ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
65. årgang |
Indhold |
|
I Lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
DIREKTIVER |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 af 14. december 2022 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (kodifikation) ( 1 ) |
|
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
|
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2568 af 21. december 2022 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest ( 1 ) |
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
* |
||
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2570 af 24. november 2022 om ikke at godkende sølvnitrat som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2560
af 14. december 2022
om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114 og 207,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Et stærkt, åbent og konkurrencepræget indre marked giver både europæiske og udenlandske virksomheder mulighed for at konkurrere på grundlag af kvalifikationer. Unionen nyder godt af en veludviklet og effektiv ordning for statsstøttekontrol, der har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Denne ordning for statsstøttekontrol forhindrer medlemsstaterne i at yde statsstøtte, der uretmæssigt fordrejer konkurrencen i det indre marked. |
(2) |
Samtidig kan både private virksomheder og offentlige virksomheder, som direkte eller indirekte kontrolleres af en stat, modtage subsidier fra tredjelande, som derefter anvendes til f.eks. at finansiere økonomiske aktiviteter i det indre marked inden for en hvilken som helst økonomisk sektor såsom deltagelse i offentlige udbudsprocedurer eller erhvervelse af virksomheder, herunder virksomheder med strategiske aktiver såsom kritisk infrastruktur og innovative teknologier. Sådanne udenlandske subsidier er i øjeblikket ikke omfattet af Unionens statsstøtteregler. |
(3) |
Denne forordning omfatter alle økonomiske sektorer, herunder sektorer af strategisk interesse for Unionen og kritiske infrastrukturer som dem, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (3). |
(4) |
Udenlandske subsidier kan fordreje konkurrencen i det indre marked og underminere de lige konkurrencevilkår for forskellige økonomiske aktiviteter i Unionen. Dette kan navnlig forekomme i forbindelse med fusioner, der medfører en ændring i kontrollen over EU-virksomheder, eller hvor sådanne fusioner helt eller delvist finansieres gennem udenlandske subsidier, eller hvis økonomiske aktører, der modtager udenlandske subsidier, tildeles kontrakter i Unionen. |
(5) |
Ingen af de eksisterende EU-instrumenter håndterer fordrejninger som følge af udenlandske subsidier. Handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter gør det muligt for Kommissionen at gribe ind, når subsidierede varer importeres til Unionen, men ikke når udenlandske subsidier tager form af subsidierede investeringer eller i forbindelse med tjenesteydelser og finansielle strømme. I henhold til WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger har Unionen mulighed for at indlede en mellemstatslig tvistbilæggelse mod visse udenlandske subsidier, der ydes af WTO-medlemmer, og som er begrænset til varer. |
(6) |
Det er derfor nødvendigt at supplere de eksisterende EU-instrumenter med et nyt værktøj, der effektivt kan håndtere fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Det nye værktøj supplerer navnlig Unionens statsstøtteregler, der håndterer fordrejninger i det indre marked som følge af statsstøtte. |
(7) |
Det er vigtigt, at der fastsættes regler og procedurer for undersøgelse af udenlandske subsidier, der faktisk eller potentielt fordrejer konkurrencen i det indre marked, og at sådanne markedsfordrejninger afhjælpes i det relevante omfang. Udenlandske subsidier kan fordreje konkurrencen i det indre marked, hvis en virksomhed, der modtager dem, udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. Korrekt anvendelse og håndhævelse af denne forordning skal bidrage til det indre markeds modstandsdygtighed over for fordrejninger som følge af udenlandske subsidier og dermed bidrage til Unionens åbne strategiske autonomi. Denne forordning fastsætter derfor regler for alle virksomheder, herunder offentlige virksomheder, som direkte eller indirekte kontrolleres af en stat, som udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. Der skal lægges særlig vægt på, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV'er) påvirkes af denne forordning, i betragtning af betydningen af deres økonomiske aktiviteter og deres bidrag til opfyldelsen af Unionens centrale politiske mål. |
(8) |
For at sikre lige konkurrencevilkår i hele det indre marked og en konsekvent anvendelse af denne forordning er Kommissionen den eneste myndighed med kompetence til at anvende den. Kommissionen bør have beføjelse til på eget initiativ at undersøge alle udenlandske subsidier i det omfang, det falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, på grundlag af oplysninger fra alle tilgængelige kilder. For at sikre effektiv kontrol specifikt hvad angår store fusioner (fusioner og overtagelser) og offentlige udbudsprocedurer, der overstiger visse tærskler, bør Kommissionen have beføjelse til at undersøge udenlandske subsidier på grundlag af en forudgående anmeldelse fra virksomheden til Kommissionen. |
(9) |
Denne forordning bør anvendes og fortolkes i lyset af relevant EU-lovgivning, herunder vedrørende statsstøtte, fusioner og offentlige udbud. |
(10) |
Gennemførelsen af denne forordning berører ikke den enkelte medlemsstats ret til at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser i overensstemmelse med artikel 346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(11) |
Udenlandske subsidier bør i forbindelse med denne forordning forstås som et finansielt bidrag, der er ydet direkte eller indirekte af et tredjeland, som medfører en fordel og som er begrænset til én eller flere virksomheder eller industrier. Disse betingelser er kumulative. |
(12) |
Et finansielt bidrag kan være ydet gennem offentlige eller private enheder. Hvorvidt en offentlig enhed har ydet et finansielt bidrag, bør fastslås fra sag til sag under behørig hensyntagen til faktorer såsom den pågældende enheds karakteristika samt de gældende retlige og økonomiske forhold i det tredjeland, hvor enheden opererer, herunder regeringens rolle i det pågældende lands økonomi. Finansielle bidrag kan også være ydet gennem en privat enhed, hvis denne private enheds aktiviteter kan tilskrives tredjelandet. Begrebet finansielt bidrag omfatter en bred vifte af støtteforanstaltninger, som ikke er begrænset til pengeoverførsler, f.eks. tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder til en virksomhed uden et passende vederlagsbeløb i overensstemmelse med normale markedsvilkår. |
(13) |
Et finansielt bidrag bør medføre en fordel for en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Et finansielt bidrag bør anses for at medføre en fordel for en virksomhed, hvis den ikke kunne være opnået på normale markedsvilkår. Hvorvidt der foreligger en fordel, bør fastslås på grundlag af sammenlignelige referencer såsom private investorers investeringspraksis, de gældende finansieringssatser på markedet, en sammenlignelig beskatning eller det passende vederlagsbeløb for en bestemt vare eller tjenesteydelse. Hvis der ikke findes umiddelbart tilsvarende referencer, er det muligt at tilpasse eksisterende referencer eller fastsætte alternative referencer på grundlag af alment anerkendte vurderingsmetoder. Forholdet mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder kan for eksempel medføre fordele, hvis et sådant forhold, og navnlig finansiering fra de offentlige myndigheder til offentlige virksomheder, ikke er i overensstemmelse med normale markedsvilkår. Levering eller køb af varer eller tjenesteydelser efter en konkurrencedygtig, gennemsigtig og ikkediskriminerende udbudsprocedure formodes at være i overensstemmelse med normale markedsvilkår. Et finansielt bidrag til en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, bør ikke anses for at medføre en fordel, hvis referencevurderingen viser, at virksomheden ville have opnået denne fordel under normale markedsvilkår. Transfer pricing i forbindelse med udveksling af varer og tjenesteydelser inden for en virksomhed kan medføre en fordel, hvis denne transfer pricing ikke sker på normale markedsvilkår. Den fordel, som et finansielt bidrag medfører, kan videregives til en virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet i Unionen. |
(14) |
Fordelen bør tillægges én eller flere virksomheder eller industrier. De særlige omstændigheder ved de udenlandske subsidier kan fastslås retligt eller faktisk. |
(15) |
Udenlandske subsidier bør betragtes som ydet fra det øjeblik, hvor modtageren opnår ret til at modtage dem. Faktisk udbetaling af de udenlandske subsidier er ikke en forudsætning for, at udenlandske subsidier omfattes af denne forordnings anvendelsesområde. |
(16) |
Hvis et finansielt bidrag udelukkende ydes til en virksomheds ikkeøkonomiske aktiviteter, er der ikke tale om udenlandske subsidier. Hvis et finansielt bidrag til en ikkeøkonomisk aktivitet anvendes til at krydssubsidiere virksomhedens økonomiske aktiviteter, kan det dog udgøre udenlandske subsidier, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Hvis en virksomhed anvender finansielle bidrag, eksempelvis i form af særlige eller eksklusive rettigheder, eller finansielle bidrag, der modtages som kompensation for en byrde pålagt af offentlige myndigheder, til at krydssubsidiere andre aktiviteter, kan krydssubsidiering være tegn på, at de særlige eller eksklusive rettigheder gives uden et passende vederlagsbeløb, eller at der overkompenseres for byrden, der dermed udgør udenlandske subsidier. |
(17) |
Når først det er fastslået, at der forekommer udenlandske subsidier, bør Kommissionen fra sag til sag vurdere, om disse fordrejer konkurrencen i det indre marked. I modsætning til statsstøtte ydet af en medlemsstat er udenlandske subsidier ikke generelt forbudt. |
(18) |
Det er muligt, at manglen på gennemsigtighed omkring udenlandske subsidier og kompleksiteten i den kommercielle virkelighed gør det vanskeligt entydigt at identificere eller bestemme omfanget af bestemte udenlandske subsidiers indvirkning på det indre marked. For at bestemme denne indvirkning forekommer det derfor nødvendigt at anvende et ikkeudtømmende sæt indikatorer. Ved vurderingen af, i hvilket omfang udenlandske subsidier kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling og når disse udenlandske subsidier derved faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked, kan Kommissionen tage hensyn til visse indikatorer, herunder de udenlandske subsidiers størrelse og karakter, formålet med og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anvendelsen heraf i det indre marked. |
(19) |
Når Kommissionen anvender disse indikatorer for at fastslå, at der foreligger en fordrejning i det indre marked, kan den tage hensyn til forskellige faktorer såsom de udenlandske subsidiers størrelse i absolutte tal eller i forhold til markedets størrelse eller investeringens værdi. For eksempel vil en fusion, hvor udenlandske subsidier udgør en væsentlig del af målvirksomhedens købspris, sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Tilsvarende vil udenlandske subsidier, der udgør en væsentlig del af den anslåede værdi af en kontrakt, der skal tildeles inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure, sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Hvis udenlandske subsidier ydes til driftsomkostninger, vil de med større sandsynlighed skabe fordrejninger, end hvis de ydes til investeringsomkostninger. Det kan anses for mindre sandsynligt, at udenlandske subsidier ydet til SMV'er er konkurrencefordrejende, end i tilfælde af udenlandske subsidier ydet til store virksomheder. Desuden bør der tages hensyn til markedets karakteristika, navnlig konkurrencevilkårene på markedet, såsom hindringer for markedsadgang. Udenlandske subsidier på markeder, som er kendetegnet ved overkapacitet, eller som fører til overkapacitet ved at opretholde ikkeøkonomiske aktiver eller tilskynde til investeringer i kapacitetsudvidelser, som ellers ikke ville være blevet gennemført, vil sandsynligvis være konkurrencefordrejende. Det er mindre sandsynligt, at udenlandske subsidier ydet til en modtager med et lavt aktivitetsniveau inden for det indre marked, f.eks. målt i forhold til den opnåede omsætning i Unionen, er konkurrencefordrejende, end i tilfælde af udenlandske subsidier, der ydes til en modtager med et væsentligt højere aktivitetsniveau i det indre marked. Det bør som hovedregel anses for usandsynligt, at udenlandske subsidier på 4 mio. EUR eller derunder i en sammenhængende periode på tre år vil fordreje det indre marked i denne forordnings forstand. Udenlandske subsidier til en enkelt virksomhed, der ikke overstiger de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (4) pr. tredjeland i en sammenhængende periode på tre år, bør anses for ikke at fordreje det indre marked i denne forordnings forstand. |
(20) |
Ligesom bestemte former for statsstøtte vil bestemte kategorier af udenlandske subsidier såsom ubegrænsede garantier, nemlig garantier uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed, sandsynligvis også fordreje konkurrencen i det indre marked på grund af deres karakter. Det samme gælder for et uberettiget fordelagtigt tilbud, hvis fordelagtige karakter, såsom dets pris, ikke kan begrundes med andre faktorer. Subsidier i form af eksportfinansiering kan desuden, medmindre de ydes i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter, vække særlig bekymring på grund af deres konkurrencefordrejende virkning. Da de pågældende kategorier af udenlandske subsidier med størst sandsynlighed fordrejer konkurrencen i det indre marked, er det ikke nødvendigt, at Kommissionen foretager en detaljeret vurdering baseret på indikatorer. En virksomhed har under alle omstændigheder mulighed for at påvise, at de pågældende udenlandske subsidier ikke vil fordreje konkurrencen i det indre marked under de konkrete omstændigheder i den pågældende sag. |
(21) |
Medlemsstaterne og alle fysiske eller juridiske personer kan forelægge oplysninger om udenlandske subsidiers positive virkninger, som Kommissionen bør tage behørigt hensyn til, når den foretager sin afvejningstest. Kommissionen bør tage de udenlandske subsidiers positive virkninger i betragtning på grundlag af de beviser for sådanne positive virkninger, der er blevet fremlagt i undersøgelsens løb. De positive virkninger bør vedrøre den pågældende subsidierede økonomiske aktivitets udvikling i det indre marked. Der bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tages hensyn til andre positive virkninger for at undgå, at afvejningen giver anledning til uberettiget forskelsbehandling. Kommissionen bør også undersøge bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens. Disse politiske mål kan navnlig omfatte et højt niveau for miljøbeskyttelse og sociale standarder samt fremme af forskning og udvikling. Kommissionen bør veje disse positive virkninger op imod de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning i det indre marked. I forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør Kommissionen tage hensyn til tilgængeligheden af alternative leverandører af de pågældende varer og tjenesteydelser. Afvejningen kan føre til den konklusion, at der ikke pålægges afhjælpende foranstaltninger, hvis de udenlandske subsidiers positive virkninger opvejer deres negative virkninger. For så vidt angår de kategorier af udenlandske subsidier, der anses for med størst sandsynlighed at ville fordreje det indre marked, er det mindre sandsynligt, at de positive virkninger opvejer de negative virkninger. Hvis de negative virkninger er fremherskende, kan afvejningstesten bidrage til af fastlægge tilsagnenes eller de afhjælpende foranstaltningers passende karakter og passende niveau. Da afvejningstesten tager de positive virkninger af udenlandske subsidier i betragtning, bør anvendelsen af en sådan afvejningstest under alle omstændigheder ikke føre til et dårligere resultat for virksomheden, end hvis afvejningstesten ikke var blevet foretaget. Når Kommissionen foretager en afvejningstest, bør den gøre rede for sin begrundelse i den afgørelse, der afslutter en tilbundsgående undersøgelse. |
(22) |
Når Kommissionen undersøger udenlandske subsidier på eget initiativ, bør den have beføjelse til at pålægge en virksomhed afhjælpende foranstaltninger for at afhjælpe enhver fordrejning som følge af udenlandske subsidier i det indre marked. Disse afhjælpende foranstaltninger bør omfatte strukturelle og ikkestrukturelle foranstaltninger og tilbagebetaling af de udenlandske subsidier og bør være egnede til at afhjælpe den pågældende fordrejning og stå i et rimeligt forhold til målet. Når Kommissionen overvejer alternative afhjælpende foranstaltninger, som hver især fuldt ud og effektivt kan afhjælpe fordrejningerne, bør Kommissionen vælge den foranstaltning, der er mindst byrdefuld for den virksomhed, der undersøges. |
(23) |
Den virksomhed, der undersøges, bør have mulighed for at afgive tilsagn om afhjælpning af fordrejningen som følge af de udenlandske subsidier. Hvis Kommissionen finder, at de afgivne tilsagn fuldt ud og effektivt afhjælper fordrejningen, kan den acceptere dem og gøre dem bindende ved afgørelse. I så fald bør Kommissionen ikke pålægge afhjælpende foranstaltninger. |
(24) |
Den virksomhed, der undersøges, kan tilbyde at tilbagebetale subsidierne med passende rentetillæg. Kommissionen bør acceptere en tilbagebetaling, der afgives som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen fuldt ud afhjælper fordrejningen, gennemføres på en gennemsigtig og kontrollerbar måde og er effektiv i praksis, samtidig med at der tages højde for risikoen for omgåelse af denne forordnings mål. |
(25) |
Medmindre den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, der fuldt ud og effektivt afhjælper den konstaterede fordrejning, bør Kommissionen have beføjelse til at forbyde en fusion eller tildelingen af en kontrakt, inden den finder sted. Hvis fusionen allerede er gennemført, navnlig i tilfælde uden pligt til forudgående anmeldelse, idet anmeldelsestærsklerne ikke blev nået, kan fordrejningen ikke desto mindre være så betydelig, at den ikke kan afhjælpes ved adfærdsregulerende eller strukturelle foranstaltninger eller ved tilbagebetaling af subsidierne. I de tilfælde bør Kommissionen kunne beslutte at afhjælpe fordrejningen ved at pålægge virksomheden at opløse fusionen. |
(26) |
Den virksomhed, der undersøges, kan tilbyde, eller Kommissionen kan, hvor det står i et rimeligt forhold til målet og er nødvendigt, kræve, at de pågældende virksomheder, der undersøges, underretter Kommissionen om deres deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i Unionen i et passende tidsrum. Indgivelsen af sådanne oplysninger eller Kommissionens svar eller manglende svar kan ikke give anledning til berettigede forventninger hos virksomheden om, at Kommissionen ikke senere vil indlede en undersøgelse af eventuelle udenlandske subsidier til den virksomhed, der deltager i fusionen eller den offentlige udbudsprocedure. |
(27) |
Kommissionen bør have beføjelse til på eget initiativ at undersøge alle oplysninger om udenlandske subsidier. Medlemsstaterne og enhver fysisk eller juridisk person eller sammenslutning bør kunne forelægge Kommissionen oplysninger om påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Kommissionen kan oprette et kontaktpunkt for at lette fortrolig forelæggelse af sådanne oplysninger. Når medlemsstaterne forelægger Kommissionen relevante oplysninger om påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, bør Kommissionen sikre, at disse medlemsstater modtager et svar. For at undersøge eventuelle udenlandske subsidier og om de fordrejer det indre marked, og afhjælpe sådanne fordrejninger fastlægger denne forordning en procedure bestående af to trin, nemlig en indledende og en tilbundsgående undersøgelse. En virksomhed, der er omfattet af et af disse to trin, bør betragtes som en virksomhed, der undersøges. |
(28) |
Kommissionen bør tillægges hensigtsmæssige undersøgelsesbeføjelser til at indsamle alle nødvendige oplysninger. Den bør derfor under hele proceduren have beføjelse til at anmode om oplysninger fra enhver virksomhed eller virksomhedssammenslutning. Desuden bør Kommissionen have beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder for manglende rettidig afgivelse af de anmodede oplysninger eller for afgivelse af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger. Kommissionen bør også kunne rette spørgsmål til medlemsstaterne eller tredjelande. Endvidere bør Kommissionen have beføjelse til at aflægge undersøgelsesbesøg i en virksomheds eller en virksomhedssammenslutnings lokaler, der er beliggende i Unionen eller, hvis det pågældende tredjeland er blevet underrettet officielt og ikke har gjort indsigelse, i virksomhedens lokaler i tredjelandet. For at sikre en effektiv kontrolundersøgelse bør Kommissionen have beføjelse til anmode virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at give sit samtykke til kontrolundersøgelsen. Kommissionen bør også have beføjelse til at træffe afgørelser på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, hvis den virksomhed, der undersøges, eller det tredjeland, der har ydet subsidiet, ikke samarbejder. |
(29) |
Endvidere bør Kommissionen have beføjelse til at træffe foreløbige forholdsregler, når det er nødvendigt med henblik på at undgå, at konkurrencen i det indre marked lider uoprettelig skade. |
(30) |
Hvor Kommissionen som følge af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer konkurrencen i det indre marked, bør Kommissionen have beføjelse til at indlede en tilbundsgående undersøgelse med henblik på at indsamle yderligere relevante oplysninger til vurdering af de udenlandske subsidier. Den virksomhed, der undersøges, bør gives mulighed for at udøve sin ret til forsvar. |
(31) |
Kommissionen bør afslutte den tilbundsgående undersøgelse ved at vedtage en afgørelse. Den bør så vidt muligt bestræbe sig på at afslutte den tilbundsgående undersøgelse inden for 18 måneder, idet den navnlig tager hensyn til sagens kompleksitet og de pågældende virksomheders og tredjelandes samarbejdsvilje. |
(32) |
Kommissionen bør have de instrumenter til rådighed, som er nødvendige for at sikre effektiviteten af de pågældende tilsagn og afhjælpende foranstaltninger. Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn, en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger eller en afgørelse om foreløbige forholdsregler, bør Kommissionen have beføjelse til at pålægge bøder eller tvangsbøder med en tilstrækkelig afskrækkende virkning. Kommissionen bør tage tilfælde af gentagne manglende overholdelse i betragtning, når den pålægger sådanne bøder eller tvangsbøder. For at gøre denne forordning mere effektiv kan Kommissionen anvende afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn samtidig med bøder eller tvangsbøder. |
(33) |
For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af denne forordning bør Kommissionen have beføjelse til at tilbagekalde en afgørelse og vedtage en ny, hvis afgørelsen er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger, hvis en virksomhed handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende foranstaltninger, eller hvis de afhjælpende foranstaltninger ikke var effektive. |
(34) |
I betragtning af fusioners potentielt betydelige indvirkning på det indre marked bør Kommissionen have beføjelse til, når den modtager en anmeldelse, at undersøge oplysninger om udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med en planlagt fusion. Det bør ikke være muligt for virksomhederne at gennemføre fusionen, inden Kommissionens undersøgelse er afsluttet. Undersøgelsen fra Kommissionens side bør følge samme procedure, som når udenlandske subsidier undersøges på Kommissionens initiativ, med forbehold af ændringer, der er foretaget for at afspejle de særlige omstændigheder ved fusioner. |
(35) |
Det er nødvendigt at sikre balance mellem den effektive beskyttelse af det indre marked og behovet for at minimere den administrative byrde for de virksomheder, der er omfattet af denne forordning. Derfor bør kun de fusioner, der overstiger de kombinerede tærskelværdier som defineret i denne forordning, beregnet på grundlag af den opnåede omsætning i Unionen samt de udenlandske finansielle bidrags størrelse, være underlagt krav om obligatorisk forudgående anmeldelse. |
(36) |
Ved fusioner eller tilbud, der ligger under anmeldelsestærsklerne, bør Kommissionen kunne kræve, at der foretages anmeldelse af potentielt subsidierede fusioner, som endnu ikke er gennemført, eller af potentielt subsidierede tilbud forud for tildelingen af en kontrakt, hvis den mener, at fusionen eller tilbuddet bør underkastes en forudgående undersøgelse i betragtning af dens eller dets virkninger i Unionen. Kommissionen bør også have mulighed for på eget initiativ at undersøge allerede gennemførte fusioner eller allerede tildelte kontrakter. |
(37) |
Ved undersøgelse af en fusion bør vurderingen af, hvorvidt den fordrejer konkurrencen i det indre marked, begrænses til den pågældende fusion, og vurderingen bør kun vedrøre de udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for fusionen. |
(38) |
Inden for rammerne af den forudgående revisionsmekanisme for fusioner bør virksomhederne kunne anmode om høringer med Kommissionen forud for en anmeldelse på grundlag af god tro med det formål at modtage vejledning om, hvorvidt tærskelværdierne for anmeldelse er opfyldt. |
(39) |
Når en fusion anmeldes til Kommissionen i henhold til artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (5) og i henhold til nærværende forordning, bør Kommissionen bestræbe sig på at minimere de anmeldende parters administrative byrde i henhold til nærværende forordning. Virksomhederne bør navnlig have mulighed for at forelægge de specifikke oplysninger, der er fremsat i forbindelse med en procedure i henhold til nærværende forordning, og som Kommissionen også har ret til at anvende i forbindelse med procedurer i henhold til forordning (EF) nr. 139/2004. |
(40) |
Der er et særligt stort behov for at håndtere udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, i forbindelse med offentlige udbud i betragtning af disses økonomiske betydning i det indre marked og det forhold, at de finansieres af skatteydernes midler. Kommissionen bør have beføjelse til, når den modtager en anmeldelse forud for tildelingen af en kontrakt, at undersøge oplysninger om udenlandske finansielle bidrag til de deltagende økonomiske aktører i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. Forudgående anmeldelse bør være obligatorisk i forbindelse med sager, der overstiger en i denne forordning fastsat tærskel, for at sikre, at sager af væsentlig økonomisk betydning er omfattet, samtidig med at den administrative byrde minimeres, og små og mellemstore virksomheder ikke hindres i at deltage i offentlige udbud. Denne pligt til forudgående anmeldelse af sager, der overstiger en vis tærskel, bør også gælde for sammenslutninger af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (6), artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (7) og artikel 37, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (8). Kommissionen har også ret til at kræve forudgående anmeldelse af et udenlandsk finansielt bidrag under en offentlig udbudsprocedure, selv om dets anslåede værdi ligger under anmeldelsestærsklerne. Kommissionen bør bestræbe sig på at begrænse indblanding i offentlige udbudsprocedurer ved at tage hensyn til, hvor nær datoen for tildelingen af kontrakten er, når den afgør, om den vil kræve en sådan forudgående anmeldelse. |
(41) |
Balancen mellem udviklingen af et europæisk marked for forsvarsmateriel og sikkerhedsudstyr, som er afgørende for at opretholde et fundament for den europæiske forsvarsteknologi og -industri, og beskyttelsen af medlemsstaternes nationale sikkerhed kræver en særlig ordning for de kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (9). Offentlige udbud med henblik på tildeling af sådanne kontrakter bør derfor ikke være underlagt anmeldelseskrav i henhold til denne forordning. Det bør dog være muligt at undersøge de udenlandske subsidier i forbindelse med sådanne kontrakter i en undersøgelse på eget initiativ. Desuden bør offentlige udbud, der er omfattet af direktiv 2009/81/EF og undtaget ved nævnte direktiv, eller for hvilke betingelserne for anvendelse af artikel 346 i TEUF er opfyldt, idet der f.eks. tages hensyn til, at muligheden for at anvende sådanne undtagelser imidlertid i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols praksis bør fortolkes således, at virkningerne ikke overstiger, hvad der er strengt nødvendigt for at beskytte de legitime interesser, som de nævnte bestemmelser gør det muligt at bevare, og Kommissionens fortolkende meddelelse om anvendelse af artikel 296 i TEUF på offentlige indkøb af forsvarsprodukter, ikke være omfattet af denne forordning. |
(42) |
Rammeaftaler er en effektiv udbudsteknik, der i vid udstrækning anvendes af ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Den fleksibilitet, som køberne får efter indgåelse af rammeaftalen, bør ikke berøres af denne forordning. Forpligtelsen til at anmelde udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til denne forordning bør derfor begrænses til den procedure, der går forud for indgåelsen af selve rammeaftalen, og bør ikke finde anvendelse på kontrakter baseret på en rammeaftale. |
(43) |
I betragtning af den hastende karakter af udbudsprocedurer, der gennemføres i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, eller artikel 28, stk. 6, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 45, stk. 3, i direktiv 2014/25/EU, bør Kommissionen gøre sit bedste for at prioritere sådanne procedurer i forbindelse med indledende undersøgelser og tilbundsgående undersøgelser for at nå frem til en meningsfuld konklusion, så snart det er muligt. Dette bør tilsvarende gælde for lignende procedurer, der gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU. |
(44) |
På grund af de særlige karakteristika ved trinvise procedurer i forbindelse med offentlige udbud bør Kommissionen påbegynde en indledende undersøgelse med de relevante oplysninger, der er tilgængelige i en anmeldelse ved indgivelse af ansøgningen om deltagelse. For at sikre, at oplysningerne er fuldstændige, og at undersøgelsen gennemføres hurtigt, bør der indgives en ajourført anmeldelse sammen med det endelige tilbud. Kommissionen bør også have ret til at kræve supplerende oplysninger inden afgivelsen af det endelige tilbud. |
(45) |
Denne forordning omhandler ikke adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende til Unionens marked for offentlige udbud. Dette er et spørgsmål, der er omfattet af den relevante EU-ret og internationale aftaler. |
(46) |
Når et udenlandsk finansielt bidrag anmeldes i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, bør vurderingen begrænses til denne procedure. |
(47) |
Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, finde frem til, hvordan elektroniske kommunikationsmidler kan lette opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende offentlige udbud i henhold til denne forordning. |
(48) |
Det bør sikres, at principperne for offentlige udbud, herunder navnlig proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence, overholdes af alle de økonomiske aktører, der deltager i den offentlige udbudsprocedure, uanset hvilke undersøgelser der er indledt og endnu ikke afsluttet i henhold til denne forordning. Denne forordning berører ikke direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU for så vidt angår gældende forpligtelser inden for miljø-, social- og arbejdsmarkedslovgivningen. |
(49) |
Ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder kan beslutte at tildele en kontrakt i form af særskilte delkontrakter i overensstemmelse med navnlig artikel 46 i direktiv 2014/24/EU og artikel 65 i direktiv 2014/25/EU og under overholdelse af forbuddet mod kunstig opdeling. Tilbudsgivere, der afgiver tilbud på delkontrakter af en værdi over en gældende tærskel, bør anmelde udenlandske finansielle bidrag. |
(50) |
Denne forordning bør ikke berøre økonomiske aktørers mulighed for at basere sig på andre enheders kapacitet i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU. |
(51) |
Denne forordning bør ikke berøre den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds mulighed for at anmode de økonomiske aktører om at supplere, præcisere eller fuldstændiggøre de relevante oplysninger eller dokumentationen, jf. bestemmelserne i direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU eller 2014/25/EU eller i den nationale lovgivning, der gennemfører dem, forudsat at sådanne anmodninger fremsættes i fuld overensstemmelse med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed. |
(52) |
Der er en stærk tendens til, at offentlige indkøbere centraliserer deres indkøb for at opnå stordriftsfordele og effektivitetsgevinster. Sådanne centraliserede indkøbscentraler er ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder i henhold til direktiv 2009/81/EF, 2014/24/EU og 2014/25/EU. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen kan undersøge udenlandske subsidier i forbindelse med kontrakter, der tildeles af sådanne ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder. |
(53) |
Udenlandske subsidier, der gør det muligt for en økonomisk aktør at afgive et tilbud, der er uberettiget fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, bør anses for faktisk eller potentielt at fordreje konkurrencen i en offentlig udbudsprocedure. Nævnte fordrejninger bør derfor vurderes på grundlag af et ikkeudtømmende sæt indikatorer. Ved hjælp af indikatorerne bør det kunne fastslås, hvordan de udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen ved at forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling og sætte den i stand til at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud. De økonomiske aktører bør have mulighed for at begrunde, at tilbuddet ikke er uberettiget fordelagtigt, herunder ved at redegøre for de elementer, der er omhandlet i artikel 69, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 84, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU, der regulerer unormalt lave tilbud. Forbuddet mod tildeling af en kontrakt bør kun finde anvendelse, hvis den fordelagtige karakter af det tilbud, hvortil der ydes udenlandske subsidier, ikke kan begrundes med andre faktorer, hvis tilbudsgiveren ville blive tildelt kontrakten, og den tilbudsgivende virksomhed ikke har afgivet tilsagn, der anses for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningen. Følgelig vedrører forbuddet mod tildeling den særlige procedure, hvorunder det uberettiget fordelagtige tilbud blev afgivet. Kommissionens konstatering af, at en økonomisk aktør har modtaget et udenlandsk subsidie, der fordrejer det indre marked og gør det muligt for denne at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, bør derfor ikke betragtes som et element, der giver anledning til udelukkelse i henhold til de fakultative udelukkelsesgrunde, der er fastsat i artikel 38, stk. 7, i direktiv 2014/23/EU, artikel 57, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU eller artikel 80 i direktiv 2014/25/EU i den samme eller en anden offentlig udbudsprocedure, der gennemføres i overensstemmelse med disse direktiver. |
(54) |
Et uberettiget fordelagtigt tilbud kunne også være resultatet af udenlandske subsidier ydet til en underentreprenør eller leverandør på grund af dets konkurrencemæssige indvirkning på det tilbud, der er afgivet til en ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. For at minimere den administrative byrde bør kun de vigtigste underleverandører eller hovedleverandører, dvs. dem, hvis varer eller tjenesteydelser vedrører centrale elementer i kontrakten eller overstiger en vis procentdel af kontraktens værdi, anmelde udenlandske finansielle bidrag. Elementer i kontrakten kan navnlig anses for at være centrale elementer på grundlag af elementernes særlige relevans for tilbuddets kvalitet, herunder specifik knowhow, teknologi, specialiseret personale, patenter eller lignende fordele for underentreprenøren eller leverandøren, navnlig hvis disse elementer anvendes til at opfylde størstedelen af mindst ét af udvælgelseskriterierne i en offentlig udbudsprocedure. For at sikre et stabilt faktuelt undersøgelsesgrundlag bør den indledende undersøgelse tage de vigtigste underentreprenører og leverandører i betragtning, der allerede er kendt på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den ajourførte anmeldelse eller erklæring i tilfælde af trinvise procedurer. Denne forordning bør ikke berøre de økonomiske aktørers mulighed for at anvende nye underentreprenører i forbindelse med udførelsen af deres kontrakter. Som følge heraf bør skift af underentreprenører og leverandører efter indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den ajourførte meddelelse eller erklæring eller under gennemførelsen af en kontrakt ikke skabe yderligere anmeldelsesforpligtelser, men Kommissionen kan indlede en undersøgelse på eget initiativ, hvis den eksempelvis fra en medlemsstat, fysisk eller juridisk person eller sammenslutning har oplysninger om, at de pågældende underentreprenører og leverandører kan have modtaget udenlandske subsidier. |
(55) |
I overensstemmelse med direktiverne om offentlige udbud bør det økonomisk mest fordelagtige tilbud set ud fra den ordregivende myndigheds eller den ordregivende enheds synspunkt udvælges på grundlag af pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på omkostningseffektivitet, såsom en beregning af livscyklusomkostninger, og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og kvalitet, som bør vurderes på grundlag af kriterier, herunder kvalitative, miljømæssige eller sociale aspekter, der er forbundet med den pågældende kontrakts genstand. |
(56) |
Vedrørende retsmidler i forbindelse med anvendelsen af denne forordning for så vidt navnlig angår offentlige udbudsprocedurer kan, eller i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 267 i TEUF, skal en national ret som defineret i artikel 267 i TEUF, der skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, have ret til at anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse om fortolkningen af EU-retten, herunder af denne forordning. Henset til Domstolens retspraksis har den pågældende nationale ret imidlertid ikke ret til at forelægge et spørgsmål om gyldigheden af Kommissionens afgørelse på anmodning af en berørt økonomisk aktør, der har haft mulighed for at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af den pågældende afgørelse, navnlig hvis aktøren er umiddelbart og individuelt berørt af denne afgørelse, men ikke har gjort det inden for den frist, der er fastsat i artikel 263 i TEUF. |
(57) |
I betragtning af karakteren af den mekanisme, der gælder for en indledende undersøgelse af fusioner og for tildeling af offentlige kontrakter, og behovet for retssikkerhed i forbindelse med disse specifikke transaktioner bør Kommissionen ikke på eget initiativ foretage en fornyet undersøgelse af en fusion eller et offentligt udbud, der er anmeldt og vurderet i henhold til de respektive procedurer. Det er dog muligt, at finansielle bidrag, som er indberettet til Kommissionen som led i anmeldelsesproceduren, også er relevante i anden sammenhæng end i forbindelse med denne fusionsprocedure eller udbudsprocedure. |
(58) |
Medlemsstaterne bør samarbejde effektivt med Kommissionen om anvendelsen af denne forordning. For at lette dette samarbejde bør Kommissionen kunne oprette en samarbejdsmekanisme. |
(59) |
Med henblik på at indhente oplysninger om udenlandske subsidier bør Kommissionen kunne indlede undersøgelser vedrørende bestemte økonomiske sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller anvendelsen af bestemte instrumenter til håndtering af udenlandske subsidier. Kommissionen bør kunne anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser til at undersøge visse transaktioner inden for rammerne af denne forordnings procedurer. |
(60) |
Når Kommissionen får mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning identificerer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, bør Kommissionen kunne indgå i en dialog med det pågældende tredjeland med henblik på at undersøge mulighederne for at bringe de udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, til ophør eller ændre dem med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger i det indre marked. Hvis en bilateral aftale mellem Unionen og et tredjeland indeholder bestemmelser om en konsultationsmekanisme, som dækker udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør denne konsultationsmekanisme anvendes til at fremme dialogen med tredjelandet. Dialogen med tredjelandet bør ikke afskære Kommissionen fra at indlede eller fortsætte undersøgelser i henhold til denne forordning. Kommissionen bør holde Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om den relevante udvikling. |
(61) |
Af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at begrænse den periode, hvori Kommissionen har muglighed for at undersøge et udenlandsk subsidie til ti år fra datoen for ydelsen af pågældende udenlandsk subsidie. |
(62) |
Af samme grund er det hensigtsmæssigt at indføre forældelsesfrister for pålæg og tvangsfuldbyrdelse af bøder eller tvangsbøder. |
(63) |
Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør Kommissionen, hvis det er relevant, offentliggøre eller meddele offentligheden alle sine afgørelser vedtaget i henhold til denne forordning, enten i deres helhed eller i form af resuméer. |
(64) |
Når Kommissionen offentliggør sine afgørelser, bør den overholde reglerne om tavshedspligt, herunder beskyttelse af alle fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, jf. artikel 339 i TEUF. Behandlingen af personoplysninger med henblik på denne forordning bør foretages i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (11), alt efter hvilken der finder anvendelse på den pågældende behandling. |
(65) |
I de tilfælde, hvor oplysninger, der af virksomheden er markeret som fortrolige eller som en forretningshemmelighed, ikke synes at være omfattet af tavshedspligt, er det hensigtsmæssigt at have indført en mekanisme, der giver Kommissionen ret til at afgøre, i hvilket omfang sådanne oplysninger kan videregives. I enhver afgørelse om at afvise krav om fortrolig behandling bør der anføres en frist, ved hvis udløb oplysningerne videregives, således at respondenten har mulighed for at påberåbe sig den retsbeskyttelse, vedkommende har adgang til, herunder enhver foreløbig forholdsregel. |
(66) |
De virksomheder, der undersøges i henhold til denne forordning, bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse, og bør derfor have ret til aktindsigt. Samtidig med at tilgodese retten til forsvar hos de virksomheder, der undersøges, er det afgørende at beskytte forretningshemmeligheder. |
(67) |
Hvis den, der har forelagt oplysningerne, indvilliger heri, bør Kommissionen kunne anvende oplysninger, der er indhentet i henhold til denne forordning, i forbindelse med anvendelsen af andre EU-retsakter. |
(68) |
Medlemsstaterne og Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af klassificerede informationer i overensstemmelse med navnlig aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (12), og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (13) og (EU, Euratom) 2015/444 (14). |
(69) |
Unionens gennemførelse af denne forordning bør være i overensstemmelse med EU-retten, WTO-aftalen og de forpligtelser, der er indgået i henhold til andre handels- og investeringsaftaler, som Unionen eller medlemsstaterne er part i. Denne forordning bør supplere Unionens indsats for at forbedre de multilaterale regler for håndtering af fordrejende subsidier. |
(70) |
Begrænsninger af de frihedsrettigheder, der er fastsat i artikel 34, 49, 56 og 63 i TEUF, kan begrundes i behovet for at undgå illoyal konkurrence, forudsat at sådanne begrænsninger ligesom andre begrænsninger af grundlæggende frihedsrettigheder er i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper såsom proportionalitet, retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. |
(71) |
Det er muligt, at gennemførelsen af denne forordning overlapper med sektorspecifikke regler, navnlig inden for sø- og lufttransport. Det er derfor nødvendigt at præcisere forbindelsen mellem denne forordning og sektorspecifikke instrumenter til håndtering af udenlandske subsidier, navnlig Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 (15), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1035 (16) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712 (17). |
(72) |
Kommissionens retsakter, jf. denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF. Domstolen bør i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF tillægges fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen pålægger bøder eller tvangsbøder. |
(73) |
For at øge denne forordnings forudsigelighed bør Kommissionen offentliggøre og regelmæssigt ajourføre retningslinjer vedrørende kriterierne for at fastslå, om der foreligger fordrejning som følge af et udenlandsk subsidie i det indre marked, anvendelsen af afvejningstesten, anvendelsen af dens beføjelse til at kræve forudgående anmeldelse af enhver fusion eller ethvert udenlandsk finansielt bidrag, som en økonomisk aktør har modtaget i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure, samt vurderingen af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure. I forbindelse med udstedelsen af sådanne retningslinjer bør Kommissionen gennemføre relevante høringer af interessenter og medlemsstater. For at lette gennemførelsen af denne forordning i dens tidlige anvendelsesfaser bør Kommissionen bestræbe sig på at offentliggøre præciseringer vedrørende anvendelsen af de pågældende bestemmelser, inden retningslinjerne offentliggøres. |
(74) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i henhold til artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18) og vedrøre: afgørelser om afslutning af tilbundsgående undersøgelser, pålæggelse af foreløbige forholdsregler, afgørelser om fusioner, der er blevet gennemført i strid med anmeldelsespligten eller i strid med en afgørelse med tilsagn eller en afgørelse om forbud mod en fusion eller kontrakttildeling i en offentlig udbudsprocedure, tilbagekaldelse af visse afgørelser og gennemførelsesbeføjelser angående form, indhold, proceduremæssige detaljer og dermed forbundne elementer vedrørende den indledende undersøgelse og den tilbundsgående undersøgelse. |
(75) |
Kommissionen bør have mulighed for at indføre en forenklet procedure, hvorefter den behandler visse fusioner eller offentlige udbudsprocedurer på grundlag af, at det forekommer mindre sandsynligt, at de giver anledning til fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier. |
(76) |
For at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked, herunder også på lang sigt, med henblik på at sikre hensigtsmæssig dækning af sager, der undersøges både gennem anmeldelser og på eget initiativ, samtidig med at unødige administrative byrder minimeres, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår ændring af anmeldelsestærsklerne for fusioner og offentlige udbudsprocedurer samt afkortning af fristerne for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af en anmeldt fusion eller et anmeldt finansielt bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. Uden at det berører muligheden for at ændre anmeldelsestærsklerne for fusioner og offentlige udbud ved hjælp af et lovgivningsforslag, herunder i forbindelse med den gennemgang, der er fastsat i denne forordning, kan de pågældende tærskler ændres ved en delegeret retsakt én gang i løbet af perioden for delegationen i henhold til denne forordning. For så vidt angår finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør beføjelsen til at vedtage en sådan retsakt udøves på en måde, hvor der tages hensyn til små og mellemstore virksomheders interesser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde med disse retsakter, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (19). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(77) |
Hvis en fusion i henhold til denne forordning er anmeldelsespligtig, bør finansielle bidrag ydet til en af fusionsparterne i de tre år, der går forud for datoen for denne forordnings anvendelse, være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. I forbindelse med en offentlig udbudsprocedure bør denne forordning også finde anvendelse på et finansielt bidrag, der er ydet til en økonomisk aktør i de tre år, der går forud for datoen for denne forordnings anvendelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastlægge en harmoniseret ramme for imødegåelse af fordrejninger som direkte eller indirekte følge af udenlandske subsidier med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Ved denne forordning fastsættes der regler og procedurer for undersøgelse af udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og for afhjælpning af sådanne fordrejninger. Disse fordrejninger kan opstå i forbindelse med enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner og virksomhedssammenlægninger samt offentlige udbudsprocedurer.
2. Denne forordning vedrører udenlandske subsidier ydet til en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Blandt andet anses en virksomhed, der erhverver kontrol over eller sammensmeltes med en virksomhed, der er etableret i Unionen, eller en virksomhed, der deltager i en offentlig udbudsprocedure i Unionen, for at udøve en økonomisk aktivitet i det indre marked.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) |
»en virksomhed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, den »økonomiske aktør« som defineret i artikel 1, nr. 14), i direktiv 2009/81/EF, artikel 5, nr. 2), i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2014/24/EU og artikel 2, nr. 6), i direktiv 2014/25/EU |
2) |
»kontrakt«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, medmindre andet er angivet, en »offentlig kontrakt« som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, en »kontrakt« som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2009/81/EF og »vareindkøbs-, bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter« som defineret i artikel 2, nr. 1) i direktiv 2014/25/EU samt »koncession« som defineret i artikel 5, nr. 1), i direktiv 2014/23/EU |
3) |
»en offentlig udbudsprocedure«:
|
4) |
»ordregivende myndighed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende myndighed som defineret i artikel 1, nr. 17) i direktiv 2009/81/EF, artikel 6 i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU, og artikel 3 i direktiv 2014/25/EU |
5) |
»ordregivende enhed«: i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer, en ordregivende enhed som defineret i artikel 1, nr. 17) i direktiv 2009/81/EF, artikel 7 i direktiv 2014/23/EU og artikel 4 i direktiv 2014/25/EU |
6) |
»trinvis procedure«: en offentlig udbudsprocedure i overensstemmelse med artikel 28-32 i direktiv 2014/24/EU og artikel 46-52 i direktiv 2014/25/EU, enten det begrænsede udbud, et udbud med forhandling, et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, eller en tilsvarende procedure i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU. |
Artikel 3
Forekomst af udenlandske subsidier
1. Med henblik på denne forordning anses der at foreligge udenlandske subsidier, når et tredjeland direkte eller indirekte yder et finansielt bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er begrænset til én eller til flere virksomheder eller industrier.
2. Med henblik på denne forordning omfatter et finansielt bidrag, bl.a.:
a) |
overførsel af midler eller forpligtelser (såsom kapitaltilførsler, tilskud, lån, lånegarantier, skattemæssige incitamenter, dækning af driftstab, kompensation for finansielle byrder pålagt af de offentlige myndigheder, gældseftergivelse, konvertering af gæld til egenkapital eller gældsomlægning) |
b) |
afkald på indtægter, der ellers er forfaldne, såsom skattefritagelser eller tildeling af særlige eller eksklusive rettigheder til en virksomhed uden et passende vederlagsbeløb, eller |
c) |
levering af varer eller tjenesteydelser eller køb af varer eller tjenesteydelser. |
Et finansielt bidrag fra et tredjeland omfatter et finansielt bidrag ydet af:
a) |
centralregeringen og offentlige myndigheder på alle øvrige niveauer |
b) |
en udenlandsk offentlig enhed, hvis tiltag kan tilskrives tredjelandet, under hensyntagen til faktorer såsom enhedens karakteristika og de gældende retlige og økonomiske forhold i den stat, hvor enheden opererer, herunder regeringens rolle i økonomien, eller |
c) |
en privat enhed, hvis tiltag kan tilskrives tredjelandet, under hensyntagen til alle relevante omstændigheder. |
Artikel 4
Fordrejninger i det indre marked
1. Der anses at foreligge en fordrejning i det indre marked, når det er sandsynligt, at udenlandske subsidier kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling i det indre marked, og når disse udenlandske subsidier dermed faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked. Foreliggelsen af en fordrejning i det indre marked fastslås på grundlag af indikatorer, som navnlig kan omfatte følgende:
a) |
de udenlandske subsidiers størrelse |
b) |
de udenlandske subsidiers karakter |
c) |
situationen for den berørte virksomhed, herunder dens størrelse, og de berørte markeder eller sektorer |
d) |
den berørte virksomheds økonomiske aktivitetsniveau og -udvikling i det indre marked |
e) |
formålet med og betingelserne for de udenlandske subsidier samt anvendelsen heraf i det indre marked. |
2. Det anses for usandsynligt, at udenlandske subsidier til en virksomhed vil fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger 4 mio. EUR i en sammenhængende periode på tre år.
3. Udenlandske subsidier til en virksomhed anses ikke for at fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1407/2013 pr. tredjeland i en sammenhængende periode på tre år.
4. Udenlandske subsidier kan anses for ikke at fordreje det indre marked, i det omfang de har til formål at råde bod på skader som følge af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder.
Artikel 5
Kategorier af udenlandske subsidier, der med størst sandsynlighed fordrejer det indre marked
1. Udenlandske subsidier fordrejer med størst sandsynlighed det indre marked, hvis de tilhører en af følgende kategorier:
a) |
udenlandske subsidier til en nødlidende virksomhed, nemlig en virksomhed, der sandsynligvis vil lukke på kort eller mellemlang sigt, medmindre der foreligger en omstruktureringsplan, der kan føre til langsigtet levedygtighed for virksomheden, og som inkluderer et betydeligt bidrag fra virksomheden selv |
b) |
udenlandske subsidier i form af en ubegrænset garanti for virksomhedens gæld eller forpligtelser, nemlig uden nogen begrænsning med hensyn til garantiens størrelse eller varighed |
c) |
eksportfinansieringsforanstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med OECD-arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter |
d) |
udenlandske subsidier, der direkte muliggør en fusion |
e) |
udenlandske subsidier, der gør det muligt for en virksomhed at afgive et uberettiget fordelagtigt tilbud, der kan danne grundlag for tildeling af den relevante kontrakt til virksomheden. |
2. En virksomhed, der undersøges, skal have mulighed for at forelægge relevante oplysninger om, hvorvidt udenlandske subsidier, der henhører under en af de i stk. 1 fastsatte kategorier, fordrejer det indre marked under de konkrete omstændigheder i sagen.
Artikel 6
Afvejningstest
1. Kommissionen kan på grundlag af de modtagne oplysninger afveje de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning i det indre marked, jf. artikel 4 og 5, i forhold til deres positive indvirkning på, hvordan den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet udvikler sig i det indre marked, samtidig med at den tager de udenlandske subsidiers øvrige positive virkninger i betragtning, såsom de bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens.
2. Kommissionen tager den i stk. 1 beskrevne vurdering i betragtning, når den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges afhjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt hvilken karakter og hvilket omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have.
Artikel 7
Tilsagn og afhjælpende foranstaltninger
1. Kommissionen kan pålægge afhjælpende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe den fordrejning i det indre marked, der faktisk eller potentielt forårsages af udenlandske subsidier, medmindre den har accepteret tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet i henhold til stk. 2.
2. Kommissionen kan acceptere tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet, når sådanne tilsagn fuldt ud og effektivt retter op på fordrejningen i det indre marked. Når Kommissionen accepterer sådanne tilsagn, gør den dem bindende for virksomheden, der undersøges, i en afgørelse med tilsagn i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3. Virksomhedens overholdelse af de aftalte tilsagn overvåges, hvor det er relevant.
3. Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til målet og fuldt ud og effektivt afhjælpe den faktiske eller potentielle fordrejning som følge af de udenlandske subsidier i det indre marked.
4. Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger kan bl.a. bestå af følgende:
a) |
tilbud om åbning af adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår til infrastruktur, herunder forskningsfaciliteter, produktionskapaciteter eller væsentlige faciliteter, der er erhvervet med eller understøttet af udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, medmindre en sådan adgang allerede er fastsat i EU-lovgivningen |
b) |
mindskelse af kapacitet eller markedstilstedeværelse, herunder gennem en midlertidig begrænsning af kommerciel aktivitet |
c) |
afståelse fra bestemte investeringer |
d) |
licensgivning på fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår af aktiver, der er erhvervet eller udviklet ved hjælp af udenlandske subsidier |
e) |
offentliggørelse af resultater inden for forskning og udvikling |
f) |
afhændelse af bestemte aktiver |
g) |
krav om, at virksomhederne skal opløse pågældende fusion |
h) |
tilbagebetaling af de udenlandske subsidier, herunder med passende rentetillæg beregnet i overensstemmelse med metoden i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 (20) |
i) |
krav om, at de berørte virksomheder skal tilpasse deres ledelsesstruktur. |
5. Kommissionen pålægger, hvor det er relevant, indberetnings- og gennemsigtighedskrav, herunder periodiske indberetninger om gennemførelsen af de tilsagn og afhjælpende foranstaltninger, der er anført i stk. 4.
6. Hvis den virksomhed, der undersøges, foreslår at tilbagebetale de udenlandske subsidier, herunder et passende rentetillæg, accepterer Kommissionen kun en sådan tilbagebetaling som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen foretages på gennemsigtig, kontrollerbar og effektiv vis, samtidig med at der tages højde for risikoen for omgåelse.
Artikel 8
Oplysninger om fremtidige fusioner og offentlige udbudsprocedurer
I afgørelser, der træffes i henhold til artikel 11, 25 og 31, og, hvor det står i et rimeligt forhold til målet og er nødvendigt, kan det kræves, at den virksomhed, der undersøges, i en begrænset periode underretter Kommissionen om sin deltagelse i fusioner eller offentlige udbudsprocedurer. Dette krav berører ikke anmeldelsespligten i henhold til artikel 21 og 29.
KAPITEL 2
UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER PÅ EGET INITIATIV OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNDERSØGELSE AF UDENLANDSKE SUBSIDIER
Artikel 9
Undersøgelse af udenlandske subsidier på eget initiativ
1. Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstater, en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning, vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.
2. Undersøgelser på eget initiativ af offentlige udbud begrænses til tildelte kontrakter.
Sådanne undersøgelser kan ikke føre til annullering af afgørelsen om tildeling af en kontrakt eller til ophævelse af en kontrakt.
Artikel 10
Indledende undersøgelse
1. Når Kommissionen finder, at de i artikel 9 omhandlede oplysninger viser, at udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, muligvis forekommer, indhenter Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for på et foreløbigt grundlag at vurdere, om det undersøgte finansielle bidrag udgør udenlandske subsidier, og om disse fordrejer det indre marked. Med henblik herpå kan Kommissionen navnlig:
a) |
anmode om oplysninger i overensstemmelse med artikel 13 og |
b) |
foretage kontrolundersøgelser i og uden for Unionen i overensstemmelse med artikel 14 eller 15. |
2. Hvis en medlemsstat har underrettet Kommissionen om, at en relevant national procedure planlægges eller er indledt, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Navnlig skal Kommissionen underrette medlemsstater, der har underrettet Kommissionen om en national procedure i henhold til forordning (EU) 2019/452, om, at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Hvis den indledende undersøgelse påbegyndes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, underretter Kommissionen også den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom.
3. Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked:
a) |
vedtager den en afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse (»afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse«) med en sammenfatning af de relevante faktiske og retlige spørgsmål, herunder den foreløbige vurdering af, hvorvidt der foreligger udenlandske subsidier, og af den faktiske eller potentielle fordrejning i det indre marked |
b) |
underretter den den virksomhed, der undersøges |
c) |
underretter den medlemsstaterne og, hvis den tilbundsgående undersøgelse indledes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og |
d) |
offentliggør en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvori der opfordres til skriftlig tilkendegivelse af synspunkter inden for en af Kommissionen fastsat frist. |
4. Hvis Kommissionen i løbet af en foreløbig vurdering konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige tegn til at indlede en tilbundsgående undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller fordi der ikke er tilstrækkelige tegn på en faktisk eller potentiel fordrejning i det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende undersøgelse og underretter den virksomhed, der undersøges, og de medlemsstater, der blev underrettet i henhold til stk. 2, samt den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, hvis den indledende undersøgelse påbegyndtes vedrørende en offentlig udbudsprocedure.
Artikel 11
Tilbundsgående undersøgelse
1. Under den tilbundsgående undersøgelse foretager Kommissionen en yderligere vurdering af de udenlandske subsidier, som er identificeret i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, og indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige, i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15.
2. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse, der pålægger afhjælpende foranstaltninger (»afgørelse med afhjælpende foranstaltninger«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
3. Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, og den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, som Kommissionen anser for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningerne, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse for at gøre disse tilsagn bindende for virksomheden (»afgørelse med tilsagn«). En afgørelse om at acceptere tilbagebetaling af udenlandske subsidier i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, betragtes som en afgørelse med tilsagn. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
4. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (»afgørelse om ikke at gøre indsigelse«), hvis den konstaterer, at:
a) |
den foreløbige vurdering i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse ikke kan bekræftes, eller |
b) |
en fordrejning i det indre marked opvejes af positive virkninger som defineret i artikel 6. |
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
5. Kommissionen bestræber sig så vidt muligt på at træffe en afgørelse inden for en periode på 18 måneder fra indledningen af den tilbundsgående undersøgelse.
Artikel 12
Foreløbige forholdsregler
1. For at opretholde konkurrencen i det indre marked og undgå uoprettelig skade kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler, når:
a) |
der er tilstrækkelige tegn på, at et finansielt bidrag udgør udenlandske subsidier og fordrejer det indre marked, og |
b) |
der er risiko for, at konkurrencen i det indre marked lider alvorlig og uoprettelig skade. |
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
2. De foreløbige forholdsregler kan navnlig, men ikke udelukkende, bestå af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, litra a), c) og d). Der må ikke træffes foreløbige forholdsregler vedrørende offentlige udbudsprocedurer.
3. De foreløbige forholdsregler gælder enten i et bestemt tidsrum, som kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil den endelige afgørelse er truffet.
Artikel 13
Anmodninger om oplysninger
1. For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den kræve oplysninger i overensstemmelse med denne artikel.
2. Kommissionen kan kræve, at en virksomhed, der undersøges, fremlægger alle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om dens tilbud afgivet i en offentlig udbudsprocedure.
3. Kommissionen kan også kræve sådanne oplysninger fra andre virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, herunder oplysninger om deres tilbud afgivet i offentlige udbudsprocedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet.
4. En anmodning om oplysninger i henhold til stk. 2 eller 3 skal:
a) |
angive retsgrundlaget og formålet hermed, præcisere, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætte en passende frist for afgivelse af oplysninger |
b) |
indeholde en erklæring om, at der kan pålægges bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, hvis de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller vildledende |
c) |
indeholde en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde. |
5. På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Stk. 4, litra a), finder tilsvarende anvendelse.
6. Kommissionen kan også anmode et tredjeland om at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Stk. 4, litra a) og c), finder tilsvarende anvendelse.
7. Kommissionen kan indhente udtalelser fra en fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Når en udtalelse ikke indhentes i Kommissionens lokaler eller telefonisk eller ad anden elektronisk vej, skal Kommissionen forud for indhentelsen af udtalelsen:
a) |
underrette den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes, eller |
b) |
indhente samtykke fra den medlemsstat, på hvis område udtalelsen skal indhentes. |
Artikel 14
Kontrolundersøgelser inden for Unionen
1. Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage de nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger.
2. Når Kommissionen foretager disse kontrolundersøgelser, har de tjenestemænd, som Kommissionen har bemyndiget til at foretage kontrolundersøgelserne, beføjelse til at:
a) |
få adgang til alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens lokaler, grunde og transportmidler |
b) |
kontrollere regnskabsbøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium, få adgang til alle oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til, og tage eller anmode om kopi eller udskrift af sådanne regnskabsbøger eller forretningspapirer |
c) |
afkræve alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar |
d) |
forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang. |
3. Virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig de kontrolundersøgelser, som Kommissionen har påbudt ved afgørelse. Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre en kontrolundersøgelse, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en kommissionsafgørelse, der:
a) |
indeholder oplysning om kontrolundersøgelsens genstand og formål |
b) |
indeholder en erklæring om, at Kommissionen i henhold til artikel 16 kan træffe en afgørelse på grundlag af de faktiske oplysninger, der er til rådighed for den, i tilfælde af manglende samarbejde |
c) |
henviser til muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder, jf. artikel 17, og |
d) |
oplyser om adgangen til at indbringe klage over afgørelsen for Domstolen i henhold til artikel 263 i TEUF. |
4. Kommissionen underretter i god tid inden kontrolundersøgelsen den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, og underretter den om tidspunktet for dens påbegyndelse.
5. Repræsentanter for og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, bistår på medlemsstatens eller Kommissionens anmodning aktivt Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen. De har i denne forbindelse de i stk. 2 omhandlede beføjelser.
6. Når Kommissionens repræsentanter eller andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen fastslår, at en virksomhed eller virksomhedssammenslutning modsætter sig en undersøgelse som defineret i nærværende artikel, yder den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen finder sted, dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan løse deres kontrolopgaver, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand. Når den i dette stykke omhandlede bistand efter national lovgivning kræver en domstolstilladelse, anmodes der om en sådan tilladelse. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
7. På Kommissionens anmodning foretager en medlemsstat på sit eget område kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.
Artikel 15
Kontrolundersøgelser uden for Unionen
Kommissionen kan med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning foretage kontrolundersøgelser på et tredjelands område, forudsat at det pågældende lands regering er blevet officielt underrettet herom og ikke gør indsigelser mod kontrolundersøgelsen. Kommissionen kan også anmode virksomheden eller virksomhedssammenslutningen om at give sit samtykke til kontrolundersøgelsen. Artikel 14, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra a) og b), finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 16
Manglende samarbejde
1. Kommissionen kan træffe afgørelse i henhold til artikel 10, artikel 11, artikel 25, stk. 3, litra c), eller artikel 31, stk. 2, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, når en virksomhed, der undersøges, eller et tredjeland, der har ydet de udenlandske subsidier:
a) |
afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13 |
b) |
undlader at fremlægge de anmodede oplysninger inden for den af Kommissionen fastsatte frist |
c) |
nægter at underkaste sig Kommissionens kontrolundersøgelse inden for eller uden for Unionen som påbudt i henhold til artikel 14 eller 15 eller |
d) |
på anden måde hindrer den indledende eller den tilbundsgående undersøgelse. |
2. Hvis en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, en medlemsstat eller tredjelandet har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Kommissionen, ses der bort fra disse oplysninger.
3. Hvis en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, ikke fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om et finansielt bidrag medfører en fordel for virksomheden, kan denne virksomhed anses for at have opnået en sådan fordel.
4. Ved anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger kan resultatet af proceduren blive mindre gunstigt for virksomheden, end hvis den havde samarbejdet.
Artikel 17
Bøder og tvangsbøder
1. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning bøder og/eller tvangsbøder, hvis den forsætligt eller uagtsomt:
a) |
afgiver ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning om oplysninger i henhold til artikel 13, eller ikke afgiver oplysningerne inden for den fastsatte frist |
b) |
fremlægger de anmodede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer i ufuldstændig form under de i artikel 14 omhandlede kontrolundersøgelser |
c) |
som svar på et spørgsmål, der er stillet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra c),
|
d) |
nægter at underkaste sig kontrolundersøgelser, der er påbudt i overensstemmelse med artikel 14, eller har brudt den i artikel 14, stk. 2, litra d), omhandlede forsegling, eller |
e) |
undlader at overholde betingelserne for aktindsigt eller betingelserne for videregivelse af oplysninger, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 42, stk. 4. |
2. Bøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 1 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings samlede omsætning i det foregående regnskabsår.
3. Tvangsbøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 5 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, regnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen, indtil den forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som krævet af Kommissionen, eller indtil den underkaster sig en kontrolundersøgelse.
4. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a), fastsætter den en endelig frist på to uger for modtagelsen af de manglende oplysninger fra virksomheden eller virksomhedssammenslutningen.
5. Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, en afgørelse med påbud om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 12 eller en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, kan Kommissionen ved afgørelse pålægge:
a) |
bøder på op til 10 % af den berørte virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår eller |
b) |
tvangsbøder på op til 5 % af den berørte virksomheds gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver dag, virksomheden tilsidesætter afgørelsen, regnet fra datoen for Kommissionens afgørelse om pålæggelse af sådanne tvangsbøder, indtil Kommissionen finder, at den berørte virksomhed efterkommer afgørelsen. |
Kommissionen kan også pålægge sådanne bøder eller tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer en afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 11, 25 eller 31, og som forpligtede virksomheden til at underrette Kommissionen om virksomhedens deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 8.
6. Kommissionen tager ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse overtrædelsens art, grovhed og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet.
7. Når virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til.
Artikel 18
Tilbagekaldelse
1. Kommissionen kan tilbagekalde en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 eller 4, artikel 25, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, 2 eller 3, samt vedtage en ny gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i følgende tilfælde, såfremt:
a) |
den virksomhed, som den oprindelige afgørelse er rettet til, handler i strid med sine tilsagn eller de pålagte afhjælpende foranstaltninger |
b) |
den indledende afgørelse er vedtaget på grundlag af ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger |
c) |
tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger ikke er effektive. |
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
2. Kommissionens tilbagekaldelse og vedtagelse af en ny afgørelse i henhold til stk. 1 berører ikke den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds afgørelse om tildeling af en kontrakt. De berører heller ikke en kontrakt, der allerede er indgået efter en sådan tildelingsbeslutning.
KAPITEL 3
FUSIONER
Artikel 19
Fordrejninger i det indre marked som følge af udenlandske subsidier i forbindelse med fusioner
Ved vurderingen af, om udenlandske subsidier i forbindelse med en fusion fordrejer det indre marked i henhold til artikel 4 eller 5, begrænses denne vurdering til den pågældende fusion. Ved vurderingen tages der kun højde for de udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel.
Artikel 20
Fusioner og anmeldelsestærskler
1. Med henblik på denne forordning anses en fusion at foreligge, når en varig ændring af kontrolforholdene beror på en af de følgende:
a) |
at to eller flere hidtil uafhængige virksomheder eller dele heraf sammensmeltes |
b) |
at én eller flere personer, som allerede kontrollerer mindst en virksomhed, eller én eller flere virksomheder ved køb af andele eller aktiver, gennem aftale eller på anden vis erhverver den direkte eller indirekte kontrol over det hele eller dele af én eller flere andre virksomheder. |
2. Oprettelsen af et joint venture-selskab, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1.
3. Med henblik på denne forordning anses der i forbindelse med fusioner at foreligge en »anmeldelsespligtig fusion«, når:
a) |
mindst én af de fusionerende virksomheder, den erhvervede virksomhed eller joint venture-selskabet er etableret i Unionen og har en samlet omsætning i Unionen på mindst 500 mio. EUR, og |
b) |
følgende virksomhede fik tildelt samlede finansielle bidrag på mere end 50 mio. EUR fra tredjelande i de tre år, der går forud indgåelsen af fusionsaftalen, offentliggørelsen af det offentlige overtagelsestilbud eller erhvervelsen af en kontrollerende andel:
|
4. En fusion anses ikke for at foreligge, når:
a) |
kreditinstitutter, andre finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber, hvis sædvanlige virksomhed indbefatter transaktioner og handel med værdipapirer for egen eller fremmed regning, midlertidigt er i besiddelse af andele, som de har erhvervet i en virksomhed med henblik på videresalg, for så vidt de ikke udøver den til disse andele knyttede stemmeret med henblik på at bestemme virksomhedens konkurrenceadfærd eller alene udøver denne stemmeret med det formål at forberede hel eller delvis afhændelse af denne virksomhed eller af dens aktiver eller afhændelse af disse andele, og afhændelsen sker inden et år efter erhvervelsen. |
b) |
kontrollen erhverves af en person, der af myndighederne i en medlemsstat er befuldmægtiget i henhold til denne stats lovgivning om likvidation, konkurs, insolvens, betalingsstandsning, akkord eller lignende procedure |
c) |
de i stk. 1, litra b), omhandlede transaktioner udføres af holdingselskaberne som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (21), på betingelse af, at stemmerettighederne i forbindelse med kapitalinteressen udøves, navnlig i forbindelse med udnævnelse af medlemmer af ledelses- og tilsynsorganerne i de virksomheder, som de har kapitalinteresser i, alene for at bevare den fulde værdi af disse investeringer og ikke for direkte eller indirekte at bestemme disse virksomheders konkurrencemæssige adfærd. |
Kommissionen kan efter anmodning forlænge den i stk. 1, litra a), omhandlede frist på ét år, hvis de pågældende institutter eller selskaber godtgør, at der ikke har været rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist.
5. Kontrol over en virksomhed opnås gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift, navnlig ved:
a) |
ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf |
b) |
rettigheder eller aftaler, der sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksomhedens organer, deres afstemninger eller beslutninger. |
6. Kontrol over en virksomhed opnås af personer eller virksomheder, der:
a) |
er indehaver(e) af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge sådanne aftaler eller |
b) |
uden at være indehavere af sådanne rettigheder eller berettiget ifølge sådanne aftaler dog kan udøve de deraf flydende rettigheder. |
Artikel 21
Forudgående anmeldelse af fusioner
1. Anmeldelsespligtige fusioner skal anmeldes til Kommissionen, før de gennemføres, og så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet.
2. De deltagende virksomheder kan også anmelde den planlagte fusion, når de over for Kommissionen kan godtgøre, at de i god tro har til hensigt at indgå en aftale, eller når de i forbindelse med overtagelsestilbud i god tro offentligt har tilkendegivet en hensigt om at afgive et tilbud, for så vidt som denne aftale eller dette tilbud vil resultere i en anmeldelsespligtig fusion i henhold til stk. 1.
3. En fusion, der består af en sammensmeltning, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), eller erhvervelse af fælles kontrol, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), anmeldes i fællesskab af fusionsparterne eller af de parter, der erhverver fælles kontrol. I alle andre tilfælde foretages anmeldelsen af den person eller virksomhed, som erhverver kontrol over det hele eller dele af én eller flere virksomheder.
4. Hvis de deltagende virksomheder misligholder deres anmeldelsespligt, kan Kommissionen undersøge en anmeldelsespligtig fusion i overensstemmelse med denne forordning ved at anmode om, at fusionen anmeldes. I så fald er Kommissionen ikke bundet af de i artikel 24, stk. 1 og 4, omhandlede frister.
5. Kommissionen kan anmode om forudgående anmeldelse af enhver fusion, der ikke er en anmeldelsespligtig fusion i henhold til artikel 20, på et hvilket som helst tidspunkt forud for dens gennemførelse, hvis Kommissionen har mistanke om, at der er tildelt udenlandske subsidier til de deltagende virksomheder i de tre år, der går forud for fusionen. Med henblik på denne forordning anses en sådan fusion for at være en anmeldelsespligtig fusion.
Artikel 22
Beregning af omsætningen
1. Den samlede omsætning omfatter de deltagende virksomheders provenu fra salg af varer og levering af tjenesteydelser i det foregående regnskabsår i forbindelse med deres ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af merværdiafgift og andre skatter, der er direkte forbundet med salget. Den samlede omsætning i en af de deltagende virksomheder omfatter ikke salg af varer og tjenesteydelser mellem nogen af de virksomheder, der er omhandlet i stk. 4.
Omsætningen i Unionen omfatter produkter, der sælges til, eller tjenesteydelser, der leveres til virksomheder eller forbrugere i Unionen.
2. Uanset stk. 1 gælder, at hvis fusionen foretages gennem erhvervelse af dele af én eller flere virksomheder, tages der, uanset om der er tale om retlige enheder, for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver.
Dog betragtes to eller flere transaktioner som omhandlet i dette stykkes første afsnit, der finder sted mellem samme personer eller virksomheder inden for to år, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste transaktion.
3. For følgende kategorier af virksomheder anvendes i stedet for omsætning følgende:
a) |
for kreditinstitutter og andre finansielle institutioner: summen af følgende indtægter som defineret i Rådets direktiv 86/635/EØF (22), i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter:
|
b) |
for forsikringsselskaber: værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige beløb i henhold til forsikringsaftaler, der er tegnet af disse selskaber eller for deres regning, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen. |
Med henblik på litra a) omfatter omsætningen i Unionen for et kreditinstitut eller finansieringsinstitut de indtægter som defineret i det litra, der oppebæres af denne virksomheds afdelinger eller filialer i Unionen.
Med henblik på litra b) omfatter omsætningen i Unionen for et forsikringsselskab de bruttopræmier, der betales af EU-borgere.
4. Uden at det berører stk. 2, beregnes en deltagende virksomheds samlede omsætning ved at sammenlægge den respektive omsætning for:
a) |
den deltagende virksomhed |
b) |
de virksomheder, hvori den deltagende virksomhed direkte eller indirekte:
|
c) |
de virksomheder, der i den deltagende virksomhed har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser |
d) |
de virksomheder, hvori en virksomhed som omhandlet i litra c) har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser |
e) |
de virksomheder, hvori to eller flere virksomheder som omhandlet i litra a) til d) i fællesskab har en af de i litra b) omhandlede rettigheder eller beføjelser. |
5. Når de deltagende virksomheder i fællesskab har de i stk. 4, litra b), nævnte rettigheder eller beføjelser, tages der ved beregningen af de deltagende virksomheders samlede omsætning:
a) |
hensyn til den omsætning, der stammer fra salg af varer og levering af tjenesteydelser mellem den fælles virksomhed og enhver udenforstående virksomhed, og denne omsætning fordeles ligeligt mellem de deltagende virksomheder |
b) |
ikke hensyn til den omsætning, der stammer fra salg af varer eller levering af tjenesteydelser mellem den fælles virksomhed og hver af de deltagende virksomheder eller enhver anden virksomhed, der er knyttet til en af dem som omhandlet i stk. 4, litra b)-e). |
Artikel 23
Aggregering af finansielle bidrag
Det aggregerede finansielle bidrag til en deltagende virksomhed beregnes ved at sammenlægge de respektive finansielle bidrag fra tredjelande til alle virksomheder som omhandlet i artikel 22, stk. 2, og artikel 22, stk. 4, litra a)-e).
Artikel 24
Udsættelse af gennemførelsen af fusioner og frister
1. En anmeldelsespligtig fusion må ikke gennemføres, før den er anmeldt.
Derudover:
a) |
Når Kommissionen modtager en fuldstændig anmeldelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 25 arbejdsdage efter modtagelsen. |
b) |
Når Kommissionen indleder en tilbundsgående undersøgelse senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige anmeldelse, må fusionen ikke gennemføres i en periode på 90 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse. Denne periode forlænges med 15 arbejdsdage, hvis den deltagende virksomhed afgiver tilsagn i henhold til artikel 7 med henblik på at afhjælpe konkurrencefordrejningerne i det indre marked. |
c) |
Når Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) eller b), kan fusionen gennemføres. |
Den i litra a) og b) omhandlede periode begynder på arbejdsdagen efter den dag, hvor den fuldstændige anmeldelse er modtaget, eller den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for gennemførelse af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie transaktioner i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves kontrol, når:
a) |
fusionen uden ophold anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 21, og |
b) |
erhververen ikke udøver de til de pågældende værdipapirer knyttede stemmerettigheder eller kun gør det for at bevare den fulde værdi af sin investering efter dispensation meddelt af Kommissionen i henhold til nærværende artikels stk. 3. |
3. Kommissionen kan efter anmodning give dispensation fra de i stk. 1 eller 2 omhandlede forpligtelser. I anmodningen om dispensation angives begrundelsen anmodningen. Når Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen, tager den navnlig hensyn til suspensionens virkninger for én eller flere af de virksomheder, der deltager i fusionen, eller for en tredjepart og risikoen for fordrejninger af det indre marked som følge af fusionen. Til meddelelsen af dispensation kan der knyttes bestemte betingelser og forpligtelser for at sikre, at der ikke forekommer fordrejninger i det indre marked. Der kan anmodes om og meddeles dispensation når som helst før anmeldelsen eller efter transaktionen.
4. Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), forlænges, hvis de deltagende virksomheder fremsætter en anmodning herom senest 15 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10. De deltagende virksomheder kan kun fremsætte én sådan anmodning.
Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse forlænges af Kommissionen efter aftale med de deltagende virksomheder.
Den samlede varighed af alle forlængelser i henhold til dette stykke kan ikke overstige 20 arbejdsdage.
5. Kommissionen kan undtagelsesvis suspendere fristerne i henhold til stk. 1, hvis virksomhederne ikke har givet de fuldstændige oplysninger, som den har krævet i henhold til artikel 13, eller har nægtet at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 14.
6. Kommissionen kan vedtage en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, uden at være bundet af i de nærværende artikels stk. 1 og 4 omhandlede frister i sager, hvor:
a) |
den finder, at en fusion er blevet gennemført i strid med de tilsagn, der er knyttet til en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), eller |
b) |
en afgørelse er blevet tilbagekaldt i henhold til artikel 25, stk. 1. |
7. En transaktion, der er gennemført i strid med stk. 1, betragtes først som gyldig, efter at der er vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3.
8. Denne artikel har ingen indvirkning på gyldigheden af transaktioner med værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, medmindre køber og sælger vidste eller burde have vidst, at transaktionen blev gennemført i strid med stk. 1.
Artikel 25
Procedureregler for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af anmeldte fusioner
1. Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 12-16 og 18 finder anvendelse på anmeldte fusioner.
2. Kommissionen kan indlede en tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10, stk. 3, senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige anmeldelse.
3. Efter den tilbundsgående undersøgelse vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en af følgende afgørelser:
a) |
en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3 |
b) |
en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 11, stk. 4, eller |
c) |
en afgørelse om forbud mod en fusion, når Kommissionen finder, at udenlandske subsidier fordrejer konkurrencen i det indre marked, jf. artikel 4-6. |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
4. Afgørelser i henhold til stk. 3 vedtages senest 90 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse, eventuelt forlænget i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b), og stk. 4 og 5. Hvis Kommissionen ikke vedtager en afgørelse inden for denne frist, må de deltagende virksomheder gennemføre fusionen.
5. I enhver anmodning om oplysninger rettet til en virksomhed præciserer Kommissionen, om frister vil blive suspenderet i henhold til artikel 24, stk. 5, såfremt virksomheden undlader at fremlægge fuldstændige oplysninger inden for den fastsatte frist.
6. Hvis Kommissionen finder, at en fusion, der er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 21, stk. 1, eller som er blevet anmeldt efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 5, allerede er gennemført, og at udenlandske subsidier i nævnte fusion fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, kan den træffe en af følgende foranstaltninger:
a) |
kræve af de deltagende virksomheder, at de skal opløse fusionen, navnlig ved at opløse fusionen eller afhænde alle de erhvervede andele eller aktiver, således at den situation, der bestod forud for fusionens gennemførelse, genoprettes; hvor en sådan genopretning ikke er muligt gennem en opløsning af fusionen, enhver anden foranstaltning for så vidt muligt at genoprette situationen |
b) |
påbyde enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning for at sikre, at de deltagende virksomheder opløser fusionen eller iværksætter andre genoprettelsesforanstaltninger som krævet i dens afgørelse. |
Kommissionen kan pålægge de i dette stykkes litra a) og b) omhandlede foranstaltninger enten ved en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 3, litra c), eller ved en særskilt afgørelse.
Kommissionen kan ved en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse vedtage enhver af de i dette stykkes litra a) eller b) omhandlede foranstaltninger, hvis den finder, at en fusion er blevet gennemført i strid med en afgørelse vedtaget i henhold til denne artikels stk. 3, litra a), ifølge hvilken fusionen, uden tilsagnene, ville opfylde kriteriet i denne artikels stk. 3, litra c).
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
7. Kommissionen kan også vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler som omhandlet i artikel 12, når:
a) |
en fusion er gennemført i strid med artikel 21 |
b) |
en fusion er gennemført i strid med en afgørelse med tilsagn vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 3, litra a). |
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
Artikel 26
Bøder og tvangsbøder i forbindelse med fusioner
1. Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17.
2. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse i henhold til artikel 21 eller som supplement hertil.
3. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt:
a) |
undlader at anmelde en anmeldelsespligtig fusion i overensstemmelse med artikel 21 forud for dens gennemførelse, medmindre de udtrykkeligt har tilladelse hertil i henhold til artikel 24 |
b) |
gennemfører en anmeldt fusion i strid med artikel 24 |
c) |
gennemfører en anmeldt fusion, der er forbudt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, litra c) |
d) |
omgik eller forsøgte at omgå de i artikel 39, stk. 1, omhandlede anmeldelseskrav. |
KAPITEL 4
OFFENTLIGE UDBUDSPROCEDURER
Artikel 27
Udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer
Ved udenlandske subsidier, der forårsager eller risikerer at forårsage konkurrencefordrejninger i en offentlig udbudsprocedure, forstås udenlandske subsidier, der gør det muligt for en økonomisk aktør at afgive et tilbud, der er uberettiget fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser. Vurderingen i henhold til artikel 4 af, om der forekommer en konkurrencefordrejning i det indre marked, og om et udbud er urimeligt fordelagtigt i forhold til de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, begrænses til den pågældende offentlige udbudsprocedure. Som led i vurderingen tages der kun hensyn til udenlandske subsidier, der er ydet i de tre år, der går forud for anmeldelsen.
Artikel 28
Anmeldelsestærskler i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer
1. Med henblik på denne forordning anses et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure at foreligge, når:
a) |
den anslåede værdi af det pågældende offentlige udbud eller rammeaftalen, eksklusive moms, beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 5 i direktiv 2014/24/EU og artikel 16 i direktiv 2014/25/EU, eller et specifikt udbud i henhold til det dynamiske indkøbssystem er på mindst 250 mio. EUR, og |
b) |
økonomiske aktører, herunder dennes datterselskaber uden kommerciel autonomi, dennes holdingselskaber og, hvor det er relevant, de vigtigste underentreprenører og leverandører, der er involveret i det samme tilbud i den offentlige udbudsprocedure, fik tildelt finansielle bidrag i de tre år forud for anmeldelsen eller, hvis det er relevant, den ajourførte anmeldelse, på i alt mindst 4 mio. EUR pr. tredjeland. |
2. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed beslutter at opdele udbuddet i delkontrakter, anses der for at foreligge et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure, når den anslåede værdi af udbuddet, eksklusive moms, overstiger den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra a), og værdien af delkontrakten eller den samlede værdi af alle delkontrakterne, som tilbudsgiveren ansøger om, er på mindst 125 mio. EUR, og det udenlandske finansielle bidrag er på mindst den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra b).
3. Procedurer for tildeling af kontrakter, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF, er ikke omfattet af nærværende kapitel.
4. Procedurer for tildeling af kontrakter som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra d), i direktiv 2014/25/EU er omfattet af bestemmelserne i denne forordnings kapitel 2 og udelukkes fra anvendelsen af denne forordnings kapitel 4.
5. Når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, i direktiv 2014/23/EU, artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra c), i direktiv 2014/25/EU og kontraktens anslåede værdi er på mindst den værdi, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra a), skal økonomiske aktører, der afgiver et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, uanset artikel 29, stk. 1, underrette Kommissionen om alle udenlandske finansielle bidrag, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra b), er opfyldte. Uden at det berører muligheden for at indlede en undersøgelse i henhold til denne forordnings kapitel 2 betragtes indgivelse af sådanne oplysninger ikke som en anmeldelse og er ikke genstand for undersøgelser i henhold til dette kapitel.
6. Den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der gennemføres en procedure uden forudgående offentliggørelse, i udbudsdokumenterne, at de økonomiske aktører er omfattet af anmeldelsespligten i artikel 29. Manglende angivelse heraf berører dog ikke anvendelsen af denne forordning på kontrakter, der falder ind under dens anvendelsesområde.
Artikel 29
Forudgående anmeldelse eller erklæring af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer
1. Hvis betingelserne for anmeldelse af finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1 og 2, er opfyldt, anmelder de økonomiske aktører, der deltager i en offentlig udbudsprocedure, alle udenlandske finansielle bidrag som defineret i artikel 28, stk. 1, litra b), til den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed. I alle andre tilfælde anfører de økonomiske aktører i en erklæring alle udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, og bekræfterat de udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, ikke er anmeldelsespligtige i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra b). Ved et offentligt udbud indgives anmeldelsen eller erklæringen kun én gang sammen med tilbuddet. I en trinvis procedure, der består af flere trin, indgives anmeldelsen eller erklæringen to gange, først sammen med ansøgningen om deltagelse og derefter som en ajourført anmeldelse eller ajourført erklæring sammen med det afgivne tilbud eller det endelige tilbud.
2. Når anmeldelsen eller erklæringen er indgivet, videresender den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed uden ophold anmeldelsen eller erklæringen til Kommissionen.
3. Hvis en anmeldelse eller erklæring mangler i ansøgningen om deltagelse eller tilbuddet, kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed anmode de berørte økonomiske aktører om at indsende det relevante dokument inden for 10 arbejdsdage. Tilbud eller ansøgninger om deltagelse fra økonomiske aktører, der er omfattet af forpligtelserne i denne artikel, og som i sidste ende ikke er ledsaget af den anmeldelse eller erklæring, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, på trods af en anmodning fra den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed i overensstemmelse med dette stykke, erklæres for ukorrekte og afvises af den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed underretter Kommissionen om denne afvisning.
4. Kommissionen undersøger indholdet af den modtagne anmeldelse uden unødigt ophold. Hvis Kommissionen finder, at anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler den sine konklusioner til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og de berørte økonomiske aktører og anmoder om, at den økonomiske aktør færdiggør indholdet inden for 10 arbejdsdage. Hvis en anmeldelse, der ledsager et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, fortsat er ufuldstændig på trods af en anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med dette stykke, vedtager Kommissionen en afgørelse, hvorved tilbuddet erklæres for ukorrekt. I nævnte afgørelse anmoder Kommissionen også den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om at vedtage en afgørelse om afvisning af et sådant ukorrekt tilbud eller en sådan ukorrekt ansøgning om deltagelse.
5. Pligten til at anmelde udenlandske finansielle bidrag i henhold til denne artikel gælder for økonomiske aktører, sammenslutninger af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2014/23/EU, artikel 19, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 37, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU samt for de vigtigste underentreprenører og vigtigste leverandører, der er kendt på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den fuldstændige ajourførte anmeldelse eller erklæring. Med henblik på denne forordning anses underentreprenører eller leverandører for vigtige, hvis deres deltagelse sikrer centrale elementer i kontraktens gennemførelse, og i alle tilfælde, hvor den økonomiske andel af deres bidrag overstiger 20 % af værdien af det afgivne tilbud.
6. På vegne af sammenslutninger af økonomiske aktører, de vigtigste underentreprenører og leverandører er det hovedentreprenøren som defineret i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU eller hovedkoncessionshaveren som defineret i direktiv 2014/23/EU, der sørger for at indgive anmeldelsen eller erklæringen. Med henblik på artikel 33 er hovedentreprenøren eller -koncessionshaveren kun ansvarlig for, at de oplysninger, der er knyttet til dens egne udenlandske finansielle bidrag, er sande.
7. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ved behandlingen af tilbud har mistanke om forekomsten af udenlandske subsidier, selv om der er blevet afgivet en erklæring, skal sådanne mistanker meddeles til Kommissionen uden ophold. Uden at det berører de ordregivende myndigheders eller ordregivende enheders beføjelser i henhold til direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU til at undersøge, om et tilbud er unormalt lavt, foretager den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ikke en vurdering af, om et tilbud er unormalt lavt, hvis en sådan vurdering ville blive iværksat alene på grundlag af mistanke om, at der muligvis foreligger udenlandske subsidier. Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke foreligger et uberettiget fordelagtigt tilbud som defineret i denne forordning, underretter den den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom. Andre juridiske eller fysiske personer kan indberette enhver oplysning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, til Kommissionen og meddele enhver mistanke om, at der muligvis er afgivet en falsk erklæring.
8. Uden at det berører Kommissionens mulighed for at indlede en procedure for undersøgelser på eget initiativ, kan den, hvis den har mistanke om, at en økonomisk aktør kan have modtaget udenlandske subsidier i de tre år, der går forud for indgivelsen af tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse i den offentlige udbudsprocedure, inden tildelingen af kontrakten anmode om anmeldelse af de udenlandske finansielle bidrag fra tredjelande til den pågældende økonomiske aktør i forbindelse med enhver offentlig udbudsprocedure, som ikke er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 28, stk. 1, eller er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4. Hvis Kommissionen har krævet anmeldelse af et sådant finansielt bidrag, anses det finansielle bidrag for at være et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure procedure og være omfattet af bestemmelserne i kapitel 4.
Artikel 30
Procedureregler for den indledende og den tilbundsgående undersøgelse af anmeldte finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer
1. Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 13, 14, 15, 16, 18 og 23 finder anvendelse på anmeldte finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.
2. Kommissionen foretager en indledende undersøgelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen én gang forlænge denne frist med 10 arbejdsdage.
3. Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en tilbundsgående undersøgelse inden for fristen for afslutning af den indledende undersøgelse, og underretter uden ophold den berørte økonomiske aktør og den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom.
4. Hvis Kommissionen har afsluttet en indledende undersøgelse uden at vedtage en afgørelse og modtager nye oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at en indgivet anmeldelse eller erklæring var ufuldstændig, eller hvis en sådan anmeldelse eller erklæring ikke videresendes til Kommissionen, kan den anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4. Kommissionen kan genåbne en indledende undersøgelse på grundlag af disse nye oplysninger. Hvis den indledende undersøgelse iværksættes i henhold til dette kapitel, og uden at det berører muligheden for at iværksætte en indledende undersøgelse i henhold til kapitel 2, alt efter behov, er udgangspunktet for fastsættelsen af varigheden af den indledende undersøgelse Kommissionens modtagelse af den nye anmeldelse eller erklæring.
5. Kommissionen kan vedtage en afgørelse om at afslutte en tilbundsgående undersøgelse senest 110 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. Denne periode kan forlænges én gang med 20 arbejdsdage efter høring af den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde, herunder de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 6, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a) og b).
6. Uanset stk. 2 behandler Kommissionen, hvis den offentlige udbudsprocedure er en trinvis procedure, den fuldstændige anmeldelse, der indgives sammen med ansøgningen om deltagelse, senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen uden at afslutte den indledende undersøgelse eller træffe afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse. Efter udløbet af fristen på 20 arbejdsdage suspenderes den indledende undersøgelse, indtil der foreligger et endeligt tilbud eller et tilbud i tilfælde af et begrænset udbud. Når tilbuddet eller det endelige tilbud med en fuldstændig ajourført anmeldelse er indgivet, genoptages den indledende undersøgelse, og Kommissionen har 20 arbejdsdage til at færdiggøre det under hensyntagen til eventuelle yderligere oplysninger. Kommissionen vedtager den afgørelse, der afslutter en deraf følgende tilbundsgående undersøgelse, senest 90 arbejdsdage efter indgivelsen af den fuldstændige ajourførte anmeldelse.
Artikel 31
Kommissionens afgørelser
1. Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse finder, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, og den berørte økonomiske aktør afgiver tilsagn, der fuldt ud og effektivt afhjælper fordrejningen i det indre marked, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
2. Hvis den berørte økonomiske aktør ikke afgiver tilsagn, eller hvis Kommissionen finder, at de i stk. 1 omhandlede tilsagn hverken er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe konkurrencefordrejningen, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten til den berørte økonomiske aktør (»afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. Efter nævnte afgørelse afviser den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed tilbuddet.
3. Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse ikke konstaterer, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, vedtager den en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.
4. Den vurdering, der foretages i henhold til artikel 6, må ikke føre til en ændring af den økonomiske aktørs tilbud eller endelige tilbud, som er uforenelig med EU-retten.
Artikel 32
Vurderinger i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer med anmeldelse og udsættelse af tildeling
1. Under den indledende og den tilbundsgående undersøgelse kan alle proceduremæssige trin i den offentlige udbudsprocedure fortsætte bortset fra tildelingen af kontrakten.
2. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 30, stk. 3, tildeles kontrakten ikke til en økonomisk aktør, der foretager anmeldelse i henhold til artikel 29, før Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 3, eller fristerne i artikel 30, stk. 5 eller 6, er udløbet. Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse inden for den gældende frist, kan kontrakten tildeles en hvilken som helst økonomisk aktør, herunder den økonomiske aktør, der foretager anmeldelsen.
3. Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed finder, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev afgivet af en økonomiske aktør, som afgav en erklæring som defineret i artikel 29, og hvis Kommissionen ikke har indledt en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 3 eller 4, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der afgiver et sådant tilbud, inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser, eller inden fristerne i artikel 30, stk. 2, 5 eller 6 udløber, eller inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser vedrørende andre tilbud, der undersøges.
4. Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, vedrørende et tilbud, som ifølge den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der har afgivet det næstbedste tilbud, og som ikke er genstand for en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 2.
5. Når Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1 eller 3, kan kontrakten tildeles enhver økonomiske aktør, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, herunder den økonomiske aktør, der har foretaget anmeldelsen i henhold til artikel 29.
6. Den ordregivende myndighed eller den ordgivende enhed underretter uden unødigt ophold Kommissionen om enhver beslutning vedrørende annullering af den offentlige udbudsprocedure, afvisning af tilbuddet eller den berørte økonomiske aktør ansøgning om deltagelse, den berørte økonomiske aktør afgivelse af et nyt tilbud eller tildelingen af kontrakten.
7. Principperne for offentlige udbudsprocedurer, herunder om proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence, skal overholdes af alle de økonomiske aktører, der deltager i den offentlige udbudsprocedure. Undersøgelsen af udenlandske subsidier i henhold til denne forordning må ikke føre til, at den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed behandler de berørte økonomiske aktører på en måde, der strider mod disse principper. Miljøkrav, sociale krav og arbejdsmarkedskrav finder anvendelse på økonomiske aktører i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU eller anden EU-ret.
8. De i dette kapitel omhandlede frister begynder at løbe på arbejdsdagen efter den dag, hvor anmeldelsen er modtaget, eller hvor den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget.
Artikel 33
Bøder og tvangsbøder for finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer
1. Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17.
2. Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse eller erklæring i henhold til artikel 29 eller i et supplement hertil.
3. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt:
a) |
undlader at anmelde udenlandske finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 29 i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure |
b) |
omgår eller forsøger at omgå anmeldelseskravene som omhandlet i artikel 39, stk. 1. |
KAPITEL 5
FÆLLES PROCEDUREBESTEMMELSER
Artikel 34
Forbindelse mellem procedurer
1. Et finansielt bidrag, der anmeldes som led i en fusion, jf. artikel 21, eller som led i et offentligt udbud, jf. artikel 29, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.
2. Et finansielt bidrag, der vurderes som led i en procedure for undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med en bestemt økonomisk aktivitet, jf. artikel 10 eller 11, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.
Artikel 35
Meddelelse af oplysninger
1. Hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, videregiver den oplysningen herom til Kommissionen. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.
2. En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning kan meddele Kommissionen enhver oplysning, som den måtte have om udenlandske subsidier, der kan fordreje det indre marked. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.
3. Kommissionen stiller i en særlig elektronisk database de ikkefortrolige udgaver af alle afgørelser, der er vedtaget i henhold til denne forordning, til rådighed for medlemsstaterne og de berørte ordregivende myndigheder eller ordregivere.
Artikel 36
Markedsundersøgelse
1. Hvis de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver anledning til begrundet mistanke om, at udenlandske subsidier inden for en bestemt sektor, til en bestemt type økonomisk aktivitet eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan fordreje det indre marked, kan Kommissionen foretage en markedsundersøgelse af den pågældende bestemte sektor, den bestemte type økonomiske aktivitet eller brug af støtteinstrumentet. I løbet af denne markedsundersøgelse kan Kommissionen kræve, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder fremlægger de nødvendige oplysninger og kan foretage de nødvendige kontrolundersøgelser. Kommissionen kan også anmode de pågældende medlemsstater eller det pågældende tredjeland om at fremlægge oplysninger.
2. Kommissionen offentliggør, når det er relevant, en rapport om resultaterne af sin markedsundersøgelse af bestemte sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller bestemte støtteinstrumenter og indhenter bemærkninger.
3. Kommissionen kan anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser inden for rammerne af denne forordnings procedurer.
4. Artikel 13, 14, 15 og 17 finder anvendelse på markedsundersøgelser.
Artikel 37
Dialog med tredjelande
1. Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse i henhold til artikel 36 har mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning blotlægger udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, kan Kommissionen indlede en dialog med det pågældende tredjeland for at undersøge mulighederne for at opnå ophør eller ændring af disse subsidier med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger på det indre marked. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver relevant udvikling.
2. Denne dialog med tredjelande forhindrer ikke Kommissionen i at træffe foranstaltninger i henhold til denne forordning. Individuelle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, drøftes ikke i denne dialog.
Artikel 38
Forældelsesfrister
1. Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 10 og 11 forældes efter ti år regnet fra den dag, hvor der er ydet udenlandske subsidier til en virksomhed. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 10, 13, 14 eller 15 i forbindelse med udenlandske subsidier, afbryder forældelsesfristen. Forældelsesfristen på ti år løber på ny efter hver afbrydelse.
2. Kommissionens beføjelser til at pålægge bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter tre år regnet fra den dag, hvor den i artikel 17, 26 eller 33 omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser løber forældelsesfristen fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer vedrørende en overtrædelse som omhandlet i artikel 17, 26 eller 33, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder. Forældelsesfristen på tre år løber på ny efter hver afbrydelse.
3. Kommissionens beføjelser til at håndhæve afgørelser om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter fem år regnet fra den dag, hvor Kommissionens afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder er vedtaget. Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller en medlemsstat på Kommissionens anmodning træffer med henblik på at tvangsinddrive bøden eller tvangsbøden, afbryder denne forældelsesfrist. Forældelsesfristen på fem år løber på ny efter hver afbrydelse.
4. Forældelsesfristen udløber senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til to gange denne forældelsesfrist, forudsat at Kommissionen ikke har:
a) |
truffet en afgørelse i henhold til artikel 10 eller 11 i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller |
b) |
pålagt en bøde eller en tvangsbøde i den situation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2. |
5. Forældelsesfristen suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse er genstand for en verserende retssag ved Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 39
Modvirkning af omgåelse
1. En virksomhed må ikke tilrettelægge finansielle transaktioner eller kontrakter for at omgå anmeldelseskravene i artikel 21, stk. 1 og 5, og artikel 29, stk. 1, 5 og 8.
2. Kommissionen kan, når den har mistanke om, at en virksomhed har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, kræve, at virksomheden giver enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig for at kunne afgøre, om virksomheden har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, og kan indlede en undersøgelse i henhold til artikel 21, stk. 4, eller artikel 30, stk. 4.
Artikel 40
Offentliggørelse af afgørelser
1. Kommissionen offentliggør et resumé af de afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), således at alle fysiske eller juridiske personer, medlemsstater eller tredjelande, der har tildelt udenlandske subsidier, kan tilkendegive deres syn.
2. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, artikel 25, stk. 3 og 6, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Når Kommissionen offentliggør resuméer og afgørelser, tager den behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.
Artikel 41
Afgørelsers adressater
1. Kommissionen meddeler uden ophold en afgørelse rettet til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder og giver denne virksomhed eller sammenslutning af virksomheder mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger i afgørelsen den anser for at være fortrolige.
2. Kommissionen underretter den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1 og 3, rettet til en økonomiske aktør, der deltager i en offentlig udbudsprocedure.
3. Afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 2, rettes til den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Kommissionen forelægger den økonomiske aktør, som det er forbudt at tildele kontrakten, en genpart af denne afgørelse.
Artikel 42
Offentliggørelse og ret til forsvar
1. Kommissionen giver, inden den vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 den virksomhed, der undersøges, mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse.
2. Uanset stk. 1 kan en afgørelse i henhold til artikel 12 træffes foreløbigt, uden at den virksomhed, der undersøges, gives mulighed for på forhånd at fremsætte bemærkninger, forudsat at Kommissionen giver den denne mulighed snarest muligt efter at have truffet sin afgørelse.
3. Kommissionen baserer kun sin afgørelse på grunde, som de berørte virksomheder har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til.
4. For at den virksomhed, der undersøges, kan udøve sin ret i henhold til stk. 1, har den ret til indsigt i Kommissionens sagsakter. Retten til aktindsigt omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Retten til aktindsigt er betinget af virksomhedernes eller sammenslutningerne af virksomheders legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kommissionen kan anmode den virksomhed, der undersøges, og de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har givet oplysninger til Kommissionen, om at aftale betingelser for at videregive disse oplysninger. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder ikke kan enes om disse betingelser, har Kommissionen beføjelse til at fastsætte betingelserne for videregivelse af oplysningerne.
Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen i det nødvendige omfang anvender og videregiver oplysninger, som viser, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.
Artikel 43
Tavshedspligt og fortrolighed
1. Oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, må kun anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, medmindre den, der har givet oplysningerne, accepterer andet.
2. Medlemsstaterne og Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelsen af denne forordning, i overensstemmelse med de relevante gældende regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggørelse af statistikker og rapporter, som ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere bestemte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.
4. Videregivelse af oplysninger, der meddeles i henhold til denne forordning, må ikke skade medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.
KAPITEL 6
FORBINDELSE TIL ANDRE INSTRUMENTER
Artikel 44
Forbindelse til andre instrumenter
1. Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF, Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (23) og forordning (EF) nr. 139/2004.
2. Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (24).
3. Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/452.
4. Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 (25).
5. Denne forordning har forrang for forordning (EU) 2016/1035, indtil nævnte forordning finder anvendelse i henhold til dennes artikel 18. Hvis udenlandske subsidier efter denne dato er omfattet af anvendelsesområdet for både forordning (EU) 2016/1035 og nærværende forordning, har forordning (EU) 2016/1035 forrang. Nærværende forordnings bestemmelser om offentlige udbud og fusioner har imidlertid forrang for forordning (EU) 2016/1035.
6. Denne forordning har forrang for forordning (EØF) nr. 4057/86.
7. Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/712. Fusioner, jf. nærværende forordnings artikel 20, mellem luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 3. Offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 4.
8. Denne forordning fortolkes i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF, 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU samt Rådets direktiv 89/665/EØF (26) og 92/13/EØF (27).
9. Denne forordning er ikke til hinder for, at Unionen opfylder sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler. En undersøgelse i henhold til denne forordning gennemføres ikke, og der pålægges eller opretholdes ikke foranstaltninger, når sådanne foranstaltninger vil være i modstrid med Unionens forpligtelser i henhold til skibsbygningsaftalen eller andre relevante internationale aftaler. Navnlig træffes der i henhold til denne forordning ingen foranstaltninger, som ville udgøre en specifik foranstaltning mod subsidier som defineret i artikel 32.1 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og som ydes af et tredjeland, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen.
KAPITEL 7
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 45
Prøvelse ved Domstolen
I overensstemmelse med artikel 261 i TEUF har Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt bøder eller tvangsbøder. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 46
Retningslinjer
1. Kommissionen offentliggør senest den 12. januar 2026 og ajourfører derefter regelmæssigt retningslinjer for:
a) |
anvendelse af kriterierne for afgørelse af, om der forekommer en fordrejning i henhold til artikel 4, stk. 1 |
b) |
anvendelse af afvejningstesten i overensstemmelse med artikel 6 |
c) |
anvendelse af sin beføjelse til at anmode om forudgående anmeldelse af enhver fusion i henhold til artikel 21, stk. 5, eller udenlandske finansielle bidrag modtaget af en økonomiske aktør i en offentlig udbudsprocedure i henhold til artikel 29, stk. 8, og |
d) |
vurdering af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure i henhold til artikel 27. |
2. Inden Kommissionen udsteder de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, foretager den passende høringer af interessenter og medlemsstaterne. Retningslinjerne skal bygge på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning.
Artikel 47
Gennemførelsesretsakter
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:
a) |
form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af fusioner i henhold til artikel 21, herunder en eventuel forenklet procedure, under størst mulig hensyntagen til målet om at begrænse den administrative byrde for anmeldende parter i henhold til artikel 21 i denne forordning og artikel 4 i forordning (EF) nr. 139/2004 |
b) |
form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår anmeldelser af udenlandske finansielle bidrag og erklæring om fravær af udenlandske finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 29, herunder en eventuel forenklet procedure |
c) |
proceduremæssige detaljer for så vidt angår mundtlige erklæringer i henhold til artikel 13, stk. 7, artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15 |
d) |
nærmere oplysninger om offentliggørelsen i henhold til artikel 42 og tavshedspligt i henhold til artikel 43 |
e) |
form, indhold og proceduremæssige detaljer for så vidt angår gennemsigtighedskrav |
f) |
nærmere regler for beregning af frister |
g) |
proceduremæssige detaljer og frister for afgivelse af tilsagn i henhold til artikel 25 og 31 |
h) |
nærmere regler for de proceduremæssige trin, jf. artikel 29-32, i forbindelse med undersøgelser vedrørende offentlige udbudsprocedurer. |
2. De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.
3. Inden Kommissionen vedtager foranstaltninger i henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast hertil og indhenter bemærkninger inden for en frist. Denne frist fastsættes af Kommissionen og må ikke være kortere end fire uger.
4. De første gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages senest den 12. juli 2023.
Artikel 48
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 49
Delegerede retsakter
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for fusionsanmeldelser som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra a), ved at øge tærsklen med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have:
a) |
vurderet denne tærskel i lyset af sine erfaringer i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning og |
b) |
fastslået, at det er nødvendigt at ændre denne tærskel for at:
|
2. Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 1, foretager Kommissionen en vurdering for en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier:
a) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, som enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra b) |
b) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) |
c) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 5, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) |
d) |
andel undersøgelse på eget initiativ i henhold til artikel 9 i forbindelse med fusioner, der ikke var anmeldelsespligtige fusioner, jf. artikel 20, som enten førte til afgørelser med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller til en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3 |
e) |
sammenligning af den tærskel, der er fastsat i artikel 20, stk. 3, litra a), og den gennemsnitlige samlede omsætning over denne tærskel i de tilfælde, der førte til enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a) |
f) |
antal anmeldelser i henhold til artikel 21, stk. 1, og udviklingen heri. |
3. For at forhøje tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise:
a) |
at en stor del af afgørelserne om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller afgørelserne med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), vedrørte tilfælde, hvor den samlede omsætning over tærsklen omhandlet i artikel 20, stk. 3, litra a), var væsentligt højere end denne tærskel eller |
b) |
at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 21, stk. 1, enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 25, stk. 3, litra b). |
4. For at nedsætte tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise:
a) |
at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 21, stk. 5, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod en fusion i henhold til artikel 25, stk. 3, litra c), eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 25, stk. 3, litra a), eller |
b) |
at en stor del af undersøgelserne af udenlandske subsidier på eget initiativ i forbindelse med fusioner, der ikke var anmeldelsespligtige fusioner, jf. artikel 20, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. |
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser som fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, for offentlige udbud ved at øge den med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have:
a) |
vurderet disse tærskler i lyset af sine erfaringer i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning og |
b) |
fastslået, at det er nødvendigt at ændre disse tærskler for at:
|
6. Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 5, foretager Kommissionen en vurdering, der omfatter en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier:
a) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, som enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 31, stk. 3 |
b) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, som førte til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 |
c) |
andel anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 8, som førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 |
d) |
antallet af afgørelser med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, og med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, efter en undersøgelse på eget initiativ i henhold til artikel 9 i forbindelse med et udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure, som ikke var anmeldelsespligtigt, jf. artikel 28, stk. 1, eller faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4, i forhold til det samlede antal af sådanne undersøgelser på eget initiativ |
e) |
sammenligning mellem de respektive tærskler fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, og den gennemsnitlige anslåede værdi af de kontrakter eller den gennemsnitlige værdi af delkontrakterne, der er over de respektive tærskler, i de tilfælde, der førte til enten en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1 |
f) |
antal anmeldelser i henhold til artikel 29, stk. 1, og udviklingen af dette antal. |
7. For at forhøje tærsklerne for anmeldelse skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise:
a) |
at en stor del af afgørelserne om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, og afgørelserne med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1, vedrørte tilfælde, hvor den anslåede værdi af de kontrakter, der er over de i artikel 28, stk. 1, litra a) omhandlede tærskler, eller hvor værdien af de ansøgte delkontrakter, der er omhandlet i artikel 28, stk. 2, er væsentligt højere end de respektive tærskler fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, eller |
b) |
at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 29, stk. 1, enten førte til, at Kommissionen afsluttede den indledende undersøgelse i henhold til artikel 10, stk. 4, eller til, at Kommissionen vedtog en afgørelse om ikke at gøre indsigelse i henhold til artikel 31, stk. 3. |
8. For at nedsætte tærsklerne skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise:
a) |
at en stor del af anmeldelserne i henhold til artikel 29, stk. 8, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 31, stk. 1, eller en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten i henhold til artikel 31, stk. 2, eller |
b) |
at en stor del af undersøgelserne af udenlandske subsidier på eget initiativ i forbindelse med udenlandske finansielle bidrag i en offentlig udbudsprocedure, som ikke var anmeldelsespligtige, jf. artikel 28, stk. 1, eller faldt ind under anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4, førte til, at Kommissionen vedtog enten en afgørelse med afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, eller en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. |
9. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at afkorte fristerne for indledende og tilbundsgående undersøgelser som fastsat i artikel 25, stk. 2 og 4, for anmeldte fusioner og i artikel 30, stk. 2, 5 og 6, for anmeldte finansielle bidrag i offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen kan vedtage sådanne delegerede retsakter for at afkorte fristerne i artikel 25, stk. 2 og 4, og artikel 30, stk. 2, 5 og 6, hvis dens praksis i forbindelse med anvendelsen af denne forordning viser, at Kommissionens vurdering kan foretages inden for en kortere frist.
Artikel 50
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 1 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025.
3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
4. Den i artikel 49, stk. 1, 5 og 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
5. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
6. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 49, stk. 1, 5 og 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 51
Særskilte delegerede retsakter for forskellige delegerede beføjelser
Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hver beføjelse, der er delegeret til den i henhold til denne forordning.
Artikel 52
Rapportering og gennemgang
1. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning.
2. Kommissionen gennemgår senest den 13. juli 2026 og derefter hvert tredje år sin praksis for gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 4, 5, 6 og 9, og anmeldelsestærsklerne fastsat i artikel 20, stk. 3, og artikel 28, stk. 1 og 2, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport ledsaget af relevante lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. I forbindelse med sin gennemgang aflægger Kommissionen rapport om udviklingen i de internationale forbindelser vedrørende tredjelandes subsidiekontrolordninger.
3. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at kombinere rapporten med relevante lovgivningsforslag, kan disse forslag omfatte:
a) |
ændring af tærsklerne for anmeldelser som fastsat i artikel 20 og 28 |
b) |
fritagelse af visse kategorier af virksomheder fra anmeldelsespligten i henhold til artikel 21 og 29, især når Kommissionens praksis gør det muligt at identificere økonomiske aktiviteter, hvor udenlandske subsidier sandsynligvis ikke vil fordreje det indre marked |
c) |
fastlæggelse af specifikke tærskler for anmeldelser for så vidt angår visse økonomiske sektorer eller differentierede tærskler for forskellige typer offentlige indkøbskontrakter, især når Kommissionens praksis gør det muligt at identificere økonomiske aktiviteter, hvor det er mere sandsynligt, at udenlandske subsidier vil fordreje det indre marked, herunder med hensyn til strategiske sektorer og kritisk infrastruktur |
d) |
ændring af fristerne for indledende og tilbundsgående undersøgelser som fastsat i artikel 25 og 30 |
e) |
ophævelse af denne forordning, hvis Kommissionen vurderer, at multilaterale regler for at imødegå udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, har gjort denne forordning fuldstændig overflødig. |
Artikel 53
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning finder anvendelse på udenlandske subsidier, der er ydet i de fem år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske subsidier fordrejer det indre marked efter den 12. juli 2023.
2. Uanset stk. 1 finder denne forordning anvendelse på udenlandske finansielle bidrag, der er ydet i de tre år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske finansielle bidrag blev ydet til en virksomhed, der i henhold til denne forordning anmelder en fusion eller anmelder finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på fusioner, for hvilke aftalen allerede er indgået, det offentlige overtagelsestilbud allerede er offentliggjort, eller en kontrollerende andel allerede er erhvervet inden den 12. juli 2023.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på offentlige indkøbskontrakter, der er tildelt, eller procedurer, der er indledt inden den 12. juli 2023.
Artikel 54
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den 12. juli 2023.
3. Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 47 og 48 anvendelse fra den 11. januar 2023, og artikel 14, stk. 5, 6 og 7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024.
4. Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 21 og 29 anvendelse fra den 12. oktober 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 87.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 10.11.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2022.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (EUT L 352 af 24.12.2013, s. 1).
(5) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(12) Aftale mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (EUT C 202 af 8.7.2011, s. 13).
(13) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
(14) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
(15) Rådets forordning (EØF) nr. 4057/86 af 22. december 1986 om illoyal priskonkurrence inden for søtransport (EFT L 378 af 31.12.1986, s. 14).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1035 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/712 af 17. april 2019 om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af forordning (EF) nr. 868/2004 (EUT L 123 af 10.5.2019, s. 4).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(19) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(20) Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 om gennemførelse af Rådets forordning (EU) 2015/1589 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(22) Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).
(23) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 af 23. juni 2022 om adgangen for tredjelandes erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til Unionens markeder for offentlige udbud og koncessioner og procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens erhvervsdrivende, varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige udbud og koncessioner (instrument for internationale offentlige udbud) (EUT L 173 af 30.6.2022, s. 1.).
(26) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33).
(27) Rådets direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (EFT L 76 af 23.3.1992, s. 14).
Tre erklæringer er fremsat vedrørende til denne retsakt, og de kan findes i EUT C 491 af 23.12.2022.
DIREKTIVER
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/46 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2561
af 14. december 2022
om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej (kodifikation)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF (3) er blevet ændret væsentligt flere gange (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
(2) |
I sin hvidbog af 28. marts 2011 med titlen »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« fastsætter Kommissionen en »nul-vision«, som betyder, at Unionen skal indtage en holdning, hvor der er nær nul dødsulykker i trafikken i 2050. |
(3) |
Kommissionen foreslog i sin meddelelse om politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020 med titlen »På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020« yderligere et mål om at halvere det samlede antal trafikofre i Unionen i 2020 startende fra 2010. Med henblik på at nå dette mål fastlagde Kommissionen syv strategiske mål, herunder forbedret uddannelse og skoling af trafikanterne og beskyttelse af sårbare trafikanter. |
(4) |
Det Europæiske Råd fastsatte på sit møde den 23.-24. oktober 2014 et bindende mål for den EU-interne reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 % i forhold til 1990 senest i 2030. Dette mål for reduktion af emissioner vil bidrage til at opfylde de langsigtede mål i Parisaftalen vedtaget i 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (5), og alle økonomiske sektorer bør bidrage til at opnå denne. I transportsektoren er der behov for en omfattende tilgang til fremme af emissionsreduktioner og energieffektivitet. Der bør gøres fremskridt i retning af lavemissionsmobilitet, bl.a. gennem forskning og gennem indførelse af allerede tilgængelige teknologiske fremskridt. Det er nødvendigt, at chauffører er tilstrækkeligt uddannet til at køre på den mest effektive måde. |
(5) |
For at give chaufførerne mulighed for at opfylde de krav, der vedrører markedet for vejtransport, bør EU-reglerne om minimumsniveauet for uddannelse af chauffører af køretøjer i vejtransport anvendes på samtlige chauffører, hvad enten de udøver deres erhverv som selvstændige erhvervsdrivende eller som lønmodtagere, for egen regning eller for tredjemands regning. |
(6) |
Formålet med EU-reglerne om minimumsniveauet for uddannelse af chauffører af køretøjer i vejtransport bør være at sikre, at chaufføren har de nødvendige kvalifikationer både for adgang til og for at drive erhverv som chauffør. |
(7) |
Kravet om grundlæggende kvalifikationer og om efteruddannelse tager navnlig sigte på at forbedre færdselssikkerheden og chaufførens sikkerhed, herunder i forbindelse med de operationer, chaufføren foretager, når køretøjet holder stille. Desuden tager en modernisering af chaufførerhvervet sigte på at gøre unge interesserede i dette erhverv, hvilket skulle bidrage til at rekruttere nye chauffører i en periode, hvor der er mangel på disse. |
(8) |
For at undgå, at der skabes ulige konkurrencevilkår, finder dette direktiv anvendelse på kørsel udført af såvel statsborgere i en medlemsstat som statsborgere i et tredjeland, som er ansat i eller benyttes af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat. |
(9) |
For at overholde EU-rettens principper er det ønskeligt, at dette direktiv ikke finder anvendelse på chauffører af køretøjer, der anvendes til transport, som anses for at have ringe indvirkning på færdselssikkerheden, eller i tilfælde, hvor direktivets krav medfører en uforholdsmæssig økonomisk eller social byrde. |
(10) |
Der bør fastlægges visse undtagelser vedrørende situationer, hvor kørsel ikke er chaufførens hovedaktivitet, og hvor det ville være en uforholdsmæssig stor byrde for chaufførerne at kræve, at de opfylder kravene i dette direktiv. Generelt anses kørsel ikke for at være chaufførens hovedaktivitet, hvis den udgør mindre end 30 % af den månedlige arbejdstid. |
(11) |
Hvis kørslen kun forekommer sjældent, finder sted i landdistrikter og udføres af chauffører, som foretager leverancer til deres egen virksomhed, bør der gælde undtagelser, forudsat at færdselssikkerheden fortsat sikres. På grund af de forskellige betingelser i landdistrikterne i Unionen med hensyn til geografi, klima og befolkningstæthed bør medlemsstaterne have skønsbeføjelser til at bestemme, om en sådan kørsel kan betragtes som lejlighedsvis, og om en sådan fritagelse har indvirkning på trafiksikkerheden, f.eks. på grundlag af vejtypen, trafikmængden eller tilstedeværelsen af bløde trafikanter. |
(12) |
Da de afstande, som personer, der arbejder inden for landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder, der er undtaget fra dette direktiv, er nødt til at dække i løbet af deres arbejdsdag, kan variere inden for Unionen, bør det overlades til medlemsstaterne i deres nationale lovgivning at fastsætte de maksimalt tilladte køreafstande beregnet fra sædet for den virksomhed, som undtagelserne gælder for. |
(13) |
For at det kan godtgøres, at chaufføren har erhvervet de nødvendige kvalifikationer, bør medlemsstaterne udstede et kvalifikationsbevis til chaufføren for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus eller efteruddannelse. |
(14) |
Medlemsstaterne bør, med henblik på at lette gennemførelsen af bestemmelserne om et grundlæggende kvalifikationskursus, kunne vælge mellem flere modeller. |
(15) |
For at sikre, at de chauffører, der allerede udøver deres erhverv, bevarer deres kvalifikationsniveau, bør der stilles krav om, at de regelmæssigt efteruddanner sig inden for de områder, der er væsentlige for deres erhverv. |
(16) |
Chauffører, som er blevet undtaget fra det grundlæggende kvalifikationskrav, bør, på trods af at de er omfattet af denne undtagelse, ikke desto mindre være forpligtet til at gennemgå efteruddannelse for at sikre, at de kundskaber, som er væsentlige for deres arbejde, ajourføres. |
(17) |
Det grundlæggende kvalifikationskursus og efteruddannelsen skal som minimum omfatte de sikkerhedsbestemmelser, der skal overholdes under kørslen, og når køretøjet holder stille. Et øget kendskab til defensiv kørsel (foregribelse af fare, hensyntagen til andre trafikanter), som desuden medfører et rationelt brændstofforbrug, bør have positive virkninger både for samfundet og for vejtransportsektoren selv. |
(18) |
Dette direktiv bør ikke berøre de rettigheder, der er erhvervet af chauffører, som er blevet indehavere af det for udøvelsen af chaufførerhvervet nødvendige kørekort inden den dato, der er fastsat for opnåelsen af kvalifikationsbeviset for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus eller efteruddannelse. |
(19) |
Kun uddannelsescentre, som er blevet godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder, bør kunne tilrettelægge uddannelseskurser med henblik på erhvervelse af grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse. For at sikre kvaliteten af sådanne godkendte uddannelsescentre bør de kompetente myndigheder fastsætte fælles godkendelseskriterier, herunder et krav om velfunderet faglig kompetence. |
(20) |
Ikke blot medlemsstaternes kompetente myndigheder, men også ethvert af dem udpeget organ bør kunne forestå de eksamener, der er fastsat med henblik på det grundlæggende kvalifikationskursus og efteruddannelsen. Under hensyntagen til den betydning, dette direktiv har for færdselssikkerheden og for lige konkurrencevilkår, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder føre kontrol med disse eksamener. |
(21) |
Medlemsstaterne bør pålægge chaufførerne at gennemføre den første efteruddannelse og udstede det dertil hørende kvalifikationsbevis senest fem år enten efter datoen for udstedelsen af kvalifikationsbeviset for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus eller efter udløbet af den frist, der er fastsat for visse chaufførers ret til at gøre deres erhvervede rettigheder gældende. Det bør ligeledes være tilladt at afkorte eller forlænge disse frister. Efter den første efteruddannelse bør chaufføren følge en efteruddannelse hvert femte år. |
(22) |
For at attestere, at en chauffør, der er statsborger i en medlemsstat, er indehaver af et af de kvalifikationsbeviser, der er nævnt i dette direktiv, og for at lette den gensidige anerkendelse af de forskellige kvalifikationsbeviser bør medlemsstaterne indføje den med henblik herpå fastsatte harmoniserede EU-kode samt dennes udløbsdato enten i kørekortet eller i det chaufføruddannelsesbevis, som medlemsstaterne skal anerkende gensidigt, og som er udfærdiget efter standardmodellen afbildet i dette direktivs bilag II. Dette bevis bør opfylde de samme sikkerhedskrav som kørekortet i betragtning af den betydning for færdselssikkerheden og for lige konkurrencevilkår, de til beviset knyttede rettigheder har. |
(23) |
Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen elektronisk udveksle oplysninger om kvalifikationsbeviser. De bør udvikle den nødvendige elektroniske platform under hensyntagen til en cost-benefit-analyse fra Kommissionen, herunder muligheden for at udvide EU-kørekortnetværket, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF (6). Blandt andre fordele vil det gøre det muligt for medlemsstaterne at få let adgang til oplysninger om afsluttet uddannelse, som ikke er dokumenteret på chaufførens kørekort. Det er vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen bestræber sig på at videreudvikle den funktion med henblik på realtidsadgang under vejkontroller. |
(24) |
Under hensyntagen til udviklingen inden for uddannelse og undervisning samt for at forbedre det bidrag, som dette direktiv yder til trafiksikkerheden og relevansen af uddannelse af chauffører, bør emner vedrørende trafiksikkerhed behandles i uddannelseskurserne, såsom genkendelse af farer, beskyttelse af sårbare trafikanter, navnlig fodgængere, cyklister og personer med nedsat mobilitet, brændstofeffektiv kørsel, kørsel i ekstreme vejrforhold og udførelse af særtransporter. I den forbindelse bør kurserne også vedrøre intelligente transportsystemer, og de bør udvikle sig med henblik på at holde trit med den teknologiske udvikling. |
(25) |
Medlemsstaterne bør have en klar mulighed for at forbedre og modernisere deres uddannelsespraksis ved hjælp af værktøjer inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), såsom e-læring og kombineret læring, for en del af uddannelsen, samtidig med at uddannelsens kvalitet sikres. I forbindelse med forbedringen og moderniseringen af uddannelsespraksis inden for IKT er det vigtigt at tage hensyn til, at nogle specifikke emner kræver praktisk uddannelse og ikke kan håndteres effektivt med sådanne læringsværktøjer, som f.eks. montering af snekæder eller sikring af last eller andre elementer, hvor den praktiske side er vigtig. Den praktiske uddannelse kan, men skal ikke nødvendigvis, bestå af kørsel. En betydelig del af den uddannelse, der kræves i henhold til dette direktiv, bør gennemføres på et godkendt uddannelsescenter. |
(26) |
For at sikre sammenhæng mellem de forskellige former for uddannelse, der kræves i henhold til EU-retten, bør medlemsstaterne have mulighed for at kombinere forskellige typer af relevant uddannelse; f.eks. bør det være muligt for dem at kombinere uddannelse i transport af farligt gods, i handicapbevidstgørelse eller i dyretransport med den uddannelse, som fremgår af dette direktiv. |
(27) |
For at forebygge at forskelle i medlemsstaternes praksis vanskeliggør gensidig anerkendelse og begrænser chaufførers ret til at gennemgå efteruddannelse i den medlemsstat, hvor de arbejder, bør medlemsstaternes myndigheder, hvis gennemført uddannelse ikke kan angives på kørekortet, forpligtes til at udstede chaufføruddannelsesbeviset i den form, der foreskrives i standardmodellen afbildet i dette direktivs bilag II, hvilket vil sikre gensidig anerkendelse for alle chauffører, som opfylder kravene i dette direktiv. |
(28) |
Anvendelsen af førerattester for chauffører fra tredjelande som dokumentation for overholdelse af uddannelseskravene kunne udgøre en hindring for chaufførerne, hvis transportvirksomhederne returnerer attesten til de udstedende myndigheder, navnlig hvis de pågældende chauffører ønsker at tage arbejde i en anden medlemsstat. For at undgå situationer, hvor chauffører under sådanne omstændigheder er nødt til at gentage deres uddannelse, når de tager nyt arbejde, bør medlemsstaterne tilskyndes til at samarbejde og udveksle oplysninger om chaufførers kvalifikationer. |
(29) |
For de chauffører, som er omfattet af dette direktiv, og som er statsborgere i et tredjeland, bør der fastsættes særlige attesteringsbestemmelser. |
(30) |
For at tilpasse dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår at foretage ændringer af dette direktivs bilag I og II. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(31) |
Målet med dette direktiv, nemlig at fastsætte en EU-dækkende standard for grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af vejtransport og de emner, som dette direktiv skal tage hånd om, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(32) |
Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne, angivet i bilag IV, del B — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på kørsel udført af:
a) |
statsborgerne i en medlemsstat og |
b) |
tredjelandsstatsborgere, der er ansat i eller benyttes af en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat |
(i det følgende benævnt »chauffører«) og som udfører vejtransport inden for Unionen på veje, der er åbne for offentlig adgang, med:
— |
køretøjer, hvortil der kræves et kørekort til en af kategorierne C1, C1 + E, C eller C + E, som defineret i direktiv 2006/126/EF, eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent |
— |
køretøjer, hvortil der kræves et kørekort til en af kategorierne D1, D1 + E, D eller D + E, som defineret i direktiv 2006/126/EF, eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent. |
I dette direktiv læses henvisninger til kategorier af kørekort med et plustegn (»+«) i overensstemmelse med sammenligningstabellen i dette direktivs bilag III.
Artikel 2
Undtagelser
1. Dette direktiv gælder ikke for chauffører af køretøjer:
a) |
hvis højest tilladte hastighed ikke overstiger 45 km/t |
b) |
der benyttes af de væbnede styrker, civilbeskyttelsestjenesten, brandvæsenet, ordensmagten og tjenester for akut ambulancekørsel eller er under disse tjenesters kontrol, såfremt transporten sker som led i disse tjenesters funktioner |
c) |
der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, eller chauffører af nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er taget i brug |
d) |
hvortil der kræves et kørekort af kategori D eller D1, og som køres uden passagerer af vedligeholdelsespersonalet til eller fra et vedligeholdelsescenter beliggende i nærheden af den nærmeste vedligeholdelsesbase, der anvendes af transportøren, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er chaufførens hovedaktivitet |
e) |
der anvendes i nødsituationer eller benyttes til redningsopgaver, herunder køretøjer, der anvendes til ikkekommerciel transport af nødhjælp |
f) |
der benyttes til køretimer eller køreprøver med henblik på en person, der ønsker opnåelse af et kørekort eller et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, stk. 1, forudsat at de ikke anvendes til erhvervsmæssig godstransport eller personbefordring |
g) |
der benyttes til ikkeerhvervsmæssig personbefordring og varetransport |
h) |
der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som skal anvendes under udøvelsen af chaufførens erhverv, forudsat at kørslen af køretøjerne ikke er chaufførens hovedaktivitet. |
Med henblik på første afsnits litra f) finder dette direktiv ikke anvendelse på nogen person, som ønsker at opnå et kørekort eller et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, stk. 1, hvis denne person gennemgår yderligere køreundervisning som led i arbejdspladsbaseret læring, forudsat at den pågældende person ledsages af en anden person, som har kvalifikationsbevis til eller er kørelærer for den køretøjskategori, der anvendes til det formål, der er fastsat i nævnte litra.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) |
chaufførerne af køretøjer kører i landdistrikter for at forsyne deres egen virksomhed |
b) |
chaufførerne tilbyder ikke transportydelser |
c) |
medlemsstaterne finder, at transporten er lejlighedsvis og ikke påvirker trafiksikkerheden. |
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på chauffører af køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til transport af varer som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed, undtagen hvis kørslen er en del af chaufførens hovedaktivitet eller overstiger en vis afstand, der er fastsat i national ret, fra sædet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.
Artikel 3
Kvalifikationer og uddannelse
1. Kørsel som omhandlet i artikel 1 er underlagt krav om grundlæggende kvalifikationer og pligt til efteruddannelse. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne:
a) |
En ordning for grundlæggende kvalifikationer Medlemsstaterne vælger mellem følgende to muligheder:
En medlemsstat kan imidlertid godkende en chauffør til kørsel på sit område, inden der er udstedt et kvalifikationsbevis, i en periode på højst tre år, i løbet af hvilken chaufføren deltager i en national erhvervsuddannelse på mindst seks måneder. I forbindelse med denne erhvervsuddannelse kan de prøver, der er omhandlet i nr. i) og ii), afholdes i etaper |
b) |
En efteruddannelsesordning I overensstemmelse med bilag I, afdeling 4, indebærer efteruddannelsen obligatorisk deltagelse i undervisning. Efteruddannelsen attesteres af et kvalifikationsbevis som fastsat i artikel 8, stk. 1. |
2. Medlemsstaterne kan ligeledes fastlægge en ordning med et intensivt grundlæggende kvalifikationskursus for at give chaufføren mulighed for at køre i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), nr. ii), og litra b), samt artikel 5, stk. 3, litra a), nr. i), og litra b).
I overensstemmelse med bilag I, afdeling 3, indebærer det intensive grundlæggende kvalifikationskursus obligatorisk deltagelse i undervisning. Det afsluttes med en prøve. Hvis prøven bestås, attesteres kvalifikationen af et kvalifikationsbevis som fastsat i artikel 6, stk. 2.
3. Medlemsstaterne kan fritage en chauffør, som har opnået den attest for faglige kvalifikationer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (8), for de prøver, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og stk. 2, i de emner, der dækkes af den prøve, der er fastlagt inden for rammerne af nævnte forordning, og, hvor det er relevant, for deltagelse i den del af undervisningen, der vedrører disse emner.
Artikel 4
Erhvervede rettigheder
Følgende chauffører er fritaget for pligten til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus:
a) |
indehavere af et kørekort til en af kategorierne D1, D1 + E, D eller D + E eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent, udstedt senest den 9. september 2008 |
b) |
indehavere af et kørekort til en af kategorierne C1, C1 + E, C eller C + E eller et kørekort, der er anerkendt som ækvivalent, udstedt senest den 9. september 2009. |
Artikel 5
Grundlæggende kvalifikationer
1. Det er ikke nødvendigt at være indehaver af det pågældende kørekort for at få adgang til et grundlæggende kvalifikationskursus.
2. Chauffører af køretøjer beregnet til godstransport kan
a) |
fra det fyldte 18. år:
|
b) |
fra det fyldte 21. år føre køretøjer af kørekortkategori C og C + E, forudsat at de er indehavere af et kvalifikationsbevis som omhandlet i artikel 6, stk. 2. |
3. Chauffører af køretøjer beregnet til personbefordring kan
a) |
fra det fyldte 21. år:
|
b) |
fra det fyldte 23. år føre køretøjer af kørekortkategori D og D + E, forudsat at de er indehavere af et kvalifikationsbevis som omhandlet i artikel 6, stk. 2. |
4. Med forbehold af aldersgrænserne i denne artikels stk. 2 er chauffører, der udfører godstransport, og som har opnået et kvalifikationsbevis som fastlagt i artikel 6 for en af de i nærværende artikels stk. 2 fastsatte kategorier af køretøjer, fritaget for at opnå et sådant kvalifikationsbevis for enhver af de øvrige kategorier af køretøjer, der er omhandlet i nævnte stykke.
Disse bestemmelser gælder på de samme vilkår for chauffører, der udfører personbefordring, for de kategorier af køretøjer, der er omhandlet i stk. 3.
5. Chauffører, der udfører godstransport, og som udvider eller ændrer deres aktiviteter for at udføre personbefordring eller omvendt, og som er indehavere af et kvalifikationsbevis som fastlagt i artikel 6, skal ikke gentage de dele, der er fælles for de grundlæggende kvalifikationskurser, men kun de dele, der er specifikke for de nye kvalifikationer.
Artikel 6
Kvalifikationsbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus
1. Et kvalifikationsbevis kan udstedes for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus i følgende tilfælde:
a) |
Kvalifikationsbevis udstedt på grundlag af deltagelse i undervisning og en prøve I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), kræver medlemsstaten, at en person, der ønsker at blive chauffør, følger undervisningen i et uddannelsescenter, der er godkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I, afdeling 5 (»godkendt uddannelsescenter«). Undervisningen omfatter samtlige emner på listen i bilag I, afdeling 1. Uddannelsen afsluttes med, at chaufføren består den prøve, der er omhandlet i bilag I, afdeling 2, punkt 2.1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøven, som har til formål at efterprøve, at chaufførens kundskaber om de i bilag I, afdeling 1, omhandlede emner er på det niveau, der kræves af nævnte afdeling. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøven og udsteder, hvis den bestås, et kvalifikationsbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus til chaufføren. |
b) |
Kvalifikationsbevis udstedt på grundlag af prøver I overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kræver medlemsstaten, at en person, der ønsker at blive chauffør, består de teoretiske og praktiske prøver, der er nævnt i bilag I, afdeling 2, punkt 2.2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøverne, der har til formål at efterprøve, at chaufførens kundskaber om de i bilag I, afdeling 1, omhandlede emner er på det niveau, der kræves af nævnte afdeling. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøverne og udsteder, hvis de bestås, et kvalifikationsbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus til chaufføren. |
2. Et kvalifikationsbevis kan udstedes for gennemført intensivt grundlæggende kvalifikationskursus.
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, kræver medlemsstaten, at en person, der ønsker at blive chauffør, følger undervisningen i et godkendt uddannelsescenter. Undervisningen omfatter samtlige emner på listen i bilag I, afdeling 1.
Undervisningen afsluttes med den prøve, der er fastlagt i bilag I, afdeling 3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøven, der har til formål at efterprøve, at chaufførens kundskaber om de i bilag I, afdeling 1, omhandlede emner er på det niveau, der kræves af nævnte afdeling. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøven og udsteder, hvis den bestås, et kvalifikationsbevis for gennemført intensivt grundlæggende kvalifikationskursus til chaufføren.
Artikel 7
Efteruddannelse
Efteruddannelsen tager sigte på at give indehaverne af et kvalifikationsbevis mulighed for at ajourføre kundskaber, som er væsentlige for deres arbejde, idet der lægges særlig vægt på færdselssikkerhed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og begrænsning af den miljømæssige indvirkning af kørslen.
Denne uddannelse tilrettelægges af et godkendt uddannelsescenter i overensstemmelse med bilag I, afdeling 5. Uddannelse består af klasseundervisning, praktisk uddannelse og, hvis muligt, uddannelse ved hjælp af IKT-værktøjer eller ved brug af avancerede simulatorer. Hvis en chauffør skifter virksomhed, skal der tages hensyn til allerede gennemgået efteruddannelse.
Efteruddannelsen har til formål at uddybe og repetere nogle af emnerne på listen i bilag I, afdeling 1. Den omfatter en række forskellige emner og omfatter altid mindst ét emne om trafiksikkerhed. I uddannelsens emner skal der tages højde for udviklingen inden for den relevante lovgivning og teknologi og så vidt muligt for chaufførens særlige uddannelsesmæssige behov.
Artikel 8
Kvalifikationsbevis for gennemført efteruddannelse
1. Efter afslutning af den i artikel 7 omtalte efteruddannelse udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder eller det godkendte uddannelsescenter et kvalifikationsbevis til chaufføren, der attesterer den gennemførte efteruddannelse.
2. Personer, der er indehavere af et kvalifikationsbevis som omhandlet i artikel 6, skal første gang på efteruddannelse senest fem år efter udstedelsen af dette kvalifikationsbevis.
Medlemsstaterne kan afkorte eller forlænge den frist, der er omhandlet i første afsnit, bl.a. så den falder sammen med datoen for udløbet af kørekortets gyldighedsperiode. Fristen må dog ikke være på under tre år eller over syv år.
3. Chauffører, der har gennemført den første efteruddannelse som omhandlet i stk. 2 eller i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b), i direktiv 2003/59/EF, skal følge en efteruddannelse hvert femte år inden udløbet af gyldighedsperioden for kvalifikationsbeviset for gennemført efteruddannelse.
4. Indehavere af kvalifikationsbeviset som omhandlet i artikel 6 eller kvalifikationsbeviset som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 samt chaufførerne omhandlet i artikel 4, som er ophørt med at udøve deres erhverv, og som ikke opfylder kravene i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, skal følge en efteruddannelse, inden de genoptager udøvelsen af deres erhverv.
5. Chauffører, der udfører godstransport eller passagerbefordring ad vej, og som har afsluttet en efteruddannelse for en af de kørekortkategorier, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2 og 3, er fritaget for pligten til at følge yderligere efteruddannelse for en af de øvrige køretøjskategorier, der er fastlagt i de nævnte stykker.
Artikel 9
Uddannelsessted
Chauffører omhandlet i dette direktivs artikel 1, litra a), skal opnå de grundlæggende kvalifikationer omhandlet i dette direktivs artikel 5 i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl som defineret i artikel 12 i direktiv 2006/126/EF.
Chauffører omhandlet i artikel 1, litra b), skal opnå disse grundlæggende kvalifikationer i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, eller i den medlemsstat, som har udstedt deres arbejdstilladelse.
Chauffører omhandlet i artikel 1, litra a) og b), skal følge den i artikel 7 omhandlede efteruddannelse i den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige bopæl, eller i den medlemsstat, hvor de arbejder.
Artikel 10
EU-kode
1. På grundlag af kvalifikationsbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus og kvalifikationsbevis for gennemført efteruddannelse indføjer medlemsstaternes kompetente myndigheder under hensyn til dette direktivs artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 8 den harmoniserede EU-kode 95 fastlagt i bilag I til direktiv 2006/126/EF ved siden af de tilsvarende kørekortkategorier:
— |
i kørekortet, eller |
— |
i chaufføruddannelsesbeviset, der er udfærdiget i overensstemmelse med standardmodellen afbildet i nærværende direktivs bilag II. |
Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kvalifikationsbeviset blev udstedt, ikke kan indføje den harmoniserede EU-kode i kørekortet, udsteder de et chaufføruddannelsesbevis til chaufføren.
Chaufføruddannelsesbeviserne udstedt af medlemsstaterne anerkendes gensidigt. Ved udstedelsen af et chaufføruddannelsesbevis sikrer de kompetente myndigheder sig, at kørekortet er gyldigt til den relevante køretøjskategori.
2. Chauffører omhandlet i dette direktivs artikel 1, litra b), der udfører godstransport ad vej, skal også have tilladelse til at godtgøre, at de besidder de kvalifikationer og den uddannelse, der er omhandlet i dette direktiv, ved hjælp af den førerattest, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (9) på betingelse af, at denne er forsynet med EU-kode 95. Med henblik på dette direktiv indføjer den udstedende medlemsstat EU-kode 95 i den del af attesten, der er forbeholdt anmærkninger, hvis chaufføren opfylder de kvalifikationskrav og uddannelseskrav, der er fastsat i dette direktiv.
3. Førerattester, der ikke er forsynet med EU-kode 95, og som er udstedt før den 23. maj 2020 i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1072/2009, og særlig dennes stk. 7, med henblik på at dokumentere overholdelse af uddannelseskravene i dette direktiv, skal anerkendes som dokumentation for kvalifikationer indtil deres udløbsdato.
Artikel 11
Håndhævelsesnetværk
1. Af håndhævelseshensyn udveksler medlemsstaterne oplysninger om udstedte eller tilbagetrukne kvalifikationsbeviser. Til det formål skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen udvikle et elektronisk netværk eller arbejde på en udvidelse af et eksisterende netværk under hensyntagen til Kommissionens evaluering af den mest omkostningseffektive løsning.
2. Netværket kan indeholde oplysningerne i kvalifikationsbeviserne samt oplysninger vedrørende administrative procedurer vedrørende kvalifikationsbeviser.
3. Medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af personoplysningerne udelukkende foretages med henblik på at kontrollere overholdelsen af dette direktiv, navnlig de uddannelseskrav, der er fastsat i dette direktiv, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10).
4. Adgangen til netværket skal være sikret. Medlemsstaterne må kun give adgang til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af og kontrollen med overholdelsen af dette direktiv.
Artikel 12
Tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende ændringen af bilag I og II for at tilpasse dem til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Artikel 13
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 14
Ophævelse
Direktiv 2003/59/EF som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag IV, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret og datoerne for anvendelse af direktiverne, angivet i bilag IV, del B.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 15
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 16
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 14. december 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) EUT C 155 af 30.4.2021, s. 78.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 22.11.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.12.2022.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EUT L 226 af 10.9.2003, s. 4).
(4) Jf. bilag IV, del A.
(5) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18).
(7) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
BILAG I
MINIMUMSKRAV TIL KVALIFIKATIONER OG UDDANNELSE
De kundskaber, som skal tages i betragtning ved medlemsstaternes konstatering af chaufførens grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse, skal som minimum omfatte de emner, der er opført på denne liste. Personer, der ønsker at blive chauffører, skal opnå et sådant niveau af kundskaber og praktiske færdigheder, som er nødvendigt, for at de på sikker vis kan føre et køretøj af den relevante kørekortskategori.
Minimumsniveauet for kundskaberne skal mindst være sammenlignelige med niveau 2 i den europæiske referenceramme for kvalifikationer, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 (1).
1. Videreuddannelse i rationel kørsel baseret på sikkerhedsregler
Alle kørekort
1.1. |
Mål: at kende de karakteristiske egenskaber ved kraftoverføring for at kunne optimere brugen heraf
Motorers drejningsmoment, effektkurver og brændstofforbrugskurver, optimalt køreområde på omdrejningstælleren samt diagrammer for gearenes overlapning. |
1.2. |
Mål: at kende sikkerhedsanordningernes karakteristiske egenskaber og funktioner med henblik på at beherske køretøjet, mindske slid og forebygge fejl
Grænser for brug af bremser og retarder, kombineret brug af bremser og retarder, bedste valg af hastighed og gear, brug af køretøjets inerti, brug af forskellige metoder til at nedsætte hastigheden og til bremsning ved kørsel ned ad bakke samt reaktion ved funktionssvigt, brug af elektroniske og mekaniske anordninger såsom elektronisk stabilitetsprogram (ESP), avanceret nødbremsesystem (AEBS), antiblokeringssystem (ABS), trækkraftkontrolsystemer (TCS), overvågningssystemer i køretøjet (IVMS) og andre, som er godkendt til brug, førerstøtte eller automatiske anordninger. |
1.3. |
Mål: at kunne optimere brændstofforbruget
Optimering af brændstofforbruget ved anvendelse af, hvad der er lært under punkt 1.1 og 1.2, betydningen af at kunne forudse trafikken, passende afstand til andre køretøjer og brug af køretøjets fremdrift, stabil hastighed, smidig kørsel og passende dæktryk samt kendskab til intelligente transportsystemer, der forbedrer effektiv kørsel og bistår med ruteplanlægning. |
1.4. |
Mål: evne til at forudse, vurdere og tilpasse sig risici i trafikken
At være klar over og tilpasse sig forskellige vej-, trafik- og vejrforhold og at forudse kommende begivenheder; at forstå, hvordan man skal forberede og planlægge en tur under unormale vejrforhold; at have kendskab til brugen af sikkerhedsudstyr og forstå, når en tur må udsættes eller aflyses på grund af ekstreme vejrforhold; at tilpasse sig trafikrisici, herunder farlig adfærd i trafikken eller distraheret kørsel (gennem anvendelse af elektronisk udstyr, at spise, drikke, osv.); at genkende og tilpasse sig farlige situationer og være i stand til at håndtere stress, der er afledt heraf, navnlig med hensyn til køretøjernes størrelse og vægt samt til sårbare trafikanter såsom fodgængere, cyklister og tohjulede motoriserede køretøjer. At identificere mulige farlige situationer og korrekt fortolke, hvordan de kan blive til situationer, hvor sammenstød ikke længere kan undgås, og vælge og foretage handlinger, der øger sikkerhedsmargenen i en sådan grad, at et sammenstød stadig kan undgås i tilfælde, hvor mulige farlige situationer opstår. |
Kørekort til kategori C, C + E, C1 og C1 + E
1.5. |
Mål: at kunne stå for lastning af et køretøj under overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og den korrekte brug af køretøjet
Kræfter, der påvirker køretøjet under kørsel, brug af forskellige gear alt efter køretøjets belæsningstilstand og vejens længdeprofil, brug af automatiske transmissionssystemer, beregning af køretøjets eller vogntogets nyttelast, beregning af lastrummets størrelse, placering af godset, følgerne af for stort akseltryk, køretøjets stabilitet og tyngdepunkt, emballagetyper og paller. Hovedkategorier af gods, der kræver surring, sikrings- og surringsteknikker, brug af surringsremme, kontrol af surringsanordningerne, brug af udstyr til godshåndtering samt brug af presenning. |
Kørekort til kategori D, D + E, D1 og D1 + E
1.6. |
Mål: at kunne varetage passagerernes sikkerhed og komfort
Justering af langsgående og sidelæns bevægelser, fælles brug af vejnettet, placering på kørebanen, smidig opbremsning, overhæng, brug af særlige infrastrukturer (offentlige arealer, særlige kørebaner), løsning af konflikter mellem sikker kørsel og andre af chaufførens funktioner, kontakt med passagerer samt særlige forhold ved befordring af visse typer passagerer (personer med handicap, børn). |
1.7. |
Mål: at kunne stå for lastning af et køretøj under overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og den korrekte brug af køretøjet
Kræfter, der påvirker køretøjet under kørsel, brug af forskellige gear alt efter køretøjets belæsningstilstand og vejens længdeprofil, brug af automatiske transmissionssystemer, beregning af køretøjets eller vogntogets nyttelast, placering af godset, følgerne af for stort akseltryk, køretøjets stabilitet og tyngdepunkt. |
2. Anvendelse af reglerne
Alle kørekort
2.1. |
Mål: at kende vejtransportens sociale kontekst og regler
Specifikke arbejdstidsregler for transport; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (2) og (EU) nr. 165/2014 (3) og deres principper, anvendelse og konsekvenser; sanktioner for mangelfuld, ukorrekt eller svigagtig brug af fartskriver; kendskab til vejtransportens sociale kontekst: chaufførernes rettigheder og pligter med hensyn til grundlæggende kvalifikationer og efteruddannelse. |
Kørekort til kategori C, C + E, C1 og C1 + E
2.2. |
Mål: at kende reglerne på godstransportområdet
Transporttilladelser, dokumenter, der skal medbringes i køretøjet, kørselsforbud på bestemte veje, vejafgifter, forpligtelser i henhold til standardkontrakter for godstransport, udfærdigelse af transportdokumenter, internationale transporttilladelser, forpligtelser i henhold til konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej, udfærdigelse af internationalt fragtbrev, krydsning af landegrænser, speditører samt særlige ledsagedokumenter til gods. |
Kørekort til kategori D, D + E, D1 og D1 + E
2.3. |
Mål: at kende reglerne for passagerbefordring
Transport af særlige grupper, sikkerhedsudstyr om bord på bussen, sikkerhedsseler og lastning af køretøjet. |
3. Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik
Alle kørekort
3.1. |
Mål: at være opmærksom på farer i trafikken og arbejdsulykker
Arbejdsulykkestyper på transportområdet, statistikker for færdselsulykker, indblanding af store køretøjer samt menneskelige, materielle og økonomiske følger. |
3.2. |
Mål: at kunne forebygge kriminalitet og menneskesmugling
Generel information, følger for chaufføren, forebyggende foranstaltninger, checkliste samt lovgivning om transportvirksomhedens ansvar. |
3.3. |
Mål: at kunne forebygge fysiske risici
Ergonomi: farlige bevægelser og stillinger, fysisk kondition, øvelser i håndtering af gods samt personlige værnemidler. |
3.4. |
Mål: at være bevidst om betydningen af fysisk og psykisk egnethed
Principperne om sunde og afbalancerede spisevaner, virkninger af alkohol, medicin og andre stoffer, der kan ændre adfærden, symptomer på træthed og stress og disses årsager og virkninger samt den grundlæggende betydning af skift mellem arbejde og hvile. |
3.5. |
Mål: at kunne vurdere nødsituationer
Adfærd i nødsituationer: vurdere situationen, undgå forværring af en ulykke, tilkalde hjælp, hjælpe tilskadekomne og yde førstehjælp, reaktion ved brand, evakuering af personer i tunge erhvervskøretøjer og buspassagerer, sørge for alle passagerers sikkerhed, reaktion i tilfælde af aggression, grundprincipperne for udfyldelse af fælles skadeanmeldelse. |
3.6. |
Mål: at kunne tilpasse sin optræden på en måde, der bidrager til at højne virksomhedens image
Chaufførens optræden og image: betydningen for virksomheden af kvaliteten af den ydelse, chaufføren leverer, chaufførens forskellige roller, forskellige personer, som chaufføren kommer i kontakt med, vedligeholdelse af køretøjet, tilrettelæggelse af arbejdet, kommercielle og finansielle følger af tvister. |
Kørekort til kategori C, C + E, C1 og C1 + E
3.7. |
Mål: at kende vejgodstransportens økonomiske kontekst og markedsorganisationen
Vejtransport i forhold til andre transportmåder (konkurrence, speditører), forskellige vejtransportaktiviteter (transport for tredjemands regning, egen virksomhed, transportrelaterede aktiviteter), hovedtyper af transportvirksomheder og transportrelaterede aktiviteter og deres organisation, specialisering inden for transport (tank, kontrolleret temperatur, farligt gods, dyretransport mv.) samt sektorens udvikling (diversificering af ydelser, kombination af bane og vej, underentreprise mv.). |
Kørekort til kategori D, D + E, D1 og D1 + E
3.8. |
Mål: at kende den økonomiske kontekst for personbefordring ad vej og markedsorganisationen
Personbefordring ad vej i forhold til andre personbefordringsmåder (tog, personbiler), forskellige aktiviteter inden for personbefordring ad vej, handicapbevidstgørelse, grænsepassage (international befordring) samt hovedtyper af virksomheder, der udfører personbefordring ad vej. |
2.1. |
En ordning med både deltagelse i undervisning og en prøve.
Det grundlæggende kvalifikationskursus omfatter undervisning i samtlige emner på listen i afdeling 1. Dette grundlæggende kvalifikationskursus har en varighed på 280 timer. Hver person, der ønsker at blive chauffør, skal have mindst 20 individuelle køretimer i et køretøj af den pågældende kategori, som mindst opfylder kravene til prøvekøretøjer i direktiv 2006/126/EF. I ovennævnte individuelle køreundervisning ledsages den person, der ønsker at blive chauffør, af en lærer ved et godkendt uddannelsescenter. Hver person, der ønsker at blive chauffør, kan få højst 8 af de 20 individuelle køretimer på et særligt område eller i en avanceret simulator, hvor chaufførens evne til rationel kørsel baseret på sikkerhedsregler kan bedømmes, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand, samt hvordan denne tilstand ændrer sig under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet og evnen til at optimere brændstofforbruget. Medlemsstaterne kan tillade, at dele af uddannelsen udbydes af det godkendte uddannelsescenter ved hjælp af IKT-redskaber såsom e-læring, men det skal i denne forbindelse sikres, at uddannelsens kvalitet og effektivitet opretholdes, idet der udvælges de emner, der er mest velegnede til anvendelse af IKT-redskaber. Medlemsstaterne skal navnlig stille krav om pålidelig brugeridentifikation og passende kontrolforanstaltninger. Medlemsstaterne kan medregne særlige uddannelseskrav i anden EU-lovgivning som en del af uddannelsen. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, uddannelse som krævet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF (4) for transport af farligt gods, handicapbevidstgørende uddannelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 (5) og uddannelse i dyretransport i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (6). For de chauffører, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, er varigheden af det grundlæggende kvalifikationskursus på 70 timer, heraf 5 individuelle køretimer. Ved uddannelsens afslutning underkaster medlemsstaternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, chaufføren en skriftlig eller mundtlig prøve. Prøven omfatter mindst et spørgsmål for hvert mål på listen over emner i afdeling 1. |
2.2. |
En ordning med kun prøver
Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, tilrettelægger teoretiske og praktiske prøver som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), for at efterprøve, om chaufførerne har de nødvendige kundskaber, der kræves af afdeling 1, med hensyn til samtlige mål og emner listet deri.
Den teoretiske prøve skal mindst strække sig over fire timer.
De køretøjer, der anvendes ved de praktiske prøver, skal mindst opfylde kravene til prøvekøretøjer i direktiv 2006/126/EF. Den praktiske prøve kan suppleres med en tredje delprøve, som afholdes på et særligt område eller i en avanceret simulator for at bedømme chaufførens evne til rationel kørsel baseret på sikkerhedsregler, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand, samt hvordan denne tilstand ændrer sig under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet. Varigheden af denne ikkeobligatoriske delprøve er ikke fastsat. Hvis chaufføren består denne delprøve, kan dens varighed trækkes fra de 90 minutter, som er afsat til delprøven i nr. i), dog således at der ikke fratrækkes mere end 30 minutter. For de chauffører, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, handler den teoretiske prøve udelukkende om de emner i afdeling 1, der vedrører de køretøjer, som det nye grundlæggende kvalifikationskursus tager sigte på. Disse chauffører skal dog aflægge hele den praktiske prøve. |
Det intensive grundlæggende kvalifikationskursus omfatter undervisning i samtlige emner på listen i afdeling 1. Dette intensive grundlæggende kvalifikationskursus har en varighed på 140 timer.
Hver person, der ønsker at blive chauffør, skal have mindst 10 individuelle køretimer i et køretøj af den pågældende kategori, som mindst opfylder kravene til prøvekøretøjer i direktiv 2006/126/EF.
I ovennævnte individuelle køreundervisning ledsages den person, der ønsker at blive chauffør, af en lærer ved et godkendt uddannelsescenter. Hver person, der ønsker at blive chauffør, kan få højst 4 af de 10 individuelle køretimer på et særligt område eller i en avanceret simulator, hvor chaufførens evne til rationel kørsel baseret på sikkerhedsregler kan bedømmes, herunder navnlig vedkommendes beherskelse af køretøjet på veje i forskelligartet tilstand, samt hvordan denne tilstand ændrer sig på under forskellige vejrforhold og på forskellige tidspunkter af døgnet, samt evnen til at optimere brændstofforbruget.
Bestemmelserne i punkt 2.1, fjerde afsnit, finder også anvendelse på de fremskyndede grundlæggende kvalifikationer.
For de chauffører, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, er varigheden af det intensive grundlæggende kvalifikationskursus på 35 timer, heraf 2,5 individuelle køretimer.
Ved uddannelsens afslutning underkaster medlemsstaternes kompetente myndigheder eller den enhed, som de har udpeget, chaufføren en skriftlig eller mundtlig prøve. Prøven omfatter mindst et spørgsmål for hvert mål på listen over emner i afdeling 1.
Der tilrettelægges obligatoriske efteruddannelseskurser på et godkendt uddannelsescenter. De har en varighed på 35 timer hvert femte år og afholdes over perioder på mindst 7 timer, som kan fordeles på to på hinanden følgende dage. Hvis der anvendes e-læring, skal det godkendte uddannelsescenter sikre, at kvaliteten af uddannelsen opretholdes, herunder ved at vælge de emner, hvor der mest effektivt kan anvendes IKT-værktøjer. Medlemsstaterne stiller navnlig krav om pålidelig brugeridentifikation og passende kontrolforanstaltninger. Undervisningen med e-læring må højst vare i 12 timer. Mindst et af kurserne skal omfatte et trafiksikkerhedsrelateret emne. I uddannelsens emner skal der tages højde for specifikke uddannelsesmæssige behov i forhold til de transportaktiviteter, som chaufføren udfører, og den relevante retlige og teknologiske udvikling, og der tages i videst muligt omfang hensyn til chaufførens særlige uddannelsesmæssige behov. De 35 timer skal dække en række forskellige emner, herunder gentagelse af undervisningsindholdet, hvis det viser sig, at chaufføren har behov for særlig pædagogisk bistand.
Medlemsstaterne kan overveje at medregne afsluttet specifik uddannelse, som kræves i henhold til anden EU-lovgivning, af en varighed på indtil en af de foreskrevne syvtimersperioder. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, uddannelse som krævet i direktiv 2008/68/EF for transport af farligt gods, uddannelse i dyretransport i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og for personbefordring handicapbevidstgørende uddannelse i henhold til forordning (EU) nr. 181/2011. Medlemsstaterne kan dog beslutte, at afsluttet specifik uddannelse som krævet i direktiv 2008/68/EF for transport af farligt gods kan tælle som to af syvtimersperioderne, forudsat at denne er den eneste anden uddannelse, der tages i betragtning i efteruddannelsen.
5.1. |
De uddannelsescentre, som er involveret i de grundlæggende kvalifikationskurser og efteruddannelsen, godkendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder. Godkendelse kan kun meddeles efter skriftlig ansøgning. Ansøgningen skal vedlægges dokumenter med følgende oplysninger:
|
5.2. |
Den kompetente myndighed meddeler skriftligt sin godkendelse på følgende vilkår:
Det godkendte uddannelsescenter skal garantere, at underviserne har indgående kendskab til den seneste udvikling i regler og uddannelseskrav. Underviserne skal som led i en specifik udvælgelsesprocedure dokumentere, at de er i besiddelse af både fagkundskaber og pædagogisk viden. Med hensyn til den praktiske del af uddannelsen skal underviserne dokumentere, at de har erfaring som erhvervschauffører eller tilsvarende kørselserfaring, f.eks. som kørelærer til tunge erhvervskøretøjer. Undervisningsprogrammet skal udformes som anført i godkendelsen og skal omfatte emnerne på listen i afdeling 1. |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).
BILAG II
BESTEMMELSER VEDRØRENDE EU-MODELLEN FOR CHAUFFØRUDDANNELSESBEVIS
1. De fysiske egenskaber ved chaufføruddannelsesbeviset
De fysiske egenskaber ved chaufføruddannelsesbeviset skal være i overensstemmelse med ISO-standard 7810 og 7816-1.
Metoderne for at verificere de fysiske egenskaber ved chaufføruddannelsesbeviset med henblik på at sikre overensstemmelse med internationale standarder skal være i overensstemmelse med ISO-standard 10373.
2. Oplysninger på chaufføruddannelsesbeviset
Chaufføruddannelsesbeviset skal have to sider.
Forsiden skal indeholde:
a) |
betegnelsen »chaufføruddannelsesbevis« trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats officielle sprog |
b) |
navnet på den udstedende medlemsstat (valgfrit) |
c) |
den udstedende medlemsstats nationalitetsbetegnelse trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af 12 stjerner; nationalitetsbetegnelserne er følgende:
|
d) |
chaufføruddannelsesbevisets specifikke oplysninger nummereret således
|
e) |
betegnelsen »EU-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »chaufføruddannelsesbevis« på Unionens øvrige officielle sprog trykt i blåt på en sådan måde, at det udgør chaufføruddannelsesbevisets baggrund:
|
f) |
farveangivelse:
|
Bagsiden skal indeholde:
a) |
|
b) |
en forklaring på de nummererede rubrikker på chaufføruddannelsesbevisets for- og bagside (mindst rubrik 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5a, 5b og 10). |
Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af disse sprog, uden at dette dog berører de øvrige bestemmelser i dette bilag.
3. Sikkerhed, herunder databeskyttelse
Chaufføruddannelsesbevisets forskellige elementer har til formål at udelukke risiko for forfalskning eller manipulation og afsløre forsøg herpå.
Medlemsstaten drager omsorg for, at chaufføruddannelsesbevisets sikkerhedsniveau mindst svarer til kørekortets sikkerhedsniveau.
4. Særlige bestemmelser
Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen tilføje farver eller mærkning, som f.eks. stregkoder, nationale symboler og sikkerhedsfeatures, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.
Af hensyn til den gensidige anerkendelse af chaufføruddannelsesbeviserne må stregkoden ikke indeholde andre oplysninger end dem, der allerede findes i læsbar form på chaufføruddannelsesbeviset, eller som er nødvendige for proceduren ved udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.
5. Overgangsbestemmelser
Chaufføruddannelsesbeviser, der er udstedt før den 23. maj 2020, er gyldige indtil deres udløbsdato.
6. EU-model for chaufføruddannelsesbevis
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL FOR HENVISNINGERNE TIL VISSE KATEGORIER AF KØREKORT
Henvisning i dette direktiv |
Henvisning i direktiv 2006/126/EF |
C + E |
CE |
C1 + E |
C1E |
D + E |
DE |
D1 + E |
D1E |
BILAG IV
Del A
Ophævet direktiv med oversigt over efterfølgende ændringer
(jf. artikel 14)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF |
|
Rådets direktiv 2004/66/EF |
Kun punkt IV.2 i bilaget |
Rådets direktiv 2006/103/EF |
Kun punkt A.6 i bilaget |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 |
Kun punkt 9.11 i bilaget |
Rådets direktiv 2013/22/EU |
Kun punkt A.4 i bilaget |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/645 |
Kun artikel 1 og bilag |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 |
Kun punkt IX.5 i bilaget |
Del B
Frister for gennemførelse i national ret og anvendelsesdatoer
(jf. artikel 14)
Direktiv |
Gennemførelsesfrist |
Anvendelsesdato |
2003/59/EF |
10. september 2006 |
for så vidt angår de grundlæggende kvalifikationer for chauffører af køretøjer af kørekortskategori D1, D1 + E, D og D + E fra den 10. september 2008 for så vidt angår de grundlæggende kvalifikationer for chauffører af køretøjer af køretøjskategori C1, C1 + E, C og C + E fra den 10. september 2009 |
(EU) 2018/645 |
23. maj 2020 med undtagelse af artikel 1, nr. 6) 23. maj 2021 for så vidt angår artikel 1, nr. 6) |
|
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 2003/59/EF |
Nærværende direktiv |
Artikel 1-7 |
Artikel 1-7 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 8, stk. 2, første afsnit, indledningen og litra a) |
Artikel 8, stk. 2, første afsnit |
Artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b) |
— |
Artikel 8, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 8, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 8, stk. 3, 4 og 5 |
Artikel 8, stk. 3, 4 og 5 |
Artikel 9 og 10 |
Artikel 9 og 10 |
Artikel 10a |
Artikel 11 |
Artikel 11 |
Artikel 12 |
Artikel 11a |
Artikel 13 |
Artikel 13 |
— |
Artikel 14 |
— |
Artikel 15 |
Artikel 14 |
Artikel 16 |
Artikel 15 |
Artikel 17 |
Artikel 16 |
Bilag I |
Bilag I |
Bilag II |
Bilag II |
Bilag III |
Bilag III |
— |
Bilag IV |
— |
Bilag V |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/70 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2562
af 24. oktober 2022
om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af rammeaftalen om et omfattende partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Thailand på den anden side
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 209 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 25. november 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Thailand om en rammeaftale om et omfattende partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Thailand på den anden side (»aftalen«). |
(2) |
Forhandlingerne om aftalen blev afsluttet med parafering af aftalen den 2. september 2022 i Bruxelles. |
(3) |
Aftalens mål er at styrke samarbejdet på en lang række politikområder, herunder menneskerettigheder, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, handel, migration, miljø, energi, klimaændringer, transport, videnskab og teknologi, beskæftigelse og sociale anliggender, uddannelse og landbrug. |
(4) |
Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. |
(5) |
Da det er nødvendigt at anvende aftalen, inden den træder i kraft, efter at medlemsstaterne har ratificeret den, bør visse bestemmelser i aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af rammeaftalen om et omfattende partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Thailand på den anden side (»aftalen«) med forbehold af indgåelse af aftalen (1).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Indtil afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden, i overensstemmelse med aftalens artikel 59 og under forbehold af de deri omhandlede meddelelser anvendes følgende dele af aftalen midlertidigt (2) mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Thailand, dog kun i det omfang de omfatter spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, herunder spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence til at fastlægge og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik:
— |
afsnit I |
— |
afsnit II |
— |
afsnit III |
— |
afsnit IV: artikel 20, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 28, 29 |
— |
afsnit V: artikel 30, 31, 32, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49 |
— |
afsnit VI |
— |
afsnit VII |
— |
afsnit VIII |
— |
fælleserklæring vedrørende artikel 5 |
— |
fælleserklæring vedrørende artikel 23. |
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. oktober 2022.
På Rådets vegne
A. HUBÁČKOVÁ
Formand
(1) se side 72 i denne EUT.
(2) Den dato, fra hvilken disse dele af aftalen finder midlertidig anvendelse, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/72 |
RAMMEAFTALE
om et omfattende partnerskab og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Kongeriget Thailand på den anden side
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »EU«,
og
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN KROATIEN,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
UNGARN,
REPUBLIKKEN MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
medlemsstater i Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »medlemsstater«,
på den ene side,
og
KONGERIGET THAILAND, i det følgende benævnt »Thailand«
på den anden side,
i det følgende benævnt »parterne«,
SOM HENVISER TIL de traditionelle venskabsforbindelser mellem parterne og de nære historiske, politiske og økonomiske bånd, som knytter dem sammen,
SOM LÆGGER SÆRLIG VÆGT PÅ, at deres indbyrdes forhold er af omfattende karakter,
SOM BEKRÆFTER deres tilslutning til de demokratiske principper og til menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling (UNGA) den 10. december 1948, og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,
SOM BEKRÆFTER deres tilslutning til retsstatsprincippet og princippet om god forvaltningspraksis og deres ønske om at fremme økonomisk og social fremgang for deres befolkninger under hensyntagen til miljøbeskyttelseskravene og principperne for bæredygtig udvikling samt 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget ved FN's Generalforsamlings resolution nr. 70/1 af 25. september 2015,
SOM ANERKENDER Thailands status som udviklingsland og tager hensyn til parternes respektive udviklingsniveauer,
SOM ERKENDER behovet for at fremme ikkesprednings- og nedrustningsprincipper og -mål gennem relevante internationale og regionale instrumenter med henblik på at bekæmpe den fare, som masseødelæggelsesvåben (WMD) udgør. Vedtagelsen ved konsensus af FN's Sikkerhedsråds resolution 1540 (2004) understreger hele det internationale samfunds støtte til at modvirke spredning af sådanne våben, Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 en strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, og Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 17. november 2003 en EU-politik om integration af ikkespredningspolitikker i EU's forbindelser med tredjelande. Som medlem af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) er Thailand medstiftende signatar af traktaten om Sydøstasien som atomvåbenfri zone, der blev undertegnet i Bangkok den 15. december 1995,
SOM henviser til, at parterne anerkender forbindelserne mellem nedrustning, våbenkontrol, fred og sikkerhed og udvikling, og bemærker, at et tættere samarbejde mellem parterne om at fremme gennemførelsen af de relevante internationale instrumenter kan føre til fremskridt hen imod opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og en mere sikker verden,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne anser terrorisme for at udgøre en global trussel mod sikkerhed og ønsker at intensivere deres dialog og samarbejde om bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner, navnlig FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001), og at parterne bekræfter, at respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet er grundlaget for bekæmpelse af terrorisme,
SOM BEKRÆFTER, at de alvorligste forbrydelser, som berører verdenssamfundet som helhed, ikke må forblive ustraffede, og at der sker en effektiv retsforfølgning af gerningsmændene ved, at der træffes foranstaltninger på nationalt plan, og ved hjælp af et udvidet globalt samarbejde,
SOM BEKRÆFTER, at de er fast besluttede på at bekæmpe alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund,
SOM ANERKENDER betydningen af samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand — medlemmer af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, undertegnet i Kuala Lumpur den 7. marts 1980, og senere tiltrædelsesprotokoller,
SOM ANERKENDER betydningen af en styrkelse af de eksisterende forbindelser mellem parterne med sigte på at styrke deres indbyrdes samarbejde og deres fælles vilje til at befæste, uddybe og diversificere deres forbindelser på områder af fælles interesse på grundlag af respekt for suverænitet, lighed, ikkeforskelsbehandling, respekt for naturen og gensidige fordele,
SOM ANERKENDER, at parterne har et fælles ønske om at opnå ressourceeffektive, inkluderende, innovative og klimaneutrale grønne økonomier, og at deling af erfaringer med gennemførelsen af deres nationale politikker kan forbedre deres resultater og fremskynde opfyldelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling,
SOM UDTRYKKER deres fulde tilslutning til at fremme en bæredygtig udvikling på alle områder, herunder miljøbeskyttelse, og et effektivt samarbejde om bekæmpelse af klimaændringer, samt en effektiv gennemførelse af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev vedtaget den 9. maj 1992 i Rio de Janeiro, og Parisaftalen, der blev vedtaget den 12. december 2015 i Paris, samt til effektiv fremme og gennemførelse af internationalt anerkendte sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder,
SOM SIKRER i denne forbindelse, at ingen lades i stikken
SOM UNDERSTREGER vigtigheden af at uddybe forbindelserne og samarbejdet på områder som migration,
SOM BEKRÆFTER deres ønske om i fuld overensstemmelse med de aktiviteter, der gennemføres inden for regionale rammer, at styrke samarbejdet mellem begge parter på grundlag af fælles værdier og gensidige fordele,
SOM ERKENDER den betydning, som parterne tillægger principperne og reglerne for international handel i navnlig overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO-overenskomsten), der blev udfærdiget i Marrakesh den 15. april 1994, samt nødvendigheden af at anvende dem på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde,
SOM BEMÆRKER, at hvis parterne inden for rammerne af denne aftale beslutter at indgå specifikke aftaler på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som skal indgås af EU i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, vil bestemmelserne i sådanne fremtidige specifikke aftaler ikke være bindende for Irland, medmindre EU samtidig med Irland, for så vidt angår de tidligere bilaterale forbindelser, meddeler Thailand, at Irland er blevet bundet af sådanne fremtidige specifikke aftaler som en del af EU i overensstemmelse med protokol nr. 21 om Irlands stilling, for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. På samme måde vil eventuelle senere EU-interne foranstaltninger, som måtte blive vedtaget i henhold til førnævnte afsnit med henblik på at gennemføre denne aftale, ikke være bindende for Irland, medmindre landet har meddelt, at det ønsker at deltage i eller acceptere de pågældende foranstaltninger i overensstemmelse med protokol nr. 21. DET BEMÆRKES ENDVIDERE, at sådanne fremtidige specifikke aftaler eller sådanne senere EU-interne foranstaltninger vil falde ind under protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til de nævnte traktater,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFSNIT I
ART OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
Generelle principper
1. Respekten for de demokratiske principper, og for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, og for princippet om retsstaten danner grundlaget for parternes interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.
2. Parterne bekræfter deres tilslutning til at fremme bæredygtig udvikling på alle områder, samarbejde om at løse problemer i forbindelse med klimaændringer og globalisering samt bidrage til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
3. Parterne bekræfter deres tilslutning til Pariserklæringen om bistandseffektivitet, som blev vedtaget i 2005, og er enige om at styrke samarbejdet for at forbedre udviklingsresultaterne yderligere.
4. Parterne bekræfter deres tilslutning til principperne om god forvaltningspraksis og til bekæmpelse af korruption på alle niveauer, navnlig under hensyntagen til deres internationale forpligtelser.
5. Parterne er enige om, at samarbejdet i henhold til denne aftale foregår under hensyntagen til deres respektive behov og kapacitet.
Artikel 2
Samarbejdsmål
I lyset af det veletablerede partnerskab er parterne enige om at indgå et fremadskuende samarbejde med et mere struktureret og strategisk perspektiv, fælles værdier og emner af fælles interesse samt om at føre en omfattende dialog og fremme yderligere indbyrdes samarbejde om alle emner af fælles interesse. Indsatsen rettes navnlig mod:
a) |
at udvikle samarbejdet på bilateralt og multilateralt plan i alle relevante regionale og internationale fora og organisationer, der er involveret i de spørgsmål, som er omfattet af denne aftale |
b) |
at etablere et samarbejde for at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben |
c) |
at etablere en dialog om alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund |
d) |
at etablere et samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende forbrydelser |
e) |
at skabe grundlag for og fremme en udvidelse og en udvikling af samhandelen mellem parterne til begges fordel samtidig med at det sikres, at WTO's principper og regler overholdes på en måde, der støtter målet om bæredygtig udvikling, og som fremmer bæredygtige forsyningskæder og ansvarlig forretningspraksis |
f) |
at etablere et samarbejde om alle handels- og investeringsanliggender af fælles interesse for at fremme gennemførelsen af WTO's principper og regler med henblik på at lette bæredygtige handels- og investeringsstrømme og forebygge og fjerne hindringer for handel og investeringer på en måde, som er i overensstemmelse med, supplerer og bidrager til igangværende og fremtidige EU-ASEAN-initiativer og til bæredygtig udvikling |
g) |
at etablere et samarbejde om frihed, sikkerhed og retlige anliggender, herunder retsstatsprincippet og retligt og juridisk samarbejde, beskyttelse af personoplysninger, migration samt bekæmpelse af hvidvask af penge, organiseret kriminalitet og ulovlig narkotika |
h) |
at etablere et samarbejde på alle andre områder af fælles interesse, navnlig makroøkonomisk politik og finansielle institutioner, udviklingsplanlægning, god forvaltningspraksis på skatteområdet, bekæmpelse af korruption, virksomheders sociale ansvar, industripolitik og mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, informationssamfundet, videnskab, teknologi og innovation, en CO2-fattig, cirkulær og grøn økonomi, bioøkonomi, klimaændringer, energi, transport, forskning og udvikling, uddannelse, kultur, turisme, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, miljø og naturressourcer, landbrug og udvikling af landdistrikter, sundhed, statistikker, videnbaseret samfund, fødevaresikkerhed, plante- og dyresundhed, beskæftigelse og sociale anliggender |
i) |
at øge begge parters deltagelse i subregionale, regionale og trilaterale samarbejdsprogrammer, der er åbne for den anden parts deltagelse |
j) |
at styrke parternes rolle og profil i hinandens regioner ved hjælp af forskellige midler, herunder kulturel udveksling, brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og uddannelse |
k) |
at fremme gode mellemfolkelige kontakter gennem et samarbejde mellem forskellige ikkestatslige enheder såsom tænketanke, akademikere, civilsamfundet og medierne ved afholdelse af seminarer, konferencer, udvekslinger af unge, internetarrangementer, uddannelse, udveksling og andre lignende aktiviteter. |
Artikel 3
Masseødelæggelsesvåben
1. Parterne skønner, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, til både statslige og ikkestatslige aktører, udgør en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden. Parterne er enige om at ville samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og af deres fremføringsmidler ved en fuldstændig efterlevelse af og gennemførelse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser inden for rammerne af FN, herunder FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Parterne er enige om, at denne bestemmelse udgør et væsentligt element i denne aftale.
2. Parterne er desuden enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler og til at fremme gennemførelsen af internationale instrumenter om nedrustning ved:
a) |
at tage skridt til at blive part i og fuldt ud gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter |
b) |
i overensstemmelse med deres respektive internationale forpligtelser at øge effektiviteten af den nationale eksportkontrol og at overvåge eksport og forsendelse af varer med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder om nødvendigt kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, med effektive retslige eller administrative håndhævelsesforanstaltninger, herunder effektive sanktioner for og forebyggende foranstaltninger mod brud på eksportkontrollen, navnlig gennem opbygning af samarbejde og kapacitet |
c) |
at fremme en fuldstændig og effektiv gennemførelse af traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT), der blev undertegnet i London, Moskva og Washington D.C. den 1. juli 1968, som hjørnestenen i den globale ordning for ikkespredning af kernevåben og nedrustning og et vigtigt element i udviklingen af anvendelsen af kerneenergi til fredelige formål, konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben samt om disse våbens tilintetgørelse (BTWC), der blev undertegnet i London, Moskva og Washington D.C. den 10. april 1972, og af konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (CWC), der blev undertegnet i Paris og New York den 13. januar 1993. |
3. Parterne er enige om at etablere en regelmæssig dialog, der skal ledsage og underbygge de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede elementer. En sådan dialog kan finde sted på regionalt plan.
Artikel 4
Håndvåben og lette våben samt andre konventionelle våben
1. Parterne erkender, at den ulovlige fremstilling og overførsel af samt handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil og overdreven akkumulering heraf, utilstrækkelig lagerforvaltning og sikkerhed og ukontrolleret spredning af håndvåben og lette våben, som har en lang række humanitære og socioøkonomiske konsekvenser, fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred, international sikkerhed og bæredygtig udvikling på individuelt, lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan.
2. Parterne er enige om at ville iagttage og fuldt ud gennemføre deres respektive forpligtelser til at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil i henhold til eksisterende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner, samt de tilsagn, de har givet inden for rammerne af andre internationale instrumenter på dette område, som for eksempel FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter, som blev vedtaget den 20. juli 2001.
3. Parterne anerkender betydningen af nationale kontrolsystemer for overførsel af konventionelle våben i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser og formålet og hensigten med våbenhandelstraktaten, der blev vedtaget ved FN's Generalforsamlings resolution nr. 67/234B af 2. april 2013. Parterne anerkender betydningen af at foretage en sådan kontrol på en ansvarlig måde som et bidrag til international og regional fred, sikkerhed og stabilitet og til begrænsning af menneskelig lidelse samt til forebyggelse af omdirigering af konventionelle våben. Parterne er enige om at styrke deres dialog og samarbejde på eksportkontrolområdet.
4. Parterne er enige om at styrke deres samarbejde og tilstræbe koordinering, komplementaritet og synergi i deres bestræbelser på at forebygge og udrydde ulovlig handel med håndvåben og lette våben, overførsel af konventionelle våben og nationale systemer til kontrol med import og eksport af konventionelle våben.
Artikel 5
Alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund
Parterne bekræfter, at alvorlige forbrydelser, der berører det internationale samfund, ikke bør forblive ustraffede, og at der bør sikres en effektiv retsforfølgning gennem foranstaltninger på nationalt plan og eventuelt på internationalt plan og gennem en styrkelse af det internationale samarbejde i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.
Artikel 6
Samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme
1. Parterne bekræfter betydningen af at bekæmpe terrorisme under fuld overholdelse af retsstatsprincippet, folkeretten, navnlig De Forenede Nationers pagt, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945, og relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, menneskerettighedslovgivningen og den humanitære folkeret. Inden for disse rammer og under hensyntagen til FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi, der er nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution nr. 60/288 af 8. september 2006, som senere revideret, samt i ASEAN-EU's fælles erklæring om samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget den 28. januar 2003, er parterne enige om at samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af alle former og udtryk for terrorisme.
2. Parterne gør det især:
a) |
inden for rammerne af den fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999), 1373 (2001), 1822 (2008), 2242 (2015), 2396 (2017) og 2462 (2019) og andre relevante FN-resolutioner, internationale konventioner og instrumenter |
b) |
ved at udveksle oplysninger om terroristgrupper og enkeltpersoner og om deres støttenetværk i overensstemmelse med folkeretten og deres respektive lovgivning og forskrifter |
c) |
ved at samarbejde om midler, herunder udstyr, og metoder til at bekæmpe terrorisme, bl.a. på det tekniske område og inden for uddannelse, og ved at dele erfaringer med forebyggelse af terrorisme og rekruttering til terrorisme |
d) |
ved at samarbejde for at uddybe den internationale konsensus om bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme samt af misbrug af informationsteknologi til terrorformål og ved at arbejde hen imod en aftale om den generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme med henblik på at supplere eksisterende FN-instrumenter og andre gældende internationale instrumenter til bekæmpelse af terrorisme |
e) |
ved at dele bedste praksis inden for beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. |
AFSNIT II
BILATERALT, REGIONALT OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Artikel 7
Samarbejde i regionale og internationale organisationer
1. Parterne forpligter sig til at samarbejde og udveksle synspunkter i regionale og internationale fora og organisationer, navnlig inden for FN og dets særorganisationer og -agenturer, herunder, men ikke begrænset til, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), dialogen mellem ASEAN og EU, navnlig inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem ASEAN og EU, ASEAN Regional Forum (ARF) og Asien-Europa-mødet (ASEM).
2. Parterne forpligter sig til at udveksle synspunkter og samarbejde om økonomiske og andre anliggender i regionale og internationale fora og organisationer, herunder bl.a. ASEM, De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling, WTO og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret.
Artikel 8
Bilateralt og regionalt samarbejde
1. På alle områder, der er genstand for dialog og samarbejde i henhold til denne aftale, og med vægt på spørgsmål vedrørende bilateralt samarbejde er parterne enige om at gennemføre de relevante aktiviteter på enten bilateralt eller regionalt plan eller ved en kombination af disse. Parterne skal ved valget af en passende ramme søge at opnå de største virkninger og i videst muligt omfang inddrage alle interesserede parter og samtidig udnytte de disponible ressourcer bedst muligt under hensyn til, hvad de politiske og institutionelle forhold muliggør, og sikre sammenhæng med andre aktiviteter, der involverer Unionen og ASEAN-medlemsstaterne.
2. Parterne kan eventuelt beslutte at yde finansiel bistand til samarbejdsaktiviteter på de områder, der er omfattet af denne aftale eller relaterer til den, i overensstemmelse med egne finansielle procedurer og ressourcer. Samarbejdet kan omfatte uddannelsesordninger, workshopper og seminarer, udveksling af eksperter, undersøgelser og andre tiltag, som parterne enes om.
AFSNIT III
SAMARBEJDE OM HANDELS- OG INVESTERINGSANLIGGENDER
Artikel 9
Generelle principper
1. Parterne fører en dialog om bilateral og multilateral handel og handelsrelaterede anliggender med henblik på at styrke de bilaterale handelsforbindelser og fremme det multilaterale handelssystem på en måde, der støtter målet om bæredygtig udvikling.
2. Parterne forpligter sig til at fremme udvikling og diversificering af deres samhandel i videst muligt omfang og til gensidig fordel i overensstemmelse med WTO's principper og regler. Parterne forpligter sig til at skabe bedre markedsadgang ved at træffe foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden, under hensyntagen til det arbejde, der foregår i internationale organisationer på dette felt.
3. Parterne holder hinanden underrettet om udviklingen i handelspolitikken og handelsrelaterede politikker eller andre relaterede spørgsmål såsom landbrugspolitik, fødevaresikkerhedspolitik, politik vedrørende ikketoldmæssige foranstaltninger, forbrugerpolitik og miljøpolitik, herunder affaldshåndteringspolitik.
4. Parterne ansporer til dialog og samarbejde med sigte på at udvikle deres handels- og investeringsforbindelser, herunder løsning af bl.a. handelsproblemer på de områder, der er omhandlet i denne aftales artikel 10-19.
Artikel 10
Sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender
1. Parterne samarbejder om fødevaresikkerhed og om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender for at beskytte liv eller sundhed for mennesker, dyr eller planter på parternes område.
2. Parterne drøfter og udveksler oplysninger om deres respektive foranstaltninger som fastlagt i WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, der trådte i kraft med oprettelsen af WTO den 1. januar 1995, herunder standarder, der er fastsat i den internationale plantebeskyttelseskonvention, der blev undertegnet i Rom den 6. december 1951, Verdensorganisationen for Dyresundhed og Codex Alimentarius-Kommissionen.
3. Parterne er enige om at samarbejde om kapacitetsopbygning for så vidt angår sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender. En sådan kapacitetsopbygning skal være målrettet den enkelte parts behov og have til formål at hjælpe en given part med at overholde den anden parts retlige rammer.
4. På anmodning af en af parterne etablerer parterne snarest en dialog om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender for at se nærmere på forhold vedrørende sundhed og plantesundhed og andre hastende anliggender vedrørende sundhed og plantesundhed.
5. Parterne udpeger kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.
6. Parterne tillægger samarbejdet inden for sundhed og plantesundhed stor betydning.
Artikel 11
Bæredygtige fødevaresystemer
1. Parterne samarbejder om at fremme den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer.
2. Parterne fremmer dialog, kapacitetsopbygningsaktiviteter og tæt samarbejde om spørgsmål af fælles interesse for at fremme bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling. Sådanne spørgsmål omfatter bl.a.:
a) |
mindskelse af fødevaresystemernes miljø- og klimapåvirkning |
b) |
bæredygtigt landbrug og bæredygtige fødevaresystemer i alle led i fødevarekæden, herunder agroøkologi, økologisk produktion, reduktion af brugen af og risikoen ved pesticider, dyrevelfærd og antimikrobiel resistens |
c) |
reduktion af fødevaretab og madspild i hele fødevarekæden |
d) |
bekæmpelse af fødevaresvindel. |
3. Parterne udpeger kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.
4. Parterne tillægger samarbejdet inden for bæredygtige fødevaresystemer stor betydning.
Artikel 12
Tekniske handelshindringer
1. Parterne fremmer brugen af internationale standarder og internationale akkrediteringsordninger samt udveksler oplysninger om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, bl.a. inden for rammerne af WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT), der trådte i kraft med oprettelsen af WTO den 1. januar 1995.
2. Parterne styrker deres samarbejde om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder teknisk kapacitetsopbygning og samarbejde med henblik på at overholde TBT-foranstaltninger.
3. Parterne udpeger et kontaktsted til koordinering af udvekslingen af oplysninger og samarbejde i overensstemmelse med denne artikel og med henblik på at fremme bestræbelserne vedrørende reguleringssamarbejdet mellem parterne.
Artikel 13
Toldsamarbejde og handelslettelser
1. Parterne udveksler erfaringer og undersøger mulighederne for at forenkle import-, eksport- og andre toldprocedurer, gøre toldregulativer mere gennemsigtige og udvikle et toldsamarbejde, som kan omfatte effektive ordninger for gensidig administrativ bistand. Parterne samarbejder med henblik på at lette gennemførelsen af WTO-aftalen om handelslettelser, der trådte i kraft den 22. februar 2017. Parterne vil især være opmærksomme på at øge sikkerheden i den internationale handel, herunder transportydelser, og sikre balance mellem handelslettelser, effektiv kontrol og bekæmpelse af toldrelateret svig og uregelmæssigheder.
2. Parterne fastslår, at de, uden at dette berører eventuelle andre former for samarbejde på grundlag af denne aftale, i fremtiden gerne vil overveje at indgå en protokol om toldsamarbejde, herunder gensidig bistand inden for de i denne aftale fastlagte institutionelle rammer.
Artikel 14
Antidumping
1. Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 og WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994, særlig artikel 15.
2. Parterne tillægger samarbejdet om antidumping stor betydning.
Artikel 15
Investeringer
Parterne ansporer til større investeringsstrømme gennem udvikling af et attraktivt og favorabelt klima for gensidige investeringer gennem en løbende dialog, der skal hjælpe til at forbedre forståelsen af og samarbejdet om investeringsanliggender, udforske administrative ordninger, som kan lette investeringsstrømmene, og fremme gennemsigtighed, åbenhed og ikkeforskelsbehandling for investorer i overensstemmelse med parternes respektive lovgivning og forskrifter.
Artikel 16
Konkurrencepolitik
1. Parterne fremmer den effektive indførelse og anvendelse af konkurrenceregler og udbredelse af oplysninger for at fremme gennemsigtighed og retssikkerhed for virksomheder, der opererer på hinandens markeder, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.
2. Begge parter bestræber sig på at samarbejde på områder, der er aftalt i fællesskab, for at styrke den gensidige forståelse for hinandens konkurrenceregler og -politikker.
Artikel 17
Tjenesteydelser
Parterne etablerer en løbende dialog, navnlig med henblik på at udveksle oplysninger om deres respektive lovgivningsmæssige rammer, fremme adgangen til hinandens markeder, fremme adgangen til kapital og teknologi og fremme handelen med tjenesteydelser mellem begge regioner og på tredjelandes markeder.
Artikel 18
Intellektuelle ejendomsrettigheder
1. Parterne udveksler oplysninger og deler erfaringer om spørgsmål såsom praksis, fremme, udbredelse, strømlining, forvaltning, beskyttelse og effektiv anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), forhindring af krænkelser af sådanne rettigheder og bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, navnlig gennem toldsamarbejde og andre relevante former for samarbejde samt styrkelse af beskyttelsen af sådanne rettigheder som aftalt mellem parterne. I overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter samt relevante internationale aftaler, som begge parter er part i, samarbejder parterne navnlig om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og beskyttelsen af patenter, geografiske betegnelser, varemærker, ophavsret og industrielt design samt beskyttelse af plantesorter.
2. Parterne yder teknisk bistand til hinanden på området for intellektuelle ejendomsrettigheder og hjælper hinanden med at forbedre beskyttelsen, håndhævelsen, udnyttelsen og markedsføringen af intellektuelle ejendomsrettigheder på grundlag af europæiske erfaringer og med at øge udbredelsen af kendskabet hertil.
3. Parterne anerkender vigtigheden af og bekræfter deres tilslutning til Dohaerklæringen om aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha den 14. november 2001. Parterne skal overholde og bidrage til gennemførelsen af WTO's Almindelige Råds afgørelse af 30. august 2003 om punkt 6 i Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, såvel som protokollen om ændring af TRIPS-aftalen, der blev vedtaget i Genève den 6. december 2005.
Artikel 19
Digital handel
1. Parterne udveksler oplysninger om reguleringsspørgsmål i forbindelse med digital handel i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter, der skal omhandle følgende:
a) |
anerkendelse og fremme af interoperable elektroniske tillids- og autentificeringstjenester |
b) |
behandling af direkte markedsføringsmeddelelser |
c) |
beskyttelse af forbrugerne |
d) |
andre spørgsmål af relevans for udviklingen af digital handel. |
2. Parterne anerkender den digitale handels globale karakter og bekræfter betydningen af at deltage aktivt i multilaterale fora for at fremme udviklingen af digital handel.
AFSNIT IV
SAMARBEJDE PÅ OMRÅDET FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED
Artikel 20
Retsstatsprincippet
1. Parterne lægger i deres samarbejde i henhold til dette afsnit særlig vægt på fremme af retsstatsprincippet og sikring af lige adgang til domstolsprøvelse for alle. Parterne samarbejder til gensidig fordel fuldt ud for, at institutionerne inden for retshåndhævelse og retspleje fungerer effektivt.
2. Samarbejdet mellem parterne omfatter også udveksling af oplysninger om retssystemer og lovgivning.
Artikel 21
Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling
1. Parterne anerkender nødvendigheden af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers stilling som et mål i sig selv og som en drivkraft for demokrati, bæredygtig og inklusiv udvikling, fred og sikkerhed.
2. Parterne samarbejder om at fremme ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og styrkelse af deres stilling samt om at sikre, at kønsaspektet integreres i gennemførelsen af denne aftale.
3. Parterne udveksler god praksis og udforsker yderligere samarbejdsordninger og potentielle synergier mellem parternes respektive kønsrelaterede politikker og programmer i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser, der gælder for parterne, såsom konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 1979, Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget på den 4. verdenskonference om kvinder i Beijing den 15. september 1995, handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af revisionskonferencerne, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dets efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed.
Artikel 22
Beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred
1. Parterne er enige om at samarbejde om at opnå et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger og privatlivets fred og en effektiv håndhævelse heraf i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning og andre internationale retlige instrumenter på dette område og således arbejde hen imod at lette udvekslingen af personoplysninger mellem parterne som et centralt element i videreudviklingen af den kommercielle udveksling og samarbejdet om retshåndhævelse i overensstemmelse med parternes respektive lovgivning og forskrifter.
2. Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred omfatter bl.a. teknisk og juridisk bistand i form af udveksling af oplysninger og bedste praksis, uddannelse og ekspertise samt fremme af håndhævelsessamarbejdet mellem parternes respektive tilsynsmyndigheder, herunder i multilaterale fora.
Artikel 23
Retligt og juridisk samarbejde
1. Parterne styrker det eksisterende samarbejde om gensidig retlig bistand og udlevering på grundlag af relevante internationale aftaler, der er bindende for dem. Når det er relevant, styrker parterne eksisterende mekanismer og overvejer at udvikle nye mekanismer til at lette det internationale samarbejde på dette område, navnlig gennem tættere samarbejde med andre relevante internationale netværk for juridisk samarbejde.
2. Parterne bestræber sig på at udvikle det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, herunder konventionerne fra Haagerkonferencen om International Privatret.
3. Parterne samarbejder om at fremme sikker og effektiv fremsendelse af relevante retslige dokumenter og bevisoptagelse og videokonferencehøringer, alt efter hvad der er relevant, samt beskyttelse af personoplysninger med henblik på internationalt retligt samarbejde.
Artikel 24
Konsulær beskyttelse
Parterne er enige om at gennemføre regelmæssige udvekslinger med henblik på yderligere at lette ydelsen af konsulær beskyttelse og at koordinere indsatsen vedrørende konsulær bistand, navnlig i krisetider.
Artikel 25
Samarbejde om migration
1. Parterne bekræfter betydningen af et omfattende engagement i alle spørgsmål vedrørende migration, herunder lovlig migration i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes kompetencer, forvaltning af migrationsstrømme i forbindelse med ulovlig migration, de grundlæggende årsager til ulovlig migration, international beskyttelse og forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig migration, menneskesmugling og menneskehandel.
2. Parterne samarbejder på et gensidigt acceptabelt grundlag og på en holistisk måde i overensstemmelse med deres respektive internationale forpligtelser og deres respektive lovgivning og forskrifter. Samarbejdet vil blandt andet fokusere på:
a) |
håndtering af de grundlæggende årsager til ulovlig migration |
b) |
udarbejdelse af regler og praksis med henblik på at yde international beskyttelse til dem, der har brug for det, i overensstemmelse med folkeretten, samtidig med at der sikres respekt for principperne om non-refoulement, medmenneskelighed, international solidaritet og samarbejde samt byrde- og ansvarsdeling |
c) |
indrejseregler, de indrejste personers rettigheder og status i henhold til disse regler, fair behandling af lovligt fastboende ikkestatsborgere, uddannelse og foranstaltninger til bekæmpelse af racisme og fremmedhad |
d) |
fastlæggelse af en effektiv politik til forebyggelse af ulovlig migration, smugling af migranter og menneskehandel i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der blev vedtaget ved FN's Generalforsamlings resolution nr. 55/25 af 15. november 2000 og protokoller hertil, som er trådt i kraft for parterne, herunder metoder til at bekæmpe netværk af menneskesmuglere, optrævle kriminelle netværk, der er involveret i menneskehandel, og beskytte ofrene herfor |
e) |
tilbagevenden, helst frivillig, under sikre, humane og værdige omstændigheder af personer, der har taget ulovligt ophold, herunder tilskyndelse til frivillig og varig tilbagevenden, og tilbagetagelse af sådanne personer i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 |
f) |
anliggender, der anses for at være af fælles interesse på visumområdet og sikkerhed ved rejsedokumenter |
g) |
anliggender, der anses for at være af fælles interesse på grænseforvaltningsområdet. |
3. Parterne er desuden som led i samarbejdet om at forhindre og kontrollere illegal migration, og uden at dette berører kravet om beskyttelse af ofre for menneskehandel, enige om, at:
a) |
Thailand tilbagetager en hvilken som helst af sine statsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder gældende betingelser for indrejse i eller tilstedeværelse eller ophold på en medlemsstats område på sidstnævntes anmodning og uden yderligere formaliteter og uden unødig forsinkelse |
b) |
hver af medlemsstaterne tilbagetager en hvilken som helst af sine statsborgere, som ikke eller ikke længere opfylder gældende betingelser for indrejse i eller tilstedeværelse eller ophold på Thailands område på sidstnævntes anmodning og uden yderligere formaliteter og uden unødig forsinkelse |
c) |
medlemsstaterne og Thailand udsteder rejsedokumenter til sådanne formål. Hvis der ikke fremlægges dokumenter eller andre beviser for statsborgerskab, samarbejder den berørte medlemsstats eller Thailands kompetente diplomatiske og konsulære repræsentation efter anmodning fra Thailand eller den berørte medlemsstat fuldt ud med henblik på hurtigst muligt at føre bevis for statsborgerskab. |
4. Som led i høringerne om migrationsspørgsmål er parterne enige om at indlede en dialog om tilbagetagelse, som på anmodning af en af parterne, hvis forholdene tillader det, kan føre til indgåelse af en tilbagetagelsesaftale, herunder anvendelse af EU's rejsedokument (1). Parterne kan også overveje at indlede en dialog om lettelse af personers bevægelighed, som på anmodning af en af parterne, hvis forholdene tillader det, kan føre til indgåelse af en visumlempelsesaftale for statsborgere i medlemsstaterne og i Thailand.
Artikel 26
Humanitært samarbejde
Parterne bestræber sig på at samarbejde yderligere om alle spørgsmål vedrørende humanitært samarbejde og humanitær bistand, herunder om fordrevne personer, samt støtte til kapacitetsopbygning hos personale, der arbejder med fordrevne personer i deres respektive regioner. Parterne samarbejder på et gensidigt acceptabelt grundlag efter en konkret og individuel vurdering fra sag til sag i overensstemmelse med parternes respektive gældende internationale standarder og de humanitære principper om medmenneskelighed, upartiskhed, uafhængighed og neutralitet. Denne indsats skal fortsat indebære en vidtfavnende tilgang til og forståelse af de grundlæggende årsager til, hvorfor mennesker fordrives, samt en søgen efter bæredygtige løsninger. Parterne forpligter sig til at styrke sammenhængen mellem humanitær bistand og udviklingsbistand.
Artikel 27
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption
Parterne er enige om at samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, økonomisk og finansiel kriminalitet, alvorlige forbrydelser (2) og korruption samt bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Samarbejdet rettes særlig mod implementering og fremme af relevante internationale standarder og retlige instrumenter, som parterne er part i, som f.eks. FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokollerne hertil samt FN-konventionen mod korruption, der blev vedtaget ved FN's Generalforsamlings resolution nr. 58/4 af 31. oktober 2003.
Artikel 28
Samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme
1. Parterne er enige om, at det er nødvendigt, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter, at arbejde hen imod og samarbejde om effektivt at forebygge og bekæmpe misbrug af deres finansielle systemer til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
2. Parterne er enige om at samarbejde om at udvikle og gennemføre love, regler og bestemmelser til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med de standarder, der er udviklet af internationale organer, der er aktive på dette område, såsom Den Finansielle Aktionsgruppe.
3. Samarbejdet i henhold til denne artikel har også til formål at fremme udveksling af relevante oplysninger i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.
Artikel 29
Samarbejde inden for narkotikapolitik
1. Parterne samarbejder i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter om at sikre en omfattende, evidensbaseret, afbalanceret og integreret tilgang gennem et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem de kompetente myndigheder, bl.a. inden for sundhed, retshåndhævelse samt indenrigspolitiske instanser og andre relevante sektorer, med det formål at mindske udbuddet, den ulovlige handel og efterspørgslen efter ulovlig narkotika samt indvirkningen af sådanne narkotika på stofmisbrugere og samfundet i almindelighed, at nå til en mere effektiv politik til forebyggelse af narkotika og at forebygge omdirigering af prækursorer, herunder »designer«-prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og nye psykoaktive stoffer.
2. Parterne skal enes om, hvilke samarbejdsmidler der skal anvendes for at realisere de i stk. 1 omhandlede mål. Indsatsen baseres på i fællesskab vedtagne principper, der er fastsat i FN's konventioner om narkotikakontrol, og på alle de respektive parters internationale forpligtelser vedrørende narkotikakontrol.
3. Samarbejdet inden for narkotikapolitik mellem parterne omfatter bl.a. teknisk og administrativ bistand, uddannelse af personale, narkotikarelateret forskning, udveksling af oplysninger og deling af erfaringer om anvendelse af informationsteknologi inden for narkotikakontrol samt innovative tilgange til narkotikapolitik, retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde og forebyggelse af omdirigering af prækursorer, herunder »designer«-prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og nye psykoaktive stoffer. Parterne kan aftale at inkludere andre områder såsom udveksling af bedste praksis eller oplysninger om forebyggelse, behandling, rehabilitering, mindskelse af risikoen for skader og overvågning af narkotikaafhængighed, substituerende medicin samt yderligere foranstaltninger til styrkelse af samarbejdet inden for kontrol med narkotikaprækursorer, retsmedicin, narkotikarelateret økonomisk efterforskning og alternativ udviklingsstøtte.
AFSNIT V
SAMARBEJDE PÅ ANDRE OMRÅDER
Artikel 30
Menneskerettigheder
1. Parterne er enige om at samarbejde om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne på grundlag af principperne om gensidigt samtykke og gensidig respekt. Parterne fremmer en løbende, meningsfuld og bred dialog om menneskerettigheder.
2. Samarbejdet inden for menneskerettigheder kan blandt andet omfatte:
a) |
kapacitetsopbygning med hensyn til gennemførelse af internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet, som gælder for parterne, og med hensyn til styrkelse af gennemførelsen af handlingsplaner vedrørende menneskerettigheder |
b) |
fremme af dialog og udveksling af kontakter inden for og information om menneskerettigheder |
c) |
styrkelse af det konstruktive samarbejde mellem parterne i FN's menneskerettighedsorganer. |
3. Parterne samarbejder om at styrke de demokratiske principper, retsstatsprincippet og god forvaltningspraksis. Samarbejdet kan omfatte:
a) |
styrkelse af samarbejdet mellem nationale og regionale institutioner med kompetence inden for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og god forvaltningspraksis |
b) |
samarbejde og koordinering med henblik på at styrke de demokratiske principper, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, herunder lighed for loven, adgang til effektiv retshjælp og retten til en retfærdig rettergang, en retfærdig procedure og adgang til domstolsprøvelse i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning. |
Artikel 31
Samarbejde inden for den finansielle sektor
Parterne er enige om i overensstemmelse med deres behov og inden for deres respektive programmer, lovgivning og forskrifter at fremme et samarbejde mellem finansielle institutioner.
Artikel 32
Dialog om makroøkonomisk politik
Parterne er enige om at styrke dialogen mellem deres myndigheder og samarbejde om at dele erfaringer vedrørende makroøkonomisk politik, navnlig på områder med økonomisk integration.
Artikel 33
God forvaltningspraksis på skatteområdet
For at styrke og udvikle de økonomiske aktiviteter og samtidig tage højde for behovet for at udvikle et hensigtsmæssigt regelsæt anerkender og forpligter parterne sig til at gennemføre principperne om god forvaltningspraksis på skatteområdet, herunder globale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet og udveksling af oplysninger, skattemæssig retfærdighed og minimumsstandarderne for bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud. Parterne vil fremme god forvaltningspraksis på skatteområdet, forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet, udvikle foranstaltninger til effektiv gennemførelse af disse principper og lette opkrævningen af skatteindtægter med henblik på at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Artikel 34
Industripolitik og samarbejde inden for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder
Parterne er enige om, at de under hensyntagen til deres respektive økonomiske politikker og målsætninger vil fremme det industripolitiske samarbejde, der støtter inkluderende, bæredygtige og udviklingsorienterede produktionsaktiviteter, skabelse af anstændige job, iværksætteri, kreativitet og innovation samt modstandsdygtighed i forsyningskæden og adgang til finansiering på alle områder, der anses for at være egnede, med henblik på at forbedre formaliseringen af og adgangen til internationale markeder, og mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og vækst, bl.a. gennem:
a) |
udveksling af oplysninger om og deling af erfaringer med at skabe forhold for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som forbedrer deres konkurrenceevne |
b) |
fremme af kontakter mellem virksomheder, tilskyndelse til fælles investeringer og oprettelse af joint ventures og informationsnet, navnlig på basis af eksisterende horisontale EU-programmer, for især at stimulere overførslen af blød og hård teknologi mellem partnere |
c) |
fremsendelse af oplysninger om og fremme af innovation og udveksling af god praksis med hensyn til adgang til finansielle midler og markedet |
d) |
understøttelse af kapacitetsopbygningen i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med henblik på at lette deres integration i den globale økonomi og de globale forsyningskæder |
e) |
fremme og understøttelse af aktiviteter iværksat af begge parters mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder |
f) |
fremme af virksomhedernes sociale ansvar og generelle ansvarliggørelse og tilskyndelse til ansvarlig handelspraksis, herunder bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. |
Artikel 35
Fremme af samarbejde mellem virksomheder
Parterne letter og støtter relevante samarbejdsaktiviteter i deres private sektor.
Artikel 36
Samarbejde om informations- og kommunikationsteknologi
1. I erkendelse af at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er nøgleelementer i det moderne liv og er af vital betydning for økonomisk og social udvikling, bestræber parterne sig på at udveksle synspunkter om deres respektive politikker på dette område med henblik på at fremme den økonomiske og sociale udvikling samt menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
2. Samarbejdet på dette område skal bl.a. fokusere på:
a) |
deltagelse i dialog om de forskellige aspekter af informationssamfundet, især politikker og regulering vedrørende elektronisk kommunikation, herunder forsyningspligtydelser, licensgivning og generelle tilladelser, beskyttelse af personoplysninger, samt tilsynsmyndighedernes uafhængighed og effektivitet |
b) |
sammenkobling og interoperabilitet mellem parternes og sydøstasiatiske forskningsnet og -tjenester |
c) |
standardisering og udbredelse af ny IKT |
d) |
fremme af forskningssamarbejdet mellem parterne på IKT-området |
e) |
fælles forskningsprojekter på IKT-området, navnlig gennem EU's rammeprogrammer for forskning, herunder samarbejdet mellem parterne navnlig om områderne digital forvaltning, mobilapplikationer, animation og multimedier |
f) |
sikkerhedsspørgsmål og/eller aspekter vedrørende IKT, herunder fremme af onlinesikkerhed, bekæmpelse af cyberkriminalitet, desinformation og misbrug af informationsteknologi og alle former for elektroniske medier |
3. Med forbehold af parternes respektive lovgivning og forskrifter tilskyndes der til samarbejde mellem virksomheder.
4. Parterne samarbejder om cybersikkerhed gennem udveksling af oplysninger om strategier, politikker og bedste praksis i overensstemmelse med deres lovgivning og forskrifter og internationale forpligtelser.
5. Parterne fremmer udvekslingen af oplysninger om cybersikkerhed på områderne uddannelse, oplysningsinitiativer, anvendelse af deres respektive standarder og tekniske specifikationer med henblik på risikostyring i forbindelse med cybersikkerhed og cybersikkerhed i forbindelse med IKT-produkter og -tjenester, herunder cybersikkerhedscertificering, samt tilknyttede forsknings- og udviklingspolitikker.
Artikel 37
Samarbejde om videnskab, teknologi og innovation
1. Parterne er enige om at samarbejde på alle områder inden for videnskab, teknologi og innovation på områder af fælles interesse under hensyn til parternes respektive politik på området. Dette samarbejde vil styrke støtten til multilaterale og regionale initiativer inden for forskning og innovation med henblik på at levere nye løsninger på grønne, digitale, sundhedsmæssige, sociale og innovative udfordringer. Der vil især være behov for en fælles indsats med henblik på at forebygge fremtidige globale sundhedskriser, navnlig nye smitsomme sygdomme, og for et fælles tilsagn om at opbygge en sundere, mere sikker, mere retfærdig og mere bæredygtig verden. Samarbejdsområderne kan bl.a. omfatte løsninger på globale udfordringer såsom klimaændringer, biodiversitetskrisen, forurening, ressourceudtømning eller smitsomme sygdomme, herunder i krisesituationer, og løsninger, der muliggør den grønne og den digitale omstilling. Der bør udvises globalt lederskab med initiativerne inden for klima- og miljøambitioner.
2. Formålet med samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation er:
a) |
at fremme fortsættelsen af videnskabs-, teknologi- og innovationsprogrammer samt støtte økonomisk udvikling, vidensamfund, livskvalitet og et bæredygtigt miljø |
b) |
at tilskynde til udveksling af information og ekspertise om videnskab, teknologi og innovation, navnlig om gennemførelse af politik og programmer |
c) |
at fremme varige forbindelser mellem parternes forskersamfund, forskningscentre, universiteter og erhvervsliv |
d) |
at fremme udviklingen af de menneskelige ressourcer |
e) |
at fremme fælles forskning inden for videnskabeligt og teknologisk samarbejde og fremme lige adgang til partnerskab i og fælles ejerskab af forskningsresultater i overensstemmelse med reglerne om intellektuelle ejendomsrettigheder samt fælles værdier og principper og aftalte rammebetingelser. |
3. Samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation skal have form af fælles forskningsprojekter og udvekslinger, møder og uddannelse af videnskabsfolk gennem internationale mobilitetsordninger med henblik på den bredest mulige udbredelse af forskningsresultater. Enhver intellektuel ejendomsret, der opstår i forbindelse med fælles forskning og aktiviteter deles på gensidigt anerkendte vilkår.
4. Parterne lægger i samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation vægt på at inddrage deres regeringsorganer, højere læreanstalter, forskningscentre og produktionssektorer, herunder navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
5. Parterne er enige om at gøre alt, hvad de kan for at øge offentlighedens kendskab til de muligheder, som deres samarbejdsprogrammer om videnskab, teknologi og innovation giver.
Artikel 38
Klimaændringer
1. Parterne mener, at klimaændringer udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden og bekræfter deres vilje til at styrke den globale reaktion på denne trussel. Parterne bekræfter deres tilsagn om at nå målene i UNFCCC og Parisaftalen. Hver part skal derfor effektivt gennemføre UNFCCC og Parisaftalen.
2. Parterne sigter mod at styrke den globale reaktion på klimaændringer og virkningerne heraf. Parterne styrker også samarbejdet om politikker, der skal bidrage til at mindske klimaændringer og tilpasse sig klimaændringernes negative konsekvenser, herunder stigningen i vandstanden, og til at bringe deres økonomier, herunder finansielle strømme, i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen.
3. Formålet med samarbejdet om klimaændringer er:
a) |
at øge kapaciteten og evnen til at håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaændringer på grundlag af og i overensstemmelse med de nationale behov |
b) |
at styrke kapacitetsopbygningen i forbindelse med gennemførelsen af nationalt bestemte bidrag og nationale tilpasningsplaner og andre afbødende foranstaltninger på områder af fælles interesse for at støtte bæredygtig vækst med lav CO2-udledning |
c) |
at fremme samarbejde og dialog om klimafinansiering og om udvikling af finansielle mekanismer til håndtering af klimaændringer, herunder inddragelse af den private sektor |
d) |
at tilpasse sig de negative konsekvenser af klimaændringer, herunder integration af tilpasningsforanstaltninger i parternes strategier og planer for udvikling på alle niveauer |
e) |
at fremme samarbejdet om forsknings- og udviklingsaktiviteter og modvirknings- og tilpasningsteknologier |
f) |
at støtte informationskampagner, der bl.a. rettes mod de mest sårbare befolkninger og dem, der lever i udsatte områder, og lette offentlighedens deltagelse i beredskabet mod klimaændringer og integrere en analyse af klimaændringernes kønsmæssige aspekter i denne henseende |
g) |
at fremme samarbejde og dialog om udvikling af økonomiske instrumenter til imødegåelse af klimaændringer såsom CO2-prissætning og andre instrumenter, hvis det er relevant |
h) |
fremme udviklingen af strategier til nedbringelse og håndtering af katastroferisici, herunder for udsatte områder og lokalsamfund. |
Artikel 39
Energi
1. Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet i energisektoren med henblik på:
a) |
sikring af universel adgang til pålidelige og bæredygtige energitjenester til en overkommelig pris og en væsentlig forøgelse af andelen af vedvarende energi i det globale energimiks |
b) |
udvikling af nye, bæredygtige, innovative og vedvarende energikilder, herunder biobrændsel og biomasse, vind- og solenergi, geotermisk energi samt vandkraftproduktion, idet det samtidig bemærkes, at det er vigtigt at diversificere energiforsyningen for at styrke energisikkerheden |
c) |
understøttelse af udviklingen af politikker, der gør vedvarende energi mere konkurrencedygtig |
d) |
opnåelse af rationel energiudnyttelse og forbedring af energieffektiviteten fra både udbuds- og efterspørgselssiden ved at fremme energieffektiviteten i energiproduktion, transport, distribution og slutanvendelse |
e) |
fremme af samarbejdet inden for ren energiteknologi, bl.a. gennem forskningssamarbejde, navnlig om vedvarende energi, energilagring og dekarbonisering af anvendelsen af fossile brændstoffer |
f) |
fremme af CO2-fattig elproduktion, der bidrager til omstillingen til ren energi i overensstemmelse med målene i Parisaftalen |
g) |
styrkelse af kapacitetsopbygningen og fremme af investeringer i energiinfrastrukturer og rene energiteknologier under hensyntagen til princippet om gennemsigtighed |
h) |
fremme af konkurrencen og et gunstigt investeringsklima på energimarkedet. |
2. Med henblik herpå er parterne enige om at fremme kontakter og fælles forskning til gensidig fordel, herunder regionalt energisamarbejde. Med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen som den overordnede ramme for partnerskabet bemærker parterne, at der er behov for at se på forbindelserne mellem adgang til energiydelser til en overkommelig pris og bæredygtig udvikling. Sådanne aktiviteter kan bl.a. foregå i samarbejde med EU's energiinitiativ.
Artikel 40
Transport
1. Parterne søger at samarbejde på relevante områder inden for transportpolitik med sigte på at fremme bæredygtig transport samt pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regional og grænseoverskridende infrastruktur, i overensstemmelse med relevante internationale standarder og principper, der gælder for begge parter, forbedre godstransport og personbefordring, støtte økonomisk udvikling og menneskers trivsel med fokus på økonomisk overkommelig og lige adgang for alle, fremme sikkerheden inden for sø- og luftfart, fremme miljøbeskyttelse og øge effektiviteten i deres transportsystemer.
2. Samarbejdet mellem parterne på transportområdet har til formål at fremme:
a) |
udveksling af oplysninger om deres respektive transportpolitikker og -praksis, navnlig hvad angår sikre, prismæssigt overkommelige, tilgængelige og bæredygtige bytransportsystemer og offentlige transportsystemer for alle, under særlig hensyntagen til behovene hos personer i sårbare situationer (herunder kvinder, børn, personer med handicap og ældre), transport til lands, til søs og i luften, transportlogistik og sammenkobling af og interoperabilitet i multimodale transportnet |
b) |
civil anvendelse af satellitnavigationssystemer med fokus på spørgsmål vedrørende regulering og erhvervs- og markedsudvikling, der kommer begge parter til gode; i den forbindelse vil det europæiske globale satellitnavigationssystem blive taget i betragtning med henblik på at maksimere fordelene for begge parter |
c) |
en dialog, der har til formål at forbedre luftfartssikkerheden, infrastrukturnet for lufttransport og operationer, der skal sikre hurtig, effektiv, bæredygtig og sikker befordring af personer og varer og at undersøge mulighederne for yderligere udvikling af relationerne på lufttransportområdet; samarbejdsprojekter på det civile luftfartsområde bør fremmes yderligere |
d) |
en dialog på området for søtransporttjenester i forbindelse med områder af fælles interesse, navnlig med henblik på at:
|
e) |
anvendelse af sikkerhedsstandarder og standarder for forebyggelse og reduktion af havforurening, navnlig inden for søtransport i overensstemmelse med internationale konventioner, som gælder for parterne, herunder samarbejde i de relevante internationale fora med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af internationale regler. |
Artikel 41
Turisme
1. Med udgangspunkt i de relevante internationale retningslinjer for bæredygtig turisme forsøger parterne at forbedre informationsudvekslingen og indføre bedste praksis for dermed at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter, og fremme udviklingen af redskaber til overvågning af bæredygtige udviklingseffekter for bæredygtig turisme.
2. Parterne er enige om at opbygge et samarbejde om at beskytte og maksimere potentialet i natur- og kulturarven ved at mindske turismens negative virkninger, navnlig enhver form for udnyttelse af mennesker, herunder især børn, ved at respektere den vilde fauna og flora, biodiversitet og økosystemer, og ved at øge turisterhvervets positive bidrag til lokalsamfundenes bæredygtige udvikling, bl.a. ved at udvikle bæredygtig turisme, tilgodese lokale og oprindelige samfunds integritet og interesser og forbedre uddannelsen i turistbranchen.
Artikel 42
Uddannelse og kultur
1. Parterne er enige om at fremme uddannelse og kulturelt samarbejde, som på behørig vis respekterer deres forskelligartethed, for at øge den gensidige forståelse for og viden om deres respektive kulturer og sprog.
2. Parterne tager passende skridt til at understøtte uddannelsens og kulturens bidrag til bæredygtig uddannelse og kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på disse områder, herunder fælles kulturarrangementer. Parterne er i denne sammenhæng også enige om at fortsætte med at støtte Asien-Europa-fondens aktiviteter.
3. Parterne er enige om at arbejde tæt sammen i relevante internationale fora såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) for at forbedre bevarelsen af materiel og immateriel kulturarv, navnlig inden for rammerne af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, der blev vedtaget på UNESCO's Generalkonference den 16. november 1972, og konventionen til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, der blev vedtaget på UNESCO's Generalkonference den 17. oktober 2003, samtidig med at der lægges vægt på fremme af kulturel mangfoldighed for udviklingen af kunst og den videnbaserede kreative økonomi.
4. Endvidere tilskynder parterne foranstaltninger, der skaber forbindelser mellem parternes specialinstanser på området, og som understøtter udveksling af oplysninger, knowhow, studerende, akademisk personale og eksperter, og som fremmer relationerne mellem tænketanke yderligere. I deres samarbejde og i anvendelsen af tekniske ressourcer udnyttes mulighederne ved EU-programmer i Sydøstasien inden for uddannelse og kultur, og der trækkes på de erfaringer, som begge parter har gjort sig på området. Parterne er også enige om at intensivere samarbejdet inden for videregående uddannelse og fremme implementeringen af Erasmus+-programmet samt udveksle bedste praksis inden for ungdomspolitik og ungdomsarbejde.
Artikel 43
Miljø og naturressourcer
1. Parterne er enige om, at der er behov for at samarbejde om miljøbeskyttelse og hen imod CO2-fattige, modstandsdygtige, ressourceeffektive og cirkulære økonomier, herunder bioøkonomi, afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse, og for at bevare og forvalte naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde som grundlag for nuværende og kommende generationers udvikling.
2. Parterne er enige om, at samarbejdet om miljø og naturressourcer skal fremme en effektiv udnyttelse af ressourcerne og bevarelse og forbedring af miljøet samt sigte mod bæredygtig udvikling. Som led i deres samarbejde vil parterne arbejde hen imod gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og en effektiv gennemførelse af relevante multilaterale miljøaftaler, herunder Parisaftalen.
3. Parterne bestræber sig på at fortsætte og styrke deres samarbejde om miljøbeskyttelse, navnlig hvad angår:
a) |
fremme af miljøbevidsthed og god miljøforvaltning, herunder lokalsamfundenes øgede og meningsfulde deltagelse i miljøbeskyttelse og bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udvikling |
b) |
omstillingen til en cirkulær økonomi med henblik på at sikre et bæredygtigt forbrug og en bæredygtig produktion, maksimere ressourceeffektiviteten og minimere affaldsproduktionen, navnlig plastaffald, for at forebygge forurening med plast i havene og med mikroplast |
c) |
integration af økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, fattigdomsreduktionsstrategier og -opgørelser og fremme gennemførelsen af relevante multilaterale miljøaftaler, herunder om biodiversitet og international handel med vilde dyr og planter |
d) |
beskyttelse, bevarelse og genopretning af landskaber og jordbund og bæredygtig arealforvaltning for at opnå global neutralitet for så vidt angår jordforringelse |
e) |
samarbejde om bæredygtig skovforvaltning og forbedring af skovforvaltningen, herunder at bidrage til regionalt samarbejde om bekæmpelse af ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel, skovrydning og skovforringelse, bl.a. ved at fremme skovrydningsfrie forsyningskæder for landbrugsråvarer, fremme bevarelse, skovrejsning, genplantning af skov, genopretning og forøgelse af skovenes kulstoflagre; dette kan omfatte indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet |
f) |
effektiv forvaltning af nationalparker og udpegning og beskyttelse af områder med rig biodiversitet og skrøbelige økosystemer under behørigt hensyn til lokale samfund, der lever i eller nær disse områder samt truede eller udryddelsestruede arter |
g) |
beskyttelse og bæredygtig forvaltning af kyst- og havressourcerne, herunder beskyttede havområder, og miljøet |
h) |
forhindring af grænseoverskridende overførsel af kemikalier, fast og elektronisk affald og andre former for affald samt havaffald, ozonnedbrydende stoffer samt truede eller udryddelsestruede arter; forebyggelse af vand-, jord-, luft- og støjforurening |
i) |
sikring af inkluderende, modstandsdygtig og miljømæssigt forsvarlig håndtering af kemikalier og affald |
j) |
fremme af samarbejde om bæredygtig forvaltning af vand og sanitet for at sikre vandtilgængelighed, -kvalitet og -effektivitet |
k) |
fremme af økoinnovation og rene teknologier med henblik på at fremme og udrulle miljøteknologier, bæredygtige produkter og tjenester, herunder gennem passende skattemæssige og økonomiske incitamenter |
l) |
fremme af anvendelsen af jordobservationssystemer til miljøspørgsmål samt dertil knyttet kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling. |
Artikel 44
Havforvaltning
1. Parterne styrker dialogen og samarbejdet om havforvaltning med henblik på at fremme langsigtet bevarelse og bæredygtig forvaltning af marine levende ressourcer og marine økosystemer.
2. Parterne styrker samarbejdet om bevarelse, forvaltning og bæredygtig udnyttelse af marine levende ressourcer som fastsat i FN's havretskonvention (UNCLOS), der blev vedtaget på den tredje havretskonference den 10. december 1982, og Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO's) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, vedtaget ved FAO-konferencens resolution nr. 4/95 af 31. oktober 1995. Parterne forpligter sig til at samarbejde om at fremme gennemførelsen af målene i FAO-aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, vedtaget i Rom den 24. november 1993 og FN's aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, vedtaget i New York den 4. august 1995.
3. Parterne er endvidere enige om at samarbejde:
a) |
om at fremme gennemførelsen af FAO-aftalen om havnestatsforanstaltninger med henblik på at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, vedtaget i Rom den 22. november 2009 |
b) |
med og inden for de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller ordninger, hvor de er medlemmer, observatører eller samarbejdende ikkekontraherende parter med det formål at fremme bevarelse og bæredygtig forvaltning af de marine levende ressourcer og deres økosystemer |
c) |
om at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter med omfattende, effektive og gennemsigtige foranstaltninger, herunder ved udveksling af erfaringer, fremme af kapacitetsopbygning og udveksling af oplysninger om IUU-fiskeri, hvis det er relevant, under hensyntagen til datafortrolighed og national lovgivning |
d) |
om at fremme de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen i fiskeri- og skaldyrssektoren og i gennemførelsen af ILO's konvention nr. 188 om arbejdsforhold i fiskerisektoren, vedtaget i Genève den 30. maj 2007 |
e) |
om at udvikle bæredygtigt og ansvarligt havbrug, herunder om gennemførelsen af målene og principperne i FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri |
f) |
om at mindske presset på havene, bl.a. gennem bekæmpelse af havaffald og forurening, herunder fra landbaserede og skibsbaserede kilder samt menneskelige aktiviteter på havene i henhold til internationale forpligtelser, der gælder for parterne, og gennem tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger for at øge havenes og kystsamfundenes modstandsdygtighed over for klimaændringer. |
Artikel 45
Landbrug, husdyravl, fiskeri og udvikling af landdistrikter
1. Parterne er enige om at fremme dialog i forbindelse med landbrug, husdyravl, fiskeri og udvikling af landdistrikter. Parterne vil udveksle oplysninger og udvikle samarbejdet om:
a) |
landbrugspolitik og internationale udsigter for landbruget i almindelighed |
b) |
fremme af handelen med landbrugsprodukter, herunder handel med planter, dyr, akvatiske dyr, og produkter heraf |
c) |
udviklingspolitik i landdistrikterne, herunder andre produktive ressourcer og input, viden, finansielle tjenesteydelser, markeder og muligheder for værditilvækst og jobskabelse uden for landbruget |
d) |
politikker om planter, dyr, akvatiske animalske produkter, herunder kvalitetsordninger for landbrugsprodukter såsom geografiske betegnelser og økologisk produktion såvel som samarbejde om godt landmandskab |
e) |
fremme af systemer til certificering og akkreditering af økologisk produktion og bæredygtig landbrugsproduktion. |
2. Parterne er enige om at fremme teknologisk samarbejde, kapacitetsopbygning eller enhver anden form for samarbejde, der øger produktiviteten, en sikker og bæredygtig produktion og en modstandsdygtig praksis inden for landbrug, husdyrbrug, fiskeri og udvikling af landdistrikter, og som forbedrer beredskabet, forebyggelsen, opdagelsen, indsatsen og kontrollen vedrørende plante-, dyre- og zoonotiske sygdomme i overensstemmelse med One Health-modellen og internationale standarder.
3. Parterne er enige om at tilskynde offentlige og private sektorer til at drøfte og udveksle forretningsoplysninger, herunder matchning af virksomheder og handelsfremmende arrangementer for landbrugsprodukter.
Artikel 46
Sundhed
1. Parterne er enige om at samarbejde og udveksle erfaringer og bedste praksis i sundhedssektoren med henblik på at styrke aktiviteterne inden for forskning, imødegå truslen fra alvorlige ikkeoverførbare sygdomme og overførbare sygdomme, herunder covid-19-pandemien, og styrke den universelle sundhedsdækning samt sundhedstjenester, herunder sundhedstjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed. Parterne er også enige om at udveksle synspunkter og bedste praksis vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål, der er relevante i forbindelse med lægemidler og medicinsk udstyr.
2. Samarbejdet om sundhed finder hovedsagelig sted gennem internationale fora, herunder Verdenssundhedsorganisationen, og multilaterale initiativer på områder som:
a) |
fælles forskning og udvikling af større vertikale sundhedsprogrammer, fælles forskning via multilaterale initiativer såsom den globale alliance mod kroniske sygdomme (Global Alliance for Chronic Diseases) og det globale netværk for samarbejde inden for forskning i beredskab mod smitsomme sygdomme |
b) |
kapacitetsopbygning og udvikling af menneskelige ressourcer |
c) |
internationale aftaler i sundhedssektoren. |
Artikel 47
Beskæftigelse og sociale anliggender
1. Parterne er enige om at styrke samarbejdet og fremme teknisk bistand inden for beskæftigelse og sociale anliggender, herunder samarbejde om regional og social samhørighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligestilling mellem kønnene og lige løn for lige arbejde, livslang læring og udvikling af færdigheder, social beskyttelse og anstændigt arbejde med henblik på at styrke globaliseringens sociale dimension.
2. Parterne bekræfter, at det er nødvendigt at støtte globaliseringsprocessen, som er et gode for alle, og at fremme fuld, produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde som et af nøgleelementerne i bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, sådan som det er stadfæstet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, ILO's erklæring om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering, der blev vedtaget i Genève den 10. juni 2008, og ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde, der blev vedtaget i Genève den 21. juni 2019. Parterne tager hensyn til de respektive kendetegn ved og forskelle i deres økonomiske og sociale situation.
3. Parterne bekræfter deres respektive tilsagn om at fremme og effektivt gennemføre internationalt anerkendte sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og om at respektere, fremme og gennemføre de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen som fastsat i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, der blev vedtaget i Genève den 18. juni 1998 og ændret den 10. juni 2022. Parterne er enige om at samarbejde og yde teknisk bistand med henblik på at arbejde hen imod ratifikation og gennemførelse af de grundlæggende ILO-konventioner samt at samarbejde om at fremme ratifikation og gennemførelse af andre ajourførte ILO-konventioner, hvor det er relevant, herunder med hensyn til vold og chikane i arbejdslivet.
4. Parterne er enige om at fremme samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter inden for beskæftigelse og sociale anliggender samt udveksling af oplysninger om beskæftigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstilsyn og dialog mellem arbejdsmarkedets parter om social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse.
5. Samarbejdet om beskæftigelse og sociale anliggender i henhold til denne artikel kan bl.a. omfatte specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt dialog, samarbejde og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt eller multilateralt niveau såsom på ASEM- og EU-ASEAN-niveau og inden for ILO.
Artikel 48
Statistik
Parterne er enige om i overensstemmelse med eksisterende aktiviteter inden for det statistiske samarbejde mellem EU og ASEAN at fremme samarbejdet om harmonisering af deres statistiske metoder og praksis, herunder indsamling, behandling, analyse og udbredelse af statistik, for at øge tilgængeligheden af rettidige, relevante og mere detaljerede aggregerede data af høj kvalitet, således at der på et gensidigt acceptabelt grundlag kan gøres brug af statistikker over handelen med varer og tjenesteydelser og generelt statistikker vedrørende de områder i denne aftale, som egner sig til bearbejdning af statistiske data. Parterne understreger betydningen af data og statistikker for gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.
Artikel 49
Civilsamfundet
Parterne anerkender civilsamfundets rolle og bidrag, navnlig akademikere, arbejdsmarkedets parter samt forbindelserne mellem tænketanke og arbejdsmarkedets parter, i dialogen og samarbejdsprocessen i henhold til denne aftale og er enige om at tilskynde til og fremme en effektiv dialog med civilsamfundet og fremme deres effektive og konstruktive deltagelse samt partnerskaber med flere interessenter.
AFSNIT VI
RESSOURCER TIL SAMARBEJDE
Artikel 50
Samarbejdsressourcer
1. Parterne er enige om at stille passende ressourcer til rådighed, herunder finansielle midler, i det omfang deres respektive ressourcer og regler tillader det, med henblik på at nå målene for samarbejdet i denne aftale.
2. Parterne tilskynder Den Europæiske Investeringsbank til at fortsætte sit arbejde i Thailand, som fastlagt i bankens procedurer og finansieringskriterier.
Artikel 51
Udviklingssamarbejde i tredjelande
1. Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om deres respektive udviklingsprogrammer i tredjelande.
2. Parterne er enige om at samarbejde om fælles tiltag, der har til formål at yde bistand til bæredygtig udvikling i Thailands nabolande og andre lande inden for de sektorer, der er relevante i forbindelse med trilateralt samarbejde. Samarbejdsområderne fastlægges af alle involverede partnere på grundlag af modtagerlandenes behov og EU's og Thailands kapacitet og ekspertise, og de fastlægges på ad hoc-basis.
AFSNIT VII
INSTITUTIONEL RAMME
Artikel 52
Det blandede udvalg
1. Der nedsættes herved et blandet udvalg, som består af repræsentanter for begge parter på højest mulige niveau, som har til opgave:
a) |
at sikre, at denne aftale fungerer og gennemføres korrekt |
b) |
at opstille prioriteringer i forhold til denne aftales mål |
c) |
at fremsætte henstillinger med henblik på at fremme aftalens mål |
d) |
når det er relevant, at afgøre eventuelle tvister eller uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbindelse med fortolkningen, gennemførelsen eller anvendelsen af denne aftale i overensstemmelse med artikel 55 |
e) |
at undersøge alle oplysninger fremlagt af parterne vedrørende misligholdelse af forpligtelserne i henhold til denne aftale og høre den anden part for at finde en mindelig løsning, der er acceptabel for begge parter i overensstemmelse med artikel 55. |
2. Det blandede udvalg træder normalt sammen mindst hvert andet år på skift i Bangkok og i Bruxelles på en dato, som fastsættes ved fælles overenskomst. Det blandede udvalg kan også afholde ekstraordinære møder efter aftale mellem parterne. Formandskabet i det blandede udvalg varetages på skift af parterne. Dagsordenen for det blandede udvalgs møder fastsættes efter aftale mellem parterne.
3. Det blandede udvalg kan nedsætte specialiserede arbejdsgrupper til at bistå det i udøvelsen af sine opgaver. Disse arbejdsgrupper udarbejder detaljerede rapporter om deres virksomhed til det blandede udvalg på hvert af dets møder.
4. Parterne er enige om, at det blandede udvalg også skal have til opgave at sikre, at sektoraftaler eller protokoller, der er indgået eller skal indgås mellem parterne, fungerer korrekt.
5. Det blandede udvalg vedtager selv sin forretningsorden.
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 53
Udviklingsklausul
1. Parterne kan ved fælles overenskomst udvide denne aftale for at øge samarbejdsniveauet, blandt andet ved at supplere den med aftaler eller protokoller om specifikke områder, sektorer eller aktiviteter. Sådanne specifikke aftaler eller protokoller udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser mellem parterne og er underlagt en fælles institutionel ramme.
2. Hvad angår gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne stille forslag om at udvide samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der gøres i forbindelse med denne aftales anvendelse.
Artikel 54
Andre aftaler
1. Med forbehold af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde berører denne aftale og enhver foranstaltning i henhold til den på ingen måde den kompetence, som medlemsstaterne har til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter med Thailand og til eventuelt at indgå nye partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Thailand.
2. Denne aftale berører ikke anvendelsen eller gennemførelsen af de forpligtelser, som en af parterne har påtaget sig over for tredjeparter.
3. Intet i denne aftale er til hinder for, at en part træffer foranstaltninger, herunder i voldgiftssager, i henhold til andre internationale aftaler, som begge parter er part i.
Artikel 55
Opfyldelse af forpligtelser
1. Parterne træffer de fornødne generelle eller særlige foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at de mål, der er fastsat i denne aftale, opfyldes.
2. I overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, litra d), kan hver af parterne indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for det blandede udvalg.
3. Såfremt en part finder, at den anden part har misligholdt en hvilken som helst af sine forpligtelser i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten.
4. Inden der træffes passende foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5, forelægger en sådan part det blandede udvalg alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at foretage en grundig undersøgelse af situationen, med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning. Parterne afholder høringer inden for rammerne af det blandede udvalg. Hvis det blandede udvalg ikke er i stand til at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning, kan den meddelende part træffe passende foranstaltninger.
5. Hvis en af parterne har alvorlig grund til at antage, at den anden part i væsentlig grad har misligholdt en hvilken som helst af de forpligtelser, der er beskrevet som væsentlige elementer i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, underretter den straks den anden part om en sådan misligholdelse. På anmodning af en af parterne afholder det blandede udvalg, eller et andet organ udpeget efter fælles overenskomst mellem parterne, høringer inden for en periode på op til 30 dage med henblik på en grundig undersøgelse af alle aspekter af eller grundlaget for foranstaltningen for at nå frem til en for parterne acceptabel løsning. Efter udløbet af denne periode kan den underrettende part træffe passende foranstaltninger.
6. Ved valget af de passende foranstaltninger skal de foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser for anvendelsen af denne aftale eller i givet fald af enhver anden specifik aftale, jf. artikel 53, stk. 1, foretrækkes. Sådanne foranstaltninger skal være midlertidige og stå i et rimeligt forhold til tilsidesættelsen med henblik på at tilskynde til endelig opfyldelse af forpligtelserne. Med henblik på stk. 4 kan »passende foranstaltninger« omfatte hel eller delvis suspension af denne aftale. Med henblik på stk. 5 kan »passende foranstaltninger« omfatte hel eller delvis suspension af denne aftale eller af enhver anden specifik aftale, der er nævnt i artikel 53, stk. 1. Afgørelsen om suspension træffes af hver part i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.
7. Hver af parterne kan anmode det blandede udvalg om at undersøge de omstændigheder, der gav anledning til anvendelsen af passende foranstaltninger, med henblik på at finde løsning, der er acceptabel for begge parter. Den part, der træffer passende foranstaltninger, trækker dem tilbage, så snart situationen taler derfor.
Artikel 56
Fremme af samarbejde
For at lette samarbejdet inden for rammerne af denne aftale er begge parter enige om at indrømme hinanden de nødvendige faciliteter til embedsmænd og eksperter, som medvirker til gennemførelsen af samarbejdet ved udøvelsen af deres hverv, i overensstemmelse med begge parters respektive lovgivning og forskrifter.
Artikel 57
Territorial anvendelse
Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastlagt i disse traktater, og på den anden side for Thailands område.
Artikel 58
Definition af parterne
I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side EU eller dets medlemsstater eller EU og dets medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Thailand.
Artikel 59
Ikrafttræden og midlertidig anvendelse
1. Denne aftale træder i kraft tredive (30) dage efter den dato, på hvilken den sidste part har givet den anden part meddelelse om afslutningen af deres respektive interne retlige procedurer, der er nødvendige i denne forbindelse.
2. Uanset stk. 1 kan Thailand og EU anvende hele eller en del af denne aftale midlertidigt i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer, indtil aftalen træder i kraft.
3. En sådan midlertidig anvendelse får virkning tredive (30) dage efter den dato, hvor:
a) |
EU har underrettet Thailand om afslutningen af dets nødvendige procedurer med angivelse af, hvilke dele af denne aftale der skal anvendes midlertidigt, og |
b) |
Thailand har underrettet EU om afslutningen af dets nødvendige procedurer og accepteret de dele af aftalen, der skal anvendes midlertidigt. |
4. Hver af parterne kan skriftligt meddele den anden part, at den har til hensigt at ophæve den midlertidige anvendelse af denne aftale. En sådan ophævelse får virkning tredive (30) dage efter datoen for modtagelse af meddelelsen.
5. For så vidt angår de bestemmelser i denne aftale, der anvendes midlertidigt, skal denne aftales ikrafttræden forstås som en henvisning til datoen for den midlertidige anvendelse, jf. stk. 3.
6. Det blandede udvalg og andre organer, der er oprettet i henhold til denne aftale, kan varetage deres opgaver under den midlertidige anvendelse af denne aftale, i det omfang disse opgaver er nødvendige for at sikre den midlertidige anvendelse af aftalen. Enhver afgørelse, der vedtages i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver, ophører med at gælde, hvis den midlertidige anvendelse af aftalen bringes til ophør i overensstemmelse med stk. 4.
Artikel 60
Varighed og opsigelse
1. Denne aftale er gyldig i en periode på fem (5) år. Den fornyes automatisk med yderligere efterfølgende perioder på et år, medmindre den ene part seks (6) måneder forud for udløbet af en efterfølgende periode på et år skriftligt meddeler den anden part, at den ikke agter at forlænge aftalen.
2. Denne aftale kan opsiges af begge parter ved skriftlig meddelelse herom til den anden part. Opsigelsen får virkning seks (6) måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen. Opsigelsen får ingen virkning for igangværende projekter, der er iværksat inden for rammerne af denne aftale forud for modtagelsen af meddelelsen.
Artikel 61
Ændringer
Denne aftale kan ændres ved fælles overenskomst mellem parterne. Ændringerne træder i kraft fra datoen for den sidste skriftlige meddelelse om afslutningen af de procedurer, som er nødvendige i så henseende.
Artikel 62
Fælles erklæringer
De fælles erklæringer, der er vedlagt som bilag til denne aftale, udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 63
Meddelelser
Meddelelser i medfør af artikel 59, 60 og 61 sendes til henholdsvis generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union og Thailands udenrigsministerium.
Artikel 64
Autentiske tekster
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og thai, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1953 af 26. oktober 2016 om indførelse af et europæisk rejsedokument til brug ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og om ophævelse af Rådets henstilling af 30. november 1994 (EUT L 311 af 17.11.2016, s. 13), herunder eventuelle senere ændringer heraf.
(2) Som defineret i artikel 2b i FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
FÆLLES ERKLÆRING VEDRØRENDE ARTIKEL 5
(ALVORLIGE FORBRYDELSER, DER BERØRER DET INTERNATIONALE SAMFUND)
Medlemsstaterne og Thailand har begge undertegnet Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, der udgør et vigtigt skridt i udviklingen af det internationale retssystem og dets effektive funktion. Romstatutten fastslår, at folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser er »alvorlige forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund«.
FÆLLES ERKLÆRING OM ARTIKEL 23
(RETLIGT OG JURIDISK SAMARBEJDE)
Regeringen for Kongeriget Thailand skal i overensstemmelse med sin lovgivning på enhver måde sikre, at personen ikke afsoner dødsstraf, og hvis domstolen afsiger en dødsdom, fremsætter regeringen for Kongeriget Thailand en henstilling til en kongelig benådning.
FORORDNINGER
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/109 |
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2563
af 19. december 2022
om ændring af forordning (EU) 2021/2283 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre tilstrækkelige og uafbrudte forsyninger af visse landbrugs- og industriprodukter, der ikke produceres i tilstrækkelige mængder i Unionen, og herved undgå at forstyrre markederne for disse produkter, blev der med Rådets forordning (EU) 2021/2283 (1) åbnet for autonome EU-toldkontingenter (»kontingenter«). Inden for disse kontingenter kan produkter importeres til Unionen til nulsats eller nedsat sats. |
(2) |
Da det er i Unionens interesse at sikre tilstrækkelige forsyninger af visse industriprodukter, og i betragtning af at identiske eller ækvivalente produkter eller erstatningsprodukter ikke fremstilles i tilstrækkelige mængder i Unionen, er det nødvendigt at åbne nye toldkontingenter med løbenumrene 09.2921, 09.2922, 09.2923, 09.2924, 09.2925, 09.2926, 09.2927 og 09.2931 til nulsats for passende mængder af disse produkter. |
(3) |
Eftersom anvendelsesområdet for toldkontingenterne med løbenumrene 09.2723 og 09.2763 er utilstrækkeligt til at opfylde behovene hos de økonomiske operatører i Unionen, bør beskrivelsen af de produkter, som er omfattet af disse kontingenter, ændres. Angivelsen af den gældende Taric-kode for disse produkter bør derfor ændres. |
(4) |
Da det er i Unionens interesse at sikre tilstrækkelige forsyninger af visse industriprodukter, bør mængderne for kontingenterne med løbenumrene 09.2563, 09.2682, 09.2828 og 09.2854 forhøjes. |
(5) |
Da Unionens produktionskapacitet med hensyn til visse industriprodukter er blevet øget, bør mængderne for kontingenterne med løbenumrene 09.2575 og 09.2913 nedsættes. |
(6) |
For så vidt angår kontingenterne med løbenumrene 09.2583, 09.2819, 09.2839 og 09.2855 bør kontingentperioden forlænges, og kontingentmængden bør tilpasses årligt, eftersom kontingenterne blev åbnet for en periode på blot seks måneder, og det fortsat er i Unionens interesse at opretholde dem. |
(7) |
Da det ikke længere er i Unionens interesse at opretholde kontingenterne med løbenumrene 09.2003, 09.2576, 09.2577, 09.2592, 09.2650, 09.2673, 09.2688, 09.2694, 09.2708, 09.2710, 09.2734, 09.2799, 09.2829, 09.2866 og 09.2880, bør de lukkes med virkning fra den 1. januar 2023. |
(8) |
Forbindelserne mellem Unionen og Rusland er blevet forværret i de seneste år, navnlig på grund af Ruslands tilsidesættelse af folkeretten og dets uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine. Den 6. oktober 2022 vedtog Rådet en ottende pakke af sanktioner over for Rusland på grund af landets fortsatte angrebskrig mod Ukraine og de rapporterede grusomheder begået af russiske væbnede styrker i Ukraine. |
(9) |
Selv om Rusland er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), kan Unionen påberåbe sig de undtagelser, der gælder i henhold til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (»WTO-overenskomsten«), og særlig artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994, især med hensyn til forpligtelsen til at indrømme varer importeret fra Rusland de fordele, der indrømmes samme varer importeret fra andre lande (mestbegunstigelsesbehandling). |
(10) |
I lyset af forværringen af forbindelserne mellem Unionen og Rusland og med henblik på at sikre sammenhæng med Unionens tiltag og principper på området for Unionens optræden udadtil vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at tillade produkter med oprindelse i Rusland toldfritagelse og mestbegunstigelsesbehandling for så vidt angår de produkter, der er omfattet af denne forordning. Det er derfor nødvendigt at fjerne de respektive kontingenter for disse produkter. |
(11) |
Forbindelserne mellem Unionen og Belarus er også blevet forværret de senere år på grund af det belarusiske regimes tilsidesættelse af folkeretten, de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne. Endvidere har Belarus ydet omfattende støtte til Ruslands militære angrebskrig mod Ukraine lige fra begyndelsen. |
(12) |
Siden oktober 2020 har Unionen gradvist indført restriktive foranstaltninger over for Belarus på grund af fortsatte krænkelser af menneskerettighederne, instrumentalisering af migranter og Belarus' involvering i Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Da Belarus ikke er medlem af WTO, er Unionen ikke forpligtet til i medfør af WTO-overenskomsten at indrømme produkter fra Belarus mestbegunstigelsesbehandling. Desuden tillader handelsaftaler visse tiltag, der er berettigede på grundlag af gældende undtagelsesklausuler, navnlig sikkerhedsundtagelser. |
(13) |
I lyset af forværringen af forbindelserne mellem Unionen og Belarus og med henblik på at sikre sammenhæng med Unionens tiltag og principper i forbindelse med Unionens optræden udadtil bør det derfor ikke tillades, at varer, der er omfattet af denne forordning, med oprindelse i Belarus indrømmes toldfritagelse og mestbegunstigelsesbehandling. Det er derfor nødvendigt at fjerne de respektive kontingenter for disse produkter. |
(14) |
For at sikre passende forsyninger og undgå alvorlige forstyrrelser på visse EU-markeder er det imidlertid nødvendigt at opretholde kontingenterne med løbenummer 09.2600, 09.2742, 09.2698 og 09.2835 for visse produkter med oprindelse i Rusland henhørende under de respektive Taric-koder 2712903910, 2926100010, 3204170030 og 7604291030. Disse produkter udgjorde mere end 50 % af den samlede værdi af importen til Unionen i årene 2019-2021 med ingen eller begrænsede alternative leverandører fra andre tredjelande. Værdien af denne import tyder på, at Unionens industrielle erhvervsdrivende i meget vid udstrækning er afhængige af denne import, og at fjernelsen af kontingenterne vil medføre uforholdsmæssigt store byrder for disse erhvervsdrivende. |
(15) |
Det er derfor hensigtsmæssigt og tilladt at fjerne suspensionen af toldsatserne i den fælles toldtarif (»FTT«) på visse produkter med oprindelse i Rusland eller Belarus, ifølge artikel XXI i GATT 1994 og de almindelige bestemmelser vedrørende toldsatserne, der er fastsat i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), og navnlig første del, afsnit I, del B, punkt 1. |
(16) |
Som Kommissionen anførte i sin meddelelse af 13. december 2011 vedrørende autonome toldsuspensioner og toldkontingenter (»meddelelsen«) udgør indrømmelsen af kontingenter en undtagelse fra anvendelsen af toldsatserne i FTT. Genindførelsen af sådanne toldsatser i FTT på import med oprindelse i Rusland eller Belarus udgør derfor en tilbagevenden til den normale situation. Den begrænsede fjernelse af kontingenter for visse produkter med oprindelse i Rusland eller Belarus er således ikke en restriktiv eller prohibitiv foranstaltning, hvorimod dens formål er at forhindre disse lande i indirekte at drage fordel af en ensidig EU-foranstaltning og at sikre den overordnede sammenhæng i Unionens aktioner. |
(17) |
Forordning (EU) 2021/2283 bør derfor ændres. |
(18) |
For at undgå enhver afbrydelse af anvendelsen af ordningen for kontingenter og for at overholde de retningslinjer, der er fastsat i meddelelsen, bør de ændringer, der er fastsat i denne forordning vedrørende kontingenterne for de omhandlede produkter, finde anvendelse fra den 1. januar 2023. Denne forordning bør derfor træde i kraft hurtigst muligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2021/2283 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 1 tilføjes følgende stykke: »4. Den i stk. 2 omhandlede suspension finder ikke anvendelse på produkter med oprindelse i Rusland, med undtagelse af kontingenterne med løbenumrene 09.2600, 09.2742, 09.2698 og 09.2835, eller i Belarus.« |
2) |
Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2022.
På Rådets vegne
J. SÍKELA
Formand
(1) Rådets forordning (EU) 2021/2283 af 20. december 2021 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1388/2013 (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 33).
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
»BILAG
Løbenr. |
KN-kode |
Taric |
Varebeskrivelse |
Kontingent-periode |
Kontingent-mængde |
Kontingent-toldsats |
||||||||||||||||||||
09.2849 |
ex 0710 80 69 |
10 |
Svampe af arten Auricularia polytricha, også vand- eller dampkogte, frosne, til fremstilling af færdigretter (1) (2) |
1.1.-31.12. |
700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2664 |
ex 2008 60 39 |
30 |
Sødkirsebær, tilsat alkohol, med indhold af sukker på ikke over 9 vægtprocent, med diameter ikke over 19,9 mm, med sten, til anvendelse i chokoladevarer (1) |
1.1.-31.12. |
1 000 ton |
10 % |
||||||||||||||||||||
09.2925 |
ex 2309 90 31 ex 2309 90 31 ex 2309 90 96 ex 2309 90 96 |
41 49 41 49 |
Fodertilsætningsstof, der på tørstofbasis består af:
|
1.1.-31.12. |
100 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2913 |
ex 2401 10 35 ex 2401 10 70 ex 2401 10 95 ex 2401 10 95 ex 2401 10 95 ex 2401 20 35 ex 2401 20 70 ex 2401 20 95 ex 2401 20 95 ex 2401 20 95 |
91 10 11 21 91 91 10 11 21 91 |
Tobak, rå eller ufabrikeret, også udstanset i regelmæssig form, af toldværdi ikke under 450 EUR/100 kg netto, til anvendelse som ydre dækblad eller som omblad ved fremstilling af varer henhørende under underpos. 2402 10 00 (1) |
1.1.-31.12. |
3 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2828 |
2712 20 90 |
|
Paraffinvoks med indhold af olie på under 0,75 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
140 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2600 |
ex 2712 90 39 |
10 |
Råparaffin (CAS RN 64742-61-6) |
1.1.-31.12. |
100 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2578 |
ex 2811 19 80 |
50 |
Sulfamidsyre (CAS RN 5329-14-6) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover, også tilsat op til 5 % siliciumdioxid som antiklumpningsmiddel (CAS RN 112926-00-8) |
1.1.-31.12. |
27 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2928 |
ex 2811 22 00 |
40 |
Silikafyldstof i granulatform, med et indhold af siliciumdioxid på 97 % og derover |
1.1.-31.12. |
1 700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2806 |
ex 2825 90 40 |
30 |
Wolframtrioxid, inkl. wolframblåoxid (CAS RN 1314-35-8 eller CAS RN 39318-18-8) |
1.1.-31.12. |
12 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2819 |
ex 2833 25 00 |
30 |
Kobberhydroxidsulfat (Cu4(OH)6(SO4)), hydrat (CAS RN 12527-76-3) med en renhedsgrad på 98 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
240 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2872 |
ex 2833 29 80 |
40 |
Cæsiumsulfat (CAS RN 10294-54-9) i fast form eller i vandig opløsning med indhold af cæsiumsulfat på 48 vægtprocent eller derover, men ikke over 52 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2567 |
ex 2903 22 00 |
10 |
Trichlorethen (CAS RN 79-01-6) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
11 885 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2837 |
ex 2903 79 30 |
20 |
Bromchlormethan (CAS RN 74-97-5) |
1.1.-31.12. |
600 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2933 |
ex 2903 99 80 |
30 |
1,3-Dichlorbenzen (CAS RN 541-73-1) |
1.1.-31.12. |
2 600 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2700 |
ex 2905 12 00 |
10 |
Propan-1-ol (propylalkohol) (CAS RN 71-23-8) |
1.1.-31.12. |
15 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2830 |
ex 2906 19 00 |
40 |
Cyclopropylmethanol (CAS RN 2516-33-8) |
1.1.-31.12. |
20 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2851 |
ex 2907 12 00 |
10 |
O-cresol (CAS RN 95-48-7) med en renhed på 98,5 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
20 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2704 |
ex 2909 49 80 |
20 |
2,2,2',2'-Tetrakis(hydroxymetyl)-3,3'-oxydipropan-1-ol (CAS RN 126-58-9) |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2565 |
ex 2914 19 90 |
70 |
Calciumacetylacetonat (CAS RN 19372-44-2) med en renhedsgrad på 95 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2852 |
ex 2914 29 00 |
60 |
Cyclopropylmethylketon (CAS RN 765-43-5) |
1.1.-31.12. |
300 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2638 |
ex 2915 21 00 |
10 |
Eddikesyre (CAS RN 64-19-7) af renhed på 99 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
1 000 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2679 |
2915 32 00 |
|
Vinylacetat (CAS RN 108-05-4) |
1.1.-31.12. |
450 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2728 |
ex 2915 90 70 |
85 |
Ethyltrifluoracetat (CAS RN 383-63-1) |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2665 |
ex 2916 19 95 |
30 |
Kalium-(E,E)-hexa-2,4-dienoat (CAS RN 24634-61-5) |
1.1.-31.12. |
8 250 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2684 |
ex 2916 39 90 |
28 |
2,5-Dimethylphenylacetylchlorid (CAS RN 55312-97-5) |
1.1.-31.12. |
700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2599 |
ex 2917 11 00 |
40 |
Diethyloxalat (CAS RN 95-92-1) |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2769 |
ex 2917 13 90 |
10 |
Dimethylsebacat (CAS RN 106-79-6) |
1.1.-31.12. |
1 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2634 |
ex 2917 19 80 |
40 |
Dodecandisyre (CAS RN 693-23-2), af renhed på over 98,5 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
8 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2808 |
ex 2918 22 00 |
10 |
O-acetylsalicylsyre (CAS RN 50-78-2) |
1.1.-31.12. |
120 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2646 |
ex 2918 29 00 |
75 |
Octadecyl-3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyfenyl)propionat (CAS RN 2082-79-3) med:
til brug ved fremstilling af »one pack«-stabilisatorer baseret på pulverblandinger (pulver eller pressegranulat) til forarbejdning af PVC (1) |
1.1.-31.12. |
380 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2647 |
ex 2918 29 00 |
80 |
Pentaerythritoltetrakis(3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyphenyl)propionat) (CAS RN 6683-19-8) med:
til brug ved fremstilling af »one pack«-stabilisatorer baseret på pulverblandinger (pulver eller pressegranulat) til forarbejdning af PVC (1) |
1.1.-31.12. |
140 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2975 |
ex 2918 30 00 |
10 |
Benzophenon-3,3',4,4'-tetracarboxylsyredianhydrid (CAS RN 2421-28-5) |
1.1.-31.12. |
1 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2598 |
ex 2921 19 99 |
75 |
Octadecylamin (CAS RN 124-30-1) |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2649 |
ex 2921 29 00 |
60 |
Bis(2-dimethylaminoethyl)(methyl)amin (CAS RN 3030-47-5) |
1.1.-31.12. |
1 700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2682 |
ex 2921 41 00 |
10 |
Anilin (CAS RN 62-53-3) af renhed på 99 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
220 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2617 |
ex 2921 42 00 |
89 |
4-Fluor-N-(1-methylethyl)benzenamin (CAS RN 70441-63-3) |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2602 |
ex 2921 51 19 |
10 |
O-phenylendiamin (CAS RN 95-54-5) |
1.1.-31.12. |
1 800 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2921 |
ex 2922 19 00 |
22 |
2-(Dimethylamin)ethylacrylat (CAS RN 2439-35-2) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
14 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2563 |
ex 2922 41 00 |
20 |
L-lysinhydrochlorid (CAS RN 657-27-2) eller en vandig opløsning af L-lysin (CAS RN 56-87-1) med et indhold af L-lysin på 50 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
300 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2575 |
ex 2923 90 00 |
87 |
(3-Chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid (CAS RN 3327-22-8) i form af en vandig opløsning med indhold af (3-chlor-2-hydroxypropyl)trimethylammoniumchlorid på 65 vægtprocent eller derover, men ikke over 71 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
12 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2922 |
ex 2923 90 00 |
88 |
Vandig opløsning med indhold af [2-(acryloyloxy)ethyl]trimethylammoniumchlorid (CAS RN 44992-01-0) på 78 vægtprocent eller derover, men ikke over 82 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
10 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2854 |
ex 2924 19 00 |
85 |
3-Iodprop-2-yn-1-yl N-butylcarbamat (CAS RN 55406-53-6) |
1.1.-31.12. |
450 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2874 |
ex 2924 29 70 |
87 |
Paracetamol (INN) (CAS RN 103-90-2) |
1.1.-31.12. |
20 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2742 |
ex 2926 10 00 |
10 |
Acrylonitril (CAS RN 107-13-1), til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 55 og pos. 6815 (1) |
1.1.-31.12. |
60 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2583 |
ex 2926 10 00 |
30 |
Acrylonitril (CAS RN 107-13-1), til brug ved fremstilling af varer henhørende under pos. 2921 , 2924 , 3903 , 3906 , 3908 , 3911 og 4002 (1) |
1.1.-31.12. |
40 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2856 |
ex 2926 90 70 |
84 |
2-Nitro-4-(trifluormethyl)benzonitril (CAS RN 778-94-9) |
1.1.-31.12. |
900 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2581 |
ex 2929 10 00 |
25 |
1,5-Naftalindiisocyanat (ISO) (CAS RN 3173-72-6) af en renhedsgrad på 90 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
300 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2685 |
ex 2929 90 00 |
30 |
Nitroguanidin (CAS RN 556-88-7) |
1.1.-31.12. |
6 500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2597 |
ex 2930 90 98 |
94 |
Bis[3-(triethoxysilyl)propyl]disulfid (CAS RN 56706-10-6) |
1.1.-31.12. |
6 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2596 |
ex 2930 90 98 |
96 |
2-Chlor-4-(methylsulfonyl)-3-((2,2,2-trifluorethoxy)methyl)benzoesyre (CAS RN 120100-77-8) |
1.1.-31.12. |
300 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2580 |
ex 2931 90 00 |
75 |
Hexadecyltrimethoxysilan (CAS RN 16415-12-6) af en renhedsgrad på mindst 95 % vægtprocent, til brug ved fremstilling af polyetylen (1) |
1.1.-31.12. |
165 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2842 |
2932 12 00 |
|
2-Furaldehyd (furfuraldehyd) |
1.1.-31.12. |
10 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2696 |
ex 2932 20 90 |
25 |
Decan-5-olid (CAS RN 705-86-2) |
1.1.-31.12. |
6 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2697 |
ex 2932 20 90 |
30 |
Dodecan-5-olid (CAS RN 713-95-1) |
1.1.-31.12. |
6 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2812 |
ex 2932 20 90 |
77 |
Hexan-6-olid (CAS RN 502-44-3) |
1.1.-31.12. |
4 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2858 |
2932 93 00 |
|
Piperonal (CAS RN 120-57-0) |
1.1.-31.12. |
220 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2839 |
ex 2933 39 99 |
09 |
2-(2-Pyridyl)ethanol (CAS RN 103-74-2) med en renhedsgrad på 99 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2860 |
ex 2933 69 80 |
30 |
1,3,5-Tris[3-(dimethylamino)propyl]hexahydro-1,3,5-triazin (CAS RN 15875-13-5) |
1.1.-31.12. |
600 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2566 |
ex 2933 99 80 |
05 |
1,4,7,10-Tetraazacyclododecan (CAS RN 294-90-6) med en renhedsgrad på 96 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
60 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2658 |
ex 2933 99 80 |
73 |
5-(Acetoacetylamino)benzimidazol (CAS RN 26576-46-5) |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2593 |
ex 2934 99 90 |
67 |
5-Chlorthiophen-2-carboxylsyre (CAS RN 24065-33-6) |
1.1.-31.12. |
45 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2675 |
ex 2935 90 90 |
79 |
4-[[(2-Methoxybenzoyl)amino]sulfonyl]benzoylchlorid (CAS RN 816431-72-8) |
1.1.-31.12. |
1 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2945 |
ex 2940 00 00 |
20 |
D-Xylose (CAS RN 58-86-6) |
1.1.-31.12. |
400 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2686 |
ex 3204 11 00 |
75 |
Farvestof C.I. Disperse Yellow 54 (CAS RN 7576-65-0) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Disperse Yellow 54 på 99 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
250 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2676 |
ex 3204 17 00 |
14 |
Præparater på basis af farvestoffet C.I. Pigment Red 48:2 (CAS RN 7023-61-2) med et indhold heraf på 60 vægtprocent eller derover, men på mindre end 85 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
50 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2698 |
ex 3204 17 00 |
30 |
Farvestof C.I. Pigment Red 4 (CAS RN 2814-77-9) og præparater på basis deraf med et indhold af farvestof C.I. Pigment Red 4 på 60 vægtprocent og derover |
1.1.-31.12. |
150 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2659 |
ex 3802 90 00 |
19 |
Diatoméjord kalcineret med sodaflusmiddel |
1.1.-31.12. |
35 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2908 |
ex 3804 00 00 |
10 |
Natriumligninsulfonat (CAS RN 8061-51-6) |
1.1.-31.12. |
40 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2889 |
3805 10 90 |
|
Sulfatterpentin |
1.1.-31.12. |
25 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2935 |
ex 3806 10 00 |
10 |
Colophonium og harpikssyrer af fyrreharpiks |
1.1.-31.12. |
280 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2832 |
ex 3808 92 90 |
40 |
Et præparat, der indeholder 38 % og derover, men ikke over 50 vægtprocent af pyrithionzink (INN) (CAS RN 13463-41-7) i en vandig dispersion |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2923 |
ex 3808 94 20 |
40 |
Vandig opløsning med indhold af:
|
1.1.-31.12. |
3 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2926 |
ex 3811 21 00 |
31 |
Tilsætningsstof primært bestående af:
bestemt til brug ved fremstilling af additivblandinger til smøreolier (1) |
1.1.-31.12. |
700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2876 |
ex 3811 29 00 |
57 |
Tilsætningsstoffer, der består af reaktionsprodukter af diphenylamin og forgrenede nonener:
anvendes i fremstillingen af smøreolier (1) |
1.1.-31.12. |
900 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2927 |
ex 3811 29 00 |
80 |
Additiver indeholdende:
til brug ved fremstilling af smøreolier (1) |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2814 |
ex 3815 90 90 |
76 |
Katalysator, bestående af titandioxid og wolframtrioxid |
1.1.-31.12. |
3 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2644 |
ex 3824 99 92 |
77 |
Tilberedning med indhold efter vægt af:
|
1.1.-31.12. |
10 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2681 |
ex 3824 99 92 |
85 |
Blanding af bis[3-(triethoxysilyl)propyl]sulfider (CAS RN 211519-85-6) |
1.1.-31.12. |
9 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2907 |
ex 3824 99 93 |
67 |
Blanding af plantesteroler i pulverform, indeholdende:
til brug ved fremstilling af stanoler/steroler eller stanol/sterolestere (1) |
1.1.-31.12. |
2 500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2568 |
ex 3824 99 96 |
91 |
Blanding i form af tabletter med indhold af:
hvoraf 75 % vægtprocent eller derover kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 0,60 mm, men ikke over 10 % kan passere gennem en sigte med en maskestørrelse på 0,25 mm (som fastslået efter ASTM D1511-metoden) |
1.1.-31.12. |
1 500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2820 |
ex 3827 90 00 |
10 |
Blandinger med indhold af:
|
1.1.-31.12. |
6 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2671 |
ex 3905 99 90 |
81 |
Poly(vinylbutyral) (CAS RN 63148-65-2):
|
1.1.-31.12. |
12 500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2846 |
ex 3907 40 00 |
25 |
Polymerblanding af polycarbonat og poly(methyl-methacrylat) med indhold af polycarbonat på 98,5 vægtprocent eller derover, i form af pellets eller granulat, med en lystransmission på 88,5 % eller derover, målt på et 4 mm tykt prøveemne med en bølgelængde λ = 400 nm (i henhold til ISO 13468-2) |
1.1.-31.12. |
2 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2585 |
ex 3907 99 80 |
70 |
Copolymer af poly(ethylenterephthalat) og cyclohexandimethanol, med indhold af cyclohexandimethanol på over 10 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
60 000 ton |
2 % |
||||||||||||||||||||
09.2855 |
ex 3910 00 00 |
10 |
Flydende poly(methylhydrosiloxan) med trimethylsilyl-endegrupper (CAS RN 63148-57-2) med en renhedsgrad på 99,9 vægtprocent eller derover |
1.1.-31.12. |
500 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2931 |
ex 3911 90 11 |
10 |
Poly(oxy-1,4-phenylensulfonyl-1,4-phenylenoxy-1,4-phenylenisopropyliden-1,4-phenylen) (CAS RN 25135-51-7 og CAS RN 25154-01-2), i former som nævnt i bestemmelse 6 b) til dette kapitel, med indhold af tilsætningsstoffer på ikke over 20 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
6 300 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2723 |
ex 3911 90 19 |
35 |
Poly(oxy-1,4-phenylensulfonyl-1,4-phenylenoxy-4,4'-biphenylen) (CAS RN 25608-64-4 og 25839-81-0) med et indhold af tilsætningsstoffer på ikke over 20 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
5 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2816 |
ex 3912 11 00 |
20 |
Flager af celluloseacetat |
1.1.-31.12. |
75 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2573 |
ex 3913 10 00 |
20 |
Natriumalginat, udvundet af brunalger (CAS RN 9005-38-3), med
|
1.1.-31.12. |
2 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2641 |
ex 3913 90 00 |
87 |
Natriumhyaluronat, ikke sterilt, med:
|
1.1.-31.12. |
300 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2661 |
ex 3920 51 00 |
50 |
Plader af polymetylmetacrylat, der overholder følgende standarder:
|
1.1.-31.12. |
100 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2645 |
ex 3921 14 00 |
20 |
Celleblokke af celluloseregenerater, som er imprægneret med vand med indhold af magnesiumchlorid og kvaternær ammoniumforbindelse, og som måler 100 cm (± 10 cm) × 100 cm (± 10 cm) × 40 cm (± 5 cm) |
1.1.-31.12. |
1 700 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2572 |
ex 5205 26 00 ex 5205 27 00 |
10 10 |
Ubehandlet hvidt enkelttrådet bomuldsgarn
|
1.1.-31.12. |
50 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2848 |
ex 5505 10 10 |
10 |
Affald af syntetiske fibre (herunder kæmlinge, garnaffald og opkradset tekstilmateriale) af nylon eller andre polyamider (PA6 og PA66) |
1.1.-31.12. |
10 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2721 |
ex 5906 99 90 |
20 |
Vævet og lamineret tekstilstof, gummeret, med følgende egenskaber:
anvendes til fremstilling af foldetag til motorkøretøjer (1) |
1.1.-31.12. |
375 000 m2 |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2628 |
ex 7019 66 00 |
10 |
Fiberdug vævet af glasfiber belagt med plast, af vægt 120 g/m2 (± 10 g/m2), sædvanligvis anvendt til fremstilling af insektnet i form af rullenet eller net på fast ramme |
1.1.-31.12. |
3 000 000 m2 |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2652 |
ex 7409 11 00 ex 7410 11 00 |
30 40 |
Folie og bånd af raffineret kobber, fremstillet ved hjælp af elektrolyse, med en tykkelse på 0,015 mm eller derover |
1.1.-31.12. |
1 020 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2662 |
ex 7410 21 00 |
55 |
Plader:
|
1.1.-31.12. |
80 000 m2 |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2835 |
ex 7604 29 10 |
30 |
Stænger af aluminiumslegeringer med en diameter på 300,1 mm eller derover, men ikke over 533,4 mm |
1.1.-31.12. |
1 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2736 |
ex 7607 11 90 ex 7607 11 90 ex 7607 11 90 ex 7607 11 90 |
75 77 78 79 |
Bånd eller folie af en legering af aluminium og magnesium:
til brug ved fremstilling af lameller til persienner (1) |
1.1.-31.12. |
600 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2722 |
8104 11 00 |
|
Ubearbejdet magnesium, med indhold af magnesium på mindst 99,8 vægtprocent |
1.1.-31.12. |
120 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2840 |
ex 8104 30 00 |
20 |
Magnesiumpulver:
|
1.1.-31.12. |
2 000 ton |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2629 |
ex 8302 49 00 |
91 |
Teleskophåndtag af aluminium, til fremstilling af bagage (1) |
1.1.-31.12. |
1 500 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2720 |
ex 8413 91 00 |
50 |
Pumpehoved til højtrykspumpe med to cylindre, af smedet stål, med:
af den art der anvendes i dieselindsprøjtningssystemer |
1.1.-31.12. |
65 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2569 |
ex 8414 90 00 |
80 |
Turboladerhjulkasse af støbt aluminiumlegering eller støbejern:
til brug i bilindustrien (1) |
1.1.-31.12. |
4 000 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2570 |
ex 8482 91 90 |
10 |
Valser med logaritmisk profil og diameter på 25 mm eller derover, men ikke over 70 mm, eller kugler med en diameter på 30 mm eller derover, men ikke over 100 mm,
til brug i vindturbineindustrien (1) |
1.1.-31.12. |
600 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2738 |
ex 8482 99 00 |
30 |
Messingbure med følgende egenskaber:
af den art der anvendes til fremstilling af kuglelejer |
1.1.-31.12. |
50 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2857 |
ex 8482 99 00 |
50 |
Indvendige og udvendige ringe fremstillet af stål, uslebet, udvendig ring med indvendig(e) lejeskål(e), indvendig ring med udvendig(e) lejeskål(e), med en udvendig diameter på:
til brug ved fremstilling af lejer (1) |
1.1.-30.6. |
12 000 000 kg |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2924 |
ex 8501 31 00 |
80 |
Elektronisk aktuator bestående af:
|
1.1.-31.12. |
650 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2763 |
ex 8501 40 20 ex 8501 40 80 |
65 60 |
Elektrisk vekselstrømsmotor, enfaset, også med kommutator
til brug ved fremstilling af husholdningsapparater (1) |
1.1.-31.12. |
2 000 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2672 |
ex 8529 90 92 ex 9405 42 31 |
75 70 |
Trykt kredsløbskort med lysdioder:
til fremstilling af baggrundsbelysningsenheder til varer henhørende under pos. 8528 (1) |
1.1.-31.12. |
115 000 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2574 |
ex 8537 10 91 |
73 |
Multifunktionel enhed (instrumentklynge) med:
til anvendelse ved fremstilling af personbiler, der udelukkende er drevet af en elektrisk motor, som henhører under HS-underpos. 8703 80 (1) |
1.1.-31.12. |
66 900 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2910 |
ex 8708 99 97 |
75 |
Støttekonsol af aluminiumlegering, med monteringshuller, også med fastgørelsesmøtrikker, til indirekte forbindelse af gearkassen med karosseriet, til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87 (1) |
1.1.-31.12. |
200 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2668 |
ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 |
21 31 75 |
Cykelstel i kulstoffibre og kunstharpiks til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler) (1) |
1.1.-31.12. |
600 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2564 |
ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 ex 8714 91 10 |
25 35 77 |
Stel i aluminium eller aluminium og kulstoffibre og kunstharpiks til brug ved fremstilling af cykler (herunder elektriske cykler) (1) |
1.1.-31.12. |
9 600 000 stk. |
0 % |
||||||||||||||||||||
09.2579 |
ex 9029 20 31 ex 9029 90 00 |
40 40 |
Kombiinstrumentbræt med:
til brug ved fremstilling af varer henhørende under kapitel 87 (1) |
1.1.-31.12. |
160 000 stk. |
0 % |
(1) Denne toldsuspension forudsætter toldtilsyn med den særlige anvendelse i overensstemmelse med artikel 254 i forordning (EU) nr. 952/2013.
(2) Denne toldsuspension finder dog ikke anvendelse, når behandlingen foretages af detailforretninger eller restaurationer.«
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/126 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2564
af 16. august 2022
om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2064 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår fastsættelse af en de minimis-undtagelse fra landingsforpligtelsen for fiskeriet efter visse demersale arter i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (1), særlig artikel 15, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 (2) blev der fastsat en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i Middelhavet, der fandt anvendelse fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019. |
(2) |
For at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndteringen af uønskede fangster blev der i delegeret forordning (EU) 2017/86 fastsat en de minimis-undtagelse, der fandt anvendelse på demersale arter. Nævnte delegerede forordning ophørte med at finde anvendelse den 31. december 2021. Der blev ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2064 (3) fastsat en ny de minimis-undtagelse. Den nye undtagelse gælder for demersale arter indtil den 31. december 2023, mens undtagelsen for bifangster af små pelagiske arter, der tages i fiskeriet efter demersale arter, kun gælder indtil den 31. december 2022. |
(3) |
Kroatien, Italien og Slovenien (»Adriatica-Gruppen på Højt Plan«) og Grækenland, Italien, Cypern og Malta (»Sudestmed-Gruppen på Højt Plan«) har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i henholdsvis Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. Den 1. maj 2022 og den 6. juni 2022 forelagde Adriatica-Gruppen på Højt Plan og Sudestmed-Gruppen på Højt Plan en anmodning om en forlængelse af den de minimis-undtagelse for bifangster af små pelagiske arter i fiskeriet efter demersale arter, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2064. Begge grupper fremlagde også videnskabelig dokumentation til støtte for deres anmodning. |
(4) |
Den videnskabelige dokumentation blev vurderet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) i perioden den 16.-20. maj 2022 (4). |
(5) |
Den 8. juli 2022 forelagde Adriatica-Gruppen på Højt Plan og Sudestmed-Gruppen på Højt Plan en ajourført fælles henstilling med anmodning om en forlængelse af de minimis-undtagelsen fra landingsforpligtelsen med ét år. |
(6) |
Kommissionen bemærker, at små pelagiske arter i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav fanges samtidig og i meget forskellige mængder, hvilket gør det vanskeligt at anvende en enkeltbestandsforvaltningsstrategi. Arterne fanges desuden af små fiskerfartøjer og landes på mange forskellige landingssteder, der ligger spredt langs med kysten. Dette medfører uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndteringen af uønskede fangster. |
(7) |
STECF anerkendte, at en generel reduktion af den fiskeriindsats, der udøves med bundtrawl, og etablering af områder med fiskeribegrænsning i form af permanente lukninger for demersalt fiskeri sandsynligvis vil reducere bifangsten af små pelagiske arter. |
(8) |
STECF bemærkede endvidere, at selv om den kombinerede de minimis-tilgang i den videnskabelige dokumentation dækker en stor gruppe af arter med et bredt spektrum af udsmidsrater, er en sådan bred dækning en acceptabel tilgang grundet fiskeriets komplekse natur i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. |
(9) |
Endvidere vurderede STECF, at individuelle de minimis-undtagelser, der hver omfatter en enkelt art, sandsynligvis ville resultere i mange særskilte undtagelser, som ville være vanskelige at overvåge. |
(10) |
Adriatica-Gruppen på Højt Plan har forelagt ajourført videnskabelig dokumentation for de uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndteringen af uønskede fangster. STECF understregede, at det til trods for de forelagte skøn over stigningen i omkostningerne var vanskeligt at bedømme, hvornår omkostningerne bliver uforholdsmæssigt store. STECF erkendte også, at den seneste stigning i brændstofomkostningerne har forværret den generelle situation. STECF bemærkede endvidere, at der var fremlagt nye resultater af selektivitetsprojektet, og at der er behov for yderligere undersøgelser af de relevante selektionsanordninger for at finde en balance mellem en forbedring af selektiviteten og begrænsning af de økonomiske tab. Endelig bemærkede STECF, at det bør prioriteres at reducere omfanget af uønskede fangster ved at anvende selektive redskaber eller udpege beskyttede havområder. |
(11) |
Kommissionen glæder sig over tilsagnet fra Adriatica-Gruppen på Højt Plan om at arbejde videre med selektiviteten og geografiske restriktioner som en prioritet for at opnå en reduktion af uønskede fangster. Kommissionen finder derfor, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til selektivitet og de uforholdsmæssigt store omkostninger, berettiger en forlængelse af undtagelsen med ét år under anvendelse af de foreslåede procentsatser. |
(12) |
I den ajourførte videnskabelige dokumentation fra Adriatica-Gruppen på Højt Plan foreslås det at forlænge de minimis-undtagelsen for ansjos (Engraulis encrasicolus), sardin (Sardina pilchardus), makrel (Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) op til højst 5 % i 2023 af de samlede årlige bifangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT og TX). |
(13) |
STECF vurderede, at omfanget af udsmid er betydeligt i dette fiskeri, men noterede sig, at der fortsat arbejdes på selektivitetsprojekter. |
(14) |
Kommissionen finder, at den forelagte dokumentation udgør et tilstrækkeligt grundlag for at forlænge undtagelsen med ét år under anvendelse af de foreslåede procentsatser. Adriatica-Gruppen på Højt Plan bør forelægge yderligere data baseret på de igangværende projekter. |
(15) |
Sudestmed-Gruppen på Højt Plan har forelagt ajourført videnskabelig dokumentation for de uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndteringen af uønskede fangster. STECF understregede, at det til trods for de forelagte skøn over stigningen i omkostningerne var vanskeligt at bedømme, hvornår omkostningerne er uforholdsmæssigt store. STECF erkendte også, at den seneste stigning i brændstofomkostningerne har forværret den generelle situation. STECF noterede sig de igangværende undersøgelser, som forventes afsluttet i 2023. STECF bemærkede endvidere, at det bør prioriteres at reducere omfanget af uønskede fangster ved at anvende selektive redskaber eller udpege beskyttede havområder. |
(16) |
Kommissionen glæder sig over tilsagnet fra Sudestmed-Gruppen på Højt Plan om at arbejde videre med selektiviteten og geografiske restriktioner som en prioritet for at opnå en reduktion af uønskede fangster. Kommissionen finder derfor, at de fremskridt, der er gjort med hensyn til selektivitet og de uforholdsmæssigt store omkostninger, berettiger en forlængelse af undtagelsen med ét år under anvendelse af de foreslåede procentsatser. |
(17) |
I den ajourførte videnskabelige dokumentation fra Sudestmed-Gruppen på Højt Plan foreslås det at forlænge de minimis-undtagelsen for ansjos (Engraulis encrasicolus), sardin (Sardina pilchardus), makrel (Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) op til højst 5 % i 2023 af de samlede årlige bifangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT og TX). |
(18) |
STECF vurderede, at omfanget af udsmid er betydeligt i dette fiskeri, men at fangstmængden er begrænset, og noterede sig, at der fortsat arbejdes på selektivitetsprojekter, som vil føre til mindre udsmid. |
(19) |
Kommissionen finder, at den forelagte dokumentation for uforholdsmæssigt store omkostninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for at forlænge undtagelsen med ét år under anvendelse af de foreslåede procentsatser. Sudestmed-Gruppen på Højt Plan bør forelægge yderligere data baseret på de igangværende undersøgelser. |
(20) |
I deres ajourførte videnskabelige dokumentation bekræftede medlemsstaterne igen deres tilsagn om at øge fiskeredskabernes selektivitet i overensstemmelse med resultaterne af de igangværende forskningsprogrammer med henblik på at mindske og begrænse omfanget af uønskede fangster, særlig fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser. |
(21) |
De foranstaltninger, der er anmodet om, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013. Delegeret forordning (EU) 2021/2064 bør derfor ændres. |
(22) |
Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning imidlertid finde anvendelse fra en senere dato — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De minimis-undtagelse
I artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2021/2064 foretages følgende ændringer:
1) |
Stk. 1 ændres således:
|
2) |
Stk. 2 affattes således: »2. Senest den 1. maj henholdsvis 2022 og 2023 fremsender de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav, Kommissionen yderligere data baseret på de igangværende projekter og undersøgelser og enhver anden form for relevante videnskabelige oplysninger, der underbygger de undtagelser, der er fastsat i stk. 1, litra a), nr. viii), og litra b), nr. vii). STECF vurderer disse data og oplysninger senest i juli 2023«. |
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 af 20. oktober 2016 om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeri efter visse demersale arter i Middelhavet (EUT L 14 af 18.1.2017, s. 4).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2064 af 25. august 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår fastsættelsen af en de minimis-undtagelse fra landingsforpligtelsen for fiskeriet efter visse demersale arter i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav (EUT L 421 af 26.11.2021, s. 9).
(4) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) — evaluering af fælles henstillinger om landingsforpligtelsen og forordningen om tekniske foranstaltninger (STECF-22-05).
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/130 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2565
af 11. oktober 2022
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 af 11. marts 2021 om oprettelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1294/2013 (1), særlig artikel 13, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Indikatorerne til rapportering om de fremskridt, der er opnået med programmet med hensyn til opnåelse af de generelle og specifikke mål som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) 2021/444, er opført i bilag II til nævnte forordning. |
(2) |
I forbindelse med midtvejsevalueringen af Told 2020-programmet (2) konstaterede Kommissionen, at der er behov for at tilpasse og strømline overvågnings- og evalueringsrammen for programmet. Kommissionen reviderede derfor tilgangen til programmets præstation for at sikre, at alle de indikatorer, der er udvalgt med henblik på overvågning og evaluering af programmets præstation, er relevante. |
(3) |
Selv om de indikatorer, der er opført i bilag II til forordning (EU) 2021/444, er egnede til den årlige præstationsovervågning, er de ikke tilstrækkelige til, at der kan foretages en omfattende overvågning og evaluering af, hvorvidt programmets aktiviteter og resultater er tilstrækkelige til at opnå de generelle og specifikke mål. Der bør derfor fastsættes yderligere indikatorer i overvågnings- og evalueringsrammen. Disse yderligere indikatorer skal måle programmets output, resultater og virkninger. |
(4) |
For at sikre en effektiv, virkningsfuld og rettidig indsamling af data til overvågning og evaluering af programmet bør der indføres rapporteringskrav, idet det sikres, at dobbeltrapportering undgås, og at den administrative byrde ikke bliver uforholdsmæssig stor. |
(5) |
For at sikre overensstemmelse med indledningen af den rapporteringsperiode, der er knyttet til programmets overvågnings- og evalueringsramme, bør denne delegerede forordning finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2022 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Indikatorer i overvågnings- og evalueringsrammen og rapporteringskrav
1. Ved overvågning og evaluering af programmet i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i forordning (EU) 2021/444 anvendes følgende indikatorer i overvågnings- og evalueringsrammen:
a) |
de indikatorer, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2021/444 |
b) |
de indikatorer, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning, og som skal måle programmets output, resultater og virkninger. |
2. De indikatorer, der er omhandlet i stk. 1, måles årligt med undtagelse af de effektindikatorer, der er omhandlet i punkt 1)a), 1)b), 2) og 3)a) i bilaget til denne forordning, som måles hvert andet år og som led i de foreløbige og endelige evalueringer i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2021/444.
3. Efter anmodning fra Kommissionen forsyner modtagerne af programmidlerne Kommissionen med data og oplysninger vedrørende de indikatorer, der er omhandlet i stk. 1, og som er relevante med hensyn til at bidrage til overvågnings- og evalueringsrammen.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 87 af 15.3.2021, s. 1.
(2) Midtvejsevaluering fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion: »Mid-term evaluation of the Customs 2020 programme: final report«, Publikationskontoret, 2019, https://data.europa.eu/doi/10.2778/923910
BILAG
Liste over yderligere indikatorer med hensyn til den overvågnings- og evalueringsramme for toldprogrammet, der er omhandlet i artikel 13 og 14 i forordning (EU) 2021/444
A. Outputindikatorer:
(1) |
Udvikling af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer (EES):
|
(2) |
Levering af de fælles komponenter i EES:
|
(3) |
Pålideligheden af EES (kapaciteten af Common Communication Network). |
(4) |
IT-støttetjenesternes pålidelighed:
|
(5) |
Niveauet af den støtte til kapacitetsopbygning, der ydes gennem samarbejdsforanstaltninger (kvaliteten af samarbejdsforanstaltningerne). |
(6) |
Grad af kendskab til programmet. |
B. Resultatindikatorer:
(1) |
Graden af sammenhæng i toldlovgivningen og -politikken og gennemførelsen heraf (fremme af en sammenhængende gennemførelse af EU-retten og EU-politikker som følge af nye fælles komponenter i EES). |
(2) |
Niveauet af operationelt samarbejde mellem nationale myndigheder:
|
(3) |
Forenklede e-procedurer for erhvervsdrivende:
|
(4) |
De nationale myndigheders operationelle præstation:
|
(5) |
Told – innovation på det toldpolitiske område:
|
C. Effektindikatorer:
(1) |
Udviklingen i beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser:
|
(2) |
Udviklingen i sikkerheden i Unionen og for dens indbyggere (beslaglæggelse af varer og stoffer, der udgør en trussel mod sikkerheden). |
(3) |
Udvikling med hensyn til fremme af lovlig erhvervsaktivitet:
|
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/134 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2566
af 13. oktober 2022
om ændring og berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2018/273 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 69, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (2) indeholder regler, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 navnlig for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger. |
(2) |
Tilladelsesordningen for plantning af vinstokke i forordning (EU) nr. 1308/2013 er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 (3), og disse ændringer bør afspejles i delegeret forordning (EU) 2018/273. |
(3) |
Undtagelsen fra forpligtelsen til at indhente en tilladelse til plantning af vinstokke udvides til at omfatte beplantning eller genplantning af arealer, der er bestemt til oprettelse af samlinger af druesorter med henblik på at bevare genetiske ressourcer. Denne undtagelse bør føjes til bestemmelserne om arealer, der er bestemt til forsøg eller podningsgartneri. For at undgå misbrug af denne undtagelse bør der fastsættes betingelser, som sådanne samlinger af druesorter skal opfylde. Definitionen af »vinproducent« og »vindyrkningsparcel« i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2018/273 samt i det tilhørende bilag IV bør desuden ajourføres for at afspejle denne undtagelse. Der bør af klarhedshensyn også tilføjes en ny definition af udtrykket »samling af druesorter« til nævnte artikel. |
(4) |
Som fastsat i artikel 63, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan medlemsstaterne begrænse udstedelsen af tilladelser til plantning på regionalt plan for bestemte områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, for at undgå en veldokumenteret risiko for værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse. Denne bestemmelse bør afspejles i reglerne om begrænsning af genplantning i artikel 6 i delegeret forordning (EU) 2018/273. |
(5) |
En ansøgers forpligtelse til at opfylde de kriterier for at komme i betragtning, der er omhandlet i artikel 64, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 4, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2018/273, og kriteriet om, at vedkommendes ansøgning ikke udgør en betydelig risiko for uretmæssig brug af den specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelse, vil ophøre den 31. december 2030. Denne frist, som svarer til udløbet af ordningen med tilladelser til plantning af vinstokke, bør tilpasses på grund af den forlængelse af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, der blev indført i artikel 61 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ved forordning (EU) 2021/2117. Af samme grund bør slutdatoerne for visse forpligtelser vedrørende kriterierne for antagelse af ansøgningerne i bilag I og II til delegeret forordning (EU) 2018/273 også tilpasses. |
(6) |
Prioritetskriterierne i artikel 64, stk. 2, litra f) og h), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er blevet både ændret og præciseret, og disse ændringer bør også afspejles i de tilsvarende dele af bilag II til delegeret forordning (EU) 2018/273. |
(7) |
Endvidere betegner udtrykket »vinproducent«, som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2018/273 den professionelle vinproducent. Udtrykket benyttes dog også fejlagtigt i artikel 3, stk. 3, i samme delegerede forordning til at henvise til en fysisk person, der producerer vin på et areal, der ikke overstiger 0,1 hektar, alene til privatforbrug, som er undtaget fra tilladelsesordningen for plantning. Denne ordlyd bør ændres, så modsigelses fjernes. |
(8) |
Delegeret forordning (EU) 2018/273 bør derfor ændres og berigtiges — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af delegeret forordning (EU) 2018/273
I delegeret forordning (EU) 2018/273 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 2, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 3, stk. 2, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Bilag I ændres således:
|
5) |
Bilag II ændres således:
|
6) |
I bilag IV, punkt 1.2, nr. 1, tilføjes som litra c):
|
Artikel 2
Berigtigelse af delegeret forordning (EU) 2018/273
Artikel 3, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2018/273 affattes således:
»3. Beplantning eller genplantning af arealer, hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til privatforbruget i en fysisk persons husstand, eller hos en gruppe fysiske personer, som ikke er vinproducenter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), er underlagt følgende betingelser:
a) |
arealet må ikke overstige 0,1 hektar |
b) |
den pågældende fysiske person eller gruppe fysiske personer må ikke beskæftige sig med kommerciel produktion af vin eller kommerciel produktion af andre vinprodukter. |
Med henblik på dette stykke kan medlemsstaterne betragte visse organisationer uden kommerciel aktivitet som ligestillet med den fysiske persons husstand.
Medlemsstaterne kan beslutte, at plantning som omhandlet i første afsnit skal forhåndsmeddeles.«
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 262).
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/139 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2567
af 13. oktober 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 70, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (2) fastsættes regler for anvendelsen af forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår navnlig tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser. |
(2) |
Tilladelsesordningen for plantning af vinstokke i forordning (EU) nr. 1308/2013 er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 (3), og disse ændringer bør afspejles i de tilsvarende bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274. |
(3) |
Medlemsstaterne kan nu beregne det areal, der skal stilles til rådighed for nyplantning, enten på grundlag af det samlede vindyrkningsareal målt den 31. juli det foregående år eller på et historisk grundlag, hvor der ses på det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke som målt den 31. juli 2015, forøget med et areal svarende til det areal, der er omfattet af de plantningsrettigheder, der blev tildelt producenter og kunne konverteres til tilladelser den 1. januar 2016. Medlemsstaterne offentliggør, hvilken af de to muligheder der er valgt for et givet år. |
(4) |
Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere procentsats end den maksimale 1 % og/eller at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt plan, skal de tage hensyn til henstillinger fra anerkendte erhvervsorganisationer inden for vinsektoren, fra interesserede producentorganisationer eller andre typer faglige organisationer, der er anerkendt på grundlag af den pågældende medlemsstats lovgivning. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte en frist for fremsættelsen af henstillinger, således at de kompetente myndigheder har den nødvendige tid til at overveje disse, inden de træffer deres endelige beslutning. Af hensyn til gennemsigtigheden bør de fremsatte henstillinger offentliggøres. |
(5) |
Medlemsstaterne kan fastsætte kriterier for antagelse og prioritering som omhandlet i artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 ikke blot på nationalt plan, men også på regionalt plan. |
(6) |
Prioritetskriteriet i artikel 64, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 omfatter nu bevarelse af vinstokkenes genressourcer. Medlemsstater, som ønsker at anvende kriteriet om bevarelse af genressourcer, bør udarbejde og offentliggøre en liste over sorter, der kan komme på tale, i god tid inden ansøgningsprocessen. |
(7) |
Ændringen af prioritetskriteriet i artikel 64, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fra fokus på en eventuel fremtidig forøgelse af en bedrifts konkurrenceevne til dokumentation for, at der tidligere er opnået øget omkostningseffektivitet eller konkurrenceevne eller tilstedeværelse på markederne, skal også afspejles i de tilsvarende bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274. |
(8) |
Prioritetskriteriet i artikel 64, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 1308/2013 er blevet ajourført for at præcisere, at i tilfælde af blandede virksomheder, bør kun vindyrkningsparcellernes areal tages i betragtning ved fastlægningen af, om bedriften er inden for grænsen for små og mellemstore bedrifter. |
(9) |
Medlemsstaterne har i henhold til artikel 68, stk. 2a, i forordning (EU) nr. 1308/2013 mulighed for at give plantningstilladelser til det areal, der er omfattet af plantningsrettigheder, som kunne konverteres til plantningstilladelser, men som ikke er blevet konverteret til tilladelser den 31. december 2022. De pågældende arealer meddeles Kommissionen, og medlemsstaterne bør kunne tilføje dem helt eller delvist til tilladelserne til nyplantninger i årene 2023, 2024 og 2025. Ved at sprede udstedelsen af tilladelser over en periode på tre år får medlemsstaterne mulighed for at tage hensyn til markedssituationen og sprede arealforøgelsen over flere år. Derved undgås en pludselig stigning i nyplantninger, som kan føre til markedsgnidninger i forbindelse med de input, der er nødvendige for at etablere nye vindyrkningsarealer, og i forbindelse med, at nye vinstokke indgår i produktionen. |
(10) |
Det Forenede Kongerige er ikke længere en EU-medlemsstat og kan derfor ikke længere pålægges at indgive stikprøver til den analysedatabank for isotopdata, der er omhandlet i artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (4), og bør derfor udgå af listen over medlemsstater, der er opført i del II i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2018/274. |
(11) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 bør derfor ændres. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Tidligere beslutninger om arealer, der skal stilles til rådighed for nyplantning 1. Såfremt medlemsstaterne beslutter at begrænse det samlede areal, der stilles til rådighed for nyplantning gennem tildeling af tilladelser i henhold til artikel 63, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013, offentliggør de sådanne beslutninger og de underliggende begrundelser senest den 1. marts det pågældende år; det skal også af en beslutning fremgå, om det samlede areal, der stilles til rådighed for nyplantning, beregnes i overensstemmelse med artikel 63, stk. 1, litra a) eller litra b), i nævnte forordning. 2. Medlemsstaterne kan fastsætte en frist for de faglige organisationers eller interesserede producentorganisationers fremsættelse af henstillinger, jf. artikel 65 i forordning (EU) nr. 1308/2013, for at sikre, at disse henstillinger fremsættes i tilstrækkelig god tid til, at de kan vurderes, inden den pågældende medlemsstat træffer den i stk. 1 nævnte beslutning om at begrænse det areal, der er til rådighed for nyplantninger. De fremsatte henstillinger skal offentliggøres.« |
2) |
Artikel 4, stk. 3, affattes således: »3. Såfremt medlemsstaterne har til hensigt at anvende prioritetskriterierne i stk. 2, litra b), nr. ii), fastsætter de, hvilke af prioritetskriterierne der anvendes, og om de vil blive anvendt på nationalt eller regionalt plan. Medlemsstaterne kan også vælge at tillægge hvert af de valgte kriterier forskellig vægt. Sådanne valg gør det muligt for medlemsstaterne at rangordne de enkelte ansøgninger på nationalt eller regionalt plan på grundlag af ansøgningernes opfyldelse af de valgte prioritetskriterier med henblik på tildelingen af hektar i henhold til stk. 2, litra b), nr. ii).« |
3) |
I artikel 6, stk. 3, første afsnit, foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 10 tilføjes følgende stk. 3: »3. Hvis medlemsstaterne beslutter at stille tilladelser til rådighed i henhold til artikel 68, stk. 2a, i forordning (EU) nr. 1308/2013 ud over dem, der svarer til 1 % af det samlede areal, der er beplantet med vinstokke, jf. artikel 63, stk. 1, i samme forordning, meddeler de Kommissionen det areal, der er omfattet af disse supplerende tilladelser senest den 1. marts i år 2023, 2024 og 2025.« |
5) |
I artikel 33 foretages følgende ændringer:
|
6) |
Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning. |
7) |
Bilag III ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning. |
8) |
Bilag IV ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 af 11. december 2017 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser og meddelelser, om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og til Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/561 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 60).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2117 af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og (EU) nr. 228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 262).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 af 11. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår tilladelsesordningen for plantning af vinstokke, fortegnelsen over vindyrkningsarealer, ledsagedokumenter og certificering, ind- og udgangsbøger, obligatoriske anmeldelser, meddelelser og offentliggørelse af meddelte oplysninger, om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår de relevante kontroller og sanktioner, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008, (EF) nr. 606/2009 og (EF) nr. 607/2009 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 436/2009 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/560 (EUT L 58 af 28.2.2018, s. 1).
BILAG I
Del B i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 ændres således:
»B. TILDELING I HENHOLD TIL PRIORITETSKRITERIERNE
Den del af det samlede antal hektar, der stilles til rådighed for nyplantning, og som medlemsstaterne har besluttet at tildele på nationalt eller regionalt plan i henhold til de valgte prioritetskriterier, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), nr. ii), fordeles mellem de enkelte ansøgninger, der kan komme i betragtning, på følgende måde:
a) |
Medlemsstaterne udvælger prioritetskriterierne på nationalt eller regionalt plan og kan tillægge dem samme eller forskellig vægt. Medlemsstaterne kan anvende en sådan vægtning ensartet på nationalt plan eller ændre prioritetskriteriets vægt afhængigt af, hvilket område på medlemsstatens territorium der er tale om. Såfremt medlemsstaterne tillægger alle de på nationalt eller regionalt plan udvalgte kriterier den samme vægt, tildeles hvert kriterium en værdi på en (1). Såfremt medlemsstaterne tillægger de på nationalt eller regionalt plan udvalgte kriterier forskellig vægt, tildeles hvert kriterium en værdi på mellem nul (0) og en (1), og summen af alle individuelle værdier skal være lig en (1). Såfremt vægtningen af kriterierne afhænger af regionen på medlemsstatens territorium, tildeles hvert enkelt kriterium en individuel værdi på mellem nul (0) og en (1) for hver enkel region. I så tilfælde skal summen af de enkelte vægtninger af de udvalgte kriterier for hver enkel region altid være lig en (1). |
b) |
Medlemsstaterne vurderer hver enkelt ansøgning, der kan komme i betragtning, i forhold til dens overholdelse af de udvalgte prioritetskriterier. For at vurdere, hvorvidt hvert enkelt prioritetskriterium overholdes, fastsætter medlemsstaterne en fælles skala på nationalt eller regionalt plan, på grundlag af hvilken hver enkelt ansøgning tildeles et antal point i forhold til kriterierne. |
c) |
Den fælles skala skal forudfastsætte det antal point, der skal tildeles for overholdelse af de enkelte kriterier, og præcisere det antal point, som skal tildeles for hvert specifikke kriteries enkelte elementer. |
d) |
Medlemsstaterne laver en rangliste over de enkelte ansøgninger på nationalt eller regionalt plan på grundlag af det samlede antal point, som hver enkel ansøgning tildeles i forhold til overholdelsen som omhandlet i litra b) og, hvis det er relevant, vægtningen af kriteriet i litra a). Følgende formel anvendes: Pt = W 1 × Pt 1 + W 2 × Pt 2 + … + W n × Pt n
I områder, hvor alle prioritetskriterier vægtes nul, tildeles alle ansøgninger, der kan komme i betragtning, den højeste værdi på skalaen for overholdelse. |
e) |
Medlemsstaterne tildeler de enkelte ansøgere tilladelser i henhold til ranglisten i litra d), og indtil der ikke er flere hektar at tildele i henhold til prioritetskriterierne. En ansøger tildeles en tilladelse til det samlede antal hektar, som vedkommende har ansøgt om, før der tildeles en tilladelse til den næste ansøger på ranglisten. Hvis de hektar, der stilles til rådighed, slipper op et sted på ranglisten, hvor flere ansøgninger har opnået det samme antal point, fordeles de resterende hektar forholdsmæssigt mellem disse ansøgninger. |
f) |
Hvis grænsen for et bestemt område eller areal, der er støtteberettiget til produktion af vine med BOB eller BGB eller uden geografisk betegnelse, nås, når tilladelserne tildeles i henhold til punkt A og litra a)-e), i nærværende punkt, tildeles der ikke flere tilladelser i det pågældende område eller areal.« |
BILAG II
Del II i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 ændres således:
»DEL II
Antal prøver, der skal udtages af medlemsstaterne hvert år til analysedatabanken, jf. artikel 27, stk. 3
— |
30 prøver i Bulgarien |
— |
20 prøver i Tjekkiet |
— |
200 prøver i Tyskland |
— |
50 prøver i Grækenland |
— |
200 prøver i Spanien |
— |
400 prøver i Frankrig |
— |
30 prøver i Kroatien |
— |
400 prøver i Italien |
— |
10 prøver i Cypern |
— |
4 prøver i Luxembourg |
— |
50 prøver i Ungarn |
— |
4 prøver i Malta |
— |
50 prøver i Østrig |
— |
50 prøver i Portugal |
— |
70 prøver i Rumænien |
— |
20 prøver i Slovenien |
— |
15 prøver i Slovakiet.« |
BILAG III
Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 ændres således:
1) |
I del II affattes tabel A således: »Tabel A Tilladelser til nyplantning — procentsats
Meddelelsesfrist: den 1. marts.« |
2) |
I del VI affattes kommentarerne under tabellen således: »Meddelelsesfrist: den 1. november. NB. Denne tabel skal fremsendes for hvert produktionsår (fra den 1. august i år n–1 indtil den 31. juli i året for meddelelsen) indtil den 1. november i året efter den frist, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller den frist, som medlemsstaten fastsætter i henhold til artikel 10, stk. 1, i nærværende forordning. Meddelelsen for perioden fra den 1. august 2022 til den 31. december 2022 skal dog fremsendes senest den 1. marts 2023.«. |
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/147 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2568
af 21. december 2022
om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. |
(2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag. |
(3) |
De områder, der er opført som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2486 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Italien og Polen. Siden datoen for vedtagelsen af nævnte gennemførelsesforordning har den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i visse berørte medlemsstater udviklet sig. |
(4) |
Ændringer af restriktionszonerne I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds (WOAH) sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling fremlagt af de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder. |
(5) |
Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/2486 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Slovakiet. |
(6) |
I december 2022 blev der konstateret en række tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i distriktet Zlate Moravce i Slovakiet i et område, der for øjeblikket ikke er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i nævnte bilag, og som er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som en restriktionszone II i nævnte bilag, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszoner I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud. |
(7) |
Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i denne medlemsstat blevet revurderet og ajourført i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. |
(8) |
For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation for så vidt angår afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Slovakiet afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som bør opføres som restriktionszone I og II. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til den epidemiologiske situationen i de omkringliggende områder. |
(9) |
Eftersom den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 129 af 15.4.2021, s. 1).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2486 af 16. december 2022 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 323 af 19.12.2022, s. 33).
(4) Arbejdsdokument SANTE/7112/2015/Rev. 3 »Principles and criteria for geographically defining ASF regionalisation« (https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en).
(5) OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, 29. udgave, 2021. Bind I og II — ISBN 978-92-95115-40-8 (https://www.woah.org/en/what-we-do/standards/codes-and-manuals/terrestrial-code-online-access/).
BILAG
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 affattes således:
»BILAG I
RESTRIKTIONSZONER
DEL I
1. Tyskland
Følgende restriktionszoner I i Tyskland:
Bundesland Brandenburg:
— |
Landkreis Dahme-Spreewald:
|
— |
Landkreis Märkisch-Oderland:
|
— |
Landkreis Barnim:
|
— |
Landkreis Uckermark:
|
— |
Landkreis Oder-Spree:
|
— |
Landkreis Spree-Neiße:
|
— |
Landkreis Oberspreewald-Lausitz:
|
— |
Landkreis Elbe-Elster:
|
— |
Landkreis Prignitz:
|
Bundesland Sachsen:
— |
Stadt Dresden:
|
— |
Landkreis Meißen:
|
— |
Landkreis Mittelsachsen:
|
— |
Landkreis Nordsachsen:
|
— |
Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge:
|
Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:
— |
Landkreis Vorpommern Greifswald
|
— |
Landkreis Ludwigslust-Parchim:
|
2. Estland
Følgende restriktionszoner I i Estland:
— |
Hiiu maakond. |
3. Grækenland
Følgende restriktionszoner I i Grækenland:
— |
in the regional unit of Drama:
|
— |
in the regional unit of Xanthi:
|
— |
in the regional unit of Rodopi:
|
— |
in the regional unit of Evros:
|
— |
in the regional unit of Serres:
|
4. Letland
Følgende restriktionszoner I i Letland:
— |
Dienvidkurzemes novada, Grobiņas pagasts, Nīcas pagasta daļa uz ziemeļiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Otaņķu pagasts, Grobiņas pilsēta, |
— |
Ropažu novada Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes. |
5. Litauen
Følgende restriktionszoner I i Litauen:
— |
Kalvarijos savivaldybė, |
— |
Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos, |
— |
Marijampolės savivaldybė išskyrus Šumskų ir Sasnavos seniūnijos, |
— |
Palangos miesto savivaldybė, |
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė: Bartninkų, Gražiškių, Keturvalakių, Pajevonio, Virbalio, Vištyčio seniūnijos. |
6. Ungarn
Følgende restriktionszoner I i Ungarn:
— |
Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe, |
— |
Csongrád-Csanád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950, |
— |
406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Győr-Moson-Sopron megye 100550, 100650, 100950, 101050, 101350, 101450, 101550, 101560 és 102150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251650, 251750, 251850, 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050, 575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe. |
7. Polen
Følgende restriktionszoner I i Polen:
w województwie kujawsko — pomorskim:
— |
powiat rypiński, |
— |
powiat brodnicki, |
— |
powiat grudziądzki, |
— |
powiat miejski Grudziądz, |
— |
powiat wąbrzeski, |
w województwie warmińsko-mazurskim:
— |
gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim, |
w województwie podlaskim:
— |
gminy Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew i część gminy Kulesze Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim, |
— |
powiat łomżyński, |
— |
powiat kolneński, |
— |
powiat zambrowski, |
— |
powiat miejski Łomża, |
w województwie mazowieckim:
— |
powiat ostrołęcki, |
— |
powiat miejski Ostrołęka, |
— |
gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Bulkowo, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno, Staroźreby i Stara Biała w powiecie płockim, |
— |
powiat miejski Płock, |
— |
powiat ciechanowski, |
— |
gminy Baboszewo, Dzierzążnia, Joniec, Nowe Miasto, Płońsk i miasto Płońsk, Raciąż i miasto Raciąż, Sochocin w powiecie płońskim, |
— |
powiat sierpecki, |
— |
gmina Bieżuń, Lutocin, Siemiątkowo i Żuromin w powiecie żuromińskim, |
— |
część powiatu ostrowskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
gminy Dzieżgowo, Lipowiec Kościelny, Mława, Radzanów, Strzegowo, Stupsk, Szreńsk, Szydłowo, Wiśniewo w powiecie mławskim, |
— |
powiat przasnyski, |
— |
powiat makowski, |
— |
powiat pułtuski, |
— |
część powiatu wyszkowskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
część powiatu węgrowskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
część powiatu wołomińskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
gminy Mokobody i Suchożebry w powiecie siedleckim, |
— |
gminy Dobre, Jakubów, Kałuszyn, Stanisławów w powiecie mińskim, |
— |
gminy Bielany i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim, |
— |
powiat gostyniński, |
w województwie podkarpackim:
— |
gmina Krempna w powiecie jasielskim, |
— |
część powiatu ropczycko — sędziszowskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
gminy Pruchnik, Rokietnica, Roźwienica, w powiecie jarosławskim, |
— |
gminy Fredropol, Krasiczyn, Krzywcza, Przemyśl, część gminy Orły położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77, część gminy Żurawica na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77 w powiecie przemyskim, |
— |
powiat miejski Przemyśl, |
— |
gminy Gać, Jawornik Polski, Kańczuga, część gminy Zarzecze położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Mleczka w powiecie przeworskim, |
— |
powiat łańcucki, |
— |
gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski, część gminy Świlcza położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim, |
— |
gmina Raniżów w powiecie kolbuszowskim, |
— |
część powiatu dębickiego niewymieniona w części II załącznika I, |
w województwie świętokrzyskim:
— |
powiat buski, |
— |
powiat kazimierski, |
— |
powiat skarżyski, |
— |
część powiatu opatowskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
część powiatu sandomierskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
powiat staszowski, |
— |
gminy Pawłów, Wąchock, część gminy Brody położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie, drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim, |
— |
powiat ostrowiecki, |
— |
gminy Fałków, Ruda Maleniecka, Radoszyce, Smyków, Słupia Konecka, część gminy Końskie położona na zachód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na południe od linii kolejowej w powiecie koneckim, |
— |
gminy Bodzentyn, Bieliny, Chmielnik, Daleszyce, Łagów, Morawica, Nowa Słupia, Pierzchnica, Raków, część gminy Chęciny położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 762, część gminy Górno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy łączącą miejscowości Leszczyna — Cedzyna oraz na południe od linii wyznaczonej przez ul. Kielecką w miejscowości Cedzyna biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie kieleckim, |
— |
powiat pińczowski, |
— |
gminy Imielno, Jędrzejów, Nagłowice, Sędziszów, Słupia, Sobków, Wodzisław w powiecie jędrzejowskim, |
— |
gminy Moskorzew, Radków, Secemin, część gminy Włoszczowa położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 742 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Konieczno i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Konieczno — Rogienice — Dąbie — Podłazie, część gminy Kluczewsko położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy i łączącą miejscowości Krogulec — Nowiny — Komorniki do przecięcia z linią rzeki Czarna, następnie na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Czarna biegnącą do przecięcia z linią wyznaczoną przez drogę nr 742 i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 742 biegnącą od przecięcia z linią rzeki Czarna do południowej granicy gminy w powiecie włoszczowskim, |
w województwie łódzkim:
— |
gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim, |
— |
gminy Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka w powiecie rawskim, |
— |
gminy Bolimów, Głuchów, Godzianów, Lipce Reymontowskie, Maków, Nowy Kawęczyn, Skierniewice, Słupia w powiecie skierniewickim, |
— |
powiat miejski Skierniewice, |
— |
gminy Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim, |
— |
gminy Czerniewice, Inowłódz, Lubochnia, Rzeczyca, Tomaszów Mazowiecki z miastem Tomaszów Mazowiecki, Żelechlinek w powiecie tomaszowskim, |
— |
gmina Przedbórz w powiecie radomszczańskim, |
w województwie pomorskim:
— |
gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy — zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim, |
— |
gminy Lichnowy, Miłoradz, Malbork z miastem Malbork, część gminy Nowy Staw położna na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 w powiecie malborskim, |
— |
gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim, |
— |
powiat gdański, |
— |
Miasto Gdańsk, |
— |
powiat tczewski, |
— |
część powiatu kwidzyńskiego niewymieniona w części II załącznika I, |
w województwie lubuskim:
— |
gmina Lubiszyn w powiecie gorzowskim, |
— |
gmina Dobiegniew w powiecie strzelecko — drezdeneckim, |
w województwie dolnośląskim:
— |
gminy Międzybórz, Syców, Twardogóra, część gminy wiejskiej Oleśnica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dobroszyce położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy w powiecie oleśnickim, |
— |
gminy Jordanów Śląski, Kobierzyce, Mietków, Sobótka, część gminy Żórawina położona na zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4, część gminy Kąty Wrocławskie położona na południe od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie wrocławskim, |
— |
część gminy Domaniów położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim, |
— |
gmina Wiązów w powiecie strzelińskim, |
— |
część powiatu średzkiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
gminy Pielgrzymka, miasto Złotoryja, część gminy wiejskiej Złotoryja położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy w miejscowości Nowa Wieś Złotoryjska do granicy miasta Złotoryja oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od granicy miasta Złotoryja do wschodniej granicy gminy w powiecie złotoryjskim, |
— |
gminy Janowice Wielkie, Mysłakowice, Stara Kamienica, Szklarska Poręba w powiecie karkonoskim, |
— |
część powiatu miejskiego Jelenia Góra położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 366, |
— |
gminy Bolków, Mściwojów, Paszowice, miasto Jawor, część gminy Męcinka położona na południe od drogi nr 363 w powiecie jaworskim, |
— |
gminy Dobromierz, Jaworzyna Śląska, Marcinowice, Strzegom, Żarów w powiecie świdnickim, |
— |
gminy Dzierżoniów, Pieszyce, miasto Bielawa, miasto Dzierżoniów w powiecie dzierżoniowskim, |
— |
gminy Głuszyca, Mieroszów w powiecie wałbrzyskim, |
— |
gmina Nowa Ruda i miasto Nowa Ruda w powiecie kłodzkim, |
— |
gminy Kamienna Góra, Marciszów i miasto Kamienna Góra w powiecie kamiennogórskim, |
w województwie wielkopolskim:
— |
gminy Koźmin Wielkopolski, Rozdrażew, miasto Sulmierzyce, część gminy Krotoszyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 15 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 36, nr 36 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 15 do skrzyżowana z drogą nr 444, nr 444 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 36 do południowej granicy gminy w powiecie krotoszyńskim, |
— |
gminy Brodnica, część gminy Dolsk położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 434 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 437, a nastęnie na wschód od drogi nr 437 biegnącej od skrzyżowania z drogąnr 434 do południowej granicy gminy, część gminy Śrem położóna na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 310 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Śrem, następnie na wschód od drogi nr 432 w miejscowości Śrem oraz na wschód od drogi nr 434 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 432 do południowej granicy gminy w powiecie śremskim, |
— |
gminy Borek Wielkopolski, Piaski, Pogorzela, w powiecie gostyńskim, |
— |
gmina Grodzisk Wielkopolski i część gminy Kamieniec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim, |
— |
gmina Czempiń w powiecie kościańskim, |
— |
gminy Kleszczewo, Kostrzyn, Kórnik, Pobiedziska, Mosina, miasto Puszczykowo w powiecie poznańskim, |
— |
gmina Kiszkowo i część gminy Kłecko położona na zachód od rzeki Mała Wełna w powiecie gnieźnieńskim, |
— |
powiat czarnkowsko-trzcianecki, |
— |
część gminy Wronki położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy w powiecie szamotulskim, |
— |
gmina Budzyń w powiecie chodzieskim, |
— |
gminy Mieścisko, Skoki i Wągrowiec z miastem Wągrowiec w powiecie wągrowieckim, |
— |
gmina Dobrzyca w powiecie pleszewskim, |
— |
gminy Odolanów, Przygodzice, Raszków, Sośnice, część gminy wiejskiej Ostrów Wielkopolski położona na zachód od miasta Ostrów Wielkopolski w powiecie ostrowskim, |
— |
gmina Kobyla Góra w powiecie ostrzeszowskim, |
— |
gminy Baranów, Bralin, Perzów, Rychtal, Trzcinica, Łęka Opatowska w powiecie kępińskim, |
w województwie opolskim:
— |
gmina Pokój w powiecie namysłowskim, |
— |
gminy Wołczyn, Kluczbork, Byczyna w powiecie kluczborskim, |
— |
gminy Praszka, Gorzów Śląski część gminy Rudniki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 43 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 43 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 42 w powiecie oleskim, |
— |
gmina Grodków w powiecie brzeskim, |
— |
gminy Komprachcice, Łubniany, Murów, Niemodlin, Tułowice w powiecie opolskim, |
— |
powiat miejski Opole, |
w województwie zachodniopomorskim:
— |
gminy Nowogródek Pomorski, Barlinek, Myślibórz, część gminy Dębno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na północ od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim, |
— |
gmina Stare Czarnowo w powiecie gryfińskim, |
— |
gmina Bielice, Kozielice, Pyrzyce w powiecie pyrzyckim, |
— |
gminy Bierzwnik, Krzęcin, Pełczyce w powiecie choszczeńskim, |
— |
część powiatu miejskiego Szczecin położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Odra Zachodnia biegnącą od północnej granicy gminy do przecięcia z drogą nr 10, następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 10 biegnącą od przecięcia z linią wyznaczoną przez rzekę Odra Zachodnia do wschodniej granicy gminy, |
— |
gminy Dobra (Szczecińska), Police w powiecie polickim, |
w województwie małopolskim:
— |
powiat brzeski, |
— |
powiat gorlicki, |
— |
powiat proszowicki, |
— |
część powiatu nowosądeckiego niewymieniona w części II załącznika I, |
— |
gminy Czorsztyn, Krościenko nad Dunajcem, Ochotnica Dolna w powiecie nowotarskim, |
— |
powiat miejski Nowy Sącz, |
— |
powiat tarnowski, |
— |
powiat miejski Tarnów, |
— |
powiat dąbrowski. |
8. Slovakiet
Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:
— |
in the district of Nové Zámky, Sikenička, Pavlová, Bíňa, Kamenín, Kamenný Most, Malá nad Hronom, Belá, Ľubá, Šarkan, Gbelce, Bruty, Mužla, Obid, Štúrovo, Nána, Kamenica nad Hronom, Chľaba, Leľa, Bajtava, Salka, Malé Kosihy, |
— |
in the district of Veľký Krtíš, the municipalities of Ipeľské Predmostie, Veľká nad Ipľom, Hrušov, Kleňany, Sečianky, |
— |
in the district of Levice, the municipalities of Keť, Čata, Pohronský Ruskov, Hronovce, Želiezovce, Zalaba, Malé Ludince, Šalov, Sikenica, Pastovce, Bielovce, Ipeľský Sokolec, Lontov, Kubáňovo, Sazdice, Demandice, Dolné Semerovce, Vyškovce nad Ipľom, Preseľany nad Ipľom, Hrkovce, Tupá, Horné Semerovce, Hokovce, Slatina, Horné Turovce, Veľké Turovce, Šahy, Tešmak, Plášťovce, Ipeľské Uľany, Bátovce, Pečenice, Jabloňovce, Bohunice, Pukanec, Uhliská, Kalná nad Hronom, Nový Tekov, Malé Kozmálovce, Veľké Kozmálovce, Tlmače, Rybník, Hronské Kosihy, Čajkov, Nová Dedina, Devičany, |
— |
in the district of Krupina, the municipalities of Dudince, Terany, Hontianske Moravce, Sudince, Súdovce, Lišov, |
— |
the whole district of Ružomberok, |
— |
in the region of Turčianske Teplice, municipalties of Turček, Horná Štubňa, Čremošné, Háj, Rakša, Mošovce, |
— |
in the district of Martin, municipalties of Blatnica, Folkušová, Necpaly, |
— |
in the district of Dolný Kubín, the municipalities of Kraľovany, Žaškov, Jasenová, Vyšný Kubín, Oravská Poruba, Leštiny, Osádka, Malatiná, Chlebnice, Krivá, |
— |
in the district of Tvrdošín, the municipalities of Oravský Biely Potok, Habovka, Zuberec, |
— |
in the district of Prievidza, the municipalities of Handlová, Cígeľ, Podhradie, Lehota pod Vtáčnikom, Kamenec pod Vtáčnikom, Bystričany, Čereňany, Oslany, Horná Ves, Radobica, |
— |
in the district of Partizánske, the municipalities of Veľké Uherce, Pažiť, Kolačno, Veľký Klíž, Ješkova Ves, Klátová Nová Ves, |
— |
in the district of Topoľčany, the municipalities of Krnča, Prázdnovce, Solčany, Nitrianska Streda, Čeľadince, Kovarce, Súlovce, |
— |
in the district of Zlaté Moravce, the municipalities of Zlatno, Mankovce, Velčice, Kostoľany pod Tríbečom, Ladice, Sľažany, Neverice, Beladice, Choča, Vieska nad Žitavou, Slepčany, Červený Hrádok, Nevidzany, Malé Vozokany, |
— |
the whole district of Žiar nad Hronom, except municipalities included in zone II. |
9. Italien
Følgende restriktionszoner I i Italien:
Piedmont Region:
— |
in the province of Alessandria, the municipalities Alessandria, of Casalnoceto, Oviglio, Tortona, Viguzzolo, Frugarolo, Bergamasco, Castellar Guidobono, Berzano Di Tortona, Cerreto Grue, Carbonara Scrivia, Casasco, Carentino, Frascaro, Paderna, Montegioco, Spineto Scrivia, Villaromagnano, Pozzolo Formigaro, Momperone, Merana, Monleale, Terzo, Borgoratto Alessandrino, Casal Cermelli, Montemarzino, Bistagno, Castellazzo Bormida, Bosco Marengo, Castelspina, Volpeglino, Alice Bel Colle, Gamalero, Volpedo, Pozzol Groppo, Sarezzano, |
— |
in the province of Asti, the municipalities of Olmo Gentile, Nizza Monferrato, Incisa Scapaccino, Roccaverano, Castel Boglione, Mombaruzzo, Maranzana, Castel Rocchero, Rocchetta Palafea, Castelletto Molina, Castelnuovo Belbo, Montabone, Quaranti, Fontanile, Calamandrana, Bruno, Sessame, Monastero Bormida, Bubbio, Cassinasco, Serole, Loazzolo, Cessole, Vesime, San Giorgio Scarampi, |
— |
in the province of Cuneo, the municipalities of Bergolo, Pezzolo Valle Uzzone, Cortemilia, Levice, Castelletto Uzzone, Perletto, |
Liguria Region:
— |
in the province of Genova, the Municipalities of Rovegno, Rapallo, Portofino, Cicagna, Avegno, Montebruno, Santa Margherita Ligure, Favale Di Malvaro, Recco, Camogli, Moconesi, Tribogna, Fascia, Uscio, Gorreto, Fontanigorda, Neirone, Rondanina, Lorsica, Propata, |
— |
in the province of Savona, the municipalities of Cairo Montenotte, Quiliano, Dego, Altare, Piana Crixia, Giusvalla, Albissola Marina, Savona, |
Emilia-Romagna Region:
— |
in the province of Piacenza, the municipalities of Ottone, Zerba, |
Lombardia Region:
— |
in the province of Pavia, the municipalities of Rocca Susella, Montesegale, Menconico, Val Di Nizza, Bagnaria, Santa Margherita Di Staffora, Ponte Nizza, Brallo Di Pregola, Varzi, Godiasco, Cecima, |
Lazio Region:
— |
in the province of Rome, North: the municipalities of Riano, Castelnuovo di Porto, Capena, Fiano Romano, Morlupo, Sacrofano, Magliano Romano, Formello, Campagnano di Roma, Anguillara, West: the municipality of Fiumicino, South: the municipality of Rome between the boundaries of the municipality of Fiumicino (West), the limits of Zone 3 (North), the Tiber river up to the intersection with the Grande Raccordo Anulare GRA Highway, the Grande Raccordo Anulare GRA Highway up to the intersection with A24 Highway, A24 Highway up to the intersection with Viale del Tecnopolo, viale del Tecnopolo up to the intersection with the boundaries of the municipality of Guidonia Montecelio, East: the municipalities of Guidonia Montecelio, Montelibretti, Palombara Sabina, Monterotondo, Mentana, Sant'Angelo Romano, Fonte Nuova. |
Sardinia Region
— |
in South Sardinia Province the Municipalities of Ballao, Barumini, Escalaplano, Escolca Isola Amministrativa, Genuri, Gergei, Gesico, Guamaggiore, Las Plassas, Mandas, Orroli, Pauli Arbarei, Selegas, Setzu, Siddi, Siurgus Donigala, Suelli, Tuili, Turri, Ussaramanna, Villanovafranca, Villaputzu, |
— |
in Nuoro Province the Municipalities of Arzana Isola Amministrativa, Birori, Borore, Bortigali a ovest della Strada Statale 131, Dualchi, Gairo Isola Amministrativa, Galtelli, Irgoli, Jerzu Isola Amministrativa, Lanusei Isola Amministrativa, Loceri Isola Amministrativa, Loculi, Macomer at ovest della Strada Statale 131, Noragugume, Onifai, Orosei, Ortueri, Osini Isola Amministrativa, Perdasdefogu, Posada, Sindia Isola Amministrativa, Siniscola, Tertenia Isola Amministrativa, |
— |
in Oristano Province the Municipalities of Aidomaggiore, Albagiara, Ardauli, Assolo, Asuni, Baradili, Baressa, Bidonì, Boroneddu, Busachi, Ghilarza, Gonnosnò, Mogorella, Neoneli, Nureci, Ruinas, Samugheo, Sedilo, Senis, Sini, Soddi, Sorradile Isola Amministrativa, Tadasuni, Ulà Tirso, Usellus, Villa Sant'antonio, |
— |
in Sassari Province the Municipalities of Ardara, Berchidda, Bonnanaro, Bonorva a ovest della Strada Statale 131, Borutta, Cheremule, Cossoine, Giave, Loiri Porto San Paolo, Monti, Mores a nord della Strada Statale 128bis — Strada Provinciale 63, Olbia a sud della Strada Statale 127, Oschiri a nord della E 840, Ozieri a nord della Strada Provinciale 63 — Strada Provinciale 1 — Strada Statale 199, Semestene, Telti, Torralba, Tula. |
10. Tjekkiet
Følgende restriktionszoner I i Tjekkiet:
Region of Liberec:
— |
in the district of Liberec, the municipalities of Hrádek nad Nisou, Oldřichov v Hájích, Grabštejn, Václavice u Hrádku nad Nisou, Horní Vítkov, Dolní Vítkov, Bílý Kostel nad Nisou, Dolní Chrastava, Horní Chrastava, Chrastava I, Nová Ves u Chrastavy, Mlýnice, Albrechtice u Frýdlantu, Kristiánov, Heřmanice u Frýdlantu, Dětřichov u Frýdlantu, Mníšek u Liberce, Oldřichov na Hranicích, Machnín, Svárov u Liberce, Desná I, Krásná Studánka, Stráž nad Nisou, Fojtka, Radčice u Krásné Studánky, Kateřinky u Liberce, Staré Pavlovice, Nové Pavlovice, Růžodol I, Františkov u Liberce, Liberec, Ruprechtice, Rudolfov, Horní Růžodol, Rochlice u Liberce, Starý Harcov, Vratislavice nad Nisou, Kunratice u Liberce, Proseč nad Nisou, Lukášov, Rýnovice, Jablonec nad Nisou, Jablonecké Paseky, Jindřichov nad Nisou, Mšeno nad Nisou, Lučany nad Nisou, Smržovka, Tanvald, Jiřetín pod Bukovou, Dolní Maxov, Antonínov, Horní Maxov, Karlov u Josefova Dolu, Loučná nad Nisou, Hraničná nad Nisou, Janov nad Nisou, Bedřichov u Jablonce nad Nisou, Josefův Důl u Jablonce nad Nisou, Albrechtice v Jizerských horách, Desná III, Polubný, Harrachov, Jizerka, Hejnice, Bílý Potok pod Smrkem. |
DEL II
1. Bulgarien
Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:
— |
the whole region of Haskovo, |
— |
the whole region of Yambol, |
— |
the whole region of Stara Zagora, |
— |
the whole region of Pernik, |
— |
the whole region of Kyustendil, |
— |
the whole region of Plovdiv, excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Pazardzhik, excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Smolyan, |
— |
the whole region of Dobrich, |
— |
the whole region of Sofia city, |
— |
the whole region of Sofia Province, |
— |
the whole region of Blagoevgrad excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Razgrad, |
— |
the whole region of Kardzhali, |
— |
the whole region of Burgas, |
— |
the whole region of Varna excluding the areas in Part III, |
— |
the whole region of Silistra, |
— |
the whole region of Ruse, |
— |
the whole region of Veliko Tarnovo, |
— |
the whole region of Pleven, |
— |
the whole region of Targovishte, |
— |
the whole region of Shumen, |
— |
the whole region of Sliven, |
— |
the whole region of Vidin, |
— |
the whole region of Gabrovo, |
— |
the whole region of Lovech, |
— |
the whole region of Montana, |
— |
the whole region of Vratza. |
2. Tyskland
Følgende restriktionszoner II i Tyskland:
Bundesland Brandenburg:
— |
Landkreis Oder-Spree:
|
— |
Landkreis Dahme-Spreewald:
|
— |
Landkreis Spree-Neiße:
|
— |
Landkreis Märkisch-Oderland:
|
— |
Landkreis Barnim:
|
— |
Landkreis Uckermark:
|
— |
Kreisfreie Stadt Frankfurt (Oder), |
— |
Landkreis Prignitz:
|
— |
Landkreis Oberspreewald-Lausitz:
|
Bundesland Sachsen:
— |
Landkreis Bautzen, |
— |
Stadt Dresden:
|
— |
Landkreis Görlitz, |
— |
Landkreis Meißen:
|
— |
Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge:
|
Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:
— |
Landkreis Ludwigslust-Parchim:
|
3. Estland
Følgende restriktionszoner II i Estland:
— |
Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond). |
4. Letland
Følgende restriktionszoner II i Letland:
— |
Aizkraukles novads, |
— |
Alūksnes novads, |
— |
Augšdaugavas novads, |
— |
Ādažu novads, |
— |
Balvu novads, |
— |
Bauskas novads, |
— |
Cēsu novads, |
— |
Dienvidkurzemes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Durbes, Dunalkas, Tadaiķu, Vecpils, Bārtas, Sakas, Bunkas, Priekules, Gramzdas, Kalētu, Virgas, Dunikas, Vaiņodes, Gaviezes, Rucavas, Vērgales, Medzes pagasts, Nīcas pagasta daļa uz dienvidiem no apdzīvotas vietas Bernāti, autoceļa V1232, A11, V1222, Bārtas upes, Embūtes pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa P116, P106, autoceļa no apdzīvotas vietas Dinsdurbe, Kalvenes pagasta daļa uz rietumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz dienvidiem no autoceļa A9, uz rietumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz rietumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296, Aizputes, Durbes, Pāvilostas, Priekules pilsēta, |
— |
Dobeles novads, |
— |
Gulbenes novads, |
— |
Jelgavas novads, |
— |
Jēkabpils novads, |
— |
Krāslavas novads, |
— |
Kuldīgas novada Alsungas, Gudenieku, Kurmāles, Rendas, Kabiles, Vārmes, Pelču, Snēpeles, Turlavas, Ēdoles, Īvandes, Rumbas, Padures pagasts, Laidu pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V1296, Kuldīgas pilsēta, |
— |
Ķekavas novads, |
— |
Limbažu novads, |
— |
Līvānu novads, |
— |
Ludzas novads, |
— |
Madonas novads, |
— |
Mārupes novads, |
— |
Ogres novads, |
— |
Olaines novads, |
— |
Preiļu novads, |
— |
Rēzeknes novads, |
— |
Ropažu novada Garkalnes, Ropažu pagasts, Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, Vangažu pilsēta, |
— |
Salaspils novads, |
— |
Saldus novads, |
— |
Saulkrastu novads, |
— |
Siguldas novads, |
— |
Smiltenes novads, |
— |
Talsu novads, |
— |
Tukuma novads, |
— |
Valkas novads, |
— |
Valmieras novads, |
— |
Varakļānu novads, |
— |
Ventspils novads, |
— |
Daugavpils valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Jelgavas valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Jūrmalas valstspilsētas pašvaldība, |
— |
Rēzeknes valstspilsētas pašvaldība. |
5. Litauen
Følgende restriktionszoner II i Litauen:
— |
Alytaus miesto savivaldybė, |
— |
Alytaus rajono savivaldybė, |
— |
Anykščių rajono savivaldybė, |
— |
Akmenės rajono savivaldybė, |
— |
Birštono savivaldybė, |
— |
Biržų miesto savivaldybė, |
— |
Biržų rajono savivaldybė, |
— |
Druskininkų savivaldybė, |
— |
Elektrėnų savivaldybė, |
— |
Ignalinos rajono savivaldybė, |
— |
Jonavos rajono savivaldybė, |
— |
Joniškio rajono savivaldybė, |
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Eržvilko, Juodaičių, Seredžiaus, Smalininkų ir Viešvilės seniūnijos, |
— |
Kaišiadorių rajono savivaldybė, |
— |
Kauno miesto savivaldybė, |
— |
Kauno rajono savivaldybė, |
— |
Kazlų rūdos savivaldybė: Kazlų Rūdos seniūnija, išskyrus vakarinė dalis iki kelio 2602 ir 183, Plutiškių seniūnija, |
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės, Kražių, Liolių, Tytuvėnų, Tytuvėnų apylinkių, Pakražančio ir Vaiguvos seniūnijos, |
— |
Kėdainių rajono savivaldybė, |
— |
Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos, |
— |
Kupiškio rajono savivaldybė, |
— |
Kretingos rajono savivaldybė, |
— |
Lazdijų rajono savivaldybė, |
— |
Mažeikių rajono savivaldybė, |
— |
Molėtų rajono savivaldybė: Alantos, Balninkų, Čiulėnų, Inturkės, Joniškio, Luokesos, Mindūnų, Suginčių ir Videniškių seniūnijos, |
— |
Pagėgių savivaldybė, |
— |
Pakruojo rajono savivaldybė, |
— |
Panevėžio rajono savivaldybė, |
— |
Panevėžio miesto savivaldybė, |
— |
Pasvalio rajono savivaldybė, |
— |
Radviliškio rajono savivaldybė, |
— |
Rietavo savivaldybė, |
— |
Prienų rajono savivaldybė, |
— |
Plungės rajono savivaldybė, |
— |
Raseinių rajono savivaldybė, |
— |
Rokiškio rajono savivaldybė, |
— |
Skuodo rajono savivaldybė, |
— |
Šakių rajono savivaldybė: Kriūkų, Lekėčių ir Lukšių seniūnijos, |
— |
Šalčininkų rajono savivaldybė, |
— |
Šiaulių miesto savivaldybė, |
— |
Šiaulių rajono savivaldybė: Ginkūnų, Gruzdžių, Kairių, Kužių, Meškuičių, Raudėnų, Šakynos ir Šiaulių kaimiškosios seniūnijos, |
— |
Šilutės rajono savivaldybė, |
— |
Širvintų rajono savivaldybė: Čiobiškio, Gelvonų, Jauniūnų, Kernavės, Musninkų ir Širvintų seniūnijos, |
— |
Šilalės rajono savivaldybė, |
— |
Švenčionių rajono savivaldybė, |
— |
Tauragės rajono savivaldybė, |
— |
Telšių rajono savivaldybė, |
— |
Trakų rajono savivaldybė, |
— |
Ukmergės rajono savivaldybė: Deltuvos, Lyduokių, Pabaisko, Pivonijos, Siesikų, Šešuolių, Taujėnų, Ukmergės miesto, Veprių, Vidiškių ir Žemaitkiemo seniūnijos, |
— |
Utenos rajono savivaldybė, |
— |
Varėnos rajono savivaldybė, |
— |
Vilniaus miesto savivaldybė, |
— |
Vilniaus rajono savivaldybė: Avižienių, Bezdonių, Buivydžių, Dūkštų, Juodšilių, Kalvelių, Lavoriškių, Maišiagalos, Marijampolio, Medininkų, Mickūnų, Nemenčinės, Nemenčinės miesto, Nemėžio, Pagirių, Riešės, Rudaminos, Rukainių, Sudervės, Sužionių, Šatrininkų ir Zujūnų seniūnijos, |
— |
Visagino savivaldybė, |
— |
Zarasų rajono savivaldybė. |
6. Ungarn
Følgende restriktionszoner II i Ungarn:
— |
Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Fejér megye 403150, 403160, 403250, 403260, 403350, 404250, 404550, 404560, 404570, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe, |
— |
Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 751850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Komárom-Esztergom megye: 250350, 250850, 250950, 251450, 251550, 251950, 252050, 252150, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe, |
— |
Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe. |
7. Polen
Følgende restriktionszoner II i Polen:
w województwie warmińsko-mazurskim:
— |
gminy Kalinowo, Stare Juchy, Prostki oraz gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim, |
— |
powiat elbląski, |
— |
powiat miejski Elbląg, |
— |
część powiatu gołdapskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
powiat piski, |
— |
powiat bartoszycki, |
— |
część powiatu oleckiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
część powiatu giżyckiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
powiat braniewski, |
— |
powiat kętrzyński, |
— |
powiat lidzbarski, |
— |
gminy Dźwierzuty Jedwabno, Pasym, Świętajno, Szczytno i miasto Szczytno w powiecie szczycieńskim, |
— |
powiat mrągowski, |
— |
część powiatu węgorzewskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
powiat olsztyński, |
— |
powiat miejski Olsztyn, |
— |
powiat nidzicki, |
— |
część powiatu ostródzkiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
część powiatu nowomiejskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
część powiatu iławskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
część powiatu działdowskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
w województwie podlaskim:
— |
powiat bielski, |
— |
powiat grajewski, |
— |
powiat moniecki, |
— |
powiat sejneński, |
— |
powiat siemiatycki, |
— |
powiat hajnowski, |
— |
gminy Ciechanowiec, Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty, Sokoły i część gminy Kulesze Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim, |
— |
powiat białostocki, |
— |
powiat suwalski, |
— |
powiat miejski Suwałki, |
— |
powiat augustowski, |
— |
powiat sokólski, |
— |
powiat miejski Białystok, |
w województwie mazowieckim:
— |
gminy Domanice, Korczew, Kotuń, Mordy, Paprotnia, Przesmyki, Siedlce, Skórzec, Wiśniew, Wodynie, Zbuczyn w powiecie siedleckim, |
— |
powiat miejski Siedlce, |
— |
gminy Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń w powiecie sokołowskim, |
— |
powiat łosicki, |
— |
powiat sochaczewski, |
— |
powiat zwoleński, |
— |
powiat kozienicki, |
— |
powiat lipski, |
— |
powiat radomski |
— |
powiat miejski Radom, |
— |
powiat szydłowiecki, |
— |
gminy Lubowidz i Kuczbork Osada w powiecie żuromińskim, |
— |
gmina Wieczfnia Kościelna w powicie mławskim, |
— |
gminy Bodzanów, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim, |
— |
powiat nowodworski, |
— |
gminy Czerwińsk nad Wisłą, Naruszewo, Załuski w powiecie płońskim, |
— |
gminy: miasto Kobyłka, miasto Marki, miasto Ząbki, miasto Zielonka, część gminy Tłuszcz ograniczona liniami kolejowymi: na północ od linii kolejowej biegnącej od wschodniej granicy gminy do miasta Tłuszcz oraz na wschód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy do miasta Tłuszcz, część gminy Jadów położona na północ od linii kolejowej biegnącej od wschodniej do zachodniej granicy gminy w powiecie wołomińskim, |
— |
powiat garwoliński, |
— |
gminy Boguty — Pianki, Brok, Zaręby Kościelne, Nur, Małkinia Górna, część gminy Wąsewo położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 60, część gminy wiejskiej Ostrów Mazowiecka położona na południe od miasta Ostrów Mazowiecka i na południe od linii wyznaczonej przez drogę 60 biegnącą od zachodniej granicy miasta Ostrów Mazowiecka do zachodniej granicy gminy w powiecie ostrowskim, |
— |
część gminy Sadowne położona na północny- zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Łochów położona na północny — zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie węgrowskim, |
— |
gminy Brańszczyk, Długosiodło, Rząśnik, Wyszków, część gminy Zabrodzie położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie wyszkowskim, |
— |
gminy Cegłów, Dębe Wielkie, Halinów, Latowicz, Mińsk Mazowiecki i miasto Mińsk Mazowiecki, Mrozy, Siennica, miasto Sulejówek w powiecie mińskim, |
— |
powiat otwocki, |
— |
powiat warszawski zachodni, |
— |
powiat legionowski, |
— |
powiat piaseczyński, |
— |
powiat pruszkowski, |
— |
powiat grójecki, |
— |
powiat grodziski, |
— |
powiat żyrardowski, |
— |
powiat białobrzeski, |
— |
powiat przysuski, |
— |
powiat miejski Warszawa, |
w województwie lubelskim:
— |
powiat bialski, |
— |
powiat miejski Biała Podlaska, |
— |
powiat janowski, |
— |
powiat puławski, |
— |
powiat rycki, |
— |
powiat łukowski, |
— |
powiat lubelski, |
— |
powiat miejski Lublin, |
— |
powiat lubartowski, |
— |
powiat łęczyński, |
— |
powiat świdnicki, |
— |
powiat biłgorajski, |
— |
powiat hrubieszowski, |
— |
powiat krasnostawski, |
— |
powiat chełmski, |
— |
powiat miejski Chełm, |
— |
powiat tomaszowski, |
— |
powiat kraśnicki, |
— |
powiat opolski, |
— |
powiat parczewski, |
— |
powiat włodawski, |
— |
powiat radzyński, |
— |
powiat miejski Zamość, |
— |
powiat zamojski, |
w województwie podkarpackim:
— |
powiat stalowowolski, |
— |
powiat lubaczowski, |
— |
gminy Medyka, Stubno, część gminy Orły położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77, część gminy Żurawica na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 77 w powiecie przemyskim, |
— |
część powiatu jarosławskiego niewymieniona w części I załącznika I, |
— |
gmina Kamień w powiecie rzeszowskim, |
— |
gminy Cmolas, Dzikowiec, Kolbuszowa, Majdan Królewski i Niwiska powiecie kolbuszowskim, |
— |
powiat leżajski, |
— |
powiat niżański, |
— |
powiat tarnobrzeski, |
— |
gminy Adamówka, Sieniawa, Tryńcza, Przeworsk z miastem Przeworsk, Zarzecze w powiecie przeworskim, |
— |
gmina Ostrów, część gminy Sędziszów Małopolski położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, |
— |
część gminy Czarna położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy Żyraków położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy wiejskiej Dębica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim, |
— |
powiat mielecki, |
w województwie małopolskim:
— |
gminy Nawojowa, Piwniczna Zdrój, Rytro, Stary Sącz, część gminy Łącko położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Dunajec w powiecie nowosądeckim, |
— |
gmina Szczawnica w powiecie nowotarskim, |
w województwie pomorskim:
— |
gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim, |
— |
gmina Stare Pole, część gminy Nowy Staw położna na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 w powiecie malborskim, |
— |
gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim, |
— |
gmina Prabuty w powiecie kwidzyńskim, |
w województwie świętokrzyskim:
— |
gmina Tarłów i część gminy Ożarów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 biegnącą od miejscowości Honorów do zachodniej granicy gminy w powiecie opatowskim, |
— |
część gminy Brody położona wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 i na północny — wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie oraz przez drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno — wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim, |
— |
gmina Gowarczów, część gminy Końskie położona na wschód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na północ od linii kolejowej w powiecie koneckim, |
— |
gminy Dwikozy i Zawichost w powiecie sandomierskim, |
w województwie lubuskim:
— |
gminy Bogdaniec, Deszczno, Kłodawa, Kostrzyn nad Odrą, Santok, Witnica w powiecie gorzowskim, |
— |
powiat miejski Gorzów Wielkopolski, |
— |
gminy Drezdenko, Strzelce Krajeńskie, Stare Kurowo, Zwierzyn w powiecie strzelecko — drezdeneckim, |
— |
powiat żarski, |
— |
powiat słubicki, |
— |
gminy Brzeźnica, Iłowa, Gozdnica, Małomice Wymiarki, Żagań i miasto Żagań w powiecie żagańskim, |
— |
powiat krośnieński, |
— |
powiat zielonogórski |
— |
powiat miejski Zielona Góra, |
— |
powiat nowosolski, |
— |
powiat sulęciński, |
— |
powiat międzyrzecki, |
— |
powiat świebodziński, |
— |
powiat wschowski, |
w województwie dolnośląskim:
— |
powiat zgorzelecki, |
— |
część powiatu polkowickiego niewymieniona w częsci III załącznika I, |
— |
część powiatu wołowskiego niewymieniona w części III załącznika I, |
— |
gmina Jeżów Sudecki w powiecie karkonoskim, |
— |
gminy Rudna, Ścinawa, miasto Lubin i część gminy Lubin niewymieniona w części III załącznika I w powiecie lubińskim, |
— |
gmina Malczyce, Miękinia, Środa Śląska, część gminy Kostomłoty położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4, część gminy Udanin położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie średzkim, |
— |
gmina Wądroże Wielkie, część gminy Męcinka położona na północ od drogi nr 363 w powiecie jaworskim, |
— |
gminy Kunice, Legnickie Pole, Prochowice, Ruja w powiecie legnickim, |
— |
gminy Wisznia Mała, Trzebnica, Zawonia, część gminy Oborniki Śląskie położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 340 w powiecie trzebnickim, |
— |
powiat lubański, |
— |
powiat miejski Wrocław, |
— |
gminy Czernica, Długołęka, Siechnice, część gminy Żórawina położona na wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4, część gminy Kąty Wrocławskie położona na północ od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie wrocławskim, |
— |
gminy Jelcz — Laskowice, Oława z miastem Oława i część gminy Domaniów położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim, |
— |
gmina Bierutów, Dziadowa Kłoda, miasto Oleśnica, część gminy wiejskiej Oleśnica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8, część gminy Dobroszyce położona na zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy w powiecie oleśnickim, |
— |
powiat bolesławiecki, |
— |
powiat milicki, |
— |
powiat górowski, |
— |
powiat głogowski, |
— |
gmina Świerzawa, Wojcieszów, część gminy Zagrodno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Jadwisin — Modlikowice Zagrodno oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od miejscowości Zagrodno do południowej granicy gminy w powiecie złotoryjskim, |
— |
powiat lwówecki, |
— |
gminy Czarny Bór, Stare Bogaczowice, Walim, miasto Boguszów — Gorce, miasto Jedlina — Zdrój, miasto Szczawno — Zdrój w powiecie wałbrzyskim, |
— |
powiat miejski Wałbrzych, |
— |
gmina Świdnica, miasto Świdnica, miasto Świebodzice w powiecie świdnickim, |
w województwie wielkopolskim:
— |
gminy Siedlec, Wolsztyn, część gminy Przemęt położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Borek — Kluczewo — Sączkowo — Przemęt — Błotnica — Starkowo — Boszkowo — Letnisko w powiecie wolsztyńskim, |
— |
gmina Wielichowo, Rakoniewice, Granowo, część gminy Kamieniec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim, |
— |
powiat międzychodzki, |
— |
powiat nowotomyski, |
— |
powiat obornicki, |
— |
część gminy Połajewo na położona na południe od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo — ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim, |
— |
powiat miejski Poznań, |
— |
gminy Buk, Czerwonak, Dopiewo, Komorniki, Rokietnica, Stęszew, Swarzędz, Suchy Las, Tarnowo Podgórne, Murowana Goślina w powiecie poznańskim, |
— |
powiat rawicki, |
— |
część powiatu szamotulskiego niewymieniona w części I załącznika I, |
— |
część powiatu gostyńskiego niewymieniona w części I i III załącznika I, |
— |
gminy Kobylin, Zduny, część gminy Krotoszyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 15 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 36, nr 36 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 15 do skrzyżowana z drogą nr 444, nr 444 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 36 do południowej granicy gminy w powiecie krotoszyńskim, |
— |
gmina Wijewo w powiecie leszczyńskim, |
w województwie łódzkim:
— |
gminy Białaczów, Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim, |
— |
gminy Biała Rawska, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim, |
— |
gmina Kowiesy w powiecie skierniewickim, |
w województwie zachodniopomorskim:
— |
gmina Boleszkowice i część gminy Dębno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na południe od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim, |
— |
gminy Cedynia, Gryfino, Mieszkowice, Moryń, część gminy Chojna położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 31 biegnącą od północnej granicy gminy i 124 biegnącą od południowej granicy gminy w powiecie gryfińskim, |
— |
gmina Kołbaskowo w powiecie polickim, |
w województwie opolskim:
— |
gminy Brzeg, Lubsza, Lewin Brzeski, Olszanka, Skarbimierz w powiecie brzeskim, |
— |
gminy Dąbrowa, Dobrzeń Wielki, Popielów w powiecie opolskim, |
— |
część powiatu namysłowskiego niewymieniona w części I załącznika I. |
8. Slovakiet
Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:
— |
the whole district of Gelnica except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Poprad |
— |
the whole district of Spišská Nová Ves, |
— |
the whole district of Levoča, |
— |
the whole district of Kežmarok |
— |
in the whole district of Michalovce except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Košice-okolie, |
— |
the whole district of Rožnava, |
— |
the whole city of Košice, |
— |
in the district of Sobrance: Remetské Hámre, Vyšná Rybnica, Hlivištia, Ruská Bystrá, Podhoroď, Choňkovce, Ruský Hrabovec, Inovce, Beňatina, Koňuš, |
— |
the whole district of Vranov nad Topľou, |
— |
the whole district of Humenné except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Snina, |
— |
the whole district of Prešov except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Sabinov except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Svidník, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Stropkov, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Bardejov, |
— |
the whole district of Stará Ľubovňa, |
— |
the whole district of Revúca, |
— |
the whole district of Rimavská Sobota, |
— |
in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities not included in part I, |
— |
the whole district of Lučenec, |
— |
the whole district of Poltár, |
— |
the whole district of Zvolen, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Detva, |
— |
the whole district of Krupina, except municipalities included in zone I, |
— |
the whole district of Banska Stiavnica, |
— |
the whole district of Žarnovica, |
— |
in the district of Žiar nad Hronom the municipalities of Hronská Dúbrava, Trnavá Hora, |
— |
the whole district of Banska Bystica, except municipalities included in zone III, |
— |
the whole district of Brezno, |
— |
the whole district of Liptovsky Mikuláš, |
— |
the whole district of Trebišov’ |
— |
in the district of Zlaté Moravce, the whole municipalities not included in part I, |
— |
in the district of Levice the municipality of Kozárovce. |
9. Italien
Følgende restriktionszoner II i Italien:
Piedmont Region:
— |
in the Province of Alessandria, the municipalities of Cavatore, Castelnuovo Bormida, Cabella Ligure, Carrega Ligure, Francavilla Bisio, Carpeneto, Costa Vescovato, Grognardo, Orsara Bormida, Pasturana, Melazzo, Mornese, Ovada, Predosa, Lerma, Fraconalto, Rivalta Bormida, Fresonara, Malvicino, Ponzone, San Cristoforo, Sezzadio, Rocca Grimalda, Garbagna, Tassarolo, Mongiardino Ligure, Morsasco, Montaldo Bormida, Prasco, Montaldeo, Belforte Monferrato, Albera Ligure, Bosio, Cantalupo Ligure, Castelletto D'orba, Cartosio, Acqui Terme, Arquata Scrivia, Parodi Ligure, Ricaldone, Gavi, Cremolino, Brignano-Frascata, Novi Ligure, Molare, Cassinelle, Morbello, Avolasca, Carezzano, Basaluzzo, Dernice, Trisobbio, Strevi, Sant'Agata Fossili, Pareto, Visone, Voltaggio, Tagliolo Monferrato, Casaleggio Boiro, Capriata D'orba, Castellania, Carrosio, Cassine, Vignole Borbera, Serravalle Scrivia, Silvano D'orba, Villalvernia, Roccaforte Ligure, Rocchetta Ligure, Sardigliano, Stazzano, Borghetto Di Borbera, Grondona, Cassano Spinola, Montacuto, Gremiasco, San Sebastiano Curone, Fabbrica Curone, Spigno Monferrato, Montechiaro d'Acqui, Castelletto d'Erro, Ponti, Denice, Pozzolo Formigaro, |
— |
in the province of Asti, the municipality of Mombaldone, |
Liguria Region:
— |
in the province of Genova, the municipalities of Bogliasco, Arenzano, Ceranesi, Ronco Scrivia, Mele, Isola Del Cantone, Lumarzo, Genova, Masone, Serra Riccò, Campo Ligure, Mignanego, Busalla, Bargagli, Savignone, Torriglia, Rossiglione, Sant'Olcese, Valbrevenna, Sori, Tiglieto, Campomorone, Cogoleto, Pieve Ligure, Davagna, Casella, Montoggio, Crocefieschi, Vobbia, |
— |
in the province of Savona, the municipalities of Albisola Superiore, Celle Ligure, Stella, Pontinvrea, Varazze, Urbe, Sassello, Mioglia, |
Lazio Region:
— |
the Area of the Municipality of Rome within the administrative boundaries of the Local Heatlh Unit »ASL RM1«, |
Sardinia Region:
— |
In South Sardinia Province the Municipalities of Escolca, Esterzili, Genoni, Gesturi, Isili, Nuragus, Nurallao, Nurri, Sadali, Serri, Seui, Seulo, Villanova Tulo, |
— |
In Nuoro Province the Municipalities of Atzara, Austis, Bari Sardo, Bitti, Bolotana, Bortigali a ovest della Strada Statale 131, Cardedu, Dorgali, Elini, Fonni, Gadoni, Gairo, Girasole, Ilbono, Jerzu, Lanusei, Lei, Loceri, Lodè, Lodine, Lotzorai, Lula, Macomer a ovest della Strada Statale 131, Meana Sardo, Nuoro, Oliena, Onani, Orune, Osidda, Osini, Ovodda, Silanus, Sorgono, Teti, Tiana, Torpè, Tortolì, Ulassai, Ussassai, |
— |
In Oristano Province the Municipalities of Laconi, Nughedu Santa Vittoria, Sorradile, |
— |
In Sassari Province the Municipalities of Alà dei Sardi, Anela, Benetutti, Bono, Bonorva East of SS 131, Bottidda, Buddusò, Budoni, Bultei, Burgos, Esporlatu, Illorai, Ittireddu, Mores a sud della Strada Statale 128bis — Strada Provinciale 63, Nughedu di San Nicolò, Nule, Olbia Isola Amministrativa (Berchiddeddu), Oschiri a sud della E 840, Ozieri a sud della Strada Provinciale 63 — Strada Provinciale 1 — Strada Statale 199, Padru, Pattada, San Teodoro. |
10. Tjekkiet
Følgende restriktionszoner II i Den Tjekkiske Republik:
Region of Liberec:
— |
in the district of Liberec, the municipalities of Arnoltice u Bulovky, Hajniště pod Smrkem, Nové Město pod Smrkem, Dětřichovec, Bulovka, Horní Řasnice, Dolní Pertoltice, Krásný Les u Frýdlantu, Jindřichovice pod Smrkem, Horní Pertoltice, Dolní Řasnice, Raspenava, Dolní Oldřiš, Ludvíkov pod Smrkem, Lázně Libverda, Háj u Habartic, Habartice u Frýdlantu, Kunratice u Frýdlantu, Víska u Frýdlantu, Poustka u Frýdlantu, Višňová u Frýdlantu, Předlánce, Černousy, Boleslav, Ves, Andělka, Frýdlant, Srbská. |
DEL III
1. Bulgarien
Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:
— |
in Blagoevgrad region:
|
— |
the Pazardzhik region:
|
— |
in Plovdiv region
|
— |
in Varna region:
|
2. Italien
Følgende restriktionszoner III i Italien:
Sardinia Region:
— |
in Nuoro Province the Municipalities of Aritzo, Arzana, Baunei, Belvi, Desulo, Gavoi, Mamoiada, Ollolai, Olzai, Oniferi, Orani, Orgosolo, Orotelli, Ottana, Sarule, Talana, Tonara, Triei, Urzulei, Villagrande Strisaili. |
3. Letland
Følgende restriktionszoner III i Letland:
— |
Dienvidkurzemes novada Embūtes pagasta daļa uz ziemeļiem autoceļa P116, P106, autoceļa no apdzīvotas vietas Dinsdurbe, Kalvenes pagasta daļa uz austrumiem no ceļa pie Vārtājas upes līdz autoceļam A9, uz ziemeļiem no autoceļa A9, uz austrumiem no autoceļa V1200, Kazdangas pagasta daļa uz austrumiem no ceļa V1200, P115, P117, V1296, |
— |
Kuldīgas novada Rudbāržu, Nīkrāces, Raņķu, Skrundas pagasts, Laidu pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V1296, Skrundas pilsēta. |
4. Litauen
Følgende restriktionszoner III i Litauen:
— |
Jurbarko rajono savivaldybė: Jurbarko miesto seniūnija, Girdžių, Jurbarkų Raudonės, Skirsnemunės, Veliuonos ir Šimkaičių seniūnijos, |
— |
Molėtų rajono savivaldybė: Dubingių ir Giedraičių seniūnijos, |
— |
Marijampolės savivaldybė: Sasnavos ir Šunskų seniūnijos, |
— |
Šakių rajono savivaldybė: Barzdų, Gelgaudiškio, Griškabūdžio, Kidulių, Kudirkos Naumiesčio, Sintautų, Slavikų, Sudargo, Šakių, Plokščių ir Žvirgždaičių seniūnijos. |
— |
Kazlų rūdos savivaldybė: Antanavos, Jankų ir Kazlų Rūdos seniūnijos: vakarinė dalis iki kelio 2602 ir 183, |
— |
Kelmės rajono savivaldybė: Kelmės apylinkių, Kukečių, Šaukėnų ir Užvenčio seniūnijos, |
— |
Vilkaviškio rajono savivaldybė: Gižų, Kybartų, Klausučių, Pilviškių, Šeimenos ir Vilkaviškio miesto seniūnijos. |
— |
Širvintų rajono savivaldybė: Alionių ir Zibalų seniūnijos, |
— |
Šiaulių rajono savivaldybė: Bubių, Kuršėnų kaimiškoji ir Kuršėnų miesto seniūnijos, |
— |
Ukmergės rajono savivaldybė: Želvos seniūnija, |
— |
Vilniaus rajono savivaldybė: Paberžės seniūnija. |
5. Polen
Følgende restriktionszoner III i Polen:
w województwie zachodniopomorskim:
— |
gminy Banie, Trzcińsko — Zdrój, Widuchowa, część gminy Chojna położona na wschód linii wyznaczonej przez drogi nr 31 biegnącą od północnej granicy gminy i 124 biegnącą od południowej granicy gminy w powiecie gryfińskim, |
w województwie warmińsko-mazurskim:
— |
gmina Rybno, część gminy Działdowo położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 538, część gminy Płośnica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Burkat — Skurpie — Rutkowice — Płośnica — Turza Mała — Koty, część gminy Lidzbark położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 544 biegnącą od wschodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 541 oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 541 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 544 w powiecie działdowskim, |
— |
część gminy Grodziczno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 541 w powiecie nowomiejskim, |
— |
część gminy Lubawa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 537 biegnącą od wschodniej graniczy gminy do skrzyżowana z drogą nr 541, a następnie na wschód od liini wyznaczonej przez drogę nr 541 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 537 do południowej granicy gminy w powiecie iławskim, |
— |
gmina Dąbrówno, część gminy Grunwald położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 537 biegnącej od zachodniej granicy gminy do miejscowości Stębark, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od miejscowości Stębark do południowej granicy gminy i łączącej miejscowości Stębark – Łodwigowo w powiecie ostródzkim, |
— |
gmina Banie Mazurskie, część gminy Gołdap położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę bignącą od zachodniej granicy gminy i łączącą miejscowości Pietraszki — Grygieliszki – Łobody — Bałupiany — Piękne Łąki do skrzyżowania z drogą nr 65, następnie od tego skrzyżowania na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 65 biegnącą do skrzyżowania z drogą nr 650 i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 650 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 65 do miejscowości Wronki Wielkie i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wronki Wielkie — Suczki — Pietrasze — Kamionki — Wilkasy biegnącą do południowej granicy gminy w powiecie gołdapskim, |
— |
część gminy Pozdezdrze położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od zachodniej do południowej granicy gminy i łączącą miejscowości Stręgiel — Gębałka — Kuty — Jakunówko — Jasieniec, część gminy Budry położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej do południowej granicy gminy i łączącą miejscowości Skalisze — Budzewo — Budry — Brzozówko w powiecie węgorzewskim, |
— |
część gminy Kruklanki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej do wschodniej granicy gminy i łączącą miejscowości Jasieniec — Jeziorowskie — Podleśne w powiecie giżyckim, |
— |
część gminy Kowale Oleckie położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej do południowej granicy gminy i łączącą miejscowości Wierzbianki — Czerwony Dwór — Mazury w powiecie oleckim, |
w województwie lubuskim:
— |
gminy Niegosławice, Szprotawa w powiecie żagańskim, |
w województwie wielkopolskim:
— |
gminy Krzemieniewo, Lipno, Osieczna, Rydzyna, Święciechowa, Włoszakowice w powiecie leszczyńskim, |
— |
powiat miejski Leszno, |
— |
gminy Kościan i miasto Kościan, Krzywiń, Śmigiel w powiecie kościańskim, |
— |
część gminy Dolsk położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 434 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 437, a następnie na zachód od drogi nr 437 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 434 do południowej granicy gminy, część gminy Śrem położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 310 biegnącą od zachodniej granicy gminy do miejscowości Śrem, następnie na zachód od drogi nr 432 w miejscowości Śrem oraz na zachód od drogi nr 434 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 432 do południowej granicy gminy w powiecie śremskim, |
— |
część gminy Gostyń położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie gostyńskim, |
— |
część gminy Przemęt położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Borek — Kluczewo — Sączkowo — Przemęt — Błotnica — Starkowo — Boszkowo — Letnisko w powiecie wolsztyńskim, |
w województwie dolnośląskim:
— |
część gminy Lubin położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 335 biegnącą od zachodniej granicy gminy do granicy miasta Lubin oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 333 biegnącą od granicy miasta Lubin do południowej granicy gminy w powiecie lubińskim |
— |
gminy Prusice, Żmigród, część gminy Oborniki Śląskie położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 340 w powiecie trzebnickim, |
— |
część gminy Zagrodno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Jadwisin — Modlikowice — Zagrodno oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od miejscowości Zagrodno do południowej granicy gminy, część gminy wiejskiej Złotoryja położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od północnej granicy gminy w miejscowości Nowa Wieś Złotoryjska do granicy miasta Złotoryja oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 382 biegnącą od granicy miasta Złotoryja do wschodniej granicy gminy w powiecie złotoryjskim, |
— |
część gminy Chocianów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 335 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Żabice, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Żabice — Trzebnice — Chocianowiec — Chocianów — Pasternik biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie polkowickim, |
— |
gminy Chojnów i miasto Chojnów, Krotoszyce, Miłkowice w powiecie legnickim, |
— |
powiat miejski Legnica, |
— |
część gminy Wołów położona na wschód od linii wyznaczonej przez lnię kolejową biegnącą od północnej do południowej granicy gminy, część gminy Wińsko położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 36 biegnącą od północnej do zachodniej granicy gminy, część gminy Brzeg Dolny położona na wschód od linii wyznaczonej przez linię kolejową od północnej do południowej granicy gminy w powiecie wołowskim, |
w województwie świętokrzyskim:
— |
gminy Masłów, Miedziana Góra, Mniów, Łopuszno, Piekoszów, Sitkówka-Nowiny, Strawczyn, Zagnańsk, część gminy Chęciny położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 762, część gminy Górno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy łączącą miejscowości Leszczyna — Cedzyna oraz na północ od linii wyznczonej przez ul. Kielecką w miejscowości Cedzyna biegnącą do wschodniej granicy gminy w powiecie kieleckim, |
— |
powiat miejski Kielce, |
— |
gminy Krasocin, część gminy Włoszczowa położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 742 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Konieczno i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Konieczno — Rogienice — Dąbie — Podłazie, część gminy Kluczewsko położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy i łączącą miejscowości Krogulec — Nowiny — Komorniki do przecięcia z linią rzeki Czarna, następnie na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Czarna biegnącą do przecięcia z linią wyznaczoną przez drogę nr 742 i dalej na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 742 biegnącą od przecięcia z linią rzeki Czarna do południowej granicy gminyw powiecie włoszczowskim, |
— |
gminy Małogoszcz, Oksa w powiecie jędrzejowskim. |
6. Rumænien
Følgende restriktionszoner III i Rumænien:
— |
Zona orașului București, |
— |
Județul Constanța, |
— |
Județul Satu Mare, |
— |
Județul Tulcea, |
— |
Județul Bacău, |
— |
Județul Bihor, |
— |
Județul Bistrița Năsăud, |
— |
Județul Brăila, |
— |
Județul Buzău, |
— |
Județul Călărași, |
— |
Județul Dâmbovița, |
— |
Județul Galați, |
— |
Județul Giurgiu, |
— |
Județul Ialomița, |
— |
Județul Ilfov, |
— |
Județul Prahova, |
— |
Județul Sălaj, |
— |
Județul Suceava |
— |
Județul Vaslui, |
— |
Județul Vrancea, |
— |
Județul Teleorman, |
— |
Judeţul Mehedinţi, |
— |
Județul Gorj, |
— |
Județul Argeș, |
— |
Judeţul Olt, |
— |
Judeţul Dolj, |
— |
Județul Arad, |
— |
Județul Timiș, |
— |
Județul Covasna, |
— |
Județul Brașov, |
— |
Județul Botoșani, |
— |
Județul Vâlcea, |
— |
Județul Iași, |
— |
Județul Hunedoara, |
— |
Județul Alba, |
— |
Județul Sibiu, |
— |
Județul Caraș-Severin, |
— |
Județul Neamț, |
— |
Județul Harghita, |
— |
Județul Mureș, |
— |
Județul Cluj, |
— |
Județul Maramureş. |
7. Slovakiet
Følgende restriktionszoner III i Slovakiet:
— |
The whole district of Vranov and Topľou, |
— |
In the district of Humenné: Lieskovec, Myslina, Humenné, Jasenov, Brekov, Závadka, Topoľovka, Hudcovce, Ptičie, Chlmec, Porúbka, Brestov, Gruzovce, Ohradzany, Slovenská Volová, Karná, Lackovce, Kochanovce, Hažín nad Cirochou, Závada, Nižná Sitnica, Vyšná Sitnica, Rohožník, Prituľany, Ruská Poruba, Ruská Kajňa, |
— |
In the district of Michalovce: Strážske, Staré, Oreské, Zbudza, Voľa, Nacina Ves, Pusté Čemerné, Lesné, Rakovec nad Ondavou, Petrovce nad Laborcom, Trnava pri Laborci, Vinné, Kaluža, Klokočov, Kusín, Jovsa, Poruba pod Vihorlatom, Hojné, Lúčky,Závadka, Hažín, Zalužice, Michalovce, Krásnovce, Šamudovce, Vŕbnica, Žbince, Lastomír, Zemplínska Široká, Čečehov, Jastrabie pri Michalovciach, Iňačovce, Senné, Palín, Sliepkovce, Hatalov, Budkovce, Stretava, Stretávka, Pavlovce nad Uhom, Vysoká nad Uhom, Bajany, |
— |
In the district of Gelnica: Hrišovce, Jaklovce, Kluknava, Margecany, Richnava, |
— |
In the district Of Sabinov: Daletice, |
— |
In the district of Prešov: Hrabkov, Krížovany, Žipov, Kvačany, Ondrašovce, Chminianske Jakubovany, Klenov, Bajerov, Bertotovce, Brežany, Bzenov, Fričovce, Hendrichovce, Hermanovce, Chmiňany, Chminianska Nová Ves, Janov, Jarovnice, Kojatice, Lažany, Mikušovce, Ovčie, Rokycany, Sedlice, Suchá Dolina, Svinia, Šindliar, Široké, Štefanovce, Víťaz, Župčany, |
— |
the whole district of Medzilaborce, |
— |
In the district of Stropkov: Havaj, Malá Poľana, Bystrá, Mikové, Varechovce, Vladiča, Staškovce, Makovce, Veľkrop, Solník, Korunková, Bukovce, Krišľovce, Jakušovce, Kolbovce, |
— |
In the district of Svidník: Pstruša, |
— |
In the district of Zvolen: Očová, Zvolen, Sliač, Veľká Lúka, Lukavica, Sielnica, Železná Breznica, Tŕnie, Turová, Kováčová, Budča, Hronská Breznica, Ostrá Lúka, Bacúrov, Breziny, Podzámčok, Michalková, Zvolenská Slatina, Lieskovec, |
— |
In the district of Banská Bystrica: Sebedín-Bečov, Čerín, Dúbravica, Oravce, Môlča, Horná Mičiná, Dolná Mičiná, Vlkanová, Hronsek, Badín, Horné Pršany, Malachov, Banská Bystrica, |
— |
The whole district of Sobrance except municipalities included in zone II. |
AFGØRELSER
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/186 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/2569
af 14. november 2022
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på det 19. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES COP 19) (den 14.-25. november 2022 i Panama City, Panama)og om anmeldelse af en art til optagelse i liste III til CITES
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (1), som Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse (EU) 2015/451 (2), trådte i kraft den 1. juli 1975. CITES er blevet gennemført i Unionen ved Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (3). |
(2) |
I henhold til CITES' artikel XI, stk. 3, kan partskonferencen bl.a. vedtage beslutninger om ændring af listerne til CITES. |
(3) |
Enhver part i CITES kan i overensstemmelse med CITES' artikel XVI forelægge CITES-sekretariatet en liste over arter til optagelse i liste III til CITES, som den pågældende part angiver er underkastet regulering inden for dens jurisdiktion for at undgå eller begrænse udnyttelse, og i forbindelse med hvilke der er behov for medvirken fra andre medlemsstater ved kontrol med handelen hermed. |
(4) |
Partskonferencen skal på sit 19. møde den 14.-25. november 2022 (CITES COP 19) vedtage beslutninger om 52 forslag til ændring af CITES' lister samt om en lang række andre spørgsmål vedrørende CITES' gennemførelse og fortolkning. |
(5) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på CITES COP 19, da ændringerne af listerne til CITES vil være bindende for Unionen, og flere andre beslutninger vil kunne få afgørende indflydelse på indholdet af EU-retten, navnlig Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 (5). |
(6) |
Unionens foreslåede holdning, der skal indtages til de forskellige forslag inden partskonferencen, er baseret på en ekspertanalyse af deres fordele under hensyntagen til CITES' bestemmelser i lyset af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation samt deres overensstemmelse med relevante EU-regler og -politikker — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne med hensyn til spørgsmål, der henhører under Unionens kompetencer, på det 19. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES COP 19), er fastlagt i bilag I og II til denne afgørelse.
Artikel 2
Hvis det er sandsynligt, at den holdning, der er omhandlet i artikel 1, vil blive påvirket af nye videnskabelige eller tekniske oplysninger, der forelægges efter vedtagelsen af denne afgørelse og før eller under CITES COP 19, eller hvis der fremsættes reviderede eller nye forslag på dette møde, hvortil der endnu ikke er nogen EU-holdning, fastlægges Unionens holdning ved koordinering på stedet, inden partskonferencen skal træffe beslutning om disse forslag. I sådanne tilfælde skal Unionens holdning være i overensstemmelse med principperne i bilagene til denne afgørelse.
Artikel 3
Unionen anmelder den art, der er anført på listen i bilag IIa til denne afgørelse, til optagelse i liste III til CITES.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2022.
På Rådets vegne
J. BORRELL FONTELLES
Formand
(1) EUT L 75 af 19.3.2015, s. 4.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2015/451 af 6. marts 2015 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (EUT L 75 af 19.3.2015, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 (EUT L 242 af 7.9.2012, s. 13).
BILAG I
Unionens holdning til centrale spørgsmål, der skal drøftes på det 19. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (den 14.-25. november 2022 i Panama City, Panama)
A. GENERELLE BETRAGTNINGER
1. |
Unionen anser CITES for at være en central international konvention til bevarelse af biologisk mangfoldighed og til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter. |
2. |
Unionen bør vedtage en ambitiøs holdning til CITES COP19 i overensstemmelse med relevante EU-politikker og internationale forpligtelser, navnlig målene vedrørende vilde dyr og planter i henhold til verdensmål nr. 15 for bæredygtig udvikling, Unionens holdning (1) til COP15 under konventionen om den biologiske mangfoldighed vedrørende den kommende globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, CITES' strategiske vision og FN's Generalforsamlings resolution 75/311 om ulovlig handel med vilde dyr og planter. Unionens holdning bør også tjene til at nå de mål, der er fastsat på EU-plan, gennem biodiversitetsstrategien for 2030, EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, EU's tilgang til fremme af handel og bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt. |
3. |
Unionen bør på CITES COP19 prioritere følgende:
|
3a. |
Unionen bør på CITES COP19 sikre, at EU's status og rettigheder som part i konventionen fortsat respekteres fuldt ud. |
4. |
Unionens holdning bør tage hensyn til det bidrag, som CITES-mekanismerne kan yde til at forbedre arternes bevaringsstatus, og anerkende det arbejde, der er udført af de lande, der har gennemført effektive bevaringsforanstaltninger. Unionen bør sikre, at de beslutninger, der træffes på COP19, maksimerer CITES' effektivitet ved at minimere unødvendige administrative byrder og ved at opnå praktiske, omkostningseffektive og brugbare løsninger på gennemførelses- og overvågningsspørgsmål. |
5. |
Partskonferencen er CITES' beslutningsgivende organ, og en række beslutninger, der vedtages på CITES COP19, vil blive gennemført af det stående udvalg, som er partskonferencens vigtigste hjælpeorgan. Unionens holdning til CITES COP19 bør derfor også være retningsgivende for EU's tilgang på det 75. og 76. møde i det stående udvalg, der finder sted umiddelbart før og efter COP19. |
B. SÆRLIGE SPØRGSMÅL
6. |
Der er fremsat 52 forslag til ændring af CITES-listerne til behandling på CITES COP19. 13 af disse forslag er blevet forelagt af Unionen som hovedforslagsstiller eller medforslagsstiller, og deres vedtagelse bør naturligvis også støttes af Unionen. |
6a. |
Unionens holdning til ændringsforslag til listerne til CITES bør bygge på den pågældende arts bevaringsstatus og den virkning, som handel har eller kan have for den pågældende arts status. Til dette formål bør den mest relevante og solide videnskabelige rådgivning tages i betragtning med henblik på vurdering af forslag til optagelse på listerne i overensstemmelse med resolution Conf. 9.24 om kriterierne for ændring af liste I og II. |
6b. |
Der bør navnlig tages hensyn til de synspunkter som de stater, hvor arterne, der berøres af forslagene, forekommer, giver udtryk for. Unionen mener også, at der generelt bør gives støtte til forslag om ændring af CITES-listerne, når disse er resultatet af arbejdet i CITES-udvalgene om dyr og planter og det stående udvalg. Vurderingen af forslagene fra CITES-sekretariatet og IUCN/Traffic (2) og, for kommercielt udnyttede marine arter, vurderingen foretaget af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) særlige ekspertpanel bør også tages i betragtning. |
7. |
Som vedtaget i Rådets afgørelse 2022/982 af 16. juni 2022 (3) går Unionen ind for at følgende optages:
Unionen har også besluttet at være medsponsor og vil slå til lyd for Panamas forslag om at optage Carcharhinidae spp. (blinkhindehajer) i liste II. |
8. |
Unionen noterer sig, at der i de seneste år er gjort en betydelig indsats for at opbygge kapacitet til gennemførelse af CITES, ikke mindst med hensyn til marine arter, herunder gennem Unionens finansielle støtte. Unionen støtter bedre koordinering mellem CITES og andre multilaterale miljøaftaler og -organisationer såsom regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og andre relevante organer inden for rammerne af deres respektive mandater med det formål at forbedre forvaltningen og fremme komplementariteten. |
9. |
Unionen noterer sig, at CITES i stigende grad fokuserer på træarter, hvilket også afspejles i Unionens forslag om på COP19 at optage yderligere træarter i CITES-liste II. CITES har en vigtig rolle at spille i bevarelsen af skovene, og Unionen støtter en stærkere og mere konsekvent indsats mellem CITES og andre skovrelaterede organisationer og processer. |
10. |
Unionens holdning til forslag vedrørende ulovlig handel med vilde dyr og planter bør afspejle EU's samlede tilgang til forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter ved at tackle de grundlæggende årsager hertil, styrke de retlige og politiske rammer for at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter, håndhæve de eksisterende regler effektivt og fremme globale partnerskaber for at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter og samtidig anerkende, at det internationale samfund i de seneste år har gjort en betydelig indsats for at forebygge ulovlig handel med vilde dyr og planter. |
11. |
I overensstemmelse med disse prioriteter støtter Unionen bedre beskyttelse gennem CITES af arter, der i øjeblikket enten importeres ulovligt eller importeres på et uholdbart niveau til EU. Unionen støtter derfor forslagene om at ændre listerne i forbindelse med forskellige arter af krybdyr og padder, navnlig en række skildpaddearter, der importeres til EU som selskabsdyr. |
12. |
Unionen bør også tilskynde til initiativer, der bidrager til at øge de relevante myndigheders kapacitet, udveksle oplysninger og bedste praksis med henblik på en bedre gennemførelse af CITES og forbedre samarbejdet mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslande. |
13. |
I den forbindelse noterer Unionen sig forslag om oprettelse af særlige fonde til fordel for udvalgte parter. Unionen mener, at der kun bør oprettes nye fonde i behørigt begrundede tilfælde på grundlag af en grundig analyse af deres gennemførlighed og merværdi. Adgangen til finansiering bør ikke være begrænset til udvalgte parter eller grupper af parter. |
13a. |
Flere af de forslag, der forelægges på CITES COP19, fokuserer på spørgsmål vedrørende bæredygtig udnyttelse, eksistensgrundlag, oprindelige folk og lokalsamfund. Unionen bør støtte sådanne forslag, i det omfang de bidrager til at sikre, at relevante spørgsmål behandles på passende vis i CITES. Det bør dog undgås at etablere flere processer eller strukturer med betydelige omkostninger og usikre fordele eller risiko for overlapning. |
14. |
Det er vigtigt for Unionen at sikre, at alle resolutioner, anmærkninger og forbehold forstås og fortolkes ensartet. På trods af de nuværende reglers positive virkning er bekæmpelse af krybskytteri mod elefanter og ulovlig handel med elfenben fortsat en prioritet ligesom nødvendigheden af at sikre bæredygtige løsninger for mennesker, der bor tæt på elefanter og vilde dyr og planter generelt. Derfor bør Unionen specifikt fremme en præcisering af reglerne for handel med levende elefanter, navnlig resolution Conf. 11.20 (Rev. CoP18) og resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18). På det 74. møde i det stående udvalg udtrykte Unionen og dens medlemsstater et ønske om at skabe en fælles ramme for handel med levende afrikanske elefanter på grundlag af CITES-rammen og gennemsigtig og solid videnskabelig kontrol. Harmonisering af betingelserne for handel med levende afrikanske elefanter og fremme af foranstaltninger, der direkte løser problemet med ulovlig handel med elefanter og elfenben, bør være en prioritet for Unionen for alle COP19-dagsordenspunkter vedrørende elefanter. |
15. |
Unionen noterer sig, at parterne har fremsat flere forslag vedrørende lovlig handel med elfenben fra elefanter og næsehornshorn. Unionen er opmærksom på den finansielle byrde, der er forbundet med at beskytte truede arter, navnlig mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, og på potentielle konflikter mellem mennesker og vilde dyr og planter, og den yder støtte til forekomststater i denne henseende. International kommerciel handel med elfenben og næsehornshorn er i øjeblikket forbudt i henhold til CITES-bestemmelserne. Unionen mener ikke, at betingelserne for igen at tillade denne handel er opfyldt, og støtter ikke forslag om, at COP19 skal genetablere den. For så vidt angår indenlandske elfenbens- og næsehornshornsmarkeder, der bidrager til ulovlig handel, bør Unionen fortsat støtte forholdsmæssige, effektive og gennemsigtige foranstaltninger baseret på den bedste tilgængelige dokumentation inden for konventionens anvendelsesområde. |
16. |
Unionen anerkender, at international handel med vilde dyr og planter og global nedgang i biodiversiteten kan udgøre en risiko med hensyn til fremkomst og spredning af zoonotiske sygdomme. Unionen erkender også, at der er en forbindelse mellem ulovlig handel på den ene side og dårlig dyrevelfærd på den anden side, hvilket øger risikoen for spredning af sygdomme. CITES bør i overensstemmelse med sit mandat vedblive med at spille en rolle med hensyn til at mindske potentielle risici for dyrs og menneskers sundhed. Ingen organisation kan på egen hånd tackle de mange udfordringer, der kan føre til fremkomsten og spredningen af sygdomme i forbindelse med vilde dyr og planter. Unionen mener, at den gennem incitamenterne i konventionens ordning for lovlig handel og navnlig i sin indsats for at afskrække fra ulovlig handel kan bidrage til at mindske risikoen for spredning af zoonoser. Unionen bør derfor tilskynde CITES til at styrke sit aktive samarbejde med andre mellemstatslige organisationer, herunder dem, der beskæftiger sig med dyre- eller folkesundhed, handel, fødevarer og transport, i overensstemmelse med "One Health"-tilgangen. Unionen støtter kraftigt det fornyede tilsagn mellem Verdensorganisationen for Dyresundhed og CITES om at samarbejde om dyresundhed og dyrevelfærd på verdensplan for at beskytte biodiversiteten og beskytte dyr. |
17. |
Krisen I forbindelse med ulovlig handel med vilde dyr og planter kombineret med udvidelsen af CITES' anvendelsesområde til at omfatte nye arter og parter betyder, at flere aktiviteter er blevet omfattet af CITES-paraplyen i de seneste år, og at CITES-sekretariatets arbejdsbyrde er steget betydeligt. Unionen bør tage hensyn til denne udvikling, når den træffer afgørelse om sine prioriteter på COP19 og om CITES-sekretariatets fremtidige budget. |
(1) ST 13975/22 (https://www.consilium.europa.eu/media/59787/st13975-en22.pdf).
(2) Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) og Traffic er specialiseret i handel med vilde dyr og planter og leverer før hver partskonference en grundig vurdering af forslagene til ændring af CITES-listerne.
(3) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=uriserv:OJ.L_.2022.167.01.0095,01.DAN.
BILAG II
Unionens holdning til visse forslag, der er forelagt det 19. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (den 14.-25. november 2022 i Panama City, Panama)
"+" |
angiver positiv holdning |
"–" |
angiver negativ holdning |
"0" |
angiver en åben holdning som følge af, at der foreligger utilstrækkelige oplysninger til at fastlægge en holdning |
"(+)" |
angiver støtte, der er betinget af, at der foreligger yderligere oplysninger og/eller ændringsforslag til forslaget |
"(–)" |
angiver indsigelse, som skal tages op til fornyet overvejelse, hvis der fremlægges yderligere dokumentation, og/eller forslaget ændres væsentligt |
1. Arbejdsdokumenter
Nr. |
Punkt på dagsordenen |
Forslagsstiller (1) |
Bemærkninger |
Holdning |
||
Åbningsceremoni |
|
Intet dokument |
|
|||
Indledende taler |
|
Intet dokument |
|
|||
Administrative og finansielle spørgsmål |
||||||
1. |
Valg af formand og næstformand for mødet og af formænd for udvalg I og II |
|
Intet dokument Der er allerede opnået enighed om kandidaterne. |
|
||
2. |
Vedtagelse af dagsordenen CoP19 Doc. 2 |
Sek. |
Vedtaget |
+ |
||
3. |
Vedtagelse af arbejdsprogrammet CoP19 Doc. 3 |
Sek. |
Vedtaget |
+ |
||
4. |
Partskonferencens forretningsorden |
|
|
|
||
|
4,1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 4.1 |
SU |
Støtter de anbefalede ændringer til regel 7. Støtter de anbefalede ændringer til regel 25.5 og 25.6. Understreger vigtigheden af, at enhver ændring i afstemningsrækkefølgen vil skulle være ekstraordinær og behørigt begrundet af formanden på mødet. |
+ |
|
|
4,2 |
Forslag til ændring af regel 26 CoP19 Doc. 4.2 |
Botswana og Zimbabwe |
Forkaster forslaget, da det er i strid med konventionens artikel XV. Princippet om, at hver part skal have én stemme, er grundlæggende og ikke til forhandling. Denne ændring ville resultere i meget komplicerede forhandlinger inden hver afstemning og i praktiske spørgsmål med hensyn til at vurdere populationerne så tæt som muligt på partskonferencens møder for at afspejle situationen. |
– |
|
5. |
Fuldmagtskomitéen |
|
|
|
||
|
5,1 |
Nedsættelse af fuldmagtskomitéen |
|
Intet dokument |
|
|
|
5,2 |
Fuldmagtskomitéens beretning |
|
Intet dokument |
|
|
6. |
Adgang for observatører CoP19 Doc. 6 |
|
|
|
||
7. |
Administration, økonomi og budget for sekretariatet og partskonferencens møder |
|
|
|
||
|
7,1 |
Administration af sekretariatet CoP19 Doc. 7.1 |
Sek. |
|
|
|
|
7,2 |
Beretning fra UNEP's administrerende direktør om administrative og andre anliggender CoP19 Doc. 7.2 |
UNEP |
|
|
|
|
7,3 |
Finansielle rapporter for 2020-2022 CoP19 Doc. 7.3 |
Sek. |
|
|
|
|
7,4 |
Budget og arbejdsprogram for 2023-2025 CoP19 Doc. 7.4 |
Sek. |
|
|
|
|
7,5 |
Adgang til finansiering CoP19 Doc. 7.5 |
SU |
Ingen holdning |
|
|
|
7,6 |
Projektet for sponsorerede delegerede CoP19 Doc. 7.6 |
Sek. |
Tilslutter sig sekretariatets forslag om ikke at udvide programmet til generelt at omfatte møderne i SU og dyre- og planteudvalget, da det administrative arbejde i forbindelse med et sådant udvidet program ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for sekretariatet. Er dog enig i den foreslåede begrænsede udvidelse af programmet til at omfatte berettigede parter i henhold til procedurerne i artikel XIII. Støtter de foreslåede ændringer til resolution Conf. 17.3 og beslutningsudkastet. |
+ |
|
8. |
Sprogstrategi for konventionen CoP19 Doc. 8 |
Sek. |
EU kan støtte løsningsmodel 2 og er åben over for at drøfte visse elementer af løsningsmodel 3, hvis de finansieres med frivillige bidrag. Der er betydelige budget- og forsinkelsesspørgsmål, som skal overvejes, samt mulige virkninger for gennemførelsen og håndhævelsen af CITES som beskrevet i punkt 12, litra a), i Doc. 8. Enhver arbejdsgruppe under partskonferencen skal omfatte repræsentanter for alle regioner og ikke kun repræsentanter for parter med arabisk, kinesisk og russisk som deres officielle sprog, da enhver beslutning vil få budgetmæssige virkninger for alle parter. |
(–) |
||
Strategiske anliggender |
||||||
9. |
Udvalgenes beretninger og henstillinger |
|
|
|
||
|
9,1 |
Det stående udvalg |
|
|
|
|
|
|
9.1.1 |
Formandens beretning CoP19 Doc. 9.1.1 |
SU |
Noterer sig dokumentet og støtter beslutningsudkastene, herunder forslagene fra sekretariatet. |
+ |
|
|
9.1.2 |
Valg af nye, regionale ordinære medlemmer og suppleanter |
|
Ingen dokumenter |
|
|
9,2 |
Dyreudvalget |
|
|
|
|
|
|
9.2.1 |
Formandens beretning CoP19 Doc. 9.2.1 |
DU |
Noterer sig dokumentet og støtter beslutningsudkastene. |
+ |
|
|
9.2.2 |
Valg af nye, regionale ordinære medlemmer og suppleanter |
|
Ingen dokumenter |
|
|
9,3 |
Planteudvalget |
|
|
|
|
|
|
9.3.1 |
Formandens beretning CoP19 Doc. 9.3.1 |
PU |
Noterer sig dokumentet. |
|
|
|
9.3.2 |
Valg af nye, regionale ordinære medlemmer og suppleanter |
|
Ingen dokumenter |
|
10. |
CITES' strategiske vision CoP19 Doc. 10 |
SU |
Støtter sættet af beslutninger. Indikatorerne kan ændres yderligere afhængigt af udviklingen i den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020. |
(+) |
||
11. |
Arter opført i liste I CoP19 Doc. 11 |
DU og PU |
Støtter forslaget med visse ændringer til de beslutningsudkast, der skal foreslås af EU, men er fortsat åben over for at drøfte de justeringer, som sekretariatet har foreslået, af den foreslåede proces og andre ændringer, hvis andre parter foreslår det. |
+ |
||
12. |
Rapport om handel med vilde dyr og planter på verdensplan CoP19 Doc. 12 |
Sydafrika |
Idéen med rapporten og arbejdsgruppen i perioden mellem konferencerne støttes generelt. Forslaget er imidlertid stadig behæftet med usikkerhed. Det kan således udelukkende støttes, forudsat at der er ressourcer til det, hvis der gennem en række beslutninger indledes en proces for bedre at definere rapporten med henblik på at træffe beslutning på COP20, eller hvis forslaget forbedres væsentligt under COP19 for at skabe større klarhed om rapportens indhold. |
(+) |
||
13. |
Inddragelse af oprindelige folk og lokalsamfund CoP19 Doc. 13 |
SU |
Støtter anbefalingen om at vedtage de reviderede beslutninger i bilag 1 til dokumentet og tilskynde til specifikke forslag om oprindelige folks og lokalsamfunds deltagelse i CITES. |
+ |
||
14. |
Eksistensgrundlag CoP19 Doc. 14 |
SU |
Støtter vedtagelsen af de reviderede beslutninger og ophævelsen af beslutning 18.37 og 18.36. |
+ |
||
15. |
Deltagelsesmekanismer for landdistriktssamfund i CITES CoP19 Doc. 15 |
Eswatini, Namibia og Zimbabwe |
Gør indsigelse mod forslagene som et selvstændigt dokument. Selv om emnet er vigtigt, er der allerede to særskilte processer under CITES, der fokuserer på oprindelige folk og lokalsamfund (se dagsordenens punkt 13 og 14). For at være mere effektiv og konsekvent, når det gælder inddragelse af oprindelige folk og lokal- samt landdistriktssamfund, bør forslagsstillerne tilpasse deres forslag til processerne under dagsordenens punkt 13 og 14 og forelægge det i den respektive arbejdsgruppe eller begge arbejdsgrupper, alt efter hvad der er relevant, til overvejelse. |
(–) |
||
16. |
Kapacitetsopbygning CoP19 Doc. 16 |
SU |
Støtter resolutionsudkastet og sættet af forslag om at fortsætte arbejdet med en integreret ramme for kapacitetsopbygning. Nogle mindre præciseringer kan være nødvendige, navnlig for at præcisere anvendelsesområdet for punkt 2b i resolutionsudkastet. Støtter de ændringer, som sekretariatet har foreslået. |
+ |
||
17. |
Samarbejde med organisationer og multilaterale miljøaftaler |
|
|
|
||
|
17,1 |
Samarbejde med andre biodiversitetsrelaterede konventioner CoP19 Doc. 17.1 |
SU |
Støtter, da synergierne mellem multilaterale miljøaftaler for biodiversitet fortsat bør styrkes, og det er hensigtsmæssigt, at SU holder øje med disse spørgsmål. Tilslutter sig de reviderede og nye beslutningsudkast, der er skitseret i bilagene til dokumentet, og støtter arbejdet hen imod en partnerskabsstrategi. |
+ |
|
|
17,2 |
Samarbejde med den globale strategi for plantebevarelse CoP19 Doc. 17.2 |
PU |
Støtter nye beslutningsudkast, herunder sekretariatets forslag om at inddrage SU i processen. |
+ |
|
|
17,3 |
Samarbejde med Den Mellemstatslige Videnskabsplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemtjenester CoP19 Doc. 17.3 |
SU |
Støtter beslutningsudkastene i bilag I til dokumentet. |
+ |
|
|
17,4 |
Fælles CITES-CMS African Carnivores Initiative CoP19 Doc. 17.4 |
Sek. |
Støtter dette beslutningsudkast om at videregive relevante oplysninger til DU og rådgive sekretariatet i overensstemmelse hermed om African Carnivore Initiative som foreslået af DU og flere observatørorganisationer. |
+ |
|
|
17,5 |
Internationalt konsortium om bekæmpelse af kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter CoP19 Doc. 17.5 |
Sek. |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkastene og ophævelsen af beslutning 18.3. |
+ |
|
18. |
FN's verdensdag for vilde dyr og planter CoP19 Doc. 18 |
Sek. |
Støtter ophævelsen af beslutning 18.38 om verdensdagen for vilde dyr og planter, da den er gennemført. |
+ |
||
19. |
CITES og skove CoP19 Doc. 19 |
Sek. |
Støtter forslaget; foreslår ændringer for at forbedre synergierne og undgå overlapning med andre internationale skovrelaterede processer og instrumenter. Foreslår, at PU høres om undersøgelsens kommissorium (eventuelt gennem formanden for at forenkle processen). |
(+) |
||
20. |
Program for træarter CoP19 Doc. 20 |
Sek. |
Støtter beslutningsudkastene. EU mener, at programmet giver de forventede resultater, og tilskynder alle parter til at bygge videre på resultaterne af programmet og bidrage yderligere til gennemførelsen af CITES for så vidt angår listeopførte træarter. |
+ |
||
21. |
Revision af ETIS-programmet CoP19 Doc. 21 |
SU |
De fleste anbefalinger kan støttes, herunder de redaktionelle ændringer, som sekretariatet har foreslået, bortset fra ændringen af indsendelsesdatoen for ETIS-data, som kan svække processen på grund af tidsforskydningen mellem de data, der anvendes i analysen, og rapporteringen til partskonferencen. Gør derfor indsigelse mod tilføjelsen til bilag 1, afsnit 4, punkt 2, men støtter styrkelse af samarbejdet mellem ICCWC og ETIS og udveksling af data fra de årlige rapporter om ulovlig handel med ETIS. Støtter sekretariatets forslag om at vedtage et beslutningsudkast rettet til sekretariatet og det stående udvalg om at udarbejde klare kriterier for kategorisering af parterne. |
(+) |
||
22. |
MIKE- og ETIS-programmerne CoP19 Doc. 22 |
SU |
Støtter forslaget, herunder sekretariatets foreslåede nye tekst til beslutning 19.BB, litra a), men det skal understreges, at der bør lægges større vægt på MIKE's og ETIS' finansielle levedygtighed på lang sigt. EU er åbent over for sekretariatets forslag om at indarbejde beslutning 19.AA i beslutningen om finansiering og budgetteret arbejdsprogram. |
+ |
||
23. |
CITES' rolle med hensyn til at mindske risikoen for fremkomsten af fremtidige zoonotiske sygdomme i forbindelse med international handel med vilde dyr og planter CoP19 Doc. 23 |
|
|
|
||
|
23.1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 23.1 |
SU |
Glæder sig over det arbejde, der er udført i arbejdsgruppen i perioden mellem konferencerne. Støtter de foreslåede beslutninger og ændringer til resolution Conf. 10.21 (Rev. CoP16) om transport af levende enheder. |
+ |
|
|
23.2 |
One Health og CITES: Risici for menneskers og dyrs sundhed som følge af handel med vilde dyr og planter CoP19 Doc. 23.2 |
Elfenbenskysten, Gabon, Gambia, Liberia, Niger, Nigeria og Senegal |
Gør indsigelse mod de elementer, der rækker ud over CITES. Støtter nogle af elementerne i resolutionsudkastet, f.eks. anvendelsen af internationale definitioner og samarbejde med dyre- og folkesundhedsmyndigheder, og foreslår, at de integreres i de beslutningsudkast, der foreslås i Doc. 23.1, ikke som led i processen hen imod resolutionen, men som beslutninger vedtaget på COP19. |
(–) |
|
24. |
Covid-19-pandemiens konsekvenser for konventionens gennemførelse CoP19 Doc. 24 |
Sek. |
Støtter de anbefalinger, som sekretariatet har foreslået for at sikre, at CITES-møder og arbejde i perioden mellem konferencerne også kan finde sted, når der opstår ekstraordinære operationelle spørgsmål. |
+ |
||
25. |
Handlingsplan for kønsrelaterede spørgsmål CoP19 Doc. 25 |
Panama |
Støtter effektiv undersøgelse og behandling af kønsrelaterede spørgsmål. Støtter den foreslåede resolution, som dog kræver yderligere ændringer. Foreslår, at partskonferencen indleder en proces for perioden mellem konferencerne for at overveje behovet for og indholdet af retningslinjer for gennemførelse af resolutionen og fremsætte anbefalinger til SU/COP20. |
(+) |
||
Fortolkning og gennemførelsesanliggender |
||||||
Eksisterende resolutioner og beslutninger |
|
|
|
|||
26. |
Gennemgang af resolutioner CoP19 Doc. 26 |
Sek. |
Støtter ændringer til resolutionerne og ophævelse af beslutning 14.81, hvis den relevante ændring til resolution Conf. 14.8 (Rev. CoP17) vedtages. Bør tilpasses til den ændring, der foreslås i Doc. 32. |
+ |
||
27. |
Gennemgang af beslutninger CoP19 Doc. 27 |
|
Støtter sekretariatets forslag. Foretrækker, at 18.55 ikke ophæves, da gennemførelsen endnu ikke er afsluttet. Overvejer, om 18.193 er blevet gennemført på tidspunktet for partskonferencens afholdelse. |
+ |
||
Overholdelse og håndhævelse generelt |
|
|
|
|||
28. |
Nationale love til gennemførelse af konventionen CoP19 Doc. 28 |
Sek. |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkastene i bilag 1 til dokument CoP19 Doc. 28 og foreslår at medtage eventuel rapportering til de ordinære møder i det stående udvalg i beslutning 19.EE, litra h). Støtter, at beslutning 18.62-18.67 ophæves, og tilslutter sig det foreløbige budget i bilag 2. |
+ |
||
29. |
CITES-overholdelsesspørgsmål |
|
|
|
||
|
29.1 |
Gennemførelse af artikel XIII og resolution Conf. 14.3 (Rev. CoP18), om CITES-overholdelsesprocedurer CoP19 Doc. 29.1 |
Sek. |
Noterer sig oplysningerne i dokumentet om gennemførelse af artikel XIII og resolution Conf. 14.3. (Rev. CoP18). Indleder drøftelser om anbefaling i punkt 42, litra b), med henblik på at støtte den fremskyndede procedure, hvis den er nødvendig, og i punkt 42, litra c), med henblik på mulige forbedringer af SU's håndtering af overensstemmelsesspørgsmål under hensyntagen til andre mulige midler til at afkorte SU's dagsorden. |
0 |
|
|
29.2 |
Totuava (Totoaba macdonaldi) CoP19 Doc. 29.2 |
|
|
|
|
|
|
29.2.1 |
Sekretariatets rapport CoP19 Doc. 29.2.1 |
Sek. |
Støtter vedtagelsen af reviderede og nye beslutningsudkast (18.292-18.295, 19.CC og 19.DD) i bilag 3 til dokument CoP19 Doc. 29.2.1. Opfordrer Mexico til at træffe effektive foranstaltninger til at beskytte vaquita. Dokument 29.2.1 og 29.2.2 er meget ens og bør samles i ét dokument, eventuelt med udgangspunkt i sekretariatets rapport. |
+ |
|
|
29.2.2 |
Fornyede og ajourførte beslutninger til COP19 CoP19 Doc. 29.2.2 |
Amerikas Forenede Stater |
Støtter dokumentets indhold, som dog overlapper sekretariatets Doc. 29.2.1. De to dokumenter bør samles i ét. |
(+) |
|
29.3 |
Madagaskiske ebonier (Diospyros spp.), palisander og rosentræ (Dalbergia spp.) CoP19 Doc. 29.3 |
Sek. i samråd med SU-formanden |
Støtter beslutningsudkastene, navnlig dem, hvorefter Madagaskar skal sikre alle lagre, og parterne ikke må acceptere (gen)eksport til kommercielle formål fra Madagaskar af enheder af Diospyros spp. (#5) eller Dalbergia spp. (#15), indtil Madagaskar har udarbejdet en erklæring om lovlig erhvervelse og en bæredygtighedserklæring med hensyn til disse arter på nationalt plan, som sekretariatet er tilfreds med. |
+ |
|
30. |
Støtteprogram for overholdelse CoP19 Doc. 30 |
SU |
Støtter beslutningerne om gennemførelsen af støtteprogrammet for overholdelse. |
+ |
||
31. |
Landsdækkende gennemgange af betydelig handel CoP19 Doc. 31 |
SU indarbejder de beslutningsudkast, som er foreslået af formændene for DU og PU. |
Støtter, da der er behov for en evaluering af, om de spørgsmål, der blev identificeret i den landsdækkende gennemgang af betydelig handel for Madagaskar, er tilstrækkeligt behandlet. |
+ |
||
32. |
Gennemgang af resolution Conf. 11.3 (Rev. CoP18) om overholdelse og håndhævelse CoP19 Doc. 32 |
SU |
Støtter vedtagelsen af de foreslåede ændringer til resolution Conf. 11.3 (Rev. CoP18) på betingelse af mindre redaktionelle ændringer. |
+ |
||
33. |
Håndhævelsesspørgsmål CoP19 Doc. 33 |
Sek. |
Støtter anbefalingerne og understreger betydningen af fortsat at fremme en aktiv håndhævelse af konventionen på nationalt og internationalt plan, som først og fremmest bygger på tilstrækkelig kapacitet hos håndhævelsesinstitutionerne og deres enheders specialisering. Understreger også betydningen af at håndtere de finansielle strømme, der hidrører fra ulovlig handel med vilde dyr og planter. |
+ |
||
34. |
Årlige rapporter om ulovlig handel CoP19 Doc. 34 |
Sek. |
Støtter ændringen til resolution Conf. 11.17 (Rev. CoP18) og ophævelsen af beslutning 18.75 og 18.76 om årlige rapporter om ulovlig handel. Støtter generelt de foreslåede beslutningsudkast 19.AA og 19.BB med visse præciseringer og ændringer. |
+ |
||
35. |
Taskforce vedrørende ulovlig handel med enheder af træarter, der er opført i CITES-listerne CoP19 Doc. 35 |
SU |
Støtter anbefalingerne: a) noterer sig dokumentet, herunder den foreslåede ændring af beslutningsforslag 19.CC om identifikation af træ og andre træprodukter som forelagt af PU i dokument CoP19 Doc. 44.2, b) ophævelsen af afgørelse 18.79 og 18.80 om fuldbyrdelse. |
+ |
||
36. |
Støtte til håndhævelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter i Vest- og Centralafrika |
|
|
|
||
|
36.1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 36.1 |
SU |
Dokument 36.1 og 36.2 bør samles i ét. Er generelt enig i, at der er behov for støtte til håndhævelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter. Støtter dog for at undgå overlapning med eksisterende aktiviteter, og fordi oprettelsen af en fond synes at være en langvarig proces, som ville kræve betydelige finansielle og menneskelige ressourcer, sekretariatets anbefalinger i dokument 36.1. Tilskynder andre parter, statslige, mellemstatslige og ikkestatslige organisationer og interesserede parter til at yde støtte til disse subregioner. |
(+) |
|
|
36.2 |
Kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter og støtte til håndhævelse af CITES i Vest- og Centralafrika CoP19 Doc. 36.2 |
Elfenbenskysten, Gambia, Liberia, Niger, Nigeria og Senegal |
Forslår, at dokument 36.1 og 36.2 samles i ét, bemærkninger fremsat under 36.1. |
(–) |
|
37. |
Kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter med tilknytning til internettet CoP19 Doc. 37 |
Sek. |
Støtter ændringerne til resolution Conf. 11.3 (Rev. CoP18) og beslutningsudkastene. Foreslår, at der sammen med bedste praksis også identificeres "national lovgivning", som parterne har indført (tilføjelse til den foreslåede afgørelse 19.AA). Bør tilpasses til den ændring, der foreslås i Doc. 32. |
+ |
||
38. |
Begrænsning af efterspørgslen for at bekæmpe ulovlig handel CoP19 Doc. 38 |
SU |
Støtter vedtagelsen af vejledningen på COP19. Støtter endvidere vedtagelsen af beslutningsudkastene og ændringerne af resolution Conf. 17.4 om at forbedre tilgængeligheden af vejledningen til parterne på alle CITES-sprog og tilskynder parterne til at anvende den. |
+ |
||
39. |
Hjemmemarkeder for enheder, der ofte handles ulovligt CoP19 Doc. 39 |
SU |
Støtter anbefalingerne. Bør tilpasses til den ændring, der foreslås i dokument 32. |
+ |
||
Regulering af handelen |
|
|
|
|||
40. |
Vejledning om resultater med hensyn til lovlig erhvervelse CoP19 Doc. 40 |
SU |
Visse elementer af "Rapid Guide for making Legal Acquisition Findings" og af beslutning 19.BB, litra a), bør præciseres. EU's holdning vil blive videreudviklet, når det ajourførte dokument fra sekretariatet, der afspejler resultaterne af workshoppen om lovlig erhvervelse (august 2022), foreligger. |
(+) |
||
41. |
Elektroniske systemer og informationsteknologier samt ægthedsbekræftelse og kontrol af tilladelser CoP19 Doc. 41 |
SU |
Støtter konklusionen af undersøgelsen om ægthedsbekræftelse og kontrol af tilladelser. Støtter de foreslåede ændringer til resolution Conf. 12.3 (Rev. CoP18) om tilladelser og certifikater som ændret af CITES-sekretariatet med forslag om i højere grad at tage hensyn til systemer, der er organiseret via en "hub"-arkitektur. Støtter de foreslåede ændringer til resolution Conf.11.3 (Rev. CoP18) om overholdelse og håndhævelse, navnlig for at give toldmyndighederne adgang til oplysninger i forvaltningsmyndighedernes tilladelsesdatabaser. Støtter beslutningsudkastene om risikovurdering og -analyse og beslutningsudkastene om elektroniske systemer og informationsteknologi. |
+ |
||
42. |
Formålskoder på CITES-tilladelser og -certifikater CoP19 Doc. 42 |
SU |
Tilslutter sig de foreslåede ændringer til de relevante resolutioner og støtter vedtagelsen af de foreslåede beslutningsudkast om at genetablere en fælles arbejdsgruppe mellem møderne, der skal foretage en yderligere gennemgang af parternes anvendelse af transaktionskoder med henblik på bl.a. at fortsætte drøftelserne om formålskoder P og T. |
+ |
||
43. |
Bæredygtighedserklæringer |
|
|
|
||
|
43.1 |
Dyreudvalgets og Planteudvalgets beretning CoP19 Doc. 43.1 |
DU og PU |
Støtter de beslutningsudkast, der blev opnået enighed om på DU31 og PU25. |
+ |
|
|
43.2 |
Bæredygtighedserklæringer vedrørende enheder af liste II-arter, der er fanget i havmiljøet, og som ikke hører under nogen stats jurisdiktion CoP19 Doc. 43.2 |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland |
Støtter beslutningsudkastene, da de er i overensstemmelse med det igangværende initiativ til at styrke synergierne mellem CITES og fiskeriet med henblik på at forbedre bevarelsen af CITES-listeopførte og truede hajer og rokker. |
+ |
|
44. |
Identifikationsmaterialer |
|
|
|
||
|
44.1 |
Gennemgang af resolution Conf. 11.19 (Rev. CoP16) CoP19 Doc. 44.1 |
SU |
Støtter anbefalingerne. |
+ |
|
|
44.2 |
Identifikation af træ og andre træprodukter CoP19 Doc. 44.2 |
PU |
Støtter beslutningsudkastene, da der i årenes løb er indsamlet mange oplysninger, som det vil være nyttigt at samle. |
+ |
|
45. |
Mærkningsordning for handel med kaviar CoP19 Doc. 45 |
SU |
Støtter de foreslåede beslutningsudkast og ophævelsen af afgørelse 18.146. Foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem møderne i SU, som kan påbegynde sit arbejde, når sekretariatets analyse og anbefalinger foreligger. |
+ |
||
46. |
Handel med stenkoraller CoP19 Doc. 46 |
Den Europæiske Union og dens medlemsstater |
Dokument forelagt af EU og dets medlemsstater. |
+ |
||
47. |
Enheder produceret ved hjælp af bioteknologi CoP19 Doc. 47 |
SU og sek. |
Støtter anbefalingerne; ekspertmødet bør danne grundlag for at skabe klarhed omkring definitioner og bevaringsspørgsmål, som arbejdsgruppen kan anvende senere. Mødet bør tjene som grundlag for arbejdsgruppen og skal derfor finde sted på forhånd. |
+ |
||
48. |
Definition af udtrykket "egnede og acceptable destinationer" CoP19 Doc. 48 |
SU |
Støtter godkendelsen af begge ikkebindende vejledninger. Støtter beslutningsudkastet i bilag 3, herunder CITES-sekretariatets ændringer. |
+ |
||
49. |
Indførsel fra havet CoP19 Doc. 49 |
SU |
Støtter de foreslåede beslutninger. Udtrykker EU's og medlemsstaternes dybe bekymring over den manglende gennemførelse af CITES-bestemmelserne om indførsel fra havet af og anden handel fra områder uden for national jurisdiktion med CITES-listeopførte arter. EU og medlemsstaterne understreger, at et effektivt samarbejde mellem CITES og fiskerimyndighederne er afgørende for en vellykket gennemførelse af CITES-bestemmelserne om marine arter. |
+ |
||
50. |
Bortskaffelse af konfiskerede enheder CoP19 Doc. 50 |
SU |
Støtter de foreslåede udkast til COP19-beslutninger som anbefalet i SC74 og ophævelse af beslutning 18.159-18.164. |
+ |
||
51. |
Kvoter for jagttrofæer af leoparder (Panthera pardus) CoP19 Doc. 51 |
SU |
Støtter ændringen af punkt 1, litra a), i resolution Conf. 10.14 (Rev. CoP16). Foreslår ændringer til de beslutninger, som sekretariatet har foreslået, for at sikre, at eksportkvoterne (herunder jagtkvoter) gennemgås regelmæssigt. |
(+) |
||
52. |
Transport af levende enheder: bedre gennemførelse af transportreglerne CoP19 Doc. 52 |
Canada, Elfenbenskysten, Kenya, Mexico, Nigeria, Senegal og Amerikas Forenede Stater |
Støtter de foreslåede beslutninger og ændringerne i resolutionerne, navnlig med hensyn til adgangen til IATA-reglerne. Præciserer formålet med den første (mindre) ændring i res. Conf. 10.21 (medtagelse af "uanset transportmåde") og overvejer mulig indvirkning på retningslinjer for ikkelufttransport. Er åbent for at drøfte forslag fra parter eller relevante interessenter med henblik på at forbedre gennemførligheden af de foreslåede ændringer uden at mindske forslagets ambitioner. |
+ |
||
Undtagelsesbestemmelser og særlige handelsbestemmelser |
|
|
|
|||
53. |
Revision af CITES-bestemmelserne vedrørende handel med enheder af dyr og planter, der ikke er vilde CoP19 Doc. 53 |
SU |
Støtter videreførelsen af arbejdsgruppen i perioden mellem konferencerne, fordi de behandlede spørgsmål er komplekse, og der ikke var tilstrækkelig tid til at drøfte alle punkterne i mandatet. Der er behov for væsentlige forbedringer af teksten, navnlig i bilag I, for at gøre teksten klarere og mere fokuseret og for at adressere de betænkeligheder, som CITES-sekretariatet har givet udtryk for. Slår i overensstemmelse med sekretariatets holdning til lyd for, at vedtagelsen af ændringerne til resolution 10.16 udsættes til COP20, men er åben for vedtagelse på COP19, hvis der opnås enighed om væsentlige forbedringer. |
(–) |
||
54. |
Gennemgang af bestemmelserne i resolution Conf. 17.7 om revision af handelenmed dyreenheder, der er indberettet som avlet i fangenskab CoP19 Doc. 54 |
Sek. på vegne af SU og i samråd med DU-formanden. |
Støtter generelt, men der er behov for visse ændringer af ordlyden af ændringerne til resolutionen i bilag 1 og beslutningsudkastene, navnlig for at afspejle udfaldet af SC75 (13.11.2022) og workshoppen i juni 2022. Støtter beslutningsudkastene i bilag 2. |
(+) |
||
55. |
Registrering af foretagender, der opdrætter Liste I-dyreenheder i fangenskab til kommercielle formål CoP19 Doc. 55 |
Amerikas Forenede Stater |
Gør indsigelse mod nogle dele af begrundelsen i dokumentet og gør kraftig indsigelse mod nogle af de foreslåede ændringer. Støtter generelt idéen om, at råvarer, der er angivet i registreringen, offentliggøres på CITES' websted. Der gøres indsigelse mod forslaget om, at supplerende råvarer kræver en ny registrering. Er åbent over for en ekskluderende tilgang, dvs. udvidelse af registreringsprocessen til at omfatte råvarer, der udtrykkeligt var ekskluderet i registreringen. Med disse ændringer kan forslaget accepteres. |
(–) |
||
56. |
Vejledning om begrebet "kunstigt opformeret" CoP19 Doc. 56 |
PU |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkastene i bilag 1. Gør, eftersom spørgsmål vedrørende agartræ, brugen af kildekode Y og andre spørgsmål fortsat var uafklarede, da den foreløbige vejledning blev udarbejdet, indsigelse mod enhver mulig ændring af mandatet til revision af vejledningen, som i sidste ende kan føre til en svækkelse af de gældende standarder for kildekode "A", "Y" og definitionen af plantager. |
+ |
||
57. |
Enheder dyrket af vildtindsamlede frø eller sporer, der anses for at være kunstigt opformerede CoP19 Doc. 57 |
PU i samråd med SU-formanden |
Støtter ophævelse af beslutning 18.179-18.181, da arbejdet er afsluttet. |
+ |
||
Artsspecifikke anliggender |
||||||
58. |
Vestafrikanske gribbe (Accipitridae spp.) CoP19 Doc. 58 |
SU i samråd med sek. |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkast 19.AA-19.FF, der erstatter beslutning 18.186-18.192. |
+ |
||
59. |
Ulovlig handel med geparder (Acinonyx jubatus) CoP19 Doc. 59 |
Etiopien |
Støtte anbefalingerne, da ulovlig handel er en akut trussel. Anbefaler, at den nordvestafrikanske og iranske underart inddrages i alle overvejelser om bekæmpelse af ulovlig handel i det relevante omfang, og at der indføres en mekanisme til at informere og styrke arbejdet i taskforcen om store kattedyr. Desuden bør SC78 og ikke SC77 fremsætte anbefalinger til COP20. |
(+) |
||
60. |
Bevarelse af padder (Amphibia spp.) CoP19 Doc. 60 |
DU |
Støtter anbefalingerne, da der ikke er indsamlet tilstrækkelige data om amfibiearter i international handel. |
+ |
||
61. |
Ål (Anguilla spp.) CoP19 Doc. 61 |
SU i samråd med DU-formanden |
Støtter SU's anbefalinger om at vedtage beslutningsudkast 19.AA-19.DD i bilag 1. |
+ |
||
62. |
Agartræproducerende systematiske enheder (Aquilaria spp. og Gyrinops spp.) |
|
|
|
||
|
62.1 |
Planteudvalgets beretning CoP19 Doc. 62.1 |
PU |
Støtter kun beslutningsudkastet i sekretariatets ændrede udgave. Understreger behovet for at tage nye oplysninger fra Doc. 62.2, den foreslåede forskning deri og oplysningsdokument CoP19 Inf. 5 i betragtning ved revision af res. 16.10 og andre relevante resolutioner. Det skal dog præciseres, at res. 10.13 om gennemførelse af konventionen for træarter og andre potentielle resolutioner ikke må svækkes med hensyn til definitioner af og specifikationer for kunstig opformering. |
(+) |
|
|
62.2 |
Agartræs historie og udfordringer og CITES CoP19 Doc. 62.2 |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. |
Støtter eller priser nytten af de indsamlede oplysninger. Anmoder om, at potentielle resultater af den foreslåede forskning tages i betragtning i forbindelse med eventuelle revisioner af res. 16.10 i overensstemmelse med beslutningsudkastet i Doc. 62.1. |
(+) |
|
63. |
Boswelliatræer (Boswellia spp.) CoP19 Doc. 63 |
PU |
Støtter. Beslutningsudkastene udgør en fornuftig løsning med hensyn til manglende viden og for parternes potentielle fremtidige forslag til optagelse på listen. |
+ |
||
64. |
Havskildpadder (Cheloniidae spp. og Dermochelyidae spp.) |
|
|
|
||
|
64.1 |
Beretning fra sekretariatet og det stående udvalg CoP19 Doc. 64.1 |
SU og sek. |
Støtter sekretariatets nye forslag om at medtage visse beslutningsudkast i en ny resolution om havskildpadder som foreslået i Doc. 64.2 og forny beslutning 18.217 (Rev. CoP19). To havskildpaddearter er alvorligt truede, én er truet, og alle IUCN's vurderinger forudser en negativ populationstendens. Der er behov for en øget indsats for at forhindre yderligere tilbagegang og udryddelse. Støtter sammenlægning med 64.2. |
(+) |
|
|
64.2 |
Bevarelse af havskildpadder CoP19 Doc. 64.2 |
Brasilien, Colombia, Costa Rica, Peru og Amerikas Forenede Stater |
Støtter den nye beslutning med ændringer foreslået af sekretariatet. Støtter sammenlægning med 64.1. |
(+) |
|
65. |
Hajer og rokker (Elasmobranchii spp.) CoP19 Doc. 65 |
SU og DU i samråd med sek. og DU |
Støtter anbefalingerne fra det stående udvalg og dyreudvalget om vedtagelse af beslutningsudkast 19.AA-19.FF i bilag 4 til dokumentet. Langsigtet finansiering er afgørende for at yde den nødvendige støtte til gennemførelsen af opførelser af marine arter, og derfor bør indsatsen i beslutning 19.BB ikke være betinget af, at der er ekstern finansiering til rådighed. |
+ |
||
66. |
Elefanter (Elephantidae spp.) |
|
|
|
||
|
66.1 |
Gennemførelse af resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18) om handel med elefantenheder CoP19 Doc. 66.1 |
Sek. på SU's anmodning |
Støtter sættet af beslutninger i bilag 1 vedrørende lukning af indenlandske elfenbensmarkeder. Støtter beslutningsudkastene i bilag 2 vedrørende handel med elfenben fra pattedyr, herunder ændringen som foreslået af CITES-sekretariatet. Støtter beslutningsudkastene i bilag 3 om handel med asiatiske elefanter. Støtter beslutningsudkastene i bilag 4 vedrørende den praktiske vejledning om elfenbenslagre. |
+ |
|
|
66.2 |
Elfenbenslagre |
|
|
|
|
|
|
66.2.1 |
Elfenbenslagre: gennemførelse af resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18) om handel med elefantenheder CoP19 Doc. 66.2.1 |
Benin, Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Etiopien, Gabon, Kenya, Liberia, Niger, Senegal og Togo |
Anerkender behovet for korrekt rapportering, men deler sekretariatets synspunkt om, at rapporteringen om elfenbenslagre og ydelse af teknisk støtte i forbindelse med lagerforvaltning, jf. punkt 7, litra e), og punkt 11 i resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18) om handel med elefantenheder er passende, hvis parterne gennemfører dem korrekt, og at de foreslåede nye beslutningsudkast i bilag 4 til CoP19 Doc. 66.1 er tilstrækkelige. Gør indsigelse mod de nye beslutningsudkast 19AA og BB som foreslået, men støtter det ændrede sæt af beslutninger, som sekretariatet har foreslået. |
(–) |
|
|
66.2.2 |
Oprettelse af en fond, der er tilgængelig for forekomststaterne ved ikkekommerciel bortskaffelse af elfenbenslagre CoP19 Doc. 66.2.2 |
Kenya |
EU støtter generelt ikkekommerciel bortskaffelse af elfenben, men mener, at det er de enkelte parters suveræne ret at beslutte, hvordan de forvalter deres lagre, så længe de forvaltes korrekt. Det er tvivlsomt, om der er behov for en institutionaliseret finansieringsproces, der støtter en af bortskaffelsesmetoderne for kun én type beslaglagt enhed. Gør indsigelse mod forslaget i dets nuværende form, da en fælles tilgang i alle stater, hvor der forekommer afrikanske elefanter, ville være mere hensigtsmæssig. |
(–) |
|
66.3 |
Gennemførelse af aspekter af resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18), om lukning af de indenlandske elfenbensmarkeder CoP19 Doc. 66.3 |
Benin, Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Etiopien, Gabon, Liberia, Niger, Senegal og Togo |
EU støtter beslutningsudkast 19.AA, men sætter spørgsmålstegn ved behovet for de ændringer, der er indført i beslutningsudkast 19.BB og 19.CC, da det er uklart, hvilken anden form for relevant tilgængelig information der henvises til. Vi kan støtte beslutning 19.DD som revideret af sekretariatet. |
(–) |
|
|
66.4 |
Handel med levende afrikanske elefanter |
|
|
|
|
|
|
66.4.1 |
International handel med levende afrikanske elefanter: foreslået ændring af resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP18), om handel med elefantenheder CoP19 Doc. 66.4.1 |
Benin, Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Etiopien, Gabon, Liberia, Niger, Senegal og Togo |
Formålet med dette dokument er i overensstemmelse med EU's mål (jf. Doc. 66.4.2), som er at begrænse handelen med levende elefanter til in situ-bevaringsprogrammer med begrænsede undtagelser. Er åbent for at drøfte vejen frem med forslagsstillerne for at nå målet. Gør dog indsigelse mod flere elementer af forslaget: Der skal findes en bredere løsning på disse forskellige elementer (fortolkning af anmærkning 2, særlige regler vedrørende handel med levende afrikanske elefanter, der tager højde for ekstraordinære ex situ-overførsler samt den ikkebindende vejledning om "bolig og pleje" samt "in situ-bevaringsfordele"). |
(–) |
|
|
66.4.2 |
Præcisering af rammerne: Forslag fra Den Europæiske Union. CoP19 Doc. 66.4.2 |
Den Europæiske Union og dens medlemsstater |
Dokument forelagt af EU og dets medlemsstater. |
+ |
|
66.5 |
Beretning om overvågning af ulovlig drab af elefanter (MIKE) CoP19 Doc. 66.5 |
Sek. |
Tager beretningen til efterretning. |
|
|
|
66.6 |
Beretning om informationssystemet for handel med elefanter (ETIS) CoP19 Doc. 66.6 |
Sek. |
Tager beretningen til efterretning. |
|
|
|
66.7 |
Gennemgang af processen med den nationale handlingsplan for elfenben CoP19 Doc. 66.7 |
Malawi, Senegal og Amerikas Forenede Stater |
EU bør støtte revisionsprocessen, forudsat at den fokuserer på de specifikke spørgsmål, der er identificeret i dokumentet, ikke nødvendigvis på hele processen og uden potentielt at svække processen. |
(+) |
|
67. |
CITES-taskforce om store kattedyr (Felidae spp.) CoP19 Doc. 67 |
SU |
Støtter de foreslåede beslutningsudkast om det reviderede mandat og modus operandi for CITES-taskforcen om store kattedyr som vedtaget på SC74, selv om der kan være behov for nogle ændringer i overensstemmelse med Doc. 59 og 73.2, og ophævelsen af beslutning 18.245 og 18.248. |
+ |
||
68. |
Asiatiske store kattedyr (Felidae spp.) CoP19 Doc. 68 |
Sek. i samråd med SU-formanden |
Generel støtte til dokumentet. Der vil blive foreslået forbedringer af beslutning 19.AA for at forbedre udvekslingen af oplysninger om kriminaltekniske forskningsprojekter, herunder genetiske metoder og andre metoder. |
+ |
||
69. |
Søheste (Hippocampus spp.) |
|
|
|
||
|
69.1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 69.1 |
SU |
Støtter anbefalingerne fra det stående udvalg om at vedtage beslutningsudkast 19.AA-19.CC i bilag 1 til dokumentet. Støtter navnlig tilrettelæggelse af en ekspertworkshop med henblik på at drøfte gennemførelsen og håndhævelsen af CITES for så vidt angår handel med Hippocampus spp. |
+ |
|
|
69.2 |
Næste skridt hen imod en vellykket gennemførelse af søhestes opførelse i liste II CoP19 Doc. 69.2 |
Maldiverne, Monaco, Nigeria, Peru, Senegal, Sri Lanka, Togo, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater |
Foreslog forslagsstillerne at overveje at sammenlægge dokumentet med 69.1., da de to dokumenter har samme formål. Vigtige punkter, der bør bevares, er medtagelse af søheste på den foreslåede workshop om bæredygtighedserklæringer (69.2) og tilrettelæggelse af en ekspertworkshop for at drøfte gennemførelsen og håndhævelsen af CITES for så vidt angår handel med Hippocampus spp. (69.1). |
(+) |
|
70. |
Rosentræarter[Leguminosae (Fabaceae)] CoP19 Doc. 70 |
PU |
Støtter beslutningsudkastene om rosentræarter som vedtaget af planteudvalget. |
+ |
||
71. |
Skældyr(Manis spp.) |
|
|
|
||
|
71.1 |
Det stående udvalgs beretning og dyreudvalget CoP19 Doc. 71.1 |
SU i samråd med DU-formanden |
Støtter anbefalingerne, men der kan tilføjes yderligere punkter, som tages op i Doc. 71.2. |
+ |
|
|
71.2 |
Foreslåede ændringer til resolution Conf. 17.10 CoP19 Doc. 71.2 |
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland |
Støtter de foreslåede ændringer, da der er behov for yderligere tiltag for at forhindre ulovlig handel med skældyr. Støtter den konsoliderede tekst i 71.1 og 71.2 som foreslået af sekretariatet. |
+ |
|
72. |
Afrikanske løver (Panthera leo) CoP19 Doc. 72 |
Sek. i samråd med SU-formanden |
Støtter forslaget fra DU om yderligere arbejde i perioden mellem konferencerne om afrikanske løver (Panthera leo) og vedtagelsen af den nye beslutning. |
+ |
||
73. |
Jaguarer (Panthera onca) |
|
|
|
||
|
73.1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 73.1 |
SU |
Støtter ophævelse af beslutning 18.251 og 18.253 som anbefalet af sekretariatet og vedtagelse af beslutningsudkastene om jaguarer i bilag 1 til dette dokument. |
+ |
|
|
73.2 |
Foreslåede ændringer til beslutningsudkastene om jaguarer vedtaget på SU74 CoP19 Doc. 73.2 |
Costa Rica, El Salvador, Mexico og Peru |
Støtter i princippet beslutningsudkastene, hvis 19.DD, litra b) (anmodninger om vurdering af behovet for en specifik resolution om jaguarer, som ikke blev støttet af EU på COP18), ophæves. Indfører en mekanisme til at informere og styrke arbejdet i taskforcen om store kattedyr. |
(+) |
|
74. |
Forvaltning af handel med og bevaring af sangfugle (Passeriformes spp.) CoP19 Doc. 74 |
DU |
Støtter anbefalingerne fra dyreudvalget om fornyelse af beslutning 18.256-18.259 om forvaltning af handel med og bevaring af sangfugle (Passeriformes spp.), da der er stillet midler til rådighed. |
+ |
||
75. |
Næsehorn (Rhinocerotidae spp.) CoP19 Doc. 75 |
SU og sek. |
Støtter dokumentet udarbejdet af det stående udvalg og sekretariatet og ændringerne af res. Conf. 9.14 (COP17) samt sættet af beslutninger i bilag 3. Overvejer, om visse elementer af beslutning 18.110, der er rettet til parterne og foreslås ophævet, bør bibeholdes i resolution 9.14 (COP17) eller i beslutningerne. |
+ |
||
76. |
Saigaantilope (Saiga spp.) CoP19 Doc. 76 |
SU. |
Støtter de af DU foreslåede beslutninger som ændret af sekretariatet. |
+ |
||
77. |
Kæmpekonkylie(Strombus gigas) CoP19 Doc. 77 |
Sek. |
Støtter beslutningsudkast 19.AA-19.DD i bilag 1 til dette dokument og ophævelse af beslutning 18.275-18.280, undtagen beslutning 18.278b, som bør bibeholdes. |
(+) |
||
78. |
Skildpadder og sumpskildpadder (Testudines spp.) CoP19 Doc. 78 |
Sek. |
Er enig i, at afgørelse 18.286-18.291 er blevet gennemført og kan slettes. Foreslår en opfølgende afgørelse, hvori Madagaskar anmodes om at fremlægge en omfattende bevaringsstrategi for sine truede skildpaddearter. |
+ |
||
79. |
Afrikanske træarter CoP19 Doc. 79 |
PU |
Støtter. Ajourføring af listen over afrikanske træarter og de dermed forbundne CITES-processer i bilaget til dokument PC25 Doc. 28 er et nødvendigt skridt. |
+ |
||
80. |
Marine prydfisk CoP19 Doc. 80 |
DU |
Støtter vedtagelsen af beslutningsudkast 19.AA-19.BB i bilag 1 til dette dokument og ophævelsen af beslutning 18.263-18.265. |
+ |
||
81. |
Neotropiske træarter CoP19 Doc. 81 |
PU |
Støtter. Ajourføring af listen over neotropiske træarter og de dermed forbundne CITES-processer i bilaget til dokument PC25 Doc. 29 er et nødvendigt skridt. |
+ |
||
82. |
Handel med medicinske og aromatiske plantearter CoP19 Doc. 82 |
PU |
Støtter, men anmoder om, at en potentiel ny resolution ikke begrænses til lægemidler, men omfatter alle typer produkter, der indeholder enheder af medicinske og aromatiske plantearter. |
+ |
||
83. |
Identifikation af arter, der er truet af udryddelse for CITES-parter CoP19 Doc. 83 |
Gambia, Liberia, Niger, Nigeria og Senegal |
Gør indsigelse mod resolutionsudkastet om oprettelse af en ny database, da IUCN's eksisterende rødliste er et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag. Gør også indsigelse mod beslutningsudkastene i bilag 2 i den nuværende form, men anerkender, at nogle forekomststater har behov for teknisk bistand til udarbejdelse af forslag til optagelse på listerne for arter truet af international handel, der endnu ikke er opført i CITES-listerne. |
– |
||
Vedligeholdelse af listerne |
|
|
|
|||
84. |
Standardnomenklatur |
|
|
|
||
|
84.1 |
Dyreudvalgets og Planteudvalgets beretning CoP19 Doc. 84.1 |
DU og PU, udarbejdet af deres specialister i nomenklatur |
Støtter vedtagelsen af de foreslåede beslutninger og forlængelsen af beslutningerne fra COP18 som beskrevet i Doc. 84.1 og støtter vedtagelsen af den reviderede resolution Conf. 12.11 (Rev. CoP18) med hensyn til både planter og vilde dyr. |
+ |
|
|
84.2 |
Standardnomenklatur for Dipteryx spp. CoP19 Doc. 84.2 |
Den Europæiske Union og dens medlemsstater |
Dokument forelagt af EU og dets medlemsstater. |
+ |
|
|
84.3 |
Standardnomenklatur for Khaya spp. CoP19 Doc. 84.3 |
Den Europæiske Union og dens medlemsstater |
Dokument forelagt af EU og dets medlemsstater. |
+ |
|
|
84.4 |
Standardnomenklatur for Rhodiola spp. CoP19 Doc. 84.4 |
Den Europæiske Union og dens medlemsstater |
Dokument forelagt af EU og dets medlemsstater. |
+ |
|
85. |
Anmærkninger |
|
|
|
||
|
85.1 |
Det stående udvalgs beretning CoP19 Doc. 85.1 |
SU |
Støtter det dokument, som SU har forelagt, og støtter genoprettelsen af arbejdsgruppen. |
+ |
|
|
85.2 |
Informationssystem for handel med enheder af CITES-listeopførte træarter CoP19 Doc. 85.2 |
SU og sek. |
Støtter, da det er vigtigt at identificere og bygge videre på eksisterende arbejde og samtidig undgå overlapning med ITTO's arbejde. |
+ |
|
|
85.3 |
Uformel revisionsmekanisme for eksisterende og foreslåede anmærkninger CoP19 Doc. 85.3 |
Formanden for SU i samråd med sek. |
Støtter den foreslåede beslutning vedrørende den uformelle revisionsmekanisme for eksisterende og foreslåede anmærkninger. |
+ |
|
86. |
Produkter, der indeholder enheder af liste II-orkidéer CoP19 Doc. 86 |
SU |
Støtter beslutningsudkast og ophævelse af beslutning 18.327-18.330. |
+ |
||
87. |
Ændringer til resolution Conf. 9.24 (Rev. CoP16) |
|
|
|
||
|
87.1 |
Foreslåede ændringer til resolution Conf. 9.24 (Rev. CoP17) CoP19 Doc. 87.1 |
Botswana, Cambodja, Eswatini, Namibia, Zimbabwe |
Gør indsigelse mod genåbning af resolution 9.24. Åben for drøftelse af visse elementer af forslaget, der falder uden for anvendelsesområdet for res. 9.24. |
– |
|
|
87.2 |
Akvatiske arter, der er opført i CITES-listerne: forslag til en ny tilgang til listeopførelse af hajer og rokker CoP19 Doc. 87.2 |
Senegal |
Fodnoten "Application of decline for commercially exploited aquatic species" (Anvendelse af nedgang for kommercielt udnyttede akvatiske arter) i bilag 5 til res. Conf. 9.24 (Rev. CoP17) henviser til "kommercielt udnyttede akvatiske arter", som er et uklart udtryk, der fører til misforståelser. EU er enigt i, at der er behov for en revision af fodnoten, og kan støtte oprettelsen af en arbejdsgruppe under partskonferencen eller en proces for perioden mellem konferencerne for at drøfte den bedste vej frem for alle akvatiske systematiske enheder med langsomme vækstrater og lav formeringsevne (ikke kun for hajer og rokker). |
(+) |
|
88. |
Forbehold fremsat efter partskonferencens 18. møde CoP19 Doc. 88 |
Sek. |
Støtter sekretariatets forslag vedrørende et nyt punkt 1, litra h), i resolution 11.21 (Rev. CoP18) samt et nyt punkt 2, litra f), i resolution 4.6 (Rev. CoP18) som et muligt alternativ til EU's tekstforslag om samme emne i Doc. 66.4, punkt 14, eftersom sekretariatets forslag har samme hensigt og formål. Støtter foreløbig vedtagelse af sekretariatets øvrige foreslåede ændringer til res. Conf. 11.21, res. Conf. 4.6 (Rev. CoP18) og res. Conf. 4.25 (Rev. CoP 18), idet der dog kan foreslås visse ændringer af teksten for at forbedre den, navnlig for at dække tilfældet med opdelte listeopførelser i res. Conf. 4.25 (Rev. CoP18), for også at anvende bestemmelserne i res. Conf. 4.25 (Rev. CoP18) på planter og for at sikre, at de foreslåede ændringer af res. Conf. 4.6 (Rev. CoP18) tager højde for forbindelsen mellem processerne til ændring af resolutioner og ændring af de anmærkninger, hvor der henvises til dem. |
(+) |
||
Forslag om ændring af listerne |
||||||
89. |
Forslag om ændring af liste I og II |
|
Forslag til optagelse på listerne behandles nedenfor i del 2 i dette dokument. |
|
||
|
89.1 |
Sekretariatets vurdering af forslagene om ændring af liste I og II CoP19 Doc. 89.1 |
|
|
|
|
|
89.2 |
Bemærkninger fra parterne CoP19 Doc. 89.2 |
Sek. |
|
|
|
|
89.3 |
Bemærkninger fra lovpligtigt hørte CoP19 Doc. 89.3 |
|
|
|
|
Mødets konklusion |
||||||
90. |
Fastsættelse af tid og sted for partskonferencens næste ordinære møde |
|
Intet dokument |
|
||
91. |
Afsluttende bemærkninger (observatører, parter, CITES-generalsekretær og værtsregering) |
|
Intet dokument |
|
2. FORSLAG TIL OPTAGELSE PÅ LISTERNE
Nr. |
Syst. enhed/ detaljeringsgrad |
Forslag |
Forslagsstiller |
Bemærkninger |
Holdning |
||||||||||||||||||||||
DYR – MAMMALIA |
|||||||||||||||||||||||||||
1. |
Hippopotamus amphibious (flodhest) |
II –I Overførsel fra liste II til liste I |
Benin, Burkina Faso, Den Centralafrikanske Republik, Gabon, Guinea, Liberia, Mali, Niger, Senegal og Togo |
Gør indsigelse. Populationen opfylder ikke kriterierne for opførelse i liste I. Anerkender behovet for bedre bevarelse af arterne i visse regioner og er åbent over for at drøfte vejen frem inden for liste II-opførelse. |
– |
||||||||||||||||||||||
2. |
Ceratotherium simum simum (sydligt hvidt eller bredsnudet næsehorn) (populationen i Namibia) |
I –II Overførsel af populationen i Namibia fra tillæg I til tillæg II med følgende anmærkning: Udelukkende med det formål at tillade international handel med:
Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget på liste I, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed. |
Botswana og Namibia |
De biologiske kriterier for overførsel til listen synes at være opfyldt. Imidlertid giver data om reproduktion og populationsstrukturen samt den effektive populationsstørrelse og opsplitningen af populationen anledning til bekymring. Derfor er det kun overførsel til liste II af levende dyr til in situ-bevaringsformål og til lokaliteter inden for artens naturlige og historiske udbredelsesområde i Afrika, der kan støttes. Overførsel til liste II for at give mulighed for handel med jagttrofæer kan af forsigtighedshensyn ikke støttes, da næsehornshorn, som stammer fra jagttrofæer, har vist sig at indgå i ulovlig handel, og opførelse i liste II vil føre til, at de importerende parter fører mindre kontrol med jagttrofæer. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
3. |
Ceratotherium simum simum (sydligt hvidt eller bredsnudet næsehorn) (populationen i Eswatini) |
Fjerne den eksisterende anmærkning om liste II-opførelsen af Eswatinis population |
Eswatini |
Gør indsigelse. Gøre indsigelse. Populationen opfylder fortsat kriterierne for optagelse på listen i tillæg II, men fjernelse af anmærkningen som foreslået ville ikke opfylde sikkerhedsforanstaltningerne i punkt A. 2. a) i bilag 4 til res. Conf. 9.24. Genoptagelsen af handelen med næsehornshorn ville sende et forkert signal på nuværende tidspunkt i lyset af den omfattende krybskytteri og ulovlige handel. Det ville også underminere mange parters indsats for at nedbringe efterspørgslen efter denne art. |
– |
||||||||||||||||||||||
4. |
Loxodonta africana (afrikansk elefant) (populationer i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe) |
Ændring af anmærkning 2 vedrørende populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe De foreslåede ændringer vises med gennemstregning: Udelukkende med det formål at tillade:
Det stående udvalg kan efter forslag fra sekretariatet beslutte at stoppe handelen delvist eller helt, hvis eksport- eller importlande ikke opfylder betingelserne, eller hvis det kan bevises, at handelen har skadelige virkninger på andre elefantpopulationer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget på liste I, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed. |
Zimbabwe |
Gør indsigelse i den nuværende situation, da den ønskede ændring vil åbne op for international handel med elfenben og derfor ikke overholder sikkerhedsforanstaltningerne i bilag 4 til res. Conf. 9.24. Hvis der på COP19 opnås enighed om virkningerne af et forbehold med hensyn til ændringer af en anmærkning (tidligere anmærkning vil fortsat være gældende), og ændringer af anmærkningen vil være begrænset til fjernelse af overflødige dele af det tidligere engangssalg og/eller sletning af henvisningen til resolutionen på en måde, der er i overensstemmelse med EU's foreslåede Doc. 66.4.2, kan EU stemme for en ændring. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
5. |
Loxodonta africana (afrikansk elefant) (populationer i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe) |
II –I Overførsel af populationer i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe fra liste II til liste I |
Burkina Faso, Ækvatorialguinea, Mali og Senegal |
Disse fire populationer opfylder ikke kriterierne for opførelse i liste I. |
– |
||||||||||||||||||||||
6. |
Cynomys mexicanus (mexicansk præriehund) |
I –II Overførsel fra liste I til liste II |
Mexico |
Kriterierne for opførelse i liste I er ikke længere opfyldt. Siden arten blev opført i CITES' liste I i 1975, er der kun registreret to internationale handelstransaktioner (begge med prøver til videnskabelige formål). Den mexicanske retshåndhævende myndighed (PROFEPA) har rapporteret, at der fra 2013 til 2019 blev beslaglagt ni enheder på nationalt plan. Der er ikke noget officielt register over salget af enheder af denne art, og der findes heller ikke et nationalt eller internationalt marked, der truer vildtpopulationen. |
+ |
||||||||||||||||||||||
FAUNA – AVER |
|||||||||||||||||||||||||||
7. |
Branta canadensis leucopareia (aleutisk canadagås) |
I – II Overførsel fra liste I til liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Støtter forslaget. Bestanden af denne underart er kommet sig godt fra at være tæt på udryddelse i 1960'erne til en population i dag på 162 000 , som forvaltes godt gennem lovreguleret jagt. Der rapporteres ikke om ulovlig handel. |
+ |
||||||||||||||||||||||
8. |
Kittacincla malabarica (hvidgumpet shama) |
Optagelse på liste II |
Malaysia og Singapore |
Støtter forslaget, da arten opfylder kriterierne for opførelse i liste II. På grund af sin sangevne er denne art en af de mest værdifulde arter i handelen med sydøstasiatiske stuefugle og tilhører de vigtigste arter, der anvendes i sangkonkurrencer. |
+ |
||||||||||||||||||||||
9. |
Pycnonotus zeylanicus (skægbulbul) |
II – I Overførsel fra liste II til liste I |
Malaysia, Singapore og Amerikas Forenede Stater |
Støtter forslaget. Denne art opfylder de biologiske kriterier i bilag 1 til resolution Conf. 9.24 (Rev. CoP17). |
+ |
||||||||||||||||||||||
10. |
Phoebastria albatrus (korthalet albatros) |
I – II Overførsel fra liste I til liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Støtter forslaget, da den internationale handel ikke længere er en trussel, og der ikke længere er en betydelig efterspørgsel efter arten. Da populationen imidlertid stadig er meget lille og sårbar, bør USA og andre forekomststater tilskyndes til at sikre, at der træffes passende bevaringsforanstaltninger for at sikre en stabil og stigende population. |
+ |
||||||||||||||||||||||
FAUNA – REPTILIA |
|||||||||||||||||||||||||||
11. |
Caiman latirostris (bredsnudet kaiman) (populationen i Brasilien) |
I – II Overførsel af populationen i Brasilien fra liste I til liste II |
Brasilien– |
Støtter, da arten er udbredt og rigelig mange steder siden 1990'erne og ikke risikerer at blive udryddet i den nærmeste fremtid. Sikkerhedsforanstaltningerne i henhold til bilag 4, afsnit A 2, litra a), nr. ii), i res. 9.24 (rev.) er opfyldt, og det vil ikke være berettiget at bibeholde den i liste I i henhold til konventionens artikel II, stk. 1. |
+ |
||||||||||||||||||||||
12. |
Crocodylus porosus (saltvandskrokodille) (populationen på Palawanøerne (Filippinerne)) |
I – II Overførsel af populationen på Palawanøerne (Filippinerne) fra liste I til liste II med en eksportkvote på nul for vilde enheder |
Filippinerne |
Støtter, da arten hverken er globalt eller lokalt truet, og da eksportkvoten på nul for vilde enheder udgør en sikkerhedsforanstaltning i henhold til bilag 4, afsnit A 2, litra a) nr. iii), i res. 9.24 (rev.). |
+ |
||||||||||||||||||||||
13. |
Crocodylus siamensis (siamkrokodille) (populationen i Thailand) |
I – II Overførsel af populationen i Thailand fra liste I til liste II med en kvote på nul for vilde enheder |
Thailand |
Gør indsigelse, da vildtpopulationen fortsat er meget lille og truet af udryddelse. De biologiske kriterier for opførelse i liste I stadig er opfyldt. |
– |
||||||||||||||||||||||
14. |
Physignathus cocincinus (grøn vandagame) |
0 – II Optagelse på liste II |
Den Europæiske Union og Vietnam |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
15. |
Cyrtodactylus jeyporensis (art af nøgenfingergekko) |
0 – II Optagelse på liste II |
Indien |
Støtter, da liste II-kriterierne synes at være opfyldt. Arten er begrænset til få steder og har sandsynligvis en ringe populationsstørrelse. Arten er i øjeblikket ikke truet af udryddelse, men i forhold til populationsstørrelsen er efterspørgslen i handelen høj nok til at udgøre en trussel mod artens overlevelse. |
+ |
||||||||||||||||||||||
16. |
Tarentola chazaliae (hjelmgekko) |
0 – II Optagelse på liste II |
Mauretanien og Senegal |
Arten handles i det mindste lejlighedsvis i store mængder, hvilket kan true de lokale populationer og forekomstens kontinuitet. Regulering af handel under liste II er nødvendig for at forhindre skadelig handel, der kan true arten. |
+ |
||||||||||||||||||||||
17. |
Phrynosoma platyrhinos (art af tudseleguan) |
0 – II Optagelse på liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Gør indsigelse, da der ikke er overensstemmelse med kriterierne. Handelsniveauet er faldet i de senere år, og der er ingen tegn på en populationsnedgang, som kan true arten i den nærmeste fremtid. |
– |
||||||||||||||||||||||
18. |
Phrynosoma spp. (tudseleguaner) |
0 – II Optagelse på liste II |
Mexico |
Forslaget kan ikke støttes i sin nuværende form, men det kan overvejes at listeopføre visse arter, der opfylder kriterierne. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
19. |
Tiliqua adelaidensis (blåtunget skink) |
0 – I Optagelse på liste I |
Australien |
Støtter. Arten opfylder flere optagelseskriterier i bilag 1, punkt B og C. |
+ |
||||||||||||||||||||||
20. |
Epicrates inornatus (puerto rico-boa) |
I – II Overførsel fra liste I til liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Støtter forslaget. Denne art er ikke længere truet, og efterspørgslen er lav. Derfor opfylder denne art ikke længere liste I-kriterierne. |
+ |
||||||||||||||||||||||
21. |
Crotalus horridus (klapperslangeart) |
0 – II Optagelse på liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Gør indsigelse, da den internationale handel er af så ringe omfang, at den ikke kan true denne almindelige og udbredte art, og optagelseskriterierne ikke er opfyldt. |
– |
||||||||||||||||||||||
22. |
Chelus fimbriata og C. orinocensis (arter af ferskvandsskildpadder) |
0 – II Optagelse på liste II |
Brasilien, Colombia, Costa Rica og Peru |
Forslaget indeholder inkonsekvente data om kilden til enheder i lovlig og ulovlig handel og mangler aktuelle populationsdata. I sin nuværende form viser forslaget hverken, at arterne er truet, eller at handelen har en skadelig indvirkning på deres overlevelse. Forslaget kan støttes, hvis forslagsstillerne fremlægger dokumentation for, at de ulovligt handlede enheder stammer fra naturen, og/eller at ulovligt opdrættede enheder hvidvaskes i avlsbrugene, og dette ikke kan forhindres uden at opføre arten i liste II. EU's holdning vil blive endeligt udformet, når der er modtaget yderligere oplysninger fra Peru. |
(+) |
||||||||||||||||||||||
23. |
Macrochelys temminckii og Chelydra serpentine (alligatorskildpadde og snapskildpadde) |
0 – II Optagelse på liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Gør indsigelse mod forslaget som forelagt, men støtter, at kun Macrochelys temminckii optages på liste II. Listeopførelse af Chelydra serpentina i henhold til artikel II, stk. 2, litra b), vil ikke lette effektiv kontrol med handelen med Macrochelys temminckii og vil medføre endnu større problemer med hensyn til Chelydra rossingnonii og C. acutirostris, som har lignende udseende, og øge handelspresset på disse sårbare arter. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
24. |
Graptemys barbouri, G. ernsti, G. gibbonsi, G. pearlensis og G. pulchra (arter af landkortskildpadder) |
0 – II Optagelse på liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Den internationale handel med alle fem arter er så lav og (næsten) kun i kilde C, at den ikke forventes at påvirke dem negativt. Liste II-kriterierne er ikke opfyldt. Selv om det er påvist, at alle arterne er berørt af flere trusler, er der intet, der tyder på, at handel er heriblandt. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
25. |
Batagur kachuga (art af ferskvandsskildpadde) |
II – I Overførsel fra liste II til liste I |
Indien |
Støtter forslaget. Denne art opfylder tydeligvis kriterierne for opførelse i liste I. Arten er truet, og det er vanskeligt at beskytte naturtyperne. |
+ |
||||||||||||||||||||||
26. |
Cuora galbinifrons (vietnamesisk æskeskildpadde) |
I – II Overførsel fra liste II til liste I |
Den Europæiske Union og Vietnam |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
27. |
Rhinoclemmys spp. (neotropiske træskildpadder) |
0 – II Optagelse på liste II |
Brasilien, Colombia, Costa Rica og Panama |
Kun Rhinoclemmys pulcherrima og R. punctularia synes at blive handlet i bevaringsrelevante mængder, men den største eksportør, Nicaragua, tillader kun handel med enheder opdrættet i fangenskab, og der er ingen dokumentation for bevaringsrelevant manglende overholdelse. Alle arter kan identificeres ud fra farven på deres hoved, hals og skjold. Artikel II, stk. 2, litra a) eller b), synes derfor ikke at være opfyldt for alle arter, og forslaget som forelagt støttes ikke, men det kan overvejes at støtte et reduceret forslag. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
28. |
Claudius angustatus (art af sumpskildpadde) |
0 – II Optagelse på liste II |
Mexico |
Støtter forslaget. Kriterium B i bilag 2a er opfyldt, da lovlig og ulovlig fangst i naturen sandsynligvis har en bevaringsrelevant mængde. |
+ |
||||||||||||||||||||||
29. |
Kinosternon spp. (mudderskildpadder) |
0 – I 0 – II Optagelse af Kinosternon cora og K. vogti på liste I og alle andre arter af Kinosternon spp. på liste II |
Brasilien, Colombia, Costa Rica, El Salvador, Mexico, Panama og Amerikas Forenede Stater |
EU kan støtte et snævrere forslag, hvis forslagsstillerne beslutter at begrænse det til de arter, for hvilke det kan påvises, at de opfylder kriterierne for opførelse på listen, navnlig at disse arter handles i betydeligt omfang. K. cora og K. vogti synes at opfylde betingelserne for opførelse i liste I. Yderligere arter af slægten synes at opfylde betingelserne for opførelse i liste II, men mange arter er hverken truet eller indberettet som handlet. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
30. |
Staurotypus salvinii og S. triporcatus (mexicansk kæmpe sumpskildpadde) |
0 – II Optagelse på liste II |
El Salvador og Mexico |
Støtter. Det er berettiget at optage Staurotypus triporcatus på listen, da der er en stor efterspørgsel i handelen. Det er ikke klart, om Staurotypus salvinii opfylder de biologiske kriterier for opførelse i liste II, men det er vanskeligt at skelne arten fra Staurotypus triporcatus, og i handelen skelnes der sandsynligvis ikke mellem de to arter, så det er højst sandsynligt, at den stadig opfylder lighedskriteriet i res. 9.24 (kriterium A i bilag 2 b). |
+ |
||||||||||||||||||||||
31. |
Sternotherus spp. (moskusskildpadder) |
0 – II Optagelse på liste II |
Amerikas Forenede Stater |
Sternotherus depressus vil opfylde kriterierne for optagelse på liste I bedre end for liste II. Den eneste artsfælle, der har nogen lighed med S. depressus, er S. intermedius, men denne art ses sjældent i handelen og kan ikke fremme relevant hvidvask af vilde dyr og planter. Andre arter høstes og handles i store mængder, men uden dokumentation for, at dette udgør en trussel. Selv om forslaget ikke fuldt ud opfylder kriterierne for listeopførelse, kan det overvejes at støtte et reduceret forslag, navnlig optagelse af S. depressus på liste II. |
(+) |
||||||||||||||||||||||
32. |
Apalone spp. (blødskildpadder) |
0 – II Optagelse på liste II (undtagen de underarter, der er optaget på liste I) |
Amerikas Forenede Stater |
Kriterium B i bilag 2a kan være opfyldt, men der mangler relevante populationsdata, hvilket gør det vanskeligt at vurdere handelens indvirkning på vildtpopulationer. Der er kun få beviser for ulovlig jagt på vilde Apalone spp. På grundlag af en meget stor efterspørgsel bør der træffes forsigtighedsforanstaltninger, og forslaget bør støttes. |
+ |
||||||||||||||||||||||
33. |
Nilssonia leithii (art af blødskjoldsskildpadde) |
II –I Overførsel fra liste II til liste I |
Indien |
Støtter forslaget, da kriterierne for opførelse i liste I er opfyldt. Alvorlig populationsnedgang (over 90 % i de seneste 30 år), som ser ud til at fortsætte. En af de største trusler er efterspørgslen efter fødevarer og traditionelle asiatiske lægemidler. |
+ |
||||||||||||||||||||||
FAUNA – AMPHIBIA |
|||||||||||||||||||||||||||
34. |
Centrolenidae spp. (glasfrøer) |
0 – II Optagelse på liste II |
Argentina, Brasilien, Costa Rica, Elfenbenskysten, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Gabon, Guinea, Niger, Panama, Peru, Togo og Amerikas Forenede Stater |
Kriteriet for opførelse i liste II er tydeligvis ikke opfyldt af hele familien med dens 158 arter. Da kriterierne for listeopførelse ikke er opfyldt, bør forslaget ikke støttes. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
35. |
Agalychnis lemur (glasfrø) |
0 – II Optagelse på liste II med en årlig eksportkvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, og som handles til kommercielle formål |
Colombia, Costa Rica, Den Europæiske Union og Panama |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
36. |
Laotriton laoensis (arter af salamandre) |
0 – II Optagelse på liste II med en eksportkvote på nul for enheder, der er fanget i naturen, og som handles til kommercielle formål |
Den Europæiske Union |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FAUNA – ELASMOBRANCHII (hajer) |
|||||||||||||||||||||||||||
37. |
Carcharhinidae spp. (grå revhaj, gråhaj, småhalet haj, gangeshaj, sandbankehaj, borneohaj, pondicherryhaj, glattandet sort spids haj, skarptandet citronhaj, karibisk revhaj, dolkhaj, nathaj, hvidnæsehaj, sortnæsehaj, hvidkindet haj, den tabte haj, småhalet haj i Stillehavet, bredfinnet borneohaj og bredfinnet haj) |
0 – II Optagelse på liste II |
Bangladesh, Colombia, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Den Europæiske Union, Gabon, Israel, Maldiverne, Panama, Senegal, Seychellerne Sri Lanka, Den Syriske Arabiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland |
Medforeslået af EU |
+ |
||||||||||||||||||||||
38. |
Sphyrnidae spp. (hammerhajer) |
0 – II Optagelse på liste II |
Brasilien, Colombia, Ecuador, Den Europæiske Union og Panama |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
39. |
Potamotrygon albimaculata, P. henlei, P. jabuti, P. leopoldi, P. marquesi, P. signata og P. wallacei (arter af rokker) |
0 – II Optagelse på liste II |
Brasilien |
Det er uklart, om alle arter opfylder kriterierne for optagelse på listen, og om optagelsen vil bidrage til at bekæmpe ulovlig handel. Anvendelsen af lighedskriterierne er inkonsekvent. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
40. |
Rhinobatidae spp. (guitarfisk) |
0 – II Optagelse på liste II |
Israel, Kenya, Panama og Senegal |
Støtter, da de fleste arter er truede og udsat for et stærkt fiskeritryk. Opførelse i liste II vil ikke blot sikre, at international handel ikke skader disse arters overlevelse, men også gøre det muligt at indsamle bedre handelsdata. Flere arter kan komme i betragtning til opførelse i liste I fremtiden, hvis handelen ikke reguleres. |
+ |
||||||||||||||||||||||
41. |
Hypancistrus zebra (art af havkat) |
0 – I Optagelse på liste I |
Brasilien |
Forslaget i den nuværende form bør ikke støttes. EU kan imidlertid støtte et forslag om opførelse i liste II. Arten opfylder muligvis de biologiske kriterier for opførelse i liste I, men selv om der tilsyneladende forekommer ulovlig handel fra Brasilien, er det uklart, hvordan denne handel påvirker vildtpopulationer. |
(–) |
||||||||||||||||||||||
FAUNA – HOLOTHUROIDEA |
|||||||||||||||||||||||||||
42. |
Thelenota spp. (ananassøpølse, kæmpe søpølse, rød søpølse) |
0 – II Optagelse på liste II |
Den Europæiske Union, Seychellerne og Amerikas Forenede Stater |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA (PLANTER) |
|||||||||||||||||||||||||||
43. |
Apocynaceae, Cactaceae, Cycadaceae, Dicksoniaceae, Euphorbiaceae, Gnetaceae, Liliaceae, Magnoliaceae, Nepenthaceae, Orchidaceae, Papaveraceae, Podocarpaceae, Sarraceniaceae, Trochodendraceae, Zamiaceae og Zingiberaceae Plantearter med anmærkning #1, #4, #14 og arter af Orchidaceae spp. (orkidéer) opført i liste I |
Anmærkning #1 affattes således: "Alle dele og afledte produkter undtagen: [...] b) in vitro-frø- eller vævskulturer, transporteret i sterile beholdere Anmærkning #4 affattes således: "Alle dele og afledte produkter undtagen: […] b) in vitro-frø- eller vævskulturer, i faste eller, transporteret i sterile beholdere Anmærkning #14 affattes således: Alle dele og afledte produkter undtagen: [...] b) in vitro-frø- eller vævskulturer, transporteret i sterile beholdere […] f) færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel. Denne undtagelse gælder ikke for træflis, perler, bedeperler og udskæringer. Litra f) i den franske tekst af anmærkning #14 affattes således: f) les produits finis conditionnés et prêts pour la vente au détail; cette dérogation ne s'applique pas aux copeaux en de bois, aux perles, aux grains de chapelets et aux gravures. Anmærkningen i parentes til liste I Orchidaceae i listerne affattes således: ORCHIDACEAE Orkidéer (For alle følgende liste I-arter er in vitro-frø- eller vævskulturer og transporteret i sterile beholdere kun omfattet af konventionens bestemmelser, hvis enhederne svarer til den definition af "kunstigt opformeret", der er vedtaget af partskonferencen). |
Canada |
Støtter, da det er nødvendigt at harmonisere alle forekomster af udtrykket "i faste eller flydende medier" i CITES-listerne og i anmærkningerne. |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA – BIGNONIACEAE |
|||||||||||||||||||||||||||
44. |
Handroanthus spp., Roseodendron spp. og Tabebuia spp. (trompettræer) |
0 – II Optagelse på liste II med anmærkning #17 (Heltømmer, opsavet træ, finerplader, krydsfiner og forarbejdet træ.) |
Colombia, Den Europæiske Union og Panama |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA – CRASSULACEAE |
|||||||||||||||||||||||||||
45. |
Rhodiola spp. (rhodiolaer) |
0 – II Optagelse på liste II med anmærkning #2 (Alle dele og afledte produkter undtagen: a) frø og pollen og b) færdigvarer, der er emballeret og klar til detailhandel.) |
Kina, Den Europæiske Union, Ukraine, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas Forenede Stater |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA – LEGUMINOSAE |
|||||||||||||||||||||||||||
46. |
Afzelia spp. (afrikanske populationer) (afrikansk mahogni) |
0 – II Optagelse af alle afrikanske populationer på liste II med anmærkning #17 (Heltømmer, opsavet træ, finerplader, krydsfiner og forarbejdet træ.) |
Benin, Elfenbenskysten, Den Europæiske Union, Liberia og Senegal |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
47. |
Dalbergia sissoo (nordindisk rosentræ) |
II – 0 Sletning i liste II |
Indien og Nepal |
Er i princippet imod forslaget, da det kræver særlig ekspertise at skelne denne art fra andre arter. Hvis forslagsstillerne beredvilligt kan stille yderligere dokumentation for identifikationsteknikker til rådighed for CITES-myndighederne, kan holdningen tages op til fornyet overvejelse. |
– |
||||||||||||||||||||||
48. |
Dipteryx spp. (Cumaru, Tonka) |
0 – II Optagelse på liste II med anmærkning "Heltømmer, savet træ, finerplader, krydsfiner, forarbejdet træ og frø" |
Colombia, Den Europæiske Union og Panama |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
49. |
Paubrasilia echinata (pernambucotræ, braziltræ) |
II –I Overførsel fra liste II til liste I med anmærkning "Alle dele, afledte og færdige produkter, herunder buer til musikinstrumenter, undtagen musikinstrumenter og dele dertil, der udgør rejseorkestre, og solomusikere, der bærer musikpas i overensstemmelse med resolution 16.8." |
Brasilien |
Anmærkningens tekst er uklar, og EU kan kun støtte forslaget, hvis det ændres. Selv om der er enighed om, at der er behov for øget kontrol med handelen med arterne, og at al eksport fra Brasilien, herunder buestokke og færdige buer, bør være omfattet, skal overdrevne administrative byrder, der er unødvendige for bevarelsen af arterne, undgås, og der bør tages behørigt hensyn til buemageres specifikke behov. EU kan ikke tilslutte sig en henvisning til en resolution i en anmærkning. |
(+) |
||||||||||||||||||||||
50. |
Pterocarpus spp. (afrikanske populationer) (arter af blodtræ, afrikansk rosentræ og afrikansk padauk) |
0 – II Optagelse af alle afrikanske populationer på liste II med anmærkning #17 (Heltømmer, opsavet træ, finerplader, krydsfiner og forarbejdet træ) og ændring af anmærkningerne til Pterocarpus erinaceus og P. tinctorius, der allerede er opført i liste II, til anmærkning #17 |
Elfenbenskysten, Den Europæiske Union, Liberia, Senegal og Togo |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA –MELIACEAE |
|||||||||||||||||||||||||||
51. |
Khaya spp. (afrikansk mahogni) |
Optagelse af alle afrikanske populationer på liste II med anmærkning #17 (Heltømmer, opsavet træ, finerplader, krydsfiner og forarbejdet træ.) |
Benin, Elfenbenskysten, Den Europæiske Union, Liberia og Senegal |
EU's forslag |
+ |
||||||||||||||||||||||
FLORA – ORCHIDACEAE |
|||||||||||||||||||||||||||
52. |
Orchidaceae spp. (orkidéer) |
Anmærkning #4 ændres således, at der tilføjes et nyt litra g): "g) færdige kosmetikprodukter, der er emballeret og klar til detailsalg indeholdende dele og afledte produkter af Bletilla striata, Cycnoches cooperi, Gastrodia elata, Phalaenopsis amabilis eller P. lobbii" |
Schweiz |
Gør indsigelse, da det ikke kan udelukkes, at materiale af W- eller Y-oprindelse vil blive anvendt i kosmetik i fremtiden. På denne baggrund foreslås der en forsigtighedstilgang, medmindre anmærkningen ændres til ikke at omfatte kildekode "W" og "Y". Det nuværende forslag er problematisk med hensyn til at afværge risikoen for hvidvask af vilde dyr og planter. |
– |
(1) Sek. = CITES-sekretariatet
SU = det stående udvalg
DU = dyreudvalget
PU = planteudvalget.
BILAG IIa
Ændring af liste III til CITES>
Papilio phorbantaListe III
23.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/233 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2570
af 24. november 2022
om ikke at godkende sølvnitrat som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) blev der den 23. december 2010 indgivet en ansøgning til Sveriges kompetente myndighed om godkendelse af sølvnitrat til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7, konserveringsmidler til overfladefilm, som beskrevet i bilag V i nævnte direktiv, der svarer til produkttype 7, konserveringsmidler til overfladefilm som beskrevet i bilag V i forordning (EU) nr. 528/2012. |
(2) |
I henhold til artikel 90, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012, skal ansøgninger, der indgives med henblik på direktiv 98/8/EF, for hvilke medlemsstaternes vurdering ikke er afsluttet pr. 1. september 2013, jf. artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF, evalueres af de kompetente myndigheder jf. bestemmelserne i nævnte forordning. |
(3) |
Den 10. februar 2022, under den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering af aktivstoffet, trak ansøgeren sin ansøgning tilbage og anmoder ikke længere om godkendelsen af sølvnitrat som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7. |
(4) |
Sølvnitrat er ikke opført for produkttype 7 i bilag II i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (3), som indeholder lister over kombinationerne af aktivstof og produkttype omfattet i arbejdsprogrammet for undersøgelse af eksisterende biocidaktivstoffer i biocidholdige produkter. Biocidholdige produkter af produkttype 7, der indeholder sølvnitrat, er derfor ikke omfattet af overgangsbestemmelserne i artikel 89, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, og kan derfor ikke tilgængeliggøres eller anvendes på EU-markedet. |
(5) |
En behandlet artikel, der er behandlet med eller tilsigtet er tilført et eller flere biocidholdige produkter, der kun indeholder aktivstoffer, der undersøges med hensyn til den relevante produkttype i arbejdsprogrammet omhandlet i artikel 89, stk. 1, i nævnte forordning pr. 1. september 2016, eller for hvilket der er indgivet en ansøgning om godkendelse for den relevante produkttype inden nævnte dato eller indeholdende en kombination af de stoffer og aktivstoffer, der er opført på den liste, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i nævnte forordning for den relevante produkttype og anvendelse eller opført i bilag I kan bringes i omsætning, jf. overgangsbestemmelserne, der er fastsat i artikel 94, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012, indtil den dato, der ligger 180 dage efter afgørelse om ikke at godkende et af aktivstofferne til den relevante anvendelse, hvis sådan en afgørelse er vedtaget efter den 1. september 2016. |
(6) |
Der er intet biocidholdigt produkt at vurdere, da ansøgeren har trukket sin ansøgning om godkendelse af sølvnitrat til anvendelse i biocidholdige produkter for produkttype 7 tilbage. Den kompetente myndighed afsluttede derfor ikke sin vurderingsrapport og Det Europæiske Kemikalieagentur udarbejdede ikke en udtalelse. Endelig, da der ikke er et biocidholdigt produkt af produkttype 7, der indeholder sølvnitrat, som kan forventes at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, er betingelserne i artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning ikke opfyldt. Eftersom der også er behov for at sikre, at de behandlede artikler, der er behandlet med eller tilsigtet er tilført sølvnitrat til produkttype 7, ikke længere bringes i omsætning på EU-markedet, bør sølvnitrat til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7 ikke godkendes. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Sølvnitrat (EF-nr.: 231-853-9; CAS-nr.: 7761-88-8) godkendes ikke som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 7.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. november 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).