(1)

Tabel 3 i del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 indeholder en liste over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer baseret på de kriterier, der er anført i del 2 til 5 i bilag I til samme forordning.

(2)

I henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1272/2008 er der indgivet forslag til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) om indførelse af harmoniseret klassificering og mærkning af visse stoffer og om opdatering eller sletning af den harmoniserede klassificering og mærkning af visse andre stoffer. Udvalget for Risikovurdering (RAC) under agenturet har under hensyntagen til de bemærkninger, som de berørte parter har fremsat, vedtaget følgende udtalelser (2) om disse forslag:

(3)

Der er modtaget supplerende oplysninger, der anfægter den videnskabelige vurdering i RAC's udtalelser af 11. juni 2020 om 2-ethylhexansyre og salte heraf; af 11. juni 2020 om en fornyet vurdering på Europa-Kommissionens anmodning af udviklingstoksiciteten af N-carboxymethyliminobis(ethylennitrilo)tetra (eddikesyre) (DTPA) og pentanatrium- og pentakaliumsalte heraf; af 8. oktober 2020 om ammoniumbromid; af 10. december 2020 om divanadiumpentaoxid; af 10. december 2020 om en fornyet vurdering på Europa-Kommissionens anmodning af de nye oplysninger om 2-butoxyethanols akutte toksicitet ved indånding; ethylenglycolmonobutylether (EGBE); og af 10. december 2020 om melamin.

(4)

Kommissionen har vurderet disse oplysninger, men har ikke fundet dem tilstrækkelige til at rejse tvivl om den videnskabelige analyse i RAC-udtalelserne. På grundlag af vurderingen i disse udtalelser bør en harmoniseret klassificering og mærkning af de omhandlede stoffer alt efter tilfældet indføres, opdateres eller udgå.

(5)

Efter at RAC's udtalelse var fremsendt til Kommissionen, modtog denne yderligere oplysninger om den akutte toksicitet ved indånding af silanamin, 1,1,1-trimethyl-N- (trimethylsilyl)-, hydrolyseprodukter med silica; pyrogen, syntetisk amorf, nanoformer af og overfladebehandlet siliciumdioxid. Kommissionen vurderer, at de nye videnskabelige oplysninger kræver, at RAC foretager en yderligere vurdering, og derfor bør klassificeringen af silanamin, 1,1,1-trimethyl-N-(trimethylsilyl)-, hydrolyseprodukter med silica; pyrogen, syntetisk amorf, nanoformer af og overfladebehandlet siliciumdioxid som akut toksisk ved indånding, kategori 2, således som anbefalet i RAC's udtalelse af 5. december 2019, ikke optages i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008. Klassificeringen af dette stof som STOT RE 2, således som anbefalet i RAC's udtalelse af 5. december 2019, bør imidlertid optages i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008, da der ikke er modtaget nye oplysninger, der kræver yderligere vurdering af denne klassificering.

(6)

Forordning (EF) nr. 1272/2008 bør derfor ændres.

(7)

Da leverandørerne har behov for en vis frist for at tilpasse mærkningen og emballeringen af stoffer og blandinger til de nye eller opdaterede harmoniserede klassificeringer samt sælge lagerbeholdninger under overholdelse af tidligere forskriftsmæssige krav, bør det ikke kræves, at de nye eller opdaterede klassificeringer overholdes omgående. Leverandørerne har behov for samme frist for at træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af fortsat overholdelse af andre retlige krav som følge af de ændringer, der foretages i henhold til denne forordning. For at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet og give leverandørerne tilstrækkelig fleksibilitet bør disse imidlertid have mulighed for at anvende de nye eller opdaterede harmoniserede klassificeringer og tilpasse mærkningen og emballeringen i overensstemmelse hermed på frivillig basis inden datoen for anvendelsen af denne forordning —

(1)

Republikken Vanuatu er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 blandt de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om at være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser med henblik på ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Fritagelsen for visumpligten for statsborgere i Vanuatu har været gældende siden den 28. maj 2015, hvor aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (2) (»aftalen«) blev undertegnet og taget midlertidigt i anvendelse i overensstemmelse med aftalens artikel 8, stk. 1. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2017.

(2)

Den 3. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2022/366 (3) om delvis suspension af anvendelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold i overensstemmelse med aftalens artikel 8, stk. 4. Suspensionen af anvendelsen af aftalen er begrænset til almindelige pas, der er udstedt fra og med den 25. maj 2015, hvor antallet af ansøgere, der blev godkendt inden for rammerne af Vanuatus statsborgerskabsordninger for investorer, begyndte at stige betydeligt.

(3)

Selv om aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold blev suspenderet ved afgørelse (EU) 2022/366, er det også nødvendigt at fastsætte bestemmelser om suspension på EU-retligt niveau.

(4)

I henhold til artikel 8, stk. 3 og 6, i forordning (EU) 2018/1806 skal Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om midlertidig suspension af visumfritagelsen for en periode på ni måneder, hvis den har konkrete og pålidelige oplysninger om, at de forhold, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra d), forekommer, dvs. »en stigning i risikoen for eller overhængende trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaterne, underbygget af objektive, konkrete og relevante oplysninger og data fra de kompetente myndigheder«.

(5)

Ved hjælp af Vanuatus statsborgerskabsordninger for investorer, som Vanuatu har drevet siden den 25. maj 2015, har tredjelandsstatsborgere, der ellers er visumpligtige, mulighed for at opnå statsborgerskab i Vanuatu til gengæld for investeringer og dermed opnå visumfri adgang til Unionen.

(6)

Disse ordninger indeholder ingen krav om faktisk bopæl eller fysisk tilstedeværelse i Vanuatu for ansøgerne. Ansøgningsproceduren forvaltes af specialiserede agenturer uden for Vanuatu (f.eks. i Dubai, Thailand og Malaysia), og ansøgeren behøver således ikke at have direkte kontakt med Vanuatus myndigheder. Der stilles ikke krav om en fysisk samtale, hvilket begrænser Vanuatus myndigheders mulighed for at foretage en behørig vurdering af ansøgeren eller bekræfte oplysningerne i ansøgningen, herunder deres sandfærdighed og troværdighed. Ordningerne annonceres almindeligvis som en måde, hvorpå Schengenvisumproceduren kan omgås, og der let kan opnås visumfri adgang til EU (4). Tiltrækningskraften ved Vanuatus ordninger er kommercielt baseret på ordningernes hurtige screeningprocedurer og lette kontrol af de finansielle midlers oprindelse.

(7)

Vanuatus myndigheder har bekræftet, at ansøgningerne behandles inden for meget korte frister (5). Med så kort en behandlingstid er det ikke muligt at foretage en behørig sikkerhedsscreening og udveksle oplysninger med ansøgerens oprindelsesland eller tidligere opholdslande, før der tildeles statsborgerskab. På grund af den korte behandlingstid og manglen på systematisk udveksling af oplysninger med ansøgernes oprindelsesland har Vanuatu tildelt statsborgerskab til personer, der er genstand for strafferetlig efterforskning, herunder personer, der er opført i Interpols databaser.

(8)

Andelen af ansøgninger, der afslås, er ekstremt lav, hvilket underbygger Kommissionens vurdering af sikkerhedsmanglerne og screeningprocedurens ringe pålidelighed. Ifølge oplysninger fra Vanuatus paskontor af 14. juni 2021 udstedte Vanuatu indtil marts 2021 over 10 500 pas til gengæld for investeringer inden for rammerne af ordningerne, og ved udgangen af 2020 havde Vanuatus myndigheder kun givet afslag på en enkelt ansøgning.

(9)

Ydermere stammer nogle de af godkendte ansøgere fra lande, der typisk er udelukket fra andre statsborgerskabsordninger, f.eks. Iran og Afghanistan, og fra andre lande, hvis statsborgere skal have visum til kortvarige ophold i EU, herunder Nigeria, Yemen, Syrien, Pakistan og Libyen.

(10)

Sikkerhedsrisiciene forværres yderligere af den lempelige lovgivning om navneændring. Vanuatus myndigheder bekræftede på det tekniske møde, der blev afholdt den 15. april 2021, at ansøgere, der tildeles statsborgerskab til gengæld for investeringer, også kan ansøge om en ny identitet.

(11)

Ovennævnte omstændigheder har ført til den konklusion, at Vanuatus ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer i deres nuværende form og drift er i strid med målene for Unionens visumpolitik, som omfatter bestemmelser om screening af statsborgere fra visumpligtige tredjelande på grundlag af kriterierne i artikel 21 i forordning (EF) nr. 810/2009 (6) og i tilsvarende national lovgivning for de medlemsstater, hvor forordning (EF) nr. 810/2009 endnu ikke finder fuld anvendelse. Den relevante kontrol fra sag til sag foretages på grundlag af kriterier, der bl.a. vedrører den offentlige orden og sikkerhed. Den måde, hvorpå ordningerne er indført, udgør en omgåelse af EU-proceduren for visum til kortvarigt ophold og den vurdering af sikkerheds- og migrationsrisici, den indebærer.

(12)

I udvekslingerne mellem Kommissionen og Vanuatus myndigheder i oktober 2017, november 2019, juni 2020 og marts 2021 gav Kommissionen udtryk for alvorlig bekymring over tildelingen af statsborgerskab til personer, der er opført i Interpols databaser, fraværet af krav om fysisk tilstedeværelse eller bopæl, ordningernes korte behandlingstid og manglen på systematisk udveksling af oplysninger med ansøgernes oprindelsesland eller tidligere opholdslande og advarede Vanuatus regering om muligheden for at genindføre visumkravet. Vanuatus forklaringer var ikke tilstrækkelige til at mindske disse bekymringer.

(13)

Ovennævnte oplysninger og data, rapporter og statistikker taget i betragtning og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, litra d), og artikel 8, stk. 3, og artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1806 konkluderer Kommissionen, at Vanuatus tildeling af statsborgerskab inden for rammerne af landets statsborgerskabsordninger for investorer udgør en øget risiko for medlemsstaternes indre sikkerhed og offentlige orden, og har besluttet, at der er behov for tiltag.

(14)

Den øgede risiko for den offentlige orden og interne sikkerhed, der er forbundet med statsborgere i Vanuatu, der har opnået statsborgerskab inden for rammerne af statsborgerskabsordningerne for investorer, kan kun afbødes ved en delvis suspension af visumfritagelsen.

(15)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1806 bør Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger medtage tilstrækkeligt brede kategorier til effektivt at bidrage til at håndtere forholdene under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Da Vanuatu ikke skelner mellem pas, der er udstedt inden for rammerne af en statsborgerskabsordning for investorer, og andre pas, bør suspensionen derfor gælde for alle almindelige pas, der er udstedt fra og med den 25. maj 2015, som var den dato, hvor Vanuatu begyndte at udstede et betydeligt antal pas til gengæld for investeringer.

(16)

De statsborgere i Vanuatu, der er indrejst i EU inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, bør tillades at fortsætte deres ophold i EU og udrejse uden visum. Dette bør ikke omfatte passage af midlertidige ydre grænser mellem medlemsstater som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 (7).

(17)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8).

(18)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (9).

(19)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (10).

(20)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (11); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(21)

Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(22)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1806 —

(1)

Forordning (EF) nr. 1071/2009 er blevet ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 (2), hvorved der blev tilføjet nye alvorlige overtrædelser med hensyn til lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser, cabotage og udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport til listen over overtrædelser, der kan medføre, at vandelskravet ikke er opfyldt, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009.

(2)

Ved forordning (EU) 2020/1055 blev der ved at tilføje henvisningen til risikoen for konkurrenceforvridning på vejtransportmarkedet også indført et yderligere kriterium, som Kommissionen skal tage hensyn til, når den definerer alvorlighedsgraden af alvorlige overtrædelser.

(3)

Forordning (EU) 2020/1055 ændrede også forordning (EF) nr. 1071/2009 for at fastsætte, at Kommissionen, når den fastsætter den overtrædelseshyppighed, hvorefter gentagne overtrædelser anses for mere alvorlige, bør tage hensyn til antallet af køretøjer og ikke antallet af førere, der anvendes til transportaktiviteterne.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1054 (3) blev der indført nye bestemmelser for så vidt angår overtrædelser, der medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst eller risiko for konkurrenceforvridning på vejtransportmarkedet. Disse overtrædelser bør føjes til listen over alvorlige overtrædelser af Unionens regler, jf. artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, litra b), i forordning (EF) nr. 1071/2009, som kan påvirke, hvorvidt vejtransportvirksomheden eller transportlederen opfylder vandelskravet.

(5)

Kommissionens forordning (EU) 2016/403 (4) bør derfor ændres for at medtage de nye overtrædelser og tage hensyn til de nye kriterier for definering af alvorsgraden og overtrædelseshyppigheden.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for vejtransport —

1)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

(1)

En virkningsfuld og omkostningseffektiv håndhævelse af Unionens vejtransportlovgivning er af afgørende betydning for at forbedre færdselssikkerheden, arbejdsvilkårene og den sociale beskyttelse for førerne og sikre fair konkurrence mellem vejtransportvirksomheder.

(2)

De nationale risikoklassificeringssystemer, som medlemsstaterne har indført for bedre at kunne målrette kontrollen mod virksomheder med en høj risikoklassificering, bygger på forskelligartede nationale beregningsmetoder. Dette hæmmer sammenligneligheden og udvekslingen af oplysninger om risikoscorer i forbindelse med grænseoverskridende håndhævelse.

(3)

I henhold til artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/22/EF skal Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge en fælles formel til beregning af risikoklassificeringen af en virksomhed.

(4)

Ved fastlæggelsen af denne formel bør Kommissionen tage hensyn til alle overtrædelser, der kan påvirke risikoklassificeringen af virksomhederne, hvilket omfatter overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 (2), af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (3), af nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF (4) og de overtrædelser, der er omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 (5).

(5)

Denne fælles formel skal tage højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed og for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en overtrædelse, samt for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer.

(6)

Den fælles formel for beregning af risikoklassificering af en virksomhed bør bidrage væsentligt til at harmonisere håndhævelsespraksis i hele Unionen ved at sikre, at alle førere og transportvirksomheder behandles ens for så vidt angår kontroller og sanktioner i henhold til de gældende EU-regler.

(7)

Indebærer de i denne forordning fastsatte foranstaltninger behandling af personoplysninger, bør de gennemføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (6) og, hvis det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (7).

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014 —

(1)

Rådets direktiv 91/676/EØF indeholder bestemmelser om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.

(2)

I punkt 2 i bilag III til direktiv 91/676/EØF fastsættes det, at medlemsstater, der har til hensigt at anvende mere husdyrgødning end den mængde, der svarer til 170 kg kvælstof pr. hektar, skal fastsætte mængderne således, at de ikke er til hinder for opfyldelsen af målsætningerne i direktivets artikel 1. Mængderne skal begrundes ud fra objektive kriterier.

(3)

Den 22. oktober 2007 vedtog Kommissionen beslutning 2007/697/EF (2) om indrømmelse af en undtagelse, Irland har anmodet om, i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF med henblik på at give tilladelse til, at der tilføres op til 250 kg kvælstof pr. hektar årligt i form af husdyrgødning på bedrifter med mindst 80 % græsjorder på visse betingelser og inden for rammerne af Irlands handlingsprogram, som landet gennemfører ved European Communities (Good Agricultural Practices for Protection of waters) Regulations 2006 (3).

(4)

Den 24. februar 2011 vedtog Kommissionen afgørelse 2011/127/EU (4) om ændring af beslutning 2007/697/EF og om forlængelse af undtagelsen frem til den 31. december 2013 inden for rammerne af Irlands handlingsprogram, som landet gennemfører ved European Communities (Good Agricultural Practices for Protection of waters) Regulations 2010 (5).

(5)

Den 27. februar 2014 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2014/112/EU (6) om indrømmelse af en undtagelse, Irland har anmodet om, i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF med henblik på at give tilladelse til, at der tilføres op til 250 kg kvælstof pr. hektar årligt i form af husdyrgødning på bedrifter med mindst 80 % græsjorder på visse betingelser og inden for rammerne af Irlands handlingsprogram, som landet gennemfører ved European Communities (Good Agricultural Practices for Protection of waters) Regulations 2014 (7).

(6)

Den 8. februar 2018 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/209 (8) om indrømmelse af en undtagelse, Irland har anmodet om, i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF med henblik på at give tilladelse til, at der tilføres op til 250 kg kvælstof pr. hektar årligt i form af husdyrgødning på bedrifter med mindst 80 % græsjorder på visse betingelser og inden for rammerne af Irlands handlingsprogram, som landet gennemfører ved European Union (Good Agricultural Practices for Protection of waters) Regulations 2017 (9). Gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/209 udløb den 31. december 2021.

(7)

Den undtagelse, der blev indrømmet ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/209, berørte 6 016 bedrifter i 2020, hvilket svarer til ca. 4,9 % af det samlede antal bedrifter med græssende dyr, 15,9 % af det samlede antal dyreenheder og 9,6 % af det samlede nettolandbrugsareal i Irland.

(8)

Den 14. oktober 2021 anmodede Irland Kommissionen om en forlængelse af undtagelsen i henhold til punkt 2, tredje afsnit, i bilag III til direktiv 91/676/EØF.

(9)

Irland har i overensstemmelse med European Union (Good Agricultural Practice for Protection of Waters) Regulations 2022 (10) vedtaget et nyt handlingsprogram med supplerende og strengere foranstaltninger for at opfylde målene i direktiv 91/676/EØF.

(10)

Irland gennemfører i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 91/676/EØF et handlingsprogram på hele sit nationale område.

(11)

De data, som Irland har fremsendt i henhold til rapporteringsforpligtelsen i artikel 10 i direktiv 91/676/EØF, viser, at vandkvaliteten i perioden 2016-2019 generelt er god. 98,5 % af alle overvågningsstationer for grundvand i Irland havde gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l, og 81,5 % af disse overvågningsstationer havde gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l. Alle overvågningsstationer for overfladevand i Irland havde gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 50 mg/l, og 99,2 % af disse overvågningsstationer havde gennemsnitlige nitratkoncentrationer på under 25 mg/l. Desuden har 14 % af overvågningsstationerne for overfladevand rapporteret om eutrofiering, og 10 % har rapporteret om risiko for eutrofiering. Hvad tendenserne angår har 37,5 % af overvågningsstationerne for grundvand rapporteret en forhøjelse af nitratkoncentrationerne, 45,5 % har rapporteret stabile tendenser, og 17 % har rapporteret faldende tendenser. Hvad overfladevandet angår har 11,1 % af overvågningsstationerne rapporteret en forhøjelse af nitratkoncentrationerne, 86,2 % har rapporteret stabile tendenser, og 2,8 % har rapporteret faldende tendenser.

(12)

Antallet af husdyr i Irland er steget i de seneste år. I perioden 2016-2019 steg antallet af kvæg, svin og får sammenlignet med perioden 2012-2015 med henholdsvis 4,78 %, 2,81 % og 0,54 %, dvs. en fortsat stigende tendens i forhold til den foregående rapporteringsperiode. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof fra husdyrgødning var på 117 kg/ha i perioden 2016-2018 sammenlignet med 104 kg/ha i perioden 2012-2015. Den gennemsnitlige tilførsel af fosfor fra husdyrgødning var på 14 kg/ha i perioden 2016-2018 sammenlignet med 15 kg/ha i perioden 2012-2015. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstofkunstgødning steg med 13 % i perioden 2016-2019 sammenlignet med perioden 2012-2015. Den gennemsnitlige tilførsel af fosforkunstgødning steg med 24 % i perioden 2016-2019 sammenlignet med perioden 2012-2015. Det gennemsnitlige fosforoverskud var på 23,1 kg/ha i perioden 2016-2018 sammenlignet med 20 kg/ha i perioden 2012-2015. Det gennemsnitlige kvælstofoverskud var på 62,3 kg/ha i perioden 2016-2018 sammenlignet med 44,8 kg/ha i perioden 2012-2015.

(13)

I Irland er 92 % af landbrugsjorden græsarealer. Samlet set gælder det, at 67 % af jordarealerne dyrkes ekstensivt og derfor har en forholdsvis lav belægningsgrad og lav gødningstilførsel, at 33 % dyrkes i henhold til programmer for miljøvenligt landbrug, og at kun 14 % dyrkes intensivt. Den del af landbrugsjorden, der anvendes til markafgrøder, er 6,6 %. Det gennemsnitlige forbrug af kunstgødning på græsarealer er på 78,3 kg kvælstof og 8,6 kg fosfor pr. hektar.

(14)

Det er karakteristisk for klimaet i Irland, at nedbøren er jævnt fordelt over hele året, og at temperaturudsvingene er forholdsvis små, hvilket giver en lang vækstsæson for græs på ca. 250 dage om året i den nordøstlige del af landet og op til 330 dage om året i den sydvestlige del (11).

(15)

Det fremgår af den dokumentation, som Irland har fremlagt, at den foreslåede mængde på 250 kg kvælstof pr. hektar årligt på bedrifter med mindst 80 % græsarealer er begrundet ud fra objektive kriterier som f.eks. lange vækstsæsoner og høje udbytter af græs, der optager meget kvælstof.

(16)

Efter at have gennemgået den anmodning, som Irland har indgivet, jf. punkt 2, tredje afsnit, i bilag III til direktiv 91/676/EØF, finder Kommissionen i lyset af Irlands handlingsprogram og erfaringerne med de undtagelser, der er indrømmet ved beslutning 2007/697/EF og ved gennemførelsesafgørelser 2014/112/EU og (EU) 2018/209, at den mængde husdyrgødning, som Irland påtænker at anvende, dvs. en mængde svarende til 250 kg kvælstof pr. hektar om året, ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målene i direktiv 91/676/EØF, dog på den betingelse, at der gælder visse skærpede betingelser for de landbrugere, der er omfattet af tilladelsen.

(17)

I lyset af de oplysninger, der er nævnt i betragtning 11-13, bør de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse, skærpes i forhold til betingelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/209. Betingelserne samt overvågnings- og kontrolsystemerne bør være tilstrækkelige til at sikre, at denne undtagelse er i overensstemmelse med de retligt bindende mål i vandrammedirektivet (12), de ambitiøse mål i forordningen om indsatsfordeling (13) samt de ambitiøse målsætninger vedrørende næringsstofforurening i den europæiske grønne pagt.

(18)

Der bør træffes yderligere foranstaltninger med hensyn anvendelsen af husdyrgødning og andre typer gødning. Disse foranstaltninger bør bidrage til at forbedre næringsstofforvaltningen ved hjælp af optimal gødskning og begrænset brug af gødning. De foranstaltninger, der er anført i denne afgørelse, bør supplere de foranstaltninger, der allerede anvendes inden for rammerne af kodeksen for god landbrugspraksis.

(19)

Den årlige administrative kontrol og markinspektionerne bør øges til 10 % af de bedrifter, der er omfattet af en tilladelse. Markinspektionerne bør baseres på en forsvarlig metode, herunder en risikovurdering, tilfældig kontroller og resultaterne af de foregående års kontroller. De nationale myndigheder bør gennemgå det landbrugsinspektionsprogram, som de lokale myndigheder gennemfører, samt de ressourcer, der er nødvendige for udførelsen af disse inspektioner. Der bør anvendes afskrækkende sanktioner (også økonomiske). Der bør følges op på klager eller indberetninger om manglende overholdelse fra borgere, ikke-statslige organisationer eller whistleblowere.

(20)

I 2023 bør de irske myndigheder foretage en revision af vandkvaliteten, herunder kvælstofkoncentrationen og den trofiske tilstand. Revisionen skal omfatte en periode på to år. I områder, hvor overvågningsdataene viser enten forværrede tendenser eller en situation, hvor der opstår forurening eller risiko for forurening med hensyn til kvælstofkoncentrationer eller eutrofiering, bør den maksimale mængde husdyrgødning, der kan tilføres, reduceres til 220 kg kvælstof/ha fra 2024.

(21)

Kravene i direktiv 91/676/EØF om overvågning af kvælstofkoncentrationen og den trofiske tilstand finder fortsat anvendelse. Revisionen bør baseres på data fra denne overvågning. Det vil være nødvendigt med yderligere overvågning og årlig rapportering vedrørende de områder, der er omfattet af undtagelsen.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (14) indeholder generelle bestemmelser for opbygning af en infrastruktur for geografisk information i EU med henblik på EU's miljøpolitik og andre politikområder eller aktiviteter, der kan have indvirkning på miljøet. Den geografiske information, der indsamles i henhold til denne afgørelse, bør således være i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte direktiv. For at mindske den administrative byrde og skabe mere sammenhæng i dataene bør Irland ved indsamlingen af de nødvendige data i henhold til denne afgørelse benytte de oplysninger, der tilvejebringes inden for rammerne af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der er oprettet i henhold til afsnit V, kapitel II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (15).

(23)

Den undtagelse, der indrømmes ved nærværende afgørelse, berører ikke Irlands forpligtelse til at anvende Rådets direktiv 92/43/EØF (16), herunder Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-293/17 Coöperatie Mobilisation for the Environment and Vereniging Leefmilieu (17), navnlig vedrørende fortolkningen af direktivets artikel 6, stk. 3.

(24)

Betingelserne i denne afgørelses artikel 6-9 er obligatoriske betingelser for alle græsjordsbedrifter, der er omfattet af en tilladelse i henhold til undtagelsen. Betingelserne betragtes derfor med henblik på artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 som obligatoriske standarder og krav, der er fastsat i national ret for disse enheder (18).

(25)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Nitratkomitéen, der er nedsat ved artikel 9 i direktiv 91/676/EØF —

a)

»græs«: permanente græsarealer eller midlertidige græsningsarealer af mindre end fire års varighed

b)

»græsjordsbedrifter«: bedrifter, hvor mindst 80 % af det landbrugsareal, der kan tilføres husdyrgødning, er græs

c)

»græssende husdyr«: kvæg (med undtagelse af fedekalve), får, hjorte, geder og heste

d)

»mark«: individuelle marker eller klynge af marker, der er homogene, hvad angår afgrøder, jordtype og gødningspraksis

e)

»gødningsplan«: en forudgående beregning af den påtænkte brug og forekomst af næringsstoffer

f)

»gødningsregnskab«: næringsstofbalance baseret på den faktiske brug og optagelse af næringsstoffer.

g)

»commonage« (fælles græsningsarealer): mark, der ejes af to eller flere personer i bestemte andele, eller som to eller flere personer oprindeligt har købt i fællesskab af Irish Land Commission i henhold til irsk jordkøbslovgivning (Land Purchase Acts), herunder jord, som to eller flere personer har græsningsret til, eller som de har ret til at grave tørv på.

a)

kort over den procentuelle andel af græsjordsbedrifter, husdyr og landbrugsarealer, der er omfattet af tilladelser i hvert grevskab, samt kort over lokal arealanvendelse, jf. artikel 10, stk. 1

b)

resultaterne af overvågningen af kvælstof- og fosforkoncentrationerne i grundvandet og overfladevandet, herunder oplysninger om tendenserne for vandområderne, både for landbrug, der er omfattet af en undtagelse, og dem, der ikke er, samt indvirkningen på vandkvaliteten af den undtagelse, der er indrømmet i henhold til denne afgørelse, jf. artikel 10, stk. 2

c)

resultaterne af overvågningen af kvælstof- og fosforkoncentrationerne i jordvandet og uorganisk kvælstof i jordbundsprofilen, både for landbrug, der er omfattet af en undtagelse, og dem, der ikke er, jf. artikel 10, stk. 2

d)

et resumé og en evaluering af data, der er indhentet i forbindelse med den skærpede overvågning af afvandingsområder, jf. artikel 10, stk. 4

e)

resultaterne af undersøgelserne af lokal arealanvendelse, sædskifte og landbrugspraksis, jf. artikel 10, stk. 5

f)

resultaterne af modelberegningerne af omfanget af kvælstof- og fosforudvaskning fra landbrug, jf. artikel 10, stk. 6

g)

en vurdering af resultaterne af de administrative kontroller og markinspektionerne, jf. artikel 11, stk. 1 og 2

h)

udviklingen i antallet af husdyr og gødningsproduktionen for hver husdyrkategori og på græsjordsbedrifter, der er omfattet af en tilladelse

i)

en sammenlignende analyse af kontrollen af græsjordsbedrifter, der er omfattet af tilladelser, og græsjordsbedrifter, der ikke er omfattet af tilladelser, herunder data om følgende: