20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/16

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2498

af 9. december 2022

om specificering af de tekniske aspekter for datasæt i stikprøveundersøgelsen på området indkomst og levevilkår for så vidt angår adgang til tjenesteydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 7, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre, at området indkomst og levevilkår gennemføres nøjagtigt, bør Kommissionen specificere de tekniske aspekter for datasættene vedrørende adgang til tjenesteydelser.

(2)

Området indkomst og levevilkår omfatter de oplysninger, der kræves i forbindelse med det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig om indkomstfordeling, fattigdom og social udstødelse. Det omfatter også oplysninger om forskellige andre EU-politikker vedrørende levevilkår og fattigdom. I den forbindelse skal der indgives detaljerede oplysninger om adgang til tjenesteydelser, navnlig brug af tjenesteydelser, økonomisk overkommelighed, uopfyldte behov og årsager, til Kommissionen (Eurostat).

(3)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De tekniske karakteristika ved datasættene på området indkomst og levevilkår for så vidt angår de detaljerede emner »Brug af tjenesteydelser, herunder pasningsordninger og plejeordninger, der sikrer en uafhængig tilværelse«, »Tjenesteydelsers økonomiske overkommelighed« og »Uopfyldte behov og årsager« er fastsat i bilaget og vedrører:

a)	variablens identifikator

b)	variablens navn

c)	modalitetslabel og -kode

d)	indsamlingsenhed

e)	referenceperiode.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

BILAG

Variablernes tekniske karakteristika

Variablens identifikator	Variablens navn	Modalitetskode	Modalitetslabel	Indsamlingsenhed	Referenceperiode
Brug af tjenesteydelser, herunder pasningsordninger og plejeordninger, der sikrer en uafhængig tilværelse
HC190	Personer i husstanden, der har behov for hjælp på grund af langvarigt fysisk eller mentalt handicap eller dårligt helbred eller på grund af aldersbetingede problemer	1	Ja	Husstand	Indeværende
HC190		2	Nej	Husstand	Indeværende
HC190_F	Personer i husstanden, der har behov for hjælp på grund af langvarigt fysisk eller mentalt handicap eller dårligt helbred eller på grund af aldersbetingede problemer (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
HC200	Modtaget professionelle hjemmeplejeydelser	1	Ja	Husstand	Indeværende
HC200	Modtaget professionelle hjemmeplejeydelser	2	Nej	Husstand	Indeværende
HC200_F	Modtaget professionelle hjemmeplejeydelser (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ingen i husstanden har brug for professionel hjemmepleje HC190 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC280	Hyppighed, hvormed der anvendes offentlig transport	1	Dagligt	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Seneste 12 måneder
		2	Hver uge (ikke hver dag)
		3	Hver måned (ikke hver uge)
		4	Mindre end én gang om måneden
		5	Aldrig
PC280_F	Hyppighed, hvormed der anvendes offentlig transport (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC310	Ret til ydelser ved arbejdsløshed	1	Ja	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Indeværende
		2	Nej
		3	Ved ikke
PC310_F	Ret til ydelser ved arbejdsløshed (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ikke lønmodtager eller selvstændig PL032 = 2,3,4,5,6,7,8)
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC320	Ret til ydelser ved sygdom	1	Ja	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Indeværende
		2	Nej
		3	Ved ikke
PC320_F	Ret til ydelser ved sygdom (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ikke lønmodtager eller selvstændig PL032 = 2,3,4,5,6,7,8)
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC330	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i kontakten med administrative kontorer eller offentlige tjenester (herunder arbejdsformidling, sundhedssektor og sociale tjenester)	1	Jeg var ikke i kontakt med administrative kontorer eller offentlige tjenester	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Seneste 12 måneder
		2	Primært på grund af alder (for ung/gammel)
		3	Primært på grund af køn (mand, kvinde, ikke-binær)
		4	Primært på grund af handicap eller langvarige helbredsproblemer
		5	Primært på grund af indvandrerbaggrund eller etnisk oprindelse
		6	Primært på grund af religion/tro (FAKULTATIVT)
		7	Primært på grund af seksuel orientering (FAKULTATIVT)
		8	Primært på grund af andre årsager
		9	Nej, jeg har ikke følt mig forskelsbehandlet
PC330_F	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i kontakten med administrative kontorer eller offentlige tjenester (herunder arbejdsformidling, sundhedssektor og sociale tjenester) (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC340	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med boligsøgning	1	Jeg søgte ikke bolig	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	De seneste 5 år
		2	Primært på grund af alder (for ung/gammel)
		3	Primært på grund af køn (mand, kvinde, ikke-binær)
		4	Primært på grund af handicap eller langvarige helbredsproblemer
		5	Primært på grund af indvandrerbaggrund eller etnisk oprindelse
		6	Primært på grund af religion/tro (FAKULTATIVT)
		7	Primært på grund af seksuel orientering (FAKULTATIVT)
		8	Primært på grund af andre årsager
		9	Nej, jeg har ikke følt mig forskelsbehandlet
PC340_F	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med boligsøgning (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC350	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med uddannelse	1	Jeg har ikke været studerende eller forælder til en studerende (inden for de seneste 12 måneder)	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Seneste 12 måneder
		2	Primært på grund af alder (for ung/gammel)
		3	Primært på grund af køn (mand, kvinde, ikke-binær)
		4	Primært på grund af handicap eller langvarige helbredsproblemer
		5	Primært på grund af indvandrerbaggrund eller etnisk oprindelse
		6	Primært på grund af religion/tro (FAKULTATIVT)
		7	Primært på grund af seksuel orientering (FAKULTATIVT)
		8	Primært på grund af andre årsager
		9	Nej, jeg har ikke følt mig forskelsbehandlet
PC350_F	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med uddannelse (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC360	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i det offentlige rum (butik, café, restaurant, fritidsaktiviteter osv.)	1	Primært på grund af alder (for ung/gammel)	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Seneste 12 måneder
		2	Primært på grund af køn (mand, kvinde, ikke-binær)
		3	Primært på grund af handicap eller langvarige helbredsproblemer
		4	Primært på grund af indvandrerbaggrund eller etnisk oprindelse
		5	Primært på grund af religion/tro (FAKULTATIVT)
		6	Primært på grund af seksuel orientering (FAKULTATIVT)
		7	Primært på grund af andre årsager
		8	Nej, jeg har ikke følt mig forskelsbehandlet
PC360_F	Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i det offentlige rum (butik, café, restaurant, fritidsaktiviteter osv.) (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
Tjenesteydelsers økonomiske overkommelighed
HC221	Betaling for professionelle hjemmeplejeydelser	1	Betalt fuldt ud af privat eller offentlig sygeforsikring eller andre sociale sikringsgrene	Husstand	Seneste 12 måneder
		2	Betalt delvist af brugeren/husstanden
		3	Betalt fuldt ud af brugeren/husstanden
		4	Ved ikke
HC221_F	Betaling for professionelle hjemmeplejeydelser (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (hjemmeplejeydelser ikke anvendt HC200 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
HC230	Adgang til professionelle hjemmeplejeydelser til en økonomisk overkommelig pris	1	Med store vanskeligheder	Husstand	Seneste 12 måneder
		2	Med vanskeligheder
		3	Med visse vanskeligheder
		4	Ret let
		5	Let
		6	Meget let
HC230_F	Adgang til professionelle hjemmeplejeydelser til en økonomisk overkommelig pris (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (hjemmeplejeydelser ikke anvendt HC200 = 2 eller HC221 = 1)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
HC300	Den finansielle byrde af offentlig transport	1	En stor byrde	Husstand	Seneste 12 måneder
		2	En vis byrde
		3	Slet ikke nogen byrde
		4	Ingen i husstanden anvendte offentlig transport
HC300_F	Den finansielle byrde af offentlig transport (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
RC370	Betaling for formelle børnepasningsordninger	1	Ja	Alle hustandsmedlemmer, der ikke er over 12 år gamle	Seneste 12 måneder
RC370	Betaling for formelle børnepasningsordninger	2	Nej	Alle hustandsmedlemmer, der ikke er over 12 år gamle	Seneste 12 måneder
RC370_F	Betaling for formelle børnepasningsordninger (flag)	1	Indsamlet via undersøgelse/interview
		2	Indsamlet fra administrative data
		3	Imputeret
		4	Ikke muligt at fastslå en kilde
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ikke 0-12 år gammel)
		-4	Ikke relevant (formelle børnepasningsordninger ikke anvendt RL030 = 0 og RL040 = 0)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
HC040	Adgang til formelle børnepasningsordninger til en økonomisk overkommelig pris	1	Med store vanskeligheder	Husstand	Seneste 12 måneder
		2	Med vanskeligheder
		3	Med visse vanskeligheder
		4	Ret let
		5	Let
		6	Meget let
HC040_F	Adgang til formelle børnepasningsordninger til en økonomisk overkommelig pris (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ingen børn i alderen 0-12 i husstanden)
		-4	Ikke relevant (formelle børnepasningsordninger ikke anvendt RL030 = 0 og RL040 = 0 eller RC370 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
Uopfyldte behov og årsager
HC240	Uopfyldte behov for professionelle hjemmeplejeydelser	1 2	Ja Nej	Husstand	Indeværende
HC240_F	Uopfyldte behov for professionelle hjemmeplejeydelser (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ingen i husstanden havde brug for hjemmepleje HC190 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
HC250	Vigtigste grund til ikke at modtage (flere) professionelle hjemmeplejeydelser	1	Har ikke råd	Husstand	Indeværende
		2	Afvist af den person, der har behov for sådanne ydelser
		3	Sådanne ydelser ikke til rådighed
		4	Kvaliteten af de ydelser, der er til rådighed, ikke tilfredsstillende
		5	Andre grunde
HC250_F	Vigtigste grund til ikke at modtage (flere) professionelle hjemmeplejeydelser (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (HC240 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
RC380	Uopfyldte behov for formelle børnepasningsordninger	1	Ja	Alle hustandsmedlemmer, der ikke er over 12 år gamle	Indeværende
RC380	Uopfyldte behov for formelle børnepasningsordninger	2	Nej	Alle hustandsmedlemmer, der ikke er over 12 år gamle	Indeværende
RC380_F	Uopfyldte behov for formelle børnepasningsordninger (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ikke 0-12 år gammel)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
RC390	Vigtigste grund til ikke at gøre (mere) brug af formelle børnepasningsordninger	1	Har ikke råd	Alle hustandsmedlemmer, der ikke er over 12 år gamle	Indeværende
		2	Ingen ledige pladser
		3	Pladser ledige, men ikke i nærheden
		4	Pladser ledige, men åbningstiderne passer ikke
		5	Pladser ledige, men kvaliteten af ordningerne er ikke tilfredsstillende
		6	Andre grunde
RC390_F	Vigtigste grund til ikke at gøre (mere) brug af formelle børnepasningsordninger (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (ikke 0-12 år gammel)
		-4	Ikke relevant (ingen uopfyldte behov RC380 = 2)
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)
PC290	Vigtigste grund til ikke regelmæssigt at anvende offentlig transport	1	For dyrt	Alle nuværende medlemmer af husstanden på 16 år og derover eller den udvalgte respondent (hvis relevant)	Seneste 12 måneder
		2	Ingen offentlig transport tilgængelig i området
		3	De fysiske adgangsforhold er for dårlige
		4	For lav frekvens eller tidsplaner, som ikke passer
		5	For lang rejsetid
		6	Sikkerhedsmæssige årsager
		7	Anden grund
PC290_F	Vigtigste grund til ikke regelmæssigt at anvende offentlig transport (flag)	1	Udfyldt
		-1	Mangler
		-2	Ikke relevant (PC280 = 1,2,3)
		-3	Ikke den udvalgte respondent
		-7	Ikke relevant (ikke indsamlet i henhold til gennemførelsen af »den flerårige rullende planlægning«)

20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/31

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2499

af 12. december 2022

om ændring og berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 1, tredje afsnit, artikel 5a, stk. 2, artikel 8, stk. 3, tredje og fjerde afsnit, og artikel 19. stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 10, stk. 3, tredje afsnit, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 (2) gives der mulighed for at forlænge fristen for indsendelse af bedriftsskemadata senest den 31. december efter udgangen af det pågældende regnskabsår med tre måneder. Der blev givet mulighed for dette fra regnskabsåret 2019 på grund af covid-19-pandemien. Det pres, som skyldtes pandemien, er ved at forsvinde, og de fleste medlemsstater har indleveret dataene uden at gøre brug af forlængelsen. Muligheden for at forlænge fristen for indsendelse af data er derfor ikke længere nødvendig. For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til tilpasningen til denne ændring bør muligheden for at forlænge fristen ophøre med at finde anvendelse fra regnskabsåret 2022.

(2)

For at give Kommissionens tjenestegrene mulighed for i tilstrækkeligt omfang at støtte medlemsstaternes myndigheder med ansvar for at fremsende regnskabsdataene inden fristen for indsendelse og for at undgå, at Kommissionens og medlemsstaternes ansatte mobiliseres ved årets udgang, bør fristen for indsendelse af data fastsættes til den 15. december efter udgangen af det pågældende regnskabsår. Denne ændring bør finde anvendelse fra regnskabsåret 2022. På grund af de særlige regnskabsregler i Tyskland og under hensyntagen til Tysklands tidligere indsendelse af sådanne data, bør det tillades Tyskland at indsende bedriftsskemaerne til Kommissionen op til 15 uger efter fristen den 15. december.

(3)

Ved artikel 14 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 fastsættes Unionens finansielle bidrag til medlemsstaternes udgifter til dataindsamlingen. Den nuværende faste godtgørelse pr. bedrift består af faste og variable dele. Med henblik på væsentligt at forenkle strukturen for den faste godtgørelse og medlemsstaternes og Kommissionens databehandling bør der fastsættes en fast godtgørelse med kun én fast del, som beløber sig til summen af de nuværende faste og variable dele. Denne forenkling kan let indføres og bør finde anvendelse fra regnskabsåret 2022.

(4)

På anmodning fra Frankrig lægges landets to INLB-områder »Guadeloupe« og »Martinique« sammen til ét INLB-område med betegnelsen »Antilles françaises«, da bedriftstyperne i begge nuværende INLB-områder ligner hinanden meget (højt specialiseret i dyrkning af frugt, særlig bananer, og produktion af sukkerrør samt gartneri). Denne sammenlægning vil give en større stikprøvestørrelse og føre til mere solide resultater for flere driftsformer. Medlemsstaterne bør gives mulighed for at revidere deres udvælgelsesplaner for regnskabsåret 2023. Bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 bør derfor ændres.

(5)

På anmodning fra Ungarn om at ændre antallet af regnskabsførende bedrifter og tærskelværdien for økonomisk størrelse på grund af strukturelle ændringer i landbruget bør det være muligt for denne medlemsstat at revidere dens udvælgelsesplan og tærskelværdi for økonomisk størrelse for regnskabsåret 2023 og at omfordele eller tilpasse antallet af regnskabsførende bedrifter tilsvarende. Bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 bør derfor ændres.

(6)	Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen vil der ikke længere blive indsamlet INLB-data i landet. Bilag I og II til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 bør derfor ændres.

(7)

Da Unionen tilstræber diversificering af sine energikilder, bør kategorien vedrørende brændsel i bilag VIII, tabel H, til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 underinddeles i naturgas og syntetiske gasser, olie og olieprodukter, faste fossile brændstoffer samt vedvarende brændstoffer for bedre at informere om de dermed forbundne specifikke omkostninger på bedriftsniveau. Den foreslåede underinddeling af kategorien vedrørende brændsel bør finde anvendelse fra regnskabsåret 2023 på frivillig basis og være obligatorisk fra regnskabsåret 2025.

(8)

I henhold til bilag VIII, tabel J, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 skal medlemsstaterne anføre landbrugsbedriftens gennemsnitlige antal dyr. Dette anvendes til at beregne bedriftens standard output og økonomiske størrelse. For at gøre det muligt at afspejle en ekstraordinær situation (f.eks. sygdom på bedriften eller aflivning af sanitære årsager), som fører til et midlertidigt fald i det gennemsnitlige antal dyr uden at påvirke bedriftens kapacitet til at producere, efter den ekstraordinære situation er ophørt, foreslås det at indføre et refenceantal for dyr til at beskrive en given bedrifts produktionskapacitet. Den foreslåede nye variabel bør anvendes fra regnskabsåret 2022 på frivillig basis.

(9)	Da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (3), hvormed den fælles landbrugspolitik ændres, finder anvendelse fra 2023, er det derfor nødvendigt at ajourføre en liste over betalinger og præmier i bilag VIII, tabel M, til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220.

(10)

I bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 fastsættes formen og layoutet af de regnskabsmæssige data, der er indeholdt i bedriftsskemaerne. Med henblik på at forenkle spørgeskemaet for bedriftsdata og gøre det mere nøjagtigt, bør bilaget tilpasses, så det afspejler den første omgang af resultater fra arbejdsgruppen om forenklingen og moderniseringen af INLB. I den forklarende bemærkning til tabel B, indeholder bemærkningen til kode UO (B.UO. ULA med direkte drift for egen regning) ved en fejl en henvisning til afgrødekode 11300, som ikke længere er gyldig. Denne fejl bør rettes.

(11)

Bilag IV, del B, til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 indeholder sammenligningstabellen og samlekoderne, der knytter Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1874 (4) og INLB-bedriftsskemaerne sammen. I listen over koder, del B, afsnit II, hvori adskillige variabler, der er indeholdt i IFS 2020, er samlet, indeholder oplysningerne vedrørende koden P16 en trykfejl, som skal berigtiges.

(12)	Gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 bør derfor ændres og berigtiges.

(13)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/220

I gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 10, stk. 3, affattes således: »3. Bedriftsskemaerne sendes til Kommissionen senest den 15. december efter udgangen af det pågældende regnskabsår. Tyskland kan dog indsende bedriftsskemaerne til Kommissionen inden for 15 uger efter fristen i første afsnit.«

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Størrelsen af den faste godtgørelse

1. Den faste godtgørelse, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1217/2009, fastsættes til 180 EUR pr. bedriftsskema.

2. Hvis den grænse på 80 %, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1217/2009, ikke nås for hverken et INLB-område eller den berørte medlemsstat, finder den nedsættelse, der er henvist til i nævnte bestemmelse, kun anvendelse på nationalt plan.«

3)	Bilag I, II og VIII ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

4)	Bilag VIII, tabel J, ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.

Artikel 2

Berigtigelser til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 berigtiges således:

I bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220, affattes oplysningerne om kode P16 således:

»P16. Olieplanter

SO_CLND022 (Raps- og rybsfrø) + SO_CLND023 (Solsikkefrø) + SO_CLND024 (Soja) + SO_CLND025 (Oliehør (hørfrø)) + SO_CLND026 (Andre olieholdige afgrøder i.a.n.)«

I bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 affattes den forklarende bemærkning til kode B.UO. »ULA med direkte drift for egen regning« således:

»B.UO.10.A ULA (agerjord, permanente græsgange, arealer med permanente beplantninger og køkkenhaver), som brugeren ejer, har forpagtet på livstid eller leaser, og/eller ULA, der drives på lignende vilkår.«

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1, 2 og 4, finder anvendelse på fremsendelsen af bedriftsskemaer fra regnskabsåret 2022.

Artikel 1, stk. 3, anvendes fra regnskabsåret 2023.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 af 3. februar 2015 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 46 af 19.2.2015, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1874 af 29. november 2018 om de data, der skal leveres for 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011, for så vidt angår listen over variabler og deres beskrivelse (EUT L 306 af 30.11.2018, s. 14).

BILAG I

I bilag I, II og VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 foretages følgende ændringer:

(1)

Bilag I ændres således:

Oplysningerne om Frankrig affattes således:

»Frankrig (bortset fra Réunion og Antilles françaises)	25 000
Frankrig (kun Réunion og Antilles françaises)	15 000 «

Oplysningerne om Ungarn affattes således:

»Ungarn

8 000 «

c)	Oplysningerne om Det Forenede Kongerige udgår.

(2)

Bilag II ændres således:

Oplysningerne om Frankrig affattes således:

»Frankrig
121	Île-de-France	190
131	Champagne-Ardenne	370
132	Picardie	270
133	Haute-Normandie	170
134	Centre	410
135	Basse-Normandie	240
136	Bourgogne	340
141	Nord-Pas de Calais	280
151	Lorraine	230
152	Alsace	200
153	Franche-Comté	210
162	Pays-de-la-Loire	460
163	Bretagne	480
164	Poitou-Charentes	360
182	Aquitaine	550
183	Midi-Pyrénées	480
184	Limousin	220
192	Rhône Alpes	480
193	Auvergne	360
201	Languedoc-Roussillon	430
203	Provence-Alpes-Côte d'Azur	420
204	Corse	170
207	Réunion	160
208	Antilles françaises	120
Frankrig i alt		7 600 «

Oplysningerne om Ungarn affattes således:

»Ungarn
764	Észak-Magyarország	180
767	Alföld	1 200
768	Dunántúl	570
	Ungarn i alt	1 950 «

c)	Oplysningerne om Det Forenede Kongerige udgår.

(3)

Bilag VIII ændres således:

Afsnittene under titlen affattes således:

»De data, der skal indsamles, er klassificeret i tabeller og opdelt i grupper, kategorier og kolonner. Der henvises til et specifikt datafelt på følgende måde:

<tabelbogstav>.<gruppe>.<kategorikode>(.<andre specifikke kategorikoder).kolonne

Specifikke dataværdier anføres på kolonneniveau. I tabellerne nedenfor kan der anføres dataværdier i klare celler. Grå celler markeret med et »—« er ikke relevante i gruppekonteksten, og der kan derfor ikke anføres data i disse celler.

Eksempler:

—	B.UT.20.A (kolonne A i gruppe UT, kategori 20, fra tabel B) repræsenterer »Arealet« »Forpagtet ULA«, der skal registreres under »ULA med forpagtning« i tabel B.

—	I.A.10110.1.0.TA (kolonne TA i gruppe A, kategori 10110, fra tabel I) repræsenterer det samlede areal for »Blød hvede spelt« for afgrødetype 1 »Markafgrøder — hovedafgrøder, mellemafgrøder« og koden for manglende data, kode 0 »Ingen data mangler«.

—

M.S.1150.1.2.V (kolonne V i gruppe S, kategori 1150 med andre specifikke kategorikoder 1 og 2 fra tabel M) repræsenterer værdien af tilskuddet »grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed — på grundlag af betalingsrettigheder«, som udelukkende finansieres fra Unionens budget og tildeles pr. ha.

Når en værdi ikke er relevant eller mangler for en specifik bedrift, må der ikke angives værdien »0«.

Tabellerne angives kun ved et bogstav, grupper ved et eller flere bogstaver, kategorier ved nummerkoder og kolonner ved et eller flere bogstaver.

For tabellerne A til M, angives i den første tabel matrixen på højniveau for grupper og kolonner. I den anden tabel angives opdelingen i kategorier, og hver enkelt kategori angives ved en eller flere koder og underkoder.

Dataene i bedriftsskemaet skal angives med følgende grader af præcision:

Finansielle værdier: værdiangivelser i euro eller i nationale møntenheder uden decimal. For nationale valutaer, hvis enhed udgør en forholdsvis ringe værdi i forhold til euroen, kan det dog aftales mellem den pågældende medlemsstats forbindelseskontor og Kommissionens personale, der forvalter Informationsnettet for landøkonomisk Bogføring (INLB), at udtrykke værdiangivelserne i enheder på hundrede eller tusind af de nationale valutaenheder

Fysiske mængder: vægt i hkg (1 hkg = 100 kg) undtagen for æg, der udtrykkes i enheder på tusind, og vin og beslægtede produkter, der angives i hl

Arealer: i ar (1 ar = 100 m2), undtagen i tilfælde af svampe, som udtrykkes i kvadratmeter samlet dyrket areal, og undtagen i tabel M »Tilskud«, hvor basisenheder registreres i ha

Gennemsnitligt antal husdyr: med to decimaler, undtagen for fjerkræ og kaniner, der angives i styk, og bier, der angives i antal bistader

Arbejdskraft: med to decimaler.

For hver enkelt tabelkategori og kolonneværdi er der angivet yderligere definitioner og vejledninger efter den pågældende tabel.«

Tabel A (Generelle oplysninger om bedriften) ændres således:

i)	I første og anden del af tabellen udgår kolonnen »Regnskabskontorets nummer« (AO).

ii)

Anden del af tabellen ændres således:

1)	Rækken for kode 50 udgår.

Rækkerne for kode 230, 231 og 232 affattes således::

»Kode (*)	Beskrivelse	Gruppe	R	S	H	DG	MI	N	DT	W	TF	ES	C
230	Medlem af producentorganisationer (PO'er):	OT	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	AOT230C
231	Økonomisk relevans af producentorganisationer (PO'er) for bedriften	OT	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	AOT231C
232	Antal medlemmer af producentorganisationer (PO'er)	OT	-	-	-	-	-	-	-	-	-	-	AOT232C«

De forklarende bemærkninger til tabel A ændres således:

Bemærkningerne til kode 60 og 70 under A.AI. (Regnskabsoplysninger) i Tabel A affattes således:

»A.AI.

Regnskabsoplysninger

A.AI.60.C.

Regnskabsform: Det anføres, hvilken regnskabsform bedriften anvender. Følgende koder anvendes:

1.	Dobbelt bogholderi

2.	Enkelt bogholderi

Intet.

A.AI.70.DT.

Dato for afslutning af regnskaber: Skal registreres i format »ÅÅÅÅ-MM-DD«, f.eks. 2009-06-30 eller 2009-12-31.«

ii)

Bemærkningerne til kode 230 under A.OT. (Andre oplysninger om bedriften) i tabel A affattes således:

»A.OT.230.C

Medlem af producentorganisationer (PO'er): Angivelse af om bedriften (bedriftens bruger(e) eller driftsleder(e)) er medlem af en producentorganisation, som deler omkostningerne i forbindelse med og/eller fremmer markedsføringen af landbrugsprodukter, og, hvis dette er tilfældet, hvilke af bedriftens produkter der markedsføres af producentorganisationen (vælg alle sektorer, som er omfattet af de PO'er, som bedriften er medlem af). Med henblik på denne undersøgelse henviser »producentorganisationer« til enhver form for enhed, der er oprettet på initiativ af producenter for at iværksætte fælles aktiviteter i en specifik sektor (horisontalt samarbejde). Producentorganisationer skal være kontrolleret af producenter, de kan have forskellige juridiske former, f.eks. landbrugskooperativer eller private selskaber med producenterne som aktionærer.

0.	Ikke medlem af en producentorganisation

Medlem af en producentorganisation med henblik på at dele omkostninger ved produktion, administration og investeringer og/eller medlem af en producentorganisation til markedsføring af landbrugsprodukter som f.eks.:

31.

Korn

32.	Oliefrø og proteinafgrøder

33.	Frugt og grøntsager (herunder citrusfrugter, men ikke oliven)

34.

Oliven

35.

Vinmarker

36.

Oksekød

37.

Komælk

38.

Svinekød

39.	Får og geder (mælk og kød)

40.	Fjerkrækød

41.

Æg

42.	Andre sektorer«.

Tabel C (Arbejdskraft) affattes således:

»Arbejdskraftkategori

Kode (*)

		Kolonner
Oplysningsgruppe		Generelt				Samlet arbejdstid anvendt på bedriften (landbrugsaktiviteter og andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften)		Andelen af andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften
		Antal personer	Køn	Fødselsår	Driftslederens landbrugsuddannelse	Årlig præsteret arbejdstid	Antal årsarbejdsenheder (ÅAE)	Årlig præsteret arbejdstid i %
		P	G	B	T	Y1	W1	Y2
		Hele tal	Angiv kode	Fire cifre	Angiv kode	(timer)	(ÅAE)	%
UR	Ulønnet, regelmæssigt beskæftiget
UC	Ulønnet, uregelmæssigt beskæftiget	-	-	-	-		-
PR	Lønnet, regelmæssigt beskæftiget
PC	Lønnet, uregelmæssigt beskæftiget	-	-	-	-		-

Kode (*)	Beskrivelse	Gruppe	P	G	B	T	Y1	W1	Y2
10	Bruger(e)/driftsleder(e)	UR	-						-
20	Bruger(e)/ikke driftsleder(e)	UR	-			-			-
30	Driftsleder(e)/ikke bruger(e)	UR	-						-
40	Brugerens/brugernes ægtefælle(r)/partner(e)	UR		-	-	-
50	Andre	UR, PR		-	-	-
60	Uregelmæssigt beskæftiget arbejdskraft	UC, PC	-	-	-	-		-
70	Betalt driftsleder	PR	-						-«

De forklarende bemærkninger til tabel C ændres således:

Bemærkningerne til udgifter under C.PR (Lønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget) affattes således:

» C.PR. Lønnet arbejdskraft, regelmæssigt beskæftiget

Arbejdskraft, der er normalt lønnet (i rede penge og/eller i naturalydelser) i forhold til den leverede ydelse, og som i regnskabsåret (uden for de normale ferier) har deltaget i bedriftens arbejde i et tidsrum på mindst en hel dag pr. uge.

Der skelnes mellem følgende kategorier:

C.PR.70. Betalt driftsleder

Lønnet person, der står for den daglige drift på bedriften.

C.PR.50. Andre

Lønnet arbejdskraft (bortset fra den lønnede driftsleder), der er regelmæssigt beskæftiget, anføres samlet i denne gruppe. Inkluderer også arbejdsformænd og vicedriftsledere, der ikke står for driften af hele bedriften.«

ii)	I bemærkningerne til kolonnerne i tabel C udgår bemærkningen til »Arbejdstid for andre erhvervsmæssige aktiviteter i % af årsarbejdsenheder (kolonne W2)«.

I tabel D-(Aktiver) affattes anden del således:

Kode »(*)	Beskrivelse af kategorier	OV	AD	DY	IP	S	SA	CV
1005	Kassebeholdning, udestående fordringer, andre omsætningsaktiver og tilsvarende midler		-	-	-	-	-«
1040	Lagerbeholdninger		-	-
2010	Biologiske aktiver — planter
3010	Agerjord		-	-
3020	Grundforbedringer
3030	Landbrugsbygninger
4010	Materiel
5010	Skovarealer, herunder træ på roden		-	-
7005	Immaterielle aktiver
8010	Andre langfristede aktiver

De forklarende bemærkninger til tabel D ændres således:

Bemærkningerne til kode 1010, 1020 og 1030 udgår, og følgende bemærkning indsættes før bemærkningen til kode 1040:

»1005.

Kassebeholdning, udestående fordringer, andre omsætningsaktiver og tilsvarende midler

Likvide midler og andre aktiver, der nemt kan omsættes til likvide midler. Kortfristede aktiver, beløb, som bedriften har udestående normalt som følge af erhvervsaktiviteter. Alle andre aktiver, der kan sælges nemt, eller som forventes betalt inden for et år.«

ii)

Bemærkningerne til kode 7010 og 7020 udgår, og følgende bemærkning indsættes før bemærkningen til kode 5010:

»7005.

Immaterielle aktiver

Alle immaterielle aktiver, både dem, der nemt kan købes eller sælges (f.eks. kvoter og rettigheder, når de handles uden jord, og der er et aktivt marked), og dem, der ikke nemt kan købes eller sælges (f.eks. software, licenser osv.). Feltet skal udfyldes, og der foretages afskrivning for beløbene i kolonne DY.«

I tabel H (Produktionsmidler) affattes anden del således:

»Kode (*)	Gruppe	Beskrivelse af kategorier	V	Q
1010	LM	Løn og sociale ydelser for lønnet arbejdskraft		-
1020	LM	Arbejder udført af tredjemand (i entreprise) samt leje af maskiner		-
1030	LM	Løbende vedligeholdelse af materiel		-
1040	LM	Brændstoffer og smøremidler		-
1050	LM	Udgifter til køretøjer		-
2010	SL	Indkøbte foderkoncentrater til græssende husdyr (heste, drøvtyggere)		-
2020	SL	Indkøbt grovfoder til græssende husdyr (heste, drøvtyggere)		-
2030	SL	Indkøbt svinefoder		-
2040	SL	Indkøbt foder til fjerkræ og andre mindre husdyr		-
2050	SL	Foder, der er produceret på bedriften, til græssende husdyr (heste, drøvtyggere)		-
2060	SL	Svinefoder, der er produceret på bedriften		-
2070	SL	Foder, der er produceret på bedriften, til fjerkræ og andre mindre husdyr		-
2080	SL	Veterinærudgifter		-
2090	SL	Andre særskilte omkostninger ved husdyrhold		-
3010	SC	Indkøbt frø og plantemateriale		-
3020	SC	Frø og plantemateriale stammende fra bedriften og anvendt i denne		-
3030	SC	Gødning og jordforbedringsmidler		-
3031	SC	Mængde N i den anvendte mineralske gødning	-
3032	SC	Mængde P2O5 i den anvendte mineralske gødning	-
3033	SC	Mængde K2O i den anvendte mineralske gødning	-
3034	SC	Indkøbt staldgødning		-
3040	SC	Plantebeskyttelsesmidler		-
3090	SC	Andre særskilte omkostninger ved planteproduktion		-
4010	OS	Særskilte omkostninger ved skovbrug og træforarbejdning		-
4020	OS	Særskilte omkostninger ved forarbejdning af vegetabilske produkter		-
4030	OS	Særskilte omkostninger ved forarbejdning af komælk		-
4045	OS	Særskilte omkostninger ved forarbejdning af andre dyrs mælk		-
4070	OS	Særskilte omkostninger ved kødforarbejdning og forarbejdning af andre animalske produkter		-
4090	OS	Andre særskilte omkostninger ved andre erhvervsmæssige aktiviteter		-
5010	FO	Løbende vedligeholdelse af grundforbedringer og bygninger		-
5020	FO	Elektricitet		-
5030	FO	Brændsel, i alt		-
5031	FO	Heraf: naturgas og syntetiske gasser		-
5032	FO	Heraf: olie og olieprodukter		-
5033	FO	Heraf: faste fossile brændstoffer		-
5034	FO	Heraf: vedvarende brændstoffer (træ, halm, biogas, ...)		-
5040	FO	Vand		-
5051	FO	Landbrugsforsikring		-
5055	FO	Andre bedriftsforsikringer		-
5061	FO	Skatter og afgifter		-
5062	FO	Ejendomsskyld og andre på ejendom hvilende byrder		-
5070	FO	Betalt leje, i alt		-
5071	FO	Heraf: betalt leje for jord		-
5080	FO	Betalte renter og finansieringsomkostninger		-
5090	FO	Bedriftens øvrige generalomkostninger		-«

De forklarende bemærkninger til tabel H ændres således:

Bemærkningerne til kode 4040, 4050 og 4060 udgår, og følgende bemærkning indsættes efter bemærkningen til kode 4030:

»4045.

Særskilte omkostninger ved forarbejdning af andre dyrs mælk

Ingredienser, råmaterialer eller halvforarbejdede produkter, egne eller indkøbte, og andre særskilte omkostninger ved forarbejdning af andre dyrs mælk (f.eks. bøffel-, fåre-, gedemælk) (f.eks. særskilte emballage- eller markedsføringsomkostninger). Udgifter til arbejdskraft, arbejde udført af tredjemand og udgifter til mekaniseringsarbejde medregnes ikke. Disse udgifter anføres under de tilhørende omkostningskoder.«

Bemærkningen til kode 5030 affattes således:

»5030.

Brændsel (i alt)

Værdien af det samlede forbrug af indkøbt brændsel til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse. Denne kategori omfatter forbrug af varme fra indkøbte fossile brændstoffer: naturgas og syntetiske gasser, olie, olieprodukter og faste fossile brændstoffer samt forbrug af indkøbt vedvarende energikilder (f.eks. træ, halm, piller, biogas).

5031.

Heraf: naturgas og syntetiske gasser

Det samlede forbrug af naturgas og andre syntetiske fossile gasser til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse.

5032.

Heraf: olie og olieprodukter

Det samlede forbrug af olie og olieprodukter til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse.

5033.

Heraf: faste fossile brændstoffer

Det samlede forbrug af faste fossile brændstoffer (f.eks. kul) til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse.

5034.

Heraf: vedvarende brændstoffer

Det samlede forbrug af vedvarende brændstoffer (f.eks. træ, halm, piller, biogas) til landbrugsvirksomheden, herunder opvarmning af væksthuse.

Fremsendelsen af data vedrørende variablerne 5031, 5032, 5033 og 5034 er frivillig fra regnskabsåret 2023 og obligatorisk fra regnskabsåret 2025.«

Tabel I (Afgrøder) ændres således:

I anden del af tabellen affattes oplysningerne under titlen »Rodfrugter og knolde« således:

»Rodfrugter og knolde
10300	Kartofler (inkl. tidlige kartofler og læggekartofler)
10310	— herunder kartofler til stivelsesproduktion
10390	— herunder andre kartofler
10400	Sukkerroer (ekskl. frø)
10500	Andre rodfrugtafgrøder, foderbeder og foderplanter af Brassicae-familien, der dyrkes for at anvende roden eller stilken, og andre rod- og knoldafgrøder til foder i.a.n.«

ii)

Fjerde del af tabellen vedrørende manglende data affattes således:

»Koderne for manglende data vælges fra nedenstående liste:

Kode (***)	Beskrivelse
0	Kode 0 anføres, når ingen data mangler.
1	Kode 1 anføres, hvis arealet for en afgrøde ikke kan angives, f.eks. ved salg af afsættelige afgrøder, som er købt på roden, eller som stammer fra arealer, der forpagtes lejlighedsvis for et tidsrum på mindre end et år, og i tilfælde, hvor en produktion er opnået ved forarbejdning af vegetabilske produkter.
2	Kode 2 anføres, hvis det på grund af salgsvilkårene ikke er muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg (eller hl for vin og tilknyttede produkter), eller hvis der ikke er nogen faktisk produktionsmængde.
4	Kode 4 anføres, hvis arealet for en afgrøde ikke kan angives, og der ikke er nogen faktisk produktionsmængde, eller det ikke er muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg (eller hl for vin og tilknyttede produkter).«

I de forklarende bemærkninger til oplysningsgrupperne i tabel I affattes bemærkningen til udgifter under I.PR (Produktion) således:

»I.PR Produktion

For oplysningsgruppen produktion (PR) anføres mængden af vegetabilske produkter produceret (Q) i løbet af regnskabsåret (eventuelle tab på marken eller på gården ikke medregnet). Disse mængder anføres for bedriftens vigtigste produkter (undtagen biprodukter).

Mængderne angives i hkg (100 kg) undtagen for vin og tilknyttede produkter, der udtrykkes i hl. Gør salgsvilkårene for et produkt det ikke muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg, angives kode 2 (manglende data)

For 10790 »Andre grøntsager« og 90900 »Andre« anføres mængden ikke.«

I tabel K (Animalske produkter og tjenesteydelser) affattes anden del vedrørende beskrivelsen af animalske produkter og tjenesteydelser og tredje del vedrørende koderne for manglende data således:

»Kode (*)	Beskrivelse
261	Komælk
262	Bøffelmælk
311	Fåremælk
321	Gedemælk
330	Uld
531	Æg til konsum (al fjerkræ)
532	Rugeæg (al fjerkræ)
700	Honning og biavlsrelaterede produkter
800	Gødning
900	Andre animalske produkter
1100	Opdræt på kontrakt
1200	Andre dyrerelaterede tjenesteydelser

Kode (**)	Beskrivelse
0	Kode 0 anføres, når ingen data mangler.
2	Kode 2 anføres, hvis det på grund af salgsvilkårene ikke er muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg (eller i tusinde æg).
4	Kode 4 anføres, hvis der kun findes bestande og ikke nogen faktisk produktionsmængde.«

De forklarende bemærkninger til tabel K ændres således:

Bemærkningen til kode 1100 affattes således:

»1100.

Opdræt på kontrakt

Indtægter fra opdræt på kontrakt, der foregår på sådanne vilkår, at denne aktivitet i det væsentlige har karakter af en tjenesteydelse fra brugerens side, idet denne ikke bærer den økonomiske risiko, der normalt er forbundet med opdræt eller opfedning af de pågældende dyr, f.eks. kvæg, får, geder, svin og fjerkræ.«

ii)	Bemærkningerne til koderne for manglende data udgår.

iii)	Tredje afsnit under titlen »OPLYSNINGSGRUPPER I TABEL K« affattes således: »For dyrerelaterede tjenesteydelser, såsom opdræt på kontrakt (kode 1100) og andre (kode 1200), anføres kun oplysninger om indtægter, som skal anføres under oplysninger om salg (SA) i kolonnen værdi (V).«

I tabel L (Omsætning for andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften) affattes anden del vedrørende beskrivelsen af koderne for omsætning for andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften og tredje del vedrørende koderne for manglende data således:

»Kode (*)	Beskrivelse
261	Forarbejdning af komælk
263	Forarbejdning af andre dyrs mælk
900	Forarbejdning af kød og andre animalske produkter
1010	Forarbejdning af vegetabilske produkter
1020	Skovbrug og træforarbejdning
2010	Kontraktarbejde
2020	Turisme, indkvartering, catering og andre fritidsaktiviteter
2030	Produktion af vedvarende energi
9000	Andre »andre erhvervsmæssige aktiviteter« med direkte tilknytning til bedriften

Kode (**)	Beskrivelse
0	Kode 0 anføres, når ingen data mangler.
1	Kode 1 anføres i tilfælde, hvor en produktion er opnået ved forarbejdning af opkøbte husdyr eller animalske eller vegetabilske produkter.
2	Kode 2 anføres, hvis det på grund af salgsvilkårene ikke er muligt at fastslå den faktiske produktionsmængde i hkg.
4	Kode 4 anføres, hvis der kun findes bestande og ikke nogen faktisk produktionsmængde.«

De forklarende bemærkninger til tabel L ændres således:

Bemærkningen til kode 262 affattes således:

»263.

Forarbejdning af andre dyrs mælk, f.eks. bøffelmælk, fåremælk og gedemælk«.

ii)	Bemærkningerne til koderne for manglende data udgår.

iii)

Andet afsnit under titlen »OPLYSNINGSGRUPPER I TABEL L« (Mængde (kolonne Q)) affattes således:

»Med hensyn til forarbejdede mælkeprodukter (kode 261 og 263) anføres mængden af flydende mælk, uanset i hvilken form (som fløde, smør, ost, osv.) den er solgt, anvendt til eget forbrug, udnyttet på bedriften eller anvendt som naturalydelse.«

Tabel M (Tilskud) og de tilhørende forklarende bemærkninger affattes således:

»Tabelstruktur

	Tilskudskategori/administrative oplysninger	Kode (*)
	Finansiering	Kode (**)
	Basisenhed	Kode (***)
Oplysningsgruppe		Kolonner
		Antal basisenheder	Værdi	Type
		N	V	T
S	Tilskud			-
AI	Administrative oplysninger		-

Tilskudskategorierne vælges fra nedenstående liste:

Kode (*)	Gruppe	Beskrivelse af kategorier	Kolonner
Kode (*)	Gruppe	Beskrivelse af kategorier	N	V	T
		Afkoblede betalinger
1250	S	Grundlæggende indkomststøtte med henblik på bæredygtighed			-
1300	S	Supplerende omfordelingsindkomststøtte med henblik på bæredygtighed			-
1400	S	Ordninger til gavn for klimaet, miljøet og dyrevelfærd (bio-ordninger)			-
1600	S	Supplerende indkomststøtte til unge landbrugere			-
1700	S	Betalinger til mindre landbrugere			-

		Koblet indkomststøtte
		Markafgrøder
		Korn, oliefrø og proteinafgrøder
23111	S	Korn			-
23112	S	Oliefrø			-
23114	S	Proteinafgrøder og bælgplanter			-
2312	S	Kartofler			-
23121	S	Kartofler til stivelsesproduktion			-
2313	S	Sukkerroer			-
		Industriplanter
23141	S	Hør			-
23142	S	Hamp			-
23143	S	Humle			-
23144	S	Sukkerrør			-
23145	S	Cikorie			-
23149	S	Andre industriplanter			-
2315	S	Grøntsager			-
2316	S	Brakjord			-
2317	S	Ris			-
2319	S	Markafgrøder, ikke defineret			-
2320	S	Permanente græsarealer			-
2321	S	Tørret foder			-
2322	S	Afgrødespecifik betaling for bomuld			-
2323	S	Nationalt omstruktureringsprogram for bomuldssektoren			-
2324	S	Frøproduktion			-
		Permanente afgrøder
23311	S	Bær			-
23312	S	Nødder			-
2332	S	Kerne- og stenfrugter			-
2333	S	Citruslunde			-
2334	S	Olivenlunde — olivenolie og spiseoliven			-
2335	S	Vinmarker			-
2339	S	Permanente beplantninger ikke andetsteds nævnt			-
		Dyr
2341	S	Mælk og mælkeprodukter			-
2342	S	Oksekød			-
2343	S	Kreaturer (ikke specificeret type)			-
2344	S	Får og geder			-
2345	S	Svin og fjerkræ			-
2346	S	Silkeorme			-
2347	S	Biavlsprodukter			-
2349	S	Dyr ikke andetsteds nævnt			-
2410	S	Lavskov med kort omdriftstid			-
2490	S	Andre koblede betalinger ikke andetsteds nævnt			-
		Præmier og tilskud af usædvanlig karakter
2810	S	Udbetalinger ved katastrofer			-
2890	S	Andre præmier og tilskud af usædvanlig karakter			-
2900	S	Andre direkte betalinger ikke andetsteds nævnt			-

		Udvikling af landdistrikterne
3100	S	Investeringer, herunder i kunstvanding			-
3200	S	Etablering af unge landbrugere og nye landbrugere og virksomheder i landdistrikterne			-
3310	S	Forvaltningsforpligtelser (miljømæssige, klimarelaterede og andre) (undtagen dyrevelfærd og økologisk landbrug)			-
3320	S	Betalinger for dyrevelfærd			-
3350	S	Økologisk landbrug			-
3400	S	Områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav (f.eks. Natura 2000 og vandrammedirektivet)			-
3500	S	Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger			-
	S	Skovbrug/ikkeproduktive investeringer
3610	S	Investeringer i udvikling af skovområder og forbedring af skoves levedygtighed			-
3620	S	Støtte i form af Natura 2000-betalinger for miljø- og klimavenligt skovbrug og til skovbevarelse			-
3750	S	Støtte til genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofer med vidtrækkende konsekvenser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger			-
3760	S	Risikostyringsværktøjer			-
3900	S	Andre betalinger for udvikling af landdistrikterne			-

		Præmier og tilskud vedrørende omkostninger
4100	S	Løn og sociale ydelser			-
4200	S	Motorbrændstoffer			-
		Husdyr
4310	S	Foder til græssende husdyr			-
4320	S	Svine- og fjerkræfoder			-
4330	S	Andre omkostninger i forbindelse med husdyrhold			-
		Afgrøder
4410	S	Udsæd			-
4420	S	Gødningsstoffer			-
4430	S	Plantebeskyttelse			-
4440	S	Andre særskilte omkostninger ved planteproduktion			-
		Bedriftens generalomkostninger
4510	S	Elektricitet			-
4520	S	Brændsel til opvarmning, i alt			-
4521	S	Heraf: naturgas og syntetiske gasser			-
4522	S	Heraf: olie og olieprodukter			-
4523	S	Heraf: faste fossile brændstoffer			-
4524	S	Heraf: vedvarende brændstoffer			-
4530	S	Vand			-
4540	S	Forsikring			-
4550	S	Renter			-
4600	S	Omkostninger i forbindelse med andre erhvervsmæssige aktiviteter			-
4900	S	Andre omkostninger			-

		Præmier og tilskud ved køb af husdyr
5100	S	Køb af mælk og mejeriprodukter			-
5200	S	Køb af okser			-
5300	S	Køb af får og geder			-
5400	S	Køb af svin og fjerkræ			-
5900	S	Andre indkøb af dyr			-

9000	S	Forskelle i forhold til tidligere regnskabsår			-

		Medlemsstaternes forpligtelser vedrørende normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord (GLM-norm 2, 8 og 9)

10010	AI	GLM 2 for vådområder og tørveområder	-	-
10011	AI	GLM 2: antal hektar vådområder og tørveområder — permanente græsarealer		-	-
10012	AI	GLM 2: antal hektar vådområder og tørveområder — agerjord		-	-
10013	AI	GLM 2: antal hektar vådområder og tørveområder — permanente afgrøder		-	-
10300	AI	GLM 8: mindsteandel af agerjord afsat til ikkeproduktive områder eller landskabstræk	-	-
10310	AI	GLM 8: antal hektar braklagte arealer		-	-
10311	AI	GLM 8: antal hektar terrasser		-	-
10312	AI	GLM 8: antal hektar levende hegn, individuelle træer eller grupper af træer, træer i rækker		-	-
10313	AI	GLM 8: antal hektar markbræmmer, små arealer, erosionshæmmende bælter		-	-
10318	AI	GLM 8: antal hektar efterafgrøder		-	-
10319	AI	GLM 8: antal hektar kvælstofbindende afgrøder		-	-
10324	AI	GLM 8: antal hektar grøfter		-	-
10325	AI	GLM 8: antal hektar vandløb		-	-
10326	AI	GLM 8: antal hektar små damme		-	-
10327	AI	GLM 8: antal hektar små vådområder		-	-
10328	AI	GLM 8: antal hektar stenmure		-	-
10329	AI	GLM 8: antal hektar stendysser		-	-
10330	AI	GLM 8: antal hektar med kulturelle karakteristika		-	-
10400	AI	GLM 9: forbud mod omlægning eller pløjning	-	-
10401	AI	GLM 9: antal hektar permanente græsarealer i Natura 2000-områder		-	-
10402	AI	GLM 9: antal hektar udpegede miljøfølsomme permanente græsarealer i Natura 2000-områder, der er beskyttet i henhold til GLM 9 og anmeldt af landbrugerne.		-	-
10403	AI	GLM 9: hvor det er relevant, antal hektar udpegede miljøfølsomme permanente græsarealer uden for Natura 2000-områder, der er beskyttet i henhold til GLM 9 og anmeldt af landbrugerne.		-	-

Koderne for finansiering af tilskuddet vælges fra nedenstående liste:

Kode (**)	Beskrivelse
0	Finder ikke anvendelse: Denne kode anvendes ved administrative oplysninger.
1	Tilskuddet finansieres udelukkende over EU-budgettet.
2	Foranstaltningen samfinansieres af EU og medlemsstaterne.
3	Foranstaltningen finansieres ikke over EU-budgettet, men med andre offentlige midler.

Koderne for basisenhederne vælges fra nedenstående liste:

Kode (***)	Beskrivelse
0	Finder ikke anvendelse: Denne kode anvendes ved administrative oplysninger.
1	Tilskuddet ydes pr. husdyr.
2	Tilskuddet ydes pr. ha.
3	Tilskuddet ydes pr. ton.
4	Bedrift/andet: Tilskuddet ydes til bedriften som helhed eller på en måde, der ikke falder ind under de øvrige kategorier.

Tabel M »Tilskud« omfatter præmier og tilskud, som landbrugsbedrifterne har modtaget fra offentlige nationale organer og EU-organer. Den omfatter også administrative oplysninger om grønne betalinger.

Oplysningsgrupper i tabel M

S Tilskud

Præmier og tilskud defineres ud fra tilskudskategori (S), finansiering og basisenhed. For hvert område anføres antallet af basisenheder (N) og det modtagne beløb (V), der skal registreres. Der kan være adskillige poster pr. tilskudskategori, da de enkelte basisenheder og/eller finansieringskilder kan variere.

Generelt svarer alle præmier og tilskud registreret i tabel M til indeværende regnskabsår, uanset hvornår de er modtaget (regnskabsåret er lig med ansøgningsåret). Investeringstilskud og andre betalinger til udvikling af landdistrikterne, bortset fra betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, udgør en undtagelse fra denne generelle regel, eftersom de registrerede beløb skal svare til de betalinger, der rent faktisk er modtaget i løbet af regnskabsåret (regnskabsåret er lig med udbetalingsåret).

AI Administrative oplysninger

Visse af medlemsstaternes forpligtelser vedrørende normer for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord (GLM-norm 2, 8 og 9) er defineret ved kategorien administrative oplysninger (AI). Antallet af basisenheder (N) og/eller typen (T) anføres for hvert område, som angivet i tabellen.

Antallet af basisenheder (N) svarer til det areal udtrykt i hektar, der er omfattet af GLM-normer.

Typen (T) vedrører anvendelse af GLM-normen på bedriftsniveau og vælges fra nedenstående liste:

Kode	Beskrivelse
1	Landbrugsbedriften har en forpligtelse til at opfylde det administrative krav.
2	Landbrugsbedriften er omfattet af en undtagelse fastsat i GLM-normer.«

BILAG II

I bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 foretages følgende ændringer:

(1)

I tabel J (Animalsk produktion) affattes første del således:

»Tabelstruktur

Husdyrkategori

Kode (*)

		Kolonner
Oplysningsgruppe		Gennemsnitligt antal	Antal	Værdi
Oplysningsgruppe		A	N	V
AN	Gennemsnitligt antal		-	-
RN	Referenceantal	-		-«
OV	Åbningsstatus	-
CV	Afslutningsstatus	-
PU	Køb	-
SA	Samlet salg	-
SS	Salg til slagtning	-
SR	Salg til yderligere opdræt/yngel	-
SU	Salg, ukendt bestemmelsessted	-
FC	Eget forbrug i husholdningen	-
FU	Forbrug af egne produkter på bedriften	-

I den forklarende bemærkning til tabel J indsættes følgende bemærkning efter bemærkningen »J.AN. Gennemsnitligt antal (anføres kun for kolonne A)«:

» J.RN.Referenceantal (anføres kun for kolonne N)

Referenceantallet er det antal dyr, der typisk befinder sig på bedriften på et givet tidspunkt. Det benyttes til at beregne bedriftens standard output og økonomiske størrelse. I modsætning til det gennemsnitlige antal (AN), gør referenceantallet det muligt at tage højde for en periode, hvor der er et lavere antal eller slet ingen dyr på bedriften, eksempelvis i forbindelse med en ekstraordinær pause i produktionscyklussen (f.eks. ved udbrud af sygdom).

Antal (kolonne N)

Antal dyr anføres pr. styk eller i antal stader, angivet med to decimaler.

Denne oplysning anføres ikke for andre dyr (kategori 900).

De data, der vedrører variablen »J.RN.Referenceantal«, kan anføres i undtagelsestilfælde (f.eks. ved sygdom på bedriften eller aflivning af sanitære årsager) fra regnskabsåret 2022. Angivelsen er frivillig.«

20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/62

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2504

af 19. december 2022

om ændring af bilag III og V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 for så vidt angår kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater og officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen af sendinger af visse fiskevarer og højt forarbejdede animalske produkter samt den private standarderklæring til brug ved indførsel af visse sammensatte produkter til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 2, litra a),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (2), særlig artikel 238, stk. 3, og artikel 239, stk. 3,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (3), særlig artikel 90, stk. 1, litra a) og b), og artikel 126, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (4) er der fastsat regler vedrørende bl.a. officielle certifikater som omhandlet i forordning (EU) 2017/625, som kræves ved indførsel til Unionen af visse sendinger af animalske produkter. Særlig er der i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bl.a. fastlagt kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater og officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen af sendinger af visse fiskevarer og højt forarbejdede animalske produkter.

(2)

Kapitel 30 og 31 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 indeholder henholdsvis det officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af fiskevarer eller fiskevarer fremstillet af toskallede bløddyr til konsum, som indføres til Unionen direkte fra et køle-/frysetransportskib, et fryseskib eller et fabriksfartøj, der fører et tredjelands flag, jf. artikel 11, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 (5) (model FISH/MOL-CAP), og det kombinerede standarddyresundhedscertifikat/officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og animalske produkter af disse dyr til konsum (model MOL-HC). Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2258 (6) blev artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2019/624 (7) ændret, således at klassificering af produktions- og genudlægningsområder ikke er påkrævet for så vidt angår høst af ikke-filtrerende pighuder. Det officielle standardcertifikat og det kombinerede standarddyresundhedscertifikat/officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af sådanne fiskevarer bør derfor ændres.

(3)

Kapitel 46 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 indeholder det officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af højt forarbejdet/højt forarbejdede chondroitinsulfat, hyaluronsyre, andre hydrolyserede bruskprodukter, chitosan, glucosamin, osteløbe, husblas og aminosyrer til konsum (model HRP). Ved delegeret forordning (EU) 2022/2258 blev forordning (EF) nr. 853/2004 ændret, derved at fedtderivater og fødevarearomaer, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (8), blev tilføjet som højt forarbejdede produkter, med den betingelse, at de skal være underkastet behandlinger, der udelukker enhver risiko for folke- eller dyresundheden. Det officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af sådanne højt forarbejdede produkter bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)	Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bør derfor ændres.

(5)

Den private standarderklæring, der er fastlagt i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 for operatører, der indfører langtidsholdbare sammensatte produkter til Unionen, bør ligeledes ajourføres for at lette udfyldelse af dokumentet og sikre, at de indhøstede erfaringer er afspejlet, med tilføjelse af forklaringer og bemærkninger, der gør det nemmere for importerende fødevarevirksomhedsledere at give de relevante oplysninger. Gelatine, kollagen og visse højt forarbejdede produkter kan importeres, uden at der forelægges en plan for overvågning af restkoncentrationer, og det bør derfor ikke være nødvendigt, at lande skal være opført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (9) for at kunne eksportere disse produkter til Unionen eller anvende produkterne som ingredienser i sammensatte produkter til eksport til Unionen, om end listeopførelse i henhold til artikel 18, 19 eller 22 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 (10) fortsat er obligatorisk. Den private erklæring i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bør derfor erstattes af en ajourført udgave.

(6)	Bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bør derfor ændres.

(7)	Gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bør derfor ændres.

(8)

For at undgå enhver form for forstyrrelser i handelen for så vidt angår indførsel til Unionen af sendinger af visse fiskevarer, højt forarbejdede animalske produkter og langtidsholdbare sammensatte produkter bør det i en overgangsperiode fortsat være tilladt at anvende certifikater/erklæringer udstedt i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 i den version, der var gældende inden de ændringer, der foretages ved nærværende forordning, hvis det pågældende certifikat/den pågældende erklæring er udstedt senest den 15. april 2023.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III og V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

1. I en overgangsperiode, som udløber den 15. juli 2023, er det fortsat tilladt til Unionen at indføre sendinger af visse fiskevarer og højt forarbejdede animalske produkter, der ledsages af de relevante kombinerede dyresundhedscertifikater/officielle certifikater eller officielle certifikater udstedt i overensstemmelse med modellerne i kapitel 30, 31 og 46 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 i den version, der var gældende inden de ændringer, der foretages i samme gennemførelsesforordning ved nærværende gennemførelsesforordning, hvis det pågældende certifikat er udstedt senest den 15. april 2023.

2. I en overgangsperiode, som udløber den 15. juli 2023, er det fortsat tilladt til Unionen at indføre sendinger af langtidsholdbare sammensatte produkter, der ledsages af en privat erklæring udstedt i overensstemmelse med modellen i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 i den version, der var gældende inden de ændringer, der foretages i samme gennemførelsesforordning ved nærværende gennemførelsesforordning, hvis den pågældende erklæring er udstedt senest den 15. april 2023.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(2) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(3) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater, officielle standardcertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af visse kategorier af dyr og varer samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 599/2004, gennemførelsesforordning (EU) nr. 636/2014 og (EU) 2019/628, direktiv 98/68/EF samt beslutning 2000/572/EF, 2003/779/EF og 2007/240/EF (EUT L 442 af 30.12.2020, s. 1).

(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 18).

(6) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2258 af 9. september 2022 om ændring og berigtigelse af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnekrav vedrørende animalske fødevarer for så vidt angår fiskevarer, æg og visse højt forarbejdede produkter og om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 for så vidt angår visse toskallede bløddyr (EUT L 299 af 18.11.2022, s. 5).

(7) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 af 8. februar 2019 om særlige regler for gennemførelse af offentlig kontrol af kødproduktion og for produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 1).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

(9) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).

(10) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande og regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Den Europæiske Union, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 118).

BILAG

I bilag III og V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 foretages følgende ændringer:

Bilag III ændres således:

I den indledende tabel med listen over de kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater og officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen, der er indeholdt i bilaget, affattes afsnittet vedrørende det officielle standardcertifikat for højt forarbejdet/højt forarbejdede chondroitinsulfat, hyaluronsyre, andre hydrolyserede bruskprodukter, chitosan, glucosamin, osteløbe, husblas og aminosyrer til konsum således:

"Højt forarbejdede produkter som beskrevet i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 til konsum
HRP	Kapitel 46: Officielt standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af højt forarbejdede produkter som beskrevet i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 til konsum".

Kapitel 30 og 31 affattes således:

" KAPITEL 30

OFFICIELT STANDARDCERTIFIKAT TIL BRUG VED INDFØRSEL TIL UNIONEN AF FISKEVARER ELLER FISKEVARER FREMSTILLET AF TOSKALLEDE BLØDDYR TIL KONSUM, SOM INDFØRES TIL UNIONEN DIREKTE FRA ET KØLE-/FRYSETRANSPORTSKIB, ET FRYSEFARTØJ ELLER ET FABRIKSFARTØJ, DER FØRER ET TREDJELANDS FLAG, JF. ARTIKEL 11, STK. 3, I DELEGERET FORORDNING (EU) 2019/625 (MODEL FISH/MOL-CAP)

LAND

Standardcertifikat FISH/MOL-CAP

II. Sundhedsoplysninger

II.a

Certifikatets referencenr.

II.b

IMSOC-reference

Del II: Attest

II.1

Folkesundhedserklæring

Undertegnede erklærer at have kendskab til de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (1), (EF) nr. 852/2004 (2), (EF) nr. 853/2004 (3) og (EU) 2017/625 (4) og attesterer herved, at det for de fiskevarer eller fiskevarer fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle, der er beskrevet i del I, gælder, at:

a)	de er produceret i overensstemmelse med disse krav, og navnlig at fartøjet er opført på listen over fartøjer, hvorfra import til Unionen er tilladt (er "opført på EU's liste")

fartøjet overholder almindelige hygiejnebestemmelser og anvender et program baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Point System) i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004, som regelmæssigt er genstand for audit fra de kompetente myndigheder, og er opført på listen over EU-godkendte virksomheder

fiskevarerne eller fiskevarerne fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle er blevet fanget af og håndteret om bord på fartøjer, landet, håndteret og eventuelt tilberedt, forarbejdet, frosset og optøet på hygiejnisk vis under overholdelse af de krav, der er fastsat i afsnit VIII, kapitel I-IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. Indvolde og dele, der kan udgøre en fare for folkesundheden, er hurtigst muligt fjernet og holdt adskilt fra produkter, der er bestemt til konsum

fiskevarerne eller fiskevarerne fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle opfylder sundhedsnormerne i afsnit VIII, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 [opfylder de sundhedsnormer, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004] (det ikke relevante overstreges/slettes), og, hvis det er relevant, de kriterier, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (5)

e)	fiskevarerne eller fiskevarerne fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle er blevet emballeret, opbevaret og transporteret i overensstemmelse med afsnit VIII, kapitel VI-VIII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

f)	fiskevarerne eller fiskevarerne fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle er mærket i overensstemmelse med afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004

g)	de for så vidt angår kammuslinger samt ikke-filtrerende havsnegle og pighuder høstet uden for klassificerede produktionsområder opfylder de særlige krav, der er fastsat i afsnit VII, kapitel IX, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

fiskevarerne, hvis de hidrører fra akvakultur, opfylder garantierne for levende dyr og produkter deraf, som er givet ved de restkoncentrationsplaner, der er forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (6), og de pågældende dyr og produkter er opført på listen i Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (7) for det pågældende oprindelsesland

i)	fiskevarerne eller fiskevarerne fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle er produceret under betingelser, der garanterer, at maksimalgrænseværdierne for forurenende stoffer i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (8) er overholdt, og

frosne fiskevarer eller fiskevarer fremstillet af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle er blevet holdt ved en temperatur på - 18 °C eller derunder i alle dele af produktet. Hele fisk til konservesproduktion, som først er blevet frosset i saltlage, kan opbevares ved en temperatur på - 9 °C eller derunder.

Bemærkninger

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter henvisninger til Den Europæiske Union i dette officielle certifikat Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland.

Dette officielle certifikat udfyldes i overensstemmelse med bemærkningerne i kapitel 4 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 vedrørende udfyldelse af certifikater.

Del I:

Rubrik I.2:

Et entydigt dokumentnummer fra det nationale klassifikationssystem.

Rubrik I.5:

Navn og adresse (gade, by og postnummer) på den fysiske eller juridiske person, som sendingen importeres direkte til i bestemmelsesmedlemsstaten.

Rubrik I.7:

Det land, hvis flag det fartøj, der udsteder dette dokument, fører.

Rubrik I.11:

Navn og godkendelsesnummer som opført på listen i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 (9) på det fartøj, som fiskevarerne importeres direkte fra.

Rubrik I.20:

Der sættes kryds ved "Konservesindustrien" for hel fisk, hvoraf der skal fremstilles konserves, og som først er blevet frosset i saltlage ved - 9 °C eller ved en temperatur på over - 18 °C i overensstemmelse med kravene i afsnit VIII, kapitel I, del II, punkt 7, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. Sæt kryds ved "Produkter til konsum" eller "Videreforarbejdning" i de øvrige tilfælde.

Rubrik I.27:

Indsæt de(n) relevante HS-kode(r), idet der anvendes en eller flere af følgende positioner: 0301 , 0302 , 0303 , 0304 , 0305 , 0306 , 0307 , 0308 , 0511 , 1504 , 1516 , 1518 , 1603 , 1604 , 1605 eller 2106 .

Rubrik I.27:

Beskrivelse af sendingen:

"Type behandling": Angiv, om varen er nedkølet, frosset eller forarbejdet.

Fartøjsfører

Navn (med blokbogstaver):

Dato:

Underskrift:

Stempel:

KAPITEL 31

KOMBINERET STANDARDDYRESUNDHEDSCERTIFIKAT/OFFICIELT STANDARDCERTIFIKAT TIL BRUG VED INDFØRSEL TIL UNIONEN AF LEVENDE TOSKALLEDE BLØDDYR, PIGHUDER, SÆKDYR, HAVSNEGLE OG ANIMALSKE PRODUKTER AF DISSE DYR TIL KONSUM (MODEL MOL-HC)

LAND

Standardcertifikat MOL-HC

II. Sundhedsoplysninger

II.a

Certifikatets referencenr.

II.b

IMSOC-reference

Del II: Attest

II.1.

(1)Folkesundhedserklæring [overstreges/slettes, hvis Unionen ikke er det endelige bestemmelsessted for de levende toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle eller animalske produkter af disse dyr]

Undertegnede erklærer at have kendskab til de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (10), (EF) nr. 852/2004 (11), (EF) nr. 853/2004 (12) og (EU) 2017/625 (13) og attesterer herved, at de (4)[levende toskallede bløddyr] (4)[levende pighuder] (4)[levende sækdyr] (4)[levende havsnegle] (4)[animalske produkter af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle], der er beskrevet i del I, er produceret i overensstemmelse med disse krav, og navnlig at de:

hidrører fra en region/regioner eller et land/lande, hvorfra det på datoen for udstedelse af dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat er tilladt at indføre (4)[levende toskallede bløddyr] (4)[levende pighuder] (4)[levende sækdyr] (4)[levende havsnegle] (4)[animalske produkter af levende toskallede bløddyr/levende pighuder/levende sækdyr/levende havsnegle] til Unionen, og som er opført i bilag VIII til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 (14)

kommer fra en virksomhed/virksomheder, der overholder almindelige hygiejnebestemmelser og anvender et program baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Point System) i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004, som regelmæssigt er genstand for audit fra de kompetente myndigheder, og er opført på listen over EU-godkendte virksomheder

c)	er blevet høstet, om nødvendigt genudlagt og transporteret i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel I og II, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

d)	(4)[er blevet håndteret, om nødvendigt renset og emballeret i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel III og IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004]

e)	(4)[er blevet tilberedt, forarbejdet, frosset og optøet på hygiejnisk vis under overholdelse af de krav, der er fastsat i afsnit VIII, kapitel III og IV, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004]]

f)	opfylder de sundhedsnormer, der er fastsat i afsnit VII, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 (4)[afsnit VIII, kapitel V, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004], og de kriterier, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (15)

g)	er blevet emballeret, opbevaret og transporteret i overensstemmelse med (4)[afsnit VII, kapitel VI og VIII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004] (4)[afsnit VIII, kapitel VI, VII og VIII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004]

h)	er mærket og etiketteret i overensstemmelse med (4)[afsnit I i bilag II og afsnit VII, kapitel VII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004] (4)[afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004]

i)	de for så vidt angår kammuslinger samt ikke-filtrerende havsnegle og pighuder høstet uden for klassificerede produktionsområder opfylder de særlige krav, der er fastsat i afsnit VII, kapitel IX, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004

kommer fra et produktionsområde, der er klassificeret i henhold til artikel 52 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 (16) som [A] [B] eller [C] på høsttidspunktet (angiv klassifikationen af produktionsområdet på høsttidspunktet) (bortset fra kammuslinger samt ikke-filtrerende havsnegle og pighuder høstet uden for klassificerede produktionsområder)

k)	med tilfredsstillende resultater er blevet underkastet offentlig kontrol i henhold til (4)[artikel 51-66 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 eller artikel 11 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 (17)] (4)[artikel 69, 70 og 71 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/627]

hvis de hidrører fra akvakultur, opfylder garantierne for levende dyr og produkter deraf, som er givet ved de restkoncentrationsplaner, der er forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (18), og de pågældende dyr og produkter er opført på listen i Kommissionens afgørelse 2011/163/EU (19) for det pågældende oprindelsesland

m)	er produceret under betingelser, der garanterer, at maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (20) og grænseværdierne for forurenende stoffer i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (21) er overholdt.

(2)[II.2.

Dyresundhedserklæring for levende toskallede bløddyr af (3)listeopførte arter til konsum og animalske produkter af disse bløddyr bestemt til videreforarbejdning i Unionen før konsum, bortset fra vildtlevende bløddyr og produkter heraf, der landes fra fiskerfartøjer

Undertegnede embedsdyrlæge attesterer herved følgende:

II.2.1.

Ifølge officielle oplysninger (4)[opfylder de akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[hidrører de animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, fra dyr, der opfylder] følgende dyresundhedsmæssige krav:

II.2.1.1.

De har oprindelse på (4)[en virksomhed] (4)[et levested], der ikke er omfattet af nationale restriktioner af dyresundhedsmæssige årsager eller på grund af forekomst af abnorm dødelighed af ukendte årsager, herunder de relevante listeopførte sygdomme, der er omhandlet i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (22), eller nye sygdomme.

II.2.1.2.

De (4)[akvatiske dyr er ikke bestemt til at blive aflivet] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, hidrører fra dyr, der ikke var bestemt til at blive aflivet] i henhold til et nationalt program for udryddelse af sygdomme, herunder de relevante listeopførte sygdomme, der er omhandlet i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/692, og nye sygdomme.

(4)[II.2.2.

De (4)[akvakulturdyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[animalske produkter af akvakulturdyr, bortset fra levende akvakulturdyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, hidrører fra dyr, der] opfylder følgende krav:

II.2.2.1.

De kommer fra en akvakulturvirksomhed, der er (4)[registreret] (4)[godkendt] af oprindelsestredjelandets eller -territoriets kompetente myndighed og under dennes kontrol, og som har indført et system til i mindst 3 år at føre og ajourføre fortegnelser, der indeholder oplysninger om:

i)	arterne, kategorierne og antallet af akvakulturdyr på virksomheden

ii)	flytningerne af akvatiske dyr til, og akvakulturdyr fra, virksomheden

iii)	dødelighed på virksomheden.

II.2.2.2.

De kommer fra en akvakulturvirksomhed, der modtager regelmæssige dyresundhedsbesøg fra en dyrlæge med henblik på påvisning af og oplysning om tegn på forekomst af sygdomme, herunder de relevante listeopførte sygdomme, der er omhandlet i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/692, og nye sygdomme, idet besøgene aflægges med en hyppighed, der står i rimeligt forhold til den risiko, som virksomheden udgør.]

II.2.3.

Generelle dyresundhedsmæssige krav

(4)(6)[II.2.3.1.

De er underlagt kravene i punkt II.2.4 og har oprindelse i (4)[et land] (4)[et territorium] (4)[en zone] (4)[et kompartment] med (5)koden: __ __ - __, som på datoen for udstedelse af dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat er opført i del 1 i bilag XXI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (23) med henblik på indførsel til Unionen af de pågældende (4)[akvatiske dyr] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr].]

(4)(6)[II.2.3.2.

De er akvatiske dyr, som er blevet underkastet klinisk inspektion af en embedsdyrlæge inden for de seneste 72 timer før tidspunktet for pålæsning med henblik på afsendelse til Unionen. Under inspektionen udviste dyrene ikke kliniske symptomer på nogen overførbar sygdom, og i henhold til virksomhedens relevante fortegnelser var der ikke nogen tegn på sygdomsproblemer.]

II.2.3.3.

De er akvatiske dyr, som er blevet afsendt direkte fra oprindelsesstedet til Unionen.

II.2.3.4.

De har ikke været i kontakt med akvatiske dyr med lavere sundhedsstatus.

enten (4)(6) [II.2.4.

Særlige sundhedskrav

(4) [II.2.4.1.

Krav vedrørende (3)arter, der er listeopført for infektion med Mikrocytos mackini eller infektion med Perkinsus marinus

De (4)[akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, hidrører fra dyr, der] har oprindelse i (4)[et land] (4)[et territorium] (4)[en zone] (4)[et kompartment], der er erklæret fri(t) for (4)[infektion med Mikrocytos mackini] (4)[infektion med Perkinsus marinus] i overensstemmelse med betingelser, der er mindst lige så strenge som dem, der er fastsat i artikel 66 eller i artikel 73, stk. 1, og artikel 73, stk. 2, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (24), og hvor, for så vidt angår akvatiske dyr, alle (3)arter, der er listeopført for de(n) relevante sygdom(me):

i)	er indført fra et land, et territorium, en zone eller et kompartment, der også er erklæret fri(t) for denne/disse sygdom(me)

ii)	ikke vaccineres mod (4)[denne] (4)[disse] sygdom(me).]

(4)(7) [II.2.4.2.

Krav vedrørende (3)arter, der er listeopført for infektion med Marteilia refringens, infektion med Bonamia exitiosa eller infektion med Bonamia ostreae

De (4)[akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, hidrører fra dyr, der] har oprindelse i (4)[et land] (4)[et territorium] (4)[en zone] (4)[et kompartment], der i overensstemmelse med del II, kapitel 4, i delegeret forordning (EU) 2020/689 er erklæret fri(t) for (4)[infektion med Marteilia refringens] (4)[infektion med Bonamia exitiosa] (4)[infektion med Bonamia ostreae], og hvor, for så vidt angår akvatiske dyr, alle (3)arter, der er listeopført for de(n) relevante sygdom(me):

—	er indført fra et land, et territorium, en zone eller et kompartment, der også er erklæret fri(t) for denne/disse sygdom(me)

—	ikke vaccineres mod (4)[denne] (4)[disse] sygdom(me).]

(4)(8) [II.2.4.3.

Krav vedrørende (9)arter, der er modtagelige for infektion med ostreid herpesvirus 1 μvar (OsHV-1 μvar)

De (4)[akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, hidrører fra dyr, der] har oprindelse i (4)[et land] (4)[et territorium] (4)[en zone] (4)[et kompartment], der opfylder de sundhedsmæssige garantier vedrørende OsHV-1 μvar, som kræves for at overholde de nationale foranstaltninger, der finder anvendelse i bestemmelsesmedlemsstaten, jf. artikel 175 i delegeret forordning (EU) 2020/692, og som den pågældende medlemsstat eller del heraf er opført for i (4)[bilag I] (4)[bilag II] til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 (25)].]

eller (4)(6) [II.2.4.

Særlige sundhedskrav

De (4)[akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, hidrører fra dyr, der] er bestemt til en sygdomsbekæmpelsesvirksomhed for akvatiske fødevarer i Unionen, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 11 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/691 (26), hvor de skal forarbejdes til konsum.]

II.2.5.

Efter min bedste overbevisning og ifølge operatørens oplysninger (4)[har de akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27] (4)[hidrører de animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, fra dyr, der har] oprindelse på (4)[en virksomhed] (4)[et levested], hvor:

i)	der ikke var abnorm dødelighed af ukendte årsager, og

ii)	dyrene ikke har været i kontakt med akvatiske dyr af (3)listeopførte arter, der ikke opfyldte kravene i punkt II.2.1.

II.2.6.

Transportbetingelser

Der er truffet foranstaltninger til at transportere de akvatiske dyr, der er angivet i del I, rubrik I.27, i overensstemmelse med kravene i artikel 167 og 168 i delegeret forordning (EU) 2020/692, og navnlig til at sikre, at:

II.2.6.1.

når dyrene transporteres i vand, udskiftes vandet ikke i et tredjeland eller territorium, en zone eller et kompartment, der ikke er opført på en liste med henblik på indførsel af den pågældende art og kategori af akvatiske dyr til Unionen

II.2.6.2.

dyrene ikke transporteres under betingelser, der bringer deres sundhedsstatus i fare, hvilket navnlig indebærer, at:

i)	når dyrene transporteres i vand, ændrer dette ikke deres sundhedsstatus

ii)	transportmidler og containerne er konstrueret på en sådan måde, at de akvatiske dyrs sundhedsstatus ikke bringes i fare under transporten

iii)

(4)[containeren] (4)[brøndbåden] (4)[anvendes for første gang] (4)[er rengjort og desinficeret i overensstemmelse med en protokol og med produkter, der er godkendt af den kompetente myndighed i (4)[oprindelsestredjelandet] (4)[oprindelsesterritoriet], forud for pålæsningen med henblik på afsendelse til Unionen]

II.2.6.3.

dyrene i sendingen fra tidspunktet for pålæsning på oprindelsesvirksomheden indtil tidspunktet for deres ankomst til Unionen ikke transporteres i samme vand eller (4)[container] (4)[brøndbåd] som akvatiske dyr, der har en lavere sundhedsstatus, eller som ikke er bestemt til indførsel til Unionen

II.2.6.4.

hvis det er nødvendigt at udskifte vandet i (4)[et land] (4)[et territorium] (4)[en zone] (4)[et kompartment], der er opført på en liste med henblik på indførsel af den pågældende art og kategori af akvatiske dyr til Unionen, finder dette kun sted (4)[ved landtransport: på vandudskiftningssteder, der er godkendt af den kompetente myndighed i det (4)[tredjeland] (4)[territorium], hvor vandudskiftningen finder sted] (4)[ved transport med brøndbåd: i en afstand af mindst 10 km fra enhver akvakulturvirksomhed, der måtte befinde sig på ruten fra oprindelsesstedet til bestemmelsesstedet i Unionen].

II.2.7.

Mærkningskrav

Der er truffet foranstaltninger til at identificere og mærke (4)[transportmidlerne] (4)[containerne] i overensstemmelse med artikel 169 i delegeret forordning (EU) 2020/692, og navnlig til at sikre, at:

II.2.7.1.

sendingen er identificeret med (4)[en læselig og synlig etiket anbragt på containerens yderside] (4)[en angivelse i ladningsmanifestet, hvis sendingen transporteres med brøndbåd], som tydeligt forbinder sendingen med dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat

(4)[II.2.7.2.

den i punkt II.2.7.1 omhandlede læselige og synlige etiket, hvis der er tale om levende akvatiske dyr, indeholder:

a)	oplysninger om antal containere i sendingen

b)	navn på de arter, der findes i hver container

c)	oplysninger om antal dyr i hver container for hver tilstedeværende art

d)	følgende erklæring: "levende bløddyr bestemt til konsum i Den Europæiske Union"]

(4)[II.2.7.3.

den i punkt II.2.7.1 omhandlede læsbare og synlige etiket, hvis der er tale om animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, som minimum indeholder følgende erklæring:

"bløddyr bestemt til konsum efter videreforarbejdning i Den Europæiske Union"].

(4) (10)II.2.8.

Det kombinerede dyresundhedscertifikats/officielle certifikats gyldighed

Dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat er gyldigt i 10 dage fra udstedelsesdatoen. Denne gyldighedsperiode på 10 dage kan, hvis der er tale om transport af akvatiske dyr ad indre vandveje/søvejen, forlænges med varigheden af forsendelsen ad indre vandveje/søvejen.

Bemærkninger

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter henvisninger til Den Europæiske Union i dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland.

Dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat anvendes ved indførsel til Unionen af levende toskallede bløddyr og animalske produkter af disse dyr til konsum, også når Unionen ikke er det endelige bestemmelsessted for de pågældende toskallede bløddyr og produkter heraf.

Ved "akvatiske dyr" forstås dyr som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (27). Ved "akvakulturdyr" forstås akvatiske dyr, der indgår i akvakultur, som defineret i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/429.

Ved "videreforarbejdning" forstås enhver metode eller teknik anvendt forud for markedsføring til konsum, som ændrer den anatomiske tilstand, såsom afblødning, udtagning af indvolde, hovedskæring, udskæring og filetering, hvorved der fremkommer affald eller biprodukter, som kan forårsage risiko for spredning af sygdomme.

Alle akvatiske dyr og animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, som punkt II.2.4 i dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat finder anvendelse på, skal have oprindelse i et land/et territorium/en zone/et kompartment, der er opført i kolonne 2 i tabellen i del 1 i bilag XXI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404.

Punkt II.2.4 i det kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat er ikke relevant for følgende akvatiske dyr, som derfor kan have oprindelse i et land eller en region i et land, der er opført i bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/405:

a)	bløddyr, som er emballeret og mærket til konsum i overensstemmelse med de særlige krav vedrørende disse dyr i forordning (EF) nr. 853/2004, og som ikke vil kunne overleve, hvis de genudsættes i det akvatiske miljø

b)	bløddyr bestemt til konsum uden videreforarbejdning, forudsat at de er emballeret til detailsalg i overensstemmelse med kravene til sådanne pakninger i forordning (EF) nr. 853/2004

c)	bløddyr, som er emballeret og mærket til konsum i overensstemmelse med de særlige krav vedrørende disse dyr i forordning (EF) nr. 853/2004, og som er bestemt til videreforarbejdning uden midlertidig oplagring på forarbejdningsstedet.

Dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle sundhedscertifikat udfyldes i overensstemmelse med bemærkningerne i kapitel 4 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 vedrørende udfyldelse af certifikater.

Del I:

Rubrik I.8:

Oprindelsesregion: Angiv produktionsområde og dettes klassifikation på høsttidspunktet, undtagen for kammuslinger samt ikke-filtrerende havsnegle og pighuder høstet uden for klassificerede produktionsområder.

Del II:

(1)	Punkt II.1 er ikke relevant for lande, der opererer med særlige folkesundhedsmæssige certifikatudstedelseskrav fastsat ved ligestillingsaftaler eller anden EU-lovgivning.

(2)

Punkt II.2 i dette kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle certifikat er ikke relevant og overstreges/slettes, hvis sendingen består af: a) andre arter end dem, der er opført i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (28), eller b) vildtlevende akvatiske dyr og animalske produkter af disse akvatiske dyr, der landes fra fiskerfartøjer til direkte konsum, eller c) animalske produkter af akvatiske dyr, bortset fra levende akvatiske dyr, der er klar til direkte konsum uden videreforarbejdning i Unionen.

(3)	Arter opført i kolonne 3 og 4 i tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882. Arter opført i kolonne 4 betragtes kun som vektorer på de betingelser, der er fastsat i artikel 171 i delegeret forordning (EU) 2020/692.

(4)	Det ikke relevante overstreges/slettes. For få vidt angår punkt II.2.4.1 må dette ikke overstreges/slettes, hvis sendingen indeholder arter, der er listeopført for infektion med Mikrocytos mackini eller infektion med Perkinsus marinus, jf. dog fodnote (6).

(5)	Tredjelandets/territoriets/zonens/kompartmentets kode, jf. kolonne 2 i tabellen i del 1 i bilag XXI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404.

(6)

Punkt II.2.3.1, II.2.3.2 og II.2.4 er ikke relevante og overstreges/slettes, hvis sendingen udelukkende består af følgende akvatiske dyr:

a)	bløddyr, som er emballeret og mærket til konsum i overensstemmelse med de særlige krav vedrørende disse dyr i forordning (EF) nr. 853/2004, og som ikke vil kunne overleve, hvis de genudsættes i det akvatiske miljø

b)	bløddyr bestemt til konsum uden videreforarbejdning, forudsat at de er emballeret til detailsalg i overensstemmelse med kravene til sådanne pakninger i forordning (EF) nr. 853/2004

c)	bløddyr, som er emballeret og mærket til konsum i overensstemmelse med de særlige krav vedrørende disse dyr i forordning (EF) nr. 853/2004, og som er bestemt til videreforarbejdning uden midlertidig oplagring på forarbejdningsstedet.

(7)

Kun relevant, når bestemmelsesmedlemsstaten/-zonen/-kompartmentet i Unionen enten har status som sygdomsfri for en kategori C-sygdom som defineret i artikel 1, nr. 3), i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 eller er omfattet af et frivilligt udryddelsesprogram fastlagt i overensstemmelse med artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2016/429; overstreges/slettes, hvis dette ikke er tilfældet.

(8)	Relevant, når den pågældende bestemmelsesmedlemsstat eller del heraf i Unionen har indført godkendte nationale foranstaltninger over for en bestemt sygdom som opført i bilag I eller II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260; overstreges/slettes, hvis dette ikke er tilfældet.

(9)	Modtagelige arter som opført i anden kolonne i tabellen i bilag III til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260.

(10)	Gælder kun for sendinger af levende akvatiske dyr.

(11)

Underskrives af:

—	en embedsdyrlæge, når punkt II.2 (Dyresundhedserklæring) ikke overstreges/slettes

—	en certifikatudstedende embedsmand eller en embedsdyrlæge, når punkt II.2 (Dyresundhedserklæring) overstreges/slettes.

[Embedsdyrlæge](4)(11)/[Certifikatudstedende embedsmand](4)(11)

Navn (med blokbogstaver)

Dato

Stilling og titel

Stempel

Underskrift

Kapitel 46 affattes således:

" KAPITEL 46

OFFICIELT STANDARDCERTIFIKAT TIL BRUG VED INDFØRSEL TIL UNIONEN AF HØJT FORARBEJDEDE PRODUKTER SOM BESKREVET I AFSNIT XVI I BILAG III TIL FORORDNING (EF) NR. 853/2004 TIL KONSUM (MODEL HRP)

LAND

Standardcertifikat HRP

II. Sundhedsoplysninger

II.a

Certifikatets referencenr.

II.b

IMSOC-reference

Del II: Attest

II.1.

Folkesundhedserklæring

Undertegnede erklærer at have kendskab til de relevante krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (29), (EF) nr. 852/2004 (30), (EF) nr. 853/2004 (31) og (EU) 2017/625 (32) og attesterer herved, at de højt forarbejdede produkter, der er beskrevet i del I, er produceret i overensstemmelse med disse krav, og navnlig at de:

a)	kommer fra en virksomhed/virksomheder, der er registreret og anvender et program baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Point System) i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004, som regelmæssigt er genstand for audit fra den kompetente myndighed

b)	er blevet håndteret og, hvis relevant, tilberedt, emballeret og opbevaret på hygiejnisk tilfredsstillende vis i overensstemmelse med kravene i bilag II til forordning (EF) nr. 852/2004

c)	opfylder kravene i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og

d)(1)

hvis de er aminosyrer

i)	er produceret uden anvendelse af menneskehår og

ii)	er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (33)

e)(1)

hvis de er fedtderivater, er blevet underkastet en af følgende processer:

(1)i)

omestring eller hydrolyse ved en temperatur på mindst 200 °C under tilsvarende passende tryk i mindst 20 minutter eller

(1)ii)

forsæbning med NaOH 12M i en batchproces ved 95 °C i tre timer eller i en kontinuerlig proces ved 140 °C ved 2 bar (2 000 hPa) i otte minutter eller

(1)iii)

hydrogenering ved 160 °C ved 12 bar (12 000 hPa) i 20 minutter

f)	hvis de er fødevarearomaer, er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (34).

Bemærkninger

Dette officielle certifikat anvendes ved indførsel til Unionen af højt forarbejdede produkter som beskrevet i afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

Dette officielle certifikat udfyldes i overensstemmelse med bemærkningerne i kapitel 4 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 vedrørende udfyldelse af certifikater.

Del I:

Rubrik I.27:

Indsæt de(n) relevante HS-kode(r), idet der anvendes positioner som f.eks. 2106 , 2906 , 2907 , 2922 , 2930 , 2932 , 2936 , 3503 , 3507 eller 3913 .

Del II:

(1)	Det ikke relevante overstreges/slettes.

Certifikatudstedende embedsmand

Dato

Stilling og titel

Stempel

Underskrift

Bilag V affattes således:

"BILAG V

PRIVAT STANDARDERKLÆRING FRA DEN OPERATØR, DER INDFØRER LANGTIDSHOLDBARE SAMMENSATTE PRODUKTER TIL UNIONEN, JF. ARTIKEL 14 I FORORDNING (EU) 2019/625

II. Sundhedsoplysninger

II.a

Erklæring

II.b

IMSOC-reference

Del II: Erklæring

Undertegnede …

(navn, adresse og fuldstændige oplysninger om importøren)

som repræsentant for de importerende fødevarevirksomhedsledere for den sending af sammensatte produkter, der er beskrevet i del I, erklærer, at de sammensatte produkter, der ledsages af denne erklæring:

1.	opfylder kravene i artikel 126, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (35)

2.	ikke kræver opbevaring eller transport under kontrollerede temperaturforhold, medmindre det af hensyn til den organoleptiske kvalitet er nødvendigt at transportere det langtidsholdbare sammensatte produkt nedkølet

3.	ikke indeholder colostrumbaserede produkter, andet forarbejdet kød end gelatine(3), kollagen(3) eller højt forarbejdede produkter(3) som omhandlet i afsnit XVI i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (36)

4.	indeholder følgende ingredienser af vegetabilsk oprindelse og forarbejdede animalske produkter(1): …

5.	indeholder forarbejdede animalske produkter, for hvilke der er fastsat krav i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og som har oprindelse på følgende godkendte virksomhed(er)(2): …

indeholder forarbejdede animalske produkter, som — medmindre der er tale om gelatine, kollagen eller højt forarbejdede produkter opført i afsnit XVI, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 — har oprindelse i tredjelande eller regioner heri, der er godkendt til eksport af de enkelte forarbejdede animalske produkter til Unionen, jf. Kommissionens afgørelse 2011/163/EF (37), eller i en EU-medlemsstat

har oprindelse i tredjelande eller regioner heri, der er godkendt til eksport af kødprodukter, mejeriprodukter, fiskevarer eller ægprodukter til Unionen på grundlag af Unionens dyre- og folkesundhedsmæssige krav, og som er listeopført for mindst ét af disse animalske produkter i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 (38) eller (EU) 2021/404 (39) og er opført på listen i bilaget til afgørelse 2011/163/EU for de arter/varer, som de forarbejdede animalske produkter, der er indeholdt i de sammensatte produkter — medmindre der er tale om kollagen, gelatine eller højt forarbejdede produkter opført i afsnit XVI, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 — hidrører fra

8.	er produceret på en virksomhed, der opfylder hygiejnestandarder, som er anerkendt som værende ligestillede med dem, der er foreskrevet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (40)

9.	er produceret under betingelser, der garanterer, at maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (41) og grænseværdierne for forurenende stoffer i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (42) er overholdt.

10.

indeholder mejeriprodukter(3), der:

(3)(4) enten

ikke er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling i henhold til bilag XXVII til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (43)

(3)(5) eller

er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling som angivet i kolonne A eller B i tabellen i bilag XXVII til delegeret forordning (EU) 2020/692

(3)(6) eller

er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, som mindst svarer til en af de behandlinger, der er angivet i kolonne B i tabellen i bilag XXVII til delegeret forordning (EU) 2020/692

11.	indeholder ægprodukter, der er blevet underkastet en specifik risikobegrænsende behandling, som mindst svarer til en af de behandlinger, der er angivet i tabellen i bilag XXVIII til delegeret forordning (EU) 2020/692(3).

Bemærkninger

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter henvisninger til Den Europæiske Union i denne attest Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland.

Del I:

Rubrik I.6:

Valgfri, hvis der er tale om produkter, der er fritaget for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

Rubrik I.13:

Valgfri, hvis der er tale om produkter, der er fritaget for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

Rubrik I.15:

Valgfri, hvis der er tale om produkter, der er fritaget for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

Rubrik I.16:

Valgfri, hvis der er tale om produkter, der er fritaget for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

Rubrik I.18:

Angiv "nedkølet", når det langtidsholdbare sammensatte produkt transporteres under kontrollerede temperaturforhold af hensyn til den organoleptiske kvalitet.

Rubrik I.19:

Valgfri, hvis der er tale om produkter, der er fritaget for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder.

Rubrik I.27:

Hvis den private erklæring omfatter flere sammensatte produkter, skal varebeskrivelsen i rubrik I.27 være en tydelig og særskilt beskrivelse af hvert enkelt sammensat produkt (én linje pr. produkt).

Beskrivelse af sendingen:

"Kollitype": Angiv kollitype i henhold til definitionen i anbefaling nr. 21 (9) fra UN/CEFACT (De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel).

"Nettovægt": Angiv massen for hvert sammensat produkt, der er omfattet af den private erklæring. Disse data er nødvendige for at kunne beregne den samlede nettovægt i rubrik I.26.

"Fremstillingsvirksomhed": Angiv registreringsnummeret eller adressen på den virksomhed, hvor det endelige sammensatte produkt er produceret.

Dato

Importørens stilling og titel

Stempel

Underskrift

(1)	Angiv ingredienserne i faldende orden efter vægt. Det er tilladt at angive ingredienserne gruppevis, dvs. mejeriprodukter, fiskevarer, ægprodukter eller ikke-animalske produkter som relevant.

(2)

Angiv godkendelsesnummeret på den eller de virksomheder, der har produceret de forarbejdede animalske produkter, som er indeholdt i det sammensatte produkt, og det tredjeland eller territorium eller den zone deri eller den EU-medlemsstat, hvor den godkendte virksomhed er beliggende, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 853/2004, som oplyst af den importerende fødevarevirksomhedsleder.

(3)	Det ikke relevante overstreges/slettes.

(4)

Kun hvis:

(a)

det sammensatte produkts oprindelsestredjeland eller -territorium eller -zone deri (ISO-landekode indsat i erklæringens del I, rubrik I.7) er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af rå mælk og mejeriprodukter, der ikke er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling, jf. bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (44)

(b)

den godkendte oprindelsesvirksomhed for den rå mælk eller mejeriproduktet (angivet i erklæringens del II, punkt 5) er beliggende:

(i)	i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af rå mælk og mejeriprodukter, der ikke er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling, jf. bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, eller

(ii)	i Unionen.

(5)

Kun hvis:

(a)

det sammensatte produkts oprindelsestredjeland eller -territorium eller -zone deri (ISO-landekode indsat i erklæringens del I, rubrik I.7) er opført på en liste med henblik på indførsel til Unionen af mejeriprodukter, der er blevet underkastet en risikobegrænsende behandling, jf. bilag XVIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404

(b)

den godkendte oprindelsesvirksomhed for den rå mælk eller mejeriproduktet (angivet i erklæringens del II, punkt 5) er beliggende:

(i)	i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført op en liste med henblik på indførsel til Unionen af rå mælk og/eller mejeriprodukter, jf. bilag XVII eller XVIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, eller

(ii)	i Unionen.

(6)

Hvis:

(a)	det sammensatte produkts oprindelsestredjeland eller -territorium eller -zone deri (ISO-landekode indsat i erklæringens del I, rubrik I.7) ikke er opført med henblik på indførsel til Unionen af rå mælk og/eller mejeriprodukter i bilag XVII eller XVIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 og

(b)

den godkendte oprindelsesvirksomhed for mejeriproduktet (angivet i erklæringens del II, punkt 5) er beliggende:

(i)	i et tredjeland eller territorium eller en zone deri, der er opført op en liste med henblik på indførsel til Unionen af rå mælk og/eller mejeriprodukter, jf. bilag XVII eller XVIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, eller

(ii)	i Unionen.

(7)

Importør: Repræsentant for de importerende fødevarevirksomhedsledere, jf. artikel 14, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 18).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).

(6) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf, og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(7) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).

(8) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(9) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 18).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(14) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande og regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Den Europæiske Union, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 118).

(15) Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).

(16) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 af 15. marts 2019 om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625, og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 for så vidt angår offentlig kontrol (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 51).

(17) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 af 8. februar 2019 om særlige regler for gennemførelse af offentlig kontrol af kødproduktion og for produktions- og genudlægningsområder for levende toskallede bløddyr, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 1).

(18) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf, og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(19) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

(21) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(22) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).

(23) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).

(24) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 211).

(25) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 af 11. februar 2021 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvatiske dyr i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (EUT L 59 af 19.2. 2021, s. 1).

(26) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/691 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for akvakulturvirksomheder og transportører af akvatiske dyr (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 345).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1).

(28) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 af 3. december 2018 om anvendelse af visse sygdomsforebyggelses- og -bekæmpelsesregler på kategorier af listeopførte sygdomme og om fastlæggelse af en liste over arter og grupper af arter, der udgør en betydelig risiko for spredning af disse listeopførte sygdomme (EUT L 308 af 4.12.2018, s. 21).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

(35) GEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).

(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

(37) Kommissionens afgørelse 2011/163/EU af 16. marts 2011 om godkendelse af tredjelandes planer forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 70 af 17.3.2011, s. 40).

(38) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/405 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande og regioner heri, hvorfra det er tilladt at indføre visse dyr og varer til konsum til Den Europæiske Union, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 118).

(39) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).

(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

(42) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

(43) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).

(44) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).

20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/94

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2506

af 15. december 2022

om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1), særlig artikel 6, stk. 10,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 24. november 2021 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til Ungarn i henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, som de ungarske myndigheder besvarede den 27. januar 2022.

(2)

Den 27. april 2022 sendte Kommissionen en skriftlig meddelelse til Ungarn i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, (»meddelelsen«). I meddelelsen gav Kommissionen udtryk for sine betænkeligheder og fremlagde sine konstateringer vedrørende en række problemer i forbindelse med systemet for offentlige udbud i Ungarn, herunder:

a)	systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder i de offentlige udbudsprocedurer

b)	den høje andel af procedurer med kun én tilbudsgiver og lav konkurrence i forbindelse med udbudsprocedurer

c)	problemer vedrørende anvendelsen af rammeaftaler

d)	opdagelsen, forebyggelsen og korrektionen af interessekonflikter og

e)	problemer vedrørende truster af offentlig interesse.

(3)

Disse problemer og det forhold, at de gentager sig over tid, viser, at de ungarske myndigheder af systemiske årsager ikke har været i stand til, at de har undladt, eller at de ikke været villige til at forhindre, at der træffes afgørelser, der er i strid med gældende ret for så vidt angår offentlige udbud og interessekonflikter, og dermed i tilstrækkelig grad at imødegå risikoen for korruption. De udgør tilsidesættelser af retsstatsprincippet, navnlig retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, og giver anledning til betænkeligheder med hensyn til magtfordelingen.

(4)

I meddelelsen anførte Kommissionen desuden yderligere forhold og fremlagde sine konstateringer vedrørende en række problemer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning samt rammen for bekæmpelse af korruption, herunder begrænsninger af den effektive efterforskning og retsforfølgning af påståede kriminelle aktiviteter, organiseringen af de retsforfølgende myndigheder og en manglende velfungerende og effektiv ramme for bekæmpelse af korruption i praksis. Disse problemer udgør en tilsidesættelse af retsstatsprincippet, navnlig hvad angår retssikkerheden, forbuddet mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning og en effektiv retsbeskyttelse.

(5)

Kommissionen redegjorde i meddelelsen for de faktuelle elementer og specifikke forhold, på hvilke den baserede sine konstateringer, og anmodede Ungarn om at fremlægge visse oplysninger og data vedrørende disse faktuelle elementer og forhold. I meddelelsen gav Kommissionen de ungarske myndigheder to måneder til at fremsætte deres bemærkninger.

(6)

Den 27. juni 2022 besvarede Ungarn meddelelsen (»det første svar«). Ved skrivelse af 30. juni og 5. juli 2022 fremsendte Ungarn yderligere oplysninger som supplement til det første svar. Derudover sendte Ungarn den 19. juli 2022 en supplerende skrivelse med forslag til en række afhjælpende foranstaltninger til konstateringerne i meddelelsen.

(7)

Kommissionen vurderede bemærkningerne i det første svar og konkluderede, at de ikke i tilstrækkelig grad mindsker dens betænkeligheder og afhjælper konstateringerne i meddelelsen. Kommissionen fandt endvidere, at hverken det første svar eller de supplerende skrivelser af 30. juni og 5. juli 2022 indeholdt sådanne tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger i forhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092. På grund af den sene fremsendelse af skrivelse af 19. juli 2022 kunne der ikke tages hensyn hertil ved vurderingen af det første svar. Kommissionen tog dog hensyn til alle relevante oplysninger i skrivelsen i løbet af de næste faser af den procedure, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde med medlemsstaterne.

(8)

I henhold til artikel 6, stk. 7, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 sendte Kommissionen den 20. juli 2022 en skrivelse til Ungarn (»hensigtserklæringen«) for at underrette medlemsstaten om sin vurdering i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 6, og om de foranstaltninger, som den påtænkte at foreslå Rådet at vedtage i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 9, da Ungarn ikke havde givet tilsagn om at træffe tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger. I samme hensigtserklæring gav Kommissionen Ungarn lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, navnlig vedrørende forholdsmæssigheden af de påtænkte foranstaltninger.

(9)

Ungarn besvarede hensigtserklæringen den 22. august 2022 (»det andet svar«), hvori det fremsatte sine bemærkninger til Kommissionens konstateringer, proceduren og forholdsmæssigheden af de i hensigtserklæringen omhandlede foranstaltninger. Selv om Ungarn anfægtede Kommissionens konstateringer, foreslog landet visse afhjælpende foranstaltninger for at imødekomme de betænkeligheder, som Kommissionen havde givet udtryk for. Den 13. september 2022 sendte Ungarn en skrivelse til Kommissionen, som indeholdt præciseringer og yderligere tilsagn vedrørende de foreslåede afhjælpende foranstaltninger. Efter Ungarns opfattelse imødekom de afhjælpende foranstaltninger, herunder de yderligere tilsagn i skrivelsen af 13. september 2022, fuldt ud Kommissionens betænkeligheder, og Kommissionen burde derfor ikke have foreslået foranstaltninger til Rådet.

(10)

Eftersom betingelserne for anvendelse af forordning (EU, Euratom) 2020/2092 var opfyldt, vedtog Kommissionen den 18. september 2022 et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn (»Kommissionens forslag«).

(11)

Ifølge konstateringerne i Kommissionens forslag er der for det første alvorlige systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder i de offentlige udbudsprocedurer i Ungarn. Disse uregelmæssigheder er blevet konstateret efter flere på hinanden følgende revisioner, som Kommissionens tjenestegrene har foretaget for både programmeringsperioden 2007-2013 og programmeringsperioden 2014-2020. Disse revisioner blev afsluttet med betydelige samlede finansielle korrektioner samt flere undersøgelser indledt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som førte til, at der blev fremsat finansielle henstillinger med henblik på inddrivelse af betydelige beløb fra Ungarn. De foreliggende data tyder desuden på, at en usædvanlig høj andel af kontrakterne blev tildelt efter offentlige udbudsprocedurer med deltagelse af kun én tilbudsgiver, at kontrakterne er blevet tildelt bestemte virksomheder, som gradvist har vundet store markedsandele, samt at tildelingen af rammeaftaler er behæftet med alvorlige mangler. Derudover er der betænkeligheder med hensyn til den manglende anvendelse af reglerne for offentlige udbud og interessekonflikter på »truster af offentlig interesse« og de enheder, der forvaltes af dem, og den manglende gennemsigtighed med hensyn til disse trusters forvaltning af midler. Disse problemer og det forhold, at de gentager sig over tid, viser, at de ungarske myndigheder af systemiske årsager ikke har været i stand til, at de har undladt, eller at de ikke været villige til at forhindre, at der træffes afgørelser, der er i strid med gældende ret for så vidt angår offentlige udbud og interessekonflikter, og dermed i tilstrækkelig grad at imødegå risikoen for korruption. De udgør en tilsidesættelse af retsstatsprincippet, navnlig retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning, og giver anledning til betænkeligheder med hensyn til magtfordelingen.

(12)

For det andet er der yderligere problemer med hensyn til begrænsninger i den effektive efterforskning og retsforfølgning af påståede kriminelle aktiviteter, organiseringen af anklagemyndigheden og en manglende velfungerende og effektiv ramme for bekæmpelse af korruption. Der mangler navnlig effektive retsmidler til ved en uafhængig domstol at anfægte de retsforfølgende myndigheders afgørelser om ikke at efterforske eller retsforfølge påståede tilfælde af korruption, svig eller andre strafbare handlinger, der påvirker Unionens finansielle interesser, der er ikke krav om at fremlægge en begrundelse, når sager om svig og korruption tildeles eller omfordeles, og der findes ikke regler, der forhindrer vilkårlige afgørelser. Derudover mangler der en samlet strategi for bekæmpelse af korruption, som omfatter de mest relevante områder for forebyggelse af korruption, hele rækken af forebyggende redskaber til at bistå med efterforskning af korruption udnyttes ikke fuldt ud, herunder navnlig i korruptionssager på højt niveau, og der er en generel mangel på effektiv forebyggelse og bekæmpelse af strafbare handlinger vedrørende svig og korruption. Disse problemer udgør en tilsidesættelse af retsstatsprincippet, navnlig hvad angår retssikkerheden, forbuddet mod vilkårlighed i den offentlige forvaltning og en effektiv retsbeskyttelse.

(13)

Ifølge Kommissionen imødekommer bemærkningerne i Ungarns svar ikke i tilstrækkelig grad konstateringerne i meddelelsen og hensigtserklæringen. Svarene indeholdt navnlig ingen dokumentation for Ungarns seneste forbedringer af landets udbudssystem (med hensyn til gennemsigtighed, konkurrence og kontrol med interessekonflikter). Der er sket visse ændringer af det ungarske system for offentlige udbud efter Kommissionens tjenestegrenes revisioner, men der er ikke tegn på, at disse ændringer har haft indvirkning på konkurrencen på det ungarske marked. De data, som Kommissionen har til rådighed, viser ikke blot en stigning i koncentrationen af tildelinger i forbindelse med offentlige udbud, men også en stigning i de chancer, som aktører fra Ungarns regeringsparti har for at vinde udbud. Kommissionen lod foretage en undersøgelse, som indeholdt en statistisk empirisk analyse af flere end 270 000 offentlige kontrakter i Ungarn mellem 2005 og 2021. Observationerne i undersøgelsen blev bekræftet af resultaterne af en analyse af bestemte udbudsdata vedrørende kontrakter, der var blevet tildelt nogle af de virksomheder, om hvem det er blevet konstateret, at de er virksomheder med politiske forbindelser. Derudover indsamlede Kommissionen rapporter fra medier og interessenter i turist-, kommunikations- og sportssektoren. Ungarn har ikke fremlagt dokumentation for anvendeligheden (og heller ikke anvendelsen i praksis) af reglerne om interessekonflikter, som er relevante for beskyttelsen af Unionens budget i forbindelse med truster af offentlig interesse.

(14)

De konstaterede uregelmæssigheder, mangler og svagheder er udbredte og indbyrdes forbundne, hvilket betyder, at risiciene for Unionens budget ikke kan imødegås mere effektivt af andre procedurer end dem, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2020/2092. Selv om visse disponible midler inden for rammerne af sektorreglerne kan anvendes såsom Kommissionens tjenestegrenes revisioner og finansielle korrektioner af uregelmæssigheder, som de ungarske myndigheder ikke har korrigeret, vedrører disse foranstaltninger generelt udgifter, der allerede er anmeldt til Kommissionen, og det forhold, at manglerne har eksisteret i mange år, viser, at det ikke er tilstrækkeligt med finansielle korrektioner for at beskytte Unionens finansielle interesser mod enten nuværende eller fremtidige risici.

(15)

Med hensyn til overholdelse og overvågning af grundforudsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (2) bør det bemærkes, at den eneste konsekvens af ikke at opfylde grundforudsætningerne i nævnte forordnings artikel 15, stk. 5, er, at Kommissionen ikke vil godtgøre udgifter vedrørende operationer i tilknytning til den pågældende medlemsstats specifikke mål. Forordning (EU, Euratom) 2020/2092 åbner flere muligheder for at beskytte Unionens budget, herunder suspension af godkendelsen af et eller flere programmer samt suspension af forpligtelser under delt forvaltning. De mulige foranstaltninger i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092 vedrører også forfinansiering, hvad der ikke er fastsat bestemmelser om i artikel 15 i forordning (EU) 2021/1060.

(16)

Med hensyn til anvendelsen af reglerne om offentlige udbud og fortolkningen af disse præciseres det i betragtning 17 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, at den EU-lovgivning, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, er finansiel og sektorspecifik. Traktatbrudsprocedurer bygger ikke på en lovgivningsmæssig retsakt, men direkte på artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Denne primærretlige bestemmelse kan ikke anses som »EU-lovgivning« som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(17)

I artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (3) fastsættes det, at medlemsstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, når de gennemfører foranstaltninger inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten. For at sikre overholdelse af nævnte forordnings artikel 22 forelagde Kommissionen den 30. november 2022 et forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Ungarns genopretnings- og resiliensplan, som indeholder milepæle, der omfatter de forpligtelser, som Ungarn har indgået i henhold til de afhjælpende foranstaltninger, der er aftalt med Kommissionen inden for rammerne af denne procedure.

Det primære ansvar for at overholde EU-retten og national ret i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til genopretnings- og resiliensfaciliteten ligger fortsat hos medlemsstaterne, jf. artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241, men Kommissionen kan i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 22, stk. 5, træffe korrigerende foranstaltninger i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, som skader Unionens finansielle interesser, og som medlemsstaten ikke har korrigeret, eller i tilfælde af en alvorlig misligholdelse af en forpligtelse, der følger af låneaftalen eller finansieringsaftalen. Milepælene er desuden betingelser, der skal være opfyldt, for at Ungarn kan indgive anmodninger om fremtidige betalinger i henhold til genopretnings- og resiliensplanen. De er som sådan ikke i stand til at beskytte Unionens finansielle interesser i forbindelse med tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der allerede påvirker eller risikerer at påvirke gennemførelsen i Ungarn af andre udgiftsprogrammer, der finansieres over Unionens budget, på en tilstrækkelig, direkte måde. Anvendelsen af bestemmelserne i forordning (EU) 2021/241 vil derfor i dette tilfælde ikke gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens budget mere effektivt.

(18)	I lyset af ovenstående vil ingen anden procedure i henhold til EU-retten gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens budget mere effektivt end den procedure, der er fastsat i artikel 6 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(19)

De potentielle virkninger af de konstaterede tilsidesættelser for en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser betragtes som særlig store, eftersom disse tilsidesættelser er uløseligt forbundet med den proces, hvorunder Ungarn anvender EU-midler, idet der er tale om, at de offentlige myndigheder, der træffer afgørelse om tildeling af kontrakter, der finansieres over Unionens budget, ikke fungerer korrekt. Hvis de konstaterede tilsidesættelser derudover ses i sammenhæng med de begrænsninger og hindringer for at opdage, efterforske og korrigere svig, der er konstateret som yderligere forhold i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og rammen for bekæmpelse af korruption, kan indvirkningen anses for at være endnu større.

(20)

I lyset af arten af konstateringerne i forbindelse med offentlige udbud bør de passende foranstaltninger, der skal vedtages i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 (»passende foranstaltninger«), vedrøre EU-midler, som hovedsagelig gennemføres gennem offentlige udbud. Kommissionens revisioner, som påviste mangelfulde og uregelmæssige offentlige udbudsprocedurer, omfattede samhørighedspolitikken, og selv om virkningerne af disse mangler og uregelmæssigheder for Unionens budget er blevet korrigeret finansielt i henhold til samhørighedspolitikkens regler, viser de, at de ungarske myndigheder af systemiske årsager ikke har været i stand til, at de har undladt, eller at de ikke været villige til at forhindre, at der træffes afgørelser, der er i strid med gældende ret for så vidt angår offentlige udbud og interessekonflikter, og dermed i tilstrækkelig grad at imødegå risikoen for korruption.

(21)

De programmer, der skal beskyttes ved hjælp af passende foranstaltninger, bør først og fremmest være de samhørighedspolitiske programmer for 2021-2027, som forventes at blive gennemført primært gennem offentlige udbud analogt med den måde, hvorpå Ungarn har gennemført de tilsvarende programmer inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Disse programmer er det operationelle program for miljø- og energieffektivitet plus, det operationelle program for integreret transport plus og det operationelle program for territorial og bymæssig udvikling plus (»de berørte programmer«). Hvad angår de berørte programmer, anslås gennemførelsesgraden ved offentligt udbud at ligge på 85 %-90 %.

(22)

De passende foranstaltninger bør også vedrøre aktioner inden for rammerne af de EU-programmer, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning, hvor truster af offentlig interesse og de enheder, de ejer helt eller delvis, og som betragtes som offentlige enheder i betydningen i artikel 2, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, kan være modtagende enheder eller gennemførelsesenheder. Med hensyn til de konstaterede tilsidesættelser vedrørende truster af offentlig interesse, bør de passende foranstaltninger være målrettet mod alle EU-programmer, der gennemføres ved direkte og indirekte forvaltning.

(23)	I overensstemmelse med de krav om forholdsmæssighed, der er fastsat i artikel 5, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, bør det passende niveau for de foranstaltninger, der skal anvendes, fastsættes ved en procentsats, som afspejler den deraf følgende risiko for Unionens budget.

(24)

I lyset af alvorligheden, hyppigheden og varigheden af de systemiske tilsidesættelser, der er konstateret i forbindelse med offentlige udbud, kan den finansielle risiko for en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget anses for at være meget betydelig og derfor berettige foranstaltninger med en meget høj grad af finansiel indvirkning.

(25)

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 skal der tages hensyn til de modtagne oplysninger og alle bemærkninger fra den berørte medlemsstat samt tilstrækkeligheden af eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er foreslået, når der træffes afgørelse om passende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået, bør derfor medtages i vurderingen.

(26)

I sit andet svar forelagde Ungarn 17 afhjælpende foranstaltninger og supplerede efterfølgende disse tilsagn med en skrivelse, der blev fremsendt til Kommissionen den 13. september 2022. Ifølge Ungarn vil de imødekomme alle de problemer, som Kommissionen har påpeget i meddelelsen. De foreslåede afhjælpende foranstaltninger er:

a)	styrkelse af forebyggelsen, opdagelsen og korrektionen af ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-midler ved hjælp af en nyoprettet integritetsmyndighed

b)	en taskforce for bekæmpelse af korruption

c)	styrkelse af rammen for bekæmpelse af korruption

d)	sikring af gennemsigtighed i forbindelse med, at kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse anvender EU-midler

e)	indførelsen af en bestemt procedure i tilfælde af særlig kriminalitet vedrørende udøvelse af offentlig myndighed eller forvaltning af offentlig ejendom

f)	styrkelse af revisions- og kontrolmekanismerne for at sikre en forsvarlig anvendelse af EU-støtte

g)	mindskelse af andelen af udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver, der involverer EU-midler

h)	mindskelse af andelen af udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver, der involverer midler fra det nationale budget

i)	udviklingen af et værktøj til rapportering om udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver til overvågning af og rapportering om offentlige udbudsprocedurer, der er afsluttet med kun én tilbudsgiver

j)	udviklingen af det elektroniske system vedrørende offentlige udbud med henblik på at øge gennemsigtigheden

k)	udviklingen af en ramme for præstationsmåling til vurdering af produktiviteten og omkostningseffektiviteten i forbindelse med offentlige udbud

l)	vedtagelsen af en handlingsplan for at øge konkurrencen på området offentlige udbud

m)	kurser for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder vedrørende praksis i forbindelse med offentlige udbud

n)	indførelse af en støtteordning til kompensation for omkostninger i forbindelse med mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud

o)	anvendelsen af Arachne, Kommissionens værktøj til risikovurdering

p)	styrkelse af samarbejdet med OLAF og

q)	vedtagelsen af en retsakt, der sikrer øget gennemsigtighed i de offentlige udgifter.

(27)

Ved 13 af de afhjælpende foranstaltninger fastsættes det, at de vigtige gennemførelsestrin skal være opfyldt senest den 19. november 2022. Ungarn har forpligtet sig til senest den 19. november 2022 og herefter hver tredje måned at underrette Kommissionen om gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, herunder de supplerende tilsagn i skrivelsen af 13. september 2022. Hvad angår fire afhjælpende foranstaltninger, nemlig afhjælpende foranstaltning h) og l)-n), anførte Kommissionen, at der ikke var nogen umiddelbare vigtige gennemførelsestrin, da de kræver en længere gennemførelsesperiode, og at den overvåger gennemførelsen af dem som led i sin overvågning af alle de afhjælpende foranstaltninger på grundlag af den kvartalsvise rapportering, som Ungarn ved sin skrivelse af 19. november 2022 indvilligede i at foretage indtil den 31. december 2028.

(28)

Ungarn har generelt forpligtet sig til at træffe afhjælpende foranstaltninger som foreslået i landets andet svar med henblik på uden betingelser at afbøde de problemer, der blev påpeget i meddelelsen, og til at videreføre dem og den dertil knyttede lovgivning på ubestemt tid og til behørigt at håndhæve reglerne deri.

(29)

Som præciseret i den begrundelse, der ledsager Kommissionens forslag, fandt Kommissionen, at de foreslåede afhjælpende foranstaltninger i princippet samlet set vil kunne afhjælpe problemerne med systemiske uregelmæssigheder, mangler og svagheder i forbindelse med offentlige udbud, risiko for interessekonflikter og betænkeligheder vedrørende og truster af offentlig interesse samt de yderligere forhold vedrørende efterforskning, retsforfølgning og rammen for bekæmpelse af korruption, forudsat at alle foranstaltningerne gennemføres korrekt og effektivt.

(30)

Kommissionen tilføjede imidlertid også, at de detaljerede bestemmelser for gennemførelse af de foreslåede afhjælpende foranstaltninger endnu ikke var fastlagt, navnlig med hensyn til, hvordan centrale elementer i foranstaltningerne skulle gennemføres i de faktiske retsakter, der skal vedtages med henblik på gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger. I betragtning af at flere af de problemer, der er konstateret i Ungarn, ikke kun handler om ændringer i den retlige ramme, men nok så væsentligt om den konkrete gennemførelse af ændringer i praksis, som kræver længere tid for at generere konkrete resultater, bestod der på tidspunktet for Kommissionens forslag stadig en risiko for Unionens budget — i hvert fald indtil de centrale elementer i nogle af de afhjælpende foranstaltninger er gennemført, jf. tidsplanerne for de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn forelagde i sit andet svar. Indtil de vigtigste retsakter, der gennemfører mange af de foreslåede afhjælpende foranstaltninger, træder i kraft, og under hensyntagen til vurderingen i den begrundelse, der ledsager Kommissionens forslag, samt muligheden for, at foranstaltningerne ikke gennemføres korrekt, eller at deres effektivitet vil være svækket på grund af den konkrete udformning af foranstaltningerne, anslog Kommissionen, at risikoen for Unionens budget svarede til 65 % af det pågældende program, dvs. 5 procentpoint mindre end den anslåede risiko i mangel af afhjælpende foranstaltninger. Den foreslog derfor, at Rådet vedtager passende foranstaltninger i henhold til artikel 6, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(31)

I betragtning af at Ungarn havde forpligtet sig til at træffe afhjælpende foranstaltninger for at rette op på situationen efter en detaljeret tidsplan, og at Kommissionen fandt, at de foreslåede afhjælpende foranstaltninger samlet set, hvis de blev korrekt udmøntet og gennemført i overensstemmelse med den detaljerede tidsplan, i princippet kunne imødekomme problemerne, besluttede Rådet, efter en anmodning fra Ungarn, den 13. oktober 2022, at der var tale om undtagelsestilfælde i henhold til artikel 6, stk. 10, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, der var tilstrækkelige til at begrunde, at fristen for vedtagelse af gennemførelsesafgørelsen kunne forlænges med yderligere to måneder for at give Kommissionen og Rådet tilstrækkelig tid til at vurdere vedtagelsen og den effektive gennemførelse af de afhjælpende foranstaltninger i betragtning af det store antal og den tekniske kompleksitet.

(32)

For at overholde de frister, der er fastsat i de vigtige gennemførelsestrin, vedtog Ungarn flere retsakter mellem udgangen af september 2022 og begyndelsen af oktober. Yderligere intense drøftelser mellem de ungarske myndigheder og Kommissionens tjenestegrene var nødvendige for at forsøge at sikre, at disse retsakter var i fuld overensstemmelse med de afhjælpende foranstaltninger, og at de ville være effektive. Som følge af disse drøftelser forelagde Ungarns regering den 15. november 2022 en såkaldt »tjenestepakke« for nationalforsamlingen med en række forslag til ændringer af de lovtekster, der blev vedtaget i slutningen af september 2022 og begyndelsen af oktober.

Tjenestepakken består af to lovforslag, det ene (T/2033) til vedtagelse efter den almindelige procedure, hvor den endelige afstemning fandt sted den 22. november 2022, og det andet lovforslag (T/2032) til vedtagelse i henhold til den procedure, der gælder for kardinallove (som kræver to tredjedeles flertal), hvor den endelige afstemning fandt sted den 7. december 2022. Nationalforsamlingen vedtog begge lovforslag. Ved skrivelser forelagt til Kommissionen den 19. november, den 26. november, den 6. december og den 7. december 2022 underrettede Ungarn Kommissionen om de foranstaltninger, der var truffet for at gennemføre de tidligere indgåede forpligtelser.

(33)

Den 30. november 2022 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn havde givet meddelelse om, og gav Rådet en vurdering af tilstrækkeligheden af de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn havde vedtaget pr. 19. november 2022. Efter anmodning fra Rådet den 6. december 2022 forelagde Kommissionen den 9. december 2022 en ajourført vurdering om de yderligere foranstaltninger, som Ungarn har truffet frem til den 7. december 2022. Kommissionens meddelelse af 30. november 2022 og den ajourførte vurdering af 9. december 2022 udgør sammen med den begrundelse, der ledsager Kommissionens forslag, grundlaget for Rådets drøftelser.

a) Styrkelse af forebyggelsen, opdagelsen og korrektionen af ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-midler ved hjælp af en nyoprettet integritetsmyndighed

(34)

Ungarn har forpligtet sig til at oprette en ny integritetsmyndighed med det formål at styrke forebyggelsen, opdagelsen og korrektionen af svig, interessekonflikter og korruption samt andre ulovligheder og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af enhver form for finansiel støtte fra Unionen. Oprettelsen af integritetsmyndigheden, et nyt organ i ungarsk sammenhæng, er en horisontal foranstaltning, der har til formål at afhjælpe de systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet i forbindelse med offentlige udbud, der påvirker Unionens finansielle interesser. Det er derfor en af de centrale afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået for at imødegå de betænkeligheder, som Kommissionen har givet udtryk for.

(35)

Ungarn har medtaget en række elementer i den foreslåede afhjælpende foranstaltning, som blev positivt vurderet på tidspunktet for Kommissionens forslag, navnlig med hensyn til: i) formålet med og målet for den nye integritetsmyndighed, ii) omfanget af dens mandat og omfattende beføjelser, herunder beføjelser til at pålægge ordregivende myndigheder at suspendere udbud, beføjelser til at anmode administrative undersøgelsesorganer om at foretage efterforskning og beføjelser til at anbefale udelukkelse af bestemte økonomiske aktører fra EU-finansiering, retten til at anmode om domstolsprøvelse af alle myndighedsafgørelser vedrørende offentlige udbudsprocedurer, der involverer enhver form for EU-støtte (og som kan gøres til genstand for domstolsprøvelse) osv., iii) reglerne om udpegelse af integritetsmyndighedens bestyrelse og om inddragelse af et »udvælgelsesudvalg«, der skal sikre, at integritetsmyndigheden er fuldstændig uafhængig. Ungarn har desuden forpligtet sig til, at integritetsmyndigheden vil støtte sig til faktiske omstændigheder, der er fastslået ved retsafgørelser, at den vil kunne indbringe en sag for domstolene, og at dens egne afgørelser vil være underlagt domstolsprøvelse.

Ungarn har derfor tillige forpligtet sig til, at alle domstole i Ungarn, der behandler civile, administrative og strafferetlige sager, herunder dem, der er relevante for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, vil opfylde kravene om uafhængighed og upartiskhed og være oprettet ved lov i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og anden relevant gældende EU-ret. Ungarn har også forpligtet sig til at foretage de vigtige gennemførelsestrin med henblik på oprettelse af integritetsmyndigheden senest den 19. november 2022. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag for Rådet vedtog Ungarn den 4. oktober 2022 loven om oprettelse af integritetsmyndigheden (lov XXVII af 2022 om kontrol med anvendelsen af Den Europæiske Unions budgetmidler, »integritetsmyndighedsloven«), som trådte i kraft den 11. oktober 2022. Der blev foretaget yderligere ændringer af integritetsmyndighedsloven som led i de to lovforslag, der udgør »tjenestepakken«, som blev forelagt nationalforsamlingen den 15. november 2022 og sat til afstemning den 22. november 2022 og den 7. december 2022. Som krævet i henhold til den afhjælpende foranstaltning hørte Ungarn Europarådet og OECD i den proces, der førte til vedtagelsen af integritetsmyndighedsloven, og tog hensyn til visse anbefalinger. Sideløbende med lovgivningsprocedurerne indledte de ungarske myndigheder den 23. september 2022 en procedure for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af integritetsmyndigheden og dernæst den 14. oktober 2022 af medlemmer af integritetsmyndighedens bestyrelse, hvis medlemmer blev endeligt udnævnt den 4. november 2022. Integritetsmyndigheden afholdt sit første officielle møde den 18. november 2022.

(36)

Som Kommissionen konstaterede i sin meddelelse af 30. november 2022 og bekræftede den 9. december 2022 efter en grundig vurdering, opfylder de lovgivningsmæssige rammer for integritetsmyndigheden som fastsat i integritetsmyndighedsloven imidlertid ikke visse tilsagn, der er givet i henhold til den afhjælpende foranstaltning, som derfor ikke kan anses for at være fuldt ud effektiv og tilstrækkelig i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092. De svagheder, risici og mangler ved den afhjælpende foranstaltning, som bringer integritetsmyndighedens effektivitet og uafhængighed og dens evne til at imødekomme Kommissionens konstateringer i fare, er navnlig følgende: i) fraværet af en klar regel om, at integritetsmyndigheden bevarer sin kompetence, når EU-finansiering er trukket tilbage fra projekter, ii) svaghederne i systemet for domstolsprøvelse af afgørelser truffet af ordregivende myndigheder, der ikke følger integritetsmyndighedens anbefalinger, iii) svaghederne i afskedigelsesproceduren, iv) integritetsmyndighedens direkte beføjelser i modsætning til tilsynsbeføjelser for så vidt angår de forskellige grupper af anmeldere og en manglende overførsel af beføjelser til integritetsmyndigheden for så vidt angår kontrol af regeringsmedlemmers formueangivelser, v) det begrænsede anvendelsesområde i forbindelse med en manglende medtagelse af alle »højrisikotjenestemænd« i integritetsmyndighedens kontrolbeføjelser i forbindelse med formueangivelser. Rådet finder af disse grunde, som er beskrevet yderligere i Kommissionens meddelelse, at de identificerede svagheder, navnlig dem, der begrænser integritetsmyndighedens beføjelser, er så alvorlige, at de i betænkelig grad undergraver integritetsmyndighedens kapacitet til at afhjælpe de systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet i forbindelse med offentlige udbud, som påvirker Unionens finansielle interesser.

b) Taskforce for bekæmpelse af korruption

(37)

Ungarn har forpligtet sig til at oprette en taskforce for bekæmpelse af korruption, som bl.a. skal undersøge de eksisterende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og udarbejde forslag til forbedring af forebyggelse, opdagelse, efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af korrupt praksis. Et centralt element i den afhjælpende foranstaltning vedrørte fuld, struktureret og effektiv deltagelse af ikkestatslige aktører, der beskæftiger sig med korruptionsbekæmpelse, sammen med regeringsrepræsentanter. Ungarn har forpligtet sig desuden til at foretage omfattende høringer af nationale og internationale interessenter, herunder Kommissionen, under udarbejdelsen af lovforslaget. Ungarn har forpligtet sig til at foretage de vigtige gennemførelsestrin med henblik på at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for den nye taskforce for bekæmpelse af korruption senest den 30. september 2022. I overensstemmelse med den afhjælpende foranstaltning fastsætter de relevante bestemmelser i integritetsmyndighedsloven, at 50 % af medlemmerne af den nye taskforce for bekæmpelse af korruption skal repræsentere ikkestatslige aktører og udvælges på grundlag af en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende udvælgelsesproces med objektive kriterier vedrørende ekspertise og kompetencer. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag rådførte Ungarn sig med OECD og Europarådet og sørgede for oprettelsen af den nye taskforce for bekæmpelse af korruption inden for rammerne af integritetsmyndighedsloven. Den nye taskforce for bekæmpelse af korruption blev endelig oprettet den 1. december 2022.

(38)

I lyset af denne udvikling og på grundlag af Kommissionens vurdering mener Rådet, at Ungarn har foretaget de relevante vigtige gennemførelsestrin, og at de lovgivningsmæssige rammer for den nye taskforce for bekæmpelse af korruption som fastsat i integritetsmyndighedsloven opfylder de tilsagn, der er fastsat i den afhjælpende foranstaltning.

c) Styrkelse af rammen for bekæmpelse af korruption

(39)

Ungarn har forpligtet sig til senest den 30. september 2022 at vedtage strategier til bekæmpelse af henholdsvis svig og korruption, der fastlægger, hvilke opgaver de enheder, der er involveret i gennemførelsen af finansiel støtte fra Unionen vedrørende forebyggelse, opdagelse og korrektion af svig, interessekonflikter og korruption, skal varetage. Ungarn har endvidere forpligtet sig til at udvide det personlige og materielle anvendelsesområde for formueangivelser fra den 1. november 2022. Denne afhjælpende foranstaltning har horisontal og systemisk karakter med henblik på at bekæmpe korruption og sikre gennemsigtighed på det politiske område. Det er derfor en af de centrale afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået.

(40)

Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag tog Ungarn en række skridt for at tage fat på de vigtige gennemførelsestrin med henblik på denne afhjælpende foranstaltning. Den 30. september 2022 vedtog Ungarn strategien til bekæmpelse af svig og korruption for programmeringsperioden 2021-2027 og til gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen (regeringsbeslutning 1470/2022). Strategien blev efterfølgende ændret, og en ny udgave blev vedtaget og offentliggjort den 15. november 2022 (regeringsbeslutning 1540/2022). Nationalforsamlingen vedtog den 25. oktober 2022»lov om formueangivelser« (lov XXXI af 2022), som trådte i kraft den 1. november 2022 med visse undtagelser. Den 15. november 2022 forelagde Ungarn nationalforsamlingen et ændringslovforslag vedrørende »loven om formueangivelser« som led i den tjenestepakke, der blev vedtaget den 7. december 2022.

(41)

Med hensyn til strategierne til bekæmpelse af svig og korruption konstaterede Kommissionen i sin meddelelse af 30. november 2022, at Ungarn på trods af den manglende overholdelse af den aftalte frist som følge af vedtagelsen af ændringer ikke desto mindre opfyldte de tilsagn, der var fastsat i den afhjælpende foranstaltning. Med hensyn til formueangivelserne fandt Kommissionen, at loven om formueangivelser i overensstemmelse med den afhjælpende foranstaltning udvider det personlige anvendelsesområde for formueangivelser til at omfatte personer, der varetager højtstående politiske funktioner, og medlemmer af nationalforsamlingen samt deres slægtninge, der bor i samme husstand. Loven udvider også det materielle anvendelsesområde for formueangivelser til at omfatte alle relevante aktiver. Ud fra Kommissionens vurdering er der imidlertid stadig betydelige svagheder, risici og mangler i de lovgivningsmæssige rammer for formueangivelser, som Ungarn har indført, og navnlig: i) manglende klarhed og retssikkerhed i forbindelse med oplysningspligten vedrørende fast ejendom, herunder ejendomme uden for Ungarns jurisdiktion, ii) manglende klarhed med hensyn til det personlige, materielle og tidsmæssige anvendelsesområde for angivelsen af formue, indtægter og økonomiske interesser for visse ledere, embedsmænd og medlemmer af nationalforsamlingen samt for deres ægtefæller eller samlevende og børn, der bor i samme husstand, iii) manglende medtagelse i loven om formueangivelser af en udtrykkelig henvisning til oprettelsen af et system til elektronisk indgivelse af formueangivelser i digitalt format, der lagres i en offentlig database, som der kan søges i gratis, og uden at det er nødvendigt at registrere sig. Rådet finder af disse grunde, som er nærmere beskrevet i Kommissionens meddelelse, at de konstaterede svagheder skaber mulige smuthuller i lovgivningen og som følge heraf undergraver den afhjælpende foranstaltnings effektivitet.

d) Sikring af gennemsigtighed i forbindelse med, at kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse anvender EU-midler

(42)

Ungarn har forpligtet sig til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med, at kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse anvender EU-midler, ved at ændre de relevante lovgivningsmæssige rammer senest den 30. september 2022. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag vedtog nationalforsamlingen en retsakt om ændring af visse love om kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, der udfører offentlige opgaver, den nationale skatte- og toldforvaltning og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs kontrol med anvendelsen af Den Europæiske Unions budgetmidler (lov XXIX af 2022), som trådte i kraft den 13. oktober 2022.

(43)

I overensstemmelse med den afhjælpende foranstaltning blev der ved lov XXIX af 2022 indført ændringer, som udvidede anvendelsesområdet for reglerne om offentlige udbud og om interessekonflikter til også at omfatte kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, der udfører offentlige opgaver. De lovgivningsmæssige rammer forhindrer dog stadig ikke, at højtstående embedsmænd, herunder højtstående politiske ledere fra nationalforsamlingen og Ungarns selvstændige organer, kan sidde i bestyrelser for kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, sådan som Kommissionen gentagne gange har krævet. Endvidere har Ungarn pr. 1. november 2022 genindført muligheden for (ved en undtagelse fra det generelle forbud), at højtstående politiske ledere kan have andre lønnede ansættelser, herunder i bestyrelser for kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse. Rådet finder af disse grunde, som er nærmere beskrevet i Kommissionens meddelelse, at svaghederne i de lovgivningsmæssige rammer kombineret med den nye lovgivningsmæssige udvikling forstærker den mulige interessekonflikt, som den afhjælpende foranstaltning skulle afhjælpe, og derfor gør dem utilstrækkelige til at imødegå de betænkeligheder, som Kommissionen oprindeligt havde givet udtryk for.

e) Indførelse af en bestemt procedure i tilfælde af særlig kriminalitet vedrørende udøvelse af offentlig myndighed eller forvaltning af offentlig ejendom

(44)

Ungarn har forpligtet sig til at indføre en ny procedure for domstolsprøvelse vedrørende særlige strafbare handlinger i forbindelse med udøvelse af offentlig myndighed eller forvaltning af offentlig ejendom. I henhold til den afhjælpende foranstaltning skal den nye procedure muliggøre domstolsprøvelse af anklagemyndighedens eller efterforskningsmyndighedens afgørelser om at afvise en anmeldelse af en forbrydelse eller indstille straffesagen (dvs. afslutte en strafferetlig efterforskning uden at rejse tiltale) vedrørende korruption og korruptionsrelateret praksis. Den nye procedure skal give en undersøgelsesdommer beføjelse til at træffe bestemmelse om indledning eller videreførelse af straffesagen. Enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra offentlige myndigheder, kan ansøge om prøvelse efter proceduren, hvilket også kan føre til, at der rejses tiltale ved en domstol. Denne afhjælpende foranstaltning er en horisontal foranstaltning, der har til formål at afhjælpe strukturelle problemer med effektiviteten af retsforfølgningsforanstaltninger i Ungarn og sikre, at der træffes effektive og afskrækkende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 325 i TEUF. Det er derfor en af de centrale afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået for at imødegå de betænkeligheder, som Kommissionen har givet udtryk for.

(45)

Ungarn har medtaget en række elementer i den foreslåede afhjælpende foranstaltning, som blev positivt vurderet på tidspunktet for Kommissionens forslag, såsom juridiske personers mulighed for at ansøge om prøvelse efter proceduren for domstolsprøvelse, en sikret proceduremæssig fortrinsstilling for den person, der anmelder en forbrydelse, en henvisning til, at en specialret (nemlig den centrale distriktsdomstol i Buda) vil få enekompetence til at behandle sagerne efter den nye procedure, en henvisning til, at alle domstole og undersøgelsesdommere, der er involveret i den nye procedure, vil overholde artikel 19, stk. 1, i TEU og anden relevant gældende EU-ret, og fastsættelse af en rimelig tidsramme for proceduren generelt. Ungarn har også forpligtet sig til at foretage de vigtige gennemførelsestrin med henblik på vedtagelsen og ikrafttrædelsen af de nødvendige ændringer af strafferetsplejeloven og af relevante gennemførelsesbestemmelser senest den 15. november 2022. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag for Rådet vedtog nationalforsamlingen den 3. oktober en lov om ændring af lov XC af 2017 om strafferetsplejeloven (»loven om domstolsprøvelse«), der trådte i kraft den 15. november 2022, og som blev yderligere ændret efter drøftelser med Kommissionen og vedtaget i en ændret udgave den 22. november 2022. Ungarn indledte en forudgående gennemgang ved den ungarske forfatningsdomstol, som fandt loven om domstolsprøvelse i overensstemmelse med princippet om anklagemonopol som fastsat i den ungarske grundlov. Endelig forelagde Ungarn Kommissionen udkastene til dekreter om de gennemførelsesbestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af den nye procedure for domstolsprøvelse, og forpligtede sig til straks at vedtage dem for at sikre, at de træder i kraft den 1. januar 2023.

(46)

Loven om domstolsprøvelse gennemfører en række af de forpligtelser, der er foreslået i de afhjælpende foranstaltninger, ved at indføre relevante ændringer af strafferetsplejeloven. Kommissionen har også hilst yderligere foranstaltninger velkommen, som Ungarn har truffet som led i ændringen af loven om domstolsprøvelse, såsom integritetsmyndighedens beføjelse til at indgive begæring om fornyet prøvelse eller gentagen prøvelse og afskaffelsen af anklagemyndighedens beføjelse til at anvende ekstraordinære retsmidler mod afgørelser. Som det fremgår af Kommissionens vurdering, indfører specifikke bestemmelser i loven om domstolsprøvelse imidlertid en skønsmargen i proceduren, som kan anvendes til at påvirke resultatet efter en begæring om fornyet prøvelse eller om retsforfølgning, hvilket bringer den afhjælpende foranstaltnings effektivitet og overordnede tilstrækkelighed i fare. Navnlig i) præciserer de gældende regler ikke de retlige konsekvenser for anklageren af en retsafgørelse, der ophæver anklagerens afgørelse efter en begæring om fornyet prøvelse. Da der ikke er nogen garanti for, at domstolsprøvelse af afgørelser vil blive behørigt fulgt op med passende retsforfølgningsforanstaltninger, underminerer anklagerens skønsmargen i alvorlig grad den afhjælpende foranstaltnings effektivitet og dermed dens tilstrækkelighed. Endvidere ii) kræver loven om domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor der kan indgives en begæring om retsforfølgning, at retten undersøger grundlaget for begæringen om retsforfølgning for lukkede døre og uden høring af beviser, hvilket er et supplement til den indledende undersøgelse af de formelle grunde, der er fastsat i den nye procedure.

Ud fra Kommissionens vurdering og den heri fremlagte begrundelse udgør en sådan undersøgelse af grundlaget for begæringen om retsforfølgning foretaget af retten en materiel filtrering, som risikerer at foregribe eller forhindre en realitetsafgørelse uden mulighed for at anmode om og høre beviser i sagen. Dette er et unødvendigt skridt og undergraver den afhjælpende foranstaltnings effektivitet. Endelig præciserer loven om domstolsprøvelse ikke det tidsmæssige anvendelsesområde for de nye regler, og det præciseres navnlig ikke, at den nye procedure også vil finde anvendelse på (ikke forældede) strafbare handlinger, der er begået før den 1. januar 2023.Rådet finder af disse grunde og dem, som er fastsat i Kommissionens meddelelse, at de identificerede svagheder er så alvorlige, at de i betænkelig grad bringer den afhjælpende foranstaltnings tilstrækkelighed til at løse problemerne med ineffektiv efterforskning, retsforfølgning og sanktionering af strafbare handlinger inden for offentlige ejendom i fare.

f) Styrkelse af revisions- og kontrolmekanismerne for at sikre en forsvarlig anvendelse af EU-midler

(47)

Ungarn har forpligtet sig til at styrke revisions- og kontrolmekanismerne for at sikre en forsvarlig anvendelse af Unionens midler ved at medtage bestemmelser i den relevante nationale lovgivning, der styrker de regler og procedurer, som mere effektivt gør det muligt at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, i overensstemmelse med artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4), herunder en effektiv mekanisme til kontrol af gyldigheden af erklæringer vedrørende interessekonflikter. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag tog Ungarn en række skridt for at tage fat på de vigtige gennemførelsestrin med henblik på denne afhjælpende foranstaltning. Nationalforsamlingen vedtog og ændrede navnlig lov XXVIII af 2022 yderligere, som oprettede direktoratet for intern revision og integritet i premierministerens kontor, og sikrer det uafhængighed og effektivitet. Tjenestepakken indeholdt også en lov om ændring af de lovgivningsmæssige rammer for generaldirektorat for revision af anvendelsen af EU-midler (»EUTAF«). Ungarn vedtog endvidere regeringsdekret 373/2022, ændringsdekret 374/2022 samt regeringsdekret 463/2022 om styrkelse af reglerne og procedurerne for mere effektivt at forebygge, opdage og korrigere interessekonflikter. På grundlag af Kommissionens meddelelse af 30. november 2022 og den heri fremlagte begrundelse finder Rådet, at Ungarn har foretaget de vigtige gennemførelsestrin, og at de relevante lovtekster opfylder de tilsagn, der er fastsat i den afhjælpende foranstaltning.

g) Mindskelse af andelen af udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver, der finansieres med EU-midler

(48)

Ungarn har forpligtet sig til at mindske andelen af udbudsprocedurer finansieret med EU-midler og afsluttet i 2022 med kun én tilbudsgiver til under 15 %, målt efter metoden ifølge resultattavlen for det indre marked, senest pr. 31. december 2022. Det vigtige gennemførelsestrin for denne foranstaltning var udførelsen af EUTAF's første revision af overholdelsen af metoden ifølge resultattavlen for det indre marked senest den 30. september 2022. Ungarn forelagde rapporten den 7. oktober 2022 og i forlængelse af bemærkninger fra Kommissionen en revideret endelig udgave den 3. november 2022. Revisionen konkluderede, at den anvendte metode var tilstrækkelig og i overensstemmelse med den metode, der anvendes i resultattavlen for det indre marked, med én undtagelse, som EUTAF har formuleret en anbefaling for. På grundlag af Kommissionens meddelelse af 30. november 2022 og den heri fremlagte begrundelse finder Rådet, at Ungarn har foretaget det vigtige gennemførelsestrin som krævet i den afhjælpende foranstaltning.

i) Udvikling af et værktøj til rapportering om udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver til overvågning af og rapportering om offentlige udbud, der er afsluttet med kun én tilbudsgiver

(49)

Ungarn har forpligtet sig til at udvikle et nyt overvågnings- og rapporteringsværktøj til måling af andelen af udbudsprocedurer, der resulterer i udbud med kun én tilbudsgiver, der finansieres med nationale midler eller EU-støtte eller begge dele senest den 30. september 2022. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag tog Ungarn en række skridt for at opfylde de vigtige gennemførelsestrin for denne afhjælpende foranstaltning. Ungarn har navnlig udviklet et nyt overvågnings- og rapporteringsværktøj, som i henhold til revisionen er operationelt, funktionsdygtigt og i stand til at overvåge andelen af udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver. I overensstemmelse med den afhjælpende foranstaltning vil rapporteringsværktøjet være udviklet yderligere senest den 31. december 2022 med henblik på at medtage data om geografiske betegnelser. På grundlag af Kommissionens meddelelse af 30. november 2022 og den heri fremlagte begrundelse finder Rådet, at Ungarn har foretaget de vigtige gennemførelsestrin, og at værktøjet til rapportering om udbudsprocedurer med kun én tilbudsgiver er blevet udviklet og er operationelt som krævet i den afhjælpende foranstaltning.

j) Udviklingen af det elektroniske system vedrørende offentlige udbud med henblik på at øge gennemsigtigheden

(50)

For at øge gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud har Ungarn forpligtet sig til at oprette en database og offentliggøre den på det elektroniske system vedrørende offentlige udbuds websted med oplysninger om alle bekendtgørelser om indgåede kontrakter i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i struktureret form, herunder virksomhedsidentifikationsnumrene og navnene på hvert enkelt medlem af konsortierne og underleverandørerne. Denne database skal ajourføres regelmæssigt og er gratis tilgængelig for offentligheden. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag meddelte Ungarn Kommissionen, at udviklingen af en database med de krævede funktioner var afsluttet pr. 30. september 2022. På grundlag af Kommissionens vurdering af den nye databases funktioner finder Rådet, at Ungarn har foretaget og opfyldt det relevante vigtige gennemførelsestrin for denne foranstaltning.

k) Udviklingen af en ramme for præstationsmåling til vurdering af produktiviteten og omkostningseffektiviteten i forbindelse med offentlige udbud

(51)

For at opfylde sit tilsagn om senest den 30. september 2022 at udvikle en ramme for præstationsmåling med henblik på at vurdere produktiviteten og omkostningseffektiviteten i forbindelse med offentlige udbud, der skal være operationel senest den 30. november 2022, vedtog Ungarn den 5. september 2022 regeringsbeslutning 1425/2022. Den 30. november 2022 offentliggjorde Ungarn på det elektroniske system vedrørende offentlige udbuds websted et dokument, der fastlagde rammen for præstationsmåling. På grundlag af Kommissionens vurdering af den ramme, der er fastlagt i regeringsbeslutning 1425/2022, finder Rådet, at Ungarn har foretaget de relevante vigtige gennemførelsestrin og har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med denne foranstaltning.

o) Anvendelsen af Arachne, det fælles datamining- og risikovurderingsværktøj

(52)

For så vidt angår betænkelighederne med hensyn til Ungarns evne til at forbedre kontrollen med interessekonflikter i forbindelse med anvendelsen af EU-midler, har Ungarn forpligtet sig til at anvende procedurer for systematisk og udvidet anvendelse af alle funktioner i det fælles datamining- og risikovurderingsværktøj (Arachne), som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med enhver form for EU-støtte og i alle programmeringsperioder, for effektivt at forebygge og opdage interessekonflikter, svig, korruption, dobbeltfinansiering og andre uregelmæssigheder. Den 30. september 2022 vedtog den ungarske regering regeringsdekret 373/2022 og ændringsdekret 374/2022, som trådte i kraft samme dag og fastsatte bestemmelser, der skal sikre regelmæssig overførsel af visse oplysninger til Arachne. Ligeledes samme dag blev den første pakke med oplysninger overført til Arachne. På grundlag af Kommissionens vurdering om, at regeringsdekret 373/2022 og ændringsdekret 374/2022 fastsætter de nærmere regler for systematisk og effektiv anvendelse af Arachne, finder Rådet, at Ungarn har foretaget det relevante vigtige gennemførelsestrin og har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med denne foranstaltning.

p) Styrkelse af samarbejdet med OLAF

(53)

Ungarn har forpligtet sig til at styrke samarbejdet med OLAF ved at udpege en kompetent national myndighed til at bistå OLAF i forbindelse med kontrol på stedet i Ungarn, når en økonomisk aktør, der er genstand for en sådan inspektion, nægter at samarbejde. Ungarn har også forpligtet sig til at indføre en afskrækkende finansiel sanktion, der skal pålægges, hvis en økonomisk aktør nægter at samarbejde med OLAF i forbindelse med OLAF's kontrol og inspektion på stedet. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag vedtog nationalforsamlingen den 4. oktober 2022 lov XXIX fra 2022, som ændrede den eksisterende lovgivning med henblik på udpegelse af den nationale told- og skatteforvaltning som den kompetente nationale myndighed til at bistå OLAF og indførelse af en afskrækkende finansiel sanktion, der skal pålægges, hvis en økonomisk aktør nægter at samarbejde med OLAF. På grundlag af Kommissionens vurdering finder Rådet, at Ungarn har foretaget de relevante vigtige gennemførelsestrin og har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med denne foranstaltning.

q) Vedtagelsen af en retsakt, der sikrer øget gennemsigtighed i de offentlige udgifter

(54)

Som led i rækken af afhjælpende foranstaltninger har Ungarn forpligtet sig til senest den 31. oktober 2022 at vedtage en retsakt, der sikrer øget gennemsigtighed i de offentlige udgifter ved at fastsætte en forpligtelse for alle offentlige organer til proaktivt at offentliggøre et på forhånd fastlagt sæt oplysninger om anvendelsen af offentlige midler i et centralt register. Efter forelæggelsen af Kommissionens forslag vedtog nationalforsamlingen den 8. november 2022 lov XL af 2022, som efterfølgende blev ændret den 22. november 2022 som en del af tjenestepakken. En yderligere ændring af bestemmelserne vedrørende indførelse af en yderligere administrative procedure for gennemsigtighed blev vedtaget den 7. december 2022. Kommissionen konkluderede i sin vurdering, at Ungarn har foretaget de påkrævede vigtige gennemførelsestrin på trods af en forsinkelse i gennemførelsen heraf. Imidlertid er der ud fra Kommissionens vurdering som ajourført den 9. december 2022 fortsat en svaghed i den lovgivningsmæssige ramme, som undergraver dens effektivitet, navnlig den manglende forpligtelse for alle ordregivende myndigheder til at offentliggøre oplysninger, hvis der ikke er oplysninger om det »ansvarlige organ« for offentlige udgifter, den ordregivende myndighed eller tjenesteydere, leverandører og kapacitetsudbydere i det minimumssæt af data, der skal uploades i det centrale register.

(55)

Sammenfattende har Ungarn taget en række skridt til at opfylde de (lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige) vigtige gennemførelsestrin, der er anført i bilaget til begrundelsen, der ledsager Kommissionens forslag, og mange af de tilsagn, som Ungarn har givet i forbindelse med de afhjælpende foranstaltninger, kan anses for at være opfyldt, jf. ovenfor. Disse positive vurderinger berører ikke den videre udvikling i forbindelse med de afhjælpende foranstaltninger, der skal dokumenteres i praksis, eller som kræver en længere gennemførelsesperiode i overensstemmelse med de forpligtelser, som Ungarn har indgået.

(56)

Ikke desto mindre er der fortsat betydelige svagheder, risici og mangler i en række afhjælpende foranstaltninger. Navnlig er der fortsat betydelige svagheder, der i alvorlig grad undergraver tilstrækkeligheden af de afhjælpende foranstaltninger, der har horisontal, strukturel og systemisk karakter og er af central betydning for at afhjælpe de systemiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet i forbindelse med offentlige udbud, effektiviteten af retsforfølgningsforanstaltninger og bekæmpelsen af korruption i Ungarn. Disse svagheder bringer derfor effektiviteten af de trufne afhjælpende foranstaltninger som helhed i fare.

(57)

I betragtning af den horisontale, strukturelle og systemiske karakter af foranstaltningerne, der endnu ikke er opfyldt, er det forhold, at Ungarn på tilfredsstillende vis har opfyldt en række forpligtelser i forbindelse med andre punktuelle afhjælpende foranstaltninger, ikke tilstrækkeligt til afhjælpe de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet og den indvirkning, de har eller risikerer at få på Unionens budget. Som præciseret af Kommissionen i dens ajourførte vurdering af 9. december 2022 skal de afhjælpende foranstaltninger, med undtagelse af den afhjælpende foranstaltning vedrørende kapitalforvaltningsfonde af offentlig interesse, vurderes i helhed som en samlet pakke i lyset af deres overordnede tilstrækkelighed til at bringe situationen til ophør og på grundlag af en kvalitativ og ikke kun kvantitativ vurdering.

(58)

I lyset af ovenstående vurdering bør det derfor konkluderes, at de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har meddelt, under ét, i deres vedtagne form og i betragtning af deres detaljer og den deraf følgende usikkerhed med hensyn til deres anvendelse i praksis, ikke bringer de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet til ophør. Da de konstaterede tilfælde af manglende overholdelse vedrører tilsidesættelser af systemisk karakter, påvirker de i vid udstrækning den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på en tilstrækkelig direkte måde.

(59)	Når Rådet finder, at betingelserne i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 er opfyldt, skal det vedtage foranstaltninger på et passende niveau for at sikre, at Unionens budget beskyttes mod den faktiske eller potentielle indvirkning som følge af de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet.

(60)

I betragtning af de tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der er konstateret i denne afgørelse, og deres betydelige indvirkning på Unionens budget, og i betragtning af at de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn hidtil har vedtaget, indebærer betydelige svagheder, der i alvorlig grad går ud over deres tilstrækkelighed til at afhjælpe disse tilsidesættelser, mener Rådet, at den deraf følgende risiko for Unionens budget fortsat er høj. I overensstemmelse med betragtning 18 til forordning (EU, Euratom) 2020/2092 bør der tages behørigt hensyn til graden af den pågældende medlemsstats samarbejde ved fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal vedtages. Kommissionen mente i første omgang, at risikoen for budgettet med rimelighed kunne skønnes at omfatte 65 % af midlerne fra de pågældende programmer. I betragtning af antallet og betydningen af de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn på tilfredsstillende vis har gennemført for at afhjælpe de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet, vil det imidlertid være en »rimelig tilnærmelse« at fastsætte risikoen for budgettet i 55 % af de pågældende programmer. 55 % af forpligtelserne i de pågældende programmer bør derfor, når de er godkendt, suspenderes. Dette niveau kan betragtes som en rimelig tilnærmelse til indvirkningen af de konstaterede tilsidesættelser af retsstatsprincippet på eller til de alvorlige risici for Unionens budget under hensyntagen til graden af Ungarns samarbejde under proceduren som følge af de gennemførte afhjælpende foranstaltninger og er derfor forholdsmæssigt i lyset af det mål om at beskytte Unionens budget, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) 2020/2092.

(61)

For så vidt angår valget mellem de forskellige typer foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, mener Rådet, at suspensionen af budgetmæssige forpligtelser, der følger af pågældende programmer, når de er blevet godkendt, sikrer en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens budget ved at forhindre, at de tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der er konstateret i denne afgørelse, påvirker det budget, der er afsat til de berørte programmer. Samtidig giver suspensionen af budgetmæssige forpligtelser stadig Ungarn mulighed for at påbegynde gennemførelsen af de programmer i overensstemmelse med de gældende regler og opretholder derfor samhørighedspolitikkens mål og de endelige tilskudsmodtageres stilling. I modsætning til andre mulige foranstaltninger er suspensionen af budgetmæssige forpligtelser desuden af midlertidig karakter og har ikke endelige virkninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092. Foranstaltningen kan derfor ophæves efter den procedure, der er fastsat i nævnte artikel, uden tab af EU-midler, forudsat at situationen er afhjulpet fuldt ud inden for to år. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er den valgte foranstaltning derfor tilstrækkelig til at sikre beskyttelsen af Unionens budget, samtidig med at den er den mindst bebyrdende under hensyntagen til sagens omstændigheder.

(62)

Med hensyn til de konstaterede tilsidesættelser i forbindelse med truster af offentlig interesse har den lovgivningsmæssige ramme i Ungarn svagheder som beskrevet ovenfor, som ikke har afhjulpet den risiko for interessekonflikter, som den afhjælpende foranstaltning skulle afhjælpe. I lyset af den afhjælpende foranstaltnings utilstrækkelighed består der fortsat en risiko for Unionens budget, som bedst kan afhjælpes gennem et forbud mod at indgå nye retlige forpligtelser med truster af offentlig interesse og de enheder, som de ejer helt eller delvis, inden for rammerne af ethvert program, som gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning. En sådan foranstaltning påvirker ikke de samlede tildelinger af midler inden for rammerne af EU-programmer under direkte og indirekte forvaltning, som stadig kan anvendes til andre enheder, og er derfor tilstrækkelig til at sikre beskyttelsen af Unionens budget, samtidig med at den står i et rimeligt forhold til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dette mål.

(63)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 berører denne afgørelse ikke Ungarns forpligtelser til at gennemføre de programmer og fonde, der berøres af denne afgørelse, og navnlig ikke Ungarns forpligtelser over for slutmodtagere eller tilskudsmodtagere, herunder forpligtelsen til at foretage betalinger i henhold til de relevante sektorspecifikke eller finansielle regler. Ungarn skal aflægge rapport til Kommissionen om landets overholdelse af disse forpligtelser hver tredje måned efter vedtagelsen af denne afgørelse.

(64)	Ungarn bør regelmæssigt underrette Kommissionen om gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som landet har forpligtet sig til, og navnlig om dem, der skal dokumenteres i praksis, eller som kræver en længere gennemførelsesperiode.

(65)

Kommissionen bør fortsat overvåge situationen i Ungarn og om nødvendigt udøve sine beføjelser i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2092. Kommissionen bør navnlig hurtigt vurdere enhver udvikling i gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået, så den straks forelægger Rådet de nødvendige forslag til ophævelse af foranstaltningerne i henhold til artikel 7 i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, hvis betingelserne for vedtagelsen heraf ikke længere er opfyldt. Kommissionen bør holde Rådet regelmæssigt underrettet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Betingelserne i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092 for vedtagelse af passende foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn er opfyldt.

2. De afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har foreslået på grundlag af artikel 6, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2020/2092, tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til konstateringerne i den meddelelse, som Kommissionen sendte til Ungarn den 27. april 2022.

Artikel 2

1. 55 % af budgetforpligtelserne vedrørende følgende operationelle programmer under samhørighedspolitikken, når de er godkendt, suspenderes:

a)	det operationelle program for miljø- og energieffektivitet plus

b)	det operationelle program for integreret transport plus

c)	det operationelle program for territorial og bymæssig udvikling plus.

2. Når Kommissionen gennemfører Unionens budget ved direkte eller indirekte forvaltning i henhold til artikel 62, stk. 1, litra a) og c), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, må der ikke indgås retlige forpligtelser med truster af offentlig interesse, der er oprettet i henhold til den ungarske lov IX af 2021, eller med enheder, der ejes helt eller delvis af sådanne truster af offentlig interesse.

Artikel 3

Ungarn underretter senest den 16. marts 2023 og derefter hver tredje måned Kommissionen om gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som Ungarn har forpligtet sig til med sit andet svar, herunder de supplerende tilsagn, jf. Ungarns skrivelse af 13. september 2022.

Artikel 4

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Ungarn.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2022.

På Rådets vegne

M. BEK

Formand

(1) EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/112

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2508

af 9. december 2022

om fastsættelse af konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for tekstilindustrien

(meddelt under nummer C(2022) 8984)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Konklusioner om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) bør lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder bør fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastlagt i BAT-konklusionerne.

(2)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU fremsendte forummet bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, som er oprettet ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 (2), den 10. maj 2022 sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for tekstilindustrien til Kommissionen. Udtalelsen er offentligt tilgængelig (3).

(3)	I BAT-konklusionerne i bilaget til denne afgørelse tages hensyn til forummets udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet. De indeholder de vigtigste elementer i BAT-referencedokumentet.

(4)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusionerne) for tekstilindustrien, jf. bilaget, vedtages.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2022.

På Kommissionens vegne

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(2) Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3).

(3) https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/fdb14511-4fc5-4b90-b495-79033a1787af?p=1&n=10&sort=modified_DESC.

BILAG

1. KONKLUSIONER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) FOR TEKSTILINDUSTRIEN

ANVENDELSESOMRÅDE

Disse BAT-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:

6.2.	Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 ton/dag.

6.11.

Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner.

Disse BAT-konklusioner omhandler også:

—

følgende aktiviteter, når de er direkte forbundet med de aktiviteter, der er anført i punkt 6.2 i bilag I til direktiv 2010/75/EU:

—	overfladebehandling

—	kemisk rensning

—	stofproduktion

—	efterbehandling

—	laminering

—

trykning

—

svidning

—	uldkarbonisering

—	uldvalkning

—	spinding af fibre (dog ikke kemofibre)

—	vask eller skylning i forbindelse med farvning, trykning eller efterbehandling

—	kombineret rensning af spildevand af forskellig oprindelse, forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, og at spildevandsbehandlingen ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF

—

forbrændingsanlæg på stedet, som er direkte forbundet med de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, forudsat at de gasformige forbrændingsprodukter bringes i direkte kontakt med tekstilfibrene eller tekstilerne (f.eks. direkte opvarmning, tørring, varmefiksering), eller når stråle- og/eller ledende varme overføres gennem en fast væg (indirekte opvarmning) uden brug af en mellemliggende varmeoverførselsvæske.

Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:

—

overfladebehandling og laminering med en forbrugskapacitet med hensyn til organisk opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 ton/år. Disse aktiviteter er omfattet af BAT-konklusionerne for overfladebehandling under anvendelse af organiske opløsningsmidler, herunder beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier (STS)

—	produktion af kemofibre og garn. Denne aktivitet kan være omfattet af BAT-konklusionerne for polymerproduktionssektoren

—	fjernelse af hår fra huder og skind. Denne aktivitet kan være omfattet af BAT-konklusionerne for garvning af huder og skind (TAN).

Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omfattet af nærværende BAT-konklusioner:

—	overfladebehandling under anvendelse af organiske opløsningsmidler, herunder beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier (STS)

—	affaldsforbrænding (WI)

—	affaldsbehandling (WT)

—	emissioner fra oplagring (EFS)

—	energieffektivitet (ENE)

—	industrielle kølesystemer (ICS)

—	overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM)

—	økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM).

Nærværende BAT-konklusioner berører ikke anden relevant lovgivning, f.eks. om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP), om biocidholdige produkter (BPR) eller om energieffektivitet (princippet om energieffektivitet først).

DEFINITIONER

I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:

Generelle udtryk
Udtryk	Definition
Luft/tekstil-forhold	Forholdet mellem den samlede volumenstrøm af den udledte gas (udtrykt i Nm3/time) fra emissionspunktet for en tekstilbehandlingsenhed (f.eks. spændramme) og den tilsvarende gennemstrømningsmængde af det tekstil, der skal behandles (tørre tekstiler, udtrykt i kg/time).
Celluloseholdige materialer	Celluloseholdige materialer omfatter bomuld og viskose.
Rørførte emissioner	Emissioner af forurenende stoffer til luften gennem alle typer kanaler, rør, skorstene osv.
Kontinuerlig måling	Måling ved hjælp af et automatisk målesystem, som er permanent monteret på produktionsstedet.
Afsletning	Forbehandling af tekstilmaterialer for at fjerne appreteringskemikalier fra vævet stof.
Diffuse emissioner	Ikkerørførte emissioner til luften.
Direkte udledning	Udledning til en recipient uden yderligere spildevandsbehandling nedstrøms.
Kemisk rensning	Rensning af tekstilmaterialer med et organisk opløsningsmiddel.
Eksisterende anlæg	Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg.
Stofproduktion	Produktion af stof, f.eks. ved vævning eller strikning.
Efterbehandling	Fysisk og/eller kemisk behandling med henblik på at give tekstilmaterialerne slutbrugsegenskaber såsom visuelle virkninger, håndteringskarakteristika, vandtæthed eller ikke-antændelighed.
Flammelaminering	Stofvedhæftning med brug af termoplastisk skumplade, eksponeret for en flamme placeret før lamineringsrullerne.
Farlige stoffer	Farlige stoffer, som defineret i artikel 3, nr. 18), i direktiv 2010/75/EU.
Farligt affald	Farligt affald, som defineret i artikel 3, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (1).
Indirekte udledning	Udledning, der ikke er direkte udledning.
Væskeforhold	For en batchproces vægtforholdet mellem det tørre tekstilmateriale og den anvendte procesvæske.
n-octanol/vand-fordelingskoefficient	Forholdet mellem ligevægtskoncentrationerne af et opløst stof i et tofaset system bestående af de stort set ublandbare opløsningsmidler n-octanol og vand.
Væsentlig opgradering af anlæg	En større ændring af et anlæg med hensyn til konstruktion eller teknologi og større justeringer eller udskiftninger af proces- og/eller renseteknikker og det tilhørende udstyr.
Massestrøm	Massen af et givet stof eller en given parameter, som udledes over et bestemt tidsrum.
Nyt anlæg	Et anlæg, der først er givet tilladelse til på produktionsstedet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner.
Organisk opløsningsmiddel	Organisk opløsningsmiddel, jf. artikel 3, nr. 46), i direktiv 2010/75/EU.
Periodisk måling	Måling ved specificerede tidsintervaller ved hjælp af manuelle eller automatiske metoder.
Optagelse	For en kontinuerlig proces vægtforholdet mellem den væske, som tekstilmaterialerne optager, og det tørre tekstilmateriale.
Proceskemikalier	Stoffer og/eller blandinger som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1907/2006 (2), der anvendes i processen/processerne, herunder appreteringskemikalier, blegningskemikalier, farvestoffer, trykpasta og efterbehandlingskemikalier. Proceskemikalier kan indeholde farlige stoffer og/eller særligt problematiske stoffer.
Procesvæske	Opløsning og/eller suspension indeholdende proceskemikalier.
Restoptagelse	Våde tekstilmaterialers resterende kapacitet til at optage yderligere væske (efter den første optagelse).
Affedtning	Forbehandling af tekstilmaterialer i form af vask af det indgående tekstilmateriale.
Svidning	Fjernelse af fibrene på stoffets overflade ved at føre stoffet gennem en flamme eller opvarmede plader.
Appretering	Imprægnering af garn med proceskemikalier for at beskytte garnet og give smøring under vævning.
Særligt problematiske stoffer	Stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 og er opført på kandidatlisten over særligt problematiske stoffer i henhold til REACH-forordningen ((EF) nr. 1907/2006) .
Syntetiske materialer	Syntetiske materialer omfatter polyester, polyamid og acryl.
Tekstilmaterialer	Tekstilfibre og/eller tekstiler.
Termisk behandling	Termisk behandling af tekstilmaterialer omfatter termofiksering, varmefiksering eller et procestrin (f.eks. tørring, hærdning) inden for de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner (f.eks. overfladebehandling, farvning, forbehandling, efterbehandling, trykning, laminering).

Forurenende stoffer og parametre
Udtryk	Definition
Antimon	Antimon, udtrykt som Sb, omfatter alle uorganiske og organiske antimonforbindelser, opløste eller partikelbundne.
AOX	Adsorberbar organisk halogenforbindelse, udtrykt som Cl, herunder adsorberbar organisk bundet klor, brom og jod.
BOD n	Biokemisk iltforbrug. Den mængde ilt, der kræves til den biokemiske oxidation af det organiske stof til kuldioxid på n dage (n er typisk 5 eller 7). BODn er en indikator for de biologisk nedbrydelige organiske forbindelsers massekoncentration.
Chrom	Chrom, udtrykt som Cr, herunder alle uorganiske og organiske chromforbindelser, opløste eller partikelbundne.
CO	Carbonmonoxid.
COD	Kemisk iltforbrug. Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig kemisk oxidation af det organiske stof til kuldioxid ved anvendelse af dichromat. COD er en indikator for de organiske forbindelsers massekoncentration.
Kobber	Kobber, udtrykt som Cu, omfatter alle uorganiske og organiske kobberforbindelser, opløste eller partikelbundne.
CMR	Kræftfremkaldende, mutagen eller reproduktionstoksisk. Dette omfatter CMR-stoffer i kategori 1A, 1B og 2 som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3) og ændret, dvs. med faresætningskoder: H340, H341, H350, H351, H360 og H361.
Støv	Samlet mængde partikler (i luft).
HOI	Hydrocarbon Olie Index. Summen af forbindelser, der kan ekstraheres med et kulbrinteopløsningsmiddel (herunder langkædede eller forgrenede alifatiske, alicykliske, aromatiske eller alkylsubstituerede aromatiske kulbrinter).
NH3	Ammoniak.
Nikkel	Nikkel, udtrykt som Ni, herunder alle uorganiske og organiske nikkelforbindelser, opløste eller partikelbundne.
NOX	Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2), udtrykt som NO2.
SOX	Summen af svovldioxid (SO2), svovltrioxid (SO3) og aerosoler af svovlsyre, udtrykt som SO2.
Sulfid, let frigivet	Summen af opløste sulfider og uopløste sulfider, som frigives let ved forsuring, udtrykt som S2–.
TOC	Total organisk kulstof, udtrykt som C (i vand), omfatter alle organiske forbindelser.
TN	Total kvælstof, udtrykt som N, omfatter frit ammoniak og ammonium-kvælstof (NH4-N), nitrit (NO2-N), nitrat (NO3-N) og organisk bundet kvælstof.
TP	Total fosfor, udtrykt som P, omfatter alle uorganiske og organiske fosforforbindelser, opløste eller partikelbundne.
TSS	Total suspenderet stof. Massekoncentration af alt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri.
TVOC	Total gasformigt organisk kulstof, udtrykt som C (i luft).
VOC	Flygtig organisk forbindelse, jf. artikel 3, nr. 45, i direktiv 2010/75/EU.
Zink	Zink, udtrykt som Zn, herunder alle uorganiske og organiske zinkforbindelser, opløste eller partikelbundne.

FORKORTELSER

I disse BAT-konklusioner gælder følgende forkortelser:

Forkortelse	Definition
CMS	Kemikalieforvaltningssystem
DTPA	Diethylentriaminpentaeddikesyre
EDTA	Ethylendiamintetraeddikesyre
EMS	Miljøledelsessystem
ESP	Elektrofilter
IED	Direktivet om industrielle emissioner (2010/75/EU)
OTNOC	Andre vilkår end normale driftsvilkår
PFAS	Per- og polyfluoralkylstoffer

GENERELLE BETRAGTNINGER

Bedste tilgængelige teknikker

De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Medmindre andet er anført, kan disse BAT-konklusioner anvendes generelt.

Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til luft

De BAT-AEL'er for emissioner til luft, der er angivet i disse BAT-konklusioner, henviser til koncentrationer (massen af udledt stof pr. spildgasvolumen) under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa, uden korrektion for iltindhold og udtrykt i mg/Nm3.

Følgende definition gælder for gennemsnitsperioder af BAT-AEL'er for emissioner til luft.

Målingens art	Gennemsnitsperiode	Definition
Periodisk	Middelværdi i prøvetagningsperioden	Middelværdi af tre på hinanden følgende prøveudtagninger/målinger på mindst 30 minutter hver (4).

Med henblik på beregning af massestrømmene i forhold til BAT 9, BAT 26, BAT 27 og tabel 1.5 og tabel 1.6, hvor spildgasser fra én type kilde (f.eks. spændramme), der udledes gennem to eller flere særskilte emissionspunkter, efter den kompetente myndigheds skøn kan udledes gennem et fælles emissionspunkt, skal disse emissionspunkter betragtes som et enkelt emissionspunkt (se også BAT 23) Som alternativ kan der anvendes massestrømme på virksomhedsniveau.

Emissionsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand

BAT-AEL'er for emissioner til vand i disse BAT-konklusioner henviser til koncentrationer (massen af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l.

Gennemsnitsperioderne for BAT-AEL'er henviser til et af følgende to tilfælde:

—	i tilfælde af kontinuerlig udledning: døgnmiddelværdier, dvs. flowproportionale sammensatte prøver af 24 timer

—	i tilfælde af batchudledning: middelværdier i løbet af udledningens varighed taget som flowproportionale sammensatte prøver eller, forudsat at spildevandet er korrekt blandet og homogent, en stikprøve taget inden udledningen.

Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet. Alternativt kan der udtages stikprøver, forudsat at spildevandet er tilstrækkeligt blandet og homogent.

Hvis der er tale om total organisk kulstof (TOC) og kemisk iltforbrug (COD), beregnes den gennemsnitlige reduktionsgrad, der er omhandlet i disse BAT-konklusioner (se tabel 1.3), på grundlag af spildevandsanlæggets indløb og udløb.

BAT-AEL'erne gælder på det sted, hvor emissionen forlader anlægget.

Andre niveauer for miljøeffektivitet

Vejledende niveauer for det specifikke energiforbrug

De vejledende niveauer for miljøeffektivitet relateret til det specifikke energiforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

energiforbrug	:	den samlede årlige mængde varme og elektricitet, der forbruges ved den termiske behandling, minus den varme, der nyttiggøres ved den termiske behandling, udtrykt i MWh/år
aktivitetsgrad	:	den samlede årlige mængde tekstilmaterialer, der behandles ved den termiske behandling, udtrykt i t/år.

Vejledende niveauer for det specifikke vandforbrug

De vejledende niveauer for miljøeffektivitet relateret til det specifikke vandforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

vandforbrug	:	den samlede årlige mængde vand, der forbruges ved en given proces (f.eks. blegning), herunder vand, der anvendes til vask og skylning af tekstilmaterialer og til rengøring af udstyret, minus det vand, der genbruges og/eller genanvendes til processen, udtrykt i m3/år
aktivitetsgrad	:	den samlede årlige mængde tekstilmaterialer, der behandles ved en given proces (f.eks. blegning), udtrykt i t/år.

Specifikt niveau for nyttiggørelse af uldfedt i forbindelse med de bedste tilgængelige teknikker

Niveauet for miljøeffektivitet relateret til den specifikke nyttiggørelse af uldfedt er baseret på et årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

nyttiggjort uldfedt	:	den samlede årlige mængde uldfedt, der nyttiggøres fra forbehandlingen af rå uldfibre ved affedtning, udtrykt i kg/år
aktivitetsgrad	:	den samlede årlige mængde rå uldfibre, der forbehandles ved affedtning, udtrykt i t/år.

Niveau for nyttiggørelse af kaustisk soda i forbindelse med de bedste tilgængelige teknikker

Niveauet for miljøeffektivitet relateret til nyttiggørelse af kaustisk soda er baseret på et årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

nyttiggjort kaustisk soda	:	den samlede årlige mængde kaustisk soda, der nyttiggøres fra brugt merceriseringsskyllevand, udtrykt i kg/år
kaustisk soda inden nyttiggørelse	:	den samlede årlige mængde kaustisk soda i brugt merceriseringsskyllevand, udtrykt i kg/år.

1.1. Generelle BAT-konklusioner

1.1.1. Samlede miljøpræstationer

BAT 1.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at udvikle og gennemføre et miljøledelsessystem (EMS), som omfatter alle følgende elementer:

i.	ledelsens — herunder den øverste ledelses — engagement, lederskab og ansvarlighed med henblik på gennemførelsen af et effektivt miljøledelsessystem

ii.	en analyse, der omfatter fastlæggelse af organisationens kontekst, afdækning af interessenters behov og forventninger, fastlæggelse af de egenskaber ved anlægget, der er forbundet med mulige risici for miljøet (eller menneskers sundhed), samt af de gældende lovbestemte miljøkrav

iii.	udvikling af en miljøpolitik, der omfatter kontinuerlig forbedring af anlæggets miljøpræstation

iv.	fastlæggelse af mål og resultatindikatorer i forbindelse med væsentlige miljøforhold, herunder sikring af opfyldelse af gældende lovbestemte krav

v.	planlægning og gennemførelse af de nødvendige procedurer og foranstaltninger (herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt) med henblik på at opfylde miljømålene og undgå miljørisici

vi.	fastlæggelse af strukturer, roller og ansvarsområder i forbindelse med miljøaspekter og -mål og tilvejebringelse af de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer

vii.	sikring af den nødvendige kompetence hos og bevidstgørelse af det personale, hvis arbejde kan påvirke anlæggets miljøpræstationer (f.eks. gennem oplysning og uddannelse)

viii.

intern og ekstern kommunikation

ix.	fremme af medarbejdernes deltagelse i god miljøforvaltningspraksis

x.	etablering og vedligeholdelse af en forvaltningsmanual og skriftlige procedurer til at kontrollere aktiviteter med betydelig indvirkning på miljøet samt relevante registre

xi.	effektiv driftsplanlægning og processtyring

xii.	gennemførelse af passende vedligeholdelsesprogrammer

xiii.

nødberedskabs- og indsatsprotokoller, herunder forebyggelse og/eller afbødning af de negative (miljømæssige) virkninger af nødsituationer

xiv.	ved (gen)konstruktion af et (nyt) anlæg eller en del deraf, hensyntagen til dets miljøpåvirkninger i hele dets levetid, hvilket omfatter opførelse, vedligeholdelse, drift og nedlukning

xv.	gennemførelse af et overvågnings- og målingsprogram. Om nødvendigt kan der findes oplysninger i referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg

xvi.	regelmæssig anvendelse af benchmarking for de enkelte sektorer

xvii.

periodisk, uafhængig (så vidt det er praktisk muligt) intern revision og periodisk, uafhængig ekstern revision med henblik på at vurdere miljøpræstationen og fastlægge, om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med planlagte ordninger, og om det gennemføres og vedligeholdes korrekt

xviii.

vurdering af årsagerne til manglende overensstemmelse, gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger som reaktion på manglende overensstemmelse, revision af effektiviteten af korrigerende foranstaltninger og fastlæggelse af, om der er eller kan opstå lignende manglende overensstemmelser

xix.	den øverste ledelses periodiske gennemgang af miljøledelsessystemet og dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet

xx.	opmærksomhed på og hensyntagen til udviklingen af renere teknikker.

Specifikt for tekstilindustrien skal BAT medtage følgende elementer i miljøledelsessystemet:

xxi.	en fortegnelse over input og output (se BAT 2)

xxii.

en OTNOC-håndteringsplan (se BAT 3)

xxiii.

en vandforvaltningsplan og vandaudit (se BAT 10)

xxiv.

en energieffektivitetsplan og energisyn (se BAT 11)

xxv.	et kemikalieforvaltningssystem (se BAT 14)

xxvi.

en affaldshåndteringsplan (se BAT 29).

Note

Ved forordning (EF) nr. 1221/2009 oprettes Den Europæiske Unions ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et eksempel på et miljøledelsessystem i overensstemmelse med denne BAT.

Anvendelse

Miljøledelsessystemets detaljeringsgrad og grad af formalisering vil normalt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 2.

For at sikre bedre miljøpræstationer er det BAT at oprette, vedligeholde og regelmæssigt revidere (herunder når der sker en væsentlig ændring) en fortegnelse over input og output som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

oplysninger om produktionsprocessen(-erne), herunder:

a.	forenklede procesflowdiagrammer, som viser, hvor emissionerne stammer fra

b.	beskrivelser af de procesintegrerede teknikker og spildevands-/spildgasbehandlingsteknikker for at forebygge eller reducere emissioner, herunder deres præstationer (f.eks. reduktionsgrad)

II.	oplysninger om mængden og arten af de anvendte materialer, herunder tekstilmaterialer (se BAT 5 a) og proceskemikalier (se BAT 15)

III.	oplysninger om vandforbrug og -udnyttelse (f.eks. flowdiagrammer og vandbalancer)

IV.	oplysninger om energiforbrug og -udnyttelse

oplysninger om mængden og arten af spildevandsstrømme som f.eks.:

a.	middelværdier og variation i flow, pH-værdi, temperatur og ledningsevne

b.	gennemsnitlig koncentration og massestrømsværdier for relevante stoffer/parametre (f.eks. COD/TOC, kvælstofarter, fosfor, metaller, prioriterede stoffer, mikroplast) samt deres variation

c.	data om toksicitet, bioeliminerbarhed og bionedbrydelighed (f.eks. BOD n , BOD n /COD-forhold, resultaterne af Zahn-Wellens test, biologisk inhibitionspotentiale (f.eks. inhibition af aktiveret slam))

VI.

oplysninger om spildgasstrømmenes egenskaber såsom:

a.	middelværdier og variation i flow og temperatur

b.	gennemsnitlig koncentration og massestrømsværdier for relevante stoffer/parametre (f.eks. støv, organiske stoffer) og deres variation emissionsfaktorer til vurdering af variationen i emissioner til luft (se afsnit 1.9.1)

c.	brandfarlighed, nedre og øvre eksplosionsgrænse, reaktivitet, farlige egenskaber

d.	tilstedeværelsen af andre stoffer, der kan påvirke spildgasbehandlingssystemet eller anlæggets sikkerhed (f.eks. vanddamp og støv)

VII.	oplysninger om mængden og arten af produceret affald.

Anvendelse

Fortegnelsens anvendelsesområde (f.eks. detaljeringsgrad) og art vil normalt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 3.

For at reducere frekvensen af OTNOC og reducere emissionerne under OTNOC er det BAT at etablere og gennemføre en risikobaseret OTNOC-håndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

fastlæggelse af potentielle OTNOC (f.eks. fejl på udstyr, der er afgørende for beskyttelsen af miljøet (»kritisk udstyr«)) samt de grundlæggende årsager til OTNOC og de potentielle konsekvenser heraf samt fastlæggelse af en regelmæssig gennemgang og ajourføring af listen over konstaterede OTNOC efter nedennævnte periodiske vurdering

ii.	hensigtsmæssig udformning af kritisk udstyr (f.eks. spildevandsbehandlings-, spildgasreduktionsteknikker)

iii.	etablering og gennemførelse af en inspektionsplan og en forebyggende vedligeholdelsesplan for kritisk udstyr (se BAT 1 xii)

iv.	overvågning (dvs. vurdering eller, hvor det er muligt, måling) og registrering af emissioner under OTNOC og tilknyttede omstændigheder

v.	periodisk vurdering af de emissioner, der forekommer under OTNOC (f.eks. frekvens af hændelser, varighed, mængden af udledte forurenende stoffer) og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt

vi.	regelmæssig gennemgang og ajourføring af listen over konstaterede OTNOC under punkt i efter den periodiske vurdering i punkt v

vii.	regelmæssig afprøvning af backupsystemer.

Anvendelse

OTNOC-håndteringsplanens detaljeringsgrad og grad af formalisering vil normalt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 4.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at anvende avancerede procesovervågnings- og -kontrolsystemer.

Beskrivelse

Overvågningen af og kontrollen med processerne udføres med online-automatiserede systemer, der er udstyret med sensorer og styreenheder, der anvender feedbackforbindelser til hurtigt at analysere og tilpasse centrale procesparametre for at opnå optimale procesbetingelser (f.eks. optimal optagelse af proceskemikalier).

Centrale procesparametre omfatter:

—	procesvæskens volumen, pH og temperatur

—	mængde behandlede tekstilmaterialer

—	dosering af proceskemikalier

—	tørreparametre (se også BAT 13 d).

BAT 5.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at benytte begge nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Anvendelse af tekstilmaterialer med et minimeret indhold af forurenende stoffer

Der er fastsat kriterier for udvælgelse af indgående tekstilmaterialer (herunder genanvendte tekstilmaterialer) for at minimere indholdet af forurenende stoffer, herunder farlige stoffer, dårligt bionedbrydelige stoffer og særligt problematiske stoffer. Disse kriterier kan være baseret på certificeringsordninger eller standarder.

Der foretages regelmæssig kontrol for at verificere, at indgående tekstilmaterialer opfylder de foruddefinerede kriterier. Denne kontrol kan bestå i måling og/eller verifikation af oplysninger fra leverandører og/eller producenter af tekstilmaterialer.

Kontrollen kan vedrøre indholdet af:

—	ektoparasiticider (veterinærlægemidler) og biocider i indgående rå (eller halvforarbejdede) uldfibre

—	biocider i indgående bomuldsfibre

—	restprodukter fra fremstilling af indgående syntetiske fibre (f.eks. monomerer, biprodukter af polymersyntese, katalysatorer, opløsningsmidler)

—	mineralolier (f.eks. til opvinding på konisk tromle, spoling, spinding eller strikning) i de indgående tekstilmaterialer

—	appreteringskemikalier i de indgående tekstilmaterialer.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af tekstilmaterialer med reducerede forarbejdningsbehov

Anvendelse af tekstilmaterialer med iboende egenskaber, der mindsker behovet for forarbejdning. Disse materialer omfatter:

—	spindfarvede kemofibre

—	fibre med iboende flammehæmmende egenskaber

—	elastanfibre eller blandinger af elastanfibre med andre polymerfibre, der indeholder reducerede mængder silikoneolier og restopløsningsmidler

—	blandinger af syntetiske fibre med termoplastiske elastomerer

—	polyesterfibre, der kan farves uden bærere.

Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer.

1.1.2. Overvågning

BAT 6.

Det er BAT mindst én gang om året at kontrollere:

—	det årlige forbrug af vand, energi og anvendte materialer, herunder tekstilmaterialer og proceskemikalier

—	den årlige mængde spildevand, der produceres

—	den årlige mængde nyttiggjorte eller genbrugte materialer

—	den årlige mængde af hver type produceret affald, der sendes til bortskaffelse.

Beskrivelse

Overvågning omfatter fortrinsvis direkte målinger. Beregninger eller registreringer, f.eks. ved hjælp af passende målere eller fakturaer, kan også anvendes. Overvågningen foretages så vidt muligt på procesniveau og tager hensyn til alle væsentlige ændringer af processerne.

BAT 7.

For spildevandsstrømme i fortegnelsen over input og output (se BAT 2) er det BAT at overvåge centrale parametre (f.eks. løbende overvågning af spildevandsstrømme, pH og temperatur) på centrale steder (f.eks. ved indløbet og/eller udløbet ved spildevandsforbehandlingen eller ved indløbet til den endelige spildevandsbehandling på det sted, hvor emissionen forlader anlægget).

Beskrivelse

Når bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed og hæmmende virkninger er centrale parametre (se f.eks. BAT 19), foretages der overvågning før den biologiske behandling for:

—	bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed ved hjælp af standarderne EN ISO 9888 eller EN ISO 7827 og

—	hæmmende virkninger på biologisk behandling ved hjælp af standarderne EN ISO 9509 eller EN ISO 8192 med en minimumsfrekvens for overvågning, der fastlægges efter karakterisering af spildevandet.

Karakteriseringen af spildevandet foretages, før anlægget sættes i drift, eller før godkendelsen af anlægget ajourføres første gang efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner og efter hver ændring (f.eks. ændring af »opskrift«) i anlægget, der kan øge forureningsbelastningen.

BAT 8.

Det er BAT at overvåge emissioner til vand med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarderne. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Stof(-fer)/parameter		Standard(er)	Aktiviteter/processer	Minimumsfrekvens for overvågning	Overvågning forbundet med
Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX) (5)		DS/EN ISO 9562	Alle aktiviteter/processer	En gang hver måned (6)	BAT 20
Biokemisk iltforbrug (BOD n ) (7)		Der foreligger flere EN-standarder (f.eks. EN 1899-1, EN ISO 5815-1)	Alle aktiviteter/processer	Én gang om måneden
Bromerede flammehæmmere (5)		EN-standard for visse polybromerede diphenylethere (dvs. EN 16694)	Efterbehandling med flammehæmmere	En gang hver tredje måned
Kemisk iltforbrug (COD) (8)		EN-standard foreligger ikke	Alle aktiviteter/processer	En gang om dagen (9) (10)
Farve		DS/EN ISO 7887	Farvning	En gang hver måned (6)
Hydrocarbon Olie Index (5)		EN ISO 9377-2	Alle aktiviteter/processer	En gang hver tredje måned (11)
Metaller/metalloider	Antimon (Sb)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 11885, EN ISO 17294-2 og EN ISO 15586)	Forbehandling og/eller farvning af tekstilmaterialer af polyester	En gang hver måned (6)
	Antimon (Sb)		Efterbehandling med flammehæmmere med brug af antimontrioxid
	Chrom (Cr)		Farvning med chrombejdse eller chromholdige farvestoffer (f.eks. metalkomplekse farvestoffer)
	Kobber (Cu)		Farvning Trykning med farve
	Nikkel (Ni)		Farvning Trykning med farve
	Zink (Zn) (5)		Alle aktiviteter/processer
	Hexavalent chrom (Cr(VI))	Der foreligger flere EN-standarder (f.eks. EN ISO 10304-3, EN ISO 23913)	Farvning med chrombejdse	Én gang om måneden
Pesticider (5)		EN-standarder for visse pesticider (f.eks. EN 12918, EN 16693, EN ISO 27108)	Forbehandling af rå uldfibre ved affedtning	Fastlægges efter karakterisering af spildevand (12)
Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) (5)		EN-standard foreligger ikke	Alle aktiviteter/processer	En gang hver tredje måned
Sulfid, let frigivet (S2-)		EN-standard foreligger ikke	Farvning med svovlfarvestoffer	En gang om ugen eller en gang om måneden (6)
Overfladeaktive stoffer	Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater (5)	EN-standarder for visse nonioniske overfladeaktive stoffer, f.eks. alkylphenoler og alkylphenolethoxylater (dvs. EN ISO 18857-1 og EN ISO 18857-2)	Alle aktiviteter/processer	En gang hver tredje måned
	Andre overfladeaktive stoffer	EN 903 for anioniske overfladeaktive stoffer		En gang hver tredje måned (11)
	Andre overfladeaktive stoffer	Der foreligger ikke EN-standarder for kationiske overfladeaktive stoffer		En gang hver tredje måned (11)
Total kvælstof (TN)		Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN 12260, EN ISO 11905-1)		En gang om dagen (9) (10)
Total organisk kulstof (TOC) (8)		EN 1484		En gang om dagen (9) (10)
Total fosfor (TP)		Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 6878, EN ISO 15681-1, EN ISO 15681-2, EN ISO 11885)		En gang om dagen (9) (10)
Total suspenderet stof (TSS)		EN 872		En gang om dagen (9) (10)
Toksicitet (13)	Fiskeæg (Danio rerio)	EN ISO 15088		Besluttes på baggrund af en risikovurdering efter karakterisering af spildevand (12)
	Dafnier (Daphnia magna Straus)	EN ISO 6341
	Luminescente bakterier (Vibrio fischeri)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 11348-1, EN ISO 11348-2, EN ISO 11348-3)
	Andemad (Lemna minor)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 20079, EN ISO 20227)
	Alger	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 8692, EN ISO 10253, EN ISO 10710)

BAT 9.

Det er BAT at overvåge rørførte emissioner til luft med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Stof/parameter	Standard(er)	Aktiviteter/processer	Mindstefrekvens for overvågning (14)	Overvågning forbundet med
CO	EN 15058	Svidning	En gang hvert tredje år	—
		Brænding
		Flammelaminering
Støv	EN 13284-1	Svidning	Én gang om året (15)	BAT 27
		Brænding
		Termiske behandlinger i forbindelse med forbehandling, farvning, trykning og efterbehandling
CMR (dog ikke formaldehyd) (16)	EN-standarder foreligger ikke	Overfladebehandling (17)	Én gang om året	—
		Flammelaminering (17)
		Efterbehandling (17)
		Termiske behandlinger i forbindelse med overfladebehandling, laminering og efterbehandling (17)
Formaldehyd (16)	EN-standard under udarbejdelse	Overfladebehandling (17)	Én gang om året	BAT 26
		Flammelaminering
		Trykning (17)
		Svidning
		Efterbehandling (17)
		Termisk behandling (17)
NH3 (16)	EN ISO 21877	Overfladebehandling (17)	Én gang om året	BAT 28
		Trykning (18)
		Efterbehandling (17)
		Termiske behandlinger i forbindelse med overfladebehandling, trykning og efterbehandling (17)
NOX	EN 14792	Svidning	En gang hvert tredje år	—
		Brænding
SO2 (18)	EN 14791	Brænding	En gang hvert tredje år	—
TVOC (16)	EN 12619	Overfladebehandling	Én gang om året (19)	BAT 26
		Farvning
		Efterbehandling
		Laminering
		Trykning
		Svidning
		Termo- eller varmefiksering
		Termiske behandlinger i forbindelse med overfladebehandling, farvning, laminering, trykning og efterbehandling

1.1.3. Vandforbrug og spildevandsproduktion

BAT 10.

For at reducere vandforbruget og spildevandsproduktionen er det BAT at anvende teknik a, b og c og en passende kombination af teknikkerne d-j, der er anført nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Håndteringsteknikker

Vandforvaltningsplan og vandaudit

En vandforvaltningsplan og vandaudit er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter:

—	flowdiagrammer og vandbalancer for anlægget og processer som en del af den fortegnelse over input og output, der er omtalt i BAT 2

—	fastlæggelse af vandeffektivitetsmål

—	gennemførelse af vandoptimeringsteknikker (f.eks. kontrol af vandforbrug, genbrug/genanvendelse, detektion og reparation af læk).

Vandaudit gennemføres mindst én gang om året for at sikre, at målene i vandforvaltningsplanen opfyldes, og at der følges op på anbefalingerne fra vandaudit, og at disse gennemføres.

Vandforvaltningsplanen og vandauditten kan integreres i den overordnede vandforvaltningsplan for et større produktionssted.

Vandforvaltningsplanens og vandaudittens detaljeringsgrad vil generelt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet.

Produktionsoptimering

Dette omfatter:

—	optimeret kombination af processer (f.eks. kombineres forbehandlingsprocesser, blegning af tekstilmaterialer undgås, inden farvning sker i mørke nuancer)

—	optimeret planlægning af batchprocesser (f.eks. farvning af tekstilmaterialer i mørke nuancer efter farvning i lyse nuancer i samme farvningsudstyr).

Kan anvendes generelt.

Konstruktions- og driftsteknikker

Adskillelse af forurenede og ikkeforurenede vandstrømme

Vandstrømme opsamles separat baseret på indholdet af forurenende stoffer og de krævede rensningsteknikker. Forurenede vandstrømme (f.eks. brugt procesvæske) og ikkeforurenede vandstrømme (f.eks. kølevand), der kan genbruges uden rensning, adskilles fra spildevandsstrømme, der skal renses.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset af vandopsamlingssystemets konstruktion og manglen på plads til midlertidige lagertanke.

Processer med ringe eller ingen vandforbrug

Processer omfatter plasma- eller laserbehandling og processer, hvor der anvendes små mængder vand såsom ozonbehandling.

Anvendeligheden kan være begrænset af tekstilmaterialets egenskaber og/eller produktspecifikationer.

Optimering af den anvendte mængde procesvæske

Batchprocesser udføres med systemer med lavt væskeforhold (se afsnit 1.9.4).

Kontinuerlige processer udføres med lavvolumenpåføringssystemer, f.eks. sprøjtning (se afsnit 1.9.4).

Kan anvendes generelt.

Optimeret rengøring af udstyret

Dette omfatter:

—	vandfri rengøring (f.eks. ved aftørring eller afbørstning af tankens indre overflader, mekanisk forrensning af vinduer, roterende sigter og tromler indeholdende trykpasta (se BAT 44))

—	flere rengøringstrin med små mængder vand, vand fra det sidste rengøringstrin, der kan genbruges til at rengøre en anden del af udstyret.

Anvendeligheden af vandfri rengøring i eksisterende anlæg kan være begrænset af adgangen til udstyret (f.eks. lukkede og halvlukkede systemer).

Optimeret batchbehandling, vask og skylning af tekstilmaterialer

Dette omfatter:

—

anvendelse af hjælpetanke til midlertidig oplagring af:

—	brugt vaske- eller skyllevand

—	frisk eller brugt procesvæske

—	flere afledninger og påfyldninger til skylning og vask med små mængder vand.

Brugen af hjælpetanke i eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Optimeret kontinuerlig behandling, vask og skylning af tekstilmaterialer

Dette omfatter:

—	rettidig fremstilling af procesvæske baseret på onlineopsamlingsmålinger

—	automatisk lukning af indgående vaskevand, når vaskemaskinen standser

—	returskylning og -vask

—	mellemliggende mekanisk afvanding af tekstilmaterialer (se BAT 13 a) for at reducere overslæbet af proceskemikalier.

Kan anvendes generelt.

Genbrugs- og genanvendelsesteknikker

Genbrug og/eller genanvendelse af vand

Vandstrømme kan adskilles (se BAT 10 c) og/eller forbehandles (f.eks. membranfiltrering, afdampning) inden genbrug og/eller genanvendelse, f.eks. til rengøring, skylning, køling eller forarbejdning af tekstilmaterialer. Graden af genbrug/genanvendelse af vandet er begrænset af indholdet af urenheder i vandstrømmene. Genbrug og/eller genanvendelse af vand fra flere anlæg, der anvendes på samme produktionssted, kan integreres i den samlede vandforvaltning på et større industrielt produktionssted (f.eks. ved hjælp af fælles spildevandsbehandling).

Kan anvendes generelt.

Genbrug af procesvæske

Procesvæske, herunder procesvæske udvundet fra tekstilmaterialer ved mekanisk afvanding (se BAT 13 a), genbruges efter analyse og om nødvendigt erstatning.

Graden af genbrug af procesvæsken begrænses af ændringen af dens kemiske sammensætning eller af dens indhold af urenheder og dens nedbrydelighed.

Kan anvendes generelt.

Tabel 1.1

Vejledende niveauer for miljøeffektivitet for det specifikke vandforbrug

Specifikke processer		Vejledende tal (årsgennemsnit) (m3/t)
Blegning	Batch	10 -32 (20)
	Kontinuerligt	3 -8
Affedtning af celluloseholdige materialer	Batch	5 -15 (20)
	Kontinuerligt	5 -12 (20)
Afsletning af celluloseholdige materialer		5 -12 (20)
Kombineret blegning, affedtning og afsletning af celluloseholdige materialer		9 –20 (20)
Mercerisering		2 -13 (20)
Vask af syntetiske materialer		5 -20 (20)
Batchfarvning	Stof	10 -150 (20)
	Garn	3 -140 (20) (21)
	Løse fibre	13 -60
Kontinuerlig farvning		2 -16 (20) (22)

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 6.

1.1.4. Energieffektivitet

BAT 11.

For at anvende energi effektivt er det BAT at anvende teknik a, b, c og d og en passende kombination af teknikkerne e-k, der er anført nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Håndteringsteknikker

Energieffektivitetsplan og energisyn

En energieffektivitetsplan og et energisyn er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter:

—	energistrømsdiagrammer for anlægget og processer som en del af fortegnelsen over input og output (se BAT 2)

—	fastsættelse af mål med hensyn til energieffektivitet (f.eks. MWh/t forarbejdede tekstilmaterialer)

—	gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at nå disse mål.

Energisyn gennemføres mindst én gang om året for at sikre, at målene i energieffektivitetsplanen opfyldes, og at der følges op på anbefalingerne fra energisyn, og at disse gennemføres.

Energieffektivitetsplanernes og energisynets detaljeringsgrad vil generelt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet.

Produktionsoptimering

Optimeret planlægning af stofbatcher til termisk behandling for at minimere udstyrets tomgangstid.

Kan anvendes generelt.

Udvælgelse og optimering af processer og udstyr

Anvendelse af generelle energibesparende teknikker

Dette omfatter:

—	vedligeholdelse og kontrol af brænder

—	energieffektive motorer

—	energieffektiv belysning

—	optimering af dampdistributionssystemer, f.eks. ved at anvende kedler på brugsstedet

—	regelmæssigt eftersyn og vedligeholdelse af dampdistributionssystemerne for at forebygge eller mindske damplæk

—	processtyringssystemer

—	styreanordninger

—	optimering af luftkonditionering og bygningsopvarmning.

Kan anvendes generelt.

Optimering af varmebehovet

Dette omfatter:

—	nedbringelse af varmetab ved at isolere udstyrskomponenter og ved at dække tanke eller skåle af, der indeholder varm procesvæske

—	optimering af skyllevandets temperatur

—	forhindring af overophedning af procesvæskerne.

Kan anvendes generelt.

Vådt i vådt-farvning eller -efterbehandling af stof

Væske til farvning eller efterbehandling påføres direkte på det våde stof, hvorved man undgår et mellemliggende tørretrin. Der skal overvejes en hensigtsmæssig planlægning af produktionstrin og dosering af kemikalier.

Er muligvis ikke anvendelig, når stoffet ikke kan optage kemikalier på grund af utilstrækkelig restoptagelse.

Kraftvarmeproduktion

Kraftvarmeproduktion, hvor varmen (primært fra den damp, der forlader turbinen) anvendes til produktion af varmt vand/damp til industrielle processer/aktiviteter eller i et fjernvarme- eller fjernkølenet.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af anlæggets konstruktion og/eller manglende plads.

Teknikker til nyttiggørelse af varme

Genanvendelse af varmt kølevand

Se BAT 10 i. Behovet for opvarmning af koldt vand undgås herved.

Kan anvendes generelt.

Genbrug af varm procesvæske

Se BAT 10 j. Behovet for opvarmning af kold procesvæske undgås herved.

Nyttiggørelse af varme fra spildevand

Varme fra spildevand nyttiggøres ved hjælp af varmevekslere, f.eks. for at opvarme procesvæske.

Nyttiggørelse af varme fra spildgasser

Varme fra spildgasser (f.eks. fra termisk behandling af tekstilmaterialer, dampkedler) nyttiggøres ved hjælp af varmevekslere og anvendes (f.eks. til opvarmning af procesvand eller til forvarmning af forbrændingsluft).

Nyttiggørelse af varme fra brug af damp

Varme, f.eks. fra varmt kondensat og nedblæsning fra kedler, nyttiggøres.

BAT 12.

For at øge energieffektiviteten ved brug trykluft er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a.	Optimal konstruktion af trykluftsystemet	Flere trykluftenheder står for luftforsyningen med forskellige trykniveauer. Derved undgås unødvendig produktion af højtryksluft.	Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.
b.	Optimal anvendelse af trykluftsystemet	Produktionen af trykluft standses under lang nedlukning eller tomgang af udstyr, og enkelte områder kan isoleres (f.eks. ved hjælp af ventiler) fra resten af systemet, navnlig hvis de er forbundet med sjælden brug.	Kan anvendes generelt.
c.	Kontrol af utætheder i trykluftsystemet	De mest almindelige kilder til utætheder inspiceres og vedligeholdes regelmæssigt (f.eks. koblinger, slanger, rør, fittings, trykregulatorer).
d.	Genbrug og/eller genanvendelse af varmt kølevand eller varm køleluft fra luftkompressorer	Varm køleluft (f.eks. fra luftkølede luftkompressorer) genbruges og/eller genanvendes (f.eks. til tørring af spoler og strenge, hvis det er nødvendigt). Med hensyn til genbrug og/eller genanvendelse af varmt kølevand henvises til BAT 11 g.

BAT 13.

For at øge energieffektiviteten forbundet med den termiske behandling er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Teknikker til reduktion af anvendelsen af opvarmning

Mekanisk afvanding af tekstilmaterialer

Tekstilmaterialernes vandindhold reduceres ved hjælp af mekaniske teknikker (f.eks. centrifugalekstraktion, presning og/eller vakuumekstraktion).

Kan anvendes generelt.

Undgåelse af overtørring af tekstilmaterialer

Tekstilmaterialerne tørres ikke under deres naturlige fugtighed.

Konstruktions- og driftsteknikker

Optimering af luftcirkulation i spændrammer

Dette omfatter:

—	tilpasning af antallet af luftindsprøjtningsdyser til stoffets bredde

—	sikring af, at afstanden mellem dyserne og stoffet er så kort som muligt

—	sikring af et så lavt trykfald som muligt forårsaget af spændrammernes indvendige komponenter.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.

Avanceret procesovervågning og kontrol af tørring

Tørreparametrene overvåges og kontrolleres (se BAT 4). Blandt disse parametre skal nævnes:

—	indsugningsluftens fugtindhold og temperatur

—	tekstilmaterialernes temperatur og luft i tørreudstyret

—	afgangsluftens fugtindhold og temperatur optimering af tørreevnen ved hjælp af et passende fugtindhold (f.eks. over 0,1 kg vand/kg tør luft)

—	stoffets restfugtindhold.

Afgangsluftstrømmen justeres for at optimere tørreevnen og reduceres i tørreudstyrets tomgangsperioder.

Kan anvendes generelt.

Tørreudstyr til mikrobølger eller radiofrekvens

Tørring af tekstilmaterialer med højeffektivt mikrobølge- eller radiofrekvenstørreudstyr.

Er ikke anvendelig på tekstilmaterialer, der indeholder metaldele eller -fibre.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.

Teknikker til nyttiggørelse af varme

Nyttiggørelse af varme fra spildgasser

Se BAT 11 j.

Er kun anvendelig ved en tilstrækkelig spildgasstrøm.

Tabel 1.2

Vejledende niveauer for miljøeffektivitet for det specifikke energiforbrug

Procedure

Vejledende niveau (årsgennemsnit)

(MWh/t)

Termisk behandling

0,5 -4,4

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 6.

1.1.5. Forvaltning, forbrug og erstatning af kemikalier

BAT 14.

For at forbedre de samlede miljøpræstationer er det BAT at udvikle og gennemføre et kemikalieforvaltningssystem (CMS) som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

en politik til reduktion af forbruget af og risiciene forbundet med proceskemikalier, herunder en indkøbspolitik med fokus på at udvælge mindre skadelige proceskemikalier og leverandører heraf for at minimere brugen af og risiciene forbundet med farlige stoffer og særligt problematiske stoffer samt undgå indkøb af for store mængder proceskemikalier. Udvælgelsen af proceskemikalier tager udgangspunkt i:

a)	en sammenlignende analyse af deres bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed, økotoksicitet og potentiale for udledning i miljøet (som i tilfælde af emissioner til luften kan bestemmes ved hjælp af f.eks. emissionsfaktorer (se afsnit 1.9.1))

b)	karakterisering af de risici, der er forbundet med proceskemikalierne, baseret på kemikaliernes fareklassificering, passage gennem anlægget, potentiel udledning og eksponeringsniveau

c)	potentialet for nyttiggørelse og genbrug (se BAT 16 f og g samt BAT 39)

en regelmæssig (f.eks. årlig) analyse af potentialet for erstatning med henblik på at finde frem til potentielt nye tilgængelige og sikrere alternativer til anvendelsen af (grupper af) farlige stoffer og særligt problematiske stoffer, herunder PFAS, phthalater, bromerede flammehæmmere og stoffer indeholdende chrom(VI). Dette kan opnås ved at ændre processen(-erne) eller anvende andre proceskemikalier med ingen eller mindre miljøpåvirkning

e)	en foregribende analyse af lovgivningsmæssige ændringer vedrørende farlige kemikalier og særligt problematiske stoffer og sikring af overholdelse af gældende lovkrav.

Fortegnelsen over proceskemikalier (se BAT 15) kan anvendes til at formidle og arkivere den nødvendige information til udvælgelse af proceskemikalier.

Kriterierne for udvælgelse af proceskemikalier og leverandører heraf kan baseres på certificeringsordninger eller standarder. I så fald kontrolleres det regelmæssigt, om proceskemikalierne og leverandører heraf overholder disse ordninger eller standarder:

II.	mål og handlingsplaner for at undgå eller mindske brugen af og risiciene forbundet med farlige stoffer og særligt problematiske stoffer

III.	udvikling og gennemførelse af procedurer for indkøb, håndtering, oplagring og anvendelse af proceskemikalier (se BAT 21), bortskaffelse af affald, der indeholder proceskemikalier, og returnering af ubrugte proceskemikalier (se BAT 29 d) for at forebygge eller reducere emissioner til miljøet.

Anvendelse

Kemikalieforvaltningssystemets detaljeringsgrad vil generelt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet.

BAT 15.

For at forbedre de samlede miljøpræstationer er det BAT at udvikle og indføre en fortegnelse over kemikalier som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 14).

Beskrivelse

Fortegnelsen over kemikalier er computerbaseret og indeholder oplysninger om:

—	proceskemikaliernes navn

—	mængder, placering og nedbrydeligheden af de proceskemikalier, der indkøbes, nyttiggøres (se BAT 16 g), opbevares, anvendes og returneres til leverandørerne

—	proceskemikaliernes sammensætning og fysisk-kemiske egenskaber (f.eks. opløselighed, damptryk, n-octanol/vand-fordelingskoefficient), herunder egenskaber med skadelige virkninger på miljøet og/eller menneskers sundhed (f.eks. økotoksicitet, bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed).

Sådanne oplysninger findes i sikkerhedsdatablade, tekniske datablade eller andre kilder.

BAT 16.

For at reducere kemikalieforbruget er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Nedbringelse af behovet for proceskemikalier

Dette omfatter:

—	regelmæssig gennemgang og optimering af proceskemikaliernes og -væskernes sammensætning

—	optimering af produktionen (se BAT 10 b).

Kan anvendes generelt.

Nedbringelse af brugen af kompleksdannere

Anvendelsen af blødt/blødgjort vand nedbringer mængden af kompleksdannere i procesvæskerne, f.eks. til farvning eller blegning (se BAT 38 b).

Er ikke anvendelig til vask og skylning.

Behandling af tekstilmaterialer med enzymer

Enzymer udvælges (se BAT 14 I. d) og anvendes til at katalysere reaktionerne med tekstilmaterialer for at mindske forbruget af proceskemikalier (f.eks. ved afsletning, blegning og/eller vask).

Anvendeligheden kan være begrænset af adgangen til passende enzymer.

Automatiske systemer til fremstilling og dosering af proceskemikalier og procesvæsker

Automatiske systemer til vejning, dosering, opløsning, måling og distribution, som sikrer præcis levering af proceskemikalier og procesvæsker til produktionsmaskinerne.

Se BAT 4.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset af pladsmangel, afstanden mellem tilberednings- og produktionsmaskinerne eller af hyppige ændringer af proceskemikalier og procesvæsker.

Optimering af den anvendte mængde proceskemikalier

Se BAT 10 e.

Kan anvendes generelt.

Genbrug af procesvæsker

Se BAT 10 j.

Kan anvendes generelt.

Nyttiggørelse og anvendelse af overskydende proceskemikalier

Restproceskemikalier nyttiggøres (f.eks. ved grundig rensning af rør eller fuldstændig tømning af emballage) og anvendes i processen. Anvendelsesgraden kan være begrænset af indholdet af urenheder og proceskemikaliernes nedbrydelighed.

Kan anvendes generelt.

BAT 17.

For at forebygge eller reducere emissioner til vand med dårligt bionedbrydelige stoffer er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Erstatning af alkylphenoler og alkylphenolethoxylater

Alkylphenoler og alkylphenolethoxylater erstattes af bionedbrydelige overfladeaktive stoffer, f.eks. alkoholethoxylater.

Kan anvendes generelt.

Erstatning af svært bionedbrydelige kompleksdannere, der indeholder fosfor eller kvælstof

Kompleksdannere indeholdende fosfor (f.eks. triphosphater) eller kvælstof (f.eks. aminopolycarboxylsyrer såsom EDTA eller DTPA) erstattes af bionedbrydelige/bioeliminerbare stoffer, f.eks.:

—	polycarboxylater (f.eks. polyacrylater)

—	salte af hydroxycarboxylsyrer (f.eks. gluconater, citrater)

—	sukkerbaserede copolymerer af acrylsyre

—	methylglycindieddikesyre (MGDA), L-glutaminsyre N,N-dieddikesyre (GLDA) og iminodisuccinsyre (IDS)

—	phosphonater (f.eks. aminotris methylenphosphonsyre (ATMP), diethylentriamin pentamethylenphosphonsyre (DTPMP) og 1-hydroxylethyliden-1,1-diphosphonsyre (HEDP)).

Kan anvendes generelt.

Erstatning af mineraloliebaserede skumdæmpningsmidler

Mineraloliebaserede skumdæmpningsmidler erstattes af bionedbrydelige stoffer, f.eks. skumdæmpningsmidler baseret på syntetisk esterolie.

Kan anvendes generelt.

1.1.6. Emissioner til vand

BAT 18.

For at reducere spildevandsmængden, forebygge eller reducere de forurenende belastninger, der udledes til spildevandsanlægget, og emissionerne til vand er det BAT at anvende en integreret strategi for spildevandsforvaltning og -behandling, der omfatter en passende kombination af nedenstående teknikker med følgende prioritetsrækkefølge:

—	procesintegrerede teknikker (se BAT 10 og BAT-konklusionerne i afsnit 1.2 til 1.7)

—

teknikker til nyttiggørelse og genbrug af procesvæsker (se BAT 10 j og BAT 39), særskilt opsamling af spildevandsstrømme og -pasta (f.eks. trykning og overfladebehandling), der indeholder store mængder af forurenende stoffer, som ikke kan behandles tilstrækkeligt ved biologisk behandling. Disse spildevandsstrømme og -masser enten forbehandles (se BAT 19) eller håndteres som affald (se BAT 30)

—	(afsluttende) spildevandsbehandlingsteknikker (se BAT 20).

Beskrivelse

Den integrerede strategi for forvaltning og behandling af spildevand er baseret på oplysningerne i fortegnelsen over input og output (se BAT 2).

BAT 19.

For at reducere emissioner til vand er det BAT at forbehandle (særskilt opsamlede) spildevandsstrømme og -masser (f.eks. trykning og overfladebehandling), der indeholder store mængder af forurenende stoffer, som ikke kan behandles tilstrækkeligt ved biologisk behandling.

Beskrivelse

Disse spildevandsstrømme og -masser omfatter:

—	brugte fyldningsvæsker til farvning, overfladebehandling eller efterbehandling fra kontinuerlige og/eller semikontinuerlige behandlinger

—	afsletningsvæsker

—	brugt tryk- og overfladebehandlingspasta.

Forbehandlingen foretages som et led i en integreret spildevandshåndterings- og -behandlingsstrategi (se BAT 18) og er generelt nødvendig for at:

—	beskytte den biologiske spildevandsbehandling (nedstrøms) mod hæmmende eller giftige forbindelser

—	fjerne forbindelser, der ikke nedbrydes tilstrækkeligt under biologisk spildevandsbehandling (f.eks. giftige forbindelser, svært bionedbrydelige organiske forbindelser, organiske forbindelser i store mængder eller metaller)

—	fjerne forbindelser, som ellers vil blive afgivet til luften fra opsamlingssystemet eller under den biologiske spildevandsbehandling (f.eks. sulfid)

—	fjerne forbindelser, som har andre negative virkninger (f.eks. korrosion af udstyret, uønsket reaktion med andre stoffer, forurening af spildevandsslammet).

De ovennævnte forbindelser, der skal fjernes, omfatter organiske fosforforbindelser og bromerede flammehæmmere, PFAS, phthalater og forbindelser indeholdende chrom(VI).

Forbehandlingen af disse spildevandsstrømme udføres generelt så tæt på kilden som muligt for at undgå fortynding. De anvendte forbehandlingsteknikker afhænger af de pågældende forurenende stoffer og kan omfatte adsorption, filtrering, fældning, kemisk oxidation eller kemisk reduktion (se BAT 20).

Spildevandsstrømmenes og -massernes bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed, inden de sendes til den biologiske behandling nedstrøms, er som minimum:

—	80 % efter syv dage (for tilpasset slam) bestemt i henhold til standard EN ISO 9888 eller

—	70 % efter 28 dage bestemt i henhold til standard EN ISO 7827.

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 7.

BAT 20.

For at reducere emissioner til vand er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.

Teknik (23)		Forurenende stoffer, der typisk er fokus på	Anvendelse
Forbehandling af individuelle spildevandsstrømme, f.eks.
a.	Adsorption	Adsorberbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. AOX i farvestoffer, organiske fosforflammehæmmere)	Kan anvendes generelt.
b.	Fældning	Fældningsmulige opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)
c.	Koagulation og flokkulation	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)
d.	Kemisk oxidation (f.eks. oxidation med ozon, brintperoxid eller UV-lys)	Oxiderbare opløste, ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. optiske blegemidler, azofarvestoffer, sulfid)
e.	Kemisk reduktion	Reducerbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. hexavalent chrom (Cr(VI))
f.	Anaerob forbehandling	Bionedbrydelige organiske forbindelser (f.eks. azofarvestoffer, trykpasta)
g.	Filtrering (f.eks. nanofiltrering)	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer
Forbehandling af kombinerede spildevandsstrømme, f.eks.
h.	Fysisk separation (f.eks. sigter, sier, sandfang, fedtudskillere, olieseparation eller primære bundfældningstanke)	Grove faste stoffer, suspenderede faste stoffer, olie/fedt	Kan anvendes generelt.
i.	Udligning	Alle forurenende stoffer
j.	Neutralisering	Syrer, baser
Primær behandling, f.eks.
k.	Sedimentering	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne metaller eller ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer	Kan anvendes generelt.
l.	Fældning	Fældningsmulige opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)	Kan anvendes generelt.
m.	Koagulation og flokkulation	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)	Kan anvendes generelt.
Sekundær behandling (biologisk behandling), f.eks.
n.	Aktiveret slamproces	Bionedbrydelige organiske forbindelser	Kan anvendes generelt.
o.	Membranbioreaktor	Bionedbrydelige organiske forbindelser	Kan anvendes generelt.
p.	Nitrifikation/denitrifikation (hvis behandlingen omfatter en biologisk behandling)	Total kvælstof, ammonium/ammoniak	Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af høje kloridkoncentrationer (f.eks. over 10 g/l). Nitrifikation kan muligvis ikke anvendes, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C).
Tertiær behandling, f.eks.
q.	Koagulation og flokkulation	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)	Kan anvendes generelt.
r.	Fældning	Bundfældelige opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. metaller i farvestoffer)
s.	Adsorption	Adsorberbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. AOX i farvestoffer)
t.	Kemisk oxidation (f.eks. oxidation med ozon, brintperoxid eller UV-lys)	Oxiderbare opløste, ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer (f.eks. optiske blegemidler, azofarvestoffer, sulfid)
u.	Flotation	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer
v.	Filtrering (f.eks. sandfiltrering)
Avanceret behandling med henblik på genanvendelse af spildevand, f.eks. (24)
w.	Filtrering (f.eks. sandfiltrering eller membranfiltrering)	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer	Kan anvendes generelt.
x.	Afdampning	Opløselige forurenende stoffer (f.eks. salte)	Kan anvendes generelt.

Tabel 1.3

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for direkte udledning

Stof/parameter		Aktiviteter/processer	BAT-AEL (25) mg/l
Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX) (26)		Alle aktiviteter/processer	0,1 -0,4 (27)
Kemisk iltforbrug (COD) (28)			40 –100 (29) (30)
Kulbrinteolieindeks (HOI) (26)			1 -7
Metaller/metalloider	Antimon (Sb)	Forbehandling og/eller farvning af tekstilmaterialer af polyester	0,1 -0,2 (31)
		Efterbehandling med flammehæmmere med brug af antimontrioxid
	Chrom (Cr)	Farvning med chrombejdse eller chromholdige farvestoffer (f.eks. metalkomplekse farvestoffer)	0,01 -0,1 (32)
	Kobber (Cu)	Farvning Trykning med farve	0,03 -0,4
	Nikkel (Ni)		0,01 -0,1 (33)
	Zink (Zn) (26)	Alle aktiviteter/processer	0,04 -0,5 (34)
Sulfid, let frigivet (S2-)		Farvning med svovlfarvestoffer	< 1
Total kvælstof (TN)		Alle aktiviteter/processer	5 -15 (35)
Total organisk kulstof (TOC) (28)			13 -30 (30) (36)
Total fosfor (TP)			0,4 -2
Total suspenderet stof (TSS)			5 -30

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 8.

Tabel 1.4

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for indirekte udledning

Stof/parameter		Aktiviteter/processer	BAT-AEL (37) (38) mg/l
Adsorberbare organisk bundne halogener (AOX) (39)		Alle processer	0,1 -0,4 (40)
Kulbrinteolieindeks (HOI) (39)		Alle processer	1 -7
Metaller/metalloider	Antimon (Sb)	Forbehandling og/eller farvning af tekstilmaterialer af polyester	0,1 -0,2 (41)
	Antimon (Sb)	Efterbehandling med flammehæmmere med brug af antimontrioxid	0,1 -0,2 (41)
	Chrom (Cr)	Farvning med chrombejdse eller chromholdige farvestoffer (f.eks. metalkomplekse farvestoffer)	0,01 -0,1 (42)
	Kobber (Cu)	Farvning Trykning med farve	0,03 -0,4
	Nikkel (Ni)	Farvning Trykning med farve	0,01 -0,1 (43)
	Zink (Zn) (39)	Alle processer	0,04 -0,5 (44)
Sulfid, let frigivet (S2-)		Farvning med svovlfarvestoffer	< 1

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 8.

1.1.7. Emissioner til jord og grundvand

BAT 21.

For at forebygge eller reducere emissioner til jord og grundvand og forbedre de overordnede resultater af håndteringen og oplagringen af proceskemikalier er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Teknikker til reduktion af sandsynligheden for og den miljømæssige virkning af overløb og fejl på tanke og beholdere

Dette omfatter:

—	langsom nedsænkning i og fjernelse af tekstilmaterialer fra procesvæsken for at undgå spild

—	automatisk niveaujustering af procesvæske (se BAT 4)

—	forhindring af direkte indsprøjtning af vand for at opvarme eller afkøle procesvæsken

—	overløbsdetektorer

—	kanalisering af overløb til en anden tank

—	placering af tanke til væsker (proceskemikalier eller flydende affald) i en egnet sekundær indeslutning, hvis volumen dimensioneres til som minimum at kunne tilbageholde et udslip af væske svarende til den største tanks indhold inden for den sekundære indeslutning

—	adskillelse af tanke og den sekundære indeslutning (f.eks. lukning af ventiler)

—	sikring af, at proces- og oplagringsområdernes overflader er uigennemtrængelige for de pågældende væsker.

Kan anvendes generelt.

Regelmæssig inspektion og vedligeholdelse af anlæg og udstyr

Anlægget og udstyret inspiceres og vedligeholdes regelmæssigt for at sikre, at det fungerer korrekt. Dette omfatter navnlig kontrol af, at ventiler, pumper, rør, tanke og indeslutninger/afgrænsninger er intakte og/eller uden læk, samt at advarselssystemerne fungerer korrekt (f.eks. overløbsdetektorer).

Optimeret oplagringssted for proceskemikalier

Oplagringsområderne er placeret på en sådan måde, at unødvendig transport af proceskemikalier inden for anlægget elimineres eller minimeres (f.eks. at transportafstandene på stedet minimeres).

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Særligt område til aflæsning af proceskemikalier, der indeholder farlige stoffer

Proceskemikalier, der indeholder farlige stoffer, aflæsses i et afgrænset område. Lejlighedsvise spild indsamles og sendes til behandling.

Kan anvendes generelt.

Adskilt oplagring af proceskemikalier

Inkompatible proceskemikalier holdes adskilt. Denne adskillelse afhænger af fysisk adskillelse og kemikaliefortegnelsen (se BAT 15).

Håndtering og oplagring af emballage, der indeholder proceskemikalier

Emballage, der indeholder flydende proceskemikalier, tømmes fuldstændig ved tyngdekraft eller ved mekaniske midler (f.eks. afbørstning, aftørring) uden brug af vand. Emballage, der indeholder proceskemikalier i pulver, tømmes ved tyngdekraft i tilfælde af mindre emballage og ved hjælp af sugning i tilfælde af stor emballage. Tom emballage oplagres i et særligt område.

1.1.8. Emissioner til luft

BAT 22.

For at reducere diffuse emissioner til luft (f.eks. VOC fra anvendelse af organiske opløsningsmidler) er det BAT at indsamle diffuse emissioner og sende spildgasserne til behandling.

Anvendelse

For eksisterende anlæg kan anvendeligheden være begrænset af driftsmæssige begrænsninger eller af den store mængde luft, der skal suges ud.

BAT 23.

For at lette nyttiggørelsen af energi og reduktionen af rørførte emissioner til luften er det BAT at begrænse antallet af emissionspunkter.

Beskrivelse

Kombineret behandling af spildgasser med lignende egenskaber sikrer en mere effektiv og virkningsfuld behandling sammenlignet med særskilt behandling af enkelte spildgasstrømme. Hvorvidt antallet af emissionspunkter kan begrænses, afhænger af tekniske faktorer (f.eks. kompatibilitet mellem de enkelte spildgasstrømme) og økonomiske faktorer (f.eks. afstand mellem forskellige emissionspunkter). Det skal sikres, at en begrænsning af antallet af emissionspunkter ikke fører til udvanding af emissionerne.

BAT 24.

For at forebygge emissioner af organiske forbindelser til luft fra kemisk rensning og fra affedtning med organisk opløsningsmiddel er det BAT at suge luften ud fra disse processer, behandle den ved hjælp af adsorption med aktivt kul (se afsnit 1.9.2) og recirkulere den fuldt ud.

BAT 25.

For at reducere emissionerne af organiske forbindelser til luft fra forbehandlingen af trikotage af syntetiske tekstilmaterialer er det BAT at vaske dem før termo- eller varmefiksering.

Anvendelse

Anvendeligheden kan være begrænset af stoffets opbygning.

BAT 26.

For at forebygge eller reducere organiske forbindelsers rørførte emissioner til luft fra svidning, termisk behandling, overfladebehandling og laminering er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Forurenende stoffer, der typisk er fokus på	Beskrivelse
Forebyggelsesteknikker
a.	Udvælgelse og anvendelse af blandinger af kemikalier (»opskrifter«), der fører til lave emissioner af organiske forbindelser	Organiske forbindelser	Blandinger med lave emissioner af organiske forbindelser udvælges og anvendes under hensyntagen til produktspecifikationerne (se BAT 14, BAT 17, BAT 50, BAT 51). Der kan eksempelvis anvendes emissionsfaktorer til udvælgelse (se afsnit 1.9.1).
Reduktionsteknikker
b.	Kondensering	Organiske forbindelser, dog ikke formaldehyd	Se afsnit 1.9.2.
c.	Termisk oxidation	Organiske forbindelser
d.	Vådskrubning	Organiske forbindelser
e.	Adsorption	Organiske forbindelser, dog ikke formaldehyd

Tabel 1.5

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af organiske forbindelser og formaldehyd til luft

Stof/parameter	Aktiviteter/processer (herunder termiske behandlinger forbundet hermed)	BAT-AEL (Gennemsnit for prøvetagningsperioden) (mg/Nm3)
Formaldehyd	Overfladebehandling (45)	1 -5 (46) (47)
	Flammelaminering
	Trykning (45)
	Svidning
	Efterbehandling (45)
TVOC	Overfladebehandling	3 -40 (46) (48) (49)
	Farvning
	Efterbehandling
	Laminering
	Trykning
	Svidning
	Termo- eller varmefiksering

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 9.

BAT 27.

For at reducere rørførte støvemissioner til luft fra svidning og termiske behandlinger, dog ikke termo- og varmefiksering, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
a.	Cyklon	Se afsnit 1.9.2. Cykloner anvendes hovedsagelig som forbehandling inden yderligere støvreduktion (f.eks. til groft støv).
b.	Elektrofilter (ESP)	Se afsnit 1.9.2.
c.	Vådskrubning	Se afsnit 1.9.2.

Tabel 1.6

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte støvemissioner til luft fra svidning og termiske behandlinger, dog ikke termo- og varmefiksering

Stof/parameter	BAT-AEL (Gennemsnit for prøvetagningsperioden)(mg/Nm3)
Støv	< 2 -10 (50)

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 9.

BAT 28.

For at forebygge eller reducere rørførte ammoniakemissioner til luft fra overfladebehandling, trykning og efterbehandling, herunder termiske behandlinger forbundet med disse processer, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
Forebyggelsesteknikker
a.	Udvælgelse og anvendelse af blandinger af kemikalier (»opskrifter«), der fører til lave emissioner af ammoniak	Blandinger med lave emissioner af ammoniak udvælges og anvendes under hensyntagen til produktspecifikationerne (se BAT 14, BAT 17, BAT 46, BAT 47, BAT 50, BAT 51). Der kan eksempelvis anvendes emissionsfaktorer til udvælgelse (se afsnit 1.9.1).
Reduktionsteknikker
b.	Vådskrubning	Se afsnit 1.9.2.

Tabel 1.7

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte ammoniakemissioner til luft fra overfladebehandling, trykning og efterbehandling, herunder termiske behandlinger forbundet med disse processer

Stof/parameter

BAT-AEL (51) (Gennemsnit for prøvetagningsperioden)

(mg/Nm3)

NH3

3 -10 (52)

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 9.

1.1.9. Affald

BAT 29.

For at forebygge eller reducere produktionen af affald og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Affaldshåndteringsplan

En affaldshåndteringsplan er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og er en række foranstaltninger, der har til formål at:

—	minimere produktionen af affald

—	optimere genbrug, regenerering, genanvendelse og/eller nyttiggørelse af affald

—	sikre en korrekt bortskaffelse af affald.

Affaldshåndteringssystemets detaljeringsgrad vil generelt være relateret til anlæggets art, størrelse og kompleksitet.

Rettidig anvendelse af proceskemikalier

Der er klart fastlagte kriterier for f.eks. maksimal oplagringstid for proceskemikalier, og relevante parametre overvåges for at undgå, at proceskemikalier nedbrydes.

Kan anvendes generelt.

Genbrug/genanvendelse af emballage

Emballagen til proceskemikalier udvælges, så den letter den fuldstændige tømning (f.eks. idet emballageåbningens størrelse eller emballagematerialets art tages i betragtning). Efter tømning (se BAT 21) genbruges emballagen, returneres til leverandøren eller sendes til materialegenanvendelse.

Returnering af ubrugte proceskemikalier

Ubrugte proceskemikalier (dvs. som stadig er i deres oprindelige beholdere) returneres til leverandørerne.

Kan anvendes generelt.

BAT 30.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer ved håndtering af affald, navnlig for at forebygge eller reducere emissioner til miljøet, er det BAT at anvende nedenstående teknik, inden affaldet sendes til bortskaffelse.

Teknik

Beskrivelse

Særskilt indsamling og oplagring af affald, der er forurenet med farlige stoffer og/eller særligt problematiske stoffer

Affald, der er forurenet med farlige stoffer og/eller særligt problematiske stoffer (f.eks. efterbehandlingskemikalier såsom flammehæmmere, olie-, vand- og jordafvisende midler) indsamles og oplagres separat. Dette affald kan indeholde store mængder forurenende stoffer såsom organiske fosforforbindelser og bromerede flammehæmmere, PFAS, phthalater og forbindelser indeholdende chrom(VI) (se BAT 18) og omfatter navnlig:

—	flydende affald (f.eks. det første skyllevand fra efterbehandling med flammehæmmere), overfladebehandling og trykpasta

—	papiraffald, klude, absorberende materialer

—	laboratorieaffald

—	slam fra spildevandsbehandling.

1.2. BAT-konklusioner for forbehandling af rå uldfibre ved affedtning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forbehandling af rå uldfibre ved affedtning og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 31.

For at udnytte ressourcerne effektivt og reducere vandforbruget og spildevandsproduktionen er det BAT at nyttiggøre uldfedt og genanvende spildevand.

Beskrivelse

Spildevand fra affedtning af uld behandles (f.eks. ved en kombination af centrifugering og sedimentering) for at adskille fedt, snavs og vand. Fedtet nyttiggøres, vandet genanvendes delvist til affedtningsprocessen, og snavset sendes til videre behandling.

Tabel 1.8

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for nyttiggørelse af uldfedt fra forbehandlingen af rå uldfibre ved affedtning

Uldtype	Enhed	BAT-AEPL (årsgennemsnit)
Groft uld (dvs. uldfiberdiameter på typisk over 35 μm)	kg nyttiggjort fedt pr. ton rå uldfibre, der er forbehandlet ved affedtning	10 -15
Ekstra- og superfin uld (dvs. uldfiberdiameter på typisk under 20 μm)		50 -60

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 6.

BAT 32.

For at opnå en effektiv energiudnyttelse er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a.	Affedtningsskåle med låg	Affedtningsskåle er forsynet med låg til forebyggelse af varmetab ved konvektion eller afdampning (se BAT 11 c).	Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.
b.	Optimeret temperatur i den sidste affedtningsskål	Temperaturen i den sidste affedtningsskål optimeres for at øge effektiviteten af den efterfølgende mekaniske afvanding af ulden (se BAT 13 a) og tørring.	Kan anvendes generelt.
c.	Direkte opvarmning	Affedtningsskålene og tørreudstyret opvarmes direkte for at undgå varmetab i forbindelse med produktion og distribution af damp.	Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.

BAT 33.

For at udnytte ressourcerne effektivt og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at behandle organiske restprodukter fra forbehandlingen af rå uldfibre ved affedtning biologisk (f.eks. snavs, spildevandsslam).

Beskrivelse

De organiske restprodukter behandles, f.eks. ved kompostering.

1.3. BAT-konklusioner for spinding af fibre (dog ikke kemofibre) og fremstilling af stof

BAT-konklusionerne som omtalt i dette afsnit finder anvendelse på spinding af fibre (dog ikke kemofibre) og fremstilling af stof og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 34.

For at reducere emissioner til vand fra anvendelsen af appreteringskemikalier er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a.	Udvælgelse af appreteringskemikalier	Der udvælges og anvendes appreteringskemikalier med bedre miljøpræstationer med hensyn til den nødvendige mængde, vaskeevne, nyttiggørelsesevne og/eller bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed (f.eks. modificeret stivelse, visse galactomannere og carboxymethylcellulose) (se BAT 14).	Kan anvendes generelt.
b.	Forfugtning af bomuldsgarn	Inden appretering dyppes bomuldsgarnet i varmt vand. Dette gør det muligt at reducere mængden af anvendte appreteringskemikalier.	Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. når der kræves høj spænding på fiberen under vævningen).
c.	Kompakt spinding	Fibertrådene komprimeres ved sugning eller ved mekanisk eller magnetisk komprimering. Dette gør det muligt at reducere mængden af anvendte appreteringskemikalier.	Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. garnets behåringsgrad eller tekniske egenskaber).

BAT 35.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer ved spinding og strikning er det BAT at undgå brug af mineralolier.

Beskrivelse

Mineralolier erstattes af syntetiske olier og/eller esterolier med bedre miljøpræstationer med hensyn til vaskbarhed og bioeliminerbarhed/bionedbrydelighed.

BAT 36.

For at udnytte energi effektivt er det BAT at anvende teknik a og en eller begge af teknikkerne b og c, der er anført nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Anvendelse af generelle energibesparende teknikker til spinding og vævning

Dette omfatter:

—	så vidt muligt nedbringelse af produktionsområdets størrelse (f.eks. ved at installere et forsænket loft) for at reducere den mængde energi, der er nødvendig for at fugte den omgivende luft

—	brug af avancerede sensorer til detektering af trådbrud for at standse spinde- eller vævemaskinerne.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af energibesparende teknikker til spinding

Dette omfatter:

—	brug af lettere spindler og spoler i ringspindemaskiner

—	anvendelse af spindelolie med optimal viskositet

—	sikring af et optimalt olieindhold i garnet

—	optimering af ringdiameteren i forhold til garndiameteren i ringspindemaskiner

—	gradvis opstart af ringspindemaskiner

—	anvendelse af vortexspinding

—	optimering af bevægelsen af tomme spoletransportører i kegleviklemaskiner.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af energibesparende teknikker til vævning

Dette omfatter:

—	undgåelse af for højt lufttryk ved luftstrålevævning

—	anvendelse af dobbeltbred væv til store partier.

En dobbeltbred væv er kun anvendelig på nye anlæg eller større opgraderinger af anlæg.

1.4. BAT-konklusioner for forbehandling af tekstilmaterialer, dog ikke rå uldfibre

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for forbehandling af tekstilmaterialer, dog ikke rå uldfibre, og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 37.

For at udnytte ressourcer og energi effektivt og reducere vandforbruget og spildevandsproduktionen er det BAT at anvende begge teknikker a og b i kombination med teknik c eller i kombination med teknik d som angivet nedenfor.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a.	Kombineret forbehandling af bomuldstekstil	Forskellige forbehandlinger af bomuldstekstiler (f.eks. vask, afsletning, affedtning og blegning) udføres samtidig.	Kan anvendes generelt.
b.	CPB-behandling af bomuldstekstiler	Afsletning og/eller blegning udføres med CPB-metoden (se afsnit 1.9.4).	Kan anvendes generelt.
c.	En enkelt eller et begrænset antal afsletningsvæsker	Antallet af afsletningsvæsker til fjernelse af forskellige typer appreteringskemikalier er begrænset. I nogle tilfælde, f.eks. til forskellige celluloseholdige materialer, kan der anvendes en enkelt oxidativ afsletningsvæske.	Kan anvendes generelt.
d.	Nyttiggørelse og genbrug af vandopløselige appreteringskemikalier	Ved afsletning ved vask med varmt vand nyttiggøres vandopløselige appreteringskemikalier (f.eks. polyvinylalkohol og carboxymethylcellulose) fra vaskevand ved hjælp af ultrafiltrering. Koncentratet genanvendes til appretering, mens permeatet genbruges til vask.	Er kun anvendelig, hvis appreteringen og afsletningen foregår på samme anlæg. Er muligvis ikke anvendelig i tilfælde af syntetiske appreteringskemikalier (f.eks. indeholdende polyesterpolyoler, polyacrylater eller polyvinylacetat).

BAT 38.

For at forebygge eller reducere emissioner til vand af forbindelser indeholdende klor og kompleksdannere er det BAT at anvende en eller begge af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Klorfri blegning

Blegning udføres med klorfrie blegemidler (f.eks. hydrogenperoxid, pereddikesyre eller ozon), ofte kombineret med enzymforbehandling (se BAT 16 c).

Kan muligvis ikke anvendes til blegning af hør og andre bastfibre.

Optimeret hydrogenperoxidblegning

Brug af kompleksdannere kan helt undgås eller minimeres ved at reducere koncentrationen af hydroxylgrupper under blegningen. Dette opnås ved:

—	at bruge blødt/blødgjort vand

—	forudgående at fjerne metalurenheder fra tekstilmaterialer (f.eks. ved magnetisk separation, kemisk behandling eller forvask)

—	kontrollere pH-værdien og hydrogenperoxidkoncentrationen under blegningen.

Kan anvendes generelt.

BAT 39.

For at udnytte ressourcerne effektivt og reducere mængden af alkali, der udledes til spildevandsbehandling, er det BAT at nyttiggøre kaustisk soda, der anvendes til mercerisering.

Beskrivelse

Kaustisk soda nyttiggøres fra skyllevandet ved afdampning og renses om nødvendigt yderligere. Inden afdampningen fjernes urenhederne i skyllevandet ved hjælp af f.eks. sigter og/eller mikrofiltrering.

Anvendelse

Anvendeligheden kan være begrænset af mangel på passende nyttiggjort varme og/eller af en begrænset mængde kaustisk soda.

Tabel 1.9

BAT-relateret niveau for miljøeffektivitet (BAT-AEPL) for nyttiggørelse af kaustisk soda anvendt til mercerisering

Enhed	BAT-AEPL (årsgennemsnit)
% af nyttiggjort kaustisk soda	75 -95

Den relaterede overvågning er angivet i BAT 6.

1.5. BAT-konklusioner for farvning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for farvning og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 40.

For at udnytte ressourcerne effektivt og reducere emissioner til vand fra farvning er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse
Teknikker til batchfarvning og kontinuerlig farvning
a.	Udvælgelse af farvestoffer	Der vælges farvestoffer med dispergeringsmidler, der er bionedbrydelige (f.eks. baseret på fedtsyreestere).
b.	Farvning med udjævningsmidler fremstillet af genanvendt vegetabilsk olie	Udjævningsmidler fremstillet af genanvendt vegetabilsk olie anvendes til farvning af polyester ved høj temperatur og til farvning af protein- og polyamidfibre.
Teknikker til batchfarvning
c.	pH-kontrolleret farvning	For tekstilmaterialer med zwitterioniske egenskaber foretages farvningen ved konstant temperatur og kontrolleres ved gradvist at sænke farvningsvæskens pH-værdi til under tekstilmaterialets isoelektriske punkt.
d.	Optimeret fjernelse af ikkefikseret farvestof ved reaktiv farvning	Ikkefikserede farvestoffer fjernes fra tekstilmaterialet ved hjælp af enzymer (f.eks. laccase, lipase) (se BAT 16 c) og/eller vinylpolymerer. Dette reducerer antallet af nødvendige skylletrin.
Teknikker til batchfarvning
e.	Systemer med lavt væskeforhold	Se afsnit 1.9.4.
Teknikker til kontinuerlig farvning
f.	Lavvolumenpåføringssystemer	Se afsnit 1.9.4.

BAT 41.

For at udnytte ressourcerne effektivt og reducere emissioner til vand fra farvning af celluloseholdige materialer er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Teknik til farvning med svovl- og kypefarvestoffer
a.	Minimeret brug af svovlbaserede reduktionsmidler	Farvning foretages uden natriumsulfid eller hydrosulfit som reduktionsmiddel. Hvis dette ikke er muligt, anvendes delvis kemisk forreducerede farvestoffer (f.eks. indigofarvestoffer), således at der tilsættes mindre natriumsulfid eller hydrosulfit til farvning.	Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. nuance).
Teknik til kontinuerlig farvning med kypefarvestoffer
b.	Udvælgelse af kypefarvestoffer	Der vælges kypefarvestoffer, hvor emissioner i tekstilets brugsfase er mindre sandsynlige. Der anvendes hjælpestoffer (f.eks. polyglycoler) for at muliggøre farvning med mindre eller uden efterfølgende dampning, oxidation og vask og for at sikre en passende farvebestandighed.	Kan muligvis ikke anvendes ved farvning med mørke nuancer.
Teknikker til farvning med reaktive farvestoffer
c.	Anvendelse af polyfunktionelle reaktive farvestoffer	Der anvendes polyfunktionelle reaktive farvestoffer med mere end én reaktiv funktionel gruppe for at sikre en høj fikseringsgrad i røgfarvning.	Kan anvendes generelt.
d.	CPB-farvning	Farvning udføres med CPB-metoden (se afsnit 1.9.4).	Kan anvendes generelt.
e.	Optimeret skylning	Skylning efter farvning med reaktive farvestoffer foretages ved høj temperatur (f.eks. op til 95 °C) og uden brug af vaskemidler. Varmen fra skyllevandet nyttiggøres (se BAT 11 i).	Kan anvendes generelt.
Teknikker til kontinuerlig farvning med reaktive farvestoffer
f.	Brug af koncentreret alkaliopløsning	Ved CPB-farvning (se afsnit 1.9.4) anvendes koncentrerede vandige alkaliopløsninger uden natriumsilikat til fiksering af farvestoffer.	Kan muligvis ikke anvendes ved farvning med mørke nuancer.
g.	Dampfiksering af reaktive farvestoffer	De reaktive farvestoffer fikseres med damp, hvorved anvendelsen af fikseringskemikalier undgås.	Anvendeligheden kan være begrænset af tekstilmaterialets egenskaber og produktspecifikationer (f.eks. farvning af høj kvalitet af polyester/bomuldsblandinger).

BAT 42.

For at reducere emissioner til vand fra uldfarvning er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker i følgende prioritetsrækkefølge.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a.	Optimeret reaktiv farvning	Uldfarvning udføres med reaktive farvestoffer uden chrombejdse.	Kan anvendes generelt.
b.	Optimeret metalkompleks farvning	Farvning foretages med metalkomplekse farvestoffer under optimerede betingelser med hensyn til pH-værdi, hjælpestoffer og den anvendte syre for at øge udtømningen af farvningsvæsken og fikseringen af farvestofferne.	Kan muligvis ikke anvendes ved farvning med mørke nuancer.
c.	Minimeret brug af chromater	Når det er tilladt at anvende natrium- eller kaliumdichromat som bejdsemiddel, doseres dichromater alt efter den mængde farvestof, som ulden optager. Farvningsparametrene (f.eks. farvningsvæskens pH og temperatur) optimeres for at sikre, at farvningsvæsken udtømmes så meget som muligt.	Kan anvendes generelt.

BAT 43.

For at reducere emissioner til vand fra farvning af polyester med dispersionsfarvestoffer er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Batchfarvning uden farvebærere

Batchfarvning af polyester og uldfrie polyesterblandinger foretages ved høj temperatur (f.eks. 130 °C) uden brug af farvebærere.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af miljøvenlige farvebærere ved batchfarvning

Batchfarvning af polyester-uldblandinger foretages med klorfrie og bionedbrydelige farvebærere.

Optimeret desorption af ikkefikseret farvestof ved batchfarvning

Dette omfatter:

—	brug af desorptionsaccelerator baseret på carboxylsyrederivater

—	brug af et reduktionsmiddel, der kan anvendes under de sure forhold i den brugte farvningsvæske

—	brug af dispersionsfarvestoffer, der kan desorberes under alkaliske forhold ved hydrolyse i stedet for reduktion.

Brugen af et reduktionsmiddel, der kan anvendes under sure forhold, er muligvis ikke anvendelig på polyester-elastanblandinger.

Brugen af farvestoffer, der kan desorberes under alkaliske forhold, kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. farvebestandighed og nuance).

1.6. BAT-konklusioner for trykning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for trykning og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 44.

For at reducere vandforbruget og spildevandsproduktionen er det BAT at optimere rengøringen af printerudstyr.

Beskrivelse

Dette omfatter:

—	mekanisk fjernelse af trykpasta

—	automatisk start og standsning af rengøringsvandforsyningen

—	genbrug og/eller genanvendelse af rengøringsvand (se BAT 10 i).

BAT 45.

For at udnytte ressourcerne effektivt er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Udvælgelse af printteknologi

Digital jettrykning

Computerstyret indsprøjtning af farvestof i tekstilmaterialer.

Er kun anvendelig i nye anlæg eller ved væsentlig opgradering af anlæg.

Transfertrykning på syntetiske tekstilmaterialer

Mønstret trykkes først på et mellemliggende medium (f.eks. papir) ved hjælp af udvalgte dispersionsfarvestoffer og overføres derefter til stoffet ved anvendelse af høj temperatur og højt tryk.

Konstruktions- og driftsteknik

Optimeret anvendelse af trykpasta

Dette omfatter:

—	minimering af trykpastatilførselssystemets volumen (f.eks. minimering af rørlængder og -diametre)

—	sikring af en ensartet distribution af pastaen over hele printermaskinens bredde

—	stop for tilførsel af trykpasta kort før trykningens afslutning

—	manuel tilsætning af trykpasta til brug i mindre målestok.

Kan anvendes generelt.

Nyttiggørelse og genbrug af trykpasta

Nyttiggørelse af resttrykpasta i serigrafi

Resttrykpastaen i tilførselssystemet skubbes tilbage til den oprindelige beholder.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset af udstyret.

Genbrug af resttrykpasta

Resttrykpastaen indsamles, sorteres efter type og genbruges.

Graden af genbrug af trykpasta er begrænset af dens nedbrydelighed.

Kan anvendes generelt.

BAT 46.

For at forebygge ammoniakemissioner til luft og forhindre produktion af ureaholdigt spildevand fra trykning med reaktive farvestoffer på celluloseholdige materialer er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a.	Reduktion af ureaindholdet i trykpasta	Trykningen foregår med en reduceret mængde urea i trykpasta og ved at kontrollere fugtindholdet i tekstilmaterialer.
b.	Totrinstrykning	Trykningen foregår uden urea ved hjælp af to fyldningstrin med mellemliggende tørring og tilsætning af fikseringsmidler (f.eks. natriumsilikat).

BAT 47.

For at reducere emissioner af organiske forbindelser (f.eks. formaldehyd) og ammoniak til luft fra trykning med pigmenter er det BAT at anvende trykkemikalier med bedre miljøpræstationer.

Beskrivelse

Dette omfatter:

—	fortykningsmidler uden eller med lavt indhold af flygtige organiske forbindelser

—	fikseringsmidler med ringe potentiale for frigivelse af formaldehyd

—	bindemidler med lavt indhold af ammoniak og ringe potentiale for frigivelse af formaldehyd.

1.7. BAT-konklusioner for efterbehandling

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder for efterbehandling og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.7.1. Efterbehandling for at gøre materialet strygelet

BAT 48.

For at reducere emissioner af formaldehyd til luft fra efterbehandling for at gøre tekstilmateriale af cellulosefibre og/eller blandinger af celluloseholdige og syntetiske fibre strygelet er det BAT at anvende tværbindende midler uden eller med ringe potentiale for frigivelse af formaldehyd.

1.7.2. Blødgøring

BAT 49.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer for blødgøring er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse af begrænsede mængder blødgøringsmidler

Se afsnit 1.9.4.

Der tilsættes ikke blødgøringsmidler i farvningsvæsken, men disse påføres i et særskilt procestrin ved fyldning, sprøjtning eller skumdannelse.

Blødgøring af bomuldstekstilmaterialer med enzymer

Se BAT 16 c.

Enzymer anvendes til blødgøring, eventuelt kombineret med vask eller farvning.

1.7.3. Efterbehandling med flammehæmmere

BAT 50.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer, navnlig for at forebygge eller reducere emissioner til miljøet og affald, ved efterbehandling med flammehæmmere er det BAT at anvende en eller begge af nedenstående teknikker, idet teknik a prioriteres.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Brug af tekstilmaterialer med iboende flammehæmmende egenskaber

Der anvendes tekstiler, der ikke kræver efterbehandling med flammehæmmere.

Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. flammehæmning).

Udvælgelse af flammehæmmere

Flammehæmmere vælges under hensyntagen til:

—	de dermed forbundne risici, navnlig med hensyn til persistens og toksicitet, herunder muligheden for erstatning (f.eks. bromerede flammehæmmere, se BAT 14, punkt I. d)

—	sammensætningen og formen af de tekstilmaterialer, der skal behandles

—	produktspecifikationerne (f.eks. kombineret flammehæmmer og olie-/vand-/jordafvisende egenskab, vaskeholdbarhed).

Kan anvendes generelt.

1.7.4. Efterbehandling med olie-, vand- og jordafvisende midler

BAT 51.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer, navnlig for at forebygge eller reducere emissioner til miljøet og affald, ved efterbehandling med olie-, vand- og jordafvisende midler er det BAT at anvende olie-, vand- og jordafvisende midler med bedre miljøpræstationer.

Beskrivelse

De olie-, vand- og jordafvisende midler vælges under hensyntagen til:

—	de dermed forbundne risici, navnlig med hensyn til persistens og toksicitet, herunder muligheden for erstatning (f.eks. PFAS, se BAT 14, punkt I. d)

—	sammensætningen og formen af de tekstilmaterialer, der skal behandles

—	produktspecifikationerne (f.eks. kombineret olie-, vand- og jordafvisende egenskab og flammehæmning).

1.7.5. Krympefri efterbehandling af uld

BAT 52.

For at reducere emissioner til vand fra krympefri efterbehandling af uld er det BAT at anvende klorfrie antifiltkemikalier.

Beskrivelse

Der anvendes uorganiske salte af peroxymonosvovlsyre til krympefri efterbehandling af uld.

Anvendelse

Anvendeligheden kan være begrænset af produktspecifikationer (f.eks. krympning).

1.7.6. Mølbekæmpende efterbehandling

BAT 53.

For at reducere forbruget af mølbekæmpende midler er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Udvælgelse af hjælpestoffer til farvning

Når der tilsættes mølbekæmpende midler direkte til farvningsvæsken, vælges der hjælpestoffer til farvningen (f.eks. udjævningsmidler), der ikke forhindrer optagelsen af de mølbekæmpende midler.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af begrænsede mængder mølbekæmpende midler

Se afsnit 1.9.4.

I tilfælde af sprøjtning nyttiggøres den overskydende mølbekæmpende opløsning fra tekstilmaterialet ved centrifugering og genbruges.

Kan anvendes generelt.

1.8. BAT-konklusioner for laminering

BAT-konklusionen i dette afsnit gælder for laminering og gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

BAT 54.

For at reducere emissioner af organiske forbindelser til luft fra laminering er det BAT at anvende varmsmeltningslaminering i stedet for flammelaminering.

Beskrivelse

Der påføres smeltede polymerer på tekstilerne uden brug af flamme.

Anvendelse

Kan ikke anvendes på tynde tekstiler og kan begrænses af bindingsstyrken mellem laminatet og tekstilmaterialerne.

1.9. Beskrivelse af teknikker

1.9.1. Teknik til udvælgelse af proceskemikalier, forebyggelse eller reduktion af emissioner til luft

Teknik

Beskrivelse

Emissionsfaktorer

Emissionsfaktorer er repræsentative værdier, der holder mængden af et udledt stof op imod en proces, som er forbundet med emissionen af det pågældende stof. Emissionsfaktorerne udledes af emissionsmålinger i henhold til en foruddefineret protokol under hensyntagen til tekstilmaterialerne og referenceforarbejdningsbetingelserne (f.eks. hærdningstid og temperatur). De udtrykkes som massen af et udledt stof divideret med massen af de behandlede tekstilmaterialer under referenceforarbejdningsbetingelserne (f.eks. gram organisk kulstof udledt pr. kg tekstilmateriale behandlet ved en spildgasstrøm på 20 m3/time). Der tages højde for mængden af, de farlige egenskaber ved og blandingssammensætningen af proceskemikalierne og tekstilmaterialets optagelse heraf.

1.9.2. Teknikker til at reducere emissioner til luft

Teknik	Beskrivelse
Adsorption	Fjernelse af forurenende stoffer fra en spildgasstrøm ved tilbageholdelse på en fast overflade (aktivt kul anvendes typisk som adsorptionsmiddel). Adsorption kan være regenerativ eller ikkeregenerativ. I ikkeregenerativ adsorption regenereres det brugte adsorptionsmiddel ikke, men bortskaffes. Ved regenerativ adsorption desorberes adsorbatet efterfølgende, f.eks. med damp (ofte på stedet), til genbrug eller bortskaffelse, og adsorptionsmidlet genbruges. Ved kontinuerlig drift anvendes der typisk mere end to adsorbere parallelt, hvoraf den ene er i desorptionstilstand.
Kondensering	Kondensering er en teknik, der eliminerer dampe af organiske og uorganiske forbindelser fra en spildgasstrøm ved at reducere dens temperatur til under dens dugpunkt.
Cyklon	Udstyr til fjernelse af støv fra en spildgasstrøm baseret på overførsel af centrifugalkræfter, normalt i et konisk kammer.
Elektrofilter (ESP)	Elektrofiltre (ESP) fungerer således, at partikler lades og separeres under påvirkning af et elektrisk felt. Elektrofiltre kan fungere under en lang række forskellige betingelser. Rensningseffektiviteten kan afhænge af antallet af felter, opholdstid (størrelse) og opstrømsudstyr til partikelfjernelse. De omfatter normalt mellem to og fem felter. Elektrofiltre kan være af den tørre eller våde type, afhængigt af den teknik, der anvendes til at opsamle støv fra elektroderne.
Termisk oxidation	Oxidation af brændbare gasser og lugtstoffer i en spildgasstrøm ved at opvarme blandingen af forurenende stoffer med luft eller ilt til over selvantændelsespunktet i et forbrændingskammer og holde den ved en høj temperatur længe nok til, at forbrændingen til kuldioxid og vand kan afsluttes.
Vådskrubning	Fjernelsen af gasformige eller partikelformige forurenende stoffer fra en gasstrøm via masseoverførsel til vand eller en vandig opløsning. Dette kan indebære en kemisk reaktion (f.eks. i en syreskrubber eller basisk skrubber).

1.9.3. Teknikker til at reducere emissioner til vand

Teknik

Beskrivelse

Aktiveret slamproces

Biologisk oxidation af opløste organiske forurenende stoffer med ilt ved hjælp af mikroorganismers metabolisme. Ved tilstedeværelsen af opløst ilt (indsprøjtet som luft eller ren ilt) omdannes de organiske komponenter til kuldioxid, vand eller andre metabolitter og biomasse (dvs. aktiveret slam). Mikroorganismerne forbliver suspenderet i spildevandet, og hele blandingen luftes mekanisk. Den aktiverede slamblanding sendes til et separationsanlæg, hvorfra slammet sendes retur til beluftningstanken.

Adsorption

Separationsmetode, hvor forbindelserne i en væske (f.eks. spildevand) tilbageholdes på en fast overflade (typisk aktivt kul).

Anaerob behandling

Biologisk omdannelse af opløste organiske og uorganiske forurenende stoffer uden ilt ved hjælp af mikroorganismers metabolisme. Omdannelsesprodukter omfatter metan, kuldioxid og sulfid. Processen udføres i en lufttæt reaktionsbeholder med omrører.

De mest almindelige reaktortyper er:

—	anaerob kontaktreaktor

—	opadgående anaerobt slamtæppe

—	reaktor med fast leje

—	reaktor med udvidet leje.

Kemisk oxidation

Organiske forbindelser oxideres til mindre skadelige forbindelser, der er lettere at nedbryde biologisk. Teknikkerne omfatter vådoxidation eller oxidation med ozon eller brintperoxid, eventuelt understøttet af katalysatorer eller UV-stråling. Kemisk oxidation anvendes også til at nedbryde organiske forbindelser, som medfører lugt-, smags- og farveforstyrrelser, samt til desinficering.

Kemisk reduktion

Kemisk reduktion er omdannelsen af forurenende stoffer ved hjælp af kemiske reduktionsmidler til mindre skadelige forbindelser.

Koagulation og flokkulation

Koagulation og flokkulation anvendes til at separere suspenderede faste stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere på hinanden følgende trin. Koagulation udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med ladninger, som er de modsatte af de suspenderede stoffers. Flokkulation foretages ved at tilsætte polymerer, således at sammenstødet med flokkulerende mikropartikler får dem til at binde sig til hinanden og danne større flokkulerende partikler. De flokkulerende partikler, der dannes, bliver efterfølgende adskilt ved hjælp af sedimentering, flotation under tryk eller filtrering.

Udligning

Afbalancering af strømme og forureningsbelastninger ved anvendelse af tanke eller andre håndteringsteknikker.

Afdampning

Brug af destillering til koncentrering af vandige opløsninger af højtkogende stoffer til videre brug, forarbejdning eller bortskaffelse (f.eks. spildevandsforbrænding) ved overførsel af vand til dampfasen. Det foregår typisk i flertrinsenheder med stigende vakuum for at reducere energibehovet. Vanddampene kondenseres med henblik på genbrug eller udledning som spildevand.

Filtrering

Separation af faste stoffer fra spildevand ved at føre dem gennem et porøst medium, f.eks. sand- eller membranfiltrering (se Membranfiltrering nedenfor)

Flotation

Separation af faste eller flydende partikler fra spildevand ved at koble dem til fine gasbobler, typisk luft. De flydende partikler akkumulerer ved vandoverfladen og opsamles med afskimmere.

Membranbioreaktor

En kombination af aktiveret slambehandling og membranfiltrering. Der anvendes to varianter: a) et eksternt recirkuleringskredsløb mellem tanken med aktiveret slam og membranmodulet og b) et membranmodul, som er nedsænket i beluftningstanken med aktiveret slam, hvor spildevandet filtreres gennem en hul fibermembran, og biomassen bliver i tanken.

Membranfiltrering

Mikrofiltrering, ultrafiltrering, nanofiltrering og omvendt osmose er membranfiltreringsprocesser, der tilbageholder og koncentrerer forurenende stoffer på den ene side af membranen såsom suspenderede partikler og kolloide partikler, som findes i spildevandet. De er forskellige med hensyn til membranporestørrelse og hydrostatisk tryk.

Neutralisering

Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Der kan anvendes natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) til at øge pH-værdien, mens der kan anvendes svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) til at reducere pH-værdien. Nogle forurenende stoffer kan udfældes som uopløselige forbindelser under neutralisering.

Nitrifikation/denitrifikation

En totrinsproces, der typisk indgår i de biologiske spildevandsanlæg. Det første trin er den aerobe nitrifikation, hvor mikroorganismerne oxiderer ammonium (NH4 +) til mellemproduktet nitrit (NO2 -), som efterfølgende oxideres yderligere til nitrat (NO3 -). På det efterfølgende anoxiske denitrifikationstrin reduceres nitrat kemisk af mikroorganismer til frit kvælstof.

Separation af olie og vand

Olie- og vandseparation og den efterfølgende fjernelse af olie ved hjælp af tyngdekraftsseparation af fri olie ved anvendelse af separationsudstyr eller emulsionsbrydning (ved anvendelse af emulsionsbrydende kemikalier såsom salte, mineralsyrer, adsorptionsmidler og organiske polymerer).

Sigtning og sandfang

Adskillelse af vand og uopløselige forurenende stoffer såsom sand, fibre, fnug eller andre grove materialer fra tekstilspildevand ved filtrering gennem sigter eller bundfældning ved gravitation i sandkamre.

Fældning

Opløste forurenende stoffers omdannelse til uopløselige forbindelser ved at tilsætte udfældningsmidler. Det faste bundfald, der dannes, bliver efterfølgende adskilt ved hjælp af sedimentering, flotation under tryk eller filtrering.

Sedimentering

Separation af suspenderede partikler ved hjælp af bundfældning ved gravitation.

1.9.4. Teknikker til reduktion af forbruget af vand, energi og kemikalier

Teknik	Beskrivelse
CPB-behandling	Ved CPB-behandling påføres procesvæsken ved fyldning (f.eks. med foulard), og det imprægnerede stof roteres langsomt ved stuetemperatur i et længere tidsrum. Denne teknik giver mulighed for et reduceret forbrug af kemikalier og kræver ikke efterfølgende trin som f.eks. termisk fiksering og reducerer derved energiforbruget.
Systemer med lavt væskeforhold (til batchprocesser)	Et lavt væskeforhold kan opnås ved at forbedre kontakten mellem tekstilmaterialerne og procesvæsken (f.eks. ved at skabe turbulens i procesvæsken), ved avanceret procesovervågning, ved forbedret dosering og anvendelse af procesvæske (f.eks. ved hjælp af stråler eller sprøjtning) og ved at undgå blanding af procesvæske med vaske- eller skyllevand.
Lavvolumenpåføringssystemer (til kontinuerlige processer)	Stoffet imprægneres med procesvæske ved sprøjtning, vakuumsugning gennem stoffet, skumdannelse, fyldning og dypning i valsefuger (procesvæske i mellemrummet mellem to valser) eller i tanke med reduceret volumen osv.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).

(4) For enhver parameter, hvor prøvetagning/måling på 30 minutter og/eller en middelværdi af tre på hinanden følgende målinger er uhensigtsmæssig som følge af prøvetagning eller analytiske begrænsninger, kan der anvendes en mere passende procedure.

(5) Denne overvågning foretages kun, når de pågældende stoffer/parametre (herunder grupper af stoffer eller enkeltstoffer i en gruppe af stoffer) er angivet som relevante i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(6) I tilfælde af en indirekte udledning kan overvågningsfrekvensen nedsættes til én gang hver tredje måned, hvis spildevandsanlægget nedstrøms er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer.

(7) Overvågning foretages kun ved direkte udledning.

(8) TOC-overvågning og COD-overvågning er alternativer. TOC-overvågning er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.

(9) I tilfælde af en indirekte udledning kan overvågningsfrekvensen nedsættes til én gang hver måned, hvis spildevandsanlægget nedstrøms er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer.

(10) Overvågningsfrekvensen kan fastlægges til én gang hver måned, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile.

(11) I tilfælde af en indirekte udledning kan overvågningsfrekvensen nedsættes til én gang hver sjette måned, hvis spildevandsanlægget nedstrøms er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer.

(12) Karakteriseringen af spildevandet foretages, før anlægget sættes i drift, eller før godkendelsen af anlægget ajourføres første gang efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner og efter hver ændring (f.eks. ændring af »opskrift«) i anlægget, der kan øge forureningsbelastningen.

(13) Der kan enten anvendes den mest følsomme toksicitetsparameter eller en passende kombination af toksicitetsparametrene.

(14) Målingerne foretages så vidt muligt ved den højeste forventede emissionstilstand under normale driftsforhold.

(15) I tilfælde af en støvmassestrøm på mindre end 50 g/time kan minimumsovervågningsfrekvensen nedsættes til én gang hvert tredje år.

(16) Overvågningsresultaterne indberettes sammen med det tilsvarende luft/tekstil-forhold.

(17) Overvågningen foretages kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(18) Overvågningen foretages ikke, hvis kun naturgas eller flaskegas anvendes som brændsel.

(19) I tilfælde af en TVOC-massestrøm på mindre end 200 g/time kan minimumsovervågningsfrekvensen nedsættes til én gang hvert tredje år.

(20) Den nedre del af intervallet kan opnås med en høj grad af genanvendelse af vand (f.eks. produktionssteder med integreret vandforvaltning for flere anlæg).

(21) Intervallet gælder også for batchfarvning af kombineret garn og løse fibre.

(22) Den øvre del af intervallet kan være højere og op til 100 m3/t for anlæg, der anvender en kombination af kontinuerlige processer og batchprocesser.

(23) Beskrivelserne af teknikkerne findes i afsnit 1.9.3.

(24) Minimal spildevandsudledning (f.eks. »nuludledning«) kan opnås ved hjælp af en kombination af teknikker, herunder avancerede behandlingsteknikker til genanvendelse af spildevandet.

(25) De gennemsnitlige perioder er defineret i afsnittet Generelle betragtninger.

(26) BAT-AEL'er anvendes kun, når det pågældende stof/den pågældende parameter er angivet som relevant i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(27) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,8 mg/l ved farvning af polyester- og/eller modacrylfibre.

(28) Enten BAT-AEL for COD eller BAT-AEL for TOC er gældende. BAT-AEL for TOC er den foretrukne løsning, da TOC-overvågningen ikke er afhængig af brugen af meget giftige forbindelser.

(29) Den højere del af BAT-AEL-intervallet kan være op til 150 mg/l:

—	når den specifikke mængde spildevand, der udledes, er mindre end 25 m3/t behandlet tekstilmateriale som et rullende årligt gennemsnit eller

—	når reduktionsgraden er ≥ 95 % som et rullende årligt gennemsnit.

(30) Der er ikke fastlagt BAT-AEL for biokemisk iltforbrug (BOD). Som vejledning vil det årlige gennemsnitlige BOD5-niveau i spildevand fra et biologisk spildevandsanlæg generelt være ≤ 10 mg/l.

(31) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 1,2 mg/l ved farvning af polyester- og/eller modacrylfibre.

(32) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,3 mg/l ved farvning af polyamid-, uld- eller silkefibre med metalkomplekse farvestoffer.

(33) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,2 mg/l ved farvning eller trykning med nikkelholdige reaktive farvestoffer eller pigmenter.

(34) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,8 mg/l ved behandling af viskosefibre eller ved farvning med zinkholdige kationiske farvestoffer.

(35) BAT-AEL finder muligvis ikke anvendelse, når spildevandets temperatur er lav (f.eks. under 12 °C) i længere perioder.

(36) Den højere del af BAT-AEL-intervallet kan være op til 50 mg/l:

—	når den specifikke mængde spildevand, der udledes, er mindre end 25 m3/t behandlet tekstilmateriale som et rullende årligt gennemsnit eller

—	når reduktionsgraden er ≥ 95 % som et rullende årligt gennemsnit.

(37) De gennemsnitlige perioder er defineret i afsnittet Generelle betragtninger.

(38) BAT-AEL'erne finder muligvis ikke anvendelse, hvis spildevandsanlægget nedstrøms er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer, forudsat at dette ikke fører til et højere forureningsniveau i miljøet.

(39) BAT-AEL'er anvendes kun, når det pågældende stof/den pågældende parameter er angivet som relevant i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(40) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,8 mg/l ved farvning af polyester- og/eller modacrylfibre.

(41) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 1,2 mg/l ved farvning af polyester- og/eller modacrylfibre.

(42) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,3 mg/l ved farvning af polyamid-, uld- eller silkefibre med metalkomplekse farvestoffer.

(43) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,2 mg/l ved farvning eller trykning med nikkelholdige reaktive farvestoffer eller pigmenter.

(44) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 0,8 mg/l ved behandling af viskosefibre eller ved farvning med zinkholdige kationiske farvestoffer.

(45) BAT-AEL anvendes kun, når formaldehyd er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(46) For aktiviteter, der er opført i punkt 3 og 9, del 1, i bilag VII til direktivet om industrielle emissioner, finder BAT-AEL-intervallerne kun anvendelse i det omfang, de fører til lavere emissionsniveauer end emissionsgrænseværdierne i del 2 og 4 i bilag VII til førnævnte direktiv.

(47) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 10 mg/Nm3 for efterbehandlingsprocesser med midler til at gøre materialet strygelet/strygefrit, vand-, olie- og jordafvisende midler og/eller flammehæmmere.

(48) Den nedre del af BAT-AEL-intervallet opnås typisk ved brug af termisk oxidation.

(49) BAT-AEL finder ikke anvendelse, når TVOC-massestrømmen er under 200 g/time for emissionspunkter, hvor:

—	der ingen rensningsteknikker anvendes

—	der ikke er angivet CMR-stoffer som relevante i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(50) BAT-AEL finder ikke anvendelse, når støvmassestrømmen er under 50 g/time for emissionspunkter, hvor:

—	der ingen rensningsteknikker anvendes

—	der ikke er angivet CMR-stoffer som relevante i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(51) BAT-AEL anvendes kun, når NH3 er angivet som relevant i spildgasstrømmen baseret på fortegnelsen over input og output som omhandlet i BAT 2.

(52) Den øvre del af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 20 mg/Nm3, når der anvendes ammoniumsulfamat som flammehæmmende middel, eller der anvendes ammoniak til hærdning (se BAT 50).

20.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 325/179

KOMMISSIONENS HENSTILLING (EU) 2022/2510

af 8. december 2022

om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	I den europæiske grønne pagt (1) fastsættes fire indbyrdes forbundne politiske mål for omstillingen til bæredygtighed i økonomien og samfundet: klimaneutralitet, beskyttelse af biodiversiteten, den cirkulære økonomi og ambitionen om nulforurening for et giftfrit miljø.

(2)	EU's strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (2) har til formål at støtte finansieringen af omstillingen til en bæredygtig økonomi.

(3)	I taksonomiforordningen (3) fastsættes fire betingelser, som en økonomisk aktivitet skal opfylde for at kunne klassificeres som miljømæssigt bæredygtig. Der fastsættes ligeså seks miljømål, heriblandt omstillingen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

(4)

I meddelelsen »En kemikaliestrategi med bæredygtighed for øje: På vej mod et giftfrit miljø« (4) (»kemikaliestrategien«) bebudede Kommissionen, at den ville udarbejde kriterier for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed. Kommissionen vil ligeledes tilskynde medlemsstaterne, industrien og andre interessenter til at opprioritere innovation for så vidt muligt at substituere problematiske stoffer (5) på tværs af sektorer som eksempelvis tekstil, materialer i kontakt med fødevarer, informations- og kommunikationsteknologier, byggematerialer, lavemissionsmobilitet, batterier og vedvarende energikilder.

(5)

Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om kemikaliestrategien (6), hvor det understreges, at der er behov for at udarbejde kriterier for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed for at hjælpe med at forebygge og kontrollere forurening, forbedre sporingen af farlige kemikalier i produkter og fremme af erstatningen heraf med sikrere og mere bæredygtige alternativer. I Rådets konklusioner om kemikaliestrategien (7) af 15. marts 2021 opfordres Kommissionen også til i samarbejde med medlemsstaterne og i samråd med interessenterne uden unødig forsinkelse at udvikle harmoniserede, klare og præcise definitioner og, hvor det er hensigtsmæssigt, kriterier eller principper for de begreber, der er afgørende for en effektiv gennemførelse af kemikaliestrategien, såsom kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed.

(6)	I handlingsplanen for den cirkulære økonomi (8) fastsættes det, at Kommissionen vil støtte erstatning eller eliminering af farlige stoffer via forskning og innovation.

(7)

EU's handlingsplan for nulforurening af luft, vand og jord (9) og forslaget til en forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (10) understreger tilsagnet om at sikre, at kemikalier og materialer er så sikre og bæredygtige som muligt i udformningen og i løbet af deres livscyklus, hvilket fører til ugiftige materialecyklusser.

(8)

En første sektorspecifik henvisning til sikkerhed og bæredygtighed i udformningen findes i EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler (11). I strategien fremhæves vigtigheden af at udvikle kriterier for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed med henblik på at støtte industrien i at erstatte eller, hvis dette ikke er muligt, minimere problematiske stoffer i tekstilprodukter.

(9)	Europæerne mener også, at der er behov for handling. En Eurobarometer-undersøgelse fra 2020 (12) viser, at 84 % af europæerne er bekymrede for, hvordan kemikalier i hverdagsprodukter påvirker deres helbred, og 90 % er bekymrede for kemikaliers påvirkning af miljøet.

(10)

Flere hundrede særligt problematiske stoffer er allerede blevet identificeret under forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (forordning (EF) nr. 1907/2006) (13), og mange flere ville blive defineret som problematiske stoffer i forslaget til en forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (14).

(11)

En vellykket omstilling til kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed kræver en fælles forståelse af sikkerhed og bæredygtighed (15). Det er derfor nødvendigt at udarbejde en europæisk vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed, som kan være en hjælp i fastsættelsen af kriterier for sikkerhed og bæredygtighed, hvilket vil sikre sammenhæng mellem aktører, sektorer og værdikæder.

(12)

Den påtænkte ramme skal gøre det muligt at foretage en omfattende vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden af kemikalier og materialer i hele deres livscyklus og støtte en udformning, udvikling, fremstilling og brug af kemikalier og materialer, som giver den ønskede funktion eller ydelse, men samtidig er sikker og bæredygtig. Rammens anvendelse vil muliggøre fastsættelsen af kriterier for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed, hvilket bør bidrage til høje standarder for sikre og bæredygtige kemikalier og materialer.

(13)

Gennemgangen af sikkerheds- og bæredygtighedsdimensioner, -aspekter, -metoder, -indikatorer og -redskaber (16), som ligger til grund for bilaget til denne henstilling, fokuserer — om end der henvises til en række yderligere socioøkonomiske bæredygtighedsaspekter — primært på kemisikkerhed og miljømæssig bæredygtighed. En vurdering af de socioøkonomiske aspekter, som går videre end den, der allerede er foretaget, kan blive nødvendig for at tilvejebringe yderligere oplysninger og gøre det muligt at træffe mere informerede beslutninger, navnlig med hensyn til fremme af erstatninger. Sådanne overvejelser kan, hvis det relevant, blive taget i betragtning i anvendelsen af rammen.

(14)	Målet med rammen for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed er at gå forrest inden for forskning og innovation og fremme brugen af den nyeste videnskabelige viden for at leve op til de højeste ambitioner inden for sikkerhed og bæredygtighed i innovation.

(15)

Der bør stiles mod, at rammen bliver en global reference for innovation i bestræbelserne på at realisere den grønne omstilling af industrien, for i videst muligt omfang at erstatte produktionen og brugen af problematiske stoffer, for at fremme anvendelsen af bæredygtige ressourcer og råmaterialer til produktion af kemikalier og materialer, for at minimere indvirkningen af produktion og anvendelse af kemikalier og materialer gennem hele deres livscyklus på klimaet, miljøet og menneskers sundhed og for at lede industriens og de offentlige myndigheders investeringer i den rigtige retning.

(16)

I denne henstilling foreslås en europæisk ramme for iboende sikkerhed og bæredygtighed, der skal fungere som reference for medlemsstaterne, industrien, den akademiske verden, forsknings- og teknologiorganisationer og organer, idet den fastsætter benchmarks for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed.

(17)

I denne henstilling fastsættes en testperiode for rammen, i løbet af hvilken medlemsstater og interessenter kan anvende en frivillig rapporteringsmekanisme. Senest ved udgangen af testperioden vil der blive iværksat en revision af rammen. Kommissionen vil på grundlag af feedback indsamlet i løbet af testperioden overveje at inkludere yderligere sikkerheds- og miljøaspekter i vurderingen såvel som økonomiske aspekter og aspekter vedrørende social bæredygtighed som en ekstra facet, hvis det er relevant.

(18)

Som det fremhæves i kemikaliestrategien vil øgede offentlige og private investeringer i sikre og bæredygtige kemikalier og øget kapacitet i kemikalieindustrien til at innovere være afgørende for udviklingen af nye løsninger, ligesom det vil støtte både den grønne og den digitale omstilling. Den vision for 2030, der ligger til grund for nærværende henstilling, bør derfor sikre, at fremtidige initiativer på europæisk, nationalt eller internationalt niveau vedrørende sikre og bæredygtige kemikalier og materialer er baseret på den foreslåede ramme. Kommissionen vil fremme denne henstilling i internationale fora.

(19)

For at skabe incitamenter til at teste rammen og navnlig behandle spørgsmålet om problematiske stoffer er Kommissionen fortaler for en testperiode. Dette vil navnlig blive gjort gennem foranstaltninger under Horisont Europa-rammeprogrammet for udvikling af kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed og udvikling og forbedring af testmetoder og vurderingsværktøjer med henblik på at udvide de vurderingsmuligheder, som rammen skal tilbyde.

(20)

Kommissionen har også udarbejdet en strategisk forsknings- og innovationsplan for sikre og bæredygtige kemikalier og materialer (17), hvor der indkredses centrale forsknings- og innovationsområder inden for kemikaliers og materialers livscyklus (udformning, produktion, brug og bortskaffelse/genbrug/oprydning) for på europæisk og nationalt plan at støtte den industrielle omstilling til sikre og bæredygtige kemikalier og materialer.

(21)

Kommissionen er opmærksom på de data, som er nødvendige for at gennemføre den påtænkte ramme, og vil fortsat arbejde for at fremme søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige data (FAIR-data). Kommissionen er også ved at udvikle EU's platform for data om kemikalier (18) for at fremme deling af, adgang til og videreanvendelse af eksisterende data, der bruges i EU's retsakter vedrørende kemikalier.

(22)

Denne henstilling respekterer nærhedsprincippet, eftersom den påtænkte ramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed opfylder behovene i det europæiske forskningsrum og det indre marked for kemikalier og materialer, hvor der er brug for en fælles forståelse på europæisk niveau af sikkerhed og bæredygtighed for så vidt angår kemikalier og materialer. Den respekterer også proportionalitetsprincippet, idet den kombinerer etablering af rammen med en testperiode ved hjælp af ikke juridisk bindende midler uden at fjerne fokus fra eksisterende eller fremtidig (EU-)lovgivning om kemikalier og materialer.

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE

1.1.

I denne henstilling foreslås det, at der fastsættes en europæisk ramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed for FoI-aktiviteter. Detaljerne vedrørende testperioden og rammen, som er baseret på tekniske rapporter fra Kommissionens Fælles Forskningscenter (19), (20), fremgår af bilaget til henstillingen.

1.2.

Den påtænkte ramme består af metoder til vurdering af sikkerheds- og bæredygtighedsaspekter ved et kemikalie eller et materiale. Resultaterne fra anvendelse af rammen vil gøre det muligt at definere kriterier for sikkerhed og bæredygtighed, herunder pointsystemer og tærskler udviklet på baggrund af resultaterne. Processen med at definere kriterierne vil blive iværksat sideløbende med en revision af rammen. Formålet med denne henstilling er at iværksætte en test af vurderingsrammen og indhente feedback med henblik på at forbedre relevans, pålidelighed og funktion.

1.3.

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne, industrien, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), den akademiske verden og forsknings- og teknologiorganisationer, som bidrager til eller arbejder med at udvikle kemikalier og materialer. Der opfordres til, at de bruger rammen i deres FoI-programmer og -aktiviteter, som er relateret til kemikalier eller materialer. De opfordres også til at henvise til rammen i relevante politikker eller strategiske dokumenter.

1.4.

Medlemsstater, industrien, den akademiske verden og forsknings- og teknologiorganisationer bør også sikre, at de metoder, modeller og data, der genereres og anvendes ved brug af rammen, er i overensstemmelse med principperne om data, der er søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige (FAIR).

2. BRUG I MEDLEMSSTATERNE

Medlemsstaterne opfordres til:

2.1.

At fremme rammen i deres nationale FoI-programmer og således støtte testperioden ved at anvende rammen i praksis.

2.2.

At øge tilgængeligheden af FAIR-data af høj kvalitet med henblik på vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden ved at inkorporere dette aspekt i deres nationale FoI-programmer og i relaterede politikker, hvor det er relevant.

2.3.

At støtte forbedringen af vurderingsmetoder, -modeller og -værktøjer og stille nye til rådighed for at integrere dem i rammen med henblik på at forbedre vurderingen af sikkerhed og bæredygtighed.

2.4.

At støtte udviklingen af undervisningsplaner for at sikre, at der undervises i de færdigheder, der kræves for at gennemføre rammen.

3. BRUG I INDUSTRIEN, DEN AKADEMISKE VERDEN OG FORSKNINGS- OG TEKNOLOGIORGANISATIONER

Industrien (herunder SMV'er), den akademiske verden og forsknings- og teknologiorganisationer opfordres til at:

3.1.

Anvende rammen i deres FoI-processer til at udvikle kemikalier eller materialer og derved understøtte testperioden.

3.2.

Stille FAIR-data af høj kvalitet til rådighed til vurdering af sikkerhed og bæredygtighed uden at tilsidesætte intellektuelle ejendomsrettigheder og, hvis det er relevant, sikkerhedshensyn.

3.3.

Støtte udvikling og tilgængeligheden af nye vurderingsmetoder, -modeller og -værktøjer, der kan integreres i rammen for at forbedre vurderingen af sikkerhed og bæredygtighed.

3.4.

Støtte udviklingen af faglige uddannelses- og undervisningsplaner for at sikre, at der undervises i de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre rammen.

4. RAPPORTERING OM HENSTILLINGENS GENNEMFØRELSE:

4.1.

Medlemsstaterne, industrien, den akademiske verden og forsknings- og teknologiorganisationerne opfordres til i løbet af testperioden at rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af denne henstilling.

4.2.

Kommissionen vil for at lette denne rapportering stille en rapporteringsformular til rådighed. De oplysninger, som skal indsendes, bør omfatte følgende:

—	Hvordan medlemsstaterne, industrien, universiteterne og forsknings- og teknologiorganisationerne bruger rammen i deres FoI-programmer og -aktiviteter og andetsteds.

—	Initiativer og eksempler på praktisk anvendelse af rammen.

—	Initiativer vedrørende udvikling af nye metoder, modeller og redskaber til vurdering af sikkerhed og bæredygtighed, og hvordan resultaterne kan evalueres og bruges.

—	Initiativer vedrørende udvikling af kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed.

—	Evalueringsrapporter med resultater fra test af rammen.

—	Problemer og flaskehalse, som er konstateret i forbindelse med brug af rammen.

—	Oplysninger om etablering af pointsystemer og tærskler, der kan støtte fastsættelsen af kriterier for iboende sikkerhed og bæredygtighed i en revideret ramme.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2022.

På Kommissionens vegne

Mariya GABRIEL

Medlem af Kommissionen

(1) COM(2019) 640 final.

(2) COM/2021/390 final.

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(4) COM(2020) 667 final.

(5) Som fastsat i kemikaliestrategien (COM(2020) 667 final).

(6) Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier (2020/2531(RSP)) — https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0201_DA.pdf.

(7) Rådets konklusioner 6941/21 af 15. marts 2021, »En bæredygtig kemikaliestrategi i Unionen: tid til handling« — https://www.consilium.europa.eu/media/48827/st06941-en21.pdf.

(8) COM(2020) 98 final.

(9) COM(2021) 400 final.

(10) COM(2022) 142 final.

(11) COM(2022) 141 final.

(12) Eurobarometer-undersøgelse (2020) »Attitudes of Europeans towards the Environment«, marts 2020 — https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2257

(13) https://echa.europa.eu/candidate-list-table

(14) COM(2022) 142 final.

(15) Europa-Kommissionen »Mapping study for the development of Sustainable by Design criteria«, 2021, https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/f679c200-a314-11eb-9585-01aa75ed71a1/language-en.

(16) Caldeira, C., og andre »Safe and Sustainable by Design chemicals and materials. Review of safety and sustainability dimensions, aspects, methods, indicators, and tools«, EUR 30991 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2022, ISBN 978-92-76-47560-6 (online), doi:10.2760/879069 (online), JRC127109. 2022

(17) Europa-Kommissionen »Strategic Research and Innovation Plan for Safe and Sustainable Chemicals and Materials«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2022, ISBN 978-92-76-49115-6, doi 10.2777/876851.

(18) COM(2020) 667 final.

(19) Caldeira, C., Farcal L., Moretti,C. og andre »Safe and Sustainable by Design chemicals and materials. Review of safety and sustainability dimensions, aspects, methods, indicators, and tools«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2022, ISBN 978-92-76-47560-6, doi:10.2760/879069.

(20) Caldeira C., Farcal L., Garmendia, I., og andre »Safe and sustainable by design chemicals and materials: Framework for the definition of safe and sustainable by design criteria for chemicals and materials«, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2022, ISBN 978-92-76-53264-4, doi: 10.2760/487955

BILAG

Ramme for den fremtidige definition af kriterier for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed og proceduren for vurdering af kemikalier og materialer

Indholdsfortegnelse

Principper, der ligger til grund for rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed

184

Rammens karakteristika og struktur

184

Etape 1: Vejledende principper for (gen-)udformning

185

Etape 2: Vurdering af sikkerhed og bæredygtighed

188

4.1.

Farevurdering (Trin 1)

190

4.2.

Menneskers sundhed og sikkerhedsaspekter ved produktion og forarbejdning (Trin 2)

193

4.3.

Menneskers sundhed og miljøaspekter i den endelige anvendelsesfase (Trin 3)

199

4.4.

Vurdering af den miljømæssige bæredygtighed (Trin 4)

199

Vurderingsprocedure og -rapport

204

Overblik over datakilder til støtte for vurderingen af sikkerheden og bæredygtigheden

205

1. Principper, der ligger til grund for rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed

Der er fastsat en række principper for udviklingen af rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed.

—	Opstilling af et hierarki, hvor sikkerhed er det vigtigste, med henblik på at undgå beklagelige erstatninger.

—

Fastsættelse af afskæringskriterier for udformning af kemikalier og materialer med henblik på at stimulere bæredygtig forskning og innovation, ikke blot på grundlag af data, der er omhandlet i kravene i EU-lovgivningen om kemikalier, men også på data, der ligger uden for disse kravs anvendelsesområde.

—	Fokus på iterativt at minimere miljøbelastningen ved hjælp af dynamiske grænser og nedskæringer, således at rammen bliver et redskab til forvaltning af forbedringer i løbet af innovationsprocessen.

—

Sikring af optimal brug af tilgængelige data om negative virkninger. Alle (nye) kemikalier eller materialer bør sammenlignes med det fulde spektrum af strukturelt eller funktionelt lignende stoffer med henblik på en vurdering af dets potentielt negative virkninger på menneskers sundhed eller miljøet.

—

Formidling af tiltag vedrørende iboende sikkerhed og bæredygtighed i hele forsyningskæden; Tilgængelighed af alle relevante og ikke-fortrolige data i et søgbart, tilgængeligt, interoperabelt og genanvendeligt format (FAIR) med henblik på større gennemsigtighed og ansvarlighed og for bedre at kunne opfylde omsorgspligten.

—	Fremme af brugen af en sammenhængende ramme blandt forskellige interessenter, herunder industrien og politiske beslutningstagere.

2. Rammens karakteristika og struktur

Den foreslåede ramme for iboende sikkerhed og bæredygtighed er en generel tilgang til vurdering og definition af sikkerheds- og bæredygtighedskriterier for kemikalier og materialer gennem hele innovationsprocessen. Den kan anvendes til udvikling af nye kemikalier og materialer eller til revurdering af eksisterende kemikalier og materialer. I tilfælde af eksisterende kemikalier og materialer kan rammen bruges til at: i) støtte (gen-)udformningen af deres produktionsprocesser, så de bliver mere sikre og bæredygtige, ved at se på alternative processer eller ii) sammenligne dem ved hjælp af kriterierne for iboende sikkerhed og bæredygtighed (f.eks. for innovation ved erstatning med mere effektive kemikalier eller materialer eller ved udvælgelse i downstream-applikationer).

Rammen består af en (gen-)udformningsfase og en vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden i alle faser af et kemikalies eller materiales livscyklus, hvor funktionalitet og slutbrug tages i betragtning. Om end rammen ikke vurderer produkters sikkerhed og bæredygtighed, fokuserer den på, hvordan kemikalier og materialer anvendes i produkter.

Rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed består af følgende to komponenter:

1.	en (gen-)udformningsfase, hvor der foreslås vejledende principper for udformning som støtte for sikker og bæredygtig udformning af kemikalier og materialer

2.	en fase med vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden, hvor sikkerheden og bæredygtigheden ved det pågældende kemikalie eller materiale vurderes.

Rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed kan være en hjælp i forskellige faser af innovationsprocessen (udformning, planlægning, forsøg og prototyping), hvor der træffes beslutninger om at fortsætte, afbryde eller ændre innovationstilgangen. Sikkerheds- og bæredygtighedsvurderingen bør påbegyndes så tidligt som muligt i innovationsprocessen for at sikre, at principperne for iboende sikkerhed og bæredygtighed anvendes i udformningen af kemikaliet eller materialet Herefter bør vurderingen gentages i de efterfølgende faser af udviklingen i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Rammen bør tillade fleksibilitet i gennemførelsen for at sikre overensstemmelse med horisontal eller produktspecifik lovgivning eller med reguleringsmæssige undtagelser.

Den foreslåede sikkerheds- og bæredygtighedsvurdering følger en hierarkisk tilgang, hvor der først ses på sikkerhedsaspekterne og dernæst på bæredygtighedsaspekterne.

Første skridt er at sørge for sikkerheden ved at anse kemikalier eller materialer med visse farlige egenskaber (farer for menneskers sundhed og miljøet) for ikke at have en iboende bæredygtighed, også selv om deres udformning følger anbefalede principper for udformning, eller at deres påvirkning af miljøet er relativt begrænset. Hvis det pågældende kemikalie eller materiale opfylder minimumskriterierne for sikkerhed, kan vurderingen fortsætte til aspekterne vedrørende miljømæssig bæredygtighed. I den fremtidige anvendelse af rammen vil aspekter vedrørende socioøkonomisk bæredygtighed også kunne evalueres som en supplerende vurdering.

Hensigten med denne etapevise tilgang er at mindske byrden ved vurderingen, idet forbudsrelaterede spørgsmål vil blive afdækket i de indledende faser. Hvis der i forbindelse med vurderingen af et kemikalie eller et materiale f.eks. konstateres sikkerhedsproblemer, vil en livscyklusvurdering først blive foretaget, efter at disse er blevet løst, f.eks. ved at fastslå, om risikostyringsforanstaltningerne kan afhjælpe sikkerhedsproblemerne. Afhængigt af den enkelte organisations arbejdsmetoder kan de forskellige trin dog gennemføres samtidigt.

3. Etape 1: Vejledende principper for (gen-)udformning

Rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed omfatter tre niveauer af begrebet »iboende«:

1)	molekylær udformning med henblik på udformning af nye kemikalier og materialer på grundlag af deres kemiske struktur

2)	procesdesign for at gøre produktionsprocessen mere sikker og bæredygtig, både for kemikalier og materialer under udvikling og for eksisterende kemikalier og materialer

3)	produktdesign, hvor resultaterne af vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed understøtter udvælgelsen af kemikalier eller materialer med henblik på at opfylde de funktionelle krav til det færdige produkt, hvori de anvendes.

Formålet på denne etape er at yde vejledning om de principper, der skal tages i betragtning i (gen-)udformningsfasen for at maksimere mulighederne for et positivt udfald af vurderingen af sikkerheden og bæredygtigheden. Her bør mål, omfang og systemgrænser, som vil være afgørende for parametrene for vurderingen af det pågældende kemikalie eller materiale, defineres. Det skal bl.a. vælges, om en blanding skal vurderes som et enkelt element eller som komponenter i blandinger. Anvendelse af disse principper gør det ikke nødvendigvis muligt at drage konklusioner om, hvor sikre og bæredygtige de pågældende kemikalier og materialer er. Dette kræver en vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden i næste fase.

Principperne for udformning er sammenfattet i tabel 1 (ikke-udtømmende liste). De er baseret på eksisterende bedste praksisser, f.eks. principperne for grøn kemi (1), principperne for grøn ingeniørvirksomhed (2), kriterier for bæredygtig kemi (3), de gyldne regler fra det tyske miljøagentur (UBA) (4) og principperne for cirkulær kemi (5). Andre principper fra disse bedste praksisser kan ligeledes tages i betragtning.

Tabel 1

Ikkeudtømmende liste over vejledende principper for udformning, dertil hørende definitioner og eksempler på tiltag i (gen-)udformningsfasen

Principper for udformning

Definition

Eksempler på tiltag

Materialeudnyttelse

Inkorporere alle kemikalier eller materialer, der anvendes i en proces, i slutproduktet eller fuld genvinding af dem i processen, hvorved der anvendes færre råmaterialer, og der genereres mindre affald.

Maksimere udbyttet under reaktionen for at reducere forbruget af kemikalier eller materialer.

Udvinde flere ureagerede kemikalier og materialer.

Vælge materialer og processer, som minimerer genereringen af affald.

Indkredse forekomsten af brugen af kritiske råmaterialer (6) med henblik på at minimere eller erstatte dem.

Minimeret brug af farlige kemikalier og materialer

Bevare produkternes funktionalitet, idet brugen af farlige kemikalier eller materialer om muligt reduceres eller undgås fuldstændigt.

Anvende den bedste teknologi til at undgå eksponering i alle faser af et kemikalies eller materiales livscyklus.

Reducere og/eller afskaffe farlige kemikalier eller materialer i produktionsprocesser.

Ændre produktionsprocesser for at minimere brugen af farlige kemikalier/materialer.

Afskaffe farlige kemikalier eller materialer i slutprodukter.

Udformning med henblik på energieffektivitet

Minimere den energi, der bruges til at producere og anvende kemikaliet eller materialet i fremstillingsprocessen og/eller i forsyningskæden.

Vælge eller udvikle (produktions-)processer, som:

a.	involverer alternative og mindre energiintensive produktions-/adskillelsesteknikker

b.	maksimerer genanvendelsen af energi (f.eks. integrering af fjernvarmenet og samproduktion)

c.	har færre produktionstrin

d.	anvender katalysatorer, herunder enzymer

e.	reducerer ineffektivitet og udnytter forhåndenværende restenergi i processen eller vælger lavere reaktionstemperaturer

Brug af vedvarende kilder

Bevare ressourcer ved hjælp af lukkede ressourcekredsløb eller ved at bruge vedvarende materialer og energikilder.

Fremme brugen af råvarer, som:

a.	er vedvarende

b.	er cirkulære

c.	ikke forårsager arealkonkurrence

d.	ikke påvirker biodiversiteten i negativ retning

eller processer, som:

a.	bruger vedvarende energiressourcer med lave emissioner og uden negative virkninger på biodiversiteten

Forebyggelse og undgåelse af farlige emissioner

Anvende teknologier, som minimerer eller forebygger farlige emissioner eller udledning af forurenende stoffer i miljøet.

Vælge materialer eller processer, som:

a.	minimerer genereringen af farligt affald og farlige biprodukter

b.	minimerer genereringen af emissioner (f.eks. flygtige organiske forbindelser, total organisk kulstof, forsurende og eutrofierende forurenende stoffer og tungmetaller)

Udformning med henblik på bortskaffelse

Udforme kemikalier og materialer på en sådan måde, at de, når de er udtjente, kan nedbrydes i kemikalier, som ikke indebærer nogen risiko for miljø eller mennesker.

Udforme kemikalier og materialer på en sådan måde, at de er egnede til genanvendelse, affaldsindsamling, sortering og genbrug/upcycling.

Undgå brug af kemikalier eller materialer, som er til hinder for bortskaffelse såsom genbrug.

Vælge materialer, som:

a.	varer længere (længere levetid og mindre vedligehold)

b.	er lette at adskille og sortere

c.	er værdifulde, selv efter brug (kommercielt efterfølgende liv)

d.	er fuldt ud bionedbrydelige, når det drejer sig om anvendelser, der uundgåeligt fører til udledning i miljøet eller i spildevandet

Hele livscyklussen tages i betragtning

Anvende principperne for udformning i hele livscyklussen, fra forsyningskæde for råmaterialer til produktets bortskaffelse.

Overvej:

a.	brug af genanvendelig emballage for det kemikalie eller det materiale, der bliver vurderet, og for kemikalier eller materialer i dets forsyningskæde

b.	energieffektiv logistik (f.eks. reduktion af de transporterede mængder, ændring af transportform)

c.	reduktion af transportafstande i forsyningskæden

4. Etape 2: Vurdering af sikkerhed og bæredygtighed

Når principperne for udformning er blevet oplistet, er næste etape en vurdering af sikkerheden og bæredygtigheden bestående af fire trin. De første tre trin dækker navnlig forskellige sikkerhedsaspekter ved kemikalier og materialer. Disse tre trin bygger på viden, som er genereret i forbindelse med EU's eksisterende kemikalielovgivning såsom forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen, forordning (EF) nr. 1907/2006), forordningen om klassificering, mærkning og emballering (CLP-forordningen, forordning (EF) nr. 1272/2008) og direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (direktiv 89/391/EØF), som er tilpasset Det fjerde trin dækker bæredygtighedens miljøaspekter. Afhængigt af hvordan rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed anvendes, kan det også være nyttigt at vurdere de socioøkonomiske aspekter af bæredygtighed — f.eks. som supplement til den primære sikkerheds- og bæredygtighedsvurdering i rammens fremtidige anvendelse.

Selv om de fire trin fremlægges i rækkefølge, kan de foregå parallelt i takt med, at oplysninger bliver tilgængelige på forskellige stadier i det pågældende kemikalies eller materiales livscyklus og afhængig af, hvorvidt det er et nyt eller et eksisterende kemikalie eller materiale, der vurderes.

Hvert trin består af aspekter, som kan måles ved hjælp af indikatorer. Indikatorerne vurderes ved hjælp af de metoder, der foreslås i rammen. I forbindelse med rammen kan et kriterium bestå af et aspekt med en vurderingsmetode og en minimumstærskel eller målværdier (som en beslutning om et kemikalies eller et materiales sikkerhed eller bæredygtighed kan baseres på). På nuværende tidspunkt findes der tærskelværdier for trin 1, da de er fastsat i EU's kemikalielovgivning (CLP og REACH).

På nuværende tidspunkt finder rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed kun anvendelse i innovationsfasen inden for kemikalie- og materialeudvikling, som forklaret i fase 1; den griber ikke ind i Unionens retlige forpligtelser vedrørende kemikalier og materialer.

Trin 1 — Farevurdering (iboende egenskaber)

I dette trin ses der på kemikaliets eller materialets iboende egenskaber for at forstå dets fareprofil (7) (menneskers sundhed, miljøet og fysiske farer), inden sikkerheden under fremstilling, forarbejdning og anvendelse vurderes.

Trin 2 — Menneskers sundhed og sikkerhedsaspekter ved produktion og forarbejdning

På dette trin vurderes menneskers sundhed og sikkerhedsaspekter ved produktion og forarbejdning af det pågældende kemikalie eller materiale. Ved produktion forstås produktionsprocesser fra udvinding af råmaterialet til produktion af kemikaliet eller materialet, herunder genbrug eller affaldshåndtering.

Målet er at vurdere, om fremstillingen og forarbejdningen af det pågældende kemikalie eller materiale udgør en risiko for arbejdstagerne, jf. bl.a. EU's direktiver om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Trin 3 — Menneskers sundhed og miljøaspekter i den endelige anvendelsesfase

På dette trin vurderes farer og risici ved den endelige anvendelse af det pågældende kemikalie eller materiale. Det omfatter brugsspecifik eksponering for kemikaliet eller materialet og de dertil knyttede risici.

Målet er at vurdere, hvorvidt brugen af et kemikalie eller et materiale i dets endelige anvendelse udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Trin 4 — Vurdering af den miljømæssige bæredygtighed

På det fjerde trin tages virkningerne på den miljømæssige bæredygtighed i hele kemikaliets/materialets livscyklus i betragtning ved hjælp af en livscyklusvurdering, hvor der fokuseres på adskillige påvirkningskategorier såsom klimaforandringer og ressourcebrug. Toksicitet og økotoksicitet tages også i betragtning på dette trin. Der ses her på de virkninger på mennesker og miljøet, som livscyklusemissioner har via delmiljøer (f.eks. jord, vand og luft), herunder mobilitet mellem delmiljøer og ikke via direkte eksponering (behandlet i trin 3).

1)	Farlige egenskaber ved det pågældende kemikalie eller materiale

2)	Menneskers sundhed og sikkerhedsaspekter ved produktion og forarbejdning

3)	Farer og risici ved den endelige anvendelse af det pågældende kemikalie eller materiale

4)	Miljømæssige virkninger i livscyklussen for det pågældende kemikalie eller materiale

Figur 2: Illustration af sikkerheds- og bæredygtighedsaspekter ved det kemikalie eller materiale, der er genstand for sikkerheds- og bæredygtighedsvurderingen. De farvede rubrikker illustrerer, hvilken livscyklus, der er omfattet. Den røde prik er det kemikalie eller materiale, der vurderes, mens de gule og grønne prikker er alle de andre stoffer, der udledes i løbet af dets livscyklus (f.eks. andre giftige kemikalier, der udledes i forbindelse med udvindingen af råmaterialet, eller som resultat af den energi, der bruges under produktionen).

4.1. Farevurdering (Trin 1)

I EU's kemikalielovgivning (REACH og CLP) er kemiske farer opdelt i farer for menneskers sundhed, miljøfarer og fysiske farer. Disse farer er yderligere opdelt i fareklasser og -kategorier, som indgår i vurderingen. Målet er at fastsætte en række kriterier for iboende sikkerhed og bæredygtighed for så vidt angår de iboende egenskaber ved kemikalier og materialer, der kan have negative virkninger på mennesker eller miljø. Det er baseret på de fareklasser og -kategorier, der er fastsat i CLP-forordningen. Vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed er frivillig og knyttet til FoI-aktiviteter. Anvendelsesområdet kan derfor være bredere end de data, som forordningerne omfatter. De tre primære farekategorier er:

1.	iboende farlige egenskaber med betydning for menneskers sundhed (farer for menneskers sundhed)

2.	iboende farlige egenskaber med betydning for miljøet (miljøfarer)

3.	farlige fysiske egenskaber (fysiske farer).

Klassificeringen af de farlige egenskaber i vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed er tæt knyttet til relevante initiativer fra Europa-Kommissionen såsom kemikaliestrategien (8), forslaget til forordning om bæredygtige produkter (9) og EU's strategi for bæredygtig finansiering (10). Klassificeringskriterierne for stoffer og blandinger, der er fastsat i CLP-forordningen, bør konsulteres for detaljerede oplysninger om vurderingsmetoderne.

I forordningen om forsøgsmetoder (11) fastsættes de forsøgsmetoder, der skal anvendes til generering af data til farevurdering, og metoderne er i vid udstrækning baseret på OECD's retningslinjer for testning af kemikalier (12), som er et af de vigtigste værktøjer til global vurdering af kemikaliers potentielle skadelige virkninger på menneskers sundhed og miljøet. Desuden er de anbefalede metoder til vurdering af de farlige egenskaber medtaget i ECHA's vejledning om anvendelsen af CLP-kriterierne (13), som understøtter CLP-kriterierne for farlige egenskaber. Yderligere støtte til vurderingsmetoder findes i Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA's) vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering (14), som beskriver oplysningskravene, og hvordan de skal opfyldes i overensstemmelse med REACH-forordningen. Klassificering med henblik på vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed kan allerede tage hensyn til yderligere fareklasser såsom: persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT), meget persistente meget bioakkumulerende (vPvB), persistente, mobile og toksiske (PMT), meget persistente meget mobile (vPvM) og endokrine forstyrrelser. Selv om disse fareklasser endnu ikke er på plads under CLP, kan der allerede anvendes udkast til kriterier, der er under udarbejdelse.

Til vurdering af aspekter i tabel 2 (15) foreslås en trinvis tilgang afhængigt af datatilgængeligheden. Da de oplysninger, der er tilgængelige for nye udviklede kemikalier eller materialer, kan være begrænsede i begyndelsen af processen, er en trinvis tilgang gavnlig for at kunne karakterisere farer så tidligt som muligt i innovationsfasen (dvs. under udformningen af kemikaliet eller materialet) ved f.eks. at anvende nye metoder til at generere data og viden. En trinvis tilgang gør det muligt at identificere formodede farlige kemikalier eller materialer tidligt i innovationsprocessen og træffe informerede beslutninger (f.eks. yderligere vurdere faren, screene stoffet, anmode om flere data gennem det pågældende kemikalies eller materiales livscyklus). High-throughput screening, computerbaserede modeller, analogislutninger og andre alternative tilgange bør i første omgang anvendes, således at kun de mest lovende kandidater (mindre farlige kemikalier eller materialer) testes på højere niveauer i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav til kemikalier, der skal markedsføres. Hvis vurderingen foretages på et eksisterende kemikalie (f.eks. allerede på markedet), kan de nye metoder anvendes til at udfylde eventuelle datamangler, der er nødvendige for at opfylde oplysningskravene vedrørende de aspekter, der er nævnt i tabel 2. Der bør også foretages en screening af tilgængelige akademiske data, inden det besluttes, om der er behov for yderligere undersøgelser, navnlig undersøgelser, der involverer forsøgsdyr.

Tabel 2

Liste over aspekter (farlige egenskaber) med relevans for trin 1

Definition af gruppe

Farer for menneskers sundhed

Miljøfarer

Fysiske farer

Gruppe A:

Omfatter de mest skadelige stoffer (ifølge kemikaliestrategien), herunder særligt problematiske stoffer (dvs. stoffer, som opfylder kriterierne i artikel 57, litra a)-f), i REACH-forordningen, og som er indkredset i overensstemmelse med samme forordnings artikel 59, stk. 1) (16), (17)

—	Carcinogenicitet, kategori 1A og 1B

—	Kimcellemutagenicitet, kategori 1A og 1B

—	Reproduktions-/udviklingstoksicitet, kategori 1A og 1B

—	Hormonforstyrrende virkninger, kategori 1 (menneskers sundhed)

—	Respiratorisk sensibilisering, kategori 1

—	Specifik målorgantoksicitet — gentagen eksponering (STOT RE), kategori 1, herunder immunotoksicitet og neurotoksicitet

—	Persistent, bioakkumulerende og toksisk/meget persistent og meget bioakkumulerende (PBT/vPvB)

—	Persistent, mobil og toksisk/meget persistent og meget mobil (PMT/vPvM) (18)

—	Hormonforstyrrende virkninger, kategori 1 (miljø)

Gruppe B:

Omfatter problematiske stoffer, som er beskrevet i kemikaliestrategien og defineret i artikel 2, nr. 28), i forslaget til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (19), men som ikke er omfattet af gruppe A.

—	Hudsensibilisering, kategori 1

—	Carcinogenicitet, kategori 2

—	Kimcellemutagenicitet, kategori 2

—	Reproduktions-/udviklingstoksicitet, kategori 2

—

Specifik målorgantoksicitet — gentagen eksponering (STOT RE), kategori 2

—	Specifik målorgantoksicitet — enkelt eksponering (STOT RE), kategori 1 og 2

—	Hormonforstyrrende virkninger, kategori 2 (menneskers sundhed)

—	Farlig for ozonlaget

—	Kronisk miljøtoksicitet (kronisk akvatisk toksicitet)

—	Hormonforstyrrende virkninger, kategori 2 (miljø)

Gruppe C:

Omfatter de andre fareklasser, som ikke er omfattet af gruppe A eller B

—	Akut toksicitet

—	Hudætsning

—	Hudirritation

—	Alvorlig øjenskade/øjenirritation

—	Aspirationsfare, kategori 1

—	Specifik målorgantoksicitet — enkelt eksponering (STOT RE), kategori 3

—	Akut miljøtoksicitet (akut akvatisk toksicitet)

—	Eksplosiver

—	Brandfarlige gasser, væsker og faste stoffer

—	Brandnærende gasser, væsker og faste stoffer

—	Gasser under tryk

—	Selvreaktive stoffer

—	Pyrofore væsker, faste stoffer

—	Selvopvarmende stoffer

—	Udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand

—	Organiske peroxider

—	Ætsende virkning

—	Desensibiliserede eksplosivstoffer

4.2. Menneskers sundhed og sikkerhedsaspekter ved produktion og forarbejdning (Trin 2)

De aspekter, der er omfattet af dette trin, vedrører sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med produktion og forarbejdning af et kemikalie eller materiale. Risikoen bør vurderes ud fra en kombination af de kemiske eller materielle farer, eksponeringen under forskellige processer og de risikobegrænsende foranstaltninger, der findes.

I denne del af vurderingen er det vigtigt at indkredse samtlige produktions- og forarbejdningstrin, de stoffer, som anvendes på hvert enkelt trin (råkemikalier eller -materialer, hjælpestoffer m.m.) og de stoffer, som kan opstå under processen (flygtige organiske forbindelser, biprodukter etc.) samt fastslå de farer og risici, de udgør for de ansatte. Driftsbetingelserne (hvordan stoffet anvendes i processen, om dets behandling er lukket/åben, dets koncentration i et præparat) sammen med frigivelsespotentialet (flygtighed, støvafgivelse, fugacitet, temperatur, tryk) og de eksisterende risikohåndteringsforanstaltninger (f.eks. lokal udsugning) vil være bestemmende for sandsynligheden for arbejdstagernes eksponering og den potentielle eksponeringsvej (indånding, hudkontakt, oral indtagelse).

Som i trin 1 kan der anvendes en trinvis tilgang afhængigt af datatilgængeligheden.

Der findes forskellige kvalitative/forenklede modeller (også kaldet kontrolmodeller) til vurdering af sikkerhed og risikostyring på arbejdspladsen. Disse modeller er udformet til at beskrive risici på arbejdspladsen ved hjælp af en grundlæggende metode (tier 1), når alle de data, der er nødvendige for at foretage en kvantitativ vurdering, ikke foreligger. Modellerne er baseret på tildeling af point eller niveauer til nogle af følgende variabler, der skal tages i betragtning ved risikokarakteriseringen:

—	farer ved kemikalier

—	eksponeringshyppighed og -varighed

—	mængde af det pågældende kemikalie eller materiale, der anvendes eller er til stede

—	fysiske egenskaber ved det pågældende kemikalie eller materiale såsom flygtighed og støvafgivelse

—	operationelle betingelser

—	typen af eksisterende risikostyringsforanstaltninger

Der findes to typer modeller: modeller, der vurderer den potentielle eksponeringsrisiko (de omfatter ikke de forebyggende foranstaltninger, der er truffet som inputvariabel), og modeller, der anslår den forventede eksponeringsrisiko (de anslår den endelige risiko under hensyntagen til eventuelle forebyggende foranstaltninger).

Resultatet er en kategorisering i forskellige risikoniveauer for at afgøre, om risikoen er acceptabel, og hvilke typer forebyggende foranstaltninger der eventuelt skal anvendes.

Blandt de anbefalede vurderingsværktøjer til trin 2 er det trinvise målrettede risikovurderingsværktøj (TRA), der er udviklet af Det Europæiske Center for Økotoksikologi og Toxicologi inden for kemikalier (ECETOC). ECETOC TRA (20), udviklet for at lette registreringen af kemikalier i overensstemmelse med REACH-forordningen og udbredt i industrien og kendt af små og mellemstore virksomheder. For at bruge dette værktøj anbefales det at anvende ECHA's vejledning (kapitel R12 Anvendelsesbeskrivelse (21)) til at definere anvendelsen af det pågældende kemikalie eller materiale i de forskellige faser, da værktøjet anvender denne vejledning som reference. Der findes også andre modeller og værktøjer, f.eks. Chesar (22) (også relevant for trin 3, hvor der gives flere oplysninger), Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) model (23), den tyske model for farlige stoffer, der understøttes af værktøjet »Easy-to-use Workplace Control Scheme for Hazardous Substances« (EMKG) (24), INRS-modellen (25), den nederlandske Stoffenmanager-model (26) og den belgiske REGETOX-model (27).

Eksempler på relevante aspekter og indikatorer, der skal vurderes i trin 2, er anført i tabel 3. De er tilpasset fra den tyske model for farlige stoffer, der er udviklet af det tyske institut for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen under det tyske socialsikringsorgan (28). For så vidt angår kroniske sundhedsfarer for mennesker, er de knyttet til grupperingen af fareklasser i trin 1. Søjlemodellen er primært blevet udviklet for at understøtte substitutionsvurderingen af farlige stoffer, men tilgangen kan tilpasses til andre formål og ved at anvende de samme oplysninger.

Tabel 3

Eksempler på aspekter og indikatorer, der er relevante for trin 2, tilpasset efter den tyske søjlemodel for farlige stoffer.

Aspekt

Underaspekt og indikatorer

Akutte risici for menneskers sundhed

Kroniske risici for menneskers sundhed

Fysiske egenskaber

Farer som følge af udslipsadfærd

Procesrelateret risikobidrag

Proces med meget høj risiko

—	Akut toksiske stoffer eller blandinger, kategori 1 eller 2 (H300, H310, H330)

—	Stoffer eller blandinger, som frigiver meget toksiske gasser (EUH032) ved kontakt med syrer

—	Farer for mennesker, lig gruppe A under trin 1

—	Ustabile eksplosive stoffer eller blandinger (H200)

—	Eksplosive stoffer, blandinger eller genstande, gruppe 1.1 (H201), 1.2 (H202), 1.3 (H203), 1.4 (H204), 1.5 (H205) og 1.6 (uden H-sætning)

—	Brandfarlige gasser, kategori 1A (H220, H230, H231, H232) og kategori 1B og 2 (H221)

—	Pyrofore gasser (H232)

—	Brandfarlige væsker, kategori 1 (H224)

—	Selvnedbrydende stoffer eller blandinger, type (H240) og B (H241)

—	Organiske peroxider, type A (H240) og B (H241)

—	Pyrofore væsker eller faste stoffer, kategori 1 (H250)

—	Stoffer eller blandinger, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, kategori 1 (H260)

—	Brandnærende væsker eller faste stoffer, kategori 1 (H271)

—

Gasser

—	Væsker med et damptryk på > 250 hPa (mbar)

—	Støvfrembringende faste stoffer

—	Åben forarbejdning

—	Mulighed for direkte hudkontakt

—	Anvendelse på store områder

—	Åbent design eller delvis åbent design, naturlig ventilation

Proces med høj risiko

—	Akut toksiske stoffer eller blandinger, kategori 3 (H301, H311, H331)

—	Stoffer eller blandinger, der er giftige i kontakt med øjnene (EUH070)

—	Stoffer eller blandinger, som frigiver toksiske gasser (EUH029, EUH031) ved kontakt med syrer

—	Stoffer eller blandinger med specifik målorgantoksicitet (enkelt eksponering), kategori 1: Organskade (H370)

—	Hudsensibiliserende stoffer eller blandinger (H317, Sh)

—	Stoffer eller blandinger, som er sensibiliserende for åndedrætsorganerne (H334, Sa)

—	Hudætsende stoffer eller blandinger, kategori 1, 1A (H314)

—	Farer for mennesker, lig gruppe B under trin 1

—	Aerosoler, kategori 1 (H222 og H229)

—	Brandfarlige væsker, kategori 2 (H225)

—	Brandfarlige faste stoffer, kategori 1 (H228)

—	Selvnedbrydende stoffer eller blandinger, type C og D (H242)

—	Organiske peroxider, type C og D (H242)

—	Selvopvarmende stoffer eller blandinger, kategori 1 (H251)

—	Stoffer eller blandinger, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, kategori 2 (H261)

—	Brandnærende gasser, kategori 1 (H270)

—	Brandnærende væsker eller faste stoffer, kategori 2 (H272)

—	Desensibiliserede eksplosivstoffer, kategori 1 (H206) og kategori 2 (H207)

—	Stoffer eller blandinger med visse egenskaber (EUH001, EUH014, EUH018, EUH019, EUH044)

—	Væsker med et damptryk på > 50-250 hPa (mbar)

—	Delvist åbent design, procesrelateret åbning med simpel ekstraktion, åben med simpel ekstraktion

Proces med medium risiko

—	Akut toksiske stoffer eller blandinger, kategori 4 (H302, H312, H332)

—	Stoffer eller blandinger med specifik målorgantoksicitet (enkelt eksponering), kategori 2: Mulig organskade (H371)

—	Hudætsende stoffer eller blandinger, kategori 1B, 1C (H314)

—	Stoffer eller blandinger, som forårsager øjenskader (H318)

—	Stoffer eller blandinger, som har en ætsende virkning på åndedrætsorganerne (EUH071)

—	Ikke-giftige gasser, der kan forårsage kvælning ved at fortrænge luft (f.eks. nitrogen)

—	Farer for mennesker, lig gruppe C under trin 1, med undtagelse af dem, der er oplistet under akutte risici for menneskers sundhed (venstre kolonne).

—	Aerosoler, kategori 2 (H223 og H229)

—	Brandfarlige væsker, kategori 3 (H226)

—	Brandfarlige faste stoffer, kategori 2 (H228)

—	Selvnedbrydende stoffer eller blandinger, type E og F (H242)

—	Organiske peroxider, type E og F (H242)

—	Selvopvarmende stoffer eller blandinger, kategori 2 (H252)

—	Stoffer eller blandinger, som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand, kategori 3 (H261)

—	Brandnærende væsker eller faste stoffer, kategori 3 (H272)

—	Gasser under tryk (H280, H281)

—	Metalætsende (H290)

—	Desensibiliserede eksplosivstoffer, kategori 3 (H207) og kategori 4 (H208)

—	Væsker med et damptryk på > 10-50 hPa (mbar), med undtagelse af vand

—	Lukket behandling med eksponeringsmuligheder, f.eks. under påfyldning, prøveudtagning eller rengøring

—	Lukket design, tæthed ikke sikret, delvist åbent design med effektiv udsugning

Proces med lav risiko

—	Stoffer eller blandinger, som giver hudirritation (H315)

—	Stoffer eller blandinger, som giver øjenirritation (H319)

—	Hudskader ved arbejde i fugt

—	Stoffer eller blandinger med aspirationsrisiko (H304)

—	Hudbeskadigende stoffer eller blandinger (EUH066)

—	Stoffer eller blandinger med specifik målorgantoksicitet (enkelt eksponering), kategori 3: irritation af luftvejene (H335)

—	Stoffer eller blandinger med specifik målorgantoksicitet (enkelt eksponering), kategori 3: træthed, svimmelhed (H336)

—	Stoffer, der er kronisk skadelige på andre måder (ingen H-sætning)*

—	Aerosoler, kategori 3 (H229 uden H222 og H223)

—	Ikke let antændelige stoffer eller blandinger (flammepunkt > 60... 100 °C, ingen H-sætning)

—	Selvreaktive stoffer/blandinger, type G (ingen H-sætning)

—	Organiske peroxider, type G (ingen H-sætning)

—	Væsker med et damptryk på > 2-10 hPa (mbar)

—	Lukket design, tæthed sikret, delvist lukket design med integreret ekstraktion, delvist åbent design med højeffektiv udtræk

Ubetydelig risiko

Stoffer, der ikke giver anledning til bekymring med hensyn til iboende farlige egenskaber, jf. trin 1 (dvs. ikke klassificeret i gruppe A, B eller C)

—	Væsker med et damptryk på < 2 hPa (mbar)

—	Ikke-støvfrembringende faste stoffer

4.3. Menneskers sundhed og miljøaspekter i den endelige anvendelsesfase (Trin 3)

På dette trin vurderes de virkninger på menneskers sundhed og miljøet, der er ved produktion og forarbejdning af det pågældende kemikalie eller materiale. Som i trin 2 vil anvendelsesbetingelserne være bestemmende for sandsynligheden for eksponering for kemikaliet eller materialet samt de potentielle eksponeringsveje (alle relevante eksponeringsveje) og de dermed forbundne toksicitetsvirkninger for menneskers sundhed, herunder eksponering i levetiden, og miljøet (f.eks. fra anvendelse til vask, f.eks. shampoo, der ender i spildevand fra spildevandsrensningsanlæg).

Risikoen karakteriseres som en kombination af de kemiske eller materielle farer og vurderingen af den skønnede eksponering af menneskers sundhed og miljøet for farerne under anvendelse af det pågældende kemikalie eller materiale.

Oplysninger om kemikaliets eller materialets iboende egenskaber er nødvendige for sikkerhedsvurderingen og dækker hovedsagelig de samme fareegenskaber som i trin 1: fysiske farer, miljøfarer og farer for menneskers sundhed.

Der er også behov for oplysninger om andre fysisk-kemiske egenskaber for at identificere det pågældende kemikalies eller materiales skæbne, anslå eksponeringen og identificere eksponeringsveje og karakterisere risikoen (f.eks. egenskaber såsom kemikaliets eller materialets fysiske form og damptryk, der er relevante for menneskers sundhed, eller vandopløselighed og oktanol/vand-fordelingskoefficient (Log Kow), der er relevant for miljøet).

For at vurdere eksponeringen er det særlig vigtigt at identificere/beskrive anvendelsen af det pågældende kemikalie eller materiale og definere anvendelsesbetingelserne ved at give oplysninger om eksponeringens hyppighed og varighed, mængden af kemikaliet eller materialet, der er anvendt eller til stede ved anvendelsen, anvendelsesbetingelserne for kemikaliet eller materialet og brugsanvisningen. Hvis kemikaliet eller materialet har flere mulige anvendelser, bør de forskellige eksponeringsveje ideelt tages i betragtning.

Som i de foregående trin kan tilgangen optimeres afhængigt af, om et nyt eller eksisterende kemikalie eller materiale vurderes, og af, hvilke data der er tilgængelige.

Som i trin 2 anbefales det at anvende ECHA's vejledning (kapitel R12 Anvendelsesbeskrivelse21) som udgangspunkt for at definere anvendelsen af det pågældende kemikalie eller materiale på dette trin. R12-vejledningen indeholder lister over produktkategorier og -kategorier og mange tilgængelige værktøjer til vurdering af eksponering, såsom ECETOC TRA20, anvender disse beskrivelseskategorier som input til vurdering af eksponering og sikkerhed.

Det kemiske sikkerhedsvurderings- og -rapporteringsværktøj (Chesar)22 er et andet værktøj, der anbefales til sikkerhedsvurdering af kemikaliet/materialet. Værktøjet er udviklet af ECHA med henblik på at bistå virksomheder med at udarbejde kemikaliesikkerhedsrapporter og eksponeringsscenarier på en struktureret, harmoniseret, gennemsigtig og effektiv måde. Dette omfatter indberetning af stofrelaterede data (relevante fysisk-kemiske data og data om skæbne og farer), beskrivelse af anvendelsen af stoffet, vurdering af eksponeringen, herunder identifikation af betingelser for sikker anvendelse, relaterede eksponeringsskøn og påvisning af kontrol med risici. Til gennemførelse af eksponeringsvurderingen indgår en række værktøjer til vurdering af eksponering i Chesar: ECETOC TRA-værktøjet til vurdering af arbejdstagernes og forbrugernes eksponering samt EUSES til vurdering af miljøeksponering. Disse værktøjer kræver som input de forventede anvendelsesbetingelser. Anvendelseskort, der er udarbejdet af industrisektorer, og indsamle oplysninger om anvendelsen af og betingelserne for anvendelse af kemikalier i deres sektor på en harmoniseret og struktureret måde. De indeholder inputparametre til vurdering af arbejdstagernes eksponering (SWED'er), til vurdering af forbrugernes eksponering (SCED'er) og til vurdering af miljøeksponering (SPERC'er). De eksisterende anvendelseskort findes i Chesar-format på https://www.echa.europa.eu/csr-es-roadmap/use-maps/use-maps-library. Det er også muligt at dokumentere eksponeringsskøn fra andre værktøjer eller målte eksponeringsdata i Chesar. Nogle værktøjer såsom ConsExpo29 kan eksportere deres output direkte til Chesar.

Som i trin 2 kan værktøjer fra højere niveauer (f.eks. ConsExpo (29)) eller sektorspecifikke værktøjer udviklet af industrien til vurdering af specifikke varetyper og artikler også anvendes, hvis der foreligger data til formålet.

4.4. Vurdering af den miljømæssige bæredygtighed (Trin 4)

Dette trin omfatter vurderingen af de miljømæssige bæredygtighedsaspekter af det pågældende kemikalie eller materiale med fokus på dets miljøvirkninger i hele værdikæden.

For at vurdere det pågældende kemikalies eller materiales miljømæssige bæredygtighed skal der foretages en funktionsbaseret livscyklusvurdering, der dækker hele livscyklussen. Hvis det nye kemikalie eller det nye materiale har flere anvendelsesmuligheder, eller hvis det kan fremstilles ved hjælp af flere produktionsveje, skal der foretages forskellige livscyklusvurderinger under hensyntagen til hver type produktion, anvendelse og bortskaffelse. Ideelt set bør livscyklusvurderingerne af de forskellige anvendelser af kemikaliet eller materialet udføres efter samme modelleringsprincipper for at sikre harmonisering og gøre det muligt at sammenligne resultaterne. Det anbefales derfor om muligt at anvende metoden vedrørende produkters miljøaftryk30 som vejledende dokument i gennemførelsen af livscyklusvurderingen.

Metoden vedrørende produkters miljøaftryk anbefales anvendt til vurdering af produkters miljøpræstationer over hele deres livscyklus (30). Den består af et minimumssæt af virkninger, der skal vurderes. Andre aspekter, som endnu ikke er fuldt ud dækket af den nuværende praksis for livscyklusvurderinger, skal muligvis vurderes fra sag til sag ved hjælp af mulige indikatorer, der kan udvikles til formålet.

Da de eksisterende miljøvirkninger rækker ud over dem, som miljøaftryksmetoden dækker, kan der være mulighed for at tilføje andre virkninger i fremtiden.

De underliggende modeller og karakteriseringsfaktorer for miljøaftryksmetoden, som findes på https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/developerEF.xhtml, bør anvendes i overensstemmelse med den seneste tilgængelige miljøaftrykspakke. De aspekter, der er taget i betragtning, de indikatorer og metoder, der var gældende på datoen for offentliggørelsen af denne henstilling, er anført i tabel 5, som kun bør betragtes som et eksempel, da de anbefalede metoder hele tiden udvikler sig.

Tabel 5

Aspekter, indikatorer og metoder vedrørende miljøaftryksmetoden som omhandlet under trin 4

Vurderingsniveau/aspekter i forbindelse med livscyklusvurderinger	Underaspekt	Indikator og enhed	Anbefalet LCIA-standardmetode
Toksicitet	Human toksicitet, kræftvirkninger	Comparative Toxic Unit, mennesker (CTUh)	Baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke o.a., 2017 (31)) tilpasset som i Saouter o.a., 2018 (32)
	Human toksicitet, ikke-kræftvirkninger	Comparative Toxic Unit, mennesker (CTUh)	Baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke o.a., 2017 (31)) tilpasset som i Saouter o.a., 2018 (32)
	Økotoksicitet, ferskvand	Comparative Toxic Unit, økosystemer (CTUe)	Baseret på USEtox2.1-modellen (Fantke o.a., 2017 (31)) tilpasset som i Saouter o.a., 2018 (32)
Klimaforandringer	Klimaforandringer	Potentiale for global opvarmning (GWP100, kg CO2 -ækvivalenter)	Bernmodellen — globalt opvarmningspotentiale (GWP) over en tidshorisont på 100 år (baseret på IPCC 2013 (33))
Forurening	Nedbrydning af ozonlaget	Ozonnedbrydende potentiale (ODP) (kg CFC-11-ækvivalenter)	EDIP-model baseret på ODP'er fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) over en uendelig tidshorisont (WMO 2014 (34) + integrationer)
	Partikler/respiratoriske uorganiske stoffer	Virkninger på menneskers sundhed forbundet med eksponering for PM2,5 (Sygdomsforekomster (35))	PM-model (Fantke o.a., 2016 (36)) i UNEP, 2016 (37)
	Ioniserende stråling, menneskers sundhed	Eksponering af mennesker for U235 (kBq U235)	Model for virkninger for menneskers sundhed som udviklet af Dreicer o.a., 1995 (Frischknecht o.a., 2000 (38))
	Fotokemisk ozondannelse	Stigning i koncentrationen af troposfærisk ozon (kg NMVOC-ækvivalent)	LOTOS-EUROS (Van Zelm o.a., 2008 (39)) som anvendt i ReCiPe 2008
	Forsuring	Akkumuleret overskridelse (mol H+-ækvivalent)	Akkumuleret overskridelse (Posch o.a., 2008 (40); Seppälä o.a., 2006 (41))
	Eutrofiering, terrestrisk	Akkumuleret overskridelse (mol N-ækvivalent)	Akkumuleret overskridelse (Seppälä o.a., 2006 (41), Posch o.a., 2008 (40))
	Eutrofiering, akvatisk ferskvand	Brøkdel af næringsstoffer, der når frem til delmiljøet ferskvand (P, kg P-ækvivalent)	EUTREND-modellen (Struijs o.a., 2009 (42)) som anvendt i ReCiPe 2008
	Eutrofiering, akvatisk hav	Andel af næringsstoffer, der når frem til havet delmiljø (N, kg N-ækvivalent)	EUTREND-modellen (Struijs o.a., 2009 (42)) som anvendt i ReCiPe 2008
Ressourcer	Arealanvendelse	Indeks for jordkvalitet (43) (Biotisk produktion, erosionsbestandighed, mekanisk filtrering og genopfyldning af grundvandet), dimensionsløs	Jordkvalitetsindeks baseret på LANCA-modellen (De Laurentiis o.a., 2019 (44)) og LANCA CF version 2.5 (Horn & Maier, 2018 (45))
	Vandforbrug	Potentiale for brugerafsavn (vægtningsvægtet vandforbrug, m3 vand udvundet vand)	Available WAter REmaining (AWARE)-modellen (Boulay o.a., 2018 (46), og UNEP 2016 (37))
	Ressourceanvendelse, mineraler og metaller	Abiotisk ressourceudtømning (ADP's endelige reserver, kg Sb-ækvivalent)	CML (Guinée o.a., 2002 (47)) og (Van Oers o.a. 2002 (48))
	Ressourceforbrug, energibærere	Udtømning af abiotiske ressourcer — fossile brændstoffer (ADP-fossilt, MJ) (49)	CML (Guinée o.a., 2002 (47)) og (Van Oers o.a. 2002 (48))

5. Vurderingsprocedure og -rapport

Anvendelsen af rammen for iboende sikkerhed og bæredygtighed på et kemikalie eller materiale vil give tre resultater:

1.	overholdelse af principperne for iboende sikkerhed og bæredygtighed i (gen-)udformningsfasen

2.	en vurdering af sikkerhed og bæredygtighed

3.	et dashboard, der opsummerer resultaterne.

Der er ikke tærskler forbundet med alle nuværende aspekter og indikatorer (de er primært fastsat for reguleringsmæssige sikkerhedsaspekter). Det betyder, at kriterierne ikke er fuldstændige for aspekter og indikatorer uden tærskler. I sådanne tilfælde er en pragmatisk tilgang i testen at sammenligne det vurderede kemikalie/materiale med det eller de kemikalier eller materialer, der kan erstattes, i overensstemmelse med det, der i øjeblikket gøres ved hjælp af alternative vurderingsmetoder. Ved nye kemikalier eller materialer bør sammenligningen baseres på funktionalitet. Denne tilgang vil føre til relative forbedringer baseret på kemikaliet/kemikaliernes eller materialet/materialernes ydeevne.

En model for fremlæggelse af resultater vil blive gjort tilgængelig online af Kommissionen, herunder med et forslag til den grafiske gengivelse.

For trin 1 i sikkerheds- og bæredygtighedsvurderingen er der planlagt fire vurderingsniveauer.

—	Niveau 0 — kemikalier eller materialer i kriteriegruppe A (f.eks. de mest skadelige stoffer, herunder særligt problematiske stoffer).

—	Niveau 1 — kemikalier eller materialer i kriteriegruppe B (f.eks. med kroniske virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, problematiske stoffer ikke omfattet af gruppe A).

—	Niveau 2 — kemikalier eller materialer i kriteriegruppe C (f.eks. med andre farlige egenskaber)

—

Niveau 3 — kemikalier eller materialer, som ikke er omfattet af andre farekategorier i de tidligere nævnte kriteriegrupper. I den forbindelse bør det erindres, at det pågældende kemikalie eller materiale stadig kan være skadeligt i visse anvendelser ud fra et risikoperspektiv, der går videre end generiske farekriterier og indebærer overvejelser om anvendelsesspecifikke eksponeringsrammer.

De aspekter, der er anført i gruppe A, B og C (tabel 2), er hierarkiske, hvilket betyder, at de skal vurderes efter hinanden, og det næste apspektrelaterede kriterium vil kun blive vurderet, hvis det foregående kriterium er opfyldt.

Hvis der er dokumentation for, at det pågældende kemikalie eller materiale har en af de farlige egenskaber, der indgår i den gruppe af farlige egenskaber, der vurderes, er det i forbindelse med vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed ikke nødvendigt at indsamle oplysninger om de andre egenskaber i samme gruppe. Dette har til formål at forenkle vurderingen og gøre det lettere at indsamle data og fjerne problematiske kemikalier eller materialer hurtigere og tidligt i forsknings- og udviklingsprocessen. For at gå videre med vurderingen af det næste kriterium skal der imidlertid fremlægges dokumentation for alle aspekter af det samme sæt kriterier.

For trin 2, 3 og 4 i sikkerheds- og bæredygtighedsvurderingen anbefales det at indberette den fuldstændige vurdering af det analyserede tilfælde med angivelse af, hvilke metoder der er anvendt. Det anbefales også at benchmarke resultaterne af trinnene med det kemikalie eller materiale, der udskiftes, for at se, om der er sket en forbedring (komparativ vurdering). Den endelige rapport om vurderingen af den iboende sikkerhed og bæredygtighed bør indeholde en analyse af de resultater, der er opnået i trin 2, 3 og 4, og identificere de aspekter og indikatorer, der har størst indvirkning på sikkerhed og bæredygtighed. Kriterierne for trin 2, 3 og 4 skal defineres fra sag til sag på grundlag af de opnåede resultater, da ikke alle kemikalier og materialer vil kræve de samme sikkerheds- og bæredygtighedsforanstaltninger.

6. Overblik over datakilder til støtte for vurderingen af sikkerheden og bæredygtigheden

Som udgangspunkt og supplement til de værktøjer, der er nævnt i beskrivelsen af trin 1-4, kan kilder såsom ECHA's oplysninger om kemikalier (50) (herunder C&L-fortegnelsen (51) og EUCLEF (52)), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) database over kemiske farer (OpenFoodTox) (53), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) eChemPortal (54) og De Forenede Staters miljøstyrelses (EPA) CompTox (55), gennemgås først, navnlig for oplysninger om farlige egenskaber ved eksisterende kemikalier.

Med hensyn til miljøaftryk findes der datasæt fra livscyklusopgørelsen (LCI) på den europæiske platform for livscyklusvurdering (56), som oprettes og forvaltes af Kommissionen. Der bør anvendes datasæt, der opfylder kravene til miljøaftryk, hvis de foreligger. En stor platform for søgning efter data på tværs af forskellige databaser er Global LCA Data Access Network (57). Den indeholder også værktøjer til harmonisering af datasæt fra forskellige kilder.

Til modellering af udløbsscenariet gør de mange forskellige data, der er nødvendige afhængigt af det vurderede kemikalie eller materiale, det vanskeligt at identificere specifikke datakilder. En anbefalet kilde til generelle statistikker om udtjente produkter er Eurostats database (58), som indeholder data om affaldshåndtering i Europa. Yderligere nyttige oplysninger offentliggøres af brancheorganisationer af producenter, som ofte offentliggør undersøgelser og statistikker om deres egen sektors bæredygtighed.

(1) Anastas, P. og Warner, J. (1998) »Green Chemistry: Theory and Practice«, Oxford University Press, New York, s. 30.

(2) Anastas, P. T. og Zimmerman, J. B. (2003) »Peer Reviewed: Design Through the 12 Principles of Green Engineering«, Environmental Science & Technology 37(5), 94A–101A: https://doi.org/10.1021/es032373g.

(3) UBA (2009) »Sustainable Chemistry: Positions and Criteria of the Federal Environment Agency«, s. 6, https://www.umweltbundesamt.de/en/publikationen/sustainable-chemistry.

(4) UBA (2016) »Guide on sustainable chemicals — A decision tool for substance manufacturers, formulators and end users of chemicals«: https://www.umweltbundesamt.de/en/publikationen/guide-on-sustainable-chemicals

(5) Keijer, T., Bakker, V., Slootweg, J. C. (2019) »Circular chemistry to enable a circular economy«, Nature chemistry 11(3), s. 190-195: https://doi.org/10.1038/s41557-019-0226-9.

(6) https://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/areas-specific-interest/critical-raw-materials_en

(7) Fare er defineret som en egenskab eller en række egenskaber, der gør et stof farligt (definitionen findes i Det Europæiske Kemikalieagenturs terminologiportal på https://echa-term.echa.europa.eu/).

(8) COM(2020) 667 final.

(9) COM(2022) 142 final.

(10) Technical Working Group, »Part B-Annex: Technical Screening Criteria«, marts 2022. https://wwfeu.awsassets.panda.org/downloads/220330_sustainable_finance_platform_finance_report_remaining_environmental_objectives.pdf.

(11) Rådets forordning (EF) nr. 440/2008.

(12) https://www.oecd.org/chemicalsafety/testing/.

(13) https://echa.europa.eu/guidance-documents/guidance-on-clp.

(14) https://echa.europa.eu/guidance-documents/guidance-on-information-requirements-and-chemical-safety-assessment.

(15) Tabel 2 vil blive revideret efter testperioden.

(16) Artikel 57, litra a), i REACH-forordningen — carcinogenicitet, kategori 1A eller 1B Artikel 57, litra b), i REACH-forordningen — mutagenicitet, kategori 1A eller 1B Artikel 57, litra c), i REACH-forordningen — reproduktionstoksisk, kategori 1A eller 1B Artikel 57, litra d), i REACH-forordningen — bioakkumulerende og toksisk (PBT) Artikel 57, litra e), i REACH-forordningen — meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) Artikel 57, litra f), i REACH-forordningen — tilsvarende grad af betænkelighed med sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet.

(17) Visse stoffer med andre farlige egenskaber (f.eks. STOT RE) kan kategoriseres som særligt problematiske stoffer, fordi de giver anledning til »en tilsvarende grad af betænkelighed« (se artikel 57, litra f), i REACH-forordningen).

(18) Inklusionen af alle PMT og vPvM i undergruppen af de mest skadelige stoffer vil være genstand for yderligere vurdering.

(19) Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter (COM(2022) 142 final).Ifølge artikel 2, nr. 28), er et »problematisk stof« et stof, som:

a)	opfylder kriteriet i artikel 57 og er defineret i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, i REACH-forordningen eller

er klassificeret i del 3 i bilag VI til CLP-forordningen i en af følgende faretyper eller -kategorier:

—	carcinogenicitet, kategori 1 og 2

—	kimcellemutagenicitet, kategori 1 og 2

—	reproduktionstoksicitet, kategori 1 og 2

—	respiratorisk sensibilisering, kategori 1

—	hudsensibilisering, kategori 1

—	kronisk fare for vandmiljøet, kategori 1-4

—	farlig for ozonlaget

—	specifik målorgantoksicitet — gentagen eksponering, kategori 1 og 2

—	specifik målorgantoksicitet — enkelteksponering, kategori 1 og 2 eller

c)	har en negativ indvirkning på genbrug og genanvendelse af materialer i det produkt, hvori det forekommer.

(20) ECETOC's TRA-værktøj: https://www.ecetoc.org/tools/tra-main/.

(21) https://echa.europa.eu/documents/10162/17224/information_requirements_r12_en.pdf.

(22) Kemikaliesikkerhedsvurderings- og -rapporteringsværktøjet, Chesar, https://chesar.echa.europa.eu/home.

(23) ILO — International Chemical Control Toolkit, https://www.ilo.org/legacy/english/protection/safework/ctrl_banding/toolkit/icct/.

(24) Easy-to-use Workplace Control Scheme for Hazardous Substances (EMKG), https://www.baua.de/EN/Topics/Work-design/Hazardous-substances/EMKG/Easy-to-use-workplace-control-scheme-EMKG_node.html.

(25) INRS-model, https://www.inrs.fr/media.html?refINRS=ND%202233.

(26) Stoffenmanager, https://stoffenmanager.com/en/.

(27) Réseau de Gestion des Risques Toxicologiques (REGETOX 2000), http://www.regetox.med.ulg.ac.be/accueil_fr.htm.

(28) »The GHS Column Model 2020 — An aid to substitute assessment«, redigeret af Smola T., Institut für Arbeitsschutz der Deutschen Gesetzlichen Unfallversicherung (IFA), https://www.dguv.de/ifa/praxishilfen/hazardous-substances/ghs-spaltenmodell-zur-substitutionspruefung/index.jsp.

(29) https://www.rivm.nl/en/consexpo.

(30) C(2021) 9332 final.

(31) USEtox®2.0 Documentation (Version 1), http://usetox.org. https://doi.org/10.11581/DTU:00000011.

(32) Anvendelse af REACH og EFSA's database til udleding af inputdata til USEtox-modellen, EUR 29495 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, ISBN 978-92-79-98183-8, Det Fælles Forskningscenter (JRC) 114227, https://doi.org/10.2760/611799.

(33) Anthropogenic and Natural Radiative Forcing. I: »Climate change 2013: The Physical Science Basis«, Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. T.F. Stocker, D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Doschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex, and P.M. Midgley, Eds. Cambridge University Press, s. 659-740, doi:10.1017/CBO9781107415324.018

(34) »Scientific Assessment of Ozone Depletion: 2014, Global Ozone Research and Monitoring Project Report No. 55, Genève, Schweiz. Stammer fra https://csl.noaa.gov/assessments/ozone/2014/preface.html.

(35) Betegnelsen på enheden er blevet ændret fra »Døde« i den oprindelige kilde (UNEP, 2016) til »Sygdomsforekomster«.

(36) »Health impacts of fine particulate matter«. I: Frischknecht, R., Jolliet, O. (Eds.), »Global Guidance for Life Cycle Impact Assessment Indicators«, Bind 1. UNEP/SETAC Life Cycle Initiative, Paris, s. 76–99. Stammer fra www.lifecycleinitiative.org/applying-lca/lcia-cf/.

(37) »Global guidance for life cycle impact assessment indicators«, bind 1, ISBN: 978-92-807-3630-4. Stammer fra https://www.ecocostsvalue.com/EVR/img/references%20others/global-guidance-lcia-v.1-1.pdf.

(38) »Human health damages due to ionising radiation in life cycle impact assessment. Environmental Impact Assessment Review.« https://doi.org/10.1016/S0195-9255(99)00042-6

(39) »European characterisation factors for damage to human health caused by PM10 and ozone in life cycle impact assessment«, Atmospheric Environment 42, s. 441-453. https://doi.org/10.1016/j.atmosenv.2007.09.072.

(40) »The role of atmospheric dispersion models and ecosystem sensitivity in the determination of characterisation factors for acidifying and eutrophying emissions in LCIA«, The International Journal of Life Cycle Assessment, 13, s. 477-486, https://doi.org/10.1007/s11367-008-0025-9.

(41) »Country-depended Characterisation Factors for Acidification and Terrestrial Eutrofiation Based on accumulated Exceedance as an Impact Category Indicator«, The International Journal of Life Cycle Assessment 11 (6), s. 403-416, https://doi.org/10.1065/lca2005.06.215.

(42) »Aquatic Eutrophication«, kapitel 6 i Goedkoop, M., Heijungs, R., Huijbregts, M.A.J., De Schryver, A., Struijs, J., Van Zelm, R. (2009). »ReCiPe 2008. A Life Cycle Impact Assessment Method Which Comprises Harmonised Category Indicators at the Midpoint and the Endpoint Level«. Report I: Characterisation Factors, First Edition.

(43) Dette indeks er resultatet af JRC's aggregering af de 4 indikatorer fra LANCA-modellen til vurdering af virkninger som følge af arealanvendelse som rapporteret i De Laurentiis o.a. (2019)

(44) »Soil quality index: Exploring options for a comprehensive assessment of land use impacts in LCA«, Journal of Cleaner Production, 215, s. 63-74, https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2018.12.238.

(45) LANCA® — »Characterization Factors for Life Cycle Impact Assessment«, version 2.5 november 2018. Stammer fra http://publica.fraunhofer.de/documents/N-379310.html.

(46) »The WULCA consensus characterization model for water scarcity footprints: assessing impacts of water consumption based on available water remaining (AWARE)«, The International Journal of Life Cycle Assessment 23(2), s. 368-378, https://doi.org/10.1007/s11367-017-1333-8.

(47) »Handbook on Life Cycle Assessment: Operational Guide to the ISO Standards«, serie: »Eco-efficiency in industry and science«, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht: https://doi.org/10.1007/BF02978897.

(48) Abiotic Resource Depletion in LCA. Road and Hydraulic Engineering Institute, Ministry of Transport and Water, Amsterdam

(49) På ILCD-flow-listen og for denne anbefaling er uran opført på listen over energibærere. Den måles i MJ.

(50) Oplysninger fra ECHA om kemikalier: https://echa.europa.eu/information-on-chemicals.

(51) https://echa.europa.eu/information-on-chemicals/cl-inventory-database.

(52) https://echa.europa.eu/legislation-finder.

(53) EFSA's database over kemiske farer (OpenFoodTox): https://www.efsa.europa.eu/en/microstrategy/openfoodtox.

(54) OECD's eChemPortal: https://www.echemportal.org/echemportal/.

(55) US EPA CompTox Chemicals Dashboard: https://comptox.epa.gov/dashboard/.

(56) Den europæiske platform for livscyklusvurdering — https://eplca.jrc.ec.europa.eu/LCDN/contactListEF.xhtml.

(57) Global LCA Data Access Network: https://www.globallcadataaccess.org/.

(58) https://ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 325

Dansk udgave	Retsforskrifter	65. årgang 20. december 2022

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2495 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår begrænsning af adgangen til EU-farvande	1
	*	Rådets forordning (EU, Euratom) 2022/2496 af 15. december 2022 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027	11

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2497 af 12. oktober 2022 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår Frankrigs og Det Forenede Kongeriges områder i Unionens Informationsnet for Landøkonomisk Bogføring	13
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2498 af 9. december 2022 om specificering af de tekniske aspekter for datasæt i stikprøveundersøgelsen på området indkomst og levevilkår for så vidt angår adgang til tjenesteydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 ( 1 )	16
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2499 af 12. december 2022 om ændring og berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union	31
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2500 af 13. december 2022 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Keleméri bárányhús (BGB))	52
*	Kommissionens forordning (EU) 2022/2501 af 14. december 2022 om forbud mod fiskeri efter rød kæmpereje i GFCM's geografiske underområder 8, 9, 10 og 11 for fartøjer, der fører italiensk flag, og som har en længde overalt på 18 meter eller derover og under 24 meter	53
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2502 af 19. december 2022 om berigtigelse af den franske udgave af forordning (EU) nr. 965/2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 ( 1 )	56
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2503 af 19. december 2022 om ændring og berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/627 for så vidt angår praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af levende toskallede bløddyr og fiskevarer eller kontrol i forbindelse med UV-stråling ( 1 )	58
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2504 af 19. december 2022 om ændring af bilag III og V til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 for så vidt angår kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater og officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen af sendinger af visse fiskevarer og højt forarbejdede animalske produkter samt den private standarderklæring til brug ved indførsel af visse sammensatte produkter til Unionen ( 1 )	62
	AFGØRELSER
*	Rådets afgørelse (EU) 2022/2505 af 8. december 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Den Blandede Komité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side, til vedtagelsen af forretningsorden for Den Blandede Komité	87
*	Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022 om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn	94
*	Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2507 af 19. december 2022 om ændring af afgørelse 2010/452/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia	110
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2508 af 9. december 2022 om fastsættelse af konklusioner om bedste tilgængelige teknik (BAT-konklusioner) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for tekstilindustrien (meddelt under nummer C(2022) 8984) ( 1 )	112
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2509 af 15. december 2022 om fastsættelse af kvantitative begrænsninger og om tildeling af kvoter af stoffer, som er kontrolleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for perioden 1. januar til 31. december 2023 (meddelt under nummer C(2022) 9109)	162
	HENSTILLINGER
*	Kommissionens henstilling (EU) 2022/2510 af 8. december 2022 om etablering af en vurderingsramme for kemikalier og materialer med iboende sikkerhed og bæredygtighed	179

	III Andre retsakter
	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede beslutning nr. 204/22/COL af 16. november 2022 om ændring af beslutning nr. 196/22/COL om hasteforanstaltninger i Norge i forbindelse med udbrud af højpatogen aviær influenza som omhandlet i artikel 259, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/429 og artikel 21, 39 og 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687 [2022/2511]	206

Geografisk område	Medlemsstat	Art	Mængde eller særlige karakteristika
3-12 sømil	Nederlandene	Alle arter	Ubegrænset
	Frankrig	Sild	Ubegrænset

Nr.	13/TQ110
Medlemsstat	Italien
Fiskeriindsatsgruppekode	EFF2/MED2_TR3
Bestandsgruppe	Rød kæmpereje i GSA 8, 9, 10 og 11
Omfatter fartøjer med en længde overalt på	≥ 18 og < 24 m
Dato for fiskestop	1.10.2022

Kontrollerede stoffer	Mængde (ozonnedbrydende potentiale (ODP) i kg)
Gruppe I (chlorfluorcarbon 11, 12, 113, 114 og 115) og gruppe II (andre fuldt halogenerede chlorfluorcarboner)	500 550,00
Gruppe III (haloner)	26 559 050,00
Gruppe IV (carbontetrachlorid)	385 552,20
Gruppe V (1,1,1-trichlorethan)	2 500 000,00
Gruppe VI (methylbromid)	588 835,20
Gruppe VII (hydrobromfluorcarboner)	4 788,16
Gruppe VIII (hydrochlorfluorcarboner)	4 878 559,75
Gruppe IX (bromchlormethan)	264 024,00

Område:	Anvendelsen, jf. artikel 39 i delegeret forordning (EU) 2020/687, ophører (dato)	Vedtaget ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr.:
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	12.11.2022	196/22/KOL
De dele af Sola kommune i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.90047 E: 5.57987	7.12.2022	204/22/COL

Område:	Anvendelsen, jf. artikel 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687, ophører (dato)	Vedtaget ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr.:
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	22.11.2022	196/22/COL
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	Fra den 12.11.2022 til den 22.11.2022	196/22/COL
De dele af kommunerne Randaberg, Stavanger, Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger uden for beskyttelseszonen og inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.90047 E: 5.57987	16.12.2022	204/22/COL
De dele af Sola kommune i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.90047 E: 5.57987	Fra den 8.12.2022 til den 16.12.2022	204/22/COL


	(1) EØS-relevant tekst.