(1)

I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 har medlemsstaterne beføjelse til at vedtage de fiskeribevarelsesforanstaltninger for deres farvande, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (»habitatdirektivet«) (2), artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (»fugledirektivet«) (3) og artikel 13, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (»havstrategirammedirektivet«) (4).

(2)

I henhold til habitatdirektivets artikel 6 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige bevarelsesforanstaltninger for særlige bevaringsområder, idet disse skal opfylde de økologiske behov for de naturtyper og arter, der er anført i bilagene til nævnte direktiv, og som findes på lokaliteterne.

(3)

I henhold til fugledirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne træffe særlige beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til levesteder for de arter, der er opført i direktivets bilag I. Medlemsstaterne skal i henhold til samme artikel træffe lignende foranstaltninger til at beskytte regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er anført i bilag I.

(4)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i havstrategirammedirektivet skal medlemsstaterne vedtage indsatsprogrammer med henblik på at opnå eller opretholde en god miljøtilstand, som skal omfatte geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder og i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer, såsom særlige bevaringsområder i henhold til habitatdirektivet og særligt beskyttede områder i henhold til fugledirektivet samt beskyttede havområder som fastlagt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i.

(5)

Hvis en medlemsstat finder, at der er behov for at træffe foranstaltninger, der sætter den i stand til at leve op til sine forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning, og andre medlemsstater har en direkte forvaltningsmæssig interesse i det fiskeri, som vil blive berørt af sådanne foranstaltninger, har Kommissionen beføjelse til at vedtage sådanne foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter på grundlag af en fælles henstilling, som medlemsstaterne forelægger.

(6)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/118 (5) er der fastsat bevarelsesforanstaltninger for visse beskyttede havområder i Kattegat og i det beskyttede havområde Bratten i Nordsøen.

(7)

Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde Danmark, Sverige og Tyskland den 2. februar 2021 Kommissionen to fælles henstillinger med henblik på forvaltning af fiskeriet i visse områder af Kattegat. Danmark har forelagt en fælles henstilling med det formål at beskytte de bløde havbunds- og revstrukturer mod fiskeri med mobile bundslæbende redskaber i seks områder, der er udpeget i henhold til havstrategirammedirektivet, og et Natura 2000-område i den danske del af Kattegat. Sverige har forelagt en fælles henstilling med det formål at beskytte følsomme arter og naturtyper ved kun at tillade visse fiskeredskaber i fire beskyttede havområder i den svenske del af Kattegat.

(8)

I oktober 2021 forelagde Kommissionen ved skriftlig procedure disse foranstaltninger for en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne.

(9)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har gennemgået de to fælles henstillinger og har konkluderet (6), at foranstaltningerne udgør et positivt skridt i retning af at reducere fiskeriets negative indvirkning på de pågældende levesteder mest muligt. De fælles henstillinger forventes også at bidrage til en passende beskyttelse af udpegede og følsomme arter og naturtyper, herunder de dermed forbundne økologiske funktioner i de beskyttede havområder.

(10)

De foranstaltninger, som Danmark har foreslået, har til formål at forbyde anvendelsen af mobile bundslæbende redskaber i de udpegede områder. STECF har konkluderet (7), at et forbud mod nævnte redskaber i disse sårbare levesteder resulterer i en bedre beskyttelse af bløde havbunds- og revstrukturer (naturtypekode 1170) mod fiskeriets indvirkning, og at det dermed bidrager til at nå miljømålene.

(11)

De foranstaltninger, som Sverige har foreslået, tager sigte på at udpege områder med fiskeribegrænsninger og områder, hvor det er forbudt at udøve fiskedræt. STECF har konkluderet (8), at de foreslåede fiskeredskabers indvirkning på områder med fiskeribegrænsninger sandsynligvis vil være ubetydelig, og at de foreslåede foranstaltninger udgør et positivt skridt i retning af at reducere fiskeriets negative indvirkning på de pågældende levesteder mest muligt. Kommissionen bemærker også, at medlemsstaterne i den fælles henstilling har forpligtet sig til at foreslå yderligere tilpasninger og begrænse garnfiskeriet, hvis det skønnes nødvendigt.

(12)

Medlemsstaterne har foreslået kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger baseret på anvendelsen af et automatisk identifikationssystem (»AIS«) for specifikke områder. STECF har konkluderet (9), at AIS bør være tilstrækkeligt til at foretage realtidsovervågning i disse områder.

(13)

Delegeret forordning (EU) 2017/118 bør ændres for at inkludere vod trukket af to fartøjer (SPR) i definitionen af mobile bundslæbende redskaber. SPR blev ved en fejl udeladt af de fælles henstillinger, som Danmark forelagde i 2015 og 2016 med henblik på at forbyde anvendelsen af mobile bundslæbende redskaber i område 1. Medlemsstaterne har anmodet Kommissionen om at rette op på denne fejl.

(14)

Delegeret forordning (EU) 2017/118 og den fælles henstilling fra Danmark omfatter kun bundslæbende redskaber, der er mobile. Af klarhedshensyn bør udtrykket »mobil« derfor medtages i definitionen af de bundslæbende redskaber, der er omfattet af nævnte forordning.

(15)

Delegeret forordning (EU) 2017/118 bør derfor ændres.

(16)

Denne delegerede forordning berører ikke behovet for yderligere bevarelsesforanstaltninger med henblik på overholdelse af de relevante bestemmelser eller Kommissionens holdning med hensyn til de berørte medlemsstaters overholdelse af deres forpligtelser i henhold til den relevante EU-miljølovgivning —

1)

Artikel 2 affattes således:

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).« "

2)

Artikel 3 affattes således:

3)

Artikel 5 affattes således:

4)

Bilag I ændres i overensstemmelse med punkt 1 i bilaget til nærværende forordning.

5)

Bilag II ændres i overensstemmelse med punkt 2 i bilaget til nærværende forordning.

6)

Bilag IV og V tilføjes i overensstemmelse med punkt 3 og 4 i bilaget til nærværende forordning.

(1)

Kommissionen har behandlet den ansøgning, der er indgivet af Grækenland efter artikel 105 i forordning (EU) nr. 1308/2013, om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Επανομή« (Epanomi).

(2)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(3)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(4)

Ændringen af varespecifikationen bør derfor godkendes, jf. artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

På grundlag af definitionen af kreditrisikojustering i artikel 4, stk. 1, nr. 95), i forordning (EU) nr. 575/2013 kan kun de forventede kredittab, der afspejles i de specifikke kreditrisikojusteringer foretaget af det institut, der ligger inde med den misligholdte eksponering, medregnes ved tildelingen af en risikovægt med henblik på nævnte forordnings artikel 127, stk. 1. De kredittab, der er indregnet i transaktionsprisen for den misligholdte eksponering, og som det sælgende institut beholder som et realiseret tab, kan imidlertid efter salget ikke indregnes af det erhvervende institut. Som følge heraf kan den risikovægt, der anvendes på den misligholdte eksponering, ændre sig efter salget af denne eksponering, selv om transaktionsprisen omfatter en rabat på et beløb svarende til de specifikke kreditrisikojusteringer for forventede kredittab, der er bogført af det sælgende institut før salget. Denne situation skaber en reguleringsmæssig hindring for oprettelsen af sekundære markeder for misligholdte eksponeringer, da den potentielle uoverensstemmelse mellem de risikovægte, som henholdsvis det sælgende institut og det erhvervende institut anvender på den misligholdte eksponering, kan gøre transaktionen mindre attraktiv for det erhvervende institut og dermed skabe unødige hindringer for kreditinstitutterne med hensyn til at få flyttet deres misligholdte eksponeringer ud af deres balance.

(2)

For også at tage højde for muligheden for, at covid-19-pandemien kan føre til en stigning i omfanget af misligholdte eksponeringer på tværs af kreditinstitutter, er det ønskeligt at fjerne eventuelle reguleringsmæssige hindringer for oprettelsen af sekundære markeder for misligholdte eksponeringer. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de specifikke kreditrisikojusteringer, der anerkendes i henhold til artikel 127, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, omfatter en eventuel rabat i en transaktionspris på en misligholdt eksponering, som det erhvervende institut ikke har indregnet ved at øge den egentlige kernekapital. For at undgå eventuel uberettiget dobbelt indregning af det potentielle fald i det erhvervende instituts forventede tab efter erhvervelsen i både dette instituts egentlige kernekapital og med henblik på at fastsætte risikovægten i overensstemmelse med artikel 127, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 i tilfælde af en revaluering af den misligholdte eksponering, der finder sted efter erhvervelsen, bør rabatten navnlig ikke længere omfatte den del af revalueringsbeløbet for den misligholdte eksponering, der er blevet indregnet som en forøgelse af instituttets egentlige kernekapital.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 183/2014 (2) bør derfor ændres.

(4)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), om en udtalelse —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Taleggio«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Monte Etna«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1491/2003 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Radicchio di Verona«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 98/2009 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

Sveriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Äkta Gränna Polkagrisar« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Äkta Gränna Polkagrisar« registreres —

(1)

I del A i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som ikke vides at forekomme på Unionens område. Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 har til formål at forebygge indtrængen, etablering og spredning af sådanne karantæneskadegørere i Unionens område ved at fastsætte særlige krav i bilag VII til nævnte forordning vedrørende indførsel til Unionens område af visse planter, planteprodukter og andre objekter.

(2)

Thaumatotibia leucotreta (Meyrick) (»skadegøreren«) er opført som en EU-karantæneskadegører, der ikke vides at forekomme på Unionens område, i del A i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Den er også opført som en prioriteret skadegører i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 (3). Skadegøreren er polyfag og er blevet fundet på flere værtsplanter i forbindelse med grænsekontrol på Unionens område.

(3)

Der gælder specifikke importkrav for frugter af Capsicum L., Citrus L., bortset fra Citrus aurantiifolia (Christm.) Swingle og Citrus limon (L.) Osbeck, for frugter af Prunus persica (L.) Batsch og af Punica granatum L. for at beskytte Unionens område mod skadegøreren (4). Citrus L. er en kategori, som omfatter frugter af Citrus sinensis Pers.

(4)

Ifølge de nuværende importkrav skal oplysninger om et lands status som sygdomsfrit, om områder med skadegørerfrihed og om anvendelse af en systematisk tilgang samt eventuel behandling efter høst sammen med dokumentation for nævnte kravs effektivitet meddeles forud for handel. Disse oplysninger bør lette evalueringen af de nuværende særlige kravs effektivitet. Denne effektivitet bør måles under hensyntagen til antallet af tilfælde af manglende opfyldelse af krav, der skyldes skadegørerens tilstedeværelse på de importerede værtsvarer.

(5)

Da tilfælde af sendinger, der ikke opfylder de specifikke importkrav som følge af skadegørerens tilstedeværelse på værtsvarerne, stadig forekommer i forbindelse med grænsekontrol på Unionens område, er det berettiget at ændre de særlige krav, der er fastlagt i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Nærmere bestemt bør de særlige krav vedrørende produktionsstedets status som sygdomsfrit samt anvendelse af behandlinger efter høst og af den systematiske tilgang ændres med henblik på bedre at sikre skadegørerfrihed for de handlede frugtvarer.

(6)

Ændringen af de særlige krav er baseret på den videnskabelige og tekniske information i den skadegørerrisikoanalyse, der blev foretaget af Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO), på den risikovurdering af varerne, der blev foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vedrørende frugter af Citrus spp., som importeres fra Israel (5) og Sydafrika (6), på den relevante videnskabelige litteratur og på de bemærkninger, der blev fremsat af tredjelande efter et samråd inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (aftale om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger).

(7)

Godkendelse af anlæggene, krav til behandlingsvirksomhederne, overvågning, auditering, dokumentationsprocedurer og registrering af den anvendte behandling bør sikres med henblik på at garantere plantesundheden og sporbarheden.

(8)

I øjeblikket finder de krav, der er fastsat i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 vedrørende frugter af Citrus L., ligeledes anvendelse på Citrus sinensis Pers. På grundlag af de tilfælde af manglende opfyldelse af krav, der skyldes tilstedeværelsen af skadegøreren på frugter af Citrus, bør frugter af Citrus sinensis Pers. underlægges særskilte krav og ikke de samme krav som andre frugter af Citrus L. Dette er vigtigt for bedre at sikre, at de er frie for skadegøreren. Sådanne krav bør omfatte en systematisk tilgang med en specifik kuldebehandlingsordning, eventuelt med et forkølingstrin for at sikre den størst mulige sandsynlighed for skadegørerfrihed.

(9)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og professionelle operatører at tilpasse sig den systematiske tilgang i forbindelse med Citrus sinensis Pers. bør der, indtil den 31. december 2022, fastsættes et alternativt og midlertidigt krav, der indbefatter et forkølingstrin med nedkøling af frugtkødet til 5 °C, som efterfølges af en kuldebehandling i mindst 25 dage ved en konstant temperatur mellem – 1 °C og + 2 °C.

(10)

Når der anvendes kuldebehandling under transporten af frugter af Citrus sinensis Pers., bør anvendelsen af denne behandling registreres, og registreringsoplysningerne bør efter anmodning gøres tilgængelige.

(11)

Denne forordning bør træde i kraft og finde anvendelse hurtigst muligt, så de skærpede krav, som beskytter Unionen mod denne skadegører, kan komme til at gælde inden for det kortest mulige tidsrum, og så der tages højde for sendinger af de pågældende frugter, som er på vej til Unionen på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den tjekkiske sprogudgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1502 (2) indeholder en fejl i bilaget, afsnit 2.1.2 (Godtgørelse og kontrol af identitet (fysiske personer)), i rækken vedrørende sikringsniveau »Høj«, kolonnen »Obligatoriske elementer«, punkt 1 c) hvad angår bestemmelse af det krævede sikringsniveau.

(2)

Den tjekkiske sprogudgave af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1502 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 48 i forordning (EU) nr. 910/2014 —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Den 22. januar 2020 indgav virksomheden »Sabinsa Europe GmbH« (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre tetrahydrocurcuminoider på EU-markedet som en ny fødevare. Tetrahydrocurcuminoiderne fremstilles ved hydrogenering af curcuminoider ekstraheret fra jordstænglerne af gurkemejeplanten (Curcuma longa L.). Ansøgeren anmodede om, at tetrahydrocurcuminoider anvendes i mængder, der ikke overstiger 300 mg/dag, i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3) bestemt til voksne, undtagen gravide og ammende kvinder.

(4)

Den 22. januar 2020 anmodede ansøgeren også Kommissionen om beskyttelse af data, der er omfattet af ejendomsrettigheder til analysedataene (4), tilbagemutationstesten med bakterier (5), en in vitro-mikrokernetest (6), en 90-dages oral subkronisk toksicitetsundersøgelse og en screening af reproduktionstoksicitet/udviklingstoksicitet hos gnavere (7), som blev fremlagt til støtte for ansøgningen.

(5)

Den 29. juli 2020 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af tetrahydrocurcuminoider som en ny fødevare.

(6)

Den 27. oktober 2021 vedtog autoriteten den videnskabelige udtalelse »Safety of tetrahydrocurcuminoids from turmeric (Curcuma longa L.) as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (8), jf. kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

(7)

Autoriteten konkluderede i sin videnskabelige udtalelse, at tetrahydrocurcuminoider er sikre under de foreslåede anvendelsesbetingelser for de foreslåede målpopulationer i mængder, der ikke overstiger 140 mg/dag. Autoriteten anførte endvidere, at et sådant indtag, selv om det er lavere end 300 mg/dag, som ansøgeren har foreslået, giver en passende eksponeringsmargin (»MoE«) for de identificerede niveauer uden observerede negative effekter (»NOAEL'er«) fra de subkroniske toksicitets- og reproduktionstoksicitets- og udviklingstoksicitetsundersøgelser. Den videnskabelige udtalelse giver derfor tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tetrahydrocurcuminoider, når de anvendes i mængder, der ikke overstiger 140 mg/dag i kosttilskud til voksne, bortset fra gravide og ammende kvinder, opfylder betingelserne for markedsføring i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283.

(8)

I sin videnskabelige udtalelse bemærkede autoriteten, at dens konklusion om sikkerheden ved den nye fødevare var baseret på analysedataene, tilbagemutationstesten med bakterier, in vitro-mikrokernetesten, den 90-dages undersøgelse af oral subkronisk toksicitet og screeningen af reproduktionstoksicitet/udviklingstoksicitet hos gnavere, som er indeholdt i ansøgerens dossier, uden hvilke den ikke kunne have vurderet den nye fødevare og nå frem til sin konklusion.

(9)

Kommissionen bad ansøgeren om yderligere at præcisere begrundelsen for påberåbelse af ejendomsrettigheder til disse undersøgelser og test og at redegøre nærmere for deres påberåbelse af eneret til at henvise til disse, jf. artikel 26, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2015/2283.

(10)

Ansøgeren erklærede, at de var indehavere af ejendomsrettigheder og enerettigheder til at henvise til analysedataene, tilbagemutationstesten med bakterier, in vitro-mikrokernetesten, den 90-dages undersøgelse af oral subkronisk toksicitet og screeningen af reproduktionstoksicitet/udviklingstoksicitet hos gnavere på det tidspunkt, hvor de indgav ansøgningen, og at tredjeparter ikke lovligt kan få adgang til, anvende eller henvise til disse data.

(11)

Kommissionen vurderede alle de af ansøgeren fremlagte oplysninger og vurderede, at de på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt. Derfor bør analysedataene, tilbagemutationstesten med bakterier, in vitro-mikrokernetesten, den 90-dages undersøgelse af oral subkronisk toksicitet og screeningen af reproduktionstoksicitet/udviklingstoksicitet hos gnavere beskyttes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. Det bør derfor kun tillades ansøgeren at markedsføre tetrahydrocurcuminoider i Unionen i en periode på fem år fra denne forordnings ikrafttræden.

(12)

Begrænsningen af godkendelsen af tetrahydrocurcuminoider og ansøgerens krav om eneret til at kunne henvise til de videnskabelige data, der er indeholdt i ansøgerens dossier, er imidlertid ikke til hinder for, at efterfølgende ansøgere kan ansøge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for en sådan godkendelse.

(13)

Optagelsen af tetrahydrocurcuminoider som en ny fødevare på EU-listen over nye fødevarer bør indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283. Ikke-hydrogenerede curcuminoider og/eller curcumin er blevet anvendt i kosttilskud på EU-markedet før den 15. maj 1997. Curcumin og curcuminoider metaboliseres i kroppen via de samme metaboliske veje, som ville metabolisere tetrahydrocurcuminoiderne. Da det ikke kan udelukkes, at indtag af curcuminoider ved kombineret anvendelse af begge ville resultere i en MoE, der er lavere end den af autoriteten fastsatte MoE, er det nødvendigt at oplyse forbrugerne om, at kosttilskud, der indeholder tetrahydrocurcuminoider, ikke bør indtages, hvis kosttilskud, der indeholder curcumin og/eller curcuminoider, indtages samme dag.

(14)

Tetrahydrocurcuminoider bør opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 23. juni 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/386/FUSP (1).

(2)

Unionen anerkender ikke og fordømmer fortsat Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim og Sevastopol som en krænkelse af folkeretten. Unionen er fortsat urokkeligt engageret i Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser og er fast besluttet på at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik fuldt ud.

(3)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2014/386/FUSP bør de restriktive foranstaltninger, der er fastsat deri, forlænges indtil den 23. juni 2023.

(4)

Afgørelse 2014/386/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —