(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder de aktivstoffer, der anses for at være godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, mens del B i samme bilag indeholder de aktivstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/745 (3) blev godkendelsesperioden for aktivstoffet flurochloridon forlænget til den 31. maj 2022. Ved nævnte forordning blev godkendelsesperioden for aktivstofferne beflubutamid, benthiavalicarb, boscalid, captan, dimethomorph, ethephon, fluoxastrobin, folpet, formetanat, metazachlor, metribuzin, milbemectin, phenmedipham, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol og S-metolachlor også forlænget til den 31. juli 2022, og godkendelsesperioden for aktivstofferne aluminiumammoniumsulfat, aluminiumsilikat, cymoxanil, ekstrakt af tetræ, fedtdestillationsrester, fedtsyrer C7-C20, giberellinsyre, gibberellin, hydrolyserede proteiner, jernsulfat, planteolier/rapsolie, kvartssand, fiskeolie, repellenter (lugt), animalske eller vegetabilske/fårefedt, ligekædede sommerfuglearter, tebuconazol og urea indtil den 31. august 2022. Godkendelsesperioden for aktivstoffet aclonifen blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/195 (4) forlænget til den 31. juli 2022 og for aktivstofferne 2,5-dichlorbenzoesyre-methylester, eddikesyre, aluminiumphosphid, calciumcarbid, dodemorph, ethylen, magnesiumphosphid, metamitron, planteolier/nellikeolie, planteolier/olie af grøn mynte, pyrethriner og sulcotrion indtil den 31. august 2022. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2069 (5) blev godkendelsesperioden for aktivstoffet proquinazid forlænget til den 31. juli 2022.

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet metam udløber den 30. juni 2022, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 359/2012 (6).

(4)

Der er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (7) indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af disse aktivstoffer. Selv om gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 blev ophævet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 (8), finder bestemmelserne vedrørende fornyelse af godkendelsen af disse aktivstoffer i nævnte forordning fortsat anvendelse, jf. artikel 17 i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740.

(5)

Da vurderingen af disse aktivstoffer er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder for at give den tid, der er nødvendig for at afslutte vurderingen.

(6)

Det er desuden nødvendigt at forlænge godkendelsesperioden for aktivstofferne aluminiumammoniumsulfat, cymoxanil, dimethomorph, ethephon, fluoxastrobin, folpet, formetanat, gibberellinsyre, gibberellin, metribuzin, milbemectin, phenmedipham, pirimiphos-methyl, propamocarb, prothioconazol, S-metolachlor for at give den tid, der er nødvendig for at foretage en vurdering af de potentielle hormonforstyrrende egenskaber ved disse aktivstoffer i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 og 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012.

(7)

I tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornyes, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, skal Kommissionen fastsætte udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornyes, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(3)

Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisningen under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som følge af en ansøgning fra H.J. Heinz Supply Chain Europe B.V., der var blevet indgivet i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende Nutrimune og immunforsvar mod patogener i mave-tarm-kanalen og de øvre luftveje (spørgsmål nr. EFSA-Q-2018-00727). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Nutrimune støtter immunsystemet til forsvar mod patogener i de øvre luftveje og mave-tarm-kanalen hos småbørn«.

(6)

Den 15. april 2019 modtog Kommissionen og medlemsstaterne den videnskabelige udtalelse fra autoriteten (2), hvori det konkluderedes, at den videnskabelige dokumentation på grundlag af de forelagte oplysninger var utilstrækkelig til at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af Nutrimune (pasteuriseret skummetmælk af komælk fermenteret med Lactobacillus paracasei CBA L74) og immunforsvar mod patogener i mave-tarmkanalen og de øvre luftveje hos småbørn. Eftersom anprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006, bør den ikke godkendes.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på EU-listen over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(3)

Efter at have modtaget en ansøgning skal autoriteten straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen og desuden afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som Anxiofit Ltd. indgav i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om det videnskabelige grundlag for en sundhedsanprisning vedrørende Anxiofit-1 og reduktion af subklinisk og mild angst (spørgsmål nr. EFSA-Q-2020-00032). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Anxiofit-1 har vist sig at have en positiv indvirkning på subklinisk og mild angst. Subklinisk og mild angst er risikofaktorer i forhold til udvikling af angstrelaterede lidelser og depression«.

(6)

Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren modtog den videnskabelige udtalelse (2) om anprisningen fra autoriteten, som på grundlag af de fremlagte oplysninger konkluderede, at den videnskabelige dokumentation ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtag af Anxiofit-1 og reduktion af subklinisk og mild angst. Eftersom sundhedsanprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006 for optagelse på EU-listen over tilladte anprisninger, bør den ikke godkendes.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1924/2006 er sundhedsanprisninger af fødevarer forbudt, medmindre de er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med samme forordning og opført på en liste over tilladte anprisninger.

(2)

Forordning (EF) nr. 1924/2006 foreskriver ligeledes, at lederne af fødevarevirksomheder kan sende ansøgninger om godkendelse af sundhedsanprisninger til en medlemsstats nationale kompetente myndighed. Den nationale kompetente myndighed skal videresende gyldige ansøgninger til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) med henblik på en videnskabelig vurdering samt til Kommissionen og medlemsstaterne til orientering.

(3)

Autoriteten skal afgive udtalelse om den pågældende sundhedsanprisning.

(4)

Kommissionen skal træffe beslutning vedrørende eventuel godkendelse af sundhedsanprisninger under hensyntagen til autoritetens udtalelse.

(5)

Som opfølgning på en ansøgning, som analyze & realize GmbH indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende GlycoLite™ og reduktion af kropsvægt (spørgsmål nr. EFSA-Q-2018-00611). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »GlycoLite™ hjælper til at reducere kropsvægt«.

(6)

Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren modtog den videnskabelige udtalelse (2) om anprisningen fra autoriteten, som konkluderede, at den fremlagte dokumentation har været utilstrækkelig som grundlag for at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtagelse af et vandigt ekstrakt af hvid kidneybønne (Phaseolus vulgaris L.), standardiseret ved sin α-amylase-hæmmende aktivitet in vitro (GlycoLiteTM), og reduktion af kropsvægt som led i en energireduceret diæt eller ved ad libitum-indtagelse. Eftersom sundhedsanprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006 for optagelse på EU-listen over tilladte anprisninger, bør den ikke godkendes.

(7)

Som opfølgning på en ansøgning, som BioGaia AB indgav i henhold til artikel 13, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1924/2006, skulle autoriteten afgive udtalelse om en sundhedsanprisning vedrørende sugetabletter indeholdende en kombination af Lactobacillus reuteri DSM 17938 og Lactobacillus reuteri ATCC PTA 5289 og vedligeholdelse af tandkødets normale funktion (spørgsmål nr. EFSA-Q-2019-00383). Den af ansøgeren foreslåede anprisning havde følgende ordlyd: »Sugetabletter indeholdende Lactobacillus reuteri DSM 17938 og Lactobacillus reuteri ATCC PTA 5289 understøtter tandkødets normale funktion«.

(8)

Kommissionen, medlemsstaterne og ansøgeren modtog den videnskabelige udtalelse (3) om anprisningen fra autoriteten, som konkluderede, at den fremlagte dokumentation har været utilstrækkelig som grundlag for at fastslå en årsagssammenhæng mellem indtagelse af sugetabletter indeholdende en kombination af Lactobacillus reuteri DSM 17938 og Lactobacillus reuteri ATCC PTA 5289 og vedligeholdelse af tandkødets normale funktion. Eftersom sundhedsanprisningen således ikke opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1924/2006 for optagelse på EU-listen over tilladte anprisninger, bør den ikke godkendes.

(9)

De bemærkninger fra analyze & realize GmbH, som Kommissionen har modtaget i overensstemmelse med artikel 16, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1924/2006, er taget i betragtning ved vedtagelsen af nærværende forordning.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Kommissionen modtog den 3. marts 2022 en anmodning om registrering af et forslag til europæisk borgerinitiativ med titlen »End The Slaughter Age«.

(2)

Målene for initiativet beskrives af initiativtagergruppen som følger: »a) udelukkelse af husdyravl fra aktiviteter, der er berettiget til landbrugsstøtte, og inkludering af etiske og økologiske alternativer såsom celledyrkning og planteproteiner og b) incitamenter til produktion og salg af plantebaserede produkter og produkter, der kommer fra celledyrkning«.

(3)

I et supplerende dokument findes der yderligere oplysninger om emnet, målene og baggrunden for initiativet, og årsagerne til at støtte initiativet er beskrevet og præciseret heri. Initiativtagerne hævder, at tusindvis af mennesker, der arbejder i sektorerne for slagtning og kødforarbejdning, står over for forfærdelige og ofte ulovlige arbejdsvilkår. Da dyrevelfærd er et vigtigt anliggende for Unionen, er der ikke længere nogen moralsk eller juridisk begrundelse for fortsat at slagte dyr. De hævder endvidere, at intensivering af ikkebæredygtigt landbrug og stigende efterspørgsel efter animalsk protein er to væsentlige faktorer, der bidrager til risikoen for zoonotiske sygdomme. Samtidig er traditionel husdyravl energi- og arealintensiv og en betydelig kilde til drivhusgasemissioner. På baggrund af forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, hævder initiativtagerne, at en omlægning af landbrugsstøtten fra husdyrsektoren til økologiske alternativer såsom celledyrkning og landbrug baseret på planteproteiner er berettiget. Hvad angår mulige incitamenter til produktion og salg af bæredygtige alternativer nævner de som et eksempel at ændre den ekstra beskatning, der i øjeblikket pålægges plantealternativer sammenlignet med animalske produkter.

(4)

Hvad angår initiativets første mål vedrørende omlægning af landbrugsstøtten fra husdyrsektoren til økologiske alternativer, for så vidt som denne støtte omfatter produkter opført i bilag I til TEUF, har Kommissionen beføjelse til at fremsætte forslag til retsakter med henblik på at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugspolitik på grundlag af artikel 43, stk. 2, i TEUF.

(5)

Hvad angår initiativets andet mål om at bede om indførelse af incitamenter, i form af tilskud eller lignende, til produktion og salg af plantebaserede produkter og produkter, der kommer fra celledyrkning, har Kommissionen beføjelse til at fremsætte forslag til retsakter på grundlag af artikel 43, stk. 2, i TEUF, i det omfang det vedrører produkter, der er opført i bilag I til TEUF. Eftersom initiativet desuden har til formål også at dække andre former for incitamenter ud over landbrugsstøtte, har Kommissionen beføjelse til at fremsætte forslag til retsakter på grundlag af artikel 114 i TEUF, for så vidt de tager sigte på at forbedre det indre markeds funktion.

(6)

Af disse grunde er det åbenbart, at ingen dele af initiativet falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt til gennemførelse af traktaterne.

(7)

Denne konklusion berører ikke vurderingen af, om de konkrete faktuelle og materielle betingelser, der er nødvendige for, at Kommissionen kan handle, herunder overholdelsen af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet samt foreneligheden med de grundlæggende rettigheder, er opfyldt i dette tilfælde.

(8)

Initiativtagergruppen har i tilstrækkelig grad dokumenteret, at den opfylder kravene i artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2019/788, og har udpeget kontaktpersoner i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, første afsnit.

(9)

Initiativet er ikke åbenbart utilstedeligt, uunderbygget eller af chikanøs karakter og heller ikke åbenbart i strid med Unionens værdier som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union eller med de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(10)

Initiativet med titlen »End The Slaughter Age« bør derfor registreres.

(11)

Den konklusion, at betingelserne for registreringen i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EU) 2019/788 er opfyldt, betyder dog ikke, at Kommissionen på nogen måde bekræfter den faktiske rigtighed af initiativets indhold, hvilket er initiativtagergruppens eget ansvar. Initiativet afspejler kun initiativtagergruppens holdning og kan ikke på nogen måde anses for at afspejle Europa-Kommissionens holdning —

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte direktiv og opført i bilag I til nævnte direktiv, og som er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU. De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og opført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)

På grundlag af anmodning M/511 udarbejdede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder og ændringer hertil: EN 50689:2021 for forbrugerlaserprodukter, EN IEC 61010-2-011:2021 og EN IEC 61010-2-011:2021/A11:2021 for køleudstyr, EN IEC 61347-2-14:2018 og EN IEC 61347-2-14:2018/A11:2021 for DC- og/eller AC-forsynede elektroniske forkoblingsenheder til induktionslamper.

(4)

På grundlag af anmodning M/511 reviderede og ændrede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03) (3): EN 60320-1:2001 som ændret ved EN 60320-1:2001/A1:2007 for apparatkontakter til husholdningsbrug, EN 60335-2-25:2012 som ændret ved EN 60335-2-25:2012/A1:2015 og EN 60335-2-25:2012/A2:2016 for mikrobølgeovne, EN 60335-2-41:2003 som ændret ved EN 60335-2-41:2003/A1:2004 og EN 60335-2-41:2003/A2:2010 for pumper, EN 60335-2-96:2002 som ændret ved EN 60335-2-96:2002/A1:2004 og EN 60335-2-96:2002/A2:2009 for fleksible varmeelementer til opvarmning af rum, EN 60974-8:2009 for gaskonsoller til svejse- og plasmaskæresystemer, EN 61010-2-032:2012 for håndholdte og håndstyrede strømsensorer, EN 61010-2-033:2012 for håndholdte universalinstrumenter, både til privat og erhvervsmæssig brug, EN 61010-2-040:2005 for sterilisatorer og vaskedesinfektorer, EN 61914:2016 for kabelklamper samt EN 62031:2008 som ændret ved EN 62031:2008/A1:2013 og EN 62031:2008/A2:2015 for LED-moduler til almindelige belysningsformål. Dette førte til vedtagelsen af følgende harmoniserede standarder og ændringer: EN IEC 60320-1:2021, EN IEC 60335-2-25:2021, EN IEC 60335-2-25:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-41:2021, EN IEC 60335-2-41:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-96:2021, EN IEC 60335-2-96:2021/A11:2021, EN IEC 60974-8:2021, EN IEC 61010-2-032:2021, EN IEC 61010-2-032:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-033:2021, EN IEC 61010-2-033:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-040:2021, EN IEC 61914:2021, EN IEC 62031:2020 og EN IEC 62031:2020/A11:2021.

(5)

På grundlag af anmodning M/511 reviderede og ændrede CEN og Cenelec ligeledes følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 (4): EN 61010-2-091:2012 som berigtiget ved EN 61010-2-091:2012/AC:2013 for røntgenskabe EN 60335-2-105:2005 som ændret ved EN 60335-2-105:2005/A11:2010, EN 60335-2-105:2005/A1:2008 og EN 60335-2-105:2005/A2:2020 for multifunktionelle brusekabinetter EN 60335-2-84:2003 som ændret ved EN 60335-2-84:2003/A1:2008 og EN 60335-2-84:2003/A2:2019 for apparater til toiletter samt EN 60335-2-29:2004 som ændret ved EN 60335-2-29:2004/A11:2018 og EN 60335-2-29:2004/A2:2010 for batteriladere. Dette førte til vedtagelsen af følgende harmoniserede standarder og ændringer: EN IEC 61010-2-091:2021, EN IEC 61010-2-091:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-105:2021, EN IEC 60335-2-105:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-105:2021/A1:2021, EN IEC 60335-2-84:2021, EN IEC 60335-2-84:2021/A11:2021, EN 60335-2-29:2021, EN 60335-2-29:2021/A1:2021.

(6)

På grundlag af anmodning M/511 ændrede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03): EN 60335-2-54:2008 som ændret ved EN 60335-2-54:2008/A11:2012/AC:2015, EN 60335-2-54:2008/A11:2012 og EN 60335-2-54:2008/A1:2015 for apparater til rengøring af overflader, EN 61009-1:2012 som ændret ved EN 61009-1:2012/A1:2014, EN 61009-1:2012/A11:2015 og EN 61009-1:2012/A2:2014 for reststrømsaktiverede kredsbrydere. Dette førte til vedtagelsen af følgende ændrede harmoniserede standarder: EN 60335-2-54:2008/A12:2021, EN 60335-2-54:2008/A2:2021 og EN 61009-1:2012/A13:2021.

(7)

På grundlag af anmodning M/511 ændrede og berigtigede CEN og Cenelec ligeledes følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956: EN 60335-2-15:2016 som ændret ved EN 60335-2-15:2016/A11:2018 for apparater til opvarmning af væsker, EN 60335-2-35:2016 som ændret ved EN 60335-2-35:2016/A1:2019 for gennemstrømningsvandvarmere, EN 60335-2-61:2003 som ændret ved EN 60335-2-61:2003/A1:2005, EN 60335-2-61:2003/A2:2008 og EN 60335-2-61:2003/A11:2019 for termisk akkumulerende varmeapparater, EN 60335-2-27:2013 som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020, EN 60335-2-27:2013/A2:2020 for apparater til hudpleje med ultraviolet og infrarød bestråling samt EN 60335-2-21:2021 for varmtvandsbeholdere. Dette førte til vedtagelsen af følgende ændrede og berigtigede harmoniserede standarder: EN 60335-2-15:2016/A12:2021, EN 60335-2-15:2016/A1:2021, EN 60335-2-15:2016/A2:2021, EN 60335-2-35:2016/A2:2021, EN 60335-2-61:2003/A12:2021, EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11 og EN 60335-2-21:2021/A1:2021.

(8)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder samt ændringer og berigtigelser heraf er i overensstemmelse med anmodning M/511.

(9)

De harmoniserede standarder EN 50689:2021, EN IEC 61010-2-011:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-011:2021/A11:2021, EN IEC 61347-2-14:2018 som ændret ved EN IEC 61347-2-14:2018/A11:2021, EN IEC 60320-1:2021, EN IEC 60335-2-25:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-25:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-41:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-41:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-96:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-96:2021/A11:2021, EN IEC 60974-8:2021, EN IEC 61010-2-032:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-032:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-033:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-033:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-040:2021, EN IEC 61010-2-091:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-091:2021/A11:2021, EN IEC 61914:2021, EN IEC 62031:2020 som ændret ved EN IEC 62031:2020/A11:2021, EN IEC 60335-2-105:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-105:2021/A11:2021 og EN IEC 60335-2-105:2021/A1:2021, EN IEC 60335-2-84:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-84:2021/A11:2021, EN 60335-2-29:2021 som ændret ved EN 60335-2-29:2021/A1:2021, EN 60335-2-54:2008 som ændret ved EN 60335-2-54:2008/A11:2012/AC:2015, EN 60335-2-54:2008/A11:2012 og EN 60335-2-54:2008/A1:2015, EN 60335-2-54:2008/A12:2021 og EN 60335-2-54:2008/A2:2021, EN 61009-1:2012 som ændret ved EN 61009-1:2012/A1:2014, EN 61009-1:2012/A11:2015, EN 61009-1:2012/A2:2014 og EN 61009-1:2012/A13:2021, EN 60335-2-15:2016 som ændret ved EN 60335-2-15:2016/A11:2018, EN 60335-2-15:2016/A12:2021, EN 60335-2-15:2016/A1:2021 og EN 60335-2-15:2016/A2:2021, EN 60335-2-35:2016 som ændret ved EN 60335-2-35:2016/A1:2019 og EN 60335-2-35:2016/A2:2021, EN 60335-2-61:2003 som ændret ved EN 60335-2-61:2003/A1:2005, EN 60335-2-61:2003/A2:2008 og EN 60335-2-61:2003/A11:2019 og EN 60335-2-61:2003/A12:2021, EN 60335-2-27:2013 som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020, EN 60335-2-27:2013/A2:2020 og berigtiget ved EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11 og EN 60335-2-21:2021 som ændret ved EN 60335-2-21:2021/A1:2021 opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU. Referencerne for de nævnte standarder samt ændringerne og berigtigelserne heraf bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder opføres i nævnte bilag.

(11)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse, og som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende: EN 60320-1:2001, EN 60335-2-25:2012, EN 60335-2-41:2003, EN 60335-2-96:2002, EN 60974-8:2009, EN 61010-2-032:2012, EN 61010-2-033:2012, EN 61010-2-040:2005, EN 61914:2016, EN 62031:2008, EN 60335-2-54:2008 og EN 61009-1:2012.

(12)

Eftersom den reviderede standard EN IEC 61851-1:2019, som blev tilføjet til bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956, fuldt ud indarbejder teksten til standard EN 61851-22:2002, er det er også nødvendigt at tilbagetrække referencen for harmoniseret standard EN 61851-22:2002, som blev offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03).

(13)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Referencerne for de tilbagetrukne standarder bør derfor indgå i nævnte bilag.

(14)

Eftersom de er blevet berigtiget eller ændret, er det ligeledes nødvendigt at tilbagetrække referencerne for følgende harmoniserede standarder: EN 61010-2-091:2012, EN 60335-2-105:2005, EN 60335-2-84:2003, EN 60335-2-29:2004, EN 60335-2-15:2016, EN 60335-2-35:2016, EN 60335-2-61:2003, EN 60335-2-27:2013 og EN 60335-2-21:2021 sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, fra L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor udgå af bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956.

(15)

Da referencen for den harmoniserede standard EN 61010-2-091:2012 som berigtiget ved EN 61010-2-091:2012/AC:2013 er offentliggjort i bilag IB til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956, er det imidlertid nødvendigt at lade disse referencer udgå af nævnte bilag.

(16)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af harmoniserede standarder EN IEC 60320-1:2021, EN IEC 60335-2-25:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-25:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-41:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-41:2021/A11:2021, EN IEC 60335-2-96:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-96:2021/A11:2021, EN IEC 60974-8:2021, EN IEC 61010-2-032:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-032:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-033:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-033:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-040:2021, EN IEC 61010-2-091:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-091:2021/A11:2021, EN IEC 61914:2021, EN IEC 62031:2020 som ændret ved EN IEC 62031:2020/A11:2021, EN IEC 60335-2-105:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-105:2021/A11:2021 og EN IEC 60335-2-105:2021/A1:2021, EN IEC 60335-2-84:2021 som ændret ved EN IEC 60335-2-84:2021/A11:2021, EN 60335-2-29:2021 som ændret ved EN 60335-2-29:2021/A1:2021, EN 60335-2-54:2008 som ændret ved EN 60335-2-54:2008/A11:2012/AC:2015, EN 60335-2-54:2008/A11:2012, EN 60335-2-54:2008/A1:2015, EN 60335-2-54:2008/A12:2021 og EN 60335-2-54:2008/A2:2021, EN 61009-1:2012 som ændret ved EN 61009-1:2012/A1:2014, EN 61009-1:2012/A11:2015, EN 61009-1:2012/A2:2014 og EN 61009-1:2012/A13:2021, EN 60335-2-15:2016 som ændret ved EN 60335-2-15:2016/A11:2018, EN 60335-2-15:2016/A12:2021, EN 60335-2-15:2016/A1:2021 og EN 60335-2-15:2016/A2:2021, EN 60335-2-35:2016 som ændret ved EN 60335-2-35:2016/A1:2019 og EN 60335-2-35:2016/A2:2021, EN 60335-2-61:2003 som ændret ved EN 60335-2-61:2003/A1:2005, EN 60335-2-61:2003/A2:2008, EN 60335-2-61:2003/A11:2019 og EN 60335-2-61:2003/A12:2021, EN 60335-2-27:2013 som ændret ved EN 60335-2-27:2013/A1:2020, EN 60335-2-27:2013/A2:2020 og EN 60335-2-27:2013/AC:2021-11 og EN 60335-2-21:2021 som ændret ved EN 60335-2-21:2021/A1:2021 er det nødvendigt at udsætte tilbagetrækningen af referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse: EN 60320-1:2001, EN 60335-2-25:2012, EN 60335-2-41:2003, EN 60335-2-96:2002, EN 60974-8:2009, EN 61010-2-032:2012, EN 61010-2-033:2012, EN 61010-2-040:2005, EN 61914:2016, EN 62031:2008, EN 60335-2-54:2008, EN 61009-1:2012, EN 61851-22:2002, EN 61010-2-091:2012, EN 60335-2-105:2005, EN 60335-2-84:2003, EN 60335-2-29:2004, EN 60335-2-15:2016, EN 60335-2-35:2016, EN 60335-2-61:2003, EN 60335-2-27:2013 og EN 60335-2-21:2021.

(17)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 bør derfor ændres.

(18)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskravene, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

a)

Bilag I ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.

b)

Bilag IB ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.

c)

Bilag II ændres som anført i bilag III til nærværende afgørelse.

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 skal al udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger, som påkrævet i henhold til toldlovgivningen, foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 952/2013 kan Kommissionen i særlige tilfælde vedtage afgørelser om at tillade en eller flere medlemsstater at fravige anvendelsen af elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger, hvis en sådan undtagelse er begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende i de medlemsstater, der anmoder om den, og undtagelsen gælder for en begrænset periode.

(3)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 (2) fastlægger arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (»arbejdsprogrammet«). Arbejdsprogrammet indeholder en liste over de elektroniske systemer, der skal udvikles, og datoerne for, hvornår disse systemer forventes at komme i drift. Arbejdsprogrammet fastsætter gennemførelsen og datoerne for indførelse af kodekssystemet til importkontrol (»ICS2«) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 16, 46, 47 og 127 til 132 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(4)

I overensstemmelse med arbejdsprogrammet skulle medlemsstaterne fra den 15. marts 2021 være klar til at indføre ICS2 med henblik på at indsamle summariske indpassageangivelser fra postvirksomheder og kurerselskaber for varer, der transporteres ad luftvejen, og de skulle give de økonomiske aktører mulighed for at tilslutte sig systemet og til at indgive summariske indpassageangivelser ved anvendelse af dette system senest den 1. oktober 2021.

(5)

I overensstemmelse med artikel 127 i forordning (EU) nr. 952/2013 og artikel 183, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (3) skal postvirksomheder, der er etableret i Unionen, fra den 1. oktober 2021 indgive indpassageangivelser ved hjælp af ICS2.

(6)

Postvirksomheder i Unionen, der modtager post fra postvirksomheder uden for Unionen, er afhængige af disse virksomheder med hensyn til rettidig indsamling og udveksling af elektroniske forhåndsdata med henblik på at opfylde forpligtelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447. Postvirksomheder fra visse tredjelande er imidlertid endnu ikke teknisk parate til at opfylde de krav til indsamling og international udveksling af elektroniske forhåndsdata, som gælder for dem i henhold til Verdenspostforeningens konvention. De indsamler derfor stadig ikke elektroniske data enten helt eller delvist og videregiver dem derfor ikke til de postvirksomheder, der er etableret i Unionen. Postvirksomheder i Unionen kan i stedet videreanvende de data, der er indsamlet til toldangivelsesformål, og videregive disse data til ICS2 gennem en automatiseret proces. Det er imidlertid ikke alle postvirksomheder i Unionen, der har indført en sådan automatiseret videreanvendelsesproces.

(7)

På grund af manglen på elektroniske forhåndsdata (dvs. oplysninger om angivelsen forud for ankomst eller lastning, der typisk er indeholdt i toldformularen) fra visse postvirksomheder, der er etableret i tredjelande, er postvirksomheder, der er etableret i Unionen, nødsaget til at indføre dataene manuelt i ICS2 på tidspunktet for postforsendelsernes fysiske ankomst, såfremt de ikke har indført en automatiseret proces for videreanvendelse, og videresende de oplysninger, der indsamles med henblik på toldangivelse, til ICS2 i overensstemmelse med artikel 139, stk. 5, i forordning (EU) nr. 952/2013. Når en sådan manuel proces anvendes på en høj andel af postforsendelserne, kan den forårsage betydelige forstyrrelser i den internationale postforsyningskæde.

(8)

Ifølge de oplysninger, som toldmyndighederne i Belgien, Bulgarien, Cypern, Litauen, Nederlandene og Finland har modtaget, var mængden af postforsendelser, for hvilke der ikke foreligger elektroniske forhåndsdata til indgivelse af summariske indpassageangivelser via ICS2 i disse medlemsstater, på trods af forpligtelsen til at indsende data vedrørende summariske indpassageangivelser elektronisk for alle postforsendelser fra den 1. oktober 2021 over 15 % af det samlede antal postforsendelser, der blev modtaget i måneden forud for datoen for anvendelsen af denne afgørelse. Dette skaber forstyrrelser og flaskehalse i strømmen af varer, der ankommer pr. post til disse medlemsstater på trods af sidstnævntes igangværende bestræbelser på at opfylde de retlige forpligtelser med hensyn til elektronisk udveksling af ICS2-relaterede oplysninger.

(9)

De anmodninger om undtagelser i henhold til forordning (EU) nr. 952/2013, som blev indgivet af Bulgarien, Cypern og Litauen den 21. december 2021, af Nederlandene den 23. december 2021, af Belgien den 5. januar 2022 og af Finland den 14. januar 2022, er begrundet med disse ekstraordinære omstændigheder, der skyldes, at systemerne hos visse postvirksomheder uden for Unionen ikke er teknisk parate. Sådanne undtagelser bør midlertidigt give disse medlemsstater mulighed for at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger i forbindelse med varer i postforsendelser, for hvilke postvirksomhederne uden for Unionen ikke fremsender elektroniske forhåndsdata til Unionens postvirksomheder, og for hvilke Unionens postvirksomheder ikke kan genanvende toldangivelsernes data til indgivelse af summariske indpassageangivelser gennem ICS2.

(10)

Som følge af gennemførelsen af denne afgørelse skal toldmyndighederne i Belgien, Bulgarien, Cypern, Litauen, Nederlandene og Finland senest en måned efter meddelelsen af afgørelsen underrette Kommissionen om de fremskridt, som deres respektive postvirksomheder har gjort med hensyn til at indgive data vedrørende de summariske indpassageangivelser for postforsendelserne til ICS2.

(11)

Da kravet om at indgive summariske indpassageangivelse elektronisk for alle postforsendelser trådte i kraft den 1. oktober 2021, bør denne afgørelse derfor finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra denne dato og indtil den 30. juni 2022 —

a)

der er ikke meddelt elektroniske forhåndsdata for disse varer af en postvirksomhed, der er etableret uden for Unionens toldområde, og som leverer internationale tjenester, der er omfattet af Verdenspostforeningens konvention

b)

mængden af de pågældende postforsendelser oversteg 15 % af det samlede antal postforsendelser, der blev modtaget i måneden forud for datoen for anvendelsen af denne afgørelse

c)

den pågældende medlemsstat tillader kun anvendelsen af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker som omhandlet ovenfor, såfremt den nationale postvirksomhed endnu ikke har teknisk kapacitet til at videreanvende og meddele kodekssystemet til importkontrol (»ICS2«) de oplysninger, der er indsamlet med henblik på angivelsen om overgang til fri omsætning.

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) nr. 952/2013 skal al udveksling af oplysninger mellem toldmyndigheder og mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder samt lagring af disse oplysninger, som påkrævet i henhold til toldlovgivningen, foretages ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 952/2013 kan Kommissionen i særlige tilfælde vedtage afgørelser om at tillade en eller flere medlemsstater at fravige anvendelsen af elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger, hvis en sådan undtagelse er begrundet i de særlige forhold, der gør sig gældende i de medlemsstater, der anmoder om den, og undtagelsen gælder for en begrænset periode.

(3)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 (2) fastlægger arbejdsprogrammet vedrørende udviklingen og indførelsen af de elektroniske systemer, der er omhandlet i EU-toldkodeksen (»arbejdsprogrammet«). Arbejdsprogrammet indeholder en liste over de elektroniske systemer, der skal udvikles, og datoerne for, hvornår disse systemer forventes at komme i drift. Arbejdsprogrammet fastsætter gennemførelsen og datoerne for indførelse af kodekssystemet til importkontrol (»ICS2«) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 16, 46, 47 og 127 til 132 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(4)

I overensstemmelse med arbejdsprogrammet skulle medlemsstaterne fra den 15. marts 2021 være klar til at indføre version 1 af ICS2 med henblik på at indsamle summariske indpassageangivelser fra postvirksomheder og kurerselskaber for varer, der transporteres ad luftvejen, og de skulle give de økonomiske operatører mulighed for at tilslutte sig systemet og til at indgive summariske indpassageangivelser ved anvendelse af dette system senest den 1. oktober 2021.

(5)

I overensstemmelse med artikel 127 i forordning (EU) nr. 952/2013 og artikel 183, stk. 1, litra c), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (3) skal postvirksomheder, der er etableret i Unionen, fra den 1. oktober 2021 indgive indpassageangivelser og indgive de krævede data til toldmyndighederne i de berørte medlemsstater ved hjælp af ICS2.

(6)

Postvirksomheden i Ungarn er imidlertid endnu ikke teknisk klar til at opfylde disse krav. På grund af ekstraordinære omstændigheder, som skyldes leverandørens manglende evne til at udvikle den nødvendige elektroniske løsning, kunne den ungarske postvirksomhed ikke etablere en forbindelse til ICS2 inden for fristen den 1. oktober 2021. Postvirksomheden besluttede at benytte en anden leverandør til at udvikle forbindelsen, og det tekniske arbejde er i gang. Som konsekvens heraf er postvirksomheden fortsat ikke i stand til at fremsende data fra summariske indpassageangivelser til systemet ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

(7)

De ekstraordinære omstændigheder, der forårsagede den ungarske postvirksomheds manglende tekniske parathed, begrunder den anmodning om en undtagelse i henhold til forordning (EU) nr. 952/2013, som Ungarns toldmyndighed fremsatte den 21. december 2021. En sådan undtagelse bør derfor midlertidigt give Ungarn mulighed for at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til udveksling og lagring af oplysninger i forbindelse med varer i postforsendelser, for hvilke den pågældende postvirksomhed er forpligtet til at indgive en summarisk indpassageangivelse.

(8)

Ved gennemførelsen af denne afgørelse underretter Ungarns toldmyndighed Kommissionen om den udpegede postvirksomheds forbindelse til ICS2.

(9)

Undtagelsens varighed bør baseres på status for udviklingen af det nationale postsystem, der giver mulighed for elektronisk fremsendelse af ICS2-data for postforsendelser til toldmyndighederne, og tidsplanen for dets færdiggørelse.

(10)

Da kravet om at indgive data fra summariske indpassageangivelser elektronisk for alle postforsendelser trådte i kraft den 1. oktober 2021, bør denne afgørelse derfor finde anvendelse fra denne dato —

(1)

Den 7. juli 2021 indgav fabrikanten Stellantis en ansøgning (»ansøgningen«) om godkendelse som en innovativ teknologi af en intelligent dieselforvarmer (»Smart Diesel Fuel Heater«) til brug i personbiler (»M1-køretøjer«) og lette erhvervskøretøjer (»N1-køretøjer«) med konventionelle forbrændingsmotorer (»ICE«) med diesel som drivmiddel og i hybride elkøretøjer (M1 eller N1) med ikke-ekstern opladning (»NOVC-HEV'er«) og diesel som drivmiddel, for hvilke der kan anvendes ukorrigerede værdier for målt brændstofforbrug og CO2-emissioner i overensstemmelse med punkt 1.1.4 i tillæg 2 til underbilag 8 til bilag XXI til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 (2).

(2)

Ansøgningen er blevet vurderet i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) 2019/631, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (3) og (EU) nr. 427/2014 (4) og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (juli 2018-udgaven). I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2019/631 var ansøgningen ledsaget af en verifikationsrapport udarbejdet af et uafhængigt og godkendt organ.

(3)

For at kunne anvendes i køretøjer skal diesel filtreres, så der sikres en forbrændingsproces af høj kvalitet og korrekt køretøjsdrift. Ved en specifik lav temperatur begynder de tungeste paraffiner i diesel at udfældes og danne vokskrystaller, som derefter tilstopper filtreringselementerne i brændstofsystemet, hvilket fører til, at motoren ikke kan startes, at der sker fejltænding, eller at motoren taber effekt under kørslen. Dieselkøretøjer er derfor udstyret med en dieselforvarmer, der aktiveres ved lave temperaturer og forhindrer denne tilstopningsproces.

(4)

Ansøgeren har påvist, at den miljøinnovative teknologis indtrængning på markedet ikke oversteg 3 % i 2019, hvilket er et senere tidspunkt end det referenceår, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og (EU) nr. 427/2014. Kriteriet om innovationsevne er derfor opfyldt.

(5)

Det er blevet bekræftet, at fordelene ved teknologien ikke er omfattet af type I-prøven til typegodkendelse med hensyn til CO2, da den intelligente dieselforvarmer ikke aktiveres ved den temperatur, hvor prøvningen udføres.

(6)

Referenceteknologien, i forhold til hvilken CO2-besparelsen ved brug af den intelligente dieselforvarmer skal vurderes, er en konventionel dieselforvarmer, der er integreret i filterenheden, og som tænder ved en brændstoftemperatur på under + 5 °C og slukker igen ved en brændstoftemperatur på over + 8 °C, baseret på signalet fra temperaturføleren i dieselfilterenheden. Aktiveringen af denne referencedieselforvarmer styres udelukkende af en temperaturgrænse. Den intelligente dieselforvarmer aktiveres på grundlag af parafinbelastningen i filterpatronen, som ud over temperaturføleren overvåges af en filtertrykføler. Dette nedbringer den tid, hvor dieselforvarmeren er aktiveret, hvorved energiforbruget og CO2-emissionerne reduceres.

(7)

Ansøgeren har forelagt en metode til bestemmelse af den CO2-besparelse, som den intelligente dieselforvarmer giver. For at bestemme referenceteknologiens og den miljøinnovative teknologis effektforbrug skal et køretøj, der er udstyret med den miljøinnovative teknologi, prøves under grænsebetingelserne ifølge den på verdensplan harmoniserede prøvningscyklus for lette køretøjer (WLTC), der er fastsat i forordning (EU) 2017/1151, ved – 20 °C og ved anvendelse af vinterdiesel. Køretøjet skal være udstyret med en åben elektronisk styreenhed (ECU), som gør det muligt at aflæse de signaler, der vil deaktivere dieselforvarmeren. Der er fastsat en brugsfaktor, der afspejler den middelandel, som brugen af den innovative teknologi repræsenterer under faktiske forhold, idet der bl.a. tages hensyn til brændstofkvalitet, omgivelsestemperatur, tekniske komponenters egenskaber, trafiktællingsdata og salget af køretøjer i medlemsstaterne.

(8)

I lyset af ovennævnte overvejelser bør prøvningsmetoden anses for hensigtsmæssig til bestemmelse af CO2-besparelsen ved den pågældende innovative teknologi. Ved anvendelse af denne prøvningsmetode har ansøgeren også påvist, at minimumstærsklen for CO2-besparelse på 0,5 g CO2/km verificerbart er oversteget, og at den er statistisk signifikant.

(9)

Fabrikanterne bør have mulighed for at ansøge en typegodkendelsesmyndighed om certificering af den CO2-besparelse, der opnås ved brug af den innovative teknologi, hvis betingelserne i denne afgørelse er opfyldt. Fabrikanterne bør med henblik herpå sikre, at ansøgningen om certificering ledsages af en verifikationsrapport fra et uafhængigt og godkendt organ, der bekræfter, at den innovative teknologi overholder betingelserne i denne afgørelse, og at besparelsen er bestemt i overensstemmelse med den prøvningsmetode, der er beskrevet i afgørelsen.

(10)

Det er typegodkendelsesmyndighedens ansvar at foretage en grundig kontrol af, at betingelserne for certificering af CO2-besparelsen ved brug af den innovative teknologi som beskrevet i denne afgørelse er opfyldt. Hvis certificeringen udstedes, bør den ansvarlige typegodkendelsesmyndighed sikre sig, at alle de elementer, der indgår i certificeringen, registreres i en prøvningsrapport og opbevares sammen med verifikationsrapporten, og at oplysningerne stilles til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning.

(11)

Med henblik på fastsættelse af den generelle miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (6), bør den innovative teknologi tildeles en individuel kode —

a)

Den er monteret i køretøjer i kategori M1 eller N1 med forbrændingsmotorer med diesel som drivmiddel eller i hybride elkøretøjer i kategori M1 eller N1 med ikke-ekstern opladning og diesel som drivmiddel, for hvilke der kan anvendes ukorrigerede værdier for målt brændstofforbrug og CO2-emissioner i overensstemmelse med punkt 1.1.4 i tillæg 2 til underbilag 8 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151

b)

Den tænder tidligst ved den brændstofspecifikke cloud point-temperatur, når det er nødvendigt for at forhindre tilstopning af filtreringselementer i brændstofsystemet, idet der tages hensyn til både en temperaturgrænse og filterenhedens paraffinbelastning.

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

I tilfælde af et udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin er der alvorlig risiko for spredning af sygdommen til andre vildtlevende svin og til virksomheder med opdrættede svin.

(3)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (2) supplerer reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (3). Først og fremmest er der ved artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687 fastsat visse foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af officiel bekræftelse af et udbrud af en kategori A-sygdom hos vildtlevende dyr, herunder afrikansk svinepest hos vildtlevende svin. Disse bestemmelser foreskriver navnlig oprettelse af en inficeret zone og forbud mod flytning af vildtlevende dyr af listeopførte arter og animalske produkter heraf.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (4) er der fastsat særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest. Først og fremmest følger det af nævnte gennemførelsesforordnings artikel 3, litra b), at der i tilfælde af et udbrud af sygdommen hos vildtlevende svin i et område i en medlemsstat skal oprettes en inficeret zone i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687. Desuden er det i nævnte gennemførelsesforordnings artikel 6 fastsat, at det pågældende område skal opføres som en restriktionszone II i samme forordnings bilag I, del II, og at den inficerede zone, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 63 i delegeret forordning (EU) 2020/687, uden ophold skal tilpasses, så den som minimum omfatter restriktionszone II. De særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, omfatter bl.a. forbud mod flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, og produkter heraf uden for disse restriktionszoner.

(5)

Italien har underrettet Kommissionen om den aktuelle situation med hensyn til afrikansk svinepest i landet efter et udbrud af sygdommen hos vildtlevende svin i Rom kommune, som blev bekræftet den 4. maj 2022. Nævnte medlemsstats kompetente myndighed skal derfor oprette en inficeret zone i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687 og gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(6)

For at hindre unødvendige forstyrrelser i samhandelen i Unionen og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt på EU-plan i samarbejde med denne medlemsstat at afgrænse den inficerede zone for afrikansk svinepest i Italien.

(7)

I afventning af opførelsen af det område i Italien, der er berørt af det nylige udbrud, som restriktionszone II i del II i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør de deri fastsatte særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, som gælder for flytning af sendinger af svin, der holdes i restriktionszone II, og produkter heraf uden for disse zoner, for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest også finde anvendelse på flytning af sådanne sendinger fra den inficerede zone, som Italien har oprettet efter dette nylige udbrud, i tilgift til de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 63-66 i delegeret forordning (EU) 2020/687.

(8)

Den inficerede zone bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse og bør være omfattet af de særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, der gælder for restriktionszone II, jf. forordning (EU) 2021/605. På grund af denne nye epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest og under hensyntagen til den øgede umiddelbare risiko for yderligere spredning af sygdommen bør flytning af sendinger af opdrættede svin og produkter heraf til andre medlemsstater og til tredjelande dog ikke være tilladt fra den inficerede zone i henhold til nævnte gennemførelsesforordning. Varigheden af zoneafgrænsningen bør også fastsættes ved denne afgørelse.

(9)

For at afbøde de risici, der er forbundet med det nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Italien, bør det derfor ved denne afgørelse fastsættes, at Italien indtil afgørelsens udløbsdato ikke må tillade flytning til andre medlemsstater og tredjelande af sendinger af svin, der holdes i den inficerede zone, eller produkter heraf.

(10)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de foranstaltninger, der fastsættes ved denne afgørelse, finder anvendelse hurtigst muligt.

(11)

I afventning af udtalelsen fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder bør den inficerede zone i Italien derfor straks oprettes og opføres i bilaget til denne afgørelse, ligesom varigheden af zoneafgræsningen bør fastsættes.

(12)

Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —