse af mulige nødsituationer under hensyntagen til investeringsselskabskoncernens særlige karakteristika og struktur.

2.   Regelsættet for kollegiet, jf. stk. 1, formaliseres ved de skriftlige bestemmelser, der aftales i overensstemmelse med artikel 4, og skal omfatte følgende:

a)

de kollegiespecifikke procedurer, som finder anvendelse, hvis der opstår en nødsituation, som omhandlet i artikel 47 i direktiv (EU) 2019/2034

b)

oplysninger, som skal udveksles, hvis der opstår en nødsituation, som omhandlet i artikel 47 i direktiv (EU) 2019/2034.

3.   De i stk. 2, litra b), omhandlede oplysninger skal omfatte følgende:

a)

en oversigt over den nødsituation, der er opstået, herunder den underliggende årsag til nødsituationen, og de forventede konsekvenser af nødsituationen for enhederne i investeringsselskabskoncernen eller for koncernen som helhed, dens kunder, markederne og stabiliteten i Den Europæiske Unions finansielle system

b)

en forklaring på de foranstaltninger og tiltag, der er gennemført eller planlægges gennemført af den koncerntilsynsførende eller et eller flere af tilsynskollegiets medlemmer eller enhederne i investeringsselskabskoncernen som reaktion på nødsituationen

c)

de senest foreliggende kvantitative oplysninger om kapital- og likviditetspositioner for investeringsselskabskoncernens investeringsselskaber.

Artikel 16

Udveksling af oplysninger i nødsituationer

1.   Den koncerntilsynsførende og medlemmerne af tilsynskollegiet udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for at lette udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 47 i direktiv (EU) 2019/2034.

2.   Når den koncerntilsynsførende er blevet advaret om en nødsituation af et medlem af eller en observatør i tilsynskollegiet eller selv har konstateret en nødsituation, skal den meddele de i artikel 15, stk. 2, litra b), omhandlede oplysninger til de medlemmer af tilsynskollegiet, der fører tilsyn med det pågældende investeringsselskab eller dets filialer, som er berørt eller sandsynligvis vil blive berørt af nødsituationen, til EBA og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici efter de procedurer, der er fastlagt i overensstemmelse med nævnte stykkes litra a).

3.   Afhængigt af nødsituationens karakter, alvor, potentielle systemiske virkninger eller andre virkninger og af sandsynligheden for afsmittende virkninger kan de medlemmer af tilsynskollegiet, der fører tilsyn med de koncernenheder eller filialer, der er berørt eller sandsynligvis vil blive berørt af nødsituationen, og den koncerntilsynsførende beslutte at udveksle supplerende oplysninger.

4.   Oplysningerne omhandlet i stk. 2 og 3 skal, hvis det er relevant, straks ajourføres, når der foreligger nye oplysninger.

5.   Hvis den i nærværende artikel omhandlede kommunikation er foregået mundtligt, skal de berørte kompetente myndigheder bekræfte indholdet af denne kommunikation skriftligt og rettidigt.

Artikel 17

Koordinering af den tilsynsmæssige vurdering og reaktion på en nødsituation

1.   Hvis der opstår en nødsituation, koordinerer den koncerntilsynsførende vurderingen af nødsituationen i samarbejde med tilsynskollegiets medlemmer og hører om nødvendigt observatørerne i kollegiet. Denne vurdering skal navnlig omfatte følgende:

a)

nødsituationens karakter og alvor

b)

nødsituationens indvirkning eller potentielle indvirkning på investeringsselskabskoncernens enheder og filialer og på koncernen som helhed samt på dens kunder og på markederne

c)

risikoen for afsmittende virkning på tværs af grænserne, navnlig i betragtning af de potentielle systemiske virkninger i de medlemsstater, hvor enhederne i investeringsselskabskoncernen er meddelt tilladelse eller er etableret.

2.   Den koncerntilsynsførende koordinerer på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering udarbejdelsen af en tilsynsmæssig reaktion på nødsituationen i samarbejde med medlemmerne af tilsynskollegiet og rådfører sig om nødvendigt med observatørerne i tilsynskollegiet.

3.   Den koordinerede tilsynsmæssige reaktion skal præcisere, hvilke tilsynsforanstaltninger der er behov for, deres omfang og tidsplanen for deres gennemførelse.

4.   Den koncerntilsynsførende og de medlemmer af tilsynskollegiet, der er ansvarlige for tilsynet med de enheder eller filialer af investeringsselskabskoncernen, som er berørt eller sandsynligvis vil blive berørt af nødsituationen, overvåger og udveksler oplysninger om, hvordan den koordinerede tilsynsmæssige reaktion skal gennemføres.

Artikel 18

Koordinering af ekstern kommunikation i en nødsituation

Den koncerntilsynsførende og de medlemmer af tilsynskollegiet, der er ansvarlige for tilsynet med de enheder eller filialer af investeringsselskabskoncernen, som er berørt eller sandsynligvis vil blive berørt af en nødsituation, koordinerer deres eksterne kommunikation mest muligt under hensyntagen til retlige forpligtelser og begrænsninger i henhold til EU-retten og national ret.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1117 af 12. januar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kravene til typen og arten af oplysninger, der skal udveksles mellem hjemlandes og værtslandes kompetente myndigheder (Se side 10 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1119

af 12. januar 2023

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslande

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (1), særlig artikel 13, stk. 8, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et effektivt og rettidigt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandene kræver inden for disse myndigheders respektive tilsynsbeføjelser en passende gensidig udveksling af oplysninger. Til støtte for dette mål bør der udarbejdes standardformularer, -modeller og operationelle procedurer, herunder tidsfrister, for udveksling af oplysninger. Da de udvekslede oplysninger bør være rettidige og ajourførte, bør de kompetente myndigheder bestræbe sig på at udveksle oplysninger så tidligt som praktisk muligt og uden unødig forsinkelse forud for udløbet af en eventuel maksimal frist for indsendelse.

(2)

De kompetente myndigheder bør med henblik på at sikre effektiv fremsendelse af oplysninger til de relevante kontaktpersoner hos de kompetente myndigheder samt fortrolig behandling af oplysningerne udarbejde, udveksle og regelmæssigt opdatere lister over kontaktpersoner.

(3)

For at sikre et effektivt tilsyn med investeringsselskaber på tværs af grænserne, en passende beskyttelse af kunder og markeder samt hurtige korrigerende foranstaltninger bør de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandene uden unødig forsinkelse underrette hinanden om enhver potentiel situation, der påvirker en filials finansielle stabilitet eller funktion, og afgive alle væsentlige og relevante oplysninger om denne situation.

(4)

Kravene til typen og arten af de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandene, er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1117 (2). Fastlæggelsen af standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne krav om udveksling af oplysninger bør derfor følge det anvendelsesområde og den tilgang, der er fastsat i nævnte delegerede forordning, og tage hensyn til de standardformularer, -modeller og -procedurer, der allerede er gennemført gennem andre mekanismer, som f.eks. dem, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 34 og 35 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3), og således undgå overlapning.

(5)

Den ramme, der er fastsat i den delegerede forordning (EU) 2023/1117, præciserer kravene til typen og arten af de oplysninger, som de kompetente myndigheder skal udveksle. Selv om sidstnævnte indeholder de centrale elementer, der bør være genstand for en udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, har den ikke til formål at begrænse omfanget af en sådan udveksling af oplysninger i forbindelse med fremme af et bredt samarbejde mellem kompetente myndigheder på tværs af grænserne.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen i samråd med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

(7)

EBA har gennemført åbne offentlige høringer om udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse (4)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysningsudvekslingens hyppighed

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2023/1117, stilles til rådighed og ajourføres mindst én gang om året. De ajourførte oplysninger fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til de kompetente myndigheder i værtslandet senest den 30. april hvert år eller uden unødig forsinkelse efter en væsentlig ændring.

2.   Oplysninger om enhver situation med manglende overholdelse af krav som fastsat i artikel 3-6 og artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2023/1117 og anvendelsen af tilsynsforanstaltninger eller andre administrative sanktioner eller administrative foranstaltninger som omhandlet i artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2023/1117 skal gives uden unødig forsinkelse og senest 14 kalenderdage efter de kompetente myndigheders konstatering af situationen med manglende overholdelse eller anvendelsen af den tilsynsmæssige eller anden administrative foranstaltning eller anvendelsen af en administrativ sanktion.

3.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 3-7 i delegeret forordning (EU) 2023/1117, stilles til rådighed og ajourføres mindst én gang om året. De ajourførte oplysninger fremsendes af de kompetente myndigheder i hjemlandet til de kompetente myndigheder i værtslandet senest den 30. april hvert år på grundlag af en regnskabsafslutning pr. 31. december eller uden unødig forsinkelse efter en væsentlig ændring.

4.   Uanset stk. 3 skal de i stk. 3 omhandlede oplysninger i et kalenderår, hvor de kompetente myndigheder i hjemlandet afslutter den tilsynskontrol og vurdering, der er foretaget for investeringsselskaber i overensstemmelse med artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034, afgives senest en måned efter rapportens afslutning.

Artikel 2

Operationelle procedurer for fremsendelse af oplysninger

1.   De kompetente myndigheder i hjemlandet fører en opdateret liste med kontaktoplysninger for hvert investeringsselskab med relevante kontaktpersoner og -oplysninger, herunder kontakter i nødsituationer, til udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandene, og udveksler denne med de kompetente myndigheder i værtslandet.

2.   De kompetente myndigheder i værtslandene underretter uden unødig forsinkelse de kompetente myndigheder i hjemlandet om deres kontaktpersoner og -oplysninger og om eventuelle ændringer heraf. De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandene gennemgår og ajourfører listen over kontakter mindst én gang om året.

3.   De kompetente myndigheder i hjemlandet og de kompetente myndigheder i værtslandene udveksler oplysninger skriftligt eller elektronisk og fremsender oplysningerne til de relevante kontaktpersoner på den i stk. 1 omhandlede kontaktliste, medmindre andet er angivet af en kompetent myndighed, der anmoder om oplysninger.

4.   Når oplysninger udveksles i elektronisk form, anvendes der sikre kommunikationskanaler, medmindre de kompetente myndigheder, der videregiver og modtager oplysninger, hvis det er relevant, er enige om at anvende usikrede kommunikationskanaler, jf. dog artikel 15 i direktiv (EU) 2019/2034 og reglerne om behandling af personoplysninger.

5.   Afhængigt af en specifik situations hastende karakter, hvor de kompetente myndigheder har konstateret eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør for beskyttelsen af kunder eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, eller tilfælde af manglende overholdelse, kan følgende oplysninger først afgives mundtligt, inden de bekræftes skriftligt eller elektronisk:

a)

oplysninger om manglende overholdelse af de krav, der er omhandlet i artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2023/1117

b)

oplysninger om anvendelse af tilsynsforanstaltninger eller andre administrative foranstaltninger

c)

oplysninger om pålæg af administrative sanktioner.

6.   Ved modtagelse af oplysninger bekræfter de kompetente myndigheder modtagelsen heraf. Hvis oplysningerne er givet elektronisk via en sikker kommunikationskanal, skal bekræftelsen af modtagelsen gives via samme kanal. Der kræves ikke bekræftelse for modtagelse af oplysninger, der er givet mundtligt eller via en sikker kommunikationskanal, der gør det muligt for afsenderen at få bekræftet, at oplysningerne er modtaget.

7.   Hvis der er oprettet et tilsynskollegium i overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034, og de kompetente myndigheder i hjemlandet og de kompetente myndigheder i værtslandene deltager i kollegiet som medlemmer eller som en anden form for deltager i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1118 (5), finder denne artikels stk. 1-6 ikke anvendelse. I sådanne tilfælde udveksles oplysningerne i overensstemmelse med artikel 48, stk. 6, i direktiv (EU) 2019/2034.

Artikel 3

Standardformularer, der skal anvendes til udveksling af oplysninger om investeringsselskaber, der udøver virksomhed gennem en filial

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 2-4 og artikel 7 i delegeret forordning (EU) 2023/1117, udveksles og ajourføres ved anvendelse af den model og den formular, der er anført i bilaget.

2.   Oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som udgøres af filialen eller dens aktiviteter i værtslandet, der har betydelig indvirkning på beskyttelsen af kunder eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, fremsendes af de kompetente myndigheder i værtslandet i den form, som disse myndigheder finder hensigtsmæssig.

3.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2023/1117, og oplysninger om anvendelsen af tilsynsforanstaltninger eller andre administrative foranstaltninger eller administrative sanktioner som omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, gives i den form, som den kompetente myndighed, der giver oplysningerne, anser for hensigtsmæssig.

Artikel 4

Anmodninger om oplysninger om udbydere af grænseoverskridende tjenesteydelser

1.   De kompetente myndigheder i et værtsland, hvor et investeringsselskab udøver sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, og som anmoder de kompetente myndigheder i hjemlandet om at fremlægge oplysninger om disse tjenesteydelser som fastsat i delegeret forordning (EU) 2023/1117, skal:

a)

skriftligt eller elektronisk fremsende anmodningen om oplysninger til den relevante kontaktperson på den kontaktliste, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1

b)

angive en rimelig frist, inden for hvilken svaret forventes at foreligge.

2.   De kompetente myndigheder i hjemlandet, der modtager en anmodning som omhandlet i stk. 1, afgiver oplysningerne uden unødig forsinkelse og bestræber sig på at reagere inden for den i anmodningen anførte svarfrist. Hvis disse kompetente myndigheder ikke er i stand til at svare inden for den i anmodningen anførte frist, skal de uden unødig forsinkelse underrette de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, og oplyse, inden for hvilket tidsrum de vil besvare anmodningen.

Artikel 5

Ad hoc-anmodninger om oplysninger

1.   Andre ad hoc-anmodninger om oplysninger, der ikke er specificeret i delegeret forordning (EU) 2023/1117, fremsendes i skriftlig eller elektronisk form til de relevante kontaktpersoner på den liste, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 2, stk. 1.

2.   Kompetente myndigheder, der fremsætter en anmodning som omhandlet i stk. 1, redegør for, hvordan oplysningerne forventes at kunne lette tilsynet med eller overvågningen af et investeringsselskab eller beskyttelsen af stabiliteten i det finansielle system.

3.   Kompetente myndigheder, der anmoder om oplysninger, fastsætter en rimelig svarfrist, inden for hvilken svaret forventes at foreligge, idet der tages hensyn til arten af de oplysninger, der anmodes om, og til anmodningens eventuelle hastende karakter.

4.   Kompetente myndigheder, der modtager en anmodning som omhandlet i stk. 1, skal afgive oplysningerne uden unødig forsinkelse og bestræbe sig på at svare inden for den i anmodningen anførte frist. Hvis disse kompetente myndigheder ikke er i stand til at svare inden for den i anmodningen anførte frist, skal de uden unødig forsinkelse underrette de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, og oplyse, inden for hvilket tidsrum de vil besvare anmodningen.

5.   Hvis de ønskede oplysninger ikke foreligger, skal de kompetente myndigheder, der modtog den i stk. 1 omhandlede anmodning, underrette de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, herom.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1117 af 12. januar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kravene til typen og arten af oplysninger, der skal udveksles mellem hjemlandes og værtslandes kompetente myndigheder (se side 10 i denne EUT).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1118 af 12. januar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, på hvilke betingelser tilsynskollegier skal udføre deres opgaver (se side 17 i denne EUT).


BILAG

Skema til udveksling af oplysninger om investeringsselskaber, som de kompetente myndigheder i hjemlandet skal afgive til de kompetente myndigheder i et værtsland, der fører tilsyn med en filial:

Kompetente myndigheds underskrift:

Fritekst

Investeringsselskabets navn:

Fritekst

Referencedato (DD/MM/ÅÅÅÅ):

Referencedato for oplysningerne

Indsendelsesdato (DD/MM/ÅÅÅÅ):

Dato, på hvilken oplysningerne afgives til de kompetente myndigheder i værtslandet.

Oplysningerne gives på konsolideret grundlag (ja/nej)

Skriv »ja«, hvis oplysningerne i dette skema gives på konsolideret grundlag og ikke på investeringsselskabsgruppeniveau

Kontaktperson hos de kompetente myndigheder i hjemlandet:

Navn og kontaktoplysninger på en person, der afgiver oplysninger i forbindelse med eventuelle opfølgende spørgsmål

Erklæring om investeringsselskabets opfyldelse af kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 under hensyntagen til overgangsordningerne i artikel 57 i nævnte forordning

Retsgrundlag: Artikel 3, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst med besvarelse af spørgsmålet om indberetningsdatoen.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Bemærk, at forhold vedrørende manglende overholdelse af reguleringsmæssige mindstekrav og tilsynsforanstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder med henblik på at afhjælpe dem, skal indberettes uden for dette skema til regelmæssig udveksling af oplysninger og i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2.

Erklæring om, at investeringsselskabet opfylder eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav, der er indført i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034

Erklæring om, at investeringsselskabet handler i overensstemmelse med en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er indført i henhold til artikel 41 i direktiv (EU) 2019/2034

Værdien af de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033

Retsgrundlag: Artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Værdi fra tilsynsindberetning.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Erklæring om, hvorvidt værdien i den foregående linje blev fastsat på grundlag af artikel 11, stk. 1, litra a), b) eller c), i forordning (EU) 2019/2033

Retsgrundlag: Artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst, der beskriver grundlaget for beregningen af kapitalgrundlagskrav.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Værdien af eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav, der indføres i henhold til artikel 39, stk. 2, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034, og begrundelsen for indførelsen

Retsgrundlag: Artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Værdi fra tilsynsindberetning.

Fritekst, der beskriver grundlaget for indførelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Værdien i forbindelse med en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er indført i henhold til artikel 41 i direktiv (EU) 2019/2034

Retsgrundlag: Artikel 3, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Værdi fra tilsynsindberetning.

Fritekst, der beskriver grundlaget for indførelsen af vejledning om yderligere kapitalgrundlag.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Erklæring om investeringsselskabets opfyldelse af kravene vedrørende koncentrationsrisiko, der er fastsat i fjerde del i forordning (EU) 2019/2033

Retsgrundlag: Artikel 4, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst med besvarelse af spørgsmålet om indberetningsdatoen.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Bemærk, at forhold vedrørende manglende overholdelse af reguleringsmæssige mindstekrav og tilsynsforanstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder med henblik på at afhjælpe dem, skal indberettes uden for denne model til regelmæssig udveksling af oplysninger og i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Erklæring om investeringsselskabets opfyldelse af likviditetskravene i femte del i forordning (EU) 2019/2033 under hensyntagen til overgangsordningerne i artikel 57, stk. 1, i nævnte forordning

Retsgrundlag: Artikel 4, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst med besvarelse af spørgsmålet om indberetningsdatoen.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Bemærk, at forhold vedrørende manglende overholdelse af reguleringsmæssige mindstekrav og tilsynsforanstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder med henblik på at afhjælpe dem, skal indberettes uden for denne model til regelmæssig udveksling af oplysninger og i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Resumé af den samlede vurdering af et investeringsselskabs likviditetsrisikoprofil og risikostyring foretaget af de kompetente myndigheder i hjemlandet

Retsgrundlag: Artikel 4, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst med besvarelse af spørgsmålet om indberetningsdatoen.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Resumé af eventuelle væsentlige risici, som afsløres ved den tilsynskontrol og vurdering, der foretages i henhold til artikel 36 i direktiv (EU) 2019/2034, eller i forbindelse med enhver anden tilsynsaktivitet, der udføres af de kompetente myndigheder i hjemlandet

Retsgrundlag: Artikel 7, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

Fritekst med besvarelse af spørgsmålet om indberetningsdatoen.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Yderligere oplysninger, der skal udveksles vedrørende investeringsselskabets ledelse og ejerforhold samt forberedelser på nødsituationer

Retsgrundlag: Artikel 2, stk. 1, og artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

1.

investeringsselskabets aktuelle organisationsstruktur (organigram), herunder dets forretningsområder og indbyrdes forhold til enheder i koncernen

2.

nødkontaktoplysningerne for personer i de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at håndtere nødsituationer, og de kommunikationsprocedurer, der finder anvendelse i nødsituationer.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.

Yderligere oplysninger fra de kompetente myndigheder i hjemlandet, der fører tilsyn med investeringsselskaber, der ikke er identificeret som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2019/2033

Retsgrundlag: Artikel 2, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2023/1117.

1.

ledelsesorganets og den daglige ledelses struktur, herunder ansvarsfordelingen for overvågningen af en filial

2.

aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificeret andel.

Hvis der ikke er nogen ændringer siden den foregående indberetningsperiode, kan de kompetente myndigheder anvende tidligere oplysninger eller ajourføre oplysningerne.


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1120

af 7. maj 2023

om meddelelse af EU-godkendelse af det enkelte biocidholdige produkt »APESIN Handaktiv« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 44, stk. 5, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 23. april 2019 indgav Tana-Chemie GmbH en ansøgning til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 og artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013 (2) om EU-godkendelse af det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt, jf. artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013, med betegnelsen »APESIN Handaktiv« af produkttype 1 som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-CF051114-66 i registret over biocidholdige produkter (»registret«). Ansøgningen indikerede også ansøgningsnummeret på den tilsvarende referencefamilie af biocidholdige produkter »Knieler & Team Propanol Family«, der blev optaget i registret under sagsnummer BC-AQ050985-22.

(2)

Det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »APESIN Handaktiv« indeholder aktivstofferne propan-1-ol og propan-2-ol, som er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, for produkttype 1.

(3)

Den 8. december 2021 indsendte agenturet en udtalelse (3) til Kommissionen samt udkastet til resumé af egenskaberne for det biocidholdige produkt »APESIN Handaktiv« i overensstemmelse med artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013.

(4)

I udtalelsen konkluderes det, at de mulige forskelle mellem det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt og det tilsvarende biocidholdige referenceprodukt er begrænset til oplysninger, der kan ændres administrativt i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 (4), og at det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt på grundlag af vurderingen af den tilsvarende referencefamilie af biocidholdige produkter »Knieler & Team Propanol Family«, og forudsat at det er i overensstemmelse med udkastet til resumé, opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Den 20. oktober 2022 fremlagde agenturet udkastet til resumé for Kommissionen på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)

Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og mener derfor, at der bør meddeles EU-godkendelse af det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »APESIN Handaktiv«.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Der meddeles EU-godkendelse med godkendelsesnummer EU-0027673-0000 til Tana-Chemie GmbH hvad angår tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »APESIN Handaktiv« i overensstemmelse med resuméet af det biocidholdige produkts egenskaber, der er fastsat i bilaget.

EU-godkendelsen gælder fra den 28. juni 2023 indtil den 31. juli 2032.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013 af 6. maj 2013 om fastsættelse af en procedure for godkendelse af sammenfaldende biocidholdige produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 125 af 7.5.2013, s. 4).

(3)  ECHA's udtalelse om »APESIN Handaktiv«, 8. december 2021, https://echa.europa.eu/opinions-on-union-authorisation.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 af 18. april 2013 om ændringer af biocidholdige produkter, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 109 af 19.4.2013, s. 4).


BILAG

Resumé af et biocidholdigt produkts egenskaber

APESIN Handaktiv

Produkttype 1 — Hygiejne for mennesker (Desinfektionsmidler)

Godkendelsesnummer: EU-0027673-0000

R4BP aktivnummer: EU-0027673-0000

1.   ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER

1.1.   Produktets handelsnavn(e)

Handelsnavn

APESIN Handaktiv

APESIN handactive F

APESIN Handaktiv F

1.2.   Godkendelsesindehaver

Godkendelsesindehaverens navn og adresse

Navn

tana-Chemie GmbH

Adresse

Rheinallee 96, 55120 Mainz Tyskland

Godkendelsesnummer

EU-0027673-0000

R4BP aktivnummer

EU-0027673-0000

Godkendelsesdato

28.6.2023

Godkendelsens udløbsdato

31.7.2032

1.3.   Producent(er) af produktet

Producentens navn

tana-Chemie GmbH

Producentens adresse

Rheinallee 96, 55120 Mainz Tyskland

Placering af produktionsanlæg

Werner & Mertz GmbH & Co KG, Neualmerstr. 13, 5400 Hallein Østrig

Werner & Mertz GmbH, Rheinallee 96, 55120 Mainz Tyskland

1.4.   Producent(er) af aktivstoffet (aktivstofferne)

Aktivstof

propan-1-ol

Producentens navn

OQ Chemicals GmbH (formerly Oxea GmbH)

Producentens adresse

Rheinpromenade 4a, 40789 Monheim am Rhein Tyskland

Placering af produktionsanlæg

OQ Chemicals Corperation (formerly Oxea Coperation), 2001 FM 3057 TX, 77414 Bay City USA


Aktivstof

propan-1-ol

Producentens navn

BASF SE

Producentens adresse

Carl-Bosch-Str. 38, 67056 Ludwigshafen Tyskland

Placering af produktionsanlæg

BASF SE, Carl-Bosch-Str. 38, 67056 Ludwigshafen Tyskland


Aktivstof

propan-1-ol

Producentens navn

SASOL Chemie GmbH & Co. KG

Producentens adresse

Secunda Chemical Operations, Sasol Place, 50 Katherine Street, 2090 Sandton Sydafrika

Placering af produktionsanlæg

Secunda Chemical Operations, PDP Kruger Street, 2302 Secunda Sydafrika


Aktivstof

propan-2-ol

Producentens navn

INEOS Solvent Germany GmbH

Producentens adresse

Römerstrasse 733, 47443 Moers Tyskland

Placering af produktionsanlæg

INEOS Solvent Germany GmbH, Römerstrasse 733, 47443 Moers Tyskland

INEOS Solvent Germany GmbH, Shamrockstrasse 88, 44623 Herne Tyskland

2.   PRODUKTETS SAMMENSÆTNING OG FORMULERING

2.1.   Kvalitative og kvantitative oplysninger om produktets sammensætning

Almindeligt navn

IUPAC-navn

Funktion

CAS-nummer

EF-nummer

Indhold (%)

propan-1-ol

 

Aktivstof

71-23-8

200-746-9

30,0

propan-2-ol

 

Aktivstof

67-63-0

200-661-7

45,0

2.2.   Formuleringstype

AL — Opløsning til brug ufortyndet

3.   FARESÆTNINGER OG SIKKERHEDSSÆTNINGER

Faresætninger

Brandfarlig væske og damp.

Forårsager alvorlig øjenskade.

Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed.

Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud.

Sikkerhedssætninger

Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. — Rygning forbudt.

Hold beholderen tæt lukket.

Undgå indånding af damp.

Brug kun udendørs eller i et rum med god udluftning.

VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes.

VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.

Ring omgående til GIFTLINJEN eller læge.

Opbevares på et godt ventileret sted. Opbevares køligt.

Opbevares under lås.

Beholderen bortskaffes i et godkendt affaldsindsamlingssted.

4.   GODKENDT(E) ANVENDELSE(R)

4.1.   Brug beskrivelse

Tabel 1.

Brug # 1 — hygiejnisk hånddesinfektion, flydende

Produkttype

PT01 — Hygiejne for mennesker

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

Ikke relevant.

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: bakterier

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: mykobakterier

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: Gær

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: indhyllede vira

Udviklingsstadie: ingen data

Anvendelsesområde

Indendørs

Hospitaler og andre sundhedsinstitutioner som ambulancer, operationer, plejehjem (inklusiv hjemmepleje af patienter)

Kantiner på hospitaler, storkøkkener, medicinalindustrien, produktionssteder og laboratorier: hygiejnisk hånddesinfektion til synligt rene og tørre hænder.

Kun til professionel brug.

Anvendelsesmetode(r)

Metode: Manuel applikation

Detaljeret beskrivelse:

til at gnide

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

Anvendelseshyppighed: Dosering: Mindst 3 ml (brug dispensere: for eksempel indstil til 1,5 ml pr. pump, 2 pump pr. 3 ml) Kontakttid: 30 sek.

Fortynding: brugsklart produkt

Antal og timing for ansøgning:

Der er ingen begrænsning i antallet og timingen af påføringer. Det er ikke nødvendigt at tage højde for sikkerhedsintervaller mellem påføringerne.

Produktet kan bruges når som helst og så ofte, det er nødvendigt.

Brugerkategori(er)

Industrial

Professionel

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

100, 125, 500, 1 000 ml i transparente/hvide Højdensitets polyethylen (HDPE)-flasker med polypropylen (PP)-fliplåg;

5 000 ml transparent/hvid HDPE-beholder med HDPE-skruelåg.

500 og 1 000 ml i transparent HDPE-letvægtsflaske med integreret PP-pumpe.

4.1.1.   Brugsanvisning for brugere

Produkterne kan påføres direkte, eller produkterne kan bruges i en dispenser eller med en pumpe.

Gnid hænderne med 3 ml af produktet, og lad hænderne være våde i 30 sekunder.

Påfyld ikke igen.

4.1.2.   Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Se generel brugsanvisning om brug.

4.1.3.   Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se generel brugsanvisning om brug.

4.1.4.   Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se generel brugsanvisning om brug.

4.1.5.   Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se generel brugsanvisning om brug.

4.2.   Brug beskrivelse

Tabel 2.

Brug # 2 — kirurgisk hånddesinfektion, flydende

Produkttype

PT01 — Hygiejne for mennesker

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

Ikke relevant.

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: bakterier

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: mykobakterier

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: Gær

Udviklingsstadie: ingen data

Videnskabeligt navn: ingen data

Almindeligt navn: indhyllede vira

Udviklingsstadie: ingen data

Anvendelsesområde

Indendørs

Produktet kan anvendes til kirurgisk hånddesinfektion på hospitaler og andre institutioner: kirurgisk hånddesinfektion til synligt rene og tørre hænder og underarme.

Kun til professionel brug.

Anvendelsesmetode(r)

Metode: Manuel applikation

Detaljeret beskrivelse:

til at gnide

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

Anvendelseshyppighed: Dosering: Gnid en tilstrækkelig mængde i portioner a 3 ml (brug dispensere: for eksempel indstil til 1,5 ml pr. pump, 2 pump pr. 3 ml). Kontakttid: 90 sek.

Fortynding: brugsklart produkt

Antal og timing for ansøgning:

Der er ingen begrænsning i antallet og timingen af påføringer. Det er ikke nødvendigt at tage højde for sikkerhedsintervaller mellem påføringerne.

Produktet kan bruges når som helst og så ofte, det er nødvendigt.

Brugerkategori(er)

Professionel

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

100, 125, 500, 1 000 ml i transparente/hvide Højdensitets polyethylen (HDPE)-flasker med polypropylen (PP)-fliplåg;

5 000 ml transparent/hvid HDPE-beholder med HDPE-skruelåg.

500 og 1 000 ml i transparent HDPE-letvægtsflaske med integreret PP-pumpe.

4.2.1.   Brugsanvisning for brugere

Produkterne kan påføres direkte, eller produkterne kan bruges i en dispenser eller med en pumpe.

Til kirurgisk håndvask kan der bruges så mange portioner a 3 ml som nødvendigt for at holde hænderne våde i 90 sekunder.

Påfyld ikke igen.

4.2.2.   Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Se generel brugsanvisning om brug.

4.2.3.   Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se generel brugsanvisning om brug.

4.2.4.   Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se generel brugsanvisning om brug.

4.2.5.   Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se generel brugsanvisning om brug.

5.   GENERELLE ANVISNINGER TIL BRUG (1)

5.1.   Brugsanvisning

Kun til professionel brug.

5.2.   Risiko reducerende foranstaltninger

Opbevares utilgængeligt for børn.

Undgå kontakt med øjnene.

5.3.   Førstehjælps instruktioner og sikkerheds foranstaltninger for at beskytte miljøet ved risiko for direkte eller indirekte effekter

Generelt om førstehjælp: Flyt den berørte person væk fra det forurenede område. Søg lægehjælp i tilfælde af utilpashed. Vis om muligt dette ark.

HVIS DET INDÅNDES: Flyt til et sted med frisk luft, og sørg for, at den berørte person hviler i en stilling, der er behagelig for vejrtrækningen. Ring til GIFTLINJEN eller en læge.

HVIS DET KOMMER I KONTAKT MED HUDEN: Vask straks huden med rigeligt vand. Fjern derefter alt forurenet tøj, og vask det, før det bruges igen. Vask huden med vand i 15 minutter. Ring til GIFTLINJEN eller en læge.

HVIS DET KOMMER I KONTAKT MED ØJNENE: Skyl straks med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylningen i mindst 15 minutter. Ring 112/ambulance for at få lægehjælp.

Information til sundhedspersonale/læge:

Øjnene skal også skylles gentagne gange på vej til lægen, hvis de udsættes for alkaliske kemikalier (pH > 11), aminer og syrer som eddikesyre, myresyre eller propionsyre.

HVIS DET INDTAGES: Skyl straks munden. Giv noget at drikke, hvis den udsatte person er i stand til at synke. Fremkald IKKE opkastning. Ring 112/ambulance for at få lægehjælp.

Forholdsregler ved utilsigtet udslip:

Stop lækagen, hvis det er sikkert at gøre det. Fjern antændelseskilder. Vær særlig forsigtig for at undgå statisk elektricitet. Ingen åben ild. Rygning forbudt.

Forhindre adgang til kloakker og vand til offentlig brug.

Aftør med et absorberende materiale (f.eks. en klud). Opsug spildt væske med inaktive faste stoffer, såsom ler eller diatomit, så hurtigt som muligt. Fjern med en mekanisk fremgangsmåde (fejning, skovlning). Bortskaffes i overensstemmelse med relevante lokale bestemmelser.

5.4.   Sikkerhedsinstruktion ang. affaldshåndtering af produkt og emballage

Bortskaffelse skal ske i henhold til myndighedernes anvisninger. Må ikke tømmes i afløb. Må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffald. Indholdet/beholderen bortskaffes på et autoriseret indsamlingssted. Tøm emballagen helt før bortskaffelse. Når beholderen er helt tom, kan den genbruges som enhver anden emballage.

5.5.   Opbevaringsregler for lagring af produktet under normale omstændigheder

Holdbarhed: 24 måneder

Opbevares på et tørt, køligt og godt ventileret sted. Hold beholderen tæt lukket. Må ikke udsættes for direkte sollys.

Anbefalet opbevaringstemperatur: 0-30 °C

Må ikke opbevares ved temperaturer under 0 °C

Må ikke opbevares i nærheden af fødevarer, drikkevarer og foderstoffer. Holdes væk fra brændbart materiale.

6.   ANDRE OPLYSNINGER


(1)  Brugsvejledninger, risikobegrænsende foranstaltninger og andre instruktioner for anvendelse i henhold til dette afsnit gælder for alle godkendte anvendelser.


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/44


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1121

af 1. juni 2023

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Nordhessische Ahle Wurscht/Nordhessische Ahle Worscht« (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Nordhessische Ahle Wurscht/Nordhessische Ahle Worscht« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Nordhessische Ahle Wurscht/Nordhessische Ahle Worscht« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen »Nordhessische Ahle Wurscht/Nordhessische Ahle Worscht« (BGB) registreres.

Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.), i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juni 2023.

På Kommissionens vegne

For formanden

Janusz WOJCIECHOWSKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT C 56 af 15.2.2023, s. 19.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/45


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1122

af 7. juni 2023

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. De gældende antidumpingtoldsatser varierer mellem 0 % til 31,3 % (3). Toldsatserne blev fastsat på grundlag af skadesmargenen i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4.

1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(3)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 4. januar 2022 af EUROFER, Foreningen af Europæiske Stålproducenter (»ansøgeren«), på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Anmodningen om en fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(4)

China Iron and Steel Association (»CISA«) hævdede, at EUROFER brugte overdreven fortrolighed i anmodningen om en fornyet undersøgelse, i et sådant omfang at de interesserede parter ikke var i stand til på hensigtsmæssig måde at fremsætte bemærkninger hertil, og at anmodningen derfor burde have været afvist. Ifølge CISA forhindrede bevidst brug af overdreven fortrolighed dem i at få en rimelig forståelse af situationen i undersøgelsesperioden. CISA fremførte navnlig med henvisning til EU-producenternes omkostningsmodel, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«), særlig dennes artikel 6.5.1, samt grundforordningen, særlig dennes artikel 19, indeholder en tilsvarende ordlyd med hensyn til interesserede parters forpligtelse til at fremlægge ikkefortrolige oplysninger.

(5)

Grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger i tilfælde, hvor fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Oplysningerne i de begrænsede bilag til anmodningen faldt ind under disse kategorier. Navnlig med hensyn til EU-producenternes specifikke forbrugskvoter for de produktionsfaktorer, der er nødvendige for at fremstille den undersøgte vare, og som blev fremlagt i anmodningen om en udløbsundersøgelse, bemærkede Kommissionen, at disse oplysninger indeholder forretningshemmeligheder og ikke kan sammenfattes. Forbrugskvoterne for produktionsfaktorerne blev anvendt af ansøgeren til at beregne den normale værdi. Samtidig indeholdt den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse tilstrækkelige beviser vedrørende de produktionsfaktorer, der faktisk blev anvendt til beregningen af den normale værdi. Tilsvarende er de samarbejdsvillige eksporterende producenter i løbet af undersøgelsen ikke forpligtet til at fremlægge eller sammenfatte visse fortrolige oplysninger, såsom den faktiske sammensætning af deres varetyper, som indeholder forbrugskvoterne for produktionsfaktorerne. Kommissionen fandt derfor, at den udgave af anmodningen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser, og at oplysningerne i den ikkefortrolige udgave af klagen var tilstrækkelige til, at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar. Påstanden blev derfor afvist.

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 5. april 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

CISA hævdede, at EU-erhvervsgrenens rentabilitetsniveauer som angivet i anmodningen burde have foranlediget Kommissionen til at afvise anmodningen, og at anmodningen ikke påviste, at foranstaltningernes udløb med rimelighed kunne føre til fortsat skade. Ifølge CISA er EU-erhvervsgrenens situation ikke så skrøbelig, som EUROFER hævdede. CISA fremførte, at ikke en eneste skadesindikator i hele den betragtede periode er faldet til et niveau, der ligger under indekset for forbrugsnedgangen, og at EU-erhvervsgrenen i et vist omfang havde været i stand til at genrejse sig i den periode, hvor den nød godt af beskyttelsen fra de gældende foranstaltninger. Endelig bemærkede CISA også, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser på grund af virkningerne af EU's sanktioner samt indbyrdes forbundne forstyrrelser i forsyningskæden og genopretningen efter covid-19.

(8)

Kommissionen mindede om, at anmodningen var baseret på sandsynligheden for fornyet skade og ikke på fortsat skade. De rentabilitetstal, der er angivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse, udelukkede således ikke indledningen af en fornyet undersøgelse, som er fremadrettet. Under alle omstændigheder er rentabilitet kun en af mange indikatorer, der anvendes til at analysere EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. I modsætning til CISA's opfattelse viste Kommissionens analyse af anmodningen, at ansøgeren i den indledende fase havde fremlagt tilstrækkelige beviser for sandsynligheden for fornyet skade, hvis antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina får lov at udløbe. I den forbindelse mindede Kommissionen om, at der ikke er nogen retlig forpligtelse til at tage hensyn til Unionens interesser ved vurderingen af, om en anmodning om udløbsundersøgelse er berettiget. Indledningen af den fornyede undersøgelse var derfor berettiget.

1.4.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(9)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.5.   Interesserede parter

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Folkerepublikken Kina og myndighederne i Folkerepublikken Kina samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.6.   Stikprøveudtagning

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

1.6.1.    Stikprøveudtagning af EU-producenter

(13)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af den største produktionsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 29 % af den anslåede samlede produktion i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(14)

Selv om der ikke blev fremsat bemærkninger under stikprøveudtagningsproceduren, fremførte CISA i et senere indlæg, at repræsentativiteten var lav, navnlig i forhold til den stikprøve, der blev udtaget i den oprindelige undersøgelse, og som tegnede sig for 45 % af EU-produktionen. CISA opfordrede Kommissionen til nøje at overveje, om det lave tal ikke påvirker den indenlandske erhvervsgrens repræsentativitet.

(15)

Kommissionen mindede først om, at forskelle i stikprøven mellem den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen ikke ugyldiggør stikprøvens repræsentativitet. For det andet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke fremlagde andre væsentlige elementer end en sammenligning med stikprøven i den oprindelige undersøgelse, der viste, at stikprøven ikke var repræsentativ. Da stikprøven blev udtaget i henhold til grundforordningens artikel 17 på grundlag af produktionsmængderne af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode samt den geografiske repræsentativitet og var begrænset til en række EU-producenter, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, bekræftede Kommissionen på ny, at stikprøven blev anset for at være repræsentativ.

1.6.2.    Stikprøveudtagning af importører

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(17)

Der var imidlertid ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundet importører, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

1.6.3.    Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Folkerepublikken Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de kinesiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Ved indledningen af undersøgelsen gjorde Kommissionen en kopi af spørgeskemaerne tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (6).

(20)

Ingen kinesiske producenter fremsendte de ønskede oplysninger og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen underrettede Folkerepublikken Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

(21)

Da de eksporterende producenter fra Kina således ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig handelsstatistikker om import og eksport (Eurostat, Global Trade Atlas (»GTA«) (7) og anmodningen om en udløbsundersøgelse).

(22)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Folkerepublikken Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«) (8). Kommissionen modtog ikke noget svar. Kommissionen underrettede derfor Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om, at den havde til hensigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der indkom ingen bemærkninger.

1.7.   Besvarelser og kontrol

(23)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter.

(24)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

Arcelor Mittal Poland (Dąbrowa Górnicza, Polen)

Tata Steel Ijmuiden (IJmuiden, Nederlandene)

ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed ThyssenKrupp Material Processing (Krefeld, Tyskland).

1.8.   Fremlæggelse af oplysninger

(25)

Den 4. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(26)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt. CISA anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene den 12. april 2023.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(27)

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«).

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

i)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

ii)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

iii)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

iv)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

Den undersøgte vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99. KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(28)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former, i oprullet stand (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

Der er to primære formål, som varmvalsede flade produkter af stål anvendes til. Det første er som råmateriale til fremstillingen af forskellige stålprodukter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet er som et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

2.2.   Den pågældende vare

(29)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.3.   Samme vare

(30)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Folkerepublikken Kina, og

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(31)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Indledende bemærkninger

(32)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina, selv om den var på et lavere niveau end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015). Ifølge data fra Eurostat tegnede importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina sig for mindre end 0,1 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 4,32 % (9) i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal eksporterede Kina ca. 28 743 ton til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket er et markant fald i forhold til de ca. 1 519 304 ton (10), som Kina eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(33)

Som nævnt i betragtning 20 samarbejdede ingen af eksportørerne/producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse.

(34)

I henhold til grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med hensyn til Kina derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og i de interesserede parters indlæg kombineret med andre informationskilder som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (Eurostat, GTA (11)).

3.2.   Procedure for fastsættelse af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a

(35)

Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(36)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for den fastsatte frist. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der forekommer væsentlige fordrejninger i Kina.

(37)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation foreløbig havde valgt Mexico som et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.

(38)

Den 29. august 2022 underrettede Kommissionen ved et notat vedrørende produktionsfaktorer de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi, med Mexico som det repræsentative land. I notatet vedrørende produktionsfaktorer fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, såsom råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål. Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for virksomheden Ternium S.A., som er en producent i det repræsentative land.

(39)

CISA fremsatte sine bemærkninger den 16. september 2022. CISA hævdede, at GTA-importdataene ikke afspejler hjemmemarkedspriserne, men importpriserne, som normalt påvirkes af mange faktorer såsom importmængden af en bestemt vare, tilgængeligheden af en sådan vare og afstanden mellem eksport- og importlandene. Kommissionen erkendte, at GTA-importdata rent faktisk afspejler importpriserne. Der var imidlertid intet i sagsakterne, der tydede på, at disse priser ikke afspejlede hjemmemarkedspriserne i det repræsentative land, eller at kvaliteten eller mængden af de anvendte importdata ville gøre dem uegnede til at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne påstand blev derfor afvist.

(40)

Derudover satte CISA spørgsmålstegn ved, om anvendelsen af en vejet gennemsnitlig enhedspris ville kunne afspejle en relevant enhedsomkostning for råmaterialer såsom ferrolegeringer, da der var betydelige forskelle i enhedsprisen afhængigt af råmaterialernes kvalitet og/eller oprindelseslandet. Da producenterne i Kina valgte ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, var Kommissionen ikke i stand til at udskille den kvalitet af ferrolegeringer, som de anvendte specifikt i fremstillingen af varmvalsede flade produkter. En importpris i det repræsentative land blev derfor fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne for alle kvaliteter ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (12).

(41)

CISA rejste desuden et spørgsmål vedrørende nøjagtigheden af den toldklarerede cif-enhedspris for hver faktor, da de GTA-importdata, som Mexico har indberettet, er på fob-niveau og ikke på cif-niveau. I forbindelse med en udløbsundersøgelse er Kommissionen ikke forpligtet til at beregne en præcis dumpingmargen, men snarere at fastslå, om der er sandsynlighed for enten fortsat eller fornyet dumping. Eftersom det blev fastslået, jf. betragtning 118, at prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden var på over 100 %, ville det, selv om der blev anvendt en anden omregningskoefficient baseret på de importerede varers faktiske oprindelse, ikke have ændret Kommissionens konklusioner. Påstanden blev derfor afvist.

3.3.   Normal værdi

(42)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet« , jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(43)

Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): »Såfremt det […] fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier« , og »[den] skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« ( »salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«).

(44)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og producenternes manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

3.4.   Forekomsten af væsentlige fordrejninger

(45)

I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (13) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(46)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (14). Kommissionen konkluderede navnlig, at i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, er der stadig en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (15), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (16). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og i forbindelse med leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der af GOC er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (17). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (18). På samme måde fandt Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (19), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (20).

(47)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder bevismaterialet i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the PRC for the Purposes of Trade Defence Investigations« (21) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(48)

I anmodningen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af GOC's eller andre offentlige myndigheders forskellige altomfattende interventioner på forskellige forvaltningsniveauer, hvorfor den kinesiske stålindustris priser og omkostninger på hjemmemarkedet ikke kan anvendes i denne undersøgelse. Til støtte for denne holdning henvistes der i anmodningen til Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor (22) eller konklusionerne fra G20's Globale forum om overkapacitet på stålområdet (23).

(49)

I anmodningen blev det nærmere bestemt påpeget, at GOC's indgriben antager forskellige former, nemlig administrativt, finansielt og reguleringsmæssigt, på grundlag af den »socialistiske markedsøkonomiske« doktrin, der er nedfældet i Kinas forfatning, det allestedsnærværende kinesiske kommunistparti (»CCP«) og dets indflydelse på økonomien ved hjælp af strategiske planlægningsinitiativer — såsom den 13. og 14. femårsplan (24).

(50)

Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Navnlig med henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i stålsektoren, til rapporten samt til yderligere kilder fremførte ansøgeren følgende:

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. Med den høje grad af statslig indgriben i stålindustrien og en stor andel af statsejede virksomheder i sektoren er selv privatejede stålproducenter forhindret i at operere på markedsvilkår. Som sådan er stålmarkedet i vid udstrækning dækket af virksomheder, der drives under de kinesiske myndigheders ejerskab, kontrol og politiske tilsyn.

Den kinesiske stat udformer ikke kun aktivt de generelle økonomiske politikker og fører aktivt tilsyn med gennemførelsen heraf i de enkelte statsejede virksomheder, men hævder også, at den har ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder samt gennem udformningen af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder. Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi. Denne status indebærer en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelsen mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering.

Stålindustrien betragtes af den kinesiske regering som en grundlæggende sektor i den kinesiske økonomi og en national hjørnesten (25) og er som sådan en særlig støttet industri (26). Det nuværende problem med overkapacitet (27) er formentlig det tydeligste eksempel på konsekvenserne af den kinesiske regerings politikker for industrien og de deraf følgende fordrejninger.

Det kinesiske konkurssystem synes ikke at være i stand til at opfylde sine egne hovedmål som f.eks. at afvikle fordringer og gæld på en retfærdig måde og beskytte kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser.

Den kinesiske regering kontrollerer råmaterialepriserne, da eksportmængderne begrænses gennem eksportkvoter, og eksportørerne skal ansøge om en eksportlicens. I en tidligere undersøgelse (28) har Kommissionen konstateret, at »koks (som sammen med jernmalm er de vigtigste råvarer til produktion af stål) er underlagt mængderestriktioner ved eksport og en eksportafgift«.

Manglerne ved systemet for ejendomsret er særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina. Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen heraf afhænger fortsat udelukkende af staten (29).

Arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering, og mobiliteten begrænses af husstandsregistreringssystemet, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser. Dette fører til fordrejede lønomkostninger, da de ikke er et resultat af normale markedskræfter eller forhandlinger mellem virksomhederne og arbejdsstyrken.

Det kinesiske finansielle system er kendetegnet ved statsejede bankers stærke position, som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. Tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagers kreditværdighed, kan eksistere formelt, men den overvældende dokumentation, herunder resultaterne af handelsbeskyttelsesundersøgelser, tyder imidlertid på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

Bankerne overholder en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og efter vejledning fra statens industripolitikker. Låneomkostningerne er desuden blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne, hvilket har ført til overdreven brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast.

(51)

GOC fremsatte ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(52)

Særligt er der i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, fortsat en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at de to største producenter i stålsektoren, nemlig Angang Steel Group (»Ansteel«) og China Baowu Steel Group (»Baowu«), enten er 100 % statsejede, eller at staten har en kontrollerende aktiepost. Under alle omstændigheder, og selv hvis der måske ikke findes specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, repræsenterer sektoren en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare.

(53)

Både statsejede og privatejede virksomheder i stålsektoren er underlagt politisk tilsyn og vejledning. De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter den fortsatte betydning, som GOC tillægger sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse »Guiding Opinion on Fostering a High Quality Development of Steel Industry« (vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien), der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (30), ved den 14. femårsplan om »Developing the Raw Material Industry« (udvikling af råmaterialeindustrien), i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne«  (31), eller ved den 14. femårsplan om »Developing Scrap Steel Industry« (udvikling af skrotstålindustrien), hvis vigtigste mål er »fortsat at øge anvendelsen af skrotstål, og at den omfattende skrotmængde i national stålproduktion når 30 % ved udløbet af den 14. femårsplan« (32).

(54)

Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen i sektoren kan ses på provinsplan som f.eks. i Hebei, der har planer om »løbende at indføre gruppeudvikling af organisationer, fremskynde reformen af blandet ejerskab i statsejede virksomheder, fokusere på at fremme tværregional fusion og omstrukturering af private jern- og stålvirksomheder og stræbe efter at oprette 1-2 store grupper i verdensklasse, 3-5 store grupper som grundpiller med indflydelse på hjemmemarkedet« og at »udvide genbrugs- og cirkulationskanaler for skrotstål yderligere, styrke screening og klassificering af skrotstål« (33). Desuden indeholder Hebeis plan inden for stålsektoren en række henvisninger til varmvalsede stålprodukter: »Tilskynde pladeproduktionsvirksomheder til at fremskynde omdannelsen af varmvalseværker på lavt niveau (…) og bestræbe sig på at sikre, at varmvalsede primærplader senest i 2022 tegner sig for mere end 30 % af den dybe forarbejdning (34) «. Derudover gælder følgende: »Konsolidere fordelene ved markedet for tråd og stænger. Tilskynde producenter af tråd og stænger til at udføre FoU og produktion af varmvalsede ribbede stålstænger på over 500 MPa og opgraderinger af blyprodukter. Støtte særlige stålvirksomheder med henblik på at kombinere omstillingen af teknologi og udstyr og opgradere og udvikle lejestål, gearstål og andre specielle stålprodukter«.

(55)

På samme måde omhandler Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan »opførelse af karakteristiske stålproduktionsbaser […], opbygning af seks karakteristiske stålproduktionsbaser i Anyang, Jiyuan, Pingdingshan, Xinyang, Shangqiu, Zhouou, osv. og forbedring af industriens størrelse, intensivering og specialisering. Blandt disse vil det, senest i 2025, blive kontrolleret, at produktionskapaciteten for råjern i Anyang forbliver under 14 mio. ton, og at produktionskapaciteten for råstål forbliver under 15 mio. ton« (35). Henans gennemførelsesplan indeholder også særlige henvisninger til varmvalsede produkter: »Støtte uafhængige varmvalsningsvirksomheder med henblik på at deltage i fusioner og omstruktureringer af jern- og stålvirksomheder og øge industrikædens modstandsdygtighed og koncentration (36).« Der ses også yderligere industripolitiske målsætninger i planlægningsdokumenterne fra andre provinser, såsom bl.a. Jiangsu (37), Shandong (38), Shanxi (39) eller Zhejiang (40), eller andre kommuner, såsom Liaoning Dalian (41).

(56)

For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenter umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Eftersom den undersøgte vare udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter imidlertid også relevante for den undersøgte vare.

(57)

Ansteel's bestyrelsesformand fungerer f.eks. samtidig som sekretær for partikomitéen. På samme måde beklæder Ansteels direktør og administrerende direktør stillingen som partikomitéens vicesekretær (42). For så vidt angår Baowu har bestyrelsesformanden for Baosteel, som er et datterselskab, der ejes 100 % af Baowu, samtidig stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør også fungerer som vicesekretær for partikomitéen, og vicedirektøren fungerer som medlem af partikomitéens stående udvalg (43).

(58)

I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Som beskrevet ovenfor i betragtning 54 vedrørende Hebeis handlingsplan og i betragtning 55 vedrørende Henans handlingsplan blev der i undersøgelsen identificeret en række dokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af delsektoren for varmvalsede flade produkter af stål. Desuden blev der i undersøgelsen fundet andre dokumenter, som viste, at industrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren i den forstand, at den undersøgte vare repræsenterer en af dens delsektorer.

(59)

Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (44). Dette bekræftes i de mange planer, forskrifter og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (45). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel« , og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (46).

(60)

Det andet vigtige råmateriale, der anvendes til fremstilling af varmvalsede flade produkter af stål, er jernmalm. Jernmalm nævnes også i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i hvilken staten påtænker at »udvikle indenlandske mineralressourcer rationelt. Øge udvindingen af jernmalm […], gennemføre præferencebeskatningspolitikker, tilskynde til anvendelse af avanceret teknologi og udstyr for at reducere genereringen af fast mineaffald.« (47) I provinser som Hebei forventer myndighederne følgende for sektoren: »nye subsidier i form af projektinvesteringsrabat, undersøge og vejlede finansielle institutioner for at yde lavtforrentede lån, så jern- og stålvirksomheder kan skifte til nye industrier, og samtidig vil regeringen yde rabatsubsidier.« (48) Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(61)

Der blev i den nuværende undersøgelse fundet bevis for diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for varmvalsede flade produkter af stål. Navnlig for så vidt angår Chaoyang Iron & Steel's fabrik, der led tab i fem på hinanden følgende år (fra 2010 til 2015) og var på randen af konkurs. Den blev også identificeret som en »zombievirksomhed« af tilsynet med statsejede aktiver (49).

(62)

Sektoren for varmvalsede flade produkter af stål påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 46. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (50).

(63)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 46. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(64)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række input for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af varmvalsede flade produkter af stål indkøber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(65)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for varmvalsede flade produkter af stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputtet til inputtet osv.

(66)

Den 19. maj 2022 (51) og den 16. september 2022 (52) fremsatte CISA en række argumenter vedrørende påstandene om væsentlige fordrejninger. CISA hævdede først og fremmest, at den rapport, som Kommissionen har anvendt, ikke opfyldte standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale af tilstrækkelig bevisværdi, navnlig fordi den var udarbejdet af Kommissionen med det specifikke formål at gøre det lettere for EU-erhvervsgrenen at indgive en klage på området for handelsforanstaltninger. CISA hævdede endvidere, at eftersom rapporten blev offentliggjort i 2017, kunne den ikke afspejle de påståede fordrejninger i undersøgelsesperioden for kalenderåret 2021.

(67)

Kommissionen var uenig. Kommissionen bemærkede, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Ligeledes vedrørende argumentet om, at rapporten var forældet, bemærkede Kommissionen navnlig, at de vigtigste politikdokumenter og beviser i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den gældende lovgivning for den undersøgte vare, stadig var relevante i den nuværende undersøgelsesperiode, og at ingen andre parter har godtgjort, at dette ikke længere er tilfældet. Kina begyndte først at offentliggøre nye femårsplaner i løbet af 2021, og mange af disse planer blev først offentliggjort i anden halvdel af året. Dette blev yderligere bekræftet gennem den sagsspecifikke undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, og som er sammenfattet ovenfor.

(68)

For det andet fremførte CISA, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i antidumpingaftalens artikel 2.2. Bestemmelsen giver i stedet mulighed for at beregne den normale værdi på et begrænset antal specifikke betingelser, hvor væsentlige fordrejninger ikke er omfattet af sådanne betingelser. CISA fremførte endvidere, at antidumpingaftalens artikel 2.2 kun tillader anvendelse af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste, mens grundforordningens artikel 2, stk. 6a, tillader anvendelse af oplysninger fra et passende repræsentativt land, hvilket er uforeneligt med WTO. CISA hævdede endvidere, at enhver beregnet værdi ville skulle beregnes i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 og i overensstemmelse med WTO's appelorgans fortolkning i sagen EU — Biodiesel (DS 473) samt WTO-panelets fortolkning i sagen EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494), som hverken nævner begrebet væsentlige fordrejninger eller muligheden for at se bort fra den eksporterende virksomheds oplysninger.

(69)

Kommissionen var af den holdning, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser og den retspraksis, som CISA har henvist til. Det er desuden Kommissionens opfattelse, i overensstemmelse med afgørelsen fra WTO-panelet og Appelorganet i sag DS473, at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, f.eks. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader anvendelsen af oplysninger fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, regler for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. I forbindelse med sag DS494 mindede Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(70)

For det tredje hævdede CISA, at praksis med at henvise til tidligere undersøgelser som »bevis« for visse påstande, som ansøgeren gjorde i anmodningen i denne undersøgelse, sandsynligvis ikke ville overholde Appelorganets tilgang til bevisbyrden som fastsat i WTO-appelorganets afgørelse i sagen US — Definitive Antidumping and Countervailing Duties on Certain Products (China) (DS 379). CISA henviste navnlig til Kommissionens konklusioner i antisubsidieundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter (53).

(71)

Kommissionen bestrider dette argument. På den ene side var anmodningen ikke kun baseret på forordningen om udligningstold på varmvalsede flade produkter, men tilføjede også yderligere kilder til at underbygge påstanden vedrørende fordrejningerne på markedet for varmvalsede flade produkter af stål (54). På den anden side fremsætter Kommissionen ikke sine konklusioner vedrørende anvendeligheden af artikel 2, stk. 6a, på grundlag af anmodningen, men på grundlag af alle foreliggende beviser som indsamlet i forbindelse med undersøgelsen og fremlagt i sin helhed i dette afsnit.

(72)

For det fjerde rejste CISA spørgsmålet om den 14. femårsplan og påpegede, at den 14. femårsplan på den ene side omtaler stålsektoren, men kun i en generel sammenhæng, og bemærkede betydningen af generelt at omstille og opgradere de traditionelle industrier, og at planen på den anden side ikke bør betragtes som bindende lovgivning, men snarere som et vejledende dokument, der udtrykker politiske synspunkter for fremtiden. Desuden fandt CISA, at sådanne planer også findes i Unionen med offentliggørelsen af Europa-Kommissionens »hvidbøger«, »grønbøger« osv.

(73)

Dette argument kunne ikke accepteres. For det første er de femårsplaner, som GOC har offentliggjort, ikke blot generelle retningslinjer, men er af juridisk bindende karakter. I den forbindelse henviste Kommissionen til den detaljerede analyse af planerne i kapitel 4 i rapporten med et afsnit, der specifikt omhandler planernes bindende karakter, i afsnit 4.3.1. I den 14. femårsplan opfordres alle myndigheder udtrykkeligt til at gennemføre planerne: »Vi vil styrke planlægningsstyringssystemer såsom fortegnelser og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udvikle lister og fortegnelser såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale platform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. »Vi vil opstille og forbedre tilpasnings- og koordineringsmekanismer i forbindelse med planlægning, afstemme planer godkendt af CCP's centralkomité og Statsrådet og udviklingsplaner på provinsniveau med denne plan, før de indsendes til godkendelse, sikre, at arealplanlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og andre planlægningsniveauer koordineres med denne plan for så vidt angår primære mål, udviklingsretninger, generel udformning, overordnede politikker og projekter samt risikoforebyggelse og kontrol«  (55). I den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien hedder det desuden, at »alle lokalområder skal udvikle sig ved hjælp af denne plan og medtage det vigtigste indhold og de største projekter i deres primære lokale opgaver« , mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke gennemførelsesudtalelser på baggrund af målene og opgaverne i denne plan«  (56).

(74)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i den nuværende undersøgelse.

(75)

Efter fremlæggelsen af oplysninger understregede CISA yderligere, at rapporten ikke opfylder standarderne for upartisk og objektivt bevismateriale og bevismateriale med tilstrækkelig bevisværdi. I forbindelse med ovenstående henviste CISA endvidere til de forskellige »femårsplaner«, som ifølge CISA bør betragtes som et generelt politisk dokument, der fastsætter forskellige prioriteter med hensyn til offentlige investeringer, og ikke som bindende lovgivning.

(76)

Som forklaret i betragtning 67 og 73 blev disse påstande afvist, og da der ikke blev fremlagt yderligere beviser eller argumenter efter fremlæggelsen af oplysninger, forblev Kommissionens afgørelse uændret.

(77)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne for eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit.

3.4.1.    Repræsentativt land

3.4.1.1.   Generelle bemærkninger

(78)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database (57).

Produktionen af den undersøgte vare i det pågældende land (58).

Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.

Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.

(79)

Som nævnt i betragtning 38 fremlagde Kommissionen den 29. august 2022 et notat til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet vedrørende produktionsfaktorer«). Notatet indeholdt en beskrivelse af de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og de interesserede parter blev underrettet om, at hensigten var at betragte Mexico som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(80)

I henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, identificerede Kommissionen Mexico som et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Mexico klassificeres af Verdensbanken som et »mellemindkomstland i den øverste halvdel« på grundlag af bruttonationalindkomsten. Mexico blev desuden identificeret som et land, hvor den undersøgte vare fremstilles, og hvor de relevante data var umiddelbart tilgængelige.

(81)

I mangel af samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Mexico var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der således ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

3.4.1.2.   Konklusion

(82)

I mangel af samarbejdsvilje valgte Kommissionen, som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse, og i betragtning af, at Mexico opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, Mexico som det egnede repræsentative land.

3.4.2.    Kilder anvendt til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger

(83)

I notatet om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi forklarede Kommissionen, at den på grund af manglende samarbejdsvilje ville være nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Valget af repræsentativt land blev baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 5, herunder Global Trade Atlas (»GTA«), til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger ved de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den vil anvende følgende kilder til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger ved energi: for elektricitet de seneste tilgængelige data om industrielle elpriser i Mexico, som offentliggjort af Globalpetrolprices.com (59), og for gas den pris, der er offentliggjort af Indices de Referencia de Precios de Gas Natural (IPGN) (60). Kommissionen anførte desuden, at den med henblik på at fastsætte ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger ville anvende de seneste offentligt tilgængelige data fra Den Internationale Arbejdsorganisations statistiske afdeling (ILOSTAT) (61) til at fastsætte lønningerne i Mexico.

(84)

Kommissionen inkluderede en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af data for EU-producenterne, der er fremlagt af ansøgeren, som indeholdt specifikke oplysninger med henblik herpå.

(85)

I notatet vedrørende produktionsfaktorer anførte Kommissionen, at for det land, der er identificeret som det land, hvor den undersøgte vare produceres, dvs. Mexico, identificerede Kommissionen virksomheden Ternium S.A. som producent af den undersøgte vare, idet de seneste offentlige finansielle data viste fortjeneste og et rimeligt beløb for SA&G-omkostninger til fastsættelse af den ikkefordrejede normale værdi.

(86)

Den samme analyse af importdata viste, at Mexico kunne anvendes som et egnet repræsentativt land, da dets import af de vigtigste produktionsfaktorer ikke var væsentligt påvirket af importen fra Kina eller nogen af de lande, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755 (62).

(87)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den agtede at anvende Mexico som et egnet repræsentativt land og virksomheden Ternium S.A., jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(88)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Mexico som repræsentativt land og Ternium S.A som producenter i det repræsentative land.

(89)

CISA fremførte i sine bemærkninger, at blandt de mange repræsentative lande, som Kommissionen for nylig har valgt, er Mexico det eneste, der ikke er i stand til at indberette importpriser på cif-niveau, og anfægtede Kommissionens tilgang med at lægge 5 % til fob-prisen for at omregne fob-prisen til cif-prisen. Kommissionen bemærkede, at selv om denne omregningsfaktor ikke blev anvendt, ville prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden, jf. betragtning 118, have været betydelig. Den afviste derfor påstanden.

(90)

CISA hævdede også, at referenceværdien for ferrolegeringer ikke var pålidelig, fordi de anvendte HS-koder bestod af flere forskellige legeringer med meget forskellige enhedspriser. Kommissionen bemærkede, at CISA ikke angav, hvilke(n) type(r) legeringer der skulle fjernes fra de aggregerede data for denne referencepris. Kommissionen fandt desuden, at denne påstand var ubegrundet, for selv om der ikke blev fastsat nogen referencepris for dette input, jf. betragtning 118, ville prisforskellen mellem den normale værdi og eksportprisen til resten af verden som fastsat fortsat være betydelig. Den afviste derfor påstanden.

(91)

CISA anfægtede også egnetheden af Ternium S.A.'s finansielle resultater, da de indberettes på et konsolideret niveau, der omfatter flere lande og andre produkter.

(92)

Kommissionen fandt, at det i den foreliggende sag var hensigtsmæssigt at anvende Ternium S.A.'s konsoliderede data, da der ikke forelå mere detaljerede data, der var begrænset til Ternium Mexico og til den undersøgte vare. Desuden fremstiller virksomheden hovedsagelig stålprodukter. Virksomhedens data blev derfor anset for at være repræsentative for stålsektoren og den undersøgte vare. Desuden kræves det i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), at det beløb, der angives for SA&G-omkostninger og fortjeneste, og som indgår i den beregnede normale værdi, er ikkefordrejet og rimeligt. CISA hverken hævdede, eller underbyggede argumentet om, at det anvendte beløb enten var fordrejet eller urimeligt. Påstanden blev derfor afvist.

(93)

CISA hævdede, at anvendelsen af Ternium S.A.'s finansielle data fra 2020 var uforenelig med den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. 2021. Kommissionen anså Ternium S.A.'s tal for at være rimelige, da virksomheden havde overskud i den nuværende undersøgelsesperiode, dens regnskaber var umiddelbart tilgængelige, og Mexico tegner sig for 52 % af dens konsoliderede salg. Kommissionen fandt endvidere, at det i forbindelse med denne undersøgelse er berettiget at anvende 2020 som referenceår, da det er det seneste år, hvor Ternium S.A. var rentabel og udviste et passende niveau for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Som forklaret i notatet vedrørende produktionsfaktorer var fortjenesten i regnskabsåret 2021 usædvanlig høj, dvs. 58,25 %, hvilket sandsynligvis afspejler genopretningen efter covid-19. Kommissionen fandt derfor, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende dataene for 2020, og afviste påstanden.

(94)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen ikke fremlagde oplysninger om »referenceværdier, der anvendes til at fastsætte den normale værdi«, hvilket ifølge CISA kan medføre risiko for, at det grundlæggende princip i antidumpinglovgivningen og -proceduren tilsidesættes, navnlig grundforordningens artikel 20, og CISA's ret til forsvar med hensyn til grundlæggende aspekter af udløbsundersøgelsen. CISA anførte endvidere, at fremlæggelse af detaljerede referencepriser (og beregningerne) med henblik på at fastsætte den normale værdi er en fast praksis i Kommissionen, både i de oprindelige undersøgelser og i forbindelse med udløbsundersøgelser, og anmoder derfor Kommissionen om at tilpasse sin praksis i lignende procedurer.

(95)

Kommissionen bemærkede, at den fremlagde referencepriser, dvs. enhedsværdier for de vigtigste produktionsfaktorer, i notatet vedrørende produktionsfaktorer fra den 29. august 2022 samt deres kilder. CISA blev som interesseret part underrettet, da notatet vedrørende produktionsfaktorer blev indsat i sagsakterne, og fik adgang til det. Ingen af de referenceværdier, der er nævnt i det pågældende notat, var efterfølgende blevet ændret. Desuden anvendte Kommissionen den samme metode til at beregne den normale værdi som i den anmodning, der blev stillet til rådighed for alle interesserede parter. Endelig mindede Kommissionen om, at der ikke fandt nogen virksomhedsspecifik fremlæggelse sted på grund af manglende samarbejde fra producenterne i Kina. Denne påstand blev derfor afvist.

3.4.2.1.   Konklusion

(96)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Mexico de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

3.4.3.    Ikkefordrejede omkostninger og referenceværdier

3.4.3.1.   Produktionsfaktorer

(97)

På baggrund af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen, og efter en analyse af de interesserede parters bemærkninger er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål

Produktionsfaktor

Varekode

Ikkefordrejet værdi i CNY

Måleenhed

Råmaterialer

Stålskrot

72041001 72042101 72042999 72044101 72044999

3 135,04

Ton

Jernmalm

26011101 260112

3 364,05

Ton

Kul

270119 27011201

757,98

Ton

Koks

27040003 27131101

1 249,21

Ton

Ferrolegeringer

72022102 72022199 72022999 72023001 72024101 72024999 72027001 72029104 72029202 72029301 72029999

18 560,08

Ton

Plader

720712 72072002 72241006 722490

4 980,54

Ton

Biprodukt:

kreditter og biprodukter værdiansat som skrot

72041001 72042101 72042999 72044101 72044999

3 135,04

Ton

Arbejdskraft

Arbejdskraft

 

13,00

pr. arbejdstime

Energi

Elektricitet

 

1 058,69

MWh

Naturgas

 

34,42

GJ

Oxygen

280440

514,52

Km3

3.4.3.2.   Råmaterialer

(98)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag I til forordning (EU) 2015/755. Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 77 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina og fra de lande, der ikke er medlemmer af WTO, til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ.

(99)

Normalt bør priserne på indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af konklusionen i afsnit 3.4 samt arten af denne udløbsundersøgelse, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at justeringer for indenlandsk transport var unødvendige. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.

3.4.3.3.   Arbejdskraft

(100)

ILOSTAT offentliggør detaljerede oplysninger om lønninger i forskellige økonomiske sektorer i Mexico. Kommissionen anvendte de seneste tilgængelige statistikker for 2021 for gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger og det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer i Mexico.

3.4.3.4.   Elektricitet

(101)

Prisen på elektricitet for virksomheder (industrielle brugere) i Mexico offentliggøres af Globalpetrolprices.com. Kommissionen anvendte dataene om de industrielle elpriser for september 2021.

3.4.3.5.   Naturgas

(102)

Kommissionen anvendte gasprisen i Mexico i den nuværende undersøgelsesperiode som offentliggjort af Indices de Referencia de Precios de Gas Natural (IPGN) (63), som gør det muligt at fastsætte prisen på naturgas, der leveres til industrielle brugere.

3.4.3.6.   Indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostninger, fortjeneste og afskrivninger

(103)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(104)

Kommissionen anvendte de finansielle data fra Ternium S.A, som er producent i det repræsentative land, jf. betragtning 85.

(105)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data, som EU-producenterne fremlagde i anmodningen, fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger, afhængig af den fremstillede model.

3.4.4.    Beregning af den normale værdi

(106)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(107)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til fremstillingen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål.

(108)

Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgerens oplysninger. SA&G-omkostninger samt fortjeneste blev fastsat på grundlag af Ternium S.A's årsregnskaber for 2020 som anført i virksomhedens reviderede regnskaber (64). Kommissionen lagde følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:

indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 11,30 % af de direkte produktionsomkostninger

SA&G-omkostninger og andre omkostninger, som udgjorde 10,74 % af omkostningerne ved Ternium S.A's solgte varer, og

fortjeneste, som udgjorde 16,33 % af omkostningerne ved solgte varer som opnået af Ternium S.A, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(109)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Den normale værdi fastsat på dette grundlag er på 1 381,50 EUR/ton.

(110)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var CISA enig i Kommissionens anvendelse af de finansielle data for 2020 i stedet for 2021, selv om CISA også hævdede, at Ternium S.A's fortjeneste på 16,33 % i 2020 stadig ikke var lav for jern- og stålindustrien.

(111)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA den normale værdi, som Kommissionen havde fastsat. Som anført i betragtning 94 hævdede CISA, at den ikke var i stand til at kontrollere nøjagtigheden af den normale værdi, som Kommissionen havde fastsat, og ifølge CISA var den normale værdi, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen, potentielt ukorrekt. Dette skyldtes, at selv om de perioder, der blev anvendt i anmodningen og i udløbsundersøgelsen, stort set overlappede, konstaterede Kommissionen i udløbsundersøgelsen en normal værdi, som er mere end 80 % højere end i anmodningen, selv om den samme beregningsmetode blev anvendt, og det samme land blev anvendt som det repræsentative land.

(112)

I notatet om produktionsfaktorer af 29. august 2022 offentliggjorde Kommissionen enhedsværdierne for de vigtigste »produktionsfaktorer«. Det fremgik klart af disse værdier, at referenceprisen for jernmalm, som er et af de vigtigste input, der blev anvendt til produktionen af den undersøgte vare, steg betydeligt, dvs. med 186 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden blev der ikke modtaget bemærkninger vedrørende forskelle mellem priserne på produktionsfaktorerne mellem notatet om produktionsfaktorer og anmodningen, da notatet om produktionsfaktorer blev føjet til sagsakterne. Påstanden blev derfor afvist.

3.4.5.    Fortsat dumping

(113)

Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen forsøgte at anvende tilgængelige statistiske oplysninger fra Eurostat til at fastlægge eksportpriserne.

(114)

Ifølge Eurostat blev der imidlertid kun importeret 28 743 ton af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til 0,1 % af forbruget på det frie marked. Kommissionen konkluderede derfor, at disse lave mængder ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en fortsættelse af en dumpinganalyse. Kommissionen koncentrerede derfor sin undersøgelse på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

3.4.6.    Sandsynlighed for fornyet dumping

(115)

I lyset af overvejelserne i betragtning 113 og 114 analyserede Kommissionen yderligere, om der var sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløb. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: eksportprisen på visse kinesiske varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål til resten af verden, den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft.

3.4.6.1.   Sammenligning mellem priserne ved eksport til tredjelande og den normale værdi

(116)

Kommissionen analyserede prismønstret for den kinesiske eksport til tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. Den konsulterede derfor offentligt tilgængelige oplysninger såsom de kinesiske eksportstatistikker som indberettet i Global Trade Atlas (»GTA«) og uddrog mængderne og værdierne af eksporten af visse varmvalsede flade produkter af stål for den nuværende undersøgelsesperiode.

(117)

De kinesiske eksportstatistikker i GTA viste, at den gennemsnitlige fob-eksportpris fra Kina til andre lande var på 660 EUR/ton, som blev justeret til en pris ab fabrik (efter justeringer for omkostninger ved søfragt og indenlandsk fragt samt aflæsningsomkostninger), der beløb sig til 626 EUR/ton.

(118)

Den gennemsnitlige eksportpris, der blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, lå over 100 % under den normale værdi, der blev fastsat i afsnit 3.4.4. Det blev derfor anset for sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville begynde at sælge til Unionen til priser under den normale værdi, hvis de nuværende foranstaltninger blev ophævet.

3.4.6.2.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(119)

Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende de øvrige eksporterende producenters kapacitet på de foreliggende faktiske oplysninger og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder.

(120)

I 2020 tegnede Kina sig for 56,5 % af verdens produktion af råstål sammenlignet med 53,3 % i 2019 (65). I september 2020 blev det i en erklæring på det 88. møde i OECD's stålkomité bemærket, at »produktionen og lagerbeholdningerne på trods af det globale negative efterspørgselschok er steget betydeligt fra foregående års niveauer i Kina« . Desuden bemærkede stålkomitéen »med bekymring afvigelsen fra den globale tendens i Kina, hvor stålproduktionen nåede rekordstore mængder i første halvår af 2020, og hvor lagerbeholdningerne har nået et historisk højt niveau. Med denne udvikling opstår der risiko for overforsyning i Kina, hvilket forværrer de globale ubalancer, der skyldes efterspørgselschokket i forbindelse med covid-19.« Den stadigt voksende stålproduktionskapacitet i Kina er blevet yderligere understøttet af »store lempelser af kreditbetingelserne« kombineret med stigende investeringer fra de store stålproducenters side, mens mindre aktører stadig befinder sig uden for kapacitetskontrolsystemet. I en nylig OECD-rapport fra februar 2021 blev der også bemærket en stigende overkapacitet i stålproduktionen på verdensplan og navnlig drevet af asiatiske lande, herunder Kina (66).

(121)

Den kinesiske regering har ambitiøse planer for sin stålindustri (67), da den har til hensigt at fjerne forældede anlæg og ikkekonkurrencedygtige virksomheder med uforholdsmæssigt store omkostninger og samtidig fokusere på at styrke og fremme stålproducenter, som følger regeringens politikker og prioriteter. Idéen er at rydde op i industrien, styrke førende aktører og fjerne dem, der ikke præsterer tilstrækkeligt, og dem, der ikke overholder (eller tilpasser sig) regeringens prioriteter. Målet er at fremme »en ny generation af industriledere« . Dette opnås gennem politikker såsom kapacitetsudvekslingssystemet og konvertering af gæld til egenkapital, som giver staten et stort spillerum, når det gælder de enkelte virksomheders aktiviteter. Det underliggende formål er at øge kapaciteten hos »udvalgte« aktører, som er højtydende producenter, der opfylder regeringens nuværende mål for stålindustrien.

(122)

I oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den samlede kinesiske kapacitet inden for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål anslået til over 345 mio. ton, mens produktionen og det kinesiske forbrug begge blev anslået til 314 mio. ton i 2020. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 31 mio. ton i 2020, hvilket er vejledende for den uudnyttede kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode og næsten svarer til det samlede EU-forbrug på det frie marked (ca. 35 mio. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(123)

Nedgangen i den kinesiske efterspørgsel efter stål i begyndelsen af 2021 er og vil være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel vil sandsynligvis lægge yderligere pres på producenterne med henblik på at eksportere. Den kinesiske kapacitet er for stor i forhold til den kinesiske økonomis faktiske behov.

(124)

Desuden er et af de vigtigste markeder, nemlig USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske eksporterende producenters adgang.

(125)

På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

3.4.6.3.   EU-markedets tiltrækningskraft

(126)

EU-markedet er blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Det kinesiske marked kan ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina (68). Desuden ligger prisniveauerne i Unionen (EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var på 734 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode) over de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris ved salg til resten af verden (714 EUR/ton på cif-niveau). Da varmvalsede flade produkter, jf. betragtning 200, er en meget prisfølsom råvare, vil de kinesiske eksportører have et stærkt incitament til at rette deres eksport mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(127)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger, som gælder over for den undersøgte vare, alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte EU-markedet mod import i betydelige mængder til dumpingpriser. Da Kina ikke modtog landespecifikke kontingenter for den undersøgte vare, har de kinesiske eksporterende producenter adgang til en stor resterende kontingentmængde, under hvilken de kan kanalisere deres eksport til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber. Hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportmængder vil stige betydeligt inden for det resterende kontingent og således oversvømme EU-markedet, før toldsatsen ved overskridelse af kontingentet under beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse.

(128)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-markedet udgør et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(129)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fandt CISA det urimeligt, at den normale værdi for de kinesiske eksporterende eksportører, selv om den er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18, udgør næsten det dobbelte af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

(130)

Som anført i betragtning 95 og 112 fremlagde Kommissionen enhedsværdierne for produktionsfaktorerne og uddybede den metode, der blev anvendt til at beregne den normale værdi. Eftersom de eksporterende producenter fra Kina ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, herunder Global Trade Atlas (»GTA«), med henblik på at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, navnlig råmaterialer. Denne påstand blev derfor afvist.

3.4.6.4.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet dumping

(131)

I betragtning af konklusionerne om uudnyttet kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til størrelse og priser og det forhold, at de priser, som de eksporterende producenter fra Kina opkræver ved salg til tredjelande, ligger betydeligt under den fastsatte normale værdi, konkluderede Kommissionen, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

4.   SKADE

4.1.   Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(132)

Ifølge ansøgeren blev den samme vare i den betragtede periode fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(133)

Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 70 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER. Som anført i betragtning 13 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 29 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.2.   EU-forbruget

(134)

Den undersøgte vare betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige produkter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede produkter. Da EU-erhvervsgrenen hovedsageligt er vertikalt integreret og producerer både den undersøgte vare og varer i efterfølgende produktionsled, blev både det bundne og det frie marked analyseret separat, hvor det var relevant.

(135)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til det bundne marked ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og eventuelle interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne fastsættes i henhold til markedsvilkårene. Endvidere omfatter det samlede frie marked EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og ikke bundne salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(136)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne marked eller det frie marked. Kommissionen konstaterede, at ca. 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare var bestemt til det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(137)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen, som indberettet i makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER, og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat. Forbruget på det bundne marked i Unionen blev fastsat på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse og bundne salg på EU-markedet, jf. makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER.

(138)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Forbrug på det frie marked

34 533

32 411

27 899

34 869

Indeks

100

94

81

101

Det bundne forbrug

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

Samlet EU-forbrug

79 822

74 422

64 888

75 293

Indeks

100

93

81

94

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(139)

Det samlede EU-forbrug faldt med 7 % i 2019 og faldt drastisk med yderligere 12 % i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen forårsaget af covid-19-pandemien. Dette fald blev imidlertid efterfulgt af et pænt opsving som følge af stigningen i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode, men var dog stadig 6 % under niveauet i 2018.

(140)

Forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der svarede til udviklingen i det samlede EU-forbrug. Det faldt kraftigt med 19 % frem til 2020 og blev efterfulgt af et stærkt genopsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede endda et niveau, der var 1 % højere end i 2018.

(141)

Tendensen for forbruget på det bundne marked var næsten identisk med tendensen for det samlede EU-forbrug og faldt kraftigt med 18 % indtil 2020 efterfulgt af et opsving, der dog kun nåede op på 89 % af 2018-niveauet.

(142)

Samlet set faldt det samlede EU-forbrug med 6 % i den betragtede periode.

4.3.   Import fra det pågældende land

4.3.1.    Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(143)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2.

(144)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde (1 000 ton), markedsandel og priser (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Importmængde fra Kina

1,7

0,5

0,3

28,7

Markedsandel

0,0  %

0,0  %

0,0  %

0,1  %

Priser på importen fra Kina

1 674

3 177

2 482

664

Indeks

100

190

148

40

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(145)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 faldt importen fra Kina til et minimalt niveau og udgjorde en ubetydelig markedsandel på 0,002 % i 2018. Fra 2018 til 2020 faldt importen yderligere. I den nuværende undersøgelsesperiode steg importen fra Kina imidlertid kraftigt i april 2021 sammenlignet med det lave niveau i de foregående tre år. Markedsandelen var dog fortsat meget lav og var på 0,1 %.

(146)

De kinesiske importpriser var ifølge Eurostat usædvanligt høje i 2018, 2019 og 2020, selv om de styrtdykkede i den nuværende undersøgelsesperiode. De usædvanligt høje importpriser fra 2018 til 2020 hænger sandsynligvis sammen med, at Kina eksportererede en ubetydelig mængde til Unionen, som ikke kan betragtes som pålidelig.

(147)

Kommissionen fandt, at de kinesiske importpriser, som blev indberettet til Eurostat i den betragtede periode, ikke er repræsentative for de gennemsnitlige priser på varmvalsede flade produkter på grund af den meget lave importmængde fra Kina i den pågældende periode, og at de ikke kunne anvendes til at drage meningsfulde eller relevante konklusioner.

(148)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

Land

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

I alt — alle andre tredjelande end Kina

Mængde (1 000 ton)

7 997

7 225

5 879

9 635

 

Indeks

100

90

74

120

 

Markedsandel

23  %

22  %

21  %

28  %

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

532

482

428

765

 

Indeks

100

90

80

144

Kilde: Eurostat.

(149)

Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end det pågældende land faldt med 26 % fra 2018 til 2020 og steg kraftigt i 2021 til en markedsandel på 28 %, hvilket er 20 % over niveauet i 2018. Samlet set importerer Unionen varmvalsede flade produkter fra mere end 40 lande på verdensplan. De fem største eksportører af varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var Rusland, Indien, Tyrkiet, Egypten og Taiwan, der tegner sig for 18 % af det frie marked i Unionen og 65 % af al import af varmvalsede flade produkter. Individuelt var Rusland den største eksportør med en markedsandel på 5,8 %, mens de fire andre lande hver havde en markedsandel på mellem 2 % og 4 %. Intet andet land har en markedsandel på over 2 %. Blandt de største eksportører er importen fra Rusland (69) og Tyrkiet (70) i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger.

4.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.4.1.    Generelle bemærkninger

(150)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(151)

Som nævnt i betragtning 13 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(152)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(153)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(154)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(155)

Som forklaret i betragtning 136-137 indhentede Kommissionen, for at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt, oplysninger om hele produktionen af den pågældende vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne eller det frie marked. Kommissionen analyserede, hvor det var relevant og muligt, skadesindikatorerne for det frie og det bundne marked særskilt.

4.4.2.    Makroøkonomiske indikatorer

4.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(156)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (1 000 ton)

75 626

70 920

61 096

69 531

Indeks

100

94

81

92

Produktionskapacitet (1 000 ton)

90 923

92 584

91 965

93 249

Indeks

100

102

101

103

Kapacitetsudnyttelse

83  %

77  %

66  %

75  %

Indeks

100

92

80

90

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(157)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fulgte samme tendens som det samlede EU-forbrug og faldt samlet set med ca. 8 % i den betragtede periode med et betydeligt fald i 2020, efterfulgt af en genopretning, som skyldes opsvinget i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode.

(158)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode med 3 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen den samme negative tendens som produktionsmængden og forbruget og faldt med 10 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode.

4.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(159)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel på det frie marked udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked (1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Salg på det frie marked

26 534

25 185

22 020

25 205

Indeks

100

95

83

95

Markedsandel

77 %

78 %

79 %

72 %

Indeks

100

101

104

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(160)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i forbruget i den betragtede periode. Den faldt mellem 2018 og 2020 af de årsager, der er forklaret i betragtning 139, efterfulgt af et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode. Opsvinget i den nuværende undersøgelsesperiode lå dog stadig under 2018-niveauet.

(161)

I den betragtede periode voksede EU-erhvervsgrenens markedsandel for så vidt angår EU-forbruget en smule mellem 2018 og 2020 fra 77 til 79 % og faldt med syv procentpoint mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode til 72 %. Som det fremgår af tabel 4, skyldes dette fald, at markedsandelen for importen fra tredjelande steg med 7 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket forklarer EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på det frie marked.

Tabel 7

Mængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen (1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Mængde på det bundne marked i Unionen

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

75 626

70 920

61 096

69 531

Den bundne mængde i % i forhold til den samlede produktion

59,9  %

59,2  %

60,5  %

58,1  %

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(162)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg på EU-markedet) faldt med 18 % fra 2018 til 2020 og steg igen med 7 procentpoint i 2021, hvilket resulterede i et samlet fald på 11 % i den betragtede periode, fra ca. 45 mio. ton til 40 mio. ton fra begyndelsen til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set fulgte det bundne og det frie marked samme tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater på det frie marked.

(163)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked (udtrykt som en procentdel af den samlede produktion) forblev relativt stabil i den betragtede periode og lå på mellem 58,1 % og 60,5 %.

4.4.2.3.   Vækst

(164)

I en situation med faldende forbrug og produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

4.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(165)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

41 161

38 980

36 207

38 470

Indeks

100

95

88

93

Produktivitet (enhed/ansat)

1 824

1 819

1 687

1 807

Indeks

100

100

93

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER.

(166)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode fulgte antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, udviklingen i EU-produktionsmængden, og det faldt kraftigt mellem 2018 og 2020 for at stige lidt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set resulterede det i et fald på 7 % i den betragtede periode.

(167)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, forblev generelt stabil i den betragtede periode.

4.4.2.5.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(168)

Som forklaret i betragtning 114 var det ikke muligt at foretage en positiv fastsættelse af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Der kunne derfor ikke fastsættes nogen dumpingmargen. Undersøgelsen fokuserede derfor på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(169)

De antidumpingforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping, hvilket fremgår af oplysningerne for 2018. Dette blev også bekræftet af Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet (71).

4.4.3.    Mikroøkonomiske indikatorer

4.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(170)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked

549

509

450

734

Indeks

100

93

82

134

Enhedsproduktionsomkostninger

518

557

534

669

Indeks

100

108

103

129

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.

(171)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 18 % mellem 2018 og 2020 og steg drastisk med 34 % i 2021 sammenlignet med 2018. Udviklingen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien og genoptagelsen af efterspørgslen efter pandemien. De faktorer, der i 2021 påvirkede den pludselige og betydelige stigning i enhedssalgsprisen, var den høje efterspørgsel efter stål, et begrænset udbud og øgede produktionsomkostninger.

(172)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 29 % i den pågældende periode. I 2019 steg produktionsomkostningerne imidlertid, mens enhedssalgspriserne faldt. EU-erhvervsgrenens manglende evne til at afspejle de øgede produktionsomkostninger i deres salgspriser skyldtes store mængder dumpingimport fra Tyrkiet, som pressede priserne ned. I 2020 faldt både produktionsomkostninger og salgspriser, men førstnævnte i mindre omfang. Dette skyldtes nedgangen på markedet under covid-19-pandemien, som pressede priserne betydeligt, mens produktionsomkostningerne var mindre påvirket. Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2021 som følge af en stigning i energi- og råvarepriserne. Genopretningen efter covid-19 satte imidlertid også gang i efterspørgslen med samtidige kraftige prisstigninger til følge (mere end 50 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket er endnu mere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode.

4.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(173)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/FTÆ)

64 164

69 352

69 748

78 444

Indeks

100

108

109

122

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.

(174)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 22 %. Mens antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt i forhold til 2018, steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

4.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(175)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre (ton)

631 608

533 200

390 880

522 405

Indeks

100

84

62

83

Slutlagre i procent af produktionen

5,0  %

4,5  %

3,8  %

4,6  %

Indeks

100

90

76

92

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.

(176)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagre af varmvalsede flade produkter løbende med et drastisk fald i 2020, hvilket skyldes virkningerne af covid-19-pandemien, og et opsving i 2021. Industrien for varmvalsede flade produkter i Unionen er kendetegnet ved rammekontrakter (månedlige, kvartalsvise og årlige) mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundernes behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. I den forbindelse, og som fastslået i den oprindelige undersøgelse, betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne industri, da de fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer.

4.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(177)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg på det frie marked i Unionen (% af omsætningen)

8,4

–7,2

–18,0

14,1

Indeks

100

–86

– 214

168

Likviditet (EUR)

496 319 788

–6 211 922

– 130 468 840

645 183 908

Indeks

100

–1,3

–26

130

Investeringer (EUR)

216 927 207

433 154 031

181 406 902

394 535 083

Indeks

100

200

84

182

Investeringsafkast

9,1  %

–6,0  %

–13,3  %

17,4  %

Indeks

100

–66

– 146

191

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser.

(178)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på det frie marked i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(179)

Rentabiliteten svingede i den betragtede periode, og den samlede rentabilitet steg med 5,7 procentpoint i den betragtede periode. Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 genrejste erhvervsgrenen sig og opnåede en fortjeneste i 2018. Der opstod imidlertid tab i 2019, og rentabiliteten nåede sit laveste niveau på –18 % i 2020 midt under pandemien, mens fortjenesten i 2021 steg kraftigt til 14,1 %. Efter indførelsen af foranstaltninger over for Kina i 2017 steg dumpingimporten til lave priser fra Tyrkiet hurtigt, hvilket forklarer faldet i rentabiliteten i 2019. Dette fald i rentabiliteten blev derefter forværret af de chok, som den globale pandemi i 2020 forårsagede, såsom forstyrrelser i forsyningskæden og faldet i stålforbruget. Den kraftige stigning i efterspørgslen efter stål kombineret med stigende salgspriser førte til usædvanligt høje fortjenester i 2021, som var et ekstraordinært år for EU-erhvervsgrenen.

(180)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(181)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode voksede investeringerne med 82 %. Samlet set fulgte investeringsstrømmene i den betragtede periode en bimodal fordeling: investeringerne steg betydeligt i 2019 efterfulgt af et fald i 2020 og et andet højdepunkt i 2021. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.

(182)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forbedredes betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2018. Faktisk steg investeringsafkastet med 8,3 procentpoint i den betragtede periode. Det udviklede sig på samme måde som rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(183)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en hurtig genopretning efter pandemien.

4.5.   Konklusion vedrørende skade

(184)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Kina i 2017 faldt importen fra Kina og forblev under minimalniveauet i den betragtede periode, således at EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at overvinde de skadevoldende virkninger af dumpingimporten fra Kina og havde, som bekræftet af Kommissionen ved Kommissionens forordning (EU) 2021/1100 vedrørende importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Tyrkiet (72), genrejst sig ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade (73). I juli 2021 indførte Kommissionen endelige foranstaltninger over for Tyrkiet, og takket være flere forskellige faktorer, jf. betragtning 179, blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af 2021 til en økonomisk situation svarende til situationen i 2018. I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen derfor ikke længere anset for at have lidt skade.

(185)

Mere specifikt fulgte næsten alle skadesindikatorer, navnlig produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og salgspriser, beskæftigelse og produktivitet, fortjeneste, likviditet og investeringsafkast en lignende tendens i den betragtede periode. Denne tendens var kendetegnet ved et fald i 2019, et kraftigere fald i 2020 og et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau svarende til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2018. Årsagen til denne uregelmæssige tendens er hovedsagelig sammenfaldet mellem en betydelig tilstrømning af lavprisdumpingimport af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet og den unikke dynamik, som covid-19-pandemien har skabt. Nedlukninger og afbrydelser af industriel aktivitet førte til ekstremt lave forbrugsniveauer og lav efterspørgsel efter stål i 2020, mens efterspørgslen efter og priserne på stål steg kraftigt i 2021 under genopretningen efter covid-19, hvilket bl.a. førte til usædvanligt høje fortjenester for stålindustrien i den nuværende undersøgelsesperiode.

(186)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(187)

Indikatorerne kan imidlertid ikke analyseres uden at tage hensyn til de usædvanligt gunstige forhold på stålmarkedet i 2021. I 2020 førte den pandemiudløste afmatning i industriaktiviteten og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter stål imidlertid til en alvorlig nedgang i stålindustriens resultater og den globale økonomi generelt. I 2021 steg stålforbruget kraftigt igen som følge af et opsving i efterspørgslen, og det samme gjorde stålpriserne.

5.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

(188)

Som forklaret i betragtning 186 konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. På den anden side konkluderede Kommissionen som forklaret i betragtning 131, at der sandsynligvis igen ville finde dumping sted, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(189)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

5.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(190)

Som beskrevet i betragtning 122 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet. Kinas anslåede uudnyttede kapacitet svarer faktisk til 89 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål både er og vil desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport, jf. betragtning 123. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere.

(191)

Desuden er et af de vigtigste markeder, USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske producenters adgang.

5.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(192)

Som beskrevet i betragtning 126 er EU-markedet blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Derudover kan det kinesiske marked ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina. Prisniveauet i Unionen er også højere end de kinesiske eksportørers gennemsnitspris ved salg til resten af verden. EU-markedet udgør derfor et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.

(193)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA konklusionerne vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft og hævdede, at den kinesiske stålindustri er afhængig af sit hjemmemarked, og at det kinesiske hjemmemarkedsforbrug er ti gange større end det frie markedssegment i Unionen. Den fremhævede endvidere, at visse stålprodukter, herunder varmvalsede flade produkter af stål, fra den 1. august 2021 ikke længere er berettigede til momsnedsættelser i forbindelse med eksport, hvilket har en afskrækkende virkning på eksporten og omdirigerer den kinesiske stålproduktion til den kinesiske indenlandske industri.

(194)

Kommissionen anerkendte, at forbruget af varmvalsede flade produkter på det kinesiske hjemmemarked er betydeligt større end på det frie marked i Unionen, men som forklaret i betragtning 190 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som de ikke er i stand til at udnytte på hjemmemarkedet. Der er således intet til hinder for, at de kinesiske producenter anvender denne uudnyttede kapacitet til at fremstille den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som anført i betragtning 123 både er og vil den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem produktionskapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere. Med hensyn til den påståede ændring i momssystemet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke havde fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at ændringen af momsnedsættelserne ville have ført til eller vil føre til væsentlige ændringer i de kinesiske producenters eksportadfærd. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

5.3.   Sandsynlige kinesiske importpriser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen

(195)

I betragtning af de lave importmængder fra Kina fra 2018 til 2021 fandt Kommissionen, at de importpriser, der er indberettet til Eurostat, ikke kunne anvendes til at fastsætte de sandsynlige priser på importen af varmvalsede flade produkter fra Kina, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. I stedet anså Kommissionen de sammenlignelige eksportpriser fra Kina til alle andre tredjelande end Unionen (»resten af verden«) for at være repræsentative.

(196)

Som beskrevet i betragtning 117 fastslog Kommissionen, at fob-priserne på kinesisk eksport til resten af verden i den nuværende undersøgelsesperiode i gennemsnit var på 660 EUR/ton. På grundlag af denne pris og for at fastsætte en sandsynlig pris for den kinesiske eksport til Unionens grænse tilføjede Kommissionen omkostninger til forsikring og fragt. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de omkostninger, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, dvs. 52 EUR/ton eller 7,9 % af prisen/ton, som de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen konkluderede således, at den sandsynlige cif-importpris på kinesisk eksport af varmvalsede flade produkter til Unionen ville være på højst 712 EUR/ton uden foranstaltninger.

(197)

Da der i mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev anvendt statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper. I mangel af oplysninger pr. varetype kunne Kommissionen derfor ikke foretage en præcis underbudsberegning, men måtte begrænse sig til en prissammenligning mellem gennemsnitspriserne pr. ton.

(198)

Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse for de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.

(199)

Prissammenligningen blev foretaget i samme handelsled, og i analogi med en præcis metode til beregning af underbud blev resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at den kinesiske eksport til Unionen i gennemsnit ville underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med ca. 8 %.

(200)

Varmvalsede flade produkter er en meget prisfølsom råvare, og som bemærket i den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af varmvalsede flade produkter fra Kina og også i undersøgelsen af den identiske vare fra Tyrkiet er forholdsvis beskedne prisunderbudsniveauer kombineret med store mængder tilbøjelige til at have en betydelig og umiddelbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater (74). I begge disse undersøgelser tvang underbudsmargener på under 5 % EU-erhvervsgrenen til at sænke salgspriserne (eller miste markedsandele) i et sådant omfang, at den pådrog sig væsentlig skade på kort sigt.

(201)

Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befinder den sig stadig i en sårbar situation. Det er derfor meget sandsynligt, at fornyet dumpingimport til lave priser fra Kina i betydelige mængder, der underbyder EU-priserne, ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.

(202)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA valget af den betragtede periode til skadesanalysen. CISA fremførte, at de øgede dumpingimportmængder af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet i 2019, den økonomiske afmatning som følge af covid-19 og det store opsving efter pandemien fordrejede de beviser, der tjener som grundlag for analysen af dumping og skade. CISA hævdede, at Kommissionen burde have analyseret en anden periode og foreslog at undersøge en forlænget periode, der dækker et eller to år forud for den betragtede periode (2016-2018) og efter NUP (2022).

(203)

Kommissionen afviste denne påstand. Den mindede om, at de forskellige elementer, som CISA anførte som værende i stand til at fordreje beviserne i den betragtede periode, var blevet anerkendt og omhyggeligt overvejet i Kommissionens skadesanalyse. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv hvis en forlænget periode forud for den nuværende undersøgelsesperiode var blevet overvejet, som foreslået af CISA, ville de samme elementer stadig have været til stede. For så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode mindede Kommissionen om, at der i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal vælges »en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning« . Det følger af fast retspraksis, at det ikke kan kræves, at Kommissionen i sine beregninger medtager faktorer i forbindelse med en periode, der ligger efter undersøgelsesperioden, medmindre sådanne forhold afslører en ny udvikling, som gør den foreslåede antidumpingtold åbenbart uhensigtsmæssig (75). Det samme ræsonnement bør tilsvarende gælde for fornyede undersøgelser, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. CISA fremlagde ingen beviser for, at den udvikling, der fulgte efter den nuværende undersøgelsesperiode, gjorde genindførelsen af tolden åbenbart uhensigtsmæssig.

5.4.   Konklusion

(204)

På ovennævnte grundlag konkluderes det, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og at fornyet væsentlig skade derfor vil være sandsynlig.

6.   UNIONENS INTERESSER

(205)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

6.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(206)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i 15 medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.). Den beskæftiger mere end 38 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare.

(207)

Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i dumpingimporten fra Kina, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Virkningen af antidumpingforanstaltninger vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at fortsætte genrejsningen efter tidligere dumping. Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

6.1.1.    Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(208)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

(209)

Derudover undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne over for Kina ville have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da der også er indført foranstaltninger vedrørende varmvalsede flade produkter over for Tyrkiet, Brasilien, Iran og Rusland. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesniveau var på 75 % i den nuværende undersøgelsesperiode, og den samlede produktionskapacitet oversteg det samlede EU-forbrug med 18 mio. ton ifølge EUROFER's makrospørgeskema. På trods af foranstaltninger over for nogle af de største eksportører af varmvalsede flade produkter eksporterede næsten 40 lande desuden den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke diversificeringen af forsyningen. Af disse grunde og i mangel af samarbejde fra brugernes og importørernes side konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen potentielle risici med hensyn til forsyningsniveauet for brugere i efterfølgende produktionsled.

(210)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste CISA til EU's beskyttelsesforanstaltning vedrørende importen af bl.a. varmvalsede flade produkter fra Kina, som i væsentlig grad begrænser de kinesiske producenters mulighed for at eksportere varmvalsede flade produkter til EU-markedet og begrænser de frie handelsstrømme til skade for producenter i efterfølgende produktionsled og slutbrugere.

(211)

Kommissionen mindede om, at den pågældende beskyttelsesforanstaltning ikke kan anses for at være af varig karakter, og at den nuværende foranstaltning (76) ikke har nogen indvirkning på vurderingen af sandsynligheden for øget import uden antidumpingtold. I betragtning af den midlertidige karakter af beskyttelsesforanstaltningerne for stål fandt Kommissionen derfor, at de ikke kan påvirke dens konklusioner i denne undersøgelse. Med hensyn til forsyningssikkerheden oversteg EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet, jf. betragtning 209, det samlede EU-forbrug, og flere andre tredjelande eksporterede varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden tages beskyttelsesforanstaltningen regelmæssigt op til revision og justeres, hvis det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelige stålforsyninger på EU-markedet. Derfor vil beskyttelsesforanstaltninger ikke udgøre en risiko for forsyningssikkerheden for brugere i efterfølgende produktionsled.

(212)

Desuden hævdede CISA også, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ville forringe adgangen til EU-markedet i betragtning af de byrdefulde indberetningsforpligtelser og ekstraafgifter, der er forbundet med CBAM.

(213)

Kommissionen mindede om, at CBAM først vil træde i kraft i oktober 2023, og at importører i en overgangsperiode indtil 2026 kun vil skulle indberette emissioner, der er indlejret i deres varer, uden at pådrage sig nogen finansielle omkostninger. Begrundelsen for denne overgangsperiode er at give parterne tid til at tilpasse sig, inden det endelige system indføres, og mindske risikoen for handelsforstyrrelser. Kommissionen fandt derfor, at det er for tidligt at foretage en vurdering af CBAM's potentielle indvirkning på fremtidige handelsstrømme af varmvalsede flade produkter, og afviste påstanden.

6.1.2.    Konklusion vedrørende Unionens interesser

(214)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

7.   PÅSTANDE OM, AT FORANSTALTNINGERNE BØR SUSPENDERES

(215)

CISA hævdede, at de nuværende antidumpingforanstaltninger burde suspenderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4, og fremførte, at begge betingelser i grundforordningens artikel 14, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat eller fornyet skade som følge af suspensionen. I den forbindelse henviste CISA til vækstforventningerne hos Unionens aftagerindustri og den stigende knaphed på EU-markedet, det forventede økonomiske opsving i perioden efter covid-19, prisstigningerne på den pågældende vare, det forventede fald i importmængden fra Rusland og Ukraine og gennemførelsesafgørelsen om at suspendere den endelige antidumpingtold på fladvalsede aluminiumsprodukter fra Kina (77).

(216)

Kommissionen afviste CISA's påstand, da den var generel og ikke var underbygget. På den anden side har den nuværende undersøgelse vist, at der i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil blive forvoldt fornyet skade, også i tilfælde af en suspension. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog CISA denne påstand, men fremførte ikke nogen nye argumenter.

8.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(217)

På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende fornyet dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina opretholdes.

(218)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(219)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(220)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(221)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(222)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (78). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(223)

En eksportør eller producent, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte den told, der i øjeblikket gælder for eksportørens eller producentens eksport, kan anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den periode, der blev anvendt til at fastsætte toldsatsen for dens eksport, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en virksomhed, der eksporterede den pågældende vare, og derfor er omfattet af antidumpingtolden, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(224)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (79) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(225)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99, og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

i)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

ii)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

iii)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

iv)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der produceres af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

0  %

C157

 

Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd.

10,3  %

C158

 

Hesteel Co., Ltd. Tangshan Branch  (80)

10,3  %

C159

 

Hesteel Co., Ltd. Chengde Branch  (81)

10,3  %

C160

 

Zhangjiagang Hongchang Plate Co., Ltd.

31,3  %

C161

 

Zhangjiagang GTA Plate Co., Ltd.

31,3  %

C162

 

Shougang Jingtang United Iron and Steel Co. Ltd.

0  %

C164

 

Beijing Shougang Co. Ltd., Qian'an Iron & Steel branch

0  %

C208

 

Angang Steel Company Limited

10,8  %

C150

 

Inner Mongolia Baotou Steel Union Co., Lt

0  %

C151

 

Jiangyin Xingcheng Special Steel Works Co., Ltd.

0  %

C147

 

Shanxi Taigang Stainless Steel Co., Ltd.

0  %

C163

 

Maanshan Iron & Steel Co., Ltd

10,8  %

C165

 

Rizhao Steel Wire Co., Ltd.

10,8  %

C166

 

Rizhao Baohua New Material Co., Ltd.

10,8  %

C167

 

Tangshan Yanshan Iron and Steel Co., Ltd.

0  %

C168

 

Wuhan Iron & Steel Co., Ltd.

10,8  %

C156

 

Alle andre virksomheder

0  %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4.   Hvis en ny eksporterende producent i Folkerepublikken Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelige beviser for, at:

a)

den pågældende ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Kina i perioden mellem den 1. januar 2015 og den 31. december 2015 (den oprindelige undersøgelsesperiode),

b)

denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og

c)

denne enten faktisk har eksporteret den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode,

kan artikel 1, stk. 2, ændres ved at tilføje den nye eksporterende producent til listen over virksomheder, der er identificeret i tabellen og er omfattet af en individuel toldsats, der ikke overstiger den toldsats, der gælder for de virksomheder, der samarbejdede i forbindelse med antidumpingundersøgelsen, men ikke i forbindelse med antisubsidieundersøgelsen, dvs. 0 %.

5.   Hvis den endelige udligningstold, der er indført ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/969, ændres eller ophæves, forhøjes de i stk. 2 anførte toldsatser i samme forhold begrænset til den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret, eller den skadesmargen, der i givet fald konstateredes for hver virksomhed, og fra denne forordnings ikrafttræden.

I de tilfælde, hvor udligningstolden er blevet fratrukket antidumpingtolden for visse eksporterende producenter, skal tilbagebetalingsanmodninger i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2016/1037 også medføre en vurdering af den dumpingmargen, der var gældende for den pågældende eksporterende producent i perioden for undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling. Det beløb, der skal tilbagebetales til ansøgeren, kan ikke overstige forskellen mellem den opkrævede told og den kombinerede udlignings- og antidumpingtold, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling.

6.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 92 af 6.4.2017, s. 68).

(3)  Forordning (EU) 2017/649 som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(4)   EUT C 277 af 12.7.2021, s. 3.

(5)   EUT C 150 af 5.4.2022, s. 3.

(6)  https://trade.ec.europa.eu/tdi/case_details.cfm?id=2594.

(7)  https://www.gtis.com/gta.

(8)  Udtrykket »GOC« anvendes i denne forordning i bred forstand og omfatter statsrådet samt alle ministerier, tjenester, organer og myndigheder på centralt, regionalt eller lokalt plan.

(9)  Betragtning 76, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1778 af 6. oktober 2016 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 272 af 7.10.2016, s. 33).

(10)  Jf. forrige fodnote.

(11)  https://www.gtis.com/gta/.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi, og under alle omstændigheder var disse importoplysninger uden betydning.

(13)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068 af 26. oktober 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Den Russiske Føderation efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 149), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145).

(14)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 80, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 149-150.

(15)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 64, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 46, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 115-118.

(16)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 66, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-4, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 47, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 119-122. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af input hertil.

(17)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 68, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 48-52, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 123-129.

(18)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 74, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 53, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 130-133.

(19)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 75, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 54, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135.

(20)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/2068, betragtning 76, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 55, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 136-145.

(21)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD (2017) 483 final/2, 20. 12. 2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.

(22)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 92 af 6.4.2017, s. 68), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).

(23)  Det globale forum om overkapacitet på stålområdet, ministerrapport, 20. september 2018.

(24)  Den Nationale Folkekongres, 14. femårsplan, oversættelse til engelsk af Center for Security and Emerging Technology, 12. marts 2021,

https://cset.georgetown.edu/wp-content/uploads/t0284_14th_Five_Year_Plan_EN.pdf.

(25)  Indledningen til planen for justering og opgradering af stålindustrien (»Plan for Adjusting and Upgrading the Steel Industry«).

(26)  Fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (Catalogue for Guiding Industry Restructuring) (udgave fra 2011) (ændring fra 2013), udstedt ved bekendtgørelse nr. 9 af National Development and Reform Commission den 27. marts 2011 og ændret i overensstemmelse med beslutning truffet af National Development and Reform Commission om ændring af relevante bestemmelser i fortegnelsen over retningslinjer for omstrukturering af industrien (udgave fra 2011) udstedt ved bekendtgørelse nr. 21 af National Development and Reform Commission den 16. februar 2013.

(27)  OECD, »Latest development in steelmaking capacity«, februar 2021, s. 11.

(28)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 214/2013 af 11. marts 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 73 af 15.3.2013, s. 1).

(29)  Marketplace, »Industrial Policy: If China does it, why can't we?«, 1. marts 2021.

https://www.marketplace.org/2021/03/01/industrial-policy-if-china-does-it-why-cant-we/.

(30)  Se:https://www.miit.gov.cn/jgsj/ycls/gzdt/art/2020/art_8fc2875eb24744f591bfd946c126561f.html (tilgået den 6. februar 2023).

(31)  Se afsnit IV, underafsnit 3, i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.

(32)  Se afsnit II, underafsnit 1, i den 14. femårsplan om udvikling af skrotstålindustrien.

(33)  Se Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden, kapitel I, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml (senest tilgået den 6. februar 2023).

(34)  Se Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden, del II, kapitel 4, afsnit 12, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20200717/1089773.shtml.

(35)  Se Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml (senest tilgået den 6. februar 2023).

(36)  Se Henans gennemførelsesplan for omstillingen og opgraderingen af stålindustrien under den 14. femårsplan, kapitel II, afsnit 3, findes på: https://huanbao.bjx.com.cn/news/20211210/1192881.shtml.

(37)  Jiangsu-provinsens arbejdsplan for omstilling og opgradering af stålsektoren og layoutoptimering 2019-2025, findes på: http://www.jiangsu.gov.cn/art/2019/5/5/art_46144_8322422.html (senest tilgået den 6. februar 2023).

(38)  Shandong-provinsens 14. femårsplan om udvikling af stålindustrien, findes på: http://gxt.shandong.gov.cn/art/2021/11/18/art_15681_10296246.html (senest tilgået den 6. februar 2023).

(39)  Shanxi-provinsens handlingsplan for omstilling og opgradering af stålindustrien fra 2020, findes på: http://gxt.shanxi.gov.cn/zfxxgk/zfxxgkml/cl/202110/t20211018_2708031.shtml (senest tilgået den 6. februar 2023).

(40)  Zhejiang-provinsens handlingsplan til fremme af udviklingen af en stålindustri af høj kvalitet: »Fremme virksomhedsfusioner og -omstrukturering, fremskynde koncentrationsprocessen, reducere antallet af stålsmeltevirksomheder til ca. 10 virksomheder«, findes på: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (senest tilgået den 6. februar 2023).

(41)  Liaoning Dalians kommunes 14. femårsplan om udvikling af fremstillingsindustrien: »Senest i 2025 vil den industrielle nytteværdi af nye materialer nå op på 15 mio. yuan, og niveauet af udstyr og vigtige materialer, der er garanteret, er tydeligvis blevet forbedret.« , findes på: https://www.dl.gov.cn/art/2021/12/20/art_854_1995411.html (senest tilgået den 6. februar 2023).

(42)  Se gruppens websted, som findes på: http://www.ansteel.cn/about/jituangaoguan/ (senest tilgået den 6. februar 2023).

(43)  Se virksomhedens websted, som findes på: https://www.baosteel.com/about/manager (senest tilgået den 6. februar 2023).

(44)  Rapporten, del III, kapitel 14, s. 346 ff.

(45)  Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, tilgængelig på: https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (senest tilgået den 6. februar 2023).

(46)  Se navnlig afsnit I og II i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.

(47)  Se den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien, s. 22.

(48)  Se Hebei Tangshan Municipality Iron and Steel 1 + 3 Action Plan 2022, kapitel 4, afsnit 2, findes på: http://www.chinaisa.org.cn/gxportal/xfgl/portal/content.html?articleId=e2bb5519aa49b566863081d57aea9dfdd59e1a4f482bb7acd243e3ae7657c70b&columnId=3683d857cc4577e4cb75f76522b7b82cda039ef70be46ee37f9385ed3198f68a (senest tilgået den 6. februar 2023).

(49)  Se artiklen på Ansteels websted: 鞍钢集团网站 (ansteel.cn) (Kilde: Angang Daily 2021-11-24).

(50)  Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/508 af 7.4.2020 (EUT L 110 af 8.4.2020, s. 3), betragtning 143-144.

(51)  CISA's bemærkninger i forbindelse med EU's udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som blev indgivet den 19. maj 2022.

(52)  CISA's »bemærkninger til notatet om kilderne til fastsættelse af den normale værdi i EU's udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina« , indgivet den 16. september 2022.

(53)   EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17.

(54)  F.eks. henvisning til gennemførelsesforordning (EU) nr. 214/2013, punkt 80 i anmodningen (EUT L 73 af 15.3.2013, s. 1).

(55)  Se artikel LXIV, afsnit 2, i den 14. femårsplan.

(56)  Se afsnit VIII i den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien.

(57)  World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.

(58)  Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.

(59)  https://www.globalpetrolprices.com/Mexico/electricity_prices/.

(60)  https://www.cre.gob.mx/IPGN/index.html.

(61)  https://ilostat.ilo.org/data/country-profiles/.

(62)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33), som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/749 af 24. februar 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 for så vidt angår fjernelse af Kasakhstan fra listen over lande i bilag I dertil (EUT L 113 af 29.4.2017, s. 11).

(63)  https://www.cre.gob.mx/IPGN/index.html.

(64)  https://s2.q4cdn.com/156255844/files/doc_financials/quarterly/2021/4Q2021/FS-Ternium-Dec31-2021.pdf.

(65)  Worldsteel, 26.1.2021, in ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021, s. 92.

(66)  OECD, »Latest development in steelmaking capacity«, februar 2021, s. 11.

(67)  ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021.

(68)  I øjeblikket findes der antidumpingforanstaltninger i følgende lande: Canada, USA, Tyrkiet, Mexico og Det Forenede Kongerige. GCC (Golfstaterne) har beskyttelsesforanstaltninger, og USA har også Section 232-foranstaltninger.

(69)   EUT L 258 af 6.10.2017, s. 24.

(70)   EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32.

(71)  Betragtning 139, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/9 af 6. januar 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4).

(72)  Betragtning 210, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 af 5. juli 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32).

(73)   Ibid.

(74)  Betragtning 98, EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4.

(75)  Dom af 17. december 2008 i sag T-462/04, HEG og Graphite India mod Rådet, ECLI:EU:T:2008:586, præmis 67.

(76)  Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for så vidt angår visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024.

(77)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1788 af 8. oktober 2021 om suspension af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1784 på importen af fladvalsede aluminiumsprodukter med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 359 af 11.10.2021, s. 105).

(78)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.

(79)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(80)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Tangshan Branch«.

(81)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Chengde Branch«.


8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/84


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1123

af 7. juni 2023

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»den oprindelige forordning«). De gældende udligningstoldsatser varierer fra 4,6 % til 35,9 % (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 (3) indførte Kommissionen endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina). De gældende antidumpingtoldsatser varierer fra 0 % til 31,3 %.

1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(4)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 9. marts 2022 af EUROFER, Foreningen af Europæiske Stålproducenter, (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6.

(5)

Ansøgeren hævdede, at udløbet af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, indledte Kommissionen den 8. juni 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Før indledningen af undersøgelsen meddelte Kommissionen den 12. maj 2022 Kinas regering (»GOC«) (6), at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning og indbød GOC til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. Samme dag fremsatte GOC også skriftlige bemærkninger og hævdede, at anmodningen generelt ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, navnlig med hensyn til specificiteten af de påståede subsidier til producenter af varmvalsede flade produkter. Kommissionen noterede sig de bemærkninger, som GOC fremsatte, og har lagt særlig vægt på disse elementer i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

1.4.   Særskilt undersøgelse vedrørende den samme pågældende vare

(8)

Den 5. april 2022 (7) offentliggjorde Kommissionen ligeledes en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (8) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

1.5.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(9)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.6.   Interesserede parter

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.7.   Stikprøveudtagning

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

1.7.1.    Stikprøveudtagning af EU-producenter

(13)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største produktionsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 29 % af den anslåede samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.7.2.    Stikprøveudtagning af importører

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Der var ingen ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

1.7.3.    Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning blandt de eksporterende producenter, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Ingen af producenterne i Kina afgav de ønskede oplysninger.

(16)

Ved en verbalnote af 2. september 2022 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at den evt. ville gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, stk. 1, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering. Myndighederne i Kina reagerede ikke på noten.

1.8.   Spørgeskemaer og kontrol

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren og GOC. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra ansøgeren.

(18)

Kommissionen kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

 

EU-producenter:

Arcelor Mittal Poland (Dąbrowa Górnicza, Polen)

Tata Steel Ijmuiden (IJmuiden, Nederlandene)

ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed ThyssenKrupp Material Processing (Krefeld, Tyskland).

1.9.   Fremlæggelse af oplysninger

(19)

Den 4. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at indføre udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger.

(20)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt. CISA anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene den 12. april 2023.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(21)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. visse fladvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«).

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

a)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

b)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

c)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

d)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99. KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(22)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former, i ruller (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

(23)

Der er to primære formål, som varmvalsede flade produkter af stål anvendes til. Det første er som råmateriale til fremstillingen af forskellige stålprodukter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet er som et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

2.2.   Den pågældende vare

(24)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.3.   Samme vare

(25)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(26)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

3.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SUBSIDIERING

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og som anført i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

3.1.   Manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1

(28)

Den 12. juli 2022 sendte Kommissionen et spørgeskema til GOC. GOC blev anmodet om at fremsende et spørgeskema til banker og andre finansielle institutioner, som GOC vidste havde ydet lån til den pågældende industri, samt til de producenter og distributører af varmvalset og koldvalset stål, som leverer input til produktionen af den undersøgte vare.

(29)

Kommissionen modtog intet svar.

(30)

Ved en verbalnote af 2. september 2022 meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra GOC og producenterne af den undersøgte vares side havde Kommissionen til hensigt at fastsætte sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1. De blev også underrettet om, at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan være mindre gunstig, end hvis GOC og producenterne havde samarbejdet.

(31)

Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 anså Kommissionen det for nødvendigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at fastsætte Kinas fortsatte subsidieringspraksis inden for industrien for varmvalsede flade produkter af stål.

(32)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, navnlig:

a)

anmodningen

b)

resultaterne af den oprindelige undersøgelse, som Kommissionen gennemførte vedrørende samme vare i Kina, såsom varmvalsede flade produkter (9)

c)

resultaterne af de seneste antisubsidieundersøgelser, som Kommissionen gennemførte vedrørende tilskyndede industrier i Kina, såsom dæk (10) (»dækundersøgelsen«), elektriske cykler (11) (»undersøgelsen vedrørende elcykler«), stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (12) (»undersøgelsen vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale«), optiske fiberkabler (13) (»glasfiberundersøgelsen«) og omformningsfolie af aluminium (14) (»undersøgelsen vedrørende folie af aluminium«), hvor lignende subsidier blev undersøgt

d)

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser (»rapporten om Kina«) (15).

3.2.   Generelle bemærkninger om stålsektoren i Kina

(33)

Inden den påståede subsidiering i form af specifikke subsidier eller subsidieordninger blev undersøgt (jf. afsnit 3.3 ff.), vurderede Kommissionen regeringens planer, projekter og andre dokumenter, som var relevante for mere end ét af subsidierne eller én af subsidieordningerne. Kommissionen konstaterede, at alle subsidier eller subsidieordninger, der er under vurdering, indgår i gennemførelsen af GOC's centrale planlægning af følgende årsager.

3.2.1.    Den 14. femårsplan

(34)

Kommissionen fastslog i den nuværende undersøgelse, at det vigtigste relevante dokument i den nuværende undersøgelsesperiode var den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, såsom stålindustrien. Da stålindustrien er en vigtig del af råmaterialeindustrien, udgør den et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordele, og er den »vigtigste kampplads« for omstruktureringen af det industrielle fundament og den grønne industrielle udvikling. I planen lægges der vægt på at skabe en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk lederskab og central konkurrenceevne.

(35)

I Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden (2020-2022) gennemgås reformen af blandet ejerskab af statsejede virksomheder, og der fokuseres på at fremme tværregional sammenlægning og omstrukturering af private stålvirksomheder.

(36)

I Shangdong-provinsens 14. femårsplan for udvikling af stålindustrien fremhæves stålindustriens konkurrenceevne som målet, idet der lægges vægt på streng kontrol med produktionskapaciteten. Desuden har den til formål at optimere den industrielle udformning, styrke innovationsdynamikken, fremme grøn udvikling og opbygge et avanceret industrielt grundlag for stålproduktionen med førsteklasses konkurrenceevne og international indflydelse.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen i høj grad baserede sig på den »14. femårsplan« for at bevise den pågældende industris strategiske betydning, og i den forbindelse beviser den forekomsten af subsidier i forbindelse med denne specifikke sektor. CISA understregede, at »femårsplaner« blot er vejledende dokumenter, der udtrykker politiske synspunkter for fremtiden og som sådan ikke har bindende virkning, fordi der ikke er nogen overtrædelsesklausul eller sanktionsklausul i disse planer. Derudover henviste CISA i denne forbindelse til tilsvarende dokumenter og rapporter fra Kommissionens side, såsom Kommissionens egen publikation med titlen »En ny industristrategi«, hvori Kommissionen selv identificerer forskellige prioriteter med hensyn til offentlige investeringer i et klart forsøg på at styre den fremtidige udvikling af EU's nøgleindustrier.

(38)

Dette argument kunne ikke accepteres. For det første er de femårsplaner, som GOC har offentliggjort, ikke blot generelle retningslinjer, men er af juridisk bindende karakter. I den 14. femårsplan opfordres alle myndigheder udtrykkeligt til at gennemføre planerne: »Vi vil styrke planlægningsstyringssystemer såsom fortegnelser og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udvikle lister og fortegnelser såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale platform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. Vi vil etablere og forbedre mekanismer til gennemførelse og koordinering af projekter, bringe planer godkendt af centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og statsrådet og provinsudviklingsplanerne i overensstemmelse med denne plan inden forelæggelse til godkendelse, sikre at fysisk planlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og planlægning på andre niveauer koordineres med denne plan med hensyn til primære mål, udviklingsretninger, overordnet layout, vigtigste politikker, største projekter og risikoforebyggelse og -kontrol« (16). Den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien fastsætter desuden, at »alle lokalområder skal udvikle sig med denne plan og medtage det vigtigste indhold og de største projekter i deres primære lokale opgaver«, mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke gennemførelsesudtalelser på baggrund af målene og opgaverne i denne plan.« Påstanden blev derfor afvist.

(39)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i den nuværende undersøgelse.

3.2.2.    Bekendtgørelse nr. 35

(40)

Bekendtgørelse nr. 35 fra den nationale udviklings- og reformkommission — Politikker til udvikling af jern- og stålindustrien (2005) (»bekendtgørelse nr. 35«) er endnu et politisk dokument, som regulerer den kinesiske stålsektor. Bekendtgørelsen er vedtaget af statsrådet og omfatter forskellige aspekter af GOC's kontrol over industrien, herunder:

forbud mod udenlandsk ejermajoritet hos stålproducenter i Kina (artikel 1)

opstilling af produktionsmål for de største stålproducenter (artikel 3)

fastsættelse af regler for ændringer i selskabsstrukturen hos stålvirksomheder (artikel 20)

indførelse af GOC's godkendelsesprocedurer for investeringer i stålproducenter (artikel 22)

lån og brugsrettigheder til jord indrømmes kun til stålproducenter, der overholder de nationale udviklingspolitikker for sektoren (artikel 24 og 25), og

statslig indgriben med henblik på at støtte store nøglevirksomhedsgrupper i at etablere oversøisk produktion og i levering af råmaterialer (artikel 30).

3.2.3.    Afgørelse nr. 40

(41)

Afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, hvori de industrielle sektorer klassificeres i forskellige kategorier, nemlig »tilskyndede, begrænsede og afviklede projekter«. Det fastslås i denne afgørelse, at fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (»Guidance Catalogue for the Industrial Structure Adjustment«), som er en foranstaltning til gennemførelse af afgørelse nr. 40, er et vigtigt grundlag for at vejlede om investeringsretninger. Den udstikker også retningslinjerne for GOC med hensyn til at forvalte investeringsprojekter og udarbejde og gennemføre politikker vedrørende offentlige finanser, beskatning, kredit, jord, import og eksport (17). Stålindustrien er opført som en tilskyndet industri i kapitel VIII i denne fortegnelse. For så vidt angår dens juridiske karakter anførte Kommissionen, at afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, som er den højeste administrative instans i Kina. Afgørelsen er dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og for erhvervsdrivende (18).

3.2.4.    Fornyelsesplanen

(42)

Den overordnede plan for justering og fornyelse af stålindustrien (2009) er en handlingsplan for stålindustrien. Planen har til formål på at håndtere den internationale finansielle krise og imødekommer GOC's generelle politiske krav om at opretholde væksten. Den har også til formål at »garantere en stabil drift af industrien«, fordi den »betragtes som en vigtig søjleindustri i den nationale økonomi«. Dokumentet indeholder følgende:

en forøgelse af den finansielle støtte til »centrale nøglestålproducenter«

fremskyndelse af strukturtilpasninger og fremme af den industrielle opgradering

støtte til de vigtigste virksomheder, der samarbejder med udlandet i forbindelse med deres udvikling, tekniske samarbejde samt fusioner og overtagelser

en stigning i omfanget af eksportkreditter til metallurgisk udstyr.

3.2.5.    Fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer

(43)

Ifølge kapitel VIII i fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (2019) er stålsektoren en tilskyndet sektor.

3.2.6.    Generelle konklusioner om GOC's indgriben i stålsektoren

(44)

Ud fra ovennævnte dokumenter og bestemmelserne heri, der indtil videre må anses for fortsat at være gældende, gentog Kommissionen sin konklusion fra den oprindelige undersøgelse om, at den kinesiske stålindustri fortsatte med at være en nøgleindustri/strategisk industri i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis udvikling stadig forfølges aktivt og styres af GOC som et strategisk politisk mål.

3.3.   Subsidier og subsidieordninger, der undersøges i den nuværende udløbsundersøgelse

(45)

Som følge af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje som anført i betragtning 27 og 30 besluttede Kommissionen på følgende vis at undersøge, om der var tale om fortsat subsidiering. For det første undersøgte Kommissionen, om de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fortsatte med at medføre fordele for industrien for varmvalsede flade produkter af stål. Derefter undersøgte Kommissionen, hvorvidt denne industri havde fordel af subsidier, som ikke blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (»yderligere subsidier« eller »nye subsidier«) som påstået i anmodningen.

(46)

Kommissionen besluttede, at eftersom undersøgelsesresultaterne bekræftede eksistensen af fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt nogle af de yderligere subsidier, var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge ansøgeren angiveligt fandtes.

(47)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at resultaterne af tidligere antisubsidieundersøgelser ikke blot kan overføres til Kommissionens nuværende undersøgelse, da anvendelsen af omvendt bevisbyrde afviger fra sagsøgtes anerkendte ret til forsvar i sådanne undersøgelser. Ifølge CISA anvendte Kommissionen tidligere resultater fra andre særskilte og ikke forbundne undersøgelser til at afbilde økonomisk praksis i Kina som eksempler på subsidiering. Denne tilgang beviser imidlertid ikke, at der forekommer subsidiering i forbindelse med den undersøgte vare.

(48)

Kommissionen fandt, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for subsidiernes eksistens, størrelse, art, fordel og specificitet, som denne med rimelighed kunne forventes at have adgang til. Ifølge Kommissionen var det desuden, som følge af det manglende samarbejde, i de seneste EU-antisubsidieundersøgelser vedrørende de samme subsidieordninger som påstået i anmodningen også blevet undersøgt, hvilken fordel, specificitet og beløbsstørrelse der var forbundet med subsidierne under de samme ordninger. Disse tidligere konklusioner om subsidiering udgjorde sammen med de mange oplysninger, der var indeholdt i anmodningen og bekræftet af Kommissionen i løbet af denne undersøgelse, de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til fortsat subsidiering, jf. grundforordningens artikel 28. Denne påstand blev derfor afvist.

3.4.   Subsidier, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

3.4.1.    Præferencelåneordninger

3.4.1.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(49)

I den oprindelige undersøgelse (19) fastslog Kommissionen, at statsejede banker var offentlige organer, eftersom de varetog statslige funktioner og dermed udøvede statslig myndighed.

(50)

Med hensyn til de banker, der ydede lån til de producenter, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, var størstedelen statsejede. De tilgængelige oplysninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse viste, at mindst 35 af de 45 indrapporterede banker var statsejede banker, herunder de største forretningsbanker i Kina, såsom Bank of China, China Construction Bank og Industrial and Commercial Bank of China. Det blev desuden konstateret, at disse statsejede forretningsbanker havde en dominerende stilling på markedet, og at de i deres egenskab af offentlige organer tilbød lån til rentesatser, der lå under markedsrenten. Det blev således konkluderet, at GOC havde en politik om at yde præferencelån til sektoren for varmvalsede flade produkter.

(51)

Kommissionen fastslog også på grundlag af bl.a. artikel 34 og 38 i loven om forretningsbankers virksomhed og artikel 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 40, at privatejede forretningsbanker i Kina fik overdraget og blev pålagt direkte af GOC at yde præferencelån til producenterne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(52)

Kommissionen konkluderede derfor, at: der var et finansielt bidrag til producenterne af varmvalsede flade produkter i form af en direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og privatejede banker også fik overdraget eller blev pålagt af regeringen at yde finansielle bidrag til de samme producenter, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(53)

Det blev konstateret, at der var en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra b), i den udstrækning, at de statslige lån blev ydet på mere favorable betingelser, end låntageren ellers kunne opnå på markedet. Eftersom det blev fastslået, at ikkestatslige lån i Kina ikke kan anvendes som et hensigtsmæssigt markedsbenchmark (eftersom privatejede banker overdrages eller pålægges funktioner af GOC), blev et sådant benchmark beregnet ved at anvende den almindelige udlånssats hos People's Bank of China. Denne sats blev justeret for at afspejle den normale markedsrisiko ved at tilføje den relevante forventede præmie på virksomhedsobligationer, der ligger i kategorien »non-investment grade« (BB-vurdering).

(54)

Denne subsidieordning blev anset for at være specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom stålindustrien tilhørte den tilskyndede kategori i henhold til afgørelse nr. 40, og lånene var forbeholdt stålvirksomheder, der fuldt ud overholdt udviklingspolitikkerne for jern- og stålindustrien (bekendtgørelse nr. 35).

(55)

Desuden blev det konstateret, at ordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom visse af regeringens planer og dokumenter opmuntrede til og gav instrukser om at yde økonomisk støtte til stålindustrien i bestemte geografiske regioner i Kina.

(56)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 1,99 % til 27,91 %.

3.4.1.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(57)

I anmodningen og de tilhørende bilag (20) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nød godt af præferencelån og rentesatser, der lå under markedsrenten, fra nationale banker i Kina.

(58)

Ansøgeren fremlagde dokumentation for statsejede bankers betydelige tilstedeværelse og fortsatte markedsdominans i den kinesiske banksektor. I punkt 67 indeholdt anmodningen en liste over de største statsejede banker, der har ydet lån på præferencevilkår til producenter af varmvalsede flade produkter i Kina.

(59)

Endelig anførte ansøgeren, at private banker fortsat fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde subsidierede lån i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Kommissionens konklusioner i den oprindelige undersøgelse er derfor stadig gyldige i denne henseende.

(60)

Da GOC ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt vedrørende den nuværende situation for så vidt angår det kinesiske banksystem.

(61)

Desuden blev de afgørende spørgsmål i forbindelse med fastsættelsen af denne subsidieordning og fortsættelsen heraf, nemlig at statsejede banker agerer som offentlige organer, at de dominerer i banksektoren, og at private banker overdrages og pålægges funktioner, bekræftet i rapporten om Kina (21) og af resultaterne af de seneste undersøgelser vedrørende dæk (22), elcykler (23), stål med organisk belægning (24), glasfiber (25) og aluminiumfolie (26).

3.4.1.3.   Fordele

(62)

På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet i den nuværende undersøgelsesperiode ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 61, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat modtog subsidier.

3.4.1.4.   Specificitet

(63)

Den pågældende subsidieordning var stadig specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og b), idet den retlige situation, der er beskrevet i betragtning 54, ikke havde ændret sig, hvilket i lyset af den nye 14. femårsplan for stålsektoren bekræftede, at stålindustrien er en tilskyndet industri.

3.4.1.5.   Konklusion

(64)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at der fortsat blev ydet præferencelån som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.2.    Indrømmelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag

3.4.2.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(65)

I den oprindelige undersøgelse (27) fastslog Kommissionen, at GOC's indrømmelse af brugsrettigheder til jord burde betragtes som en subsidieforanstaltning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2. Da der ikke findes noget fungerende marked for jord i Kina, indrømmer GOC brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, hvilket medfører en fordel for de modtagende virksomheder. Anvendelsen af et eksternt benchmark viste, at det beløb, som producenterne af varmvalsede flade produkter betalte for brugsrettighederne til jord, ligger langt under den normale markedspris.

(66)

Kommissionen fastslog også, at subsidierne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c), eftersom adgangen til jord til industriel anvendelse ved lov er begrænset til virksomheder, der overholder de af staten fastsatte industripolitikker. Desuden var det kun visse transaktioner, der var genstand for en udbudsprocedure, priserne blev ofte fastsat af myndighederne, og regeringens praksis på dette område er uklar og uigennemsigtig.

(67)

Ved hjælp af benchmarket for jordpriserne i Taiwan blev subsidiesatsen for så vidt angår denne foranstaltning i den oprindelige undersøgelse fastsat til mellem 1,20 % og 7,63 % for de stikprøveudtagne producenter.

3.4.2.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(68)

I anmodningen og de tilhørende bilag (28) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nød godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(69)

Ansøgeren oplyste, at bestemmelserne vedrørende dette anliggende ikke har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Privat ejerskab af jord er forbudt i Kina. I loven om jordforvaltning, særlig artikel 2, er det stadig fastsat, at al jord i Kina i sidste ende ejes af GOC, eftersom den kollektivt tilhører Kina. I ejendomsloven (artikel 45-48) er det fastsat, at jord i Kina enten »ejes kollektivt« eller er »statsejet«. Jord kan ikke sælges, men brugsrettigheder til jord kan tildeles gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

(70)

Hverken GOC eller producenterne fremlagde beviser, der tydede på, at industrien for varmvalsede flade produkter ophørte med at være omfattet af tildelingen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(71)

På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder dokumentationen herfor i rapporten om Kina (29) og resultaterne af de seneste udligningstoldundersøgelser vedrørende Kina for så vidt angår dæk (30), elcykler (31) og optiske fiberkabler (32), konkluderede Kommissionen, at de satser, der blev betalt for brug af jord, fortsat var subsidieret, eftersom den ordning, som GOC havde indført, ikke fungerer efter markedsprincipperne.

3.4.2.3.   Fordele

(72)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i de tidligere undersøgelser, jf. betragtning 71, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.2.4.   Specificitet

(73)

Disse subsidier er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c). Brugsrettigheder til jord tildeles kun til en begrænset gruppe af virksomheder. Desuden hører stålsektoren, som er en del af den tilskyndede kategori inden for rammerne af statsrådets afgørelse nr. 40, under de sektorer, der nyder godt af brugsrettigheder til jord.

3.4.2.5.   Konklusion

(74)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at tildelingen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag som et udligningsberettiget subsidie fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.3.    Ordninger for fritagelse for og nedsættelse af direkte skatter

3.4.3.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(75)

I den oprindelige undersøgelse (33) fastslog Kommissionen, at producenter af varmvalsede flade produkter modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(76)

For så vidt angår tre specifikke ordninger: virksomhedsbeskatning (Enterprise Income Tax (EIT)), der giver fordele til ressourceprodukter som følge af synergistisk udnyttelse, EIT-fradrag for FoU-udgifter og skattefritagelse i forbindelse med brugsrettigheder til jord baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende retsgrundlaget, berettigelsen, subsidiets art og dets specificitet på de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og var i stand til at beregne individuelle subsidiesatser for de stikprøveudtagne virksomheder.

(77)

Det blev konstateret, at ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning er subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(78)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til disse ordninger til kun at gælde visse virksomheder og industrier, der er klassificeret som tilskyndede, som f.eks. industrien for varmvalsede flade produkter.

(79)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 0,00 % til 0,66 %.

3.4.3.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(80)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse (34) fremlagde ansøgeren dokumentation for, at mange kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nyder godt af flere fordelsordninger i forbindelse med virksomhedsbeskatningen (Enterprise Income Tax (EIT)), som blev udlignet i den oprindelige undersøgelse. Retsgrundlaget for EIT-fordelsordningen er artikel 28 i den kinesiske EIT-lov og artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven i Kina. Ansøgeren fremlagde desuden dokumentation for EIT-fradraget for FoU-subsidier med retsgrundlag i artikel 30, stk. 1, i den kinesiske EIT-lov sammen med gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven.

(81)

Undersøgelser af optiske fiberkabler (35) og aluminiumfolie (36) bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(82)

Da GOC ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter fra ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(83)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

3.4.3.3.   Fordele

(84)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 81, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.3.4.   Specificitet

(85)

Ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til ordningerne til kun at omfatte visse virksomheder og industrier.

3.4.3.5.   Konklusion

(86)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at nogle af skatteordningerne fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.4.    Ordninger og politikker vedrørende indirekte skat og importtold

3.4.4.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(87)

I den oprindelige undersøgelse (37) fastslog Kommissionen, at producenter af varmvalsede flade produkter modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem to ordninger for indirekte skat og importtold:

a)

momsfritagelse og nedsættelse af importtold for brugen af importeret udstyr og teknologi

b)

skattefritagelse for en politisk motiveret udflytning

(88)

Ordningerne for indirekte skat og importtold anses for at være subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(89)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne var specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at gælde visse virksomheder og industrier. GOC's manglende samarbejdsvilje gjorde det desuden ikke muligt for Kommissionen at nå frem til en konklusion om, hvorvidt der fandtes objektive kriterier for berettigelse til visse ordninger, hvilket også gjorde dem specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(90)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på 1,01 %.

3.4.4.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(91)

Anmodningen og resultaterne af Kommissionens seneste antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede industrier i Kina, såsom undersøgelser vedrørende dæk (38), stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (39), og aluminiumfolie (40), bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(92)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter fra ordninger og politikker for indirekte skat og importtold.

(93)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

3.4.4.3.   Fordele

(94)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af den manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 91, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.4.4.   Specificitet

(95)

Det blev konstateret, at ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom adgangen til ordningerne er begrænset til kun at gælde visse virksomheder og industrier.

3.4.4.5.   Konklusion

(96)

Kommissionen konkluderer derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at ordningerne for indirekte skat og importtold fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.5.    Tilskudsordninger

3.4.5.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(97)

I den oprindelige undersøgelse (41) konkluderede Kommissionen, at alle de stikprøveudtagne virksomheder nød godt af en række tilskud vedrørende miljøbeskyttelse og reduktion af emissioner og af tilskud i forbindelse med FoU, teknologisk opgradering og innovation.

(98)

I den oprindelige undersøgelse blev det også entydigt konkluderet, at der var ydet en række ad hoc-subsidier til visse producenter af varmvalsede flade produkter fra forskellige offentlige myndighedsniveauer, dvs. på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Eksempler på sådanne tilskud var patentmidler, midler og tilskud til videnskab og teknologi, udviklingsmidler til erhvervsformål, tilskud til basisinfrastruktur, støttemidler på distrikts- eller provinsniveau, midler til import af jernmalm, midler til virksomhedsudflytning, særlige midler til indførsel af avanceret teknologi fra oversøiske områder, favorabel rente på lån til importeret udstyr.

(99)

Disse tilskud og andre ad hoc-subsidier blev anset for at udgøre subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, nemlig i form af en overførsel af midler fra GOC som tilskud til producenterne af den pågældende vare.

(100)

De blev også anset for at være specifikke enten i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da de synes at være begrænset til visse virksomheder eller specifikke projekter i specifikke regioner og/eller stålindustrien, eller i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom betingelserne for virksomhedernes subsidieberettigelse og de faktiske udvælgelseskriterier for at opnå berettigelse ikke er gennemsigtige, ikke er objektive og ikke automatisk finder anvendelse.

(101)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 0,09 % til 1,45 %.

3.4.5.2.   Videreførelse af subsidieordningerne

(102)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse (42) fremlagde ansøgeren dokumentation for, at mange producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nyder godt af tilskudsordninger.

(103)

Resultaterne af Kommissionens seneste antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede industrier i Kina såsom undersøgelser vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (43), og aluminiumfolie (44) bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(104)

De fleste tilskud blev givet til at finansiere bestemte projekter eller aktiver, belønne energibesparelse eller miljøbeskyttelse og til at modernisere stålværker.

(105)

Ansøgeren fremlagde også dokumentation baseret på en analyse af specifikke virksomheders årsregnskaber for, at mindst 12 producenter af varmvalsede flade produkter modtog subsidier mellem 2018 og 2021.

(106)

Alle tilskud og andre ad hoc-subsidier, der er analyseret i løbet af udløbsundersøgelsen, udgjorde subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af en direkte overførsel af midler i forbindelse med tilskud og lignende overførsler af ressourcer.

(107)

Da GOC og producenterne af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte de beviser, som blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter, som opnås gennem tilskud eller på ad hoc-basis.

3.4.5.3.   Fordele

(108)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af den manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i de tidligere undersøgelser, jf. betragtning 103, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.5.4.   Specificitet

(109)

Disse subsidier blev anset for — retligt eller faktisk — at være specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2. Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, anses subsidierne for at være tildelt et begrænset antal producenter af varmvalsede flade produkter og/eller på grund af den måde, hvorpå de subsidieydende myndigheder har udøvet deres skønsbeføjelse med hensyn til tildelingen.

3.4.5.5.   Konklusion

(110)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenterne fortsatte med at modtage tilskud som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.5.   Yderligere subsidier

3.5.1.    Konvertering af gæld til egenkapital

3.5.1.1.   Indledning

(111)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse (45) indeholdt udførlige beviser for, at flere kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter var involveret i anden generation af gælds- og egenkapitalinstrumenterne, der blev gennemført fra 2016 til 2019, for en gæld på i alt 237 mia. RMB. Det hævdes, at udestående gæld, som statsejede stålproducenter skylder statsejede forretningsbanker, blev annulleret til gengæld for egenkapital gennem forskellige typer gennemførelsesorganer, som er finansielle institutioner, der ikke er banker, under China Banking and Insurance Regulatory Commission. Den mest almindelige form for gennemførelsesorganer inden for konvertering af gæld til egenkapital, er selskaber, der investerer i finansielle aktiver (FAIC), som udskilles fra banker eller forsikringsselskaber. I anmodningen hævdedes det desuden, at de gennemførelsesorganer blev specifikt oprettet til at afvikle store misligholdte lån i nøgleindustrier, inklusive stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld, bl.a. gennem konvertering af gæld til egenkapital.

(112)

Da GOC ikke fremlagde oplysninger om denne ordning, drog Kommissionen sine konklusioner vedrørende denne ordning på grundlag af oplysningerne i anmodningen og oplysningerne fra den antisubsidieundersøgelse, som Kommissionen gennemførte vedrørende stålsektoren i Kina, dvs. stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (46).

(113)

Som beskrevet i betragtning 91 fastslog Kommissionen, at varmvalsede flade produkter er en tilskyndet erhvervsgren, og i afsnit 3.4.1 konstaterede den, at producenterne af varmvalsede flade produkter benytter sig af præferentiel finansiering takket være den omstændighed, at GOC havde en politik om at tilbyde præferencelåneordninger til sektoren for varmvalsede flade produkter via statsejede banker, og også privatejede banker fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde sådanne lån på præferencevilkår til producenterne af varmvalsede flade produkter. Kommissionen fastslog desuden, at GOC har opbygget et helt reguleringsmæssigt økosystem omkring konceptet med konvertering af gæld til egenkapital, som omfatter et stigende antal og mange forskellige kreditorer, målvirksomheder, gennemførelsesorganer, investorer, serviceplatforme og tilsynsmyndigheder. Og selv om det i GOC's dokumenter konsekvent fremhæves, at dette system er markedsorienteret, mindes deltagerne også om, at de forventes at tjene et større formål og fremme nationale mål i den økonomiske politik.

(114)

I henhold til dokumentet »Guiding Opinions on Regulating the Asset Management Business of Financial Institutions« (vejledende instrukser om regulering af kapitalforvaltning i finansielle institutioner), som der henvises til i anmodningen, opfordres finansielle institutioner til at rejse kapital gennem udstedelse af kapitalforvaltningsprodukter med henblik på at investere på områder, der opfylder kravene i de nationale strategier og industripolitikker og opfylder kravene i de nationale politikker for strukturreformer på udbudssiden under forudsætning af overholdelse af love og bestemmelser og forretningsmæssig bæredygtighed. Desuden opfordres de finansielle institutioner også til at rejse midler gennem udstedelse af kapitalforvaltningsprodukter for at støtte omlægningen af den økonomiske struktur, støtte markedsorienteret, legaliseret konvertering af gæld til egenkapital og reducere virksomhedernes gearing.

(115)

I anmodningen blev der også henvist til »Opinions on Resolving Excess Capacity in the Steel Industry and Realizing a Recovery« (instrukser om, hvordan man løser problemet med overskydende kapacitet i stålindustrien og opnår en genrejsning), som understregede behovet for at øge finansieringsstøtten til stålvirksomheder og behovet for at tiltrække investeringskapital fra andre kilder end statsbudgettet og finansielle institutioner, såsom formueforvaltningsprodukter, pensionsfonde osv. Desuden opfordres der i dette dokument til at udvikle markedsbaserede tilgange til behandling af virksomhedsgæld og støtte bankerne i at afvikle nødlidende gæld ved at overføre problematiske lånepositioner til kapitalforvaltningsselskaber.

(116)

I »Opinions on Supporting the Steel and Coal Industries in Resolving Excess Capacity and Realizing a Recovery«, som blev offentliggjort i 2016 af People's Bank of China og de reguleringsudvalg, der fører tilsyn med bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren, gives instrukser om, hvordan man kan hjælpe stål- og kulindustrierne med at løse problemer med overkapacitet og insolvens. Dette sikres gennem den »styrende rolle«, som virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser, har, og som vil gøre det muligt for kul- og stålindustrierne at forbedre deres finansielle, teknologiske og miljømæssige resultater. Desuden kan virksomheder, der overholder nationale industripolitikker og kan opfylde flere vagt definerede betingelser vedrørende omstrukturering, solvens og miljøbeskyttelse, drage fordel af en justering af kreditperioderne.

(117)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse foreligger der oplysninger om oprettelsen af det fælles konferencesystem under ledelse af statsrådet, som gennemgik og godkendte regulerings- og støttepolitikker, herunder indførelsen af en ny runde af gældskonvertering til egenkapital. Samtidig udarbejdede det fælles straffemekanismer med henblik på at pålægge sanktioner for overtrædelser af reglerne. Derudover har den fælles konference opfordret til transaktioner vedrørende konvertering af gæld til egenkapital til fordel for virksomheder og industrier med stor betydning for den økonomiske omstilling samt den nationale sikkerhed.

(118)

Ved konferencen om finansielt arbejde i centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti (CPCCC) i 2017 bekræftede generalsekretær Xi Jinping de mangeårige holdninger om, at finansielle institutioner skal forstå, at deres rolle først og fremmest er at tjene realøkonomien, og at de skal gøre deres yderste for at styrke dens svage punkter. I sin erklæring uddybede han finanssektorens pligt til at tjene realøkonomien ved at beskytte den mod finansielle risici. Derved bør den finansielle sektor forbedre tjenesternes effektivitet og kvalitet og kanalisere flere ressourcer ind i områder med stor og svag økonomisk og social udvikling. Hertil kommer, at regeringen er engageret i nedgearing af økonomien ved resolut at føre en forsigtig pengepolitik og prioritere en reduceret gearing i statsejede virksomheder.

(119)

Mødet i Kinas statsråds stående udvalg i 2017 satte nedbringelse af statsejede virksomheders gearing i centrum for den generelle nedgearing blandt virksomheder. Det stående udvalg foreslog, at der udvikles relevante finanspolitiske støtteforanstaltninger for overgearede statsejede aktiver i stål- og kulindustrien. Det drøftede også oprettelsen af en supplerende mekanisme for statsejet kapital og tilrådighedsstillelse af den kapital, der er nødvendig med henblik på omstilling og opgradering.

(120)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at konvertering af gæld til egenkapital udgør et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Regeringen ydede dette finansielle bidrag gennem offentlige organer, der var involveret i disse transaktioner, dvs. de fire gennemførelsesorganer og forskellige statsejede forretningsbanker. I mangel af samarbejde fra GOC's side i forbindelse med udløbsundersøgelsen konkluderede Kommissionen, at de fremlagte beviser i tilstrækkelig grad viste, at gennemførelsesorganerne var offentlige organer, eftersom de specifikt blev oprettet af GOC til at afvikle store misligholdte lån inden for nøgleindustrier, herunder stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld. Det blev derfor vurderet, at deres adfærd svarede til udøvelsen af regeringsmyndighed.

(121)

Anmodningen indeholdt desuden dokumentation for, at det store omfang af gældseftergivelser ikke var underlagt normale forretningsmæssige overvejelser, eftersom GOC ikke foretog en vurdering af, hvorvidt en normal privat investor ville have konverteret disse gældsposter til egenkapital i forventning om, at der med tiden ville blive genereret en rimelig forrentning. Anmodningen indeholdt oplysninger om, at GOC konverterede betydelige gældsbeløb til egenkapital med henblik på at nedbringe forholdet mellem passiver og aktiver hos producenterne af varmvalsede flade produkter for at øge deres konkurrenceevne uden hensyntagen til de forretningsmæssige overvejelser, som en privat investor ville foretage. Efter en nøje analyse af oplysningerne i anmodningen og i mangel af andre oplysninger i sagen konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 6, litra a).

3.5.1.2.   Fordele

(122)

Konvertering af gæld til egenkapital udgør et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(123)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, konkluderede Kommissionen efter en nøje analyse af oplysningerne i anmodningen og i mangel af andre oplysninger i sagen, at foranstaltningerne derfor udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 6, litra a).

3.5.1.3.   Specificitet

(124)

Subsidierne var specifikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom der ikke var nogen objektive kriterier for tildelingen af subsidier, og da det har været uklart, på hvilke betingelser producenter af varmvalsede flade produkter kan udnytte denne ordning. Konverteringerne var også specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), idet de offentlige myndigheder havde store skønsbeføjelser med hensyn til at tildele subsidierne, og kun visse sektorer har nydt godt af subsidierne, såsom dem der har lidt under overkapacitet.

3.5.1.4.   Konklusion

(125)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenter af varmvalsede flade produkter i Kina var omfattet af konverteringen af gæld til egenkapital som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode i form af finansiel støtte til at nedbringe virksomhedsgælden hos stærkt forgældede virksomheder.

3.6.   Samlet konklusion vedrørende fortsat subsidiering

(126)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af varmvalsede flade produkter i Kina fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.   UDVIKLING I IMPORTEN, HVIS FORANSTALTNINGERNE OPHÆVES

(127)

Ud over konstateringen af subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat subsidieret import fra det pågældende land, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

4.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(128)

Da producenterne i Kina ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende de øvrige producenters kapacitet på de foreliggende faktiske oplysninger og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder.

(129)

I 2020 tegnede Kina sig for 56,5 % af verdens produktion af råstål sammenlignet med 53,3 % i 2019 (47). I september 2020 blev det i en erklæring på det 88. møde i OECD's stålkomité bemærket, at »produktionen og lagerbeholdningerne på trods af det globale negative efterspørgselschok er steget betydeligt fra foregående års niveauer i Kina«. Desuden bemærkede stålkomitéen »med bekymring afvigelsen fra den globale tendens i Kina, hvor stålproduktionen nåede rekordstore mængder i første halvår af 2020, og hvor lagerbeholdningerne har nået et historisk højt niveau. Med denne udvikling opstår der risiko for overforsyning i Kina, hvilket forværrer de globale ubalancer, der skyldes efterspørgselschokket i forbindelse med covid-19.« Den stadigt voksende stålproduktionskapacitet i Kina er blevet yderligere understøttet af »store lempelser af kreditbetingelserne« kombineret med stigende investeringer fra de store stålproducenters side, mens mindre aktører stadig befinder sig uden for kapacitetskontrolsystemet. I en OECD-rapport fra februar 2021 blev der også bemærket en stigende overkapacitet i stålproduktionen på verdensplan og navnlig drevet af asiatiske lande, herunder Kina (48).

(130)

Den kinesiske regering har ambitiøse planer for sin stålindustri (49), da den har til hensigt at fjerne forældede anlæg og ikkekonkurrencedygtige virksomheder med uforholdsmæssigt store omkostninger og samtidig fokusere på at styrke og fremme stålproducenter, som overholder regeringens politikker og prioriteter. Idéen er at rydde op i industrien, styrke førende aktører og fjerne dem, der ikke præsterer tilstrækkeligt, og dem, der ikke overholder (eller tilpasser sig) regeringens prioriteter. Målet er at fremme »en ny generation af industriledere«. Dette opnås gennem politikker såsom kapacitetsudvekslingssystemet og konvertering af gæld til egenkapital, som giver staten et stort spillerum, når det gælder de enkelte virksomheders aktiviteter. Det underliggende formål er at øge kapaciteten hos »udvalgte« aktører, som er højtydende producenter, der opfylder regeringens nuværende mål for stålindustrien.

(131)

I oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den samlede kinesiske kapacitet inden for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål anslået til over 345 mio. ton, mens produktionen og det kinesiske forbrug begge blev anslået til 314 mio. ton i 2020. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 31 mio. ton i 2020, hvilket er vejledende for den uudnyttede kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode og næsten svarer til det samlede EU-forbrug på det frie marked (ca. 35 mio. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

Nedgangen i den kinesiske efterspørgsel efter stål i begyndelsen af 2021 er og vil være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel vil sandsynligvis lægge yderligere pres på producenterne med henblik på at eksportere. Den kinesiske kapacitet er for stor i forhold til den kinesiske økonomis faktiske behov.

(133)

På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til subsidierede priser, hvis foranstaltningerne udløber.

4.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(134)

EU-markedet er blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Det kinesiske marked kan ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina (50). Desuden ligger prisniveauerne i Unionen (EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var på 734 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode) over de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris ved salg til resten af verden (714 EUR/ton på cif-niveau). Da varmvalsede flade produkter, jf. betragtning 206, er en meget prisfølsom råvare, vil de kinesiske eksportører have et stærkt incitament til at kanalisere deres eksport mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(135)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger, som gælder over for den undersøgte vare, alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte EU-markedet mod import i betydelige mængder til subsidierede priser. Da Kina ikke modtog landespecifikke kontingenter for den undersøgte vare, har de kinesiske producenter adgang til en stor resterende kontingentmængde, under hvilken de kan kanalisere deres eksport til EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne udløber. Hvis udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportmængder vil stige betydeligt inden for det resterende kontingent og således oversvømme EU-markedet, før toldsatsen ved overskridelse af kontingentet under beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse.

4.3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(136)

Kommissionen konkluderede på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, at der er tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af varmvalsede flade produkter i Kina fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode og sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden. Der er intet bevis for, at de pågældende subsidier og subsidieordninger vil blive bragt til ophør inden for den nærmeste fremtid.

(137)

Subsidieringen af industrien for varmvalsede flade produkter gør det muligt for de kinesiske producenter at fastholde deres produktionskapacitet på et niveau langt over den indenlandske efterspørgsel og ville muligvis kunne dække hele EU-forbruget.

(138)

Kommissionen fandt derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en omdirigering af betydelige mængder af subsidieret import af den pågældende vare til EU-markedet. GOC fortsætter med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for varmvalsede flade produkter, og Kommissionen fastslog, at industrien for varmvalsede flade produkter drog fordel af en række af dem i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.   SKADE

5.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(139)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(140)

Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 70 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER. Som anført i betragtning 13 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 29 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.2.   EU-forbruget

(141)

Den undersøgte vare betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige produkter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede produkter. Da EU-erhvervsgrenen hovedsageligt er vertikalt integreret og producerer både den undersøgte vare og varer i efterfølgende produktionsled, blev både det bundne og det frie marked analyseret separat, hvor det var relevant.

(142)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til det bundne marked ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og eventuelle interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne fastsættes i henhold til frie markedsprincipper.

(143)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne marked eller det frie marked. Kommissionen konstaterede, at ca. 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare var bestemt til det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(144)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen, som indberettet i makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER, og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat. Forbruget på det bundne marked i Unionen blev fastsat på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse og bundne salg på EU-markedet, jf. makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER.

(145)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Forbrug på det frie marked

34 533

32 411

27 899

34 869

Indeks

100

94

81

101

Det bundne forbrug

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

Samlet EU-forbrug

79 822

74 422

64 888

75 293

Indeks

100

93

81

94

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(146)

Det samlede EU-forbrug faldt med 7 % i 2019 og faldt drastisk med yderligere 12 % i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen forårsaget af covid-19-pandemien. Dette fald blev imidlertid efterfulgt af et pænt opsving som følge af stigningen i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode, men var dog stadig 6 % under niveauet i 2018.

(147)

Forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der svarede til udviklingen i det samlede EU-forbrug. Det faldt kraftigt med 19 % frem til 2020 og blev efterfulgt af et stærkt genopsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede endda et niveau, der var 1 % højere end i 2018.

(148)

Tendensen for forbruget på det bundne marked var næsten identisk med tendensen for det samlede EU-forbrug og faldt kraftigt med 18 % indtil 2020 efterfulgt af et opsving, men nåede dog kun op på 89 % af niveauet i 2018.

(149)

Samlet set faldt det samlede EU-forbrug med 6 % i den betragtede periode.

5.3.   Import fra det pågældende land

5.3.1.    Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(150)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2.

(151)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (i 1 000 ton), markedsandel og priser (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Importmængde fra Kina

1,7

0,5

0,3

28,7

Markedsandel (%)

0,0

0,0

0,0

0,1

Priser på importen fra Kina

1 674

3 177

2 482

664

Indeks

100

190

148

40

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(152)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 faldt importen fra Kina til et minimalt niveau og udgjorde en ubetydelig markedsandel på 0,002 % i 2018. Fra 2018 til 2020 faldt importen yderligere. I den nuværende undersøgelsesperiode steg importen fra Kina imidlertid kraftigt i april 2021 sammenlignet med det lave niveau i de foregående tre år. Markedsandelen var dog fortsat meget lav og var på 0,1 %.

(153)

De kinesiske importpriser var ifølge Eurostat usædvanligt høje i 2018, 2019 og 2020, selv om de styrtdykkede i den nuværende undersøgelsesperiode. De usædvanligt høje importpriser fra 2018 til 2020 hænger sandsynligvis sammen med, at Kina eksportererede en ubetydelig mængde til Unionen, som ikke kan betragtes som pålidelig.

(154)

Kommissionen fandt, at de kinesiske importpriser, som blev indberettet til Eurostat i den betragtede periode, ikke er repræsentative for de gennemsnitlige priser på varmvalsede flade produkter på grund af den meget lave importmængde fra Kina i den pågældende periode, og at de ikke kunne anvendes til at drage meningsfulde eller relevante konklusioner.

(155)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 3

Import fra tredjelande

Land

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

I alt — alle andre tredjelande end Kina

Mængde (i 1000 ton)

7 997

7 225

5 879

9 635

 

Indeks

100

90

74

120

 

Markedsandel (%)

23

22

21

28

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

532

482

428

765

 

Indeks

100

90

80

144

Kilde: Eurostat

(156)

Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end det pågældende land faldt med 26 % fra 2018 til 2020 og steg kraftigt i 2021 til en markedsandel på 28 %, hvilket er 20 % over niveauet i 2018. Samlet set importerer Unionen varmvalsede flade produkter fra mere end 40 lande på verdensplan. De fem største eksportører af varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var Rusland, Indien, Tyrkiet, Egypten og Taiwan, der tegner sig for 18 % af det frie marked i Unionen og 65 % af al import af varmvalsede flade produkter. Individuelt var Rusland den største eksportør med en markedsandel på 5,8 %, mens de fire andre lande hver havde en markedsandel på mellem 2 % og 4 %. Intet andet land har en markedsandel på over 2 %. Blandt de største eksportører er importen fra Rusland (51) og Tyrkiet (52) i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger.

5.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.4.1.    Generelle bemærkninger

(157)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(158)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(159)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, de udligningsberettigede subsidiers størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(160)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(161)

Som forklaret i betragtning 143-144 indhentede Kommissionen, for at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt, oplysninger om hele produktionen af den pågældende vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne eller det frie marked. Kommissionen analyserede, hvor det var relevant og muligt, skadesindikatorerne for det frie og det bundne marked særskilt.

5.4.2.    Makroøkonomiske indikatorer

5.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(162)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (i 1000 ton)

75 626

70 920

61 096

69 531

Indeks

100

94

81

92

Produktionskapacitet (i 1000 ton)

90 923

92 584

91 965

93 249

Indeks

100

102

101

103

Kapacitetsudnyttelse (%)

83

77

66

75

Indeks

100

92

80

90

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(163)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fulgte samme tendens som for det samlede EU-forbrug og faldt samlet set med ca. 8 % i den betragtede periode med et betydeligt fald i 2020, efterfulgt af et opsving som følge af de årsager, der er forklaret i betragtning 146.

(164)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode med 3 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen den samme negative tendens som produktionsmængden og forbruget og faldt med 10 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode.

5.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(165)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Salg på det frie marked

26 534

25 185

22 020

25 205

Indeks

100

95

83

95

Markedsandel (%)

77

78

79

72

Indeks

100

101

104

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(166)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i forbruget i den betragtede periode. Den faldt mellem 2018 og 2020 af de årsager, der er forklaret i betragtning 146, efterfulgt af et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode. Opsvinget i den nuværende undersøgelsesperiode lå dog stadig under 2018-niveauet.

(167)

I den betragtede periode voksede EU-erhvervsgrenens markedsandel for så vidt angår EU-forbruget en smule mellem 2018 og 2020 fra 77 til 79 % og faldt med syv procentpoint mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode til 72 %. Som det fremgår af tabel 4, skyldes dette fald, at markedsandelen for importen fra tredjelande steg med 7 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket forklarer EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på det frie marked.

Tabel 6

Mængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Mængde på det bundne marked i Unionen

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

75 626

70 920

61 096

69 531

% af den bundne mængde i forhold til den samlede produktion

59,9

59,2

60,5

58,1

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(168)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg på EU-markedet) faldt med 18 % fra 2018 til 2020 og steg igen med 7 procentpoint i 2021, hvilket resulterede i et samlet fald på 11 % i den betragtede periode, fra ca. 45 mio. ton til 40 mio. ton fra begyndelsen til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set fulgte det bundne og det frie marked samme tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater på det frie marked.

(169)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked (udtrykt som en procentdel af den samlede produktion) forblev relativt stabil i den betragtede periode og lå på mellem 58,1 % og 60,5 %.

5.4.2.3.   Vækst

(170)

I en situation med faldende forbrug og produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

5.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(171)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

41 161

38 980

36 207

38 470

Indeks

100

95

88

93

Produktivitet (enhed/ansat)

1 824

1 819

1 687

1 807

Indeks

100

100

93

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(172)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode fulgte antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, udviklingen i EU-produktionsmængden, og det faldt kraftigt mellem 2018 og 2020 for at stige lidt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set resulterede det i et fald på 7 % i den betragtede periode.

(173)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, forblev generelt stabil i den betragtede periode.

5.4.2.5.   De udligningsberettigede subsidiers størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(174)

Kommissionen konkluderede, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenterne fortsatte med at modtage udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode. Det udligningsberettigede subsidiebeløb for Kina, som er nærmere beskrevet i ovenstående afsnit om subsidier, er betydeligt.

(175)

De antisubsidieforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere subsidiering, hvilket fremgår af oplysningerne for 2018. Dette blev også bekræftet af Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet (53).

5.4.3.    Mikroøkonomiske indikatorer

5.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(176)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked

549

509

450

734

Indeks

100

93

82

134

Enhedsproduktionsomkostninger

518

557

534

669

Indeks

100

108

103

129

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(177)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 17 % mellem 2018 og 2020 og steg drastisk med 34 % i 2021. Udviklingen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien og genoptagelsen af efterspørgslen efter pandemien. De faktorer, der i 2021 påvirkede den pludselige og betydelige stigning i enhedssalgsprisen, var den høje efterspørgsel efter stål, et begrænset udbud og øgede produktionsomkostninger.

(178)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 29 % i den pågældende periode. I 2019 steg produktionsomkostningerne imidlertid, mens enhedssalgspriserne faldt. EU-erhvervsgrenens manglende evne til at afspejle de øgede produktionsomkostninger i deres salgspriser skyldtes store mængder dumpingimport fra Tyrkiet, som pressede priserne ned. I 2020 faldt både produktionsomkostninger og salgspriser, men førstnævnte i mindre omfang. Dette skyldtes nedgangen på markedet under covid-19-pandemien, som pressede priserne betydeligt, mens produktionsomkostningerne var mindre påvirket. Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2021 som følge af en stigning i energi- og råvarepriserne. Genopretningen efter covid-19 satte imidlertid også gang i efterspørgslen med samtidige kraftige prisstigninger til følge (mere end 50 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket er endnu mere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode.

5.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(179)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/FTÆ)

64 164

69 352

69 748

78 444

Indeks

100

108

109

122

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(180)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 22 %. Mens antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt i forhold til 2018, steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

5.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(181)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre (i ton)

631 608

533 200

390 880

522 405

Indeks

100

84

62

83

Slutlagre i procent af produktionen

5,0

4,5

3,8

4,6

Indeks

100

90

76

92

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(182)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagre af varmvalsede flade produkter løbende med et drastisk fald i 2020, hvilket skyldes virkningerne af covid-19-pandemien, og et opsving i 2021. Industrien for varmvalsede flade produkter i Unionen er kendetegnet ved rammekontrakter (månedlige, kvartalsvise og årlige) mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundernes behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. I den forbindelse, og som fastslået i den oprindelige undersøgelse, betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren, da de fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer.

5.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(183)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg på det frie marked i Unionen (% af omsætningen)

8,4

–7,2

–18,0

14,1

Indeks

100

–86

– 214

168

Likviditet (EUR)

496 319 788

–6 211 922

– 130 468 840

645 183 908

Indeks

100

–1,3

–26

130

Investeringer (EUR)

216 927 207

433 154 031

181 406 902

394 535 083

Indeks

100

200

84

182

Investeringsafkast (%)

9,1

–6,0

–13,3

17,4

Indeks

100

–66

– 146

191

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(184)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på det frie marked i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(185)

Rentabiliteten svingede i den betragtede periode, selv om den samlede rentabilitet steg med 5,7 procentpoint i den betragtede periode. Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 genrejste erhvervsgrenen sig og opnåede en fortjeneste i 2018. Der opstod imidlertid tab i 2019, og rentabiliteten nåede sit laveste niveau på – 18 % i 2020 midt under pandemien, mens fortjenesten i 2021 steg kraftigt til 14,1 %. Samtidig steg dumpingimporten til lave priser fra Tyrkiet hurtigt efter indførelsen af foranstaltninger over for Kina, hvilket forklarer faldet i rentabiliteten i 2019. Dette fald i rentabiliteten blev derefter forværret af de chok, som den globale pandemi i 2020 forårsagede, såsom forstyrrelser i forsyningskæden og faldet i stålforbruget. Den kraftige stigning i efterspørgslen efter stål kombineret med stigende salgspriser førte til usædvanligt høje fortjenester i 2021, som var et ekstraordinært år for EU-erhvervsgrenen.

(186)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(187)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode voksede investeringerne med 82 %. Samlet set fulgte investeringsstrømmene i den betragtede periode en bimodal fordeling: investeringerne steg betydeligt i 2019 efterfulgt af et fald i 2020 og et andet højdepunkt i 2021. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.

(188)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forbedredes betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2018. Faktisk steg investeringsafkastet med 8,3 procentpoint i den betragtede periode. Det udviklede sig på samme måde som rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(189)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en hurtig genrejsning efter pandemien.

5.5.   Konklusion vedrørende skade

(190)

Efter indførelsen af udligningsforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Kina i 2017 faldt importen fra Kina og forblev under minimalniveauet i den betragtede periode, således at EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at begynde at overvinde de skadevoldende virkninger af den subsidierede import fra Kina og havde, som bekræftet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 (54) vedrørende importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Tyrkiet, genrejst sig ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade (55). I juli 2021 indførte Kommissionen endelige foranstaltninger over for Tyrkiet, og takket være flere forskellige faktorer, jf. betragtning 185, blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af 2021 til en økonomisk situation svarende til situationen i 2018. I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen derfor ikke længere anset for at have lidt skade.

(191)

Mere specifikt fulgte næsten alle skadesindikatorer, navnlig produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og salgspriser, beskæftigelse og produktivitet, fortjeneste, likviditet og investeringsafkast en lignende tendens i den betragtede periode. Denne tendens var kendetegnet ved et fald i 2019, et kraftigere fald i 2020 og et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau svarende til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2018. Årsagen til denne uregelmæssige tendens er hovedsagelig sammenfaldet mellem en betydelig tilstrømning af lavprisdumpingimport af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet og den unikke dynamik, som covid-19-pandemien har skabt. Nedlukninger og afbrydelser af industriel aktivitet førte til ekstremt lave forbrugsniveauer og lav efterspørgsel efter stål i 2020, mens efterspørgslen efter og priserne på stål steg kraftigt i 2021 under genopretningen efter covid-19, hvilket bl.a. førte til usædvanligt høje fortjenester for stålindustrien i den nuværende undersøgelsesperiode.

(192)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(193)

Indikatorerne kan imidlertid ikke analyseres uden at tage hensyn til de usædvanligt gunstige forhold på stålmarkedet i 2021. I 2020 førte den pandemiudløste afmatning i industriaktiviteten og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter stål imidlertid til en alvorlig nedgang i stålindustriens resultater og den globale økonomi generelt. I 2021 steg stålforbruget kraftigt igen som følge af et opsving i efterspørgslen, og det samme gjorde stålpriserne.

6.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

(194)

Som forklaret i betragtning 192 konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt til gengæld, som forklaret i betragtning 138, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en omdirigering af betydelige mængder af subsidieret import af den undersøgte vare til EU-markedet. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af den subsidierede import fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(195)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige kinesiske importpriser samt indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

6.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(196)

Som beskrevet i betragtning 131 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet. Kinas anslåede uudnyttede kapacitet svarer faktisk til 89 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål både er og vil desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport, jf. betragtning 132. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere.

(197)

Desuden er et af de vigtigste markeder, USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske producenters adgang.

6.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(198)

Som beskrevet i betragtning 134 er EU-markedet blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Derudover kan det kinesiske marked ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina. Prisniveauet i Unionen er også højere end de kinesiske eksportørers gennemsnitspris ved salg til resten af verden. EU-markedet udgør derfor et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antisubsidieforanstaltningerne ophæves.

(199)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA konklusionerne vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft og hævdede, at den kinesiske stålindustri er afhængig af sit hjemmemarked, og at det kinesiske hjemmemarkedsforbrug er ti gange større end det frie markedssegment i Unionen. Den fremhævede endvidere, at visse stålprodukter, herunder varmvalsede flade produkter af stål, fra den 1. august 2021 ikke længere er berettigede til momsnedsættelser i forbindelse med eksport, hvilket har en afskrækkende virkning på eksporten og omdirigerer den kinesiske stålproduktion til den kinesiske indenlandske industri.

(200)

Kommissionen anerkendte, at forbruget af varmvalsede flade produkter på det kinesiske hjemmemarked er betydeligt større end det frie marked i Unionen, men som forklaret i betragtning 196 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som de ikke er i stand til at udnytte på hjemmemarkedet. Der er således intet til hinder for, at de kinesiske producenter anvender denne uudnyttede kapacitet til at fremstille den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som anført i betragtning 132 både er og vil den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere. Med hensyn til den påståede ændring i momssystemet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke havde fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at ændringen af momsnedsættelserne ville have ført til eller vil føre til væsentlige ændringer i de kinesiske producenters eksportadfærd. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

6.3.   Sandsynlige kinesiske importpriser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen

(201)

I betragtning af de lave importmængder fra Kina fra 2018 til 2021 fandt Kommissionen, at de importpriser, der er indberettet til Eurostat, ikke kunne anvendes til at fastsætte de sandsynlige priser på importen af varmvalsede flade produkter fra Kina, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. I stedet anså Kommissionen de sammenlignelige eksportpriser fra Kina til alle andre tredjelande end Unionen (»resten af verden«) for at være repræsentative.

(202)

Kommissionen fastslog, at fob-priserne på kinesisk eksport til resten af verden i den nuværende undersøgelsesperiode i gennemsnit var på 660 EUR/ton. På grundlag af denne pris og for at fastsætte en sandsynlig pris for den kinesiske eksport til Unionens grænse tilføjede Kommissionen omkostninger til forsikring og fragt. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de omkostninger, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, dvs. 52 EUR/ton eller 7,9 % af prisen/ton, som de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen konkluderede således, at den sandsynlige cif-importpris på kinesisk eksport af varmvalsede flade produkter til Unionen ville være på højst 712 EUR/ton uden foranstaltninger.

(203)

Da der i mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev anvendt statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper. I mangel af oplysninger pr. varetype kunne Kommissionen derfor ikke foretage en præcis underbudsberegning, men måtte begrænse sig til en prissammenligning mellem gennemsnitspriserne pr. ton.

(204)

Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.

(205)

Prissammenligningen blev foretaget i samme handelsled, og i analogi med en præcis metode til beregning af underbud blev resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at den kinesiske eksport til Unionen i gennemsnit ville underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med ca. 8 %.

(206)

Varmvalsede flade produkter er en meget prisfølsom råvare, og som bemærket i den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af varmvalsede flade produkter fra Kina og også i undersøgelsen af den identiske vare fra Tyrkiet er forholdsvis beskedne prisunderbudsniveauer kombineret med store mængder tilbøjelige til at have en betydelig og umiddelbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater (56). I begge disse undersøgelser tvang underbudsmargener på under 5 % EU-erhvervsgrenen til at sænke salgspriserne (eller miste markedsandele) i et sådant omfang, at den pådrog sig væsentlig skade på kort sigt.

(207)

Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befinder den sig stadig i en sårbar situation. Derudover fastslog Kommissionen, at GOC fortsætter med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for varmvalsede flade produkter, og at industrien for varmvalsede flade produkter drog fordel af en række af disse ordninger i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er derfor meget sandsynligt, at fornyet subsidieret import til lave priser fra Kina i betydelige mængder, der underbyder EU-priserne, ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA valget af den betragtede periode til skadesanalysen. CISA fremførte, at de øgede dumpingimportmængder af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet i 2019, den økonomiske afmatning som følge af covid-19 og det store opsving efter pandemien fordrejede de beviser, der tjener som grundlag for analysen af dumping og skade. CISA hævdede, at Kommissionen burde have analyseret en anden periode og foreslog at undersøge en forlænget periode, der dækker et eller to år forud for den betragtede periode (2016-2018) og efter NUP (2022).

(209)

Kommissionen afviste denne påstand. Den mindede om, at de forskellige elementer, som CISA anførte som værende i stand til at fordreje beviserne i den betragtede periode, var blevet anerkendt og omhyggeligt overvejet i Kommissionens skadesanalyse. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv hvis en forlænget periode forud for den nuværende undersøgelsesperiode var blevet overvejet, som foreslået af CISA, ville de samme elementer stadig have været til stede. For så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode mindede Kommissionen om, at der i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal vælges »en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning«. Det følger af fast retspraksis, at det ikke kan kræves, at Kommissionen i sine beregninger medtager faktorer i forbindelse med en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, medmindre sådanne forhold afslører en ny udvikling, som gør den foreslåede antidumpingtold åbenbart uhensigtsmæssig (57). Det samme ræsonnement bør tilsvarende gælde for fornyede undersøgelser, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. CISA fremlagde ingen beviser for, at den udvikling, der fulgte efter den nuværende undersøgelsesperiode, gjorde genindførelsen af tolden åbenbart uhensigtsmæssig.

6.4.   Konklusion

(210)

På ovennævnte grundlag konkluderes det, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i den subsidierede import fra Kina til skadevoldende priser, og at fornyet væsentlig skade derfor vil være sandsynlig.

7.   UNIONENS INTERESSER

(211)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antisubsidieforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(212)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i 15 medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.). Den beskæftiger mere end 38 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare.

(213)

Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i subsidieret import fra Kina, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Virkningen af antisubsidieforanstaltninger vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at fortsætte genopretningen efter den subsidierede import og virkningerne af covid-19-pandemien. Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

7.2.   Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(214)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

(215)

Derudover undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne over for Kina ville have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da der også er indført foranstaltninger vedrørende varmvalsede flade produkter over for Tyrkiet, Brasilien, Iran og Rusland. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesniveau var på 75 % i den nuværende undersøgelsesperiode, og den samlede produktionskapacitet oversteg det samlede EU-forbrug med 18 mio. ton ifølge EUROFER's makrospørgeskema. På trods af foranstaltninger over for nogle af de største eksportører af varmvalsede flade produkter eksporterede næsten 40 lande desuden den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke diversificeringen af forsyningen. Af disse grunde og i mangel af samarbejde fra brugernes og importørernes side konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen potentielle risici med hensyn til forsyningsniveauet for brugere i efterfølgende produktionsled.

(216)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste CISA til EU's beskyttelsesforanstaltning vedrørende importen af bl.a. varmvalsede flade produkter fra Kina, som i væsentlig grad begrænser de kinesiske producenters mulighed for at eksportere varmvalsede flade produkter til EU-markedet og begrænser de frie handelsstrømme til skade for producenter i efterfølgende produktionsled og slutbrugere.

(217)

Kommissionen mindede om, at den pågældende beskyttelsesforanstaltning ikke kan anses for at være af varig karakter, og at den gældende foranstaltning (58) ikke har nogen indvirkning på vurderingen af sandsynligheden for øget import i mangel af udligningstold. I betragtning af stålbeskyttelsens midlertidige karakter var det derfor Kommissionens opfattelse, at den ikke kan påvirke dens konklusioner i denne undersøgelse. Med hensyn til forsyningssikkerheden oversteg EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet det samlede EU-forbrug, jf. betragtning 215, og flere andre tredjelande eksporterede varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden tages beskyttelsesforanstaltningen regelmæssigt op til revision og tilpasses om nødvendigt for at sikre tilstrækkelige stålforsyninger på EU-markedet. Beskyttelsesforanstaltninger vil derfor ikke udgøre en risiko for forsyningssikkerheden for brugere i efterfølgende produktionsled.

(218)

Desuden hævdede CISA også, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ville forringe adgangen til EU-markedet i betragtning af de byrdefulde indberetningsforpligtelser og ekstraafgifter, der er forbundet med CBAM.

(219)

Kommissionen mindede om, at CBAM først vil træde i kraft i oktober 2023, og at importører i en overgangsperiode indtil 2026 kun vil skulle indberette emissioner, der er indlejret i deres varer, uden at pådrage sig nogen finansielle omkostninger. Begrundelsen for denne overgangsperiode er at give parterne tid til at tilpasse sig, inden det endelige system indføres, og mindske risikoen for handelsforstyrrelser. Kommissionen fandt derfor, at det er for tidligt at foretage en vurdering af CBAM's potentielle indvirkning på fremtidige handelsstrømme af varmvalsede flade produkter, og afviste påstanden.

7.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(220)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

8.   PÅSTANDE OM, AT FORANSTALTNINGERNE BØR SUSPENDERES

(221)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at de nuværende antisubsidieforanstaltninger burde suspenderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 24, stk. 4, og fremførte, at begge betingelser i grundforordningens artikel 24, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat eller fornyet skade som følge af suspensionen. CISA henviste i den forbindelse til det forventede fald i importmængden fra Rusland og Ukraine, forsyningsknapheden som følge af hændelser på anlæg for varmvalsede flade produkter i Den Europæiske Union og prisstigninger på den pågældende vare.

(222)

Kommissionen afviste CISA's påstand, da den var generel og ikke var underbygget. På den anden side har den nuværende undersøgelse vist, at der i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil blive forvoldt fornyet skade, også i tilfælde af en suspension.

9.   ANTISUBSIDIEFORANSTALTNINGER

(223)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat subsidiering, fornyet skade og Unionens interesser bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina opretholdes.

(224)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle udligningstold. Virksomheder med individuel udligningstold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den udligningstold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(225)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(226)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(227)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder kun for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(228)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (59). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(229)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(230)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (60) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(231)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig udligningstold på importen af visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99, og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

i)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

ii)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

iii)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

iv)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

2.   Den endelige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der produceres af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Udligningstold

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

28,1  %

C157

 

Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd.

7,8  %

C158

 

Hesteel Co., Ltd. Tangshan Branch  (61)

7,8  %

C159

 

Hesteel Co., Ltd. Chengde Branch  (62)

7,8  %

C160

 

Zhangjiagang Hongchang Plate Co., Ltd.

4,6  %

C161

 

Zhangjiagang GTA Plate Co., Ltd.

4,6  %

C162

 

Shougang Jingtang United Iron and Steel Co. Ltd.

31,5  %

C164

 

Beijing Shougang Co. Ltd., Qian'an Iron & Steel branch

31,5  %

C208

 

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget

17,1  %

Jf. bilag

 

Alle andre virksomheder

35,9  %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4.   Hvis den endelige udligningstold, der er indført ved artikel 1, stk. 2, ændres eller ophæves, forhøjes de i stk. 2 anførte toldsatser i samme forhold begrænset til den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret, eller den skadesmargen, der i givet fald konstateredes for hver virksomhed, og fra denne forordnings ikrafttræden.

I de tilfælde, hvor udligningstolden er blevet fratrukket antidumpingtolden for visse eksporterende producenter, skal tilbagebetalingsanmodninger i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2016/1037 også medføre en vurdering af den dumpingmargen, der var gældende for den pågældende eksporterende producent i perioden for undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling. Det beløb, der skal tilbagebetales til ansøgeren, kan ikke overstige forskellen mellem den opkrævede told og den kombinerede udlignings- og antidumpingtold, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling.

5.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 92 af 6.4.2017, s. 68).

(4)   EUT C 372 af 16.9.2021, s. 10.

(5)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 223 af 8.6.2022, s. 37).

(6)  Udtrykket »GOC« anvendes i denne forordning i bred forstand og omfatter statsrådet samt alle ministerier, tjenester, organer og myndigheder på centralt, regionalt eller lokalt plan.

(7)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 150 af 5.4.2022, s. 3).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1).

(11)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5).

(12)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).

(13)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 34).

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2287 af 17. december 2021 om indførelse af endelig udligningstold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2170 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 344).

(15)  Findes på http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.

(16)  Se artikel LXIV, afsnit 2 i den 14. femårsplan.

(17)  Kapitel III, artikel 12, i afgørelse nr. 40.

(18)  Se betragtning 182 i den oprindelige forordning.

(19)  Se betragtning 83-244 i den oprindelige forordning.

(20)  Se betragtning 70-82 samt bilag S-1, S-2 og S-3 i anmodningen.

(21)  Se kapitel 6.3 i rapporten.

(22)  Se betragtning 167-236 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1).

(23)  Se betragtning 175-237 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5).

(24)  Se betragtning 101-118 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).

(25)  Se betragtning 222-285 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).

(26)  Se betragtning 146-223 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2287 af 17. december 2021 om indførelse af endelig udligningstold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2170 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 344).

(27)  Se betragtning 215 og 281-311 i den oprindelige forordning.

(28)  Se betragtning 209-215.

(29)  Se kapitel 9 i rapporten.

(30)  Se betragtning 474-493.

(31)  Se betragtning 503-512.

(32)  Se betragtning 533-557 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 34).

(33)  Se betragtning 312-344 i den oprindelige forordning.

(34)  Se betragtning 198-204 og bilag S-4.

(35)  Se betragtning 463-488.

(36)  Se betragtning 474-505.

(37)  Se betragtning 345-364.

(38)  Se betragtning 549-552.

(39)  Se betragtning 189-202.

(40)  Se betragtning 516-531.

(41)  Se betragtning 365-393 i den oprindelige forordning.

(42)  Se betragtning 183-197 samt bilag S-4 i anmodningen.

(43)  Se betragtning 141-156.

(44)  Se betragtning 447-451.

(45)  Se betragtning 90-182.

(46)  Se betragtning 119-134 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39), afsnit 3.5.2.

(47)  Worldsteel, 26.1.2021, in ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021, s. 92.

(48)  OECD, »Latest development in steelmaking capacity«, februar 2021, s. 11.

(49)  ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021.

(50)  I øjeblikket findes der antidumpingforanstaltninger i følgende lande: Canada, USA, Tyrkiet, Mexico og Det Forenede Kongerige. GCC (Golfstaterne) har beskyttelsesforanstaltninger, og USA har også Section 232-foranstaltninger.

(51)   EUT L 258 af 5.10.2017, s. 24.

(52)   EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32.

(53)  Betragtning 139, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/9 af 6. januar 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4).

(54)  Betragtning 210, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 af 5. juli 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32).

(55)   Ibid.

(56)  Betragtning 98, EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4.

(57)  Dom af 17. december 2008 i sag T-462/04, HEG og Graphite India mod Rådet, ECLI:EU:T:2008:586, præmis 67.

(58)  Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024.

(59)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.

(60)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(61)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Tangshan Branch«.

(62)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Chengde Branch«.


BILAG

Land

Navn

Taric-tillægskode

Kina

Angang Steel Company Limited

C150

Kina

Maanshan Iron & Steel Co., Ltd

C165

Kina

Rizhao Steel Wire Co., Ltd.

C166

Kina

Rizhao Baohua New Material Co., Ltd.

C167

Kina

Wuhan Iron & Steel Co., Ltd.

C156


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/121


AFGØRELSE nr. 1/2023 TRUFFET AF UDVALGET FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG JAPAN OM ET ØKONOMISK PARTNERSKAB

den 1. marts 2023

om opstilling af listen over personer, som er villige og i stand til at fungere som eksperter, og om vedtagelse af ekspertpanelets forretningsorden [2023/1124]

UDVALGET FOR HANDEL OG BÆREDYGTIG UDVIKLING HAR —

under henvisning til aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab (»den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan«), særlig artikel 16.18, stk. 2, og stk. 4, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 16.18, stk. 4, litra d), i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan skal Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling (»udvalget«) opstille en liste over mindst 10 personer, som er villige og i stand til at fungere som eksperter i henhold til nævnte artikel.

(2)

I henhold til artikel 16.18, stk. 2, i den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan skal udvalget vedtage ekspertpanelets forretningsorden —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Listen over personer, som er villige og i stand til at fungere som eksperter, opstilles som angivet i bilag 1 til denne afgørelse.

Artikel 2

Ekspertpanelets forretningsorden vedtages som angivet i bilag 2 til denne afgørelse.

Artikel 3

Listen over personer og ekspertpanelets forretningsorden i bilag 1 og 2 til denne afgørelse, jf. aftalens artikel 16.18, stk. 2, og stk. 4, litra d), er gyldige fra datoen for vedtagelsen af denne afgørelse.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. marts 2023.

På vegne af Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling

Medformænd

Ulrich WEIGL

For Den Europæiske Union

Takeshi KOYAMA

For Japan


BILAG 1

EKSPERTLISTE SOM OMHANDLET I ARTIKEL 16.18, STK. 4, LITRA d), I DEN ØKONOMISKE PARTNERSKABSAFTALE MELLEM EU OG JAPAN

Delliste for Den Europæiske Union

1.

Jorge CARDONA

2.

Karin LUKAS

3.

Laurence BOISSON DE CHAZOURNES

4.

Geert VAN CALSTER

Delliste for Japan

1.

AGO Shin-ichi

2.

TAKAMURA Yukari

3.

TAMADA Dai

4.

YAGI Nobuyuki

Delliste over personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som skal varetage formandshvervet i panelet

1.

Armand DE MESTRAL (Canada)

2.

Jennifer A. HILLMAN (USA)

3.

Arthur Edmond APPLETON (USA)

4.

Nathalie BERNASCONI (Schweiz)


BILAG 2

EKSPERTPANELETS FORRETNINGSORDEN

I procedurerne for ekspertpaneler i henhold til kapitel 16 (Handel og bæredygtig udvikling) i aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab gælder følgende regler:

I.   Definitioner

1.

I denne forretningsorden forstås ved:

a)

»administrativt personale«: i forbindelse med en ekspert, personer, der arbejder under dennes ledelse og tilsyn, dog ikke assistenter

b)

»rådgiver«: en person, som af en part er udpeget til at rådgive eller bistå den pågældende part i forbindelse med panelproceduren, og som ikke er repræsentant for denne part

c)

»aftale«: aftalen mellem Den Europæiske Union og Japan om et økonomisk partnerskab

d)

»assistent«: en person, som efter mandat fra en ekspert foretager undersøgelser for eller bistår eksperten

e)

»adfærdskodeks«: den adfærdskodeks for voldgiftsmænd, der er omhandlet i aftalens artikel 21.30 og vedtaget ved afgørelse nr. 1/2019 af 10. april 2019 truffet af det blandede udvalg under aftalen

f)

»udvalg«: Udvalget for Handel og Bæredygtig Udvikling, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 22.3

g)

»dage«: kalenderdage

h)

»ekspert«: et medlem af et panel

i)

»panel«: et ekspertpanel, der er nedsat i henhold til aftalens artikel 16.18, stk. 1

j)

»procedurer«: procedurer ved panelet

k)

»repræsentant«: i forbindelse med en part, en embedsmand eller enhver anden person i et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ i en part samt andet personale, som parten har udpeget til sin repræsentant med henblik på panelprocedurerne.

l)

»anmodende part«: den part, som anmoder om indkaldelse af et panel i henhold til aftalens artikel 16.18, stk. 1, og

m)

»svarende part«: den part, som modtager en anmodning fra den anmodende part om indkaldelse af et panel i henhold til aftalens artikel 16.18, stk. 1.

II.   Udnævnelse af eksperter

2.

Medformanden fra den anmodende part i det udvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 16.13, er ansvarlig for tilrettelæggelse af den lodtrækning, der er omhandlet i aftalens artikel 16.18, stk. 4, litra c), og underretter i god tid medformanden fra den svarende part om datoen, tidspunktet og stedet for lodtrækningen. Formanden fra den svarende part kan være til stede eller være repræsenteret af en anden person ved lodtrækningen. Repræsentanter for begge parter kan også være til stede. Lodtrækningen skal under alle omstændigheder foretages under overværelse af den eller de parter, der er til stede.

3.

Parterne underretter skriftligt hver af de personer, der er udnævnt til at fungere som ekspert i henhold til aftalens artikel 16.18, om vedkommendes udnævnelse. Hver af disse personer bekræfter sin disponibilitet over for begge parter senest fem dage fra den dato, hvor vedkommende blev underrettet om sin udnævnelse.

III.   Adfærdskodeks

4.

Adfærdskodeksen finder tilsvarende anvendelse på eksperterne i ekspertpanelet.

IV.   Organisatorisk møde

5.

Medmindre parterne aftaler andet, mødes de med panelet senest syv dage efter dets nedsættelse for at tage stilling til spørgsmål, som parterne eller panelet anser for relevante, herunder:

a)

det vederlag, der skal udbetales til eksperter, og godtgørelsen af deres udgifter, som skal være i overensstemmelse med WTO-standarder og -kriterier

b)

udgifter til assistenter eller administrativt personale, som en ekspert kan beslutte at ansætte; idet det samlede vederlag til hver eksperts assistent eller administrative personale ikke må overstige 50 % af den pågældende eksperts vederlag, medmindre parterne aftaler andet, og

c)

tidsplanen for proceduren, der fastlægges på grundlag af den tidszone, som den svarende part ligger i.

Kun eksperter og repræsentanter for parterne, der er embedsmænd, eller andre personer i et ministerium, en offentlig myndighed eller ethvert andet offentligt organ kan deltage i dette møde ved personligt fremmøde eller pr. telefon- eller videokonference.

V.   Underretninger

6.

Anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter fremsendt af:

a)

panelet sendes til begge parter på samme tid

b)

en part, som er rettet til panelet, sendes i kopi til den anden part på samme tid, og

c)

en part, som er rettet til den anden part, sendes i kopi til panelet på samme tid, hvis det er relevant.

7.

De underretninger, der er omhandlet i stk. 6, sendes pr. e-mail, eller, hvis det er relevant, ved hjælp af et andet telekommunikationsmiddel, som giver bevis for fremsendelsen deraf. Medmindre andet bevises, anses en sådan underretning for at være modtaget på datoen for dens fremsendelse.

8.

Mindre rent formelle fejl i anmodninger, meddelelser, skriftlige indlæg eller andre dokumenter vedrørende panelproceduren kan berigtiges ved indgivelse af et nyt dokument, hvori ændringerne klart er angivet.

9.

Hvis fristen for fremsendelse af et dokument er en lovfæstet fridag i Japan eller Den Europæiske Union eller enhver anden dag, hvor en parts regeringskontorer er officielt lukkede eller lukkede på grund af force majeure, anses dokumentet for at være modtaget den efterfølgende arbejdsdag. Hver part fremlægger på det organisatoriske møde, der er omhandlet i stk. 5, en liste over sine lovfæstede fridage og alle andre dage, hvor parternes kontorer er officielt lukkede. Hver part holder sin liste ajourført i løbet af panelproceduren.

VI.   Skriftlige indlæg

10.

Den anmodende part afgiver sit skriftlige indlæg senest 20 dage efter datoen for nedsættelse af panelet. Den svarende part afgiver sit skriftlige modindlæg senest 20 dage efter datoen for modtagelse af den anmodende parts skriftlige indlæg.

VII.   Anmodninger om oplysninger og rådgivning

11.

I overensstemmelse med aftalens artikel 16.18, stk. 3, bør panelet indhente oplysninger og rådgivning fra de relevante internationale organisationer eller organer om spørgsmål vedrørende Den Internationale Arbejdsorganisations instrumenter eller multilaterale miljøaftaler, alt efter hvad det finder hensigtsmæssigt.

12.

Inden panelet indhenter oplysninger og rådgivning fra de enheder, der er omhandlet i stk. 11, giver det parterne mulighed for at fremsætte bemærkninger til listen over enheder og de anmodninger, der skal rettes til dem.

13.

Panelet forelægger alle oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 11, for parterne, som skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

VIII.   Arbejdsgang i panelet

14.

Formanden for panelet leder alle panelets møder. Et panel kan bemyndige formanden til at træffe administrative og proceduremæssige afgørelser.

15.

Medmindre der i aftalens artikel 16.18 eller i denne forretningsorden er fastsat andet, kan panelet varetage sine opgaver på enhver vis, herunder pr. telefon, telefax eller computer.

16.

Hvis der opstår proceduremæssige spørgsmål, som ikke er omfattet af bestemmelserne i aftalens artikel 16.18 eller denne forretningsorden, kan panelet efter at have hørt parterne vedtage en hensigtsmæssig procedure, der er forenelig med disse bestemmelser.

17.

Panelet kan ændre andre frister end de frister, der er fastsat i aftalens artikel 16.18, og foretage andre proceduremæssige eller administrative justeringer i proceduren efter samråd med parterne. Når panelet hører parterne, underretter det skriftligt parterne om den foreslåede ændring eller justering og om grundene hertil.

IX.   Høringer

18.

Formanden for panelet bestemmer på grundlag af den tidsplan, der er fastsat i medfør af stk. 5, og efter samråd med parterne og de øvrige eksperter, datoen og tidspunktet for høringen.

19.

Medmindre parterne aftaler andet, skal mødestedet gå på skift mellem parterne, idet det første møde afholdes hos den svarende part. Medmindre parterne aftaler andet, skal den part, hos hvem høringen finder sted:

a)

bestemme, hvor høringen skal finde sted, og underrette panelets formand herom, og

b)

varetage den logistiske administration af høringen.

20.

Medmindre parterne aftaler andet, og uden at det berører stk. 49, deler parterne udgifterne til den logistiske administration af høringen.

21.

Panelets formand underretter i god tid skriftligt parterne om datoen, tidspunktet og stedet for høringen. Medmindre høringen er lukket for offentligheden, stiller den part, hvor høringen finder sted, disse oplysninger til rådighed for offentligheden.

22.

Der bør som hovedregel kun gennemføres en høring. Hvis tvisten vedrører særligt komplekse spørgsmål, kan panelet indkalde til yderligere høringer på eget initiativ eller efter anmodning fra en af parterne efter at have hørt parterne. For hver yderligere høring finder stk. 18-21 tilsvarende anvendelse.

23.

Alle panelets høringer skal være åbne for offentligheden, medmindre parterne aftaler andet, eller en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige oplysninger. Der bør ikke være nogen lydoptagelse eller visuel optagelse af høringen fra offentlighedens side. Høringer, der afholdes for lukkede døre, er fortrolige i overensstemmelse med stk. 39.

24.

Samtlige eksperter skal være til stede under hele høringsforløbet.

25.

Medmindre parterne aftaler andet, kan følgende personer deltage i høringen, uanset om denne er offentlig:

a)

parternes repræsentanter

b)

rådgivere

c)

assistenter og administrativt personale

d)

tolke, oversættere og panelets retsskrivere, og

e)

repræsentanter for de relevante internationale organisationer eller organer, hvis panelet beslutter dette, jf. aftalens artikel 16.18, stk. 3.

26.

Senest fem dage inden datoen for en høring skal hver part give panelet en liste med navnene på de personer, der på den pågældende parts vegne vil fremføre mundtlige anbringender eller indlæg under høringen, og på andre repræsentanter og rådgivere, som vil deltage i høringen.

27.

Panelet gennemfører høringen på følgende måde, idet det sikres, at den anmodende part og den svarende part får tildelt lige meget tid til både anbringende og modanbringende:

 

Anbringende

a)

den anmodende parts anbringende, og

b)

den svarende parts anbringende

 

Modanbringende

a)

den anmodende parts replik, og

b)

den svarende parts duplik.

28.

Panelet kan når som helst under høringen stille spørgsmål til begge parter.

29.

Panelet skal sørge for, at der udarbejdes et referat af høringen, og at det sendes til parterne hurtigst muligt efter høringen. Parterne kan fremsætte bemærkninger til referatet, og panelet kan medtage disse bemærkninger i sine overvejelser.

30.

Senest 10 dage efter høringen kan hver part afgive et supplerende skriftligt indlæg vedrørende spørgsmål, der opstod under høringen.

X.   Drøftelser

31.

Kun eksperterne kan deltage i panelets drøftelser.

XI.   Skriftlige forespørgsler

32.

Panelet kan når som helst under procedurerne rette skriftlige forespørgsler til en eller begge parter. Forespørgsler rettet til den ene part sendes i kopi til den anden part.

33.

Hver part sender den anden part en kopi af sin besvarelse af panelets forespørgsler. En part har mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger til den anden parts besvarelse inden for en frist på fem dage efter modtagelsen af kopien af besvarelsen.

XII.   Udskiftning af eksperter

34.

Hvis nogle af det oprindelige panels eksperter trækker sig tilbage, ikke er i stand til at deltage eller på anden vis skal udskiftes i panelprocedurer i henhold til aftalens artikel 16.18, finder aftalens artikel 16.18, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

35.

Hvis en part finder, at en ekspert ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen og derfor bør udskiftes, underretter denne part den anden part herom senest 15 dage efter at have fået tilstrækkeligt bevis for ekspertens manglende opfyldelse af kravene i adfærdskodeksen.

36.

Hvis en part finder, at en ekspert, bortset fra formanden, ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen, rådfører parterne sig med hinanden, og, hvis de er enige herom, vælger de en ny ekspert i overensstemmelse med stk. 34.

Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt eksperten bør udskiftes, kan de hver især anmode om, at sagen henvises til panelets formand, hvis afgørelse er endelig.

Hvis formanden efter denne anmodning finder, at eksperten ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen, udvælges en ny ekspert i overensstemmelse med stk. 34.

37.

Hvis en part finder, at panelets formand ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen, rådfører parterne sig med hinanden, og, hvis de er enige herom, vælger de en ny formand i overensstemmelse med stk. 34.

Hvis parterne ikke er enige om, hvorvidt formanden bør udskiftes, kan de hver især anmode om, at sagen henvises til de øvrige to eksperter. Eksperterne træffer senest 10 dage efter indgivelsen af anmodningen afgørelse om, hvorvidt formanden for panelet bør udskiftes. Eksperternes afgørelse om, hvorvidt formanden bør udskiftes, er endelig.

Hvis eksperterne finder, at formanden ikke opfylder kravene i adfærdskodeksen, udvælges en ny formand i overensstemmelse med stk. 34.

38.

Proceduren suspenderes i den tid, det tager at gennemføre procedurerne i stk. 34-37.

XIII.   Fortrolig behandling af oplysninger

39.

Panelet og parterne skal behandle alle oplysninger, som en part forelægger panelet og har udpeget som fortrolige, som sådanne. Hvis en part forelægger panelet en fortrolig udgave af sine skriftlige indlæg, skal denne også efter anmodning fra den anden part senest 20 dage efter datoen for anmodningen fremsende en ikke-fortrolig udgave af indlæggene, som kan offentliggøres. Intet i denne forretningsorden er til hinder for, at en part offentliggør sine egne indlæg, så længe denne ikke offentliggør oplysninger, som den anden part har klassificeret som fortrolige. Panelet mødes for lukkede døre, hvis en parts indlæg og anbringender indeholder fortrolige oplysninger. Panelet og parterne holder panelets høring fortrolig, hvis høringen afholdes for lukkede døre.

XIV.   Ex-parte-kontakter

40.

Panelet må ikke mødes eller kommunikere med en part i den anden parts fravær.

41.

Ingen ekspert må i de andre eksperters fravær drøfte et aspekt ved det emne, der er genstand for proceduren, med en eller begge parter.

XV.   Amicus curiae-indlæg

42.

Medmindre parterne aftaler andet senest tre dage efter datoen for nedsættelsen af panelet, kan panelet modtage uanmodede skriftlige indlæg fra fysiske personer fra en part eller juridiske personer, der er etableret på en parts område, og som er uafhængige af parternes regeringer, forudsat at indlæggene modtages senest 10 dage efter datoen for nedsættelsen af panelet.

43.

Indlæggene skal være kortfattede og under ingen omstændigheder længere end 15 sider med dobbelt linjeafstand og skal have direkte relevans for et faktuelt eller retligt spørgsmål, der er under behandling i panelet. Indlæggene skal indeholde en beskrivelse af den person, der har indgivet indlægget, herunder:

a)

for en fysisk person, vedkommendes nationalitet, og

b)

for en juridisk person, dennes etableringssted, arten af dens aktiviteter, dens retlige status, generelle mål og finansieringskilde.

Enhver person skal i sine indlæg angive, hvilken interesse vedkommende har i procedurerne. Indlæggene skal være affattet på de sprog, som parterne har valgt i overensstemmelse med denne forretningsordens stk. 45 og 46.

44.

Panelet skal i sin rapport opregne alle de indlæg, som det har modtaget i overensstemmelse med stk. 42 og 43. Panelet er ikke forpligtet til i sin rapport at behandle de anbringender, der fremlægges i disse indlæg. Indlæggene skal tilsendes parterne med henblik på deres bemærkninger. Panelet tager hensyn til de bemærkninger fra parterne, som er indsendt til panelet inden for en frist på 30 dage.

XVI.   Sprog og oversættelse

45.

Under de konsultationer, der er omhandlet i aftalens artikel 16.17, og senest på det organisatoriske møde, der er omhandlet i stk. 5, bestræber parterne sig på at nå til enighed om et fælles arbejdssprog til brug under panelets procedure. Senest 90 dage efter, at udvalget har vedtaget denne forretningsorden, meddeler hver part den anden part en liste over sine foretrukne sprog i overensstemmelse med aftalens artikel 16.18, stk. 2. Listen skal indeholde mindst ét af WTO's arbejdssprog.

46.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om et fælles arbejdssprog, indgiver hver part sine skriftlige indlæg på det valgte sprog og indgiver samtidig en oversættelse til ét af WTO's arbejdssprog, som den anden part har givet meddelelse om i henhold til stk. 45, hvis det er relevant. Den part, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af den mundtlige høring, sørger for tolkning af mundtlige indlæg til samme arbejdssprog i WTO, hvis det er relevant.

47.

Panelets interimsrapport og endelige rapport udfærdiges på det fælles arbejdssprog. Hvis parterne ikke er nået til enighed om et fælles arbejdssprog, udfærdiges panelets interimsrapport og endelige rapport på WTO's arbejdssprog, jf. stk. 46.

48.

En part kan fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af en oversat udgave af et dokument, der er udarbejdet i henhold til denne forretningsorden.

49.

Hvis der kræves en oversættelse eller tolkning til en parts skriftlige og mundtlige indlæg på det relevante arbejdssprog i WTO, afholder den pågældende part omkostningerne herved.

XVII.   Panelrapport

50.

Panelet forelægger parterne en foreløbig og en endelig rapport i overensstemmelse med aftalens artikel 16.18, stk. 5. Den endelige rapport skal offentliggøres. Panelet bør ikke offentliggøre sin rapport, før den offentliggøres af parterne.

XVIII.   Revision

51.

Denne forretningsorden kan revideres efter aftale mellem parterne.

Berigtigelser

8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/130


Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/564 af 10. marts 2023 om indholdet og formatet af registre over plantebeskyttelsesmidler ført af professionelle brugere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009

( Den Europæiske Unions Tidende L 74 af 13. marts 2023 )

Side 6, artikel 1, stk. 3:

I stedet for:

»3.   Medlemsstaterne skal, i overensstemmelse med BBCH-monografien, stille afgrødenavne og situationer eller arealer, hvor midlet anvendes, jf. EPPO-koderne, til rådighed for professionelle brugere med henblik på registrering af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.«

læses:

»3.   Medlemsstaterne skal stille følgende oplysninger til rådighed til brug for de professionelle brugeres registerføring for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: EPPO-koder for afgrødenavne, situationer eller arealanvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og BBCH vækststadier af afgrøder.«

Side 7, artikel 4, stk. 2:

I stedet for:

»plantebeskyttelsesprodukter«

læses:

»plantebeskyttelsesmidler«

Side 8, bilaget, skemaet, anden række, tredje kolonne:

I stedet for:

»(time)«

læses:

»(klokkeslæt)«

Side 8, bilaget, skemaet, tredje række, første kolonne:

I stedet for:

»Behandling af eller i lukkede rum (såsom tågesprøjtnings-/sprøjtningslagerfaciliteter, tomme kornlagerrum eller permanente væksthuse som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009, artikel 3, nr. 27).«

læses:

»Behandling af eller i lukkede rum (såsom tågesprøjtning/sprøjtning af lagerfaciliteter, tomme lagre til korn eller permanente væksthuse som defineret i forordning (EF) nr. 1107/2009, artikel 3, nr. 27)«.

Side 8, bilaget, skemaet, tredje række, sjette kolonne:

I stedet for:

»Mængde i kubikmeter eller overfladeareal (8) i kvadratmeter af det behandlede anlæg«

læses:

»Volumen angivet som kubikmeter eller overfladeareal (8) angivet som kvadratmeter af det behandlede anlæg«.