(1)

Den 14. juni 2017 indgav Dow Europe GmbH (»ansøgeren«) i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en ansøgning til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) om EU-godkendelse af en familie af biocidholdige produkter med betegnelsen »CMIT/MIT SOLVENT BASED« af produkttype 6, som beskrevet i bilag V til nævnte forordning, med henblik på konservering af flybrændstof, råolie og mellemdestillat, og fremlagde en skriftlig bekræftelse af, at Frankrigs kompetente myndighed var indforstået med at vurdere ansøgningen. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-NN032576-24 i registret over biocidholdige produkter. Den 16. april 2020 trak ansøgeren ansøgningen tilbage for så vidt angår anvendelsen af »CMIT/MIT SOLVENT BASED« i flybrændstoffer. Den 31. oktober 2020 overdrog ansøgeren ansøgningen til Nutrition & Biosciences Netherlands B.V.

(2)

Familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« omfatter produkter til konservering af afvandet råolie og raffinerede produkter (middeltunge og lette destillater), der indeholder 5-chlor-2-methylisothiazol-3(2H)-on og 2-methylisothiazol-3(2H)-on (»C(M)IT/MIT«) som aktivstoffet, der er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Den 28. august 2019 fremlagde den kompetente vurderingsmyndighed i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 vurderingsrapporten og konklusionerne af sin vurdering for agenturet.

(4)

Den 7. april 2020 fremlagde agenturet en udtalelse (2), herunder udkastet til resumé af egenskaber for den biocidholdige produktfamilie »CMIT/MIT SOLVENT BASED« og den endelige vurderingsrapport om familien af biocidholdige produkter for Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

I udtalelsen konkluderes det, at »CMIT/MIT SOLVENT BASED« er en »familie af biocidholdige produkter« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra s), i forordning (EU) nr. 528/2012, at der kan meddeles EU-godkendelse af produktfamilien i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 42, stk. 1, og at produktfamilien, forudsat at den er i overensstemmelse med udkastet til resuméet, opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 19, stk. 1 og 6. Udtalelsen indeholdt et mindretal, som det medlem, der var udpeget af Tyskland, gav udtryk for, og som konkluderede, at anvendelsen af »CMIT/MIT SOLVENT BASED« som konserveringsmiddel i brændstoffer er i strid med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning (10. forbundsbekendtgørelse om emissionskontrol §2, stk. 1 og 2), der forbyder, at brændstoffer til motorkøretøjer benyttet til vejfærdsel indeholder tilsætningsstoffer med chlor- eller bromforbindelser, og som forbyder markedsføring af tilsætningsstoffer, der indeholder chlor eller brom, da disse forbindelser forårsager dioxindannelse under brændstofforbrændingen.

(6)

Den 15. januar 2021 fremlagde agenturet udkastet til resumé for Kommissionen på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(7)

For at imødekomme betænkelighederne vedrørende dioxindannelse, der blev givet udtryk for i mindretallet i udtalelsen, anmodede Kommissionen den 24. juli 2020 agenturet om en udtalelse i henhold til artikel 75, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på at anslå mængden af dioxindannelse og det samlede bidrag til dioxinemissionerne som følge af anvendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« i brændstoffer, der anvendes til vej- og vandtransport. Kommissionen anmodede også agenturet om at præcisere risikoniveauet for miljøet og menneskers sundhed som følge af eksponering for dioxiner via miljøet som følge af anvendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED«.

(8)

Den 5. juli 2021 indgav agenturet den ønskede udtalelse til Kommissionen (3), hvori det konkluderede, at selv om de potentielle konsekvenser af anvendelsen af C(M)IT/MIT som konserveringsmiddel i olie og brændstof ikke kan overses, er det ikke muligt at drage konklusioner om omfanget af det potentielle bidrag fra anvendelsen af C(M)IT/MIT i brændstoffer med hensyn til dioxineksponering eller om de potentielle konsekvenser af chlortilsætningsstoffer såsom C(M)IT/MIT i brændstoffer for menneskers sundhed og for miljøet.

(9)

Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»Stockholmkonventionen«) (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (5) har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte (»POP'er«), herunder dioxiner. Kommissionen er af den opfattelse, at et afslag på EU-godkendelse af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« ikke vil føre til et betydeligt fald i dioxinemissionerne sammenlignet med meddelelsen af EU-godkendelse, eftersom det i øjeblikket er tilladt af medlemsstaterne at der markedsføres det samme eller lignende chlorholdige tilsætningsstoffer i henhold til overgangsforanstaltningerne i forordning (EU) nr. 528/2012, eller at de kan godkendes i nationale godkendelser, der er meddelt i henhold til forordning (EU) nr. 528/2012. Som følge af ambitionerne i den europæiske grønne pagt (6) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (7) (»den europæiske klimalov«) (8) for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 forventes den samlede mængde brændstof, der potentielt kan behandles med familien af biocidholdige produkter og forbrændes i motorer eller varmesystemer, desuden at falde betydeligt i de kommende årtier. Den mulige dioxindannelse i forbindelse med anvendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« vil derfor falde tilsvarende og dermed bidrage til at nå målene i Stockholmkonventionen og forordning (EU) 2019/1021.

(10)

Den 16. november 2021 indgav Danmark i henhold til artikel 44, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 en anmodning til Kommissionen om, at EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« ikke finder anvendelse på deres område, under henvisning til artikel 37, stk. 1, litra a) og c), i nævnte forordning, da tilstedeværelsen af halogenerede organiske forbindelser såsom C(M)IT/MIT i brændstof kan resultere i dioxindannelse under brændstofforbrænding, der findes alternativer til brændstofkonservering uden halogenerede organiske forbindelser, og konserveringsmidler til brændstoffer anvendes ikke af raffinaderier eller tankstationer i Danmark.

(11)

Den 12. december 2021 anmodede Tyskland Kommissionen om at tilpasse betingelserne for EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« på sit område i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 på grundlag af de grunde, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra a) og c), i nævnte forordning, således at den ikke tillades anvendt til konservering af brændstoffer til ikke-jernbanebundne motorkøretøjer benyttet til vejfærdsel, undtagen med henblik på forskning, udvikling eller analyse i overensstemmelse med national lovgivning som fastsat i den 10. føderale bekendtgørelse om emissionskontrol (9) i kombination med den tyske færdselslov (Straßenverkehrsgesetz) (10).

(12)

Den 15. juli 2022 indgav Belgien i henhold til artikel 44, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 en anmodning til Kommissionen om, at EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« ikke finder anvendelse på deres område, under henvisning til artikel 37, stk. 1, litra a) og c), i nævnte forordning, da det menes, at tilstedeværelsen af halogenerede organiske forbindelser såsom C(M)IT/MIT i brændstof kan resultere i dioxindannelse under brændstofforbrænding, at dannelsen af dioxiner bør reduceres og, hvor det er muligt, fuldstændig afskaffes i Belgien, og at der er tilgængelige alternativer til brændstofkonservering uden halogenerede forbindelser.

(13)

Kommissionen mener, at Tysklands anmodninger om at tilpasse betingelserne og Danmarks og Belgiens anmodninger om at undlade at anvende EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« på disse medlemsstaters områder i overensstemmelse med artikel 44, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 kan betragtes som berettiget af hensyn til beskyttelsen af miljøet og beskyttelsen af menneskers liv og sundhed i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a) og c), i nævnte forordning, da tilstedeværelsen af halogenerede organiske forbindelser, såsom C(M)IT/MIT, i brændstof kan resultere i dioxindannelse under brændstofforbrændingen.

(14)

Familien af biocidholdige produkter »CMIT/MIT SOLVENT BASED« bør derfor ikke godkendes til anvendelse i Danmark og Belgien og bør ikke anvendes i Tyskland til konservering af brændstoffer til ikke-jernbanebundne motorkøretøjer benyttet til vejfærdsel, undtagen til forskning, udvikling eller analyse.

(15)

Kommissionen er derfor enig i agenturets udtalelse og finder det hensigtsmæssigt at meddele EU-godkendelse af »CMIT/MIT SOLVENT BASED« med de justeringer for Tyskland, Danmark og Belgien, der er anmodet om i henhold til artikel 44, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Den praktiske gennemførelse af forordning (EU) nr. 952/2013 (kodeksen) i kombination med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2) har vist, at der er behov for visse ændringer af gennemførelsesforordningen for at bedre at skræddersy den til de økonomiske operatørers og toldmyndighedernes behov og for at tage hensyn til udviklingen med hensyn til den kommende indførelse af version 2 og 3 af systemet til importkontrol (ICS2).

(2)

Artikel 36 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 indeholder bestemmelser om anvendelse af toldrisikoforvaltningssystemet til udveksling af risikorelaterede oplysninger mellem medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen og mellem toldmyndighederne indbyrdes og om lagring af sådanne oplysninger. Efter indførelsen af sikkerheds- og sikringsanalysen i ICS2 er det nødvendigt at ændre artiklen for også at gøre det muligt for medlemsstaterne og Kommissionen at udveksle specifikke oplysninger, der er nødvendige med henblik på risikoanalyse vedrørende sikkerhed og sikring forud for ankomst, ved hjælp af ICS2.

(3)

I artikel 184 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 fastsættes en forpligtelse for andre personer end transportøren til at indgive oplysninger til den summariske indpassageangivelse til toldmyndighederne. Fra den dato, der er fastsat i del II i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 (3) med henblik på indførelse af version 2 af ICS2, bliver indgivelse af summariske indpassageangivelser via ICS2-systemet for varer, der indføres i Unionens toldområde ad luftvejen, obligatorisk. Det er derfor nødvendigt at forpligte transportøren til at underrette toldmyndighederne, når en tredjelandspostvirksomhed ikke giver vedkommende de oplysninger, der kræves til den summariske indpassageangivelse.

(4)

Desuden bliver det fra den dato, der er fastsat i del II i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 med henblik på indførelse af version 3 af ICS2, obligatorisk at indgive summariske indpassageangivelser via ICS2-systemet for varer, der indføres i Unionens toldområde med jernbane. Det er derfor nødvendigt at forpligte transportøren til at underrette toldmyndighederne, hvis en person, der udsteder et fragtbrev for varer, der føres ind i Unionens toldområde med jernbane, ikke giver transportøren de oplysninger, der er nødvendige for den summariske indpassageangivelse, og at forpligte den person, der udsteder fragtbrevet, til at underrette de øvrige parter i transportkontrakten om dette fragtbrev. Artikel 184 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres.

(5)

Det er nødvendigt at tilpasse bilag 32-01, 32-02 og 32-03 og del II, kapitel VI og VII, i bilag 72-04 til gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure (4) for at tage hensyn til Ukraines tiltræden af nævnte konvention i overensstemmelse med afgørelse nr. 3/2022 truffet af Den Blandede Kommission EU-CTC (5). For at opbruge det eksisterende lager af kautionserklæringsformularer bør de modeller, der er fastlagt i bilag 32-01, 32-02 og 32-03, og som er gyldige dagen før denne forordnings ikrafttræden, dog fortsat kunne anvendes indtil den 1. april 2024 med de nødvendige geografiske tilpasninger i punkt 1 i disse bilag og angivelsen af navn og processuel bopæl på den procesfuldmægtige i Ukraine i punkt 4 i disse bilag.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I aftalens præambel anerkendes parternes ønske om at fremskynde reform- og tilnærmelsesprocessen i Ukraine og dermed bidrage til gradvis økonomisk integration og udbygning af den politiske associering samt til opnåelse af økonomisk integration gennem omfattende lovgivningsmæssig tilnærmelse.

(3)

Aftalens artikel 1, stk. 2, litra d), henviser til målet om at støtte Ukraines bestræbelser på at fuldføre omstillingen til en fungerende markedsøkonomi ved hjælp af bl.a. en gradvis tilnærmelse af sin lovgivning til Unionens.

(4)

I henhold til aftalens artikel 459, stk. 1, skal parterne gennemføre bistanden i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning og samarbejde om beskyttelse af EU's og Ukraines finansielle interesser, jf. aftalens bilag XLIII. Parterne skal træffe effektive foranstaltninger med henblik på at forebygge og bekæmpe svig, korruption og anden ulovlig virksomhed, bl.a. gennem gensidig administrativ bistand og gensidig retshjælp på de områder, der er omfattet af aftalen.

(5)

I henhold til aftalens artikel 459, stk. 2, skal Ukraine desuden gradvist tilnærme sin lovgivning i overensstemmelse med aftalens bilag XLIV.

(6)

Aftalens artikel 474 fastsætter en generel forpligtelse for Ukraine til at foretage en gradvis tilnærmelse af sin lovgivning til EU-retten på grundlag af de forpligtelser, der bl.a. er fastlagt i aftalens afsnit VI. Forpligtelserne vedrørende gradvis tilnærmelse af ukrainsk lovgivning til EU-retten fastlagt i aftalens afsnit VI omfatter bl.a. beskyttelse af EU's og Ukraines finansielle interesser i forbindelse med finansiel bistand, der ydes gennem EU's relevante finansieringsmekanismer og -instrumenter, med henblik på at opfylde de i aftalen fastsatte mål under hensyntagen til Ukraines behov, sektorkapacitet og reformfremskridt.

(7)

I henhold til aftalens artikel 463, stk. 1 og 3, har Associeringsrådet beføjelse til at træffe afgørelser med henblik på virkeliggørelsen af målene i aftalen. Det kan navnlig ajourføre eller ændre bilagene til aftalen under hensyntagen til udviklingen i EU-retten og i de gældende standarder, der er fastsat i internationale instrumenter, og som parterne anser for at være relevante.

(8)

Siden afslutningen af forhandlingerne om aftalen er gældende EU-ret om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser, hvis bestemmelser er indarbejdet i aftalens bilag XLIV, blevet erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (2), og Ukraines forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af aftalen er således også blevet ændret. Disse ændringer af EU-retten bør afspejles i aftalens bilag XLIV, som derfor bør ændres.

(9)

Associeringsrådet skal derfor ændre aftalens bilag XLIV og tilpasse gennemførelsesfristen af de bestemmelser, der henvises til i nævnte bilag, for at tage hensyn til de nye ændringer af EU-retten.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet til ændringen af aftalens bilag XLIV —

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1005/2008 (»IUU-forordningen«) fastsættes en EU-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(2)

I kapitel VI i IUU-forordningen fastlægges proceduren for identifikation af ikkesamarbejdende tredjelande, foranstaltninger over for sådanne lande, opstilling af en liste over sådanne lande, fjernelse fra listen, offentliggørelse af nævnte liste samt hasteforanstaltninger.

(3)

Den 24. marts 2014 vedtog Rådet gennemførelsesafgørelse 2014/170/EU (2) om en liste over ikke-samarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse af IUU-fiskeri i henhold til forordning (EF) nr. 1005/2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

(4)

I overensstemmelse med artikel 32 i IUU-forordningen meddelte Kommissionen Republikken Cameroun (»Cameroun«) ved afgørelse af 17. februar 2021 (3) (»afgørelsen af 17. februar 2021«), at det efter Kommissionens opfattelse muligvis kan identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland.

(5)

I afgørelsen af 17. februar 2021 gjorde Kommissionen rede for de vigtigste kendsgerninger og overvejelser, der ligger bag en sådan identifikation.

(6)

Afgørelsen af 17. februar 2021 blev meddelt Cameroun sammen med et brev, hvori Cameroun opfordredes til i tæt samarbejde med Kommissionen at udarbejde en handlingsplan for at for at rette op på de konstaterede mangler i henhold til IUU-forordningen.

(7)

Ved afgørelsen af 17. februar 2021 indledte Kommissionen en dialogproces med Cameroun.

(8)

Kommissionen opfordrede navnlig Cameroun til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre foranstaltningerne i den af Kommissionen foreslåede handlingsplan og til at vurdere gennemførelsen af disse.

(9)

Cameroun fik mulighed for at svare på de i afgørelsen af 17. februar 2021 omhandlede forhold samt på andre relevante oplysninger fra Kommissionen og at fremlægge bevismateriale til at modbevise eller supplere de oplysninger, der var anført i nævnte afgørelse. Cameroun blev forsikret om retten til at anmode om eller forelægge yderligere oplysninger.

(10)

Kommissionen er fortsat med at indhente og efterprøve alle relevante oplysninger. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som Cameroun fremsatte i forlængelse af afgørelsen af 17. februar 2021, blev vurderet og taget i betragtning, og der blev afholdt et virtuelt møde mellem Cameroun og Kommissionen for at drøfte relevante punkter. Kommissionen underrettede Cameroun, enten mundtligt eller skriftligt, om sineovervejelser.

(11)

På baggrund af de indsamlede oplysninger fandt Kommissionen, at Cameroun ikke i tilstrækkelig grad havde afhjulpet de forhold og mangler, som var beskrevet fastsat i afgørelsen af 17. februar 2021. Desuden konkluderede Kommissionen, at de foranstaltninger, der var foreslået i handlingsplanen, ikke var blevet gennemført fuldt ud.

(12)

Som konsekvens heraf vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse af 5. januar 2023, hvorved Cameroun identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, hvad angår bekæmpelse af IUU-fiskeri (»gennemførelsesafgørelsen af 5. januar 2023«).

(13)

Baseret på de undersøgelser og den dialogproces, som Kommissionen har gennemført, herunder den udvekslede korrespondance og de afholdte møder, og de bagvedliggende årsager til afgørelsen af 17. februar 2021 og gennemførelsesafgørelsen af 5. januar 2023, er det passende at opføre Cameroun på listen over ikkesamarbejdende tredjelande med hensyn til bekæmpelse af IUU-fiskeri.

(14)

Kommissionen analyserede i afgørelsen af 17. februar 2021 Camerouns forpligtelser og vurderede landets overholdelse af de folkeretlige forpligtelser, det har som flag-, havne-, kyst- eller afsætningsstat. Med henblik på denne undersøgelse tog Kommissionen højde for kriterierne i IUU-forordningens artikel 31, stk. 4-7.

(15)

Kommissionen gennemgik Camerouns overholdelse i overensstemmelse med konklusionerne i afgørelsen af 17. februar 2021 og under hensyntagen til de relevante oplysninger, som Cameroun havde fremlagt, den foreslåede handlingsplan samt de foranstaltninger, der var truffet for at rette op på situationen.

(16)

De vigtigste mangler, som Kommissionen påpegede, handlede om flere tilfælde af manglende gennemførelse af forpligtelserne i henhold til folkeretten, navnlig i forbindelse med vedtagelsen af en passende og ajourført rammelovgivning, manglen på tydelige og gennemsigtige registrerings- og licensprocedurer og manglen på effektiv og passende overvågning af fiskerfartøjer. De påpegede mangler vedrørte mere generelt de betingelser, der er fastsat for registrering af fiskerfartøjer og kontrollen med dem i henhold til folkeretten. Der blev desuden konstateret manglende overensstemmelse mellem de relevante organers henstillinger og beslutninger, såsom De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) internationale handlingsplan om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IPOA-IUU) og FAO's frivillige retningslinjer for flagstatspræstationer. Oplysningerne om manglende sammenhæng mellem ikkebindende henstillinger og beslutninger blev dog kun betragtet som supplerende dokumentation og ikke som grundlag for identifikationen.

(17)

I gennemførelsesafgørelsen af 5. januar 2023 identificerede Kommissionen derfor Cameroun som et ikkesamarbejdende tredjeland i henhold til IUU-forordningen.

(18)

Under henvisning til Camerouns mulige begrænsninger som udviklingsland bemærkes det, at Camerouns udviklingsstatus og overordnede præstation med hensyn til fiskeri ikke er påvirket af landets generelle udviklingsniveau.

(19)

I betragtning af afgørelsen af 17. februar 2021, gennemførelsesafgørelsen af 5. januar 2023 og Kommissionens dialogproces med Cameroun og udfaldet heraf konkluderes det, at de foranstaltninger, som Cameroun har truffet på baggrund af sine forpligtelser som flagstat, ikke er tilstrækkelige til at opfylde bestemmelserne i artikel 91, 92, 94, 117 og 118 i De Forenede Nationers havretskonvention.

(20)

Cameroun har derfor ikke opfyldt sine folkeretlige forpligtelser som flagstat til at forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri.

(21)

I betragtning af de konklusioner, der er draget om Cameroun, og i overensstemmelse med artikel 33 i IUU-forordningen, bør landet tilføjes til listen over ikkesamarbejdende tredjelande, der er opstillet ved gennemførelsesafgørelse 2014/170/EU. Nævnte afgørelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(22)

Opførelsen af Cameroun på listen over ikkesamarbejdende lande, hvad angår bekæmpelse af IUU-fiskeri, indebærer anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 38 i IUU-forordningen. Ifølge artikel 38, stk. 1, i IUU-forordningen er import af fiskevarer fanget af fiskerfartøjer, der fører ikkesamarbejdende tredjelandes flag, forbudt. I Camerouns tilfælde bør dette forbud omfatte alle bestande og arter defineret i artikel 2, nr. 8), i IUU-forordningen, eftersom den manglende vedtagelse af passende foranstaltninger over for IUU-fiskeri, der har ført til, at Cameroun identificeres som et ikkesamarbejdende tredjeland, ikke er begrænset til en bestemt bestand eller art.

(23)

Det bemærkes, at IUU-fiskeri nedfisker bl.a. fiskebestandene, ødelægger marine levesteder, underminerer bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af havets ressourcer, fordrejer konkurrencen, sætter fødevaresikkerheden på spil, stiller ærlige fiskere urimeligt dårligt i konkurrencen og svækker kystsamfundene. På baggrund af omfanget af de problemer, som IUU-fiskeri medfører, er det nødvendigt, at Unionen hurtigt gennemfører foranstaltningerne over for Cameroun som et ikkesamarbejdende tredjeland. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(24)

I fald Cameroun godtgør, at den situation, der berettigede, at landet blev opført på listen, er blevet afhjulpet, skal Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen fjerne Cameroun fra listen over ikkesamarbejdende tredjelande i overensstemmelse med IUU-forordningens artikel 34, stk. 1. I en sådan afgørelse om fjernelse fra listen bør der også tages hensyn til, om Cameroun har vedtaget konkrete foranstaltninger til varig forbedring af situationen —

1.

2.

1.

2.