(1)

Der er behov for en gennemsigtig, omfattende og pålidelig statistisk videnbase for at udforme, gennemføre, overvåge, evaluere og revidere EU-politikker vedrørende landbrug, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, samt EU-politikker vedrørende bl.a. miljø, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, arealanvendelse, regioner, folkesundhed, fødevaresikkerhed, plantebeskyttelse, bæredygtig brug af pesticider, anvendelse af veterinærlægemidler og De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling. Disse statistikker kan også være nyttige med henblik på at overvåge og vurdere landbrugets indvirkning på bestøvere og vitale jordbundsorganismer.

(2)

Indsamling af statistiske data, navnlig vedrørende landbrugsmæssigt input og output, bør have til formål bl.a. at informere en evidensbaseret beslutningsproces med opdaterede og tilgængelige data af høj kvalitet, navnlig de data, der er nødvendige for udarbejdelsen af landbrugsmiljøindikatorer, og at støtte og evaluere de fremskridt, der gøres med den europæiske grønne pagt med de tilknyttede fra jord til bord-strategi og biodiversitetsstrategi, handlingsplanerne for nulforurening og for økologisk produktion i Unionen og fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik. Et centralt element for opnåelsen af målene i den europæiske grønne pagt er omstillingen hen imod et multifunktionelt landbrug, der er i stand til at producere tilstrækkelige mængder af sikre fødevarer, samtidig med at det tilvejebringer positive miljømæssige output.

(3)

Harmoniserede, sammenhængende og sammenlignelige statistiske data af høj kvalitet er vigtige for vurderingen af situationen og tendenserne for landbrugsmæssigt input og output i Unionen med henblik på at tilvejebringe meningsfulde og præcise data om landbrugets miljømæssige og økonomiske indvirkning og om tempoet for omstillingen til mere bæredygtige landbrugspraksisser. De indsamlede data bør også vedrøre markedernes funktion og fødevaresikkerheden for at sikre adgang til tilstrækkelige mængder af fødevarer af høj kvalitet og vurderingen af bæredygtigheden og de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger og resultaterne af EU-politikker og nationale politikker samt vurderingen af bæredygtigheden og virkningen af udviklingen af nye forretningsmodeller. Disse data omfatter, men er ikke begrænset til, statistikker over husdyrbestande og kødproduktion, produktion og anvendelse af æg samt produktion og anvendelse af mælk og mejeriprodukter. Statistikker over areal, udbytte og produktion af markafgrøder, grøntsager, permanente afgrøder og græsarealer samt råvarebalancer er ligeledes vigtige. Der er desuden behov for statistikker over salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, gødning og veterinærlægemidler, navnlig antibiotika i foderstoffer.

(4)

En international evaluering af landbrugsstatistikker førte til udarbejdelsen af en global strategi fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation til forbedring af statistikker over landbrug og landdistrikter. Denne globale strategi blev godkendt af De Forenede Nationers Statistiske Kommission i 2010. Europæiske landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge anbefalingerne i denne globale strategi.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) fastlægger et regelkompleks for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret på fælles statistiske principper. Forordningen fastsætter kvalitetskriterier og henviser til nødvendigheden af at begrænse responsbyrden for undersøgelsesrespondenterne og bidrage til opfyldelse af den mere generelle målsætning om at reducere den administrative byrde.

(6)

Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som blev godkendt af Udvalget for det Europæiske Statistiske System i november 2015, forudser vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af EU-lovgivningen om landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Nærværende forordning er den ene af disse to rammeforordninger og bør supplere den anden rammeforordning, der allerede er vedtaget, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 (3).

(7)

Europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output indsamles, udarbejdes og formidles på nuværende tidspunkt på grundlag af en række retsakter. Den nuværende retlige ramme sikrer ikke en passende sammenhæng på tværs af de forskellige statistikområder og fremmer heller ikke en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af landbrugsstatistikker, som er beregnet til at dække de økonomiske og miljømæssige aspekter af landbruget. Denne forordning bør erstatte disse retsakter med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger og for at sikre sammenhæng og koordinering på tværs af europæiske landbrugsstatistikker, fremme integrationen og strømliningen af de tilsvarende statistiske processer og muliggøre en mere helhedsorienteret tilgang. Det er derfor nødvendigt at ophæve disse retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 (4), (EF) nr. 543/2009 (5) og (EF) nr. 1185/2009 (6) samt Rådets direktiv 96/16/EF (7). De mange tilknyttede aftaler om det europæiske statistiske system (ESS) og »gentlemanaftaler« mellem de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) om indberetning af data bør integreres i nærværende forordning, hvor der er dokumentation for, at dataene dækker brugernes behov, at den aftalte metode fungerer, og at dataene er af passende kvalitet.

(8)

De statistikker, der kræves i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 (8), er indsamlet i ESS og opfylder nogle, men ikke alle dets kvalitetsstandarder. Disse statistikker understøtter EU-politikker og nationale politikker på længere sigt og bør integreres som europæiske statistikker for at sikre dataenes tilgængelighed og kvalitet. For at undgå dobbelt indberetning fra medlemsstaterne bør de statistiske krav i henhold til nævnte forordning udgå.

(9)

En stor del af landbrugsarealet på EU-plan består af græsarealer. Produktionen fra disse arealer blev ikke tidligere anset for at være vigtig, og derfor blev disse produktionsdata ikke medtaget i afgrødestatistikkerne. Eftersom miljøpåvirkningen fra græsarealer og drøvtyggere er blevet vigtigere på grund af klimaforandringer, er der nu behov for statistikker over produktionen fra græsarealer, herunder græsning.

(10)

Det bør med henblik på europæiske landbrugsstatistikker vurderes, om det er muligt at maksimere anvendelsen af allerede eksisterende data, som er indsamlet i henhold til forpligtelserne i henhold til den fælles landbrugspolitik, uden at dette skaber nye forpligtelser og administrative byrder.

(11)

Med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger om landbrugsmæssigt input og output med oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og yderligere gennemførelse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter bør denne forordning supplere forordning (EU) 2018/1091.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (9) omfatter ikke landbrugsprisstatistikker, men disses tilgængelighed og sammenhæng med landbrugsregnskaberne bør sikres. Statistikker over landbrugsmæssigt input og output bør derfor omfatte statistikker over priser på landbrugsmæssigt input, der er sammenhængende med landbrugsregnskaberne. For at muliggøre beregning af landbrugsregnskaber og sammenlignelige prisindeks er det nødvendigt, at prisdata for landbrugsmæssigt output er tilgængelige i medlemsstaterne.

(13)

I lyset af den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspolitik og målet om at mindske afhængigheden af pesticider er det vigtigt at sikre årlige statistikker af høj kvalitet om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i relation til miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske spørgsmål. Manglen af elektroniske registre over professionel anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som kunne anvendes til statistiske formål, på EU-plan er en væsentlig hindring for at øge hyppigheden af dataindsamlingen om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget fra én gang hvert femte år til én gang om året. For at give de nationale statistiske kontorer tid til at forberede udarbejdelsen af årlige statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på permanent basis bør der i denne forordning fastsættes en overgangsordning.

(14)

Data om markedsføring og anvendelse af pesticider, der skal forelægges i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (11), bør anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i det nævnte direktiv og den nævnte forordning med henblik på kravene i nærværende forordning. De formidlede data om plantebeskyttelsesmidler bør omfatte de aktivstoffer, der markedsføres og anvendes i landbrugsaktiviteter, efter afgrøder og de dermed forbundne behandlede områder.

(15)

Sammenlignelige statistikker over landbrugsmæssigt input og output fra samtlige medlemsstater er vigtige for at kunne fastlægge udviklingen af den fælles landbrugspolitik og overvåge gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik via de nationale strategiske planer i betragtning af den fælles landbrugspolitiks bidrag til målene i den europæiske grønne pagt. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og fælles definitioner for variabler.

(16)

Dataenes sammenhæng, sammenlignelighed og interoperabilitet og indberetningsformaternes ensartethed er forudsætninger for udarbejdelsen af europæiske landbrugsstatistikker, navnlig for at sikre effektive procedurer for indsamling, behandling og formidling samt for kvaliteten af resultaterne.

(17)

De data, der er nødvendige for at udarbejde statistikker, bør indsamles på en måde, der minimerer omkostningerne og den administrative byrde for respondenter, herunder landbrugere, små og mellemstore virksomheder og medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at identificere mulige ejere af kilder til de krævede data og sikre, at disse kilder kan benyttes til statistikker.

(18)

De datasæt, der skal indberettes, dækker adskillige statistikområder. For at fastholde en fleksibel tilgang, der gør det muligt at tilpasse statistikkerne i takt med, at datakravene ændrer sig, bør der i grundforordningen kun angives områder, emner og detaljerede emner, mens de detaljerede datasæt bør angives ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Indsamlingen af de detaljerede datasæt bør ikke medføre væsentlige yderligere omkostninger, som resulterer i en uforholdsmæssig og ubegrundet byrde for respondenter og medlemsstater.

(19)

En variabel i et datasæt for europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output kan omfatte adskillige dimensioner såsom dimensionen for økologisk landbrug og dimensionen for regionalt niveau. Dimensionen for økologisk landbrug henviser til produktion udført i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (12). Dimensionen for regionalt niveau bør tilvejebringes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (13). For at mindske byrden for medlemsstaterne, når de leverer data i henhold til nærværende forordning, og for at sikre forudsigelighed med hensyn til, hvilke data der skal indsamles, bør de detaljerede emner og de gældende dimensioner specificeres i bilaget til nærværende forordning. I dette bilag bør ordet »gældende« indsættes for så vidt angår de detaljerede emner, for hvilke dimensionen for økologisk landbrug eller for regionalt niveau eller begge er påkrævet.

(20)

Økologisk produktion får stadigt større betydning som indikator for bæredygtige metoder til landbrugsproduktion. Statistiske data om økologisk produktion er afgørende for overvågning af fremskridtene for så vidt angår handlingsplanen for økologisk produktion i Unionen. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de tilgængelige statistikker over økologisk produktion, herunder data, som specificerer produktionsarealer, der er certificeret eller under omlægning, hænger sammen med andre statistikker over landbrugsproduktionen ved at integrere dem i datasættene. Disse statistikker over økologisk produktion bør også være overensstemmende med og anvende de administrative data, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) 2018/848.

(21)

Bruttonæringsstofbalancen er en af de mest anvendte landbrugsmiljøindikatorer. Den beskrives i Eurostats og OECD's fælles metode som den beregnede forskel mellem den samlede mængde næringsstoffer, der tilføres et landbrugssystem, og mængden af næringsstoffer, der forlader dette landbrugssystem. Til trods for dens betydning indberetter ikke alle medlemsstater frivilligt dataene om bruttonæringsstofbalancen til Kommissionen (Eurostat). Det er derfor afgørende, at bruttonæringsstofbalancen indarbejdes i denne forordning.

(22)

Veterinærlægemidler er et vigtigt input til landbruget. Det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og optimere brugen af eksisterende oplysninger, der kan anvendes til statistiske formål. Med henblik herpå og for at give unionsborgere og andre interessenter lettilgængelige og brugbare oplysninger om salg og anvendelse af veterinærlægemidler, herunder anvendelsen af antimikrobielle lægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion, bør de relevante tilgængelige statistikker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (14) formidles af Kommissionen (Eurostat). Der bør med henblik herpå fastlægges passende samarbejdsaftaler om statistiske aktiviteter mellem Kommissionen og relevante enheder, herunder på internationalt plan.

(23)

Biocidholdige produkter udgør et vigtigt input i landbruget, f.eks. inden for veterinærhygiejne og dyrefoder. Aktivstoffer, der er godkendt i plantebeskyttelsesmidler, anvendes ofte i biocidholdige produkter. Allerede forordning (EF) nr. 1185/2009 identificerede behovet for at indsamle statistikker om biocidholdige produkter med henblik på velfunderede, videnskabeligt baserede politikker inden for landbrug, miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. I betragtning af at arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (15) stadig er i gang, idet kun 35 % af det dermed forbundne arbejde er afsluttet, er det stadig for tidligt at medtage biocidholdige produkter i nærværende forordnings anvendelsesområde. Så snart undersøgelsen af aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter er afsluttet, bør Kommissionen overveje at udvide nærværende forordnings anvendelsesområde til at omfatte sådanne produkter.

(24)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1059/2003 bør de regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale enheder (NUTS). For at begrænse medlemsstaternes arbejdsbyrde bør regionale datakrav ikke være strengere end de krav, der er fastsat i tidligere EU-lovgivning, medmindre der er opstået nye regionale niveauer i mellemtiden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade, at regionale statistikker for Tyskland indberettes alene opdelt efter regionale enheder på NUTS 1-niveau.

(25)

Det bør være muligt at indsamle data om ad hoc-emner relateret til landbrugsmæssigt input og output på et givet tidspunkt for at supplere de data, der indsamles regelmæssigt, med yderligere data om emner, der kræver flere oplysninger, om nyopståede fænomener eller om innovationer. Behovet for sådanne yderligere data bør imidlertid være behørigt begrundet.

(26)

For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør der tillades undtagelser fra visse regelmæssige indberetninger af data, hvis en medlemsstat kun yder et ringe bidrag til EU-totalen for disse data, eller det observerede fænomen er ubetydeligt i forhold til den samlede produktion i den pågældende medlemsstat.

(27)

Med henblik på at forbedre effektiviteten af de statistiske produktionsprocesser i ESS og mindske den administrative byrde for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til og brug af administrative data, der er nødvendige til offentlige formål, uanset om disse opbevares af offentlige, halvoffentlige eller private organer. De nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør desuden kunne indarbejde disse administrative data i statistikker, i det omfang sådanne data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske landbrugsstatistikker i overensstemmelse med artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009.

(28)

Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på at modernisere indsamlingen af data i videst muligt omfang. Brugen af digitale løsninger og værktøjer til landovervågning såsom Unionens jordovervågningsprogram Copernicus og fjernsensorer bør fremmes. Landbrugsdata genereres i stigende grad ved hjælp af digitale landbrugsmetoder, hvor landbrugeren forbliver den primære datakilde.

(29)

For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, bør medlemsstaterne kunne anvende statistiske undersøgelser, administrative registre og alle andre kilder, metoder eller innovative tilgange, herunder videnskabeligt baserede og veldokumenterede metoder såsom imputering, skøn og modellering. Kvaliteten og navnlig nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af statistikker, der er baseret på disse kilder, bør altid sikres.

(30)

Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om indberetning af data fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse af sådanne data, herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende forordning, skal sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(31)

Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske statistikker og pålægger medlemsstaterne at overholde de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System har godkendt den fælles integrerede metadatastruktur som ESS-standarden for kvalitetsrapportering og har derved gennem ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske kvalitetskrav, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i nævnte forordning. Denne ESS-standard skal bidrage til harmoniseringen af kvalitetssikring og rapportering i henhold til nærværende forordning.

(32)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 bør de data, der indsamles, og de kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne indberetter i henhold til nærværende forordning, formidles af Kommissionen (Eurostat).

(33)

I overensstemmelse med denne forordnings mål, og hvor der er behov for nye datakrav eller forbedringer af datasæt, der er omfattet af denne forordning, bør Kommissionen vurdere deres gennemførlighed ved om nødvendigt at iværksætte gennemførligheds- og pilotundersøgelser.

(34)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning blev der i 2016 foretaget en konsekvensanalyse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, med henblik på at der i det statistiske program, som er fastlagt ved denne forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene, og med henblik på at der tages højde for budgetstramninger.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da en koordineret tilgang er nødvendig, men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af nye udviklinger inden for landbruget, revideret lovgivning og ændrede politiske prioriteringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de i denne forordning opførte detaljerede emner, ændring af indberetningshyppigheden, referenceperioderne og anvendeligheden af dimensionerne af detaljerede emner og præcisering af de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne på ad hoc-basis for med henblik på indsamling af ad hoc-data som fastsat i denne forordning. Kommissionen bør, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, tage højde for aspekter som omkostninger og den administrative byrde for respondenter og medlemsstater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (16). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med det formål at præcisere dækningskravene, de datasæt, der er knyttet til de emner og detaljerede emner, der er anført i bilaget, og de tekniske elementer i de data, der skal tilvejebringes, opstille lister over og beskrivelser af variabler og andre praktiske tilrettelæggelser for indsamling af ad hoc-data, yderligere præcisere hver indberetningshyppighed for datasættene, fastsætte fristerne for indberetning af dataene og de pågældende fremsendelseshyppigheder, variablerne og de relevante tærskler, på grundlag af hvilke medlemsstaterne kan fritages for at sende specifikke data, yderligere præcisere referenceperioderne, fastlægge de praktiske tilrettelæggelser for og indholdet i kvalitetsrapporterne, præcisere dækningskravene hvad angår overgangsordningen for data om det detaljerede emne anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i landbruget og indrømme medlemsstaterne undtagelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17). Kommissionen bør ved udøvelsen af disse beføjelser tage højde for aspekter såsom omkostninger og den administrative byrde for respondenter og medlemsstater.

(38)

Såfremt gennemførelsen af denne forordning vil nødvendiggøre større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, bør Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde og i en begrænset periode kunne indrømme den pågældende medlemsstat undtagelser. Sådanne større tilpasninger kan navnlig nødvendiggøres som følge af behovet for at tilpasse dataindsamlingssystemerne til de nye datakrav, herunder adgangen til administrative kilder og andre relevante kilder.

(39)

Der bør kræves finansiering fra både medlemsstaterne og Unionen for at støtte gennemførelsen af denne forordning. Der bør derfor fastsættes et finansielt bidrag fra Unionen i form af tilskud.

(40)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, hvor det er relevant, anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(41)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (18) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (19) og (EF) nr. 1049/2001 (20), og under overholdelse af princippet om statistisk fortrolighed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.

(42)

Samarbejdet og koordineringen mellem myndighederne inden for rammerne af ESS bør styrkes for at sikre sammenhæng og sammenlignelighed af europæiske landbrugsstatistikker, der er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 338, stk. 2, i TEUF. Data indsamles også af andre EU-organer end dem, der er omhandlet i denne forordning, og af andre organisationer. Samarbejdet mellem sådanne organer og organisationer og dem, der er involveret i ESS, bør derfor styrkes for at kunne udnytte synergier.

(43)

Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

1)

»landbrugsaktivitet«: de økonomiske aktiviteter udført inden for landbrug i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (21), der falder ind under gruppe A.01.1, A.01.2, A.01.3, A.01.4, A.01.5 eller under »bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand« i gruppe A.01.6 på Unionens økonomiske område som hoved- eller biaktivitet; for så vidt angår aktiviteter i undergruppeA.01.49 er det kun aktiviteterne »Opdrætning og avl af semidomesticerede eller andre levende dyr« med undtagelse af opdrætning af insekter og »Biavl og produktion af honning og bivoks«, der er omfattet

2)

»mejerivirksomhed«: en virksomhed eller en landbrugsbedrift, der opkøber mælk eller i visse tilfælde mejeriprodukter med henblik på forarbejdning til mejeriprodukter; det omfatter også virksomheder, der indsamler mælk eller fløde med henblik på at overdrage disse produkter helt eller delvis til andre mejerivirksomheder uden forarbejdning

3)

»slagteri«: en officielt registreret og godkendt virksomhed med tilladelse til at slagte og slagtemæssigt behandle husdyr, hvis kød er bestemt til konsum

4)

»rugeri«: en virksomhed, der beskæftiger sig med indlægning og udrugning af rugeæg og med levering af kyllinger

5)

»observationsenhed«: en identificerbar enhed, som det er muligt at indsamle data om

6)

»område«: et eller flere datasæt, der dækker bestemte emner

7)

»emne«: indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne; hvert emne dækker et eller flere detaljerede emner

8)

»detaljeret emne«: det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne vedrørende et specifikt emne; hvert detaljeret emne dækker en eller flere variabler

9)

»plantebeskyttelsesmidler«: produkter i den form, hvori de leveres til brugeren, bestående af eller indeholdende aktivstoffer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, safenere som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nævnte forordning eller synergister som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), i nævnte forordning, og bestemt til et af de formål, der er beskrevet i artikel 2, stk. 1, i nævnte forordning

10)

»datasæt«: en eller flere aggregerede variabler, der er opstillet i en struktureret form

11)

»variabel«: et kendetegn ved en observationsenhed, som kan antage mere end én værdi blandt et sæt værdier

12)

»forhåndskontrollerede data«: data, som er verificeret af medlemsstaterne på grundlag af vedtagne fælles valideringsregler, hvor sådanne foreligger

13)

»ad hoc-data«: data, som brugere på et bestemt tidspunkt har særlig interesse i, men som ikke indgår i de almindelige datasæt

14)

»administrative data«: data, der er genereret af en ikkestatistisk kilde, som normalt opbevares af et offentligt eller privat organ, hvis hovedformål ikke er at tilvejebringe statistikker

15)

»metadata«: oplysninger, der er nødvendige for at anvende og fortolke statistikker, og som beskriver data på en struktureret måde

16)

»professionel bruger«: enhver person, der benytter plantebeskyttelsesmidler i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter i landbrugssektoren, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige.

1)

Artikel 8, stk. 3, 4 og 5, udgår.

2)

Artikel 11 udgår.

3)

Bilag III og IV udgår.

(1)

En af målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (3) er at sikre et velfungerende indre marked. Ifølge direktivets artikel 3, stk. 3, litra a), er et af de væsentlige krav, som radioudstyr skal overholde, at det fungerer med tilbehør, navnlig med universalopladere. I den forbindelse fremgår det af direktiv 2014/53/EU, at interoperabilitet mellem radioudstyr og tilbehør, såsom opladere, forenkler anvendelsen af radioudstyr og mindsker omfanget af unødvendigt affald samt unødige omkostninger, og at der er behov for at udvikle en universaloplader til bestemte kategorier eller klasser af radioudstyr, navnlig til gavn for forbrugere og andre slutbrugere.

(2)

Siden 2009 er der gjort en indsats på EU-plan for at begrænse fragmenteringen af markedet for grænsefladerne til opladning af mobiltelefoner og lignende radioudstyr. Selv om nylige frivillige initiativer har øget konvergensniveauet for opladningsudstyr, hvilket er den eksterne strømforsyningskomponent af opladere, og mindsket antallet af forskellige opladningsløsninger, der er tilgængelige på markedet, opfylder disse initiativer ikke fuldt ud Unionens politikmål om at sikre brugervenlighed, reducere elektronisk affald (e-affald) og undgå fragmentering af markedet for opladningsudstyr.

(3)

Unionen er fast besluttet på at fremme en effektiv anvendelse af ressourcer ved at gå over til en ren, cirkulær økonomi gennem indførelse af initiativer såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU (4) og mere nyligt gennem indførelsen af den europæiske grønne pagt, jf. Kommissionens meddelelse af 11. december 2019. Nærværende direktiv har til formål at reducere det e-affald, der produceres ved salg af radioudstyr, og at reducere udvindingen af de råmaterialer og CO2-emissioner, der genereres ved produktion, transport og bortskaffelse af opladere, og derved fremme en cirkulær økonomi.

(4)

Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi, jf. dens meddelelse af 11. marts 2020, indeholder initiativer vedrørende hele livscyklussen for produkter, som er rettet mod deres udformning, fremmer processer for en cirkulær økonomi, befordrer et bæredygtigt forbrug og har til formål at sikre, at anvendte ressourcer bevares i Unionens økonomi så længe som muligt.

(5)

Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, der viser, at det indre markeds fulde potentiale ikke udnyttes, da fortsat fragmentering af markedet for grænseflader til og -kommunikationsprotokoller for opladning for så vidt angår mobiltelefoner og andet lignende radioudstyr fører til manglende brugervenlighed og en stigning i e-affald.

(6)

Interoperabilitet mellem radioudstyr og tilbehør, såsom opladere, hæmmes, da der eksisterer forskellige opladningsgrænseflader for visse kategorier eller klasser af radioudstyr, der anvender opladning via kabel, såsom håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner med eller uden mikrofon, håndholdte videospillekonsoller, bærbare højttalere, e-bogslæsere, tastaturer, mus, bærbare navigationssystemer, høretelefoner (earbuds) og bærbare computere. Derudover er der flere typer kommunikationsprotokoller for hurtig opladning, for hvilke der ikke altid er garanti for en minimal ydeevne. Som følge heraf kræves der handling på EU-plan for at fremme en fælles grad af interoperabilitet og formidling af oplysninger om radioudstyrs opladningskarakteristika til forbrugere og andre slutbrugere. Det er derfor nødvendigt at indføre passende krav i direktiv 2014/53/EU vedrørende kommunikationsprotokoller for opladning, opladningsgrænsefladerne, dvs. ladestikket, for visse kategorier eller klasser af radioudstyr samt de oplysninger, der skal formidles til forbrugere og andre slutbrugere, om opladningskarakteristika for disse kategorier eller klasser af radioudstyr, såsom oplysninger om den minimale og maksimale effekt, der er nødvendig for at oplade radioudstyret. Den minimale effekt bør angives som den samlede effekt, der er nødvendig, for at radioudstyret fortsat kan fungere, og den minimale effekt, som dets batteri kræver for at begynde at oplade. Den maksimale effekt bør angives som den samlede effekt, der er nødvendig, for at radioudstyret fortsat kan fungere, og den effekt, der er nødvendig for at opnå maksimal opladningshastighed.

(7)

Manglende harmonisering af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning kan føre til væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes love, administrative bestemmelser eller praksis vedrørende interoperabilitet for mobiltelefoner og lignende kategorier eller klasser af radioudstyr med deres opladningsudstyr og vedrørende levering af radioudstyr uden opladningsudstyr.

(8)

Størrelsen af det indre marked for genopladelige mobiltelefoner og lignende kategorier eller klasser af radioudstyr, udbredelsen af forskellige typer opladningsudstyr til sådant radioudstyr, manglende interoperabilitet mellem radioudstyr og opladningsudstyr og den betydelige grænseoverskridende handel med disse produkter kræver stærkere lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan snarere end tiltag på nationalt plan eller frivillige foranstaltninger for at opnå et velfungerende indre marked og samtidig sikre brugervenlighed og reducere miljøaffald.

(9)

Det er derfor nødvendigt at harmonisere grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning for bestemte kategorier eller klasser af radioudstyr, der oplades via kabel. Det er også nødvendigt at skabe grundlag for tilpasning til eventuelle fremtidige videnskabelige og teknologiske fremskridt eller markedsudviklinger, der løbende vil blive overvåget af Kommissionen. Navnlig bør indførelse af harmonisering af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning også overvejes i fremtiden med hensyn til radioudstyr, der kan oplades på enhver anden måde end via kabel, herunder opladning via radiobølger (trådløs opladning). Det bør desuden overvejes systematisk at medtage yderligere kategorier eller klasser af radioudstyr, der oplades via kabel, i forbindelse med den fremtidige tilpasning af harmoniserede opladningsløsninger, forudsat at det er teknisk muligt at integrere harmoniserede opladningsløsninger for sådanne yderligere kategorier eller klasser af radioudstyr. Harmonisering bør forfølge målene om at sikre brugervenlighed, reducere miljøaffald og undgå fragmentering af markedet mellem forskellige grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning samt mellem eventuelle initiativer på nationalt plan, der kan skabe handelshindringer på det indre marked. Den fremtidige tilpasning af harmoniseringen af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning bør fortsat forfølge disse mål ved at sikre, at den omfatter de mest hensigtsmæssige tekniske løsninger for grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning i forhold til alle former for opladning. De harmoniserede opladningsløsninger bør afspejle den mest hensigtsmæssige kombination af at opnå markedsaccept og opfylde målene om at sikre brugervenlighed, reducere miljøaffald og undgå fragmentering af markedet. Ved udvælgelsen af sådanne tekniske løsninger bør der primært anvendes relevante opladningsløsninger, der opfylder disse mål og er udviklet på europæisk eller internationalt plan. I særlige tilfælde, hvor der er behov for at indføre, tilføje eller ændre en eksisterende teknisk specifikation i mangel af offentligt tilgængelige europæiske eller internationale standarder, som opfylder disse mål, bør Kommissionen kunne fastsætte andre tekniske specifikationer, forudsat at disse tekniske specifikationer er udviklet i overensstemmelse med kriterierne om åbenhed, konsensus og gennemsigtighed, og at de opfylder kravene om neutralitet og stabilitet som omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (5). Det er nødvendigt at inddrage alle relevante sektorspecifikke interessenter, der er repræsenteret i Kommissionens ekspertgruppe om radioudstyr, i processen under hele tilpasningen af de harmoniserede opladningsløsninger.

(10)

En sådan harmonisering ville imidlertid være ufuldstændig, hvis den ikke blev kombineret med krav om kombineret salg af radioudstyr og opladere hertil samt krav til de oplysninger, der skal gives til forbrugere og andre slutbrugere. En fragmentering af medlemsstaternes tilgange til markedsføring af de pågældende kategorier eller klasser af radioudstyr og opladningsudstyr hertil vil hæmme grænseoverskridende handel med disse produkter, for eksempel ved at gøre det nødvendigt for erhvervsdrivende at ompakke deres produkter alt efter den medlemsstat, som produkterne skal leveres i. Dette vil for sit vedkommende medføre øgede ulemper for forbrugerne og skabe unødvendigt e-affald og dermed udligne fordelene ved harmonisering af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning. Det er derfor nødvendigt at indføre krav for at sikre, at forbrugere og andre slutbrugere ikke er forpligtet til at købe nyt opladningsudstyr, hver gang de køber en ny mobiltelefon eller lignende radioudstyr. Adskillelse af salg af opladningsudstyr fra salg af radioudstyr vil give bæredygtige, tilgængelige, attraktive og praktiske valgmuligheder for forbrugere og andre slutbrugere. På baggrund af erfaringen med anvendelsen af kravene, de nye markedstendenser og den teknologiske udvikling bør Kommissionen overveje at udvide kravet om levering af opladningsudstyr sammen med radioudstyr, så det også omfatter kabler og/eller indførelse af obligatorisk adskillelse for at sikre, at målene om at sikre brugervenlighed og reducere miljøaffald forfølges på den mest effektive måde. For at sikre effektiviteten af sådanne krav bør forbrugere og andre slutbrugere modtage de nødvendige oplysninger om opladningskarakteristika, når de køber en mobiltelefon eller lignende radioudstyr. Et særligt piktogram vil gøre det muligt for forbrugere og andre slutbrugere at konstatere forud for købet, om der følger opladningsudstyr med radioudstyret. Piktogrammet bør fremgå ved alle former for levering, herunder fjernsalg.

(11)

Det er teknisk muligt at definere USB type C som det fælles ladestik for de relevante kategorier eller klasser af radioudstyr, navnlig fordi de allerede kan indeholde et sådant stik. USB type C-teknologien, der anvendes globalt, blev vedtaget på internationalt standardiseringsniveau og er indarbejdet i det europæiske system af Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) som europæisk standard EN IEC 62680-1-3:2021 »USB-grænseflader for data og energi — del 1-3: Fælles komponenter — Specifikation for USB type C®-kabel og -konnektor«.

(12)

USB type C er en teknologi, der allerede er fælles for mange kategorier eller klasser af radioudstyr, da den giver mulighed for opladning og dataoverførsel af høj kvalitet. Når USB type C-ladestikket kombineres med opladningskommunikationsprotokollen for USB-strømforsyning, kan det levere op til 100 W strøm og giver derfor rigelig plads til videreudvikling af hurtige opladningsløsninger, samtidig med at markedet også har mulighed for at tage højde for lavprisapparater, der ikke kræver hurtig opladning. Mobiltelefoner og lignende radioudstyr, der understøtter hurtig opladning, kan omfatte USB-strømforsyningsfunktioner som beskrevet i europæisk standard EN IEC 62680-1-2:2021 »USB-grænseflader for data og energi — Del 1-2: Fælles komponenter — USB-strømforsyningsspecifikation«. USB-specifikationer er genstand for løbende udvikling. USB Implementers Forum har i den forbindelse udarbejdet en ajourført udgave af USB-strømforsyningsspecifikationen, som gør det muligt at understøtte en effekt på op til 240 W. Der er også foretaget tilpasninger af USB type C-specifikationen, som udvider kravene til konnektorer og kabler, så de kan understøtte en effekt på op til 240 W. Dette vil give mulighed for, at radioudstyr, som kræver et sådant effektniveau, kan komme i betragtning til eventuelt at blive medtaget på listen over radioudstyr, som er omfattet af dette direktiv.

(13)

Hvad angår opladning på anden måde end via kabel, kan der i fremtiden udvikles divergerende løsninger, hvilket kan have negativ indvirkning på interoperabiliteten, på brugervenligheden og på miljøet. Selv om det er for tidligt at indføre specifikke krav til sådanne løsninger på nuværende tidspunkt, bør Kommissionen træffe tiltag i retning af at fremme og harmonisere sådanne løsninger for at undgå en fremtidig fragmentering af det indre marked.

(14)

Direktiv 2014/53/EU bør ændres, så det omfatter bestemmelser vedrørende grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning. De kategorier eller klasser af radioudstyr, der specifikt er omfattet af de nye bestemmelser, bør beskrives nærmere i et nyt bilag til nævnte direktiv. Inden for disse kategorier eller klasser af radioudstyr er kun radioudstyr med et aftageligt eller indlejret genopladeligt batteri berørt. For så vidt angår digitalkameraer drejer det berørte radioudstyr sig om enhver form for digitale foto- og videokameraer, herunder actionkameraer. Digitalkameraer, der udelukkende er beregnet til den audiovisuelle sektor eller sikkerheds- og overvågningssektoren, bør ikke underlægges krav om at integrere den harmoniserede opladningsløsning. For så vidt angår høretelefoner (earbuds) betragtes det berørte radioudstyr sammen med dets særlige opladningsæske eller -boks, da høretelefoner (earbuds) som følge af deres særlige størrelse og form sjældent eller aldrig adskilles fra deres opladningsæske eller -boks. Opladningsæsken eller -boksen til denne særlige type radioudstyr betragtes ikke som en del af opladningsudstyret. For så vidt angår bærbare computere er det berørte radioudstyr enhver computer, som er bærbar, herunder bærbare computere, notebooks, ultrabærbare computere, hybride eller konvertible bærbare computere og netbooks.

(15)

Direktiv 2014/53/EU bør også ændres med henblik på at indføre krav om levering af visse kategorier eller klasser af radioudstyr uden opladningsudstyr. De berørte kategorier eller klasser af radioudstyr samt specifikationerne vedrørende opladningsløsninger bør angives i et nyt bilag til nævnte direktiv.

(16)

Direktiv 2014/53/EU fastsætter, hvilke oplysninger den brugsanvisning, der ledsager radioudstyret, skal indeholde, og der bør derfor indsættes yderligere oplysningskrav i nævnte direktivs relevante artikel. Indholdet af de nye krav bør angives i et nyt bilag til nævnte direktiv. Visse oplysninger bør gives i visuel form for alle former for levering, herunder fjernsalg. En særlig etiket med angivelse af specifikationerne for opladningsegenskaber og kompatibelt opladningsudstyr vil sætte forbrugerne og andre slutbrugere i stand til at finde frem til det mest hensigtsmæssige opladningsudstyr, der er nødvendigt for at oplade deres radioudstyr. For at have en nyttig referencekilde gennem hele radioudstyrets livscyklus bør oplysningerne om specifikationerne for opladningsegenskaber og kompatibelt opladningsudstyr også medtages i brugsanvisningen og den sikkerhedsinformation, der ledsager radioudstyret. Det bør være muligt at tilpasse disse oplysningskrav i fremtiden for at afspejle eventuelle ændringer af mærkningskravene, navnlig for opladningsudstyr, der kan blive indført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (6). Disse oplysningskrav bør navnlig afspejle udviklingen af harmoniserede opladningsløsninger og bør tilpasses i overensstemmelse hermed. I den forbindelse kan det også overvejes at medtage et system med farvekoder.

(17)

Eftersom importører og distributører også kan levere radioudstyr direkte til forbrugere og andre slutbrugere, bør de være underlagt de samme forpligtelser som dem, der gælder for fabrikanter, med hensyn til, hvilke oplysninger der skal gives eller vises. Alle erhvervsdrivende bør skulle opfylde forpligtelsen vedrørende det piktogram, der angiver, om der følger opladningsudstyr med radioudstyret, når de gør radioudstyr tilgængeligt for forbrugere og andre slutbrugere. Importører og distributører kan derfor tilbyde pakker, som omfatter radioudstyret og opladningsudstyret hertil, selv når sådant radioudstyr leveres uden opladningsudstyr fra fabrikantens side, forudsat at importørerne og distributørerne også giver forbrugere og andre slutbrugere mulighed for at erhverve radioudstyret uden opladningsudstyr.

(18)

Direktiv 2014/53/EU fastsætter procedurer for overensstemmelsesvurdering. Det bør ændres for at tilføje henvisninger til nye væsentlige krav. Fabrikanter bør således kunne vælge at følge en intern produktionskontrolprocedure for at påvise overensstemmelse med de nye væsentlige krav.

(19)

For at sikre, at de nationale markedsovervågningsmyndigheder har proceduremæssige midler til at håndhæve overholdelse af de nye krav vedrørende de harmoniserede grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning samt kravene om levering af radioudstyr, der er genstand for en sådan harmonisering, bør direktiv 2014/53/EU tilpasses i overensstemmelse hermed. Navnlig bør der medtages en udtrykkelig henvisning til manglende overholdelse af de væsentlige krav, som også omfatter de nye bestemmelser om specifikationer vedrørende opladningsegenskaber og kompatibelt opladningsudstyr. Da disse nye bestemmelser angår interoperabilitetsaspekter, er formålet at undgå forskellige fortolkninger af, hvorvidt proceduren i direktiv 2014/53/EU også kan udløses for radioudstyr, som ikke udgør en risiko for personers sundhed eller sikkerhed eller for andre beskyttede samfundsinteresser.

(20)

Direktiv 2014/53/EU opregner tilfælde af formel manglende overensstemmelse med kravene. I betragtning af at nærværende direktiv indfører nye krav, der finder anvendelse på visse kategorier eller klasser af radioudstyr, bør direktiv 2014/53/EU ændres for at give de nationale markedsovervågningsmyndigheder mulighed for effektivt at håndhæve overensstemmelse med de nye krav.

(21)

Direktiv 2014/53/EU bør også ændres for at tilpasse henvisningerne deri til de nye krav, der indføres ved nærværende direktiv.

(22)

Det er nødvendigt at sikre et minimum af fælles interoperabilitet mellem radioudstyr og opladningsudstyr til sådant radioudstyr og imødegå eventuelle fremtidige markedsudviklinger, såsom fremkomst af nye kategorier eller klasser af radioudstyr, hvor der sker en betydelig grad af fragmentering af grænsefladerne til og kommunikationsprotokollerne for opladning, og eventuelle udviklinger inden for opladningsteknologi. Det er også nødvendigt at afspejle fremtidige ændringer af mærkningskrav, såsom til opladningsudstyr eller ladekabler, eller andre teknologiske fremskridt. Beføjelsen til at vedtage retsakter bør derfor delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til at ændre kategorier eller klasser af radioudstyr og specifikationerne vedrørende grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning for hver af dem og med hensyn til at ændre oplysningskravene vedrørende grænseflader til og kommunikationsprotokoller for opladning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (7). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(23)

Direktiv 2014/53/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

Erhvervsdrivende bør have tilstrækkelig tid til at foretage de nødvendige tilpasninger af radioudstyr, der er omfattet af dette direktiv, og som de agter at bringe i omsætning på EU-markedet —

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

2)

Følgende artikel indsættes:

3)

Artikel 10, stk. 8, affattes således:

4)

I artikel 12, stk. 4, tilføjes følgende afsnit:

»Når importører gør radioudstyr omhandlet i artikel 3, stk. 4, tilgængeligt for forbrugere og andre slutbrugere, sikrer de, at:

5)

I artikel 13, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Når distributører gør radioudstyr omhandlet i artikel 3, stk. 4, tilgængeligt for forbrugere og andre slutbrugere, sikrer de, at:

6)

I artikel 17, stk. 2, indledningen, ændres ordene »artikel 3, stk. 1« til »artikel 3, stk. 1 og 4«.

7)

I artikel 40 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 43, stk. 1, foretages følgende ændringer:

9)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

10)

I artikel 47 tilføjes følgende stykke:

11)

Teksten i bilaget til dette direktiv indsættes som bilag Ia.

(1)

I henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), er ligestilling en grundlæggende værdi i Unionen og en del af medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af ligestilling mellem kvinder og mænd. I henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU skal Unionen fremme ligestilling mellem kvinder og mænd.

(2)

Artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

(3)

For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet tillader artikel 157, stk. 4, i TEUF positiv særbehandling ved at give medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. Artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) fastsætter, at der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, og at princippet om ligestilling ikke må være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele.

(4)

Principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret i fællesskab af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2017, omfatter blandt sine principper ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, herunder for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet, arbejds- og ansættelsesvilkår og karrieremuligheder.

(5)

At opnå ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen kræver en samlet tilgang, som også omfatter fremme af kønsbalance i forbindelse med beslutningsprocesser i selskaber på alle niveauer samt udligning af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Sikring af ligestilling på arbejdspladsen er også en central forudsætning for at mindske fattigdommen blandt kvinder.

(6)

I Rådets henstilling 84/635/EØF (4) henstilles det, at medlemsstaterne sørger for, at de positive foranstaltninger så vidt muligt omfatter foranstaltninger vedrørende kvinders aktive deltagelse i beslutningstagende organer. I Rådets henstilling 96/694/EF (5) henstilles det, at medlemsstaterne tilskynder den private sektor til at øge deltagelsen af kvinder på alle beslutningsniveauer, navnlig gennem vedtagelse af eller inden for rammerne af ligestillingsplaner og positive særforanstaltninger.

(7)

Dette direktiv har til formål at sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for kvinder og mænd og opnå en ligelig kønsfordeling i toplederstillinger ved at indføre et sæt proceduremæssige krav til udvælgelse af kandidater, der skal udnævnes eller vælges til poster som ledelsesmedlem på grundlag af gennemsigtighed og kvalifikationer.

(8)

Inden for de seneste år har Kommissionen forelagt adskillige rapporter, hvori der gøres status over situationen vedrørende ligestilling mellem kønnene i den økonomiske beslutningsproces. Den har opfordret børsnoterede selskaber til at øge antallet af medlemmer af det underrepræsenterede køn i deres selskabsorganer ved selvregulering og til at afgive konkrete frivillige tilsagn herom. Kommissionen understregede i sin meddelelse af 5. marts 2010 med titlen »Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder — Et kvindecharter«, at der stadig ikke er fuld lighed for kvinder i magtfordelingen og beslutningstagningen i det politiske og økonomiske liv og i den offentlige og private sektor, og den bekræftede, at den forpligter sig til at anvende sine beføjelser til at fremme en mere retfærdig fordeling af mænd og kvinder i magtfulde stillinger. I sin meddelelse af 21. september 2010 med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« var forbedring af kønsbalancen i beslutningstagningen en af de prioriteter, som Kommissionen fastlagde. At opnå kønsbalance i forbindelse med beslutningsprocesser og politik er en af prioriteterne i Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025«.

(9)

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 7. marts 2011 om den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), at ligestillingspolitikker er af afgørende betydning for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne. Det bekræftede, at det er fast besluttet på at fjerne kønsskævheder for at opfylde målene i Europa 2020-strategien, navnlig inden for tre områder, der har stor relevans for ligestillingen, nemlig beskæftigelse, uddannelse og fremme af social inklusion. Det opfordrede også indtrængende til at iværksætte tiltag for at fremme kvinders og mænds ligelige deltagelse i beslutningstagning på alle niveauer og på alle områder, for at hele talentmassen kan udnyttes fuldt ud. I den forbindelse ville en udnyttelse af hele talentmassen, al den viden og alle de idéer, der er tilgængelige, berige diversiteten i de menneskelige ressourcer og forbedre forretningsmulighederne.

(10)

I sin meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien«) anerkendte Kommissionen, at større deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet er en forudsætning for at sætte skub i væksten og håndtere de demografiske udfordringer i Europa. Europa 2020-strategien fastsætter et overordnet mål om at nå en beskæftigelsesgrad på mindst 75 % i Unionens befolkning i alderen mellem 20 og 64 år senest i 2020. Det er vigtigt, at der gives et klart tilsagn om at fjerne den vedvarende lønforskel mellem mænd og kvinder, og at der gøres en større indsats for at tackle alle hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder det eksisterende »glasloftsfænomen«. I Portoerklæringen, som blev undertegnet af stats- eller regeringscheferne den 8. maj 2021 (6), blev der set med tilfredshed på de nye overordnede EU-mål for beskæftigelse, færdigheder og bekæmpelse af fattigdom og den reviderede sociale resultattavle, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse af 4. marts 2021 med titlen »Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder«. Af denne handlingsplan fremgår det, at for at nå det overordnede mål om en beskæftigelsesgrad på mindst 78 % i Unionens befolkning i alderen mellem 20 og 64 år senest i 2030 er det nødvendigt at bestræbe sig på mindst at halvere den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen i forhold til 2019. Det forventes, at flere kvinder i den økonomiske beslutningstagning, navnlig i selskabsorganer, vil have en positiv afsmittende effekt på ansættelsen af kvinder i de pågældende selskaber og på hele økonomien. I kølvandet på covid-19-krisen er ligestilling mellem kønnene og inklusivt lederskab vigtigere end nogensinde, hvilket stemmer overens med behovet for at udnytte hele talentmassen blandt både kvinder og mænd fuldt ud. Forskning har vist, at inklusion og mangfoldighed muliggør genopretning og modstandsdygtighed. De er af afgørende betydning for at sikre Unionens økonomiske konkurrenceevne, tilskynde til innovation og styrke de professionelle standarder i selskabsorganer.

(11)

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse indtrængende virksomhederne til at nå den kritiske tærskel på 30 % kvinder i den øverste ledelse senest i 2015 og 40 % senest i 2020. Det opfordrede Kommissionen til senest i 2012 at foreslå lovgivning, hvis de foranstaltninger, der er truffet af virksomhederne og medlemsstaterne, viser sig at være utilstrækkelige, herunder kvoter. Det er vigtigt, at der gennemføres sådan lovgivning midlertidigt, og at den fungerer som katalysator for ændringer og hurtige reformer udformet med henblik på at fjerne vedvarende kønsbaserede uligheder og kønsstereotyper i den økonomiske beslutningstagning. Europa-Parlamentet genfremsatte denne opfordring i sine beslutninger af 13. marts 2012 og 21. januar 2021.

(12)

Det er vigtigt, at EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer går foran med et godt eksempel med hensyn til ligestilling mellem kønnene, bl.a. ved at fastsætte mål for en ligelig kønsfordeling på alle ledelsesniveauer. Der bør lægges særlig vægt på ansættelsespolitikker for den øverste ledelse. I sin meddelelse af 5. marts 2020 med titlen »Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025« fremhævede Kommissionen derfor, at EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer bør sikre en ligelig kønsfordeling i ledende stillinger. I sin meddelelse af 5. april 2022 med titlen »En ny strategi for menneskelige ressourcer for Kommissionen« har Kommissionen forpligtet sig til at sikre fuld ligestilling mellem kønnene på alle niveauer i dens forvaltning senest i 2024. Kommissionen vil overvåge fremskridtene og regelmæssigt aflægge rapport herom på sit websted. Kommissionen udveksler endvidere bedste praksis med andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer og vil aflægge rapport om situationen med hensyn til en ligelig kønsfordeling i ledende stillinger i disse institutioner, organer, kontorer og agenturer på sit websted. Europa-Parlamentet har i sin præsidieafgørelse af 13. januar 2020 besluttet at fastsætte mål for en ligelig kønsfordeling i ledende stillinger og mellemlederstillinger for 2024. Europa-Parlamentet vil fortsat overvåge de fremskridt, der gøres på alle niveauer i dets forvaltning, og sigter mod at gå foran med et godt eksempel. Rådet er i kraft af sin mangfoldigheds- og inklusionsstrategi 2021-2024 forpligtet til at opnå ligestilling mellem kønnene i ledende stillinger i Rådets Generalsekretariat (GSR) inden for en margin på 45-55 % senest ved udgangen af 2026. GSR's handlingsplan for ligestilling mellem kønnene på ledelsesniveau omfatter foranstaltninger til at nå dette mål.

(13)

Det er vigtigt, at selskaber og virksomheder fremmer, støtter og udvikler kvindelige talenter på alle niveauer og gennem hele deres karriere med henblik på at sikre, at kvalificerede kvinder får mulighed for at varetage ledende stillinger.

(14)

For at fremme ligestilling mellem kønnene og støtte kvinders deltagelse i beslutningstagningen fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 (7), som fremmer balancen mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre en ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kvinder og mænd ved hjælp af forældre-, fædre- og omsorgsorlov i tillæg til den eksisterende barselsorlov. Ved nævnte direktiv fastsættes også retten til at anmode om fleksible arbejdsordninger.

(15)

Udnævnelsen af kvinder til ledelsesmedlemmer hindres af en række specifikke faktorer, der kan overvindes, ikke kun ved hjælp af bindende regler, men også ved hjælp af uddannelsesinitiativer og -incitamenter, der skal fremme god praksis. For det første er det på handelshøjskoler og universiteter afgørende at øge bevidstheden om fordelene ved ligestilling mellem kønnene med henblik på at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det er ligeledes nødvendigt at tilskynde til en regelmæssig udskiftning af ledelsesmedlemmer og indføre positive foranstaltninger til at fremme og belønne medlemsstaters og virksomheders bestræbelser på at anlægge en mere beslutsom tilgang til sådanne ændringer i de øverste økonomiske beslutningstagende organer på alle niveauer.

(16)

Unionen har en stor pulje af højt kvalificerede kvinder, som vokser konstant, hvilket underbygges af, at 60 % af dimittenderne fra universiteterne er kvinder. At opnå en mere ligelig kønsfordeling i selskabsorganer er afgørende for en effektiv udnyttelse af denne eksisterende pulje, hvilket er nøglen til at håndtere Unionens demografiske og økonomiske udfordringer. Underrepræsentationen af kvinder i selskabsorganer er således en forspildt chance for medlemsstaternes økonomier generelt og for deres udvikling og vækst. En fuld udnyttelse af den eksisterende pulje af kvindelige talenter ville også forbedre uddannelsesafkastet for både enkeltpersoner og den offentlige sektor. Det er almindelig anerkendt, at kvinder i selskabsorganer giver bedre selskabsledelse, da en mere forskelligartet og kollektiv tankegang, der omfatter en bredere vifte af perspektiver, styrker den fælles indsats og kvaliteten af beslutningstagningen. Adskillige undersøgelser har vist, at mangfoldighed fører til en mere proaktiv forretningsmodel, mere afbalancerede beslutninger og højnede professionelle standarder i selskabsorganer, som bedre afspejler de samfundsmæssige forhold og forbrugernes behov. Den tilskynder også til innovation. Ligeledes har adskillige undersøgelser vist, at der er en positiv forbindelse mellem kønsdiversitet i topledelsen og et selskabs økonomiske resultater og rentabilitet, der medfører væsentlig langsigtet bæredygtig vækst. At opnå en mere ligelig kønsfordeling i selskabsorganer er derfor af afgørende betydning for at sikre Unionens konkurrenceevne i en globaliseret økonomi og ville give en komparativ fordel i forhold til tredjelande.

(17)

En forøgelse af repræsentationen af kvinder i selskabsorganer påvirker ikke kun de kvinder, der udnævnes til selskabsorganer, men hjælper også med at tiltrække kvindeligt talent til selskabet og sikre flere kvinder på alle ledelsesniveauer og blandt de ansatte. En højere andel af kvinder i selskabsorganer vil derfor sandsynligvis have en positiv indflydelse på målet om at udligne både den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen og lønforskellen mellem mænd og kvinder.

(18)

Trods dokumentation for den gavnlige virkning af en ligelig kønsfordeling for selskaberne selv og for økonomien generelt og på trods af den gældende EU-ret, som forbyder kønsdiskrimination, samt eksisterende tiltag på EU-niveau, der fremmer selvregulering, er kvinderne fortsat i høj grad underrepræsenterede i selskabers øverste beslutningstagende organer i hele Unionen. Statistikkerne viser, at andelen af kvinder, der deltager i beslutningstagningen på selskabernes øverste niveau, fortsat er meget lav. Hvis halvdelen af talentmassen end ikke tages i betragtning til ledende stillinger, kan selve udnævnelsesprocessen og kvaliteten af udnævnelser blive bragt i fare, hvilket vil føre til øget mistillid til erhvervslivets magtstrukturer og eventuelt til en mindskelse af den effektive anvendelse af de tilgængelige menneskelige ressourcer. Det er vigtigt, at samfundets sammensætning afspejles troværdigt i beslutningstagningen i selskaberne, og at potentialet i hele Unionens befolkning udnyttes. Ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder tegnede kvinder sig i 2021 gennemsnitligt for 30,6 % af posterne som medlemmer i selskabsorganer i de største børsnoterede selskaber og kun 8,5 % af formandsposterne. Dette tyder en på urimelig og diskriminerende underrepræsentation af kvinder, der klart underminerer Unionens principper om lige muligheder for og ligebehandling af kvinder og mænd inden for beskæftigelse og erhverv. Der bør derfor indføres foranstaltninger til fremme af kvinders karrieremuligheder på alle ledelsesniveauer, og disse bør styrkes, og der bør lægges særlig vægt på at sikre, at dette sker i børsnoterede selskaber på grund af disse selskabers betydelige økonomiske og sociale ansvar. Det er desuden vigtigt, at Unionens organer, kontorer og agenturer går foran med et godt eksempel, når det drejer sig om at rette op på den eksisterende skæve kønsfordeling i sammensætningen af deres egne selskabsorganer.

(19)

Andelen af kvinder i selskabsorganer er steget meget langsomt i løbet af de seneste år. Fremskridtene har varieret mellem medlemsstaterne og har givet meget forskellige resultater. Der er gjort størst fremskridt i de medlemsstater, hvor der er indført bindende foranstaltninger. Disse forskelle vil formodentlig blive større i betragtning af de meget forskellige fremgangsmåder til at sikre en mere ligelig kønsfordeling i selskabsorganer. Derfor opfordres medlemsstaterne til at dele oplysninger om de effektive foranstaltninger, der træffes, og de politikker, der vedtages, på nationalt plan samt til at udveksle bedste praksis med henblik på at støtte fremskridt i hele Unionen hen imod en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i selskabsorganer.

(20)

Den spredte og afvigende regulering eller mangel herpå på nationalt plan med hensyn til en ligelig kønsfordeling i børsnoterede selskabers selskabsorganer fører ikke blot til forskelle i antallet af kvinder blandt bestyrelsesmedlemmer og til forskellige grader af fremskridt i medlemsstaterne, men udgør også en hindring for det indre marked, idet der indføres forskellige krav til selskabsledelse for børsnoterede selskaber i Unionen. Disse forskelle i de juridiske krav og selvreguleringskrav til sammensætningen af selskabsorganer kan føre til praktiske problemer for børsnoterede selskaber, som opererer på tværs af grænser, navnlig i forbindelse med oprettelse af datterselskaber eller ved fusioner og overtagelser og for kandidater til poster som ledelsesmedlem.

(21)

Den skæve kønsfordeling i selskaber er endnu mere udtalt på ledelsesplan. Mange af de kvinder, som er repræsenteret i ledelsen, er ansat på områder som menneskelige ressourcer og kommunikation, mens mænd på ledelsesplan i større udstrækning er ansat i selskabets overordnede ledelse eller på mellemlederniveau. Eftersom den primære rekrutteringspulje til poster som ledelsesmedlem hovedsageligt består af kandidater med ledelseserfaring på højeste niveau, er det afgørende at øge antallet af kvinder, som avancerer til sådanne ledelsesposter i virksomhederne.

(22)

En af de væsentligste faktorer for en korrekt gennemførelse af dette direktiv er en effektiv anvendelse af på forhånd og i fuld gennemsigtighed fastsatte kriterier for udvælgelse af ledelsesmedlemmer, hvor kandidaternes kvalifikationer, viden og færdigheder tages i betragtning på et ensartet grundlag uanset deres køn.

(23)

Den mangel på gennemsigtighed, der i dag er i udvælgelsesprocessen og kvalifikationskriterierne til poster som ledelsesmedlem i de fleste medlemsstater, er en væsentlig hindring for at opnå en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer og har en negativ indflydelse på selskabsorganskandidaternes karriere og frie bevægelighed samt på investorernes beslutninger. En sådan mangel på gennemsigtighed forhindrer mulige kandidater til poster som ledelsesmedlem i at ansøge om poster i selskabsorganer, hvor deres kvalifikationer vil være mest efterspurgte, og i at gøre indsigelse mod kønsdiskriminerende udnævnelsesafgørelser og begrænser dermed deres frie bevægelighed på det indre marked. På den anden side kan investorer have investeringsstrategier, der forudsætter, at der gives oplysninger, som også vedrører ledelsesmedlemmernes ekspertise og kompetence. Større gennemsigtighed i kvalifikationskriterierne og udvælgelsesprocessen for ledelsesmedlemmer giver investorerne bedre mulighed for at vurdere selskabets forretningsstrategi og for at træffe velunderbyggede afgørelser. Det er derfor vigtigt, at procedurerne for udnævnelse til selskabsorganet er klare og gennemsigtige, og at kandidater vurderes objektivt på grundlag af deres individuelle kvalifikationer uanset deres køn.

(24)

Selv om dette direktiv ikke har til formål at harmonisere national lovgivning om udvælgelsesprocesser og kvalifikationskriterier for poster som ledelsesmedlem i detaljer, er det dog nødvendigt at indføre visse minimumskrav til børsnoterede selskaber, som ikke har en ligelig kønsfordeling, vedrørende udvælgelsen af kandidater til udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem på grundlag af en gennemsigtig og klart defineret udvælgelsesproces og en objektiv sammenlignende vurdering af deres kvalifikationer med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer for at opnå en ligelig kønsfordeling. Kun en bindende foranstaltning på EU-plan kan effektivt bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår i hele Unionen og forhindre praktiske problemer i erhvervslivet.

(25)

Unionen bør derfor sigte mod at øge kvinders deltagelse i selskabsorganer i alle medlemsstater for at fremme den økonomiske vækst, tilskynde til mobilitet på arbejdsmarkedet, styrke børsnoterede selskabers konkurrencedygtighed og opnå reel ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet. Dette mål bør nås ved fastsættelse af mindstekrav med hensyn til positiv særbehandling i form af bindende foranstaltninger. Disse bindende foranstaltninger bør søge at nå et kvantitativt mål for kønsfordelingen i selskabsorganer, eftersom det er de medlemsstater og tredjelande, som har valgt denne eller en lignende metode, der er nået længst med at reducere kvinders underrepræsentation i stillinger inden for økonomisk beslutningstagning.

(26)

Det er vigtigt, at ethvert børsnoteret selskab udvikler en ligestillingspolitik for at opnå en mere ligelig kønsfordeling på alle niveauer. Sådanne politikker kan omfatte udpegelse af både en kvindelig kandidat og en mandlig kandidat til nøgleposter, mentorordninger og karriereudviklingsrådgivning for kvinder samt HR-strategier, der sigter mod at tilskynde til en diversificeret rekruttering.

(27)

Børsnoterede selskaber har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. Sådanne selskaber sætter normen for økonomien i almindelighed, og deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre selskaber. De børsnoterede selskabers offentlige karakter berettiger, at de i højere grad reguleres i offentlighedens interesse.

(28)

Foranstaltningerne i dette direktiv bør derfor anvendes på børsnoterede selskaber.

(29)

Direktivet bør ikke anvendes på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.

(30)

Med henblik på dette direktiv bør den medlemsstat, der har kompetence til at regulere forhold omfattet af dette direktiv, være den medlemsstat, hvor det pågældende børsnoterede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Dette direktiv berører ikke nationale regler om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på selskaber i spørgsmål, der ikke er omfattet af dette direktiv.

(31)

Opbygningen af selskabsorganer for børsnoterede selskaber er forskellig i medlemsstaterne, idet den største forskel er forskellen mellem en tostrenget ledelsesstruktur, som består af både en direktion og et tilsynsorgan, og en enstrenget ledelsesstruktur, hvor ledelses- og tilsynsfunktionerne tilsammen varetages af selskabsorganet. Der findes også blandede systemer, som indeholder elementer af begge strukturer, eller som giver selskaberne mulighed for at vælge mellem forskellige modeller. Dette direktiv bør gælde alle eksisterende ledelsesstrukturer i medlemsstaterne.

(32)

I alle ledelsesstrukturer skelnes der retligt eller faktisk mellem direktører, som deltager i selskabets daglige ledelse, og bestyrelsesmedlemmer, som udfører en tilsynsfunktion og ikke deltager i det børsnoterede selskabs daglige ledelse. Dette direktiv har til formål at forbedre kønsfordelingen blandt begge kategorier af ledelsesmedlemmer. For at tilgodese behovet for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i selskabsorganer og behovet for at gribe mindst muligt ind i selskabets daglige ledelse skelnes der i dette direktiv mellem disse to kategorier af ledelsesmedlemmer.

(33)

I adskillige medlemsstater kan eller skal, jf. national ret eller praksis, en bestemt andel af de bestyrelsesmedlemmer udpeges eller vælges af selskabers ansatte, arbejdstagerorganisationer eller begge. De kvantitative mål fastsat i dette direktiv bør også gælde for sådanne ledelsesmedlemmer. I betragtning af at visse bestyrelsesmedlemmer er medarbejderrepræsentanter, bør medlemsstaterne fastlægge midlerne til at sikre, at disse mål nås, under behørig hensyntagen til de særlige regler for valg eller udpegelse af medarbejderrepræsentanter som fastsat i national ret og med respekt for stemmefriheden ved valg af medarbejderrepræsentanter. Som følge af forskellene mellem medlemsstaternes nationale selskabsret bør det være muligt for medlemsstaterne at anvende de kvantitative mål hver for sig på aktionærrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter.

(34)

Medlemsstaterne bør lade børsnoterede selskaber være omfattet enten af målet om at have selskabsorganer, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst 40 % af posterne som bestyrelsesmedlem senest den 30. juni 2026, eller som alternativ, da det er væsentligt, at børsnoterede selskaber øger andelen af det underrepræsenterede køn i alle beslutningstagende stillinger, for målet om at have selskabsorganer, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst 33 % af alle poster som ledelsesmedlem senest den 30. juni 2026, hvad enten der er tale om poster som direktør eller som bestyrelsesmedlem, med henblik på at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt alle ledelsesmedlemmer.

(35)

Målene om at have selskabsorganer, hvor medlemmer af det underrepræsenterede køn tegner sig for mindst 40 % af posterne som bestyrelsesmedlem eller mindst 33 % af alle poster som ledelsesmedlem, gælder den overordnede kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer og berører ikke det konkrete valg af de enkelte ledelsesmedlemmer ud af et større antal mandlige og kvindelige kandidater i det enkelte tilfælde. Dette direktiv udelukker navnlig ikke bestemte kandidater fra poster som ledelsesmedlem, og det pålægger heller ikke børsnoterede selskaber eller aktionærer nogen bestemte ledelsesmedlemmer. Afgørelsen om udnævnelse af de rette ledelsesmedlemmer forbliver således fortsat de børsnoterede selskabers og aktionærernes.

(36)

Som følge af deres karakter er det hensigtsmæssigt, at offentlige virksomheder, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, fremstår som en model for den private sektor. Medlemsstaterne udøver en dominerende indflydelse på offentlige virksomheder, jf. artikel 2, litra b), i Kommissionens direktiv 2006/111/EF (8), som er børsnoterede på et reguleret marked. På grund af denne dominerende indflydelse har medlemsstaterne værktøjer til deres rådighed til hurtigere at foretage de nødvendige ændringer.

(37)

Fastlæggelse af det antal poster som ledelsesmedlem, der skal til for at nå de i dette direktiv fastlagte mål, kræver en yderligere præcisering, eftersom det i betragtning af de fleste selskabsorganers størrelse matematisk set ikke er muligt at opnå en præcis andel på 40 % eller eventuelt på 33 %. Derfor bør antallet af poster som ledelsesmedlem, der er nødvendige for at opfylde de i dette direktiv fastlagte mål, være det antal, der ligger tættest på en andel på 40 % eller eventuelt 33 %, og bør i begge tilfælde ikke overstige 49 %.

(38)

Den Europæiske Unions Domstol accepterede i sin retspraksis (9) vedrørende positiv særbehandling og foreneligheden heraf med princippet om ikkeforskelsbehandling på grund af køn, der også er fastsat i chartrets artikel 21, at der i visse tilfælde kan gives fortrinsstilling til det underrepræsenterede køn ved udvælgelse i forbindelse med ansættelse eller forfremmelse, forudsat at kandidaten af det underrepræsenterede køn er lige så kvalificeret som konkurrenten fra det modsatte køn med hensyn til egnethed, kompetencer og faglige præstationer, at fortrinsstillingen ikke er automatisk og ubetinget, men kan tilsidesættes, hvis der er særlige grunde, der taler til fordel for en bestemt kandidat af det modsatte køn, og at de pågældende kandidaters ansøgning er genstand for en objektiv vurdering, hvor der tages hensyn til alle de udvælgelseskriterier, der er specifikke for de enkelte kandidater.

(39)

Medlemsstaterne bør sikre, at de børsnoterede selskaber, i hvis selskabsorgan medlemmerne af det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40 % af posterne som bestyrelsesmedlem, eller mindre end 33 % af alle poster som ledelsesmedlem, herunder både poster som direktører og poster som bestyrelsesmedlemmer, alt efter hvad der er relevant, udvælger de bedst kvalificerede kandidater, der skal udnævnes eller vælges til disse poster, på grundlag af en sammenlignende vurdering af kandidaternes kvalifikationer ved at anvende klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier, der fastlægges forud for udvælgelsesprocessen med henblik på at sikre en mere ligelig kønsfordeling i selskabsorganer. Som eksempler på udvælgelseskriterier, som børsnoterede selskaber kan anvende, kan nævnes erhvervserfaring fra ledelses- eller tilsynsopgaver, international erfaring, tværfaglighed, ledelses- og kommunikationsfærdigheder, evner til at etablere netværk og viden om bestemte relevante områder, såsom økonomi, finansielt tilsyn eller personaleledelse.

(40)

Når der udvælges kandidater til udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem bør der gives fortrinsstilling til den lige så kvalificerede kandidat af det underrepræsenterede køn. En sådan fortrinsstilling bør imidlertid ikke udgøre en automatisk og ubetinget præference. Der kan være undtagelsestilfælde, hvor en objektiv vurdering af den specifikke situation for en lige så kvalificeret kandidat af det andet køn kan tilsidesætte den præference, der ellers bør gives til kandidaten af det underrepræsenterede køn. En sådan tilsidesættelse af præference kan f.eks. finde sted, hvis der anvendes bredere politikker for diversitet på nationalt plan eller i selskaber for udvælgelse af ledelsesmedlemmer. Tilsidesættelsen af anvendelsen af positiv særbehandling bør ikke desto mindre fortsat være en undtagelse, være baseret på en vurdering fra sag til sag og være behørigt begrundet ud fra objektive kriterier, som under ingen omstændigheder bør diskriminere det underrepræsenterede køn.

(41)

I medlemsstater, hvor de i dette direktiv fastsatte krav vedrørende udvælgelsen af kandidater til udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem finder anvendelse, bør børsnoterede selskaber, i hvis selskabsorganer medlemmerne af det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 % af posterne som bestyrelsesmedlem, eller mindst 33 % af alle poster som ledelsesmedlem, alt efter hvad der er relevant, ikke være forpligtede til at overholde disse krav.

(42)

Der er forskel på de enkelte medlemsstaters og børsnoterede selskabers fremgangsmåder ved udvælgelse af kandidater, der skal udnævnes eller vælges til poster som ledelsesmedlem. De kan indebære en forhåndsudvælgelse af kandidater, som præsenteres for generalforsamlingen, f.eks. af et nomineringsudvalg eller af rekrutteringsvirksomheder, der søger kandidater til lederstillinger. Kravene til udvælgelsen af kandidater, der skal udnævnes eller vælges til poster som ledelsesmedlem, bør opfyldes på det rette tidspunkt i udvælgelsesprocessen i overensstemmelse med national ret og vedtægterne for de pågældende børsnoterede selskaber, herunder inden aktionærerne vælger en kandidat, f.eks. mens der udarbejdes en liste over kandidater. På dette punkt fastlægger dette direktiv kun minimumsstandarder for udvælgelse af kandidater, der skal udnævnes eller vælges til poster som ledelsesmedlem, som gør det muligt at anvende de kriterier, der er fastlagt ved Den Europæiske Unions Domstols retspraksis for at give mulighed for ligestilling mellem kønnene og nå målet om en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i børsnoterede selskabers selskabsorganer. Dette direktiv griber ikke unødigt ind i den daglige ledelse af børsnoterede selskaber, eftersom de bevarer friheden til at vælge kandidater på grundlag af kvalifikationer eller andre objektive relevante overvejelser.

(43)

Med henblik på målene i dette direktiv med hensyn til en ligelig kønsfordeling bør der stilles krav til børsnoterede selskaber om, at de på anmodning fra en kandidat til valg eller udnævnelse til en post som ledelsesmedlem skal oplyse den pågældende kandidat om, hvilke kvalifikationskriterier der lå til grund for udvælgelsen, hvilken objektiv sammenlignende vurdering af kandidaterne i henhold til disse kriterier, og, hvor det er relevant, hvilke specifikke overvejelser der talte for undtagelsesvis at vælge en kandidat, som ikke tilhører det underrepræsenterede køn. Et krav om at give sådanne oplysninger kan indebære en begrænsning i retten til respekt for privatliv og retten til beskyttelsen af personoplysninger, som anerkendes henholdsvis i chartrets artikel 7 og 8. Sådanne begrænsninger er imidlertid nødvendige og opfylder reelt anerkendte mål af almen interesse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. De er derfor i overensstemmelse med kravene til sådanne begrænsninger, jf. chartrets artikel 52, stk. 1, og med Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis. Sådanne begrænsninger bør anvendes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10).

(44)

Hvis en kandidat af det underrepræsenterede køn til udnævnelse eller valg til en post som ledelsesmedlem fremlægger forhold for en domstol eller en anden kompetent myndighed, på grundlag af hvilke det kan formodes, at vedkommende er lige så kvalificeret som den udvalgte kandidat af det modsatte køn, bør der stilles krav til det børsnoterede selskab om, at det påviser, at valget er korrekt.

(45)

Selv om dette direktiv har til formål at fastsætte mindstekrav i form af bindende foranstaltninger til forbedring af kønsfordelingen i selskabsorganer er det vigtigt i overensstemmelse med nærhedsprincippet at anerkende legitimiteten af forskellige tilgange og erkende effektiviteten af visse eksisterende nationale foranstaltninger, der allerede er vedtaget på dette politikområde, og som har vist tilfredsstillende resultater. I nogle medlemsstater er der således allerede gjort en indsats for at sikre en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i selskabsorganer gennem vedtagelse af bindende foranstaltninger, der anses for lige så effektive som dem, der er fastsat i dette direktiv. Disse medlemsstater bør kunne suspendere anvendelsen af de i dette direktiv fastsatte krav vedrørende udvælgelsen af kandidater til udnævnelse eller valg til poster som ledelsesmedlem og, hvis dette er relevant, de krav, der vedrører fastlæggelsen af individuelle kvantitative mål, forudsat at de betingelser for suspension, der er fastsat i dette direktiv, er opfyldt. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne har indført sådanne foranstaltninger gennem national ret, bør afrundingsreglerne fastsat i dette direktiv med hensyn til det præcise antal ledelsesmedlemmer finde tilsvarende anvendelse med henblik på vurdering af de pågældende bestemmelser i national ret i henhold til dette direktiv. I en medlemsstat, hvor en sådan suspension finder anvendelse, bør målene i dette direktiv anses for at være opnået og målene fastlagt i dette direktiv i forhold til bestyrelsesmedlemmer eller alle ledelsesmedlemmer erstatter således ikke og tilføjes ikke til de relevante nationale foranstaltninger.

(46)

Med henblik på at forbedre kønsfordelingen blandt ledelsesmedlemmer, der deltager i den daglige ledelse, bør der stilles krav til børsnoterede selskaber om, at de fastsætter individuelle kvantitative mål for en mere ligelig kønsfordeling blandt direktører med sigte på at nå sådanne mål inden den dato, der er fastsat i dette direktiv. Disse mål bør hjælpe selskaber til at skabe mærkbare fremskridt i forhold til deres nuværende situation. Denne forpligtelse bør ikke finde anvendelse på børsnoterede selskaber, der søger at nå målet på 33 % for alle ledelsesmedlemmer, hvad enten de er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

(47)

Medlemsstaterne bør stille krav til børsnoterede selskaber om, at de hvert år giver oplysninger om kønsfordelingen i deres selskabsorganer, og om de foranstaltninger, som de har truffet for at nå målene i dette direktiv, til de kompetente myndigheder, således at disse kan vurdere, hvilke fremskridt de enkelte børsnoterede selskaber har gjort i retning af at opnå ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmerne. Børsnoterede selskaber bør offentliggøre sådanne oplysninger på en passende og let tilgængelig måde på deres websted og medtage dem i deres årsberetninger. Hvis et børsnoteret selskab ikke har nået de gældende kvantitative mål, bør sådanne omfattende oplysninger også indeholde en beskrivelse af de konkrete foranstaltninger, som det hidtil har truffet eller agter at træffe fremover for at nå målene i dette direktiv. For at undgå unødvendige administrative byrder og dobbeltarbejde bør de oplysninger om kønsfordelingen i selskabsorganer, der skal indberettes i henhold til dette direktiv, indgå, hvor det er relevant, i redegørelsen for virksomhedsledelse for børsnoterede selskaber i overensstemmelse med gældende EU-ret og navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (11). Hvis medlemsstater har suspenderet anvendelsen af artikel 6 i medfør af artikel 12, bør rapporteringsforpligtelserne fastsat i dette direktiv ikke finde anvendelse, forudsat at disse medlemsstaters nationale ret fastsætter bestemmelser om rapporteringsforpligtelser, der sikrer, at oplysninger om børsnoterede selskabers fremskridt i retning af en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd i deres selskabsorganer offentliggøres regelmæssigt.

(48)

Kravene vedrørende udvælgelsen af kandidater, der skal udnævnes eller vælges til poster som ledelsesmedlem, forpligtelsen til at fastsætte et kvantitativt mål i forhold til direktører og rapporteringsforpligtelserne bør håndhæves ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og medlemsstaterne bør sikre, at der findes passende administrative eller retslige procedurer til dette formål. Sådanne sanktioner kan omfatte bøder eller muligheden for, at en retsmyndighed annullerer en afgørelse om udvælgelsen af ledelsesmedlemmer eller erklærer den for ugyldig. Uden at dette berører national ret om pålæggelse af sanktioner, bør børsnoterede selskaber, så længe de overholder disse forpligtelser, ikke straffes, hvis de ikke når de kvantitative mål vedrørende fordelingen af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer. Der bør ikke anvendes sanktioner over for de enkelte børsnoterede selskaber, hvis en given handling eller undladelse i henhold til national ret ikke kan tilskrives selskabet, men andre fysiske eller juridiske personer, f.eks. individuelle aktionærer. Det bør være muligt for medlemsstaterne at anvende andre sanktioner end dem, der er anført i den ikkeudtømmende liste over sanktioner i dette direktiv, navnlig i tilfælde af et børsnoteret selskabs alvorlige og gentagne overtrædelser i forbindelse med de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør sikre, at børsnoterede selskaber ved udførelsen af offentlige kontrakter og koncessioner overholder gældende social- og arbejdsretlige forpligtelser i overensstemmelse med gældende EU-ret.

(49)

Medlemsstater eller børsnoterede selskaber bør kunne indføre eller opretholde mere gunstige foranstaltninger for at sikre en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd.

(50)

Medlemsstaterne bør udpege organer til at fremme, analysere, overvåge og støtte en ligelig kønsfordeling i selskabsorganer. Desuden vil oplysningskampagner og udveksling af bedste praksis i betydelig grad bidrage til at bevidstgøre alle børsnoterede selskaber om emnet og tilskynde dem til proaktivt at opnå en ligelig kønsfordeling. Medlemsstaterne opfordres navnlig til at indføre politikker, der støtter og tilskynder SMV'er til at forbedre kønsfordelingen betydeligt på alle ledelsesniveauer og i selskabsorganer.

(51)

I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i chartret. Dette direktiv bidrager navnlig til respekten for princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd (chartrets artikel 23) og erhvervsfriheden og retten til at arbejde (chartrets artikel 15). Dette direktiv tilstræber at sikre fuld respekt for retten til adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (chartrets artikel 47). Begrænsningerne i udøvelsen af friheden til at oprette og drive egen virksomhed (chartrets artikel 16) og af ejendomsretten (chartrets artikel 17, stk. 1) respekterer det grundlæggende i denne frihed og denne rettighed og er nødvendige og forholdsmæssige. Der kan kun indføres begrænsninger, hvis de reelt opfylder mål af almen interesse, som er anerkendt af Unionen, eller behovet for at beskytte andres rettigheder og friheder.

(52)

Selv om nogle medlemsstater har truffet reguleringsmæssige foranstaltninger eller har opfordret til selvregulering med blandede resultater, har størstedelen af medlemsstaterne ikke truffet foranstaltninger eller tilkendegivet, at de var villige til at sætte ind på en sådan måde, at det ville give mærkbare forbedringer. Det fremgår af fremskrivninger, som bygger på en omfattende analyse af alle foreliggende oplysninger om tidligere og aktuelle udviklingstendenser og af selskabernes hensigter, at medlemsstaterne hvis de handler hver for sig ikke inden for nær fremtid vil kunne opnå en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i hele Unionen i overensstemmelse med målene i dette direktiv. Manglende handling på dette område forsinker bestræbelserne på at opnå ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen mere generelt, herunder med hensyn til at udligne de lønforskelle mellem kønnene, der delvis skyldes vertikal opdeling. I lyset af disse omstændigheder og i betragtning af de stigende forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til kvinders og mænds repræsentation i selskabsorganer kan kønsfordelingen i selskabsorganer i hele Unionen kun blive mere ligelig ved en fælles tilgang, og mulighederne for ligestilling mellem kønnene, konkurrencedygtighed og vækst kan bedre udnyttes ved en koordineret indsats på EU-plan end ved nationale initiativer af mere eller mindre omfattende, ambitiøs og effektiv karakter. Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en mere ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber ved at indføre effektive foranstaltninger, som sigter mod, at der hurtigere gøres fremskridt med at opnå en ligelig kønsfordeling, samtidig med at børsnoterede selskaber får tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på dette, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Medlemsstaterne gives tilstrækkelig frihed til at beslutte, hvordan målene i direktivet bedst kan nås under hensyntagen til nationale forhold, navnlig regler og praksis for rekruttering til selskabsorganer. Dette direktiv påvirker ikke børsnoteredes selskabers mulighed for at udnævne de bedst kvalificerede ledelsesmedlemmer, og det giver dem en fleksibel ramme og fastsætter en tilstrækkelig lang tilpasningsperiode.

(53)

Medlemsstaterne bør samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for effektivt at oplyse dem om dette direktivs betydning og gennemførelse.

(54)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør de mål, som børsnoterede selskaber skal nå, være tidsbegrænset og bør kun gælde, indtil der er gjort varige fremskridt i selskabsorganernes kønsfordeling. Kommissionen bør derfor regelmæssigt gennemgå anvendelsen af dette direktiv og aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Derudover fastsættes der i dette direktiv en dato for dets udløb. Kommissionen bør som led i sin gennemgang vurdere, om der er behov for at forlænge dette direktivs varighed ud over denne dato.

(55)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (12) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

1)

»børsnoteret selskab«: et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU i en eller flere medlemsstater

2)

»selskabsorgan«: et administrativt organ, ledelsesorgan eller tilsynsorgan i et børsnoteret selskab

3)

»ledelsesmedlem«: et medlem af et selskabsorgan, herunder et medlem, som er en medarbejderrepræsentant

4)

»direktør«: i selskaber med en enstrenget ledelsesstruktur, et medlem af et selskabsorgan, som deltager i det børsnoterede selskabs daglige ledelse, og, i selskaber med en tostrenget ledelsesstruktur, et medlem af et selskabsorgan, der udfører det børsnoterede selskabs ledelsesfunktioner

5)

»bestyrelsesmedlem«: i selskaber med en enstrenget ledelsesstruktur, et medlem af et selskabsorgan, som ikke er direktør i selskabet, og, i selskaber med en tostrenget ledelsesstruktur, et medlem af et selskabsorgan, der udfører det børsnoterede selskabs tilsynsfunktioner

6)

»enstrenget ledelsesstruktur«: et system, hvor ét selskabsorgan udfører både et børsnoterede selskabs ledelses- og tilsynsfunktioner

7)

»tostrenget ledelsesstruktur«: et system, hvor et børsnoteret selskabs ledelses- og tilsynsfunktioner udføres af to adskilte selskabsorganer

8)

»mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder« eller »SMV«: et selskab med mindre end 250 ansatte og en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på højst 43 mio. EUR, eller for en SMV, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat med anden valuta end euro, et tilsvarende beløb i den pågældende medlemsstats valuta.

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2022/109 (2) er der fastsat kvoter for 2022.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af broget rokke i EU-farvande i 9 fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, nået et sådant omfang, at kvoten for 2022 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

Køretøjer, der er typegodkendt i EU, skal kunne køre på ren biodiesel og på forskellige blandinger af biodiesel og fossile brændstoffer, hvis der er behov for det.

(2)

I henhold til artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (2) kræver typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner, at fabrikanten sikrer overensstemmelse med de specifikationer for referencebrændstoffer, der er fastsat i bilag IX til nævnte forordning, og som anvendes til typegodkendelsesprøvning.

(3)

Ren biodiesel (FAME B100) er ikke opført i bilag IX til forordning (EU) nr. 582/2011 som referencebrændstof ved emissionstypegodkendelse af tunge køretøjer. Typegodkendelsesprøvning skal gentages for både diesel (B7) og ren biodiesel (B100) for at påvise overensstemmelse med emissionskravene. For at minimere dobbeltprøvning og lette certificeringen af anvendelsen af ren biodiesel og biodieselblandinger (f.eks. FAME B20/B30) er det nødvendigt at indføre specifikationerne for ren biodiesel som referencebrændstof på grundlag af relevante internationale og europæiske standarder. Det bør være tilladt at påvise overensstemmelse med emissionsprøvningskravene for en B100-typegodkendelse ved emissionsprøvning af stammotoren på ren biodiesel. I forbindelse med den nødvendige prøvning af overensstemmelse efter ibrugtagning kan der vælges en hvilken som helst biobrændstofblanding.

(4)

Med henblik på godkendelse af køretøjer med en godkendt motor er det nødvendigt med et tillæg til specifikationerne for typegodkendelsesattesten.

(5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

(1)

På Verdenshandelsorganisationens (WTO's) 11. ministerkonference udsendte en gruppe bestående af 59 WTO-medlemmer, herunder Unionen, en fælles ministererklæring om indenlandsk regulering af tjenesteydelser, hvorved de lancerede et plurilateralt initiativ om forhandling af discipliner for indenlandsk regulering af tjenesteydelser.

(2)

Kommissionen førte forhandlinger i samråd med det udvalg, der blev nedsat i henhold til traktatens artikel 207, stk. 3. Antallet af deltagere i dette initiativ om en fælles erklæring steg siden til 67 WTO-medlemmer.

(3)

Den 2. december 2021 udsendte deltagerne i disse forhandlinger en erklæring om afslutning af forhandlingerne om indenlandsk regulering af tjenesteydelser (erklæringen), hvorved den vellykkede afslutning af forhandlingerne blev bekendtgjort. Deltagerne noterede sig afslutningen af forhandlingerne vedrørende referencedokumentet om indenlandsk regulering af tjenesteydelser, som fremgår af bilag 1 til erklæringen. De så samtidig med tilfredshed på de GATS-lister over specifikke forpligtelser, der blev indgivet af WTO-medlemmerne som deres bidrag til afslutningen af forhandlingerne, og som var knyttet til erklæringen som bilag 2.

(4)

Deltagerne i erklæringen agter at inkorporere de i bilag 1 til erklæringen anførte discipliner som yderligere forpligtelser i deres GATS-lister over specifikke forpligtelser i overensstemmelse med nævnte bilags afdeling 1. I overensstemmelse med erklæringens afsnit 5 bestræber deltagerne sig på at indgive deres GATS-lister over specifikke forpligtelser til certificering i henhold til procedurerne for certificering af rektifikationer eller forbedringer af lister over specifikke forpligtelser senest 12 måneder efter datoen for erklæringen under hensyntagen til fuldførelsen af eventuelle påkrævede indenlandske procedurer.

(5)

I overensstemmelse med erklæringen bør Unionen forelægge WTO de nødvendige ændringer af Unionens GATS-liste over specifikke forpligtelser, som de fremgår af Unionens reviderede udkast til liste over specifikke forpligtelser.

(6)

Inkorporeringen af de i bilag 1 til erklæringen anførte discipliner som yderligere forpligtelser i Unionens GATS-liste over specifikke forpligtelser bør derfor godkendes på Unionens vegne —