29.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/17

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/695

af 27. marts 2023

om formatet for den rapport om status og tendenser for vilde fuglearter, der er omhandlet i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet)

(meddelt under nummer C(2023) 1889)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1), særlig artikel 12, stk. 1, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 2009/147/EF skal medlemsstaterne hvert sjette år sende Kommissionen en rapport om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til nævnte direktiv, og de vigtigste virkninger af disse foranstaltninger.

(2)

Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om status og tendenser for vilde fuglearter, der er beskyttet ved direktiv 2009/147/EF, trusler og pres på dem, de bevaringsforanstaltninger, der er truffet for dem, og bidraget fra netværket af særlige beskyttelsesområder til opfyldelsen af målene i direktivets artikel 2.

(3)	Rapportens format skal tilpasses formatet for den rapport, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF (2).

(4)

Understøttende dokumentation for at fremme en konsekvent anvendelse af rapporteringsformatet i hele Unionen, herunder kodelister, tekniske vejledninger og datafilformater til fremsendelse af oplysningerne, er tilgængelig for medlemsstaterne på en onlinereferenceportal for artikel 12, som Det Europæiske Miljøagentur vedligeholder.

(5)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske og Videnskabelige Udvikling, der er nedsat ved artikel 16, stk. 1, i direktiv 2009/147/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Det rapporteringsformat, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 2009/147/EF, er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2023.

På Kommissionens vegne

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

BILAG

RAPPORTERINGSFORMAT SOM OMHANDLET I ARTIKEL 12 I DIREKTIV 2009/147/EF (FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVET)

Artikel 12-rapporteringsformatet består af to hoveddele:

—	Del A — Generelt rapporteringsformat med en oversigt over oplysninger om gennemførelsen og de generelle foranstaltninger, der er truffet i henhold til direktiv 2009/147/EF.

—	Del B — Format til rapportering af status og tendenser for fuglearter, herunder oplysninger om belastninger, bevaringsforanstaltninger og dækning af særlige beskyttelsesområder.

Rapportformatet udfyldes i overensstemmelse med instrukserne i de forklarende bemærkninger. Yderligere vejledning findes på »onlinereferenceportalen for artikel 12«.

Hovedafsnit i artikel 12-rapporteringsformatet

Del A — Udformning af den generelle rapport

Dette afsnit skal udfyldes én gang og dækker medlemsstaten som helhed.

1.	De vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF

2.	Generelle informationskilder om gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF

3.	Forskning og arbejde, der kræves som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig anvendelse af fuglebestande (artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

4.	Ikkehjemmehørende fuglearter (artikel 11 i direktiv 2009/147/EF)

Del B — Rapportformat for fuglearters status og tendenser

Dette afsnit skal udfyldes for alle relevante fuglearter i en medlemsstat i overensstemmelse med vejledningen i de forklarende bemærkninger og relevante tjeklister på onlinereferenceportalen for artikel 12.

1.	Artsoplysninger

Sæson

3.	Bestandens størrelse

4.	Tendenser for bestanden

5.	Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

6.	Yngleudbredelsestendens

7.	Vigtigste belastninger og trusler

8.	Bevarelsesforanstaltninger

9.	Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

10.	Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (species action plans (SAP)), forvaltningsplaner (management plans (MP)) og korte forvaltningserklæringer (brief management statements (BMS))

11.	Oplysninger vedrørende de arter, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2009/147/EF

DEL A — UDFORMNING AF DEN GENERELLE RAPPORT

MEDLEMSSTAT

Anvend den kode, der er anført på listen på referenceportalen

1	De vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF

Fritekst

—	Vigtigste resultater Beskriv kort de vigtigste resultater i henhold til direktiv 2009/147/EF i rapporteringsperioden med særlig vægt på netværket af særligt beskyttede områder (SPA).

—

Eksempler på succeshistorier

Beskriv kort mindst én succeshistorie, hvis der har været en. Den kan vedrøre alle vilde fuglearter, der udviser en reel forbedring i løbet af rapporteringsperioden, dvs. en stigende tendens for bestanden på kort sigt (yngleaktivitet eller overvintring) uanset dens langsigtede tendens eller en stabil/svingende kortvarig bestandtendens i lyset af de langsigtede faldende tendenser.

De beskrevne forbedringer bør være baseret på bevaringsforanstaltninger og bør vedrøre den nuværende rapporteringsperiode, men kan imidlertid også omfatte foranstaltninger, der er påbegyndt på et tidligere tidspunkt.

Hvis en medlemsstat ønsker at tilføje yderligere dokumentation til det, der anmodes om i dette format, anføres denne dokumentation som bilag sammen med deres filnavne i slutningen af dette fritekstafsnit, og de relevante filer uploades til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapporteringsmekanisme sammen med resten af rapporten. Vedlæg om muligt en oversættelse til engelsk.

1.1	Tekst på nationalt sprog

Højst 2-3 sider

1.2	Oversættelse til engelsk Valgfri

1.3	Betegnelse, kode og sæson for art/underart i succeshistorier

a)	Fugleartens kode og betegnelse

Sæson

2	Generelle informationskilder om gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF

Angiv et link til internetadresser for nationale informationskilder, hvor de ønskede oplysninger kan findes, eller forklar, hvordan man får adgang til disse oplysninger.

2.1	Generelle oplysninger om direktiv 2009/147/EF

URL/tekst

2.2	Oplysninger om Natura 2000-netværket (særligt beskyttede områder (SPA))

URL/tekst

2.3	Overvågningsordninger (artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

URL/tekst

2.4	Beskyttelse af arter (artikel 5-8 i direktiv 2009/147/EF)

URL/tekst

2.5	Gennemførelse af direktivet (retsakter)

URL/tekst

3	Nødvendig forskning og arbejde som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig udnyttelse af fuglebestande (artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

Angiv de seneste aktiviteter nedenfor. Yderligere fritekstoplysninger af relevans for gennemførelsen af artikel 10 kan gives i afsnit 1 (vigtigste resultater).

3.1	Nationalt fugleatlas

3.1.1

Titel

3.1.2

Udgivelsesår

3.1.3

Link og/eller bibliografisk reference

URL/tekst

3.2	Oversigt over national overvågning af fugle

Gentag felt 3.2.1-3.2.3, hvis der er offentliggjort mere end én oversigt.

3.2.1

Titel eller lignende samt kort beskrivelse

Omfattede arter, vigtigste resultater osv.

3.2.2

Udgivelsesår

3.2.3

Link og/eller bibliografisk reference

URL/tekst

3.3	National rødliste over fugle

3.3.1

Titel

3.3.2

Udgivelsesår

3.3.3

Link og/eller bibliografisk reference

URL/tekst

3.4	Andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. national oversigt over foranstaltninger vedrørende truede arter)

Gentag felt 3.4.1 til 3.4.3, hvis der er mere end én. Højst ti publikationer.

3.4.1

Titel eller lignende samt kort beskrivelse

Omfattede arter, vigtigste resultater osv.

3.4.2

Udgivelsesår

3.4.3

Link og/eller bibliografisk reference

URL/tekst

4	Ikkehjemmehørende fuglearter (artikel 11 i direktiv 2009/147/EF)

Rapport om fuglearter, der ikke forekommer naturligt i naturen på medlemsstaternes område i Europa, og for hvilke der har fundet indførsel sted i rapporteringsperioden. Gentag felterne 4.1-4.5 for hver indberettet art efter behov.

4.1	Videnskabelig artsbetegnelse

4.2	Subspecifik enhed

Hvis relevant

4.3	Hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel

Fritekst til begrundelse, antal individer og tilladelsens varighed.

4.4	Samråd med Kommissionen

Dato

4.5	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 4.1-4.4

Fritekst

DEL B — RAPPORTFORMAT FOR FUGLEARTERS STATUS OG TENDENSER

1	Artsoplysninger

1.1	Medlemsstat

Brug kode i henhold til listen på referenceportalen

1.2

Artskode

Vælg kode fra fugleartstjeklisten på referenceportalen.

1.3	EURING-kode

Vælg kode fra fugleartstjeklisten på referenceportalen.

1.4	Videnskabelig artsbetegnelse

Vælg arter fra fugleartstjeklisten på referenceportalen.

1.5	Subspecifik bestand

Vælg, hvis det er relevant, den særskilte bestand (i henhold til tjeklisten for fuglearter i referenceportalen).

1.6	Alternativ videnskabelig artsbetegnelse

Valgfri

Videnskabelig artsbetegnelse anvendt på nationalt plan, hvis forskellig fra 1.4.

1.7	Almindelig betegnelse Valgfri

På det nationale sprog

Sæson

2.1

Sæson

Vælg den sæson, hvori de indberettede data blev indsamlet: Yngleperiode/vinter-/trækfugl (som identificeret i tjeklisten for fuglearter).

2.2	Førstegangsrapportering

Angiv, om dette er den første rapportering for denne art (undtagen situationer, der indebærer en ændring af artsbetegnelse eller -kode mellem rapporteringsperioder).

☐

NEJ

2.3	Supplerende oplysninger

Angiv arten af førstegangsindberetningen. Alle andre supplerende oplysninger er valgfrie.

3	Bestandens størrelse

3.1	År eller periode

År eller periode, hvor bestandens størrelse sidst blev fastslået

3.2	Bestandens størrelse

Enhed

Ynglepar/individer/andet (i henhold til tjeklisten for fuglearter på referenceportalen)

Minimum

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

Maksimum

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

d)	Bedste enkeltværdi

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

3.3

Type skøn

Bedste skøn/flerårig middelværdi/95 % konfidensinterval/minimum

3.4	Bestandens størrelse Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

3.5

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder, kontaktoplysninger til eksperter osv.

Fritekst

3.6	Ændring og begrundelse for ændring (siden sidste rapport)

Sker der en ændring mellem rapporteringsperioderne? Hvis ja, kan der vælges mere end én mulighed b) til f).

a)	Nej, der er ingen ændringer

b)	Ja, på grund af reelle ændringer

c)	Ja, på grund af forbedret viden/mere nøjagtige data

d)	Ja, på grund af anvendelsen af en anden metode

e)	Ja, men ændringens art er ukendt

f)	Ja, af andre årsager

Ændringen skyldes hovedsagelig (vælg en af nedenstående årsager):

a)	reel ændring

b)	forbedret viden eller mere nøjagtige data

c)	anvendelse af en anden metode

ukendt

e)	andre årsager

3.7	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 3.1-3.6

Fritekst

4	Tendenser for bestanden

4.1	Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

4.1.1

Tendens på kort sigt

Periode

Rullende 12-års-tidsvindue eller periode så tæt som muligt på det, f.eks. for rapporteringsperioden 2019-2024 er dette 2013-2024.

4.1.2

Tendens på kort sigt

Retning

Vælg en af følgende:

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

4.1.3

Tendens på kort sigt

Størrelsesorden

Minimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

Maksimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

c)	Bedste enkeltværdi

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

4.1.4

Tendens på kort sigt

Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

4.1.5

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder kontaktoplysninger til eksperter osv.

Fritekst.

4.2	Langsigtet tendens (fra ca. 1980)

4.2.1

Langsigtet tendens

Periode

Perioden fra omkring 1980 til udgangen af rapporteringsperioden

4.2.2

Langsigtet tendens

Retning

Vælg en af følgende kategorier:

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

4.2.3

Langsigtet tendens

Størrelsesorden

Minimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

Maksimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

c)	Bedste enkeltværdi

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 4.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

4.2.4

Langsigtet tendens

Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

4.2.5

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder, kontaktoplysninger til eksperter osv.

Fritekst

4.3	Supplerende oplysninger

Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i afsnit 4.1 og 4.2

Fritekst

5	Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

5.1	Følsomme arter

De fremlagte geografiske oplysninger vedrører en art (eller subspecifik bestand), der skal behandles som »følsom«.

☐

NEJ

5.2	År eller periode

År eller periode, hvor yngleudbredelsen sidst blev fastslået

5.3	Kort over yngleudbredelse

Indsend et kort sammen med relevante metadata i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i de forklarende bemærkninger. Standarden for artsfordeling er 10×10km ETRS89-kvadratnetceller, LAEA-projektion (EPSG:3035).

5.4	Yngleudbredelsesområdets størrelse

Samlet areal af yngleudbredelsesområde i km2

5.5	Yngleudbredelse Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

5.6	Yderligere kort Valgfri

Medlemsstaterne kan indsende et yderligere kort, der afviger fra standardindsendelsen i felt 5.3 og/eller et afstandskort.

5.7

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder, kontaktoplysninger til eksperter osv.

5.8	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 5.1-5.7

Fritekst

6	Yngleudbredelsestendens

6.1	Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

6.1.1

Tendens på kort sigt

Periode

Rullende 12-års-tidsvindue eller periode så tæt som muligt på det, f.eks. for rapporteringsperioden 2019-2024 er dette 2013-2024.

6.1.2

Tendens på kort sigt

Retning

Vælg en af følgende kategorier:

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

6.1.3

Tendens på kort sigt

Størrelsesorden

Minimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

Maksimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

c)	Bedste enkeltværdi

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.1.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

6.1.4

Tendens på kort sigt

Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

6.1.5

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder, kontaktoplysninger til eksperter osv.

Fritekst

6.2	Langsigtettendens (fra ca. 1980)

6.2.1

Langsigtet tendens

Periode

Perioden fra omkring 1980 til udgangen af rapporteringsperioden

6.2.2

Langsigtet tendens

Retning

Vælg en af følgende kategorier:

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

6.2.3

Langsigtet tendens

Størrelsesorden

Minimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

Maksimum

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

c)	Bedste enkeltværdi

Procentvis ændring i løbet af perioden angivet i felt 6.2.1. Angiv enten interval (a, b) og/eller bedste enkeltværdi (c).

6.2.4

Langsigtet tendens

Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

6.2.5

Kilder

Anfør bibliografiske referencer, link til websteder, kontaktoplysninger til eksperter osv.

Fritekst

6.3	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger, der supplerer de data, der anmodes om i afsnit 6.1 og 6.2.

Fritekst

7	Vigtigste belastninger og trusler

7.1	Karakterisering af belastninger

a)	Belastning

Angiv højst 20 belastninger ved hjælp af kodelisten på referenceportalen og udfyld b)-g) for hver belastning.

b)	Tidshorisont

☐	før i tiden, men ikke længere på grund af foranstaltninger

☐	nugældende

☐	nugældende og sandsynligvis i fremtiden

☐	kun i fremtiden

c)	Omfang (andel af bestanden, der er berørt)

Udfyldes for »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«:

☐	hele bestanden > 90 %

☐	størstedelen 50-90 %

☐	en mindre andel < 50 %

d)	Indflydelse (på artens bestand eller levested)

Udfyldes for »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«.

☐	Stor indflydelse

☐	Middelstor indflydelse

☐	Ringe indflydelse

e)	Sted (hvor den primære belastning er til stede)

☐	Inden for medlemsstaten

☐	Andre steder i EU

☐	Uden for EU

☐	Både i og uden for EU

☐

Ukendt

f)	Invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan

Udfyldes, når der vælges belastning på »invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan«. Vælg fra den relevante artsliste (se referenceportalen for artikel 12).

g)	Andre invasive ikkehjemmehørende arter

Valgfri

Udfyldes, hvor belastningen på »andre invasive ikkehjemmehørende arter — ud over arter, der er problematiske på EU-plan« er valgt. Vælg fra EASIN-databasen (se referenceportalen for artikel 12)

7.2	Anvendte metoder Valgfri

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

7.3	Informationskilder

Valgfri

Angiv informationskilder (URL, metadata) til underbygning af belastninger, hvis de foreligger.

7.4	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 7.1

Fritekst

8	Bevarelsesforanstaltninger

8.1	Status på foranstaltninger

Er der behov for foranstaltninger?

☐

NEJ

Hvis JA, angiv status på foranstaltningerne (vælg kun én mulighed):

a)	Foranstaltningerne er identificeret, men der er endnu ikke truffet nogen foranstaltninger.

b)	Foranstaltninger er nødvendige, men de kan ikke identificeres.

c)	En del af de identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

d)	De fleste/alle identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

8.2	Omfanget af de trufne foranstaltninger

Udfyldes, hvis »c) En del af de identificerede foranstaltninger er truffet«, eller »d) De fleste/alle identificerede foranstaltninger er truffet« (8.1) er valgt:

Har disse en indvirkning på (vælg kun én mulighed)

< 50 %

b)	50-90 % eller

> 90 %

af bestanden?

8.3	Hovedformålet med de trufne foranstaltninger

Angiv hovedformålet med de trufne foranstaltninger:

a)	Bevare artens nuværende udbredelse, bestand og/eller levesteder

b)	Udvide artens nuværende udbredelse

c)	Øge bestandens størrelse og/eller forbedre bestandens dynamik (forbedre chancerne for reproduktion, reducere dødeligheden, forbedre alders-/kønsstrukturen)

d)	Genoprette artens levested

B.	Hvis der vælges mere end én mulighed ovenfor, angives hovedformålet (det primære formål) her (dvs. vælg kun én mulighed): Opretholde den nuværende tilstand/udvide udbredelsen/øge, forbedre bestanden/genoprette levesteder

8.4	Foranstaltningernes geografiske afgrænsning

Angiv stedet for de trufne foranstaltninger (angiv kun én mulighed):

a)	Kun inden for Natura 2000

b)	Både i og uden for Natura 2000

c)	Kun uden for Natura 2000

8.5	Reaktion på foranstaltningerne

(når foranstaltningerne begynder at neutralisere belastningen og har positive virkninger)

Angiv tidsrammen for reaktionen på foranstaltningerne (med hensyn til hovedformålet angivet i felt 8.3) — (angiv kun én mulighed):

a)	Kortsigtet reaktion (inden for den nuværende rapporteringsperiode, f.eks. 2019-2024)

b)	Reaktion på mellemlang sigt (inden for de næste to rapporteringsperioder, f.eks. 2025-2036)

c)	Langsigtet reaktion (efter f.eks. 2036)

8.6	Liste over de vigtigste bevarelsesforanstaltninger

Angiv højst 20 foranstaltninger ved hjælp af kodelisten på referenceportalen for artikel 12.

8.7	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 8.1-8.6

Fritekst

9	Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

Indberettes for alle bilag I-arter og arter, der ikke er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF, og som udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde (tjeklisten for fuglearter i referenceportalen bør anvendes)

9.1	Bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket (særligt beskyttelsesområde (SPA))

(på nationalt plan, herunder alle lokaliteter, hvor arten findes)

Enhed

Brug samme enhed som i felt 3.2.a)

Minimum

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

Maksimum

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

d)	Bedste enkeltværdi

Antal (ubearbejdet, dvs. ikke afrundet). Angiv enten interval (b, c) og/eller bedste enkeltværdi (d).

9.2

Type skøn

Bedste skøn/flerårig middelværdi/95 % konfidensinterval/minimum

9.3	Bestandens størrelse inden for netværket Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

9.4	Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket Retning

Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket i den periode, der er angivet i felt 4.1.1. Vælg en af følgende kategorier:

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

9.5	Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

9.6	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 9.1-9.5

Fritekst

10	Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (species action plans (SAP)), forvaltningsplaner (management plans (MP)) og korte forvaltningserklæringer (brief management statements (BMS))

Udfyldes på artsniveau/underartsniveau

10.1	Type international plan

SAP/MP/BMS [artshandlingsplan/forvaltningsplan/kort forvaltningserklæring] (listen over arter med SAP/MP/BMS på referenceportalen bør anvendes), der kan vælges flere planer).

10.2	Er der vedtaget en national plan i tilknytning til den internationale artshandlingsplan (SAP)/forvaltningsplan (MP)/korte forvaltningserklæring (BMS)?

☐

NEJ

10.3	Vurdering af effektiviteten af artshandlingsplaner (SAP) for globalt truede arter

Angiv, om artens nationale status (med hensyn til antal og udbredelse) (vælg kun én mulighed):

a)	bevæger sig i retning af planens mål

b)	er uændret

c)	bevæger sig i den forkerte retning i forhold til planens mål

10.4	Vurdering af forvaltningsplanernes (MP) effektivitet for jagtbare arter med usikker status

Angiv, om artens nationale status (med hensyn til antal og udbredelse) (vælg kun én mulighed):

forbedres

b)	er uændret

c)	forværres yderligere

10.5	Kilder til yderligere oplysninger

Link (f.eks. til nationale planer), offentliggjorte rapporter osv.

Fritekst

11	Oplysninger vedrørende arter i bilag II til direktiv 2009/147/EF

Udfyldes på artsniveau/underartsniveau

11.1	Jages arten på nationalt plan?

Jages arten på nationalt plan?

☐

NEJ

Hvis ja, udfyldes felt 11.2 til 11.4.

11.2	Vildtudbytte

Angiv nationale vildtudbyttestatistikker for rapporteringsperioden.

Enhed

individer

Sæson

(valgfrit)

Angiv, om disse oplysninger vedrører en vinter- eller trækbestand (hvis det ikke er udfyldt, antages det, at der ikke skelnes mellem vinter- og trækbestande).

c)	Statistikker/antal (individer)

Fremlæg statistikker pr. jagtsæson eller pr. år (hvis der ikke anvendes sæson) for rapporteringsperioden.

Sæson/år 1

Sæson/år 2

Sæson/år 3

Sæson/år 4

Sæson/år 5

Sæson/år 6

Min. (ubearbejdet tal, dvs. ikke afrundet)

Maks. (ubearbejdet tal, dvs. ikke afrundet)

Ukendt

11.3	Vildtudbytte Anvendt metode

Vælg en af følgende metoder:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data

11.4	Supplerende oplysninger Valgfri

Andre relevante oplysninger ud over de data, der anmodes om i felt 11.1-11.3

Fritekst

Forklarende bemærkninger

til støtte for det rapporteringsformat, der er omhandlet i artikel 12 i direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning

DEL A

DET GENERELLE RAPORTFORMAT

Medlemsstat

De vigtigste resultater i henhold til direktiv 2009/147/EF

1.1.

Tekst på nationalt sprog

1.2.

Oversættelse til engelsk (valgfrit)

1.3.

Betegnelse, kode og sæson for arten/underarten i succeshistorier

Generelle informationskilder om gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF

2.1.

Generelle oplysninger om direktiv 2009/147/EF

2.2.

Oplysninger om Natura 2000-netværket (særlige beskyttelsesområder (SPA))

2.3.

Overvågningsordninger (artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

2.4.

Beskyttelse af arter (artikel 5-8 i direktiv 2009/147/EF)

2.5.

Gennemførelse af direktivet (retsakter)

Forskning og arbejde, der kræves som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig anvendelse af fuglebestande (artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

3.1.

Nationalt fugleatlas

3.2.

Oversigt over national overvågning af fugle

3.3.

National rødliste for fugle

3.4.

Andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. national oversigt over foranstaltninger vedrørende truede arter)

Ikkehjemmehørende fuglearter (artikel 11 i direktiv 2009/147/EF)

4.1.

Videnskabelig artsbetegnelse

4.2.

Subspecifik enhed

4.3.

Hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel

4.4.

Samråd med Kommissionen

4.5.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

DEL B

FORMAT TIL RAPPORTERING AF STATUS OG TENDENSER FOR FUGLEARTER (ARTIKEL 12 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Arter, der skal indberettes

Forklarende bemærkninger til udfyldelse af rapportformatet for status og tendenser for fuglearter

Artsoplysninger

1.1.

Medlemsstat

1.2.

Artskode

1.3.

EURING-kode

1.4.

Videnskabelig artsbetegnelse

1.5.

Subspecifik bestand

1.6.

Alternativ videnskabelig artsbetegnelse

1.7.

Almindelig betegnelse (valgfrit)

Sæson

2.1.

Sæson

2.2.

Førstegangsindberetning

2.3.

Yderligere oplysninger

Bestandens størrelse

3.1.

År eller periode

3.2.

Bestandens størrelse

3.3.

Type skøn

3.4.

Anvendt metode

3.5.

Kilder

3.6.

Ændring og begrundelse for ændring (siden sidste rapport)

3.7.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Tendenser for bestanden

4.1.

Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

4.1.1.

Kortsigtet tendensperiode

4.1.2.

Kortsigtet tendensretning

4.1.3.

Tendensens omfang på kort sigt

4.1.4.

Tendens på kort sigt — anvendt metode

4.1.5.

Kilder

4.2.

Tendens på lang sigt (siden ca. 1980)

4.2.1.

Langsigtet tendensperiode

4.2.2.

Langsigtet tendensretning

4.2.3.

Tendensens omfang på lang sigt

4.2.4.

Tendens på lang sigt — anvendt metode

4.2.5.

Kilder

4.3.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

5.1.

Følsomme arter

5.2.

År eller periode

5.3.

Kort over yngleudbredelse

5.4.

Yngleudbredelsesområdets størrelse

5.5.

Anvendt metode

5.6.

Supplerende kort (valgfrit)

5.7.

Kilder

5.8.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Yngleudbredelsestendens

6.1.

Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

6.1.1.

Kortsigtet tendensperiode

6.1.2.

Kortsigtet tendensretning

6.1.3.

Tendensens omfang på kort sigt

6.1.4.

Tendens på kort sigt — anvendt metode

6.1.5.

Kilder

6.2.

Langsigtet tendens (fra ca. 1980)

6.2.1.

Langsigtet tendensperiode

6.2.2.

Langsigtet tendensretning

6.2.3.

Tendensens omfang på lang sigt

6.2.4.

Tendens på lang sigt — anvendt metode

6.2.5.

Kilder

6.3.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Vigtigste belastninger og trusler

7.1.

Karakterisering af belastninger

7.2.

Anvendte metoder (valgfrit)

7.3.

Informationskilder (valgfrit)

7.4.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Bevarelsesforanstaltninger

8.1.

Status på foranstaltningerne

8.2.

Omfanget af de trufne foranstaltninger

8.3.

Hovedformålet med de trufne foranstaltninger

8.4.

Foranstaltningernes geografiske placering

8.5.

Resultat af foranstaltningerne

8.6.

Liste over de vigtigste bevarelsesforanstaltninger

8.7.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

9.1.

Bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket (særligt beskyttelsesområde, SPA)

9.2.

Type skøn

9.3.

Størrelse af bestanden inden for netværket — anvendt metode

9.4.

Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — retning

9.5.

Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — anvendt metode

9.6.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

10.

Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (species action plans, SAP), forvaltningsplaner (management plans, MP) og korte forvaltningserklæringer (brief management statements, BMS)

10.1.

Type international plan

10.2.

Er der vedtaget en national plan i tilknytning til den internationale (artshandlingsplan (SAP)/forvaltningsplan (MP)/korte forvaltningserklæring (BMS)?

10.3.

Vurdering af effektiviteten af artshandlingsplaner (SAP) for globalt truede arter

10.4.

Vurdering af forvaltningsplanernes (MP) effektivitet for jagtbare arter med usikker status

10.5.

Kilder til yderligere oplysninger

11.

Oplysninger vedrørende arter i bilag II (artikel 7 i direktiv 2009/147/EF)

11.1.

Jages arten på nationalt plan?

11.2.

Vildtudbytte

11.3.

Vildtudbytte — anvendt metode

11.4.

Yderligere oplysninger (valgfrit)

Referencer

Indledning

Et centralt element i gennemførelsen af direktiv 2009/147/EF og dets succes er et godt informationsniveau om status og tendenser for fuglearter som krævet i direktivets artikel 12. Der er behov for data og oplysninger i et struktureret og sammenligneligt format, så at Kommissionen kan indsamle og analysere dataene. Retsgrundlaget for at levere data i et struktureret format er artikel 12, stk. 1, andet afsnit.

Dette dokument indeholder oplysninger om og vejledning i, hvordan de forskellige datafelter i det rapportformat, der er omhandlet i artikel 12, udfyldes (del A og del B). Det består hovedsagelig af beskrivelser af de oplysninger, der skal indberettes i hvert felt, og de grundlæggende krav, som de indberettede oplysninger skal opfylde.

Mere detaljerede beskrivelser af begreberne og metoderne for de indberettede oplysninger kan findes i retningslinjer, der ikke er en del af denne gennemførelsesretsakt. Yderligere dokumentation, der bør anvendes til korrekt udfyldelse af rapportformatet, stilles desuden til rådighed online på referenceportalen for artikel 12.

Referenceportalen for artikel 12

Referenceportalen indeholder dokumentation vedrørende oplysningerne i rapportformaterne i henhold til artikel 12 i direktiv 2009/147/EF.

Den omfatter:

—	rapportformatet og forklarende bemærkninger og retningslinjer

—	referencemateriale, f.eks. tjeklister for fuglearter, liste over belastninger og trusler, liste over bevaringsforanstaltninger og de europæiske net (10 × 10 km ETRS), som bør anvendes til kortlægning af udbredelsen

—	eksempler til illustration af retningslinjerne.

DEL A

DET GENERELLE RAPORTFORMAT

Den generelle rapport er et kort struktureret format, der har til formål at opsummere de vigtigste fakta og tal om den generelle gennemførelse af direktiv 2009/147/EF, herunder links til mere detaljerede informationskilder.

Hver medlemsstat forventes at udarbejde en generel rapport, der dækker hele medlemsstatens europæiske område.

Alle officielle EU-sprog kan anvendes i fritekstfelterne. Det anbefales dog at anvende engelsk.

Alle internetadresser i indberetningsfelterne skal angives fuldt ud, herunder det indledende »http://« eller »https://«, hvis det er relevant.

Medlemsstat

Medlemsstaterne bør vælge den landekode på to bogstaver fra ISO 3166, som svarer til dem, på den liste, der findes på referenceportalen for artikel 12. Der skal ikke indsendes særskilte generelle rapporter for regionale enheder.

1. DE VIGTIGSTE RESULTATER I HENHOLD TIL DIREKTIV 2009/147/EF

Dette afsnit har til formål at informere om de vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF — herunder netværket af særlige beskyttelsesområder — i medlemsstaten i rapporteringsperioden. Oplysningerne skal først og fremmest gives på det nationale sprog (felt 1.1) med en oversættelse til engelsk, hvis muligt (valgfrit felt 1.2).

1.1. Tekst på nationalt sprog

Vigtigste resultater:

Beskriv kort de vigtigste resultater i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet i rapporteringsperioden med særlig vægt på netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA). Dette kan f.eks. omfatte:

—	påviste fordele for forskellige arter

—	erfaringer med nye eller forbedrede forvaltningsteknikker

—	positive ændringer i offentlighedens accept af beskyttelsen af biodiversiteten

—	forbedret samarbejde mellem myndigheder, naturbeskyttelsesfolk og andre interessegrupper

—	vigtige håndhævelsessager

—	initiativer til at kombinere etablering af Natura 2000-områder med den lokale økonomi

—	foranstaltninger, der er truffet for at minimere invasive arters indvirkning på hjemmehørende fuglearter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1143/2014 om invasive ikkehjemmehørende arter (1)

—	oplysninger, der supplerer oplysningerne i afsnit 3 om forskning og arbejde, der kræves som grundlag for beskyttelse, forvaltning og bæredygtig anvendelse af fuglebestande. Dette kan omfatte forslag til presserende forskning, der kræver EU-koordinering (f.eks. via LIFE-finansiering)

—	trufne foranstaltninger og deres virkning (resultater)

—	succesfaktorer, fremtidsudsigter og Natura 2000's rolle

Eksempler på succeshistorier

Fortælling af »succeshistorier« (hvis der har været nogle) giver medlemsstaten mulighed for at vise et eksempel på, hvordan direktivet fungerer i deres land. Hver succeshistorie bør være baseret på en systematisk enhed (taxon), der har udvist en reel forbedring i rapporteringsperioden, dvs. en stigende tendens i bestanden på kort sigt (formering eller overvintring) uanset dens langsigtede tendens eller en stabil/svingende kortvarig tendens for bestanden i lyset af langsigtede faldende tendenser. De beskrevne forbedringer bør være baseret på bevaringsforanstaltninger og bør vedrøre den nuværende rapporteringsperiode, men kan meget vel omfatte foranstaltninger, der er påbegyndt på et tidligere tidspunkt.

Foreslået struktur:

—	Angiv art/sæson

—	Baggrund for arterne, den hidtidige udvikling og årsagerne hertil (belastninger osv.), udfordringer med hensyn til bevarelse

—	Trufne foranstaltninger og deres virkning (resultater)

—	Natura 2000-netværkets rolle (hvis relevant)

—	Succesfaktorer

—	Fremtidsudsigter

Teksten må højst være 2-3 sider lang. Hvis en medlemsstat ønsker at tilføje yderligere dokumentation til den krævede dokumentation, bør den notere disse bilag og deres filtyper sidst i dette felt og uploade de relevante filer til EEA's rapporteringsmekanisme sammen med resten af rapporten.

1.2. Oversættelse til engelsk (valgfrit)

Dette er et valgfrit felt til oversættelse af oplysningerne i felt 1.1 til engelsk (hvis de blev indberettet på et andet sprog).

1.3. Betegnelse, kode og sæson for arten/underarten i succeshistorier

Dette felt skal udfyldes, hvis en succeshistorie bruges til at fremhæve de vigtigste resultater af direktivet, der er beskrevet i felt 1.1. Der kan vælges flere arter.

Udfyld:

a)	Fugleartens kode og betegnelse

Sæson

2. GENERELLE INFORMATIONSKILDER OM GENNEMFØRELSEN AF DIREKTIV 2009/147/EF

Dette afsnit har til formål at lede den interesserede offentlighed i retning af informationskilder vedrørende direktiv 2009/147/EF og netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) i den pågældende medlemsstat. Generelt kræves der kun links til internetadresser. Fritekst kan dog også anvendes, når der er behov for at forklare, hvordan man får adgang til informationskilden, f.eks. i tilfælde af flere informationskilder. Alle følgende felter skal udfyldes.

2.1. Generelle oplysninger om direktiv 2009/147/EF

Angiv links til generelle oplysninger om direktivet (f.eks. en national portal, der præsenterer EU's naturdirektiver).

2.2. Oplysninger om Natura 2000-netværket (særlige beskyttelsesområder (SPA))

Angiv links til generelle oplysninger om netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) (f.eks. onlinedatabaser over Natura 2000-områder, publikationer, der præsenterer netværket).

2.3. Overvågningsordninger (artikel 4, stk. 1, og artikel 10 i direktiv 2009/147/EF)

Angiv links til generelle oplysninger om overvågning (f.eks. portal med nationale overvågningsordninger og overvågningsretningslinjer).

2.4. Beskyttelse af arter (artikel 5-8 i direktiv 2009/147/EF)

Angiv links til generelle oplysninger om beskyttelse af arter.

2.5. Gennemførelse af direktivet (retsakter)

Angiv links til generelle oplysninger om gennemførelsen af direktivet.

3. FORSKNING OG ARBEJDE, DER KRÆVES SOM GRUNDLAG FOR BESKYTTELSE, FORVALTNING OG BÆREDYGTIG ANVENDELSE AF FUGLEBESTANDE (ARTIKEL 10 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit vedrører forpligtelsen i henhold til artikel 10, stk. 2, i direktiv 2009/147/EF til, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan træffe passende foranstaltninger til koordinering af forskningen og det arbejde, der er nødvendigt som grundlag for beskyttelse, forvaltning og anvendelse af hjemmehørende fuglebestande. Yderligere fritekstoplysninger af relevans for gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 2009/147/EF kan gives i afsnit 1 (vigtigste resultater). De oplysninger, der anmodes om, er begrænset til:

3.1. Nationalt fugleatlas

Angiv titlen på det seneste nationale fugleatlas (felt 3.1.1) med oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.1.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.1.3).

3.2. Oversigt over national overvågning af fugle

Angiv titlen eller lignende samt en kort beskrivelse af nationale oversigter over overvågning af fugle, der er offentliggjort i rapporteringsperioden, herunder omfattede arter, vigtigste resultater osv. (felt 3.2.1), med højst 500 tegn. Angiv oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.2.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.2.3). Felt 3.2.1 til 3.2.3 bør gentages, hvis der er udgivet mere end én oversigt.

3.3. National rødliste for fugle

Angiv titlen på de seneste nationale rødlister for fugle (felt 3.3.1) med oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.3.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.3.3).

3.4. Andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. national oversigt over foranstaltninger vedrørende truede arter)

Angiv titlen eller lignende samt en kort beskrivelse af andre publikationer af interesse for hele EU (f.eks. en national oversigt over foranstaltninger for truede arter), enten offentliggjort i rapporteringsperioden eller nylige publikationer, herunder omfattede arter, vigtigste resultater osv. (felt 3.4.1), med højst 500 tegn. Angiv oplysninger om udgivelsesåret (felt 3.4.2) og weblink eller bibliografisk reference (felt 3.4.3). Felt 3.4.1-3.4.3 bør gentages, hvis der er udgivet mere end én oversigt, og højst ti publikationer bør indberettes.

Mere generelle oplysninger om gennemførelsen af artikel 10 i direktiv 2009/147/EF kan tilføjes i et fritekstfelt under »De vigtigste resultater inden for rammerne af direktiv 2009/147/EF« i afsnit 1.

4. IKKEHJEMMEHØRENDE FUGLEARTER (ARTIKEL 11 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit vedrører forpligtelsen i henhold til artikel 11 i direktiv 2009/147/EF til at »Medlemsstaterne påser, at der ved indførelse af fuglearter, som ikke i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, ikke tilføjes den lokale flora og fauna nogen skade. De rådfører sig med Kommissionen herom.«

Dette afsnit udfyldes ikke, hvis der ikke er blevet rådført om, besluttet eller gennemført nogen indførsler i henhold til artikel 11 i rapporteringsperioden.

Hver art indberettes som følger:

4.1. Videnskabelig artsbetegnelse

Angiv den videnskabelige artsbetegnelse.

4.2. Subspecifik enhed

Hvis det er relevant, anvendes den subspecifikke beskrivelse af bestanden.

4.3. Hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel

Angiv hovedindholdet af den retlige afgørelse om indførsel (fritekst, højst 250 tegn), herunder oplysninger om begrundelse, antal individer og tilladelsens varighed.

4.4. Samråd med Kommissionen

Angiv datoen for samråd med Kommissionen.

4.5. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Yderligere oplysninger vedrørende afsnit 4 kan angives i det valgfrie felt 4.5.

DEL B

FORMAT TIL RAPPORTERING AF STATUS OG TENDENSER FOR FUGLEARTER (ARTIKEL 12 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Arter, der skal indberettes

Taksonomi og nomenklatur

Den taksonomi og nomenklatur, der anvendes i artikel 12-tjeklisten for arter (findes på referenceportalen), afspejler det, der anvendes på Den Europæiske Unions liste over fugle (herefter »EU's fugleliste«) (2). Den udgave af EU's fugleliste, der blev offentliggjort i august 2015 og ajourført i 2018, omfattede de taksonomiske og nomenklaturmæssige ændringer, der blev foreslået i del Hoyo & Collar (2014) (3), og de relevante ændringer i forhold til del Hoyo & Collar (2016). Der vil blive udført taksonomiske ajourføringer for at opretholde overensstemmelsen med de taksonomiske referencer, der anvendes af IUCN.

Generelt anmodes der primært om indberetning på artsniveau, da dette er den taksonomiske enhed, der henvises til i hele direktivets tekst, samt den enhed, der er anvendt til tidligere omfattende statusvurderinger af EU's fugle. I et mindretal af tilfældene anmodes der imidlertid om rapporter for »subspecifikke enheder« — dvs. underarter eller særskilte bestande — hvis status er af særlig interesse og/eller politisk relevans (f.eks. i forbindelse med lister på underartsniveau i bilagene til direktivet). Nærmere oplysninger om begrundelsen for, hvilke subspecifikke bestande der skal rapporteres særskilt, findes i retningslinjerne for teknisk vejledning om begreber og definitioner. For nemheds skyld anvendes udtrykket »art« i de fleste tilfælde nedenfor, selv om der også henvises til subspecifikke enheder.

Regelmæssigt forekommende arter

Medlemsstaterne bør rapportere om alle »regelmæssigt forekommende« ynglearter (selv om deres bestande er små eller betragtes som »marginale«) for at gøre det muligt at danne sig et overblik over deres bestands størrelse og tendens i hele EU. En art kan anses for at forekomme regelmæssigt, hvis den f.eks. er avlet inden for mindst fire af de seks år, der er omfattet af rapporteringsperioden. Arter, der forekommer mindre regelmæssigt, skal også indberettes, hvis deres nationale bestand i de år, hvor de forekommer, kan udgøre en betydelig andel (f.eks. > 1 %) af den samlede EU-bestand, eller hvis de tidligere er forekommet mere regelmæssigt (se også »Uddøde arter« nedenfor). Der bør anvendes lignende kriterier for relevante (se nedenfor) vinter- og trækarter. Regelmæssigt forekommende arter angives med koden for forekomst PRE i artikel 12-tjeklisten for fuglearter på referenceportalen.

Vinter- og trækfuglearter

Vigtigste vinterarter

Desuden bør medlemsstaterne rapportere om visse vigtige overvintrende arter — navnlig migrerende vandfugle såsom andefugle (ænder, gæs og svaner) og vadefugle (kystfugle) — som er betydeligt mere udbredte i EU om vinteren, og/eller hvis bestandstørrelse og -tendens overvåges bedre om vinteren (når de samles i store antal på et relativt lille antal steder). For disse arter kan vurderingen af deres EU-bestandstatus primært (eller i nogle tilfælde udelukkende) være baseret på data for deres vinterbestande, så der anmodes om vinterrapporter fra alle medlemsstater, hvor de regelmæssigt overvintrer (se også »Regelmæssigt forekommende arter« ovenfor). Yderligere oplysninger om rationalet bag den undergruppe af arter, for hvilke vinterrapportering er obligatorisk, findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

Udløsere af kvalificering som særligt beskyttelsesområde (SPA) (herunder arter opført i bilag I) og arter opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF, der forekommer i vintersæsonen og under træk.

Desuden anmodes der om vinterrapporter for en række andre regelmæssigt overvintrende arter, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, men som på grund af deres forekomst om vinteren er opført i bilag I til direktivet eller opført/identificeret af medlemsstaterne som udløsere af klassificering som særlige beskyttelsesområder (SAP) på nationalt plan. I alle sådanne tilfælde giver vinterrapporterne vigtige oplysninger om den nationale gennemførelse af direktivet, selv om de indberettede data om bestandens størrelse og tendenser ikke altid kan anvendes til en samlet vurdering af EU's overvintringsbestand.

Generelt er medlemsstaterne ikke forpligtet til at rapportere om bestandens størrelse eller tendens for trækfuglearter (dvs. som er på vej til eller fra deres yngle- og overvintringsområder), fordi nationale data om bestandens størrelse og tendens er vanskelige at aggregere på EU-plan uden detaljerede supplerende oplysninger, der ville gøre det muligt at foretage den fortolkning, der er nødvendig for at muliggøre dobbelttælling.

Der anmodes dog stadig om træksæsonrapporter for visse vigtige migrerende arter, for hvilke der ellers ikke ville blive indberettet vigtige oplysninger. Disse omfatter bl.a.:

—	arter opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF

—	andre migrerende arter, hvis forekomst under træk udløser klassificeringer som særlige beskyttelsesområder på nationalt plan (4) (som angivet i artstjeklisten på referenceportalen).

I disse tilfælde giver de (forenklede) trækrapporter vigtige oplysninger om f.eks. størrelsen af bestanden af trækarter, der udløser klassificering som særlige beskyttelsesområder, nationale belastninger og trusler mod vigtige trækarter, som ellers ikke ville blive fanget andre steder.

Medlemsstaterne forventes at indberette vinterarter i bilag II, undtagen stationære arter, for hvilke der kun kræves en avlsrapport. Der forventes også forenklede trækrapporter for bilag II-trækarter, som ikke overvintrer eller yngler i landet.

Yderligere oplysninger om rapportering vedrørende disse særlige artsgrupper kan findes i

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Omstrejfende og lejlighedsvise arter

Ved omstrejfende eller »tilfældigt forekommende« fugle forstås fugle, der har forvildet sig langt uden for deres normale yngle-, overvintrings- eller trækområde. Over 300 arter optræder i afsnittet kategori A »omstrejfende« på EU's fugleliste, og flere andre forekommer regelmæssigt i dele af EU, men kun som omstrejfende i andre medlemsstater. Da forekomsten af omstrejfende fugle er uforudsigelig og sandsynligvis i vid udstrækning afspejler ydre faktorer (klimatiske forhold i vigtige migrationsperioder, tendenser uden for EU osv.), er det ikke nødvendigt at indberette dem i artikel 12-rapporter. Det samme gælder for »lejlighedsvise« arter, som kan være tættere på deres normale udbredelsesområde, men hvis forekomst i den pågældende medlemsstat og/eller sæson ikke er regelmæssig eller stabil (jf. »Regelmæssigt forekommende arter« ovenfor).

Nyankomne arter

I nogle tilfælde yngler eller overvintrer en art endnu ikke regelmæssigt, men det er sandsynligt — f.eks. baseret på nyere mønstre for forekomst eller lignende tendenser i nabolande — at den er i færd med at kolonisere eller blive etableret som regelmæssigt besøgende. I disse tilfælde opfordres medlemsstaterne til at indberette de pågældende arter, selv om det ikke er muligt at give nærmere oplysninger i alle de relevante afsnit og felter nedenfor. For arter, der er opført på den nationale tjekliste med forekomsten »ARR« — der angiver, at de har koloniseret medlemsstaten i den kortsigtede tendensperiode — vil kvalitetssikringen/kvalitetskontrollen blive lempet for visse felter (f.eks. felt 4.2.1 »langsigtet tendensperiode«). Hvis arten ikke allerede er opført på medlemsstatens artstjekliste, kan den tilføjes, når den nationale rapport om rapporteringsmekanismen indsendes.

Se også felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for vejledning om det specifikke spørgsmål om indberetning af tendenser ud fra en startbestand på nul (dvs. nyankomne arter).

Uddøde arter

Arter, der uddøde nationalt før 1980 (dvs. omkring det tidspunkt, hvor direktiv 2009/147/EF blev vedtaget/trådte i kraft), bør ikke indberettes, medmindre der er et nationalt genindførelsesprojekt i gang. Der bør dog fremlægges rapporter for alle arter, der tidligere er forekommet regelmæssigt, men som er blevet udryddet nationalt siden 1980 (dvs. de arter, der er opført med forekomsten »EXBA« på den nationale tjekliste). Dette omfatter arter, for hvilke den sidste registrering (også selv om der kun var tale om et enkelt individ) blev registreret efter den dato, hvor direktivet trådte i kraft i medlemsstaten. Disse arter havde tidligere en permanent/regelmæssig forekomst i medlemsstaten.

I det særlige tilfælde med tidligere avlsarter, der ikke længere yngler regelmæssigt, men som stadig forekommer i yngletiden (f.eks. som uparrede individer), bør medlemsstaterne fortsat behandle disse som »regelmæssigt forekommende« (5), navnlig når deres status (f.eks. listen i bilag I til direktiv 2009/147/EF og/eller den generelle sjældenhed) betyder, at den fortsatte tilstedeværelse af et lille antal individer stadig kan være af bred interesse.

Arter, der har koloniseret i små mængder, men som ikke er blevet etableret og derfor er blevet udryddet igen nationalt, alle siden 1980, bør behandles som lejlighedsvise arter og behøver ikke at blive indberettet.

Selv om det ikke altid vil være muligt at udfylde alle de relevante afsnit og felter for en art, der er opført som »EXBA«, er det vigtigt at registrere det år, hvor den uddøde nationalt (eller hvor den ikke længere forekom regelmæssigt, hvis dette ikke var klart (6)), og den omtrentlige størrelse af dens nationale bestand (og yngleområde, hvor det er relevant) omkring 1980, så der kan tages hensyn til omfanget og hastigheden af dens tilbagegang (se også felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for mere detaljerede oplysninger om tendensen for arter, der uddøde i løbet af tendensperioden).

Ikkehjemmehørende bestande

Ud over »naturligt forekommende fugle i vild tilstand«, jf. direktivets artikel 1, kræves der også indberetning for alle bestande af tre i vid udstrækning indførte arter, der er opført i direktivets bilag II (Branta canadensis (7), Meleagris gallopavo og Phasianus colchicus (8)), og for vildtlevende bestande af Columba livia. Indberetning af andre ikkehjemmehørende arter (herunder dem, der er opført i kategori C på EU's fugleliste (9)) er valgfri, men der tilskyndes hertil i tilfælde, hvor medlemsstaten er vært for en ikkehjemmehørende bestand af en art, der forekommer naturligt andre steder i EU (og derfor er opført i kategori A »hjemmehørende«/»regelmæssig« på EU's fugleliste), eller hvor arten udgør en trussel mod hjemmehørende bestande/arter (f.eks. dem, der er opført på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan (10): Oxyura jamaicensis, Alopochen aegyptiaca, Threskiornis aethiopicus, Corvus splendens, Pycnonotus cafer og Acridotheres tristis).

Tabel 1

Oversigt over arter, der bør indberettes efter forekomstkategorier og artskoder på tjeklisten for fugle i henhold til artikel 12

Kode for forekomst/artskode (fra artikel 12-tjeklisten på referenceportalen)	Beskrivelse	Indberetningspligt
PRE	Regelmæssigt forekommende	Skal indberettes
ARR	Nyankomne	Ikke obligatorisk, men anbefales
EXBA	Arter, der uddøde efter 1980	Skal indberettes
f.eks.A115-X	X betegner en ikkehjemmehørende delbestand af en art	Ikke obligatorisk, men anbefales Obligatorisk indberetning KUN for arterne A044-X Branta canadensis, A115-X Phasianus colchicus, A460-X Meleagris gallopavo (ikkehjemmehørende bestande) og A206-X Columba livia (vildtlevende bestande).

Forklarende bemærkninger til udfyldelse af rapportformatet for status og tendenser for fuglearter

Rapportformatet bør udfyldes for hver art og for hver sæson, der er omfattet af kriterierne i tabel 2. De arter, der skal rapporteres om, er opført på artikel 12-tjeklisten.

For nogle medlemsstater bør der fastsættes et særskilt rapporteringsformat for særskilte regionale enheder. Dette gælder Azorerne (Portugal), Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien). Tidligere vurderinger på EU-plan har vist, at mange makaronesiske fuglebestande har en meget anderledes status og tendens end bestandene i Iberia, så der er blevet gennemført særskilt rapportering for regionale områder siden rapporteringsperioden 2008-2012.

Formatet for rapporten om status og tendenser for fuglearter (»artsrapport«) består af elleve afsnit som følger:

Sæsonrapportering

(1)

Artsoplysninger

(2)

Sæson

(3)

Bestandens størrelse

(4)

Tendenser for bestanden

(5)

Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

(6)

Yngleudbredelsestendens

(7)

Vigtigste belastninger og trusler

(8)

Bevarelsesforanstaltninger

(9)

Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder (SPA))

Indberetning på arts-/underartsniveau

(10)

(11)

Oplysninger vedrørende arter, der er opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF

Tabel 2

Afsnit i artsrapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, overvintrings- og træksæson for forskellige kategorier af fuglearter (herunder arter, der er opført i bilag I og bilag II til direktiv 2009/147/EF og andre migrerende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde (SPA))

Bilag I og ynglende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde (herunder stationære arter)

Bilag I og overvintrende arter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde

Bilag I og trækarter, der udløser klassificering som særligt beskyttelsesområde

Bilag II ynglende arter (inkl. stationære arter)

Bilag II overvintrende arter

Bilag II trækarter

Andre ynglende arter

Andre vigtige overvintrende arter

Sæsonrapportering

1.	Oplysninger om arter

Sæson

3.	Bestandens størrelse

hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1)

4.	Bestandtendens

valgfrit

5.	Kort over yngleudbredelse og yngleudbredelsesområdets størrelse

6.	Yngleudbredelsestendens

7.	Største belastninger og trusler

hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1)

8.	Bevarelsesforanstaltninger

hvis der udløses særlige beskyttelsesområder (*1)

9.	Natura 2000-dækning (særlige beskyttelsesområder, SPA)

Hvis der udløses særlige beskyttelsesområder

Artsrapportering

10.	Fremskridt med hensyn til handlings- og forvaltningsplaner

hvis relevant

11.	Oplysninger vedrørende bilag II

hvis opført i bilag II

Indberetninger om »yngleaktivitet«, »overvintring« og »træk« i tabel 2 svarer til den sæson, der er valgt i afsnit 2 i rapporteringsformatet.

Der henvises til afsnittet »Arter, der skal indberettes« ovenfor for yderligere forklaringer på forekomster af arter, der skal indberettes.

For så vidt angår stationære arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF anmodes der kun om én rapport baseret på data om ynglesæsonen (ynglerapport), men belastninger og trusler og bevarelsesforanstaltninger (rapporteret i afsnit 7 og 8) bør dække hele året, ikke kun belastninger eller foranstaltninger, der er specifikke for ynglesæsonen.

Med hensyn til bilag I og andre arter, der udløser særlige beskyttelsesområder (SPA), i direktiv 2009/147/EF, med forskellige yngle-, overvintrings- og/eller trækbestande i medlemsstaten, bør der være særskilte rapporter om yngle- og overvintringsarter og et udvalg af trækarter som angivet i artikel 12-tjeklisten.

For stationære arter, der er opført i bilag II, kræves det kun, at der indsendes en rapport for ynglesæsonen.

Afsnit 10 bør udfyldes for arter med internationale (11) artshandlingsplaner (SAP), forvaltningsplaner (MP) eller korte forvaltningserklæringer (BMS) (som angivet i artstjeklisten på referenceportalen).

Selv om ikke alle data, der anvendes i rapporten, vil blive indsamlet i løbet af rapporteringsperioden, bør rapporten indeholde oplysninger af relevans for rapporteringsperioden (f.eks. 2019-2024). Selv om ikke alle afsnit i rapporteringsformatet er obligatoriske for hvert bilag og hver sæson, anbefales det på det kraftigste at indsende oplysningerne, hvis de findes.

Det anbefales, at alle fritekstoplysninger skrives på engelsk for at gøre det lettere at anvende dem i forbindelse med EU-analysen og for at give et bredere publikum mulighed for at læse dem.

1. ARTSOPLYSNINGER

Afsnit 1 bør udfyldes for alle regelmæssigt forekommende arter som anført på artikel 12-fugletjeklisten på referenceportalen.

1.1. Medlemsstat

Medlemsstaterne bør anvende den relevante landekode fra listen på referenceportalen. I de fleste tilfælde vil dette blot være ISO 3166-koden på to bogstaver for din medlemsstat. For nogle få medlemsstater gælder særskilt indberetning for regionale enheder (med henvisning til status for bestemte arter eller bestande i forskellige geografiske områder), og for Azorerne (Portugal), Madeira (Portugal) og De Kanariske Øer (Spanien) bør den relevante regionale kode på fire bogstaver som angivet på referenceportalen anvendes.

1.2. Artskode

Medlemsstaterne bør anvende artskoderne i artstjeklisten (og kodelisten) på referenceportalen. Der kan om nødvendigt tildeles nye koder. Yderligere oplysninger om artskodelisten og eventuelle ændringer findes på referenceportalen.

1.3. EURING-kode

Medlemsstaterne bør anvende EURING-koderne i artstjeklisten (og kodelisten) på referenceportalen. Der er blevet tildelt unikke EURING-koder til næsten alle fuglearter (og flere underarter), der er hjemmehørende i Europa, med henblik på at koordinere europæisk fugleringmærkning, og de anvendes i vid udstrækning (12).

1.4. Videnskabelig artsbetegnelse

Medlemsstaterne bør anvende de videnskabelige betegnelser i artstjeklisten på referenceportalen, som nu i vid udstrækning afspejler den nomenklatur og taksonomi, der er vedtaget i den seneste udgave af Den Europæiske Unions liste over fugle (13). I nogle få tilfælde indeholder angivelsen af videnskabelig artsbetegnelse det engelske udtryk »all others« for at angive, at den pågældende taksonomiske enhed omfatter alle de resterende (hjemmehørende) underarter, der ikke udtrykkeligt er opført i bilagene til direktivet (f.eks. »Accipiter gentilis all others«, jf. »Accipiter gentilis arrigonii«, der er opført i bilag I til direktiv 2009/147/EF). Der vil blive udført taksonomiske ajourføringer for at opretholde overensstemmelsen med de taksonomiske referencer, der anvendes af IUCN.

1.5. Subspecifik bestand

Hvor det er relevant, bør medlemsstaterne anvende de subspecifikke beskrivelser af bestanden i artstjeklisten på referenceportalen. I mange tilfælde vedrører de subspecifikke bestandbetegnelser de korte beskrivelser, der anvendes til at identificere særskilte trækrutebestande af AEWA-arter. I andre tilfælde præciserer de en taksonomisk eller nomenklaturmæssig behandling, der anvendes i tjeklisten, eller de bidrager til at skelne mellem indførte bestande af arter, der er hjemmehørende andre steder i EU.

1.6. Alternativ videnskabelig artsbetegnelse

Hvis den videnskabelige artsbetegnelse, der er anført i felt 1.4, afviger fra den, der normalt anvendes i den nationale sprogbrug, kan medlemsstaterne indsætte et alternativ her.

1.7. Almindelig betegnelse (valgfrit)

Hvis medlemsstaterne ønsker at anføre den almindelige betegnelse for arten (eller underarten), der anvendes nationalt, kan de gøre det her. Dette kan være gavnligt, hvis udkastet til rapport bliver rundsendt med henblik på kommentarer til personer, der ikke har kendskab til den videnskabelige betegnelse, eller når rapporten formidles til offentligheden.

2. SÆSON

2.1. Sæson

Vælg den sæson, hvor de fleste af de indberettede data blev indsamlet, med valgmulighederne »yngle«, »vinter« og »træk«.

2.2. Førstegangsindberetning

Hvis arten indberettes i medlemsstaten for første gang, skal det angives her. Feltet til førstegangsindberetning kan anvendes i tilfælde, hvor en art for nylig er indberettet eller rapporteret i en sæson, der ikke tidligere er blevet indberettet om. Dette felt er ikke til brug i tilfælde, hvor en arts taksonomiske betegnelse er blevet opdateret. Nogle felter i rapporteringsformatet er muligvis ikke relevante for arter, der indberettes for første gang, f.eks. ved angivelse af ændringen og årsagen til ændringen siden sidste rapporteringsperiode. Hvis der indberettes for første gang, kan dette angives ved at indtaste »Ja« i dette felt.

2.3. Yderligere oplysninger

Dette felt giver medlemsstaterne mulighed for som fritekst at indberette alle oplysninger, der anses for relevante. Hvis en art indberettes for første gang, bedes du forklare hvorfor (dvs. en nyligt registreret art eller andet). Alle andre yderligere oplysninger i dette afsnit er valgfrie.

3. BESTANDENS STØRRELSE

3.1. År eller periode

Angiv det år eller den periode, hvor bestandens størrelse senest blev fastlagt: ÅÅÅÅ (for år) og ÅÅÅÅ-ÅÅÅÅ (for periode, år-år).

Mange rapporter vil omfatte perioder, fordi størrelsen af mange arters bestande ofte anslås i forbindelse med nationale atlasprojekter, som normalt omfatter flere års feltarbejde. I mange tilfælde vil feltarbejdet række ud over grænserne for den nuværende rapporteringsperiode. Det indberettede år eller den indberettede periode bør dække den faktiske periode, hvor dataene blev indsamlet.

I nogle tilfælde vil bestandens størrelse blive anslået på grundlag af en fuldstændig artstælling eller -opgørelse, der fandt sted i en tidligere rapporteringsperiode, men som er blevet ajourført med resultaterne af regelmæssig overvågning eller ved hjælp af data fra onlinesystemer til indsamling af feltdata. Det indberettede år eller den indberettede periode bør stemme overens med den periode, som det indberettede skøn over bestandens størrelse vedrører.

3.2. Bestandens størrelse

Medlemsstaterne bør anvende de bestandenheder (felt 3.2 a) »Enhed«), der er angivet for hver kombination af art og sæson i artstjeklisten. For at gøre det muligt at beregne den samlede størrelse af bestanden på EU-plan for hver art bør alle medlemsstater indberette deres nationale data ved hjælp af den samme bestandenhed. For langt de fleste ynglearters vedkommende bør antallet indberettes i enheder af ynglepar (»p«), idet det erkendes, at skønnene for mange arter, herunder mange almindelige og udbredte arter, i praksis ofte er baseret på antallet af beboede områder (f.eks. syngende hanner) i yngletiden. Når ynglebestandens størrelse indberettes som ynglepar, men tallene stammer fra primære feltdata, der er indsamlet ved hjælp af en anden enhed (f.eks. tilsyneladende beboede reder for visse havfugle), kan disse oplysninger angives i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

I et lille mindretal af tilfælde, der involverer arter med usædvanlig/kompleks avlsbiologi eller kryptisk adfærd, er andre enheder — f.eks. ynglende hunner (»bfemales«) eller kaldende hanner (»cmales«) — mere egnede end par til rapportering af bestandens størrelse. Sådanne arter omfatter visse høgearter, vandhøns, trapper og ryper. De enheder, der skal anvendes til indberetning af bestandstørrelsen af sådanne arter, er angivet i artstjeklisten på referenceportalen.

For »vinter-« og »træk«-sæsonindberetninger bør bestandens størrelse indberettes, alt efter hvad der er relevant, ved hjælp af enheden »individer« (»i«).

Der findes tre felter til indberetning af bestandstørrelsesværdier: »b) Minimum«»c) Maksimum« og »d) Bedste enkeltværdi«. Antallet af anvendte felter varierer afhængigt af typen af de oplysninger om bestandens størrelse, der er tilgængelige for den pågældende art (se nedenfor), men bør følge en af følgende logiske kombinationer: b) og c) kun d) eller b), c) og d).

Hvis der ikke findes et præcist skøn over bestandens størrelse, og estimaterne kun foreligger som et interval (dvs. minimum — maksimum), indberettes disse to værdier i felt b) og c). Medlemsstaterne opfordres til at tilvejebringe plausible minimums- og maksimumsbestandstørrelser, selv for mindre kendte arter, for at minimere den usikkerhed, der overføres til vurderingen af den samlede EU-bestandstørrelse og -tendenser (hvilket indebærer »vægtning« efter nationale bestandstørrelser), men hvor dette ikke er muligt, kan der stadig indberettes en lavere grænse i felt 3.2 d) (helst med en supplerende bemærkning i felt 3.7, f.eks. »Maksimal bestandstørrelse vil sandsynligvis ikke overstige 100 000 par«), med »minimum« valgt under felt 3.3 »type skøn«.

Hvis bestanden er godt overvåget (og ofte, men ikke altid, er relativt lille), kan der være en enkelt præcis værdi til rådighed, som i så fald kan indberettes i felt d). I andre tilfælde kan der være et interval (minimum — maksimum) og en middelværdi eller »mest sandsynlig« værdi, som i så fald alle kan angives i felt b), c) og d).

I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) af bestandstørrelsen er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelser), skal denne anføres i feltet d) »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne b) »Minimum« eller c) »Maksimum«. Dette kan forklares i felt 3.7 (Yderligere oplysninger).

Hvis der findes rådata og/eller præcise skøn, bør disse indberettes uden afrunding på medlemsstatsniveau. En sådan afrunding vil om nødvendigt blive foretaget senere på EU-plan.

Hvis arten er forsvundet nationalt efter 1980 (dvs. dens forekomst er opført som »EXBA« i den nationale tjekliste), skal der anføres »0« i felt d), og en angivelse af tidspunktet for udryddelsen (f.eks. »Sidste registrerede yngleaktivitet i 1998.«) bør helst også angives i felt 3.7. Hvis det ikke er klart, om arten er udryddet nationalt eller stadig er meget lille, kan værdierne »0« og f.eks. »1« anføres i henholdsvis felt b) og c).

3.3. Type skøn

Vælg den mest hensigtsmæssige beskrivelse af den type bestandstørrelsesskøn, der indberettes i felt 3.2. Hvis der er angivet værdier for alle felter 3.2 b), c) og d), vælges den kategori, der bedst beskriver dataene (ofte »flerårig middelværdi« eller »95 % konfidensinterval«). Yderligere oplysninger om valgmulighederne findes nedenfor:

—

bedste skøn — det bedste tilgængelige enkelte tal (herunder hvor kun den maksimale værdi af bestandstørrelsen er tilgængelig) eller interval, der er afledt af f.eks. en bestandtælling, en samling af tal fra lokaliteter, et skøn baseret på bestandtæthed og data om udbredelse eller ekspertudtalelser, men for hvilket der ikke er beregnet 95 % konfidensgrænser. Hvorvidt et bedste skøn stammer fra overvågningsdata, ekstrapolering eller ekspertudtalelser, kan angives i felt 3.4.

—	flerårig middelværdi — gennemsnitsværdi (og interval, dvs. skøn for de værste og bedste år), hvor bestandens størrelse er blevet anslået for flere år i rapporteringsperioden (som angivet ved angivelsen i felt 3.1)

—	95 % konfidensinterval — skøn baseret på stikprøveundersøgelser eller en model, for hvilken 95 % konfidensgrænser (som indberettet i felt 3.2 b) og 3.2 c)) kan beregnes for den bedste enkeltværdi (indberettet i felt 3.2 d))

—

minimum — hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data til at give selv et løst skøn, men hvor en bestandstørrelse vides at ligge over en bestemt værdi, eller hvis de indberettede skøn over intervallet stammer fra en stikprøveundersøgelse eller et overvågningsprojekt, som sandsynligvis undervurderer den reelle bestandstørrelse.

Hvis der både er angivet intervaller (felt 3.2 b) »Minimum« og 3.2 c) »Maksimum«) og enkeltværdier (felt 3.2 d) »Bedste enkeltværdi«), skal felt 3.3 »Type skøn« svare til det mest nøjagtige skøn. Dette skal anføres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

3.4. Anvendt metode

Dette felt bruges til at beskrive den metode, der er anvendt til at anslå bestandens størrelse i felt 3.2. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. fra stikprøveundersøgelser af størstedelen af den kendte fordeling)

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. fra stikprøveundersøgelser af en lille andel af intervallet, ved hjælp af modeller baseret på tæthed og data om udbredelse eller fra et eksisterende skøn, der er ajourført ved hjælp af tendensdata)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Hvis der angives både intervaller (felt 3.2 b) »Minimum« og 3.2 c) »Maksimum«) og enkeltværdier (felt 3.2 d) »Bedste enkeltværdi«), skal den anvendte metode svare til det mest nøjagtige skøn. Dette skal anføres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«.

3.5. Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 3.1-3.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den inden for seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

3.6. Ændring og begrundelse for ændring (siden sidste rapport)

Dette felt anvendes til at angive, om der er sket ændringer siden den foregående rapporteringsperiode i den indberettede bestandstørrelse, og i bekræftende fald til at beskrive typen af denne ændring.

Hvis der er tale om en ændring, angiv hvilken af følgende muligheder b)-f), der finder anvendelse (det er muligt at svare »Ja« på mere end én af valgmulighederne b)-f) (14):

a)	Nej, der er ingen ændringer

b)	Ja, på grund af reelle ændringer

c)	Ja, på grund af forbedret viden eller mere nøjagtige data

d)	Ja, på grund af anvendelsen af en anden metode (15) (herunder taksonomisk ændring)

e)	Ja, men ændringens art er ukendt

f)	Ja, af andre årsager

Endelig skal det angives, om en eventuel forskel hovedsagelig skyldes (vælg én mulighed):

a)	reel ændring

b)	forbedret viden eller mere nøjagtige data

c)	anvendelse af en anden metode

ukendt

e)	andre årsager

Hvis en medlemsstat ønsker at give yderligere oplysninger, kan dette gøres i felt 3.7 »Yderligere oplysninger«. Hvis der sættes kryds i feltet »Ja, af andre årsager«, skal det specificeres nærmere i »Yderligere oplysninger«. Dette felt bør kun anvendes i meget begrænsede tilfælde.

3.7. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette valgfrie felt kan anvendes til at give supplerende fritekstoplysninger, der er relevante for dataene til vurdering af bestandstørrelse i felt 3.1-3.6, f.eks. oplysninger om eventuelle omregningsfaktorer, der anvendes til at omregne skøn af bestandstørrelse til ynglepar (se tekst i felt 3.2) eller andre årsager til ændring (felt 3.6). Hvis en medlemsstat f.eks. på grund af en ændret metode rapporterer den samme bestandstørrelse som i den foregående rapport, selv om der er sket en reel ændring, kan dette også noteres her.

4. TENDENSER FOR BESTANDEN

4.1. Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

Felt 4.1.1-4.1.5 anvendes til at give oplysninger om den kortsigtede tendens i bestandstørrelsen baseret på en 12-årig periode.

4.1.1. Kortsigtet tendensperiode

Perioden for kortsigtede tendenser er 12 år (svarende til ca. to rapporteringscyklusser). For rapporterne for 2019-2024 betyder det, at perioden er 2013-2024 eller en periode, der ligger så tæt som muligt på denne. En vis fleksibilitet er tilladt, så selv om tendenser ideelt set vil blive indberettet for 2013-2024, vil data fra f.eks. 2010-2021 blive accepteret, hvis de bedste tilgængelige data vedrører undersøgelser i de pågældende år, eller hvis anvendelsen af et tidligere slutpunkt betyder, at den nationale artikel 12-rapport kan leveres hurtigst muligt. Bemærk dog, at da nationale tendenser skal kombineres for at anslå den overordnede tendens på EU-plan, vil eventuelle tendenser, der ikke indberettes for den »ideelle« tendensperiode, blive ekstrapoleret eller trunkeret, alt efter hvad der er relevant (se begreber og definitioner i teknisk vejledning for yderligere oplysninger). For nyankomne arter vil tendenserne ideelt set blive rapporteret med startåret som det år, hvor arten først ynglede/forekom. Hvis arten f.eks. første gang blev observeret som ynglende i 2018, ville den kortsigtede tendensperiode være 2018-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024.

4.1.2. Kortsigtet tendensretning

Angiv, om tendensen for bestanden i den periode, der er rapporteret i felt 4.1.1, var (der kan kun vælges én mulighed):

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt

Sondringen mellem »stabile« tendenser og let »stigende« eller »faldende« tendenser afhænger af typen af de oplysninger om tendenser, der er tilgængelige for de pågældende arter. Hvis der foreligger statistisk robuste overvågningsdata, bør det være muligt at skelne (og dermed indberette) relativt små — men statistisk signifikante — stigninger eller fald (f.eks. hvis 95 % konfidensintervallerne for ændringen ikke overlapper nul). På den anden side bør der, hvis den valgte tendensretningskategori er baseret på mindre robuste data (eller ekspertudtalelser), anvendes en bestemt tærskel (en samlet ændring på 10 % i løbet af tendensperioden) til at skelne mellem »stabile« og »stigende« eller »faldende« tendenser. I begge tilfælde opfordres medlemsstaterne til at give relevante forklarende/supplerende oplysninger i felt 4.3 »Yderligere oplysninger« (f.eks. »Den kortsigtede tendens fra det nationale system til overvågning af almindelige fugle for perioden 2013-2024 var – 0,4 % (med 95 % konfidensinterval (CI): = – 1,1 % og + 0,4 % pr. år), så ændringen for hele perioden var – 4 % (95 % CI: – 11 % og + 4 %) og derfor kategoriseret som »stabil««). For yderligere vejledning henvises til begreberne og definitionerne i den tekniske vejledning.

»Svingende« anvendes til arter, hvis gennemsnitlige bestandniveau ikke har ændret sig væsentligt i løbet af tendensperioden, men som er kendetegnet ved store variationer i bestandstørrelsen fra år til år, undertiden med en til to størrelsesordener. Arter, der typisk udviser en sådan dynamik, omfatter nordlige og arktiske ynglearter såsom visse ugle- og korsnæbarter, hvis tæthed er tæt forbundet med tilgængeligheden af fødevarer, der har cykliske højde- og lavpunkter, men kategorien kan også finde anvendelse på arter, der er særligt berørt af ugunstige eller variable klimaforhold. Medlemsstaterne anmodes om at begrænse anvendelsen af denne kategori til arter, der udviser stigninger/fald i bestanden fra år til år på ≥ 50 %. Dette omfatter arter, der generelt anses for at yngle eller overvintre »regelmæssigt« (f.eks. oftere end ikke), men stadig ikke forekommer hvert år.

Kategorien »usikker« bør anvendes i tilfælde, hvor der foreligger overvågningsdata, men disse data ikke er tilstrækkelige til på pålidelig vis at vælge mellem to eller flere tendensretninger, f.eks. mellem svingende eller faldende. Dette kan skyldes, at stikprøvestørrelser er små, og/eller at der først er blevet etableret overvågningsordninger for relativt nylig. Yderligere oplysninger, f.eks. om tilgængelige data og/eller ekspertudtalelser om den sandsynlige »reelle« tendens, kan gives i felt 4.3. »Supplerende oplysninger«. Tendenser fra det nationale system til overvågning af almindelige fugle, der f.eks. kategoriseres som »usikre« af TRIM (16), bør indberettes ved hjælp af denne kategori (ikke »svingende«). For yderligere vejledning henvises til begreberne og definitionerne i den tekniske vejledning.

Tendenskategorien »ukendt« bør kun anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger kvantitative eller kvalitative oplysninger om artens nationale udviklingstendens. Selv i disse tilfælde vil nationale eksperter imidlertid ofte have en følelse af mere sandsynlige tendensscenarier — eller i det mindste de sandsynlige »grænser« for enhver potentiel stigning eller ethvert potentielt fald — og enhver indikation heraf (17) kan stadig være meget nyttig i forbindelse med gennemførelsen af vurderinger af bestandens status på EU-plan.

Yderligere vejledning om bestandtendenser findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

4.1.3. Tendensens omfang på kort sigt

Hvis der vælges »stigende«, »faldende« eller »usikker« i felt 4.1.2, angives den samlede procentvise ændring i bestandens størrelse i løbet af tendensperioden angivet i felt 4.1.1.

Vælg mellem følgende muligheder:

Minimum

Maksimum

Bedste enkeltværdi

—	Hvis størrelsesordenen kun er tilgængelig som et interval (f.eks. 20-30 %), anføres disse to værdier i »a) Minimum« og »b) Maksimum«.

—	Hvis der foreligger et nøjagtigt tal (f.eks. 27 %), anføres dette i »c) Bedste enkeltværdi«.

—	Hvis der foreligger en middeltendens eller en »mest sandsynlig« tendens sammen med 95 % konfidensgrænser, kan disse tre værdier alle indberettes i henholdsvis litra c), a) og b).

—	I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelse), skal dette anføres i feltet »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne »a) Minimum« eller »b) Maksimum«.

—

Negative størrelsesværdier bør indberettes (dvs. indeholde »–« -tegnet) for alle negative tendenser, herunder tilfælde, hvor retningen allerede er angivet som »faldende«. For at undgå unødvendig indlæsning af data er det dog ikke nødvendigt at medtage »+«-tegnet for positive tendenser (dvs. en tendensstørrelse på »15« antages at udgøre + 15 %). I tilfælde af negative tendenser skal det bemærkes, at felterne »Minimum« og »Maximum« vedrører matematiske minimums- og maksimumsværdier (ikke minimums- og maksimumsfald).

I det særlige tilfælde med arter, der har koloniseret eller har etableret sig i løbet af tendensperioden (f.eks. arter, der er opført som nyankomne [»ARR«] på den nationale artstjekliste), bør omfanget af enhver stigning i bestanden beregnes på grundlag af bestandens størrelse i det første år (18). Eksempel for rapporteringsperioden 2019-2024: Hvis en art, der ynglede første gang (et par) i 2018, men ynglebestanden i 2024 er otte par, noteres »2018-2024« i felt 4.1.1, der vælges »stigende« i felt 4.1.2, og der noteres »700« (dvs. den procentvise stigning fra en til otte) i felt 4.1.3 (c). Ideelt set bør der også tilføjes en supplerende note, der bekræfter koloniseringsåret og den oprindelige bestandstørrelse (f.eks. »Art, der yngler første gang (ét par) i 2018.«) i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

For arter, der er blevet udryddet nationalt i løbet af trendperioden, giver den blotte indberetning af et fald på 100 % derimod ikke alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den relative betydning af nedgangen (et fald til nul i forhold til udgangsbestanden på f.eks. én og 100 repræsenterer begge et fald på 100 %). I eksemplet med en art, der havde en ynglebestand på 10 par i 2014, men som blev udryddet som ynglende i 2021, noteres »2014-2021« i felt 4.1.1, der vælges »faldende« i felt 4.1.2, der noteres »– 100« i felt 4.1.3 c), og en supplerende note, der angiver bestandens størrelse i 2014 (f.eks. »Arten faldt fra 10 ynglepar i 2014 til udryddelse som yngleart i 2021.«) tilføjes i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

Selv om tendensernes størrelsesorden ikke er obligatoriske for tendenser, der indberettes som »stabile« eller »svingende« (19), kan de også indberettes i felt 4.1.3. »Eventuelle yderligere relevante forklarende/supplerende oplysninger — såsom konfidensintervallerne for »stabile« tendenser eller yderligere oplysninger om udsving«, kan angives i felt 4.3 »Yderligere oplysninger«.

4.1.4. Tendens på kort sigt — anvendt metode

Anvend en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. sammenligning af to skøn af en bestands størrelse, der stammer fra fuldstændige optællinger, eller dedikeret bestandovervågning med god statistisk pålidelighed)

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. tendenser udledt af data indsamlet udelukkende fra en relativt lille stikprøve af bestanden eller baseret på utilstrækkelig stikprøvestørrelse eller tendenser ekstrapoleret fra andre målinger)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

Feltet »Anvendt metode« finder anvendelse på både kortsigtet tendensretning (felt 4.1.2) og tendensens størrelsesorden (4.1.3), da disse to felter er en del af samme vurdering, og begge bør tages i betragtning her.

4.1.5. Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 4.1.1-4.1.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de centrale referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

4.2. Tendens på lang sigt (siden ca. 1980)

4.2.1. Langsigtet tendensperiode

Den ideelle periode for rapportering af langsigtede tendenser er fra ca.1980 (hvor direktiv 2009/147/EF blev vedtaget/trådte i kraft) og indtil ca. det sidste år i rapporteringsperioden. Der er dog en vis fleksibilitet her, og hvis en medlemsstat har foretaget nationale tællinger i (f.eks.) 1980, 1995, 2015 og 2020, bør tendensen mellem 1980 og 2020 indberettes for rapporteringsperioden 2019-2024). Med hensyn til arter, der har koloniseret området siden 1980, bør tendenserne ideelt rapporteres med det år, hvor arten første gang ynglede/forekom, som startår, dvs. at hvis arten først blev observeret som ynglende i 2000, vil den langsigtede trendperiode begynde i 2000. For nyankomne arter vil startdatoen ligge inden for de sidste to rapporteringsperioder (dvs. 2013-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024, se også teksten til felt 4.1.1).

Medlemsstater, der ikke har data fra overvågningsordninger fra før 2000, opfordres til at konsultere andre potentielle kilder til oplysninger om tendenser såsom de to udgaver af Birds in Europe (20), som indeholder samlede skøn over den nationale bestandtendens (plus understøttende referencer) for de fleste arter for 1970-1990 og 1990-2000.

4.2.2. Langsigtet tendensretning

Se felt 4.1.2 kortsigtet tendensretning ovenfor.

Hvis tildelingen af tendensretningskategori er baseret på mindre robuste data (eller ekspertudtalelser), bør der anvendes en bestemt tærskel (en samlet ændring på 20 % over den langsigtede tendensperiode) til at skelne mellem »stabil« og »stigende« eller »faldende« tendens (tærsklen på 10 % anvendes for den kortsigtede tendens i felt 4.1.2).

Yderligere vejledning om bestandtendenser findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

4.2.3. Tendensens omfang på lang sigt

Se felt 4.1.3 om tendensens omfang på kort sigt ovenfor.

4.2.4. Tendens på lang sigt — anvendt metode

Se felt 4.1.4 om tendens på kort sigt — anvendt metode ovenfor.

4.2.5. Kilder

Se felt 4.1.5 ovenfor.

4.3. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at tilføje supplerende fritekstoplysninger, der er relevante for de data, der er fremlagt til vurdering af tendenser for bestanden i afsnit 4.1 og 4.2 (se teksten til foregående felter for forslag).

5. KORT OVER YNGLEUDBREDELSE OG YNGLEUDBREDELSESOMRÅDETS STØRRELSE

Der findes allerede nationale fugleatlasser for de fleste EU-medlemsstater, og et nyt europæisk fugleatlas (»EBBA2«) blev offentliggjort i 2020 (21). I modsætning hertil har kun få lande offentliggjort nationale atlas over overvintrende fugle, og mange fuglearter er under alle omstændigheder meget mere mobile om vinteren. Der anmodes derfor ikke om data om vinterudbredelse.

5.1. Følsomme arter

Nogle arter er særligt sårbare over for forfølgelse, ulovlig jagt eller indsamling og kan derfor stå over for en reel øget risiko med hensyn til deres bevarelse eller forvaltning, hvis detaljerede oplysninger om deres udbredelse gøres offentligt tilgængelige. I et mindretal af tilfældene kan medlemsstaterne anse en art for at være i fare, hvis dens udbredelse gøres offentligt tilgængelig på den standardnetskala på 10 × 10 km, der anmodes om (se afsnit 5.3). Hvis oplysninger om udbredelse, hvis de indberettes i henhold til specifikationerne i felt 5.3, betragtes som »følsomme«, kan dette angives ved at indtaste »Ja« i dette felt.

Hvis en art er mærket som »følsom«, vil Kommissionen og EEA ikke offentliggøre artens udbredelse (f.eks. ved at lægge disse oplysninger på en offentligt tilgængelig database eller et websted).

5.2. År eller periode

Angiv det år (f.eks. 2021) eller den periode (f.eks. 2019-2023), hvor yngleudbredelsen sidst blev bestemt. Mange rapporter vil omfatte perioder, fordi udbredelsen af de fleste arter normalt kortlægges i forbindelse med nationale atlasprojekter, som normalt omfatter flere års feltarbejde. Det indberettede år eller den indberettede periode bør dække den faktiske periode, hvor dataene blev indsamlet.

Hvis der ikke findes nye atlasoplysninger, opfordres medlemsstaterne til at indberette et mere ajourført tal ved at kortlægge den nationale udbredelse på ny ved hjælp af andre data såsom resultaterne af årlige overvågningsordninger, data indsamlet fra internettet og nationale eller regionale undersøgelser. I sådanne tilfælde vil udbredelseskortet blive udarbejdet på grundlag af data fra den foregående rapporteringsperiode eller ved hjælp af ældre udbredelsesdata, der er blevet ajourført med resultaterne af regelmæssig overvågning eller ved hjælp af data fra onlinesystemer til indsamling af data. Det indberettede år eller den indberettede periode bør stemme overnes med den periode, som den indberettede udbredelse vedrører.

5.3. Kort over yngleudbredelse

Indsend et udbredelseskort sammen med de relevante metadata (projektion, datum, skala). Standarden er 10×10 km ETRS89-kvadratnetceller i LAEA-projektionen (EPSG: 3035) (22). Datasættet for udbredelse vil bestå af de 10 km kvadratnetceller, hvor yngleaktivitet er registreret eller er sandsynlig (se vejledningen nedenfor for kortlægning af artens udbredelse). Det er ikke tilladt at anvende attributdata til at angive tilstedeværelsen eller fraværet af en art i en kvadratnetcelle. Perioden, hvor dataene om udbredelse blev indsamlet, bør medtages i metadataene i overensstemmelse med Inspire-retningslinjerne (23). De tekniske specifikationer for udbredelseskort findes på referenceportalen.

Medlemsstater eller små områder såsom De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne kan anvende kort med 1x1 km kvadratnet. Disse vil blive lagt sammen til 10x10 km med henblik på visualisering på europæisk plan.

Skemaerne for de enkelte medlemsstater kan downloades fra referenceportalen.

Kortet skal vise artens yngleforekomst (dvs. forekomst eller fravær) i hver kvadratnetcelle. Generelt bør kun kvadratnetceller, hvor yngleaktivitet er »bekræftet«, »sandsynlig« eller »mulig«, medtages. For definitioner af ynglekategorier og -koder henvises til tabel 2 i »Metode« for det nye europæiske fugleatlas (24). I tilfælde, hvor undersøgelsesdækningen og datatilgængeligheden vides at være ringe, kan celler, der anses for at have ynglebestande (navnlig almindelige arter), også medtages ved hjælp af ekspertviden eller modellering. I disse tilfælde kan der tilføjes yderligere oplysninger om dataenes pålidelighed i felt 5.8 »Yderligere oplysninger«.

5.4. Yngleudbredelsesområdets størrelse

Angiv det samlede areal af den nuværende udbredelse i medlemsstaten i km2. I de fleste tilfælde vil dette være antallet af beboede 10×10 km kvadrater ganget med 100. Udbredelsens areal bør repræsenteres af kvadratnet (10x10 km eller 1x1 km), som helt eller delvis forekommer inden for medlemsstaten (dvs. net, der krydses af medlemsstaternes grænser, bør medregnes fuldt ud).

For lokale arter er det muligt at indberette udbredelsesarealet med en finere opløsning. For arter, der er begrænset til et enkelt sted, er udbredelsesarealet f.eks. det areal i et område, hvor der forekommer arter, og det kan være flere hektar stort.

5.5. Anvendt metode

Dette felt anvendes til at præcisere den metode, der er anvendt til beregning af yngleudbredelsesområdet i felt 5.4. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Hvis der er indsamlet data fra en række forskellige kilder, anvendes kategorien til den vigtigste datakilde.

Den »anvendte metode« bør indberettes som »d) utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data«, hvis det kort over udbredelsen, som det skønnede udbredelsesareal er baseret på (opnået ved omfattende kortlægning, modellering eller ekstrapolering eller undtagelsesvis ekspertfortolkning), dækker mindre end 75 % af den formodede faktiske artsudbredelse, og der ikke er anvendt andre data til at udfylde dette hul ved skønnet af udbredelsesarealet (dvs. at det heraf resulterende kort er ufuldstændigt i forhold til den formodede artsudbredelse, og udbredelsesarealet således er undervurderet).

5.6. Supplerende kort (valgfrit)

Dette gælder tilfælde, hvor en medlemsstat ønsker at indsende et yderligere kort, der er forskelligt fra standardkortet under felt 5.3. Bemærk, at dette er et valgfrit felt, som ikke erstatter kravet om indsendelse af kort under felt 5.3.

Kort med en anden opløsning end 10×10 km eller med andre kvadratnet end ETRS89 LAEA-nettet (EPSG: 3035) kan indberettes her.

5.7. Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 5.1-5.6 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

5.8. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at give supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for de data, der er angivet til vurdering af yngleudbredelsen i felt 5.1 til 5.7.

6. YNGLEUDBREDELSESTENDENS

6.1. Tendens på kort sigt (de seneste 12 år)

Felt 6.1.1-6.1.5 anvendes til at give oplysninger om de kortsigtede tendenser i yngleudbredelsen baseret på en periode på 12 år. For så vidt angår tendenser på kort sigt, hvor data generelt mangler eller er ukendte, opfordres der til at anvende ekspertudtalelser eller andre datakilder. Det vil f.eks. betyde, at hvor nyere artsspecifikke undersøgelser giver indsigt i de seneste tendenser, eller i tilfælde med meget sjældne/lokale ynglende, hvor viden om tidligere/eksisterende yngleområder kan gøre det muligt at foretage en simpel sammenligning (der var f.eks. kendskab til yngleaktivitet tre steder i 2013, og aktiviteten fandt stadig sted de samme tre steder i/omkring 2024, så den kortsigtede udbredelsestendens er stort set stabil), kan tendensretningen vurderes ved hjælp af disse oplysninger via ekspertudtalelser.

6.1.1. Kortsigtet tendensperiode

Perioden for kortsigtede tendenser er 12 år (to rapporteringscyklusser). For rapporterne for 2019-2024 betyder det, at perioden er 2013-2024 eller en periode, der ligger så tæt som muligt på denne. En vis fleksibilitet er tilladt, så selv om tendenser ideelt set indberettes for 2013-2024, vil andre data, der strækker sig over en anden, men sammenlignelig periode (f.eks. 2009-2023), blive accepteret, hvis de bedste tilgængelige data vedrører undersøgelser i de pågældende år. For nyankomne arter bør tendenserne ideelt rapporteres med det år, hvor arten første gang ynglede, som startår, dvs. at hvis arten først blev observeret som ynglende i 2018, vil den kortsigtede tendensperiode være 2018-2014 for rapporteringsperioden 2019-2014. Angiv den periode, der er anvendt, i dette felt.

6.1.2. Kortsigtet tendensretning

Angiv, om udbredelsestendensen i den periode, der er indberettet i felt 6.1.1, var (der kan kun vælges én mulighed):

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt.

Se teksten til felt 4.1.2 Kortsigtet tendensretning for bestanden for yderligere vejledning om fortolkningen og anvendelsen af disse kategorier af tendensretninger. Kategorien »svingende« vil sandsynligvis finde anvendelse på færre udbredelsestendenser end bestandtendenser, men den kan stadig være hensigtsmæssig, f.eks. i tilfælde, hvor den nationale udbredelse af en (regelmæssigt forekommende) art er stærkt påvirket af sæsonbestemte forhold andre steder (f.eks. udtørring af foretrukne vådområder længere mod syd).

6.1.3. Tendensens omfang på kort sigt

Hvis »stigende«, »faldende« eller »usikker« indberettes i felt 6.1.2, angives den samlede procentvise ændring i fordelingsstørrelsen over den tendensperiode, der er angivet i felt 6.1.1.

Vælg mellem følgende muligheder:

Minimum

Maksimum

Bedste enkeltværdi

—	Hvis der kun er mulighed for et interval (f.eks. 20-30 %), anføres disse to værdier i »a) Minimum« og »b) Maksimum«.

—	Hvis der foreligger et nøjagtigt tal (f.eks. 27 %), anføres dette i »c) Bedste enkeltværdi«.

—	Hvis der foreligger en middeltendens eller en »mest sandsynlig« tendens sammen med 95 % konfidensgrænser, kan disse tre værdier alle indberettes i henholdsvis c), a) og b).

—

I en situation, hvor kun en minimumsværdi (eller maksimumsværdi) er kendt (f.eks. gennem ekspertudtalelse), skal dette anføres i feltet »Bedste enkeltværdi« og IKKE i felterne »a) Minimum« eller »b) Maksimum«. Negative størrelsesværdier bør indberettes (dvs. indeholde »–« -tegnet) for alle negative tendenser, herunder tilfælde, hvor retningen allerede er angivet som »faldende«. For at undgå unødvendig indlæsning af data er det dog ikke nødvendigt at medtage »+«-tegnet for positive tendenser (dvs. en tendensstørrelse på »15« antages at udgøre + 15 %). I tilfælde af negative tendenser skal det bemærkes, at felterne »Minimum« og »Maximum« vedrører matematiske minimums- og maksimumsværdier (ikke minimums- og maksimumsfald).

Hvis det er muligt, kan tendensstørrelsen også indberettes for »stabile« eller »svingende« tendenser.

Se den tilhørende tekst til felt 4.1.3 »Tendensens omfang på kort sigt« for vejledning om de specifikke tilfælde af arter, der enten er koloniseret eller udryddet nationalt i løbet af tendensperioden.

6.1.4. Tendens på kort sigt — anvendt metode

Dette felt anvendes til at præcisere den metode, der anvendes til at beregne tendensens omfang på kort sigt. Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn (f.eks. sammenligning af to udbredelseskort baseret på nøjagtige udbredelsesdata eller dedikeret overvågning af en arts udbredelse med god statistisk pålidelighed)

hovedsagelig baseret på ekstrapolering fra en begrænset mængde data (f.eks. tendenser udledt af data om forekomst, der er indsamlet til andre formål, eller fra data indsamlet fra kun en del af et levesteds geografiske udbredelsesområde, eller tendenser baseret på måling af visse andre indikatorer for levestedets udbredelse såsom ændringer i arealdække)

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

6.1.5. Kilder

For at skabe det nødvendige revisionsspor for de data, der er indberettet i felt 6.1.1-6.1.4 ovenfor, angives nærmere oplysninger om de vigtigste referencer eller andre informationskilder, der anvendes til at udfylde disse felter. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Det foretrækkes, at der gives tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

6.2. Langsigtet tendens (fra ca. 1980)

6.2.1. Langsigtet tendensperiode

Den ideelle periode for rapportering af langsigtede tendenser er fra omkring 1980 (hvor fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget/trådte i kraft) til det sidste år i rapporteringsperioden. Der er dog en vis fleksibilitet her, og hvis en medlemsstat har gennemført nationale atlasundersøgelser i (f.eks.) 1980, 1995, 2015 og 2020, bør tendensen mellem 1980 og 2020 indberettes for rapporteringsperioden 2019-2024.

For arter, der har koloniseret siden 1980, vil tendenserne ideelt set blive rapporteret med startåret som det år, hvor arten først ynglede. Hvis f.eks. arten først blev observeret som ynglende i 2000, vil den langsigtede tendensperiode være fra 2000. For nyankomne arter vil startdatoen ligge inden for de sidste to rapporteringsperioder (dvs. 2013-2024 for rapporteringsperioden 2019-2024, se også teksten til felt 6.1.1).

Medlemsstater, der mangler data om udbredelsestendenser fra før 2000, kan søge svar i det originale EBCC Atlas (25) eller Birds in Europe (26), som indeholder samlede skøn over den nationale udbredelsestendens for arter mellem 1970 og 1990.

6.2.2. Langsigtet tendensretning

Se felt 6.1.2 kortsigtet tendensretning ovenfor.

6.2.3. Tendensens omfang på lang sigt

Se felt 6.1.3 om tendensens omfang på kort sigt.

6.2.4. Tendens på lang sigt — anvendt metode

Se felt 6.1.4 Tendens på kort sigt — anvendt metode.

6.2.5. Kilder

Se felt 6.1.5.

6.3. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan anvendes til at tilføje supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for dataene til vurdering af tendensen i yngleudbredelsen i afsnit 6.1 og 6.2. En medlemsstat kan f.eks. ønske at indberette oplysninger om geografiske ændringer i udbredelsen (på kort eller lang sigt) eller fragmentering af udbredelsen, selv om der ikke rapporteres om ændringer i den samlede udbredelse.

7. VIGTIGSTE BELASTNINGER OG TRUSLER

Dette afsnit har til formål at indsamle oplysninger om de vigtigste faktorer, der forårsager nedgang i de enkelte arter, reducerer deres antal eller begrænser deres udbredelsesområde. Det bør udfyldes for alle regelmæssigt forekommende arter (som anført i fugletjeklisten i artikel 12) for følgende grupper:

—	Arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF

—	Ynglende og overvintrende arter i bilag II til direktiv 2009/147/EF

—	Alle andre migrerende arter, der udløser udpegelser af særlige beskyttelsesområder på nationalt plan.

Medlemsstaterne opfordres til at opgive disse oplysninger om eventuelle resterende arter, for hvilke der foreligger oplysninger.

Yderligere oplysninger om sæsonspecifik rapportering om yngleaktivitet, overvintring eller træk, bilag I til direktiv 2009/147/EF og andre arter, der udløser særlige beskyttelsesområder, kan findes i

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Der har været belastninger inden for den nuværende rapporteringsperiode, og de har en indvirkning på artens langsigtede levedygtighed eller på dens levested(er) Trusler er fremtidige/forudsigelige virkninger (inden for de næste to rapporteringsperioder), som sandsynligvis vil påvirke artens levedygtighed og/eller dens levesteder på lang sigt (jf. tabel 3). Trusler indberettes ikke særskilt. Det er underforstået, at en belastning, der indberettes med tidshorisonten »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«, både er en belastning og en trussel, mens en belastning med tidshorisonten »kun i fremtiden« kun er en trussel. Trusler bør repræsentere de problemer, der vurderes at være rimeligt sandsynlige (f.eks. baseret på aktuelle belastninger, der indberettes, eller på forventede udviklingsprojekter). Definitionen af belastninger og trusler findes i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3

Definition af belastning og trussel (i forbindelse med indberetning i henhold til artikel 12)

	Handlingsperiode/definition	Tidsramme
Belastning	Handling nu og/eller under (en del af eller hele) den indeværende rapporteringsperiode.	Indeværende seksårige rapporteringsperiode.
Trussel	Faktorer, der forventes at gøre sig gældende i fremtiden efter den indeværende rapporteringsperiode.	To fremtidige rapporteringsperioder, dvs. inden for 12 år efter afslutningen af den indeværende rapporteringsperiode.

7.1. Karakterisering af belastninger

Angiv listen over belastninger: angiv højst 20 belastninger. Listen over belastninger findes på referenceportalen.

For hver fugle-taxon:

a)	Vælg højst 20 belastninger ved hjælp af koden på andet niveau i den hierarkiske liste. Listen over belastninger og trusler findes på referenceportalen.

For hver belastning angives tidshorisonten, som er den tidsramme, den er gældende inden for.

Tidshorisont
før i tiden, men ikke længere på grund af foranstaltninger	Til indberetning af belastninger, der er ophørt på et tidspunkt i den indeværende rapporteringsperiode. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse.
nugældende	Til indberetning af belastninger, der er gældende i rapporteringsperioden, dvs. ingen dokumentation for, at de ophører på grund af foranstaltninger.
nugældende og sandsynligvis i fremtiden	Til indberetning af både belastninger og trusler. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse for den del af oplysningerne, der vedrører truslen, men kun for den del, der vedrører belastningen.
kun i fremtiden	Til indberetning af trusler. Hvis denne vælges, er det ikke nødvendigt at udfylde felterne om omfang og indflydelse.

For hver enhed angives andelen af bestanden, der er berørt af belastningen (omfanget) — »hele bestanden > 90 %«, »størstedelen 50-90 %« eller »en mindre andel: < 50 %«.

Omfang (andel af bestanden, der er berørt)* [* udfyldes kun for tidshorisonterne »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«. Selv om sidstnævnte også omfatter trusler, vil »omfanget« og »indflydelsen« kun vedrøre belastninger].
hele bestanden > 90 %	mere end 90 % af den bestand, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen
størstedelen 50-90 %	mellem 50 og 90 % af den bestand, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen
en mindre andel < 50 %	mindre end 50 % af den befolkning, der er indberettet i medlemsstaten, er påvirket af belastningen

Angiv indflydelsen på artens bestand eller levested — »høj indflydelse«, »middel indflydelse« eller »ringe indflydelse«. Indflydelsen viser, hvordan belastningen påvirker nedgangen i bestanden eller artens levested.

Indflydelse (på artens bestand eller levested)* [* udfyldes kun for tidshorisonterne »nugældende« og »nugældende og sandsynligvis i fremtiden«. Selv om sidstnævnte også omfatter trusler, vil »omfanget« og »indflydelsen« kun vedrøre belastninger].
Stor indflydelse	Den anførte belastning er en meget væsentlig faktor, der bidrager til nedgangen i artens bestand eller levesteder. Den har en vigtig direkte eller umiddelbar indflydelse på bestanden.
Middelstor indflydelse	Den anførte belastning bidrager til nedgangen i bestanden eller artens levested, men den har hverken stor eller ringe indflydelse. Den har en mellemstor direkte/umiddelbar eller indirekte indflydelse på bestanden.
Ringe indflydelse	Den anførte belastning bidrager til nedgangen i artens bestand eller levested, men den ikke er den vigtigste bidragyder, og den virker i kombination med andre belastninger og/eller faktorer.

Angiv det sted, hvor belastningen primært optræder. Vælg kun én mulighed.

Sted* [*vælg den mulighed, der svarer til stedet, hvor belastningen primært optræder]
Inden for medlemsstaten	Vælges for belastninger, der optræder i medlemsstaten eller i og uden for medlemsstaten, men som har omtrent samme indvirkning på den nationale fuglebestand.
Andre steder i EU	Hvis belastningen primært optræder andre steder i EU (men også kan forekommer inden for medlemsstaten).
Uden for EU	Hvis det er kendt, at belastningen hovedsagelig optræder uden for EU's medlemsstater.
Både i og uden for EU	Hvis belastningen optræder både i og uden for EU's medlemsstater.
Ukendt	Stedet, hvor belastningen optræder, kendes ikke

Den samlede virkning af en belastning, som afspejlet i felterne tidshorisont, omfang og indflydelse, bør afspejle belastningens indflydelse på tendenserne for arten.

Hvis invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, udvælges som belastninger, er det obligatorisk at angive betegnelserne på disse arter i litra f). Der vil være en rullemenu til rådighed for disse arter. Listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan, findes på referenceportalen for artikel 12. Når en belastning vedrører »andre invasive ikkehjemmehørende arter (bortset fra arter, der er problematiske på EU-plan)«, er angivelsen af betegnelsen for disse arter valgfri i litra g). Vælg fra EASIN-databasen (se referenceportalen for artikel 12). Der kan i begge tilfælde vælges mere end én art.

Hvis en medlemsstat ønsker at give mere præcise oplysninger om arten af en bestemt belastning, kan dette gøres i felt 7.4 »Yderligere oplysninger«.

I retningslinjerne og i noterne på listen over belastninger og trusler på referenceportalen findes mere detaljeret vejledning om indberetning af belastninger/trusler.

7.2. Anvendte metoder (valgfrit)

Det valgfrie felt »anvendte metoder« er beregnet til generelle oplysninger til rapportering af belastninger og er ikke påkrævet for specifikke belastninger. Hvis der anvendes en særlig metode til en specifik belastning, kan denne oplysning gives i felt 7.4 »Yderligere oplysninger«.

Vælg en af følgende kategorier:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

7.3. Informationskilder (valgfrit)

For at tilvejebringe det nødvendige revisionsspor for de data, der indberettes i felt 7.1 ovenfor, kan medlemsstaterne angive de vigtigste referencer eller andre kilder til dokumentation for de rapporterede belastninger. Sådanne kilder kan f.eks. omfatte offentliggjorte dokumenter, ikke-offentliggjorte data i databaser, websteder og ekspertarbejdsgrupper. Hvis der er angivet en ekspertudtalelse i felt 7.2, kan den uddybes yderligere i dette felt. Det foretrækkes, at der anføres tilstrækkelige oplysninger til, at enhver, der gennemgår rapporten (eller ajourfører den om seks eller 12 år), vil være i stand til at forstå de indberettede datas oprindelse.

7.4. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Hvis en medlemsstat ønsker at give yderligere oplysninger om visse belastninger (f.eks. skøn over den årlige dødelighed som følge af en særlig belastning, f.eks. ulovlige drab) eller metoder, kan de tilføjes i dette felt.

8. BEVARELSESFORANSTALTNINGER

Medlemsstaterne anmodes om at beskrive de vigtigste bevaringsforanstaltninger, der er truffet for arter, for hvilke der anmodes om disse oplysninger (se

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter). Medlemsstaterne opfordres også til at angive disse oplysninger om eventuelle resterende arter, hvis de foreligger.

8.1. Status på foranstaltningerne

Vælg, om der er behov for foranstaltninger eller ej. Hvis svaret er »Ja«, vælges blandt følgende muligheder (der kan kun vælges én mulighed):

a)	Foranstaltninger er identificeret, men endnu ikke truffet.

b)	Der er behov for foranstaltninger, men de kan ikke identificeres.

c)	En del af de identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

d)	De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet.

8.2. Omfanget af de trufne foranstaltninger

Hvis en del af de identificerede foranstaltninger er blevet truffet (8.1 c), eller de fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet (8.1 d), angives omfanget af disse foranstaltninger, dvs. den andel af bestanden, de berører:

< 50 %

50-90 %

> 90 %.

Vurderingen bør foretages på en generel måde.

8.3. Hovedformålet med de trufne foranstaltninger

Angiv hovedformålet med de trufne foranstaltninger. Denne del udfyldes kun, hvis der er truffet bevarelsesforanstaltninger (felt 8.1 c), »En del af de identificerede foranstaltninger er truffet« er markeret med »Ja« eller 8.1 d) »De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet« er markeret med »Ja«). Der kan være flere formål:

a)	bevare artens nuværende udbredelse, bestand og/eller levesteder

b)	udvide artens nuværende udbredelse

c)	øge bestandens størrelse og/eller forbedre bestandens dynamik (forbedre reproduktionen, reducere dødeligheden, forbedre alders-/kønsstrukturen)

d)	genoprette artens levested.

For at indikere hovedformålet med de trufne foranstaltninger bedes du angive, om det er for at (der kan kun vælges én mulighed):

—	opretholde den nuværende tilstand

—	udvide udbredelsen

—	øge eller forbedre bestanden

—	genoprette levestedet.

Formålet med dette felt er ikke at beskrive foranstaltningernes virkning, men at beskrive formålet med de gennemførte foranstaltninger. Svaret uddybes nærmere i felt 8.5 nedenfor.

8.4. Foranstaltningernes geografiske placering

Angiv, hvor foranstaltningerne for størstedelens vedkommende gennemføres. Denne del udfyldes kun, hvis der er truffet bevarelsesforanstaltninger (felt 8.1 c) »En del af de identificerede foranstaltninger er truffet« og felt 8.1 d) »De fleste af/alle de identificerede foranstaltninger er blevet truffet« er markeret med »Ja«) — (der kan kun vælges én mulighed):

a)	kun inden for Natura 2000

b)	både inden for og uden for Natura 2000

c)	kun uden for Natura 2000.

Dette felt har til formål at give en indikation af, hvor bevaringsforanstaltningens hovedfokus finder sted. Vælg derfor mulighed a), hvis alle eller langt størstedelen af bevaringsforanstaltningerne er begrænset til Natura 2000, mulighed b) hvis der er en nogenlunde lige stor indsats for at gennemføre foranstaltninger inden for og uden for Natura 2000, og mulighed c), hvis alle eller langt størstedelen af foranstaltningerne træffes uden for Natura 2000.

8.5. Resultat af foranstaltningerne

Angiv et skøn over, hvornår foranstaltningerne begynder eller forventes at begynde at neutralisere belastningen og give positive resultater (med hensyn til hovedformålet med foranstaltningerne angivet i felt 8.3). Vælg én af følgende muligheder:

a)	kortsigtet resultat (inden for den nuværende rapporteringsperiode, f.eks. 2019-2024)

b)	resultat på mellemlang sigt (inden for de næste to rapporteringsperioder, f.eks. 2025-2036)

c)	langsigtet resultat (efter f.eks. 2036).

8.6. Liste over de vigtigste bevarelsesforanstaltninger

Angiv højst 20 bevarelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør anvende koderne på referenceportalen.

Mere detaljeret vejledning om anvendelsen af bevarelsesforanstaltninger kan findes i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner og i noterne på listen over bevarelsesforanstaltninger, der findes på referenceportalen.

8.7. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Yderligere oplysninger, der kan hjælpe med at forstå de oplysninger, der gives om bevaringsforanstaltninger, kan indberettes her.

9. NATURA 2000-DÆKNING (SÆRLIGE BESKYTTELSESOMRÅDER (SPA))

Dette afsnit er udformet med henblik på at indsamle oplysninger om Natura 2000-dækningen (særlige beskyttelsesområder (SPA)) for individuelle arter. I henhold til direktivets artikel 4 er medlemsstaterne forpligtet til at klassificere de områder, der er bedst egnede til bestemte arter, som særlige beskyttelsesområder. For at vurdere omfanget af dækningen af netværket af særlige beskyttelsesområder (SPA) for hver relevant art på EU-plan anmodes medlemsstaterne om at indberette størrelsen (og tendensen på kort sigt) af den bestand, der forekommer inden for deres nationale netværk af særlige beskyttelsesområder.

Afsnittet bør kun udfyldes for arter i bilag I til direktiv 2009/147/EF og andre migrerende arter, der udløser klassificeringer som særlige beskyttelsesområder på nationalt plan, som angivet i artstjeklisten på referenceportalen.

Tabel 2: Afsnit af rapportformatet, der skal udfyldes for yngle-, vinter- og træksæsonen for forskellige kategorier af fuglearter.

Se baggrundsoplysninger i de tekniske retningslinjer for begreber og definitioner.

9.1. Bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket (særligt beskyttelsesområde, SPA)

Angiv et skøn over den samlede bestandstørrelse, der indgår i det nationale netværk af særlige beskyttelsesområder (SPA) i samme år eller periode som rapporteret i felt 3.1. Se teksten i felt 3.2 »Bestandens størrelse« ovenfor for nærmere oplysninger om, hvordan felt a), b), c) og/eller d) udfyldes.

For at undgå overdrevne tal kan det være nødvendigt for medlemsstaterne at justere den samlede bestandstørrelse inden for Natura 2000-netværket for visse mobile overvintringsarter nedad for at muliggøre betydelige bevægelser af individer mellem særlige beskyttelsesområder (SPA), hvilket f.eks. kan være tilfældet for forskellige arter af gæs, der overvintrer i Nordvesteuropa.

9.2. Type skøn

Vælg én af følgende muligheder:

—

—	flerårig middelværdi — gennemsnitsværdi (og interval), hvor bestandens størrelse er blevet anslået for flere år i rapporteringsperioden

—	95 % konfidensinterval — skøn udledt af stikprøveundersøgelser eller en model, for hvilken der kan beregnes 95 % konfidensgrænser (som indberettet i felt 9.1 b) og 9.1 c))

—

minimum — hvis der ikke foreligger tilstrækkelige data til blot at give et skøn over bestandens størrelse, men hvor en bestandstørrelse vides at ligge over en bestemt værdi, eller hvis det rapporterede interval stammer fra en stikprøveundersøgelse eller et overvågningsprojekt, som sandsynligvis undervurderer den reelle bestandstørrelse.

Følg samme vejledning som for felt 3.3 »Type skøn« for bestandens størrelse.

9.3. Størrelse af bestanden inden for netværket — anvendt metode

Vælg én af følgende muligheder (svarende til felt 3.4 »Anvendt metode«):

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Følg samme vejledning som for felt 3.4 »Anvendt metode« for bestandens størrelse.

9.4. Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — retning

Som i felt 4.1.2 »Kortsigtet tendensretning« angives det, om tendensen bestanden i netværket af særlige beskyttelsesområder i den kortsigtede tendensperiode (som indberettet i felt 4.1.1) var (vælg kun én mulighed):

stabil

svingende

stigende

faldende

usikker

ukendt.

Se teksten til felt 4.1.2 »Kortsigtet tendensretning« for yderligere vejledning om fortolkningen og anvendelsen af disse kategorier af tendensretninger.

9.5. Kortsigtet tendens i bestandens størrelse inden for netværket — anvendt metode

Vælg, hvilken af følgende muligheder der bedst beskriver den metode, der anvendes til at vurdere den kortsigtede tendensretning (jf. felt 4.1.4 »Kortsigtet tendens — anvendt metode«):

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

Der kan kun vælges én kategori. Hvis der er indsamlet data fra forskellige kilder, vælges kategorien for den vigtigste datakilde.

Følg samme vejledning som for felt 4.1.4 »Kortsigtet tendens — anvendt metode«.

9.6. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Dette afsnit kan bruges til at tilføje supplerende fritekstoplysninger (højst 500 tegn), der er relevante for dataene i felt 9.1 til 9.5.

Nedenstående oplysninger til afsnit 10 »Fremskridt i arbejdet vedrørende internationale artshandlingsplaner (SAP), forvaltningsplaner (MP) og korte forvaltningserklæringer (BMS)« og afsnit 11 »Oplysninger om arter, der er opført i bilag II« skal gives for hver systematiske enhed (taxon) i alle relevante sæsoner.

10. FREMSKRIDT I ARBEJDET VEDRØRENDE INTERNATIONALE ARTSHANDLINGSPLANER (SPECIES ACTION PLANS, SAP), FORVALTNINGSPLANER (MANAGEMENT PLANS, MP) OG KORTE FORVALTNINGSERKLÆRINGER (BRIEF MANAGEMENT STATEMENTS, BMS)

Dette afsnit har til formål at indsamle oplysninger om medlemsstaternes arbejde med nogle af EU's mest truede fuglearter, for hvilke der er udarbejdet internationale (eller multilaterale (27)) artshandlingsplaner eller korte forvaltningserklæringer, samt en række jagtbare arter, der anses for at være i dårlig stand i EU, og for hvilke der er udarbejdet forvaltningsplaner (28). Rapporteringen omfatter også det arbejde, der er udført inden for rammerne af de planer, der er vedtaget af andre internationale organisationer, og som EU har undertegnet, såsom Bernkonventionen (29), aftalen om beskyttelse af afrikansk-eurasiske migrerende vandfugle (AEWA) (30) og konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (31).

Siden 1990'erne er der blevet brugt betydelige EU-midler på bevaring af mange af disse arter (f.eks. gennem LIFE-projekter), så medlemsstaterne anmodes om at opsummere, hvad de har gjort på nationalt plan for at gennemføre disse planer og forbedre de relevante arters status. Listen over relevante systematiske enheder (taxa) med angivelse af en type plan findes på referenceportalen. Dette afsnit skal udfyldes på artsniveau/underartsniveau.

10.1. Type international plan

Anvend den type internationale plan (artshandlingsplan (SAP), forvaltningsplan (MP) eller kort forvaltningserklæring (BMS), der er angivet på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen.

10.2. Er der vedtaget en national plan i tilknytning til den internationale (artshandlingsplan (SAP)/forvaltningsplan (MP)/korte forvaltningserklæring (BMS)?

Vælg »Ja« eller »Nej«. Hvis »Ja«, angives et link til (og/eller bibliografisk reference til) den nationale plan i felt 10.5 »Kilder til yderligere oplysninger« nedenfor. Felt 10.3 og 10.4 skal udfyldes, uanset om »Ja« eller »Nej« er valgt her.

10.3. Vurdering af effektiviteten af artshandlingsplaner (SAP) for globalt truede arter

Dette felt anvendes til at give oplysninger om artens nationale status (med hensyn til bestandens størrelse og udbredelsesområde) i forhold til de mål, der er skitseret i artshandlingsplanerne (SAP)/de korte forvaltningserklæringer (BMS). Listen over arter med artshandlingsplaner og korte forvaltningserklæringer, for hvilke dette felt skal udfyldes, findes på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen (32). Der findes en mere detaljeret liste med mål, der skal tages i betragtning ved vurderingen af hver art, på referenceportalen.

Nogle planer opregner forskellige kort- og langsigtede mål. Med hensyn til Clanga clanga [= Aquila clanga] indeholder handlingsplanen f.eks. en liste over følgende mål vedrørende bestandens udbredelse eller størrelse:

a)	»på kort sigt at standse nedgangen i bestanden og beskytte alle eksisterende yngle-, raste- og overvintringssteder«

b)	»på lang sigt at sikre udbredelsen og størrelsen af den europæiske bestand af den Store Skrigeørn ved at genoprette udbredelsen til det, den var i 1920«.

Hvis det kortsigtede mål (f.eks. stabilisering af bestandens størrelse) er nået, eller der er gjort fremskridt hen imod målet, vælges mulighed »a) bevæger sig i retning af planens mål«.

Nogle planer omfatter mål, der ikke direkte udtrykkes som en forøgelse/stabilisering af bestanden eller udbredelsen, men f.eks. en reduktion af dødeligheden som følge af visse belastninger eller beskyttelse/genopretning af visse vigtige steder. Effektiviteten af en plan bør vurderes under hensyntagen til disse foranstaltningers indvirkning på bestandens størrelse/udbredelse. Hvis f.eks. flere steder, der er vigtige for en art, er blevet genoprettet (et kortsigtet mål er nået) med et langsigtet mål om at stabilisere bestanden af en art, men bestandens størrelse stadig er faldende (med uændret hastighed), bør muligheden »b) er uændret« vælges.

Vælg én af følgende muligheder:

a)	bevæger sig i retning af planens mål

b)	er uændret

c)	bevæger sig i den forkerte retning i forhold til planens mål.

10.4. Vurdering af forvaltningsplanernes (MP) effektivitet for jagtbare arter med usikker status

Dette felt er specifikt for jagtbare arter med usikker status. Det anvendes til at give oplysninger om deres status (med hensyn til bestandens størrelse og udbredelse) på nationalt plan i forhold til de mål, der er skitseret i forvaltningsplanerne (MP). Listen over arter med forvaltningsplaner (MP), for hvilke dette felt skal udfyldes, findes på listen over systematiske enheder (taxa) med internationale/multilaterale planer, der er tilgængelig på referenceportalen (33). Der findes en mere detaljeret liste med mål, der skal tages i betragtning ved vurderingen af hver art, på referenceportalen.

Vælg én af følgende muligheder (følg samme vejledning som for felt 10.3):

i bedring

b)	er uændret

c)	forværres yderligere.

10.5. Kilder til yderligere oplysninger

I dette felt bedes medlemsstaterne angive links til relevante websteder, weblinks og/eller bibliografiske referencer til relevante publikationer (f.eks. en national plan), kontaktoplysninger på ansvarlige organisationer osv.

11. OPLYSNINGER VEDRØRENDE ARTER I BILAG II (ARTIKEL 7 I DIREKTIV 2009/147/EF)

Dette afsnit skal udfyldes på artsniveau/underartsniveau.

11.1. Jages arten på nationalt plan?

Ikke alle arter, der er opført i bilag II til direktiv 2009/147/EF, jages i alle (relevante) medlemsstater. Angiv her, om den pågældende art faktisk jages i dit land (34). Hvis »Ja«, udfyldes felt 11.2 til 11.4 nedenfor.

Dette felt angiver, om en art i praksis jages nationalt. Hvis en art f.eks. ikke er klassificeret som jagtbar i henhold til national/regional lovgivning (så den ikke kan jages), eller hvis der er et permanent forbud (for jagtbare arter), skal svaret være »Nej«. Yderligere oplysninger kan tilføjes i felt 11.4 »Yderligere oplysninger«.

11.2. Vildtudbytte

Angiv nationale vildtudbyttestatistikker (pr. individ) pr. år/jagtsæson i rapporteringsperiodens seks år: angiv enheden (individer) i felt 11.2, litra a), og udfyld felt 11.2 (b), hvis det er relevant (dvs. jagtsæson, valgfrit) og 11.2 c) oplysninger pr. jagtsæson eller pr. år (hvis jagtsæson ikke anvendes). For rapporteringsperioden 2019-2024 falder jagtsæson 1 i perioden 2018/2019 (begynder i efteråret 2018 og slutter i foråret 2019). Sæson 6 falder i perioden 2023/2024. Hvis en præcis værdi er kendt, angives denne i felterne »minimum« og »maksimum«. Hvis der kun er minimums- eller maksimumsantal til rådighed, indberettes disse i de respektive felter »Min.« og »Max.«. Der er også mulighed for at vælge »ukendt«.

I tilfælde, hvor der kun foreligger byttestatistikker for en gruppe af arter uden en pålidelig opdeling pr. art, bør andelen (f.eks. 50-90 % for de dominerende arter og 0-5 % for de andre arter) for hver art anslås og indberettes som »Min.«- og »Max.«-værdier i 11.2. Den relevante forklaring bør angives i felt 11.4 »Yderligere oplysninger« (f.eks. er »byttestatistikker (min.-max.) indhentet for en gruppe arter ([art 1], [art 2], [art x]), men sandsynligvis vedrører > 90 % arterne i denne rapport«). »Den anvendte metode« (felt 11.3) bør afspejle, at de faktiske indberettede tal er en tilnærmet værdi og bør være henholdsvis »b« eller »c«.

11.3. Vildtudbytte — anvendt metode

Vælg, hvilken af følgende muligheder der bedst beskriver den metode, der anvendes til at levere jagtstatistik:

a)	fuldstændig undersøgelse eller et statistisk robust skøn

b)	hovedsagelig baseret på ekstrapolering ud fra en begrænset mængde data

c)	hovedsagelig baseret på ekspertudtalelser med meget begrænsede data

d)	utilstrækkelige eller ingen tilgængelige data.

11.4. Yderligere oplysninger (valgfrit)

Angiv links eller bibliografiske referencer til de vigtigste informationskilder, der anvendes til at udfylde felterne i afsnit 11, herunder oplysninger om eventuelle nationale rapporter eller onlinedatabaser. Alle andre oplysninger vedrørende vildtudbyttestatistikker kan også angives her, f.eks. oplysninger vedrørende valideringskontroller af datakvalitet og -nøjagtighed, eller om der er indsamlet yderligere demografiske data (f.eks. via vingeundersøgelser). Eventuelle nylige ændringer i undersøgelsesmetoder eller rapporteringsværktøjer kan også indberettes.

Referencer

BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 12), Cambridge, UK.

J. del Hoyo & N.J. Collar (2014) HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines. Lynx Edicions, Barcelona.

E.J.M. Hagemeijer & M. Blair eds. (1997) The EBCC Atlas of European Breeding Birds: their distribution and abundance. T & A D Poyser, London.

C. Sokos & P. Birtsas (2014) The last indigenous black-necked pheasant population in Europe. G@lliformed 8: s. 13-22.

G.M. Tucker & M.F. Heath (1994) Birds in Europe: their conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 3), Cambridge, UK.

(1) http://ec.europa.eu/environment/nature/invasivealien/index_en.htm.

(2) Se http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/eu_species/index_en.htm.

(3) J. del Hoyo & N.J. Collar (2014) HBW and BirdLife International Illustrated Checklist of the Birds of the World. Volume 1: Non-passerines. Lynx Edicions, Barcelona.

(4) I henhold til artikel 4, stk. 2.

(5) Der bør også gives yderligere oplysninger, f.eks. »Det er ikke bekræftet, at arten har ynglet siden 2008, men et eller to uparrede individer registreres stadig regelmæssigt i ynglesæsonen« i felt 3.7 »Supplerende oplysninger«.

(6) Mange tilfælde af national udryddelse vil kræve en vis grad af ekspertvurdering/fortolkning, da det ofte er vanskeligere at bekræfte fraværet af en art end dens tilstedeværelse.

(7) Vilde individer af Branta canadensis (fra Grønland eller Nordamerika) kan også forekomme som omstrejfende i EU, men ovennævnte fokuserer på de indførte bestande.

(8) Selv om nogle kilder tyder på, at alle bestande af Phasianus colchicus vest for Kaukasus er resultatet af indførsler (nogle muligvis allerede i 1300 f.Kr., Hagemeijer & Blair, 1997), hævder andre, at den tilbageværende bestand i Grækenland og den tidligere bestand i Bulgarien er/var reelt hjemmehørende (f.eks. Sokos & Birtsas, 2014).

(9) Se http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/eu_species/index_en.htm.

(10) Se https://ec.europa.eu/environment/nature/invasivealien/list/index_en.htm.

(*1) plus valgfrit for trækarter i bilag II, der ikke udløser særlige beskyttelsesområder.

(11) Eller i det mindste »multilaterale« (nogle få artshandlingsplaner (SAP) og korte forvaltningserklæringer (BMS) vedrører systematiske enheder (taxa), der er endemiske i et enkelt land).

(12) https://euring.org/data-and-codes/euring-codes

(13) http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/eu_species/index_en.htm.

(14) Det er et almindeligt fænomen, at en sjælden art tiltrækker øget opmærksomhed. Som følge heraf søger flere mennesker efter den og finder den, hvilket betyder, at skønnet over bestandstørrelsen revideres og ofte øges betydeligt. Ikke desto mindre kan det stadig stå klart, at arten rent faktisk er faldende, baseret på analyser af data fra steder med pålidelige historiske tendenser. I så fald vælges mulighederne for »forbedret viden/mere nøjagtige data« ovenfor. Felt 3.7 »Yderligere oplysninger« giver en medlemsstat mulighed for at give yderligere oplysninger om, hvorfor et skøn over bestandstørrelsen er steget, selv om der rapporteres om et fald i bestanden i afsnit 3.

(15) Bedre fortolkning eller korrektion af fejl i fortolkningen af underliggende data bør medtages under »anden metode«.

(16) Tendenser og indikatorer for overvågningsdata [freeware-programmet]: anvendes af mange fælles fugleovervågningsordninger til at analysere nationale undersøgelsesdata (se https://pecbms.info/methods/software/).

(17) F.eks. en note i felt 4.3 »Yderligere oplysninger« i stil med »Der foreligger ingen pålidelige oplysninger om tendenser på kort sigt, men der menes ikke at have været et fald eller en stigning på mere end 30 % i løbet af den ideelle tendensperiode«.

(18) For at undgå problemet med at beregne en procentdel ud fra en referenceværdi på nul.

(19) Alle sådanne tendenser anses for ikke at udvise nogen samlet nettoændring, når man anslår tendensen på EU-plan.

(20) G.M. Tucker & M.F. Heath (1994) Birds in Europe: their conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 3), Cambridge, UK.

BirdLife International (2004) Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 12), Cambridge, UK.

(21) https://ebba2.info/

(22) European Terrestrial Reference System 1989; Lambert Azimuthal Equal Area-projektion med følgende parametre: oprindelsesbreddegrad 52°N, oprindelseslængdegrad 10°Ø, omregnet nordlig bredde 3 210 000,0 m, omregnet østlig bredde 4 321 000,0 m (baseret på EPSG 3035). Nettets oprindelse beregnes ud fra en projektion på 0mN 0mØ http://www.eionet.europa.eu/gis.

(23) For perioden 2019-2024 vil der blive givet yderligere oplysninger om tilpasning til Inspire i den relevante leveringshåndbog for geodata.

(24) https://ebba2.info/about/methodology/

(25) E.J.M. Hagemeijer & M. Blair eds. (1997) The EBCC Atlas of European Breeding Birds: their distribution and abundance. T & A D Poyser, London.

(26) G.M. Tucker & M.F. Heath (1994) Birds in Europe: their conservation status. BirdLife International (BirdLife Conservation Series No. 3), Cambridge, UK.

(27) I nogle få tilfælde vedrører artshandlingsplanen/den korte forvaltningserklæring en art eller underart, der kun er udbredt i et enkelt land.

(28) http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/action_plans/index_en.htm for artshandlingsplaner og korte forvaltningserklæringer og http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/hunting/managt_plans_en.htm for forvaltningsplaner.

(29) https://www.coe.int/en/web/bern-convention/

(30) https://www.unep-aewa.org/en

(31) https://www.cms.int.

(32) På listen over systematiske enheder (taxa) med internationale eller multilaterale planer (herunder BMS) vurderes nogle af de opførte arter (f.eks. Falco naumanni) i øjeblikket ikke at være truet på verdensplan, men på det tidspunkt, hvor planen blev udarbejdet, blev de anset for at være truet eller at have bevaringsproblemer, som krævede en koordineret indsats.

(33) Nogle af de arter, der er opført på listen, har nu status som »sikre« i EU (f.eks. Netta rufina), men tidligere blev de anset for ikke at være sikre på EU-plan eller i planens geografiske omfang (f.eks. AEWA-parterne) eller havde bevaringsproblemer, der krævede en koordineret indsats.

(34) Eller regional enhed, alt efter hvad der er relevant.

29.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/66

AFGØRELSE nr. 2021/05 TRUFFET AF DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET

om ændring af bilag I til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab [2023/697]

DET REGIONALE STYRINGSUDVALG FOR TRANSPORTFÆLLESSKABET HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab, særlig artikel 20, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med artikel 20, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af et transportfællesskab (»transportfællesskabstraktaten«), i forbindelse med nye retligt bindende EU-retsakter, skal det regionale styringsudvalg for transportfællesskabet bl.a. vedtage afgørelser om ændring af bilag I til transportfællesskabstraktaten for at integrere disse retsakter i transportfællesskabstraktaten.

(2)	Et betydeligt antal nye EU-retsakter er blevet vedtaget på områder, der er omfattet af transportfællesskabstraktaten, siden den blev undertegnet den 9. oktober 2017, hvorimod andre retsakter er blevet ophævet. Bilag I bør derfor ændres for at afspejle disse ændringer.

(3)	Af hensyn til den juridiske klarhed og forenkling bør bilag I.1, med undtagelse af kortene over den vejledende udbygning af TEN-T til Vestbalkan (hovednettet og det samlede net), til bilag I.7 til transportfællesskabstraktaten erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I.1, med undtagelse af kortene over den vejledende udbygning af TEN-T til Vestbalkan (hovednettet og det samlede net), til bilag I.7 til transportfællesskabstraktaten erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Sarajevo, den 28. juni 2021.

På det regionale styringsudvalgs vegne

Formand

BILAG

»BILAG I

REGLER FOR TRANSPORTSEKTOREN OG DERTIL KNYTTEDE

»BILAG I.1

REGLER FOR DET SYDØSTEUROPÆISKE HOVEDNETS TRANSPORTINFRASTRUKTUR

De anførte bestemmelser i følgende EU-retsakter finder anvendelse i overensstemmelse med hovedtraktaten og bilag II om horisontale tilpasninger, medmindre andet er fastsat i nærværende bilag eller i protokol I-VI. Eventuelle tilpasninger af de enkelte retsakter er om nødvendigt angivet efter den pågældende retsakt.

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område

Lovgivning

TEN-T-udvikling

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/758 af 4. februar 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 for så vidt angår tilpasning af bilag III hertil (EUT L 126 af 14.5.2016, s. 3).

Infrastruktur for alternative brændstoffer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

»BILAG I.2

REGLER FOR JERNBANETRANSPORT

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område	Lovgivning
Markedsadgang	Forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EFT 52 af 16.8.1960, s. 1121). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2370 af 14. december 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen (EUT L 352 af 23.12.2016, s. 1). Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/2075 af 4. september 2017 om erstatning af bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 69). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 869/2014 af 11. august 2014 om nye jernbanepassagerruter (EUT L 239 af 12.8.2014, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/10 af 6. januar 2015 om krav til ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 870/2014 (EUT L 3 af 7.1.2015, s. 34). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/171 af 4. februar 2015 om visse aspekter af proceduren for udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder (EUT L 29 af 5.2.2015, s. 3). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/429 af 13. marts 2015 om fastsættelse af metoderne, der skal følges, når der opkræves afgifter for omkostningerne ved støjgener (EUT L 70 af 14.3.2015, s. 36). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/909 af 12. juni 2015 om bestemmelser for beregning af de omkostninger, der påløber direkte som følge af jernbanedriften (EUT L 148 af 13.6.2015, s. 17). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1100 af 7. juli 2015 om medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser inden for rammerne af overvågningen af jernbanemarkedet (EUT L 181 af 9.7.2015, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/545 af 7. april 2016 om procedurer og kriterier vedrørende rammeaftaler for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (EUT L 94 af 8.4.2016, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2177 af 22. november 2017 om adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede tjenesteydelser (EUT L 307 af 23.11.2017, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1795 af 20. november 2018 om fastsættelse af procedurer og kriterier for anvendelse af en prøvning af økonomisk ligevægt i henhold til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (EUT L 294 af 21.11.2018, s. 5). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 af 22. september 2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/500 af 22. marts 2018 om overensstemmelse af forslaget om at etablere Alperne-Vestbalkan-godstogskorridoren med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (EUT L 82 af 26.3.2018, s. 13). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/491 af 21. marts 2018 om overensstemmelse af det fælles forslag fra de berørte medlemsstater om udvidelse af Østersøen-Middelhavet-godstogskorridoren med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (EUT L 81 af 23.3.2018, s. 23). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/300 af 11. januar 2018 om, at det fælles forslag fra de berørte medlemsstater om udvidelse af den atlantiske godstogskorridor er i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (EUT L 56 af 28.2.2018, s. 60). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/178 af 31. januar 2017 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1111 om, at det fælles forslag fra de berørte medlemsstater om udvidelse af godstogskorridoren Nordsøen-Østersøen er i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 28 af 2.2.2017, s. 71). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/177 af 31. januar 2017 om foreneligheden af det fælles forslag om at oprette »rav«-godstogskorridoren med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 (EUT L 28 af 2.2.2017, s. 69). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1111 af 7. juli 2015 om, at det fælles forslag fra de berørte medlemsstater om udvidelse af godstogskorridoren Nordsøen-Østersøen er i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 913/2010 om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (EUT L 181 af 9.7.2015, s. 82).
Lokomotivførerlicens	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51). Kommissionens forordning (EU) 2019/554 af 5. april 2019 om ændring af bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (EUT L 97 af 8.4.2019, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 36/2010 af 3. december 2009 om EF-modeller for lokomotivførerlicens, supplerende certifikater, bekræftede genparter af supplerende certifikater og ansøgningsformular til lokomotivførerlicens, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 13 af 19.1.2010, s. 1). Kommissionens beslutning 2010/17/EF af 29. oktober 2009 om vedtagelse af grundlæggende parametre for registre over licenser og supplerende certifikater til lokomotivførere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 8 af 13.1.2010, s. 17). Kommissionens afgørelse 2011/765/EU af 22. november 2011 om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (EUT L 314 af 29.11.2011, s. 36).
Interoperabilitet	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66). Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 af 8. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 for så vidt angår specifikke mål for udarbejdelse, vedtagelse og revision af tekniske specifikationer for interoperabilitet (EUT L 210 af 15.8.2017, s. 5). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53). Kommissionens beslutning 2009/965/EF af 30. november 2009 om det referencedokument, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 341 af 22.12.2009, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 1) Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/772 af 16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1300/2014 for så vidt angår statusoversigter til identifikation af hindringer for tilgængelighed, information af brugerne og overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til tilgængelighed (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 1301/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i EU's jernbanenet (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 179). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/868 af 13. juni 2018 om ændring af forordning (EU) nr. 1301/2014 og forordning (EU) nr. 1302/2014 for så vidt angår bestemmelser om energimålesystemet og systemet til registrering af energiforbrugsdata (EUT L 149 af 14.6.2018, s. 16). Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228). Kommissionens forordning (EU) nr. 1303/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for sikkerhed i jernbanetunneller i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 394). Kommissionens forordning (EU) nr. 1304/2014 af 26. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel, om ændring af beslutning 2008/232/EF og om ophævelse af beslutning 2011/229/EU (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 421). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/774 af 16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1304/2014 for så vidt angår anvendelsen af den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for støj i delsystemet Rullende materiel på eksisterende godsvogne (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 89). Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/278 af 23. februar 2018 om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 1305/2014 for så vidt angår meddelelsesstrukturen, modellerne for data og meddelelser, driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder og om vedtagelse af en IT-standard for kommunikationsdelen af den fælles grænseflade (EUT L 54 af 24.2.2018, s. 11). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/778 af 16. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2014 for så vidt angår ændringsstyring (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 356). Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU af 4. oktober 2011 om det europæiske register over godkendte typer af jernbanekøretøjer (EUT L 64 af 8.10.2011, s. 32). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/777 af 16. maj 2019 om fælles specifikationer for infrastrukturregistret for jernbaner og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse 2014/880/EU (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 312). Kommissionens afgørelse 2012/757/EU af 14. november 2012 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ændring af beslutning 2007/756/EF (EUT L 345 af 15.12.2012, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 5). Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/250 af 12. februar 2019 om skabelonerne for »EF«-erklæringer og attester for jernbaneinteroperabilitetskomponenter og -delsystemer, modellen for erklæring om overensstemmelse med en godkendt jernbanekøretøjstype, »EF«-verifikationsprocedurerne for delsystemer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 201/2011 (EUT L 42 af 13.2.2019, s. 9) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1). Kommissionens afgørelse nr. 2010/713/EU af 9. november 2010 om de moduler til procedurer for vurdering af overensstemmelse og anvendelsesegnethed og for EF-verifikation, der skal benyttes i tekniske specifikationer for interoperabilitet, som er vedtaget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (EUT L 319 af 4.12.2010, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 108). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/387 af 9. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 for så vidt angår udvidelse af anvendelsesområdet og overgangsfaser (EUT L 73 af 10.3.2020, s. 6). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/424 af 19. marts 2020 om forelæggelse af oplysninger for Kommissionen om ikkeanvendelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet i henhold til direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 84 af 20.3.2020, s. 20).
Den Europæiske Unions Jernbane-agentur	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/867 af 13. juni 2018 om fastsættelse af forretningsordenen for Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs klagenævn (EUT L 149 af 14.6.2018, s. 3). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/764 af 2. maj 2018 om de gebyrer og afgifter, der skal betales til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur, og de tilhørende betalingsbetingelser (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 68).
Jernbane-sikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/763 af 9. april 2018 om praktiske ordninger for udstedelse af EU-sikkerhedscertifikater til jernbanevirksomheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 49). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 360). Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 af 9. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 326 af 10.12.2010, s. 11). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/762 af 8. marts 2018 om fastlæggelse af fælles sikkerhedsmetoder vedrørende krav til sikkerhedsledelsessystemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1158/2010 og (EU) nr. 1169/2010 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 26). Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2010 af 10. december 2010 om en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af overholdelsen af kravene til opnåelse af jernbanesikkerhedscertifikater (EUT L 327 af 11.12.2010, s. 13). Kommissionens forordning (EU) nr. 1078/2012 af 16. november 2012 om en fælles sikkerhedsmetode for overvågning, der skal anvendes af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere efter modtagelse af et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse og af enheder med ansvar for vedligeholdelsen (EUT L 320 af 17.11.2012, s. 8). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/761 af 16. februar 2018 om fastsættelse af fælles sikkerhedsmetoder for nationale sikkerhedsmyndigheders tilsyn efter udstedelse af et EU-sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1077/2012 (EUT L 129 af 25.5.2018, s. 16). Kommissionens beslutning 2009/460/EF af 5. juni 2009 om vedtagelse af en fælles sikkerhedsmetode til vurdering af opfyldelsen af sikkerhedsmål, som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (EUT L 150 af 13.6.2009, s. 11). Kommissionens henstilling (EU) 2019/780 af 16. maj 2019 om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere (EUT L 139I af 27.5.2019, s. 390).
Indlandstransport af farligt varer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Arbejdsmarkedsforhold — arbejdstid/-timer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9). Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren — Aftale mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester (EUT L 195 af 27.7.2005, s. 15).
Passagerrettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).
Elektronisk godstransportinformation	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).

»BILAG I.3

REGLER FOR VEJTRANSPORT

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område	Lovgivning
Vejafgifter for benyttelse af infrastrukturer — årlige afgifter på køretøjer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).
Adgang til landevejstransporterhvervet	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 17). (Se dog artikel 4 i forordning (EU) 2020/1055 om datoen for ikrafttræden eller anvendelse)
Sociale bestemmelser - køretid og hvileperioder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1). Kommissionens forordning (EU) nr. 581/2010 af 1. juli 2010 om maksimale tidsfrister for overførsel af relevante data fra køretøjsenheder og førerkort (EUT L 168 af 2.7.2010, s. 16). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 1).
Takograf	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/68 af 21. januar 2016 om de fælles procedurer og specifikationer, der er nødvendige for sammenkobling af elektroniske registre over førerkort (EUT L 15 af 22.1.2016, s. 51). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/502 af 28. februar 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 85 af 28.3.2018, s. 1). Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport (EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8). (Se dog artikel 46 i forordning (EU) nr. 165/2014). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 af 15. juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006, for så vidt angår minimumskravene for maksimal daglig og ugentlig køretid, minimumspauser samt daglig og ugentlig hviletid, og forordning (EU) nr. 165/2014, for så vidt angår lokalisering ved hjælp af takografer (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 1).
Håndhævelse af sociale bestemmelser	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 35). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 49). (Se dog artikel 9 i direktiv (EU) 2020/1057 om gennemførelse)
Formular vedrørende attestering af aktiviteter	Kommissionens beslutning 2007/230/EF af 12. april 2007 om en formular vedrørende sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 99 af 14.4.2007, s. 14).
Arbejdstid	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Teknisk kontrol	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 51).
Syn ved vejsiden	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 134).
Hastighedsbegrænsere	Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (EFT L 57 af 2.3.1992, s. 27).
Sikkerhedsseler	Rådets direktiv 91/671/EØF af 16. december 1991 om obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køretøjer (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 26).
Spejle	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/38/EF af 11. juli 2007 om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 25).
Registreringsdokumenter	Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EFT L 138 af 1.6.1999, s. 57). Rådets direktiv 2006/103/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende transportpolitik på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 344).
Uddannelse af førere	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/645 af 18. april 2018 om ændring af direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og direktiv 2006/126/EF om kørekort (EUT L 112 af 2.5.2018, s. 29).
Kørekort	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18). Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012 af 4. maj 2012 om indførelse af tekniske forskrifter for kørekort, som er udstyret med et lagermedium (mikrochip) (EUT L 120 af 5.5.2012, s. 1).
Grænseoverskridende udveksling af oplysninger	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (EUT L 68 af 13.3.2015, s. 9).
Indlands-transport af farligt gods	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Kontrol af transport af farligt gods	Rådets direktiv 95/50/EF af 6. oktober 1995 om indførelse af ensartede kontrolprocedurer i forbindelse med transport af farligt gods ad vej (EFT L 249 af 17.10.1995, s. 35).
Tunneler	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 39).
Forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
Køretøjers dimensioner og vægt	Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).
Passager-rettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
Rene køretøjer og/eller infrastruktur for alternative brændstoffer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere køretøjer til vejtransport til støtte for lavemissionsmobilitet (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).
Intelligente transportsystemer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1). Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/453/EU af 13. juli 2011 om vedtagelse af retningslinjer for medlemsstaternes rapportering i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU (EUT L 193 af 23.7.2011, s. 48). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/209 af 12. februar 2016 om en standardiseringsanmodning til de europæiske standardiseringsorganer vedrørende intelligente transportsystemer (ITS) i byområder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (EUT L 39 af 16.2.2016, s. 48). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 305/2013 af 26. november 2012 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system (EUT L 91 af 3.4.2013, s. 1). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår tilrådighedsstillelse af informationstjenester vedrørende sikrede parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 1). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår data og procedurer for vederlagsfri tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af generel trafiksikkerhedsinformation (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 6). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962 af 18. december 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester (EUT L 157 af 23.6.2015, s. 21). Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 585/2014/EU af 15. maj 2014 om indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system (EUT L 164 af 3.6.2014, s. 6).
Bompengesystemer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 124). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 45). Kommissionens beslutning 2009/750/EF af 6. oktober 2009 om definitionen af den europæiske elektroniske bompengetjeneste (EETS) og de tilhørende tekniske løsninger (EUT L 268 af 13.10.2009, s. 11).
Typegodkendelse	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).
Elektronisk godstransportinformation	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33). (i det omfang det er relevant for retsakter, som er omfattet af dette bilags anvendelsesområde) (1)

»BILAG I.4

REGLER FOR SØTRANSPORT

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område	Lovgivning
Havpolitik	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).
Markeds-adgang	Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT L 364 af 12.12.1992, s. 7). Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser på søtransportområdet (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 789/2004 af 21. april 2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registrene i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 613/91 (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 19). Rådets forordning (EØF) nr. 4058/86 af 22. december 1986 om samordnede foranstaltninger til sikring af fri adgang til fragter i oceanfarter (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 21).
Internationale forbindelser	Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 af 22. december 1986 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 14).
Internationale aftaler	Rådets afgørelse 2012/22/EU af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974, undtagen artikel 10 og 11 (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 1). Rådets afgørelse 2012/23/EU af 12. december 2011 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen af 2002 til Athenkonventionen om transport af passagerer og deres bagage til søs, 1974 med hensyn til artikel 10 og 11 (EUT L 8 af 12.1.2012, s. 13).
Organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe — anerkendte organisationer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 47). Kommissionens beslutning 2009/491/EF af 16. juni 2009 om de kriterier, der skal lægges til grund for en afgørelse af, om arbejdsindsatsen hos en organisation, som agerer på en flagstats vegne, kan anses for at være en uacceptabel trussel mod sikkerheden og miljøet (EUT L 162 af 25.6.2009, s. 6). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 11). Kommissionens forordning (EU) nr. 788/2014 af 18. juli 2014 om fastsættelse af detaljerede regler for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder og tilbagekaldelse af anerkendelser af organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, jf. artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 (EUT L 214 af 19.7.2014, s. 12).
Flagstat	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132).
Havnestatskontrol	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57).
Fartøjstrafikovervågning	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10)
International kode for sikker drift af skibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 1).
Meldeformaliteter	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).
Skibs-udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146).
Passagerskibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/25/EF af 14. april 2003 om særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 22). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtransport af passagerer (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 24). Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater (EFT L 188 af 2.7.1998, s. 35). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017 om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart og om ændring af direktiv 2009/16/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 61).
Fiskefartøjers sikkerhed	Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover (EFT L 34 af 9.2.1998, s. 1).
Olietankskibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (EUT L 172 af 30.6.2012, s. 3).
Bulkskibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/96/EF af 4. december 2001 om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe (EFT L 13 af 16.1.2002, s. 9).
Undersøgelse af ulykker	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 114). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 651/2011 af 5. juli 2011 om vedtagelse af den forretningsorden for permanent samarbejde, der er etableret af medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (EUT L 177 af 6.7.2011, s. 18). Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011 af 9. december 2011 om vedtagelse af en fælles metodologi for undersøgelse af ulykker og hændelser til søs udarbejdet i medfør af artikel 5, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF (EUT L 328 af 10.12.2011, s. 36).
Forsikring	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/20/EF af 23. april 2009 om rederes forsikring mod søretlige krav (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 128).
Forurening fra skibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner, herunder strafferetlige sanktioner, for ulovlig forurening (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 11).
Driftsaffald fra skibe	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe, om ændring af direktiv 2010/65/EU og om ophævelse af direktiv 2000/59/EF (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 116).
Organiske tinforbindelser	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe (EUT L 115 af 9.5.2003, s. 1).
Søfarts-sikker-hed	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EUT L 129 af 29.4.2004, s. 6). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/65/EF af 26. oktober 2005 om bedre havnesikring (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 28). Kommissionens forordning (EF) nr. 324/2008 af 9. april 2008 om fastsættelse af reviderede procedurer for Kommissionens inspektioner inden for maritim sikring (EUT L 98 af 10.4.2008, s. 5).
Uddannelse af søfarende	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1159 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv og om ophævelse af direktiv 2005/45/EF om gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne (EUT L 188 af 12.7.2019, s. 94).
Arbejdsmarkedsforhold	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 (EUT L 329 af 10.12.2013, s. 1). Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) (EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne (EUT L 14 af 20.1.2000, s. 29). Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30). Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19).
Passager-rettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
Transportabelt trykbærende udstyr	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Det Europæiske Agentur for Søfarts-sikkerhed	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1).
Havnetjenester	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/352 af 15. februar 2017 om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (EUT L 57 af 3.3.2017, s. 1).
Søfartsmiljø med ét kontaktpunkt	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 64).
Miljø	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/253 af 16. februar 2015 om fastsættelse af bestemmelser om prøvetagning og rapportering i henhold til Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer (EUT L 41 af 17.2.2015, s. 55).

»BILAG I.5

REGLER FOR TRANSPORT AD INDRE VANDVEJE

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Reguleringsområde	Lovgivning
Markeds-adgang	Rådets forordning (EF) nr. 1356/96 af 8. juli 1996 om indførelse af fælles bestemmelser vedrørende godstransport og personbefordring ad indre vandveje mellem medlemsstaterne med henblik på fri udveksling af tjenesteydelser for denne transport (EFT L 175 af 13.7.1996, s. 7). Rådets forordning (EØF) nr. 3921/91 af 16. december 1991 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern godstransport og personbefordring ad indre vandveje i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 1). Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 af 29. marts 1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EFT L 90 af 2.4.1999, s. 1). Rådets direktiv 96/75/EF af 19. november 1996 om befragtningssystemer og prisdannelse inden for national og international varetransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 304 af 27.11.1996, s. 12). Rådets forordning (EØF) nr. 2919/85 af 17. oktober 1985 om fastsættelse af betingelserne for adgang til den ordning, der i henhold til den reviderede konvention om sejlads på Rhinen er forbeholdt skibe, der hører til i Rhin-skibsfarten (EFT L 280 af 22.10.1985, s. 4).
Adgang til erhvervet	Rådets direktiv 87/540/EØF af 9. november 1987 om adgang til udøvelse af transportvirksomhed inden for godstransport ad indre vandveje i indenlandsk og international transport og om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette erhverv (EFT L 322 af 12.11.1987, s. 20). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 af 12. december 2017 om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 91/672/EØF og 96/50/EF (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 53). Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2020/12 af 2. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår kravene til kompetencer og tilsvarende viden og færdigheder, praktiske eksamener, godkendelse af simulatorer og helbredsmæssig egnethed (EUT L 6 af 10.1.2020, s. 15). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/473 af 20. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2397 for så vidt angår standarder for databaser for EU-kvalifikationscertifikater, søfartsbøger og logbøger (EUT L 100 af 1.4.2020, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/182 af 14. januar 2020 om modeller på området erhvervskvalifikationer inden for sejlads på indre vandveje (EUT L 38 af 11.2.2020, s. 1).
Skibsfører certifikater	Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29) Rådets direktiv 96/50/EF af 23. juli 1996 om harmonisering af betingelserne for erhvervelse af nationale bådførercertifikater for gods- og persontransport ad indre vandveje i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 31).
Sikkerhedsmæssige og tekniske forskrifter	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF af 16. september 2009 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (EUT L 259 af 2.10.2009, s. 8). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118). Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2018/970 af 18. april 2018 om ændring af bilag II, III og V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje (EUT L 174 af 10.7.2018, s. 15). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1668 af 26. juni 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje (EUT L 256 af 7.10.2019, s. 1). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/474 af 20. januar 2020 om den europæiske skrogdatabase (EUT L 100 af 1.4.2020, s. 12). Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1122 af 28. juli 2020 om anerkendelse af DNV GL AS som et klassifikationsselskab for fartøjer til sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 (EUT L 245 af 30.7.2020, s. 15). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF (EUT L 165 af 30.6.2010, s. 1).
Indlands-transport af farligt gods	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
Flod informations tjenester	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF 7. september 2005 om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 af 10. september 2013 om tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (EUT L 258 af 28.9.2013, s. 1). Kommissionens forordning (EF) nr. 416/2007 af 22. marts 2007 om om tekniske specifikationer for efterretninger for skippere i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 88). Kommissionens forordning (EF) nr. 414/2007 af 13. marts 2007 om tekniske retningslinjer for planlægning, indførelse og praktisk anvendelse af flodinformationstjenester (RIS) i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 105 af 23.4.2007, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2032 af 20. november 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 416/2007 om tekniske specifikationer for efterretninger for skippere (EUT L 332 af 28.12.2018, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1973 af 7. december 2018 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 909/2013 om tekniske specifikationer for det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads (indlands-ECDIS) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF (EUT L 324 af 19.12.2018, s. 1). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/838 af 20. februar 2019 om tekniske specifikationer for fartøjssporingssystemer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 415/2007 (EUT L 138 af 24.5.2019, s. 31). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1744 af 17. september 2019 om tekniske specifikationer for elektronisk skibsmelding i indlandssejladsen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 164/2010 (EUT L 273 af 25.10.2019, s. 1).
Miljø (luftkvalitet) og klimaændringer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 88). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53).
Passagerrettigheder	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
Elektronisk gods-transport-information	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk godstransportinformation (EUT L 249 af 31.7.2020, s. 33).
Arbejdstid	Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF) (EUT L 367 af 23.12.2014, s. 86).

»BILAG I.6

MILJØREGLER FOR TRANSPORTSEKTOREN

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område	Lovgivning
Vurdering af indvirkning	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktiv 2014/52/EU (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1) og konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne fra 1991 (Esbokonventionen). Alle projekter, der er anført i bilag I til VVM-direktivet, og som henhører under traktatens anvendelsesområde, skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med EU's VVM-bestemmelser. Alle projekter, der er anført i bilag II til VVM-direktivet, og som falder ind under traktatens anvendelsesområde, skal gøres til genstand for en vurdering af, hvorvidt de bør underkastes en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med EU's VVM-bestemmelser. Der bør desuden tages hensyn til grænseoverskridende aspekter i overensstemmelse med kravene i Esbokonventionen. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30) og protokollen om strategisk miljøvurdering til Esbokonventionen (SEA-protokollen). Alle planer og programmer på transportområdet skal, hvor det er relevant, underkastes en miljøvurdering i overensstemmelse med bestemmelserne i SEA-direktivet og SEA-protokollen til Esbokonventionen. Hvis gennemførelsen af en plan eller et program kan forventes at få væsentlige grænseoverskridende virkninger for miljøet, eller når en part, der i væsentlig grad kan blive berørt, anmoder om det, bør der afholdes grænseoverskridende høringer i henhold til bestemmelserne i SEA-protokollen (artikel 10) og/eller SEA-direktivet (artikel 7).
Bevaring	Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). Hvis det er sandsynligt, at et projekt vil berøre lokaliteter af betydning for naturbevarelsen, foretages en behørig vurdering af naturbevarelsen, der svarer til vurderingen i artikel 6 i direktiv 92/43/EØF. Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
Brændstof, luftkvalitet og klimaændringer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/802 af 11. maj 2016 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 58).
Vandpolitik	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1). Alle transportprojekter om sejlads, der henhører under denne traktats anvendelsesområde, udvikles og gennemføres i henhold til artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF. Alle transportprojekter om sejlads, der henhører under denne traktats anvendelsesområde, bør i givet fald gennemføres i overensstemmelse med den fælles erklæring om sejlads på indre vandveje og miljømæssig bæredygtighed i Donaus opland fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau, Donaukommissionen og Savakommissionen.
Støj	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj — Kommissionens erklæring i Forligsudvalget vedrørende direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

»BILAG I.7

REGLER FOR OFFENTLIGE UDBUD I TRANSPORTSEKTOREN

Følgende EU-retsakter henviser til den seneste version af disse retsakter som senest ændret.

Regulerings-område	Lovgivning
Revisions-procedurer	Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33). Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EUT L 76 af 23.3.1992, s. 14).
Udbudsprocedurer	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243). Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1986 af 11. november 2015 om standardformularer til brug ved offentliggørelse af bekendtgørelser i forbindelse med offentlige udbud og om ophævelse af forordning (EU) nr. 842/2011 (EUT L 296 af 12.11.2015, s. 1).
Offentlige tjenester	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2338 af 14. december 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 1370/2007 for så vidt angår åbning af markedet for indenlandsk personbefordring med jernbane (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 22).

(1) Anvendelsesområdet fremgår af artikel 2 i forordning (EU) 2020/1056. Direktiv 92/106/EØF og forordning (EF) nr. 1072/2009 er ikke opført i dette bilag. I hvilket omfang forordning (EU) 2020/1056 dækker aspekter i forbindelse med disse retsakter er ikke relevant.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 91

Dansk udgave	Retsforskrifter	66. årgang 29. marts 2023

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/689 af 20. marts 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelsen af godkendelsesperioden for aktivstofferne Bacillus subtilis (Cohn 1872) stamme QST 713, Bacillus thuringiensis subsp. aizawai stamme ABTS-1857 og GC-91, Bacillus thuringiensis subsp. israeliensis (serotype H-14) stamme AM65-52, Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki stamme ABTS 351, PB 54, SA 11, SA12 og EG 2348, Beauveria bassiana stamme ATCC 74040 og GHA, clodinafop, Cydia pomonella Granulovirus (CpGV), cyprodinil, dichlorprop-P, fenpyroximat, fosetyl, malathion, mepanipyrim, metconazol, metrafenon, pirimicarb, pyridaben, pyrimethanil, rimsulfuron, spinosad, Trichoderma asperellum (tidligere T. harzianum) stamme ICC012, T25 og TV1, Trichoderma atroviride (tidligere T. harzianum) stamme T11, Trichoderma gamsii (tidligere T. viride) stamme ICC080, Trichoderma harzianum stamme T-22 og ITEM 908, triclopyr, trinexapac, triticonazol og ziram ( 1 )	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/690 af 22. marts 2023 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Kangra tea (BGB))	7
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/691 af 22. marts 2023 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Komiški rogač (BGB))	8
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (FUSP) 2023/692 af 28. marts 2023 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia	9
	*	Kommissionens afgørelse (EU) 2023/693 af 27. marts 2023 om ændring af afgørelse (EU) 2017/1214, (EU) 2017/1215, (EU) 2017/1216, (EU) 2017/1217, (EU) 2017/1218, (EU) 2017/1219 og (EU) 2018/680 for så vidt angår gyldighedsperioden for EU-miljømærkekriterierne og de tilhørende vurderings- og verifikationskrav (meddelt under nummer C(2023) 1886) ( 1 )	11
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/694 af 22. marts 2023 om anmodningen om registrering af det europæiske borgerinitiativ End The Horse Slaughter Age (Slut hesteslagteæraen) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/788 (meddelt under nummer C(2023) 1839)	15
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/695 af 27. marts 2023 om formatet for den rapport om status og tendenser for vilde fuglearter, der er omhandlet i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (fuglebeskyttelsesdirektivet) (meddelt under nummer C(2023) 1889)	17
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/696 af 27. marts 2023 om accept af en anmodning fra Den Italienske Republik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 om at undlade at anvende punkt 7.4.2.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 2016/919 for ti ETR675-køretøjer indtil den 30. juni 2024 (meddelt under nummer C(2023) 1916)	63
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Afgørelse nr. 2021/05 truffet af Det Regionale Styringsudvalg for Transportfællesskabet om ændring af bilag I til traktaten om oprettelse af et transportfællesskab [2023/697]	66
	*	Afgørelse nr. 1/2023 vedtaget af Specialudvalget om Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra p), i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side den 10. marts 2023 for så vidt angår anvendelsen af den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring til fremsendelse af data mellem institutioner eller forbindelsesorganer [2023/698]	89


	(1) EØS-relevant tekst.