|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
66. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
* |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/806
af 13. april 2023
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1 og 3,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014. |
|
(2) |
Rådet har modtaget nye oplysninger om visse personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger og opført i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014. På grundlag af disse oplysninger bør oplysningerne om 35 personer ajourføres. |
|
(3) |
Forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2023.
På Rådets vegne
J. ROSWALL
Formand
BILAG
I bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014, »Liste over de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 2«, affattes punkt 92, 720, 723, 728, 879, 1172, 1348, 1349-1359, 1361-1364 og 1366-1378 således:
|
|
Personer
|
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/16 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/807
af 15. december 2022
om revision af primærenergifaktoren for elektricitet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (1), særlig artikel 22, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til bestemmelsen i fodnote 3 i bilag IV til direktiv 2012/27/EU skal Kommissionen senest den 25. december 2022 og hvert fjerde år derefter revidere standardkoefficienten på grundlag af registrerede data. |
|
(2) |
Kommissionen har foretaget en undersøgelse af revisionen af primærenergifaktoren (PEF) med henblik på at afspejle de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren siden 2018. |
|
(3) |
Undersøgelsen understøtter den metode, der er beskrevet i betragtning 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 (2), og som omfatter opgørelsesmetoden for »fysisk energiindhold« for nuklear el- og varmeproduktion, metoden for »teknisk konverteringseffektivitet« for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse samt metoden med direkte ækvivalens baseret på den »samlede primærenergi« for ikkebrændbar vedvarende energi. |
|
(4) |
I undersøgelsen anerkendes behovet for at anvende en fremadrettet PEF for at afspejle betydningen af energieffektivitet i fremtiden. Revisionen af standardkoefficienten følger derfor den metode, der er beskrevet i betragtning 40 i direktiv (EU) 2018/2002, og på grundlag af de registrerede data udvælges som standardkoefficient den gennemsnitlige PEF-værdi for 2024 og 2025. |
|
(5) |
Bilag IV til direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IV til direktiv 2012/27/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2002 af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 210).
BILAG
I bilag IV til direktiv 2012/27/EU affattes fodnote 3 således:
|
»(3) |
Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet anvender medlemsstaterne en koefficient, som fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig metode på grundlag af nationale forhold, som indvirker på primærenergiforbruget, for at sikre en præcis beregning af de reelle besparelser. Disse forhold skal være begrundede, verificerbare og baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 1,9 eller efter eget skøn fastsætte en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til energimikset i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999. Senest den 25. december 2022 og hvert fjerde år derefter reviderer Kommissionen standardkoefficienten på grundlag af registrerede data. Denne revision skal udføres under hensyntagen til dens virkninger på anden EU-ret såsom direktiv 2009/125/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).« |
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/19 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/808
af 5. april 2023
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget til denne forordning, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2023.
På Kommissionens vegne
For formanden
Gerassimos THOMAS
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||
|
Genanvendelig (genopfyldelig) fordamper (»forstøver«) til en elektronisk cigaret, bestående af:
Forstøveren frembydes uden e-væske. Forstøveren tilsluttes strømforsyningsenheden ved hjælp af en konnektor med gevind, som også etablerer den elektriske forbindelse. Den tilførte strøm opvarmer tråden i varmeelementet, som efterfølgende opvarmer e-væsken og får den til at fordampe. Dette frembringer en damp, som derpå indåndes af brugeren. |
8543 40 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8543 og 8543 40 00 . Selv om forstøveren udelukkende er beregnet til anvendelse med en elektronisk cigaret, er tarifering under KN-kode 8543 90 00 som en del af den elektroniske cigaret udelukket, da forstøveren er en sammenbygning af dele, der i det væsentlige fremtræder som en komplet vare, nemlig den elektroniske cigaret (se også de forklarende bemærkninger til HS, afsnit XVI, almindelige bemærkninger, del IV, ukomplette maskiner). Forstøveren består nærmere bestemt af alle de elementer, der er nødvendige for at udføre de funktioner, som en elektronisk cigaret er beregnet til, nemlig at opvarme e-væsken og få den til at fordampe, således at brugeren kan indånde den producerede damp gennem mundstykket. Den er derfor karaktergivende for den komplette vare og skal derfor betragtes som en ukomplet elektronisk cigaret i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i ATB 2 a). Forstøveren skal derfor tariferes under KN-kode 8543 40 00 som en elektronisk cigaret. |
||||||||
|
(Se billedet) (*1) |
|
|||||||||
|
(Nedefra og op: fod, varmeelement, glasbeholder, mundstykke) |
||||||||||
(*1) Billedet er kun vejledende.
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/22 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/809
af 13. april 2023
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 (2) indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold på mellem 30,7 % og 64,9 % på importen af visse rørfittings til stuksvejsning med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og en endelig antidumpingtold på mellem 5,1 % og 12,1 % på importen med oprindelse i Taiwan. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(2) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af gyldigheden af de gældende foranstaltninger (3) modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen. |
|
(3) |
Anmodningen om en udløbsundersøgelse blev indgivet den 26. oktober 2021 af Defence Committee of the Stainless steel butt-welding Fittings industry of the European Union (»ansøgeren«), der tegner sig for over 25 % af den samlede EU-produktion af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(4) |
Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 26. januar 2022 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«). |
1.4. Sideløbende antiomgåelsesundersøgelse
|
(5) |
Den 8. juni 2022 indledte Kommissionen en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, vedrørende den mulige omgåelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Kina, og gjorde denne import til genstand for registrering (5). |
|
(6) |
I løbet af undersøgelsen blev det konkluderet, at de gældende foranstaltninger over for importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Kina, blev omgået. Foranstaltningerne blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/453 (6) udvidet til også at omfatte importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia. |
1.5. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(7) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.6. Interesserede parter
|
(8) |
I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter, de kinesiske myndigheder, de taiwanske myndigheder, kendte importører, brugere og forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage. |
|
(9) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring. |
1.7. Påstande i forbindelse med indledningen
|
(10) |
Zhejiang Jndia Pipeline Industry Co. Ltd., (»Zhejiang Jndia«), en eksporterende producent af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals and Chemicals Importers and Exporters (»CCCMC«) fremsatte bemærkninger til anmodningen om en fornyet undersøgelse og til indledningen af undersøgelsen. |
|
(11) |
Med hensyn til de generelle påstande om, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser, bemærkede Kommissionen, at Verdenshandelsorganisationens (»WTO«) retspraksis, som Zhejiang Jndia og CCCMC citerer, er irrelevant, da den ikke omhandler den bevisstandard, der er nødvendig for at indlede en procedure (7). Ansøgeren fremlagde nemlig »tilstrækkelige beviser« til at berettige indledningen af en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, som er den rette retlige standard. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(12) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede, at det ikke var berettiget at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i forbindelse med anmodningen, og at der ikke forekom nogen væsentlige fordrejninger i Kina. Disse påstande behandles i betragtning 84-87. |
|
(13) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede, at ansøgeren foreslog Thailand som repræsentativt land uden at fremlægge dokumentation for, at landet opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(14) |
Kommissionen var ikke enig. I anmodningen om en udløbsundersøgelse undersøgte ansøgeren fire lande som potentielle repræsentative lande, der havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, nemlig Thailand, Indonesien, Malaysia og Tyrkiet (8). Det blev konstateret, at alle fire lande havde en industri, der eksporterer mindst 500 ton rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning om året (9). Ansøgeren valgte Thailand blandt de fire lande på grundlag af tilgængeligheden af relevante offentlige data (10). Valget af Thailand som repræsentativt land blev understøttet af tilstrækkelige beviser såsom import- og eksportstatistikker, kilder, der blev anvendt til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger, og dokumentation fra kendte producenter med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger. |
|
(15) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede også, at Thailand ikke er et passende valg. Mere konkret hævdede de, at prisen på gas i Thailand er fordrejet, da gasindustrien domineres af kun to aktører, og at den thailandske virksomhed, som ansøgeren har valgt til at fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste, også producerer andre varer, og virksomhedens repræsentativitet derfor bør afklares yderligere. |
|
(16) |
Med hensyn til naturgas stammer den dokumentation, som Zhejiang Jndia og CCCMC har fremlagt, fra 2011, altså ti år før den nuværende undersøgelsesperiode (11). Desuden fremlagde de interesserede parter ingen beviser for fordrejninger i Thailand, men anførte blot, at da markedet domineres af to aktører, var det fordrejet. Derudover baserede ansøgeren benchmarket for gas på prisen ved import til Thailand. De interesserede parter forklarede ikke, hvorfor den påståede markedsdominans ville føre til fordrejede importpriser (12). Zhejiang Jndia og CCCMC fremlagde ingen dokumentation for varesortimentet fra den virksomhed, som ansøgeren havde valgt, eller for, hvorfor det ikke ville være hensigtsmæssigt. Under alle omstændigheder indeholdt anmodningen tilstrækkelige beviser for, at den virksomhed, som blev anvendt til at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste, er en producent af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning med offentligt tilgængelige oplysninger (13), som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
|
(17) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede også, at ansøgeren ikke beregnede den normale værdi korrekt, fordi Thailand, som det fremgik af anmodningen, ikke havde oplysninger om emballering, andre direkte omkostninger, produktionsudstyr og indirekte produktionsomkostninger, og ansøgeren beregnede derfor disse på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. |
|
(18) |
Kommissionen var ikke enig. Oplysninger om emballering, andre direkte omkostninger, produktionsudstyr og indirekte produktionsomkostninger i Thailand var ikke umiddelbart tilgængelige for ansøgeren. I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fremstillet i Unionen og varer eksporteret fra Kina har de samme grundlæggende egenskaber. Zhejiang Jndia og CCCMC fremlagde ingen beviser, der kunne føre til en anden konklusion. For at fastsætte den normale værdi og tage hensyn til den potentielle indvirkning af forskellen i den økonomiske udvikling mellem Thailand og Unionen anvendte ansøgeren, i stedet for at anvende absolutte værdier, derfor andelen af disse poster i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, som den efterfølgende anvendte på de ikkefordrejede værdier, der blev fastsat ved at anvende Thailand som repræsentativt land. |
|
(19) |
Zhejiang Jndia og CCCMC fremførte også, at ansøgeren i anmodningen ikke havde fremlagt positive beviser for sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Med hensyn til fortsat skade fremførte disse parter, at forbruget på EU-markedet, EU-erhvervsgrenens produktion og produktionskapacitet og EU-erhvervsgrenens salgstendenser som angivet i anmodningen alle var positive, og at erhvervsgrenen generelt ikke længere blev forvoldt skade, samtidig med at de påpegede de ekstraordinære markedsvanskeligheder som følge af covid-19-pandemien. De pegede endvidere på de offentliggjorte rentabilitetstal for en stor EU-producent i de tre år forud for covid-19-pandemien, som lå i samme interval som den målfortjeneste, der blev fastsat i den undersøgelse, der førte til foranstaltningerne. På dette grundlag hævdede de, at EU-erhvervsgrenen ikke led skade. Med hensyn til sandsynligheden for fornyet skade fremførte Zhejiang Jndia og CCCMC, at det af anmodningen fremgik, at det var usandsynligt, at der igen ville blive forvoldt skade, da EU-erhvervsgrenens markedsandel var på et konstant højt niveau, mens markedsandelen for importen fra Kina var for lille til at have nogen indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. |
|
(20) |
Som en indledende bemærkning mindes der om, at en konstatering af, at der foreligger tilstrækkelige beviser med hensyn til væsentlig skade, forudsætter en undersøgelse af bl.a. de relevante faktorer, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2, litra d). Af grundforordningens artikel 5, stk. 2, fremgår det ganske rigtigt, at en klage skal indeholde oplysninger om den mængdemæssige udvikling i den påståede dumpingimport, dumpingimportens indvirkning på priserne på samme vare på markedet i Unionen og følgevirkningerne for den pågældende EU-erhvervsgren, dokumenteret ved relevante (men ikke nødvendigvis alle) faktorer og forhold, som har indflydelse på situationen for den pågældende EU-erhvervsgren, såsom de faktorer og forhold, der er anført i artikel 3, stk. 3 og 5. Dette finder tilsvarende anvendelse på analysen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade i forbindelse med udløbsundersøgelser, hvor fokus ligger på, hvad der ville ske, hvis foranstaltningerne udløber. |
|
(21) |
Med hensyn til Zhejiang Jndias og CCCMC's påstande om den positive udvikling i EU-erhvervsgrenens produktion og produktionskapacitet, salgsmængder og rentabilitet bemærkede Kommissionen, at antidumpingforanstaltninger ofte har en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvilket der naturligvis blev taget hensyn til i Kommissionens tjenestegrenes analyse forud for indledningen af undersøgelsen. |
|
(22) |
Ifølge de beviser, der er fremlagt i anmodningen og som Kommission har analyseret, vil mængderne af den undersøgte vare fra Kina og Taiwan, der ville trænge ind på EU-markedet uden foranstaltninger, sandsynligvis stige på grund af den uudnyttede kapacitet i disse lande. Anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at virkningen af sådanne mængder til priser, som efter al sandsynlighed fortsat ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser, sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(23) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede endvidere, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen ikke gav mulighed for en korrekt forståelse af EU-erhvervsgrenens resultater, da flere mikroøkonomiske indikatorer vedrørende de tre EU-producenter kun blev vist i indekseret form af fortrolighedshensyn. |
|
(24) |
Hvad angår denne påstand var Kommissionen af den opfattelse, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen, der var tilgængelig for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af de oplysninger, der var fremlagt under fortrolig behandling, således at de interesserede parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren. |
|
(25) |
Der mindes om, at grundforordningens artikel 19 og artikel 6, stk. 5, i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (14) giver mulighed for at beskytte fortrolige oplysninger under omstændigheder, hvor videregivelsen af disse oplysninger ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der meddeler oplysningerne, eller for en person, som den pågældende person har fået oplysningerne fra. De oplysninger, der blev fremlagt som fortrolige, falder ind under disse kategorier. Ansøgeren har i tilstrækkelig grad sammenfattet indholdet af disse bilag uden at offentliggøre følsomme virksomhedsspecifikke oplysninger. Indeksering af tal i tilfælde, hvor der kun findes et meget lille antal producenter i Unionen, er fuldt ud berettiget. |
|
(26) |
På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade, og dermed opfyldte kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen opfyldte derfor betingelserne for at indlede proceduren. |
1.8. Stikprøveudtagning
|
(27) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.8.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(28) |
Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af tre EU-producenter beliggende i tre forskellige medlemsstater. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, som EU-producenterne indberettede i forbindelse med vurderingen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen. Stikprøven tegnede sig for [56-62 %] af den anslåede produktion i Unionen af samme vare. Kommissionen underrettede de interesserede parter om den foreløbige stikprøve ved et notat til sagsakterne den 26. januar 2022. I dette notat blev interesserede parter opfordret til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. |
|
(29) |
Ingen parter fremsatte bemærkninger. Efter tilføjelsen af ovennævnte notat til sagsakterne blev det under konsultationerne med ansøgeren klart, at en af de oprindeligt stikprøveudtagne producenter ikke var egnet til at indgå i stikprøven af EU-producenter, da virksomheden af virksomhedsfølsomme årsager ikke kunne betragtes som en repræsentativ producent i hele referenceperioden. Kommissionen fandt derfor, at der var behov for en ændring af stikprøven. |
|
(30) |
Interesserede parter blev underrettet om den ændrede stikprøve gennem et notat til sagen den 18. februar 2022 og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Den ændrede stikprøve bestod af de tre producenter Erne Fittings GmbH (Østrig), OSTP Finland Oy og OSTP Sweden AB, som tegnede sig for ca. [44-50 %] af den anslåede samlede produktion af samme vare i Unionen. |
|
(31) |
Ingen parter fremsatte bemærkninger, og stikprøven blev bekræftet ved et notat til sagen den 28. februar 2022. |
1.8.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(32) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Ingen forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger. Derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning. |
1.8.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina og Taiwan
|
(33) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter/eksporterende producenter i Kina og Taiwan om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union og de relevante taiwanske myndigheder om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre producenter/eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. |
|
(34) |
Ingen producenter/eksporterende producenter i Kina afgav de ønskede oplysninger og/eller indvilligede i at indgå i stikprøven. Da de kinesiske producenter ikke samarbejdede, blev konklusionerne vedrørende importen fra Kina derfor truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. |
|
(35) |
Da kun én taiwansk eksporterende producent fremlagde de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven, besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig for så vidt angår Taiwan. |
1.9. Spørgeskemabesvarelser
|
(36) |
Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«). |
|
(37) |
Kommissionen sendte et spørgeskema til de stikprøveudtagne EU-producenter og til den eneste taiwanske samarbejdsvillige eksporterende producent. De samme spørgeskemaer og spørgeskemaerne til ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev offentliggjort på Generaldirektoratet for Handels websted (15) på dagen for indledningen af undersøgelsen. I løbet af undersøgelsen sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgeren og anmodede om makroøkonomiske oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen. |
|
(38) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra en taiwansk eksporterende producent, de tre stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgeren. |
1.10. Kontrol
|
(39) |
Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. |
|
(40) |
Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
|
|
(41) |
Kommissionen foretog også krydstjek uden kontrolbesøg af spørgeskemabesvarelserne fra følgende virksomheder:
|
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(42) |
Den undersøgte vare er rørfittings til stuksvejsning af austenitisk rustfrit stål, svarende til AISI-type 304, 304L 316, 316L 316Ti, 321 og 321H samt de tilsvarende kvaliteter i andre standarder, med største udvendige diameter på 406,4 mm og derunder, og en vægtykkelse på 16 mm og derunder, med en gennemsnitlig indre overfladeruhed (Ra) på mindst 0,8 mikrometer, uden flanger, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Taiwan (»rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning« eller »den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 23 10 og ex 7307 23 90 (Taric-koder 7307231050, 7307231055, 7307239050 og 7307239055). |
|
(43) |
Den undersøgte vare fremstilles hovedsagelig ved tilskæring og formning af rør. Den anvendes til at forbinde rør af rustfrit stål og findes i forskellige former såsom knærør, overgangsstykker, T-formede fittings og hætter. Visse rørfittings til stuksvejsning som defineret ovenfor anvendes i en lang række forbrugerindustrier og endelige anvendelsesformål, f.eks. den petrokemiske industri, drikkevare- og fødevareforarbejdningsindustrien og lægemiddelindustrien, skibsbygning, energiproduktion, kraftværker, byggeri og industrianlæg. |
|
(44) |
I forbindelse med en høring den 3. marts 2022 bemærkede sammenslutningen Euranimi, der repræsenterer en gruppe importører, at markedet for rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning naturligt er opdelt i to specifikke segmenter, der næsten ikke overlapper hinanden: europæiske og asiatiske materialer. Den tilføjede, at slutbrugerne i forbindelse med visse anvendelsesbetingelser normalt ville efterspørge europæiske materialer. På den anden side blev asiatiske materialer anvendt til miljøer med bl.a. begrænset korrosion og lave temperaturer. |
|
(45) |
Kommissionen bemærkede, at denne bemærkning ikke omhandlede en specifik anmodning om vareudelukkelse. Uanset dette præciserede Kommissionen, at der i forbindelse med en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, ikke kunne behandles anmodninger om udelukkelse af varer. |
|
(46) |
Den 23. august 2022 gentog Euranimi sine tidligere bemærkninger og tilføjede tekniske specifikationer, f.eks. at visse asiatiske materialer krævede varmebehandling, mens dette ikke var tilfældet for europæiske materialer. Disse bemærkninger kunne ikke ændre konklusionerne i betragtning 45. |
2.2. Samme vare
|
(47) |
Som det fremgik af den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (16), har følgende varer samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
3.1. Folkerepublikken Kina
3.1.1. Indledende bemærkninger
|
(48) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Kina, dog i lavere omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse. Ifølge COMEXT (Eurostat) tegnede importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Kina sig for ca. 5,6 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 22,9 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. I absolutte tal udgjorde importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina 719 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 3 238 ton i den oprindelige undersøgelse. |
|
(49) |
Som nævnt i betragtning 34 samarbejdede ingen af de kendte eksportører/eksporterende producenter i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionen underrettede derfor de kinesiske myndigheder om, at den på grund af manglende samarbejdsvilje eventuelt ville beslutte at anvende grundforordningens artikel 18 i forbindelse med konklusionerne vedrørende Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om høringskonsulentens mellemkomst i denne forbindelse. |
|
(50) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, offentligt tilgængelige data fra thailandske producenter af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, det nationale statistiske kontor i Thailand, data fra Thai Provincial Waterworks Authority (det regionale vandvæsen), det thailandske energiministerium, Eurostats COMEXT-database, ILO's statistiske database og Global Trade Atlas (GTA) (17). |
3.1.2. Fortsat dumping af importen i den nuværende undersøgelsesperiode
3.1.2.1.
|
(51) |
Da der ved indledningen af undersøgelsen forelå tilstrækkelige beviser, som tydede på, at der med hensyn til Kina forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(52) |
Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelse fra GOC, og der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. |
|
(53) |
I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen også, at den på grundlag af den foreliggende dokumentation kunne blive nødt til at vælge et egnet repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte desuden, at et muligt repræsentativt tredjeland for Kina i denne sag er Thailand, men at den ville undersøge andre mulige egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led. |
|
(54) |
Den 24. juni 2022 fremlagde Kommissionen et notat til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi (»notatet om kilder«). |
|
(55) |
I notatet om kilder underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den i mangel af samarbejdsvilje ville være nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kommissionen påtænkte derfor at anvende oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder, som den anså for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5, som anført i notatet om kilder. |
|
(56) |
I notatet om kilder underrettede Kommissionen også de interesserede parter om, at den påtænkte at anvende Thailand som repræsentativt land, og om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Thailand som det repræsentative land. |
|
(57) |
I notatet om kilder underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den i betragtning af den manglende samarbejdsvilje ville basere andre direkte omkostninger og indirekte produktionsomkostninger på oplysningerne om EU-erhvervsgrenen i anmodningen om en udløbsundersøgelse og udtrykke dem som procentdele. |
|
(58) |
Den underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostningerne og fortjenesten på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger for to thailandske producenter, Thai Benkan Co. Ltd., og Thairungrueng Fitting & Value Co. Ltd. |
|
(59) |
I notatet om kilder opfordrede Kommissionen også interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til kilderne og hensigtsmæssigheden af Thailand som repræsentativt land og også til at foreslå andre lande, forudsat at de fremlagde tilstrækkelige oplysninger om de relevante kriterier. Kommissionen modtog bemærkninger fra ansøgeren, Zhejiang Jndia og CCCMC. Ansøgeren var enig i notatet om kilder. Bemærkningerne fra Zhejiang Jndia og CCCMC analyseres nedenfor i de relevante afsnit. |
3.1.2.2.
|
(60) |
I grundforordningens artikel 2, stk. 1, anføres det, at »den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«. |
|
(61) |
Dog anføres følgende i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a),: »Såfremt det fastslås […], at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste« (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger« benævnes i det følgende »SA&G-omkostninger«). |
|
(62) |
Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's og de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
3.1.2.2.1.
|
(63) |
I nylige undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina (18) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). |
|
(64) |
I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (19). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i stålsektoren, som producerer det vigtigste råmateriale til fremstilling af den undersøgte vare, stadig er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (20), men GOC er også i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (21). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og inputmaterialer har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (22). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især hvad angår opretholdelse af insolvente virksomheder og tildeling af brugsrettigheder til jord i Kina (23). På samme måde konstaterede Kommissionen fordrejninger af lønomkostningerne i stålsektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (24), samt fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig vedrørende adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (25). |
|
(65) |
Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende stålsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder beviserne i anmodningen, samt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om »Significant Distortions in the Economy of the People's Republic of China for the Purposes of Trade Defense Investigations« (26) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende. |
|
(66) |
I anmodningen blev der fremsat påstand om at, den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med det kinesiske kommunistpartis (»CCP«) politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked. I anmodningen blev der i denne forbindelse ikke blot peget på fordrejningerne på markedet for rustfrit stål (rustfrit stål tegner sig for ca. 50 % af omkostningerne ved produktion af den undersøgte vare), men det blev hævdet, at alle andre produktionsfaktorer — jord, kapital, arbejdskraft — er fordrejede i samme grad. Som følge heraf blev det i anmodningen konkluderet, at det ikke kun er salgspriserne på hjemmemarkedet for rustfrit stål, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben. |
|
(67) |
Til støtte for denne holdning blev der i anmodningen henvist til en række offentligt tilgængelige informationskilder, såsom rapporten, EUCCC's konklusioner (27), Kommissionens seneste undersøgelser af den kinesiske stålsektor (28) samt handelsbeskyttelsesundersøgelser foretaget af de relevante myndigheder i Canada og Australien (29) og konklusionerne fra G20's Globale forum om overkapacitet på stålområdet (30). |
|
(68) |
På dette grundlag blev det i anmodningen understreget, at:
|
|
(69) |
Som anført i betragtning 52 fremsatte GOC ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag. |
|
(70) |
Navnlig i sektoren for den undersøgte vare, dvs. stålsektoren, er der en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side. Mens den nominelle opdeling mellem antallet af statsejede virksomheder og privatejede virksomheder anslås til at være næsten lige, er fire af de fem kinesiske stålproducenter, der ligger i top 10 på listen over verdens største stålproducenter, dog statsejede virksomheder (31). Mens de ti største producenter kun tegnede sig for omkring 36 % af industriens samlede output i 2016, har GOC samtidig fastsat et mål om at konsolidere 60-70 % af stålproduktionen hos omkring ti store virksomheder inden 2025 (32). Denne hensigt blev gentaget i april 2019 af GOC, som bebudede udsendelsen af retningslinjer vedrørende en konsolidering af stålindustrien (33). En sådan konsolidering kan medføre tvungne fusioner mellem rentable, private virksomheder og underpræsterende statsejede virksomheder (34). Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede stålproducenter ikke fastslås. Der findes måske ikke specifikke oplysninger vedrørende den undersøgte vare, men sektoren repræsenterer dog en delsektor af stålindustrien, og resultaterne vedrørende stålsektoren betragtes derfor også som repræsentative for den undersøgte vare. |
|
(71) |
De seneste kinesiske politikdokumenter vedrørende stålsektoren bekræfter GOC's fortsatte betydning i sektoren, herunder hensigten om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er illustreret i ministeriet for industri og informationsteknologis udkast til vejledende udtalelse om fremme af en udvikling af høj kvalitet i stålindustrien, der opfordrer til yderligere konsolidering af det industrielle fundament og væsentlige forbedringer i industrikædens moderniseringsniveau (35), eller ved den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, i henhold til hvilken sektoren vil »tilslutte sig kombinationen af markedsledelse og regeringens fremme« og vil »skabe en gruppe af førende virksomheder med økologisk ledelse og central konkurrenceevne« (36). Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen af sektoren ses på provinsplan, som f.eks. i Shandong, som ikke kun har planer om »opbygning af økologi i stålindustrien […], oprettelse af produktionsparker, udvidelse af industrikæder og skabelse af industriklynger«, men ønsker, at stålindustrien skal »levere bevis for omstilling og opgradering […] i vores provins og endda i hele landet« (37). |
|
(72) |
For så vidt angår det forhold, at GOC er i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, var det på grund af de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje umuligt systematisk at fastslå, om der var personlige forbindelser mellem producenter af den undersøgte vare og CCP. Da den undersøgte vare udgør en delsektor i stålsektoren, er de foreliggende oplysninger om stålproducenter også relevante for den undersøgte vare. For at give et eksempel er Baowus bestyrelsesformand samtidig sekretær for partikomitéen, og den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen (38). Baosteels bestyrelsesformand beklæder ligeledes stillingen som sekretær for partikomitéen, mens den administrerende direktør er vicesekretær for partikomitéen (39). Mere generelt kan det i betragtning af den generelle anvendelse af lovgivningen om CCP's tilstedeværelse i virksomheder ikke antages, at GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomhederne ville være anderledes med hensyn til den undersøgte vare i sammenligning med stålsektoren generelt. |
|
(73) |
Både statsejede og privatejede virksomheder i sektoren for rørfittings er underlagt politisk tilsyn og vejledning. Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i sektoren for den undersøgte vare. Producenter af rørfittings lægger vægt på partiopbygningsaktiviteter i deres virksomhedsdokumenter, f.eks. Zhejiang Good Fittings Co., Ltd, der i sin rapport om virksomhedens sociale ansvar betragter CCP-opbygning som en foranstaltning, der er truffet for at udvikle virksomhedernes sociale kultur (40): CCP's indgriben kan også observeres i regionale industrisammenslutninger, f.eks. industrisammenslutningen Shanghai Tube (41). Dette blev oplyst på sammenslutningens websted i 2019: »Om eftermiddagen den 17. april [...] besøgte vicesekretær for partikomitéen i Shanghais industri- og økonomiforbund (Federation of Industry and Economics) og udvalgte ansatte fra partikomitéens kontor sammenslutningen for at se nærmere på dens partiopbygning og arbejde [...] Dernæst rapporterede formanden [for sammenslutningen] til [CCP's] sekretær [...] om sammenslutningens partiopbygningsarbejde. Formanden [for sammenslutningen] sagde, at dens partiopbygning fokuserer på to niveauer. På den ene side, på vertikalt plan, dvs. på oprettelsen af sammenslutningens partiafdeling. […]. Udviklingen i antallet af nye partimedlemmer har givet de første resultater. Det andet er på horisontalt plan for at gøre et godt arbejde med partiopbygning på ledelsesniveau. I de seneste år har sammenslutningens formands kontor sammen med bestyrelsen arrangeret udvekslinger for at undersøge ånden i centralregeringens ledelse [og] formidle den kommunale partikomités krav til partiopbygningen« (42). Tilsvarende hedder det i foreningens seneste rapport: »I 2021 blev sammenslutningens partiafdeling overført til partikomitéen i det kommunale industri- og økonomiforbund. Sammenslutningen bør tage initiativ til at påtage sig ledelsen og vejledningen i industri- og økonomiforbundet, både med hensyn til parti- og regeringsrelateret arbejde. Efter at formanden [for forbundet] besøgte sammenslutningen for at undersøge og vejlede arbejdet sidste år, øgede sammenslutningen intensiteten af det fælles arbejde og brugte det til at lede de teknologiske fremskridt og den innovative udvikling i medlemsenhederne, hvilket førte til en win-win-udvikling for medlemmerne og sammenslutningen« (43). |
|
(74) |
I sektoren for den undersøgte vare findes der desuden politikker, der særbehandler til fordel for producenter på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Selv om der ikke i løbet af undersøgelsen blev fundet politikdokumenter, der specifikt er vejledende for udviklingen af sektoren for rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, drager denne industri fordel af statslig vejledning og indgriben i stålsektoren i den forstand, at den undersøgte vare repræsenterer en af dens undersektorer. |
|
(75) |
Stålindustrien betragtes af GOC som en nøgleindustri (44). Dette bekræftes i de mange planer, direktiver og andre dokumenter, der fokuserer på stål, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan. I den 14. femårsplan, som blev vedtaget i marts 2021, har GOC specifikt udvalgt stålindustrien til omstilling og opgradering samt optimering og strukturel tilpasning (45). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, der også finder anvendelse på stålindustrien, anføres sektoren ligeledes som »fundamentet for realøkonomien« og »et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordel«, og der fastsættes en række mål og arbejdsmetoder, som vil være drivkraften bag udviklingen af stålsektoren i perioden 2021-2025, såsom teknologisk opgradering, forbedring af sektorens struktur (ikke mindst gennem yderligere virksomhedskoncentrationer) eller digital omstilling (46). I det vejledende katalog over omstrukturering af industrien (udgaven fra 2019) (47) opføres stål som en tilskyndet industri. Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit. |
|
(76) |
I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for rørfittings, jf. betragtning 64, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare. |
|
(77) |
Sektoren for rørfittings påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 64. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste inputmaterialer) og indirekte (ved adgang til inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) (48). |
|
(78) |
Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, som også nævnt i betragtning 64. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer. |
|
(79) |
Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af rørfittings køber/indgår aftale om disse inputmaterialer, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af inputmaterialer anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer. |
|
(80) |
Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et inputmateriale, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmaterialet osv. |
|
(81) |
GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte. Den 9. marts 2022 fremsatte Zhejiang Jndia og CCCMC imidlertid i deres bemærkninger vedrørende indledningen af undersøgelsen enslydende bemærkninger, idet de for det første gjorde gældende, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO, og for det andet, at der under alle omstændigheder ikke foreligger væsentlige fordrejninger i stålsektoren i Kina. Begge parter gentog disse synspunkter i deres bemærkninger af 7. juli 2022 som svar på notatet om kilder. |
|
(82) |
Hvad angår det første argument var det mere præcist parternes opfattelse, at WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«) ikke anerkender begrebet væsentlige fordrejninger i antidumpingaftalens artikel 2, stk. 2, som kun gør det muligt at beregne den normale værdi, hvis der ikke er noget salg i normal handel eller i tilfælde af en særlig markedssituation. Parterne bemærkede, at begrebet væsentlige fordrejninger ikke falder ind under nogen af disse kategorier, der gør det muligt at beregne den normale værdi. Unionen har således efter parternes opfattelse indført et begreb, der ikke findes i WTO-retten. I denne forbindelse henviste parterne til spørgsmål, som andre WTO-medlemmer også havde givet udtryk for, navnlig sagen om EU — Cost Adjustment Methodologies II (Russia) (DS494). Parterne fandt derfor, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i strid med WTO's regler. |
|
(83) |
Med hensyn til det andet argument påpegede parterne den påståede mangel på beviser med hensyn til de væsentlige fordrejninger. Ifølge parterne er den rapport, som ansøgeren og Kommissionen har gjort brug af, ikke objektiv og er forældet. Desuden medførte anvendelsen af rapporten som grundlag for en konklusion om væsentlige fordrejninger ifølge parterne et cirkulært ræsonnement. Parterne påpegede endvidere, at ikke alle virksomheder i sektoren er statsejede, og at selv dem, der kontrolleres af regeringen, i et vist omfang stadig opererer på det frie marked. I denne forbindelse henviste parterne til artikel 6 i den kinesiske lov om statsejede virksomheders aktiver (»den kinesiske lov om statsejede virksomheder«), som indeholder bestemmelser om adskillelse mellem regering og virksomheder. Parterne anfægtede også, at Kinas konkurs- og formueret ville være omfattet af denne undersøgelse, mens parterne med hensyn til den 13. femårsplan for mineralressourcer hævdede, at der blot er tale om retningslinjer uden bindende virkning. |
|
(84) |
Kommissionen afviste disse påstande. Med hensyn til det første argument fandt Kommissionen, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Det forhold, at begrebet »væsentlige fordrejninger« som sådan ikke anvendes i WTO's antidumpingaftale, begrænser ikke Unionens brug af dette udtryk. Væsentlige fordrejninger gør omkostninger og priser i eksportlandet uegnede til beregningen af den normale værdi. Under disse omstændigheder indeholder artikel 2, stk. 6a, bestemmelser for beregningen af produktions- og salgsomkostninger på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, herunder priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land med samme udviklingsniveau som eksportlandet. I forbindelse med sag DS494 mindede Kommissionen om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af tvistbilæggelsesorganet ved en afgørelse truffet af WTO-medlemmerne. Under alle omstændigheder anså panelrapporten i denne tvist specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, for at falde uden for tvistens genstand. |
|
(85) |
Med hensyn til det andet argument bemærkede Kommissionen, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, rapporter fra internationale organisationer, akademiske undersøgelser og artikler udarbejdet af forskere samt andre pålidelige uafhængige kilder. Den blev gjort offentligt tilgængelig i december 2017, således at enhver interesseret part ville have rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og til den dokumentation, som den er baseret på, og hverken GOC eller andre parter har fremlagt argumenter eller beviser, der tilbageviser kilderne i rapporten. Desuden bemærkede Kommissionen især, at de vigtigste politikdokumenter og den vigtigste dokumentation i rapporten, herunder de relevante femårsplaner og den lovgivning, der finder anvendelse på den undersøgte vare, som successivt blev erstattet af de tilsvarende dokumenter fra den 14. planlægningscyklus, var relevante i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(86) |
Med hensyn til påstanden om, at virksomheder i Kina, uanset om de er statsejede eller ej, opererer på det frie marked, var Kommissionen ikke enig. Kommissionen bemærkede, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, der er beskrevet i analysen i betragtning 63 og 64 og 70-81, i kombination med den af ansøgeren fremlagte dokumentation, viser, at der findes væsentlige fordrejninger i hele landet og på tværs af de økonomiske sektorer, uanset ejerskabet af de pågældende virksomheder. Henvisningen til artikel 6 i den kinesiske lov om statsejede virksomheder (49) som støtte for parternes argument er derfor forkert. Det er tilstrækkeligt at sige, at artikel 7 i Kinas forfatning (50) ikke omhandler en adskillelse mellem regering og virksomheder, men derimod fastsætter, at »den statslige økonomi, dvs. den socialistiske økonomi, der ejes af hele befolkningen, er den førende kraft i den nationale økonomi. Staten sikrer konsolidering og vækst i den statslige økonomi«, mens artikel 7 i den kinesiske lov om statsejede virksomheder bemyndiger staten til at »træffe foranstaltninger til at fremme centraliseringen af statslig kapital til de vigtige industrier og nøgleområder, der har indflydelse på den nationale økonomiske livline og statens sikkerhed, optimere den statslige økonomis udformning og struktur, fremme reformen og udviklingen af statsejede virksomheder, forbedre den statslige økonomis generelle kvalitet og styrke den statslige økonomis kontrolstyrke og indflydelse«. I kombination med artikel 36 i den kinesiske lov om statsejede virksomheder, ifølge hvilken »en virksomhed med statslige investeringer skal overholde de nationale industripolitikker, når den investerer«, skaber disse — og andre (51) — bestemmelser faktisk et retligt miljø, hvor en adskillelse mellem regering og virksomheder er så godt som umulig. Kommissionen forstod heller ikke, hvordan konkurs- eller formueretten, som finder generel anvendelse, og som parterne derfor også er underlagt, ikke kunne være omfattet af denne undersøgelse. Kommissionen var også uenig i, at den 13. femårsplan for mineralressourcer blot skulle være ikkebindende retningslinjer. Tværtimod er de mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne i Kina, af bindende karakter, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger, at planerne gennemføres af det tilsvarende lavere forvaltningsniveau, hvorved der kanaliseres ressourcer til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at tildele dem i overensstemmelse med markedskræfterne (52). |
|
(87) |
Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne ved den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejlede ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som beskrevet i det følgende afsnit. |
|
(88) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Zhejiang Jndia og CCCMC deres tidligere bemærkninger om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i strid med WTO's antidumpingaftale, at der ikke er nogen væsentlige fordrejninger i sektoren for rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, at Kommissionens landerapport om Kina er forældet, og at kinesiske politikdokumenter ikke har nogen bindende virkning på markedet. |
|
(89) |
Som anført i betragtning 62 konkluderede Kommissionen, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, var berettiget på baggrund af den dokumentation, som Kommissionen havde til rådighed. Kommissionen var af den opfattelse, at bestemmelserne i artikel 2, stk. 6a, er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Det er Kommissionens opfattelse analogt med appelinstansens præciseringer i DS473 EU-Biodiesel (Argentina), at de bestemmelser i grundforordningen, der gælder generelt for alle WTO-medlemmer, f.eks. artikel 2, stk. 5, andet afsnit, tillader, at der anvendes data fra et tredjeland, behørigt justeret, når en sådan justering er nødvendig og begrundet. |
|
(90) |
Hvad angår påstanden om, at landerapporten er forældet, er denne blevet grundigt behandlet i betragtning 85. Kommissionen påpegede desuden, at dens afgørelser vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er baseret på hele den tilgængelige dokumentation, hvoraf rapporten kun udgør ét element. I den forbindelse henviser Kommissionen navnlig til betragtning 70-75, som beskriver yderligere beviser, der er relevante i denne undersøgelse. |
|
(91) |
Forekomsten af væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er ikke knyttet til eksistensen af specifikke sektoroplysninger eller oplysninger vedrørende et specifikt marked, der dækker den undersøgte vare. I den forbindelse har Kommissionen, som det fremgår af betragtning 63-66 og betragtning 77-80, i denne undersøgelse fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger i industrien for rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning og de dermed forbundne inputsektorer. Anvendelsen af omkostninger på hjemmemarkedet ved beregningen af den normale værdi er kun tilladt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hvis det fastslås, at disse omkostninger ikke fordrejes i løbet af undersøgelsen. I den forbindelse var der imidlertid ingen positive beviser for, at de individuelle eksporterende producenters produktionsfaktorer ikke var fordrejede. |
|
(92) |
For det første er de femårsplaner, som den kinesiske regering har offentliggjort, ikke blot generelle retningslinjer, men er af juridisk bindende karakter. I den forbindelse henviste Kommissionen til den detaljerede analyse af planerne i kapitel 4 i rapporten med et afsnit, der specifikt omhandler planernes bindende karakter, i afsnit 4.3.1. I den 14. femårsplan opfordres alle myndigheder udtrykkeligt til at gennemføre planerne: »Vi vil styrke systemer til planlægningsstyring såsom kataloger og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udarbejde lister og kataloger såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale informationsplatform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. Vi vil opstille og forbedre tilpasnings- og koordineringsmekanismer i forbindelse med planlægning, afstemme planer godkendt af CCP's centralkomité og Statsrådet og udviklingsplaner på provinsniveau med denne plan, før de indsendes til godkendelse, sikre, at arealplanlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og andre planlægningsniveauer koordineres med denne plan for så vidt angår målsætninger, udvikle retningslinjer, generel udformning, overordnede politikker og projekter samt risikoforebyggelse og kontrol« (53). I den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien hedder det desuden, at »alle lokale myndigheder skal skabe fremskridt ved hjælp af denne plan og indarbejde hovedindholdet og de vigtigste projekter heri i deres vigtigste lokale opgaver«, mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke udtalelser om gennemførelse baseret på målsætningerne og opgaverne i denne plan« (54). |
|
(93) |
På grundlag af beviserne i betragtning 89-92 afviste Kommissionen derfor de påstande, der er nævnt i betragtning 88. |
3.1.2.2.2.
|
(94) |
Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
|
|
(95) |
Som forklaret i betragtning 54 udstedte Kommissionen et notat om kilder, der beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og underrettede de interesserede parter om, at den havde til hensigt at anvende Thailand som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
|
(96) |
I notatet om kilder forklarede Kommissionen, at den på grund af manglende samarbejdsvilje ville være nødt til at basere sig på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Valget af repræsentativt land blev baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse kombineret med andre informationskilder, som blev anset for hensigtsmæssige i henhold til de relevante kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 5, herunder GTA, Verdensbankens rapport »Doing Business« (57), Thailands energiministerium (58), Thai Provincial Waterworks Authority (det regionale vandvæsen) (59) og Thailands nationale statistiske kontor (60). |
|
(97) |
Med hensyn til det økonomiske udviklingsniveau undersøgte ansøgeren i anmodningen om en udløbsundersøgelse fire lande som potentielle repræsentative lande, der havde et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. De undersøgte lande var Thailand, Indonesien, Malaysia og Tyrkiet (61). |
|
(98) |
Hvad angår den undersøgte vare, blev det konstateret, at alle fire lande havde en industri, der eksporterer mindst 500 ton rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning om året (62). |
|
(99) |
Med hensyn til tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land identificerede ansøgeren i sin anmodning om en fornyet undersøgelse Thailand som et passende land blandt de fire lande på grundlag af tilgængeligheden af relevante offentlige data såsom officielle importstatistikker, energipriser og kendte producenter med offentligt tilgængelige finansielle oplysninger. Ansøgeren identificerede fire virksomheder, der producerede rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning i Thailand (63). |
|
(100) |
Som forklaret i notatet om kilder var to af virksomhederne tabsgivende i de to år, der gik forud for den nuværende undersøgelsesperiode, og kunne derfor ikke anvendes til at fastsætte en rimelig fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. De to andre virksomheder, der blev identificeret i anmodningen, Thairungrueng Fitting & Value Co. Ltd., havde lettilgængelige data for 2020, som viste en fortjeneste på 1,2 % og et SA&G-niveau på 32,6 %. |
|
(101) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede, at Thailand ikke var et egnet repræsentativt land, og at Malaysia ville være et bedre egnet valg. |
|
(102) |
Kommissionen bemærker indledningsvis, at hverken Zhejiang Jndia eller CCCMC hævdede, at Thailand ikke ville være et egnet valg. De fremførte blot, at Malaysia ville være et bedre egnet valg. Hverken Zhejiang Jndia eller CCCMC fremlagde eller foreslog imidlertid nogen kilder eller offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for Malaysia for mange af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet. Påstanden er derfor ikke dokumenteret. |
|
(103) |
Ifølge Global Trade Alert (64) har der i en årrække været antidumpingtold i USA på importen af den undersøgte vare fra Malaysia. Den 3. marts 2023 udvidede Kommissionen desuden restantidumpingtolden over for Kina til også at omfatte visse malaysiske producenter, som bevisligt omgik de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 på importen af den undersøgte vare. Det kunne ikke udelukkes, at disse to faktorer kan have en indvirkning på Malaysias egnethed som repræsentativt land, f.eks. med hensyn til SA&G-omkostningerne og fortjenesten for de virksomheder, der opererer på det malaysiske marked, deres potentielt illoyale handelsadfærd på store eksportmarkeder såsom USA og/eller Unionen, og mere generelt på et velfungerende malaysisk marked for den undersøgte vare og potentielt inputmaterialerne hertil. Kommissionen fandt, at disse elementer gør Malaysia uegnet som repræsentativt land. |
|
(104) |
Zhejiang Jndia og CCCMC fremførte også, at Kommissionen ikke havde givet nogen indikation af de mængder, der blev produceret i Thailand. |
|
(105) |
Som forklaret i betragtning 98 bemærkede Kommissionen, at anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt eksportstatistikker, der viste, at Thailand (og de tre andre potentielle repræsentative lande) havde en betydelig eksport af den undersøgte vare (65). Kommissionen bemærkede endvidere, at disse parter ikke fremlagde dokumentation for de mængder, der faktisk blev produceret i Thailand, endsige nogen sammenligning med de mængder, der produceres i Malaysia eller andre potentielle repræsentative lande. Denne påstand blev derfor anset for ubegrundet og irrelevant. |
|
(106) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede også, at fortjenesten i Thailand var for lav til at kunne anses for rimelig. Som følge af denne påstand fremførte de, at Malaysia ville være et bedre valg, og identificerede en producent med offentligt tilgængelige finansielle data, der faldt sammen med den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(107) |
I løbet af undersøgelsen er nyere data vedrørende de rentable virksomheder i Thailand blevet tilgængelige. Kommissionen reviderede derfor disse data. De ajourførte data for 2021, undersøgelsesperioden for denne undersøgelse, for de to thailandske virksomheder viste i gennemsnit en fortjeneste på 1,22 % og et SA&G-niveau på 19,64 %. |
|
(108) |
I notatet om kilder erkendte Kommissionen, at en så lille fortjeneste ikke kunne anses for rimelig. I forbindelse med en udløbsundersøgelse er det imidlertid ikke nødvendigt at fastslå det nøjagtige dumpingniveau, da målet med undersøgelsen er at fastslå, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne ikke forlænges. Kommissionen kan derfor anvende et lavt fortjenstniveau, hvis der allerede er konstateret dumping på dette grundlag. Dette gælder også de seneste reviderede data for de thailandske virksomheder. Som det fremgår af afsnit 3.1.2.4, er der med undersøgelsen konstateret dumping på grundlag af finansielle oplysninger fra Thailand. Påstanden blev derfor afvist. Desuden er den fortjeneste for den malaysiske virksomhed, som de interesserede parter har foreslået, højere end de thailandske virksomheders fortjeneste (66). En accept af påstanden og anvendelse af data fra den malaysiske virksomhed ville derfor kun føre til en stigning i den normale værdi og højere dumpingniveauer. |
|
(109) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede, at beregningen af andre direkte omkostninger, udtrykt i procent på grundlag af EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger som anført i anmodningen, var urimelig, fordi produktionsprocesserne er forskellige i Thailand og i Unionen. |
|
(110) |
Zhejiang Jndia og CCCMC fremlagde ingen beviser vedrørende produktionsprocessen i Thailand, og påstanden var derfor ubegrundet. Så meget desto mere som Zhejiang Jndia og CCCMC's medlemmer kunne have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved at fremlægge deres produktionsomkostninger og deres forbrug af produktionsfaktorer i Kina, som Kommissionen kunne anvende benchmarkene på. I stedet valgte de ikke at samarbejde, selv om Zhejiang Jndia var en eksporterende producent, der eksporterede betydelige mængder af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (67). |
|
(111) |
Kommissionen baserede sig derfor på de oplysninger, som ansøgeren havde fremlagt i anmodningen om en fornyet undersøgelse. I den oprindelige undersøgelse blev det fastslået, at den pågældende vare, der eksporteres fra Kina, og samme vare fremstillet i Unionen har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Der er ingen dokumentation for, at produktionen af den undersøgte vare følger forskellige processer i Unionen, Kina og de relevante repræsentative tredjelande. |
|
(112) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede, at Thailand ikke er et passende valg, da gennemsnitsprisen på importen af sømløse rør til Thailand ikke er rimelig. De interesserede parter hævdede, at prisen er »usædvanlig« på grund af de betydelige forskelle mellem gennemsnitspriserne på importen til Thailand fra forskellige leverandørlande. De hævdede, at gennemsnitsprisen er urimeligt høj sammenlignet med priserne på import til andre lande, der producerer rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning eller blokke, såsom Malaysia, Indien og Unionen. De hævdede også, at referenceprisen er højere end priserne mellem EU-medlemsstaterne, ikke kun på inputmaterialer, men også på den færdige vare. Ifølge de interesserede parter »bør Kommissionen finde ud af, hvorfor priserne på import af sømløse rør fra visse lande til Thailand er unormale, og udelukke eller justere disse unormale priser«. |
|
(113) |
Kommissionen var ikke enig. Thailand er et egnet valg til repræsentativt land af de årsager, der fremgår af betragtning 97-100. De interesserede parter kunne ikke påvise, at de data, som Kommissionen havde anvendt, ikke vedrørte »tilsvarende produktionsomkostninger«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. De fremførte blot, at prisen er »unormal« med henvisning til andre kilder, uden nogen forklaring, og pålagde Kommissionen at finde årsagen til denne påståede unormale situation. I mellemtiden samarbejdede ingen af producenterne i Kina i forbindelse med undersøgelsen, og som anført i betragtning 34 måtte produktionsfaktorerne fastsættes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1. I betragtning af importmængden af det pågældende inputmateriale til Thailand og oplysningerne i sagsakterne havde Kommissionen ingen beviser for, at de anvendte data er fordrejede, eller at de vedrørte inputmaterialer, som ikke svarer til omkostningerne i Kina. Den omstændighed alene, at priserne varierer fra kilde til kilde, og at gennemsnitsprisen er høj sammenlignet med andre kilder, gør ikke denne pris urimelig. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist som ubegrundet. Selv om Zhejiang Jndia og CCCMC ikke fremlagde noget grundlag for eller forslag om en justering eller et alternativ, bemærkede Kommissionen desuden, at selv hvis den laveste importværdi til Thailand (32,81 CNY pr. kg, fra Indonesien) blev anvendt, ville det føre til en konklusion om dumping. |
|
(114) |
Zhejiang Jndia og CCCMC hævdede endvidere, at søtransport og forsikring burde trækkes fra importprisen. |
|
(115) |
Kommissionen var ikke enig. Importprisen på inputmaterialer til repræsentative lande anvendes som indikator for en ikkefordrejet pris på hjemmemarkedet i det repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne pris indgår i GTA på cif-niveau. Derfor bør eventuel søtransport og forsikring ikke fratrækkes, da det ellers ikke længere ville repræsentere en reference på hjemmemarkedet for prisen på inputmaterialer. Påstanden blev derfor afvist. |
|
(116) |
I lyset af ovenstående og af Kommissionens skønsbeføjelse med hensyn til at vælge et egnet repræsentativt land bekræftede Kommissionen sit valg af Thailand som egnet repræsentativt land i henhold til kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(117) |
Da det blev fastslået, at Thailand var det eneste egnede repræsentative land på grundlag af samtlige ovenstående elementer og efter en analyse af de interesserede parters bemærkninger, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum. |
|
(118) |
På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Thailand de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. |
|
(119) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Zhejiang Jndia og CCCMC deres bemærkninger om, at Malaysia var et bedre egnet repræsentativt tredjeland end Thailand. Disse påstande blev behandlet i afsnit 3.1.2.2.2. Thailand opfyldte kriterierne for et repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Som anført i betragtning 107 anvendte Kommissionen offentligt tilgængelige data for den nuværende undersøgelsesperiode for de to thailandske virksomheder. Med hensyn til bemærkningerne fra de interesserede parter vedrørende importprisen på sømløse rør og fradrag af søtransport og forsikringsgebyrer henviser Kommissionen til konklusionerne i betragtning 113 og 115. |
3.1.2.2.3.
|
(120) |
På baggrund af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse, og efter en analyse af de interesserede parters bemærkninger, er der identificeret følgende produktionsfaktorer, deres kilder og ikkefordrejede værdier med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Faktorer i produktionen af visse rørfittings af rustfrit stål
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.1.2.2.3.1. Råmaterialer
|
(121) |
Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producents anlæg i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (68). |
|
(122) |
Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.1.2.2 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke på samme måde påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen fra Kina og fra de lande, der ikke er medlemmer af WTO, til det repræsentative land var importmængden fra andre tredjelande fortsat repræsentativ. |
|
(123) |
Som forklaret i notatet om kilder udelukkede Kommissionen en statistisk anomali med import fra Japan til Thailand under HS-underposition 7306 11 (svejsede rør) i første halvdel af 2021. Kommissionen modtog ikke bemærkninger fra interesserede parter i denne forbindelse. |
|
(124) |
For at fastsætte den ikkefordrejede pris på råmaterialer som leveret til producentens fabrik, anvendte Kommissionen det repræsentative lands importtold på de respektive niveauer, afhængigt af oprindelseslandet for de importerede mængder. Kommissionen tilføjede indenlandske transportomkostninger i Thailand på grundlag af Verdensbankens rapport »Doing Business« (69). |
|
(125) |
Kommissionen samlede poster med ubetydelig vægt i produktionsomkostningerne, f.eks. andre råmaterialer, emballeringsomkostninger, omkostninger ved forsyningstjenester og hjælpematerialer, og angav dem som en procentdel af de direkte omkostninger. |
3.1.2.2.3.2. Biprodukter
|
(126) |
Ifølge oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse genereres der kun ét biprodukt, nemlig skrot, i produktionen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning. For at fastsætte den ikkefordrejede pris tilføjede Kommissionen også importafgifter og interne transportomkostninger til den gennemsnitlige importpris til Thailand efter samme metode som for råmaterialer. |
3.1.2.2.3.3. Arbejdskraft
|
(127) |
For at beregne værdien for arbejdskraft anvendte Kommissionen tilgængelige data fra Thailands nationale statistiske kontor (»NSO«) og Den Internationale Arbejdsorganisation (»ILO«). NSO offentliggør hvert kvartal detaljerede oplysninger om lønninger efter branche, region og område i Thailand. Kommissionen anvendte også ILO's seneste tilgængelige statistikker fra 2020 (70) til at beregne det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge og pr. måned i Thailand. |
3.1.2.2.3.4. Energi/omkostninger ved forsyningstjenester
|
(128) |
Kommissionen anvendte dataene om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i kWh (71) som offentliggjort i Verdensbankens »Doing Business«-undersøgelse fra 2020, som var de seneste tilgængelige data. |
|
(129) |
Prisen på naturgas for virksomheder (industrielle brugere) i Thailand offentliggøres af energiministeriets kontor for energi, politik og planlægning (72). Kommissionen anvendte de tilgængelige data for 2021, der dækker den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(130) |
Prisen for vandforbrug til industriel anvendelse i Thailand blev indhentet hos Provincial Waterworks Authority (73). For virksomheder prissættes vand inden for et bestemt interval afhængigt af det månedlige forbrug. Kommissionen valgte et gennemsnitstal fra intervallet til beregning af vandomkostningerne. |
3.1.2.2.3.5. Andre direkte omkostninger
|
(131) |
Andre direkte omkostninger blev baseret på oplysninger om EU-erhvervsgrenen i anmodningen om en udløbsundersøgelse (jf. betragtning 57 og 109-111). |
3.1.2.2.4.
|
(132) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer. |
|
(133) |
For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af producenternes/de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Kommissionen fastsatte derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktions- og arbejdskraftomkostninger på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren havde anført i anmodningen om en udløbsundersøgelse. |
|
(134) |
For SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de finansielle data for den nuværende undersøgelsesperiode for to thailandske producenter, jf. betragtning 107. |
3.1.2.2.5.
|
(135) |
På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
|
(136) |
Rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning kan fremstilles af enten svejsede eller sømløse rør. Kommissionen fastsatte en normal værdi for sømløse fittings ved hjælp af benchmarket for sømløse rør og en normal værdi for svejsede fittings ved hjælp af benchmarket for svejsede rør. Kommissionen fastsatte også en normal værdi for alle fittings ved hjælp af den vejede gennemsnitlige pris på både svejsede og sømløse rør ved import til Thailand. Metoden, der er forklaret i de følgende betragtninger, er den samme i alle tre tilfælde, hvor den eneste forskel er den ikkefordrejede værdi af den vigtigste produktionsfaktor. |
|
(137) |
Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgeren i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende anvendelsen af hver faktor til produktionen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning. |
|
(138) |
Poster med en ubetydelig vægt i produktionsomkostningerne, såsom andre råmaterialer, emballeringsomkostninger, omkostninger ved forsyningstjenester og hjælpematerialer, blev samlet og udtrykt som en procentdel af de direkte omkostninger på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger, jf. betragtning 137. |
|
(139) |
Andre direkte omkostninger blev fastsat på samme grundlag. Deres procentdel af de samlede direkte omkostninger baseret på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev anvendt på de ikkefordrejede direkte omkostninger. |
|
(140) |
Kommissionen lagde derefter følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
|
|
(141) |
Den normale værdi, der blev beregnet som beskrevet i betragtning 137-140, blev reduceret med den ikkefordrejede værdi af biproduktet. |
|
(142) |
På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). |
3.1.2.3.
|
(143) |
Da de eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina ikke samarbejdede, blev eksportprisen for al import af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fastsat på grundlag af cif-data fra Eurostat justeret til ab fabrik-niveau ved at fratrække søfragt, forsikring og indenlandske transportomkostninger. De gennemsnitlige omkostninger ved søfragt og forsikring fra Kina var baseret på anmodningen om en fornyet undersøgelse (74). Den indenlandske transport i Kina var baseret på landerapporten fra Kina i rapporten Doing Business (75). |
|
(144) |
Kommissionen har ingen oplysninger om varesammensætningen på grund af den manglende samarbejdsvilje, og tallene fra Eurostat omfatter alle rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning uden at sondre mellem typerne. Kommissionen anvendte derfor også eksportpriserne for sømløse og svejsede fittings i anmodningen, justeret til ab fabrik-niveau på samme grundlag som cif-prisen fra Eurostat. |
3.1.2.4.
|
(145) |
Kommissionen sammenlignede den gennemsnitlige eksportpris fra Eurostat ab fabrik som fastsat ovenfor med den normale værdi for alle fittings. På dette grundlag lå den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på mere end 100 %. |
|
(146) |
Kommissionen sammenlignede også eksportpriserne på sømløse og svejsede fittings på grundlag af anmodningen om en fornyet undersøgelse og justeret til ab fabrik-niveau til de normale værdier for sømløse og svejsede fittings. På dette grundlag udgør dumpingmargenerne, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 63,3 % for svejsede fittings og over 100 % for sømløse fittings. Der er tale om en forsigtig beregning, da Kommissionen anvendte de højeste eksportpriser i anmodningen. |
|
(147) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der fortsat fandt dumping sted i undersøgelsesperioden for den nuværende undersøgelse. |
3.1.3. Sandsynlighed for fortsat dumping
|
(148) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.1.3.1.
|
(149) |
I mangel af samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina på grundlag af oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen (76), hvor produktionen blev anslået til 119 000 ton om året og produktionskapaciteten til mindst 170 000 ton om året. Den uudnyttede kapacitet i Kina anslås derfor til 51 000 ton. Dette er næsten fire gange så meget som det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(150) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at producere rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning til eksport til Unionen, hvilket ville gøre en stigning i eksporten til dumpingpriser yderst sandsynlig, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
3.1.3.2.
|
(151) |
For at fastslå EU-markedets tiltrækningskraft sammenlignede Kommissionen først de kinesiske eksportpriser til Unionen med priserne ved eksport til tredjelandsmarkeder. |
|
(152) |
I mangel af samarbejdsvilje anvendte Kommissionen GTA-statistikker (77) for kinesisk eksport af varer under HS-underposition 7307 23 (fittings af rustfrit stål til stuksvejsning) på fob-niveau til at sammenligne de kinesiske eksportpriser til Unionen med priserne på eksport til tredjelande samt EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. Den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var 12 % højere end priserne til andre tredjelandsmarkeder. Ved at lægge de gennemsnitlige omkostninger til ved søfragt og forsikring fra Kina til Unionen på grundlag af anmodningen om en fornyet undersøgelse (78) for at tilpasse dem til cif-prisen, Unionens grænse, var de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode 15,9 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. Uden told ville de kinesiske eksportører derfor kunne eksportere til Unionen til priser, der var højere end priserne på andre tredjelandsmarkeder, men stadig lavere end EU-erhvervsgrenens priser, hvilket ville gøre en stigning i eksporten til dumpingpriser yderst sandsynlig, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(153) |
EU-markedet er også attraktivt på grund af dets størrelse med et samlet forbrug på 12 819 ton. |
|
(154) |
På trods af de gældende antidumpingforanstaltninger havde importen fra Kina stadig en markedsandel på 5,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 48), hvilket er endnu et tegn på, at EU-markedet er attraktivt for kinesiske eksporterende producenter. Som forklaret i betragtning 6 har Kommissionen desuden konstateret, at foranstaltningerne omgås via samleprocesser i Malaysia. Omgåelsespraksis viser de kinesiske eksporterende producenters interesse i at få adgang til EU-markedet uden begrænsninger og dermed EU-markedets tiltrækningskraft for den kinesiske eksport. |
3.1.3.3.
|
(155) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 147, og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, jf. betragtning 149-154, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping. |
3.2. Taiwan
3.2.1. Indledende bemærkninger
|
(156) |
I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af den undersøgte vare fra Taiwan, dog i betydeligt mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra den 1. oktober 2014 til den 30. september 2015). Ifølge Comext-statistikkerne (Eurostat) var importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Taiwan på mindre end 203 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med ca. 1 102 ton i den oprindelige undersøgelse. Importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Taiwan tegnede sig for ca. 1,6 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 7,8 % i den oprindelige undersøgelsesperiode. |
|
(157) |
Kun én taiwansk virksomhed (Ta Chen (79)) samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelse og indsendte en fuldstændig besvarelse af antidumpingspørgeskemaet. Ta Chens salg tegnede sig for 91 % af importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning fra Taiwan til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. |
3.2.2. Fortsat dumping af importen i den nuværende undersøgelsesperiode
3.2.2.1.
|
(158) |
Da der ikke forekom salg af den undersøgte vare på hjemmemarkedet, blev den normale værdi for Ta Chen beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6, ved at lægge SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste til produktionsomkostningerne ved de relevante varetyper. |
|
(159) |
SA&G-omkostningerne og fortjenesten blev fastsat på grundlag af virksomhedens hjemmemarkedssalg af samme generelle varekategori, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). |
|
(160) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Ta Chen, at de procentsatser for SA&G-omkostninger og fortjeneste, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi, dvs. dem, der var baseret på virksomhedens hjemmemarkedssalg af samme generelle varekategori, ikke var repræsentative. Virksomheden hævdede, at dette salg ikke var repræsentativt hvad angår mængde, vedrørte mange anderledes varer end den undersøgte vare og omfattede skrotsalg. Virksomheden hævdede, at SA&G-omkostninger og fortjeneste ved den undersøgte vare ved eksport til tredjelande burde anvendes til beregningen af den normale værdi. |
|
(161) |
Det skal bemærkes, at det eneste retsgrundlag, som vil gøre det muligt for Kommissionen potentielt at anvende SA&G-omkostninger og fortjeneste ved eksportsalg til beregningen af den normale værdi, er grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). Denne artikel forudsætter dog en sammenligning med den fortjeneste, der anvendes til benchmarket for den fortjeneste »som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på oprindelseslandets hjemmemarked«. På grund af manglende samarbejdsvilje fra andre taiwanske producenters side indsamlede Kommissionen ikke pålidelige data i denne forbindelse, navnlig i betragtning af at der blev indsamlet tilstrækkelige data fra Ta Chen til at beregne den normale værdi på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). |
|
(162) |
Det skal desuden understreges, at den omsætning på hjemmemarkedet, der blev anvendt som beregningsgrundlag, var repræsentativ for så vidt angår mængder (mere end 25 % af virksomhedens samlede omsætning ved uafhængigt salg), hovedsagelig vedrørte varer af rustfrit stål, og salget af skrot udgjorde kun en mindre del af denne omsætning (80). Endelig ville en accept af påstanden ikke have nogen indvirkning på konklusionerne om fortsat dumping. |
|
(163) |
Påstanden blev derfor afvist. |
3.2.2.2.
|
(164) |
Den eksporterende producent foretog eksportsalg til Unionen direkte til uafhængige kunder i Unionen. |
|
(165) |
Eksportprisen blev fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når varen blev solgt til eksport fra eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
3.2.2.3.
|
(166) |
Den normale værdi og eksportprisen for den samarbejdsvillige eksporterende producent blev sammenlignet ab fabrik. |
|
(167) |
For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
|
(168) |
På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden. De samlede justeringer var baseret på faktiske værdier, som blev indberettet af Ta Chen og kontrolleret på stedet. Der er her tale om de tal, som virksomheden indberettede for de relevante omkostningsposter, og som blev fremlagt i den specifikke fremlæggelse af oplysninger. |
|
(169) |
Det skal bemærkes, at Kommissionen i forbindelse med beregningen afviste en justering for valutaomregning, som Ta Chen havde anmodet om. Virksomheden havde anmodet Kommissionen om i stedet for valutakursen på fakturadatoen at anvende valutakursen på betalingsdagen. Det fremgår af grundforordningen, at fakturadatoen normalt anvendes til at fastsætte vekselkursen, men at en tidligere dato (kontraktdatoen f.eks.) kan anvendes i særlige tilfælde. Grundforordningen indeholder dog intet retsgrundlag for at anvende en dato efter fakturadatoen. |
|
(170) |
Den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(171) |
På dette grundlag udgjorde de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 39,67 %. |
3.2.3. Sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves
|
(172) |
Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret: forekomsten af dumpingeksport til tredjelande, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Taiwan og EU-markedets tiltrækningskraft. |
3.2.3.1.
|
(173) |
Kommissionen beregnede dumpingmargener for Ta Chens salg til virksomhedens tre vigtigste tredjelandseksportmarkeder, dvs. Australien, Canada og USA. |
a) Normal værdi
|
(174) |
Den normale værdi blev beregnet efter metoden i betragtning 158 og 159. |
b) Eksportpris
|
(175) |
Den samarbejdsvillige eksporterende producent foretog eksportsalg til Australien og Canada direkte til uafhængige kunder i disse lande. Eksportprisen blev fastsat på grundlag af den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den undersøgte vare, når varen blev solgt til eksport fra eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. |
|
(176) |
Da eksportsalget til USA fandt sted via en forretningsmæssigt forbundet importør, blev eksportprisen med henblik på denne beregning fastsat på grundlag af videresalgspriserne til den første uafhængige køber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. |
c) Sammenligning og dumpingmargen
|
(177) |
Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi og de gennemsnitlige eksportpriser til tredjelande på grundlag af priserne ab fabrik. |
|
(178) |
For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
|
(179) |
På det grundlag blev der foretaget justeringer for transport, søtransport- og forsikringsomkostninger, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, emballeringsomkostninger, kreditomkostninger, rabatter og provisioner, hvor det blev påvist, at disse faktorer påvirkede prissammenligneligheden. |
|
(180) |
Med hensyn til salget til USA blev der foretaget yderligere justeringer for omkostninger, der påløb mellem import og videresalg, og for fortjeneste. |
|
(181) |
Den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. |
|
(182) |
På dette grundlag blev det konstateret, at Ta Chens salg til de vigtigste tredjelandsmarkeder fandt sted til dumpingpriser. |
3.2.3.2.
|
(183) |
I betragtning af de taiwanske eksporterende producenters begrænsede samarbejdsvilje vedrørende produktion og kapacitet i Taiwan blev produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Taiwan fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig oplysningerne fra ansøgeren og fra den eneste samarbejdsvillige taiwanske producent. |
|
(184) |
Ifølge disse oplysninger er der mindst ni producenter af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning i Taiwan med en samlet produktionskapacitet på over 22 000 ton og en anslået uudnyttet kapacitet på 13 000 ton, hvilket er mere end det samlede EU-forbrug (81). |
3.2.3.3.
|
(185) |
Undersøgelsen viste, at den taiwanske eksporterende producent eksporterede til sine vigtigste tredjelandsmarkeder til priser, der var 25 - 45 % lavere end EU-producenternes gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet. De er også lavere end de taiwanske eksporterende producenters eksportpriser til Unionen. I betragtning af dette prisniveau er det potentielt langt mere attraktivt for eksporterende virksomheder at eksportere til Unionen end at eksportere til alle andre lande. |
|
(186) |
EU-markedet er også attraktivt på grund af dets størrelse med et samlet forbrug på 12 819 ton. |
3.2.3.4.
|
(187) |
Undersøgelsen viste, at importen fra Taiwan fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængderne var meget lavere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, men var stadig tilstrækkelige til at give et rimeligt fingerpeg om en fremtidig prisadfærd, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(188) |
Desuden viste en analyse af eksporten til tredjelande, at der også forekom dumping på tredjelandsmarkederne. |
|
(189) |
Den uudnyttede kapacitet i Taiwan er meget betydelig og er højere end det samlede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(190) |
Endelig antyder EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser, jf. ovenfor, at den taiwanske eksport og uudnyttede kapacitet sandsynligvis vil blive (om)dirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(191) |
Kommissionen konkluderede derfor, at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ikke blev forlænget. |
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion
|
(192) |
Ifølge de oplysninger, som er tilgængelige for Kommissionen, blev samme vare produceret af 14 producenter i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(193) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 9 867 ton. Tallet blev beregnet på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og ansøgerens spørgeskemabesvarelse vedrørende makroindikatorer. |
|
(194) |
Der blev, jf. betragtning 28-31, anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere en mulig fortsættelse af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. De EU-producenter, der blev udtaget til at indgå i stikprøven, tegnede sig for ca. [44-50 %] af den samlede anslåede EU-produktion af samme vare. |
|
(195) |
Da to af de tre stikprøveudtagne EU-producenter er forretningsmæssigt forbundne, måtte alle oplysninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer indekseres af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19. |
4.2. EU-forbruget
|
(196) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af: a) ansøgerens oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg af samme vare, delvist krydstjekket med de salgsmængder, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet, og b) importen af den undersøgte vare til Unionen fra alle tredjelande som anført i Comext-databasen (Eurostat). |
|
(197) |
På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således: Tabel 2 EU-forbruget (ton)
|
||||||||||||||||||||
|
(198) |
Den nuværende undersøgelse viste, at EU-forbruget steg med 13 % i den betragtede periode. EU-forbruget blev negativt påvirket af udbruddet af covid-19 i 2020, men steg kraftigt i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.3. Import fra de pågældende lande
4.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande
|
(199) |
Kommissionen fastsatte importmængden fra de pågældende lande på grundlag af Eurostats statistikker, jf. betragtning 185. Markedsandelen for importen fra disse lande blev fastsat ved at sammenligne importen med EU-forbruget, jf. tabel 2. |
|
(200) |
Importen fra de pågældende lande udviklede sig som følger: Tabel 3 Importmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(201) |
Importmængderne fra Taiwan omfatter ikke importen fra virksomheden med en dumpingmargen på 0 %, King Lai (se fodnote 79). |
|
(202) |
Importmængderne fra de pågældende lande var stabile i den betragtede periode med en mængde på ca. 1 000 ton i 2020 og i den nuværende undersøgelsesperiode. Mens importen fra Kina steg både i mængde og markedsandel, faldt importen fra Taiwan imidlertid. |
4.3.2. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud
4.3.2.1.
|
(203) |
Kommissionen fastsatte de gennemsnitlige importpriser på grundlag af Eurostats statistikker og den efterprøvede spørgeskemabesvarelse fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent fra Taiwan, hvis eksport til Unionen udgjorde langt størstedelen af importen fra Taiwan i den betragtede periode. Af fortrolighedshensyn er importværdierne fra Taiwan og de akkumulerede tal for de pågældende lande anført i intervalform. |
|
(204) |
Den vejede gennemsnitlige priser på importen fra de pågældende lande udviklede sig som følger: Tabel 4 Importpriser (EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(205) |
Priserne fra de pågældende lande steg med 14 % i den betragtede periode, hvilket afspejlede et højere samlet prisniveau, navnlig i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.3.2.2.
|
(206) |
Ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, hvorimod en taiwansk eksporterende producent samarbejdede. |
4.3.3. Kina
|
(207) |
Da de eksporterende producenter i Kina ikke samarbejdede, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet ved at sammenligne a) de vejede gennemsnitlige statistiske priser på importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 136, som fastsat på cif-basis med passende justeringer for den konventionelle toldsats, antidumpingtold og omkostninger efter importen, og b) de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de tre EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau. |
|
(208) |
Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste intet underbud. |
|
(209) |
I overensstemmelse med metoden til dumpingberegningerne, jf. betragtning 137, anvendte Kommissionen som alternativ til de vejede gennemsnitlige statistiske importpriser, som ikke skelner mellem sømløse og svejsede fittings, også eksportpriserne på sømløse og svejsede knærør-fittings fra anmodningen, justeret til cif-niveauet, Unionens grænse, med passende justeringer for den konventionelle toldsats, antidumpingtold og omkostninger efter importen, med henblik på at foretage supplerende underbudsberegninger, hvor der skelnes mellem disse to varegrupper. Ved at anvende disse priser og sammenligne dem med gennemsnitsprisen for den tilsvarende kvalitet og form fremstillet af EU-erhvervsgrenen underbød importen fra Kina ikke EU-erhvervsgrenens priser. |
|
(210) |
Kommissionen beregnede også underbuddet uden antidumpingtold. Underbudsmargenerne uden anvendelse af antidumpingtold var på henholdsvis 17,7 % og 16,4 %. |
4.3.4. Taiwan
|
(211) |
Som nævnt i betragtning 150 tegnede importen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent Ta Chen sig for 91 % af importen af den undersøgte vare fra Taiwan i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen vurderede derfor prisunderbuddet ved den taiwanske import i undersøgelsesperioden ved at sammenligne: a) de vejede gennemsnitlige cif-priser, Unionens grænse, pr. varetype for importen fra Ta Chen ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet med passende justeringer for omkostninger efter importen, importtold og antidumpingtold (hvis relevant) og b) de vejede gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet for de samme varetyper fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, justeret til ab fabrik-niveau. |
|
(212) |
Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt type for transaktioner i samme handelsled, behørigt justeret på grundlag af de faktiske omkostninger, hvor det var nødvendigt, og efter fradrag af rabatter og nedslag, som de stikprøveudtagne EU-producenter havde indberettet. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producenternes omsætning i undersøgelsesperioden. |
|
(213) |
Ud fra ovenstående blev det konstateret, at importen fra Taiwan underbød EU-erhvervsgrenens priser med mere end 60 %. |
4.4. Mængder og priser for importen fra tredjelande
|
(214) |
Kommissionen fastsatte mængden af og priserne på importen fra tredjelande efter samme metode som for Kina og Taiwan (se afsnit 4.3.1). |
|
(215) |
Importmængderne fra tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 5 Import fra tredjelande
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(216) |
For så vidt angår importen fra tredjelande, er importen fra Malaysia og Schweiz vigtige importkilder. Importen fra Malaysia steg med 45 % i den betragtede periode. Som nævnt i betragtning 5 er Kommissionens antiomgåelsesundersøgelse af importen fra Malaysia endnu ikke afsluttet. |
|
(217) |
Importen fra Schweiz, som også udgjorde en vigtig importkilde i den oprindelige undersøgelse, faldt med 36 % i den betragtede periode. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
|
(218) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(219) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data og oplysninger i ansøgerens spørgeskemabesvarelse, som blev behørigt krydstjekket med oplysningerne i anmodningen og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne producenter samt Eurostats statistikker. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. |
|
(220) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(221) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
|
(222) |
For at respektere fortrolige forretningsoplysninger har det været nødvendigt at fremlægge oplysninger om de stikprøveudtagne EU-producenter i intervalform, jf. forklaringen i betragtning 184. Fremlæggelse af de nøjagtige tal ville gøre det muligt for hver af EU-producenterne at beregne de andre producenters nøjagtige produktionstal, og der ville være risiko for, at andre markedsaktører, der var i besiddelse af markedsdata, ville være i stand til at gøre det samme. |
4.5.2. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(223) |
Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(224) |
EU-erhvervsgrenens produktion steg med 13 % i den betragtede periode med en stagnering i produktionen fra 2018 til 2020 og en stigning i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af et øget EU-forbrug. |
|
(225) |
EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i den betragtede periode på mellem 18 000 og 19 000 ton. |
|
(226) |
Ud fra ovenstående konstateres det, at kapacitetsudnyttelsen var lav i hele den betragtede periode og lå på ca. 50 %. Kommissionen bemærkede en stigning på fire procentpoint i den betragtede periode i overensstemmelse med den observerede stigning i produktionsmængderne. |
4.5.3. Salgsmængde og markedsandel
|
(227) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode: Tabel 7 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(228) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 19 % i den betragtede periode. Stigningen blev navnlig forstærket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor EU-erhvervsgrenen øgede sine salgsmængder i Unionen med 1 521 ton eller 20 % i forhold til 2020. |
|
(229) |
EU-erhvervsgrenen har generelt set bevaret sin andel af EU-markedet. Et pludseligt tab af markedsandel i 2019 blev genvundet det følgende år, og i den nuværende undersøgelsesperiode havde EU-erhvervsgrenen en markedsandel på 68,5 %. |
4.5.4. Vækst
|
(230) |
I den betragtede periode steg EU-forbruget med 13 %, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 19 %. EU-erhvervsgrenen har derfor haft vækst både med hensyn til markedsandel og i absolutte tal. |
4.5.5. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(231) |
EU-producenternes vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og de dermed forbundne enhedsproduktionsomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen og produktionsomkostninger
|
||||||||||||||||||||
|
(232) |
Enhedssalgspriserne var stabile fra begyndelsen af den betragtede periode til 2020. I den nuværende undersøgelsesperiode steg priserne på grund af øget forbrug med 7 % i forhold til niveauet i 2018. Denne prisstigning afspejlede imidlertid ikke fuldt ud stigningen i produktionsomkostningerne i den betragtede periode, da disse steg med 8 % fra 2018 til den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5.6. Beskæftigelse og produktivitet
|
(233) |
Beskæftigelsen, produktiviteten og de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Beskæftigelse og produktivitet
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(234) |
Antallet af ansatte og arbejdsproduktiviteten har ligget stabilt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har i hele den betragtede periode beskæftiget ca. 500 medarbejdere med en produktion pr. ansat på ca. 18 ton. |
|
(235) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg mod udgangen af den betragtede periode, men med en stigning på 11 % i arbejdskraftomkostningerne over fire år er der ikke tale om en dramatisk stigning. |
4.5.7. Lagerbeholdninger
|
(236) |
EU-producenternes lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 10 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
(237) |
I absolutte tal har EU-erhvervsgrenen holdt sine lagerbeholdninger på omtrent samme niveau i hele den betragtede periode. |
|
(238) |
På grund af øget produktion faldt lagerbeholdningerne i forhold til produktionen i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4.5.8. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
|
(239) |
EU-producenternes rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(240) |
Kommissionen beregnede EU-producenternes rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. EU-erhvervsgrenens rentabilitet i den nuværende undersøgelsesperiode var tæt på niveauet i 2018, men var faldet markant i 2019 og 2020. EU-erhvervsgrenen opnåede et sundt rentabilitetsniveau på 10-15 % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(241) |
Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i likviditeten i den betragtede periode var positiv, idet likviditeten ved virksomhedens aktiviteter var 76 % højere i den nuværende undersøgelsesperiode end i 2018. |
|
(242) |
EU-erhvervsgrenens investeringsniveau var faldende i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen har ikke umiddelbart behov for at investere i ny produktionskapacitet, jf. ovenstående afsnit om kapacitetsudnyttelsen. |
|
(243) |
Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, og tendensen følger tendensen i rentabiliteten. |
4.5.9. Evnen til at rejse kapital
|
(244) |
Ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter rapporterede om vanskeligheder med hensyn til deres evne til at rejse kapital. |
4.5.10. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(245) |
For så vidt angår hhv. Kina og Taiwan er der, jf. betragtning 148 og 180, klare beviser på fortsat dumping fra begge de pågældende lande. Desuden fastslog Kommissionen, at Kina omgik antidumpingforanstaltningerne ved omladning via Malaysia (82). |
|
(246) |
Ovennævnte indikatorer viser imidlertid, at det trods den fortsatte dumping lykkedes EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumpingpraksis. |
4.5.11. EU-erhvervsgrenens eksportresultater
|
(247) |
EU-producenternes eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 12 EU-producentens eksportresultater
|
|||||||||||||||||||||||||
|
(248) |
EU-erhvervsgrenens eksportmængder til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder faldt i den betragtede periode, navnlig i 2020, da covid-19-pandemien brød ud. I den nuværende undersøgelsesperiode er EU-erhvervsgrenens eksportresultater vendt tilbage til næsten samme niveau som i 2018. |
|
(249) |
De gennemsnitlige eksportpriser har været stabile i den betragtede periode. På eksportmarkedet har EU-erhvervsgrenen været selektiv på grund af hård konkurrence og fokuserer mere på den dyrere del af markedet. |
4.5.12. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation
|
(250) |
Importmængden fra de pågældende lande var ikke ubetydelig i den betragtede periode, og den underbød fortsat EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser med en stor margen. |
|
(251) |
De fleste skadesindikatorer, f.eks. produktion, salg, beskæftigelse, rentabilitet og likviditet, udviklede sig imidlertid positivt og/eller lå på et tilfredsstillende niveau. De undersøgte indikatorer viser derfor, at antidumpingforanstaltningerne har opnået det tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, som EU-producenterne har lidt. |
|
(252) |
På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra tidligere skadevoldende dumping og ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
5. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE, HVIS FORANSTALTNINGERNE OPHÆVES
|
(253) |
Da Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte den i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade som følge af dumpingimporten fra Kina og Taiwan, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(254) |
I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i de pågældende lande, EU-markedets tiltrækningskraft og den sandsynlige virkning af importen fra de pågældende lande, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(255) |
Som konkluderet i betragtning 142-143 og 172-173 er den uudnyttede kapacitet i Kina og Taiwan betydelig og tegner sig tilsammen for fem gange det årlige forbrug i Unionen. Desuden er EU-markedet et attraktivt marked for kinesiske og taiwanske producenter i betragtning af priserne på EU-markedet og det størrelse, jf. betragtning 144-147 og 174-175. På dette grundlag er der stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil føre til en stigning i eksporten til Unionen. |
|
(256) |
Kommissionen analyserede de sandsynlige virkninger af en sådan stigning i importen ved at undersøge de sandsynlige prisniveauer, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. For Kinas vedkommende betragtede Kommissionen i den forbindelse importprisniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode uden antidumpingtold som en rimelig indikation, da importen fra Kina stadig havde en markedsandel på 5,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. På dette grundlag og som forklaret i betragtning 199 konstaterede Kommissionen et betydeligt underbud af EU-erhvervsgrenens priser på op til 17,7 % eller 16,4 %, afhængigt af metoden, for så vidt angår Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, i en situation, hvor der ikke havde været antidumpingtold. Det er derfor sandsynligt, at der vil forekomme underbud i samme omfang, i en situation uden foranstaltninger. |
|
(257) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Zhejiang Jndia og CCCMC, at der ikke ville forekomme nogen fornyet skade som følge af importen fra Kina, fordi markedsandelen for importen fra Kina til Unionen kun var på 5,6 %, mens EU-erhvervsgrenen havde en markedsandel på ca. 70 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Zhejiang Jndia pegede også på faldet i importen fra Kina mellem den oprindelige undersøgelsesperiode (3 238 ton) og den nuværende undersøgelsesperiode (719 ton). |
|
(258) |
Denne påstand blev afvist. Kommissionen havde konkluderet, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade (se betragtning 252). Kommissionens konklusion med hensyn til sandsynligheden for fornyet skade var imidlertid baseret på en fremadrettet vurdering. Denne konklusion var derfor ikke baseret på faktiske importmængder eller markedsandele og på en sammenligning med mængder og andele i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse, men på den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og underbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis der ikke havde været antidumpingtold på importen fra Kina. |
|
(259) |
Med hensyn til Taiwan samarbejdede kun én eksporterende producent, men da denne part tegnede sig for mere end 90 % af importen fra Taiwan i den nuværende undersøgelsesperiode, har Kommissionen baseret sin underbudsberegning på den pågældende parts verificerede eksportpriser. Importen fra Taiwan havde imidlertid samlet set kun en lille markedsandel på 1,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode (hvorimod dumpingimporten fra Taiwan havde en markedsandel på 7,8 % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse). I klagen til den oprindelige undersøgelse og i anmodningen om en udløbsundersøgelse havde ansøgeren identificeret ti taiwanske eksporterende producenter. Dette gør en fremadrettet analyse af prisunderbuddet på grundlag af oplysninger fra Ta Chen meningsløs, da den sandsynlige prisadfærd hos størstedelen af de taiwanske eksporterende producenter, som forsvandt fra EU-markedet efter indførelsen af foranstaltningerne, ikke ville være afspejlet, selv om de var til stede med store mængder, før foranstaltningerne blev indført. |
|
(260) |
Desuden viste de data, der blev indhentet i forbindelse med udløbsundersøgelsen, at størstedelen af den uudnyttede kapacitet blandt de taiwanske eksporterende producenter stammer fra dem, der er omfattet af den højere restantidumpingtold, og at de i den nuværende undersøgelsesperiode stort set ikke var til sted på EU-markedet. Dette viser, at de gældende foranstaltninger er effektive med hensyn til at forhindre dumpingimport i at komme ind på EU-markedet. Samtidig er dette et tydeligt tegn på, at hvis disse foranstaltninger får lov at udløbe, vil den eksport, der nu er omfattet af restantidumpingtolden, sandsynligvis blive genoptaget. |
|
(261) |
I den betragtede periode har EU-erhvervsgrenen generelt befundet sig i en sund finansiel situation, hvor de fleste skadesindikatorer udviste positive tendenser og/eller værdier. Det bør dog understreges, at EU-markedet blev effektivt afskærmet fra de store mængder dumpingimport i denne periode som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger, og EU-erhvervsgrenen kunne tydeligvis drage fordel heraf. Uden foranstaltningerne er det som forklaret ovenfor imidlertid sandsynligt, at de kinesiske og taiwanske producenter hurtigt vil øge deres markedsandele. De ville kunne udøve et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenens salgspriser, og der kunne samtidig opnås større markedsandele på bekostning af EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen ville faktisk ikke være i stand til at modstå pristrykket fra de kinesiske og taiwanske eksportører, og EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ville derfor hurtigt blive forværret, hvilket ville føre til væsentlig skade. |
|
(262) |
På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina og Taiwan til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig. |
6. UNIONENS INTERESSER
6.1. Indledning
|
(263) |
Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde foranstaltningerne. Unionens interesser blev fastlagt ud fra en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. |
|
(264) |
Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2. |
|
(265) |
På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og sandsynligheden for fornyet skade. |
6.2. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(266) |
Som konkluderet i betragtning 241, lider EU-erhvervsgrenen ikke længere væsentlig skade. Som konkluderet i betragtning 249 ville EU-erhvervsgrenen imidlertid ikke være i stand til at klare sig i tilfælde af en ophævelse af foranstaltningerne, da dette sandsynligvis vil føre til en kraftig stigning i dumpingimporten. En ophævelse af foranstaltningerne ville derfor bringe erhvervsgrenens langsigtede finansielle levedygtighed i fare. Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne videreføres. |
6.3. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers og brugeres interesser
|
(267) |
Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere blev oplyst om indledningen af den fornyede undersøgelse. Imidlertid samarbejdede ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere med Kommissionen. |
|
(268) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger henviste Zhejiang Jndia og CCCMC til Euranimis indlæg af 23. august 2022. Euranimi repræsenterede en række importører, og Zhejiang Jndia og CCCMC understregede, at importørerne således havde givet udtryk for deres holdninger, om end kollektivt. Zhejiang Jndia og CCCMC bemærkede, at Euranimi i nævnte indlæg modsatte sig en videreførelse af antidumpingforanstaltningerne, da opretholdelsen af de angiveligt »overdrevne« antidumpingsatser på importen af kinesiske rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning ville undergrave den internationale konkurrenceevne for den europæiske fremstillingsindustri i efterfølgende produktionsled, der anvender sådanne varer. Euranimi havde desuden gjort gældende, at en videreførelse af foranstaltningerne ville føre til en nedgang i virksomhedernes aktiviteter, tab af arbejdspladser og færre indtægter for de nationale skattemyndigheder. |
|
(269) |
Kommissionen bemærkede, at Euranimis påstande ikke var underbygget af beviser. Da ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller brugere havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse, kunne Euranimis påstande med hensyn til disse parters holdning til foranstaltningerne og foranstaltningernes indvirkning på deres konkurrencemæssige situation ikke krydstjekkes med relevante verificerede virksomhedsspecifikke forretningsdata. Disse påstande blev derfor afvist. |
|
(270) |
Derfor var der ingen tegn på, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en negativ indvirkning på brugerne og/eller importørerne, som kunne opveje de positive virkninger af foranstaltningerne. |
6.4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(271) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne over for importen af rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning med oprindelse i Kina og Taiwan. |
7. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(272) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om sandsynligheden for fortsat dumping, sandsynligheden for fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne over for visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan opretholdes. |
|
(273) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
|
(274) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 5, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(275) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
|
(276) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings artikel 1, stk. 2, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina og Taiwan, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(277) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (83). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at anvende den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(278) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Alle parter fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Der blev taget behørigt hensyn til indlæg og bemærkninger. |
|
(279) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (84) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(280) |
Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036, har afgivet en positiv udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af rørfittings til stuksvejsning af austenitisk rustfrit stål, svarende til AISI-type 304, 304L, 316, 316L, 316Ti, 321 og 321H samt de tilsvarende kvaliteter i andre standarder, med største udvendige diameter på 406,4 mm og derunder og en vægtykkelse på 16 mm eller derunder, med en gennemsnitlig indre overfladeruhed (Ra) på mindst 0,8 mikrometer, uden flanger, herunder også ufærdige varer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 23 10 og ex 7307 23 90 (Taric-kode 7307231050, 7307231055, 7307239050 og 7307239055) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
|
Virksomhed |
Endelig antidumpingtold (%) |
Taric-tillægskode |
|
Taiwan |
||
|
|
|
|
|
Ta Chen Stainless Pipes Co., Ltd. |
5,1 |
C176 |
|
Alle andre virksomheder |
12,1 |
C999 |
|
Folkerepublikken Kina |
||
|
Zhejiang Good Fittings Co., Ltd. |
55,3 |
C177 |
|
Zhejiang Jnda Pipeline Industry Co., Ltd. |
48,9 |
C178 |
|
Suzhou Yuli Pipeline Industry Co., Ltd. |
30,7 |
C179 |
|
Jiangsu Judd Pipeline Industry Co., Ltd. |
30,7 |
C180 |
|
Alle andre samarbejdsvillige virksomheder (som ikke indgår i stikprøven): |
||
|
Alfa Laval Flow Equipment (Kunshan) Co., Ltd. |
41,9 |
C182 |
|
Kunshan Kinglai Hygienic Materials Co., Ltd. |
41,9 |
C184 |
|
Wifang Huoda Pipe Fittings Manufacture Co., Ltd. |
41,9 |
C186 |
|
Yada Piping Solutions Co., Ltd. |
41,9 |
C187 |
|
Jiangsu Huayang Metal Pipes Co., Ltd. |
41,9 |
C188 |
|
Alle andre virksomheder |
64,9 |
C999 |
3. Antidumpingtolden finder ikke anvendelse på den taiwanske eksporterende producent King Lai Hygienic Materials Co., Ltd. (Taric-tillægskode C175).
4. Den endelige antidumpingtold på 64,9 %, der gælder for importen fra Folkerepublikken Kina, jf. stk. 2, udvides til også at omfatte importen af rørfittings til stuksvejsning af austenitisk rustfrit stål, svarende til AISI-type 304, 304L, 316, 316L, 316Ti, 321 og 321H samt de tilsvarende kvaliteter i andre standarder, med største udvendige diameter på 406,4 mm og derunder og en vægtykkelse på 16 mm eller derunder, med en gennemsnitlig indre overfladeruhed (Ra) på mindst 0,8 mikrometer, uden flanger, herunder også ufærdige varer, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 23 10 og ex 7307 23 90, afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, (Taric-kode 7307231035, 7307231040, 7307239035 og 7307239040), med undtagelse af varer fremstillet af følgende virksomheder:
|
Land |
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
|
Malaysia |
Pantech Stainless And Alloy Industries Sdn. Bhd. |
A021 |
|
Malaysia |
SP United Industry Sdn. Bhd. |
A022 |
5. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, og fritagelserne fra den udvidede told i stk. 4, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
6. Artikel 1, stk. 2, kan ændres for at tilføje nye eksporterende producenter fra Folkerepublikken Kina og pålægge dem en passende vejet gennemsnitlig antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. En ny eksporterende producent skal dokumentere, at:
|
a) |
virksomheden ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Folkerepublikken Kina i perioden mellem den 1. oktober 2014 og den 30. september 2015 (den oprindelige undersøgelsesperiode) |
|
b) |
virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning og som har eller kunne have samarbejdet i forbindelse med den undersøgelse, der førte til indførelsen af tolden, og |
|
c) |
virksomheden faktisk har eksporteret den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. |
Artikel 2
De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 af 26. januar 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 22 af 27.1.2017, s. 14).
(3) Meddelelse om det forestående udløb af visse antidumpingforanstaltninger (EUT C 168 af 5.5.2021, s. 5).
(4) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT C 40 af 26.1.2022, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/894 af 7. juni 2022 om indledning af en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 over for importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, afsendt fra Malaysia, uanset om de er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering (EUT L 155 af 8.6.2022, s. 36).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/453 af 2. marts 2023 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 på importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, afsendt fra Malaysia, uanset om de er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 67 af 3.3.2023, s. 19).
(7) USA — Sunset Review of Anti-Dumping Duties on Corrosion-Resistant Carbon Steel Flat Products from Japan — Panelets rapport (WT/DS244/R), punkt 7.271. USA — Sunset Review of Anti-Dumping Duties on Corrosion-Resistant Carbon Steel Flat Products from Japan — Appelorganets rapport (WT/DS244/R), punkt 114 og 168, 177 og 178. European Union - Anti-dumping Measures on Certain Footwear from China - Panelets rapport (WT/DS405/R), punkt 7.333 og 7.495.
(8) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit B.1.1.2, s. 8.
(9) Ibid.
(10) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit B.1.1.13, s. 15.
(11) https://www.apec.org/publications/2011/01/the-impacts-and-benefits-of-structural-reforms-in-transport-energy-and-telecommunications-sectors.
(12) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, punkt 80 og bilag C — DM — 02 CN.
(13) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, punkt 93 og ikkefortrolige bilag 20.1-20.4.
(14) »Oplysninger, som ifølge deres natur er fortrolige (f.eks. fordi videregivelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der meddeler oplysningerne, eller for den, fra hvem førstnævnte modtog oplysningerne), eller som er meddelt fortroligt af parter i en undersøgelse, skal, når ønsket herom er velmotiveret, behandles fortroligt af myndighederne. Sådanne oplysninger må ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den part, der har givet dem.«
(15) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2574.
(16) Se fodnote 2.
(17) https://connect.ihsmarkit.com/gta/home.
(18) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/802 af 20. maj 2022 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af chromstålprodukter med elektrolytisk overfladebehandling med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Brasilien (EUT L 143 af 23.5.2022, s. 11), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/191 af 16. februar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 36 af 17.2.2022, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/95 af 24. januar 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse rørfittings af jern eller stål afsendt fra Taiwan, Indonesien, Sri Lanka og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 EUT L 16 af 25.1.2022, s. 36), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239 af 15. december 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse store vindmølletårne af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 450 af 16.12.2021, s. 59), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145).
(19) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 75, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 208, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 149-150.
(20) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 49-50, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 192, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 46, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 115-118.
(21) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 51-52, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 193-194, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 47, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 119-122. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder, er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Tidligere er dette krav tilsyneladende ikke altid blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid mindst siden 2016 styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det berettes også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og til at følge partidisciplinen. I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder. Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af den undersøgte vare og leverandørerne af inputmaterialer hertil.
(22) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 53-58, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 195-201, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 48-52, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 123-129.
(23) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 59, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 202, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 53, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 130-133.
(24) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 60, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 203, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 54, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135.
(25) Jf. gennemførelsesforordning (EU) 2022/802, betragtning 61-62, gennemførelsesforordning (EU) 2022/191, betragtning 204, gennemførelsesforordning (EU) 2022/95, betragtning 55, gennemførelsesforordning (EU) 2021/2239, betragtning 67-74, og gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 136-145.
(26) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SWD(2017) 483 final/2, 20.12.2017, findes på: https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.
(27) Den Europæiske Unions handelskammer i Kina, »Overcapacity in China: an impediment to the Party's reform agenda«, findes på: Overcapacity in China (europeanchamber.com.cn) (tilgået den 7. september 2022).
(28) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635 af 16. april 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 132 af 19.4.2021, s. 145) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/508 af 7. april 2020 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede plader og ruller af rustfrit stål med oprindelse i Indonesien, Folkerepublikken Kina og Taiwan (EUT L 110 af 8.4.2020, s. 3).
(29) Final determinations with respect to the dumping and subsidizing of Certain Silicon Metal originating in or exported from the PRC (CBSA, Dumping case number: AD/1400), Report no. 543, Inquiry into the continuation of anti-dumping and countervailing measures applying to aluminium extrusions exported to Australia from the People's Republic of China, af 14. september 2020.
(30) Det globale forum om overkapacitet på stålområdet, ministerrapport, 20. september 2018.
(31) Rapporten — kapitel 14, s. 358: 51 % private og 49 % statsejede virksomheder hvad angår produktion og 44 % statsejede virksomheder og 56 % private virksomheder hvad angår kapacitet.
(32) Findes på:
www.gov.cn/zhengce/content/2016-02/04/content_5039353.htm, https://policycn.com/policy_ticker/higher-expectations-for-large-scale-steel-enterprise/?iframe=1&secret=c8uthafuthefra4e, og
www.xinhuanet.com/english/2019-04/23/c_138001574.htm (tilgået den 7. september 2022).
(33) Findes på http://www.jjckb.cn/2019-04/23/c_137999653.htm (tilgået den 7. september 2022).
(34) Som det var tilfældet med China Baowu Steel Group's erhvervede majoritetspost i Magang Steel i juni 2019, se https://www.ft.com/content/a7c93fae-85bc-11e9-a028-86cea8523dc2 (tilgået den 4. august 2022).
(35) Se også: https://www.miit.gov.cn/gzcy/yjzj/art/2020/art_af1bef04b9624997956b2bff6cdb7383.html (tilgået den 7. september 2022).
(36) Se planens afsnit IV, underafsnit 3, som findes på: https://www.miit.gov.cn/zwgk/zcwj/wjfb/tz/art/2021/art_2960538d19e34c66a5eb8d01b74cbb20.html (tilgået den 7. september 2022).
(37) Se forordet til den 14. femårsplan for udvikling af stålindustrien.
(38) Se gruppens websted, som findes på: http://www.baowugroup.com/about/board_of_directors (tilgået den 7. september 2022).
(39) Se virksomhedens websted, som findes på: https://www.baosteel.com/about/manager (tilgået den 7. september 2022).
(40) Se: www.goodfittings.cn/newsview.asp?id=21 (tilgået den 7. september 2022).
(41) Se: http://www.gghy.org/ (tilgået den 24. november 2022).
(42) Se: http://www.gghy.org/members/shownews.php?id=11744&lang=cn
(tilgået den 24. november 2022).
(43) Se: http://www.gghy.org/newslist/shownews.php?id=12987&lang=cn
(tilgået den 24. november 2022).
(44) Rapporten, del III, kapitel 14, s. 346 ff.
(45) Se den 14. femårsplan for Folkerepublikken Kinas nationale økonomiske og sociale udvikling og langsigtede mål for 2035, del III, artikel VIII, tilgængelig på: https://cset.georgetown.edu/publication/china-14th-five-year-plan/ (tilgået den 7. september 2022).
(46) Se navnlig afsnit I og II i planen.
(47) Vejledende katalog over omstrukturering af industrien (udgaven fra 2019) som godkendt ved dekret fra Folkerepublikken Kinas nationale udviklings- og reformkommission nr. 29 af 27. august 2019, tilgængelig på: http://www.gov.cn/xinwen/2019-11/06/5449193/files/26c9d25f713f4ed5b8dc51ae40ef37af.pdf (tilgået den 7. september 2022).
(48) Jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/635, betragtning 134-135, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/508, betragtning 143-144.
(49) Findes på: http://www.lawinfochina.com/display.aspx?lib=law&id=7195&CGid (tilgået den 23. november 2022).
(50) Findes på: www.npc.gov.cn/zgrdw/englishnpc/Constitution/node_2825.htm (tilgået den 23. november 2022).
(51) Se f.eks. artikel 14 i overgangsbestemmelserne om tilsyn med og forvaltning af statsejede virksomheders aktiver, som findes på: http://en.pkulaw.cn/display.aspx?cgid=02b98fb0efda657abdfb&lib=law (tilgået den 23. november 2022).
(52) Rapporten — kapitel 4, s. 41-42, 83.
(53) Jf. artikel LXIV, afsnit 2 i den 14. femårsplan.
(54) Jf. afsnit VIII i den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien.
(55) World Bank Open Data — Upper Middle Income, https://data.worldbank.org/income-level/upper-middle-income.
(56) Hvis den undersøgte vare ikke produceres i et land med et tilsvarende udviklingsniveau, kan det overvejes i stedet at anvende en vare inden for samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare.
(57) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/t/thailand/THA.pdf.
(58) http://www.eppo.go.th/index.php/en/en-energystatistics/energy-economy-static.
(59) https://en.pwa.co.th/contents/service/table-price .
(60) http://www.nso.go.th/sites/2014en/Pages/Statistical%20Themes/Population-Society/Labour/Labour-Force.aspx.
(61) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit B.1.1.2, s. 8.
(62) Ibid.
(63) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit B.1.1.13, s. 15.
(64) https://www.globaltradealert.org/data_extraction.
(65) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, bilag St -01 til 05.
(66) https://pantech-group.com/wp-content/uploads/Pantech_AR2022.pdf.
(67) Zhejiang Jndia var en af de stikprøveudtagne eksporterende producenter i den oprindelige undersøgelse. Virksomhedens individuelle import (identificeret ved virksomhedens Taric-tillægskode) er derfor tilgængelig i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Virksomheden eksporterede betydelige mængder til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.
(68) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 af 29. april 2015 om fælles ordninger for indførsel fra visse tredjelande (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 33). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsætter, at hjemmemarkedspriserne i disse lande ikke kan anvendes til at fastsætte den normale værdi.
(69) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/t/thailand/THA.pdf.
(70) https://www.ilo.org/shinyapps/bulkexplorer17/?lang=en&segment=indicator&id=HOW_TEMP_SEX_ECO_NB_A.
(71) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/t/thailand/THA.pdf.
(72) www.eppo.go.th/index.php/en/en-energystatistics/energy-economy-static.
(73) https://en.pwa.co.th/contents/service/table-price.
(74) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, bilag C-DM-02CN.
(75) https://www.doingbusiness.org/content/dam/doingBusiness/country/c/china/CHN.pdf.
(76) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit C.4.1, s. 41 og det ikkefortrolige bilag D-08.
(77) https://connect.ihsmarkit.com/home.
(78) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, bilag C-DM-02CN.
(79) I den oprindelige undersøgelse samarbejdede to taiwanske virksomheder — Ta Chen og King Lai. Sidstnævnte blev tildelt en individuel dumpingmargen på 0 % og indgår derfor ikke i denne undersøgelse. Ifølge importdata fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, som indeholder data for de enkelte producenter, var der ingen import fra King Lai i den betragtede periode.
(80) Virksomhedens uddybende e-mail af 2. november 2022 og oplysninger indsamlet under kontrolbesøget.
(81) Anmodningen om en udløbsundersøgelse, afsnit C.4.2.
(82) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/453 af 2. marts 2023 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/141 på importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af visse rørfittings af rustfrit stål til stuksvejsning, herunder også ufærdige varer, afsendt fra Malaysia, uanset om de er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT L 67 af 3.3.2023, s. 19).
(83) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi, Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.
(84) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
AFGØRELSER
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/64 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/810
af 13. april 2023
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 28. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/338 (1), som fastlagde en bistandsforanstaltning med et finansielt referencegrundlag på 450 000 000 EUR til dækning af leveringen af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (»det finansielle referencegrundlag«). |
|
(2) |
Den 23. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/471 (2), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 900 000 000 EUR. |
|
(3) |
Den 13. april 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/636 (3), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 1 350 000 000 EUR. |
|
(4) |
Den 23. maj 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/809 (4), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 1 840 000 000 EUR. |
|
(5) |
Den 21. juli 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/1285 (5), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 2 330 000 000 EUR. |
|
(6) |
Den 17. oktober 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/1971 (6), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 2 820 000 000 EUR. |
|
(7) |
Den 2. februar 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/230 (7), som forhøjede det finansielle referencegrundlag til 3 120 000 000 EUR. |
|
(8) |
I overensstemmelse med Ukraines presserende behov, der navnlig blev drøftet på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 9. februar 2023, og på grundlag af den afgørelse, som Rådet traf den 20. marts 2023, bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 1 000 000 000 EUR. |
|
(9) |
Den 20. marts 2023 blev Rådet enigt om en tresporet tilgang med henblik på navnlig at fremskynde levering og fælles indkøb af op til en million stykker artilleriammunition til Ukraine i en fælles indsats inden for de næste 12 måneder og opfordrede til en hurtig gennemførelse af disse tre spor, som er indbyrdes forbundne og skal følges parallelt og på koordineret vis. Rådet opfordrede medlemsstaterne til hurtigst muligt at levere jord til jord-ammunition og artilleriammunition til Ukraine og, hvis der anmodes herom, missiler. Rådet vil modtage regelmæssige, månedlige opdateringer om gennemførelsen af bistandsforanstaltningen for at overvåge fremskridtene med hensyn til at nå målet om en million stykker artilleriammunition til Ukraine. Med hensyn til det tredje spor opfordrede Rådet også Kommissionen til at forelægge konkrete forslag med henblik på hurtigst muligt at støtte forøgelsen af den europæiske forsvarsindustris produktionskapaciteter, sikre forsyningskæder, lette effektive indkøbsprocedurer, afhjælpe mangler i produktionskapaciteter og fremme investeringer, herunder, hvor det er relevant, ved mobilisering af Unionens budget. |
|
(10) |
Der vil også blive afholdt regelmæssige møder mellem de nationale materieldirektører og taskforcen for fælles indkøb af forsvarsmateriel (Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Forsvarsagentur) for at vurdere behovene og de industrielle kapaciteter samt for at sikre den nødvendige tætte koordinering, navnlig med hensyn til levering fra lagre, omprioritering af eksisterende ordrer og de forskellige fælles indkøbsprojekter, for at sikre en passende gennemførelse af de tre forskellige spor. |
|
(11) |
De Faste Repræsentanters Komité vil overvåge den koordinerede og parallelle gennemførelse af den tresporede tilgang. |
|
(12) |
Afgørelse (FUSP) 2022/338 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse (FUSP) 2022/338 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 2 ændres således:
|
|
2) |
Artikel 4, stk. 4, litra e), affattes således:
|
|
3) |
Artikel 4, stk. 4, litra o), affattes således:
|
|
4) |
I artikel 7 tilføjes følgende stykke: »Den højtstående repræsentant aflægger regelmæssigt på månedsbasis rapport til Rådet om gennemførelsen af artikel 2, stk. 4, litra d), for så vidt angår antallet af leverancer af artilleriammunition, og, hvis der anmodes herom, missiler, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2023.
På Rådets vegne
J. ROSWALL
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 60 af 28.2.2022, s. 1).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/471 af 23. marts 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 96 af 24.3.2022, s. 43).
(3) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/636 af 13. april 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 117 af 19.4.2022, s. 34).
(4) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/809 af 23. maj 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 145 af 24.5.2022, s. 40).
(5) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1285 af 21. juli 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 195 af 22.7.2022, s. 93).
(6) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1971 af 17. oktober 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 270 af 18.10.2022, s. 95).
(7) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/230 af 2. februar 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 32 af 3.2.2023, s. 62).
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/67 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/811
af 13. april 2023
om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 17. marts 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/145/FUSP (1). |
|
(2) |
Den 13. marts 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/572 (2), som forlængede foranstaltningerne fastsat i afgørelse 2014/145/FUSP med yderligere seks måneder. |
|
(3) |
Rådet har modtaget nye oplysninger om visse personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger og opført i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP. På grundlag af disse oplysninger bør oplysningerne om 35 personer ajourføres. |
|
(4) |
Afgørelse 2014/145/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2023.
På Rådets vegne
J. ROSWALL
Formand
(1) Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 75 I af 14.3.2023, s. 134).
BILAG
I bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP, »Liste over de personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 1 og 2«, affattes punkt 92, 720, 723, 728, 879, 1172, 1348, 1349-1359, 1361-1364 og 1366-1378 således:
|
|
Personer
|
RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/84 |
AFGØRELSE nr. 1/2023 TRUFFET AF UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHED OG PLANTESUNDHED EU-GEORGIEN
den 6. marts 2023
om ændring af bilag XI-B til associeringsaftalen [2023/812]
UNDERUDVALGET VEDRØRENDE SUNDHED OG PLANTESUNDHED EU-GEORGIEN HAR —
under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, særlig artikel 55 og 65, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juli 2016. |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 55, stk. 1, skal Georgien gradvist tilnærme sine lovgivningsmæssige foranstaltninger inden for sundhed og plantesundhed, dyrevelfærd mv. til Unionens, jf. bilag XI-B til aftalen. |
|
(3) |
Ved aftalens artikel 65 nedsattes Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed (»SPS-Underudvalget«), som skal behandle ethvert spørgsmål vedrørende kapitel 4 (Sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger) i aftalens afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender), herunder dets gennemførelse, og som er beføjet til at revidere og ændre bilag XI-B til aftalen. |
|
(4) |
Siden vedtagelsen af afgørelse nr. 1/2017 truffet af Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed EU-Georgien (2) er flere EU-retsakter, der er opført på listen i bilag XI-B til aftalen, blevet ophævet og en del af disse ophævede EU-retsakter er blevet erstattet af nye EU-retsakter, mens andre EU-retsakter har mistet deres retsvirkning. Desuden mener aftalens parterne, at et begrænset antal EU-retsakter ikke er relevante for Georgien, da de kun finder anvendelse på medlemsstater. |
|
(5) |
Det er derfor nødvendigt at ændre bilag XI-B til aftalen for at afspejle udviklingen i den EU-ret, der er opført i nævnte bilag, og erstatte det. Der bør desuden fastsættes en periode, inden for hvilken Georgien skal tilnærme sin lovgivning til de nye EU-retsakter. Nye frister for tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til de EU-retsakter, der er opført i bilag XI-B til aftalen, bør derfor angives heri. |
|
(6) |
SPS-Underudvalget bør træffe en afgørelse om at ændre bilag XI-B til aftalen, således at det omfatter listen i bilaget til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag XI-B til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse og erstattes af det.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Tbilisi, den 6. marts 2023.
På vegne af Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed EU-Georgien
Medformænd
Koen VAN DYCK
Nino TANDILASHVILI
Sekretærer
Jan BLOEMENDAL
Lasha INAURI
(1) EUT L 261 af 30.8.2014, s. 4.
(2) Afgørelse nr. 1/2017 truffet af Underudvalget vedrørende Sundhed og Plantesundhed EU-Georgien af 7. marts 2017 om ændring af bilag XI-B til associeringsaftalen (EUT L 98 af 11.4.2017, s. 22).
BILAG
OM ÆNDRING AF BILAG XI-B TIL ASSOCIERINGSAFTALEN
Bilag XI-B til associeringsaftalen ændres og affattes således:
»BILAG XI-B
LISTE OVER DEN EU-LOVGIVNING, DER SKAL TILNÆRMES AF GEORGIEN
I overensstemmelse med denne aftales artikel 55, stk. 1, tilnærmer Georgien sin lovgivning til følgende EU-lovgivning inden for de frister, der er anført nedenfor.
|
|
EU-lovgivning |
Tidsfrist for tilnærmelsen |
|
|
Afsnit 1 — Veterinærområdet |
|
|
1. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 |
2015 |
|
2. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier |
2016 |
|
3. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 |
2017 |
|
4. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv |
2017 |
|
5. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF |
2017 |
|
6. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 |
2018 |
|
7. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser |
2019 |
|
8. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2006 af 1. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ |
2019 |
|
9. |
Kommissionens direktiv 2006/130/EF af 11. december 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF for så vidt angår fastsættelse af kriterier for undtagelser fra kravet om dyrlægerecept for visse veterinærlægemidler til fødevareproducerende dyr |
2019 |
|
10. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne |
2019 |
|
11. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2007 af 14. februar 2007 om krav om godkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af foderstofvirksomheder, der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffer af kategorien coccidiostatika og histomonostatika |
2019 |
|
12. |
Kommissionens direktiv 82/475/EØF af 23. juni 1982 om fastsættelse af de fodermidlerkategorier, der kan anvendes i forbindelse med mærkning af foderblandinger til selskabsdyr |
2020 |
|
13. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF |
2020 |
|
14. |
Kommissionens henstilling 2011/25/EU af 14. januar 2011 om retningslinjer for sondring mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocidholdige produkter og veterinærlægemidler |
2020 |
|
15. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler |
2020 |
|
16. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder |
2021 |
|
17. |
Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer |
2021 |
|
18. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 429/2008 af 25. april 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer |
2021 |
|
19. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 af 10. august 2015 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød |
2021 |
|
20. |
Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål |
2022 |
|
21. |
Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve |
2022 |
|
22. |
Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin |
2022 |
|
23. |
Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet |
2022 |
|
24. |
Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF |
2022 |
|
25. |
Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger |
2022 |
|
26. |
Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 af 25. juni 1997 om fællesskabskriterier for kontrolsteder og tilpasning af den ruteplan, der er omhandlet i direktiv 91/628/EØF |
2022 |
|
27. |
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 |
2022 |
|
28. |
Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner |
2023 |
|
29. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 101/2013 af 4. februar 2013 om anvendelse af mælkesyre til at reducere mikrobiologisk overfladeforurening på slagtekroppe af kvæg |
2023 |
|
30. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF |
2023 |
|
31. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer |
2023 |
|
32. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/160 af 4. februar 2022 om fastsættelse af ensartede mindstehyppigheder af visse offentlige kontroller for at verificere overholdelsen af Unionens dyresundhedskrav i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1082/2003 og (EF) nr. 1505/2006 |
2023 |
|
33. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter |
2024 |
|
34. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF |
2024 |
|
35. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/671 af 4. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår særlige regler om offentlig kontrol, som kompetente myndigheder gennemfører af dyr, animalske produkter og avlsmateriale, opfølgende foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i tilfælde af manglende overholdelse af identifikations- og registreringsreglerne for kvæg, får og geder eller manglende overholdelse under transit gennem Unionen af visse typer kvæg, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 494/98. |
2024 |
|
36. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om forebyggelse og bekæmpelse af visse listeopførte sygdomme. |
2025 |
|
37. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) |
2025 |
|
38. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater, officielle standardcertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af visse kategorier af dyr og varer samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 599/2004, gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2014 og (EU) 2019/628, direktiv 98/68/EF samt beslutning 2000/572/EF, 2003/779/EF og 2007/240/EF |
2025 |
|
39. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 af 28. juni 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier samt sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg |
2026 |
|
40. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 af 15. april 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår godkendelse af status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme og godkendelse af programmer for udryddelse af disse listeopførte sygdomme |
2026 |
|
41. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme |
2026 |
|
42. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 |
2027 |
|
43. |
Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer. |
2027 |
|
44. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2236 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af akvatiske dyr og af visse animalske produkter af akvatiske dyr samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1251/2008 |
2027 |
|
45. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/262 af 17. februar 2015 om metoder til identifikation af dyr af hestefamilien, jf. Rådets direktiv 90/427/EØF og 2009/156/EF |
2027 |
|
46. |
Kommissionens forordning (EU) 2020/354 af 4. marts 2020 om udarbejdelse af en liste over påtænkte anvendelser for foder med særlige ernæringsformål og om ophævelse af direktiv 2008/38/EF |
2028 |
|
47. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) |
2028 |
|
|
Afsnit 2 — Fødevaresikkerhed |
|
|
48. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed |
2015 |
|
49. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne |
2015 |
|
50. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer |
2015 |
|
51. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer |
2015 |
|
52. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 |
2015 |
|
53. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 af 19. september 2011 om de sporbarhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer |
2015 |
|
54. |
Kommissionens beslutning 97/747/EF af 27. oktober 1997 om omfang og hyppighed af den i Rådets direktiv 96/23/EF omhandlede prøveudtagning med henblik på overvågning af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i visse animalske produkter |
2015 |
|
55. |
Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ß-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF |
2015 |
|
56. |
Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler |
2015 |
|
57. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer |
2015 |
|
58. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF |
2016 |
|
59. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 |
2016 |
|
60. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer |
2016 |
|
61. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1047/2012 af 8. november 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger |
2016 |
|
62. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/63/EU af 24. januar 2013 om vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af særlige betingelser for sundhedsanprisninger som fastsat i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 |
2016 |
|
63. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer |
2016 |
|
64. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer |
2016 |
|
65. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1170/2009 af 30. november 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår listerne over vitaminer og mineraler og former heraf, der kan tilsættes til fødevarer, herunder kosttilskud |
2016 |
|
66. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer |
2016 |
|
67. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer |
2016 |
|
68. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af sporstoffer og procesforureninger i fødevarer |
2016 |
|
69. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti |
2017 |
|
70. |
Rådets beslutning 92/608/EØF af 14. november 1992 om visse analyse- og kontrolmetoder for varmebehandlet mælk til direkte konsum |
2017 |
|
71. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 645/2000 af 28. marts 2000 om gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for en korrekt anvendelse af visse bestemmelser i artikel 7 i Rådets direktiv 86/362/EØF og i artikel 4 i Rådets direktiv 90/642/EØF om ordningerne for overvågning af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på henholdsvis korn og vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager |
2017 |
|
72. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2012 af 11. april 2012 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer |
2017 |
|
73. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 |
2017 |
|
74. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF |
2018 |
|
75. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF |
2018 |
|
76. |
Kommissionens henstilling 2004/787/EF af 4. oktober 2004 om tekniske retningslinjer for prøvetagning og detektion af genetisk modificerede organismer og materiale fremstillet af genetisk modificerede organismer, der udgør eller indgår i produkter, inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1830/2003 |
2018 |
|
77. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer |
2018 |
|
78. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 |
2019 |
|
79. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001 |
2019 |
|
80. |
Kommissionens henstilling 97/618/EF af 29. juli 1997 om de videnskabelige aspekter ved og om udformningen af de oplysninger, der kræves til støtte for ansøgninger om markedsføringen af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, og om udarbejdelsen af de første vurderingsrapporter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 |
2019 |
|
81. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2023/2006 af 22. december 2006 om god fremstillingsmæssig praksis for materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer |
2019 |
|
82. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 af 6. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår tilladelse til nye genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, meddelelser om eksisterende produkter samt utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af genetisk modificeret materiale, for hvilket der er foretaget en gunstig risikovurdering |
2019 |
|
83. |
Kommissionens henstilling 2013/165/EU af 27. marts 2013 om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter |
2019 |
|
84. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 |
2020 |
|
85. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF |
2020 |
|
86. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 873/2012 af 1. oktober 2012 om overgangsforanstaltninger vedrørende EU-listen over aromaer og udgangsmaterialer i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 |
2020 |
|
87. |
Rådets direktiv 78/142/EØF af 30. januar 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende materialer og genstande, som indeholder monomert vinylclorid, og som er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler |
2020 |
|
88. |
Kommissionens direktiv 92/2/EØF af 13. januar 1992 om prøveudtagningsproceduren og EF-analysemetoden i forbindelse med den officielle kontrol af dybfrosne levnedsmidlers temperatur |
2020 |
|
89. |
Rådets direktiv 89/108/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om dybfrosne levnedsmidler |
2020 |
|
90. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 37/2005 af 12. januar 2005 om temperaturkontrol i forbindelse med transport, opbevaring og oplagring af dybfrosne levnedsmidler |
2020 |
|
91. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 af 1. oktober 2012 om vedtagelse af listen over aromastoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96, om indsættelse af listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2000 og Kommissionens afgørelse 1999/217/EF |
2021 |
|
92. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer |
2021 |
|
93. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1321/2013 af 10. december 2013 om EU-listen over godkendte røgaromaprimærprodukter til anvendelse uden videre forarbejdning i eller på fødevarer og/eller til fremstilling af afledte røgaromaer |
2021 |
|
94. |
Kommissionens direktiv 93/11/EØF af 15. marts 1993 om frigivelse af N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer fra flaskesutter og narresutter af elastomere og gummi |
2021 |
|
95. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1895/2005 af 18. november 2005 om begrænsning i anvendelsen af visse epoxyderivater i materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer |
2021 |
|
96. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1882/2006 af 19. december 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af nitrat i visse fødevarer |
2021 |
|
97. |
Kommissionens beslutning 86/474/EØF af 11. september 1986 om gennemførelse af veterinærkontrol på stedet i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande |
2022 |
|
98. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud |
2022 |
|
99. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer |
2022 |
|
100. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand |
2022 |
|
101. |
Kommissionens direktiv 2003/40/EF af 16. maj 2003 om listen over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til behandling af naturligt mineralvand og kildevand |
2022 |
|
102. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer |
2022 |
|
103. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ |
2022 |
|
104. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/300 af 19. februar 2019 om en generel plan for krisestyring på fødevare- og fodersikkerhedsområdet |
2022 |
|
105. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1793 af 22. oktober 2019 om midlertidig forøgelse af den offentlige kontrol og beredskabsforanstaltninger, der regulerer indførsel til Unionen af visse varer fra visse tredjelande, til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 og (EF) nr. 178/2002 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 884/2014, (EU) 2015/175, (EU) 2017/186 og (EU) 2018/1660 |
2022 |
|
106. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 115/2010 af 9. februar 2010 om fastsættelse af betingelserne for anvendelse af aktiveret aluminiumoxid til rensning af naturligt mineralvand og kildevand for fluorid |
2023 |
|
107. |
Kommissionens beslutning 2000/608/EF af 27. september 2000 om vejledende noter om risikovurdering som omhandlet i bilag III til direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer |
2023 |
|
108. |
Kommissionens forordning (EU) 2019/1871 af 7. november 2019 om referencegrundlag for tiltag for så vidt angår ikketilladte farmakologisk virksomme stoffer, som forekommer i animalske fødevarer, og om ophævelse af beslutning 2005/34/EF |
2023 |
|
109. |
Rådets direktiv 82/711/EØF af 18. oktober 1982 om de nødvendige grundregler for kontrol med overføring af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler |
2023 |
|
110. |
Rådets direktiv 84/500/EØF af 15. oktober 1984 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om keramiske genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler |
2023 |
|
111. |
Kommissionens direktiv 96/8/EF af 26. februar 1996 om levnedsmidler til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab |
2023 |
|
112. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/808 af 22. marts 2021 om analysemetoders ydeevne med hensyn til restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, der anvendes i dyr bestemt til fødevareproduktion, om fortolkningen af resultater, om de metoder, der skal anvendes til prøveudtagning, og om ophævelse af beslutning 2002/657/EF og 98/179/EF |
2023 |
|
113. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 210/2013 af 11. marts 2013 om autorisation af virksomheder, der producerer spirer, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 |
2024 |
|
114. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 579/2014 af 28. maj 2014 om fritagelse af transport af flydende olier og fedtstoffer ad søvejen fra visse bestemmelser i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 |
2024 |
|
115. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 432/2012 af 16. maj 2012 om fastlæggelse af en liste over andre tilladte sundhedsanprisninger af fødevarer end dem, der henviser til en reduceret risiko for sygdom og til børns udvikling og sundhed |
2024 |
|
116. |
Rådets direktiv 85/572/EØF af 19. december 1985 om fastsættelse af listen over simulatorer, der skal anvendes ved kontrol med migration af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler |
2024 |
|
117. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 124/2009 af 10. februar 2009 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for tilstedeværelsen af coccidiostatika eller histomonostatika i fødevarer som følge af uundgåeligt overslæb af disse stoffer til foder, som de ikke er beregnet til |
2024 |
|
118. |
Kommissionens direktiv 2007/42/EF af 29. juni 2007 om materialer og genstande af folie af celluloseregenerater, bestemt til kontakt med fødevarer |
2024 |
|
119. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) |
2024 |
|
120. |
Kommissionens henstilling 2013/711/EU af 3. december 2013 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer |
2025 |
|
121. |
Kommissionens henstilling 2006/794/EF af 16. november 2006 om overvågning af baggrundsniveauet for dioxiner, dioxinlignende og ikke-dioxinlignende PCB'er i fødevarer |
2025 |
|
122. |
Kommissionens forordning (EU) 2017/644 af 5. april 2017 om prøveudtagnings- og analysemetoder til kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EU) nr. 589/2014 |
2025 |
|
123. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 af 3. april 2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006 |
2025 |
|
124. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) |
2025 |
|
125. |
Kommissionens henstilling 2003/598/EF af 11. august 2003 om forebyggelse og reduktion af patulinforureningen i æblesaft og æblesaftingredienser i andre drikkevarer |
2026 |
|
126. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling |
2026 |
|
127. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling |
2026 |
|
128. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 907/2013 af 20. september 2013 om fastlæggelse af reglerne for anmodninger vedrørende brugen af generiske betegnelser |
2026 |
|
129. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser |
2026 |
|
130. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 450/2009 af 29. maj 2009 om aktive og intelligente materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer |
2026 |
|
131. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenartikler af polyamid og melamin med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina og Det Særlige Administrative Område Hongkong, Kina |
2026 |
|
132. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2008 af 27. marts 2008 om materialer og genstande af genvundet plast bestemt til kontakt med fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. 2023/2006 |
2026 |
|
133. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 321/2011 af 1. april 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 for så vidt angår begrænsninger for anvendelsen af bisphenol A i plastsutteflasker til spædbørn |
2026 |
|
|
Afsnit 3 — Plantebeskyttelse |
|
|
134. |
Kommissionens henstilling 2014/63/EU af 6. februar 2014 om foranstaltninger til bekæmpelse af Diabrotica virgifera Le Conte i områder i Unionen, hvor forekomsten er blevet bekræftet |
2015 |
|
135. |
Kommissionens direktiv 2004/105/EF af 15. oktober 2004 om fastlæggelse af modeller til officielle plantesundhedscertifikater eller plantesundhedscertifikater for reeksport, som ledsager planter, planteprodukter og andre objekter, der kommer fra tredjelande, og som er opført i Rådets direktiv 2000/29/EF |
2015 |
|
136. |
Kommissionens direktiv 92/90/EØF af 3. november 1992 om forpligtelser, som producenter og importører af planter, planteprodukter eller andet skal opfylde, og om nærmere regler for registrering af sådanne personer |
2016 |
|
137. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2004 af 11. oktober 2004 om fastsættelse af de nærmere betingelser for den nødvendige dokumentation og kriterierne for type og niveau for formindskelse af plantesundhedskontrollen af visse planter, planteprodukter eller andre objekter, der er opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF |
2018 |
|
138. |
Kommissionens direktiv 92/70/EØF af 30. juli 1992 om regler for de undersøgelser, som skal gennemføres i forbindelse med anerkendelsen af beskyttede zoner i Fællesskabet |
2018 |
|
139. |
Kommissionens direktiv 93/51/EØF af 24. juni 1993 om regler for flytning af visse planter, planteprodukter eller andre objekter gennem en beskyttet zone og for flytning af sådanne planter, planteprodukter eller andre objekter, der har oprindelse i og flyttes inden for en sådan beskyttet zone |
2018 |
|
140. |
Rådets direktiv 68/193/EØF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin |
2018 |
|
141. |
Rådets direktiv 2008/72/EF af 15. juli 2008 om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grøntsagsplanter bortset fra frø |
2018 |
|
142. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende aktivstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler |
2018 |
|
143. |
Kommissionens direktiv 2002/63/EF af 11. juli 2002 om EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter og om ophævelse af direktiv 79/700/EØF |
2018 |
|
144. |
Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter |
2019 |
|
145. |
Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn |
2019 |
|
146. |
Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion |
2019 |
|
147. |
Rådets direktiv 98/56/EF af 20. juli 1998 om afsætning af prydplanteformeringsmateriale |
2019 |
|
148. |
Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø |
2019 |
|
149. |
Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø |
2019 |
|
150. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU af 1. marts 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Anoplophora chinensis (Forster) |
2020 |
|
151. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/270/EU af 16. maj 2012 om hasteforanstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Epitrix cucumeris (Harris), Epitrix papa sp. n., Epitrix subcrinita (Lec.) og Epitrix tuberis (Gentner) |
2020 |
|
152. |
Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler |
2020 |
|
153. |
Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter |
2020 |
|
154. |
Kommissionens beslutning 81/675/EØF af 28. juli 1981 om konstatering af, at visse lukkeanordninger er »engangslukkeanordninger« som omhandlet i Rådets direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 69/208/EØF og 70/458/EØF |
2020 |
|
155. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 217/2006 af 8. februar 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 2002/54/EF, 2002/55/EF og 2002/57/EF for så vidt angår medlemsstaternes bemyndigelse til midlertidigt at tillade handel med frø, der ikke opfylder kravene med hensyn til mindste spireevne |
2020 |
|
156. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler |
2020 |
|
157. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 547/2011 af 8. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår mærkningskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler |
2020 |
|
158. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider |
2020 |
|
159. |
Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler |
2021 |
|
160. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/535/EU af 26. september 2012 om nødforanstaltninger til forebyggelse af spredning af Bursaphelenchus xylophilus (Steiner et Buhrer) Nickle et al. (fyrrevednematoden) i Unionen |
2022 |
|
161. |
Kommissionens beslutning 80/755/EØF af 17. juli 1980 om tilladelse til at forsyne pakningerne til sædekorn med de foreskrevne angivelser |
2022 |
|
162. |
Kommissionens direktiv 2004/29/EF af 4. marts 2004 om fastlæggelse af egenskaber og mindstekrav ved undersøgelse af vinsorter |
2022 |
|
163. |
Kommissionens direktiv 93/61/EØF af 2. juli 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af plantemateriale og formeringsmateriale af grønsagsplanter bortset fra frø, i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/33/EØF |
2022 |
|
164. |
Kommissionens direktiv 93/62/EØF af 5. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser for overvågning af og kontrol med leverandører og anlæg i henhold til Rådets direktiv 92/33/EØF om afsætning af plantemateriale og formeringsmateriale af grønsagsplanter bortset fra frø |
2022 |
|
165. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer |
2022 |
|
166. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 541/2011 af 1. juni 2011 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer |
2022 |
|
167. |
Kommissionens beslutning 2004/371/EF af 20. april 2004 om betingelser for handel med frøblandinger bestemt til anvendelse som foderplanter |
2023 |
|
168. |
Kommissionens direktiv 2008/124/EF af 18. december 2008 om begrænsning af handelen med frø af visse arter foderplanter samt af olie- og spindplanter til kun at omfatte frø, der er officielt certificeret som »basisfrø« eller »certificeret frø«. |
2023 |
|
169. |
Kommissionens direktiv 2010/60/EU af 30. august 2010 om visse undtagelser med henblik på handel med blandinger af foderplantefrø, som er bestemt til bevarelsen af det naturlige miljø |
2023 |
|
170. |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/97/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår registrering af leverandører og sorter samt den fælles sortsliste |
2023 |
|
171. |
Kommissionens direktiv 93/49/EØF af 23. juni 1993 om oversigterne over de betingelser, der skal opfyldes af prydplanteformeringsmateriale og prydplanter i henhold til Rådets direktiv 91/682/EØF om afsætning af prydplanteformeringsmateriale og prydplanter |
2023 |
|
172. |
Kommissionens direktiv 1999/66/EF af 28. juni 1999 om krav til den etiket eller det dokument, som udfærdiges af leverandøren i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF |
2023 |
|
173. |
Kommissionens direktiv 1999/68/EF af 28. juni 1999 om supplerende bestemmelser til listerne over sorter af prydplanter, der føres af leverandørerne i henhold til Rådets direktiv 98/56/EF |
2023 |
|
174. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF |
2023 |
|
175. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2301/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 1999/105/EF for så vidt angår definitionen af små mængder frø |
2024 |
|
176. |
Kommissionens direktiv 2003/90/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/53/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorter af landbrugsplantearter |
2024 |
|
177. |
Kommissionens beslutning 2004/842/EF af 1. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser, hvorefter medlemsstaterne kan tillade markedsføring af frø tilhørende sorter, for hvilke der er indgivet en ansøgning om opførelse på den nationale sortsliste over landbrugsplantearter eller grøntsagsarter |
2024 |
|
178. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/384 af 3. marts 2021 om anvendeligheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 637/2009 |
2024 |
|
179. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 af 11. marts 2013 om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer |
2024 |
|
180. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 af 20. november 2020 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 |
2025 |
|
181. |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/697/EU af 8. november 2012 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning af slægten Pomacea (Perry) i Unionen |
2025 |
|
182. |
Kommissionens direktiv 93/50/EØF af 24. juni 1993 om specificering af visse planter, der er opført i bilag V, del A, til Rådets direktiv 77/93/EØF, og om optagelse i et officielt register af producenterne heraf eller samlelagre eller forsendelsescentre, som ligger i produktionszonen |
2025 |
|
183. |
Kommissionens direktiv 2003/91/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/55/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekravene til afprøvning af sorter af grøntsagsarter |
2025 |
|
184. |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/20/EU af 6. februar 2014 om EU-klasser for basislæggekartofler og certificerede læggekartofler og de betingelser og betegnelser, der skal gælde for disse klasser |
2025 |
|
185. |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/21/EU af 6. februar 2014 om minimumsbetingelser og EU-klasser for præ-basislæggekartofler |
2025 |
|
186. |
Kommissionens beslutning 97/125/EF af 24. januar 1997 om tilladelse til at forsyne pakninger med frø af olie- og spindplanter med de foreskrevne angivelser og om ændring af beslutning 87/309/EØF om tilladelse til at forsyne pakninger med frø af visse foderplanter med de foreskrevne angivelser |
2025 |
|
187. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1770 af 26. november 2020 om typer og arter af planter til plantning, der ikke er undtaget fra kravet om sporbarhedskoder til plantepas i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 92/105/EØF |
2025 |
|
188. |
Kommissionens beslutning 2004/266/EF af 17. marts 2004 om tilladelse til at forsyne pakningerne til frø af foderplanter med de foreskrevne angivelser på en sådan måde, at de ikke kan udviskes |
2026 |
|
189. |
Kommissionens direktiv 2008/62/EF af 20. juni 2008 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af landracer og sorter af landbrugsarter, der er naturligt tilpasset de lokale og regionale forhold og truet af genetisk erosion, og om handel med frø og læggekartofler af sådanne landracer og sorter |
2026 |
|
190. |
Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26. november 2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter |
2026 |
|
191. |
Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse |
2026 |
|
192. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende landbrugsundtagelsen i artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse |
2026 |
|
193. |
Kommissionens forordning (EF) nr. 874/2009 af 17. september 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 for så vidt angår sagsbehandlingen ved EF-Sortsmyndigheden. |
2026 |
|
194. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1201 af 14. august 2020 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.). |
2026 |
|
195. |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF |
2027 |
|
196. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2123 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan foretages identitetskontrol og fysisk kontrol af visse varer på kontrolsteder og dokumentkontrol kan foretages i en vis afstand fra grænsekontrolsteder |
2027 |
|
197. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019 om fastsættelse af nærmere regler for minimumskrav til grænsekontrolsteder, herunder til inspektionscentre, og til det format, de kategorier og de forkortelser, der skal anvendes i lister over grænsekontrolsteder og kontrolsteder |
2027 |
|
198. |
Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/98/EU af 15. oktober 2014 om gennemførelse af Rådets direktiv 2008/90/EF for så vidt angår specifikke krav til de i bilag I til samme direktiv nævnte slægter og arter af frugtplanter, specifikke krav til leverandører og nærmere regler vedrørende officielle inspektioner |
2027 |
|
199. |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/829 af 14. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere for så vidt angår bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme midlertidige undtagelser med henblik på officielle testmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, forsøg, planteforædling eller avl |
2027 |
|
200. |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2285 af 14. december 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår listeopførelse af skadegørere, forbud og krav vedrørende indførsel til og flytning inden for Unionen af planter, planteprodukter og andre objekter og om ophævelse af beslutning 98/109/EF og 2002/757/EF samt gennemførelsesforordning (EU) 2020/885 og (EU) 2020/1292 |
2027 |
Berigtigelser
|
14.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/101 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/741 af 5. april 2023 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet oxamyl, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011
Side 2, betragtning 17:
I stedet for:
»For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder oxamyl, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 30. september 2023.«
læses:
»For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder oxamyl, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest den 1. november 2023.«
Side 3, artikel 3:
I stedet for:
»Medlemsstaterne tilbagekalder godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder oxamyl som aktivstof, senest den 30. juni 2023.«
læses:
»Medlemsstaterne tilbagekalder godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder oxamyl som aktivstof, senest den 1. august 2023.«
Side 3, artikel 4:
I stedet for:
»Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, udløber senest den 30. september 2023.«
læses:
»Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, udløber senest den 1. november 2023.«.