(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/73 (2) indførte Kommissionen antidumpingtold på importen af elektriske cykler (»elcykler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den omtvistede forordning«).

(2)

Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd (»Giant« eller »ansøgeren«) anfægtede den omtvistede forordning ved Den Europæiske Unions Ret (»Retten«). Retten afsagde den 27. april 2022 dom i sag T-242/19 (3) vedrørende den omtvistede forordning (»dommen«).

(3)

Retten fastslog, at Kommissionen ikke var forpligtet til at fastsætte prisunderbudsmargener, og at den var berettiget til at basere sin skadesanalyse og dermed årsagssammenhængen på andre prisfænomener, der er opregnet i artikel 3, stk. 3, i antidumpinggrundforordningen, såsom et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens priser eller forebyggelse af prisstigninger i betydeligt omfang. Eftersom Kommissionen baserede sig på beregningen af prisunderbuddet inden for rammerne af artikel 3, stk. 3, fastslog Retten imidlertid, at Kommissionen ved i forbindelse med EU-producenternes priser at tage hensyn til visse elementer, som den havde trukket fra sagsøgerens priser (eller ikke var til stede for så vidt angår OEM-salg (4), eftersom den uafhængige køber foretog markedsføringen i det efterfølgende omsætningsled af den pågældende vare (5)), ikke foretog en rimelig sammenligning ved beregningen af sagsøgerens prisunderbudsmargen. Retten bemærkede, at den konstaterede metodologiske fejl havde til virkning at identificere underbud af EU-erhvervsgrenens priser, hvis betydning eller eksistens ikke var blevet behørigt godtgjort.

(4)

I betragtning af den betydning, som Kommissionen havde tillagt forekomsten af prisunderbud i sin konstatering af skade og i konklusionen om årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og denne skade, fastslog Retten, at fejlen i beregningen af prisunderbuddet var tilstrækkelig til at afkræfte Kommissionens analyse af de pågældende årsagssammenhænge, hvis eksistens er et væsentligt element ved indførelsen af foranstaltninger.

(5)

Endelig bemærkede Retten, at uanset den analoge anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, med henblik på at vurdere, om der foreligger skade som omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, var den urimelige karakter af den sammenligning, der blev konstateret i forbindelse med dette anbringendes andet led, under alle omstændigheder behæftet med Kommissionens analyse i henhold til disse bestemmelser (6).

(6)

Retten bemærkede også, at skadestærskelen blev fastsat på grundlag af en sammenligning, der involverer den vægtede gennemsnitlige importpris opkrævet af de eksporterende producenter i stikprøven, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbud (7). Følgelig konstaterede den, at det ikke kan udelukkes, at EU-erhvervsgrenens skadestærskel uden den metodologiske fejl vedrørende underbud af sagsøgerens priser ville være blevet fastsat på et lavere niveau end det, der blev fastsat i den omtvistede forordning, og endnu lavere end den dumpingmargen, der blev fastsat i den. I så fald burde den pågældende told reduceres til en sats, som ville være tilstrækkelig til at afhjælpe denne skade, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 4 (8).

(7)

På baggrund af ovenstående annullerede Retten den omtvistede forordning, for så vidt angår Giant.

(8)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal institutionerne gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. antidumpingundersøgelsen i dette tilfælde, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt erstatte af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (9).

(9)

I henhold til Domstolens retspraksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (10). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antidumpingproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger eksempelvis annulleres, betyder dette, at antidumpingproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antidumpingproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (11), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren.

(10)

I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning af en årsag, nemlig at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning i forbindelse med analysen af prisunderbud i samme handelsled, ved konstateringen af, hvorvidt der var tale om et betydeligt underbud. Ifølge Retten betød denne fejl også, at analysen af årsagssammenhængen og muligvis også skadesmargenen var fejlbehæftet, for så vidt angår ansøgeren.

(11)

De øvrige konstateringer og konklusioner i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men ikke undersøgt af Retten, er fortsat gyldige og berøres ikke af denne genoptagelse (12).

(12)

Efter Rettens dom offentliggjorde Kommissionen den 6. juli 2022 en meddelelse (»meddelelsen om genoptagelse«) om at genoptage den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, for så vidt som den vedrører Giant, og at genoptage undersøgelsen på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted (13).

(13)

Genoptagelsen var begrænset til implementeringen af Rettens dom med hensyn til Giant.

(14)

Den 6. juli 2022 gjorde Kommissionen også importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina fremstillet af Giant til genstand for registrering og pålagde de nationale toldmyndigheder at afvente offentliggørelsen af resultatet af den fornyede undersøgelse i Den Europæiske Unions Tidende, inden de traf afgørelse om eventuelle anmodninger om tilbagebetaling af den annullerede told (»forordningen om registrering«) (14).

(15)

Kommissionen underrettede de interesserede parter om genoptagelsen og opfordrede dem til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om genoptagelse.

(16)

En interesseret part, Giant, anmodede om en høring inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om genoptagelse af proceduren, og fik lejlighed til at blive hørt.

(17)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede både Giant og EBMA om høringer og fik mulighed for at blive hørt.

(18)

Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(19)

Efter genoptagelsen sendte Kommissionen anmodninger om oplysninger til de stikprøveudtagne EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder.

(20)

Der blev modtaget svar på anmodningerne om oplysninger fra alle de stikprøveudtagne EU-producenter.

(21)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfatter perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(23)

Kommissionen modtog bemærkninger, som var specifikke for genoptagelsen af undersøgelsen, fra Giant og importøren Rad Power Bikes NL.

(24)

Giant hævdede, at i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 9, bør en undersøgelse i forbindelse med procedurer indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, så vidt muligt afsluttes inden for et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 15 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger. Giant fremførte endvidere, at artikel 5.10 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel fra 1994 (»WTO's antidumpingaftale«) fastsætter, at undersøgelser, undtagen under særlige omstændigheder, skal afsluttes senest et år og under ingen omstændigheder mere end 18 måneder efter deres indledning. Giant hævdede, at den obligatoriske og absolutte karakter af de frister, der er fastsat i artikel 5.10 i WTO's antidumpingaftale, er blevet bekræftet ved flere lejligheder af WTO's appelorgan og WTO-panelerne, navnlig i sagen EC — Fasteners, hvor WTO's appelorgan anførte, at artikel 5.10 kræver, at undersøgelser skal afsluttes inden for 12 måneder, eller under særlige omstændigheder, højst 18 måneder (15), og i Morocco — Hot-Rolled Steel (Turkey) (16), hvor panelet fandt, at artikel 5.10 ikke giver mulighed for undtagelser i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i denne bestemmelse. Giant hævdede endvidere, at det i meddelelsen om genoptagelse udtrykkeligt anerkendes, at den nuværende procedure er en fortsættelse af den oprindelige undersøgelse, og eftersom den oprindelige antidumpingundersøgelse blev indledt den 20. oktober 2017, skulle undersøgelsen for at overholde den obligatoriske frist i antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 9, være afsluttet senest den 20. januar 2019. Giant hævdede således, at genoptagelsen af den oprindelige undersøgelse i juli 2022 resulterede i en forlængelse af undersøgelsen ud over den obligatoriske frist for afslutning af undersøgelser, der er fastsat i antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 9, og også er uforenelig med de frister, der er fastsat i artikel 5.10 i WTO's antidumpingaftale.

(25)

Kommissionen bemærkede, at fristen på 15 måneder til at afslutte en undersøgelse, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 9, ifølge fast retspraksis (17) ikke finder anvendelse på situationer, hvor en procedure genoptages som følge af en retsafgørelse. Artikel 6, stk. 9, omfatter således kun de oprindelige procedurer og ikke de procedurer, der er blevet genåbnet som følge af en dom om annullation eller ugyldighed. De WTO-sager, som Giant henviser til, synes at være irrelevante, da de ikke rejser tvivl om, at artikel 5.10 i WTO's antidumpingaftale rækker ud over de oprindelige undersøgelser. Derfor afvises denne påstand.

(26)

Giant gjorde ligeledes gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at genoptage den oprindelige antidumpingundersøgelse, for så vidt angår Giant, eftersom den materielle fejl, som Retten konstaterede, ikke alene påvirkede undersøgelsen i forhold til Giant, men også den samlede analyse af skaden og årsagssammenhængen, som i det mindste delvist støttede sig på konklusionerne vedrørende Giant. Giant gjorde endvidere gældende, at for at efterkomme Rettens dom i sag T-242/19 var Kommissionen ikke berettiget til at genoptage den oprindelige undersøgelse, men burde ophæve antidumpingforanstaltningerne vedrørende elcykler, for så vidt angår Giant. Rad Power Bikes NL fremførte også, at Rettens konklusioner ville kræve, at Kommissionen ophæver de indførte foranstaltninger.

(27)

Kommissionen er uenig i Giants påstande om, at det ikke vil være muligt at genoptage en undersøgelse for at afhjælpe en ulovlighed, som EU's retsinstanser har konstateret. Retten fastslog nemlig i dommen i sagen Jindal (18), at Kommissionen kan genoptage en undersøgelse på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte, korrigere uregelmæssigheden og genindføre foranstaltninger i den periode, hvor den omtvistede forordning finder anvendelse, selv i tilfælde af en materiel fejl/metodefejl. Kommissionen kunne heller ikke se, hvordan nogen af de WTO-bestemmelser eller den retspraksis, som Giant har henvist til, støtter dens påstande, for så vidt som de ikke omhandler korrektion af ulovligheder efter en retssag.

