(1)

Den 16. december 2016 indgav Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«), på Kommissionens anmodning, et dossier (2) i henhold til artikel 69, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (»bilag XV-dossieret«), som påviser, at frigivelser af bly fra artikler, der er fremstillet af polymerer eller copolymerer af vinylchlorid (PVC), som indeholder blystabilisatorer, i løbet af deres livscyklus direkte og indirekte bidrager til menneskers eksponering for bly. Agenturet foreslog i bilag XV-dossieret at markedsføring eller anvendelse af bly i artikler fremstillet af PVC begrænses, hvis blyindholdet er lig med eller større end 0,1 vægtprocent af PVC-materialet. I lyset af at blyforbindelser ikke kan stabilisere PVC på en effektiv måde i koncentrationer under ca. 0,5 vægtprocent, bør den foreslåede koncentrationsgrænse sikre, at bevidst tilsætning af blyforbindelser som stabilisatorer ved sammensætning af PVC ikke længere kan forekomme i Unionen. I bilag XV-dossieret medtog agenturet også en række undtagelser fra den foreslåede begrænsning, bl.a. for PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC. »Nyttiggjort« anvendes i tråd med definitionen af »materialenyttiggørelse« i artikel 3, nr. 15a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (3).

(2)

Bly er et toksisk stof, der påvirker udviklingen af nervesystemet, forårsager kronisk nyresygdom og har skadelige virkninger på blodtrykket. Selv om der ikke er fastsat en grænseværdi for neuroudviklingsmæssige virkninger hos børn og for nyrevirkninger, overstiger den nuværende eksponering af mennesker for bly fra fødevarer og andre kilder stadig de acceptable eksponeringsniveauer og fører til skadelige neuroudviklingsmæssige virkninger hos børn (4).

(3)

Blystabilisatorer øger PVC's termiske stabilitet under sammensætning og fremstilling af artikler. De beskytter også PVC mod fotonedbrydning. Industrien i Unionen udfasede frivilligt brugen af blystabilisatorer i sammensætning af PVC og PVS-artikler og meddelte, at processen blev afsluttet på vellykket vis i 2015 (5). PVC-artikler, der indeholder bly, særlig byggevarer, har en lang levetid, og bliver anvendt i flere årtier, hvorefter de bliver til affald ved bortskaffelse og kan genanvendes, hvorved der eventuelt genintroduceres bly i produkter via nyttiggjort PVC. Bilag XV-dossieret viste, at 90 % af de anslåede samlede emissioner af bly fra PVC-artikler i Unionen i 2016 kunne tilskrives importerede PVC-artikler som følge af udfasningen af blystabilisatorer i Unionen.

(4)

For at lette håndhævelsen af den foreslåede begrænsning bør forekomst af bly i PVC begrænses uanset det påtænkte anvendelsesformål.

(5)

Den 5. december 2017 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (»RAC«) sin endelige udtalelse (6) og konkluderede, at den begrænsning, som agenturet foreslog, er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan med henblik på at håndtere de konstaterede risici ved blyforbindelser, der er til stede som stabilisatorer i PVC-artikler, hvad angår effektiviteten med hensyn til at mindske risici, gennemførlighed og mulighed for overvågning.

(6)

RAC foreslog at forbyde anvendelsen af enhver koncentration af bly i PVC-artikler. RAC var også enigt med agenturet i, at der skulle indrømmes en undtagelse for PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC. RAC foreslog imidlertid, at der skulle fastsættes højere grænseværdier for blyindhold for visse PVC-artikler, der indeholder hårdt og fleksibelt nyttiggjort PVC, på henholdsvis 2 og 1 vægtprocent. I forslaget blev der taget hensyn til vurderingen af, at alternativet til genanvendelse af sådanne artikler, dvs. bortskaffelse af PVC-affald via deponering og forbrænding, ville øge emissionerne til miljøet og ikke mindske risikoen. De forskellige foreslåede grænser tog hensyn til det anslåede gennemsnitlige blyindhold i hårdt og fleksibelt PVC-affald i 2013, den forventede virkning på mængden af genanvendelse, og at frigivelsen af bly fra fleksibel PVC er kendt for at være højere end fra hård PVC. Der blev taget behørigt hensyn til det forhold, at nogle artikler har et indhold af nyttiggjort PVC, der kan nå op på 100 vægtprocent af PVC'et i den endelige artikel.

(7)

Den 15. marts 2018 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (»SEAC«) sin endelige udtalelse (7), hvori det konkluderede, at den begrænsning, som agenturet foreslog, som ændret af både RAC og SEAC, med hensyn til de socioøkonomiske fordele og socioøkonomiske omkostninger, var den bedst egnede foranstaltning på EU-plan med henblik på at håndtere den konstaterede risiko. SEAC nåede frem til denne konklusion på grundlag af den bedste tilgængelige dokumentation, under hensyntagen til bly som et toksisk stof uden grænseværdi og dets indvirkning på menneskers sundhed og overkommeligheden af udgifterne, der er forbundet med den foreslåede begrænsning. SEAC tog i betragtning, at der findes egnede alternativer, som er alment tilgængelige og allerede anvendes i Unionen. Det tog også begrænsningens omkostningseffektivitet i betragtning. Endelig konkluderede det, at selv begrænsede virkninger for menneskers sundhed i form af tab af intelligenskvotient ville være tilstrækkeligt til break-even i forhold til omkostningerne ved begrænsningen.

(8)

SEAC var enig med forslaget i bilag XV-dossieret i, at i betragtning af den forventede udvikling i koncentrationen af bly i nyttiggjort PVC ville koncentrationen i 2035-2040 være faldet tilstrækkeligt til, at PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC, ville være i overensstemmelse med den foreslåede generelle grænseværdi for bly på 0,1 %. Undtagelsen for visse PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC, bør derfor anvendes i 15 år regnet fra ikrafttrædelsen af begrænsningen. SEAC var endvidere enig i, at anvendelsesperioden bør tages op til fornyet overvejelse inden for 10 år regnet fra ikrafttrædelsen af begrænsningen for at tage højde for uvisheden om fremtidig udvikling i mængden af PVC-affald, der genanvendes, og blyindholdet heri. I overensstemmelse med EU-handlingsplanen fra 2015 for den cirkulære økonomi (8) med henblik på at fremme ugiftige materialekredsløb og bevare et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet mente Kommissionen, at denne anvendelsesperiode bør tages op til fornyet overvejelse inden for 7 ½ år regnet fra ikrafttrædelsen af begrænsningen.

(9)

Agenturets forum for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter blev hørt om den foreslåede begrænsning, og dets udtalelse blev taget i betragtning, hvilket resulterede i en ændret beskrivelse af anvendelsesområdet og undtagelserne fra den foreslåede begrænsning.

(10)

Den 26. april 2018 forelagde agenturet Kommissionen de endelige udtalelser fra RAC og SEAC.

(11)

Under hensyntagen til bilag XV-dossieret og udtalelserne fra RAC og SEAC, og i betragtning af at bly i PVC-artikler medfører en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, foreslog Kommissionen et udkast til kommissionsforordning om begrænsning af anvendelse af enhver koncentration af bly og dets forbindelser i PVC-artikler og markedsføring af bly og dets forbindelser i PVC-artikler i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover i PVC-materialet (»udkastet til forordning«). Udkastet til forordning fik en positiv udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 den 20. november 2019.

(12)

I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 133, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006, vedtog Europa-Parlamentet den 12. februar 2020 (9) en beslutning med indsigelse mod udkastet til forordning. Udkastet til forordning blev derfor ikke vedtaget af Kommissionen.

(13)

I sin beslutning anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at fjerne undtagelser for nyttiggjort PVS, da de ville medføre overførsel af bly til nye produkter. Europa-Parlamentet anmodede også om, at undtagelsen vedrørende to blypigmenter, der er omfattet af godkendelsesordningen under REACH, blev fjernet. Endvidere blev Kommissionen bedt om fjerne de foreslåede mærkningskrav vedrørende PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort PVC, da det anses for vildledende og for ikke at afspejle, at nyttiggjort PVC indeholder mere bly end nyfremstillet PVC. Endelig bad Europa-Parlamentet Kommissionen om at afkorte den foreslåede overgangsperiode for, hvornår forordningens bestemmelser skal begynde at finde anvendelse.

(14)

Kommissionen har omhyggeligt vurderet Europa-Parlamentets beslutning og anerkender, at der er behov for at imødekomme visse betænkeligheder. Den finder endvidere, at bly i PVC-artikler fortsat udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed, som der skal gøres noget ved på EU-dækkende niveau. På denne baggrund besluttede Kommissionen at ændre nogle af bestemmelserne i udkastet til forordning for at afspejle Europa-Parlamentets argumenter og for at tage hensyn til relevante nye data modtaget fra agenturet og interessenter.

(15)

Kommissionen mener navnlig, at rene genanvendelsesteknologier, der gør det muligt at fjerne eksisterende problematiske stoffer, herunder bly, fra PVC-affald, bør fremmes. De nuværende genanvendelsesteknologier kan imidlertid reducere, men ikke helt eliminere eksisterende stoffer. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en koncentrationsgrænse på 0,1 % af vægten af bly, ikke blot til markedsføring, men også til anvendelse af bly og dets forbindelser i PVC, for at gøre det muligt både at markedsføre artikler, der indeholder mindre end 0,1 vægtprocent i PVC-materialet, og fortsat at anvende dem i artikler af PVC-materiale, der indeholder bly under denne grænse, såsom PVC-materiale, der er nyttiggjort ved kemisk genanvendelse eller ved opløsning med opløsningsmiddel, og som indeholder meget små mængder bly.

(16)

For at begrænse overførsel af bly til nye produkter bør undtagelsen for PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort fleksibel PVC, udgå af udkastet til forordning. De erhvervsdrivende bør dog indrømmes en periode på 24 måneder til at tilpasse sig de nye krav.

(17)

Der bør imidlertid fastsættes en undtagelse for visse PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort hård PVC, for at opnå en passende balance mellem de overordnede langsigtede fordele ved cirkulær brug af disse materialer og de overordnede langsigtede sundhedsmæssige betænkeligheder ved dette nyttiggjorte materiale. Som følge af oplysninger fra erhvervslivet om, at det gennemsnitlige blyindhold i nyttiggjort hård PVC er på under 1,5 % på grund af rutinemæssig blanding af produktions- og forbrugsaffald, bør den tilladte grænseværdi for bly i nyttiggjort hård PVC reduceres fra 2 til 1,5 vægtprocent. For at forebygge mulig udvaskning af bly og dannelse af blyholdigt støv bør nyttiggjort hård PVC i artikler, der er omfattet af undtagelsen, være fuldstændig indkapslet af et lag af nyfremstillet PVC, nyttiggjort PVC eller et andet egnet materiale, der indeholder mindre end 0,1 vægtprocent bly, medmindre den artikel, der er omfattet af undtagelsen, er utilgængelig ved normal brug. Kommissionen er endvidere enig med Europa-Parlamentet i, at de sundhedsbeskyttelsesmæssige fordele, der søges opnået med begrænsningen, bør forfølges hurtigere. Undtagelsens varighed bør derfor nedsættes fra 15 til 10 år. Undtagelsen bør tages op til revision, senest 5 år efter at begrænsningen er trådt i kraft. Revisionen bør omfatte en efterprøvning af tendenser med hensyn til blyindholdet i nyttiggjort PVC, eksistensen af hensigtsmæssige dekontamineringsteknikker og de socioøkonomiske virkninger af at fjerne undtagelsen under hensyntagen til menneskers sundhed og miljøet.

(18)

For at begrænse forekomsten af bly fra nyttiggjort hård PVC i visse kendte artikler bør hård PVC, der er nyttiggjort fra profiler og plader i bygninger og anlægsarbejder, og som indeholder mere end 0,1 vægtprocent i PVC'en, kun anvendes til at fremstille nye PVC-profiler og -plader til samme anvendelsesformål. Kombineret med passende mærkningskrav bør dette sikre identifikationen af produkter, der indeholder bly, og lette fremtidige dekontamineringsaktiviteter. Det bør også fremme særskilt indsamling og genanvendelse af PVC-rør (i øjeblikket sjældent genanvendt), da rørproducenter, som i øjeblikket anvender PVC, der er nyttiggjort fra profiler og plader, til fremstilling af nye rør, vil skulle erstatte det med en alternativ PVC-kilde. For at give de erhvervsdrivende tilstrækkelig tid til at indføre særskilt indsamling og genanvendelse af PVC-affald, omorganisere deres forsyningskæder og om nødvendigt indkøbe nyttiggjort PVC af anden oprindelse end profiler og plader bør denne forpligtelse dog gælde 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

(19)

Af hensyn til håndhævelsen og for at sikre, at professionelle og forbrugere får passende oplysning om mulige risici, bør PVC-artikler, der indeholder nyttiggjort hård PVC, mærkes, hvis de indeholder bly i en koncentration på 0,1 vægtprocent eller derover i PVC-materialet. Dette bør også lette særskilt indsamling af affald, der indeholder bly.

(20)

I betragtning af vanskelighederne med at fastslå om PVC i artikler er af nyttiggjort oprindelse, bør leverandører af PVC-artikler, der er omfattet af undtagelser vedrørende indholdet af nyttiggjort PVC, være i stand til at dokumentere oprindelsen af det nyttiggjorte materiale ved fremlæggelse af dokumentation. I Unionen er der flere certificeringsordninger, som alle er baseret på kravene i EN 15343:2007 (10), til rådighed for genvindingsvirksomheder med henblik på at underbygge påstande om nyttiggjort PVC's sporbarhed. Da håndhævelsesmyndighederne ikke har tilstrækkelige praktiske midler til at kontrollere de påstande vedrørende nyttiggjort PVC i importerede artikler, bør sådanne påstande underbygges ved hjælp af en uafhængig tredjepartscertificering.

(21)

Den særlige undtagelse, der tidligere blev foreslået vedrørende blypigmenterne »blysulfochromat, gul« og »blychromatmolybdatsulfat, rød« bør udgå af udkastet til forordning. I lyset af nyere domspraksis (11) og da agenturet agter at fremlægge et begrænsningsdossier i henhold til artikel 69, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 vedrørende risiciene som følge af anvendelse de pågældende to blypigmenter, finder Kommissionen, at nævnte undtagelse ikke længere er nødvendig.

(22)

I betragtning af de lave risici og manglen på egnede alternativer bør der fastsættes en undtagelse for PVC-silicaseparatorer i blyakkumulatorer for en periode på 10 år fra denne forordnings ikrafttræden, hvorefter der forventes at være egnede alternativer til rådighed.

(23)

For at undgå dobbeltregulering bør der fastsættes en undtagelse for artikler, der allerede er omfattet af forordning (EF) nr. 1907/2006 eller anden EU-lovgivning om blyindhold i PVC.

(24)

Da industrien i Unionen ikke har anvendt blystabilisatorer i PVC siden 2015, anses en periode på 18 måneder for at være tilstrækkelig til, at de fleste erhvervsdrivende kan tilpasse sig de nye krav, afsætte deres lagre og formidle relevante oplysninger om begrænsningen inden for deres forsyningskæder. Endvidere bør begrænsningen ikke gælde for PVC-artikler, der allerede er markedsført inden udløbet af denne periode, da det ville medføre betydelige håndhævelsesvanskeligheder.

(25)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(26)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved EØS-aftalen (»Det Blandede EØS-Udvalg«), beslutte at ændre bl.a. bilag I (Dyre- og plantesundhed) og bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1009 (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag I og II til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (3) bør indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) og bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

(3)

Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 (3).

(4)

Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde fra den 1. januar 2023.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (1) etablerer den europæiske fredsfacilitet (EPF) til medlemsstaternes finansiering af EU-aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) med henblik på at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i henhold til traktatens artikel 21, stk. 2, litra c). I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2021/509 skal EPF navnlig anvendes til at finansiere bistandsforanstaltninger såsom aktioner til at styrke tredjelandes og regionale og internationale organisationers kapaciteter vedrørende militær- og forsvarsanliggender.

(2)

Ukraines væbnede styrker har gennem flere år imødegået Ruslands aggression med fortsatte militære og civile ofre til følge. Ruslands aggression eskalerede dramatisk i februar 2022 som følge af Den Russiske Føderations væbnede styrkers uprovokerede omfattende invasion af Ukraine.

(3)

Den 25. februar 2022 fremsatte Ukraines regering en hasteanmodning til Unionen om bistand i form af levering af militært udstyr. Som reaktion herpå er der siden den 28. februar 2022 blevet ydet støtte under EPF i henhold til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 (2) og (FUSP) 2022/339 (3).

(4)

På det 24. topmøde mellem EU og Ukraine den 3. februar 2023 gentog Unionen og dens medlemsstater deres fortsatte støtte til Ukraine og det ukrainske folk mod Ruslands igangværende angrebskrig, så længe det er nødvendigt. På det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 9.-10. februar 2023 understregede Ukraines præsident det presserende behov for yderligere militær støtte til Ukraine.

(5)

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) modtog den 2. marts 2023 en anmodning fra Ukraine, hvori Unionen anmodedes om at støtte Ukraines væbnede styrker med levering af artilleriammunition med en kaliber på 155 mm.

(6)

Den 20. marts 2023 blev Rådet enigt om en tresporet tilgang med henblik på navnlig at fremskynde levering og fælles indkøb af op til en million stykker artilleriammunition til Ukraine i en fælles indsats inden for de næste 12 måneder og opfordrede til en hurtig gennemførelse af disse tre spor, som er indbyrdes forbundne og skal følges parallelt og på koordineret vis. Rådet opfordrede medlemsstaterne til hurtigst muligt at levere jord til jord-ammunition og artilleriammunition til Ukraine og, hvis der anmodes herom, missiler. Med hensyn til det tredje spor opfordrede Rådet også Kommissionen til at forelægge konkrete forslag med henblik på hurtigst muligt at støtte forøgelsen af den europæiske forsvarsindustris produktionskapaciteter, sikre forsyningskæder, lette effektive indkøbsprocedurer, afhjælpe mangler i produktionskapaciteter og fremme investeringer, herunder, hvor det er relevant, ved mobilisering af Unionens budget.

(7)

Rådet opfordrede endvidere medlemsstaterne til i fællesskab at indkøbe artilleriammunition med en kaliber på 155 mm og, hvis der anmodes herom, missiler til Ukraine på den hurtigst mulige måde inden den 30. september 2023 fra den europæiske forsvarsindustri (og Norge) inden for de parametre, der er defineret inden for rammerne af et eksisterende projekt under Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) eller gennem supplerende fælles indkøbsprojekter, der ledes af en medlemsstat.

(8)

De vilkår og betingelser, der er fastlagt i denne afgørelse, er kun relevante for fælles indkøb som omhandlet i punkt 3 i noten om »fremskyndelse af levering og fælles indkøb af ammunition til Ukraine«, som Rådet godkendte den 20. marts 2023, og berører ikke eventuelle vilkår og betingelser i fremtidige afgørelser eller forordninger vedrørende den europæiske forsvarsindustri.

(9)

Bistandsforanstaltninger skal gennemføres under hensyntagen til principperne og kravene i afgørelse (FUSP) 2021/509, navnlig overholdelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (4), og i overensstemmelse med reglerne for gennemførelse af indtægter og udgifter, der finansieres under EPF (»EPF-gennemførelsesreglerne«), herunder reglerne om militært udstyrs oprindelse. Uanset artikel 50 i afsnit 3 (Book 3) i EPF-gennemførelsesreglerne og på grund af særlige omstændigheder er deltagelse i fælles indkøbsprocedurer for ammunition og missiler, der skal finansieres via denne bistandsforanstaltning, kun åben for økonomiske aktører, der er etableret i Unionen eller Norge, og som producerer denne ammunition og disse missiler i Unionen eller Norge, uden at dette berører eventuelle fremtidige afgørelser. Oprindelsesreglerne i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (5) bør finde anvendelse. Ammunition og missiler, der har gennemgået et vigtigt trin i fremstillingen i Unionen eller Norge, som består i endelig samling, bør også anses for støtteberettigede. Disse aktørers forsyningskæder kan omfatte aktører, der er etableret eller har deres produktion uden for Unionen eller Norge. Der bør i den forbindelse tages hensyn til medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser.

(10)

Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper og at styrke retsstatsforhold og god regeringsførelse i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettighederne og folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret.

(11)

Rådet vil regelmæssigt på månedsbasis modtage opdateringer om gennemførelsen af bistandsforanstaltningen inden for rammerne af denne afgørelse for at overvåge fremskridtene med hensyn til at nå målet om at levere en million stykker artilleriammunition til Ukraine. Der vil også blive afholdt regelmæssige møder mellem de nationale materieldirektører og taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel (Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, EDA) for at vurdere behovene og de industrielle kapaciteter samt for at sikre den nødvendige tætte koordinering, navnlig med hensyn til levering fra lagre, omprioritering af eksisterende ordrer og de forskellige fælles indkøbsprojekter, for at sikre den passende gennemførelse af de tre forskellige spor.

(12)

De Faste Repræsentanters Komité vil overvåge den koordinerede og parallelle gennemførelse af den tresporede tilgang.

(13)

Rådet bemærkede også, at det fortsat er fast besluttet på at yde politisk og militær støtte til Ukraine, navnlig gennem EPF og EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine, uden at dette berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, og på at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser —

(1)

Det Blandede Udvalg har ved sin afgørelse nr. 1/2023 af 16. marts 2023 vedtaget sin forretningsorden.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om vejgodstransport (»aftalen«) finder aftalen anvendelse indtil den 30. juni 2023.

(3)

Det Blandede Udvalg skal senest tre måneder inden aftalens udløb indkaldes med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om behovet for at forlænge aftalen, herunder forlængelsens varighed, i henhold til aftalens artikel 7, stk. 2.

(4)

Overvågningen af aftalen har vist, at den er blevet afgørende for, at solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine fungerer godt.

(5)

Forlængelsen af aftalen er derfor et svar på opfordringen fra Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer til Den Europæiske Union om »fortsat at forbedre effektiviteten af alle solidaritetsbaner«, da de »har gjort det muligt at eksportere betydelige mængder ukrainske afgrøder, landbrugsprodukter og gødningsstoffer til de lande, der har størst behov« (2).

(6)

Aftalen har også været positiv for Den Europæiske Union, da den har muliggjort en stigning i eksporten til Ukraine. Aftalen har dog kun ført til en begrænset stigning i ukrainske vejtransportvirksomheders aktiviteter på Den Europæiske Unions område og har ikke øget konkurrencen til EU's vejtransportvirksomheder på en uacceptabel måde.

(7)

Aftalen har også været en støtte som led i indsatsen fra de myndigheder i medlemsstaterne, der har kompetence til at kontrollere førerdokumenter, for så vidt angår bekæmpelse af svig og forfalskning.

(8)

Forlængelsen af aftalen bør forstås således, at den også bidrager til genopbygningen af Ukraine, når Ruslands angrebskrig mod Ukraine er overstået.

(9)

Aftalen bør derfor forlænges indtil den 30. juni 2024 —

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I aftalens artikel 1, stk. 2, litra d), fastsættes det, at formålet med aftalen bl.a. er at støtte Ukraines bestræbelser på at fuldføre omstillingen til en fungerende markedsøkonomi gennem bl.a. den gradvise tilnærmelse af landets lovgivning til Unionens lovgivning.

(3)

I aftalens artikel 124 anerkender parterne betydningen af en tilnærmelse af Ukraines eksisterende lovgivning til EU-lovgivningen for sektoren for telekommunikationstjenesteydelser. Ukraine har forpligtet sig til at sikre, at dets eksisterende og fremtidige lovgivning gøres forenelig med gældende EU-ret. En sådan tilnærmelse forventes gradvist at omfatte alle de retsakter i gældende EU-ret, der er omhandlet i tillæg XVII-2 til XVII-5 til bilag XVII til aftalen, og bør, når betingelserne herfor er opfyldt, føre til Ukraines gradvise integration i EU's indre marked, navnlig gennem gensidig indrømmelse af behandling efter regler i det indre marked i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen.

(4)

Ukraine har anmodet om yderligere integration med hensyn til roaming på offentlige mobilkommunikationsnetværk i Unionen, navnlig behandling efter reglerne i det indre marked med henblik på roaming på offentlige mobilkommunikationsnetværk.

(5)

Reglerne om roaming er en del af gældende EU-ret på telekommunikationsområdet, men er ikke medtaget i tillæg XVII-3 (Regler for telekommunikationstjenester) til bilag XVII til aftalen. Tillæg XVII-3 bør derfor suppleres af de relevante EU-retsakter vedrørende roaming på offentlige mobilkommunikationsnet.

(6)

På det nuværende stadium af den økonomiske og retlige udvikling af EU's indre marked for telekommunikationstjenester er de relevante EU-retsakter vedrørende roaming følgende: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (1), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 (2), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2286 (3) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/654 (4).

(7)

Direktiv (EU) 2018/1972 er allerede medtaget i tillæg XVII-3 til bilag XVII til aftalen. Det er nødvendigt at medtage de øvrige retsakter, der er relevante for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet, i nævnte tillæg for at muliggøre Ukraines gradvise overgang til fuld vedtagelse og fuldstændig gennemførelse af alle gældende bestemmelser for telekommunikationssektoren, navnlig bestemmelserne om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet.

(8)

En positiv vurdering af Ukraines lovgivning, dens gennemførelse og håndhævelse foretaget i overensstemmelse med principperne i bilag XVII til aftalen er en nødvendig forudsætning for enhver afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne i det indre marked i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII for så vidt angår en bestemt sektor. I forbindelse med gældende EU-ret vedrørende roaming på offentlige mobilkommunikationsnet bør kravet om at opnå fuld vedtagelse og fuldstændig gennemførelse forud for vedtagelsen af afgørelsen om behandling efter reglerne i det indre marked i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII ikke forstås således, at det indebærer, at parterne i aftalen anvender sikkerhedsgrænserne for gennemsnitlige engrostakster for levering af regulerede tjenester i forbindelse med roaming på offentlige mobilkommunikationsnet. Det samme gælder de regulerede maksimale termineringstakster for taleopkald for tjenester, der består af terminering af et opkald til en slutbruger på dennes net. Disse skal indrømmes gensidigt mellem parterne i aftalen fra den dato, der er fastsat i en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne i det indre marked for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII.

(9)

Ukraines gradvise integration i EU's indre marked, navnlig for telekommunikationstjenester, vil bl.a. kræve en fuldstændig gennemførelse af delegeret forordning (EU) 2021/654 i overensstemmelse med målene i nævnte forordning. Ukraine er i øjeblikket ikke i stand til at omsætte og fuldt ud gennemføre de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for nationale termineringstjenester i Ukraine. Gennemførelsen af de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster, også med henblik på nationale termineringstjenester for taleopkald i Ukraine, er imidlertid ikke absolut nødvendig for yderligere integration med hensyn til roaming på offentlige mobilkommunikationsnet. Der er derfor fastsat en anden tidsplan for gennemførelsen af dette aspekt af delegeret forordning (EU) 2021/654, som Ukraine forpligter sig til at gennemføre fuldt ud inden for tre år fra en eventuel afgørelse truffet af Handelsudvalget om at indrømme behandling efter reglerne i det indre marked for roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen.

(10)

Delegeret forordning (EU) 2021/654 finder på visse betingelser også anvendelse på opkald fra tredjelandsnumre med det formål at anvende de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og begrænse udelukkelsen af opkald fra tredjelandsnumre til, hvad der er strengt nødvendigt for at sikre opfyldelsen af målene for det indre marked og sikre proportionalitet. Ukraine er i øjeblikket ikke i stand til at omsætte og fuldt ud gennemføre de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald for opkald fra tredjelandes numre. Selv om gennemførelsen af de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster også med henblik på terminering fra tredjelandsnumre ikke er absolut nødvendig for yderligere integration med hensyn til roaming på offentlige mobilkommunikationsnet, vil Ukraine skulle vedtage og gennemføre delegeret forordning (EU) 2021/654 fuldt ud for at sikre tilpasning til de gældende regler på EU's indre marked for telekommunikationstjenester. Der er derfor fastsat en anden tidsplan for gennemførelsen af dette aspekt af delegeret forordning (EU) 2021/654, som Ukraine forpligter sig til fuldt ud at gennemføre, inden Handelsudvalget eventuelt træffer afgørelse om at indrømme behandling efter reglerne i det indre marked for telekommunikationstjenester i henhold til artikel 4, stk. 3, i bilag XVII til aftalen.

(11)

Artikel 1, stk. 4, i forordning (EU) 2022/612 og artikel 3, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2021/654 henviser til de referencekurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Den Europæiske Centralbank offentliggør ikke på nuværende tidspunkt valutakurser for den ukrainske hryvnia. Der er derfor behov for en tilpasning med hensyn til disse bestemmelser for at give mulighed for at anvende de vekselkurser mellem euroen og den ukrainske hryvnia, der offentliggøres af Ukraines nationalbank, så længe Den Europæiske Centralbank ikke offentliggør valutakurser for den ukrainske hryvnia.

(12)

Ved artikel 11 i bilag XVII til aftalen tillægges Handelsudvalget beføjelse til at tilføje de resterende fire EU-retsakter til aftalens bilag XVII ved hjælp af ændringer heraf.

(13)

Så snart Ukraine mener, at en bestemt EU-retsakt er blevet korrekt vedtaget og gennemført, skal Ukraine forelægge den eller de relevante gennemførelsestabeller sammen med en officiel engelsk oversættelse af den ukrainske gennemførelsesretsakt for Unionens medsekretær for Handelsudvalget, således at Europa-Kommissionen kan gå videre med den omfattende vurdering i tillæg XVII-6 til bilag XVII til aftalen.

(14)

I lyset af den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine kan gennemførelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne afgørelse, vise sig at være objektivt umulig eller ekstremt vanskelig inden for de fastsatte frister. I så fald bør Ukraine i overensstemmelse med artikel 11 i bilag XVII til aftalen forelægge sagen for Handelsudvalget, som skal behandle sagen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4 og 5, i bilag XVII til aftalen —