(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V, XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ og avlsmateriale af fjerkræ samt fersk kød og kødprodukter af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Den 3. marts 2023 underrettede Argentina Kommissionens tjenestegrene om et udbrud af højpatogen aviær influenza (HPAI). Udbruddet er sket i provinsen Río Negro i Argentina og blev bekræftet ved laboratorieanalyse (RT-PCR) den 28. februar 2023.

(6)

Listerne over tredjelande, territorier eller zoner deri i del 1, afsnit B, i bilag XIV, og i del 1, afsnit A, i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 angiver, at indførsel til Unionen fra Argentina af sendinger af fersk kød og kødprodukter af fjerkræ og fjervildt er tilladt. Desuden kræves der i del 1, afsnit A, i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 på nuværende tidspunkt ikke nogen risikobegrænsende behandlinger i forbindelse med indførsel til Unionen af sendinger af kødprodukter af fjerkræ og fjervildt fra det pågældende tredjeland.

(7)

På grund af risikoen for indslæbning af HPAI til Unionen i forbindelse med indførsel af sendinger af fersk kød og kødprodukter af fjerkræ og fjervildt fra Argentina og i mangel af garantier, der giver mulighed for regionalisering af det pågældende tredjeland, bør indførsel til Unionen af sådanne sendinger ikke længere være tilladt. Desuden bør den risikobegrænsende behandling D, jf. bilag XXVI til delegeret forordning (EU) 2020/692, kræves i forbindelse med indførsel til Unionen af sendinger af kødprodukter af fjerkræ og fjervildt fra det pågældende tredjeland.

(8)

Oplysningerne om Argentina i listerne over tredjelande, territorier og zoner deri i tabellerne i del 1 i bilag XIV og i tabellen i del 1, afsnit A, i bilag XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nuværende epidemiologiske situation i det pågældende tredjeland.

(9)

Desuden har USA underrettet Kommissionen om otte udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Florida (1), Illinois (1), Nebraska (1), Pennsylvania (4) og Virginia (1) i USA, som blev bekræftet mellem den 21. februar 2023 og den 28. februar 2023 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(10)

Efter disse nylige udbrud af højpatogen aviær influenza oprettede veterinærmyndighederne i USA en sygdomsbekæmpelseszone på mindst 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af højpatogen aviær influenza og begrænse spredningen af sygdommen.

(11)

USA har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landene og de foranstaltninger, de har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering og for at beskytte Unionens dyresundhedsstatus bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i USA på grund af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza, ikke længere tillades.

(12)

Det Forenede Kongerige har desuden forelagt ajourførte oplysninger om den epidemiologiske situation i landet i forbindelse med et udbrud af højpatogen aviær influenza på en fjerkrævirksomhed i Leicestershire i England i Det Forenede Kongerige, som blev bekræftet den 27. oktober 2022.

(13)

Det Forenede Kongerige har også forelagt oplysninger om de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Efter nævnte udbrud af sygdommen har Det Forenede Kongerige navnlig gennemført en saneringspolitik for at bekæmpe og begrænse spredningen af sygdommen og har også gennemført den nødvendige rengøring og desinfektion efter gennemførelsen af saneringspolitikken på den inficerede fjerkrævirksomhed på sit område.

(14)

Kommissionen har evalueret de oplysninger, som Det Forenede Kongerige har forelagt, og konkluderet, at udbruddet af højpatogen aviær influenza på en fjerkrævirksomhed er overstået, og at der ikke længere er risiko forbundet med indførsel til Unionen af fjerkræprodukter fra den zone i Det Forenede Kongerige, hvorfra indførsel til Unionen af fjerkræprodukter blev suspenderet som følge af dette udbrud.

(15)

Bilag V, XIV og XV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(16)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Argentina og USA med hensyn til HPAI bør de ændringer, der skal foretages af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 er det angivet, at et hjælpestof ikke må bruges i et plantebeskyttelsesmiddel, hvis det er konstateret, at restkoncentrationerne af stoffet har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for grundvandet eller en uacceptabel indvirkning på miljøet, når plantebeskyttelsesmidlet er anvendt i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis, under realistiske anvendelsesbetingelser, eller anvendelsen af stoffet har skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på planter, planteprodukter eller miljøet.

(2)

I henhold til artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 skal hjælpestoffer, der ikke må bruges i plantebeskyttelsesmidler, opføres i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009. En første liste over uacceptable hjælpestoffer er blevet fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2021/383 (2) om ændring af bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, hvori hjælpestoffer, der ikke må bruges i plantebeskyttelsesmidler, er opført.

(3)

Det kan være nødvendigt at opdatere bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009 i lyset af ny teknisk og videnskabelig viden. For at sikre en forudsigelig og ensartet implementering af artikel 27 i forordning (EF) nr. 1107/2009 bør der fastsættes præcise bestemmelser for identifikation af uacceptable hjælpestoffer i disse midler, som derefter kan opføres i en opdateret version af nævnte bilag III. Til sådanne formål fastlægger nærværende forordning en række nærmere kriterier til bestemmelse af, hvorvidt et hjælpestof kan have en uacceptabel indvirkning i henhold til artikel 27, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1107/2009, hvilket bør sikre, at hjælpestofferne opfylder sikkerhedsstandarderne til beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

(4)

Hjælpestoffer er kemiske stoffer, der kan anvendes til forskellige formål, herunder i plantebeskyttelsesmidler. Fremstillingen, markedsføringen og anvendelsen af dem er reguleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (»REACH«) (3). Hjælpestoffer skal registreres i henhold til nævnte forordning, herunder når de er bestemt til anvendelse i plantebeskyttelsesmidler. De kan identificeres som særligt problematiske stoffer i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EF) nr. 1907/2006 eller være omfattet af begrænsninger i overensstemmelse med samme forordnings afsnit VIII.

(5)

Et hjælpestof må ikke bruges i plantebeskyttelsesmidler, når det er klassificeret eller skal klassificeres som kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B. For at fastsætte en harmoniseret fareklassifikation af hjælpestoffer kan medlemsstater, producenter, importører eller downstreambrugere indsende forslag til harmoniseret klassificering i overensstemmelse med artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (4).

(6)

Et hjælpestof bør heller ikke godkendes som plantebeskyttelsesmiddel, hvis det er identificeret som et særligt problematisk stof i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1907/2006 af andre årsager end dets klassificering som kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A eller 1B.

(7)

Hvis egenskaberne ved hjælpestoffer brugt i plantebeskyttelsesmidler derfor giver anledning til betænkelighed i forhold til, hvorvidt brugen af dem i plantebeskyttelsesmidler kan føre til skadelige virkninger på menneskers eller dyrs sundhed, bør medlemsstaterne først træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med de to nævnte forordninger, idet sådanne fareegenskaber også er relevante for andre anvendelser af det pågældende stof, og derefter foreslå opførelse af hjælpestofferne i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(8)

Derudover bør et hjælpestof ikke bruges i et plantebeskyttelsesmiddel i de tilfælde, hvor hjælpestoffet er blevet identificeret som en persistent organisk miljøgift i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (5).

(9)

Dertil kommer, at hvis et hjælpestof anvendt i et plantebeskyttelsesmiddel er blevet identificeret som havende hormonforstyrrende egenskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (6), ikke er blevet godkendt som et aktivstof til anvendelse som konserveringsmiddel under opbevaring, eller der er blevet fastlagt eventuelle begrænsninger i overensstemmelse med nævnte forordning, som påvirker anvendelsen i plantebeskyttelsesmidler, er anvendelsen af hjælpestoffet i plantebeskyttelsesmidlerne uacceptabel.

(10)

Af hensyn til effektivitet, konsekvens og forudsigelighed bør det for de specifikke begrænsninger, der er opført i bilag XVII i forordning (EF) nr. 1907/2006, garanteres, at sådanne begrænsninger også bør gælde for alle de stoffer, som risikeres at blive anvendt, eller som anvendes i øjeblikket, som hjælpestoffer i plantebeskyttelsesmidler.

(11)

Endelig, for at bibeholde sammenhæng med godkendelseskriterierne for aktivstoffer, safenere eller synergister, bør kriterierne for godkendelse af aktivstoffer vedrørende menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, som opført i bilag II i forordning (EF) nr. 1107/2009, for så vidt de ikke allerede er omfattet af andre kriterier for ikke at acceptere hjælpestoffer, også gælde for hjælpestoffer.

(12)

Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte regler for, hvilken procedure der skal følges for opførelsen af hjælpestoffer i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009. De oplysninger, som medlemsstaterne skal indsende til sådanne formål, bør specificeres. For at sikre ensartede vurderinger bør Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) foretage en teknisk vurdering, efter at en medlemsstat har givet meddelelse og indsendt en relevant rapport vedrørende årsagerne til, hvorfor et hjælpestof muligvis opfylder de i denne forordning fastslåede kriterier, i de tilfælde, hvor ingen foranstaltninger er blevet igangsat i henhold til anden EU-lovgivning eller fuldført af den meddelende medlemsstat. Det bør præciseres, at autoriteten bør være berettiget til at indhente relevante oplysninger fra de andre medlemsstater og, hvis det er relevant, fra Det Europæiske Kemikalieagentur.

(13)

I henhold til artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 kan Kommissionen til enhver tid tage hjælpestoffer op til fornyet vurdering. I den forbindelse kan den også tage hensyn til relevante oplysninger fra medlemsstaterne. Det skønnes derfor nødvendigt at etablere en procedure, der gør det muligt for medlemsstaterne at give meddelelse til Kommissionen om hjælpestoffer, der allerede er opført i bilag III til forordning (EF) nr. 1107/2009, og som det kan være nødvendigt at lade udgå af nævnte bilag, eller om andre betingelser fastsat i nævnte bilag for hjælpestoffer, som det kan blive nødvendigt at ændre.

(14)

Nærværende forordning påvirker ikke medlemsstaternes mulighed for midlertidigt at forbyde eller begrænse anvendelsen af et hjælpestof på deres område på baggrund af artikel 81, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009 i overensstemmelse med de i denne artikel fastsatte betingelser.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Unionen er kontraherende part i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (2), der forpligter alle medlemmer af det internationale samfund til at samarbejde om at forvalte og bevare havets levende ressourcer.

(2)

Unionen er også kontraherende part i aftalen om gennemførelse af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande (3).

(3)

Unionen har enekompetence med hensyn til bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. De beføjelser, der således er tillagt Unionen på internt plan, omfatter også Unionens beføjelse til at samarbejde i internationale organisationer, herunder inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.

(4)

Polen er kontraherende part i konventionen om bevarelse og forvaltning af sejbestandene i det centrale Beringshav (»konventionen«). Unionen er ikke part i konventionen. I henhold til artikel 6, stk. 9, i tiltrædelsesakten af 2003 forvaltes fiskeriaftaler, som tiltrædende medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsesdatoen af Unionen. Unionen bør derfor gennemføre de beslutninger, der træffes inden for rammerne af konventionen, i sin retsorden.

(5)

Det er i Unionens interesse at spille en reel rolle i gennemførelsen af konventionen. En sådan fremgangsmåde vil desuden fremme sammenhængen i Unionens bevarelsesstrategi på tværs af havene og styrke dens engagement i bevarelsen på lang sigt og den bæredygtige anvendelse af fiskeressourcerne på verdensplan.

(6)

Rådet bemyndigede ved sin afgørelse af 11. april 2016 Polen til i Unionens interesse at føre forhandlinger om en ændring af konventionen, som vil gøre det muligt for Unionen at deltage som fuldgyldig part i konventionen. Med henblik herpå skulle Polen foreslå en ændring af konventionen for at gøre det muligt for organisationer for regional økonomisk integration at deltage og for at gøre det muligt for Unionen at blive part i konventionen.

(7)

Polen foreslog en sådan ændring af konventionen til depositaren for konventionen i oktober 2016.

(8)

Polen bør derfor bemyndiges til at ratificere ændringen af konventionen —

(1)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Ukraine om vejgodstransport (1) (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2022/1158 (2) og har fundet midlertidig anvendelse fra den 29. juni 2022.

(2)

Ved aftalens artikel 7, stk. 1, nedsættes der et blandet udvalg, der skal føre tilsyn med og overvåge anvendelsen og gennemførelsen af aftalen og periodisk undersøge, hvordan aftalen fungerer, i lyset af de deri fastsatte mål.

(3)

Ifølge aftalens artikel 7, stk. 6, vedtager Det Blandede Udvalg selv sin forretningsorden. For at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen bør Det Blandede Udvalgs forretningsorden vedtages.

(4)

Som fastsat i aftalens artikel 6, stk. 1, finder aftalen anvendelse indtil den 30. juni 2023. Det Blandede Udvalg indkaldes imidlertid senest tre måneder før aftalens udløb med henblik på at vurdere og træffe afgørelse om behovet for at forlænge aftalen.

(5)

For at både Unionen og Ukraine fortsat kan drage fordel af de positive virkninger af aftalen om lettelse af vejgodstransport mellem og gennem Ukraine og Unionen og om sikring af velfungerende solidaritetsbaner i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, bør den forlænges indtil den 30. juni 2024.

(6)

Det Blandede Udvalg skal vedtage afgørelser om fastlæggelse af sin forretningsorden og om behovet for at forlænge aftalen, herunder forlængelsens varighed.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Det Blandede Udvalg til vedtagelsen af forretningsordenen og forlængelsen af aftalen, bør derfor fastlægges, da dets afgørelser får bindende virkning for Unionen.

(8)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg, bør derfor baseres på de udkast til afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Den 12. december 2022 nåede Rådet til enighed om, at det samlede finansielle loft for den europæiske fredsfacilitet (»faciliteten«) bør forhøjes med 2 000 mio. EUR (i 2018-priser) for årene mellem 2024 og 2027. Gennemførelsen af denne forhøjelse skal overholde det aftalte loft for betalinger for 2023. Rådet anerkendte endvidere, at udviklingen i det internationale sikkerhedsmiljø kan gøre det nødvendigt at forhøje facilitetens samlede finansielle loft yderligere indtil 2027. Enhver yderligere forhøjelse skal vedtages af Rådet med enstemmighed og fastsættes i en ændring af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (1). Den samlede forhøjelse af facilitetens finansielle loft indtil 2027 må ikke overstige 5 500 mio. EUR (i 2018-priser).

(2)

I sine konklusioner af 15. december 2022 mindede Det Europæiske Råd om facilitetens globale dimension og så med tilfredshed på enigheden i Rådet den 12. december 2022 om at sikre dens finansielle bæredygtighed.

(3)

I det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar, der blev godkendt af Rådet den 21. marts 2022, opfordres der til en fornyet vurdering senest i 2023 af anvendelsesområdet for og definitionen af fælles udgifter for at styrke solidariteten og stimulere deltagelsen i militære missioner og operationer samt af øvelsesrelaterede udgifter, også i lyset af forslagene vedrørende EU-kapaciteten til hurtig deployering. Finansieringen af de berettigede omkostninger til EU's krisestyringsmilitærøvelse i 2023 (MILEX 2023) med et beløb på op til 5 000 000 EUR foregriber ikke fremtidige afgørelser om finansiering af fælles udgifter.

(4)

De erfaringer, der er gjort siden vedtagelsen af afgørelse (FUSP) 2021/509, gør det nødvendigt at indføre større fleksibilitet i inddrivelsen og anvendelsen af finansielle bidrag fra medlemsstaterne og i facilitetens anvendelse af dem, navnlig ved at tillade modtagelse og anvendelse af forhåndsbidrag. Bidrag, som en medlemsstat vælger at betale på forhånd, påvirker ikke størrelsen af de bidrag, som den pågældende medlemsstat eller andre medlemsstater skal betale, eller facilitetens evne til at nå sine mål. Sådanne forhåndsbidrag kan ikke øremærkes til et specifikt formål.

(5)

Desuden er det nødvendigt at indføre større fleksibilitet ved at udvide anvendelsen af hurtig finansiering til bistandsforanstaltninger, der kræver tilladelse fra facilitetsudvalget. Bidrag til hurtig finansiering fra en medlemsstat vil ikke blive anvendt til at finansiere bistandsforanstaltninger, som den pågældende medlemsstat har afholdt sig fra at stemme om, jf. artikel 5, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2021/509.

(6)

Afgørelse (FUSP) 2021/509 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

2)

I artikel 4 tilføjes følgende litra:

3)

I artikel 17 indsættes følgende stykke:

4)

Artikel 26, stk. 8, affattes således:

5)

Artikel 28 affattes således:

6)

Artikel 29, stk. 9, affattes således:

7)

I artikel 29 indsættes følgende stykke:

8)

I artikel 73 tilføjes følgende stykke:

9)

Bilag I affattes således:

(1)

Som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra a), i del A, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen skal en transportvirksomhed, der er etableret i den anden part, indsende en udstationeringserklæring til de kompetente myndigheder i den part eller for Unionens vedkommende den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, fra den 2. februar 2022 ved hjælp af en flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 (2). En kompetent myndighed kan være ethvert organ, der er oprettet på nationalt, regionalt eller lokalt plan, og som er registreret i IMI med specifikke ansvarsområder vedrørende anvendelsen af visse lovbestemmelser.

(2)

Som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra c), andet afsnit, i del A, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen giver IMI også mulighed for at anmode om bistand fra de kompetente myndigheder i etableringsparten eller for Unionens vedkommende etableringsmedlemsstaten, hvis transportvirksomheden ikke indsender den krævede dokumentation inden for otte uger efter datoen for anmodningen.

(3)

Det er muligt for tredjelande at anvende IMI, hvis betingelserne i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1024/2012 er opfyldt, og hvis det tredjeland, der gives adgang til IMI, deltager i IMI's driftsomkostninger.

(4)

Som fastsat i artikel 7, stk. 5, i del A, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen skal Specialudvalget om Vejtransport fastsætte de tekniske og proceduremæssige specifikationer for Det Forenede Kongeriges anvendelse af IMI. Disse specifikationer er nødvendige for at gøre det muligt for transportvirksomheder og kompetente myndigheder at tilslutte sig IMI og dermed give transportvirksomhederne mulighed for at indsende deres udstationeringserklæringer og de kompetente myndigheder mulighed for at deltage i det administrative samarbejde beskrevet i betragtning 1 og 2. Unionen har gennemført disse specifikationer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2179 (3).

(5)

Som fastsat i artikel 7, stk. 6, i del A, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen skal hver part deltage i IMI's driftsomkostninger. Specialudvalget om Vejtransport skal fastsætte de omkostninger, der skal bæres af hver part. Det er derfor nødvendigt at fastlægge størrelsen af og ordningerne for det finansielle bidrag, som Det Forenede Kongerige skal indbetale til Unionens almindelige budget for så vidt angår omkostningerne ved landets anvendelse af IMI. Det finansielle bidrag består af to dele: årlige vedligeholdelsesomkostninger (årligt bidrag) og udviklingsomkostninger (engangsbetaling) —