(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter, at fiskerimulighederne skal tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske konsekvenser af eventuelle justeringer af de dertil hørende fiskerimuligheder.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske konsekvenser, idet der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Denne plan har til formål at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter populationer af de befiskede arter til og opretholder dem over de niveauer, der kan give MSY. I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af specifikke flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i disse flerårige planer.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 skulle fiskerimulighederne for de i nævnte forordnings artikel 1 oplistede bestande fastsættes for så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 at opnå en fiskeridødelighed svarende til MSY udtrykt i intervaller. Fangstbegrænsningerne i 2023 for de relevante bestande i Østersøen bør derfor fastlægges i overensstemmelse med målsætningerne i den flerårige plan som fastsat ved nævnte forordning.

(7)

Den 31. maj 2022 offentliggjorde Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) sin årlige rådgivning for bestandene i Østersøen, med undtagelse af rådgivningen for torsk i den vestlige del af Østersøen, som blev offentliggjort den 30. juni 2022. Det peger på, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 er vokset en smule, men den er kun 59 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse (Blim), under hvilket det er muligt, at produktionsevnen reduceres. Dertil kommer, at rekrutteringen fortsat er på et historisk lavt niveau. ICES har derfor for femte år i træk anbefalet nulfangst for sild i den vestlige del af Østersøen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. I henhold til nævnte bestemmelse skal der desuden træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. I 2022 blev det målrettede fiskeri efter sild i den vestlige del af Østersøen derfor lukket, og en meget lav TAC blev fastsat for uundgåelige bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen for at undgå fænomenet »choke species«. Målrettet fiskeri efter sild blev dog tilladt for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (3), samt for kystfiskeri af mindre omfang med visse passive redskaber. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning bør det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bevares.

(8)

Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES siden 2019 været i stand til at basere sin forsigtighedsbaserede rådgivning vurdering på et godt datagrundlag. ICES skønner, at biomassen for torskebestanden i den østlige del af Østersøen fortsat er under Blim, og at den næsten ikke er vokset siden 2021. ICES offentliggjorde derfor for fjerde år i træk rådgivning om nulfangst for torsk i den østlige del af Østersøen. Der har siden 2019 været indført strenge bevarelsesforanstaltninger i Unionen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen lukket, og en TAC for uundgåelige bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen blev sat på et meget lavt niveau for at undgå fænomenet »choke species«. Desuden blev der vedtaget andre afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne og forbud mod rekreativt fiskeri i det primære udbredelsesområde. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning bør det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bevares.

(9)

Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har videnskabelige skøn i flere år peget på, at gydebiomassen lå under det referencepunkt, under hvilket der skal træffes specifikke og hensigtsmæssige forvaltningstiltag (Btrigger). Der er derfor i de senere år blevet vedtaget stadig strengere forvaltningsforanstaltninger. I 2021 besluttede ICES af gennemføre en mere tilbundsgående vurdering, som afslørede, at biomassen for torskebestanden i den vestlige del af Østersøen i over 10 år for det meste havde ligget under Blim. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den vestlige del af Østersøen derfor lukket, og en meget lav TAC blev fastsat for uundgåelige bifangster af torsk i den vestlige del af Østersøen for at undgå fænomenet »choke species«. Desuden blev der vedtaget yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne, som også omfatter et forbud mod rekreativt fiskeri og en yderligere stramning af den daglige fangstbegrænsning i rekreativt fiskeri. I 2022 har ICES nedjusteret sin skøn over bestandens biomasse, og til trods for en svag stigning sidste år vurderes biomassen til at udgøre under 40 % af Blim. Grundet de lidt højere skøn for rekruttering og uklare yderligere dødelighedsfaktorer, som ICES i øjeblikket ikke er i stand til at medtage i sin vurderingsmodel, anbefales der i rådgivningen for den fiskeridødelighed, som fører til MSY (FMSY), at øge de samlede fangster. ICES understregede dog, at dets kortsigtede prognose er meget usikker, og at der på grund af den uklare yderligere fiskeridødelighed er en 66 % sandsynlighed for, at bestandens biomasse forbliver under Blim i 2024, hvis fiskerimulighederne fastsættes til FMSY-værdien. Ligesom i 2021 var ICES desuden ikke i stand til at levere særskilt fangstrådgivning for kommercielle og rekreative fangster. På grund af bestandens tilbagegang og den uvished, der er omkring rådgivningen for fangster ved FMSY-værdien, bør der anlægges en forsigtighedstilgang, og niveauet for fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bør fastholdes.

(10)

I 2020 skønnede ICES, at biomassen for sildebestanden i den centrale del af Østersøen var faldet til under Btrigger, og at den i 2021 havde nærmet sig Blim. I 2022 vurderede ICES, at biomassen var vokset, men at den stadig lå under Btrigger. Bestanden var udelukkende afhængig af 2019-årgangen, og der har siden 2020 været betragtelige udsving i vurderingen af denne årgangs robusthed. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(11)

Biomassen af sild i Den Botniske Bugt har været støt faldende siden 2010. I 2019 besluttede ICES af levere rådgivning baseret på den tilgang, der er udarbejdet for bestande, for hvilke der foreligger begrænsede data, da der blev konstateret en stærk forudindtagethed i tidligere års vurderinger af bestanden. Efter en tilbundsgående analyse var ICES igen i stand til at forelægge MSY-rådgivning i 2021. Den ajourførte rådgivning for 2021 havde til formål at øge fiskerimulighederne for 2021 væsentligt på grundlag af et skøn om, at biomassen endelig voksede. For 2022 anbefalede ICES at nedsætte fiskerimulighederne en smule. I sin rådgivning for 2023 satte ICES dog bestandens biomasse væsentlig lavere. Ifølge ICES skyldes denne mindre biomasse højst sandsynligt sildenes støt faldende størrelse. ICES skønner, at bestandens biomasse nu ligger lige over Btrigger. Det eneste fangstscenario, som ICES anbefalede, og som ville holde bestanden over Btrigger i 2024, er den nedre værdi i FMSY-intervallet. I betragtning af bestandens negative udvikling og behovet for at undgå, at bestanden falder til under Btrigger, bør fiskerimulighederne fastsættes til den nedre værdi i FMSY-intervallet.

(12)

Ifølge ICES' rådgivning for rødspætte er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Ifølge ICES' rådgivning for brisling fanges denne art i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Der bør tages hensyn til dette samspil mellem arter, og fiskerimulighederne for rødspætte og brisling bør fastsættes i det tilsvarende nedre FMSY-interval.

(13)

Med hensyn til laks i ICES-underafsnit 22-31 har ICES i adskillige år anført, at flodbestandenes tilstande var meget uensartede. I 2021 anbefalede ICES efter en tilbundsgående analyse, at alle kommercielle og rekreative fangster i Østersøens hovedbassin, som i sagens natur er blandet fiskeri, hvor der fanges laks fra både sunde og svage flodbestande, bør standses for at beskytte de svage flodbestande. ICES vurderede imidlertid, at det eksisterende målrettede fiskeri i kystområderne i Den Botniske Bugt og Ålandshavet kunne fortsætte under laksens sommervandring. Der blev derfor fastsat en særlig TAC for bifangster af laks i disse områder, med undtagelse af fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og gennemføres i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og for kystfiskeri nord for breddegrad 59°30′N i perioden fra den 1. maj til den 31. august. Der blev også vedtaget yderlige afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af restriktioner for anvendelse af langliner og en daglig fangstbegrænsning for rekreativt fiskeri. I 2022 videreførte ICES sin rådgivning fra 2021. Derfor bør niveauet for fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger fastholdes, samtidig med at det præciseres, at rekreative fiskere bør ophøre med at fiske efter laks resten af dagen efter fangsten af den første fedtfinneklippede laks.

(14)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks mellem ICES-underafsnit 22-31 og ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er uændret, bør denne fleksibilitet bibeholdes.

(15)

Et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil målt fra basislinjerne og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere betydelige fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Den pågældende bestemmelse bør derfor bibeholdes, så niveauet for fejlrapportering fortsat kan holdes lavt.

(16)

Foranstaltninger for rekreativt fiskeri af torsk og laks og foranstaltninger til bevarelse af bestande af havørred og laks bør være med forbehold af strengere nationale foranstaltninger, jf. artikel 19 og 20 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(17)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig artikel 33 vedrørende registrering af fangster og artikel 34 vedrørende fiskeriindsats og fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(18)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for bestande, der er omfattet af præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 og 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senere er der med artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsat en årsbaseret fleksibilitetsmekanisme for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor udtrykkeligt fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(19)

Biomassen af bestandene af torsk i den østlige og vestlige del og sild i den vestlige del af Østersøen ligger under Blim, og kun bifangst, videnskabeligt fiskeri og, for så vidt angår sild i den vestlige del af Østersøen, visse typer kystfiskeri af mindre omfang er tilladt i 2023. Derfor har de medlemsstater, der har en kvoteandel af den relevante TAC, forpligtet sig til ikke at anvende den årsbaserede fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på disse bestande i 2023, således at fangsterne i 2023 ikke overskrider TAC'en for torsk i den østlige del, sild i den vestlige del og torsk i den vestlige del af Østersøen. Desuden er biomasserne af flodbestande af laks syd for breddegrad 59° 30′ N næsten alle under grænsereferencepunktet for smoltproduktion (Rlim), og i 2023 er kun bifangster og videnskabeligt fiskeri tilladt. Derfor har de relevante medlemsstater påtaget sig en lignende forpligtelse vedrørende den årsbaserede fleksibilitet, for så vidt angår fangster af laks i Østersøens hovedbassin i 2023.

(20)

Ved Rådets forordning (EU) 2022/109 (6) fastsættes fiskerimulighederne for sperling indtil den 31. oktober 2022 i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a. Fangstperioden for sperling er fra den 1. november til den 31. oktober. For at gøre det muligt at påbegynde fiskeriet den 1. november 2022 og på grundlag af ny videnskabelig rådgivning og efter høringer med Det Forenede Kongerige er det nødvendigt at fastsætte en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a for perioden fra den 1. november 2022 til den 31. december 2022. Denne foreløbige TAC bør fastsættes i overensstemmelse med den ICES-rådgivning, der blev offentliggjort den 7. oktober 2022.

(21)

I partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og den tilhørende gennemførelsesprotokol (7) fastsættes det, at Unionen skal have tildelt 7,7 % af den TAC for lodde (Mallotus villosus), der skal fiskes i grønlandske farvande i ICES-underområde 5 og 14. Den 7. oktober 2022 modtog Unionen oplysninger fra de grønlandske myndigheder om, at Naalakkersuisut har fastsat sin kvote på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og den aftale om lodde, der er indgået mellem Grønland, Island og Norge. I overensstemmelse med gennemførelsesprotokollen vil Grønland gerne give Unionen 7 760 ton lodde. I afventning af Unionens accept af tilbuddet om lodde og gennemførelsen af dette tilbud i EU-retten bør fiskerimulighederne for den pågældende bestand angives med »Skal fastsættes« i forordning (EU) 2022/109.

(22)

ICES offentliggjorde den 12. oktober 2022 den ajourførte videnskabelige rådgivning for 2022 for sydlig kulmule i ICES-afsnit 8c, underområde 9 og 10 og EU-farvande i CECAF 34.1.1. Denne ajourførte videnskabelige rådgivning er MSY-rådgivning og er baseret på en ny vurderingsmodel udarbejdet af ICES i forbindelse med en benchmarkøvelse for den pågældende bestand i februar 2022. Fiskerimulighederne for denne bestand for 2022, som er fastsat ved forordning (EU) 2022/109, bør ændres på grundlag af denne ajourførte videnskabelige rådgivning, og TAC'en bør fastsættes i overensstemmelse med den højeste værdi inden for FMSY-intervallet (»øvre FMSY«), da sydlig kulmule er den mest begrænsende art i det blandede fiskeri.

(23)

Forordning (EU) 2022/109 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(24)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende Østersøen finde anvendelse fra den 1. januar 2023. De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2022/109, anvendes fra den 1. januar 2022. De bestemmelser vedrørende disse fangstbegrænsninger, der indføres ved nærværende forordning, bør derfor også finde anvendelse fra den 1. januar 2022. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a fra den 1. november 2022 til den 31. oktober 2023, da dette er fangstperioden for sperling. I betragtning af behovet for at fortsætte bæredygtigt fiskeri og for at kunne indlede det relevante fiskeri som planlagt ved åbningen af fangstperioderne bør bestemmelserne i nærværende forordning vedrørende fangstbegrænsninger for lodde i grønlandske farvande i ICES-underområde 5 og 14 finde anvendelse fra den 15. oktober 2022. Da de pågældende fiskerimuligheder enten endnu ikke er opbrugt eller vil blive forhøjet ved nærværende forordning, berøres retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger ikke af anvendelsen af nærværende forordning med tilbagevirkende kraft. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der særlige regler for anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og i den forbindelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i det foregående kalenderår.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (2) fastsættes visse indberetningsforpligtelser for anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og tværnationale organisationer for sådanne enheder i sektorerne for frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 (3) fastsættes bl.a. rapporteringsforpligtelser i forbindelse med anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af anerkendte producentorganisationer og brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232 (4) som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2092 (5) indeholder bestemmelser om et forbedret og strømlinet meddelelsessystem for anerkendte nationale og tværnationale producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer med en ensartet tilgang for alle sektorer. De regler om medlemsstaternes meddelelser, der er fastsat i nævnte forordning, finder derfor anvendelse på oplysninger om anerkendte producentorganisationer i alle sektorer for landbrugsprodukter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de oplysninger, der i øjeblikket kræves i henhold til artikel 21 i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager og i henhold til artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2012 for så vidt angår mælke- og mejerisektoren.

(6)

For at undgå, at medlemsstaterne skal fremlægge de krævede oplysninger to gange, bør gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 og (EU) nr. 511/2012 ændres.

(7)

For at sikre, at der ikke opstår afbrydelser mellem de gamle og de nye meddelelsesordninger, bør de regler, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse fra den 1. januar 2023.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1308/2013 fastsættes der særlige regler for anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og i den forbindelse tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

(2)

I henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om deres beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer i det foregående kalenderår.

(3)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/232 (2) er der fastsat regler, der bl.a. præciserer omfanget af medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen vedrørende disse beslutninger.

(4)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 (3) fastsættes de oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes årlige rapporter inden for sektoren for frugt og grøntsager og sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager. For at undgå eventuelle overlapninger mellem meddelelseskravene i denne retsakt og dem, der er fastlagt i andre sektorspecifikke meddelelseskanaler, bør punkt 2 i del A i bilag V til delegeret forordning (EU) 2017/891 udgå, og alle de deri omhandlede oplysninger bør meddeles i henhold til delegeret forordning (EU) 2016/232.

(5)

Det nuværende meddelelsessystem, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2016/232, giver ikke Kommissionen mulighed for at fastslå det samlede antal producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaterne. Grunden hertil er, at medlemsstaternes årlige meddelelser kun dækker anerkendelser eller tilbagekaldelser i det foregående år. Desuden anvendes der forskellige meddelelseskanaler, alt efter hvilken landbrugssektor der er tale om. Hele systemet bør derfor strømlines, og navnlig bør rapporteringen om beslutninger om anerkendelse forbedres.

(6)

I en række tilfælde indeholder den fælles landbrugspolitik specifikke finansieringsregler og konkurrencemæssige undtagelser for anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer. Oplysningerne om sådanne anerkendte enheder, herunder deres antal, er derfor vigtige, således at effektiviteten af politiske foranstaltninger vedrørende anerkendte enheder inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik kan overvåges og vurderes. Med henblik herpå bør de oplysninger, som medlemsstaterne skal indgive, indeholde nøjagtige oplysninger om det samlede antal anerkendte enheder i medlemsstaterne samt navnene på enhederne og eventuelt deres identifikationsnummer, herunder angivelse af, hvilke af disse enheder der har gennemført et driftsprogram i overensstemmelse med artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 (4) i det foregående regnskabsår.

(7)

Hvis anerkendte producentorganisationer også har medlemmer, som ikke er producenter, er det vigtigt at fastslå antallet af producenter i det samlede medlemskab. Dette sætter Kommissionen i stand til at drage konklusioner om markedstendenser og -udvikling og i sidste ende sikre optimal overvågning af politikken.

(8)

I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1185 (5) skal medlemsstaterne anvende Kommissionens IT-system, når de indberetter oplysninger og dokumenter i henhold til forordning (EU) nr. 1308/2013 og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af samme forordning.

(9)

Delegeret forordning (EU) 2016/232 og (EU) 2017/891 bør derfor ændres.

(10)

For at sikre en gnidningsløs overgang mellem de gamle og de nye meddelelsesordninger, bør de regler, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse fra den 1. januar 2023 —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3417/88 (2) blev en elektromekanisk universalkøkkenmaskine (»foodprocessor«) med en samlet vægt på 9 kg, en indgangseffekt på 1 kW og en skål med rumfang på 3,5 liter tariferet under KN-kode 8438 80 99 (»maskiner og apparater til industriel tilberedning eller fremstilling af fødevarer eller drikkevarer, undtagen maskiner og apparater til udvinding eller tilberedning af animalske eller fede vegetabilske olier og fedtstoffer«).

(2)

Forordning (EØF) nr. 3417/88 omhandlede også tariferingen af en anden vare, nemlig et elektronisk system til trykning på grundlag af numeriske data, men denne del af forordningen blev ophævet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 936/1999 (3).

(3)

I kolonnen »Begrundelse« i bilaget til forordning (EØF) nr. 3417/88 blev tarifering af foodprocessoren under pos. 8509 som et elektromekanisk husholdningsapparat med indbygget elektromotor udelukket med den begrundelse, at »[m]askinen (…) som følge af sin store motoreffekt og skålkapacitet ikke [er] af den type, der normalt anvendes i husholdninger, og den omfattes derfor ikke af pos. 8509«.

(4)

Pos. 8509 eller de forklarende bemærkninger til HS vedrørende denne position henviser ikke til præcise tærskler for effekt eller kapacitet. De forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 8509 har følgende ordlyd: »Ved »husholdningsapparater« forstås under denne position apparater, der normalt anvendes i husholdningen. Disse apparater kan identificeres efter type ved et eller flere kendetegn såsom udvendige dimensioner, konstruktion, kapacitet og volumen. Målestokken til vurdering af disse kendetegn er, at de pågældende apparater ikke må have et funktionsniveau beregnet til andet end husholdningsbrug.« Disse kriterier er dynamiske og udvikler sig med de teknologiske fremskridt.

(5)

På nuværende tidspunkt er der med den tekniske udvikling mange foodprocessorer med en effekt og kapacitet, som kan sammenlignes med den foodprocessor, der blev tariferet i forordning (EØF) nr. 3417/88, og disse er faktisk hovedsagelig beregnet til husholdningsbrug. Da forordning (EØF) nr. 3417/88 blev vedtaget, fandtes der ikke sådanne maskiner til privat brug.

(6)

Den foodprocessor, der er beskrevet i forordning (EØF) nr. 3417/88, anvendes i dag typisk i husholdninger og ikke (hovedsagelig) til industrielle eller kommercielle formål. Derfor er tariferingen som maskiner og apparater til industriel tilberedning eller fremstilling af fødevarer eller drikkevarer forældet. Forordning (EØF) nr. 3417/88 bør derfor ophæves.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

(1)

For at sikre en korrekt gennemførelse af stikprøveundersøgelsen på området forbrug, benævnt husstandsbudgetundersøgelsen (»HBS«), bør Kommissionen specificere de tekniske aspekter for datasættet, de tekniske formater for indberetning af oplysninger og de nærmere ordninger for og indholdet af kvalitetsrapporterne.

(2)

HBS er et vigtigt instrument til sammenstilling af vægte for vigtige makroøkonomiske indikatorer, såsom forbrugerprisindeks og harmoniserede forbrugerprisindekser til inflationsmåling samt til brug for nationalregnskaberne. Disse undersøgelser indeholder detaljerede beskrivelser af privathusholdningernes samlede forbrugsudgifter via husstandskarakteristika såsom indkomst, bolig og mange andre demografiske og socioøkonomiske karakteristika. De giver derfor oplysninger om de økonomiske og sociale levevilkår for husstande og enkeltpersoner i medlemsstaterne. Oplysningerne fra HBS anvendes også på EU-plan i forbindelse med forbrugerbeskyttelsespolitikken.

(3)

Den europæiske grønne pagt lægger op til en bæredygtig forbrugerpolitik, som skal give forbrugerne mulighed for at træffe kvalificerede valg og spille en aktiv rolle i den økologiske omstilling (2). Derudover har den grønne pagt til formål at sikre en retfærdig og inklusiv omstilling med behørig hensyntagen til sociale forhold og fordeling af virkningerne. Fra jord til bord-strategien har til formål at fremme et bæredygtigt fødevareforbrug og lette overgangen til sunde og bæredygtige kostvaner (3). Og den europæiske kræfthandlingsplan fremmer sunde fødevarer for at modvirke visse kræftrisici (4).

(4)

International sammenlignelighed mellem nationale statistikker over forbrugsudgifter kræver, at der anvendes statistiske klassifikationer for regionale enheder, uddannelse, beskæftigelse og økonomisk sektor, som er forenelige med klassifikationerne NUTS (5), ISCED (6), ISCO (7) og NACE (8). For at klassificere og analysere husholdningernes udgifter til individuelt forbrug opdelt efter formål skal klassifikationen af privat konsum efter formål (»COICOP«) (9) desuden anvendes.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat i medfør af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (10) —

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU (2) omfatter foranstaltninger mod indførsel og spredning i Unionens område af Anoplophora chinensis (Forster) (»skadegøreren«).

(2)

De seneste udbrud af skadegøreren i nogle medlemsstater, og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU, viser, at der er behov for at ajourføre disse foranstaltninger for at sikre en mere målrettet tilgang med hensyn til overvågning og bekæmpelse af skadegøreren i Unionens område.

(3)

Artikel 1, litra a), i gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU indeholder en liste over planter og værtsplanter i Unionens område, for hvilke der er blevet rapporteret om skadegøreren. Disse planter er omfattet af krav med hensyn til indførsel og flytning inden for Unionens område, samt udryddelse eller begrænsning af skadegørerens udbredelse.

(4)

Disse planter er stadig af omfattet af plantesundhedsmæssige betænkeligheder. Derfor bør denne forordning også indeholde en sådan liste over planter, som er omfattet af de respektive foranstaltninger. Efter fund af skadegøreren på planterne Vaccinium corymbosum, Melia spp., Ostrya spp. og Photinia spp., og eftersom disse planter er værtsplanter for skadegøreren, bør de tilføjes til listen.

(5)

Værtsplanter, der findes i Unionens område, navnlig planter af Acer spp., Aesculus hippocastanum, Alnus spp., Betula spp., Carpinus spp., Chaenomeles spp., Citrus spp., Cornus spp., Corylus spp., Cotoneaster spp., Crataegus spp., Cryptomeria spp., Fagus spp., Ficus spp., Hibiscus spp., Lagerstroemia spp., Malus spp., Melia spp., Morus spp., Ostrya spp., Parrotia spp., Photinia spp., Platanus spp., Populus spp., Prunus laurocerasus, Pyrus spp., Rosa spp., Salix spp. og Ulmus spp. og Vaccinium corymbosum, bør overvåges årligt for at sikre, at listen er ajourført og baseret på den tekniske og videnskabelige udvikling.

(6)

For at sikre et bedre overblik over forekomsten af skadegøreren, bør medlemsstaterne intensivere de årlige undersøgelser for denne forekomst, og anvende metoder i overensstemmelse med de seneste videnskabelige og tekniske oplysninger.

(7)

For at udrydde skadegøreren og hindre, at den spredes i Unionens område, bør medlemsstaterne fastlægge afgrænsede områder, der består af en angrebet zone og en stødpudezone, og gennemføre udryddelsesforanstaltninger. Stødpudezonens bredde bør være på 2 km, da det er passende med skadegørerens spredningskapacitet taget i betragtning.

(8)

I tilfælde af isolerede forekomster af skadegøreren bør etablering af et afgrænset område dog ikke være et krav, hvis det er muligt at fjerne skadegøreren fra disse planter, og hvis der er bevis for, at disse planter allerede var angrebet før deres indførsel til området, eller det er et isoleret tilfælde, hvor skadegøreren ikke forventes at etablere sig. Dette er den mest forholdsmæssige tilgang, så længe undersøgelserne i det pågældende område konkluderer, at skadegøreren ikke forekommer.

(9)

I visse dele af Unionens område er det ikke længere muligt at udrydde skadegøreren. De berørte medlemsstater bør derfor have mulighed for at træffe foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren i disse områder i stedet for udryddelse. Disse foranstaltninger bør være mindre strenge end udryddelsesforanstaltningerne, men de bør sikre en omhyggelig undersøgelsesmetode og mere forsigtige foranstaltninger, primært i de respektive stødpudezoner, for at hindre spredning af skadegøreren til resten af Unionens område.

(10)

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de andre medlemsstater om alle de afgrænsede områder til inddæmning, som de agter at udpege eller ændre, så Kommissionen kan få et overblik over spredningen af skadegøreren i Unionens område, og få mulighed for at tage denne forordning op til revision og opføre disse områder på en liste over afgrænsede områder til inddæmning.

(11)

For at sikre en øjeblikkelig fjernelse af de inficerede planter og hindre yderligere spredning af skadegøreren til resten af Unionens område bør undersøgelserne af stødpudezonerne udføres årligt på de mest passende tidspunkter af året og med en tilstrækkelig intensitet, under hensyntagen til at de kompetente myndigheder yderligere kan overvåge værtsplanterne i de angrebne zoner til inddæmning.

(12)

Der er større sandsynlighed for, at plantearter, der vides at være modtagelige for skadegøreren, som er påvist i det afgrænsede område, og som i hvert fald i en del af deres levetid er blevet dyrket i det afgrænsede område, eller som er blevet flyttet gennem et sådant område, bliver inficeret med skadegøreren. Det er derfor berettiget at fastsætte særlige krav til flytning af planterne inden for Unionens område.

(13)

Med henblik på at fremme handel og samtidig beskytte plantesundheden bør værtsplanter med oprindelse i et tredjeland, hvor skadegøreren ikke forekommer, når de indføres i Unionens område, være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, som indeholder en tillægserklæring om, at det pågældende land er frit for skadegøreren.

(14)

Med henblik på at sikre, at værtsplanter, der indføres i Unionens område fra områder i tredjelande, hvor skadegøreren vides at forekomme, er frie for skadegøreren, bør kravene til deres indførsel i Unionens område svare til kravene til flytning af planter med oprindelse i afgrænsede områder.

(15)

I lyset af den seneste videnskabelige og tekniske dokumentation, bør de undersøgelsesaktiviteter, der udføres af tredjelande for at bekræfte fraværet af skadegøreren i de dele af deres område eller i de produktionsanlæg, der er godkendt til eksport til Unionens område, også intensiveres.

(16)

Der bør fastsættes regler for offentlig kontrol af flytninger af planterne fra de afgrænsede områder til resten af Unionens område og af indførsel til Unionens område af værtsplanter fra tredjelande.

(17)

Gennemførelsesafgørelse 2012/138/EU bør ophæves.

(18)

For så vidt angår de undersøgelsesaktiviteter, der udføres i dele af Unionens område, hvor skadegøreren vides ikke at forekomme, eller i områder eller produktionsanlæg i tredjelande, bør medlemsstaterne og tredjelande have tilstrækkelig tid til at udforme disse aktiviteter, således at de giver tilstrækkeligt af den nødvendige statistiske sikkerhed. Kravene til disse undersøgelsesaktiviteter bør derfor gælde fra den 1. januar 2025.

(19)

Bestemmelserne vedrørende gennemførelsen af undersøgelserne i de afgrænsede områder bør på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (»autoriteten«) generelle retningslinjer for statistisk velfunderede og risikobaserede undersøgelser af planteskadegørere (3) gøre sig gældende fra den 1. januar 2025, for at tillade tilstrækkelig tid til at de kompetente myndigheder kan planlægge, forberede udformningen og afsætte tilstrækkelige ressourcer til sådanne undersøgelser.

(20)

Bestemmelserne vedrørende beredskabsplanerne bør finde anvendelse fra den 1. august 2023 for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at udarbejde disse planer.

(21)

Kravene vedrørende indførsel af planterne i Unionens område fra tredjelande bør finde anvendelse fra den 1. juli 2024 for at give medlemsstaterne, tredjelandene og de professionelle operatører tilstrækkelig tid til at forberede gennemførelsen af disse krav.

(22)

Der er behov for yderligere vurdering af skadegørerens plantesundhedsmæssige risici for Unionens område, da den samlede vifte af værtsplanter endnu ikke er fastlagt på baggrund af spredningen inden for Unionens område og alle de tekniske og videnskabelige beviser, der indsamles fra resten af verden. Denne forordning bør derfor finde anvendelse indtil den 31. december 2029 for at tillade denne yderligere vurdering og revision.

(23)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —