(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Portugals ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Carne Mertolenga«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3)

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

I december 2019 gennemgik Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) sin søjle 3-ramme, herunder oplysningskravene vedrørende renterisici uden for handelsbeholdningen (IRRBB) (2). I overensstemmelse med udviklingen af de internationale standarder, som BCBS har vedtaget, blev IRRBB-oplysningskravene, der trådte i kraft i juni 2021, indført i artikel 448 i forordning (EU) nr. 575/2013 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (3).

(2)

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (4) bør også omfatte de nye gennemførelsesmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af IRRBB-oplysninger, der er fastsat i artikel 448 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

For at sikre, at institutterne offentliggør omfattende og sammenlignelige oplysninger om IRRBB, bør der fastlægges en tabel med kvalitative oplysninger om renterisici ved aktiviteter, der ikke indgår i handelsbeholdningen, og et skema med kvantitative oplysninger om renterisici ved aktiviteter, der ikke indgår i handelsbeholdningen.

(4)

For at give institutterne tilstrækkelig tid til at forberede offentliggørelsen af oplysninger i overensstemmelse med denne forordning bør det kun være et krav for institutterne i deres første offentliggørelse at indberette oplysningerne for den indeværende periode.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 bør derfor ændres.

(6)

Denne forordning er baseret på de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), om rådgivning —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 (2) er der fastlagt foranstaltninger med hensyn til frugter af Citrus L., Fortunella Swingle, Poncirus Raf., og hybrider heraf, bortset fra frugter af Citrus aurantium L. og Citrus latifolia Tanaka (»de pågældende frugter«), med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika eller Uruguay, for at forhindre indslæbning og spredning på Unionens område af Phyllosticta citricarpa (McAlpine) Van der Aa (»den pågældende skadegører«). Den pågældende gennemførelsesafgørelse udløber den 31. marts 2022.

(2)

I del A i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (3) er der fastsat en liste over EU-karantæneskadegørere, som ikke vides at forekomme på Unionens område. Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 har til formål at forhindre indslæbning, etablering og spredning af disse skadegørere på Unionens område.

(3)

Den pågældende skadegører er opført som en EU-karantæneskadegører i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Den er også opført som en prioriteret skadegører i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 (4).

(4)

Siden 2016 har medlemsstaterne indberettet flere tilfælde af manglende overholdelse på grund af forekomsten af den pågældende skadegører i importen til Unionen af de pågældende frugter med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika og Uruguay. Det er derfor nødvendigt at opretholde og ajourføre de foranstaltninger, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715, for hvert af disse lande og af klarhedshensyn fastsætte dem i en forordning.

(5)

Desuden blev der i 2021 konstateret et stort antal tilfælde af manglende overholdelse på grund af forekomsten af den pågældende skadegører på de pågældende frugter med oprindelse i Zimbabwe. Dette store antal tilfælde af manglende overholdelse fra Zimbabwe tyder på, at foranstaltningerne i punkt 60 i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 ikke er tilstrækkelige til at sikre, at de pågældende frugter fra Zimbabwe er frie for den pågældende skadegører, og det er derfor nødvendigt at medtage de pågældende frugter med oprindelse i Zimbabwe i anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger mod den pågældende skadegører, der indføres ved nærværende forordning.

(6)

For at sikre en mere effektiv forebyggelse af indslæbning af den pågældende skadegører til Unionens område og i betragtning af erfaringerne med anvendelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 er det nødvendigt at fastsætte supplerende foranstaltninger for de pågældende frugter med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika, Uruguay og Zimbabwe.

(7)

Disse foranstaltninger er nødvendige for at sikre, at de pågældende frugter har oprindelse på produktionssteder, der er registreret hos og godkendt af de nationale plantebeskyttelsesorganisationer i Argentina, Brasilien, Sydafrika, Uruguay eller Zimbabwe. De er også nødvendige for at sikre, at disse frugter ledsages af en sporbarhedskode, der, hvis det er nødvendigt på grund af påvisning af den pågældende skadegører, gør det muligt at spore dem tilbage til produktionsstedet. Disse foranstaltninger er også nødvendige for at sikre, at de pågældende frugter har oprindelse på produktionssteder, hvor den pågældende skadegører ikke er blevet fundet i den foregående og nuværende handelsperiode.

(8)

De nationale plantebeskyttelsesorganisationer i Argentina, Brasilien, Sydafrika, Uruguay eller Zimbabwe bør også kontrollere, at behandlingen på stedet anvendes korrekt, da dette har vist sig at være den mest effektive måde at sikre, at den pågældende skadegører ikke forekommer i de pågældende frugter.

(9)

De pågældende frugter bør også ledsages af et plantesundhedscertifikat, som indeholder inspektionsdatoen, antallet af pakninger fra hvert produktionssted og sporbarhedskoderne. Medlemsstaterne bør angive sporbarhedskoderne, når de anmelder manglende overholdelse i det elektroniske anmeldelsessystem.

(10)

Efter revisionen af importkravene for de pågældende frugter med oprindelse i Argentina i 2021, som førte til ændringen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/682 (5), bør prøveudtagningen med henblik på at bekræfte den korrekte anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på stedet baseres på den manglende overholdelse, der blev konstateret ved inspektioner på stedet eller i emballeringsfaciliteterne forud for eksport eller på kontrol af sendinger på grænsekontrolstederne i Unionen. Dette er nødvendigt for at sikre, at prøveudtagningen er risikobaseret.

(11)

I betragtning af det store antal tilfælde af manglende overholdelse af kravene for de pågældende frugter med oprindelse i Sydafrika, som medlemsstaterne meddelte i 2021, er det nødvendigt at øge kravene til prøveudtagning i forhold til de respektive krav i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 for at påvise den pågældende skadegører på de pågældende frugter på forskellige stadier i pakkeriet, indtil de er klar til eksport.

(12)

Da antallet af tilfælde af manglende overholdelse, som medlemsstaterne har anmeldt for de pågældende frugter med oprindelse i Brasilien og Uruguay siden 2019, har været lavt, har disse landes anvendelse af foranstaltningerne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 forhindret indslæbning og spredning i Unionen af Phyllosticta citricarpa. Disse foranstaltninger bør derfor fortsat gælde for disse to lande. Det er imidlertid ikke længere nødvendigt at opretholde Uruguays forpligtelse til at foretage latenstest for Valencia-appelsiner, fordi antallet af tilfælde af manglende overholdelse af den pågældende skadegører på de pågældende frugter er faldet betydeligt siden 2016.

(13)

Set i lyset af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets skadegørerrisiko (6) indebærer importen af de specificerede frugter udelukkende til forarbejdning en lavere risiko for overførsel af den pågældende skadegører til en velegnet værtsplante, da de er genstand for offentlige kontroller i Unionen og skal opfylde særlige krav til flytning, forarbejdning, oplagring, beholdere, emballering og etikettering. Det er derfor muligt at tillade en sådan import under mindre strenge krav.

(14)

Efter den fysiske kontrol, der er omhandlet i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7), bør de pågældende frugter, der udelukkende er bestemt til forarbejdning, direkte og hurtigst muligt transporteres til forarbejdningsanlægget eller til en lagerfacilitet for at sikre den lavest mulige plantesundhedsmæssige risiko.

(15)

For at give de berørte nationale plantebeskyttelsesorganisationer, kompetente myndigheder og professionelle operatører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig kravene i denne forordning og sikre, at disse krav finder anvendelse umiddelbart efter udløbet af anvendelsesperioden for gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. april 2022.

(16)

For at give operatører i Brasilien, Uruguay og Zimbabwe tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye regler bør kravet om, at de pågældende frugter er produceret på et produktionssted, hvor den pågældende skadegører ikke er blevet konstateret på de pågældende frugter i den foregående vækst- og eksportsæson eller under officielle inspektioner i disse lande eller under kontrol af sendinger, der indføres til Unionen i den pågældende vækst- og eksportsæson, først finde anvendelse fra den 1. april 2023 for de pågældende frugter med oprindelse i disse lande. En sådan udskudt anvendelse er ikke nødvendig for Argentina eller Sydafrika, som har bekræftet, at de allerede anvender et sådant krav.

(17)

Den plantesundhedsmæssige risiko, der er forårsaget af forekomsten af den pågældende skadegører i Argentina, Brasilien, Sydafrika, Uruguay og Zimbabwe, og som skyldes importen til Unionen af de pågældende frugter fra disse tredjelande, varierer stadig hvert år for hvert oprindelsestredjeland for de pågældende frugter. Den bør derfor vurderes yderligere på grundlag af den seneste tekniske og videnskabelige udvikling inden for forebyggelse og bekæmpelse af den pågældende skadegører. Denne forordning bør derfor være midlertidig og udløbe den 31. marts 2025, således at den kan tages op til revision.

(18)

I betragtning af at gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/715 udløber den 31. marts 2022, og for at handelen med de pågældende frugter kan finde sted i overensstemmelse med reglerne i nærværende forordning umiddelbart efter dette udløb, bør nærværende forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(19)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Lactiplantibacillus plantarum DSM 26571. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« af et præparat af Lactiplantibacillus plantarum DSM 26571 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 29. september 2021 (2), at præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 26571 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at tilsætningsstoffet bør betragtes som sensibiliserende for luftvejene. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede videre, at det pågældende præparat har potentiale til at forbedre bevarelsen af næringsstoffer i ensilage fremstillet af materiale, som det er let, moderat vanskeligt eller vanskeligt at ensilere. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Lactiplantibacillus plantarum DSM 26571 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af præparatet godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 skal Kommissionen ved en forordning fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.

(3)

Bambermycin er allerede opført på listen som et tilladt stof til kaniner, kun til oral anvendelse. I de eksisterende bestemmelser vedrørende stoffet angives klassifikationen »MRL ikke påkrævet«.

(4)

I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 470/2009 indgav Huvepharma N.V. den 3. december 2019 en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) om udvidelse af bestemmelserne om bambermycin til også at omfatte kyllingevæv.

(5)

Den 18. marts 2021 konkluderede agenturet i en udtalelse fra Udvalget for Veterinærlægemidler (»CVMP«), at det ikke var nødvendigt at fastsætte en MRL for bambermycin i kyllingevæv, og anbefalede en klassifikation som »MRL ikke påkrævet«.

(6)

Den 5. maj 2021 anmodede Kommissionen agenturet om at tage sin udtalelse af 18. marts 2021 op til fornyet overvejelse med henblik på at fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for at lette de kompetente myndigheders offentlige kontrol og håndhævelse af lovgivningsmæssige bestemmelser.

(7)

På grundlag af udtalelsen fra udvalget og efter at have behandlet ansøgningen og anmodningen fra Kommissionen anbefalede agenturet den 15. juli 2021 en fastsættelse af en numerisk MRL for bambermycin til anvendelse til kyllinger, som gælder for muskel, fedt og hud i naturlige forhold, lever og nyre, men ikke til anvendelse til dyr, hvis æg anvendes til konsum.

(8)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal agenturet overveje at anvende MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare, i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art, eller MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter, i forbindelse med andre arter.

(9)

Agenturet konkluderede, at ekstrapoleringen af maksimalgrænseværdierne for bambermycin fra kyllingevæv til væv fra andre fjerkræarter er hensigtsmæssig, men ikke til fjerkrææg.

(10)

På baggrund af agenturets udtalelse anses det for hensigtsmæssigt at fastsætte den anbefalede maksimalgrænseværdi for bambermycin i kyllingevæv og at ekstrapolere den til andre fjerkræarter, men ikke til fjerkrææg.

(11)

Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærmedicinske Præparater —

(1)

Den 16. oktober 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1869 (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions rådgivende mission til støtte for en reform af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Iraq).

(2)

Den 7. april 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/513 (2) om ændring af mandatet for EUAM Iraq og forlængelse heraf indtil den 30. april 2022.

(3)

Efter den strategiske revision af EUAM Iraq anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité at ændre og forlænge mandatet for EUAM Iraq indtil den 30. april 2024.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2017/1869 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

EUAM Iraq vil blive gennemført i en situation, som kan forværres og hindre, at målene for Unionens optræden udadtil som fastsat i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union nås —

(1)

Den 28. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/338 (1), som fastlagde en bistandsforanstaltning med et finansielt referencegrundlag på 450 000 000 EUR til dækning af leveringen af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til de ukrainske væbnede styrker.

(2)

Den 23. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/471 (2) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338, hvorved det finansielle referencegrundlag blev forhøjet til 900 000 000 EUR.

(3)

I lyset af Den Russiske Føderations igangværende væbnede aggression mod Ukraine bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 450 000 000 EUR, og bistandsforanstaltningens varighed bør forlænges med 24 måneder.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2022/338 bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 28. februar 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/339 (1), som fastlagde en bistandsforanstaltning med et finansielt referencegrundlag på 50 000 000 EUR til dækning af finansiering af leveringen af ikkedødbringende udstyr og forsyninger som f.eks. personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof til Ukraines væbnede styrker.

(2)

Den 23. marts 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/472 (2) om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339, hvorved det finansielle referencegrundlag blev forhøjet til 100 000 000 EUR.

(3)

I lyset af Den Russiske Føderations igangværende væbnede aggression mod Ukraine bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 50 000 000 EUR til dækning af finansiering af leveringen af ikkedødbringende udstyr og forsyninger som f.eks. personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof til Ukraines væbnede styrker. Bistandsforanstaltningens varighed bør også forlænges med 24 måneder.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2022/339 bør ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 23. februar 2022 indledte Den Russiske Føderation en uprovokeret og uberettiget militær aggression mod Ukraine, som Det Europæiske Råd på det kraftigste fordømte i sine konklusioner af 24. februar 2022.

(2)

Den 24. marts 2022 erklærede Det Europæiske Råd i sine konklusioner: »Ruslands angrebskrig mod Ukraine overtræder groft folkeretten og forvolder massive tab af menneskeliv og skade på civile. Rusland retter angreb mod civilbefolkningen og går målrettet efter civile genstande, herunder hospitaler, medicinske faciliteter, skoler og beskyttelsesrum. Disse krigsforbrydelser skal øjeblikkeligt ophøre. De ansvarlige og deres medskyldige vil blive stillet til regnskab i overensstemmelse med folkeretten.« Det Europæiske Råd bekræftede endvidere Versailleserklæringen af 11. marts 2022, hvori navnlig udtrykkes tilfredshed med den beslutning, som anklageren ved Den Internationale Straffedomstol har truffet om at indlede en efterforskning for forbrydelser, der henhører under dens jurisdiktion.

(3)

Ved afgørelse 2014/486/FUSP (1) blev EUAM Ukraine oprettet for at bistå Ukraine med den civile sikkerhedssektorreform, herunder politiet og retsstaten.

(4)

EUAM Ukraine bør yde støtte til de ukrainske myndigheder for at lette efterforskningen og retsforfølgelsen af internationale forbrydelser begået i forbindelse med Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine.

(5)

Afgørelse 2014/486/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

EUAM Ukraine gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

(1)

I forlængelse af en forhåndsanmeldelse underrettede Kongeriget Belgien ved brev af 19. december 2019 Kommissionen om en markedsdækkende kapacitetsmekanisme (»foranstaltningen« eller »kapacitetsmekanismen«) i henhold til artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«).

(2)

Ved brev af 21. september 2020 meddelte Kommissionen Belgien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF i forbindelse med foranstaltningen.

(3)

Kommissionens afgørelse om at indlede proceduren (»åbningsafgørelsen«) blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(4)

Ved brev af 22. oktober 2020 fremsatte Belgien sine bemærkninger til åbningsafgørelsen. Kommissionen modtog desuden bemærkninger fra 15 interesserede parter. Kommissionen videresendte bemærkningerne til Belgien, som fik mulighed for at reagere på dem. Kommissionen modtog Belgiens bemærkninger ved brev af 24. december 2020.

(5)

Den 9. juli 2021 indvilgede Belgien undtagelsesvis i at give afkald på sin ret ifølge artikel 342 i TEUF, sammenholdt med artikel 3 i forordning nr. 1/1958 (3), og om at lade denne afgørelse vedtage og offentliggøre på engelsk.

(6)

Belgien forventer at få problemer med at sikre en tilstrækkelig elproduktion fra 2025, hvilket først og fremmest skyldes beslutningen om at udfase al kernekraft i perioden 2022-2025 og nedlukningen af den termiske produktionskapacitet i Belgien og nabolandene.

(7)

Formålet med foranstaltningen er derfor at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet til produktion af elektricitet, og at denne produktion dækker den forventede efterspørgsel efter elektricitet.

(8)

I forbindelse med kapacitetsmekanismen vil støttemodtagerne blive udvalgt ved en udbudsprocedure og aflønnet for at stå til rådighed. Støtten ydes i form af en kapacitetsbetaling, så længe kapacitetsaftalen er gældende. Til gengæld stiller de valgte tilbudsgivere sig til rådighed med henblik på at opfylde transmissionssystemoperatørens (»TSO«) behov, hvis der opstår anstrengte situationer.

(9)

Belgien har fastsat sine nationale dekarboniseringsmål i den nationale energi- og klimaplan (4). Som led i den nationale energi- og klimaplan skal vedvarende energikilders andel af det belgiske elforbrug stige fra 17 % i 2017 til mindst 40,4 % i 2030. Hvis disse mål skal nås, vil det være nødvendigt at integrere væsentlige vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi, hvor den fluktuerende produktion kan være en udfordring for forsyningstilstrækkeligheden og -sikkerheden.

(10)

Selv om udvikling af vedvarende energi ikke er kapacitetsmekanismens hovedformål, er den tilrettelagt med ambitiøse mål om øget anvendelse af vedvarende energikilder i det belgiske energimix og udgør et supplement til videreudviklingen af nye fluktuerende vedvarende energikilder.

(11)

Foranstaltningens retsgrundlag er elloven af 29. april 1999 om organiseringen af det belgiske elektricitetsmarked (»elloven«), som ændret ved love (5) offentliggjort den 16. maj 2019 og den 19. marts 2021 i det belgiske lovtidende.

(12)

Der blev desuden udarbejdet kongelige dekreter (6) og regler om den belgiske kapacitetsmekanismes funktion (7) for at fastsætte nærmere bestemmelser for denne mekanisme:

(13)

I august 2020 gennemførte Elia, den belgiske TSO, en offentlig høring om reglerne om den belgiske kapacitetsmekanismes funktion (13).

(14)

Hovedformålet med den foreslåede kapacitetsmekanisme er at sikre forsyningssikkerheden ved hjælp af en pålidelighedsstandard.

(15)

Som det blev meddelt i 2019, var pålidelighedskriterierne i Belgien fastlagt ved et dobbelt LOLE-kriterium (Loss of Load Expectation — forventet effektmangel): Det forventede antal timer, hvor det ikke vil være muligt for alle produktionsressourcer, der står til rådighed for det belgiske elnet, at dække behovet for effekt og driftsreserver under samtidig hensyntagen til fleksibelt elforbrug, lagring og samkøringslinjer, må ikke udgøre mere end tre timer i et statistisk normalt år. Det andet kriterium er, at LOLA ikke må overstige 20 timer i et statistisk unormalt år (»LOLE95«) (14). Disse værdier var også fastsat i elloven.

(16)

Pålidelighedsstandarden er baseret på et overslag over den værdi, som det har for forbrugerne at undgå afbrydelser af elforsyningen (Value of Lost Load, »VOLL«), og de forventede omkostninger til ny kapacitet i Belgien (indgangsomkostningen — Cost of New Entry, »CONE«).

(17)

Der skal ifølge artikel 23, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (15) (»elforordningen«) fastlægges en EU-metode til beregning af VOLL, CONE og pålidelighedsstandarden.

(18)

Den 2. oktober 2020 godkendte Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«) metoden til beregning af VOLL (»VOLL-metoden«), CONE (»CONE-metoden«) og pålidelighedsstandarden (»RS-metoden«). De tre metoder betegnes under ét som »VOLL/CONE/RS-metoden« (16).

(19)

Den 7. juni 2021 fremlagde Belgien den nye beregning af VOLL, CONE og pålidelighedsstandarden i overensstemmelse med VOLL/CONE/RS-metoden.

(20)

Den 28. maj 2021 sendte den belgiske energitilsynsmyndighed (»CREG«) sit forslag til en pålidelighedsstandard for Belgien til energiministeren. CREG foreslog en pålidelighedsstandard på 2 timer og 43 minutter.

(21)

Generaldirektoratet for energi under den føderale offentlige myndighed for økonomi (»økonomimyndigheden«) anbefalede i sin udtalelse af 2. juni 2021, at pålidelighedsstandarden rundes op til tre timer for at sikre overensstemmelse med tidligere undersøgelser af nationale og europæiske ressourcers tilstrækkelighed, at det gøres muligt at følge nabolandenes praksis med at angive pålidelighedsstandarder i hele timer, og at der tages hensyn til, at det konstaterede ikke-marginale underskud i Belgien vil blive afhjulpet ved hjælp af et energimix og ikke ved hjælp af en simpel referenceteknologi.

(22)

I udkastet til kongeligt dekret om fastlæggelse af pålidelighedsstandarden og godkendelse af værdier for VOLL- og CONE-omkostninger fastsættes den nye pålidelighedsstandard til tre timer.

(23)

Udkastet til kongeligt dekret godkender også det fælles overslag over VOLL-omkostningen baseret på den værdi, som økonomimyndighedens generaldirektorat for energi har fastsat i samarbejde med planlægningskontoret, og CONE baseret på teknologi til efterspørgselsstyring (17).

(24)

VOLL vil blive fastsat til 16 033 EUR/MWh og CONE til 45 EUR/kW/år.

(25)

VOLL blev beregnet ved brug af en trekantsmetode, hvor der blev taget hensyn til produktionsfunktionen, og en undersøgelse af betalingsviljen udført af CREG. Ifølge de belgiske myndigheder var CREG's undersøgelse ikke solid, hvilket bl.a. skyldtes, at det eneste foreslåede scenarie (ved en temperatur på under +5 °C) ikke var repræsentativt for de fleste knaphedsscenarier. Der blev derfor lagt begrænset vægt på resultaterne af denne undersøgelse ved estimeringen af VOLL.

(26)

I henhold til elloven skal beregninger i forbindelse med kapacitetsmekanismen udføres på grundlag af den pålidelighedsstandard, som var gældende den 15. september i det år, der gik forud for auktionen.

(27)

Belgien har på grund af den stramme tidsplan beregnet den mængde, som skal anskaffes ved de Y-4- og Y-1-auktioner, der er planlagt til henholdsvis oktober 2021 og oktober 2024, ud fra den tidligere pålidelighedsstandard, men forpligtet sig til om nødvendigt at justere mængderne, hvis den nye pålidelighedsstandard og tilstrækkelighedsvurderingen viser et væsentligt lavere kapacitetsbehov.

(28)

Belgien har også forpligtet sig til at ajourføre VOLL ud fra en ny undersøgelse af betalingsviljen i overensstemmelse med CONE/VOLL/RS-metoden og om nødvendigt fastsætte en ny pålidelighedsstandard før september 2022 med henblik på at anvende den nye pålidelighedsstandard til beregning af den mængde, der skal anskaffes senest ved auktionen i 2023.

(29)

Ifølge de belgiske myndigheder vil Belgien støde på et tilstrækkelighedsproblem fra 2025, hvilket først og fremmest skyldes den planlagte udfasning af kernekraft i perioden fra 2022 til 2025 og forstærkes af nabolandenes nedlukning af den termiske produktionskapacitet. Tilstrækkelighedsproblemet er blevet påvist ved en national undersøgelse af ressourcetilstrækkeligheden, hvor der blev opstillet flere scenarier.

(30)

I forbindelse med den nationale tilstrækkelighedsundersøgelse for perioden fra 2020 til 2030, som blev offentliggjort af den belgiske transmissionssystemoperatør ELIA i juni 2019 (»tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019«) (18), blev der konstateret et systematisk behov for ny kapacitet på mindst 3,9 GW ved et scenarie med høj indvirkning og lav sandsynlighed (HiLo) i EU (EU-HiLo) i vinteren 2025-2026. I dette scenarie, der tager højde for importeret elektricitet, antages det, at adskillige franske kernekraftværker kan være utilgængelige (foruden den »normale« utilgængelighed). Det samme scenarie blev anvendt i forbindelse med vurderingen af den strategiske reservemængde (19). EU-basisscenariet (20) viser en mangel på 2,4 GW, hvis den eksisterende termiske kapacitet i systemet bevares (se figur 4-18 i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019).

(31)

Resultaterne af tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019 viser for EU-HiLo-scenariets vedkommende, at LOLE uden indgreb vil nå op på 10,5 timer i 2025, dvs. blive væsentligt højere end den nationale pålidelighedsstandard med hensyn til forsyningssikkerhed. LOLE95-indikatoren vil endda stige til 84 timer. Følgende tabel viser LOLE-resultaterne i forbindelse med den nationale tilstrækkelighedsundersøgelse for EU-HiLo-scenariet og EU-basisscenariet:

Tabel 1

LOLE-resultater for Belgien i forbindelse med tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen

Kilde: 2019 Adequacy and Flexibility study.

(32)

Den 11. juli 2019 offentliggjorde CREG en analyse af tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019 (21). I denne analyse rejste CREG bl.a. tvivl om brugen af EU-HiLo-scenariet som det primære scenarie. Metoden til vurdering af eksisterende og ny kapacitets rentabilitet bør efter CREG's opfattelse forbedres, og alle tilgængelige balanceringsreserver i Belgien og i udlandet bør tages i betragtning.

(33)

I november 2019 udsendte Det Europæiske Netværk af Transmissionssystemoperatører for Elektricitet (»ENTSO-E«) midtvejs-tilstrækkelighedsprognosen fra 2019 (»MAF 2019«) (22), der viser følgende resultater for Belgien i 2025:

Tabel 2

LOLE-niveauer for Belgien i MAF 2019

Kilde: ENTSO-E's »Mid-term Adequacy Forecast — 2019«.

(34)

Men ENTSO-E's MAF 2019 gengiver efter Belgiens opfattelse ikke LOLE-resultaterne tilstrækkeligt nøjagtigt, eftersom det antages, at der er yderligere 2,5 GW til rådighed (24), hvilket faktisk ikke er sikkert.

(35)

I den endelige rapport fra april 2020 (25) fremlagde Det Pentalaterale Energiforum (26) (»PLEF«) følgende resultater for Belgien i 2025:

Tabel 3

LOLE-niveauer for Belgien i PLEF's generelle tilstrækkelighedsvurdering fra 2020

Kilde: Det Pentalaterale Energiforum, »Generation Adequacy Assessment, April 2020 — Final report«.

(36)

I november 2020 udsendte ENTSO-E MAF 2020. For basisscenariet i 2025 viser resultaterne af MAF 2020 en gennemsnitlig LOLE på 0,4 timer, som derfor opfylder det lovbestemte tilstrækkelighedskriterium for Belgien, hvor LOLE udgør tre timer.

(37)

I landenes bemærkninger, der findes i bilaget til MAF 2020, anførte Belgien imidlertid følgende: »Der er en betydelig mængde antaget »nyetableret« kapacitet i MAF 2020 fordelt på en lang række lande. Det bør påpeges, at der generelt ikke er nogen sikkerhed for, at denne kapacitet reelt vil være til stede i 2025, og at disse antagelser og de heraf følgende resultater i MAF 2020 derfor bør fortolkes forsigtigt. Belgien har desuden i adskillige år tilhørt den region, hvor der allerede er indført flowbaseret markedskobling. Selv om Elia har udviklet og iværksat en flowbaseret simuleringsmodel, f.eks. i forbindelse med Elias undersøgelse fra 2019, og denne model også blev anvendt ved PLEF's vurdering af produktionstilstrækkeligheden i 2020, er denne tilgang ikke blevet anvendt i forbindelse med den foreliggende MAF 2020-undersøgelse«.

(38)

De belgiske myndigheder oplyste i forbindelse med anmeldelsen, at metoden og dataene er blevet ensrettet på europæiske plan, således at tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019 stemmer overens med MAF 2019.

(39)

ENTSO-E skal i henhold til elforordningens artikel 23, stk. 3, udvikle en metode, der kan anvendes til den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (»ERAA«) og til den eventuelle nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering (»NRAA«) (se elforordningens artikel 24). Denne metode godkendes af ACER.

(40)

Den 2. oktober 2020 godkendte ACER metoden for den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (»ERAA-metoden«) (30).

(41)

Den 30. juni 2021 offentliggjorde Elia en ny tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelse for perioden 2022-2032 (»tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021«).

(42)

I overensstemmelse med ERAA-metoden integrerede Elia de elementer af ERAA-metoden, der skitseres i det følgende, i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021:

(43)

De belgiske myndigheder oplyste, at de vigtigste metodekrav, der er fastsat i ERAA-metoden, er blevet iværksat i forbindelse med denne undersøgelse.

(44)

Ifølge elforordningen skal den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering indeholde centrale referencescenarier. Disse scenarier skal bl.a. omfatte en vurdering af produktionsanlægs økonomiske levedygtighed. Det fremgår desuden af ERAA-metoden, at der skal opstilles to centrale referencescenarier — det ene med kapacitetsmekanismer i hele Europa og det andet uden sådanne kapacitetsmekanismer.

(45)

I forbindelse med tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 blev der derfor undersøgt to centrale scenarier:

(46)

Tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 tager bidraget fra alle ressourcer i betragtning, herunder eksisterende og fremtidige muligheder for produktionsanlæg, energilagring, sektorintegration, fleksibelt elforbrug samt import og eksport og deres bidrag til en fleksibel drift af systemet.

(47)

De belgiske myndigheder anførte, at der ved modelleringen af maksimumsligevægtspriser i forbindelse med tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 tages hensyn til alle foreliggende retlige bestemmelser såsom den nugældende maksimale prisgrænse, den 60 %-regel (31), der er indført ved Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (32), og ACER's afgørelse nr. 04/2017 af 14. november 2017.

(48)

Tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 modellerer den automatiske forhøjelse af maksimumsligevægtsprisen fra og med 2025. Det er ifølge de belgiske myndigheder ikke sandsynligt, at der vil forekomme nogen LOLE før 2025, og der er derfor ikke modelleret nogen forhøjelse af maksimumsligevægtsprisen før 2025. Selv om prisloftet måtte blive hævet, viser modelleringen imidlertid ifølge de belgiske myndigheder, at resultaterne af vurderingen af den økonomiske levedygtighed for 2025 vil være de samme (se figur 3-72 i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021). Belgien har forpligtet sig til at sikre, at der i den nye tilstrækkelighedsundersøgelse, som skal offentliggøres i juni 2023, fuldt ud tages hensyn til metoden for dynamiske prisstigninger lige fra simuleringsperiodens begyndelse.

(49)

Ifølge tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 vil Belgien fra og med 2025, hvor udfasningen af kernekraft afsluttes, støde på et strukturelt behov for ny kapacitet. Dette behov vil ifølge det centrale EU-basisscenarie ligge på 2 GW i 2025 og gradvist stige til 3,9 GW i 2032. Det øgede behov skal ses i sammenhæng med den forventede stigning i elforbruget og lavere import i perioder med knaphed i Belgien.

(50)

Det påpeges i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021, at det kun vil være muligt at skaffe en beskeden del af den nye kapacitet via »energy-only«-markedet i 2025.

(51)

De belgiske myndigheder mener derfor, at der er grund til at nære bekymring over den belgiske ressourcetilstrækkelighed fra og med 2025, hvis der ikke gribes ind.

(52)

Tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 giver det seneste og bedste overblik over behovet for kapacitetsmekanismen.

(53)

Belgien har påvist en række markedssvigt, der gør det vanskeligt at skabe et velfungerende, sikkert og bæredygtigt marked for elektricitet til en overkommelig pris.

(54)

Det første markedssvigt skyldes en række faktorer, som forhindrer effektive prissignaler, og den omstændighed, at energipriserne forhindres i at stige til VOLL, samt andre mangler ved markedets udformning.

(55)

Kombinationen af disse markedssvigt og de tilhørende reguleringstiltag kan lægge en »dæmper« på prissignalerne på elektricitetsmarkederne, således at priserne ikke stiger til et »effektivt« niveau i tider med knaphed. Dette resulterer i en konstant mangel på indtægter for operatører af produktionsanlæg og anlæg baseret på fleksibelt elforbrug, som får sværere ved at dække deres faste og variable omkostninger. Problemet med »manglende penge« (»missing money«) forhindrer markedskræfterne i at opnå det krævede tilstrækkelighedsniveau.

(56)

I teorien kan forbrugernes manglende mulighed for at vælge det ønskede pålidelighedsniveau løses på et »energy-only«-marked ved at lade priserne stige til et reguleringsmæssigt niveau, der afspejler den pris, som forbrugerne ikke længere vil være villige til at betale for energi, og ved at give elproducenterne mulighed for at modtage knaphedsrente. På grund af den begrænsede efterspørgselsstyring er det imidlertid vanskeligt at bestemme den reelle VOLL, og store prisstigninger er ikke politisk acceptable.

(57)

Ifølge de belgiske myndigheder skyldes et andet markedssvigt investorernes risikoaversion i en situation med øget volatilitet og stor reguleringsmæssig usikkerhed. Den stigende udbredelse af fluktuerende vedvarende energikilder gør priserne mere volatile og skaber større usikkerhed om operatørernes mulighed for at benytte konventionelle teknologier til at dække deres faste omkostninger på elektricitetsmarkedet. Ifølge Belgien kan mindre ændringer af forholdene med hensyn til niveauet for indførelse af vedvarende energi, f.eks. målsætninger for solenergi samt onshore- og offshorevindkraft, få stor betydning for indtægterne fra konventionelle produktionsteknologier. Problemet med »manglende penge« bliver mere alvorligt i takt med den stigende brug af fluktuerende kapacitet. Dette resulterer ifølge de belgiske myndigheder i en større økonomisk risiko i forbindelse med investeringer i fleksible konventionelle produktionsteknologier. Belgien har desuden anført, at energipriserne som regel ikke gør det muligt at operere med en tidshorisont for forwardrisikoafdækning på mere end tre år, hvilket ikke er tilstrækkeligt til, at investorer kan udvikle en investeringscase. De belgiske myndigheder har i øvrigt påpeget, at selv om forwardmarkederne kan håndtere gradvise ændringer af udbud og efterspørgsel, vil de ikke være i stand til at afdække et større strukturelt chok som f.eks. den planlagte udfasning af kernekraft i Belgien.

(58)

Som et tredje aspekt kan elektricitetssystemers pålidelighed i et vist omfang betragtes som et offentligt gode. Det skyldes, at investeringer i øget forsyningssikkerhed er til gavn for alle, hvorimod de fleste individuelle endelige forbrugere som tidligere nævnt ikke har mulighed for at lade systemoperatøren frakoble dem selektivt baseret på deres vilje til at betale. Det er derfor sandsynligt, at producenter vil have suboptimale incitamenter til at investere i produktionskapacitet, hvilket i sidste ende kan føre til suboptimale niveauer for systempålidelighed.

(59)

Ifølge de belgiske myndigheder er disse problemer af særlig karakter i Belgien, som udgør et ret lille og tæt forbundet marked og dermed også påvirkes af lignende forsyningsrisici på de tilstødende elektricitetsmarkeder. Dette betyder ifølge de belgiske myndigheder, at Belgiens ressourcetilstrækkelighed i høj grad påvirkes af situationen på de tilstødende elektricitetsmarkeder.

(60)

I 2018 godkendte Kommissionen en strategisk reserve for Belgien indtil den 31. marts 2022 (33). Formålet med den strategiske reserve er at dække efterspørgslen i spidsbelastningsperioder om vinteren, hvis dette ikke er muligt via markedet, ved at opretholde en vis eksisterende kapacitet for produktion og fleksibelt elforbrug uden for markedet som en backup, der kun aktiveres, når balanceringsressourcerne er udtømt.

(61)

Den 25. november 2019 modtog Kommissionen en gennemførelsesplan (34) fra det belgiske energiministerium. Planen var udarbejdet i henhold til elforordningens artikel 20, stk. 3, hvoraf det fremgår, at medlemsstater, der har problemer med ressourcetilstrækkelighed, skal udforme foranstaltninger i en gennemførelsesplan med henblik på at fjerne reguleringsmæssige forvridninger eller markedsfejl på deres markeder. Efter en offentlig høring vedtog Kommissionen den 30. april 2020 en udtalelse om Belgiens gennemførelsesplan i henhold til elforordningens artikel 20, stk. 5 (35). Belgien vedtog en endelige udgave af sin gennemførelsesplan og forelagde den for Kommissionen (36).

(62)

Med hensyn til balancemarkeder har Belgien indført en såkaldt alfakomponent i sin mekanisme for fastsættelse af ubalancepriser. Der er tale om en ekstra ubalancepriskomponent, som pålægges balanceansvarlige aktører for at styrke realtidsprissignalet, når der opstår øget ubalance i systemet i det belgiske systemområde. Kommissionen opfordrede i sin udtalelse Belgien til at overveje, om funktionen for prisfastsættelse på grundlag af knaphed bør anvendes ikke kun for balanceansvarlige aktører, men også for leverandører af balanceringstjenester. Dette kan bidrage til forsyningssikkerheden ved at sikre, at balanceansvarlige aktører og leverandører af balanceringstjenester oplever den samme pris for produceret/forbrugt energi, da prisdifferentiering kan føre til ineffektiv arbitrage fra markedsaktørernes side. Kommissionen mener også, at funktionen for prisfastsættelse på grundlag af knaphed bør udløses af knappe reserver i systemet og bør kalibreres med henblik på at forhøje balanceringsenergipriserne til VOLL, når systemet løber tør for reserver. Kommissionen opfordrede Belgien til at overveje at ændre sin ordning for prisfastsættelse på grundlag af knaphed i overensstemmelse hermed senest den 1. januar 2022. Belgien er desuden i gang med at iværksætte udligning af ubalancer og at forberede sig på at medvirke i EU's balanceringsplatforme for aFRR (automatiske frekvensgenoprettelsesreserver) og mFRR (manuelle frekvensgenoprettelsesreserver), som forventes at være på plads ved udgangen af henholdsvis 2021 og 2022. Belgien forpligtede sig i øvrigt til følgende med hensyn til anskaffelse af balancerings- og systemydelser:

(63)

I den årsrapport, som Belgien fremlagde i juli 2021, bekræftes det, at disse foranstaltninger i mellemtiden er blevet truffet.

(64)

I Belgien kan leverandører af fleksibelt elforbrug deltage i engroselektricitetsmarkederne (herunder day-ahead og intraday) og i balancemarkedet, og de behandles på samme måde som andre markedsdeltagere og leverandører af balanceringstjenester. Fleksibelt elforbrug kan enten leveres individuelt eller via aggregatorer. For at fremme fleksibelt elforbrug forpligtede Belgien sig i gennemførelsesplanen (der blev forelagt i 2019) til at udrulle intelligente målere på forskellige måder i de belgiske regioner:

(65)

I Belgien lå frekvensen for elsammenkobling på 21 % i 2020. Hvis der tages hensyn til allerede planlagte projekter (se den føderale udviklingsplan for 2020-2030 (38)), vil den belgiske frekvens for elsammenkobling nå op på ca. 30 % i 2030 (39). Følgende forstærkninger af det belgiske net er netop sat i drift eller vil blive sat i drift inden for de kommende år:

(66)

Kapacitetsmekanismen vil være åben for enhver kapacitet, der kan bidrage til ressourcetilstrækkeligheden, herunder eksisterende og ny kapacitet samt lagring og fleksibelt elforbrug. Aggregering af kapacitet, bl.a. inden for forskellige teknologier, vil være tilladt.

(67)

Deltagelse af udenlandsk kapacitet vil også være tilladt. Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit 2.10.

(68)

Støttemodtagerne under kapacitetsmekanismen vil være de kapacitetsudbydere, der udvælges i forbindelse med udbudsproceduren.

(69)

Minimumstærsklen for deltagelse er navnlig af følgende årsager fastsat til 1 MW:

(70)

Det fremgår af det kongelige dekret om kriterier for adgang til kumuleret støtte og minimumstærsklen for deltagelse, at minimumstærsklens niveau skal vurderes mindst hvert femte år i løbet af kapacitetsmekanismens levetid.

(71)

Aggregeringsregler gør det muligt for mindre kapacitetsudbydere, der ikke opfylder minimumstærskelkravet, at deltage.

(72)

Flere kapacitetsudbydere kan vælge at slutte sig sammen til en enkelt kapacitetsmarkedsenhed på mindst 1 MW og er ikke underlagt nogen begrænsning af deres maksimale størrelse. Den eneste begrænsning er, at de leveringspunkter, som energimarkedernes daglige programmer gælder for (typisk daglige leveringspunkter, hvis størrelse overstiger 25 MW), ikke kan indgå i en aggregeret portefølje. Aggregering er mulig på tværs af alle teknologier. Det er desuden muligt at omfordele komponenter inden for en aggregeret kapacitetsmarkedsenhed (»CMU«) for at skabe øget fleksibilitet i forhold til aggregatorer og tilskynde dem til at deltage i auktionsprocessen.

(73)

Aggregeringsreglerne vil med jævne mellemrum blive gennemgået og ændret, hvis de belgiske myndigheder finder det nødvendigt, for at sikre, at aggregeringsreglerne ikke udgør en hindring for deltagelse i auktionen.

(74)

Mekanismen indeholder en særlig kategori vedrørende »ubekræftet kapacitet«. Der er tale om en kapacitet, som ikke kan knyttes til et leveringspunkt, når Y-4-prækvalifikationsprocessen indledes, og som derfor ikke kan opfylde de prækvalifikationskrav, der gælder for leveringspunktet. Kategorien dækker alle teknologier og har til formål at fremme deltagelse af kapaciteter, som kan have vanskeligere ved at opnå den modenhed, der normalt kræves i forbindelse med Y-4. Ubekræftet kapacitet omfatter mindre modne projekter, hvor leveringspunktet eksempelvis endnu ikke er kendt. Der foreligger ingen plan for projektets gennemførelse, og projektet modnes først yderligere i perioden før levering. De belgiske myndigheder har forklaret, at begrebet »ubekræftet kapacitet« blev indført efter anmodning fra markedet og især kan være nyttigt for aggregatorer/leverandører af fleksibelt elforbrug, som mener at være i stand til at finde en sådan kapacitet i perioden før levering, men f.eks. mangler at færdiggøre aftaler med efterspørgselssteder eller overvejer flere muligheder. Ubekræftet kapacitet bør kun udbydes på Y-4-auktioner. Inden for denne kategori er det kun muligt at indgå den almindelige etårige kapacitetskontrakt (se betragtning 138 og 145).

(75)

For at begrænse den risiko for systemsikkerheden, der er forbundet med mindre modne projekter, er den samlede kapacitet, der kan henføres til denne kategori, begrænset til 200 MW for den første auktion. Der skal i henhold til elloven træffes afgørelse om den maksimale samlede kapacitet for hver auktion. Tærsklen vil kunne videreudvikles over tid med afsæt i de positive erfaringer, der gøres.

(76)

Kapacitetsmekanismen er åben for alle kapacitetsindehavere baseret på deres tilgængelighedsgrad og deres bidrag til målet om ressourcetilstrækkelighed. Det forventes faktisk ikke, at CMU'er står til rådighed hele tiden med 100 % af deres referenceeffekt, bl.a. på grund af vejrforhold, vedligeholdelsesarbejde og nedbrud.

(77)

Der beregnes som følge heraf en reduktionsfaktor for hver teknologi for at vurdere dens pålidelighed og dens bidrag til forsyningssikkerheden på tidspunkter, der er særlig relevante i forhold til tilstrækkeligheden (»simulerede knaphedstimer«). Kapacitetsindehavere kan derfor kun deltage i auktionen og kan således kun indgå kapacitetskontrakter, som ikke overstiger deres reducerede kapacitet (41).

(78)

Metoden til beregning af disse reduktionsparametre er forskellig for hver teknologi og præciseres nærmere i det kongelige dekret, der beskriver kapacitetsberegningsmetoden og auktionsparametrene. Metoden vil afhænge af den pågældende kapacitet:

(79)

Den 4. maj 2021 fremlagde Belgien de ajourførte reduktionsfaktorer, der ses i nedenstående tabel:

Tabel 4

Reduktionsfaktorer

Kilde: Anmeldelsen (42).

(80)

Reduktionsreglerne k.an revurderes hvert år og ændres efter behov. TSO'en vil navnlig afholde høringer om listen over de aktuelle teknologier, der findes på markedet. Hvis der modtages feedback om, at der mangler en ny type teknologi på listen, kan der alligevel tages hensyn til dette i forbindelse med den årlige kalibrering af reduktionsfaktorerne. Reduktionsfaktorer og teknologier vil således blive ajourført hvert år og revurderet efter behov.

(81)

Med hensyn til grænseoverskridende deltagelse fastsætter systemoperatøren den maksimale indgangskapacitet, der står til rådighed for indirekte udenlandsk kapacitets deltagelse i systemområdet, for hvert markedsområde, der har direkte netforbindelse til det belgiske systemområde, i overensstemmelse med elforordningens artikel 26.

(82)

Indtil de relevante strategier, forslag eller afgørelser til gennemførelse af elforordningens artikel 26 er vedtaget, fastsættes bidraget for hvert markedsområde, der har direkte forbindelse til Belgien, ud fra disse områders bidrag i de simulerede knaphedstimer som beskrevet i afsnit 2.10.1.

(83)

For at sikre lige vilkår i forhold til andre aftalte kapaciteter i forbindelse med en Y-4-auktion vil Elia anvende de reduktionsfaktorer, der er kendt på tidspunktet for Y-4-auktionen, som inputparameter i den almindelige prækvalifikationsproces for ubekræftede kapaciteter (eftersom den almindelige prækvalifikationsproces for disse kapaciteter kan tilrettelægges op til 24 måneder efter Y-4-auktionen).

(84)

Ifølge anmeldelsen vil TSO'en afholde kapacitetsauktioner baseret på de kapacitetsressourcer, der er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt ressourceniveau til at nå pålidelighedsstandarden.

(85)

Der afholdes en kapacitetsauktion hvert år med henblik på levering om fire år i form af en »Y-4-auktion«. Der afholdes desuden en »year-ahead«-auktion i året umiddelbart forud for hovedauktionens leveringsår (»Y-1-auktion«). Den første Y-4-auktion er planlagt til 2021, og den første Y-1-auktion forventes afholdt i 2024.

(86)

I en tidligere udgave af elloven bestemte artikel 7j, stk. 2, at TSO'en skulle foreslå, hvilken metode der skulle anvendes til fastlæggelse af parametrene for den mængde kapacitet, der skulle anskaffes. I henhold til elforordningen, der har været gældende fra den 1. januar 2020, skal medlemsstaten godkende den mængde, der skal bortauktioneres, på grundlag af et forslag fra reguleringsmyndigheden CREG. Det belgiske kapacitetsmekanismeudvalg (økonomimyndigheden, CREG, Elia og energiministerens kabinet) besluttede derfor allerede i 2019, at CREG skulle udarbejde et forslag til en metode vedrørende parametrene for den mængde, der skal anskaffes på auktioner. Følgende betragtninger indeholder nærmere oplysninger om kronologien.

(87)

Den 22. november 2019 udarbejdede Elia et udkast til forslag til et kongeligt dekret om fastsættelse af metoden for auktionsparametre (såsom reduktionsfaktorer, strike- og referencepriser og det mellemliggende prisloft), herunder processen for udarbejdelse af scenariet for fastlæggelse af den krævede kapacitet (43). Den 6. december 2019 vedtog CREG en udtalelse (44) om Elias forslag, hvori CREG navnlig forklarer, at det vil være uhensigtsmæssigt og uforeneligt med elforordningens artikel 24, stk. 1, at anvende EU-HiLo-scenariet til at fastlægge den kapacitet, der skal indkøbes (45) .

(88)

Den 18. marts 2020 sendte CREG udkast til forslag nr. 2064 om fastlæggelse af den mængde kapacitet, der skal anskaffes, til den belgiske energiminister. Forslagsudkastet var i høj grad inspireret af CREG's notat nr. (Z)2024, som blev sendt til ministeren den 20. december 2019 efter en offentlig høring (46). CREG vedtog det endelige forslag den 24. marts 2020 (47). Forslaget:

a)

indeholder en budgetmæssig begrænsning, hvorefter omkostningerne ved kapacitetsmekanismen skal være lavere end de omkostninger, som den forventede ikke-leverede energi (EENS) (48) medfører for forbrugeren, og som undgås ved hjælp af en kapacitetsmekanisme. Omkostningerne ved kapacitetsmekanismen svarer til omkostningerne til den kapacitet, der kræves for at overholde pålidelighedsstandarden. De forventede omkostninger ved manglende energi svarer til EENS ganget med betalingsviljen hos kunder, der utilsigtet ikke modtager denne energi (VOLL). Hvis der opstår en risiko for forsyningssikkerheden, betegner VOLL omkostningerne ved varslede afbrud. CREG har på grundlag af VOLL-værdier beregnet af planlægningskontoret (49) og i forbindelse med en undersøgelse iværksat af ACER (50) fastsat følgende budgetmæssige begrænsning: Kilde: CREG's »Proposition(E)2064« af 24. marts 2020.

b)	indeholder følgende efterspørgselskurve, hvor C-Q er målet for den mængde, der skal bortauktioneres (51): Kilde: CREG's »Proposition(E)2064« af 24. marts 2020.

(89)

Under hensyntagen til resultaterne af den offentlige høring vedrørende CREG's notat nr. (Z)2024 konkluderede den belgiske energiminister, at den metode, som CREG havde foreslået (især den budgetmæssige begrænsning), ikke gav tilstrækkelige garantier for, at kapacitetsmekanismens formål om at »sikre det krævede forsyningssikkerhedsniveau« ville blive respekteret i overensstemmelse med de retlige kriterier.

(90)

Den belgiske energiminister udarbejdede derfor en alternativ metode til fastlæggelse af parametrene for den mængde kapacitet, der skal indkøbes som led i kapacitetsmekanismen, hvor der blev taget hensyn til Elias forslag til et kongeligt dekret, som er nævnt i betragtning 87, og til CREG's forslag, som er nævnt i betragtning 88. Der blev afholdt en offentlig høring om denne justerede metode fra den 23. marts 2020 til den 27. marts 2020. I henhold til den ændrede kapacitetsmekanismelov bestemmes det i ellovens ændrede artikel 7j, stk. 2, at parametrene for den mængde, der skal indkøbes, skal fastlægges i et kongeligt dekret på grundlag af et forslag fra reguleringsmyndigheden. Det endelige kongelige dekret blev offentliggjort i det belgiske lovtidende den 30. april 2021, efter at den ændrede kapacitetsmekanismelov var blevet godkendt (52). Betragtning 91-99 beskriver den procedure, der er fastsat i det endelige kongelige dekret.

(91)

Hvert år vil den mængde kapacitet, der kræves for at opfylde pålidelighedsstandarden i et bestemt fremtidigt leveringsår (dvs. målmængden), blive fastlagt på grundlag af et forslag fra reguleringsmyndigheden. Reguleringsmyndigheden fremsætter dette forslag under hensyntagen til data, der fremlægges af TSO'en, og disse data beregnes desuden af TSO'en på grundlag af et scenarie og mellemliggende værdier, som er blevet foreslået af reguleringsmyndigheden og fastlagt af ministeren. Målmængden fastlægges på grundlag af den retlige pålidelighedsstandard, som svarer til en vis LOLE-værdi. Et scenarie kalibreres for at sikre, at dette kriterium er opfyldt. Når scenariet er kalibreret, udføres der en markedssimulering med efterfølgende identificering af simulerede knaphedstimer. Målmængden beregnes dernæst som summen af den gennemsnitlige belastning i de simulerede knaphedstimer og balanceringsbehovet, hvorefter den gennemsnitlige EENS i de simulerede knaphedstimer fratrækkes.

(92)

Det scenarie, der er nævnt i betragtning 91, bliver et af de centrale referencescenarier, der skal anvendes til at påpege problemet med ressourcetilstrækkelighed, enten ud fra den seneste europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering (53) eller ud fra den seneste nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering (54), og det vil blive ajourført med de senest foreliggende oplysninger (55). Proceduren for endelig fastlæggelse af den mængde kapacitet, der skal anskaffes, skal også stemme overens med de relevante dele af elforordningen.

(93)

Det kongelige dekret angiver følgende procedure for opstilling af referencescenariet. Som input til energiministeriets afgørelse vil den belgiske TSO offentliggøre en anbefaling efter offentlig høring af markedsparterne om data og antagelser. Herefter vil reguleringsmyndigheden fremsætte et forslag til et referencescenarie under hensyntagen til den metode, der er fastsat i det kongelige dekret. Til sidst vil økonomimyndigheden offentliggøre en vejledning om dette forslag. Den endelige beslutning om valget af scenarie træffes af energiministeren.

(94)

Et overordnet auktionsloft angiver det maksimale vederlag, der kan modtages ved et bud på kapacitetsauktionen, og gælder for alle kapacitetskategorier. Ved at begrænse det maksimale vederlag, der kan modtages, begrænser det overordnede auktionsloft muligheden for, at aktører misbruger deres markedsstyrke ved at afgive uhensigtsmæssige bud. Det overordnede auktionsprisloft beregnes ved at gange netto-CONE (56) med en faktor X. Korrektionsfaktoren X tager højde for usikkerheden i forbindelse med den anslåede netto-CONE, både med hensyn til bruttoomkostningsvariabiliteten for nye aktører i forbindelse med forskellige teknologier og fastsættelse af årlige inframarginale annuiteter på energimarkederne og nettoindtægter på markedet for supplerende balanceringstjenester. Det overordnede auktionsprisloft for den første auktion svarer til 75 EUR/kW/år, hvilket svarer til netto-CONE ganget med en korrektionsfaktor på 1,50 (57).

(95)

Efterspørgselskurven for Y-4-auktioner tegnes ud fra tre punkter som vist i figur 1 nedenfor:

(96)

Efterspørgselskurven for Y-1-auktioner er tegnet ud fra det samme punkt B og C som for Y-4-auktioner, men målmængden er justeret for at tage højde for den kapacitet, som allerede er kontraheret på den Y-4-auktion, der dækker den samme leveringsperiode. Punkt A svarer på andenaksen til det overordnede auktionsprisloft og på førsteaksen til målmængden.

(97)

De belgiske myndigheder finder, at efterspørgselskurvens udformning overholder to principper:

(98)

Ifølge elloven skal en minimumskapacitetsmængde øremærkes til Y-1-auktioner og fratrækkes målmængden for Y-4-auktionen. Denne øremærkede mængde skal mindst svare til den kapacitet, der i gennemsnit kræves for at dække den samlede spidslastkapacitet i mindre end 200 driftstimer pr. år. Ifølge det kongelige dekret om fastsættelse af en metode til beregning af kapacitet og auktionsparametre i forbindelse med kapacitetsmekanismen, bestemmes det, hvilken kapacitet der er nødvendig for at dække den samlede spidslastkapacitet i mindre end 200 timer i gennemsnit for hver blok på 100 MW, ud fra det gennemsnitlige antal timer, der kræves for at opfylde det forsyningssikkerhedskriterium, der er baseret på belastningsvarighedskurven. Det er disse timer, der for visse kapaciteters vedkommende kræves for at dække det maksimale elforbrug. Den anslåede efterspørgselskurve førte til øremærkning af ca. 2,5 GW til den Y-1-auktion, der forventes afholdt i 2024. Ifølge Belgien vidner beslutningen om at øremærke en del af den mængde, der skal anskaffes, til Y-1-auktionsprocessen om medlemsstatens vilje til at forstærke mekanismens tekniske neutralitet og tekniske åbenhed. Denne foranstaltning tilskynder leverandører af fleksibelt elforbrug til at deltage, da det kan være vanskeligere for disse kapacitetsudbydere at planlægge deres tilgængelighed lang tid i forvejen, hvilket kan gøre det besværligt for dem at deltage i Y-4-auktionen. Til trods for denne flytning af kapacitet til Y-1-auktionen har alle kapacitetsindehavere ret til at deltage i både Y-4- og Y-1-auktionsprocessen vedrørende en bestemt leveringsperiode.

(99)

Forud for gennemførelsen af det endelige udkast til kongeligt dekret

(100)

Efterspørgselskurven for Y-4-auktionen i oktober 2021 er baseret på det centrale scenarie i MAF 2019 med ajourførte data og justeringer baseret på den produktionstilstrækkelighedsvurdering, som PLEF foretog og offentliggjorde i april 2020 (se også betragtning 287-289).

(101)

I tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021 anvendes det centrale scenarie i MAF 2020 suppleret med de seneste datasæt, der foreligger for hvert land, og som er indsamlet inden for ENTSO-E, og offentlig information eller ajourførte nationale undersøgelser for andre lande. Ifølge Belgien sikres sammenhængen ved at anvende den samme kilde (MAF) som datasæt både til ressourcetilstrækkelighedsvurderinger og til kalibrering af efterspørgselskurver.

(102)

Belgien har præciseret, at den følsomhed, der blev anvendt ved beregningerne af efterspørgselskurven for den første auktion, og som vedrørte den utilgængelige franske kernekraftkapacitet (i overensstemmelse med PLEF's produktionstilstrækkelighedsvurdering), også er blevet modelleret i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2021.

(103)

Den anslåede mængde, der skal anskaffes på de første Y-4- og Y-1-auktioner, udgør ca. 9,5 GW. Den samlede mængde fastsættes for hver auktion og baseres på den metode, der er beskrevet i afsnit 2.5.2. De belgiske myndigheder har i efterspørgselskurven for Y-4-auktionen afsat en betydelig mængde til Y-1-auktionen for at sikre, at der sker en ny kalibrering, når leveringsåret nærmer sig, og undgå, at der bortauktioneres for meget kapacitet på den første Y-4-auktion. Den omfattende kapacitet, der er øremærket til Y-1-auktionen, gør det muligt for de belgiske myndigheder at håndtere mindre afvigelser som følge af nye inputdata og metodemæssige forbedringer, men sikrer også, at nye og innovative teknologier får rig mulighed for at deltage, hvilket i praksis sikrer foranstaltningens teknologiske neutralitet.

(104)

Samlet set vil ca. 54 % af det gennemsnitlige spidslastforbrug i tider med knaphed blive kontraheret på Y-4-auktionen i 2021, hvilket reducerer målmængden til, hvad der er strengt nødvendigt.

(105)

Belgien har forpligtet sig til at krydstjekke og om nødvendigt justere de mængder, der skal anskaffes på T-4-auktionen i 2023 og T-1-auktionen i 2026, i forhold til resultaterne fra den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering i 2023.

(106)

Der er fastsat en obligatorisk prækvalifikationsprocedure for alle indehavere af produktionskapacitet, som overstiger 1 MW. Prækvalificerede kapacitetsudbydere er dog ikke forpligtet til at deltage i udbuddet (fravalg). Der er for at lette den obligatoriske prækvalifikation indført en hurtig prækvalifikationsproces, således at kapacitetsindehavere kan opfylde prækvalifikationsforpligtelsen uden videre besvær (der kræves kun en begrænset mængde oplysninger, bl.a. om identifikationsnummeret, typen af leveringspunkt og den samlede installerede kapacitet): for kapacitetsindehavere efter en hurtig kvalifikationsproces anses kapaciteten automatisk for fravalgt.

(107)

Prækvalifikationskravene omfatter en emissionsgrænse: Kapacitetsudbydere, der overskrider følgende emissionsgrænse, kan ikke deltage i kapacitetsauktionen:

(108)

Som led i prækvalifikationsprocessen skal ansøgere desuden stille en midlertidig økonomisk sikkerhed for at få adgang til at deltage i auktionen. Den midlertidige økonomiske sikkerhed træder i kraft, når CMU'en udvælges ved auktionen. Hvis den kapacitetsudbyder, der er blevet udvalgt ved auktionen, ikke opfylder sine kontraktlige forpligtelser eller ikke er villig til at underskrive kapacitetskontrakten, pålægges der økonomiske sanktioner som led i den kontrol, der finder sted før levering. Medkontrahenten kan kræve fyldestgørelse i den økonomiske sikkerhed, hvis sanktionerne ikke bliver betalt. Den midlertidige økonomiske sikkerhed vil på prækvalifikationstidspunktet udgøre 20 000 EUR/MW for virtuelle og supplerende CMU'er og 10 000 EUR/MW for eksisterende CMU'er baseret på CMU'ens berettigede mængde (i betragtning af at den aftalte kapacitet endnu ikke er kendt og for at sikre, at den økonomiske sikkerhed står i forhold til projektets størrelse og den heraf følgende risiko for systemet i tilfælde af manglende levering). Hvis CMU'ens endelige aftalte kapacitet er mindre end dens berettigede mængde, reduceres den økonomiske sikkerheds beløb til den positive forskel mellem den berettigede mængde og den aftalte kapacitet ganget med 20 000 EUR (for virtuelle og supplerende CMU'er) eller 10 000 EUR (for eksisterende CMU'er).

(109)

Parter, der ønsker at ansøge om prækvalifikation (for at kunne indgå en 15-årig kapacitetskontrakt) for nye anlæg, der fyres med fossilt brændsel, skal endvidere være klar over, at en eventuel kapacitetskontrakt ikke fritager dem for at iagttage den nuværende og fremtidige lovgivning og de mål, som Den Europæiske Union og/eller Belgien har fastsat for at reducere drivhusgasemissioner. De skal desuden anerkende, at de i kapacitetskontrakten vil blive forpligtet til at bidrage til udarbejdelsen af de politikker, der kræves for at nå disse mål. De skal med henblik herpå vedhæfte en skriftlig erklæring, hvori de giver tilsagn om at

(110)

Det skal godtgøres over for økonomimyndighedens generaldirektorat for energi, at de tilsagn, der er anført i betragtning 109, overholdes.

(111)

Den konkurrencebaserede auktionsmekanisme er baseret på forseglede bud, hvor tilbudsgiverne byder anonymt, og markedet efterfølgende cleares i en enkelt runde. Ifølge de belgiske myndigheder vil auktioner med forseglede bud begrænse potentielt misbrug af markedsstyrke, fordi der ikke gives oplysninger til markedet under markedsclearingen, og tilbudsgiverne ikke får mulighed for at ajourføre deres bud. De peger også på, at tilbudsgiverne i en procedure med forseglede bud i modsætning til hollandske auktioner ikke er bundet i (typisk) 2-3 dage, hvor de skal være klar til at reagere på de oplysninger, der lægges frem under auktionsprocessen. Den mindre komplekse og tidskrævende auktionsproces vil kunne sænke adgangsbarrieren endnu mere, hvilket især er relevant for nye og mindre aktører og for parter, som leverer fleksibelt elforbrug og ikke har energimarkedet som kerneaktivitet.

(112)

Alle valgte tilbudsgivere tildeles et kapacitetsvederlag baseret på budprisen (pay-as-bid-reglen) for alle auktioner, der vedrører i hvert fald de to første leveringsperioder (Y-4- og Y-1-auktionerne for de leveringsperioder, der indledes i november 2025 og november 2026). De valgte kapacitetsudbydere vil med andre ord modtage den pris, de har budt, som kapacitetsvederlag.

(113)

Efter at parlamentet har modtaget en evalueringsrapport, kan den pris, der clearer markedet (pay-as-cleared-reglen), anvendes ved auktioner for efterfølgende leveringsperioder. Når pay-as-cleared-reglen anvendes, vil kapacitetsvederlaget svare til prisen på det højeste bud, der er valgt (dog begrænset af det mellemliggende prisloft, se afsnit 2.5.4.2).

(114)

De belgiske myndigheder vurderer, at manglende tilstrækkelighed i Belgien omkring 2025 vil kræve, at der sikres ny kapacitet (se betragtning 29). Det er derfor sandsynligt, at kapacitetsindehavere med meget forskelligartede omkostningsstrukturer kommer til at konkurrere ved de første kapacitetsauktioner. De belgiske myndigheder frygter som følge heraf, at visse kapacitetsudbydere vil kunne opnå høje inframarginale kapacitetsmekanismeindtægter og uventede fortjenester, hvis pay-as-cleared-reglen anvendes. Hvis der foreligger tilstrækkelig information til, at markedsdeltagerne kan forudse den kommende markedsclearingpris baseret på pay-as-cleared-metoden, vil en pay-as-bid-regel i teorien få det samme resultat, da tilbudsgiverne vil have en interesse i at byde til denne forventede clearingpris. I praksis kan det imidlertid ikke undgås, at den potentielle pay-as-cleared-markedspris vil være forbundet med en vis usikkerhed og uforudsigelighed i forbindelse med de første kapacitetsauktioner. Når pay-as-bid-reglen anvendes, vil markedsaktørerne derfor kunne optræde mere forsigtigt for at undgå ikke at blive valgt med det resultat, at pay-as-bid-metoden fører til lavere omkostninger.

(115)

Efter Belgiens opfattelse vil den omkostningseffektive fordel ved pay-as-bid-auktioner imidlertid kunne mindskes med tiden. Det skyldes ikke kun, at behovet for ny kapacitet kan forsvinde, men også at løbende pay-as-bid-auktioner vil gøre markedsdeltagerne bedre til at forudse referenceprisen for markedsclearing, hvilket vil resultere i en »flad« udbudskurve. Hvis problemet med »manglende penge« forsvinder på mellemlang til lang sigt, vil pay-as-bid-metoden i øvrigt kunne forhindre prisen i at bevæge sig mod nul, eftersom kapacitetsudbyderne ikke vil have nogen interesse i at byde ved nul ifølge pay-as-bid-reglen.

(116)

Efter de første auktioner kan pay-as-cleared-reglen efter Belgiens opfattelse blive det bedste valg i forhold til at stimulere konkurrencen, sikre et gennemsigtigt prissignal og gøre det muligt for kapacitetsvederlaget at bevæge sig mod nul, når den leverede kapacitet forventes at være tilstrækkelig til at dække den efterspurgte kapacitet. Pay-as-cleared-reglen kendetegnes især ved, at den rationelle budadfærd tager udgangspunkt i de faktiske omkostninger. Eftersom pay-as-cleared-metoden sikrer et gennemsigtigt prissignal til markedet, kan denne information i øvrigt være særlig værdifuld for mindre anlæg og nye markedsaktører, som får et bedre overblik over de aktuelle og forventede fremtidige markedsforhold og dermed tilskyndes til at deltage over tid. Pay-as-cleared-reglen gør det desuden lettere at indgå aftaler, især for sammenslutninger. Belgien vil derfor udforme en procedure, der gør det muligt at skifte til pay-as-cleared-reglen, når der viser sig, at dette vil være fordelagtigt.

(117)

Som det beskrives nærmere i afsnit 2.6, kan en CMU, der har brug for betydelige investeringer, ansøge om en flerårig kapacitetskontrakt. Denne regel gælder i øjeblikket ikke for indirekte udenlandsk deltagelse, hvor det kun er muligt at modtage en etårig kontrakt (se betragtning 143 og 144). Ifølge de belgiske myndigheder findes der ingen eller begrænsede krav om investeringsomkostninger for CMU'er med etårige kontrakter (de ville ellers være berettiget til en flerårig kontrakt). Det er derfor planen, at der skal anvendes et mellemliggende prisloft for CMU'er med etårige kontrakter for at undgå uventede fortjenester. Denne regel vil også gælde for kontrakter, der tildeles for indirekte udenlandsk kapacitet (se nærmere i afsnit 2.10.1).

(118)

CMU'er med etårige kontrakter vil ikke få mulighed for at byde til en pris, der overstiger det mellemliggende prisloft. Selv efter pay-as-cleared-reglen (se betragtning 113) vil disse CMU'er desuden ikke modtage kapacitetsbetalinger, der overstiger det mellemliggende prisloft.

(119)

Ifølge de belgiske myndigheder vil det mellemliggende prisloft også forhindre markedsaktører med betydelig markedsstyrke i midlertidigt eller definitivt at lukke eksisterende kapacitet af strategiske årsager, således at de reelt fjerner kapacitet fra markedet og påvirker markedsclearingprisen. Ved at begrænse de maksimale kapacitetsvederlag for kapaciteter med etårige kapacitetskontrakter (herunder eksisterende anlæg) vil det mellemliggende prisloft begrænse potentialet for uforholdsmæssigt store inframarginale indtægter.

(120)

De belgiske myndigheder påpeger, at det mellemliggende prisloft på den ene side bør være så lavt, at uventede fortjenester undgås, men på den anden side ikke bør være så lavt, at det forhindrer investorer i at opnå et normalt afkast eller ligefrem forhindrer CMU'erne i at deltage i kapacitetsauktionen og sender et uønsket signal om at forlade markedet.

(121)

Det følger af den metode, der er beskrevet i det kongelige dekret om metoden for beregning af auktionsparametre i forbindelse med kapacitetsmekanismen, at det mellemliggende prisloft skal kalibreres efter det forventede niveau for »manglende penge« for den dårligst fungerende teknologi, der allerede findes på markedet, under hensyntagen til både omkostninger og indtægter.

(122)

Følgende omkostninger tages i betragtning:

(123)

Disse omkostningselementer divideres med de gældende reduktionsfaktorer, da det mellemliggende prisloft anvendes i forbindelse med auktionen, hvor priserne angives pr. reduceret MW. De belgiske myndigheder har leveret de data, der præsenteres i tabel 5 nedenfor (64).

Tabel 5

Samlede årlige omkostninger for en kort liste over eksisterende teknologier  (65)

Kilde: Anmeldelsen.

(124)

Følgende årlige indtægter tages i betragtning:

(125)

De belgiske myndigheder har leveret de data, der præsenteres i tabel 6 nedenfor:

Tabel 6

Samlede årlige indtægter for en kort liste over eksisterende teknologier  (67)

Kilde: Anmeldelsen.

(126)

Endelig beregnes »manglende penge« ved at trække de årlige indtægter fra de årlige omkostninger. Det beregnede tal tillægges en usikkerhedsmargen på 5 % for at tage højde for de generelle usikkerheder, der er forbundet med et overslag over »manglende penge«, især fordi kalibreringen af det mellemliggende prisloft kræver, at der fastsættes generelle omkostninger og indtægter for hver teknologi, og dette overslag udarbejdes indtil flere år før den relevante leveringsperiode.

(127)

De belgiske myndigheder har leveret dataene i tabel 7. De forskellige »niveauer« for »manglende penge« svarer til følgende kategorier: niveau 1 omfatter lave omkostningstal og høje indtægtstal, niveau 2 omfatter lave omkostningstal og mellemhøje indtægtstal, niveau 3 omfatter lave omkostningstal og lave indtægtstal, niveau 4 omfatter mellemhøje omkostningstal og høje indtægtstal, niveau 5 omfatter mellemhøje omkostningstal og mellemhøje indtægtstal, og niveau 6 omfatter mellemhøje omkostningstal og lave indtægtstal.

Tabel 7

Værdier for »manglende penge« fra en kort liste over eksisterende teknologier  (69)

Kilde: Anmeldelsen.

(128)

De belgiske myndigheder har på grundlag af input og data fra Elia og tilsynsmyndighedens vejledning om disse data fastsat det mellemliggende prisloft for den første auktion, dvs. Y-4-auktionen, hvor leveringsperioden går fra november 2025 til oktober 2026, til 20 EUR/reduceret kW/år.

(129)

Under den formelle undersøgelsesprocedure indførte Belgien en ordning, som gør det muligt at meddele individuel dispensation fra det mellemliggende prisloft (70).

(130)

Dispensationsordningen er blevet indført i det kongelige dekret om fastsættelse af en metode til beregning af kapacitet og auktionsparametre i forbindelse med kapacitetsmekanismen. Dispensationsordningen finder anvendelse på såvel nationale kapaciteter som indirekte grænseoverskridende kapaciteter.

(131)

Baseret på det kongelige dekret vil der for den første auktion blive meddelt dispensation efterfølgende, dvs. efter at auktionen er afsluttet, på grund af det korte interval mellem dispensationsordningens udformning og forberedelsen af den første auktion. Belgien har forklaret, at potentielle støttemodtagere vil anmode om dispensation før auktionerne og fremlægge alle relevante oplysninger før auktionerne. Alle kriterier og regler vedrørende dispensationen vil blive fastlagt på en gennemsigtige måde forud for auktionerne. Dispensationen vil ikke afhænge af de bud, som auktionsdeltagerne afgiver. Hvis det efterfølgende konkluderes, at visse anlæg ikke er berettiget til dispensation, og deres betalinger nedsættes, påvirker det ikke udfaldet (med hensyn til kontrakt, betaling og tildelt mængde) for de andre anlæg, der deltog i auktionen.

(132)

Kapacitetsauktionen bør cleares ved udvælgelse af den budkombination, der maksimerer den sociale velfærd, under hensyntagen til efterspørgselskurven (fastsat administrativt) og udbudskurven (ved aggregering af kapacitetsindehavernes forskellige bud) og under hensyntagen til mængderne og priselementerne i de forskellige bud. Den sociale velfærd beregnes i denne sammenhæng som summen af forbrugeroverskuddet (samfundets overskud som følge af, at behovet for forsyningssikkerhed er blevet opfyldt til en pris, som er lavere end den, forbrugerne er villige til at betale for kapacitet, som fastlagt ved efterspørgselskurven) og producentoverskuddet (kapacitetsudbydernes overskud som følge af, at deres bud er blevet udvalgt til en pris, der ligger over budprisen).

(133)

Hvis flere clearingløsninger (dvs. en kombination af bud) er ækvivalente med hensyn til maksimering af det økonomiske overskud, vælges den løsning, hvor CO2-emissionerne er lavest. Hvis to løsninger er ækvivalente med hensyn til maksimering af det økonomiske overskud og de vægtede gennemsnitlige CO2-emissioner, vælges den løsning, der har den korteste vægtede gennemsnitlige kontraktvarighed, for at begrænse den flerårige fastlåsning (71).

(134)

Auktionsalgoritmen vil også højde for netbegrænsninger ved at forkaste visse budkombinationer, der samlet set ikke er gennemførlige i forhold til nettet. De netbegrænsninger for TSO-nettet, der anvendes i forbindelse med auktionsclearingen, fastlægges, før clearingen finder sted, ud fra hensynet til enten forsyningssikkerheden eller fysiske afstandsbegrænsninger.

(135)

Ifølge de belgiske myndigheder gør en langvarig kapacitetskontrakt det muligt for kapacitetsudbyderen at sikre langsigtet finansiering, således at investeringsomkostningerne kan spredes over længere tid. Det kan mindske det kapacitetsvederlag, der kræves hvert år, og være med til at sikre, at et nyt projekt er konkurrencedygtigt i forhold til eksisterende projekter på markedet. Det er også yderst vigtigt at skabe adgang for nye aktører, der tilbyder konkurrencedygtige priser, for at kunne kontrollere eksisterende kapacitetsudbyderes markedsstyrke.

(136)

Langvarige kapacitetskontrakter kan imidlertid »fastlåse« en teknologi på energimarkedet i et længere tidsrum. Den belgiske stat har derfor valgt forskellige kapacitetskategorier (fra 1 år op til 3, 8 og 15 år). Nye investeringer udløser således ikke straks en kapacitetskontrakt for den maksimale periode (15 år), hvilket gør det muligt at undgå, at det fremtidige energimarked blokeres for nye (og potentielt mere miljøvenlige) teknologier.

(137)

I CREG's forslag til kongeligt dekret af 12. december 2019 (72) beskrives støtteberettigede omkostninger som: »indledende og enkeltstående investeringsudgifter, som planlægges fra datoen for offentliggørelse af resultaterne af den auktion, hvor buddet for denne kapacitet antages, og afholdes senest på dagen før den første dag i kapacitetens leveringsperiode, og som er nødvendige for etablering og/eller levering af de væsentlige fysiske og tekniske elementer af kapaciteten og for at forsyne det belgiske marked med yderligere kapacitet i den første leveringsperiode, der er omfattet af kapacitetskontrakten«. For den eksisterende kapacitet har følgende udgifter til virkning at udbyde yderligere kapacitet: i) udgifter, som er nødvendige for, at kapaciteten kan overholde miljøstandarderne, og som dermed gør det muligt at bevare den på markedet ii) udgifter, der er nødvendige for at øge kapacitetens installerede effekt eller forlænge anlæggets tekniske levetid, og iii) udgifter for direkte udenlandsk kapacitet, som er nødvendige for at tilslutte anlægget til et net i det belgiske systemområde (se afsnit 2.10.2).

(138)

Det foreslåede kongelige dekret omhandler de tærskler, der præsenteres i tabel 8. Disse investeringstærskler er beregnet med henblik på at sikre, at de gennemsnitlige anslåede annualiserede investeringsomkostninger fordeles ligeligt mellem de kapacitetskategorier, hvor kapacitetskontraktens varighed udgør højest 15, 8 og 3 år. CREG vil foreslå, at investeringstærsklerne ajourføres, når det anses for nødvendigt og mindst hvert tredje år (73). Tærsklerne tager hensyn til den installerede kapacitet frem for den reducerede kapacitet. Hvis investeringstærsklerne tog hensyn til den reducerede kapacitet, der udbydes af CMU'erne, i stedet for den installerede kapacitet, ville det efter Belgiens opfattelse medføre, at kapaciteter med en høj reduktionsfaktor lettere nåede op på investeringstærsklerne for flerårige kontrakter, hvilket ville være i strid med kapacitetsmekanismens formål.

Tabel 8

Investeringstærskler for langsigtede kapacitetskontrakter

Kilde: Økonomimyndigheden.

(139)

CREG vil overvåge investeringsomkostningerne for både før og efter, at anlægget har afgivet sit bud, at sikre, at hver kapacitetsudbyder er henført til den korrekte kapacitetskategori. Kapacitetsudbyderen skal navnlig fremlægge et efterfølgende investeringsdokument, som reguleringsmyndigheden kan anvende ved den efterfølgende vurdering af den valgte kapacitetskategori. Hvis den efterfølgende analyse viser, at omkostningskriterierne ikke var opfyldt (f.eks. på grund af en begrænset toleranceramme i forhold til mindre usikkerheder), kan kontraktvilkårene revideres (således at CMU'en omklassificeres i den korrekte kontraktkategori). Såfremt det efterfølgende investeringsdokument ikke fremlægges (rettidigt), kan reguleringsmyndigheden i øvrigt også omklassificere CMU'en i den etårige kapacitetskategori.

(140)

Ifølge det oprindelige forslag henføres aggregerede tilbud også til en kontraktkategori. Hvis et aggregeret tilbud består af kapaciteter, der svarer til forskellige kontraktkategorier, henføres det aggregerede tilbud til den kontraktkategori, der svarer til kapaciteten med den korteste kontraktkategori.

(141)

Dette forslag blev revideret efter den formelle undersøgelsesprocedure. I henhold til det kongelige dekret om fastlæggelse af investeringstærskler, støttekriterier for investeringsomkostninger og klassificeringsproceduren henføres hver kapacitet, der indgår i et aggregeret tilbud, til en kapacitetskategori. Ud fra kapaciteternes klassificering fastsætter CREG efter omstændighederne andre klassificeringskombinationer, og hver kombination knyttes til en maksimal nominel referenceeffekt svarende til summen af de nominelle referencekapaciteter for kapaciteterne i det aggregerede tilbud, som klassificeres i en kapacitetskategori, der er lig med eller højere end den specificerede kapacitetskategori. På dette grundlag vælger den ansvarlige for det aggregerede tilbud den kapacitetskategori, der gælder for det aggregerede tilbud.

(142)

I forlængelse af den formelle undersøgelsesprocedure ændrede Belgien også de bestemmelser i det kongelige dekret, der vedrører støtteberettigede investeringsomkostninger. Ifølge det ændrede kongelige dekret er det kun omkostninger til tilpasning til fremtidige EU-standarder, der er støtteberettigede i forbindelse med kapacitetsmekanismen.

(143)

Det er ifølge de belgiske myndigheder ikke muligt at indgå flerårige kontrakter for udenlandsk kapacitet, eftersom der ikke altid kan garanteres en tilstrækkelig indgangskapacitet på længere sigt. Indgangskapaciteten afhænger ikke kun af samkøringens niveau og tilgængelighed, men også af risikoen for sammenfaldende systemstress i forhold til nabolande. Den sidstnævnte risiko kan variere betydeligt over tid afhængig af tilstrækkeligheds- og markedssituationen i andre lande.

(144)

De belgiske myndigheder har imidlertid forpligtet sig til at revidere udenlandske kapaciteters eventuelle adgang til flerårige kontrakter. Den første revision finder sted den 15. januar 2023 og derefter hvert andet år. Hvis revisionen viser, at risiciene i forbindelse med samkøringens niveau og tilgængelighed og risikoen for samtidig systemstress er afhjulpet i tilstrækkelig grad, således at kontrakter af mere end et års varighed vedrørende indirekte udenlandsk kapacitet ikke skaber urimelige risici for tilstrækkeligheden, kan der tildeles flerårige kontrakter for udenlandsk kapacitet.

(145)

Ubekræftet kapacitet vil endelig kun få adgang til en etårig kapacitetskontrakt, fordi det er vanskeligt at dokumentere præcise omkostningstal, som gør det muligt at henføre dem til en af de flerårige kontraktkategorier (se afsnit 2.4.4).

(146)

Inden for rammerne af den belgiske kapacitetsmekanisme køber medkontrahenten kapacitet fra kapacitetsudbydere i form af pålidelighedsoptioner. De kapacitetsudbydere, der udvælges på auktionen, sælger pålidelighedsoptionerne til den centrale køber og modtager et fast kapacitetsvederlag herfor. Hvis referenceprisen overstiger et på forhånd fastsat niveau, den såkaldte strikepris, er kapacitetsudbyderen forpligtet til at tilbagebetale forskellen mellem referenceprisen og strikeprisen til den centrale køber baseret på de aftalte kapacitetsmængder.

(147)

Kapacitetsudbyderens indtægter på »energy-only«-markedet kan som følge heraf ikke overstige strikeprisen, men kapacitetsudbyderne sikres et fast og sikkert kapacitetsvederlag herfor. Kapacitetsudbyderne afgiver med andre ord en del af deres usikre knaphedsrente til gengæld for et sikkert vederlag, hvilket reducerer risikoen for svingende indtægter betydeligt og dermed risiciene i forbindelse med den investering, der skal foretages. Der er to formål med pålidelighedsoptioner. Tilbagebetalingsforpligtelsen begrænser for det første muligheden for at opnå uventede fortjenester, og for det andet tilskynder den CMU'erne til at stå til rådighed på tidspunkter, hvor det er relevant for forsyningssikkerheden.

(148)

Belgien har valgt prisen på day-ahead-markedet som referencepris. De største fordele ved dette valg er ifølge Belgien:

(149)

Belgien har forklaret, at referenceprismetoden vil kunne revideres på et senere tidspunkt for at sikre, at den sender det mest hensigtsmæssige prissignal, når andre spotmarkeders modenhed når op på et niveau, der ligger tæt på day-ahead-markedet. Priserne på intraday-markedet kan navnlig tages op til fornyet vurdering, når der er opnået en tilstrækkelig og kontinuerlig likviditet.

(150)

Belgien har valgt en enkelt strikepris med visse justeringer for at sikre teknologisk åbenhed i systemet og begrænse uventede fortjenester i forbindelse med kalibrering. Ifølge de belgiske myndigheder er disse justeringer nødvendige for at mindske den risiko, som en enkelt strikepris kan medføre for visse teknologiers deltagelse i kapacitetsmekanismen. Det er især teknologier med kortsigtede marginalomkostninger, som er højere end strikeprisen, der kan blive bremset uden disse justeringer.

(151)

Strikeprisparameteren kalibreres i henhold til ellovens artikel 7j, stk. 2, senest den 31. marts hvert år ved et ministerielt dekret (både for Y-4- og Y-1-auktioner) baseret på den metode, der er fastsat i det kongelige dekret om auktionsparametre.

(152)

Der tages udgangspunkt i en analyse af de aggregerede kurver, som gengiver den elastiske del af den markedsreaktion, der er observeret på day-ahead-markedet, vægtet over en treårig periode for de relevante perioder i løbet af disse tre år (hverdage om vinteren). Metoden viser, at den kalibrerede strikepris bør vælges i det tilsvarende interval [75 %; 85 %] af den priselastiske reaktion fra det marked, der reagerer herpå, og under hensyntagen til en række vejledende principper:

(153)

Dette skal i forbindelse med vurderingen af det første kriterium ses i lyset af de resultater og hypoteser, der indgik i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019, navnlig afsnit 2.9.3 og 2.9.4. Beregningen af disse kortsigtede marginalomkostninger baseres på en række antagelser: et overslag over brændselspriser, et overslag over den potentielle udvikling i CO2-prisen og et overslag over ydeevnen (»effektivitet«) for de forskellige teknologier, der var omfattet af tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019 (i dette tilfælde CCGT, OCGT og dieselgeneratorer).

(154)

Belgien har foreslået et vejledende kalibreret strikeprisinterval baseret på de seneste tre vinterperioder (vinteren 2016/17 til vinteren 2018/19), som indsnævres til [320; 500] EUR/MWh.

(155)

Det betyder, at strikeprisen kan udvikles over tid (men ligger fast, så længe CMU'ens kapacitetskontrakt er gældende) i takt med udviklingen på energimarkedet, og at de kapacitetskontrakter, der indgås efter én auktion, ikke nødvendigvis har den samme strikepris som kapacitetskontrakter vedrørende en anden auktion. Kapacitetsudbyderne vil under alle omstændigheder blive underrettet om den gældende strikepris forud for hver auktion, således at de kan tage hensyn til denne pris i deres bud.

(156)

Belgien har desuden valgt at give CMU'er uden individuelle planlægningsforpligtelser (leverandører af fleksibelt elforbrug og aggregatorer falder typisk ind under denne kategori) mulighed for at erstatte den enkelte strikepris med deres angivne markedspris (dvs. deres korte marginalomkostninger) i forbindelse med tilbagebetalingsforpligtelsen, såfremt denne pris vil være højere end den enkelte strikepris. Disse CMU'er uden individuelle planlægningsforpligtelser (herunder leverandører af fleksibelt elforbrug) er med andre ord kun underlagt tilbagebetalingsforpligtelsen, hvis referenceprisen overstiger deres angivne markedspris, dvs. den pris, over hvilken disse kapacitetsudbydere har angivet, at de vil levere energi på energimarkedet. Såfremt kalibreringen af den enkelte strikepris vil resultere i en pris, der er lavere end disse CMU'ers aktiveringsomkostninger, er de således ikke forpligtet til at tilbagebetale indtægter, som de ikke har modtaget på energimarkedet (hvis referenceprisen vil overstige strikeprisen, men ligge under deres angivne markedspris). Denne foranstaltning blev indført efter en offentlig høringsproces for at imødekomme leverandører af fleksibelt elforbrug og andre parter, der var bekymrede for, at de ellers ville få vanskeligt ved at deltage, eftersom de kunne blive afkrævet tilbagebetaling uden at have været genstand for lastfordeling og uden at have oppebåret indtægterne i første omgang. Ifølge Belgien sikrer den også teknologisk åbenhed og begrænser uventede fortjenester. Myndighederne har navnlig påpeget, at dette designelement udtrykkeligt bør gøre det lettere for fleksibelt elforbrug og for andre teknologier med højere kortsigtede marginalomkostninger at deltage i kapacitetsmekanismen.

(157)

CMU'er uden individuelle planlægningsforpligtelser kan desuden vælge at oplyse flere day-ahead-priser som angivne markedspriser. Dette er især relevant for aggregatorer, hvis portefølje kan bestå af CMU'er med forskellige marginalpriser og afspejle deres faktiske omkostningskurve. Hensigten er at undgå at anvende tilbagebetalingsforpligtelsen for energi, som ikke er blevet solgt på markedet, og hvor der ikke har været nogen indtægt.

(158)

Hvis elprisen på engros-day-ahead-markedet overstiger strikeprisen, skal kapacitetsudbyderen betale forskellen mellem referenceprisen og strikeprisen til Elia baseret på de aftalte kapacitetsmængder. Kapacitetsudbyderens indtægter på »energy-only«-markedet kan som følge heraf ikke overstige strikeprisen, men kapacitetsudbyderne sikres et fast og sikkert kapacitetsvederlag herfor.

(159)

Kapacitetsudbyderen vil være underlagt tilbagebetalingsforpligtelsen, uanset om vedkommende har solgt elektricitet til høje priser i den relevante afregningsperiode.

(160)

Det er vigtigt at tilføje, at pålidelighedsoptionen er udformet på en sådan måde, at planlagte og ikke-planlagte anlægsudfald, der meddeles behørigt på forhånd, undtages fra denne tilbagebetalingsforpligtelse i forhold til utilgængeligheden. Tilbagebetalingsforpligtelsen har nemlig til formål at undgå uventede fortjenester i forbindelse med godtgørelse af uforudsete indtægter fra energimarkedet. Når der opstår udfald (både planlagte og ikke-planlagte), leveres der imidlertid ingen energi. I tilfælde af (behørig meddelte) udfald er det som følge heraf umuligt for kapacitetsudbyderen at opnå de højere energiindtægter, der følger af store prisstigninger, og der bør derfor ikke være anvendes nogen tilbagebetalingsforpligtelse under disse omstændigheder.

(161)

Anlæg baseret på fleksibelt elforbrug og andre former for kapacitet uden daglige planlægningsforpligtelser er underlagt tilbagebetalingsforpligtelsen, hvis referenceprisen overstiger deres angivne markedspris (se betragtning 156).

(162)

De belgiske myndigheder har forpligtet sig til at udføre en teknisk og økonomisk analyse for at undersøge auktionsbud og -resultater med særlig fokus på tilbagebetalingsforpligtelsens virkninger. Analysen vil blive udført hvert andet år, efter at den første auktion er afholdt i foråret 2022. Analyseresultaterne vil blive genstand for offentlig høring.

(163)

Belgien har også til hensigt at indføre en stop-loss-mekanisme for såvel tilbagebetalingsforpligtelsen (knyttet til pålidelighedsoptionerne) som sanktionerne for manglende tilgængelighed, der anvendes kumulativt (se afsnit 2.8.4).

(164)

Disse stop-loss-mekanismer betyder, at kapacitetsudbydere i forbindelse med kapacitetsmekanismen aldrig vil skulle tilbagebetale et beløb, der overstiger værdien af deres årlige kapacitetsvederlag. Såfremt kontraktens værdi falder til nul, vil der med andre ord ikke skulle betales noget (hverken for pålidelighedsoptionerne eller for rådighedsbetalingerne). Dette princip medfører en nyttig begrænsning af risikoen for kapacitetsyderen, som gør det muligt at afgive nulbud, hvis de »manglende penge« på energimarkedet falder til nul. Uden en stop-loss-mekanisme ville kapacitetsudbyderen risikere at blive pålagt en tilbagebetalingsforpligtelse og/eller en sanktion, selv om vedkommende ikke manglede penge, og kapacitetskontraktens værdi lå på 0 EUR. For at undgå denne risiko ville en kapacitetsudbyder aldrig afgive et bud på 0/MW/år (selv om vedkommende ikke manglede penge), hvis stop-loss-mekanismen ikke var blevet indført.

(165)

I perioden før levering (dvs. perioden efter, at en CMU er blevet udvalgt på en auktion, men før leveringsperiodens start) pålægges de udvalgte kapacitetsudbydere en række krav for at sikre, at deres aftalte kapacitet vil være til rådighed ved leveringsperiodens start og bidrage til forsyningssikkerheden. Det sker navnlig for at begrænse risikoen for gaming (køb og videresalg) og tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med nye investeringer (f.eks. forsinkelse af bygge- og anlægsarbejde).

(166)

Der kræves betinget økonomisk sikkerhedsstillelse for at sikre, at alle forpligtelser med hensyn til kontrol før levering, der følger af kapacitetskontrakten og/eller reglerne om kapacitetsmarkedets funktion, opfyldes korrekt og rettidigt (se betragtning 108). Hvis kapacitetsudbyderen ikke overholder sine forpligtelser i perioden før levering, kan den økonomiske sikkerhed realiseres.

(167)

For eksisterende CMU'er vil der blive udført tilgængelighedstest og pålagt sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse. For supplerende og virtuelle CMU'er er der desuden fastsat yderligere forpligtelser og overvågningskrav, som gælder fra Y-4-auktionen og indtil leveringsperioden. Overvågningen af disse nye kapaciteter før levering baseres på den detaljerede projektplan, som kapacitetsudbyderen har fremlagt. Hvis kapacitetsudbyderen ikke når de milepæle, der er angivet i projektplanen, og der opstår en slutforsinkelse, kan der pålægges sanktioner, herunder økonomiske sanktioner (der er omfattet af den økonomiske sikkerhed), eller i visse tilfælde ske begrænsning af den oprindeligt aftalte kapacitet (og dermed af det årlige kapacitetsvederlag) og/eller begrænsning af kapacitetskontraktens varighed (og dermed af det antal år, hvor der modtages et kapacitetsvederlag).

(168)

Den belgiske TSO sikrer sig, at alle CMU'er, der er indgået kontrakt med, er tilgængelige (under hensyntagen til reduktion), med henblik på at nå det ønskede forsyningssikkerhedsniveau. Da hovedformålet med kapacitetsmekanismen er at sikre et passende kapacitetsniveau i systemet, overvåges tilgængeligheden på tidspunkter, der er relevante for forsyningssikkerheden. Der er i denne forbindelse fastsat en trigger for tilgængelighedsovervågning for at finde frem til de tidspunkter, som er relevante i forhold til tilstrækkeligheden, og hvor TSO'en vil overvåge CMU'ernes tilgængelighed.

(169)

Denne trigger er baseret på day-ahead-markedsprisen. Day-ahead-markedsprisen er valgt af de samme årsager som for tilbagebetalingsprisen, jf. beskrivelsen i afsnit 2.7.2. På triggertidspunkterne (dvs. de tidspunkter, hvor day-ahead-markedsprisen overstiger triggeren) kan TSO'en undersøge, om den anskaffede kapacitet reelt er i stand til at reagere på et day-ahead-markedssignal. Hvis kapaciteten ikke svarer til den forpligtede kapacitet (74) (ifølge vilkårene og betingelserne i kapacitetskontrakten og funktionsreglerne), kan der iværksættes sanktioner for den del af den forpligtede kapacitet, der ikke var tilgængelig, medmindre CMU'en kan tilvejebringe den positive forskel mellem den forpligtede kapacitet og den tilgængelige kapacitet (75) via det sekundære kapacitetsmarked (se afsnit 2.9). Ved at sælge forpligtelser på det sekundære marked kan kapacitetsudbyderen reducere den forpligtede kapacitet effektivt med henblik på at undgå en uoverensstemmelse mellem den forpligtede og den tilgængelige kapacitet og de deraf følgende sanktioner.

(170)

Ved beregningen af den forpligtede kapacitet skelnes der mellem energibegrænsede og ikke-energibegrænsede anlæg, eftersom de bidrager til forsyningssikkerheden på forskellige måder. Et energibegrænset anlæg (f.eks. batterier og anlæg baseret på fleksibelt elforbrug) kan kun stå til rådighed i et vist antal timer i træk. Disse begrænsninger gælder derimod ikke for ikke-begrænsede anlæg.

(171)

Ser man på ikke-energibegrænsede anlæg (f.eks. termiske anlæg og vindmølleparker), har triggertidspunktets varighed (udtrykt i antal timer) ingen betydning for den tilgængelige kapacitet. Disse anlæg bør i gennemsnit være i stand til som minimum at levere deres reducerede kapacitet. Den forpligtede kapacitet svarer derfor til den reducerede kapacitet for anlægget, som er fastlagt under prækvalifikationsfasen, for enhver triggertime i kapacitetskontraktens løbetid.

(172)

Da energibegrænsede anlæg (f.eks. batterier og anlæg baseret på fleksibelt elforbrug) kun kan stå til rådighed i et vist antal timer i træk, kan disse CMU'er vælge en bestemt serviceleveranceaftale (SLA) under prækvalifikationsfasen. Den forpligtede kapacitet svarer derfor til deres ikke-reducerede kapacitet for de timer, der ligger inden for rammerne af deres energibegrænsninger. Den forpligtede kapacitet vil udgøre 0 MW for enhver anden triggertime samme dag. CMU'en kan stadig frit lastfordele deres anlæg i forhold til ethvert triggertidspunkt for en række triggertimer, som de vælger, når blot de som minimum har leveret, hvad der svarer til deres SLA, for alle triggertimer i løbet af en dag.

(173)

Kapacitetsudbydere med en daglig planlægningsforpligtelse på energimarkedet formodes at have en tilgængelig kapacitet for hver triggertime med den tilgængelige maksimale effekt (Pmax) (76).

(174)

Det er på den anden side mindre klart, hvor tilgængelige kapacitetsudbydere uden en sådan planlægningsforpligtelse reelt er. Disse kapacitetsudbydere skal derfor altid, før day-ahead-markedet lukker, meddele en day-ahead-pris, over hvilken de vil levere energi til markedet gennem CMU'en som minimum svarende til den forpligtede kapacitet. Denne pris kan være højere end triggerprisen. Hvis markedet cleares under denne pris, formodes det, at anlægget er tilgængeligt (men ikke har leveret energi), baseret på en angivelse. Hvis markedet cleares over den angivne day-ahead-pris, vil TSO'en kontrollere leveringen af energi. Overvågningen indebærer således ikke, at der leveres energi på alle triggertidspunkter. Det vil kun være tilfældet, hvis markedsforholdene er gunstige for CMU'en (dvs. den angivne day-ahead-pris).

(175)

Kapacitetsudbydere uden planlægningsforpligtelser kan også angive andre priser vedrørende levering på andre markeder (intraday- eller balancemarkeder) og/eller levering af mindre mængder. Formålet med dette er at afspejle markedets funktion, eftersom en del af energien kan sælges tættere på realtid. TSO'en vil overvåge tilgængeligheden ud fra den pris, der var gældende på tidspunktet for energiens levering. Hvis den/de angivne priser aldrig overgås på det/de respektive markeder, vil anlægget ikke være synligt nok på markedet, og det vil derfor oftere blive testet. Reglerne om kapacitetsmekanismens funktion vil give TSO'en ret til at anmode om et vist antal test i løbet af en leveringsperiode (se afsnit 2.8.3).

(176)

Ifølge Belgien har en kapacitetsudbyder to vigtige incitamenter til at angive korrekte priser for deres CMU'er hvad angår tilbagebetalingsforpligtelsen og overvågning af tilgængeligheden:

(177)

Elia kan kontrollere, om en CMU er tilgængelig, ved at udføre uanmeldte tilgængelighedstest. Elia vil underrette kapacitetsudbyderen om sådanne test senest i perioden fra kl. 15.00 CET til kl. 15.30 CET på dagen før tilgængelighedstesten, dvs. på det samme tidspunkt, som triggertimerne meddeles.

(178)

Elia kan foretage op til tre vellykkede test af en CMU i løbet af vinterperioden og en vellykket test uden for vinterperioden Elia forbeholder sig desuden retten til at foretage en vellykket maksimal test i hele den eventuelle SLA's løbetid. Elia vil ikke udføre tilgængelighedstest i en periode, hvor myndigheden allerede har kendskab til den pågældende CMU's planlagte utilgængelighed, for så vidt angår den kapacitet, der er helt eller delvist utilgængelig (dvs. at den forpligtede kapacitet begrænses til, hvad der oplyst som tilgængeligt).

(179)

Elia vil udvælge de CMU'er, der skal testes, efter en intern procedure, som ikke vil blive offentliggjort. Elia skal ikke desto mindre bl.a. basere sin procedure på følgende kriterier:

(180)

Når Elia underretter kapacitetsudbyderen om tilgængelighedstesten og dens forventede varighed (hele SLA'ens løbetid eller et kvarter), skal det også oplyses, hvornår den indledes og afsluttes. I denne periode kan kapacitetsudbyderen frit tilrettelægge leveringen af energi efter eget ønske.

(181)

Hvis der forekommer manglende kapacitet i denne periode, kan der pålægges en tilgængelighedssanktion. Eventuelle udgifter til tilgængelighedstest dækkes af kapacitetsudbyderen.

(182)

Manglende kapacitet, dvs. at der er en positiv forskel mellem den forpligtede og den tilgængelige kapacitet, i løbet af en triggertime kan give anledning til en tilgængelighedssanktion.

(183)

De samlede tilgængelighedssanktioner, som en kapacitetsudbyder kan pålægges for en CMU, for en leveringsperiode og for manglende kapacitet i forbindelse med en forpligtelse på det primære marked eller en transaktion på det sekundære marked, hvor transaktionsperioden dækker mindst en hel leveringsperiode, er begrænset til priserne for de bud, der er blevet antaget på auktionerne vedrørende leveringsperioden, ganget med de kapaciteter, der er blevet kontraheret på auktionerne.

(184)

De samlede tilgængelighedssanktioner, som en kapacitetsudbyder kan pålægges for en CMU, for en måned og for manglende kapacitet i forbindelse med en forpligtelse på det primære marked eller en transaktion på det sekundære marked, hvor transaktionsperioden dækker mindst en hel leveringsperiode, er begrænset til 20 % af priserne for de bud, der er blevet antaget på auktionerne vedrørende leveringsperioden, ganget med de kapaciteter, der er blevet kontraheret på auktionerne.

(185)

Hvis der fastslås en manglende kapacitet på over 20 % af den forpligtede kapacitet i forbindelse med tre særskilte triggertidspunkter og/eller tilgængelighedstest for den samme CMU, foretager Elia en nedjustering af kapacitetsvederlaget for denne CMU, som står i forhold til den maksimale manglende kapacitet, der er blevet fastslået i denne periode. Kapacitetsudbyderen bevarer imidlertid en tilgængelighedsforpligtelse og kan stadig blive pålagt tilgængelighedssanktioner for denne CMU som fastsat i den oprindelige kapacitetskontrakt. Kontraktens samlede værdi ændres ikke. Det oprindelige kapacitetsvederlag generhverves, efter at det er lykkedes for CMU'en at levere den forpligtede kapacitet i overensstemmelse med den aftalte kapacitet og SLA'en i hovedkontrakten i forbindelse med tre på hinanden følgende triggertidspunkter eller tilgængelighedstest.

(186)

Såfremt CMU'en har været udsat for en nedjustering af kapacitetsvederlaget i to efterfølgende leveringsperioder, og CMU'en hver gang har været ude af stand til at generhverve det oprindelige kapacitetsvederlag inden for 12 uger efter den enkelte justering, mister CMU'en muligheden for at generhverve det oprindelige kapacitetsvederlag, og alle kapacitetskontrakter for leveringsperioder regnet fra den, der var omfattet af den førstkommende Y-1-auktion efter anvendelsen af denne klausul, bringes til ophør.

(187)

Belgien vil oprette et sekundært marked for at forsyne kapacitetsudbydere med en mekanisme, der gør det muligt at forbedre deres risikostyring som led i kapacitetsmekanismen. Hvis en kapacitetsudbyders tilgængelighed viser sig at være lavere end forventet (lavere end den forpligtede kapacitet som beregnet efter markedsreglerne), vil udbyderen således kunne tilvejebringe den positive forskel mellem sin kontraktmæssige forpligtede kapacitet og sin tilgængelige kapacitet på det sekundære marked uden at blive pålagt sanktioner for manglende tilgængelighed. I forbindelse med transaktioner på det sekundære marked overføres alle forpligtelser, herunder strikeprisen for den oprindelige forpligtelse.

(188)

Det sekundære marked tages i brug mindst et år før begyndelsen af den første leveringsperiode. De nærmere bestemmelser om mekanismen med det sekundære marked er beskrevet i reglerne om kapacitetsmekanismens funktion.

(189)

Belgien vil tillade udenlandsk kapacitet, som befinder sig i en medlemsstat, der har direkte nettilslutning med Belgien, at deltage fra og med den første levering. Reglerne er fastlagt i et kongeligt dekret (77). Belgien har anført, at det ikke har været muligt at tilrettelægge den grænseoverskridende deltagelse med virkning fra den første Y-4-auktion, fordi de metoder, fælles regler og vilkår, der er nævnt i elforordningens artikel 26, stk. 11, først blev godkendt i december 2020 (78), og fordi TSO'erne endnu ikke har været i stand til at indgå de nødvendige aftaler. Dette vil ifølge de belgiske myndigheder ske snarest muligt. Der er i mellemtiden blevet afsat en mængde til Y-1-auktionen, hvilket gør det muligt for grænseoverskridende kapacitet at deltage med virkning fra det første leveringsår, dvs. 2025.

(190)

Alle teknologier har mulighed for at deltage. Der skelnes mellem to former for udenlandsk kapacitet — direkte og indirekte.

(191)

Indirekte udenlandsk kapacitet er kapacitet, der befinder sig i nabomedlemsstater. Der afholdes en forauktion for hver af nabomedlemsstaterne. Som følge af den begrænsede kapacitet på samkøringslinjer er formålet med forauktionen at sikre en effektiv prækvalifikation, hvilket er en forudsætning for hovedauktionen. Hver forauktion indledes senest den 1. juni, og den afholdes af TSO'en i overensstemmelse med ministerens instruks som nævnt i ellovens artikel 7j, stk. 6, og specificeres af en nabomedlemsstat. Ministeren kan i sin instruks efter omstændighederne bestemme, at der ikke bør afholdes en forauktion med en nabomedlemsstat. Forauktionens parametre er de samme som parametrene for den tilsvarende auktion. Referenceprisen for den enkelte nabomedlemsstat skal imidlertid afspejle den pris, som en udbyder af indirekte udenlandsk kapacitet ville have opnået på de elektricitetsmarkeder, der forvaltes af den NEMO (79), som den indirekte udenlandske kapacitet har udpeget.

(192)

Hvert år fastsætter TSO'en den maksimale indgangskapacitet, der står til rådighed for deltagelse af indirekte udenlandsk kapacitet i hver nabomedlemsstat, på baggrund af henstillingen fra det regionale koordinationscenter, der er nævnt i elforordningens artikel 26, stk. 7, i overensstemmelse med den metode, som ACER har godkendt, og som er nævnt i elforordningens artikel 26, stk. 11, litra a).

(193)

Indtil de relevante strategier, forslag eller afgørelser til gennemførelse af elforordningens artikel 26 er vedtaget, fastsættes bidraget for hvert markedsområde, der har direkte forbindelse til Belgien, ud fra disse områders bidrag i de simulerede knaphedstimer baseret på den europæiske eller den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering.

(194)

ACER's afgørelse nr. 36/2020 (ACER decision No 36/2020 on technical specifications for cross-border participation in capacity mechanisms) indeholder andre betingelser for grænseoverskridende deltagelse.

(195)

Hvis der findes en modelleret NTC-forbindelse mellem Belgien og et andet markedsområde med direkte netforbindelse, gælder følgende:

(196)

Hvis der indgår et flowbaseret område i den simulering, der omfatter Belgien, gælder følgende:

(197)

En indirekte udenlandsk kapacitet, der ønsker at afgive et bud på forauktionen, skal oplyse TSO'en om den mængde kapacitet, der tilbydes efter reduktionsfaktorens anvendelse, den tilbudte pris og CO2-emissionerne for den pågældende kapacitet.

(198)

Den indirekte udenlandske kapacitet, hvis bud udvælges ved forauktionens afslutning, fremsender et prækvalifikationsdokument. Prækvalifikationsdokumentet vurderes af TSO'en i naboområdet i samarbejde med Elia i overensstemmelse med reglerne i de metoder, hvortil der henvises i elforordningens artikel 26, stk. 11, litra f), og i overensstemmelse med den eventuelle aftale mellem TSO'erne.

(199)

Direkte udenlandsk kapacitet er ifølge de belgiske myndigheder kapacitet, der er beliggende i en nabomedlemsstat, men har en direkte og eksklusiv forbindelse til det belgiske net og ikke er tilsluttet denne nabomedlemsstats net.

(200)

Kapaciteten skal også være beliggende i en nabomedlemsstat, med hvilken Belgien har indgået en aftale om direkte udenlandsk kapacitets deltagelse i kapacitetsmekanismen, som sikrer, at

(201)

I perioden fra oktober til december 2019 iværksatte Belgien en høring af nabomedlemsstaterne i overensstemmelse med elforordningens artikel 21, stk. 2.

(202)

Indtægter, der stammer fra tildeling af grænseoverskridende billetter, dvs. adgangsrettigheder for udenlandske kapacitetsudbydere til at deltage i den belgiske kapacitetsmekanisme, fordeles i fuld overensstemmelse med elforordningens artikel 26, stk. 9.

(203)

Belgien har anført, at flaskehalsindtægterne vil blive anvendt til de formål, der er fastsat i elforordningens artikel 19, stk. 2, jf. denne forordnings artikel 26, stk. 9.

(204)

Belgien har bekræftet, at det vil rette sig efter ACER's afgørelse nr. 36/2020, der bl.a. fastlægger metoden til fordeling af indtægter fra tildeling af indgangskapacitet.

(205)

Ifølge artikel 3 i det kongelige dekret om kriterier for adgang til kumuleret støtte og minimumstærsklen for deltagelse er kapacitet, der allerede modtager driftsstøtte, udelukket fra prækvalifikationsfasen. Kapaciteter, der modtager en sådan støtte, kan deltage i prækvalifikationsfasen på betingelse af, at de giver afkald på støtten, såfremt de tildeles en kapacitetsmekanismekontrakt. Energiministeriet vil offentliggøre et skema til bekræftelse af, at der gives afkald på støtten. Kapaciteterne forpligter sig desuden til ikke at søge om anden driftsstøtte i den periode, hvor de har en kapacitetskontrakt, når de indgiver en ansøgning i forbindelse med prækvalifikationsfasen.

(206)

De præcise omkostninger til foranstaltningen vil afhænge af auktionerne. Ifølge det seneste omkostningsoverslag, som de belgiske myndigheder har fremlagt, og som rådgivningsfirmaet Haulogy udarbejdede i januar 2021 på bestilling af de belgiske myndigheder, kan de samlede omkostninger til foranstaltningen anslås til mellem 238 og 253 mio. EUR om året.

(207)

Det belgiske parlament vedtog den 16. juli 2020 en resolution (80), hvoraf det fremgår, at omkostningerne til kapacitetsmekanismen skal finansieres på grundlag af Elias »offentlige serviceforpligtelse" via nettarifferne.

(208)

De belgiske myndigheder har anført, at kapacitetsmekanismen finansieres af skattelignende gebyrer eller afgifter, der pålægges støttemodtagerne. Ifølge ellovens artikel 12, stk. 1, er tilslutning, brug af infrastruktur og elektriske systemer og i givet fald systemoperatørens systemydelser underlagt tariffer for forvaltning af transmissionssystemet og af net, der har en transportfunktion. I henhold til ellovens artikel 12, stk. 13, skal systemoperatøren endvidere hurtigst muligt meddele sine netbrugere de tariffer, som operatøren skal anvende, og stille dem til rådighed for alle, der beder om det.

(209)

Ifølge ellovens artikel 12, stk. 5, nr. 11), skal nettoomkostningerne i forbindelse med de offentlige serviceopgaver, der pålægges ved denne lov, medregnes i tarifferne på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde i overensstemmelse med de gældende love og administrative bestemmelser.

(210)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i den bekendtgørelse, som CREG vedtog den 28. juni 2018 på grundlag af ellovens artikel 12 (81), og som indeholder nettarifferne for perioden 2020-2023, er nettarifferne de priser, som netbrugerne skal betale til netoperatøren. Ifølge samme bekendtgørelses artikel 4, stk. 7, sondres der i den generelle tarifstruktur mellem transporttariffer, der omfatter systemoperatørens samlede indtægter, og tariffer for offentlige serviceforpligtelser. Bekendtgørelsens artikel 6 bestemmer, at tariffer for offentlige serviceforpligtelser kompenserer for nettoomkostningerne ved disse forpligtelser, herunder forvaltnings- og finansieringsomkostninger, som påhviler systemoperatøren, og for hvilke der ikke ved lov, dekret eller anordning eller gennemførelsesdekreter hertil er fastsat en specifik kompensationsordning baseret på et tillægsgebyr eller en anden afgift til godtgørelse af systemoperatørens ydelser.

(211)

På denne baggrund vil TSO'en hvert år forelægge et forslag til en tarif for den offentlige serviceforpligtelse for CREG til godkendelse, ledsaget af et budget med en prognose for kapacitetsmekanismens samlede omkostninger (kapacitetsvederlag og TSO'ens forvaltnings- og udviklingsomkostninger) og indtægter for det efterfølgende år. Den foreslåede tarif for den offentlige serviceforpligtelse vil også tage højde for den saldo, der er fremført fra det foregående regnskabsår.

(212)

Ved årets udgang vil TSO'en forelægge en tarifrapport for CREG til godkendelse, som angiver de faktiske omkostninger og indtægter for det foregående år og de indtægter, der hidrører fra tariffens anvendelse. Efter at have kontrolleret, om dataene er nøjagtige, og om TSO'ens omkostninger til forvaltning og udvikling af kapacitetsmekanismen er rimelige, vil CREG beregne den saldo, der skal fremføres.

(213)

Eventuelle indtægter fra kapacitetsmekanismen vil blive anvendt til dækning af de omkostninger, der indgår i tariffen for den offentlige serviceforpligtelse, jf. dog elforordningens artikel 26, stk. 9.

(214)

Tariffen angives i EUR/MWh og anvendes ensartet for alle forbrugere (direkte for forbrugere, der er tilsluttet transmissionsnettet, eller indirekte, via distributionssystemoperatøren og leverandørerne, for forbrugere, der er tilsluttet distributionsnettet).

(215)

De specifikke bestemmelser om finansiering af kapacitetsmekanismen anvendes tidligst fra januar 2025 som fastsat i ellovens artikel 7j, stk. 15.

(216)

Ifølge parlamentets resolution vil tariffen senest fra 2029 blive opkrævet på grundlag af spidseffekten afhængig af indførelsen af intelligente målere i regionerne. Regeringen vil derfor senest fra udgangen af 2023 gennemføre en analyse af den forventede indførelse af intelligente målere.

(217)

Belgien har anmodet om en godkendelse af kapacitetsmekanismen for den maksimalt tilladte periode på ti år (82) regnet fra datoen for den første auktion.

(218)

Belgien har forpligtet sig til at indsætte en bestemmelse i elloven om, at der, hvis der ikke er indgået nogen ny kapacitetsaftale i tre sammenhængende år i overensstemmelse med ellovens artikel 7j, stk. 11, ikke vil blive afholdt nye auktioner som led i kapacitetsmekanismen med virkning fra det efterfølgende år.

(219)

Belgien har anført, at det vil overholde kravene i Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed (83).

(220)

Belgien har forpligtet sig til at indstille tildeling og/eller udbetaling af enhver støtte i henhold til den anmeldte støtteordning til virksomheder, som har draget fordel af tidligere ulovlig støtte, der er erklæret ulovlig i en afgørelse vedtaget af Kommissionen.

(221)

Belgien har anført, at der ikke vil blive ydet støtte til kriseramte modtagere (84).

(222)

Kommissionen har været i tvivl om, hvorvidt visse aspekter af foranstaltningen er forenelige med det indre marked.

(223)

På grundlag af de foreliggende oplysninger og de forhold, der er beskrevet i åbningsafgørelsen, har Kommissionen anmodet om præcisering og om bemærkninger vedrørende følgende spørgsmål:

(224)

Kommissionen har også været i tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er forenelig med uløseligt forbundne EU-retlige bestemmelser, nemlig elforordningens artikel 22 og 24.

(225)

I dette afsnit opsummeres de bemærkninger, som Kommissionen under høringsperioden modtog fra 15 interesserede parter og især fra interessenter, der er aktive i energisektoren, samt fra brancheorganisationer og ikke-statslige organisationer. Der blev også modtaget bemærkninger fra et naboland og dets TSO.

(226)

Flere interessenter kommenterede spørgsmålet om, hvorvidt behovet for en kapacitetsmekanisme er blevet påvist, og beregningen af auktionsmængder, og nogle af dem kom ind på begge emner.

(227)

Fire interesserede parter mente, at dette behov ikke er blevet påvist i tilstrækkelig grad. Tre andre parter mente derimod, at der er et behov, og understregede, at der bør handles hurtigt.

(228)

Tre interesserede parter anførte, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at anvende EU-HiLo-scenariet til fastlæggelse af ressourcetilstrækkelighedsproblemets omfang, eftersom det kan resultere i overvurdering af problemet og forvridning af elektricitetsmarkedet.

(229)

Fire interesserede parter påpegede, at den seneste ERAA-metode og VOLL/CONE/RS-metoden finder fuld anvendelse på den foreslåede belgiske kapacitetsmekanisme.

(230)

Fem interesserede parter angav, at de tidligere tilstrækkelighedsundersøgelser, der er blevet anvendt for at godtgøre behovet for kapacitetsmekanismen, ikke er forenelige med ERAA-metoden, navnlig fordi

(231)

En interesseret part gjorde gældende, at Belgien ikke kan afholde den første auktion i 2021 på grundlag af en forældet og ikke-overensstemmende national ressourcetilstrækkelighedsvurdering. Efter denne parts opfattelse bør kapacitetsmekanismen slet ikke indføres, før den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering fremlægges.

(232)

Fire interesserede parter påpegede, at den pålidelighedsstandard, som Belgien har anvendt til at påvise behovet for en kapacitetsmekanisme og/eller til at beregne mængden for den første auktion, ikke er i overensstemmelse med den metode, der kræves i elforordningen.

(233)

En interesseret part gjorde gældende, at der skal være sammenhæng i de procedurer, metoder, data og scenarier, som anvendes dels til at påvise behovet for en kapacitetsmekanisme, dels til at fastlægge den mængde, der skal bortauktioneres i forbindelse med en sådan kapacitetsmekanisme.

(234)

En anden interesseret part påpegede, at pålidelighedsstandarden og metoden til fastsættelse af VOLL og CONE vil kunne ændres i tidsrummet mellem den oprindelige T-4-auktion og de efterfølgende auktioner, hvilket kan resultere i ændrede mængder.

(235)

Tre interesserede parter mener, at det konstaterede tilstrækkelighedsproblem vil kunne håndteres bedre med en strategisk reserve end med en markedsdækkende kapacitetsmekanisme. Nogle parter anførte, at løsningen med en strategisk reserve ikke er blevet vurderet.

(236)

En interesseret part foreslog, at der indføres en T-2-auktion for at undgå overforsyning i forbindelse med T-4-auktionen som følge af overforsigtige antagelser og for at tage hensyn til en ændret pålidelighedsstandard baseret på ACER's metode.

(237)

En interesseret part gjorde også gældende, at deltagelsesberettigede kapacitetsindehavere (f.eks. kraftvarmeanlæg med en kapacitet på over 1 MW) udelukkes fra at deltage, hvis de i en periode modtager driftsstøtte via grønne certifikater (GSC) og/eller kraftvarmecertifikater (CHP).

(238)

En interesseret part påpegede, at udgifter, der gør det muligt for kapaciteten at overholde miljøstandarder som omhandlet i artikel 3, stk. 2, nr. 1), i udkastet til kongeligt dekret om investeringstærskler, ikke bør give adgang til langvarige kontrakter.

(239)

Ifølge en interesseret part bør parametrene for fastlæggelse af den mængde kapacitet, der skal anskaffes på auktionen, godkendes på grundlag af et forslag fra reguleringsmyndigheden. Den samme interesserede part anførte, at det ikke er muligt at ændre et forslag fra reguleringsmyndigheden, og at medlemsstaten kun kan forkaste det og anmode om et nyt forslag.

(240)

En interesseret part gjorde gældende, at lagringsanlæg bør fritages for den offentlige serviceforpligtelse til finansiering af kapacitetsmekanismen. Fritagelsen bør omfatte lagring både foran måleren og bag måleren.

(241)

En anden part anførte, at finansieringsmekanismen vil kunne påvirke kapacitetsmekanismens kapacitetsmængde. Hvis de afgifter, der skal finansiere kapacitetsmekanismen, eksempelvis knyttes til forbruget af elektricitet i perioder med høj efterspørgsel, kan det ses som et incitament for de pågældende parter til at nedsætte deres forbrug, mens efterspørgslen er høj, hvilket mindsker behovet for bortauktionering af kapacitet.

(242)

To interesserede parter gjorde gældende, at de nuværende regler for adgang til flerårige kontrakter hindrer aggregering. Det gælder i særdeleshed for reglen om, at det anlæg i en aggregeret portefølje, der har den korteste kontrakt, bestemmer kontraktvarigheden for hele porteføljen.

(243)

To andre interesserede parter gjorde gældende, at tærsklen for individuel aggregering bør tilpasses. Det fremgår i øjeblikket af udkastet til regler om kapacitetsmekanismens funktion, at kapaciteter, der er underlagt en daglig planlægningsforpligtelse, ikke kan indgå i en aggregeret CMU.

(244)

En interesseret part anførte, at det ikke er muligt for anlæg med en effekt på over 25 MW at deltage via aggregering. Den interesserede part mente derfor, at denne tærskel burde fastsættes til 75 MW.

(245)

Tre interesserede parter gjorde angav, at niveauet for investeringstærskler for flerårige kontrakter ikke afspejler den seneste markedsudvikling og derfor ikke sikrer teknologisk neutralitet og vil føre til forskelsbehandling mellem visse teknologiklasser (H/HL-klassen frem for F-klassen for CCGT og OCGT) og mellem eksisterende og nye kapaciteter.

(246)

En part fremførte, at investeringer, der skaber fleksibilitet eller øger den reducerede kapacitet uden at øge den installerede kapacitet, også bør betragtes som støtteberettigede omkostninger. Ifølge denne interesserede part vil investeringer i budgivere, en større energibeholder til et eksisterende batteri eller lagringskapacitet for industriprocesser således være udelukket fra flerårige kontrakter.

(247)

To interesserede parter gjorde gældende, at de belgiske reduktionsfaktorer i sammenligning med kapacitetsmekanismer i nabolande såsom Frankrig eller Det Forenede Kongerige risikerer at gå hårdt ud over teknologier såsom lagring, fleksibelt elforbrug eller vedvarende energi.

(248)

En interesseret part angav, at de reduktionsfaktorer, der overvejes for den belgiske kapacitetsmekanisme og beskrives i åbningsafgørelsen, skaber alvorlige hindringer for markedsadgangen. Det gælder i særdeleshed for lagring og i almindelighed for energibegrænsede kapacitetsudbydere.

(249)

To interesserede parter gjorde gældende, at de tilbagebetalingsforpligtelser, der fastsættes i kapacitetskontrakterne, skelner mellem kapacitetsmarkedsenheder med en »fuldstændig plan" og en »ufuldstændig plan" og bryder med princippet om en »enkelt strikepris".

(250)

Ifølge en interesseret part fører »tilbagebetalingsforpligtelsens" funktion til forskelsbehandling af kapacitetsoperatører, der har en fuldstændig plan, eftersom der ikke tages hensyn til disse operatørers afdækningsaktiviteter, hvor de sælger en stor del af deres forventede mængde på forhånd på forwardmarkederne. De risikerer derfor at skulle tilbagebetale indtægter, som de ikke har haft. Operatører, der har en ufuldstændig plan, gives derimod betydelig fleksibilitet, således at de faktisk kan angive individuelle markedspriser, der fungerer som strikeprisen, hvilket begrænser risikoen for, at de skal tilbagebetale indtægter, som de ikke har haft, og også gør det muligt at undgå tilbagebetalingsforpligtelsen.

(251)

En anden part angav, at tilbagebetalingsforpligtelsen skelner mellem CMU'er med en fuldstændig plan og CMU'er med en ufuldstændig plan, hvilket for det første skyldes den manglende fritagelse for tilbagebetalingsforpligtelsen for kapacitet, som allerede er blevet solgt på forwardmarkederne (og ikke afspejler knaphedspriserne), og for det andet skyldes indførelsen af den »angivne markedspris" for CMU'er, der ikke er underlagt fuldstændige planer, hvilket i praksis resulterer i, at der indføres flere strikepriser.

(252)

En interesseret part var bekymret for, at indførelsen af et mellemliggende prisloft vil fordreje konkurrencen på auktionen, fordi visse eksisterende kapaciteter, der kræver investeringer for at forblive økonomisk rentable, ikke kan være sikre på at skaffe deres »manglende penge" og kan blive tvunget ud af markedet.

(253)

Ifølge en interesseret part er der et markant »investeringsunderskud" mellem investeringstærsklen for treårige kontrakter, der i øjeblikket ligger på 177 EUR/kW, og det mellemliggende prisloft, der i øjeblikket forventes at blive på 21-31 EUR/kW, hvilket fører til forskelsbehandling af eksisterende kapaciteter, som har brug for investeringer og også kan have betydelige »manglende penge".

(254)

To interesserede parter anførte, at det kan få uforholdsmæssigt store negative virkninger på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis der gives mulighed for direkte grænseoverskridende deltagelse.

(255)

Ifølge disse interesserede parter kan direkte grænseoverskridende deltagelse mindske incitamenterne til at investere i samkøringslinjers kapacitet. Foranstaltningen kan desuden skade sammenkoblingen af markeder, da kapacitetsmekanismen kan føre til en situation, hvor kapacitetsudbyderne søger adgang til det mest attraktive marked med en direkte og eksklusiv forbindelse. Desuden bør der ved foranstaltningen tages hensyn til, i hvilken udstrækning samkøringslinjerne kan afhjælpe eventuelle problemer med utilstrækkelig produktion.

(256)

Ifølge elforordningens artikel 24, stk. 1, kan medlemsstaterne i deres tilstrækkelighedsvurdering tage følsomheder i betragtning, som vedrører »de særlige forhold, der gør sig gældende for national elektricitetsefterspørgsel og -udbud". Kommissionen rejste i åbningsafgørelsen tvivl om, hvorvidt kapacitetsmekanismen er forenelig med artikel 24, stk. 1, eftersom den belgiske tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelse fra 2019 anvendte EU-HiLo-scenariet, der er baseret på antagelser om den franske elektricitetsforsyning. Fem interesserede parter kritiserede Kommissionens fortolkning af elforordningens artikel 24, stk. 1, for at være for snæver.

(257)

Disse interesserede parter henviste til, at det i ERAA-metoden bekræftes, at nationale ressourcetilstrækkelighedsvurderinger skal have et regionalt anvendelsesområde og kan omfatte yderligere følsomheder. Disse yderligere følsomheders karakter præciseres eller begrænses ikke. Som nævnt i artikel 3, stk. 6, i den nævnte metode kan disse følsomheder vedrøre en lang række ændringer af antagelserne for hele det omfattede geografiske anvendelsesområde, herunder forskellige antagelser om inputdata, bl.a. om installerede kapaciteter.

(258)

En interesseret part bemærkede, at det også bekræftes specifikt i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (85) (»miljø- og energiretningslinjerne"), at der i ressourcetilstrækkelighedsvurderingen bør tages hensyn til en »vurdering af indvirkningen af variabel elproduktion, herunder indvirkningen fra nabosystemer".

(259)

To interesserede parter påpegede, at der ikke er taget højde for udfasning af kapacitetsmekanismen i love og administrative bestemmelser.

(260)

To interesserede parter gjorde gældende, at den store andel af kapaciteten, der er øremærket til gas i forbindelse med kapacitetsmekanismen, ikke er forenelig med målene om dekarbonisering af EU og udfasning af subsidier til fossile brændstoffer i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, miljø- og energiretningslinjerne og den belgiske forbundsregerings støtte til klimaneutralitet i 2050.

(261)

En interesseret part påpegede, at Belgien overvejer at bevare 2 GW kernekraft, hvis evalueringsrapporten om de første kapacitetsauktioner afslører et uventet problem med forsyningssikkerheden. Ifølge denne part rejser dette en lang række spørgsmål med behovet for kapacitetsmekanismen og dens udformning.

(262)

En interesseret part påpegede, at der bør tages hensyn til, at tilstrækkelighedsproblemet mindskes i løbet af året, og undgås en »fastlåsningseffekt" i den måde, hvorpå langsigtede kontrakter tildeles.

(263)

En interesseret part henviste til, at kontrakternes løbetid (15 år) kan overstige foranstaltningens varighed (10 år), hvilket efter den pågældendes opfattelse vil være i strid med foranstaltningens midlertidige karakter.

(264)

I dette afsnit sammenfattes de bemærkninger, der blev modtaget fra Belgien den 22. oktober 2020 vedrørende åbningsafgørelsen, og de bemærkninger, der blev modtaget den 24. december 2020 vedrørende bemærkninger fra tredjeparter. Det omfatter også de ajourførte oplysninger, som Belgien fremlagde den 28. januar 2021, den 1. marts 2021, den 13. og 27. april 2021, den 4., 5., 19. og 26. maj 2021 og den 17. august 2021.

(265)

Det fremgår ifølge Belgien af dets analyse, der støttes af TSO'en, at den manglende kapacitetsmekanisme på grund af udfasningen af kernekraftkapacitet mellem 2022 og 2025, som i øjeblikket tegner sig for over halvdelen af den termiske produktionskapacitet i Belgien, vil påvirke Belgiens elforsyningssikkerhed i negativ retning. En række andre undersøgelser, der i perioden fra 2017 til 2020 blev gennemført af akademikere, teknologiske institutter og det føderale planlægningkontor, bekræfter også dette behov uafhængigt af TSO'ens analyse.

(266)

Belgien anførte, at der såvel i HiLo-scenariet som i EU-basisscenariet blev påvist et alvorligt problem med forsyningssikkerheden, dvs. en LOLE, der er mere end tre gange højere end det lovbestemte LOLE-kriterium, hvilket understreger behovet for et indgreb i form af en kapacitetsmekanisme.

(267)

Belgien påpegede, at den metode, som den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering bør baseres på, først blev godkendt af ACER den 2. oktober 2020. ACER's metode indebærer væsentlige ændringer og lægger derfor op til en gradvis indførelse, således at den første europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering, der offentliggøres i slutningen af 2021, kun vil omfatte visse aspekter af ACER's metode. ENTSO-E regner med, at hele ERAA-metoden vil være indført i 2023.

(268)

Belgien angav, at det ikke kunne forventes, at ACER's metode ville blive anvendt fuldt ud ved den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering i forbindelse med tidligere undersøgelser, hvor metoden endnu ikke var kendt. Belgien påpegede ikke desto mindre, at mange vigtige elementer fra metoden allerede var blevet indført, før den blev godkendt, f.eks. med hensyn til vurdering af økonomisk levedygtighed, flowbaseret modellering, sandsynlighedsbaseret modellering og udviklingen i andre lande.

(269)

Belgien afviste indvendingen om, at kapacitetsmekanismen ikke bør indføres, før den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering fremlægges. Ifølge Belgien kan medlemsstaterne også foretage supplerende nationale vurderinger og vurdere behovet for en kapacitetsmekanisme på grundlag af en sådan national ressourcetilstrækkelighedsvurdering, og de kan ikke vente på, at en europæisk ressourcetilstrækkelighedsvurdering er helt afsluttet (hvilket forventes at ske i 2023).

(270)

Med hensyn til pålidelighedsstandarden påpegede Belgien at metoden til beregning af VOLL og CONE og metoden til fastlæggelse af pålidelighedsstandarden først blev offentliggjort af ACER den 2. oktober 2020. Rent tidsmæssigt er det derfor ikke muligt at sætte kapacitetsmekanismen på pause, indtil der er fastlagt en ny pålidelighedsstandard. Det endelige ansvar for at fastsætte det ønskede forsyningssikkerhedsniveau ligger desuden hos medlemsstaten.

(271)

Med hensyn til de klimaår, der anvendes i de nationale tilstrækkelighedsundersøgelser, forklarede Belgien, at der af hensyn til overensstemmelsen anvendes den samme klimadatabase ved disse undersøgelser som ved MAF, når der ikke er offentliggjort en metode.

(272)

Med hensyn til markedsindtægter anførte Belgien, at de forventede indtægter i de eksisterende nationale tilstrækkelighedsundersøgelser frem til 2019 er blevet modelleret ud fra medianindtægterne i alle de simulerede år. Denne noget forenklede tilgang kan ses som et udtryk for de forventede indtægter, hvor der tages hensyn til prisrisici, hvilket ifølge ACER's metode er et relevant element.

(273)

Hvad angår prislofterne og den generelle modellering af hele markedet forklarede Belgien, at den struktur, der er anvendt i forbindelse med de nationale tilstrækkelighedsundersøgelser, svarer til den, der er anvendt på europæisk plan (af ENTSO-E og PLEF). Dette anses for den bedste tilgængelige tilgang, der afspejler udformningen af det europæiske marked, herunder de gældende tekniske budlofter, som NEMO'erne opererer med.

(274)

Hvad angår funktionen for prisfastsættelse på grundlag af knaphed overvejer Belgien som påpeget i den ajourførte belgiske gennemførelsesplan, i hvilket omfang et sådant initiativ vil kunne iværksættes. Belgien forklarede, at den nationale reguleringsmyndighed og TSO'en er i færd med en undersøgelse af dette spørgsmål.

(275)

Belgien bemærkede, at man allerede i tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019 benyttede de bedste tilgængelige fremskrivninger for udrulning af fleksibilitet og offshorevindkraft i overensstemmelse med den nationale energi- og klimaplan og anvendte reglen om en minRAM på 70 %. I basisscenariet anses denne regel for at være overholdt rettidigt af alle europæiske lande.

(276)

Med hensyn til tilstrækkelighedsproblemet anførte Belgien, at undersøgelserne ganske rigtigt peger på udsving i det specifikt beregnede kapacitetsbehov, hvilket dog ikke rokker ved den kendsgerning, at kapacitetsbehovet i 2025 kræver et indgreb, som også indbefatter ny kapacitet.

(277)

Den seneste tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelse viser et stigende kapacitetsbehov i perioden fra 2025 til 2032.

(278)

Belgien deler ikke visse interesserede parters synspunkt om, at en strategisk reserve vil være at foretrække frem for en markedsdækkende kapacitetsmekanisme

(279)

Belgien henviste til tilstrækkeligheds- og fleksibilitetsundersøgelsen fra 2019, hvori der sås på et scenarie med EOM (»energy-only"-markedet) + en strategisk reserve og et scenarie med EOM + en kapacitetsmekanisme. Det blev i denne undersøgelse konkluderet, at kriteriet om forsyningssikkerhed ikke ville blive opfyldt i forbindelse med scenariet med EOM + en strategisk reserve.

(280)

Hvad angår T-2-auktionen forklarede Belgien, at en T-4- og en T-1-auktion, som det er tilfældet i andre medlemsstater, der har en kapacitetsmekanisme, gør det muligt for alle teknologier, der har en længere eller kortere leveringstid, at deltage i mekanismen og gør det muligt for medlemsstaten at være rimelig sikker på, at der kan anskaffes en tilstrækkelig mængde til at garantere forsyningssikkerheden i leveringsåret. Hvis mængderne fordeles mellem en T-1- og en T-2-auktion, risikerer det at begrænse konkurrencen for meget på disse auktioner.