4.11.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2104

af 29. juli 2022

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og om ophævelse af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 75, stk. 2, artikel 78, stk. 3 og 4, og artikel 88, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2). I del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der regler om handelsnormer for olivenolie, og Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at markedet for olivenolie fungerer efter hensigten inden for de nye retlige rammer, bør der vedtages visse bestemmelser ved hjælp af sådanne retsakter. Disse retsakter bør erstatte Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 (4), som derfor bør ophæves.

(2)

Olivenolie har visse organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber, som betyder, at produktet i modsætning til de fleste andre vegetabilske fedtstoffer kan afsættes på markedet til relativt høje priser, produktionsomkostningerne taget i betragtning. Som følge af denne markedssituation bør der fastsættes handelsnormer for olivenolie, som garanterer for produkternes kvalitet og bidrager til effektiv bekæmpelse af svig. Overvågningen af anvendelsen af handelsnormerne bør også gøres mere effektiv. Der bør med henblik herpå fastsættes særlige bestemmelser.

(3)	Erfaringerne i løbet af de seneste ti år med gennemførelsen af Unionens handelsnormer for olivenolie og af overensstemmelseskontrollen viser, at visse aspekter af regelsættet bør forenkles og præciseres.

(4)	For at muliggøre skelnen mellem de forskellige typer olivenolie bør de fysiske og kemiske kendetegn for hver af olivenoliekategorierne og de organoleptiske egenskaber for jomfruolie fastlægges for at garantere de pågældende produkters renhed og kvalitet.

(5)

For ikke at vildlede forbrugerne og undgå at skabe illoyal konkurrence på markedet for olivenolie bør kun kategorier af olivenolie, som det er tilladt at sælge til den endelige forbruger, kunne blandes med andre vegetabilske olier eller iblandes i fødevarer. For at tage hensyn til de forskellige forhold, der gør sig gældende for produkterne, bør det være muligt for medlemsstaterne at forbyde produktion af sådanne blandinger på deres område.

(6)	For at sikre, at den olivenolie, der sælges, er ægte, bør de emballager, der anvendes i detailhandelen, have en begrænset størrelse og være forsynet med en passende lukkeanordning. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade en større kapacitet for emballager bestemt til storkøkkener.

(7)	For at lette forbrugerens valg af produkter er det afgørende, at de obligatoriske oplysninger på mærkningen angives på en letlæselig måde. Der bør derfor fastsættes regler vedrørende læsbarhed og for, hvordan de obligatoriske oplysninger skal samles inden for det primære synsfelt.

(8)	Navnene på olivenoliekategorierne bør være i overensstemmelse med de beskrivelser af den olivenolie, der afsættes i hver medlemsstat, i samhandelen inden for Unionen og i samhandelen med tredjelande, jf. del VIII i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

(9)	Det fremgår af talrige videnskabelige undersøgelser, at lys og varme påvirker olivenolies kvalitet negativt. Derfor bør særlige betingelser vedrørende opbevaring tydeligt angives på mærkningen for at oplyse forbrugeren om de optimale opbevaringsforhold.

(10)

På grund af sædvaner i landbruget og lokale udvindings- eller blandingsmetoder kan jomfruolier til direkte afsætning have meget forskellige kvaliteter og smagskarakterer afhængigt af deres oprindelsessted. Det kan inden for en og samme oliekategori føre til prisforskelle, som forstyrrer markedet. For de øvrige kategorier af spiseolie er der ingen væsentlige forskelle med hensyn til oprindelse, og derfor kan angivelse af oprindelsessted på emballagen for sådanne olier få forbrugerne til at tro, at der er kvalitetsforskelle. For at undgå risikoen for fordrejning af markedet for olivenspiseolie bør der derfor indføres en obligatorisk EU-ordning for mærkning med oprindelsesstedet, som bør begrænses til »ekstra jomfruolie« og »jomfruolie«, der opfylder præcise betingelser.

(11)	I Unionen består en betydelig del af den ekstra jomfruolie og jomfruolie, der afsættes, af blandinger af olie med oprindelse i forskellige medlemsstater og tredjelande. Der bør fastsættes bestemmelser om sådanne blandingers oprindelsesmærkning.

(12)

En regional oprindelsesbetegnelse kan være omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) eller en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (5). For at undgå vildledning af forbrugerne og dermed potentielle markedsforstyrrelser bør kun regionale oprindelsesbetegnelser kunne tildeles en BOB og en BGB. Hvad angår importeret olivenolie, er det nødvendigt, at bestemmelserne om ikke-præferenceoprindelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (6) overholdes.

(13)	Eksisterende varemærker, herunder geografiske betegnelser, bør fortsat kunne anvendes, forudsat at de tidligere er blevet officielt registreret i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/104/EØF (7) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (8).

(14)

Hvis oprindelsesstedet for en ekstra jomfruolie eller en jomfruolie er anført at være Unionen eller en medlemsstat, er dette ikke alene en angivelse af stedet, hvor de pågældende oliven er høstet, men også af de udvindingsteknikker og -metoder, der har indflydelse på olivenoliens kvalitet og smag. Oprindelsesstedet bør derfor angives at være det geografiske område, i hvilket olivenolien er fremstillet, hvilket generelt svarer til det område, hvor olien er udvundet af olivenerne. I nogle tilfælde udvindes olien imidlertid på et andet sted, end hvor olivenerne er høstet, og der bør gives oplysning herom på emballagen eller på etiketter fastgjort på emballagen for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes, og at markedet for olivenolie ikke forstyrres.

(15)

Hvis pakkevirksomheder godkendes på nationalt plan i henhold til artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105 (9) om fastlæggelse af regler for overensstemmelseskontrol af handelsnormer for olivenolie og analysemetoder for kendetegnene for olivenolie, bør mærkningen af olivenolie omfatte den alfanumeriske identifikation, der er tildelt emballeringsvirksomheden, for at kunne sikre større sporbarhed og forbrugerbeskyttelse.

(16)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (10) må angivelser på etiketten ikke være af en sådan art, at de vildleder køberen hensyn til den pågældende olivenolies beskaffenhed eller ved at tillægge olien egenskaber, som den ikke har, eller ved at give indtryk af, at den har særlige kendetegn, som i virkeligheden er fælles for de fleste olier. For visse almindeligt anvendte, fakultative angivelser, der er specifikke for olivenolie, kræves der harmoniserede regler for præcist at definere sådanne anprisninger og sikre, at deres nøjagtighed kan kontrolleres. Eftersom visse angivelser anføres stadigt hyppigere og er af økonomisk betydning, er det nødvendigt at fastsætte objektive kriterier for deres anvendelse for at skabe klarhed på markedet for olivenolie.

(17)	Således skal begreber som »første koldpresning« og »koldekstraktion« svare til en teknisk defineret traditionel produktionsmetode.

(18)

Visse udtryk, der beskriver de organoleptiske egenskaber, der henviser til ekstra jomfruolies eller jomfruolies smag eller lugt, defineres i bilag IX til forordning (EU) nr. 1308/2013. For ikke at vildlede forbrugerne bør der i beskrivelsen af disse olier ikke anvendes andre betegnelser, der beskriver de organoleptiske egenskaber ved ekstra jomfruolie og jomfruolie. Anvendelsen af sådanne udtryk på etiketten for ekstra jomfruolie og jomfruolie bør forbeholdes olier, der er kontrolleret for at have disse kendetegn efter Det Internationale Olivenråds analysemetode.

(19)

Oplysning om syreindhold må ikke anføres alene, da det kan give forbrugerne den fejlagtige opfattelse, at det er et absolut kvalitetskriterium, mens det kun har kvalitativ værdi set i sammenhæng med de øvrige fysisk-kemiske parametre (peroxidtal, voksindhold og UV-absorbans). Når der oplyses om syreindhold, bør disse parametre derfor også angives.

(20)	For ikke at vildlede forbrugerne bør værdien for fysisk-kemiske parametre, når sådanne parametre angives på etiketten, være den maksimumsværdi, der kan opnås for parametrene ved udløbet af datoen for mindste holdbarhed.

(21)

For at give forbrugerne oplysninger om produktets alder bør det være tilladt for de erhvervsdrivende at angive høståret på etiketten for ekstra jomfruolie og jomfruolie, men kun når 100 % af beholderens indhold kommer fra ét enkelt høstår. Da olivenhøsten normalt begynder i løbet af efteråret og afsluttes om foråret det efterfølgende år, bør det præciseres, hvordan produktionsåret skal angives.

(22)

For at give forbrugerne oplysning om en olivenolies alder bør medlemsstaterne have mulighed for at gøre angivelsen af produktionsåret obligatorisk. For ikke at forstyrre det indre markeds funktion bør en sådan obligatorisk angivelse imidlertid begrænses til den indenlandske produktion af olivenolie fra oliven, der er høstet på den pågældende medlemsstats område, og som udelukkende er bestemt til det pågældende indenlandske marked. For at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge anvendelsen af en sådan national afgørelse og revidere den tilgrundliggende EU-bestemmelse på baggrund af enhver relevant udvikling i det indre markeds funktion skal medlemsstaterne i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (11) meddele deres afgørelse herom.

(23)

Det er nødvendigt at hindre, at levnedsmidler, som indeholder olivenolie, vildleder forbrugeren ved at fremhæve olivenoliens omdømme uden tydeligt at oplyse om produktets faktiske sammensætning. Etiketterne skal derfor indeholde en tydelig angivelse af, hvor stor en procentdel olivenolie, der indgår, og visse særlige angivelser ved produkter, der udelukkende består af en blanding af forskellige vegetabilske olier. Endvidere skal der tages hensyn til de særlige bestemmelser om levnedsmidler i fast form, der udelukkende konserveres i olivenolie, som er fastsat i særlige forordninger, navnlig for sardiner, tun og bonit.

(24)	Af forenklingshensyn bør det for fødevarer, der udelukkende konserveres i olivenolie, ikke være et krav, at den tilsatte mængde olie i forhold til fødevarens samlede nettovægt skal angives på etiketten —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om:

a)	Kendetegnene for den olivenolie, der er nævnt i del VIII, nr. 1-6, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	Særlige handelsnormer for den olivenolie, der er nævnt i del VIII, nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, ved salg til den endelige forbruger i uforandret stand eller i en fødevare.

Artikel 2

Kategorier af olivenolie

1. Olivenolie, som besidder de kendetegn, der er anført:

a)	i nr. 1 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være ekstra jomfruolie som omhandlet i del VIII, nr. 1, litra a), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

b)	i nr. 2 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være jomfruolie som omhandlet i del VIII, punkt 1, litra b), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

c)	i nr. 3 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være bomolie som omhandlet i del VIII, nr. 1, litra c), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

d)	i nr. 4 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være raffineret olivenolie som omhandlet i del VIII, nr. 2, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

e)	i nr. 5 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie som omhandlet i del VIII, nr. 3, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

f)	i nr. 6 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være rå olie af olivenpresserester som omhandlet i del VIII, nr. 4, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

g)	i nr. 7 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være raffineret olie af olivenpresserester som omhandlet i del VIII, nr. 5, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013

h)	i nr. 8 i tabel A og B i bilag I til denne forordning, anses for at være olie af olivenpresserester som omhandlet i del VIII, nr. 6, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

2. De kendetegn for olivenolie, der er opført i bilag I, fastlægges i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105.

Artikel 3

Blandinger og olivenolie i andre fødevarer

1. Kun den olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), må indgå i blandinger af olivenolie og andre vegetabilske olier.

2. Kun den olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), må indgå i andre fødevarer.

3. Medlemsstaterne kan forbyde fremstilling på deres område af blandinger af olivenolie og andre vegetabilske olier som omhandlet i stk. 1 til internt forbrug. De kan dog ikke forbyde markedsføring på deres område af sådanne blandinger hidrørende fra andre lande, og de kan ikke forbyde fremstilling på deres område af sådanne blandinger med henblik på markedsføring i en anden medlemsstat eller til eksport.

Artikel 4

Emballage

1. Olie som omhandlet i artikel 1, litra b), må kun udbydes til den endelige forbruger i færdigpakninger, der højst må rumme fem liter. Denne emballage skal være forsynet med en åbningsanordning, der efter første åbning ikke længere er intakt, og emballagen skal være mærket i overensstemmelse med denne forordning.

2. Hvad angår olie som omhandlet i artikel 1, litra b), der er bestemt til konsum i restauranter, hospitaler, kantiner og lignende, kan medlemsstaterne afhængigt af, hvilken type storkøkken, der er tale om, fastsætte en maksimal kapacitet for emballager på over fem liter.

Artikel 5

Mærkning

1. Mærkning med oplysningerne i artikel 6-9 er obligatorisk.

2. Den forskriftsmæssige betegnelse som omhandlet i artikel 6, stk. 1, og, hvis det er relevant, oprindelsesstedet som omhandlet i artikel 8, stk. 1, skal være anbragt samlet i det primære synsfelt, jf. definitionen i artikel 2, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 1169/2011, enten på den samme etiket eller på flere etiketter, der er fastgjort på den samme beholder, eller direkte på den samme beholder. Disse oplysninger skal angives i deres helhed og i et ensartet tekstfelt.

3. Mærkning med oplysningerne i artikel 10, 11 og 12 er frivillig.

Artikel 6

Forskriftsmæssig betegnelse og mærkning med oliekategori

1. Beskrivelsen af den olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), betragtes som dens betegnelse ifølge forskrifterne, jf. artikel 2, stk. 2, litra n), i forordning (EU) nr. 1169/2011.

2. Etiketten på denne olie skal med tydelig og uudslettelig mærkning ud over beskrivelsen i stk. 1, men ikke nødvendigvis tæt på denne, være forsynet med følgende oplysninger om kategorien af olivenolie:

a)	For ekstra jomfruolie: »olivenolie af bedste kvalitet, der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer«

b)	For jomfruolie: »olivenolie, der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer«

c)	For olivenolie — bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie: »olie, der udelukkende indeholder raffineret olivenolie og olie udvundet direkte af oliven«

For olie af olivenpresserester:

i)	»olie, der udelukkende indeholder olie fremstillet ved behandling af det produkt, der er fremkommet efter udvinding af olivenolie, og olie udvundet direkte af oliven«, eller

ii)	»olie, der udelukkende indeholder olie fremstillet ved behandling af olivenpresserester og olie udvundet direkte af oliven«.

Artikel 7

Særlige betingelser vedrørende opbevaring

Hvad angår den olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), skal der på beholderen eller på en etiket fastgjort herpå være anført særlige betingelser vedrørende opbevaringen, navnlig at olien skal opbevares mørkt og køligt.

Artikel 8

Oprindelsessted

1. Hvad angår ekstra jomfruolie og jomfruolie, jf. del VIII, nr. 1, litra a) og b), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, skal oprindelsesstedet anføres på etiketten.

2. Hvad angår en olie, der er nævnt i del VIII, nr. 3 og 6, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, skal oprindelsesstedet ikke anføres på etiketten.

3. Oprindelsesstedet i stk. 1 skal kun bestå af:

a)	når det drejer sig om olivenolie med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland i overensstemmelse med stk. 6 og 7, en henvisning til den pågældende medlemsstat, Unionen eller tredjelandet, alt efter hvad der er relevant, eller

når det drejer sig om blandinger af olivenolie med oprindelse i flere medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med stk. 6 og 7, en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant:

i)	»blanding af olivenolie med oprindelse inden for Den Europæiske Union« eller en henvisning til Unionen

ii)	»blanding af olivenolie med oprindelse uden for Den Europæiske Union« eller en henvisning til oprindelsen uden for Unionen

iii)	»blanding af olivenolie med oprindelse inden for og uden for Den Europæiske Union« eller en henvisning til oprindelsen inden for Unionen eller uden for Unionen eller

c)	en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012.

4. Mærker eller virksomheders navne, for hvilke ansøgninger om registrering blev indgivet senest den 31. december 1998 i medfør af direktiv 89/104/EØF eller senest den 31. maj 2002 i medfør af forordning (EF) nr. 40/94, betragtes ikke som oprindelsessted, der er omfattet af nærværende forordning.

5. Ved import fra et tredjeland bestemmes oprindelsesstedet i overensstemmelse med artikel 59-63 i forordning (EU) nr. 952/2013

6. Et oprindelsessted, hvori navnet på en medlemsstat eller Unionen nævnes, skal svare til det geografiske område, hvori olivenerne er høstet, og hvori den mølle, på hvilken olien er udvundet af olivenerne, er beliggende.

7. Hvis olivenerne er høstet i en anden medlemsstat eller et andet tredjeland end den stat eller det land, hvori den mølle, på hvilken olien er udvundet af olivenerne, er beliggende, skal følgende anføres i oprindelsesstedet: »(ekstra) jomfruolie fremstillet i (Unionen eller navnet på den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland) af oliven høstet i (Unionen eller navnet på den pågældende medlemsstat eller det pågældende tredjeland)«.

Artikel 9

Emballeringsvirksomhedens nummer

For olie som omhandlet i artikel 1, litra b), skal etiketten, hvis det er relevant, være forsynet med den alfanumeriske identifikation af den emballeringsvirksomhed, der er godkendt i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105.

Artikel 10

Fakultative forbeholdte udtryk

Følgende betingelser gælder for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk, jf. bilag IX til forordning (EU) nr. 1308/2013, som kan anføres på etiketten til olie som omhandlet i artikel 1, litra b), i nærværende forordning:

a)	Angivelsen »første koldpresning« må kun anvendes for ekstra jomfruolie eller jomfruolie, der er udvundet ved under 27 °C ved en første presning af olivenmassen i et traditionelt udvindingssystem med hydrauliske presser.

b)	Angivelsen »koldekstraktion« må kun anvendes for ekstra jomfruolie eller jomfruolie, der er udvundet ved under 27 °C ved filtrering eller centrifugering af olivenmassen.

Der må kun anføres organoleptiske egenskaber, der henviser til smag eller lugt, for ekstra jomfruolie og jomfruolie. Kun de organoleptiske egenskaber, der er fastlagt i bilag IX til forordning (EU) nr. 1308/2013, må anføres på etiketten, og kun hvis de er baseret på en vurdering foretaget efter den metode, der er nævnt i nr. 5 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105. De definitioner og resultatintervaller, hvormed det er muligt at angive disse organoleptiske egenskaber, er anført i bilag II til nærværende forordning;

Angivelsen af det maksimale syreindhold, der forventes på datoen for mindste holdbarhed, jf. artikel 9, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 1169/2011, må kun være angivet, hvis der i samme synsfelt og med typer af samme størrelse er anført maksimumsværdi for peroxidtal, voksindhold og UV-absorbans, der fastlægges i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105, der forventes på nævnte dato.

Artikel 11

Angivelse af høståret

1. Kun ekstra jomfruolie og jomfruolie, jf. del VIII, nr. 1, litra a) og b), i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013 må være forsynet med angivelse af høståret.

2. Høståret må kun angives, hvis 100 % af beholderens indhold stammer fra nævnte høst, og skal angives på etiketten enten i form af de pågældende produktionsår, jf. artikel 6, litra f), i forordning (EU) nr. 1308/2013, eller i form af måneden eller høståret, i nævnte rækkefølge. Måneden svarer i så fald til den måned, hvori olien blev udvundet af olivenerne.

3. Medlemsstaterne kan beslutte høståret i stk. 1 skal angives på etiketten for den olivenolie, der er omhandlet i nævnte stykke, for deres indenlandske produktion, der er fremstillet af oliven høstet på deres område, og udelukkende bestemt til deres nationale markeder.

4. Afgørelsen i stk. 3 er ikke til hinder for, at olivenolier, der er mærket før datoen for afgørelsens ikrafttræden, kan markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

5. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den beslutning, der er omhandlet i stk. 3, i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2017/1183.

Artikel 12

Angivelse af olivenolie uden for ingredienslisten i blandinger og fødevarer

1. Hvis det på etiketten andetsteds end i ingredienslisten ved ord, billeder eller grafiske fremstillinger fremhæves, at der er olie som omhandlet i artikel 1, litra b), skal varebetegnelsen for den pågældende blanding være som følger: »Blanding af vegetabilske olier (eller de specifikke betegnelser for de pågældende vegetabilske olier) og olivenolie«, umiddelbart efterfulgt af procentdelen af sådanne olier i blandingen.

2. Tilstedeværelse af olie som omhandlet i artikel 1, litra b), må kun fremhæves ved brug af billeder eller grafiske fremstillinger på etiketten til en blanding som omhandlet i stk. 1, hvis den udgør mere end 50 % af den pågældende blanding.

3. Med undtagelse af fødevarer i fast form, som udelukkende er konserveret i olivenolie, navnlig de produkter, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 (12) og (EØF) nr. 1536/92 (13), og hvis tilstedeværelsen af olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), i denne forordning, er angivet på etiketten andetsteds end i ingredienslisten ved brug af ord, billeder eller grafik, skal fødevarens betegnelse umiddelbart efterfølges af den procentdel, som den tilsatte olie udgør af fødevarens samlede nettovægt.

4. Den procentdel af tilsat olie, der er nævnt i artikel 1, litra b), i forhold til den samlede nettovægt af den fødevare, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, kan erstattes af procentdelen af tilsat olie i forhold til den samlede vægt af fedtstoffer, hvorefter udtrykket »fedtprocent« tilføjes.

5. Betegnelserne i artikel 6, stk. 1, kan erstattes af ordet »olivenolie« på etiketten for de produkter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 3.

Hvis der indgår olie af olivenpresserester, anvendes »olie af olivenpresserester« dog i stedet for »olivenolie«.

6. Hvis der tilsættes andre fødevarer til olie som omhandlet i artikel 1, litra b), må den fødevare, der fremkommer, ikke være forsynet med nogen af de forskriftsmæssige betegnelser, der er nævnt i artikel 6.

Artikel 13

Ophævelse

Forordning (EØF) nr. 2568/91 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 ophæves.

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105 og læses efter sammenligningstabellen i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1).

(3) Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 af 11. juli 1991 om kendetegnene for olivenolie og olie af olivenpresserester og de i den forbindelse anvendte metoder (EFT L 248 af 5.9.1991, s. 1).

(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 af 13. januar 2012 om handelsnormer for olivenolie (EUT L 12 af 14.1.2012, s. 14).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1).

(7) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1).

(8) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1).

(9) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105 om fastlæggelse af regler for overensstemmelseskontrol af handelsnormer for olivenolie og analysemetoder for kendetegnene for olivenolie (se side 23 i denne EUT).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).

(11) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 100).

(12) Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 af 21. juni 1989 om fælles handelsnormer for sardinkonserves og varebetegnelser for sardinkonserves og sardintypekonserves (EFT L 212 af 22.7.1989, s. 79).

(13) Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 af 9. juni 1992 om fælles handelsnormer for tun- og bonitkonserves (EFT L 163 af 17.6.1992, s. 1).

BILAG I

KENDETEGN FOR OLIVENOLIE

A. Kvalitetsegenskaber

Kategori

Syreindhold

(%)(*)

Peroxidtal

(mEq O2/kg)

K232

K268 eller K270

ΔΚ

Organoleptiske kendetegn

Fedtsyreethylestere

(mg/kg)

Median for mangler (Md) (*) (1)

Median for egenskaben frugtagtig (Mf) (2)

1.	Ekstra jomfruolie

≤ 0,80

≤ 20,0

≤ 2,50

≤ 0,22

≤ 0,01

Md = 0,0

Mf > 0,0

≤ 35

2.	Jomfruolie

≤ 2,0

≤ 20,0

≤ 2,60

≤ 0,25

≤ 0,01

Md ≤ 3,5

Mf > 0,0

—

Bomolie

> 2,0

—

Md > 3,5 (3)

—

4.	Raffineret olivenolie

≤ 0,30

≤ 5,0

—

≤ 1,25

≤ 0,16

—

5.	Olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie

≤ 1,00

≤ 15,0

—

≤ 1,15

≤ 0,15

—

6.	Rå olie af olivenpresserester

—

7.	Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,30

≤ 5,0

—

≤ 2,00

≤ 0,20

—

8.	Olie af olivenpresserester

≤ 1,00

≤ 15,0

—

≤ 1,70

≤ 0,18

—

B. Renhedsegenskaber

Kategori

Fedtsyresammensætning (4)

Summen af isomerer af transoliesyre

(%)

Summen af translinolsyre og isomerer af translinolensyre

(%)

Stigmastadiener

(mg/kg) (6)

ΔΕCN42

2-glycerylmonopalmitat

(%)

Myristinsyre

(%)

Linolensyre

(%)

Arachinsyre

(%)

Eicosensyre

(%)

Beheninsyre

(%)

Lignocerinsyre

(%)

1.	Ekstra jomfruolie

≤ 0,03

≤ 1,00 (5)

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,20

≤ 0,05

≤ |0,20 |

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14,00 %

≤ 1,0 hvis palmitinsyre i alt > 14,00 %

2.	Jomfruolie

≤ 0,03

≤ 1,00 (5)

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,20

≤ 0,05

≤ |0,20 |

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14,00 %

≤ 1,0 hvis palmitinsyre i alt > 14,00 %

Bomolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,20

≤ 0,10

≤ 0,50

≤ |0,30 |

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14,00 %

≤ 1,1 hvis palmitinsyre i alt > 14,00 %

4.	Raffineret olivenolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,20

≤ 0,30

—

≤ |0,30 |

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14,00 %

≤ 1,1 hvis palmitinsyre i alt > 14,00 %

5.	Olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,20

≤ 0,30

—

≤ |0,30 |

≤ 0,9 hvis palmitinsyre i alt ≤ 14,00 %

≤ 1,0 hvis palmitinsyre i alt > 14,00 %

6.	Rå olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,10

—

≤ |0,60 |

≤ 1,4

7.	Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,40

≤ 0,35

—

≤ |0,50 |

≤ 1,4

8.	Olie af olivenpresserester

≤ 0,03

≤ 1,00

≤ 0,60

≤ 0,50

≤ 0,30

≤ 0,20

≤ 0,40

≤ 0,35

—

≤ |0,50 |

≤ 1,2

Tabel B fortsat

Kategori

Sterolsammensætning

Steroler i alt

(mg/kg)

Erytrodiol og uvaol (%) (**)

Voks (mg/kg) (**)

Kolesterol (%)

Brassicasterol (%)

Campesterol (7) (%)

Stigmasterol (%)

Tilsyneladende β–sitosterol (8) (%)

Δ-7-stigmastenol (7) (%)

1.	Ekstra jomfruolie

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

C42 + C44 + C46 ≤ 150

2.	Jomfruolie

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

C42 + C44 + C46 ≤ 150

Bomolie

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

—

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5 (9)

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 300 (9)

4.	Raffineret olivenolie

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5 (10)

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 350

5.	Olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie

≤ 0,5

≤ 0,1

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 000

≤ 4,5

C40 + C42 + C44 + C46 ≤ 350

6.	Rå olie af olivenpresserester

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

—

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 2 500

> 4,5 (11)

C40 + C42 + C44 + C46 > 350 (11)

7.	Raffineret olie af olivenpresserester

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 800

> 4,5

C40 + C42 + C44 + C46 > 350

8.	Olie af olivenpresserester

≤ 0,5

≤ 0,2

≤ 4,0

< Camp.

≥ 93,0

≤ 0,5

≥ 1 600

> 4,5

C40 + C42 + C44 + C46 > 350

Noter:

a)	Analyseresultaterne skal anføres med lige så mange decimaler som dem, der er angivet for hvert kendetegn. Sidste ciffer skal forhøjes med en enhed, hvis det følgende ciffer er større end 4.

b)	Hvis de fastsatte grænseværdier overskrides for blot ét kendetegn, klassificeres olien i en anden kategori eller erklæres for ikke-overensstemmende med henblik på denne forordning.

c)	Ved bomolie kan begge kvalitetskendetegn med en asterisk (*) samtidig afvige fra de grænseværdier, der er fastlagt for denne kategori.

Hvis et kvalitetskendetegn er mærket med to asterisker (**), betyder det for rå olie af olivenpresserester, at alle grænseværdier ikke behøver være opfyldt samtidig. Ved olie af olivenpresserester og raffineret olie af olivenpresserester kan en af de gældende grænseværdier afvige fra de pågældende værdier

Tillæg

Beslutningsskemaer

Campesterol-beslutningsskema for jomfruolie og ekstra jomfruolie:

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

Delta-7-stigmastenol-beslutningsskema for:

—	Ekstra jomfruolie og jomfruolie

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

—

Bomolie

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

—	Raffineret olivenolie og olivenolie bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

—	Rå olie af olivenpresserester, raffineret olie af olivenpresserester og olie af olivenpresserester

De øvrige parametre skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

(1) Ved medianen for manglerne forstås medianen for den mangel, der opfattes med den største intensitet.

(2) Når medianen for egenskaben bitter og/eller skarp er større end 5,0, skal panellederen indberette det.

(3) Medianen for mangler kan være 3,5 eller derunder, hvis medianen for frugtagtig er 0,0.

(4) Indhold af andre fedtsyrer (%): palmitinsyre: 7,00-20,00; palmitolsyre: 0,30-3,50; heptadecansyre: ≤ 0,40; heptadecensyre ≤ 0,60; stearinsyre: 0,50-5,00; oliesyre: 55,00- 85,00; linolsyre: 2,50-21,00.

(5) Hvis indholdet af linolsyre er over 1,00, men på 1,40 eller derunder, skal forholdet mellem tilsyneladende β-sitosterol og campesterol være på 24 eller derover.

(6) Summen af isomerer, der eventuelt kan adskilles på kapillarsøjle.

(7) Se tillægget til dette bilag.

(8) Tilsyneladende β-sitosterol: Δ-5,23-stigmastadienol+clerosterol+ β-sitosterol+sitostanol+ Δ-5-avenasterol+ Δ-5,24-stigmastadienol.

(9) Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som bomolie, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på 350 mg/kg eller derunder, eller hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på 3,5 % eller derunder.

(10) Olier, der har et indhold af erythrodiol + uvaol på mellem 4,5 og 6 %, skal have et indhold af erythrodiol på 75 mg/kg eller derunder.

(11) Olier med et voksindhold på mellem 300 mg/kg og 350 mg/kg betragtes som rå olie af olivenpresserester, hvis det samlede indhold af alifatiske alkoholer er på over 350 mg/kg, og hvis indholdet af erytrodiol og uvaol er på over 3,5 %.

BILAG II

Definitioner af fakultative ord og udtryk for organoleptiske kendetegn på etiketter

Lederen af det smagspanel, der er nedsat i henhold til artikel 10 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105, kan på anmodning attestere, at de bedømte olier overholder de definitioner og intervaller, der udelukkende svarer til følgende udtryk i forhold til intensiteten og opfattelsen af egenskaberne.

Positive egenskaber (frugtagtig, bitter og skarp): I forhold til intensiteten af opfattelsen benyttes udtrykkene:

Intens, hvis medianen for den pågældende egenskab er på over 6,0.

Middel, hvis medianen for den pågældende egenskab er på over 3,0, men lavere eller lig med 6,0.

Let, hvis medianen for den pågældende egenskab er på 3,0 eller derunder.

Frugtagtig: En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten, og som kendetegner olie, som er udvundet af sunde og friske frugter, i hvilken hverken grøn eller moden frugt er fremherskende. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Umoden frugt: En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten og minder om umoden frugt, og som kendetegner olie, som er udvundet af umodne, sunde og friske frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Moden frugt: En række olfaktoriske fornemmelser, der afhænger af olivensorten og minder om moden frugt, og som kendetegner olie, som er udvundet af sunde, friske frugter. De opfattes direkte og/eller via den bageste del af næsen.

Afbalanceret olie: Olie, der ikke viser tegn på mangel på balance. Ved afbalanceret forstås den lugt-, smags- og berøringsfornemmelse, hvor medianen for egenskaben bitter og medianen for egenskaben skarp ikke er mere end 2,0 point større end medianen for egenskaben frugtagtig.

Mild olie: Olie, hvor medianen for egenskaben bitter og medianen for egenskaben skarp er 2,0 eller derunder.

Udtryk, der kræver fremlæggelse af et organoleptisk testbevis	Median for egenskaben
Frugtagtig	—
Moden frugt	—
Umoden frugt	—
Let frugtagtig	≤ 3,0
Middel frugtagtig	3,0 < Me ≤ 6,0
Intenst frugtagtig	> 6,0
Let moden frugt	≤ 3,0
Middel moden frugt	3,0 < Me ≤ 6,0
Intenst moden frugt	> 6,0
Let umoden frugt	≤ 3,0
Middel umoden frugt	3,0 < Me ≤ 6,0
Intenst umoden frugt	> 6,0
Let bitterhed	≤ 3,0
Middel bitterhed	3,0 < Me ≤ 6,0
Intens bitterhed	> 6,0
Let skarphed	≤ 3,0
Middel skarphed	3,0 < Me ≤ 6,0
Intens skarphed	> 6,0
Afbalanceret olie	Medianen for egenskaben bitter og medianen for egenskaben skarp er ikke over 2,0 point over medianen for frugtagtighed
Mild olie	Medianen for egenskaben bitter og medianen for egenskaben skarp er 2,0 eller derunder.

BILAG III

Sammenligningstabel

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012	Forordning (EØF) nr. 2568/91	Nærværende forordning	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105
------	------	Artikel 1, litra a)
------	------		Artikel 1
------	------		Artikel 2, stk. 2
Artikel 1, stk. 1		Artikel 1, litra b), og artikel 1, stk. 2
Artikel 1, stk. 2		Artikel 1, litra b)
Artikel 2, stk. 1		Artikel 4, stk. 1
Artikel 2, stk. 2		Artikel 4, stk. 2
Artikel 3, stk. 1		Artikel 6, stk. 1
Artikel 3, stk. 2, litra a)-d)		Artikel 6, stk. 2, litra a)-d)
Artikel 4, stk. 1, første afsnit		Artikel 8, stk. 1
Artikel 4, stk. 1, andet afsnit		Artikel 8, stk. 2
Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit		—
Artikel 4, stk. 2		Artikel 8, stk. 3
Artikel 4, stk. 3		Artikel 8, stk. 4
Artikel 4, stk. 4		Artikel 8, stk. 5
Artikel 4, stk. 5, første afsnit		Artikel 8, stk. 6
Artikel 4, stk. 5, andet afsnit		Artikel 8, stk. 7
Artikel 4a		Artikel 7
Artikel 4b		Artikel 5
Artikel 5, stk. 1, litra a)-d)		Artikel 10, litra a)-d)
Artikel 5, stk. 1, litra e)		Artikel 11, stk. 1 og 2
Artikel 5, andet afsnit		-
Artikel 5a, stk. 1		Artikel 11, stk. 3
Artikel 5a, stk. 2		Artikel 11, stk. 4
Artikel 5a, stk. 3		Artikel 11, stk. 5
Artikel 6, stk. 1, første afsnit		Artikel 12, stk. 1
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit		Artikel 12, stk. 2
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit		Artikel 3, stk. 3
Artikel 6, stk. 2, første afsnit		Artikel 12, stk. 3
Artikel 6, stk. 2, andet afsnit		Artikel 12, stk. 4
Artikel 6, stk. 3		Artikel 12, stk. 5
—	—	Artikel 12, stk. 6
Artikel 6, stk. 4		—
Artikel 7			Artikel 5, stk. 2
Artikel 8, stk. 1			Artikel 2, stk. 3
Artikel 8, stk. 2			Artikel 4, stk. 3
Artikel 8, stk. 3			Artikel 4, stk. 2
Artikel 8, stk. 4			Artikel 4, stk. 3
Artikel 8a			Artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 1
Artikel 9, stk. 1, første afsnit			Artikel 13, stk. 1
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit			Artikel 13, stk. 2
Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit			—
Artikel 9, stk. 1, fjerde afsnit			—
Artikel 9, stk. 1, femte afsnit			—
Artikel 9, stk. 2, første afsnit			Artikel 6, stk. 1
Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c)			Artikel 6, stk. 2, litra a), b) og c)
Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit		Artikel 9
—			Artikel 6, stk. 3
Artikel 10, stk. 1, indledende tekst			Artikel 14
Artikel 10, stk. 1, litra a)-d), og andet afsnit			—
Artikel 10a			Artikel 14
Bilag I		—
Bilag II		—
	Artikel 1, stk. 1	Artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 2, stk. 1, litra b)
	Artikel 1, stk. 2	Artikel 2, stk. 1, litra c)
	Artikel 1, stk. 3	Artikel 2, stk. 1, litra d)
	Artikel 1, stk. 4	Artikel 2, stk. 1, litra e)
	Artikel 1, stk. 5	Artikel 2, stk. 1, litra f)
	Artikel 1, stk. 6	Artikel 2, stk. 1, litra g)
	Artikel 1, stk. 7	Artikel 2, stk. 1, litra h)
—	—	Artikel 2, stk. 2
—	—	Artikel 3, stk. 1 og 2
	Artikel 2, stk. 1		Artikel 7
	Artikel 2, stk. 1, litra a)		Bilag I, punkt 1
	Artikel 2, stk. 1, litra b)		Bilag I, punkt 2
	Artikel 2, stk. 1, litra c)		—
	Artikel 2, stk. 1, litra d)		—
	Artikel 2, stk. 1, litra e)		Bilag I, punkt 3
	Artikel 2, stk. 1, litra f)		Bilag I, punkt 4
	Artikel 2, stk. 1, litra g)		Bilag I, punkt 5
	Artikel 2, stk. 1, litra h)		—
	Artikel 2, stk. 1, litra i)		Bilag I, punkt 6
	Artikel 2, stk. 1, litra j)		Bilag I, punkt 7
	Artikel 2, stk. 1, litra k)		Bilag I, punkt 8
	Artikel 2, stk. 1, litra l)		Bilag I, punkt 9
	Artikel 2, stk. 1, litra m)		Bilag I, punkt 10
	Artikel 2, stk. 2, første afsnit, og del af punkt 9.4 i bilag XII		Artikel 10, stk. 1
	Artikel 2, stk. 2, andet afsnit		Artikel 11, stk. 1
	Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit		Artikel 11, stk. 2
	—		Artikel 11, stk. 3
	Del af punkt 9.4 i bilag XII		Artikel 11, stk. 4
	Artikel 2, stk. 3, første afsnit		Artikel 3, stk. 1
	Artikel 2, stk. 3, andet afsnit		Artikel 3, stk. 2
	Artikel 2, stk. 4, første afsnit		Artikel 9, stk. 2
	Artikel 2, stk. 4, andet afsnit		Artikel 9, stk. 3
	Artikel 2, stk. 4, tredje afsnit		Artikel 9, stk. 4
	Artikel 2, stk. 5		Artikel 9, stk. 5
	Artikel 2a, stk. 1		Artikel 3, stk. 1
	Artikel 2a, stk. 2		Artikel 3, stk. 3
	Artikel 2a, stk. 3		Artikel 3, stk. 4
	Artikel 2a, stk. 4, første afsnit		Artikel 3, stk. 5
	Artikel 2a, stk. 4, andet afsnit		Artikel 3, stk. 2
	Artikel 2a, stk. 5		Artikel 9, stk. 1
	Artikel 3, stk. 1		Artikel 13, stk. 1
	Artikel 3, stk. 2		Artikel 3, stk. 6
	Artikel 4, stk. 1, første afsnit		Artikel 10, stk. 1
	Artikel 4, stk. 1, andet afsnit		Artikel 10, stk. 2
	Artikel 4, stk. 1, tredje afsnit		Artikel 10, stk. 3
	Artikel 4, stk. 2		Artikel 10, stk. 4
	Artikel 4, stk. 3		—
	Artikel 6, stk. 1		Artikel 12, stk. 1
	Artikel 6, stk. 2		Artikel 12, stk. 2
	Artikel 7		—
	Artikel 7a, stk. 2		Artikel 2, stk. 2
	Artikel 8, stk. 1		—
	Artikel 8, stk. 2		Artikel 14
	Bilag I	Bilag I
	Bilag XII, punkt 3.3	Bilag II
	Bilag Ia, bortset fra punkt 2.1		Bilag II
	Bilag Ia, punkt 2.1		Artikel 9, stk. 6
	Bilag Ib		Bilag III
	Bilag III		—
	Bilag IV		—
	Bilag VII		—
	Bilag IX		—
	Bilag X		—
	Bilag XI		—
	Bilag XII, bortset fra punkt 3.3 og del af punkt 9.4		—
	Bilag XV		Bilag IV
	Bilag XVI		—
	Bilag XVII		—
	Bilag XVIII		—
	Bilag XIX		—
	Bilag XX		—
	Bilag XXI		Bilag V

4.11.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/23

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2105

af 29. juli 2022

om fastlæggelse af regler for overensstemmelseskontrol af handelsnormer for olivenolie og analysemetoder for kendetegnene for olivenolie

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 90a, stk. 6, litra b) og c), og artikel 91, litra b), d) og g), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1308/2013 ophævede og erstattede Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (2). I forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der bestemmelser om handelsnormer for olivenolie, og Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i denne henseende. For at sikre, at markedet for olivenolie fungerer efter hensigten inden for de nye retlige rammer, bør der vedtages visse bestemmelser ved hjælp af sådanne retsakter.

(2)	Erfaringerne i løbet af de seneste ti år med gennemførelsen af Unionens handelsnormer for olivenolie og med overensstemmelseskontrollen viser, at regelsættet bør forenkles og præciseres. Tilsvarende og supplerende krav bør revideres for at undgå overlapninger og potentielle uoverensstemmelser

(3)

Medlemsstaterne bør foretage overensstemmelseskontrol for at kontrollere, om de produkter, der er nævnt i del VII i bilag VIII til forordning (EU) nr. 1308/2013, er i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2104 (3), og navnlig af, om mærkningen er i overensstemmelse med beholderens indhold. Indførelsen af minimumskontrolkrav for alle medlemsstater bør også bidrage til bekæmpelsen af svig. Medlemsstaterne er bedst i stand til at finde ud af og afgøre, hvilke myndigheder der skal være ansvarlige for anvendelsen af denne forordning, men de bør underrette Kommissionen om disse kompetente myndigheder for at sikre en passende kommunikation med andre medlemsstaters respektive myndigheder og med Kommissionen.

(4)

Medlemsstaterne bør forpligtes til at fremsende en årlig rapport til Kommissionen med oplysninger om overensstemmelseskontroller, der er udført i det foregående år, for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning. For at lette indsamlingen og indberetningen af sammenlignelige data, den efterfølgende indsamling af sådanne data til EU-dækkende statistikker og Kommissionens udarbejdelse af rapporter om overensstemmelseskontrol i hele Unionen bør stilles en standardformular for årsrapporter til rådighed.

(5)	For at kontrollere, at olivenolie overholder bestemmelserne i delegeret forordning (EU) 2022/2104 og beskytte forbrugerne bedst muligt, bør de kompetente myndigheder foretage overensstemmelseskontrol på grundlag af en risikoanalyse.

(6)

Eftersom kontrollen af de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for produktionen eller den første markedsføring af olivenolie, skal gennemføres i den medlemsstat, hvor de er etableret, bør der indføres en procedure for administrativt samarbejde mellem Kommissionen og de medlemsstater, i hvilke olien produceres og markedsføres.

(7)

Medlemsstaterne bør inden for rammerne af kontrollen fastlægge, hvilken dokumentation der skal fremlægges for de forskellige udtryk, der kan anvendes på etiketten. Denne dokumentation kan omfatte fastslåede kendsgerninger, analyseresultater eller pålidelige registreringer samt administrative eller regnskabsmæssige oplysninger.

(8)	Medlemsstaterne bør kunne godkende emballeringsvirksomheder, der er beliggende på deres område, for at lette kontrollen af, om produktet er i overensstemmelse med de obligatoriske og fakultative oplysninger, der fremgår af etiketten, i henhold til delegeret forordning (EU) 2022/2104.

(9)

Kendetegnene for de forskellige typer olivenolie bør fastlægges på ensartet vis i hele Unionen. Med henblik herpå bør det fastsættes i EU-lovgivningen, hvilke metoder til kemisk analyse og organoleptisk vurdering der bør anvendes. Eftersom Unionen er medlem af Det Internationale Olivenråd (IOC), bør det være de metoder, der er fastlagt af IOC, der anvendes ved gennemførelsen af overensstemmelseskontrollen.

(10)

For at sikre ensartethed i prøveudtagningen med henblik på overensstemmelseskontrol bør der fastlægges en metode for prøveudtagning af olivenolie. For at sikre, at analyserne udføres under korrekte forhold og under hensyntagen til afstanden mellem regionerne, bør der fastsættes forskellige frister for fremsendelse af prøver til laboratoriet efter prøveudtagningen.

(11)

Medlemsstaterne bør kontrollere, om den olivenolie, der markedsføres i Unionen, er i overensstemmelse med de kendetegn, der angives i delegeret forordning (EU) 2022/2104. Hvad angår klassificeringen af olier, prøveresultaterne sammenholdes med de grænseværdier, der er fastsat i nævnte forordning, som tager hensyn til de anvendte analysemetoders repeterbarhed og reproducerbarhed.

(12)

IOC-metoden til vurdering af jomfruolies organoleptiske kendetegn omfatter nedsættelse af paneler af udvalgte og uddannede smagere. For at sikre en ensartet gennemførelse bør der fastsættes minimumskrav for godkendelsen af paneler. Hvad angår de vanskeligheder, som visse medlemsstater støder på i forbindelse med nedsættelsen af smagspaneler, bør det være tilladt at anvende paneler i andre medlemsstater.

(13)	Anvendelsen af IOC-metoden til vurdering af jomfruolies organoleptiske kendetegn kræver, at der er en procedure til at håndtere tilfælde, hvor der foreligger uoverensstemmelse med den kategori, der er anmeldt, og den kategori, der tildeles af smagspanelet.

(14)	For at sikre, at den ordning med afgifter, der anvendes på import af presserester af oliven og restprodukter, fungerer korrekt, bør der fastsættes en fælles metode til bestemmelse af olieindholdet i disse produkter.

(15)	Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for manglende overholdelse af handelsnormerne for olivenolie, der konstateres på nationalt plan. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(16)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes der bestemmelser om følgende:

a)	Den overensstemmelseskontrol af handelsnormerne for den olivenolie, der er nævnt i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2022/2104, og de erhvervsdrivendes gennemførelse af kontrollen

b)	Samarbejdet og bistanden mellem kompetente myndigheder, hvad angår overensstemmelseskontrollen i litra a)

c)	De registre, som skal føres af erhvervsdrivende, som producerer eller er i besiddelse af olivenolie, og godkendelsen af emballeringsvirksomheder

d)	Analysemetoderne til bestemmelse af olivenolies kendetegn.

Artikel 2

Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til overensstemmelseskontrol

1. Medlemsstaterne foretager på grundlag af en risikoanalyse som omhandlet i artikel 3 overensstemmelseskontrol af olivenolie med henblik på kontrol af gennemførelsen af de handelsnormer, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2022/2104.

2. Medlemsstaterne kontrollerer, at de erhvervsdrivende opfylder deres forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1.

3. Hver medlemsstat skal i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (4) meddele Kommissionen navn og adresse på den eller de myndigheder, der er kompetente til at udføre overensstemmelseskontrol i henhold til nærværende forordning. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater og, efter anmodning, alle berørte parter om disse kompetente myndigheder. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om eventuelle ændringer, efterhånden som de foretages.

Artikel 3

Hyppighed af overensstemmelseskontrol og risikoanalyse

1. Med henblik på denne artikel forstås ved »markedsført olivenolie« den samlede mængde olivenolie, der gøres tilgængelig på markedet i en medlemsstat og eksporteres fra denne medlemsstat.

2. Medlemsstaterne gennemfører mindst én overensstemmelseskontrol om året pr. tusind ton olivenolie, der markedsføres på deres område.

3. Medlemsstaterne sikrer, at overensstemmelseskontrollen foretages selektivt på grundlag af en risikoanalyse og med passende hyppighed for at kontrollere, at den markedsførte olivenolie svarer til den anmeldte kategori.

4. Risikoanalysen omfatter navnlig følgende kriterier:

Kategorien af olivenolie som omhandlet i artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2022/2104, produktionsperioden, dens pris sammenholdt med andre vegetabilske olier, blandings- og emballeringsaktiviteterne, oplagringsfaciliteter og -forhold, oprindelseslandet, bestemmelseslandet, transportmidlet eller partiets mængde

b)	De erhvervsdrivendes position i afsætningskæden, mængden og værdien af deres markedsførte produkter, de forskellige kategorier af olie, som de markedsfører, type økonomisk aktivitet, der udføres, såsom presning, oplagring, raffinering, blanding, emballering eller detailsalg

c)	Resultater fra tidligere kontroller, herunder antallet og typen af konstaterede mangler, den afsatte olies normale kvalitet og det anvendte tekniske udstyrs ydeevne

d)	Pålideligheden af de erhvervsdrivendes kvalitetssikringssystemer eller egenkontrolsystemer, hvad angår overensstemmelsen med handelsnormerne

e)	Det sted, hvor overensstemmelseskontrollen udføres, navnlig hvis det er det første indgangssted til Unionen, det sidste udgangssted fra Unionen eller det sted, hvor olien fremstilles, emballeres, lastes eller sælges til den endelige forbruger

f)	Alle øvrige oplysninger, der kan tyde på risiko for manglende overensstemmelse.

5. Medlemsstaterne skal i forvejen fastlægge følgende:

a)	Kriterierne for vurdering af risikoen for, at partier ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne

b)	På grundlag af en risikoanalyse for hver risikokategori, det mindste antal erhvervsdrivende eller partier og mængder, som skal være omfattet af en overensstemmelseskontrol.

6. Hvis der ved kontrollen afsløres væsentlige uregelmæssigheder, øger medlemsstaterne hyppigheden af kontrollen med hensyn til afsætningsled, oliekategori, oprindelse eller andre kriterier.

Artikel 4

Samarbejde mellem medlemsstaterne, hvad angår overensstemmelseskontrol

1. Hvis der konstateres en uregelmæssighed, og den erhvervsdrivende, der er angivet på etiketten, er etableret i en anden medlemsstat, indgiver den berørte medlemsstat en anmodning om kontrol i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 (5) til den medlemsstat, i hvilken den erhvervsdrivende, der er angivet på etiketten, er etableret.

2. Ud over kravene i artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 skal den anmodning, der er nævnt i denne artikels stk. 1, ledsages af alle de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen, og navnlig følgende:

a)	Datoen for prøvetagningen eller købet af den pågældende olivenolie

b)	Navnet eller firmanavnet og adressen på den erhvervsdrivende, hvor prøvetagningen eller købet af den pågældende olivenolie har fundet sted

c)	Partinummeret for de pågældende partier

d)	Kopi af alle etiketterne på den pågældende olivenolies emballage

e)	Resultaterne af analysen eller af andre kontradiktoriske ekspertudtalelser med angivelse af de anvendte metoder samt navn og adresse på det pågældende laboratorium eller den pågældende ekspert

f)	Hvis det er relevant, navnet på leverandøren af den pågældende olivenolie som angivet i salgsvirksomhedens anmeldelse.

3. Ud over kravene i artikel 22 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 skal den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, udtage prøver senest inden udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvor anmodningen blev indgivet, og kontrollere oplysningerne på den berørte mærkning. Medlemsstaten skal svare inden for tre måneder fra datoen for anmodningen.

Artikel 5

Erhvervsdrivendes forpligtelser

1. Med henblik på overensstemmelseskontrol skal alle erhvervsdrivende, fra det anlæg, hvor olivenerne presses, frem til aftapningsstedet, føre ind- og udgangsbøger for hver olivenoliekategori, som de har i deres besiddelse.

2. På anmodning fra den medlemsstat, i hvilken den erhvervsdrivende, der er angivet på etiketten, er etableret, skal den erhvervsdrivende fremlægge dokumentation for opfyldelsen af kravene i artikel 6, 8 og 10 i delegeret forordning (EU) 2022/2104, der er understøttet af et eller flere af følgende punkter:

a)	Faktiske forhold eller videnskabeligt fastslåede kendsgerninger

b)	Analyseresultater eller automatiske registreringer foretaget på repræsentative prøver

c)	Administrative eller regnskabsmæssige oplysninger, der opbevares i overensstemmelse med EU-regler eller nationale regler.

Artikel 6

Fakultativ godkendelse af emballeringsvirksomheder på nationalt plan

1. Medlemsstaterne skal kunne godkende emballeringsvirksomheder, der er beliggende på deres område.

2. Hvis medlemsstaterne beslutter at gøre brug af muligheden i stk. 1, meddeler de godkendelsen og tildelingen af en alfanumerisk identifikation til enhver emballeringsvirksomhed, der anmoder herom, og som opfylder følgende betingelser:

a)	råder over et aftapningsanlæg

b)	forpligter sig til at indsamle og opbevare den dokumentation, der er nævnt i artikel 5

c)	har over et oplagringssystem, der gør det muligt at kontrollere oprindelsen af den olivenolie, for hvilken det er obligatorisk at mærke med oprindelsesstedet, jf. artikel 8, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2022/2104.

3. Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende stk. 1, meddeler de Kommissionen de relevante foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (6).

Artikel 7

Analysemetoder til bestemmelse af kendetegnene for olivenolie

De kendetegn for olivenolie, der er anført i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104, fastlægges i overensstemmelse med de analysemetoder, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

Artikel 8

Udtagning af prøver med henblik på overensstemmelseskontrol

1. Prøver med henblik på overensstemmelseskontrol udtages efter de internationale standarder EN ISO 661 og EN ISO 5555 for forberedelse af prøver til forsøg og prøveudtagning. Hvad angår partier af emballeret olivenolie, gennemføres prøvetagningen i overensstemmelse med bilag II. Er der tale om bulkolier, hvor prøvetagningen ikke kan foretages i overensstemmelse med standarden EN ISO 5555, gennemføres prøvetagningen i overensstemmelse med de retningslinjer, der udstedes af medlemsstatens kompetente myndighed.

2. Med forbehold af anvendelsen af standard EN ISO 5555 og kapitel 6 i standard EN ISO 661 skal de udtagne prøver hurtigst muligt beskyttes mod lys og høje temperaturer og sendes til laboratoriet til analyse senest den femte arbejdsdag efter udtagningen eller opbevares på en sådan måde, at de ikke forringes eller beskadiges under transport eller opbevaring, inden de sendes til laboratoriet.

Artikel 9

Kontrol af kendetegnene for olivenolie

1. Medlemsstaterne kontrollerer, at olivenolien er i overensstemmelse med de kendetegn for olivenolie, som er angivet i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104:

a)	i en hvilken som helst rækkefølge eller

b)	i den rækkefølge, der er angivet i flowdiagrammet i bilag III til denne forordning, indtil en af beslutningerne i flowdiagrammet er nået.

2. Med henblik på kontrollen i stk. 1 foretages analyserne til bestemmelse af syreindhold, peroxidtal, K232, K268 eller K270, ΔΚ, fedtsyreethylestere, voks og de organoleptiske kendetegn, hvor det er relevant, eventuelle kontrolanalyser, der kræves i henhold til national lovgivning, inden datoen for mindste holdbarhed, hvis der er tale om emballeret olivenolie. Ved prøveudtagning i forbindelse med bulkolier skal disse analyser foretages senest seks måneder efter den måned, i hvilken prøven blev udtaget.

3. Der gælder ingen frist for kontrollen af de øvrige kendetegn for olivenolie, der er angivet i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104.

4. Er der tale om emballeret olivenolie, skal den erhvervsdrivende, fra hvilken prøven er udtaget, underrettes senest en måned før datoen for mindste holdbarhed, medmindre prøven er udtaget mindre end to måneder før datoen for mindste holdbarhed, og analyseresultaterne ikke svarer til kendetegnene for den anmeldte olivenoliekategori.

5. Med henblik på bestemmelse af kendetegnene for olivenolie ved hjælp af de metoder, der er fastsat i bilag I til denne forordning, sammenholdes analyseresultaterne direkte med de grænseværdier, der er fastsat i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104, som tager hensyn til de anvendte analysemetoders repeterbarhed og reproducerbarhed.

6. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på hver basisprøve, der udtages i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 10

Smagspaneler

1. Med henblik på overensstemmelseskontrol vurderer smagspaneler, der er godkendt af medlemsstaterne på deres område, jomfruolies organoleptiske kendetegn, jf. bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104, og rapporterer om disse kendetegn og om kategorien.

2. Betingelserne for godkendelse af smagspaneler fastsættes af medlemsstaterne, således at det sikres:

a)	at kravene til den metode, der er omhandlet i bilag I, punkt 5, til bestemmelse af jomfruolies organoleptiske kendetegn, er opfyldt

b)	at panelets leder modtager uddannelse, der er anerkendt til dette formål af medlemsstaten

c)	at den fortsatte godkendelse afhænger af resultatet af medlemsstatens årlige vurdering af smagspanelet.

3. Medlemsstaterne meddeler i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2017/1183 Kommissionen listen over godkendte smagspaneler på deres område og underretter uden ophold Kommissionen om enhver ændring af denne liste.

4. Hvis der på medlemsstatens område ikke findes et smagspanel, som opfylder betingelserne for godkendelse, jf. stk. 2, indkalder medlemsstaten et smagspanel, der er godkendt i en anden medlemsstat.

Artikel 11

Kontrol af de organoleptiske kendetegn for jomfruolie

1. De organoleptiske kendetegn for jomfruolie, der er fastsat i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/2104, anses for at være i overensstemmelse med den anmeldte kategori, hvis et smagspanel godkendt af en medlemsstat bekræfter kategorien.

2. Hvis smagspanelet ikke bekræfter den anmeldte kategori, hvad angår de organoleptiske kendetegn, skal de kompetente myndigheder efter anmodning fra den erhvervsdrivende, der omfattet af kontrollen, uden ophold lade andre godkendte smagspaneler udføre to kontrolanalyser. Mindst ét af smagspanelerne skal være et panel, der er godkendt af den medlemsstat, i hvilken olivenolien er produceret. De pågældende kendetegn anses for at være i overensstemmelse med de kendetegn, der er anmeldt, hvis de to kontrolanalyser bekræfter den anmeldte kategori. Hvis dette ikke er tilfældet, erklæres den anmeldte kategori uanset hvilken type fejl, der konstateres i forbindelse med kontrolanalyserne, for ikke at være i overensstemmelse med kendetegnene, og den erhvervsdrivende, der er omfattet af kontrollen, afholder omkostningerne ved kontrolanalyserne.

3. Hvis olien produceres uden for Unionen, udføres de to kontrolanalyser af to andre smagspaneler end det smagspanel, der oprindelig fastslog den manglende overensstemmelse.

4. Når der foretages kontrolanalyser, skal smagspanelerne vurdere olivenolien på to særskilte prøvesmagninger. Resultaterne fra de to særskilte prøvesmagninger for den olivenolie, der er genstand for kontrolanalysen, skal være statistisk homogene. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der foretages to yderligere analyser. De rapporterede værdier for de organoleptiske kendetegn for den olivenolie, der er genstand for kontrolanalysen, beregnes som gennemsnittet af de værdier, der er opnået for disse kendetegn ved de to statistisk homogene prøvesmagninger.

Artikel 12

Olieindhold i presserester af oliven og andre restprodukter

1. Olieindholdet i presserester og andre restprodukter fra udvinding af olivenolie (KN-kode 2306 90 11 og 2306 90 19) bestemmes efter metoden i bilag IV.

2. Det i stk. 1 nævnte olieindhold udtrykkes i vægtprocent af tørstoffet.

Artikel 13

Sanktioner

1. Hvis det konstateres, at de handelsnormer, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2022/2104, ikke er overholdt, anvender medlemsstaterne sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som fastsættes under hensyntagen til, hvor alvorlig den konstaterede uregelmæssighed er.

2. Senest den 31. maj hvert år meddeler medlemsstaterne i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2017/1183 Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet med henblik herpå, og meddeler uden ophør eventuelle ændringer af disse foranstaltninger.

Artikel 14

Rapportering

Senest den 31. maj hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport i henhold til delegeret forordning (EU) 2017/1183 om gennemførelsen af denne forordning i det foregående kalenderår. Rapporten skal som minimum omfatte resultatet af den overensstemmelseskontrol af olivenolie, der er foretaget i overensstemmelse med formularen i bilag V til denne forordning.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2104 af 29. juli 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og om ophævelse af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012 (se side 1 i denne EUT).

(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 100).

(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«) (EUT L 261 af 14.10.2019, s. 37).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).

BILAG I

ANALYSEMETODER TIL BESTEMMELSE AF KENDETEGNENE FOR OLIVENOLIE

	Kendetegn for olivenolie	IOC-metode, der skal anvendes
1	Syreindhold	COI/T.20/Doc. Nr. 34 (Bestemmelse af indholdet af frie fedtsyrer, kold metode)
2	Peroxidtal	COI/T.20/Doc. Nr. 35 (Bestemmelse af peroxidtal)
3	2-glycerylmonopalmitat	COI/T.20/Doc. Nr. 23 (Bestemmelse af indholdet af 2-glycerylmonopalmitat i procent)
4	K232, K268 eller K270, ΔΚ	COI/T.20/Doc. Nr. 19 (Spektrofotometrisk undersøgelse ved ultraviolet lys)
5	Organoleptiske kendetegn	COI/T.20/Doc. Nr. 15 (Sensorisk analyse af olivenolie — Metode til organoleptisk vurdering af jomfruolie) — bortset punkt 4.4 og 10.4
6	Fedtsyresammensætning, herunder transisomerer	COI/T.20/Doc. Nr. 33 (Bestemmelse af fedtsyremethylestere ved gaskromatografi)
7	Fedtsyreethylestere, voks	COI/T.20/Doc. Nr. 28 (Metode til bestemmelse af indholdet af voks, fedtsyremethylestere og fedtsyreethylestere ved gaskromatografi på kapillarkolonne)
8	Samlet indhold af steroler, sterol, erytrodiol, uvaol og alifatiske alkoholer	COI/T.20/Doc. Nr. 26 (Bestemmelse af sammensætningen og indholdet af steroler, triterpendialkoholer og alifatiske alkoholer ved gaskromatografi på kapillarsøjle)
9	Stigmastadiener	COI/T-20/Doc. Nr. 11 (Bestemmelse af stigmastadiener i vegetabilske olier)
10	ΔΕCN42	COI/T.20/Doc. Nr. 20 (Bestemmelse af forskellen mellem det faktiske og det teoretiske indhold af triacylglyceroler med ECN 42)

BILAG II

UDTAGNING AF PRØVER AF OLIVENOLIE LEVERET I EMBALLAGER

Denne prøveudtagningsmetode anvendes for partier af olivenolie, der er aftappet i emballager. Der anvendes forskellige prøveudtagningsmetoder afhængigt af, om emballagen indeholder mere end 5 liter eller ikke.

I dette bilag forstås ved:

a)	»emballage«: den beholder, der er i direkte kontakt med olivenolien

»parti«: sæt emballager, der produceres, fremstilles og pakkes under sådanne forhold, at den olivenolie, der er indeholdt i hver emballage, anses for homogen med hensyn til alle analysekendetegn. Identifikationen af et parti skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU (1)

c)	»delprøve«: den mængde olivenolie, der er indeholdt i en emballage på op til 5 liter, eller som er udtaget af en emballage på mere end 5 liter, når emballagen udvælges et vilkårligt sted i partiet.

1. BASISPRØVENS INDHOLD

1.1. Basisprøver for emballager på op til 5 liter

Der udtages en basisprøve for emballager på op til 5 liter i overensstemmelse med tabel 1.

Tabel 1

Minimumsstørrelsen for en basisprøve skal omfatte følgende:

Hvis emballagen indeholder

tages basisprøven af olien i

a)	750 ml eller derover

a)	1 emballage

b)	under 750 ml

b)	det mindste antal emballager, hvis samlede indhold er mindst 750 ml

Indholdet af basisprøven skal homogeniseres, inden de forskellige vurderinger og analyser foretages.

1.2. Basisprøver for emballager på mere end 5 liter

En basisprøve for emballager på mere end 5 liter udgøres af det samlede antal delprøver, der udtages af det mindste antal emballager, der er anført i tabel 2. Emballagerne udvælges tilfældigt fra partiet. Når basisprøven er sammensat, skal den være tilstrækkelig stor til, at den kan opdeles i flere eksempler.

Tabel 2

Mindste antal emballager, der skal udtages tilfældigt

Antal emballager i partiet	Mindste antal emballager, der skal udtages
Op til 10	1
Fra … 11 til 150	2
Fra … 151 til 500	3
Fra … 501 til 1 500	4
Fra … 1 501 til 2 500	5
> 2 500 pr. 1 000 emballager	1 ekstra emballage

Efter at indholdet i hver pakning er homogeniseret, udtages delprøven og hældes i en fælles beholder og homogeniseres ved omrøring, således at basisprøven er bedst muligt beskyttet mod luft.

Indholdet af basisprøven hældes i en serie af emballager, der kan indeholde mindst 1 liter, og som hver udgør en enhed af basisprøven. Hver emballageenhed skal fyldes på en sådan måde, at luftlaget øverst er så lille som muligt, og skal derefter lukkes og forsegles effektivt med henblik på at beskytte produktet mod manipulation. Disse emballageenheder forsynes med etiket for at sikre korrekt identifikation.

2. FORHØJELSE AF ANTALLET AF BASISPRØVER

2.1.	Antallet af basisprøver kan forhøjes af hver medlemsstat alt efter deres egne behov (f.eks. hvis en organoleptisk vurdering udføres af et andet laboratorium end det, der udførte de kemiske analyser, kontrolanalysen osv.).

2.2.	Den kompetente myndighed kan øge antallet af basisprøver i henhold til følgende tabel:

Tabel 3

Antal basisprøver fastsat på grundlag af partiets størrelse

Partiets størrelse (liter)	Antal basisprøver
Under 7 500	2
Fra 7 500 til mindre end 25 000	3
Fra 25 000 til mindre end 75 000	4
Fra 75 000 til mindre end 125 000	5
Fra 125 000 eller derover	6 + 1 for hver 50 000 liter mere

2.3.

Fremstillingen af hver basisprøve skal udføres i overensstemmelse med fremgangsmåden i punkt 1.1 og 1.2.

2.4.

Ved tilfældig udvælgelse af emballager til flere delprøver skal de emballager, der udvælges til en basisprøve, være sammenhængende med emballager, der er udvalgt til en anden basisprøve. Det er nødvendigt at notere sig placeringen af hver tilfældigt udvalgt emballage og entydigt identificere den.

3. ANALYSER OG RESULTATER

3.1.

Hvis alle analyseresultaterne for basisprøverne svarer til kendetegnene for den anmeldte oliekategori, anses hele det pågældende parti for at opfylde kravene.

3.2.

Hvis et af resultaterne af analyserne af mindst én basisprøve ikke svarer til kendetegnene for den anmeldte olivenoliekategori, anses hele det pågældende parti for ikke at opfylde kravene.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/91/EU af 13. december 2011 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (EUT L 334 af 16.12.2011, s. 1).

BILAG III

FLOWDIAGRAM TIL KONTROL AF, OM EN OLIVENOLIEPRØVE SVARER TIL DEN ANMELDTE KATEGORI

Generel tabel

Tabel 1

Ekstra jomfruolie — Kvalitetskriterier

Tabel 2

Jomfruolie — Kvalitetskriterier

Tabel 3

Ekstra jomfruolie og jomfruolie — Renhedskriterier

Tabel 4

Bomolie — Renhedskriterier

Tabel 5

Raffineret olivenolie — Kvalitetskriterier

Tabel 6

Olivenolie — (bestående af raffineret olivenolie og jomfruolie) — Kvalitetskriterier

Tabel 7

Raffineret olivenolie og olivenolie sammensat af raffineret olivenolie og jomfruolier — Renhedskriterier

Tabel 8

Rå olie af olivenpresserester — Renhedskriterier

Tabel 9

Raffineret olie af olivenpresserester — Kvalitetskriterier

Tabel 10

Olie af olivenpresserester — Kvalitetskriterier

Tabel 11

Raffineret olie af olivenpresserester og olie af olivenpresserester — Renhedskriterier

BILAG IV

Metode til måling af olieindholdet i presserester af oliven og restprodukter

1. MATERIALER

1.1. Apparatur

—	Egnet ekstraktionsapparat, forsynet med en 200-250 ml kolbe.

—	Elektrisk opvarmet bad (f.eks. sandbad, vandbad) eller varmeplade.

—	Analysevægt.

—	Ovn, der er indstillet til højst 80 °C.

—	Elektrisk ovn med temperaturregulering, der kan indstilles til 103 °C ± 2 °C, og som muliggør luftindblæsning eller vakuum.

—	Mekanisk mølle, der er let at rengøre, egnet til olivenoliekager, og som er i stand til at male uden opvarmning eller mærkbar reduktion af indholdet af vand, af flygtige stoffer og af stoffer, der kan uddrages ved hjælp af hexan.

—	Ekstraktionshylster og vat eller filterpapir, fri for substanser, der kan uddrages ved hjælp af hexan.

—	Ekssikkator.

—	Sigte med huller på 1 mm i diameter.

—	Pimpsten i små korn, tørret.

1.2. Reagens

Teknisk n-hexan, hvis fordampningsrest ved fuldstændig fordampning er mindre end 0,002 g/100 ml.

2. FREMGANGSMÅDE

2.1. Forberedelse af analyseprøven

Om nødvendigt males analyseprøven i den mekaniske mølle, der skal være omhyggeligt rengjort på forhånd, således at prøven kan reduceres til små partikler, der kan passere sien fuldstændigt.

Ca. en tyvendedel af prøven anvendes til en fuldstændig rengøring af møllen; denne formalede del bortkastes, og resten males, opsamles og blandes med omhu, hvorefter analysen straks foretages.

2.2. Prøvemængde

Der afvejes med 0,01 g nøjagtighed ca. 10 g af analyseprøven til prøvemængde, når formalingen er afsluttet.

2.3. Tilberedning af ekstraktionshylstret

Prøvemængden anbringes i hylstret, og dette lukkes med vandsugende vat. Såfremt der anvendes filterpapir, indpakkes prøven i dette papir.

2.4. Fortørring

Hvis presseresterne er meget fugtige (indhold af vand og flygtige stoffer på over 10 %), foretages der en fortørring, idet det fyldte hylster (eller filterpapir) anbringes en passende tid i ovnen, der højst kan opvarmes til 80 °C, således at indholdet af vand og flygtige stoffer bringes ned under 10 %.

2.5. Tilberedning af kolben

Kolben, der indeholder en til to pimpstenskorn, som på forhånd er tørret i ovnen ved en temperatur på 103 °C ± 2 °C og derefter afkølet mindst en time i ekssikkatoren, vejes med 1 mg nøjagtighed.

2.6. Første ekstraktion

Hylstret (eller filterpapiret), der indeholder prøvemængden, anbringes i ekstraktionsapparatet. Den nødvendige mængde hexan hældes i kolben. Kolben tilsluttes ekstraktionsapparatet, og det hele anbringes i det elektrisk opvarmede bad. Opvarmningen reguleres således, at tilbageløbsmængden udgør mindst tre dråber i sekundet (moderat, ikke stærk kogning). Efter fire timers ekstraktion foretages afkøling. Hylstret udtages af ekstraktionsapparatet og anbringes i en luftstrøm for at fjerne størstedelen af det indeholdte opløsningsmiddel.

2.7. Anden ekstraktion

Hylstret tømmes i mikromøllen, og der males så fint som muligt. Anbring mængdemæssigt blandingen påny i hylstret og dette i ekstraktionsapparatet.

Ekstraktionen begyndes påny, og den fortsættes endnu to timer, idet kolben med forrige ekstraktion anvendes.

Den opløsning, der opnås i ekstraktionskolben, skal være gennemsigtig. Såfremt dette ikke er tilfældet, filtreres der på et stykke filterpapir, idet den første kolbe og filterpapiret gentagne gange vaskes med hexan. Filtratet og afvaskningsopløsningen opsamles i en særskilt kolbe, der på forhånd er tørret og vejet med 1 mg nøjagtighed.

2.8. Fjernelse af opløsningsmiddel og vejning af ekstraktet

Størstedelen af opløsningsmidlet fjernes ved destillation i elektrisk opvarmet vandbad. De sidste rester af opløsningsmidlet fjernes ved at opvarme kolben i ovnen ved 103 °C ± 2 °C i 20 minutter. Fordampningen fremskyndes enten ved indblæsning af luft eller, bedre, inaktiv gas fra tid til anden eller ved anvendelse af vakuum.

Kolben afkøles i ekssikkatoren i mindst en time, og den vejes med 1 mg nøjagtighed.

Der opvarmes på ny i 10 min. under samme forhold, hvorefter kolben afkøles i ekssikkator og vejes.

Forskellen mellem to vejninger må ikke overstige 10 mg. I modsat fald opvarmes der på ny i perioder på ti minutter med efterfølgende afkøling og vejning, indtil forskellen i masse er højst 10 mg. Den sidste vejning af kolben noteres.

For hver prøvning foretages der to bestemmelser på samme prøve.

3. MÅLERESULTATER

3.1. Beregning og formel

Ekstraktet udtrykt i masseprocent af produktet som leveret er lig med:

hvor:

S	=	masseprocent af produktet som leveret
m0	=	massen i gram af den udtagne prøvemængde
m1	=	massen i gram af ekstraktet efter tørring.

Som resultat tages det aritmetiske gennemsnit af de to bestemmelser, såfremt ingen gentagelse af bestemmelsen er nødvendig.

Resultatet udtrykkes med en decimal

Ekstraktet kan udtrykkes i relation til tørstoffet ved anvendelse af følgende formel:

hvor:

S	=	masseprocent for ekstraktet af produktet som leveret (jf. punkt a))
U	=	indhold af vand og flygtige stoffer.

3.2. Repeterbarhed

Forskellen mellem resultaterne af de to samtidigt eller umiddelbart efter hinanden af samme analytiker foretagne bestemmelser, må ikke overstige 0,2 g ekstrakt ved hexan for 100 g prøve.

I modsat fald gentages analysen på to andre prøvemængder. Hvis forskellen også denne gang overstiger 0,2 g, tages som resultat det aritmetiske gennemsnit af de fire bestemmelser.

BILAG V

Formular til rapportering af resultatet af den overensstemmelseskontrol, der er nævnt i artikel 14, i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183

Mærkning

Kemiske parametre

Organoleptiske kendetegn (4)

Endelig konklusion

Prøve

Kategori

Oprindelsesland

Kontrolsted (1)

Forskriftsmæssig betegnelse

Oprindelsessted

Opbevaringsforskrifter

Fejlagtig information

Læselighed

C/NC (3)

Parametre uden for grænseværdierne

J/N

I bekræftende fald, hvilke? (2)

C/NC (3)

Median for mangler

Median for frugtighed

C/NC (3)

Foranstaltning, som kræves

Sanktion

(1) Indre marked (fabrik, tapperi, detailhandel), eksport, import.

(2) Hvert kendetegn for olivenolie angivet i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2104 tildeles en kode.

(3) Overensstemmende/ikke overensstemmende.

(4) Kræves kun for jomfruolie som defineret i del VIII, punkt 1, i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013.

4.11.2022

Den Europæiske Unions Tidende

L 284/69

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/2110

af 11. oktober 2022

om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jernmetalforarbejdningsindustrien

(Meddelt under nummer C(2022) 7054)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR ––

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 13, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne lægges til grund for godkendelsesvilkårene for anlæg, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2010/75/EU, og de kompetente myndigheder skal fastlægge emissionsgrænseværdier, der sikrer, at emissionerne under normale driftsbetingelser ikke overskrider de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik som fastsat i BAT-konklusionerne.

(2)

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i direktiv 2010/75/EU fremsendte forummet, der bestod af repræsentanter for medlemsstaterne, de berørte industrier og ikkestatslige organisationer, der arbejder for miljøbeskyttelse, og som blev nedsat ved Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 (2) den 17. december 2021, sin udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet for jernmetalforarbejdningsindustrien til Kommissionen. Udtalelsen er offentligt tilgængelig (3).

(3)	I BAT-konklusionerne i bilaget til denne afgørelse tages hensyn til forummets udtalelse om det foreslåede indhold af BAT-referencedokumentet. De indeholder de vigtigste elementer i BAT-referencedokumentet.

(4)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 75, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusionerne for jernmetalforarbejdningsindustrien, jf. bilaget, vedtages.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. oktober 2022.

På Kommissionens vegne

Virginijus SINKEVIČIUS

Medlem af Kommissionen

(1) EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(2) Kommissionens afgørelse af 16. maj 2011 om oprettelse af et forum til udveksling af informationer i henhold til artikel 13 i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (EUT C 146 af 17.5.2011, s. 3).

(3) https://circabc.europa.eu/ui/group/06f33a94-9829-4eee-b187-21bb783a0fbf/library/b8ba39b2-77ca-488a-889b-98e13cee5141/details.

BILAG

1 BAT (BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK)-KONKLUSIONER FOR JERNMETALFORARBEJDNINGSINDUSTRIEN

ANVENDELSESOMRÅDE

Disse BAT-konklusioner vedrører følgende aktiviteter, jf. bilag I til direktiv 2010/75/EU:

2.3.

Forarbejdning af jernmetaller:

a)	varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 ton/time

c)	anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 ton/time. Dette omfatter varmdypningscoating og batchgalvanisering.

2.6.	Behandling af overflader på jernmetaller ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3, når den udføres ved koldvalsning, trådtrækning eller batchgalvanisering.

6.11.

Uafhængigt dreven behandling af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, forudsat at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner.

Disse BAT-konklusioner omhandler også følgende:

—	koldvalsning og trådtrækning, hvis processerne er direkte forbundet med varmvalsning og/eller varmdypningscoating

—	nyttiggørelse af syre, hvis processen er direkte forbundet med de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner

—	kombineret behandling af spildevand fra forskellige kilder, forudsat at spildevandsbehandlingen ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, og at den væsentligste forureningsbelastning stammer fra de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner

—

forbrændingsprocesser, som er direkte forbundet med de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, forudsat at:

1.	de gasformige forbrændingsprodukter bringes i direkte kontakt med materiale (f.eks. direkte opvarmning af feedstock eller direkte tørring af feedstock), eller at

strålevarmen og/eller ledende varme overføres gennem en fast væg (indirekte opvarmning):

—	uden brug af en mellemliggende varmeoverførselsvæske (dette omfatter opvarmning af galvaniseringskedlen), eller

—	når en gas (f.eks. H2) fungerer som den mellemliggende varmeoverførselsvæske i tilfælde af batch udglødning.

Disse BAT-konklusioner omhandler ikke følgende:

—	metalcoatning ved termisk sprøjtning

—	elektroplettering og strømløs plettering; dette kan være omfattet af BAT-konklusionerne for overfladebehandling af metal og plast (STM).

Andre BAT-konklusioner og referencedokumenter, som kan være relevante for de aktiviteter, der er omfattet af disse BAT-konklusioner:

—	jern- og stålproduktion (IS)

—	store fyringsanlæg (LCP)

—	overfladebehandling af metal og plast (STM)

—	overfladebehandling med organiske opløsningsmidler (STS)

—	affaldsbehandling (WT)

—	overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg (ROM)

—	økonomiske aspekter og tværgående miljøpåvirkninger (ECM)

—	emissioner fra oplagring (EFS)

—	energieffektivitet (ENE)

—	industrielle kølesystemer (ICS).

Disse BAT-konklusioner berører ikke anden relevant lovgivning, f.eks. om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og om klassificering, mærkning og emballering (CLP).

DEFINITIONER

I disse BAT-konklusioner gælder følgende definitioner:

Generelle udtryk

Udtryk

Definition

Batchgalvanisering

Diskontinuerlig nedsænkning af stålemner i et smeltet zinkbad for at belægge overfladen med zink. Dette omfatter også alle direkte tilknyttede for- og efterbehandlingsprocesser (f.eks. affedtning og passivering).

Glødeskaller

Et reaktionsprodukt af smeltet zink med jern eller jernsalte overført fra bejdsning eller flusning. Dette reaktionsprodukt synker ned til bunden af zinkbadet.

Carbonstål

Stål, hvori indholdet af de enkelte legeringselementer er mindre end 5 vægtprocent.

Rørførte emissioner

Emission af forurenende stoffer til miljøet gennem alle typer kanaler, rør, skorstene osv.

Koldvalsning

Komprimering af stål med valser ved omgivelsestemperatur for at ændre dets egenskaber (f.eks. størrelse, form og/eller metallurgiske egenskaber). Dette omfatter også alle direkte tilknyttede for- og efterbehandlingsprocesser (f.eks. bejdsning, udglødning og oliering).

Kontinuerlig måling

Måling ved hjælp af et automatisk målesystem, som er permanent monteret på anlægsområdet.

Direkte udledning

Udledning til en recipient uden yderligere spildevandsbehandling nedstrøms.

Eksisterende anlæg

Et anlæg, som ikke er et nyt anlæg.

Feedstock

Ethvert råmateriale af stål (uforarbejdet eller delvis forarbejdet) eller arbejdslegemer, der indgår i et trin i produktionsprocessen.

Opvarmning af feedstock

Ethvert procestrin, hvor feedstock opvarmes. Dette omfatter ikke tørring af feedstock eller opvarmning af galvaniseringskedlen.

Ferrochrom

En legering af chrom og jern, der typisk indeholder mellem 50 og 70 vægtprocent chrom.

Røggas

Forbrændingsgas, der udledes fra en forbrændingsenhed.

Højlegeret stål

Stål med et indhold af et eller flere af legeringselementer med en vægtprocent på fem eller derover.

Varmdypningscoating

Kontinuerlig nedsænkning af stålplader eller tråde i et bad med smeltet metal, f.eks. zink og/eller aluminium, for at belægge overfladen med metal. Dette omfatter også alle direkte tilknyttede for- og efterbehandlingsprocesser f.eks. bejdsning og fosfatering).

Varmvalsning

Komprimering af opvarmet stål med valser ved temperaturer, der typisk ligger mellem 1 050 °C og 1 300 °C, for at ændre dets egenskaber (f.eks. størrelse, form og/eller metallurgiske egenskaber). Dette omfatter varmringvalsning og varmvalsning af helstøbte rør samt alle direkte tilknyttede for- og efterbehandlingsprocesser (f.eks. flammehøvling, færdigbearbejdning, bejdsning og oliering).

Indirekte udledning

Udledning, der ikke er direkte udledning.

Mellemopvarmning

Opvarmning af feedstock mellem varmvalsningsfaserne.

Procesgasser fra jern- og stålproduktion

Højovnsgas, LD-gas, koksværksgas eller blandinger heraf fra jern- og stålproduktion.

Blyholdigt stål

Stålkvaliteter, hvor indholdet af bly typisk er mellem 0,15 og 0,35 vægtprocent.

Væsentlig opgradering af anlæg

En større ændring af et anlæg med hensyn til design eller teknologi og større justeringer eller udskiftninger af proces- og/eller renseteknikker og det tilhørende udstyr.

Masseemission

Massen af et givet stof eller en given parameter, som udledes over et bestemt tidsrum.

Glødeskal

Jernoxider, der dannes på overfladen af stål, når ilt reagerer med varmt metal. Dette sker umiddelbart efter støbning, under genopvarmning og varmvalsning.

Blandede syrer

En blanding af flussyre og salpetersyre.

Nyt anlæg

Et anlæg, der først er givet tilladelse til på anlægsområdet efter offentliggørelsen af disse BAT-konklusioner, eller en fuldstændig udskiftning af et anlæg efter offentliggørelse af disse BAT-konklusioner.

Periodisk måling

Måling ved specificerede tidsintervaller ved hjælp af manuelle eller automatiske metoder.

Anlæg

Alle dele af et anlæg, der er omfattet af disse BAT-konklusioner, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der kan påvirke forbruget og/eller emissionerne. Anlæg kan være nye anlæg eller eksisterende anlæg.

Efteropvarmning

Opvarmning af feedstock efter varmvalsning.

Proceskemikalier

Stoffer og/eller blandinger som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. EC/1907/2006 (1) og anvendt i processen eller processerne.

Nyttiggørelse

Nyttiggørelse som defineret i artikel 3, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2).

Nyttiggørelsen af brugte syrer omfatter regenerering, genvinding og genanvendelse.

Regalvanisering

Forarbejdning af brugte galvaniserede artikler (f.eks. autoværn), der sendes tilbage til galvanisering efter lang tids brug. Forarbejdning af disse artikler kræver yderligere procestrin som følge af tilstedeværelsen af delvist korroderede overflader eller behovet for at fjerne eventuel resterende zinkcoating.

Genopvarmning

Opvarmning af feedstock før varmvalsning.

Restprodukt

Stof eller genstand, der er genereret af de aktiviteter, som er omfattet af disse BAT-konklusioners anvendelsesområde, som affald eller biprodukt.

Følsomme omgivelser

Områder, der kræver særlig beskyttelse, såsom:

—	beboelsesområder

—	områder, hvor der udføres menneskelige aktiviteter (f.eks. nærliggende arbejdspladser, skoler, daginstitutioner, rekreative områder, hospitaler eller plejehjem).

Rustfrit stål

Højlegeret stål, som typisk indeholder chrom inden for intervallet 10-23 vægtprocent. Det omfatter austenistisk stål, som også indeholder nikkel, der typisk ligger inden for intervallet 8-10 vægtprocent.

Overfladeslagge

Ved varmdypning dannes oxiderne på det smeltede zinkbads overflade gennem reaktion med jern og aluminium.

Gyldigt timegennemsnit (eller halvtimesgennemsnit)

Et timegennemsnit (eller halvtimesgennemsnit) betragtes som gyldigt, hvis det automatiske målesystem ikke er under vedligeholdelse og fungerer korrekt.

Flygtigt stof

Et stof, der let kan skifte fra fast eller flydende form til en damp, med et højt damptryk og et lavt kogepunkt (f.eks. HCl). Dette omfatter flygtige organiske forbindelser, jf. artikel 3, nr. 45), i direktiv 2010/75/EU.

Trådtrækning

Trækning af stålstænger eller -tråde gennem matricer for at reducere deres diameter. Dette omfatter også alle direkte tilknyttede for- og efterbehandlingsprocesser (f.eks. bejdsning af valsetråd og opvarmning af feedstock efter trækning).

Zink aske

En blanding bestående af zinkmetal, zinkoxid og zinkchlorid, der dannes på det smeltede zinkbads overflade.

Forurenende stoffer og parametre
Udtryk	Definition
B	Summen af bor og borforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som B.
Cd	Summen af cadmium og cadmiumforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Cd.
CO	Carbonmonoxid.
COD	Kemisk iltforbrug. Den mængde ilt, der kræves til fuldstændig kemisk oxidation af det organiske stof til kuldioxid ved anvendelse af dichromat. COD er en indikator for de organiske forbindelsers massekoncentration.
Cr	Summen af chrom og chromforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Cr.
Cr(VI)	Hexavalent chrom, udtrykt som Cr(VI), omfatter alle chromforbindelser, hvor chrom er på oxidationstrin +6.
Støv	Samlet mængde partikler (i luft).
Fe	Summen af jern og jernforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Fe.
F-	Opløst fluorid udtrykt som F-.
HCl	Hydrogenchlorid.
HF	Hydrogenfluorid.
Hg	Summen af kviksølv og kviksølvforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Hg.
HOI	Hydrocarbon Olie Index. Summen af forbindelser, der kan ekstraheres med et kulbrinteopløsningsmiddel (herunder langkædede eller forgrenede alifatiske, alicykliske, aromatiske eller alkylsubstituerede aromatiske kulbrinter).
H2SO4	Svovlsyre.
NH3	Ammoniak.
Ni	Summen af nikkel og nikkelforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Ni.
NOX	Summen af nitrogenmonoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2), udtrykt som NO2.
Pb	Summen af bly og blyforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Pb.
Sn	Summen af tin og tinforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Sn.
SO2	Svovldioxid.
SOX	Summen af svovldioxid (SO2), svovltrioxid (SO3) og aerosoler af svovlsyre, udtrykt som SO2.
TOC	Total organisk kulstof, udtrykt som C (i vand). Omfatter alle organiske forbindelser.
Total P	Total fosfor, udtrykt som P, omfatter alle uorganiske og organiske fosforforbindelser.
TSS	Total suspenderet stof. Massekoncentration af alt suspenderet stof (i vand) målt ved filtrering gennem glasfiberfiltre og gravimetri.
TVOC	Total gasformigt organisk kulstof, udtrykt som C (i luft).
Zn	Summen af zink og zinkforbindelser, opløst eller partikelbundet, udtrykt som Zn.

FORKORTELSER

I disse BAT-konklusioner gælder følgende forkortelser:

Forkortelse	Definition
BG	Batchgalvanisering
CMS	Kemikalieforvaltningssystem
CR	Koldvalsning
EMS	Miljøledelsessystem
FMP	Forarbejdning af jernmetal
HDC	Varmdypningscoating
HR	Varmvalsning
OTNOC	Andre vilkår end normale driftsvilkår
SCR	Selektiv katalytisk reduktion
SNCR	Selektiv ikkekatalytisk reduktion
WD	Trådtrækning

GENERELLE BETRAGTNINGER

De bedste tilgængelige teknikker

De teknikker, der er anført og beskrevet i disse BAT-konklusioner, er hverken foreskrivende eller udtømmende. Der kan anvendes andre teknikker, der som minimum sikrer et tilsvarende miljøbeskyttelsesniveau.

Medmindre andet er anført, kan disse BAT-konklusioner anvendes generelt.

BAT-AEL'er og vejledende emissionsniveauer for emissioner til luft

Emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) og de vejledende emissionsniveauer for emissioner til luft er anført i disse BAT-konklusioner som koncentrationer (masse af udledte stoffer pr. røggasvolumen) under følgende standardbetingelser: tør gas ved en temperatur på 273,15 K og et tryk på 101,3 kPa udtrykt i mg/Nm3.

De referenceiltniveauer, der anvendes til at udtrykke BAT-AEL'erne, og vejledende emissionsniveauer i disse BAT-konklusioner er vist i tabellen nedenfor.

Kilde til emissioner

Referenceiltniveau (OR)

Forbrændingsprocesser i forbindelse med:

—	opvarmning og tørring af feedstock

—	opvarmning af galvaniseringskedlen.

3 % tør ilt (volumenprocent)

Alle andre kilder

Ingen korrektion for iltniveauet

I de tilfælde, hvor der er angivet et referenceiltniveau, er ligningen til beregning af emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet:

hvor:

ER	:	emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet OR
OR	:	referenceiltniveauet i volumenprocent
EM	:	målt emissionskoncentration
OM	:	målt iltniveauet i volumenprocent

Ovenstående ligning finder ikke anvendelse, hvis der i forbrændingsprocessen anvendes iltberiget luft eller ren ilt, eller hvis yderligere luftindtag af sikkerhedsmæssige årsager bringer iltniveauet i røggassen meget tæt på 21 volumenprocent. I dette tilfælde beregnes emissionskoncentrationen ved referenceiltniveauet på 3 % tør ilt (volumenprocent) anderledes, f.eks. ved normalisering på grundlag af den kuldioxid, der genereres ved forbrændingen.

Følgende definitioner gælder for gennemsnitsperioder af BAT-AEL'er for emissioner til luft.

Målingens art	Gennemsnitsperiode	Definition
Kontinuerligt	Døgnmiddelværdi	Gennemsnit over en periode på et døgn baseret på gyldige time- eller halvtimesmiddelværdier
Periodisk	Middelværdi i prøvetagningsperioden	Middelværdi af tre på hinanden følgende målinger på mindst 30 minutter hver (3).

Når røggasserne fra to eller flere kilder (f.eks. ovne) udledes gennem en fælles skorsten, finder BAT-AEL'erne anvendelse på den kombinerede udledning fra skorstenen.

Med henblik på beregning af massestrømmene i forhold til BAT 7 og BAT 20, hvor røggasser fra en type kilde (f.eks. ovne) udledes gennem to eller flere særskilte skorstene, og hvor røggasserne efter den kompetente myndigheds skøn kan udledes gennem en fælles skorsten, skal disse skorstene betragtes som en enkelt skorsten.

BAT-AEL'er for emissioner til vand

Emissionsniveauerne for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEL'er) for emissioner til vand er anført i disse BAT-konklusioner som koncentrationer (masse af udledte stoffer pr. vandvolumen) udtrykt i mg/l eller μg/l.

Gennemsnitsperioderne for BAT-AEL'er henviser til et af følgende to tilfælde:

—

i tilfælde af kontinuerlig udledning: døgnmiddelværdier, dvs. flowproportionale sammensatte prøver af 24 timer. Tidsproportionale sammensatte prøver kan anvendes, såfremt der påvises tilstrækkelig flowstabilitet. Stikprøver kan anvendes, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile.

—	i tilfælde af batchudledning: gennemsnitlige værdier i løbet af udledningens varighed taget som flowproportionale sammensatte prøver, eller forudsat at spildevandet er korrekt blandet og homogent, en stikprøve taget inden udledningen.

BAT-AEL'erne gælder på det sted, hvor emissionen forlader anlægget.

Andre miljøpræstationsniveauer for de bedste tilgængelige teknikker (BAT-AEPL'er)

BAT-AEPL'er for specifikt energiforbrug (energieffektivitet)

BAT-AEPL'er for det specifikke energiforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

energiforbrug	:	den samlede mængde varme (genereret af primære energikilder) og den elektricitet, der forbruges i den eller de relevante processer, udtrykt i MJ/år eller kWh/år og
input	:	den samlede mængde forarbejdet feedstock udtrykt i t/år.

Ved opvarmning af feedstock svarer energiforbruget til den samlede mængde varme (genereret fra primære energikilder) og den elektricitet, der forbruges af alle ovne i de relevante processer.

BAT-AEPL'er for specifikt vandforbrug

BAT-AEPL'er for det specifikke vandforbrug er baseret på årsgennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

vandforbrug

den samlede mængde vand, der forbruges af anlægget, med undtagelse af:

—	genanvendt og genbrugt vand og

—	kølevand, der anvendes i gennemløbskølesystemer, og

—	vand til husholdningsformål,

udtrykt i m3/år, og

produktivitet

den samlede mængde produkter, der er fremstillet af anlægget, udtrykt i t/år.

BAT-AEPL'er for specifikt materialeforbrug

BAT-AEPL'er for det specifikke materialeforbrug er baseret på 3-års gennemsnit og beregnes ved hjælp af følgende ligning:

hvor:

materialeforbrug	:	3-års gennemsnit af den samlede mængde materiale, der forbruges i den eller de relevante processer, udtrykt i kg/år, og
input	:	3-års gennemsnit af den samlede mængde feedstock, der forbruges i den eller de relevante processer, udtrykt i t/år eller m2/år.

1.1. Generelle BAT-konklusioner for jernmetalforarbejdningsindustrien

1.1.1. Overordnede miljøpræstationer

BAT 1.

For at forbedre de overordnede miljøpræstationer er det BAT at udarbejde og indføre et miljøledelsessystem (EMS), som omfatter alle følgende elementer:

i.	ledelsens — herunder den øverste ledelses — engagement, lederskab og ansvarlighed med henblik på gennemførelsen af et effektivt miljøledelsessystem

ii.	en analyse, der omfatter fastlæggelse af organisationens kontekst, afdækning af interessenters behov og forventninger, fastlæggelse af de egenskaber ved anlægget, der er forbundet med mulige risici for miljøet (eller menneskers sundhed), samt af de gældende lovbestemte miljøkrav

iii.	udvikling af en miljøpolitik, der omfatter kontinuerlig forbedring af anlæggets miljøpræstation

iv.	fastlæggelse af mål og resultatindikatorer i forbindelse med væsentlige miljøforhold, herunder sikring af overholdelse af gældende lovbestemte krav

v.	planlægning og gennemførelse af de nødvendige procedurer og handlinger (herunder korrigerende og forebyggende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt) med henblik på at opfylde miljømålene og undgå miljørisici

vi.	fastlæggelse af strukturer, roller og ansvarsområder i forbindelse med miljøaspekter og -mål og tilvejebringelse af de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer

vii.	sikring af den nødvendige kompetence hos og bevidstgørelse af det personale, hvis arbejde kan påvirke anlæggets miljøpræstationer (f.eks. gennem oplysning og uddannelse)

viii.

intern og ekstern kommunikation

ix.	fremme af medarbejdernes deltagelse i god miljøforvaltningspraksis

x.	etablering og vedligeholdelse af en forvaltningsmanual og skriftlige procedurer til at kontrollere aktiviteter med betydelig indvirkning på miljøet samt relevante registre

xi.	effektiv driftsplanlægning og processtyring

xii.	gennemførelse af passende vedligeholdelsesprogrammer

xiii.

nødberedskabs- og indsatsprotokoller, herunder forebyggelse og/eller afbødning af de negative (miljømæssige) virkninger af nødsituationer

xiv.	ved (gen)design af et (nyt) anlæg eller en del deraf, hensyntagen til dets miljøpåvirkninger i hele dets levetid, hvilket omfatter opførelse, vedligeholdelse, drift og nedlukning

xv.	gennemførelse af et overvågnings- og målingsprogram. Om nødvendigt kan der findes oplysninger i referencerapporten om overvågning af emissioner til luft og vand fra IED-anlæg

xvi.	regelmæssig anvendelse af benchmarking for de enkelte sektorer

xvii.

periodisk, uafhængig (så vidt det er praktisk muligt) intern revision og periodisk, uafhængig ekstern revision med henblik på at vurdere miljøresultaterne og fastlægge, om miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med planlagte ordninger, og om det gennemføres og vedligeholdes korrekt

xviii.

vurdering af årsagerne til manglende overensstemmelse, gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger som reaktion på manglende overensstemmelse, revision af effektiviteten af korrigerende foranstaltninger og fastlæggelse af, om der er eller kan opstå lignende uoverensstemmelser

xix.	den øverste ledelses periodiske gennemgang af miljøledelsessystemet og dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet

xx.	opmærksomhed på og hensyntagen til udviklingen af renere teknikker.

Specifikt for jernmetalforarbejdningssektoren er det også bedst tilgængelige teknik at indarbejde følgende elementer i miljøledelsessystemet:

xxi.	en fortegnelse over de anvendte proceskemikalier og spildevands- og røggasstrømme (se BAT 2)

xxii.

et kemikalieforvaltningssystem (se BAT 3).

xxiii.

en plan for forebyggelse og bekæmpelse af læk og spild (se BAT 4 a)

xxiv.

en OTNOC-håndteringsplan (se BAT 5).

xxv.	en energieffektivitetsplan (se BAT 10 a)

xxvi.

en vandforvaltningsplan (se BAT 19 a)

xxvii.

plan for håndtering af støj og vibrationer (se BAT 32).

xxviii.

en plan for håndtering af restprodukter (se BAT 34 a).

Bemærkning

Ved forordning (EF) nr. 1221/2009 oprettes Den Europæiske Unions ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som er et eksempel på et miljøledelsessystem i overensstemmelse med denne BAT.

Anvendelse

Miljøledelsessystemets detaljeringsgrad og grad af formalisering vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 2.

For at fremme reduktionen af emissioner til vand og luft er det BAT at oprette, vedligeholde og regelmæssigt revidere (herunder når der sker en væsentlig ændring) en fortegnelse over anvendte proceskemikalier og spildevands- og røggasstrømme som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

oplysninger om produktionsprocesserne, herunder:

a)	forenklede procesflowdiagrammer, som viser, hvor emissionerne stammer fra

b)	beskrivelser af de procesintegrerede teknikker og spildevands-/røggasbehandlingen ved kilden, herunder deres ydeevne

ii)

oplysninger om spildevandsstrømmenes egenskaber såsom:

a)	gennemsnitlige værdier og variation i flow, pH-værdi, temperatur og ledningsevne

b)	gennemsnitlig koncentration og massestrømsværdier for relevante stoffer (f.eks. den samlede mængde suspenderede stoffer, TOC eller COD, Hydrocarbon Olie Index, fosfor, metaller og fluorid) og deres variation

iii)

oplysninger om mængden af og egenskaber ved de anvendte proceskemikalier:

a)	de anvendte proceskemikalier og deres egenskaber, herunder egenskaber med skadelige virkninger på miljøet og/eller menneskers sundhed

b)	de anvendte mængder proceskemikalier og stedet for deres anvendelse

iv)

oplysninger om røggasstrømmenes egenskaber såsom:

a)	gennemsnitlige værdier og variation i flow og temperatur

b)	gennemsnitlig koncentration og massestrømsværdier for relevante stoffer (f.eks. støv, NOX, SO2, CO, metaller, syrer) og deres variation

c)	tilstedeværelsen af andre stoffer, der kan påvirke røggasbehandlingssystemet (f.eks. ilt, kvælstof, vanddamp) eller anlæggets sikkerhed (f.eks. hydrogen).

Anvendelse

Opgørelsens detaljeringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de miljøpåvirkninger, det kan have.

BAT 3.

For at forbedre de samlede miljøpræstationer er det BAT at udarbejde og indføre et kemikalieforvaltningssystem (CMS) som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

En politik til reduktion af forbruget af og risiciene ved proceskemikalier, herunder en indkøbspolitik med fokus på at udvælge mindre skadelige proceskemikalier og leverandører heraf for at minimere brugen af og risiciene ved farlige stoffer og undgå indkøb af for store mængder proceskemikalier. Ved udvælgelsen af proceskemikalier kan der tages hensyn til:

a)	deres elimineringsevne, økotoksicitet og potentiale til at blive udledt i miljøet for at reducere emissionerne til miljøet

b)	karakteriseringen af de risici, der er forbundet med proceskemikalierne, baseret på kemikaliernes faresætning, passage gennem anlægget, potentiel udledning og eksponeringsniveau

c)	den regelmæssige (f.eks. årlige) analyse af substitutionspotentialet for at identificere potentielt nye tilgængelige og sikrere alternativer til brugen af farlige stoffer (f.eks. anvendelse af andre proceskemikalier uden eller med lavere miljøvirkninger, se BAT 9).

d)	den foregribende overvågning af lovgivningsmæssige ændringer vedrørende farlige kemikalier og sikring af overholdelse af gældende lovkrav.

Fortegnelsen over proceskemikalier (se BAT 2) kan anvendes til støtte for udvælgelsen af proceskemikalier.

ii.	Mål og handlingsplaner for at undgå eller mindske brugen af og risiciene ved farlige stoffer.

iii.	Udvikling og gennemførelse af procedurer for indkøb, håndtering, oplagring og anvendelse af proceskemikalier for at forebygge eller reducere emissioner til miljøet (se f.eks. BAT 4).

Anvendelse

Kemikalieforvaltningssystemets detaljeringsgrad vil generelt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget.

BAT 4.

For at forebygge eller reducere emissioner til jord og grundvand er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Etablering og gennemførelse af en plan for forebyggelse og bekæmpelse af læk og spild

En plan for forebyggelse og bekæmpelse af læk og spild er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter bl.a.:

—	en beredskabsplan for anlægget i tilfælde af små og store spild

—	fastlæggelse af de involverede personers roller og ansvarsområder

—	sikring af, at personalet er miljøbevidst og uddannet til at forebygge og håndtere udslip og spild

—	identifikation af områder med risiko for spild og/eller læk af farlige materialer og rangordning af dem efter risiko

—	identifikation af passende udstyr til inddæmning og oprensning af spild og regelmæssig kontrol af, at det er tilgængeligt, fungerer og er placeret tæt på stedet, hvor disse hændelser kan forekomme

—	retningslinjer for håndtering af affald fra bekæmpelse af spild

—	regelmæssige (mindst én gang om året) inspektioner af lager- og håndteringsområder, test og kalibrering af lækagedetektionsudstyr og omgående udbedring af læk fra ventiler, bøsninger, flanger osv.

Planens detaljeringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget samt til typen og mængden af de anvendte væsker.

Anvendelse af olietætte bakker eller beholdere

Hydrauliske stationer og olie- eller fedtsmurt udstyr placeres i olietætte bakker eller beholdere.

Kan anvendes generelt.

Forebyggelse og håndtering af syrespild og -læk

Lagertanke til både frisk og brugt syre er forsynet med forseglede sekundære indeslutninger beskyttet med en syreresistent coating, som regelmæssigt inspiceres for potentielle skader og revner. Laste- og losseområder for syrerne er udformet på en sådan måde, at potentielt spild og potentielle læk indesluttes og sendes til behandling på anlægget (se BAT 31) eller til behandling uden for anlægget.

Kan anvendes generelt.

BAT 5.

For at reducere frekvensen af OTNOC og reducere emissionerne under OTNOC er det BAT at etablere og indføre en risikobaseret OTNOC-håndteringsplan som en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), der omfatter alle følgende elementer:

fastlæggelse af potentielle OTNOC (f.eks. fejl på udstyr, der er afgørende for beskyttelsen af miljøet (»kritisk udstyr«)) samt de grundlæggende årsager til OTNOC og de potentielle konsekvenser heraf samt fastlæggelse af en regelmæssig gennemgang og ajourføring af listen over identificerede OTNOC efter nedennævnte periodiske vurdering

ii.	passende konstruktion af kritisk udstyr (f.eks. opdeling af posefiltre)

iii.	etablering og gennemførelse af en inspektionsplan og en forebyggende vedligeholdelsesplan for kritisk udstyr (se BAT 1 xii))

iv.	overvågning (dvs. vurdering eller, hvor det er muligt, måling) og registrering af emissioner under OTNOC og tilknyttede omstændigheder

v.	periodisk vurdering af de emissioner, der forekommer under OTNOC (f.eks. frekvens af hændelser, varighed, mængden af udledte forurenende stoffer) og gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.

1.1.2. Overvågning

BAT 6.

Det er BAT mindst én gang om året at kontrollere:

—	det årlige forbrug af vand, energi og materialer

—	den årlige produktion af spildevand

—	den årlige mængde af hver type af genererede restprodukter og af hver type affald, der sendes til bortskaffelse.

Beskrivelse

Overvågningen kan foretages ved direkte målinger, beregninger eller registrering, f.eks. ved anvendelse af passende måleapparater eller afregningsmålinger. Overvågningen foretages på anlægsniveau eller procesniveau, alt efter hvilken opdeling, der er mest passende, og tager hensyn til alle væsentlige ændringer af anlægget.

BAT 7.

Det er BAT at overvåge rørførte emissioner til luft med mindst den frekvens, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarder. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Stof/Parameter		Specifikke processer	Sektor	Standard(er)	Mindstefrekvens for overvågning (4)	Overvågning forbundet med
CO		Opvarmning af feedstock (5)	HR, CR, WD, HDC	EN 15058 (6)	Én gang om året	BAT 22
		Opvarmning af galvaniseringskedlen (5)	HDC af tråd, BG		Én gang om året	BAT 22
		Nyttiggørelse af saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer Nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning	HR, CR, HDC, WD		Én gang om året	BAT 29
Støv		Opvarmning af feedstock	HR, CR, WD, HDC	EN 13284-1 (6) (7)	Kontinuerligt for skorstene med støvmassestrøm > 2 kg/time Én gang hver sjette måned for skorstene med støvmassestrøm mellem 0,1 kg/time og 2 kg/time En gang om året for skorstene med støvmassestrøm < 0,1 kg/time	BAT 20
		Varmdypning efter flusning	HDC, BG		Én gang om året (8)	BAT 26
		Nyttiggørelse af saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer Nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning eller ved fordampning	HR, CR, HDC, WD		Én gang om året	BAT 29
		Mekanisk forarbejdning (herunder slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, slibning, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning), flammehøvling (undtagen manuel flammehøvling) og svejsning	HR		Én gang om året	BAT 42
		Udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning	CR		Én gang om året	BAT 46
		Blybade	WD		Én gang om året	BAT 51
		Tørudtrækning	WD		Én gang om året	BAT 52
HCl		Bejdsning med saltsyre	HR, CR, HDC, WD	EN 1911 (6)	Én gang om året	BAT 24
		Bejdsning og stripning med saltsyre	BG		Én gang om året	BAT 62
		Nyttiggørelse af saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer	HR, CR, HDC, WD		Én gang om året	BAT 29
		Bejdsning og stripning med saltsyre i åbne bejdsebade	BG	EN-standard foreligger ikke	Én gang om året (9)	BAT 62
HF		Bejdsning med syreblandinger, der indeholder flussyre	HR, CR, HDC	EN-standard under udarbejdelse (6)	Én gang om året	BAT 24
HF		Nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning eller ved fordampning	HR, CR	EN-standard under udarbejdelse (6)	Én gang om året	BAT 29
Metaller	Ni	Mekanisk forarbejdning (herunder slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, slibning, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning), flammehøvling (undtagen manuel flammehøvling) og svejsning	HR	EN ISO 14385	Én gang om året (10)	BAT 42
	Ni	Udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning	CR		Én gang om året (10)	BAT 46
	Pb	Mekanisk forarbejdning (herunder slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, slibning, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning), flammehøvling (undtagen manuel flammehøvling) og svejsning	HR		Én gang om året (10)	BAT 42
		Udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning	CR		Én gang om året (10)	BAT 46
		Blybade	WD		Én gang om året	BAT 51
	Zn	Varmdypning efter flusning	HDC, BG		Én gang om året (8)	BAT 26
NH3		Når SNCR og/eller SCR anvendes	HR, CR, WD, HDC	EN ISO 21877 (6)	Én gang om året	BAT 22, BAT 25, BAT 29
NOX		Opvarmning af feedstock (5)	HR, CR, WD, HDC	EN 14792 (6)	Kontinuerligt for skorstene med NOX-massestrøm > 15 kg/time Én gang hver sjette måned for skorstene med NOX-massestrøm mellem 1 kg/time og 15 kg/time En gang om året for skorstene med NOX-massestrøm < 1 kg/time	BAT 22
		Opvarmning af galvaniseringskedlen (5)	HDC af tråd, BG		Én gang om året	BAT 22
		Bejdsning med salpetersyre alene eller i kombination med andre syrer	HR, CR		Én gang om året	BAT 25
		Nyttiggørelse af saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer Nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning eller ved fordampning	HR, CR, WD, HDC		Én gang om året	BAT 29
SO2		Opvarmning af feedstock (11)	HR, CR, WD, coating af tynde plader i HDC	EN 14791 (6)	Kontinuerligt for skorstene med SO2-massestrøm > 10 kg/time Én gang hver sjette måned for skorstene med SO2-massestrøm mellem 1 kg/time og 10 kg/time Én gang om året for skorstene med SO2--massestrøm < 1 kg/time	BAT 21
SO2		Nyttiggørelse af saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer	HR, CR, HDC, WD		Én gang om året (8)	BAT 29
SOX		Bejdsning med svovlsyre	HR, CR, HDC, WD		Én gang om året	BAT 24
SOX		Bejdsning med svovlsyre	BG		Én gang om året	BAT 24
TVOC		Affedtning	CR, HDC	EN 12619 (6)	Én gang om året (8)	BAT 23
		Valsning, hærdning ved vådvalsning og færdigbearbejdning	CR		Én gang om året (8)	BAT 48
		Blybade	WD		Én gang om året (8)	—
		Oliehærdningsbade	WD		Én gang om året (8)	BAT 53

BAT 8.

Det er BAT at overvåge emissioner til vand med mindst den hyppighed, der er angivet nedenfor, og i overensstemmelse med EN-standarderne. Hvis der ikke foreligger EN-standarder, er det BAT at anvende ISO-standarder, nationale standarder eller andre internationale standarder, som sikrer, at der tilvejebringes data af tilsvarende videnskabelig kvalitet.

Stof/parameter		Specifikke processer	Standard(er)	Minimumsfrekvens for overvågning (12)	Overvågning forbundet med
Total suspenderet stof (TSS) (13)		Alle processer	EN 872	En gang om ugen (14)	BAT 31
Total organisk kulstof (TOC) (13) (15)		Alle processer	EN 1484	Én gang om måneden
Kemisk iltforbrug (COD) (13) (15)		Alle processer	EN-standard foreligger ikke	Én gang om måneden
Hydrocarbon Olie Index (16)		Alle processer	EN ISO 9377-2	Én gang om måneden
Metaller/metalloider (16)	Bor	Processer, hvor der anvendes borax	Der foreligger flere EN-standarder (f.eks. EN ISO 11885 EN ISO 17294-2)	Én gang om måneden
	Cadmium	Alle processer (17)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 11885, EN ISO 15586, EN ISO 17294-2)	Én gang om måneden
	Chrom	Alle processer (17)
	Jern	Alle processer
	Nikkel	Alle processer (17)
	Leder	Alle processer (17)
	Tin	Varmdypningscoating med tin
	Zink	Alle processer (17)
	Kviksølv	Alle processer (17)	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 12846, EN ISO 17852)
	Hexavalent chrom	Bejdsning af højlegeret stål eller passivering med hexavalente chromforbindelser	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 10304-3, EN ISO 23913)
Total fosfor (total P) (13)		Fosfatering	Forskellige tilgængelige EN-standarder (f.eks. EN ISO 6878, EN ISO 11885, EN ISO 15681-1 og -2)	Én gang om måneden
Fluorid (F-) (16)		Bejdsning med syreblandinger, der indeholder flussyre	EN ISO 10304-1	Én gang om måneden

1.1.3. Farlige stoffer

BAT 9.

For at undgå anvendelse af hexavalente chromforbindelser ved passivering er det BAT at anvende andre metalholdige opløsninger (f.eks. med mangan, zink, titanfluorid, fosfater og/eller molybdater) eller organiske polymeropløsninger (f.eks. med polyurethaner eller polyestere).

Anvendelse

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer (f.eks. overfladekvalitet, malbarhed, svejsbarhed, formbarhed, korrosionsbestandighed).

1.1.4. Energieffektivitet

BAT 10.

For at øge anlæggets samlede energieffektivitet er det BAT at anvende begge nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Energieffektivitetsplan og energisyn

En energieffektivitetsplan er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter fastlæggelse og overvågning af aktivitetens specifikke energiforbrug/processer (se BAT 6), opstilling af centrale præstationsindikatorer på årsbasis (f.eks. MJ/ton produkter) og planlægning af mål for periodiske forbedringer og dermed forbundne tiltag.

Energisyn gennemføres mindst én gang om året for at sikre, at målene i energistyringsplanen opfyldes.

Energieffektivitetsplanen og energisyn kan integreres i den overordnede energieffektivitetsplan for et større anlæg (f.eks. for jern- og stålproduktion).

Energieffektivitetsplanens, energitilsynets og energibalanceopgørelsens detaljeringsgrad vil normalt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget og de anvendte typer energikilder.

Registrering af energibalance

Årlig udarbejdelse af en energibalanceopgørelse, som viser en fordeling af energiforbruget og -produktionen (herunder energieksport) efter energikildens art (f.eks. elektricitet, naturgas, procesgasser fra jern- og stålproduktion, vedvarende energi, importeret varme og/eller køling). Dette omfatter:

—	fastlæggelse af processernes energigrænse

—	oplysninger om energiforbrug med hensyn til leveret energi

—	oplysninger om energi, der er eksporteret fra anlægget

—	oplysninger om energiflow (f.eks. Sankey-diagrammer eller energibalancer), som viser, hvordan energien anvendes under hele processen.

BAT 11.

For at øge energieffektiviteten ved opvarmning (herunder opvarmning og tørring af feedstock samt opvarmning af bade og galvaniseringskedler) er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Konstruktion og drift

Optimal konstruktion af ovn til opvarmning af feedstock

Dette omfatter teknikker såsom:

—	optimering af ovnens vigtigste egenskaber (f.eks. antal og type brændere, lufttæthed og ovnisolering ved brug af egnede ildfaste materialer)

—	minimering af varmetab fra ovndørsåbninger, f.eks. ved at anvende flere løftbare segmenter i stedet for ét i gennemløbsovne til genopvarmning

—	minimering af antallet af feedstock-understøttende strukturer i ovnen (f.eks. stråler og glidere) og anvendelse af passende isolering for at reducere varmetab fra vandkøling af de understøttende strukturer i gennemløbsovne til genopvarmning.

Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

Optimal konstruktion af galvaniseringskedler

Dette omfatter teknikker såsom:

—	ensartet opvarmning af galvaniseringskedlens vægge (f.eks. ved hjælp af højhastighedsbrændere eller stråledesign)

—	minimering af varmetab fra ovnen ved hjælp af isolerede ydre/indre vægge (f.eks. keramisk foring).

Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

Optimal drift af galvaniseringskedler

Dette omfatter teknikker såsom:

minimering af varmetab fra galvaniseringskedlen ved varmdypningscoating af tråde eller ved batchgalvanisering, f.eks. ved hjælp af isolerede dæksler i tomgangsperioder.

Kan anvendes generelt.

Forbrændingsoptimering

Se afsnit 1.7.1.

Kan anvendes generelt.

Automatisering og kontrol af ovne

Se afsnit 1.7.1.

Kan anvendes generelt.

System til styring af procesgasser

Se afsnit 1.7.1.

Brændværdien af procesgasser fra jern- og stålproduktion og/eller CO-rig gas fra produktion af ferrochrom anvendes.

Er kun anvendelig, når procesgasser fra jern- og stålproduktion og/eller CO-rig gas fra produktion af ferrochrom er tilgængelig.

Batch udglødning med 100 % hydrogen

Batch udglødning udføres i ovne med 100 % hydrogen som en beskyttende gas med øget varmeledningsevne.

Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

Forbrænding med ilt

Se afsnit 1.7.1.

Anvendeligheden kan være begrænset for ovne, der forarbejder højlegeret stål.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset på grund af ovnkonstruktionen og behovet for en minimal røggasstrøm.

Er ikke anvendelig i ovne med rørstrålingsbrænder.

Flammeløs forbrænding

Se afsnit 1.7.1.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset på grund af ovnkonstruktionen (dvs. ovnvolumen, plads til brændere, afstand mellem brændere) og behovet for ændring af den ildfaste beklædning.

Anvendeligheden kan være begrænset for processer, hvor der kræves nøje kontrol af temperatur eller temperaturprofil (f.eks. rekrystallisering).

Er ikke anvendelig i ovne, der arbejder ved en temperatur, der er lavere end den selvantændelsestemperatur, der kræves ved flammeløs forbrænding, eller i ovne med rørstrålingsbrænder.

Pulsfyret brænder

Varmetilførslen til ovnen styres af brændernes brændetid eller af de enkelte brænderes sekventielle start i stedet for at justere forbrændingsluft og brændselsstrømme.

Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

Varmenyttiggørelse fra røggasser

Forvarmning af feedstock

Feedstock forvarmes ved at blæse varme røggasser direkte på den.

Er kun anvendelig i gennemløbsovne til genopvarmning. Er ikke anvendelig i ovne med rørstrålingsbrænder.

Tørring af arbejdslegemer

Ved batchgalvanisering anvendes varmen fra røggasser til at tørre arbejdslegemerne.

Kan anvendes generelt.

Forvarmning af forbrændingsluft

Se afsnit 1.7.1.

Dette kan f.eks. opnås ved at anvende regenerative eller rekuperative brændere. Der skal opnås en balance mellem maksimering af varmenyttiggørelse fra røggassen og minimering af NOX-emissionerne.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads til installation af regenerative brændere.

Kedel til nyttiggørelse af spildvarme

Varmen fra varme røggasser anvendes til produktion af damp eller varmt vand, der anvendes i andre processer (f.eks. til opvarmning af bejdsning- eller flusningsbade), til fjernvarme eller til produktion af elektricitet.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads, og/eller fordi der ikke er et passende behov for damp eller varmt vand.

Yderligere sektorspecifikke teknikker til at øge energieffektiviteten beskrives i afsnit 1.2.1, 1.3.1 og 1.4.1 i disse BAT-konklusioner.

Tabel 1.1

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug til opvarmning af feedstock ved varmvalsning

Specifikke processer Stålprodukter efter den endelige valsning	Enhed	BAT-AEPL (årsgennemsnit)
Genopvarmning af feedstock
Varmvalsede coils (bånd)	MJ/t	1 200 -1 500 (18)
Tykke plader	MJ/t	1 400 -2 000 (19)
Stænger	MJ/t	600 -1 900 (19)
Stråler, metalbarrer, skinner, rør	MJ/t	1 400 -2 200
Mellemopvarmning af feedstock
Stænger, rør	MJ/t	100 -900
Efteropvarmning af feedstock
Tykke plader	MJ/t	1 000 -2 000
Stænger	MJ/t	1 400 -3 000 (20)

Tabel 1.2

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug ved udglødning efter koldvalsning

Specifikke processer

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Udglødning efter koldvalsning (batch og kontinuerlig)

MJ/t

600 -1 200 (21) (22)

Tabel 1.3

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug til opvarmning af feedstock før varmdypningscoating

Specifikke processer

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Opvarmning af feedstock før varmdypningscoating

MJ/t

700 -1 100 (23)

Tabel 1.4

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug ved batchgalvanisering

Specifikke processer

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Batchgalvanisering

kWh/t

300 -800 (24) (25) (26)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 6.

1.1.5. Materialeudnyttelse

BAT 12.

For at øge materialeudnyttelsen ved affedtning og reducere produktionen af brugt affedtningsopløsning er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Undgåelse eller mindskelse af behovet for affedtning

Anvendelse af feedstock med lavt olie- og fedtindhold

Anvendelsen af feedstock med lavt olie- og fedtindhold forlænger affedtningsopløsningens levetid.

Anvendeligheden kan være begrænset, hvis kvaliteten af feedstock ikke kan påvirkes.

Anvendelse af en ovn med direkte flamme ved varmdypningscoating af tynde plader

Olien på overfladen brændes i en ovn med direkte flamme. Affedtning før ovnen kan være nødvendig for visse produkter af høj kvalitet eller for tynde plader med høje niveauer af restolier.

Anvendeligheden kan være begrænset, hvis der kræves en meget høj grad af overfladerenhed og zinkadhæsion.

Optimering af affedtning

Generelle teknikker til en mere effektiv affedtning

Disse omfatter teknikker såsom:

—	overvågning og optimering af temperaturen og koncentrationen af affedtningsmidler i affedtningsopløsningen

—	forbedring af virkningen af affedtningsopløsningen på feedstock (f.eks. ved at flytte feedstock, omryste affedtningsopløsningen eller ved at anvende ultralyd til at skabe kavitation af opløsningen på den overflade, der skal affedtes).

Kan anvendes generelt.

Minimering af udtrækning af affedtningsopløsning

Dette omfatter teknikker såsom:

—	brug af trykvalser, f.eks. ved kontinuerlig affedtning af bånd

—	sikring af tilstrækkelig afdrypningstid, f.eks. ved langsom løftning af arbejdslegemer.

Kan anvendes generelt.

Modstrømsaffedtning

Affedtning foretages i to eller flere bade i serier, hvor feedstock flyttes fra det mest forurenede affedtningsbad til det reneste.

Kan anvendes generelt.

Forlængelse af affedtningsbadenes levetid

Rensning og genbrug af affedtningsopløsningen

Magnetisk separation, olieseparation (f.eks. afskimmere, udledningsvaske, overløb), mikro- eller ultrafiltrering eller biologisk behandling anvendes til at rense affedtningsopløsningen med henblik på genbrug.

Kan anvendes generelt.

BAT 13.

For at øge materialeudnyttelsen ved bejdsning og reducere produktionen af brugt bejdsesyre, når bejdsesyre opvarmes, er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker og undlade direkte dampindsprøjtning.

Teknik		Beskrivelse
a)	Syreopvarmning med varmevekslere	Korrosionsbestandige varmevekslere nedsænkes i bejdsesyren med henblik på indirekte opvarmning, f.eks. med damp.
b)	Syreopvarmning ved forbrænding under nedsænkning	Forbrændingsgasserne passerer gennem bejdsesyren og frigiver energi via direkte varmeoverførsel.

BAT 14.

For at øge materialeudnyttelsen ved bejdsning og reducere produktionen af brugt bejdsesyre er det BAT at anvende en passende kombination af nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Undgåelse eller mindskelse af behovet for bejdsning

Minimering af stålkorrosion

Dette omfatter teknikker såsom:

—	afkøling af varmvalset stål så hurtigt som muligt afhængigt af produktspecifikationerne

—	opbevaring af feedstock på overdækkede områder

—	begrænsning af opbevaringsperiode for feedstock.

Kan anvendes generelt.

Mekanisk (forudgående) glødeskalsfjernelse

Dette omfatter teknikker såsom:

—	slyngerensning

—

bøjning

—	sandslibning

—

børstning

—	strækning og udjævning.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer.

Elektrolytisk forbejdsning af højlegeret stål

Anvendelse af en vandig opløsning af natriumsulfat (Na2SO4) til forbehandling af højlegeret stål før bejdsning med blandede syrer for at fremskynde og forbedre fjernelsen af glødeskaller på overfladen. Spildevandet, der indeholder hexavalent chrom, behandles ved brug af teknikken i BAT 31 f.

Er kun anvendelig ved koldvalsning.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Optimering af bejdsning

Skylning efter basisk affedtning

Overførsel af basisk affedtningsopløsning til bejdsebadet reduceres ved skylning af råvaren efter affedtning.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Generelle teknikker til en mere effektiv bejdsning

Disse omfatter teknikker såsom:

—	optimering af bejdsetemperaturen for at maksimere bejdseshastigheden og samtidig minimere emissionerne af syrer

—	optimering af sammensætningen af bejdsebadet (f.eks. syre- og jernkoncentrationer)

—	optimering af bejdsetiden for at undgå overbejdsning

—	undgåelse af drastiske ændringer i sammensætningen af bejdsekarret ved hyppigt at fylde det op med frisk syre.

Kan anvendes generelt.

Rensning af bejdsekarret og genbrug af fri syre

Der anvendes et rensekredsløb, f.eks. med filtrering, til at fjerne partikler fra bejdsesyren efterfulgt af genvinding af den frie syre ved ionbytning, f.eks. ved brug af harpikser.

Er ikke anvendelig i forbindelse med modstrømsbejdsning (eller lignende), da dette resulterer i et meget lavt indhold af fri syre.

Modstrømsbejdsning

Bejdsning foretages i to eller flere bade i serier, hvor feedstock flyttes fra badet med den laveste syrekoncentration til badet med den højeste koncentration.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Minimering af bejdsesyreudtrækning

Dette omfatter teknikker såsom:

—	brug af trykvalser, f.eks. i forbindelse med kontinuerlig bejdsning af bånd

—	sikring af tilstrækkelig afdrypningstid, f.eks. ved langsom løftning af arbejdslegemer.

—	brug af vibrerende valsetråd

Kan anvendes generelt.

Turbulensbejdsning

Dette omfatter teknikker såsom:

—	indsprøjtning af bejdsesyren ved højt tryk ved brug af dyser

—	omrøring af bejdsesyren i en nedsænket turbine.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Anvendelse af bejdsehæmmere

Bejdsehæmmere tilsættes bejdsesyren for at beskytte metallisk rene dele af feedstock mod overbejdsning.

Er ikke anvendelig i forbindelse med højlegeret stål.

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer.

Aktiveret bejdsning ved saltsyrebejdsning

Bejdsningen udføres med en lav saltsyrekoncentration (dvs. ca. 4-6 vægtprocent) og en høj jernkoncentration (dvs. ca. 120-180 g/l) ved temperaturer på 20-25 °C.

Kan anvendes generelt.

Tabel 1.5

BAT-relateret niveau for miljøeffektivitet (BAT-AEPL) for specifikt forbrug af bejdsesyre ved batchgalvanisering

Bejdsesyre

Enhed

BAT-AEPL

(treårsgennemsnit)

Saltsyre, 28 vægtprocent

kg/t

13 -30 (27)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 6.

BAT 15.

For at øge materialeudnyttelsen ved flusning og reducere mængden af brugt flusopløsning, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at anvende alle teknikkerne a), b) og c) i kombination med teknik d) eller i kombination med teknik e) nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Skylning af arbejdslegemer efter bejdsning

Ved batchgalvanisering reduceres overførslen af jern til flusopløsningen ved skylning af arbejdslegemer efter bejdsning.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Optimeret flusning

Flusopløsningens kemiske sammensætning overvåges og justeres hyppigt.

Mængden af anvendt flusmiddel reduceres til det minimumsniveau, der er nødvendigt for at opfylde produktspecifikationerne.

Kan anvendes generelt.

Minimering af flusopløsningsudtrækning

Udtrækningen af flusopløsningen minimeres ved, at der afsættes tilstrækkelig tid til, at den kan dryppe af.

Kan anvendes generelt.

Fjernelse af jern og genbrug af flusopløsningen

Jern fjernes fra flusopløsningen ved en af følgende teknikker:

—	elektrolytisk oxidation

—	oxidation ved brug af luft eller H2O2

—	ionbytning.

Efter fjernelsen af jern genbruges flusopløsningen.

Anvendeligheden på eksisterende batchgalvaniseringsanlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Nyttiggørelse af salte fra den brugte flusopløsning til fremstilling af flusmidler

Brugt flusopløsning anvendes til at nyttiggøre de salte, der er indeholdt heri, til fremstilling af flusmidler. Dette kan ske på eller uden for anlægget.

Anvendeligheden kan være begrænset, afhængigt af eksistensen af et marked.

BAT 16.

For at øge materialeudnyttelsen ved varmdypning i forbindelse med coating af tråd og batchgalvanisering og for at reducere affaldsproduktionen er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Reduktion af genereringen af glødeskaller

Genereringen af glødeskaller reduceres, f.eks. ved tilstrækkelig skylning efter bejdsning, fjernelse af jern fra flusopløsningen (se BAT 15 d), anvendelse af flusmidler med en mild bejseeffekt og undgåelse af lokal overophedning i galvaniseringskedlen.

Forebyggelse, indsamling og genbrug af zink sprøjt ved batchgalvanisering

Genereringen af zink sprøjt fra galvaniseringskedlen reduceres ved at minimere overførslen af flusopløsningen (se BAT 26 b). Zink sprøjt fra kedlen opsamles og genbruges. Området omkring kedlen holdes rent for at reducere forureningen fra sprøjt.

Reduktion af genereringen af zink aske

Dannelsen af zink aske, dvs. zinkoxidation på badets overflade, reduceres f.eks. ved:

—	tilstrækkelig tørring af arbejdslegemerne/trådene inden dypning

—	undgåelse af unødvendige forstyrrelser i badet under produktionen, herunder under skumningen

—	ved kontinuerlig varmdypning af tråd, hvorved den overflade, der er i kontakt med luft, reduceres ved brug af en flydende ildfast belægning.

BAT 17.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra fosfatering og passivering, er det BAT at anvende teknik a) og en af teknikkerne b) eller c) nedenfor.

Teknik		Beskrivelse
Forlængelse af behandlingsbadenes levetid
a)	Rensning og genbrug af fosfaterings- eller passiveringsopløsningen	Der anvendes et rensekredsløb, f.eks. med filtrering, til rensning af fosfaterings- eller passiveringsopløsningen med henblik på genbrug.
Optimering af behandlingen
b)	Anvendelse af valsebelægningsmaskiner til bånd	Valsebelægningsmaskiner anvendes til at påføre et passiveringslag eller et fosfatholdigt lag på overfladen af bånd. Dette muliggør en bedre kontrol af lagtykkelsen og dermed en reduktion af forbruget af kemikalier.
c)	Minimering af udtrækning af kemisk opløsning	Udtrækningen af den kemiske opløsning minimeres, f.eks. ved at føre båndene gennem trykvalser eller ved at sikre, at der er tilstrækkelig tid til afdrypning af arbejdslegemer.

BAT 18.

For at reducere mængden af brugt bejdsesyre, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at nyttiggøre brugte bejdsesyrer (dvs. saltsyre, svovlsyre og blandede syrer). Neutralisering af brugt bejdsesyre eller anvendelse af brugt bejdsesyre til emulsionsspaltning er ikke BAT.

Beskrivelse

Teknikker til nyttiggørelse af brugt bejdsesyre på eller uden for anlægget omfatter:

i.	sprayristning eller anvendelse af fluid bed-reaktorer til nyttiggørelse af saltsyre,

ii.	krystallisering af ferrisulfat til nyttiggørelse af svovlsyre

iii.	sprayristning, fordampning, ionbytning eller diffusionsdialyse til nyttiggørelse af blandede syrer

iv.	anvendelse af brugt bejdsesyre som et sekundært råmateriale (f.eks. til fremstilling af jernchlorid eller pigmenter).

Anvendelse

Ved batchgalvanisering kan neutraliseringen undtagelsesvis ske ved brug af brugt bejdsesyre som et sekundært råmateriale, hvis der ikke er adgang til markedet for sekundære råmaterialer.

Yderligere sektorspecifikke teknikker til at øge materialeudnyttelsen beskrives i afsnit 1.2.2, 1.3.2, 1.4.2, 1.5.1 og 1.6.1 i disse BAT-konklusioner.

1.1.6. Vandforbrug og spildevandsproduktion

BAT 19.

For at optimere vandforbruget, forbedre genanvendeligheden af vand og reducere mængden af produceret spildevand er det BAT at anvende både teknik a) og b) og en passende kombination af teknikkerne c) til h) nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Vandforvaltningsplan og vandaudit

En vandforvaltningsplan og vandaudit er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1) og omfatter:

—	flowdiagrammer og anlæggets vandmassebalance

—	fastlæggelse af vandeffektivitetsmål

—	gennemførelse af vandoptimeringsteknikker (f.eks. kontrol af vandforbrug, genanvendelse af vand, detektion og reparation af læk).

Vandaudit gennemføres mindst én gang om året for at sikre, at målene i vandforvaltningsplanen opfyldes.

Vandforvaltningsplanen og vandauditten kan integreres i den overordnede vandforvaltningsplan for et større anlæg (f.eks. for jern- og stålproduktion).

Vandforvaltningsplanens og vandaudittens detaljeringsgrad vil generelt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget.

Adskillelse af spildevandsstrømme

Hver delstrøm (f.eks. overfladevand, produktionsvand, basisk eller sur spildevand, brugt affedtningsopløsning) opsamles separat baseret på indholdet af forurenende stoffer og de krævede behandlingsteknikker. Spildevandsstrømme, der kan genanvendes uden behandling, adskilles fra spildevandsstrømme, som skal behandles.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset af vandopsamlingssystemets udformning.

Minimering af kulbrinteforurening af procesvand

Forureningen af procesvand på grund af tab af olie og smøremidler minimeres ved brug af teknikker såsom:

—	olietætte lejer og lejetætninger til arbejdende valser

—	indikatorer for læk

—	regelmæssige inspektioner og forebyggende vedligeholdelse af pumpetætninger, rør og arbejdende valser.

Kan anvendes generelt.

Genbrug og/eller genanvendelse af vand

Vandstrømme (f.eks. procesvand, spildevand fra vådskrubning eller hærdningsbade) genbruges og/eller genanvendes i lukkede eller halvlukkede kredsløb, om nødvendigt efter behandling (se BAT 30 og BAT 31).

Omfanget af genbrug og/eller genanvendelse af vand er begrænset af anlæggets vandbalance, indholdet af urenheder og/eller vandstrømmenes egenskaber.

Modstrømsskylning

Skylning foretages i to eller flere bade i serier, hvor feedstock flyttes fra det mest forurenede skyllebad til det reneste.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Genanvendelse eller genbrug af skyllevand

Vand fra skylning efter bejdsning eller affedtning genanvendes/genbruges, om nødvendigt efter behandling, til de forudgående procesbade som spædevand, skyllevand eller, hvis syrekoncentrationen er tilstrækkelig høj, til nyttiggørelse af syre.

Kan anvendes generelt.

Behandling og genbrug af procesvand med olie og glødeskal ved varmvalsning

Spildevand med olie og glødeskal fra varmvalseværker behandles separat i forskellige rensningsetaper, herunder ved brug af glødeskalsmærker, bundfældningstanke, cykloner og filtrering for at adskille olie og glødeskal. En stor del af det behandlede vand genbruges i processen.

Kan anvendes generelt.

Glødeskalsfjernelse ved brug af vandspray udløst af sensorer ved varmvalsning

Sensorer og automatisering anvendes til at spore placeringen af feedstock og justere mængden af vand, der passerer gennem vandsprayen.

Kan anvendes generelt.

Tabel 1.6

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt vandforbrug

Sektor	Enhed	BAT-AEPL (årsgennemsnit)
Varmvalsning	m3/t	0,5 -5
Koldvalsning	m3/t	0,5 -10
Trådtrækning	m3/t	0,5 -5
Varmdypningscoating	m3/t	0,5 -5

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 6.

1.1.7. Emissioner til luft

1.1.7.1. Emissioner til luft fra opvarmning

BAT 20.

For at forebygge eller reducere støvemissioner til luft fra opvarmning er det BAT at anvende enten elektricitet fra fossilfrie energikilder eller teknik a) kombineret med teknik b) nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Anvendelse af brændsel med lavt støv- og askeindhold

Brændsel med lavt støv- og askeindhold omfatter f.eks. naturgas, flydende gas, afstøvet højovnsgas og afstøvet LD-gas.

Kan anvendes generelt.

Begrænsning af indblandingen af støv

Indblandingen af støv kan f.eks. begrænses ved at:

—	anvende ren feedstock eller rense feedstock for løse glødeskaller og støv inden indføring i ovnen, i det omfang det er praktisk muligt

—	minimere støvdannelsen som følge af skader på ildfast foring, f.eks. ved at undgå direkte kontakt mellem flammerne og den ildfaste foring ved keramisk coating af den ildfaste foring

—	undgå direkte kontakt mellem flammer og feedstock.

Det er ikke muligt at undgå, at flammerne kommer i direkte kontakt med feedstock, i ovne med direkte flamme.

Tabel 1.7

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte støvemissioner til luft fra opvarmning af feedstock

Parameter	Sektor	Enhed	BAT-AEL (28) (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
Støv	Varmvalsning	mg/Nm3	< 2 -10
	Koldvalsning		< 2 -10
	Trådtrækning		< 2 -10
	Varmdypningscoating		< 2 -10

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 21.

For at forebygge eller reducere SO2-emissioner til luft fra opvarmning er det BAT at anvende enten elektricitet fra fossilfrie energikilder eller et brændsel eller en kombination af brændsler med lavt svovlindhold.

Beskrivelse

Brændsel med lavt svovlindhold omfatter f.eks. naturgas, flydende gas, højovnsgas, LD-gas og CO-rig gas fra produktion af ferrochrom.

Tabel 1.8

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte SO2-emissioner til luft fra opvarmning af feedstock

Parameter

Sektor

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

SO2

Varmvalsning

mg/Nm3

50 -200 (29) (30)

Koldvalsning, trådtrækning, varmdypningscoating af tynde plader

20 -100 (29)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 22.

For at forebygge eller reducere NOX-emissioner til luft fra opvarmning og samtidig begrænse CO-emissionerne og NH3-emissionerne fra anvendelse af SNCR og/eller SCR er det BAT at anvende enten elektricitet fra fossilfrie energikilder eller en passende kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Reduktion af emissionsgenerering
a.	Anvendelse af et brændsel eller en kombination af brændsler med et lavt potentiale for NOX-dannelse	Brændsler med et lavt potentiale for NOX-dannelse, f.eks. naturgas, flydende gas, højovnsgas og LD-gas.	Kan anvendes generelt.
b.	Automatisering og kontrol af ovne	Se afsnit 1.7.2.	Kan anvendes generelt.
c.	Forbrændingsoptimering	Se afsnit 1.7.2. Denne teknik anvendes generelt i kombination med andre teknikker.	Kan anvendes generelt.
d.	Low-NOX brænder	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af konstruktionen og/eller driftsmæssige begrænsninger.
e.	Recirkulering af røggas	Recirkulering (ekstern) af en del af røggassen til forbrændingskammeret for at udskifte en del af den friske forbrændingsluft med den dobbelte effekt at sænke temperaturen og begrænse O2-indholdet for kvælstofoxidation og dermed begrænse dannelsen af NOX Dette indebærer indsprøjtning af røggas fra ovnen i flammen for at reducere iltindholdet og dermed flammetemperaturen.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.
f.	Begrænsning af temperaturen ved forvarmning af luft	En begrænsning af luftens forvarmede temperatur fører til et fald i koncentrationen af NOX-emissioner. Der skal opnås en balance mellem maksimering af varmenyttiggørelse fra røggassen og minimering af NOX-emissionerne.	Kan muligvis ikke anvendes i ovne med rørstrålingsbrænder.
g.	Flammeløs forbrænding	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset på grund af ovnkonstruktionen (dvs. ovnvolumen, plads til brændere, afstand mellem brændere) og behovet for ændring af den ildfaste beklædning. Anvendeligheden kan være begrænset for processer, hvor der kræves nøje kontrol af temperatur eller temperaturprofil (f.eks. rekrystallisering). Er ikke anvendelig i ovne, som arbejder ved en temperatur, der er lavere end den selvantændelsestemperatur, der kræves ved flammeløs forbrænding, eller i ovne med rørstrålingsbrænder.
h.	Forbrænding med ilt	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden kan være begrænset for ovne, der forarbejder højlegeret stål. Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset på grund af ovnkonstruktionen og behovet for en minimal røggasstrøm. Er ikke anvendelig i ovne med rørstrålingsbrænder.
Røggasbehandling
i.	Selektiv katalytisk reduktion (SCR)	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads. Anvendeligheden kan være begrænset ved batch udglødning på grund af de varierende temperaturer under udglødningen.
j.	Selektiv non-katalytisk reduktion (SNCR)	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset af det optimale temperaturvindue og den opholdstid, der er nødvendig for reaktionen. Anvendeligheden kan være begrænset ved batch udglødning på grund af de varierende temperaturer under udglødningen.
k.	Optimering af konstruktion og drift af SNCR/SCR	Se afsnit 1.7.2.	Er kun anvendelig, når SNCR og/eller SCR anvendes til reduktion af NOX-emissionerne.

Tabel 1.9

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte NOX-emissioner til luft og vejledende emissionsniveauer for rørførte CO-emissioner til luft fra opvarmning af feedstock ved varmvalsning

Parameter	Brændselstype	Specifik proces	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)	Vejledende emissionsniveau Døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
NOX	100 % naturgas	Genopvarmning	mg/Nm3	Nye anlæg: 80 -200 Eksisterende anlæg: 100 -350	Intet vejledende niveau
		Mellemopvarmning	mg/Nm3	100 -250
		Efteropvarmning	mg/Nm3	100 -200
	Andre brændsler	Genopvarmning, mellemopvarmning, efteropvarmning	mg/Nm3	100 -350 (31)
CO	100 % naturgas	Genopvarmning	mg/Nm3	Ingen BAT-AEL	10 -50
		Mellemopvarmning	mg/Nm3		10 -100
		Efteropvarmning	mg/Nm3		10 -100
	Andre brændsler	Genopvarmning, mellemopvarmning, efteropvarmning	mg/Nm3		10 -50

Tabel 1.10

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte NOX-emissioner til luft og vejledende emissionsniveauer for rørførte CO-emissioner til luft fra opvarmning af feedstock ved koldvalsning

Parameter	Brændselstype	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)	Vejledende emissionsniveau Døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
NOX	100 % naturgas	mg/Nm3	100 -250 (32)	Intet vejledende niveau
NOX	Andre brændsler	mg/Nm3	100 -300 (33)	Intet vejledende niveau
CO	100 % naturgas	mg/Nm3	Ingen BAT-AEL	10 -50
CO	Andre brændsler	mg/Nm3	Ingen BAT-AEL	10 -100

Tabel 1.11

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte NOX-emissioner til luft og vejledende emissionsniveau for rørførte CO-emissioner til luft fra opvarmning af feedstock ved trådtrækning

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Vejledende emissionsniveau

(Gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

100 -250

Intet vejledende niveau

mg/Nm3

Ingen BAT-AEL

10 -50

Tabel 1.12

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte NOX-emissioner til luft og vejledende emissionsniveau for rørførte CO-emissioner til luft fra opvarmning af feedstock ved varmdypningscoating

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Vejledende emissionsniveau

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

100 -300 (34)

Intet vejledende niveau

mg/Nm3

Ingen BAT-AEL

10 -100

Tabel 1.13

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte NOX-emissioner til luft og vejledende emissionsniveau for rørførte CO-emissioner til luft fra opvarmning af galvaniseringskedlen ved batchgalvanisering

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Vejledende emissionsniveau

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

70 -300

Intet vejledende niveau

mg/Nm3

Ingen BAT-AEL

10 -100

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.1.7.2. Emissioner til luft fra affedtning

BAT 23.

For at reducere emissionerne til luft af olietåge, syrer og/eller baser fra affedtning ved koldvalsning og varmdypningscoating af tynde plader er det BAT at opfange emissioner ved hjælp af teknik a) og at behandle røggassen ved hjælp af teknik b) og/eller teknik c) nedenfor.

Teknik		Beskrivelse
Opfangning af emissioner
a)	Lukkede affedtningskar kombineret med luftudsugning i forbindelse med kontinuerlig affedtning	Affedtning udføres i lukkede kar, hvor luften udsuges.
Røggasbehandling
b)	Vådskrubning	Se afsnit 1.7.2.
c)	Dråbefanger	Se afsnit 1.7.2.

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.1.7.3. Emissioner til luft fra bejdsning

BAT 24.

For at reducere emissionerne til luft af støv, syrer (HCl, HF, H2SO4) og SOx fra bejdsning ved varmvalsning. koldvalsning, varmdypningscoating og trådtrækning er det BAT at anvende teknik a) eller teknik b) i kombination med teknik c) nedenfor.

Teknik		Beskrivelse
Opfangning af emissioner
a.	Kontinuerlig bejdsning i lukkede kar kombineret med røgudsugning	Kontinuerlig bejdsning udføres i lukkede kar med små indgangs- og udgangsåbninger til stålbåndet eller -tråden. Røggasserne fra bejdsekarrene udsuges.
b.	Batch bejdsning i kar med låg eller beskyttelseshætter kombineret med røgudsugning	Batch bejdsning udføres i kar med låg eller lukkede hætter, der kan åbnes, så valsetrådene kan fyldes. Røggasserne fra bejdsekarrene udsuges.
Røggasbehandling
c.	Vådskrubning efterfulgt af en dråbefanger	Se afsnit 1.7.2.

Tabel 1.14

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af HCl, HF og SOX til luft fra bejdsning ved varmvalsning, koldvalsning og varmdypningscoating

Parameter	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
HCl	mg/Nm3	< 2 -10 (35)
HF	mg/Nm3	< 1 (36)
SOX	mg/Nm3	< 1 -6 (37)

Tabel 1.15

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte HCl- og SOX-emissioner til luft fra bejdsning med saltsyre og svovlsyre ved trådtrækning

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

HCl

mg/Nm3

< 2 -10 (38)

SOX

mg/Nm3

< 1 -6 (39)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 25.

For at reducere NOX-emissionerne til luft fra bejdsning med salpetersyre (alene eller i kombination med andre syrer) og emissionerne af NH3 fra anvendelsen af SCR ved varmvalsning og koldvalsning er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Reduktion af emissionsgenerering
a)	Nitratsyrefri bejdsning af højlegeret stål	Bejdsning af højlegeret stål udføres ved at erstatte salpetersyre fuldt ud med et stærkt oxidationsmiddel (f.eks. hydrogenperoxid).	Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.
b)	Tilsætning af hydrogenperoxid eller urea til bejdsesyren	Hydrogenperoxid eller urea tilsættes direkte til bejdsesyren for at reducere NOX-emissionerne.	Kan anvendes generelt.
Opfangning af emissioner
c)	Kontinuerlig bejdsning i lukkede kar kombineret med røgudsugning	Kontinuerlig bejdsning udføres i lukkede kar med små indgangs- og udgangsåbninger til stålbåndet eller -tråden. Røggasserne fra bejdsebadet udvindes.	Kan anvendes generelt.
d)	Batch bejdsning i kar med låg eller beskyttelseshætter kombineret med røgudsugning	Batch bejdsning udføres i kar med låg eller lukkede hætter, der kan åbnes, så valsetrådene kan fyldes. Røggasserne fra bejdsekarrene udsuges.	Kan anvendes generelt.
Røggasbehandling
e)	Vådskrubning med tilsætning af et oxidationsmiddel (f.eks. hydrogenperoxid)	Se afsnit 1.7.2. Der tilsættes et oxidationsmiddel (f.eks. hydrogenperoxid) til skrubberopløsningen for at reducere NOX-emissionerne. Når der anvendes hydrogenperoxid, kan den dannede salpetersyre genanvendes i bejdsekarrene.	Kan anvendes generelt.
f)	Selektiv katalytisk reduktion (SCR)	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.
g)	Optimering af konstruktion og drift af SCR	Se afsnit 1.7.2.	Er kun anvendelig, når SCR anvendes til reduktion af NOX-emissioner.

Tabel 1.16

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte NOX-emissioner til luft fra bejdsning med salpetersyre (alene eller i kombination med andre syrer) ved varmvalsning og koldvalsning

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

NOX

mg/Nm3

10 -200

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.1.7.4. Emissioner til luft fra varmdypning

BAT 26.

For at reducere emissionerne til luft af støv og zink fra varmdypning efter flusning ved varmdypningscoating af tråde og batchgalvanisering er det BAT at reducere genereringen af emissioner ved hjælp af teknik b) eller teknik a) og b), at opsamle emissionerne ved hjælp af teknik c) eller teknik d) og at behandle røggasserne ved hjælp af nedenstående teknik e).

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Reduktion af emissionsgenerering

Flus med lav afdampning

Ammoniumchlorid i flusmidler erstattes delvis med andre alkalichlorider (f.eks. kaliumchlorid) for at reducere støvdannelsen.

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer.

Minimering af overførslen af flusopløsningen

Dette omfatter teknikker såsom:

—	afsætning af tilstrækkelig tid til, at flusopløsningen kan dryppe af (se BAT 15 c)

—	tørring før dypning.

Kan anvendes generelt.

Opfangning af emissioner

Luftudsugning så tæt som muligt på kilden

Luften fra kedlen udsuges, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.

Kan anvendes generelt.

Indelukket kedel kombineret med luftudsugning

Varmdypning udføres i en lukket kedel, hvor luften udsuges.

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, hvis indelukket påvirker et eksisterende transportsystem for arbejdslegemer ved batchgalvanisering.

Røggasbehandling

Posefilter

Se afsnit 1.7.2.

Kan anvendes generelt.

Tabel 1.17

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte støvemissioner til luft fra varmdypningscoating efter flusning ved varmdypningscoating af tråde og batchgalvanisering

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Støv

mg/Nm3

< 2 -5

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.1.7.4.1. Emissioner til luft fra oliering

BAT 27.

For at forebygge emissionerne af olietåge til luft og for at reducere forbruget af olie ved oliering af overfladen på feedstock er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Elektrostatisk oliering	Olie sprøjtes på metaloverfladen gennem et elektrostatisk felt, som sikrer en homogen olieanvendelse og optimerer den mængde olie, der påføres. Olieringsmaskinen er indelukket, og olie, der ikke ligger på metaloverfladen, nyttiggøres og genbruges i maskinen.
b)	Smøring ved kontakt	Valsesmøreapparater, f.eks. spredevalser eller trykvalser, anvendes i direkte kontakt med metaloverfladen.
c)	Oliering uden trykluft	Olie påføres med dyser tæt på metaloverfladen ved brug af højfrekvensventiler.

1.1.7.5. Emissioner til luft fra efterbehandling

BAT 28.

For at reducere emissionerne til luft fra kemiske bade eller tanke ved efterbehandlingen (dvs. fosfatering og passivering) er det BAT at indsamle emissionerne ved hjælp af teknik a) eller teknik b) og i så fald at behandle røggassen ved hjælp af teknik c) og/eller teknik d) nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Opfangning af emissioner

Luftudsugning så tæt som muligt på kilden

Emissioner fra kemiske lagertanke og kemiske bade opfanges, f.eks. ved brug af en eller flere af følgende teknikker:

—	sidehætte eller kantudsugning

—	tanke med bevægelige låg

—	lukkede hætter

—	anbringelse af badene i lukkede områder.

Derefter udsuges de opsamlede emissioner.

Er kun anvendelig, når behandlingen foretages ved sprøjtning, eller når der anvendes flygtige stoffer.

Lukkede tanke kombineret med luftudsugning i forbindelse med kontinuerlig efterbehandling

Fosfatering og passivering udføres i lukkede tanke, og luften udsuges fra tankene.

Er kun anvendelig, når behandlingen foretages ved sprøjtning, eller når der anvendes flygtige stoffer.

Røggasbehandling

Vådskrubning

Se afsnit 1.7.2.

Kan anvendes generelt.

Dråbefanger

Se afsnit 1.7.2.

Kan anvendes generelt.

1.1.7.6. Emissioner til luft fra nyttiggørelse af syre

BAT 29.

For at reducere emissionerne til luft fra nyttiggørelse af brugt støvsyre, brugte syrer (HCl, HF), SO2 og NOX (og samtidig begrænse CO-emissionerne) og NH3-emissionerne fra anvendelsen af SCR er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Anvendelse af et brændsel eller en kombination af brændsler med lavt svovlindhold og et lavt potentiale for NOX-dannelse	Se BAT 21 og BAT 22 a.	Kan anvendes generelt.
b)	Forbrændingsoptimering	Se afsnit 1.7.2. Denne teknik anvendes generelt i kombination med andre teknikker.	Kan anvendes generelt.
c)	Low-NOX brænder	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden kan være begrænset på eksisterende anlæg på grund af konstruktionen og/eller driftsmæssige begrænsninger.
d)	Vådskrubning efterfulgt af en dråbefanger	Se afsnit 1.7.2. Ved nyttiggørelse af blandede syrer tilsættes skrubberopløsningen en alkali for at fjerne spor af HF, og/eller et oxidationsmiddel (f.eks. hydrogenperoxid) tilsættes skrubberopløsningen for at reducere NOX-emissionerne. Når der anvendes hydrogenperoxid, kan den dannede salpetersyre genanvendes i bejdsekarrene.	Kan anvendes generelt.
e)	Selektiv katalytisk reduktion (SCR)	Se afsnit 1.7.2.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.
f)	Optimering af konstruktion og drift af SCR	Se afsnit 1.7.2.	Er kun anvendelig, når SCR anvendes til reduktion af NOX-emissioner.

Tabel 1.18

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv, HCl, SO2 og NOX til luft fra nyttiggørelse af brugt saltsyre ved sprayristning eller ved brug af fluid bed-reaktorer

Parameter	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
Støv	mg/Nm3	< 2 -15
HCl	mg/Nm3	< 2 -15
SO2	mg/Nm3	< 10
NOX	mg/Nm3	50 -180

Tabel 1.19

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv, HF og NOX til luft fra nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning eller fordampning

Parameter	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
HF	mg/Nm3	< 1
NOX	mg/Nm3	50 -100 (40)
Støv	mg/Nm3	< 2 -10

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.1.8. Emissioner til vand

BAT 30.

For at reducere belastningen af organiske forurenende stoffer i vand, der er forurenet med olie eller fedt (f.eks. fra olieudslip eller fra rensning af valse- og hærdeemulsioner, affedtningsopløsninger og trådtrækningssmøremidler), som sendes til yderligere behandling (se BAT 31), er det BAT at separere den organiske fase og vandfasen.

Beskrivelse

Den organiske fase adskilles fra vandfasen, f.eks. ved skumning eller ved emulsionsspaltning med egnede midler, fordampning eller membranfiltrering. Den organiske fase kan anvendes til nyttiggørelse af energi eller materialer (se f.eks. BAT 34 f).

BAT 31.

For at reducere emissioner til vand er det BAT at behandle spildevand ved anvendelse af en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik (41)		Forurenende stoffer, der typisk er fokus på
Indledende, primær og generel behandling, f.eks.
a).	Udligning	Alle forurenende stoffer
b).	Neutralisering	Syrer, baser
c).	Fysisk separation, f.eks. sigter, sier, sandfang, fedtudskillere, hydrocykloner, olieseparation eller primære bundfældningstanke	Grove faste stoffer, suspenderede faste stoffer, olie/fedt
Fysisk/kemisk behandling, f.eks.
d).	Adsorption	Adsorberbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. kulbrinter, kviksølv
e).	Kemisk udfældning	Bundfældelige opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. metaller, fosfor, fluorid
f).	Kemisk reduktion	Reducerbare opløste ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. hexavalent chrom
g).	Nanofiltrering/omvendt osmose	Opløselige, ikkebionedbrydelige eller hæmmende forurenende stoffer, f.eks. salte, metaller
Biologisk behandling, f.eks.
h).	Aerob behandling	Bionedbrydelige organiske forbindelser
Fjernelse af faste stoffer, f.eks.
i).	Koagulation og flokkulation	Suspenderede faste stoffer og partikelbundne metaller
j).	Sedimentering
k).	Filtrering (f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering)
l).	Flotation

Tabel 1.20

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for direkte udledning til en vandrecipient

Stof/parameter		Enhed	BAT-AEL (42)	Proces(er), som er underlagt BAT-AEL
Total suspenderet stof (TSS)		mg/l	5-30	Alle processer
Total organisk kulstof (TOC) (43)		mg/l	10-30	Alle processer
Kemisk iltforbrug (COD) (43)		mg/l	30-90	Alle processer
Hydrocarbon Olie Index		mg/l	0,5-4	Alle processer
Metaller	Cd	μg/l	1-5	Alle processer (44)
	Cr	mg/l	0,01-0,1 (45)	Alle processer (44)
	Cr(VI)	μg/l	10-50	Bejdsning af højlegeret stål eller passivering med hexavalente chromforbindelser
	Fe	mg/l	1-5	Alle processer
	Hg	μg/l	0,1-0,5	Alle processer (44)
	Ni	mg/l	0,01-0,2 (46)	Alle processer (44)
	Pb	μg/l	5-20 (47) (48)	Alle processer (44)
	Sn	mg/l	0,01-0,2	Varmdypningscoating med tin
	Zn	mg/l	0,05-1	Alle processer (44)
Total fosfor (total P)		mg/l	0,2-1	Fosfatering
Fluorid (F-)		mg/l	1-15	Bejdsning med syreblandinger, der indeholder flussyre

Tabel 1.21

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for indirekte udledning til en vandrecipient

Stof/parameter		Enhed	BAT-AEL (49) (50)	Proces(er), som er underlagt BAT-AEL
Hydrocarbon Olie Index		mg/l	0,5 -4	Alle processer
Metaller	Cd	μg/l	1 -5	Alle processer (51)
	Cr	mg/l	0,01 -0,1 (52)	Alle processer (51)
	Cr(VI)	μg/l	10 -50	Bejdsning af højlegeret stål eller passivering med hexavalente chromforbindelser
	Fe	mg/l	1 -5	Alle processer
	Hg	μg/l	0,1 -0,5	Alle processer (51)
	Ni	mg/l	0,01 -0,2 (53)	Alle processer (51)
	Pb	μg/l	5 -20 (54) (55)	Alle processer (51)
	Sn	mg/l	0,01 -0,2	Varmdypningscoating med tin
	Zn	mg/l	0,05 -1	Alle processer (51)
Fluorid (F-)		mg/l	1 -15	Bejdsning med syreblandinger, der indeholder flussyre

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 8.

1.1.9. Støj og vibrationer

BAT 32.

For at forebygge eller, såfremt dette ikke er praktisk muligt, reducere støj- og vibrationsemissioner er den bedste tilgængelige teknik at udarbejde, gennemføre og regelmæssigt gennemgå en plan for håndtering af støj og vibrationer som et led i miljøledelsessystemet (se BAT 1). Denne plan skal omfatte alle følgende elementer:

i.	en protokol med passende foranstaltninger og frister

ii.	en protokol for gennemførelsen af overvågning af støj og vibrationer

iii.	en protokol for reaktionen på de identificerede støj- og vibrationshændelser, f.eks. klager

iv.	et program til reduktion af støj- og vibrationer, der er designet til at identificere kilden/kilderne, måle/estimere støj- og vibrationseksponeringen, karakterisere kildernes bidrag og gennemføre forebyggelses- og/eller reduktionsforanstaltninger.

Anvendelse

Anvendeligheden er begrænset til tilfælde, hvor der forventes og/eller er dokumenteret støj- eller vibrationsgener i følsomme omgivelser.

BAT 33.

For at forebygge eller, såfremt dette ikke er praktisk muligt, reducere støj- og vibrationsemissioner er det BAT at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Passende placering af udstyr og bygninger

Støjniveauet kan reduceres ved at øge afstanden mellem kilden og modtageren ved hjælp af bygninger som støjskærme og ved flytning af bygningernes ud- eller indgange.

På eksisterende anlæg er det ikke altid muligt at flytte udstyr og bygningers ud- og indgange på grund af pladsmangel og/eller uforholdsmæssigt store omkostninger.

Driftsforanstaltninger

Disse omfatter teknikker såsom:

—	inspektion og vedligeholdelse af udstyr

—	lukning af døre og vinduer i lukkede områder i videst muligt omfang

—	betjening af udstyr foretages af erfarent personale

—	undgåelse af støjende aktiviteter om natten, hvis muligt

—	forholdsregler for støjkontrol, f.eks. i forbindelse med produktions- og vedligeholdelsesaktiviteter, transport og håndtering af feedstock og materialer.

Kan anvendes generelt.

Støjsvagt udstyr

Dette omfatter teknikker såsom motorer med direkte kraftoverførsel, støjsvage kompressorer, pumper og ventilatorer.

Udstyr til støj- og vibrationskontrol

Dette omfatter teknikker såsom:

—	støjdæmpere

—	støj- og vibrationsisolering af udstyr

—	indelukning af støjende udstyr (f.eks. flammehøvlings- og slibemaskiner, trådtrækkemaskiner, luftstråler)

—	byggematerialer med høje lydisoleringsegenskaber (f.eks. til vægge, tage, vinduer og døre).

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Støjdæmpning

Indsætning af barrierer mellem støjkilder og modtagere (f.eks. støjmure, volde og bygninger).

Er kun anvendelig på eksisterende anlæg, eftersom konstruktionen af nye anlæg burde gøre denne teknik overflødig. For eksisterende anlæg kan der være begrænset mulighed for at indsætte barrierer på grund af pladsmangel.

1.1.10. Restprodukter

BAT 34.

For at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at undgå bortskaffelse af metaller, metaloxider og olieholdigt slam og hydroxidslam ved hjælp af teknik a) og en passende kombination af teknik b)-h) anført nedenfor.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Plan for håndtering af restprodukter

En plan for håndtering af restprodukter er en del af miljøledelsessystemet (se BAT 1), som består af en række foranstaltninger, der har til formål at: 1) minimere produktionen af restprodukter, 2) optimere genbrug, genanvendelse og/eller nyttiggørelse af restprodukter og 3) sikre korrekt bortskaffelse af affald.

Planen for håndtering af restprodukter kan integreres i den overordnede plan for håndtering af restprodukter for et større anlæg (f.eks. for jern- og stålproduktion).

Detaljeringsgraden og graden af formalisering af planen for håndtering af restprodukter vil generelt være relateret til arten, omfanget og kompleksiteten af anlægget.

Forbehandling af olieholdige glødeskaller til videre anvendelse

Dette omfatter teknikker såsom:

—	brikettering eller pelletering

—	reduktion af olieindholdet i olieholdige glødeskaller, f.eks. ved termisk behandling, vask og flotation.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af glødeskal

Glødeskaller indsamles og anvendes på eller uden for produktionsstedet, f.eks. inden for jern- og stålproduktion eller cementproduktion.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af metalskrot

Metalskrot fra mekaniske processer (f.eks. fra trimning og færdigbearbejdning) anvendes inden for jern- og stålproduktion. Dette kan ske på eller uden for anlægget.

Kan anvendes generelt.

Genanvendelse af metal og metaloxider fra rensning af tør røggas

De grove fraktioner af metaloxider og metaloxider fra tør rensning (f.eks. stoffiltre) af røggasser fra mekaniske processer (f.eks. flammehøvling eller slibning) isoleres selektivt ved hjælp af mekaniske teknikker (f.eks. sigter) eller magnetiske teknikker og genanvendes, f.eks. til jern- og stålproduktion. Dette kan ske på eller uden for anlægget.

Kan anvendes generelt.

Anvendelse af olieslam

Olieholdigt restslam, f.eks. fra affedtning, afvandes for at nyttiggøre den olie, der er indeholdt heri, med henblik på nyttiggørelse af materialer og energi. Hvis vandindholdet er lavt, kan slammet anvendes direkte. Dette kan ske på eller uden for anlægget.

Kan anvendes generelt.

Termisk behandling af hydroxidslam fra nyttiggørelse af blandede syrer

Slam, der genereres ved nyttiggørelse af blandede syrer, behandles termisk for at producere et materiale med højt indhold af calciumfluorid, der kan anvendes i argon oxygen dekarboniseringsomformer.

Anvendeligheden kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Nyttiggørelse og genbrug af slyngrensningsmidler

I forbindelse med mekanisk glødeskalsfjernelse ved slyngerensning adskilles slyngrensningsmidlet fra glødeskallerne og genbruges.

Kan anvendes generelt.

BAT 35.

For at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra varmdypning, er det BAT at undgå bortskaffelse af zinkholdige restprodukter ved at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Genanvendelse af støv fra posefiltre	Støv fra stoffiltre, der indeholder ammoniumchlorid og zinkchlorid, indsamles og genbruges, f.eks. til fremstilling af flusmidler. Dette kan ske på eller uden for anlægget.	Er kun anvendelig ved varmdypning efter flusning. Anvendeligheden kan være begrænset, afhængigt af eksistensen af et marked.
b)	Genanvendelse af zink aske og overfladeslagge	Metallisk zink nyttiggøres fra zink aske og overfladeslagge ved smeltning i nyttiggørelsesovne. Det zinkholdige restprodukt anvendes f.eks. til fremstilling af zinkoxid. Dette kan ske på eller uden for anlægget.	Kan anvendes generelt.
c)	Genanvendelse af glødeskaller	Glødeskaller anvendes f.eks. i non-ferro metalindustrien til at producere zink. Dette kan ske på eller uden for anlægget.	Kan anvendes generelt.

BAT 36.

For at forbedre mulighederne for at genanvende og nyttiggøre zinkholdige restprodukter fra varmdypning (dvs. zink aske, overfladeslagge, glødeskaller, zink sprøjt og støv fra posefilter) samt for at forebygge eller reducere den miljørisiko, der er forbundet med oplagring heraf, er det BAT at oplagre dem adskilt fra hinanden og fra andre restprodukter på:

—	uigennemtrængelige overflader i lukkede områder og i lukkede beholdere/sække til støv fra posefiltre

—	uigennemtrængelige overflader og i overdækkede områder, der er beskyttet mod overfladeafstrømningsvand, for alle ovennævnte typer restprodukter.

BAT 37.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra teksturering af arbejdende valser, er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Rensning og genbrug af slibeemulsion	Slibeemulsioner behandles ved brug af lamel- eller magnetseparatorer eller ved brug af en sedimenterings-/klaringsproces for at fjerne slibeslammet og genbruge slibeemulsionen.
b)	Behandling af slibeslam	Behandling af slibeslam ved magnetisk separation med henblik på nyttiggørelse af metalpartikler og genanvendelse af metaller, f.eks. til jern- og stålproduktion.
c)	Genanvendelse af slidte arbejdende valser	Slidte arbejdende valser, som er uegnede til teksturering, genanvendes til jern- og stålproduktion eller sendes tilbage til producenten med henblik på fremstilling.

Yderligere sektorspecifikke teknikker til at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, findes i afsnit 1.4.4 i disse BAT-konklusioner.

1.2. BAT-konklusioner for varmvalsning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.2.1. Energieffektivitet

BAT 38.

For at øge energieffektiviteten ved opvarmning af feedstock er det BAT at anvende en kombination af teknikkerne i BAT 11 sammen med en passende kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Støbning af næsten formfærdige emner af tyndslabs og strengstøbte bjælkeemner efterfulgt af valsning	Se afsnit 1.7.1.	Er kun anvendelig på anlæg med strengstøbning og inden for rammerne af anlæggets layout og produktspecifikationer.
b)	Varmchargering/direkte chargering	De varme strengstøbte stålprodukter tilføres direkte i genopvarmningsovnene.	Er kun anvendelig på anlæg med strengstøbning og inden for rammerne af anlæggets layout og produktspecifikationer.
c)	Varmenyttiggørelse fra afkøling af glidere	Damp, der produceres ved afkøling af de glidere, der understøtter feedstock i genopvarmningsovnene, udsuges og anvendes i andre processer i anlægget.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads, og/eller fordi der ikke er et passende dampbehov.
d)	Varmebevarelse under overførsel af feedstock	Isolerede dæksler anvendes under overførslen fra gennemløbsovnen til genopvarmningsovnen og under overførslen fra forvalsen til færdigvalsen.	Kan anvendes generelt inden for rammerne af anlæggets layout.
e)	Coil-kasser	Se afsnit 1.7.1.	Kan anvendes generelt.
f)	Ovne til nyttiggørelse af coils	Ovne til nyttiggørelse af coils anvendes som supplement til coil-kasser for at genoprette valsetemperaturen i coils og føre dem tilbage til en normal valsesekvens i tilfælde af afbrydelser af valseværket.	Kan anvendes generelt.
g)	Størrelsesregulerende valse	Se BAT 39 a. Der anvendes en størrelsesregulerende valse til at øge energieffektiviteten ved opvarmning af feedstock, fordi det gør det muligt at øge varmchargeringen.	Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg — varmvalseværk til valsning af bånd.

BAT 39.

For at øge energieffektiviteten ved valsning er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Størrelsesregulerende valse	Anvendelsen af en størrelsesregulerende valse før overførslen fra forvalsen gør det muligt at øge varmchargeringen betydeligt og resulterer i en mere ensartet breddereduktion både ved produktets kanter og i midten. Den færdige slabs form er næsten rektangulær, hvilket i betydelig grad reducerer antallet af valsepassager, der er nødvendige for at opfylde produktspecifikationerne.	Er kun anvendelig på varmvalseværk til valsning af bånd. Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.
b)	Computerstøttet optimering af valsningen	Reduktionen af tykkelsen kontrolleres ved hjælp af en computer for at minimere antallet af valsepassager.	Kan anvendes generelt.
c)	Reduktion af valsefriktionen	Se afsnit 1.7.1.	Er kun anvendelig på varmvalseværk til valsning af bånd.
d)	Coil-kasser	Se afsnit 1.7.1.	Kan anvendes generelt.
e)	Trevalseværk	Et trevalseværk øger sektionsreduktionen pr. passage, hvilket resulterer i en samlet reduktion af det antal valsepassager, der kræves til fremstilling af valsetråd og stænger.	Kan anvendes generelt.
f)	Støbning i næsten endelig form af tyndslabs og strengstøbte bjælkeemner efterfulgt af valsning	Se afsnit 1.7.1.	Er kun anvendelig på anlæg med strengstøbning og inden for rammerne af anlæggets layout og produktspecifikationer.

Tabel 1.22

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug ved valsning

Stålprodukter efter den endelige valsning	Enhed	BAT-AEPL (årsgennemsnit)
Varmtvalsede coils (bånd), slabs	MJ/t	100-400
Stænger	MJ/t	100-500 (56)
Stråler, metalbarrer, skinner, rør	MJ/t	100-300

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 6.

1.2.2. Materialeudnyttelse

BAT 40.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra konditionering af feedstock, er det BAT at undgå eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, at reducere behovet for konditionering ved at anvende en af nedenstående teknikker eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Computerstøttet kvalitetskontrol	Kvaliteten af slabs kontrolleres af en computer, hvilket gør det muligt at justere støbebetingelserne for at minimere overfladefejl samt at nøjes med at flammehøvle beskadigede områder i stedet for at flammehøvle hele pladen.	Er kun anvendelig på anlæg med strengstøbning.
b)	Slibeskiveskæring af slabs	Slabs (der ofte støbes i flere bredder) skæres inden varmvalsning ved brug af skæreudstyr, skærevalser eller skærebrændere, der enten er manuelt betjent eller monteret på en maskine.	Kan muligvis ikke anvendes på slabs fremstillet af metalbarrer.
c)	Kantning eller trimning af kileformede slabs	Kileformede slabs valses under særlige forhold, hvor kilen fjernes ved kantning (f.eks. ved automatisk breddestyring eller ved brug af en størrelsesregulerende valse) eller ved trimning.	Kan muligvis ikke anvendes på slabs fremstillet af metalbarrer. Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

BAT 41.

For at øge materialeudnyttelsen ved valsning til fremstilling af flade produkter er det BAT at reducere produktionen af metalskrot ved at anvende begge nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Optimering af beskæring	Beskæring af feedstock efter grovslibningen styres af udstyr til formmåling (f.eks. kamera) for at minimere mængden af metalafskæringer.
b)	Kontrol af feedstockens form under valsningen	Eventuelle deformationer af feedstock under valsningen overvåges og kontrolleres for at sikre, at det valsede stål har en så rektangulær form som muligt, og for at minimere behovet for trimning.

1.2.3. Emissioner til luft

BAT 42.

For at reducere emissionerne af støv, nikkel og bly til luft ved mekanisk forarbejdning (herunder slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, slibning, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning), flammehøvling og svejsning er det BAT at indsamle emissionerne ved hjælp af teknik a) og b) og i så fald behandle røggassen ved hjælp af en af nedenstående teknikker c)-e) eller en kombination af disse.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Opfangning af emissioner
a)	Indelukket flammehøvling og slibning kombineret med luftudsugning	Flammehøvling (undtagen manuel flammehøvling) og slibning udføres helt indelukket (f.eks. under lukkede hætter), hvor luften udsuges.	Kan anvendes generelt.
b)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning og svejsning indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning. I tilfælde af lav støvdannelse, f.eks. under 100 g/time, kan der i stedet anvendes vandspray ved grovslibningen og valsningen (se BAT 43).	Kan muligvis ikke anvendes til svejsning i tilfælde af lav støvdannelse, f.eks. under 50 g/time.
Røggasbehandling
c)	Eletrostatisk udfælder	Se afsnit 1.7.2.	Kan anvendes generelt.
d)	Posefilter	Se afsnit 1.7.2.	Kan muligvis ikke anvendes i tilfælde af røggasser med et højt fugtindhold.
e.	Vådskrubning	Se afsnit 1.7.2.	Kan anvendes generelt.

Tabel 1.23

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv, bly og nikkel til luft fra mekanisk forarbejdning (herunder slibeskiveskæring, glødeskalsfjernelse, slibning, grovslibning, valsning, færdigbearbejdning, udjævning), flammehøvling (undtagen manuel flammehøvling) og svejsning

Parameter	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
Støv	mg/Nm3	< 2 -5 (57)
Ni		0,01 -0,1 (58)
Pb		0,01 -0,035 (58)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 43.

For at reducere emissionerne af støv, nikkel og bly til luft ved grovslibning og valsning i tilfælde af lav støvdannelse (f.eks. under 100 g/time (se BAT 42 (b)) er det BAT at bruge vandspray.

Beskrivelse

Der monteres vandsprøjteinjektionssystemer på udgangssiden af hver forvalse- og valsestol for at reducere støvproduktionen. Befugtning af støvpartikler hjælper med at aggregere og binde støv. Vandet opsamles i bunden af stolen og behandles (se BAT 31).

1.3. BAT-konklusioner for koldvalsning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.3.1. Energieffektivitet

BAT 44.

For at øge energieffektiviteten ved valsning er det BAT at anvende en kombination af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Kontinuerlig valsning af lavtlegeret stål og legeret stål	Der anvendes kontinuerlig valsning (f.eks. i tandemvalseværker) i stedet for konventionel diskontinuerlig valsning (f.eks. i reverserbare valseværker), hvilket giver mulighed for stabil tilførsel og mindre hyppig opstart og nedlukning.	Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg. Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer.
b)	Reduktion af valsefriktionen	Se afsnit 1.7.1.	Kan anvendes generelt.
c)	Computerstøttet optimering af valsningen	Reduktionen af tykkelsen kontrolleres ved hjælp af en computer for at minimere antallet af valsepassager.	Kan anvendes generelt.

Tabel 1.24

BAT-relaterede niveauer for miljøeffektivitet (BAT-AEPL'er) for specifikt energiforbrug ved valsning

Stålprodukter efter den endelige valsning

Enhed

BAT-AEPL

(årsgennemsnit)

Koldvalsede coils

MJ/t

100 -300 (59)

Emballagestål

MJ/t

250 -400

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 6.

1.3.2. Materialeudnyttelse

BAT 45.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra valsning, er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Overvågning og justering af valseemulsionens kvalitet

Valseemulsionens vigtige egenskaber (f.eks. oliekoncentration, pH, emulsionsdråbestørrelse, forsæbningsindeks, syrekoncentration, koncentration af jernpartikler under en vis størrelse, koncentration af bakterier) overvåges regelmæssigt eller løbende for at påvise anomalier i emulsionskvaliteten og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.

Kan anvendes generelt.

Forebyggelse af forurening af valseemulsionen

Forurening af valseemulsionen forebygges ved brug af teknikker såsom:

—	regelmæssig kontrol og forebyggende vedligeholdelse af det hydrauliske system og emulsionscirkulationssystemet

—	reduktion af bakterievæksten i valseemulsionssystemet ved regelmæssig rensning eller drift ved lave temperaturer.

Kan anvendes generelt.

Rensning og genbrug af valseemulsionen

Partikler (f.eks. støv, stålspån og skaller), der forurener valseemulsionen, fjernes i et rensekredsløb (normalt baseret på sedimentering kombineret med filtrering og/eller magnetisk separation) for at bevare emulsionskvaliteten, og den behandlede valseemulsion genbruges. Graden af genbrug er begrænset af indholdet af urenheder i emulsionen.

Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer.

Optimalt valg af valseolie og emulsionssystem

Valseolie og emulsionssystemer udvælges omhyggeligt for at opnå den optimale ydeevne for den pågældende proces og det pågældende produkt. Relevante egenskaber, der skal tages i betragtning, er f.eks.:

—	god smøring

—	potentiale for let separation af forurenende stoffer

—	emulsionens stabilitet og oliens dispersion i emulsionen

—	ingen nedbrydning af olien over en lang tomgangsperiode.

Kan anvendes generelt.

Minimering af forbruget af olie/valseemulsioner

Forbruget af olie/valseemulsioner minimeres ved brug af teknikker såsom:

—	begrænsning af oliekoncentrationen til det minimum, der kræves til smøring

—	begrænsning af overførslen af emulsion fra de tidligere valsestole (f.eks. ved at adskille emulsionsbeholderne og afskærme valsestolene)

—	anvendelse af luftknive kombineret med kantudsugning for at reducere restemulsionen og olien på båndet.

Kan anvendes generelt.

1.3.3. Emissioner til luft

BAT 46.

For at reducere emissionerne til luft af støv, nikkel og bly fra udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning er det BAT at indsamle emissionerne ved hjælp af teknik a) og i så fald behandle røggassen ved hjælp af teknik b).

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Opfangning af emissioner
a)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.	Kan muligvis ikke anvendes til svejsning i tilfælde af lav støvdannelse, f.eks. under 50 g/time.
Røggasbehandling
b)	Posefilter	Se afsnit 1.7.2.	Kan anvendes generelt.

Tabel 1.25

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv, nikkel og bly til luft fra udrulning, mekanisk forudgående glødeskalsfjernelse, udjævning og svejsning

Parameter	Enhed	BAT-AEL (døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)
Støv	mg/Nm3	< 2 -5
Ni		0,01 -0,1 (60)
Pb		≤ 0,003 (60)

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 47.

For at forebygge eller reducere emissionerne af olietåge til luft fra hærdning er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
a)	Hærdning ved tørvalsning	Der anvendes ikke vand eller smøremidler ved hærdningen.	Er ikke anvendelig i forbindelse med emballageprodukter i hvidblik og andre produkter med høje krav til strækning.
b)	Smøring med smøremiddel i små mængder i forbindelse med hærdning ved vådvalsning	Der anvendes systemer til dosering af smøremiddel i små mængder for at tilføre præcis den mængde smøremiddel, der er nødvendig for at mindske friktionen mellem de arbejdende valser og feedstock.	Anvendeligheden kan være begrænset på grund af produktspecifikationer for rustfrit stål.

BAT 48.

For at reducere emissionerne til luft af olietåge fra valsning, hærdning ved vådvalsning og færdigbearbejdning er det BAT at anvende teknik a) i kombination med teknik b) eller i kombination med begge teknikker b) og c) nedenfor.

Teknik		Beskrivelse
Opfangning af emissioner
a)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra valsning, hærdning ved vådvalsning samt færdigbearbejdning indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.
Røggasbehandling
b)	Dråbefanger	Se afsnit 1.7.2.
c)	Olietågeseparator	Separatorer med foret pakning, pladefiltre eller mesh pads anvendes til at separere olien fra den udsugede luft.

Tabel 1.26

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte TVOC-emissioner til luft fra valsning, hærdning ved vådvalsning og færdigbearbejdning

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

TVOC

mg/Nm3

< 3-8

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.4. BAT-konklusioner for trådtrækning

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.4.1. Energieffektivitet

BAT 49.

For at øge blybades energi- og materialeeffektivitet er det BAT at anvende enten et flydende beskyttende lag på blybadenes overflade eller tankdæksler.

Beskrivelse

Flydende beskyttende lag og tankdæksler minimerer varmetab og blyoxidationen.

1.4.2. Materialeudnyttelse

BAT 50.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra vådtrækning, er det BAT at rense og genbruge trådtrækningssmøremidlet.

Beskrivelse

Der anvendes et rensekredsløb, f.eks. med filtrering og/eller centrifugering, til rensning af trådtrækningssmøremidlet med henblik på genbrug.

1.4.3. Emissioner til luft

BAT 51.

For at reducere emissionerne til luft fra støv og bly fra blybade er det BAT at anvende alle nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
Reduktion af emissionsgenerering
a)	Minimering af overførslen af bly	Teknikkerne omfatter anvendelse af antracitgrus til at skrabe bly og kobling af blybadet ved direkte bejdsning.
b)	Flydende beskyttende lag eller tankdæksel	Se BAT 49. Flydende beskyttende lag og tankdæksler reducerer også emissionerne til luft.
Opfangning af emissioner
c)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra blybade indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.
Røggasbehandling
d)	Posefilter	Se afsnit 1.7.2.

Tabel 1.27

BAT-relaterede emissionsniveauer (BAT-AEL'er) for rørførte emissioner af støv og bly til luft fra blybade

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Støv

mg/Nm3

< 2-5

mg/Nm3

≤ 0,5

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 52.

For at reducere støvemissionerne til luft fra tørudtrækning er det BAT at opsamle emissionerne ved hjælp af teknik a) eller b) og at behandle røggassen ved hjælp af teknik c) anført nedenfor.

Teknik		Beskrivelse	Anvendelse
Opfangning af emissioner
a)	Indelukket trækkemaskine kombineret med luftudsugning	Hele trækkemaskinen er indelukket for at undgå spredning af støv, og der udsuges luft.	Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset på grund af anlæggets layout.
b)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra trækkemaskinen indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.	Kan anvendes generelt.
Røggasbehandling
c)	Posefilter	Se afsnit 1.7.2.	Kan anvendes generelt.

Tabel 1.28

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte støvemissioner til luft fra tørudtrækning

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

Støv

mg/Nm3

< 2 -5

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

BAT 53.

For at reducere emissionerne til luft af olietåge fra oliehærdningsbade er det BAT at anvende begge nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
Opfangning af emissioner
a)	Luftudsugning så tæt som muligt på emissionskilden	Emissioner fra oliehærdningsbade indsamles, f.eks. gennem sidehætte eller ved kantudsugning.
Røggasbehandling
b)	Dråbefanger	Se afsnit 1.7.2.

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.4.4. Restprodukter

BAT 54.

For at reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at undgå bortskaffelse af blyholdige restprodukter ved at genanvende dem, f.eks. i non-ferro metalindustrien til at producere bly.

BAT 55.

For at forebygge eller reducere den miljørisiko, der er forbundet med oplagring af blyholdige restprodukter fra blybade (f.eks. beskyttelseslag og blyoxider), er det BAT at lagre blyholdige restprodukter adskilt fra andre restprodukter på uigennemtrængelige overflader og i lukkede områder eller i lukkede beholdere.

1.5. BAT-konklusioner for varmdypningscoating af tynde plader og tråde

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.5.1. Materialeudnyttelse

BAT 56.

For at øge materialeudnyttelsen ved kontinuerlig varmdypning af bånd er det BAT at undgå en for tæt metalcoating ved at anvende begge nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Luftknive til kontrol af coatingtykkelsen	Efter at emnet har forladt det smeltede zinkbad, blæser luftstråler i båndets bredde den overskydende metalcoating af trådens overflade tilbage i galvaniseringskedlen.
b)	Stabilisering af båndet	Effektiviteten af fjernelsen af overskydende coating med luftknive forbedres ved at begrænse båndets svingninger, f.eks. ved at øge båndspændingen, ved brug af svagt vibrerende tallerkenlejer eller elektromagnetiske stabilisatorer.

BAT 57.

For at øge materialeudnyttelsen ved kontinuerlig varmdypning af tråd er det BAT at undgå en for tæt metalcoating ved at anvende en af nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Afstrygning med luft eller nitrogen	Efter at tråden har forladt det smeltede zinkbad, blæser cirkulære luft- eller gasstråler rundt om tråden den overskydende metalcoating af trådens overflade tilbage i galvaniseringskedlen.
b)	Mekanisk afstrygning	Efter at tråden har forladt det smeltede zinkbad, ledes den gennem et afstrygningsudstyr/-materiale (f.eks. pads, dyser, ringe, trækulgranulat), hvorved den overskydende metalcoating på trådens overflade ledes tilbage i galvaniseringskedlen.

1.6. BAT-konklusioner for batchgalvanisering

BAT-konklusionerne i dette afsnit gælder ud over de generelle BAT-konklusioner i afsnit 1.1.

1.6.1. Restprodukter

BAT 58.

For at forebygge generering af brugte syrer med høje koncentrationer af zink og jern eller, hvor dette ikke er praktisk muligt, reducere den mængde, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at adskille bejdsnings- og stripningsprocessen.

Beskrivelse

Bejdsning og stripning udføres i separate kar for at forebygge generering af brugte syrer med høje koncentrationer af zink og jern eller for at reducere den mængde, der sendes til bortskaffelse.

Anvendelse

Anvendeligheden på eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads, hvis der er behov for yderligere kar til stripning.

BAT 59.

For at reducere mængden af brugte stripningsopløsninger med høje zinkkoncentrationer, der sendes til bortskaffelse, er det BAT at nyttiggøre de brugte stripningsopløsninger og/eller den deri indeholdte ZnCl2 og NH4Cl.

Beskrivelse

Teknikker til nyttiggørelse af brugte stripningsopløsninger med høje zinkkoncentrationer på eller uden for anlægget omfatter følgende:

—	Fjernelse af zink ved ionbytning. Den behandlede syre kan anvendes til bejdsning, mens den ZnCl2- og NH4Cl-holdige opløsning, der fremkommer ved stripning af ionbytterharpiks, kan anvendes til flusning.

—	Fjernelse af zink ved opløsningsmiddelekstraktion. Den behandlede syre kan anvendes til bejdsning, mens det zinkholdige koncentrat fra stripning og fordampning kan anvendes til andre formål.

1.6.2. Materialeudnyttelse

BAT 60.

For at øge materialeudnyttelsen ved varmdypning er det BAT at anvende begge nedenstående teknikker.

Teknik		Beskrivelse
a)	Optimeret dyppetid	Dyppetiden er begrænset til den varighed, der er nødvendig for at opfylde specifikationerne vedrørende coatingtykkelse.
b)	Langsom udtrækning af arbejdslegemer fra badet	Ved at trække de galvaniserede arbejdslegemer langsomt ud af galvaniseringskedlen forbedres afdrypningen, og zink sprøjt reduceres.

BAT 61.

For at øge materialeudnyttelsen og reducere mængden af affald, der sendes til bortskaffelse fra blæsning af overskydende zink fra galvaniserede rør, er det BAT at nyttiggøre zinkholdige partikler og genbruge dem i galvaniseringskedlen eller at sende dem til nyttiggørelse af zink.

1.6.3. Emissioner til luft

BAT 62.

For at reducere emissionerne af HCl til luft fra bejdsning og stripning ved batch galvanisering er det BAT at kontrollere driftsparametrene (dvs. temperatur og syrekoncentration i badet) og anvende nedenstående teknikker i følgende prioritetsrækkefølge:

—	teknik a) kombineret med teknik c)

—	teknik b) kombineret med teknik c)

—	teknik d) kombineret med teknik b)

—	teknik d).

Teknik d) er kun BAT for eksisterende anlæg, og forudsat at den sikrer mindst samme miljøbeskyttelsesniveau som ved brug af teknik c) kombineret med teknik a) eller b).

Teknik

Beskrivelse

Anvendelse

Opfangning af emissioner

Indelukket forbehandlingssektion med udsugning

Hele forbehandlingssektionen (f.eks. affedtning, bejdsning, flusning) indkapsles, og røggasserne udsuges fra indelukket.

Er kun anvendelig på nye anlæg og ved væsentlig renovering af anlæg.

Udsugning gennem sidehætte eller ved kantudsugning

Syredampe fra bejdsekarrene udsuges gennem sidehætte eller ved kantudsugning. Dette kan også omfatte emissioner fra affedtningskar.

Anvendeligheden i eksisterende anlæg kan være begrænset, fordi der mangler plads.

Røggasbehandling

Vådskrubning efterfulgt af en dråbefanger

Se afsnit 1.7.2.

Kan anvendes generelt

Reduktion af emissionsgenerering

Begrænset anvendelse for åbne bejdsebade med saltsyre

Saltsyrebade holdes strengt inden for et temperatur- og HCl-koncentrationsinterval, der bestemmes ved følgende betingelser:

a)	4 °C < T < (80 – 4 w) °C;

b)	2 wt-% < w < (20 — T/4) wt-%,

hvor T er bejdsesyretemperaturen udtrykt i °C og w HCl-koncentrationen udtrykt i vægtprocent.

Badtemperaturen måles mindst én gang dagligt. HCl-koncentrationen i badet måles, hver gang der tilføres frisk syre, og under alle omstændigheder mindst én gang om ugen. For at begrænse fordampningen minimeres luftcirkulationen på badets overflade (f.eks. på grund af ventilation).

Kan anvendes generelt

Tabel 1.29

BAT-relateret emissionsniveau (BAT-AEL) for rørførte HCl-emissioner til luft fra bejdsning og stripning med saltsyre ved batchgalvanisering

Parameter

Enhed

BAT-AEL

(døgnmiddelværdi eller gennemsnit for prøvetagningsperioden)

HCl

mg/Nm3

< 2 -6

Den relaterede overvågning er omhandlet i BAT 7.

1.6.4. Spildevandsudledning

BAT 63.

Det er ikke BAT at udlede spildevand fra batchgalvanisering.

Beskrivelse

Der genereres kun flydende restprodukter (f.eks. brugt bejdsesyre, brugte affedtningsopløsninger og brugte flusopløsninger). Disse restprodukter indsamles. De behandles på passende vis med henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse og/eller sendes til bortskaffelse (se BAT 18 og BAT 59).

1.7. Beskrivelse af teknikker

1.7.1. Teknikker til at øge energieffektiviteten

Teknik	Beskrivelse
Coil-kasser	Der installeres isolerede kasser mellem forvalsen og færdigvalsen for at minimere temperaturtab fra feedstock under opspolingen/udrulningen og give mulighed for lavere valsekraft i varmvalseværk til valsning af bånd.
Forbrændingsoptimering	Foranstaltninger, der træffes for at maksimere energiomdannelsens effektivitet i ovnen, samtidig med at emissionerne (navnlig af CO) minimeres. Dette opnås ved en kombination af teknikker, herunder et godt ovndesign, temperaturoptimering (f.eks. effektiv blanding af brændslet og forbrændingsluften) og opholdstid i forbrændingszonen og anvendelse af automatisering og kontrol af ovne.
Flammeløs forbrænding	Flammeløs forbrænding opnås ved at indsprøjte brændsel og forbrændingsluft separat i ovnens forbrændingskammer ved høj hastighed for at undertrykke flammedannelsen og reducere dannelsen af termisk NOX, samtidig med at der skabes en mere ensartet varmefordeling i hele kammeret. Flammeløs forbrænding kan anvendes i kombination med forbrænding med ilt.
Automatisering og kontrol af ovne	Opvarmningsprocessen optimeres ved hjælp af et computersystem, der styrer nøgleparametre i realtid såsom ovnens og feedstockens temperatur, forholdet mellem luft og brændsel og ovntrykket.
Støbning af næsten formfærdige emner af tyndslabs og strengstøbte bjælkeemner efterfulgt af valsning	Tyndslabs og strengstøbte bjælkeemner fremstilles ved at kombinere støbning og valsning i ét procestrin. Behovet for at opvarme feedstock før valsning og antallet af valsepassager reduceres.
Optimering af konstruktion og drift af SNCR/SCR	Optimering af reagentmængden til NOX over tværsnittet af ovnen eller kanalen, af størrelsen af reagentdråberne og af det temperaturvindue, som reagenten indsprøjtes i.
Forbrænding med ilt	Forbrændingsluft erstattes helt eller delvis med ren ilt. Forbrænding med ilt kan anvendes i kombination med flammeløs forbrænding.
Forvarmning af forbrændingsluft	Genbrug af en del af den varme, der er nyttiggjort fra forbrændingsrøggassen til at forvarme forbrændingsluften.
System til styring af procesgasser	Et system, der gør det muligt at lede procesgasser fra jern- og produktion til varmeovnene til opvarmning af feedstock afhængigt af deres tilgængelighed.
Rekuperativ brænder	Rekuperative brændere anvender forskellige typer rekuperatorer (f.eks. strålingsvarmevekslere, konvektionsvarmevekslere, kompakte varmevekslere eller varmevekslere til strålerør) til direkte nyttiggørelse af varme fra røggasserne, som derefter anvendes til forvarmning af forbrændingsluften.
Reduktion af valsefriktionen	Valseolier udvælges omhyggeligt. Der anvendes ren olie og/eller emulsionssystemer for at mindske friktionen mellem de arbejdende valser og feedstock og for at sikre et minimalt olieforbrug. I HR foretages dette normalt i de første valsestole i færdigvalsen.
Regenerativ brænder	Regenerative brændere består af to brændere, der skiftevis er i drift, med lag af ildfaste eller keramiske materialer. Mens den ene brænder er i drift, absorberes røggassens varme af de ildfaste eller keramiske materialer i den anden brænder, og den anvendes derefter til forvarmning af forbrændingsluften.
Kedel til nyttiggørelse af spildvarme	Varme fra varme røggasser anvendes til at producere damp ved brug af en kedel til nyttiggørelse af spildvarme. Den genererede damp anvendes i andre processer i anlægget, til forsyning af et dampnet eller til produktion af elektricitet i et kraftværk.

1.7.2. Teknikker til at reducere emissioner til luft

Teknik	Beskrivelse
Forbrændingsoptimering	Se afsnit 1.7.1.
Dråbefanger	Dråbefangere er filtreringsanordninger, der fjerner luftbårne væskedråber fra en gasstrøm. Dråbefangere består af en vævet struktur af metal- eller plasttråde med høj specifik overflade. I kraft af deres momentum støder de små dråber i gasstrømmen mod trådene og flyder sammen til større dråber.
Eletrostatisk udfælder	Eletrostatiske udfældere (ESP) fungerer således, at partikler lades og separeres under påvirkning af et elektrisk felt. Eletrostatiske udfældere kan fungere under en lang række forskellige betingelser. Rensningseffektiviteten kan afhænge af antallet af felter, opholdstid (størrelse) og opstrømsudstyr til partikelfjernelse. De omfatter normalt mellem to og fem felter. Eletrostatiske udfældere kan være af den tørre eller våde type, afhængigt af den teknik, der anvendes til at opsamle støv fra elektroderne. Der anvendes typisk våde eletrostatiske udfældere i poleringsfasen til fjernelse af resterende støv og dråber efter vådskrubning.
Posefilter	Posefiltre er fremstillet af porøst vævet eller filtet stof, som gasser passerer igennem, hvorved der fjernes partikler. Anvendelse af et posefilter kræver, at der udvælges et stof, der er egnet til røggassens egenskaber og den maksimale driftstemperatur.
Flammeløs forbrænding	Se afsnit 1.7.1.
Automatisering og kontrol af ovne	Se afsnit 1.7.1.
Low-NOX brænder	Teknikken (herunder ultra-low-NOX brænder) er baseret på principperne om at reducere de maksimale flammetemperaturer. Blandingen af luft/brændsel reducerer tilgængeligheden af ilt og den højeste flammetemperatur og forsinker således konverteringen af brændselsbundet kvælstof til NOX og dannelsen af termisk NOX, samtidig med at der opretholdes en høj forbrændingseffektivitet.
Optimering af konstruktion og drift af SNCR/SCR	Se afsnit 1.7.1.
Forbrænding med ilt	Se afsnit 1.7.1.
Selektiv katalytisk reduktion (SCR)	SCR-teknikken er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen på et katalysatorleje gennem reaktion med urea eller ammoniak ved en optimal driftstemperatur på ca. 300-450 °C. Der kan anvendes flere katalysatorlejer. Der opnås en større NOX-reduktion ved anvendelse af flere katalysatorlejer.
Selektiv non-katalytisk reduktion (SNCR)	SNCR er baseret på reduktionen af NOX til nitrogen ved reaktion med ammoniak eller urea ved en høj temperatur. Driftstemperaturen holdes mellem 800 °C og 1 000 °C, der giver den optimale reaktion.
Vådskrubning	Fjernelsen af gasformige eller partikelformige forurenende stoffer fra en gasstrøm via masseoverførsel til et flydende opløsningsmiddel, typisk vand, eller en vandig opløsning. Dette kan indebære en kemisk reaktion (f.eks. i en syreskrubber eller basisk skrubber). I visse tilfælde kan forbindelserne nyttiggøres fra opløsningsmidlet.

1.7.3. Teknikker til at reducere emissioner til vand

Teknik	Beskrivelse
Adsorption	Fjernelse af opløselige stoffer (opløste stoffer) fra spildevandet ved at overføre dem til overfladen af faste, stærkt porøse partikler (typisk aktivt kul).
Aerob behandling	Biologisk oxidation af opløste organiske forurenende stoffer med ilt ved hjælp af mikroorganismers metabolisme. Ved tilstedeværelsen af opløst ilt — tilført som luft eller ren ilt — mineraliseres de organiske komponenter til kuldioxid og vand eller transformeres til andre metabolitter og biomasse.
Kemisk udfældning	Konverteringen af opløste forurenende stoffer til en ikkeopløselig forbindelse ved tilsætning af kemiske fældningsmidler. Det faste bundfald, der dannes, bliver efterfølgende adskilt ved hjælp af sedimentering, flotation under tryk eller filtrering. Hvis det er nødvendigt, kan dette trin efterfølges af mikrofiltrering eller ultrafiltrering. Der anvendes multivalente metalioner (f.eks. calcium, aluminium og jern) til fosforudfældning.
Kemisk reduktion	Omdannelsen af forurenende stoffer ved hjælp af kemiske reduktionsmidler til lignende, men mindre skadelige eller mindre farlige forbindelser.
Koagulation og flokkulation	Koagulation og flokkulation anvendes til at separere suspenderede faste stoffer fra spildevand og gennemføres ofte i flere på hinanden følgende trin. Koagulation udføres ved at tilsætte koaguleringsmidler med ladninger, som er de modsatte af de suspenderede stoffers. Flokkulation foretages ved at tilsætte polymerer, således at sammenstødet med flokkulerende mikropartikler får dem til at binde sig til hinanden og danne større flokkulerende partikler.
Udligning	Afbalancering af strømme og forureningsbelastninger ved indløbet til slutbehandlingen af spildevandet ved hjælp af centrale tanke. Udligning kan decentraliseres eller foretages ved hjælp af andre håndteringsteknikker.
Filtrering	Separation af faste stoffer fra spildevand ved at føre dem gennem et porøst medium, f.eks. sandfiltrering, mikrofiltrering og ultrafiltrering.
Flotation	Separation af faste eller flydende partikler fra spildevand ved at koble dem til fine gasbobler, typisk luft. De flydende partikler akkumulerer ved vandoverfladen og opsamles med afskimmere.
Nanofiltrering	En filtreringsproces, hvor der anvendes membraner med en porestørrelse på ca. 1 nm.
Neutralisering	Justering af spildevandets pH-værdi til et neutralt niveau (ca. 7) ved at tilsætte kemikalier. Natriumhydroxid (NaOH) eller calciumhydroxid (Ca(OH)2) anvendes almindeligvis til at øge pH-værdien, mens svovlsyre (H2SO4), saltsyre (HCl) eller kuldioxid (CO2) anvendes til at reducere pH-værdien. Udfældning af visse stoffer kan finde sted under neutralisering.
Fysisk separation	Separation af grovkornede faste stoffer, suspenderede stoffer og/eller metalpartikler fra spildevandet, f.eks. ved brug af skærme, sigter, sier, sandfang, fedtudskillere, hydrocykloner, separation af olie og vand eller primære bundfældningstanke.
Omvendt osmose	En membranproces, hvor en trykforskel mellem afsnittene, som er adskilt af membranen, får vand til at flyde fra den mere koncentrerede opløsning til den mindre koncentrerede opløsning.
Sedimentering	Separation af suspenderede partikler ved hjælp af tyngdefaldsaflejring.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(3) For enhver parameter, hvor prøvetagning/måling på 30 minutter og/eller en middelværdi af tre på hinanden følgende målinger er uhensigtsmæssig som følge af prøvetagning eller analytiske begrænsninger, kan der anvendes en mere passende procedure.

(4) Målingerne foretages så vidt muligt ved den højeste forventede emissionstilstand under normale driftsforhold.

(5) Ingen overvågning, når der kun anvendes elektricitet.

(6) Hvis målingerne er kontinuerlige, gælder følgende generiske EN-standarder: EN 15267-1, EN 15267-2, EN 15267-3 og EN 14181.

(7) Hvis målingerne er kontinuerlige, finder EN 13284-2 også anvendelse.

(8) Overvågningsfrekvenserne kan reduceres, hvis emissionsniveauerne har vist sig at være tilstrækkeligt stabile, men under alle omstændigheder mindst én gang hvert tredje år.

(9) Hvis teknik a) eller b) i BAT 62 ikke er anvendelig, foretages målingen af HCl-koncentrationen i gasfasen over bejdsebadet mindst én gang om året.

(10) Overvågningen foretages kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

(11) Ingen overvågning, når der kun anvendes naturgas som brændsel, eller når der kun anvendes elektricitet.

(12) I tilfælde af batchudledning, der er mindre hyppig end mindstefrekvensen for overvågning, udføres overvågningen en gang pr. batch.

(13) Overvågningen foretages kun ved direkte udledning til en vandrecipient.

(14) Overvågningsfrekvensen kan nedsættes til én gang hver måned, hvis det påvises, at emissionerne er tilstrækkeligt stabile.

(15) Enten COD eller TOC overvåges. TOC-overvågning er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.

(16) I tilfælde af en indirekte udledning til en vandrecipient kan overvågningsfrekvensen nedsættes til én gang hver tredje måned, hvis rensningsanlægget i efterfølgende led er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer.

(17) Overvågningen foretages kun, når det pågældende stof/parameter er angivet som relevant i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

(18) I forbindelse med højlegeret stål (f.eks. austenistisk rustfrit stål) kan den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet være højere og op til 2 200 MJ/t.

(19) I forbindelse med højlegeret stål (f.eks. austenistisk rustfrit stål) kan den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet være højere og op til 2 800 MJ/t.

(20) I forbindelse med højlegeret stål (f.eks. austenistisk rustfrit stål) kan den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet være højere og op til 4 000 MJ/t.

(21) Ved batch udglødning kan den nedre ende af BAT-AEPL-intervallet opnås ved at anvende BAT 11 g.

(22) BAT-AEPL kan være højere for gennemløbsglødeovne, der kræver en udglødningstemperatur på over 800 °C.

(23) BAT-AEPL kan være højere for gennemløbsglødeovne, der kræver en udglødningstemperatur på over 800 °C.

(24) Den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet kan være højere, når der anvendes centrifugering til at fjerne den overskydende zink, og/eller når galvaniseringsbadets temperatur er over 500 °C.

(25) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 1 200 kWh/t for batchgalvaniseringsanlæg med en gennemsnitlig årlig produktion på under 150 t/m3 kedelvolumen.

(26) I tilfælde af batchgalvaniseringsanlæg, der hovedsagelig producerer tynde produkter (f.eks. < 1,5 mm), kan den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet være højere og op til 1 000 kWh/t.

(27) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 50 kg/t ved galvanisering af hovedsagelig arbejdslegemer med høj specifik overflade (f.eks. tynde produkter < 1,5 mm, rør med en vægtykkelse på < 3 mm) eller ved regalvanisering.

(28) (1) BAT-AEL finder ikke anvendelse, når støvmassestrømmen er under 100 g/time.

(29) BAT-AEL finder ikke anvendelse på anlæg, der anvender 100 % naturgas eller 100 % elektrisk opvarmning.

(30) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 300 mg/Nm3 ved anvendelse af en høj andel af koksværksgas (> 50 % af energitilførslen).

(31) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 550 mg/Nm3 ved anvendelse af en høj andel af koksværksgas eller af CO-rig gas fra produktion af ferrochrom (> 50 % af energitilførslen).

(32) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 300 mg/Nm3 ved kontinuerlig udglødning.

(33) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 550 mg/Nm3 ved anvendelse af en høj andel af koksværksgas eller af CO-rig gas fra produktion af ferrochrom (> 50 % af energitilførslen).

(34) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 550 mg/Nm3 ved anvendelse af en høj andel af koksværksgas eller af CO-rig gas fra produktion af ferrochrom (> 50 % af energitilførslen).

(35) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse ved bejdsning med saltsyre.

(36) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse ved bejdsning med syreblandinger, der indeholder flussyre.

(37) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse ved bejdsning med svovlsyre.

(38) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse ved bejdsning med saltsyre.

(39) Denne BAT-AEL finder kun anvendelse ved bejdsning med svovlsyre.

(40) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 200 mg/Nm3 i tilfælde af nyttiggørelse af blandede syrer ved sprayristning.

(41) Beskrivelserne af teknikkerne findes i afsnit 1.7.3.

(42) De gennemsnitlige perioder er defineret i afsnittet Generelle betragtninger.

(43) Enten BAT-AEL for COD eller BAT-AEL for TOC er gældende. TOC-overvågning er den foretrukne mulighed, da den ikke bygger på brugen af meget giftige forbindelser.

(44) Disse BAT-AEL'er gælder kun, når de pågældende stoffer/parametre er angivet som relevante i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

(45) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 0,3 mg/l for højlegeret stål.

(46) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 0,4 mg/l for anlæg, der producerer austenistisk rustfrit stål.

(47) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 35 μg/l for trådtrækningsanlæg, der anvender blybade.

(48) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 50 μg/l for anlæg, der forarbejder blyholdigt stål.

(49) De gennemsnitlige perioder er defineret i afsnittet Generelle betragtninger.

(50) BAT-AEL'erne finder muligvis ikke anvendelse, hvis rensningsanlægget i efterfølgende led er udformet og udstyret på passende vis til at reducere de pågældende forurenende stoffer, forudsat at dette ikke fører til et højere forureningsniveau i miljøet.

(51) Disse BAT-AEL'er gælder kun, når de pågældende stoffer/parametre er angivet som relevante i spildevandsstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

(52) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 0,3 mg/l for højlegeret stål.

(53) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 0,4 mg/l for anlæg, der producerer austenistisk rustfrit stål.

(54) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet er 35 μg/l for trådtrækningsanlæg, der anvender blybade.

(55) Den øvre ende af BAT-AEL-intervallet kan være højere og op til 50 μg/l for anlæg, der forarbejder blyholdigt stål.

(56) I forbindelse med højlegeret stål (f.eks. austenistisk rustfrit stål) er den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet 1 000 MJ/t.

(57) Når et posefilter ikke er anvendeligt, kan den øvre ende af BAT-AEL-intervallet være højere og op til 7 mg/Nm3.

(58) Disse BAT-AEL'er gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

(59) I forbindelse med højlegeret stål (f.eks. austenistisk rustfrit stål) kan den øvre ende af BAT-AEPL-intervallet være højere og op til 1 600 MJ/t.

(60) Disse BAT-AEL'er gælder kun, når det pågældende stof er angivet som relevant i røggasstrømmen baseret på fortegnelsen som omhandlet i BAT 2.

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 284

Dansk udgave	Retsforskrifter	65. årgang 4. november 2022

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2104 af 29. juli 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for olivenolie og om ophævelse af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 29/2012	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2105 af 29. juli 2022 om fastlæggelse af regler for overensstemmelseskontrol af handelsnormer for olivenolie og analysemetoder for kendetegnene for olivenolie	23
	*	Kommissionens forordning (EU) 2022/2106 af 31. oktober 2022 om forbud mod fiskeri efter rød kæmpereje i GFCM's geografiske underområder 8, 9, 10 og 11 for fartøjer, der fører italiensk flag	49
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2107 af 3. november 2022 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Aito saunapalvikinkku/Äkta basturökt skinka (BGB))	52
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2108 af 3. november 2022 om meddelelse af EU-godkendelse af det enkelte biocidholdige produkt Ecolab UA Lactic acid single product dossier ( 1 )	55
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2022/2109 af 24. oktober 2022 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til visse resolutioner, som skal til afstemning på Den Internationale Vinorganisations 20. generalforsamling, der afholdes den 4. november 2022	65
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2110 af 11. oktober 2022 om fastsættelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for jernmetalforarbejdningsindustrien (Meddelt under nummer C(2022) 7054) ( 1 )	69

Nr.	09/TQ110
Medlemsstat	Italien
Bestand	ARS/GF8-11
Art	Kæmpe rødreje (Aristaeomorpha foliacea)
Område	GSA 8-9-10-11
Dato for fiskestop	28.9.2022

Godkendelsesindehaverens navn og adresse	Navn	Ecolab Deutschland GmbH
	Adresse	Ecolab Allee 1, 40789 Monheim am Rhein Tyskland
Godkendelsesnummer	EU-0027463-0000
R4BP aktivnummer	EU-0027463-0000
Godkendelsesdato	24. november 2022
Godkendelsens udløbsdato	31. oktober 2032

Aktivstof	L-(+)-mælkesyre
Producentens navn	Purac Biochem bv
Producentens adresse	Arkelsedijk 46, 4206 AC Gorinchem, Holland
Placering af produktionsanlæg	Arkelsedijk 46, 4206 AC Gorinchem, Holland

Almindeligt navn	IUPAC-navn	Funktion	CAS-nummer	EF-nummer	Indhold (%)
L-(+)-mælkesyre		Aktivstof	79-33-4	201-196-2	13,2
D-glucopyranose, oligomerer, decyloctylglycosider	D-glucopyranose, oligomerer, decyloctylglycosider	Ikke-aktivt stof	68515-73-1	500-220-1	3,25
Alkoholer, C8-10 (lige numre), ethoxylerede (< 2,5-EO)	Alkoholer, C8-10, ethoxylerede	Ikke-aktivt stof	71060-57-6	615-247-5	1,0

Produkttype	PT02 — Produkter til desinfektionsmidler og algedræbende midler, som ikke er beregnet til direkte anvendelse på mennesker eller dyr
Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse	Ikke relevant
Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)	Almindeligt navn: Bacteria (bakterier) Udviklingsstadie: ingen data Almindeligt navn: Yeasts (gær) Udviklingsstadie: ingen data
Anvendelsesområde	Indendørs Indendørs — desinfektion af hårde overflader på indersiden af toiletkummer i offentlige institutioner og sundhedssektoren.
Anvendelsesmetode(r)	Metode: Udhældning Detaljeret beskrivelse: Hældes direkte ud på overfladen
Anvendelsesmængde(r) og hyppighed	Anvendelseshyppighed: Klar til brug — i en mængde, der er tilstrækkelig til at dække hele den indvendige overflade i toiletkummen. Kontakttid — 15 minutter. Fortynding: Klar til brug Antal og timing for ansøgning: Daglig brug
Brugerkategori(er)	Professionel
Pakningsstørrelser og emballagemateriale	750, 1000 ml HDPE-flasker med doseringsprop og PP/LDPE-hætte.


	(1) EØS-relevant tekst.