8.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2387

af 30. august 2022

om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/655 for så vidt angår tilpasning af bestemmelserne om overvågning af emissioner af forurenende luftarter fra ibrugtagne forbrændingsmotorer, der er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner, så de omfatter motorer med en effekt på mindre end 56 kW og mere end 560 kW

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (1), særlig artikel 19, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i samarbejde med fabrikanterne gennemført yderligere overvågningsprogrammer efter ibrugtagning for at vurdere egnetheden af overvågningsprøvninger og dataanalyser til måling af emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner for så vidt angår andre motorer end underkategorierne NRE-v-5 og NRE-v-6, i løbet af deres normale driftscyklusser. Som følge heraf bør der i delegeret forordning (EU) 2017/655 (2) fastsættes passende bestemmelser om overvågning efter ibrugtagning for disse underkategorier.

(2)

I betragtning af de forstyrrelser, som covid-19-pandemien har forårsaget, og dens indvirkning på fabrikanternes evne til at foretage prøvning af overvågning efter ibrugtagning er det for at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at udføre prøvningerne og Kommissionen til at vurdere prøvningsresultaterne og udarbejde den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, der kræves i henhold til forordning (EU) 2016/1628, nødvendigt at ændre fristerne for indsendelse af prøvningsrapporter om overvågning efter ibrugtagning.

(3)

Covid-19-pandemien har vist, at uventede hændelser uden for fabrikantens kontrol kan gøre det umuligt at overvåge ibrugtagne motorer som planlagt. I betragtning af de fortsatte forstyrrelser som følge af covid-19-pandemien bør den godkendende myndighed acceptere en rimelig justering af den oprindelige plan for hver overvågningsgruppe vedrørende ibrugtagne motorer (ISM-gruppe).

(4)

Ændringerne i denne forordning bør ikke påvirke overvågningen af emissioner af forurenende luftarter fra ibrugtagne forbrændingsmotorer med en effekt på mellem 56 kW og 560 kW (underkategori NRE-v-5 og NRE-v-6). For disse underkategorier er de indførte ændringer begrænset til administrative tilpasninger, der omfatter deres optagelse i en ISM-gruppe, og er derfor irrelevante for denne overvågning. Derfor bør EU-typegodkendelser af en motortype eller motorfamilie, der er godkendt i henhold til delegeret forordning (EU) 2017/655 før nærværende forordnings ikrafttrædelsesdato, stadig være gyldige.

(5)	Delegeret forordning (EU) 2017/655 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2017/655

I delegeret forordning (EU) 2017/655 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, stk. 1, affattes således:

»1. Denne forordning finder anvendelse på overvågning af emission af forurenende luftarter fra følgende kategorier af ibrugtagne motorer, der tilhører emissionstrin V og er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner, uanset hvornår de pågældende motorer blev EU-typegodkendt:

a)	NRE og NRG (alle underkategorier)

b)	NRS-vi-1b, NRS-vr-1b, NRS-v-2a, NRS-v-2b og NRS-v-3

c)	IWP og IWA (alle underkategorier)

d)	RLL og RLR (alle underkategorier)

ATS

SMB

g)	NRSh (alle underkategorier)

h)	NRS-vi-1a og NRS-vr-1a.«

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Procedurer for og krav til overvågning af emissioner fra ibrugtagne motorer

Emissioner af forurenende luftarter fra ibrugtagne motorer som omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1628 skal overvåges således:

a)	For de motorer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a)-f), gennemføres overvågningen i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

For de motorer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra g) og h):

i)	finder bilaget til nærværende forordning ikke anvendelse

ii)

skal den ældningsprocedure, der anvendes til at fastlægge forringelsesfaktoren (DF) for motortypen eller, hvor det er relevant, motorfamilien, jf. punkt 4.3 i bilag III til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/654 (*1), herunder eventuelle automatiserede elementer, udformes således, at fabrikanten på passende vis kan forudsige den forventede forringelse af emissionen under brug i løbet af emissionsholdbarhedsperioden (EDP) for disse motorer under normal anvendelse.

iii)

Kommissionen gennemfører hvert 5. år i samarbejde med fabrikanterne et pilotprogram, der omfatter de seneste motortyper, for at sikre, at den procedure til bestemmelse af forringelsesfaktorer, der er fastsat i afsnit 4 i bilag III til delegeret forordning (EU) 2017/654, fortsat er egnet og effektiv til at kontrollere forurenende emissioner i løbet af motorernes anvendelsestid.

(*1) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/654 af 19. december 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 for så vidt angår tekniske og generelle krav vedrørende emissionsgrænser for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikke-vejgående maskiner (EUT L 102 af 13.4.2017, s. 1).«"

I artikel 3a tilføjes følgende som stk. 3:

»3. EU-typegodkendelser af en motortype eller motorfamilie, der er godkendt i henhold til denne forordning før den 26. december 2022, behøver ikke at blive revideret eller udvidet som et resultat af den prøvning, der er gennemført i overensstemmelse med kravene i bilaget.«

4)	Bilaget til delegeret forordning (EU) 2017/655 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. august 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53.

(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/655 af 19. december 2016 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 vedrørende overvågning af emission af forurenende luftarter fra ibrugtagne forbrændingsmotorer, der er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner (EUT L 102 af 13.4.2017, s. 334).

BILAG

I bilaget til delegeret forordning (EU) 2017/655 foretages følgende ændringer:

Efter punkt 1.2 indsættes følgende som punkt 1.2.a og 1.2.b:

»1.2.a. Overvågningsgrupper vedrørende ibrugtagne motorer (ISM-gruppe)

Med henblik på udførelse af prøvning efter ibrugtagning skal alle motortyper og motorfamilier, der produceres af fabrikanten, grupperes i overensstemmelse med underkategorien som fastsat i tabel 1 og illustreret i figur 1. Én fabrikant kan have én ISM-gruppe for hver mulig type ISM-gruppe.

Tabel 1

ISM-grupper

ISM-gruppe	Motor(under)kategori
A	NRE-v-5, NRE-v-6
B	NRE-c-5, NRE-c-6
C	NRE-v-3, NRE-v-4
D	NRE-c-3, NRE-c-4
E	NRE-v-1, NRE-c-1, NRE-v-2, NRE-c-2
F	NRE-v-7, NRE-c-7
G	NRG-v-1, NRG-c-1
H	NRS-v-2b, NRS-v-3
I	NRS-vr-1b, NRS-vi-1b, NRS-v-2a
J	IWP-v-1, IWP-c-1, IWA-v-1, IWA-c-1, IWP-v-2, IWP-c-2, IWA-v-2, IWA-c-2
K	IWP-v-3, IWP-c-3, IWA-v-3, IWA-c-3
L	IWP-v-4, IWP-c-4, IWA-v-4, IWA-c-4
M	RLL-v-1, RLL-c-1
N	RLR-v-1, RLR-c-1
O	SMB-v-1
P	ATS-v-1

Figur 1

Illustration af ISM-grupper

1.2.b.

Den godkendende myndighed, der sikrer overensstemmelse med denne forordning, er enten:

a)	den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af motortypen eller motorfamilien, hvis ISM-gruppen indeholder en enkelt typegodkendelse

b)	den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse af flere motortyper og/eller motorfamilier inden for samme ISM-gruppe

c)	hvis ISM-gruppen indeholder motortyper og/eller motorfamilier, der er godkendt af forskellige godkendende myndigheder, den godkendende myndighed, der er udpeget af alle involverede godkendende myndigheder.«

2)	Punkt 1.3, litra b), udgår.

Punkt 1.4 affattes således:

»1.4.

Motorer med en elektronisk styreenhed (ECU) og en kommunikationsgrænseflade, der er beregnet til at levere de nødvendige data, jf. tillæg 7, men med manglende grænseflade eller manglende data, eller hvor det ikke er muligt at opnå en klar identifikation og validering af de nødvendige signaler, er ikke egnede til prøvning af overvågning efter ibrugtagning, og der skal vælges en alternativ motor.

Den godkendende myndighed må ikke acceptere, at der mangler en ECU eller grænseflade, eller manglende eller ugyldige signaler, eller at ECU-momentsignalet ikke er i overensstemmelse med kravene, som en grund til at reducere antallet af motorer, der skal prøves i henhold til denne forordning.«

Punkt 2.1 affattes således:

»2.1.

Fabrikanten forelægger den foreløbige plan for overvågning af hver ISM-gruppe for den godkendende myndighed inden for:

a)	for ISM-gruppe A: en måned efter starten af produktionen af en motortype eller motorfamilie inden for ISM-gruppen

for enhver anden ISM-gruppe: den seneste dato af følgende:

i)	den 26. juni 2023

ii)	1 måned efter starten af produktionen af en motortype eller motorfamilie inden for ISM-gruppen.«

Punkt 2.2, indledningen, affattes således:

»2.2.

Den foreløbige plan skal omfatte listen over motortyper og motorfamilier i ISM-gruppen samt de kriterierne og begrundelsen for valget af:«.

Punkt 2.3 affattes således:

»2.3.

Fabrikanterne skal til den godkendende myndighed indsende en ajourført plan for overvågning af ibrugtagne motorer, når listen over motorfamilier i ISM-gruppen ændres eller listen over de(n) særlige motor(er) og mobile ikke-vejgående maskiner, der er udvalgt, er fuldstændig eller revideres. Den ajourførte plan skal indeholde en begrundelse for de kriterier, som anvendes til udvælgelse, og årsagerne til revisionen af den tidligere liste, hvis det er relevant. Hvis antallet af motorfamilier i ISM-gruppen eller den årlige produktionsmængde til EU-markedet ændres, skal planen for antallet af prøvninger, der skal gennemføres i overensstemmelse med punkt 2.6, også tilpasses i overensstemmelse hermed.«

Punkt 2.6-2.6.4 affattes således:

»2.6. Kriterier for udvælgelse af motorer, der skal prøves

Antallet af motorer, der skal prøves, vedrører ISM-gruppen og ikke motorunderkategorier, motorfamilier eller motortyper, der tilhører ISM-gruppen.

Fabrikanten udvælger motorer, der på en afbalanceret måde repræsenterer de underkategorier, motorfamilier og motortyper, der tilhører ISM-gruppen. Dette bør ikke nødvendigvis indebære prøvning af motorer tilhørende hver motorunderkategori, motorfamilie eller motortype.

For ISM-grupper, der indeholder både kategori IWP og IWA, skal motorudvælgelsen så vidt muligt omfatte motorer af begge kategorier.

2.6.1. Prøvningsordning for ISM-gruppe A

Fabrikanten skal vælge en af følgende prøvningsordninger, der er beskrevet i punkt 2.6.1.1 og 2.6.1.2, til overvågning efter ibrugtagning.

2.6.1.1. Prøvningsordning baseret på emissionsholdbarhedsperioden (EDP)

2.6.1.1.1.

Prøvning af 9 motorer fra ISM-gruppen med en akkumuleret drift på mindre end a % af EDP i overensstemmelse med tabel 2. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2024.

2.6.1.1.2.

Prøvning af 9 motorer fra ISM-gruppen med en akkumuleret drift på mere end b % af EDP i overensstemmelse med tabel 2. Prøvningsrapporterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2026.

2.6.1.1.3.

Hvis fabrikanten ikke kan opfylde kravet i punkt 2.6.1.1, fordi vedkommende ikke har adgang til motorer med den krævede akkumulerede drift i punkt 2.6.1.1.2, kan den godkendende myndighed tillade prøvning af motorer i henhold til dette punkt med en akkumuleret drift på mellem 2 gange a % og b % af EDP, forudsat at fabrikanten fremlægger solid dokumentation for, at vedkommende har udvalgt motorer med den højest tilgængelige akkumulerede drift. Alternativt skal den godkendende myndighed acceptere en ændring af prøvningsordningen baseret på en periode på 4 år som fastsat i punkt 2.6.1.2. I så fald skal det samlede antal motorer, der skal prøves i henhold til punkt 2.6.1.2, reduceres med det antal motorer, der allerede er prøvet og rapporteret om i overensstemmelse med punkt 2.6.1.1.

Tabel 2

% af EDP-værdier for ISM-gruppen omhandlet i 2.6.1

Referenceeffekt for den valgte motor (kW)	a	b
56 ≤ P < 130	20	55
130 ≤ P ≤ 560	30	70

2.6.1.2. Prøvningsordning baseret på en periode på fire år

Hver fabrikant skal prøve et gennemsnit på ni motorer om året fra ISM-gruppen i 4 på hinanden følgende år. Prøvningsrapporter skal forelægges for den godkendende myndighed hvert år vedrørende de prøvninger, der er blevet foretaget. Planen for prøvning og forelæggelse af resultater skal indgå i den foreløbige plan og i eventuelle efterfølgende ajourførte planer for overvågning af ibrugtagne motorer, som forelægges af fabrikanten og godkendes af den godkendende myndighed.

2.6.1.2.1.

Prøvningsresultaterne for de første ni motorer skal forelægges, senest 24 måneder efter at den første motor blev monteret i en mobil ikke-vejgående maskine og ikke senere end 30 måneder efter påbegyndelsen af produktionen af en godkendt motortype eller motorfamilie i ISM-gruppen.

2.6.1.2.2.

Hvis fabrikanten kan påvise over for den godkendende myndighed, at der ikke er blevet monteret nogen motor i en mobil ikke-vejgående maskine 30 måneder efter påbegyndelsen af produktionen, skal prøvningsresultaterne indgives efter monteringen af den første motor på en dato, der aftales med den godkendende myndighed.

2.6.1.2.3.

Fabrikanter af små mængder af køretøjer

Antallet af motorer, der prøves, skal for fabrikanter af små mængder tilpasses således:

a)	Fabrikanter, der kun fremstiller to motorfamilier i en ISM-gruppe, skal forelægge prøvningsresultater for i gennemsnit seks motorer pr. år.

b)	Fabrikanter, der fremstiller mere end 250 motorer til EU-markedet pr. år i en ISM-gruppe, der kun indeholder en enkelt motorfamilie, skal forelægge prøvningsresultater for i gennemsnit tre motorer pr. år.

c)	Fabrikanter, der fremstiller mellem 125 og 250 motorer til EU-markedet pr. år i en ISM-gruppe, der kun indeholder en enkelt motorfamilie, skal forelægge prøvningsresultater for i gennemsnit to motorer pr. år.

d)	Fabrikanter, der fremstiller færre end 125 motorer til EU-markedet pr. år i en ISM-gruppe, der kun indeholder en enkelt motorfamilie, skal forelægge prøvningsresultater for i gennemsnit en motor pr. år.

Den godkendende myndighed skal verificere, at de oplyste producerede mængder ikke overskrides i den 4-årige periode, hvor fabrikanten foretager prøvninger. Hvis disse mængder overskrides på et hvilket som helst tidspunkt, skal fabrikanten prøve i gennemsnit ni motorer pr. år i de resterende år af den 4-årige periode, for hvilke resultaterne ikke er blevet indberettet.

2.6.2. Prøvningsordning for ISM-gruppe B, F, G, J, K, L, M og N

Fabrikanten skal for hver gruppe vælge en af følgende prøvningsordninger, der er beskrevet i punkt 2.6.2.1 og 2.6.2.2, til overvågning efter ibrugtagning.

2.6.2.1. Prøvningsordning baseret på emissionsholdbarhedsperioden (EDP).

2.6.2.1.1.

Prøvning af x motorer fra ISM-gruppen med en akkumuleret drift på mindre end c % af EDP i overensstemmelse med tabel 3. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2024.

2.6.2.1.2.

Prøvning af x motorer fra ISM-gruppen med en akkumuleret drift på mere end d % af EDP i overensstemmelse med tabel 3. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2026.

2.6.2.1.3.

Hvis fabrikanten ikke kan opfylde kravene i punkt 2.6.2.1.1 og 2.6.2.1.2, fordi vedkommende ikke har adgang til motorer med den krævede akkumulerede drift, kan den godkendende myndighed tillade prøvning af motorer i henhold til dette punkt med en akkumuleret drift på mellem 2 gange c % og d % af EDP, forudsat at fabrikanten fremlægger solid dokumentation for, at vedkommende har udvalgt motorer med den højest tilgængelige akkumulerede drift. Alternativt skal den godkendende myndighed acceptere en ændring af prøvningsordningen baseret på en periode på 4 år som fastsat i punkt 2.6.2.2. I så fald skal det samlede antal motorer, der skal prøves i henhold til punkt 2.6.2.2, reduceres med det antal motorer, der allerede er prøvet og rapporteret om i overensstemmelse med punkt 2.6.2.1.1 og 2.6.2.1.2.

2.6.2.1.4.

Hvis prøvningsrapporten for en trin IIIB-motorfamilie svarende til kategori RLL anvendes til at opnå en tilsvarende trin V-typegodkendelse for den pågældende motorfamilie, jf. artikel 7, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/656, og motorfabrikanten ikke kan opfylde kravene i punkt 2.6.2.1.1 og 2.6.2.1.2, fordi vedkommende ikke har adgang til trin V-motorer med den krævede akkumulerede drift, skal den godkendende myndighed acceptere, at en trin IIIB-motor opfylder kravene i punkt 2.6.2.1.1 og 2.6.2.1.2.

Tabel 3

% af EDP-værdier for ISM-grupper omhandlet i 2.6.2.1

Referenceeffekt for den valgte motor (kW)	c	d
P < 56	10	40
56 ≤ P < 130	20	55
P ≥ 130	30	70

Tabel 4

Antal motorer, der skal prøves for ISM-grupper omhandlet i 2.6.2, 2.6.3.1 og 2.6.4.1

N	CA	x
1	—	1
2 ≤ N ≤ 4	—	2
> 4	≤ 50	2
5 ≤ N ≤ 6	> 50	3
≥ 7	> 50	4

hvor:

N	=	Samlet antal EU-motorfamilier fremstillet af fabrikanten i ISM-gruppen
CA	=	den samlede årlige produktion til EU-markedet for de resterende motorfamilier, der fremstilles af fabrikanten inden for en ISM-gruppe efter at have fraregnet de fire familier med den højeste årlige produktion til EU-markedet.
x	=	antal motorer, der skal prøves

2.6.2.2. Prøvningsordning baseret på en periode på 4 år

Prøvning af et gennemsnit af x motorer fra ISM-gruppen pr. år i 4 på hinanden følgende år i overensstemmelse med tabel 4. Prøvningsrapporter skal forelægges for den godkendende myndighed hvert år vedrørende de prøvninger, der er blevet foretaget. Planen for prøvning og forelæggelse af resultater skal indgå i den foreløbige plan og i eventuelle efterfølgende ajourførte planer for overvågning af ibrugtagne motorer, som forelægges af fabrikanten og godkendes af den godkendende myndighed.

2.6.2.2.1.

Prøvningsresultaterne for de første x motorer skal forelægges inden den seneste af følgende datoer:

a)	den 26. december 2024

b)	12 måneder efter at den første motor blev monteret i mobile ikke-vejgående maskiner

c)	18 måneder efter starten af produktionen af en godkendt motortype eller motorfamilie inden for ISM-gruppen.

2.6.2.2.2.

Hvis fabrikanten kan påvise over for den godkendende myndighed, at der ikke er blevet monteret nogen motor i en mobil ikke-vejgående maskine 18 måneder efter påbegyndelsen af produktionen, skal prøvningsresultaterne indgives efter monteringen af den første motor på en dato, der aftales med den godkendende myndighed.

2.6.2.2.3.

Fabrikanter af små mængder af køretøjer

Antallet af prøvede motorer skal, hvis den samlede årlige produktion for alle motorfamilier i en ISM-gruppe ikke overstiger 50 motorer (fabrikanter af små mængder), tilpasses således:

fabrikanter, der fremstiller mellem 25 og 50 motorer pr. år til EU-markedet for alle familier i en given ISM-gruppe, skal forelægge enten:

i)	ét motorprøvningsresultat med en akkumuleret drift på mellem c % og d % af EDP som defineret i tabel 3 senest den 26. december 2025, eller

ii)	et gennemsnit på ét motorprøvningsresultat pr. år over 2 år begyndende 12 måneder efter, at den første motor blev monteret i mobile ikke-vejgående maskiner

fabrikanter, der fremstiller mindre end 25 motorer pr. år til EU-markedet for alle familier i en given ISM-gruppe, behøver ikke at forelægge nogen motorprøvning, medmindre produktionen overstiger 35 motorer i en toårig rullende periode, i hvilket tilfælde fabrikanten skal følge den samme ordning som beskrevet i litra a).

Den godkendende myndighed skal verificere, at de angivne produktionsmængder ikke overskrides i de perioder, der er fastsat i første afsnit, litra a). Hvis disse mængder overskrides på et hvilket som helst tidspunkt, skal fabrikanten skifte til en af de prøvningsordninger, der er fastsat i punkt 2.6.2.1 og 2.6.2.2. I så fald skal det samlede antal motorer, der skal prøves i henhold til nævnte punkter, reduceres med det antal motorer, der allerede er prøvet og rapporteret om i overensstemmelse med nærværende punkt.

2.6.3. ISM-gruppe C, D, E, H og I

Fabrikanten skal for hver gruppe vælge en af de prøvningsordninger, der er beskrevet i punkt 2.6.2, eller den prøvningsordning baseret på udstyrets alder, der er beskrevet i punkt 2.6.3.1, til overvågning efter ibrugtagning.

2.6.3.1. Prøvningsordning baseret på mobile ikke-vejgående maskiners alder (jf. figur 2)

2.6.3.1.1.

Prøvning af x motorer fra ISM-gruppen med et produktionsår for mobile ikke-vejgående maskiner, der ligger højst 2 år før datoen for prøvningen (jf. figur 2), i overensstemmelse med tabel 4. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2024.

2.6.3.1.2.

Prøvning af x motorer fra ISM-gruppen med et produktionsår for mobile ikke-vejgående maskiner, der ligger mindst 4 år før datoen for prøvningen (jf. figur 2), i overensstemmelse med tabel 4. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2026.

2.6.3.1.2.1.

Der skal forelægges solid dokumentation for den godkendende myndighed for, at hver motor, der udvælges til prøvning i henhold til punkt 2.6.3.1.2, hvert år er blevet anvendt på en måde og i et omfang svarende til populationen af tilsvarende motorer, der er bragt i omsætning på EU-markedet. Passende dokumentation kan omfatte karakteristika, der demonstrerer normalt slid, optegnelser over brug, optegnelser over vedligeholdelse og optegnelser over forbrugt brændstof.

2.6.3.1.3.

Hvis fabrikanten ikke kan opfylde kravene i punkt 2.6.3.1.1 og 2.6.3.1.2, fordi vedkommende ikke har adgang til motorer med det krævede produktionsår for mobile ikke-vejgående maskiner eller har utilstrækkelig dokumentation for anvendelse, skal den godkendende myndighed acceptere en ændring af prøvningsordningen baseret på en periode på 4 år som fastsat i punkt 2.6.2.2. I så fald skal det samlede antal motorer, der skal prøves i henhold til punkt 2.6.2.2, reduceres med det antal motorer, der allerede er prøvet og rapporteret om i overensstemmelse med punkt 2.6.3.1.1 og 2.6.3.1.2.

Figur 2

Illustration af motorer, der opfylder betingelserne for ISM-prøvning, baseret på mobile ikke-vejgående maskiners alder

2.6.4. ISM-gruppe O og P

Fabrikanten skal for hver ISM-gruppe vælge en af de prøvningsordninger, der er beskrevet i punkt 2.6.2. Hvis prøvningsordningen i punkt 2.6.2.1 vælges, skal fabrikanterne have mulighed for inden for samme ISM-gruppe at anvende prøvningsordningen baseret på kilometertællerens stand som beskrevet i punkt 2.6.4.1.

Hvis fabrikanten vælger proceduren i punkt 2.6.2.1, skal den krævede akkumulerede drift være den, der er angivet i tabel 5, i stedet for den, der er angivet i tabel 3.

Tabel 5

% af EDP-værdier for ISM-gruppe O og P

Gruppe	c	d
O	20	55
P	10	40

2.6.4.1. Prøvningsordning baseret på kilometertællerens stand for mobile ikke-vejgående maskiner

2.6.4.1.1.

Prøvning af x-motorer fra ISM-gruppen med kilometertællerstand for mobile ikke-vejgående maskiner med en akkumuleret drift på mindre end c (km) i overensstemmelse med tabel 4 og tabel 6. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2024.

2.6.4.1.2.

Prøvning af x-motorer fra ISM-gruppen med kilometertællerstand for mobile ikke-vejgående maskiner med en akkumuleret drift på mere end d (km) i overensstemmelse med tabel 4 og tabel 6. Prøvningsresultaterne skal forelægges for den godkendende myndighed senest den 26. december 2026.

Tabel 6

Akkumuleret drift for ISM-gruppe O og P

Gruppe	Slagvolumen (cm3)	c (km)	d (km)
O	Alle	1 600	4 400
P	< 100	1 350	5 400
P	≥ 100	2 700	10 800 «

Efter punkt 2.6.4.1.2 indsættes følgende som punkt 2.6.5 og 2.6.6:

»2.6.5.

Fabrikanten kan foretage og rapportere om flere prøvninger end dem, der er fastsat i de i punkt 2.6.1, 2.6.2, 2.6.3 og 2.6.4 omhandlede prøvningsordninger.

2.6.6.

Flere prøvninger af samme motor med henblik på tilvejebringelse af data for de på hinanden følgende faser i den akkumulerede driftsprøvning i overensstemmelse med punkt 2.6.1, 2.6.2, 2.6.3 og 2.6.4 anbefales, men er ikke obligatorisk.«

Punkt 3.3.2 affattes således:

»3.3.2.

Temperaturen skal være på 266 K (– 7 °C) eller derover, undtagen for ISM-gruppe O, som skal være på 253 K (– 20 °C) eller derover, og lig med eller mindre end den temperatur, der bestemmes af følgende ligning ved det angivne atmosfæretryk:

T = – 0,4514 * (101,3 — pb) + 311

hvor:

—	T er den omgivende lufts temperatur i K

—	pb er atmosfæretrykket i kPa.«

10)

Punkt 3.4.2 affattes således:

»3.4.2.

For at påvise overensstemmelse med punkt 3.4 skal der udtages og opbevares prøver, indtil det korteste tidsrum af følgende:

a)	12 måneder efter prøvningens afslutning, eller

b)	1 måned efter at fabrikanten har forelagt den pågældende prøvningsrapport for den godkendende myndighed.«

11)

Efter punkt 3.5 indsættes følgende som punkt 3.6:

»3.6.

Hvis prøvningen foretages uden for Unionen, skal fabrikanten over for den godkendende myndighed dokumentere, at følgende betingelser er repræsentative for de prøvningsbetingelser, som den mobile ikke-vejgående maskine ville være underlagt, hvis den blev prøvet i Unionen:

a)	betjening af mobile ikke-vejgående maskine

b)	de omgivende forhold

c)	smøreolie, brændstof og reagens og

d)	driftsforhold.«

12)	Punkt 4.1.1 udgår.

13)

Punkt 4.2.2 affattes således:

»4.2.2.

Følgende yderligere krav skal være opfyldt i forbindelse med anvendelsen af kombineret datasampling:

a)	de forskellige driftssekvenser skal opnås med den samme mobile ikke-vejgående maskine og motor

b)	den kombinerede datasampling af prøvninger udført ved en omgivelsestemperatur på over 273,15 K må højst omfatte tre driftssekvenser

c)	den kombinerede datasampling af prøvninger udført ved en omgivelsestemperatur på eller under 273,15 K må højst omfatte seks driftssekvenser

d)	den maksimale periode, der går mellem første og sidste driftssekvens, må højst være 72 timer

e)	kombineret datasampling må ikke anvendes, hvis der forekommer en fejlfunktion i motoren, jf. punkt 8 i tillæg 2

for at være egnet til kombineret datasampling skal hver driftssekvens i en prøvning af overvågning efter ibrugtagning indeholde følgende minimumsmængde arbejde (kWh) eller CO2-masse (g/cyklus):

i)	for motorer i ISM-gruppe A og C: mindst ét NRTC-referencearbejde med varmstart eller CO2-referencemasse

ii)	for motorer i ISM-gruppe H: mindst ét LSI-NRTC-referencearbejde eller CO2-referencemasse

iii)	for motorer i alle andre ISM-grupper: mindst ét referencearbejde i stationær cyklus eller CO2-referencemasse bestemt efter metoden i tillæg 9

iv)

for motorer, hvor der udføres prøvning af overvågning efter ibrugtagning ved 0 °C eller derunder, mindst tre fjerdedele referencearbejde eller CO2-referencemasse i den første driftssekvens og mindst et halv referencearbejde i stationær cyklus eller CO2-referencemasse for følgende driftssekvenser bestemt efter metoden i tillæg 9.

I tilfælde af prøvning efter ibrugtagning af en motortype inden for en motorfamilie skal referenceværdien være den samme som for stammotortypen

g)	inden sammenføjning af driftssekvenserne skal al nødvendig forbehandling udføres enkeltvis for hver sekvens i overensstemmelse med kravene i punkt 6.3

h)	driftssekvenserne i den kombinerede datasampling skal sammenføjes i kronologisk rækkefølge, der omfatter alle data, der ikke er udelukket i henhold til litra f)

i)	den kombinerede datasampling betragtes som én ISM-test

j)	den i punkt 6.4 omhandlede bestemmelse af arrangementer med drift og de beregninger, der er omhandlet i punkt 8, anvendes på den fuldstændige kombinerede datasampling.«

14)

Efter punkt 4.2.2 indsættes følgende som punkt 4.3:

»4.3. Midlertidigt signaltab

Parameterregistreringen skal nå en datafuldstændighed på mindst 98 %, hvilket betyder, at højst 2 % af dataene uden nogen sammenhængende periode på mere end 30 sekunder kan udelukkes fra hver driftssekvens på grund af en eller flere utilsigtede midlertidige signaltab i den oprindelige dataregistrering. Intet signaltab må genereres under forbehandling, kombination eller efterbehandling af nogen driftssekvens.«

15)

Punkt 5-5.2.2 erstattes af følgende:

»5. ECU-datastrøm

5.1.

Motorer udstyret med en ECU og en kommunikationsgrænseflade skal give datastrømsoplysninger til måleinstrumenterne eller dataloggeren i PEMS i overensstemmelse med kravene i tillæg 7.

5.2.

Forud for prøvningen efter ibrugtagning skal tilgængeligheden af de målingsdata, der kræves i tillæg 7, valideres.«

16)

Efter punkt 5.2 indsættes følgende som punkt 5.3 og 5.4:

»5.3.

ECU-momentsignalets overensstemmelse skal valideres under overvågningen efter ibrugtagning i overensstemmelse med metoden i tillæg 6.

5.4.	Hvis en motor udstyret med en ECU og en kommunikationsgrænseflade ikke gør det muligt at opfylde kravene i punkt 5.1, 5.2 og 5.3, finder punkt 1.4 anvendelse.«

17)

Punkt 6.4 affattes således:

»6.4.

Fabrikanten skal følge procedurerne i tillæg 4 med hensyn til bestemmelse af arrangementer med og uden drift og beregning af emissionen af forurenende luftarter efter en prøvning af overvågning efter ibrugtagning af motorer, der er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner, ved anvendelse af et PEMS.«

18)

Efter punkt 6.4 indsættes følgende som punkt 6.5 og 6.6:

»6.5.

Hvis der anvendes kombineret datasampling, finder kravene i punkt 6.1-6.3 i overensstemmelse med punkt 4.2.2 anvendelse enkeltvis på hver driftssekvens, inden driftssekvenserne kombineres. Den i punkt 6.4 omhandlede bestemmelse af arrangementer med og uden drift og de beregninger, der er omhandlet i punkt 8, anvendes på den fuldstændige kombinerede datasampling.

6.6.

Figur 3 viser hele sekvensen for gennemførelse af overvågning efter ibrugtagning, herunder planlægning, PEMS-forberedelse og -installation, prøvningsprocedurer, dataforbehandling, databeregninger og validering.

Figur 3

Illustration af hele sekvensen for gennemførelse af overvågning efter ibrugtagning

19)

Punkt 7 og 8 affattes således:

»7. Prøvningsdatas tilgængelighed

Ingen data må ændres eller fjernes fra de(n) rå prøvningsdatafil(er), der anvendes til fuldførelse af punkt 6. Fabrikanten skal opbevare de rå prøvningsdatafiler i mindst 10 år og efter anmodning stille dem til rådighed for den godkendende myndighed og Kommissionen.

8. Beregninger

Fabrikanten skal følge de procedurer, der er fastsat i tillæg 5, for beregninger af emission af forurenende luftarter i forbindelse med overvågningen af ibrugtagning af motorer, der er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner, som anvender et PEMS.

8.1.

For motorer med en ECU, som er fremstillet med en kommunikationsgrænseflade, der skal gøre det muligt at indsamle motorens drejningsmoment- og hastighedsdata som specificeret i tabel 1 i tillæg 7, skal beregningerne udføres og resultaterne indberettes for både den arbejdsbaserede metode og den CO2-massebaserede metode. I alle andre tilfælde skal beregningerne udføres og resultaterne indberettes udelukkende for den CO2-massebaserede metode.

8.2.

I alle tilfælde foretages beregningerne to gange efter forbehandlingen af data i overensstemmelse med dette bilags punkt 6.3:

a)	først udelukkende ved at anvende arrangementer med drift, der er bestemt i overensstemmelse med dette bilags punkt 6.4, og gyldige vinduer, og

b)	dernæst ved at anvende alle data, der ikke er udelukket i henhold til dette bilags punkt 6.3, uden at anvende dette bilags punkt 6.4 og uden at udelukke ugyldige vinduer, jf. punkt 2.2.2 og 2.3.1 i tillæg 5.«

20)

Tillæg 1 ændres således:

Punkt 1, litra b), affattes således:

»b)	et udstødningsflowmeter (EFM) baseret på »averaging Pitot« eller et ækvivalent princip, medmindre indirekte måling af udstødningsstrømmen kan anvendes som tilladt i henhold til note 3 til tabellen i punkt 1 i tillæg 2«.

Punkt 2-2.2.2 erstattes af følgende:

»2. Krav til måleinstrumenter

2.1.

Måleinstrumenter skal opfylde kravene til kalibrering og funktionsprøvninger i afsnit 8.1 i bilag VI til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/654 (*1), jf. dog punkt 2.1.1 og 2.1.2. Der skal lægges særlig vægt på følgende:

a)	tæthedskontrol i vakuumsiden for PEMS, jf. afsnit 8.1.8.7 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654

b)	kontrol af gasanalysatorens respons og opdateringsregistrering, jf. afsnit 8.1.5 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

2.1.1.

Minimumsfrekvensen for verifikation af gasanalysatorens linearitet og konversion til NO2-til-NO-konverter som fastsat i tabel 6.4 og 6.5 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654 kan øges til 3 måneder.

2.1.2.

Minimumshyppigheden af kontrollerne af EFM's ydeevne og kalibrering og detaljerne i disse kontroller skal være dem, der er angivet af instrumentfabrikanten.

2.2.

Måleinstrumenter skal opfylde specifikationerne i afsnit 9.4 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

Efter punkt 2.2 indsættes følgende som punkt 2.3 og 3:

»2.3.

De analytiske gasser, der anvendes til kalibrering af måleinstrumenter, skal opfylde kravene i afsnit 9.5.1 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

3. Krav til overføringsledning og prøvetagningssonde

3.1.

Overføringsledningen skal opfylde kravene i afsnit 9.3.1.2 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

3.2.

Prøvetagningssonden skal opfylde kravene i afsnit 9.3.1.1 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.«

21)

Tillæg 2 ændres således:

Punkt 1 til 4.1 erstattes af følgende:

»1. Prøvningsparametre

1.1.

De emissioner af forurenende luftarter, der skal måles og registreres under prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning, er: carbonmonoxid (CO), samlede carbonhybrider (HC) og nitrogenoxider (NOx). Desuden skal carbondioxid (CO2) måles for at gøre det muligt at foretage de beregningsprocedurer, der er beskrevet i tillæg 5.

1.2.

Hvis fabrikanten over for den godkendende myndighed dokumenterer, at det ikke er praktisk muligt at kombinere strømmen fra flere udstødningsrør, og der er lighed i den tekniske konfiguration og drift af den del af motoren, der udstøder til hvert rør, er det tilstrækkeligt at måle udstødningsgassens emissioner og massestrøm fra ét udstødningsrør. I så fald ganges den øjeblikkelige massestrømshastighed for emissioner fra det målte rør med det samlede antal rør for at opnå motorens samlede øjeblikkelige massestrømshastighed ved udførelse af beregningerne i tillæg 5.

1.3.

De parametre, der er anført i tabellen, skal måles og registreres i en dataindsamlingsperiode på 1 sekund eller derunder under prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning:

Tabel

Prøvningsparametre

Parameter	Enhed (1)	Kilde
HC-koncentration (2)	ppm	Gasanalysator
CO-koncentration (2)	ppm	Gasanalysator
NOx-koncentration (2)	ppm	Gasanalysator
CO2-koncentration (2)	ppm	Gasanalysator
Udstødningens massestrøm (3)	kg/h	EFM
Udstødningstemperatur (4)	K	EFM eller ECU eller føler
Omgivelsestemperatur (5)	K	Føler
Omgivende tryk	kPa	Føler
Relativ fugtighed	%	Føler
Motorens drejningsmoment (6) (7)	Nm	ECU eller føler
Motorhastighed (7)	omdr./min	ECU eller føler
Brændstofflow til motor (7)	g/s	ECU eller føler
Kølevæsketemperatur (8)	K	ECU eller føler
Temperatur af motorens indsugningsluft	K	ECU eller føler
Den mobile ikke-vejgående maskines breddegrad	grad	GPS (valgfrit)
Den mobile ikke-vejgående maskines længdegrad	grad	GPS (valgfrit)

2. Prøvningens varighed

2.1.

Prøvningens varighed, omfattende alle driftssekvenser, skal være lang nok til at opnå følgende mængde arrangementer med drift:

for motorer i ISM-gruppe A og C: mellem fem og syv gange referencearbejdet i kWh udført på NRTC-varmstartskørsel under typegodkendelsesprøvningen eller at producere mellem fem og syv gange CO2-referencemassen i g/cyklus fra varmstarts NRTC-cyklussen for typegodkendelsesprøvningen som specificeret i punkt 11.3.1 og 11.3.2 i addendummet til EU-typegodkendelsesattesten for motortypen eller motorfamilien som fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2017/656

for motorer i ISM-gruppe H: mellem fem og syv gange referencearbejdet i kWh udført på LSI-NRTC-under typegodkendelsesprøvningen eller at producere mellem fem og syv gange CO2-referencemassen i g/cyklus fra LSI-NRTC under typegodkendelsesprøvningen som specificeret i punkt 11.3.1 og 11.3.2 i addendummet til EU-typegodkendelsesattesten for motortypen eller motorfamilien som fastsat i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2017/656

c)	for motorer i ISM-gruppe E, I, O og P: mellem tre og fem gange det gældende referencearbejde i kWh eller CO2-referencemasse i g/cyklus bestemt ud fra typegodkendelsesprøvningsresultatet ved anvendelse af metoden i tillæg 9

d)	for motorer i ISM-gruppe, der ikke er anført i litra a), b) eller c): mellem fem og syv gange det gældende referencearbejde i kWh eller CO2-referencemasse i g/cyklus bestemt ud fra typegodkendelsesprøvningsresultatet ved anvendelse af metoden i tillæg 9.

2.2.

Alle data, der indsamles under alle driftssekvenser, skal samles kronologisk, selv om den maksimale arbejdsmængde eller CO2-masse, der er angivet i punkt 2.1, litra a)-d), overskrides. I så fald gælder følgende under beregningen fastsat i tillæg 5:

a)	Når arbejdsmængden eller CO2-referencemassen i arrangementerne med drift overstiger dette maksimum, skal beregningen trunkeres ved afslutningen af det tidstrin, hvor dette sker, og

b)	de resultater, der indberettes for ISM-prøvningen i overensstemmelse med punkt 10 i dette bilag, er resultaterne af denne trunkerede beregning.

3. Forberedelse af den mobile ikke-vejgående maskine

Forberedelsen af den mobile ikke-vejgående maskine, hvis motor er udvalgt til prøvning i overensstemmelse med dette bilags punkt 1.3, skal mindst omfatte følgende:

a)	kontrol af motoren: alle identificerede problemer skal, når de er løst, registreres og forelægges for den godkendende myndighed

b)	udskiftning af olie, brændstof og eventuel reagens, hvis der ikke foreligger dokumentation for, at den pågældende væske er i overensstemmelse med specifikationerne i den typegodkendelsesinformationspakke, der gælder for motortypen, og det er praktisk og økonomisk muligt at gøre dette

c)	motorer med en ECU og en kommunikationsgrænseflade skal være i overensstemmelse med dette bilags punkt 5.

4. Montering af PEMS

4.1. Monteringsbegrænsninger

4.1.1.

Monteringen af PEMS må ikke indvirke på den mobile ikke-vejgående maskines emission af forurenende luftarter eller ydeevne.

4.1.2.

Monteringen skal være i overensstemmelse med de lokalt gældende sikkerhedsforskrifter og forsikringskrav og skal følge de instrukser, der blev givet af fabrikanten af PEMS, måleinstrumenter, overføringsledning og prøvetagningssonde.

4.1.3.

Hvis det for motorer i ISM-gruppe M og N ikke er muligt at montere PEMS-systemer uden at overskride den læsseprofil, der gælder for jernbanenettet, skal anvendelsen af dette bilags punkt 3.2.2 omfatte prøvning af jernbanekøretøjet, mens der anvendes en repræsentativ prøvningscyklus, som fastlægges af fabrikanten og aftales med den godkendende myndighed.

4.1.4.

For motorer i ISM-gruppe E, I, O og P kan motoren fjernes fra den mobile ikke-vejgående maskine, og prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning kan udføres på en dynamometerprøvebænk. I så fald gælder følgende:

a)	Motoren inklusive hele emissionsbegrænsningssystemet skal fjernes fra den mobile ikke-vejgående maskine og monteres på dynamometerprøvebænken uden justering af emissionsbegrænsningssystemet.

b)	Det er ikke nødvendigt over for den godkendende myndighed at godtgøre, at det ikke er muligt at overholde dette bilags punkt 3.2.1.

c)	Uanset litra a) og b) foretages prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning i overensstemmelse med denne forordning.

d)	Proceduren for fjernelse af motor fra mobile ikke-vejgående maskiner og montering i prøvningsrum for at gentage driften i den mobile ikke-vejgående maskine skal aftales med den godkendende myndighed forud for udførelse af ISM-prøvningen.

e)	Der anvendes en repræsentativ prøvningscyklus som fastlagt af fabrikanten og aftalt med den godkendende myndighed i overensstemmelse med dette bilags punkt 3.2.2.

Prøvningscyklussen i litra e) skal ligge inden for et interval af hastighed og belastning, der repræsenterer den valgte maskines funktion, når den anvendes i praksis. Metoderne til fastlæggelse af dette interval skal omfatte, men er ikke begrænset til, registrering af driftsdata for en eller flere sammenlignelige maskiner, der anvendes i praksis.

For at fastlægge data om, i hvilket omfang resultaterne af anvendelsen af et PEMS-system afviger fra dem, der opnås ved anvendelse af et prøvebænksystem, kan målinger af overvågningen efter ibrugtagning, der udføres på dynamometerprøvebænken ved hjælp af PEMS-systemet, suppleres med sideløbende målinger ved hjælp af prøvebænkinstrumenter og et emissionsmålingssystem, der opfylder kravene i afsnit 9 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654, og som anvendes i overensstemmelse med kravene i nævnte bilags afsnit 8.

h)	Kravene i dette bilags punkt 6, 7, 8 og 10 finder desuden anvendelse på alle sideløbende målinger i overensstemmelse med litra g), og prøvningsdataene og prøvningsrapporten skal omfatte disse målinger.«

Punkt 4.6 affattes således:

»4.6. Datalogger

Hvis der skal anvendes ECU-data, skal dataloggeren være forbundet med motorens ECU med henblik på registrering af de disponible motorparametre, der er opført i tabel 1 i tillæg 7, og, hvor det er relevant, de motorparametre, der er opført i tabel 2 i tillæg 7.«

Punkt 5.1 affattes således:

»5.1.

Måling af omgivelsestemperaturen

Omgivelsestemperaturen skal som minimum måles ved begyndelsen af driftssekvensen og ved slutningen af driftssekvensen. Målingen skal foretages inden for en rimelig afstand af den mobile ikke-vejgående maskine. Der kan anvendes en føler eller et ECU-signal til motorens indsugningslufttemperatur.

Hvis indsugningsluftens temperatur anvendes til at anslå omgivelsestemperaturen, skal den registrerede omgivelsestemperatur være indsugningsluftens temperatur justeret med den relevante nominelle udligning mellem omgivelsestemperaturen og indsugningsluftens temperatur som angivet af fabrikanten.«

Punkt 6-8.2 affattes således:

»6. Datalogging for prøvningen af overvågning efter ibrugtagning

6.1. Før driftssekvensen

Datasampling af emission af forurenende luftarter, måling af udstødningsparametre og registrering af motordata og omgivende data skal begynde, før motoren startes.

6.2. Under driftssekvensen

Datasampling af emission af forurenende luftarter, måling af udstødningsgasparametre og registrering af motordata og omgivende data skal fortsætte under motorens normale drift under brug.

Motoren kan standses og startes, men datasamplingen af emission af forurenende luftarter, måling af udstødningsparametre og registrering af motordata og omgivende data skal fortsætte under hele driftssekvensen med henblik på overvågning efter ibrugtagning.

6.3. Efter driftssekvensen

Ved afslutningen af driftssekvensen med henblik på overvågning efter ibrugtagning skal måleinstrumenterne og dataloggeren have tilstrækkelig tid til, at deres responstider respekteres. Motoren kan slukkes før eller efter, at dataloggingen er stoppet.

7. Kontrol af gasanalysatorerne

7.1. Periodisk kontrol af nulpunkt under driftssekvensen

Hvis det er praktisk muligt og sikkert, kan der foretages kontrol af gasanalysatorernes nulpunkt hver anden time i løbet af en driftssekvens.

7.2. Periodisk korrektion af nulpunkt under driftssekvensen

De resultater, der opnås med den kontrol, der udføres i overensstemmelse med punkt 7.1, kan anvendes til at foretage en korrektion af nulpunktsforskydning under driftssekvensen.

7.3. Kontrol af forskydning efter driftssekvensen

Kontrollen af forskydningen foretages kun, hvis der ikke blev foretaget en korrektion af nulpunktsforskydning under driftssekvensen i overensstemmelse med punkt 7.2.

7.3.1.

Senest 30 minutter efter at driftssekvensen er afsluttet, nulstilles og kalibreres gasanalysatorerne for at kontrollere deres forskydning sammenlignet med resultaterne før prøvningen.

7.3.2.

Nulstillings- og områdekalibrering og den lineære kontrol af gasanalysatorerne skal foretages i overensstemmelse med punkt 5.4.

8. Fejlfunktion i motoren eller maskinen

8.1.

Hvis der optræder en fejlfunktion under en driftssekvens, der påvirker motorens drift, og:

a)	den mobile ikke-vejgående maskines operatør tydeligt underrettes om fejlfunktionen af egendiagnosesystemet via en visuel advarsel om fejlfunktion, tekstbesked eller anden indikator, eller

b)	den mobile ikke-vejgående maskine ikke er udstyret med et fejldiagnosesystem eller et advarselssystem, men fejlen detekteres tydeligt ved hjælp af auditive eller visuelle midler skal driftssekvensen betragtes som ugyldig.

8.2.

Alle fejl skal korrigeres, før der foretages yderligere driftssekvenser for motoren.«

22)

Tillæg 3, punkt 2-6, affattes således:

»2. Udelukkelse af data

2.1. Midlertidigt signaltab

2.1.1.

Eventuelle tilfælde af midlertidigt signaltab skal identificeres.

2.1.2.

Højst 2 % af data uden nogen sammenhængende periode på mere end 30 sekunder kan udelukkes fra hver driftssekvens på grund af en eller flere utilsigtede midlertidige signaltab i den oprindelige dataregistrering, jf. bilagets punkt 4.3.

2.1.3.

Hvis prøvningssekvensen indeholder episoder med signaltab enten over 2 % af dataene eller i en sammenhængende periode på over 30 sekunder, anses hele sekvensen for at være ugyldig, og der foretages endnu en prøvning.

2.2. Periodisk kontrol af måleinstrumenter

2.2.1.

Eventuelle datapunkter, der svarer til kontrol af gasanalysatorer i overensstemmelse med punkt 7 i tillæg 2, skal identificeres og udelukkes fra yderligere behandling i en driftssekvens, undtagen som krævet for at foretage forskydningskorrektion, jf. dette tillægs punkt 3.

2.3. De omgivende forhold

2.3.1.

Eventuelle datapunkter i en driftssekvens svarende til omgivende forhold, der ikke opfylder kravene i dette bilags punkt 3.3, skal identificeres.

2.3.2.

Hvis andelen af datapunkter, der er identificeret i dette tillægs punkt 2.3.1, overstiger 1 %, anses hele sekvensen for at være ugyldig, og der gennemføres endnu en prøvning.

2.3.3.

Hvis de omgivende forhold kun måles ved prøvningens begyndelse og afslutning, anses hele prøvningssekvensen for at være ugyldig, hvis en af målingerne ikke opfylder kravene i bilagets punkt 3.3.

2.4. Koldstartsdata

Målte data for emission af forurenende luftarter i forbindelse med koldstart skal udelukkes før beregningerne af emission af forurenende luftarter.

2.4.1. Væskekølede motorer

Beregningerne af gyldige målte data for emission af forurenende luftarter skal begynde, når temperaturen på motorens kølevæske har nået 343 K (70 °C) første gang, eller efter at temperaturen på motorens kølevæske har stabiliseret sig inden for +/– 2 K over en periode på 5 minutter, eller efter at temperaturen på motorens kølevæske har stabiliseret sig inden for +/– 5 K over en periode på 5 minutter for prøvninger udført ved en omgivelsestemperatur på eller under 273,15 K, alt efter hvad der indtræffer først; den skal under alle omstændigheder indledes senest 20 minutter efter motorstart.

2.4.2. Luftkølede motorer

Beregningerne af gyldige målte data for emission af forurenende luftarter skal begynde, når temperaturen målt ved det referencepunkt, der er angivet i punkt 3.7.2.2.1 i del C i tillæg 3 til bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2017/656, har stabiliseret sig inden for +/– 5 % over en periode på 5 minutter; den skal under alle omstændigheder indledes senest 20 minutter efter motorstart.

3. Forskydningskorrektion

3.1. Maksimal tilladt forskydning

Forskydningen af nulpunktsresponsen og kalibreringsresponsen skal være mindre end 2 % af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde:

a)	Hvis forskellen mellem resultaterne før og efter prøvning er mindre end 2 %, kan de målte koncentrationer anvendes ukorrigerede, eller de kan korrigeres for forskydning, jf. punkt 3.2.

b)	Hvis forskellen mellem resultaterne før og efter prøvning er lig med eller større end 2 %, skal de målte koncentrationer korrigeres for forskydning, jf. punkt 3.2. Hvis der ikke foretages nogen korrektion, skal prøvningen betragtes som ugyldig.

3.2. Forskydningskorrektion

3.2.1.

Koncentrationsværdien korrigeret for forskydning beregnes i overensstemmelse med kravene i afsnit 2.1. eller 3.5. i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654.

3.2.2.

Forskellen mellem de ukorrigerede og de korrigerede bremsespecifikke værdier for emission af forurenende luftarter skal befinde sig inden for ± 6 % af de ukorrigerede bremsespecifikke værdier for emission af forurenende luftarter. Hvis forskydningen er over 6 %, skal prøvningen betragtes som ugyldig.

3.2.2.1.

Hver bremsespecifikke emissionsværdi for forurenende luftarter beregnes ud fra den integrerede masse af emission af forurenende luftarter i prøvningssekvensen divideret med det samlede arbejde, der er udført under prøvningssekvensen. Denne beregning foretages forud for bestemmelse af arrangementer med drift i overensstemmelse med tillæg 4 eller beregning af emission af forurenende luftarter i overensstemmelse med tillæg 5.

3.2.3.

Hvis der anvendes forskydningskorrektion, er det kun de forskydningskorrigerede resultater for de emissioner af forurenende luftarter, der skal anvendes til indberetning af emission af forurenende luftarter.

4. Tidsjustering

For at minimere den skævhed i beregningerne af massen af emission af forurenende luftarter, der skyldes tidsforsinkelsen mellem de forskellige signaler, skal de data, der er relevante for beregningerne af emission af forurenende luftarter tidsjusteres i overensstemmelse med kravene i punkt 4.1-4.4.

4.1. Gasanalysatordata

Gasanalysatordataene skal tidsjusteres behørigt i overensstemmelse med kravene i afsnit 8.1.5.3. i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

4.2. Gasanalysatordata og EFM-data

Dataene fra gasanalysatorerne skal behørigt justeres med dataene fra EFM ved hjælp af metoden i punkt 4.4.

4.3. PEMS- og motordata

Dataene fra PEMS (gasanalysatorerne og EFM) skal behørigt tidsjusteres med dataene fra motorens ECU ved anvendelse af metoden i punkt 4.4.

4.4. Procedure for forbedret tidsjustering af PEMS-dataene

De prøvningsparametre, der er opført i tabellen i tillæg 2, er opdelt i 3 forskellige kategorier:

Kategori 1: Gasanalysatorer (HC-, CO-, CO2- og NOx-koncentrationer)

Kategori 2: EFM (udstødningsmassestrøm og udstødningstemperatur):

Kategori 3: Motor (drejningsmoment, hastighed, temperaturer og brændstoftilførsel fra ECU).

Tidsjusteringen af hver kategori med de to andre kategorier kontrolleres ved at finde den højeste korrelationskoefficient mellem to serier af prøvningsparametre. Alle prøvningsparametre i en kategori forskydes for at maksimere deres korrelationsfaktor. Følgende prøvningsparametre anvendes til at beregne korrelationskoefficienterne:

a)	Kategori 1 og 2 (gasanalysatordata og EFM-data) med kategori 3 (motordata): udstødningsmassestrømmen fra EFM'en med drejningsmoment fra ECU'en

b)	Kategori 1 med kategori 2: CO2-koncentrationen og udstødningsmassestrømmen

c)	Kategori 1 med kategori 3: CO2-koncentrationen og motorbrændstofflowet.

4.4.1.

For motorer, der ikke er konstrueret til at have en kommunikationsgrænseflade, der muliggør indsamling af ECU-data som specificeret i tillæg 7, udelades korrelationen i punkt 4.4, litra a) og c).

4.4.2.

For motorer, for hvilke direkte måling af udstødningsmassestrømmen blev udeladt i overensstemmelse med note 3 til tabellen i tillæg 2, udelades korrelationen i punkt 4.4, litra a).

5. Kontrol af datakonsistens

5.1. Gasanalysatordata og EFM-data

For motorer, der er konstrueret til at have en kommunikationsgrænseflade, der kan levere data om brændstofflow i overensstemmelse med tabel 2 i tillæg 7, kontrolleres dataenes konsistens (udstødningsmasseflow målt med EFM og gaskoncentrationer) ved anvendelse af en korrelation mellem det målte motorbrændstofflow fra ECU og motorbrændstofflowet beregnet i overensstemmelse med proceduren i afsnit 2.1.6.4 i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654.

Der foretages en lineær regression for de målte og de beregnede brændstoftilførselsværdier. Der anvendes mindste kvadraters metode, med bedste tilnærmelse repræsenteret ved en ligning med formen:

y = mx + b

hvor:

—	a) y	er det beregnede brændstofflow [g/s]
—	b) m	er regressionslinjens hældning
—	c) x	er det målte brændstofflow [g/s]
—	d) b	er regressionslinjens skæring med y-aksen.

Hældningen (m) og determinationskoefficienten (r2) beregnes for hver regressionslinje. Det anbefales, at denne analyse udføres inden for området fra 15 % af den maksimale værdi til den maksimale værdi og med en frekvens større end eller lig med 1 Hz. For at en prøvning kan anses for gyldig, skal følgende to kriterier være opfyldt:

Tabel 1

Tolerancer

Regressionslinjens hældning, m	0,9 til 1,1 — anbefalet
Determinationskoefficient, r2	min. 0,90 — obligatorisk

5.2. ECU-drejningsmomentdata

Hvis der skal anvendes ECU-drejningsmomentdata i beregningerne, skal konsistensen af ECU-drejningsmomentdata kontrolleres ved at sammenligne de maksimale ECU-drejningsmomentværdier ved forskellige motorhastigheder med de tilsvarende værdier i den officielle momentkurve ved fuld motorbelastning og i overensstemmelse med tillæg 6.

5.3. Bremsespecifikt brændstofforbrug (BSFC)

Hvis der foreligger ECU-data, kontrolleres BSFC ved anvendelse af:

a)	brændstofforbruget beregnet på grundlag af dataene om emission af forurenende luftarter (data for gasanalysatorkoncentrationer og udstødningsmasseflow) i overensstemmelse med proceduren i afsnit 2.1.6.4. i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav.

b)	arbejde beregnet ud fra data fra ECU'en (motorens moment og motorhastighed).

5.4. Omgivende tryk

Data for omgivende tryk kontrolleres i forhold til den højde over havets overflade, der eventuelt angives af GPS-dataene.

5.5. Den godkendende myndighed kan anse prøvningen for at være ugyldig, hvis den ikke er tilfreds med resultaterne af kontrollen af datakonsistensen.

6. Tør/våd-korrektion

Hvis koncentrationen måles på tør basis, skal den konverteres til våd basis i overensstemmelse med proceduren i afsnit 2 eller afsnit 3 i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654.

7. NOx-korrektion for fugtindhold og temperatur

De NOx-koncentrationer, der måles af gasanalysatorerne, skal ikke korrigeres for omgivende lufttemperatur og fugtighed.«

23)

Tillæg 4, punkt 2 og 3, affattes således:

»2. Procedure til bestemmelse af arrangementer uden drift

2.1.

Som arrangementer uden drift betragtes arrangementer, hvor enten:

a)	for motorer, der ikke er konstrueret til at have en kommunikationsgrænseflade, der kan levere drejningsmoment- og hastighedsdata i overensstemmelse med tabel 1 i tillæg 7: den øjeblikkelige proxyeffekt bestemt i overensstemmelse med proceduren i tillæg 10, eller

b)	i alle andre tilfælde: den øjeblikkelige motoreffekt er under 10 % af motorens referenceeffekt, jf. artikel 3, nr. 26), i forordning (EU) 2016/1628 og opført i bilag I til nævnte forordning for hver motor(under)kategori for den motortype, der underkastes ISM-prøvning.

2.1.1.

For motorer, der prøves i henhold til denne forordning, og som ikke er konstrueret til at have en kommunikationsgrænseflade, der kan levere drejningsmoment- og hastighedsdata i overensstemmelse med tabel 1 i tillæg 7, beregnes den øjeblikkelige proxyeffekt ved anvendelse af proceduren i tillæg 10, inden proceduren i nærværende tillæg anvendes.

2.2.

Følgende supplerende trin gennemføres:

2.2.1.

Arrangementer uden drift kortere end D0 skal betragtes som arrangementer med drift og slås sammen med de omkringliggende arrangementer med drift (se tabel 2 for værdierne i D0).

2.2.2.

Arrangementer med drift kortere end D0 og omgivet af arrangementer uden drift med en varighed, der er længere end D1, skal betragtes som arrangementer uden drift og slås sammen med de omkringliggende arrangementer uden drift (se tabel 2 for værdierne i D1).

2.2.3.

Opstartsfasen efter et langvarigt arrangement uden drift (> D2) for en motor udstyret med en efterbehandlingsenhed, der anvendes til reduktion af NOx, og måling af udstødningsgastemperatur i overensstemmelse med note 4 i tabellen i tillæg 2 skal også betragtes som et arrangement uden drift, indtil udstødningsgastemperaturen når 523 K. Hvis udstødningsgastemperaturen ikke når 523 K inden for D3 minutter, betragtes alle arrangementer efter D3 som arrangementer med drift (se tabel 2 for værdierne for D2 og D3).

2.2.4.

For alle arrangementer uden drift skal de første D1 minutter i arrangementet anses for at være arrangementer med drift.

3. Mærkningsalgoritme for »maskinarbejde« til gennemførelse af kravene i punkt 2

Punkt 2 gennemføres i den rækkefølge, der er angivet i punkt 3.1-3.4.

3.1. Trin 1: Indkreds og inddel i arrangementer med drift og arrangementer uden drift.

a)	Identificer arrangementer med drift og arrangementer uden drift i overensstemmelse med punkt 2.1.

b)	Beregn varigheden af arrangementer uden drift.

c)	Marker arrangementer uden drift, der er kortere end D0, som arrangementer med drift.

d)	Beregn varigheden af arrangementerne med drift.

3.2. Trin 2: Slå korte arrangementer med drift (≤ D0) sammen med arrangementer uden drift.

Marker som arrangementer uden drift de arrangementer med drift, der er kortere end D0, og som både går forud for og efterfølges af arrangementer uden drift af længere varighed end D1.

3.3. Trin 3: Udeluk arrangementer med drift efter langvarige arrangementer uden drift (opstartsfase)

Hvis punkt 2.2.3 finder anvendelse, marker som arrangementer uden drift arrangementer med drift, der følger efter langvarige arrangementer uden drift (> D2), indtil

a)	udstødningsgassens temperaturen når 523 K, eller,

b)	indtil D3 minutter er gået alt efter hvad der sker først.

3.4. Trin 4: Medtag arrangementer uden drift efter arrangementer med drift.

Medtag D1 minutters arrangementer uden drift efter et arrangement med drift som led i dette arrangement med drift.

Tabel 2

Værdier for parametrene D0, D1, D2 og D3

Parametre	Værdi
D0	2 minutter
D1	2 minutter
D2	10 minutter
D3	4 minutter

24)

Tillæg 5, punkt 2.1-2.3.2 affattes således:

»2.1. Metoden med gennemsnitsberegningsvinduer (averaging windows)

2.1.1. Generelle krav

Gennemsnitsberegningsvinduet er det subsæt af det fuldstændige datasæt beregnet i forbindelse med prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning, hvis arbejde eller CO2-masse svarer til motorens arbejde eller CO2-masse målt over referencelaboratoriets prøvningscyklus. Massen af emission af forurenende luftarter og overensstemmelsesfaktorerne beregnes ved hjælp af metoden med et glidende gennemsnitsberegningsvindue baseret på referencearbejdet (proceduren i punkt 2.2) og CO2-referencemassen (proceduren i punkt 2.3) målt over referencelaboratoriets prøvningscyklus.

Motoreffekten versus tid og emission af forurenende luftarter for gennemsnitsberegningsvinduet, startende fra det første gennemsnitsberegningsvindue.

Beregningerne udføres i overensstemmelse med følgende underpunkter:

a)	Alle data, der er udelukket i henhold til tillæg 4, tages ikke i betragtning ved beregning af arbejde eller CO2-masse og emission af forurenende luftarter og gennemsnitsberegningsvinduernes overensstemmelsesfaktorer, medmindre det kræves i henhold til dette tillægs punkt 4, litra f).

b)	Beregningerne med et glidende gennemsnitsberegningsvindue foretages med tidstrin Δt svarende til dataindsamlingsperioden. Begyndelsen af det glidende gennemsnitsvindue øges med denne mængde ved hver iteration.

c)	Massen af emissioner af forurenende luftarter for hvert gennemsnitsberegningsvindue (mg/gennemsnitsberegningsvindue) opnås ved at integrere massen af de øjeblikkelige emissioner af forurenende luftarter i gennemsnitsberegningsvinduet.

For motorer med en ECU, som er konstrueret med en kommunikationsgrænseflade, der skal gøre det muligt at indsamle motorens drejningsmoment- og hastighedsdata som specificeret i tabel 1 i tillæg 7, skal beregningerne udføres og resultaterne indberettes for både den arbejdsbaserede metode og den CO2-massebaserede metode. I alle andre tilfælde skal beregningerne udføres og resultaterne indberettes udelukkende for den CO2-massebaserede metode.

Figur 4

Motoreffekt versus tid og emission af forurenende luftarter for gennemsnitsberegningsvinduet, startende fra det første gennemsnitsberegningsvindue, versus tid

2.1.2. Referenceværdier

Referencearbejdet og CO2-referencemassen for en motortype eller for alle motortyper inden for samme motorfamilie bestemmes således:

a)	for motorer i ISM-gruppe A og C: værdierne fra NRTC-varmstartskørslen under typegodkendelsesprøvningen af stammotoren som specificeret i punkt 11.3.1 og 11.3.2 i addendummet til EU-typegodkendelsesattesten for motortypen eller motorfamilien, jf. bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2017/656

b)	for motorer i ISM-gruppe H: værdierne fra LSI-NRTC-kørslen under typegodkendelsesprøvningen af stammotoren

c)	for motorer i ISM-grupper, der ikke er anført i litra a) eller b): de værdier, der bestemmes ud fra stammotorens typegodkendelsesresultat efter metoden i tillæg 9.

2.2. Metode baseret på arbejde

Figur 5

Metode baseret på arbejde

Varigheden (t 2, i – t 1, i) af det i'te gennemsnitsberegningsvindue bestemmes ved:

W(t 2, i) – W(t 1, i) ≥ Wref

hvor:

—	W(t j,i) er motorens arbejde målt mellem start og tiden t j,i, kWh

—	Wref er motorens referencearbejde bestemt i overensstemmelse med punkt 2.1.2, kWh

—	t 2, i vælges således at:

W(t 2, i – Δt) – W(t 1, i) < W ref ≤ W(t 2, i) – W(t 1, i)

Hvor Δt er dataindsamlingsperioden, svarende til 1 sekund eller mindre.

2.2.1. Beregning af de bremsespecifikke emissioner af forurenende luftarter

De bremsespecifikke emissioner af forurenende luftarter egas (g/kWh) beregnes for hvert enkelt gennemsnitsberegningsvindue og hver forurenende luftart som følger:

hvor:

—	mi er masseemissionen af den forurenende luftart i i'te gennemsnitsberegningsvindue, g/gennemsnitsberegningsvindue

—	W(t 2, i) – W(t 1, i) er motorens arbejde i i'te gennemsnitsberegningsvindue, kWh.

2.2.2. Udvælgelse af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer

Gyldige gennemsnitsberegningsvinduer er de gennemsnitsberegningsvinduer, hvis gennemsnitseffekt overstiger effektgrænsen på 20 % af referenceeffekten som defineret i artikel 3, nr. 26), i forordning (EU) 2016/1628 og opført i bilag I til nævnte forordning for hver motor(under)kategori for den motortype, der underkastes ISM-prøvning, undtagen for motorer af kategori ATS, hvor referenceeffekten er effekten ved mellemhastighed som defineret i afsnit 5.2.5.4, litra f), i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654. Procentandelen af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer skal være lig med eller større end 50 %.

2.2.2.1.

Hvis procentandelen af gyldige vinduer er under 50 %, skal dataevalueringen gentages med lavere effektgrænser. Effektgrænsen skal reduceres fra 20 % med trin på 1 %, indtil procentandelen af gyldige vinduer er lig med eller større end 50 %.

2.2.2.2.

Den nederste effektgrænse må under ingen omstændigheder være under 10 %.

2.2.2.3.

Prøvningen skal anses for ugyldig, hvis procentandelen af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer er mindre end 50 % ved en effektgrænse på 10 %.

2.2.3. Beregninger af overensstemmelsesfaktorerne

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert gyldigt gennemsnitsberegningsvindue og for hver forurenende luftart på følgende måde:

hvor:

—	egas er den bremsespecifikke emission af den forurenende luftart, mg/kWh

—	L er den grænse, der finder anvendelse, g/kWh.

2.3. Metode baseret på CO2-masse

Figur 6

Metode baseret på CO2-masse

Varigheden (t 2, i – t 1, i) af det i'te gennemsnitsberegningsvindue bestemmes ved:

hvor:

—	er CO2-massen målt mellem prøvningens start og tiden t j,i, g

—	er CO2-massen bestemt i gram (g) i overensstemmelse med punkt 2.1.2

—	— t 2, i vælges således at:

Hvor Δt er dataindsamlingsperioden, svarende til 1 sekund eller mindre.

CO2-masserne beregnes i gennemsnitsberegningsvinduerne ved at integrere de øjeblikkelige emissioner af forurenende luftarter beregnet i overensstemmelse med kravene i punkt 1.

2.3.1. Udvælgelse af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer

Gyldige gennemsnitsberegningsvinduer er gennemsnitsberegningsvinduer, hvis varighed ikke overskrider den maksimale varighed beregnet ud fra:

hvor:

—	Dmax er den maksimale gennemsnitsberegningsvinduesvarighed, s

—

Pmax er referenceeffekten som defineret i artikel 3, nr. 26), i forordning (EU) 2016/1628 og opført i bilag I til nævnte forordning for hver motor(under)kategori for den motortype, der underkastes ISM-prøvning, undtagen for motorer af kategori ATS, hvor referenceeffekten er effekten ved mellemhastighed som defineret i afsnit 5.2.5.4, litra f), i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

Procentandelen af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer skal være lig med eller større end 50 %.

2.3.1.1.

Hvis procentandelen af gyldige vinduer er under 50 %, skal dataevalueringen gentages med vinduer af længere varighed. Dette opnås ved at mindske værdien på 0,2 i formlen i punkt 2.3.1 med 0,01 indtil procentandelen af gyldige vinduer er større end eller lig med 50 %.

2.3.1.2.

Under alle omstændigheder må den mindste værdi i ovenstående formel ikke være lavere end 0,10.

2.3.1.3.

Testen er ugyldig, hvis procentandelen af gyldige vinduer er mindre end 50 % ved en maksimal vinduesvarighed beregnet i overensstemmelse med punkt 2.3.1, 2.3.1.1 og 2.3.1.2.

2.3.2. Beregninger af overensstemmelsesfaktorerne

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert gennemsnitsberegningsvindue og for hvert forurenende stof på følgende måde:

Med

(koefficient i brug) og

(certificeringskoefficient)

hvor:

—	mi er masseemissionen af den forurenende luftart i i'te gennemsnitsberegningsvindue, g/gennemsnitsberegningsvindue

—	— er CO2-massen i i'te gennemsnitsberegningsvindue, g/gennemsnitsberegningsvindue

—	— er referencemotorens CO2-masse bestemt i overensstemmelse med punkt 2.1.2, litra g)

—	mL er masseemissionen af den forurenende luftart svarende til den gældende grænse for referenceprøvningscyklussen, g.

mL bestemmes således:

hvor:

—	L er den grænse, der finder anvendelse, g/kWh.

—	Wref er motorens referencearbejde bestemt i overensstemmelse med punkt 2.1.2, kWh.«

25)

Tillæg 6, punkt 2, affattes således:

»2. Umuligt at kontrollere overensstemmelsen for ECU'ens momentsignal

Når fabrikanten over for den godkendende myndighed påviser, at det ikke er muligt at kontrollere ECU'ens momentsignal i forbindelse med prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning, godtager den godkendende myndighed den verifikation, der er udført i overensstemmelse med kravene i tillæg 3 til bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654 i forbindelse med de prøvninger, der kræves med henblik på EU-typegodkendelse, og som er anført i EU-typegodkendelsesattesten.

For motorer i andre ISM-grupper end A, C og H kan den godkendende myndighed acceptere en særskilt påvisning, der udføres i overensstemmelse med kravene i tillæg 3 til bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654, men under anvendelse af følgende karakteristikoptegningsprocedurer i nævnte bilag:

a)	for motorer i ISM-gruppe I og motorer med variabel hastighed i ISM-gruppe E, F, G, J, K, L, M og N: punkt 7.6.1

b)	for alle andre motorer: punkt 7.6.3.

Hvis der foretages karakteristikoptegning ved konstant hastighed i overensstemmelse med litra b), er det tilstrækkeligt at måle og sammenligne aflæsninger af drejningsmomentet målt af dynamometeret og det drejningsmoment, der udsendes af ECU'en ved det enkelte punkt af nominel nettoeffekt.«

26)

Tillæg 7, punkt 1-1.3, affattes således:

»1. Data, som skal indberettes

1.1.

Hvis der anvendes en ECU til at levere motorens drejningsmoment, hastighed eller kølevæsketemperatur, skal disse data som minimum leveres i overensstemmelse med tabel 1.

Tabel 1

Målingsdata

Parameter	Enhed (9)
Motorens drejningsmoment (10)	Nm
Motorhastighed	omdr./min
Kølevæsketemperatur	K

1.2.

Hvis enten det omgivende tryk eller omgivelsestemperaturen ikke måles med eksterne følere, skal disse værdier leveres af ECU'en i henhold til tabel 2.

Tabel 2

Yderligere målingsdata

Parameter	Enhed (11)
Omgivelsestemperatur (12)	K
Omgivende tryk	kPa
Brændstofflow til motor	g/s

1.3.

Hvis udstødningsmassestrømmen ikke måles direkte, skal motorbrændstofflowet oplyses i overensstemmelse med tabellen i tillæg 2.«

27)

Tillæg 7, punkt 2.1.1, affattes således:

»2.1.1.

Adgangen til datastrømsoplysninger skal være i overensstemmelse med mindst et af følgende sæt standarder:

a)	ISO 27145 med ISO 15765-4 (CAN-baseret)

b)	ISO 27145 med ISO 13400 (TCP/IP-baseret)

c)	SAE J1939-73

d)	ISO 14229.«

28)

Tillæg 8 ændres således:

Punkt 2-2.20 affattes således:

»2. Motoroplysninger

2.1.

ISM-gruppe

2.2.

Motortypens/motorfamiliens kategori og underkategori

2.3.

Typegodkendelsesnummer

2.4.

Eventuel(le) handelsbetegnelse(r)

2.5.

Motorfamiliebetegnelse (hvis medlem af en familie)

2.6.

Referencearbejde [kWh]

2.7.

Reference-CO2-masse [g]

2.8.

Motortypebetegnelse

2.9.

Motorens identifikationsnummer

2.10.

Motorens produktionsår og -måned

2.11.

Motor ombygget (ja/nej)

2.12.

Motorens samlede slagvolumen [cm3]

2.13.

Antal cylindre

2.14.

Motorens angivne nominelle nettoeffekt/mærkehastighed [kW/rpm]

2.15.

Motorens maksimale nettoeffekt/hastighed ved maksimal effekt [kW/rpm]

2.16.

Motorens angivne maksimale drejningsmoment/drejningsmoment [Nm/rpm]

2.17.

Tomgangshastighed [rpm]

2.18.

Momentkurve ved fuld motorbelastning angivet af fabrikanten (ja/nej)

2.19.

Referencenummer for momentkurve ved fuld motorbelastning angivet af fabrikanten

2.20.

Monteret DeNOx-system (f.eks. EGR, SCR) (hvis det er relevant)

2.21.

Monteret katalysatortype (hvis det er relevant)

2.22.

Monteret partikelefterbehandlingstype (hvis det er relevant)

2.23.

Efterbehandling ændret med henblik på typegodkendelse? (ja/nej)

2.24.

Oplysninger vedrørende monteret ECU (softwarekalibreringsnummer)«.

Punkt 9-9.11 affattes således:

»9. Gennemsnitsberegningsvinduernes (13) overensstemmelsesfaktorer (beregnet i overensstemmelse med tillæg 3-5)

(Minimum, maksimum og 90. kumulative percentil)

9.1.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (14)

9.2.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

9.3.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (15) (hvis det er relevant)

9.4.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC + NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (16) (hvis det er relevant)

9.5.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (17)

9.6.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

9.7.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (18) (hvis det er relevant)

9.8.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC+NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (19) (hvis det er relevant)

9.9.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet: minimal og maksimal gennemsnitlig vindueskraft [%]

9.10.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet: minimal og maksimal gennemsnitsberegningsvinduesvarighed [s]

9.11.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet: andel af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer

9.12.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet: andel af gyldige gennemsnitsberegningsvinduer«.

Punkt 10-10.8 affattes således:

»10. Gennemsnitsberegningsvinduernes overensstemmelsesfaktorer (bestemt i overensstemmelse med tillæg 3 og 5 uden fastlæggelse af arrangementer med og uden drift i overensstemmelse med tillæg 4 og uden udelukkelse af ugyldige vinduer, jf. punkt 2.2.2 og 2.3.1 i tillæg 5)

(Minimum, maksimum og 90. kumulative percentil)

10.1.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (20)

10.2.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

10.3.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (21) (hvis det er relevant)

10.4.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC+NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (22) (hvis det er relevant)

10.5.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (23)

10.6.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

10.7.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (24) (hvis det er relevant)

10.8.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC+NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (25) (hvis det er relevant)

10.9.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet: minimal og maksimal gennemsnitlig vindueskraft [%]

10.10.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet: minimal og maksimal gennemsnitsberegningsvinduesvarighed [s]«.

Punkt I-2 til I-2.20 affattes således:

»I-2. Beregnede øjebliksdata

I-2.1.

THC-masse [g/s]

I-2.2.

CO-masse [g/s]

I-2.3.

NOx-masse [g/s] (hvis det er relevant)

I-2.4.

CO2-masse [g/s]

I-2.5.

Kumuleret THC-masse [g]

I-2.6.

Kumuleret CO-masse [g]

I-2.7.

Kumuleret NOx-masse [g] (hvis det er relevant)

I-2.8.

Kumuleret CO2-masse [g]

I-2.9.

Beregnet motorbrændstofflow [g/s]

I-2.10.

Motoreffekt [kW]

I-2.11.

Motorens arbejde [kWh]

I-2.12.

Varighed af arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet [s]

I-2.13.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, gennemsnitlig motoreffekt [%]

I-2.14.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (26)

I-2.15.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

I-2.16.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (27) (hvis det er relevant)

I-2.17.

Arbejde i gennemsnitsberegningsvinduet, THC + NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (28) (hvis det er relevant)

I-2.18.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, varighed [s]

I-2.19.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC-overensstemmelsesfaktor [-] (29)

I-2.20.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, CO-overensstemmelsesfaktor [-]

I-2.21.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (30) (hvis det er relevant)

I-2.22.

CO2-masse i gennemsnitsberegningsvinduet, THC+NOx-overensstemmelsesfaktor [-] (31) (hvis det er relevant)«.

29)

Følgende tilføjes som tillæg 9 og 10:

»Tillæg 9

Bestemmelse af referencearbejde og reference-CO2-masse for motortyper, den gældende typegodkendelsesprøvningscyklus udelukkende er en stationær ikkevejgående cyklus (NRSC)

1. Generelt

Referencearbejdet og CO2-referencemassen ISM-gruppe A og C tages fra NRTC-varmstartskørsel af stammotoren og for ISM-gruppe H fra LSI-NRTC-typegodkendelsesprøvningen af stammotoren som fastsat i punkt 2.1.2 i tillæg 5. I nærværende tillæg defineres det, hvordan referencearbejdet og CO2-referencemassen bestemmes for motortyper i alle ISM-grupper undtagen A, C og H.

Med henblik på dette tillæg er den relevante laboratorieprøvningscyklus NRSC i diskret modus eller RMC NRSC for den tilsvarende motor(under)kategori som fastsat i tabel IV-1 og IV-2 og tabel IV-5 til IV-10 i bilag IV til forordning (EU) 2016/1628.

2. Bestemmelse af Wref og

fra RMC NRSC

2.1.

Referencearbejdet Wref ,kWh, svarer til det faktiske arbejde Wact ,kWh, jf. afsnit 2.4.1.1 i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav.

2.2.

CO2-referencemassen,

, g, svarer til CO2-massen for laboratorieprøvningscyklussen

, g, beregnet i overensstemmelse med et af afsnittene 2.1.2, 2.2.1, 3.5.1 or 3.6.1 i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav, alt efter om der anvendes prøvetagning af ufortyndede eller fortyndede luftarter, og om der anvendes massebaseret eller molbaseret beregning.

3. Bestemmelse af Wref og

fra NRSC i diskret modus

3.1.

Referencearbejdet Wref , kWh beregnes ved anvendelse af ligning 9-1.

(9-1)

hvor:

Pi	er motoreffekten for modus i, kW, med Pi = Pm,i + PAUX (jf. afsnit 6.3 og 7.7.1.3 i bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav)
WFi	er vægtningsfaktoren for modus i [-]
tref	er referencetiden, s, (se tabellen)
Wref	er referenceværdien for cyklusarbejde udsendt af stammotoren under referencelaboratoriets prøvningscyklus, kWh
i	er nummeret på modus
Nmode	er det samlede antal modi i prøvningscyklussen

3.2.

CO2-referencemassen

, kg, bestemmes ud fra middelværdien af CO2-massestrømmen q mCO2,i , g/h, for hver modus i beregnet i overensstemmelse med afsnit 2 eller 3 i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav ved anvendelse af ligning 9-2.

(9-2)

hvor:

	middelværdien af CO2-massestrøm ved modus i, [g/h]
WFi	er vægtningsfaktoren for modus i [-]
tref	er referencetiden, s, (se tabellen)
	er CO2-referencemassen udsendt af stammotoren under referencelaboratoriets prøvningscyklus, g
i	er nummeret på modus
Nmode	er det samlede antal modi i prøvningscyklussen

3.3.

Referencetiden tref er den samlede varighed af den ækvivalente prøvningscyklus med rampe (RMC), jf. tillæg 2 til bilag XVII til delegeret forordning (EU) 2017/654 om tekniske og generelle krav. Disse værdier fremgår af tabellen.

Tabel

Referencetid tref for hver NRSC i diskret modus

NRSC	tref [s]
C1	1 800
C2	1 800
D2	1 200
E2	1 200
E3	1 200
F	1 200
G1	1 800
G2	1 800
H	1 200

Tillæg 10

Bestemmelse af den øjeblikkelige proxyeffekt fra CO2-massestrømmen

1. Generelt

Ved »proxyeffekt« forstås en værdi, der opnås ved simpel lineær interpolation udelukkende med henblik på bestemmelse af gyldige begivenheder under overvågning efter ibrugtagning som beskrevet i tillæg 4. Denne metode gælder for motorer, der er konstrueret uden en kommunikationsgrænseflade, der kan levere drejningsmoment- og hastighedsdata i overensstemmelse med tabel 1 i tillæg 7. Beregningen er baseret på den antagelse, at for alle motortyper i en motorfamilie:

a)	er forholdet mellem arbejde og CO2-masse under referencelaboratoriets prøvningscyklus det samme

b)	er der en lineær sammenhæng mellem effekt og CO2-massestrøm, og

c)	en motor i drift, der ikke producerer nogen nettoeffekt, udleder ingen CO2.

2. Beregning af den øjeblikkelige proxyeffekt

2.1.

Udelukkende med henblik på beregningerne i tillæg 4 beregnes en øjeblikkelig effekt for motoren under ISM-prøvning ud fra den målte CO2-massestrøm ved et tidstrin svarende til datasamplingsperioden. Til denne beregning skal der anvendes en forenklet motorfamiliespecifik CO2-konstant (Veline).

2.2.

Veline-konstanten beregnes ud fra de relevante referenceværdier, der er fastsat i punkt 2.1.2 i tillæg 5.

Veline-konstanten Kveline beregnes ud fra den reference-CO2-masse, der udledes af stammotoren ved typegodkendelsen divideret med det arbejde, der ydes af stammotoren ved typegodkendelsen, ved anvendelse af ligning 10-1

(10-1)

hvor:

Kveline

er Veline-konstanten, g/kWh

er CO2-referencemassen udsendt af stammotoren under referencelaboratoriets prøvningscyklus, g

W ref

er referencearbejdet ydet af stammotoren under referencelaboratoriets prøvningscyklus, kWh

2.3.

Motoren øjeblikkelige proxyeffekt under ISM-prøvning beregnes ud fra den øjeblikkelige CO2-massestrøm ved anvendelse af ligning 10-2

(10-2)

hvor:

Pi,proxy

er den øjeblikkelige proxyeffekt, kW

er den øjeblikkelige CO2-massestrøm udledt af motoren under prøvning, g/s.

(1) Hvis den tilgængelige datastrøm anvender andre enheder end dem, der kræves i tabellen, skal denne datastrøm omdannes til de krævede enheder under den dataforbehandling, der er fastsat i tillæg 3.

(2) Målt eller korrigeret til våd basis.

(3) Direkte måling af udstødningsmassestrøm anvendes, medmindre et af følgende forhold gør sig gældende:

a)	Det udstødningssystem, der er monteret i den mobile ikke-vejgående maskine, medfører fortynding af udstødningen med luft før det sted, hvor en EFM kunne monteres. I så fald skal udstødningsgasprøven tages før det sted, hvor der forekommer fortynding.

b)	Det udstødningssystem, der er monteret i den mobile ikke-vejgående maskine, omdirigerer en del af udstødningen til en anden del af den mobile ikke-vejgående maskine (f.eks. med henblik på opvarmning), der befinder sig før det sted, hvor en EFM kunne monteres.

Den motor, der skal prøves, har en referenceeffekt på over 560 kW eller er monteret i et fartøj til transport ad indre vandveje eller et jernbanekøretøj, og fabrikanten dokumenterer over for den godkendende myndighed, at montering af et EFM er ikke er praktisk mulig enten på grund af udstødningens størrelse eller placering på mobile ikke-vejgående maskiner.

d)	Motorer af kategori SMB og fabrikanten dokumenterer over for den godkendende myndighed, at montering af en EFM ikke er praktisk mulig på grund af udstødningens placering på mobile ikke-vejgående maskiner.

I disse tilfælde, hvor fabrikanten kan forelægge den godkendende myndighed solid dokumentation for den sammenhæng mellem brændstoffets massestrøm, der anslås af ECU'en, og brændstoffets massestrøm målt på prøvebænken for motorens dynamometer, kan EFM udelades, og indirekte målinger af udstødningsstrømmen (fra brændstof- og indsugningsluftstrømme eller brændstofstrøm og kulstofbalance), kan anvendes.

(4) For at fastlægge varigheden af opstartsfasen efter en lang periode uden drift for en motor udstyret med en efterbehandlingsenhed, der anvendes til reduktion af NOx, jf. punkt 2.2.2. i tillæg 4, skal udstødningsgassens temperatur måles under driftssekvensen inden for 30 cm fra afgangen på den efterbehandlingsenhed, der anvendes til reduktion af NOx. Hvis montering af en føler inden for 30 cm ville medføre beskadigelse af efterbehandlingen, skal føleren monteres så tæt på denne placering som praktisk muligt.

(5) Anvend føleren for omgivelsestemperaturen eller en føler for indsugningsluftens temperatur. Anvendelsen af en føler for indsugningsluftens temperatur skal være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i punkt 5.1., andet afsnit.

(6) Den registrerede værdi skal enten være a) nettodrejningsmomentet eller b) nettodrejningsmomentet beregnet ud fra motorens faktiske procentmæssige drejningsmoment, friktionsmomentet og referencemomentet i henhold til standarderne i punkt 2.1.1. i tillæg 7. Grundlaget for nettodrejningsmomentet skal være det ukorrigerede nettodrejningsmoment leveret af motoren inklusive udstyr og tilbehør, som skal medtages ved en emissionsprøvning i henhold til tillæg 2 til bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

(7) Ikke påkrævet for motorer, der prøves i henhold til denne forordning, og som ikke er konstrueret til at have en kommunikationsgrænseflade, der kan levere disse datastrømme.

(8) Hvis der er tale om luftkølede motorer, skal temperaturen ved referencepunktets placering, jf. tillæg 3, del C, punkt 3.7.2.2.1 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2017/656, registreres i stedet for kølevæsketemperaturen.

(9) Hvis den tilgængelige datastrøm anvender andre enheder end dem, der kræves i tabellen, skal denne datastrøm omdannes til de krævede enheder under den dataforbehandling, der er fastsat i tillæg 3.

(10) Den anførte værdi skal enten være a) nettodrejningsmomentet eller b) nettodrejningsmomentet beregnet ud fra andre relevante drejningsmomentværdier som defineret i den relevante protokolstandard i punkt 2.1.1. Grundlaget for nettodrejningsmomentet skal være det ukorrigerede nettodrejningsmoment leveret af motoren inklusive udstyr og tilbehør, som skal medtages ved en emissionsprøvning i henhold til tillæg 2 til bilag VI til delegeret forordning (EU) 2017/654.

(11) Hvis den tilgængelige datastrøm anvender andre enheder end dem, der kræves i tabellen, skal denne datastrøm omdannes til de krævede enheder under den dataforbehandling, der er fastsat i tillæg 3.

(12) Anvendelsen af en føler for indsugningsluftens temperatur skal være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i punkt 5.1., andet afsnit, i tillæg 2.

(13) Gennemsnitsberegningsvinduet er det subsæt af det fuldstændige datasæt beregnet i forbindelse med prøvningen af overvågningen efter ibrugtagning, hvis CO2-masse eller arbejde svarer til motorens reference-CO2-masse eller arbejde målt over stammotorens referencelaboratories NRTC eller NRSC.

(14) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(15) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(16) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(17) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(18) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(19) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(20) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(21) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(22) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(23) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(24) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(25) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(26) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(27) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(28) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(29) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(30) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har særskilte grænser for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

(31) Gælder kun for motor(under)kategorier, der har kombineret emissionsgrænse for HC og NOx i overensstemmelse med bilag II til forordning (EU) 2016/1628.

8.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/42

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2389

af 7. december 2022

om regler for ensartet anvendelse af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der indføres til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 54, stk. 3, første afsnit, litra a) og c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved forordning (EU) 2017/625 er der fastsat regler for medlemsstaternes kompetente myndigheders offentlige kontrol af varer, der indføres til Unionen, til verifikation af, at EU-lovgivningen om agrofødevarekæden er overholdt.

(2)

Reglerne i Rådets direktiv 2000/29/EF (2) om hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter, der indføres til Unionen, ophører med at finde anvendelse den 14. december 2022. Der bør derfor fastsættes nye regler under hensyntagen til den ramme, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (3) og forordning (EU) 2017/625, for at sikre kontinuiteten af de relevante bestemmelser fra den 14. december 2022.

(3)	Hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol bør fastsættes afhængigt af den risiko, som hver vare eller kategori af varer udgør for plantesundheden.

(4)

For at sikre, at hyppigheden af den fysiske kontrol, der kræves i henhold til nærværende forordning, overholdes på en ensartet måde, bør der i nærværende forordning fastsættes bestemmelser om anvendelse af det informationsstyringssystem vedrørende offentlig kontrol (IMSOC), der er omhandlet i artikel 131 i forordning (EU) 2017/625, til udvælgelse af sendinger til fysisk kontrol.

(5)	Den hyppighed, der fastsættes ved denne forordning, bør gælde for de varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/625, og som indføres til Unionen, med undtagelse af varer i transit.

(6)	For at sikre det højest mulige plantesundhedsbeskyttelsesniveau bør basishyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af varer som omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/625 være 100 %.

(7)	Af hensyn til en forholdsmæssig reaktion over for den respektive plantesundhedsmæssige risiko bør det dog være muligt at fastsætte hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af visse planter, planteprodukter og andre objekter på et niveau, der er lavere end 100 %.

(8)

Hyppigheden på 100 % bør dog gælde for identitetskontrol og fysisk kontrol af alle planter til plantning og for alle planter, planteprodukter eller andre objekter, der er omfattet af en foranstaltning fastsat i retsakter, der vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, og artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, på grund af den øgede plantesundhedsmæssige risiko ved disse varer.

(9)

Da betingelserne og kriterierne for fastsættelse af type og hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol af planter, planteprodukter og andre varer, der finder anvendelse i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2004 (4), har vist sig at være effektive, bør de fastsættes i overensstemmelse hermed i nærværende forordning. Disse betingelser og kriterier omfatter navnlig udvælgelse af sendinger til fysisk kontrol, hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol og kriterierne for fastsættelse og ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf.

(10)

På grundlag af oplysninger, der indsamles af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625, om resultatet af kontrol foretaget af Kommissionens eksperter i tredjelande i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 120, stk. 1, og oplysninger, der indsamles via IMSOC, bør det være muligt at ændre hyppigheden af fysisk kontrol på grundlag af de kriterier for fastsættelse og ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol for planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, der fastsættes i nærværende forordning.

(11)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at indgive en ansøgning til Kommissionen om ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter eller andre objekter eller en kategori heraf for at sikre en opdatering af denne hyppighed på grundlag af den seneste udvikling på området, og for at Kommissionen kan afgøre, om en sådan ændring vil være hensigtsmæssig.

(12)	Hyppigheden bør årligt tages op til revision under hensyntagen til de elementer, der er fastsat i artikel 54, stk. 3, litra a), nr. i), ii), iv), v) og vi), i forordning (EU) 2017/625, for at sikre overholdelse af bestemmelserne i nævnte forordning.

(13)	Med henblik på effektiviteten af den offentlige kontrol bør den hyppighed, der fastsættes i overensstemmelse med denne forordning, meddeles via IMSOC.

(14)	Offentlig kontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol bør foretages på en sådan måde, at det ikke er muligt for den operatør, der er ansvarlig for sendingen, at forudsige, om en given sending vil blive underkastet fysisk kontrol.

(15)	Da der ved nærværende forordning fastsættes bestemmelser på de områder, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1756/2004, bør nævnte forordning ophæves med virkning fra den dato, der er fastsat i nærværende forordning.

(16)

Da reglerne i direktiv 2000/29/EF ophører med at finde anvendelse den 14. december 2022, bør reglerne i denne forordning anvendes fra den 14. december 2022. Nærværende forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre, at den anvendes fra nævnte dato.

(17)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved nærværende forordning fastsættes der regler for ensartet anvendelse af en passende hyppighed, og ændringer af hyppigheden, af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af varer, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/625, og som indføres til Unionen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»hyppighed«: den i overensstemmelse med denne forordning fastsatte procentuelle minimumsandel af det antal sendinger af varer som omhandlet i artikel 1, der ankommer til grænsekontrolstedet eller kontrolstedet i kalenderåret, og som de kompetente myndigheder skal foretage identitetskontrol og fysisk kontrol af

2)	»IMSOC«: informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol, jf. artikel 131 i forordning (EU) 2017/625.

Artikel 3

Udvælgelse af sendinger til fysisk kontrol

1. De kompetente myndigheder udvælger sendinger til fysisk kontrol efter følgende procedure:

a)	IMSOC genererer automatisk en tilfældigt udvalgt sending.

b)	De kompetente myndigheder kan beslutte at udvælge sendingen i overensstemmelse med litra a) eller udvælge en anden sending af samme varekategori og samme vareoprindelse.

2. For hver sending, der udvælges til fysisk kontrol i henhold til stk. 1, foretager de kompetente myndigheder identitetskontrol som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 (5).

Artikel 4

Hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol

1. De kompetente myndigheder foretager identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter med den hyppighed, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2-6.

2. Basisfrekvensen for identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af varer som omhandlet i artikel 1 er 100 %.

3. Uanset stk. 2 er identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af visse planter, planteprodukter og andre objekter, jf. bilag I, med deres respektive oprindelse fra alle eller visse tredjelande, underlagt den hyppighed, der er fastsat i nævnte bilag.

4. Hyppigheden i henhold til stk. 3 finder ikke anvendelse på:

a)	planter til plantning

b)	planter, planteprodukter eller andre objekter, der er omfattet af en foranstaltning fastsat i retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 1, og artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031

5. Hyppigheden i henhold til stk. 3 bestemmes i overensstemmelse med kriterierne i bilag II.

6. Hvis import af planter, planteprodukter eller andre objekter eller en kategori heraf ikke længere opfylder kriterierne i bilag II, skal de pågældende planter, planteprodukter eller andre objekter udgå af bilag I som fastsat ved den revision, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2.

Artikel 5

Ansøgninger om ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af visse planter, planteprodukter og andre objekter

Medlemsstaterne kan indgive en ansøgning til Kommissionen om ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter eller andre objekter eller en kategori heraf, der indføres til Unionen, for at Kommissionen kan afgøre, om en sådan ændring er hensigtsmæssig. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er fastlagt i bilag III.

Artikel 6

Ændring af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af visse planter, planteprodukter og andre objekter

1. Hyppighed, der er fastsat i bilag I, ændres på grundlag af kriterierne i artikel 54, stk. 3, litra a), nr. i), ii), iv), v) og vi), i forordning (EU) 2017/625, kriterierne i bilag II og, hvor det er relevant, oplysningerne i bilag III.

2. Hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf tages op til revision mindst én gang om året for at tage hensyn til nye oplysninger, der er indsamlet via IMSOC eller fremlagt af medlemsstaterne, og ændres i overensstemmelse hermed.

3. Kommissionen indfører, hvis det er relevant, i IMSOC enhver ændring af listen over planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf og af den hyppighed, der er fastsat i bilag I.

Artikel 7

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1756/2004 ophæves med virkning fra den 14. december 2022.

Artikel 8

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. december 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2) Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2004 af 11. oktober 2004 om fastsættelse af de nærmere betingelser for den nødvendige dokumentation og kriterierne for type og niveau for formindskelse af plantesundhedskontrollen af visse planter, planteprodukter eller andre objekter, der er opført i del B i bilag V til Rådets direktiv 2000/29/EF (EUT L 313 af 12.10.2004, s. 6).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 af 25. november 2019 om nærmere regler for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under og efter dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder (EUT L 321 af 12.12.2019, s. 128).

BILAG I

Hyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af visse planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, jf. artikel 4, stk. 3

Planter, planteprodukter eller andre objekter eller en kategori heraf	Oprindelsesland	Mindstehyppighed af identitetskontrol og fysisk kontrol [%]
AFSKÅRNE BLOMSTER
Aster	Zimbabwe	75
Dianthus	Colombia	3
Dianthus	Ecuador	15
Dianthus	Kenya	5
Dianthus	Tyrkiet	50
Gypsophila	Ecuador	5
Gypsophila	Kenya	10
Phoenix	Costa Rica	50
Rosa	Colombia	5
Rosa	Ecuador	1
Rosa	Etiopien	5
Rosa	Kenya	10
Rosa	Tanzania	100
Rosa	Zambia	50
FRUGTER
Actinidia	Alle tredjelande	10
Carica papaya	Alle tredjelande	10
Fragaria	Alle tredjelande	5
Persea americana	Alle tredjelande	3
Rubus	Alle tredjelande	5
Vitis	Alle tredjelande	1
Malus	Europæiske tredjelande (1)	15
Prunus	Europæiske tredjelande (1), (2)	15
Pyrus	Europæiske tredjelande (1)	100
Vaccinium	Europæiske tredjelande (1)	50
Citrus	Egypten	50
Citrus	Israel	35
Citrus	Mexico	25
Citrus	Marokko	3
Citrus	Peru	10
Citrus	Tyrkiet	7
Citrus	USA	50
Malus	Argentina	35
Malus	Brasilien	100
Malus	Chile	5
Malus	New Zealand	10
Malus	Sydafrika	15
Mangifera	Brasilien	75
Passiflora	Colombia	5
Passiflora	Kenya	75
Passiflora	Réunion	10
Passiflora	Sydafrika	75
Passiflora	Vietnam	15
Passiflora	Zimbabwe	100
Prunus	Argentina	100
Prunus	Chile	10
Prunus	Marokko	100
Prunus persica	Sydafrika	50
Prunus — i andre tilfælde	Sydafrika	10
Prunus	Tyrkiet	35
Prunus	USA	100
Psidium	Brasilien	100
Pyrus	Argentina	25
Pyrus	Chile	15
Pyrus	Kina	100
Pyrus	Sydafrika	10
Vaccinium	Argentina	25
Vaccinium	Chile	10
Vaccinium	Peru	10
GRØNTSAGER
Capsicum	Israel	100
Capsicum	Marokko	100
Solanum lycopersicum	De Kanariske Øer	25
Solanum lycopersicum	Marokko	1
Solanum melongena	Kenya	100
Solanum melongena	Tyrkiet	100
Rod- og knoldgrøntsager, bortset fra knolde af Solanum tuberosum L. (3)	Alle tredjelande (4)	5
TRÆ
Nåletræ (undtagen Larix)	Rusland (kun følgende dele: det centrale føderale distrikt (Tsentralny federalny okrug), det nordvestlige føderale distrikt (Severo-Zapadny federalny okrug), det sydlige føderale distrikt (Yuzhny federalny okrug), det nordkaukasiske føderale distrikt (Severo-Kavkazsky federalny okrug) og det føderale distrikt Volga (Privolzhsky federalny okrug))	1
BRUGTE MASKINER
Maskiner og køretøjer, der har været benyttet til landbrugs- eller skovbrugsformål	Alle tredjelande	10

(1) Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Bosnien-Hercegovina, De Kanariske Øer, Færøerne, Georgien, Island, Liechtenstein, Moldova, Monaco, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Rusland (kun følgende dele: det centrale føderale distrikt (Tsentralny federalny okrug), det nordvestlige føderale distrikt (Severo-Zapadny federalny okrug), det sydlige føderale distrikt (Yuzhny federalny okrug), det nordkaukasiske føderale distrikt (Severo-Kavkazsky federalny okrug) og det føderale distrikt Volga (Privolzhsky federalny okrug)), San Marino, Serbien, Tyrkiet, Ukraine og Det Forenede Kongerige.

(2) Bortset fra Tyrkiet.

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 103).

(4) Bortset fra Cameroun.

BILAG II

Kriterier for fastsættelse og ændring af hyppigheden for planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, jf. artikel 4, stk. 5 og 6

Der kan fastsættes en ny hyppighed, hvis:

a)	det gennemsnitlige antal sendinger, der er indført til Unionen i løbet af de foregående tre år, er mindst 200 om året

b)	minimumsantallet af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, der er indført til Unionen, og for hvilke der er foretaget dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol i de foregående tre år, er mindst 600

antallet af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, der er fundet angrebet af EU-karantæneskadegørere, er hvert år mindre end 1 % af det samlede antal sendinger af de pågældende planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, der importeres til Unionen.

Hyppigheden kan ændres under hensyntagen til:

a)	det anslåede mobilitetsindeks for EU-karantæneskadegørerne på det mest mobile stadium, som de kan udvikle sig til på de relevante planter, planteprodukter eller andre objekter eller kategorier heraf

b)	antallet af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter eller kategorier heraf, for hvilke der er foretaget identitetskontrol og fysisk kontrol i det foregående år

c)	det samlede antal og nærmere oplysninger om manglende overholdelse som følge af forekomst af EU-karantæneskadegørere i forbindelse med sendinger, der er importeret i henhold til denne forordning

d)	det samlede antal sendinger af de pågældende varer, der er anmeldt af andre årsager end forekomst af EU-karantæneskadegørerne, og nærmere oplysninger herom og

e)	enhver anden faktor, der er relevant for bestemmelsen af den plantesundhedsmæssige risiko, der er forbundet med den pågældende samhandel.

BILAG III

Oplysninger, der kræves ved indgivelse af ansøgninger til Kommissionen, jf. artikel 5

De i artikel 5 omhandlede oplysninger skal omfatte:

a)	en beskrivelse af de pågældende varer

b)	de pågældende varers oprindelse

c)	mængden af importen til medlemsstaten af de pågældende varer, udtrykt i antal forsendelser og vægt eller stykker eller enheder

d)	en liste over de EU-karantæneskadegørere, der kan forekomme på det pågældende produkt

e)	antallet af sendinger af de pågældende varer, der ikke opfylder kravene på grund af forekomst af EU-karantæneskadegørerne omhandlet i litra d)

f)	det anslåede mobilitetsindeks for EU-karantæneskadegørerne omhandlet i litra d) på det mest mobile stadium, som organismen kan udvikle sig til på den relevante plante, det relevante planteprodukt eller andet objekt

g)	antallet af sendinger af de pågældende varer, der er tilbageholdt på grund af forekomst af EU-karantæneskadegørerne omhandlet i litra d)

h)	antallet af sendinger af de pågældende varer, der er blevet underkastet en plantesundhedsmæssig identitetskontrol og fysisk kontrol.

Med hensyn til de oplysninger, der er nævnt i litra c), e), g) og h), skal dokumentationen indeholde data, som dækker en periode på mindst tre år forud for det år, hvor den fremlægges.

8.12.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/52

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2390

af 7. december 2022

om ændring af den endelige udligningstold, som blev indført på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)	Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 (2) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Efter en delvis interimsundersøgelse (»den første interimsundersøgelse«) vedrørende subsidiering af alle eksporterende producenter i overensstemmelse med artikel 19 i grundforordningen, besluttede Kommissionen den 4. juni 2018 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/823 (3) (»forordningen om den første interimsundersøgelse«) at opretholde de foranstaltninger, der var fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(3)

Den 15. maj 2020 ændrede Kommissionen efter en delvis interimsundersøgelse (»den anden interimsundersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 19 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/658 (4) (»forordningen om den anden interimsundersøgelse«) niveauet for udligningstolden for en eksporterende producent.

(4)

Den 25. maj 2021 forlængede Kommissionen efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 (»udløbsundersøgelsen«) de foranstaltninger, der var fastsat i den oprindelige undersøgelse og ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/658, med yderligere fem år ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 (5) (»forordningen om udløbsundersøgelsen«).

(5)	De endelige individuelle udligningstoldsatser varierer fra 1,5 % til 9,5 %.

1.2. Indledning af en fornyet undersøgelse

(6)	Kommissionen besluttede på eget initiativ at indlede en delvis interimsundersøgelse med tilstrækkelige beviser for, at de omstændigheder med hensyn til subsidiering, der lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter.

(7)

Mere specifikt er der siden 2016 sket betydelige ændringer i strukturen og betingelserne for gennemførelsen af de subsidier, som den tyrkiske regering yder til producenter af regnbueørreder. Disse ændringer syntes at have ført til et fald i de direkte subsidier, som tyrkiske regnbueørredproducenter modtog.

(8)	Kommissionen fandt, at der var tilstrækkelige beviser for, at omstændighederne med hensyn til subsidiering har ændret sig betydeligt og er af varig karakter, og at foranstaltningerne derfor bør tages op til fornyet undersøgelse, for så vidt angår alle eksporterende producenter.

(9)

Kommissionen fastslog efter at have underrettet medlemsstaterne, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse og offentliggjorde den 20. september 2021 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) om indledningen af en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 19 (»indledningsmeddelelsen«).

1.3. Den fornyede undersøgelsesperiode

(10)	Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

1.4. Interesserede parter

(11)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden specifikt EU-erhvervsgrenen, de kendte eksporterende producenter og den tyrkiske regering (»GOT«) om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(12)

Samtlige parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation inden for den tidsfrist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. De interesserede parter fik også mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.5. Stikprøveudtagning af eksportører

(13)	I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af eksporterende producenter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(14)	For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Tyrkiet om at indberette de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(15)	Endvidere anmodede Kommissionen Republikken Tyrkiets repræsentation i Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(16)

13 eksporterende producenter og grupper af eksporterende producenter i Tyrkiet indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Den samlede oplyste mængde af visse former for regnbueørreder, som disse virksomheder i den nuværende undersøgelsesperiode eksporterede til Unionen, udgjorde den samlede eksport fra Tyrkiet til Unionen.

(17)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, udtog Kommissionen en stikprøve på tre eksporterende producenter eller grupper af eksporterende producenter ud fra den største repræsentative eksportmængde til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven tegnede sig for mere end 60 % af det anmeldte eksportsalg til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(18)	I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev alle kendte berørte eksporterende producenter og de tyrkiske myndigheder hørt om udtagelsen af stikprøven.

1.6. Bemærkninger til stikprøveudtagelsen

(19)	Kommissionen modtog bemærkninger fra de samarbejdsvillige eksportører Selina Balık İşleme Tesisi İthalat İhracat ve Ticaret A.Ş, (»Selina Balik«) og Kılıç Deniz Ürünleri Üretimi İhracat İthalat ve Ticaret A.Ş. (»Kilic Deniz«), som anmoder om at indgå i stikprøven.

(20)

Kommissionen behandlede disse anmodninger i et notat, der blev føjet til det åbne dossier den 22. oktober 2021. Som det blev forklaret i notatet, blev begge anmodninger afvist, fordi stikprøven var blevet udtaget på grundlag af den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed.

(21)	Selina Balik og Kilic Deniz var ikke blandt de største eksporterende producenter, og tilføjelsen af disse virksomheder til stikprøven ville derfor heller ikke have øget stikprøvens repræsentativitet væsentligt, men kunne have forhindret en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(22)

Den 11. november 2021 sendte Dansk Akvakulturorganisation (»DAO«), der repræsenterer EU-producenter af regnbueørred, et indlæg med anmodning om, at Kommissionen i stikprøven medtager mindre ørredopdrættere fra Tyrkiet, da subsidieordningerne havde ændret sig til fordel for mindre opdrættere i højere grad end større opdrættere. DAO bemærkede i denne forbindelse, at ændringerne af ordningerne for direkte subsidier, navnlig indførelsen af produktionsbegrænsninger, reelt har øget subsidieringen af mindre landbrugere.

(23)

DAO anmodede således Kommissionen om at ændre stikprøvemetoden fra den største eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges, og i stedet udtage en statistisk gyldig stikprøve, som efter deres opfattelse nøjagtigt ville repræsentere mangfoldigheden af tyrkiske ørredproducenter. DAO foreslog imidlertid ikke nogen specifik samarbejdsvillig eksportør, der skulle indgå i stikprøven.

(24)	Kommissionen afviste denne anmodning, eftersom de stikprøveoplysninger, der blev anmodet om fra eksportørerne, ikke indeholdt oplysninger, der ville gøre det muligt for Kommissionen at udtage en stikprøve på denne måde.

(25)	Ændringerne i ordningerne for direkte subsidier, jf. afsnit 4, blev afspejlet i beregningen af fordelen.

1.7. Anmodninger om et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb for virksomheder, der ikke indgår i stikprøven (»individuel undersøgelse«)

(26)	Kommissionen modtog to anmodninger om et individuelt udligningsberettiget subsidiebeløb efter indledningen af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 27, stk. 3. Disse anmodninger blev fremsat i form af en udfyldt spørgeskemabesvarelse.

(27)	Den første anmodning kom fra Selina Balik.

(28)

Kommissionen accepterede virksomhedens anmodning om individuel undersøgelse, fordi den allerede var i færd med at gennemgå virksomhedens situation i en sideløbende interimsundersøgelse vedrørende samme vare. Denne interimsundersøgelse blev indledt den 5. februar 2021 (7). Selina Balik trak imidlertid sin anmodning om en fornyet undersøgelse tilbage, og Kommissionen afsluttede den den 10. marts 2022 (8).

(29)

Selina Balik havde indsendt en fuldstændig spørgeskemabesvarelse med den samme nuværende undersøgelsesperiode som NUP (kalenderåret 2020) i denne interimsundersøgelse. Virksomheden var enig i, at de fremlagte oplysninger skulle anvendes i forbindelse med den nuværende undersøgelse. Kommissionen havde allerede i vid udstrækning kontrolleret de indsendte oplysninger, og kun krydstjekket uden kontrolbesøg var ikke blevet udført.

(30)	Derfor forelå der allerede fuldstændige oplysninger ved indledningen af denne undersøgelse, og det kunne ikke anses for at være for byrdefuldt at undersøge Selina Baliks situation i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(31)	Den anden anmodning kom fra Kilic Deniz.

(32)

Kilic Deniz befandt sig i en anden situation end Selina Balik. Der forelå ingen spørgeskemabesvarelse på forhånd, og derfor ville indsamlingen af de nødvendige oplysninger og analysen af de fremlagte data være blevet foretaget fuldt ud i løbet af denne undersøgelse som supplement til indsamlingen og analysen af data fra de stikprøveudtagne eksporterende producenter.

(33)	Kommissionen fandt derfor, at en accept af denne anmodning ville være urimeligt byrdefuld og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Denne anmodning om individuel undersøgelse blev derfor ikke imødekommet.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte Kilic Deniz bemærkninger om, at deres anmodning om individuel undersøgelse burde have været imødekommet, og hævdede, at den var baseret på samme begrundelse som virksomheden Selina Baliks anmodning. Kilic Deniz anførte også, at det forhold, at Selina Balik allerede havde indsendt oplysninger i en sideløbende igangværende undersøgelse, ikke burde tages i betragtning, da dette ville være diskriminerende, og at Kommissionen i forbindelse med den nuværende delvise interimsundersøgelse modtog spørgeskemabesvarelserne fra Kilic Deniz og Selina Balık samtidig.

(35)	Som forklaret i betragtning 32 fandt Kommissionen, at de to virksomheders situationer var forskellige, og at det derfor også var berettiget at behandle virksomhederne forskelligt.

(36)

Det forhold, at der var en parallel undersøgelse i gang af Selina Baliks individuelle situation, der dækkede den samme NUP som den nuværende undersøgelse, gjorde det muligt for Kommissionen at være i besiddelse af det samme datasæt, som ville have været nødvendigt i forbindelse med den nuværende undersøgelse, allerede på et tidligt tidspunkt.

(37)

Som anført i betragtning 29, havde Selina Balik og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder allerede indsendt en spørgeskemabesvarelse i forbindelse med deres egen interimsundersøgelse, og en mangelprocedure vedrørende de indsendte data var blevet afsluttet. Mangelproceduren indebar betydelige ressourcer, da spørgeskemabesvarelsen skulle undersøges nærmere, og de mangelfulde punkter blev identificeret og problemerne løst sammen med virksomhederne.

(38)	Eftersom Selina Balik bemyndigede Kommissionen til at anvende de data, der blev fremlagt i forbindelse med den sideløbende interimsundersøgelse, var Kommissionen i stand til fuldt ud at tage hensyn til disse data i denne undersøgelse. Kommissionen afviste derfor påstanden om forskelsbehandling.

(39)

Kilic Deniz hævdede endvidere, at Kommissionen burde have taget i betragtning, at deres virksomhed allerede havde erfaring med at samarbejde i forbindelse med antisubsidieundersøgelser, da den deltog i den oprindelige undersøgelse, i den anden interimsundersøgelse og i subsidieundersøgelsen vedrørende importen af havbars og blankesten fra Tyrkiet i 2015, som blev afsluttet, da den pågældende subsidieordning blev trukket tilbage.

(40)	Med hensyn til denne påstand bemærkede Kommissionen, at indrømmelsen af en individuel undersøgelse vedrører byrden for undersøgelsen og ikke byrden eller erfaringen hos den virksomhed, der anmoder om denne behandling.

(41)

Kilic Deniz bemærkede også, at virksomheden var Tyrkiets fjerdestørste eksporterende producent i NUP, og at virksomheden havde et større eksportsalg til Den Europæiske Union end Selina Balık, hvilket burde have været taget i betragtning af Kommissionen i forbindelse med valget af individuel undersøgelse.

(42)	Kommissionen afviste denne bemærkning, da dette ikke er en betingelse for at indrømme en individuel undersøgelse, men snarere handler om, hvorvidt et selskab bør indgå i stikprøven af eksportører. Som forklaret i betragtning 17 måtte stikprøven begrænses.

(43)	Kilic Deniz anmodede også om, at den ændrede told på 1,5 % skulle gælde i fem år fra datoen for ændringen og derfor ikke kunne ændres ved denne fornyede undersøgelse.

(44)

Kommissionen bemærkede, at det i grundforordningens artikel 18, stk. 1, er fastsat, at en endelig udligningsforanstaltning udløber fem år efter dens indførelse. Den told, der blev opkrævet på importen fra Kilic Deniz, blev indført den 28. februar 2015, hvorfor perioden på fem år begynder på denne dato.

(45)

Ved forordningen om den anden interimsundersøgelse, hvorved Kilic Deniz's individuelle toldsats blev ajourført fra 9,5 % til 1,5 %, blev tabellen i artikel 2 i den oprindelige forordning blot ændret, og forordningen om den anden interimsundersøgelse har ingen indvirkning på varigheden af de foranstaltninger, der fortsat er i kraft på et bestemt niveau. Anmodningen blev derfor afvist.

(46)

Kilic Deniz bemærkede også, at virksomhedens nuværende individuelle told på 1,5 % som følge af den anden interimsundersøgelse bør opretholdes uanset resultaterne af den nuværende interimsundersøgelse, fordi begrundelsen for indledningen af begge undersøgelser var den samme, og Kommissionen ikke har påvist, at de ændrede omstændigheder med hensyn til Kilic Deniz i NUP var af varig karakter, hvilket var begrundelsen for en ændring af toldsatsen.

(47)	Kommissionen afviser også Kilic Deniz's påstand om, at begrundelsen for den fornyede undersøgelse svarer til begrundelsen for den fornyede undersøgelse, der førte til forordningen om den anden interimsundersøgelse.

(48)	Som anført i afsnit 4 i deres indledningsmeddelelse (9) er begrundelsen for den anden interimsundersøgelse specifik for Kilic Deniz og den opnåede fordel. Den nuværende undersøgelse blev indledt på grundlag af ændringer, der påvirkede alle producenter i Tyrkiet.

(49)	I betragtning 285 ff. har Kommissionen foretaget en analyse af den varige karakter af de ændrede omstændigheder i forhold til undersøgelsesperioden i den oprindelige forordning.

(50)	En sådan analyse foretages på landsplan, hvilket også omfatter situationen for de individuelle eksporterende producenter, der er genstand for subsidier fra GOT. Argumentet om, at Kommissionen ikke tog hensyn til Kilic Deniz's individuelle situation, blev derfor afvist.

(51)	Kilic Deniz hævdede også, at Kommissionen er forpligtet til at fastsætte en individuel subsidiemargen for hver kendt eksporterende producent, da WTO's aftale om subsidier og udligningsforanstaltninger ikke indeholder en bestemmelse om stikprøveudtagning.

(52)	Kommissionen afviser denne påstand, da stikprøveudtagning klart er fastsat i grundforordningens artikel 27.

(53)	I løbet af undersøgelsen gjorde Kommissionen også alle interesserede parter klart, at alle samarbejdsvillige eksportører, der ikke indgik i stikprøven, ville blive pålagt den gennemsnitlige told, hvis de ikke blev indrømmet en individuel undersøgelse.

1.8. Spørgeskemabesvarelser og manglende samarbejde

(54)

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anså for nødvendige til sin undersøgelse, fremsendte den spørgeskemaer til de tre eksporterende producenter i stikprøven og GOT. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter og GOT. Der blev også modtaget spørgeskemabesvarelser fra de to eksporterende producenter, der anmodede om en individuel undersøgelse.

1.9. Kontrol

(55)	Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på fastlæggelsen af subsidiering.

(56)	Som følge af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger til håndtering af den (10) var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos alle virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 26.

(57)

I stedet foretog Kommissionen krydstjek uden kontrolbesøg af oplysningerne fra følgende virksomheder:

Eksporterende producenter og forretningsmæssigt forbundne virksomheder:

—

Gumusdoga-gruppen:

—	Gümüşdoğa Su Ürünleri Üretim İhracat İthalat A.Ş.

—	Akyol Su Ürünleri Üretim Taşımacılık Komisyon İthalat İhracat Pazarlama Sanayi Ticaret Ltd. Şti

—	Yerdeniz Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Ltd. Şti.

—	Bengi Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi

—	Hakan Yem Üretim Ticaret ve Sanayi Limited Şirketi

—

Ozpekler-gruppen:

—	Özpekler İnşaat Taahhüd Dayanıklı Tüketim Malları Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi

—	Özpekler İthalat İhracat Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Ltd. Şti.

—

Fishark-gruppen:

—	Fishark Su Ürünleri Üretim ve Sanayi Ticaret A.Ş.

—	Fishark Gıda Sanayi Ticaret A.Ş.

—	Kemer Su Ürünleri Üretim ve Ticaret A.Ş.

—

Selina Balik-gruppen:

—	Selina Balık İşleme Tesisi İthalat İhracat Ticaret Anonim Şirketi

—	Selina Fish Su Ürünleri Ticaret Limited Şirketi

—	Ayhan Alp Alabalık Üretim ve Ticaret

Regeringen i Tyrkiet:

—	Handelsministeriet, Republikken Tyrkiet

—	Landbrugs- og skovbrugsministeriet, Republikken Tyrkiet

1.10. Efterfølgende sagsforløb

(58)	Den 25. august 2022 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at ændre den gældende udligningstold (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(59)	De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt.

(60)

Efter modtagelsen af bemærkningerne fra de interesserede parter tilpassede Kommissionen visse væsentlige kendsgerninger og betragtninger, og der blev sendt en »supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger« til alle interesserede parter den 23. september 2022. Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger.

(61)	GOT anmodede om konsultationer med Kommissionens tjenestegrene i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 10, og disse blev afholdt den 4. oktober 2022.

(62)

Efter at have modtaget de interesserede parters bemærkninger til den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, korrigerede Kommissionen to fejl som beskrevet i betragtning 306 og 135, og de deraf følgende ændringer i beregningerne blev fremlagt for de relevante interesserede parter den 6. oktober 2022. Parterne fik længere tid til at fremsætte bemærkninger til disse ændringer i deres subsidieberegninger.

(63)	Gumusdoga, Fishark Ozpekler og Selina Balik gentog i deres bemærkninger til den anden supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger deres påstande, der allerede var fremsat i de to foregående fremlæggelser af oplysninger. Disse påstande behandles i denne forordning.

(64)	Gumusdoga anmodede desuden om, og Kommissionen accepterede, en mindre ajourføring af omsætningen, som var genstand for den korrektion, der er beskrevet i betragtning 306.

2. DEN UNDERSØGTE VARE

(65)

Den undersøgte vare er visse regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss):

—	levende, af vægt pr. stk. højst 1,2 kg, eller

—

ferske, kølede, frosne og/eller røgede:

—	i form af hele fisk (med hoved), med eller uden gæller, rensede eller urensede, af vægt pr. stk. højst 1,2 kg, eller

—	uden hoved, med eller uden gæller, rensede eller urensede, af vægt pr. stk. højst 1 kg, eller

—	i form af fileter, af vægt pr. stk. højst 400 g

—	med oprindelse i Republikken Tyrkiet (»det pågældende land«) og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 0301 91 90, ex 0302 11 80, ex 0303 14 90, ex 0304 42 90, ex 0304 82 90 og ex 0305 43 00 (Taric-kode 0301919011, 0302118011, 0303149011, 0304429010, 0304829010 og 0305430011).

(66)

I løbet af undersøgelsen blev Kommissionen bekendt med importen til Unionen af røgede ørredfileter med peber med oprindelse i Republikken Tyrkiet. Nogle af disse fileter blev importeret som den undersøgte vare, for hvilken der blev betalt told, og nogle blev importeret under en anden toldposition (KN-kode 1604 19 10), for hvilken der ikke er opkrævet told.

(67)	De eksporterende producenter både i Tyrkiet og i EU-erhvervsgrenen bekræftede, at de mente, at fileter af røget ørred med peber var omfattet af varedækningen i denne og tidligere undersøgelser.

(68)

Undersøgelsen har også vist, at den blotte tilsætning af peber ikke fratager den røgede filet dens vigtigste grundlæggende egenskaber. På grundlag af dette og det forhold, at der var en aftale mellem eksportørerne og EU-erhvervsgrenen om varedækningen, konkluderede Kommissionen, at »røgede fileter med peber« faktisk er omfattet af varedækningen.

(69)	På dette grundlag finder Kommissionen, at røgede ørredfileter med peber er en del af den undersøgte vare, der betegnes som »røget«. For at undgå tvivl vil der blive opkrævet told på import af røgede ørredfileter med peber, hvis de angives under KN-kode 1604 19 10 (Taric 1604191011).

3. NAVNEÆNDRING

(70)	Den 9. juni 2021 meddelte eksportøren Lezita Balık A.Ş, Taric-tillægskode B968, Kommissionen, at den havde ændret navn til Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi.

(71)	Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at navneændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den antisubsidietoldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere navn.

(72)	Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder (11) og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, som ikke blev undersøgt af Kommissionen.

(73)	Kommissionen bemærkede, at virksomheden samarbejdede i forbindelse med denne fornyede undersøgelse ved at indsende en stikprøveformular under sit nye navn Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi.

(74)	Denne navneændring påvirker derfor ikke resultaterne af denne undersøgelse og navnlig den antisubsidietoldsats, der gælder for virksomheden.

(75)	Navneændringen bør træde i kraft den 7. juli 2020, dvs. den dato, hvor virksomheden ændrede navn.

4. SUBSIDIERING

(76)

På grundlag af de subsidier, der blev undersøgt i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse, blev følgende foranstaltninger, som angiveligt indebærer tildeling af subsidieordninger, undersøgt:

—	Støtte til ørredproduktion

—	Nedsættelse af indkomstskatten

—	Moms- og toldfritagelse på importerede maskiner

—	Momsfritagelse for indenlandsk indkøbte maskiner

—	Støtteprogram for sociale sikringspræmier

—	Præferencelåneordninger

—	Ordning for fordeling af jord

—	Præferentiel eksportforsikring

—	Forarbejdede fisk og skaldyr

(77)

I forbindelse med støtteprogrammet for sociale sikringspræmier konstaterede Kommissionen i forbindelse med ordningen for fordeling af jord og forarbejdede fisk og skaldyr, at disse ordninger ikke gav de stikprøveudtagne eksporterende producentgrupper nogen fordel i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor ikke undersøgt yderligere.

(78)	Den 11. november 2021 fremsatte DAO bemærkninger til de subsidieordninger, som ville blive undersøgt i den fornyede undersøgelse.

(79)

DAO bemærkede, at følgende subsidieordninger var blevet ændret eller ajourført siden den seneste undersøgelse:

—	Investeringsstøtte til akvakultur

—	Forarbejdede fisk og skaldyr

—	Rediskonteringskreditter

—	Fiskeopdræt i jorddamme

—	Støttebetaling til offentliggørelse og konsulentvirksomhed inden for landbrug

—	Statsstøttet forsikring

—	Statsstøttede lån

—	Støtte til landbrugsinvesteringer

—	Momsfritagelse for fiskemel

—	Digital markedsplads for landbrug

—	Støtteordninger for genopretning efter covid-19

(80)

Kommissionen bemærkede, at ordningerne i Tyrkiet rent faktisk ændrer sig fra år til år. Skulle sådan en ændring i en ordning føre til en ændring af fordelen for virksomhederne i stikprøven, bør Kommissionen sikre, at denne ændring er en varig ændring af omstændighederne. Hvis dette er tilfældet, vil Kommissionen tilpasse foranstaltningerne i overensstemmelse hermed for at tage hensyn til ændringen.

(81)	Som anført nedenfor og også i den tidligere udløbsundersøgelse er nogle af de ordninger, der er opført af DAO, enten ikke længere i kraft eller giver ikke de stikprøveudtagne eksporterende producenter en fordel.

4.1. Direkte støtte til ørredproducenter

4.1.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(82)	I NUP blev der ydet direkte støtte til producenter af ørreder på grundlag af præsidentielt dekret 2020/3190 (»Dekret 3190«) (12). Procedurer og principper vedrørende gennemførelsen af dekretet er fastlagt i kommuniké 2020/39 (»Kommuniké 39«) udstedt af ministeriet for landbrug og skovbrug (13).

(83)	Ordningen for direkte støtte omfatter arten regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). Formålet med ordningen er at udligne omkostningerne ved opdræt af regnbueørreder op til produktionsloftet.

(84)

Kommissionen er af den opfattelse, at ordningen med direkte støtte er udformet med henblik på at gavne høsten af ørreder. De stikprøveudtagne eksporterende producenter høster både deres egne opdrættede ørreder og køber ørreder fra andre opdrættere i Tyrkiet og forarbejder og eksporterer ørreder i forskellige præsentationsformer til Den Europæiske Union. Disse præsentationsformer, herunder rensede og fileterede ørreder, udgør den undersøgte vare.

(85)	Støttebeløbet til produktion af »ørreder« (uanset størrelse) blev fastsat til 0,75 TL pr. kg, dog højst 350 000 kg pr. år.

(86)	Støttebeløbet til produktion af »ørreder over et kilo« blev fastsat til 1,5 TL pr. kg med samme loft på 350 000 kg pr. år. I kommunikéet for 2020 defineres »ørreder over et kilo« som ørreder, der hver vejer over 1,25 kg (14).

(87)	Disse subsidiesatser for produktionen af ørreder er de samme som dem, der var gældende i 2019, dvs. den nuværende undersøgelsesperiode i udløbsundersøgelsen.

4.1.2. Ændringer af ordningen for direkte støtte over tid

(88)

Støtte til ørredproduktion ydes på grundlag af præsidentielle dekreter og kommunikéer, som udstedes årligt i henhold til artikel 19 i landbrugslov nr. 5488. Disse dekreter og kommunikéer ændrer hvert år støttens karakter:

Tabel 1

Ordning for direkte støtte til ørredopdræt

År	Støtteordning	Støttebeløb pr. kg
2016	Ørreder op til 250 mio. ton	0,65 TL
	Ørreder op til 500 mio. ton	0,325 TL
2017	Ørreder op til 250 mio. ton	0,75 TL
	Ørreder op til 500 mio. ton	0,375 TL
	Ørreder over et kilo (supplerende betaling)	0,25 TL
2018	Ørreder op til 250 mio. ton	0,75 TL
	Ørreder op til 500 mio. ton	0,375 TL
	Ørreder over et kilo op til 250 mio. ton (supplerende betaling)	0,25 TL
	Ørreder over et kilo op til 500 mio. ton (supplerende betaling)	0,125 TL
2019	Ørreder op til 350 mio. ton	0,75 TL
	Ørreder over et kilo op til 350 mio. ton	1,5 TL
2020 (NUP)	Ørreder op til 350 mio. ton	0,75 TL
	Ørreder over et kilo op til 350 mio. ton	1,5 TL

(89)	I forbindelse med den oprindelige undersøgelse bestod ordningen af en støttebetaling til ørredopdrættere baseret på den høstede mængde af alle ørreder uanset størrelse, og fordelen pr. høstet kilo blev betalt i form af to særskilte satser baseret på den høstede mængde op til 500 ton om året.

(90)	For produktionsåret 2017 tilføjede GOT en lille betaling på 0,25 TL pr. kg for høstede ørreder på over 1 kg, kendt som »ørreder over et kilo«. Denne supplerende betaling fandt stadig anvendelse på den undersøgte vare, som kan veje op til 1,2 kg, når den høstes.

(91)	Efter drøftelser med Kommissionen om definitionen af »ørreder over et kilo« i den første interimsundersøgelse (se betragtning 40-45 i forordningen om den første interimsundersøgelse) omdefinerede GOT i 2018 »ørreder over et kilo« som ørreder med en vægt på over 1,25 kg, når de høstes.

(92)	I 2019 fjernede GOT den yderligere ekstra betaling for »ørreder over et kilo« og opdelte i stedet ordningen i to, en betaling på 0,75 TL pr. kg for »ørreder« (uanset størrelse) og en betaling på 1,5 TL pr. kg for »ørreder over et kilo«.

(93)	GOT sænkede også loftet fra 500 ton til 350 ton om året og begrænsede subsidiebetalingerne til én tilladelse pr. region. Produktionsloftet på 350 ton gælder for produktionen af alle ørreder inden for samme opdrætstilladelse.

(94)	I den nuværende undersøgelsesperiode fastslog Kommissionen, at to ud af tre af de stikprøveudtagne virksomheder dyrkede ørreder af alle størrelser på samme anlæg og under samme opdrætstilladelse og modtog begge satser som følge heraf.

(95)

I den nuværende undersøgelsesperiode kunne ørredopdrættere anvende den sats, der svarer til »ørreder« (uanset størrelse) eller satsen for »ørreder over et kilo«, alt efter den høstede ørreds vægt. På grund af den højere støttesats for »ørreder over et kilo« anvendte de stikprøveudtagne eksporterende producenter, der høster ørreder på over 1,25 kg, i de fleste tilfælde satsen for »ørreder over et kilo«.

(96)	Som følge heraf var der en fordobling af den subsidierede produktion af »ørreder over et kilo« i kg og det subsidiebeløb, der blev udbetalt til ørredopdrættere i TL under denne ordning fra 2019 til 2020, og et klart skift til høst af ørreder af større størrelse.

(97)

Under hensyntagen til de betalte subsidier til både »ørreder« (uanset størrelse) og »ørreder over et kilo«, fandt Kommissionen, at subsidieringen fra GOT faktisk var steget med 59 procentpoint i den betragtede periode:

Tabel 2

Ændringer i mængde og subsidiebeløb 2017-2020

	2017	2018	2019	2020 NUP
subsidieret produktion af »alle ørreder« (kg)	62 461 873	53 390 032	48 859 007	44 991 877
subsidieret produktion af »ørreder over et kilo« (kg)	6 075 006	14 175 924	15 261 470	30 102 632
Samlet subsidieret produktion (kg)	68 536 879	67 565 956	64 120 477	75 094 509
Indeks	100	99	94	110
subsidier til »alle ørreder« (TL)	42 948 500	36 900 761	35 769 405	32 547 179
subsidier til »ørreder over et kilo« (TL)	5 017 996	11 953 949	22 428 846	43 742 770
Udbetalt støtte i alt (TL)	47 966 496	48 854 710	58 198 251	76 289 949
Indeks	100	102	121	159

(98)	Kommissionen fandt derfor, at tilpasningen af ordningen ikke ændrede den underliggende subsidiering indholdsmæssigt og — om noget — øgede dens niveau. Der syntes hverken at være en finansiel eller økonomisk begrundelse herfor.

4.1.3. Konklusion vedrørende udligningsberettigelse

(99)	De direkte støttebetalinger til ørredproducenter udgør udligningsberettigede subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, dvs. en direkte overførsel af midler fra GOT til ørredproducenterne.

(100)

De direkte subsidier er specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da den bevilgende myndighed og den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til virksomheder inden for akvakultursektoren. Virksomheder i akvakultursektoren er udtrykkeligt nævnt, og ørreder er tydeligt angivet som én af de arter, hvorved der kan opnås fordele under denne subsidieordning.

(101)

Kommissionen fastslog, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter drog fordel af denne ordning på både 0,75 TL (»ørreder« uanset størrelse) pr. kg og 1,5 TL (»ørreder over et kilo«) pr. kg i NUP.

(102)

I den oprindelige undersøgelse var der ikke nogen særskilt subsidiesats for høsten af »ørreder over et kilo«, og spørgsmålet opstod derfor ikke. I de efterfølgende undersøgelser, herunder udløbsundersøgelsen, kunne Kommissionen ikke fastslå, at der var opnået nogen fordel ved høsten af ørreder på over 1,25 kg, da virksomhederne i stikprøven ikke høstede »ørreder over et kilo« (15).

(103)

I denne undersøgelse fastslog Kommissionen, at to af de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter opdrættede ørreder af alle størrelser under samme opdrætstilladelse i NUP og derfor drog fordel af begge subsidieringssatser.

(104)

Kommissionen bemærkede, at ørrederne opdrættes i de samme produktionsfaciliteter, som er landbaserede damme og bure i søer eller i havet. Både mindre og større ørreder opdrættes i de samme anlæg, modnes i de samme damme og får samme mad. Enhver ørred på under 1,25 kg kan blive en ørred på over 1,25 kg. Den eneste forskel er, at større ørreder høstes senere, så de kan vokse til den krævede størrelse.

(105)

Hertil kommer, som nævnt i betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse, at der »indrømmes subsidier til en akvakulturbruger iflg. artikel 4, litra f), i bekendtgørelse nr. 2017/38 »ved høstning«. Selv om de tyrkiske myndigheder havde til hensigt at begrænse subsidiebeløbet til ørreder over 1,25 kg i 2018, er der ingen juridiske kriterier i dekretet, der udelukker subsidier, når ørreden sælges i en anden form. Ifølge de modtagne oplysninger er det almindelig praksis i erhvervsgrenen at forarbejde nogle af de store høstede ørreder og sælge dem som den pågældende vare, f.eks. i form af fileter«.

(106)

Derfor er enhver fordel, der opnås for opdræt af større ørreder, automatisk også forbundet med opdræt af mindre ørreder. Uanset om en ørred drog fordel af den ene eller den anden sats, ydes den direkte støtte til høst af ørreder, som er den undersøgte vare (levende eller død og i flere forarbejdede former). Ørreder opnår også fordele, når de sælges i form af fileter, hvor der ikke skelnes på grundlag af størrelsen af de høstede ørreder.

(107)

Begge subsidieringssatser er betinget af opdræt af ørreder. Opdrætstilladelsens produktionskapacitet vedrører ørreder af alle størrelser, og fordelen ved begge støttesatser udbetales til opdrætteren som en enkeltbetaling og bogføres på virksomhedens almindelige indkomstkonto.

(108)

Kommissionen fandt derfor, at udbetalingerne til ørredopdrætterne i 2020 svarer til den samlede direkte støtte, der er modtaget til opdræt af ørreder, herunder den undersøgte vare.

4.1.4. Subsidiebeløb til egenproduktion

(109)

Fordelen pr. virksomhed var det direkte støttebeløb, der blev modtaget på grundlag af satserne for både produktionen af »ørreder« (uanset størrelse) og »ørreder over et kilo« i den nuværende undersøgelsesperiode. Virksomhederne afgav oplysninger om det modtagne støttebeløb og om, hvem den blev modtaget fra og for hvilken specifik produktion.

(110)

Det direkte støttebeløb, der blev modtaget til produktion af ørreder af alle størrelser under begge støttesatser, blev divideret med den samlede høstede mængde ørred for at fastsætte subsidiebeløbet i TL pr. kg ørred.

4.1.5. Subsidiebeløb til indkøbte ørreder

(111)

I den oprindelige undersøgelse (16) blev det konkluderet, at fordelen ved disse subsidier også eksisterer for de stikprøveudtagne eksporterende producenters indkøb af ørred fra ikke forretningsmæssigt forbundne opdrættere i Tyrkiet til forarbejdning, eftersom den undersøgte vare både omfatter den direkte subsidierede råvare, dvs. levende ørreder, samt varer i efterfølgende produktionsled, som f.eks. fersk eller frosset hel ørred, fileter og røget ørred.

(112)

For de indkøbte ørreder blev fordelen beregnet i den oprindelige undersøgelse på grundlag af det samlede subsidiebeløb, der var ydet af de tyrkiske myndigheder, divideret med den samlede ørredproduktion i Tyrkiet.

(113)

Kommissionen bemærkede, at konklusionen om, at de stikprøveudtagne eksporterende producenter opnåede en fordel ved købet af ørreder, blev bekræftet i udløbsundersøgelsen (17). Fordelen blev beregnet på grundlag af det samlede subsidiebeløb divideret med den samlede subsidierede ørredproduktion i Tyrkiet.

(114)

Konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse var imidlertid baseret på de samlede landsdækkende oplysninger fra GOT og tog ikke hensyn til den særlige situation for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. I en udløbsundersøgelse er en sådan detaljeret konklusion ikke nødvendig, da en udløbsundersøgelse kun skal fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet subsidiering, men ingen præcise udligningsmargener.

(115)

I denne interimsundersøgelse har ingen interesserede parter bestridt, at de eksporterende producenter fortsat drager fordel af subsidieringen, når de køber ørreder fra ikke forretningsmæssigt forbundne opdrættere. GOT fremlagde data vedrørende subsidieringsniveauet for 2020 for hver ørredopdrætter både i henhold til satsen på 0,75 TL (»ørreder« uanset størrelse) og 1,5 TL (»ørreder over et kilo«). Disse data blev sammenlignet med de tre stikprøveudtagne eksporterende producenters købslister, og Kommissionen konstaterede følgende:

a)	5 % af købene efter mængde kom fra opdrættere, der ikke modtog støtte, eller hvor der ikke kunne findes data

b)	49 % af købene efter mængde kom fra opdrættere, hvis produktionsmængde lå over produktionsloftet på 350 ton pr. år, og en del af deres produktion blev derfor ikke subsidieret, samt

c)	46 % af købene efter mængde kom fra opdrættere, hvis produktionsmængde lå under produktionsloftet på 350 ton pr. år, og hele deres produktion blev derfor anset for at være subsidieret.

(116)

For produktionen i 2020 blev subsidiebeløbet pr. kilo ørreder uanset størrelse beregnet til 0,53 TL pr. kg, hvis hele produktionen tages i betragtning, og 1,02 TL pr. kg, hvis der kun tages hensyn til subsidieret produktion.

4.2. Direkte støtte til ørredproducenter — bemærkninger vedrørende produktionssubsidier

(117)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte GOT, de stikprøveudtagne eksporterende producenter, Selina Balik og Kilic Deniz alle bemærkninger til Kommissionens konklusioner vedrørende den direkte støtte til ørredproducenter.

(118)

Disse parter anfægtede hovedsagelig medtagelsen i subsidieberegningen af den fordel, der blev udbetalt til de stikprøveudtagne producenter og Selina Balik for høst af »ørreder over et kilo«, da denne fordel ikke var medtaget i subsidieberegningerne i tidligere undersøgelser. De hævdede også, at »ørreder over et kilo« ikke er en del af den undersøgte vare, og at de heller ikke indgik i spørgeskemaet til eksporterende producenter.

(119)

Som anført i afsnit 4.1.3 bekræftede Kommissionen ændringen i omstændighederne med hensyn til betalingen af fordelen ved høst af ørreder, navnlig siden den oprindelige undersøgelse, men også siden NUP i den tidligere udløbsundersøgelse. Mens der tidligere blev ydet direkte støtte på grundlag af kiloproduktion uden skelnen med hensyn til ørredens størrelse, gik GOT gradvis over til en ordning med udbetalinger på grundlag af forskellige støttesatser afhængig af størrelsen af den høstede ørred. Omstændighederne i NUP viste således klart, at ørredopdrætterne i Tyrkiet nød godt af begge de subsidiesatser, der blev betalt under denne ordning, når de dyrkede og høstede den undersøgte vare.

(120)

Selina Balik hævdede, at Kommissionen ikke havde tilladelse til at udvide varedækningen i denne undersøgelse ved at medtage »ørreder over et kilo«.

(121)

Kommissionen bemærker, at varedækningen forblev den samme som i tidligere undersøgelser, nemlig produktionen af ørreder, levende eller døde og i flere forarbejdede former. Spørgsmålet om, hvorvidt subsidiesatsen er betinget af den høstede ørreds specifikke størrelse, ændrer ikke dens karakteristik og funktion i den forstand, at den begunstiger ørredproduktionen, som derefter sælges i forskellige former. Denne påstand blev derfor afvist.

(122)

Parterne anfægtede også Kommissionens konklusioner om, at »ørreder over et kilo« kan forarbejdes yderligere til fileter, der er omfattet af varedækningen for den undersøgte vare. Disse parter hævdede, at konklusionerne i betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse, som Kommissionen henviste til i den endelige fremlæggelse af oplysninger, ikke blev fremlagt for interesserede parter i forbindelse med den første interimsundersøgelse, og at parterne derfor ikke kunne fremsætte bemærkninger til dem. De gentog, at der under alle omstændigheder ikke var blevet beregnet nogen fordel for »ørreder over et kilo« i nogen af de tidligere undersøgelser.

(123)

Parterne havde rigelig tid til at fremsætte bemærkninger til betragtning 45 i forordningen om den første interimsundersøgelse efter den endelige fremlæggelse af oplysninger i denne fornyede undersøgelse. Dette argument blev derfor afvist.

(124)

Kommissionen bemærkede endvidere, at de koefficienter for hele fiskeækvivalenter (»HFÆ«), der blev anvendt i dette tilfælde, var de samme som dem, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse. De har altid klart tilladt at forarbejde »ørreder over et kilo« til den undersøgte vare som angivet herunder, idet det bemærkes, at der ved én fisk produceres to fileter:

Præsentation som den undersøgte vare	Satser for hele fiskeækvivalenter	Vægtgrænse for hele fisk
Levende fisk på op til 1,2 kg	1,00	1,2 kg
Renset fisk med hoved, op til 1,2 kg	0,85	1,4 kg
Renset fisk uden hoved, op til 1 kg	0,75	1,3 kg
Ferske, kølede eller frosne fileter op til 400 g	0,47	1,7 kg
Røget filet op til 400 g	0,40	2 kg

(125)

Dette blev tydeligt bemærket af eksportøren Selina Balik, som i sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfører, at »i betragtning af den [undersøgte] vares iboende karakter kan store ørreder forarbejdes til fileter, der falder ind under varedækningen for [den undersøgte vare]«.

(126)

Påstanden om, at der ikke blev beregnet nogen fordel for »ørreder over et kilo« i tidligere undersøgelser, og at der derfor ikke burde beregnes nogen fordel i forbindelse med denne fornyede undersøgelse, bør afvises, da omstændighederne har ændret sig. I udløbsundersøgelsen opnåede ingen af de stikprøveudtagne eksportører nogen fordel af subsidiesatsen på 1,5 TL pr. kg høstede ørreder. I NUP i denne undersøgelse opnåede de fordelen.

(127)

To stikprøveudtagne eksporterende producenter fremførte endvidere, at de ikke fremstillede eller solgte fileter fra »ørreder over et kilo« i NUP, og anmodede derfor Kommissionen om at revidere deres direkte subsidieberegning i overensstemmelse hermed ved at udelukke »ørreder over et kilo«.

(128)

Kommissionen bemærkede, at der ikke blev fremlagt beviser til støtte for denne påstand. Undersøgelsen viste derimod, at begge disse stikprøveudtagne eksporterende producenter modtog udbetalinger under begge satser inden for rammerne af den direkte subsidieordning for ørreder i den nuværende undersøgelsesperiode. De har derfor høstet ørreder af alle størrelser. I betragtning af de koefficienter for hele fiskeækvivalenter, der er fastsat i tabellen i betragtning 119, kan høstede »ørreder over et kilo« forarbejdes til f.eks. fileter og rensede fisk. Dette argument blev derfor afvist.

(129)

To af de stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede også, at størstedelen af »ørrederne over et kilo« blev eksporteret til Rusland og Japan, og at det subsidiebeløb, der er modtaget for »ørreder over et kilo«, derfor ikke burde udlignes for eksportsalg af den undersøgte vare til Unionen.

(130)

Kommissionen afviste denne påstand. Som tidligere forklaret har Kommissionen vurderet, at de udbetalinger, der er modtaget i henhold til begge subsidiesatser til høst af ørreder, er til fordel for alle ørreder, der derefter sælges. Subsidiebeløbet pr. kg ørreder af enhver størrelse, der eksporteres til Rusland og Japan, er derfor det samme som subsidiebeløbet pr. kg ørreder af enhver størrelse, der eksporteres til Den Europæiske Union.

(131)

Endelig anfægtede de stikprøveudtagne eksporterende producenter Kommissionens konklusioner i betragtning 96 om, at enhver fordel, der er modtaget for opdræt af »ørreder over et kilo«, automatisk også er forbundet med opdræt af mindre ørreder, idet de hævdede, at

—	produktionsprocesserne for »ørreder over et kilo« er betydeligt længere end for mindre ørreder og medfører højere omkostninger

—	»ørreder over et kilo« og mindre ørreder konkurrerer med hinanden

—	opdrætterne ikke kan producere »ørreder over et kilo« og mindre ørreder samtidig på samme bedrift samt

—	»ørreder over et kilo« produceres i vid udstrækning i Sortehavet snarere end i indlandsdamme.

(132)

Kommissionen bemærker, at produktionsprocessen er længere for »ørreder over et kilo«, hvilket er grunden til, at subsidiebeløbet på høsttidspunktet er 1,5 TL pr. kg og ikke det almindelige subsidiebeløb på 0,75 TL pr. kg. Ørredopdrætterne nyder imidlertid godt af de samlede udbetalinger under begge subsidiesatser.

(133)

Påstanden om, at »ørreder over et kilo« og mindre ørreder konkurrerer med hinanden, synes ikke at være relevant for tildelingen af fordelen ved den direkte subsidieordning på den undersøgte vare. Konkurrence vil ganske enkelt lede opdrætteren til at vælge at anvende deres damme til at høste en bestemt størrelse ørreder.

(134)

Opdrætterne producerer ørreder af enhver størrelse under samme opdrætstilladelse og modtager en enkelt udbetaling under begge subsidiesatser.

(135)

På grundlag af bemærkninger fra virksomheden Selina Balik efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger korrigerede Kommissionen skrivefejl i virksomhedens samlede produktionstal i overensstemmelse med konklusionerne fra krydstjekket uden kontrolbesøg.

(136)

Selina Balik anfægtede imidlertid, at Kommissionen for en af de to opdrætsvirksomheder i denne gruppe havde anvendt en anden direkte subsidiefordel end angivet i deres spørgeskemabesvarelse. Desuden anmodede Selina Balik Kommissionen om at trække de bankgebyrer, der var betalt for transaktionerne, fra det direkte subsidiebeløb.

(137)

Begge påstande afvises. For det første anvendte Kommissionen for alle producenter, der er omfattet af denne undersøgelse (herunder Selina Balik), de efterprøvede data vedrørende de udbetalte subsidiebeløb fra GOT. Selina Balik fremlagde ingen oplysninger eller dokumentation, der kunne begrunde eller forklare forskellen mellem det beløb, der var angivet i spørgeskemabesvarelsen, og det beløb, som GOT havde fremlagt, og Kommissionen baserede sig derfor på dataene fra GOT. Sidstnævnte blev efterprøvet af Kommissionen og matchet i alle andre tilfælde med de data, der blev indberettet af de stikprøveudtagne virksomheder. De blev derfor konsekvent anvendt som grundlag for beregningen af den direkte subsidiefordel. For det andet kunne Selina Balik ikke påvise, at de påløbne bankgebyrer blev betalt direkte til GOT i NUP. Kommissionen mener derfor, at disse gebyrer blev betalt til tredjeparter (f.eks. bankerne), og at de ikke omfattede en justering, der var tilladt i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1.

(138)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOT, at »ørreder over et kilo« ikke er den undersøgte vare, at fremstillingsprocessen er forskellig fra den, der gælder for mindre ørreder, og at de henhører under andre HS-koder og KN-koder end mindre ørreder. Disse påstande blev ligeledes afvist på det samme grundlag, som fremgår af betragtning 113 ff.

(139)

Kommissionen mener navnlig, at udbetalinger til høst af »ørreder over et kilo« er omfattet af definitionen af den undersøgte vare. Den undersøgte vare er ørreder, levende eller døde, i flere forarbejdede former, herunder fileter. Hvis de fordele, der blev indrømmet i form af direkte støtte til »ørreder over et kilo«, ikke blev taget i betragtning, ville den deraf følgende udligningstold ikke omfatte hele den undersøgte vare (eksport til Unionen af forarbejdede ørreder).

4.3. Direkte støtte til ørredproducenter — bemærkninger vedrørende subsidier for indkøbte ørreder

4.3.1. Bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger

(140)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede GOT, de stikprøveudtagne eksporterende producenter og virksomheden Selina Balik beregningen af den indirekte fordel, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter og Selina Balik modtog for køb af ørreder fra andre ørredopdrættere i Tyrkiet.

(141)

Disse interesserede parter hævdede også, at metoden til beregning af subsidiebeløbet for indkøbte ørreder afveg fra den metode, der blev anvendt i tidligere undersøgelser, mens der ikke var nogen ændrede omstændigheder, der kunne begrunde en sådan ændring af metoden. De argumenterede for, at subsidier modtaget for »ørreder over et kilo« burde udelukkes fra beregningen af det subsidiebeløb, der blev modtaget i NUP.

(142)

Selina Balik bemærkede navnlig, at der altid havde været ørredopdrættere, hvis produktion lå under produktionsloftet, men dette var ikke blevet anvendt til at beregne fordelen for indkøbte ørreder i tidligere undersøgelser.

(143)

I tidligere undersøgelser havde Kommissionen fundet, at alle opdrættere i Tyrkiet modtog det samme subsidiebeløb pr. kg ørred, som derefter blev købt af de stikprøveudtagne eksporterende producenter. I afsnit 4.1.5 forklares det, hvorfor ændrede omstændigheder har ført til en ændring af Kommissionens metode.

(144)

De interesserede parter bemærkede navnlig, at Kommissionen havde været i stand til at anvende specifikke data for opdrættere, der var modtaget fra GOT, men Kommissionen havde beregnet et gennemsnit for de tre stikprøveudtagne producenter og anvendte dette tal i tyrkiske lira pr. kg til at beregne fordelen for ørreder købt af de tre stikprøveudtagne producenter og Selina Balik.

(145)

Kommissionen blev anmodet om at beregne et individuelt tal for de fire virksomhedsgrupper på grundlag af det samme datasæt i stedet for at anvende gennemsnitssatsen for alle virksomhedsgrupper. Da Kommissionen havde de nødvendige data til rådighed, accepterede Kommissionen denne påstand.

(146)

Interesserede parter, herunder Selina Balik, bemærkede også, at Kommissionens tredelte opdeling af de fire virksomhedsgruppers indkøb (»ikke fundet eller ikke subsidieret«, »under loftet« eller »over loftet«) og ved beregningerne som følge af denne opdeling havde der været dobbelttælling af nogle af de subsidiebeløb, der var ydet til ørredopdrættere i Tyrkiet som helhed.

(147)

Kommissionen accepterede denne påstand og reviderede sin metode efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

4.3.2. Indkøbte ørreder — metode offentliggjort i den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger

(148)

Kommissionen baserede sin analyse på den liste over ørredopdrættere, som GOT havde forelagt. På grundlag af denne liste identificerede Kommissionen, om en opdrætter havde en subsidieret produktion over eller under produktionsloftet på 350 ton. Denne liste viser den samlede subsidierede ørredproduktion og de subsidier, der blev modtaget i 2020 pr. opdrætstilladelse og pr. indehaver af opdrætstilladelse på grundlag af en retlig enhed.

(149)

Den samlede produktion og fordel for hele Tyrkiet blev givet af GOT og lå på 144 283 000 kg og 76 316 948 tyrkiske lira.

(150)

For det første identificerede Kommissionen opdrætterne »under loftet«, dvs. de opdrættere, der modtog subsidier for en produceret mængde på under 350 ton, uanset antallet af opdrætstilladelser i NUP. Kommissionen beregnede derefter satsen på 0,966 tyrkiske lira pr. kg for opdrættere, der blev identificeret under loftet, ved at betragte deres produktion som fuldt subsidieret og dividere det samlede modtagne subsidiebeløb (37 441 048 tyrkiske lira) med den samlede subsidierede produktion af ørreder (38 753 671 kg).

(151)

For det andet blev den subsidierede produktion og subsidiefordelen »under loftet« fratrukket den samlede produktion og fordel på landeniveau, hvilket resulterede i 105 529 329 kg og subsidier på 38 875 901 TL. Det resulterede i et gennemsnitligt tilskud på 0,368 TL pr. kg produceret ørred for alle andre opdrættere, dvs. de opdrættere, der tidligere var blevet identificeret som producenter, der oversteg loftet, eller som ikke modtog subsidier.

(152)

Disse to subsidiesatser, nemlig 0,966 TL pr. kg og 0,368 TL pr. kg, blev derefter anvendt på de enkelte leverandører til de stikprøveudtagne eksporterende virksomhedsgrupper og Selina Balik ved hjælp af ovenstående klassificering og en gennemsnitlig subsidiesats beregnet for hver virksomhedsgruppe.

(153)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede GOT, at opdelingen af de subsidier, der blev udbetalt til opdrættere »under loftet«, og de resterende opdrættere var ukorrekt, og fremlagde endnu en opdeling af subsidierne uden at fremlægge dokumentation for, hvor denne opdeling kom fra, eller på hvilket grundlag den var blevet beregnet. Påstanden blev derfor afvist.

(154)

Interesserede parter hævdede, at fremlæggelsen af oplysninger vedrørende de indirekte subsidier var utilstrækkelig, og at de subsidier, der var modtaget pr. leverandør, burde fremlægges for dem. Denne påstand blev afvist på grund af den fortrolige karakter af oplysningerne fra GOT. Kommissionen fandt, at ovennævnte reviderede beskrivelse af metoden sammen med yderligere oplysninger til de samarbejdsvillige eksporterende producenter var tilstrækkelige oplysninger til at sikre parternes rettigheder.

(155)

To eksporterende producenter hævdede, at beregningen af subsidiebeløbet pr. kg indkøbte ørreder var ukorrekt for dem, da deres indkøb i NUP faktisk hovedsagelig eller fuldstændigt var ørreder på under 1,2 kg. De foreslog, at Kommissionen betragtede deres leverandører som udelukkende subsidieret i henhold til satsen på 0,75 TL pr. kg, og at den foretog en ny beregning af fordelen for deres indkøbte ørreder.

(156)

Denne påstand blev afvist, da dokumentationen klart viste, at produktionen af ørreder i Tyrkiet subsidieres på grundlag af de samlede beløb, der er udbetalt i henhold til begge satser for subsidier til opdrætterne. Uanset størrelsen af de ørreder, som de eksporterende producenter køber, er den subsidiesats pr. kg, som anvendes på den indkøbte ørred, baseret på den leverende opdrætters situation og ikke på grundlag af, hvor store ørreder den eksporterende producent køber hos den pågældende opdrætter. Det forhold, at nogle eksporterende producenter ikke producerer »ørreder over et kilo«, betyder derfor ikke, at deres leverandører (opdrættere) ikke modtager subsidier under begge ørredstørrelser. Som nærmere forklaret i betragtning 160 blev der ikke modtaget bemærkninger eller yderligere dokumentation fra GOT i denne henseende.

(157)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede nogle eksporterende producenter den metode, som Kommissionen anvendte, og gav eksempler på nogle af deres leverandører i et forsøg på at påvise, at den anvendte metode ikke kategoriserede den pågældende ørredopdrætter korrekt.

(158)

Kommissionen afviste disse påstande, da eksemplerne ikke blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentative og derfor ikke viste, at Kommissionens metode var uhensigtsmæssig.

(159)

Kommissionen fandt derfor, at dens metode, som er baseret på en matematisk sammenligning af data fra GOT, var den mest hensigtsmæssige og rimelige måde at opdele ørredopdrættere i de to kategorier, der er nødvendige for korrekt at identificere subsidierne til indkøbte ørreder.

(160)

Metoden blev også fremlagt for GOT sammen med alle beregningerne på bedriftsplan, og GOT fremlagde ingen dokumentation, der kunne begrunde en tilpasning af den metode, som Kommissionen anvendte.

(161)

Kommissionen bemærkede også, at selv hvis den ville acceptere disse eksempler, kunne den ikke acceptere erklæringer fra eksporterende producenter vedrørende deres leverandørers tilstand uden kontrol eller underbyggende tilkendegivelser fra den pågældende leverandør.

(162)

Fishark hævdede endvidere, at den samlede indkøbte mængde, der blev anvendt ved beregningen af de indirekte subsidier, var ukorrekt, da Kommissionen ikke tog hensyn til de samlede indkøbte mængder, der blev returneret til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(163)

Kommissionen afviste denne påstand, fordi virksomheden i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg præciserede, at de transaktioner, der blev registreret under »Tilbageførsel af salg«, henviste til regnskabsmæssige korrektioner af forkert beregnede købsværdier og derfor ikke henviste til fysiske tilbageleveringer af den undersøgte vare. Fishark fremsatte ikke bemærkninger til denne konklusion efter modtagelsen af krydstjekket uden kontrolbesøg og fremlagde ingen yderligere dokumentation før den endelige fremlæggelse af oplysninger, og påstanden blev derfor afvist.

(164)

Gumusdoga og Fishark hævdede efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen burde genindføre kategorien af opdrættere »ikke fundet eller ikke subsidieret« og ikke tildele nogen fordel for køb fra disse opdrættere.

(165)

Kommissionen afviste denne påstand med den begrundelse, at det i alle tidligere undersøgelser blev konstateret, at alle indkøbte ørreder subsidieres i et vist omfang, og at den seneste metode afspejler dette generelle udsagn.

(166)

Selina Balik hævdede, at metoden til beregning af det indirekte subsidiebeløb er ukorrekt, da den ikke tager hensyn til den nominelle kapacitet, der er angivet i hver opdrætstilladelse. Kommissionen så navnlig bort fra, at de produktionsmængder, der kan støttes, ikke blot er begrænset af loftet på 350 000 kg HFÆ, men også af den nominelle kapacitet, der er angivet i hver opdrætters relevante opdrætstilladelse.

(167)

Kommissionen anvendte den subsidierede produktionsmetode på grund af forskellen mellem den landsdækkende nominelle kapacitet på 244 000 ton og den faktiske produktion på 144 000 ton. Den subsidierede produktion blev derfor anset for at være en mere rimelig metode til at beregne de indirekte subsidiesatser, der skulle fordeles mellem de eksporterende producenter. De detaljerede konklusioner, herunder klassificeringen af virksomhederne, blev forelagt GOT, og der blev ikke fremsat bemærkninger vedrørende nøjagtigheden, og der blev heller ikke fremlagt nogen alternativ metode i GOT's bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Kommissionen afviste derfor alle de alternative metoder, som de eksporterende producenter havde foreslået.

(168)

På dette grundlag var beregningerne som følger:

Tabel 3

Fordel pr. virksomhed for indkøbt ørred 2020

Virksomhedsgruppe	Gennemsnitlig subsidiesats TL pr. kg
Fishark	0,614
Gumusdoga	0,791
Ozpekler	0,728
Selina Balik	0,899

Tabel 4

Støtte til ørredproduktion

Virksomhedsgruppe	Subsidiebeløb
Fishark	3,47 %
Gumusdoga	2,10 %
Ozpekler	2,75 %
Selina Balik	2,54 %

4.4. Indtægter, som der gives afkald på — støtte til investeringer inden for akvakultursektoren

4.4.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(169)

Dekret nr. 2012/3305 (18) og gennemførelseskommuniké nr. 2012/1 (19) danner grundlag for statsstøtte til investeringer inden for akvakultursektoren (20) og udgør grundlaget for Tyrkiets program til investeringsfremme. Det omfatter to incitamentsordninger:

—	Regionale investeringsincitamenter, herunder støtte til momsfritagelse, toldfritagelser, skattenedsættelse, støtte til sociale sikringspræmier (arbejdsgivers andel), rentestøtte, jordfordeling, indkomstskat, kildeskat og støtte til sociale sikringspræmier (arbejdstagers andel) samt

—	generelle investeringsincitamenter, herunder støtte til momsfritagelse, toldfritagelse og kildeskat.

(170)

Virksomheder, der ikke kan opfylde kriterierne for minimumsinvesteringsbeløb i henhold til ordningen for regionale investeringsincitamenter, kan drage fordel af ordningen om generel investeringsfremme, som er tilgængelig for alle seks regioner, der er defineret i dekret nr. 2012/3305. Støtteintensiteten kan variere afhængigt af de seks regioners økonomiske udviklingsniveau.

(171)

Både dekretet og kommunikéet er fortsat gyldige, og de seks regioner er ikke blevet ændret siden den oprindelige undersøgelse.

4.4.2. Konklusion

(172)

I NUP drog Gumusdoga fordel af indkomstskattenedsættelser.

(173)

Alle tre virksomheder i stikprøven nød godt af moms- og toldfritagelser i henhold til de regionale investeringsincitamenter.

(174)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (21) og udløbsundersøgelsen (22) betragtes støtten til investeringer som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, når støtten har form af et skatteincitament, dvs. når statsindtægter, der ellers er forfaldne, faktisk ikke opkræves, eller der gives afkald herpå.

(175)

Subsidierne er specifikke og udligningsberettigede, da fordelen ved subsidierne er specifikt begrænset til virksomheder, der ligger i en af de listeopførte regioner. Adgangen til subsidierne er derudover begrænset til bestemte virksomheder, der er aktive inden for bestemte sektorer. På grund af antallet og kvaliteten af de begrænsninger, der gælder for visse sektorer, særligt de restriktioner, der begrænser adgangen til subsidier enten til visse typer virksomheder eller fuldstændig udelukker visse sektorer, opfylder subsidierne endvidere ikke kravene om, at der ikke er tale om specificitet, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(176)

Akvakulturen er udtrykkeligt anført i bilag 2A til dekret 2012/3305 som én af de aktiviteter, der kan nyde godt af denne form for skattefritagelser. Bilag 4 til dekretet indeholder en liste over de sektorer, der ikke kan nyde godt af incitamenterne i denne ordning.

4.4.3. Beregning af subsidiebeløbet

(177)

For at fastsætte det udligningsberettigede subsidiebeløb i forbindelse med skattefritagelser blev fordelen for modtagerne i den nuværende undersøgelsesperiode beregnet som forskellen mellem den samlede skat, der skulle betales i henhold til den normale skattesats, og den samlede skat, der skulle betales i henhold til den reducerede skattesats.

(178)

Med hensyn til moms- og toldfritagelserne identificerede Kommissionen de aktiver, der var blevet købt i NUP, og de moms- eller toldfritagne beløb. En likviditetsfordel på to måneder blev beregnet ved hjælp af den kortfristede rentesats for NUP.

(179)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Gumusdoga og GOT begge om, at Kommissionen ikke skulle udligne momsfritagelser.

(180)

GOT hævdede, at de amerikanske undersøgelsesmyndigheder ikke fandt momsfritagelser i ordningen for investeringscertifikater i Tyrkiet, og henviste til en afgørelse truffet af USA, »Countervailing Duty Investigation of Common Alloy Aluminium Sheet from the Republic of Turkey« (23).

(181)

Kommissionen bemærker, at det amerikanske handelsministerium på side 17 i dette dokument bemærker, at deres konklusion er, at denne ordning ikke giver nogen fordel, men at de var i færd med at indsamle yderligere oplysninger om driften af GOT's momssystem.

(182)

Kommissionen bemærker også, at det amerikanske handelsministerium er enig med Kommissionen i, at den fritagne told udgør en fordel under denne ordning.

(183)

GOT hævdede, at selv om producenterne betaler indgående moms på deres indkøb fra leverandører, opkræver de udgående moms på salg til deres kunder. Derfor bærer kunderne den endelige afgiftsbyrde, og momsfritagelserne er derfor ikke udligningsberettigede.

(184)

Tilsvarende hævdede virksomheden Gumusdoga, at den var i stand til at modregne sin skyldige moms i sine momstilgodehavender, og at den eneste fordel ved at deltage i ordningen derfor var at undgå forudbetaling af moms og dermed den administrative byrde i forbindelse med modregning af skyldig moms i momstilgodehavender. De anmodede derfor om, at der ikke blev beregnet fordele i overensstemmelse med tidligere undersøgelser.

(185)

I modsætning til bemærkningerne fra Gumusdoga fandt Kommissionen, at disse moms- og toldfritagelser burde udlignes.

(186)

Af de årsager, der er anført i betragtning 148-150, fastslog Kommissionen i overensstemmelse med de tidligere undersøgelser, at momsfritagelsesordningen i Tyrkiet er et udligningsberettiget subsidiebeløb, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Det forhold, at det skyldige momsbeløb ud fra et regnskabsmæssigt synspunkt modregnes i momstilgodehavender, fjerner ikke fordelen hvad angår pengestrømme, der kan føres tilbage til, at de eksporterende producenter ikke er nødt til at forudbetale kontantbeløb for derefter at afvente en refusion fra skattemyndighederne baseret på behandlingen af deres månedlige momsangivelser, sådan som det er tilfældet for virksomheder, der ikke er omfattet af ordningen.

(187)

Efter den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger gentog GOT, at momsfritagelsesordningen i Tyrkiet ikke er en udligningsberettiget støtte. Af de årsager, der er anført i ovenstående betragtninger, blev dette argument afvist.

(188)

Med hensyn til momsfritagelserne til fordel for virksomheden Gumusdoga beregnede Kommissionen en tidsgevinst på to måneder. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede virksomheden om en præcisering af, hvordan Kommissionen fastsatte perioden på to måneder, idet den hævdede, at der kun var en måned til at modregne momsbetalingen. Som der står i betragtning 42 i forordningen om midlertidig told, »bestod de fordele, der blev opnået i løbet af undersøgelsen, kun af en tidsbesparelse på to måneder, inden virksomhederne fik refunderet deres moms af skattemyndighederne«. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne erklæring i den oprindelige undersøgelse, og Kommissionen har ingen dokumentation for, at momssystemet i Tyrkiet har ændret sig siden da.

(189)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Gumusdoga, at Kommissionen burde tildele skattenedsættelserne til de forskellige varer, som der henvises til i de investeringsstøttecertifikater, som skattenedsættelserne var baseret på.

(190)

Dette argument blev afvist, da indkomstskattenedsættelserne er indtægter til virksomheden og derfor fordeles på gruppens samlede omsætning.

(191)

For så vidt angår det udligningsberettigede subsidiebeløb i forbindelse med moms- og toldfritagelser blev fordelen beregnet som en likviditetsfordel ved køb i den nuværende undersøgelsesperiode.

Tabel 5

Indtægter, som der gives afkald på

Virksomhed	Subsidiebeløb
Fishark	0,00 %
Gumusdoga	1,77 %
Ozpekler	0,00 %
Selina Balik	0,00 %

4.5. Direkte overførsel af midler — støtte til forsikring for akvakultursektoren

4.5.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(192)

I henhold til lov om landbrugsforsikring nr. 5363 (24) og dekret nr. 2018/380 (25) om risici, afgrøder og regioner, der skal være omfattet af landbrugsforsikringspuljen og støtte til præmiesatser for NUP, kan producenter af akvakulturprodukter nyde godt af en nedsat forsikringspræmie til dækning af tab i bestanden af fisk og reduceret ørredhøst, der skyldes en række mulige sygdomme, naturkatastrofer, ulykker osv. Støtten fra GOT beløber sig til 50 % af forsikringspræmien.

4.5.2. Konklusion

(193)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (26) og udløbsundersøgelsen (27) består fordelen ved denne ordning af en reduktion af de finansielle omkostninger, der opstår i forbindelse med livsforsikringsdækning af akvakulturdyr.

(194)

Denne ordning udgør subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af et direkte tilskud fra GOT til ørredproducenter og et finansielt bidrag, fordi modtagerne af subsidierne nyder godt af en favorabel forsikringspræmie, der ligger et godt stykke under niveauet for de forsikringspræmier, der er tilgængelige på markedet, og som dækker tilsvarende risici.

(195)

Ordningen udgør en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2. Fordelen er forskellen mellem de præmier, der tilbydes i forbindelse med en kommerciel forsikringspolice, og den subsidierede præmie.

(196)

Støtten er specifik, da den bevilgende myndighed eller den lovgivning, i henhold til hvilken den bevilgende myndighed udøver sin virksomhed, udtrykkeligt begrænser adgangen til denne reducerede præmie til kun at omfatte virksomheder i landbrugssektoren, og støtten endda udtrykkeligt er rettet mod de risici, som producenter inden for akvakultur er udsat for.

4.6. Direkte overførsel af midler — andre ordninger

4.6.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(197)

I den nuværende undersøgelsesperiode modtog den stikprøveudtagne eksporterende producent Gumusdoga direkte overførsler af midler fra GOT, som blev bogført i deres regnskaber som indtægter.

(198)

Kommissionen anmodede om oplysninger vedrørende alle posteringer for 2020 på dette indtægtsregnskab, og virksomheden gav nærmere oplysninger om hver enkelt bogføring. Det blev bemærket, at tre poster var direkte overførsler af midler, der var begrænset til eksportørerne, som følger:

(199)

For det første modtog virksomheden midler på en konto »Aegean Exporters' Association Support«, som virksomheden anførte var forretningsmæssigt forbundet med støtten til lufttransport. Dette reguleres af »præsidentielt dekret om støtte til luftfragttransportudgifter af 16. maj 2020 nr. 2552« for perioden maj-juli 2020 (28).

(200)

For det andet modtog virksomheden midler på en konto »Ministry of Economy Export Incentives« (»eksporttilskyndelsesstøtte«). Virksomheden anførte, at »formålet med dekret nr. 2014/8 (29) er at støtte virksomheder, der udøver industrielle og/eller kommercielle aktiviteter i Tyrkiet, med henblik på at erhverve markedsadgangscertifikater og sikre deres deltagelse i den globale forsyningskæde«.

(201)

For det tredje modtog virksomheden midler på en konto »Exhibition Support Income«. Virksomheden anførte, at denne bistand er reguleret ved »dekret om støtte til deltagelse i messer i udlandet« nr. 2017/4, som blev offentliggjort i Tyrkiets statstidende af 7. april 2017 med nummer 30031. I henhold til dette dekret kan eksportører anmode om godtgørelse fra Generaldirektoratet for eksport under handelsministeriet for deltagelse i handelsmesser, der afholdes i udlandet, og som af handelsministeriet betragtes som støtteberettigede.

4.7. Konklusion

(202)

For så vidt angår det første tilskud mener Kommissionen, at der er tale om eksportbetinget støtte, da der er tale om tilbagebetaling af eksporttransportomkostninger. Desuden skal eksportøren underskrive en forpligtelse til at eksportere og til at refundere tilskuddet, hvis de eksporterede varer returneres til Tyrkiet. Ordningen er desuden specifik for eksportører, der tilhører visse sektorer, herunder akvakultur.

(203)

For så vidt angår det andet tilskud mener Kommissionen, at dette også er eksportbetinget støtte, da det godtgør udgifter til eksporttransaktioner for at få adgang til udenlandske markeder, såsom omkostninger til certificering og kvalitetskontrol.

(204)

For så vidt angår det tredje tilskud mener Kommissionen, at der også er tale om eksportbetinget støtte, da det er beregnet til eksportfremme via handelsmesser i udlandet.

(205)

Denne ordning udgør et subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af et direkte tilskud fra GOT til tyrkiske eksportører. Ordningen udgør en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2.

(206)

Denne støtte er betinget af eksportresultater i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Nogle af ordningerne er også specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 3, da de ud fra de dokumenter, som den samarbejdsvillige eksporterende producent har fremlagt, synes at være begrænset til visse industrisektorer, såsom akvakultur. Kommissionen finder derfor, at disse tilskud er udligningsberettigede og specifikke.

(207)

Fordelen er de indtægter, der er modtaget og bogført i den nuværende undersøgelsesperiode.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Gumusdoga Kommissionens afgørelse om, at disse tre tilskud var udligningsberettigede.

(209)

For så vidt angår »Aegean Exporters' Association Support« (det første tilskud) hævdede Gumusdoga, at ordningen ikke er forbundet med den undersøgte vare, da eksporten af varer under HS-kode 0302, 0303 og 0304 til Den Europæiske Union ikke er omfattet af støttens anvendelsesområde.

(210)

Kommissionen afviste denne påstand, da støtten kan omfatte varer under andre HS-koder, som er en del af varedækningen i den nuværende undersøgelse, nemlig HS-kode 0301 og 0305. Virksomheden fremlagde heller ikke tilstrækkelige oplysninger til, at Kommissionen kunne undersøge, hvilke varegrupper der var omfattet af den støtte, der blev modtaget i NUP.

(211)

Gumusdoga hævdede også, at dette første tilskud ikke er forbundet med eksportsalget til EU-markedet.

(212)

Kommissionen bestrider ikke, at denne ordning ikke er forbeholdt den undersøgte vare, hvorfor den fordel, som denne virksomhed har modtaget, er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

(213)

Med hensyn til eksporttilskyndelsesstøtten (det andet tilskud) hævdede Gumusdoga, at kun én ud af otte ansøgninger, der indgik i beregningen af fordelen, vedrører den undersøgte vare og NUP. Som følge heraf anmodede den Kommissionen om at revidere beregningen af fordelen og afvise de syv ansøgninger, der ikke vedrører den undersøgte vare og NUP.

(214)

Kommissionen afviser denne påstand, da fordelen er blevet betragtet som de indtægter, der blev bogført i den nuværende undersøgelsesperiode, og er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

(215)

Gumusdoga anmodede også Kommissionen om at se bort fra fordelen ved »Exhibition Support Income« (det tredje tilskud), da denne ordning hverken er sektor- eller virksomhedsspecifik eller forbundet med den undersøgte vare eller NUP.

(216)

Kommissionen afviser denne påstand, da det er eksportbetinget, og den fordel, der er blevet modtaget i NUP, er set i forhold til gruppens samlede eksportomsætning og derefter fordelt på den undersøgte vare.

Tabel 6

Direkte overførsel af midler

Virksomhed	Subsidiebeløb
Fishark	0,00 %
Gumusdoga	0,21 %
Ozpekler	0,09 %
Selina Balik	0,08 %

4.8. Lån på præferencevilkår

(217)

I forbindelse med den oprindelige undersøgelse og udløbsundersøgelsen konstaterede Kommissionen, at ørredproducenter nød godt af lån på præferencevilkår, herunder:

—	lån til landbruget til lav rente eller nulrente

—	lavtforrentede eksportlån fra Eximbank, direkte eller via andre banker.

(218)

Kommissionen undersøgte præferencelån til de stikprøveudtagne eksporterende producenter i 2020, herunder landbrugslån, eksportlån og andre låneordninger, herunder de låneordninger, som GOT organiserede i 2020 som reaktion på covid-pandemien.

4.9. Landbrugslån

4.9.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(219)

Dekret nr. 2020/2015 fastlægger, at landbrugskreditkooperativer og T.C. Ziraat Bankasi A.S. (»Ziraat Bankasi«) kan yde lån til lav rente og erhvervslån til producenter i akvakultursektoren. Ørredproducenterne kan få nedslag på de gældende rentesatser på mellem 10 % og 80 %. Den øvre kreditgrænse er på 10 000 000 TL. Dekretet dækker den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.

(220)

Landbrugskreditkooperativer er privatretlige enheder, der er oprettet af landbrugsproducenter (dvs. fysiske personer eller juridiske enheder, der beskæftiger sig med landbrugsproduktion) i Tyrkiet med henblik på at støtte deres finansielle erhvervsmæssige behov.

(221)

Ziraat Bankasi er Republikken Tyrkiets landbrugsbank og en fuldt statsejet bank. I den oprindelige undersøgelse var bankens aktier ejet af finansministeriets undersekretariat. Siden 2018 er dens kapital imidlertid blevet overført til den tyrkiske formuefond, og som det blev konstateret i udløbsundersøgelsen, er den fortsat 100 % ejet af den tyrkiske formuefond (30).

(222)

I henhold til artikel 2 i lov nr. 6741 om oprettelse af et forvaltningsselskab for formuefonden i Tyrkiet og ændringer i visse love er den tyrkiske formuefond en institution, der er tilknyttet præsidentens administration (31).

(223)

I henhold til artikel 13, stk. 2, i ministerrådets dekret 2016/9429 er formanden for fondens bestyrelse republikkens præsident. Et af bestyrelsesmedlemmerne kan udpeges som næstformand af republikkens præsident (32).

(224)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse (33) yder Ziraat Bankasi præferencelån til akvakultursektoren for at fremme landbrugsproduktionen og agroindustrien. I denne henseende fastsætter ministerrådet årligt programmets varighed, procedurer og principper, og skattedepartementet overfører det resterende beløb af rentebetalingen, der svarer til den nedsatte rentesats, til Ziraat Bankasi.

(225)

I den oprindelige undersøgelse blev det derfor fastslået, at Ziraat Bankasi havde fået tildelt statslig myndighed på grundlag af dekret 2013/4271, som er blevet erstattet af dekret 2020/2015 på samme grundlag.

(226)

Derfor er T.C. Ziraat Bankasi A.S. fortsat tildelt statslig myndighed, og Kommissionen mener fortsat, som i tidligere undersøgelser, at det er et offentligt organ.

4.9.2. Undersøgelsesresultater

(227)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter udestående lavtforrentede lån fra Ziraat Bankasi.

(228)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede Gumusdoga, at Kommissionen ikke burde betragte landbrugslån fra Ziraat Bankasi som udligningsberettigede, da de var knyttet til købet af en forsikring i forbindelse med produktionen af andre varer og ikke den undersøgte vare.

(229)

Dette argument blev afvist, da lånet blev ydet til virksomheden, og der ikke var dokumentation for, at lignende lån generelt var tilgængelige for virksomheder i Tyrkiet. Desuden var lånet ikke betinget af produktionen af andre produkter, men kun af køb af en forsikring på en bestemt bedrift.

4.10. Eksportkreditter

4.10.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(230)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse (34) og udløbsundersøgelsen (35) fik Türkiye İhracat Kredi Bankası A.Ş (»Eximbank«) den 21. august 1987 licens af GOT ved dekret nr. 87/11914 i overensstemmelse med lov nr. 3332 (36) om eksportkreditter og er en fuldt ud statsejet bank, der fungerer som GOT's eksporttilskyndelsesinstrument i Tyrkiets eksportstrategi.

(231)

Myndighederne har bemyndiget Eximbank til at støtte udenrigshandlen og de tyrkiske kontrahenter/investorer, der opererer oversøisk, med henblik på at øge tyrkiske virksomheders eksport og styrke deres internationale konkurrenceevne.

(232)

Kommissionen mener fortsat, at Eximbank har fået tildelt statslig myndighed og er derfor et offentligt organ.

(233)

Lov nr. 3332 og beslutning nr. 2013/4286 (37) om oprettelse af Eximbank udgør retsgrundlaget for eksportkreditter ydet via Eximbank.

(234)

Eximbank yder finansiel støtte (enten direkte eller via korrespondentbanker, der arbejder på provisionsbasis), f.eks. i form af eksportbetingede kreditter før- eller efterforsendelse og eksportorienterede investeringskreditter til eksportører med det formål at øge de tyrkiske eksportørers konkurrenceevne på udenlandske markeder.

(235)

Eximbank anvender også rediskonteringskreditter til at yde kontantforskud til eksportører baseret på en diskontering af regninger og dokumenter vedrørende eksportsalg (38). Retsgrundlaget for disse kreditter er »gennemførelsesprincipperne og i cirkulæret om rediskonteringskreditter for eksport og valutaindtjenende tjenester (rediskonteringsprogrammet)« (39) og artikel 45 i loven om centralbanken.

(236)

I årsrapporten for 2020 fra Tyrkiets centralbank (»TCMB«) blev det bemærket, at formålet med rediskonteringskreditter var »at lette eksportvirksomhedernes adgang til kreditter med gunstige omkostninger og at styrke CBRT's reserver« (40).

(237)

Rediskonteringskreditterne finansieres af Tyrkiets centralbank, men kanaliseres gennem de tyrkiske finansielle institutioner (offentlige såvel som private banker), der fungerer som repræsentanter for TCMB. Rentesatserne fastsættes af TCMB, og de banker, der fungerer som repræsentanter, aflønnes via en provision, der opkræves af modtagerne.

4.10.2. Undersøgelsesresultater

(238)

I NUP havde de samarbejdsvillige stikprøveudtagne eksporterende producenter udestående eksportkreditter med lav rente, der blev ydet enten direkte af Eximbank eller via andre offentlige eller private banker, der fungerede som repræsentanter for Eximbank. Virksomhederne nød også godt af rediskonteringskreditter ydet af Eximbank eller via andre offentlige eller private banker.

4.11. Andre låneordninger

4.11.1. Beskrivelse og retsgrundlag

(239)

Nogle af de stikprøveudtagne eksporterende producenter indberettede andre lån optaget i 2020. Kommissionen identificerede tre ordninger, som de stikprøveudtagne eksporterende producenter anvendte, og anmodede den tyrkiske regering om oplysninger om følgende:

—	Can Suyu — Life Water

—	Ise Devam — Continue to Business

—	IVME Credit — Movement Credit.

(240)

Ordningen Can Suyu — Life Water er et generelt låneprogram, som er åbent for alle virksomheder med tilsagn om at fortsætte deres aktiviteter og opretholde (og ikke reducere) antallet af ansatte i socialsikringsinstitutionen pr. udgangen af februar 2020. Programmet er et lån til forretningskontinuitet fra den tyrkiske regering til Kredi Garanti Fonu og de fem offentlige banker, der ejer aktier i virksomheden.

(241)

Ordningen Ise Devam — Continue to Business er et andet generelt låneprogram, der er knyttet til de igangværende aktiviteter på samme måde som Can Suyu — Life Water. Programmet er et lån til forretningskontinuitet fra den tyrkiske regering til Kredi Garanti Fonu og de fem offentlige banker, der ejer aktier i virksomheden.

(242)

Ordningen IVME Credit — Movement Credit er en mere specifik ordning for visse økonomiske sektorer. Ordningen blev bekendtgjort som led i IVME's (Acceleration) Financing Package den 23. maj 2019 af skatte- og finansministeriet sammen med tre offentlige banker, Ziraat Bankasi, Halkbank og Vakifbank (41). Acceleration Financing Package er til gengæld en del af GOT's langsigtede økonomiske politik for landet som fastsat i det nye økonomiprogram (»Yeni Ekonomi Programi«).

(243)

I den officielle meddelelse hedder det, at programmet er til »støtte for sektorer, der er stærkt afhængige af import, underskud på handelsbalancen, høje bidrag til beskæftigelse og høj eksport eller valutaindtjening«. Ifølge skatte- og finansministerens tiltrædelsestale »anvender finansieringspakken en produktorienteret finansieringstilgang. Ikke kun ved at foretage en evaluering sektor for sektor, men også ved at finansiere produkter med potentiale til at yde et positivt bidrag til underskuddet på handelsbalancen. På denne måde vil den sigte mod at øge de relevante produkters konkurrenceevne på de internationale markeder, og dermed vil eksportpotentialet for strategiske produkter blive afsløret (42).«

(244)

De vigtigste aktiviteter, der skal støttes, er »fremstilling af råstoffer og mellemprodukter, maskinproduktion og landbrug«. På området råvarer og importerede varer blev der identificeret fire hovedsektorer: kemiske/medicinske (farmaceutiske) produkter, plast- og gummiprodukter, kunstgarn og syntetisk garn og papir- og papsektoren (43).

(245)

Inden for maskinproduktion er der opstillet en liste over maskinfabrikanter inden for visse NACE-koder. Finansieringspakken omfatter lån til indenlandske maskinproducenter på NACE-kodelisten, som investerer i ny produktion eller kapacitetsforøgelser, samt lån til indenlandske købere, der investerer i nye maskiner produceret af de samme producenter. Pakken er rettet mod følgende sektorer:

—	elektriske maskiner og komponenter, computere, elektronik, optisk udstyr

—	dele og motorkøretøjsdele

—	motor og komponenter

—	almindelige industrielle maskiner og komponenter

—	elektrisk udstyr (44).

(246)

Landbruget omfatter »produktion af husdyr og foderafgrøder«, og disse lån blev ydet til en stikprøveudtaget eksporterende producent i NUP for akvakultur. Lånebetingelserne er klart gunstige med hensyn til den tilbudte rentesats.

4.11.2. Undersøgelsesresultater

(247)

For de to generelle låneordninger Can Suyu — Life Water og Ise Devam — Continue to Business baseret på beskæftigelsesniveauet i virksomhederne i februar 2020 finder Kommissionen ingen dokumentation for, at disse låneordninger er specifikke eller udligningsberettigede.

(248)

For så vidt angår IVME-kreditordningen har Kommissionen imidlertid fundet bevis for, at den er begrænset til specifikke sektorer og specifikke aktiviteter (som det fremgår ovenfor), og at lånepakken er forbundet med de offentlige banker Ziraat Bank, Halkbank og Vakifbank.

(249)

Kommissionen konstaterede, at de stikprøveudtagne virksomheder kun anvendte IVME-kreditlån ydet af Ziraat Bank og Halkbank. Kommissionen har derfor ikke undersøgt Vakifbanks status i denne undersøgelse.

(250)

Kommissionen har i afsnit 4.5.1 bekræftet, at Ziraat Bank er et offentligt organ med statslig myndighed.

(251)

Kommissionen vurderede, at Türkiye Halk Bankası A.Ş (»Halkbank«) var et offentligt organ med offentlig myndighed på grundlag af offentlige oplysninger og også på grundlag af de oplysninger, som banken selv fremlagde som led i besvarelsen af spørgeskemaet fra regeringen, som omfattede kopier af årsrapporterne for 2019 og 2020.

(252)

Halkbank blev oprettet af GOT i 1933. Mustafa Kemal Atatürk, der udtalte, at »det er yderst vigtigt at oprette en organisation, der yder små virksomhedsejere og store industrivirksomheder de lån, som de så desperat har brug for, lette adgangen til disse til en rimelig pris, og at sænke kreditomkostningerne under normale omstændigheder«, banede vejen for oprettelsen af Halkbank.

(253)

Halkbank ejes med 77,9 % af regeringen gennem den tyrkiske formuefond (45). Kommissionen bemærkede, at alle medlemmerne af Bankens styrende organ er eller var regeringsembedsmænd eller har været ansat i andre offentlige organer (46).

(254)

Kommissionen bemærkede f.eks. Maksut Serims tilstedeværelse i bestyrelsen, og han var i 2020 seniorrådgiver for Republikken Tyrkiets præsident og havde været ledende rådgiver for Republikken Tyrkiets premierminister fra 2003 til 2016.

(255)

Kommissionen bemærkede også Sezai Uçarmaks tilstedeværelse i bestyrelsen, og han var i 2020 viceminister i handelsministeriet.

(256)

Kommissionen bemærkede endvidere, at det klart fremgår af vedtægterne for Halkbank, at banken med deltagelse af Republikken Tyrkiets ministerråd klart angiver bankens specifikke mål om billig adgang til finansiering for SMV'er, handlende og håndværkere (artikel 4, stk. 4).

(257)

Artikel 4, stk. 5, omhandler muligheden for, at mindre end 50 % af bankens aktier er offentligt ejet: »Hvis andelen af offentligt ejede aktier i banken falder til under 50 %, fortsætter Bankens aktiviteter vedrørende tilbud om kreditfaciliteter til handlende og erhvervsdrivende samt små og mellemstore industrivirksomheder i overensstemmelse med de metoder og principper, der fastsættes af Ministerrådet« (47).

(258)

Banken blev oprettet af den tyrkiske regering og prioriterer små og mellemstore virksomheders (SMV'ers), handlendes og håndværkeres behov.

(259)

Som Halkbank selv udtaler: »Eftersom Halkbanks prioritet altid har været at yde lån til sin målgruppe under de mest fordelagtige forudsætninger, fortjener banken den anerkendte plads, som den har opnået i de handlendes, håndværkernes og SMV'ernes hjerter« (48). I sine årsberetninger for 2020 og 2021 henviser Halkbank også ved flere lejligheder til sin rolle som en retsprincipbank, der gennemfører regeringens prioriteter.

(260)

Ifølge Halkbanks officielle missionsbeskrivelse i sine årsberetninger er bankens rolle at »støtte Tyrkiets udvikling og vækst inden for rammerne af en bevidsthed om socialt ansvar og at være en folkets bank, der skaber stor merværdi for alle interessenter.«

(261)

Denne mission gennemføres i praksis som følger: »I takt med at vi kanaliserede vores ressourcer til prioriteterne i Tyrkiets økonomi som led i vores mission om, at »Vi er først folket og derefter en bank«, fokuserede vi på at drive vores forretning i henhold til en tilgang, der respekterer mennesker, samfund og miljø.«

(262)

F.eks. står der på side 52 i beretningen fra 2021, at »banken […] gav rentesubsidierede lån på 12,1 mia. TRY gennem skatte- og finansministeriet til 500 handlende og håndværkere. Halkbank fortsatte endvidere med at udskyde udbetalingen af lån for handlende og håndværkere, hvis virksomheder led pandemirelaterede tab i henhold til et præsidentielt dekret« (49).

(263)

Med hensyn til IVME-lånene roste generaldirektør Osman Arslan mere specifikt »harmonien og den stærke koordinering mellem institutionerne i forbindelse med økonomisk forvaltning for at opnå vellykkede resultater« og tilføjede, at »med vores vilje til at nå målene i New Economy Program vil vi bruge dette år intensivt på området og gøre en stor indsats for at tilbyde de mest hensigtsmæssige løsninger på vores kunders krav. Vores låneudbetalinger i forbindelse med vores innovative produkter som f.eks. Acceleration Financing Package, Employment-Oriented Business Loan, Economy Value Loan, Campaign Housing Loan, Campaign Consumer Loan, TLREF Indexed Loan og Domestic Production Vehicle Loan nåede op på 30 mia. TL i 2019« (50).

(264)

Betingelserne for IVME-kreditten omfatter en afdragsfri periode såvel som en præferencesats, der fastsættes som et procenttillæg (1-3 %, baseret på lånets løbetid) til statslige indenlandske gældsbeviser med lav risiko (»DIBS«).

(265)

Rentesatsen for IVME-lån er fastsat i regeringens instrukser til bankerne og fastsættes uanset bankens kapitalomkostningsstruktur, låntagerens situation eller kreditværdighed. Bankerne anses derfor for at handle på vegne af regeringen og udføre regeringens instrukser.

(266)

Kommissionen fandt derfor, at IVME-kreditordningen er udligningsberettiget.

4.12. Lån — Konklusion

(267)

Som bekræftet i den oprindelige undersøgelse (51) og udløbsundersøgelsen (52) betragtes præferentiel finansiering som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2.

(268)

På grundlag af resultaterne af denne undersøgelse konkluderede Kommissionen, at ordningerne om præferentiel finansiering giver modtagerne fordele, da en sådan finansiering ydes under markedsrenten, dvs. på betingelser, der ikke afspejler markedsvilkårene for finansiering med en tilsvarende løbetid.

(269)

Disse ordninger om præferentiel finansiering er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), for så vidt angår landbrugslån, da de bevilgende myndigheder eller den lovgivning, i henhold til hvilken de subsidieydende myndigheder opererer, udtrykkeligt begrænser adgangen til visse virksomheder.

(270)

De eksportrelaterede kreditter er specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), da de er betinget af eksportresultater.

(271)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede GOT og Gumusdoga udligningen af den fordel, der var beregnet for eksportrelaterede kreditter, som er betinget af eksportresultater, hvor lånet blev ydet af en privat bank.

(272)

Dette argument blev også fremsat i forbindelse med den tidligere udløbsundersøgelse i betragtning 87, og Kommissionen afviste denne påstand i betragtning 88 og 89 (53).

(273)

Kommissionen analyserede omhyggeligt den dokumentation, som virksomheden havde fremlagt, med henblik på eventuel dokumentation for, at disse lån var blevet ydet af en privat bank uden indblanding fra Eximbank eller andre offentlige organer, da virksomheden havde lånt disse midler til eksport af den undersøgte vare til en rente, der lå et godt stykke under de satser, som TCMB havde offentliggjort for lån i euro.

(274)

Den dokumentation, som virksomheden fremlagde, indeholdt ikke en låneaftale fra den pågældende bank eller dokumentation for, at den pågældende bank havde tilbudt virksomheden en bestemt rentesats af en bestemt grund.

(275)

Der blev derfor ikke fundet beviser for, at disse lån blev ydet på markedsvilkår, og påstanden blev afvist.

(276)

Desuden hævdede virksomheden Gumusdoga, at Kommissionen var inkonsekvent i den metode, der blev anvendt til at beregne fordelen ved eksportrelaterede lån, da nogle ikke var medtaget i beregningen af den samlede fordel.

(277)

Kommissionen afviste denne påstand. Den eneste grund til, at visse eksportbetingede lån udstedt af private banker ikke blev medtaget i beregningen af den samlede fordel, er, at disse lån blev udstedt i tyrkiske lira.

(278)

Gumusdoga hævdede, at virksomheden på grund af sin høje kreditværdighed er i stand til at modtage gunstige lave rentesatser for sine eksportbetingede lån udstedt af private banker, og at Kommissionen derfor ikke burde medtage fordelen ved sådanne lån i sine beregninger.

(279)

Kommissionen afviste dette argument, da de benchmarkrenter, der blev anvendt til beregningen af fordelen, svarer til den gennemsnitlige rentesats for alle tyrkiske lån ydet i en vis periode og i en bestemt valuta. Dette gennemsnit omfattede alle typer kreditværdighed.

(280)

Denne påstand fra Gumusdoga om, at visse eksportbetingede lån blev fastsat til lave rentesatser på grund af deres egne særlige forhold, blev også fremsat i forbindelse med udløbsundersøgelsen og afvist af de samme årsager, som er nævnt ovenfor. Gumusdoga var ikke i stand til at påvise, at de modtog noget eksportbetinget lån til en lav rente baseret på deres kreditvurdering eller på grundlag af forhandlinger med en bank.

(281)

Kommissionen fandt, at der ikke er nogen forbindelse mellem et låns udligningsberettigelse og en virksomheds kreditværdighed. Benchmarkrenten blev kun anvendt til at fastsætte størrelsen på fordelen ved lånene og ikke til at fastslå, om et lån kunne betragtes som udligningsberettiget eller ej.

(282)

Alle ordningerne om præferentiel finansiering betragtes derfor som udligningsberettigede subsidier.

4.12.1. Beregning af subsidiebeløbet

(283)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, litra b), blev fordelen ved præferentiel finansiering beregnet som forskellen mellem den betalte rente og det beløb, der ville blive betalt for et tilsvarende lån på markedsvilkår. Som benchmark anvendte Kommissionen igen den vejede gennemsnitlige rente på kommercielle lån på det tyrkiske hjemmemarked på grundlag af data fra TCMB (54). Dette er det samme benchmark, som blev anvendt i den oprindelige undersøgelse og i alle tidligere undersøgelser. Kommissionen allokerede fordelen i forbindelse med eksportkreditter til eksportsalget, mens landbrugslånene blev allokeret til det samlede salg.

(284)

Efter fremlæggelsen af oplysninger satte Gumusdoga spørgsmålstegn ved den metode, der blev anvendt til at allokere fordelen ved eksportbetingede lån. I fremlæggelsen af oplysninger allokerede Kommissionen fordelen som følger:

a)	Eksportbetingede lån, der er indberettet som »ikke forbundet med den undersøgte vare«, havde ingen fordel, der var allokeret til den undersøgte vare.

b)	Eksportbetingede lån, hvor der ikke forelå en sådan rapport, fik alle deres fordele allokeret til eksportomsætningen af den undersøgte vare.

(285)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anførte Gumusdoga, at alle lån under kategori b) faktisk burde allokeres til den samlede eksportomsætning, da alle disse lån også var betinget af eksporten af andre varer. Denne påstand vedrører den samme påstand, som den samme eksporterende producent fremsatte i betragtning 92 i forordningen om udløbsundersøgelsen (55).

(286)

I udløbsundersøgelsen var Kommissionen i stand til at allokere fordelen ved visse eksportbetingede lån til den samlede eksportomsætning, hvis der forelå dokumentation herfor (56). Da nogle af disse lån fortsat var aktuelle i den fornyede undersøgelse, var Kommissionen i stand til at nå til samme konklusion.

(287)

For de lån, der ikke blev undersøgt i udløbsundersøgelsen, analyserede Kommissionen den dokumentation, som Gumusdoga fremsendte med sin spørgeskemabesvarelse og efterfølgende bemærkninger.

(288)

I de tilfælde, hvor dokumentationen viste, at lånet var betinget af eksport af alle varer, blev fordelen allokeret til gruppens samlede eksportomsætning. Ellers forblev fordelen allokeret til eksportomsætningen for den undersøgte vare. Den dokumentation, som Gumusdoga fremlagde efter fremlæggelsen af oplysninger, og som ikke kunne verificeres, blev ikke taget i betragtning.

(289)

Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede to stikprøveudtagne eksporterende producenter skrivefejl i beregningen af fordelen, og disse blev rettet. Kommissionen sikrede også, at fordi benchmarkrenten blev offentliggjort hver fredag, ville den finde anvendelse på lån, der starter i den efterfølgende uge, sådan som den også blev anvendt i betragtning 93 i forordningen om udløbsundersøgelsen.

(290)

De subsidiebeløb, der blev beregnet for de stikprøveudtagne eksporterende producenter for så vidt angår præferencelån, er følgende:

Tabel 7

Finansiering

Virksomhed	Subsidiebeløb
Fishark	0,00 %
Gumusdoga	0,49 %
Ozpekler	0,36 %
Selina Balik	0,19 %

4.13. Det endelige udligningsberettigede subsidiebeløb

(291)

Kommissionen fandt, at det samlede udligningsberettigede subsidiebeløb i overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser var som følger:

Tabel 8

Samlet subsidiebeløb

Virksomhed	Subsidiebeløb
Fishark	3,47 %
Gumusdoga	4,46 %
Ozpekler	3,19 %
Selina Balik	2,81 %

5. DE ÆNDREDE OMSTÆNDIGHEDERS VARIGE KARAKTER

(292)

Undersøgelsen bekræftede de betydelige ændringer i strukturen og gennemførelsesbetingelserne for de direkte subsidier, som GOT ydede til ørredproducenter i forhold til den oprindelige undersøgelse. Som allerede fastslået i de tidligere undersøgelser, der er nævnt i betragtning 2 og 3, indførte GOT en lovændring ved dekret nr. 2016/8791 (57) vedrørende den landbrugsstøtte, der skulle ydes i 2016. Bekendtgørelse nr. 2016/33 (58) vedrørende tilskud til akvakultur indeholdt de nærmere betingelser for de pågældende subsidier.

(293)

I det væsentlige og i modsætning til situationen i den oprindelige undersøgelse forholdt det sig således, at i tilfælde, hvor en ørredproducent havde mere end én produktionstilladelse (eller et »akvakulturbrug«) i samme potentielle område i havet som defineret af ministeriet, i samme bassin (opdæmning) eller i samme bassiner i de samme regioner, som tilhørte den samme person eller den samme virksomhed, blev disse tilladelser eller akvakulturbrug betragtet som én enkelt tilladelse eller ét enkelt akvakulturbrug tilhørende denne virksomhed, og de direkte subsidier skulle udbetales i henhold til denne fortolkning.

(294)

Denne lovgivningsmæssige ændring blev opretholdt i dekreterne for de følgende år og også i dekret 3190 for NUP, der er nævnt i betragtning 57. Dette tyder på, at ændringen i strukturen og gennemførelsen af de direkte subsidier fra GOT har været gældende i flere år, og der er ingen tegn på, at GOT har til hensigt at foretage yderligere ændringer.

(295)

Desuden begrænsede en ændring i 2019 (59) af ordningen for direkte subsidier den støtteberettigede mængde for direkte subsidier til 350 mio. ton, dvs. sænkede loftet i forhold til den oprindelige undersøgelsesperiode. Det samme loft blev opretholdt i 2020 ved dekret nr. 3190. Som nævnt ovenfor viste undersøgelsen ingen tegn på, at denne praksis ikke ville fortsætte.

(296)

Undersøgelsen viste også, jf. betragtning 57-72, at GOT i stigende grad subsidierede ørredopdrættere ved at opdele støttesatserne. Virksomheder, der opdrætter ørreder af alle størrelser under samme opdrætstilladelse, modtog fordele under både »ørreder« og »ørreder over et kilo«.

(297)

GOT's overgang fra at subsidiere alle ørreder med én subsidiesats til at subsidiere både ørreder og »ørreder over et kilo« anses for at være af varig karakter. Tendensen har været hastigt stigende i de seneste år, og der var ingen tegn fra GOT på, at dette ikke ville fortsætte. Denne stigning i fordelene gennem udbetalingerne under støttesatserne til »ørreder over et kilo« kompenserede delvist for faldet i de fordele, der blev modtaget for »ørred«. Samlet set modtager ørredopdrætterne fortsat direkte støtte fra GOT.

(298)

Kommissionen bemærkede, at det samlede subsidieniveau for den undersøgte vare i tyrkisk lira pr. kilo eksport til Unionen ikke var faldet i samme omfang som den udligningstold, der blev beregnet i NUP. Dette skyldes faldet i værdien af den tyrkiske lira i forhold til euroen siden den oprindelige undersøgelse, og tolden beregnes på grundlag af subsidiebeløbet i tyrkisk lira pr. kilo divideret med cif-værdien i den tyrkiske lira.

(299)

Kommissionen bemærkede imidlertid også, at Tyrkiet sideløbende med faldet i værdien af den tyrkiske lira i forhold til euroen også havde perioder med høj inflation. Derfor er værdien af den tyrkiske lira i landet også faldet, og de udbetalte subsidiebeløb, som har været konstante i tyrkiske lira, er faldet i faste priser. Kommissionen betragtede derfor nedsættelsen af udligningstolden fra den oprindelige undersøgelse som en varig ændring af omstændighederne.

(300)

I sit indlæg af 11. november 2021 bemærkede DAO, at der er konstante og regelmæssige ændringer i subsidieordningerne i Tyrkiet, og at enhver ændring i subsidiebeløb derfor ikke kan anses for at være varig. Eksporten af ørreder fra Tyrkiet underbød stadig EU-erhvervsgrenens priser og forvolder stadig EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Den nuværende undersøgelse bør derfor afsluttes, og de gældende foranstaltningers niveau bør opretholdes.

(301)

DAO's argumenter tog ikke hensyn til de væsentlige ændringer i strukturen og gennemførelsen af ordningerne for direkte subsidier, som blev konstateret i forbindelse med denne undersøgelse. De mulige årlige variationer i subsidiesatsen havde ingen indvirkning på konklusionerne om, at omstændighederne i den oprindelige undersøgelse var væsentligt anderledes, og at de foretagne ændringer var af varig karakter. DAO's påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(302)

Kommissionen fandt derfor, at omstændighederne har ændret sig, og at disse ændringer er varige. Kommissionen modtog ingen bemærkninger hertil efter fremlæggelsen af oplysninger.

6. UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

(303)

På grundlag af Kommissionens konklusioner bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Republikken Tyrkiet ændres for at tage hensyn til de ændrede omstændigheder.

(304)

Antisubsidieforanstaltningerne er beregnet som en procentdel af cif-værdien af eksporten af den undersøgte vare til Den Europæiske Union i den nuværende undersøgelsesperiode.

(305)

Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger anmodede Gumusdoga Kommissionen om at revidere beregningen af den undersøgte virksomhedsgruppes samlede omsætning for at medtage omsætningen i forretningsmæssigt forbundne virksomheder — uden for denne gruppe bestående af fem virksomheder, der havde en direkte forbindelse til deres aktiviteter med hensyn til den undersøgte vare — men som var en del af Gumusdoga-gruppen.

(306)

Denne anmodning blev imødekommet, og omsætningen for de pågældende virksomheder blev lagt til gruppens samlede omsætning.

(307)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de tre stikprøveudtagne eksporterende producenter, at Kommissionen havde beregnet cif-værdien af eksportsalget af den undersøgte vare til Unionen forkert. De hævdede, at Kommissionen burde betragte DAP-fakturaværdierne som cif-værdien af disse salg, og hævdede, at Kommissionen havde gjort det i tidligere undersøgelser.

(308)

Kommissionen afviste disse påstande. Cif-værdien af salget til Unionen blev anvendt til at fastsætte den procentsats, hvormed importprisen bør forhøjes for at fjerne virkningerne af subsidieringen, jf. betragtning 297. Her er cif-værdien en forudsætning, da det er den værdi, der angives til toldmyndighederne ved import til EU.

(309)

Som det er Kommissionens standardpraksis, er fakturaværdien grundlaget for fastsættelsen af cif-værdien, hvis denne cif-værdi ikke er blevet indberettet, eller hvis leveringen sker ved Unionens grænse. Hvis fakturaværdien omfatter omkostninger efter import (f.eks. ved salg på DAP- og DDP-basis), vurderede Kommissionen cif-værdien af disse transaktioner på grundlag af den foreliggende dokumentation. For DDP-salget og en del af DAP-salget var cif-værdien kendt og blev angivet særskilt i spørgeskemabesvarelserne og blev derfor anvendt. Alle anvendte cif-værdier er medtaget i de oplysninger, som parterne har indsendt, og blev kontrolleret under krydstjekket uden kontrolbesøg.

(310)

I betragtning af den høje grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse mener Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte den landsdækkende told til niveauet for den højeste individuelle told for de eksporterende producenter i stikprøven.

(311)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Tyrkiet, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder.

(312)

Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(313)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(314)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (60) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(315)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1037 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. I artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 affattes teksten efter ordene »i øjeblikket henhørende under KN-kode« således:

ex 0301 91 90, ex 0302 11 80, ex 0303 14 90, ex 0304 42 90, ex 0304 82 90, ex 0305 43 00 og ex 1604 19 10 (Taric-kode 0301919011, 0302118011, 0303149011, 0304429010, 0304829010, 0305430011 og 1604191011) og med oprindelse i Tyrkiet.

2. Tabellen i artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823, affattes således:

Virksomhed	Udligningstold (%)	Taric-tillægskode
Fishark Su Ürünleri Üretim ve Sanayi Ticaret A.Ş.	3,4	B985
Gümüşdoga Su Ürünleri Üretim Ihracat Ithalat AŞ	4,4	B964
Özpekler İnşaat Taahhüd Dayanıklı Tüketim Malları Su Ürünleri Sanayi ve Ticaret Limited Şirketi	3,1	B966
Virksomheder anført i bilaget	4,0
Selina Balık İşleme Tesisi İthalat İhracat Ticaret Anonim Şirketi	2,8	C889
Alle andre virksomheder	4,4	B999

3. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 erstattes af bilaget til nærværende forordning.

4. Taric-tillægskode B968, der tidligere var tildelt Lezita Balik A.S., finder anvendelse på Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi fra den 7. juli 2020 (den dato, hvor virksomheden ændrede sit navn). I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet af Abalıoglu Balik ve Gıda Ürünleri Anonim Şirketi, der overstiger den udligningstold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823, for så vidt angår Lezita Balik A.S.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 af 26. februar 2015 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 56 af 27.2.2015, s. 12).

(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/823 af 4. juni 2018 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 139 af 5.6.2018, s. 14).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/658 af 15. maj 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 om indførelse af en endelig udligningstold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 19, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 155 af 18.5.2020, s. 3).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 af 20. maj 2021 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 183 af 25.5.2021, s. 5).

(6) EUT C 380 af 20.9.2021, s. 15.

(7) EUT C 40 af 5.2.2021, s. 12.

(8) EUT L 83 af 10.3.2022, s. 60.

(9) EUT C 176 af 22.5.2019, s. 24.

(10) EUT C 86 af 16.3.2020, s. 6.

(11) Navneændringen blev offentliggjort i handelsregistertidende af 7. juli 2020 med nummer 10113.

(12) Præsidentielt dekret nr. 3190, »Dekret om landbrugsstøtte, der skal ydes i 2020«, offentliggjort i statstidende nr. 31295 af 5.11.2020.

(13) Kommuniké 2020/39, offentliggjort i statstidende nr. 31321 af 1.12.2020.

(14) Kommuniké 2020/39, artikel 4, litra f): Ørreder over et kilo: ørreder med en vægt på 1,25 kg (et kilogram to hundred og halvtreds gram) og derover pr. 1 stk. ved høst.

(15) Betragtning 41 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(16) Betragtning 61-63 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014 af 29. oktober 2014 om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 319 af 6.11.2014, s. 1).

(17) Betragtning 39 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(18) Offentliggjort i statstidende nr. 28328 af 19. juni 2012.

(19) Offentliggjort i statstidende nr. 28329 af 20. juni 2012.

(20) Akvakulturproduktionen er udtrykkeligt nævnt i bilag 2/A til dekret nr. 2012/3305 blandt de sektorer, der kan nyde godt af incitamenter, som f.eks. fritagelse for merværdiafgift (moms), toldfritagelse, skattenedsættelse, investeringsbidrag, støtte til sociale sikringsbidrag (arbejdsgiverbidrag, jordfordeling, rentestøtte, indkomstskattestøtte og støtte til sociale sikringspræmier (arbejdstagerbidrag).

(21) Betragtning 45-48 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014.

(22) Betragtning 63-65 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(23) Decision Memorandum for the Preliminary Affirmative Determination in the Countervailing Duty Investigation of Common Alloy Aluminium Sheet from the Republic of Turkey, Case number C-489-840, offentliggjort den 7. august 2020.

(24) Artikel 12 og 13, statstidende nr. 25852 af 21. juni 2005.

(25) Statstidende nr. 30608 af 27. november 2018.

(26) Betragtning 88-89 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014, bekræftet af betragtning 42 i gennemførelsesforordning (EU) 2015/309.

(27) Betragtning 70 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(28) http://yuksekgerilim.com.tr/tr/ihracat-yuklemelerinde-devlet-navlun-destegi-hk/ (tilgået den 22. august 2022).

(29) Offentliggjort i statstidende nr. 29109 af 4. september 2014.

(30) https://www.ziraatbank.me/en/ziraat-bank-turkey-today (tilgået den 24. juni 2022).

(31) https://www.tvf.com.tr/uploads/file/law-no-6741.pdf (tilgået den 24. juni 2022).

(32) https://www.tvf.com.tr/uploads/file/decree.pdf (tilgået 24. juni 2022).

(33) Betragtning 67 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014.

(34) Betragtning 69 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014.

(35) Betragtning 79 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(36) Offentliggjort i statstidende nr. 19417 (bis) den 31. marts 1987.

(37) Offentliggjort i statstidende nr. 28568 den 23. februar 2013.

(38) https://www.eximbank.gov.tr/en/product-and-services/credits/short-term-export-credits/rediscount-credit-program (tilgået den 24. juni 2022).

(39) Udstedt den 4. oktober 2016 af generaldirektoratet for banker og finansielle institutioner og direktoratet for valutalovgivning under CBRT.

(40) https://www3.tcmb.gov.tr/yillikrapor/2020/en/m-2-2.html section 2.2.4 (tilgået den 1. juli 2022).

(41) https://ms.hmb.gov.tr/uploads/2019/05/ivme-sunum.pdf (tilgået den 11. juli 2022).

(42) https://www.sondakika.com/ekonomi/haber-ivme-finansman-paketi-12078612/

(43) https://www.sondakika.com/ekonomi/haber-ivme-finansman-paketi-12078612/

(44) http://www.satso.org.tr/duyuru/5605/ivme-finansman-paketi.aspx

(45) https://www.halkbank.com.tr/en/investor-relations/corporate-information/ownership-structure.html (tilgået 8. august 2022).

(46) https://www.halkbank.com.tr/en/investor-relations/financial-information/annual-reports.html (tilgået den 8. august 2022).

(47) https://www.halkbank.com.tr/en/investor-relations/corporate-governance/articles-of-association.html (tilgået den 17. august 2022).

(48) https://www.halkbank.com.tr/en/about-halkbank/discover/we-are-turkiyes-sme-and-tradesman-bank.html (tilgået den 16. august 2022).

(49) https://www.halkbank.com.tr/en/investor-relations/financial-information/annual-reports.html (tilgået den 8. august 2022).

(50) https://www.hurriyet.com.tr/ekonomi/halkbanktan-1-7-milyar-lira-kar-41447902

(51) Betragtning 75-78 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2014.

(52) Betragtning 83 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(53) Gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(54) https://evds2.tcmb.gov.tr/index.php?/evds/portlet/K24NEG9DQ1s%3D/en (tilgået den 1. juli 2022). Rentesats for kommercielle lån i TL (bortset fra kassekreditter og firmakreditkort) for lån modtaget i TL og rentesatsen for kommercielle lån i EUR for de lån, der er modtaget i EUR.

(55) Gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(56) Betragtning 91 og 92 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/823.

(57) Tyrkisk dekret nr. 2016/8791 om landbrugssubsidier i 2016 af 25. april 2016 (gennemført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016).

(58) Bekendtgørelse nr. 2016/33 »Tilskud til akvakultur« vedrørende gennemførelsen af dekret nr. 2016/8791 blev offentliggjort i Tyrkiets statstidende den 3. august 2016.

(59) Præsidentielt dekret nr. 2019/1691 om landbrugsstøtte i 2019 af 23. oktober 2019 (gennemført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2019), offentliggjort i det tyrkiske statstidende nr. 30928 af 24.10.2019.

(60) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

BILAG

Samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter, der ikke indgår i stikprøven:

Navn	Taric-tillægskode
Abalıoğlu Balık ve Gıda Ürünleri A.Ş.	B968
Alima Su Ürünleri ve Gıda Sanayi Ticaret A.Ş.	B974
Bağcı Balık Gıda ve Enerji Üretimi San ve Tic. A.Ş.	B977
Baypa Bayhan Su Urunleri San. Ve Tic. A.S.	C890
Ertug Balik Uretim Tesisi A.S. og More Su Urunleri A.S.	C891
Kemal Balıkçılık Ihracat Ltd. Şti.	B981
Kılıç Deniz Ürünleri Üretimi İhracat İthalat ve Ticaret A.Ş.	B965
Lazsom Su Urunleri Gida Uretim Pazarlama Sanayi Ve Ticaret Limited Sirketi	C892
Liman Entegre Balıkçılık San ve Tic. Ltd. Şti.	B982
Ömer Yavuz Balikcilik Su Ürünleri San. Tic. Ltd. Sti.	B984
Premier Kultur Balikciligi Yatirim Ve Pazarlama A.S	C893
Uluturhan Balikçilik Turizm Ticaret Limited Şirketi	C894
Yavuzlar Otomotiv Balikcilik San.Tic.Ltd.Sti.	C895

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 316

Dansk udgave	Retsforskrifter	65. årgang 8. december 2022

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2387 af 30. august 2022 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/655 for så vidt angår tilpasning af bestemmelserne om overvågning af emissioner af forurenende luftarter fra ibrugtagne forbrændingsmotorer, der er monteret i mobile ikke-vejgående maskiner, så de omfatter motorer med en effekt på mindre end 56 kW og mere end 560 kW	1
	*	Kommissionens forordning (EU) 2022/2388 af 7. december 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for perfluoralkylstoffer i visse fødevarer ( 1 )	38
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2389 af 7. december 2022 om regler for ensartet anvendelse af hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der indføres til Unionen ( 1 )	42
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2390 af 7. december 2022 om ændring af den endelige udligningstold, som blev indført på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Tyrkiet ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037	52
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2022/2391 af 25. november 2022 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Medlemsrådet under Det Internationale Olivenråd for så vidt angår handelsnormen for olivenolie og olie af olivenpresserester	86
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Afgørelse nr. 1/2022 truffet af Handelsudvalget af 16. november 2022 om ændring af tillæg 1 til bilag XIII til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia, Ecuador og Peru på den anden side [2022/2392]	88
	*	Afgørelse nr. 2/2022 truffet af Handelsudvalget af 16. november 2022 om ændring af tillæg 1 til bilag XIII til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia, Ecuador og Peru på den anden side [2022/2393]	91
	*	Afgørelse nr. 3/2022 truffet af Handelsudvalget af 16. november 2022 om ændring af tillæg 1 til bilag XIII til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia, Ecuador og Peru på den anden side [2022/2394]	93

	III Andre retsakter
	DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
*	EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede beslutning nr. 196/22/COL af 26. oktober 2022 om hasteforanstaltninger i Norge i forbindelse med udbrud af højpatogen aviær influenza som omhandlet i artikel 259, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/429 og artikel 21, 39 og 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687 [2022/2395] Berigtiget 7. november 2022 ved EFTA-Tilsynsmyndighedens delegerede afgørelse nr. 201/22/COL	95

Fødevare (1)		Grænseværdi mg/kg vådvægt
Fødevare (1)		PFOS (*)	PFOA (*)	PFNA (*)	PFHxS (*)	Summen af PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS () (*)
10.1	Æg	1,0	0,30	0,70	0,30	1,7
10.2	Fiskevarer (26) og toskallede bløddyr (26)
10.2.1	Fiskekød (24) (25)
10.2.1.1	Muskelkød af fisk undtagen dem, der er opført under 10.2.1.2 og 10.2.1.3. Muskelkød af fisk opført i 10.2.1.2 og 10.2.1.3, i tilfælde af at de er bestemt til fødevareproduktion til spædbørn og småbørn.	2,0	0,20	0,50	0,20	2,0
10.2.1.2	Muskelkød af følgende fisk, i tilfælde af at de ikke er bestemt til fødevareproduktion til spædbørn og småbørn: østersøsild (Clupea harengus membras) pelamide (Sarda og Orcynopsis spp.) knude (Lota lota) brisling (Sprattus sprattus) skrubbe og skærising (Platichthys flesus og Glyptocephalus cynoglossus) stribet multe (Mugil cephalus) hestemakrel (Trachurus trachurus) gedde (Esox spp.) rødspætte (Pleuronectes og Lepidopsetta spp.) sardin (Sardina spp.) havbars (Dicentrarchus spp.) havmalle (Silurus og Pangasius spp.) havlampret (Petromyzon marinus) suder (Tinca tinca) heltling (Coregonus albula og Coregonus vandesius) laksesild (Phosichthys argenteus) vildlaks og -ørred (vildtlevende Salmo og Oncorhynchus spp.) havkat (Anarchichas spp.)	7,0	1,0	2,5	0,20	8,0
10.2.1.3	Muskelkød af følgende fisk, i tilfælde af at de ikke er bestemt til fødevareproduktion til spædbørn og småbørn: ansjos (Engraulis spp.) flodbarbe (Barbus barbus) brasen (Abramis spp.) rødding (Salvelinus spp.) ål (Anguilla spp.) sandart (Sander spp.) aborre (Perca fluviatilis) skalle (Rutilus rutilus) smelt (Osmerus spp.) hvidfisk (Coregonus spp.)	35	8,0	8,0	1,5	45
10.2.2	Krebsdyr (26) (47) og toskallede bløddyr (26) Grænseværdierne for krebsdyr gælder for muskelkød fra lemmer og bagkrop (44). For så vidt angår krabber og krabbelignende krebsdyr (Brachyura og Anomura) muskelkød fra lemmer.	3,0	0,70	1,0	1,5	5,0
10.3	Kød og spiselige slagtebiprodukter (6)
10.3.1	Kød af kvæg, svin og fjerkræ	0,30	0,80	0,20	0,20	1,3
10.3.2	Kød af får	1,0	0,20	0,20	0,20	1,6
10.3.3	Spiselige slagtebiprodukter af kvæg, får, svin og fjerkræ	6,0	0,70	0,40	0,50	8,0
10.3.4	Kød af vildt, bortset fra bjørnekød	5,0	3,5	1,5	0,60	9,0
10.3.5	Slagtebiprodukter af vildt, bortset fra slagtebiprodukter af bjørn	50	25	45	3,0	50

Område:	Anvendelsen, jf. artikel 39 i delegeret forordning (EU) 2020/687, ophører (dato)
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	12.11.2022

		Berigtigelser
	*	Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2292 af 6. september 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr bestemt til fødevareproduktion og visse varer til konsum ( EUT L 304 af 24.11.2022 )	100

Område:	Anvendelsen, jf. artikel 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687, ophører (dato)
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	22.11.2022
De dele af kommunerne Klepp, Sandnes og Sola i Rogaland Fylke, der ligger inden for en cirkel med en radius på 3 km med centrum i GPS-koordinaterne N: 58.80459 E: 5.61203	Fra den 12.11.2022 til den 22.11.2022


	(1) EØS-relevant tekst.