(28)

Som forklaret i afsnit 3 og 4 har Kommissionen desuden i denne genoptagne undersøgelse korrigeret den metodefejl, som Retten krævede i sin dom i sag T-242/19, ved at revidere Giants underbudsberegninger. Kommissionen har også genberegnet skadestærsklen for Giant ved at fjerne den samme metodefejl. I betragtning af Rettens konklusion om, at dette spørgsmål også påvirker den samlede konklusion om skade og årsagssammenhæng, har Kommissionen revideret sin analyse af både skade og årsagssammenhæng som forklaret nedenfor i afsnit 3 og 4. Kommissionen fandt derfor, at dens reviderede resultater var i fuld overensstemmelse med Rettens dom i sag T-242/19. Da de reviderede undersøgelsesresultater førte til, at tolden blev nedsat, men ikke fjernet, var det derfor unødvendigt at ophæve antidumpingforanstaltningerne vedrørende elcykler for så vidt angår Giant. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(29)

Giant gjorde ligeledes gældende, at såfremt Kommissionen fortsætter den genoptagne undersøgelse, skal den også korrigere alle andre fejl, som Giant har påpeget over for Retten. Giant hævdede navnlig, at Kommissionen skal rette fejlene i forbindelse med beregningen af dumpingmargenen (herunder virksomhedens anmodning om markedsøkonomisk behandling og vurderingen af den normale værdi). Giant hævdede, at der ikke var sikret en rimelig sammenligning i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 10.

(30)

Kommissionen afviste denne påstand. I Rettens konklusion i præmis 125 i dommen i sag T-242/19 fastslog Retten, at forordningen skulle annulleres, for så vidt som den vedrører Giant, fordi den metodefejl, der blev konstateret ved beregningen af prisunderbuddet, kunne rejse tvivl om lovligheden af den omtvistede forordning ved at gøre Kommissionens analyse af skaden og årsagssammenhængen ugyldig. Retten fandt det ikke nødvendigt at undersøge eller vurdere berettigelsen af sagsøgerens øvrige påstande. Som anført i betragtning 8 og 11 fastsættes det i artikel 266 i TEUF, at institutionerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rettens domme, og de resterende konklusioner i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men ikke undersøgt af Retten, forbliver fuldt gyldige. Da omfanget af den genoptagne undersøgelse ikke er at undersøge hele sagen, men at rette op på de specifikke fejl, som Retten konstaterede, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at foretage en fornyet undersøgelse af Giants dumpingmargen.

(31)

Giant påpegede endvidere, at Kommissionen i både den oprindelige og den genoptagne undersøgelse ikke havde fremlagt alle de oplysninger, der var nødvendige for, at den kunne vurdere, om der var foretaget en rimelig sammenligning mellem Giants og EU-erhvervsgrenens eksportpriser. Giant anmodede derfor om, at Kommissionen i forbindelse med den genoptagne undersøgelse fremlagde relevante oplysninger om de stikprøveudtagne EU-producenters salgskanaler.

(32)

Selv om Kommissionen fastholdt sin holdning med hensyn til fortroligheden af de specifikke oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, fandt Kommissionen det passende at oplyse Giant om følgende: De fire stikprøveudtagne EU-producenter solgte ca. 46 % af deres salgsmængde gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Ud over det direkte salg fra producenterne i stikprøven solgte i alt 10 forretningsmæssigt forbundne forhandlere elcykler til ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det direkte salg udgjorde derfor ca. 54 % af EU-salgsmængden.

(33)

Giant hævdede, at i modsætning til, hvad Kommissionen anførte i sin meddelelse om genoptagelse, var Kommissionen forpligtet til at foretage en rimelig sammenligning mellem priserne på de importerede elcykler og priserne på elcykler solgt af EU-producenterne på EU-markedet. Giant fremførte, at der i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2 og 3, er en positiv forpligtelse for Kommissionen til at foretage en sådan prissammenligning, som kan være mellem priserne på de importerede elcykler og EU-erhvervsgrenens faktiske priser, for at undersøge prisvirkningerne af den pågældende import. Denne rimelige sammenligning bør tage hensyn til det korrekte konkurrencepunkt for de pågældende salgspriser. Den bør også tage hensyn til forskelle i, hvorvidt et sådant salg var af mærkevarer eller på OEM-niveau.

(34)

Kommissionen tog hensyn til Giants argumenter og bemærkningerne i Rettens dom i sin reviderede analyse af underbud, skade, årsagssammenhæng og skadestærskel og konklusionerne i afsnit 3 og 4 nedenfor.

(35)

Giant påpegede også, at forordningen om registrering udtrykkeligt anerkender, at »det endelige ansvar for betaling af antidumping- og udligningstold […] vil følge af resultaterne af den fornyede undersøgelse« (19), og virksomheden hævdede derfor, at enhver endelig forpligtelse således kun kan finde anvendelse på fremtidig import, dvs. varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor denne told træder i kraft. Giant gjorde gældende, at dette synspunkt støttes af generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-458/98 (IPS) samt af de synspunkter, som Kommissionen selv tidligere har givet udtryk for (20). Giant hævdede derfor, at en eventuel genberegnet told kun kunne indføres med hensyn til fremtidig import af elcykler produceret af Giant, dvs. elcykler, der overgår til fri omsætning efter offentliggørelsen af de forordninger, der genindfører tolden. Giant hævdede endvidere, at genindførelsen af genberegnet told, for så vidt angår tidligere import, også ville være i strid med karakteren af antidumpingtolden, som ikke er en straffeforanstaltning, der har til formål at kompensere for den skade, som EU-erhvervsgrenen tidligere har lidt, men er et middel til at foregribe fremtidig skade (21).

(36)

Domstolen har konsekvent fastholdt, at antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 1 (22), ikke hindrer, at der ved retsakter genindføres antidumpingtold på importen i den periode, hvor de forordninger, der er erklæret ugyldige, fandt anvendelse (23). Som forklaret i betragtning 14 i forordningen om registrering kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told derfor ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (24). Giants påstand om, at tolden ikke kan genindføres på import, der er overgået til fri omsætning inden offentliggørelsen af Kommissionens (fremtidige) gennemførelsesforordning, blev derfor afvist.

(37)

Rad Power Bikes NL bemærkede, at virksomheden importerede varer fra andre kinesiske eksportører, som svarede til dem, der blev importeret fra Giant, og at denne import var pålagt told, som blev beregnet og indført på grundlag af den relevante skadestærskel. Virksomheden fremførte derfor, at Kommissionen ved genberegningen af den gældende told for Giant også skal revidere og nedsætte de gældende toldsatser for de andre kinesiske eksportører, der er omfattet af tolden, både for dem, der er indrømmet individuelle toldsatser, og for de andre samarbejdsvillige kinesiske eksportører, der ikke indgik i stikprøven.

(38)

Som forklaret i betragtning 30 har den genoptagne undersøgelse således ikke til formål at undersøge alle resultaterne af den omtvistede forordning, men at gennemføre Rettens specifikke konklusioner, for så vidt angår Giant. Retten annullerede ikke den omtvistede forordning for så vidt angår andre eksporterende producenter. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt at revidere sine oprindelige konklusioner for de andre kinesiske eksportører, der er omfattet af tolden. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(39)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Giant sine påstande, der satte spørgsmålstegn ved lovligheden af genindførelsen af Giants reviderede antidumpingtold med tilbagevirkende kraft som anført i betragtning 35. Da der imidlertid ikke blev fremført nye argumenter, blev afvisningen af virksomhedens påstand bekræftet.

(40)

Som anført i betragtning 3 fandt Retten, at eftersom Kommissionen baserede sig på beregningen af prisunderbuddet i forbindelse med antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 3, ved i forhold til EU-producenternes priser at tage hensyn til visse elementer, som den havde trukket fra Giants priser (eller som ikke var til stede for så vidt angår OEM-salg), foretog Kommissionen ikke en rimelig sammenligning ved beregningen af Giants prisunderbudsmargen. Derfor var betydningen eller eksistensen af et sådant underbud ikke blevet behørigt godtgjort.

(41)

Som forklaret i betragtning 155 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1012 (25) (»forordningen om midlertidig told«) fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(42)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem Giants priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen Giants underbudsmargenen ved at justere de vejede gennemsnitlige salgspriser for de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 41, i to henseender.

(43)

For det første blev der i de tilfælde, hvor EU-producenterne i stikprøven solgte via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, foretaget et fradrag i prisen ved salg til uafhængige kunder (af alle typer) for at tage højde for den pågældende forhandlers faktiske SA&G-omkostninger og en fortjeneste på 9 %. For en EU-producent blev der konstateret en særlig ordning svarende til forarbejdningsaftaler. I dette tilfælde, hvor den forretningsmæssigt forbundne forhandlers omkostninger vedrørte produktionsaktiviteter, blev disse omkostninger ikke fratrukket. Den fortjeneste, der blev anvendt ved denne beregning, er den samme fortjeneste, som blev fastsat for anvendelsen af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, i betragtning 109 i forordningen om midlertidig told (26) for de eksporterende producenter i stikprøven, og som blev beregnet af de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(44)

For det andet blev der i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at sammenligne priserne på OEM-niveau, foretaget et yderligere fradrag på 2,3 % i EU-erhvervsgrenens relevante priser for at tage højde for omkostninger til design, markedsføring og forskning og udvikling. Dette fradrag blev fastsat som beskrevet i betragtning 59-72 i den omtvistede forordning.

(45)

Det blev ikke anset for nødvendigt med yderligere justeringer for handelsled, for så vidt angår kundetype, da undersøgelsen viste, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til forhandlere og detailhandlere i Unionen.

(46)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Giant, at sammenligningen mellem virksomhedens eksportpriser og EU-erhvervsgrenens eksportpriser burde foretages på tidspunktet for det første salg til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde uden justeringer for SA&G og fortjeneste på begge sider af beregningen. Giant hævdede, at denne tilgang blev fulgt af Kommissionen ved gennemførelsen af Rettens dom i Jindal-sagen. Giant hævdede, at man ved at anvende denne metode ville kunne foretage en rimelig sammenligning.

(47)

Kommissionen mindede om, at sammenligningen mellem den eksporterende producents og EU-erhvervsgrenens priser i Jindal-sagen blev foretaget på ikke forretningsmæssigt forbundne kunders niveau på grund af de særlige omstændigheder i den pågældende sag, hvor markedet var geografisk opdelt, og hvor konkurrencen fandt sted på udbudsniveau. Hver sag gennemføres på grundlag af de særlige faktiske forhold og omstændigheder i lyset af den konkrete dom. Giant har ikke forklaret, hvorfor omstændighederne i denne sag berettiger den samme tilgang som i Jindal-sagen, og hvorfor Kommissionens tilgang ikke er i overensstemmelse med Rettens dom. Kommissionen bemærkede endvidere, at eksportpriserne i den oprindelige undersøgelse, hvor det var relevant, blev justeret for de forretningsmæssigt forbundne forhandleres SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste i overensstemmelse med Kommissionens praksis med at anvende den samme metode som i grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt. Denne tilgang blev udtrykkeligt bekræftet af Domstolen i Hansol-dommen (27), som fremhævede, at den falder ind under det vide skøn, som Kommissionen har ved anvendelsen af grundforordningens artikel 3, stk. 2. Påstanden blev derfor afvist.

(48)

Giant hævdede endvidere, at som alternativ til påstanden i betragtning 46 burde Kommissionen for EU-erhvervsgrenens salg direkte til detailhandlere foretage yderligere fradrag i EU-producentens salgspriser for SA&G og fortjeneste svarende til de interne salgsafdelingers.

(49)

Kommissionen mindede imidlertid om, at den tilgang, der er beskrevet i betragtning 42-45, sikrede en rimelig sammenligning ved at justere eksportpriserne og EU-erhvervsgrenens priser på samme måde for de samme salgskanaler ved hjælp af den samme metode. Dette betød, at både eksportpriserne og EU-erhvervsgrenens salgspriser blev justeret for SA&G-omkostninger og fortjeneste, hvis salget fandt sted via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, mens det direkte salg ikke blev justeret. En justering af EU-erhvervsgrenens direkte salgspriser som foreslået af Giant ville derfor skabe en asymmetri til skade for EU-erhvervsgrenen i forhold til Giants eksportpriser for virksomhedens tilsvarende salg, fordi der ikke blev foretaget sådanne fradrag for Giants produktionsenheds salg i Kina for direkte salg. Dette ville også være i strid med Rettens dom af de samme årsager vedrørende asymmetri, som Retten baserede sig på, da den traf afgørelse til fordel for Giant. Desuden bemærkede Kommissionen, at der allerede er foretaget yderligere justeringer for omkostninger til design, markedsføring samt forskning og udvikling (»FoU«) og handelsled, hvor det var relevant, som forklaret i betragtning 44 og 45 for at sikre fuld symmetri mellem henholdsvis Giants og EU-erhvervsgrenens situation i overensstemmelse med dommen. Påstanden blev derfor afvist.

(50)

Giant hævdede også, at virksomhedens OEM-salg burde sammenlignes med EU-erhvervsgrenens salgspriser, som havde været genstand for fradrag for SA&G-omkostninger og fortjeneste, hvor det var relevant.

(51)

Kommissionen bekræftede, at denne fremgangsmåde blev fulgt.

(52)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EU-erhvervsgrenen, at fremlæggelsen af beregningerne af EU-erhvervsgrenens reviderede priser var ukorrekt på grund af den metode, der blev anvendt til at indarbejde kreditnotaer. EU-producenterne hævdede, at dette påvirkede både beregningen af nettopriserne og justeringerne af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(53)

Kommissionen vurderede, om den reviderede metode, som EU-producenterne i stikprøven havde foreslået, havde nogen indvirkning på underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Som følge heraf reviderede Kommissionen sine beregninger, hvilket imidlertid ikke havde nogen væsentlig indvirkning på disse margener. De reviderede beregninger blev fremlagt for EU-producenterne i stikprøven, og det forhold, at beregningerne blev revideret, blev også fremlagt for Giant og de øvrige interesserede parter den 10. februar 2023. Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger.

(54)

I sine bemærkninger af 13. februar 2023 påpegede EU-erhvervsgrenen en fejl i beregningerne af kreditnotaerne for en EU-producent. Efter korrektionen af denne fejl var Giants underbudsmargen på 11,5 %. De nye beregninger blev fremlagt for alle interesserede parter den 14. februar 2023, og parterne fik en yderligere frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger.

(55)

EU-erhvervsgrenen hævdede i sine bemærkninger af 13. februar 2023 også, at Kommissionen i sin behandling af kreditnotaer kun burde have beregnet SA&G-omkostningerne og fortjenstbeløbene på grundlag af EXW-værdien af hver enkelt salgstransaktion. Da SA&G-omkostningerne imidlertid blev beregnet pr. elcykel, og fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af fakturaværdien, blev denne påstand afvist.

(56)

EU-erhvervsgrenen hævdede under høringen, at for alt salg, hvor Kommissionen fratrak den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste fra EU-erhvervsgrenens salgspriser, var fortjenstmargenen på 9 % for høj, da den var meget højere end den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (4,3 %). I forbindelse med påstanden blev det endvidere forklaret, at fortjenesten på 9 % ikke var begrundet i »oplysninger i sagsakterne« i den genoptagne undersøgelse. Giant fremsatte en bemærkning for at tilbagevise denne påstand og anførte, at det ikke var hensigtsmæssigt at ændre den anvendte fortjenstmargen, fordi der ikke var grund til at ændre den teoretiske fortjenstmargen, der blev beregnet i den oprindelige undersøgelse.

(57)

Satsen for målfortjenesten og satsen for en teoretisk fortjeneste for en forretningsmæssigt forbundet importør blev begge fastsat i den oprindelige undersøgelse (baseret på data i sagsakterne) og blev ikke undersøgt af Retten eller nævnt i den dom, der førte til genoptagelsen af denne undersøgelse. Kommissionen er derfor ikke forpligtet til at foretage en fornyet undersøgelse af dette spørgsmål i forbindelse med den nuværende gennemførelse. Desuden er målfortjenesten (dvs. den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen kan opnå ved salg på hjemmemarkedet under normale konkurrencevilkår) og en forhandlers fortjeneste (et teoretisk beløb, der dækker den fortjeneste, som normalt opnås af en importør) to forskellige begreber og er omfattet af forskellige bestemmelser i grundforordningen. En direkte sammenligning mellem de to begreber er derfor uhensigtsmæssig og irrelevant for fastsættelsen af begge fortjenstmargener. Denne påstand blev derfor afvist.

(58)

EU-erhvervsgrenen hævdede også, at SA&G-omkostninger og fradrag af fortjeneste ikke var berettigede på grund af forholdet mellem to af EU-producenterne og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Det blev navnlig anført, at der ikke skulle trækkes SA&G-omkostninger og fortjeneste fra salgsprisen for salget gennem visse forhandlere, da producenten opererede i henhold til en forarbejdningsaftale. EU-erhvervsgrenen forelagde aftaler mellem de relevante produktions- og salgsvirksomheder til støtte for deres påstand.

(59)

For så vidt angår den producent, der også er nævnt i betragtning 43, havde denne en særlig ordning »svarende til en forarbejdningsaftale«. Kommissionen gennemgik de nøjagtige betingelser for denne ordning og konkluderede, at et kontraktfremstillingssystem blev anvendt snarere end en forarbejdningsaftale, og at både producenten og den forretningsmæssigt forbundne forhandler havde SA&G-omkostninger. Aftalen viste også, at der var et kontraktforhold mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Kommissionen fastholdt derfor, at det ikke var hensigtsmæssigt fuldt ud at udelukke SA&G-omkostninger og fradrag for fortjeneste fra denne producents priser ved salg via forretningsmæssigt forbundne parter. Kommissionen tog hensyn til SA&G-omkostninger, som var forbundet med omkostninger, der typisk påløb hos den forretningsmæssigt forbundne forhandler, og ikke omkostninger til funktioner, der normalt er forbundet med en producent. Desuden havde den pågældende producent SA&G-omkostninger i forbindelse med sit direkte salg. Kommissionen konkluderede derfor, at SA&G-omkostninger og fortjeneste burde trækkes fra salgsprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandler, og afviste denne påstand.

(60)

For den anden producent fremlagde EU-erhvervsgrenen også en aftale mellem producenten og den forretningsmæssigt forbundne forhandler for at underbygge sin påstand om, at Kommissionen ikke burde fratrække SA&G-omkostninger og fortjeneste fra dens forretningsmæssigt forbundne forhandleres salgspriser. Giant fremførte et modbevis over for dette argument og fremførte, at tilgangen for EU-erhvervsgrenen burde være den samme som for Giant.

(61)

I forbindelse med undersøgelsen af denne sag bemærkede Kommissionen, at den aftale, der blev fremlagt for denne anden producent, heller ikke var en forarbejdningsaftale, men en fremstillingsaftale mellem forretningsmæssigt forbundne parter, der definerede producentens og den forretningsmæssigt forbundne forhandlers rolle og indeholdt andre klausuler såsom metoden til beregning af afregningspriser. Aftalen bekræftede ikke, at elcykler i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse blev fremstillet i henhold til en forarbejdningsaftale eller en anden ordning, som ville betyde, at det ikke var hensigtsmæssigt at trække SA&G-omkostninger fra de forretningsmæssigt forbundne forhandleres salgspriser. Aftalen viste rent faktisk, at der var et kontraktforhold mellem forretningsmæssigt forbundne parter. En forretningsmæssigt forbundet forhandler handlede også som producent, og den solgte elcykler direkte til markedet og gennem andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Derfor afvises denne påstand.

(62)

EU-erhvervsgrenen hævdede også, at en EU-producents salg burde opjusteres eller ikke tages i betragtning ved prissammenligningen, fordi det vedrørte salg til supermarkedskæder og onlineplatforme snarere end andre typer detailkunder.

(63)

Kommissionen fandt det ikke hensigtsmæssigt at udelukke et sådant salg, fordi stikprøven af EU-producenter, der blev udvalgt i den oprindelige undersøgelse, blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Desuden blev det i betragtning 45 bekræftet, at yderligere justeringer af priserne ud over dem, der allerede var foretaget, ikke var hensigtsmæssige for forskellige kundetyper.

(64)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at dens OEM-salg ikke burde sammenlignes med eksportsalget, medmindre der blev foretaget en justering af dens priser for at sikre en rimelig sammenligning.

(65)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens salg af OEM-varer var meget begrænset, og størstedelen af dette salg blev ikke anvendt i underbuds- og målprisunderbudsberegningerne, fordi der ikke var overensstemmelse med en importeret type. Det blev derfor konkluderet, at en justering for EU-erhvervsgrenens OEM-salg ikke burde overvejes yderligere, da spørgsmålet ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på underbuds- og målprisunderbudsmargenerne.

(66)

Den reviderede underbudsmargen i den oprindelige undersøgelsesperiode for Giant på 11,5 % bekræftes derfor.

(67)

I sag T-242/19 bemærkede Retten, at den metodologiske fejl, der blev konstateret, og som betød, at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning i beregningen af Giants underbudsmargen, sandsynligvis også vil påvirke beregningen af det prisunderbud, der blev konstateret for de andre eksporterende producenter i stikprøven (28).

(68)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem de øvrige stikprøveudtagne eksporterende producenters priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen også underbudsmargenerne for de andre stikprøveudtagne eksporterende producenter under hensyntagen til de spørgsmål, der er omhandlet i betragtning 41-44.

(69)

Resultatet af sammenligningerne viste en gennemsnitlig underbudsmargen for importen fra eksportørerne i stikprøven (herunder Giant) på 17,1 %. I betragtning af den revision af Giants underbudsmargen, der er forklaret i betragtning 53, blev det bekræftet, at dette tal ligger på 17,0 %.

(70)

Kommissionen bemærkede, at efter korrektionen af den metodologiske fejl i forbindelse med beregningen af underbud, som Retten konstaterede i sag T-242/19 (29), er de niveauer, hvormed den kinesiske import har underbudt EU-erhvervsgrenens priser, faldet til 17,0 % i gennemsnit, jf. betragtning 69. Selv om underbudsniveauet er faldet, har der stadig været et betydeligt prisunderbud fra dumpingimporten fra Kina.

(71)

Kommissionens konklusioner vedrørende de øvrige skadesindikatorer, der er nævnt i betragtning 200-205 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 141-156 i den omtvistede forordning, er fortsat gyldige.

(72)

Under hensyntagen til de reviderede betydelige underbudsmargener, der er omhandlet i betragtning 70, og beviserne for den negative udvikling i næsten alle skadesindikatorer, jf. betragtning 200-205 i forordningen om midlertidig told og betragtning 141-156 i den omtvistede forordning, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(73)

Kommissionen undersøgte endvidere, om der fortsat ville være en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-producenterne har lidt, i betragtning af den reviderede underbudsmargen for importen fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter.

(74)

Uanset nedsættelsen af underbudsmargenen for alle kinesiske eksportører i stikprøven ændrede dette ikke det forhold, at importen fra de kinesiske eksportører i stikprøven underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i betydeligt omfang. De reviderede underbudsmargener ændrede således ikke Kommissionens oprindelige konklusion om eksistensen af en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og dumpingimporten fra Kina i betragtning 223 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i betragtning 168 i den omtvistede forordning.

(75)

De reviderede underbudsmargener ændrede heller ikke analysen og konklusionerne vedrørende andre årsager til skade, jf. afsnit 5.2 i forordningen om midlertidig told og afsnit 5.2 i forordningen om endelig told.

(76)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen.

(77)

Under hensyntagen til Rettens bemærkninger i præmis 123 i dommen i sag T-242/19 foretog Kommissionen også en ny beregning af skadestærsklen for Giant.

(78)

I den oprindelige undersøgelse fastsatte Kommissionen skadestærsklen i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(79)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem Giants priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen Giants skadestærskel ved at justere de vejede gennemsnitlige målpriser for de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 78.

(80)

I de tilfælde, hvor EU-producenterne i stikprøven solgte via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, blev der foretaget et fradrag i prisen ved salg til uafhængige kunder for at tage højde for de pågældende forhandleres faktiske SA&G-omkostninger og en fortjeneste på 9 %. SA&G-beløbet varierede alt efter den pågældende forhandler. Hvis den pågældende forretningsmæssigt forbundne forhandlers omkostninger ikke vedrørte markedsføring af varer, men produktionsaktiviteter (såsom produktionsplanlægning og indkøb af råmaterialer), blev disse omkostninger ikke fratrukket, fordi de ikke vedrørte de normale funktioner hos en forretningsmæssigt forbundet forhandler, der markedsfører varerne på EU-markedet. Den fortjeneste, der anvendes i denne beregning, er den fortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(81)

Det blev ikke anset for nødvendigt at foretage yderligere justeringer for at tage højde for OEM/branding-niveauet, da denne justering på 2,3 % allerede var foretaget.

(82)

Det blev ikke anset for nødvendigt med yderligere justeringer for handelsled, for så vidt angår kundetype, da undersøgelsen viste, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til forhandlere og detailhandlere i Unionen.

(83)

De påstande, som både Giant og EU-erhvervsgrenen fremsatte i deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger vedrørende underbudsberegningen i afsnit 3, gælder også for målprisunderbudsmargenerne i dette afsnit.

(84)

I lyset af behandlingen af de interesserede parters bemærkninger er målprisunderbudsmargenen for Giant på 13,8 %.

(85)

I betragtning af Kommissionens konklusioner i denne fornyede antidumpingundersøgelse bør der genindføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten den konstaterede dumpingmargen eller skadesmargen, afhængigt af hvad der er lavest, i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told.

(86)

Det bemærkes, at der blev gennemført en antisubsidieundersøgelse sideløbende med antidumpingundersøgelsen. Jf. artikel 24, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (30), er det i lyset af anvendelsen af reglen om den lavest mulige told og den kendsgerning, at de endelige subsidiesatser er lavere end skadestærsklen, hensigtsmæssigt at indføre en endelig udligningstold på niveauet for de konstaterede endelige subsidiesatser og derefter pålægge en endelig antidumpingtold op til den relevante skadestærskel.

(87)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Endelige foranstaltninger

(88)

Den ændrede antidumpingtold finder anvendelse uden afbrydelse fra det tidspunkt, hvor forordningen om midlertidig told trådte i kraft (dvs. fra den 19. juli 2018) (31). Toldmyndighederne pålægges at opkræve de korrekte beløb af import for så vidt angår Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd. og refundere eventuelle overskydende beløb, der hidtil er opkrævet (dvs. 10,8 %) i overensstemmelse med de gældende toldbestemmelser.

(89)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at genindføre en endelig antidumpingtold på importen af elcykler fra Kina fra den eksporterende producent Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

(90)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (32) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(91)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Ved forordning (EU) 2019/72 (2) indførte Kommissionen udligningstold på importen af elektriske cykler (»elcykler«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den omtvistede forordning«).

(2)

Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd (»Giant«, »ansøgeren« eller »GEV«) anfægtede den omtvistede forordning ved Den Europæiske Unions Ret (»Retten«). Retten afsagde den 27. april 2022 dom i sag T-243/19 (3) vedrørende den omtvistede forordning (»dommen«).

(3)

Retten fastslog, at Kommissionen ikke var forpligtet til at fastsætte prisunderbudsmargener, og at den var berettiget til at basere sin skadesanalyse og dermed årsagssammenhængen på andre prisfænomener, der er opregnet i artikel 8, stk. 2, i antisubsidiegrundforordningen, såsom et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens priser eller forebyggelse af prisstigninger i betydeligt omfang. Eftersom Kommissionen baserede sig på beregningen af prisunderbuddet inden for rammerne af artikel 8, stk. 2, fastslog Retten imidlertid, at Kommissionen ved i forbindelse med EU-producenternes priser at tage hensyn til visse elementer, som den havde trukket fra sagsøgerens priser (eller ikke var til stede for så vidt angår OEM-salg (4), eftersom den uafhængige køber foretog markedsføringen i det efterfølgende omsætningsled af den pågældende vare (5)), ikke foretog en rimelig sammenligning ved beregningen af sagsøgerens prisunderbudsmargen. Retten bemærkede, at den konstaterede metodologiske fejl havde til virkning at identificere underbud af EU-erhvervsgrenens priser, hvis betydning eller eksistens ikke var blevet behørigt godtgjort.

(4)

I betragtning af den betydning, som Kommissionen havde tillagt forekomsten af prisunderbud i sin konstatering af skade og i konklusionen om årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og denne skade, fastslog Retten, at fejlen i beregningen af prisunderbuddet var tilstrækkelig til at afkræfte Kommissionens analyse af de pågældende årsagssammenhænge, hvis eksistens er et væsentligt element ved indførelsen af foranstaltninger.

(5)

Endelig bemærkede Retten, at uanset den analoge anvendelse af artikel 2, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (6) om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»antidumpinggrundforordningen«), med henblik på at vurdere, om der foreligger skade som omhandlet i antisubsidiegrundforordningens artikel 8, var den urimelige karakter af den sammenligning, der blev konstateret i forbindelse med dette anbringendes andet led, under alle omstændigheder behæftet med Kommissionens analyse i henhold til disse bestemmelser (7).

(6)

Retten bemærkede også, at skadestærskelen blev fastsat på grundlag af en sammenligning, der involverer den vægtede gennemsnitlige importpris opkrævet af de eksporterende producenter i stikprøven, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastsat i forbindelse med beregningen af prisunderbud (8). Følgelig konstaterede den, at det ikke kan udelukkes, at EU-erhvervsgrenens skadestærskel uden den metodologiske fejl vedrørende underbud af sagsøgerens priser ville være blevet fastsat på et lavere niveau end det, der blev fastsat i den omtvistede forordning, og endnu lavere end de udligningsberettigede subsidiebeløb, der blev fastsat i den. I så fald burde den pågældende told reduceres til en sats, som ville være tilstrækkelig til at afhjælpe denne skade, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 15, stk. 1 (9).

(7)

På baggrund af ovenstående annullerede Retten den omtvistede forordning, for så vidt angår Giant.

(8)

I henhold til artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) skal institutionerne gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Når en retsakt vedtaget af institutionerne som led i en administrativ procedure, som f.eks. antisubsidieundersøgelsen i dette tilfælde, annulleres, består gennemførelsen af Rettens dom i at lade den annullerede retsakt erstatte af en ny, hvori den ulovlighed, som Retten havde påpeget, ikke indgår (10).

(9)

I henhold til Domstolens retspraksis kan proceduren for at lade den annullerede retsakt erstatte genoptages netop på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte (11). Dette betyder navnlig, at annullationen i en situation, hvor en retsakt, som afslutter en administrativ procedure, annulleres, ikke nødvendigvis vedrører de forberedende retsakter såsom indledningen af antisubsidieproceduren. I en situation, hvor en forordning om indførelse af endelige udligningsforanstaltninger eksempelvis annulleres, betyder dette, at antisubsidieproceduren efter annullationen stadig pågår, fordi den retsakt, der afsluttede antisubsidieproceduren, ikke længere indgår i EU's retsorden (12), medmindre ulovligheden indtrådte i forbindelse med indledningen af proceduren.

(10)

I den foreliggende sag annullerede Retten den omtvistede forordning af en årsag, nemlig at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning i forbindelse med analysen af prisunderbud i samme handelsled, ved konstateringen af, hvorvidt der var tale om et betydeligt underbud. Ifølge Retten betød denne fejl også, at analysen af årsagssammenhængen og muligvis også skadesmargenen var fejlbehæftet, for så vidt angår ansøgeren.

(11)

De øvrige konstateringer og konklusioner i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men ikke undersøgt af Retten, er fortsat gyldige og berøres ikke af denne genoptagelse (13).

(12)

Efter Rettens dom offentliggjorde Kommissionen den 6. juli 2022 en meddelelse (»meddelelsen om genoptagelse«) om at genoptage den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina, som førte til vedtagelsen af den omtvistede forordning, for så vidt som den vedrører Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd, og at genoptage undersøgelsen på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted (14).

(13)

Genoptagelsen var begrænset til implementeringen af Rettens dom med hensyn til Giant.

(14)

Den 6. juli 2022 gjorde Kommissionen importen af elektriske cykler med oprindelse i Kina fremstillet af Giant Electric Vehicle Kunshan Co. Ltd til genstand for registrering og påbød de nationale toldmyndigheder at afvente offentliggørelsen af resultatet af den fornyede undersøgelse i Den Europæiske Unions Tidende, inden de traf afgørelse om eventuelle anmodninger om tilbagebetaling af den annullerede told (»forordningen om registrering«) (15).

(15)

Kommissionen underrettede de interesserede parter om genoptagelsen og opfordrede dem til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om genoptagelse.

(16)

En interesseret part, Giant, anmodede om en høring inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om genoptagelse af proceduren, og fik lejlighed til at blive hørt.

(17)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede både Giant og EBMA om høringer og fik mulighed for at blive hørt.

(18)

Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(19)

Efter genoptagelsen sendte Kommissionen anmodninger om oplysninger til de stikprøveudtagne EU-producenter og deres forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder.

(20)

Der blev modtaget svar på anmodningerne om oplysninger fra alle de stikprøveudtagne EU-producenter.

(21)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 26 hos følgende virksomheder:

(22)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2014 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(23)

Kommissionen modtog bemærkninger, som var specifikke for genoptagelsen af undersøgelsen, fra Giant og importøren Rad Power Bikes NL.

(24)

Giant hævdede, at i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 9, bør en undersøgelse i forbindelse med procedurer indledt i henhold til artikel 10, stk. 11, så vidt muligt afsluttes inden for et år. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes senest 13 måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 13 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 15 om endelige foranstaltninger. Giant fremførte endvidere, at artikel 11.11 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»WTO's SCM-aftale«) fastsætter, at undersøgelser, undtagen under særlige omstændigheder, skal afsluttes senest et år og under ingen omstændigheder mere end 18 måneder efter deres indledning.

(25)

Giant fremførte, at fristernes obligatoriske karakter blev bekræftet i forbindelse med WTO's SCM-aftale (16).

(26)

Giant hævdede endvidere, at det i meddelelsen om genoptagelse udtrykkeligt anerkendes, at den nuværende procedure er en fortsættelse af den oprindelige undersøgelse, og eftersom den oprindelige antisubsidieundersøgelse blev indledt den 21. december 2017, skulle undersøgelsen for at overholde den obligatoriske frist i antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 9, være afsluttet senest den 20. januar 2019. Giant hævdede således, at genoptagelsen af den oprindelige undersøgelse i juli 2022 resulterer i en forlængelse af undersøgelsen ud over den obligatoriske frist for afslutning af undersøgelser, der er fastsat i antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 9, og også er uforenelig med de frister, der er fastsat i artikel 11.11 i WTO's SCM-aftale.

(27)

Kommissionen afviste denne påstand. Ifølge fast retspraksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i antidumpinggrundforordningen finder fristen for afslutning af en oprindelig undersøgelse ikke anvendelse på situationer, hvor en procedure genoptages som følge af en retsafgørelse. Artikel 11, stk. 9, omfatter således kun de oprindelige procedurer og ikke de procedurer, der er blevet genåbnet som følge af en dom om annullation eller ugyldighed. Den WTO-sag, som Giant henviser til, synes at være irrelevant, da den ikke rejser tvivl om, at artikel 11.11 i WTO's SCM-aftale rækker ud over de oprindelige undersøgelser.

(28)

Giant gjorde ligeledes gældende, at Kommissionen ikke var berettiget til at genoptage den oprindelige antisubsidieundersøgelse, for så vidt angår Giant, eftersom den materielle fejl, som Retten konstaterede, ikke alene påvirkede undersøgelsen i forhold til Giant, men også den samlede analyse af skaden og årsagssammenhængen, som i det mindste delvist støttede sig på konklusionerne vedrørende Giant. Giant gjorde endvidere gældende, at for at efterkomme Rettens dom i sag T-243/19 var Kommissionen ikke berettiget til at genoptage den oprindelige undersøgelse, men burde ophæve udligningsforanstaltningerne vedrørende elcykler, for så vidt angår Giant.

(29)

Rad Power Bikes NL fremførte også, at Rettens konklusioner ville kræve, at Kommissionen ophæver de indførte foranstaltninger.

(30)

Kommissionen er uenig i Giants påstande om, at det ikke vil være muligt at genoptage en undersøgelse for at afhjælpe en ulovlighed, som EU's retsinstanser har konstateret. Retten fastslog nemlig i dommen i sagen Jindal (17), at Kommissionen kan genoptage en undersøgelse på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte, korrigere uregelmæssigheden og genindføre foranstaltninger i den periode, hvor den omtvistede forordning finder anvendelse, selv i tilfælde af en materiel fejl/metodefejl. Kommissionen kunne heller ikke se, hvordan nogen af de WTO-bestemmelser eller den retspraksis, som Giant har henvist til, støtter dens påstande, for så vidt som de ikke omhandler korrektion af ulovligheder efter en retssag.

(31)

Som forklaret i afsnit 3 og 4 har Kommissionen desuden i denne genoptagne undersøgelse korrigeret den metodefejl, som Retten krævede det i sin dom i sag T-243/19, ved at revidere Giants underbudsberegninger. Kommissionen har også genberegnet skadestærsklen for Giant ved at fjerne den samme metodefejl. I betragtning af Rettens konklusion om, at dette spørgsmål også påvirker den samlede konklusion om skade og årsagssammenhæng, har Kommissionen revideret sin analyse af både skade og årsagssammenhæng som forklaret nedenfor i afsnit 3 og 4. Kommissionen fandt derfor, at dens reviderede resultater var i fuld overensstemmelse med Rettens dom i sag T-243/19. Da de reviderede undersøgelsesresultater førte til, at tolden blev nedsat, men ikke fjernet, var det derfor unødvendigt at ophæve udligningsforanstaltningerne vedrørende elcykler for så vidt angår Giant. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(32)

Giant gjorde ligeledes gældende, at såfremt Kommissionen fortsætter den genoptagne undersøgelse, skal den også korrigere alle andre fejl, som Giant har påpeget over for Retten. Giant hævdede navnlig, at Kommissionen i forbindelse med den genåbnede antisubsidieundersøgelse også burde rette op på de fejl, den begik i forbindelse med vurderingen af subsidier, og mere specifikt: i) dens konstatering af, at der blev ydet subsidier gennem GEV's køb af motorer og batterier, ii) dens beregning af subsidiebeløbet, hvorved Kommissionen fejlagtigt medregnede fordele, som ikke havde forbindelse med elcykler, der var overgået til fri omsætning i EU, iii) dens konklusion om, at anvendelsen af bankveksler udgør et finansielt bidrag i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 3, stk. 1, iv) dens konklusion vedrørende den fordel, der angiveligt er opnået ved anvendelsen af bankveksler, v) dens konklusion vedrørende specificiteten af de påståede subsidier, der blev ydet i form af bankveksler, og vi) dens konklusion om, at GEV opnåede en fordel ved at erhverve brugsrettigheder til jord.

(33)

Kommissionen afviste denne påstand. I Rettens konklusion i præmis 117 i dommen i sag T-243/19 fastslog Retten, at forordningen skulle annulleres, for så vidt som den vedrører Giant, fordi den metodefejl, der blev konstateret ved beregningen af prisunderbuddet, kunne rejse tvivl om lovligheden af den omtvistede forordning ved at gøre Kommissionens analyse af skaden og årsagssammenhængen ugyldig. Retten fandt det ikke nødvendigt at undersøge eller vurdere berettigelsen af sagsøgerens øvrige påstande. Som anført i betragtning 8 og 11 fastsættes det i artikel 266 i TEUF, at institutionerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Rettens domme, og de resterende konklusioner i den omtvistede forordning, som ikke blev anfægtet, eller som blev anfægtet, men ikke undersøgt af Retten, forbliver fuldt gyldige. Da omfanget af den genoptagne undersøgelse ikke er at undersøge hele sagen, men at rette op på de specifikke fejl, som Retten konstaterede, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at foretage en fornyet undersøgelse af Giants subsidiemargen.

(34)

Giant påpegede endvidere, at Kommissionen i både den oprindelige og den genoptagne undersøgelse ikke havde fremlagt alle de oplysninger, der var nødvendige for, at den kunne vurdere, om der var foretaget en rimelig sammenligning mellem Giants og EU-erhvervsgrenens eksportpriser. Giant anmodede derfor om, at Kommissionen i forbindelse med den genoptagne undersøgelse fremlagde relevante oplysninger om de stikprøveudtagne EU-producenters salgskanaler.

(35)

Selv om Kommissionen fastholdt sin holdning med hensyn til fortroligheden af de specifikke oplysninger om EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet, fandt Kommissionen det passende at oplyse Giant om følgende: De fire stikprøveudtagne EU-producenter solgte ca. 46 % af deres salgsmængde gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Ud over det direkte salg fra producenterne i stikprøven solgte i alt 10 forretningsmæssigt forbundne forhandlere elcykler til ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Det direkte salg udgjorde derfor ca. 54 % af EU-salgsmængden.

(36)

Giant hævdede, at i modsætning til, hvad Kommissionen anførte i sin meddelelse om genoptagelse, var Kommissionen forpligtet til at foretage en rimelig sammenligning mellem priserne på de importerede elcykler og priserne på elcykler solgt af EU-producenterne på EU-markedet. Virksomheden fremførte, at der i henhold til antisubsidieforordningens artikel 8, stk. 1 og 2, er en positiv forpligtelse for Kommissionen til at foretage en sådan prissammenligning, som kan være mellem priserne på de importerede elcykler og EU-erhvervsgrenens faktiske priser, for at undersøge prisvirkningerne af den pågældende import. Denne rimelige sammenligning bør tage hensyn til det korrekte konkurrencepunkt for de pågældende salgspriser. Den bør også tage hensyn til forskelle i, hvorvidt et sådant salg var af mærkevarer eller på OEM-niveau.

(37)

Kommissionen tog hensyn til Giants argumenter og bemærkningerne i Rettens dom i sin reviderede analyse af underbud, skade, årsagssammenhæng og skadestærskel og konklusionerne i afsnit 3 og 4 nedenfor.

(38)

Giant påpegede også, at forordningen om registrering udtrykkeligt anerkender, at »det endelige ansvar for betaling af antidumping- og udligningstold […] vil følge af resultaterne af den fornyede undersøgelse« (18), og virksomheden hævdede derfor, at enhver endelig forpligtelse således kun kan finde anvendelse på fremtidig import, dvs. varer, der overgår til fri omsætning efter det tidspunkt, hvor denne told træder i kraft. Giant gjorde gældende, at dette synspunkt støttes af generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-458/98 (IPS) samt af de synspunkter, som Kommissionen selv tidligere har givet udtryk for (19). Giant hævdede derfor, at en eventuel genberegnet told kun kunne indføres med hensyn til fremtidig import af elcykler produceret af Giant, dvs. elcykler, der overgår til fri omsætning efter offentliggørelsen af de forordninger, der genindfører tolden. Giant hævdede endvidere, at genindførelsen af genberegnet told, for så vidt angår tidligere import, også ville være i strid med karakteren af udligningstolden, som ikke er en straffeforanstaltning, der har til formål at kompensere for den skade, som EU-erhvervsgrenen tidligere har lidt, men er et middel til at foregribe fremtidig skade (20).

(39)

Domstolen har konsekvent fastholdt, at antidumpinggrundforordningens artikel 10, stk. 1, ikke hindrer, at der ved retsakter genindføres antidumpingtold på importen i den periode, hvor de forordninger, der er erklæret ugyldige, fandt anvendelse (21). Kommissionen er af den opfattelse, at disse konklusioner også finder anvendelse på udligningstold, for den gældende antisubsidiegrundforordnings artikel 16 hindrer heller ikke, at der ved retsakter genindføres udligningstold på importen i den periode, hvor de forordninger, der er erklæret ugyldige, fandt anvendelse. Som forklaret i betragtning 14 i forordningen om registrering kan genoptagelsen af den administrative procedure og den eventuelle genindførelse af told derfor ikke anses for at være i strid med princippet om ikketilbagevirkende kraft (22). Giants påstand om, at tolden ikke kan genindføres på import, der er overgået til fri omsætning inden offentliggørelsen af Kommissionens (fremtidige) gennemførelsesforordning, blev derfor afvist.

(40)

Rad Power Bikes NL bemærkede, at virksomheden importerede varer fra andre kinesiske eksportører, som svarede til dem, der blev importeret fra Giant, og at denne import var pålagt told, som blev beregnet og indført på grundlag af den relevante skadestærskel. Virksomheden fremførte derfor, at Kommissionen ved genberegningen af den gældende told for Giant også skal revidere og nedsætte de gældende toldsatser for de andre kinesiske eksportører, der er omfattet af tolden, både for dem, der er indrømmet individuelle toldsatser, og for de andre samarbejdsvillige kinesiske eksportører, der ikke indgik i stikprøven.

(41)

Som forklaret i betragtning 33 har den genoptagne undersøgelse således ikke til formål at undersøge alle resultaterne af den omtvistede forordning, men at gennemføre Rettens specifikke konklusioner, for så vidt angår Giant. Retten annullerede ikke den omtvistede forordning for så vidt angår andre eksporterende producenter. Kommissionen fandt det derfor ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt at revidere sine oprindelige konklusioner for de andre kinesiske eksportører, der er omfattet af tolden. Kommissionen afviste derfor dette argument.

(42)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Giant sine påstande vedrørende lovligheden af genindførelsen af Giants reviderede udligningstold med tilbagevirkende kraft som anført i betragtning 38. Da der imidlertid ikke blev fremført nye argumenter, bekræftes afvisningen af virksomhedens påstand.

(43)

Som anført i betragtning 3 fandt Retten, at eftersom Kommissionen baserede sig på beregningen af prisunderbuddet i forbindelse med antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 2, ved i forhold til EU-producenternes priser at tage hensyn til visse elementer, som den havde trukket fra Giants priser (eller som ikke var til stede for så vidt angår OEM-salg), foretog Kommissionen ikke en rimelig sammenligning ved beregningen af Giants prisunderbudsmargen. Derfor var betydningen eller eksistensen af et sådant underbud ikke blevet behørigt godtgjort.

(44)

Som forklaret i betragtning 610 i den omtvistede forordning fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(45)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem Giants priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen Giants underbudsmargenen ved at justere de vejede gennemsnitlige salgspriser for de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 44, i to henseender.

(46)

For det første blev der i de tilfælde, hvor EU-producenterne i stikprøven solgte via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, foretaget et fradrag i prisen ved salg til uafhængige kunder (af alle typer) for at tage højde for forhandlerens faktiske SA&G-omkostninger og en fortjeneste på 9 %. For en EU-producent blev der konstateret en særlig ordning svarende til forarbejdningsaftaler. I dette tilfælde, hvor den forretningsmæssigt forbundne forhandlers omkostninger vedrørte produktionsaktiviteter, blev disse omkostninger ikke fratrukket. Den fortjeneste, der blev anvendt ved denne beregning, er den samme fortjeneste, som blev fastsat for analog anvendelse af antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, i betragtning 616-618 i forordningen om midlertidig told for de eksporterende producenter i stikprøven, og som blev beregnet af de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(47)

For det andet blev der i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at sammenligne priserne på OEM-niveau, foretaget et yderligere fradrag på 2,3 % i EU-erhvervsgrenens relevante priser for at tage højde for omkostninger til design, markedsføring og forskning og udvikling. Dette fradrag blev fastsat som beskrevet i betragtning 771 i den omtvistede forordning.

(48)

Det blev ikke anset for nødvendigt med yderligere justeringer for handelsled, for så vidt angår kundetype, da undersøgelsen viste, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til forhandlere og detailhandlere i Unionen.

(49)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Giant, at sammenligningen mellem virksomhedens eksportpriser og EU-erhvervsgrenens eksportpriser burde foretages på tidspunktet for det første salg til en ikke forretningsmæssigt forbundet kunde uden justeringer for SA&G og fortjeneste på begge sider af beregningen. Giant hævdede, at denne tilgang blev fulgt af Kommissionen ved gennemførelsen af Rettens dom i Jindal-sagen. Giant hævdede, at man ved at anvende denne metode ville kunne foretage en rimelig sammenligning.

(50)

Kommissionen mindede om, at sammenligningen mellem den eksporterende producents og EU-erhvervsgrenens priser i Jindal-sagen blev foretaget på ikke forretningsmæssigt forbundne kunders niveau på grund af de særlige omstændigheder i den pågældende sag, hvor markedet var geografisk opdelt, og hvor konkurrencen fandt sted på udbudsniveau. Hver sag gennemføres på grundlag af de særlige faktiske forhold og omstændigheder i lyset af den konkrete dom. Giant har ikke forklaret, hvorfor omstændighederne i denne sag berettiger den samme tilgang som i Jindal-sagen, og hvorfor Kommissionens tilgang ikke er i overensstemmelse med Rettens dom. Kommissionen bemærkede endvidere, at eksportpriserne i den oprindelige undersøgelse, hvor det var relevant, blev justeret for de forretningsmæssigt forbundne forhandleres SA&G-omkostninger og en teoretisk fortjeneste i overensstemmelse med Kommissionens praksis med at anvende den samme metode som i antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt. Denne tilgang blev udtrykkeligt bekræftet af Domstolen i Hansol-dommen (23), som fremhævede, at den falder ind under det vide skøn, som Kommissionen har ved anvendelsen af antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2. Påstanden blev derfor afvist.

(51)

Giant hævdede endvidere, at som alternativ til påstanden i betragtning 49 burde Kommissionen for EU-erhvervsgrenens salg direkte til detailhandlere foretage yderligere fradrag i EU-producentens salgspriser for SA&G og fortjeneste svarende til de interne salgsafdelingers.

(52)

Kommissionen mindede imidlertid om, at den tilgang, der er beskrevet i betragtning 46-48, sikrede en rimelig sammenligning ved at justere eksportpriserne og EU-erhvervsgrenens priser på samme måde for de samme salgskanaler ved hjælp af den samme metode. Dette betød, at både eksportpriserne og EU-erhvervsgrenens salgspriser blev justeret for SA&G-omkostninger og fortjeneste, hvis salget fandt sted via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, mens det direkte salg ikke blev justeret. En justering af EU-erhvervsgrenens direkte salgspriser som foreslået af Giant ville derfor skabe en asymmetri til skade for EU-erhvervsgrenen i forhold til Giants eksportpriser for virksomhedens tilsvarende salg, fordi der ikke blev foretaget sådanne fradrag for Giants produktionsenheds salg i Kina for direkte salg. Dette ville også være i strid med Rettens dom af de samme årsager vedrørende asymmetri, som Retten baserede sig på, da den traf afgørelse til fordel for Giant. Desuden bemærkede Kommissionen, at der allerede er foretaget yderligere justeringer for omkostninger til design, markedsføring samt forskning og udvikling (»FoU«) og handelsled, hvor det var relevant, som forklaret i betragtning 47 og 48 for at sikre fuld symmetri mellem henholdsvis Giants og EU-erhvervsgrenens situation i overensstemmelse med dommen. Påstanden blev derfor afvist.

(53)

Giant hævdede også, at virksomhedens OEM-salg burde sammenlignes med EU-erhvervsgrenens salgspriser, som havde været genstand for fradrag for SA&G-omkostninger og fortjeneste, hvor det var relevant.

(54)

Kommissionen bekræftede, at denne fremgangsmåde blev fulgt.

(55)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede EU-erhvervsgrenen, at fremlæggelsen af beregningerne af EU-erhvervsgrenens reviderede priser var ukorrekt på grund af den metode, der blev anvendt til at indarbejde kreditnotaer. EU-producenterne hævdede, at dette påvirkede både beregningen af nettopriserne og justeringerne af SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(56)

Kommissionen vurderede, om den reviderede metode, som EU-producenterne i stikprøven havde foreslået, havde nogen indvirkning på underbuds- og målprisunderbudsmargenerne. Som følge heraf reviderede Kommissionen sine beregninger, hvilket imidlertid ikke havde nogen væsentlig indvirkning på disse margener. De reviderede beregninger blev fremlagt for EU-producenterne i stikprøven, og det forhold, at beregningerne blev revideret, blev også fremlagt for Giant. Disse parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger.

(57)

I sine bemærkninger af 13. februar 2023 påpegede EU-erhvervsgrenen en fejl i beregningerne af kreditnotaerne for en EU-producent. Efter korrektionen af denne fejl var Giants underbudsmargen på 11,5 %. De nye beregninger blev fremlagt for alle interesserede parter den 14. februar 2023, og parterne fik en yderligere frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger.

(58)

EU-erhvervsgrenen hævdede i sine bemærkninger af 13. februar 2023 også, at Kommissionen i sin behandling af kreditnotaer kun burde have beregnet SA&G-omkostningerne og fortjenstbeløbene på grundlag af EXW-værdien af hver enkelt salgstransaktion. Da SA&G-omkostningerne imidlertid blev beregnet pr. elcykel, og fortjenstmargenen blev beregnet på grundlag af fakturaværdien, blev denne påstand afvist.

(59)

EU-erhvervsgrenen hævdede under høringen, at for alt salg, hvor Kommissionen fratrak den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjeneste fra EU-erhvervsgrenens salgspriser, var fortjenstmargenen på 9 % for høj, da den var meget højere end den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse (4,3 %). I forbindelse med påstanden blev det endvidere forklaret, at fortjenesten på 9 % ikke var begrundet i »oplysninger i sagsakterne« i den genoptagne undersøgelse. Giant fremsatte en bemærkning for at tilbagevise denne påstand og anførte, at det ikke var hensigtsmæssigt at ændre den anvendte fortjenstmargen, fordi der ikke var grund til at ændre den teoretiske fortjenstmargen, der blev beregnet i den oprindelige undersøgelse.

(60)

Satsen for målfortjenesten og satsen for en teoretisk fortjeneste for en forretningsmæssigt forbundet importør blev begge fastsat i den oprindelige undersøgelse (baseret på data i sagsakterne) og blev ikke undersøgt af Retten eller nævnt i den dom, der førte til genoptagelsen af denne undersøgelse. Kommissionen er derfor ikke forpligtet til at foretage en fornyet undersøgelse af dette spørgsmål i forbindelse med den nuværende gennemførelse. Desuden er målfortjenesten (dvs. den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen kan opnå ved salg på hjemmemarkedet under normale konkurrencevilkår) og en forhandlers fortjeneste (et teoretisk beløb, der dækker den fortjeneste, som normalt opnås af en importør) to forskellige begreber og er omfattet af forskellige bestemmelser i grundforordningen. En direkte sammenligning mellem de to begreber er derfor uhensigtsmæssig og irrelevant for fastsættelsen af begge fortjenstmargener. Denne påstand blev derfor afvist.

(61)

EU-erhvervsgrenen hævdede også, at SA&G-omkostninger og fradrag af fortjeneste ikke var berettigede på grund af forholdet mellem to af EU-producenterne og deres forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Det blev navnlig anført, at der ikke skulle trækkes SA&G-omkostninger og fortjeneste fra salgsprisen for salget gennem visse forhandlere, da producenten opererede i henhold til en forarbejdningsaftale. EU-erhvervsgrenen forelagde aftaler mellem de relevante produktions- og salgsvirksomheder til støtte for deres påstand.

(62)

For så vidt angår den producent, der også er nævnt i betragtning 61, havde denne en særlig ordning »svarende til en forarbejdningsaftale«. Kommissionen gennemgik de nøjagtige betingelser for denne ordning og konkluderede, at et kontraktfremstillingssystem blev anvendt snarere end en forarbejdningsaftale, og at både producenten og den forretningsmæssigt forbundne forhandler havde SA&G-omkostninger. Aftalen viste også, at der var et kontraktforhold mellem forretningsmæssigt forbundne parter. Kommissionen fastholdt derfor, at det ikke var hensigtsmæssigt fuldt ud at udelukke SA&G-omkostninger og fradrag for fortjeneste fra denne producents priser ved salg via forretningsmæssigt forbundne parter. Kommissionen tog hensyn til SA&G-omkostninger, som var forbundet med omkostninger, der typisk påløb hos den forretningsmæssigt forbundne forhandler, og ikke omkostninger til funktioner, der normalt er forbundet med en producent. Desuden havde den pågældende producent SA&G-omkostninger i forbindelse med sit direkte salg. Kommissionen konkluderede derfor, at SA&G-omkostninger og fortjeneste burde trækkes fra salgsprisen for den forretningsmæssigt forbundne forhandler, og afviste denne påstand.

(63)

For den anden producent fremlagde EU-erhvervsgrenen også en aftale mellem producenten og den forretningsmæssigt forbundne forhandler for at underbygge sin påstand om, at Kommissionen ikke burde fratrække SA&G-omkostninger og fortjeneste fra dens forretningsmæssigt forbundne forhandleres salgspriser. Giant fremførte et modbevis over for dette argument og fremførte, at tilgangen for EU-erhvervsgrenen burde være den samme som for Giant.

(64)

I forbindelse med undersøgelsen af denne sag bemærkede Kommissionen, at den aftale, der blev fremlagt for denne anden producent, heller ikke var en forarbejdningsaftale, men en fremstillingsaftale mellem forretningsmæssigt forbundne parter, der definerede producentens og den forretningsmæssigt forbundne forhandlers rolle og indeholdt andre klausuler såsom metoden til beregning af afregningspriser. Aftalen bekræftede ikke, at elcykler i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse blev fremstillet i henhold til en forarbejdningsaftale eller en anden ordning, som ville betyde, at det ikke var hensigtsmæssigt at trække SA&G-omkostninger fra de forretningsmæssigt forbundne forhandleres salgspriser. Aftalen viste rent faktisk, at der var et kontraktforhold mellem forretningsmæssigt forbundne parter. En forretningsmæssigt forbundet forhandler handlede også som producent, og den solgte elcykler direkte til markedet og gennem andre forretningsmæssigt forbundne forhandlere. Derfor afvises denne påstand.

(65)

EU-erhvervsgrenen hævdede også, at en EU-producents salg burde opjusteres eller ikke tages i betragtning ved prissammenligningen, fordi det vedrørte salg til supermarkedskæder og onlineplatforme snarere end andre typer detailkunder.

(66)

Kommissionen fandt det ikke hensigtsmæssigt at udelukke et sådant salg, fordi stikprøven af EU-producenter, der blev udvalgt i den oprindelige undersøgelse, blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Desuden blev det i betragtning 48 bekræftet, at yderligere justeringer af priserne ud over dem, der allerede var foretaget, ikke var hensigtsmæssige for forskellige kundetyper.

(67)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at dens OEM-salg ikke burde sammenlignes med eksportsalget, medmindre der blev foretaget en justering af dens priser for at sikre en rimelig sammenligning.

(68)

Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens salg af OEM-varer var meget begrænset, og størstedelen af dette salg blev ikke anvendt i underbuds- og målprisunderbudsberegningerne, fordi der ikke var overensstemmelse med en importeret type. Det blev derfor konkluderet, at en justering for EU-erhvervsgrenens OEM-salg ikke burde overvejes yderligere, da spørgsmålet ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på underbuds- og målprisunderbudsmargenerne.

(69)

Den reviderede underbudsmargen i den oprindelige undersøgelsesperiode for Giant på 11,5 % bekræftes derfor.

(70)

I sag T-243/19 bemærkede Retten, at den metodologiske fejl, der blev konstateret, og som betød, at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning i beregningen af Giants underbudsmargen, sandsynligvis også vil påvirke beregningen af det prisunderbud, der blev konstateret for de andre eksporterende producenter i stikprøven (24).

(71)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem de øvrige stikprøveudtagne eksporterende producenters priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen også underbudsmargenerne for de andre stikprøveudtagne eksporterende producenter under hensyntagen til de spørgsmål, der er omhandlet i betragtning 44-47.

(72)

Resultatet af sammenligningerne viste en gennemsnitlig underbudsmargen for importen fra eksportørerne i stikprøven (herunder Giant) på 17,1 %. I betragtning af den revision af Giants underbudsmargen, der er forklaret i betragtning 56, blev det endeligt bekræftet, at dette tal ligger på 17,0 %.

(73)

Kommissionen bemærkede, at efter korrektionen af den metodologiske fejl i forbindelse med beregningen af underbud, som Retten konstaterede i sag T-243/19 (25), er de niveauer, hvormed den kinesiske import har underbudt EU-erhvervsgrenens priser, faldet til 17,0 % i gennemsnit, jf. betragtning 72. Selv om underbudsniveauet er faldet, har der stadig været et betydeligt prisunderbud fra dumpingimporten fra Kina.

(74)

Kommissionens konklusioner vedrørende de øvrige skadesindikatorer, der er nævnt i betragtning 681-693 i den omtvistede forordning, er fortsat fuldt ud gyldige.

(75)

Under hensyntagen til de reviderede betydelige underbudsmargener, der er omhandlet i betragtning 73, og beviserne for den negative udvikling i næsten alle skadesindikatorer, jf. betragtning 630-680 i den omtvistede forordning, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 4.

(76)

Kommissionen undersøgte endvidere, om der fortsat ville være en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-producenterne har lidt, i betragtning af den reviderede underbudsmargen for importen fra de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter.

(77)

Uanset nedsættelsen af underbudsmargenen for alle kinesiske eksportører i stikprøven ændrede dette ikke det forhold, at importen fra de kinesiske eksportører i stikprøven underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i betydeligt omfang. De reviderede underbudsmargener ændrede således ikke Kommissionens oprindelige konklusion om eksistensen af en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-producenterne har lidt, og den subsidierede import fra Kina i betragtning 718 i den omtvistede forordning.

(78)

De reviderede underbudsmargener ændrede heller ikke analysen og konklusionerne vedrørende andre årsager til skade, jf. afsnit 5.2 i den omtvistede forordning.

(79)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger, konkluderede Kommissionen, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Kina, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen.

(80)

Under hensyntagen til Rettens bemærkninger i præmis 115 i dommen i sag T-243/19 foretog Kommissionen også en ny beregning af skadestærsklen for Giant.

(81)

I den oprindelige undersøgelse fastsatte Kommissionen skadestærsklen i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(82)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem Giants priser og EU-producenternes priser genberegnede Kommissionen Giants skadestærskel ved at justere de vejede gennemsnitlige målpriser for de stikprøveudtagne EU-producenter, jf. betragtning 81.

(83)

I de tilfælde, hvor EU-producenterne i stikprøven solgte via forretningsmæssigt forbundne forhandlere, blev der foretaget et fradrag i prisen ved salg til uafhængige kunder for at tage højde for de pågældende forhandleres faktiske SA&G-omkostninger og fortjeneste (9 %). SA&G-beløbet varierede alt efter den pågældende forhandler. Hvis den pågældende forretningsmæssigt forbundne forhandlers omkostninger ikke vedrørte markedsføring af varer, men produktionsaktiviteter (såsom produktionsplanlægning og indkøb af råmaterialer), blev disse omkostninger ikke fratrukket, fordi de ikke vedrørte de normale funktioner hos en forretningsmæssigt forbundet forhandler, der markedsfører varerne på EU-markedet. Den fortjeneste, der anvendes i denne beregning, er den fortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(84)

Det blev ikke anset for nødvendigt at foretage yderligere justeringer for at tage højde for OEM/branding-niveauet, da denne justering på 2,3 % allerede var foretaget.

(85)

Det blev ikke anset for nødvendigt med yderligere justeringer for handelsled, for så vidt angår kundetype, da undersøgelsen viste, at der ikke er nogen konsekvent og tydelig prisforskel mellem salg til forhandlere og detailhandlere i Unionen.

(86)

De påstande, som både Giant og EU-erhvervsgrenen fremsatte i deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger vedrørende underbudsberegningen i afsnit 3, gælder også for målprisunderbudsmargenerne i dette afsnit.

(87)

I lyset af behandlingen af de interesserede parters bemærkninger er den reviderede målprisunderbudsmargen for Giant på 13,8 %.

(88)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om subsidiering, skade og årsagssammenhæng i denne genåbnede antisubsidieundersøgelse genindføres der en endelig udligningstold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og fremstillet af Giant.

(89)

Eftersom den genberegnede skadesmargen for Giant (13,8 %) er højere end subsidiebeløbet (3,9 %), bør udligningstolden i overensstemmelse med de gældende regler i den oprindelige undersøgelse fastsættes på niveau med subsidiebeløbet. Derfor er den genindførte antidumpingtold for Giant som følger:

Endelig udligningstold

(90)

Den udligningstold, der følger af denne undersøgelse, og som ikke ændrede sig i forhold til niveauet for den udligningstold, der blev indført i henhold til den omtvistede forordning, har fundet anvendelse uden nogen tidsmæssig afbrydelse siden ikrafttrædelsen af den omtvistede forordning (dvs. fra den 19. januar 2019 og fremefter). Toldmyndighederne pålægges at opkræve den passende importtold vedrørende Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

(91)

Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at genindføre en endelig udligningstold på importen af elcykler fra Kina fra den eksporterende producent Giant Electric Vehicle (Kunshan) Co., Ltd.

(92)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (26) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(93)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —