|
ISSN 1977-0634 |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 025I |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
65. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
4.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 25/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/156
af 4. februar 2022
om gennemførelse af artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1770 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Mali
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/1770 af 28. september 2017 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Mali (1), særlig artikel 12, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 28. september 2017 forordning (EU) 2017/1770. |
|
(2) |
Den 13. december 2021 vedtog Rådet forordning (EU) 2021/2201 for at give virkning til afgørelse (FUSP) 2021/2208 (2), som fastlagde en ny ramme, der giver mulighed for restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for at true freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali eller for at hindre eller underminere en vellykket gennemførelse af Malis politiske overgang i landet. |
|
(3) |
Som besluttet på mødet den 15. september 2020 i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) som fastsat i overgangschartret skulle Malis overgangsmyndigheder have gennemført den politiske overgang og magtoverdragelsen til de valgte civile myndigheder inden for en overgangsperiode på 18 måneder. Inden for denne tidsramme skulle de have afholdt de planlagte frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg den 27. februar 2022 og tillige regional- og lokalvalg og en folkeafstemning om forfatningen, alt efter hvad der er relevant. |
|
(4) |
Den 8. januar 2022 forelagde Malis overgangsmyndigheder ECOWAS-forsamlingen en ny tidsplan for afholdelse af præsidentvalget ved udgangen af december 2025, hvorved varigheden af overgangsperioden forlænges til i alt fem et halvt år, hvilket er i strid med den aftale, der blev indgået med ECOWAS den 15. september 2020, og tilsagnet i overgangschartret. ECOWAS-forsamlingen bemærkede med beklagelse, at overgangsmyndighederne i Mali ikke har taget de nødvendige skridt til afholdelsen af præsidentvalget inden den 27. februar 2022, hvilket er i strid med den aftale, der blev indgået med ECOWAS-forsamlingen den 15. september 2020, og tilsagnet i overgangschartret. ECOWAS-forsamlingen beklagede dybt den åbenbare og eklatante mangel på politisk vilje hos overgangsmyndighederne, som indebar, at der ikke blev gjort nogen konkrete fremskridt med valgforberedelserne, selv om ECOWAS og alle regionale og internationale partnere er villige til at støtte Mali i denne proces. Med hensyn til konklusionerne af 13. december 2021 fra »Assises National de la Refondation« (ANR), som førte til vedtagelsen af den reviderede tidsplan for valget, bemærkede ECOWAS-forsamlingen, at vigtige interessenter ikke deltog i disse ANR'er, hvilket viser en manglende konsensus blandt de nationale interessenter for så vidt angår den foreslåede tidsplan. I lyset af ovenstående besluttede ECOWAS den 9. januar 2022 at opretholde de oprindelige sanktioner, der allerede var blevet indført mod Mali og overgangsmyndighederne den 7. november 2021, og indførte yderligere økonomiske og finansielle sanktioner. |
|
(5) |
I betragtning af den fortsat alvorlige situation i Mali bør der opføres fem personer på listen over de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag Ia til forordning (EU) 2017/1770. |
|
(6) |
Bilag Ia til forordning (EU) 2017/1770 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag Ia til forordning (EU) 2017/1770 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) EUT L 251 af 29.9.2017, s. 1.
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2208 af 13. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali (EUT L 446 af 14.12.2021, s. 44).
BILAG
I bilag Ia til forordning (EU) 2017/1770 indsættes følgende punkter under overskriften »Liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer som omhandlet i artikel 2b«:
|
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Dato for opførelse på listen |
|
»1. |
DIAW, Malick |
Fødested: Ségou Fødselsdato: 2.12.1979 Nationalitet: malisk Pasnummer: B0722922, gyldigt indtil den 13.8.2018 Køn: mand Stilling: formand for Det Nationale Overgangsråd (det lovgivende organ for overgangen), oberst Adresse: Koulouba — Présidence de la République. 00223 BAMAKO |
Malick Diaw er et centralt medlem af oberst Assimi Goïtas inderkreds. Som stabschef for tredje militærregion i Kati var han en af anstifterne til og lederne af kuppet den 18. august 2020 sammen med oberstmajor Ismaël Wagué, oberst Assimi Goïta, oberst Sadio Camara og oberst Modibo Koné. Malick Diaw er derfor ansvarlig for handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Mali. Som formand for Det Nationale Overgangsråd (CNT) siden december 2020 er Malick Diaw også en central aktør i forbindelse med overgangen. CNT har ikke gjort væsentlige fremskridt med hensyn til de »opgaver«, der er nedfældet i overgangschartret af 1. oktober 2020, og som skulle være afsluttet inden for 18 måneder, hvilket illustreres af CNT's manglende godkendelse af udkastet til valglov. Dette bidrager til at udsætte afholdelsen af valg og dermed den vellykkede gennemførelse af Malis politiske overgang. ECOWAS vedtog individuelle sanktioner mod overgangsmyndighederne (herunder Malick Diaw) i november 2021 for deres forhaling af afholdelsen af valget og gennemførelsen af overgangen. Malick Diaw hindrer og underminerer derfor en vellykket gennemførelse af Malis politiske overgang. |
4.2.2022 |
|
2. |
WAGUÉ, Ismaël |
Fødested: Bamako Fødselsdato: 2.3.1975 Nationalitet: malisk Pasnummer: diplomatisk pas AA0193660, gyldigt indtil den 15.2.2023 Køn: mand Stilling: minister for forsoning, oberstmajor Adresse: Koulouba — Présidence de la République. 00223 BAMAKO |
Oberstmajor Ismaël Wagué er et centralt medlem af oberst Assimi Goïtas inderkreds og var en af de vigtigste aktører med ansvar for kuppet i august 2020 — sammen med oberst Goïta, oberst Sadio Camara, oberst Modibo Koné og Malick Diaw. Den 19. august 2020 meddelte han, at hæren havde overtaget magten, og han blev derefter talsmand for Den Nationale Komité for Folkets Frelse (CNSP). Ismaël Wagué er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Mali. Som minister for forsoning i overgangsregeringen siden oktober 2020 har Ismaël Wagué været ansvarlig for gennemførelsen af aftalen om fred og forsoning i Mali. Ved sin erklæring i oktober 2021 bidrog han til blokeringen af Opfølgningskomitéen for Aftalen om Fred og Forsoning i Mali (Comité de suivi de l'accord, CSA) og dermed også til blokeringen af gennemførelsen af aftalen som fastsat i artikel 2 i overgangschartret. ECOWAS vedtog i november 2021 individuelle sanktioner mod overgangsmyndighederne (herunder Ismaël Wagué) for deres forhaling af afholdelsen af valget og gennemførelsen af overgangen. Ismaël Wagué er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Mali, og for at hindre og underminere en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali. |
4.2.2022 |
|
3. |
MAÏGA, Choguel |
Fødested: Tabango, Gao, Mali Fødselsdato: 31.12.1958 Nationalitet: malisk Pasnummer: diplomatpas nr. DA0004473, udstedt af Mali, Schengenvisum udstedt Køn: mand Stilling: premierminister Adresse: Koulouba — Présidence de la République. 00223 BAMAKO |
Choguel Maïga har som premierminister siden juni 2021 ledet den overgangsregering i Mali, der blev indsat efter kuppet den 24. maj 2021. I strid med den tidsplan for reformer og valg, der tidligere var blevet aftalt med ECOWAS i overensstemmelse med overgangschartret, bebudede han i juni 2021 afholdelse af »Assises nationales de la refondation« (ANR'er) som en proces forud for reformen og en forudsætning for afholdelsen af det planlagte valg den 27. februar 2022. Som bebudet af Choguel Maïga selv blev ANR'erne derefter udsat flere gange, og valget blev forhalet. ANR'erne, som omsider fandt sted i december 2021, blev boykottet af flere aktører. På grundlag af de endelige anbefalinger fra ANR'erne fremlagde overgangsregeringen en ny tidsplan, hvorefter præsidentvalget skal afholdes i december 2025, således at overgangsmyndighederne kan forblive ved magten i mere end fem år. ECOWAS vedtog i november 2021 individuelle sanktioner mod overgangsmyndighederne (herunder premierminister Choguel Maïga) for deres forhaling af afholdelsen af valget og gennemførelsen af overgangen. ECOWAS understregede, at overgangsmyndighederne har udnyttet behovet for at gennemføre reformer som påskud til at retfærdiggøre en forlængelse af overgangen og til selv at fastholde magten uden et demokratisk valg. Choguel Maïga er i sin stilling som premierminister direkte ansvarlig for udsættelsen af de valg, der er foreskrevet i overgangschartret, og han hindrer og underminerer derfor en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali, navnlig ved at hindre og underminere afholdelsen af valg og overdragelsen af magten til de valgte myndigheder. |
4.2.2022 |
|
4. |
MAÏGA, Ibrahim Ikassa |
Fødested: Tondibi, Gao, Mali Fødselsdato: 5.2.1971 Nationalitet: malisk Pasnummer: diplomatpas udstedt af Mali Køn: mand Stilling: minister for genopbygning Adresse: Koulouba — Présidence de la République. 00223 BAMAKO |
Ibrahim Ikassa Maïga er medlem af M5-RFP's strategiske udvalg (Mouvement du 5 Juin — Rassemblement des Forces Patriotiques), der spillede en central rolle i omvæltningen af præsident Keita. Som minister for genopbygning siden juni 2021 fik Ibrahim Ikassa Maïga til opgave at planlægge de »Assises nationales de la Refondation« (ANR), som premierminister Choguel Maïga har bebudet. I strid med den tidsplan for reformer og valg, der tidligere var blevet aftalt med ECOWAS i overensstemmelse med overgangschartret, blev ANR'erne bebudet af overgangsregeringen som en proces forud for reformen og en forudsætning for afholdelsen af det planlagte valg den 27. februar 2022. Som bebudet af Choguel Maïga blev ANR'erne derefter udsat flere gange, og valget blev forsinket. ANR'erne, som omsider fandt sted i december 2021, blev boykottet af flere aktører. På grundlag af de endelige anbefalinger fra ANR'erne fremlagde overgangsregeringen en ny tidsplan, hvorefter præsidentvalget skal afholdes i december 2025, således at overgangsmyndighederne kan forblive ved magten i mere end fem år. ECOWAS vedtog individuelle sanktioner mod overgangsmyndighederne (herunder Ibrahim Ikassa Maïga) i november 2021 for deres forhaling af afholdelsen af valget og gennemførelsen af overgangen. ECOWAS understregede, at overgangsmyndighederne har udnyttet behovet for at gennemføre reformer som påskud til at retfærdiggøre en forlængelse af overgangen og til selv at fastholde magten uden et demokratisk valg. Ibrahim Ikassa Maïga hindrer og underminerer i sin stilling som minister for genopbygning en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali, navnlig ved at hindre og underminere afholdelsen af valg og overdragelsen af magten til de valgte myndigheder. |
4.2.2022 |
|
5. |
DIARRA, Adama Ben alias Ben Le Cerveau |
Fødested: Kati, Mali Nationalitet: malisk Pasnummer: diplomatpas udstedt af Mali, Schengenvisum udstedt Køn: mand Stilling: Medlem af Det Nationale Overgangsråd (det lovgivende organ for overgangen) Adresse: Koulouba — Présidence de la République. 00223 BAMAKO |
Adama Ben Diarra, kendt som Camarade Ben Le Cerveau, er en af de unge ledere af M5-RFP (Mouvement du 5 Juin — Rassemblement des Forces Patriotiques), der spillede en central rolle i omvæltningen af præsident Keita. Adama Ben Diarra er også leder af Yéréwolo, som er den vigtigste organisation, der støtter overgangsmyndighederne, og siden 3. december 2021 har han været medlem af Det Nationale Overgangsråd (CNT). CNT har ikke gjort væsentlige fremskridt med hensyn til de »opgaver«, der er nedfældet i overgangschartret af 1. oktober 2020, og som skulle være afsluttet inden for 18 måneder, hvilket illustreres af CNT's manglende godkendelse af udkastet til valglov. Dette bidrager til at udsætte afholdelsen af valg og dermed den vellykkede gennemførelse af Malis politiske overgang. Adama Ben Diarra har på politiske møder og sociale netværk aktivt slået til lyd for og støttet forlængelsen af overgangsperioden og gjort gældende, at den femårige forlængelse af overgangsperioden, som overgangsmyndighederne besluttede efter »Assises nationales de la Refondation« (ANR), var et dybtfølt ønske hos det maliske folk. I strid med den tidsplan for reformer og valg, der tidligere var blevet aftalt med ECOWAS i overensstemmelse med overgangschartret, blev disse ANR'er bebudet af overgangsregeringen som en proces forud for reformen og en forudsætning for afholdelsen af det planlagte valg den 27. februar 2022. |
4.2.2022« |
|
|
|
|
Som bebudet af Choguel Maïga blev ANR'erne derefter udsat flere gange, og valget blev forsinket. ANR'erne, som omsider fandt sted i december 2021, blev boykottet af flere aktører. På grundlag af de endelige anbefalinger fra ANR'erne fremlagde overgangsregeringen en ny tidsplan, hvorefter præsidentvalget skal afholdes i december 2025, således at overgangsregeringen kan forblive ved magten i mere end fem år. ECOWAS vedtog individuelle sanktioner mod overgangsmyndighederne (herunder Adama Ben Diarra) i november 2021 for deres forhaling af afholdelsen af valget og gennemførelsen af overgangen. ECOWAS understregede, at overgangsmyndighederne har udnyttet behovet for at gennemføre reformer som påskud til at retfærdiggøre en forlængelse af overgangen og til selv at fastholde magten uden et demokratisk valg. Adama Ben Diarra hindrer og underminerer derfor en vellykket gennemførelse af den politiske overgang i Mali, navnlig ved at hindre og underminere afholdelsen af valg og overdragelsen af magten til de valgte myndigheder. |
|
AFGØRELSER
|
4.2.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
LI 25/7 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2022/157
af 4. februar 2022
om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 28. september 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1775 (1) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali. |
|
(2) |
Den 13. december 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/2208 (2), som fastlagde en ny ramme, der giver mulighed for restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for at true freden, sikkerheden eller stabiliteten i Mali eller for at hindre eller underminere en vellykket gennemførelse af Malis politiske overgang i landet. |
|
(3) |
Som besluttet på mødet den 15. september 2020 i Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) som fastsat i overgangschartret skulle Malis overgangsmyndigheder have gennemført den politiske overgang og magtoverdragelse til de valgte civile myndigheder inden for en overgangsperiode på 18 måneder. Inden for denne tidsramme skulle de have afholdt de planlagte frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg den 27. februar 2022 og tillige regional- og lokalvalg og en folkeafstemning om forfatningen, alt efter hvad der er relevant. |
|
(4) |
Den 8. januar 2022 forelagde Malis overgangsmyndigheder ECOWAS-forsamlingen en ny tidsplan for afholdelsen af præsidentvalget ved udgangen af december 2025, hvorved varigheden af overgangsperioden forlænges til i alt fem et halvt år, hvilket er i strid med den aftale, der blev indgået med ECOWAS den 15. september 2020, og tilsagnet i overgangschartret. ECOWAS-forsamlingen bemærkede med beklagelse, at overgangsmyndighederne i Mali ikke har taget de nødvendige skridt til afholdelsen af præsidentvalget inden den 27. februar 2022, hvilket er i strid med den aftale, der blev indgået med ECOWAS-forsamlingen den 15. september 2020, og tilsagnet i overgangschartret. ECOWAS-forsamlingen beklagede dybt den åbenbare og eklatante mangel på politisk vilje hos overgangsmyndighederne, som indebar, at der ikke blev gjort nogen konkrete fremskridt med valgforberedelserne, selv om ECOWAS og alle regionale og internationale partnere er villige til at støtte Mali i denne proces. Med hensyn til konklusionerne af 13. december 2021 fra »Assises National de la Refondation« (ANR), som førte til vedtagelsen af den reviderede tidsplan for valget, bemærkede ECOWAS-forsamlingen, at vigtige interessenter ikke deltog i disse ANR'er, hvilket viser en manglende konsensus blandt de nationale interessenter for så vidt angår den foreslåede tidsplan. I lyset af ovenstående besluttede ECOWAS-forsamlingen den 9. januar 2022 at opretholde de oprindelige sanktioner, der allerede var blevet indført mod Mali og overgangsmyndighederne den 7. november 2021, og indførte yderligere økonomiske og finansielle sanktioner. |
|
(5) |
I betragtning af den fortsat alvorlige situation i Mali bør der opføres fem personer på listerne over de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag II til afgørelse (FUSP) 2017/1775. |
|
(6) |
Bilag II til afgørelse (FUSP) 2017/1775 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag II til afgørelse (FUSP) 2017/1775 ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. februar 2022.
På Rådets vegne
J.-Y. LE DRIAN
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1775 af 28. september 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali (EUT L 251 af 29.9.2017, s. 23).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/2208 af 13. december 2021 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1775 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Mali (EUT L 446 af 14.12.2021, s. 44).
BILAG
I bilag II til afgørelse (FUSP) 2017/1775 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Følgende punkter indsættes på listen over fysiske personer under overskriften »A. Liste over fysiske personer som omhandlet i artikel 1a, stk. 1«:
|
|
2) |
Følgende punkter indsættes på listen under overskriften »B. Liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer som omhandlet i artikel 2a, stk. 1«:
|