(1)

En associeringsaftale mellem Unionen og Ukraine (2), som omfatter et vidtgående og omfattende frihandelsområde, trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I foråret 2014 indledte Ukraine et ambitiøst reformprogram med det formål at stabilisere landets økonomi og forbedre borgernes indkomstmuligheder. Korruptionsbekæmpelse samt reformer af forfatningen, valgsystemet og retsvæsenet er blandt de vigtigste prioriteter på dagsordenen. Gennemførelsen af disse reformer blev understøttet af flere på hinanden følgende makrofinansielle bistandsprogrammer, hvorunder Ukraine har modtaget bistand i form af lån på i alt 6,6 mia. EUR. Ved den makrofinansielle nødbistand, der blev stillet til rådighed i en situation med stigende spændinger ved grænsen til Rusland i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/313 (3), blev der ydet 1,2 mia. EUR i lån til Ukraine, som blev udbetalt i to rater på hver 600 mio. EUR i marts og maj 2022. Med Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand på op til 1 mia. EUR i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/1201 (4), blev der ydet hurtig og hastende støtte til Ukraines budget, og den blev udbetalt fuldt ud i to rater den 1. og 2. august 2022. Denne bistand udgjorde den første fase af den planlagte samlede ekstraordinære makrofinansielle bistand fra Unionen til Ukraine på op til 9 mia. EUR, som blev bebudet i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »Støtte til og genopbygning af Ukraine«, og som Det Europæiske Råd godkendte den 23.-24. juni 2022. Nærværende afgørelse udgør den anden fase i gennemførelsen af denne påtænkte ekstraordinære makrofinansielle bistand fra Unionen. Den udgør grundlaget for at yde Ukraine et yderligere beløb på op til 5 mia. EUR i makrofinansiel bistand i form af lån på meget lempelige vilkår. Nærværende afgørelse bør hurtigt følges op af vedtagelsen af en yderligere afgørelse, der gennemfører den tredje fase af Unionens planlagte ekstraordinære makrofinansielle bistand med et beløb på op til yderligere 3 mia. EUR, når bistandens tilrettelæggelse er fastlagt.

(3)

Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine fra den 24. februar 2022 har påført Ukraine et tab af markedsadgang og et drastisk fald i de offentlige indtægter, mens de offentlige udgifter til at afhjælpe den humanitære situation og opretholde kontinuiteten i de statslige tjenester er steget markant. I denne meget usikre og ustabile situation peger Den Internationale Valutafonds (IMF) bedste skøn over Ukraines finansieringsbehov i retning af et ekstraordinært finansieringsgab på omkring 39 mia. USD i 2022, hvoraf ca. halvdelen kunne dækkes, hvis den hidtil lovede internationale støtte blev udbetalt fuldt ud. Under de nuværende exceptionelle omstændigheder er en hurtig tilvejebringelse af den ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine fra Unionen efter nærværende afgørelse en hensigtsmæssig kortsigtet reaktion på de betydelige risici for Ukraines makrofinansielle stabilitet. Dette supplerende beløb på op til 5 mia. EUR i Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand i henhold til denne afgørelse skal støtte makrofinansiel stabilisering i Ukraine, styrke landets umiddelbare modstandsdygtighed og opretholde dets genopretningsevne, og den vil dermed understøtte holdbarheden af Ukraines offentlige gæld og landets evne til i sidste ende at bringe sig i stand til at tilbagebetale dets finansielle forpligtelser.

(4)

Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand efter nærværende afgørelse vil bidrage betydeligt til at dække Ukraines finansieringsbehov som anslået af IMF og andre internationale finansielle institutioner under hensyntagen til Ukraines evne til at finansiere sig selv med egne midler. Fastsættelsen af Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand tager også højde for forventede finansielle bidrag fra bilaterale og multilaterale donorer og behovet for at sikre en rimelig byrdefordeling mellem Unionen og andre donorer samt for den allerede eksisterende anvendelse af andre af Unionens eksterne finansieringsinstrumenter i Ukraine og merværdien af Unionens samlede engagement. De ukrainske myndigheders tilsagn om at arbejde tæt sammen med IMF om tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kortsigtede nødforanstaltninger og deres hensigt om at samarbejde med IMF om et velegnet økonomisk program, når forholdene tillader det, bør anerkendes. Der blev formelt anmodet om et sådant program i august 2022. Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand bør tage sigte på at opretholde makrofinansiel stabilitet og modstandsdygtighed under krigsforholdene. Kommissionen bør sikre, at Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand retligt og indholdsmæssigt er i overensstemmelse med de vigtigste principper og målsætninger for de foranstaltninger, der træffes som led i de forskellige eksterne foranstaltninger og andre af Unionens relevante politikker.

(5)

Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand bør støtte Unionens eksterne politik over for Ukraine. Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil bør arbejde tæt sammen under hele den makrofinansielle bistandstransaktion med henblik på at koordinere og sikre sammenhæng i Unionens udenrigspolitik.

(6)

Det bør være en forudsætning for Unionens makrofinansielle bistand, at Ukraine respekterer effektive, demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem, og retsstatsprincippet samt sikrer respekt for menneskerettighederne. Den igangværende krig og navnlig den nuværende militære undtagelsestilstand bør ikke gribe ind i disse principper, selv om magten er koncentreret i den udøvende magt.

(7)

For at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand beskyttes effektivt, bør Ukraine træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe svig, korruption og andre uregelmæssigheder i forbindelse med bistanden. Derudover bør det fastsættes i låneaftalen, at Kommissionen skal gennemføre kontrol, Revisionsretten foretage revision, og Den Europæiske Anklagemyndighed udøve sine beføjelser i overensstemmelse med artikel 129 og 220 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (5) (»finansforordningen«).

(8)

Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand bør være knyttet til strenge rapporteringskrav og politiske betingelser, som fastsættes i et aftalememorandum. Disse strenge rapporteringskrav bør i lyset af den nuværende krigssituation sigte mod at sikre, at midlerne anvendes på en effektiv, gennemsigtig og ansvarlig måde. De politiske betingelser bør sigte mod at styrke Ukraines umiddelbare modstandsdygtighed og langsigtede gældsholdbarhed, hvorved risiciene i forbindelse med tilbagebetaling af dets udestående og fremtidige finansielle forpligtelser mindskes.

(9)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6).

(10)

Lån i henhold til nærværende afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 bør tilsammen have en maksimal gennemsnitlig løbetid på 25 år.

(11)

Da lånene i henhold til denne afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 indebærer de samme risici for Unionens budget og bør have en fælles, gennemsnitlig løbetid på højst 25 år, bør det samlede beløb på 6 mia. EUR af Unionens makrofinansielle bistandsbeløb til Ukraine i henhold til denne afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 være omfattet af en fælles metode til forvaltning af de finansielle og budgetmæssige virkninger. Der bør navnlig fastsættes samme niveau for budgetmæssig dækning som tilstrækkelig beskyttelse mod Ukraines potentielt manglende tilbagebetaling af nogle af eller alle lånene til den fastsatte frist. De hensættelser, der stilles til rådighed fra Unionens budget til dækning af de to sæt lån i Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand, bør forvaltes som et integreret sæt hensættelser. En sådan forvaltning vil øge Unionens budgets modstandsdygtighed og fleksibilitet med henblik på at reagere på enhver situation, hvor betaling ikke finder sted. Afgørelse (EU) 2022/1201 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Den ekstraordinære makrofinansielle bistand i henhold til nærværende afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 udgør en finansiel forpligtelse for Unionen inden for rammerne af den samlede kapacitet af garantien for foranstaltninger udadtil i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (7). Det samlede beløb på op til 6 mia. EUR i Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistandslån til Ukraine bør drage fordel af 9 % af de indbetalte hensættelser, som står til rådighed for makrofinansielle bistandslån inden for rammerne af garantien for foranstaltninger udadtil. Tilførselsbeløbet bør finansieres over den finansieringsramme, der er afsat til makrofinansiel bistand i henhold til forordning (EU) 2021/947, med et samlet beløb på 540 mio. EUR. Dette beløb bør afsættes og indbetales i den fælles hensættelsesfond i den flerårige finansielle ramme 2021-2027, fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (8).

(13)

I overensstemmelse med artikel 210, stk. 3, i finansforordningen anses eventualforpligtelser, som følger af budgetgarantier eller finansiel bistand, og som bæres af Unionens budget, for bæredygtige, hvis prognosen for deres udvikling over flere år er i overensstemmelse med fristerne i forordning (EU, Euratom) 2020/2093, og med loftet over årlige bevillinger til betalinger i artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 (9). For at sætte Unionen i stand til på finansielt ansvarlig vis at yde betydelig støtte til Ukraine ved hjælp af Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand af hidtil uset størrelse og samtidig opretholde Unionens høje kreditværdighed og dermed dens kapacitet til at levere effektiv finansiering i forbindelse med både interne og eksterne politikker, er det vigtigt at sikre en passende beskyttelse af Unionens budget mod materialiseringen af disse eventualforpligtelser og sørge for, at de er finansielt bæredygtige som omhandlet i finansforordningens artikel 210, stk. 3.

(14)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør den fælles hensættelsesfond styrkes med midler, der står i et rimeligt forhold til de risici, der opstår som følge af de eventualforpligtelser, der knytter sig til denne hidtil uset store ekstraordinære makrofinansielle bistand fra Unionen til en enkelt modtager. Uden en sådan styrkelse vil Unionens budget ikke på et tilstrækkeligt solidt finansielt grundlag kunne tilvejebringe bistand i den hidtil usete størrelsesorden, som de krigsrelaterede behov i Ukraine tilsiger. For at beskytte Unionens budget bør Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistandslån til Ukraine på op til 6 mia. EUR være omfattet af en dækning på 70 % i kraft af indbetalte hensættelser (på 9 %), der kan suppleres med medlemsstaternes garantier for at tilvejebringe en budgetmæssig dækning af tab på op til yderligere 61 % af låneværdien.

(15)

Midlerne i henhold til forordning (EU, Euratom) 2020/2093 er under stort pres i lyset af Unionens overordnede udgiftsprioriteter. Der bør derfor findes en alternativ måde, hvorpå der kan skaffes yderligere midler, som ikke påvirker de almindelige udgifter, der er fastlagt i den finansielle programmering i den flerårige finansielle ramme 2021-2027.

(16)

Frivillige bidrag fra medlemsstaterne i form af garantier er blevet udpeget som et velegnet redskab til at tilvejebringe beskyttelse ud over de oprindelige indbetalte hensættelser. Medlemsstaternes garantier bør tilvejebringes på et frivilligt grundlag og bør udgøre en hensigtsmæssig bagstopper til støtte for Unionens budget, efter hensættelserne i den fælles hensættelsesfond til visse finansielle forpligtelser inden for rammerne af denne afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 er blevet trukket eller skal trækkes fuldt ud. Bidragene til disse garantier bør uanset finansforordningens artikel 211, stk. 1, første afsnit, medregnes i den godkendte finansielle forpligtelse. Uanset finansforordningens artikel 211, stk. 4, andet afsnit, bør disse bidrag tages i betragtning ved beregningen af de hensættelser, der følger af den tilførselssats, der er omhandlet i finansforordningens artikel 211, stk. 1.

(17)

De garantier, som medlemsstaterne stiller, bør dække det ekstraordinære makrofinansielle bistandslån i henhold til denne afgørelse og afgørelse (EU) 2022/1201 (»den dækkede makrofinansielle bistand«). Disse garantier bør være uigenkaldelige, ubetingede og efter anfordring. Disse garantier bør sikre Unionens evne til at tilbagebetale de midler, der er lånt på kapitalmarkederne eller af de finansielle institutioner. Der bør kun trækkes på garantierne, hvis strenge betingelser vedrørende tilstrækkeligheden af de disponible hensættelser er opfyldt, og i tilfælde af, at Unionen ikke modtager en tilbagebetaling fra Ukraine af de ekstraordinære makrofinansielle bistandslån, der er ydet i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand, i så god tid, at Unionen kan opfylde sine finansielle forpligtelser i forbindelse med obligationer, eller i tilfælde af, at der sker en ændring af betalingsplanen for de lån, der er ydet i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand. Der bør trækkes på medlemsstaternes garantier for et beløb svarende til det beløb, der bliver resultatet af tab på finansiel bistand til Ukraine i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand, og for at genopfylde den fælles hensættelsesfond til det påkrævede niveau af indbetalte hensættelser. Træk på medlemsstaternes garantier bør først foretages, efter at det oprindelige hensættelsesbeløb, der er afsat til ekstraordinær makrofinansiel bistand i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand, er blevet trukket eller skal trækkes fuldt ud. Uanset finansforordningens artikel 211, stk. 4, litra c), bør beløb, der er inddrevet i henhold til aftalerne i forbindelse med den ekstraordinære makrofinansielle finansielle bistand til Ukraine i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand, tilbagebetales til de medlemsstater, der har indfriet træk på garantien.

(18)

I tilfælde af at betalingen af Unionens finansielle forpligtelser i forbindelse med obligationer udstedt med henblik på den ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand midlertidigt dækkes med midler fra den fælles hensættelsesfond med henblik på at dække Unionens finansielle forpligtelser, kan der trækkes på de af medlemsstaterne givne garantier med henblik på at genopfylde hensættelserne til dækning af disse finansielle forpligtelser.

(19)

I betragtning af den ekstraordinære karakter af den makrofinansielle bistand, der understøttes af garantierne, bør hensættelserne til dækning af de finansielle forpligtelser, der opstår som følge af den makrofinansielle bistand i henhold til den dækkede makrofinansielle bistand og til eventuelle udbetalinger efter den 15. juli 2022 af lån, der er garanteret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 466/2014/EU (10), forvaltes særskilt fra andre finansielle forpligtelser inden for rammerne af garantien for foranstaltninger udadtil og garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland. De er derfor hensigtsmæssigt, at hensættelserne i den fælles hensættelsesfond udelukkende anvendes til finansielle forpligtelser relateret til den ekstraordinære makrofinansielle bistand, der er omfattet af den dækkede makrofinansielle bistand, i stedet for at den generelle regel i artikel 31, stk. 6, i forordning (EU) 2021/947 finder anvendelse. Det er endvidere hensigtsmæssigt at anvende de hensættelser, der er afsat i den fælles hensættelsesfond med henblik på lån, som er garanteret i henhold til afgørelse 466/2014/EU, og som er udbetalt efter den 15. juli 2022, udelukkende til de finansielle forpligtelser i forbindelse med disse lån og at anvende finansforordningens regler på hensættelserne i stedet for den generelle regel i artikel 31, stk. 8, i forordning (EU) 2021/947. Uanset finansforordningens artikel 213 bør dette suppleres ved at undlade at anvende den effektive tilførselssats på hensættelser, der er afsat med henblik på denne ekstraordinære makrofinansielle bistand i henhold til nærværende afgørelse.

(20)

Den relative andel af hver af medlemsstaternes bidrag (fordelingsnøglen) til det samlede garantibeløb bør svare til medlemsstaternes relative andel i Unionens samlede bruttonationalindkomst. Træk på garantierne bør ske pro rata ved anvendelse af denne fordelingsnøgle.

(21)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne afslutter deres nationale procedurer, eftersom det må tillægges den allerhøjeste prioritet, at garantierne træder i kraft. I betragtning af situationens hastende karakter bør den tid, der er nødvendig for at afslutte disse procedurer, ikke forsinke udbetalingen af den hårdt tiltrængte ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine i henhold til denne afgørelse. De makrofinansielle bistandslån i henhold til denne afgørelse vil blive ydet hurtigt efter, at denne afgørelse er trådt i kraft, aftalememorandummet er vedtaget, og låneaftalen er undertegnet.

(22)

I betragtning af den vanskelige situation, som Ruslands angrebskrig har medført, og for at støtte Ukraines langsigtede stabiliseringskurs, er det hensigtsmæssigt at fravige finansforordningens artikel 220, stk. 5, litra e), og give Unionen tilladelse til at dække renteomkostningerne i forbindelse med lån i henhold til nærværende afgørelse og fritage for de administrationsomkostninger, som Ukraine ellers skulle have båret. Rentegodtgørelsen bør ydes som et instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre støttens effektivitet i den betydning, der er anvendt i finansforordningens artikel 220, stk. 1, og bør afholdes over Unionens budget i det mindste i perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027. I perioden fra 2021 til 2027 bør rentegodtgørelsen afholdes over den finansieringsramme, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a), første led, i forordning (EU) 2021/947.

(23)

Det bør være muligt for Ukraine hvert år inden udgangen af marts at kunne anmode om rentegodtgørelse og fritagelse for administrationsomkostninger. For at skabe fleksibilitet i tilbagebetalingen af hovedstolen bør det uanset finansforordningens artikel 220, stk. 2, også være muligt at forlænge de lån, der optages på Unionens vegne.

(24)

I lyset af Ukraines presserende finansieringsbehov godkendte Kommissionen i juli 2022 omlægning og udbetaling af yderligere 1,59 mia. EUR i lån fra Den Europæiske Investeringsbank til Ukraine, som er garanteret under det eksterne lånemandat for 2014-2020 (ELM). Da der imidlertid er tale om lån til den ukrainske stat og statsejede virksomheder, indebærer disse lån samme risikoniveau for Unionens budget som de makrofinansielle bistandslån. Unionens budget bør derfor anlægge samme forsigtighedstilgang i forbindelse med disse eksponeringer som til de makrofinansielle bistandslån under den dækkede makrofinansielle bistand. I denne afgørelse anvendes derfor en tilførselssats på 70 % for de omlagte ELM-lån på 1,59 mia. EUR såvel som for eventuelle yderligere udbetalinger af ELM-lån til Ukraine. Denne tilførselssats bør anvendes i stedet for den tilførselssats, der er fastsat i artikel 31, stk. 8, tredje punktum, i forordning (EU) 2021/947. Hensættelsen på 70 % til ELM-lånene på 1,59 mia. EUR vil blive finansieret over Unionens budget.

(25)

Der bør med jævne mellemrum, dvs. hver sjette måned, foretages en revision af hensættelserne til de respektive makrofinansielle bistandslån og ELM-lån, som påbegyndes den 30. juni 2023 eller tidligere, hvis det er relevant. Ved denne gennemgang bør det navnlig vurderes, om situationen i Ukraine har udviklet sig på en måde, der berettiger en forhøjelse eller en nedsættelse af tilførselssatsen. Kommissionen kan genoverveje tilførselssatsen på ad hoc-basis, navnlig hvis en betydningsfuld relevant begivenhed gør dette berettiget. For at sikre, at tilførselssatsen til stadighed er tilstrækkelig i forhold til de finansielle risici, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår forhøjelse eller nedsættelse af tilførselssatsen, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(26)

Målet for denne afgørelse, nemlig at yde Unionens ekstraordinære makrofinansielle bistand til Ukraine for især at understøtte landets økonomiske modstandsdygtighed og stabilitet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(27)

I betragtning af sagens hastende karakter på grund af de ekstraordinære omstændigheder som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig anses det for hensigtsmæssigt at anvende den fravigelse af perioden på otte uger, der er angivet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(28)

I lyset af den presserende situation i Ukraine bør denne afgørelse træde i kraft hurtigst muligt dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I del B i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som vides at forekomme på Unionens område.

(2)

Ceratocystis platani (J.M. Walter) Engelbr. & T.C. Harr. (»skadegøreren«) er opført på denne liste, da den vides at forekomme i visse dele af Unionens område med en betydelig indvirkning på Platanus L.-planter (»de specificerede planter«) og på træ af Platanus L. (»det specificerede træ«), som er de vigtigste værter for denne skadegører.

(3)

De undersøgelser, der er gennemført i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2016/2031, viser, at det ikke længere er muligt at udrydde skadegøreren i visse afgrænsede områder.

(4)

Der bør derfor fastsættes foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren i disse afgrænsede områder, der består af inficerede zoner og stødpudezoner. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med den tilgængelige tekniske og videnskabelige dokumentation for de specificerede planter og det specificerede træ.

(5)

De kompetente myndigheder bør øge offentlighedens bevidsthed for at sikre, at offentligheden og professionelle operatører, der er berørt af inddæmningsforanstaltningerne i de afgrænsede områder, er bekendt med de anvendte foranstaltninger og afgrænsningen af de afgrænsede områder med henblik herpå.

(6)

Hvis skadegøreren ikke desto mindre konstateres i en stødpudezone omkring en inficeret zone, der er omfattet af foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren, bør dette nye fund resultere i, at den kompetente myndighed opretter et nyt afgrænset område, hvor der tilstræbes udryddelse.

(7)

Der bør gennemføres årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren, jf. artikel 22 i forordning (EU) 2016/2031 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 (3), for at sikre tidlig påvisning af skadegøreren i områder i Unionen, hvor skadegøreren ikke vides at forekomme. Disse undersøgelser bør baseres på det skadegørerundersøgelseskort vedrørende skadegøreren, der er offentliggjort af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, da det tager hensyn til den seneste videnskabelige og tekniske udvikling.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I del B i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som vides at forekomme på Unionens område.

(2)

Grapevine flavescence dorée phytoplasma (»skadegøreren«) er opført på listen, da den vides at forekomme i visse dele af Unionens område, hvor den har en betydelig indvirkning på dyrkning af planter af Vitis L. (»planterne«), som er skadegørerens vigtigste vært.

(3)

Scaphoideus titanus Ball (»vektoren«) er blevet identificeret som en effektiv vektor af den pågældende skadegører. Denne vektor spiller en vigtig rolle i etableringen og den videre spredning af Grapevine flavescence dorée phytoplasma (3) i Unionens område, og derfor bør der fastsættes foranstaltninger for at identificere og kontrollere den.

(4)

De undersøgelser, der er gennemført i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2016/2031, viser, at det ikke længere er muligt at udrydde skadegøreren i visse afgrænsede områder.

(5)

Derfor bør der fastsættes foranstaltninger for at inddæmme skadegøreren inden for disse afgrænsede områder, som består af inficerede zoner og stødpudezoner. Disse foranstaltninger bør bestå af destruktion og fjernelse af de inficerede planter og anvendelse af passende behandlinger for at forhindre, at skadegøreren spreder sig til resten af Unionens område.

(6)

De kompetente myndigheder bør øge befolkningens bevidsthed for at sikre, at den almindelige befolkning og de professionelle operatører, der er berørt af inddæmningsforanstaltningerne i de afgrænsede områder, er bekendt med de anvendte foranstaltninger og afgrænsningen af de afgrænsede områder med henblik herpå.

(7)

Hvis skadegøreren ikke desto mindre konstateres i en stødpudezone omkring en inficeret zone, der er underlagt foranstaltninger til inddæmning af skadegøreren, bør dette nye fund resultere i, at den kompetente autoritet opretter et nyt afgrænset område, hvor der tilstræbes udryddelse.

(8)

Der bør udføres årlige undersøgelser for forekomst af skadegøreren og vektoren, jf. artikel 22 i forordning (EU) 2016/2031 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1231 (4), for at sikre, at den pågældende skadegører påvises tidligt i de områder af Unionens område, hvor skadegøreren ikke vides at befinde sig. Disse undersøgelser bør baseres på det skadegørerundersøgelseskort vedrørende skadegøreren og dens vektor, der er offentliggjort af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, da det tager hensyn til den seneste videnskabelige og tekniske udvikling.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sørge for, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til samme direktiv. Visse anvendelser, specifikt for medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter opført i nævnte direktivs bilag IV, er undtaget fra denne begrænsning

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Bly er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Den 25. marts 2019 modtog Kommissionen en ansøgning i henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2011/65/EU om tilføjelse af en undtagelse i bilag IV til nævnte direktiv vedrørende anvendelse af bly i superledende kabler og tråde af bismuth-strontium-calcium-kobberoxid samt i tilhørende elektriske forbindelser til andre EEE-komponenter (»den ønskede undtagelse«). Blydoteret BSCCO kan anvendes til at skabe superledende magnetiske kredsløb til medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

(5)

Vurderingen af den ønskede undtagelse omfattede høringer af interessenterne i henhold til artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(6)

Blyholdige lodninger anvendes til at forbinde de superledende tråde og kabler med andre EEE-komponenter. Der findes i øjeblikket ikke noget blyfrit alternativ på markedet, som giver en tilstrækkelig grad af pålidelighed i anvendelser, hvor der kræves egenskaber som duktilitet og lav resistivitet ved lave temperaturer.

(7)

I evalueringen af den ønskede undtagelse, som omfattede en teknisk og videnskabelig vurdering (2), konkluderedes det, at tilsætningen af bly til BSCCO giver tekniske og funktionelle fordele, som ikke kan opnås uden brug af bly. Disse tekniske og funktionelle fordele består i billeder med højere opløsning til medicinsk diagnose eller til forskning og innovation samt større stabilitet i de pågældende anvendelser. Tilføjelsen af bly til BSCCO gør det muligt at producere mere effektivt og pålideligt udstyr, hvilket er til gavn for sundhedspleje og innovation.

(8)

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at erstatte eller på anden måde eliminere bly i det superledende materiale og de tilhørende loddematerialer og opnå samme tekniske ydeevne, og det forventes heller ikke at blive muligt det inden for en overskuelig fremtid. Den ønskede undtagelse er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker ikke den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes ved forordningen.

(9)

Den ønskede undtagelse bør derfor indrømmes.

(10)

De tekniske fordele ved det blydoterede BSCCO-materiale har potentiale til at skabe forbedringer og fremme innovation inden for medicinsk diagnostik og forskning. Undtagelsens varighed forventes ikke at få nogen negativ virkning på innovationen. Undtagelsen bør derfor indrømmes for en betydelig gyldighedsperiode i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

I henhold til direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sørge for, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til samme direktiv. Visse anvendelser, specifikt for medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter opført i nævnte direktivs bilag IV, er undtaget fra denne begrænsning

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i direktivets bilag I.

(3)

Bly er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved delegeret direktiv 2014/7/EU (2) har Kommissionen indrømmet en undtagelse for anvendelsen af bly i loddemateriale, belægninger på tilslutninger på elektriske og elektroniske komponenter og printplader, forbindelser mellem elektriske ledninger, skærme og indesluttede forbindelsesdele, som anvendes i visse former for medicinsk udstyr til magnetisk resonans-billeddannelse (MRI) (»undtagelsen«), ved at opføre disse anvendelser i bilag IV til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle udløbe den 30. juni 2020.

(5)

Den 12. december 2018 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU. I henhold til denne bestemmelse forbliver den eksisterende undtagelse gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(6)

Vurderingen af ansøgningen om fornyelse omfattede høringer af interessenterne i henhold til artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(7)

I vurderingen af ansøgningen om fornyelse, som omfattede en teknisk og videnskabelig vurdering (3), konkluderedes det, at MRI-apparater af ældre dato er afhængige af blyholdige MRI-komponenter og kun i meget ringe grad kompatible med nye blyfri MRI-komponenter. Det konkluderedes endvidere, at der allerede findes blyfri modeller af ikkeintegrerede MRI-spoler. Hvad angår MRI-apparater med integrerede spoler er der imidlertid behov for mere tid til den tekniske udvikling af blyfri løsninger og godkendelsesproceduren herfor.

(8)

Anvendelse af bly i nye modeller af ikkeintegrerede MRI-spoler og i kommende blyfri MRI-apparater med integrerede spoler bør udelukkes fra undtagelsen ved angivelse af specifikke datoer.

(9)

Hvis anmodningen om fornyelse ikke imødekommes, kan det føre til, at MRI-apparater må kasseres, før de er udtjent, fordi der er mangel på kompatible komponenter og ikke er mulighed for at ændre konstruktionen. Dette kan medføre mangel på MRI-udstyr, hvilket igen kan føre til forringede sundhedsydelser for patienterne.

(10)

Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele. Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) og svækker således ikke den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes ved den.

(11)

Fornyelsen af undtagelsen bør derfor indrømmes.

(12)

For at sikre, at der er kompatible MRI-komponenter til rådighed for sundhedstjenesterne, og for at give tid til udvikling af blyfri alternativer bør undtagelsen fornyes, idet anvendelsesområdet revideres, og der fastsættes en maksimal varighed på 7 år indtil den 30. juni 2027 i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative følger for innovationen.

(13)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

I forlængelse af en anmodning fra Bulgarien af 7. august 2020 tildelte Rådet i medfør af gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343 (2) finansiel støtte til Bulgarien i form af et lån på højst 511 000 000 EUR med en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år og en rådighedsperiode på 18 måneder med henblik på at supplere Bulgariens nationale indsats for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og håndtere udbruddets socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagere og selvstændige.

(2)

Lånet skulle anvendes af Bulgarien til at finansiere de arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343.

(3)

Covid-19-udbruddet fastlåser fortsat en væsentlig del af arbejdsstyrken i Bulgarien. Dette har ført til gentagne pludselige og kraftige stigninger i de offentlige udgifter i Bulgarien med hensyn til den foranstaltning, der er omhandlet i artikel 3, litra b), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343.

(4)

Covid-19-udbruddet og de ekstraordinære foranstaltninger, som Bulgarien har gennemført i 2020, 2021 og 2022 for at dæmme op for dette udbrud og dets socioøkonomiske og sundhedsrelaterede konsekvenser, havde og har stadig dramatiskindvirkning på de offentlige finanser. I 2020 havde Bulgarien et offentligt underskud og en offentlig gæld på henholdsvis 4,0 % og 24,7 % af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket steg til henholdsvis 4,1 % og 25,1 % ved udgangen af 2021. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes Bulgarien at have et offentligt underskud og en offentlig gæld på henholdsvis 3,7 % og 25,3 % af BNP ved udgangen af 2022. Bulgariens BNP forventes at stige med 2,1 % i 2022.

(5)

Den 23. juni 2022 anmodede Bulgarien om yderligere finansiel støtte fra Unionen på 460 170 000 EUR med henblik på fortsat at supplere landets nationale indsats i 2020, 2021 og 2022 for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og håndtere udbruddets socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagere. Bulgarien forlængede og ændrede navnlig de arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, der er omhandlet i betragtning 6.

(6)

Det forlængede løntilskud ydes til virksomheder, der på grund af covid-19-udbruddet har været ramt af en nedgang i indtægterne på mindst 30 % som følge af begrænsninger af deres aktiviteter mellem den 13. marts 2020 og den 31. december 2020. Virksomhederne må ikke afskedige medarbejderne i hele den periode, de er omfattet af foranstaltningen, og i en tilsvarende periode derefter. Det månedlige løntilskud til de støtteberettigede virksomheder udgør mellem 50 % og 60 % af medarbejderens månedlige bruttoløn (inklusive arbejdsgiverens socialsikringsbidrag) afhængigt af omfanget af faldet i salgsindtægterne. Denne foranstaltning er en forlængelse af den foranstaltning, der er beskrevet i artikel 3, litra b), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343, jf. »det bulgarske ministerråds dekret nr. 151 af 3. juli 2020«, som ændret ved dekret nr. 278 af 12. oktober 2020, dekret nr. 416 af 30. december 2020, dekret nr. 93 af 18. marts 2021, dekret nr. 213 af 1. juli 2021, dekret nr. 322 af 7. oktober 2021, dekret nr. 482 af 30. december 2021 og dekret nr. 40 af 31. marts 2022. (3)

(7)

Bulgarien opfylder de i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672 nævnte betingelser for at anmode om finansiel støtte. Bulgarien har forelagt Kommissionen passende dokumentation for, at de faktiske og planlagte offentlige udgifter pr. 1. februar 2020 er steget med 1 015 050 000 EUR som følge af de nationale foranstaltninger, der er truffet for at imødegå de socioøkonomiske virkninger af covid-19-udbruddet. Der er tale om en pludselig og kraftig stigning, fordi den er knyttet til en udvidelse eller ændring af eksisterende nationale foranstaltninger, der er direkte knyttet til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, og som omfatter en betydelig del af virksomhederne og arbejdsstyrken i Bulgarien. Bulgarien agter at finansiere 43 880 000 EUR af det øgede udgiftsbeløb ved hjælp af egne midler.

(8)

Kommissionen har hørt Bulgarien og bekræftet, at der er sket en pludselig og kraftig stigning i de faktiske og planlagte offentlige udgifter, der er direkte knyttet til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger som omhandlet i anmodningen af 23. juni 2022, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2020/672.

(9)

Der bør derfor ydes finansiel støtte med henblik på at hjælpe Bulgarien med at imødegå de socioøkonomiske virkninger af den alvorlige økonomiske forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet. Kommissionen bør træffe afgørelser vedrørende løbetid, størrelse og frigivelse af rater og trancher i et tæt samarbejde med de nationale myndigheder.

(10)

Da den rådighedsperiode, der er angivet i gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343, er udløbet, er der behov for en ny rådighedsperiode for den supplerende finansielle støtte. Rådighedsperioden for finansiel støtte, der ydes ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343, bør forlænges med 21 måneder, og den samlede rådighedsperiode bør derfor være 39 måneder fra den første dag efter, at gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1343 har fået virkning.

(11)

Bulgarien og Kommissionen bør tage hensyn til denne afgørelse i den låneaftale, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672.

(12)

Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager om forvridning af det indre marked, som indledes, navnlig i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til traktatens artikel 108 at underrette Kommissionen om eventuel statsstøtte.

(13)

Bulgarien bør regelmæssigt underrette Kommissionen om gennemførelsen af de planlagte offentlige udgifter, således at Kommissionen kan vurdere, i hvilket omfang Bulgarien har afholdt disse udgifter.

(14)

Afgørelsen om at yde finansiel støtte er blevet truffet under hensyntagen til Bulgariens eksisterende og forventede behov samt anmodninger om finansiel støtte i henhold til forordning (EU) 2020/672, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller planlagt at indgive, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes —

(1)

Uafhængige medietjenester spiller en unik rolle på det indre marked. De udgør en økonomisk vigtig sektor i hastig forandring og giver samtidig både borgere og virksomheder adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder, og de opfylder dermed en almennyttig funktion som »offentlig vagthund«.

(2)

Medietjenester spiller en afgørende rolle i demokratiske samfund, idet de tilvejebringer information, som er et offentligt gode. For at kunne udfylde en så væsentlig samfundsmæssig rolle og trives på markedet er medietjenesteudbydere nødt til at kunne levere deres tjenester frit og uafhængigt på et marked, der er åbent og gennemsigtigt, og som skaber grobund for en mangfoldighed af medieaktører og synspunkter.

(3)

Medietjenesteudbydere nyder ikke blot beskyttelse efter EU's regler om det indre marked, men også i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), da de er vigtige for udøvelsen af retten til ytrings- og informationsfrihed. I chartrets artikel 11 fastsættes det også, at mediefrihed og mediernes pluralisme skal respekteres, og at ytringsfriheden omfatter frihed til at modtage eller meddele oplysninger uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til medlemsstaternes landegrænser. Desuden har et velfungerende indre marked for medietjenester direkte indvirkning på retsstatsprincippet og demokratiet, som er grundlæggende værdier i EU og nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union.

(4)

Tabet af reklameindtægter i det seneste årti, navnlig som følge af stigningen i onlinedistribution af medieindhold og ændrede forbrugsvaner, har drænet de finansielle ressourcer fra den traditionelle mediesektor, hvilket har påvirket sektorens bæredygtighed og dermed kvaliteten og mangfoldigheden af det udbudte indhold. Tendensen viser, at markedet ikke formår at give bæredygtige afkast for uafhængige nyhedsmedier og kvalitetsjournalistik, som er offentlige goder, og bidrage til at bekæmpe desinformation.

(5)

Som skitseret i handlingsplanen for europæisk demokrati (1) har Kommissionen fremlagt en række initiativer til støtte for mediefrihed og -pluralisme. Kommissionen har vedtaget en henstilling om sikring af journalisters og andre mediefagfolks beskyttelse og sikkerhed og styrkelse af deres position i Den Europæiske Union (2). Den har også fremlagt et forslag til et direktiv (3) og en henstilling (4) om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige retssager (»strategiske retssager mod offentligt engagement«). Derudover har Kommissionen gennemført en række tiltag til støtte for genopretningen og omdannelsen af mediesektoren og den audiovisuelle sektor som led i handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor (5). Kommissionen overvåger også nøje gennemførelsen og anvendelsen af vigtige dele af lovgivningen om mediesektoren, navnlig direktivet om audiovisuelle medietjenester (6) og direktivet om ophavsret (7).

(6)

Kommissionen har fremsat et lovgivningsforslag til en forordning om en fælles ramme for medietjenester på det indre marked (forordningen om europæisk mediefrihed). Forslaget indeholder en række garantier i EU-retten, der skal beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed på det indre marked. Denne henstilling ledsager den foreslåede forordning som et redskab med øjeblikkelig virkning til at fremme redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab.

(7)

Samtidig har Kommissionen som supplement til lovgivningen og som fremhævet i handlingsplanen for europæisk demokrati aktivt støttet selvreguleringsinitiativer i mediesektoren. Denne henstilling udgør en del af disse bestræbelser.

(8)

Mediebranchen har en lang tradition for selvregulering, og der er taget en række initiativer på området. På grundlag af de initiativer og under hensyntagen til de forskellige retlige traditioner og tilgange i medlemsstaterne kan der udpeges praksis, som medietjenesteudbydere frivilligt kan følge for at styrke deres modstandsdygtighed og bedre kunne udholde politisk og økonomisk pres. Der kan i sektoren indledes drøftelser om en sådan frivillig praksis, samtidig med at det overlades til medietjenesteudbyderne frit at vælge den praksis, der passer til deres individuelle behov og forretningsmodel, navnlig under hensyntagen til de særlige behov i mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (8).

(9)

Borgerne skal kunne stole på de oplysninger, de modtager, så de kan udøve deres demokratiske rettigheder. De skal have adgang til en mangfoldighed af synspunkter og pålidelige informationskilder for at kunne danne deres egne meninger og bidrage til de demokratiske processer. Adgangen til pålidelige oplysninger er lige så vigtig for virksomheder, som skal kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.

(10)

Europæiske medietjenesteudbydere udsættes i stigende grad for utilbørlig indblanding i de enkelte redaktionelle beslutningstagninger, bl.a. fra private ejere og aktionærer, hvilket har negative konsekvenser for den redaktionelle frihed og evnen til at kunne levere uafhængige nyheder og dermed tilgængeligheden af pålidelige oplysninger for mediepublikummerne. Observatoriet for mediepluralisme 2022 viser en høj risiko for utilbørlig kommerciel og ejermæssig påvirkning i flere medlemsstater (9). I den digitale tidsalder er det på grund af den øgede mulighed for let at få adgang til oplysninger fra medietjenesteudbydere, der er etableret i andre medlemsstater, vigtigt at fremme god praksis på EU-plan for at sikre, at borgere og virksomheder i EU modtager uafhængige og mangfoldige nyheder og aktuelt indhold, så de kan forme deres synspunkter og træffe beslutninger på et oplyst grundlag og dermed bidrage til det offentlige rum i det indre marked.

(11)

Den redaktionelle uafhængighed beskytter redaktører og journalister mod interessekonflikter og hjælper dem med at modstå utilbørlig indblanding og pres. Den er derfor en forudsætning for produktionen og udbredelsen af upartisk information og et væsentligt aspekt af mediefriheden. Den redaktionelle uafhængighed gør det muligt for borgere og virksomheder i hele Unionen at levere og modtage uafhængige og pluralistiske medietjenester. Dette er især relevant for de medietjenesteudbydere, der leverer nyheder og aktuelt indhold, uanset formatet (f.eks. dokumentarer eller tidsskrifter, der dækker sådanne emner). Henstillingerne om frivillige foranstaltninger vedrørende redaktionel uafhængighed er derfor rettet til sådanne udbydere.

(12)

I denne forbindelse har nogle medietjenesteudbydere allerede indført foranstaltninger, standarder eller mekanismer vedrørende god selskabsledelse, som f.eks. redaktionelle chartre eller kodekser eller etiske udvalg, for at beskytte den redaktionelle uafhængighed. I nogle nyhedsmedier har journalisterne indflydelse på udvælgelsen af deres chefredaktør eller sågar på ændringer af medieejerskabet. I visse medievirksomheder har journalisterne status som aktionærer og kan være med i strategiske beslutningstagninger og fordelingen af de økonomiske gevinster. I enkelte medlemsstater er nogle af disse ledelsesmæssige foranstaltninger krævet ved lov for bestemte typer medietjenesteudbydere (10). Disse og andre eksempler på sikkerhedsforanstaltninger bør anvendes som inspirationskilder for frivillige foranstaltninger og som grundlag for fortsatte interessentledede drøftelser om, hvordan beskyttelsen af den redaktionelle uafhængighed kan forbedres.

(13)

Selv om det er lovligt for private medieejere at udstikke og bestemme den langsigtede redaktionelle linje, er det vigtigt at sikre, at redaktører uafhængigt kan dække nyheder og aktuelle sager i deres daglige arbejde. Redaktører bør basere individuelle redaktionelle beslutninger på journalistisk research og journalistiske vurderinger og på oplysningernes relevans for læserne; de bør også frit kunne udtrykke kritiske synspunkter uden frygt for gengældelse. Der er behov for en afbalanceret branchestyret tilgang til fremme af redaktionel uafhængighed, samtidig med at private medietjenesteudbyderes legitime rettigheder og interesser anerkendes på grundlag af princippet om erhvervsfrihed og ytringsfrihed.

(14)

Mediernes selvregulering og standarder for journalistisk etik er effektive redskaber til at styrke journalister og hjælpe dem med at modstå utilbørligt pres, bl.a. af politisk og kommerciel karakter, og dermed øge offentlighedens tillid til medierne (11). Anvendelsen af journalistiske standarder i EU kan dog forbedres. Observatoriet for mediepluralisme 2022 peger på manglerne i den effektive gennemførelse af selvregulering (12).

(15)

Som det fremgår af det EU-finansierede projekt om medieråd i den digitale tidsalder »Media Councils in the Digital Age«, er der desuden kun aktive medie- eller presseråd i lidt over halvdelen af medlemsstaterne (13). I disse medlemsstater varierer rådene med hensyn til størrelse, aktiviteternes omfang samt typen af juridisk identitet og anerkendelse i henhold til national ret, hvilket kan have betydning for deres reelle rolle. I de medlemsstater, hvor der endnu ikke er etableret medie- eller presseråd, har repræsentanter for medieverdenen typisk ikke incitament til at oprette dem.

(16)

Med denne henstilling foreslås en ikkeudtømmende og ikkekumulativ oversigt over frivillige foranstaltninger og strategier for medietjenesteudbydere med henblik på at sikre en uafhængig produktion af nyhedsindhold. De anbefalede foranstaltninger vedrører centrale dele af denne proces, fra betingelserne for uafhængig skabelse af redaktionelt indhold over journalisters mulighed for at deltage i afgørende beslutningstagninger om mediernes funktion til strategier til sikring af langsigtet stabilitet i produktionen af nyhedsindhold.

(17)

Intet i denne henstilling, som pr. definition ikke er bindende, bør fortolkes således, at det påvirker den frie udveksling af tjenesteydelser på det indre marked eller ytrings- og informationsfriheden, herunder pressefriheden, eller griber ind i den redaktionelle frihed eller friheden til at oprette og drive egen virksomhed. De interne sikkerhedsforanstaltninger bør på ingen måde anses for at fratage medieejerne deres rolle med hensyn til at fastsætte strategiske mål og fremme deres virksomheders vækst og finansielle levedygtighed. Desuden bør den ledende rolle, som medietjenesteudbydere og journalister spiller i udarbejdelsen af interne sikkerhedsforanstaltninger og instrumenter til selvregulering, anerkendes.

(18)

Denne henstilling er baseret på udvekslinger med berørte interessenter, navnlig journalister, medievirksomheder og sammenslutninger af medievirksomheder. Den bygger på drøftelserne i det europæiske forum for nyhedsmedier, European News Media Forum (14), navnlig på forummets anden samling, som fandt sted den 29. november 2021, og hvor mediesektorens omdannelse som branche og dermed forbundne udfordringer blev drøftet (15). I henstillingen tages der også hensyn til eksisterende brancheinitiativer, herunder Journalism Trust Initiative (JTI), der er udarbejdet af Journalister uden Grænser og dets partnere, og som har til formål at fremme et sundere informationsområde understøttet af branchestandarder.

(19)

De anbefalede foranstaltninger bygger på initiativer, der afprøver nye forretningsmodeller og samarbejdsformer, som f.eks. dem, der finansieres under aktionen for journalistiske partnerskaber, der støttes af programmet Et Kreativt Europa (16). De bygger også på de finansielle støtteordninger og prioriteter, der er skitseret i handlingsplanen for medierne og den audiovisuelle sektor, som led i indsatsen på EU-plan for at støtte et branchemæssigt økosystem for nyhedsmedier. Desuden har visse medietjenesteudbydere benyttet sig af ledelsesstrukturer, som anses for at bevare udbyderens redaktionelle uafhængighed på lang sigt, idet nonprofitenheder såsom truster eller fonde ejer hele eller en del af udbyderens kapital og i nogle tilfælde spiller en vigtig rolle i udnævnelsen af bestyrelser og chefredaktører. Andre ledelsesmekanismer med lignende mål omfatter journalistiske ejerskabsordninger, hvor redaktionsmedarbejderne eller deres repræsentative organer kontrollerer en del af aktierne eller har beføjelse til at afvise en ny kontrollerende aktionær, som kan have indvirkning på den redaktionelle uafhængighed. På dette grundlag henviser de anbefalede foranstaltninger til mulige tilgange, som medietjenesteudbydere kan overveje for at øge deres bæredygtighed og dermed deres modstandsdygtighed over for politisk pres og markedspres, idet det bemærkes, at de som økonomiske aktører fortsat har de bedste forudsætninger for at udvikle forretningsmodeller, der passer til deres mål og kapacitet, ud fra de markedssegmenter, de retter sig mod.

(20)

Denne henstilling har også til formål yderligere at fremme gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab i hele Unionen. I øjeblikket tilskynder internationale standarder (17) og EU's medielovgivning medlemsstaterne til at vedtage sektorspecifikke foranstaltninger for at øge gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab. Navnlig anerkendes det i artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (18), at medlemsstaterne kan kræve, at medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion gør oplysninger om deres ejerforhold, herunder oplysninger om de reelle ejere, tilgængelige i overensstemmelse med de generelle regler om gennemsigtighed med hensyn til reelt ejerskab, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (19). I Europarådets rekommandation fra 2018 om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab opfordres medlemsstaterne til at indføre rammer for offentliggørelse af nøjagtige og ajourførte oplysninger om direkte og reelt medieejerskab. Desuden medfinansierer Kommissionen udviklingen af Euromedia Ownership Monitor, som har til formål at skabe en søgbar og skalerbar database, der skal give gratis og brugervenlige oplysninger om medieejerskab i hele EU.

(21)

Foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden med hensyn til medieejerskab over for den brede offentlighed, vil være vigtige i betragtning af medietjenesternes særlige karakter som et offentligt gode (20). Da medierne spiller en rolle med hensyn til at rapportere om og drage politiske og økonomiske interesser til ansvar, er gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab en nødvendig del af ethvert økosystem, der har til formål at fremme undersøgende journalistik, mediemangfoldighed og offentlighedens tillid til mediernes rapportering. I forbindelse med de høringer, der er blevet gennemført som led i udarbejdelsen af denne henstilling, har interessenter gjort opmærksom på manglen på mediespecifikke oplysninger om gennemsigtighed.

(22)

Det følger af ovenstående, at det er hensigtsmæssigt med en samlet tilgang til gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. Det vil fremme tilgængeligheden af oplysninger fra myndigheder, statslige institutioner, statsejede virksomheder og andre offentlige organer om medieejerskab (eller udøvelse heraf) og ejernes interesser, forbindelser eller aktiviteter i andre virksomheder, både i og uden for medieverdenen, samt om alle andre interesser, der kan påvirke medievirksomhedens strategiske beslutningstagning eller dens redaktionelle linje. Det henstilles også, at oplysninger om eventuelle ændringer af ejerskabet eller kontrollen over mediet offentliggøres, hvilket understreger, at ajourførte oplysninger om ejerskabsstrukturen er vigtige for tjenestemodtagerne. Den anbefalede tilgang bør tilpasses afhængigt af typen af medie og ejerforholdene. Navnlig bør der for journalistejede medier kun offentliggøres oplysninger om ejere med en ledende rolle, som f.eks. bestyrelsesmedlemmer.

(23)

Denne henstilling har derfor til formål at fremme en høj grad af gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab i hele Unionen ved hjælp af frivillige foranstaltninger, der kan træffes både direkte af medietjenesteudbyderne og af medlemsstaterne, uden at dette berører de horisontale regler om gennemsigtighed med hensyn til ejerskab på EU-plan i direktiv (EU) 2015/849, reglerne om offentliggørelse for virksomheder i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (21) og de eksisterende registersammenkoblingssystemer på EU-plan.

(24)

For at fremme opfølgningen af denne henstilling vil Kommissionen føre en regelmæssig dialog med medlemsstaterne og repræsentanter for medietjenesteudbydere og journalister i relevante fora, navnlig European News Media Forum. Kommissionen vil nøje overvåge de tiltag, som medlemsstaterne gennemfører, og følge de relevante foranstaltninger, som medietjenesteudbyderne træffer efter henstillingen. Med henblik herpå bør medlemsstaterne opfordres til at meddele Kommissionen de relevante oplysninger, som de med rimelighed kan forventes at skulle opgive, således at Kommissionen kan overvåge overholdelsen af de relevante dele af henstillingen, der er rettet til dem. Resultaterne af overvågningen kan indgå i de interessentledede drøftelser —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

(1)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i protokol nr. 2 til overenskomsten gav Unionen og Det Schweiziske Forbund, som kontraherende parter, den blandede komité oplysning om hjemmemarkedsreferencepriserne for 2021 for alle råvarer, for hvilke der anvendes prisudligningsforanstaltninger. Priserne viser, at de aktuelle prisforhold på de kontraherende parters område har ændret sig.

(2)

Det er derfor nødvendigt at ajourføre hjemmemarkedsreferencepriserne og prisforskellene for de landbrugsråvarer, der er anført i tabel III i protokol 2 til overenskomsten, samt at justere basisbeløbene for de landbrugsråvarer, der er anført i tabel IV i nævnte protokol —

»b)

fra 2023: som fastsat i henhold til artikel 6a, stk. 4.«

»b)

fra 2023: som fastsat i henhold til artikel 6a, stk. 7.«