ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions
Tidende
L 86
Dansk udgave
Retsforskrifter
66. årgang
24. marts 2023
|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
66. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
* |
||
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
Kommissionens forordning (EU) 2023/679 af 23. marts 2023 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for pyridaben, pyridat, pyriproxyfen og triclopyr i eller på visse produkter ( 1 ) |
|
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/680 af 23. marts 2023 om godkendelse af alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 1 ) |
|
|
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/1 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/676
af 20. marts 2023
om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 15. juni 2018 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om fordelingen af de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. |
|
(2) |
Forhandlingerne med Republikken Chile er blevet afsluttet, og aftalen mellem Den Europæiske Unionen og Republikken Chile i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er omfattet af EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (»aftalen«) blev paraferet den 1. december 2022. |
|
(3) |
Aftalen bør undertegnes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Chile i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelser for alle de toldkontingenter, der er opført på EU-liste CLXXV, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union med forbehold af indgåelse af nævnte aftale (1).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2023.
På Rådets vegne
P. KULLGREN
Formand
(1) Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om indgåelse heraf.
FORORDNINGER
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/677
af 17. marts 2023
om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Ricotta di Bufala Campana« (BOB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 sammenholdt med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i samme forordning behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ricotta di Bufala Campana«, der er registreret i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr. 634/2010 (2). |
|
(2) |
Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
|
(3) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Ricotta di Bufala Campana« (BOB), godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2023.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 634/2010 af 19. juli 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Ricotta di Bufala Campana (BOB)) (EUT L 186 af 20.7.2010, s. 14).
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/678
af 17. marts 2023
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Slavonska kobasica« (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kroatiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Slavonska kobasica« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
|
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Slavonska kobasica« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen »Slavonska kobasica« (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.2. Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.) i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. marts 2023.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 454 af 30.11.2022, s. 119.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/6 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2023/679
af 23. marts 2023
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for pyridaben, pyridat, pyriproxyfen og triclopyr i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af pyridaben, pyridat og triclopyr. Der er i del A i bilag III til nævnte forordning fastsat MRL'er for pyriproxyfen. |
|
(2) |
For så vidt angår pyridaben er der indgivet en ansøgning om importtolerancer i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår anvendelsen af dette stof på grapefrugter i USA. Ansøgeren fremlagde data, der viser, at de godkendte anvendelser af det pågældende stof på denne afgrøde i USA fører til restkoncentrationer, der overstiger MRL'en i forordning (EF) nr. 396/2005, og at det er nødvendigt at hæve MRL'en for pyridaben for at undgå handelshindringer for importen til Unionen af denne afgrøde. |
|
(3) |
For så vidt angår pyridat, er der indgivet en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 om ændring af den gældende MRL for purløg. For så vidt angår pyriproxyfen, er der indgivet en sådan ansøgning for abrikoser og ferskner. For så vidt angår triclopyr, er der indgivet en sådan ansøgning for appelsiner, citroner og mandariner. |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 blev ansøgningerne vurderet af de berørte medlemsstater, og vurderingsrapporterne blev fremsendt til Kommissionen. |
|
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) har vurderet ansøgningerne og vurderingsrapporterne, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og har afgivet begrundede udtalelser om de foreslåede MRL'er (2). Autoriteten sendte udtalelserne til ansøgerne, Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggjorde dem. |
|
(6) |
For så vidt angår pyridat bemærkede autoriteten, at den mangel på data vedrørende analysemetoder til bestemmelse af restkoncentrationer af pyridat, som blev identificeret i forbindelse med vurderingen af MRL'erne for dette aktivstof i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 396/2005 (3), blev behandlet i EU's peer review af pesticider for aktivstoffet pyridat (4), hvor der blev fremlagt en tilstrækkeligt valideret metode. De relevante fodnoter i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 vedrørende manglen på data bør derfor udgå. |
|
(7) |
For så vidt angår MRL'erne for triclopyr i appelsiner, citroner og mandariner bemærkede autoriteten, at de forelagte data var tilstrækkelige til at udlede et forslag til en lavere MRL på 0,07 mg/kg baseret på den påtænkte anvendelse. Autoriteten bemærkede ikke desto mindre, at der var behov for bekræftende data til støtte for den gældende MRL på 0,1 mg/kg i forbindelse med revisionen af MRL'en i henhold til artikel 12 for dette aktivstof, som endnu ikke er afsluttet, og konkluderede derfor, at der var behov for yderligere overvejelser blandt de ansvarlige for risikostyringen. Under afventningen af vurderingen af bekræftende data blev det besluttet, at den nuværende foreløbige MRL på 0,1 mg/kg bør opretholdes. |
|
(8) |
For så vidt angår ændringerne af MRL'er, som ansøgerne har anmodet om vedrørende alle fire stoffer, konkluderede autoriteten, at samtlige krav vedrørende dataindberetningens fuldkommenhed var opfyldt, og at de ændringer af MRL'erne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. I forbindelse med konklusionen tog autoriteten hensyn til de nyeste data om stoffernes toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag eller den akutte referencedosis overskrides, hverken ved langtidseksponering for stofferne gennem indtag af alle fødevareprodukter, der kan indeholde dem, eller ved kortvarig eksponering gennem et højt indtag af de pågældende produkter. |
|
(9) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005, opfylder de foreslåede ændringer af MRL'erne kravene i nævnte forordnings artikel 14, stk. 2. |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFSA's videnskabelige rapporter foreligger online: http://www.efsa.europa.eu
Begrundet udtalelse — The setting of an import tolerance for pyridaben in grapefruits. EFSA Journal 2022;20(9):7553.
Begrundet udtalelse — Modification of the existing maximum residue level for pyridate in chives. EFSA Journal 2022;20(8):7537.
Begrundet udtalelse — Modification of the existing maximum residue levels for pyriproxyfen in apricots and peaches. EFSA Journal 2022;20(9):7567.
Begrundet udtalelse — Modification of the existing maximum residue levels for triclopyr in oranges, lemons and mandarins. EFSA Journal 2022;20(8):7545.
(3) Begrundet udtalelse — Review of the existing maximum residue levels (MRLs) for pyridate according to Article 12 of Regulation (EC) No 396/2005. EFSA Journal 2012;10(4):2687.
(4) Konklusion — Peer review of the pesticide risk assessment of the active substance pyridate. EFSA Journal 2014;12(8):3801, 84 sider.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II affattes kolonnerne vedrørende pyridaben, pyridat og triclopyr således: »BILAG II Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
2) |
I del A i bilag III affattes kolonnen vedrørende pyriproxyfen således: »BILAG IIIA Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(*) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, for hvilke der er fastsat MRL'er.
(*) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, for hvilke der er fastsat MRL'er.
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/41 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/680
af 23. marts 2023
om godkendelse af alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Denne liste omfatter alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)). |
|
(2) |
Alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) er blevet vurderet til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, biocidholdige produkter til hygiejne for mennesker, som beskrevet i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (3), som svarer til produkttype 1, produkter til desinfektionsmidler: hygiejne for mennesker, som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. |
|
(3) |
Italien blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine konklusioner til Kommissionen den 10. september 2012. Efter fremsendelsen af vurderingsrapporten blev sagen drøftet på tekniske møder afholdt af Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«). |
|
(4) |
Det følger af artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, at stoffer, for hvilke medlemsstaternes vurdering er afsluttet pr. 1. september 2013, skal evalueres i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 98/8/EF. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 udarbejder Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse (4) den 2. december 2021 under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
|
(6) |
Det fremgår af denne udtalelse, at biocidholdige produkter af produkttype 1, som indeholder alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)), kan forventes at opfylde kravene i artikel 5, stk. 1, litra b), c) og d), i direktiv 98/8/EF, forudsat at visse krav vedrørende deres anvendelse er opfyldt. |
|
(7) |
Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør alkyl (C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1, forudsat at visse betingelser er opfyldt. |
|
(8) |
Der bør gå en rimelig tid, før et aktivstof godkendes, således at berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid (ADBAC/BKC (C12-C16)) godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 1 med forbehold for betingelserne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
(4) Udvalget for Biocidholdige Produkter: Opinion on the application for approval of the active substance Alkyl(C12-16) dimethylbenzyl ammonium chloride. Product-type: 1, ECHA/BPC/309/2021, vedtaget den 2. december 2021.
BILAG
|
Almindeligt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Dato for godkendelse |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Specifikke betingelser |
||
|
Alkyl(C12-16)dimethylbenzylammoniumchlorid |
IUPAC-navn: Kvaternære ammoniumforbindelser, benzyl-C12-16-alkyldimethyl, chlorider EF-nr.: 270-325-2 CAS-nr.: 68424-85-1 |
Det vurderede aktivstofs minimumsrenhedsgrad: 972 g/kg (på tørstofbasis) |
1. juli 2024 |
30. juni 2034 |
1 |
Godkendelsen af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelse:
|
(1) Renheden angivet i denne kolonne var minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.
HENSTILLINGER
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/44 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2023/681
af 8. december 2022
om proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, og om materielle forhold under frihedsberøvelsen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union bygger Unionen på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Det fastsættes i artikel 1, 4 og 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), at den menneskelige værdighed er ukrænkelig og skal respekteres og beskyttes, at ingen må underkastes tortur, ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og at enhver har ret til frihed og sikkerhed. I chartrets artikel 7 og 24 fastslås retten til familieliv og børns rettigheder. I chartrets artikel 21 hedder det, at ingen må udsættes for forskelsbehandling. I chartrets artikel 47 og 48 anerkendes adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt uskyldsformodningen og retten til et forsvar. I chartrets artikel 52 hedder det, at enhver begrænsning i udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes ved chartret, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold samt principperne om nødvendighed og proportionalitet. |
|
(2) |
Medlemsstaterne er allerede juridisk bundet af Europarådets eksisterende instrumenter om menneskerettigheder og forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (menneskerettighedskonventionen), protokollerne til denne konvention, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og den europæiske konvention af 1987 til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Alle medlemsstaterne er desuden parter i FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (torturkonventionen). |
|
(3) |
Der skal også tages hensyn til en række ikkejuridisk bindende instrumenter, som mere specifikt omhandler rettighederne for personer, der er blevet frihedsberøvet, navnlig på FN-niveau FN's standardminimumsregler for behandling af fanger (Nelson Mandela-reglerne) og FN's standardminimumsregler for ikkefrihedsberøvende foranstaltninger (Tokyo-reglerne) samt på Europarådets niveau henstilling Rec(2006)2-Rev om de europæiske fængselsregler, henstilling CM/Rec(2006)13 om anvendelse af varetægtsfængsling, forhold under varetægtsfængsling og sikkerhedsbestemmelser mod misbrug, henstilling CM/Rec(2017)3 om europæiske regler for fællesskabssanktioner og -foranstaltninger, henstilling CM/Rec(2014)4 om elektronisk overvågning, henstilling CM/Rec(2010)1 om Europarådets regler om prøveløsladelse og hvidbogen om overfyldte fængsler. |
|
(4) |
Der findes også andre instrumenter, som er rettet mod specifikke grupper af frihedsberøvede personer, navnlig på FN-niveau FN-reglerne om beskyttelse af frihedsberøvede mindreårige, FN-reglerne om behandling af kvindelige indsatte og ikkefrihedsberøvende foranstaltninger for kvindelige lovovertrædere (Bangkok-reglerne) og FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) samt på Europarådets niveau henstilling CM/Rec(2008)11 om de europæiske regler for unge lovovertrædere, der er underlagt sanktioner eller foranstaltninger, henstilling CM/Rec(2018)5 om børn med fængslede forældre og henstilling CM/Rec(2012)12 om udenlandske fanger samt på internationalt ikkestatsligt niveau principperne for anvendelse af international menneskerettighedslovgivning i forbindelse med seksuel orientering og kønsidentitet (Yogyakarta-principperne), der er udviklet af Den Internationale Juristkommission og Den Internationale Tjeneste for Menneskerettigheder. |
|
(5) |
Den Europæiske Unions Domstol har i Aranyosi og Căldăraru-dommen og efterfølgende domme (1) anerkendt betydningen af forholdene under frihedsberøvelse i forbindelse med gensidig anerkendelse og anvendelsen af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (2) om den europæiske arrestordre. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har også udtalt sig om konsekvenserne af ringe forhold under frihedsberøvelse for anvendelsen af den europæiske arrestordre (3). |
|
(6) |
I Rådets konklusioner fra december 2018 om fremme af gensidig anerkendelse ved at styrke gensidig tillid blev medlemsstaterne opfordret til at gøre brug af alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse for at nedbringe antallet af indsatte i deres frihedsberøvelsesfaciliteter og derved fremme målet om social rehabilitering og også påpege, at gensidig tillid ofte svækkes af ringe forhold under frihedsberøvelse og problemet med overfyldte faciliteter for frihedsberøvede (4). |
|
(7) |
I Rådets konklusioner fra december 2019 om alternativer til frihedsberøvelse forpligtede medlemsstaterne sig til at iværksætte en række tiltag på nationalt plan, herunder vedtage alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse (5). |
|
(8) |
I Rådets konklusioner fra juni 2019 om forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i fængsler og om håndtering af terrorister og voldelige ekstremister efter løsladelse forpligtede medlemsstaterne sig til hurtigst muligt at træffe effektive foranstaltninger på dette område (6). |
|
(9) |
Europa-Parlamentet har i flere år indtrængende opfordret Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at løse problemet med materielle fængselsforhold og sikre, at varetægtsfængsling forbliver en ekstraordinær foranstaltning, der skal anvendes i overensstemmelse med uskyldsformodningen. Denne opfordring blev gentaget i Europa-Parlamentets betænkning om den europæiske arrestordre (7). |
|
(10) |
Efter anmodning fra og finansieret af Kommissionen har Agenturet for Grundlæggende Rettigheder udviklet en database om forhold under frihedsberøvelsen, som blev lanceret i december 2019, og den er offentligt tilgængelig (8). Agenturets database om strafferetlig frihedsberøvelse indsamler oplysninger om forhold under frihedsberøvelsen i alle medlemsstaterne. Med udgangspunkt i nationale standarder, EU-standarder og internationale standarder, retspraksis og overvågningsrapporter tilvejebringer den oplysninger om udvalgte centrale aspekter af forholdene under frihedsberøvelsen, herunder om størrelsen af celler, sanitære forhold, adgang til sundhedspleje og beskyttelse mod vold. |
|
(11) |
Tilgængelige statistikker om den europæiske arrestordre viser, at medlemsstaterne siden 2016 har afslået eller forsinket fuldbyrdelsen på grund af en reel risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder i næsten 300 sager, herunder på grund af utilstrækkelige materielle forhold under frihedsberøvelsen (9). |
|
(12) |
De nationale retsmyndigheder har anmodet om mere konkret vejledning om, hvordan sådanne sager skal behandles. Fagfolk har peget på en række problemer vedrørende manglende harmonisering, spredning og manglende klarhed over standarder for frihedsberøvelse i hele Unionen, som er en udfordring for det retlige samarbejde i straffesager (10). |
|
(13) |
Halvdelen af de medlemsstater, der fremsendte statistikker til Kommissionen om antallet af indsatte, anførte, at de har et problem med overbelægning i deres faciliteter for frihedsberøvede, som har en belægningsgrad på over 100 %. Den overdrevne eller unødvendige brug og varighed af varetægtsfængsling bidrager også til problemet med overbelægning i faciliteter for frihedsberøvede, hvilket i alvorlig grad undergraver forbedringer af forholdene under frihedsberøvelse. |
|
(14) |
Der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til vigtige aspekter af varetægtsfængsling såsom anvendelse af varetægtsfængsling som en sidste udvej og prøvelse af afgørelser om varetægtsfængsling (11). Den maksimale varighed af varetægtsfængslingen varierer også fra den ene medlemsstat til den anden fra under et år til over fem år (12). I 2020 varierede den gennemsnitlige varighed af varetægtsfængslingen i de forskellige medlemsstater fra to måneder til 13 måneder (13). Antallet af varetægtsfængslede i forhold til det samlede antal indsatte varierer også betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, fra mindre end 10 % til over 40 % (14). Så store forskelle forekommer uberettigede i et fælles EU-område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
|
(15) |
I nylige rapporter fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf understreges det, at der fortsat er visse alvorlige problemer i nogle medlemsstater såsom mishandling, uegnede faciliteter for frihedsberøvede samt mangel på meningsfulde aktiviteter og passende sundhedspleje. |
|
(16) |
Medlemsstaterne bliver desuden fortsat dømt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for overtrædelser af artikel 3 eller 5 i menneskerettighedskonventionen i sager om frihedsberøvelse. |
|
(17) |
I betragtning af det store antal henstillinger, der er udarbejdet af internationale organisationer inden for strafferetlig frihedsberøvelse, er disse måske ikke altid let tilgængelige for de enkelte dommere og anklagere i medlemsstaterne, som skal vurdere forholdene under frihedsberøvelse, inden de træffer deres afgørelser, enten i forbindelse med en europæisk arrestordre eller på nationalt plan. |
|
(18) |
I Unionen og navnlig inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er der behov for specifikke EU-minimumsstandarder, der finder anvendelse på alle medlemsstaters systemer for frihedsberøvelse, for at styrke den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser. |
|
(19) |
For at styrke medlemsstaternes tillid til hinandens strafferetlige systemer og dermed forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager er der navnlig allerede vedtaget seks foranstaltninger om proceduremæssige rettigheder i straffesager, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (15), 2012/13/EU (16), 2013/48/EU (17), (EU) 2016/343 (18), (EU) 2016/800 (19) og (EU) 2016/1919 (20) samt Kommissionens henstilling af 27. november 2013 om retssikkerhedsgarantier for sårbare personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (21). Disse foranstaltninger har til formål at sikre, at mistænktes og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager respekteres, herunder i tilfælde af varetægtsfængsling. Med henblik herpå indeholder disse direktiver specifikke retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte, der et frihedsberøvet. Direktiv (EU) 2016/800 indeholder særlige bestemmelser om betingelserne for varetægtsfængsling af børn, der skal sikre deres trivsel, når de er genstand for en sådan tvangsforanstaltning. Det er nødvendigt at supplere de standarder for proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i disse direktiver og henstillingen fra 2013, samt, for så vidt angår direktiv (EU) 2016/800, relevante standarder for materielle forhold under frihedsberøvelse for børn, der er varetægtsfængslet. |
|
(20) |
Kommissionen sigter mod at konsolidere og bygge videre på de minimumsstandarder, der er fastsat inden for rammerne af Europarådet, samt i Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Med henblik herpå er det nødvendigt at give et overblik over udvalgte minimumsstandarder for proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, og over materielle forhold under frihedsberøvelse på centrale prioriterede områder for det retlige samarbejde i straffesager mellem medlemsstaterne. |
|
(21) |
For så vidt angår proceduremæssige rettigheder for mistænkte og tiltalte, der er varetægtsfængslet, bør vejledningen i denne henstilling omfatte centrale standarder for brug af varetægtsfængsling som en sidste udvej og alternativer til frihedsberøvelse, grunde til varetægtsfængsling, krav til de judicielle myndigheders beslutningstagning, regelmæssig prøvelse af varetægtsfængslingen, høring af mistænkte eller tiltalte i forbindelse med afgørelser om varetægtsfængsling, effektive retsmidler og klageadgang, varigheden af varetægtsfængslingen og anerkendelse af den tid, der er tilbragt under varetægtsfængsling, som skal fratrækkes i den endelige straf. |
|
(22) |
Med hensyn til materielle forhold under frihedsberøvelse bør der gives vejledning om centrale standarder på områder såsom indkvartering, fordeling af frihedsberøvede, hygiejne og sanitet, ernæring, ordninger med hensyn til motion og aktiviteter uden for cellen, arbejde og uddannelse, sundhedspleje, forebyggelse af vold og mishandling, kontakt med omverdenen, adgang til juridisk bistand, anmodnings- og klageprocedurer samt inspektioner og overvågning. Desuden bør der gives vejledning om beskyttelse af rettighederne for personer, der er særlig sårbare i forbindelse med frihedsberøvelse, såsom kvinder, børn, personer med handicap eller alvorlige helbredsproblemer, LGBTIQ og udlændinge samt om forebyggelse af radikalisering i fængsler. |
|
(23) |
Varetægtsfængsling bør altid anvendes som en sidste udvej på grundlag af en vurdering i de enkelte sager. Den bredest mulige vifte af mindre restriktive foranstaltninger som alternativ til frihedsberøvelse (alternative foranstaltninger) bør stilles til rådighed og anvendes, hvor det er muligt. Medlemsstaterne bør også sikre, at afgørelser om varetægtsfængsling ikke er diskriminerende og ikke automatisk rettes mod mistænkte og tiltalte på grundlag af visse karakteristika såsom udenlandsk statsborgerskab. |
|
(24) |
Tilstrækkelige materielle forhold under frihedsberøvelse er afgørende for at beskytte frihedsberøvede personers rettigheder og værdighed og for at forhindre overtrædelser af forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (mishandling). |
|
(25) |
For at sikre passende standarder for frihedsberøvelse bør medlemsstaterne give den enkelte frihedsberøvede et minimalt individuelt livsrum i overensstemmelse med anbefalingerne fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. |
|
(26) |
Når personer frihedsberøves, er de særlig sårbare over for vold og mishandling samt social isolation. For at garantere deres sikkerhed og støtte deres sociale reintegration bør der ved fordelingen og adskillelsen af frihedsberøvede tages hensyn til forskelle i frihedsberøvelsesordninger samt behovet for at beskytte frihedsberøvede i situationer, hvor de er særlig sårbare over for misbrug. |
|
(27) |
Frihedsberøvelsesordninger bør ikke unødigt begrænse frihedsberøvede personers bevægelsesfrihed inden for faciliteten for frihedsberøvede og deres adgang til motion, udendørsområder og meningsfulde aktiviteter og social interaktion for at give dem mulighed for at bevare deres fysiske og mentale sundhed og fremme deres sociale reintegration. |
|
(28) |
Ofre for forbrydelser begået under frihedsberøvelse har ofte begrænset adgang til klage og domstolsprøvelse uanset staternes forpligtelse til at sørge for effektive retsmidler, når deres rettigheder er blevet krænket. I overensstemmelse med målene i EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025) anbefales det, at medlemsstaterne sikrer effektive retsmidler i tilfælde af krænkelser af frihedsberøvedes rettigheder samt beskyttelses- og støtteforanstaltninger. Juridisk bistand og mekanismer til indgivelse af anmodninger og klager bør være let tilgængelige, fortrolige og effektive. |
|
(29) |
Medlemsstaterne bør tage hensyn til de særlige behov hos særlige grupper af frihedsberøvede, herunder kvinder, børn, ældre, personer med handicap eller alvorlige helbredsproblemer, LGBTIQ, personer med racemæssig eller etnisk minoritetsbaggrund og udlændinge, i alle afgørelser vedrørende deres frihedsberøvelse. Navnlig når børn frihedsberøves, skal barnets tarv altid komme i første række. |
|
(30) |
Med hensyn til terrorister og voldelige ekstremistiske lovovertrædere bør medlemsstaterne træffe effektive foranstaltninger til at forebygge radikalisering i fængsler og gennemføre rehabiliterings- og reintegrationsstrategier i betragtning af den risiko, som terrorister og voldelige ekstremistiske lovovertrædere eller lovovertrædere, der er blevet radikaliseret, mens de har siddet i fængsel, udgør, og det forhold, at en række af disse lovovertrædere vil blive løsladt inden for kort tid. |
|
(31) |
Denne henstilling indeholder kun en oversigt over udvalgte standarder, og den bør ses i lyset af og med forbehold af de mere detaljerede retningslinjer i Europarådets standarder og Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Der tages forbehold for gældende EU-ret og dens fremtidige udvikling. Der tages ligeledes forbehold for den autoritative fortolkning af EU-retten, som Den Europæiske Unions Domstol måtte anlægge. |
|
(32) |
Denne henstilling bør også lette fuldbyrdelsen af europæiske arrestordrer i henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA samt anerkendelsen af domme og fuldbyrdelse af sanktioner i henhold til Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA (22) om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger. |
|
(33) |
I denne henstilling respekteres og fremmes de grundlæggende rettigheder, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne henstilling har navnlig til formål at fremme respekten for den menneskelige værdighed, retten til frihed, retten til familieliv, barnets rettigheder, adgangen til effektive retsmidler og til en upartisk domstol samt uskyldsformodningen og retten til et forsvar. |
|
(34) |
Henvisninger i denne henstilling til passende foranstaltninger til at sikre effektiv adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap bør forstås i lyset af de rettigheder og forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater er parter i. Det bør desuden sikres, at personer med handicap, der frihedsberøves i straffesager, på lige fod med andre har ret til garantier i overensstemmelse med international menneskerettighedslovgivning og behandles i overensstemmelse med målene og principperne i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder ved at sørge for rimelig tilpasning til særlige behov og ved at sikre tilgængelighed. |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
FORMÅLET MED HENSTILLINGEN
|
(1) |
Denne henstilling indeholder vejledning om, hvordan medlemsstaterne kan træffe effektive, passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at styrke rettighederne for alle mistænkte og tiltalte i straffesager, der frihedsberøves, både med hensyn til de proceduremæssige rettigheder for personer, der er varetægtsfængslet, og de materielle forhold under frihedsberøvelse, for at sikre, at personer, der er frihedsberøvet, behandles med værdighed, at deres grundlæggende rettigheder respekteres, og at de kun er frihedsberøvet som en sidste udvej. |
|
(2) |
Denne henstilling konsoliderer de standarder, der er fastsat i eksisterende politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan om rettighederne for personer, der frihedsberøves i straffesager, og som er af afgørende betydning i forbindelse med det retlige samarbejde i straffesager mellem medlemsstaterne. |
|
(3) |
Medlemsstaterne kan udvide vejledningen i denne henstilling for at fastsætte et højere beskyttelsesniveau. Et sådant højere beskyttelsesniveau bør ikke udgøre en hindring for gensidig anerkendelse af retsafgørelser, som denne vejledning er beregnet på at fremme. Beskyttelsesniveauet bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i chartret eller menneskerettighedskonventionen som fortolket i Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. |
DEFINITIONER
|
(4) |
I denne henstilling bør »varetægtsfængsling« forstås som enhver frihedsberøvelse af en mistænkt eller tiltalt i straffesager, der er idømt af en judiciel myndighed inden domfældelsen. Den bør ikke omfatte politiets eller en anden retshåndhævende myndigheds (eller enhver anden, der er bemyndiget hertil) første frihedsberøvelse med henblik på afhøring eller tilbageholdelse af den mistænkte eller tiltalte, indtil der er truffet afgørelse om varetægtsfængsling. |
|
(5) |
I denne henstilling bør »alternative foranstaltninger« forstås som mindre restriktive foranstaltninger som et alternativ til frihedsberøvelse. |
|
(6) |
I denne henstilling bør »frihedsberøvede« forstås som personer, der frihedsberøves under varetægtsfængsling, og dømte personer, der afsoner en fængselsstraf. »Facilitet for frihedsberøvede« bør forstås som ethvert fængsel eller enhver anden facilitet til tilbageholdelse af frihedsberøvede som defineret i denne henstilling. |
|
(7) |
I denne henstilling skal »barn« forstås som en person under 18 år. |
|
(8) |
I denne henstilling skal »ung voksen« forstås som en person over 18 år og under 21 år. |
|
(9) |
I denne henstilling bør »personer med handicap« forstås i overensstemmelse med artikel 1 i FN's konvention om rettigheder for personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige hindringer kan hæmme personerne i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. |
ALMINDELIGE PRINCIPPER
|
(10) |
Medlemsstaterne bør kun anvende varetægtsfængsling som en sidste udvej. Alternative foranstaltninger til frihedsberøvelse bør foretrækkes, navnlig hvis lovovertrædelsen kun kan straffes med en kort fængselsstraf, eller hvis gerningsmanden er et barn. |
|
(11) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvede behandles med respekt og værdighed og i overensstemmelse med deres respektive menneskerettighedsforpligtelser, herunder forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf som fastsat i artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. |
|
(12) |
Medlemsstaterne opfordres til at forvalte frihedsberøvelse på en sådan måde, at de letter den sociale reintegration af frihedsberøvede med henblik på at forebygge recidiv. |
|
(13) |
Medlemsstaterne bør anvende denne henstilling uden nogen form for sondring mellem race eller etnisk oprindelse, farve, køn, alder, handicap, seksuel orientering, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status. |
MIMINUMSTANDARDER FOR PROCEDUREMÆSSIGE RETTIGHEDER FOR MISTÆNKTE OG TILTALTE, DER ER VARETÆGTSFÆNGSLET
Varetægtsfængsling som en sidste udvej og alternativer til frihedsberøvelse
|
(14) |
Medlemsstaterne bør kun gøre brug af varetægtsfængsling, når det er strengt nødvendigt og som en sidste udvej under behørig hensyntagen til de særlige omstændigheder i den enkelte sag. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende alternative foranstaltninger, hvor det er muligt. |
|
(15) |
Medlemsstaterne bør anvende en formodning for løsladelse, og de bør kræve, at de kompetente nationale myndigheder bærer bevisbyrden for, at det er nødvendigt at idømme varetægtsfængsling. |
|
(16) |
For at undgå uhensigtsmæssig brug af varetægtsfængsling bør medlemsstaterne stille den bredest mulige vifte af alternative foranstaltninger til rådighed såsom de alternative foranstaltninger, der er nævnt i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA (23) om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling. |
|
(17) |
Sådanne foranstaltninger kan omfatte: a) forpligtelser til at give møde for en judiciel myndighed, når og hvis det er påkrævet, til ikke at forhindre en retfærdig rettergang. og til ikke at udvise en bestemt adfærd, herunder adfærd i forbindelse med et erhverv eller en bestemt beskæftigelse, b) krav om daglig eller periodisk rapportering til en judiciel myndighed, politiet eller en anden myndighed, c) krav om at acceptere, at et organ udpeget af den judicielle myndighed fører tilsyn, d) krav om at acceptere elektronisk overvågning, e) krav om at opholde sig på en nærmere angivet adresse, med eller uden betingelser med hensyn til det antal timer, der skal tilbringes der, f) krav om ikke at forlade eller opholde sig bestemte steder eller i bestemte distrikter uden tilladelse, g) krav om ikke at mødes med bestemte personer uden tilladelse, h) krav om at overgive pas eller andre identifikationsdokumenter og i) krav om at stille eller sikre finansielle eller andre former for garantier med henblik på gennemførelse af verserende retssag. |
|
(18) |
Medlemsstaterne bør endvidere kræve, at beløbet — hvis der fastsættes en finansiel sikkerhedsstillelse som en betingelse for løsladelse — skal stå i et rimeligt forhold til den mistænktes eller tiltaltes midler. |
Begrundet mistanke og grunde til varetægtsfængsling
|
(19) |
Medlemsstaterne bør kun idømme varetægtsfængsling på grundlag af en begrundet mistanke, der er fastslået på grundlag af en omhyggelig vurdering i de enkelte sager, om, at den mistænkte har begået den pågældende lovovertrædelse, og de bør begrænse de retlige grunde til varetægtsfængsling til: a) flugtrisikoen, b) recidivrisikoen, c) risikoen for, at den mistænkte eller tiltalte søger at forhindre en retfærdig rettergang eller d) risikoen for en trussel mod den offentlige orden. |
|
(20) |
Medlemsstaterne bør sikre, at en eventuel risiko vurderes på grundlag af sagens individuelle omstændigheder, og at der tages særligt hensyn til: a) karakteren og grovheden af den påståede lovovertrædelse, b) den sandsynlige straf i tilfælde af domfældelse, c) den mistænktes alder, helbred, karakter, tidligere domfældelser og personlige og sociale forhold, og navnlig den mistænktes samfundsmæssige bånd og d) den mistænktes adfærd, navnlig hvordan den mistænkte har opfyldt eventuelle forpligtelser, der måtte være blevet pålagt i forbindelse med en tidligere straffesag. Det forhold, at den mistænkte ikke er statsborger i eller ikke har anden tilknytning til den stat, hvor overtrædelsen antages at være begået, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konkludere, at der er en flugtrisiko. |
|
(21) |
Medlemsstaterne opfordres til kun at idømme varetægtsfængsling for lovovertrædelser, der medfører en frihedsstraf på mindst et år. |
Begrundelse for afgørelser om varetægtsfængsling
|
(22) |
Medlemsstaterne bør sikre, at enhver afgørelse truffet af en judiciel myndighed om at idømme varetægtsfængsling, forlænge en sådan varetægtsfængsling eller pålægge alternative foranstaltninger er behørigt begrundet og berettiget og henviser til den mistænktes eller tiltaltes særlige omstændigheder, der begrunder frihedsberøvelsen. Den berørte person bør have en kopi af afgørelsen, som også bør indeholde en begrundelse for, hvorfor alternativer til varetægtsfængsling ikke anses for hensigtsmæssige. |
Regelmæssig prøvelse af varetægtsfængslingen
|
(23) |
Medlemsstaterne bør sikre, at den fortsatte gyldighed af grundene til varetægtsfængsling af en mistænkt eller tiltalt prøves regelmæssigt af en judiciel myndighed. Så snart grundene til at frihedsberøve personen ikke længere er til stede, bør medlemsstaterne sikre, at den mistænkte eller tiltalte løslades uden unødig forsinkelse. |
|
(24) |
Medlemsstaterne bør tillade, at den regelmæssige prøvelse af afgørelser om varetægtsfængsling indledes på tiltaltes anmodning eller ex officio af en judiciel myndighed. |
|
(25) |
Medlemsstaterne bør i princippet begrænse intervallet mellem prøvelse til højst en måned, undtagen i tilfælde, hvor den mistænkte eller tiltalte til enhver tid har ret til at indgive en anmodning om løsladelse og krav på at opnå en afgørelse om denne anmodning uden unødig forsinkelse. |
Afhøring af den mistænkte eller tiltalte
|
(26) |
Medlemsstaterne bør sikre, at en mistænkt eller tiltalt afhøres personligt eller ved en retlig repræsentant på et kontradiktorisk retsmøde i den kompetente retslige myndighed, der skal træffe afgørelse om varetægtsfængsling. Medlemsstaterne bør sikre, at afgørelser om varetægtsfængsling træffes uden unødig forsinkelse. |
|
(27) |
Medlemsstaterne bør opretholde den mistænktes eller tiltaltes ret til en rettergang inden for en rimelig frist. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at sager, hvor der er blevet idømt varetægtsfængsling, behandles hurtigst muligt og med fornøden omhu. |
Effektive retsmidler og klageadgang
|
(28) |
Medlemsstaterne bør sikre, at mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, kan indbringe sagen for en domstol, som har kompetence til at prøve lovligheden af deres frihedsberøvelse og i givet fald til at træffe afgørelse om deres løsladelse. |
|
(29) |
Medlemsstaterne bør give mistænkte eller tiltalte, der er blevet idømt varetægtsfængsling, ret til at påklage en sådan afgørelse og underrette dem om denne ret, når afgørelsen træffes. |
Varigheden af varetægtsfængslingen
|
(30) |
Medlemsstaterne bør sikre, at varigheden af varetægtsfængslingen ikke overstiger og ikke er uforholdsmæssig i forhold til den straf, der kan idømmes for den pågældende lovovertrædelse. |
|
(31) |
Medlemsstaterne bør sikre, at varigheden af varetægtsfængslingen ikke strider mod en frihedsberøvet persons ret til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist. |
|
(32) |
Medlemsstaterne bør prioritere sager, som involverer en person, der er varetægtsfængslet. |
Fradrag af den tid, der er tilbragt under varetægtsfængsling, i den endelige dom
|
(33) |
Medlemsstaterne bør trække enhver periode med varetægtsfængsling forud for domfældelse, herunder hvis den er fuldbyrdet ved hjælp af alternative foranstaltninger, fra varigheden af en eventuel efterfølgende idømt fængselsstraf. |
MINIMUMSSTANDARDER FOR MATERIELLE FORHOLD UNDER FRIHEDSBERØVELSEN
Indkvartering
|
(34) |
Medlemsstaterne bør tildele hver fange et minimumsareal på mindst 6 m2 i individuelle celler og 4 m2 i fælles celler. Medlemsstaterne bør sikre, at det absolutte minimum for det personlige rum, der er til rådighed pr. indsat, herunder i en fælles celle, svarer til et minimumsareal på 3 m2 pr. indsat. Den omstændighed, at det personlige rum, som en indsat råder over, er på under 3 m2, giver anledning til en stærk formodning om en tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel 3. Ved beregningen af det rum, der er til rådighed, medtages det areal, der er optaget af møbler, men ikke det areal, hvor der er anbragt sanitære installationer. |
|
(35) |
Medlemsstaterne bør sikre, at enhver ekstraordinær indskrænkning af det absolutte minimumsareal pr. indsat på 3 m2 er kort, lejlighedsvis, lille og ledsages af tilstrækkelig bevægelsesfrihed uden for cellen og af passende aktiviteter uden for cellen. Medlemsstaterne bør desuden sikre, at de generelle forhold under frihedsberøvelse i anstalten i sådanne tilfælde er anstændige, og at der ikke er andre faktorer, der forringer de frihedsberøvelsesforhold, som den pågældende er underkastet, såsom andre mangler i de strukturelle minimumskrav til celler eller sanitære faciliteter. |
|
(36) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvede har adgang til naturligt lys og frisk luft i deres celler. |
Fordeling
|
(37) |
Medlemsstaterne opfordres til og bør, når det drejer sig om børn, så vidt muligt sikre, at frihedsberøvede anbringes i faciliteter for frihedsberøvede i nærheden af deres hjem eller andre steder, der er egnede til deres sociale rehabilitering. |
|
(38) |
Medlemsstaterne bør sikre, at varetægtsfængslede holdes adskilt fra domfældte. Kvinder bør holdes adskilt fra mænd. Børn bør ikke frihedsberøves sammen med voksne, medmindre det anses for at være i barnets tarv. |
|
(39) |
Når et tilbageholdt barn fylder 18 år, og, hvor det er relevant, i forbindelse med unge under 21 år, bør medlemsstaterne give mulighed for fortsat at holde denne person adskilt fra andre tilbageholdte voksne, hvis dette er begrundet under hensyntagen til den pågældende persons situation, forudsat at dette er i overensstemmelse med barnets tarv for børn, der er tilbageholdt med denne person. |
Hygiejne og sanitære forhold
|
(40) |
Medlemsstaterne bør sikre, at der til enhver tid er adgang til sanitære faciliteter, og at de i tilstrækkelig grad beskytter de frihedsberøvedes privatliv, herunder ved en effektiv strukturel adskillelse af opholdsrum i fælles celler. |
|
(41) |
Medlemsstaterne bør indføre effektive foranstaltninger til opretholdelse af gode hygiejnestandarder gennem forskellige former for desinfektion. Medlemsstaterne bør endvidere sikre, at frihedsberøvede får udleveret basale sanitære produkter, herunder hygiejnebind, og at der er adgang til varmt og rindende vand i celler. |
|
(42) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvede får udleveret rent tøj og linned og midler til renholdelse heraf. |
Ernæring
|
(43) |
Medlemsstaterne bør sikre, at maden er i en tilstrækkelig mængde og kvalitet til at opfylde den frihedsberøvedes ernæringsbehov, og at maden tilberedes og serveres under hygiejniske forhold. Medlemsstaterne bør desuden garantere, at de frihedsberøvede til enhver tid har adgang til rent drikkevand. |
|
(44) |
Medlemsstaterne bør give frihedsberøvede en nærende kost, som tager hensyn til deres alder, handicap, helbred, fysiske tilstand, religion, kultur og arten af deres arbejde. |
Tid tilbragt uden for cellen og udendørs
|
(45) |
Medlemsstaterne bør give frihedsberøvede mulighed for at motionere i fri luft i mindst en time om dagen, og de bør stille rummelige og passende faciliteter og udstyr til rådighed til dette formål. |
|
(46) |
Medlemsstaterne bør give frihedsberøvede mulighed for at tilbringe et rimeligt tidsrum uden for deres celler for at deltage i arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter, således at de kan have et passende omfang af menneskeligt og socialt samvær. For at forhindre en overtrædelse af forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf bør medlemsstaterne sikre, at eventuelle undtagelser fra denne regel i forbindelse med særlige sikkerhedsordninger og -foranstaltninger, herunder isolationsfængsling, er nødvendige og forholdsmæssige. |
Arbejde og uddannelse af frihedsberøvede for at fremme deres sociale reintegration
|
(47) |
Medlemsstaterne bør investere i social rehabilitering af frihedsberøvede under hensyntagen til deres individuelle behov. I denne forbindelse bør medlemsstaterne bestræbe sig på at give mulighed for lønnet arbejde af nyttig karakter. Med henblik på at fremme en vellykket reintegration af den frihedsberøvede i samfundet og på arbejdsmarkedet bør medlemsstaterne prioritere arbejde, der involverer erhvervsuddannelse. |
|
(48) |
For at hjælpe frihedsberøvede med at forberede deres løsladelse og lette deres reintegration i samfundet bør medlemsstaterne sikre, at alle frihedsberøvede har adgang til sikre, inklusive og tilgængelige uddannelsesprogrammer (herunder fjernundervisning), der opfylder deres individuelle behov, samtidig med at der tages hensyn til deres ønsker. |
Sundhedspleje
|
(49) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvede har rettidig adgang til den lægelige, herunder psykologiske, bistand, de har brug for til at bevare deres fysiske og mentale sundhed. Med henblik herpå bør medlemsstaterne sikre, at sundhedspleje i faciliteter for frihedsberøvede opfylder de samme standarder som dem, der gælder for det nationale offentlige sundhedssystem, herunder med hensyn til psykiatrisk behandling. |
|
(50) |
Medlemsstaterne bør sørge for regelmæssigt lægeligt tilsyn og tilskynde til vaccinations- og sundhedsscreeningsprogrammer, herunder for overførbare sygdomme (hiv, viral hepatitis B og C, tuberkulose og seksuelt overførte sygdomme) og ikkeoverførbare sygdomme (navnlig kræftscreening), efterfulgt af diagnosticering og iværksættelse af behandling, hvor det er nødvendigt. Sundhedsuddannelsesprogrammer kan bidrage til at forbedre screeningsprocenten og sundhedskompetencen. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at der lægges særlig vægt på behandling af frihedsberøvede med et narkotikamisbrug, forebyggelse og pleje af smitsomme sygdomme, mental sundhed og forebyggelse af selvmord. |
|
(51) |
Medlemsstaterne bør kræve, at der foretages en lægeundersøgelse uden unødig forsinkelse i begyndelsen af frihedsberøvelsesperioden og efter enhver overførsel. |
Forebyggelse af vold og mishandling
|
(52) |
Medlemsstaterne bør træffe alle rimelige foranstaltninger for at garantere de frihedsberøvedes sikkerhed og forhindre enhver form for tortur eller mishandling. Medlemsstaterne bør navnlig træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at frihedsberøvede ikke udsættes for vold eller mishandling begået af personalet i faciliteten for frihedsberøvede, og at de behandles med respekt for deres værdighed. Medlemsstaterne bør også kræve, at personalet i faciliteten for frihedsberøvede og alle kompetente myndigheder beskytter frihedsberøvede mod vold eller mishandling begået af andre frihedsberøvede. |
|
(53) |
Medlemsstaterne bør sikre, at opfyldelsen af denne pligt til at udvise omhu og enhver magtanvendelse fra personalets side i faciliteten for frihedsberøvede er underlagt tilsyn. |
Kontakt med omverdenen
|
(54) |
Medlemsstaterne bør give frihedsberøvede mulighed for at modtage besøg fra deres familier og andre personer såsom retlige repræsentanter, socialarbejdere og læger. Medlemsstaterne bør også tillade, at frihedsberøvede frit kan korrespondere med sådanne personer pr. brev og så ofte som muligt pr. telefon eller via andre former for kommunikation, herunder alternative kommunikationsmidler for personer med handicap. |
|
(55) |
Medlemsstaterne bør stille passende faciliteter til rådighed for familiebesøg under børnevenlige forhold, der er forenelige med kravene om sikkerhed, men mindre traumatiske for børn. Sådanne familiebesøg bør sikre, at der opretholdes regelmæssig og meningsfuld kontakt mellem familiemedlemmer. |
|
(56) |
Medlemsstaterne bør overveje at muliggøre kommunikation via digitale midler såsom videoopkald, bl.a. for at gøre det muligt for frihedsberøvede at opretholde kontakten med deres familie, søge arbejde, tage kurser eller lede efter et sted og bo som forberedelse til løsladelse. |
|
(57) |
Når frihedsberøvede undtagelsesvis forbydes at kommunikere med omverdenen, bør medlemsstaterne sikre, at en sådan restriktiv foranstaltning er strengt nødvendig og forholdsmæssig og ikke anvendes i en længere periode. |
Juridisk bistand
|
(58) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvede har effektiv adgang til advokatbistand. |
|
(59) |
Medlemsstaterne bør respektere fortroligheden af møder og andre former for kommunikation, herunder juridisk korrespondance, mellem frihedsberøvede og deres juridiske rådgivere. |
|
(60) |
Medlemsstaterne bør give frihedsberøvede adgang til eller tillade, at de opbevarer dokumenter vedrørende deres retssager. |
Anmodninger og klager
|
(61) |
Medlemsstaterne bør sikre, at alle frihedsberøvede informeres klart om de regler, der gælder i deres særlige faciliteter for frihedsberøvede. |
|
(62) |
Medlemsstaterne bør fremme effektiv adgang til en procedure, der gør det muligt for frihedsberøvede at anfægte aspekter af deres liv under frihedsberøvelse officielt. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at frihedsberøvede frit kan indgive fortrolige anmodninger og klager over deres behandling gennem både interne og eksterne klagemekanismer. |
|
(63) |
Medlemsstaterne bør sikre, at klager fra frihedsberøvede behandles hurtigt og omhyggeligt af en uafhængig myndighed eller domstol, der har beføjelse til at anordne hjælpeforanstaltninger, navnlig foranstaltninger til at bringe enhver krænkelse af retten til ikke at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling til ophør. |
Særlige foranstaltninger for kvinder og piger
|
(64) |
Medlemsstaterne bør tage hensyn til kvinders og pigers specifikke fysiske, erhvervsmæssige, sociale og psykologiske behov samt hygiejne- og sundhedskrav, når der træffes afgørelser, som påvirker ethvert aspekt af deres frihedsberøvelse. |
|
(65) |
Medlemsstaterne bør tillade, at frihedsberøvede føder på et hospital uden for faciliteten for frihedsberøvede. Hvis et barn ikke desto mindre fødes i faciliteten for frihedsberøvede, bør medlemsstaterne sørge for al den støtte og de faciliteter, der er nødvendige for at beskytte forbindelsen mellem mor og barn og for at sikre deres fysiske og mentale velbefindende, herunder passende sundhedspleje før og efter fødslen. |
|
(66) |
Medlemsstaterne bør tillade frihedsberøvede med spædbørn at beholde sådanne børn sammen med dem i faciliteten for frihedsberøvede, i det omfang dette er foreneligt med barnets tarv. Medlemsstaterne bør sørge for særlig indkvartering og træffe alle rimelige børnevenlige foranstaltninger for at sikre de berørte børns sundhed og velfærd under hele fuldbyrdelsen af dommen. |
Særlige foranstaltninger for udlændinge
|
(67) |
Medlemsstaterne bør sikre, at udenlandske og andre frihedsberøvede med særlige sproglige behov har rimelig adgang til professionelle tolketjenester og oversættelser af skriftligt materiale til et sprog, de forstår. |
|
(68) |
Medlemsstaterne bør sikre, at udlændinge uden unødig forsinkelse informeres om deres ret til at anmode om få kontakt til — og får rimelige faciliteter til at kommunikere med — den diplomatiske eller konsulære tjeneste i det land, hvor de er statsborgere. |
|
(69) |
Medlemsstaterne bør sikre, at der gives oplysninger om juridisk bistand. |
|
(70) |
Medlemsstaterne bør sikre, at udlændinge informeres om muligheden for at anmode om, at fuldbyrdelsen af deres straf eller kontrolforanstaltninger forud for domsafsigelse overføres til det land, hvor de er statsborgere eller har fast bopæl, f.eks. i henhold til rammeafgørelse 2008/909/RIA og rammeafgørelse 2009/829/RIA. |
Særlige foranstaltninger for børn og unge voksne
|
(71) |
Medlemsstaterne bør sikre, at barnets tarv kommer i første række i alle spørgsmål vedrørende barnets frihedsberøvelse, og at der tages hensyn til barnets specifikke rettigheder og behov, når der træffes afgørelser, som påvirker ethvert aspekt af barnets frihedsberøvelse. |
|
(72) |
Medlemsstaterne bør indføre en passende og tværfaglig frihedsberøvelsesordning for børn, der sikrer og opretholder deres sundhedstilstand og deres fysiske, mentale og følelsesmæssige udvikling, deres ret til uddannelse, en effektiv og regelmæssig udøvelse af deres ret til familieliv og deres adgang til programmer, der fremmer deres reintegration i samfundet. |
|
(73) |
Enhver anvendelse af disciplinære foranstaltninger, herunder isolationsfængsling, brug af tvangsmidler eller magtanvendelse, bør være underlagt strenge hensyn til nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet. |
|
(74) |
Hvor det er relevant, opfordres medlemsstaterne til at anvende frihedsberøvelsesordningen for unge lovovertrædere under 21 år. |
Særlige foranstaltninger for personer med handicap eller alvorlige helbredsproblemer
|
(75) |
Medlemsstaterne bør sikre, at personer med handicap eller andre personer med alvorlige helbredsproblemer modtager passende behandling svarende til den, der ydes af det nationale offentlige sundhedssystem, og som opfylder deres specifikke behov. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at personer, der er diagnosticeret med mentale sundhedsrelaterede lidelser, modtager specialiseret professionel pleje, om nødvendigt i specialiserede institutioner eller særlige afdelinger i faciliteten for frihedsberøvede under lægeligt tilsyn, og at der er kontinuitet i sundhedsplejen til frihedsberøvede i forbindelse med løsladelsen, hvis det er nødvendigt. |
|
(76) |
Medlemsstaterne bør være særlig opmærksomme på at opfylde behovene hos og sikre tilgængelighed for frihedsberøvede med handicap eller alvorlige helbredsproblemer i forbindelse med materielle forhold under frihedsberøvelse og frihedsberøvelsesordninger. Dette bør omfatte passende aktiviteter for sådanne frihedsberøvede. |
Særlige foranstaltninger til beskyttelse af andre frihedsberøvede med særlige behov eller sårbarheder
|
(77) |
Medlemsstaterne bør sikre, at frihedsberøvelse ikke yderligere forværrer marginaliseringen af personer på grund af deres seksuelle orientering, race eller etniske oprindelse eller religiøse overbevisning eller af andre grunde. |
|
(78) |
Medlemsstaterne bør træffe alle rimelige foranstaltninger for at forhindre enhver form for vold mod eller anden mishandling såsom fysisk, psykisk eller seksuelt misbrug af personer på grund af deres seksuelle orientering, race eller etniske oprindelse, religiøse overbevisning eller af andre grunde begået af personale i faciliteten for frihedsberøvede eller af andre frihedsberøvede. Medlemsstaterne bør sikre, at der anvendes særlige beskyttelsesforanstaltninger, når der er risiko for en sådan vold eller mishandling. |
Inspektioner og overvågning
|
(79) |
Medlemsstaterne bør gøre det lettere for en uafhængig myndighed at foretage regelmæssige inspektioner for at vurdere, om faciliteterne for frihedsberøvede administreres i overensstemmelse med kravene i national og international ret. Medlemsstaterne bør navnlig give uhindret adgang til Komitéen til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf og til netværket af nationale forebyggende mekanismer. |
|
(80) |
Medlemsstaterne bør give nationale parlamentarikere adgang til faciliteter for frihedsberøvede og opfordres til at give medlemmer af Europa-Parlamentet tilsvarende adgang. |
|
(81) |
Medlemsstaterne bør også overveje at arrangere regelmæssige besøg i faciliteter for frihedsberøvede og andre frihedsberøvelsescentre for dommere, anklagere og forsvarsadvokater som led i deres juridiske uddannelse. |
Specifikke foranstaltninger til håndtering af radikalisering i fængsler
|
(82) |
Medlemsstaterne opfordres til at foretage en indledende risikovurdering for at vurdere, hvilken frihedsberøvelsesordning der er egnet for frihedsberøvede, der er mistænkt eller dømt for terrorhandlinger og voldelige ekstremistiske handlinger. |
|
(83) |
På grundlag af denne risikovurdering kan disse frihedsberøvede anbringes sammen i en separat terrorfløj eller spredes blandt de almindelige indsatte. I sidstnævnte tilfælde bør medlemsstaterne forhindre, at sådanne personer har direkte kontakt med frihedsberøvede, der er særlig sårbare i forbindelse med frihedsberøvelse. |
|
(84) |
Medlemsstaterne bør sikre, at fængselsforvaltningen regelmæssigt foretager yderligere risikovurderinger (ved begyndelsen af frihedsberøvelsen, under frihedsberøvelsen og forud for løsladelsen af frihedsberøvede, der er mistænkt eller dømt for terrorhandlinger og voldelige ekstremistiske handlinger). |
|
(85) |
Medlemsstaterne opfordres til at sørge for, at alt personale tilbydes generelle bevidstgørelseskurser, og at specialiseret personale uddannes i at genkende tegn på radikalisering på et tidligt tidspunkt. Medlemsstaterne bør også overveje at ansætte et tilstrækkeligt antal veluddannede fængselsimamer og -mullaher, der repræsenterer en række forskellige religioner. |
|
(86) |
Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger vedrørende rehabiliterings-, afradikaliserings- og tilbagetrækningsprogrammer i fængsler som forberedelse til løsladelse og programmer efter løsladelse for at fremme reintegration af frihedsberøvede, der er dømt for terrorhandlinger og voldelige ekstremistiske handlinger. |
OVERVÅGNING
|
(87) |
Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om deres opfølgning på denne henstilling senest 18 måneder efter dens vedtagelse. På grundlag af denne information bør Kommissionen overvåge og vurdere de foranstaltninger, som træffes af medlemsstaterne, og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest 24 måneder efter vedtagelsen. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2022.
På Kommissionens vegne
Didier REYNDERS
Medlem af Kommissionen
(1) Domstolens dom af 5.4.2016, Aranyosi og Căldăraru, C-404/15 og C-659/15 PPU, ECLI:EU:C:2016:198. Domstolens dom af 25.7.2018, Generalstaatsanwaltschaft, C-220/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:589, og Domstolens dom af 15.10.2019, Dimitru-Tudor Dorobantu, C-128/18, ECLI:EU:C:2019:857.
(2) Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
(3) Bivolaru og Moldovan mod Frankrig, dom af 25.3.2021, 40324/16 og 12623/17.
(4) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14540-2018-INIT/da/pdf.
(5) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52019XG1216(02)&from=EN.
(6) https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9727-2019-INIT/da/pdf.
(7) (2019/2207(INI)) vedtaget den 20. januar 2021.
(8) Se https://fra.europa.eu/en/databases/criminal-detention.
(9) I perioden 2016-2019. For yderligere oplysninger henvises til: https://ec.europa.eu/info/publications/replies-questionnaire-quantitative-information-practical-operation-european-arrest-warrant_da.
(10) Den niende runde af gensidige evalueringer og konklusioner fra konferencen på højt plan om den europæiske arrestordre, der blev afholdt af det tyske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i september 2020.
(11) Jf. generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, Rights of suspects and accused persons who are in pre-trial detention (exploratory study): final report, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022, https://data.europa.eu/doi/10.2838/293366 Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere, Rights of suspects and accused persons who are in pre-trial detention (exploratory study). Annex 2, Country fiches, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022, https://data.europa.eu/doi/10.2838/184080.
(12) Under et år i Østrig, Tyskland, Danmark, Estland, Letland, Sverige og Slovakiet, mellem et år og to år i Bulgarien, Grækenland, Litauen, Malta, Polen og Portugal, mellem to år og fem år i Tjekkiet, Frankrig, Spanien, Kroatien og Ungarn og over fem år i Italien og Rumænien. Ingen frist i Belgien, Cypern, Finland, Irland, Luxembourg og Nederlandene.
(13) I 2020 fra lidt under 2,5 måneder i Malta til næsten 13 måneder i Slovenien. Gennemsnit pr. medlemsstat: Østrig – 2,9 måneder, Bulgarien – 6,5 måneder, Tjekkiet – 5,1 måneder, Estland – 4,7 måneder, Finland – 3,7 måneder, Grækenland – 11,5 måneder, Ungarn – 12,3 måneder, Irland – 2,5 måneder, Italien – 6,5 måneder; Litauen – 2,8 måneder, Luxembourg – 5,2 måneder, Malta – 2,4 måneder, Nederlandene – 3,7 måneder, Portugal – 11 måneder, Rumænien – 5,3 måneder, Slovakiet – 3,9 måneder, Slovenien – 12,9 måneder, Spanien – 5,9 måneder. Der forelå ingen data for 2020 for Belgien, Danmark, Frankrig, Letland, Polen, Tyskland, Kroatien, Cypern og Sverige.
(14) Under 10 % i Bulgarien, Tjekkiet og Rumænien og over 45 % i Luxembourg i 2019.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1).
(21) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 8.
(22) Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 27).
(23) Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20).
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/58 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2023/682
af 16. marts 2023
om gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse og fremskyndelse af tilbagesendelser ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen og medlemsstaterne respektere og bistå hinanden ved udførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne. |
|
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (1) fastsætter fælles standarder og procedurer, som skal anvendes i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. |
|
(3) |
Den 12. september 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til omarbejdning af direktiv 2008/115/EF, hvorved varigheden af tilbagesendelsesprocedurer reduceres, der sikres en bedre forbindelse mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurer og en mere effektiv anvendelse af de foranstaltninger, der skal forhindre personer i at forsvinde, samtidig med at det sikres, at de grundlæggende rettigheder som nedfældet i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder (»chartret«) overholdes. |
|
(4) |
Den nye pagt om migration og asyl (2) har til formål at oprette et fælles EU-system for tilbagesendelser, som kombinerer stærke strukturer i Unionen med et mere effektivt samarbejde med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse som led i en samlet tilgang til migrationsstyring. I denne tilgang samles alle politikker på områderne migration, asyl, integration og grænseforvaltning, idet det anerkendes, at den overordnede effekt afhænger af, at der sker fremskridt på alle fronter. Det vil fremme en mere effektiv og bæredygtig tilbagesendelsesproces, hvis der opnås en hurtigere og mere gnidningsløs migrationsproces, en stærkere styring af migrations- og grænsepolitikken samt et samarbejde med tredjelande, bl.a. om gennemførelsen af EU's tilbagetagelsesaftaler og -ordninger, som understøttes af moderne IT-systemer og de relevante EU-agenturer |
|
(5) |
Det Europæiske Råd har konsekvent understreget, at det er vigtigt at have en ensartet, samlet og effektiv EU-politik for tilbagesendelse og tilbagetagelse, og har opfordret til, at der hurtigst muligt sættes ind for at sikre effektive tilbagesendelser fra Unionen ved at fremskynde tilbagesendelsesprocedurerne. Det Europæiske Råd har også opfordret medlemsstaterne til at anerkende hinandens afgørelser om tilbagesendelse (3). |
|
(6) |
Der blev i Kommissionens meddelelse af 10. februar 2021 om styrket samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse som led i en fair, effektiv og samlet EU-migrationspolitik (4) gjort opmærksom på de hindringer, som står i vejen for effektive tilbagesendelser, og det anføres, at hvis de skal overvindes, skal der være bedre procedurer, som mindsker forskellene mellem medlemsstaternes tilgange og skaber et tættere samarbejde og en større solidaritet mellem alle medlemsstater. Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, som blev indført ved Rådets forordning (EU) 2022/922 (5), og de oplysninger, der indsamles gennem Det Europæiske Migrationsnetværk (6), som blev indført ved Rådets beslutning 2008/381/EF, har gjort det muligt at foretage en omfattende vurdering af, hvordan medlemsstaterne gennemfører Unionens tilbagesendelsespolitik, og at påpege mangler og hindringer. |
|
(7) |
I lyset af de fortsatte udfordringer på tilbagesendelsesområdet og indtil de lovgivningsmæssige forhandlinger er afsluttet, navnlig forhandlingerne om forslaget til en omarbejdning af direktiv 2008/115/EF, anbefales det at træffe yderligere foranstaltninger, som kan forbedre den effektive anvendelse af det gældende regelkompleks yderligere. |
|
(8) |
Kommissionens henstilling (EU) 2017/432 (7), som indeholder en række foranstaltninger og tiltag, der ved gennemførelsen af direktiv 2008/115/EF kan gøre tilbagesendelser mere effektive, er stadig relevant og bør fortsat fungere som medlemsstaternes rettesnor for, hvordan de kan opnå en hurtigere tilbagesendelsesproces. Henstilling (EU) 2017/432 er blevet indarbejdet i Kommissionens henstilling (EU) 2017/2338 (8), hvilket giver mulighed for løbende at vurdere efterlevelsen af den som led i Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen. |
|
(9) |
Som et skridt i retning af et fælles EU-system for tilbagesendelse kan gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse lette og fremskynde tilbagesendelsesprocessen for den medlemsstat, der er ansvarlig for tilbagesendelsen, og fremme samarbejdet og øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne med henblik på at gøre medlemsstaternes migrationsstyring mere ensartet. Gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, der tidligere er truffet i en anden medlemsstat, kan også bidrage til at afskrække mennesker fra irregulær migration og modvirke ulovlige sekundære bevægelser inden for Unionen. I Rådets direktiv 2001/40/EF (9) fastsættes en ramme for gensidig anerkendelse. Denne ramme blev suppleret af Rådets beslutning 2004/191/EF (10) om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF, og ligger forud for mange af de støtteforanstaltninger, der siden er blevet truffet på EU-plan. De fremskridt, der er gjort med hensyn til gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, bør også indgå i drøftelserne om Kommissionens forslag om omarbejdning af direktiv 2008/115/EF. |
|
(10) |
Manglen på et EU-dækkende system, der viser, om en pågrebet tredjelandsstatsborger allerede er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlemsstat, har tidligere stået i vejen for gensidig anerkendelse. |
|
(11) |
Siden den 7. marts 2023, hvor Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 (11) blev taget i anvendelse, har medlemsstaterne uden ophold, efter at de har truffet en afgørelse om tilbagesendelse, skullet indlæse en indberetning om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet. Medlemsstaterne kan nu via Schengeninformationssystemet straks se, om en tredjelandsstatsborger, der er blevet pågrebet af den kompetente myndighed, allerede er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet af en anden medlemsstat. |
|
(12) |
Merværdien af dette nye element i Schengeninformationssystemet afhænger af, om der indlæses og følges ordentligt op på indberetninger om tilbagesendelse, bl.a. ved gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, der tidligere er truffet af andre medlemsstater. Dette kan fremskynde tilbagesendelsesprocessen betydeligt og gøre den mere effektiv, navnlig hvis tilbagesendelsen kan gennemføres øjeblikkeligt, bl.a. hvis den frist for frivillig udrejse, der gives i afgørelsen om tilbagesendelse af den medlemsstat, der træffer den, er udløbet, og hvis mulighederne for at klage over den pågældende afgørelse om tilbagesendelse er opbrugt. |
|
(13) |
Efterlevelsen af denne henstilling, navnlig medlemsstaternes gensidige anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, vil blive støtte via målrettet finansiering inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (12). Derudover bør de kompetente EU-agenturer yde praktisk og operationel støtte i forbindelse med efterlevelsen af denne henstilling. |
|
(14) |
De hindringer, der står i vejen for samarbejdet og kommunikationen mellem de nationale myndigheder med ansvar for asyl- og tilbagesendelsesprocedurer, udgør en væsentlig strukturel udfordring med hensyn til at sikre en mere effektiv tilbagesendelsesproces. Alle kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er involverede i de forskellige faser af tilbagesendelsesprocessen, bør arbejde tæt sammen og nøje koordinere deres indsats. |
|
(15) |
Tættere forbindelser mellem asyl- og tilbagesendelsesprocedurerne og hurtige procedurer ved medlemsstaternes ydre grænser kan gøre tilbagesendelsesprocessen betydeligt mere effektiv. I de tilfælde hvor undtagelsen fra anvendelsen af direktiv 2008/115/EF i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), ikke finder anvendelse, er der behov for inden for den gældende lovgivningsmæssige ramme at fremskynde navnlig den effektive tilbagesendelse af de tredjelandsstatsborgere, der har fået afslag på deres ansøgning om international beskyttelse, og af de tredjelandsstatsborgere, der pågribes i nærheden af medlemsstaternes ydre grænser, ved hjælp af en hurtigere tilbagesendelsesproces, forudsat at det sikres, at de pågældende personers grundlæggende rettigheder respekteres i hele tilbagesendelsesprocessen. |
|
(16) |
Artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1860 giver mulighed for at undlade at indlæse indberetninger om tilbagesendelse i Schengeninformationssystemet, hvis afgørelsen om tilbagesendelse er truffet ved en medlemsstats ydre grænse og fuldbyrdet omgående. Ikke desto mindre skal medlemsstaterne i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1860 sikre, at der straks indlæses indberetninger i Schengeninformationssystemet, hvis afgørelsen om tilbagesendelse ikke fuldbyrdes omgående ved den ydre grænse. |
|
(17) |
For at skabe incitament og anspore til frivillig tilbagevenden kunne det overvejes at benytte mulighederne i direktiv 2008/115/EF for at afstå fra at udstede et indrejseforbud for tredjelandsstatsborgere, der samarbejder med myndighederne, og som deltager i et program for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration, jf. dog forpligtelserne i artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF. I så tilfælde skal medlemsstaterne om nødvendigt forlænge fristen for frivillig udrejse, jf. artikel 7, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF. |
|
(18) |
Hvis det fælles EU-system for tilbagesendelser skal fungere effektivt, er det vigtigt at forhindre personer i at forsvinde og ulovlige bevægelser inden for Unionen. Der er behov for en samlet tilgang, herunder de vigtigste værktøjer til at vurdere og forebygge risikoen for, at personer forsvinder, for at lette og strømline vurderingen af denne risiko i de enkelte sager, for at styrke brugen af effektive alternativer til frihedsberøvelse og for at sikre tilstrækkelig kapacitet til frihedsberøvelse — når frihedsberøvelse anvendes som en sidste udvej og i en så kort en periode som muligt, jf. artikel 15 i direktiv 2008/115/EF. |
|
(19) |
Der er på EU-plan mulighed for støtte til at efterleve denne henstilling, bl.a. fra EU's tilbagesendelseskoordinator og netværket på højt plan for tilbagesendelser, inden for rammerne af en operationel strategi for tilbagesendelser. Der er også mulighed for at få operationel støtte fra EU-agenturer, bl.a. Frontex, Den Europæiske Unions Asylagentur og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. |
|
(20) |
De nationale tilbagesendelsesmyndigheder er en del af den europæiske grænse- og kystvagt, som er ansvarlig for at sikre en effektiv gennemførelse af den integrerede europæiske grænseforvaltning. Frontex spiller som den operationelle arm af det fælles EU-system for tilbagesendelser en central rolle og yder bistand til medlemsstaterne i alle faser af tilbagesendelsesprocessen i overensstemmelse med dets beføjelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 (13). |
|
(21) |
Denne henstilling bør rettes til alle medlemsstater, der er bundet af direktiv 2008/115/EF. |
|
(22) |
Medlemsstaterne opfordres til at give deres nationale myndigheder med ansvar for opgaver vedrørende tilbagesendelse instruks om at efterleve denne henstilling, når de udfører deres opgaver. |
|
(23) |
I denne henstilling overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i chartret. Denne henstilling sikrer navnlig fuld respekt for den menneskelige værdighed og anvendelsen af chartrets artikel 1, 4, 14, 18, 19, 21, 24 og 47 og skal gennemføres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse
|
1. |
Med henblik på at lette og fremskynde tilbagesendelsesprocessen bør den medlemsstat, der er ansvarlig for tilbagesendelsen af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold, på et gensidigt grundlag anerkende enhver afgørelse om tilbagesendelse af samme person, der tidligere er truffet af en anden medlemsstat, medmindre virkningen af en sådan afgørelse om tilbagesendelse er blevet suspenderet. Medlemsstaterne bør med henblik herpå:
|
Fremskyndelse af tilbagesendelser
|
2. |
For at fremskynde tilbagesendelsesprocedurerne bør medlemsstaterne på grundlag af den integrerede og koordinerede tilgang, der anbefales i henstilling (EU) 2017/432, etablere et stærkt samarbejde mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at træffe afgørelser, som bringer et lovligt ophold til ophør, og dem, der er ansvarlige for at træffe afgørelser om tilbagesendelse, hvilket også omfatter regelmæssig informationsudveksling og operationelt samarbejde. |
|
3. |
Medlemsstaterne opfordres til uden ophold at indføre et omfattende IT-system for forvaltning af tilbagetagelsessager baseret på den model, som Frontex har udviklet i henhold til artikel 48, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2019/1896, således at det sikres, at der for tredjelandsstatsborgere, der er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, rettidigt foreligger de oplysninger om disses identitet og retsstilling, som er nødvendige for at overvåge og følge op på individuelle sager, og således at der etableres og opretholdes et nationalt situationsbillede af tilbagesendelser. Medlemsstaterne bør også fuldt ud udnytte de systemer for forvaltning af tilbagetagelsessager, der er indført for at fremme gennemførelsen af tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger med tredjelande. |
|
4. |
For at sikre, at en afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse hurtigt følges op af tilbagesendelsesprocedurer, bør medlemsstaterne:
|
|
5. |
For at sikre hurtigere tilbagesendelser i nærheden af de ydre grænser bør medlemsstaterne:
|
|
6. |
Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang basere sig på og gøre brug af enhver form for støtte fra Frontex, herunder dets operationelle støtte til nationale myndigheder, hjælp til identifikation af tilbagesendte og erhvervelse af rejsedokumenter, tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer og støtte til frivillig udrejse og reintegration. |
Incitament til frivillig tilbagevenden
|
7. |
For at anspore tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold til frivilligt at vende tilbage bør medlemsstaterne indføre tilbagesendelses- og reintegrationsrådgivning, hvor tredjelandsstatsborgere kan få oplysninger og vejledning så tidligt i forløbet som muligt og blive henvist til et program for støttet frivillig tilbagevenden. Medlemsstaterne bør sikre, at der også gives oplysninger om tilbagesendelse i løbet af asylprocessen, da tilbagesendelse kan blive udfaldet, hvis der gives afslag på ansøgningen om international beskyttelse. |
|
8. |
Desuden bør medlemsstaterne:
|
En samlet tilgang til personer, der forsvinder
|
9. |
For at få etableret en strømlinet og koordineret proces bør medlemsstaterne anlægge en samlet tilgang, som består af følgende centrale værktøjer til at vurdere og forebygge risikoen for, at personer forsvinder:
|
|
10. |
For i den enkelte sag at vurdere, om der er grund til at formode, at en tredjelandsstatsborger, som er genstand for en tilbagesendelsesprocedure, vil forsvinde, jf. artikel 3, stk. 7, i direktiv 2008/115/EF, bør medlemsstaterne i deres lovgivning indføre objektive omstændigheder og kriterier som omhandlet i punkt 15 og 16 i henstilling (EU) 2017/432. Medlemsstaterne bør sørge for, at der er en bred vifte af alternativer til frihedsberøvelse, som effektivt kan forhindre, at statsborgere med ulovligt ophold forsvinder, og som er målrettet den pågældende persons individuelle omstændigheder. Medlemsstaterne bør indføre egnede procedurer til at sikre, at tredjelandsstatsborgere overholder sådanne foranstaltninger. Der bør være effektive, men mindre indgribende foranstaltninger end frihedsberøvelse, som kan bestå i:
|
|
11. |
Medlemsstaterne bør sikre, at kapaciteten til frihedsberøvelse svarer til de faktiske behov, idet der tages hensyn til antallet af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, og det skønnede antal tredjelandsstatsborgere, som forventes at blive sendt tilbage på mellemlang sigt. |
Gennemførelse, overvågning og rapportering
|
12. |
Medlemsstaterne bør ved efterlevelsen af denne henstilling basere sig på og fuldt ud benytte sig af al den støtte, der ydes på EU-plan, herunder:
|
|
13. |
Med henblik på overvågning af efterlevelsen af denne henstilling opfordres medlemsstaterne til hvert år at aflægge rapport til Kommissionen, bl.a. om antallet af afgørelser om tilbagesendelse, som er truffet af andre medlemsstater, og som er blevet gensidigt anerkendt. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2023.
På Kommissionens vegne
Ylva JOHANSSON
Medlem af Kommissionen
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).
(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny pagt om migration og asyl (COM(2020) 609 final).
(3) Det Europæiske Råds konklusioner af 9. februar 2023, 1/23.
(4) COM(2021) 56 final.
(5) Rådets forordning (EU) 2022/922 af 9. juni 2022 om indførelse og anvendelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1053/2013 (EUT L 160 af 15.6.2022, s. 1).
(6) Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).
(7) Kommissionens henstilling (EU) 2017/432 af 7. marts 2017 om at gøre tilbagesendelse mere effektiv ved gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (EUT L 66 af 11.3.2017, s. 15).
(8) Kommissionens henstilling (EU) 2017/2338 af 16. november 2017 om en fælles »håndbog om tilbagesendelse« til brug for medlemsstaternes myndigheder med ansvar for tilbagesendelsesopgaver (EUT L 339 af 19.12.2017, s. 83).
(9) Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001 om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 34).
(10) Rådets beslutning 2004/191/EF af 23. februar 2004 om fastsættelse af kriterier og nærmere bestemmelser for udligning af de finansielle ubalancer, som følger af anvendelsen af direktiv 2001/40/EF om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere (EUT L 60 af 27.2.2004, s. 55).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 1).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1147 af 7. juli 2021 om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (EUT L 251 af 15.7.2021, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).
FORRETNINGSORDENER OG PROCESREGLEMENTER
|
24.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/65 |
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS ADMINISTRATIONSUDVALGS DELEGEREDE AFGØRELSE nr. 17-2023
af 1. marts 2023
om gennemførelsesbestemmelser om håndtering af informationer i Den Europæiske Revisionsret, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS ADMINISTRATIONSUDVALG HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 287,
under henvisning til Revisionsrettens afgørelse nr. 41-2021 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUCI) (1),
under henvisning til Revisionsrettens informationssikkerhedspolitik (p.t. DEC 127/15 FINAL) og politik for klassificering af oplysninger (personalemeddelelse nr. 123/2020) (2), og
i betragtning af at afgørelse nr. 41-2021 finder anvendelse på alle Revisionsrettens tjenester og lokaliteter,
i betragtning af at afgørelse nr. 41-2021 i artikel 1, stk. 3, og artikel 5, stk. 6, fastsætter, at Revisionsretten håndterer informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, i sine egne lokaliteter og kan indgå en serviceleveranceaftale med en anden EU-institution i Luxembourg med henblik på at kunne håndtere og opbevare informationer, der er klassificeret CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL eller højere, i et sikret område i den pågældende institution,
i betragtning af at de sikkerhedsforanstaltninger, der træffes for at beskytte EU-klassificerede informationer (EUCI), skal svare til informationernes sikkerhedsklassifikation gennem hele deres livscyklus,
i betragtning af at sikkerhedsforanstaltningerne til beskyttelse af fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af de informationer, der sendes til Revisionsretten, skal være passende for de pågældende informationers art og type,
i betragtning af at artikel 10, stk. 10, i afgørelse nr. 41-2021 fastsætter, at Administrationsudvalget vedtager en delegeret afgørelse om gennemførelsesbestemmelser til nævnte afgørelse, og at disse i henhold til artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, i afgørelse nr. 41-2021 regulerer forhold såsom håndtering og opbevaring af EUCI samt brud på sikkerheden,
i betragtning af at bilaget til afgørelse nr. 41-2021 fastsætter de fysiske sikkerhedsforanstaltninger, der finder anvendelse i administrative områder, hvor informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, håndteres og opbevares,
i betragtning af at de sikkerhedsforanstaltninger, der træffes for at gennemføre nævnte afgørelse, skal være i overensstemmelse med principperne for sikkerhedsbeskyttelse i Revisionsretten, der er omhandlet i artikel 3 i afgørelse nr. 41/2021,
i betragtning af at Revisionsretten med afgørelse nr. 41-2021 sikrede, at dens sikkerhedsforanstaltninger til at garantere et højt beskyttelsesniveau for EUCI svarer til dem, der er fastsat i de regler for beskyttelse af EUCI, der er vedtaget af de andre EU-institutioner, -agenturer og -organer,
i betragtning af at Revisionsretten har indgået en let administrativ aftale med Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten, som trådte i kraft den 27. januar 2023,
VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:
KAPITEL 1
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I denne afgørelse fastsættes betingelserne for at håndtere EU-klassificerede informationer (EUCI) med klassifikationsgraden RESTREINT UE/EU RESTRICTED (3) i overensstemmelse med afgørelse nr. 41-2021.
2. Denne afgørelse finder anvendelse på alle Revisionsrettens tjenester og lokaliteter. Den finder også anvendelse på Revisionsrettens afdelinger og udvalg, som i forbindelse med denne afgørelse er omfattet af begrebet »tjenester«.
Artikel 2
Kriterier for adgang til RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. Der kan gives adgang til informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, efter at:
|
a) |
det er konstateret, at en person har behov for at have adgang til visse RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer for at kunne udføre en arbejdsfunktion eller arbejdsopgave for Revisionsretten |
|
b) |
personen er blevet orienteret om reglerne og de relevante sikkerhedsstandarder samt retningslinjerne for beskyttelse af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, og |
|
c) |
personen har anerkendt sit ansvar for at beskytte de pågældende informationer. |
2. Revisionsrettens praktikanter må ikke pålægges opgaver, der forudsætter, at de har adgang til RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer.
3. Adgang skal tilbageholdes eller tillades for andre kategorier af ansatte i overensstemmelse med tabellen i bilaget.
KAPITEL 2
UDARBEJDELSE AF RESTREINT UE/EU RESTRICTED-INFORMATIONER
Artikel 3
Udstederen
Selv om udsteder, som omhandlet i artikel 2 i afgørelse nr. 41-2021, er en EU-institution, et EU-agentur, et EU-organ, en medlemsstat, et tredjeland eller en international organisation, under hvis myndighed der er udarbejdet og/eller bragt klassificerede informationer ind i Unionens strukturer, behøver ophavsmanden til RESTREINT UE/EU RESTRICTED- informationerne ikke nødvendigvis at være den samme.
Artikel 4
Tildeling af klassifikationsgrad
1. Ansatte, som i forbindelse med artikel 3, stk. 6, i afgørelse nr. 41-2021 udfærdiger et dokument på grundlag af informationer som omhandlet i artikel 1, skal altid tage stilling til, om deres dokument skal klassificeres. Klassificering af et dokument som EUCI indebærer udsteders vurdering af og beslutning om, hvorvidt videregivelse af dokumentet til uautoriserede personer vil kunne forvolde Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser skade. Hvis en ophavsmand på nogen måde er i tvivl om, hvorvidt det dokument, vedkommende udarbejder, er berettiget til at blive klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, bør vedkommende konsultere den ansvarlige ledende administrator eller direktør.
2. Et dokument klassificeres som minimum RESTREINT UE/EU RESTRICTED, hvis dets uautoriserede videregivelse bl.a.:
|
a) |
vil kunne skade diplomatiske forbindelser |
|
b) |
vil kunne skabe alvorlige problemer for enkeltpersoner |
|
c) |
vil kunne gøre det vanskeligere at opretholde medlemsstaternes eller andre bidragyderes udsendte personales operationelle effektivitet eller sikkerhed |
|
d) |
vil kunne medføre brud på tilsagn om at bevare fortrolige informationer fra tredjemand som fortrolige |
|
e) |
vil kunne skade efterforskningen af eller fremme kriminalitet |
|
f) |
vil kunne sætte Unionen eller medlemsstaterne i en ugunstig situation i forbindelse med handelsmæssige eller politiske forhandlinger med andre |
|
g) |
vil kunne stå i vejen for en effektiv udvikling eller gennemførelse af Unionens politikker |
|
h) |
vil kunne undergrave den korrekte forvaltning af Unionen og dens missioner generelt eller |
|
i) |
vil kunne føre til, at informationer i en højere klassifikationsgrad afsløres. |
3. Udstedere kan beslutte at tildele en standardklassifikationsgrad til de kategorier af informationer, som de udarbejder regelmæssigt. De skal dog sikre, at de enkelte informationer gives den rette klassifikationsgrad.
Artikel 5
Behandling af udkast
1. Informationer skal klassificeres, så snart de produceres. Personlige noter, foreløbige udkast eller beskeder, der indeholder informationer, som berettiger klassifikationsgraden RESTREINT UE/EU RESTRICTED, skal mærkes som sådanne fra starten og udarbejdes og håndteres i overensstemmelse med denne afgørelse.
2. Hvis det endelige dokument ikke længere berettiger klassifikationsgraden RESTREINT UE/EU RESTRICTED, skal det afklassificeres.
Artikel 6
Registrering af kildemateriale
For at gøre udøvelsen af udstederkontrol mulig, jf. artikel 13, fører udstedere af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter i det omfang, det er muligt, et register over alle klassificerede kilder, der er benyttet til produktionen af klassificerede dokumenter, herunder nærmere oplysninger om kilder, der oprindeligt er fra EU-medlemsstater, internationale organisationer eller tredjelande. Om nødvendigt mærkes aggregerede klassificerede informationer på en sådan måde, at identifikationen af udstederne af det anvendte klassificerede kildemateriale bevares.
Artikel 7
Klassificering af dele af et dokument
1. Et dokuments samlede klassifikationsgrad skal mindst være den samme som den del, der har den højeste klassifikationsgrad, jf. artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 41-2021. Hvis informationerne er indsamlet fra forskellige kilder, skal det endelige samlede dokument tages op til revision for at fastlægge dets samlede klassifikationsgrad, da det kan berettige til en højere klassifikationsgrad end de enkelte deles klassifikationsgrad.
2. Dokumenter, der indeholder klassificerede og ikkeklassificerede dele, struktureres og mærkes, så dele med forskellige klassifikationsgrader og/eller følsomhedsgrader let kan identificeres og udskilles, hvis det er nødvendigt. Dette skal gøre det muligt at håndtere de enkelte dele korrekt, hvis de adskilles fra de øvrige dele.
Artikel 8
Fuldstændig klassifikationsmærkning
1. Informationer, som berettiger klassifikation, skal mærkes og håndteres som sådanne uanset deres fysiske form. Klassifikationsgraden meddeles modtagerne tydeligt enten ved en klassifikationsmærkning, såfremt informationerne meddeles skriftligt, hvad enten det er på papir, et transportabelt lagringsmedie eller i et kommunikations- og informationssystem (CIS), eller ved at der gives oplysning om den, såfremt informationerne meddeles mundtligt, f.eks. i forbindelse med en samtale eller præsentation. Klassificeret materiale mærkes fysisk, således at sikkerhedsklassifikationen let kan identificeres.
2. På dokumenter skrives den fulde klassifikationsmærkning RESTREINT UE/EU RESTRICTED fuldt ud på fransk og engelsk (fransk først) med blokbogstaver, jf. stk. 3. Mærkningen oversættes ikke til andre sprog.
3. Klassifikationsmærkningen RESTREINT UE/EU RESTRICTED anbringes som følger:
|
a) |
centreret på top og bund af hver side i dokumentet |
|
b) |
den fulde klassifikationsmærkning på en linje uden mellemrum på hver side af skråstregen |
|
c) |
med blokbogstaver, sort, skrifttype Times New Roman 16, fed og omgivet af en kant på hver side. |
4. Når der udarbejdes et RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokument:
|
a) |
skal hver side være tydeligt mærket med klassifikationsgraden |
|
b) |
skal hver side nummereres |
|
c) |
skal dokumentet være forsynet med et referencenummer og et emne, der ikke i sig selv er en klassificeret information, medmindre det er mærket som sådan |
|
d) |
skal alle bilag så vidt muligt være angivet på første side og |
|
e) |
skal dokumentet være forsynet med datoen for udarbejdelsen. |
Artikel 9
Forkortet R-UE/EU-R-klassifikationsmærkning
Forkortelsen R-UE/EU-R kan benyttes til at angive klassifikationsgraden for de enkelte dele af et RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokument eller i tilfælde, hvor den fulde klassifikationsmærkning ikke kan indsættes, f.eks. på et lille mobilt lagringsmedie. Den kan benyttes i brødteksten, hvor gentagen brug af den fulde klassifikationsmærkning er besværlig. Forkortelsen må ikke benyttes i stedet for den fulde klassifikationsmærkning i dokumentets sidehoved og sidefod.
Artikel 10
Andre sikkerhedsangivelser
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter kan have andre mærkninger eller »sikkerhedsangivelser«, der f.eks. præciserer, hvilket område dokumentet vedrører, eller angiver en særlig distribution på need to know-basis. Følgende er et eksempel:
|
KAN VIDEREGIVES TIL LIECHTENSTEIN |
2. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter kan have en sikkerhedspåtegning, der giver specifikke instruktioner om, hvordan dokumenterne skal håndteres og forvaltes.
3. Hvis det er muligt, angives eventuelle betingelser for at afklassificere dokumentet på første side på det tidspunkt, hvor det udarbejdes. Følgende mærkning kan f.eks. benyttes:
|
RESTREINT UE/EU RESTRICTED indtil [dd.mm.åååå] |
Artikel 11
Elektronisk behandling
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter udarbejdes ved hjælp af elektroniske midler, hvis sådanne er til rådighed.
2. Revisionsrettens personale anvender autoriserede kommunikations- og informationssystemer (i det følgende benævnt »CIS«) til udarbejdelse af informationer med klassifikationsgraden RESTREINT UE/EU RESTRICTED (jf. artikel 6 i afgørelse nr. 41-2021). Ansatte konsulterer den informationssikkerhedsansvarlige, hvis der hersker tvivl om, hvilket CIS der skal anvendes. I samråd med den informationssikkerhedsansvarlige kan der i nødsituationer eller i specifikke tekniske konfigurationer anvendes specifikke procedurer.
3. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter, herunder udkast, som omhandlet i artikel 5, må ikke sendes med almindelig åben e-mail, trykkes eller scannes på standardprintere eller standardscannere eller håndteres på de ansattes personlige udstyr. Kun printere og fotokopieringsmaskiner, der er forbundet til uafhængige computere eller til et akkrediteret system, må anvendes til at trykke RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter.
Artikel 12
Distribution
Afsenderen af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter afgør, hvem informationerne skal distribueres til på grundlag af deres need to know. Der udarbejdes om nødvendigt en distributionsliste for at fremme håndhævelsen af need to know-princippet.
KAPITEL 3
HÅNDTERING AF EKSISTERENDE RESTREINT UE/EU RESTRICTED-INFORMATIONER
Artikel 13
Udstederkontrol
1. Udsteder har »udstederkontrol« over de RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, udstederen har udarbejdet. Der skal forudgående indhentes skriftligt samtykke fra udsteder, før informationerne kan:
|
a) |
afklassificeres |
|
b) |
anvendes til andre formål end dem, der er fastsat af udstederen |
|
c) |
videregives til et tredjeland eller en international organisation |
|
d) |
videregives til en part uden for Revisionsretten, men inden for EU, eller |
|
e) |
videregives til en kontrahent eller en potentiel kontrahent i et tredjeland. |
2. Den, der er i besiddelse af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, har fået adgang til de klassificerede informationer for at kunne udføre sine opgaver. Vedkommende er ansvarlig for den korrekte håndtering, lagring og beskyttelse heraf i overensstemmelse med afgørelse nr. 41-2021. I modsætning til udstedere af klassificerede informationer er den, der er i besiddelse af dem, ikke bemyndiget til at beslutte, om RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer kan afklassificeres eller videregives til tredjelande eller internationale organisationer.
3. Hvis udstederen af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer ikke kan identificeres, skal den tjeneste i Revisionsretten, som er i besiddelse af de klassificerede informationer, udøve udstederkontrol. Hvis den, der er i besiddelse af informationerne, anser det for nødvendigt at videregive RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer til et tredjeland eller en international organisation, søger Revisionsretten vejledning hos en af parterne i en informationssikkerhedsaftale med samme tredjeland eller internationale organisation.
Artikel 14
CIS, der er egnede til at håndtere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer skal håndteres og transmitteres ved hjælp af elektroniske midler, hvis sådanne er til rådighed. I overensstemmelse med artikel 6 i afgørelse nr. 41-2021 må der kun anvendes CIS og udstyr, der er akkrediteret af andre EU-institutioner, -organer og -agenturer eller af Revisionsretten.
Artikel 15
Specifikke foranstaltninger for RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer på mobile lagringsmedier
1. Brugen af mobile lagringsmedier skal kontrolleres, og der skal kunne gøres rede for den. Der må kun anvendes mobile lagringsmedier, som Revisionsretten eller andre EU-institutioner, -organer eller -agenturer har udleveret, som Revisionsrettens informationssikkerhedsansvarlige har godkendt, og som er krypteret af et produkt, som denne har godkendt. Personlige mobile lagringsmedier og medier, der udleveres gratis på konferencer, seminarer osv., må ikke benyttes til at videregive klassificerede informationer. Om muligt benyttes TEMPEST-sikrede mobile lagringsmedier i overensstemmelse med den informationssikkerhedsansvarliges vejledning.
2. Hvis et klassificeret dokument håndteres eller lagres elektronisk på mobile lagringsmedier, såsom USB-nøgler, USB-harddiske, CD'er, DVD'er eller hukommelseskort (herunder SSD'er (4)), skal klassifikationsmærkningen være tydeligt angivet på selve informationerne, i filnavnet og på det mobile lagringsmedie.
3. Ansatte skal huske, at hvis mange klassificerede informationer lagres på mobile lagringsmedier, kan det være berettiget at give udstyret en højere klassifikationsgrad.
4. Kun CIS, der er behørigt akkrediteret, må anvendes til at overføre RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer til eller fra mobile lagringsmedier.
5. Når RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer downloades til mobile lagringsmedier, sikres det særlig omhyggeligt, at medierne ikke indeholder vira eller malware forud for dataoverførslen.
6. Mobile lagringsmedier håndteres, hvor det relevant, i overensstemmelse med eventuelle operationelle sikkerhedsprocedurer vedrørende det anvendte krypteringssystem.
7. Dokumenter, der er lagret på mobile lagringsmedier, og som ikke længere er nødvendige eller er blevet overført til et passende CIS, skal fjernes eller slettes sikkert ved hjælp af godkendte produkter eller metoder. Medmindre de mobile lagringsmedier opbevares i passende aflåste kontormøbler, skal de destrueres, når de ikke længere skal bruges. Enhver destruktion eller sletning skal ske efter en metode, der er i overensstemmelse med Revisionsrettens sikkerhedsregler. Der føres en opgørelse over alle mobile medier, og deres destruktion registreres.
Artikel 16
Håndtering og lagring af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. I henhold til artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 9, i afgørelse nr. 41-2021 kan RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer håndteres i et administrativt område (5) eller i et sikret område i Kommissionen (6), som Revisionsretten har indgået en serviceleveranceaftale om at anvende, som følger:
|
— |
ansatte skal lukke kontordøren, når de håndterer RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer |
|
— |
ansatte skal lægge RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer væk eller dække dem til, hvis de får besøgende |
|
— |
ansatte må ikke lade RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer ligge synligt fremme, når kontoret er ubemandet |
|
— |
skærme, der viser RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, skal permanent være vendt væk fra vinduer og døre for at forhindre, at de kan beskues. |
2. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer kan håndteres midlertidigt uden for et sikret område eller et administrativt område, hvis den, der er i besiddelse af informationerne, har lovet at overholde kompensationsforanstaltningerne for at beskytte dem mod uautoriserede personers adgang. Kompensationsforanstaltningerne skal mindst omfatte følgende:
|
— |
RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer må ikke læses på offentlige steder |
|
— |
Den, der er i besiddelse af EUCI, skal til enhver tid have personlig kontrol over dem. |
|
— |
Dokumenterne skal opbevares i passende aflåste møbler, når de ikke læses eller drøftes. |
|
— |
Dørene til lokalet skal være lukkede, når dokumentet læses eller drøftes. |
|
— |
De nærmere oplysninger i dokumentet må ikke drøftes pr. telefon via en ubeskyttet forbindelse eller i en ukrypteret e-mail. |
|
— |
Dokumentet må kun fotokopieres eller scannes på uafhængigt eller akkrediteret udstyr. |
|
— |
Dokumentet må kun håndteres og opbevares midlertidigt uden for et administrativt eller sikret område i det tidsrum, der er absolut nødvendigt. |
|
— |
Den, der er i besiddelse af det klassificerede dokument, må ikke smide det ud, men skal returnere det til opbevaring i et administrativt eller sikret område eller sikre, at det destrueres i en godkendt makulator (7). |
3. Fysiske kopier af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer opbevares i aflåste kontormøbler i et administrativt område eller et sikret område. De kan midlertidigt opbevares uden for et sikret område eller et administrativt område, hvis den, der er i besiddelse af informationerne, har lovet at overholde kompensationsforanstaltningerne.
4. Yderligere vejledning kan fås hos den informationssikkerhedsansvarlige.
5. Enhver mistanke om eller faktiske sikkerhedshændelse, der involverer dokumentet, indberettes til den informationssikkerhedsansvarlige hurtigst muligt.
Artikel 17
Kopiering og oversættelse af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer kan kopieres eller oversættes efter instruks fra den, der er i besiddelse af informationerne, forudsat at udstederen ikke har stillet særlige betingelser herfor. Der må dog ikke laves flere kopier, end hvad der er strengt nødvendigt.
2. Hvis kun dele af et klassificeret dokument gengives, gælder samme betingelser som ved kopiering af hele dokumentet. Uddrag skal også klassificeres som RESTREINT UE/EU RESTRICTED, medmindre udstederen specifikt har mærket dem som uklassificerede.
3. De sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for de oprindelige informationer, gælder også for kopier og oversættelser heraf.
Artikel 18
Almindelige principper for transport af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, som skal bruges uden for sikrede områder eller administrative områder, sendes så vidt muligt elektronisk ved hjælp af behørigt akkrediterede midler og/eller beskyttet af godkendte kryptoprodukter.
2. Afhængigt af hvilke midler der er til rådighed eller af de særlige omstændigheder, kan RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer håndbæres i form af papirdokumenter eller på mobile lagringsmedier. Brugen af mobile lagringsmedier til overførsel af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer skal foretrækkes frem for at sende papirdokumenter.
3. Der må kun anvendes mobile lagringsmedier, som er krypteret ved hjælp af et produkt, der er godkendt af Revisionsrettens informationssikkerhedsansvarlige. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer på mobile lagringsmedier, der ikke er beskyttede ved hjælp af et krypteringsprodukt, som er godkendt af den informationssikkerhedsansvarlige, håndteres på samme måde som en papirkopi.
4. En forsendelse kan indeholde mere end én pakke RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, forudsat at need to know-princippet overholdes.
5. Den emballage, der anvendes, skal sikre, at indholdet ikke kan ses. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer transporteres i en uigennemsigtig emballage, såsom en kuvert, en uigennemsigtig mappe eller en dokumentmappe. Der må udvendigt på emballagen ikke være nogen angivelse af, hvilket indhold eller hvilken klassifikationsgrad der er tale om. Den inderste emballage, hvis en sådan anvendes, mærkes RESTREINT UE/EU RESTRICTED. Af begge emballagelag skal fremgå den tiltænkte modtagers navn, stillingsbetegnelse og adresse samt en returadresse, i tilfælde af at leveringen ikke kan foretages.
6. Enhver sikkerhedshændelse, der involverer RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, som transporteres af ansatte eller kurerer, indberettes med henblik på efterfølgende undersøgelse til direktøren for menneskelige ressourcer, finanser og generelle tjenester via den informationssikkerhedsansvarlige.
Artikel 19
Håndbåren transport af mobile lagringsmedier
1. Mobile lagringsmedier, der anvendes til transport af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, ledsages af en følgeseddel med nærmere oplysning om de mobile lagringsmedier, der indeholder de klassificerede oplysninger, samt alle filer, der findes på dem, således at modtageren kan foretage den fornødne kontrol.
2. Kun de dokumenter, der skal videregives, må lagres på medierne. Alle de klassificerede informationer, der findes på f.eks. en USB-nøgle, skal være til den samme modtager. Afsenderen skal være opmærksom på, at store mængder klassificerede informationer, der er lagret på sådant udstyr, kan berettige en højere klassifikationsgrad for udstyret samlet set.
3. Kun mobile lagringsmedier med den rette klassifikationsmærkning må benyttes til at transportere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer.
Artikel 20
Transport af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter inden for Revisionsrettens bygninger
1. Ansatte må gerne transportere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter inden for Revisionsrettens bygninger eller mellem EU's institutioner, agenturer og organer, men dokumenterne må ikke forlade bæreren eller læses offentligt.
2. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter kan sendes med intern post til andre kontorer i Revisionsretten i en enkelt almindelig uigennemsigtig kuvert, men uden angivelse på ydersiden af, at indholdet er klassificeret.
Artikel 21
Transport af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter inden for Unionen
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer må transporteres af ansatte eller af Revisionsrettens eller andre EU-institutioners, -organers eller -agenturers kurerer over alt i Unionen, forudsat at de følger disse instruktioner:
|
a) |
Der anvendes en uigennemsigtig kuvert eller emballage til at transportere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer. Der må på ydersiden ikke være nogen angivelse af, hvilket indhold eller hvilken klassifikationsgrad der er tale om |
|
b) |
RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationerne må ikke forlade bæreren, og |
|
c) |
kuverten eller emballagen må ikke åbnes undervejs, og informationerne må ikke læses på offentlige steder. |
2. Ansatte, som ønsker at sende RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer til andre steder i Unionen, kan foranledige, at de transporteres på en af følgende måder:
|
— |
med nationale posttjenester, der sporer forsendelsen, eller med visse kommercielle kurertjenester, der sikrer personlig håndbåren transport, forudsat at de opfylder kravene i artikel 23 i denne afgørelse, eller |
|
— |
med militær, officiel eller diplomatisk kurer i samråd med personalet i registerkontoret. |
Artikel 22
Transport af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer fra eller til et tredjelands område
1. Informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, må håndbæres af ansatte mellem Unionens område og et tredjelands område.
2. Personalet i registerkontoret kan foranledige et af følgende:
|
— |
transport med posttjenester, der sporer forsendelsen, eller med kommercielle kurertjenester, der garanterer personlig håndbåren transport, eller |
|
— |
transport med militær eller diplomatisk kurer. |
3. Når ansatte håndbærer papirdokumenter eller mobile lagringsmedier, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, skal de overholde alle følgende yderligere foranstaltninger:
|
— |
Når klassificerede informationer transporteres ved hjælp af offentlig transport, placeres de i en dokumentmappe eller taske, der er i bærerens personlige varetægt. Denne må ikke indskrives som bagage. |
|
— |
RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer transporteres i to lag emballage. Den inderste emballage forsynes med et officielt stempel, der angiver, at der er tale om en officiel forsendelse, som ikke må underkastes sikkerhedskontrol. |
|
— |
Bæreren skal være i besiddelse af et kurercertifikat, som er udstedt af registerkontoret, og som bekræfter, at bæreren er autoriseret til at transportere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-forsendelsen. |
Artikel 23
Transport med kommercielle kurertjenester
1. Med henblik på denne afgørelse omfatter »kommercielle kurertjenester« nationale posttjenester og kommercielle kurertjenester, som tilbyder en tjeneste, hvor informationerne leveres mod gebyr og enten transporteres håndbåret eller med sporing.
2. Kommercielle kurertjenester kan benytte sig af en underleverandør. Ansvaret for at overholde denne afgørelse påhviler dog fortsat kurertjenesten.
3. Hvis den påtænkte modtager befinder sig uden for EU, skal der benyttes to lag emballage. Når klassificerede forsendelser forberedes, skal afsenderen være opmærksom på, at kommercielle tjenesteydelser kun må levere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-forsendelser til den påtænkte modtager, en behørigt autoriseret stedfortræder, den arkivansvarlige eller vedkommendes behørigt autoriserede stedfortræder eller en receptionist. For at begrænse risikoen for, at forsendelsen ikke når frem til den påtænkte modtager, angives en returadresse på den yderste emballage, og hvor det er relevant på den inderste emballage.
4. Tjenester, som udbydes af kommercielle kurertjenester, der udbyder elektronisk overførsel af dokumenter med elektronisk registreret levering, må ikke anvendes til RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer.
Artikel 24
Andre specifikke håndteringsbetingelser
1. Alle transportbetingelser, der er fastsat i en informationssikkerhedsaftale eller i administrative aftaler, skal overholdes. I tilfælde af tvivl rådfører de ansatte sig med den informationssikkerhedsansvarlige eller registerkontoret.
2. Kravet om dobbelt emballage kan fraviges for klassificerede informationer, hvis de er beskyttet af godkendte kryptoprodukter. Af hensyn til adresseringsformål og i betragtning af, at det mobile lagringsmedie er påført en tydelig sikkerhedsklassifikationsmærkning, skal mediet dog som minimum transporteres i en almindelig kuvert, og der skal muligvis træffes yderligere fysiske beskyttelsesforanstaltninger, såsom anvendelse af en boblekuvert.
KAPITEL 4
KLASSIFICEREDE MØDER
Artikel 25
Forberedelse af et klassificeret møde
1. Møder, hvor der skal drøftes RESTREINT UE/EU RESTREINT-informationer, må kun holdes i et mødelokale, der er akkrediteret til den relevante grad eller højere. Hvis et sådant ikke er til rådighed, skal ansatte søge vejledning hos den informationssikkerhedsansvarlige.
2. Generelt bør dagsordener ikke være klassificerede. Hvis der i dagsordenen til et møde omtales klassificerede dokumenter, skal selve dagsordenen ikke automatisk klassificeres. Punkter på en dagsorden bør formuleres på en måde, der ikke bringer beskyttelsen af Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser i fare.
3. Hvis der til dagsordenen skal knyttes elektroniske filer, der indeholder RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, er det obligatorisk at beskytte dem med kryptoprodukter, der er godkendt af Revisionsrettens informationssikkerhedsansvarlige.
4. Mødearrangøren gør deltagerne opmærksomme på, at eventuelle bemærkninger, som indsendes om et dagsordenpunkt, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, ikke må sendes via almindelige åbne e-mails eller via andre midler, der ikke er behørigt akkrediteret i overensstemmelse med denne afgørelses artikel 11.
5. Mødearrangøren tilstræber at gruppere dagsordenpunkter klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, så de ligger i forlængelse af hinanden, for at fremme en smidig mødeafholdelse. Kun personer med need to know-status må være til stede under drøftelser af klassificerede punkter.
6. Det skal fremgå af indkaldelsen til deltagerne, at der på mødet vil blive drøftet klassificerede emner, og at de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger vil finde anvendelse.
7. Deltagerne skal i indkaldelsen eller meddelelsen om dagsordenen gøres opmærksomme på, at mobilt elektronisk udstyr skal slukkes under drøftelser af punkter klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED.
8. Mødearrangøren udarbejder forud for mødet en komplet liste over eksterne deltagere.
Artikel 26
Elektronisk udstyr i et mødelokale klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED
1. Kun akkrediterede IT-systemer, jf. denne afgørelses artikel 11, må anvendes, når RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer videregives, f.eks. i en præsentation eller videokonference.
2. Formanden sikrer, at uautoriseret bærbart elektronisk udstyr er slukket.
Artikel 27
Procedurer, der skal følges på møder klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED
1. Umiddelbart inden drøftelserne af klassificerede informationer starter, meddeler formanden, at mødet nu vil omhandle klassificerede informationer. Dørene skal være lukkede og gardinerne trukket for.
2. Der må kun udleveres det nødvendige antal dokumenter til deltagerne og eventuelle tolke inden drøftelserne.
RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter må ikke efterlades uden opsyn i mødepauserne.
3. Ved mødets afslutning mindes deltagerne og tolkene om, at klassificerede dokumenter eller klassificerede noter, som de måtte have udarbejdet, ikke må efterlades uden opsyn i lokalet. Klassificerede dokumenter og noter, som deltagerne ikke har taget med sig efter mødet, indsamles af mødearrangøren og makuleres i særlige makulatorer.
4. Listen over deltagere og et resumé af de klassificerede informationer, som er meddelt medlemsstaterne og videregivet mundtligt til tredjelande eller internationale organisationer, nedskrives i løbet af mødet, så det kan indgå i resultatet af drøftelserne.
Artikel 28
Tolke og oversættere
Kun tolke og oversættere, der er omfattet af personalevedtægten eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, eller som har en kontraktlig tilknytning til Revisionsretten, må få adgang til RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer.
KAPITEL 5
DELING OG UDVEKSLING AF RESTREINT UE/EU RESTRICTED-INFORMATIONER
Artikel 29
Udsteders samtykke
Hvis det ikke er Revisionsretten, der er udsteder af de klassificerede informationer, der ønskes videregivet eller delt, eller af det kildemateriale, disse kan indeholde, skal den tjeneste i Revisionsretten, der er i besiddelse af de klassificerede informationer først indhente udstederens skriftlige samtykke til videregivelsen. Hvis det ikke er muligt at identificere udstederen, skal den tjeneste i Revisionsretten, som er i besiddelse af de klassificerede informationer, udøve udstederkontrol.
Artikel 30
Deling af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer med andre EU-enheder
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer må kun deles med andre EU-institutioner, -agenturer, -organer eller -kontorer, hvis modtageren har et need to know, og enheden har en tilhørende retlig ordning med Revisionsretten.
2. I Revisionsretten er det registerkontor, der er oprettet i dens Sekretariat, generelt hovedkanal for ind- og udgående udveksling af informationer, som er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, og som Revisionsretten udveksler med andre EU-institutioner, -agenturer, -organer og -kontorer. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer kan dog deles direkte med de tiltænkte modtagere, efter at Revisionsrettens informationssikkerhedsansvarlige og registerkontoret er blevet underrettet.
Artikel 31
Udveksling af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer med medlemsstater
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer kan deles med medlemsstaterne, hvis modtageren har et need to know.
2. Medlemsstaternes klassificerede informationer, som har en tilsvarende national klassifikationsmærkning (8), og som er meddelt Revisionsretten, gives samme grad af beskyttelse som RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer.
Artikel 32
Udveksling af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer med tredjelande og internationale organisationer
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer må kun videregives til et tredjeland eller en international organisation, hvis modtageren har et need to know, og landet eller den internationale organisation har den relevante juridiske eller administrative ramme, såsom en aftale om informationssikkerhed eller en administrativ ordning med Revisionsretten. Bestemmelserne i en sådan aftale eller ordning har forrang for bestemmelserne i denne afgørelse.
2. Registerkontoret i Revisionsrettens Sekretariat er generelt hovedkanal for ind- og udgående RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, der udveksles mellem Revisionsretten, tredjelande og internationale organisationer.
3. For at sikre sporbarhed registrerer registerkontoret RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer:
|
— |
når de ankommer til eller forlader en organisatorisk enhed, og |
|
— |
når de overføres til eller forlader et CIS. |
4. Registreringen kan foretages på papir eller i elektroniske logbøger.
5. Registreringsprocedurerne for klassificerede informationer, der håndteres i et akkrediteret CIS, kan gennemføres ved processer i selve CIS'et. I så fald skal CIS omfatte foranstaltninger, der sikrer logbøgernes integritet.
6. Klassificerede informationer, der modtages fra tredjelande eller internationale organisationer, nyder samme grad af beskyttelse som EUCI med en tilsvarende klassifikationsmærkning, jf. den respektive informationssikkerhedsaftale eller administrative ordning.
Artikel 33
Ekstraordinær ad hoc-videregivelse af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. Hvis Revisionsretten eller en af dens tjenester beslutter, at der er et ekstraordinært behov for at videregive RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer til et tredjeland, en international organisation eller en EU-enhed, men der ikke findes nogen aftale om informationssikkerhed eller administrativ ordning, følges proceduren for ekstraordinær ad hoc-videregivelse.
2. Revisionsrettens tjenester kontakter den informationssikkerhedsansvarlige og udstederen. Revisionsretten søger vejledning hos en af parterne i en informationssikkerhedsaftale med samme EU-enhed, tredjeland eller internationale organisation.
3. Efter høringen kan Revisionsrettens kollegium på grundlag af et forslag fra generalsekretæren tillade videregivelse af de pågældende informationer.
KAPITEL 6
OPHØR AF INFORMATIONERS KLASSIFICERING SOM RESTREINT UE/EU RESTRICTED
Artikel 34
Tidspunkt for afklassificering
1. Informationer må kun være klassificerede, så længe beskyttelsen af dem er nødvendig. Ved afklassificering forstås, at informationerne ikke længere anses for at være klassificerede. På det tidspunkt, hvor informationerne udarbejdes, angiver udstederen så vidt muligt, om EUCI kan afklassificeres på en bestemt dato eller efter en bestemt begivenhed. I modsat fald tager udsteder regelmæssigt RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer op til revision for at afgøre, om klassificeringen stadig er berettiget.
2. Informationer, der er klassificeret RESTREINT UE/EU RESTRICTED, og som er udstedt af Revisionsretten, afklassificeres efter 30 år i overensstemmelse med forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 (9), ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1700/2003 (10) og Rådets forordning (EU) 2015/496 (11).
3. Revisionsrettens dokumenter kan også afklassificeres på ad hoc-basis, f.eks. efter en anmodning fra offentligheden om aktindsigt.
Artikel 35
Ansvar for afklassificering
1. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer må ikke afklassificeres uden udsteders tilladelse.
2. Den tjeneste i Revisionsretten, der udarbejder et klassificeret dokument, er ansvarlig for at afgøre, om det kan afklassificeres. I Revisionsretten skal alle anmodninger om afklassificering være genstand for høring af den ledende administrator eller direktøren for den udstedende tjeneste eller af den opgaveansvarlige. Hvis tjenesten har samlet klassificerede informationer fra forskellige kilder, indhenter den først samtykke fra alle andre parter, der har leveret kildemateriale, herunder i medlemsstaterne, andre EU-organer, tredjelande eller internationale organisationer.
3. Hvis den udstedende tjeneste i Revisionsretten ikke længere findes, og dens opgaver er overtaget af en anden tjeneste, træffes afgørelsen om afklassificering af denne tjeneste. Hvis den udstedende tjeneste ikke længere findes, og dens opgaver ikke er overtaget af en anden tjeneste, træffes afgørelsen om afklassificering i fællesskab af direktørerne i Revisionsretten.
Artikel 36
Følsomme ikkeklassificerede informationer
Når vurderingen af et dokument fører til en beslutning om at afklassificere det, skal det overvejes, om dokumentet bør forsynes med en distributionsmærkning, der angiver, at det er følsomme ikkeklassificerede informationer som omhandlet i punkt 16 i Revisionsrettens politik for afklassificering af informationerog punkt 4 i retningslinjerne for klassifikation og håndtering af informationer, der ikke er EU-klassificerede (12).
Artikel 37
Indikation af, at et dokument er blevet afklassificeret
1. Den oprindelige klassifikationsmærkning øverst og nederst på hver side streges tydeligt over (men fjernes ikke) enten ved hjælp af »gennemstregningsfunktionen«, når der er tale om dokumenter i elektronisk form, eller manuelt, når der er tale om trykte dokumenter.
2. Den første side (forsiden) stemples som afklassificeret og forsynes med nærmere oplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for afklassificeringen, og den tilhørende dato.
3. De oprindelige modtagere af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationerne underrettes om afklassificeringen. De oprindelige modtagere er ansvarlige for at underrette alle senere modtagere, som de har sendt eller kopieret de oprindelige RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer til.
4. Revisionsrettens arkivtjeneste underrettes om alle afgørelser om afklassificering.
5. Alle oversættelser af klassificerede informationer skal underkastes samme afklassificeringsprocedurer som den originale sprogudgave.
Artikel 38
Delvis afklassificering af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. Delvis afklassificering er også mulig (f.eks. bilag eller bestemte afsnit). Proceduren er den samme som den, der gælder for afklassificering af et helt dokument.
2. Efter en delvis afklassificering (»rensning«) af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer udarbejdes et afklassificeret uddrag.
3. De dele, der forbliver klassificerede, erstattes af:
|
DEL, DER IKKE AFKLASSIFICERES |
enten i brødteksten i selve teksten, hvis den del, der forbliver klassificeret, er en del af et afsnit, eller som et afsnit, hvis den del, der forbliver klassificeret, er et bestemt afsnit eller mere end et afsnit.
4. Det anføres specifikt i teksten, hvis et helt bilag ikke kan afklassificeres og derfor er udeladt af uddraget.
Artikel 39
Rutinemæssig destruktion og sletning af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer
1. Revisionsretten må ikke akkumulere store mængder klassificerede informationer.
2. De udstedende tjenester gennemgår rutinemæssigt og med korte mellemrum små mængder med henblik på destruktion eller sletning. Der foretages regelmæssigt en gennemgang af både informationer, der foreligger i papirform, og informationer, der er lagret i CIS.
3. Ansatte destruerer eller sletter på sikker vis ethvert RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokument, som ikke længere er nødvendigt, med forbehold af eventuelle arkiveringskrav til det oprindelige dokument.
4. Ansatte må ikke pålægges krav om at skulle underrette udsteder om, at de destruerer eller sletter kopier af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter.
5. Udkast, som indeholder klassificerede informationer, er omfattet af samme bortskaffelsesmetoder som endelige klassificerede dokumenter.
6. Kun godkendte makulatorer må anvendes til at destruere RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter. Makulatorer med sikkerhedsniveau 4 i DIN 32757 og sikkerhedsniveau 5 i DIN 66399 kan benyttes til destruktion af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter.
7. Strimler fra godkendte makulatorer kan deponeres som normalt kontoraffald.
8. Alle medier og alt udstyr, der indeholder RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, skal renses grundigt, når de er udtjent. Elektroniske data destrueres eller slettes fra IT-ressourcer og tilhørende lagringsmedier (herunder backup) på en måde, der giver rimelig garanti for, at informationerne ikke kan gendannes. Rensningen skal fjerne data fra lagringsudstyret og alle etiketter, mærkninger og aktivitetslogge.
9. Computerlagringsmedier gives til den informationssikkerhedsansvarlige med henblik på destruktion eller bortskaffelse.
Artikel 40
Flytning og destruktion af RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer i en nødsituation
1. Direktøren for menneskelige ressourcer, finanser og generelle tjenester udarbejder, godkender og aktiverer om nødvendigt planer for nødflytning og nøddestruktion for at beskytte RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, der har en betydelig risiko for at falde i de forkerte hænder i en krisesituation. I prioriteret rækkefølge og afhængigt af nødsituationen overvejes det om:
|
1) |
EUCI skal flyttes til et alternativt sikkert sted, om muligt et administrativt område eller registerkontoret i Revisionsrettens lokaliteter |
|
2) |
EUCI skal flyttes til et alternativt sikkert sted, om muligt et administrativt eller sikret område i en anden bygning og om muligt et sikret område i Kommissionen, som Revisionsretten har indgået en serviceleveranceaftale om at anvende |
|
3) |
EUCI skal destrueres, om muligt ved hjælp af godkendte destruktionsmidler. |
2. Når nødplanerne er aktiveret, gives det prioritet at flytte eller destruere informationer med højeste klassifikationsgrad først.
3. De nærmere detaljer i planerne for nødflytning og nøddestruktion klassificeres RESTREINT UE/EU RESTRICTED.
Artikel 41
Arkivering
1. Afgørelser om, hvorvidt og hvornår noget skal arkiveres, samt de tilhørende praktiske foranstaltninger, der skal træffes, skal være i overensstemmelse med Revisionsrettens informationssikkerhedspolitik, dens politik for klassificering af oplysninger og dens arkivpolitik.
2. RESTREINT UE/EU RESTRICTED-dokumenter må ikke sendes til Den Europæiske Unions historiske arkiver i Firenze.
KAPITEL 7
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 42
Gennemsigtighed
Denne afgørelse meddeles Revisionsrettens ansatte og alle personer, som den gælder for, og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 43
Ikrafttræden
Denne afgørelse er vedtaget af Administrationsudvalget og træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Luxembourg, den 1. marts 2023.
På vegne af Revisionsrettens Administrationsudvalg
Tony MURPHY
Formand
(1) EUT L 256 af 19.7.2021, s. 106.
(2) Til rådighed på https://www.eca.europa.eu/da/Pages/LegalFramework.aspx.
(3) I henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse nr. 41-2021 forstås ved RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer »informationer og materiale, hvis uautoriserede videregivelse kunne have negativ indvirkning på Den Europæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser«.
(4) SSD er en halvlederbaseret lagerenhed, en solid state-enhed eller en solid state disk.
(5) Som fastlagt i bilaget til afgørelse nr. 41/2021.
(6) Som fastlagt i artikel 18 i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(7) For yderligere detaljer jf. artikel 39 nedenfor.
(8) Tabellen med sammenligning af sikkerhedsklassifikationer findes i bilag I til afgørelse (EU, Euratom) 2015/444.
(9) Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 af 1. februar 1983 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT L 43 af 15.2.1983, s. 1).
(10) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1700/2003 af 22. september 2003 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 1).
(11) Rådets forordning (EU) 2015/496 af 17. marts 2015 om ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 354/83 for så vidt angår institutionernes deponering af historiske arkivalier hos Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze (EUT L 79 af 25.3.2015, s. 1).
(12) Personalemeddelelse nr. 123/20, til rådighed på: https://www.eca.europa.eu/Documents/Information_Classification_Policy_EN.pdf.
BILAG
Kategorier af ansatte, der kan få adgang til RESTREINT UE/EU RESTRICTED-informationer, hvis det er nødvendigt for udførelsen af deres arbejdsopgaver
|
Kategorier af ansatte i Revisionsretten |
Adgang til R-UE/EU-R-informationer |
Betingelser |
|
Tjenestemænd |
Ja |
Orientering + bekræftelse + need to know |
|
Midlertidigt ansatte |
Ja |
Orientering + bekræftelse + need to know |
|
Kontraktansatte |
Ja |
Orientering + bekræftelse + need to know |
|
Udstationerede nationale eksperter fra EU-medlemsstaterne |
Ja |
Orientering (ved Revisionsretten) + bekræftelse + need to know |
|
Praktikanter |
Nej |
Ingen mulighed for undtagelser |
|
Andre kategorier af ansatte (vikarer, eksterne, der arbejder internt, osv.) |
Nej |
Den informationssikkerhedsansvarlige høres om eventuelle undtagelser |