(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/898 (2) af 8. juni 2016 blev et præparat af Bacillus licheniformis (ATCC 53757) og dets protease (EC 3.4.21.19) godkendt som fodertilsætningsstof. Indehaveren af godkendelsen er Novus Europe S.A./N.V.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/982 (3) af 11. juli 2018 blev et præparat af benzoesyre, calciumformiat og fumarsyre godkendt som fodertilsætningsstof.

(4)

Novus Europe N.V. har i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning med forslag til ændring af navnet på indehaveren af godkendelsen for så vidt angår gennemførelsesforordning (EU) 2016/898 og (EU) 2018/982.

(5)

Ansøgeren har gjort gældende, at selskabet har ændret navn fra Novus Europe S.A./N.V. til Novus Europe N.V. Ansøgningen var ledsaget af relevant baggrundsdokumentation.

(6)

Den foreslåede ændring af godkendelsesbetingelserne er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af de pågældende fodertilsætningsstoffer. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(7)

For at give ansøgeren mulighed for at udnytte sine markedsføringsrettigheder under dens nye navn Novus Europe N.V. er det nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne.

(8)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/898 og (EU) 2018/982 bør derfor ændres.

(9)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af de ændringer, som ved nærværende forordning foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2016/898 og (EU) 2018/982, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori de nuværende lagre af de pågældende fodertilsætningsstoffer kan udtømmes.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 13. maj 2013 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (»den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (»den oprindelige forordning«) (3).

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, forlængede Kommissionen den 12. juli 2019 foranstaltningerne i den oprindelige forordning i yderligere fem år ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198.

(3)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 ændrede Kommissionen den 28. november 2019 gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131 (4).

(4)

I den oprindelige undersøgelse blev der anvendt stikprøveudtagning til at undersøge de eksporterende producenter i Kina i henhold til grundforordningens artikel 17.

(5)

Kommissionen indførte individuelle antidumpingtoldsatser på mellem 13,1 % og 18,3 % på importen af den pågældende vare for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. For de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev der fastsat en toldsats på 17,9 %. De samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/2131. Der blev desuden indført en landsdækkende told på 36,1 % på den pågældende vare fra virksomheder i Kina, som enten ikke gav sig til kende eller ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(6)

I henhold til artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 kan Kommissionen ændre bilag I til nævnte forordning ved at tildele en ny eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven eller ikke er indrømmet individuel behandling, dvs. den vejede gennemsnitlige toldsats på 17,9 %, hvis en ny eksporterende producent i Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for:

(7)

Virksomheden Hunan Jewelmoon Ceramics Co., Ltd (»Jewelmoon« eller »ansøgeren«) indgav en anmodning til Kommissionen om at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent og dermed være omfattet af toldsatsen for de samarbejdsvillige virksomheder i Kina, der ikke indgik i stikprøven, som er på 17,9 %. Ansøgeren hævdede, at virksomheden opfyldte alle tre betingelser i artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198.

(8)

For at afgøre, om ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, sendte Kommissionen først et spørgeskema til ansøgeren med en anmodning om dokumentation for, at denne opfyldte betingelserne for behandling som ny eksporterende producent.

(9)

Efter en analyse af besvarelsen af spørgeskemaet anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger og dokumentation, hvilket blev fremsendt af ansøgeren.

(10)

Kommissionen bestræbte sig på at efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om ansøgeren opfylder betingelserne for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent. Til dette formål analyserede Kommissionen den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt i sin spørgeskemabesvarelse, konsulterede forskellige websteder, herunder ansøgerens websted og Qichacha (5), og krydstjekkede virksomhedsoplysningerne med de oplysninger, der var indsendt i tidligere sager. Sideløbende hermed underrettede Kommissionen også EU-erhvervsgrenen om ansøgerens anmodning og opfordrede den til at fremsætte eventuelle bemærkninger. EU-erhvervsgrenen fremsatte bemærkninger til anmodningen.

(11)

Med hensyn til betingelsen i artikel 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som forudsætter, at ansøgeren ikke har eksporteret den pågældende vare til Unionen i den oprindelige undersøgelsesperiode, fastslog Kommissionen, at ansøgeren opfyldte denne betingelse. Ansøgerens virksomhed blev etableret den 8. november 2010 og begyndte at fremstille den pågældende vare i 2011. Den første eksportlicens blev udstedt den 4. maj 2011. Eksportsalget begyndte i 2012 efter den oprindelige undersøgelsesperiode. Ansøgeren fremlagde en salgsjournal for den oprindelige undersøgelsesperiode, som viste at der kun forekom hjemmemarkedssalg i denne periode. Salgsmængden i denne salgsjournal svarer til driftsindtægterne, der er angivet i resultatopgørelsen. Der blev anmodet om og fremlagt oplysninger om fakturaer fra den oprindelige undersøgelsesperiode.

(12)

Med hensyn til betingelsen i artikel 2, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198 som forudsætter, at ansøgeren ikke må være forretningsmæssigt forbundet med eksportører eller producenter, der er omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at ansøgeren ikke var forretningsmæssigt forbundet med virksomheder, der fremstiller, forarbejder, sælger eller køber den pågældende vare. Ansøgeren opfylder derfor denne betingelse.

(13)

For så vidt angår betingelsen i artikel 2, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, som forudsætter, at ansøgeren faktisk har eksporteret den pågældende vare til Unionen efter den oprindelige undersøgelsesperiode eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen, fastslog Kommissionen i løbet af undersøgelsen, at ansøgeren havde eksporteret til Unionen siden juli 2012 (dvs. efter den oprindelige undersøgelsesperiode) og regelmæssigt siden. Ansøgeren fremsendte fakturaer, pakkelister, konnossementer og kvitteringer for betaling af to ordrer afgivet i 2017 og 2018 af en virksomhed i EU. Ansøgeren opfylder derfor denne betingelse.

(14)

Ansøgeren opfylder således alle tre betingelser for at blive indrømmet behandling som ny eksporterende producent, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1198, og anmodningen bør derfor imødekommes. Ansøgeren bør således pålægges en antidumpingtold på 17,9 % for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse.

(15)

Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev anset for hensigtsmæssigt at tildele den antidumpingtoldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven i den oprindelige undersøgelse, til Jewelmoon.

(16)

Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger.

(17)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Anvendelsen af et præparat af Bacillus licheniformis DSM 28710 som tilsætningsstof til foder til æglæggende høner, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til æglægning, fjerkræarter bestemt til avl og prydfugle, blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1410 (2) for en periode på ti år.

(2)

I kolonnen »Dyreart eller -kategori« i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/1410 blev der indsat en forkert identificering af, hvilke arter tilsætningsstoffet godkendes til, hvor kalkuner opdrættet til avl blev undtaget.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/1410 bør derfor berigtiges. Af klarhedshensyn bør hele bilaget til nævnte gennemførelsesforordning erstattes.

(4)

For at give foderstofvirksomhedslederne mulighed for at tilpasse mærkningen af tilsætningsstoffet og det foder, der indeholder det, til de ændrede godkendelsesbetingelser, bør der fastsættes en overgangsperiode for markedsføringen af de pågældende produkter.

(5)

For at bevare de interesserede parters berettigede forventninger til godkendelsesbetingelserne for tilsætningsstoffet bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Anvendelsen af Bacillus subtilis DSM 25841 som fodertilsætningsstof til alle svinearter, herunder søer, undtagen diegivende søer med det formål at opnå en gunstig virkning hos pattegrise, blev godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1760 (2) for en periode på ti år.

(2)

I kolonnen »Tilsætningsstoffets identifikationsnummer« i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1760 blev der indsat et forkert identifikationsnummer.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1760 bør derfor berigtiges. Af klarhedshensyn bør hele bilaget til nævnte gennemførelsesforordning erstattes af den berigtigede udgave heraf.

(4)

For at give foderstofvirksomhedslederne mulighed for at tilpasse mærkningen af tilsætningsstoffet og det foder, der indeholder det, til de ændrede godkendelsesbetingelser, bør der fastsættes en overgangsperiode for markedsføringen af de pågældende produkter.

(5)

For at bevare de interesserede parters berettigede forventninger til godkendelsesbetingelserne for tilsætningsstoffet bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af et præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen omhandler godkendelsen af et præparat af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 som tilsætningsstof til foder til alle dyr af svinefamilien undtagen fravænnede smågrise og søer samt hunde med klassificering i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 23. juni 2021 (2) , (3), at præparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 på de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har nogen skadelig virkning på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Den konkluderede også, at tilsætningsstoffet betragtes som potentielt hud- og øjenirriterende samt som hudsensibiliserende og respiratorisk sensibiliserende stof. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig for brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet, når det drejer sig om dyr af svinefamilien, har potentiale til at være effektivt som zooteknisk tilsætningsstof til foderstoffer, og at præparatet, når det drejer sig om hunde, kan være effektivt til at forbedre afføringens konsistens. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af Saccharomyces cerevisiae MUCL 39885 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af sådanne godkendelser.

(2)

I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev der indgivet ansøgninger om godkendelse af præparater af Lacticaseibacillus rhamnosus IMI 507023, Pediococcus pentosaceus IMI 507024, Pediococcus pentosaceus IMI 507025, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507026, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507027 og Lactiplantibacillus plantarum IMI 507028. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningerne vedrører godkendelse af præparater af Lacticaseibacillus rhamnosus IMI 507023, Pediococcus pentosaceus IMI 507024, Pediococcus pentosaceus IMI 507025, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507026, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507027 og Lactiplantibacillus plantarum IMI 507028 som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter med indplacering i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 23. juni 2021 (2), (3), (4), (5), (6), (7), at præparaterne af Lacticaseibacillus rhamnosus IMI 507023, Pediococcus pentosaceus IMI 507024, Pediococcus pentosaceus IMI 507025, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507026, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507027 og Lactiplantibacillus plantarum IMI 507028 under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, på forbrugersikkerheden eller på miljøet. Den konkluderede endvidere, at tilsætningsstofferne bør betragtes som respiratorisk sensibiliserende, og den anførte, at der ikke kunne drages konklusioner vedrørende tilsætningsstoffernes potentiale til at fremkalde hud- eller øjenirritation eller hudsensibilisering. Kommissionen mener derfor, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre negative virkninger for menneskers sundhed, navnlig hvad angår brugerne af tilsætningsstoffet. Autoriteten konkluderede videre, at det pågældende præparat har potentiale til at forbedre bevarelsen af næringsstoffer i ensilage fremstillet af materiale, som det er let eller moderat vanskeligt at ensilere. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffer i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparaterne af Lacticaseibacillus rhamnosus IMI 507023, Pediococcus pentosaceus IMI 507024, Pediococcus pentosaceus IMI 507025, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507026, Lactiplantibacillus plantarum IMI 507027 og Lactiplantibacillus plantarum IMI 507028 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af de pågældende præparater bør derfor godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i koldkatodelysstofrør og lysstofrør med eksterne elektroder (CCFL og EEFL) til specialformål (herefter »undtagelsen«), og denne er nu er opført som undtagelse 3.a, 3.b og 3.c i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Undtagelsen omfatter en heterogen gruppe af lyskilder, som er forskellige med hensyn til form, teknologi, anvendelse og formål. Kviksølv anvendes i udladningsrøret, hvilket er afgørende for at omdanne elektrisk energi til lys.

(6)

Den 15. januar 2015 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og denne ansøgning blev fulgt op af yderligere en ansøgning om fornyelse fra de samme ansøgere i januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser. Evalueringen viste imidlertid, at kviksølvfrie alternativer i form af lysemitterende dioder (LED) er tilgængelige, og at de anvendes som lyskilder i nyt udstyr, der bringes i omsætning. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Selv om CCFL og EEFL i mange anvendelser er blevet erstattet af kviksølvfrie alternativer, kræver nogle anvendelser stadig sådanne lyskilder for at sikre deres funktionalitet og for at undgå en for tidlig produktion af elektrisk og elektronisk affald.

(10)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen for en periode på tre år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU, og dette kun for de lyskilder, der anvendes i elektrisk og elektronisk udstyr, som er blevet bragt i omsætning inden vedtagelsen af nærværende direktiv. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i andre højtryksnatriumlamper til almen-belysning (herefter »undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 4.c.I, 4.c.II og 4.c.III i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i højtryksnatriumlamper med henblik på lysets farve og farvegivende egenskaber.

(6)

Den 15. januar 2015 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og ansøgningen blev ajourført med yderligere oplysninger den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser. I evalueringen konkluderedes det også, at det kviksølvindhold, der er tilladt i disse specifikke anvendelser, bør reduceres, så det svarer til ændringerne på markedet for de specifikke lyskildetyper. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen for så vidt angår punkt 4.c.I, 4.c.II og 4.c.III i bilag III til direktiv 2011/65/EU for en maksimal periode på fem år, da der på nuværende tidspunkt ikke findes pålidelige alternativer, jf. artikel 5, stk. 2, første afsnit, i nævnte direktiv. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel til almenbelysning (herefter »undtagelsen«), og denne er nu er opført som undtagelse 1.a, 1.b, 1.c, 1.d og 1.e i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i kompaktlysstofrør med én sokkel til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til synligt lys af pærens fluorescerende coating.

(6)

Den 19. december 2014 og den 15. januar 2015 modtog Kommissionen to ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningerne om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og hvoraf den ene blev ajourført med en fornyet ansøgning den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningerne om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at tilstrækkeligt pålidelige kviksølvfrie alternativer til de lyskilder, der er omfattet af undtagelsen, allerede er tilgængelige i vidt omfang, og at substitutionen af kviksølv i disse lyskilder er videnskabeligt og teknisk mulig i praksis. Desuden blev det i evalueringen konkluderet, at fordelene ved substitution klart vil opveje eventuelle negative indvirkninger.

(8)

Evalueringen af ansøgningerne om fornyelse omfattede høring af interessenterne i henhold til artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(9)

Da betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU ikke længere er opfyldt, bør ansøgningen om fornyelse afvises.

(10)

En udløbsdato for undtagelsen bør fastsættes i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5, stk. 6. Den tidligst mulige dato, som er 12 måneder fra Kommissionens afgørelse om at tilbagekalde undtagelsen, bør fastsættes, da der ikke er nogen praktiske omstændigheder, der berettiger en længere udløbsfrist, navnlig i betragtning af at mange af de pågældende lyskilder også er omfattet af Kommissionens forordning (EU) 2019/2020, som fastsætter mindstekrav til energieffektivitet, der skal overholdes, for at produkterne kan bringes i omsætning, hvilket indebærer, at disse lyskilder de facto ikke vil blive bragt i omsætning fra den 1. september 2021.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved delegeret direktiv 2014/14/EU (2) indrømmede Kommissionen en undtagelse for anvendelsen af kviksølv, med et maksimalt indhold på 3,5 mg, i kompaktlysstofrør med én sokkel til almenbelysning < 30 W med en levetid på mindst 20 000 timer (»undtagelsen«), som nu er opført som undtagelse 1.g i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 31. december 2017 i overensstemmelse med bilag III til direktiv 2014/14/EU.

(5)

Kviksølv anvendes i kompaktlysstofrør med én sokkel til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til synligt lys af pærens fluorescerende coating.

(6)

Den 28. juni 2016 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og ansøgningen blev ajourført med en fornyet ansøgning den 17. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at tilstrækkeligt pålidelige kviksølvfrie alternativer til de lyskilder, der er omfattet af undtagelsen, er tilgængelige, og at substitutionen er videnskabeligt og teknisk mulig i praksis. Desuden blev det i evalueringen konkluderet, at fordelene ved substitution klart vil opveje eventuelle negative indvirkninger. Evalueringen omfattede høringer af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Da betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU ikke længere er opfyldt, bør undtagelsen tilbagekaldes.

(9)

En udløbsdato for denne undtagelse bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i direktiv 2011/65/EU. Selv om en lille andel af de lyskildetyper (3), der er omfattet af denne undtagelse, er omfattet af kriterierne for miljøvenligt design i bilag II til Kommissionens forordning (EU) 2019/2020 (4), der finder anvendelse fra den 1. september 2021, og derfor ikke længere vil blive bragt i omsætning, berøres langt størstedelen af de lyskilder, der er omfattet af den nuværende undtagelse, ikke af kriterierne i ovennævnte forordning om miljøvenligt design. Derfor bør den senest mulige udløbsdato 18 måneder efter afgørelsen fastsættes med hensyn til hele undtagelsespunktet for at undgå unødvendigt høje samfundsøkonomiske omkostninger for markedsdeltagerne i umiddelbar forbindelse med udskiftningen af sidstnævnte kategori.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i metalhalogenlamper (herefter »undtagelsen«), og denne er nu er opført som undtagelse 4.e i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i metalhalogenlamper til at forbedre farven, effektiviteten, levetiden og den stabile drift af disse specifikke lyskilder.

(6)

Den 15. januar 2015 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU. Der blev indgivet en ajourført ansøgning om fornyelse den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i nævnte direktiv forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen for en maksimal periode på fem år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i andre udladningslamper til specialformål, som ikke udtrykkeligt er nævnt (herefter »undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 4.f i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølvs funktion i gasudladningslamper til specialformål er at indgå i den lysproduktionsproces, som omdanner elektricitet til lys.

(6)

Den 15. januar 2015 modtog Kommissionen flere ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningerne om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningerne om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de anvendelser, der er omfattet af undtagelsen. I betragtning af udsigten til, at substitution begrænser undtagelsen i fremtiden, er det imidlertid hensigtsmæssigt kun at forny undtagelsen for en periode på tre år. I evalueringen konkluderedes det også, at det er muligt yderligere at fastlægge de anvendelser, der kvalificerer til en fornyelse af undtagelsen i overensstemmlse med kriterierne i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU, på grundlag af deres funktionalitets- og anvendelsesområde, dvs. for højtrykskviksølvlamper, der anvendes i projektorer, lyskilder, der anvendes til gartneribelysning, og lyskilder, der udstråler lys i det ultraviolette spektrum. For disse specifikke anvendelser bør undtagelsen fornyes for en maksimal periode fem år. Evalueringen omfattede høringer af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i andre lavtryksudladningsrør (herefter »undtagelsen«), og denne er nu er opført som undtagelse 4.a i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i lavtryksudladningsrør til at frembringe ultraviolet lys, der anvendes til ultraviolet kim- eller bakteriedræbende desinfektion og/eller rensning af luft, vand og overflader.

(6)

Den 19. december 2014 og den 15. januar 2015 modtog Kommissionen to ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og hvoraf den ene blev ajourført med en fornyet ansøgning den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger, blev det konkluderet, at det ikke i praksis er teknisk muligt at eliminere kviksølv i de relevante anvendelser eller substituere det med et stof med sammenlignelig ydeevne. I evalueringen konkluderedes det endvidere, at undtagelsens nuværende anvendelsesområde kan begrænses til lavtryksudladningsrør, der ikke har fosforcoating og udstråler lys i det ultraviolette område. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen med en revideret ordlyd, således at der fastsættes et begrænset anvendelsesområde, for en maksimal periode på fem år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i direktiv 2011/65/EU bør der fastsættes en udløbsdato på 12 måneder for den nuværende undtagelse 4.a. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr (EEE), der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel til specialformål (herefter »undtagelsen«), og denne er nu er opført som undtagelse 1.f i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i kompaktlysstofrør (CFL) med én sokkel til specialformål til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til synligt lys af pærens fluorescerende coating.

(6)

Den 19. december 2014 og den 15. januar 2015 modtog Kommissionen to ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningerne om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og hvoraf den ene blev ajourført med en fornyet ansøgning den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2011/65/EU forbliver en undtagelse gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningerne om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt praksis at eliminere kviksølv i de relevante anvendelser eller substituere det med et stof med sammenlignelig ydeevne. Evalueringen omfattede høringer af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelser fra begrænsningen for visse bestemte materialer og komponenter bør være af begrænset omfang og varighed, således at der opnås en gradvis udfasning af de farlige stoffer i EEE, og i vurderingen konkluderedes det også, at undtagelsens anvendelsesområde på den ene side bør indsnævres til yderligere specificerede anvendelser, og at varigheden af den nuværende brede undtagelse på den anden side kan afkortes.

(9)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(10)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen for en maksimal periode på fem år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU for CFL-lyskilder til specialformål konstrueret til at udsende lys i det ultraviolette spektrum, da der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen pålidelige alternativer. For alle andre typer CFL-lyskilder, der er omfattet af kategorien af CFL-lyskilder til specialformål, bør undtagelsen fornyes med tre år, således at branchen får mulighed for at tilvejebringe detaljerede oplysninger med henblik på at begrunde opretholdelsen af denne undtagelse for specifikke lyskildekategorier i overensstemmelse med direktivets mål om, at undtagelser bør være af begrænset omfang og varighed. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i ikkelineære trepulverrør med rørdiameter > 17 mm (fx T9) (»undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 2.b.3 i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i ikkelineære trepulverrør til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til synligt lys af lyskildens fluorescerende coating. Sammensætningen af coatingen, som indeholder kviksølvet, bestemmer lysets farve og farvegengivelse.

(6)

Den 19. december 2014 og den 15. januar 2015 modtog Kommissionen to ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og hvoraf den ene blev ajourført med yderligere oplysninger i januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver en undtagelse gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser. I denne evaluering konkluderedes det også, at koncentrationsgrænsen for kviksølv i de lyskildekategorier, der er omfattet af undtagelsen, kan sænkes fra 15 mg til 10 mg pr. lyskilde. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen med en revideret ordlyd, således at der fastsættes et begrænset anvendelsesområde, for en periode på tre år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU med henblik på indsamling af yderligere data om tilgængeligheden af alternativer til de specifikke lyskildetyper, der er omfattet af denne undtagelse. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i direktiv 2011/65/EU bør der fastsættes en udløbsdato på 12 måneder for den nuværende undtagelse 2.b.3. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder) i lyskilder med forbedret farvegengivelse Ra > 60 (herefter »undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 4.b.I, 4.b.II og 4.b.III i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i højtryksnatriumlamper med henblik på lysets farve og farvegivende egenskaber.

(6)

I januar 2015 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen for anvendelserne i punkt 4.b.I, 4.b.II og 4.b.III (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU. I januar 2020 indgav samme ansøger en ajourført ansøgning om fornyelse, der udelukkende vedrørte punkt 4.b.I. I henhold til artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke var videnskabeligt og teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser for så vidt angår en del af punkt 4.b.I samt punkt 4.b.II og 4.b.III i bilag III til direktiv 2011/65/EU. I evalueringen konkluderes det desuagtet, at undtagelsen burde fornyes for den del af punkt 4.b.I, som omfatter lyskilder med en høj farvegengivelse, der er højere end 80, ved 105 W eller lavere, og at brugen af kviksølv, selv om den stadig er nødvendig, kan reduceres. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny dele af undtagelse 4.b.I og at omnummerere denne til undtagelse 4.b med gyldighed for en maksimal periode på fem år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. Ordlyden af denne fornyede undtagelse bør revideres med henblik på den yderligere begrænsning af dennes anvendelsesområde. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(9)

Den fornyede undtagelse er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(10)

Da betingelserne for fornyelsen af undtagelsen, jf. artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU, ikke længere er opfyldt for de anvendelser, der er opført i den resterende del af punkt 4.b.I samt punkt 4.b.II og 4.b.III i bilag III til nævnte direktiv, bør undtagelsen for disse anvendelser tilbagekaldes. Udløbsdatoerne for disse undtagelser bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, i direktiv 2011/65/EU.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i lineære lysstofrør med to sokler til almenbelysning (herefter »undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 2.a.1), 2.a.2, 2.a.3, 2.a.4 og 2.a.5) i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Kviksølv anvendes i lineære lysstofrør med to sokler til almenbelysning til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til synligt lys af lyskildens fluorescerende coating.

(6)

Den 19. december 2014 og den 15. januar 2015 modtog Kommissionen to ansøgninger om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningerne om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og hvoraf den ene blev ajourført med en fornyet ansøgning den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, andet afsnit, i direktiv 2011/65/EU forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningerne om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at tilstrækkeligt pålidelige kviksølvfrie alternativer til de lyskilder, der er omfattet af undtagelsen, er blevet tilgængelige, og at substitutionen af kviksølv i disse lyskilder er videnskabeligt og teknisk mulig i praksis. Desuden blev det i evalueringen konkluderet, at fordelene ved substitution klart ville opveje eventuelle negative indvirkninger.

(8)

Evalueringen af ansøgningerne om fornyelse omfattede høring af interessenterne i henhold til artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(9)

Da betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU ikke længere er opfyldt, bør ansøgningen om fornyelse afvises. Udløbsdatoerne for undtagelsen bør fastsættes i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 5, stk. 6.

(10)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der er blevet to pladser ledige som medlem af Regionsudvalget efter udløbet af de nationale mandater, på grundlag af hvilke Joseph CORDINA og Paul FARRUGIA blev indstillet til beskikkelse.

(4)

Der havde været en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget siden den 26. januar 2020.

(5)

Den maltesiske regering har indstillet følgende repræsentanter for regionale eller lokale myndigheder, der er valgt til en regional eller lokal myndighed, som medlemmer af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025: Paul FARRUGIA, Reġjun Port — President (havneregionen — formand), og Mark GRECH, Kunsill Lokali Ħaż-Żabbar — Kunsillier Lokali (Żabbar byråd — byrådsmedlem).

(6)

Den maltesiske regering har også indstillet Stephen SULTANA, der er repræsentant for en lokal myndighed og valgt til en lokal myndighed Kunsill Lokali Santa Venera — Sindku (Santa Venera byråd — borgmester), som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025, vedrørende ovennævnte ledige plads —

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget efter Michael SCHNEIDERs udtræden.

(4)

Den tyske regering har indstillet Sven SCHULZE, der er repræsentant for en regional eller lokal myndighed og politisk ansvarlig over for en valgt forsamling, Minister für Wirtschaft, Tourismus, Landwirtschaft und Forsten des Landes Sachsen-Anhalt (minister for økonomiske anliggender, turisme, landbrug og skovbrug i delstatsen Sachsen-Anhalt), som medlem af Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025 —

(1)

Ifølge direktiv 2011/65/EU skal medlemsstaterne sikre, at elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, ikke indeholder de farlige stoffer, der er opført i bilag II til nævnte direktiv. Visse anvendelser, der er opført i direktivets bilag III, er undtaget fra denne begrænsning.

(2)

De kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktiv 2011/65/EU finder anvendelse på, er opført i nævnte direktivs bilag I.

(3)

Kviksølv er et stof, som er underlagt begrænsninger, og som er opført i bilag II til direktiv 2011/65/EU.

(4)

Ved afgørelse 2010/571/EU (2) indrømmede Kommissionen bl.a. en undtagelse for anvendelse af kviksølv i andre lineære lysstofrør til anden almenbelysning og specialformål (fx induktionslyskilder) (»undtagelsen«), og denne er nu opført som undtagelse 2.b.4 i bilag III til direktiv 2011/65/EU. Undtagelsen skulle være udløbet den 21. juli 2016, jf. nævnte direktivs artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a).

(5)

Undtagelsen omfatter en uensartet gruppe af lyskilder, som er forskellige med hensyn til form, teknologi, anvendelse og formål. Kviksølv anvendes i udladningsrøret, hvilket er afgørende for at omdanne elektrisk energi til lys.

(6)

Den 15. januar 2015 modtog Kommissionen en ansøgning om fornyelse af undtagelsen (herefter »ansøgningen om fornyelse«), hvilket var inden for den frist, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, i direktiv 2011/65/EU, og denne blev ajourført med yderligere en ansøgning om fornyelse den 20. januar 2020. I henhold til artikel 5, stk. 5, i nævnte direktiv forbliver undtagelsen gyldig, indtil der er truffet afgørelse om ansøgningen om fornyelse.

(7)

I evalueringen af ansøgningen om fornyelse, hvori der blev taget højde for tilgængeligheden af alternativer og de samfundsøkonomiske indvirkninger af substitutionen, blev det konkluderet, at det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser. Evalueringen omfattede høring af interessenterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 7, i direktiv 2011/65/EU. De bemærkninger, der blev modtaget under disse høringer, blev offentliggjort på et særligt websted.

(8)

Undtagelsen er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3) og svækker således ikke den derved ydede miljø- og sundhedsbeskyttelse.

(9)

Det er derfor hensigtsmæssigt at forny undtagelsen under hensyntagen til det generelle målsætning om, at undtagelser fra begrænsningen for visse bestemte materialer og komponenter bør være af begrænset omfang og varighed, således at der opnås en gradvis udfasning af de farlige stoffer i EEE.

(10)

For at muliggøre en rettidig fornyet vurdering af tilgængeligheden af kviksølvfri lyskilder til udskiftning af de mange forskellige lyskildetyper, der er omfattet af denne undtagelse, er det hensigtsmæssigt at forny undtagelsen for en begrænset periode på tre år. For specifikke lyskildekategorier, nemlig lyskilder i det ikkesynlige spektrum (nyt underpunkt 2.b.4.II i bilag III) og nødlamper (nyt underpunkt 2.b.4.III i bilag III), er der imidlertid tilstrækkelige oplysninger om, at substitution ikke er teknisk mulig i praksis i de kommende år, og for disse kategorier af lyskilder bør det være berettiget med en gyldighedsperiode på fem år i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2011/65/EU. I lyset af resultaterne af de igangværende bestræbelser på at finde et pålideligt alternativ forventes varigheden af denne undtagelse ikke at få nogen negative indvirkninger på innovation.

(11)

Direktiv 2011/65/EU bør derfor ændres —

(1)

I afgørelse nr. 1313/2013/EU fastlægges den retlige ramme for rescEU. RescEU er en kapacitetsreserve på EU-plan, som tager sigte på at yde bistand i overvældende situationer, hvor den samlede eksisterende kapacitet på nationalt plan og de kapaciteter, som medlemsstaterne har tilknyttet den europæiske civilbeskyttelsespulje, ikke kan sikre en effektiv indsats ved naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)

I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i afgørelse nr. 1313/2013/EU defineres rescEU's kapaciteter under hensyntagen til identificerede og kommende risici, de samlede kapaciteter og manglerne på EU-plan. Der er fire områder, som rescEU bør fokusere på, nemlig bekæmpelse af skovbrande fra luften, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (»CBRN«) hændelser, medicinsk katastrofeberedskab samt transport og logistik.

(3)

I Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 (2) fastlægges den indledende sammensætning af rescEU med hensyn til kapaciteter og kvalitetskrav. RescEU-reserven består indtil videre af kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften og til lægelig evakuering ad luftvejen, medicinske nødhjælpshold, opbygning af et beredskabslager til medicinsk udstyr eller personlige værnemidler (»kapaciteter til opbygning af et medicinsk beredskabslager«) eller begge dele, kapaciteter til CBRN-dekontamination og kapaciteter til opbygning af et CBRN-beredskabslager.

(4)

En analyse af identificerede og nye risici samt af kapaciteter og mangler på EU-plan viser, at der er behov for kapaciteter til midlertidig indkvartering.

(5)

Behovet for at afhjælpe kvalitative og kvantitative mangler i indkvarteringskapaciteten blev identificeret i forbindelse med forskellige operationer under EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»EU-mekanismen«) over de seneste år og blev afspejlet i undersøgelsen »Evaluation Study of Definitions, Gaps and Cost of Response Capacities for the Union Civil Protection Mechanism« (3) fra 2019. Desuden bekræftede de operationelle erfaringer fra de jordskælv, der ramte Kroatien i marts 2020 og i december 2020, manglen på indkvarteringskapacitet til trods for gennemførelsen af hurtige indsatsoperationer under EU-mekanismen, som flere medlemsstater deltog i.

(6)

Hovedformålet med rescEU's midlertidige indkvarteringskapacitet er, når den indsættes i forbindelse med en indsatsoperation under EU-mekanismen, at yde midlertidig indkvartering til den berørte befolkning, hvilket omfatter plads til bolig, hygiejne og sanitet, grundlæggende lægehjælp og social sammenkomst.

(7)

Den midlertidige indkvarteringskapacitet under rescEU bør bestå af en fysisk reserve af aktiver af høj kvalitet, som kan tages i anvendelse med kort varsel, eller af en virtuel reserve af aktiver, der kan tilpasses, og som kan indsættes i en efterfølgende fase, når det er nødvendigt i forbindelse med indsatsoperationer under EU-mekanismen, eller begge dele.

(8)

I henhold til artikel 12, stk. 4, i afgørelse nr. 1313/2013/EU skal kvalitetskravene for de indsatskapaciteter, der indgår i rescEU, fastsættes i samråd med medlemsstaterne. Minimumsstandarder for midlertidig indkvarteringskapacitet bør baseres på standarderne for indkvartering i kapitlet »Shelter and Settlement« i Sphere Handbook (4).

(9)

For at imødegå risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser bør kapaciteterne til midlertidig indkvartering oprettes i overensstemmelse med de kategorier, der er omhandlet i artikel 3d i gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570, og efter høring af medlemsstaterne.

(10)

For at Unionen kan yde finansiel bistand til udviklingen af disse kapaciteter til midlertidig indkvartering, jf. artikel 21, stk. 3, i afgørelse nr. 1313/2013/EU, bør omkostningerne herved fastlægges under hensyntagen til de kategorier, der er fastsat i bilag Ia til nævnte afgørelse.

(11)

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) »Global Emergency Medical Team«-initiativ har for nylig revideret standarderne (5) for kapaciteter til medicinske nødhjælpshold type 3 (behandling af henviste hospitalspatienter). Kvalitetskravene for denne type nødhjælpshold under rescEU bør derfor ændres i overensstemmelse dermed.

(12)

Overvejelser angående erfaringerne fra covid-19-krisen har understreget, at der er behov for yderligere fleksibilitet og modularitet i rescEU's kapaciteter vedrørende medicinske nødhjælpshold. RescEU bør derfor omfatte kapaciteter til medicinske nødhjælpshold type 2 (kirurgisk akutbehandling på hospitaler) suppleret af specialiserede plejetjenester i overensstemmelse med standarderne i WHO's »Global Emergency Medical Team Initiative«.

(13)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/570 bør derfor ændres.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU —

(1)

Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Italien, Finland og International Center for Advanced Mediterranean Agronomic Studies har indgivet en ansøgning til Kommissionen om etablering af et europæisk konsortium for en forskningsinfrastruktur vedrørende analyse af og forsøg med økosystemer (Analysis and Experimentation on Ecosystems ERIC — AnaEE-ERIC) (i det følgende benævnt »ansøgningen«). Belgien har tilkendegivet sin beslutning om indledningsvist at deltage i AnaEE-ERIC som observatør.

(2)

Ansøgerne har aftalt, at Frankrig bliver værtsmedlemsstat for AnaEE-ERIC.

(3)

Forordning (EF) nr. 723/2009 er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 72/2015 (2).

(4)

Kommissionen har i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 723/2009 evalueret ansøgningen og konkluderet, at den opfylder betingelserne i forordningen. Ved evalueringen indhentede Kommissionen udtalelser fra uvildige eksperter inden for analyse af og forsøg med økosystemer.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 20 i forordning (EF) nr. 723/2009 —

(1)

Rådet vedtog den 30. juni 2020 henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner (1).

(2)

Den 2. februar 2021 ændrede Rådet henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og en eventuel ophævelse af sådanne restriktioner (2) med henblik på at ajourføre de kriterier, der anvendes til at vurdere, om ikkevæsentlige rejser fra tredjelande er sikre og bør tillades.

(3)

Ved samme ændring er der indført ordninger for at begrænse spredningen i EU+-området (3) af varianter af sars-CoV-2-virusset, der giver anledning til bekymring.

(4)

Den 20. maj 2021 ændrede Rådet henstilling (EU) 2020/912 (4) for at tage hensyn til udrulningen og de positive virkninger af vaccinationskampagnerne med hensyn til at inddæmme spredningen af virusset og for yderligere at begrænse importen og spredningen i EU af de nye varianter, der skal holdes ekstra øje med, og varianter, der giver anledning til bekymring.

(5)

Den 14. juni 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU) 2021/953 (5) og (EU) 2021/954 (6) om EU's digitale covidcertifikat. EU's digitale covidcertifikat har vist sit værd som et grundlæggende redskab, der medvirker til at genoprette rejseaktiviteten inden for EU.

(6)

Siden vedtagelsen af forordning (EU) 2021/953 har Kommissionen vedtaget flere gennemførelsesretsakter, hvori det fastsættes, at covid-19-certifikater udstedt af et nærmere bestemt tredjeland skal betragtes som ligestillede med certifikater udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med nævnte forordning. Vaccinations-, restitutions- og testcertifikater, der er omfattet af sådanne gennemførelsesretsakter, kan således autentificeres på en sikker og pålidelig måde. Derfor har EU's digitale covidcertifikat og navnlig de gennemførelsesafgørelser, der er vedtaget på grundlag heraf, også lettet en sikker genåbning af rejseaktiviteten fra tredjelande til EU (7).

(7)

Den nuværende tilgang i henstilling (EU) 2020/912 bør ajourføres for at tage hensyn til indførelsen af EU's digitale covidcertifikat og i betragtning af pandemiens udvikling, herunder fremkomsten af den bekymrende omikronvariant, den stigende vaccinationstilslutning og den gradvise ophævelse af rejserestriktionerne verden over.

(8)

Den 22. oktober 2021 opfordrede Det Europæiske Råd i sine konklusioner i lyset af udviklingen i den epidemiologiske situation til yderligere koordinering for at lette fri bevægelighed i og rejser til EU og til revision af de to henstillinger, herunder Rådets henstilling (EU) 2020/912.

(9)

Standardacceptperioden for vaccinationscertifikater, der er udstedt af tredjelande efter fuldførelsen af en primær vaccinationsserie, bør fastsættes til 270 dage. For at sikre en koordineret tilgang bør medlemsstaterne ikke acceptere vaccinationscertifikater udstedt efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie, hvis der er gået mere end 270 dage siden indgivelsen af den dosis, der er angivet heri. I så fald bør medlemsstaterne acceptere vaccinationscertifikater, der angiver, at der er modtaget en yderligere dosis efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie.

(10)

For at gøre det endnu lettere at rejse sikkert til EU bør tærsklen for den kumulative incidensrate for covid-19 i en periode på 14 dage hæves fra 75 til 100 pr. 100 000 indbyggere. For at tage hensyn til den forbedrede testkapacitet næsten to år efter virussets første udbrud bør den krævede mindste ugentlige testfrekvens samtidig også hæves fra 300 til 600 test pr. 100 000 indbyggere. Dette forventes yderligere at øge pålideligheden af de data, der anvendes til at afgøre, i hvilket omfang der bør åbnes mulighed for ikkevæsentlige rejser fra et givet tredjeland.

(11)

For at øge mulighederne for ikkevæsentlige rejser til Unionen og for at øge forudsigeligheden for rejsende fra tredjelande bør medlemsstaterne ikke blot acceptere covid-19-vacciner, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (8), men også dem, der har gennemgået proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer.

(12)

Som alternativ til vaccination bør medlemsstaterne desuden tillade ikkevæsentlige rejser for personer, som er restitueret efter covid-19, inden for 180 dage før rejse til EU, og som er i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat eller et certifikat, der anerkendes som ligestillet hermed.

(13)

For yderligere at mindske risikoen for overførsel af sars-CoV-2-virusset kan medlemsstaterne også kræve et gyldigt bevis for en negativ realtids-polymerasekædereaktionstest (RT-PCR-test) før afrejse, når den rejsende enten i) har modtaget en covid-19-vaccine, der har gennemgået proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, men som ikke er opført på listen over vacciner, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, eller ii) er restitueret efter at være smittet med covid-19 inden for 180 dage før rejse til EU.

(13a)

Da det måske ikke er muligt at kontrollere ægtheden, integriteten og gyldigheden af de vaccinationscertifikater, som er udstedt af tredjelande, der ikke anvender tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat eller et vaccinationscertifikat, der anerkendes som ligestillet hermed, kan medlemsstaterne også kræve et gyldigt bevis for en negativ RT-PCR-test før afrejse, hvis den rejsende er fuldt vaccineret med en covid-19-vaccine, for hvilken der er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, men ikke er i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat eller et certifikat, der anerkendes som ligestillet hermed.

(14)

Børn over 6 år, men under 18 år, bør kunne rejse på betingelse af, at de er testet negative med en RT-PCR-test før afrejsen. I disse tilfælde kan medlemsstaterne pålægge yderligere test efter ankomsten, karantæne eller selvisolering. Hvis børn over 6 år, men under 18 år, er i besiddelse af et gyldigt bevis for covid-19-vaccination udstedt på grundlag af en covid-19-vaccine, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, bør der ikke kræves test. Børn under 6 år, der rejser med en voksen, bør ikke være underlagt yderligere krav.

(14a)

Medlemsstaterne kan tillade ikkevæsentlige rejser for personer, for hvem accepteret covid-19-vaccination er medicinsk kontraindiceret, forudsat at disse personer har fremlagt den nødvendige dokumentation og er testet negative med en RT-PCR-test før afrejsen.

(15)

I betragtning af den stigende vaccinationstilslutning på verdensplan er det hensigtsmæssigt at begynde at overveje gradvist at gå bort fra den nugældende hybride lande- og personbaserede tilgang til fordel for en rent personbaseret tilgang og basere ophævelsen af rejserestriktionerne udelukkende på vaccinationsstatus eller den funktion/det behov, som de rejsende opfylder. På nuværende tidspunkt er der dog stadig tredjelande med enten begrænset adgang til vacciner eller en lav vaccinationsgrad. For at give tredjelande tid til at øge deres vaccinationsgrader, herunder indgivelse af boosterdoser, med henblik på at sikre gyldigheden af vaccinationscertifikaterne og efter en forudgående generel vurdering af vaccinationssituationen i tredjelande på grundlag af oplysninger fra bl.a. EU-delegationerne bør henstillingen derfor senest den 30. april 2022 revideres af Kommissionen med henblik på at lade bilag I udgå under hensyntagen til den stigende vaccinationstilslutning på verdensplan. Kommissionen bør aflægge rapport til Rådet og kan eventuelt forelægge det et forslag om at lade bilag I udgå.

(16)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, bør Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(17)

Denne henstilling udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (9); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(18)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (11).

(19)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (13).

(20)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (14), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU (15).

(21)

Denne henstillings retlige status, som der mindes om i betragtning 15-19, berører ikke alle medlemsstaternes behov for af hensyn til et velfungerende Schengenområde at træffe afgørelse om ophævelse af restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til Unionen på en koordineret måde —

1)

Fra den 1. marts 2022 ændres tallet »75« i punkt 2, andet afsnit, til »100«, og tallet »300« ændres til »600«.

2)

Fra den 1. marts 2022 affattes punkt 6a, første, andet og tredje afsnit, således:

»Uden at det berører punkt 6, litra a) og b), bør medlemsstaterne, hvis de accepterer et vaccinationsbevis med henblik på at fravige rejserestriktionerne for at begrænse spredningen af covid-19, i princippet ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår de rejsende, som har modtaget den sidste anbefalede dosis af en af de covid-19-vacciner, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 (*1), senest 14 dage før indrejsen i EU+-området, forudsat at der er gået mindre end 270 dage siden indgivelsen af den dosis, der er angivet i vaccinationscertifikatet efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie, eller der er modtaget en yderligere dosis efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie.

Medlemsstaterne bør også ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår de rejsende, som har modtaget den sidste anbefalede dosis af en af de covid-19-vacciner, der har gennemgået proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer, senest 14 dage før indrejsen i EU+-området, forudsat at der er gået mindre end 270 dage siden indgivelsen af den dosis, der er angivet i vaccinationscertifikatet efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie, eller der er modtaget en yderligere dosis efter fuldførelsen af den primære vaccinationsserie.

Medlemsstaterne bør også ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår de rejsende, der er restitueret efter at være smittet med covid-19 inden for 180 dage forud for deres rejse til EU.

Med henblik herpå bør rejsende, som ønsker at foretage ikkevæsentlige rejser til en medlemsstat, være i besiddelse af enten:

For rejsende, der er omfattet af litra b) og c) ovenfor, kan medlemsstaten også kræve et gyldigt bevis for en negativ realtids-polymerasekædereaktionstest (RT-PCR-test), der er foretaget tidligst 72 timer før afrejsen. For rejsende, der er omfattet af litra b), kan medlemsstaterne anvende yderligere sundhedsforanstaltninger såsom isolation, karantæne eller modtagelse af vaccine, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004.

Ud over EU's digitale covidcertifikater bør medlemsstaterne acceptere sådanne beviser for covid-19-vaccination eller -restitution, hvis de svarer til certifikater, der er anerkendt som ligestillede med certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 (*2), i en gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 8 i nævnte forordning.

Er der ikke vedtaget en sådan retsakt vedrørende certifikater udstedt af et tredjeland, kan medlemsstaterne efter national ret acceptere et bevis for test og vaccination udstedt af det pågældende tredjeland under hensyntagen til behovet for at kunne kontrollere certifikatets ægthed, gyldighed og integritet, og om det indeholder alle relevante data som fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

I så fald kan de kræve et gyldigt bevis for en negativ RT-PCR-test før afrejse for rejsende, der er fuldt vaccineret med en covid-19-vaccine, for hvilken der er udstedt en markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004, men som ikke er i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat eller et certifikat, der anerkendes som ligestillet hermed.

Børn over 6 år, men under 18 år, bør, medmindre de er omfattet af ovennævnte bestemmelser, også have tilladelse til at foretage ikkevæsentlige rejser til en medlemsstat, hvis de er i besiddelse af et gyldigt bevis for en negativ realtids-polymerasekædereaktionstest (RT-PCR-test), der er foretaget tidligst 72 timer før afrejsen. I disse tilfælde kan medlemsstaterne pålægge yderligere test efter ankomsten, såvel som karantæne eller selvisolering. Børn under 6 år, der rejser med en voksen, bør ikke være underlagt yderligere krav.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1).«"

3)

Der indsættes følgende nye punkt 12:

(1)

Ved udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 5, litra d), tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved nævnte aftales artikel 164, stk. 1, (»Det Blandede Udvalg«) beføjelser til at vedtage afgørelser om ændring af aftalen, forudsat at sådanne ændringer er nødvendige for at berigtige fejl, rette op på udeladelser eller andre mangler eller håndtere situationer, der ikke kunne forudses på tidspunktet for aftalens undertegnelse, og forudsat at sådanne afgørelser ikke ændrer de væsentlige elementer i aftalen. Afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, er i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtet til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen.

(2)

Af hensyn til retssikkerheden bør del I i bilag I til udtrædelsesaftalen ændres ved at tilføje fem afgørelser og to henstillinger fra Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som ikke tidligere var opført deri, og ved at fjerne og erstatte to afgørelser —

(1)

I henhold til artikel 171, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) fastsatte Det Blandede Udvalg ved overgangsperiodens udløb som fastsat i aftalen en liste over 25 personer, der har vilje og evne til at fungere som ordinære medlemmer af et voldgiftspanel. Det Blandede Udvalg skal sikre, at listen til enhver tid overholder kravene.

(2)

I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 171, stk. 2, må listen ikke omfatte personer, som er medlemmer af eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Unionens institutioner, en medlemsstats regering eller Det Forenede Kongeriges regering.

(3)

En af personerne på listen over personer foreslået af Unionen er blevet udnævnt til medlem af en EU-institution og opfylder derfor ikke længere kravene til at fungere som voldgiftsmand i henhold til udtrædelsesaftalen.

(4)

Det er derfor nødvendigt at erstatte denne person på listen over personer i bilag I til Det Blandede Udvalgs afgørelse nr. 7/2020 (2) —

1.

2.

3.

4.

»—

for garantier: 100-175«

»—

for garantier: 101-300«, og

»—

for egenkapital: 10-15«

»—

for egenkapital: 11-15«.