ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
65. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1416
af 16. august 2022
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Finocchio di Isola Capo Rizzuto« (BGB))
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Finocchio di Isola Capo Rizzuto« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012. |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Finocchio di Isola Capo Rizzuto« registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelse »Finocchio di Isola Capo Rizzuto« (BGB) registreres.
Betegnelsen i stk. 1 henviser til et produkt i kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet, i bilag XI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 (3).
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. august 2022.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(2) EUT C 179 af 2.5.2022, s. 19.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2014 af 13. juni 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 179 af 19.6.2014, s. 36).
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1417
af 22. august 2022
om godkendelse af et præparat af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 som fodertilsætningsstof til alle fjerkræarter og -kategorier, bortset fra æglæggende høner og slagtekyllinger, og til prydfugle og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2275 (indehaver af godkendelsen: Centro Sperimentale del Latte S.r.l.)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
Et præparat af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/38 (2) tilladt anvendt som fodertilsætningsstof til æglæggende høner for en periode på 10 år, ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2275 (3) til slagtekyllinger og ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1558 (4) til katte og hunde. |
(3) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af nye anvendelser af præparatet af Lactobacillus acidophilus CECT 4529. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(4) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af præparatet af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 som tilsætningsstof i foder og i drikkevand til alle fjerkræarter og -kategorier og til prydfugle. |
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 26. januar 2022 (5), at præparatet af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at dette præparat er et øjen-/hudirriterende stof og et hudsensibiliserende/respiratorisk sensibiliserende stof. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre bivirkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet potentielt kan være effektivt som zooteknisk tilsætningsstof i foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(6) |
Af klarhedshensyn, navnlig i forbindelse med mærkningsbestemmelserne, bør gennemførelsesforordning (EU) 2017/2275 derfor ændres. |
(7) |
Vurderingen af præparatet af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilag I opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag.
Artikel 2
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2275 erstattes af teksten i bilag II til nærværende gennemførelsesforordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/38 af 13. januar 2015 om godkendelse af et præparat af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 som fodertilsætningsstof til æglæggende høner og om ændring af forordning (EF) nr. 1520/2007 (indehaver af godkendelsen er Centro Sperimentale del Latte) (EUT L 8 af 14.1.2015, s. 4).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2275 af 8. december 2017 om godkendelse af en ny anvendelse af præparatet af Lactobacillus acidophilus (CECT 4529) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Centro Sperimentale del Latte) (EUT L 326 af 9.12.2017, s. 47).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1558 af 17. oktober 2018 om godkendelse af en ny anvendelse af præparatet af Lactobacillus acidophilus (CECT 4529) som tilsætningsstof til foder til katte og hunde (indehaver af godkendelsen er Centro Sperimentale del Latte) (EUT L 261 af 18.10.2018, s. 13).
(5) EFSA Journal (2022);20(3):7150.
BILAG I
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
CFU/l drikkevand |
||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||||
4b1715 |
Centro Sperimentale del Latte S.r.l. |
Lactobacillus acidophilus CECT 4529 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Lactobacillus acidophilus CECT 4529, der indeholder mindst 5 × 1010 CFU/g Fast form |
Alle fjerkræarter og -kategorier undtagen æglæggende høner og slagtekyllinger |
— |
1 × 109 |
— |
5 × 108 |
— |
|
12.9.2032 |
||||
Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 |
Prydfugle |
||||||||||||||
Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse:
Identifikation:
|
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
BILAG II
»BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
CFU/l drikkevand |
||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer |
|||||||||||||||
4b1715 |
Centro Sperimentale del Latte |
Lactobacillus acidophilus CECT 4529 |
Tilsætningsstoffets sammensætning Præparat af Lactobacillus acidophilus CECT 4529, der indeholder mindst 5 × 1010 CFU/g Fast form |
Slagtekyllinger |
— |
1 × 109 |
— |
— |
— |
|
29.12.2027 |
||||
Aktivstoffets karakteristika Levedygtige celler af Lactobacillus acidophilus CECT 4529 |
Slagtekyllinger |
— |
— |
— |
5 × 108 |
— |
12.9.2032 |
||||||||
Analysemetode (1) Kvantitativ bestemmelse:
Identifikation:
|
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.«
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/7 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1418
af 22. august 2022
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 for så vidt angår kontrol af trikiner i forbindelse med opskæring af slagtekroppe og alternative analysemetoder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 18, stk. 8, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) 2017/625 opstiller regler for gennemførelse af offentlig kontrol og de kompetente myndigheders opfølgning angående produktion af animalske produkter til konsum. |
(2) |
Trikiner er parasitter, som kan forekomme i modtagelige dyrearters kød, såsom svin, og som forårsager fødevarebåren sygdom hos mennesker, når de indtager det inficerede kød. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 (2) er der fastsat særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød, inklusive laboratorieundersøgelser af kødprøver af tamsvin. |
(3) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 tillader opskæring af slagtekroppe af tamsvin i mere end seks dele, før resultatet af trikinundersøgelsen foreligger, på visse betingelser. En af betingelserne er, at opskæring af varmt kød er nødvendigt for produktionen af visse produkter. |
(4) |
Begrænsningen vedrørende produktionen af specifikke produkter har vist sig ikke at have noget videnskabeligt grundlag. Desuden indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (3) (hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer) ikke en sådan begrænsning for så vidt angår varm opskæring. Denne begrænsning bør derfor fjernes fra gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375. |
(5) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1478 (4) blev gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 ændret ved i kapitel I i bilag I at erstatte den detaljerede referencepåvisningsmetode til trikinundersøgelse af prøver med en krydshenvisning til ISO 18743:2015. I kapitel II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 fastsættes tilsvarende alternative metoder, der indeholder krydshenvisninger til specifikke aspekter af de tidligere referencemetoder. Disse krydshenvisninger bør derfor ajourføres og erstattes af henvisninger i ISO 18743:2015. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, stk. 5, litra b), nr. ii), affattes således:
|
2) |
I bilag I, kapitel II, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 af 10. august 2015 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød (EUT L 212 af 11.8.2015, s. 7).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1478 af 14. oktober 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1375 for så vidt angår udtagning af prøver, referencemetoden til påvisning og importbetingelser i forbindelse med kontrol af trikiner (EUT L 338 af 15.10.2020, s. 7).
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/12 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1419
af 22. august 2022
om godkendelse af æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10, stk. 2, indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstofferne, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
(2) |
Buchubladolie blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter. Dette tilsætningsstof blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med artikel 7 i samme forordning, er der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af æterisk olie fra bladene af Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans (æterisk buchubladolie) til alle dyrearter. |
(4) |
Ansøgeren anmodede om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »aromastoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(5) |
Ansøgeren har anmodet om, at tilsætningsstoffet ligeledes godkendes til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Det bør derfor ikke være tilladt at anvende æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans i drikkevand. |
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. januar 2022 (3), at æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyresundheden, forbrugersundheden eller miljøet. Autoriteten konkluderede også, at æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans bør betragtes som irriterende for hud og øjne og som hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre bivirkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. |
(7) |
Autoriteten konkluderede endvidere, at der ikke kræves yderligere dokumentation for virkningen, eftersom æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans er anerkendt som aroma i fødevarer, og dens funktion i foder i alt væsentligt er den samme som i fødevarer. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(8) |
Vurderingen af æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af stoffet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(9) |
Der bør fastsættes visse betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger. |
(10) |
Det forhold, at æterisk buchubladolie fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand. |
(11) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af det pågældende stof, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse
Det i bilaget opførte stof, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer«, godkendes som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
1. Det i bilaget opførte stof og forblandinger, der indeholder dette stof, og som er produceret og mærket før den 12. marts 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 12. september 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i bilaget opførte stof, som er produceret og mærket før den 12. september 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 12. september 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
3. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder det i bilaget opførte stof, som er produceret og mærket før den 12. september 2024 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 12. september 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der ikke indgår i fødevareproduktion.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).
(3) EFSA Journal (2022);20(3):7160.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b85c-eo |
Æterisk buchubladolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Æterisk buchubladolie udvundet af bladene af Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans Flydende form Methyleugenol ≤ 0,17 % Aktivstoffets karakteristika Æterisk buchubladolie fremstillet ved dampdestillation af bladene fra Agathosma betulina (P.J. Bergius) Pillans som defineret af Europarådet (1). d,l-Isomenthon: 19-27 % d-Limonen: 19-26 % 2-Hydroxypiperiton (eller diosphenol): 8-17 % p-Menthan-3-on: 5-12 % Pulegon: 1,5-8 % CAS-nr.: 68650-46-4 CoE-nr.: 85c FEMA-nr.: 2169 Analysemetode (2) Til bestemmelse af d-limonen og d, l-isomenthon (fytokemiske markører) i fodertilsætningsstoffet (æterisk buchubladolie):
|
Alle dyrearter, undtagen katte |
— |
— |
— |
|
12.9.2032 |
||||||||||||||||||||||||||||||
Katte |
- |
- |
0,2 |
(1) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1420
af 22. august 2022
om godkendelse af L-glutaminsyre og mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet en ansøgning om godkendelse af L-glutaminsyre og mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse af L-glutaminsyre og mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter med indplacering i kategorierne »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og »sensoriske tilsætningsstoffer«. |
(4) |
Ansøgeren anmodede om, at fodertilsætningsstoffet også blev godkendt til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Derfor bør anvendelse af mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum KCCM 80188 i drikkevand ikke tillades. Det forhold, at tilsætningsstoffet ikke må anvendes som aromastof i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand. |
(5) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 26. januar 2022 (2), at L-glutaminsyre og mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Den konkluderede også, at disse stoffer hverken betragtes som irriterende for hud eller øjne eller hudsensibiliserende, men betragtes som en risiko ved indånding. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at disse stoffer potentielt kan være effektive som tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber og som aromastoffer i foderstoffer. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstofferne i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(6) |
Vurderingen af L-glutaminsyre og mononatriumglutamat produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(7) |
Der bør fastsættes restriktioner og betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber« og den funktionelle gruppe »aminosyrer, deres salte og analoger«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
2. De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EFSA Journal 2022: 20(3):7156.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||
mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger |
||||||||||||||||||||||||||||
2b620i |
L-glutaminsyre |
Tilsætningsstoffets sammensætning L-glutaminsyre Aktivstoffets karakteristika L-glutaminsyre produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 Renhed: ≥ 98 % Kemisk formel: C5H9O4N CAS-nr.: 56-86-0 EINECS-nr.: 200-293-7 Analysemetode (1) Til identifikation af L-glutaminsyre i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af glutaminsyre i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af L-glutaminsyre i forblandinger:
Til kvantificering af glutaminsyre i foderstoffer:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
12. september 2032 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||
mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: aromastoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
2b620i |
L-glutaminsyre |
Tilsætningsstoffets sammensætning L-glutaminsyre Aktivstoffets karakteristika L-glutaminsyre produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 Renhed: ≥ 98 % Kemisk formel: C5H9O4N CAS-nr.: 56-86-0 EINECS-nr.: 200-293-7 Analysemetode (2) Til identifikation af L-glutaminsyre i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af glutaminsyre i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af L-glutaminsyre i forblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
12. september 2032 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||
mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber Funktionel gruppe: aminosyrer, deres salte og analoger |
||||||||||||||||||||||||||||
2b621ii |
Mononatriumglutaminat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Mononatriumglutaminat Aktivstoffets karakteristika L-glutaminsyre produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 Renhed: ≥ 99 % Kemisk formel: C5H8NaNO4·H2O CAS-nr.: 6106-04-3 EINECS-nr.: 205-538-1 Analysemetode (3) Til identifikation af mononatrium-L-glutamatmonohydrat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af mononatrium-L-glutamat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af mononatrium-L-glutamat i forblandinger:
Til kvantificering af mononatriumglutamat i forblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
12. september 2032 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||||
mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer Funktionel gruppe: aromastoffer. |
||||||||||||||||||||||||||||
2b621ii |
Mononatriumglutaminat |
Tilsætningsstoffets sammensætning Mononatriumglutaminat Aktivstoffets karakteristika L-glutaminsyre produceret af Corynebacterium glutamicum NITE BP-01681 Renhed: ≥ 99 % Kemisk formel: C5H8NaNO4·H2O CAS-nr.: 6106-04-3 EINECS-nr.: 205-538-1 Analysemetode (4) Til identifikation af mononatrium-L-glutamatmonohydrat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af mononatrium-L-glutamat i fodertilsætningsstoffet:
Til kvantificering af mononatrium-L-glutamat i forblandinger:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
12. september 2032 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(2) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(3) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(4) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1421
af 22. august 2022
om godkendelse af presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentrerede appelsinolier fra Citrus sinensis (L.) Osbeck som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10, stk. 2, indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstofferne, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2). |
(2) |
Presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentreret appelsinolie blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som fodertilsætningsstof til alle dyrearter. Disse tilsætningsstoffer blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, jf. artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(3) |
I henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med artikel 7 i samme forordning, er der indgivet en ansøgning om en ny vurdering af presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentreret appelsinolie fra Citrus sinensis (L.) Osbeck til alle dyrearter. |
(4) |
Ansøgeren anmodede om, at tilsætningsstofferne klassificeres i tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »aromastoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
(5) |
Ansøgeren har anmodet om, at tilsætningsstofferne ligeledes godkendes til anvendelse i drikkevand. I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan »aromastoffer« imidlertid ikke godkendes til anvendelse i drikkevand. Det bør derfor ikke være tilladt at anvende disse tilsætningsstoffer i drikkevand. |
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 29. september 2021 (3), at presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentrerede appelsinolier fra Citrus sinensis (L.) Osbeck under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyresundheden, forbrugersundheden eller miljøet. Der kunne imidlertid ikke drages nogen konklusioner for hunde, katte, prydfisk og prydfugle, der normalt ikke udsættes for biprodukter af citrusfrugter. Autoriteten konkluderede også, at presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentrerede appelsinolier fra Citrus sinensis (L.) Osbeck bør betragtes som irriterende for hud og øjne og som hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende stoffer. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. |
(7) |
Autoriteten konkluderede endvidere, at der ikke kræves yderligere dokumentation for virkningen, eftersom presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentrerede appelsinolier fra Citrus sinensis (L.) Osbeck er anerkendt som aroma i fødevarer, og deres funktion i foder i alt væsentligt er den samme som i fødevarer. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium. |
(8) |
Vurderingen af presset æterisk appelsinolie, destilleret æterisk appelsinolie og koncentrerede appelsinolier fra Citrus sinensis (L.) Osbeck viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse stoffer godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
(9) |
Der bør fastsættes visse betingelser for at muliggøre bedre kontrol. Det anbefalede indhold bør angives på etiketten til tilsætningsstoffet. Hvis et sådant indhold overskrides, bør der angives visse oplysninger på etiketten til forblandinger. |
(10) |
Det forhold, at tilsætningsstofferne ikke må anvendes som aromastoffer i drikkevand, udelukker ikke anvendelse heraf i foderblandinger, der gives via vand. |
(11) |
Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af de pågældende stoffer, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelse
De i bilaget opførte stoffer, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »aromastoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstoffer på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
1. De i bilaget opførte stoffer og forblandinger, der indeholder disse stoffer, og som er produceret og mærket før den 12. marts 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 12. september 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
2. Foderblandinger og fodermidler, der indeholder de i bilaget opførte stoffer, som er produceret og mærket før den 12. september 2023 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 12. september 2022, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt, hvis de er bestemt til dyr, der indgår i fødevareproduktion.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. august 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).
(3) EFSA Journal (2021);19(11):6891.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b143-eo |
Presset æterisk appelsinolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Presset æterisk appelsinolie fra frugtskræller af Citrus sinensis (L.) Osbeck (1) Flydende form Aktivstoffets karakteristika Æterisk olie udvundet ved koldpresning af frugtskræller af Citrus sinensis (L.) Osbeck som defineret af Europarådet (2). I den flygtige fraktion:
Analysemetode (3) Til bestemmelse af d-limonen (fytokemisk markør) i fodertilsætningsstoffet:
|
Slagtekyllinger og andre mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning Æglæggende høner og andre mindre udbredte fjerkræarter til æglægning og avl Slagtekalkuner |
— |
— |
80 |
|
12.9.2032 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Alle slagtesvin |
— |
— |
172 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Smågrise af alle arter af svinefamilien |
— |
— |
144 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søer |
— |
— |
200 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere |
— |
— |
130 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Heste |
— |
— |
230 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kaniner Fisk undtagen prydfisk |
— |
— |
50 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre arter |
— |
— |
50 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b143-di |
Destilleret æterisk appelsinolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Destillat (flygtig fraktion) af æterisk appelsinolie, der udvindes af frugtskræller af Citrus sinensis (L.) Osbeck Flydende form Aktivstoffets karakteristika Flygtig fraktion fra destillationen af presset æterisk appelsinolie (koldpresset), som fremstilles af frugtskrællen fra Citrus sinensis (L.) Osbeck som defineret af Europarådet (4).
Analysemetode (5) Til bestemmelse af d-limonen (fytokemisk markør) i fodertilsætningsstoffet:
|
Slagtekyllinger og andre mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning Æglæggende høner og andre mindre udbredte fjerkræarter til æglægning og avl Slagtekalkuner |
— |
— |
80 |
|
12.9.2032 |
||||||||||||||||||||||||||||
Svinefamilien |
— |
— |
200 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere |
— |
— |
130 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Heste |
— |
— |
225 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Kaniner Fisk undtagen prydfisk |
— |
— |
80 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre arter |
— |
— |
80 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b143-f |
Koncentreret appelsinolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Koncentreret appelsinolie fra frugtskræl af Citrus sinensis (L.) Osbeck Flydende form Aktivstoffets karakteristika Koncentreret olie fremstillet ved fraktioneret destillation af presset æterisk appelsinolie, som er udvundet af frugtskrællen fra Citrus sinensis (L.) Osbeck som defineret af Europarådet (6).
Analysemetode (7) Til bestemmelse af d-limonen (fytokemisk markør) i fodertilsætningsstoffet:
|
Slagtekyllinger og andre mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning |
— |
— |
15,5 |
|
12.9.2032 |
||||||||||||||||||||||||||||||
Æglæggende høner og andre mindre udbredte fjerkræarter til æglægning og avl |
— |
— |
23,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Slagtekalkuner |
— |
— |
21 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Alle slagtesvin |
— |
— |
34 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Smågrise af alle arter af svinefamilien |
— |
— |
28,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søer |
— |
— |
41,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kalve (mælkeerstatninger) |
— |
— |
66,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere bestemt til slagtning |
— |
— |
62,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere, der anvendes til mejeriproduktion |
— |
— |
40,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Heste |
— |
— |
62,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kaniner |
— |
— |
25 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fisk undtagen prydfisk |
— |
— |
70 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Andre arter |
— |
— |
15,5 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b143-f-i |
Koncentreret appelsinolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Koncentreret appelsinolie fra frugtskræl af Citrus sinensis (L.) Osbeck Flydende form Aktivstoffets karakteristika Koncentreret olie fremstillet ved fraktioneret destillation af presset æterisk appelsinolie, som er udvundet af frugtskrællen fra Citrus sinensis (L.) Osbeck som defineret af Europarådet (8). Ikkeflygtig fraktion: 20,9 % I den flygtige fraktion:
Analysemetode (9) Til bestemmelse af d-limonen (fytokemisk markør) i fodertilsætningsstoffet:
|
Slagtekyllinger og andre mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning |
— |
— |
5,5 |
|
12.9.2032 |
||||||||||||||||||||||||||
Æglæggende høner og andre mindre udbredte fjerkræarter til æglægning og avl |
— |
— |
8 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Slagtekalkuner |
— |
— |
7 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Alle slagtesvin |
— |
— |
11,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Smågrise af alle arter af svinefamilien |
— |
— |
9,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Søer |
— |
— |
14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Kalve (mælkeerstatninger) |
— |
— |
23 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere bestemt til slagtning |
— |
— |
21,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Drøvtyggere, der anvendes til mejeriproduktion |
— |
— |
14 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Heste |
— |
— |
21,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Kaniner |
— |
— |
8,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Fisk undtagen prydfisk |
— |
— |
24,5 |
|||||||||||||||||||||||||||||||
Andre arter |
— |
— |
5,5 |
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig frem til |
||||||||||||||||||||||||||||||||
mg tilsætningsstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: aromastoffer |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2b143-f-ii |
Koncentreret appelsinolie |
Tilsætningsstoffets sammensætning Koncentreret appelsinolie fra frugtskræl af Citrus sinensis (L.) Osbeck Flydende form Aktivstoffets karakteristika Koncentreret olie fremstillet ved fraktioneret destillation af presset æterisk appelsinolie, som er udvundet af frugtskrællen fra Citrus sinensis (L.) Osbeck som defineret af Europarådet (10). Ikkeflygtig fraktion: 18 % I den flygtige fraktion:
Analysemetode (11) Til bestemmelse af d-limonen (fytokemisk markør) i fodertilsætningsstoffet:
|
Alle dyrearter |
— |
— |
— |
|
12.9.2032 |
(1) Synonymer: Citrus sinensis (L.) Pers., Citrus aurantium (L.) Dulcis.
(2) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(3) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(4) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(5) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(6) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(7) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(8) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(9) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
(10) Natural sources of flavourings — rapport nr. 2 (2007).
(11) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en.
RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
23.8.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 218/40 |
ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIENS HENSTILLING nr. 1/2022
af 16. august 2022
om associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for 2021-2027 [2022/1422]
ASSOCIERINGSRÅDET EU-GEORGIEN HAR —
under henvisning til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 27. juni 2014 og trådte i kraft den 1. juli 2016. |
(2) |
I henhold til aftalens artikel 406, stk. 1, har Associeringsrådet beføjelse til at fremsætte henstillinger med henblik på at opfylde aftalens mål. |
(3) |
Efter aftalens artikel 420, stk. 1, træffer parterne alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og de drager omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres. |
(4) |
I artikel 11 i Associeringsrådets forretningsorden åbnes der mulighed for at træffe afgørelser eller fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom. |
(5) |
Unionen og Georgien er blevet enige om at konsolidere deres partnerskab ved at nå til enighed om et sæt prioriteter for perioden 2021-2027 (»associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for 2021-2027«) for det fælles arbejde med henblik på at nå målene om politisk associering og økonomisk integration som fastsat i aftalen. |
(6) |
Parterne i aftalen er blevet enige om teksten til associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for 2021-2027, der vil støtte gennemførelsen af aftalen og koncentrere samarbejdet om fælles interesser, der er fastlagt i fællesskab — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Artikel 1
Associeringsrådet henstiller, at parterne gennemfører associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for 2021-2027 som fastsat i bilaget.
Artikel 2
Associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for 2021-2027, jf. bilaget, erstatter den associeringsdagsorden mellem EU og Georgien, der blev vedtaget den 20. november 2017.
Artikel 3
Denne henstilling får virkning på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Tbilisi, den 16. august 2022..
På Associeringsrådets vegne
Irakli GARIBASHVILI
Formand
BILAG
ASSOCIERINGSDAGSORDEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG GEORGIEN (2021-2027)
Indholdsfortegnelse
Indledning
1. |
Principper, instrumenter og ressourcer til gennemførelse af associeringsdagsordenen |
2. |
Associeringsdagsordenens prioriteter |
A. |
Foranstaltninger med højest prioritet |
1. |
På området for robuste, bæredygtige og integrerede økonomier |
2. |
På området for ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed |
3. |
På området for miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed |
4. |
På området for modstandsdygtig digital omstilling |
5. |
På området for robuste, retfærdige og inklusive samfund |
6. |
På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område |
B. |
Associeringsdagsordenens kort- og mellemlangsigtede prioriteter |
1. |
Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse |
2. |
Udenrigs- og sikkerhedspolitik |
3. |
Retfærdighed, frihed og sikkerhed |
4. |
Handel og handelsrelaterede anliggender |
5. |
Økonomisk samarbejde og sektorsamarbejde |
6. |
Konnektivitet, energi, miljø, klimaforanstaltninger og civilbeskyttelse |
7. |
Mobilitet og mellemfolkelige kontakter |
INDLEDNING
Den 27. juni 2014 undertegnede Den Europæiske Union, dens medlemsstater og Georgien (»parterne«) en ambitiøs og innovativ associeringsaftale, der omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA). Aftalen indeholder bindende, regelbaserede bestemmelser samt bestemmelser om et forstærket samarbejde. DCFTA er blevet anvendt midlertidigt siden den 1. september 2014. Efter afslutningen af ratificeringsprocessen begyndte den fulde anvendelse af associeringsaftalen den 1. juli 2016.
De efterfølgende associeringsdagsordener mellem EU og Georgien forbereder og letter gennemførelsen af associeringsaftalen. Prioriteterne i associeringsdagsordenen supplerer EU's og Georgiens ansvar for at gennemføre bestemmelserne i associeringsaftalen og DCFTA fuldt ud. At der i associeringsdagsordenen fokuseres på et begrænset antal prioriteter, bør ikke berøre omfanget af eller mandatet for den igangværende dialog, der føres inden for rammerne af andre relevante aftaler eller Det Østlige Partnerskabs multilaterale spor. Associeringsdagsordenen foregriber heller ikke gennemførelsen af tilsagn, der er givet i henhold til associeringsaftalen/DCFTA siden dens ikrafttræden, og støtter princippet om dynamisk tilnærmelse.
Visumfri indrejse i Schengenlandene for georgiske borgere med et biometrisk pas, som trådte i kraft den 28. marts 2017, har desuden sikret en væsentlig forbedring af mobiliteten og de mellemfolkelige kontakter mellem de to parter i et sikkert og velforvaltet miljø. Denne ajourførte associeringsdagsorden har derfor også til formål at sikre, at betingelserne for visumfri indrejse til stadighed opfyldes i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået under visumliberaliseringsprocessen, og de henstillinger, som Kommissionen løbende har fremsat i rapporterne om mekanismen til suspension af visumfritagelsen. Mekanisme. Håndtering af migrationsrelaterede spørgsmål, herunder på områderne for irregulær migration, grundløse asylansøgninger indgivet af georgiske statsborgere samt trusler mod den offentlige orden og sikkerhed, er stadig en vigtig prioritet for samarbejdet mellem EU og Georgien inden for rammerne af visumliberalisering. Mulighederne for lovlig migration kan undersøges nærmere.
Dette dokument ajourfører og ændrer fokus for associeringsdagsordenen 2017-2020 og fastsætter nye prioriteter på højt plan for fælles arbejde med henblik på at nå målene om politisk associering og økonomisk integration som fastsat i associeringsaftalen for 2021-2027. Der skelnes mellem prioriteter på kort sigt (som bør indfries, eller med hensyn til hvilke der bør gøres betydelige fremskridt inden for 3-4 år) og prioriteter på mellemlangt sigt (som bør indfries, eller med hensyn til hvilke der bør gøres betydelige fremskridt inden for syv år). Associeringsrådet fører tilsyn med og overvåger anvendelsen og gennemførelsen af associeringsaftalen og undersøger periodisk, hvordan aftalen fungerer, på baggrund af de heri fastsatte mål, med bistand fra associeringsudvalget og de underudvalg, der nedsættes i henhold til associeringsaftalen.
Denne associeringsdagsorden finder anvendelse fra tidspunktet for vedtagelsen og indtil udgangen af 2027. Associeringsdagsordenen kan til enhver tid ændres eller ajourføres efter aftale i Associeringsrådet EU-Georgien.
1. PRINCIPPER, INSTRUMENTER OG RESSOURCER TIL GENNEMFØRELSE AF ASSOCIERINGSDAGSORDENEN
Følgende fælles principper vil fortsat gælde for gennemførelsen af denne associeringsdagsorden:
— |
Foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af associeringsdagsordenen, bør gennemføres under fuld overholdelse af associeringsaftalen/DCFTA, herunder dens præambel |
— |
Associeringsdagsordenen bør gennemføres med fuld respekt for principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og rummelighed |
— |
Associeringsdagsordenen kræver engagement fra begge sider og dialog om de associeringsrelaterede reformer |
— |
Associeringsdagsordenen har til formål at opnå konkrete og fastsatte resultater ved gradvis gennemførelse af praktiske foranstaltninger |
— |
Parterne anerkender betydningen af at støtte de aftalte prioriteter gennem passende og tilstrækkelige politiske, tekniske og finansielle midler |
— |
Gennemførelsen af associeringsdagsordenen vil være underlagt overvågning, årlig rapportering, herunder om det samlede fremskridt, og vurdering. De fremskridt, der er gjort, vil blive gennemgået, bl.a. inden for rammerne af de institutionelle strukturer, der fastsættes i associeringsaftalen. Civilsamfundet vil også blive tilskyndet til at koncentrere sine overvågningsaktiviteter om associeringsdagsordenen |
— |
Den Europæiske Union vil støtte Georgien i at gennemføre de mål og prioriteter, der er fastlagt i associeringsdagsordenen. Det vil den gøre ved at anvende alle tilgængelige kilder til EU-støtte samt ekspertise og rådgivning, bedste praksis og knowhow, udveksling af oplysninger, støtte til kapacitetsopbygning, institutionel styrkelse og udvikling af nye bistandsinstrumenter. Den lægger vægt på, at EU's bistand er underlagt strenge betingelser, der er aftalt i fællesskab og afhænger af reformfremskridtene. EU vil også samarbejde med andre partnere med henblik på at koordinere støtten fra andre partnere i Georgien og styrke den koordinerede tilgang, der er en del af Team Europe-støtten, som kombinerer ressourcer fra EU, medlemsstaterne og finansielle institutioner. EU's relevante finansielle instrumenter vil også være til rådighed og kan bidrage til gennemførelsen af associeringsdagsordenen. Alligevel er associeringsdagsordenen ikke i sig selv et dokument om finansiel programmering og erstatter ikke det programmerings- eller formuleringsarbejde, som parterne udfører. |
I erkendelse af, at associeringsdagsordenen er et primært redskab til gennemførelsen af associeringsaftalen/DCFTA, afspejler de prioriteter, der er fastlagt i associeringsdagsordenen, også de langsigtede politiske mål, der er skitseret i den fælles meddelelse »Det Østlige Partnerskab efter 2020 Styrkelse af robustheden — resultater for alle gennem Det Østlige Partnerskab« (1), og erklæringen fra topmødet i Det Østlige Partnerskab (2), som danner grundlag for prioriteterne for Det Østlige Partnerskab efter 2020. Disse prioriteter vil understøtte EU's bistand til Georgien som skitseret i instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde og de tilsvarende programmeringsdokumenter efter 2020. EU kan også yde bistand via andre EU-instrumenter. Al bistand vil blive ydet i fuld overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne og -procedurerne for EU's eksterne bistand. EU's støtte vil afspejle dets konditionalitets- og incitamentsbaserede tilgang og vil forudsætte, at de aftalte reformer gennemføres.
2. ASSOCIERINGSDAGSORDENENS PRIORITETER
EU og Georgien anser gennemførelsen af associeringsaftalen og associeringsdagsordenen for at være en vigtig prioritet for at konsolidere og fremme fælles værdier og principper som aftalt mellem EU og Georgien. Associeringsaftalen åbner mulighed for at fremskynde den politiske associering og økonomiske integration med Den Europæiske Union.
Siden undertegnelsen af associeringsaftalen har Georgien taget skridt og foretaget vigtige reformer i retning af en effektiv gennemførelse heraf. Begge parter anerkender de fremskridt, Georgien har gjort i retning af en dybere politisk associering og økonomisk integration med EU, og udfordringerne på områder som f.eks. fælles grundlæggende værdier, retsstatsprincippet og reformer af retsvæsenet og gentager, at der stadig er behov for yderligere skridt for at gøre væsentlige og bæredygtige fremskridt, så borgerne kan drage fuld fordel af associeringsaftalen mellem EU og Georgien.
Fremme af demokrati og retsstatsprincippet i Georgien gennem ambitiøse politiske, retlige og korruptionsbekæmpende reformer gennem en bred og inklusiv proces er afgørende for samarbejdet mellem EU og Georgien i perioden for denne associeringsdagsorden.
Den effektive gennemførelse af associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde, som er forbundet med den bredere proces med lovgivningsmæssig tilnærmelse og relaterede nødvendige reformer, bidrager til at skabe forudsætningerne for styrkede økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU, der fører til yderligere gradvis økonomisk integration af Georgien i Den Europæiske Unions indre marked, som det fremgår af associeringsaftalen.
EU gentager sin uforbeholdne støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser, herunder sin ikkeanerkendelses- og engagementspolitik i Georgien samt sit stærke engagement for at fremme fred, stabilitet og konfliktløsning i Georgien. EU anerkender EU Georgiens betydelige bidrag til EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder gennem deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer. EU er rede til at fortsætte sit samarbejde med Georgien om sikkerhedsspørgsmål med henblik på at gennemføre sine strategiske prioriteter i nabolandene.
Samarbejdet mellem EU og Georgien, herunder i Det Østlige Partnerskab, har også til formål at støtte opfyldelsen af en række globale politikmål, herunder Parisaftalen om klimaændringer og gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 mål for bæredygtig udvikling, som begge parter har forpligtet sig til at opfylde. Samarbejdet vil styrke den internationale regelbaserede orden og bidrage til at opbygge et stærkere Europa i verden.
I denne forbindelse bør følgende reformtiltag behandles som en prioritet.
A. Foranstaltninger med højest prioritet
1. På området for robuste, bæredygtige og integrerede økonomier
1.1 Økonomisk udvikling og erhvervs- og investeringsklima
Parterne vil samarbejde om at fremme økonomisk udvikling og økonomisk integration mellem Georgien og EU til gavn for de georgiske borgere og deres velfærd. Dette vil mindske den socioøkonomiske og uddannelsesmæssige ulighed for forbedre arbejdsvilkårene og samtidig sikre gradvis dekarbonisering af økonomien og klimaneutralitet. Omstændighederne taget i betragtning vil det være afgørende at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og samtidig opbygge modstandsdygtighed på kort og lang sigt. Dette bør udmønte sig i tiltag, der kan sikre, at genopretningen efter covid-19 bliver grøn, og at miljø- og klimamålene bliver nået. Fortsat beskyttelse af arbejdstagerne og fremme af anstændigt arbejde vil også være afgørende for en bæredygtig og retfærdig genopretning.
Forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet, sikring af lige konkurrencevilkår for alle erhvervsdrivende gennem retsstatsprincippet, retssikkerhed og fortsatte bestræbelser på at bekæmpe korruption vil være i centrum. Dette vil også omfatte videreudvikling af tvistbilæggelsesmekanismer mellem virksomheder og håndhævelse af retsafgørelser. Det vil være vigtigt at sikre direkte støtte til støtte små og mellemstore virksomheder — bl.a. ved at gennemføre strategien for SMV'er — fremme iværksætteri (herunder blandt kvinder og unge), sikre adgang til finansiering og styrke kooperativer i Georgiens landdistrikter. Gennemførelsen af den nye strategi for landbrug og udvikling af landdistrikter 2021-2027 vil bidrage til udviklingen af effektive værdikæder, forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne og hjælpe SMV'erne med at øge deres konkurrenceevne i udvalgte sektorer med høj eksportværdi. Dette vil også bidrage til yderligere internationalisering af økonomien og integration i EU's værdikæder. Arbejdet med at tilslutte sig det fælles eurobetalingsområde vil være en central del af dagsordenen for økonomisk samarbejde, som vil udgøre et vigtigt incitament for virksomhederne og en håndgribelig fordel for Georgiens befolkning. Gennemførelsen af regionaludviklingspolitikker skal bidrage til en mere afbalanceret territorial udvikling, mindske ulighederne og skabe nye kraftcentre ud over Tbilisi og Batumi.
Samtidig er det vigtigt at fortsætte den vellykkede udvikling hen imod stærk økonomisk og finanspolitisk styring for at sikre økonomisk og finansiel stabilitet og at fortsætte moderniseringen af den finansielle sektor gennem f.eks. reform af banksektoren, fremme af kapitalmarkederne og udvikling af mikrokreditter.
Yderligere lovgivningsmæssig konvergens med EU's standarder vil være vigtig for at opnå fremskridt med den fulde gennemførelse af de tilsagn, der er givet inden for rammerne af det vidtgående og brede frihandelsområde, som er en forudsætning for økonomisk integration mellem Georgien og EU. Der vil blive lagt særlig vægt på gennemførelsen af tekniske forskrifter, markedsovervågning, sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, herunder fødevaresikkerhed, og tilpasning til europæiske standarder. Gennemførelse af den strategiske ramme for toldsamarbejde, håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt fuld gennemførelse af loven om geografiske betegnelser er afgørende for at øge handelen.
Parterne anerkender initiativet fra trioen af associerede partnere om at forbedre samarbejdet med EU og noterer sig deres øgede koordinering af spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalerne og de vidtgående og brede frihandelsområder og deres samarbejde inden for Det Østlige Partnerskab.
1.2 Styrkelse af konnektiviteten
Parterne vil samarbejde om at styrke konnektiviteten (med hensyn til transport, energi og digitale tjenester) mellem EU og Georgien, navnlig via Sortehavet.
På transportområdet vil de gennemføre gensidigt fordelagtige strategiske projekter, herunder inden for Det Østlige Partnerskab, og gradvist færdiggøre det udvidede vejledende TEN-T-net og fremme multimodale transportløsninger. De vil desuden samarbejde om gennemførelsen af EU-retten inden for alle transportformer (luftfart, vejtransport, søfart og jernbaner) med det formål at forbedre den fysiske konnektivitet og de dermed forbundne standarder samt regulerings- og sikkerhedsaspekter (navnlig trafiksikkerhed), samtidig med at de fremmer øget fokus på grønne transportløsninger.
Det vil være afgørende at gennemføre de forpligtelser, der følger af Georgiens formelle tiltrædelse af Energifællesskabet, især gennem reformer af lovgivning og investeringer i energisikkerhed og energieffektivitet, styrkelse og udvikling af energiinfrastrukturnet og -sammenkoblinger samt forbedring af elektricitets- og gasenergimarkedernes gennemsigtighed og funktion.
1.3 Uddannelse, unges beskæftigelsesegnethed samt forskning og innovation
Parterne vil samarbejde om at investere i mennesker, navnlig unge, for at forbedre beskæftigelsesegnetheden og samtidig sikre anstændige job og effektiv beskyttelse af arbejdstagerne. Georgien vil forbedre sine uddannelses- og forskningsresultater gennem omfattende uddannelses- og forskningsreformer med fokus på effektivitet, lige adgang og kvalitet på alle uddannelsesniveauer. Det Østlige Partnerskabs Europaskole i Georgien kan fungere som rollemodel for kvalitetsuddannelse i overensstemmelse med internationale standarder.
Det vil desuden være afgørende at sikre, at undervisningsplanerne svarer til arbejdsmarkedets behov, for at lukke kvalifikationskløften og for bedre at matche kvalifikationer og job. Bedre adgang til arbejdsmarkedet — herunder for kvinder og personer i sårbare situationer — vil være en prioritet. Samtidig vil beskæftigelsespolitikken og arbejdsformidlingerne blive forbedret yderligere.
Parterne vil fortsat støtte gennemførelsen af forsknings- og innovationspolitikker, tilskynde til investeringer i stærkere forsknings- og innovationsøkosystemer gennem politiske reformer og øgede bruttoudgifter til forskning og innovation og fremme den grønne og den digitale omstilling ved at anvende strategier for intelligent specialisering og teknologioverførsel, hvor det er relevant.
2. På området for ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed
2.1 Retsstatsprincippet, reformer af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption
Parterne vil arbejde sammen om at værne om retsstatsprincipperne med særlig vægt på retsvæsenet og retsvæsenets uafhængighed. Den fulde gennemførelse af den tredje og den fjerde bølge af retsreformer er afgørende for at styrke retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed, herunder ved at styrke de institutionelle rammer og praksisserne for det øverste domstolsråd og andre centrale retsplejeinstitutioner, og for at forbedre gennemsigtigheden og de meritbaserede udvælgelses- og forfremmelsesprocesser i overensstemmelse med anbefalingerne fra Venedigkommissionen og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder.
Georgien vil gennemføre yderligere reformer af retsvæsenet, herunder som en prioritet af det øverste domstolsråd, og vedtage en ambitiøs strategi for reform af retsvæsenet efter 2021 gennem en bred inkluderende reformproces på tværs af partierne, herunder en vurdering af effektiviteten af den tredje og den fjerde bølge af retsreformer. Georgien vil fortsat som en prioritet arbejde for at bringe loven om de almindelige domstole i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger (3) og anvende den fuldt reviderede lov på alle fremtidige udnævnelser.
Der bør desuden offentliggøres begrundelser af høj kvalitet, og der bør vedtages lovgivning om offentliggørelse af retsafgørelser.
Georgien vil gennemgå proceduren for udnævnelse af den offentlige anklager for at styrke anklagemyndighedens uafhængighed. Med henblik herpå vil der blive indført en afstemning med kvalificeret flertal i Parlamentet, som er Venedigkommissionens vigtigste anbefaling i denne henseende. Dette vil omfatte en effektiv mekanisme til håndtering af stemmelighed, som støttes bredt på tværs af partierne og er i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger. Der vil blive indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at udvælgelses- og udnævnelsesproceduren er gennemsigtig og baseret på kriterier om integritet, uafhængighed, upartiskhed og kompetence.
Ansvarligheden og den demokratiske kontrol med de retshåndhævende myndigheder skal styrkes yderligere.
Georgien vil fortsætte med at gøre ambitiøse fremskridt i bekæmpelsen af korruption og økonomisk kriminalitet, herunder alle former for korruption, og styrke mekanismer til forebyggelse af korruption, herunder i forbindelse med offentlige udbud.
3. På området for miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed
3.1 Miljø- og klimaforanstaltninger
Parterne vil samarbejde om at opnå miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed ved — også i forbindelse med genopretningsindsatsen efter covid-19 — at fremme en moderne, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, så der opnås en grønnere økonomi og en mere bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt. Dette vil bl.a. blive opnået gennem fortsatte administrative reformer og opbygning af administrativ kapacitet til at gennemføre associeringsaftalens kapitler om miljø og klimaindsats. Dialogen mellem EU og Georgien om miljø og klima vil desuden blive styrket inden for rammerne af de eksisterende strukturer under associeringsaftalen. Civilsamfundet vil blive hørt i denne henseende.
Målene for emissionsreduktion og modstandsdygtighed over for klimaændringer i overensstemmelse med Parisaftalen vil blive integreret i de overordnede økonomiske politikker og transportpolitikker for at begrænse virkningerne af klimaændringer og skabe fordele for borgernes liv. I denne forbindelse vil Georgien forelægge en langsigtet udviklingsstrategi for drivhusgasemissioner med henblik på forelæggelse for FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og ajourføre dets nationalt bestemt bidrag (NDC) i overensstemmelse med Parisaftalen.
Der vil blive lagt større vægt på at muliggøre og fremme bæredygtigt landbrug og fiskeri, bl.a. inden for rammerne af den blå økonomi i den fælles maritime dagsorden for Sortehavet (4), og bevarelse af biodiversitet og økosystemer, herunder i Sortehavsområdet.
Miljøforvaltningen vil blive styrket ved at gennemføre lovgivning om miljøkonsekvensvurdering og strategisk miljøvurdering, vedtage og gennemføre ny lovgivning om miljøansvar og sikre offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningstagningen. Forbedring af luft- og vandkvaliteten samt bedre affaldshåndtering i overensstemmelse med europæiske standarder vil ikke blot bidrage til at forbedre miljøet, men også have en betydelig indvirkning på folkesundheden. På denne baggrund vil samarbejdet om folkesundhed mellem parterne blive styrket.
3.2 Folkesundhed
Parterne vil samarbejde om at muliggøre levering af økonomisk overkommelig lægebehandling og fremme adgangen for alle mennesker i samfundet, herunder ved at forbedre dækningen i det universelle sygesikringsprogram og gennem e-sundhed. Den forebyggende sundhedsindsats og tobakskontrol vil spille en central rolle. Sundhedsinstitutionerne og deres ansvarlighed vil blive styrket ved at fastlægge kvalitetsindikatorer, værdibaserede indkøb og andre kvalitetsstyringsprocesser. Indsatsen for at bekæmpe overførbare og ikkeoverførbare sygdomme og generelt gøre sundhedssystemet mere modstandsdygtigt over for eksterne chok såsom pandemier vil være afgørende.
4. På området for modstandsdygtig digital omstilling
4.1 Udvikling af digital infrastruktur
Parterne vil samarbejde om at muliggøre vækst og bæredygtig udvikling i Georgien ved yderligere at fremme udrulningen af digital infrastruktur og støtte den digitale omstilling på grundlag af gennemførelsen af den nationale bredbåndsstrategi og i overensstemmelse med EU-lovgivningen og bedste praksis, navnlig med hensyn til digitale infrastrukturers sikkerhed. Covid-19-pandemien har kastet lys på den digitale kløft i samfundet og det presserende behov for at støtte denne digitale omstilling. Løsninger inden for e-sundhed, fjernundervisning, telemedicin, sporing af virus og forebyggelse af misinformation vil ikke kun hjælpe under pandemien, men vil støtte modstandsdygtigheden og udviklingen hos alle EU's partnere i de kommende år. Det vil være afgørende med en effektiv indsats for at stimulere den digitale økonomi og innovation gennem passende politikker, som vil sætte skub i og yderligere diversificere ikke kun IT-industrien, men også de kreative industrier, med henblik på at styrke deres konkurrenceevne, stimulere nystartede virksomheders vækst og overlevelse og digitalisere værdikæder.
4.2 E-forvaltning og digitale tjenester
Samtidig bør e-forvaltning og digitale tjenester udvikles yderligere for at øge den offentlige forvaltnings effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed. Dette skal ske parallelt med udviklingen af digitale færdigheder og IT-færdigheder i den brede befolkning. Med henblik herpå bør befolkningen i hele Georgien have adgang til internettet og andre elektroniske kommunikationstjenester til overkommelige priser. Parterne vil samarbejde om yderligere at øge Georgiens nationale tilsynsmyndighed for elektronisk kommunikations ansvarlighed, administrative kapacitet og uafhængighed, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at det tilsvarende marked er velfungerende. EU vil desuden støtte gennemførelsen af roaming- og frekvensaftaler mellem Georgien og de øvrige østlige partnerlande og med EU, hvor det er relevant.
4.3 Cyberrobusthed
Parterne vil samarbejde om at forbedre cyberrobustheden og sikre solide retlige, politiske og operationelle cybersikkerhedsrammer baseret på EU-lovgivning og bedste praksis, herunder EU's ramme for cybersikkerhedscertificering. Inden for disse rammer vil parterne fortsætte arbejdet med yderligere tilnærmelse af Georgiens lovgivning til direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS).
Parterne vil samarbejde om Georgiens vedtagelse af retlige rammer for elektroniske identifikationsordninger og elektroniske tillidstjenester i overensstemmelse med EU's lovgivning og bedste praksis med henblik på en eventuel aftale om gensidig anerkendelse af tillidstjenester.
5. På området for robuste, retfærdige og inklusive samfund
5.1 Integrering af menneskerettigheder og styrkelse af civilsamfundet og unge
Begge parter vil fremme god regeringsførelse, menneskerettigheder, retsstatsprincippet, ikkeforskelsbehandling, anstændigt arbejde samt grundlæggende værdier og humanitære principper i reaktioner på covid-19-pandemien og den efterfølgende genopretning.
Georgien vil værne om mediernes frihed, uafhængighed og pluralisme og vil samtidig overholde EU's og internationale standarder og sikre betingelserne for et frit, professionelt, pluralistisk, uafhængigt og sundt mediemiljø. Parterne vil også samarbejde om at styrke samarbejdet om strategisk kommunikation, herunder bekæmpelse af misinformation, og fremme mediekompetence.
Parterne vil samarbejde om at sikre en bedre gennemførelse af lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling, gennemføre en ny national strategi vedrørende menneskerettighederne og den efterfølgende nationale handlingsplan for menneskerettigheder og muliggøre mediepluralisme og -uafhængighed samt respekt for forsamlingsfriheden. Georgien vil sikre den nødvendige tildeling af budgetmidler og menneskelige ressourcer til effektivt og hurtigt at efterforske lovovertrædelser, der angiveligt er begået af retshåndhævelsespersonale, og vil effektivt kontrollere behandlingen af personoplysninger.
Fremme af ligestilling mellem kønnene og sikring af ligebehandling i det sociale, politiske og økonomiske liv, bedre integration og ikkeforskelsbehandling, herunder af personer med handicap og LGBTI-personer, vil være centrale prioriteter. Der vil også være fokus på foranstaltninger til beskyttelse af børn mod alle former for vold. Indsatsen for at sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger vil blive fortsat.
EU og Georgien vil også fortsat fokusere på unges deltagelse og lederskab gennem myndiggørelse. Parterne vil også samarbejde om at maksimere fordelene for Georgien ved dets associering til Horisont 2020- og Horisont Europa-programmerne og yderligere fremme landets allerede aktive deltagelse i Erasmus+-programmer, programmer under Det Europæiske Solidaritetskorps samt andre programmer og initiativer vedrørende frivilligt arbejde, samarbejde og udveksling i overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne og vedtagelsen af relevante programmer.
Georgien vil fortsætte udviklingen af ungdomssektoren og evidens- og rettighedsbaserede ungdomspolitikker med henblik på at skabe et bæredygtigt økosystem for udvikling af unge, som sætter de unge i stand til fuldt ud at udnytte deres potentiale og engagere sig aktivt på alle områder af det offentlige liv, som øger de unges forståelse for demokratiske værdier og principper og støtter dem i at gøre deres egne rettigheder gældende, og med henblik på at sikre fuld og lige økonomisk indflydelse, beskyttelse af sundhed og trivsel og lige adgang til information og ressourcer for alle unge i Georgien.
Georgien vil yderligere fremme et sikkert, inklusivt og gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationernes aktiviteter, herunder tilpasning af politikker, som støtter deres finansielle bæredygtighed og videreudviklingen af civilsamfundssektoren, navnlig dem, der arbejder på lokalt plan. Georgien vil også fremme virksomhedernes sociale ansvar og socialt iværksætteri med henblik på at finde løsninger på sociale og miljømæssige udfordringer med særligt fokus på beskæftigelse af personer i sårbare situationer, herunder personer med handicap, og styrke civilsamfundsorganisationernes finansielle bæredygtighed.
Georgien vil sikre de højeste demokratiske standarder under hele valgprocessen og en retfærdig, gennemsigtig og stringent behandling af klager og appeller, og landet vil fortsat fuldt ud følge de prioriterede anbefalinger fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) og gøre væsentlige fremskridt med hensyn til at efterleve deres andre henstillinger (5) gennem en inklusiv dialog. Georgien vil også sikre partipluralisme og afstå fra restriktioner, der er i strid med internationale standarder, navnlig med hensyn til registrering og finansiering, i overensstemmelse med Venedigkommissionens relevante udtalelser (6).
5.2 Styrkelse af den offentlige forvaltning
Fremme af reformen af den offentlige forvaltning gennem åbne regeringsmekanismer er fortsat en topprioritet. EU og Georgien vil handle i fællesskab for at opretholde og fremme europæiske principper og standarder for offentlig forvaltning. Med henblik herpå vil parterne gøre en fælles indsats for at fremme en ansvarlig, effektiv, åben og gennemsigtig forvaltning, opbygge en meritbaseret og professionel offentlig tjeneste og sikre offentlige tjenester af høj kvalitet og et stærkt lokalt selvstyre.
Parterne vil prioritere samarbejdet om at skabe en ansvarlig, effektiv, gennemsigtig og borgercentreret offentlig forvaltning, hvor der opbygges en meritbaseret og professionel offentlig forvaltning, og hvor der sikres offentlige tjenester af høj kvalitet i hele området og stærkt lokalt selvstyre.
5.3 Mobilitet, herunder visumfritagelsesordningen
Georgien vil træffe varige foranstaltninger og følge henstillingerne i rapporterne om mekanismen til suspension af visumfritagelsen med henblik på at sikre den fortsatte opfyldelse af de benchmarks, der svarer til handlingsplanen for visumliberalisering (7), som er nødvendige for at opretholde visumfri indrejse i EU. Kommissionens årlige rapporter inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen vil fortsat give vejledning om yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre bæredygtigheden af de opnåede fremskridt. Georgien vil gennemføre migrationsstrategien 2021-2030 og den statslige integrerede grænseforvaltningsstrategi 2021-2025.
6. På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område
6.1 Fredelig konfliktløsning
Parterne vil opretholde et effektivt samarbejde for at støtte Georgien i dets bestræbelser på at gøre fremskridt hen imod en fredelig og holdbar løsning af konflikten på grundlag af folkerettens principper og fremme varig fred og sikkerhed i Georgien. De vil yderligere øge indsatsen for at fremme spørgsmålet om fredelig konfliktløsning i Georgien, herunder gennemførelsen af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008. Georgien vil fortsat udarbejde en strategisk vision for fredelig konfliktløsning ved at lede en inklusiv landsdækkende proces. Parterne vil intensivere bestræbelserne på at opnå håndgribelige resultater inden for rammerne af EU's, FN's og OSCE's fælles ledede internationale drøftelser i Genève for at finde varige løsninger på de sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer, der opstår som følge af den uløste konflikt. De forskellige EU-aktører, der opererer på stedet, EU's delegation i Georgien, EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien og EU's observatørmission vil fortsat bidrage til stabilitet, normalisering, tillidsskabelse og konfliktløsning. Der vil blive taget passende skridt til at fremme handel, fri bevægelighed og økonomiske bånd på tværs af de administrative grænselinjer, herunder revision af lovgivningen efter behov og gennem fredsinitiativet »Et skridt til en bedre fremtid«, fremme af mellemfolkelige kontakter, tillidsskabelse og forsoning mellem de splittede samfundsgrupper. Parterne vil fortsat samarbejde og træffe forebyggende foranstaltninger for yderligere at konsolidere ikkeanerkendelsespolitikken i international sammenhæng.
6.2 Samarbejde på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område
Parterne vil uddybe den bilaterale dialog om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål for at behandle spørgsmål af fælles interesse, herunder konfliktforebyggelse og krisestyring, terrorbekæmpelse, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotikakriminalitet. På grundlag af anbefalingerne i undersøgelsen af hybride trusler vil samarbejdet om imødegåelse af hybride trusler blive styrket. Parterne vil samarbejde om at sikre, at der gennemføres en reform af sikkerhedssektoren, og at der vedtages relevante rammer og procedurer inden for cyberrobusthed og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Samarbejdet mellem retsvæsenet og de retshåndhævende myndigheder vil blive styrket yderligere. EU vil også fortsat lette Georgiens deltagelse i EU's krisestyringsoperationer og i uddannelses- og konsultationsaktiviteter vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
B. Associeringsdagsordenens kort- og mellemlangsigtede prioriteter
1. Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse
Den politiske dialog og samarbejdet om reformer inden for rammerne af denne associeringsdagsorden tager sigte på at øge respekten for de demokratiske principper, såsom politisk pluralisme, inklusion i forbindelse med beslutningstagning og magtens tredeling og samarbejde med oppositionen, retsstatsprincippet og god regeringsførelse, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Dette omfatter at fremme rettighederne for personer, der tilhører mindretal, som nedfældet i FN's og Europarådets grundlæggende konventioner og tilhørende protokoller, effektivt at fuldbyrde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme og at bidrage til konsolidering af indenrigspolitiske reformer, navnlig ved tilnærmelse til EU-retten.
Styrkelse af stabiliteten, uafhængigheden, effektiviteten og en passende finansiering af institutioner, der sikrer demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling, omfatter navnlig:
Prioriteter på kort sigt
— |
Videreføre indsatsen for at sikre afholdelsen af gennemsigtige, inklusive og troværdige valg, herunder ved at afhjælpe alle de mangler, der er konstateret af OSCE/ODIHR |
— |
Sikre, at lovændringer, der påvirker nøgleaspekter af retsstaten, såsom retsvæsenets uafhængighed, underkastes omfattende og inklusive høringer og bringes i overensstemmelse med europæiske standarder og henstillinger fra internationale organer som f.eks. Venedigkommissionen, Greco og OSCE/ODIHR |
— |
Sikre kontinuitet i og effektiv gennemførelse af den offentlige forvaltning og de åbne regeringsreformer i overensstemmelse med europæiske principper og standarder for offentlig forvaltning, fremme af deltagelse og åben dialog mellem civilsamfundet og regeringen, styrkelse af medskabelsesprocessen og inddragelse af flere interessenter i politikudformning, -overvågning og -vurdering, fremme af innovative tilgange gennem udveksling af viden og erfaringer, intensiveret peer-to-peer-læring og et stabilt samarbejde på både politisk plan og ekspertniveau |
— |
Dialogen og samarbejdet vil også omfatte en styrkelse af retsvæsenet gennem en fortsat reform af retsvæsenet, navnlig ved at sikre dommernes fulde eksterne og interne uafhængighed og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder gennem et omfattende samarbejde. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Sikre kontinuitet i styrkelsen af menneskerettighedsrammen gennem harmonisering og praktisk gennemførelse af international og europæisk menneskerettighedslovgivning og -praksis. |
1.1 Retsvæsenet
Prioriteter på kort sigt
— |
Gennemføre tredje og fjerde bølge af reformer af retsvæsenet i alle aspekter på en effektiv måde |
— |
Gennemføre strategien for retsvæsenet for 2017-2021 og de tilhørende handlingsplaner på en effektiv måde og vedtage en ambitiøs strategi for reform af retsvæsenet efter 2021 baseret på en bred, inklusiv reformproces på tværs af partierne og en vurdering af effektiviteten af tredje og fjerde bølge af reformer af retsvæsenet |
— |
Styrke og væsentligt reformere det øverste retsråds og andre centrale retsinstitutioners institutionelle struktur og praksis med henblik på effektivt at øge gennemsigtigheden, integriteten og ansvarligheden af de normer og afgørelser, de træffer, herunder afgørelser vedrørende udnævnelser, vurderinger, forfremmelser, forflyttelser og disciplinære foranstaltninger. Fremlægge reformforslagene for Venedigkommissionen og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder med henblik på en udtalelse og gennemføre deres henstillinger |
— |
Sikre en gennemsigtig og meritbaseret retlig ramme og praksis for udnævnelse og forfremmelse af dommere ved at bringe den i fuld overensstemmelse med europæiske standarder og Venedigkommissionens henstillinger, herunder udnævnelser til højesteret |
— |
Offentliggøre skriftlige begrundelser for udnævnelse af dommere med henvisning til integritets- og kompetencekriterier |
— |
Forbedre uddannelsen af kandidater til dommerembeder, dommere og ansatte ved domstolene ved domstolene ved at gennemføre henstillingerne fra EU og Europarådet |
— |
Modernisere retsplejen ved yderligere at muliggøre elektronisk indgivelse og kommunikation med domstole og elektronisk sagsbehandling og, udvide anvendelsen af tilfældig elektronisk tildeling af sager |
— |
Fortsætte reformen af anklagemyndigheden og de strafferetlige efterforskningstjenester i indenrigsministeriet og andre agenturer med henblik på yderligere at sikre uafhængighed og professionalisme i retsforfølgelses- og kriminalefterforskningsarbejdet uden utilbørlig påvirkning og med større gennemsigtighed og ansvarlighed |
— |
Georgien vil gennemgå proceduren for udnævnelse af den offentlige anklager for at styrke anklagemyndighedens uafhængighed. Med henblik herpå vil der blive indført en afstemning med kvalificeret flertal i Parlamentet, som er Venedigkommissionens vigtigste anbefaling i denne henseende. Dette vil omfatte en effektiv mekanisme til håndtering af stemmelighed, som støttes bredt på tværs af partierne og er i overensstemmelse med Venedigkommissionens anbefalinger. Der vil blive indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at udvælgelses- og udnævnelsesproceduren er gennemsigtig og baseret på kriterier om integritet, uafhængighed, upartiskhed og kompetence |
— |
reformen af straffeloven med henblik på modernisering af loven og på at sikre, at den er i overensstemmelse med de relevante EU-forpligtelser og -standarder og internationale forpligtelser og standarder, og tilnærme de strafferetlige procedurer til dem, der anvendes i EU's medlemsstater:
|
— |
Udvide adgangen til gratis retshjælp af høj kvalitet |
— |
Forbedre brugen og kvaliteten af mægling, afhjælpe mangler i forbrugervoldgift og skabe betingelser for øget brug af voldgift mellem virksomheder |
— |
Intensivere gennemførelsen af strategien for kriminalitetsforebyggelse og fængselsvæsenet, navnlig ved at gennemføre rehabiliterings- og resocialiseringstilgange inden for kriminalitetsforebyggelse, fængselsvæsenet og prøveløsladelsesordninger og efter løsladelse. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Begrænse anvendelsen af administrativ frihedsberøvelse til behørigt begrundede tilfælde. Sikre de proceduremæssige rettigheder for en person, der er administrativt frihedsberøvet, i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne, herunder retten til en retfærdig rettergang. Ændre loven om administrative forseelser i denne henseende |
— |
Modernisere lovgivningen vedrørende handel, det civile og det administrative område i overensstemmelse med de nationale strategier og EU-retten |
— |
Sikre adgang for alle til domstolsprøvelse gennem tilstrækkeligt finansieret og bemandet retshjælp |
— |
Adskille funktionerne mellem anklagere og strafferetlige efterforskere og etablere afbalancerede samarbejdsmekanismer i lovgivning og praksis |
— |
Sikre den offentlige orden og sikkerhed, samtidig med at menneskerettighederne respekteres. |
1.2 Korruptionsbekæmpelse, bekæmpelse af svig, reform af den offentlige forvaltning og offentlige tjenester
Prioriteter på kort sigt
— |
Udvikle og sikre en effektiv gennemførelse af den nye nationale strategi og den relevante handlingsplan for bekæmpelse af korruption efter 2020 for at forebygge, afsløre og bekæmpe alle former for korruption |
— |
Styrke de integritetsrelaterede institutioner i deres tilsynsfunktioner: kontoret for statsadministrationen med hensyn til erklæring af aktiver, statens revisionskontor med hensyn til revision af nationale og subnationale udgifter og indtægter, konkurrencemyndigheden, parlamentets tilsyns- og overvågningskapacitet ved at forbedre sektorudvalgenes kapacitet, antikorruptionssekretariatet under Georgiens centralforvaltning og civile rådgivende råd på lokalt plan |
— |
Yderligere bekæmpe korruption ved hjælp af både repressive og forebyggende midler, f.eks. ved yderligere at styrke effektiviteten og kapaciteten til at efterforske korruption, intensivere kontrollen af alle relevante embedsmænds formue- og indkomstopgørelser, imødegå potentielle interessekonflikter samt overvåge og evaluere foranstaltningernes effektivitet |
— |
Sikre, at der findes effektive mekanismer til at forebygge og opdage risici og sårbarheder i forbindelse med covid-19-pandemien i kampen mod korruption på højrisikoområder, f.eks. offentlige udbud og sundhed |
— |
Yderligere styrke mekanismerne til forebyggelse og bekæmpelse af korruption på centrale risikoområder såsom:
|
— |
Fortsætte med at sikre tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten vedrørende bekæmpelse af svig og gennemføre bestemmelserne i EU-lovgivningen som fastsat i de relevante bilag til associeringsaftalen |
— |
Fremme borgernes rettigheder og muligheder for at få adgang til oplysninger og deltage i forvaltningen på nationalt og subnationalt plan, herunder gennem civilsamfundet og gratis og sikker medieovervågning |
— |
Udvikle og sikre en effektiv gennemførelse af den nye strategi for reform af den offentlige forvaltning og den relevante handlingsplan efter 2020 |
— |
Fremme gennemførelsen af reformen af den offentlige forvaltning både på politisk og administrativt plan, herunder ved at styrke koordineringen, overvågningen og rapporteringen af de tilsvarende handlingsplaner |
— |
Øge den offentlige forvaltnings åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed ved at gennemføre åbne regeringsreformer |
— |
Udarbejde en fælles politik for udvikling, levering og kvalitetssikring af offentlige tjenester med henblik på at forbedre borgernes tilfredshed med og tillid til den offentlige forvaltning |
— |
Udvikle en solid kommunikation for at øge bevidstheden om de positive virkninger af reformen af den offentlige forvaltning |
— |
Gennemføre den retlige ramme for offentlig tjeneste, der skal sikre et mere professionelt og meritbaseret embedsværk |
— |
Fortsætte gennemførelsen af og fremskridtene med benchmarks for retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption som led i mekanismen til suspension af visumfritagelsen. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte bekæmpelsen af korruption og sikre effektiv gennemførelse af relevante internationale juridiske instrumenter som f.eks. FN's konvention mod korruption og strafferetskonventionen om korruption og dens tillægsprotokol samt anbefalingerne fra Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og henstillingerne fra OECD's antikorruptionsnet for Østeuropa og Centralasien |
— |
Fortsat sikre en effektiv efterforskning af påståede tilfælde af korruption og skabe et effektivt system til forebyggelse af interessekonflikter |
— |
Fremme en ansvarlig, effektiv, åben og gennemsigtig forvaltning og opbygge en meritbaseret og professionel offentlig tjeneste, herunder med hensyn til systemet for udvælgelse, forfremmelse og afskedigelse samt specialiseret behovsbaseret uddannelse |
— |
Forbedre kvaliteten, effektiviteten og tilgængeligheden af de offentlige tjenester i Georgiens regioner |
— |
Forbedre forvaltningen af og ansvarligheden i de offentlige finanser under hensyntagen til kønsaspekter i programbaseret budgettering og styrke den strategiske planlægning og gennemførelse på mellemlang sigt |
— |
Øge engagementet og kapaciteten hos interessenterne, herunder ikkestatslige organisationer, lokale selvstyreråd, unge og den akademiske verden, og tilvejebringe et effektivt redskab til bredere inddragelse af offentligheden i beslutningstagningen og resultatovervågningen i forbindelse med reformen af den offentlige forvaltning |
— |
Sikre et pålideligt, ansvarligt, gennemsigtigt og resultatorienteret lokalt selvstyre med nye funktioner, ansvarsområder og ressourcer i overensstemmelse med europæiske standarder. |
1.3 Menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder
Prioriteter på kort sigt
— |
Udvikle en ny national strategi vedrørende menneskerettighederne 2021-2030 og de tilsvarende handlingsplaner efter 2020, som omfatter de specifikke henstillinger fra FN-organer, OSCE/ODIHR, Europarådet/Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og internationale menneskerettighedsorganisationer, navnlig hvad angår gennemførelse af politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af personer, der tilhører mindretal, og privatlivets fred samt sikring af religions- og trosfrihed, og gennemføre strategien og handlingsplanerne i tæt samarbejde med nationale og internationale aktører |
— |
Fortsætte gennemførelsen af lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling, efter princippet om, at ingen må lades i stikken, og bidrage til at øge toleranceniveauet og mindske volden |
— |
Fortsætte med at styrke mediepluralisme, -gennemsigtighed og -uafhængighed i overensstemmelse med Europarådets henstillinger |
— |
Styrke gennemførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af mediefolk, sikre effektiv efterforskning af alle sager om vold mod mediefolk og retsforfølge de ansvarlige |
— |
Udvikle en ny statslig strategi for ligestilling og integration af borgere og en handlingsplan efter 2020, som har til formål at sikre, at repræsentanter for etniske mindretal fuldt ud deltager på lige fod i alle områder af det offentlige liv, og yderligere støtte den kulturelle mangfoldighed |
— |
Gøre fremskridt med gennemførelsen af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, den såkaldte Istanbulkonvention, ved at styrke den nationale institutionelle kapacitet til støtte for problemer vedrørende ligestilling mellem kønnene og kønsbaseret vold. Fortsætte med at styrke foranstaltningerne til forebyggelse og efterforskning af sager om vold mod kvinder og piger, herunder seksuel vold, beskytte ofre og støtte rehabilitering af gerningsmændene. Arbejde hen imod social omstilling og ændring af eksisterende diskriminerende holdninger og praksis, herunder i forbindelse med vold mod kvinder og vold i hjemmet |
— |
Optrappe foranstaltningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTI-personer og sikre, at de fuldt ud kan nyde godt af alle menneskerettigheder — borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder — herunder retten til forsamlingsfrihed |
— |
Forbedre adgangen til reproduktiv og seksuel sundhed for personer i alle aldre samt information og forebyggelse og fortsætte bekæmpelsen af skadelig praksis rettet mod kvinder, herunder kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, samt andre former for menneskerettighedskrænkelser og nedværdigende behandling, navnlig i landdistrikterne. Forbedre sundhedsplejen for mødre |
— |
Træffe særlige foranstaltninger over for personer, der tilhører mindretal, for at bidrage til at øge ligestillingen på det politiske, økonomiske og sociale område |
— |
Harmonisere lovgivningen med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og den tilhørende valgfrie protokol og etablere et koordineringsorgan for spørgsmål vedrørende rettigheder for personer med handicap |
— |
Intensivere foranstaltningerne for at styrke inklusionen af personer med handicap i det offentlige og økonomiske liv og sikre bedre adgang til offentlige steder. Forbedre forholdene for personer med mentale sundhedsproblemer |
— |
Øge indsatsen for at bekæmpe vold mod børn ved at fremme god praksis for forældreskab, øget støtte i uddannelsessystemet og forbedret henvisningsmekanisme |
— |
Øge indsatsen for at identificere og bekæmpe vold mod ældre, fortsætte den økonomiske og sundhedsmæssige støtte til ældre og bidraget til større social inklusion af ældre |
— |
Øge kapaciteten og opbygge viden blandt embedsmænd om menneskerettighedsspørgsmål. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Opretholde effektive mekanismer til både tvistbilæggelse og beskyttelse af menneskerettighederne forud for eller som alternativ til retslige mekanismer |
— |
Fortsætte med at fremme og øge kendskabet til og bevidstheden om menneskerettighederne og bekæmpelse af forskelsbehandling i retsvæsenet, ved retshåndhævelse og i alle offentlige forvaltninger, herunder i regionerne |
— |
Gennemføre henstillingerne fra den offentlige forsvarers kontor, herunder om sager om forskelsbehandling, og sikre, at den institutionelle mekanisme, der er fastsat i loven om bekæmpelse af forskelsbehandling, fungerer effektivt |
— |
Fortsat at opbygge overvågningskapaciteter i det parlamentariske udvalg om menneskerettigheder og civil integration samt om retlige anliggender, der er knyttet til gennemførelsen af strategien og handlingsplanen vedrørende menneskerettighederne |
— |
Fortsat at samarbejde med civilsamfundsorganisationer og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) som interessenter og kontrolinstanser på prioriterede områder i associeringsaftalen mellem EU og Georgien, herunder arbejdstagerrettigheder, privatlivets fred, rettighederne for personer, der tilhører mindretal, og andre personer i sårbare situationer og mediefrihed |
— |
Tage skridt til at øge bevidstheden og arbejde hen imod yderligere overholdelse af de gældende bestemmelser i rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, herunder bestemmelserne om mindretalssprog |
— |
Fortsætte med at bekæmpe kønsbaseret vold og arbejde for forebyggelse heraf, idet der desuden fokuseres på opgør med kønsstereotyper, større inddragelse af mænd og drenge og støtte til kvinders politiske deltagelse, økonomiske og finansielle uafhængighed gennem iværksætteri og bedre adgang til arbejdsmarkedet. |
1.4 Mishandling og tortur
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre gennemførelsen af de relevante handlingsplaner om bekæmpelse af tortur og fortsat træffe yderligere foranstaltninger til bekæmpelse af mishandling og tortur samt intensivere bestræbelserne på at bekæmpe straffrihed |
— |
Fortsætte med at støtte og yderligere øge uafhængigheden af den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for undersøgelse af klager over retshåndhævelsespersonale, både på det lovgivningsmæssige og det praktiske plan, med henblik på effektivt at efterforske tilfælde af mishandling og tortur i overensstemmelse med internationale standarder |
— |
Sikre en grundig, gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af enhver påstand om anvendelse af tortur og mishandling inden for fængselsvæsenet, politiet, militæret og andre lukkede faciliteter under ovennævnte tilsynsmyndigheds ansvar |
— |
Fortsat støtte og samarbejde med den nationale forebyggende mekanisme under den offentlige forsvarers kontor for at forebygge misbrug ved at sikre, at mekanismen fungerer effektivt, herunder ved at afsætte tilstrækkelige midler hertil og sikre procedurens fortrolighed |
— |
Yderligere forbedre fængselsforholdene og forholdene i mentale sundhedsinstitutioner. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte bestræbelserne på yderligere at forbedre fængselssystemets sundhedssystem og indsattes adgang til sundhedsydelser, herunder mentale sundhedsydelser, svarende til den civile sektor. Fortsætte kapacitetsudviklingen og styrkelsen af sundhedspersonale, der arbejder i eller for lukkede institutioner ved at indberette tilfælde af mishandling |
— |
Fortsætte indsatsen for at styrke rehabiliterings-, skadesbegrænsnings- og sundhedsprogrammerne inden for fængselsvæsenet Yderligere effektivisere igangværende intern og ekstern overvågning af fængselsvæsenet, politiet, militæret og andre lukkede faciliteter med henblik på tidlig afsløring og forebyggelse af misbrug og mishandling. |
1.5 Ligebehandling
Prioriteter på kort sigt
— |
Styrke ligestillingen mellem kønnene og sikre ligebehandling af kvinder og mænd samt personer, der tilhører mindretal, uanset religion eller tro, etnisk eller national oprindelse, race, sprog, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, åndsevner eller andre årsager i det sociale, politiske og økonomiske liv |
— |
Træffe yderligere foranstaltninger til at styrke gennemførelsen af lovgivning mod kønsbestemt vold, herunder oplysningskampagner rettet mod både befolkningen som helhed og særlige erhvervsgrupper, f.eks. politiet, og navnlig i landdistrikter. Forbedre ofres adgang til rådgivning, boliger og krisecentre |
— |
Øge adgangen for ofre, herunder personer, der tilhører mindretal, til rådgivning og krisecentre samt økonomiske støtteprogrammer, når de har fundet varig bolig |
— |
Forbedre indsamlingen, analysen og rapporteringen af data om kønsbaseret vold. Støtte bekæmpelsen af kønsbaseret vold på lokalt plan gennem større inddragelse af lokale aktører såsom kommuner, socialarbejdere og civilsamfundsorganisationer |
— |
Udvikle og gennemføre en omfattende ligestillingspolitik, der sikrer, at alle personer, herunder personer i sårbare situationer, fuldt ud kan nyde godt af menneskerettighederne, som led i strategien og handlingsplanen vedrørende menneskerettighederne |
— |
EU's holdning vil bl.a. i lyset af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 sigte mod at styrke de internationale retlige og politiske rammer og håndhævelsen heraf med henblik på at arbejde hen imod lige, fuld, effektiv og meningsfuld deltagelse af kvinder og unge i al deres mangfoldighed på alle områder og niveauer af det offentlige og politiske liv, herunder ved at slå til lyd for, at de medtages på politiske partiers lister for mandater, der kan vindes, og ved at opbygge kandidaternes evner. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Tilnærme sig europæiske standarder, for så vidt angår regler om sundhed og sikkerhed, regler om beskyttelse i forbindelse med svangerskab og barsel og regler om forening af familiemæssigt og arbejdsmæssigt ansvar som omhandlet i associeringsaftalen |
— |
Aktivt arbejde for at fremme øget meningsfuld deltagelse og repræsentation af kvinder og personer, der tilhører mindretal, i politiske beslutningstagningsfora, på arbejdsmarkedet og i økonomiske aktiviteter, herunder på lokalt repræsentationsniveau (dvs. kommuner) |
— |
Støtte ikkeforskelsbehandling på arbejdsmarkedet og gennemførelse af princippet om lige løn for arbejde af samme værdi |
— |
Bidrage til større social og økonomisk inklusion og deltagelse af personer, der tilhører etniske mindretal, herunder gennem adgang til information og uddannelse samt undervisning i georgisk |
— |
Øge accepten og tolerancen blandt den brede befolkning gennem videnopbygnings- og oplysningsaktiviteter. |
1.6 Barnets rettigheder
Prioriteter på kort sigt
— |
Gennemføre loven om barnets rettigheder ved at tilpasse al nødvendig lovgivning og styrke de nationale mekanismer til beskyttelse af børn mod alle former for vold, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber |
— |
Imødekomme behovene hos børn, herunder børn, der befinder sig i de mest marginaliserede og sårbare situationer, børn med handicap og børn i en gadesituation bl.a. ved at forbedre og udvide sociale beskyttelsesmekanismer samt støtte territorial adgang til habiliterings-/rehabiliteringsprogrammer for børn med handicap og tage skridt til at udrydde børnearbejde |
— |
Gennemføre loven om socialt arbejde og sikre ressourcer til rekruttering og kapacitetsopbygning hos faggrupper, der beskæftiger sig med sårbare børn, herunder børn med handicap |
— |
Øge bevidstheden og opbygge viden blandt fagfolk, der arbejder med børn, og den brede offentlighed om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod børn |
— |
Fortsætte arbejdet hen imod afinstitutionalisering af børn, anvende en gatekeeping-mekanisme og fortsætte udviklingen af alternativ pleje. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte reformen af ungdomsretsplejen |
— |
Tage skridt i retning af sociale og adfærdsmæssige ændringer i bekæmpelsen af vold mod børn |
— |
Afslutte afinstitutionaliseringen af børnepasning. |
1.7 Fagforeningsrettigheder og grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder
Prioriteter på kort sigt
— |
Vedtage og gennemføre de retlige rammer, der fastlægger arbejdstilsynssystemets tilsynsmæssige opgaver i forbindelse med al lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og fjerne alle begrænsninger for inspektørernes beføjelser i den eksisterende lovgivning i overensstemmelse med Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) standarder |
— |
Fortsætte med at ændre arbejdsmarkedsloven og anden relevant lovgivning med henblik på at bringe dem i yderligere overensstemmelse med ILO's standarder |
— |
Fortsætte arbejdet med at sikre et effektivt arbejdstilsyn med tilstrækkelige kompetencer, kapacitet og ressourcer (finansielle, menneskelige og administrative) til at føre tilsyn med alle arbejdsvilkår og arbejdsforhold i overensstemmelse med ILO's standarder. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Understøtte arbejdsmarkedslovgivningen med procedurer til bilæggelse af arbejdskonflikter, herunder gennem arbejdsmarkedets mæglingsordning |
— |
Udarbejde en metode til evaluering/måling af lige arbejde og aflønning |
— |
Sikre, at trepartsudvalget for socialt partnerskab og dets regionale afdeling fungerer effektivt, og fortsætte med at forbedre den sociale dialog gennem samarbejde med ILO og de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer. |
2. Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Dialogen og samarbejdet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) vil blive forstærket yderligere og sigter mod gradvis konvergens, herunder inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), og vil navnlig vedrøre konfliktforebyggelse og krisestyring, regional stabilitet, våbenkontrol, nedrustning, ikkespredning, cybersikkerhed og hybride trusler. Samarbejdet baseres på fælles værdier, herunder tilslutning til principperne om respekt for suverænitet og territorial integritet, grænsers ukrænkelighed og uafhængighed, og på gensidige interesser og vil sigte mod at øge sammenhæng og effektivitet i politikker ved at udnytte bilaterale, multilaterale og regionale fora og opretholde den internationale regelbaserede orden.
2.1 FSFP-samarbejde, tilpasning, hybride trusler og cybersikkerhed, strategisk kommunikation og regionalt samarbejde
Prioriteter på kort sigt
— |
Styrke bestræbelserne på at øge Georgiens tilpasning til EU's FUSP-erklæringer og -afgørelser, herunder i overensstemmelse med principperne om suverænitet og territorial integritet, der er nedfældet i associeringsaftalen mellem EU og Georgien, og indsatsen i multilaterale fora |
— |
Forbedre samarbejdet om imødegåelse af hybride trusler ved at styrke cybersikkerheden, herunder ved at gennemføre henstillingerne baseret på undersøgelsen af hybride trusler |
— |
Styrke samarbejdet om strategisk kommunikation for at konsolidere statens og samfundets modstandsdygtighed over for desinformation, udvide og diversificere rammerne for praktisk samarbejde, så det kommer til at omfatte civilsamfundsaktører og andre ligesindede statslige aktører og institutioner |
— |
Fortsætte indsatsen for at gennemføre en effektiv reform af sikkerhedssektoren i Georgien |
— |
Styrke det praktiske samarbejde om konfliktforebyggelse og krisestyring ved at lette Georgiens deltagelse i EU-ledede civile og militære krisestyringsoperationer og konsultations- og uddannelsesaktiviteter på FSFP-området på grundlag af rammeaftalen om deltagelse undertegnet i november 2013 og i den multilaterale ramme i form af panelet om sikkerhed, FSFP og civilbeskyttelse inden for Det Østlige Partnerskab og samarbejde med EU-agenturer om FSFP-spørgsmål Fremme regionalt samarbejde om sikkerhedsspørgsmål såsom migration, bedre grænseforvaltning, beskyttelse af kritisk infrastruktur, eksportkontrol, reduktion og håndtering af katastroferisici, herunder katastrofeberedskab, civilbeskyttelse, bekæmpelse af smugling og ulovlig handel (f.eks. med biologiske og nukleare materialer) og uddannelse af passende personale, herunder navnlig gennem initiativet vedrørende EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici og dets sydøst- og østeuropæiske regionale sekretariat i Georgien. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fremme fredelig konfliktløsning og international stabilitet og sikkerhed for at opretholde den internationale regelbaserede orden og baseret på effektiv multilateralisme |
— |
Fremme den fælles respekt for principperne om uafhængighed, suverænitet og territorial integritet og grænsers ukrænkelighed som fastsat i FN-pagten og i OSCE's Helsingforsslutakt, herunder i forbindelse med tilpasningen til EU's FUSP-afgørelser og -erklæringer. |
2.2 Bekæmpelse af terrorisme, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og ulovlig våbeneksport
Prioriteter på kort sigt
— |
Samarbejde om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af parternes eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikkespredningstraktater og -aftaler og andre relevante internationale forpligtelser |
— |
Gøre fuld brug af den operationelle aftale mellem Georgien og Europol for at lette udvekslingen af oplysninger om terroristorganisationer og -grupper og disses aktiviteter og støttenetværk. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Samarbejde med henblik at udbygge international konsensus om menneskerettighedsbaseret bekæmpelse af terrorisme, herunder den juridiske definition af terrorhandlinger, bl.a. ved at fremme en aftale om den generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme |
— |
Fortsætte med at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 2396 og navnlig udveksle oplysninger om terrormistænkte med henblik på at identificere, opdage og retsforfølge udenlandske terrorkrigere |
— |
Samarbejde om risikobaseret toldkontrol, der skaber sikkerhed for, at varer, der er importeret, eksporteret eller er i transit, er sikre |
— |
Bekæmpe ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder ammunition hertil, i henhold til gældende internationale aftaler og FN's Sikkerhedsråds resolutioner samt tilsagn i henhold til andre internationale instrumenter, der finder anvendelse på dette område |
— |
Fortsætte samarbejdet om kontrol med eksport af konventionelle våben i lyset af EU's fælles holdning om kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr. Fortsætte samarbejdet om bekæmpelse af våbenhandel og destruktion af våbenlagre |
— |
Fortsætte med at bidrage til gennemførelsen af våbenkontrol og relevante tillidsskabende ordninger, ikkespredningstraktatens (NPT) tre søjler samt konventionen om kemiske våben, konventionen om biologiske våben og andre eksisterende forpligtelser ifølge relevante internationale aftaler og andre internationale forpligtelser. |
2.3 Fredelig konfliktløsning
Prioriteter på kort sigt
— |
Opretholde et effektivt samarbejde mellem EU og Georgien med henblik på løsning af konflikten inden for rammerne af aftalte formater, herunder med henblik på at sikre fuld gennemførelse af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 og sikker, frivillig og værdig tilbagesendelse af internt fordrevne og flygtninge til deres hjem, og fastlægge metoder til passende inddragelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien i udbygningen af forbindelserne mellem EU og Georgien |
— |
Bevare et effektivt samarbejde mellem EU og Georgien om fredelig konfliktløsning, herunder gennem regelmæssig politisk dialog, og sikre, at spørgsmålet om fredsopbygning og sikkerhed prioriteres højt på EU's dagsorden |
— |
Koordinere indsatsen for at fremme gennemførelsen af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008, herunder ved at udvikle og fremme de efterfølgende gennemførelsesforanstaltninger som opfølgning på den oprindelige aftale |
— |
Intensivere bestræbelserne på at sikre meningsfulde forhandlinger og opnå håndgribelige resultater inden for rammerne af EU's, FN's og OSCE's fælles ledede internationale drøftelser i Genève på grundlag af den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008 for at finde varige løsninger på de sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer, der opstår som følge af den uløste konflikt |
— |
Gøre fuld og effektiv brug af EU's observatørmission i Georgien for at bidrage til stabilitet, normalisering, herunder sikre, at de lokalsamfund, der lever på begge sider af de administrative grænselinjer, kan leve et sikkert og normalt liv, og tillidsskabelse |
— |
Fortsat arbejde for at sikre, at forebyggelses- og beredskabsindsatsen i Gali og Ergneti kan genoptages og fungere effektivt, og fordoble indsatsen for at imødekomme den konfliktramte befolknings sikkerhedsmæssige og humanitære behov |
— |
Fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien |
— |
Støtte bestræbelser på fredelig konfliktløsning, herunder ved at tage kontakt med befolkningerne i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien på baggrund af Georgiens forsonings- og engagementspolitik (herunder fredsinitiativet) og EU's ikkeanerkendelses- og engagementspolitik, hvis gennemførelse EU og Georgien bør samarbejde om |
— |
Samarbejde om at dele fordelene og mulighederne ved den politiske associerings- og økonomiske integrationsproces mellem EU og Georgien på tværs af skillelinjerne, herunder visumfritagelsesordningen for korte ophold i Schengenområdet |
— |
Fortsætte med at fremme fri bevægelighed, handel, økonomiske bånd og uddannelsesmuligheder på tværs af de administrative grænselinjer, herunder gennem fredsinitiativet »Et skridt til en bedre fremtid« og en revision af lovgivningen efter behov Samarbejde om at træffe foranstaltninger til at fremme mellemfolkelige kontakter, tillidsskabelse og forsoning mellem samfundsgrupper, der er splittet af konflikt |
— |
Tage yderligere skridt til at fremme en bæredygtig integration af internt fordrevne (ejendomsret, beskæftigelse og målrettet støtte) |
— |
Sikre en effektiv gennemførelse af den nationale handlingsplan for 2022-2024 om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325 +) |
— |
Styrke kvinders meningsfulde deltagelse i fredelig konfliktløsning og fredsopbygning og sikre, at konfliktramte kvinder og civilsamfundet høres aktivt som led i alle konfliktløsningsbestræbelser |
— |
Fortsætte den fælles indsats og træffe forebyggende foranstaltninger for yderligere at konsolidere ikkeanerkendelsespolitikken i international sammenhæng. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Tage skridt til varig konfliktløsning, og uden at det berører de eksisterende ordninger for behandling af konfliktrelaterede spørgsmål, vil fredelig konfliktløsning være et af de centrale emner på dagsordenen for den politiske dialog mellem parterne samt i dialogen med andre relevante internationale aktører |
— |
Fortsætte den fælles indsats for at fremme indførelsen af internationale sikkerhedsmekanismer i de georgiske regioner Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien, internationale menneskerettighedsorganisationers adgang til disse områder og herunder fuld gennemførelse af mandatet for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien |
— |
Fortsat arbejde hen imod, at internt fordrevne og flygtninge frivilligt og på en værdig måde kan vende tilbage til deres oprindelsessted i overensstemmelse med folkeretsprincipperne |
— |
Fortsætte samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol ved at gennemføre Romstatutten og de dertil hørende instrumenter under behørigt hensyn til beskyttelsen af domstolens integritet. Fortsætte samarbejdet med Den Internationale Straffedomstol om undersøgelserne af krigen i august 2008. |
3. Retfærdighed, frihed og sikkerhed
I marts 2017 fik de georgiske statsborgere mulighed for visumfri indrejse i EU. I denne sammenhæng bør Georgien fortsat opfylde benchmarkene for visumliberalisering og tage fat om de henstillinger, som Kommissionen løbende fremsætter i rapporterne om mekanismen til suspension af visumfritagelsen, med henblik på at sikre, at visumfritagelsesordningen kan opretholdes, og derved bidrage til mobilitet og mellemfolkelige kontakter mellem EU og Georgien.
Tilbagetagelsesaftalen, mobilitetspartnerskabet mellem EU og Georgien og de forskellige samarbejdsordninger og -aftaler med en række EU-agenturer på området for retlige og indre anliggender, f.eks. et Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), Europol, Cepol og Eurojust, udgør baggrunden for det udvidede samarbejde på området for retlige og indre anliggender.
3.1 Beskyttelse af personoplysninger
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger i overensstemmelse med europæiske standarder og tage praktiske skridt til at sikre respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger i offentlige og private sektorer, herunder på det strafferetlige område |
— |
Styrke databeskyttelsesmyndighedens kapacitet til at imødegå avancerede teknologiske udfordringer på databeskyttelsesområdet og vellykket gennemførelse af europæiske standarder i Georgien. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Vedblive med at styrke databeskyttelsesmyndighedens beføjelser og følge op på anvendelsen af standarder for databeskyttelse. |
3.2 Migration, asyl og integreret grænseforvaltning
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre en vedvarende opfyldelse af alle benchmarks for visumliberalisering samt af de henstillinger, som Kommissionen har fremsat i rapporterne om mekanismen til suspension af visumfritagelsen |
— |
Fortsætte den effektive gennemførelse af tilbagetagelsesaftalerne, herunder tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Georgien |
— |
Styrke det praktiske samarbejde for at opnå en hurtig nedbringelse af antallet af grundløse asylansøgninger, der indgives af georgiske statsborgere i Schengen+-området |
— |
Gennemføre ændringerne af Georgiens lov om regler og procedurer for georgiske statsborgere, der rejser ud af og rejser ind i Georgien, på en effektiv måde og med fuld respekt for menneskerettigheder og databeskyttelseskrav |
— |
Fortsat tilrettelægge oplysningskampagner om rettigheder og forpligtelser i forbindelse med visumfri indrejse |
— |
Yderligere styrke grænseforvaltningen og grænsekontrol og -overvågning af høj kvalitet |
— |
Rapportere om forbedringer i analysen af migrationsdata og risikovurderingen |
— |
Regelmæssigt ajourføre (mindst hvert andet år) migrationsprofilen for Georgien |
— |
Fortsætte med at styrke det operationelle samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), herunder samarbejdet om integreret grænseforvaltning, personaleudveksling, uddannelse, observatører fra regionen i fælles operationer og informationsudveksling gennem Det Østlige Partnerskabs risikoanalysenetværk (Det Østlige Partnerskab-RAN) |
— |
Effektivt afslutte og gennemføre Georgiens statslige integrerede grænseforvaltningsstrategi 2021-2025 og den tilhørende handlingsplan. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Gennemføre Georgiens migrationsstrategi 2021-2030 og de tilhørende handlingsplaner på en effektiv måde |
— |
Udvikle mere effektive metoder til at tilbyde cirkulær og lovlig migration, herunder ordninger for arbejdskraftmigration, samtidig med at eksisterende national lovgivning og eksisterende nationale kompetencer respekteres, og med fuld respekt for alle vandrende arbejdstageres menneskerettigheder |
— |
Udarbejde og gennemføre Georgiens statslige integrerede grænseforvaltningsstrategi 2021-2025 og de tilhørende handlingsplaner på en effektiv måde |
— |
Opretholde grænsekontrol og -overvågning af høj kvalitet |
— |
Gøre fremskridt med hensyn til afgrænsningen af landegrænser med nabolandene |
— |
Fortsætte den effektive gennemførelse af statslige reintegrationsprogrammer og -aktiviteter. |
3.3 Retshåndhævelse
Prioriteter på kort sigt
— |
Sørge for fuld operationel kapacitet til den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for uafhængig undersøgelse af klager over retshåndhævelsespersonale. Klager over politi skal behandles via en professionel, effektiv mekanisme til troværdig reaktion, herunder gennem den interne undersøgelsesafdeling |
— |
Fortsat sikre, at indenrigsministeriets afdeling for overvågning af menneskerettighederne og undersøgelseskvalitet fungerer effektivt, herunder ved at støtte videreuddannelse af retshåndhævelsespersonale om menneskerettigheder som garanteret i den europæiske menneskerettighedskonvention |
— |
Yderligere udvide anvendelsen af alternativer til fængsling ved at styrke anvendelsen af eksisterende og indførelsen af nye ikkefrihedsberøvende straffe og ved at øge prøveløsladelsesordningens kapacitet |
— |
Modernisere efterforskningsprocesser og -teknikker i forbindelse med bekæmpelse af organiseret, grov og alle andre former for kriminalitet. |
3.4 Bekæmpelse af organiseret kriminalitet
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre den fortsatte gennemførelse af de relevante handlingsplaner for bekæmpelse af menneskehandel og fortsat udvikle de statslige myndigheders kapacitet til proaktivt at identificere og effektivt undersøge tilfælde af menneskehandel |
— |
Overvåge og rapportere om effektiviteten af proaktiv identifikation og undersøgelse af tilfælde af menneskehandel |
— |
Udvikle en ny national strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet og den tilhørende handlingsplan og sikre en effektiv gennemførelse |
— |
Drage fuld nytte af aftalen om operationelt og strategisk samarbejde med Europol, herunder ved at stille operationelle og strategiske oplysninger og ved at engagere sig stærkere i EU's politikcyklus og den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) |
— |
Fortsætte samarbejdet med Cepol med henblik på uddannelse i retshåndhævelse |
— |
Fortsætte med at videreudvikle efterretningsbaseret politiarbejde og et fælles kriminalitetsanalysesystem, herunder ved at vedtage og gennemføre den strategien for efterretningsbaseret politiarbejde. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte indsatsen for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, navnlig inden for rammerne af EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet/den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) |
— |
Styrke samarbejdet om håndteringen af cyberkriminalitet og sørge for relevant uddannelse i retshåndhævelse til de georgiske myndigheder |
— |
Intensivere indsatsen for at bekæmpe cyberkriminalitet med henblik på at opbygge en omfattende retlig og institutionel ramme i overensstemmelse med Budapestkonventionen |
— |
Fortsat styrke samarbejdet om grænseoverskridende retshåndhævelse for at bekæmpe georgiske organiserede kriminelle grupper. |
3.5 Bekæmpelse af ulovlige narkotika
Prioriteter på kort sigt
— |
Fortsætte samarbejdet om forebyggelse af narkotikamisbrug ved fuldt ud at tilpasse narkotikapolitikkerne til EU's holdninger og yderligere fremme forebyggelsesmekanismer gennem gennemførelsen af den nationale strategi for forebyggelse af narkotikamisbrug 2021-2026 og de tilhørende handlingsplaner |
— |
Opretholde et tæt samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) for at øge kapaciteten i Georgiens nationale narkotikaobservatorium (NDO) og udveksle relevante og gyldige oplysninger |
— |
Sikre gennemførelsen af de nationale strategier for bekæmpelse af narkotika og efterfølgende handlingsplaner. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsat sikre en afbalanceret og integreret tilgang til narkotikaproblemer for at styrke systemerne til håndtering af de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af brug af narkotika samt sikre mere effektiv forebyggelse og arbejde på at indskrænke udbuddet af, handelen med og efterspørgslen efter ulovlige narkotika |
— |
Fortsætte den regelmæssige dialog inden for rammerne af Det Østlige Partnerskabs narkotikadialog. |
3.6. Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme
Prioriteter på kort sigt
— |
Tilnærme Georgiens lovgivning til det fjerde og femte direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
— |
Overvåge og rapportere om antallet af udstedte indefrysnings- og konfiskationskendelser og om den anslåede værdi af indefrosne og konfiskerede aktiver med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af Georgiens lovgivning om konfiskation af kriminelle aktiver. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte bestræbelserne på at udvikle den retlige og institutionelle ramme for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, herunder gennem tilnærmelse til EU's lovgivning på disse områder |
— |
Fortsætte gennemførelsen af standarderne i anbefalingerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) vedrørende finansiering af terrorisme |
— |
Fortsætte samarbejdet med FATF, Europarådet, Moneyval og relevante myndigheder i EU's medlemsstater om bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
— |
Fortsat styrke det operationelle samarbejde om konfiskation og inddrivelse af aktiver og forvaltning af aktiver gennem effektiv kommunikation og udveksling af bedste praksis mellem de georgiske myndigheder og EU's kontorer for inddrivelse af aktiver. |
3.7 Retligt samarbejde
Prioriteter på kort sigt
— |
Fortsætte gennemførelsen af aftalen om operationelt samarbejde med Eurojust. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Udvide det retlige samarbejde i civile og handelsretlige sager ved at gennemføre konventionen af 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål og konventionen af 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål |
— |
Tiltræde og gennemføre de vigtigste konventioner fra Haagerkonferencen om International Privatret for så vidt angår retligt samarbejde og beskyttelse af børn, f.eks. konventionen af 2005 om værnetingsaftaler og Haagerkonventionen af 2007 om børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer og dens protokol om lovvalg i forbindelse med underholdspligt |
— |
Forbedre det retlige samarbejde i straffesager ved at tiltræde og gennemføre de relevante konventioner, navnlig Europarådets konventioner. |
4. Handel og handelsrelaterede anliggender
Parterne vil fortsætte med at uddybe integrationen på grundlag af associeringsaftalen og det vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA). Parterne er klar over, at denne aftales fulde potentiale endnu ikke er nået, og vil samarbejde om at opnå overensstemmelse med EU-retten som anført i de relevante bilag til associeringsaftalen/DCFTA, navnlig på de handelsrelaterede områder, der er anført nedenfor.
Den effektive gennemførelse af associeringsaftalen og DCFTA, som er forbundet med den bredere proces med lovgivningsmæssig tilnærmelse og relaterede nødvendige reformer, bidrager til at skabe forudsætningerne for styrkede økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU, der fører til yderligere gradvis økonomisk integration af Georgien i Den Europæiske Unions indre marked, som det fremgår af associeringsaftalen. Parterne vil samarbejde om at gennemføre alle bestemmelserne i associeringsaftalen/DCFTA. Begge parter samarbejder regelmæssigt, herunder gennem de bilaterale strukturer, der er oprettet i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Georgien, samt inden for multilaterale rammer.
Georgien vil styrke de nationale institutionelle rammer for at sikre en upartisk gennemførelse, håndhævelse og overvågning af den nye lovgivning, der vedtages på hvert relevant område.
Georgien vil regelmæssigt orientere EU om status for tilnærmelsen gennem de specialiserede underudvalg og inden for rammerne af det årlige associeringsudvalg i dettes handelssammensætning. Når det er hensigtsmæssigt, og efter aftale med begge parter, vil EU yde bistand og ekspertise for at hjælpe de georgiske myndigheder i denne proces.
4.1 Handel med varer
Prioriteter på kort sigt
— |
Foretage yderligere forbedringer inden for handelsstatistik |
— |
Samarbejde om diversificeringen af Georgiens eksportstruktur, herunder eksport af nye produkter til EU-markedet. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Samarbejde tæt med henblik på effektiv anvendelse af mekanismen til modvirkning af omgåelse |
— |
Bistå Georgien med at udarbejde og gennemføre lovgivning, som landet måtte ønske at udarbejde om markedsadgang eller andre dermed forbundne spørgsmål (dvs. afbødende foranstaltninger på handelsområdet) |
— |
Sikre udveksling af oplysninger om markedsadgangsrelateret udvikling og politik vedrørende markedsadgang. |
4.2 Tekniske forskrifter, standardisering og tilhørende infrastruktur
Prioriteter på kort sigt
— |
Udarbejde lovgivning, som Georgien har forpligtet sig til at gennemføre på grundlag af associeringsaftalen som fastsat i landets strategi vedrørende tekniske handelshindringer |
— |
Videreudvikle infrastruktur i forbindelse med forvaltningen af standarder, tekniske forskrifter, metrologi, markedsovervågning, akkreditering og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder ved hjælp af EU-støtte |
— |
Lette interessenters, herunder økonomiske aktørers, forberedelse af og tilpasning til gennemførelsen af tilnærmet lovgivning |
— |
Fortsætte gennemførelsen af markedsovervågningsstrategien for industrivarer |
— |
Styrke relevante georgiske statslige institutioners og markedsovervågningsorganers administrative kapacitet på markedsovervågningsområdet |
— |
Sørge for yderligere personaleuddannelse til administrationen af statslige organer og agenturer, der arbejder med tekniske forskrifter, metrologi og standardisering samt akkreditering |
— |
Udveksle oplysninger om alle relevante aspekter af Georgiens strategi vedrørende tekniske handelshindringer og markedsovervågningsstrategier, herunder om eventuelle tidsfrister. |
4.3 Sundheds- og plantesundhedsmæssige (SPS) foranstaltninger
Prioriteter på kort sigt
— |
Yde bistand i forbindelse med systemet for tidlig varsling til sikring af fødevarer og foder, dyresundhed og plantesundhed |
— |
Tilrettelægge oplysningskampagner sammen med relevante myndigheder, virksomheder og NGO'er om krav, der skal være opfyldt for at få adgang til EU-markedet, og sammen med civilsamfundet om de relevante forbrugerbeskyttelsesaspekter ved fødevare- og fodersikkerhed |
— |
Yde yderligere EU-faglig rådgivning og bistand til Georgien i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivningen om sundheds- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, herunder uddannelse af relevant personale, kapacitetsopbygning hos den kompetente myndighed og støtte til forbedring af laboratoriekapaciteten i overensstemmelse med EU's krav |
— |
Støtte Georgien i den vellykkede gennemførelse af den tilnærmede lovgivning om SPS-foranstaltninger |
— |
Styrke georgiske virksomheders tilpasningsevne med henblik på gennemførelse af tilnærmet lovgivning. Målrette støtten til tilpasningskapacitet specifikt mod mikrovirksomheder og små og mellemstore fødevarevirksomheder. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Bistå Georgien i at styrke risikoanalyse på SPS-området, sikre veterinær-, plantesundheds- og fødevaresikkerhedskontrol ved grænsekontrolstederne, lette georgiske virksomheders tilpasning med henblik på gennemførelsen af tilnærmet lovgivning og opnåelse af fremskridt med hensyn til godkendelse af yderligere fødevarer til EU-markedet |
— |
Samarbejde på dyrevelfærdsområdet og om begrænset brug af antibiotika i animalsk produktion for at bekæmpe antibiotikaresistens. |
4.4 Told- og handelslettelser
Prioriteter på kort sigt
— |
Fortsætte samarbejdet om at forberede tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten og internationale standarder, der er opført i det relevante bilag til associeringsaftalen, f.eks. den nye toldkodeks |
— |
Sikre gennemførelsen af den strategiske ramme for toldsamarbejde med opfølgende revision og ajourføring efter behov |
— |
Fortsat støtte gennemførelsen af Georgiens lovgivning om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i overensstemmelse med EU-retten som fastsat i associeringsaftalen |
— |
Regelmæssigt oplyse om gennemførelsen af toldkodeksen |
— |
Bistå Georgien med tiltrædelsen af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure |
— |
Samarbejde om foranstaltninger vedrørende tolddigitaliseringsinitiativer og -platforme, som er åbne for Georgien. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Vedblive med at modernisere Georgiens toldmyndigheder |
— |
Fortsætte med at forenkle og modernisere toldprocedurerne |
— |
Samarbejde om risikobaseret toldkontrol og udveksling af relevante oplysninger, som bidrager til bedre risikostyring og sikkerhed i forsyningskæderne, lettelse af lovlig samhandel og sikkerhed ved varer, der importeres, eksporteres eller er i transit |
— |
Styrke dialogen om bekæmpelse af svig for at forhindre ulovlig handel, herunder med afgiftsbelagte varer, navnlig gennem udvidet samarbejde inden for rammerne af protokollen om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål |
— |
Opbygge kapacitet for at forbedre gennemførelsen af det digitale toldmiljø |
— |
Arbejde hen imod gensidig anerkendelse af systemet vedrørende autoriserede økonomiske operatører som omhandlet i associeringsaftalen. |
4.5 Oprindelsesregler
Prioriteter på kort sigt
— |
Gennemføre bestemmelserne i konventionen om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse (udstedelse og kontrol samt overholdelse af oprindelsesreglerne) og toldsamarbejde. |
4.6 Etablering, handel med tjenesteydelser og elektronisk handel
— |
Uddanne og opbygge tilstrækkelig administrativ kapacitet til at gennemføre den planlagte lovgivningsmæssige tilnærmelse |
— |
Udveksle oplysninger og erfaringer om udviklingen af interoperable e-handelsplatforme |
— |
Udveksle oplysninger og erfaringer om at øge interessenternes bevidsthed om gennemførelse og håndhævelsen af de centrale principper i EU's direktiv om posttjenester, navnlig befordringspligten, samt anden politik på postområdet. |
4.7 Offentlige udbud
Prioriteter på kort sigt
— |
Reducere andelen af direkte indkøb (uden offentlige udbud) gennem strengere sekundær lovgivning og strengere anvendelse af reglerne, navnlig vedrørende direkte indkøb på grund af presserende nødvendighed og begivenheder med en begrænset tidsramme |
— |
Etablere en uafhængig og upartisk klageinstans i overensstemmelse med den reviderede retlige ramme |
— |
Give præcise og rettidige oplysninger om planlagt lovgivningsarbejde, der berører politikken for offentlige udbud og dens gennemførelse, med hensyn til både den lovgivningsmæssige tilnærmelse og etableringen af institutioner inden for offentlige udbud |
— |
Associeringsrådet vil vedtage den relevante fælles afgørelse om tildeling af markedsadgang i overensstemmelse med afslutningen af fase I køreplanen for kapitlet om offentlige udbud. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Parterne vil yderligere drøfte gennemførelsen af de forpligtelser, der følger af associeringsaftalen. |
— |
Georgien vil med støtte fra EU fortsætte udarbejdelsen og vedtagelsen af ny lovgivning om offentlige udbud i overensstemmelse med tilnærmelsesprocessen og den tidsplan, der er fastsat i associeringsaftalen. |
4.8 Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)
Prioriteter på kort sigt
— |
Støtte driften af det nationale center for intellektuel ejendomsret i Georgien »Sakpatenti« for at sikre beskyttelsen af industrielle ejendomsrettigheder og ophavsretten Udvide samarbejdet med myndigheder og industrisammenslutninger i tredjelande |
— |
Styrke de relevante regeringsorganers eller myndigheders håndhævelseskapacitet og sørge for, at retssystemet fungerer hensigtsmæssigt, så rettighedshavernes adgang til domstolsprøvelse sikres, og så sanktioner garanteres gennemført |
— |
Træffe effektive foranstaltninger mod forfalskning og piratkopiering, herunder produktion af statistiske oplysninger om de aktiviteter, som parterne skal være fælles om |
— |
Samarbejde om anvendelsen af en ordning for konsumption af intellektuelle ejendomsrettigheder. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Sikre, at begge parters rettighedshavere har et højt niveau for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder Træffe foranstaltninger til at øge offentlighedens opmærksomhed på beskyttelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder og sikre effektiv dialog med rettighedshaverne. |
4.9 Konkurrence
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Samarbejde om gennemførelsen af kapitlet om konkurrence i associeringsaftalen og de tilhørende reformer. Samarbejdet vil dreje sig om de institutionelle rammer og den relevante administrative kapacitet for Georgiens konkurrencemyndighed med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af den relevante konkurrencelovgivning |
— |
Samarbejdet vil også omfatte en forstærket dialog om håndhævelsesaktiviteter på konkurrence- og statsstøtteområdet. |
4.10 Gennemsigtighed
Prioriteter på kort sigt
— |
Yderligere styrke gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende gennemsigtighed i udformningen af handelspolitikker |
— |
Drøfte bedste praksis og parternes respektive erfaringer med gennemsigtig politikudformning, udveksle oplysninger og sørge for relevant uddannelse, herunder om kommunikationsmekanismer og høring af interessenter samt arrangere seminarer og andre arrangementer for den brede offentlighed med sigte på at forklare gennemførelsen af associeringsaftalen og tilnærmelsesprocessen. |
4.11 Handel og bæredygtig udvikling
Prioriteter på kort sigt
— |
Etablere et passende håndhævelses- og tilsynssystem for alle arbejdsstandarder og -rettigheder, og navnlig for udryddelse af børnearbejde, i overensstemmelse med internationale og europæiske principper og praksisser |
— |
Samarbejde om gennemførelsen af det ajourførte nationalt bestemte bidrag og om udviklingen af den langsigtede udviklingsstrategi for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen |
— |
Yderligere styrke effektiviteten af gennemførelsen af CITES-systemet, navnlig for arter, der handles med EU i stort antal, f.eks. Galanthus spp |
— |
Fortsætte med at forbedre og udveksle bedste praksis i overensstemmelse med kapitlet om inddragelse af interessenter og dialog med civilsamfundet |
— |
Fortsætte dialogen om gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende handel og bæredygtig udvikling. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte med at udveksle oplysninger om effektiv gennemførelse af arbejdsstandarder og om opretholdelse af arbejdstagerbeskyttelsen, herunder effektivt tilsyn og effektiv håndhævelse |
— |
Drøfte gennemførelsen af multilaterale miljøaftaler, som en af parterne er part i |
— |
Samarbejde om at forfølge en ambitiøs global ramme for biodiversitet under konventionen om den biologiske mangfoldighed. |
5. Økonomisk samarbejde og sektorsamarbejde
Parterne vil samarbejde om at fremme økonomisk udvikling og økonomisk integration, bl.a. ved at uddybe sektorsamarbejdet, støtte udviklingen af SMV'er med fokus på at opnå bæredygtig, grøn, inklusiv og digital økonomisk vækst. Parterne vil samarbejde om at håndtere de socioøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien og samtidig opbygge modstandsdygtighed på kort og lang sigt. Parterne vil samarbejde om at sikre anstændigt arbejde og rimelige arbejdsvilkår for alle, styrke lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet samt bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Georgien vil styrke sin lovgivningsmæssige konvergens med EU-retten i overensstemmelse med forpligtelserne i associeringsaftalen. Georgien vil styrke de nationale institutionelle rammer for at sikre en upartisk gennemførelse, håndhævelse og overvågning af den nye lovgivning, der vedtages på hvert relevant område. Georgien vil regelmæssigt orientere EU om status for tilnærmelsen gennem de specialiserede underudvalg, og når det er relevant og efter aftale med begge parter, vil EU yde bistand og stille sin ekspertise til rådighed for at hjælpe Georgien i denne proces.
5.1 Økonomisk udvikling og markedsmuligheder
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Samarbejde om at støtte Georgien i at indføre en velfungerende markedsøkonomi, hvor fokus rettes mod opnåelse af bæredygtig, grøn, inklusiv og digital økonomisk vækst, og gradvist tilnærme sine politikker til EU's politikker i overensstemmelse med de vejledende principper for makroøkonomisk stabilitet, sunde offentlige finanser, et stærkt finansielt system og en bæredygtig betalingsbalance |
— |
Overvåge den makroøkonomiske udvikling, drøfte centrale politiske udfordringer og udveksle oplysninger om bedste praksis ved at styrke den regelmæssige makroøkonomiske dialog for at forbedre kvaliteten af den politiske beslutningstagning |
— |
Styrke Georgiens nationalbanks uafhængighed og tilsynsbeføjelser og dele EU's erfaringer vedrørende monetær politik og valutakurser, herunder om euroens internationale rolle, for at videreudvikle Georgiens kapacitet på disse områder |
— |
Yderligere forbedre de offentlige finansers holdbarhed og styringen af dem ved fortsat at forbedre de finanspolitiske reformer |
— |
Effektivisere statsejede virksomheder og yderligere reducere de dermed forbundne finanspolitiske risici ved at vedtage standarder for virksomhedsledelse |
— |
Udvikle et holdbart, omfattende og målrettet socialt sikkerhedsnet Fremme øget inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet og dermed bidrage til den økonomiske vækst. |
5.2 Landbrug og udvikling af landdistrikter
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre gennemførelsen af strategien for landbrug og udvikling af landdistrikter 2021-2027 og relevante handlingsplaner |
— |
Senest i 2021 vedtage og gennemføre det strategiske dokument vedrørende fødevaresikkerhed i strategien for landbrug og udvikling af landdistrikter 2021-2027 |
— |
Gennemføre den institutionelle reform af udviklingen af landdistrikterne |
— |
Støtte udviklingen af effektive værdikæder, hjælpe SMV'erne med at øge deres konkurrenceevne i udvalgte sektorer med høj eksportværdi og styrke sammenhængen mellem udvælgelsen af prioriterede værdikæder og handelsprioriteter |
— |
Sikre muligheder for kvinder i diversificerede økonomier i landdistrikterne |
— |
Sikre levering af alle offentlige tjenester i landdistrikterne med særlig vægt på de mest afsidesliggende landdistrikter, så ingen lades i stikken. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Modernisere og forbedre effektiviteten af institutioner med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikterne, bl.a. ved at sikre, at alle relevante interessenter i sektoren kan deltage i processen. Yderligere styrke koordineringsmekanismen mellem regeringen og civilsamfundsorganisationerne |
— |
Fremme og lette klimaintelligent landbrug, energieffektive teknologier og andre former for god landbrugspraksis samt modernisere og forbedre produktionen, forarbejdningen og oplagringen af landbrugsprodukter for at øge produktiviteten, merværdien og konkurrenceevnen i Georgiens landbrug |
— |
Lette den gradvise vedtagelse af handelsnormer for landbrugsprodukter for at støtte bedre fødevaresikkerhed og fortsætte gennemførelsen af kvalitetsordninger, herunder økologisk landbrug og produkter med geografiske betegnelser |
— |
Forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed, herunder ved at fremme stordriftsfordele via markedsorienterede landbrugskooperativer og producentorganisationer, ved at udvikle rådgivnings- og konsulentordninger for at øge produktionen og eksporten og fremme økologisk produktion og ved at lette adgangen til realistiske kreditmidler og finansielle midler for landbrug |
— |
Bevæge sig mod gradvis konvergens og gennemførelse af effektive politikker for udvikling af landbrug og landdistrikter på grundlag af afprøvede EU-modeller |
— |
Forbedre arbejds- og levevilkår i landdistrikterne gennem bedre forvaltning af naturressourcer, bedre tjenester og infrastruktur og diversificering af økonomien i landdistrikterne. |
5.3 Offentlig intern finanskontrol og ekstern revision
Prioriteter på kort sigt
— |
Videreudvikle det interne kontrolsystem under decentraliseret ledelsesansvar, herunder en funktionelt uafhængig intern revision i statslige myndigheder, ved at sikre tilpasning til almindeligt anerkendte internationale standarder og rammer og EU's bedste praksis. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsat udvikle det interne kontrol- og revisionssystem i den offentlige sektor i overensstemmelse med resultaterne af en vurdering af forskellen mellem den nuværende praksis og generelt accepterede internationale standarder, rammer og EU's bedste praksis |
— |
Sikre videreudvikling af revisionsrettens eksterne revisionsordning (Georgiens statslige revisionskontor) i overensstemmelse med almindeligt anerkendte internationale standarder (INTOSAI). |
5.4 Folkesundhed
Prioriteter på kort sigt
— |
Videreføre gennemførelsen af EU's sundhedslovgivning som nævnt i de relevante bilag til associeringsaftalen, især inden for blodsikkerhed, tobakskontrol, kvalitet og sikkerhed ved stoffer af menneskelig oprindelse (blod, væv, organer og celler), overførbare sygdomme samt pandemiberedskab i overensstemmelse med Georgiens internationale forpligtelser under rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning og de internationale sundhedsregulativer |
— |
Forbedre dækningen i det universelle sygesikringsprogram og reducere de egenbetalinger, som patienterne selv skal afholde, og øge digitaliseringen (e-sundhed) |
— |
Forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af primær sundhedspleje med henblik på sygdomsforebyggelse og forbedring af livskvaliteten |
— |
Færdiggøre, vedtage og påbegynde gennemførelsen af den nationale sundhedsstrategi og de tilhørende handlingsplaner |
— |
Styrke de nationale tværsektorielle foranstaltninger til bekæmpelse af antimikrobiel resistens, bl.a. ved at styrke overvågningen og den hensigtsmæssige anvendelse af antimikrobielle stoffer og infektionskontrol i sundhedsmiljøer |
— |
Forberede gennemførelsen af det internationale råd for harmonisering af tekniske krav til humanmedicinske lægemidler i forbindelse med tilnærmelsen til EU-retten på lægemiddelområdet. Dette vil sikre Georgien et godt grundlag for at sikre lægemidlers kvalitet, sikkerhed og virkning (hovedsagelig ved import eller lokal produktion/forbrug). |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Forbedre inklusionen af sundhedsydelser og forebyggende tjenester, f.eks. tilskyndelse til en sund livsstil gennem inddragelse af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder |
— |
Styrke politikudformningen og kontrollen af sundhedsinstitutioner samt patientrettigheder og deres håndhævelse Styrke sundhedsinstitutionerne — hvoraf de fleste drives af det private — og deres ansvarlighed ved hjælp af kvalitetsindikatorer, værdibaserede indkøb og andre kvalitetsstyringsprocesser, herunder anerkendelse af internationale akkrediteringsorganers akkreditering af sundhedsinstitutioner. |
5.5 Beskatning
Prioriteter på kort sigt
— |
Forbedre og forenkle skattelovgivningen |
— |
Fremme god forvaltning i skattespørgsmål, styrke det internationale samarbejde og gennemføre principperne om god forvaltning på skatteområdet, herunder de globale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, fair beskatning og minimumsstandarderne for bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) |
— |
Forbedre skatteforvaltningens kapacitet, navnlig ved at tilstræbe et mere målrettet, risikobaseret system til skattekontrol og momsrefusion |
— |
Styrke samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om bekæmpelse af svig og smugling af afgiftsbelagte varer |
— |
Træffe foranstaltninger til at harmonisere politikker for bekæmpelse af svig og smugling af afgiftsbelagte varer, herunder centrale politikområder |
— |
Samarbejde med Georgien om tiltrædelse og vellykket gennemførelse af Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer |
— |
Udvikle samarbejdet med skatteforvaltningerne i EU's medlemsstater gennem udveksling af nye erfaringer og oplysninger om tendenser på beskatningsområdet, herunder undersøgelse af mulighederne for at inddrage Georgiens skatteforvaltning i EU's Fiscalisprogram. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Gradvis tilpasning (senest i 2026) af de nationale punktafgifter på tobaksvarer til EU's afgiftsniveauer |
— |
Gradvis tilpasning af Georgiens lovgivning til Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. |
5.6 Statistikker
Prioriteter på kort sigt
— |
Håndtere statistiske uoverensstemmelser i målingen af bilateral handel mellem EU og Georgien |
— |
Udvikle kønsopdelte data og anvende disse til analyse- og rapporteringsformål. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Sikre tilnærmelse til EU-retten |
— |
Oprette et folkeregister i Georgien |
— |
Udarbejde regionale statistikker i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen |
— |
Øge adgangen til og anvendelsen af administrative data til statistiske formål |
— |
Fortsat sikre, at statistikker og data er tilgængelige for forskere, journalister og den brede offentlighed |
— |
Tilpasse Business Statistics-metoden til EU's standarder og erhvervsstatistik, der er oplyst af fremtidige datakrav, jf. rammeforordningen om integrerede erhvervsstatistikker (FRIBS), fremme udvekslingen af erfaringer med EU-landene om gennemførelse af FRIBS med henblik på at styrke tilpasningsprocessen. |
5.7 Forbrugerpolitik
— |
Fortsætte den gradvise tilnærmelse af Georgiens lovgivning til den relevante EU-lovgivning og internationale instrumenter |
— |
Styrke forbrugerbeskyttelsen i Georgien, navnlig ved at uddanne embedsmænd og andre repræsentanter for forbrugernes interesser i tilnærmelse til EU-lovgivningen og efterfølgende gennemførelse heraf. |
5.8 Selskabsret, regnskabs- og revisionsvæsen samt virksomhedsledelse
Prioriteter på kort sigt
— |
Gennemføre Georgiens lov om iværksættere i overensstemmelse med kravene i bilaget til associeringsaftalen. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Udvikle relevante statslige institutioners administrative kapacitet |
— |
Fortsætte gennemførelsen af relevante internationale revisionsstandarder på nationalt plan og tilskynde til, at de anvendes af alle revisorer på nationalt plan |
— |
Udveksle rettidige, relevante og nøjagtige oplysninger om status for gældende lovgivning og dens overensstemmelse med EU-retten baseret på det format, parterne har aftalt, for at gennemføre EU-retten i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan. |
5.9 Finansielle tjenesteydelser
Prioriteter på kort sigt
— |
Vedtage og gennemføre en lov om obligatorisk forsikring af motorkøretøjer |
— |
Udpege områder, inden for hvilke der bør tilbydes uddannelse og kapacitetsopbygning |
— |
Give rettidige, relevante og nøjagtige oplysninger om status for og udvikling af den gældende lovgivning i Georgien. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Videreudvikle rammen for regulering og tilsyn i overensstemmelse med internationalt vedtagne reguleringsstandarder, herunder en ny tilgang til tilsyn, nye værktøjer og instrumenter |
— |
Forbedre tilsynsmyndighedernes administrative kapacitet |
— |
Fremme diversificering af de finansielle markeder gennem udvikling af forsikrings-, kapital-, pensions- og andre markeder for finansielle tjenesteydelser end banker, forbedre den finansielle infrastruktur og fremme finansiel bæredygtighed og inklusion |
— |
Støtte Georgiens bestræbelser på at opfylde kriterierne for i sidste ende at tilslutte sig det fælles eurobetalingsområde (SEPA). |
5.10 Industri- og virksomhedspolitik og minedrift
Prioriteter på kort sigt
— |
Gennemføre den georgiske strategi for SMV'er og de tilhørende handlingsplaner |
— |
Udvikle en efterfølger til SMV-strategien, der indeholder et budget og en resultatmålingsramme. Sikre høring af den private sektor. Opstille klare mål for SMV-agenturer (herunder centrale resultatindikatorer) og samtidig sikre operationel uafhængighed og kontinuitet. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Gennemføre den landespecifikke køreplan og anbefalingerne i Small Business Act-vurderingerne i det omfang, det er muligt |
— |
Knytte SMV'ernes udvikling til de muligheder, som den vidtgående og brede frihandelsaftale skaber, herunder gennem forretnings(støtte-)netværk (som f.eks. Enterprise Europe Network) og klynger |
— |
Styrke den offentlig-private dialog for i højere grad at inddrage virksomheder af alle størrelser og deres sammenslutninger i udarbejdelsen af lovgivningsmæssige tiltag og informere dem om gennemførelsesforanstaltninger i så god tid, at virksomhederne — navnlig SMV'er — har mulighed for at tilpasse sig de nye foranstaltninger |
— |
Udvikle muligheder for georgiske nyetablerede virksomheder for at komme ind på EU's og Georgiens markeder |
— |
Forbedre målretningen mod SMV'er og deres adgang til finansiering og udvikle anden finansiering end bankfinansiering til erhvervsaktiviteter, f.eks. venturekapital, crowdfunding og sociale virksomheder |
— |
Støtte ligestilling mellem kønnene og integration af kønsaspektet i udviklingen af SMV'er i Georgien ved at støtte en forøgelse af andelen af kvindelige iværksættere, navnlig i SMV'er, deres adgang til finansiering osv. |
— |
Fremme iværksætterånden blandt unge og integrere unge i iværksætter- og opstartsøkosystemet |
— |
Lette et forbedret samarbejde mellem virksomheder gennem udvikling og styrkelse af virksomhedsklynger med fokus på bæredygtig, grøn, inklusiv og digital økonomisk vækst og under hensyntagen til de muligheder, der ligger i overgangen til en mere cirkulær økonomi |
— |
Forbedre produktiviteten ved f.eks. yderligere digitalisering af økonomien og indførelse af innovativ praksis i den offentlige og den private sektor, hvor digitalisering af værdikæder af strategisk betydning prioriteres |
— |
Udveksle oplysninger om minedrift og metaller gennem det særlige underudvalg for at opnå en bedre forståelse af Georgiens og EU's politikker, herunder gennemførelsen af EU's råstofinitiativ, handlingsplanen for råstoffer af kritisk betydning, Horisont 2020-forskningsprogrammet og dets efterfølger Horisont Europa samt det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer. |
5.11 Turisme
— |
Udveksle oplysninger om udvikling af turismen i Georgien og EU gennem bl.a. det særlige underudvalg, herunder om relevante hændelser og bedste praksis, og støtte Georgien i gennemførelsen af Georgiens turismestrategi. |
5.12 Beskæftigelse, social- og arbejdsmarkedspolitik og lige muligheder
Prioriteter på kort sigt
— |
Fortsætte tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten på områderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsret, ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling i overensstemmelse med tidsfristerne i det relevante bilag til associeringsaftalen |
— |
Etablere og gennemføre de retlige rammer for et effektivt håndhævelses- og tilsynssystem for al arbejdsmarkedslovgivning og alle arbejdsvilkår i overensstemmelse med internationale principper og EU-principper og opbygge kapacitet hos arbejdsmarkedets parter, retsvæsenet og andre relevante interessenter med hensyn til tilnærmet lovgivning |
— |
Gennemføre loven om fremme af beskæftigelsen og sikre, at det nye statslige agentur for beskæftigelsesstøtte (SESA) fungerer effektivt, og navnlig sikre tildeling af de nødvendige ressourcer (budget og personale) |
— |
Gennemføre arbejdsmarkedsstrategien 2020-23 og de tilhørende handlingsplaner |
— |
Yderligere styrke kapaciteten i ministeriet for internt fordrevne personer fra de besatte områder, arbejdsmarkedet, sundhed og sociale anliggender og hos de sociale tjenester |
— |
Forbedre den aktive støtte til unges overgang til arbejde ved at sikre alle unge lige muligheder for at udvikle de nødvendige færdigheder og opnå praktisk erfaring med henblik på at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked |
— |
Sikre, at det sociale sikringssystem støtter aktivering (deltagelse på arbejdsmarkedet) og sikrer, at social bistand og pensionsordninger er tilstrækkelige og bæredygtige. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Fortsætte etableringen af en velfungerende arbejdstilsynsordning i overensstemmelse med internationale standarder og EU's standarder for at sikre den administrative kapacitet og håndhævelseskapaciteten inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og arbejdsretten samt styrke relevante retslige myndigheder og interessenters kapacitet |
— |
Fortsætte med at styrke kapaciteten i det nye statslige agentur for beskæftigelsesstøtte i overensstemmelse med praksis i de europæiske offentlige arbejdsformidlinger og sikre tilgængelige og effektive arbejdsformidlinger |
— |
Afprøve nye tilgange til støtte for unges overgang til arbejde |
— |
Overvåge gennemførelsen og resultaterne arbejdsmarkedsstrategien 2020-2023 |
— |
Videreføre en velfungerende social dialog gennem et effektivt fungerende trepartsudvalg for socialt partnerskab og dets regionale afdeling og gennem kapacitetsopbygning blandt arbejdsmarkedets parter |
— |
Støtte tværgående foranstaltninger for at forbedre adgangen til beskæftigelse for personer i sårbare situationer |
— |
Udvikle socialloven med henblik på at forbedre systemet for beskæftigelse, sociale ydelser og sundhedspleje ud fra et bredere socialt velfærdsperspektiv (beskæftigelse, social mobilitet, sundhedspleje, social sikring og social bistand) |
— |
Tage skridt til at bekæmpe uformel beskæftigelse/sort arbejde i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og internationale organisationer. |
5.13 Den digitale økonomi og det digitale samfund
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Parterne vil samarbejde om yderligere at harmonisere Georgiens lovgivning med EU's direktiv om net- og informationssikkerhed (NIS) og om at forbedre cyberrobustheden i centrale sektorer for kritisk infrastruktur og organisationer i den offentlige sektor på grundlag af EU's relevante erfaringer, praksis og normer |
— |
Tilnærme lovgivningen om elektronisk kommunikation til EU-retten, herunder navnlig ved at styrke uafhængigheden og den administrative kapacitet hos den nationale tilsynsmyndighed for elektronisk kommunikation |
— |
Gennemføre den regionale roamingaftale (forventes undertegnet i begyndelsen af 2022) |
— |
Gennemføre aftalen om regional frekvenskoordinering (forventes undertegnet i begyndelsen af 2022) |
— |
Gennemføre Georgiens nationale strategi for bredbåndsudvikling og den tilhørende handlingsplan under hensyntagen til EU's lovgivning og bedste praksis |
— |
Støtte Georgien med hensyn til digital konnektivitet i Sortehavet |
— |
Parterne vil samarbejde om Georgiens vedtagelse af retlige rammer for elektroniske identifikationsordninger og elektroniske tillidstjenester i overensstemmelse med EU's lovgivning og bedste praksis med henblik på en eventuel aftale om gensidig anerkendelse af tillidstjenester |
— |
Styrke Georgiens digitale økonomi inden for digitale færdigheder, digitale innovations- og opstartsøkosystemer, cybersikkerhed og e-tjenester for borgere og virksomheder og udbredelse af rumbaserede data og tjenester. |
5.14 Fiskeri- og havpolitik
Prioriteter på kort sigt
— |
Fremme en integreret tilgang til maritime anliggender, navnlig ved at bidrage til udviklingen af tværsektorale og regionale initiativer på det maritime område, nedsætte en koordineringsmekanisme og identificere områder af fælles interesse, og samarbejde aktivt med kyststaterne og maritime aktører i Sortehavsområdet inden for rammerne af den fælles maritime dagsorden for Sortehavet |
— |
Forbedre og styrke overvågning af og kontrol med fiskeriaktiviteter og handel med fiskerivarer og deres sporbarhed samt de kompetente myndigheders kapacitet for effektivt at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri) |
— |
Følge udviklingen og de foranstaltninger, der træffes i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), og afslutte opgraderingen af Georgiens status som fuldgyldigt GFCM-medlem |
— |
Fortsætte gennemførelsen af fiskeri- og akvakulturforvaltning i overensstemmelse med GFCM-strategien 2030 hen imod bæredygtigt fiskeri i Sortehavet og en bæredygtig udvikling af akvakultur |
— |
Fortsætte den igangværende proces med vedtagelse af en retlig ramme for den georgiske langdistanceflådes fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og redskaber til gennemførelse af denne retlige ramme med henblik på effektivt at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Træffe de nødvendige foranstaltninger for at skabe bæredygtigt fiskeri i Sortehavet inden for både bilaterale og multilaterale rammer ud fra en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning |
— |
Intensivere det videnskabelige og tekniske samarbejde med henblik på at sikre kapaciteten til at overvåge fiskeriet, indsamle data og udføre undersøgelser til havs med henblik på at forbedre evalueringen af bestandenes tilstand og fiskeriets indvirkning på havmiljøet |
— |
Udnytte mulighederne for teknisk bistand til fiskeriovervågning samt videreudvikling af kontrol og overvågning til støtte for driften af fiskeriovervågningscentret og det elektroniske overvågningssystem for fiskerfartøjer |
— |
Træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre korrekt gennemførelse af de retlige rammer, der vil omfatte Georgiens langdistanceflådes fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter, herunder overvågnings-, kontrol- og overvågningsværktøjer i forbindelse med disse aktiviteter, med henblik på effektivt at bekæmpe IUU-fiskeri |
— |
Aktivt støtte gennemførelsen af den fælles maritime dagsorden for Sortehavet og udpegningen af bankegnede projekter |
— |
Forbedre betingelserne for udvikling af ikkeindustrielt fiskeri og akvakultur, forbedre dataindsamlingen, forbedre adgangen til lokale markeder og forsyningskæden, forbedre fødevaresikkerhedsstandarderne for ikkeindustrielt fiskeri og akvakulturprodukter og tilskynde til oprettelse af producentorganisationer. |
6. Konnektivitet, energi, miljø, klimaforanstaltninger og civilbeskyttelse
Parterne vil samarbejde om gennemførelsen af EU-retten inden for alle transportformer med det formål at forbedre den fysiske konnektivitet og de dermed forbundne standarder samt regulerings- og sikkerhedsaspekter. Parterne vil samarbejde om at opnå miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed ved — også i forbindelse med genopretningsindsatsen efter covid-19 — at fremme en moderne, ressourceeffektiv, ren og cirkulær økonomi, så der opnås en grønnere økonomi og en mere bæredygtig anvendelse af naturressourcerne. Indsatsen for at fremme og støtte energieffektivitet og anvendelsen af vedvarende energi vil yderligere medvirke til at reducere emissionerne. Samarbejdet om katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats vil blive styrket yderligere.
6.1 Transport
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Videreføre gennemførelsen af EU's luftfartslovgivning for at få fuldt udbytte af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem EU og Georgien |
— |
Forbedre sikkerheden på tværs af alle transportformer (luftfart, vejtransport, søtransport og jernbanetransport) |
— |
Støtte Georgien i oprettelsen af en omfattende trafiksikkerhedsdatabase for at tilvejebringe de nødvendige data om den aktuelle trafiksikkerhedssituation (data om ulykker/alvorlige kvæstelser) for at muliggøre mere effektive politikrelaterede foranstaltninger |
— |
I betragtning af betydningen af trafiksikkerhed yderligere støtte Georgien i indsatsen for at harmonisere landets lovgivning om trafiksikkerhed med EU-retten, herunder forvaltning af trafiksikkerheden og kapacitetsopbygning |
— |
Støtte reformen af Georgiens jernbanesektor, som navnlig kan bidrage til en mere bæredygtig transport ved at flytte gods fra veje til jernbaner |
— |
Videreudvikle infrastrukturen, navnlig ved at gennemføre de projekter, der er omfattet af den vejledende TEN-T-investeringshandlingsplan for at støtte færdiggørelsen af det udvidede TEN-T-hovednet i Georgien senest i 2030, og overveje at videreudvikle Sortehavsområdets rolle som brobygger med hensyn til konnektivitet |
— |
Støtte Georgien i arbejdet med at udvikle planer for bæredygtig bytrafik og i aktiviteter, der har til formål at øge offentlighedens bevidsthed om alternative muligheder for bytrafik (i forbindelse med brug af biler) med henblik på at øge tilgængeligheden, sikkerheden, effektiviteten og bæredygtigheden af den offentlige bytransport. |
6.2 Energisamarbejde
Prioriteter på kort sigt
— |
Sikre gennemførelsen af forpligtelserne som kontraherende part i energifællesskabet |
— |
Gennemføre den relevante lovgivning inden for el, vedvarende energi, energieffektivitet, olie, gas, energistatistik, energirelaterede miljøspørgsmål og prospektering af kulbrinter i overensstemmelse med de betingelser og vilkår, der er fastsat i protokollen om tiltrædelse af energifællesskabstraktaten og i associeringsaftalen |
— |
Færdiggøre og gennemføre den institutionelle ramme for energieffektivitetspolitikken |
— |
Forberede Georgiens nationale energi- og klimaplan og påbegynde gennemførelsen heraf. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Tage skridt til at integrere Georgiens energimarked i EU's energimarked og styrke Georgiens energisikkerhed og konvergens på lovgivningsområdet ved yderligere at gennemføre relevant EU-lovgivning, herunder relateret afledt ret, der finder anvendelse på i overensstemmelse med forpligtelserne over for energifællesskabet |
— |
Samarbejde om at tiltrække international støtte til bæredygtig energiudvikling, herunder fra internationale klimafonde og andre finansielle instrumenter |
— |
Styrke Georgiens energiinfrastrukturnet og -sammenkoblinger, navnlig:
|
6.3 Miljø
Prioriteter på kort sigt
— |
Styrke miljøforvaltningen ved at gennemføre ny lovgivning i Georgien om miljøkonsekvensvurdering og strategisk miljøvurdering, ved at vedtage og gennemføre lovgivning om erstatningsansvar på miljøområdet, ved at sikre offentlig adgang til miljøoplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, ved at involvere alle interesserede parter samt ved at integrere miljøet i andre politikområder og forbedre informationsudvekslingen om miljø i overensstemmelse med principperne for det fælles miljøinformationssystem |
— |
Fortsætte gennemførelsen af den nationale strategi for forvaltning af radioaktivt affald |
— |
Sikre en bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne ved at vedtage og påbegynde gennemførelsen af loven om forvaltning af vandressourcer |
— |
Gennemføre den nye skovlov og vedtage afledt lovgivning, etablere et økonomisk levedygtigt statsligt skovforvaltningsorgan og færdiggøre den nationale skovopgørelse og vedligeholde databasen |
— |
Gennemføre Georgiens tredje nationale miljøhandlingsprogram (2017-2021) i overensstemmelse med den tilhørende tidsramme |
— |
Udvikle Georgiens fjerde nationale miljøhandlingsprogram, herunder femårsprogrammet for vandressourcer, som omfatter både strategiske tilgange og handlingsplan |
— |
Gennemføre den nationale strategi for affaldshåndtering og de foranstaltninger, der er fastsat i handlingsplanen 2016-2020 og de efterfølgende handlingsplaner |
— |
Sikre en korrekt vurdering af driftsomkostningerne for affaldshåndteringsanlæggene og etablere et passende takstsystem for deres nyttiggørelse. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Udnytte det økonomiske potentiale i en grøn og cirkulær økonomi og udvikle omfattende politikker for grøn vækst i alle relevante sektorer, f.eks. ved at betragte Georgiens grønne image som en konkurrencefordel, ved at indarbejde principperne for den cirkulære økonomi i det nationale affaldshåndteringssystem osv. |
— |
Fortsætte tilnærmelsen af Georgiens lovgivning til EU-retten og gennemføre bestemmelserne i EU-direktiver og -forordninger som fastsat i de relevante bilag til associeringsaftalen |
— |
Vedtage og indføre foranstaltninger til reduktion af vand- og luftforurening og til beskyttelse af biodiversiteten, herunder i Sortehavet |
— |
Vedtage Georgiens lov om biodiversitet og udvikle afledt lovgivning, bl.a. for at skabe et solidt retsgrundlag for etablering og forvaltning af Emerald-lokaliteter og biosfærereservater og for den nationale rødliste over truede arter. Forvaltningen af beskyttede områder bør styrkes yderligere og finansieres tilstrækkeligt over det offentlige budget |
— |
Fortsætte udviklingen af et netværk til overvågning af luftkvaliteten i centrale kommuner og de mest forurenede områder. Vedtage foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i de mest forurenede områder (luftkvalitetsplaner). Vedtage og gennemføre loven om industrielle emissioner |
— |
Sikre en korrekt vurdering af driftsomkostningerne for vandforvaltningsanlæggene og udvikle passende økonomiske instrumenter til deres nyttiggørelse |
— |
Udarbejde en køreplan for ratificering og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler, herunder bl.a. UNECE-konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, protokollerne til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (protokollen angående reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen, protokollen angående om persistente organiske miljøgifte og protokollen angående tungmetaller) og UNECE-konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker. Fremme forberedelserne med henblik på at blive part i Esbokonventionen og den tilhørende protokol om strategisk miljøvurdering. |
6.4 Klimaændringer
Prioriteter på kort sigt
— |
Operationalisere klimaændringsrådet til at koordinere klimapolitikken i Georgien |
— |
Færdiggøre og vedtage Georgiens langsigtede udviklingsstrategi for lave drivhusgasemissioner i midten af århundredet |
— |
Udarbejde og vedtage en national tilpasningsplan |
— |
Indlede gennemførelsen af det nationalt bestemte bidrag i overensstemmelse med Parisaftalen om klimaændringer |
— |
Sikre, at covid-19-genopretningsforanstaltningerne omfatter bestræbelser på at gøre økonomien grønnere og ikke bringer miljø- og klimamålene i fare. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Tilnærme Georgiens lovgivning til EU-retten og internationale instrumenter som omhandlet i associeringsaftalen i overensstemmelse med de relevante bilag hertil |
— |
Støtte en rettidig opfyldelse af Georgiens klimaforpligtelser inden for rammerne af Energifællesskabet |
— |
Integrere klimaindsatsen i sektorpolitikker og -tiltag og styrke kapaciteten hos forskellige myndigheder med henblik på gennemførelse af klimaindsatsen på tværs af sektorer |
— |
Styrke Georgiens regelsæt for gennemsigtighed for klimaindsatsen, navnlig gennem en solid national ordning for overvågning af og rapportering om klimapolitikker, foranstaltninger og drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Katowice-regelsættet og Parisaftalen. |
6.5 Civilbeskyttelse
Prioriteter på kort sigt
— |
I forlængelse af den administrative ordning, der blev undertegnet i juli 2018, undersøge, hvordan man yderligere kan definere de mest hensigtsmæssige samarbejdselementer i forbindelse med Georgiens risikoprofil samt lovgivningsmæssige og organisatoriske rammer som led i EU's regionale tilgang. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Sikre effektiv kommunikation døgnet rundt, herunder udveksle tidlige varslinger og oplysninger om store katastrofer, der berører EU og Georgien samt tredjelande, hvor parterne er involveret i katastrofeindsats |
— |
Lette gensidig og regional bistand i tilfælde af større kriser, alt efter behov og såfremt der er tilstrækkelige midler til rådighed |
— |
Fremme gennemførelsen af EU's retningslinjer for støtte fra værtsnationen, tilskynde til effektiv interinstitutionel koordinering og tværsektorielle forbindelser for at lette den internationale bistand i forbindelse med katastrofeindsatser og yderligere styrke kapaciteten til at modtage og yde international bistand |
— |
Forbedre videnbasen om katastroferisici ved at intensivere samarbejdet om datatilgængelighed og -sammenlignelighed |
— |
Fremme integreret katastroferisikostyring baseret på risikovurderinger af flere farer Støtte udviklingen og styrkelsen af systemer for tidlig varsling på nationalt plan i det fornødne omfang Lette anvendelsen af det europæiske oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS) under Copernicus og Det Europæiske Informationssystem for Skovbrande (EFFIS) i Georgien i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter |
— |
Forbedre forebyggelsen af og beredskabet over for industrikatastrofer og teknologiske katastrofer udløst af naturkatastrofer |
— |
Styrke katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats i overensstemmelse med Sendairammen for katastrofeforebyggelse og den europæiske grønne pagt gennem udveksling af bedste praksis, fælles uddannelsesforløb, øvelser, studiebesøg, workshopper og møder til udveksling af erfaringer fra virkelige nødoperationer og øvelser. Dele god praksis med hensyn til at integrere klimaændringsscenarier i risikovurdering og -planlægning. |
7. Mobilitet og mellemfolkelige kontakter
EU og Georgien vil også fortsat fokusere på unges deltagelse og lederskab gennem myndiggørelse. Parterne vil også samarbejde om at maksimere fordelene for Georgien ved dets associering til Horisont Europa-programmet og Et Kreativt Europa-programmet og yderligere fremme landets allerede aktive deltagelse i Erasmus+-programmer, programmer under Det Europæiske Solidaritetskorps samt andre programmer og initiativer vedrørende frivilligt arbejde, samarbejde og udveksling.
Parterne vil tilskynde til en strategisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse. Integreret territorial udvikling vil også være en prioritet for samarbejdet mellem EU og Georgien. Begge parter vil sikre en velinformeret debat med de georgiske borgere om mulighederne ved og konsekvenserne af Georgiens associering til EU, herunder udvikling af ungdomspolitikker med henblik på at skabe et bæredygtigt økosystem for udvikling af unge.
7.1 Forskning, teknologisk udvikling og innovation
Prioriteter på kort sigt
— |
Vedtage og gennemføre den nye strategi for uddannelse og videnskab for 2022-2032, som involverer politiske beslutningstagere, uddannelses- og forskningsmiljøet, erhvervslivet og civilsamfundets ledere |
— |
Støtte udviklingen og gennemførelsen af innovationspolitik, herunder reguleringsrammer og infrastruktur til forskning og innovation |
— |
Sikre bedre koordinering og komplementaritet mellem de vigtigste interessenter (ministerier og agenturer), forbedre videnoverførslen (via et mæglernet og en gunstig ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder), tilskynde til medskabelse via kompetencecentre, finjustere finansieringsordningerne til de samarbejdsbaserede forsknings- og innovationscentres behov og forbedre de menneskelige ressourcers mobilitet mellem forskning og erhvervslivet |
— |
Knytte Georgien til Horisont Europa. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Maksimere fordelene for Georgien ved dets associering til Horisont Europa-programmet for at sætte skub i landets konkurrenceevne og økonomiske vækst |
— |
Tilskynde til øget deltagelse i forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom, der supplerer Horisont Europa, navnlig inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag |
— |
Styrke de menneskelige, materielle og institutionelle ressourcer for at forbedre forsknings- og innovationskapaciteten |
— |
Udvikle et velfungerende informationssystem for forskning og innovation, som mindsker fragmenteringen (ved at etablere forsknings- og innovationscentre) og tilpasser forsknings- og innovationsprioriteterne til de økonomiske prioriteter |
— |
Indføre passende basisfinansiering til støtte for offentlige forskningsorganisationer, som også sikrer lige konkurrencevilkår for dem |
— |
Skabe gunstige betingelser, der motiverer og tilskynder virksomheder til at investere i forskning og innovation |
— |
Gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden for Sortehavet, et regionalt element i Sortehavssynergien. |
7.2 Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Sikre, at alle har ret til uddannelse af høj kvalitet, herunder personer fra dårligt stillede miljøer, og iværksættelse af yderligere foranstaltninger for at fremme inklusiv uddannelse og erhvervsuddannelse |
— |
Tilskynde til en strategisk tilgang til erhvervsrettet uddannelse med henblik på at bringe Georgiens erhvervsuddannelsessystem på linje med den modernisering af EU's erhvervsuddannelsesstrukturer, der er målet for Københavnsprocessen, og gennem processens instrumenter og under hensyntagen til princippet om lige muligheder |
— |
Tilskynde til aktiv inddragelse af den private sektor i erhvervsuddannelserne med henblik på at øge deres relevans og effektivitet og i sidste ende sikre, at den private sektor får bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft |
— |
Yderligere forbedre kvaliteten af uddannelse, lige adgang og bæredygtighed (herunder effektiv finansiering til alle uddannelsesniveauer) og stimulere ikkeformel uddannelse og livslang læring |
— |
Fremme Georgiens aktive deltagelse i programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps |
— |
Gennemføre fælles projekter og udvekslinger med henblik på at fremme Georgiens reformer af uddannelsessystemet og videre integration i det europæiske område for videregående uddannelse, forbedre kvaliteten af selve undervisningen, modernisere undervisnings- og læringspraksis og fremme kompetenceudvikling for at forbedre de nyuddannedes beskæftigelsesegnethed og engagement i samfundet Yderligere styrke den fælles indsats for at sikre en effektiv og fuld gennemførelse af Det Østlige Partnerskabs Europaskole i Georgien Tilskynde til en strategisk tilgang til ungdomspolitik gennem Georgiens ministerium for kultur, ungdom og sport og forbedre udveksling og samarbejde inden for ikkeformel uddannelse for unge og ungdomsarbejdere, bl.a. gennem ungdomsdelen af Erasmus+, med det formål at skabe et bæredygtigt økosystem for udvikling af unge |
— |
Tilskynde til en strategisk tilgang til ungdomsarbejde for mere effektivt at tackle de udfordringer, som unge står overfor, og fremme udviklingen af nøglekompetencer og realiseringen af unges potentiale. |
7.3 Samarbejde på det kulturelle område
— |
Fremme gennemførelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005 |
— |
Samarbejde om at udvikle en inklusiv kulturpolitik i Georgien og om at bevare og værdsætte kultur- og naturarven samt kulturelle og kreative brancher med henblik på at fremme socioøkonomisk udvikling |
— |
Fremme georgiske kulturelle og audiovisuelle aktørers deltagelse i kulturelle/audiovisuelle samarbejdsprogrammer, navnlig programmet Et Kreativt Europa |
— |
Fremme interkulturel dialog og udvikling af en demokratisk kultur gennem ungdomsarbejde |
— |
Fremme kunstneres mobilitet |
— |
Samarbejde om udviklingen af sportspolitikken i Georgien gennem udveksling af bedste praksis. Fremme georgiske sportsinteressenters deltagelse i Erasmus-idrætsforanstaltninger samt andre initiativer såsom den europæiske idrætsuge ud over grænserne og #BeActive-prisen |
— |
Udveksle god praksis inden for bekæmpelse af trusler mod sport, f.eks. vold inden for sport, alle former for forskelsbehandling, manipulation af sportskonkurrencer og doping |
— |
Tilskynde til fremme af ligestilling mellem kønnene inden for sport, udvikling af sportsetik samt social inklusion og principper for god forvaltningspraksis. |
7.4 Samarbejde på det audiovisuelle område og medieområdet
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Arbejde for at styrke mediernes uafhængighed og professionalisme under overholdelse af relevante europæiske standarder og tilnærme lovgivningen på det audiovisuelle område til EU-retten som omhandlet i associeringsaftalen, bl.a. ved at udveksle synspunkter om audiovisuel politik og relevante internationale standarder, herunder samarbejde om bekæmpelse af opfordring til had, racisme og fremmedhad |
— |
Udveksle bedste praksis om mediefrihed, mediepluralisme, afkriminalisering af æreskrænkelse, beskyttelse af journalisters kilder og mediernes håndtering af kulturel mangfoldighed gennem regelmæssig dialog Sikre, at myndigheder/organer, der fører tilsyn med medierne, får styrket deres kapacitet og uafhængighed. |
7.5 Regionaludvikling og regionalt samarbejde
Prioriteter på kort sigt
— |
Fuldende gennemførelsen af det regionale udviklingsprogram for Georgien 2018-2021, herunder gennem etablering af effektiv interinstitutionel koordinering og partnerskabsmekanismer mellem nationale og subnationale myndigheder |
— |
Fuldende gennemførelsen af pilotprogrammet for integreret regionaludvikling 2020-2022 (PIRDP) specifikt vedrørende EU's målregioner, herunder potentielle investeringer på områder som f.eks. innovation og SMV'er, med henblik på at skabe nye kraftcentre i Georgien |
— |
Fremme arbejdet med den regionale strategi for intelligent specialisering, herunder gennem uddannelse og kapacitetsopbygning for interessenter |
— |
Identificere yderligere skridt med henblik på en fremtidig gradvis indførelse af EU's NUTS-metode og -klassificering i Georgien |
— |
Proaktivt deltage proaktivt i udviklingen af Interreg-programmet NEXT Sortehavsområdet 2021-2027 for at imødegå risiciene i forbindelse med klimaændringer, menneskeskabte katastrofer og naturkatastrofer samt styrke samarbejdet om beskyttelse af naturarven og biodiversiteten Øge kapaciteten i de nødvendige forvaltnings- og kontrolstrukturer. |
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Yderligere støtte myndighederne i deres arbejde med at styrke partnerskaberne mellem nationale og subnationale forvaltninger, opbygge kapacitet og anvende andre regionale udviklingsinstrumenter, samtidig med at PIRDP 2020-2022 med dets efterfølgende programmer og Georgiens decentraliseringsstrategi 2020-2025 gennemføres på en effektiv måde |
— |
Støtte integrerede foranstaltninger med flere aktører med henblik på Georgiens territoriale udvikling, som f.eks. på området fysisk planlægning, vandforvaltning og affaldshåndtering, el, veje og anden grundlæggende infrastruktur, diversificering af landdistrikternes økonomi, turisme og erhvervsudvikling, uddannelsesinfrastruktur og -centre, brownfieldprojekter, energieffektivitet samt social aktivering og socialt engagement |
— |
Forbedre de institutionelle ordninger og opbygge tilstrækkelig kapacitet på nationalt, regionalt og lokalt plan til at deltage i Interreg-programmet NEXT Sortehavsområdet 2021-2027 |
— |
Udvikle og operationalisere intelligent specialisering som grundlag for at træffe investeringsbeslutninger inden for forskning og innovation med henblik på at øge innovationspotentialet i regionerne og i hele landet |
— |
Udvælge prioriterede områder for økonomisk omstilling baseret på konkurrencefordele og en inklusiv dialog mellem lokale myndigheder, den akademiske verden, erhvervslivet og civilsamfundet |
— |
Støtte den gradvise anvendelse af EU's NUTS-metode og -klassificering i Georgiens nationale statistiske system. |
7.6 Deltagelse i EU's agenturer og programmer
Prioriteter på mellemlangt sigt
— |
Gennemgå gennemførelsen af protokollen om deltagelse i EU's programmer på grundlag af Georgiens nuværende deltagelse i visse EU-programmer. |
7.7 Offentlige outreachaktiviteter og synlighed
— |
Sikre en velinformeret debat, herunder med en bredere offentlighed og georgiske borgere, om mulighederne ved og konsekvenserne af Georgiens tilnærmelse til EU, herunder associeringsdagsordenen og særligt den vidtgående og brede frihandelsaftale |
— |
Forbedre kommunikationskapaciteten for at fremme EU's synlighed, fremme fælles værdier og forklare fordelene ved politisk associering og økonomisk integration med EU |
— |
Sikre, at alle EU-projekter og -programmer og deres virkninger er tilstrækkeligt synlige, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i prioriteterne for Det Østlige Partnerskab efter 2020 og de overordnede regler og retningslinjer for EU's kommunikation og synlighed. |
(1) JOIN(2020) 7.
(2) https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2021/12/15/eastern-partnership-summit-joint-declaration/.
(3) Hasteudtalelse om udvælgelse og udnævnelse af højesteretsdommere i Georgien fra Europarådets Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) godkendt af Venedigkommissionen den 21.-22. juni 2019, og hasteudtalelse om ændringer af den organiske lov om almindelige domstole fra Europarådets Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) godkendt af Venedigkommissionen den 2.-3. juli 2021.
(4) Ministererklæringen fra Bukarest om den fælles maritime dagsorden for Sortehavet — Sortehavet (europa.eu), 21.5.2019.
(5) F.eks. https://www.osce.org/files/f/documents/1/4/480500.pdf og https://www.osce.org/odihr/elections/georgia/496309.
(6) F.eks. fælles udtalelse om udkast til artikel 791 i valgloven af 20. marts 2021, Venedigkommissionens udtalelse nr. 1019/2021/ODIHR's udtalelse nr. ELEGEO/407/2020, og fælles hasteudtalelse om revideret udkast til ændringer af valgloven af 5. juli 2021, Venedigkommissionens udtalelse nr. 1043/2021/ODIHR's udtalelse nr. ELE-GEO/417/2021.
(7) https://ec.europa.eu/home-affairs/policies/international-affairs/collaboration-countries/visa-liberalisation-moldova-ukraine-and-georgia_en.