(1)

Sikring af effektiv adgang til domstolene for borgere og virksomheder og lettelse af retligt samarbejde om civilretlige, herunder handelsretlige, og strafferetlige anliggender mellem medlemsstaterne er blandt de vigtigste mål for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er forankret i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(2)

Det er undertiden vanskeligt at få adgang til retssystemet af en række grunde såsom formalistiske og dyre retsprocedurer, store forsinkelser i sagsbehandlingerne og høje omkostninger ved at benytte domstolssystemerne.

(3)

Det er derfor vigtigt, at der udvikles hensigtsmæssige kanaler til at sikre, at retssystemerne kan samarbejde effektivt på en digital måde. Det er derfor afgørende, at der på EU-plan indføres et IT-system, der giver mulighed for hurtig, direkte, interoperabel, bæredygtig, pålidelig og sikker grænseoverskridende elektronisk udveksling af sagsrelaterede oplysninger, samtidig med at retten til beskyttelse af personoplysninger altid respekteres. Et sådant system bør bidrage til at forbedre adgangen til domstolene og gennemsigtigheden ved at give borgere og virksomheder mulighed for at udveksle dokumenter og beviser i digital form med judicielle eller andre kompetente myndigheder, når det er fastsat i national ret eller EU-retten. Dette system bør øge borgernes tillid til Unionen og den gensidige tillid mellem medlemsstaternes judicielle og andre kompetente myndigheder.

(4)

Der bør tilskyndes til digitalisering af sagsbehandlingen i civil- og strafferetlige sager med det formål at styrke retsstaten og garantierne for grundlæggende rettigheder i Unionen, navnlig ved at lette adgangen til domstolene.

(5)

Denne forordning vedrører grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde. Civil- og strafferetligt samarbejde og judicielle myndigheders eller andre kompetente myndigheders respektive kompetencer bør forstås i overensstemmelse med EU-retsakter og Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(6)

Der er tidligere udviklet værktøjer, som ikke har erstattet eller krævet bekostelige ændringer af de eksisterende back-end-systemer, som er indført i medlemsstaterne, til grænseoverskridende elektronisk udveksling af sagsrelaterede oplysninger. e-CODEX-systemet (e-Justice Communication via Online Data Exchange systemet) er det hidtil vigtigste af sådanne værktøjer, der er udviklet.

(7)

e-CODEX-systemet er et værktøj, der er specifikt designet til at lette grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde. I forbindelse med den øgede digitalisering af sagsbehandlingen i civil- og strafferetlige anliggender sigter e-CODEX-systemet mod at forbedre effektiviteten af den grænseoverskridende kommunikation mellem kompetente myndigheder og lette borgeres og virksomheders adgang til domstolene. Indtil e-CODEX-systemet overdrages til Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (3), vil e-CODEX-systemet blive forvaltet af et konsortium af medlemsstater og organisationer med midler fra EU-programmer (»den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet«).

(8)

e-CODEX-systemet stiller en interoperabel løsning til rådighed for retsvæsenet med henblik på at forbinde IT-systemerne hos de kompetente nationale myndigheder, såsom domstolene, eller andre organisationer. e-CODEX-systemet bør derfor betragtes som den foretrukne løsning til et interoperabelt, sikkert og decentraliseret kommunikationsnet mellem nationale IT-systemer på området civil- og strafferetligt samarbejde.

(9)

Med henblik på denne forordning omfatter elektronisk udveksling af oplysninger ethvert indhold, der kan overføres i elektronisk form ved hjælp af e-CODEX-systemet, såsom tekst eller lyd og visuelle eller audiovisuelle optagelser, i form af enten strukturerede eller ustrukturerede data, filer eller metadata.

(10)

Denne forordning foreskriver ikke obligatorisk anvendelse af e-CODEX-systemet. Samtidig bør intet i denne forordning forhindre medlemsstaterne i at udvikle og vedligeholde pilotsager.

(11)

e-CODEX-systemet består af to softwareelementer: en gateway til udveksling af meddelelser med andre gateways og en konnektor, som tilvejebringer en række funktioner vedrørende udveksling af meddelelser mellem nationale IT-systemer. Gatewayen er i øjeblikket baseret på et modul i Connecting Europe-faciliteten, der vedligeholdes af Kommissionen, og som kaldes »eDelivery«, mens forvaltningen af konnektoren varetages af den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet. Konnektoren tilvejebringer funktioner såsom verifikation af elektroniske signaturer via et sikkerhedsbibliotek samt bevis for modtagelse. Derudover har den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet, udarbejdet dataskemaer til digitale formularer, der skal anvendes i de specifikke civil- og strafferetlige procedurer, for hvilke den har afprøvet e-CODEX-systemet.

(12)

I betragtning af e-CODEX-systemets betydning for grænseoverskridende udveksling på området retligt samarbejde i Unionen bør e-CODEX-systemet oprettes ved hjælp af en bæredygtig EU-retlig ramme, der fastsætter regler for dets funktion og udvikling. En sådan retlig ramme bør sikre beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig dem, der er nedfældet i afsnit VI, og særlig artikel 47 om adgang til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang. Den bør på ingen måde undergrave beskyttelsen af proceduremæssige rettigheder, som er afgørende for beskyttelsen af disse grundlæggende rettigheder. Den bør også klart etablere og fastlægge komponenterne i e-CODEX-systemet for at sikre dets tekniske bæredygtighed og sikkerhed. e-CODEX-systemet bør fastsætte IT-komponenterne i et e-CODEX-adgangspunkt, som bør bestå af en gateway med henblik på sikker kommunikation med andre identificerede gateways og en konnektor, der har til formål at understøtte udvekslingen af meddelelser. e-CODEX-systemet bør også omfatte digitale proceduremæssige standarder for at understøtte anvendelsen af e-CODEX-adgangspunkter til retlige procedurer, som er fastsat i EU-retsakter, der er vedtaget på området civil- og strafferetligt samarbejde, og for at gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem e-CODEX-adgangspunkterne.

(13)

Da semantisk interoperabilitet som et af lagene af interoperabilitet bør være en bidragende faktor til at nå denne forordnings mål om at etablere en standardiseret og relevant interaktion mellem to eller flere parter, bør der lægges særlig vægt på EU's centrale glossar for e-justice, som er et aktiv til genanvendelige semantiske udtryk og definitioner, der anvendes til at sikre datakonsistens og datakvalitet over tid og i alle brugstilfælde.

(14)

Eftersom det er nødvendigt at sikre e-CODEX-systemets langsigtede bæredygtighed og dets forvaltning og samtidig respektere princippet om den dømmende magts uafhængighed, bør der udpeges en passende enhed til forvaltning af e-CODEX-systemet. Domstolenes uafhængighed i forbindelse med forvaltningen af e-CODEX-systemet inden for denne enhed bør sikres.

(15)

Den mest passende enhed til forvaltning af e-CODEX-systemet er et agentur, eftersom dets forvaltningsstruktur vil give mulighed for, at medlemsstaterne kan indgå i forvaltningen af e-CODEX-systemet ved at deltage i agenturets bestyrelse, programstyringsråd og rådgivende gruppe. eu-LISA har relevant erfaring med forvaltning af store IT-systemer. eu-LISA bør derfor have til opgave at forestå forvaltningen af e-CODEX-systemet. Det er også nødvendigt at tilpasse eu-LISA's eksisterende forvaltningsstruktur ved at tilpasse dets bestyrelses ansvarsområder og ved at nedsætte en rådgivende gruppe for e-CODEX. Forordning (EU) 2018/1726 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Der bør også nedsættes et specifikt e-CODEX-programstyringsråd, idet kønsbalancen tages i betragtning. e-CODEX-programstyringsrådet bør rådgive eu-LISA's bestyrelse om prioriteringen af aktiviteter, herunder om udvikling af digitale proceduremæssige standarder, nye funktioner og nye softwareversioner.

(16)

I overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) 2018/1726 består eu-LISA's bestyrelses funktioner bl.a. i at sikre, at alle eu-LISA's afgørelser og tiltag, som påvirker store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, overholder princippet om den dømmende magts uafhængighed. eu-LISA's forvaltningsstruktur og finansieringsordning sikrer endvidere, at dette princip overholdes. Det er desuden vigtigt at inddrage de juridiske erhverv, andre eksperter og relevante interessenter i forvaltningen af e-CODEX-systemet gennem Den Rådgivende Gruppe for e-CODEX og e-CODEX-programstyringsrådet. De nærmere ordninger og betingelser vedrørende inddragelse af de juridiske erhverv, andre eksperter og relevante interessenter bør muliggøre, at de rent faktisk kan deltage og rent faktisk blive hørt, nemlig ved at sikre, at deres feedback tages behørigt i betragtning.

(17)

I betragtning af eu-LISA's prioriterede opgaver med at udvikle og forvalte ind- og udrejsesystemet (EES), det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), det centrale system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN), det reviderede Schengeninformationssystem (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac samt den strategiske opgave med at fastlægge en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer bør eu-LISA overtage ansvaret for e-CODEX-systemet mellem den 1. juli 2023 og den 31. december 2023.

(18)

e-CODEX-korrespondenter bør have ret til at anmode om og modtage teknisk støtte i henhold til denne forordning og bør støtte driften af e-CODEX-systemet blandt medlemsstaterne. Tjenesteniveaukravene til de aktiviteter, der skal udføres af eu-LISA, bør vedrøre spørgsmålet om antallet af e-CODEX-korrespondenter i medlemsstaterne og i Kommissionen i forhold til antallet af e-CODEX-adgangspunkter, der er autoriseret af medlemsstaterne eller Kommissionen, og i forhold til antallet af digitale proceduremæssige standarder, som de anvender.

(19)

e-CODEX-systemet kan anvendes i grænseoverskridende civil- og strafferetlige anliggender. Det bør være muligt at anvende e-CODEX-systemet og e-CODEX-systemets komponenter til andre formål, der ligger uden for anvendelsesområdet retligt samarbejde i henhold til national ret eller EU-retten, så længe en sådan anvendelse ikke hindrer anvendelsen af e-CODEX-systemet. Denne forordning finder kun anvendelse på grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem sammenkoblede systemer via autoriserede e-CODEX-adgangspunkter i overensstemmelse med de tilsvarende digitale proceduremæssige standarder.

(20)

eu-LISA bør have ansvaret for e-CODEX-systemets komponenter med undtagelse af forvaltning af gatewayen, eftersom den i øjeblikket stilles til rådighed af Kommissionen på tværs af sektorer inden for eDelivery. eu-LISA bør overtage det fulde ansvar for forvaltningen af konnektoren og de digitale proceduremæssige standarder fra den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet. Eftersom gatewayen og konnektoren indgår som integrerede komponenter i e-CODEX-systemet, bør eu-LISA sikre, at konnektoren er kompatibel med den seneste version af gatewayen. Med henblik herpå bør Kommissionen inddrage eu-LISA i det forberedende arbejde, der udføres, før eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet, og i eDeliverys relevante forvaltningsorgan fra denne forordnings ikrafttræden.

(21)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4). De gennemførelsesretsakter, der vedtages inden for denne ramme, bør fastlægge: tekniske minimumsspecifikationer og -standarder, herunder for sikkerhed og metoder til verificering af integritet og ægthed, der ligger til grund for e-CODEX-systemets komponenter, tjenesteniveaukrav til de aktiviteter, der udføres af eu-LISA, og andre nødvendige tekniske specifikationer for disse aktiviteter, herunder antallet af e-CODEX-korrespondenter for de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, i forhold til antallet af autoriserede e-CODEX-adgangspunkter og i forhold til antallet af digitale proceduremæssige standarder, som de anvender, samt de specifikke ordninger for overdragelsen og overtagelsen af e-CODEX-systemet. Gennemførelsesretsakter bør også kunne fastlægge digitale proceduremæssige standarder for at understøtte anvendelsen af e-CODEX-systemet i procedurer på området civil- og strafferetligt samarbejde.

(22)

Konnektoren bør teknisk kunne understøtte alle typer elektroniske segl og elektroniske signaturer som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (5). De tekniske minimumsspecifikationer og -standarder, som Kommissionen fastlægger, bør omfatte sikkerhedsmæssige driftsstandarder vedrørende konnektoren. Sikkerhedskravene til konnektorens funktion bør tage hensyn til standarder for informationssikkerhed og eksisterende EU-retsakter, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014, (EU) 2016/679 (6) og (EU) 2018/1725 (7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 (8).

(23)

eu-LISA's specifikke ansvarsområder vedrørende forvaltning af e-CODEX-systemet bør fastlægges.

(24)

eu-LISA's opgaver bør omfatte tilføjelsen af nye funktioner til e-CODEX-systemet, hvis det er nødvendigt. En sådan ny funktion bør være en funktion i konnektoren, der giver mulighed for at udtrække relevante statistiske oplysninger vedrørende antallet af tekniske meddelelser, der sendes og modtages via hvert enkelt autoriseret e-CODEX-adgangspunkt.

(25)

På nationalt plan bør det være muligt for medlemsstaterne at autorisere offentlige myndigheder eller juridiske personer, såsom private virksomheder og organisationer, der repræsenterer retlige aktører, til at drive e-CODEX-adgangspunkter. Medlemsstaterne bør føre en liste over sådanne autoriserede e-CODEX-adgangspunkter og meddele dem til eu-LISA med henblik på at sætte dem i stand til at interagere med hinanden i forbindelse med de relevante procedurer. Enheder, der driver autoriserede e-CODEX-adgangspunkter på nationalt plan, skal overholde databeskyttelseskravene og -principperne fastsat i forordning (EU) 2016/679. På EU-plan bør det være muligt for Kommissionen at autorisere Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer til at drive e-CODEX-adgangspunkter. Kommissionen bør føre en liste over sådanne autoriserede e-CODEX-adgangspunkter og meddele dem til eu-LISA for at sætte dem i stand til at interagere med hinanden i forbindelse med de relevante procedurer. Enheder, der driver autoriserede e-CODEX-adgangspunkter på EU-plan, skal overholde databeskyttelseskravene og -principperne fastsat i forordning (EU) 2018/1725. Selv om eu-LISA bør sørge for forvaltningen af e-CODEX-systemet, og i betragtning af e-CODEX-systemets decentraliserede karakter, bør ansvaret for oprettelse og drift af autoriserede e-CODEX-adgangspunkter udelukkende ligge hos de enheder, der driver de relevante autoriserede e-CODEX-adgangspunkter. En enhed, der driver et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt, bør være ansvarlig for eventuel skade som følge af driften af det pågældende autoriserede e-CODEX-adgangspunkt i overensstemmelse med den relevante ret. Medlemsstaterne og Kommissionen bør verificere, at de enheder, der driver autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, råder over det nødvendige tekniske udstyr og de nødvendige menneskelige ressourcer til at garantere, at e-CODEX-systemet fungerer korrekt og på en pålidelig måde. Hvor disse enheder ikke råder over det nødvendige tekniske udstyr og de nødvendige menneskelige ressourcer, bør deres autoriserede e-CODEX-adgangspunkt miste sin autorisation.

(26)

Medlemsstaterne bør føre tilsyn med de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, som de har ansvaret for, navnlig når de drives af enheder, der ikke er offentlige myndigheder. Medlemsstaterne bør sikre, at der er indført passende datasikkerhedsforanstaltninger.

(27)

Medlemsstaterne bør informere den brede offentlighed om e-CODEX-systemet ved hjælp af en række store kommunikationskanaler, herunder websteder og sociale medieplatforme.

(28)

Selv om det er op til hver enkelt medlemsstat at fastlægge de digitale proceduremæssige standarder, som hvert enkelt e-CODEX-adgangspunkt, den har autoriseret, har ret til at anvende, bør hver medlemsstat ikke desto mindre sikre, at alle de digitale proceduremæssige standarder, der er vedtaget ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til denne forordning, finder anvendelse på dens område.

(29)

Der bør indføres en mekanisme til overvågning af virkningen af instrumenter, der muliggør grænseoverskridende elektronisk udveksling af oplysninger på området civil- og strafferetligt samarbejde i Unionen. De enheder, der driver autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, bør derfor systematisk kunne indsamle og opbevare omfattende oplysninger om anvendelsen af e-CODEX-systemet. Dette bør ikke blot lette medlemsstaternes arbejde med at indsamle relevante oplysninger og sikre gensidig ansvarlighed og gennemsigtighed, men også gøre det betydeligt lettere for Kommissionen efterfølgende at overvåge de EU-retsakter, der vedtages på området civil- og strafferetligt samarbejde. De indsamlede oplysninger bør kun omfatte aggregerede oplysninger og bør ikke udgøre personoplysninger.

(30)

eu-LISA bør fungere som fælles kontaktpunkt, herunder med hensyn til gatewayen, når det yder teknisk støtte til e-CODEX-korrespondenter i forbindelse med e-CODEX-systemet.

(31)

eu-LISA bør opretholde et højt sikkerhedsniveau, når det udfører sine opgaver. Når eu-LISA foretager teknisk videreudvikling af software eller udvikler opdateringer, bør det anvende principperne om sikkerhed gennem design samt databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725. En enhed, der driver et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt, bør være ansvarlig for sikkerheden og beskyttelsen af de oplysninger, der overføres via dens autoriserede e-CODEX-adgangspunkt.

(32)

Klassificerede informationer som defineret i artikel 2 i aftalen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af klassificerede informationer, der udveksles i Den Europæiske Unions interesse (9), bør ikke overføres via e-CODEX-systemet, medmindre de relevante betingelser, der er fastsat i nævnte aftale, i andre EU-retsakter og i national ret, er opfyldt.

(33)

For at give eu-LISA mulighed for på passende vis at forberede overtagelsen af e-CODEX-systemet bør den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet, senest den 31. december 2022 forelægge et overdragelsesdokument, som angiver de nærmere ordninger for overførslen af e-CODEX-systemet, herunder kriterierne for en vellykket overdragelsesproces og for en vellykket gennemførelse af denne proces, i overensstemmelse med gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til denne forordning. Overdragelsesdokumentet bør omfatte e-CODEX-systemets komponenter, herunder gatewayen, konnektoren og de digitale proceduremæssige standarder, samt relevant(e) understøttende softwareprodukter, dokumentation og andre aktiver. Kommissionen bør overvåge overdragelses- og overtagelsesprocessen med henblik på at sikre, at den er i overensstemmelse med de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning, og overdragelsesdokumentet. Overtagelsen bør først finde sted, når Kommissionen har meddelt, at processen er fuldført med vellykket resultat, efter høring af den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet, og eu-LISA. Efter forelæggelse af overdragelsesdokumentet og indtil en vellykket overdragelse af e-CODEX-systemet til eu-LISA bør den enhed, som forvalter e-CODEX-systemet, ikke foretage ændringer i e-CODEX-systemet eller levere nye softwareversioner, undtagen med henblik på at foretage korrigerende vedligeholdelse af e-CODEX-systemet.

(34)

Som led i overdragelsen af e-CODEX-systemet til eu-LISA bør det sikres, at eventuelle intellektuelle ejendomsrettigheder eller brugsrettigheder i forbindelse med e-CODEX-systemet og de(n) relevante understøttende softwareprodukter, dokumentation og andre aktiver overføres til eu-LISA, således at det kan varetage sine ansvarsområder i henhold til denne forordning. Med hensyn til e-CODEX-systemets primære softwarekomponenter er en kontraktmæssig overførsel imidlertid ikke nødvendig, fordi disse softwarekomponenter bygger på open source og er omfattet af Den Europæiske Unions offentlige licens.

(35)

For at give Kommissionen mulighed for regelmæssigt at evaluere e-CODEX-systemet bør eu-LISA hvert andet år aflægge rapport til Kommissionen om den tekniske udvikling og den tekniske funktion af e-CODEX-systemet. For at bidrage til denne rapport bør medlemsstaterne give eu-LISA de relevante oplysninger om de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter til de sammenkoblede systemer på deres område, og Kommissionen bør give relevante oplysninger om de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der drives af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

(36)

Den Rådgivende Gruppe for e-CODEX bør yde eu-LISA den nødvendige ekspertise i forbindelse med e-CODEX-systemet, navnlig ved at fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis. Den Rådgivende Gruppe for e-CODEX bør have mulighed for at blive inddraget i udviklingen af nye digitale proceduremæssige standarder, herunder dem, der iværksættes på medlemsstaternes initiativ.

(37)

Mandatperioden for e-CODEX-programstyringsrådets medlemmer og deres suppleanter bør kunne fornyes. Der bør tages behørigt hensyn til de forskellige medlemsstaters repræsentation i e-CODEX-programstyringsrådet, hvilket når som helst, det er muligt, skal fremmes, således at det sikres, at alle medlemsstater over tid er repræsenteret i e-CODEX-programstyringsrådet.

(38)

e-CODEX-programstyringsrådet bør under udøvelsen af sit hverv sikre, at alle foranstaltninger, som eu-LISA træffer vedrørende e-CODEX-systemet, enten tekniske, f.eks. foranstaltninger vedrørende infrastruktur, dataforvaltning og dataadskillelse, eller organisatoriske, f.eks. foranstaltninger vedrørende centralt personale og andre menneskelige ressourcer, er i overensstemmelse med princippet om den dømmende magts uafhængighed.

(39)

For at sætte Europa-Parlamentet og Rådet i stand til at vurdere, om overførslen af e-CODEX-systemet er vellykket, og hvor godt e-CODEX-systemet fungerer generelt, bør Kommissionen regelmæssigt udarbejde generelle evalueringer af e-CODEX-systemet. Kommissionen bør udarbejde den første af disse evalueringer tre år efter eu-LISA's overtagelse af ansvaret for e-CODEX-systemet og derefter hvert fjerde år.

(40)

eu-LISA bør tildeles tilstrækkelige ressourcer for at sikre, at det er i stand til på passende vis at varetage sine nye opgaver som fastsat i denne forordning. De ressourcer, der tildeles til driften af e-CODEX-systemet i overensstemmelse med denne forordning, bør ikke anvendes til andre formål.

(41)

Hvad angår de omkostninger, der afholdes i forbindelse med udførelsen af opgaver, der er fastsat ved denne forordning, bør intet i denne forordning være til hinder for, at medlemsstaterne ansøger om finansiering fra EU-finansieringsprogrammer til gennemførelsen af e-CODEX-systemet på nationalt plan.

(42)

For så vidt det er tilladt i henhold til national ret, er intet i denne forordning til hinder for automatisk fremsendelse af oplysninger til eu-LISA, navnlig de meddelelser, der er foreskrevet i denne forordning.

(43)

Nærværende forordning fastsætter ikke et særligt retsgrundlag for behandling af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i henhold til nærværende forordning bør være i overensstemmelse med de relevante databeskyttelsesregler. Forordning (EU) 2016/679 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (10) og (EU) 2016/680 finder anvendelse på behandling af personoplysninger foretaget af enheder, der driver autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, som er etableret på medlemsstaternes område i overensstemmelse med nærværende forordning.

(44)

Forordning (EU) 2018/1725 finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i henhold til nærværende forordning.

(45)

Det bør være muligt for internationale organisationer eller deres underordnede organer, som reguleres af folkeretten, eller andre relevante enheder eller organer, der er oprettet ved eller på grundlag af en aftale mellem to eller flere lande, at deltage i e-CODEX-systemet som relevante interessenter, efter at dets operationelle forvaltning er blevet overdraget til eu-LISA. Med henblik herpå og for at sikre effektiv, standardiseret og sikker drift af e-CODEX-systemet bør det være muligt for eu-LISA at indgå samarbejdsordninger med de pågældende organisationer, enheder og organer i henhold til forordning (EU) 2018/1726.

(46)

Målene for denne forordning, nemlig oprettelse af e-CODEX-systemet på EU-plan og overdragelse af forvaltningen af systemet til eu-LISA, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(47)

Kommissionen bør undersøge muligheden for at tillade tredjelande at deltage i e-CODEX-systemet og om nødvendigt fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at tillade en sådan deltagelse og fastlægge regler og protokoller med henblik herpå.

(48)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(49)

I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(50)

eu-LISA fik hjemsted i Tallinn i Estland. På grund af e-CODEX-systemets særlige karakter og karakteristika blev det anset for hensigtsmæssigt at udvikle og operationelt forvalte det i Tallinn i Estland.

(51)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 26. januar 2021 —

(1)

Den portugisiske udgave af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 (2) indeholder fejl i artikel 17, stk. 4, artikel 40, stk. 1, litra d), i bilaget, del 8, modul B, punkt 3, nr. 2) og 5), som ændrer bestemmelsernes betydning.

(2)

Den portugisiske udgave af delegeret forordning (EU) 2019/945 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

I betragtning af behovet for lige vilkår for alle operatører, den overordnede interesse i det indre markeds integritet og behovet for retssikkerhed bør denne forordning anvendes fra den 9. august 2020 —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/743 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Polen.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Der har været nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Tyskland samt hos opdrættede svin i Slovakiet.

(6)

I april og maj 2022 blev der konstateret en række udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område i delstaten Brandenburg i Tyskland, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I. Disse nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i delstaten Brandenburg, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som ligger i umiddelbar nærhed af et område, der er opført som restriktionszone II i delstaten Mecklenburg-Vorpommern og er berørt af disse nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til disse nylige udbrud.

(7)

Derudover blev der i maj 2022 konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede dyr i distriktet Medzilaborce i Slovakiet i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Slovakiet, der for øjeblikket er opført som restriktionszone II i nævnte bilag, bør nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone II, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone II omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Tyskland og hos opdrættede svin i Slovakiet og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(9)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Tyskland og Slovakiet afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(10)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —