ISSN 1977-0634 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
65. årgang |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/466
af 17. december 2021
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår præcisering af kriterierne for undtagelse fra princippet om, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed fører tilsyn med godkendte offentliggørelsesordninger og godkendte indberetningsmekanismer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I betragtning af den grænseoverskridende dimension af håndtering af markedsdata, datakvaliteten og nødvendigheden af at opnå stordriftsfordele og undgå de negative virkninger af potentielle forskelle i både datakvaliteten og opgaverne hos udbydere af dataindberetningstjenester har Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 (2) overført tilladelses- og tilsynsbeføjelser med hensyn til de aktiviteter, der udøves af udbydere af dataindberetningstjenester i Unionen, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA). |
(2) |
Samtidig er godkendte offentliggørelsesordninger (»APA'er«) og godkendte indberetningsmekanismer (»ARM'er«) undtaget fra ESMA's tilsyn og forbliver i stedet omfattet af det nationale tilsyn, hvis deres aktiviteter er af begrænset relevans for det indre marked. |
(3) |
En APA's eller en ARM's aktiviteter bør for det første anses for at være af begrænset relevans for det indre marked på grundlag af det relative antal kunder, der er etableret i andre medlemsstater end APA'ens eller ARM'ens hjemland. Hvis de tjenester, der udbydes af APA'er eller ARM'er, i vid udstrækning er grænseoverskridende, bør undtagelsen ikke finde anvendelse. For det andet bør relevansen for det indre marked baseres på andelen af de samlede indberettede eller offentliggjorte transaktioner, som indberettes eller offentliggøres af individuelle APA'er eller ARM'er. Hvis denne andel overstiger en minimumstærskel, bør aktiviteterne ikke anses for at være af begrænset relevans for det indre marked. APA-beregningen bør baseres på gennemsigtighedsdata, der indsendes til systemet til referencedata om finansielle instrumenter (FIRDS) og gennemsigtighedssystemet for finansielle instrumenter (FITRS), mens ARM-beregningen bør baseres på de transaktionsindberetninger, der indsendes til de kompetente myndigheder. |
(4) |
Hvis en APA og en ARM eller flere APA'er eller ARM'er drives af en enkelt operatør, er en undtagelse fra ESMA's tilsyn kun mulig, hvis alle APA'er eller ARM'er opfylder kriterierne for undtagelse. |
(5) |
For at sikre, at den nye tilsynsramme for udbydere af dataindberetningstjenester, som blev indført ved artikel 4 i forordning (EU) 2019/2175, fungerer gnidningsløst, bør nærværende forordning træde i kraft uden ophold og finde anvendelse hurtigst muligt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Vurdering af APA'er og ARM'er
1. Godkendte offentliggørelsesordninger (»APA'er«) og godkendte indberetningsmekanismer (»ARM'er«) er underlagt meddelelse af tilladelse og tilsyn fra en kompetent myndighed i en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3) på grund af deres begrænsede relevans for det indre marked, hvis disse APA'ers og ARM'ers aktiviteter i gennemsnit ikke overstiger en af de tærskler, der er fastsat i artikel 2 i denne forordning. Hvis mere end én APA eller ARM drives af samme operatør, finder en undtagelse kun anvendelse, hvis ingen af APA'ernes eller ARM'ernes aktiviteter overstiger de tærskler, der er fastsat i artikel 2.
2. Med henblik på meddelelse af tilladelse baseres vurderingen af kriterierne i artikel 2 på skøn over fremtidige aktiviteter, som ansøgeren har fremlagt.
3. Relevansen for det indre marked af aktiviteterne i en APA eller en ARM som omhandlet i stk. 1 revurderes hvert år af ESMA begyndende i det år, der følger efter det første hele kalenderår efter meddelelsen af tilladelse. Vurderingen af kriterierne i artikel 2 baseres på data, der repræsenterer hele kalenderåret forud for revurderingen.
4. Hvis tærsklerne for undtagelse fra eller anvendelse af ESMA's tilsyn på grundlag af den i stk. 3 omhandlede revurdering i to på hinanden følgende år ikke længere er nået, får ændringen af anvendelsen af eller undtagelsen fra ESMA's tilsyn virkning den 1. juni det følgende år.
Artikel 2
Kriterier for identifikation af undtagelser fra ESMA's tilsyn
1. En APA eller ARM er omfattet af en undtagelse fra ESMA's tilsyn, hvis:
a) |
APA'en eller ARM'en leverer tjenesteydelser til eller på vegne af investeringsselskaber, der er omfattet af kravene om offentliggørelse efter handel i artikel 20 og 21 i forordning (EU) nr. 600/2014 eller indberetningskravet i artikel 26 i nævnte forordning, i højst tre forskellige medlemsstater, mens mindst 50 % af de pågældende investeringsselskaber er meddelt tilladelse i samme medlemsstat som APA'en eller ARM'en, og |
b) |
antallet af handler og volumen heraf offentliggjort af APA'en i henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 vedrørende aktieinstrumenter udgør mindre end 0,5 % af det samlede antal handler eller volumen, som alle APA'er har offentliggjort i henhold til nævnte forordnings artikel 20, stk. 1, og antallet af handler og volumen heraf offentliggjort af APA'en i henhold til nævnte forordnings artikel 21, stk. 1, vedrørende andre instrumenter end aktieinstrumenter udgør højst 0,5 % af det samlede antal handler eller volumen, som alle APA'er har offentliggjort i henhold til nævnte forordnings artikel 21, stk. 1, og |
c) |
antallet af transaktioner indberettet af ARM'en i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1 og 7, i forordning (EU) nr. 600/2014 udgør højst 0,5 % af det samlede antal transaktioner indberettet af alle ARM'er i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 26, stk. 1 og 7. |
2. APA'en eller ARM'en skal efter anmodning give den kompetente myndighed oplysninger, der gør det muligt at vurdere kriteriet i stk. 1, litra a).
Artikel 3
Overgangsbestemmelser
Med henblik på artikel 1 foretager ESMA den indledende vurdering af undtagelseskriterierne i artikel 2. En sådan indledende vurdering baseres på data vedrørende de første seks måneder af 2021.
Artikel 4
Ikrafttræden og anvendelsesdato
Denne forordning træder i kraft på og anvendes fra tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 334 af 27.12.2019, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/4 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/467
af 23. marts 2022
om ekstraordinær tilpasningsstøtte til producenter i landbrugssektorerne
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 219, stk. 1, sammenholdt med artikel 228,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 106, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 påvirker landbrugerne i Unionen. |
(2) |
Den primære bekymring, når det drejer sig om handelen mellem Ukraine og Unionen, er adgangen til transport. De ukrainske lufthavne var de første til at lide under det russiske angreb, og al kommerciel skibsfart i ukrainske havne er indstillet. |
(3) |
Krisen vil sandsynligvis få alvorlige konsekvenser for forsyningerne af korn på verdensplan, hvilket vil føre til yderligere prisstigninger, som kommer oven i de allerede kraftigt stigende priser på energi og gødningsstoffer. Dette påvirker landbrugerne i Unionen. |
(4) |
En anden bekymring er, at strømmen af produkter fra Unionen ikke kan fortsætte ind i Ukraine og potentielt også Rusland og Belarus af logistiske og finansielle grunde, hvilket skaber handelsforstyrrelser i nogle sektorer, som vil vise sig som markedsforstyrrelser på det indre marked. Dette ville hovedsageligt påvirke sektorerne vin og spiritus, forarbejdede fødevarer (herunder forarbejdede frugter og grøntsager), modermælkserstatning og foder til selskabsdyr, for så vidt angår Rusland, frugt og grøntsager, for så vidt angår Belarus, og animalske produkter, for så vidt angår Ukraine. |
(5) |
Der er derfor en akut fare for markedsforstyrrelser forårsaget af væsentlige omkostningsstigninger og handelsforstyrrelser, hvilket kræver en effektiv indsats. |
(6) |
De markedsinterventionsforanstaltninger, der er tilgængelige inden for rammerne af forordning (EU) nr. 1308/2013 i form af offentlig intervention, støtte til privat oplagring eller tilbagekøb fra markedet, kan være effektive til at genskabe en vis balance på markedet ved midlertidigt eller permanent at fjerne produkter fra markedet, men de er ikke af en sådan art, at de kan bidrage til at modvirke faren for markedsforstyrrelser forårsaget af omkostningsstigninger. Mens det er nødvendigt, at markedet gradvist tilpasser sig til de nye omstændigheder, er der behov for støtte i sektorer, hvor inputomkostningerne er ved at stige til niveauer, der ikke er bæredygtige, og hvor produkterne ikke kan nå deres normale afsætningsmarked. |
(7) |
For at reagere effektivt mod faren for markedsforstyrrelser er det væsentligt, at hjælp stilles til rådighed for producenter i de af Unionens landbrugssektorer, som er påvirket af sådanne markedsforstyrrelser. Medlemsstaterne bør vælge en eller flere af de berørte sektorer, eller dele af dem, for at støtte de producenter, der lider mest under markedsforstyrrelserne. |
(8) |
Derfor bør medlemsstaterne tildeles et finansielt bidrag til at støtte producenter, som er involveret i aktiviteter, der fremmer fødevaresikkerheden eller modvirker markedsforstyrrelser, så de kan gennemføre de nødvendige tilpasninger. Det beløb, der er tilgængeligt for hver medlemsstat, bør fastsættes under hensyntagen til hver medlemsstats respektive vægt i Unionens landbrugssektor på grundlag af de nettolofter for direkte betalinger, der er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3). |
(9) |
Medlemsstaterne bør udforme foranstaltninger, som bidrager til fødevaresikkerheden eller afhjælper ubalancer på markedet. Landbrugerne bør være berettigede til støtte inden for rammerne af disse foranstaltninger, forudsat at de er involveret i en eller flere af følgende aktiviteter, der forfølger disse mål: cirkulær økonomi, næringsstofforvaltning, effektiv anvendelse af ressourcer samt miljø- og klimavenlige produktionsmetoder. |
(10) |
Medlemsstaterne bør fordele støtten gennem de mest effektive kanaler på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, hvorved der tages hensyn til omfanget af markedsforstyrrelserne i de forskellige sektorer, samtidig med at det sikres, at landbrugerne er de endelige støttemodtagere, og at markeds- og konkurrenceforvridning undgås. |
(11) |
Eftersom det beløb, der tildeles hver medlemsstat, kun vil kompensere for en del af det faktiske tab, som producenterne i landbrugssektorerne vil lide, bør medlemsstaterne kunne yde supplerende national støtte til disse producenter på samme betingelser om objektivitet og uden forskelsbehandling og konkurrenceforvridning. Grundet omfanget af den nuværende krise kan denne supplerende nationale støtte undtagelsesvis andrage højst to gange de respektive beløb, der er anført i bilaget til denne forordning. |
(12) |
For at give medlemsstaterne fleksibilitet til at fordele støtten, alt efter hvad der kræves for at håndtere markedsforstyrrelserne, bør de have lov til at kumulere den med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. |
(13) |
Den støtte, der ydes inden for rammerne af denne forordning, bør ydes som en foranstaltning til støtte til landbrugsmarkeder, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1306/2013, efter den overførsel af midler fra reserven til kriser i landbrugssektoren, der er omhandlet i artikel 25 i nævnte forordning. |
(14) |
Eftersom EU-støtten er fastsat i euro, er det for at sikre ensartet og samtidig anvendelse nødvendigt at fastsætte en dato for omregningen af det beløb, der tildeles medlemsstater, som ikke anvender euroen som national valuta. Derfor bør den udløsende begivenhed for vekselkursen fastlægges i overensstemmelse med artikel 106 i forordning (EU) nr. 1306/2013. På grundlag af princippet i stk. 2, litra b), i samme artikel og kriterierne i stk. 5, litra c), i samme artikel bør den udløsende begivenhed være datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. |
(15) |
Af budgetmæssige grunde bør Unionen kun finansiere de udgifter, som medlemsstaterne afholder, hvis de afholdes inden en bestemt skæringsdato. |
(16) |
For at sikre gennemsigtighed, overvågning og korrekt forvaltning af de beløb, der stilles til medlemsstaternes rådighed, bør medlemsstaterne underrette Kommissionen om de konkrete foranstaltninger, der skal træffes, de kriterier, der er anvendt til at fastsætte dem, begrundelsen for fordelingen af støtten til de forskellige sektorer, de foranstaltninger, der er truffet for at undgå konkurrenceforvridning på de berørte markeder, den tilsigtede virkning af foranstaltningerne og de metoder, der har til formål at kontrollere, at den er opnået. |
(17) |
Vanskelighederne med at tilgå råmaterialer og de logistiske problemer, der følger af den pludselige indstilling af kommercielle transporter, er øjeblikkelige markedsforstyrrelser, og der er således behov for øjeblikkelig handling for at håndtere situationen på effektiv vis. |
(18) |
For at sikre, at producenterne modtager støtten hurtigst muligt, bør det gøres muligt for medlemsstaterne at gennemføre denne forordning hurtigst muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den bør finde anvendelse på betingelse af, at overførslen af 350 000 000 EUR fra reserven til de budgetposter, der finansierer den nødvendige foranstaltning, sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (4), fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af en meddelelse fra Kommissionen om, at overførslen har fundet sted — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. EU-støtte for et samlet beløb på 500 000 000 EUR stilles til rådighed for medlemsstaterne til at yde ekstraordinær tilpasningsstøtte til producenter i de sektorer, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013, på de betingelser, der er fastsat i nærværende forordning.
2. Medlemsstaterne anvender de beløb, der stilles til deres rådighed som fastsat i bilaget, til foranstaltninger som omhandlet i stk. 3 i sektorer, der er påvirket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede inputomkostninger eller af handelsrestriktioner. Foranstaltningerne træffes på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier, hvorved der tages højde for omfanget af markedsforstyrrelserne i de forskellige sektorer, og under forudsætning af, at de deraf følgende betalinger ikke forårsager konkurrenceforvridning.
3. De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer, skal bidrage til fødevaresikkerheden eller afhjælpe ubalancer på markedet og støtte landbrugere, som er involveret i en eller flere af følgende aktiviteter, der forfølger disse mål:
a) |
cirkulær økonomi |
b) |
næringsstofforvaltning |
c) |
effektiv anvendelse af ressourcer |
d) |
miljø- og klimavenlige produktionsmetoder. |
4. Medlemsstaterne sikrer, at hvis landbrugerne ikke er de direkte modtagere af EU-støtten, skal de økonomiske fordele ved støtten videregives til dem i fuldt omfang.
5. Der kan kun ydes EU-støtte til medlemsstaternes udgifter i forbindelse med betalinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, hvis betalingerne er foretaget senest den 30. september 2022.
6. For så vidt angår de medlemsstater, som ikke anvender euroen som national valuta, er den udløsende begivenhed for vekselkursen, jf. artikel 106 i forordning (EU) nr. 1306/2013, for så vidt angår de beløb, der er fastsat i bilaget, datoen for denne forordnings ikrafttræden.
7. Foranstaltninger i henhold til denne forordning kan kumuleres med anden støtte, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Artikel 2
Medlemsstaterne kan yde supplerende national støtte til de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 1, på op til 200 % af de tilsvarende beløb, der er fastsat i bilaget for hver medlemsstat, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier og under forudsætning af, at de deraf følgende betalinger ikke forårsager konkurrenceforvridning.
Medlemsstaterne betaler den supplerende støtte senest den 30. september 2022.
Artikel 3
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om følgende:
a) |
uden ophold og senest den 30. juni 2022:
|
b) |
senest den 15. maj 2023: de samlede udbetalte beløb pr. foranstaltning, hvis relevant, opdelt i EU-støtte og supplerende national støtte, samt antallet og typen af støttemodtagere og vurderingen af foranstaltningens effektivitet. |
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse på betingelse af, at overførslen af 350 000 000 EUR fra reserven til den budgetpost, der finansierer den ekstraordinære foranstaltning, sker i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Den finder anvendelse fra dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende af en meddelelse fra Kommissionen om, at overførslen har fundet sted.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
BILAG
Beløb til rådighed for medlemsstaterne, jf. artikel 1, stk. 2
Medlemsstat |
EUR |
Belgien |
6 268 410 |
Bulgarien |
10 611 143 |
Tjekkiet |
11 249 937 |
Danmark |
10 389 359 |
Tyskland |
60 059 869 |
Estland |
2 571 111 |
Irland |
15 754 693 |
Grækenland |
26 298 105 |
Spanien |
64 490 253 |
Frankrig |
89 330 157 |
Kroatien |
5 354 710 |
Italien |
48 116 688 |
Cypern |
632 153 |
Letland |
4 235 161 |
Litauen |
7 682 787 |
Luxembourg |
443 570 |
Ungarn |
16 939 316 |
Malta |
69 059 |
Nederlandene |
8 097 139 |
Østrig |
8 998 887 |
Polen |
44 844 365 |
Portugal |
9 105 131 |
Rumænien |
25 490 649 |
Slovenien |
1 746 390 |
Slovakiet |
5 239 169 |
Finland |
6 872 674 |
Sverige |
9 109 115 |
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/9 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/468
af 23. marts 2022
om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Indledning
(1) |
Den 18. februar 2021 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af calciumsilicium (»CaSi«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 5. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) (»indledningsmeddelelsen«). |
(2) |
Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2021 af Euroalliages (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for calciumsilicium i henhold til grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen. |
1.2. Midlertidige foranstaltninger
(3) |
Den 17. september 2021 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede midlertidige told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev ikke modtaget bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne. |
(4) |
Kommissionen indførte en midlertidig antidumpingtold på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1811 (3) (»forordningen om midlertidig told«). |
1.3. Efterfølgende sagsforløb
(5) |
Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren, Folkerepublikken Kinas regering (»GOC« (Government of China)), de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter Ningxia Ketong New Material Technology Co., Ltd (»Ketong«), Ningxia Shun Tai Smelting Co., Ltd og dens forretningsmæssigt forbundne forhandler Overseas Metallurgy Co., Ltd (»Shun Tai«) og Shaanxi Shenghua Metallurgy-Chemical Co., Ltd (»Shenghua«) og en bruger (kernetrådsproducent Filo d.o.o.) skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. |
(6) |
De parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Der fandt høringer sted med Filo d.o.o. og en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, Ketong. |
(7) |
Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til sine endelige konklusioner. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner. |
(8) |
Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. |
(9) |
De parter, som anmodede herom, fik også mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt en høring med Ketong. |
1.4. Bemærkninger til indledningen
(10) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger til indledningen af undersøgelsen efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told. |
1.5. Stikprøveudtagning
(11) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen af EU-producenter samt importerende og eksporterende producenter i Kina, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 15, 17 og 19 i forordningen om midlertidig told. |
1.6. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode
(12) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 25 i forordningen om midlertidig told. |
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
(13) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende varedækningen, bekræftede Kommissionen konklusionerne i betragtning 26-29 i forordningen om midlertidig told. |
3. DUMPING
(14) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte klageren, GOC og de samarbejdsvillige eksporterende producenter bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende dumping. |
3.1. Normal værdi
3.1.1. Væsentlige fordrejninger
(15) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte GOC samt Ketong og Shenghua bemærkninger, hvori de bl.a. anfægtede lovligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og forekomsten af væsentlige fordrejninger som beskrevet af Kommissionen. Bemærkningerne gennemgås nærmere nedenfor. |
(16) |
GOC fremførte for det første med hensyn til rapporten, at der ikke er bevis for, at Kommissionen godkendte eller vedtog rapporten, hvorfor der er tvivl om, hvorvidt rapporten kan være udtryk for Kommissionens officielle holdning. Ifølge GOC er rapporten rent faktisk misvisende, ensidig og ude af trit med virkeligheden. Det forhold, at Kommissionen kun har udarbejdet landerapporter for nogle få udvalgte lande, giver desuden anledning til bekymring over mestbegunstigelsesbehandlingen. Endvidere bør Kommissionen efter GOC's opfattelse ikke støtte sig til beviserne i rapporten, da dette ikke ville være i overensstemmelse med ånden i retfærdig og rimelig lovgivning, da det reelt svarer til at afsige dom før retssagen. |
(17) |
For det andet fremførte GOC, at beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«), navnlig artikel 2.2, som indeholder en udtømmende liste over de situationer, hvor den normale værdi kan beregnes, da »væsentlig fordrejning« ikke er med på listen. Desuden er anvendelsen af oplysninger fra et egnet repræsentativt land ifølge GOC uforenelig med GATT artikel 6.1, litra b), og antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, som foreskriver anvendelse af produktionsomkostningerne i oprindelseslandet ved beregning af den normale værdi. |
(18) |
For det tredje hævdede GOC, at Kommissionens undersøgelsespraksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's regler, for så vidt som Kommissionen i strid med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1 undlod at tage hensyn til den kinesiske producents regnskaber uden at fastslå, om disse regnskaber er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i Kina. I denne forbindelse mindede GOC om, at appelorganet i DS473 og panelet i DS494 hævdede, at i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, og i det omfang den undersøgte eksportørs eller producents regnskaber — inden for acceptable grænser — på en nøjagtig og pålidelig måde svarede til alle de faktiske omkostninger, som den pågældende producent eller eksportør har afholdt i forbindelse med den undersøgte vare, kan de siges « i rimeligt omfang at afspejle de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare«, og undersøgelsesmyndigheden bør anvende sådanne regnskaber til at fastsætte de undersøgte producenters produktionsomkostninger. |
(19) |
For det fjerde hævdede GOC, at Kommissionen bør være konsekvent og fuldt ud undersøge, om der forekommer såkaldte markedsfordrejninger i det repræsentative land. Ifølge GOC svarer umiddelbar accept af det repræsentative lands oplysninger uden en sådan evaluering til »dobbeltstandarder«. GOC pegede navnlig på prisfastsættelsesmekanismen på det brasilianske elmarked, som de kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter tidligere i undersøgelsen havde henledt opmærksomheden på. Det samme gælder ifølge GOC evaluering af EU-erhvervsgrenens priser og omkostninger. GOC henviste i denne forbindelse til talrige situationer i Unionen, som kan give anledning til bekymring over markedsfordrejninger. |
(20) |
Med hensyn til argumentet om rapportens status i henhold til EU-lovgivningen mindede Kommissionen om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), ikke foreskriver et specifikt format for rapporterne om væsentlige fordrejninger, og at denne bestemmelse heller ikke fastlægger en kanal til offentliggørelse. Rapporten er et faktabaseret teknisk dokument, der kun anvendes i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser. Rapporten blev derfor behørigt offentliggjort som et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, da den er rent beskrivende og ikke giver udtryk for nogen holdning, præferencer eller afgørelser af politisk karakter. Dette påvirker ikke indholdet, nemlig de objektive kilder til oplysninger om forekomsten af væsentlige fordrejninger i den kinesiske økonomi, der er relevante for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c). Hvad angår bemærkningerne om, at rapporten er ensidig og misvisende, bemærkede Kommissionen, at rapporten er et omfattende dokument baseret på udførligt og objektivt bevismateriale, herunder lovgivning, forskrifter og andre officielle politikdokumenter offentliggjort af GOC, tredjepartsrapporter fra internationale organisationer, akademiske studier og artikler fra forskere og andre pålidelige uafhængige kilder. Rapporten har været offentliggjort siden december 2017, således at alle interesserede parter ville have haft rig lejlighed til at tilbagevise, supplere eller fremsætte bemærkninger til den og de beviser, den er baseret på. Kommissionen bemærkede endvidere i denne forbindelse, at selv om GOC pegede på rapportens mangler i rent generisk og abstrakt forstand, har den afstået fra på noget tidspunkt at afkræfte indholdet af de beviser, der er indeholdt i rapporten. |
(21) |
Som svar på GOC's påstand om overtrædelse af bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling mindede Kommissionen om, at en landerapport i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), kun skal udarbejdes for et land, hvis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der kan være væsentlige fordrejninger i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land. Efter ikrafttrædelsen af de nye bestemmelser i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i december 2017 havde Kommissionen sådanne indicier for væsentlige fordrejninger for så vidt angår Kina. Kommissionen offentliggjorde også en rapport om fordrejninger i Rusland i oktober 2020 (4), og der kan evt. komme flere rapporter. Kommissionen mindede endvidere om, at rapporterne ikke er obligatoriske i forbindelse med anvendelsen af artikel 2, stk. 6a. I artikel 2, stk. 6a, litra c), beskrives betingelserne for, at Kommissionen kan udarbejde landerapporter, og i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra d), er klagerne ikke forpligtet til at anvende rapporten, og eksistensen af en landerapport er i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e) heller ikke en forudsætning for at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 2, stk. 6a. I henhold til artikel 2, stk. 6a, litra e), er tilstrækkeligt bevis for væsentlige fordrejninger i et land fremlagt af klagerne, og som opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 6a, litra b), nok til at indlede undersøgelsen på dette grundlag. Bestemmelserne om landespecifikke væsentlige fordrejninger finder derfor anvendelse på alle lande uden nogen sondring, uanset om der findes en landerapport. Følgelig er bestemmelserne om landespecifikke fordrejninger ikke i strid med bestemmelserne om mestbegunstigelsesbehandling. |
(22) |
Med hensyn til GOC's anden og tredje påstand om uforeneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO's lovgivning, navnlig bestemmelserne i antidumpingaftalens artikel 2.2 og 2.2.1.1, og konklusionerne i DS473 og DS494, gentog Kommissionen sit synspunkt i betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til WTO-lovgivningen. Hvad angår påstanden om, at begrebet væsentlige fordrejninger i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er opført blandt de situationer, hvor det er tilladt at beregne den normale værdi i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2, mindede Kommissionen om, at den interne lovgivning ikke behøver at anvende nøjagtig de samme begreber som de omfattede aftaler for at være i overensstemmelse med disse aftaler, og at den anser artikel 2, stk. 6a, for at være i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumpingaftalen (og navnlig mulighederne for at beregne den normale værdi i antidumpingaftalens artikel 2.2). Med hensyn til DS494 mindede Kommissionen desuden om, at både Unionen og Rusland appellerede panelets konklusioner, som ikke er endelige og derfor ifølge WTO's faste praksis ikke har nogen retlig status i WTO-systemet, da de ikke er blevet vedtaget af Tvistbilæggelsesinstansen. Under alle omstændigheder blev specifikt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ifølge panelrapporten i nævnte tvist anset for at falde uden for tvistens genstand. |
(23) |
Med hensyn til det fjerde argument, hvori Kommissionen anmodes om at bekræfte, at data fra tredjelande, der blev anvendt i Kommissionens procedurer, ikke var påvirket af markedsfordrejninger, mindede Kommissionen om, at den i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kun beregner den normale værdi på grundlag af andre data end priser og omkostninger på hjemmemarkedet i eksportlandet, hvis den fastslår, at sådanne data er de mest hensigtsmæssige til at afspejle ikkefordrejede priser og omkostninger. I denne proces er Kommissionen forpligtet til kun at anvende ikkefordrejede data. I den forbindelse opfordres interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de foreslåede kilder til fastsættelse af den normale værdi i de tidlige faser af undersøgelsen. Kommissionens endelige beslutning om, hvilke ikkefordrejede data der skal anvendes til at beregne den normale værdi, tager fuldt ud hensyn til disse bemærkninger. Med hensyn til situationen på det brasilianske elmarked blev dette spørgsmål allerede nærmere behandlet i betragtning 132, 133 og 152 i forordningen om midlertidig told og behandles også i betragtning 45 nedenfor. Med hensyn til GOC's anmodning om, at Kommissionen skal vurdere mulige fordrejninger på EU's indre marked, kunne Kommissionen ikke se relevansen af dette punkt i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der forekommer væsentlige fordrejninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
(24) |
Kommissionen afviste derfor GOC's argumenter. |
(25) |
Ketong hævdede, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO-aftalerne — herunder Kinas WTO-tiltrædelsesprotokol og antidumpingaftalen — samt med tvistbilæggelsesorganets afgørelser, navnlig DS473. Ketong påpegede, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke uddybede foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO's lovgivning, bortset fra at afgive meget generelle erklæringer uden at præcisere det relevante WTO-retsgrundlag. Med henvisning til DS473 hævdede Ketong desuden, at Kommissionen ikke var berettiget til at se bort fra virksomhedens omkostninger eller priser på grundlag af den påståede forekomst af væsentlige fordrejninger, eftersom forekomsten af sådanne fordrejninger under alle omstændigheder ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at producentens regnskaber ikke i rimelig grad afspejler de omkostninger ved råmaterialer, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare. |
(26) |
Desuden gjorde Ketong indsigelse mod, at Kommissionen havde påberåbt sig en række tværgående faktorer i Kina for at påvise forekomsten af væsentlige fordrejninger. Ketong hævdede navnlig, at anerkendelsen som »virksomhedsbaseret teknologicenter i den selvstyrende region i 2020« blot var en anerkendelse af virksomhedens engagement og investering i FoU-aktiviteter, og at der ikke var tale om statslig indgriben i Ketongs aktiviteter. Tilsvarende gjorde Ketong gældende, at den som en privatejet virksomhed fuldt ud var underlagt moderne markedsorienterede regler for virksomhedsledelse, og at den i forbindelse med sine driftsmæssige aktiviteter udelukkende var ansvarlig over for sine private aktionærer i henhold til kinesisk selskabsret. Desuden hævdede Ketong, at forekomsten af statslig indgriben ikke ville være ensbetydende med væsentlige fordrejninger, og at Kommissionen er retligt forpligtet til at fastslå den konkurrencefordrejende virkning af de påståede statslige indgreb i forhold til virksomhedens priser og omkostninger. |
(27) |
Hvad angår argumentet om foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO-aftalerne og tvistbilæggelsesorganets retspraksis, henvises der dels til betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told, dels til betragtning 22 ovenfor, hvor argumentet behandles. |
(28) |
Hvad angår det påståede fravær af væsentlige fordrejninger, kan Ketong's argumenter set i lyset af de stedfundne statslige indgreb ikke accepteres. For det første fremlagde Ketong ingen oplysninger, der kunne rejse tvivl om Kommissionens bemærkninger (jf. betragtning 57 og 58 i forordningen om midlertidig told) om, at calciumsilicium blev betragtet som en tilskyndet industri og derfor var genstand for fordrejninger. Det samme gælder de fordrejninger vedrørende input, der er nødvendige for fremstillingen af den undersøgte vare (se navnlig betragtning 62 og 63 i forordningen om midlertidig told). For det andet gælder det, at mens Ketong blot anså anerkendelsen som »virksomhedsbaseret teknologicenter i den selvstyrende region i 2020« for en anerkendelse af virksomhedens FoU-aktiviteter, anfægtede den ikke forekomsten af den finansielle støtte fra de kinesiske myndigheder eller de andre former for støtte til sektoren, jf. betragtning 57 og 58 i forordningen om midlertidig told. For det tredje, hvad angår Ketong's påstand om, at den er en privatejet virksomhed med moderne virksomhedsledelse, har Kommissionen i betragtning 40-63 i forordningen om midlertidig told beskrevet de betydelige statslige indgreb i Kina, som har ført til en fordrejning af den effektive allokering af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne. Disse fordrejninger påvirker de kommercielle operatører uanset ejerskabs- eller ledelsesstrukturen. |
(29) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong for det første, at Kommissionen stadig ikke havde uddybet det nøjagtige retsgrundlag nærmere eller underbygget sin retlige argumentation i forbindelse med foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO-aftalerne og WTO's afgørelse i DS473. Ifølge Ketong gav Kommissionens blotte gentagelse af, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til WTO's lovgivning, ikke nogen yderligere klarhed om spørgsmålet. For det andet gentog Ketong, at data fra et tredjeland i forbindelse med beregningen af den normale værdi på grund af den påståede forekomst af væsentlige fordrejninger er uforenelige med artikel 2.2 og artikel 2.2.1.1. Antidumpingaftalen og WTO's appelorgans afgørelse i DS473. For det tredje fremførte Ketong, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), har en retlig forpligtelse til for hver eksportør og producent individuelt at vurdere, om der foreligger væsentlige fordrejninger, og til individuelt at fastslå den konkurrencefordrejende virkning af de påståede statslige indgreb på producentens priser og omkostninger. Efter Ketongs opfattelse er det ikke op til virksomheden at fremlægge bevis for, at de landsdækkende fordrejninger ikke gælder for denne, og Kommissionen har i den forbindelse ikke opfyldt sin retlige forpligtelse til at fastslå den konkurrencefordrejende virkning af de påståede statslige indgreb på virksomhedens priser og omkostninger. |
(30) |
Kommissionen var uenig. For så vidt angår anmodningen om en yderligere uddybning af, hvorvidt grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er forenelig med WTO-lovgivningen, tilkendegav Kommissionen klart sin retlige opfattelse, nemlig at beregningen af den normale værdi i en situation, hvor det i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er fastslået, at der foreligger væsentlige fordrejninger, er i overensstemmelse med WTO-lovgivningen, herunder med de relevante bestemmelser i antidumpingaftalens artikel 2.2 og artikel 2.2.1.1 og med WTO's tvistbilæggelsesrapporter, navnlig DS473. Kommissionen gentog derfor sit synspunkt i betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told, jf. også betragtning 22 og 27 ovenfor. Endvidere påpegede Kommissionen, også med hensyn til Ketong's indlæg vedrørende anvendelsen af data fra tredjelande, at en situation som den, der i eksempelvis Kina gør sig gældende på markedet for samme vare eller dennes input, kan medføre, at eksportørens hjemmemarkedssalg af samme vare ikke gør det muligt at foretage en korrekt sammenligning med eksportsalget af den pågældende vare. Dette er situationen i dette tilfælde, hvor de væsentlige fordrejninger på det kinesiske marked kan skabe en ubalance i forhold til situationen på eksportmarkedet. Kommissionen bemærkede endvidere, at Ketong ud over at henvise til sit tidligere indlæg ikke fremførte yderligere argumenter vedrørende anvendelsen af data fra tredjelande. Hvad angår Ketong's argument om Kommissionens bevisbyrde er påstanden forkert. Kommissionen mindede om, at når det er fastslået, at det på grund af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, kan Kommissionen beregne den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. artikel 2, stk. 6a, litra a). Noget sådant er fastslået på grundlag af den vurdering, der er foretaget i betragtning 40-63 i forordningen om midlertidig told, og anvendt særskilt på Ketong. Kommissionen mindede desuden om, at artikel 2, stk. 6a, litra a), kun giver mulighed for at anvende interne omkostninger, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. Ingen af de argumenter, som Ketong fremførte (se betragtning 26), indeholdt imidlertid dokumentation herfor. |
(31) |
På baggrund af ovenstående blev Ketong's argumenter afvist. |
(32) |
Shenghua henviste til sine tidligere bemærkninger og gentog sin holdning om, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er i overensstemmelse med antidumpingaftalen, og konkluderede, at Kommissionens manglende begrundelse for foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO-aftalen medfører, at den foreløbige fremlæggelse af oplysninger ikke opfylder den retlige standard for tilstrækkelig begrundelse i forbindelse med underbygningen af Kommissionens beslutning om at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a. |
(33) |
For det andet påpegede Shenghua, at selv om anvendelsen af data fra et tredjeland ikke må forbydes som følge af DS473-afgørelsen, er Kommissionen nødt til at anvende omkostningsdataene fra et repræsentativt tredjeland for at nå frem til produktionsomkostningerne i Kina. Shenghua hævdede, at Kommissionen undlod at gøre dette, og gjorde i denne forbindelse gældende, at en beregnet normal værdi baseret på produktionsfaktorerne i et repræsentativt tredjeland på ingen måde kan afspejle pris- og omkostningsniveauet i eksportlandet, hvilket igen vil resultere i en normal værdi, der afviger væsentligt fra den eksporterende producents regnskaber. |
(34) |
For det tredje hævdede Shenghua, at der med EU-lovgivningen indførtes et princip, der ikke findes i antidumpingaftalen, for så vidt som førstnævnte giver mulighed for at beregne den normale værdi, hvis der konstateres væsentlige fordrejninger, mens værdien i henhold til antidumpingaftalens artikel 2.2 kun skal beregnes, hvis der ikke finder salg sted i normal handel. |
(35) |
Shenghua gjorde desuden gældende, at der ikke er tale om væsentlige fordrejninger i calciumsiliciumsektoren i Kina, idet: i) statens ejerskab ikke nødvendigvis medfører, at staten griber ind i virksomhedens kommercielle adfærd på markedet, selv om Shenghua er en statsejet virksomhed; tværtimod var Shenghuas køb af produktionsfaktorer baseret på forhandlinger og kontrakter med leverandører, og Shenghua er markedsorienteret, ii) de påståede statslige indgreb på markedet for calciumsilicium blev fastslået på grundlag af rapporten, som efter Shenghuas opfattelse ikke er objektiv og desuden er forældet og påvirket af en cirkulær argumentation, eftersom den er udarbejdet af Kommissionen som grundlag for konklusionen om væsentlige fordrejninger, iii) Kommissionen har støttet sig til henvisninger til love, der ikke er relevante for den foreliggende undersøgelse — eksempelvis formue- eller konkursretten — eller blot til retningslinjer uden bindende virkning — såsom den 13. femårsplan — og den har påberåbt sig forhold uden relevans for ledelsen og driften af Shenghua — bl.a. at den administrerende direktør samtidig fungerer som partisekretær. |
(36) |
Hvad angår den påståede mangel på begrundelse og den retlige standard for tilstrækkelig begrundelse, synes Shaanxi Shenghua at sammenblande forpligtelsen til at begrunde den materielle anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med en påstået forpligtelse til at forklare WTO's retsgrundlag til støtte for anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen har i betragtning 40-63 i forordningen om midlertidig told udførligt forklaret årsagerne til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og dermed fuldt ud opfyldt sin retlige forpligtelse til at give en tilstrækkelig begrundelse. |
(37) |
Hvad angår Shenghuas argumenter om foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med antidumpingaftalen og tvistbilæggelsesorganets konklusioner, overlapper de i vid udstrækning tilsvarende argumenter fremført af GOC og Ketong, som allerede blev behandlet i betragtning 22 ovenfor. |
(38) |
Med hensyn til Shenghuas påstand om det påståede fravær af væsentlige fordrejninger mindede Kommissionen om, at i) statsligt ejerskab i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), kan være en vigtig indikator for forekomsten af væsentlige fordrejninger; selv de privatejede calciumsiliciumproducenter opererer i et miljø, der er domineret af statslig tilstedeværelse og statslig styring af calciumsiliciumindustrien og tilknyttede industrier såsom råvareproducenter; ii) rapporten er baseret på omfattende objektive beviser, jf. den udførlige redegørelse i betragtning 20 ovenfor; iii) de væsentlige fordrejninger som følge af formue- og konkursrettens utilstrækkelige funktion, planlægningssystemet, herunder dets bindende karakter, samt statens tilstedeværelse i virksomheder, ikke mindst som følge af CCP's stadigt stigende indflydelse på de økonomiske aktørers kommercielle adfærd, er også relevante i Shenghuas tilfælde, da disse love og regler finder generel anvendelse i Kina og påvirker alle virksomheder, herunder Shenghua. Shenghua fremlagde ingen beviser for, at de fordrejninger, der forekom på landsdækkende plan, ikke ville påvirke virksomheden, og virksomheden viste heller ikke, hvorfor Kommissionens argument om, at det forhold, at virksomhedens administrerende direktør samtidig var partisekretær, pegede i retning af CCP-indflydelse på virksomheden, ikke skulle være gyldigt. |
(39) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Shenghua anvendeligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og hævdede, at Kommissionen kun fremlagde en bred erklæring for at begrunde anvendelsen, hvorved der ses bort fra, at selv om grundforordningen ikke behøver at anvende nøjagtig de samme begreber som den omfattede WTO-aftale, bør EU's interne lovgivning ikke være i strid med WTO-aftalerne. I den forbindelse fandt Shenghua, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad begrundede anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. For det andet hævdede Shenghua, at statsligt ejerskab ikke bidrager til væsentlige fordrejninger. Shenghua påpegede nærmere bestemt, at virksomhedens drift er markedsorienteret, og at dens beslutninger er tilpasset efterspørgslen på markedet. Ikke desto mindre redegjorde Kommissionen ikke for forbindelsen mellem formue- og konkursretten og væsentlige fordrejninger, ligesom den heller ikke forklarede, hvorfor det forhold, at virksomhedens administrerende direktør samtidig var partisekretær, skulle forårsage væsentlige fordrejninger. Shenghua henviste til eksistensen af politiske partier i andre lande, herunder i Unionen. Shenghua mindede endvidere om, at virksomheden har to aktionærer, hvoraf kun den ene er statsejet — og den anden er en fysisk person — og at den statsejede aktionær i henhold til vedtægterne ikke alene kunne kontrollere virksomhedens drift. Desuden henviste Shenghua til artikel 6 i den kinesiske lov om statsejede virksomheder (5), ifølge hvilken offentlige administrative funktioner skal adskilles fra den statsejede aktivinvestors. Efter Shenghuas opfattelse er driften af Shengua derfor uafhængig af regeringen, og statens ejerskab bidrager ikke til væsentlige fordrejninger. |
(40) |
Shenghuas argument vedrørende foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO's lovgivning er af samme art som det, der blev fremført af Ketong, og som blev behandlet i betragtning 30. Med hensyn til Shenghuas argumenter om forholdet mellem statens ejerskab og formue- og konkursretten på den ene side og væsentlige fordrejninger på den anden side mindede Kommissionen om, at tilstedeværelsen på det pågældende marked af virksomheder, der drives under statens ejerskab, kontrol eller politiske tilsyn, samt manglende eller diskriminerende anvendelse af eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs-, selskabs- eller formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første og fjerde led, er blandt de elementer, der er relevante for vurderingen af, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at Shenghua ud over dette generelle punkt ikke satte spørgsmålstegn ved Kommissionens detaljerede analyse i betragtning 43, 44 og 46 i forordningen om midlertidig told og betragtning 38. Shenghuas argumenter vedrørende virksomhedens uafhængighed af regeringen er mere specifikke, men de kan ikke ændre Kommissionens vurdering i betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told. For det første bemærkede Kommissionen — selv om Shenghuas henvisning til politiske partier i andre lande under alle omstændigheder er irrelevant i denne sammenhæng — CCP's stadig stærkere kontrol med virksomheder i almindelighed (se betragtning 41 i forordningen om midlertidig told) og med calciumsiliciumsektoren i særdeleshed (se betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told). Hvad for det andet angår Shenghuas administrerende direktør, der samtidig er partisekretær, bemærkede Kommissionen, at ikke blot anfægtede Shenghua ikke Kommissionens analyse af partiopbygningsaktiviteterne og CCP's rolle i virksomheden i betragtning 48 i forordningen om midlertidig told, men virksomheden bekræftede tværtimod på sit eget websted åbent sin tillid til »regeringens og alle samfundssektorers stærke støtte« og sin hensigt om at »lade sig lede af ånden fra den 18. centralkomités sjette plenarmøde og generalsekretær Xi's række af vigtige taler« (6). Kommissionen mindede i denne forbindelse også om betragtning 41 i forordningen om midlertidig told og den tilsvarende vurdering af CCP's indflydelse på den kinesiske økonomi, navnlig i rapportens kapitel 2. Shenghuas henvisning til sine vedtægter er derfor vildledende. Mindretalsaktionæren, der samtidig fungerer som virksomhedens administrerende direktør, er i kraft af sit medlemskab af CCP udtrykkeligt forpligtet til at gennemføre partiets principper og politikker (7). Vedtægterne viser således langt fra Shenghuas uafhængighed af staten, men dokumenterer faktisk, at der er klare bånd mellem partiets/statens politik og virksomhedens drift. For det tredje er Shenghuas fortolkning af den kinesiske lov om statsejede virksomheder klart selektiv. Selv om virksomheden fremhævede den formelle opdeling mellem statens administrative rolle og dens rolle som aktionær i henhold til artikel 6 i loven om statsejede virksomheder, valgte virksomheden at udelade en henvisning til artikel 1. I henhold til artikel 1 er det bl.a. lovens overordnede formål at støtte den statsejede økonomiske sektors førende rolle i den nationale økonomi og fremme udviklingen af den socialistiske markedsøkonomi. Shenghua undlod også at henvise til artikel 7, efter hvilken staten tillægges beføjelse til at tilskynde til yderligere investering af statslig kapital i nøgleindustrier og områder, der er vigtige for den nationale økonomi, samt artikel 36, i henhold til hvilken statsejede virksomheder skal overholde de nationale industripolitikker, når de foretager investeringer. |
(41) |
Af ovennævnte grunde blev Shenghuas argumenter afvist. |
(42) |
De bemærkninger, som klageren fremsatte, afspejlede i vid udstrækning Kommissionens ovennævnte svar på Shenghuas argumenter. Klageren fandt navnlig, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, fuldt ud er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til WTO, og at Shenghua faktisk er et rigtig godt eksempel på væsentlige fordrejninger i calciumsiliciumsektoren i Kina, ikke mindst i betragtning af regeringens kontrol over virksomhedsstrukturen i den statsejede del af økonomien samt CCP's indflydelse på individuelle virksomheders ledelsesorganer. Desuden hævdede klageren under henvisning til rapporten og den nylige undersøgelse af ferrosilicium (8), at calciumsiliciumsektoren i Kina er stærkt fordrejet af statslig indgriben. På dette grundlag konkluderede klageren, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, til at beregne den normale værdi var fuldt ud berettiget. |
3.1.2. Repræsentativt land
(43) |
I forordningen om midlertidig told valgte Kommissionen Brasilien som repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led. Nærmere oplysninger om den metode, der blev anvendt til udvælgelsen, blev fremlagt i det første og andet notat, der blev stillet til rådighed for parterne i den ikkefortrolige sag den 7. maj 2021 og den 14. juni 2021 (»første notat« og »andet notat«), og i betragtning 86-139 i forordningen om midlertidig told. |
(44) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog Ketong og Shenghua deres påstande, som blev fremsat sammen med deres bemærkninger til det første og andet notat, om, at Brasilien ikke var et egnet repræsentativt land. Ketong gentog, at der er væsentlige fordrejninger på elektricitetsmarkedet i Brasilien, og fastholdt, at Brasilien derfor ikke er et egnet repræsentativt land, og at Kommissionen for at være konsekvent skulle anvende de samme kriterier på det repræsentative kandidatland som dem, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og som den anvendte ved vurderingen af, om et land, der er omfattet af undersøgelsen, har et fordrejet marked. GOC hævdede det samme. Ketong hævdede endelig, at der ikke forelå meningsfulde offentlige data i Brasilien for kvartsit, et vigtigt inputmateriale, og gentog, at Rusland er et mere egnet repræsentativt land. |
(45) |
Kommissionen bemærkede, at hverken Ketong eller GOC fremlagde bevis for, at referenceprisen for elektricitet som fastsat af Kommissionen efter metoden i betragtning 152 i forordningen om midlertidig told var blevet fordrejet af den brasilianske regerings indgriben. Kommissionen henviser i den forbindelse også til betragtning 133 i forordningen om midlertidig told. EDP Brasil er et af de største brasilianske elforsyningsselskaber og privatejet. Det producerer, distribuerer og sælger elektricitet til forskellige typer kunder, herunder industrielle forbrugere. Kommissionen havde ingen oplysninger i sagen om, at de elpriser, som EDP Brasil opkrævede, og som blev offentliggjort på selskabets websted, faktisk var fordrejede. Påstanden blev derfor afvist. |
(46) |
Med hensyn til manglen på relevante offentlige data i Brasilien for kvartsit bemærkede Kommissionen, at Ketong ikke fremførte andre argumenter end dem, der allerede var fremført og behandlet i betragtning 94 og 129 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist. |
(47) |
Med hensyn til påstanden om, at Rusland var et mere egnet repræsentativt land, bemærkede Kommissionen, at Ketong gentog sine argumenter, jf. betragtning 114 i forordningen om midlertidig told, uden at fremsætte nye argumenter. Af de årsager, der er redegjort for i betragtning 90, 115 og 116 i forordningen om midlertidig told, blev påstanden afvist. |
(48) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Ketong sin påstand om, at Brasilien ikke var et egnet repræsentativt land på grund af en påstået mangel på ikkefordrejede og pålidelige data for de to vigtigste input, elektricitet og kvartsit. Ketong hævdede, at elektricitetsmarkedet i Brasilien var fordrejet, og at Kommissionen havde set bort fra dette. Virksomheden hævdede endvidere, at Kommissionen undlod at præcisere, hvorfor manglen på meningsfulde offentligt tilgængelige data for kvartsit ikke påvirkede valget af Brasilien som repræsentativt land. Ketong gentog, at Rusland var et mere egnet repræsentativt land end Brasilien. |
(49) |
Kommissionen bemærkede, at Ketong ikke fremførte nye argumenter i forhold til dem, der allerede var blevet fremsat sammen med bemærkningerne til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, og som kunne have ændret konklusionerne i betragtning 45, 46 og 47. Ketongs påstand blev derfor afvist. |
(50) |
Shenghua gentog sin påstand om, at Brasilien ikke var et egnet repræsentativt land af de årsager, der er anført i betragtning 96 og 123 i forordningen om midlertidig told, og at Kasakhstan burde vælges i stedet. Da Shenghua ikke fremlagde nye argumenter, der kunne have ændret Kommissionens konklusioner i betragtning 118 og 124 i forordningen om midlertidig told, blev påstanden afvist. |
(51) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om valget af Brasilien som repræsentativt land, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told. |
3.1.3. Kilder, der anvendes til fastsættelse af ikkefordrejede omkostninger for produktionsfaktorer
(52) |
Kommissionen gav nærmere oplysninger om de kilder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi, i betragtning 140-141 i forordningen om midlertidig told. Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told modtog Kommissionen påstande fra en eksporterende producent vedrørende forskellige kilder, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi. |
3.1.3.1.
(53) |
Ketong hævdede, at den ikkefordrejede værdi for kvartsit, som Kommissionen havde fastsat på grundlag af den gennemsnitlige købspris, som EU-erhvervsgrenen betalte, ikke opfyldte de retlige standarder i artikel 2, stk. 6a, og gjorde indsigelse mod de faktiske omstændigheder. For det første hævdede Ketong, at den ikkefordrejede værdi burde stamme fra et repræsentativt tredjeland med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. For det andet påpegede Ketong, at de kildedata, der blev anvendt til at fastsætte referenceprisen, var fra spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne og derfor ikke offentligt tilgængelige. For det tredje henviste Ketong til oplysninger, der blev fremlagt sammen med virksomhedens bemærkninger til det andet notat, hvoraf det fremgik, at den af Kommissionen fastsatte referencepris afveg fra den pris for kvartsit, der var anført i en af EU-producentens prislister for det samme materiale. |
(54) |
Med hensyn til Ketong's første argument var Kommissionen uenig. I modsætning til, hvad Ketong hævdede, fastsætter grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke, at ikkefordrejede priser eller referenceværdier udelukkende skal stamme fra et egnet repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den også anvende ikkefordrejede internationale priser, omkostninger eller benchmarks i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), andet led. Denne bestemmelse indeholder ingen præcisering med hensyn til valget af passende internationale priser, omkostninger eller benchmarks. Det fremgår endvidere ikke, at disse mulige referenceværdier skal stamme fra et land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Kommissionen kan derfor vælge en passende referenceværdi i de situationer, hvor det ikke er muligt at anvende importværdien i det egnede repræsentative land, der er valgt. I betragtning af manglen på relevante data for kvartsit i Brasilien og andre passende internationale priser, omkostninger eller benchmarks for kvartsit fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt i denne undersøgelse at vende tilbage til prisen på kvartsit på EU-markedet som et passende benchmark i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6a, litra a), andet led. |
(55) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at EU-erhvervsgrenens købspris for kvartsit, som Kommissionen anvendte som referencepris, ikke var et passende benchmark, da det ikke afspejlede betingelserne i Kina uden væsentlige fordrejninger. Ketong hævdede, at Kommissionen skal sikre, at de oplysninger, den anvender, herunder internationale priser, omkostninger eller benchmarks, afspejler produktionsomkostningerne i eksportlandet, eller i det mindste skal tilpasse disse oplysninger, så de afspejler markedsvilkårene i eksportlandet uden væsentlige fordrejninger. Ketong hævdede endvidere, at Kommissionen ikke fremlagde bevis for, at den gennemsnitlige købspris, som EU-erhvervsgrenen betalte for kvartsit, er de »internationale priser, omkostninger eller benchmarks«, der er omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), andet led. Ketong hævdede også, at den pris, der blev betalt i Unionen, næppe kan repræsentere det internationale prisniveau, da der er mange andre leverandørlande for kvartsit, hvis data ifølge virksomheden også burde indgå det internationale datasæt med henblik på at fastsætte en ikkefordrejet og rimelig referencepris for kvartsit frem for EU-prisen alene. |
(56) |
Kommissionen var uenig. For det første bemærkede Kommissionen, at Ketong med sine bemærkninger ikke havde fremlagt en international pris for kvartsit, som Kommissionen kunne have anvendt som alternativ til den referencepris, som den havde fastsat. For det andet havde Ketong ikke fremlagt noget bevis for, at den af Kommissionen fastsatte referencepris var fordrejet. I mangel af andre alternativer fandt Kommissionen, at prisen på kvartsit på EU-markedet udgør en passende ikkefordrejet referenceværdi. Påstanden blev derfor afvist. |
(57) |
For så vidt angår Ketong's påstand om, at de kildedata, som Kommissionen anvendte til at fastsætte referenceværdien, ikke var offentligt tilgængelige, bemærker Kommissionen, at den ikkefortrolige sag indeholdt de faktiske aggregerede kildedata, som EU-producenterne havde fremlagt, idet de havde givet deres særlige tilladelse til at videregive disse oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 19, stk. 5. Som følge heraf anses dataene for at være umiddelbart tilgængelige. Kommissionen bemærkede endvidere, at de pågældende kildedata blev kontrolleret af Kommissionen, som fandt, at de afspejlede de faktiske omkostninger ved det kvartsit, der er egnet til fremstilling af den pågældende vare, og var både pålidelige og repræsentative. |
(58) |
Med hensyn til Ketongs tredje argument viste Kommissionens undersøgelse, at prisen på kvartsit på den pågældende EU-producents websted afspejlede frasorteret kvarts (affald), som ikke var egnet til produktion af calciumsilicium, og at denne pris derfor ikke var repræsentativ for omkostningerne ved det kvartsit, der anvendes til produktionen af den pågældende vare. |
(59) |
Af ovennævnte grunde blev Ketongs argumenter afvist. |
3.1.3.2.
(60) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at Kommissionen ikke burde have anvendt den angiveligt regulerede elpris, der var offentliggjort på EDP Brasils websted, som relevant kilde til fastsættelse af den ikkefordrejede referencepris på elektricitet, men snarere den frie markedspris, da dette ville være den pris, som producenterne af calciumsilicium ville købe deres elektricitet til. |
(61) |
Kommissionen bemærkede, at Ketong gentog sine argumenter i betragtning 131 i forordningen om midlertidig told, som Kommissionen afviste med sine konklusioner i betragtning 132 og 133 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste derfor påstanden. |
(62) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt Ketong, at referenceprisen for elektricitet burde baseres på priserne på de frie markedspriser i Brasilien og ikke på de regulerede priser, og hævdede endvidere, at virksomhedens påstande ikke blev behandlet fyldestgørende i betragtning 132 og 133 i forordningen om midlertidig told. |
(63) |
Som forklaret i betragtning 45 fremlagde Ketong intet bevis for, at den referencepris for elektricitet, som Kommissionen havde beregnet, blev fordrejet af den brasilianske regerings indgriben. Ketong præciserede heller ikke, hvordan Kommissionen kunne have behandlet virksomhedens påstande mere fyldestgørende i betragtning 132 og 133 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen afviste derfor påstanden. |
(64) |
Shenghua hævdede, at Kommissionen i betragtning 281 i forordningen om midlertidig told foreløbigt konkluderede, at elektricitet ikke var genstand for en fordrejning i Kina, og at eltaksten derfor ikke burde erstattes af det repræsentative lands eltakst. |
(65) |
Kommissionen var uenig. Som forklaret i betragtning 52 i forordningen om midlertidig told fandt Kommissionen, at elpriserne i Kina ikke er markedsbaserede og også er påvirket af væsentlige fordrejninger som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionens foreløbige konklusion vedrørende elektricitet, jf. betragtning 281 i forordningen om midlertidig told, var, at elektricitet ikke var genstand for fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Beregningen af den normale værdi og vurderingen i forbindelse med anvendelsen af reglen om den lavest mulige told var forskellige analyser baseret på forskellige artikler i grundforordningen. Mens konklusionerne i henhold til artikel 2, stk. 6, litra b), var baseret på situationen i eksportlandet og der blev taget hensyn til mange forskellige faktorer, er undersøgelsen i henhold til artikel 7, stk. 2a, mere begrænset og gennemført i forbindelse med afgørelsen af, om reglen om den lavest mulige told finder anvendelse, og henviser til den lukkede liste over situationer i nævnte artikel. At elektricitet i Kina ikke var genstand for nogen af de fordrejninger, der er omhandlet i grundforordningens artikel 7, stk. 2a, betyder ikke, at et sådant input ikke påvirkes af de væsentlige fordrejninger, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og forekommer i Kina. Shenghuas påstand blev derfor afvist. |
3.1.4. Produktionsfaktorer og informationskilder
(66) |
Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told bemærkede Kommissionen, at data fra Global Trade Atlas (»GTA«) for importen til Brasilien blev tilgængelige på cif-niveau (omkostninger, forsikring og fragt). Ved hjælp af dette datasæt og på grundlag af alle de oplysninger, som de interesserede parter havde fremlagt, er følgende produktionsfaktorer og deres kilder blevet identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a): Tabel 1 Produktionsfaktorer for calciumsilicium
|
3.1.4.1.
(67) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte cif-importpriserne for Brasilien, jf. betragtning 144 i forordningen om midlertidig told, var konkurrencefordrejende. Ketong hævdede, at en enkelt koefficient ikke kunne være repræsentativ for transport- og forsikringsomkostninger, som måtte forventes at variere afhængigt af råmaterialetypen og leverandørlandet, og gjorde gældende, at Kommissionen burde fastsætte en koefficient for hvert råmateriale og hvert leverandørland. |
(68) |
Som forklaret i betragtning 66 forelå der et nyt datasæt i GTA, som omfattede importdata på cif-niveau for Brasilien. Kommissionen anvendte dette nye datasæt til at fastsætte de ikkefordrejede værdier for de råmaterialer, der er nævnt i tabel 1. Ketongs påstand blev derfor ikke vurderet yderligere. |
3.1.4.2.
(69) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at den metode, som Kommissionen anvendte til at beregne benchmarket for elektricitet i Brasilien, var mangelfuld. Ketong bemærkede, at Kommissionen anvendte et simpelt gennemsnit af de el- og distributionstakster, der var tilgængelige på EDP Brasils websted for 2021, justeret for inflation. Ketong hævdede, at Kommissionen burde anvende tilgængelige eltakstdata for undersøgelsesperioden og ikke data for 2021 korrigeret for inflation. Ketong påpegede endvidere, at Kommissionen også burde tage hensyn til takster i og uden for spidsbelastningsperioder og begrænse beregningen til priser, der opkræves hos industrielle højeffektsforbrugere, som f.eks. producenter af calciumsilicium. |
(70) |
Kommissionen vurderede Ketongs påstand og fandt den rimelig. Den accepterede påstanden og genberegnede benchmarket for elektricitet på grundlag af de takstdata, der var tilgængelige for undersøgelsesperioden på EDP Brasils websted (9) under hensyntagen til de forskellige takster i og uden for spidsbelastningsperioder og de relevante priser, der opkræves hos industrielle højeffektsforbrugere. |
(71) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at der på EDP Brasils websted også var et nyere takstdatasæt til rådighed for undersøgelsesperioden end det sæt, som Kommissionen havde anvendt, og at Kommissionen også burde have taget hensyn til dette datasæt ved beregningen af referenceprisen for elektricitet. |
(72) |
Kommissionen bemærkede, at dette argument ikke var underbygget. Navnlig var det takstdatasæt, som Ketong henviste til, ikke tilgængeligt på EDP Brasils websted eller for undersøgelsesperioden, og det kunne derfor ikke kontrolleres, om det var korrekt, eller anvendes i forbindelse med denne undersøgelse. Kommissionen vurderede derfor ikke påstanden yderligere. |
3.1.4.3.
(73) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at Kommissionens metode til fastsættelse af det ikkefordrejede benchmark for mikrosilica, jf. betragtning 148 i forordningen om midlertidig told, var mangelfuld, da den kunstigt knyttede værdien af biproduktet til værdien af inputmaterialerne, uden at der var en sådan forbindelse. Ketong foreslog at anvende eksportdata fra det repræsentative land til at beregne det ikkefordrejede benchmark, da virksomheden hævdede, at det var Kommissionens faste praksis at gøre dette, hvis der ikke forelå repræsentative importdata fra det repræsentative land. |
(74) |
Kommissionen bemærkede, at denne post udgjorde en ubetydelig del (under 0,1 %) af materialeomkostningerne, og at det pågældende problem derfor ikke påvirkede foranstaltningernes niveau. Spørgsmålet blev derfor ikke vurderet yderligere. |
(75) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Ketong, at den metode, som Kommissionen anvendte, var konkurrencefordrejende. Kommissionen bemærkede imidlertid, at Ketong ikke fremførte nye argumenter, der kunne ændre konklusionerne i betragtning 74. Virksomhedens påstand blev derfor afvist. |
3.1.4.4.
(76) |
Ketong hævdede, at Kommissionen burde have identificeret referenceværdien for hjælpematerialer og indirekte produktionsomkostninger adskilt fra andre input i stedet for at ekstrapolere deres værdi ved for hjælpematerialerne at anvende en beregnet procentdel af de samlede, af de kinesiske producenter faktisk afholdte, omkostninger ved råmaterialer og for de indirekte omkostninger at anvende en procentdel af de samlede, af de kinesiske producenter faktisk afholdte, direkte omkostninger. Virksomheden hævdede, at Kommissionen burde have anvendt dens faktiske omkostninger ved hjælpematerialer og indirekte omkostninger i stedet. Ketong hævdede, at dens påstand også gjaldt for transportomkostningerne i forbindelse med levering af råmaterialer, hvor Kommissionen angav disse transportomkostninger som en procentdel af de faktiske omkostninger ved råmaterialer og derefter anvendte den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer med henblik på at beregne de ikkefordrejede transportomkostninger. Ketong hævdede, at genberegningen af omkostningerne ved råmaterialer ved anvendelse af ikkefordrejede priser var ensbetydende med, at transportomkostningerne også blev kædet sammen med værdiforøgelsen af råmaterialerne, hvilket ifølge Ketong ikke var korrekt, da der ikke var en sådan forbindelse. |
(77) |
Kommissionen bemærkede, at det er dens faste praksis ikke at beregne en individuel referenceværdi for hjælpematerialer, men at angive dem som en procentdel af de samlede råmaterialeomkostninger på grundlag af de omkostningsdata, som de eksporterende producenter indberetter, og derefter at anvende denne procentsats på materialeomkostningerne genberegnet ved anvendelse af de fastsatte ikkefordrejede priser. Kommissionen bemærkede endvidere, at der blev konstateret væsentlige fordrejninger i afsnit 3.1.1 ovenfor. I nævnte tilfælde kan interne omkostninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, anvendes, men kun i det omfang det er fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation. Ketong fremlagde ikke sådanne beviser med hensyn til produktionsfaktorer opført under hjælpematerialer, og Kommissionen fandt heller ikke noget bevis herfor. Kommissionen kunne derfor ikke anvende de data, som Ketong havde indberettet. Kommissionen fandt sin metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for hjælpematerialer hensigtsmæssig, ikke mindst fordi der ikke forelå bedre oplysninger. Ketong fremlagde heller ikke et alternativ til referenceværdien som beregnet ved hjælp af værdier fra GTA for importen til det repræsentative land eller en alternativ ikkefordrejet referenceværdi for hjælpematerialer. Påstanden vedrørende hjælpematerialer blev derfor afvist. |
(78) |
Med hensyn til Ketong's påstand vedrørende Kommissionens metode til at fastsætte den ikkefordrejede værdi af virksomhedens indirekte produktionsomkostninger, jf. betragtning 154 i forordningen om midlertidig told, bemærkede Kommissionen, at dataene vedrørende de indirekte omkostninger ikke var umiddelbart tilgængelige i særskilt form i regnskaberne for producenten i det repræsentative land. Når der først er konstateret væsentlige fordrejninger, kan interne omkostninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, desuden anvendes, men kun i det omfang det er fastslået, at de ikke er fordrejede, på grundlag af nøjagtig og relevant dokumentation. Ketong fremlagde ikke sådanne beviser med hensyn til indirekte omkostninger, og Kommissionen fandt heller ikke noget bevis herfor. Kommissionen fandt derfor sin metode til beregning af en ikkefordrejet værdi for indirekte omkostninger hensigtsmæssig, ikke mindst fordi der ikke forelå bedre oplysninger. Ketong har ikke foreslået en alternativ ikkefordrejet referencepris for indirekte omkostninger. Påstanden blev derfor afvist. |
(79) |
Med hensyn til Ketongs påstand om Kommissionens metode til fastsættelse af de ikkefordrejede transportomkostninger i forbindelse med levering af råmaterialer, jf. betragtning 150 i forordningen om midlertidig told, bemærkede Kommissionen, at Ketong ikke foreslog, hvordan Kommissionen skulle beregne transportomkostningerne for hvert råmateriale individuelt. Påstanden blev derfor afvist. |
(80) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Ketong, at Kommissionens metode til at fastsætte referenceværdierne for hjælpematerialer samt indirekte produktionsomkostninger og transportomkostninger var konkurrencefordrejende. Kommissionen bemærkede imidlertid, at Ketong ikke fremførte nye argumenter, der kunne ændre konklusionerne i betragtning 77, 78 og 79. |
3.1.5. Beregning af den normale værdi
(81) |
Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 156-160 i forordningen om midlertidig told. |
(82) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at Kommissionen ved beregningen af den normale værdi ikke skulle have afvist visse justeringer for biprodukter med den begrundelse, at virksomheden ikke havde bogført dem. Ketong fremførte, at den gældende retlige standard ikke kræver, at alle omkostningsposter skal stamme fra regnskaberne, navnlig når artikel 2, stk. 6a, finder anvendelse. Ketong hævdede endvidere, at det afgørende ved rekonstruktionen af produktionsomkostningerne var, at omkostningerne rent faktisk var påløbet og afspejlet i virksomhedens normale forretningsgang. Ketong hævdede endelig, at virksomheden havde indberettet de yderligere omkostninger, der var forbundet med de pågældende biprodukter, i de omkostningstabeller, der blev fremlagt sammen med besvarelsen af spørgeskemaet, og at Kommissionen burde fjerne disse omkostninger fra den beregnede normale værdi. |
(83) |
Kommissionen bemærkede, at i modsætning til, hvad Ketong hævdede, indberettede virksomheden ikke omkostningerne ved de pågældende biprodukter i sit omkostningsregnskab og i omkostningstabellerne i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet. Ketong indberettede i sine omkostningstabeller salgsværdien af biprodukterne, som virksomheden hævdede skulle fratrækkes materialeomkostningerne, men tog ikke højde for en sådan salgsværdi i sine årsregnskaber og omkostningsregnskaber. Undersøgelsen viste faktisk, at virksomheden ikke havde nogen indtægter fra salget af disse biprodukter, så de forblev en omkostning. Påstanden blev derfor afvist. |
(84) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Ketong sin påstand om, at Kommissionens afvisning af en justering af den normale værdi vedrørende biprodukterne var ubegrundet. For det første hævdede Ketong, at bogføringen i virksomhedens årsregnskaber og omkostningsregnskaber ikke er en forudsætning for at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6a. For det andet hævdede Ketong, at Kommissionen ikke har sat spørgsmålstegn ved, at disse biprodukter blev frembragt som led i virksomhedens produktionsproces, og at salgstransaktionerne vedrørende biprodukterne fandt sted som led i virksomhedens normale forretningsgang. Ifølge Ketong er manglende registrering af indtægter i årsregnskabet ikke til hinder for, at biprodukterne kan accepteres med henblik på omkostningsjustering. For det tredje hævdede Ketong, at hvis Kommissionen skulle afvise salgsindtægterne som omkostningsjustering for biprodukter af den normale værdi for den pågældende vare, burde de tilsvarende omkostninger, der faktisk medgik til indsamling af de samme biprodukter, accepteres som omkostninger ved disse biprodukter i regnskaberne og således fjernes fra den beregnede normale værdi. |
(85) |
Kommissionen var uenig. Bogføringen af omkostninger og indtægter i virksomhedens regnskaber er bevis for deres eksistens og kvantificering. I modsætning til, hvad Ketong hævdede, kunne det ikke under krydstjekket uden kontrolbesøg fastslås, at salgstransaktionerne vedrørende biprodukterne blev gennemført som led i den normale forretningsgang, da der ikke forelå handelsdokumentation og transaktionerne ikke blev bogført. Faktisk afspejler bogføringen af biprodukterne som omkostninger i virksomhedens regnskaber som allerede nævnt i betragtning 83, at Ketong ikke modtog indtægter fra salg af disse biprodukter. Ketongs påstand blev derfor afvist. |
(86) |
Ketong hævdede endvidere, at den fortjenstmargen, der blev anvendt ved beregningen af den normale værdi (18,96 %), var for høj i lyset af Kommissionens egen konklusion om, at en fortjenstmargen på mellem 9,7 % og 12,5 % »blev anset for at være basisfortjenesten til dækning af de fulde omkostninger under normale konkurrencevilkår i forbindelse med denne undersøgelse« (betragtning 269 i forordningen om midlertidig told). Ketong fremførte endvidere, at Kommissionen ikke forklarede, hvorfor en fortjenstmargen på 18,96 % var en rimelig fortjeneste til at beregne den normale værdi i lyset af denne konklusion. Ketong hævdede derfor, at det niveau for målfortjenesten, der blev fastsat for EU-producenterne, er den rimelige og ikkefordrejede fortjeneste, der skal anvendes ved beregningen af den normale værdi. |
(87) |
Kommissionen bemærkede, at målfortjenesten og fortjenesten i det repræsentative land henviser til forskellige begreber og til forskellige lande. Navnlig er den målfortjeneste, som Ketong henviser til, den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen opnåede ved hjemmemarkedssalg i Unionen under normale konkurrencevilkår, og den anvendes til at beregne skadesmargenen. Fortjenesten i det repræsentative land anvendes til beregningen af den normale værdi med henvisning til det passende repræsentative land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Denne fortjeneste skal afspejle den fortjeneste, som en virksomhed, der producerer den undersøgte vare eller en lignende vare, har opnået i et repræsentativt land, og kan ikke sammenlignes med EU-erhvervsgrenens målfortjeneste. |
(88) |
Ketong hævdede også, at Kommissionen ikke skulle have medtaget finansielle indtægter i beregningen af fortjenesten, da det var Kommissionens faste praksis ikke at medtage sådanne indtægter i beregningen af fortjeneste eller SA&G-omkostninger (»salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger«). Ketong hævdede endvidere, at hvis Kommissionen opretholdt medtagelsen af de finansielle indtægter i fastsættelsen af fortjenesten, burde den også medtage den i de samlede SA&G-omkostninger som et fradrag. |
(89) |
Kommissionen var uenig. Den brasilianske virksomhed indberettede finansielle udgifter ved siden af SA&G-omkostningerne. Samtidig modregner den de finansielle udgifter i de finansielle indtægter og lægger forskellen (en gevinst) til fortjenesten. Der er ingen bevis for, at en sådan gevinst ikke vedrørte den pågældende vare, hvorfor det synes uberettiget at fratrække en sådan gevinst fra den brasilianske virksomheds indberettede fortjeneste. Under alle omstændigheder vil virkningen af denne påstand ikke være af væsentlig betydning for beregningen af dumping, da den økonomiske gevinst var temmelig lille og tolden i sidste ende fastsættes til niveauet for den meget lavere skadesmargen. Påstanden blev derfor afvist. |
(90) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var Ketong fortsat uenig i Kommissionens synspunkt om, at økonomiske gevinster bør medtages i beregningen af fortjenesten. |
(91) |
Kommissionen gentager, at det er almindelig og konsekvent praksis at tage hensyn til alle omkostninger og indtægter i forbindelse med produktion og salg af den undersøgte vare. Kommissionen bemærkede, at Ketong blot anmodede Kommissionen om at se bort fra visse økonomiske gevinster uden at fremlægge nogen forklaring, yderligere oplysninger eller beviser for, at sådanne gevinster ikke var forbundet med den undersøgte vare. Ketong's påstand kunne derfor ikke ændre konklusionerne i betragtning 89. |
(92) |
Ketong hævdede, at SA&G-omkostningerne i det repræsentative land blev fastsat uden en detaljeret opdeling, hvilket ikke gjorde det muligt at identificere direkte salgsomkostninger, der kunne påvirke den rimelige sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen i samme handelsled. Virksomheden hævdede endvidere, at Kommissionen burde fremlægge en sådan opdeling og sikre, at eksportpriserne sammenlignes med den beregnede normale værdi i samme handelsled. |
(93) |
Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Den bemærkede, at påstanden om, at direkte salgsomkostninger var inkluderet i de SA&G-omkostninger, der var indberettet for producenten i det repræsentative land, ikke var underbygget. Kommissionen bemærkede endvidere, at der ikke var tegn på, at SA&G-dataene fra producenten i det repræsentative land omfattede poster, der burde fratrækkes for at sikre en rimelig sammenligning. Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremlagde Ketong ikke SA&G-data for en producent i Brasilien, som var bedre egnet, og som kunne have gjort det muligt for Kommissionen at kvantificere sådanne direkte salgsomkostninger, som angiveligt indgik i SA&G-dataene. Påstanden blev derfor afvist. |
(94) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at Kommissionen endnu en gang burde forklare, på hvilket grundlag den konkluderede, at de SA&G-omkostninger, der var angivet i årsregnskabet for producenten i det repræsentative land, gav Kommissionen mulighed for direkte at beregne den normale værdi ab fabrik og påvise, at de SA&G-omkostninger, der blev tillagt omkostningerne ved solgte varer, ikke omfattede elementer, der ville betyde, at den beregnede normale værdi blev fastsat i et andet handelsled. Ketong hævdede, at Kommissionen justerede for transport-, forsikrings-, håndterings- og lastningsomkostninger samt dermed forbundne omkostninger foruden emballeringsomkostninger, kreditomkostninger og bankgebyrer for at fastsætte eksportprisen ab fabrik, men ikke fremlagde oplysninger, der sikrede, at disse poster ikke var medtaget i SA&G-omkostningerne for producenten i det repræsentative land. |
(95) |
Kommissionen bemærkede, at Ketong på grundlag af SA&G-dataene fra producenten i det repræsentative land ikke påviste, at Kommissionen ikke foretog en rimelig sammenligning mellem den beregnede normale værdi og eksportprisen. Kommissionen bemærkede endvidere, at Ketong ikke fremlagde yderligere oplysninger, der ændrede konklusionerne i betragtning 93. Ketongs påstand blev derfor afvist. |
(96) |
Uden at det berører ovenstående overvejelser, minder Kommissionen også om, at den beregnede normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Ketong fremlagde ingen beviser for, at de beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste, som Kommissionen havde anvendt, var urimelige til at beregne den normale værdi. |
3.2. Eksportpris
(97) |
Kommissionen gav nærmere oplysninger om beregningen af eksportprisen i betragtning 161 og 162 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger desangående, bekræftede Kommissionen sine foreløbige konklusioner. |
3.3. Sammenligning
(98) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at Kommissionen foretog en fejlagtig opjustering af den normale værdi for forskelle i den indirekte beskatning ved at lægge moms til den normale værdi, mens virksomhedens eksportpris ikke omfattede en sådan moms. |
(99) |
I undersøgelsesperioden anvendte Kina en momssats på 13 % på både hjemmemarkeds- og eksportsalget af den pågældende vare, hvilket bekræftes af den foreliggende påstand. Kina havde tillige en praksis med ikke at refundere moms på eksport af den pågældende vare. For at sikre en sammenligning af den normale værdi og eksportpriserne ved samme afgiftsniveau fastsatte Kommissionen den normale værdi inkl. moms ved hjælp af den momssats, der gælder for eksport. |
(100) |
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen fastsatte den normale værdi i overensstemmelse med Rettens praksis (10). Ketongs påstand blev derfor afvist. |
(101) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Ketong, at virksomhedens indberettede nettoeksportpris ikke omfattede moms. Ketong fremførte endvidere, at sammenligningen af en eksportpris eksklusive moms med en normal værdi fastsat inklusive moms var mangelfuld og ikke sikrede en rimelig sammenligning. Ketong anmodede Kommissionen om at rette denne fejl. |
(102) |
Kommissionen konstaterede, at Ketong havde indberettet nettoeksportprisen forkert i sin besvarelse af spørgeskemaet ved at trække momsen fra bruttoeksportværdien ifølge faktura, mens der ikke var noget sådant fradrag på eksportfakturaerne. Med andre ord var de eksportfakturaer, som Ketong havde indberettet og Kommissionen havde kontrolleret, ikke påført en brutto- og en nettoeksportværdi. Kommissionen korrigerede dette ved at erstatte den nettofakturaværdi, som Ketong havde indberettet, med den værdi, der var anført på fakturaerne, og som omfattede moms, således at den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på samme afgiftsniveau som krævet i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b). Disse korrektioner blev fremlagt for Ketong. |
(103) |
I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Shun Tai justeringerne af eksportprisen for provision i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). Virksomheden hævdede, at justeringen burde baseres på den ikke forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheds faktiske fortjeneste eller alternativt på forskellen i salgspriser til forhandlere og slutbrugere på hjemmemarkedet. |
(104) |
I modsætning til, hvad Shun Tai hævder, er den metode, der anvendes til at justere virksomhedens priser, i overensstemmelse med Kommissionens praksis og med de to forordninger, der er nævnt i virksomhedens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Desuden justerede Kommissionen Shun Tais priser under fuld hensyntagen til de specifikke resultater af undersøgelsen vedrørende virksomhedens salgsorganisation. Da Shun Tai baserede sin påstand på fejlagtige antagelser, måtte den afvises. Da Shun Tai anmodede om fortrolig behandling af sine salgskanaler, fik virksomheden fremlagt yderligere oplysninger om Kommissionens undersøgelse af påstanden bilateralt. |
(105) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 163 og 164 i forordningen om midlertidig told. |
3.4. Dumpingmargener
(106) |
Da Kommissionen accepterede visse bemærkninger fra de interesserede parter, som var fremsat efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger, genberegnede den dumpingmargenerne i overensstemmelse hermed. Disse ændringer påvirker ikke den beregnede dumpingmargen for »alle andre virksomheder«. Da der ikke blev fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 168 og 169 i forordningen om midlertidig told vedrørende graden af samarbejdsvilje og metoden til fastsættelse af restdumpingmargenen for »alle andre virksomheder«. |
(107) |
De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:
|
(108) |
Beregningerne af de individuelle dumpingmargener, herunder korrektioner og justeringer, der blev foretaget som følge af bemærkninger fra de interesserede parter, som var fremsat efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger, blev fremlagt for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. |
4. SKADE
4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
(109) |
Klageren og en kernetrådsproducent (Filo d.o.o.) fremsatte bemærkninger vedrørende betragtning 285 i forordningen om midlertidig told angående omstruktureringen inden for Ferroglobe-gruppen og EU-erhvervsgrenens fortsatte produktion. Producenten af kernetråd udtrykte tvivl om, hvorvidt der fandt EU-produktion sted. |
(110) |
Der fandt produktion og salg sted i undersøgelsesperioden for begge klagere, hvilket bekræftes i forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger. Efter undersøgelsesperioden fortsætter begge med at fungere som igangværende virksomheder, hvilket Euroalliages har bekræftet og dokumenteret. OFZ fortsatte med at producere og sælge efter samme mønster som tidligere år. Ferropems igangværende omstruktureringsproces, som i væsentlig grad er resultatet af den skadevoldende dumping, påvirker ikke virksomhedens status som igangværende virksomhed. Virksomheden fortsatte således produktionen og salget efter undersøgelsesperioden, indtil omstruktureringsprocessen formelt blev indledt i slutningen af marts 2021. Siden da har virksomheden opretholdt fuldt operationelle produktionsaktiver og desuden den 15. november 2021 besluttet at opretholde produktionen af calciumsilicium i Frankrig, idet denne overføres til en ny kalciumsiliciumlinje på et andet af dens anlæg i Frankrig, som sættes i drift til september 2022 med en betydelig produktionskapacitet. Denne beslutning støttes af den franske regering. I mellemtiden har Ferropem indkøbt calciumsilicium fra Argentina for fortsat at betjene sine kunder i overgangsperioden, indtil den nye linje er fuldt operationel. Begge virksomheder er således fortsat EU-producenter. Antidumpingforanstaltninger vil bidrage til at skabe betingelserne for, at begge virksomheder kan fortsætte driften, da de fordrejninger, der opstår som følge af urimelig handelspraksis, afhjælpes. |
(111) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til definitionen af EU-erhvervsgren og EU-produktion efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 170-172 i forordningen om midlertidig told. |
4.2. Fastlæggelse af det relevante EU-marked
(112) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastlæggelsen af det relevante EU-marked, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 173-177 i forordningen om midlertidig told. |
4.3. EU-forbrug
(113) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 178-180 i forordningen om midlertidig told. |
4.4. Import fra Kina
4.4.1. Mængde og markedsandel for importen fra Kina
(114) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende mængde og markedsandel for importen fra Kina, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 181-184 i forordningen om midlertidig told. |
4.4.2. Priser på importen fra Kina og prisunderbud
(115) |
I betragtning 189 i forordningen om midlertidig told forklares det, at det konstaterede vejede gennemsnitlige underbud var på 10,6 %. En eksportør, Shun Tai, hævdede, at dens cif-eksportpriser burde revideres, fordi de ikke var blevet korrekt omregnet til euro. Denne påstand blev accepteret og resulterede i en revideret underbudsmargen på 10,5 %. |
(116) |
Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 185-189 i forordningen om midlertidig told. |
4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
4.5.1. Generelle bemærkninger
(117) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de generelle bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 190 og 191 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.2. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(118) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 192-201 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.3. Salgsmængde og markedsandel
(119) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende salgsmængde og markedsandel, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 202-204 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.4. Vækst
(120) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende vækst, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 205 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.5. Beskæftigelse og produktivitet
(121) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende beskæftigelse og produktivitet, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 206-208 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.6. Størrelsen af dumpingmargenen og genrejsning efter tidligere dumping
(122) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende størrelsen af dumpingmargenen og genrejsningen efter tidligere dumping, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 209 og 210 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.7. Priser og faktorer, som påvirker priserne
(123) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende priser og faktorer, som påvirker priserne, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 211-213 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.8. Arbejdskraftomkostninger
(124) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende arbejdskraftomkostninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 214 og 215 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.9. Lagerbeholdninger
(125) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende lagerbeholdninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 216-218 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.10. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(126) |
Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 219-224 i forordningen om midlertidig told. |
4.5.11. Konklusion vedrørende skade
(127) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konklusionerne i dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 225-230 i forordningen om midlertidig told. |
5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG
5.1. Dumpingimportens virkninger
(128) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Shenghua, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og importen fra Kina. Virksomheden fremførte, at udviklingen i importmængden fra Kina i undersøgelsesperioden ikke opfyldte kravet om en betydelig stigning i importen i grundforordningens artikel 3, stk. 3. |
(129) |
Shenghua fremførte endvidere, at visse økonomiske indikatorer (produktionsmængde, produktivitet, arbejdskraftomkostninger, rentabilitet, investeringsafkast) hovedsagelig faldt fra 2019 og fremefter, samtidig med at importmængderne fra Kina faldt betydeligt, hvorfor faldet i indikatorerne intet havde at gøre med importen fra Kina. |
(130) |
Disse påstande afvises. Som anført i betragtning 232 i forordningen om midlertidig told steg den kinesiske markedsandel med 57 % fra 2017 og frem til undersøgelsesperioden til skade for EU-erhvervsgrenen, hvis markedsandel faldt med 50 %. Som sådan var der en betydelig stigning i dumpingimporten i forhold til forbruget i Unionen. Fra 2019 til 2020 steg markedsandelen for den kinesiske import fra 55 % til 61 %, og de kinesiske importpriser faldt med 16 %, hvilket havde en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 235 i forordningen om midlertidig told. |
5.2. Virkningerne af andre faktorer
(131) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Shenghua, at i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7, bør andre kendte faktorer end dumpingimporten, som også skader EU-erhvervsgrenen, undersøges for at sikre, at skade forvoldt af andre faktorer ikke tilskrives dumpingimporten. |
(132) |
Virksomheden fremførte, at den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes mange andre faktorer såsom afmatningen i stålindustrien, importen fra tredjelande (importen fra Brasilien og markedsandelen for den brasilianske import steg mere) og covid-19 i 2020. |
(133) |
Med hensyn til virksomhedens argument om, at importen fra Brasilien med større sandsynlighed havde forvoldt skade end importen fra Kina, påstod klageren for det første, at markedsandelen for den kinesiske import steg betydeligt, for det andet, at de kinesiske priser konsekvent underbød EU-erhvervsgrenens priser og forårsagede et nedadrettet pristryk, og at importmængderne fra Brasilien var betydeligt lavere end importmængderne fra Kina. |
(134) |
Kommissionen analyserede årsagssammenhængen i afsnit 5 i forordningen om midlertidig told i overensstemmelse med artikel 3, stk. 7. De faktorer, som Shenghua omtaler i betragtning 132, blev alle undersøgt hver for sig og samlet. |
(135) |
For det første hvad angår virksomhedens påstand om, at skaden skyldtes afmatningen i efterspørgslen efter stål, jf. betragtning 240 og 241 i forordningen om midlertidig told, steg Kinas markedsandel med 57 % på baggrund af faldende forbrug, mens EU-erhvervsgrenens produktion, salgsmængde, markedsandel, rentabilitet, beskæftigelse og investeringsafkast faldt mere end forbruget i perioden fra 2017 og frem til undersøgelsesperioden. Dette skyldes, at den kinesiske indtrængning på markedet til lave priser førte til en betydelig forværring af disse skadesindikatorer. Faldet i forbruget brød derfor ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt. |
(136) |
For det andet var importmængden fra Brasilien som nævnt i betragtning 252 og 254 i forordningen om midlertidig told altid mindst fem gange lavere end importen fra Kina, og den var derfor ikke væsentlig nok til at svække årsagssammenhængen mellem de betydelige mængder af import af calciumsilicium fra Kina til lave priser og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. |
(137) |
For det tredje, hvad angår argumentet om, at covid-19-pandemien forvoldte den skade, som også blev forvoldt af GOC, opstod den skadelige situation, jf. betragtning 238-241 i forordningen om midlertidig told, allerede i 2019, hvor indtrængningen af den kinesiske import medførte, at EU-erhvervsgrenens produktion og salg faldt til et niveau, der ikke gjorde det muligt for den at dække de stigende enhedsomkostninger. Da covid-19-pandemien desuden først begyndte at have en virkning i 2020, bør covid-19-pandemien ses som en forværrende faktor i 2020. Under alle omstændigheder fortsatte importen fra Kina med at vinde markedsandele til trods for et fald i efterspørgslen, jf. betragtning 240 i forordningen om midlertidig told. Covid-19 svækkede derfor ikke årsagssammenhængen mellem lavprisimporten fra Kina og den forvoldte skade. |
(138) |
Shenghua eller GOC har ikke fremlagt yderligere beviser, der kunne berettige en anden konklusion. |
(139) |
GOC bemærkede også efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen tilskrev problemerne med øgede lagerbeholdninger og faldende kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen calciumsiliciumprodukter fra Kina, men overså det forhold, at EU-erhvervsgrenen selv hurtigt øgede sine investeringer og udvidede sin produktionskapacitet i 2018-2019, hvilket førte til stigningen i lagerbeholdningerne. |
(140) |
Dette argument kan ikke accepteres, fordi stigningen i lagerbeholdningerne ikke skyldtes investeringer i ny produktionskapacitet, men snarere, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at sælge alle de producerede mængder i perioden 2018-2019. Produktionsmængderne faldt faktisk i denne periode, men var stadig højere end salgsmængden. De øgede lagerbeholdninger skyldtes således stigningen i dumpingimporten. |
(141) |
I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Shenghua sin påstand i betragtning 132 om, at Kommissionen havde undervurderet virkningen af andre faktorer såsom afmatningen i stålindustrien og covid-19. Virksomheden hævdede navnlig, at EU-erhvervsgrenen ifølge årsrapporten for Ferroglobe (11) (Ferropems modervirksomhed) erkendte, at grenens aktiviteter var følsomme over for og afhængige af stålindustrien, og at afmatningen i stålindustrien ville (ifølge rapporten »kunne«) påvirke dens forretninger og drift negativt. Shenghua anførte også, at de bemærkninger, som Eurofer fremsatte i marts 2021, underbyggede virksomhedens holdning om, at hovedårsagen til CaSi-industriens dårligere resultater var afmatningen i stålproduktionen og ikke den kinesiske import. Desuden bemærkede Shenghua, at det i Ferroglobes årsregnskab anføres, at »covid-19 har haft en væsentlig skadelig indvirkning på vores forretningsmæssige og økonomiske resultater«. |
(142) |
Af de årsager, der er redegjort for i betragtning 135 og 137 i denne forordning, blev påstandene afvist. |
(143) |
Shenghua bemærkede endvidere, at den betydelige stigning i energipriserne også havde skadet EU-erhvervsgrenens resultater betydeligt. For det første henviste virksomheden til en artikel fra Fastmarkets MB (12), hvoraf det fremgik, at OFZ havde reduceret sin produktion med mere end halvdelen på grund af en nylig stigning i energipriserne med mere end 600 %. For det andet henviste Shenghua til en artikel offentliggjort af Nasdaq, hvoraf det fremgår, at »Ferroglobe opererer i en energiintensiv industri, hvorfor den nuværende energiprissætning, navnlig i Spanien, har en negativ indvirkning på vores forretninger.« (13). |
(144) |
Kommissionen bemærkede, at henvisningen til OFZ vedrørte lukningen af fire ferrolegeringsovne, herunder ingen baseret på calciumsilicium, i en periode efter undersøgelsesperioden, mens den af Nasdaq offentliggjorte artikel navnlig vedrørte Spanien, hvorimod Ferropem fremstiller calciumsilicium i Frankrig. |
(145) |
Kommissionen fandt derfor, at de fremlagte oplysninger ikke specifikt vedrørte importen af den pågældende vare i den betragtede periode og ikke svækkede årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Påstanden blev derfor afvist. |
5.3. Konklusion vedrørende årsagssammenhæng
(146) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende årsagssammenhæng, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 261-265 i forordningen om midlertidig told. |
6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG
6.1. Skadesmargen
(147) |
Som nævnt i betragtning 266 i forordningen om midlertidig told hævdede klagerne, at der var fordrejninger af råvarepriserne, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Med henblik på at foretage en vurdering af det passende omfang af foranstaltninger fastsatte Kommissionen derfor først det toldbeløb, der var nødvendigt for at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen blev forvoldt, uden fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Derefter undersøgte den, om de samarbejdsvillige eksporterende producenters dumpingmargen ville være højere end deres målprisunderbudsmargen. |
(148) |
Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 3, og dermed lade den yderligere skade forårsaget af en sådan stigning, afspejle i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen. |
(149) |
På grundlag af data fra Surveillance-databasen var importmængderne fra Kina i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 36 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der ikke var sket en væsentlig stigning i den import, der var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden. |
(150) |
Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende. |
(151) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger anførte Ketong, at eftersom alle nærmere oplysninger på varetypeniveau vedrørende EU-erhvervsgrenens målpris blev behandlet som fortrolige, var fremlæggelsen blottet for den meningsfuldhed, der gjorde det muligt for virksomheden at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne. |
(152) |
Kommissionen bemærker, at den i bilag 3 (14) til den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, som blev fremlagt for Ketong den 15. oktober 2021, anførte, at »af fortrolighedshensyn (EU-erhvervsgrenens priser relateret til en eller to producenter) kan detaljerede underbud opdelt efter varekontrolnummer ikke oplyses«. Kommissionen bekræfter, at fortrolighedshensynet vedrørende nærmere oplysninger på varetypeniveau også gælder EU-erhvervsgrenens målpris. Kommissionen afviste derfor denne påstand. |
(153) |
Eksportøren Ningxia Shun Tai Smelting Co., Ltd hævdede, at Kommissionen ikke havde omregnet dens cif-eksportpriser, Unionens grænse, korrekt til euro med henblik på beregning af virksomhedens skadesmargen. Kommissionen accepterede denne påstand og genberegnede skadesmargen på denne baggrund. |
(154) |
Som beskrevet i betragtning 115 reviderede Kommissionen Shun Tais cif-eksportpriser. Denne revision resulterede i en revideret endelig skadesmargen for Shun Tai og margenen for »alle andre virksomheder«. Skadestærsklen for »alle andre virksomheder« fastsættes på samme måde som dumpingmargenen for disse virksomheder. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:
|
6.1.1. Fordrejninger af råmaterialepriserne
(155) |
Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede Euroalliages, at Kommissionen burde genoverveje sin foreløbige konklusion i betragtning 281 i forordningen om midlertidig told om, at elektricitet ikke var genstand for fordrejning, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Euroalliages fremførte, at landerapportens afsnit 10 viste, at der var konstateret væsentlige fordrejninger i energisektoren i Kina, og at GOC ikke havde fremsat bemærkninger hertil. Euroalliages hævdede endvidere, at der var flere henvisninger i klagen, som alle tyder på, at der er tale om fordrejninger af elpriserne. Euroalliages hævdede, at de tilvejebragte beviser med relation til elsubsidier ydet i Kina sammen med den — endog kun delvise — dokumentation vedrørende det dobbelte prissystem for energi i Kina kunne betragtes som et tilstrækkeligt grundlag for at anvende grundforordningens artikel 7, stk. 2a. |
(156) |
De væsentlige fordrejninger, der er nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), og i landerapportens afsnit 10, adskiller sig fra de konkrete foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, undersøgte Kommissionen, om elektricitetsprisen fordrejes af et dobbelt prissystem eller en anden af de konkrete foranstaltninger, der er anført i grundforordningens artikel 7, stk. 2a. Der er i denne undersøgelse ingen beviser for, at der forekommer sådanne foranstaltninger, og påstandene i klagen blev ikke bekræftet, jf. betragtning 276-281 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev afvist, og Kommissionen bekræfter sine konklusioner i betragtning 281 i forordningen om midlertidig told. |
6.2. Konklusion vedrørende foranstaltningernes omfang
(157) |
På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2:
|
7. UNIONENS INTERESSER
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
(158) |
I betragtning af de omstændigheder og konklusioner, der er beskrevet i betragtning 110, bekræfter Kommissionen sin konklusion i betragtning 289 i forordningen om midlertidig told om, at det vil være i EU-calciumsiliciumindustrien interesse at indføre foranstaltninger. Faktisk vil antidumpingforanstaltninger bidrage til at skabe betingelserne for, at begge virksomheder kan fortsætte driften, da de fordrejninger, der er opstået som følge af urimelig handelspraksis, afhjælpes. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, forhandleres og brugeres interesser
(159) |
En kernetrådsproducent (Filo d.o.o.) i Unionen anførte, at der siden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger var opstået forsyningsproblemer, fordi EU-erhvervsgrenen ikke solgte tilstrækkelige mængder på markedet, og fordi antidumpingforanstaltningerne havde øget de kinesiske priser på markedet. Denne part hævdede, at stålindustrien (den vigtigste brugerindustri) overvejede at skifte til eller havde skiftet til rene calciumprodukter som et billigere alternativ, fordi priserne var steget betydeligt på EU-markedet. |
(160) |
Også Euroalliages fremsatte bemærkninger til denne udvikling efter undersøgelsesperioden. Euroalliages påpegede, at EU-erhvervsgrenen havde oplevet midlertidige produktions- og salgsproblemer. Med hensyn til Ferropem vedrørte disse problemer omstruktureringen af FerroGlobe-gruppen og overførslen af produktionen til et nyt anlæg i Frankrig, som i vid udstrækning skyldtes den skadevoldende dumping, der blev bekræftet i forordningen om midlertidig told. For så vidt angår OFZ, vedrørte disse problemer stigende elpriser, som midlertidigt havde forstyrret den normale planlægning af produktionsperioden. Euroalliages anførte endvidere, at priserne på rent calcium er for høje til, at anvendelse heraf i stedet for CaSi er økonomisk rentabel. Euroalliages fremlagde også fortrolig korrespondance fra en EU-bruger i efterfølgende led af CaSi, der er aktiv inden for kernetråd. I denne korrespondance blev der givet udtryk for støtte til foranstaltninger, der havde til formål at genoprette fair konkurrence og opretholde forskellige forsyningskilder, herunder fra EU-producenter, på EU-markedet. |
(161) |
Kommissionen bemærker, at påstandene fra Filo d.o.o. er udokumenterede og under alle omstændigheder ikke viser nogen strukturelle ændringer i markedsvilkårene i sammenligning med undersøgelsesperioden. Der kan rent faktisk forekomme visse markedsændringer for parter i efterfølgende led i forsyningskæden, når der indføres antidumpingtold. Foranstaltningerne er imidlertid ikke den forstyrrende faktor, men snarere den faktor, der genskaber lige konkurrencevilkår og sikrer EU-erhvervsgrenens fortsatte aktivitet i sektoren og stabile forsyninger fra flere kilder. Desuden havde importpriserne for CaSi indtil oktober 2021 ikke undergået den stigning, som kernetrådsproducenten påstod, og som ville gøre det rentabelt at skifte til rent calcium, selv om der blev taget hensyn til foranstaltningerne. |
(162) |
Kommissionen konkluderede, at udviklingen i udbuddet efter undersøgelsesperioden ikke var strukturel. Det var klart, at foranstaltningerne var afgørende for at genoprette fair konkurrence på EU-markedet. Dette ville gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at genoprette den markedsposition, den havde før den skadevoldende dumping. |
(163) |
GOC bemærkede, at Kommissionen ikke fuldt ud havde vurderet indvirkningen på stålindustrien. GOC anførte, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af stålbeskyttelsesforanstaltningerne fandt, at EU-stålproducenter fortsat har behov beskyttelsesforanstaltninger, der dækker en bred vifte af stålprodukter. At pålægge produkternes vigtigste input en tillægstold er således ikke kun til skade for stålvirksomhedernes udvikling, men er også i strid med logikken i Kommissionens argumentation i undersøgelsen af stålbeskyttelsesforanstaltningerne. Kommissionen behandlede foranstaltningernes indvirkning på stålindustrien i betragtning 302 i forordningen om midlertidig told, hvor den på grundlag af oplysninger fra en bruger konkluderede, at CaSi repræsenterer en meget lille omkostning for stålindustrien. |
(164) |
GOC påstod endvidere, at opretholdelse af et passende konkurrenceniveau på EU-markedet ikke blot vil give flere valgmuligheder og bedre varer for aftagerindustrien og forbrugerne, men også hjælpe EU-erhvervsgrenen med at forbedre sin konkurrenceevne. |
(165) |
Også Shenghua fremsatte bemærkninger til konkurrencen på markedet og anførte, at der kun er to EU-producenter af CaSi, men mere end 60 importører, forhandlere og brugere. Virksomheden mente, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til mindre konkurrence og højere priser på EU-markedet for brugere som stålindustrien. |
(166) |
Som nævnt i betragtning 161 mener Kommissionen imidlertid, at konkurrencen på EU-markedet bør være fair for alle parter. Det var derfor vigtigt, at importpriserne for CaSi fra Kina blev pålagt antidumpingtold for at genoprette fair konkurrence. |
(167) |
Shenghua mindede også om Eurofers bemærkninger om, at EU-erhvervsgrenen aldrig havde leveret mere end 42 % af EU-efterspørgslen. Virksomheden fremførte, at eftersom de to EU-producenter ikke kan opfylde efterspørgslen i Unionen, ville dette have en negativ indvirkning på brugerne, hvis forsyningerne fra Kina blev afbrudt. Kommissionen bemærker imidlertid, at brugerne også vil kunne importere fra tredjelande, og at det ikke er hensigten med foranstaltningerne at afbryde forsyningerne fra Kina. Det er hensigten at sikre, at importen fra Kina kommer ind på EU-markedet til rimelige priser. |
(168) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkede Shenghua, at Kommissionen i urimelig grad havde fokuseret på EU-erhvervsgrenens interesser og ikke i tilstrækkelig grad havde været opmærksom på EU-importørernes og -brugernes interesser. Shenghua gentog navnlig Eurofers og det tyske stålforbunds bemærkninger til klagen, nemlig at EU-erhvervsgrenen aldrig havde leveret mere end 42 % af det synlige EU-forbrug, og at EU-erhvervsgrenen ikke kan dække efterspørgslen efter calciumsilicium. Virksomheden henviste også til bemærkningerne fra Filo d.o.o. fra september og oktober 2021 om, at EU-producenter og brasilianske producenter ikke udbyder calciumsilicium til EU-markedet. |
(169) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Filo d.o.o. og TDR Legure d.o.o. også deres bemærkning om, at EU-producenter midlertidigt ikke kan levere til EU-markedet. |
(170) |
Euroalliages svarede, at de klagende EU-producenter ønsker at opretholde salget på EU-markedet, og fremlagde bevis for nylige tilbud om at levere CaSi til EU-markedet. |
(171) |
Som anført i betragtning 161 finder Kommissionen, at foranstaltningerne ikke er den forstyrrende faktor, men snarere den faktor, der genskaber lige konkurrencevilkår og sikrer EU-erhvervsgrenens fortsatte aktivitet i sektoren og stabile forsyninger fra flere kilder (herunder Kina). Som led i undersøgelsen af Unionens interesser præciseres det således i grundforordningens artikel 21, at »der skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende dumping, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence«. Kommissionen afviste derfor påstandene. |
(172) |
Ligeledes efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Filo d.o.o. og TDR Legure d.o.o., at det største problem, hvis Kommissionen indfører foranstaltninger, kunne være calciumsilicium af kinesisk oprindelse, der importeres til Unionen, men angives med oprindelse i et andet tredjeland (Ukraine, Indien, Rusland, Thailand, Tyrkiet osv.). Kommissionen bemærkede, at dette er spekulation og irrelevant for analysen af Unionens interesser. |
7.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(173) |
Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende Unionens interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 303 i forordningen om midlertidig told om, at der ikke var tvingende årsager til, at det skulle være i Unionens interesse ikke at indføre endelige foranstaltninger i forbindelse med denne undersøgelse. |
8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
8.1. Endelige foranstaltninger
(174) |
I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade. |
(175) |
Som nævnt i betragtning 115 blev en producents cif-eksportpriser justeret en smule i den endelige fase. Accepten af denne påstand havde også en lille indvirkning på dennes skadesmargen og på skadesmargenen for »alle andre virksomheder«. |
(176) |
På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:
|
(177) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«. |
(178) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (15). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(179) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
(180) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at virksomhederne kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
(181) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af mønstret for handelen som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
(182) |
For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden. |
8.2. Afgivelse af pristilsagn
(183) |
Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav en eksporterende producent pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8. Selv om virksomheden eksporterede flere typer af den pågældende vare, foreslog den en gennemsnitlig minimumsimportpris. |
(184) |
Kommissionen vurderede tilsagnet på baggrund af prisudsvingene på den undersøgte vare. I de sidste to år af den betragtede periode viste det sig, at prisen på calciumsilicium importeret til EU-markedet fra flere kilder (Brasilien, Thailand, Argentina og Kina) svingede betydeligt. Stillet over for sådanne udsving kan det ikke garanteres, at en gennemsnitlig minimumsimportpris vil være tilstrækkelig til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping i foranstaltningernes løbetid. |
(185) |
Den pågældende eksportør foreslog endvidere at indeksere den foreslåede minimumsimportpris på grundlag af elpriserne i Brasilien. Dette omkostningselement er imidlertid ikke tilstrækkeligt stort til at sikre, at indeksering vil generere priser, der kan afhjælpe skaden. |
(186) |
Det er yderst vigtigt, at der er en klar forbindelse mellem udsvingene i prisen på den pågældende vare, som den pågældende eksporterende producent sælger til Unionen, og prisudsvingene på inputmaterialet. Ingen beviser i sagen tyder på en sådan forbindelse, og den pågældende eksportør har ikke godtgjort, at der findes en sådan forbindelse. Dette tyder på, at andre faktorer også spiller en rolle i forbindelse med de observerede prisudsving. |
(187) |
Desuden er de foreslåede foranstaltninger baseret på skadesmargener (nemlig EU-erhvervsgrenens omkostninger), og indeksering af minimumsimportprisen på grundlag af udviklingen i den brasilianske elpris kan ikke sikre, at en sådan minimumsimportpris vil afhjælpe skaden. EU-erhvervsgrenens omkostninger og priser bestemmes ikke af udviklingen i elpriserne i det pågældende land. |
(188) |
Endelig gælder det, at selv om elprisen i Brasilien blev anset for at være tilstrækkelig, har de offentligt tilgængelige data, som ansøgeren har foreslået, ikke den hyppighed, der er nødvendig for på pålidelig vis at afspejle udsving i elpriserne. |
(189) |
Manglende opfyldelse af et af ovenstående forhold er tilstrækkeligt til at konkludere, at pristilsagnet ikke er tilstrækkeligt og derfor ikke kan accepteres. |
(190) |
For så vidt angår kontrollen af tilsagnet viste undersøgelsen, at ansøgerens regnskaber ikke var i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper, og at der navnlig i undersøgelsesperioden ikke forelå noget umiddelbart tilgængeligt internt regnskab eller en umiddelbart tilgængelig digitaliseret kundeliste. Der blev også konstateret andre relevante problemer i forbindelse med de officielle regnskaber. Dette rejser tvivl om ansøgerens pålidelighed og peger på praktiske vanskeligheder med hensyn til en pålidelig overvågning af et eventuelt tilsagn. |
(191) |
På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger og i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 8 blev det konkluderet, at tilsagnet ikke var tilstrækkeligt til at sikre, at de skadelige virkninger af dumpingen ville blive afhjulpet. I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 3, blev det også konkluderet, at det ikke ville være praktisk muligt at overvåge tilsagnet. |
(192) |
Tilsagnet blev derfor afvist. |
8.3. Endelig opkrævning af den midlertidige told
(193) |
I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning. |
9. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
(194) |
I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
(195) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af calciumsilicium, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7202 99 80 og ex 2850 00 60 (Taric-kode 7202998030 og 2850006091), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 beskrevne varer fremstillet af følgende virksomheder:
Land |
Virksomhed |
Endelig antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
Kina |
Ningxia Ketong New Material Technology Co. Ltd., Hongguozi Industrial Zone, Huinong District, Shizuishan City, Ningxiaprovinsen |
31,5 % |
C721 |
Kina |
Ningxia Shun Tai Smelting Co., Ltd, Zhongwei Industrial Park, Zhongwei City, Ningxiaprovinsen |
42,7 % |
C722 |
Kina |
Shaanxi Shenghua Metallurgy-Chemical Co. Ltd, Yangxian Eco-Industrial Park, Hanzhong City, Shaanxiprovinsen |
32,8 % |
C723 |
Kina |
Alle andre virksomheder |
50,7 % |
C999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til gennemførelsesforordning (EU) 2021/1811 opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 58 af 18.2.2021, s. 60).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1811 af 14. oktober 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af calciumsilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 366 af 15.10.2021, s. 17).
(4) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD (2020) 242 final af 22.10.2020, findes på https://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2020/october/tradoc_158997.pdf.
(5) Folkerepublikken Kinas lov om statsejede virksomheders aktiver, vedtaget på det 5. møde i det stående udvalg under Folkerepublikken Kinas 11. nationale folkekongres den 28. oktober 2008 og bekendtgjort samme dag.
(6) Se Shenghuas websted på: http://sxshyh.cn/index/index/about (tilgået den 11. januar 2022).
(7) Se artikel 3, stk. 2, i CCP's forfatning om CCP-medlemmers pligter sammenholdt med artikel 10 om princippet om demokratisk centralisme.
(8) EUT L 208 af 1.7.2020, s. 2.
(*1) Fastsættelsen af den ikkefordrejede værdi er forklaret i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told.
(*2) Fastsættelsen af den ikkefordrejede værdi er forklaret i betragtning 146 i forordningen om midlertidig told.
(*3) Fastsættelsen af den ikkefordrejede værdi er forklaret i betragtning 148 i forordningen om midlertidig told.
(9) https://www.edp.com.br/distribuicao-sp/saiba-mais/informativos/tabela-de-fornecimento-de-media-e-alta-tensao.
(10) Se dom af 16. december 2011, sag T-423/09, Dashiqiao mod Rådet, ECLI:EU:T:2011:764, præmis 34-50, og dom af 19. maj 2021, sag T-254/18, China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products m.fl. mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2021:278, præmis 586-610.
(11) https://sec.report/document/0001558370-21-005436#gsm-20201231x20f.htm (senest tilgået den 25. januar 2022).
(12) https://www.metalbulletin.com/Article/4010921/Search-results/OFZ-Slovakia-cuts-ferro-alloy-output-due-to-surging-power-prices.html (senest tilgået den 25. januar 2022).
(13) https://www.nasdaq.com/articles/factbox-power-crunch-pressures-europes-silicon-and-ferro-alloy-producers-2021-10-07-0 (senest tilgået den 25. januar 2022).
(14) Bilag 3: Nærmere oplysninger om beregningerne af underbuds- og skadesmargenen og den anvendte metode.
(15) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/36 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/469
af 23. marts 2022
om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 15 og artikel 24, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 (2) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og den ændrede gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (3). |
(2) |
De endelige udligningstoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, blev fastsat til følgende:
|
(3) |
Ovennævnte udligningstoldsatser er korrekte og er blevet meddelt parterne i løbet af undersøgelsen. I betragtning 217 og 339 i forordning (EU) 2022/72 var der imidlertid nogle trykfejl med hensyn til FTT-gruppens subsidiesatser for så vidt angår henholdsvis »tilskudsordninger« og »præferentiel finansiering: lån«. De korrekte satser bør være 1,88 % for »tilskudsordninger« og 1,39 % for »præferentiel finansiering: lån« i stedet for henholdsvis 1,79 % og 0,9 %. |
(4) |
Desuden indeholdt artikel 2, nr. 1), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 en trykfejl vedrørende Taric-tillægskoden for så vidt angår »alle andre virksomheder« i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011, som bør være C999 i stedet for C699. |
(5) |
Kommissionen har derfor besluttet at berigtige betragtning 217 og 339 samt artikel 2, nr. 1), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/72, som ændrer artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 i overensstemmelse hermed. Denne berigtigelse får virkning fra ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2022/72, dvs. den 20. januar 2022. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 (4) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 berigtiges således:
1) |
Betragtning 217 affattes således: »De subsidiesatser, der blev fastsat for alle tilskudsordninger i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på: Tilskud
|
2) |
Betragtning 339 affattes således: »De subsidiesatser, der blev fastsat for den præferentielle finansiering i form af lån i undersøgelsesperioden for de stikprøveudtagne grupper af virksomheder, er på: Præferentiel finansiering: lån
|
3) |
Artikel 2, nr. 1), affattes således: »1) Artikel 1, stk. 2, affattes således: »1)»2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der fremstilles af nedenstående virksomheder:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft med tilbagevirkende kraft fra den 20. januar 2022.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 34).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 af 17. november 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 410 af 18.11.2021, s. 51).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/39 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/470
af 23. marts 2022
om ydelse af støtte til privat oplagring af svinekød og om forudfastsættelse af støtten
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 18, stk. 2, og artikel 223, stk. 3, litra c),
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 af 16. december 2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (2), særlige artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Svinekødssektoren har været i alvorlige vanskeligheder i flere måneder. En alvorlig opbremsning i eksporten til Kina, yderligere spredning af afrikansk svinepest til flere medlemsstater og den fortsatte virkning af covid-19-restriktionerne skaber pres på EU-markedet for slagtesvin. |
(2) |
Ruslands invasion af Ukraine har skabt yderligere markedsforstyrrelser og ramt EU's eksport af svinekød hårdt. Som følge heraf har der været et kraftigt fald i eksportefterspørgslen efter visse svinekødsprodukter. |
(3) |
For at mindske den nuværende ubalance mellem udbud og efterspørgsel bør der ydes støtte til privat oplagring af svinekød, og støttebeløbet bør fastsættes på forhånd. |
(4) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 (4), som fastsætter særlige regler for gennemførelsen af støtten til privat oplagring, bør finde anvendelse på støtte til privat oplagring af svinekød, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. |
(5) |
Støttebeløbet bør fastsættes på forhånd for at muliggøre et hurtigt og fleksibelt operationelt system for aktørerne. I overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1370/2013 bør støttebeløbet fastsættes på grundlag af oplagringsomkostningerne og andre relevante markedselementer. Der bør fastsættes en fast støttesats. |
(6) |
Hvis støtten til privat oplagring skal være effektiv og have en reel indvirkning på markedet bør den kun ydes for produkter, der endnu ikke er indlagret. |
(7) |
For at gøre det lettere at forvalte foranstaltningen bør svinekødsprodukterne inddeles i kategorier efter oplagringsomkostningernes størrelse. |
(8) |
Af hensyn til administrativ effektivitet og forenkling bør det fastsættes, hvor stor en mængde produkter hver ansøgning mindst skal omfatte. |
(9) |
Der bør fastsættes en sikkerhedsstillelse for at sikre, at de erhvervsdrivende overholder deres kontraktlige forpligtelser, og at foranstaltningen får den ønskede effekt på markedet. |
(10) |
I henhold til artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 skal medlemsstaterne én gang om ugen give Kommissionen meddelelse om ansøgninger, der kan antages. For at sikre gennemsigtighed, overvågning og god forvaltning af de beløb, der er til rådighed til støtte, er det nødvendigt med hyppigere meddelelser af hensyn til ordningens effektivitet. Der bør derfor gives mulighed for en undtagelse fra indberetningshyppigheden. |
(11) |
For at sikre en omgående indvirkning på markedet og bidrage til stabilisering af priserne bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes der bestemmelser om støtte til privat oplagring af svinekød, jf. artikel 17, stk. 1, litra h), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
2. Delegeret forordning (EU) 2016/1238 og gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.
Artikel 2
Støtteberettigede produkter
1. Listen over støtteberettigede produktkategorier og de relevante støttebeløb for en oplagringsperiode er anført i bilaget.
2. Der ydes kun støtte til mængder af fersk eller kølet kød, der endnu ikke er indlagret.
Artikel 3
Indgivelse af ansøgninger
1. Ansøgninger om støtte til privat oplagring af de støtteberettigede produktkategorier, der er angivet i bilaget, kan indgives fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 29. april 2022.
2. Ansøgningerne gælder for en oplagringsperiode på 60, 90, 120 eller 150 dage.
3. Der indgives én ansøgning for hver relevant produktkategori som omhandlet i bilaget med angivelse af den relevante KN-kode inden for hver kategori.
4. Hver ansøgning skal omfatte en mængde på mindst 10 ton udbenede produkter og 15 ton andre produkter.
Artikel 4
Sikkerhedsstillelse
Den sikkerhed, der kræves i henhold til artikel 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2016/1238, når der indgives en ansøgning om støtte til privat oplagring, er lig med 20 % af de støttebeløb, der er fastsat i kolonne 3-6 i tabellen i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 5
Hyppighed for meddelelse af de mængder, der ansøges om støtte til
Uanset den hyppighed, der er fastsat i artikel 42, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240, giver medlemsstaterne to gange om ugen Kommissionen meddelelse om de mængder, for hvilke der er indgivet ansøgninger om indgåelse af kontrakter, som følger:
a) |
hver mandag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder, der er indgivet ansøgninger om torsdag og fredag den foregående uge |
b) |
hver torsdag senest kl. 12.00 (belgisk tid) de mængder, der er indgivet ansøgninger om mandag, tirsdag og onsdag samme uge. |
Artikel 6
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 12.
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1238 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 15).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1240 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår offentlig intervention og støtte til privat oplagring (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 71).
BILAG
Produktkategorier |
Produkter, for hvilke der ydes støtte |
Støtte for en oplagringsperiode på (EUR/t) |
|||
60 dage |
90 dage |
120 dage |
150 dage |
||
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Kategori 1 ex 0203 11 10 |
Halve kroppe, uden fortå, hale, nyre, mellemgulv og rygmarv (1) Hele kroppe af dyr på op til 20 kg |
270 |
286 |
301 |
317 |
Kategori 2 ex 0203 12 11 ex 0203 12 19 ex 0203 19 11 ex 0203 19 13 |
Skinke Bov Forende Kam, med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke (2) (3) |
326 |
341 |
357 |
372 |
Kategori 3 ex 0203 19 55 |
Skinke, bov, forende, kam med eller uden nakke, eller nakke alene, kam med eller uden hoftestykke, udbenet (2) (3) |
377 |
392 |
407 |
423 |
Kategori 4 ex 0203 19 15 |
Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret |
282 |
297 |
313 |
327 |
Kategori 5 ex 0203 19 55 |
Brystflæsk, ikke tilskåret eller rektangulært tilskåret, uden svær og ben |
348 |
361 |
375 |
389 |
Kategori 6 ex 0203 19 55 |
Udskæring svarende til midterstykker, med eller uden svær eller fedt, udbenet (4) |
279 |
293 |
306 |
320 |
Kategori 7 ex 0209 10 11 |
Svinespæk med eller uden svær (5) |
157 |
168 |
180 |
190 |
(1) Denne støtte kan også ydes for halve kroppe, tilskåret efter »Wiltshire«-metoden, dvs. uden hoved, kæbe- og halssnitte, tæer, hale, flomme, nyre, mørbrad, bovblad, brystben, rygsøjle, skinkeben og mellemgulv.
(2) Kam og nakke kan være med eller uden svær, idet det vedhængende spæklag dog ikke må overstige 25 mm.
(3) Den mængde, der indgås kontrakt for, kan omfatte enhver kombination af de anførte produkter.
(4) Samme udskæring som for produkter under KN-kode 0210 19 20.
(5) Det fedtlag, der findes under sværen og hænger sammen med denne på alle dele af svinet; hvis udskæringen er med svær, skal fedtvævet altid veje mere end sværen.
AFGØRELSER
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/43 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/471
af 23. marts 2022
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/338 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 (1) fastlægger et finansielt referencegrundlag på 450 000 000 EUR til dækning af leveringer til de ukrainske væbnede styrker. |
(2) |
I lyset af den igangværende væbnede konflikt på ukrainsk område bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 450 000 000 EUR, og bistandsforanstaltningens varighed bør forlænges med 12 måneder. |
(3) |
Afgørelse (FUSP) 2022/338 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse (FUSP) 2022/338 ændres som følger:
1) |
Artikel 1, stk. 4, affattes således: »4. Bistandsforanstaltningens varighed er 36 måneder fra vedtagelsen af denne afgørelse.« |
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med bistandsforanstaltningen udgør 900 000 000 EUR.« |
3) |
Artikel 2, stk. 3, affattes således: »3. I overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i afgørelse (FUSP) 2021/509 kan administratoren for bistandsforanstaltninger indkalde bidrag op til 900 000 000 EUR efter vedtagelsen af nærværende afgørelse. De bidrag, som indkaldes af administratoren for bistandsforanstaltninger, må kun benyttes til at betale udgifter inden for de grænser, der er godkendt af udvalget nedsat ved afgørelse (FUSP) 2021/509, i ændringsbudgettet for 2022 svarende til bistandsforanstaltningen.« |
4) |
Artikel 2, stk. 4, affattes således: »4. Udgifter i forbindelse med gennemførelsen af bistandsforanstaltningen er støtteberettigede fra den 1. januar 2022 og indtil en dato, der fastsættes af Rådet. Mindst 50 % af det finansielle referencegrundlag skal dække udgifter, der er afholdt fra den 11. marts 2022.« |
5) |
Artikel 5 affattes således: »Artikel 5 Medlemsstaterne tillader transit af militært udstyr, herunder ledsagende personale, gennem deres område, herunder deres luftrum, i overensstemmelse med artikel 56, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2021/509.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/338 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet med henblik på levering af dødbringende militært udstyr og dødbringende militære platforme til Ukraines væbnede styrker (EUT L 60 af 28.2.2022, s. 1).
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/45 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/472
af 23. marts 2022
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/339 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets afgørelse (FUSP) 2022/339 (1) fastlægger et referencegrundlag på 50 000 000 EUR til dækning af finansiering af leveringen af ikkedødbringende udstyr og forsyninger, såsom personlige værnemidler, førstehjælpsudstyr og brændstof, til Ukraines væbnede styrker. |
(2) |
I lyset af den igangværende væbnede konflikt på ukrainsk område bør det finansielle referencegrundlag forhøjes med yderligere 50 000 000 EUR, og bistandsforanstaltningens varighed bør forlænges med 12 måneder. |
(3) |
Afgørelse (FUSP) 2022/339 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse (FUSP) 2022/339 ændres som følger:
1) |
Artikel 1, stk. 4, affattes således: »4. Bistandsforanstaltningens varighed er 36 måneder fra vedtagelsen af denne afgørelse.« |
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med bistandsforanstaltningen udgør 100 000 000 EUR.« |
3) |
Artikel 2, stk. 3, affattes således: »3. I overensstemmelse med artikel 29, stk. 5, i afgørelse (FUSP) 2021/509 kan administratoren for bistandsforanstaltninger indkalde bidrag op til 100 000 000 EUR efter vedtagelsen af nærværende afgørelse. De bidrag, som indkaldes af administratoren for bistandsforanstaltninger, må kun benyttes til at betale udgifter inden for de grænser, der er godkendt af udvalget nedsat ved afgørelse (FUSP) 2021/509, i ændringsbudgettet for 2022 svarende til bistandsforanstaltningen.« |
4) |
Artikel 2, stk. 4, affattes således: »4. Udgifter i forbindelse med gennemførelsen af bistandsforanstaltningen er berettiget til støtte fra den 1. januar 2022 og indtil en dato, der skal fastsættes af Rådet. Mindst 50 % af det finansielle referencegrundlag skal dække udgifter, der er afholdt pr. 11. marts 2022.« |
5) |
Artikel 4, stk. 4, litra k), affattes således:
|
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/339 af 28. februar 2022 om en bistandsforanstaltning inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Ukraines væbnede styrker (EUT L 61 af 28.2.2022, s. 1).
Berigtigelser
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/47 |
Berigtigelse til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens
( Den Europæiske Unions Tidende L 429 af 1. december 2021 )
Side 90, bilaget, i beskrivelsen af indikator nr. 10 »Antal personer under uddannelse«:
I stedet for:
»Indikatoren skal vise antallet af deltagere i almen uddannelse (ISCED 0-6, voksenuddannelse) og andre uddannelsesaktiviteter (uddannelse på/uden for arbejdspladsen, erhvervsrettet efter- og videreuddannelse osv.), som støttes gennem foranstaltninger under faciliteten, herunder deltagere i undervisning i digitale færdigheder.«
læses:
»Indikatoren skal vise antallet af deltagere i almen uddannelse (ISCED 0-8, voksenuddannelse) og andre uddannelsesaktiviteter (uddannelse på/uden for arbejdspladsen, erhvervsrettet efter- og videreuddannelse osv.), som støttes gennem foranstaltninger under faciliteten, herunder deltagere i undervisning i digitale færdigheder.«
Side 91, bilaget, i beskrivelsen af indikator nr. 13 »Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasnings- og uddannelsesfaciliteter«:
I stedet for:
»Lokalekapacitet målt på det maksimale antal pladser i de nye eller moderniserede førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter samt uddannelsesfaciliteter (ISCED-0-6) som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten.«
læses:
»Lokalekapacitet målt på det maksimale antal pladser i de nye eller moderniserede førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter samt uddannelsesfaciliteter (ISCED-0-8) som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten.«
I stedet for:
»Uddannelsesfaciliteter omfatter skoler (ISCED 1-3, ISCED 4) og højere uddannelse (ISCED 5-6).«
læses:
»Uddannelsesfaciliteter omfatter skoler (ISCED 1-3, ISCED 4) og højere uddannelse (ISCED 5-8).«
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/48 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/37 af 12. januar 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/403 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning mellem medlemsstater af sendinger af visse arter og kategorier af fjerkræ og fugle i fangenskab og avlsmateriale deraf
( Den Europæiske Unions Tidende L 8 af 13. januar 2022 )
Side 106, bilaget, nr. 1) litra b), om ændring af kapitel 19 i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/403, Standardcertifikat POU-INTRA-Y, rubrik II.1.5:
I stedet for:
»5 timer før afsendelse«
læses:
»5 dage før afsendelse«.
24.3.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 96/49 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/639 af 12. maj 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 for så vidt angår standardscenarier for operationer, der udføres i eller uden for synsvidde
( Den Europæiske Unions Tidende L 150 af 13. maj 2020 )
Side 6, bilaget, der erstatter bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947, del A, afsnit UAS.OPEN.030, punkt 2), litra c), første sætning:
I stedet for:
»supplerende onlineteoriprøve«
læses:
»supplerende teoriprøve«.
Side 16, bilaget, der erstatter bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947, tillæg 1, kapitel I, afsnit UAS.STS-01.020, punkt 1), litra c), nr. ii):
I stedet for:
»et ikkefortøjet, ubemandet luftfartøj«
læses:
»et fortøjet, ubemandet luftfartøj«.
Side 16, bilaget, der erstatter bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947, tillæg 1, kapitel I, afsnit UAS.STS-01.020, punkt 1), litra d):
I stedet for:
»hvis luftfartøjet ikke er fortøjet«
læses:
»hvis et ubemandet luftfartøj ikke er fortøjet«.