(1)

Unionen har sat sig som mål at give borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer. Unionen bør samtidig sikre, at dette område forbliver et sikkert sted. Dette mål kan kun nås ved hjælp af mere effektivt og koordineret samarbejde mellem de nationale og internationale retshåndhævende og judicielle myndigheder og ved hjælp af passende foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet og terrorisme.

(2)

Opfyldelsen af dette mål er særlig udfordrende i forbindelse med kriminalitet med en grænseoverskridende dimension på to eller flere medlemsstaters og/eller tredjelandes område. I sådanne situationer har medlemsstaterne behov for at kunne forene deres kræfter og operationer for at muliggøre en virkningsfuld og effektiv grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning, hvor udveksling af oplysninger og bevismateriale er af afgørende betydning. Et af de mest succesfulde redskaber til et sådant grænseoverskridende samarbejde er fælles efterforskningshold (»JIT'er«), der giver mulighed for direkte samarbejde og kommunikation mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt tredjelande, således at de kan tilrettelægge deres aktioner og efterforskning på den mest effektive måde. JIT'er oprettes med et specifikt formål og i en begrænset periode af de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater og eventuelt tredjelande til i fællesskab at foretage strafferetlig efterforskning med grænseoverskridende indvirkning.

(3)

JIT'er har vist sig at være af afgørende betydning til at forbedre det retlige samarbejde i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende kriminalitet såsom cyberkriminalitet, terrorisme samt grov og organiseret kriminalitet ved at mindske tidskrævende procedurer og formaliteter blandt JIT-medlemmer. Den øgede brug af JIT'er har desuden styrket kulturen med grænseoverskridende strafferetligt samarbejde mellem judicielle myndigheder i Unionen.

(4)

Gældende EU-ret indeholder to retlige rammer for oprettelse af JIT'er med deltagelse af mindst to medlemsstater: artikel 13 i konventionen udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (2) og Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA (3). Tredjelande kan deltage i JIT'er som parter, hvis der er et retsgrundlag for en sådan deltagelse, såsom artikel 20 i anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager undertegnet i Strasbourg den 8. november 2001 (4), og artikel 5 i aftalen om gensidig retshjælp mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater (5).

(5)

Internationale judicielle myndigheder spiller en afgørende rolle i efterforskningen og retsforfølgningen af internationale forbrydelser. Deres repræsentanter kan deltage i et bestemt JIT efter indbydelse fra JIT-medlemmerne på grundlag af den relevante aftale om oprettelse af et JIT (»JIT-aftalen«). Derfor bør udvekslingen af oplysninger og bevismateriale mellem nationale kompetente myndigheder og enhver anden ret eller domstol eller ethvert andet organ, der har til formål at håndtere alvorlige forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed, navnlig Den Internationale Straffedomstol (ICC), også fremmes. Denne forordning bør derfor give repræsentanter for sådanne internationale judicielle myndigheder adgang til informationsteknologiplatformen (IT-platformen) (»JIT-samarbejdsplatformen«) for at styrke det internationale samarbejde i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser.

(6)

Der er et presserende behov for en samarbejdsplatform, hvor JIT'er kan kommunikere effektivt og udveksle oplysninger og bevismateriale på en sikker måde, så det sikres, at de ansvarlige for de alvorligste forbrydelser hurtigt kan drages til ansvar. Dette behov understreges af beføjelserne for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (6), som blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/838 (7), der gør det muligt for Eurojust at sikre, analysere og opbevare bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tilknyttede strafbare handlinger og muliggør udveksling af tilhørende bevismateriale med kompetente nationale myndigheder og internationale judicielle myndigheder, navnlig ICC.

(7)

Det fastsættes ikke i de eksisterende retlige rammer på EU-plan, hvordan de enheder, der deltager i et JIT, skal udveksle oplysninger og kommunikere. Disse enheder når til enighed om en sådan udveksling og kommunikation på grundlag af behov og tilgængelige midler. For at bekæmpe stadigt mere kompleks og hurtigt udviklende grænseoverskridende kriminalitet er hurtighed, samarbejde og effektivitet afgørende. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke noget system, som understøtter forvaltningen af JIT'er, som giver mulighed for mere effektivt at søge efter og registrere bevismateriale, og som sikrer de data, der udveksles mellem dem, der deltager i et JIT. Der er en tydelig mangel på dedikerede sikre og effektive kanaler, som alle, der deltager i et JIT, vil kunne benytte, og hvorigennem de hurtigt vil kunne udveksle store mængder oplysninger og bevismateriale, eller som giver mulighed for sikker og effektiv kommunikation. Desuden er der ikke noget system til at understøtte hverken forvaltningen af JIT'er, herunder sporbarheden af det bevismateriale, der udveksles mellem dem, der deltager i et JIT, på en måde, som er i overensstemmelse med retlige krav ved nationale domstole, eller planlægningen og koordineringen af et JIT's operationer.

(8)

I lyset af de stigende risici for, at kriminelle infiltrerer IT-systemer, kan den nuværende situation hæmme virkningsfuldheden og effektiviteten af grænseoverskridende efterforskning samt være til fare for og forsinke sådan efterforskning og retsforfølgning som følge af den usikre og ikkedigitale udveksling af oplysninger og bevismateriale og derved gøre dem mere omkostningskrævende. Navnlig judicielle og retshåndhævende myndigheder bør sikre, at deres systemer er så moderne og så sikre som muligt, og at alle JIT-medlemmer nemt kan koble sig op og interagere uafhængigt af deres nationale systemer.

(9)

Det er vigtigt, at JIT-samarbejdet forbedres og understøttes af moderne IT-værktøjer. Hastigheden og effektiviteten af udvekslingerne mellem dem, der deltager i et JIT, kan øges betydeligt ved at oprette en dedikeret IT-platform til støtte for JIT'ernes drift. Det er derfor nødvendigt at fastsætte regler om oprettelse af en JIT-samarbejdsplatform på EU-plan med henblik på at hjælpe dem, der deltager i et JIT, med at samarbejde, kommunikere sikkert og udveksle oplysninger og bevismateriale.

(10)

JIT-samarbejdsplatformen bør kun bruges, hvis der bl.a. er et EU-retsgrundlag for oprettelse af et JIT. For alle JIT'er, der udelukkende er oprettet på internationale retsgrundlag, bør JIT-samarbejdsplatformen ikke bruges, eftersom den finansieres over Unionens budget og udvikles på grundlag af EU-lovgivning. Hvis et tredjelands kompetente myndigheder er part i en JIT-aftale, som har et EU-retsgrundlag samt et internationalt retsgrundlag, bør repræsentanterne for det pågældende tredjelands kompetente myndigheder dog betragtes som JIT-medlemmer.

(11)

Det bør være frivilligt at bruge JIT-samarbejdsplatformen. I betragtning af dens merværdi for grænseoverskridende efterforskning opfordres der dog kraftigt til, at den bruges. Brugen eller undladelsen af at bruge JIT-samarbejdsplatformen bør ikke berøre lovligheden af andre former for kommunikation eller udveksling af oplysninger, og det bør heller ikke ændre den måde, hvorpå JIT'er oprettes, organiseres eller fungerer. Oprettelsen af JIT-samarbejdsplatformen bør ikke have indvirkning på de underliggende retsgrundlag for oprettelse af JIT'er eller berøre de gældende nationale procedureregler for indsamling og anvendelse af det fremskaffede bevismateriale. Tjenestemænd fra andre nationale kompetente myndigheder, såsom toldmyndigheder, hvor de er medlemmer af JIT'er oprettet i henhold til rammeafgørelse 2002/465/RIA, bør kunne få adgang til JIT-samarbejdsrummene. JIT-samarbejdsplatformen bør kun tilvejebringe et sikkert IT-værktøj til at forbedre samarbejdet, fremskynde informationsstrømmen mellem brugerne og øge sikkerheden af de udvekslede data og JIT'ernes effektivitet.

(12)

JIT-samarbejdsplatformen bør omfatte et JIT's operationelle og efterfølgende faser fra det tidspunkt, hvor den relevante JIT-aftale undertegnes, indtil JIT-evalueringen er afsluttet. Da de aktører, der deltager i proceduren for oprettelse af JIT'et, ikke er de samme som de aktører, der er medlemmer af det oprettede JIT, bør proceduren for oprettelse af et JIT, navnlig forhandlingen om indholdet og undertegnelsen af JIT-aftalen, ikke forvaltes gennem JIT-samarbejdsplatformen. Da der imidlertid er behov for et elektronisk værktøj til støtte for proceduren for oprettelse af en JIT-aftale, er det vigtigt, at Kommissionen overvejer at lade denne procedure være omfattet af det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale (eEDES), som er en sikker onlineportal for elektroniske anmodninger og svar udviklet af Kommissionen.

(13)

For hvert JIT, der bruger JIT-samarbejdsplatformen, bør JIT-medlemmerne opfordres til at foretage en evaluering af JIT'et, enten i JIT'ets operationelle fase eller efter dets afslutning, ved brug af værktøjerne i JIT-samarbejdsplatformen.

(14)

En JIT-aftale, herunder eventuelle tillæg, bør være en forudsætning for brugen af JIT-samarbejdsplatformen. Indholdet af alle fremtidige JIT-aftaler bør tilpasses for at tage hensyn til denne forordnings relevante bestemmelser.

(15)

Det netværk af nationale eksperter vedrørende JIT'er, der blev dannet i 2005 (»JIT-netværket«), har udarbejdet en standardaftale, der indeholder tillæg, for at lette oprettelsen af JIT'er. Indholdet af standardaftalen og tillæggene hertil bør tilpasses for at tage hensyn til beslutningen om at bruge JIT-samarbejdsplatformen og reglerne for adgang til JIT-samarbejdsplatformen.

(16)

I operationel henseende bør JIT-samarbejdsplatformen bestå af isolerede JIT-samarbejdsrum oprettet for de enkelte JIT'er, som JIT-samarbejdsplatformen hoster.

(17)

I teknisk henseende bør JIT-samarbejdsplatformen kunne tilgås via en sikker forbindelse over internettet og bestå af et centralt informationssystem, der er tilgængeligt via en sikker webportal, kommunikationssoftware til mobile og stationære enheder, herunder en avanceret log- og sporingsmekanisme, og en forbindelse mellem det centrale informationssystem og de relevante IT-værktøjer, der støtter JIT'ernes drift og forvaltes af JIT-netværkets sekretariat.

(18)

Formålet med JIT-samarbejdsplatformen bør være at lette koordineringen og forvaltningen af et JIT. JIT-samarbejdsplatformen bør sikre udveksling og midlertidig lagring af operationelle oplysninger og operationelt bevismateriale, tilvejebringe sikker kommunikation, sikre sporbarhed af bevismateriale og støtte JIT-evalueringsprocessen. Alle, der deltager i et JIT, bør opfordres til at bruge alle JIT-samarbejdsplatformens funktioner og så vidt muligt erstatte de kommunikations- og dataudvekslingskanaler med dem, der på nuværende tidspunkt anvendes af JIT-samarbejdsplatformen.

(19)

Koordinering og dataudveksling mellem EU-agenturer og -organer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der deltager i retligt samarbejde, og JIT-medlemmer er afgørende for at sikre en samordnet EU-reaktion på kriminelle aktiviteter og yde absolut nødvendig støtte til medlemsstaterne til at bekæmpe kriminalitet. JIT-samarbejdsplatformen bør supplere eksisterende værktøjer, der giver mulighed for sikker dataudveksling mellem judicielle og retshåndhævende myndigheder, såsom netværksprogrammet for sikker informationsudveksling (SIENA), der forvaltes af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (8).

(20)

JIT-samarbejdsplatformens kommunikationsrelaterede funktioner bør tilvejebringes ved brug af software på det aktuelle tekniske niveau, der gør det muligt at lagre ikkesporbar kommunikation lokalt på JIT-samarbejdsplatformens brugeres enheder.

(21)

Der bør indføres en passende funktion, der gør det muligt at udveksle operationelle oplysninger og operationelt bevismateriale, herunder store filer, gennem en upload-/downloadmekanisme udformet til at lagre dataene centralt udelukkende i den begrænsede periode, der er nødvendig for den tekniske overførsel af dataene. Så snart dataene er downloadet af alle modtagere, bør de slettes automatisk og permanent fra JIT-samarbejdsplatformen.

(22)

I betragtning af dets erfaring med forvaltning af store systemer på området for retlige og indre anliggender bør Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (9), have overdraget den opgave at udforme, udvikle og drive JIT-samarbejdsplatformen og i den forbindelse gøre brug af de eksisterende funktioner i SIENA og andre funktioner i Europol for at sikre komplementaritet og, hvor det er relevant, konnektivitet. eu-LISA's mandat bør derfor ændres for at afspejle disse nye opgaver, og eu-LISA bør tildeles passende finansieringsmidler og personale til at opfylde sine forpligtelser i henhold til nærværende forordning. I denne forbindelse bør der fastsættes regler vedrørende eu-LISA's ansvarsområder i dets egenskab af det agentur, der har fået overdraget udviklingen, den tekniske drift og vedligeholdelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

(23)

eu-LISA bør sikre, at de oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af, om nødvendigt let vil kunne overføres fra SIENA til JIT-samarbejdsplatformen. Med henblik herpå bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af nødvendigheden, gennemførligheden og egnetheden af en forbindelse mellem JIT-samarbejdsplatformen og SIENA. Denne rapport bør indeholde betingelserne, de tekniske specifikationer og procedurerne, der sikrer en sikker og effektiv forbindelse og dataudveksling. Vurderingen bør tage højde for det høje databeskyttelsesniveau, der er nødvendigt for en sådan forbindelse, baseret på de eksisterende retlige rammer for databeskyttelse på EU-plan og nationalt plan, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (11) og de regler, der gælder for relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, i de retsakter, hvorved de er oprettet. Der bør tages hensyn til beskyttelsesniveauet for de data, der vil blive udvekslet via JIT-samarbejdsplatformen, nemlig følsomme og ikkeklassificerede data. I overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 bør Kommissionen, inden denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet, også høre Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vedrørende indvirkningen på beskyttelsen af enkeltpersoners rettigheder og frihedsrettigheder som følge af den påtænkte behandling af personoplysninger.

(24)

Siden dannelsen af JIT-netværket i 2005 har JIT-netværkets sekretariat støttet JIT-netværkets arbejde ved at tilrettelægge årlige møder og uddannelsesaktiviteter, ved at indsamle og analysere evalueringer af de enkelte JIT’er og ved at forvalte Eurojusts JIT-finansieringsprogram. Siden 2011 har Eurojust hostet JIT-netværkets sekretariat som en særskilt enhed. Eurojust bør tildeles passende personale til JIT-netværkets sekretariat for at give JIT-netværkets sekretariat mulighed for at støtte brugerne i den praktiske brug af JIT-samarbejdsplatformen, yde dag-til-dag vejledning og bistand, udforme og udbyde uddannelseskurser samt øge bevidstheden om og fremme anvendelsen af JIT-samarbejdsplatformen.

(25)

I betragtning af de IT-værktøjer, der på nuværende tidspunkt eksisterer til støtte for JIT-operationer, der hostes af Eurojust og forvaltes af JIT-netværkets sekretariat, er det nødvendigt at forbinde JIT-samarbejdsplatformen med disse IT-værktøjer for at lette forvaltningen af JIT'er. Med henblik herpå bør Eurojust sikre den nødvendige tekniske tilpasning af sine systemer for at etablere en sådan forbindelse. Eurojust bør også tildeles passende finansieringsmidler og personale til at opfylde sine forpligtelser i den henseende.

(26)

I et JIT's operationelle fase yder Eurojust og Europol værdifuld operationel støtte til JIT-medlemmerne ved at tilbyde en bred vifte af støtteværktøjer, herunder mobile kontorer, analyser med krydstjek og analytiske analyser, koordineringscentre og operationelle centre, koordinering af retsforfølgning, ekspertise og finansieringsmidler.

(27)

For at sikre en klar fordeling af rettigheder og opgaver bør der fastsættes regler for ansvarsområderne for medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) oprettet ved Rådets forordning (EU) 2017/1939 (12), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) oprettet ved Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom (13) og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, herunder betingelserne for, at de kan bruge JIT-samarbejdsplatformen til operative formål.

(28)

I denne forordning fastsættes de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af det programstyringsråd, som bør nedsættes af eu-LISA's bestyrelse. Programstyringsrådet bør sikre hensigtsmæssig forvaltning af JIT-samarbejdsplatformens udformnings- og udviklingsfase. Det er også nødvendigt at fastsætte de nærmere bestemmelser vedrørende mandatet for og sammensætningen og de organisatoriske aspekter af en rådgivende gruppe nedsat af eu-LISA for at indhente ekspertise vedrørende JIT-samarbejdsplatformen, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af eu-LISA's årlige arbejdsprogram og årlige aktivitetsrapport.

(29)

I denne forordning fastsættes regler for adgang til JIT-samarbejdsplatformen og de nødvendige garantier. JIT-rumadministratoren eller -administratorerne bør have overdraget forvaltningen af adgangsrettigheder til de individuelle JIT-samarbejdsrum. De bør være ansvarlige for forvaltningen af adgang for JIT-samarbejdsplatformens brugere på grundlag af den relevante JIT-aftale i JIT'ets operationelle og efterfølgende faser. JIT-rumadministratorer bør kunne delegere deres tekniske og administrative opgaver til JIT-netværkets sekretariat, bortset fra kontrol af de data, der uploades af tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder.

(30)

I betragtning af følsomheden af de operationelle oplysninger, der udveksles mellem JIT-samarbejdsplatformens brugere, bør JIT-samarbejdsplatformen sikre et højt sikkerhedsniveau. eu-LISA bør træffe alle nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at garantere dataudvekslingens sikkerhed ved at anvende robuste end-to-end-krypteringsalgoritmer til kryptering af data i transit eller i hvile.

(31)

Ved denne forordning fastsættes regler om ansvar for medlemsstaterne, eu-LISA, Eurojust, Europol, EPPO, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer for fysisk eller ikkefysisk skade som følge af enhver handling, der er i strid med denne forordning. For så vidt angår tredjelande og internationale judicielle myndigheder bør bestemmelser om ansvar for fysisk eller ikkefysisk skade være indeholdt i de relevante JIT-aftaler.

(32)

Ved denne forordning fastsættes specifikke databeskyttelsesbestemmelser, der vedrører både operationelle og ikkeoperationelle oplysninger. Disse databeskyttelsesbestemmelser er nødvendige for at supplere de eksisterende databeskyttelsesordninger og sikre et passende samlet databeskyttelses- og datasikkerhedsniveau samt beskyttelse af de berørte personers grundlæggende rettigheder.

(33)

Behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning bør overholde Unionens retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger. Direktiv (EU) 2016/680 finder anvendelse på kompetente nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. For så vidt angår EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers databehandling finder forordning (EU) 2018/1725 anvendelse i forbindelse med nærværende forordning. Med henblik herpå bør der sørges for passende databeskyttelsesgarantier.

(34)

Hver kompetent national myndighed i en medlemsstat og, hvor det er relevant, Eurojust, Europol, EPPO, OLAF eller ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor eller -agentur bør være individuelt ansvarlig for behandlingen af operationelle personoplysninger, når de bruger JIT-samarbejdsplatformen. JIT-samarbejdsplatformens brugere bør betragtes som fælles dataansvarlige i den i forordning (EU) 2018/1725 for behandlingen af ikkeoperationelle personoplysninger anvendte betydning.

(35)

I overensstemmelse med den relevante JIT-aftale bør det være muligt for JIT-rumadministratorer at give repræsentanter for tredjelandes kompetente myndigheder, der er parter i en JIT-aftale, eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, som deltager i et JIT, adgang til et JIT-samarbejdsrum. I forbindelse med en JIT-aftale er enhver overførsel af personoplysninger til tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, idet disse myndigheder betragtes som internationale organisationer med henblik herpå, betinget af, at bestemmelserne i kapitel V i direktiv (EU) 2016/680 overholdes. Udveksling af operationelle oplysninger med tredjelande eller internationale judicielle myndigheder bør begrænses til oplysninger, der er strengt nødvendige for at opfylde formålene med den relevante JIT-aftale.

(36)

Når et JIT har flere JIT-rumadministratorer, bør en af dem i den relevante JIT-aftale udpeges som dataansvarlig for de data, der uploades af tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, inden oprettelse af det JIT-samarbejdsrum, hvor tredjelande eller repræsentanter for internationale judicielle myndigheder deltager.

(37)

eu-LISA bør sikre, at der føres logfiler over adgang til det centrale informationssystem og alle databehandlingsaktiviteter i det centrale informationssystem med henblik på at overvåge dataintegriteten og -sikkerheden og lovligheden af databehandlingen samt med henblik på egenkontrol. eu-LISA bør ikke have adgang til operationelle og ikkeoperationelle oplysninger, der er lagret i JIT-samarbejdsrummene.

(38)

Denne forordning pålægger eu-LISA rapporteringsforpligtelser vedrørende JIT-samarbejdsplatformens udvikling og drift i lyset af målene vedrørende planlægning, tekniske resultater, omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenestens kvalitet. Senest to år efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen og derefter hvert fjerde år bør Kommissionen endvidere gennemføre en samlet evaluering af JIT-samarbejdsplatformen, hvor der tages hensyn til denne forordnings mål samt de samlede resultater af evalueringerne af de enkelte JIT'er.

(39)

Mens omkostningerne til oprettelse og vedligeholdelse af JIT-samarbejdsplatformen og Eurojusts understøttende rolle efter idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen bør afholdes over Unionens budget, bør hver medlemsstat samt Eurojust, Europol, EPPO, OLAF og ethvert andet kompetent EU-organ, -kontor og -agentur afholde sine egne omkostninger i forbindelse med sin brug af JIT-samarbejdsplatformen.

(40)

For at fastlægge ensartede betingelser for den tekniske udvikling og gennemførelse af JIT-samarbejdsplatformen bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(41)

Kommissionen bør hurtigst muligt efter datoen for denne forordnings ikrafttræden vedtage de relevante gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling af JIT-samarbejdsplatformen.

(42)

Kommissionen bør fastsætte datoen for idriftsættelsen af JIT-samarbejdsplatformen, når de relevante gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for den tekniske udvikling af JIT-samarbejdsplatformen, er vedtaget, og eu-LISA har gennemført en samlet test af JIT-samarbejdsplatformen med inddragelse af medlemsstaterne.

(43)

Målet for denne forordning, nemlig at muliggøre et virkningsfuldt og effektivt samarbejde og en virkningsfuld og effektiv kommunikation og udveksling af oplysninger og bevismateriale mellem JIT-medlemmer, repræsentanter for internationale judicielle myndigheder, Eurojust, Europol, OLAF og andre kompetente EU-organer, -kontorer og -agenturer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan ved at fastsætte fælles regler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(44)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland ved skrivelse af 7. april 2022 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(46)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav formelle bemærkninger den 25. januar 2022 —

(1)

Ifølge artikel 11 i FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som alle medlemsstaterne har ratificeret, skal de deltagende stater træffe alle passende foranstaltninger til at sikre bl.a. retten til ens vederlag, herunder særlige ydelser, og til ligeløn for arbejde af lige værdi såvel som til ligebetaling ved vurderingen af arbejdets karakter.

(2)

I artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union fremhæves retten til ligestilling mellem kvinder og mænd som en af de væsentlige værdier i Unionen.

(3)

I henhold til artikel 8 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal Unionen tilstræbe at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn i alle sine politikker og aktiviteter.

(4)

Ifølge artikel 157, stk. 1, i TEUF skal hver medlemsstat sørge for at gennemføre princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Ifølge artikel 157, stk. 3, i TEUF skal Unionen vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»princippet om lige løn«).

(5)

Ifølge Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke begrænses til forskelsbehandling baseret på, at en person tilhører det ene eller det andet køn (3). Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder dette princip også anvendelse på forskelsbehandling, der udspringer af kønsskifte.

(6)

I visse medlemsstater kan personer i dag lovligt registrere sig som havende et tredje, ofte neutralt køn. Dette direktiv berører ikke relevante nationale bestemmelser, der gennemfører en sådan anerkendelse for så vidt angår beskæftigelse og løn.

(7)

Artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn. Chartrets artikel 23 bestemmer, at der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

(8)

I artikel 23 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fastslås det bl.a., at enhver uden forskel har ret til lige løn for lige arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til et retfærdigt vederlag, der sikrer en menneskeværdig tilværelse.

(9)

Principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab, omfatter ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd og retten til lige løn for arbejde af samme værdi.

(10)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (4) er det fastsat, at for samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, skal enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn afskaffes for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår. Navnlig skal, når der anvendes et jobklassifikationssystem til lønfastsættelsen, dette system bygge på samme kønsneutrale kriterier og indrettes således, at det udelukker enhver forskelsbehandling på grund af køn.

(11)

I evalueringen fra 2020 af de relevante bestemmelser i direktiv 2006/54/EF blev det konstateret, at anvendelsen af princippet om lige løn hæmmes af manglen på gennemsigtighed i lønsystemerne og manglende retssikkerhed vedrørende begrebet »arbejde af samme værdi« samt proceduremæssige hindringer, som ofre for forskelsbehandling møder. Arbejdstagere har ikke de oplysninger, der er nødvendige for at komme igennem med et krav om lige løn, og navnlig oplysninger om lønniveauer for de kategorier af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. I beretningen blev det konstateret, at øget gennemsigtighed vil gøre det muligt at afsløre kønsbetinget skævhed og forskelsbehandling i lønstrukturerne i en virksomhed eller organisation. Det vil også gøre det muligt for arbejdstagere, arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter at træffe passende tiltag til at sikre anvendelsen af retten til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi (»retten til lige løn«).

(12)

Efter en grundig evaluering af den eksisterende ramme for lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og en omfattende og inkluderende høringsproces blev det i Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« bebudet, at Kommissionen ville foreslå bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed.

(13)

De økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien har haft en uforholdsmæssig negativ indvirkning på kvinder og ligestilling mellem kønnene, og tabet af arbejdspladser har ofte været koncentreret i lavtlønnede, kvindedominerede sektorer. Covid-19-pandemien har fremhævet den fortsatte strukturelle undervurdering af arbejde, der overvejende udføres af kvinder, og har demonstreret den høje socioøkonomiske værdi af kvinders arbejde i umiddelbart eksponerede indsatsområder såsom sundhedspleje, rengøring, børnepasning, social omsorg og hjemmepleje for ældre og andre omsorgskrævende voksne, hvilket står i stor kontrast til dette arbejdes ringe synlighed og anerkendelse.

(14)

Virkningerne af covid-19-pandemien vil derfor øge ulighederne mellem kønnene og den kønsbestemte lønforskel yderligere, medmindre genopretningsindsatsen er kønssensitiv. Disse konsekvenser har derfor gjort det endnu mere presserende at håndtere spørgsmålet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. En styrket gennemførelse af princippet om lige løn gennem yderligere foranstaltninger er særligt vigtig for at sikre, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til at håndtere lønforskelle, ikke går tabt.

(15)

Lønforskellen i Unionen består: den var i 2020 på 13 % med store variationer mellem medlemsstaterne og er kun blevet mindsket minimalt i løbet af de seneste ti år. Lønforskellen mellem kønnene skyldes forskellige faktorer såsom kønsstereotyper, fastholdelse af »glasloftet« og det »klistrede gulv«, horisontal opdeling, herunder overrepræsentationen af kvinder i lavtlønnede servicejob, og ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne. Desuden skyldes lønforskellen mellem kønnene til dels direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Alle disse elementer udgør strukturelle hindringer, der medfører komplekse udfordringer med hensyn til at opnå job af god kvalitet og lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og har langsigtede konsekvenser såsom pensionsforskelle og feminisering af fattigdommen.

(16)

En generel mangel på gennemsigtighed med hensyn til lønniveauer i organisationerne gør, at der fastholdes en situation, hvor kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling og skævhed ikke opdages eller er vanskelig at bevise, hvor der er mistanke herom. Der er derfor behov for bindende foranstaltninger for at forbedre løngennemsigtigheden, tilskynde organisationer til at revidere deres lønstrukturer for at sikre lige løn til kvinder og mænd, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og gøre det muligt for ofre for forskelsbehandling at udøve deres ret til lige løn. Sådanne bindende foranstaltninger bør suppleres med bestemmelser, der præciserer eksisterende juridiske begreber, såsom begreberne »løn« og »arbejde af samme værdi«, og foranstaltninger, der forbedrer håndhævelsesmekanismerne og adgangen til klage og domstolsprøvelse.

(17)

Anvendelsen af princippet om lige løn bør styrkes ved at afskaffe direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling. Dette forhindrer ikke arbejdsgivere i at give arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, forskellig løn på grundlag af objektive, kønsneutrale og upartiske kriterier, såsom præstationer og kompetencer.

(18)

Dette direktiv bør finde anvendelse på alle arbejdstagere, herunder deltidsansatte, arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse og personer med en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, samt arbejdstagere i ledende stillinger, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret ved gældende lov, kollektive overenskomster og/eller praksis i hver medlemsstat, under hensyntagen til Domstolens retspraksis (5). Forudsat at de opfylder relevante kriterier, er husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske arbejdstagere, voucherbaserede arbejdstagere, platformsarbejdere, arbejdstagere i beskyttet beskæftigelse, praktikanter og lærlinge omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet.

(19)

Et vigtigt element i afskaffelsen af lønmæssig forskelsbehandling er løngennemsigtighed forud for ansættelse. Dette direktiv bør derfor også finde anvendelse på ansøgere til en stilling.

(20)

For at fjerne hindringer for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan udøve deres ret til lige løn, og for at hjælpe arbejdsgiverne med at sikre overholdelsen af denne ret, bør de centrale begreber i forbindelse med lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, såsom »løn« og »arbejde af samme værdi«, præciseres i overensstemmelse med Domstolens retspraksis. Dette bør lette anvendelsen af disse begreber, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(21)

Princippet om lige løn bør overholdes for så vidt angår løn og alle andre ydelser, som arbejdstagerne modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier for deres arbejde fra deres arbejdsgiver. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (6) bør begrebet løn ikke kun omfatte løn, men også supplerende eller variable elementer til lønnen. I forbindelse med supplerende eller variable elementer bør der tages hensyn til ydelser ud over den almindelige grund- eller minimumsløn, som arbejdstageren modtager direkte eller indirekte i penge eller naturalier. Sådanne supplerende eller variable elementer kan omfatte, men er ikke begrænset til, bonusser, overtidsgodtgørelse, rejsefaciliteter, bolig- og fødevaretilskud, uddannelsesgodtgørelse, fratrædelsesgodtgørelse, lovbestemte sygedagpenge, lovbestemte godtgørelser og arbejdsmarkedspensioner. Begrebet løn bør omfatte alle lønelementer, der skal betales i henhold til lov, kollektiv overenskomst og/eller praksis i hver medlemsstat.

(22)

For at sikre en ensartet udformning af de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, bør lønniveauer udtrykkes som årlig bruttoløn og den tilsvarende bruttotimeløn. Det bør være muligt at basere beregningen af lønniveauet på den faktiske løn, der er fastsat for arbejdstageren, uanset om den fastsættes årligt, månedligt, pr. time eller på anden vis.

(23)

Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at oprette nye organer med henblik på dette direktiv. De bør kunne overdrage opgaver, der følger heraf, til etablerede organer, herunder arbejdsmarkedets parter, i overensstemmelse med national ret og/eller praksis, forudsat at medlemsstaterne overholder forpligtelserne i dette direktiv.

(24)

For at beskytte arbejdstagerne og imødegå deres frygt for viktimisering i forbindelse med anvendelsen af princippet om lige løn bør de kunne lade sig repræsentere af en repræsentant. Det kunne være fagforeninger eller andre arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke findes arbejdstagerrepræsentanter, bør arbejdstagerne kunne lade sig repræsentere af en repræsentant efter eget valg. Medlemsstaterne bør have mulighed for at tage hensyn til deres nationale forhold og forskellige roller med hensyn til arbejdstagerrepræsentation.

(25)

Det hedder i artikel 10 i TEUF, at Unionen ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstræbe at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. I henhold til artikel 4 i direktiv 2006/54/EF må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, hvad angår løn. Lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, hvor et offers køn spiller en afgørende rolle, kan antage mange forskellige former i praksis. Der kan være tale om et krydsfelt mellem forskellige former for forskelsbehandling eller ulighed, når arbejdstageren er medlem af en eller flere grupper, der er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af køn på den ene side og race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som beskyttet i henhold til Rådets direktiv 2000/43/EF (7) eller 2000/78/EF (8) på den anden side. Kvinder med handicap, kvinder af forskellig race og etnisk oprindelse, herunder romakvinder, og unge eller ældre kvinder er blandt de grupper, der kan blive udsat for intersektionel forskelsbehandling. Nærværende direktiv bør derfor præcisere, at det i forbindelse med lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn bør være muligt at tage hensyn til en sådan kombination, hvorved enhver tvivl, der måtte herske i denne henseende inden for de eksisterende retlige rammer, fjernes, og nationale domstole, ligebehandlingsorganer og andre kompetente myndigheder får mulighed for at tage behørigt hensyn til enhver ugunstig situation, der opstår som følge af intersektionel forskelsbehandling, navnlig i materiel og proceduremæssig henseende, herunder ved at anerkende eksistensen af forskelsbehandling, bestemme det relevante sammenligningsgrundlag, vurdere forholdsmæssigheden og, hvor det er relevant, fastsætte størrelsen af den tildelte erstatning eller de pålagte sanktioner.

Det er vigtigt at anlægge en intersektionel tilgang for at forstå og imødegå lønforskellen mellem kønnene. Denne præcisering bør ikke ændre omfanget af arbejdsgivernes forpligtelser med hensyn til løngennemsigtighedsforanstaltninger i henhold til nærværende direktiv. Navnlig bør arbejdsgiverne ikke forpligtes til at indsamle data vedrørende andre beskyttede grunde end køn.

(26)

For at respektere retten til lige løn skal arbejdsgiverne have indført lønstrukturer, der sikrer, at der mellem arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ikke er lønforskelle mellem kønnene, som ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Sådanne lønstrukturer bør give mulighed for at sammenligne værdien af forskellige job inden for samme organisationsstruktur. Det bør også være muligt at basere sådanne lønstrukturer på eksisterende EU-retningslinjer for kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer eller på indikatorer eller kønsneutrale modeller. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør værdien af arbejdet vurderes og sammenlignes ud fra objektive kriterier, herunder krav til uddannelse, erhvervsuddannelse og videreuddannelse, færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår, uanset forskelle i arbejdsmønstre. For at lette anvendelsen af begrebet arbejde af samme værdi, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, bør de objektive kriterier, der skal anvendes, omfatte fire faktorer: færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsvilkår. Disse faktorer er i de eksisterende EU-retningslinjer blevet identificeret som værende væsentlige og tilstrækkelige med henblik på at vurdere de opgaver, der udføres i en organisation, uanset hvilken økonomisk sektor organisationen tilhører.

Da ikke alle faktorer er lige relevante for en bestemt stilling, bør arbejdsgiveren afveje hver af de fire faktorer på grundlag af de pågældende kriteriers relevans for det pågældende specifikke job eller den pågældende specifikke stilling. Yderligere kriterier kan også tages i betragtning, hvis de er relevante og begrundede. Hvis det er relevant, bør Kommissionen kunne ajourføre eksisterende EU-retningslinjer i samråd med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

(27)

De nationale lønfastsættelsessystemer er forskellige og kan være baseret på kollektive overenskomster og/eller elementer bestemt af arbejdsgiveren. Dette direktiv påvirker ikke de forskellige nationale lønfastsættelsessystemer.

(28)

At finde et gyldigt sammenligningsgrundlag er et vigtigt parameter ved afgørelsen af, om arbejde kan anses for at have samme værdi. Det giver arbejdstagerne mulighed for at godtgøre, at de er blevet behandlet mindre gunstigt end en sammenlignelig person af et andet køn, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Med udgangspunkt i den udvikling, der følger af definitionen af direkte eller indirekte forskelsbehandling i direktiv 2006/54/EF, bør anvendelsen af en hypotetisk sammenligning i situationer, hvor der ikke findes noget faktisk sammenligningsgrundlag, tillades, således at en arbejdstager kan påvise, at vedkommende ikke er blevet behandlet på samme måde, som en hypotetisk sammenlignelig person af et andet køn ville være blevet behandlet. Dette ville fjerne en vigtig hindring for potentielle ofre for kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling, navnlig på meget kønsopdelte arbejdsmarkeder, hvor et krav om at finde et sammenligningsgrundlag af det modsatte køn gør det næsten umuligt at fremsætte krav om lige løn.

Desuden bør arbejdstagere ikke forhindres i at anvende andre faktiske forhold, som giver grund til at formode, at der er tale om forskelsbehandling, såsom statistikker eller andre tilgængelige oplysninger. Dette vil gøre det muligt at imødegå lønforskelle mellem kønnene mere effektivt i kønsopdelte sektorer og erhverv, navnlig inden for kvindedominerede sektorer såsom plejesektoren.

(29)

Domstolen har præciseret, at for at vurdere, om arbejdstagere befinder sig i en sammenlignelig situation, er sammenligningen ikke nødvendigvis begrænset til situationer, hvor mænd og kvinder arbejder for samme arbejdsgiver (9). Arbejdstagere kan befinde sig i en sammenlignelig situation, selv om de ikke arbejder for samme arbejdsgiver, når lønvilkårene kan tilskrives én og samme kilde, der fastsætter disse vilkår, og når disse vilkår er ens og sammenlignelige. Dette kan være tilfældet, når de relevante lønvilkår er reguleret ved lovbestemmelser eller overenskomster vedrørende løn, der gælder for flere arbejdsgivere, eller når sådanne vilkår er fastsat centralt for mere end én organisation eller virksomhed i et holdingselskab eller et konglomerat. Domstolen har endvidere præciseret, at sammenligningen ikke er begrænset til arbejdstagere, der er ansat samtidig med sagsøgeren (10). Det bør ved den faktiske vurdering desuden anerkendes, at en lønforskel eventuelt kan forklares ud fra faktorer, der ikke vedrører køn.

(30)

Medlemsstaterne bør sikre, at der stilles uddannelse og specifikke værktøjer og metoder til rådighed for at støtte og vejlede arbejdsgiverne i vurderingen af, hvad der udgør arbejde af samme værdi. Dette bør lette anvendelsen af begrebet, navnlig for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Under hensyntagen til national ret, kollektive overenskomster og/eller praksis bør medlemsstaterne kunne vælge at overlade udviklingen af specifikke værktøjer og metoder til arbejdsmarkedets parter eller at udvikle dem i samarbejde med eller efter høring af arbejdsmarkedets parter.

(31)

Jobklassifikations- og jobevalueringssystemer kan, hvis de ikke anvendes på en kønsneutral måde, navnlig når de antager traditionelle kønsstereotyper, resultere i lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. I sådanne tilfælde bidrager de til og fastholder de lønforskellen ved at evaluere mands- og kvindedominerede job forskelligt i situationer, hvor det udførte arbejde er af samme værdi. Når der anvendes kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer, er de imidlertid effektive til at etablere et gennemsigtigt lønsystem og er afgørende med hensyn til at sikre, at direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn udelukkes. De afslører indirekte lønmæssig forskelsbehandling i forbindelse med undervurdering af job, der typisk udføres af kvinder. Det gør de ved at måle og sammenligne job, hvis indhold er forskelligt, men af samme værdi, og støtter således princippet om lige løn.

(32)

Manglende oplysninger om det planlagte løninterval for en stilling skaber en informationsasymmetri, der begrænser forhandlingspositionen for ansøgerne til en stilling. Sikring af gennemsigtighed bør gøre det muligt for potentielle arbejdstagere at træffe en informeret beslutning om den forventede løn uden på nogen måde at begrænse arbejdsgiverens eller arbejdstagerens mulighed for at forhandle løn, selv uden for det angivne interval. Gennemsigtighed ville også sikre et udtrykkeligt, kønsneutralt grundlag for lønfastsættelse og ville forhindre undervurderingen af løn i forhold til færdigheder og erfaring. Gennemsigtighed ville også imødegå intersektionel forskelsbehandling, hvor uigennemsigtig lønfastsættelse giver mulighed for forskelsbehandling af flere forskellige grunde. Ansøgere til en stilling bør gives oplysninger om startlønnen eller lønintervallet på en sådan måde, at der sikres gennemsigtige og informerede lønforhandlinger, såsom i et offentliggjort stillingsopslag, forud for jobsamtalen eller på anden vis forud for indgåelsen af en eventuel ansættelseskontrakt. Oplysningerne bør gives af arbejdsgiveren eller stilles til rådighed på anden vis, f.eks. af arbejdsmarkedets parter.

(33)

For at undgå opretholdelse af en lønforskel mellem kønnene, som følger den enkelte arbejdstager over tid, bør arbejdsgiverne sikre, at stillingsopslag og -betegnelser er kønsneutrale, og at ansættelsesprocesser gennemføres på en ikkediskriminerende måde, således at retten til lige løn ikke undergraves. Det bør ikke være arbejdsgiverne tilladt at spørge eller proaktivt forsøge at indhente oplysninger om den nuværende løn eller lønhistorikken for en ansøger til en stilling.

(34)

Løngennemsigtighedsforanstaltninger bør beskytte arbejdstagernes ret til lige løn, samtidig med at omkostninger og administrative byrder for arbejdsgiverne begrænses det omfang, det er muligt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Hvor det er passende, bør foranstaltningerne skræddersys til arbejdsgivernes størrelse under hensyntagen til antallet af ansatte. Antallet af ansatte arbejdstagere hos arbejdsgivere, som skal anvendes som kriterium for, om en arbejdsgiver er underlagt lønredegørelse som omhandlet i dette direktiv, fastsættes under hensyn til Kommissionens henstilling 2003/361/EF om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (11).

(35)

Arbejdsgivere bør give arbejdstagere adgang til de kriterier, der anvendes til at fastsætte lønniveauer og lønudvikling. Ved lønudvikling forstås den proces, hvorved en arbejdstager bevæger sig til et højere lønniveau. Kriterier vedrørende lønudvikling kan bl.a. omfatte den individuelle indsats, kompetenceudvikling og anciennitet. Ved gennemførelse af denne forpligtelse bør medlemsstaterne være særligt opmærksomme på at undgå uforholdsmæssigt store administrative byrder for mikrovirksomheder og små virksomheder. Medlemsstaterne bør også som en afhjælpende foranstaltning kunne stille brugsklare modeller til rådighed for at hjælpe mikrovirksomheder og små virksomheder med at overholde forpligtelsen. Medlemsstaterne bør kunne fritage arbejdsgivere, som er mikrovirksomheder eller små virksomheder, fra forpligtelsen vedrørende lønudvikling, f.eks. ved at give dem mulighed for at stille lønudviklingskriterier til rådighed efter anmodning fra arbejdstagerne.

(36)

Alle arbejdstagere bør have ret til efter anmodning at få oplysninger om deres individuelle og gennemsnitlige lønniveau, opdelt efter køn, for kategorien af arbejdstagere, der udfører samme arbejde som dem eller arbejde af samme værdi i forhold til deres. De bør også kunne få oplysningerne gennem deres arbejdstagerrepræsentanter eller gennem et ligebehandlingsorgan. Arbejdsgiverne bør informere arbejdstagerne om denne ret en gang om året samt om de skridt, der skal tages for at udøve denne ret. Arbejdsgiverne kan også på eget initiativ vælge at give sådanne oplysninger, uden at arbejdstagerne behøver at anmode om dem.

(37)

Dette direktiv bør sikre, at personer med handicap har tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der i henhold hertil gives til ansøgere til en stilling og arbejdstagere. Sådanne oplysninger bør gives til disse personer under hensyntagen til deres særlige handicap og bistand og støtte gives i et format og en passende form med henblik på at sikre, at de har adgang til og forstår oplysningerne. Dette kan bl.a. indebære, at oplysningerne stilles til rådighed på en for dem forståelig måde i en skrifttype af passende størrelse, med tilstrækkelig kontrast eller i et andet format, der er passende i forhold til typen af deres handicap. Hvis det er relevant, finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 (12) anvendelse.

(38)

Arbejdsgivere med mindst 100 arbejdstagere bør regelmæssigt redegøre for løn som fastsat i dette direktiv. Oplysningerne bør offentliggøres af medlemsstaternes overvågningsorganer på en passende og gennemsigtig måde. Arbejdsgiverne kan offentliggøre disse redegørelser på deres websted eller gøre dem offentligt tilgængelige på anden vis, f.eks. ved at medtage oplysningerne i deres ledelsesberetning, hvor det er relevant, i den ledelsesberetning, der udarbejdes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (13). Arbejdsgivere, der er omfattet af kravene i nævnte direktiv, kan vælge at rapportere om løn sammen med andre arbejdstagerrelaterede spørgsmål i deres ledelsesberetning. For at sikre størst mulig løngennemsigtighed for arbejdstagerne kan medlemsstaterne øge indberetningshyppigheden eller gøre det obligatorisk for arbejdsgivere med færre end 100 arbejdstagere regelmæssigt at skulle redegøre for løn.

(39)

Lønredegørelser bør gøre det muligt for arbejdsgiverne at evaluere og overvåge deres lønstruktur og -politikker og give dem mulighed for proaktivt at overholde princippet om lige løn. Redegørelser og fælles lønvurderinger bidrager til en øget bevidsthed om kønsskævhed i lønstrukturer og om lønmæssig forskelsbehandling samt bidrager til håndtering af sådan skævhed og forskelsbehandling på en effektiv og systemisk måde og gavner derved alle arbejdstagere, der er ansat af samme arbejdsgiver. Samtidig bør de kønsopdelte data hjælpe kompetente offentlige myndigheder, arbejdstagerrepræsentanter og andre interessenter med at overvåge lønforskellen mellem kønnene på tværs af sektorer (horisontal opdeling) og funktioner (vertikal opdeling). Arbejdsgiverne kan eventuelt have et ønske om at redegøre for eventuelle lønforskelle eller løngab mellem kønnene sammen med de offentliggjorte data. Når forskelle i den gennemsnitlige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere ikke er begrundet ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, bør arbejdsgiveren træffe foranstaltninger til at fjerne ulighederne.

(40)

For at mindske byrden for arbejdsgiverne kan medlemsstaterne indsamle og sammenkoble de nødvendige data gennem deres nationale forvaltninger, således at der kan foretages en beregning af lønforskellen mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere pr. arbejdsgiver. En sådan dataindsamling kan kræve sammenkobling af data fra flere offentlige forvaltninger, såsom skatteinspektorater og socialsikringskontorer, og vil være mulig, hvis der foreligger administrative data, der matcher arbejdsgivernes data på virksomheds- eller organisationsniveau med arbejdstagernes data på individuelt niveau, herunder ydelser i kontanter og naturalier. Medlemsstaterne kan indsamle de pågældende oplysninger ikke blot for arbejdsgivere, der er omfattet af lønredegørelsesforpligtelsen i henhold til dette direktiv, men også for arbejdsgivere, som ikke er omfattet af forpligtelsen, og som frivilligt redegør herfor. Medlemsstaternes offentliggørelse af de krævede oplysninger bør erstatte lønredegørelsesforpligtelsen for de arbejdsgivere, der er omfattet af de administrative data, forudsat at det resultat, der tilsigtes med redegørelsesforpligtelsen, opfyldes.

(41)

For at gøre oplysningerne om lønforskellen mellem kønnene på organisatorisk plan bredt tilgængelige bør medlemsstaterne overlade det til det overvågningsorgan, der er udpeget i henhold til dette direktiv, at indsamle de data om lønforskelle, der modtages fra arbejdsgivere, uden at pålægge sidstnævnte en yderligere byrde. Overvågningsorganet bør offentliggøre disse data, herunder ved at offentliggøre dem på et lettilgængeligt websted, der gør det muligt at sammenligne data for de enkelte arbejdsgivere, sektorer og regioner i den pågældende medlemsstat.

(42)

Medlemsstaterne kan anerkende arbejdsgivere, som ikke er omfattet af de redegørelsesforpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og som frivilligt redegør for deres løn, f.eks. ved hjælp af et løngennemsigtighedsmærke, med henblik på at fremme god praksis i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv.

(43)

Fælles lønvurderinger bør udløse en gennemgang og revision af lønstrukturerne i organisationer med mindst 100 arbejdstagere, hvis de viser lønforskelle. Den fælles lønvurdering bør foretages, hvis arbejdsgivere og de pågældende arbejdstagerrepræsentanter ikke er enige om, at forskellen i det gennemsnitlige lønniveau mellem kvindelige og mandlige arbejdstagere på mindst 5 % i en given kategori af arbejdstagere kan begrundes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier, hvis arbejdsgiveren ikke giver en sådan begrundelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke har afhjulpet en sådan forskel i lønniveauet senest seks måneder efter datoen for indgivelsen af lønredegørelsen. Den fælles lønvurdering bør foretages af arbejdsgiverne i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanter. Hvis der ikke er nogen arbejdstagerrepræsentanter, bør de udpeges af arbejdstagerne med henblik på den fælles lønvurdering. Fælles lønvurderinger bør inden for en rimelig frist føre til afskaffelse af kønsbaseret lønmæssig forskelsbehandling gennem vedtagelse af afhjælpende foranstaltninger.

(44)

Enhver behandling eller offentliggørelse af oplysninger i henhold til dette direktiv bør være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (14). Der bør tilføjes særlige garantier for at forhindre direkte eller indirekte videregivelse af oplysninger om en identificerbar arbejdstager. Arbejdstagere bør ikke forhindres i frivilligt at oplyse deres løn med henblik på at håndhæve princippet om lige løn.

(45)

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedets parter drøfter og retter særlig opmærksomhed mod spørgsmål om lige løn i kollektive overenskomstforhandlinger. De forskellige karakteristika ved de nationale arbejdsmarkeds- og overenskomstforhandlingssystemer i Unionen og arbejdsmarkedets parters autonomi og aftalefrihed samt deres rolle som repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere bør respekteres. Medlemsstaterne bør derfor i overensstemmelse med deres nationale system og praksis træffe passende foranstaltninger for at tilskynde arbejdsmarkedets parter til at lægge behørig vægt på ligelønsspørgsmål, hvilket kan omfatte drøftelser på rette niveau i kollektive overenskomstforhandlinger, foranstaltninger til at stimulere og fjerne unødige begrænsninger i udøvelsen af retten til at føre kollektive overenskomstforhandlinger vedrørende de pågældende spørgsmål og udvikling af kønsneutrale jobevaluerings- og jobklassifikationssystemer.

(46)

Alle arbejdstagere bør have adgang til de nødvendige procedurer for at lette udøvelsen af deres ret til adgang til domstolsprøvelse. National lovgivning om brug af mægling, eller som gør deltagelse af et ligebehandlingsorgan obligatorisk eller anvender incitamenter eller sanktioner, bør ikke forhindre parterne i at udøve deres ret til adgang til domstolsprøvelse.

(47)

Inddragelse af ligebehandlingsorganer i tillæg til andre interessenter er vigtigt for at kunne sikre effektiv anvendelse af princippet om lige løn. De nationale ligebehandlingsorganers beføjelser og mandater bør derfor være tilstrækkelige til fuldt ud at dække lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, herunder løngennemsigtighed og alle andre rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv. For at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som arbejdstagere, der forsøger at udøve deres ret til lige løn, møder, bør ligebehandlingsorganer samt foreninger, organisationer og arbejdstagerrepræsentanter eller andre juridiske enheder med interesse i at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder kunne repræsentere enkeltpersoner. De bør kunne bistå arbejdstagere ved at agere på deres vegne eller til støtte for dem, hvilket vil gøre det muligt for arbejdstagere, der har været udsat for forskelsbehandling, effektivt at gøre krav vedrørende den påståede overtrædelse af deres rettigheder og princippet om lige løn gældende.

(48)

At gøre krav gældende på vegne af eller til støtte for flere arbejdstagere er en måde at lette gennemførelsen af retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering. Det gør det også lettere, når arbejdstagere udsættes for forskelsbehandling af flere forskellige grunde, som kan være svære at adskille. Kollektive søgsmål har potentiale til at afdække systemisk forskelsbehandling og skabe synlighed for retten til lige løn og for ligestilling mellem kønnene i samfundet som helhed. Muligheden for kollektive retsmidler kan tilskynde til proaktiv overholdelse af løngennemsigtighedsforanstaltninger, skabe gruppepres, øge arbejdsgivernes bevidsthed om og vilje til at træffe forebyggende foranstaltninger og imødegå den lønmæssige forskelsbehandlings systemiske karakter. Medlemsstaterne kan beslutte at fastsætte kvalifikationskriterier for arbejdstagerrepræsentanter i søgsmål vedrørende krav om lige løn for at sikre, at sådanne repræsentanter er tilstrækkeligt kvalificerede.

(49)

Medlemsstaterne bør sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til ligebehandlingsorganerne med henblik på en effektiv og passende udførelse af deres opgaver vedrørende lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Såfremt opgaverne tildeles mere end ét organ, bør medlemsstaterne sikre, at disse er tilstrækkeligt samordnet. Dette indbefatter f.eks. omfordeling af beløb, der betales i bøde, til ligebehandlingsorganerne til deres effektive udførelse af deres opgaver vedrørende håndhævelse af retten til lige løn, herunder krav vedrørende lønmæssig forskelsbehandling eller bistand og støtte til ofrene i forbindelse med, at sådanne krav gøres gældende.

(50)

Erstatningen bør fuldt ud dække tabet og den skade, der er lidt som følge af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (15). Den bør omfatte fuld betaling af forfalden løn og tilknyttede bonusser eller betalinger i naturalier samt kompensation for tabte indtægter, såsom adgang til visse ydelser afhængigt af lønniveau, og for ikkefysisk skade, såsom tort på grund af undervurdering af udført arbejde. Hvor det er relevant, kan erstatningen tage hensyn til skade forårsaget af lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, der er kombineret med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Medlemsstaterne bør ikke på forhånd fastsætte en øvre grænse for en sådan kompensation.

(51)

Ud over erstatning bør der være adgang til andre retsmidler. Kompetente myndigheder eller nationale domstole bør f.eks. kunne kræve, at en arbejdsgiver træffer strukturelle eller organisatoriske foranstaltninger for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til lige løn. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. omfatte en forpligtelse til at revidere lønfastsættelsesmekanismen på grundlag af en kønsneutral evaluering og klassifikation, udarbejdelse af en handlingsplan for at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser og reducere eventuelle ubegrundede lønforskelle, information til og bevidstgørelse af arbejdstagerne om deres ret til lige løn og indførelse af obligatorisk uddannelse af HR-medarbejdere i lige løn og kønsneutral jobevaluering og -klassifikation.

(52)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis (16) fastsætter Rådets direktiv 2006/54/EF bestemmelser, der skal sikre, at bevisbyrden overgår til sagsøgte, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling. Alligevel er det ikke altid let for ofre og domstole at vide, hvordan man kan fastslå selv denne formodning. I sag C-109/88 fandt Domstolen, at bevisbyrden, når et lønfastsættelsessystem mangler gennemsigtighed, bør overgå til sagsøgte, uanset om arbejdstageren påviser, at der foreligger en tilsyneladende lønmæssig forskelsbehandling. Bevisbyrden bør derfor overgå til sagsøgte, når en arbejdsgiver ikke overholder de løngennemsigtighedsforpligtelser, der er fastsat i nærværende direktiv, f.eks. ved at nægte at stille de oplysninger til rådighed, som arbejdstagerne har anmodet om, eller, hvor det er relevant, ved at undlade at redegøre for lønforskelle mellem kønnene, medmindre arbejdsgiveren beviser, at en sådan overtrædelse var åbenbart uforsætlig og af mindre betydning.

(53)

I overensstemmelse med Domstolens retspraksis bør nationale regler om forældelsesfrister for at gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, gældende være af en sådan art, at de ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve disse rettigheder. Forældelsesfrister skaber særlige hindringer for ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Med henblik herpå bør der fastsættes fælles minimumsstandarder. Disse standarder bør bestemme, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe, dens længde, og under hvilke omstændigheder den suspenderes eller afbrydes, samt bør fastsætte, at forældelsesfristen for indgivelse af krav er på mindst tre år. Forældelsesfrister bør ikke begynde at løbe, før sagsøger er bekendt med eller med rimelighed kan forventes at være bekendt med overtrædelsen. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, at forældelsesfristen ikke begynder at løbe, mens overtrædelsen er i gang, eller inden ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet er ophørt.

(54)

Sagsomkostninger har en alvorlig afskrækkende virkning for, at ofre for lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kan gøre krav vedrørende påståede overtrædelser af deres ret til lige løn gældende, hvilket fører til utilstrækkelig beskyttelse af arbejdstagerne og utilstrækkelig håndhævelse af retten til lige løn. For at fjerne denne betydelige proceduremæssige hindring for adgang til domstolsprøvelse bør medlemsstaterne sikre, at de nationale domstole kan vurdere, om en sagsøger, der har tabt sagen, havde rimelig grund til at anlægge søgsmålet og i bekræftende fald, om den pågældende sagsøger ikke bør pålægges at betale sagsomkostningerne. Dette bør navnlig være tilfældet, når en sagsøgt, der får medhold i en sag, ikke har overholdt løngennemsigtighedsforpligtelserne i dette direktiv.

(55)

Medlemsstaterne bør fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv eller nationale bestemmelser, der allerede er i kraft på datoen for dette direktivs ikrafttræden, og som vedrører retten til lige løn. Sådanne sanktioner bør omfatte bøder, som kan være baseret på arbejdsgiverens årlige bruttoomsætning eller på arbejdsgiverens samlede lønningsliste. Der bør tages hensyn til enhver anden skærpende eller formildende omstændighed i sagen, f.eks. hvor lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn kombineres med andre beskyttede grunde til forskelsbehandling. Det er op til medlemsstaterne at fastslå de overtrædelser af rettigheder og forpligtelser vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, for hvilke bøder er den mest passende sanktion.

(56)

Medlemsstaterne bør indføre specifikke sanktioner for gentagne overtrædelser af rettigheder eller forpligtelser vedrørende lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi for at afspejle overtrædelsens alvor og for at afskrække yderligere fra sådanne overtrædelser. Sådanne sanktioner kan omfatte forskellige former for økonomiske negative incitamenter, såsom inddragelse af offentlige ydelser eller udelukkelse i en bestemt periode fra enhver yderligere tildeling af finansielle incitamenter eller fra offentlige udbudsprocedurer.

(57)

Arbejdsgivernes forpligtelser i henhold til dette direktiv er en del af de gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivning, hvis overholdelse medlemsstaterne skal sikre i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (17), 2014/24/EU (18) og 2014/25/EU (19) for så vidt angår deltagelse i offentlige udbudsprocedurer. For at overholde disse arbejdsgiverforpligtelser for så vidt angår retten til lige løn bør medlemsstaterne navnlig sikre, at de økonomiske aktører ved udførelsen af en offentlig kontrakt eller koncession har lønfastsættelsesmekanismer, der ikke fører til en kønsbestemt lønforskel mellem arbejdstagere i en hvilken som helst kategori af arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, som ikke kan begrundes i kønsneutrale kriterier. Endvidere bør medlemsstaterne overveje, om det skal kræves, at de ordregivende myndigheder, alt efter hvad der er relevant, indfører sanktioner og opsigelsesbetingelser, der sikrer overholdelse af princippet om lige løn ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner. Ordregivende myndigheder bør også kunne tage hensyn til tilbudsgiverens eller en af tilbudsgiverens underleverandørers manglende overholdelse af princippet om lige løn, når de overvejer at anvende udelukkelsesgrunde, eller når de træffer afgørelse om ikke at tildele en kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

(58)

En effektiv gennemførelse af retten til lige løn forudsætter passende administrativ beskyttelse og domstolsbeskyttelse mod enhver ugunstig behandling som reaktion på et forsøg fra arbejdstagernes side på at udøve den pågældende rettighed, enhver klage til arbejdsgiveren eller alle administrative procedurer eller retssager med det formål at håndhæve overholdelsen af den pågældende ret. Ifølge Domstolens retspraksis (20) bør den kategori af arbejdstagere, som har ret til beskyttelsen, forstås bredt og omfatte alle arbejdstagere, som kan være genstand for viktimiserende foranstaltninger truffet af arbejdsgiveren som reaktion på en indgiven klage vedrørende en forskelsbehandling på grund af køn. Beskyttelsen er ikke begrænset alene til de arbejdstagere, der har indgivet en klage, eller til deres repræsentanter eller til dem, der overholder visse formelle krav vedrørende anerkendelse af en bestemt status, såsom vidnestatus.

(59)

For at forbedre håndhævelsen af princippet om lige løn bør dette direktiv styrke de eksisterende håndhævelsesværktøjer og -procedurer med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, og bestemmelserne om lige løn i direktiv 2006/54/EF.

(60)

Dette direktiv fastsætter minimumskrav og respekterer dermed medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Rettigheder, der er erhvervet i henhold til den eksisterende retlige ramme, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved direktiv indføres bestemmelser, der er mere gunstige for arbejdstagere. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og det kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at indskrænke arbejdstagernes rettigheder med hensyn til princippet om lige løn.

(61)

For at sikre passende overvågning af gennemførelsen af retten til lige løn bør medlemsstaterne oprette eller udpege et særligt overvågningsorgan. Dette organ, som bør kunne være en del af et eksisterende organ, der forfølger lignende mål, bør have specifikke opgaver i forhold til gennemførelsen af de løngennemsigtighedsforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og indsamle visse data for at overvåge lønforskelle og virkningen af løngennemsigtighedsforanstaltningerne. Medlemsstaterne bør kunne udpege flere end ét organ, forudsat at de overvågnings- og analysefunktioner, der er fastsat i dette direktiv, sikres af et centralt organ.

(62)

At udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og give Kommissionen (Eurostat) nøjagtige og komplette statistikker er vigtigt for at kunne analysere og overvåge ændringer i lønforskellen mellem kønnene på EU-plan. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 (21) skal medlemsstaterne hvert fjerde år udarbejde statistikker over lønstrukturer på mikroniveau, der indeholder harmoniserede data til beregning af lønforskellen mellem kønnene. Årlig statistik af høj kvalitet kan øge gennemsigtigheden og styrke overvågningen af og bevidstheden om lønforskelle mellem kønnene. På grundlag af sådanne data og en sammenligning heraf kan der foretages en vurdering af udviklingen både på nationalt plan og i hele Unionen. Relevante statistikker, der indberettes til Kommissionen (Eurostat), bør indsamles til statistiske formål som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (22).

(63)

Målene for dette direktiv, nemlig en bedre og mere effektiv anvendelse af princippet om lige løn gennem indførelse af fælles minimumskrav, som bør gælde for alle virksomheder og organisationer i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv, som alene fastsætter minimumsstandarder, ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(64)

Arbejdsmarkedets parter har en afgørende rolle med hensyn til at udforme, hvordan løngennemsigtighedsforanstaltninger gennemføres i medlemsstaterne, særligt i medlemsstater, hvor kollektive overenskomstforhandlinger spiller en vigtig rolle. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at overlade gennemførelsen af hele eller dele af dette direktiv til arbejdsmarkedets parter, forudsat at medlemsstaterne tager alle nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid garanteres.

(65)

Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder og små eller mellemstore virksomheder. Medlemsstaterne bør derfor vurdere indvirkningen af deres gennemførelsesforanstaltninger på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder for at sikre, at disse virksomheder ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig vægt på mikrovirksomheder, til at lette den administrative byrde og til at offentliggøre resultaterne af sådanne vurderinger.

(66)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (23) og afgav udtalelse den 27. april 2021 —

(1)

Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Cedro di Santa Maria del Cedro« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Cedro di Santa Maria del Cedro« registreres —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Den 7. oktober 2019 indgav virksomheden Medika Natura Sdn. Bhd. (»ansøgeren«, oprindeligt Orchid Life Sdn Bhd) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om tilladelse til, at vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila anvendes i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3) til den voksne befolkning, bortset fra gravide og ammende kvinder, ved et maksimalt anvendelsesniveau på 750 mg pr. dag.

(4)

Den 7. oktober 2019 anmodede ansøgeren desuden Kommissionen om beskyttelse af data omfattet af ejendomsrettigheder, nemlig, det farmakokinetiske studie hos rotter (4), tilbagemutationstest med bakterier (5), in vitro-test for kromosomaberrationer i celler fra pattedyr (6), test for mikrokerner i erythrocytter hos pattedyr i mus (7), undersøgelse af oral toksicitet med gentagen dosering (90 dage) hos rotter (8), opløselighedstest (9), in vitro-mikrokernetest (10) og et års kronisk toksicitetstest (11).

(5)

Den 14. april 2020 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila som en ny fødevare.

(6)

Den 28. september 2022 vedtog autoriteten sin videnskabelige udtalelse »Safety of an aqueous ethanolic extract of Labisia pumila as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (12), artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(7)

I sin videnskabelige udtalelse konkluderede autoriteten, at vandigt ethanolekstrakt (1:1) af hele planten af Labisia pumila blandet med maltodextrin (2:1), der tjener som tørringsmiddel, er sikker for målpopulationen i mængder på op til 350 mg pr. dag. Den videnskabelige udtalelse giver derfor tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila, når det anvendes i fødevarer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF bestemt til den almindelige befolkning, undtagen gravide og ammende kvinder, i mængder på op til 350 mg pr. dag, opfylder betingelserne for markedsføring, jf. artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(8)

I sin videnskabelige udtalelse bemærkede autoriteten også, at dens konklusion om den nye fødevares sikkerhed var baseret på opløselighedstesten og toksikologiske oplysninger (undersøgelser af farmakokinetik, genotoksicitet, subkronisk og kronisk oral toksicitet), uden hvilke den ikke kunne have vurderet den nye fødevare og nå frem til sin konklusion.

(9)

Kommissionen bad ansøgeren om yderligere at præcisere begrundelsen for påberåbelse af ejendomsrettigheder til disse data og undersøgelser og at redegøre nærmere for sin påberåbelse af eneret til at henvise til disse, jf. artikel 26, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2015/2283.

(10)

Ansøgeren erklærede, at vedkommende havde ejendomsrettigheder og eneret til at henvise til den farmakokinetiske undersøgelse i rotter, bakteriel omvendt mutationstest, in vitro-test af kromosomaberrationer i pattedyr, erythrocytmikrokernetest af pattedyr i mus, gentagen dosis (90 dage) oral toksicitetsundersøgelse i rotter, opløselighedstest, in vitro-mikrokernetest og et års test for kronisk toksicitetstest på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev indgivet, og at tredjeparter ikke lovligt kan få adgang til, anvende eller henvise til disse oplysninger.

(11)

Kommissionen vurderede alle de af ansøgeren fremlagte oplysninger og vurderede, at vedkommende på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt. Farmakokinetisk undersøgelse i rotter, bakteriel omvendt mutationstest, in vitro-test for kromosomaberrationer fra pattedyr, erythrocytmikrokernetest for pattedyr i mus, undersøgelse af oral toksicitet ved gentagen dosering (90 dage) i rotter, opløselighedstest, in vitro-mikrokernetest og et års test for kronisk toksicitet bør derfor beskyttes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. Det bør derfor udelukkende være ansøgeren, der tillades at markedsføre vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila i Unionen i en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttræden.

(12)

Begrænsningen af godkendelsen af vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila og ansøgerens krav om eneret til at kunne henvise til de videnskabelige data, der er indeholdt i ansøgerens dossier, er dog ikke til hinder for, at efterfølgende ansøgere kan ansøge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for en sådan godkendelse.

(13)

Optagelsen af vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila som en ny fødevare på EU-listen over nye fødevarer bør indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283. I overensstemmelse med betingelserne for anvendelse af kosttilskud, der indeholder vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila, som foreslået af ansøgeren og vurderet af autoriteten, er det i denne forbindelse nødvendigt ved passende mærkning at oplyse forbrugerne om, at kosttilskud, der indeholder vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila, kun bør indtages af voksne, undtagen gravide og ammende kvinder.

(14)

Vandigt ethanolekstrakt af Labisia pumila bør opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Canada har underrettet Kommissionen om to udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI) hos fjerkræ i provinserne Ontario (1) og Quebec (1), som blev bekræftet den 17. april 2023 og den 19. april 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(6)

Desuden har Chile underrettet Kommissionen om tre udbrud af HPAI hos fjerkræ i regionerne Valparaíso (2) og Biobío (1), som blev bekræftet mellem den 18. april 2023 og den 20. april 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(7)

Endvidere har Det Forenede Kongerige underrettet Kommissionen om seks udbrud af HPAI hos fjerkræ i Devon (1), South Yorkshire (1) Yorkshire (1) i England og Powys (3) i Wales, som blev bekræftet mellem den 31. marts 2023 og den 29. april 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(8)

Efter disse nylige udbrud af HPAI oprettede veterinærmyndighederne i Canada, Chile og Det Forenede Kongerige restriktionszoner på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af HPAI og begrænse spredningen af sygdommen.

(9)

Canada, Chile og Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landene og de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af HPAI. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering og for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ samt fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Canada, Chile og Det Forenede Kongerige på grund af de nylige udbrud af HPAI, ikke længere tillades.

(10)

Canada har desuden forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med otte udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i provinserne British Columbia (4), Ontario (3) og Quebec (1), som blev bekræftet mellem den 5. april 2022 og den 1. december 2022.

(11)

Det Forenede Kongerige har endvidere forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med 58 udbrud af HPAI på fjerkrævirksomheder i Cumbria (1), Herefordshire (1), Lincolnshire (6), Norfolk (42), North Yorkshire (1), Staffordshire (1) Suffolk (4), Worcestershire (1) og Yorkshire (1) i England i Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet mellem den 3. september 2022 og den 10. marts 2023.

(12)

Canada og Det Forenede Kongerige har også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af sygdommen. Efter disse udbrud af sygdommen har Canada og Det Forenede Kongerige navnlig gennemført en saneringspolitik for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen og har også gennemført den nødvendige rengøring og desinfektion efter gennemførelsen af saneringspolitikken på de inficerede fjerkrævirksomheder på deres område.

(13)

Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Canada og Det Forenede Kongerige har forelagt, og konkluderet, at udbruddene af HPAI på fjerkrævirksomheder er overstået, og at der ikke længere er risiko forbundet med indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra de zoner i Canada og Det Forenede Kongerige, hvorfra indførsel til Unionen af fjerkræprodukter blev suspenderet som følge af disse udbrud.

(14)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til HPAI i Canada, Chile og Det Forenede Kongerige.

(15)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Canada, Chile og Det Forenede Kongerige med hensyn til højpatogen aviær influenza og den alvorlige risiko for, at sygdommen kommer ind i Unionen, bør ændringerne af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(16)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/868 (4) blev bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændret ved i bilag V og XIV at ændre rækkerne vedrørende zone US-2.278 ved at fastsætte åbningsdatoen (startdatoen) for denne tidligere lukkede zone i oplysningerne om USA. Da der er konstateret en fejl vedrørende åbningsdatoen for zone US-2.278 i bilag V og XIV, bør rækkerne vedrørende zone US-2.278 i bilag V og XIV berigtiges i overensstemmelse hermed. Berigtigelsen bør gælde fra datoen for anvendelse af gennemførelsesforordning (EU) 2023/868.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —