(1)

De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 (2), dækker flere økonomiske sektorer og aktiviteter, som har potentiale til at bidrage til Unionens mål om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Disse økonomiske sektorer og aktiviteter blev valgt på grund af den andel, de udgør af de samlede drivhusgasemissioner og deres dokumenterede potentiale med henblik på at undgå produktion af drivhusgasemissioner, nedbringe sådanne emissioner eller optage sådanne emissioner. Derudover har disse økonomiske sektorer og aktiviteter et dokumenteret potentiale til at muliggøre en sådan undgåelse, nedbringelse og optag for andre økonomiske sektorer og aktiviteter eller til at sikre langsigtet lagring af sådanne emissioner for andre sektorer og aktiviteter.

(2)

Det samlede energiforbrug tegner sig for omkring 75 % af de direkte drivhusgasemissioner i Unionen. Energisektoren spiller således en afgørende rolle for den fortsatte nedbringelse af drivhusgasemissionerne. De tekniske screeningskriterier, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2021/2139, dækker derfor en bred vifte af økonomiske sektorer og aktiviteter, der knytter sig til energiforsyningskæden, og spænder fra elektricitet eller varmeproduktion fra forskellige kilder over transmissions- og distributionsnet til lagring, samt varmepumper og fremstilling af biogas og biobrændstoffer. Derimod indeholder delegeret forordning (EU) 2021/2139 ikke tekniske screeningskriterier for økonomiske aktiviteter i sektoren for fossilgas og energisektoren, og det til trods for deres potentiale til at bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(3)

Som fastsat i Kommissionens meddelelse af 21. april 2021 (»EU-klassificeringssystemet, virksomhedernes bæredygtighedsrapportering, bæredygtighedspræferencer og tillidsforpligtelser: kanalisering af finansiering i retning af den europæiske grønne pagt«) og i Kommissionens meddelelse af 6. juli 2021 (»Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi«) blev fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for energiproduktion fra fossilgas udskudt på grund af behovet for yderligere teknisk vurdering, navnlig af den overgangsrolle, som fossilgas spiller i dekarboniseringen af økonomien (3). Fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi blev også udskudt, mens der afventes en tilbundsgående ekspertvurdering, som blev iværksat i 2020, af, hvorvidt den nukleare livscyklus, og navnlig atomaffalds livscyklus, kan betragtes som forenelig med kravet i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 om, at en aktivitet ikke må gøre væsentlig skade på andre miljømål. I lyset af disse vurderinger er det nødvendigt at anerkende, at fossilgas og aktiviteter i tilknytning til produktion af atomenergi kan bidrage til dekarboniseringen af Unionens økonomi.

(4)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, som omfatter økonomiske omstillingsaktiviteter, er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling fra fossilgas i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor drivhusgasemissionerne fra fossilgas ligger under en passende tærskel. Derudover er det nødvendigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas i elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor en sådan elproduktion, højeffektiv kraftvarmeproduktion af elektricitet og varme/køling og produktion af varme/køling i effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer endnu ikke overholder denne relevante tærskel, da omstillingen, foruden anvendelsen af klimaneutral energi og flere investeringer i allerede kulstoffattige økonomiske aktiviteter og sektorer, kræver væsentlige nedbringelser af drivhusgasemissioner i tilknytning til andre økonomiske aktiviteter og sektorer, for hvilke der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer. Alle disse økonomiske aktiviteter bør kvalificeres som omstillingsaktiviteter i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, idet teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer muligvis endnu ikke er kommercielt tilgængelige i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. Navnlig for elproduktion er det hensigtsmæssigt at indføre en alternativ tilgang for direkte at begrænse drivhusgasemissionerne. Efter denne alternative tilgang, som skal levere lignende resultater over en periode på 20 år, kan anlæggene nå sådanne resultater ved at begrænse antallet af driftstimer eller ved at fremskynde omstillingen til vedvarende eller kulstoffattige gasser til en tidligere dato. De tekniske screeningskriterier bør gøre det lettere at sikre en fremskyndet udfasning af mere emissionsintensive energikilder, herunder faste fossile brændstoffer. Derudover bør de tekniske screeningskriterier for anvendelsen af fossilgas, for at de opfylder kravene i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2020/852, også sikre, at der foreligger solid dokumentation, som viser, at den samme energikapacitet ikke kan produceres med vedvarende energikilder, og at der indføres effektive planer for hvert anlæg i overensstemmelse med de bedste præstationer i sektoren for at skifte fuldt ud til vedvarende energikilder eller kulstoffattige gasser inden en bestemt dato. Endelig bør de tekniske screeningskriterier fastsætte en tidsbegrænset anerkendelse af disse aktiviteters bidrag til dekarboniseringen.

(5)

Vedvarende energikilder vil spille en afgørende rolle i opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål. På denne baggrund skal investeringerne i vedvarende energikilder øges for at opfylde behovene på Unionens energimarked for mere vedvarende og ren energi.

(6)

Atomenergirelaterede aktiviteter er lavemissionsaktiviteter; de består ikke i energi fra vedvarende energikilder som defineret artikel 2, andet afsnit, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (4) og som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2020/852 og falder ikke ind under de andre kategorier af økonomiske aktiviteter, som er nævnt i denne bestemmelses litra b)-i). Sådanne atomenergirelaterede aktiviteter bør kvalificeres i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852, hvis der ikke findes teknologisk og økonomisk gennemførlige lavemissionsalternativer i tilstrækkeligt omfang til at dække energiefterspørgslen på en kontinuerlig og pålidelig måde. I den endelige rapport fra den tekniske ekspertgruppe om bæredygtig finansiering fra marts 2020 (5) fremføres det desuden, at »produktion af atomenergi udleder tæt på ingen drivhusgasemissioner i energiproduktionsfasen, og at dokumentationen for atomenergiens potentielle bidrag til målene om modvirkning af klimaændringer var omfattende og klar«. Derudover indgår atomenergi i en række medlemsstaters planer sammen med vedvarende energi blandt de energikilder, som skal anvendes til at opfylde klimamålene, herunder 2050-målet om dekarbonisering i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (6). Endelig fremmer atomenergi ved at sikre en stabil grundlastforsyning af energi ibrugtagning af fluktuerende vedvarende energikilder og hæmmer ikke udviklingen heraf som påkrævet i artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2020/852. Atomenergirelaterede aktiviteter bør derfor anses for at være i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852.

(7)

Videnskabelige undersøgelser foretaget af eksperter (7) konkluderede, at de tekniske screeningskriterier for atomenergirelaterede aktiviteter bør sikre, at der ikke gøres nogen væsentlig skade på andre miljømål på grund af potentielle risici, som opstår i forbindelse med langsigtet oplagring og endelig bortskaffelse af atomaffald. Disse tekniske screeningskriterier bør derfor afspejle de højeste standarder for atomsikkerhed, strålingsbeskyttelse og håndtering af radioaktivt affald, som bygger på kravene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratomtraktaten«) og i den lovgivning, der er vedtaget i henhold til nævnte traktat, og navnlig i Rådets direktiv 2009/71/Euratom (8). Nævnte direktiv indeholder et højt mål for nuklear sikkerhed, som omfatter alle faser af hvert atomanlægs livscyklus, herunder placering, udformning, opførelse, ibrugtagning, drift og nedlukning af sådanne anlæg. Navnlig bør der i henhold til nævnte direktiv ske betydelige sikkerhedsforbedringer i udformningen af nye reaktorer, herunder de såkaldte Generation III+-reaktorer, for hvilke den nyeste viden og teknologi bør anvendes, idet der tages hensyn til de seneste internationale sikkerhedskrav. Disse krav sikrer en effektiv gennemførelse af målet for nuklear sikkerhed, herunder anvendelsen af princippet om dybdeforsvar og af en effektiv sikkerhedskultur. Disse krav sikrer, at virkningerne af ekstreme menneskeskabte og naturlige farer, heriblandt jordskælv og oversvømmelser, minimeres, og at ulykker, unormal drift og driftsvigt i eller tab af kontrolsystemer forebygges, bl.a. ved hjælp af beskyttelsesstrukturer eller reservekøle- eller elforsyningssystemer.

(8)

Brændsel til atomkraftværker, som er modstandsdygtigt over for og giver yderligere beskyttelse mod ulykker, der skyldes strukturelle skader på brændsels- eller reaktorkomponenter, er blevet tilgængelige på markedet. For at tage hensyn til den seneste teknologiske udvikling bør anvendelsen af denne type brændsel fastsættes som et krav i de tekniske screeningskriterier, idet der tages højde for bestemmelserne om licens herfor i Unionen.

(9)

På globalt plan ydes der en forsknings- og udviklingsindsat for at udvikle nye atomreaktorteknologier, som bl.a. gør brug af lukkede brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, og som minimerer produktionen af højradioaktivt affald (»Generation IV-reaktorer«). Selv om nævnte Generation IV-reaktorer endnu ikke er kommercielt rentable, bør der fastsættes tekniske screeningskriterier for sådanne reaktorer i lyset af deres potentielle bidrag til målet om dekarbonisering og minimering af radioaktivt affald.

(10)

Atomenergi indgår i de fremtidige energikilder i en række medlemsstater som led i deres dekarboniseringsindsats. De scenarier, som Kommissionen har vurderet, fører til et dekarboniseret energisystem, som i meget stor udstrækning er baseret på vedvarende energikilder og atomenergi med en stabil installeret kapacitet i forhold til de nuværende niveauer. Da de atomanlæg, som på nuværende tidspunkt benyttes, bliver ældre, har de brug for sikkerhedsopgraderinger for at forlænge driftslevetiden; der er også brug for nyopførte anlæg, som kan erstatte forældede anlæg. Dette er en løbende proces, som bør sikre, at den nødvendige kapacitet til dekarbonisering af energisystemet inden udgangen af 2050 og om nødvendigt efter denne dato er til rådighed. Derfor vil det være nødvendigt med betydelige investeringer i atomenergi i hele perioden frem til 2050 og derefter. Det er nødvendigt at sikre, at atomkraftværker gør brug af de mest avancerede løsninger som følge af de teknologiske fremskridt. De tekniske screeningskriterier for sådanne nye atomkraftværker bør derfor indeholde bestemmelser om regelmæssige gennemgange af hvert investeringsprojekt og om tekniske parametre, som svarer til den bedst tilgængelige teknologi i betragtning af resultaterne af den vedvarende forsknings- og udviklingsindsats og de løbende forbedringer af teknologier. Der bør fastlægges specifikke datoer for at sikre indfasning af nye teknologier, som er forenelige med bæredygtig dekarbonisering, så snart de bliver tilgængelige.

(11)

I bilag II til Euratomtraktaten og Rådets forordning (Euratom) nr. 2587/1999 (9) er der fastsat tærskler og andre krav vedrørende rapportering til Kommissionen om investeringer i atomenergi. For med henblik på at opfylde målene i klassificeringssystemet at sikre det størst mulige hensyn til principperne og kravene i Euratomlovgivningen, herunder målet om nuklear sikkerhed, bør Kommissionen afgive udtalelse om sådanne investeringer, uanset hvorvidt der i henhold til bilag II til Euratomtraktaten og til forordning (Euratom) nr. 2587/1999 stilles krav om rapportering. Af samme grund bør der på tilfredsstillende vis tages højde for alle spørgsmål vedrørende anvendelsen artikel 10, stk. 2, og artikel 17 i forordning (EU) 2020/852 og de tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har udpeget i sin udtalelse.

(12)

I betragtning af den lange gennemførelsestid for investeringer i ny atomproduktionskapacitet kan forlængelse af driftstiden for udvalgte eksisterende atomanlæg støtte dekarboniseringen af energisystemet på kort til mellemlang sigt. De tekniske screeningskriterier for sådanne forlængelser bør imidlertid kræve ændringer og sikkerhedsopgraderinger for at sikre, at disse atomanlæg overholder de højest mulige sikkerhedsstandarder og alle de sikkerhedsmæssige mål, der er fastsat i lovgivning, som er vedtaget i henhold Euratomtraktaten.

(13)

På baggrund af den forventede teknologiske og videnskabelige udvikling bør investeringer i opførelse og sikker drift af nye atomanlæg, som gør brug af de bedste tilgængelige teknologier og er godkendt inden en passende dato af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende national ret, være underlagt tekniske screeningskriterier og tidsfrister, som tilskynder til udvikling og fremtidig brug af Generation IV-reaktorer med lukket brændselskredsløb eller formeringsreaktorer, når de bliver kommercielt tilgængelige. Disse frister bør revideres på passende vis i lyset af fremskridt med udviklingen af sådanne teknologier.

(14)

De tekniske screeningskriterier, som vedrører modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, bør sikre, at økonomiske aktiviteter ikke gør væsentlig skade på nogen af de andre miljømål. Specifikt for atomenergirelaterede aktiviteter er det nødvendigt at sikre, at den langsigtede bortskaffelse af affald ikke gør væsentlig og langsigtet skade på miljøet som omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra d), nr. iii), i forordning (EU) 2020/852. Det er derfor hensigtsmæssigt i de tekniske screeningskriterier at fastsætte specifikke krav vedrørende en fond for håndtering af radioaktivt affald og en fond for nedlukning af atomanlæg, som kan kombineres, i overensstemmelse med princippet om, at affaldsproducenter bør afholde omkostningerne ved håndtering heraf og at kræve, at der findes driftsklare anlæg for endelig bortskaffelse for al radioaktivt affald, som skal forhindre al eksport af radioaktivt affald med henblik på deponering i tredjelande. I flere medlemsstater bortskaffes lav- og mellemradioaktivt affald allerede i overfladenære slutdeponeringsanlæg, og i løbet flere årtier med drift af disse overfladenære slutdeponeringsanlæg er der opbygget betydelig erfaring og knowhow inden for affaldshåndtering. For højradioaktivt affald og brugt brændsel udgør dyb geologisk deponering den mest avancerede løsning, som vinder bred accept i ekspertsamfundet i hele verden som den sikreste og mest bæredygtige løsning på den afsluttende håndtering af højradioaktivt affald og brugt brændsel, der betragtes som affald. Medlemsstaterne bør, samtidig med at de bevarer ansvaret for deres politikker for håndtering af deres brugte brændsel og lav-, mellem- eller højradioaktivt affald, indarbejde planlægning og gennemførelse af bortskaffelsesmuligheder i deres nationale politikker, navnlig i henhold til de nationale programmer for håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, som dækker alle typer af brugt brændsel og radioaktivt affald og alle faser i håndteringen af brugt brændsel og radioaktivt affald, fra produktion til bortskaffelse. Indholdet af de nationale programmer er nærmere beskrevet i Rådets direktiv 2011/70/Euratom (10) og omfatter nøgleresultatindikatorer med henblik på en gennemsigtig overvågning af fremskridt. Medlemsstaterne skal regelmæssigt aflægge rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen af de nationale programmer. Af rapporteringen fra medlemsstaterne fra 2021 fremgår det, at der sker betydelige fremskridt med hensyn til realiseringen af de første dybtliggende geologiske deponeringsanlæg på Unionens område. Realistiske løsninger bliver tilgængelige for medlemsstaterne, så de kan udvikle og drive sådanne anlæg inden udgangen af 2050. Derfor sikrer indarbejdelsen af et dertil svarende krav i de tekniske screeningskriterier, at der ikke gøres væsentlig skade på miljøet.

(15)

Det er nødvendigt, at ikkefinansielle og finansielle virksomheder sikrer investorerne en høj grad af gennemsigtighed, hvad angår disses investeringer i aktiviteter i tilknytning til produktion af fossilgas og atomenergi, for hvilke der bør fastsættes tekniske screeningskriterier. For at sikre denne gennemsigtighed bør der fastsættes specifikke oplysningskrav for ikkefinansielle og finansielle virksomheder. For at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres for investorerne, kan sammenlignes, bør disse oplysninger fremlægges i form af et skema, der klart angiver den andel, som udgøres af fossilgas- og atomenergiaktiviteter i tælleren og, hvis det er relevant, i nævneren for disse virksomheders nøgleresultatindikatorer. For at sikre en høj grad af gennemsigtighed for investorer, der investerer i finansielle produkter, jf. artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2020/852, med hensyn til eksponeringer mod fossilgas- og atomenergiaktiviteter, for hvilke der er fastsat tekniske screeningskriterier, vil Kommissionen ændre eller foreslå at ændre oplysningsrammen for disse finansielle produkter, alt efter hvad der er relevant, for at sikre fuld gennemsigtighed i hele disse finansielle produkters livscyklus. For at sikre, at slutinvestorerne let kan identificere sådanne oplysninger vil Kommissionen overveje at ændre kravene om finansiel og forsikringsmæssig rådgivning fra distributører.

(16)

For at øge investorernes tillid bør overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier i tilknytning til fossilgasaktiviteter kontrolleres af en uafhængig tredjepart. For at sikre en upartisk og omhyggelig overensstemmelseskontrol bør den uafhængige tredjepart råde over ressourcer og ekspertise til at udføre denne kontrol, være uafhængig, således at der undgås interessekonflikter med ejeren eller finansieringsyderen og bør ikke være involveret i udviklingen eller driften af sådanne fossilgasaktiviteter. Foruden kontrolmekanismen kan finansielle og ikkefinansielle virksomheder være underlagt specifikke kontrolkrav i anden EU-lovgivning om bæredygtig finansiering, som omfatter overholdelse af de tekniske screeningskriterier. I overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2020/852 bør Kommissionen revidere de bestemmelser, som er nødvendige med henblik på oprettelse af mekanismer for kontrol af overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i nævnte forordning.

(17)

Sektorerne for fossilgas og atomenergi er karakteriseret ved en hurtig teknologisk udvikling. Det er derfor nødvendigt regelmæssigt at revidere de tekniske screeningskriterier, som omfatter aktiviteter i tilknytning til energiproduktion i nævnte sektorer, som påkrævet i artikel 19, stk. 5, i forordning (EU) 2020/852. Derudover bør der i en sådan revision på grundlag af betingelserne i artikel 10, stk. 2, i forordning (EU) 2020/852 tages højde for, om de tidsfrister, der er fastsat i de tekniske screeningskriterier, er hensigtsmæssige.

(18)

Delegeret forordning (EU) 2021/2139 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (11) bør derfor ændres. Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178 giver ikke mandat til nogen investeringer, men har til formål at hjælpe de finansielle markeder og investorer med på grundlag af strenge betingelser at identificere relevante gas- og atomrelaterede aktiviteter, som er nødvendige for omstillingen af medlemsstaternes energisystemer i retning af klimaneutralitet i overensstemmelse med Unionens klimamål og -forpligtelser.

(19)

Ændringerne af delegeret forordning (EU) 2021/2139 og delegeret forordning (EU) 2021/2178, som er fastsat i nærværende delegerede forordning, er tæt forbundne. For at sikre sammenhæng mellem nævnte bestemmelser, som bør træde i kraft på samme tid, for at fremme et samlet overblik over de retlige rammer for interessenter og for at lette anvendelsen af forordning (EU) 2020/852 er det nødvendigt at samle disse bestemmelser i én enkelt forordning.

(20)

Det er nødvendigt at give ikkefinansielle og finansielle virksomheder tilstrækkelig tid til at vurdere, hvorvidt deres økonomiske aktiviteter i tilknytning til fossilgas og atomenergi er i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i nærværende forordning, og til at rapportere på grundlag af denne vurdering i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178. Datoen for anvendelse af denne forordning bør derfor udskydes til den 1. januar 2023 —

1)

Følgende indsættes som artikel 2a:

2)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

3)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

1)

I artikel 8 indsættes følgende som stk. 6, 7 og 8:

2)

Teksten i bilag III til nærværende forordning tilføjes som bilag XII.

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2022/109 (2) er der fastsat kvoter for 2022.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af hellefisk i norske farvande i 1 og 2 fra fartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag eller er registreret i en EU-medlemsstat, nået et sådant omfang, at kvoten for 2022 er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

På grund af covid-19-pandemien og de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne, er der opstået administrative vanskeligheder i alle medlemsstater i forbindelse med planlægningen og den rettidige udførelse af det krævede antal kontroller på stedet. På grund af disse vanskeligheder kan gennemførelsen af kontroller og den deraf følgende støtteudbetaling blive forsinket. Samtidig er landbrugerne sårbare over for de økonomiske forstyrrelser, som pandemien forårsager, og oplever økonomiske vanskeligheder og likviditetsproblemer.

(2)

I lyset af disse ekstraordinære omstændigheder, der er uden fortilfælde, vedtog Kommissionen Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/532 (4) og (EU) 2021/725 (5) for at afhjælpe disse vanskeligheder ved at fravige forskellige gennemførelsesforordninger, der finder anvendelse inden for den fælles landbrugspolitik, med hensyn til tidspunktet for og antallet af administrative kontroller og kontroller på stedet. Da covid-19-pandemien fortsætter i 2022 og dermed vanskelighederne, bør der også træffes lignende foranstaltninger for 2022.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 (6) er der bl.a. fastsat bestemmelser om tidspunktet for kontrol på stedet og kontrolprocenten for visse kontroller på stedet inden for rammerne af det integrerede system, herunder for dyrerelaterede støtteordninger. Herudover fastsætter nævnte forordning bestemmelser om kontrol på stedet i forbindelse med støtteberettigelseskriterier, tilsagn og andre forpligtelser vedrørende ansøgninger om husdyrstøtte og betalingsanmodninger inden for rammerne af dyrerelaterede foranstaltninger, kontrolprocenter for ikke-arealrelaterede og ikke-dyrerelaterede landdistriktsudviklingsforanstaltninger og minimumskontrolprocenten vedrørende krydsoverensstemmelse.

(4)

I artikel 24, stk. 4, artikel 48, stk. 5, artikel 49, stk. 1, artikel 52, stk. 1, artikel 60, stk. 2, og artikel 71, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 er der fastsat visse bestemmelser, som den kompetente myndighed skal overholde ved gennemførelsen af administrativ kontrol eller kontrol på stedet. I lyset af de omstændigheder, som covid-19-pandemien har forårsaget, bør der tilskyndes til, at kontrollen gennemføres ved telemåling og ved anvendelse af ny teknologi såsom ubemandede luftfartøjssystemer, geotaggede fotos, det verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) kombineret med den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Galileo, data indhentet af Copernicus Sentinel-satellitter og anden relevant dokumentation, der kan anvendes til at kontrollere overholdelsen af kriterierne for støtteberettigelse, tilsagn eller andre forpligtelser i forbindelse med den pågældende støtteordning eller støtteforanstaltning samt overholdelsen af de krav og normer, der er relevante for krydsoverensstemmelse.

(5)

Artikel 26, stk. 4, og artikel 42, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 fastsætter bestemmelser om kontrollen på stedet med henblik på efterprøvning af, at alle kriterier for støtteberettigelse, tilsagn og andre forpligtelser er opfyldt, og omfatter alle dyr, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger eller betalingsanmodninger inden for rammerne af de dyrerelaterede støtteordninger eller dyrerelaterede støtteforanstaltninger, der skal kontrolleres. I lyset af den aktuelle situation bør det fastsættes, at hvis en medlemsstat ikke er i stand til at gennemføre en sådan kontrol på stedet i overensstemmelse med kravet i nævnte bestemmelser, og der ikke foreligger alternativt dokumentationsmateriale, kan medlemsstaten beslutte at foretage den kontrol på stedet, der vedrører ansøgningsåret 2022 eller kalenderåret 2022, på et hvilket som helst tidspunkt på året, for så vidt som kontrollen fortsat gør det muligt at efterprøve støtteberettigelsesbetingelserne.

(6)

Ved flere forpligtelser i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 vedrørende krydsoverensstemmelse og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (7) vedrørende dyrerelaterede støtteordninger og støtteforanstaltninger er der fastsat særlige og forskellige tidsrammer for deres opfyldelse, hvorfor det er nødvendigt, at kontrollen på stedet gennemføres inden for disse tidsrammer. De foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at håndtere covid-19-pandemien, vanskeliggør muligheden for at udføre de krævede kontroller på stedet nøjagtigt og inden for den frist, der er fastsat for disse forpligtelser. Visse former for kontrol kan måske heller ikke gennemføres ved hjælp af ny teknologi, som erstatter besøgene på bedriften. Derfor er det med henblik på visse kontroller, der skal udføres i 2022, nødvendigt at fravige artikel 30-33, 40a, 50, 52 og artikel 68, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og at nedsætte minimumsprocenten for kontrol på stedet i forhold til de normale kontrolprocenter for areal- og dyrerelaterede støtteordninger og støtteforanstaltninger, andre landdistriktsudviklingsforanstaltninger end dem, der hører under det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og forpligtelserne vedrørende krydsoverensstemmelse.

(7)

For at sikre, at kontrollen fortsat har en forebyggende virkning, bør forpligtelsen i henhold til artikel 35, artikel 50, stk. 5, og artikel 68, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 til at hæve kontrolprocenten, hvis der er konstateret en betydelig grad af manglende overholdelse i forbindelse med den kontrol, der er gennemført i det foregående år, opretholdes for ansøgningsåret 2022. Hvis der i forbindelse med kontrollen på stedet i 2021 konstateres en betydelig grad af manglende overholdelse, bør det føre til en forhøjelse af antallet af kontroller på stedet for 2022. Derfor bør de medlemsstater, der i henhold til artikel 35, artikel 50, stk. 5, eller artikel 68, stk. 4, i nævnte forordning er forpligtet til at forhøje kontrolprocenten i ansøgningsåret 2022 og beslutter at anvende de lavere kontrolprocenter, der er fastsat i denne forordning, tilføje disse forhøjelser til de nedsatte kontrolsatser, der er fastsat i denne forordning.

(8)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 (8) og (EU) nr. 181/2014 (9) fastsættes kontrolprocenter for kontrol af særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og på de mindre øer i Det Ægæiske Hav. På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, der også berører Unionens fjernområder og de mindre øer i Det Ægæiske Hav, bør der dispenseres fra disse forordninger, så muligheden for at anvende ny teknologi som alternative dokumentationskilder i forbindelse med kontrol udvides, og kontrolprocenten for kontrol på stedet tilpasses for 2022. For at opretholde den forebyggende virkning af kontrol inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) nr. 180/2014 og (EU) nr. 181/2014 bør forpligtelsen til at forhøje kontrolprocenten i henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 dog opretholdes. Medlemsstater, der i henhold til artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 er forpligtet til at forhøje kontrolprocenten i ansøgningsåret 2022 og beslutter at anvende de nedsatte kontrolprocenter, der er fastsat i nærværende forordning, bør derfor tilføje disse forhøjelser til de nedsatte kontrolprocenter.

(9)

I henhold til artikel 24 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 (10) skal medlemsstaterne kontrollere, herunder gennem kontrol på stedet, overholdelsen af anerkendelseskriterierne for producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren. På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, bør kontrol på stedet med henblik på anerkendelseskriterierne ikke gennemføres i 2022.

(10)

I henhold til artikel 27, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 skal kontrollen på stedet omfatte en stikprøve, der repræsenterer mindst 30 % af den samlede støtte, der er ansøgt om. Som følge af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, er medlemsstaterne muligvis ikke i stand til at opfylde disse krav, og det bør derfor være tilladt for dem at gennemføre en lavere procentdel af disse kontroller i 2022.

(11)

Artikel 27, stk. 7, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 fastsætter, at der ved aktioner, som gennemføres på individuelle bedrifter, der tilhører medlemmer af producentorganisationer, som er omfattet af den stikprøve, der er omhandlet i artikel 27, stk. 2, i nævnte forordning, skal aflægges mindst ét kontrolbesøg for at undersøge, om aktionerne er gennemført. På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien er medlemsstaterne muligvis ikke i stand til at opfylde disse krav og bør derfor i 2022 ikke være underlagt kravene til hyppigheden af besøg på individuelle bedrifter, der tilhører medlemmer af producentorganisationer.

(12)

Artikel 29, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 fastsætter, at kontrollen i første led skal omfatte 100 % af den mængde produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, bortset fra produkter til gratis uddeling, for hvilke medlemsstaterne i henhold til artikel 29, stk. 3, i nævnte forordning kan nøjes med at kontrollere en mindre procentdel, dog ikke under 10 % af de pågældende mængder i løbet af en producentorganisations produktionsår. På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, vil medlemsstaterne muligvis ikke kunne opfylde dette krav og bør i 2022 have tilladelse til, også for alle andre tilbagekøbte produkter, uanset deres forventede bestemmelsessted, at nøjes med at kontrollere en mindre procentdel, dog ikke under 10 % af de pågældende mængder i en given producentorganisations produktionsår.

(13)

I henhold til artikel 30, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892 skal hver kontrol omfatte en stikprøve, der mindst repræsenterer 5 % af de mængder, en producentorganisationen har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret. På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, er medlemsstaterne muligvis ikke i stand til at opfylde dette krav og bør have tilladelse til i 2022 at anvende stikprøver, der mindst repræsenterer 3 % af de mængder, som en producentorganisation har tilbagekøbt i løbet af produktionsåret 2020.

(14)

På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, vil det fortsat være fysisk vanskeligt for medlemsstaterne i 2022 at foretage kontrol på stedet af de årlige støtteansøgninger, kontrol i første og andet led af tilbagekøb og kontrol af grøn høst og undladt høst som fastsat i henholdsvis artikel 27, stk. 2 og 7, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 3, og artikel 31, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/892. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at fastlægge kontroller, der kan sidestilles med kontrol på stedet, såsom geotaggede fotos, daterede fotos, daterede droneovervågningsrapporter, administrativ kontrol eller videokonferencer med støttemodtagerne.

(15)

På grund af de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, vil det i 2022 fortsat være fysisk vanskeligt for medlemsstaterne at foretage systematiske og stikprøvebaserede kontroller af operationer, der støttes i medfør af artikel 45-52 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (11). Derfor bør den fravigelse af artikel 32, stk. 1, og artikel 42, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150 (12), der allerede var fastsat for regnskabsårene 2020 og 2021, også fastsættes for regnskabsåret 2022, så medlemsstaterne kan fastlægge kontroller, der kan sidestilles med systematisk kontrol på stedet, såsom daterede fotos, daterede droneovervågningsrapporter, administrativ kontrol eller videokonferencer med støttemodtagerne, og som sikrer, at det, før udbetalingerne finder sted, kan efterprøves, at reglerne i lovgivningen om støtteprogrammerne i vinsektoren overholdes.

(16)

Det vil også for regnskabsåret 2022 være fysisk vanskeligt for medlemsstaterne inden for den frist, der er fastsat i artikel 43, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1150, at gennemføre systematisk stikprøvebaseret kontrol af operationer, der vedrører grøn høst, hvortil der ydes støtte i medfør af artikel 47 i forordning (EU) nr. 1308/2013. Derfor bør der indføres en undtagelse, så fristen for afslutning af kontrollen kan udskydes til den 15. september 2022.

(17)

I artikel 27, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 (13) fastsættes antallet af stikprøver af friske druer, der skal udtages fra vinmarker i den periode, hvor den pågældende parcel høstes, med henblik på etablering af analysedatabanken for isotopdata, jf. artikel 39 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/273 (14). I de tilfælde, hvor de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, fortsat forhindrer medlemsstaterne i at gennemføre sådanne kontroller, bør det være tilladt for medlemsstaterne at fravige minimumsantallet af stikprøver.

(18)

I henhold til artikel 31, stk. 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2018/274 skal medlemsstaterne foretage årlige kontroller på stedet af mindst 5 % af alle vinproducenter, der er opført i fortegnelsen over vindyrkningsarealer. Eftersom de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, fortsat gør det fysisk vanskeligt at gennemføre sådanne kontroller i flere vinproducerende medlemsstater, bør denne procentdel nedsættes for 2022. Af samme grund bør det være tilladt for medlemsstaterne midlertidigt i 2022 at suspendere de i artikel 31, stk. 2, litra c), i nævnte forordning omhandlede systematiske kontroller på stedet, der skal foretages på vindyrkningsarealer, der ikke er medtaget i et producentdossier.

(19)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 615/2014 (15) for så vidt angår arbejdsprogrammer for støtte til olivenolie- og spiseolivensektoren indeholder bestemmelser om kontrol på stedet med henblik på kontrol af, at betingelserne for tildeling af EU-finansiering overholdes. De foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, kan gøre det vanskeligt at gennemføre de kontroller, der kræves i henhold til artikel 6 i nævnte forordning. Medlemsstaterne bør derfor indrømmes fleksibilitet og gives mulighed for at erstatte kontrol på stedet i kalenderåret 2022 med alternative kontroller.

(20)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 (16) vedrørende støtte til biavlssektoren fastsætter bestemmelser om overvågning og kontrol vedrørende korrekt gennemførelse af de nationale biavlsprogrammer, de faktisk afholdte udgifter og det korrekte antal bistader som angivet af biavlerne. I henhold til artikel 8, stk. 3, i nævnte forordning skal medlemsstaterne sikre, at der foretages kontrol på stedet af mindst 5 % af støtteansøgerne inden for rammerne af biavlsprogrammerne. De foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, kan gøre det vanskeligt at gennemføre det antal kontroller på stedet, der er nødvendigt for at nå nævnte tærskel. Derfor bør medlemsstaterne indrømmes fleksibilitet og gives mulighed for at fravige nævnte krav. En sådan undtagelse bør dog ikke føre til, at risikoen for uberettigede betalinger øges. Enhver nedsættelse af antallet af kontroller på stedet bør derfor i videst muligt omfang erstattes af alternative kontroller.

(21)

I lyset af den fleksibilitet, som medlemsstaterne har kunnet gøre brug af i de seneste to år med hensyn til forhøjelsen af kontrolprocenten, er det vigtigt at genindføre den oprindelige bestemmelse, som har en betydelig afskrækkende virkning, og at præcisere hvilket år, der bør anvendes som grundlag for fastsættelsen af forhøjelsen af kontrolprocenten i overensstemmelse med artikel 35 og artikel 50, stk. 5, og artikel 68, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 og artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Da medlemsstaterne kan have foretaget ændringer i deres kontrolprocedurer efter at have konstateret manglende overholdelse, anses det ikke for hensigtsmæssigt at anvende korrektionsmekanismer vedrørende manglende overholdelse, der er konstateret i forbindelse med kontrollen vedrørende ansøgningsåret 2019, og det seneste år bør tages i betragtning. Derfor bør artikel 3, 5 og 6 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/725 ændres.

(22)

De undtagelser fra gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014, (EU) nr. 180/2014, (EU) nr. 181/2014, (EU) 2017/892, (EU) 2016/1150, (EU) 2018/274, (EU) nr. 615/2014 og (EU) 2015/1368, der fastsættes i nærværende forordning, skal forhindre forsinkelser i kontrolforanstaltningerne og i behandlingen af støtteansøgninger i medlemsstaterne, således at der kan undgås forsinkelser i betalingerne til støttemodtagerne for 2022. Det er dog yderst vigtigt, at disse undtagelser ikke forhindrer en forsvarlig økonomisk forvaltning og ikke indvirker på kravet om tilstrækkelig sikkerhed. Medlemsstater, der gør brug af disse undtagelser, er således ansvarlige for at træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at overbetalinger undgås, og at inddrivelsen af eventuelle uretmæssigt udbetalte beløb indledes. Hvis der gøres brug af undtagelserne, skal dette derudover fremgå af forvaltningserklæringen for regnskabsårene 2022 og 2023, jf. artikel 7, stk. 3, første afsnit, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(23)

For at sikre en gnidningsløs gennemførelse af de foranstaltninger, der fastsættes i nærværende forordning, og som er nødvendige for medlemsstaterne for at kunne tilrettelægge kontrolkampagner, samtidig med at de overholder de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemien, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes med tilbagevirkende kraft, således at medlemsstaterne kan gennemføre de foreskrevne ændringer fra begyndelsen af de respektive kontrolkampagner: foranstaltningerne i kapitel I og II og i kapitel III, afdeling 3 og 4, bør anvendes fra den 1. januar 2022, svarende til ansøgningsåret i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem eller til kalenderåret for ikke-arealrelaterede og ikke-dyrerelaterede foranstaltninger til støtte af udvikling i landdistrikterne og foranstaltninger i vinsektoren. foranstaltningerne i kapitel III, afdeling 1 og 2, bør anvendes fra den 16. oktober 2021, svarende til regnskabsåret, og foranstaltningerne i kapitel III, afdeling 5, bør anvendes fra den 1. august 2021, svarende til biavlsåret.

(24)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene, Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger og Udvalget for Udvikling af Landdistrikterne —

(1)

I 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 185/2013 (2) om nedsættelse af den makrelkvote, der er tildelt Spanien i 2013 i ICES-afsnit 8c, ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvande i CECAF-område 34.1.1, og ansjoskvoten i ICES-underområde 8 på grund af overfiskning af makrelkvoten i 2009.

(2)

Spanien fiskede 3 400 ton mindre end den pågældende makrelkvote i 2021 og udøvede således et lavere fiskeritryk på bestanden i forhold til den maksimumsmængde, der var tilladt i henhold til de fiskerimuligheder, der var tildelt for det pågældende år. Spanien har anmodet om, at de uudnyttede mængder anvendes til nedsættelser for 2021 og til at sænke de nedsættelser, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 185/2013, for 2022 og 2023 i overensstemmelse hermed. De kvotenedsættelsesmængder for 2021, 2022 og 2023, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 185/2013, bør derfor tilpasses.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 185/2013 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

(1)

Der fastsættes ved forordning (EU) 2016/429 sygdomsspecifikke regler vedrørende de sygdomme, der er listeopført i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 1, og det fastsættes, hvordan disse regler skal anvendes på diverse kategorier af listeopførte sygdomme. Forordning (EU) 2016/429 indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal fastlægge obligatoriske programmer for udryddelse af de i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b) omhandlede listeopførte sygdomme, og om valgfrie programmer for udryddelse af listeopførte sygdomme omhandlet i samme forordnings artikel 9, stk. 1, litra c), samt om Kommissionens godkendelse af sådanne programmer. I henhold til nævnte forordning skal Kommissionen også godkende eller ophæve status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner deri med hensyn til visse listeopførte sygdomme, som er omhandlet i forordningens artikel 9, stk. 1, litra b) og c).

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (2) suppleres forordning (EU) 2016/429, og der fastsættes kriterier for tildeling, suspension og ophævelse af status som sygdomsfri for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri, samt krav vedrørende godkendelse af obligatoriske eller valgfrie udryddelsesprogrammer for medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 (3) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser vedrørende de listeopførte dyresygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, for så vidt angår status som sygdomsfri og ikkevaccinationsstatus for visse medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri og godkendelse af programmer for udryddelse af disse listeopførte sygdomme. I bilagene til nævnte gennemførelsesforordning listeopføres medlemsstater eller zoner eller kompartmenter deri med status som sygdomsfri samt allerede godkendte udryddelsesprogrammer. På grund af den omskiftelige epidemiologiske situation hvad angår visse sygdomme er det nødvendigt at listeopføre nye sygdomsfrie medlemsstater eller zoner deri og at godkende visse udryddelsesprogrammer, som er blevet indgivet til Kommissionen.

(4)

Hvad angår infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis, infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (Mycobacterium bovis, M. caprae og M. tuberculosis) (MTBC), enzootisk kvægleukose (EBL), infektion med bovin virusdiarré (BVD) samt infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) (BTV), har flere medlemsstater for nylig indgivet en ansøgning til Kommissionen om tildeling af status som sygdomsfri eller om godkendelse af programmer for udryddelse for hele eller dele af deres område.

(5)

Hvad angår infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvæg har Italien forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri er opfyldt i provinsen Vibo Valentia i regionen Calabrien og i provinsen Teramo i regionen Abruzzo. Disse zoner bør derfor listeopføres som værende frie for Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos kvæg i del I, kapitel 1, i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620.

(6)

Hvad angår infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos får og geder har Italien forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri er opfyldt i provinsen Lecce i regionen Puglia. Denne zone bør derfor listeopføres som værende fri for Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos får og geder i del I, kapitel 2, i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620.

(7)

Hvad angår infektion med MTBC har Italien forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med MTBC er opfyldt i provinserne Aquila, Chieti og Teramo i regionen Abruzzo, i provinsen Latina i regionen Lazio, i provinserne Bari og Taranto i regionen Puglia og i provinsen Nuoro i regionen Sardinien. Disse zoner bør derfor listeopføres som værende frie for MTBC i del I bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620.

(8)

Hvad angår infektion med EBL har Kroatien indgivet en ansøgning til Kommissionen om godkendelse af et udryddelsesprogram på sit område. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 2, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til godkendelse af programmer for udryddelse af EBL. Denne medlemsstat bør derfor listeopføres i del II i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende et område med et godkendt program for udryddelse af EBL.

(9)

Hvad angår infektion med BVD har Danmark og Tyskland forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne i delegeret forordning (EU) 2020/689 for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til BVD er opfyldt på hele Danmarks område samt i Landkreis Ravensburg, Erding, Weilheim-Schongau, Oberallgäu og Fulda i Tyskland. Denne medlemsstat og disse zoner bør derfor listeopføres i del I bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende områder med status som sygdomsfri med hensyn til BVD.

(10)

Hvad angår infektion med BVD har Irland indgivet en ansøgning til Kommissionen om godkendelse af et udryddelsesprogram på sit område. Kommissionens gennemgang har vist, at den pågældende ansøgning opfylder kriterierne i del II, kapitel 2, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til godkendelse af programmer for udryddelse af BVD. Denne medlemsstat bør derfor listeopføres i del II i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende et område med et godkendt program for udryddelse af BVD.

(11)

Hvad angår infektion med BTV har Tyskland forelagt oplysninger for Kommissionen, som viser, at betingelserne for anerkendelse af status som sygdomsfri med hensyn til infektion med BTV er opfyldt i hele delstaterne Baden-Württemberg, Hessen og Nordrhein-Westfalen. Kommissionens gennemgang har vist, at de pågældende ansøgninger opfylder kriterierne i del II, kapitel 2, i delegeret forordning (EU) 2020/689 med hensyn til tildeling af status som sygdomsfri for BTV. Disse zoner bør derfor listeopføres i del I bilag VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 som værende områder med status som sygdomsfri med hensyn til BTV.

(12)

Bilag I, II, IV, VII og VIII til gennemførelsesforordning (EU) 2021/620 bør derfor ændres.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (4) er der fastsat regler vedrørende dyresundhedscertifikater som omhandlet i forordning (EU) 2016/429, officielle certifikater som omhandlet i forordning (EU) 2017/625 og kombinerede dyresundhedscertifikater/officielle certifikater baseret på nævnte forordninger, som kræves ved indførsel til Unionen af visse sendinger af dyr og varer (i det følgende samlet benævnt »certifikaterne«). Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 fastsætter bl.a. standardcertifikater til brug ved indførsel til og transit gennem Unionen af sendinger af visse sammensatte produkter.

(2)

I kapitel 50 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 fastsættes det kombinerede dyresundhedscertifikat/officielle standardcertifikat til brug ved indførsel til Unionen af ikke-langtidsholdbare sammensatte produkter og langtidsholdbare sammensatte produkter, der indeholder kødprodukter, uanset i hvilken mængde, bortset fra gelatine, kollagen og højt forarbejdede produkter, og er bestemt til konsum (model COMP). I kapitel 52 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 fastsættes standarddyresundhedscertifikatet til brug ved transit gennem Unionen til et tredjeland, enten ved øjeblikkelig transit eller efter oplagring i Unionen, af ikke-langtidsholdbare sammensatte produkter og langtidsholdbare sammensatte produkter, der indeholder kødprodukter, uanset i hvilken mængde, og er bestemt til konsum (model TRANSIT-COMP). Begge disse standardcertifikater indeholder en særlig dyresundhedserklæring for mejeriprodukter indeholdt i sammensatte produkter. Kravene til varmebehandling i disse attester bør bringes i tråd med de behandlinger, der er fastsat i bilag XXVII til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (5). Endvidere bør kravet om, at produktionsdatoerne for mejeriprodukter og colostrumbaserede produkter indeholdt i de sammensatte produkter skal angives, udgå, da det er overflødigt i lyset af beskrivelsen i fodnote 2, der omfatter alle animalske bestanddele. Desuden bør visse fodnoter i bemærkningerne til del II i disse standardcertifikater suppleres og præciseres. Det er derfor nødvendigt at ændre kapitel 50 og 52 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235.

(3)

Derudover bør kravet i kapitel 52 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 om, at godkendelsesnummeret på oprindelsesvirksomheden for mejeriprodukter indeholdt i de sammensatte produkter, der føres i transit gennem Unionen, skal angives, udgå, da Unionen ikke er det endelige bestemmelsessted for disse sammensatte produkter. Det er derfor nødvendigt at ændre kapitel 52 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235.

(4)

Bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 bør derfor ændres.

(5)

For at undgå enhver form for forstyrrelser i handelen for så vidt angår indførslen til og transit gennem Unionen af sendinger af visse sammensatte produkter bør det i en overgangsperiode på visse betingelser være tilladt fortsat at bruge certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 i den version, der var gældende inden de ændringer, der foretages ved nærværende forordning.

(6)

Da gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 anvendes fra den 21. april 2021, bør de ændringer, der vil skulle foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 ved nærværende forordning, af hensyn til retssikkerheden og for at lette handelen, træde i kraft hurtigst muligt.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Det er nødvendigt at sikre, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de berørte kompetente myndigheder modtager alle de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med filialer af tredjelandsselskaber, og at sikre, at disse oplysninger behandles effektivt og hurtigt. De i artikel 41, stk. 3 og 4, i direktiv 2014/65/EU omhandlede oplysninger bør således indgives på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.

(2)

I henhold til artikel 39, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU skal filialer af tredjelandsselskaber, der ønsker at yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter på en medlemsstats område, indhente forudgående tilladelse hos den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Sådanne filialer må ikke yde investeringsservice eller udøve investeringsaktiviteter i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor de pågældende filialer har fået meddelt tilladelse. Europa-Kommissionen kan imidlertid vedtage en afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (2), hvori det fastslås, at det pågældende tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer for så vidt angår investeringsselskaber er ækvivalente med dem, der gælder i Unionen. I et sådant tilfælde vil de godkendte filialer af investeringsselskaber, der er falder ind under en sådan ækvivalensafgørelse, fortsat være underlagt tilsyn af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori de pågældende filialer er etableret, uanset om disse yder grænseoverskridende service eller udøver grænseoverskridende aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at sikre, at formatet til indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 41, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, også er egnet til indberetning af en sådan grænseoverskridende service og sådanne grænseoverskridende aktiviteter i disse filialer.

(3)

I henhold til artikel 41, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU skal filialer af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 41, stk. 1, i nævnte direktiv, årligt indberette de oplysninger, der er fastsat i artikel 41, stk. 3, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tilladelsen blev meddelt. For at harmonisere ikke blot formatet, men også tidsfristerne for indberetningen, er det nødvendigt at fastsætte en tidsramme for, hvornår disse oplysninger skal indberettes til de kompetente myndigheder.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen.

(5)

ESMA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning (3) —

1.

Indberetningsperiode: 1a og 1b og i givet fald 19a og 19b.

2.

Navnet på tredjelandsselskabet og filialen: 2a og 2d og i givet fald 20a og 20d.

3.

Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, der skal udbydes, udøves eller leveres af filialen: 3a, 3b, 3c, 3d, 3e, 3f, 3 g og 3h og, hvor det er relevant, 21a, 21b, 21c, 21d, 21e, 21f, 21 g og 21h.

4.

Antal kunder og modparter og antal medarbejdere i filialen: 4a, 4b, 4c, 4d og, hvor det er relevant, 22a, 22b og 22c.

5.

Omsætning og samlet værdi af filialens aktiver: 5a, 5b, 5c og, hvor det er relevant, 23a, 23b og 23c.