(1)

Ved forordning 2016/388 (2) (»den oprindelige forordning«) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig antidumpingtold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den indførte antidumpingtold varierede fra 0 % for Electrosteel Castings Ltd til 14,1 % for Jindal Saw Limited og »alle andre virksomheder«.

(3)

Ved forordning (EU) 2016/387 (3) indførte Kommissionen også en endelig udligningstold på samme vare. Den indførte udligningstold varierede fra 8,7 % for Jindal Saw Limited til 9 % for Electrosteel Castings Ltd og »alle andre virksomheder«.

(4)

Efter Rettens domme i sag T-300/16 og T-301/16 (4) rettede Kommissionen de fejl, som Retten havde konstateret ved beregningen af antidumping- og udligningstolden for Jindal Saw Limited. Ved forordning (EU) 2020/526 (5) og (EU) 2020/527 (6) genindførte Kommissionen en ny endelig antidumping- og udligningstold for Jindal Saw Limited på henholdsvis 3 % og 6 %.

(5)

Den gældende antidumpingtold er på mellem 0 % for Electrosteel Castings Ltd, 3 % for Jindal Saw Ltd og 14,1 % for »alle andre virksomheder«. Den gældende udligningstold er på 6 % for Jindal Saw Limited og 9 % for Electrosteel Castings Ltd og »alle andre virksomheder«.

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) modtog Kommissionen en anmodning om en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Anmodningen blev indgivet den 21. december 2020 af Saint-Gobain PAM, Saint-Gobain PAM Deutschland GmbH og Saint-Gobain PAM España S.A. (»ansøgerne«), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af rør af duktilt støbejern. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, indledte Kommissionen den 17. marts 2021 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (8) (»indledningsmeddelelsen«).

(9)

Samme dag indledte Kommissionen også en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af samme vare (9).

(10)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(11)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt EU-producenter, kendte producenter i Indien og myndighederne i Indien, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(12)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(13)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(14)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af tre EU-producenter. Disse EU-producenter indgår i samme virksomhedsgruppe. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2020. Den endelige stikprøve af EU-producenter tegnede sig for [70-85] % af den anslåede samlede EU-produktion og [70-85] % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare, og den sikrede også en god geografisk spredning.

(15)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger. Den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet og anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(16)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen. Da ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende, var det imidlertid ikke nødvendigt at udtage en stikprøve.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Indien om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de indiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(18)

Da kun tre producenter indsendte en stikprøvebesvarelse inden for den fastsatte frist, besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve.

(19)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til gruppen bestående af tre stikprøveudtagne EU-producenter og til de tre eksporterende producenter, der havde indsendt en stikprøvebesvarelse. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (10) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(20)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra en af de eksporterende producenter, Tata Metaliks Limited (»TML«). Selv om de to andre eksporterende producenter indsendte stikprøvebesvarelser, indsendte de efterfølgende ikke en spørgeskemabesvarelse og samarbejdede således ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(21)

Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg hos producenterne i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen foretog i stedet krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (11). Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende eksporterende producent:

(22)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter og en forretningsmæssigt forbundet salgsenhed i Italien:

(23)

Den 18. marts 2022 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(24)

Kun Tata Metaliks Limited fremsatte bemærkninger inden for fristen. Kommissionen overvejede bemærkningerne og tog dem i betragtning, hvor det var relevant. Ingen af parterne anmodede om en høring.

(25)

En bruger, nemlig Hydro Mat Benelux, og en eksporterende producent, nemlig Tata Metaliks Limited, fremsatte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen.

(26)

Kommissionen bemærkede, at Tata Metaliks Limited fremsatte sine bemærkninger til indledningen af proceduren den 17. februar 2022, dvs. mere end ni måneder efter fristen på 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen som defineret i punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen. Kommissionen tog derfor ikke hensyn til dette indlæg.

(27)

Kommissionen bemærkede, at selv om Hydro Mat Benelux fremsatte bemærkninger til indledningen, samarbejdede virksomheden ikke fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden udfyldte navnlig ikke spørgeskemaet til brugere, som kunne have været anvendt til at krydstjekke nogle af nedenstående erklæringer, som f.eks. de eksporterende producenters salgspriser eller dokumenter vedrørende offentlige udbud.

(28)

For det første hævdede Hydro Mat Benelux, at proceduren burde afsluttes, da anmodningen ikke blev indgivet senest tre måneder før den udløbsdato, der er nævnt i meddelelsen om det forestående udløb (12).

(29)

Kommissionen præciserede, at indgivelsesdatoen i indledningsmeddelelsen ikke svarede til den dato, hvor anmodningen blev indgivet. Som det fremgår af den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en fornyet undersøgelse, som siden den 17. marts 2021 har været tilgængelig i det ikkefortrolige dossier og dermed tilgængeligt for alle interesserede parter, blev anmodningen behørigt indgivet den 18. december 2020, dvs. inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 11, stk. 2. Påstanden blev derfor afvist.

(30)

For det andet fremførte Hydro Mat Benelux, at der er tale om en overdreven brug af fortrolighed i anmodningen. EU-erhvervsgrenen indekserede navnlig alle indikatorer vedrørende sine økonomiske resultater. Parten henviste til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336, hvor Kommissionen fremlagde de mikroøkonomiske data for en enkelt EU-producent (13).

(31)

Kommissionen bemærkede, at i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 blev alle mikroindikatorer (salgspriser og -mængder, enhedsproduktionsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, slutlagre, rentabilitet osv.) angivet i intervaller eller indekser.

(32)

Desuden fandt Kommissionen, at den udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse, der blev tilføjet det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af data, der blev behandlet som fortrolige, således at interesserede parter kunne fremsætte meningsfulde bemærkninger og udøve deres ret til forsvar under hele proceduren.

(33)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at grundforordningens artikel 19 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Disse påstande blev derfor afvist.

(34)

For det tredje hævdede parten, at første halvdel af 2020 ikke afspejlede normale økonomiske omstændigheder, og mente, at denne periode ikke var repræsentativ for en fremadrettet vurdering af konsekvenserne af udløbet af de pågældende foranstaltninger. Parten hævdede, at EU-erhvervsgrenens negative resultater i første halvdel af 2020 skyldtes de negative økonomiske virkninger som følge af covid-19 og stigningen i råmaterialeomkostningerne på verdensmarkederne, som ikke kunne væltes over på forbrugerne i efterfølgende produktionsled. Den hævdede desuden, at de vigtigste indikatorer for perioden 2017-2019 ikke viste sårbarhed, men snarere en sund EU-erhvervsgren, navnlig i forbindelse med analysen af produktionen, produktionskapaciteten, lagerbeholdningerne, investeringerne, salgspriserne og rentabiliteten.

(35)

Kommissionen mindede om, at grundforordningens artikel 11, stk. 2, kræver, at anmodningen om en udløbsundersøgelse skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet skade. I det foreliggende tilfælde indeholdt den specifikke skadesanalyse i anmodningen om en udløbsundersøgelse tilstrækkelige beviser, der peger i retning af en betydelig indtrængning på EU-markedet af import fra Indien til priser, som i væsentlig grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen fandt derfor, at anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for fortsat skade, og afviste påstanden.

(36)

For det fjerde analyserede parten perioden 2017-2020 og hævdede, at de foreliggende importdata ikke underbyggede påstanden om sandsynligheden for fornyet skade. Desuden hævdede parten, at de indiske eksportpriser og de underbuds- og målprisunderbudsmargener, som ansøgeren havde beregnet, ikke var pålidelige, da eksportpriserne afspejlede afregningsprisen mellem forretningsmæssigt forbundne parter, dvs. de indiske producenter og deres forretningsmæssigt forbundne dattervirksomheder. Endelig hævdede parten, at de indiske producenter havde øget deres produktionskapacitet for at imødekomme det voksende indiske hjemmemarked, og at de største indiske eksporterende producenter ikke havde planer om at udvide deres produktionskapacitet.

(37)

Kommissionen fandt, at ingen af påstandene afkræftede konklusionen om, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet antidumpingundersøgelse. Anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for, at dumpingimporten havde en væsentlig skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation. Ansøgerne fremlagde navnlig ikke blot beregninger af underbud ved grænsen, men også ved levering til kundens faciliteter, der viste et underbud på ikke mindre end 14,9 %. Den specifikke skadesanalyse i anmodningen om en udløbsundersøgelse viste en øget indtrængning på EU-markedet (både i absolutte og i relative tal) af importen fra Indien til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser. Dette synes at have haft en væsentlig skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvilket f.eks. fremgår af fald i salg og markedsandel eller en forværring af de finansielle resultater. Påstanden blev derfor afvist.

(38)

Hvad angår påstanden om, at stigningen i den indiske produktion kun vil blive rettet mod det indiske marked, fremlagde parten ingen beviser herfor. Påstanden blev derfor afvist.

(39)

For det femte hævdede parten, at generelle konkurrencemæssige spørgsmål ikke burde berettige en konklusion om fortsat eller fornyet skade. Parten anførte en række punkter, såsom at EU-forbruget var faldet siden krisen i euroområdet med et fald i de offentlige udgifter og således havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne, konkurrencen fra plastrør, vanskelighederne ved at tiltrække beskæftigelse, opretholdelsen af en dominerende stilling og presset fra billigere kinesisk import på udbudsprocessen.

(40)

Denne påstand behandles i betragtning 155.

(41)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende EU-erhvervsgrenens data og importen omfattede perioden fra juli 2019 til juni 2020. I indledningsmeddelelsen blev den nuværende undersøgelsesperiode imidlertid defineret som perioden fra januar 2020 til december 2020. Efter virksomhedens opfattelse burde ansøgerne have ajourført anmodningen om en udløbsundersøgelse på grundlag af den nuværende undersøgelsesperiode, der er defineret i indledningsmeddelelsen, og disse oplysninger burde have været gjort tilgængelige for parterne. Ved ikke at rundsende en sådan ajourført anmodning om fornyet undersøgelse til parterne tilsidesatte Kommissionen artikel 6.1.2 og artikel 6.4 i WTO's antidumpingaftale.

(42)

For det første er det Kommissionens almindelige praksis at basere sine konklusioner på de seneste tilgængelige data. Disse data svarer ikke nødvendigvis til den periode, der er fastsat i anmodningen om en udløbsundersøgelse, da de måske ikke var tilgængelige på det tidspunkt, hvor anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet. WTO's antidumpingaftale indeholder ingen bestemmelse om, at Kommissionen skal basere sine konklusioner på samme periode som den, der er fastsat i anmodningen om en udløbsundersøgelse. For det andet havde alle parter mulighed for i løbet af undersøgelsen at fremsætte bemærkninger til de konklusioner og beviser, der vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode, som er defineret i indledningsmeddelelsen. Kommissionen fandt derfor, at den ikke krænkede nogen proceduremæssige rettigheder eller tilsidesatte WTO's antidumpingaftale, og afviste påstanden.

(43)

Tata Metaliks Limited henviste også til, at Kommissionen afviste virksomhedens bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, fordi de blev fremsat efter den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen (se betragtning 26). Efter dens opfattelse finder fristen først anvendelse, når ansøgerne har modtaget de reviderede data, der vedrører den nuværende undersøgelsesperiode, der er defineret i indledningsmeddelelsen. Tata Metaliks Limited hævdede også, at det er »et fast princip om generel rimelighed« og »et fast retsprincip på tværs af alle jurisdiktioner«, at indlæg vedrørende retlige spørgsmål kan fremsættes efter fristens udløb.

(44)

Som forklaret i betragtning 42 vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode den seneste periode, for hvilken der forelå data, og denne periode svarer ikke altid til den foreløbige vurdering i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Desuden henviste fristen i indledningsmeddelelsen udtrykkeligt til datoen for offentliggørelsen af meddelelsen og ikke nogen anden dato, f.eks. en parts indgivelse af oplysninger. Fristen i indledningsmeddelelsen skelner ikke mellem retlige og faktiske spørgsmål og gælder på samme måde for begge. Kommissionen afviste således påstanden.

(45)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern), (»duktile rør«), undtagen rør af duktilt støbejern uden indvendig eller udvendig coating (»rå rør«), med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 (Taric-kode 7303001010) og ex 7303 00 90 (Taric-kode 7303009010) (»den pågældende vare«).

(46)

Duktile rør anvendes til drikkevandsforsyning, spildevandsafledning og kunstvanding af landbrugsjord. Vandtransport gennem duktile rør kan baseres på tryk eller blot på tyngdekraften. Rørene er mellem 60 mm og 2 000 mm i diameter og er 5,5, 6, 7 eller 8 meter lange. Indvendigt er de sædvanligvis behandlet med cement eller andre materialer, og udvendigt er de forzinket, malet eller omviklet med tape. De vigtigste slutbrugere er offentlige forsyningsvirksomheder.

(47)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(48)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, og som anført i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping. Kommissionen undersøgte først, om dumpingen i den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«) fortsatte (afsnit 3.1), og for det andet, om der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne udløber (afsnit 3.2).

(50)

I den oprindelige undersøgelsesperiode (14) eksporterede Indien [80 000-100 000] ton af den pågældende vare til Unionen (baseret på EU-27) (15). Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i marts 2016 faldt importen mellem 2016 og 2018 og svingede mellem 38 000 og 55 000 ton om året. I 2019 steg importen fra Indien igen til [64 000-75 000] ton.

(51)

I den nuværende undersøgelsesperiode faldt importen af den pågældende vare til [44 000-52 000] ton. Efter den nuværende undersøgelsesperiode steg importen i 2021 igen til 2019-niveauet.

(52)

Samlet set forblev importen af den pågældende vare fra Indien i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau og tegnede sig for ca. [10-14] % af EU-markedet sammenlignet med den markedsandel på [15-20] %, som importen fra Indien tegnede sig for i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(53)

Tre indiske producenter indvilligede oprindeligt i at samarbejde. To af disse virksomheder/grupper af virksomheder trak imidlertid senere deres tilsagn om samarbejde tilbage (se afsnit 1.5). Den eneste samarbejdsvillige virksomhed, Tata Metaliks Limited, solgte i den nuværende undersøgelsesperiode størstedelen af sin produktion på hjemmemarkedet. Virksomhedens samlede angivne eksportmængde til Unionen var ubetydelig, svarende til [< 1 %] af den samlede importmængde af den pågældende vare fra Indien til Unionen (16). I betragtning af de meget lave mængder, som Tata Metaliks Limited eksporterede til Unionen, fandt Kommissionen, at Tata Metaliks Limited's eksport ikke kunne udgøre et pålideligt grundlag for at fastslå, om importen fra Indien til Unionen fortsat fandt sted til dumpingpriser.

(54)

Da den samlede eksport af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode forblev forholdsvis høj (se betragtning 51), baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende fortsat dumping i forbindelse med importen fra Indien til Unionen på de bedste foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I den forbindelse baserede den sine resultater på statistiske importdata fra Eurostat.

(55)

For at fastsætte den normale værdi undersøgte Kommissionen først oplysningerne fra den eneste samarbejdsvillige producent, Tata Metaliks Limited. I NUP solgte virksomheden betydelige mængder af den pågældende vare på hjemmemarkedet. Tata Metaliks Limited registrerede hjemmemarkedspriserne i sit regnskabssystem baseret på løbende meter. I forbindelse med konstateringen af dumping omregnede Tata Metaliks Limited priserne ved hjælp af et omregningsforhold fra meter til kg. Undersøgelsen viste, at metoden ikke afspejlede varens faktiske vægt korrekt, og de deraf følgende priser pr. kg var derfor ikke repræsentative for de faktiske salgspriser. Kommissionen besluttede derfor ikke at anvende oplysningerne fra Tata Metaliks Limited til at fastsætte den normale værdi og baserede sig i stedet på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(56)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at den metode, den anvendte til at konvertere måleenheden for hjemmemarkedssalget fra længde til vægt, ikke var ukorrekt. Virksomheden anmodede derfor Kommissionen om at tage hensyn til virksomhedens oplysninger med henblik på at fastsætte den normale værdi.

(57)

Kommissionen bemærkede, at Tata Metaliks Limited ud over den generelle påstand ikke fremførte noget specifikt argument om nøjagtigheden af de data, som virksomheden havde indsendt. I modsætning til Tata Metaliks Limited's påstand konstaterede Kommissionen under krydstjekket uden kontrolbesøg (se betragtning 21) væsentlige forskelle mellem den indberettede og den reelle vægt af de solgte varer. Kommissionen fastholdt derfor sit synspunkt om, at data fra Tata Metaliks Limited ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi.

(58)

Da ingen andre producenter i Indien samarbejdede, fastsatte Kommissionen således den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger og navnlig på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Disse oplysninger omfattede priser, der blev tilbudt, aftalt og betalt for flere mængder, diametre og typer af den pågældende vare i flere forskellige delstater og kommuner.

(59)

Da Kommissionen fandt, at de lave eksportmængder fra Tata Metaliks Limited (se betragtning 53) ikke var repræsentative for den samlede eksport af den pågældende vare til EU-markedet, og da andre producenter i Indien ikke samarbejdede, fastsatte den eksportprisen på grundlag af cif-data fra Eurostat justeret til ab fabrik.

(60)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at den metode, som Kommissionen anvendte, var urimelig og ukorrekt, da Tata Metaliks Limited ville blive straffet for enhver dumping fra de eksporterende producenters side, hvorimod disse producenter fortsat ville drage fordel af de individuelle antidumpingtoldsatser, de var blevet tildelt.

(61)

Kommissionen mindede om, at eftersom Tata Metaliks Limited eksporterede meget begrænsede mængder til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, kunne Kommissionen ikke anvende virksomhedens data til at fastsætte eksportprisen. Da ingen anden eksporterende producent samarbejdede, havde den ikke andet valg end at basere sig på statistiske data. Under alle omstændigheder, og som nærmere beskrevet i betragtning 193, konkluderer Kommissionen i forbindelse med den nuværende undersøgelse udelukkende, om foranstaltningerne er nødvendige eller ej. De toldsatser, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, vil derfor ikke blive ændret. Kommissionen afviste således påstanden.

(62)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen ab fabrik som fastsat i afsnit 3.1.3 og 3.1.4.

(63)

På dette grundlag udgjorde dumpingmargenen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 12 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(64)

Kommissionen konkluderede derfor, at de indiske producenter fortsatte med at eksportere den pågældende vare til Unionen til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(65)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber. Kommissionen analyserede navnlig følgende elementer: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, priserne fra Indien til tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til markedets størrelse og priserne.

(66)

I den nuværende undersøgelsesperiode var de indiske producenters samlede anslåede produktion af den pågældende vare på ca. 2 mio. ton om året. Den anslåede produktionskapacitet var på ca. 2,5 mio. ton. Den uudnyttede kapacitet udgjorde således ca. 500 000 ton om året, hvilket overstiger forbruget af den pågældende vare på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, som var på [388 000-454 000] ton.

(67)

På grundlag af den dokumentation, som ansøgeren fremlagde, og som blev bekræftet af oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent, Tata Metaliks Limited, har en række indiske producenter, herunder Tata Metaliks Limited (17), planer om at investere i yderligere kapacitetsforøgelser (18). Den samlede supplerende kapacitet, der skal installeres i de kommende år, anslås til ca. 1,5 mio. ton.

(68)

Den forventede kapacitetsstigning svarer til den anslåede vækst i efterspørgslen på det indiske marked. De største kendte producenter har imidlertid også planer om at fokusere på eksportmarkederne (19). Eksempelvis nævnte virksomheden ESI Steel Limited (en del af Vedanta-gruppen) i en gennemførlighedsundersøgelse udtrykkeligt, at dens nye anlæg var beliggende i nærheden af en havn, hvilket øger dens eksportmuligheder. Rapporten nævnte navnlig et stort potentiale for eksport til Østeuropa (20). Under krydstjekket af spørgeskemabesvarelsen gav den samarbejdsvillige virksomhed, Tata Metaliks Limited, også udtryk for planer om at udvide til EU-markedet i fremtiden.

(69)

Ifølge en af de største aktører, virksomheden Srikalahasthi Pipes Limited (»SPL«), vil der på mellemlang og lang sigt (7-10 år), når spildevands- og vandprojekterne vil blive afsluttet, være et overskud i udbuddet i forhold til efterspørgslen på det indiske marked. Dette vil derfor være et yderligere incitament for de indiske producenter til i stigende grad at fokusere på eksportmarkederne.

(70)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de indiske producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at fremstille den pågældende vare til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber, og at denne uudnyttede kapacitet forventes at øges yderligere.

(71)

Med hensyn til priserne fra Indien til tredjelande undersøgte Kommissionen priserne på grundlag af eksportstatistikkerne i Global Trade Atlas (»GTA«) for KN-kode 7303 00 30. På grundlag af disse statistikker fastslog Kommissionen, at EU-markedet fortsat er attraktivt med hensyn til størrelse og priser, da det er langt det vigtigste eksportmarked for indiske producenter af duktile rør og repræsenterer 40 % af deres samlede eksport. Desuden er eksporten til Unionen 25 gange højere end eksporten til Indiens næststørste eksportmarked, nemlig Qatar. Sidstnævnte tegner sig kun for 2 % af den samlede indiske eksport. Endelig var de indiske eksporterende producenters priser ved import til EU-markedet lidt højere end priserne ved import til andre lande i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil de eksporterende producenter derfor have et incitament til at øge deres eksport til Unionen yderligere.

(72)

Der er et stort marked for duktile rør i Unionen, som tegner sig for ([388 000-454 000] ton, se betragtning 66). Ansøgerne forventer, at markedet vil vokse yderligere inden for de næste fem år (21).

(73)

I NUP var gennemsnitsprisen pr. ton på EU-markedet på [1 020-1 200] EUR. I samme periode var prisen på det indiske hjemmemarked på 595 EUR pr. ton (ab fabrik). Derfor var priserne på EU-markedet ca. to gange højere end priserne på importen fra Indien.

(74)

Med hensyn til størrelse og priser var EU-markedet derfor fortsat et attraktivt marked for de indiske producenter. Dette underbygges yderligere af, at den indiske eksporterende producents markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode forblev betydelig (jf. tabel 2), og at EU-markedet repræsenterede 40 % af den samlede eksport fra Indien af den pågældende vare, jf. betragtning 71.

(75)

Undersøgelsen viste, at eksporten fra Indien fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(76)

På grundlag af grundforordningens artikel 18 fandt Kommissionen også bevis for, at der sandsynligvis fortsat vil finde dumping sted, hvis foranstaltningerne udløber. Den uudnyttede kapacitet i Indien var betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden understøttede EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser sandsynligheden for, at den indiske eksport og den uudnyttede kapacitet ville blive rettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten af den pågældende vare fra Indien til Unionen.

(77)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat dumping.

(78)

I Unionen findes der fem virksomheder, som fremstiller den pågældende vare. Tre af disse virksomheder indgår i samme gruppe. Ifølge oplysningerne i anmodningen findes der ikke andre producenter af den pågældende vare i Unionen. De udgør derfor »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(79)

Da oplysningerne vedrørende skadesvurderingen primært stammer fra den samme gruppe af producenter, jf. betragtning 14, er tallene for skadesanalysen angivet i intervaller eller i indekseret form af fortrolighedshensyn.

(80)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til [372 000-436 000] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom makroøkonomiske data fra ansøgeren og data indhentet fra de stikprøveudtagne EU-producenter i forbindelse med undersøgelsen.

(81)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen, den bundne produktion på grundlag af data indsamlet fra de stikprøveudtagne EU-producenter og skøn for de resterende EU-producenter fremlagt af ansøgeren plus den samlede import fra alle lande til Unionen som oplyst af Eurostat (Comext-databasen).

(82)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (i 1 000 ton)

(83)

EU-forbruget varierede i den betragtede periode. Samlet set steg det svagt med 3 % i 2018, derefter steg det med 8 % i 2019 og faldt med 8 % i 2020. Som følge heraf steg forbruget med 3 % i den betragtede periode.

(84)

Anvendelsen af duktile støbejernsrør er i sagens natur forbundet med infrastrukturinvesteringer med hensyn til spildevandsrensning, og virksomheder inden for vandforsyning og spildevandsrensning, både offentlige og privatejede, tegner sig for størstedelen af efterspørgslen efter rør af duktilt støbejern i Unionen. Duktile rør anvendes hovedsagelig i store infrastrukturprojekter. Desuden viste udviklingen i EU-forbruget ikke nogen større indvirkning som følge af covid-19-pandemien, da forbedringen af vandforsyningsnet har en konstant prioritet for de offentlige myndigheder. Udviklingen i EU-forbruget afspejler derfor udviklingen i infrastrukturinvesteringerne.

(85)

EU-erhvervsgrenen rapporterede om den bundne anvendelse af den pågældende vare, som udgjorde mindre end 5 % af det samlede EU-forbrug i 2017 og faldt i den betragtede periode, hvorefter den udgjorde mindre end 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt derfor, at den bundne anvendelse ikke havde nogen relevant indvirkning på skadesanalysen.

(86)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat (Comext-databasen). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 81.

(87)

Importen af den pågældende vare til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (i 1 000 ton) og markedsandel

(88)

I den betragtede periode svingede importmængderne fra Indien betydeligt: i 2018 faldt importen med 14 %, i 2019 steg den med 68 %, og endelig faldt den i den nuværende undersøgelsesperiode med 31 %.

(89)

Kommissionen fastsatte de vejede gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostats Comext-statistikker.

(90)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(91)

I 2017-2018 var importpriserne forholdsvis stabile. Fra 2019 steg importpriserne med 5 % og forblev stabile i den nuværende undersøgelsesperiode.

(92)

Som nævnt i betragtning 53 samarbejdede kun én indisk producent i forbindelse med undersøgelsen. Denne producent angav en ubetydelig eksportmængde til Unionen, svarende til mindre end 1 % af den samlede importmængde af den pågældende vare fra Indien til Unionen. Kommissionen fandt derfor, at denne eksportmængde ikke var repræsentativ for eksporten af den pågældende vare til Unionen, og besluttede at fastsætte prisunderbuddet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(93)

Kommissionen sammenlignede de vejede gennemsnitlige cif-importpriser fra Indien, justeret for omkostninger efter importen, med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige pris. De indiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens priser med ca. [30-45] % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(94)

I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mængden af og markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Indien henholdsvis [8 700-20 200] ton og [2-4] % af EU-forbruget. I den betragtede periode lå den vejede gennemsnitlige pris på importen fra tredjelande på et niveau, der svarede til priserne hos de stikprøveudtagne EU-producenter i 2017-2018, og var ca. 25 % lavere i perioden 2019-2020 (jf. tabel 8). Mens importmængden fra tredjelande steg en smule, nemlig med 2 %, var oprindelsen af de importerede duktile rør ikke altid den samme i den betragtede periode. I 2017 kom hovedparten af importen fra tredjelande fra Kina, Rusland og Schweiz, mens de største importlande i den nuværende undersøgelsesperiode var Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.

(95)

Den samlede importmængde til Unionen samt markedsandelen og pristendenserne for importen af rør af duktilt støbejern fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel for importen fra andre tredjelande

(96)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(97)

Som nævnt i betragtning 13 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(98)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(99)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(100)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(101)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(102)

EU-produktionen faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode efter en stigning på 10 % i 2018.

(103)

Produktionskapaciteten fulgte en lignende tendens, idet den faldt med 10 % i den betragtede periode.

(104)

Kapacitetsudnyttelsen forblev stabil, da faldet i produktionskapaciteten fulgte nedgangen i EU-produktionen.

(105)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at importen fra Indien ikke kunne have været en årsag til, at EU-erhvervsgrenen reducerede sin produktionskapacitet, men snarere faldet i efterspørgslen i forhold til 2019.

(106)

EU-erhvervsgrenens beslutning om at reducere sin produktionskapacitet blev truffet før covid-19-krisen, og afgørelsen havde derfor ingen forbindelse med faldet i forbruget mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode. Påstanden blev derfor afvist.

(107)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(108)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare i den betragtede periode og den tilsvarende markedsandel fulgte ikke stigningen i EU-forbruget, undtagen i 2019. Navnlig i 2019 drog EU-erhvervsgrenen ikke fordel af stigningen i forbruget i modsætning til importen fra Indien.

(109)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at EU-erhvervsgrenens markedsandel på 85 % fortsat var høj og steg i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til tidligere år. Mængden af EU-salget lå også konsekvent over niveauet i 2017. Mængden i den nuværende undersøgelsesperiode kunne have været højere uden virkningerne af covid-19-krisen. Parten fandt, at Kommissionens konklusion ikke afspejlede den faktiske situation.

(110)

Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen ikke nød godt af en høj markedsandel. Som forklaret i betragtning 133 var de stikprøveudtagne EU-producenter tabsgivende i hele den betragtede periode på grund af det betydelige pristryk fra importen fra Indien (se betragtning 151). Som forklaret i betragtning 108 fulgte EU-markedsandelen ikke stigningen i EU-forbruget, og i modsætning til importen fra Indien drog EU-salget ikke fordel af stigningen i forbruget i 2019. Påstanden blev derfor afvist.

(111)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 3 %, og salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 2 %. På trods af stigningen i forbruget faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel følgelig en smule i den betragtede periode.

(112)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(113)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen, der beskæftiger sig med produktion af den pågældende vare, forblev stabilt i perioden 2017-2018 og faldt med ca. 6 % i perioden 2019-2020.

(114)

Produktiviteten i EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat, steg med 10 % i perioden 2017-2018 og faldt med 13 % i perioden 2018-2020. Dette kan forklares som den kombinerede virkning af:

(115)

Som forklaret i betragtning 92 var der begrænset samarbejdsvilje blandt eksporterende producenter fra Indien.

(116)

Skadesindikatorerne viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat er skadelig, selv om antidumpingforanstaltningerne har været gældende siden 2016, hvilket førte til et vist pusterum og forbedrede resultater i begyndelsen. Der kunne således ikke konstateres nogen form for genrejsning efter tidligere dumping.

(117)

Dumpingen lå betydeligt over minimalniveauet. Virkningen af dumpingens omfang på EU-erhvervsgrenen var betydelig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Indien.

(118)

Vedvarende urimelig priskonkurrence fra Indien gjorde det også umuligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping.

(119)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at der ikke er nogen absolut stigning i importmængden fra Indien, og at denne import kun havde en markedsandel på ca. 15 %. Desuden påpegede den interesserede part, at EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev forbedret efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger og derefter forværredes. Den indiske import forvoldte derfor ikke EU-erhvervsgrenen skade.

(120)

Kommissionen bemærkede, at den interesserede part ikke underbyggede sin påstand om, at EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater blev forbedret efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger. Som nævnt i betragtning 133 var de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet negativ i hele den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(121)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen og enhedsomkostninger

(122)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 7 % i den betragtede periode og afspejlede stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne (5 %).

(123)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at det påståede fald i hjemtagelsespriserne viste, at importen ikke forårsager pristryk eller forhindrer prisstigninger.

(124)

Kommissionen bemærkede, at den interesserede part ikke underbyggede sin påstand om, hvordan hjemtagelsespriserne, som har underbudt EU-priserne med ca. 40 %, i den betragtede periode ikke forårsagede pristryk eller forhindrede EU-producenterne i hæve priserne. Påstanden blev derfor afvist.

(125)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/ansat)

(126)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat var stabile indtil 2019 og faldt med 6 % i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat, da den franske stat finansierede arbejdsløsheden som følge af covid-19-nedlukningen.

(127)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Tata Metaliks Limited, at der ikke er forvoldt EU-erhvervsgrenen skade under dette parameter.

(128)

Kommissionen mindede om, at faldet i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat, som forklaret i betragtning 126, skyldtes ekstraordinære midler udbetalt af den franske stat i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne påstand blev derfor afvist.

(129)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(130)

Slutlagrene hos de stikprøveudtagne EU-producenter forblev stabile i forhold til produktionen.

(131)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at lagerbeholdningen faldt betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at EU-erhvervsgrenen fokuserede på at reducere sin produktion. Den interesserede part hævdede, at lagerbeholdningerne i stedet burde være steget, hvis de blev påvirket af importen fra Indien.

(132)

Som anført i betragtning 102 blev det fald i lagerbeholdningerne, som parten konstaterede i den nuværende undersøgelsesperiode, ledsaget af et fald i EU-produktionen. Desuden fandt Kommissionen ikke nogen sammenhæng mellem faldet i lagerbeholdningerne, der hovedsagelig blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, og importen fra Indien, da virkningen af importen fra Indien ikke kun blev konstateret i den nuværende undersøgelsesperiode, men gennem hele den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(133)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(134)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. De stikprøveudtagne producenters rentabilitet var negativ i den betragtede periode og gik fra ca. -5/-9 % i 2017 til -3/-7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(135)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten var negativ i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2018.

(136)

Investeringerne (der hovedsagelig fokuserede på opgradering af produktionsudstyr, øget kvalitet, produktivitet og fleksibilitet i produktionsprocessen) steg i perioden 2017-2019 og faldt til det laveste niveau i 2020.

(137)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det fulgte omtrent samme tendens som rentabiliteten, faldt kraftigt i 2019 og forbedredes derefter marginalt i 2020. Det forblev negativt og forværredes med 53 % i den betragtede periode.

(138)

Til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger forblev importen af duktile rør fra Indien betydelig med stabile markedsandele på mellem [9 % og 18 %] i den betragtede periode. I den nuværende undersøgelsesperiode var markedsandelen på [10-14] %. Samtidig viste importpriserne en faldende tendens og underbød EU-priserne med [30-45] % i den nuværende undersøgelsesperiode til trods for antidumping- og udligningsforanstaltningerne.

(139)

Udviklingen i de makroøkonomiske indikatorer, navnlig produktion og salgsmængde, beskæftigelse og produktivitet, udviste stabile eller svagt faldende tendenser. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i den nuværende undersøgelsesperiode til samme niveau som i 2017. Stigningen i markedsandelen i 2018 på trods af den relativt stabile salgsmængde skyldtes det faldende forbrug i samme periode. Selv om EU-erhvervsgrenen i vid udstrækning formåede at opretholde sin salgsmængde og markedsandel, skete dette på bekostning af rentabiliteten og andre finansielle indikatorer som forklaret i den efterfølgende betragtning.

(140)

Selv om EU-producenternes gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 7 % i den betragtede periode, hvilket var højere end stigningen på 5 % i produktionsomkostningerne, lykkedes det stadig ikke EU-erhvervsgrenen at opnå bæredygtige fortjenstmargener. På grund af pristrykket fra den indiske import kunne EU-erhvervsgrenen end ikke hæve sine salgspriser for at dække de gennemsnitlige produktionsomkostninger og var derfor tabsgivende i hele den betragtede periode (med undtagelse af 2018, hvor den var tæt på breakeven). Den indiske import udøvede således også et betydeligt pristryk på EU-producenternes salg i den nuværende undersøgelsesperiode. Andre finansielle indikatorer (likviditet, investeringsafkast) fulgte omtrent samme tendens som rentabiliteten og udviste negative eller lave værdier i hele den betragtede periode. Selv om der sås en vis stigning i investeringerne i 2017 og 2018, lå de også på et generelt lavt niveau.

(141)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(142)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle resultater skyldtes andre faktorer end den påståede dumpingimport.

(143)

Kommissionen bemærkede, at parten ikke fremlagde nye elementer, der kunne ændre dens konklusion. Påstanden blev derfor afvist.

(144)

Tata Metaliks Limited hævdede også, at der ikke var nogen sammenhæng mellem udviklingen i importen og EU-erhvervsgrenens tabsniveau, og at der derfor ikke var nogen årsagssammenhæng mellem importen og EU-erhvervsgrenens finansielle resultater.

(145)

Som nævnt i betragtning 93 fandt Kommissionen, at importpriserne fra Indien underbød EU-erhvervsgrenens priser markant. Desuden bemærkede Kommissionen, at parten ikke fremlagde dokumentation for, at andre faktorer påvirkede EU-erhvervsgrenen. Påstanden blev derfor afvist.

(146)

Tata Metaliks Limited hævdede desuden, at virksomheden ikke var i stand til at undersøge sammenhængen mellem prisunderbuddet og EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, da Kommissionen ikke fremlagde oplysninger om prisunderbudsberegningerne for den betragtede periode.

(147)

Kommissionen bemærkede, at de oplysninger, der var nødvendige for at konstatere, at der var tale om prisunderbud, var blevet fremlagt for parten. For så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode blev konklusionerne vedrørende prisunderbud anført i betragtning 92 og 93. For 2017, 2018 og 2019 indeholdt betragtning 91 enhedspriserne for importen fra Indien, og betragtning 121 indeholdt de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Parten var derfor i besiddelse af alle de oplysninger, som Kommissionen havde lagt til grund for at konkludere, at der var tale om underbud. Påstanden blev derfor afvist.

(148)

Endelig hævdede parten, at importmængderne faldt mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode. Parten konkluderede derfor, at der ikke var nogen mængdemæssig virkning.

(149)

Kommissionen bemærkede, at i den nuværende undersøgelsesperiode vendte importen fra Indien tilbage til niveauet fra 2017. Desuden blev det konstateret, at den vigtigste virkning af importen fra Indien var de lave priser, som førte til et betydeligt pres på priserne på EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist.

(150)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Indien forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Indien ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Der er tale om følgende faktorer:

(151)

Kommissionen undersøgte først, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(152)

Importen af duktile rør fra Indien forblev betydelig med markedsandele på over 10 % i hele den betragtede periode og til lave priser i den nuværende undersøgelsesperiode til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger. På grund af det betydelige pristryk fra den indiske import kunne EU-erhvervsgrenen ikke vælte stigningen i sine produktionsomkostninger over på kunderne, hvilket førte til tab i hele den betragtede periode. Kommissionen konkluderede derfor, at mængden af og priserne på den undersøgte import forvoldte væsentlig skade.

(153)

Importen fra andre tredjelande udgjorde kun [2-4] % af markedsandelen i den nuværende undersøgelsesperiode. Som det fremgår af tabel 4, var den gennemsnitlige importpris fra tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode 50 % højere end den gennemsnitlige importpris fra Indien.

(154)

Som anført i betragtning 40 hævdede en part, at generelle konkurrencemæssige spørgsmål ikke burde berettige en konklusion om ophør eller ikkegentagelse af skade. Parten anførte forskellige faktorer såsom faldet i EU-forbruget af duktile rør, der er faldet siden eurokrisen, hvilket førte til et fald i de offentlige udgifter, vanskeligheder med at tiltrække personale, opretholdelsen af den dominerende stilling, presset fra billigere kinesisk import på budproceduren i forbindelse med offentlige indkøb. Desuden hævdede parten, at plastrør er EU-erhvervsgrenens største konkurrent, da de er billigere og dermed tiltrækker en betydelig del af de offentlige udbud.

(155)

I modsætning til partens påstand steg EU-forbruget og EU-erhvervsgrenens markedsandel, mens beskæftigelsen forblev stabil i den betragtede periode. Desuden er der ingen beviser for, at plastrør vandt markedsandele i forhold til duktile rør i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at plastrør ikke konkurrerer om de store rørdiametre. Disse faktorer bidrog derfor ikke til den konstaterede skade. Desuden foregik importen fra Kina til betydeligt højere priser end importen fra Indien og i langt mindre mængder. Endelig præciserede parten ikke, hvordan en eventuel dominerende stilling kunne have forvoldt skade. Disse påstande blev derfor afvist.

(156)

Hvad angår EU-erhvervsgrenens eksportresultater, udviklede eksportmængderne sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(157)

I den betragtede periode faldt mængderne til det halve. Selv om eksportpriserne steg med 17 %, var dette ikke tilstrækkeligt til at dække produktionsomkostningerne i hele den betragtede periode, jf. tabel 8. Eksporten svækkede derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingeksporten fra Indien og den konstaterede skade.

(158)

Andre mulige faktorer, f.eks. covid-19-krisen, blev også undersøgt, men ingen af dem kunne svække årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten.

(159)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at covid-19-krisen havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i første halvår af 2020. Parten anførte, at de første nedlukninger og folkesundhedsmæssige foranstaltninger tvang mange byggeprojekter til at standse.

(160)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-markedet for duktile rør, jf. ovenfor, ikke påvirket væsentligt af nedlukningerne som følge af covid-19-krisen. Det samlede EU-forbrug i det pågældende år svarede til forbruget i 2018. Påstanden blev derfor afvist.

(161)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at dumpingimporten fra Indien forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Skaden fremgår især klart af udviklingen i produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde på EU-markedet, markedsandel, produktivitet, rentabilitet og investeringsafkast.

(162)

Kommissionen konkluderede i betragtning 141, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fortsat skade som følge af dumpingimporten fra Indien, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(163)

I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt af Kommissionen: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, forholdet mellem priserne i Unionen og de indiske priser, EU-markedets tiltrækningskraft og indvirkningen af den potentielle import fra Indien på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne udløber.

(164)

Som allerede beskrevet i betragtning 66-71, udgjorde den uudnyttede kapacitet i Indien ca. 500 000 ton om året, hvilket overstiger forbruget af den pågældende vare på EU-markedet, som i den nuværende undersøgelsesperiode var på [388 000-454 000] ton. Desuden havde de indiske producenter planer om at investere i ny produktionskapacitet. I de kommende år vil udbuddet således være større end efterspørgslen på det indiske marked. Dette vil derfor være et yderligere incitament for de indiske producenter til i stigende grad at fokusere på eksportmarkederne.

(165)

De indiske eksporterende producenters disponible og fremtidige uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den pågældende vare med henblik på eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(166)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at der ikke var noget bevis for, at den påståede uudnyttede produktionskapacitet i Indien nødvendigvis ville blive anvendt til produktion af duktile rør og eksporteret som følge af et for stort udbud i forhold til efterspørgslen Indien. Desuden undersøgte Kommissionen ikke andre eksportmarkeders tiltrækningskraft og analyserede ikke data efter den nuværende undersøgelsesperiode. Endelig hævdede parten, at enhver afgørelse vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping og skade skal baseres på positive beviser (22). Parten konkluderede derfor, at konklusionen om sandsynligheden var ukorrekt.

(167)

Kommissionen bemærkede, at parten bekræftede, at der var tale om uudnyttet kapacitet i Indien. Som forklaret i betragtning 66-70 fastsatte Kommissionen desuden den pågældende uudnyttede kapacitet specifikt for den pågældende vare. Som forklaret i samme betragtning fastslog Kommissionen også, at efterspørgslen på det indiske marked på lang sigt vil aftage, samtidig med, at parten selv erkendte, at den havde planer om at udvide sit salg til EU-markedet. Desuden anses EU-markedet, jf. afsnit 6.2, for attraktivt for indiske producenter, og det kunne derfor konkluderes, at den disponible uudnyttede kapacitet i Indien i det mindste delvist vil blive anvendt til at øge eksporten til EU-markedet. Påstanden blev derfor afvist.

(168)

Med hensyn til de positive beviser, der kræves i henhold til den nævnte retspraksis, fandt Kommissionen, at den opfyldte alle kravene i den eksisterende retspraksis, og at dens vurdering af og konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping og skade var baseret på positive beviser, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen. Påstanden blev derfor afvist.

(169)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Indien til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Som følge heraf vil EU-erhvervsgrenens levedygtighed være alvorligt truet.

(170)

EU-markedet er attraktivt med hensyn til størrelse og priser. Som nævnt i betragtning 71 er det langt det vigtigste eksportmarked for indiske producenter af duktile rør og tegner sig for 40 % af deres samlede eksport. Eksporten til Unionen er 25 gange højere end eksporten til det næststørste eksportmarked, som er Qatar, der tegner sig for 2 % af den indiske eksport af duktile rør. De indiske importpriser til EU-markedet var også lidt højere end til de andre lande i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket gjorde EU-markedet lidt mere lukrativt end andre markeder.

(171)

Til trods for de gældende foranstaltninger solgte indiske eksporterende producenter en betydelig mængde duktile rør til Unionen i den betragtede periode og havde stadig en betydelig markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode (tæt på [10-14] %). Rørene blev solgt til en pris, som selv med antidumpingtold i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(172)

EU-markedet anses derfor for attraktivt for indiske producenter, og det kan konkluderes, at den disponible uudnyttede kapacitet i Indien i det mindste delvist vil blive anvendt til at øge eksporten til EU-markedet. Her skal det erindres, at markedsandelen for importen fra Indien var helt oppe på [17-19] % i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, dvs. før indførelsen af antidumpingtold.

(173)

På dette grundlag og i betragtning af EU-erhvervsgrenens tidligere og nuværende skadelige situation vil manglende foranstaltninger efter al sandsynlighed føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Indien til skadevoldende priser, hvilket vil føre til endnu større tab for EU-producenterne. Kommissionen konkluderede derfor, at hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil det sandsynligvis føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Indien til skadevoldende priser, og der vil være sandsynlighed for fortsat væsentlig skade.

(174)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, brugernes og offentlighedens interesser med hensyn til den pågældende vare, således som det er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (23) (»direktivet om miljøvenligt design«) og dets produktspecifikke forordninger. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 1, tredje punktum, blev der taget særligt hensyn til behovet for at beskytte erhvervsgrenen mod de negative virkninger af skadevoldende dumping.

(175)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(176)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i tre medlemsstater (Frankrig, Tyskland og Spanien) og beskæftiger direkte over 2 200 ansatte i forbindelse med den pågældende vare.

(177)

De gældende antidumpingforanstaltninger forhindrede ikke dumpingimporten fra Indien i at komme ind på EU-markedet, og EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode.

(178)

På grundlag af ovenstående konstaterede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat skade forårsaget af importen fra dette land, hvis foranstaltningerne udløber. Tilstrømningen af betydelige mængder dumpingimport fra Indien ville forvolde EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(179)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at EU-erhvervsgrenen havde været beskyttet i over seks år, samtidig med, at den havde en markedsandel på 85 %. Det er derfor usandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil blive påvirket, hvis de gældende foranstaltninger ophæves. Skulle EU-erhvervsgrenen blive påvirket, kan den anmode Kommissionen om at indlede en ny undersøgelse.

(180)

I modsætning til den interesserede parts påstand fastslog Kommissionen på grundlag af analysen af alle relevante skadesindikatorer, herunder udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandel, at EU-erhvervsgrenen stadig lider væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Indien. Kommissionen konkluderede, at skaden sandsynligvis vil fortsætte og forværres, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Påstanden blev derfor afvist.

(181)

Således konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(182)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Ingen af dem besvarede Kommissionens spørgeskema.

(183)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger om, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne ville have en væsentlig negativ indvirkning på importørerne og brugerne, som ville opveje foranstaltningernes positive indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(184)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien.

(185)

På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende fortsat dumping og fortsat skade samt Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af rør af duktilt støbejern fra Indien opretholdes.

(186)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at en videreførelse af foranstaltningerne burde betragtes som en undtagelse og ikke som normen. Den henviste navnlig til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 1, hvori det hedder, at antidumpingforanstaltninger kun forbliver i kraft, så længe det er nødvendigt, og udløber fem år efter indførelsen. Da tolden er blevet forlænget i afventning af resultatet af denne fornyede undersøgelse, fremførte parten, at tolden på det tidspunkt, hvor denne undersøgelse sandsynligvis ville være afsluttet, allerede ville have været i kraft i mere end syv år. Derfor anmodede parten Kommissionen om at afslutte undersøgelsen.

(187)

Kommissionen mindede om, at »Endelige antidumpingforanstaltninger udløber fem år efter indførelsen heraf eller fem år efter datoen for afslutningen af den seneste genoptagelse af en undersøgelse, som omfattede både spørgsmålet om dumping og skade, medmindre det som led i en genoptagelse af en undersøgelse fastslås, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade«, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Beslutningen om at opretholde foranstaltningerne er baseret på en grundig vurdering af alle de kendsgerninger, der blev konstateret i forbindelse med udløbsundersøgelsen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Videreførelsen af foranstaltningerne var derfor hverken automatisk eller en »norm«. Kommissionen afviste derfor påstanden om, at foranstaltningerne burde ophæves.

(188)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(189)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og bør i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.«

(190)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.«

(191)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare med oprindelse i Indien, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder". De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(192)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede Tata Metaliks Limited Kommissionen om at tildele virksomheden en individuel dumpingmargen. Subsidiært fandt den, at Kommissionen i det mindste burde overveje at udvide de individuelle antidumpingtoldsatser, der var fastsat for de andre samarbejdsvillige producenter af den pågældende vare fra Indien i den oprindelige undersøgelse, til også at omfatte virksomheden i lyset af dens samarbejde med Kommissionen i forbindelse med denne udløbsundersøgelse.

(193)

Kommissionen mindede om, at formålet med en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, udelukkende er at fastslå, om de gældende foranstaltninger fortsat er nødvendige. Denne type fornyet undersøgelse giver ikke mulighed for at fastsætte individuelle toldsatser for virksomheder, der ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. En individuel antidumpingtold kan kun fastsættes efter en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 eller 4. Anmodningen blev derfor afvist.

(194)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (24). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(195)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (25) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(196)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036.

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/387 (2) (»den oprindelige forordning«) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en endelig udligningstold på importen af rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern) med oprindelse i Indien (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den indførte udligningstold varierede fra 8,7 % for Jindal Saw Limited til 9 % for Electrosteel Castings Ltd og »alle andre virksomheder«.

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/388 (3) indførte Kommissionen også en endelig antidumpingtold på samme vare. Den indførte antidumpingtold varierede fra 0 % for Electrosteel Castings Ltd til 14,1 % for Jindal Saw Limited og »alle andre virksomheder«.

(4)

Efter Rettens domme i sag T-300/16 og T-301/16 (4) rettede Kommissionen fejl, som Retten havde konstateret ved beregningen af antidumping- og udligningstolden for Jindal Saw Limited. Ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/526 (5) og (EU) 2020/527 (6) genindførte Kommissionen en ny endelig antidumping- og udligningstold for Jindal Saw Limited på henholdsvis 3 % og 6 %.

(5)

Den gældende udligningstold er på 6 % for Jindal Saw Limited og 9 % for Electrosteel Castings Ltd og »alle andre virksomheder«. Den gældende antidumpingtold er på mellem 0 % for Electrosteel Castings Ltd, 3 % for Jindal og 14,1 % for »alle andre virksomheder«.

(6)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (7) modtog Kommissionen en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(7)

Anmodningen blev indgivet den 21. december 2020 af Saint-Gobain PAM, Saint-Gobain PAM Deutschland GmbH og Saint-Gobain PAM España S.A. (»ansøgerne«), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af rør af duktilt støbejern. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet subsidiering og fortsat eller fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(8)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7, underrettede Kommissionen før indledningen af proceduren den indiske regering (»GOI«) om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om en fornyet undersøgelse. Kommissionen indbød Indien til konsultationer med henblik på at klarlægge situationen med hensyn til indholdet af anmodningen om en fornyet undersøgelse og nå frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning. GOI tog imod tilbuddet om konsultationer, som efterfølgende blev gennemført den 10. marts 2021. Det var ikke muligt at nå frem til en fælles løsning i forbindelse med konsultationerne.

(9)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (8), at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 17. marts 2021 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af rør af duktilt støbejern med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (9) (»indledningsmeddelelsen«).

(10)

Samme dag indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af samme vare (10).

(11)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(12)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt EU-producenter, kendte producenter i Indien og myndighederne i Indien, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af udløbsundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(13)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. Ingen af de interesserede parter anmodede om en høring.

(14)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 27.

(15)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve bestående af tre EU-producenter. Disse EU-producenter indgår i samme virksomhedsgruppe. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængden af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2020. Den endelige stikprøve af EU-producenter tegnede sig for [70-85] % af den anslåede samlede EU-produktion og [70-85] % af den anslåede samlede EU-salgsmængde af samme vare, og den sikrede også en god geografisk spredning.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve, men modtog ingen bemærkninger. Den foreløbige stikprøve blev derfor bekræftet og anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der er anmodes om i indledningsmeddelelsen. Da ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende, var det imidlertid ikke nødvendigt at udtage en stikprøve.

(18)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Indien om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen anmodede endvidere de indiske myndigheder om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.

(19)

Da kun tre producenter indsendte en stikprøvebesvarelse inden for den fastsatte frist, besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til GOI, gruppen bestående af tre stikprøveudtagne EU-producenter og til de tre eksporterende producenter, der havde indsendt en stikprøvebesvarelse. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (11) på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(21)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra de tre EU-producenter, GOI og fra kun én af de eksporterende producenter i Indien, Tata Metaliks Limited (»TML«). Selv om de to andre producenter i Indien havde indsendt stikprøvebesvarelser, indsendte de efterfølgende ikke en spørgeskemabesvarelse og samarbejdede således ikke i forbindelse med undersøgelsen.

(22)

Som følge af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg hos producenterne og hos GOI i henhold til grundforordningens artikel 26. Kommissionen foretog i stedet krydstjek uden kontrolbesøg af alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (12). Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af følgende eksporterende producent:

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende EU-producenter og en forretningsmæssigt forbundet salgsenhed i Italien:

(24)

Den 18. marts 2022 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at opretholde den gældende antidumpingtold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(25)

Kun Tata Metaliks Limited fremsatte bemærkninger inden for fristen. Bemærkningerne fra Tata Metaliks Limited blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. GOI fremsatte også bemærkninger, men disse blev indgivet mere end ti dage efter udløbet af fristen for fremsættelse af bemærkninger.

(26)

For at afslutte undersøgelsen inden for de obligatoriske frister fastsættes det i punkt 7 i indledningsmeddelelsen, at Kommissionen ikke vil acceptere bemærkninger fra interesserede parter efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen kunne følgelig ikke tage hensyn til bemærkningerne fra GOI. Den bemærkede imidlertid, at GOI's indlæg ikke indeholdt nye elementer, som Kommissionen ikke havde taget hensyn til i forbindelse med undersøgelsen. Ingen af parterne anmodede om en høring.

(27)

En bruger, nemlig Hydro Mat Benelux, og en eksporterende producent, nemlig Tata Metaliks Limited, fremsatte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen.

(28)

Kommissionen bemærkede, at Tata Metaliks Limited fremsatte sine bemærkninger til indledningen af proceduren den 17. februar 2022, dvs. mere end ni måneder efter fristen på 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen som defineret i punkt 5.2 i indledningsmeddelelsen. Kommissionen tog derfor ikke hensyn til dette indlæg.

(29)

Kommissionen bemærkede, at selv om Hydro Mat Benelux fremsatte bemærkninger til indledningen, samarbejdede virksomheden ikke fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden udfyldte navnlig ikke spørgeskemaet til brugere, som kunne have været anvendt til at krydstjekke nogle af nedenstående erklæringer, som f.eks. de eksporterende producenters salgspriser eller dokumenter vedrørende offentlige udbud.

(30)

For det første hævdede Hydro Mat Benelux, at proceduren burde afsluttes, da anmodningen ikke blev indgivet senest tre måneder før den udløbsdato, der er nævnt i meddelelsen om det forestående udløb (13).

(31)

Kommissionen præciserede, at indgivelsesdatoen i indledningsmeddelelsen ikke svarede til den dato, hvor anmodningen blev indgivet. Som det fremgår af den ikkefortrolige udgave af anmodningen om en fornyet undersøgelse, som siden den 17. marts 2021 har været tilgængelig i det ikkefortrolige dossier og dermed tilgængeligt for alle interesserede parter, blev anmodningen behørigt indgivet den 18. december 2020, dvs. inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 18, stk. 4. Påstanden blev derfor afvist.

(32)

For det andet fremførte Hydro Mat Benelux, at der er tale om en overdreven brug af fortrolighed i anmodningen. EU-erhvervsgrenen indekserede navnlig alle indikatorer vedrørende sine økonomiske resultater. Parten henviste til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 (14), hvor Kommissionen fremlagde de mikroøkonomiske data for en enkelt EU-producent.

(33)

Kommissionen bemærkede, at i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 blev alle mikroindikatorer (salgspriser og -mængder, enhedsproduktionsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, slutlagre, rentabilitet osv.) angivet i intervaller eller indekser.

(34)

Desuden fandt Kommissionen, at den udgave af anmodningen om en udløbsundersøgelse, der blev tilføjet det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, indeholdt alle de væsentlige beviser og ikkefortrolige sammendrag af data, der blev behandlet som fortrolige, således at interesserede parter kunne fremsætte meningsfulde bemærkninger og udøve deres ret til forsvar under hele proceduren.

(35)

Kommissionen mindede i den forbindelse om, at grundforordningens artikel 29 giver mulighed for beskyttelse af fortrolige oplysninger, såfremt fremlæggelsen heraf ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den pågældende modtog oplysningerne. Disse påstande blev derfor afvist.

(36)

For det tredje hævdede Hydro Mat Benelux, at første halvdel af 2020 ikke afspejlede normale økonomiske omstændigheder, og mente, at denne periode ikke var repræsentativ for en fremadrettet vurdering af konsekvenserne af udløbet af de pågældende foranstaltninger. Hydro Mat Benelux hævdede, at EU-erhvervsgrenens negative resultater i første halvdel af 2020 skyldtes de negative økonomiske virkninger som følge af covid-19 og stigningen i råmaterialeomkostningerne på verdensmarkederne, som ikke kunne væltes over på forbrugerne i efterfølgende produktionsled. Den hævdede desuden, at de vigtigste indikatorer for perioden 2017-2019 ikke viste sårbarhed, men snarere en sund EU-erhvervsgren, navnlig i forbindelse med analysen af produktionen, produktionskapaciteten, lagerbeholdningerne, investeringerne, salgspriserne og rentabiliteten.

(37)

Kommissionen mindede om, at grundforordningens artikel 18, kræver, at anmodningen om en udløbsundersøgelse skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet skade. I det foreliggende tilfælde indeholdt den specifikke skadesanalyse i anmodningen om en udløbsundersøgelse beviser, der peger i retning af en betydelig indtrængning på EU-markedet af import fra Indien til priser, som i væsentlig grad underbyder EU-erhvervsgrenens priser. Kommissionen fandt derfor, at anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for fortsat skade, og afviste påstanden.

(38)

For det fjerde analyserede Hydro Mat Benelux perioden 2017-2020 og hævdede, at de foreliggende importdata ikke underbyggede påstanden om sandsynligheden for fornyet skade. Desuden hævdede Hydro Mat Benelux, at de indiske eksportpriser og de underbuds- og målprisunderbudsmargener, som ansøgeren havde beregnet, ikke var pålidelige, da eksportpriserne afspejlede afregningsprisen mellem forretningsmæssigt forbundne parter, dvs. de indiske producenter og deres forretningsmæssigt forbundne dattervirksomheder. Endelig hævdede Hydro Mat Benelux, at de indiske producenter havde øget deres produktionskapacitet for at imødekomme det voksende indiske hjemmemarked, og at de største indiske eksporterende producenter ikke havde planer om at udvide deres produktionskapacitet.

(39)

Kommissionen fandt, at ingen af påstandene afkræftede konklusionen om, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet antisubsidieundersøgelse. Anmodningen om en udløbsundersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for, at den subsidierede import havde en væsentlig skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens situation. Ansøgerne fremlagde navnlig ikke blot beregninger af underbud ved EU-grænsen, men også ved levering til kundens faciliteter, der viste et underbud på ikke mindre end 14,9 %. Den specifikke skadesanalyse i anmodningen om en udløbsundersøgelse viste en øget indtrængning på EU-markedet (både i absolutte og i relative tal) af importen fra Indien til priser, der i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser. Dette synes at have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, hvilket f.eks. fremgår af fald i salg og markedsandel og en forværring af de finansielle resultater. Påstanden blev derfor afvist.

(40)

Hvad angår påstanden om, at stigningen i den indiske produktion kun vil blive rettet mod det indiske marked, fremlagde Hydro Mat Benelux ingen beviser herfor. Påstanden blev derfor afvist.

(41)

For det femte hævdede Hydro Mat Benelux, at generelle konkurrencemæssige spørgsmål ikke burde berettige en konklusion om fortsat eller fornyet skade. Hydro Mat Benelux anførte en række punkter, såsom at EU-forbruget var faldet siden krisen i euroområdet med et fald i de offentlige udgifter og således havde en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens konkurrenceevne, konkurrencen fra plastrør, vanskelighederne ved at tiltrække beskæftigelse, opretholdelsen af en dominerende stilling og presset fra billigere kinesisk import på udbudsprocessen.

(42)

Denne påstand behandles i betragtning 256.

(43)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse vedrørende EU-erhvervsgrenens data og importen omfattede perioden fra juli 2019 til juni 2020. I indledningsmeddelelsen blev den nuværende undersøgelsesperiode imidlertid defineret som perioden fra januar 2020 til december 2020. Efter virksomhedens opfattelse burde ansøgerne have ajourført anmodningen om en udløbsundersøgelse på grundlag af den nuværende undersøgelsesperiode, der er defineret i indledningsmeddelelsen, og disse oplysninger burde have været gjort tilgængelige for parterne. Ved ikke at rundsende en sådan ajourført anmodning om fornyet undersøgelse til parterne tilsidesatte Kommissionen artikel 12.1.2 og artikel 12.1.3 i WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (»SCM-aftalen«).

(44)

For det første er det Kommissionens almindelige praksis at basere sine konklusioner på de seneste tilgængelige data. Disse data svarer ikke nødvendigvis til den periode, der er fastsat i anmodningen om en udløbsundersøgelse, da de måske ikke var tilgængelige på det tidspunkt, hvor anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet. SCM-aftalen indeholder ingen bestemmelser om, at Kommissionen skal basere sine konklusioner på samme periode som den, der er fastsat i anmodningen om en udløbsundersøgelse. For det andet havde alle parter mulighed for i løbet af undersøgelsen at fremsætte bemærkninger til de konklusioner og beviser, der vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode, som er defineret i indledningsmeddelelsen. Kommissionen fandt derfor, at den ikke krænkede nogen proceduremæssige rettigheder eller tilsidesatte SCM-aftalen, og afviste påstanden.

(45)

Tata Metaliks Limited henviste også til, at Kommissionen afviste virksomhedens bemærkninger til indledningen af undersøgelsen, fordi de blev fremsat efter den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen (se betragtning 28). Efter dens opfattelse finder fristen først anvendelse, når ansøgerne har modtaget de reviderede data, der vedrører den nuværende undersøgelsesperiode, der er defineret i indledningsmeddelelsen. Tata Metaliks Limited hævdede også, at det er »et fast princip om generel rimelighed« og »et fast retsprincip på tværs af alle jurisdiktioner«, at indlæg vedrørende retlige spørgsmål kan fremsættes efter fristens udløb.

(46)

Som forklaret i betragtning 44 vedrørte den nuværende undersøgelsesperiode den seneste periode, for hvilken der forelå data, og denne periode svarer ikke altid til den foreløbige vurdering i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Desuden henviste fristen i indledningsmeddelelsen udtrykkeligt til datoen for offentliggørelsen af meddelelsen og ikke nogen anden dato, f.eks. en parts indgivelse af oplysninger. Fristen i indledningsmeddelelsen skelner ikke mellem retlige og faktiske spørgsmål og gælder på samme måde for begge. Kommissionen afviste således påstanden.

(47)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig rør af duktilt støbejern (også kendt som kuglegrafitstøbejern), (»duktile rør«), undtagen rør af duktilt støbejern uden indvendig eller udvendig coating (»rå rør«), med oprindelse i Indien, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7303 00 10 (Taric-kode 7303001010) og ex 7303 00 90 (Taric-kode 7303009010) (»den pågældende vare«).

(48)

Duktile rør anvendes til drikkevandsforsyning, spildevandsafledning og kunstvanding af landbrugsjord. Vandtransport gennem duktile rør kan baseres på tryk eller blot på tyngdekraften. Rørene er mellem 60 mm og 2 000 mm i diameter og er 5,5, 6, 7 eller 8 meter lange. Indvendigt er de sædvanligvis behandlet med cement eller andre materialer, og udvendigt er de forzinket, malet eller omviklet med tape. De vigtigste slutbrugere er offentlige forsyningsvirksomheder.

(49)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(50)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(51)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og som anført i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet subsidiering.

(52)

I den oprindelige undersøgelsesperiode (15) eksporterede Indien [80 000 - 100 000] ton af den pågældende vare til Unionen (baseret på EU-27) (16). Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i marts 2016 faldt importen mellem 2016 og 2018 og svingede mellem 38 000 og 55 000 ton om året. I 2019 steg importen fra Indien igen til [64 000 - 75 000] ton.

(53)

I den nuværende undersøgelsesperiode faldt importen af den pågældende vare til [44 000-52 000] ton. Efter den nuværende undersøgelsesperiode steg importen i 2021 igen til 2019-niveauet.

(54)

Samlet set forblev importen af den pågældende vare fra Indien i den nuværende undersøgelsesperiode på et betydeligt niveau og tegnede sig for ca. [10-14] % af EU-markedet sammenlignet med den markedsandel på [15-20] %, som importen fra Indien tegnede sig for i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(55)

Kun én virksomhed, Tata Metaliks Limited, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen (se afsnit 1.5). Virksomheden nød godt af de tre eksportordninger, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse, hovedsagelig for så vidt angår eksport til tredjelande. Imidlertid solgte virksomheden i den nuværende undersøgelsesperiode størstedelen af sin produktion på hjemmemarkedet (17). De indiske eksporterende producenter, der eksporterede betydelige mængder til Unionen, samarbejdede ikke. Kommissionen besluttede derfor ikke at begrænse sig til at anvende oplysningerne fra Tata Metaliks Limited til at fastsætte subsidieniveauet for de eksporterende producenter af duktile rør i Indien og baserede sig i stedet på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28.

(56)

I lyset af ovenstående anvendte Kommissionen i sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig:

(57)

Kommissionen undersøgte, om der var tale om fortsat subsidiering, ved at analysere, om de udlignede subsidier i den oprindelige undersøgelse fortsat indebar fordele for den indiske erhvervsgren for duktile rør. I tilfælde af subsidieordninger, der ophørte, undersøgte Kommissionen også, om disse ordninger var blevet erstattet af andre lignende ordninger, og om der blev indført nye ordninger.

(58)

Ud fra resultaterne i dette afsnit, som bekræftede eksistensen af fortsat subsidiering med hensyn til de subsidier, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge ansøgeren angiveligt fandtes. Når Kommissionen har fastslået, at der er bevis for fortsat subsidiering over minimalgrænsen i henhold til grundforordningens artikel 18, er det ikke nødvendigt at fastsætte det nøjagtige subsidiebeløb i forbindelse med en udløbsundersøgelse.

(59)

I den oprindelige undersøgelse udlignede Kommissionen følgende ordninger:

(60)

I den oprindelige undersøgelse konkluderede Kommissionen, at den Focus Product Scheme, der var gældende i den oprindelige undersøgelsesperiode, omfattede subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Denne ordning var baseret på »Foreign Trade Policy«-planen (»FTP«) for 2009-2014.

(61)

De subsidiesatser, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for FPS-ordningen, varierede fra 3,11 % til 4,35 %.

(62)

Efter den oprindelige undersøgelsesperiode ophørte ordningen imidlertid, og den blev erstattet af en ny ordning kaldet »Merchandise Exports from India Scheme« (»MEIS-ordningen«). MEIS-ordningen erstattede en række allerede eksisterende ordninger, herunder FPS-ordningen. MEIS-ordningen omfattede betingelser svarende til de betingelser i FPS-ordningen, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse. I den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen derfor, at konklusionerne vedrørende FPS-ordningen også ville gælde for MEIS-ordningen.

(63)

MEIS-ordningen var fortsat gældende i den nuværende undersøgelsesperiode. Eksistensen af ordningen blev også bekræftet af GOI i spørgeskemabesvarelsen og af den samarbejdsvillige eksporterende producent Tata Metaliks Limited, som også nød godt af ordningen.

(64)

MEIS-ordningen er baseret på »Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (No. 22 of 1992)« — lov nr. 22 af 1992 om (udvikling og regulering af) udenrigshandel — der trådte i kraft den 7. august 1992 (»udenrigshandelsloven«). Ved udenrigshandelsloven bemyndiges GOI til at udstede bekendtgørelser vedrørende eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser er gengivet i kort form i udenrigshandelspolitiske dokumenter, der normalt udstedes af handelsministeriet hvert femte år, og som opdateres regelmæssigt.

(65)

MEIS-ordningen er beskrevet i den femårige udenrigshandelspolitiske plan for 2015-20 (»FTP 2015-2020«). Procedurerne for FTP 2015-2020 er nærmere beskrevet i »Handbook of Procedures, 2015-2020« (»HOP 2015-2020«).

(66)

MEIS-ordningen er beskrevet nærmere i kapitel 3 i FTP 2015-2020 og i kapitel 3 i HOP 2015-2020.

(67)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(68)

Støtteberettigede virksomheder kan benytte MEIS-ordningen ved at eksportere bestemte varer til bestemte lande, der er klassificeret i gruppe A (»Traditionelle markeder«, herunder alle EU-medlemsstater), gruppe B (»Nye markeder og fokusmarkeder«) og gruppe C (»Andre markeder«). De lande, som er omfattet af hver enkelt gruppe og af listen over varer med tilsvarende godtgørelsessatser, er anført i tillæg 3B til opdateret HOP.

(69)

Fordelen består i en toldkredit svarende til en procentdel af eksportens fob-værdi. MEIS-satsen i den nuværende undersøgelsesperiode var på 3 %.

(70)

I henhold til punkt 3.06 i FTP 2015-20 er visse former for eksport udelukket fra denne ordning, f.eks. eksport af importerede eller omladede varer, transaktioner ligestillet med eksport, eksport af tjenesteydelser og eksportomsætning for virksomheder, der opererer i særlige økonomiske områder eller er eksportorienterede.

(71)

Toldkreditter under MEIS-ordningen er frit omsættelige og gyldige i en periode på 18 måneder fra udstedelsesdatoen, mens de toldkreditscripts, der er udstedt den 1. januar 2016 eller senere, er gyldige i en periode på 24 måneder fra udstedelsesdatoen, jf. punkt 3.13 i opdateret HOP 2015-2020.

(72)

De kan benyttes til at: i) betale told på import af input eller varer, herunder også kapitalgoder, ii) betale afgifter på indenlandske indkøb af input eller varer, herunder kapitalgoder og betaling, og iii) betale afgifter på tjenesteydelser. Kreditter kan også sælges på markedet.

(73)

En ansøgning om fordele under MEIS-ordningen skal indgives online på generaldirektoratet for udenrigshandels websted. Relevant dokumentation (forsendelsesdokumenter, bankbekræftelse og bevis for landing) skal vedhæftes den elektroniske ansøgning. Den relevante regionale myndighed i Indien udsteder toldkreditten efter kontrol af dokumenterne. Så længe eksportøren forelægger den relevante dokumentation, kan den regionale myndighed ikke frit bestemme, om der skal indrømmes toldkreditter.

(74)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5, fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På nuværende tidspunkt udsteder GOI en toldkredit, som bogføres af den eksporterende producent som et tilgodehavende, der kan modregnes af den eksporterende producent på et hvilket som helst tidspunkt. Dette udgør et finansielt bidrag som omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen skønsbeføjelse med hensyn til at indrømme subsidiet eller ej. I betragtning af ovenstående anså Kommissionen det for passende at betragte fordelen ved MEIS-ordningen som summen af de beløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted under denne ordning i UP.

(75)

MEIS-ordningen er retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og b).

(76)

Kommissionen konkluderede, at der ved MEIS-ordningen ydes subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En MEIS-toldkredit er et finansielt bidrag fra GOI, da den i sidste ende anvendes til at udligne importafgifter, der betales på kapitalgoder, hvorved GOI giver afkald på toldindtægter, som den ellers ville have fået. Desuden giver MEIS-toldkreditten en fordel for eksportøren, som ikke skal betale disse importafgifter. For en virksomhed, der sælger MEIS-kreditter på markedet, giver ordningen mulighed for et direkte finansielt bidrag.

(77)

Kommissionen bemærkede, at MEIS-ordningen udløb efter den nuværende undersøgelsesperiode, den 1. januar 2021. Indtil udgangen af 2021 kunne virksomhederne dog stadig ansøge om MEIS-kredit for de eksporttransaktioner, der blev gennemført i 2020. Virksomhederne kan desuden stadig anvende MEIS-kredit fra 2021 til at udligne importafgifter, der skal betales, indtil den 15. september 2023. Der blev således opnået fordele under denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode, og dette vil fortsætte selv efter indførelsen af foranstaltninger.

(78)

Kommissionen bemærkede endvidere, at GOI i august 2021 offentliggjorde retningslinjer for en ny ordning kaldet Remission of Duties and Taxes on Exported Products Scheme (fritagelsesordning for afgifter og skatter på eksportvarer) (»RoDTEP-ordningen«), som erstatter MEIS. RoDTEP-ordningen nævnes som en mekanisme til godtgørelse af skatter/told/afgifter på centralt, statsligt og lokalt plan, som i øjeblikket ikke refunderes under nogen anden mekanisme, men som påløber i forbindelse med fremstilling og distribution af eksportvarer (19). GOI annoncerede godtgørelsessatser for de forskellige sektorer. Disse satser kan til enhver tid ændres. Selv om satserne for jernindustrien og den pågældende vare ikke var blevet meddelt på tidspunktet for undersøgelsen, anmodede sektoren om at blive omfattet af ordningen, hvilket også blev bekræftet af den samarbejdsvillige producent, Tata Metaliks Limited, og en sats for industrien var endnu ikke blevet fastlagt (20).

(79)

Da den retlige situation ikke har ændret sig væsentligt, fandt Kommissionen, at MEIS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat medførte en fordel for industrien for duktile rør. Kommissionen drog de samme konklusioner i gennemførelsesforordning (EU) 2022/433.

(80)

På grund af manglende samarbejdsvilje var det ikke muligt at beregne det nøjagtige subsidieringsniveau for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode. Med henblik herpå anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28. Subsidiesatsen i den oprindelige undersøgelsesperiode for så vidt angår FPS-ordningen, der blev udlignet i den oprindelige undersøgelse og erstattet af MEIS-ordningen (som blev anset for at medføre tilsvarende fordele), varierede mellem 3,11 % og 4,35 % (jf. betragtning 61).

(81)

Da MEIS-satsen var på 3 % af fob-værdien sammenlignet med 5 % fob under FPS-ordningen i den oprindelige undersøgelsesperiode, faldt fordelen for industrien for duktile rør under MEIS-ordningen tilsvarende i NUP. I gennemførelsesforordning (EU) 2022/433 blev der konstateret fordele for producenter af koldvalset rustfrit stål på 1,87 % og 1,92 % med en MEIS-sats på 2 %. Kommissionen fandt, at fordelene for producenter af duktile rør under MEIS-ordningen således ville beløbe sig til lidt under 3 % og derfor ikke ville være ubetydelige.

(82)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at MEIS-ordningen gav mulighed for godtgørelse af a) indirekte skatter i forbindelse med produktion og distribution af de eksporterede varer og b) indirekte flerledsafgifter på input, der forbruges ved produktionen af eksporterede varer. Den fremførte, at tilbagebetalingen af disse typer skatter i henhold til SCM-aftalen ikke er udligningsberettiget. Den hævdede også, at selv om det blev konstateret, at MEIS-ordningen var udligningsberettiget, ophørte denne ordning den 31. december 2020.

(83)

Kommissionen afviste disse påstande. Som forklaret i betragtning 60-81 modtager virksomheder i Indien godtgørelse med en fast procentdel af fob-værdien af eksporten i form af en toldkredit. Ordningens betingelser indebærer ikke, at værdien af toldkreditten skal svare til det skattebeløb, som virksomhederne har betalt, og disse beløb kontrolleres heller ikke. Med hensyn til sandsynligheden for en videreførelse af subsidieordningen, jf. betragtning 77, kan virksomhederne stadig anvende den MEIS-kredit, der blev opnået i 2021, til at udligne den skyldige importtold indtil den 15. september 2023. Fordelene ved denne ordning vil således fortsætte længe efter den nuværende undersøgelsesperiode.

(84)

Tata Metaliks Limited hævdede også, at RoDTEP-ordningen ikke gav fordele på tidspunktet for virksomhedens indlæg (den 31. marts 2022), og Kommissionen kan derfor ikke betragte det forhold, at fordelen endnu ikke var fastlagt som den sandsynlige (fremtidige) subsidiering af den pågældende vare.

(85)

Med hensyn til RoDTEP-ordningen bemærkede Kommissionen, at Tata Metaliks Limited selv under krydstjekket uden kontrolbesøg mente, at der skulle forhandles om en ny sats for industrien for duktile rør. Det forhold, at satsen ikke var blevet fastsat på tidspunktet for dens indlæg, rejste ikke tvivl om den store sandsynlighed for, at den nye sats vil blive fastsat, og at subsidieringen under denne nye ordning vil fortsætte efter 2023. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(86)

I den oprindelige undersøgelse fastslog Kommissionen, at ordningen »Export Promotion of Capital Goods« (»EPCGS-ordningen«) medførte udligningsberettigede subsidier og udgjorde et finansielt bidrag fra GOI. Denne ordning var stadig gældende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(87)

EPCGS-ordningen er beskrevet nærmere i kapitel 5 i FTP 2015-2020 og i kapitel 5 i HOP 2015-2020.

(88)

Producent-eksportører, forhandler-eksportører, der er »forbundet med« støtteproducenter og tjenesteydere, er berettiget til støtte efter denne foranstaltning.

(89)

Forudsat at en virksomhed forpligter sig til at eksportere, har den lov til at importere (nye og indtil 10 år gamle brugte) kapitalgoder til en nedsat toldsats. Med henblik herpå udsteder GOI efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Ved denne ordning er der fastsat en reduceret importtoldsats på alle kapitalgoder, der importeres under ordningen. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde varer bestemt til eksport inden for et bestemt tidsrum. I henhold til FTP 2015-2020 kan kapitalgoder importeres med en toldsats på 0 % under EPCGS-ordningen. Eksportforpligtelsen, der svarer til seks gange toldbesparelsen, skal være opfyldt inden for en periode på højst seks år.

(90)

EPCGS-licenshaveren kan også købe kapitalgoderne på hjemmemarkedet. I så fald kan den indenlandske producent af kapitalgoder benytte fordelen til toldfrit at importere de dele, der er nødvendige for at fremstille de pågældende kapitalgoder. Alternativt kan den indenlandske producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport ved levering af kapitalgoder til en EPCGS-licenshaver.

(91)

Ved EPCGS-ordningen ydes der subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen udgør et finansielt bidrag fra GOI, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som GOI ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, fordi toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(92)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(93)

EPCGS-ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelses- eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Sådanne tilladte ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, omfatter ikke kapitalgoder, da disse ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer.

(94)

I den oprindelige undersøgelse blev det udligningsberettigede subsidiebeløb i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke-betalte told på importerede kapitalgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne kapitalgoder i den pågældende erhvervsgren. Det således beregnede beløb for UP blev justeret ved at tillægge renter i denne periode, således at der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i undersøgelsesperioden i Indien blev anset for passende til dette formål. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som virksomheden havde afholdt for at opnå subsidiet, fratrukket det samlede subsidiebeløb, hvor der blev anmodet herom.

(95)

Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, fordelt over den relevante eksportomsætning i den oprindelige undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(96)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelsesperiode for denne ordning, varierede fra 0,03 % til 0,38 %.

(97)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse og i de tilhørende bilag fremlagde ansøgeren beviser for, at producenter af duktile rør i Indien fortsatte med at drage fordel af ordningen. Eksistensen af ordningen blev også bekræftet af GOI i spørgeskemabesvarelsen. Kommissionen fastslog desuden, at Tata Metaliks Limited anvendte ordningen til at importere kapitalgoder, der anvendes til fremstillingen af den pågældende vare. Fordelen ved ordningen kunne allokeres til den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

(98)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at de eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat nød godt af subsidierne under EPCGS-ordningen.

(99)

På grund af manglende samarbejdsvilje var det ikke muligt at beregne det nøjagtige subsidieringsniveau for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode. Med henblik herpå anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28. Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelsesperiode for denne ordning, varierede fra 0,03 % til 0,38 % (jf. betragtning 96).

(100)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at subsidieringsniveauet i henhold til denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode ikke var ubetydeligt og under alle omstændigheder ikke under de niveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(101)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at EPCGS-ordningen udgjorde tilladte subsidier, da den indeholdt bestemmelser om fritagelse for afgifter på eksporterede varer, når de var bestemt til indenlandsk forbrug, og derfor ikke kunne udlignes.

(102)

Sådanne tilladte ordninger, jf. litra i) i bilag I til grundforordningen, omfatter ikke kapitalgoder, da disse ikke forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer, jf. betragtning 93. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(103)

I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at eksporterende producenter af den pågældende vare nød godt af en toldgodtgørelsesordning, der gav mulighed for godtgørelse af en vis procentdel af fob-værdien af eksporten (»DDS-satsen«). DDS-satsen for den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode var på 1,9 % af fob-værdien. DDS-ordningen var stadig gældende i den nuværende undersøgelsesperiode.

(104)

Det retsgrundlag, der var gældende i den nuværende undersøgelsesperiode, var Custom & Central Excise Duties Drawback Rules 1995 (»1995-reglerne for DDS-ordningen«), der senest blev ændret i 2006 og derefter erstattet af Customs and Central Excise Duties Drawback Rules, 2017 (»2017-reglerne for DDS-ordningen«), der trådte i kraft den 1. oktober 2017. Metoden til beregning af denne toldgodtgørelsesordning er beskrevet i regel 3, stk. 2), i DDS-reglerne fra 1995. Regel nr. 12, stk. 1, litra a), nr. ii), i disse regler for DDS-ordningen regulerer den erklæring, som den eksporterende producent skal udfylde for at blive omfattet af ordningen. Disse regler ændrede sig ikke i 2017-reglerne for DDS-ordningen og svarer til henholdsvis regel nr. 3, stk. 2, og regel nr. 13, stk. 1, litra a), nr. ii).

(105)

Derudover indeholder cirkulære nr. 24/2001 specifik vejledning i gennemførelsen af regel nr. 3, stk. 2, og den erklæring, som eksportørerne skal udfylde i henhold til regel nr. 12, stk. 1, litra a), nr. ii).

(106)

I regel nr. 4 i 1995-reglerne for toldgodtgørelsesordningen fastsættes det, at centralregeringen kan revidere de beløb eller satser, der er fastsat i henhold til regel nr. 3. GOI har foretaget en række ændringer af satserne, hvoraf de senest ændrede satser findes i bekendtgørelserne Notification No. 95/2018 — CUSTOMS og Notification No. 07/2020 — CUSTOMS.

(107)

DDS-satsen for den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode var på 1,9 % af fob-værdien.

(108)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettiget til støtte under denne ordning.

(109)

Under denne ordning er enhver virksomhed, der eksporterer støtteberettigede varer, berettiget til at modtage et beløb svarende til en procentsats af den deklarerede fob-værdi af den eksporterede vare. I regel nr. 3, stk. 2, i Custom & Central Excise Duties Drawback Rules præciseres det, hvordan tilskuddet skal beregnes. Det godtgørelsesberettigede beløb er baseret på branchedækkende gennemsnitlige værdier af den relevante told på importerede råmaterialer og en gennemsnitlig forbrugskoefficient for erhvervsgrenen med udgangspunkt i, hvad GOI anser for værende repræsentative producenter af de støtteberettigede eksportvarer (den såkaldte »sats for alle industrier« eller »AIR-satsen«). GOI udtrykker derefter det beløb, der skal godtgøres, som en procentdel af den gennemsnitlige eksportværdi af de støtteberettigede eksporterede varer.

(110)

GOI anvender denne procentdel til at beregne det beløb for toldgodtgørelse, som alle støtteberettigede eksportører har ret til at modtage. Satsen for denne ordning fastsættes af GOI for hver enkelt vare.

(111)

Ifølge GOI kan toldgodtgørelse også fastsættes på grundlag af de faktiske toldsatser, hvis der er tale om varer, der ikke er berettigede til »AIR-satsen«, eller i tilfælde af virksomheder, som konstaterer, at »AIR-satsen« godtgør mindre end 80 % af den faktiske told-/afgiftssats.

(112)

For at være berettiget til støtte under denne ordning skal en virksomhed eksportere. Når forsendelsesoplysningerne er indlæst på toldserveren, fremgår det, at eksporten finder sted under DDS-ordningen, og DDS-beløbet fastsættes endegyldigt. Efter forsendelsen og når rederiet har indgivet dokumentet Export General Manifest, og toldmyndighederne har sammenlignet dette dokument med oplysningerne i forsendelsesdokumentet og fundet det tilfredsstillende, er alle betingelser opfyldt for at godkende udbetalingen af godtgørelsesbeløbet, enten direkte til eksportørens bankkonto eller pr. bankanvisning.

(113)

Eksportøren skal også fremlægge bevis for, at de eksporterede varer er blevet betalt, i form af en bankbekræftelse (Bank Realisation Certificate). Dette dokument kan fremlægges, efter at godtgørelsesbeløbet er betalt. GOI kræver det betalte beløb tilbagebetalt, hvis eksportøren ikke forelægger bankbekræftelsen inden for en given frist.

(114)

Godtgørelsesbeløbet kan anvendes til alle formål, og i overensstemmelse med de indiske regnskabsstandarder kan beløbet bogføres som indtægter i regnskaberne efter periodiseringsprincippet, når eksportforpligtelsen er opfyldt.

(115)

I den oprindelige undersøgelse konstaterede Kommissionen, at der ved DDS-ordningen ydes subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2. Den såkaldte toldgodtgørelse er et finansielt bidrag fra GOI, da den har form af en direkte overførsel af midler fra GOI. Der er ingen begrænsninger for anvendelsen af disse midler. Desuden medfører toldgodtgørelsesbeløbet en fordel for eksportøren, idet virksomhedens likviditet forbedres.

(116)

Toldgodtgørelsessatsen ved eksport fastsættes af GOI for hver enkelt vare. Selv om subsidierne omtales som en toldgodtgørelse, har ordningen imidlertid ikke helt karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder heller ikke hverken reglerne i litra i) i bilag I, eller i bilag II (definition af og regler for godtgørelse) eller bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse) til grundforordningen. Kontantudbetalingen til eksportøren er ikke nødvendigvis knyttet til importafgifter på råmaterialer, der faktisk er betalt, og den er ikke en toldkredit til udligning af importafgifter på tidligere eller fremtidig import af råmaterialer. Der findes endvidere ingen ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke input der forbruges i produktionen af den eksporterede vare og i hvilke mængder. GOI foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede input, selv om det er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (bilag II, punkt 5, og del II, punkt 3), i bilag III til grundforordningen).

(117)

Betalingen fra GOI til eksportøren, efter at eksporten har fundet sted, er betinget af eksportresultater, og denne ordning anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a).

(118)

Ud fra ovenstående konkluderer Kommissionen, at DDS-ordningen er udligningsberettiget.

(119)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 beregnede Kommissionen i den oprindelige undersøgelse det udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt ved den fordel (som er det beløb, der modtages som toldgodtgørelse), som det konstateredes, at modtageren havde opnået i den oprindelige undersøgelsesperiode. I den forbindelse fastslog Kommissionen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt skal GOI udbetale godtgørelsesbeløbet, der udgør et finansielt bidrag i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den godtgørelse, der ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen skønsbeføjelse med hensyn til at indrømme subsidiet eller ej.

(120)

I betragtning af de største eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, jf. betragtning 55, var Kommissionen ikke i stand til at kontrollere, om de faktisk betaler importafgifter for de råmaterialer, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Hvis denne påstand var blevet fremsat og bekræftet, ville Kommissionen på trods af, at der ikke fandtes en ordning eller procedure til at bekræfte, hvilke input der forbruges ved fremstillingen af de eksporterede varer, og i hvilke mængder, have foretaget en kontrol af den betalte told med henblik på beregningen af den for store eftergivelse i overensstemmelse med bilag II, punkt 5, til grundforordningen.

(121)

I betragtning af ovenstående anså Kommissionen det for passende at betragte fordelen ved DDS-ordningen som summen af de godtgørelsesbeløb, der er opnået for eksporttransaktioner, der har fundet sted under denne ordning i den oprindelige undersøgelsesperiode.

(122)

Kommissionen har fordelt disse subsidiebeløb i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, over virksomhedens samlede eksportomsætning i den oprindelige undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidierne er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(123)

De fastslåede subsidiesatser med hensyn til denne ordning i den oprindelige undersøgelsesperiode varierede mellem 1,37 % og 1,66 %.

(124)

I anmodningen om en fornyet undersøgelse og i de tilhørende bilag fremlagde ansøgeren dokumentation for, at industrien for duktile rør fortsatte med at drage fordel af DDS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden bekræftede GOI videreførelsen af DDS-ordningen i spørgeskemabesvarelsen. Derudover drog den samarbejdsvillige producent, Tata Metaliks Limited, også fordel af ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode, hovedsagelig i forbindelse med eksport til tredjelande.

(125)

I deres spørgeskemabesvarelser fremførte både Tata Metaliks Limited og GOI, at DDS-ordningen ikke var et udligningsberettiget subsidie. GOI fremførte endvidere, at for at udgøre subsidier skal godtgørelsen af indirekte skatter eller importafgifter være større end de skatter eller afgifter, der faktisk opkræves på input, der forbruges ved produktionen af den eksporterede vare. Selv i sådanne tilfælde kunne kun den overskydende godtgørelse efter GOI's opfattelse udlignes. Til støtte for sin påstand henviste GOI til panelrapporten i sagen European Union — Countervailing Measures on Certain Polyethylene Terephthalate from Pakistan, WT/DS486/R.

(126)

berettigelsen til støtte under ordningen ikke var betinget af eksportresultater eller begrænset til nogen sektor, industri og/eller region. Efter dens opfattelse neutraliserer godtgørelsen told og punktafgifter, der er betalt, beregnet på grundlag af de gennemsnitlige mængder af relevante input (importerede og indenlandske), der anses for at være almindeligt anvendt til fremstilling af den eksporterede varekategori. De enkelte eksportørers forskellige indkøb af input indregnes og udjævnes i gennemsnit. GOI fandt derfor, at DDS-ordningen var en skatte- og afgiftsgodtgørelse og ikke subsidier.

(127)

Som uddybet i betragtning 115-118 konstaterede Kommissionen i den oprindelige undersøgelse, at DDS-ordningen ikke helt har karakter af en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). I modsætning til GOI's udtalelse har de fordele, som virksomhederne har modtaget under DDS-ordningen, imidlertid ingen direkte forbindelse med den told, som skal betales på import af råmaterialer, som anvendes af virksomheden i fremstilingen af de eksporterede varer. En eksporterende virksomhed modtager kontantbetalinger, som kun knytter sig til fob-værdien af dens eksport. Virksomhederne er på ingen måde forpligtet til at importere råmaterialer.

(128)

Da ordningens bestemmelser ikke giver mulighed for på virksomhedsniveau at vurdere de skatter/afgifter, der betales for de forbrugte produktionsinput, kan Kommissionen derfor ikke betragte hele toldgodtgørelsesbeløbet under DDS-ordningen som en simpel kompensation for told/afgifter, som virksomhederne betaler på råmaterialer, der forbruges ved produktionen af den pågældende vare. Endelig var Kommissionen i betragtning af de største eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje ikke i stand til at kontrollere de sagsspecifikke forbindelser mellem fordelen ved DDS-ordningen og den potentielle told på importen af råmaterialer, der anvendes i produktionen af den pågældende vare.

(129)

Kommissionen konkluderede derfor, at de eksporterende producenter af duktile rør i Indien stadig opnåede en fordel ved DDS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode. Da en eksporterende producent med en repræsentativ eksportmængde til Unionen ikke samarbejdede i forbindelse med den nuværende undersøgelsesperiode, havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt det imidlertid ikke nødvendigt at beregne disse beløb med henblik på konklusionen om den fortsatte subsidiering i den nuværende udløbsundersøgelse. Selv om toldgodtgørelsessatsen for den pågældende vare er faldet en smule siden den oprindelige undersøgelsesperiode (fra 1,9 % til 1,8 % og derefter til 1,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode), er DDS-reglerne desuden forblevet uændrede. Selv om faldet (på 16 %) i DDS-satsen gav sig udslag i et forholdsmæssigt fald i subsidieringsniveauerne i forhold til de niveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse (på 1,37 % til 1,66 %), fandt Kommissionen, at dette subsidieringsniveau ved ordningen stadig ikke var ubetydeligt.

(130)

Kommissionen konkluderede derfor, at producenterne af duktile rør fortsatte med at opnå subsidier fra DDS-ordningen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(131)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem godtgørelsessatserne og den told, der betales på materialer, der forbruges ved produktionen af den pågældende vare. Virksomheden fremførte især, at eksportører for at opnå toldgodtgørelse skal indsende forsendelsesdokumentet med angivelse af den anmodning om toldgodtgørelse, der gælder for varen. Det er først efter en kontrol, at det indiske toldvæsen genererer et forsendelsesdokument med angivelse af godtgørelsesbeløbet. Efter dens opfattelse udgjorde toldgodtgørelsen derfor ikke en for stor eftergivelse.

(132)

Som allerede forklaret i betragtning 109 fandt Kommissionen, at anmodningen om toldgodtgørelse vedrører en fast procentdel af et beløb, der skal tilbagebetales. Den bemærkede, at et sådant beløb ikke nødvendigvis svarede til en told, som en virksomhed skulle betale for input, der forbruges i produktionen. Som anført i betragtning 128 gjorde de eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje det desuden umuligt at kontrollere, om de faktisk betaler importafgifter for de råmaterialer, der anvendes i produktionen af den pågældende vare. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(133)

I den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at GOI ved en række foranstaltninger pålagde jernmalmminevirksomhederne at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag. Leveringen af varer udgjorde en økonomisk fordel for modtagerne og var specifik og således udligningsberettiget (21).

(134)

For det første indførte GOI i marts 2007 eksportafgifter på jernmalm, i første omgang med en sats på 300 INR pr. ton (svarende til en procentsats på mellem 12 % og 15 %). Satsen blev i marts 2011 øget til 20 %, og i december 2011 blev den yderligere øget til 30 %. Denne eksportbegrænsning gennem eksportafgifter havde til formål at beskytte og fremme industrier i efterfølgende produktionsled ved at forsyne dem med billige råmaterialer og input.

(135)

For det andet indførte jernbaneministeriet i maj 2008 en »Dual-Freight Policy« (todelt fragtpolitik) (»DFP«), en forskel i fragtprisen for transport af jernmalm til indenlandsk forbrug og til eksport. Da jernbanefragt tegner sig for en meget betydelig del af de samlede omkostninger ved jernmalm, var den gennemsnitlige forskel mellem transport af jernmalm til indenlandsk forbrug og til eksport tredobbelt.

(136)

Disse to foranstaltninger, der havde til formål at modvirke eksporten af jernmalm og dermed udgjorde en ordning med »målrettede eksportbegrænsninger«, blev grundlæggende indført i 2007/2008 og yderligere udvidet i marts og december 2011 med forhøjelserne af eksportafgiften på jernmalm.

(137)

For at fastslå, om den første betingelse var opfyldt, dvs. om GOI havde overdraget eller pålagt jernmalmminevirksomhederne funktioner, undersøgte Kommissionen, om GOI's støtte til industrien for duktile rør (navnlig gennem de prisfordrejninger, der blev konstateret for jernmalm) reelt var et »mål« for en statslig politik (i modsætning til blot en »bivirkning« af udøvelsen af generelle reguleringsbeføjelser). Kommissionen bemærkede, at en række dokumenter underbyggede dens konklusion om, at GOI udtrykkeligt forfulgte det politiske mål om at yde støtte til industrien for duktile rør. Navnlig indeholdt Dang-rapporten fra 2005 udtrykkeligt det politiske mål om at yde støtte til indiske stålproducenter (»sikker adgang til forsyninger af jernmalm på hjemmemarkedet til priser, der er lavere end prisen på verdensmarkedet«) samt en indikation af, at denne fordel skulle bevares og fremmes. Kommissionen bemærkede, at GOI i henhold til de politiske mål i rapporten traf visse foranstaltninger for specifikt at støtte landets industri for duktile rør.

(138)

Forskellige officielle dokumenter viste forbindelsen mellem de politiske mål om støtte til industrien for duktile rør og de dermed forbundne foranstaltninger, som GOI med succes har truffet for at nå disse mål, og navnlig rapporten fra arbejdsgruppen om stålindustrien vedrørende den 12. femårsplan, der blev offentliggjort i november 2011.

(139)

Kommissionen fandt således, at GOI med indførelsen af sådanne målrettede eksportbegrænsninger (navnlig gennem eksportafgifterne og den todelte fragtpolitik) satte jernmalmsvirksomhederne i en økonomisk ulogisk situation, der tilskyndede dem til at sælge deres varer til lavere priser, end de ville have kunnet få uden denne politik. De foranstaltninger, som GOI har truffet, indskrænkede faktisk jernmalmminevirksomhedernes handlefrihed ved i praksis at begrænse deres forretningsmæssige beslutning om, hvor de vil sælge deres vare og til hvilken pris, hvorved de blev pålagt at levere jernmalm på hjemmemarkedet mod utilstrækkeligt vederlag.

(140)

Kommissionen fandt også, at GOI »forventede«, at jernmalmminevirksomhederne ikke ville reducere den indenlandske produktion markant (i lyset af de gældende eksportbegrænsninger), men derimod opretholde et stabilt udbud af jernmalm på hjemmemarkedet. Kommissionen bemærkede, at det var let på forhånd at forudse, at jernmalmminevirksomhederne ikke ville modarbejde betydelige initialinvesteringer og høje faste omkostninger ved at sænke produktionsmængden blot for at undgå overforsyning og efterfølgende nedadrettet pres på hjemmemarkedspriserne som følge af GOI's foranstaltninger. Med anvendelsen af eksportbegrænsningerne vidste GOI med andre ord, hvordan jernmalmproducenterne vil reagere på foranstaltningerne, og hvilke konsekvenser de vil få. I betragtning af deres forretningsaktiviteter og omkostningsstruktur vil disse producenter måske reducere deres indenlandske produktion lidt for at reagere på eksportbegrænsningen, men de vil ikke lukke den eller tilpasse den til et meget lavt niveau, og dataene viste faktisk disse tilsigtede virkninger. I perioden 2012-2013 faldt eksportsalget med mere end 60 % sammenlignet med 2011-2012, og det fortsatte med at falde betydeligt, idet det faldt med hele 84 % i 2014-2015 sammenlignet med 2011-2012. Samtidig faldt produktionen kun med 24 % mellem 2011-2012 og 2014-2015. I den forbindelse fandt Kommissionen, at regeringen havde givet inputproducenterne overdragelse eller pålæg om at levere varer til indenlandske brugere af jernmalm, dvs. stålproducenter, herunder producenter af duktile rør, mod utilstrækkeligt vederlag. Jernmalmminevirksomhederne fik ansvaret for at skabe et kunstigt og opdelt hjemmemarked i Indien med lave priser, og de fungerede i den forbindelse som stedfortrædere for GOI med henblik på at gennemføre regeringens politik med at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag til industrien for duktile rør.

(141)

Endelig fandt Kommissionen også dokumentation for, at GOI selv anerkendte, at dens målrettede eksportbegrænsningspolitik var vellykket, hvilket viser, at resultatet var tilsigtet og ikke blot en bivirkning af de reguleringsmæssige foranstaltninger.

(142)

Kommissionen konkluderede, at regeringen havde overdraget det til minevirksomhederne at udføre dens politik med henblik på at skabe et opdelt hjemmemarked og levere jernmalm til den hjemlige jern- og stålindustri mod utilstrækkeligt vederlag. Eksportafgiften og DFP var langt fra en simpel foranstaltning til at øge indtægterne, men udgjorde klart de positive foranstaltninger, som GOI havde truffet for at tilskynde jernmalmminevirksomheder til at gennemføre det erklærede politiske mål om at støtte jern- og stålindustrien og navnlig industrien for duktile rør.

(143)

Kommissionen vurderede derefter det andet element, dvs. om jernmalmminevirksomhederne i Indien er »private organer«, som har fået overdraget af GOI at udøve funktioner, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse fandt Kommissionen, at de to indiske eksporterende producenter købte langt størstedelen af jernmalmen fra private virksomheder, bortset fra en lille mængde jernmalm, som de købte af National Mineral Development Corporation (»NMDC«), en statsejet virksomhed. Uanset NMDC's karakter som statsejet virksomhed (og dens potentielle betegnelse som et »offentligt organ«) anså Kommissionen alle disse leverandører for at være »private organer«, der af GOI havde fået overdraget eller pålagt at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag, grundforordningens jf. artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(144)

I den næste fase kontrollerede Kommissionen det tredje element, dvs. hvorvidt jernmalmminevirksomhederne faktisk har udført den ovennævnte statslige politik med henblik på at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at GOI med sine målrettede eksportbegrænsninger nåede sit mål om at modvirke eksport og holde jernmalm tilgængelig for den indenlandske industri i efterfølgende produktionsled til lavere priser. På trods af et fald i produktionen af jernmalm, da visse miner måtte lukke af miljømæssige årsager, udviste det indiske marked en konstant og irrationel overkapacitet i forhold til mængden af det indenlandske forbrug og eksporten minus importen. Dette førte til et for stort udbud af jernmalm på hjemmemarkedet som anerkendt og ønsket af GOI, da det af naturlige årsager ikke var muligt for minevirksomhederne hurtigt at tilpasse deres produktion til eksportbegrænsningerne.

(145)

Kommissionen undersøgte desuden virkningen af overforsyningen af jernmalm på grund af GOI's eksportbegrænsninger på prisen på jernmalm på hjemmemarkedet i Indien. Med importprisen på jernmalm i Kina (Kina er den største importør af jernmalm) og en justeret australsk fob-pris (for at udelukke omkostninger ved international fragt) som de nærmeste referenceværdier for en ikkefordrejet indisk hjemmemarkedspris konstaterede Kommissionen, at GOI's indgreb vedrørende jernmalm (som førte til en markant reduktion i eksporten af jernmalm og til overforsyning i Indien) også havde en indvirkning på priserne på jernmalm på hjemmemarkedet. For det første har hjemmemarkedspriserne på jernmalm i Indien siden 2008 konstant været lavere end de internationale priser, og for det andet var tendensen i priserne på jernmalm på hjemmemarkedet i Indien ret stabil, som om den var adskilt og ikke påvirket af situationen i resten af verden, selv om de internationale priser steg betydeligt i perioden 2008-2011, svarende til de to tidspunkter, hvor eksportbegrænsningerne blev indført (2007/08) og styrket (2011). Kommissionen mente således, at GOI med sine målrettede eksportbegrænsninger nåede sit mål om at gøre jernmalm tilgængelig for den indenlandske industri til lavere priser ved at holde prisen på hjemmemarkedet i Indien stabil, selv om priserne på jernmalm steg betydeligt på verdensmarkedet. Kommissionen konkluderede, at der ikke var nogen anden grund til, at de indiske priser ikke skulle have fulgt udviklingen i de internationale priser, end det system med målrettede eksportbegrænsninger, som GOI havde indført. De indiske producenter af jernmalm ville have nydt godt af et mere rentabelt salg til de højere internationale priser, hvis ikke de målrettede eksportbegrænsninger var blevet indført. De blev i stedet tilskyndet til at fortsætte produktionen og levere jernmalm lokalt til lavere priser for at forfølge GOI's politiske mål.

(146)

Endelig undersøgte Kommissionen de to sidste elementer, nemlig om GOI normalt ville forestå funktionen med at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag, og om en sådan praksis ikke reelt afveg fra den praksis, der normalt følges af GOI. Kommissionen fandt, at leveringen af indisk udvundet jernmalm til den indiske stålindustri var en funktion, der normalt påhviler GOI, da GOI gennem sine forskrifter besluttede, hvordan den ville levere råmaterialer i Indien i forbindelse med udøvelsen af sin suverænitet over sine naturressourcer. For så vidt angår kriteriet om »ikke reelt afviger« bemærkede Kommissionen, at dette kriterium kræver en positiv konklusion om, at levering af varer fra de private organer, der har fået overdraget denne opgave, i virkeligheden ikke afviger fra den antagelse, at regeringen selv havde leveret sådanne varer. I den forbindelse konstaterede Kommissionen, at der ikke var nogen reel forskel mellem det at gribe direkte ind på markedet ved at levere jernmalm ud fra et system med konstant svingende priser fastsat af regeringen eller det at overdrage ansvaret for at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag til minevirksomhederne.

(147)

Med andre ord konkluderede Kommissionen, at GOI med sine målrettede eksportbegrænsninger tilskyndede de indenlandske jernmalmminevirksomheder til at sælge jernmalm lokalt og overdrog eller pålagde dem at levere dette råmateriale i Indien mod utilstrækkeligt vederlag. Med de pågældende foranstaltninger opnåede man den ønskede virkning, nemlig at fordreje hjemmemarkedet for jernmalm i Indien og presse priserne til et kunstigt lavt niveau til fordel for de efterfølgende produktionsled. Opgaven med at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag påhviler normalt regeringen, og regeringens praksis adskiller sig reelt ikke fra den praksis, der normalt følges af regeringer. Kommissionen konkluderede derfor, at GOI ydede et indirekte finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1), litra a), nr. iv) og iii), som fortolket og anvendt i overensstemmelse med de relevante WTO-standarder i henhold til artikel 1.1, litra a), nr. iii) og iv), i SCM-aftalen.

(148)

Både Tata Metaliks Limited og GOI fremførte, at en af de to målrettede eksportbegrænsninger, som Kommissionen identificerede i den oprindelige undersøgelse, nemlig DFP, blev ophævet den 10. maj 2016. De gjorde gældende, at transport af jernmalm til både indenlandsk forbrug og til eksport siden denne dato har været underlagt de samme betingelser og omkostninger.

(149)

Kommissionen vurderede alle beviserne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og de tilhørende bilag vedrørende videreførelsen af foranstaltningen samt den dokumentation, der blev fundet i løbet af undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at selv om DFP ophørte i maj 2016, fortsatte GOI gennem overdragelsen af funktioner til jernmalmminevirksomhederne i den nuværende undersøgelsesperiode med at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag til de indiske producenter af den pågældende vare.

(150)

For det første var eksportafgiften på 30 % på jernmalm af høj kvalitet stadig gældende i den nuværende undersøgelsesperiode. GOI bekræftede, at den seneste ændring i eksportafgifterne blev foretaget ved meddelelse nr. 15/2016-Customs af 1. marts 2016, hvorved jernmalm af lav kvalitet (med et jernindhold på under 58 %) blev fritaget for eksportafgift (jernmalm af lav kvalitet anvendes ikke af virksomheder, der fremstiller duktile rør).

(151)

For det andet bemærkede Kommissionen, at GOI den 15. januar 2021 vedtog en ny politik for transport af jernmalm (22). Politikken (kaldet »jernmalmpolitikken fra 2021«) fastsætter en prioritering i forbindelse med lastning og losning af jernmalm baseret på forskellige kundekategorier, hvor indenlandsk transport af jernmalm prioriteres højere end transport med henblik på eksport. Som udtrykkeligt nævnt er formålet med den nye politik at »fremme den indenlandske stålproduktion«. I lighed med den tidligere DFP er denne nye politik derfor også tydeligvis en yderligere foranstaltning til fordel for den indenlandske stålindustri, der gennemføres af GOI, og som viser dens tilsigtede mål om en lavere pris på jernmalm til fordel for industrien.

(152)

For det tredje viste en række andre politikdokumenter ud over denne nye jernmalmpolitik fra 2021 efter Kommissionens opfattelse, at GOI fortsatte bestræbelserne på at forsyne den indenlandske industri med billigere råmaterialer siden den oprindelige undersøgelse samt i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

F.eks. blev det politiske mål om at støtte den indenlandske stålindustri bekræftet i den nationale stålpolitik fra 2017, som stadig gælder i dag (23). Denne politik understreger betydningen af tilgængeligheden af jernmalm på hjemmemarkedet til konkurrencedygtige priser:

(154)

Erklæringen om udenrigshandelspolitikken for 2015-2020 bekræfter Indiens politik om at sikre billig jernmalm i det efterfølgende produktionsled med henblik på at eksportere billige varer i forudgående produktionsled:

»Den nylige ophævelse af forbuddet mod udvinding af jernmalm i nogle delstater vil sætte skub i udvindingen af jernmalm. Samtidig er Indien i færd med at iværksætte et fremstillingsprogram, hvor der vil være behov for jernmalm på hjemmemarkedet (28).«

(155)

Den nationale mineralpolitik fra 2019 anerkender også betydningen af at have billige mineraler til industrier i efterfølgende produktionsled: »Sikring af adgang til tilstrækkelige, pålidelige, økonomisk overkommelige og bæredygtige forsyninger af mineraler bliver i stigende grad en vigtig faktor for at industrierne i det efterfølgende produktionsled og den samlede økonomi kan fungere (29).«

(156)

De faktiske oplysninger, som Kommissionen har til rådighed, og de nye oplysninger i sagen viste derfor, at resultaterne af den oprindelige undersøgelse stadig er gyldige, og at GOI med en række foranstaltninger, herunder en ordning med eksportbegrænsninger, i den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte med at overdrage jernmalmminevirksomhederne ansvaret for at levere jernmalm mod utilstrækkeligt vederlag. Kommissionen konkluderede derfor, at GOI i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat ydede et indirekte finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv) og iii), som fortolket og anvendt i overensstemmelse med de relevante WTO-standarder i henhold til artikel 1.1, litra a), nr. iii) og iv), i SCM-aftalen.

(157)

På grund af manglende samarbejdsvilje var det ikke muligt at beregne det nøjagtige subsidieringsniveau for denne ordning i den nuværende undersøgelsesperiode, og Kommissionen gjorde brug af de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 28 og navnlig anmodningen om en fornyet undersøgelse, der indeholdt beviser for, at priserne på jernmalm i Indien i den nuværende undersøgelsesperiode lå under de internationale priser.

(158)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at subsidieringsniveauet i henhold til denne ordning ikke var ubetydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode og under alle omstændigheder ikke lå under de niveauer, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

(159)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Tata Metaliks Limited, at eksportafgifter i henhold til WTO-lovgivningen ikke kan udlignes. Den fandt endvidere, at formålet med den nye jernmalmpolitik fra 2020 kun var at fremme en hurtig og effektiv transport af jernmalm i hele landet, og at denne politik ikke medførte nogen økonomisk fordel. Den fandt derfor, at Kommissionens konklusioner vedrørende ordningen var ukorrekte.

(160)

Kommissionen gentog, at den nye jernmalmpolitik, jf. betragtning 151, havde til formål at fremme den indenlandske stålproduktion. Efter dens opfattelse udgjorde den nye politik klart en yderligere foranstaltning til fordel for den indenlandske stålindustri, som blev gennemført af GOI. Selv om foranstaltningen ikke indeholdt bestemmelser om direkte finansiel støtte, viste det forhold, at den indenlandske transport af jernmalm har forrang frem for transport til eksport, tydeligt, at der var et bevidst mål om at begunstige den indiske industri for duktile rør.

(161)

I lyset af undersøgelsesresultaterne i betragtning 148-158 fastholdt Kommissionen, at selv om DFP-ordningen ophørte i maj 2016, udgjorde eksportafgifterne sammen med den nye politik for jernmalm et system med »målrettede eksportbegrænsninger«, hvorved GOI fortsatte med at yde et indirekte finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, nr. 1, litra a), nr. iv) og iii), som fortolket og anvendt i overensstemmelse med den relevante WTO-standard i henhold til artikel 1.1, litra a), nr. iv) og iii), i SCM-aftalen.

(162)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at industrien for duktile rør i Indien fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode. Trods faldet i MEIS- og DDS-satserne viste undersøgelsen ingen tegn på, at subsidieringsniveauet er faldet betydeligt i forhold til den oprindelige undersøgelse. Beviserne i anmodningen om en fornyet undersøgelse og den dokumentation, som blev fremlagt af den samarbejdsvillige indiske producent, bekræftede snarere, at fordelene ved disse subsidier stadig ville være betydelige og under alle omstændigheder væsentligt over minimalgrænsen.

(163)

Kommissionen konkluderede derfor, at de indiske producenter fortsatte med at eksportere den pågældende vare til Unionen til subsidierede priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(164)

I forlængelse af konstateringen af fortsat subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne udløber.

(165)

Som beskrevet i betragtning 162 blev det fastslået, at indiske eksportører af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode fortsat drog fordel af en udligningsberettiget subsidiering fra de indiske myndigheders side.

(166)

Subsidieordningerne medfører fortsatte fordele, og der er ingen tegn på, at disse fordele vil blive afviklet inden for nærmeste fremtid, selv om ordningerne bliver ændret en smule. Den enkelte eksportør er desuden berettiget til støtte under flere af subsidieordningerne.

(167)

Det blev også undersøgt, om eksporten til Unionen ville ske i væsentlige mængder, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Kommissionen analyserede navnlig følgende elementer: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Indien, priserne fra Indien til tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft med hensyn til markedets størrelse og priserne.

(168)

I den nuværende undersøgelsesperiode var de indiske producenters samlede anslåede produktion af den pågældende vare på ca. 2 mio. ton om året. Den anslåede produktionskapacitet var på ca. 2,5 mio. ton. Den uudnyttede kapacitet udgjorde således ca. 500 000 ton om året, hvilket overstiger forbruget af den pågældende vare på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, som var på [388 000-454 000] ton.

(169)

På grundlag af den dokumentation, som ansøgeren fremlagde, og som blev bekræftet af oplysningerne fra den samarbejdsvillige producent, Tata Metaliks Limited, har en række indiske producenter, herunder Tata Metaliks Limited (30), planer om at investere i yderligere kapacitetsforøgelser (31). Den samlede supplerende kapacitet, der skal installeres i de kommende år, anslås til ca. 1,5 mio. ton.

(170)

Den forventede kapacitetsstigning svarer til den anslåede vækst i efterspørgslen på det indiske marked. De største kendte producenter har imidlertid også planer om at fokusere på eksportmarkederne (32). Eksempelvis nævnte virksomheden ESI Steel Limited (en del af Vedanta-gruppen) i en gennemførlighedsundersøgelse udtrykkeligt, at dens nye anlæg var beliggende i nærheden af en havn, hvilket øger dens eksportmuligheder. Rapporten nævnte navnlig et stort potentiale for eksport til Østeuropa (33). Under krydstjekket af spørgeskemabesvarelsen gav den samarbejdsvillige virksomhed, Tata Metaliks Limited, også udtryk for planer om at udvide til EU-markedet i fremtiden.

(171)

Ifølge en af de største aktører, virksomheden Srikalahasthi Pipes Limited, vil der på mellemlang og lang sigt (7-10 år), når spildevands- og vandprojekterne vil blive afsluttet, være et overskud i udbuddet i forhold til efterspørgslen på det indiske marked. Dette vil derfor være et yderligere incitament for de indiske producenter til i stigende grad at fokusere på eksportmarkederne.

(172)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de indiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som de kunne anvende til at fremstille den undersøgte vare til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og at denne uudnyttede kapacitet forventes at øges yderligere.

(173)

Med hensyn til priserne fra Indien til tredjelande undersøgte Kommissionen priserne på grundlag af eksportstatistikkerne i Global Trade Atlas (»GTA«) for KN-kode 7303 00 30. På grundlag af disse statistikker fastslog Kommissionen, at EU-markedet fortsat er attraktivt med hensyn til størrelse og priser, da det er langt det vigtigste eksportmarked for indiske producenter af duktile rør og repræsenterer 40 % af deres samlede eksport. Desuden er eksporten til Unionen 25 gange højere end eksporten til Indiens næststørste eksportmarked, nemlig Qatar. Sidstnævnte tegner sig kun for 2 % af den samlede indiske eksport. Endelig var de indiske eksporterende producenters priser ved import til EU-markedet lidt højere end priserne ved import til andre lande i den nuværende undersøgelsesperiode. Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil de eksporterende producenter derfor have et incitament til at øge deres eksport til Unionen yderligere.

(174)

Der er et stort marked for duktile rør i Unionen, som tegner sig for [388 000-454 000] ton, se betragtning 168. Ansøgerne forventer, at markedet vil vokse yderligere inden for de næste fem år (34).

(175)

I den nuværende undersøgelsesperiode var gennemsnitsprisen pr. ton på EU-markedet på [1 020-1 200] EUR. I samme periode var prisen på det indiske hjemmemarked på 595 EUR pr. ton (ab fabrik). Derfor var priserne på EU-markedet ca. to gange højere end priserne på importen fra Indien.

(176)

Med hensyn til størrelse og priser var EU-markedet derfor fortsat et attraktivt marked for de indiske eksporterende producenter. Dette underbygges yderligere af, at de indiske eksporterende producenters markedsandel i den nuværende undersøgelsesperiode forblev betydelig (jf. tabel 2), og at EU-markedet repræsenterede 40 % af den samlede eksport fra Indien af den pågældende vare, jf. betragtning 173.

(177)

Undersøgelsen viste, at importen fra Indien fortsat kom ind på EU-markedet til subsidierede priser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(178)

Kommissionen fandt også bevis for, at der sandsynligvis fortsat vil forekomme subsidiering, hvis foranstaltningerne udløber. Den uudnyttede kapacitet i Indien var betydelig i forhold til EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden understøttede EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og priser sandsynligheden for, at den indiske eksport og den uudnyttede kapacitet ville blive rettet mod EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for, at udløbet af udligningsforanstaltningerne vil resultere i en omdirigering af den subsidierede import af den pågældende vare til EU-markedet. I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ville føre til fortsat subsidiering.

(179)

I Unionen findes der fem virksomheder, som fremstiller den pågældende vare. Tre af disse virksomheder indgår i samme gruppe. Ifølge oplysningerne i anmodningen findes der ikke andre producenter af den pågældende vare i Unionen. De udgør derfor »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(180)

Da oplysningerne vedrørende skadesvurderingen primært stammer fra den samme gruppe af producenter, jf. betragtning 15, er tallene for skadesanalysen angivet i intervaller eller i indekseret form af fortrolighedshensyn.

(181)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til [372 000-436 000] ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom makroøkonomiske data fra ansøgerne og data indhentet fra de stikprøveudtagne EU-producenter i forbindelse med undersøgelsen.

(182)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i Unionen, den bundne produktion på grundlag af data indsamlet fra de stikprøveudtagne EU-producenter og skøn for de resterende EU-producenter fremlagt af ansøgerne plus den samlede import fra alle lande til Unionen som oplyst af Eurostat (Comext-databasen).

(183)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (i 1 000 ton)

(184)

EU-forbruget varierede i den betragtede periode. Samlet set steg det svagt med 3 % i 2018, derefter steg det med 8 % i 2019 og faldt med 8 % i 2020. Som følge heraf steg forbruget med 3 % i den betragtede periode.

(185)

Anvendelsen af duktile støbejernsrør er i sagens natur forbundet med infrastrukturinvesteringer med hensyn til spildevandsrensning, og virksomheder inden for vandforsyning og spildevandsrensning, både offentlige og privatejede, tegner sig for størstedelen af efterspørgslen efter rør af duktilt støbejern i Unionen. Duktile rør anvendes hovedsagelig i store infrastrukturprojekter. Desuden viste udviklingen i EU-forbruget ikke nogen større indvirkning som følge af covid-19-pandemien, da forbedringen af vandforsyningsnet har en konstant prioritet for de offentlige myndigheder. Udviklingen i EU-forbruget afspejler derfor udviklingen i infrastrukturinvesteringerne.

(186)

EU-erhvervsgrenen rapporterede om den bundne anvendelse af den pågældende vare, som udgjorde mindre end 5 % af det samlede EU-forbrug i 2017 og faldt i den betragtede periode, hvorefter den udgjorde mindre end 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt derfor, at den bundne anvendelse ikke havde nogen relevant indvirkning på skadesanalysen.

(187)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat (Comext-databasen). Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 182.

(188)

Importen af den pågældende vare til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (1 000 ton) og markedsandel

(189)

I den betragtede periode svingede importmængderne fra Indien og de tilsvarende markedsandele betydeligt: i 2018 faldt importmængden med 14 %, i 2019 steg den med 68 %, og endelig faldt den i den nuværende undersøgelsesperiode med 31 %.

(190)

Kommissionen fastsatte de vejede gennemsnitlige importpriser på grundlag af data fra Eurostats Comext-statistikker.

(191)

Den vejede gennemsnitlige pris på importen til Unionen fra Indien udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(192)

I 2017-2018 var importpriserne forholdsvis stabile. Fra 2019 steg importpriserne med 5 % og forblev stabile i den nuværende undersøgelsesperiode.

(193)

Som nævnt i betragtning 55 samarbejdede kun én indisk producent i forbindelse med undersøgelsen. Denne producent angav en ubetydelig eksportmængde til Unionen, svarende til mindre end 1 % af den samlede importmængde af den pågældende vare fra Indien til Unionen. Kommissionen fandt derfor, at denne eksportmængde ikke var repræsentativ for eksporten af den pågældende vare til Unionen, og besluttede at fastsætte prisunderbuddet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(194)

Kommissionen sammenlignede de vejede gennemsnitlige cif-importpriser fra Indien, justeret for omkostninger efter importen, med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige pris. De indiske importpriser underbød EU-erhvervsgrenens priser med ca. [30-45] % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(195)

I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mængden af og markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Indien henholdsvis [8 700-20 200] ton og [2-4] % af EU-forbruget. I den betragtede periode lå den vejede gennemsnitlige pris på importen fra tredjelande på et niveau, der svarede til priserne hos de stikprøveudtagne EU-producenter i 2017-2018, og var ca. 25 % lavere i perioden 2019-2020 (jf. tabel 8). Mens importmængden fra tredjelande steg en smule, nemlig med 2 %, var oprindelsen af de importerede duktile rør ikke altid den samme i den betragtede periode. I 2017 kom hovedparten af importen fra tredjelande fra Kina, Rusland og Schweiz, mens de største importlande i den nuværende undersøgelsesperiode var Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.

(196)

Den samlede importmængde til Unionen samt markedsandelen og pristendenserne for importen af rør af duktilt støbejern fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel for importen fra andre tredjelande

(197)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(198)

Som nævnt i betragtning 15 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(199)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter i anmodningen om en udløbsundersøgelse. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Oplysningerne vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(200)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, de udligningsberettigede subsidiers omfang og genrejsning efter tidligere dumping eller subsidiering.

(201)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(202)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(203)

EU-produktionen faldt med 9 % i løbet af den betragtede periode efter en stigning på 10 % i 2018.

(204)

Produktionskapaciteten fulgte en lignende tendens, idet den faldt med 10 % i den betragtede periode.

(205)

Kapacitetsudnyttelsen forblev stabil, da faldet i produktionskapaciteten fulgte nedgangen i EU-produktionen.

(206)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at importen fra Indien ikke kunne have været en årsag til, at EU-erhvervsgrenen reducerede sin produktionskapacitet, men snarere faldet i efterspørgslen i forhold til 2019.

(207)

EU-erhvervsgrenens beslutning om at reducere sin produktionskapacitet blev truffet før covid-19-krisen, og afgørelsen havde derfor ingen forbindelse med faldet i forbruget mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode. Påstanden blev derfor afvist.

(208)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

EU-producenternes salgsmængde og markedsandel

(209)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde af samme vare i den betragtede periode og den tilsvarende markedsandel fulgte ikke stigningen i EU-forbruget. Navnlig i 2019 drog EU-erhvervsgrenen ikke fordel af stigningen i forbruget i modsætning til importen fra Indien.

(210)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Tata Metaliks Limited, at EU-erhvervsgrenens markedsandel på 85 % fortsat var høj og steg i den nuværende undersøgelsesperiode i forhold til tidligere år. Mængden af EU-salget lå også konsekvent over niveauet i 2017. Mængden i den nuværende undersøgelsesperiode kunne have været højere uden virkningerne af covid-19-krisen. Parten fandt, at Kommissionens konklusion ikke afspejlede den faktiske situation.

(211)

Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen ikke nød godt af en høj markedsandel. Som forklaret i betragtning 234 var de stikprøveudtagne EU-producenter tabsgivende i hele den betragtede periode på grund af det betydelige pristryk fra importen fra Indien (se betragtning 245). Som forklaret i betragtning 209 fulgte EU-markedsandelen ikke stigningen i EU-forbruget, og i modsætning til importen fra Indien drog EU-salget ikke fordel af stigningen i forbruget i 2019. Påstanden blev derfor afvist.

(212)

I den betragtede periode steg EU-forbruget med 3 %, og salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 2 %. På trods af stigningen i forbruget faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel følgelig en smule i den betragtede periode.

(213)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet