(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2023/194 (1) fastsættes fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og foranstaltninger, der funktionelt er knyttet til de TAC'er, der er fastsat ved forordning (EU) 2023/194, bør ændres for at tage hensyn til resultaterne af konsultationerne med tredjelande.

(2)

Ved forordning (EU) 2023/194 fastsættes en foreløbig EU-kvote for torsk (Gadus morhua) i farvandene omkring Svalbard og de internationale farvande i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES') underområde 1 og -afsnit 2b for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. marts 2023. For at fiskeriet kan fortsætte, er det nødvendigt at erstatte denne foreløbige EU-kvote med en endelig EU-kvote for denne bestand for 2023. Rådet bør derfor fastsætte Unionens kvote for torsk i farvandene omkring Svalbard og de internationale farvande i ICES-underområde 1 og -afsnit 2b på grundlag af reference-TAC'en for torsk i det nordøstlige Arktis og Unionens historiske fiskerirettigheder. Den endelige EU-kvote for torsk i farvandene omkring Svalbard og de internationale farvande i ICES-underområde 1 og -afsnit 2b for 2023 bør fastsættes til 15 629 ton, hvilket svarer til den procentdel, der er anført i punkt 3, litra a), i den politiske forståelse mellem Unionen og Norge om fiskeriet i ICES-underområde 1 og 2. EU-kvoten for torsk i farvandene omkring Svalbard og de internationale farvande i ICES-underområde 1 og -afsnit 2b bør tildeles medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 87/277/EØF (2) med forbehold af de tilpasninger, der er nødvendige som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen som fastsat i bilag 36(E) til Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (3).

(3)

Ved forordning (EU) 2023/194 fastsættes en foreløbig EU-kvote for hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. marts 2023. For at fiskeriet kan fortsætte, er det nødvendigt at erstatte denne foreløbige EU-kvote med en endelig EU-kvote for denne bestand for 2023. Den endelige EU-kvote for hellefisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2023 bør fastsættes til 1 711 ton. Denne EU-kvote svarer til 9,25 % af TAC'en for hellefisk i ICES-underområde 1 og 2 for 2023, som Unionen har foreslået Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav, nemlig 18 494 ton, i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES.

(4)

Ved forordning (EU) 2023/194 fastsættes der ikke fiskerimuligheder for rødfisk (Sebastes spp.) i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 for 2023. For at gøre det muligt at påbegynde fiskeriet efter denne bestand, når den relevante fangstsæson begynder den 1. juli 2023, bør EU-kvoten for rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de tre højeste årlige EU-fangster af rødfisk i internationale farvande i ICES-underområde 1 og 2 i perioden 2013-2022.

(5)

Forordning (EU) 2023/194 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De fiskerimuligheder, der er fastsat i forordning (EU) 2023/194, finder anvendelse fra den 1. januar 2023. De bestemmelser vedrørende fiskerimuligheder, der indføres ved nærværende forordning, bør derfor også finde anvendelse fra den 1. januar 2023. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder forhøjes eller endnu ikke er opbrugt. I lyset af det akutte behov for at undgå afbrydelser af fiskeriet bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Tyrkiets ansøgning om registrering af betegnelsen »Suruç Narı« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Suruç Narı« registreres —

(1)

Frankrigs ansøgning om registrering af betegnelsen »Haricot de Soissons« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Haricot de Soissons« registreres —

(1)

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 1925/2006 indeholder en liste over de vitaminer og mineraler, der kan tilsættes til fødevarer, samt for hver af dem de former, der kan anvendes.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/16 (2) blev det tilladt at markedsføre nicotinamidribosidchlorid som en ny fødevare til anvendelse i kosttilskud til den voksne befolkning som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3).

(3)

Da den oprindelige godkendelse af dette stof som en ny fødevare, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2020/16, kun omhandlede kosttilskud, blev stoffet opført på den liste, der er fastsat i bilag II til direktiv 2002/46/EF, ved Kommissionens forordning (EU) 2021/418 (4). Efter en ansøgning om udvidelse af anvendelsen af nicotinamidribosidchlorid som en ny fødevare, så den også omfatter ernæringsmæssige formål som en kilde til niacin, navnlig i måltidserstatninger, anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at afgive en udtalelse om en sådan udvidelse af anvendelsen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 (5), og som følge af resultatet af denne vurdering at evaluere sikkerheden og biotilgængeligheden ved stoffet, jf. forordning (EF) nr. 1925/2006, ved tilsætning til de pågældende fødevarer. Den 14. september 2021 vedtog autoriteten en videnskabelig udtalelse om en udvidelse af anvendelsen af nicotinamidribosidchlorid som en ny fødevare (6).

(4)

Det fremgår af denne udtalelse, at anvendelse af nicotinamidribosidchlorid i fødevarer ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder som en kilde til niacin, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Disse betingelser er fastsat i godkendelsen af dette stof ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1160 (7).

(5)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1925/2006 må kun de vitaminer og/eller mineraler, der er opført i bilag I, i den form, de er opført i bilag II til nævnte retsakt, tilsættes til fødevarer. På grundlag af autoritetens positive udtalelse og godkendelsen som en ny fødevare, jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/1160, bør nicotinamidribosidchlorid opføres på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1925/2006 som en form af niacin.

(6)

Den Rådgivende Gruppe for Fødevarekæden, Dyresundhed og Plantesundhed blev hørt, og gruppens bemærkninger blev taget i betragtning.

(7)

Forordning (EF) nr. 1925/2006 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Kommissionen kan i henhold til forordning (EØF) nr. 2821/71 ved forordning anvende artikel 101, stk. 3, i traktaten på visse af de af traktatens artikel 101, stk. 1, omfattede kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, hvis formål er forskning og udvikling af produkter, teknologier eller produktionsmetoder, indtil disse har nået stadiet for industriel anvendelse, og udnyttelse af resultaterne, heri indbefattet bestemmelser om intellektuelle ejendomsrettigheder.

(2)

I henhold til traktatens artikel 179, stk. 2, skal EU opmuntre virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet og støtte deres samarbejdsbestræbelser. Samarbejde mellem virksomheder om forskning og udvikling kan bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt (3).

(3)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 (4) defineres de kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler, som Kommissionen anser for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Nævnte forordning udløber den 30. juni 2023. I betragtning af de generelt positive erfaringer med anvendelsen af nævnte forordning og resultaterne af evalueringen af denne bør der vedtages en ny gruppefritagelsesforordning.

(4)

Formålet med denne forordning er at lette forskning og udvikling, uden at det går ud over konkurrencevilkårene. Denne forordning har også til formål, at give virksomheder tilstrækkelig retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til behovet for at forenkle den administrative kontrol og de lovgivningsmæssige rammer i størst muligt omfang.

(5)

For forsknings- og udviklingsaftaler mellem parter, der ikke når op over en vis, nærmere fastsat markedsstyrke, kan det generelt antages, at med hensyn til anvendelsen af traktatens artikel 101, stk. 3, vil aftalernes positive virkninger opveje enhver negativ indvirkning på konkurrencen.

(6)

For anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke aftaler der kan falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1. I den individuelle vurdering af aftaler efter traktatens artikel 101, stk. 1, må der tages hensyn til mange faktorer, i særdeleshed til strukturen på det relevante marked.

(7)

Samarbejde om fælles eller betalt forskning og udvikling samt om udnyttelse af resultaterne vil med størst sandsynlighed fremme den tekniske og økonomiske udvikling, hvis parterne bidrager med komplementære kompetencer, aktiver eller aktiviteter til samarbejdet.

(8)

En øget og mere effektiv forskning og udvikling vil normalt komme forbrugerne til gode ved at resultere i nye eller forbedrede produkter, teknologier eller produktionsmetoder, en hurtigere lancering af sådanne produkter, teknologier eller produktionsmetoder eller lavere priser som følge af nye eller forbedrede produkter, teknologier eller produktionsmetoder.

(9)

En fælles udnyttelse af resultater kan antage forskellige former, såsom produktion og distribution af produkter, anvendelse af teknologier eller produktionsmetoder eller overdragelse af eller meddelelse af licens til intellektuelle ejendomsrettigheder eller meddelelse af knowhow til en sådan produktion eller anvendelse, som i væsentlig grad bidrager til den tekniske eller økonomiske udvikling.

(10)

For at retfærdiggøre fritagelsen, der fastsættes i henhold til denne forordning, bør den fælles udnyttelse angå produkter (herunder varer og tjenesteydelser), teknologier eller produktionsmetoder, hvortil det er af afgørende betydning at kunne udnytte resultaterne af forsknings- og udviklingsarbejdet.

(11)

Endvidere bør alle parterne i aftalen om forskning og udvikling aftale, at de alle vil have fuld adgang til de endelige resultater af den fælles forskning og udvikling, herunder de intellektuelle ejendomsrettigheder og den knowhow, der genereres, med henblik på yderligere forskning og udvikling og med henblik på udnyttelse, så snart de endelige resultater foreligger. Adgangen til resultaterne bør almindeligvis ikke begrænses for så vidt angår anvendelsen af resultaterne med henblik på yderligere forskning og udvikling. Hvis parterne imidlertid i overensstemmelse med denne forordning begrænser deres udnyttelsesrettigheder, navnlig når de specialiserer sig inden for udnyttelse, kan adgangen til resultaterne med henblik på udnyttelse begrænses tilsvarende. Hvis universiteter, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer forskning og udvikling på et kommercielt grundlag, men normalt ikke beskæftiger sig med udnyttelse af resultaterne, deltager i denne forskning og udvikling, bør de endvidere kunne aftale udelukkende at udnytte forsknings- og udviklingsresultaterne til yderligere forskning og udvikling.

(12)

Afhængigt af deres formåen og kommercielle behov kan parterne bidrage i forskelligt omfang til deres forsknings- og udviklingssamarbejde. For derfor at afspejle og opveje forskelle i værdien eller karakteren af parternes bidrag kan en forsknings- og udviklingsaftale, der er omfattet af fritagelsen, der fastsættes i henhold til denne forordning indeholde en bestemmelse om, at en part skal kompensere en anden for at få adgang til resultaterne med henblik på yderligere forskning og udvikling eller udnyttelse. Kompensationen bør dog ikke være så høj, at den faktisk hindrer en sådan adgang.

(13)

Hvis forsknings- og udviklingsaftalen ikke omfatter fælles udnyttelse af resultaterne, bør parterne i forsknings- og udviklingsaftalen aftale at give hinanden adgang til deres respektive allerede eksisterende knowhow, hvis en sådan knowhow er nødvendig for de øvrige parters udnyttelse af resultaterne. En kompensation (f.eks. licensafgifter) bør ikke være så høj, at den faktisk hindrer de øvrige parters adgang til den pågældende knowhow.

(14)

Fritagelsen der fastsættes i henhold til denne forordning bør kun omfatte forsknings- og udviklingsaftaler, der ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de berørte produkter, teknologier eller produktionsmetoder. Aftaler mellem konkurrenter, der på markedet for de produkter, teknologier eller produktionsmetoder, som kan blive forbedret, erstattet eller afløst ved hjælp af disse forsknings- og udviklingsresultater, på tidspunktet for aftalens indgåelse tilsammen har en markedsandel, der overstiger en nærmere fastsat grænse, bør derfor udelukkes fra gruppefritagelsen.

(15)

Hvis en af parterne finansierer flere forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres af konkurrenter med hensyn til de samme produkter, teknologier eller produktionsmetoder, kan det ikke udelukkes, at der kan opstå konkurrencebegrænsende afskærmning, navnlig når den pågældende part opnår eneret til at udnytte resultaterne over for tredjemand. For så vidt angår aftaler om betalt forskning og udvikling bør denne forordning derfor begrænses til aftaler, hvor den samlede markedsandel for alle de parter, der er involveret i de tilknyttede aftaler, dvs. den finansierende part og alle de parter, der udfører forskning og udvikling, ikke overstiger et vist niveau.

(16)

Fritagelsen der fastsættes i henhold til denne forordning bør dog ikke være underlagt en markedsandelstærskel, hvis parterne i forsknings- og udviklingsaftalen ikke er konkurrerende virksomheder med hensyn til produkter, teknologier eller produktionsmetoder, der kan forbedres, erstattes eller afløses af de produkter, teknologier eller produktionsmetoder, der følger af aftalen. Dette omfatter f.eks. aftaler vedrørende udvikling af produkter, teknologier eller produktionsmetoder, der ville skabe en helt ny efterspørgsel, eller forskning og udvikling, der ikke er tæt forbundet med et bestemt produkt, en bestemt teknologi eller en bestemt produktionsmetode, eller som endnu ikke er rettet mod et specifikt mål.

(17)

Der foreligger ingen formodning om, at forsknings- og udviklingsaftaler enten er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, eller ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3, hvis den i nærværende forordning fastsatte markedsandelstærskel er overskredet eller andre betingelser i forordningen ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en individuel vurdering af forsknings- og udviklingsaftalen i henhold til traktatens artikel 101.

(18)

For at sikre en effektiv konkurrence i perioden med den fælles udnyttelse af resultaterne af den fælles eller betalte forskning og udvikling bør det i en bestemmelse fastsættes, at gruppefritagelsen ikke længere finder anvendelse, dersom aftaleparterne på markedet for de produkter, teknologier eller produktionsmetoder, der er et resultat af den omhandlede forskning og udvikling, tilsammen får en markedsandel, der overstiger en vis grænse. Fritagelsen bør imidlertid — uanset aftaleparternes markedsandele — fortsat gælde i en vis periode efter påbegyndelsen af den fælles udnyttelse af resultaterne, således at aftaleparternes markedsandele kan nå at stabilisere sig, navnlig efter introduktionen af et helt nyt produkt, og således at de sikres en vis afskrivningsperiode for deres investeringer.

(19)

Fritagelsen der fastsættes i henhold til denne forordning bør ikke finde anvendelse på aftaler, der indeholder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at opnå de positive virkninger af en forsknings- og udviklingsaftale. Aftaler, der indeholder visse alvorlige konkurrencebegrænsninger, såsom begrænsninger i parternes frie adgang til at gennemføre forskning og udvikling på områder uden forbindelse med aftalen, fastsættelse af priser over for tredjemand, begrænsning af produktion eller salg eller begrænsninger i adgangen til passivt salg af de produkter, teknologier eller produktionsmetoder, der er et resultat af den fælles eller betalte forskning og udvikling, bør principielt være udelukket fra at kunne falde ind under gruppefritagelsen efter denne forordning uanset størrelsen af parternes markedsandel. Begrænsninger i forhold til anvendelsesområde udgør i denne henseende hverken en begrænsning af produktion/salg eller geografisk område/kundekreds.

(20)

Markedsandelstærsklen, ikkefritagelsen af visse aftaler og de betingelser, der fastsættes i denne forordning, sikrer generelt, at aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver parterne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter, teknologier eller produktionsmetoder.

(21)

Aftaler mellem virksomheder, der ikke er indbyrdes konkurrerende med hensyn til produkter, teknologier eller produktionsmetoder, som vil kunne blive forbedret, erstattet eller afløst som følge af resultaterne af forsknings- og udviklingsarbejdet, og som opfylder betingelserne, der fastsættes i henhold til denne forordning, vil kun under ekstraordinære omstændigheder kunne udelukke den effektive konkurrence inden for innovation. Sådanne aftaler bør derfor kunne falde ind under den fritagelse, der fastsættes i henhold til denne forordning, uanset markedsandelen, og der bør åbnes mulighed for i ekstraordinære tilfælde at inddrage fritagelsen, der fastsættes i henhold til denne forordning. Fritagelsen for sådanne aftaler i henhold til denne forordning berører ikke den konkurrencemæssige vurdering af forsknings- og udviklingsaftaler, der ikke opfylder betingelserne i denne forordning, eller aftaler, for hvilke fritagelsen, der fastsættes i henhold til denne forordning er blevet inddraget.

(22)

Denne forordning bør angive de typiske situationer, hvor det kan anses for hensigtsmæssigt at inddrage fritagelsen, der fastsættes efter nærværende forordning i henhold til artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (5).

(23)

Aftaler om forskning og udvikling er ofte af langvarig karakter, navnlig når der er tale om samarbejde, der også omfatter udnyttelse af resultaterne, og denne forordnings gyldighedsperiode bør derfor fastsættes til 12 år —

a)

at begrænse parternes frie adgang til at gennemføre forskning og udvikling uafhængigt eller i samarbejde med tredjemand:

b)

at begrænse produktion eller salg med undtagelse af:

c)

at fastsætte priser ved salg af aftaleprodukter eller meddelelse af licens til aftaleteknologierne til tredjemand med undtagelse af fastsættelsen af priserne for direkte kunder eller fastsættelsen af licensafgifter for direkte licenstagere, når den fælles udnyttelse af resultaterne:

d)

at begrænse det geografiske område eller den kundegruppe, til hvem parterne passivt må sælge aftaleprodukterne eller meddele licens til aftaleteknologierne, dog ikke at kræve meddelelse af enelicens til resultaterne af forskningen og udviklingen til en anden part

e)

at begrænse aktivt salg af aftaleprodukterne eller aftaleteknologierne i geografiske områder eller til kundegrupper, som ikke eksklusivt er tildelt en af parterne i tilfælde af en specialisering mellem parterne inden for udnyttelse

f)

at kræve ikke at efterkomme ordrer fra kunder i parternes respektive geografiske områder eller fra kunder, som på anden vis er fordelt mellem parterne i tilfælde af specialisering inden for udnyttelse, når sådanne kunder vil videresælge aftaleprodukterne i andre geografiske områder inden for det indre marked

g)

at kræve at vanskeliggøre brugeres eller forhandleres køb af aftaleprodukter hos andre forhandlere inden for det indre marked.

(1)

Ifølge forordning (EØF) nr. 2821/71 kan Kommissionen ved forordning anvende artikel 101, stk. 3, i traktaten på visse af de af traktatens artikel 101, stk. 1, omfattede kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende specialisering, herunder på aftaler, der er nødvendige til gennemførelse af sådan specialisering.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 (3) defineres de kategorier af specialiseringsaftaler, som Kommissionen anså for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. Nævnte forordning udløber den 30. juni 2023. I betragtning af de generelt positive erfaringer med anvendelsen af nævnte forordning og resultaterne af evalueringen af denne bør der vedtages en ny gruppefritagelsesforordning.

(3)

Formålet med denne forordning er at sikre en effektiv beskyttelse af konkurrencen og give virksomhederne tilstrækkelig retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til behovet for at forenkle den administrative kontrol og de lovgivningsmæssige rammer i størst muligt omfang.

(4)

For anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, ved forordning er det ikke nødvendigt at definere, hvilke aftaler der kan falde ind under traktatens artikel 101, stk. 1. I den individuelle vurdering af aftaler efter traktatens artikel 101, stk. 1, må der tages hensyn til mange faktorer, i særdeleshed til strukturen på det relevante marked.

(5)

Anvendelsen af den fritagelse, der fastsættes i denne forordning, bør begrænses til de aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. For specialiseringsaftaler mellem parter, der ikke når op over en vis markedsstyrke, kan det med hensyn til anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, generelt antages, at aftalernes positive virkninger vil opveje enhver negativ indvirkning på konkurrencen.

(6)

Denne forordning bør finde anvendelse på aftaler vedrørende fremstilling af varer og forberedelse af tjenesteydelser. Forberedelse af tjenesteydelser vedrører aktiviteter, der udføres i foregående omsætningsled med henblik på udbud af tjenesteydelser til kunder (f.eks. samarbejde om oprettelse eller drift af en platform hvorigennem en tjenesteydelse vil blive leveret). Levering af tjenesteydelser til kunder falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, medmindre parterne er enige om i fællesskab at levere tjenester, der er forberedt i henhold til specialiseringsaftalen.

(7)

Specialiseringsaftaler vil højst sandsynligt bidrage til at forbedre fremstillingen og distributionen af varer eller forberedelsen af tjenesteydelser, hvis parterne har komplementære kompetencer, aktiver eller aktiviteter, fordi aftalen i så fald giver dem mulighed for at fokusere på fremstillingen af visse varer eller forberedelsen af visse tjenesteydelser og således arbejde mere rationelt og udbyde produkterne til lavere priser. Når der forefindes en effektiv konkurrence, må det forventes, at forbrugerne får en rimelig andel af de dermed forbundne fordele.

(8)

Sådanne fordele kan for det første opstå som følge af aftaler, hvor en eller flere parter helt eller delvis giver afkald på at fremstille bestemte produkter eller forberede bestemte tjenesteydelser til fordel for en anden part eller andre parter (»ensidig specialisering«), for det andet som følge af aftaler, hvor to eller flere parter helt eller delvis giver afkald på at fremstille bestemte, men forskellige varer eller forberede bestemte, men forskellige tjenesteydelser til fordel for en anden part eller andre parter (»gensidig specialisering«), og for det tredje som følge af aftaler, hvor to eller flere parter forpligter sig til at fremstille bestemte produkter eller forberede bestemte tjenesteydelser i fællesskab (»fælles produktion«).

(9)

Denne forordnings anvendelse på aftaler om ensidig specialisering og gensidig specialisering bør derfor kun gælde for situationer, hvor parterne er aktive på samme produktmarked. Det er dog ikke nødvendigt, at parterne er aktive på det samme geografiske marked. Desuden bør begreberne ensidig og gensidig specialisering ikke fordre, at en part reducerer sin kapacitet, idet det er tilstrækkeligt, at de reducerer deres produktionsmængder.

(10)

For at sikre, at fordelene ved specialiseringen opnås, uden at en af parterne forsvinder helt fra et senere led end produktionsleddet, bør det fastsættes, at ensidige og gensidige specialiseringsaftaler kun er omfattet af denne forordning, når de indeholder købs- og leveringsforpligtelser. Leverings- og indkøbsforpligtelser kan, men skal ikke være eksklusive.

(11)

Denne forordning bør finde anvendelse på fælles produktionsaftaler, der er indgået af parter, som allerede er aktive på det samme produktmarked, men også af parter, der ønsker at skaffe sig adgang til et produktmarked ved hjælp af den fælles produktionsaftale. Begrebet fælles produktionsaftale bør ikke fordre, at parterne hver især reducerer deres aktiviteter med hensyn til fremstilling af varer eller forberedelse af tjenesteydelser, der falder uden for rækkevidden af deres fælles ordning.

(12)

Når parternes markedsandel på det relevante marked for de produkter, der er genstand for en specialiseringsaftale, ikke overstiger et bestemt niveau, vil en sådan aftale normalt indebære økonomiske fordele i form af stordriftsfordele, effektivitetsgevinster eller bedre produktionsteknologi, samtidig med at den sikrer forbrugerne en rimelig andel i de dermed forbundne fordele.

(13)

Hvor de produkter, der er omfattet af en specialiseringsaftale, er mellemliggende produkter, som en eller flere af parterne helt eller delvis anvender internt i deres egen fremstilling af produkter i efterfølgende omsætningsled, som de dernæst sælger på markedet, bør fritagelsen i medfør af denne forordning også afhænge af, om parternes markedsandel af det relevante marked for nævnte produkter i efterfølgende omsætningsled ikke overstiger et bestemt niveau. Hvis der kun blev taget hensyn til parternes markedsandel på markedet for de mellemliggende produkter, ville der i dette tilfælde ikke blive taget højde for risikoen for afskærmning eller prisforhøjelser for konkurrenternes input i efterfølgende omsætningsled.

(14)

Der foreligger ingen formodning om, at specialiseringsaftaler enten er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, eller ikke opfylder betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3, hvis den i denne forordning fastsatte markedsandelstærskel er overskredet eller andre betingelser i forordningen ikke er opfyldt. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en individuel vurdering af specialiseringsaftalen i henhold til traktatens artikel 101.

(15)

Fritagelsen der fastsættes i henhold til denne forordning bør ikke finde anvendelse på aftaler, der indeholder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at opnå de positive virkninger af specialiseringsaftaler. Aftaler, der indeholder visse former for alvorlige konkurrencebegrænsninger såsom fastsættelse af priser over for tredjemand, begrænsning af produktion eller salg og opdeling af markeder eller kunder bør principielt være udelukket fra at kunne falde ind under fritagelsen efter denne forordning uanset størrelsen af parternes markedsandel.

(16)

Markedsandelstærsklen, ikkefritagelsen af visse aftaler og de betingelser, der fastsættes i denne forordning, sikrer generelt at aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver parterne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser.

(17)

Denne forordning bør angive de typiske situationer, hvor det kan anses for hensigtsmæssigt at inddrage fritagelsen, der fastsættes i henhold til den i henhold til artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (4).

(18)

Med henblik på at lette indgåelsen af specialiseringsaftaler, som vil kunne have strukturelle konsekvenser for parterne, bør denne forordnings gyldighedsperiode fastsættes til 12 år —

a)

Markedsandele beregnes på grundlag af omsætningen på markedet; foreligger der ingen oplysninger om omsætning på markedet, kan skøn baseret på andre pålidelige markedsoplysninger, herunder de afsatte mængder, anvendes.

b)

Markedsandele beregnes på grundlag af data for det foregående kalenderår. Hvis det foregående kalenderår ikke er repræsentativt for parternes stilling på de(t) relevante marked(er), beregnes markedsandelene som et gennemsnit af parternes markedsandele for de tre foregående kalenderår.

c)

De i artikel 1, stk. 2, nr. 5, omhandlede virksomheders markedsandel fordeles ligeligt mellem hver af de virksomheder, der har en eller flere af de i artikel 1, stk. 2, nr. 1, omhandlede rettigheder eller beføjelser.

d)

Hvis de i artikel 3 omhandlede markedsandele indledningsvis ikke overstiger 20 %, men efterfølgende overskrider denne grænse på mindst et af de relevante markeder, gælder fritagelsen, der er fastsat i artikel 2, fortsat i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor tærskelværdien på 20 % første gang blev overskredet.

a)

at fastsætte priser ved salg af specialiseringsprodukterne til tredjemand med undtagelse af fastsættelsen af priserne for direkte kunder i forbindelse med fælles distribution

b)

at begrænse produktion eller salg med undtagelse af:

c)

at dele markeder eller kunder.

(1)

Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af cyantraniliprol.

(2)

Der er indgivet en ansøgning om importtolerancer i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005 for cyantraniliprol, som i Canada og USA anvendes på kartofler, »tropiske rod- og knoldgrøntsager«, »cucurbitae med ikke spiselig skræl«, kinakål/pe-tsai, andre bladkål, »havesalat og salatplanter«, »spinat og lignende blade« (undtagen spinat), persille samt oliefrø af mindre betydning (dvs. hørfrø, valmuefrø, sesamfrø, sennepsfrø, græskarfrø, saflorfrø, hjulkronefrø, sæddodderfrø, hampefrø og kristpalmefrø). Ansøgeren fremlagde data, der viser, at de godkendte anvendelser af det pågældende stof på sådanne afgrøder i Canada og i USA fører til restkoncentrationer, der overstiger MRL'erne i forordning (EF) nr. 396/2005, og at højere MRL'er er nødvendige for at undgå handelshindringer for importen til Unionen af disse afgrøder. Der er indgivet endnu en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 om ændring af de gældende MRL'er for abrikoser.

(3)

I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 har den berørte medlemsstat vurderet begge ansøgninger, og vurderingsrapporterne blev fremsendt til Kommissionen.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har vurderet ansøgningerne og vurderingsrapporterne, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og har afgivet en begrundet udtalelse om de foreslåede MRL'er (2). Autoriteten har fremsendt udtalelsen til ansøgerne, Kommissionen og medlemsstaterne og har offentliggjort den.

(5)

For så vidt angår cyantraniliprol i abrikoser, kartofler, »tropiske rod- og knoldgrøntsager«, »cucurbitae med ikke spiselig skræl«, kinakål/pe-tsai, andre bladkål, bredbladet endivie, »spinat og lignende blade« (undtagen spinat) og persille konkluderede autoriteten, at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen, da der manglede visse oplysninger om toksiciteten af cyantraniliprols nedbrydningsprodukter i forarbejdede produkter. Da autoriteten konkluderede, at forbrugernes eksponering for de pågældende nedbrydningsprodukter er lav, og at sikkerhedsmargenen er bred, bør det foreslås, at de MRL'er, som autoriteten har udledt, fastsættes for cyantraniliprol i alle disse produkter.

(6)

For så vidt angår cyantraniliprol i havesalat konkluderede autoriteten, at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen vedrørende valget af det datasæt, der skal anvendes til at udlede MRL'erne. På grundlag af oplysningerne fra autoriteten bør MRL'en for cyantraniliprol i havesalat fastsættes til 15 mg/kg på grundlag af restkoncentrationsdataene for hoved- og pluksalat med åbne blade.

(7)

For så vidt angår alle de andre ændringer af MRL'er, som ansøgerne havde anmodet om vedrørende cyantraniliprol, konkluderede autoriteten, at samtlige krav vedrørende dataindberetningens fuldkommenhed var opfyldt, og at de ændringer af MRL'erne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden ud fra en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. I forbindelse med vurderingen tog autoriteten hensyn til de nyeste data om stoffets toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides, hverken ved langtidseksponering for stoffet gennem indtag af alle fødevareprodukter, der kan indeholde det, eller ved kortvarig eksponering gennem et højt indtag af de pågældende produkter.

(8)

På baggrund af autoritetens begrundede udtalelse og under hensyntagen til alle relevante faktorer, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, opfylder de foreslåede ændringer af MRL'erne kravene i nævnte artikel.

(9)

Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 13. december 2022 vedtog Codex Alimentarius-Kommissionen nye Codex-maksimalgrænseværdier (»CXL'er«) for acetamiprid, bixafen, chlorothalonil, clofentezin, clothianidin, cyprodinil, difenoconazol, ethiprol, fenhexamid, fenpicoxamid, fenpyroximat, fluensulfon, fluopyram, flutianil, imazalil, isoprothiolan, isoxaflutol, mandipropamid, metconazol, methopren, methoxyfenozid, prothioconazol, pydiflumetofen, pyrasulfotol, pyraziflumid, quinoxyfen, spinetoram, spiropidion, tebuconazol, thiamethoxam, trifloxystrobin og trinexapac-ethyl (2).

(2)

I bilag II og III og V til forordning (EF) nr. 396/2005 er der fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af de nævnte stoffer, undtagen for ethiprol, fluensulfon og pydiflumetofen, for hvilke der ikke er fastsat specifikke MRL'er, og som heller ikke er opført i bilag IV til forordning (EF) nr. 396/2005, hvorfor standardværdien på 0,01 mg/kg finder anvendelse, jf. nævnte forordnings artikel 18, stk. 1, litra b).

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (3) skal internationale standarder, hvor sådanne eksisterer, eller hvis deres fastsættelse er nært forestående, tages i betragtning ved udformning eller tilpasning af fødevarelovgivningen, medmindre sådanne standarder eller relevante dele heraf ville være ineffektive eller uhensigtsmæssige til opfyldelsen af fødevarelovgivningens legitime målsætninger, eller der foreligger en videnskabelig begrundelse, eller de ville resultere i et andet beskyttelsesniveau end det, som anses for hensigtsmæssigt i Unionen. Unionen skal desuden i overensstemmelse med artikel 13, litra e), i samme forordning fremme sammenhæng mellem internationale tekniske standarder og fødevarelovgivningen, samtidig med at det sikres, at det høje beskyttelsesniveau i Unionen ikke sænkes.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) vurderede risiciene for forbrugerne og udarbejdede en videnskabelig rapport (4). I tilfælde, hvor autoriteten havde konstateret en potentiel risiko for forbrugernes sundhed, forelagde Unionen over for Codexkomitéen for Pesticidrester forbehold (5), (6) vedrørende de foreslåede CXL'er. Dette var tilfældet for følgende pesticid-/produktkombinationer: acetamiprid (alle produkter), chlorothalonil (alle produkter), clofentezin (alle produkter), clothianidin (alle produkter), difenoconazol (alle produkter), ethiprol (alle produkter), fenpyroximat (citroner og limefrugter, pomelo og grapefrugter), fluensulfon (alle produkter), imazalil (alle produkter), isoprothiolan (alle produkter), metconazol (alle produkter), methopren (alle produkter), prothioconazol (alle produkter), pydiflumetofen (alle produkter), pyrasulfotol (alle produkter), pyraziflumid (alle produkter), quinoxyfen (alle produkter), spinetoram (te, grøn, sort), spiropidion (alle produkter), tebuconazol (alle produkter), thiamethoxam (alle produkter), trifloxystrobin (alle produkter) og trinexapac-ethyl (alle produkter).

(5)

De CXL'er, for hvilke Unionen ikke har forelagt et forbehold over for Codexkomitéen for Pesticidrester, da autoriteten ikke konstaterede risici for forbrugerne i Unionen, kan derfor betragtes som sikre. Dette er tilfældet for visse CXL'er for bixafen, cyprodinil, fenhexamid, fenpicoxamid, fenpyroximat, flutianil, isoxaflutol, mandipropamid, methoxyfenozid og spinetoram. Disse CXL'er bør derfor medtages i forordning (EF) nr. 396/2005, undtagen hvis de vedrører produkter, der ikke er omhandlet i bilag I til nævnte forordning, eller hvis de er fastsat til et lavere niveau end de gældende MRL'er. Derfor bør MRL'erne for fluopyram ikke ændres.

(6)

På baggrund af autoritetens videnskabelige rapport og under hensyntagen til alle relevante faktorer, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, opfylder de hensigtsmæssige ændringer af MRL'erne kravene i nævnte artikel.

(7)

Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —