(1)

Siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4), som oprettede genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«), har hidtil usete geopolitiske begivenheder udløst af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og deres direkte og indirekte forværring af konsekvenserne af covid-19-krisen i betydelig grad påvirket Unionens samfund og økonomi, dens befolkninger og dens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Navnlig er det tydeligere end nogensinde, at Unionens energisikkerhed og energiuafhængighed er uundværlige for en vellykket, bæredygtig og inklusiv genopretning efter covid-19-krisen, da de også yder vigtige bidrag til Unionens økonomis modstandsdygtighed.

(2)

På grund af den direkte sammenhæng mellem en bæredygtig genopretning, opbygning af Unionens modstandsdygtighed og energisikkerhed, mindskelse af afhængighed af fossile brændstoffer, navnlig fra Rusland, og Unionens betydning for en retfærdig og inklusiv omstilling er faciliteten et velegnet instrument i forbindelse med Unionens reaktion på disse udfordringer. Dette er også tilfældet i lyset af Unionens klima- og miljølovgivning og Unionens internationale forpligtelser, og navnlig i henhold til Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5).

(3)

I Versailleserklæringen af 10. og 11. marts 2022 har stats- og regeringscheferne opfordret Kommissionen til inden udgangen af maj at foreslå en REPowerEU-plan om at udfase Unionens afhængighed af importen af fossile brændstoffer fra Rusland, hvilket efterfølgende blev gentaget i Det Europæiske Råds konklusioner af 24. og 25. marts 2022. Dette mål bør nås i god tid inden 2030 på en måde, der er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, og med klimamålene for 2030 og 2050, der er nedfældet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (6).

(4)

Facilitetens mulighed for herigennem at støtte reformer og investeringer, der har til formål at diversificere energiforsyningen, navnlig fossile brændstoffer, samt for at øge modstandsdygtigheden, sikkerheden og bæredygtigheden i Unionens energisystem og herved bidrage til overkommelige energipriser og styrke Unionens strategiske uafhængighed sammen med en åben økonomi, bør styrkes. For at nå disse mål må Unionen øge transmissions- og distributionsnettenes energieffektivitet, pålidelighed og modstandsdygtighed, fremme systemfleksibilitet, minimere kapacitetsbegrænsninger, herunder ved hjælp af øget netkapacitet og kapacitet til lagring af elektricitet, fremme digitalisering, sikre modstandsdygtige forsyningskæder, cybersikkerhed og beskyttelse og klimatilpasning af al infrastruktur, samtidig med at den strategiske energiafhængighed reduceres.

(5)

For at opnå størst mulig komplementaritet, overensstemmelse og sammenhæng mellem de politikker og tiltag, som Unionen og medlemsstaterne iværksætter for at fremme uafhængighed, sikkerhed og bæredygtighed i Unionens energiforsyning, bør disse reformer og investeringer på energiområdet etableres gennem et særligt »kapitel om REPowerEU« i genopretnings- og resiliensplanerne.

(6)

Den effektive omstilling til grøn energi og den hurtige reduktion af afhængigheden af energi fra fossile brændstoffer på en inklusiv måde kræver foranstaltninger til at fremme energieffektivitet og -besparelser i bygninger og relateret kritisk energiinfrastruktur og til at dekarbonisere industrierne hurtigere. Det er bydende nødvendigt hurtigt at øge investeringerne i energieffektivitetsforanstaltninger såsom udbredelsen af bæredygtige og effektive opvarmnings- og kølingsløsninger, som udgør en effektiv måde at tackle nogle af de mest presserende udfordringer med hensyn til energiforsyning og energiomkostninger på. Der bør derfor også ydes støtte til reformer og investeringer, der øger energieffektiviteten, dekarboniserer industrien, herunder ved anvendelse af kulstoffattige brændstoffer såsom kulstoffattig brint, og ved udbredelsen af vedvarende brint og andre vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og energibesparelser i medlemsstaternes økonomier i overensstemmelse med Unionens energi- og klimamål og retlige rammer. Kommissionen bør navnlig tilskynde medlemsstaterne til i deres kapitler om REPowerEU at medtage foranstaltninger til støtte for dekarboniseringen af industrien.

(7)

Udfasningen af afhængigheden af import af russiske fossile brændstoffer forventes at føre til en reduktion af Unionens samlede energiafhængighed. Kapitlerne om REPowerEU bør bidrage til at øge og styrke Unionens strategiske autonomi uden i overdreven grad at øge dens afhængighed af import af råstoffer fra tredjelande.

(8)

Ved udarbejdelsen af genopretnings- og resiliensplanerne samt kapitlerne om REPowerEU bør medlemsstaterne koordinere deres økonomiske politikker på en sådan måde, at de når de mål om økonomisk, social og territorial samhørighed, der er fastsat i artikel 174 i traktaten, med henblik på at mindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner, idet der lægges særlig vægt på fjerntliggende, perifere og isolerede områder og øer, som allerede oplever yderligere begrænsninger.

(9)

For at give Unionens reaktion den størst mulige rækkevidde bør det kræves, at alle medlemsstater, der indgiver en genopretnings- og resiliensplan efter denne forordnings ikrafttræden med en anmodning om at anvende yderligere finansiering i form af lån i overensstemmelse med de nye regler, der fastsættes i medfør af denne ændringsforordning, fra auktionering af kvoter fra kvotehandelssystemet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (7), eller fra overførsler fra brexittilpasningsreserven, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 (8), medtager et kapitel om REPowerEU i deres genopretnings- og resiliensplan. I overensstemmelse med de gældende muligheder for i medfør af forordning (EU) 2021/241 at indgive et udkast til en genopretnings- og resiliensplan og for at sikre en korrekt udarbejdelse af kapitlerne om REPowerEU kan medlemsstaterne indgive et udkast til et kapitel om REPowerEU, inden de indgiver en ændret genopretnings- og resiliensplan. Unødige administrative byrder bør undgås.

(10)

Kapitlerne om REPowerEU bør omfatte nye reformer og investeringer, der fra den 1. februar 2022 bidrager til REPowerEU's mål og tackler krisen forårsaget af de seneste geopolitiske begivenheder. Foranstaltninger, der allerede er medtaget i Rådets vedtagne gennemførelsesafgørelser, og som bidrager til REPowerEU-målene, kan dog medtages i kapitlet om REPowerEU, hvis den pågældende medlemsstat efter ajourføringen af det maksimale finansielle bidrag er genstand for en nedsættelse af sit maksimale finansielle bidrag. I så fald bør medlemsstaten kunne medtage sådanne foranstaltninger i dets kapitel om REPowerEU op til et beløb for anslåede omkostninger svarende til nedsættelsen af det maksimale finansielle bidrag.

(11)

En medlemsstat bør kunne medtage den opskalerede del af foranstaltningerne i Rådets allerede vedtagne gennemførelsesafgørelse i dets kapitel om REPowerEU sammen med de tilhørende milepæle og mål. En sådan opskalering bør medføre en væsentlig forbedring af foranstaltningernes ambitionsniveau som afspejlet i udformningen eller niveauet af de tilhørende milepæle og mål, idet der samtidig bygges videre på foranstaltningerne i Rådets allerede vedtagne gennemførelsesafgørelse.

(12)

En medlemsstat bør indgive sit kapitel om REPowerEU i form af et tillæg til dens genopretnings- og resiliensplaner. Et kapitel om REPowerEU bør indeholde en redegørelse for, hvordan foranstaltningerne heri hænger sammen med den pågældende medlemsstats bestræbelser på at nå REPowerEU-målene, idet der tages hensyn til foranstaltningerne omfattet af Rådets allerede vedtagne gennemførelsesafgørelser, samt en redegørelse for det samlede bidrag fra disse foranstaltninger og andre nationalt finansierede og EU-finansierede supplerende eller ledsagende foranstaltninger til REPowerEU-målene.

(13)

Kapitler om REPowerEU bør bl.a. bidrage til at øge andelen af bæredygtig og vedvarende energi i energimikset og til at afhjælpe flaskehalse i energiinfrastrukturen. For så vidt angår naturgasinfrastruktur bør reformerne og investeringerne relateret til kapitlerne om REPowerEU med henblik på at diversificere forsyningen væk fra Rusland og bygge på de behov, der aktuelt er identificeret gennem den vurdering, der er gennemført og vedtaget af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas, der er oprettet i en ånd af solidaritet med hensyn til forsyningssikkerhed, og tage hensyn til den berørte medlemsstats strategiske energisikkerhedsbehov og de skærpede beredskabsforanstaltninger, herunder energilagring, der er truffet med henblik på tilpasning til nye geopolitiske trusler, uden at underminere det langsigtede bidrag til den grønne omstilling.

(14)

Der bør tilføjes et relevant vurderingskriterium, som kan danne grundlag for Kommissionens vurdering af reformerne og investeringerne i kapitlerne om REPowerEU og for at sikre, at disse reformer og investeringer er egnede til at nå de specifikke mål for REPowerEU. Der bør kræves en A-rating i henhold til dette nye vurderingskriterium, for at den pågældende genopretnings- og resiliensplan kan vurderes positivt af Kommissionen.

(15)

Investeringer i infrastruktur og teknologier alene er ikke tilstrækkeligt til at sikre en reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer i lyset af den eksisterende mangel på arbejdskraft og færdigheder. I denne forbindelse er det allerede muligt at afsætte ressourcer til omskoling og opkvalificering af mennesker for yderligere at udstyre arbejdsstyrken med grønne færdigheder samt til forskning og udvikling af innovative løsninger i forbindelse med den grønne omstilling. Medlemsstaterne opfordres til at investere yderligere i omskoling og opkvalificering, navnlig til grønne og relaterede digitale færdigheder og teknologier, for at sikre, at ingen lades i stikken under den grønne omstilling. Hvis en medlemsstat i sit kapitel om REPowerEU medtager foranstaltninger vedrørende omskoling og opkvalificering af mennesker, bør Kommissionen overveje, om sådanne foranstaltninger i væsentlig grad bidrager til at støtte en omskoling af arbejdsstyrken til grønne færdigheder og relaterede digitale færdigheder.

(16)

I lyset af den aktuelle energikrises økonomiske og sociale konsekvenser, hvor vedvarende høje og volatile energipriser skærper covid-19-krisens virkninger ved yderligere at øge den økonomiske byrde for forbrugerne, navnlig for de mest sårbare, herunder husholdninger med lav indkomst og for sårbare virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og i anerkendelse af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør det også være muligt i kapitler om REPowerEU at omfatte foranstaltninger, der skal hjælpe med strukturelt at håndtere situationer med energifattigdom gennem langvarige reformer og investeringer. Reformer og investeringer, der har til formål at bekæmpe energifattigdom, bør give et højere niveau af finansiel støtte til energieffektivitetsordninger, herunder via særlige finansielle instrumenter, politikker for ren energi og ordninger til at mindske energiefterspørgslen for de husholdninger og virksomheder, herunder mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der står over for alvorlige vanskeligheder på grund af høje energiregninger.

(17)

Medlemsstaternes foranstaltninger til reduktion af energiefterspørgslen bør tilskynde til investeringer i energibesparelser.

(18)

Anvendelsen af en ny ordning for kapitler om REPowerEU bør ikke berøre alle andre retlige krav i henhold til forordning (EU) 2021/241, medmindre andet er fastsat.

(19)

Genopretnings- og resiliensplanen, herunder kapitlet om REPowerEU, bør bidrage effektivt til at håndtere alle eller en betydelig del af de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger, herunder de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget i forbindelse med det europæiske semester 2022, og som bl.a. henviser til de energiudfordringer, som medlemsstaterne står over for.

(20)

En effektiv omstilling til grøn energi og en reduktion af energiafhængigheden indebærer betydelige digitale investeringer. I lyset af forordning (EU) 2021/241 bør medlemsstaterne redegøre for, hvordan foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, herunder foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU, forventes at bidrage til den digitale omstilling og til håndtering af de dermed forbundne udfordringer, og om de udgør et beløb, der bidrager til de digitale mål, på grundlag af metoden til digital tagging. I betragtning af den hidtil usete hastende karakter og betydning af de energiudfordringer, som Unionen står over for, bør reformerne og investeringerne i kapitlet om REPowerEU imidlertid ikke tages i betragtning ved beregningen af planens samlede tildeling med henblik på anvendelsen af kravet vedrørende de digitale mål i forordning (EU) 2021/241. Ikke desto mindre bør medlemsstaterne bestræbe sig på i videst muligt omfang i kapitlet om REPowerEU at medtage foranstaltninger, der bidrager til det digitale mål baseret på metoden til digital tagging.

(21)

Langvarige administrative procedurer er nogen af de største hindringer for udbredelsen af vedvarende energi. Disse hindringer omfatter kompleksiteten af de gældende regler for udvælgelse af lokaliteter og administrative godkendelser af projekter, kompleksiteten og varigheden af vurderingen af projekternes miljøvirkninger, problemer med nettilslutning og personalemæssige begrænsninger hos de tilladelsesudstedende myndigheder eller netoperatørerne. Yderligere forenkling og fremskyndelse af de administrative tilladelsesprocesser for vedvarende energi og tilhørende elnetinfrastruktur er nødvendig for at sikre, at Unionen når sine energi- og klimamål. Der blev i forbindelse med det europæiske semester 2022 fremsat henstillinger til medlemsstaterne om at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi. Som bebudet i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-plan« har Kommissionen foreslået at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (9) om vedvarende energi med henblik på at indføre en hurtigere tilladelsesproces for vedvarende energi. Desuden er der ved Rådets forordning (EU) 2022/2577 (10), som fastlægger en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, indført midlertidige regler for nødsituationer.

(22)

I henhold til artikel 18, stk. 4, litra q), i forordning (EU) 2021/241 bør medlemsstaterne give en sammenfatning af høringsprocessen, der er gennemført i overensstemmelse med nationale retlige rammer, med lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, der er berørt af gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner. Denne høring bør suppleres for at tage fat på de reformer og investeringer, der skal medtages i et potentielt kapitel om REPowerEU, på en måde, som giver interessenterne tilstrækkelig tid til at reagere, samtidig med at det sikres, at den pågældende medlemsstat hurtigt færdiggør kapitlet om REPowerEU. Den ajourførte sammenfatning bør omfatte de hørte interessenter, redegøre for resultatet af den supplerende høring og skitsere, hvordan de input, der er modtaget fra interessenterne, er afspejlet i kapitlerne om REPowerEU.

(23)

Anvendelsen af princippet om »ikke at gøre væsentlig skade« som omhandlet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (11) (princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«) er afgørende for at sikre, at de reformer og investeringer, der foretages som led i genopretningen efter covid-19-krisen, gennemføres på en bæredygtig måde. Det bør fortsat finde anvendelse på de reformer og investeringer, der støttes af faciliteten, med én særlig undtagelse, nemlig når det drejer sig om at beskytte Unionens umiddelbare energisikkerhed. I betragtning af målsætningen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører bør de reformer og investeringer, der er fastsat i nævnte kapitler om REPowerEU, og som er nødvendige for at forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være berettigede til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder princippet om ikke at gøre væsentlig skade. Som hovedregel er olieinfrastruktur og -faciliteter ikke omfattet af kapitlet om REPowerEU. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare forsyningssikkerhedsbehov, bør undtagelsesvis kunne medtages i kapitlet om REPowerEU for en medlemsstat, der har været omfattet af den ekstraordinære midlertidige undtagelse i artikel 3m, stk. 4, i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 (12) indtil nærværende ændringsforordnings ikrafttræden på grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed.

Kommissionen bør vurdere, om foranstaltninger, der forventes at dække det umiddelbare behov for energiforsyningssikkerhed, er berettigede til undtagelsen fra princippet »om ikke at gøre væsentlig skade«. Med henblik på denne vurdering bør Kommissionen bl.a. overveje risikoen for lock-in-effekter og manglen på renere, teknologisk og økonomisk gennemførlige alternativer, der kan anvendes inden for en sammenlignelig tidsplan. En sådan vurdering bør være forholdsmæssig under hensyntagen til, hvor hastende opnåelsen af REPowerEU-målene er. I tvivlstilfælde bør Kommissionen kunne anmode medlemsstaterne om at fremlægge relevante oplysninger til støtte for vurderingen. Evalueringen af renere alternativer bør udføres inden for rimelige grænser.

(24)

Alle foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne bør gennemføres i overensstemmelse med gældende EU-ret og national miljølovgivning, navnlig vedrørende miljøkonsekvensvurdering og naturbeskyttelse. For foranstaltninger, der er omfattet af undtagelsen fra princippet »om ikke at gøre væsentlig skade«, bør medlemsstaterne gøre en tilfredsstillende indsats for at begrænse den potentielle skade på miljømål som omhandlet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, hvor det er muligt, og for at afbøde skaden gennem andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger i kapitlerne om REPowerEU.

(25)

Kapitlerne om REPowerEU bør være i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale energi- og klimaplaner og med Unionens klimamål som fastsat i forordning (EU) 2021/1119.

(26)

For at afspejle den europæiske grønne pagt som Europas strategi for bæredygtig vækst og vigtigheden af at tackle klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling skal faciliteten bidrage til at integrere klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne under Unionens budget understøtter klimamål. Med henblik herpå bør de foranstaltninger, som støttes af faciliteten, og som er med i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, bidrage til den grønne omstilling, herunder biodiversitet, eller til at håndtere de dermed forbundne udfordringer, og bør omfatte et beløb, der svarer til mindst 37 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, og mindst 37 % af de samlede anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU, på grundlag af den metode for overvågning af klimarelaterede udgifter, som er fastsat i bilag VI til forordning (EU) 2021/241. Denne metode bør anvendes i overensstemmelse hermed på foranstaltninger, som ikke direkte kan henføres til et interventionsområde, der er opført i nævnte bilag. Hvis den pågældende medlemsstat og Kommissionen er enige, bør koefficienterne for støtte til klimamål kunne forhøjes til 40 %eller 100 % for individuelle investeringer som forklaret i genopretnings- og resiliensplanen for at tage hensyn til ledsagende reformforanstaltninger, der øger deres indvirkning på klimamålene på troværdig vis. Med dette for øje kan koefficienterne for støtte til klimamålene forhøjes op til et samlet beløb på 3 % af genopretnings- og resiliensplanens tildeling for individuelle investeringer. Faciliteten bør støtte aktiviteter, der fuldt ud overholder Unionens klima- og miljøstandarder og -prioriteter og princippet »om ikke at gøre væsentlig skade«.

(27)

Medlemsstaterne bør, hvor det er relevant, i kapitlerne om REPowerEU medtage foranstaltninger, som har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, således som det er konstateret i Kommissionens seneste behovsvurdering, og som bl.a. bidrager til at skabe europæisk merværdi. Det bør også tages i betragtning, at foranstaltninger, der gennemføres i én medlemsstat, kan have afsmittende virkninger på andre medlemsstater. Kommissionen bør fremme samarbejde mellem medlemsstaterne så tidligt som muligt med henblik på at udvikle foranstaltninger, som har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, og som skal indgå i kapitlerne om REPowerEU. Medlemsstaterne bør stræbe efter at sikre, at disse foranstaltninger omfatter et beløb, der svarer til mindst 30 % af de anslåede omkostninger ved foranstaltningerne i kapitlet om REPowerEU. Ud over foranstaltninger, som har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande, bør foranstaltninger på nationalt plan, der bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed, i overensstemmelse med REPowerEU-målene, navnlig med hensyn til at afhjælpe eksisterende flaskehalse for så vidt angår energitransmission, -distribution og -lagring, således som det er konstateret i Kommissionens seneste behovsvurdering, og dermed øge potentialet for grænseoverskridende strømme mellem medlemsstaterne, anses for at have en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande. Foranstaltninger, der mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og reducerer energiefterspørgslen, bør også anses for at have en positiv grænseoverskridende virkning, da de frigør yderligere kapacitet eller forsyning for andre medlemsstater.

(28)

Der bør tilføjes et relevant vurderingskriterium, som kan danne grundlag for Kommissionens vurdering af, om reformerne og investeringerne i kapitlerne om REPowerEU har en dimension eller virkning, der er grænseoverskridende eller omfatter flere lande.

(29)

Der bør indføres yderligere incitamenter for medlemsstaterne til at anmode om lånestøtte for at sikre, at medlemsstaterne udnytter de disponible midler, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed overholdes. Med henblik herpå bør medlemsstaterne senest 30 dage efter denne forordnings ikrafttræden så klart som muligt meddele Kommissionen, om de agter at anmode om lånestøtte eller ej. Kommissionen bør på samme tid, på lige vilkår og uden unødigt ophold forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en oversigt over de hensigter, som medlemsstaterne har givet udtryk for, og den foreslåede videre fremgangsmåde for at fordele de disponible midler. Meddelelsen af en hensigt bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at anmode om lånestøtte indtil den 31. august 2023 i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2021/241, herunder i tilfælde af anmodninger på over 6,8 % af deres bruttonationalindkomst (BNI), hvis de relevante betingelser finder anvendelse. Dette bør ligeledes ikke berøre Kommissionens indgåelse af den tilsvarende låneaftale efter vedtagelsen af den relevante gennemførelsesafgørelse fra Rådet.

(30)

Medlemsstaterne opfordres til at indgive kapitlerne om REPowerEU så hurtigt som muligt og helst senest to måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden. I overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241 bør Kommissionen vurdere den ændrede genopretnings- og resiliensplan, som medlemsstaten indgiver inden for to måneder, og fremsætte et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse. I betragtning af den presserende karakter af de udfordringer, som medlemsstaterne står over for, bør Kommissionen bestræbe sig på at afslutte vurderingen af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner uden unødig forsinkelse.

(31)

For at tilskynde til et højt ambitionsniveau for de reformer og investeringer, der skal medtages i kapitlet om REPowerEU, bør der desuden tilvejebringes nye særlige finansieringskilder.

(32)

Rådets forordning (EU) 2022/1854 (13) indfører et midlertidigt solidaritetsbidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorer, der gælder i alle medlemsstater. Medlemsstaterne opfordres til at anvende en del af de indtægter, der genereres ved dette midlertidige bidrag, til at fremme synergier og komplementaritet med reformerne og investeringerne i deres kapitler om REPowerEU på en sammenhængende måde til finansiering af de foranstaltninger, der skal gennemføres på nationalt plan i overensstemmelse med REPowerEU-målene.

(33)

Den nuværende økonomiske og geopolitiske situation kræver, at Unionen mobiliserer tilgængelige midler for hurtigt at diversificere Unionens energiforsyning og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer inden 2030. I den forbindelse bør direktiv 2003/87/EF give mulighed for ekstraordinært ved auktionering at monetarisere en del af kvoterne fra Innovationsfonden og af de kvoter, der tildeles medlemsstaterne, undtagen de kvoter, som fordeles med henblik på solidaritet, vækst og sammenkoblinger, og bør fordele indtægterne til reformer og investeringer, der bidrager til REPowerEU-målene, inden for rammerne af faciliteten. Auktioneringen af Innovationsfondens kvoter og af kvoter, der tildeles medlemsstaterne, bør også fremrykkes. En del af kvoterne fra markedsstabilitetsreserven, som ellers ville blive erklæret ugyldig, bør anvendes til at supplere Innovationsfonden.

(34)

I forbindelse med Unionens nødindgreb for at imødegå høje energipriser som følge af virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine bør målrettede ekstraordinære midlertidige foranstaltninger inden for rammerne af samhørighedspolitikken for 2014-2020 som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (14) gennem en fleksibel anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, hjælpe små- og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er særlig berørt af stigninger i energipriserne, samt sårbare husholdninger med at dække energiomkostninger, der er afholdt og betalt fra den 1. februar 2022. En sådan støtte er i fuld overensstemmelse med REPowerEU-målene.

(35)

EFRU bør undtagelsesvis navnlig anvendes til at yde driftskapitalstøtte til SMV'er, der er særlig berørt af stigninger i energipriserne. Støtte til SMV'er, der er særlig berørt af stigninger i energipriserne, bør være forholdsmæssig og overholde de gældende statsstøtteregler. Desuden bør ESF undtagelsesvis anvendes til at yde støtte til sårbare husholdninger, således som det er fastsat i de nationale regler, for at hjælpe dem med at dække deres energiforbrugsomkostninger, selv hvis der ikke træffes foranstaltninger, der øger beskæftigelsesegnetheden for de personer, der modtager støtte, dvs. aktive foranstaltninger. Disse er ekstraordinære foranstaltninger, der er strengt nødvendige for at imødegå energikrisen som følge af virkningerne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. De sikrer, at de personer, der modtager støtte, har adgang til væsentlige tjenester, og bidrager derved også til de nødvendige sundhedsbetingelser for at deltage på arbejdsmarkedet. Der kan uden forskel ydes støtte fra de EFRU, ESF og Samhørighedsfonden. Ud over ESF bør EFRU og Samhørighedsfonden desuden også have mulighed for at støtte foranstaltninger til fastholdelse af arbejdspladser gennem arbejdsfordelingsordninger og tilsvarende ordninger, herunder støtte til selvstændige. Sådanne ordninger har til formål at beskytte arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed. De midler, der tildeles sådanne ordninger, anvendes udelukkende til støtte for arbejdstagere og selvstændige. EU-støtte til sådanne arbejdsfordelingsordninger og tilsvarende ordninger bør være tidsbegrænset. Det bør også være muligt at anvende de REACT-EU-midler, der er fastsat i artikel 92a i forordning (EU) nr. 1303/2013, til disse tre typer støtte med henblik på at styrke medlemsstaternes igangværende bestræbelser hen imod en modstandsdygtig genopretning af deres økonomier efter covid-19-krisen.

(36)

Specifikke programmeringsordninger bør gøre det muligt at udelukkende programmere midler inden for særlige prioritetsakser og bidrage til specifikke investeringsprioriteter. For at yde betydelig støtte til medlemsstaterne i deres bestræbelser på at inddæmme konsekvenserne af energikrisen bør medlemsstaterne undtagelsesvis drage fordel af en medfinansieringssats på 100 %, der skal anvendes på de særlige prioritetsakser i operationelle programmer, som udelukkende yder en sådan støtte indtil udgangen af programmeringsperioden 2014-2020. Disse begrænsede og målrettede foranstaltninger bør supplere de strukturelle indgreb i samhørighedspolitikken til støtte for produktion af ren energi og fremme af energieffektivitet. For at tage hensyn til Unionens budgetmæssige begrænsninger bør Kommissionens betalinger til sådanne operationer under de særlige prioriteter begrænses til 5 000 000 000 EUR i 2023.

(37)

Med henblik på at give medlemsstaterne og regionerne tilstrækkelig fleksibilitet til at imødegå nye udfordringer bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (15) også give medlemsstaterne mulighed for at anmode om op til 7,5 % af midlerne inden for rammerne af EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus og Samhørighedsfonden for at bidrage til REPowerEU-målene. Det bør være muligt for disse fonde at yde støtte til REPowerEU-målene, hvis en sådan støtte falder ind under den pågældende fonds anvendelsesområde, bidrager til dens specifikke mål og overholder reglerne i forordning (EU) 2021/1060 og de relevante fondsspecifikke forordninger, herunder princippet »om ikke at gøre væsentlig skade«.

(38)

Medlemsstaterne bør have mulighed for overførsel af hele eller en del af deres foreløbige tildeling fra midlerne i brexittilpasningsreserven til faciliteten. Covid-19-krisen, som er blevet skærpet af truslen mod Unionens energisikkerhed, har forværret de negative konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen i medlemsstaterne, herunder deres regioner og lokalsamfund samt sektorer, navnlig i dem, der er mest negativt påvirket af nævnte udtrædelse. De foranstaltninger, der skal finansieres under brexittilpasningsreserven, og de reformer og investeringer, der skal finansieres under faciliteten, kan tjene samme formål og have et lignende indhold. Både brexittilpasningsreserven og faciliteten har som slutmål at afbøde de negative virkninger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. I denne forbindelse kan reformer og investeringer under faciliteten, selv om de primært sigter mod at afhjælpe pandemiens økonomiske konsekvenser, også bidrage til at imødegå uforudsete og negative konsekvenser i de medlemsstater og sektorer, der er hårdest berørt af brexit. Endelig opføres forpligtelses- og betalingsbevillingerne under både brexittilpasningsreserven og faciliteten ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme. I dette scenarie og i betragtning af forstyrrelserne på det globale energimarked som følge af den seneste geopolitiske udvikling er det passende at give medlemsstaterne fleksibilitet ved at tillade overførsler fra brexittilpasningsreserven til faciliteten, som vil gøre det muligt at opfylde begges mål og i sidste ende skabe økonomisk, social og territorial samhørighed.

(39)

Udbetalinger af yderligere støtte til medlemsstater, som medtager et kapitel om REPowerEU i deres genopretnings- og resiliensplaner, bør foretages i overensstemmelse med reglerne for faciliteten indtil udgangen af 2026.

(40)

En anmodning fremlagt i en genopretnings- og resiliensplan om en særlig finansiering, herunder en tildeling fra auktioneringen af kvoter fra kvotehandelssystemet, jf. direktiv 2003/87/EF, overførsler af midler fra EFRU, Den Europæiske Socialfond Plus eller Samhørighedsfonden, der er omfattet af artikel 26 i forordning (EU) 2021/1060, og overførsel af midler fra brexittilpasningsreserven, af foranstaltninger indeholdt i et kapitel om REPowerEU bør afspejle et større finansielt behov i forbindelse med de reformer og investeringer, der indgår i dette kapitel.

(41)

For at sikre, at finansiel støtte fremrykkes for bedre at kunne reagere på den aktuelle energikrise, bør det være muligt efter anmodning fra en medlemsstat, der indgives sammen med kapitlet om REPowerEU i en ændret genopretnings- og resiliensplan, at udbetale et beløb af den yderligere finansiering, der er nødvendig for at finansiere foranstaltninger i kapitlet om REPowerEU, i form af to forfinansieringsbetalinger.

Kommissionen bør så vidt muligt foretage den første forfinansieringsbetaling senest to måneder efter dens indgåelse af den retlige forpligtelse, der er omhandlet i forordning (EU) 2021/241, og den anden forfinansieringsbetaling inden for 12 måneder efter ikrafttrædelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse, der godkender vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen, herunder et kapitel om REPowerEU. Disse betalinger bør være afhængige af de disponible midler, navnlig tilgængeligheden af midler fra NextGenerationEU-kontoen, af midler, der er godkendt i det årlige EU-budget og af indtægterne fra auktioneringen af kvoter fra kvotehandelssystemet, jf. direktiv 2003/87/EF, og af den faktiske forudgående overførsel af midler under programmer med delt forvaltning, hvis der anmodes herom.

(42)

For at overholde betalingslofterne i den flerårige finansielle ramme bør der fastsættes et loft for betalinger svarende til forfinansieringen for beløb, der overføres i henhold til forordning (EU) 2021/1060.

(43)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af de reformer og investeringer, der er skitseret i kapitlet om REPowerEU, og deres bidrag til REPowerEU-målene og give oplysninger derom, navnlig gennem udvekslinger under genopretnings- og resiliensdialogen, gennem rapportering i resultattavlen for genopretning og resiliens og gennem et særligt afsnit i den årlige rapport, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet.

(44)

De seneste geopolitiske begivenheder har i betydelig grad påvirket priserne på energi, fødevarer og byggematerialer og også forårsaget mangler i de globale forsyningskæder, ført til øget inflation og skabt nye udfordringer, herunder en risiko for energifattigdom og højere leveomkostninger. En reaktion på disse udfordringer kan være nødvendig. Denne udvikling kan have en direkte indvirkning på muligheden for at gennemføre foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne. I det omfang medlemsstaterne kan påvise, at en sådan udvikling gør det helt eller delvist umuligt at nå en bestemt milepæl eller et bestemt mål, kan sådanne situationer påberåbes som objektive omstændigheder i henhold til forordning (EU) 2021/241. I det omfang medlemsstaterne kan påvise, at opnåelsen af en bestemt milepæl eller opfyldelsen af et bestemt mål er i strid med opfyldelsen af REPowerEU-målene, kan sådanne situationer desuden også påberåbes som objektive omstændigheder i henhold til nævnte forordning. Desuden bør ingen anmodning om ændringer undergrave den overordnede gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanerne, herunder medlemsstaternes reform- og investeringsbestræbelser

(45)

Forordning (EU) 2021/241, (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(46)

For at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

Artikel 4, stk. 1, affattes således:

2)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

3)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

4)

Artikel 17, stk. 2, affattes således:

5)

I artikel 18, stk. 4, foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 19, stk. 3, foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 20, stk. 5, indsættes følgende litra:

8)

Følgende kapitel indsættes efter kapitel III:

» KAPITEL IIIa

REPowerEU

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1755 af 6. oktober 2021 om oprettelse af brexittilpasningsreserven (EUT L 357 af 8.10.2021, s. 1).« "

9)

Artikel 23, stk. 1, affattes således:

10)

Følgende artikel indsættes:

11)

I artikel 26, stk. 1, tilføjes følgende litra:

12)

Artikel 29, stk. 1, affattes således:

13)

Artikel 30, stk. 3, affattes således:

14)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

15)

Artikel 32, stk. 2, affattes således:

16)

Teksten i bilag I til denne forordning indsættes som bilag IVa.

17)

Bilag V ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.

1)

Artikel 22, stk. 3, litra g), nr. i), affattes således:

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).« "

2)

I artikel 24 tilføjes følgende stykke:

3)

Følgende artikel indsættes:

4)

Bilag V ændres i overensstemmelse med bilag III til denne forordning.

(1)

Den 6. juni 2019 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens vegne at deltage i forhandlingerne om en anden tillægsprotokol til Europarådets konvention om IT-kriminalitet (CETS nr. 185) (»konventionen om IT-kriminalitet«).

(2)

Anden tillægsprotokol til konventionen om IT-kriminalitet vedrørende forstærket samarbejde og videregivelse af elektronisk bevismateriale (»protokollen«) blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 17. november 2021 og forventes at blive åbnet for undertegnelse den 12. maj 2022.

(3)

Protokollens bestemmelser falder ind under et område, der i vid udstrækning er omfattet af fælles regler som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), herunder instrumenter, der letter retligt samarbejde i straffesager, sikrer minimumsstandarder for proceduremæssige rettigheder samt garantier for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

(4)

Kommissionen har også fremsat lovgivningsmæssige forslag til en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager samt et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager, hvorved der indføres bindende grænseoverskridende europæiske editions- og sikringskendelser, der rettes direkte til en repræsentant for en serviceudbyder i en anden medlemsstat.

(5)

Kommissionen har med sin deltagelse i forhandlingerne om protokollen sikret, at den er forenelig med de relevante fælles EU-regler.

(6)

En række forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser i forbindelse med protokollen er påkrævede for at kunne sikre protokollens forenelighed med EU-retten og -politikker. Andre er relevante for at kunne sikre en ensartet anvendelse af protokollen af EU-medlemsstater, der er parter i protokollen (»medlemsstatsparter«), i deres forhold til tredjelande, der er parter i protokollen (»tredjelandsparter«), samt for en effektiv anvendelse af protokollen.

(7)

De forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser, som medlemsstaterne får vejledning om i bilaget til denne afgørelse, berører ikke andre forbehold eller erklæringer, som de måtte ønske at fremsætte særskilt, hvor protokollen tillader det.

(8)

Medlemsstater, som ikke fremsatte forbehold, erklæringer, underretninger og meddelelser i overensstemmelse med bilaget til denne afgørelse på tidspunktet for undertegnelsen, bør gøre dette, når de deponerer deres ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument til protokollen.

(9)

I forlængelse af undertegnelsen og ratifikationen, accepten eller godkendelsen af protokollen bør medlemsstaterne desuden følge angivelserne i bilaget til denne afgørelse.

(10)

Protokollen foreskriver hurtige procedurer, der forbedrer den grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale og et højt beskyttelsesniveau. Dens ikrafttræden vil derfor bidrage til bekæmpelsen af cyberkriminalitet og andre former for kriminalitet på globalt plan ved at lette samarbejdet mellem medlemsstatsparter og tredjelandsparter sikre et højt beskyttelsesniveau for enkeltpersoner og bidrage til at løse lovkonflikter.

(11)

Protokollen indeholder passende garantier i overensstemmelse med kravene til internationale overførsler af personoplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (3). Dens ikrafttræden vil derfor bidrage til at fremme Unionens databeskyttelsesstandarder på globalt plan, lette datastrømmene mellem medlemsstatsparter og tredjelandsparter og sikre, at medlemsstatsparter overholder deres forpligtelser i henhold til Unionens databeskyttelsesregler.

(12)

Protokollens hurtige ikrafttræden vil desuden bekræfte, at konventionen om IT-kriminalitet er den vigtigste multilaterale ramme for bekæmpelse af cyberkriminalitet.

(13)

Unionen kan ikke ratificere protokollen, da kun stater kan være parter i den.

(14)

Medlemsstaterne bør derfor bemyndiges til at ratificere protokollen, idet de handler i fællesskab i Unionens interesse.

(15)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4) og afgav udtalelse den 21. januar 2022.

(16)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(17)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(18)

De autentiske udgaver af protokollen er den engelske og den franske udgave af teksten, der blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 17. november 2021 —

(1)

Kommissionen modtog den 30. december 2022 en anmodning om registrering af et forslag til europæisk borgerinitiativ med titlen »Sikring af en værdig modtagelse af migranter i Europa«.

(2)

Målene for initiativet beskrives af initiativtagergruppen som følger: »Behandlingen af migranter i Den Europæiske Union (EU) er alt for ofte ikke i overensstemmelse med principperne om menneskelig værdighed, som er en grundlæggende værdi i Unionen. Hovedårsagen er efter vores mening den fortsatte mangel på passende europæiske regler og den manglende solidaritet mellem medlemsstaterne. Da Unionen er »et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed med respekt for de grundlæggende rettigheder«, anmoder vi som europæiske borgere EU om at sikre en værdig modtagelse af migranter, så snart de kommer ind på området, i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der anerkendes for alle mennesker i EU's charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten. For at bidrage hertil opfordrer vi inden for rammerne af udviklingen af en fælles asylpolitik til vedtagelse af forordninger med henblik på at: 1) indføre en ny mekanisme til fordeling af asylansøgere i EU baseret på deres frie vilje og på effektiv solidaritet mellem medlemsstaterne (revision af Dublinforordningen) 2) gøre modtagelsesstandarder bindende i medlemsstaterne for så vidt angår fødevarer, sundhed, bolig, uddannelse og arbejde, som sikrer asylansøgere værdige levevilkår, der er sammenlignelige i hele Unionen.«

(3)

I et bilag findes der yderligere oplysninger om emnet, målene og baggrunden for det foreslåede europæiske borgerinitiativ. Initiativtagerne hævder, at der trods Kommissionens konstante ønske om at forbedre en dysfunktionel asyl- og migrationsordning stadig skal vedtages mange lovgivningsmæssige og politiske ændringer på både EU-plan og nationalt plan for at sikre en værdig behandling af alle migranter. For det første anmoder de Kommissionen om at indføre en ny mekanisme for fordelingen af asylansøgere i Unionen ved at revidere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (2) med henblik på at afbalancere fordelingen af modtagelsen af asylansøgere i EU under hensyntagen til asylansøgernes forhåbninger som et nyt kriterium og indføre en bindende solidaritetsflytningsmekanisme mellem medlemsstaterne for at korrigere uforholdsmæssigt store tildelinger. For det andet opfordrer de til vedtagelse af en forordning om modtagelsesforhold for asylansøgere i EU for at sikre dem en værdig levestandard og sammenlignelige levevilkår i hele Unionen, der kræver, at medlemsstaterne fuldt ud respekterer de grundlæggende rettigheder, sikrer, at de materielle modtagelsesforhold for asylansøgere overholder de operationelle standarder og indikatorer, der er udviklet af Det Europæiske Asyl- og Migrationskontor (EASO), garanterer barnets rettigheder, letter adgangen til beskæftigelse og sørger for nødmodtagelsesplaner.

(4)

Der er også indsendt et supplerende dokument med oplysninger om baggrunden for forslaget til borgerinitiativet.

(5)

Med hensyn til initiativets mål har Kommissionen beføjelse til at fremsætte et forslag til retsakt, der indfører en ny mekanisme for fordeling af asylansøgere og gør visse modtagelsesstandarder bindende i medlemsstaterne på grundlag af traktatens artikel 78, stk. 2.

(6)

Af disse grunde er det åbenbart, at ingen dele af initiativet falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne.

(7)

Denne konklusion berører ikke vurderingen af, om de konkrete materielle betingelser, der er nødvendige for, at Kommissionen kan handle, herunder overholdelsen af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet samt foreneligheden med de grundlæggende rettigheder, er opfyldt i dette tilfælde.

(8)

Initiativtagergruppen har i tilstrækkelig grad dokumenteret, at den opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2019/788, og har udpeget kontaktpersoner i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, første afsnit.

(9)

Initiativet er ikke åbenbart utilstedeligt, underbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union eller med de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(10)

Initiativet »Sikring af en værdig modtagelse af migranter i Europa« bør derfor registreres.

(11)

Den konklusion, at betingelserne for registreringen i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2019/788 er opfyldt, betyder dog ikke, at Kommissionen på nogen måde bekræfter den faktiske rigtighed af initiativets indhold, hvilket er initiativtagergruppens eget ansvar. Initiativet afspejler kun initiativtagergruppens holdning og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens holdning —

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 skal al udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger, som påkrævet i henhold til toldlovgivningen, foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker. Med henblik herpå og i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013 udarbejder Kommissionen fælles datakrav.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 952/2013 kan Kommissionen i særlige tilfælde vedtage afgørelser om at tillade en eller flere medlemsstater at fravige anvendelsen af elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger, hvis en sådan undtagelse er begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende i de medlemsstater, der anmoder om den, og undtagelsen gælder for en begrænset periode.

(3)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 (2) fastlægger arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (»arbejdsprogrammet«). Arbejdsprogrammet indeholder en liste over de elektroniske systemer, der skal udvikles, og datoerne for, hvornår disse systemer forventes sat drift. Programmet fastsætter bl.a. gennemførelsen og tidsintervallet for indførelsen af Importkontrolsystem 2 (»ICS2«) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 16, 46, 47 og 127 til 132 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(4)

Endvidere fastsætter artikel 278, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 952/2013 den frist, inden for hvilken andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker midlertidigt kan anvendes til at gennemføre bestemmelserne om summariske indpassageangivelser og risikoanalyse for varer, der føres ind i Unionens toldområde.

(5)

I overensstemmelse med arbejdsprogrammet skal medlemsstaterne fra den 1. marts 2023 være klar til at indføre det nationale indpassagesystem som en national komponent af version 2 af ICS2 med henblik på udveksling og lagring af indpassageangivelser fra økonomiske operatører for varer transporteret ad luftvejen, og de skal give økonomiske operatører mulighed for at tilslutte sig systemet inden for tidsintervallet for indførelse, som varer indtil den 2. oktober 2023, og — fra datoen for deres tilslutning — indgive summariske indpassageangivelser ved hjælp af dette system.

(6)

Der er imidlertid opstået tre store og delvis uforudsete omstændigheder, der alle har haft en betydelig indvirkning på medlemsstaternes ressourcer og skabt ekstra udfordringer: Covid-19-pandemien har forårsaget betydelige forsinkelser i IT-udviklingen i Østrig, Frankrig, Grækenland og Nederlandene. Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union og den deraf følgende stigning i antallet af toldangivelser har krævet en omfordeling af ressourcer og prioriteter i Frankrig og Nederlandene. De finansielle konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine for toldaktiviteterne i nabolande eller geografisk nære lande har forværret situationen yderligere og skabt behov for yderligere ressourcer i Østrig. Navnlig problemer med indkøb og udbud samt budget- og personalespørgsmål som følge af ovennævnte omstændigheder har påvirket medlemsstaternes evne til at overholde fristerne betydeligt som angivet af Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Sverige og Østrig.

(7)

Disse særlige omstændigheder har forårsaget betydelige forsinkelser i den igangværende IT-udvikling og forhindret visse medlemsstater i at færdiggøre udrulningen af IT-midler til den nationale indpassagesystemkomponent af version 2 af ICS2 inden den 1. marts 2023. Derfor anmodede Estland den 16. maj 2022, Nederlandene den 19. maj 2022, Rumænien den 25. maj 2022, Grækenland den 3. juni 2022, Frankrig den 7. juni 2022, Danmark den 23. september 2022, Østrig den 28. oktober 2022, Sverige den 15. december 2022, Belgien den 19. december 2022, Luxembourg den 22. december 2022, Kroatien den 23. december 2022 og Polen den 23. januar 2023 om at anvende andre midler til udveksling og lagring af oplysninger end elektroniske databehandlingsteknikker i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 952/2013.

(8)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, tredje afsnit, i ovennævnte forordning bør sådanne undtagelser hverken berøre udvekslingen af oplysninger mellem den medlemsstat, som undtagelsen er rettet til, og andre medlemsstater eller udvekslingen og lagringen af oplysninger i andre medlemsstater med henblik på anvendelse af toldlovgivningen. Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Kroatien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Sverige og Østrig skal derfor som led i processen for rapportering af fremskridt, jf. artikel 278a i forordning (EU) nr. 952/2013, give Kommissionen meddelelse om de fremskridt, der er gjort med hensyn til indførelsen af det nationale indpassagesystem i forbindelse med version 2 af ICS2 for så vidt angår varer transporteret ad luftvejen. Der skal sikres kommunikation og udveksling af oplysninger om national planlægning som beskrevet i artikel 4 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151.

(9)

Fordi ICS2-systemet har stor betydning i forbindelse med at fastlægge en integreret EU-tilgang til styrkelse af toldrisikostyring og sørge for sikkerhed og sikring forud for ankomst, samtidig med at den frie lovlige handel lettes, og grundet ICS2-systemets natur og kompleksitet har de ændringer, som er nødvendige for tilpasningen til kravene i EU-toldkodeksen, også konsekvenser for relaterede eller deraf afhængige IT-systemer. Undtagelsens varighed bør derfor begrænses til et absolut minimum. I lyset heraf og under hensyntagen til virkningerne af de ekstraordinære omstændigheder, der har forårsaget forsinkelser i den igangværende IT-udvikling i medlemsstaterne i forbindelse med version 2 af ICS2, og den aktuelle situation med hensyn til denne udvikling bør undtagelsen højst gælde til og med den 30. juni 2023 —