1.   Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastlægge en harmoniseret ramme for imødegåelse af fordrejninger som direkte eller indirekte følge af udenlandske subsidier med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår. Ved denne forordning fastsættes der regler og procedurer for undersøgelse af udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, og for afhjælpning af sådanne fordrejninger. Disse fordrejninger kan opstå i forbindelse med enhver økonomisk aktivitet, navnlig fusioner og virksomhedssammenlægninger samt offentlige udbudsprocedurer.

2.   Denne forordning vedrører udenlandske subsidier ydet til en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, der udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked. Blandt andet anses en virksomhed, der erhverver kontrol over eller sammensmeltes med en virksomhed, der er etableret i Unionen, eller en virksomhed, der deltager i en offentlig udbudsprocedure i Unionen, for at udøve en økonomisk aktivitet i det indre marked.

1.   Med henblik på denne forordning anses der at foreligge udenlandske subsidier, når et tredjeland direkte eller indirekte yder et finansielt bidrag, der medfører en fordel for en virksomhed, som udøver en økonomisk aktivitet i det indre marked, og når dette bidrag retligt eller faktisk er begrænset til én eller til flere virksomheder eller industrier.

2.   Med henblik på denne forordning omfatter et finansielt bidrag, bl.a.:

Et finansielt bidrag fra et tredjeland omfatter et finansielt bidrag ydet af:

1.   Der anses at foreligge en fordrejning i det indre marked, når det er sandsynligt, at udenlandske subsidier kan forbedre en virksomheds konkurrencemæssige stilling i det indre marked, og når disse udenlandske subsidier dermed faktisk eller potentielt indvirker negativt på konkurrencen i det indre marked. Foreliggelsen af en fordrejning i det indre marked fastslås på grundlag af indikatorer, som navnlig kan omfatte følgende:

2.   Det anses for usandsynligt, at udenlandske subsidier til en virksomhed vil fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger 4 mio. EUR i en sammenhængende periode på tre år.

3.   Udenlandske subsidier til en virksomhed anses ikke for at fordreje det indre marked, hvis deres samlede beløb ikke overstiger de minimis-støtten som defineret i artikel 3, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1407/2013 pr. tredjeland i en sammenhængende periode på tre år.

4.   Udenlandske subsidier kan anses for ikke at fordreje det indre marked, i det omfang de har til formål at råde bod på skader som følge af naturkatastrofer eller andre usædvanlige begivenheder.

1.   Udenlandske subsidier fordrejer med størst sandsynlighed det indre marked, hvis de tilhører en af følgende kategorier:

2.   En virksomhed, der undersøges, skal have mulighed for at forelægge relevante oplysninger om, hvorvidt udenlandske subsidier, der henhører under en af de i stk. 1 fastsatte kategorier, fordrejer det indre marked under de konkrete omstændigheder i sagen.

1.   Kommissionen kan på grundlag af de modtagne oplysninger afveje de udenlandske subsidiers negative virkninger i form af fordrejning i det indre marked, jf. artikel 4 og 5, i forhold til deres positive indvirkning på, hvordan den pågældende subsidierede økonomiske aktivitet udvikler sig i det indre marked, samtidig med at den tager de udenlandske subsidiers øvrige positive virkninger i betragtning, såsom de bredere positive virkninger i forhold til de relevante politiske mål, navnlig Unionens.

2.   Kommissionen tager den i stk. 1 beskrevne vurdering i betragtning, når den træffer afgørelse om, hvorvidt der skal pålægges afhjælpende foranstaltninger eller accepteres tilsagn, samt hvilken karakter og hvilket omfang disse afhjælpende foranstaltninger eller tilsagn skal have.

1.   Kommissionen kan pålægge afhjælpende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe den fordrejning i det indre marked, der faktisk eller potentielt forårsages af udenlandske subsidier, medmindre den har accepteret tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet i henhold til stk. 2.

2.   Kommissionen kan acceptere tilsagn, som den virksomhed, der undersøges, har afgivet, når sådanne tilsagn fuldt ud og effektivt retter op på fordrejningen i det indre marked. Når Kommissionen accepterer sådanne tilsagn, gør den dem bindende for virksomheden, der undersøges, i en afgørelse med tilsagn i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3. Virksomhedens overholdelse af de aftalte tilsagn overvåges, hvor det er relevant.

3.   Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til målet og fuldt ud og effektivt afhjælpe den faktiske eller potentielle fordrejning som følge af de udenlandske subsidier i det indre marked.

4.   Tilsagn eller afhjælpende foranstaltninger kan bl.a. bestå af følgende:

5.   Kommissionen pålægger, hvor det er relevant, indberetnings- og gennemsigtighedskrav, herunder periodiske indberetninger om gennemførelsen af de tilsagn og afhjælpende foranstaltninger, der er anført i stk. 4.

6.   Hvis den virksomhed, der undersøges, foreslår at tilbagebetale de udenlandske subsidier, herunder et passende rentetillæg, accepterer Kommissionen kun en sådan tilbagebetaling som et tilsagn, hvis den kan sikre sig, at tilbagebetalingen foretages på gennemsigtig, kontrollerbar og effektiv vis, samtidig med at der tages højde for risikoen for omgåelse.

1.   Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger fra enhver kilde, herunder medlemsstater, en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning, vedrørende påståede udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

2.   Undersøgelser på eget initiativ af offentlige udbud begrænses til tildelte kontrakter.

Sådanne undersøgelser kan ikke føre til annullering af afgørelsen om tildeling af en kontrakt eller til ophævelse af en kontrakt.

1.   Når Kommissionen finder, at de i artikel 9 omhandlede oplysninger viser, at udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, muligvis forekommer, indhenter Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for på et foreløbigt grundlag at vurdere, om det undersøgte finansielle bidrag udgør udenlandske subsidier, og om disse fordrejer det indre marked. Med henblik herpå kan Kommissionen navnlig:

2.   Hvis en medlemsstat har underrettet Kommissionen om, at en relevant national procedure planlægges eller er indledt, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat om at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Navnlig skal Kommissionen underrette medlemsstater, der har underrettet Kommissionen om en national procedure i henhold til forordning (EU) 2019/452, om, at den indledende undersøgelse er påbegyndt. Hvis den indledende undersøgelse påbegyndes vedrørende en offentlig udbudsprocedure, underretter Kommissionen også den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom.

3.   Hvis Kommissionen på grundlag af den indledende undersøgelse finder tilstrækkelige tegn på, at en virksomhed har modtaget udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked:

4.   Hvis Kommissionen i løbet af en foreløbig vurdering konkluderer, at der ikke er tilstrækkelige tegn til at indlede en tilbundsgående undersøgelse, enten fordi der ikke er tale om udenlandske subsidier, eller fordi der ikke er tilstrækkelige tegn på en faktisk eller potentiel fordrejning i det indre marked, afslutter Kommissionen den indledende undersøgelse og underretter den virksomhed, der undersøges, og de medlemsstater, der blev underrettet i henhold til stk. 2, samt den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed, hvis den indledende undersøgelse påbegyndtes vedrørende en offentlig udbudsprocedure.

1.   Under den tilbundsgående undersøgelse foretager Kommissionen en yderligere vurdering af de udenlandske subsidier, som er identificeret i afgørelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse, og indhenter alle de oplysninger, den finder nødvendige, i overensstemmelse med artikel 13, 14 og 15.

2.   Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse, der pålægger afhjælpende foranstaltninger (»afgørelse med afhjælpende foranstaltninger«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

3.   Hvis Kommissionen i henhold til artikel 4-6 finder, at udenlandske subsidier fordrejer det indre marked, og den virksomhed, der undersøges, afgiver tilsagn, som Kommissionen anser for passende og tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe fordrejningerne, kan den vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse for at gøre disse tilsagn bindende for virksomheden (»afgørelse med tilsagn«). En afgørelse om at acceptere tilbagebetaling af udenlandske subsidier i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, betragtes som en afgørelse med tilsagn. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

4.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om ikke at gøre indsigelse (»afgørelse om ikke at gøre indsigelse«), hvis den konstaterer, at:

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

5.   Kommissionen bestræber sig så vidt muligt på at træffe en afgørelse inden for en periode på 18 måneder fra indledningen af den tilbundsgående undersøgelse.

1.   For at opretholde konkurrencen i det indre marked og undgå uoprettelig skade kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler, når:

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

2.   De foreløbige forholdsregler kan navnlig, men ikke udelukkende, bestå af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 7, stk. 4, litra a), c) og d). Der må ikke træffes foreløbige forholdsregler vedrørende offentlige udbudsprocedurer.

3.   De foreløbige forholdsregler gælder enten i et bestemt tidsrum, som kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil den endelige afgørelse er truffet.

1.   For at Kommissionen kan løse sine opgaver i henhold til denne forordning, kan den kræve oplysninger i overensstemmelse med denne artikel.

2.   Kommissionen kan kræve, at en virksomhed, der undersøges, fremlægger alle nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om dens tilbud afgivet i en offentlig udbudsprocedure.

3.   Kommissionen kan også kræve sådanne oplysninger fra andre virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, herunder oplysninger om deres tilbud afgivet i offentlige udbudsprocedurer, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

4.   En anmodning om oplysninger i henhold til stk. 2 eller 3 skal:

5.   På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Stk. 4, litra a), finder tilsvarende anvendelse.

6.   Kommissionen kan også anmode et tredjeland om at fremlægge alle nødvendige oplysninger. Stk. 4, litra a) og c), finder tilsvarende anvendelse.

7.   Kommissionen kan indhente udtalelser fra en fysisk eller juridisk person, der indvilliger i at afgive udtalelse med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en undersøgelse. Når en udtalelse ikke indhentes i Kommissionens lokaler eller telefonisk eller ad anden elektronisk vej, skal Kommissionen forud for indhentelsen af udtalelsen:

1.   Til udførelse af de opgaver, som ved denne forordning er henlagt til Kommissionen, kan denne foretage de nødvendige kontrolundersøgelser hos virksomheder og virksomhedssammenslutninger.

2.   Når Kommissionen foretager disse kontrolundersøgelser, har de tjenestemænd, som Kommissionen har bemyndiget til at foretage kontrolundersøgelserne, beføjelse til at:

3.   Virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har pligt til at underkaste sig de kontrolundersøgelser, som Kommissionen har påbudt ved afgørelse. Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre en kontrolundersøgelse, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en kommissionsafgørelse, der:

4.   Kommissionen underretter i god tid inden kontrolundersøgelsen den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, og underretter den om tidspunktet for dens påbegyndelse.

5.   Repræsentanter for og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen skal gennemføres, bistår på medlemsstatens eller Kommissionens anmodning aktivt Kommissionens repræsentanter og andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen. De har i denne forbindelse de i stk. 2 omhandlede beføjelser.

6.   Når Kommissionens repræsentanter eller andre ledsagende personer bemyndiget af Kommissionen fastslår, at en virksomhed eller virksomhedssammenslutning modsætter sig en undersøgelse som defineret i nærværende artikel, yder den medlemsstat, på hvis område kontrolundersøgelsen finder sted, dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan løse deres kontrolopgaver, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand. Når den i dette stykke omhandlede bistand efter national lovgivning kræver en domstolstilladelse, anmodes der om en sådan tilladelse. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.

7.   På Kommissionens anmodning foretager en medlemsstat på sit eget område kontrolundersøgelser eller andre undersøgelsesforanstaltninger i henhold til sin nationale lovgivning med henblik på at fastslå, om der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

1.   Kommissionen kan træffe afgørelse i henhold til artikel 10, artikel 11, artikel 25, stk. 3, litra c), eller artikel 31, stk. 2, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, når en virksomhed, der undersøges, eller et tredjeland, der har ydet de udenlandske subsidier:

2.   Hvis en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning, en medlemsstat eller tredjelandet har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Kommissionen, ses der bort fra disse oplysninger.

3.   Hvis en virksomhed, herunder en offentlig virksomhed, der direkte eller indirekte kontrolleres af staten, ikke fremlægger de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om et finansielt bidrag medfører en fordel for virksomheden, kan denne virksomhed anses for at have opnået en sådan fordel.

4.   Ved anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger kan resultatet af proceduren blive mindre gunstigt for virksomheden, end hvis den havde samarbejdet.

1.   Kommissionen kan ved afgørelse pålægge en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning bøder og/eller tvangsbøder, hvis den forsætligt eller uagtsomt:

2.   Bøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 1 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings samlede omsætning i det foregående regnskabsår.

3.   Tvangsbøder, der pålægges i henhold til stk. 1, må ikke overstige 5 % af den berørte virksomheds eller virksomhedssammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, regnet fra den dato, der er fastsat i afgørelsen, indtil den forelægger fuldstændige og korrekte oplysninger som krævet af Kommissionen, eller indtil den underkaster sig en kontrolundersøgelse.

4.   Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med stk. 1, litra a), fastsætter den en endelig frist på to uger for modtagelsen af de manglende oplysninger fra virksomheden eller virksomhedssammenslutningen.

5.   Hvis en virksomhed ikke efterkommer en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3, en afgørelse med påbud om foreløbige forholdsregler i henhold til artikel 12 eller en afgørelse om afhjælpende foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, kan Kommissionen ved afgørelse pålægge:

Kommissionen kan også pålægge sådanne bøder eller tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer en afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 11, 25 eller 31, og som forpligtede virksomheden til at underrette Kommissionen om virksomhedens deltagelse i fremtidige fusioner eller offentlige udbudsprocedurer i henhold til artikel 8.

6.   Kommissionen tager ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse overtrædelsens art, grovhed og varighed i betragtning under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet.

7.   Når virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til.

1.   Kommissionen kan tilbagekalde en afgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 eller 4, artikel 25, stk. 3, og artikel 31, stk. 1, 2 eller 3, samt vedtage en ny gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i følgende tilfælde, såfremt:

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

2.   Kommissionens tilbagekaldelse og vedtagelse af en ny afgørelse i henhold til stk. 1 berører ikke den ordregivende myndigheds eller ordregivende enheds afgørelse om tildeling af en kontrakt. De berører heller ikke en kontrakt, der allerede er indgået efter en sådan tildelingsbeslutning.

1.   Med henblik på denne forordning anses en fusion at foreligge, når en varig ændring af kontrolforholdene beror på en af de følgende:

2.   Oprettelsen af et joint venture-selskab, som på et varigt grundlag varetager en selvstændig erhvervsvirksomheds samtlige funktioner, udgør en fusion efter stk. 1.

3.   Med henblik på denne forordning anses der i forbindelse med fusioner at foreligge en »anmeldelsespligtig fusion«, når:

4.   En fusion anses ikke for at foreligge, når:

Kommissionen kan efter anmodning forlænge den i stk. 1, litra a), omhandlede frist på ét år, hvis de pågældende institutter eller selskaber godtgør, at der ikke har været rimelig mulighed for at foretage afhændelsen inden for den fastsatte frist.

5.   Kontrol over en virksomhed opnås gennem rettigheder, aftaler eller på andre måder, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for at få afgørende indflydelse på virksomhedens drift, navnlig ved:

6.   Kontrol over en virksomhed opnås af personer eller virksomheder, der:

1.   Anmeldelsespligtige fusioner skal anmeldes til Kommissionen, før de gennemføres, og så snart fusionsaftalen er indgået, overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet.

2.   De deltagende virksomheder kan også anmelde den planlagte fusion, når de over for Kommissionen kan godtgøre, at de i god tro har til hensigt at indgå en aftale, eller når de i forbindelse med overtagelsestilbud i god tro offentligt har tilkendegivet en hensigt om at afgive et tilbud, for så vidt som denne aftale eller dette tilbud vil resultere i en anmeldelsespligtig fusion i henhold til stk. 1.

3.   En fusion, der består af en sammensmeltning, jf. artikel 20, stk. 1, litra a), eller erhvervelse af fælles kontrol, jf. artikel 20, stk. 1, litra b), anmeldes i fællesskab af fusionsparterne eller af de parter, der erhverver fælles kontrol. I alle andre tilfælde foretages anmeldelsen af den person eller virksomhed, som erhverver kontrol over det hele eller dele af én eller flere virksomheder.

4.   Hvis de deltagende virksomheder misligholder deres anmeldelsespligt, kan Kommissionen undersøge en anmeldelsespligtig fusion i overensstemmelse med denne forordning ved at anmode om, at fusionen anmeldes. I så fald er Kommissionen ikke bundet af de i artikel 24, stk. 1 og 4, omhandlede frister.

5.   Kommissionen kan anmode om forudgående anmeldelse af enhver fusion, der ikke er en anmeldelsespligtig fusion i henhold til artikel 20, på et hvilket som helst tidspunkt forud for dens gennemførelse, hvis Kommissionen har mistanke om, at der er tildelt udenlandske subsidier til de deltagende virksomheder i de tre år, der går forud for fusionen. Med henblik på denne forordning anses en sådan fusion for at være en anmeldelsespligtig fusion.

1.   Den samlede omsætning omfatter de deltagende virksomheders provenu fra salg af varer og levering af tjenesteydelser i det foregående regnskabsår i forbindelse med deres ordinære drift, med fradrag af prisnedslag herpå samt af merværdiafgift og andre skatter, der er direkte forbundet med salget. Den samlede omsætning i en af de deltagende virksomheder omfatter ikke salg af varer og tjenesteydelser mellem nogen af de virksomheder, der er omhandlet i stk. 4.

Omsætningen i Unionen omfatter produkter, der sælges til, eller tjenesteydelser, der leveres til virksomheder eller forbrugere i Unionen.

2.   Uanset stk. 1 gælder, at hvis fusionen foretages gennem erhvervelse af dele af én eller flere virksomheder, tages der, uanset om der er tale om retlige enheder, for sælgerens eller sælgernes vedkommende kun hensyn til den del af omsætningen, der vedrører de overtagne aktiver.

Dog betragtes to eller flere transaktioner som omhandlet i dette stykkes første afsnit, der finder sted mellem samme personer eller virksomheder inden for to år, som en enkelt fusion, der finder sted på tidspunktet for den seneste transaktion.

3.   For følgende kategorier af virksomheder anvendes i stedet for omsætning følgende:

Med henblik på litra a) omfatter omsætningen i Unionen for et kreditinstitut eller finansieringsinstitut de indtægter som defineret i det litra, der oppebæres af denne virksomheds afdelinger eller filialer i Unionen.

Med henblik på litra b) omfatter omsætningen i Unionen for et forsikringsselskab de bruttopræmier, der betales af EU-borgere.

4.   Uden at det berører stk. 2, beregnes en deltagende virksomheds samlede omsætning ved at sammenlægge den respektive omsætning for:

5.   Når de deltagende virksomheder i fællesskab har de i stk. 4, litra b), nævnte rettigheder eller beføjelser, tages der ved beregningen af de deltagende virksomheders samlede omsætning:

1.   En anmeldelsespligtig fusion må ikke gennemføres, før den er anmeldt.

Derudover:

Den i litra a) og b) omhandlede periode begynder på arbejdsdagen efter den dag, hvor den fuldstændige anmeldelse er modtaget, eller den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget.

2.   Stk. 1 er ikke til hinder for gennemførelse af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie transaktioner i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves kontrol, når:

3.   Kommissionen kan efter anmodning give dispensation fra de i stk. 1 eller 2 omhandlede forpligtelser. I anmodningen om dispensation angives begrundelsen anmodningen. Når Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen, tager den navnlig hensyn til suspensionens virkninger for én eller flere af de virksomheder, der deltager i fusionen, eller for en tredjepart og risikoen for fordrejninger af det indre marked som følge af fusionen. Til meddelelsen af dispensation kan der knyttes bestemte betingelser og forpligtelser for at sikre, at der ikke forekommer fordrejninger i det indre marked. Der kan anmodes om og meddeles dispensation når som helst før anmeldelsen eller efter transaktionen.

4.   Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), forlænges, hvis de deltagende virksomheder fremsætter en anmodning herom senest 15 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10. De deltagende virksomheder kan kun fremsætte én sådan anmodning.

Fristerne i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), kan på et hvilket som helst tidspunkt efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse forlænges af Kommissionen efter aftale med de deltagende virksomheder.

Den samlede varighed af alle forlængelser i henhold til dette stykke kan ikke overstige 20 arbejdsdage.

5.   Kommissionen kan undtagelsesvis suspendere fristerne i henhold til stk. 1, hvis virksomhederne ikke har givet de fuldstændige oplysninger, som den har krævet i henhold til artikel 13, eller har nægtet at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 14.

6.   Kommissionen kan vedtage en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3, uden at være bundet af i de nærværende artikels stk. 1 og 4 omhandlede frister i sager, hvor:

7.   En transaktion, der er gennemført i strid med stk. 1, betragtes først som gyldig, efter at der er vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 25, stk. 3.

8.   Denne artikel har ingen indvirkning på gyldigheden af transaktioner med værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en børs, medmindre køber og sælger vidste eller burde have vidst, at transaktionen blev gennemført i strid med stk. 1.

1.   Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 12-16 og 18 finder anvendelse på anmeldte fusioner.

2.   Kommissionen kan indlede en tilbundsgående undersøgelse efter artikel 10, stk. 3, senest 25 arbejdsdage efter modtagelsen af den fuldstændige anmeldelse.

3.   Efter den tilbundsgående undersøgelse vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en af følgende afgørelser:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

4.   Afgørelser i henhold til stk. 3 vedtages senest 90 arbejdsdage efter indledningen af den tilbundsgående undersøgelse, eventuelt forlænget i henhold til artikel 24, stk. 1, litra b), og stk. 4 og 5. Hvis Kommissionen ikke vedtager en afgørelse inden for denne frist, må de deltagende virksomheder gennemføre fusionen.

5.   I enhver anmodning om oplysninger rettet til en virksomhed præciserer Kommissionen, om frister vil blive suspenderet i henhold til artikel 24, stk. 5, såfremt virksomheden undlader at fremlægge fuldstændige oplysninger inden for den fastsatte frist.

6.   Hvis Kommissionen finder, at en fusion, der er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 21, stk. 1, eller som er blevet anmeldt efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 5, allerede er gennemført, og at udenlandske subsidier i nævnte fusion fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, kan den træffe en af følgende foranstaltninger:

Kommissionen kan pålægge de i dette stykkes litra a) og b) omhandlede foranstaltninger enten ved en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 3, litra c), eller ved en særskilt afgørelse.

Kommissionen kan ved en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse vedtage enhver af de i dette stykkes litra a) eller b) omhandlede foranstaltninger, hvis den finder, at en fusion er blevet gennemført i strid med en afgørelse vedtaget i henhold til denne artikels stk. 3, litra a), ifølge hvilken fusionen, uden tilsagnene, ville opfylde kriteriet i denne artikels stk. 3, litra c).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

7.   Kommissionen kan også vedtage en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om foreløbige forholdsregler som omhandlet i artikel 12, når:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

1.   Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17.

2.   Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse i henhold til artikel 21 eller som supplement hertil.

3.   Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de deltagende virksomheder bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse virksomheder forsætligt eller uagtsomt:

1.   Med henblik på denne forordning anses et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure at foreligge, når:

2.   Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed beslutter at opdele udbuddet i delkontrakter, anses der for at foreligge et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure, når den anslåede værdi af udbuddet, eksklusive moms, overstiger den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra a), og værdien af delkontrakten eller den samlede værdi af alle delkontrakterne, som tilbudsgiveren ansøger om, er på mindst 125 mio. EUR, og det udenlandske finansielle bidrag er på mindst den tærskel, der er fastsat i stk. 1, litra b).

3.   Procedurer for tildeling af kontrakter, der falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2009/81/EF, er ikke omfattet af nærværende kapitel.

4.   Procedurer for tildeling af kontrakter som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra d), i direktiv 2014/25/EU er omfattet af bestemmelserne i denne forordnings kapitel 2 og udelukkes fra anvendelsen af denne forordnings kapitel 4.

5.   Når bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, i direktiv 2014/23/EU, artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv 2014/24/EU og artikel 50, litra c), i direktiv 2014/25/EU og kontraktens anslåede værdi er på mindst den værdi, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, litra a), skal økonomiske aktører, der afgiver et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, uanset artikel 29, stk. 1, underrette Kommissionen om alle udenlandske finansielle bidrag, hvis betingelserne i nærværende artikels stk. 1, litra b), er opfyldte. Uden at det berører muligheden for at indlede en undersøgelse i henhold til denne forordnings kapitel 2 betragtes indgivelse af sådanne oplysninger ikke som en anmeldelse og er ikke genstand for undersøgelser i henhold til dette kapitel.

6.   Den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der gennemføres en procedure uden forudgående offentliggørelse, i udbudsdokumenterne, at de økonomiske aktører er omfattet af anmeldelsespligten i artikel 29. Manglende angivelse heraf berører dog ikke anvendelsen af denne forordning på kontrakter, der falder ind under dens anvendelsesområde.

1.   Hvis betingelserne for anmeldelse af finansielle bidrag i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1 og 2, er opfyldt, anmelder de økonomiske aktører, der deltager i en offentlig udbudsprocedure, alle udenlandske finansielle bidrag som defineret i artikel 28, stk. 1, litra b), til den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed. I alle andre tilfælde anfører de økonomiske aktører i en erklæring alle udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, og bekræfterat de udenlandske finansielle bidrag, der er modtaget, ikke er anmeldelsespligtige i overensstemmelse med artikel 28, stk. 1, litra b). Ved et offentligt udbud indgives anmeldelsen eller erklæringen kun én gang sammen med tilbuddet. I en trinvis procedure, der består af flere trin, indgives anmeldelsen eller erklæringen to gange, først sammen med ansøgningen om deltagelse og derefter som en ajourført anmeldelse eller ajourført erklæring sammen med det afgivne tilbud eller det endelige tilbud.

2.   Når anmeldelsen eller erklæringen er indgivet, videresender den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed uden ophold anmeldelsen eller erklæringen til Kommissionen.

3.   Hvis en anmeldelse eller erklæring mangler i ansøgningen om deltagelse eller tilbuddet, kan den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed anmode de berørte økonomiske aktører om at indsende det relevante dokument inden for 10 arbejdsdage. Tilbud eller ansøgninger om deltagelse fra økonomiske aktører, der er omfattet af forpligtelserne i denne artikel, og som i sidste ende ikke er ledsaget af den anmeldelse eller erklæring, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 1, på trods af en anmodning fra den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed i overensstemmelse med dette stykke, erklæres for ukorrekte og afvises af den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed underretter Kommissionen om denne afvisning.

4.   Kommissionen undersøger indholdet af den modtagne anmeldelse uden unødigt ophold. Hvis Kommissionen finder, at anmeldelsen er ufuldstændig, meddeler den sine konklusioner til den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed og de berørte økonomiske aktører og anmoder om, at den økonomiske aktør færdiggør indholdet inden for 10 arbejdsdage. Hvis en anmeldelse, der ledsager et tilbud eller en ansøgning om deltagelse, fortsat er ufuldstændig på trods af en anmodning fra Kommissionen i overensstemmelse med dette stykke, vedtager Kommissionen en afgørelse, hvorved tilbuddet erklæres for ukorrekt. I nævnte afgørelse anmoder Kommissionen også den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om at vedtage en afgørelse om afvisning af et sådant ukorrekt tilbud eller en sådan ukorrekt ansøgning om deltagelse.

5.   Pligten til at anmelde udenlandske finansielle bidrag i henhold til denne artikel gælder for økonomiske aktører, sammenslutninger af økonomiske aktører som omhandlet i artikel 26, stk. 2, i direktiv 2014/23/EU, artikel 19, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU og artikel 37, stk. 2, i direktiv 2014/25/EU samt for de vigtigste underentreprenører og vigtigste leverandører, der er kendt på tidspunktet for indgivelsen af den fuldstændige anmeldelse eller erklæring eller den fuldstændige ajourførte anmeldelse eller erklæring. Med henblik på denne forordning anses underentreprenører eller leverandører for vigtige, hvis deres deltagelse sikrer centrale elementer i kontraktens gennemførelse, og i alle tilfælde, hvor den økonomiske andel af deres bidrag overstiger 20 % af værdien af det afgivne tilbud.

6.   På vegne af sammenslutninger af økonomiske aktører, de vigtigste underentreprenører og leverandører er det hovedentreprenøren som defineret i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU eller hovedkoncessionshaveren som defineret i direktiv 2014/23/EU, der sørger for at indgive anmeldelsen eller erklæringen. Med henblik på artikel 33 er hovedentreprenøren eller -koncessionshaveren kun ansvarlig for, at de oplysninger, der er knyttet til dens egne udenlandske finansielle bidrag, er sande.

7.   Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ved behandlingen af tilbud har mistanke om forekomsten af udenlandske subsidier, selv om der er blevet afgivet en erklæring, skal sådanne mistanker meddeles til Kommissionen uden ophold. Uden at det berører de ordregivende myndigheders eller ordregivende enheders beføjelser i henhold til direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU til at undersøge, om et tilbud er unormalt lavt, foretager den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed ikke en vurdering af, om et tilbud er unormalt lavt, hvis en sådan vurdering ville blive iværksat alene på grundlag af mistanke om, at der muligvis foreligger udenlandske subsidier. Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke foreligger et uberettiget fordelagtigt tilbud som defineret i denne forordning, underretter den den relevante ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom. Andre juridiske eller fysiske personer kan indberette enhver oplysning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, til Kommissionen og meddele enhver mistanke om, at der muligvis er afgivet en falsk erklæring.

8.   Uden at det berører Kommissionens mulighed for at indlede en procedure for undersøgelser på eget initiativ, kan den, hvis den har mistanke om, at en økonomisk aktør kan have modtaget udenlandske subsidier i de tre år, der går forud for indgivelsen af tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse i den offentlige udbudsprocedure, inden tildelingen af kontrakten anmode om anmeldelse af de udenlandske finansielle bidrag fra tredjelande til den pågældende økonomiske aktør i forbindelse med enhver offentlig udbudsprocedure, som ikke er anmeldelsespligtig i henhold til artikel 28, stk. 1, eller er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 30, stk. 4. Hvis Kommissionen har krævet anmeldelse af et sådant finansielt bidrag, anses det finansielle bidrag for at være et anmeldelsespligtigt udenlandsk finansielt bidrag i en offentlig udbudsprocedure procedure og være omfattet af bestemmelserne i kapitel 4.

1.   Artikel 10, artikel 11, stk. 1, 3 og 4, samt artikel 13, 14, 15, 16, 18 og 23 finder anvendelse på anmeldte finansielle bidrag i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer.

2.   Kommissionen foretager en indledende undersøgelse senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. I behørigt begrundede tilfælde kan Kommissionen én gang forlænge denne frist med 10 arbejdsdage.

3.   Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indledes en tilbundsgående undersøgelse inden for fristen for afslutning af den indledende undersøgelse, og underretter uden ophold den berørte økonomiske aktør og den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed herom.

4.   Hvis Kommissionen har afsluttet en indledende undersøgelse uden at vedtage en afgørelse og modtager nye oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at en indgivet anmeldelse eller erklæring var ufuldstændig, eller hvis en sådan anmeldelse eller erklæring ikke videresendes til Kommissionen, kan den anmode om yderligere oplysninger i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4. Kommissionen kan genåbne en indledende undersøgelse på grundlag af disse nye oplysninger. Hvis den indledende undersøgelse iværksættes i henhold til dette kapitel, og uden at det berører muligheden for at iværksætte en indledende undersøgelse i henhold til kapitel 2, alt efter behov, er udgangspunktet for fastsættelsen af varigheden af den indledende undersøgelse Kommissionens modtagelse af den nye anmeldelse eller erklæring.

5.   Kommissionen kan vedtage en afgørelse om at afslutte en tilbundsgående undersøgelse senest 110 arbejdsdage efter modtagelse af den fuldstændige anmeldelse. Denne periode kan forlænges én gang med 20 arbejdsdage efter høring af den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde, herunder de undersøgelser, der er omhandlet i stk. 6, eller i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a) og b).

6.   Uanset stk. 2 behandler Kommissionen, hvis den offentlige udbudsprocedure er en trinvis procedure, den fuldstændige anmeldelse, der indgives sammen med ansøgningen om deltagelse, senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af anmeldelsen uden at afslutte den indledende undersøgelse eller træffe afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse. Efter udløbet af fristen på 20 arbejdsdage suspenderes den indledende undersøgelse, indtil der foreligger et endeligt tilbud eller et tilbud i tilfælde af et begrænset udbud. Når tilbuddet eller det endelige tilbud med en fuldstændig ajourført anmeldelse er indgivet, genoptages den indledende undersøgelse, og Kommissionen har 20 arbejdsdage til at færdiggøre det under hensyntagen til eventuelle yderligere oplysninger. Kommissionen vedtager den afgørelse, der afslutter en deraf følgende tilbundsgående undersøgelse, senest 90 arbejdsdage efter indgivelsen af den fuldstændige ajourførte anmeldelse.

1.   Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse finder, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, jf. artikel 4, 5 og 6, og den berørte økonomiske aktør afgiver tilsagn, der fuldt ud og effektivt afhjælper fordrejningen i det indre marked, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse med tilsagn i henhold til artikel 11, stk. 3. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

2.   Hvis den berørte økonomiske aktør ikke afgiver tilsagn, eller hvis Kommissionen finder, at de i stk. 1 omhandlede tilsagn hverken er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige til fuldt ud og effektivt at afhjælpe konkurrencefordrejningen, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten til den berørte økonomiske aktør (»afgørelse om forbud mod tildeling af kontrakten«). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2. Efter nævnte afgørelse afviser den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed tilbuddet.

3.   Hvis Kommissionen efter en tilbundsgående undersøgelse ikke konstaterer, at en økonomiske aktør modtager udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, vedtager den en gennemførelsesretsakt i form af en afgørelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

4.   Den vurdering, der foretages i henhold til artikel 6, må ikke føre til en ændring af den økonomiske aktørs tilbud eller endelige tilbud, som er uforenelig med EU-retten.

1.   Under den indledende og den tilbundsgående undersøgelse kan alle proceduremæssige trin i den offentlige udbudsprocedure fortsætte bortset fra tildelingen af kontrakten.

2.   Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at indlede en tilbundsgående undersøgelse i henhold til artikel 30, stk. 3, tildeles kontrakten ikke til en økonomisk aktør, der foretager anmeldelse i henhold til artikel 29, før Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 3, eller fristerne i artikel 30, stk. 5 eller 6, er udløbet. Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse inden for den gældende frist, kan kontrakten tildeles en hvilken som helst økonomisk aktør, herunder den økonomiske aktør, der foretager anmeldelsen.

3.   Hvis den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed finder, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud blev afgivet af en økonomiske aktør, som afgav en erklæring som defineret i artikel 29, og hvis Kommissionen ikke har indledt en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 3 eller 4, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der afgiver et sådant tilbud, inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser, eller inden fristerne i artikel 30, stk. 2, 5 eller 6 udløber, eller inden Kommissionen træffer en af de i artikel 31 omhandlede afgørelser vedrørende andre tilbud, der undersøges.

4.   Hvis Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, vedrørende et tilbud, som ifølge den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, kan kontrakten tildeles den økonomiske aktør, der har afgivet det næstbedste tilbud, og som ikke er genstand for en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 2.

5.   Når Kommissionen vedtager en afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1 eller 3, kan kontrakten tildeles enhver økonomiske aktør, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, herunder den økonomiske aktør, der har foretaget anmeldelsen i henhold til artikel 29.

6.   Den ordregivende myndighed eller den ordgivende enhed underretter uden unødigt ophold Kommissionen om enhver beslutning vedrørende annullering af den offentlige udbudsprocedure, afvisning af tilbuddet eller den berørte økonomiske aktør ansøgning om deltagelse, den berørte økonomiske aktør afgivelse af et nyt tilbud eller tildelingen af kontrakten.

7.   Principperne for offentlige udbudsprocedurer, herunder om proportionalitet, ikkeforskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og konkurrence, skal overholdes af alle de økonomiske aktører, der deltager i den offentlige udbudsprocedure. Undersøgelsen af udenlandske subsidier i henhold til denne forordning må ikke føre til, at den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed behandler de berørte økonomiske aktører på en måde, der strider mod disse principper. Miljøkrav, sociale krav og arbejdsmarkedskrav finder anvendelse på økonomiske aktører i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU eller anden EU-ret.

8.   De i dette kapitel omhandlede frister begynder at løbe på arbejdsdagen efter den dag, hvor anmeldelsen er modtaget, eller hvor den relevante kommissionsafgørelse er vedtaget.

1.   Kommissionen kan pålægge bøder eller tvangsbøder som fastsat i artikel 17.

2.   Kommissionen kan ved afgørelse også pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse eller erklæring i henhold til artikel 29 eller i et supplement hertil.

3.   Kommissionen kan ved afgørelse pålægge de berørte økonomiske aktører bøder på op til 10 % af deres samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis disse økonomiske aktører forsætligt eller uagtsomt:

1.   Et finansielt bidrag, der anmeldes som led i en fusion, jf. artikel 21, eller som led i et offentligt udbud, jf. artikel 29, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.

2.   Et finansielt bidrag, der vurderes som led i en procedure for undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med en bestemt økonomisk aktivitet, jf. artikel 10 eller 11, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.

1.   Hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, videregiver den oplysningen herom til Kommissionen. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.

2.   En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning kan meddele Kommissionen enhver oplysning, som den måtte have om udenlandske subsidier, der kan fordreje det indre marked. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.

3.   Kommissionen stiller i en særlig elektronisk database de ikkefortrolige udgaver af alle afgørelser, der er vedtaget i henhold til denne forordning, til rådighed for medlemsstaterne og de berørte ordregivende myndigheder eller ordregivere.

1.   Hvis de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver anledning til begrundet mistanke om, at udenlandske subsidier inden for en bestemt sektor, til en bestemt type økonomisk aktivitet eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan fordreje det indre marked, kan Kommissionen foretage en markedsundersøgelse af den pågældende bestemte sektor, den bestemte type økonomiske aktivitet eller brug af støtteinstrumentet. I løbet af denne markedsundersøgelse kan Kommissionen kræve, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder fremlægger de nødvendige oplysninger og kan foretage de nødvendige kontrolundersøgelser. Kommissionen kan også anmode de pågældende medlemsstater eller det pågældende tredjeland om at fremlægge oplysninger.

2.   Kommissionen offentliggør, når det er relevant, en rapport om resultaterne af sin markedsundersøgelse af bestemte sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller bestemte støtteinstrumenter og indhenter bemærkninger.

3.   Kommissionen kan anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser inden for rammerne af denne forordnings procedurer.

4.   Artikel 13, 14, 15 og 17 finder anvendelse på markedsundersøgelser.

1.   Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse i henhold til artikel 36 har mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning blotlægger udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, kan Kommissionen indlede en dialog med det pågældende tredjeland for at undersøge mulighederne for at opnå ophør eller ændring af disse subsidier med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger på det indre marked. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver relevant udvikling.

2.   Denne dialog med tredjelande forhindrer ikke Kommissionen i at træffe foranstaltninger i henhold til denne forordning. Individuelle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, drøftes ikke i denne dialog.

1.   Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 10 og 11 forældes efter ti år regnet fra den dag, hvor der er ydet udenlandske subsidier til en virksomhed. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 10, 13, 14 eller 15 i forbindelse med udenlandske subsidier, afbryder forældelsesfristen. Forældelsesfristen på ti år løber på ny efter hver afbrydelse.

2.   Kommissionens beføjelser til at pålægge bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter tre år regnet fra den dag, hvor den i artikel 17, 26 eller 33 omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser løber forældelsesfristen fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer vedrørende en overtrædelse som omhandlet i artikel 17, 26 eller 33, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder. Forældelsesfristen på tre år løber på ny efter hver afbrydelse.

3.   Kommissionens beføjelser til at håndhæve afgørelser om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter fem år regnet fra den dag, hvor Kommissionens afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder er vedtaget. Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller en medlemsstat på Kommissionens anmodning træffer med henblik på at tvangsinddrive bøden eller tvangsbøden, afbryder denne forældelsesfrist. Forældelsesfristen på fem år løber på ny efter hver afbrydelse.

4.   Forældelsesfristen udløber senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til to gange denne forældelsesfrist, forudsat at Kommissionen ikke har:

5.   Forældelsesfristen suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse er genstand for en verserende retssag ved Den Europæiske Unions Domstol.

1.   En virksomhed må ikke tilrettelægge finansielle transaktioner eller kontrakter for at omgå anmeldelseskravene i artikel 21, stk. 1 og 5, og artikel 29, stk. 1, 5 og 8.

2.   Kommissionen kan, når den har mistanke om, at en virksomhed har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, kræve, at virksomheden giver enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig for at kunne afgøre, om virksomheden har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, og kan indlede en undersøgelse i henhold til artikel 21, stk. 4, eller artikel 30, stk. 4.

1.   Kommissionen offentliggør et resumé af de afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), således at alle fysiske eller juridiske personer, medlemsstater eller tredjelande, der har tildelt udenlandske subsidier, kan tilkendegive deres syn.

2.   Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, artikel 25, stk. 3 og 6, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Når Kommissionen offentliggør resuméer og afgørelser, tager den behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.

1.   Kommissionen meddeler uden ophold en afgørelse rettet til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder og giver denne virksomhed eller sammenslutning af virksomheder mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger i afgørelsen den anser for at være fortrolige.

2.   Kommissionen underretter den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1 og 3, rettet til en økonomiske aktør, der deltager i en offentlig udbudsprocedure.

3.   Afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 2, rettes til den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Kommissionen forelægger den økonomiske aktør, som det er forbudt at tildele kontrakten, en genpart af denne afgørelse.

1.   Kommissionen giver, inden den vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 den virksomhed, der undersøges, mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse.

2.   Uanset stk. 1 kan en afgørelse i henhold til artikel 12 træffes foreløbigt, uden at den virksomhed, der undersøges, gives mulighed for på forhånd at fremsætte bemærkninger, forudsat at Kommissionen giver den denne mulighed snarest muligt efter at have truffet sin afgørelse.

3.   Kommissionen baserer kun sin afgørelse på grunde, som de berørte virksomheder har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til.

4.   For at den virksomhed, der undersøges, kan udøve sin ret i henhold til stk. 1, har den ret til indsigt i Kommissionens sagsakter. Retten til aktindsigt omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Retten til aktindsigt er betinget af virksomhedernes eller sammenslutningerne af virksomheders legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kommissionen kan anmode den virksomhed, der undersøges, og de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har givet oplysninger til Kommissionen, om at aftale betingelser for at videregive disse oplysninger. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder ikke kan enes om disse betingelser, har Kommissionen beføjelse til at fastsætte betingelserne for videregivelse af oplysningerne.

Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen i det nødvendige omfang anvender og videregiver oplysninger, som viser, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

1.   Oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, må kun anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, medmindre den, der har givet oplysningerne, accepterer andet.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelsen af denne forordning, i overensstemmelse med de relevante gældende regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning.

3.   Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggørelse af statistikker og rapporter, som ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere bestemte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

4.   Videregivelse af oplysninger, der meddeles i henhold til denne forordning, må ikke skade medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.

1.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF, Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (23) og forordning (EF) nr. 139/2004.

2.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (24).

3.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/452.

4.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 (25).

5.   Denne forordning har forrang for forordning (EU) 2016/1035, indtil nævnte forordning finder anvendelse i henhold til dennes artikel 18. Hvis udenlandske subsidier efter denne dato er omfattet af anvendelsesområdet for både forordning (EU) 2016/1035 og nærværende forordning, har forordning (EU) 2016/1035 forrang. Nærværende forordnings bestemmelser om offentlige udbud og fusioner har imidlertid forrang for forordning (EU) 2016/1035.

6.   Denne forordning har forrang for forordning (EØF) nr. 4057/86.

7.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EU) 2019/712. Fusioner, jf. nærværende forordnings artikel 20, mellem luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 3. Offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af luftfartsselskaber er omfattet af bestemmelserne i nærværende forordnings kapitel 4.

8.   Denne forordning fortolkes i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF, 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU samt Rådets direktiv 89/665/EØF (26) og 92/13/EØF (27).

9.   Denne forordning er ikke til hinder for, at Unionen opfylder sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler. En undersøgelse i henhold til denne forordning gennemføres ikke, og der pålægges eller opretholdes ikke foranstaltninger, når sådanne foranstaltninger vil være i modstrid med Unionens forpligtelser i henhold til skibsbygningsaftalen eller andre relevante internationale aftaler. Navnlig træffes der i henhold til denne forordning ingen foranstaltninger, som ville udgøre en specifik foranstaltning mod subsidier som defineret i artikel 32.1 i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger, og som ydes af et tredjeland, der er medlem af Verdenshandelsorganisationen.

1.   Kommissionen offentliggør senest den 12. januar 2026 og ajourfører derefter regelmæssigt retningslinjer for:

2.   Inden Kommissionen udsteder de retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, foretager den passende høringer af interessenter og medlemsstaterne. Retningslinjerne skal bygge på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning.

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:

2.   De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 48, stk. 2.

3.   Inden Kommissionen vedtager foranstaltninger i henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast hertil og indhenter bemærkninger inden for en frist. Denne frist fastsættes af Kommissionen og må ikke være kortere end fire uger.

4.   De første gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, vedtages senest den 12. juli 2023.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for fusionsanmeldelser som fastsat i artikel 20, stk. 3, litra a), ved at øge tærsklen med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have:

2.   Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 1, foretager Kommissionen en vurdering for en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier:

3.   For at forhøje tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise:

4.   For at nedsætte tærsklerne i artikel 20, stk. 3, litra a), skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, påvise:

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på om nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser som fastsat i artikel 28, stk. 1, litra a), og artikel 28, stk. 2, for offentlige udbud ved at øge den med op til 20 % eller mindske den med op til 20 % efter at have:

6.   Med henblik på at vurdere, om det er nødvendigt at ændre tærsklen for anmeldelser i henhold til stk. 5, foretager Kommissionen en vurdering, der omfatter en bestemt periode, som ikke kan være kortere end to år, navnlig på grundlag af følgende objektive kriterier:

7.   For at forhøje tærsklerne for anmeldelse skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise:

8.   For at nedsætte tærsklerne skal den vurdering, der er omhandlet i stk. 6, påvise:

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 50 med henblik på at afkorte fristerne for indledende og tilbundsgående undersøgelser som fastsat i artikel 25, stk. 2 og 4, for anmeldte fusioner og i artikel 30, stk. 2, 5 og 6, for anmeldte finansielle bidrag i offentlige udbudsprocedurer. Kommissionen kan vedtage sådanne delegerede retsakter for at afkorte fristerne i artikel 25, stk. 2 og 4, og artikel 30, stk. 2, 5 og 6, hvis dens praksis i forbindelse med anvendelsen af denne forordning viser, at Kommissionens vurdering kan foretages inden for en kortere frist.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 1 og 5, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025.

3.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 12. januar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

4.   Den i artikel 49, stk. 1, 5 og 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

5.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

6.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

7.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 49, stk. 1, 5 og 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning.

2.   Kommissionen gennemgår senest den 13. juli 2026 og derefter hvert tredje år sin praksis for gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, navnlig med hensyn til anvendelsen af artikel 4, 5, 6 og 9, og anmeldelsestærsklerne fastsat i artikel 20, stk. 3, og artikel 28, stk. 1 og 2, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport ledsaget af relevante lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt. I forbindelse med sin gennemgang aflægger Kommissionen rapport om udviklingen i de internationale forbindelser vedrørende tredjelandes subsidiekontrolordninger.

3.   Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at kombinere rapporten med relevante lovgivningsforslag, kan disse forslag omfatte:

1.   Denne forordning finder anvendelse på udenlandske subsidier, der er ydet i de fem år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske subsidier fordrejer det indre marked efter den 12. juli 2023.

2.   Uanset stk. 1 finder denne forordning anvendelse på udenlandske finansielle bidrag, der er ydet i de tre år, der går forud for den 12. juli 2023, når sådanne udenlandske finansielle bidrag blev ydet til en virksomhed, der i henhold til denne forordning anmelder en fusion eller anmelder finansielle bidrag i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på fusioner, for hvilke aftalen allerede er indgået, det offentlige overtagelsestilbud allerede er offentliggjort, eller en kontrollerende andel allerede er erhvervet inden den 12. juli 2023.

4.   Denne forordning finder ikke anvendelse på offentlige indkøbskontrakter, der er tildelt, eller procedurer, der er indledt inden den 12. juli 2023.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 12. juli 2023.

3.   Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 47 og 48 anvendelse fra den 11. januar 2023, og artikel 14, stk. 5, 6 og 7, finder anvendelse fra den 12. januar 2024.

4.   Uanset denne artikels stk. 2 finder artikel 21 og 29 anvendelse fra den 12. oktober 2023.

1.   Dette direktiv gælder ikke for chauffører af køretøjer:

Med henblik på første afsnits litra f) finder dette direktiv ikke anvendelse på nogen person, som ønsker at opnå et kørekort eller et kvalifikationsbevis i overensstemmelse med artikel 6 og artikel 8, stk. 1, hvis denne person gennemgår yderligere køreundervisning som led i arbejdspladsbaseret læring, forudsat at den pågældende person ledsages af en anden person, som har kvalifikationsbevis til eller er kørelærer for den køretøjskategori, der anvendes til det formål, der er fastsat i nævnte litra.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

3.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på chauffører af køretøjer, som landbrugs-, gartneri-, skovbrugs-, opdræts- og fiskerivirksomheder anvender eller lejer uden fører til transport af varer som led i deres egen erhvervsmæssige virksomhed, undtagen hvis kørslen er en del af chaufførens hovedaktivitet eller overstiger en vis afstand, der er fastsat i national ret, fra sædet for den virksomhed, som ejer, lejer eller leaser køretøjet.

1.   Kørsel som omhandlet i artikel 1 er underlagt krav om grundlæggende kvalifikationer og pligt til efteruddannelse. Med henblik herpå fastsætter medlemsstaterne:

2.   Medlemsstaterne kan ligeledes fastlægge en ordning med et intensivt grundlæggende kvalifikationskursus for at give chaufføren mulighed for at køre i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra a), nr. ii), og litra b), samt artikel 5, stk. 3, litra a), nr. i), og litra b).

I overensstemmelse med bilag I, afdeling 3, indebærer det intensive grundlæggende kvalifikationskursus obligatorisk deltagelse i undervisning. Det afsluttes med en prøve. Hvis prøven bestås, attesteres kvalifikationen af et kvalifikationsbevis som fastsat i artikel 6, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne kan fritage en chauffør, som har opnået den attest for faglige kvalifikationer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (8), for de prøver, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), nr. i) og ii), og stk. 2, i de emner, der dækkes af den prøve, der er fastlagt inden for rammerne af nævnte forordning, og, hvor det er relevant, for deltagelse i den del af undervisningen, der vedrører disse emner.

1.   Det er ikke nødvendigt at være indehaver af det pågældende kørekort for at få adgang til et grundlæggende kvalifikationskursus.

2.   Chauffører af køretøjer beregnet til godstransport kan

3.   Chauffører af køretøjer beregnet til personbefordring kan

4.   Med forbehold af aldersgrænserne i denne artikels stk. 2 er chauffører, der udfører godstransport, og som har opnået et kvalifikationsbevis som fastlagt i artikel 6 for en af de i nærværende artikels stk. 2 fastsatte kategorier af køretøjer, fritaget for at opnå et sådant kvalifikationsbevis for enhver af de øvrige kategorier af køretøjer, der er omhandlet i nævnte stykke.

Disse bestemmelser gælder på de samme vilkår for chauffører, der udfører personbefordring, for de kategorier af køretøjer, der er omhandlet i stk. 3.

5.   Chauffører, der udfører godstransport, og som udvider eller ændrer deres aktiviteter for at udføre personbefordring eller omvendt, og som er indehavere af et kvalifikationsbevis som fastlagt i artikel 6, skal ikke gentage de dele, der er fælles for de grundlæggende kvalifikationskurser, men kun de dele, der er specifikke for de nye kvalifikationer.

1.   Et kvalifikationsbevis kan udstedes for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus i følgende tilfælde:

2.   Et kvalifikationsbevis kan udstedes for gennemført intensivt grundlæggende kvalifikationskursus.

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, kræver medlemsstaten, at en person, der ønsker at blive chauffør, følger undervisningen i et godkendt uddannelsescenter. Undervisningen omfatter samtlige emner på listen i bilag I, afdeling 1.

Undervisningen afsluttes med den prøve, der er fastlagt i bilag I, afdeling 3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder eller en enhed, der er udpeget af dem, tilrettelægger prøven, der har til formål at efterprøve, at chaufførens kundskaber om de i bilag I, afdeling 1, omhandlede emner er på det niveau, der kræves af nævnte afdeling. Disse myndigheder eller enheder fører tilsyn med prøven og udsteder, hvis den bestås, et kvalifikationsbevis for gennemført intensivt grundlæggende kvalifikationskursus til chaufføren.

1.   Efter afslutning af den i artikel 7 omtalte efteruddannelse udsteder medlemsstaternes kompetente myndigheder eller det godkendte uddannelsescenter et kvalifikationsbevis til chaufføren, der attesterer den gennemførte efteruddannelse.

2.   Personer, der er indehavere af et kvalifikationsbevis som omhandlet i artikel 6, skal første gang på efteruddannelse senest fem år efter udstedelsen af dette kvalifikationsbevis.

Medlemsstaterne kan afkorte eller forlænge den frist, der er omhandlet i første afsnit, bl.a. så den falder sammen med datoen for udløbet af kørekortets gyldighedsperiode. Fristen må dog ikke være på under tre år eller over syv år.

3.   Chauffører, der har gennemført den første efteruddannelse som omhandlet i stk. 2 eller i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b), i direktiv 2003/59/EF, skal følge en efteruddannelse hvert femte år inden udløbet af gyldighedsperioden for kvalifikationsbeviset for gennemført efteruddannelse.

4.   Indehavere af kvalifikationsbeviset som omhandlet i artikel 6 eller kvalifikationsbeviset som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 samt chaufførerne omhandlet i artikel 4, som er ophørt med at udøve deres erhverv, og som ikke opfylder kravene i nærværende artikels stk. 1, 2 og 3, skal følge en efteruddannelse, inden de genoptager udøvelsen af deres erhverv.

5.   Chauffører, der udfører godstransport eller passagerbefordring ad vej, og som har afsluttet en efteruddannelse for en af de kørekortkategorier, der er fastlagt i artikel 5, stk. 2 og 3, er fritaget for pligten til at følge yderligere efteruddannelse for en af de øvrige køretøjskategorier, der er fastlagt i de nævnte stykker.

1.   På grundlag af kvalifikationsbevis for gennemført grundlæggende kvalifikationskursus og kvalifikationsbevis for gennemført efteruddannelse indføjer medlemsstaternes kompetente myndigheder under hensyn til dette direktivs artikel 5, stk. 2 og 3, og artikel 8 den harmoniserede EU-kode 95 fastlagt i bilag I til direktiv 2006/126/EF ved siden af de tilsvarende kørekortkategorier:

Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kvalifikationsbeviset blev udstedt, ikke kan indføje den harmoniserede EU-kode i kørekortet, udsteder de et chaufføruddannelsesbevis til chaufføren.

Chaufføruddannelsesbeviserne udstedt af medlemsstaterne anerkendes gensidigt. Ved udstedelsen af et chaufføruddannelsesbevis sikrer de kompetente myndigheder sig, at kørekortet er gyldigt til den relevante køretøjskategori.

2.   Chauffører omhandlet i dette direktivs artikel 1, litra b), der udfører godstransport ad vej, skal også have tilladelse til at godtgøre, at de besidder de kvalifikationer og den uddannelse, der er omhandlet i dette direktiv, ved hjælp af den førerattest, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 (9) på betingelse af, at denne er forsynet med EU-kode 95. Med henblik på dette direktiv indføjer den udstedende medlemsstat EU-kode 95 i den del af attesten, der er forbeholdt anmærkninger, hvis chaufføren opfylder de kvalifikationskrav og uddannelseskrav, der er fastsat i dette direktiv.

3.   Førerattester, der ikke er forsynet med EU-kode 95, og som er udstedt før den 23. maj 2020 i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1072/2009, og særlig dennes stk. 7, med henblik på at dokumentere overholdelse af uddannelseskravene i dette direktiv, skal anerkendes som dokumentation for kvalifikationer indtil deres udløbsdato.

1.   Af håndhævelseshensyn udveksler medlemsstaterne oplysninger om udstedte eller tilbagetrukne kvalifikationsbeviser. Til det formål skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen udvikle et elektronisk netværk eller arbejde på en udvidelse af et eksisterende netværk under hensyntagen til Kommissionens evaluering af den mest omkostningseffektive løsning.

2.   Netværket kan indeholde oplysningerne i kvalifikationsbeviserne samt oplysninger vedrørende administrative procedurer vedrørende kvalifikationsbeviser.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af personoplysningerne udelukkende foretages med henblik på at kontrollere overholdelsen af dette direktiv, navnlig de uddannelseskrav, der er fastsat i dette direktiv, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10).

4.   Adgangen til netværket skal være sikret. Medlemsstaterne må kun give adgang til de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af og kontrollen med overholdelsen af dette direktiv.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 26. juli 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 12 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 12 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Respekten for de demokratiske principper, og for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, der er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, og for princippet om retsstaten danner grundlaget for parternes interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.   Parterne bekræfter deres tilslutning til at fremme bæredygtig udvikling på alle områder, samarbejde om at løse problemer i forbindelse med klimaændringer og globalisering samt bidrage til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

3.   Parterne bekræfter deres tilslutning til Pariserklæringen om bistandseffektivitet, som blev vedtaget i 2005, og er enige om at styrke samarbejdet for at forbedre udviklingsresultaterne yderligere.

4.   Parterne bekræfter deres tilslutning til principperne om god forvaltningspraksis og til bekæmpelse af korruption på alle niveauer, navnlig under hensyntagen til deres internationale forpligtelser.

5.   Parterne er enige om, at samarbejdet i henhold til denne aftale foregår under hensyntagen til deres respektive behov og kapacitet.

1.   Parterne skønner, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, til både statslige og ikkestatslige aktører, udgør en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden. Parterne er enige om at ville samarbejde og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og af deres fremføringsmidler ved en fuldstændig efterlevelse af og gennemførelse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser inden for rammerne af FN, herunder FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Parterne er enige om, at denne bestemmelse udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.   Parterne er desuden enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler og til at fremme gennemførelsen af internationale instrumenter om nedrustning ved:

3.   Parterne er enige om at etablere en regelmæssig dialog, der skal ledsage og underbygge de i stk. 2, litra a)-c), omhandlede elementer. En sådan dialog kan finde sted på regionalt plan.

1.   Parterne erkender, at den ulovlige fremstilling og overførsel af samt handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil og overdreven akkumulering heraf, utilstrækkelig lagerforvaltning og sikkerhed og ukontrolleret spredning af håndvåben og lette våben, som har en lang række humanitære og socioøkonomiske konsekvenser, fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred, international sikkerhed og bæredygtig udvikling på individuelt, lokalt, nationalt, regionalt og internationalt plan.

2.   Parterne er enige om at ville iagttage og fuldt ud gennemføre deres respektive forpligtelser til at bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil i henhold til eksisterende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner, samt de tilsagn, de har givet inden for rammerne af andre internationale instrumenter på dette område, som for eksempel FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter, som blev vedtaget den 20. juli 2001.

3.   Parterne anerkender betydningen af nationale kontrolsystemer for overførsel af konventionelle våben i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser og formålet og hensigten med våbenhandelstraktaten, der blev vedtaget ved FN's Generalforsamlings resolution nr. 67/234B af 2. april 2013. Parterne anerkender betydningen af at foretage en sådan kontrol på en ansvarlig måde som et bidrag til international og regional fred, sikkerhed og stabilitet og til begrænsning af menneskelig lidelse samt til forebyggelse af omdirigering af konventionelle våben. Parterne er enige om at styrke deres dialog og samarbejde på eksportkontrolområdet.

4.   Parterne er enige om at styrke deres samarbejde og tilstræbe koordinering, komplementaritet og synergi i deres bestræbelser på at forebygge og udrydde ulovlig handel med håndvåben og lette våben, overførsel af konventionelle våben og nationale systemer til kontrol med import og eksport af konventionelle våben.

1.   Parterne bekræfter betydningen af at bekæmpe terrorisme under fuld overholdelse af retsstatsprincippet, folkeretten, navnlig De Forenede Nationers pagt, undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945, og relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, menneskerettighedslovgivningen og den humanitære folkeret. Inden for disse rammer og under hensyntagen til FN's globale terrorbekæmpelsesstrategi, der er nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution nr. 60/288 af 8. september 2006, som senere revideret, samt i ASEAN-EU's fælles erklæring om samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget den 28. januar 2003, er parterne enige om at samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af alle former og udtryk for terrorisme.

2.   Parterne gør det især:

1.   Parterne forpligter sig til at samarbejde og udveksle synspunkter i regionale og internationale fora og organisationer, navnlig inden for FN og dets særorganisationer og -agenturer, herunder, men ikke begrænset til, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), dialogen mellem ASEAN og EU, navnlig inden for rammerne af det strategiske partnerskab mellem ASEAN og EU, ASEAN Regional Forum (ARF) og Asien-Europa-mødet (ASEM).

2.   Parterne forpligter sig til at udveksle synspunkter og samarbejde om økonomiske og andre anliggender i regionale og internationale fora og organisationer, herunder bl.a. ASEM, De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling, WTO og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret.

1.   På alle områder, der er genstand for dialog og samarbejde i henhold til denne aftale, og med vægt på spørgsmål vedrørende bilateralt samarbejde er parterne enige om at gennemføre de relevante aktiviteter på enten bilateralt eller regionalt plan eller ved en kombination af disse. Parterne skal ved valget af en passende ramme søge at opnå de største virkninger og i videst muligt omfang inddrage alle interesserede parter og samtidig udnytte de disponible ressourcer bedst muligt under hensyn til, hvad de politiske og institutionelle forhold muliggør, og sikre sammenhæng med andre aktiviteter, der involverer Unionen og ASEAN-medlemsstaterne.

2.   Parterne kan eventuelt beslutte at yde finansiel bistand til samarbejdsaktiviteter på de områder, der er omfattet af denne aftale eller relaterer til den, i overensstemmelse med egne finansielle procedurer og ressourcer. Samarbejdet kan omfatte uddannelsesordninger, workshopper og seminarer, udveksling af eksperter, undersøgelser og andre tiltag, som parterne enes om.

1.   Parterne fører en dialog om bilateral og multilateral handel og handelsrelaterede anliggender med henblik på at styrke de bilaterale handelsforbindelser og fremme det multilaterale handelssystem på en måde, der støtter målet om bæredygtig udvikling.

2.   Parterne forpligter sig til at fremme udvikling og diversificering af deres samhandel i videst muligt omfang og til gensidig fordel i overensstemmelse med WTO's principper og regler. Parterne forpligter sig til at skabe bedre markedsadgang ved at træffe foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden, under hensyntagen til det arbejde, der foregår i internationale organisationer på dette felt.

3.   Parterne holder hinanden underrettet om udviklingen i handelspolitikken og handelsrelaterede politikker eller andre relaterede spørgsmål såsom landbrugspolitik, fødevaresikkerhedspolitik, politik vedrørende ikketoldmæssige foranstaltninger, forbrugerpolitik og miljøpolitik, herunder affaldshåndteringspolitik.

4.   Parterne ansporer til dialog og samarbejde med sigte på at udvikle deres handels- og investeringsforbindelser, herunder løsning af bl.a. handelsproblemer på de områder, der er omhandlet i denne aftales artikel 10-19.

1.   Parterne samarbejder om fødevaresikkerhed og om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender for at beskytte liv eller sundhed for mennesker, dyr eller planter på parternes område.

2.   Parterne drøfter og udveksler oplysninger om deres respektive foranstaltninger som fastlagt i WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, der trådte i kraft med oprettelsen af WTO den 1. januar 1995, herunder standarder, der er fastsat i den internationale plantebeskyttelseskonvention, der blev undertegnet i Rom den 6. december 1951, Verdensorganisationen for Dyresundhed og Codex Alimentarius-Kommissionen.

3.   Parterne er enige om at samarbejde om kapacitetsopbygning for så vidt angår sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender. En sådan kapacitetsopbygning skal være målrettet den enkelte parts behov og have til formål at hjælpe en given part med at overholde den anden parts retlige rammer.

4.   På anmodning af en af parterne etablerer parterne snarest en dialog om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige anliggender for at se nærmere på forhold vedrørende sundhed og plantesundhed og andre hastende anliggender vedrørende sundhed og plantesundhed.

5.   Parterne udpeger kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.

6.   Parterne tillægger samarbejdet inden for sundhed og plantesundhed stor betydning.

1.   Parterne samarbejder om at fremme den globale omstilling til bæredygtige fødevaresystemer.

2.   Parterne fremmer dialog, kapacitetsopbygningsaktiviteter og tæt samarbejde om spørgsmål af fælles interesse for at fremme bæredygtige fødevaresystemer i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling. Sådanne spørgsmål omfatter bl.a.:

3.   Parterne udpeger kontaktsteder til kommunikation om forhold, der falder ind under denne artikel.

4.   Parterne tillægger samarbejdet inden for bæredygtige fødevaresystemer stor betydning.

1.   Parterne fremmer brugen af internationale standarder og internationale akkrediteringsordninger samt udveksler oplysninger om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, bl.a. inden for rammerne af WTO-aftalen om tekniske handelshindringer (TBT), der trådte i kraft med oprettelsen af WTO den 1. januar 1995.

2.   Parterne styrker deres samarbejde om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder teknisk kapacitetsopbygning og samarbejde med henblik på at overholde TBT-foranstaltninger.

3.   Parterne udpeger et kontaktsted til koordinering af udvekslingen af oplysninger og samarbejde i overensstemmelse med denne artikel og med henblik på at fremme bestræbelserne vedrørende reguleringssamarbejdet mellem parterne.

1.   Parterne udveksler erfaringer og undersøger mulighederne for at forenkle import-, eksport- og andre toldprocedurer, gøre toldregulativer mere gennemsigtige og udvikle et toldsamarbejde, som kan omfatte effektive ordninger for gensidig administrativ bistand. Parterne samarbejder med henblik på at lette gennemførelsen af WTO-aftalen om handelslettelser, der trådte i kraft den 22. februar 2017. Parterne vil især være opmærksomme på at øge sikkerheden i den internationale handel, herunder transportydelser, og sikre balance mellem handelslettelser, effektiv kontrol og bekæmpelse af toldrelateret svig og uregelmæssigheder.

2.   Parterne fastslår, at de, uden at dette berører eventuelle andre former for samarbejde på grundlag af denne aftale, i fremtiden gerne vil overveje at indgå en protokol om toldsamarbejde, herunder gensidig bistand inden for de i denne aftale fastlagte institutionelle rammer.

1.   Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 og WTO-aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994, særlig artikel 15.

2.   Parterne tillægger samarbejdet om antidumping stor betydning.

1.   Parterne fremmer den effektive indførelse og anvendelse af konkurrenceregler og udbredelse af oplysninger for at fremme gennemsigtighed og retssikkerhed for virksomheder, der opererer på hinandens markeder, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.

2.   Begge parter bestræber sig på at samarbejde på områder, der er aftalt i fællesskab, for at styrke den gensidige forståelse for hinandens konkurrenceregler og -politikker.

1.   Parterne udveksler oplysninger og deler erfaringer om spørgsmål såsom praksis, fremme, udbredelse, strømlining, forvaltning, beskyttelse og effektiv anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), forhindring af krænkelser af sådanne rettigheder og bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, navnlig gennem toldsamarbejde og andre relevante former for samarbejde samt styrkelse af beskyttelsen af sådanne rettigheder som aftalt mellem parterne. I overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter samt relevante internationale aftaler, som begge parter er part i, samarbejder parterne navnlig om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og beskyttelsen af patenter, geografiske betegnelser, varemærker, ophavsret og industrielt design samt beskyttelse af plantesorter.

2.   Parterne yder teknisk bistand til hinanden på området for intellektuelle ejendomsrettigheder og hjælper hinanden med at forbedre beskyttelsen, håndhævelsen, udnyttelsen og markedsføringen af intellektuelle ejendomsrettigheder på grundlag af europæiske erfaringer og med at øge udbredelsen af kendskabet hertil.

3.   Parterne anerkender vigtigheden af og bekræfter deres tilslutning til Dohaerklæringen om aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og folkesundhed, der blev vedtaget i Doha den 14. november 2001. Parterne skal overholde og bidrage til gennemførelsen af WTO's Almindelige Råds afgørelse af 30. august 2003 om punkt 6 i Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, såvel som protokollen om ændring af TRIPS-aftalen, der blev vedtaget i Genève den 6. december 2005.

1.   Parterne udveksler oplysninger om reguleringsspørgsmål i forbindelse med digital handel i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter, der skal omhandle følgende:

2.   Parterne anerkender den digitale handels globale karakter og bekræfter betydningen af at deltage aktivt i multilaterale fora for at fremme udviklingen af digital handel.

1.   Parterne lægger i deres samarbejde i henhold til dette afsnit særlig vægt på fremme af retsstatsprincippet og sikring af lige adgang til domstolsprøvelse for alle. Parterne samarbejder til gensidig fordel fuldt ud for, at institutionerne inden for retshåndhævelse og retspleje fungerer effektivt.

2.   Samarbejdet mellem parterne omfatter også udveksling af oplysninger om retssystemer og lovgivning.

1.   Parterne anerkender nødvendigheden af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af alle kvinders og pigers stilling som et mål i sig selv og som en drivkraft for demokrati, bæredygtig og inklusiv udvikling, fred og sikkerhed.

2.   Parterne samarbejder om at fremme ligestilling mellem kønnene, kvinders og pigers fulde udøvelse af alle menneskerettigheder og styrkelse af deres stilling samt om at sikre, at kønsaspektet integreres i gennemførelsen af denne aftale.

3.   Parterne udveksler god praksis og udforsker yderligere samarbejdsordninger og potentielle synergier mellem parternes respektive kønsrelaterede politikker og programmer i overensstemmelse med internationale standarder og forpligtelser, der gælder for parterne, såsom konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 18. december 1979, Beijingerklæringen og Beijinghandlingsprogrammet, der blev vedtaget på den 4. verdenskonference om kvinder i Beijing den 15. september 1995, handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og resultaterne af revisionskonferencerne, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og dets efterfølgende resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed.

1.   Parterne er enige om at samarbejde om at opnå et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger og privatlivets fred og en effektiv håndhævelse heraf i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning og andre internationale retlige instrumenter på dette område og således arbejde hen imod at lette udvekslingen af personoplysninger mellem parterne som et centralt element i videreudviklingen af den kommercielle udveksling og samarbejdet om retshåndhævelse i overensstemmelse med parternes respektive lovgivning og forskrifter.

2.   Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred omfatter bl.a. teknisk og juridisk bistand i form af udveksling af oplysninger og bedste praksis, uddannelse og ekspertise samt fremme af håndhævelsessamarbejdet mellem parternes respektive tilsynsmyndigheder, herunder i multilaterale fora.

1.   Parterne styrker det eksisterende samarbejde om gensidig retlig bistand og udlevering på grundlag af relevante internationale aftaler, der er bindende for dem. Når det er relevant, styrker parterne eksisterende mekanismer og overvejer at udvikle nye mekanismer til at lette det internationale samarbejde på dette område, navnlig gennem tættere samarbejde med andre relevante internationale netværk for juridisk samarbejde.

2.   Parterne bestræber sig på at udvikle det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af deres forpligtelser i henhold til multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, herunder konventionerne fra Haagerkonferencen om International Privatret.

3.   Parterne samarbejder om at fremme sikker og effektiv fremsendelse af relevante retslige dokumenter og bevisoptagelse og videokonferencehøringer, alt efter hvad der er relevant, samt beskyttelse af personoplysninger med henblik på internationalt retligt samarbejde.

1.   Parterne bekræfter betydningen af et omfattende engagement i alle spørgsmål vedrørende migration, herunder lovlig migration i overensstemmelse med EU's og medlemsstaternes kompetencer, forvaltning af migrationsstrømme i forbindelse med ulovlig migration, de grundlæggende årsager til ulovlig migration, international beskyttelse og forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig migration, menneskesmugling og menneskehandel.

2.   Parterne samarbejder på et gensidigt acceptabelt grundlag og på en holistisk måde i overensstemmelse med deres respektive internationale forpligtelser og deres respektive lovgivning og forskrifter. Samarbejdet vil blandt andet fokusere på:

3.   Parterne er desuden som led i samarbejdet om at forhindre og kontrollere illegal migration, og uden at dette berører kravet om beskyttelse af ofre for menneskehandel, enige om, at:

4.   Som led i høringerne om migrationsspørgsmål er parterne enige om at indlede en dialog om tilbagetagelse, som på anmodning af en af parterne, hvis forholdene tillader det, kan føre til indgåelse af en tilbagetagelsesaftale, herunder anvendelse af EU's rejsedokument (1). Parterne kan også overveje at indlede en dialog om lettelse af personers bevægelighed, som på anmodning af en af parterne, hvis forholdene tillader det, kan føre til indgåelse af en visumlempelsesaftale for statsborgere i medlemsstaterne og i Thailand.

1.   Parterne er enige om, at det er nødvendigt, i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter, at arbejde hen imod og samarbejde om effektivt at forebygge og bekæmpe misbrug af deres finansielle systemer til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

2.   Parterne er enige om at samarbejde om at udvikle og gennemføre love, regler og bestemmelser til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med de standarder, der er udviklet af internationale organer, der er aktive på dette område, såsom Den Finansielle Aktionsgruppe.

3.   Samarbejdet i henhold til denne artikel har også til formål at fremme udveksling af relevante oplysninger i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.

1.   Parterne samarbejder i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter om at sikre en omfattende, evidensbaseret, afbalanceret og integreret tilgang gennem et effektivt samarbejde og en effektiv koordinering mellem de kompetente myndigheder, bl.a. inden for sundhed, retshåndhævelse samt indenrigspolitiske instanser og andre relevante sektorer, med det formål at mindske udbuddet, den ulovlige handel og efterspørgslen efter ulovlig narkotika samt indvirkningen af sådanne narkotika på stofmisbrugere og samfundet i almindelighed, at nå til en mere effektiv politik til forebyggelse af narkotika og at forebygge omdirigering af prækursorer, herunder »designer«-prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og nye psykoaktive stoffer.

2.   Parterne skal enes om, hvilke samarbejdsmidler der skal anvendes for at realisere de i stk. 1 omhandlede mål. Indsatsen baseres på i fællesskab vedtagne principper, der er fastsat i FN's konventioner om narkotikakontrol, og på alle de respektive parters internationale forpligtelser vedrørende narkotikakontrol.

3.   Samarbejdet inden for narkotikapolitik mellem parterne omfatter bl.a. teknisk og administrativ bistand, uddannelse af personale, narkotikarelateret forskning, udveksling af oplysninger og deling af erfaringer om anvendelse af informationsteknologi inden for narkotikakontrol samt innovative tilgange til narkotikapolitik, retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde og forebyggelse af omdirigering af prækursorer, herunder »designer«-prækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og nye psykoaktive stoffer. Parterne kan aftale at inkludere andre områder såsom udveksling af bedste praksis eller oplysninger om forebyggelse, behandling, rehabilitering, mindskelse af risikoen for skader og overvågning af narkotikaafhængighed, substituerende medicin samt yderligere foranstaltninger til styrkelse af samarbejdet inden for kontrol med narkotikaprækursorer, retsmedicin, narkotikarelateret økonomisk efterforskning og alternativ udviklingsstøtte.

1.   Parterne er enige om at samarbejde om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne på grundlag af principperne om gensidigt samtykke og gensidig respekt. Parterne fremmer en løbende, meningsfuld og bred dialog om menneskerettigheder.

2.   Samarbejdet inden for menneskerettigheder kan blandt andet omfatte:

3.   Parterne samarbejder om at styrke de demokratiske principper, retsstatsprincippet og god forvaltningspraksis. Samarbejdet kan omfatte:

1.   I erkendelse af at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er nøgleelementer i det moderne liv og er af vital betydning for økonomisk og social udvikling, bestræber parterne sig på at udveksle synspunkter om deres respektive politikker på dette område med henblik på at fremme den økonomiske og sociale udvikling samt menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

2.   Samarbejdet på dette område skal bl.a. fokusere på:

3.   Med forbehold af parternes respektive lovgivning og forskrifter tilskyndes der til samarbejde mellem virksomheder.

4.   Parterne samarbejder om cybersikkerhed gennem udveksling af oplysninger om strategier, politikker og bedste praksis i overensstemmelse med deres lovgivning og forskrifter og internationale forpligtelser.

5.   Parterne fremmer udvekslingen af oplysninger om cybersikkerhed på områderne uddannelse, oplysningsinitiativer, anvendelse af deres respektive standarder og tekniske specifikationer med henblik på risikostyring i forbindelse med cybersikkerhed og cybersikkerhed i forbindelse med IKT-produkter og -tjenester, herunder cybersikkerhedscertificering, samt tilknyttede forsknings- og udviklingspolitikker.

1.   Parterne er enige om at samarbejde på alle områder inden for videnskab, teknologi og innovation på områder af fælles interesse under hensyn til parternes respektive politik på området. Dette samarbejde vil styrke støtten til multilaterale og regionale initiativer inden for forskning og innovation med henblik på at levere nye løsninger på grønne, digitale, sundhedsmæssige, sociale og innovative udfordringer. Der vil især være behov for en fælles indsats med henblik på at forebygge fremtidige globale sundhedskriser, navnlig nye smitsomme sygdomme, og for et fælles tilsagn om at opbygge en sundere, mere sikker, mere retfærdig og mere bæredygtig verden. Samarbejdsområderne kan bl.a. omfatte løsninger på globale udfordringer såsom klimaændringer, biodiversitetskrisen, forurening, ressourceudtømning eller smitsomme sygdomme, herunder i krisesituationer, og løsninger, der muliggør den grønne og den digitale omstilling. Der bør udvises globalt lederskab med initiativerne inden for klima- og miljøambitioner.

2.   Formålet med samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation er:

3.   Samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation skal have form af fælles forskningsprojekter og udvekslinger, møder og uddannelse af videnskabsfolk gennem internationale mobilitetsordninger med henblik på den bredest mulige udbredelse af forskningsresultater. Enhver intellektuel ejendomsret, der opstår i forbindelse med fælles forskning og aktiviteter deles på gensidigt anerkendte vilkår.

4.   Parterne lægger i samarbejdet om videnskab, teknologi og innovation vægt på at inddrage deres regeringsorganer, højere læreanstalter, forskningscentre og produktionssektorer, herunder navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

5.   Parterne er enige om at gøre alt, hvad de kan for at øge offentlighedens kendskab til de muligheder, som deres samarbejdsprogrammer om videnskab, teknologi og innovation giver.

1.   Parterne mener, at klimaændringer udgør en eksistentiel trussel mod menneskeheden og bekræfter deres vilje til at styrke den globale reaktion på denne trussel. Parterne bekræfter deres tilsagn om at nå målene i UNFCCC og Parisaftalen. Hver part skal derfor effektivt gennemføre UNFCCC og Parisaftalen.

2.   Parterne sigter mod at styrke den globale reaktion på klimaændringer og virkningerne heraf. Parterne styrker også samarbejdet om politikker, der skal bidrage til at mindske klimaændringer og tilpasse sig klimaændringernes negative konsekvenser, herunder stigningen i vandstanden, og til at bringe deres økonomier, herunder finansielle strømme, i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen.

3.   Formålet med samarbejdet om klimaændringer er:

1.   Parterne bestræber sig på at styrke samarbejdet i energisektoren med henblik på:

2.   Med henblik herpå er parterne enige om at fremme kontakter og fælles forskning til gensidig fordel, herunder regionalt energisamarbejde. Med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen som den overordnede ramme for partnerskabet bemærker parterne, at der er behov for at se på forbindelserne mellem adgang til energiydelser til en overkommelig pris og bæredygtig udvikling. Sådanne aktiviteter kan bl.a. foregå i samarbejde med EU's energiinitiativ.

1.   Parterne søger at samarbejde på relevante områder inden for transportpolitik med sigte på at fremme bæredygtig transport samt pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regional og grænseoverskridende infrastruktur, i overensstemmelse med relevante internationale standarder og principper, der gælder for begge parter, forbedre godstransport og personbefordring, støtte økonomisk udvikling og menneskers trivsel med fokus på økonomisk overkommelig og lige adgang for alle, fremme sikkerheden inden for sø- og luftfart, fremme miljøbeskyttelse og øge effektiviteten i deres transportsystemer.

2.   Samarbejdet mellem parterne på transportområdet har til formål at fremme:

1.   Med udgangspunkt i de relevante internationale retningslinjer for bæredygtig turisme forsøger parterne at forbedre informationsudvekslingen og indføre bedste praksis for dermed at sikre en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter, og fremme udviklingen af redskaber til overvågning af bæredygtige udviklingseffekter for bæredygtig turisme.

2.   Parterne er enige om at opbygge et samarbejde om at beskytte og maksimere potentialet i natur- og kulturarven ved at mindske turismens negative virkninger, navnlig enhver form for udnyttelse af mennesker, herunder især børn, ved at respektere den vilde fauna og flora, biodiversitet og økosystemer, og ved at øge turisterhvervets positive bidrag til lokalsamfundenes bæredygtige udvikling, bl.a. ved at udvikle bæredygtig turisme, tilgodese lokale og oprindelige samfunds integritet og interesser og forbedre uddannelsen i turistbranchen.

1.   Parterne er enige om at fremme uddannelse og kulturelt samarbejde, som på behørig vis respekterer deres forskelligartethed, for at øge den gensidige forståelse for og viden om deres respektive kulturer og sprog.

2.   Parterne tager passende skridt til at understøtte uddannelsens og kulturens bidrag til bæredygtig uddannelse og kulturelle udvekslinger og gennemføre fælles initiativer på disse områder, herunder fælles kulturarrangementer. Parterne er i denne sammenhæng også enige om at fortsætte med at støtte Asien-Europa-fondens aktiviteter.

3.   Parterne er enige om at arbejde tæt sammen i relevante internationale fora såsom De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) for at forbedre bevarelsen af materiel og immateriel kulturarv, navnlig inden for rammerne af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, der blev vedtaget på UNESCO's Generalkonference den 16. november 1972, og konventionen til beskyttelse af den immaterielle kulturarv, der blev vedtaget på UNESCO's Generalkonference den 17. oktober 2003, samtidig med at der lægges vægt på fremme af kulturel mangfoldighed for udviklingen af kunst og den videnbaserede kreative økonomi.

4.   Endvidere tilskynder parterne foranstaltninger, der skaber forbindelser mellem parternes specialinstanser på området, og som understøtter udveksling af oplysninger, knowhow, studerende, akademisk personale og eksperter, og som fremmer relationerne mellem tænketanke yderligere. I deres samarbejde og i anvendelsen af tekniske ressourcer udnyttes mulighederne ved EU-programmer i Sydøstasien inden for uddannelse og kultur, og der trækkes på de erfaringer, som begge parter har gjort sig på området. Parterne er også enige om at intensivere samarbejdet inden for videregående uddannelse og fremme implementeringen af Erasmus+-programmet samt udveksle bedste praksis inden for ungdomspolitik og ungdomsarbejde.

1.   Parterne er enige om, at der er behov for at samarbejde om miljøbeskyttelse og hen imod CO2-fattige, modstandsdygtige, ressourceeffektive og cirkulære økonomier, herunder bioøkonomi, afkobling af økonomisk vækst fra miljøforringelse, og for at bevare og forvalte naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde som grundlag for nuværende og kommende generationers udvikling.

2.   Parterne er enige om, at samarbejdet om miljø og naturressourcer skal fremme en effektiv udnyttelse af ressourcerne og bevarelse og forbedring af miljøet samt sigte mod bæredygtig udvikling. Som led i deres samarbejde vil parterne arbejde hen imod gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og en effektiv gennemførelse af relevante multilaterale miljøaftaler, herunder Parisaftalen.

3.   Parterne bestræber sig på at fortsætte og styrke deres samarbejde om miljøbeskyttelse, navnlig hvad angår:

1.   Parterne styrker dialogen og samarbejdet om havforvaltning med henblik på at fremme langsigtet bevarelse og bæredygtig forvaltning af marine levende ressourcer og marine økosystemer.

2.   Parterne styrker samarbejdet om bevarelse, forvaltning og bæredygtig udnyttelse af marine levende ressourcer som fastsat i FN's havretskonvention (UNCLOS), der blev vedtaget på den tredje havretskonference den 10. december 1982, og Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO's) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, vedtaget ved FAO-konferencens resolution nr. 4/95 af 31. oktober 1995. Parterne forpligter sig til at samarbejde om at fremme gennemførelsen af målene i FAO-aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav, vedtaget i Rom den 24. november 1993 og FN's aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, vedtaget i New York den 4. august 1995.

3.   Parterne er endvidere enige om at samarbejde:

1.   Parterne er enige om at fremme dialog i forbindelse med landbrug, husdyravl, fiskeri og udvikling af landdistrikter. Parterne vil udveksle oplysninger og udvikle samarbejdet om:

2.   Parterne er enige om at fremme teknologisk samarbejde, kapacitetsopbygning eller enhver anden form for samarbejde, der øger produktiviteten, en sikker og bæredygtig produktion og en modstandsdygtig praksis inden for landbrug, husdyrbrug, fiskeri og udvikling af landdistrikter, og som forbedrer beredskabet, forebyggelsen, opdagelsen, indsatsen og kontrollen vedrørende plante-, dyre- og zoonotiske sygdomme i overensstemmelse med One Health-modellen og internationale standarder.

3.   Parterne er enige om at tilskynde offentlige og private sektorer til at drøfte og udveksle forretningsoplysninger, herunder matchning af virksomheder og handelsfremmende arrangementer for landbrugsprodukter.

1.   Parterne er enige om at samarbejde og udveksle erfaringer og bedste praksis i sundhedssektoren med henblik på at styrke aktiviteterne inden for forskning, imødegå truslen fra alvorlige ikkeoverførbare sygdomme og overførbare sygdomme, herunder covid-19-pandemien, og styrke den universelle sundhedsdækning samt sundhedstjenester, herunder sundhedstjenester vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed. Parterne er også enige om at udveksle synspunkter og bedste praksis vedrørende lovgivningsmæssige spørgsmål, der er relevante i forbindelse med lægemidler og medicinsk udstyr.

2.   Samarbejdet om sundhed finder hovedsagelig sted gennem internationale fora, herunder Verdenssundhedsorganisationen, og multilaterale initiativer på områder som:

1.   Parterne er enige om at styrke samarbejdet og fremme teknisk bistand inden for beskæftigelse og sociale anliggender, herunder samarbejde om regional og social samhørighed, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligestilling mellem kønnene og lige løn for lige arbejde, livslang læring og udvikling af færdigheder, social beskyttelse og anstændigt arbejde med henblik på at styrke globaliseringens sociale dimension.

2.   Parterne bekræfter, at det er nødvendigt at støtte globaliseringsprocessen, som er et gode for alle, og at fremme fuld, produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde som et af nøgleelementerne i bæredygtig udvikling og fattigdomsreduktion, sådan som det er stadfæstet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, ILO's erklæring om social retfærdighed med henblik på en retfærdig globalisering, der blev vedtaget i Genève den 10. juni 2008, og ILO's 100-årserklæring om fremtidens arbejde, der blev vedtaget i Genève den 21. juni 2019. Parterne tager hensyn til de respektive kendetegn ved og forskelle i deres økonomiske og sociale situation.

3.   Parterne bekræfter deres respektive tilsagn om at fremme og effektivt gennemføre internationalt anerkendte sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og om at respektere, fremme og gennemføre de grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen som fastsat i ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, der blev vedtaget i Genève den 18. juni 1998 og ændret den 10. juni 2022. Parterne er enige om at samarbejde og yde teknisk bistand med henblik på at arbejde hen imod ratifikation og gennemførelse af de grundlæggende ILO-konventioner samt at samarbejde om at fremme ratifikation og gennemførelse af andre ajourførte ILO-konventioner, hvor det er relevant, herunder med hensyn til vold og chikane i arbejdslivet.

4.   Parterne er enige om at fremme samarbejdet mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter inden for beskæftigelse og sociale anliggender samt udveksling af oplysninger om beskæftigelse, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdstilsyn og dialog mellem arbejdsmarkedets parter om social beskyttelse og arbejdstagerbeskyttelse.

5.   Samarbejdet om beskæftigelse og sociale anliggender i henhold til denne artikel kan bl.a. omfatte specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt dialog, samarbejde og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt eller multilateralt niveau såsom på ASEM- og EU-ASEAN-niveau og inden for ILO.

1.   Parterne er enige om at stille passende ressourcer til rådighed, herunder finansielle midler, i det omfang deres respektive ressourcer og regler tillader det, med henblik på at nå målene for samarbejdet i denne aftale.

2.   Parterne tilskynder Den Europæiske Investeringsbank til at fortsætte sit arbejde i Thailand, som fastlagt i bankens procedurer og finansieringskriterier.

1.   Parterne er enige om at etablere en løbende dialog om deres respektive udviklingsprogrammer i tredjelande.

2.   Parterne er enige om at samarbejde om fælles tiltag, der har til formål at yde bistand til bæredygtig udvikling i Thailands nabolande og andre lande inden for de sektorer, der er relevante i forbindelse med trilateralt samarbejde. Samarbejdsområderne fastlægges af alle involverede partnere på grundlag af modtagerlandenes behov og EU's og Thailands kapacitet og ekspertise, og de fastlægges på ad hoc-basis.

1.   Der nedsættes herved et blandet udvalg, som består af repræsentanter for begge parter på højest mulige niveau, som har til opgave:

2.   Det blandede udvalg træder normalt sammen mindst hvert andet år på skift i Bangkok og i Bruxelles på en dato, som fastsættes ved fælles overenskomst. Det blandede udvalg kan også afholde ekstraordinære møder efter aftale mellem parterne. Formandskabet i det blandede udvalg varetages på skift af parterne. Dagsordenen for det blandede udvalgs møder fastsættes efter aftale mellem parterne.

3.   Det blandede udvalg kan nedsætte specialiserede arbejdsgrupper til at bistå det i udøvelsen af sine opgaver. Disse arbejdsgrupper udarbejder detaljerede rapporter om deres virksomhed til det blandede udvalg på hvert af dets møder.

4.   Parterne er enige om, at det blandede udvalg også skal have til opgave at sikre, at sektoraftaler eller protokoller, der er indgået eller skal indgås mellem parterne, fungerer korrekt.

5.   Det blandede udvalg vedtager selv sin forretningsorden.

1.   Parterne kan ved fælles overenskomst udvide denne aftale for at øge samarbejdsniveauet, blandt andet ved at supplere den med aftaler eller protokoller om specifikke områder, sektorer eller aktiviteter. Sådanne specifikke aftaler eller protokoller udgør en integrerende del af de samlede bilaterale forbindelser mellem parterne og er underlagt en fælles institutionel ramme.

2.   Hvad angår gennemførelsen af denne aftale, kan hver af parterne stille forslag om at udvide samarbejdet under hensyntagen til de erfaringer, der gøres i forbindelse med denne aftales anvendelse.

1.   Med forbehold af de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde berører denne aftale og enhver foranstaltning i henhold til den på ingen måde den kompetence, som medlemsstaterne har til at gennemføre bilaterale samarbejdsaktiviteter med Thailand og til eventuelt at indgå nye partnerskabs- og samarbejdsaftaler med Thailand.

2.   Denne aftale berører ikke anvendelsen eller gennemførelsen af de forpligtelser, som en af parterne har påtaget sig over for tredjeparter.

3.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part træffer foranstaltninger, herunder i voldgiftssager, i henhold til andre internationale aftaler, som begge parter er part i.

1.   Parterne træffer de fornødne generelle eller særlige foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at de mål, der er fastsat i denne aftale, opfyldes.

2.   I overensstemmelse med artikel 52, stk. 1, litra d), kan hver af parterne indbringe alle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for det blandede udvalg.

3.   Såfremt en part finder, at den anden part har misligholdt en hvilken som helst af sine forpligtelser i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten.

4.   Inden der træffes passende foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5, forelægger en sådan part det blandede udvalg alle de relevante oplysninger, der er nødvendige for at foretage en grundig undersøgelse af situationen, med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning. Parterne afholder høringer inden for rammerne af det blandede udvalg. Hvis det blandede udvalg ikke er i stand til at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning, kan den meddelende part træffe passende foranstaltninger.

5.   Hvis en af parterne har alvorlig grund til at antage, at den anden part i væsentlig grad har misligholdt en hvilken som helst af de forpligtelser, der er beskrevet som væsentlige elementer i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, underretter den straks den anden part om en sådan misligholdelse. På anmodning af en af parterne afholder det blandede udvalg, eller et andet organ udpeget efter fælles overenskomst mellem parterne, høringer inden for en periode på op til 30 dage med henblik på en grundig undersøgelse af alle aspekter af eller grundlaget for foranstaltningen for at nå frem til en for parterne acceptabel løsning. Efter udløbet af denne periode kan den underrettende part træffe passende foranstaltninger.

6.   Ved valget af de passende foranstaltninger skal de foranstaltninger, der medfører færrest forstyrrelser for anvendelsen af denne aftale eller i givet fald af enhver anden specifik aftale, jf. artikel 53, stk. 1, foretrækkes. Sådanne foranstaltninger skal være midlertidige og stå i et rimeligt forhold til tilsidesættelsen med henblik på at tilskynde til endelig opfyldelse af forpligtelserne. Med henblik på stk. 4 kan »passende foranstaltninger« omfatte hel eller delvis suspension af denne aftale. Med henblik på stk. 5 kan »passende foranstaltninger« omfatte hel eller delvis suspension af denne aftale eller af enhver anden specifik aftale, der er nævnt i artikel 53, stk. 1. Afgørelsen om suspension træffes af hver part i overensstemmelse med deres respektive lovgivning og forskrifter.

7.   Hver af parterne kan anmode det blandede udvalg om at undersøge de omstændigheder, der gav anledning til anvendelsen af passende foranstaltninger, med henblik på at finde løsning, der er acceptabel for begge parter. Den part, der træffer passende foranstaltninger, trækker dem tilbage, så snart situationen taler derfor.