ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 32

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

65. årgang
14. februar 2022


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse nr. 2/2021 truffet af Det Blandede Udvalg EU-PLO den 24. december 2021 om forlængelse af de midlertidige ændringer, der er omhandlet i punkt A i aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer [2022/190]

1

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

14.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/1


AFGØRELSE nr. 2/2021 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG EU-PLO

den 24. december 2021

om forlængelse af de midlertidige ændringer, der er omhandlet i punkt A i aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer [2022/190]

DET BLANDEDE UDVALG EU-PLO HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, undertegnet i Bruxelles den 24. februar 1997, særlig artikel 63, stk. 2,

under henvisning til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer og om ændring af Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, underskrevet den 13. april 2011, særlig punkt C, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 63, stk. 1, i Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side (»Interimsassocieringsaftalen«) giver Det Blandede Udvalg EU-PLO (»Det Blandede Udvalg«) beføjelse til at træffe afgørelser i de tilfælde, der er fastsat i Interimsassocieringsaftalen, samt i andre tilfælde, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i nævnte aftale.

(2)

I henhold til punkt C, stk. 1, litra a), i aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer og om ændring af Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side (»aftalen i form af brevveksling«), kan Det Blandede Udvalg træffe afgørelse om forlængelse af de midlertidige ændringer, der er omhandlet i punkt A i aftalen i form af brevveksling.

(3)

Fristen for Det Blandede Udvalg til at træffe en sådan afgørelse er fastsat således, at det giver aktørerne mulighed for at tilpasse sig den nye situation og berører ikke Det Blandede Udvalgs beføjelser som sådan. Begge parter tilkendegav allerede i 2020, at de agter at videreføre de midlertidige ændringer i yderligere en periode på 10 år.

(4)

Artikel 10 i Det Blandede Udvalgs forretningsorden åbner mulighed for mellem møder at træffe afgørelser ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De midlertidige ændringer under punkt A i aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side, og Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, og om ændring af Euro-Middelhavs-interimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbreddens og Gazastribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side, gælder for en yderligere periode på 10 år.

Artikel 2

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2022.

2.   Denne afgørelse udfærdiges på de officielle sprog for parterne i Interimsassocieringsaftalen, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. december 2021.

På Det Blandede Udvalgs vegne

HALLERGARD

Formand