(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/128 (2) fastsættes den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), samt de beløb, der er til rådighed for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for regnskabsårene 2021-2027 i medfør af artikel 7, stk. 2, og artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3).

(2)

I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013 udgøres det årlige loft over udgifterne under EGFL for årene 2021-2027 af maksimumsbeløbene for delloftet for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i bilag I til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (4).

(3)

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 gav en række medlemsstater Kommissionen meddelelse om deres beslutning om at nedsætte beløbet for de direkte betalinger i medfør af artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning samt det anslåede resultat af nedsættelsen for kalenderåret 2022. I henhold til artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning skal det anslåede resultat af nedsættelsen af betalinger stilles til rådighed som EU-støtte, som finansieres med midler fra ELFUL.

(4)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 gav flere medlemsstater Kommissionen meddelelse om deres beslutning om at stille en vis procentdel af deres årlige nationale loft for kalenderåret 2022 til rådighed som supplerende støtte inden for rammerne af ELFUL i regnskabsåret 2023.

(5)

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013 gav en række medlemsstater Kommissionen meddelelse om deres beslutning om at stille en vis procentdel af den støtte, der finansieres inden for rammerne af ELFUL i regnskabsåret 2023, til rådighed som direkte betalinger for kalenderåret 2022.

(6)

De relevante nationale lofter, der er anført i bilag II og III til forordning (EU) nr. 1307/2013 blev derfor tilpasset ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/42 (5).

(7)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2020/2093 justeres underloftet for markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i den flerårige finansielle ramme i bilag I til nævnte forordning i overensstemmelse med den tekniske justering, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 4 efter overførslerne mellem ELFUL og de direkte betalinger.

(8)

Det er derfor nødvendigt at justere den nettosaldo, der er til rådighed for udgifter under EGFL, som fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/128. Af hensyn til klarheden bør de beløb, der stilles til rådighed for ELFUL, også offentliggøres.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/128 bør derfor ændres —

(1)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger med tilknytning til den forhenværende præsident Saddam Husseins styre, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer og af et forbud mod at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed.

(2)

Den 3. marts 2022 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne syv personer fra listen over personer eller enheder, der skal være omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet med forordning (EF) nr. 925/2009 (2) en antidumpingtold på visse typer folie af aluminium med oprindelse i Armenien, Brasilien og Kina (»den oprindelige undersøgelse«). Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, udvidede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) med gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 (3) den 17. december 2015 foranstaltningerne for eksport fra Kina og ophævede foranstaltningerne over for Brasilien (»den tidligere udløbsundersøgelse«). Antidumpingforanstaltningerne over for importen med oprindelse i Armenien udløb den 7. oktober 2014.

(2)

Som følge af en antiomgåelsesundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13 udvidede Kommissionen med gennemførelsesforordning (EU) 2017/271 (4) den antidumpingtold, der var blevet indført på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse let ændrede typer folie af aluminium.

(3)

Med gennemførelsesforordning (EU) 2021/1474 (5) udvidede Kommissionen efter endnu en antiomgåelsesundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13 den antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/2384 og gennemførelsesforordning (EU) 2017/271, på importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina til også at omfatte importen af visse typer folie af aluminium afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej.

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om forestående udløb (6) modtog Kommissionen en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 10. september 2020 af EU-producenter, der tegner sig for ca. 90 % af den samlede EU-produktion af visse typer folie af aluminium (»ansøgerne«). Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser for at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 17. december 2020 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (7) (»meddelelse om indledning«) en udløbsundersøgelse vedrørende importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. oktober 2019 til den 30. september 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2017 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgere, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(10)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(11)

Kommissionen anførte i sin indledningsmeddelelse, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i Unionen. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 77 % af den anslåede samlede EU-produktion og 75 % af den anslåede salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. Stikprøven blev derfor anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(12)

For at afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(13)

Kun én ikke forretningsmæssigt forbunden importør afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Det var derfor ikke nødvendigt med stikprøveudtagning.

(14)

For at afgøre, hvorvidt det var nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at afgive de i indledningsmeddelelsen anførte oplysninger. Endvidere anmodede Kommissionen Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(15)

To eksporterende producenter i det pågældende land gav sig til kende og afgav de nødvendige oplysninger. Én af dem erklærede imidlertid, at vedkommende ikke producerede eller eksporterede den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode og ønskede derfor ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(16)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(17)

Ved indledningen af undersøgelsen blev spørgeskemaet stillet til rådighed i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (8).

(18)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de tre EU-producenter i stikprøven. Den eksporterende producent, der gav sig til kende under stikprøveudtagningen, afgav ingen spørgeskemabesvarelse. Der blev ikke modtaget besvarelser fra nogen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen af brugerne indsendte et spørgeskema eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. GOC indsendte heller ikke en besvarelse af spørgeskemaet.

(19)

Eftersom de kinesiske producenter og GOC ikke samarbejdede blev konklusionerne vedrørende dumping og skade truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union blev underrettet herom. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(20)

Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. I overensstemmelse med meddelelsen om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (9) blev der gennemført krydstjek uden kontrolbesøg ved hjælp af videokonference med de følgende virksomheder:

—

Alcomet AD, Shumen, Bulgarien

—

Slim Aluminium SpA, Cisterna di Latina, Italien

—

Symetal, Athen, Grækenland

(21)

Den undersøgte vare er folie af aluminium af en tykkelse på mindst 0,008 mm og højst 0,018 mm, uden underlag, kun valset, i ruller af en bredde på højst 650 mm og af en vægt på over 10 kg med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7607 11 19 (Taric-kode 7607111910) (»den undersøgte vare«, »husholdningsfolie af aluminium«).

(22)

Den undersøgte vare anvendes til multifunktionel kortvarig indpakning i husholdninger, cateringvirksomheder, fødevareindustrien og detailhandel med blomster.

(23)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(24)

Kommissionen besluttede, at disse varer derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at den gældende foranstaltnings udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(26)

Selv om importen af den undersøgte vare fra Kina fortsatte, nåede den i den nuværende undersøgelsesperiode kun op på 1 588 ton, hvilket svarer til 2 % af EU-forbrugets markedsandel. Hovedparten af denne eksport foregik under ordningen for aktiv forædling (10) og var derfor ikke pålagt antidumpingtold eller anden form for told. Kommissionen konkluderede, at importmængden er tilstrækkelig repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

(27)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, indledte Kommissionen undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(28)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle producenter i Kina til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til produktion af den undersøgte vare. Ingen producenter indsendte disse oplysninger.

(29)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen indlæg.

(30)

Der blev ikke modtaget nogen besvarelse af spørgeskemaet fra GOC. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina. Kommissionen meddelte, at de konklusioner, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18, kan være mindre gunstige for den pågældende part, end hvis denne havde samarbejdet. Der blev ikke modtaget noget svar fra GOC.

(31)

Kommissionen præciserede i indledningsmeddelelsens punkt 5.3.2., at i lyset af den dokumentation, der var til rådighed i denne fase af undersøgelsen, var de mulige repræsentative lande for Kina med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), Brasilien og Tyrkiet. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(32)

Den 29. januar 2021 offentliggjorde Kommissionen et første notat til sagen (»det første notat om produktionsfaktorer«) og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I det første notat fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer som f.eks. de råmaterialer, den arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af den undersøgte vare, på baggrund af anmodningen om fornyet undersøgelse og indlæg fra ansøgerne. Ud fra de kriterier, der ligger til grund for valget af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, identificerede Kommissionen i denne fase af undersøgelsen desuden tre mulige repræsentative lande, nemlig Brasilien, Den Russiske Føderation (»Rusland«) og Tyrkiet. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger til det første notat.

(33)

Den 28. maj 2021 offentliggjorde Kommissionen et andet notat til sagen (»det andet notat om produktionsfaktorer«). I dette notat opstillede Kommissionen listen over produktionsfaktorer og underrettede de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. Kommissionen valgte Tyrkiet som et repræsentativt land. I mangel af en egnet repræsentativ producent af den undersøgte vare i ét af de mulige repræsentative lande fandt Kommissionen, at data om virksomheder, der producerer en vare inden for samme generelle kategori som den undersøgte vare, kunne være egnede til at tilvejebringe de finansielle data (salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste). Kommissionen underrettede derfor de interesserede parter om, at den ville fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste på grundlag af finansielle oplysninger fra fem tyrkiske virksomheder, der producerer varer af ekstruderet aluminium. Kommissionen fandt, at ekstruderet aluminium er en vare, hvis tekniske egenskaber ligner den undersøgte vares egenskaber og har en tilsvarende sammensætning af kildemateriale. Disse varer produceres ofte af de samme virksomheder som den undersøgte vare eller inden for samme gruppe. I betragtning af lighederne mellem den undersøgte vare og varer af ekstruderet aluminium og det faktum, at der er identificeret rentable producenter af ekstruderet aluminium, anses sådanne data for at være repræsentative for situationen for de virksomheder, der producerer den undersøgte vare, og dermed egnede til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(34)

Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger, men der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til det andet notat.

(35)

I nylige undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina (11) konstaterede Kommissionen, at der var tale om væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b).

(36)

I disse undersøgelser fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (12). Kommissionen konkluderede navnlig, at der i aluminiumssektoren ikke blot fortsat er en betydelig grad af ejerskab fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led (13), men GOC er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led (14). Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på finansmarkederne og leveringen af råmaterialer og input har en yderligere fordrejende virkning på markedet. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af GOC, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (15). Kommissionen konkluderede desuden, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket skaber fordrejninger, især når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina (16). På samme måde konstaterede Kommissionen, at der er fordrejninger af lønomkostningerne i aluminiumssektoren, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led (17), og fordrejninger på de finansielle markeder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, navnlig hvad angår adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina (18).

(37)

Ligesom i tidligere undersøgelser vedrørende aluminiumssektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af den foreliggende dokumentation i sagsakterne, herunder dokumentationen i anmodningen og i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Commission Staff Working document on significant distortions in the economy of the People's Republic of China for the purposes of trade defence investigations« (19) (»rapporten«), som bygger på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de betydelige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.

(38)

Anmodningen i denne sag henviste til rapporten, navnlig afsnittene om aluminiumssektoren og statsejede virksomheder, og til Kommissionens tidligere undersøgelser af varer i aftagerleddet (20). Ydermere henviste anmodningen til uafhængige undersøgelser, der konkluderer, at det kinesiske aluminiumsmarked er fordrejet som følge af betragtelig subsidiering, som f.eks. OECD's undersøgelse fra 2019 »Measuring distortions in international markets: the aluminium value chain« (21) og rapporten fra 2017 fra den tyske industrisammenslutning for ikkejernholdige metaller WVMetalle (22). Disse undersøgelser blev føjet til sagsakterne på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt. Ingen af de interesserede parter fremsatte bemærkninger til undersøgelserne. I anmodningen blev det understreget, at disse undersøgelser dokumenterer den betydelige tilstedeværelse af statsejede virksomheder i den kinesiske aluminiumssektor, levering af billige råmaterialer til aluminiumsproducenter samt eksistensen af en beskatningsordning, der effektivt fordrejer markedet. I anmodningen blev det endvidere påpeget, under henvisning til rapporten og Kommissionens tidligere undersøgelse, at kinesiske myndigheder fastsætter priser for kul, elektricitet, naturgas og olie, hvilket fordrejer energipriserne i aluminiumssektoren. På samme måde henviste anmodningen til fordrejninger af lønningerne i aluminiumssektoren. Desuden blev det i anmodningen hævdet, at der forekommer fordrejninger af maskinomkostningerne, navnlig i betragtning af, at aluminiumssektoren betragtes som en »tilskyndet sektor« af de kinesiske myndigheder og er opført som sådan i den kinesiske regerings vejledende katalog for den industrielle strukturtilpasning, herunder den seneste udgave fra 2019 (23). Anmodningen pegede endvidere på fordrejninger af finansielle omkostninger på grund af den generelle opbygning af det kinesiske banksystem samt på grund af en række politiske dokumenter, som f.eks. nationale og sektorspecifikke femårsplaner eller politikker, der opfordrer de finansielle institutioner til at støtte aluminiumsindustrien. Endelig blev der i anmodningen anført fordrejninger som følge af yderligere statslige foranstaltninger, som f.eks. eksportsælgerens kreditordning, et indkomstskattefradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger eller momsnedsættelse på indenlandsk produceret udstyr. Anmodningen henviste i denne forbindelse til USA's handelsministeriums subsidieundersøgelse fra 2018 vedrørende den kinesiske sektor for folie af aluminium (24).

(39)

I aluminiumssektoren er der fortsat en betydelig grad af ejerskab og kontrol fra GOC's side, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led. Mange af de største producenter ejes af staten. Da ingen af de kinesiske eksportører af den undersøgte vare udviste samarbejdsvilje, kunne det nøjagtige forhold mellem private og statsejede producenter ikke fastslås. Undersøgelsen bekræftede imidlertid, at en lang række store producenter i aluminiumssektoren er statsejede virksomheder, herunder Aluminium Corporation of China eller Shenhuo Group Aluminium, som også begge producerer den undersøgte vare.

(40)

For så vidt angår GOC's mulighed for at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, er både offentlige og privatejede virksomheder i aluminiumssektoren underlagt politisk tilsyn og vejledning. Kommissionen har udførligt dokumenteret partiopbygningsaktiviteter i tidligere undersøgelser af aluminiumssektoren, hvori en række producenter, der også producerer den undersøgte vare, deltog (25). Mange producenter af den undersøgte vare lægger udtrykkeligt vægt på partiopbygningsaktiviteter på deres websteder, har partimedlemmer i virksomhedsledelsen og fremhæver deres tilknytning til CCP.

(41)

Eksempelvis berettede Nanshan-gruppen for nylig om følgende i forbindelse med et partiopbygningsarrangement, der fandt sted i marts 2021: »Den 19. marts gennemførte partiafdelingen direkte under Nanshan Holdings temadagen i marts, en dybtgående undersøgelse og virkeliggørelse af ånden i generalsekretær Xi Jinpings tale på den partihistoriske studie- og uddannelseskonference om at kende kernen i partiets historie, samle styrke og arbejde hårdt. De relevante ledere af partiafdelingen direkte under Nanshan Holdings ledede mødet. Afdelingssekretæren påpegede i sin partiforelæsningsrapport, at partimedlemmer og ledere bør gøre fuld brug af deres eksemplariske og ledende rolle, ikke bør glemme deres oprindelige forhåbninger og holde sig deres mission for øje. […] Alle partimedlemmer og ledere gav udtryk for, at de vil undersøge og virkeliggøre ånden i generalsekretær Xi Jinpings tale på den partihistoriske studie- og uddannelseskonference for mobilisering, harmonisere tanker og tiltag til kravene og gennemførelsen af den 14. femårsplan, ikke glemme den oprindelige hensigt, holde sig missionen for øje og arbejde hårdt. Gå fremad, hav mod til at innovere, gør fuld brug af partimedlemmernes eksemplariske rolle som forløbere i virksomheden[…]« (26).

(42)

Den statsejede Dengfeng Electricity Group angiver ligeledes på sit websted at der »om eftermiddagen den 10. november [2020] blev afholdt klasseundervisning for koncernvirksomheden ved virksomhedens ledelse i det sjette mødelokale. I alt deltog 66 personer fra koncernvirksomheden, herunder virksomhedsledere og ledende personale, forskellige forretningsafdelinger, direkte affilierede virksomheder og ledere af undervirksomheder. […] Koncernvirksomheden vil dernæst på samvittighedsfuld vis undersøge generalsekretær Xi Jinpings vigtige tale på plenarmødet, forstå plenarmødets ånd, […] oprigtigt forstå beslutningstagningen og indsættelsen af partiets centralkomité, uddrage visdom og styrke for at opnå de mål og opgaver, der er fastsat i den »14. femårsplan«« (27).

(43)

Desuden er der indført politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led, i aluminiumssektoren.

(44)

Aluminiumssektoren er underlagt talrige planer, retningslinjer, direktiver og andre politiske dokumenter, der er udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt plan. De gældende politikker i undersøgelsesperioden, der omfatter den 13. femårsplan for økonomisk og social udvikling (28) eller udviklingsplanen for den ikkejernholdige metalindustri (2016-2020) samt andre politikker på nationalt plan i form af regionale planer som f.eks. Shandong-provinsens regerings meddelelse om gennemførelsesplanen for fremme af udviklingen af høj kvalitet af de syv energiintensive industrier, er blevet udførligt dokumenteret i Kommissionens tidligere undersøgelse af sektoren (29). Ligeledes har Kommissionen i detaljer dokumenteret, at aluminiumsindustrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben vedrørende de vigtigste råmaterialer og input, navnlig energi (30). Det samme gælder for andre statslige foranstaltninger i sektoren, der griber ind i markedskræfterne, bl.a. eksportrelaterede politikker, politikker vedrørende lageropbygning, politikker vedrørende udvidelse af produktionskapaciteten (31) eller levering af input til priser under markedsprisen (32).

(45)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste input til produktionen af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(46)

I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet dokumentation for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i aluminiumssektoren, jf. betragtning 36, ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.

(47)

Aluminiumssektoren påvirkes også af fordrejninger af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led, som også nævnt i betragtning 36. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved produktion af den undersøgte vare eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til kapital eller input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(48)

Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at aluminiumssektoren ikke er berørt af regeringens indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, jf. også betragtning 36. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(49)

Endelig minder Kommissionen om, at der er brug for en række inputmaterialer for at kunne producere den undersøgte vare. Når producenter af den undersøgte vare køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne, de kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering, og de er underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(50)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for den undersøgte vare, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialet til inputmateriale osv.

(51)

Ingen interesserede parter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte.

(52)

Kort sagt viste den tilgængelige dokumentation, at priserne eller omkostningerne for så vidt angår den undersøgte vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejdsvilje fra GOC konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde. Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(53)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(54)

Som anført i betragtning 32-33 har Kommissionen udstedt to notater til sagen om kilderne til fastsættelse af den normale værdi: det første og andet notat om produktionsfaktorer. I det andet notat om produktionsfaktorer underrettede Kommissionen de interesserede parter om valget af Tyrkiet som egnet repræsentativt land i denne sag, hvis forekomsten af væsentlige fordrejninger blev bekræftet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(55)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Armenien, Brasilien, Rusland og Tyrkiet som lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at alle landene klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten i NUP, hvor det var kendt, at der foregik produktion af den undersøgte vare.

(56)

Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger vedrørende de udpegede lande i dette notat.

(57)

For så vidt angår de fire lande angivet i betragtning 55 verificerede Kommissionen ydermere tilgængeligheden af offentlige finansielle data om producenterne af den undersøgte vare i disse lande.

(58)

Hvad angår Armenien, var der ingen offentligt tilgængelige finansielle data til rådighed for den eneste kendte producent (34). I mangel af bemærkninger fra de interesserede parter konstaterede Kommissionen derfor, at Armenien ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land for denne undersøgelse.

(59)

For så vidt angår Brasilien identificerede Kommissionen i det første notat om produktionsfaktorer to producenter af husholdningsfolie af aluminium, nemlig Companhia Brasileira de Aluminio (»CBA«) og Novelis do Brasil Ltda (»Novelis«). CBA var tabsgivende i den nuværende undersøgelsesperiode og blev derfor udelukket fra fastsættelsen af SA&G-omkostninger og fortjeneste. Hvad angår Novelis, konkluderede Kommissionen i det andet notat om produktionsfaktorer, at selv om virksomhedens finansielle data var tilgængelige, og virksomheden var rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode, kunne virksomheden ikke tages i betragtning af de følgende årsager: For det første bemærkede Kommissionen, at der i Brasilien var indledt en antidumpingprocedure vedrørende import af varer af aluminium fra Kina, herunder af husholdningsfolie. Den påståede dumpingimport fra Kina kan have en fordrejende virkning på det brasilianske marked, eksempelvis ved at skabe pristryk eller forårsage skadelige tab for den brasilianske aluminiumsindustri. For det andet var den samlede fortjeneste, der blev fremlagt i Novelis' finansieringsoversigt, som det fremgik af Dun og Bradstreet-databasen, i uoverensstemmelse med de tabsgivende finansielle resultater, der blev fremlagt i forbindelse med den antidumpingundersøgelse, der blev gennemført af de brasilianske myndigheder, og hvor Novelis var en af de indenlandske klagere. Dette gav anledning til alvorlig tvivl om kvaliteten og nøjagtigheden af Novelis' finansielle data i Dun og Bradstreet-databasen. Desuden fremhævede Kommissionen i det andet notat om produktionsfaktorer de foreliggende eksportrestriktioner på varer af aluminium i Brasilien, navnlig en eksportkvote for et vigtigt råmateriale (aluminiumlegeringer) og et biprodukt (aluminiumskrot) i produktionen af husholdningsfolie af aluminium. Kommissionen konkluderede derfor i det andet notat om produktionsfaktorer, at Brasilien ikke kunne komme i betragtning som et egnet repræsentativt land.

(60)

Med hensyn til Rusland konkluderede Kommissionen i det andet notat om produktionsfaktorer, at Rusland ikke kunne betragtes som et egnet repræsentativt land, selv om de finansielle data fra de tre producenter af husholdningsfolie af aluminium, der var blevet identificeret i det første notat om produktionsfaktorer, var offentligt tilgængelige. Årsagerne til denne konklusion var de foreliggende eksportrestriktioner på aluminium, forekomsten af fordrejninger på hjemmemarkedet for naturgas og det faktum, at aluminiumsmarkedet i Rusland syntes at være domineret af én koncernvirksomhed (Rusal), hvilket forhindrede effektiv konkurrence på det russiske hjemmemarked.

(61)

Med hensyn til Tyrkiet var der kun tilgængelige finansielle data for én virksomhed ud af de tre producenter af husholdningsfolie af aluminium, der blev identificeret i det første notat om produktionsfaktorer, nemlig Asaş Aluminyum. Asaş Aluminyums opnåede fortjeneste var imidlertid tæt nulpunktet. Kommissionen anså ikke en så lav fortjenstmargen for rimelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), i betragtning af, at i) det opnåede fortjenstniveau i sektoren for ekstruderet aluminium i Tyrkiet i 2018 var væsentligt højere, dvs. 7,3 %, som fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2020/1428 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ekstruderet aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (35), og ii) EU-erhvervsgrenens fortjeneste uden skadevoldende dumping, som anvendt i den oprindelige undersøgelse, var på 5 %. Kommissionen konkluderede derfor i det andet notat om produktionsfaktorer, at Asaş Aluminyums finansielle data ikke kunne anvendes som grundlag for at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hvori det hedder, at »den beregnede normale værdi skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(62)

Det kunne derfor konkluderes, at der ikke var nogen producenter af husholdningsfolie af aluminium i Tyrkiet, hvis finansielle data kunne anvendes til at fastsætte et rimeligt beløb til SA&G-omkostninger og fortjeneste.

(63)

Kommissionen overvejede derfor, om data fra virksomheder, der producerer en vare i den samme generelle kategori som den undersøgte vare, kunne anvendes. Kommissionen konkluderede i det andet notat om produktionsfaktorer, at varer af ekstruderet aluminium har tekniske egenskaber, der i høj grad ligner den undersøgte vares egenskaber, og at de har en tilsvarende sammensætning af kildemateriale. Begge varer produceres ofte af de samme virksomheder eller inden for samme gruppe. Kommissionen fandt derfor, at det i den foreliggende sag var hensigtsmæssigt at anvende data fra tyrkiske virksomheder, der er aktive inden for sektoren for varer af ekstruderet aluminium. Finansielle data for halvdelen af den nuværende undersøgelsesperiode var tilgængelige for fem producenter af ekstruderet aluminium i Tyrkiet (36), og disse data blev anset for at være repræsentative for situationen for virksomheder, der producerer husholdningsfolie af aluminium. De fem virksomheders vejede gennemsnitlige SA&G-omkostninger og fortjeneste blev derfor anvendt til at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste for virksomheder, der producerer husholdningsfolie af aluminium.

(64)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Tyrkiet som repræsentativt land og de fem producenter af ekstruderet aluminium som producenter i det repræsentative land. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(65)

Da det blev fastslået, at Tyrkiet var det eneste passende repræsentative land på grundlag af alle de ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(66)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Tyrkiet alle de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, og blev derfor betragtet som det egnede repræsentative land.

(67)

I det første notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med produktion af den undersøgte vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå offentligt tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(68)

Da ingen kinesiske producenter samarbejdede, og der ikke blev fremsat bemærkninger fra nogen af de interesserede parter, baserede Kommissionen sig på ansøgerens oplysninger. I det andet notat om produktionsfaktorer ajourførte Kommissionen listen over de produktionsfaktorer, der blev anvendt til at fastsætte den normale værdi baseret på de krydstjekkede oplysninger, der blev fremlagt af én af ansøgerne, og som ifølge ansøgerne, og i mangel af andre oplysninger, blev anset for at have produktionsfaktorer og en produktionsproces, der er repræsentative for de kinesiske eksporterende producenter.

(69)

I det andet notat om produktionsfaktorer anførte Kommissionen også, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende data fra Globale Trade Atlas-databasen (37) (»GTA«) til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de vigtigste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger vedrørende arbejdskraft (38) og energi (39).

(70)

Endelig anførte Kommissionen, at den med henblik på at fastsætte SA&G-omkostninger og fortjeneste ville anvende de finansielle data fra de fem tyrkiske producenter af varer af ekstruderet aluminium, jf. betragtning 63.

(71)

Kommissionen inkluderede et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Kommissionen fastsatte forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger på baggrund af data fra den EU-producent, som er omhandlet i betragtning 68, der fremlagde specifikke oplysninger med henblik herpå. Metoden er behørigt forklaret i afsnit 3.3.4.

(72)

I lyset af alle de oplysninger, der er indgivet af de interesserede parter og indsamlet og krydstjekket under processen med krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Produktionsfaktorer for husholdningsfolie af aluminium

(73)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer, som leveret til en producent i et repræsentativt land, anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import på cif-niveau til det repræsentative land, som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger, hvis det var relevant. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina, og lande, som ikke er medlemmer af WTO, som opført i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (40).

(74)

Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i afsnit 3.3.1 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger dokumentation for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirkede varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Denne udelukkelse havde ikke nogen væsentlig virkning, da den resterende import stadig var betydelig (dvs. 75 000 ton folieruller, 700 000 ton valseolie og 161 000 ton skrot af aluminium).

(75)

For at fastlægge referenceværdien for arbejdskraftomkostningerne i det repræsentative land anvendte Kommissionen de seneste statistikker offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut (41). Instituttet offentliggør detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien baseret på arbejdskraftomkostninger pr. time for 2016 (42) for den økonomiske aktivitet C.24, dvs. »Fremstilling af metal« (43), i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks (44) for at afspejle omkostningerne i NUP.

(76)

Prisen på elektricitet til industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut (45). Kommissionen anvendte data om de industrielle elpriser i det tilsvarende forbrugsinterval i Kuruş/kWh, som omfatter NUP.

(77)

Prisen på naturgas til industrielle brugere i Tyrkiet offentliggøres af det tyrkiske statistiske institut (46). Kommissionen anvendte data om de industrielle gaspriser i det tilsvarende forbrugsinterval i Kuruş/M3, som omfatter NUP.

(78)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(79)

For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af oplysninger fra EU-producenter fremlagt af ansøgerne fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de direkte produktionsomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af de direkte produktionsomkostninger med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.

(80)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger og fortjeneste anvendte Kommissionen de seneste tilgængelige finansielle oplysninger for de fem virksomheder i Tyrkiet, der var blevet identificeret i det andet notat om produktionsfaktorer som aktive og rentable producenter af en vare i den samme generelle kategori, dvs. varer af ekstruderet aluminium som anført i betragtning 63. Der blev anvendt finansielle data for de følgende fem virksomheder fra Dun og Bradstreet-databasen (47):

(81)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(82)

Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de kinesiske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra én af ansøgerne som nævnt i betragtning 68, vedrørende anvendelsen af hver faktor (materialer og arbejdskraft) til produktionen af den undersøgte vare. Disse forbrugstal blev efterprøvet i forbindelse med krydstjekket uden kontrolbesøg. Kommissionen multiplicerede derpå anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land, jf. afsnit 3.3.4.

(83)

Så snart de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen indirekte produktionsomkostninger og afskrivninger som anført i betragtning 78 til de ikkefordrejede direkte produktionsomkostninger for at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(84)

På de produktionsomkostninger, der blev fastsat som beskrevet i foregående betragtning, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste for fem virksomheder i det repræsentative land. SA&G-omkostninger udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 14,1 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 7,1 %.

(85)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(86)

Da ingen af de kinesiske producenter samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Eksportpriserne blev således baseret på cif-priser registreret i Eurostat, der er justeret til ab fabrik-niveau. Cif-eksportprisen blev således reduceret som følge af omkostningerne ved søfragt- og forsikringer og indenlandske transportomkostninger i Kina. Kinesiske indenlandske og internationale transportomkostninger blev baseret på oplysninger, der blev fremlagt i anmodningen om fornyet undersøgelse, og som blev fundet i overensstemmelse med de transportomkostninger, der blev beregnet ved hjælp af eksterne databaser (Verdensbanken og OECD).

(87)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi, der blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), og eksportprisen som beregnet ovenfor på grundlag af priserne ab fabrik.

(88)

På dette grundlag blev den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, konstateret på et niveau på 72,2 % i NUP.

(89)

Kommissionen konkluderede, at eksport af den undersøgte vare til Unionen fra Kina fortsat fandt sted til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(90)

Ud over konstateringen af, at der fandt dumping sted i NUP, undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Følgende elementer blev undersøgt: produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, tilgængeligheden af andre markeder, prisadfærd for den kinesiske eksport og EU-markedets tiltrækningskraft. Der mindes om, at analysen som følge af de kinesiske eksporterende producenters og GOC's manglende samarbejdsvilje var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, navnlig anmodningen om fornyet undersøgelse, GTA-statistikker og offentligt tilgængelige oplysninger.

(91)

Med henblik på at analysere produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, og i betragtning af GOC's og de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, baserede Kommissionen sig på oplysningerne, der blev fremlagt af ansøgeren i anmodningen om fornyet undersøgelse, og offentligt tilgængelige oplysninger som anført i de følgende betragtninger.

(92)

Undersøgelsen har vist, at der på grund af den hurtige vækst mellem 2005 og 2015 generelt er overkapacitet i den kinesiske aluminiumssektor (48). Dette gælder også specifikt for sektoren for husholdningsfolie af aluminium (49). Ifølge CRU anvendes ca. 8 % af den samlede produktion af aluminiumsfolie til produktion af husholdningsfolie af aluminium (50). På dette grundlag overstiger produktionskapaciteten af husholdningsfolie af aluminium i Kina betydeligt den nuværende produktionsmængde, og kinesiske producenter er derfor stærkt afhængige af eksport. I 2020 var forbruget af kinesisk husholdningsfolie ca. 250 000 ton, mens produktionen blev anslået til ca. 308 000 ton og produktionskapaciteten til omkring 360 000 ton. Dette betyder, at den kinesiske uudnyttede kapacitet beløb sig til ca. 52 000 ton i 2020 eller 65 % af EU-forbruget af husholdningsfolie af aluminium i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket beløb sig til ca. 80 000 ton.

(93)

Overkapaciteten i Kina bekræftes af offentligt tilgængelige oplysninger fra Shanghai Municipal Commission of Economy and Information, der rapporterer, at der endda er skabt ny kapacitet af aluminiumsfolie, og at denne nye produktionskapacitet nåede et rekordhøjt niveau på 1,65 mio. ton i 2020 (51). Hvis det antages, at de anslåede 8 % af denne samlede kapacitet (dvs. 132 000 ton) blev anvendt til husholdningsfolie af aluminium, ville stigningen i den samlede produktionskapacitet for husholdningsfolie af aluminium alene udgøre mere end 150 % af EU-forbruget.

(94)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, og at kapaciteten stadig udvides. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(95)

Grundet de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje foreligger der ingen oplysninger om det kinesiske hjemmemarked for husholdningsfolie af aluminium, og forbruget på hjemmemarkedet blev fastsat som anslået af ansøgerne på grundlag af CRU-data. Dette har vist, at det samlede forbrug i Kina ligger væsentligt under den nuværende kapacitet, og producenterne i Kina er derfor afhængige af eksportmarkederne. Der er observeret en stabil stigning i efterspørgslen i Kina i de seneste år (fra 2017 til 2020) på ca. 3 % pr. år (dvs. ca. 8 000 ton pr. år), samtidig med at den uudnyttede kapacitet udgjorde 52 000 ton i 2020. Efterspørgslen er derfor ikke tilstrækkelig til at absorbere den samlede uudnyttede kapacitet i Kina.

(96)

Kommissionen analyserede også situationen på andre tredjelandsmarkeder og disses kapacitet til at absorbere øget eksport af husholdningsfolie af aluminium fra Kina. I NUP eksporterede de kinesiske producenter til en række andre tredjelande, hvoraf Thailand, Indien, Sydkorea, Indonesien og Japan er de vigtigste eksportdestinationer, og som udgør næsten 40 % af al eksport fra Kina i NUP.

(97)

Der findes en lang række handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre importrestriktioner over for eksporten af husholdningsfolie af aluminium med oprindelse i Kina. Ifølge Global Trade Alert (52), WTO (53) og oplysningerne i anmodningen om fornyet undersøgelse (54) eksisterer der handelsbeskyttelsesforanstaltninger i Argentina (antidumping), Indien (antidumping), Mexico (antidumping), Tyrkiet (antidumping), USA (antidumping- og antisubsidieforanstaltninger) og Indonesien (beskyttelsesforanstaltninger). Disse foranstaltninger viser, at kinesiske producenters adgang til disse markeder er begrænset, og eksporten til disse markeder vil derfor sandsynligvis ikke stige væsentligt i den nærmeste fremtid.

(98)

En importør hævdede, at stigningen i efterspørgslen i Asien-Stillehavsområdet og de lavere transportomkostninger sammenlignet med dem, der er forbundet med eksport til EU-markedet, ville betyde, at det økonomisk er mere rentabelt for kinesiske eksporterende producenter at eksportere husholdningsfolie af aluminium til Asien-Stillehavsområdet fremfor til EU-markedet, på trods af handelsbeskyttelsesforanstaltninger og andre handelshindringer i nogle af disse lande.

(99)

Eksport af folie af aluminium fra Kina til de fem største eksportmarkeder steg med 34 % fra 2017 til NUP. Kommissionen fandt imidlertid, at selv om efterspørgslen i Kina og dets nabolande har vist en stigning i de seneste år, er der stadig en betydelig uudnyttet kapacitet til rådighed, hvilket viste, at denne stigning i efterspørgslen til trods for de lavere transportomkostninger i forbindelse med denne eksport ikke kan forventes at absorbere den uudnyttede kapacitet, der er til rådighed.

(100)

Således vil en stor del af den uudnyttede kapacitet sandsynligvis blive anvendt til at øge eksporten fra Kina til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og adgangen til EU-markedet bliver uden væsentlige begrænsninger.

(101)

Kommissionen fandt, at prisniveauet på andre tredjelandsmarkeder ville være en rimelig indikator for den sandsynlige fremtidige prisadfærd på EU-markedet. Kommissionen analyserede derfor prisniveauet ved eksport fra Kina til dets vigtigste eksportmarkeder i NUP, dvs. Thailand, Indien, Sydkorea, Indonesien og Japan. Denne analyse viste, at eksportpriserne til disse lande var lavere end priserne ved eksport til Unionen som anført i betragtning 102. I betragtning af de betydelige dumpingmargener, der blev fastsat for eksport til Unionen i NUP, var der ingen grund til at antage, at eksportpriserne til Unionen ikke fortsat ville blive dumpet, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(102)

Jf. betragtning 119 og 120 foregik den kinesiske eksport til Unionen både under ordningen for aktiv forædling (hovedsagelig), uden at være omfattet af antidumpingforanstaltninger eller told, og under den normale toldordning. Kommissionen fandt, at importen under den normale toldordning efter al sandsynlighed ville stige og i sidste ende langt overstige importen under ordningen for aktiv forædling, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Dette er baseret på det forhold, at der inden indførelsen af antidumpingtold fandt betydelig import sted under den normale toldordning, og at EU-markedet, som anført i betragtning 103, er et af de største markeder på verdensplan og er i stand til, i det mindste delvist, at absorbere den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina. Derfor blev importpriserne under den normale importordning anset for at være en passende referenceværdi til at fastslå, hvorvidt EU-markedet er attraktivt for importen fra Kina for så vidt angår prisniveauer. På dette grundlag blev det i den nuværende undersøgelsesperiode konstateret, at prisniveauerne for kinesiske eksportpriser til Unionen i gennemsnit var 7 % højere end gennemsnitsprisen til Kinas andre vigtigste eksportmarkeder (eksklusive antidumpingtold). Dette tydede på, at EU-markedet er attraktivt med hensyn til priser, eftersom det er mere lukrativt.

(103)

EU-markedet for folie af aluminium er, efter det kinesiske marked, det næststørste i verden og tegner sig for 15 % af den globale efterspørgsel (55). Unionen er derfor også attraktiv for de kinesiske producenter af husholdningsfolie af aluminium i betragtning af dens størrelse.

(104)

Som anført i betragtning 2 og 3 har de kinesiske eksporterende producenter desuden tidligere gentagne gange haft adgang til EU-markedet via omgåelsespraksis ved at eksportere en let ændret vare og etablere samleprocesser i Thailand med det ene formål at undgå den gældende antidumpingtold. Denne omgåelsespraksis bekræfter de kinesiske producenters store interesse i at få adgang til EU-markedet uden begrænsninger og dermed EU-markedets tiltrækningskraft for disse producenter.

(105)

Kommissionen konkluderede derfor, at hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe, er det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville omdirigere deres eksport til Unionen til dumpingpriser.

(106)

Undersøgelsen viste, at den kinesiske eksport fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser, og at de kinesiske eksporterende producenter af husholdningsfilm af aluminium sandsynligvis ville fortsætte den illoyale priskonkurrence i et større omfang, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(107)

Priserne på kinesisk eksport til deres andre vigtigste eksportmarkeder er endnu lavere end priserne til Unionen, og der er indført en række handelsbeskyttelsesforanstaltninger over for kinesisk eksport af husholdningsfolie af aluminium i adskillige andre regioner, hvilket bekræfter de kinesiske eksporterende producenters illoyale prisadfærd.

(108)

Kommissionen fandt desuden andre indikatorer på, at dumpingen sandsynligvis vil fortsætte, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, som f.eks. Kinas høje uudnyttede kapacitet af husholdningsfolie af aluminium og EU-markedets tiltrækningskraft for så vidt angår prisniveauer og størrelse. Samtidig synes det kinesiske hjemmemarked og andre tredjelandsmarkeder ikke at kunne absorbere en betydelig del af den uudnyttede kapacitet i Kina, som derfor ville være til rådighed til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

(109)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(110)

Samme vare blev produceret af seks EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(111)

Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 39 460 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de dataskøn, der blev fremlagt af de producenter, der ikke indgik i stikprøven, og ansøgerne (56). Som anført i betragtning 11 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 80 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(112)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af salgsmængderne af EU-erhvervsgrenens egenproduktion beregnet til EU-markedet, importmængderne fra Eurostat-statistikkerne og den import fra Kina, der omgår foranstaltningerne, i form af den undersøgte vare i en let ændret form, som registreret af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»14.6-databasen«) (57).

(113)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)  (58)

(114)

EU-forbruget steg overordnet set i hele den betragtede periode. Forbruget forblev forholdsvist stabilt fra 2017 til 2019, det steg med 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med både det foregående år og 2017.

(115)

Som nævnt i betragtning 112 fastsatte Kommissionen importmængden fra Kina på baggrund af Eurostat-statistikker og oplysninger fra 14.6-databasen. Markedsandelen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 113.

(116)

Importen fra Kina udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (i ton) og markedsandel

(117)

Importen af den undersøgte vare fra det pågældende land steg mellem 2017 og 2019 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode. Overordnet set faldt importen fra det pågældende land med 24 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen for importen fra Kina forblev stabil mellem 2017 og 2019 og faldt i den nuværende undersøgelsesperiode med ca. 1 procentpoint til trods for det mere betydelige fald i importen i absolutte tal.

(118)

Denne udvikling bør imidlertid ses i lyset af den massive stigning i importen af den vare fra Thailand, der omgår foranstaltningerne, i samme periode som beskrevet i betragtning 131 og 133.

(119)

Den undersøgte vare er importeret fra Kina under den normale ordning og under proceduren for aktiv forædling.

(120)

Importen fra Kina under den normale ordning og under proceduren for aktiv forædling udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde (i ton) fra Kina under den normale ordning og proceduren for aktiv forædling

(121)

Importmængden under den normale ordning steg med 31 % mellem 2017 og 2019 og faldt betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en stigende markedsandel mellem 2017 og 2019 fra 1,2 % til 1,5 % og et fald i den nuværende undersøgelsesperiode til 0,3 %. Importen under ordningen for aktiv forædling fulgte en modsat tendens og faldt mellem 2017 og 2019 med 10 % og steg i den nuværende undersøgelsesperiode med 20 %. Importmængden under ordningen for aktiv forædling steg således i den betragtede periode med 8 %, men vandt i betragtning af den samtidige stigning i forbruget ikke markedsandele, der samlet set forblev på 1,7 %.

(122)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Kina udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(123)

De gennemsnitlige importpriser fra Kina steg samlet set med 8 % i den betragtede periode, både under den normale toldordning og ordningen for aktiv forædling. Importpriserne (alle toldordninger) forblev lavere end EU-producenternes priser i undersøgelsesperioden (tabel 9).

(124)

Den gennemsnitlige importpris under den normale ordning forblev forholdsvis stabil mellem 2017 og 2019 og steg med 5 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode, mens den gennemsnitlige importpris under ordningen for aktiv forædling steg støt frem til 2019 og faldt derefter med 2 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(125)

I lyset af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(126)

Resultatet af sammenligningen viste ingen underbud.

(127)

En mere detaljeret analyse pr. importordning viste imidlertid, at den import, der foregik under ordningen for aktiv forædling, underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med gennemsnitligt 7,2 %. Som beskrevet i betragtning 173 blev prisniveauerne for denne import betragtet som en stærk indikator for fremtidige prisniveauer ved salg til Unionen uden antidumpingtold.

(128)

Det viste sig desuden, at den gennemsnitlige importpris for al kinesisk import, uanset importordningen, og uden anvendelse af antidumpingtold underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med gennemsnitligt 4,2 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse priser blev også betragtet som en rimelig indikator for fremtidige mulige prisniveauer, hvis foranstaltningerne ophæves.

(129)

Desuden tog Kommissionen også hensyn til prisniveauet for den import fra Thailand, der omgår foranstaltningerne, da denne import i realiteten kom fra kinesiske eksporterende producenter, der blot omgik den gældende antidumpingtold på import med oprindelse i Kina. Undersøgelsen fastslog også, at denne import (med passende justeringer for told og omkostninger efter importen) underbød EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 3,5 % i undersøgelsesperioden.

(130)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande kom hovedsagelig fra Armenien, Thailand og Tyrkiet.

(131)

Importmængden fra andre tredjelande samt markedsandelen og prisudviklingen i den betragtede periode udviklede sig som følger:

Tabel 5

Import fra andre tredjelande end Kina

(132)

I den betragtede periode steg importen fra andre tredjelande med ca. 9 000 ton, dvs. med 26 %, hvilket er hurtigere end stigningen i EU-forbruget, og resulterede i en stigning i markedsandele fra 46 % til 53 %.

(133)

Dog udgør 76 % af denne stigning (6 792 ton) import fra Thailand, der omgår de gældende endelige antidumpingforanstaltninger over for importen fra Kina, jf. betragtning 3, og skal derfor betragtes som import fra Kina.

(134)

Som vist i tabel 5 steg importen fra andre tredjelande undtagen Thailand med 6 % i den betragtede periode (2 126 ton) i et langsommere tempo end EU-forbruget, hvorimod importen fra Thailand steg flere tusinde gange og medførte en stigning i markedsandele fra 0 % til 9 %. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande, undtagen Thailand, faldt, navnlig mellem 2019 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvor stigningen i markedsandele for Thailand var den mest markante (+ 5 procentpoint).

(135)

I den nuværende undersøgelsesperiode blev det konstateret, at prisniveauerne for importen fra Thailand i gennemsnit underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser med 3,5 % som anført i betragtning 129, mens importpriserne fra andre tredjelande end Thailand samtidig lå på linje med EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(136)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(137)

Som nævnt i betragtning 11 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(138)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i de stikprøveudtagne producenters besvarelser af antidumpingspørgeskemaet og de makroøkonomiske data, der blev fremlagt af producenter, som ikke indgik i stikprøven, og af sammenslutningen af EU-producenter, krydstjekket med dataene i anmodningen om fornyet undersøgelse. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra data i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Disse oplysninger vedrørte de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(139)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(140)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital.

(141)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(142)

Selv om EU-forbruget steg med 8 % i den betragtede periode som nævnt i betragtning 113, faldt produktionsmængden af samme vare med 15 % fra 2017 til 2018, hvorefter den steg en smule i resten af den betragtede periode, hvilket resulterede i et fald på 5 % i hele den betragtede periode. Stigningen i EU-forbruget har derfor ikke gavnet EU-erhvervsgrenen.

(143)

Faldet i produktionsmængden skyldes dels EU-erhvervsgrenens omstruktureringsprocesser, der blev iværksat for at komme på fode igen efter den skade, der blev forvoldt i undersøgelsesperioden for den tidligere udløbsundersøgelse (1. oktober 2013 til 30. september 2014), og dels den øgede illoyale konkurrence, som EU-erhvervsgrenen stod over for som følge af importen af den undersøgte vare fra Thailand, der omgår foranstaltningerne. Som anført i betragtning 132 skyldtes stigningen i importmængderne fra tredjelande hovedsagelig en stigning i husholdningsfolie af aluminium fra Thailand, der omgår foranstaltningerne.

(144)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgsmængde og markedsandel

(145)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 6 % i den betragtede periode. Den faldt støt frem til 2019 (med 17 %) og blev delvist genoprettet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor den steg med 11 procentpoint. Denne stigning var imidlertid ikke i overensstemmelse med stigningen i EU-forbruget, hvilket resulterede i et tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen fra 51 % i 2017 til 45 % i den nuværende undersøgelsesperiode (minus 6 procentpoint), mens markedsandelen for den omgåede import fra Thailand steg med 9 procentpoint i samme periode.

(146)

Selv om EU-forbruget steg med 8 % i den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 6 %, hvilket resulterede i et tab af markedsandele på 13 % for EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede således ingen vækst i den betragtede periode.

(147)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Beskæftigelse og produktivitet

(148)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen faldt med 4 % mellem 2017 og den nuværende undersøgelsesperiode. Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt som produktion (i ton) pr. medarbejder fulgte samme tendens frem til 2019 og blev genoprettet i den nuværende undersøgelsesperiode efter stigningen i produktion og salg som anført i betragtning 142 og 145.

(149)

Faldet i antallet af ansatte skyldes faldet i produktionsmængden, der også hænger sammen med faldet i EU-erhvervsgrenens salgsmængde.

(150)

Kommissionen konkluderede i betragtning 89, at der fortsat fandt dumping sted fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også, at der var stor sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina, hvis foranstaltningerne udløber.

(151)

På trods af de antidumpingforanstaltninger, der har været gældende siden 2009, har EU-erhvervsgrenen mistet betydelige salgsmængder, hvilket afspejles i et tab af markedsandele på 13 % i den betragtede periode. Der kunne således ikke konstateres fuldstændig genrejsning efter tidligere dumping, og EU-erhvervsgrenen er fortsat særdeles sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(152)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgspriser i Unionen

(153)

Den gennemsnitlige enhedssalgspris steg mellem 2017 og 2018 og faldt i 2019 til det samme niveau som i 2017 og faldt derefter med 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenen formåede at holde sine salgspriser over enhedsproduktionsomkostningerne i hele den betragtede periode, men pristrykket fra den øgede omgåede import fra Thailand havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor de faldt i højere grad end enhedsomkostningerne.

(154)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(155)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger steg gradvis i den betragtede periode. Samlet set steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 14 %. Denne tendens blev hovedsagelig påvirket af omstruktureringsprocessen i EU-erhvervsgrenen, da nogle producenter investerede i at skabe salgsstrukturer i forskellige medlemsstater.

(156)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Lagerbeholdninger

(157)

Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator i denne sektor, fordi produktion og salg hovedsagelig er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Derfor er udviklingen i lagerbeholdningerne kun angivet til orientering.

(158)

Den samlede lagerbeholdning steg med 46 % i den betragtede periode. Først faldt den med 4 % fra 2017 til 2018, før den gradvist steg i 2019 og i den nuværende undersøgelsesperiode.

(159)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(160)

Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(161)

Efter den tidligere udløbsundersøgelse som nævnt i betragtning 1, hvor antidumpingforanstaltningerne blev indført, er EU-erhvervsgrenens situation blevet forbedret, og dens fortjenstmargen nåede op på 8,2 % i 2017. Situationen forværredes imidlertid efterfølgende, og fortjenstmargenerne faldt fra 2018 til kun 3,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket svarer til et fald på 59 % i den betragtede periode.

(162)

Dette skyldtes hovedsagelig pristrykket fra den omgåede import fra Thailand, som kom ind i Unionen og underbød EU-erhvervsgrenens priser og udøvede et betydeligt pristryk, der tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine prisniveauer som anført i betragtning 153.

(163)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Da EU-erhvervsgrenen stadig er rentabel, trods den faldende tendens, forblev likviditeten generelt forholdsvis stabil i den betragtede periode.

(164)

Investeringerne steg med 46 % i den betragtede periode, hvilket hovedsagelig skyldes EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at rationalisere sin produktion og øge effektiviteten og produktiviteten for at imødegå den stigende lavprisimport. Investeringsafkastet, der udtrykkes som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, faldt imidlertid fra 10 % til 1 % i samme periode og fulgte derfor samme tendens som rentabiliteten.

(165)

Den faldende rentabilitet og det faldende investeringsafkast gjorde det stadig vanskeligere for EU-producenterne at rejse kapital til investeringer. Da investeringsafkastet falder meget hurtigt, bringes de stikprøveudtagne producenters evne til at rejse kapital i fremtiden i endnu større fare.

(166)

Udviklingen i de mikro- og makroøkonomiske indikatorer i den betragtede periode viste, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes. Generelt set forværredes tendenserne for de vigtigste økonomiske indikatorer i den betragtede periode.

(167)

Navnlig faldt produktionen, salgsmængder og markedsandele samt salgspriserne, hvilket havde en negativ indvirkning på beskæftigelsen, produktiviteten og rentabiliteten. Det øgede pristryk fra den omgåede import fra Thailand gjorde det navnlig ikke muligt for EU-erhvervsgrenen at bringe sine salgspriser på linje med udviklingen i produktionsomkostningerne, hvilket havde negative virkninger på dens rentabilitet, der faldt med næsten 60 % i den betragtede periode. Endelig har det hastigt faldende investeringsafkast en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og investeringer.

(168)

På den anden side lykkedes det stadig EU-erhvervsgrenen at bevare store salgsmængder og en betragtelig markedsandel til trods for den faldende tendens. Rentabiliteten forblev ligeledes positiv i hele den betragtede periode til trods for den negative tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning, men befandt sig i en sårbar situation.

(169)

Kommissionen undersøgte derfor yderligere sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(170)

Kommissionen konkluderede i betragtning 168, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, men at den befandt sig i en sårbar situation. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(171)

For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra det pågældende land, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: i) produktionsmængden, den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, ii) sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og iii) forekomsten af omgåelsespraksis.

(172)

Jf. betragtning 91 overstiger produktionskapaciteten i Kina betydeligt de nuværende produktionsmængder og den interne efterspørgsel på det kinesiske hjemmemarked. I betragtning af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft som beskrevet i betragtning 102-105 vil en sådan uudnyttet kapacitet højst sandsynligt i vid udstrækning blive anvendt til eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(173)

Med henblik på at vurdere virkningen af den fremtidige import på EU-erhvervsgrenens situation fandt Kommissionen, at prisniveauerne for den kinesiske eksport uden antidumpingtold ville være en rimelig indikator for fremtidige prisniveauer ved salg til Unionen. På denne baggrund konstateredes det, jf. betragtning 127 og 128, at den gennemsnitlige underbudsmargen for den undersøgte vare var 4,2 % for alle importordninger og 7,2 % under ordningen for aktiv forædling, hvor sidstnævnte, som ikke er pålagt told, betragtes som den bedste indikator for de sandsynlige prisniveauer uden antidumpingforanstaltninger.

(174)

Som anført i betragtning 120 blev næsten hele importen fra Kina til Unionen desuden foretaget under ordningen for aktiv forædling. Det kan derfor konkluderes, at antidumpingforanstaltningerne var effektive med hensyn til at forhindre dumpingimport fra Kina i at komme ind på EU-markedet, og at denne import højst sandsynligt vil blive genoptaget, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(175)

Den undersøgte vare er en råvare, og markedet er derfor prisfølsomt. En stigning i importen til lave priser ville tvinge EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser yderligere, således som det allerede er gjort, for at konkurrere med den omgåede import fra Thailand som anført i betragtning 133 og 135.

(176)

EU-producenterne ville i betragtning af ovenstående, og hvis de stod over for en stigning i lavprisimporten fra Kina, sænke deres priser med 4,2 % (til underbudsniveauet) i et forsøg på at bevare salgsmængder og markedsandele, hvilket ville have indvirkning på erhvervsgrenens samlede rentabilitet, der ville falde fra 3,4 % i den nuværende undersøgelsesperiode til -1 % og derfor blive negativ på kort sigt.

(177)

Hvis EU-erhvervsgrenen på den anden side fastholder sine nuværende prisniveauer, og i betragtning af at husholdningsfolie af aluminium er en råvare, ville dette have en næsten umiddelbar negativ indvirkning på erhvervsgrenens salgs- og produktionsmængde samt markedsandele. Desuden ville et fald i produktionsmængden medføre en stigning i enhedsproduktionsomkostningerne på grund af de reducerede stordriftsfordele. Dette vil yderligere forværre EU-erhvervsgrenens rentabilitet og blive til tab på kort sigt.

(178)

Med et tab af rentabilitet ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at foretage de nødvendige investeringer. Dette ville i sidste ende også føre til tab af arbejdspladser og risiko for lukning af produktionslinjer.

(179)

Jf. betragtning 104 har de kinesiske eksportører tidligere anvendt dumpingpraksis på EU-markedet. Som nævnt i betragtning 2 og 3 gælder der i øjeblikket to antiomgåelsesforanstaltninger, én over for import af en let ændret vare fra Kina og en anden og nyere foranstaltning over for importen, der kommer fra Thailand, hvor de kinesiske eksporterende producenter har etableret samleprocesser.

(180)

Som anført i betragtning 153 og 162 var omgåelsespraksis fra Thailand den vigtigste årsag til EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængde og markedsandele i den betragtede periode. Forekomsten af denne omgåelsespraksis viser, at import, der omgår foranstaltningerne, og som kommer ind på EU-markedet uden antidumpingtold, har en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, der hurtigt giver sig til udslag på grund af markedets prisfølsomhed.

(181)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at et udløb af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed yderligere forværrer den allerede sårbare økonomiske situation, som EU-erhvervsgrenen befinder sig i. Det er meget sandsynligt, at dette vil føre til fornyet væsentlig skade, og at EU-erhvervsgrenens levedygtighed ville være i alvorlig fare som følge heraf.

(182)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, distributørernes og brugernes interesser.

(183)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

(184)

EU-erhvervsgrenen består af ca. otte virksomheder og beskæftiger ca. 1 000 arbejdstagere direkte, og mange flere er indirekte afhængige af den. Som nævnt i betragtning 11 udtog Kommissionen en stikprøve af EU-producenter. Stikprøven bestod af tre EU-producenter, der afgav spørgeskemabesvarelser. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(185)

Som angivet ovenfor led EU-erhvervsgrenen ikke væsentlig skade i den betragtede periode, men befinder sig i en sårbar situation, hvilket bekræftes af skadesindikatorernes negative tendenser. Ophævelse af antidumpingtolden ville sandsynligvis føre til fornyet væsentlig skade, hvilket ville forårsage tab af salgs- og produktionsmængde og markedsandele samt medføre tab af rentabilitet og beskæftigelse.

(186)

På den anden side har EU-erhvervsgrenen vist sig at være levedygtig. Efter den seneste udløbsundersøgelse lykkedes det den at forbedre sin situation på EU-markedet på rimelige vilkår, foretage investeringer og opnå en rimelig rentabilitet. Opretholdelsen af foranstaltningerne vil forhindre lavprisimport fra Kina i at oversvømme EU-markedet og dermed give EU-erhvervsgrenen mulighed for at bevare bæredygtige prisniveauer og øge sin rentabilitet med henblik på at nå det niveau, der er nødvendigt for fremtidige investeringer.

(187)

På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

(188)

Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Kun én importør, Cellofix, fremsatte bemærkninger, men besvarede ikke spørgeskemaet.

(189)

Cellofix modsatte sig forlængelsen af de gældende foranstaltninger og hævdede at: i) det ikke ville medføre fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, og ii) det ikke ville være i Unionens interesse.

(190)

Men hensyn til det første punkt fremførte Cellofix, at de gældende foranstaltninger har været i kraft i en periode på over 11 år og hævdede, at EU-erhvervsgrenen i denne periode havde genrejst sig efter enhver skade, som den måtte have lidt. Dette fremgår også af erhvervsgrenens vækst.

(191)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. Som anført i afsnit 5.4 viste undersøgelsen en generel nedadgående tendens i EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle indikatorer, og at EU-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation i den nuværende undersøgelsesperiode. Jf. betragtning 146 konstaterede Kommissionen heller ikke, at der var vækst i EU-erhvervsgrenen. Der mindes om, at Kommissionen på grundlag af denne udvikling konkluderede, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fornyet væsentlig skade. Importørens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(192)

For så vidt angår det andet punkt om, at en forlængelse af foranstaltningerne ikke ville være i Unionens interesse, hævdede importøren, at den siden vedtagelsen af de endelige antidumpingforanstaltninger i 2009 har haft svært ved at købe husholdningsfolie af aluminium fra EU-erhvervsgrenen på grund af dens manglende produktionskapacitet, men også på grund af presset fra virksomhedens store konkurrenter på EU-producenterne for at begrænse forsyningen til Cellofix.

(193)

Hvad angår den påståede mangel på produktionskapacitet, har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen havde ca. 10 000 ton uudnyttet kapacitet til rådighed, hvilket ikke tyder på, at EU-erhvervsgrenen har problemer med at forsyne EU-markedet. Med hensyn til det påståede pres på EU-erhvervsgrenen for at begrænse forsyningen med husholdningsfolie af aluminium fremlagde virksomheden ingen dokumentation til støtte for denne påstand. Disse påstande blev derfor afvist.

(194)

Eftersom ingen andre importører, forhandlere eller brugere var samarbejdsvillige, var der ingen tilgængelige oplysninger om toldens indvirkninger på disse parter. Den oprindelige undersøgelse viste imidlertid, at enhver indvirkning på andre interesserede parter ikke var af en sådan karakter, at foranstaltningerne måtte anses for at være i strid med Unionens interesser, og den tidligere udløbsundersøgelse fastslog ligeledes, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på disse parters situation.

(195)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke ville have nogen væsentlige negative virkninger for importører, forhandlere eller brugere.

(196)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina.

(197)

På grundlag af Kommissionens konklusioner vedrørende fortsat dumping fra Kina, fornyet skade forårsaget af dumpingimport fra Kina og Unionens interesser finder Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse typer folie af aluminium med oprindelse i Kina bør opretholdes.

(198)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(199)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(200)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(201)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er produceret af de nævnte specifikke retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser.

(202)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (60). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(203)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(204)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (61) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(205)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1 i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Der gælder en antidumpingtold på importen af væsentlige dele til cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (»den udvidede told«) som følge af den ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (4) fastsatte udvidelse af antidumpingtolden på importen af cykler med oprindelse i Kina.

(2)

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 71/97 er Kommissionen beføjet til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til at udstede bevilling til fritagelse for så vidt angår importen af væsentlige dele til cykler, hvis anvendelse ikke indebærer en omgåelse af antidumpingtolden.

(3)

Disse gennemførelsesforanstaltninger fremgår af Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (»fritagelsesforordningen«), der fastsætter den specifikke fritagelsesordning.

(4)

Kommissionen har på dette grundlag fritaget en række cykelsamlingsvirksomheder fra den udvidede told.

(5)

Kommissionen har i henhold til artikel 16, stk. 2, i fritagelsesforordningen offentliggjort efterfølgende lister over fritagne parter (5) i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

Kommissionens seneste gennemførelsesafgørelse, der vedrører fritagelser i henhold til fritagelsesforordningen, blev vedtaget den 15. april 2021 (6).

(7)

Definitionerne i artikel 1 i forordning (EF) nr. 88/97 finder anvendelse med henblik på denne afgørelse.

(8)

Den 25. august 2019 modtog Kommissionen fra den polske virksomhed Rowerland Piotr Tokarz (»Rowerland«) (»virksomheden«) en anmodning om fritagelse med de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, om denne kunne antages til behandling i henhold til artikel 4 i fritagelsesforordningen.

(9)

I henhold til artikel 5, stk. 1, i fritagelsesforordningen blev betalingen af den udvidede told for så vidt angår import af væsentlige dele til cykler, som Rowerland har angivet til fri omsætning, suspenderet fra den dag, Kommissionen modtog virksomhedens behørigt dokumenterede anmodning om fritagelse, og indtil der foreligger en beslutning om, hvorvidt anmodningen er begrundet.

(10)

Den part, der er opført i tabel 1, blev tildelt Taric-tillægskode C529 med henblik på identifikation af importen af væsentlige dele til cykler, som var angivet til fri omsætning og omfattet af den suspenderede betaling af den udvidede told.

Tabel 1

(11)

I overensstemmelse med artikel 6 i fritagelsesforordningen fastlagde Kommissionen perioden fra den 1. november 2019 til den 31. oktober 2020 til at være den periode, der skulle undersøges for at kontrollere Rowerlands aktiviteter i suspensionsperioden og træffe afgørelse om, hvorvidt der skal indrømmes en fritagelse (»undersøgelsesperioden«).

(12)

I januar 2021 fremsendte Rowerland data og tal til Kommissionen, som blev yderligere suppleret i maj 2021, ifølge hvilke virksomheden i undersøgelsesperioden ville have opfyldt betingelserne i fritagelsesforordningen med henblik på at blive fritaget.

(13)

Rowerland hævdede navnlig a) at have anvendt væsentlige dele til cykler til samling af cykler i mængder, der overstiger tærsklen på 299 enheder månedligt pr. type væsentlige dele til cykler (»reglen om minimalleverancer«), og b) at værditilvæksten til de indførte dele i løbet af virksomhedens samleprocesser svarede til mere end 25 % af produktionsomkostningerne (»værditilvækstkriterium på 25 %«). Virksomhedens samleprocesser faldt derfor uden for anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (»grundforordningen«). Desuden hævdede Rowerland ikke, at de dele, der blev indført fra Kina, udgjorde mindre end 60 % af den samlede værdi af de dele, der blev anvendt i samleprocesserne i løbet af undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2 (»60-40 %-kriteriet«).

(14)

I november 2021 aflagde Kommissionen et kontrolbesøg hos virksomheden for at undersøge, om anmodningen om fritagelse var begrundet.

(15)

I forbindelse med undersøgelsen fastslog Kommissionens tjenestegrene, at:

(16)

Som følge heraf opfyldte virksomheden ikke kriterierne for fritagelse. I undersøgelsesperioden faldt Rowerland navnlig ind under anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 2, i grundforordningen.

(17)

Af disse grunde og i henhold til artikel 7, stk. 3, i fritagelsesforordningen bør der gives afslag på anmodningen om fritagelse, og suspensionen af betalingen af den udvidede told, der er omhandlet i samme forordnings artikel 5, bør ophæves.

(18)

Den udvidede told bør derfor opkræves med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor suspensionen trådte i kraft, dvs. den 17. oktober 2019.

(19)

Den 25. januar 2022 blev virksomheden underrettet om ovennævnte konklusioner, der ligger til grund for Kommissionens påtænkte forslag om at give afslag på dens anmodning om fritagelse, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Virksomheden fik også lejlighed til at blive hørt, og der blev afholdt en høring med virksomheden.

(20)

I sine bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede Rowerland den justering af virksomhedens omkostninger, som Kommissionen havde foretaget, jf. betragtning 15. Rowerland hævdede navnlig, at det afskrivningsbeløb, der er medtaget i beregningen af værditilvæksten, også bør omfatte afskrivningsomkostninger svarende til flere faciliteter såsom den asfalterede plads, telthallen og erhvervsbygningen med tilhørende lager, da disse faciliteter angiveligt var direkte knyttet til cykelsamleprocesser og/eller udgjorde en integreret del af hele anlægget.

(21)

Ved beregning af, om værditilvæksten til de indførte dele i løbet af samleprocessen overstiger 25 % af produktionsomkostningerne, skal det generelt bemærkes, at de omkostninger, der medtages i beregningen af værditilvæksten, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 2, udgøres af omkostninger påløbet i forbindelse med produktionsprocessen, som medfører en øget værdi af den færdige vare i tillæg til de oprindelige omkostninger (f.eks. arbejdskraftomkostninger ved produktionen, produktionsomkostninger, afskrivning af samleanlæg, internt fremstillede dele). Disse omkostninger skal derfor specifikt være påløbet i forbindelse med fremstillingen og færdiggørelsen af cykler. Omkostninger afholdt af virksomheden, som ikke har forbindelse til produktionsprocessen i undersøgelsesperioden, medtages ikke i beregningen af værditilvæksten. Andre typer af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger er således ikke medtaget i beregningen af værditilvæksten, da disse omkostninger ikke har forbindelse til produktionsprocessen og ikke forøger varens værditilvækst.

(22)

Det skal desuden erindres, at Rowerland, jf. betragtning 15, litra d), ikke fremstillede dele til cykler, bortset fra cykelhjul. De indberettede afskrivningsomkostninger vedrørte hovedsageligt flere bygninger. Undersøgelsen viste, at Rowerland i april 2020 også havde en bygning, der blev anvendt til salg af cykler. Afskrivningerne på denne bygning var således ikke medtaget i beregningen af værditilvæksten. Afskrivningerne på de bygninger, hvor samleprocesserne fandt sted, eller som var forbundet med samleprocesserne, var imidlertid medtaget i beregningen af værditilvæksten. Derudover medtog Kommissionen også leje af to lagre, hvor cykeldelene blev oplagret, da sådanne omkostninger er forbundet med produktionsprocessen. For så vidt angår den asfalterede plads og teltet blev der ikke fremlagt tilstrækkelige beviser for, at der var en direkte forbindelse til samleprocessen. Under alle omstændigheder har dette spørgsmål marginal indvirkning i praksis, da værditilvæksten stadig vil være mindre end 25 %. Påstanden blev derfor afvist.

(23)

Desuden var Rowerland uenig i Kommissionens justering af elektricitetsomkostningerne, jf. betragtning 15, litra e), nr. i), og betragtning 15, litra e), nr. iii). Virksomheden hævdede, at den fordelingsnøgle, der blev anvendt for elektricitet, var blevet udvalgt af en autoriseret revisor. Der blev ikke fremlagt dokumentation i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist.

(24)

Rowerland hævdede også, at udgifterne i forbindelse med det vand, der blev leveret til de ansatte, og affaldsbortskaffelsen burde medtages i beregningen af værditilvæksten. Disse udgifter var imidlertid så lave, at de ikke havde nogen væsentlig indvirkning på beregningen af værditilvæksten.

(25)

Endelig hævdede Rowerland, at virksomheden under kontrolbesøget utilsigtet fejlinformerede Kommissionens sagsbehandlere om anvendelsesperioden for visse dele til cykler, for hvilke der påløb maleromkostninger. Virksomheden hævdede, at disse dele blev anvendt til samling af cykler i undersøgelsesperioden, og at maleromkostningerne derfor burde medtages i beregningen af værditilvæksten.

(26)

Kommissionen bemærker, at der ikke blev fremlagt dokumentation i den forbindelse, og påstanden blev derfor afvist som ubegrundet —

(1)

I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU (2), formodes produkter, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU og bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2013/53/EU og forholde sig til de strengere væsentlige krav i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU og bilag I til nævnte direktiv sammenlignet med Europa-Parlamentets og Rådets ophævede direktiv 94/25/EF (4).

(3)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 blev CEN og Cenelec også anmodet om at revidere de standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2015/C 087/01 (5).

(4)

På baggrund af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736 reviderede CEN den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 om roranlæg — kabel- og tovtræksystemer, der havde erstattet den tidligere harmoniserede standard EN ISO 8847:2004, hvis reference er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse 2017/C 435/06 (6). Dette førte til vedtagelsen af den harmoniserede standard EN ISO 8847:2021.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, hvorvidt denne standard, der er revideret af CEN, er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2015) 8736.

(6)

Ved standard EN ISO 8847:2021 fastsættes krav til udformning, installation og prøvning af roranlæg med kabel- og tovtræksystemer på mindre skibe med eller uden fremdrivningsmotor og på mindre skibe med påhængsmotor op til højst 37 kW samlet effekt.

(7)

Standard EN ISO 8847:2021 opfylder de krav, den har til formål at dække, og som er fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2013/53/EU, samt i del A i bilag I til nævnte direktiv. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencen for den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Standard EN ISO 8847:2021 skal erstatte standarden EN ISO 8847:2017.

(9)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen for standard EN ISO 8847:2017 fra Den Europæiske Unions Tidende.

(10)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til den reviderede version af den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for denne standard.

(11)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2013/53/EU. Referencen for den harmoniserede standard EN ISO 8847:2021 bør opføres i nævnte bilag.

(12)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2013/53/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Referencen for den harmoniserede standard EN ISO 8847:2017 bør opføres i nævnte bilag.

(13)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/919 bør derfor ændres.

(14)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/35/EU (2) formodes elektrisk udstyr, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i nævnte direktiv og opført i bilag I til nævnte direktiv, og som er omfattet af disse harmoniserede standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev M/511 af 8. november 2012 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI) om at udarbejde den første fuldstændige liste over titlerne på de harmoniserede standarder og om at udarbejde, revidere og færdiggøre harmoniserede standarder for elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser til støtte for direktiv 2014/35/EU. De sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2014/35/EU og opført i bilag I til nævnte direktiv, er ikke blevet ændret, siden anmodningen blev fremsat til CEN, Cenelec og ETSI.

(3)

På grundlag af anmodning M/511 udarbejdede CEN og Cenelec den harmoniserede standard EN IEC 61010-2-034:2021 og ændringen heraf, EN IEC 61010-2-034:2021/A11:2021 om sikkerhedskrav til elektrisk måle-, styrings- og laboratorieudstyr.

(4)

På grundlag af anmodning M/511 reviderede og ændrede CEN og Cenelec følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03) (3): EN 50520:2009 for dækplader og -folie, EN 60898-2:2006 for kredsbrydere til a.c.- og d.c.-drift, EN 61010-2-051:2015 for laboratorieudstyr til blanding og omrøring og EN 61010-2-030:2010 for laboratorieudstyr til blanding og omrøring. Dette førte til vedtagelsen af følgende harmoniserede standarder og ændringer: EN 50520:2020 og EN 50520:2020/A1:2021, EN 60898-2:2021, EN IEC 61010-2-051:2021 og EN IEC 61010-2-051:2021/A11:2021 samt EN IEC 61010-2-030:2021 og EN IEC 61010-2-030:2021/A11:2021. På grundlag af denne anmodning reviderede CEN og Cenelec også den harmoniserede standard EN 61010-2-061:2015 for atomspektrometre til laboratoriebrug med termisk forstøvning og ionisering, hvis reference er offentliggjort ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 (4). Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN IEC 61010-2-061:2021 og ændringen heraf, EN IEC 61010-2-061:2021/A11:2021.

(5)

På grundlag af anmodning M/511 ændrede og berigtigede CEN og Cenelec endvidere følgende harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort ved Kommissionens meddelelse (2016/C 249/03): EN 60598-2-13:2006 som ændret ved EN 60598-2-13:2006/A1:2012 og som berigtiget ved EN 60598-2-13:2006/AC:2006 for armaturer, der er forsænket i jorden, EN 61534-1:2011 som ændret ved EN 61534-1:2011/A1:2014 for powertracksystemer, EN 61534-21:2014 for powertracksystemer, EN 61534-22:2014 for powertracksystemer, og EN 62135-1: 2015 for udstyr til modstandssvejsning. Dette førte til vedtagelsen af følgende ændrede harmoniserede standarder og en berigtigelse: EN 60598-2-13:2006/A11:2021, EN 61534-1:2011/A11:2021, EN 61534-1:2011/A2:2021, EN 61534-21:2014/A11:2021, EN 61534-21:2014/A1:2021, EN 61534-22:2014/A11:2021, EN 61534-22:2014/A1:2021 og EN 62135-1:2015/AC:2016.

(6)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder samt ændringer og korrektioner heraf er i overensstemmelse med anmodning M/511.

(7)

De harmoniserede standarder EN IEC 61010-2-034:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-034:2021/A11:2021, EN 50520:2020 som ændret ved EN 50520:2020/A1:2021, EN 60898-2:2021, EN IEC 61010-2-051:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-051:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-061:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-061:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-030:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-030:2021/A11:2021, EN 60598-2-13:2006 som ændret ved EN 60598-2-13:2006/A1:2012 og EN 60598-2-13:2006/A11:2021 og som berigtiget ved EN 60598-2-13:2006/AC:2006, EN 61534-1:2011 som ændret ved EN 61534-1:2011/A1:2014, EN 61534-1:2011/A11:2021 og EN 61534-1:2011/A2:2021, EN 61534-21:2014 som ændret ved EN 61534-21:2014/A11:2021 og EN 61534-21:2014/A1:2021, EN 61534-22:2014 som ændret ved EN 61534-22:2014/A11:2021 og EN 61534-22:2014/A1:2021, samt EN 62135-1:2015 som berigtiget ved EN 62135-1:2015/AC:2016 opfylder de sikkerhedskrav, de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/35/EU. Referencerne for de nævnte standarder samt ændringerne og berigtigelserne heraf bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der danner grundlag for en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/35/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder opføres i nævnte bilag.

(9)

Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse, og som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende: EN 50520:2009, EN 60898-2:2006, EN 61010-2-051:2015, EN 61010-2-061:2015, EN 61010-2-030:2010, EN 60598-2-13:2006, EN 61534-1:2011, EN 61534-21:2014, EN 61534-22:2014 og EN 62135-1:2015.

(10)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/35/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor opføres i nævnte bilag. Da referencen for den harmoniserede standard EN 61010-2-061:2015 er offentliggjort i bilag IB til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956, er det imidlertid nødvendigt at lade denne henvisning udgå af nævnte bilag.

(11)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 50520:2020 som ændret ved EN 50520:2020/A1:2021, EN 60898-2:2021, EN IEC 61010-2-051:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-051:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-061:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-061:2021/A11:2021, EN IEC 61010-2-030:2021 som ændret ved EN IEC 61010-2-030:2021/A11:2021, EN 60598-2-13:2006 som ændret ved EN 60598-2-13:2006/A1:2012 og EN 60598-2-13:2006/A11:2021 og som berigtiget ved EN 60598-2-13:2006/AC:2006, EN 61534-1:2011 som ændret ved EN 61534-1:2011/A1:2014, EN 61534-1:2011/A11:2021 og EN 61534-1:2011/A2:2021, EN 61534-21:2014 som ændret ved EN 61534-21:2014/A11:2021 og EN 61534-21:2014/A1:2021, EN 61534-22:2014 som ændret ved EN 61534-22:2014/A11:2021 og EN 61534-22:2014/A1:2021 og EN 62135-1:2015 som berigtiget ved EN 62135-1:2015/AC:2016 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller berigtiger disse: EN 50520:2009, EN 60898-2:2006, EN 61010-2-051:2015, EN 61010-2-061:2015, EN 61010-2-030:2010, EN 60598-2-13:2006, EN 61534-1:2011, EN 61534-21:2014, EN 61534-22:2014 og EN 62135-1:2015.

(12)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1956 bør derfor ændres.

(13)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav, herunder sikkerhedskravene, i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/34/EU (2) formodes produkter, som er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til nævnte direktiv, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf.

(2)

Ved brev BC/CEN/46-92 — BC/CLC/05-92 af 12. december 1994 fremsendte Kommissionen en anmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) med henblik på at udarbejde og revidere harmoniserede standarder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF (3). Dette direktiv er blevet erstattet af direktiv 2014/34/EU uden at ændre de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i bilag II til direktiv 94/9/EF.

(3)

CEN og Cenelec blev navnlig anmodet om at udarbejde følgende standarder for produkter, der bruges på tankstationer: Fremstilling af og ydeevne for automatiske påfyldningspistoler til brug på benzinstandere, Sikkerhedskrav til konstruktion og ydeevne for brændstofpumper og fjernpumpesystemer, Sikkerhedskrav til konstruktion af og ydeevne for sikringskoblinger på målepumper og brændstofstandere, Sikkerhedskrav til konstruktion af og ydeevne for sikkerhedsventiler og Sikkerhedskrav til konstruktion af og ydeevne for drejeled på brændstofstandere og trykforsynede brændstofstandere. Generelle krav som angivet i standardiseringsprogrammets kapitel I, der er aftalt mellem CEN og CENELEC og Kommissionen, og som er vedlagt anmodning BC/CEN/46-92 — BC/CLC/05-92. CEN og Cenelec blev også anmodet om at revidere de eksisterende standarder med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav i direktiv 94/9/EF.

(4)

På grundlag af anmodning BC/CEN/46-92 — BC/CLC/05-92 udarbejdede CEN følgende harmoniserede standard for produkter til tankstationer: EN 13012:2021 Krav til fremstilling af og ydeevne for automatiske påfyldningspistoler til brug på benzinstandere, EN 13617-1:2021 Sikkerhedskrav til konstruktion og ydeevne for brændstofpumper, brændstofstandere og fjernpumpesystemer, EN 13617-2:2021 Sikkerhedskrav til konstruktion af og ydeevne for sikringskoblinger på målepumper og brændstofstandere, EN 13617-3:2021 Sikkerhedskrav til konstruktion og ydeevne for sikkerhedsventiler og EN 13617-4:2021. Sikkerhedskrav til konstruktion af og ydeevne for drejeled på brændstofstandere og trykforsynede brændstofstandere.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN vurderet, om standard EN 13012:2021, EN 13617-1:2021, EN 13617-2:2021, EN 13617-3:2021, EN 13617-4:2021, som er udarbejdet af CEN, er i overensstemmelse med anmodningen BC/CEN/46-92 — BC/CLC/05-92.

(6)

Standard EN 13012:2021, EN 13617-1:2021, EN 13617-2:2021, EN 13617-3:2021 og EN 13617-4:2021 opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i bilag II til direktiv 2014/34/EU. Referencerne for de nævnte standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Standard EN 13012:2021 erstatter standard EN 13012:2012. Standard EN 13617-1:2021 erstatter standard EN 13617-1:2012. Standard EN 13617-2:2021 erstatter standard EN 13617-2:2012. Standard EN 13617-3:2021 erstatter standard EN 13617-3:2012. Standard EN 13617-4:2021 erstatter standard EN 13617-4:2012. Derfor bør referencerne for standard EN 13012:2012, EN 13617-1:2012, EN 13617-2:2012, EN 13617-3:2012 og EN 13617-4:2012, som er offentliggjort i Kommissionens meddelelse (2018/C 371/01) (4), tilbagetrækkes fra Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til den reviderede version af standard EN 13012:2012, EN 13617-1:2012, EN 13617-2:2012, EN 13617-3:2012 og EN 13617-4:2012 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen for disse standarder.

(9)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1202 (5) er der opført referencer for harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/34/EU. For at sikre, at alle referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/34/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for harmoniseret standard EN 13012:2021, EN 13617-1:2021, EN 13617-2:2021, EN 13617-3:2021 og EN 13617-4:2021 medtages i nævnte bilag.

(10)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1202 er der opført referencer for harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/34/EU, og som trækkes tilbage fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Referencerne for harmoniseret standard EN 13012:2012, EN 13617-1:2012, EN 13617-2:2012, EN 13617-3:2012 og EN 13617-4:2012 bør medtages i nævnte bilag.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1202 bør derfor ændres.

(12)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/309 (2) indførte Kommissionen en endelig udligningstold på importen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Republikken Tyrkiet (»den oprindelige undersøgelse«).

(2)

Den 4. juni 2018 besluttede Kommissionen efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af alle eksporterende producenter i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/823 (3) at opretholde de foranstaltninger, der var fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(3)

Den fandt, at den ændring i den tyrkiske lovgivning om subsidier til ørredproducenter, der var genstand for den fornyede undersøgelse, ikke begrundede en ændring af den udligningstold, der gælder for alle ørredproducenter i Tyrkiet. Det blev imidlertid bemærket, at virkningen af lovændringen var forskellig fra virksomhed til virksomhed (4).

(4)

Den 15. maj 2020 ændrede Kommissionen efter en delvis interimsundersøgelse i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/658 (5) niveauet for udligningstolden for en eksporterende producent.

(5)

Den 20. maj 2021 besluttede Kommissionen efter en udløbsundersøgelse i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/823 (6) at opretholde niveauet for den udligningstold, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse og som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/658.

(6)

Den konstaterede, at udløbet af de gældende foranstaltninger ville have medført fortsat subsidiering, da den subsidierede eksport af den pågældende vare til Unionen ville være fortsat i betydelige mængder. I betragtning af den massive uudnyttede kapacitet i Tyrkiet, EU-markedets tiltrækningskraft, prisniveauet for importen fra Tyrkiet og den sandsynlige indvirkning heraf på EU-erhvervsgrenen var der desuden sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne havde fået lov at udløbe.

(7)

Det konkluderedes, at der ikke var nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger.

(8)

De endelige individuelle udligningstoldsatser varierer fra 1,5 % til 9,5 %.

(9)

Den 29. maj 2020 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af den gældende udligningstold i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2016/1037 (»grundforordningen«) indgivet af den eksporterende producent Selina Balik Isleme Tesis Ithalat Ihracat ve Ticaret Anonim Sirketi (»ansøgeren«). Anmodningen om en delvis interimsundersøgelse var begrænset til en undersøgelse af subsidieringsaspektet for så vidt angik ansøgeren.

(10)

Den 5. februar 2021 indledte Europa-Kommissionen en interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen til Unionen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Republikken Tyrkiet (»det pågældende land«) i henhold til artikel 19 i grundforordningen. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) (7).

(11)

Ansøgeren fremførte, at de omstændigheder, der lå til grund for de gældende udligningsforanstaltninger, synes at have ændret sig og være af varig karakter, for så vidt angår ansøgeren.

(12)

Den fornyede undersøgelse vedrørende subsidiering af ansøgeren omfattede perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020.

(13)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i den fornyede undersøgelse. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, de kendte EU-producenter og -sammenslutninger samt regeringen i det pågældende land om indledningen af den fornyede undersøgelse og opfordrede disse til at deltage.

(14)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til ansøgeren og til myndighederne i det pågældende land.

(16)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra både ansøgeren og myndighederne i det pågældende land.

(17)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

med oprindelse i Republikken Tyrkiet og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 0301 91 90, ex 0302 11 80, ex 0303 14 90, ex 0304 42 90, ex 0304 82 90 og ex 0305 43 00 (Taric-kode 0301919011, 0302118011, 0303149011, 0304429010, 0304829010 og 0305430011) (»den undersøgte vare«).

(18)

Som i den oprindelige undersøgelse fandt Kommissionen, at den vare, der produceres i Tyrkiet og eksporteres til Unionen, og den vare, som EU-erhvervsgrenen producerer og sælger i Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

(19)

I sin skrivelse til Kommissionen af 30. november 2021 trak ansøgeren sin anmodning om en interimsundersøgelse tilbage.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 1, kan proceduren afsluttes, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Unionens interesse.

(21)

Undersøgelsen frembragte ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(22)

Den 20. september 2021 indledte Europa-Kommissionen desuden en landsdækkende interimsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne vedrørende importen til Unionen af visse former for regnbueørred med oprindelse i Republikken Tyrkiet (8). De gældende antisubsidieforanstaltninger vil derfor blive taget op til fornyet overvejelse for alle eksporterende producenter inden for disse rammer.

(23)

Kommissionen var derfor af den opfattelse, at den delvise interimsundersøgelsesprocedure bør afsluttes, uden at det er nødvendigt formelt at fastslå eventuelle væsentlige varige ændringer og ansøgerens subsidieringspraksis.

(24)

De interesserede parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(25)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger, som kunne føre til den konklusion, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(26)

Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 25, stk. 1 —