(1)

Efter Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands (»Det Forenede Kongeriges«) udtræden af Unionen meddelte Unionen og Det Forenede Kongerige de øvrige medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO), at deres nuværende markedsadgangsniveauer vil blive opretholdt ved at fordele Unionens toldkontingenter mellem Unionen og Det Forenede Kongerige. Metoden for denne fordeling samt EU-27-mængderne er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/216 (2).

(2)

De af Unionens toldkontingenter, der ikke er en del af Unionens liste over indrømmelser og forpligtelser, bør ikke fordeles.

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1149/2002 (3) blev der åbnet et importtoldkontingent på 1 000 ton, udtrykt i produktvægt, fersk, kølet eller frosset oksekød af høj kvalitet. Selv om dette toldkontingent ikke var en del af Unionens WTO-liste, blev det ved en fejl fordelt ved forordning (EU) 2019/216, hvilket reducerede dets mængde med virkning fra den 1. januar 2021. Den oprindelige mængde af nævnte toldkontingent bør derfor genoprettes.

(4)

Forordning (EU) 2019/216 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 (3) indfører en ny lovgivningsmæssig ramme med henblik på at sikre et velfungerende indre marked for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der er omfattet af nævnte forordning, med udgangspunkt i et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for patienter og brugere og under hensyntagen til de små og mellemstore virksomheder, der er aktive i sektoren. Forordning (EU) 2017/746 fastsætter samtidig høje standarder for kvalitet og sikkerhed af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik for at imødegå fælles sikkerhedsbekymringer for så vidt angår sådant udstyr. Forordning (EU) 2017/746 styrker endvidere i væsentlig grad centrale elementer i den eksisterende reguleringstilgang i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF (4), såsom overvågning af bemyndigede organer, risikoklassificering, overensstemmelsesvurderingsprocedurer, ydeevneevaluering og undersøgelser af ydeevne, sikkerhedsovervågning og markedsovervågning, samtidig med at der indføres bestemmelser, der sikrer gennemsigtighed og sporbarhed i forbindelse med medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

(2)

Covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise udgjorde og udgør fortsat en hidtil uset udfordring for medlemsstater og udgør en enorm byrde for nationale myndigheder, sundhedsinstitutioner, EU-borgere, bemyndigede organer og erhvervsdrivende. Folkesundhedskrisen har skabt ekstraordinære omstændigheder, som kræver betydelige ekstra ressourcer samt en øget tilgængelighed af livsvigtig medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, som ikke med rimelighed kunne have været forudset på tidspunktet for vedtagelsen af forordning (EU) 2017/746. Disse ekstraordinære omstændigheder har betydelige konsekvenser for forskellige områder, der er omfattet af nævnte forordning, såsom udpegelse af bemyndigede organer og deres arbejde samt omsætning og tilgængeliggørelse på markedet af medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik i Unionen.

(3)

Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik er afgørende for unionsborgernes sundhed og sikkerhed, og navnlig sars-CoV-2-test er afgørende for bekæmpelsen af pandemien. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der er en uafbrudt forsyning af sådant udstyr på markedet i Unionen.

(4)

Som følge af de nuværende udfordringers hidtil usete omfang, de yderligere ressourcer, som er nødvendige for medlemsstater, sundhedsinstitutioner, bemyndigede organer, erhvervsdrivende, og andre relevante parter til bekæmpelse af covid-19-pandemien og den nuværende begrænsede kapacitet af bemyndigede organer og under hensyntagen til kompleksiteten af forordning (EU) 2017/746 er det derfor meget sandsynligt, at medlemsstater, sundhedsinstitutioner, bemyndigede organer, erhvervsdrivende og andre relevante parter ikke vil være i stand til at sikre en korrekt gennemførelse og fuld anvendelse af nævnte forordning fra den 26. maj 2022 som fastsat deri.

(5)

Desuden slutter den nuværende overgangsperiode, som er fastsat i forordning (EU) 2017/746, vedrørende gyldigheden af certifikater udstedt af bemyndigede organer for udstyr til in vitro-diagnostik i henhold til direktiv 98/79/EF, samme dato som den overgangsperiode, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 (5), vedrørende gyldigheden af visse EF-overensstemmelseserklæringer og certifikater udstedt af bemyndigede organer for medicinsk udstyr i henhold til rådsdirektiv 90/385/EØF (6) og 93/42/EØF (7), det vil sige den 26. maj 2024. Dette lægger pres på aktører, der beskæftiger sig med både medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

(6)

For at sikre et velfungerende indre marked og et højt beskyttelsesniveau for folkesundheden og patientsikkerheden samt for at sikre retssikkerhed og undgå potentielle markedsforstyrrelser er det nødvendigt at forlænge de overgangsperioder, der er fastsat i forordning (EU) 2017/746, for udstyr, der er omfattet af certifikater udstedt af bemyndigede organer i overensstemmelse med direktiv 98/79/EF. Af samme årsager er det også nødvendigt at fastsætte en tilstrækkelig overgangsperiode for udstyr, der for første gang skal underkastes en overensstemmelsesvurdering, der involverer et bemyndiget organ, i henhold til forordning (EU) 2017/746.

(7)

For så vidt angår perioden, der er nødvendig for at udvide kapaciteten af bemyndigede organer, bør der findes en balance mellem den begrænsede tilgængelige kapacitet af sådanne organer og sikring af et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden. Derfor bør overgangsperioderne for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der for første gang skal underkastes overensstemmelsesvurdering, der involverer et bemyndiget organ, i henhold til forordning (EU) 2017/746, være således, at de tillader differentiering mellem udstyr med højere risiko og udstyr med lavere risiko. Overgangsperiodens længde bør afhænge af det pågældende udstyrs risikoklasse, således at perioden er kortere for udstyr tilhørende en højere risikoklasse og længere for udstyr tilhørende en lavere risikoklasse.

(8)

For at give medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, der lovligt er bragt i omsætning i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i denne forordning, tilstrækkelig tid til fortsat at gøres tilgængeligt på markedet, herunder til at blive leveret til slutbrugere, eller til at blive ibrugtaget, bør salgsdatoen den 27. maj 2025, der er fastsat i forordning (EU) 2017/746, tilpasses for at tage hensyn til de yderligere overgangsperioder, der er fastsat i nærværende forordning.

(9)

Under hensyntagen til de ressourcer, som sundhedsinstitutioner har behov for til bekæmpelse af covid-19-pandemien, bør disse institutioner gives yderligere tid til at forberede sig på at opfylde de specifikke betingelser for fremstilling og anvendelse af udstyr inden for samme sundhedsinstitution (»internt udstyr«), der er fastsat i forordning (EU) 2017/746. Anvendelsen af disse betingelser bør derfor udskydes. Da sundhedsinstitutionerne har brug for en fuldstændig oversigt over det CE-mærkede medicinske udstyr til in vitro-diagnostik, der er tilgængeligt på markedet, bør betingelsen, der forpligter sundhedsinstitutionen til at begrunde, at patientmålgruppens specifikke behov ikke kan opfyldes eller ikke kan opfyldes på et passende ydeevneniveau af tilsvarende udstyr, der allerede er tilgængeligt på markedet, ikke finde anvendelse, før de overgangsperioder, der er fastsat i nærværende forordning, er udløbet.

(10)

Forordning (EU) 2017/746 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Målene for denne forordning, nemlig at forlænge de overgangsperioder, der er fastsat i forordning (EU) 2017/746, indføre yderligere overgangsbestemmelser i nævnte forordning og udskyde anvendelsen af bestemmelserne vedrørende internt udstyr i nævnte forordning, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (»TEU«). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12)

Vedtagelsen af denne forordning finder sted under ekstraordinære omstændigheder som følge af covid-19-pandemien og den dermed forbundne folkesundhedskrise. For at opnå den tilsigtede virkning af at ændre forordning (EU) 2017/746 for så vidt angår overgangsperioderne, de yderligere overgangsbestemmelser og anvendelsen af bestemmelserne om internt udstyr, navnlig med henblik på at skabe retssikkerhed for de erhvervsdrivende, er det nødvendigt, at nærværende forordning træder i kraft inden den 26. maj 2022. Der bør derfor ske en fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(13)

I lyset af det tvingende behov for straks at imødegå den folkesundhedskrise, der er forbundet med covid-19-pandemien, bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den 4. februar 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 101/2011.

(2)

På grundlag af en gennemgang bør oplysningerne i bilag I til nævnte forordning vedrørende begrundelserne ændres for tre personer, og oplysningerne om anvendelse af retten til et forsvar og retten til en effektiv retsbeskyttelse i henhold til tunesisk ret bør ændres for syv personer.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 24. marts 2017 indgav Sumitomo Chemical Agro Europe SAS en ansøgning til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 og artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013 (2) om godkendelse af det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt, jf. artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013, med betegnelsen »SchwabEX-Guard« af produkttype 18 som beskrevet i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-PP031247-26 i registret over biocidholdige produkter (»registret«). Ansøgningen indikerede også ansøgningsnummeret på det tilsvarende enkelte referenceprodukt »Pesguard® Gel«, der blev optaget i registret under sagsnummer BC-HS027052-37.

(2)

Det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »SchwabEX-Guard« indeholder aktivstofferne pyriproxyfen og clothianidin, som er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Den 17. december 2020 indsendte agenturet en udtalelse til Kommissionen (3) samt udkastet til resumé af egenskaberne for det biocidholdige produkt »SchwabEX-Guard« i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 414/2013.

(4)

I udtalelsen konkluderes det, at »SchwabEX-Guard« er et biocidholdigt produkt, at der kan meddeles EU-godkendelse af produktet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012, at de mulige forskelle mellem det sammenfaldende biocidholdige produkt og det tilsvarende biocidholdige referenceprodukt er begrænset til oplysninger, der kan ændres administrativt i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 (4), og at det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt på grundlag af vurderingen af det tilsvarende referenceprodukt »Pesguard® Gel«, og forudsat at det er i overensstemmelse med udkastet til resumé, opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

Den 17. december 2020 fremlagde agenturet udkastet til resumé for Kommissionen på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(6)

Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og mener derfor, at der bør meddeles EU-godkendelse af det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »SchwabEX-Guard«.

(7)

Det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt »SchwabEX-Guard« indeholder ikke-aktivstoffet cis-CTAC og dichlormethan, om hvilke det ikke var muligt at konkludere, hvorvidt de opfylder de videnskabelige kriterier til bestemmelse af hormonforstyrrende egenskaber, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2100 (5), inden for den periode, der er fastlagt for vurderingen af ansøgningen om det sammenfaldende enkelte biocidholdige produkt. Der bør derfor foretages yderligere undersøgelse af cis-CTAC og dichlormethan. Hvis det konkluderes, at enten cis-CTAC eller dichlormethan eller begge anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, vil Kommissionen overveje, om EU-godkendelsen af »SchwabEX-Guard« skal tilbagekaldes eller ændres i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EU) nr. 528/2012.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Ved forordning (EU) 2015/1963 (2) indførte Europa-Kommissionen en endelig antidumpingtold på importen af acesulfamkalium (»Ace-K«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Den gældende antidumpingtold er på mellem 2,64 EUR og 4,58 EUR pr. kg netto på importen fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter, og der anvendes en toldsats på 4,58 EUR pr. kg netto på importen fra alle andre virksomheder.

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (3) modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen om fornyet undersøgelse blev indgivet den 31. juli 2020 af Celanese Sales Germany GmbH (»ansøgeren«), der er den eneste producent i Unionen, og som således tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af Ace-K. Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen (4).

(5)

Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og indledte den 30. oktober 2020 en udløbsundersøgelse vedrørende importen af Ace-K med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(6)

Undersøgelsen af, om der fortsat finder dumping sted, omfattede perioden fra 1. juli 2019 til 30. juni 2020 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2017 frem til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«) (6).

(7)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, kendte producenter af Ace-K i det pågældende land og myndighederne i Kina samt kendte importører og brugere om indledningen af undersøgelsen og opfordrede dem til at deltage.

(8)

De interesserede parter fik desuden mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(9)

Der blev afholdt høringer med én eksporterende producent, Anhui Jinhe Industrial Co. Ltd. (»Anhui Jinhe«), og ansøgeren.

(10)

Kommissionen modtog bemærkninger til indledningen af undersøgelsen fra Anhui Jinhe. Ansøgeren fremsatte også bemærkninger i denne forbindelse.

(11)

Anhui Jinhe anmodede om, at der blev fremlagt et meningsfuldt sammendrag af visse oplysninger i anmodningen. Anhui Jinhe fremførte navnlig, at ansøgeren i den ikkefortrolige udgave af anmodningen burde have fremlagt oplysninger om den samlede mængde og gennemsnitspriserne ved import fra Kina i den betragtede periode, som der henvises til i anmodningen. Anhui Jinhe hævdede, at disse oplysninger ikke var fortrolige, da de var blevet fremlagt af Kommissionen i den oprindelige undersøgelse. Anhui Jinhe hævdede endvidere, at de pågældende oplysninger ikke var baseret på egentlige kommercielt følsomme oplysninger, men på ansøgerens skøn, og at ophavsretten ikke kunne anvendes som grundlag for at tilbageholde disse oplysninger. Anhui Jinhe anmodede også ansøgeren om at fremlægge et meningsfuldt og tilstrækkeligt detaljeret sammendrag af de relevante skadesindikatorer til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysninger. Anhui Jinhe hævdede endvidere, at disse oplysninger i anmodningen enten var fortrolige eller var blevet fremlagt på grundlag af meningsløse intervaller, der ikke viste nogen tendens, hvorimod Kommissionen i den oprindelige undersøgelse havde fremlagt disse oplysninger i indekseret form. Anhui Jinhe anmodede derfor ansøgeren om at fremlægge oplysninger i indekseret form om EU-forbruget, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen, markedsandele, underbud, produktionsomkostninger, rentabilitet, eksportsalg og omkostninger ved råmaterialer. Anhui Jinhe anmodede også ansøgeren om at fremlægge et meningsfuldt sammendrag af dennes nuværende rentabilitetsniveau med angivelse af, om det lå over 5 % i den nuværende undersøgelsesperiode, samt indekserede data fra og med 2011, da ansøgeren henviste til dette år som et relevant sammenligningsår.

(12)

Ansøgeren hævdede i sit svar, at de fleste af oplysningerne i sagens natur var fortrolige, da de udelukkende var baseret på data fra en enkelt virksomhed, og fremførte, at indeksintervaller var nødvendige for at forhindre rekonstruktion af de underliggende fortrolige data. Ansøgeren hævdede navnlig, at fremlæggelse af de nøjagtige tal for den samlede importmængde fra Kina kombineret med indekseringen af markedsandele ville gøre det muligt at rekonstruere den eneste EU-producents salg. Ansøgeren reviderede de ikkefortrolige data i sit indlæg og fremlagde yderligere oplysninger. I den forbindelse fremlagde ansøgeren intervaller for den samlede importmængde, yderligere oplysninger om udviklingen i forbruget, indekseringsintervaller for produktion, markedsandele, en indeksering af rentabiliteten, andre skadesindikatorer (såsom lagerbeholdninger, beskæftigelse, likviditet, investeringer, nettoinvesteringsafkast) og udviklingen i EU-producentens salg uden for Unionen. Hvad angår resten af de data, som Anhui Jinhe anmodede om, hævdede ansøgeren, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen indeholdt et tilstrækkeligt meningsfuldt sammendrag, og at det ikke ville være muligt at give yderligere oplysninger uden at videregive fortrolige oplysninger.

(13)

Som reaktion på ansøgerens reviderede data fastholdt Anhui Jinhe, at anmodningen stadig ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger om f.eks. importmængden fra Kina eller Unionen og den globale efterspørgsel efter Ace-K. Anhui Jinhe fremførte, at der bør tages hensyn til retten til forsvar ved undersøgelsen af, om den ikkefortrolige udgave af anmodningen er meningsfuld, og at virksomheden ikke var i stand til at vurdere, om der var noget faktuelt grundlag for ansøgerens påstande.

(14)

Ansøgeren var uenig i ovenstående påstande og hævdede, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen udgjorde et faktuelt grundlag for dennes påstande, og at dataene blev redigeret, hvor det ikke var muligt at fremlægge intervaller for indekserede tendenser uden at videregive fortrolige oplysninger. Ansøgeren hævdede navnlig, at den ikkefortrolige udgave af anmodningen viste udviklingen i den samlede import af Ace-K fra Kina og gjorde det muligt for Anhui Jinhe at fremsætte bemærkninger hertil. For så vidt angår oplysninger om efterspørgsel hævdede ansøgeren, at der i forordningen om indførelse af midlertidige foranstaltninger over for importen af Ace-K fra Kina (7) ikke var angivet det samlede EU-forbrug i absolutte tal, og at ansøgeren derfor heller ikke behøvede at vise dette.

(15)

Det skal bemærkes, at da ansøgeren er den eneste producent af Ace-K i Unionen, måtte fortrolige oplysninger nødvendigvis fremlægges i intervaller og indekser for ikke at videregive virksomhedsspecifikke forretningsoplysninger. Kommissionen fandt, at dataene i den ikkefortrolige udgave af anmodningen som suppleret ved ansøgerens indlæg var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Ansøgeren fremlagde et meningsfuldt sammendrag med intervaller, der var tilstrækkeligt snævre sammenlignet med de faktiske tal, til at interesserede parter kunne vurdere importmængden og udviklingen heri. De kinesiske eksporterende producenter var således i stand til at udøve deres ret til forsvar.

(16)

Anhui Jinhe hævdede, at anmodningen ikke dokumenterede EU-markedets tiltrækningskraft, da den viste, at de kinesiske eksportørers gennemsnitlige priser ved eksport til Unionen og andre markeder var de samme. Det kan hævdes, at dette viser, at det kom ud på et for de kinesiske producenter, om de solgte til Unionen eller til tredjelande. I denne forbindelse henviste Anhui Jinhe til undersøgelserne vedrørende bioethanol (8) og urinstof (9), hvor Kommissionen konkluderede, at EU-markedet var attraktivt for eksporterende producenter, når de gennemsnitlige priser var højere ved eksport til Unionen end til tredjelandsmarkeder.

(17)

I denne forbindelse hævdede ansøgeren, at anmodningen klart viste, at EU-markedet var attraktivt for kinesiske eksporterende producenter, da de uden antidumpingforanstaltningerne ville være i stand til at opnå større salgsmængder på EU-markedet end på andre markeder. Ansøgeren hævdede også, at EU-markedet var attraktivt for kinesiske producenter, inden antidumpingtolden blev indført.

(18)

Kommissionen fandt, at det fremgik af anmodningen, at hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe, ville de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis øge salgsmængden til EU-markedet betydeligt.

(19)

Anhui Jinhe hævdede også, at ansøgerens påstande om målprisunderbud var åbenlyst fejlagtige, da ansøgerens produktionsomkostninger, der blev anvendt ved målprisunderbudsberegningen i anmodningen, var for høje i forhold til den oprindelige undersøgelse og ikke kunne lægges til grund. Anhui Jinhe hævdede desuden, at ansøgeren havde øget sine priser betydeligt siden den oprindelige undersøgelse, og at antidumpingforanstaltningerne medførte en overdreven stor fortjeneste, som lå langt over, hvad der var blevet registreret i den oprindelige undersøgelse. I den forbindelse henviste Anhui Jinhe til undersøgelserne vedrørende dicyandiamid (10) og urinstof (11), hvor Kommissionen tillod, at foranstaltningerne udløb i betragtning af EU-erhvervsgrenens høje rentabilitet. Anhui Jinhe hævdede også, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet blev udnyttet fuldt ud og var utilstrækkelig til at dække den stigende efterspørgsel i Unionen, og henviste til ferrosilicium-sagen, hvor Kommissionen ophævede foranstaltningerne (12). Anhui Jinhe hævdede endvidere, at de kinesiske producenter stadig havde en markedsandel på [28-34 %] på EU-markedet til trods for prohibitive foranstaltninger, fordi brugerne altid benyttede sig af to eller flere leverandører af Ace-K for at garantere sikkerheden i forsyningskæden, navnlig efter den senere tids afbrydelser på grund af covid-19. Endelig understregede Anhui Jinhe, at EU-erhvervsgrenen med succes konkurrerede med importen fra Kina på tredjelandsmarkeder, hvor der ikke var indført foranstaltninger, og solgte betydelige mængder på disse markeder. Anhui Jinhe hævdede, at dette viste, at ansøgeren var i stand til med succes at konkurrere med importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger, hvilket tydede på, at der ikke var sandsynlighed for fornyet skade.

(20)

Ansøgeren anfægtede ovennævnte påstande. Ansøgeren hævdede, at den havde anvendt den fortjenstmargen, som Kommissionen havde fastsat i den oprindelige undersøgelse, til målprisunderbudsberegningerne i sin anmodning. Ansøgeren hævdede også, at antidumpingtolden sikrede, at priserne på importen fra Kina lå på et ikkeskadevoldende niveau. Ansøgeren hævdede, at hvis antidumpingforanstaltningerne udløb, ville de kinesiske eksporterende producenter øge deres markedsandel i Unionen til samme procentvise niveau som i resten af verden. Ansøgeren fremlagde også detaljerede scenarier for, hvordan dens forretningsaktiviteter ville blive påvirket, hvis antidumpingtolden udløb.

(21)

Kommissionens analyse bekræftede, at ingen af de elementer, der nævnes af Anhui Jinhe, uanset om de var faktuelt korrekte eller ej, var tilstrækkelige til at rejse tvivl om konklusionen om, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser, som pegede på, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade. Disse aspekter var blevet konstateret på grundlag af de bedste beviser, som ansøgeren rådede over på daværende tidspunkt, og var tilstrækkeligt repræsentative og pålidelige. Desuden blev Anhui Jinhes påstande og ansøgerens indsigelser undersøgt nærmere i løbet af undersøgelsen, og de behandles nærmere nedenfor.

(22)

På grundlag af ovenstående bekræftede Kommissionen, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat dumping og fornyet skade, og dermed opfyldte kravene i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(23)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Anhui Jinhe, at oplysningerne i anmodningen enten ikke var relevante (f.eks. henvistes der i dokumentationen for fordrejninger vedrørende sulfaminsyre til påståede fordrejninger af urinstof, og i dokumentationen for fordrejninger vedrørende kaliumhydroxid til kaliumsalt) eller ikke baseret på offentligt tilgængelige kilder (påstanden om fordrejning af eddikesyre bygger f.eks. på en rapport, som ansøgeren har købt, og som samtidig ikke er i overensstemmelse med landerapporten om Kina).

(24)

Da sulfaminsyre fremstilles af urinstof, og kaliumhydroxid fremstilles af kaliumsalt, påvirker de markedsfordrejninger, der påvirkede råmaterialerne, derfor også det endelige produkt. I modsætning til, hvad Anhui hævder, henviser ansøgeren i anmodningen desuden til rapporten om Kina ud over en anden fortrolig kilde. Som påpeget af ansøgeren var der i landerapporten en uoverensstemmelse mellem teksten og tallene vedrørende kapacitetsudnyttelsen for eddikesyre i Kina. Der er imidlertid ingen uoverensstemmelse mellem rapporten om Kina og den fortrolige kilde, da de ajourførte kapacitetsoplysninger, som ansøgeren havde fremlagt, og som Kommissionen havde kontrolleret, var i overensstemmelse med tallene for kapacitetsudnyttelsen i rapporten om Kina. Disse påstande blev derfor afvist.

(25)

I betragtning af det tilsyneladende store antal producenter i det pågældende land samt ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning for producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører, jf. grundforordningens artikel 17.

(26)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle producenter i Kina om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Endvidere anmodede Kommissionen Folkerepublikken Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(27)

To eksporterende producenter i det pågældende land afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besvarelser besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig, og underrettede alle interesserede parter herom ved et notat til sagsakterne. Kommissionen opfordrede disse virksomheder til at deltage i undersøgelsen og sendte dem et link til spørgeskemaet.

(28)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og for i bekræftende fald at udtage en stikprøve, opfordrede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører til at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen.

(29)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven.

(30)

Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til Folkerepublikken Kinas regering (»GOC«).

(31)

Kommissionen sendte links til spørgeskemaet til de to eksporterende producenter, der besvarede stikprøveskemaet. De samme spørgeskemaer var også blevet gjort tilgængelige online (13) på dagen for indledningen af undersøgelsen.

(32)

Der blev modtaget fuldstændige spørgeskemabesvarelser fra en eksporterende producent og den eneste EU-producent.

(33)

Kommissionen indhentede og krydstjekkede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. På grund af udbruddet af covid-19-pandemien og de deraf følgende foranstaltninger, der blev truffet for at håndtere udbruddet (»covid-19-meddelelsen«) (14), var Kommissionen imidlertid ikke i stand til at aflægge kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige virksomheder. Kommissionen har i stedet foretaget krydstjek uden kontrolbesøg af de oplysninger, som følgende virksomheder indgav, via videokonference:

—

Celanese Sales Germany GmbH, Celanese Production Germany GmbH & Co. KG Sulzbach, Tyskland, og Principal Operating Company Celanese Europe BV, Amsterdam, Nederlandene

—

Anhui Jinhe Industrial Co., Ltd, Chuzhou, Anhui.

(34)

Den 27. oktober 2021 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at opretholde antidumpingtolden (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(35)

Der blev modtaget bemærkninger fra Anhui Jinhe og ansøgeren.

(36)

Der blev afholdt høringer med Anhui Jinhe og ansøgeren.

(37)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig acesulfamkalium (kaliumsalt af 6-methyl-1,2,3-oxathiazin-4(3H)-on-2,2-dioxid; CAS-nr. 55589-62-3) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2934 99 90 (Taric-kode 2934999021) (»den undersøgte vare«). Acesulfamkalium benævnes ofte også Acesulfam K eller Ace-K.

(38)

Ace-K anvendes som syntetisk sødestof i en lang række produkter, f.eks. i fødevarer, drikkevarer og lægemidler.

(39)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(40)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(41)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(42)

I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af Ace-K fra Kina, dog i mindre omfang end i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (dvs. fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014). Ifølge de data, som medlemsstaterne indberettede til Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«), tegnede importen af Ace-K fra Kina sig for [31–37 %] af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på [65-80 %] i den oprindelige undersøgelse. I absolutte tal er importen fra Kina faldet med [47-56 %] siden undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(43)

Som nævnt i betragtning 32 indsendte kun én af eksportørerne/producenterne fra Kina en spørgeskemabesvarelse og blev derfor betragtet som samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen.

(44)

Eftersom der ved indledningen af undersøgelsen var tilstrækkelige beviser, som pegede på, at der forekom væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), for så vidt angår Kina, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at indlede undersøgelsen af de eksporterende producenter fra dette land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(45)

For at indsamle de nødvendige data med henblik på en mulig anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, opfordrede Kommissionen derfor i indledningsmeddelelsen alle kinesiske eksporterende producenter til at fremlægge oplysninger om de input, der anvendes til fremstilling af Ace-K. En kinesisk eksporterende producent afgav de relevante oplysninger.

(46)

Kommissionen sendte et spørgeskema til GOC for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse vedrørende de påståede væsentlige fordrejninger. I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen desuden alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge yderligere dokumentation, hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. GOC indsendte ikke de ønskede oplysninger. Kommissionen underrettede efterfølgende GOC om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, til at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger i Kina.

(47)

Der blev modtaget bemærkninger fra den eksporterende producent Anhui Jinhe om anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(48)

»Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(49)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), hedder det imidlertid: »Såfremt det (…) fastslås, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikke-fordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikke-fordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«.

(50)

Som nærmere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, på grundlag af den foreliggende dokumentation og i lyset af GOC's manglende samarbejdsvilje var hensigtsmæssig.

(51)

I grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fastsættes det, at »betydelige fordrejninger er de fordrejninger, der finder sted, når indberettede priser eller omkostningerne, herunder omkostninger til råmaterialer og energi, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger væsentlige fordrejninger, skal der bl.a. tages hensyn til mulig påvirkning fra et eller flere af følgende forhold:

(52)

Da listen i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er kumulativ, er det dog ikke alle elementer, der skal tages hensyn til for at fastslå, om der foreligger væsentlige fordrejninger. Desuden kan de samme faktiske omstændigheder anvendes til at påvise forekomsten af et eller flere forhold fra listen. Enhver konklusion om væsentlige fordrejninger som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, litra a), skal dog træffes på grundlag af alle de foreliggende beviser. Den samlede vurdering af forekomsten af fordrejninger kan også tage hensyn til den generelle baggrund og situation i eksportlandet, navnlig hvis de grundlæggende forhold i eksportlandets økonomiske og administrative struktur giver regeringen betydelige beføjelser til at gribe ind i økonomien på en sådan måde, at priser og omkostninger ikke er et resultat af markedskræfternes frie udvikling.

(53)

Grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra c), fastslår, at »[h]vis Kommissionen har velunderbyggede indicier for, at der evt. er væsentlige fordrejninger, som omhandlet i litra b), i et bestemt land eller en bestemt sektor i det pågældende land, og hvis det er relevant for den effektive anvendelse af denne forordning, udarbejder, offentliggør og ajourfører Kommissionen regelmæssigt en rapport, der beskriver de markedsvilkår, der er omhandlet i litra b), i det pågældende land eller den pågældende sektor«. Kommissionen har i henhold til denne bestemmelse offentliggjort en landerapport om Kina (»rapporten«) (15), der viser, at der er tale om væsentlig statslig indgriben på mange niveauer i økonomien, herunder specifikke fordrejninger af mange vigtige produktionsfaktorer (f.eks. jord, energi, kapital, råmaterialer og arbejdskraft) samt af specifikke sektorer (f.eks. stål og kemikalier). Interesserede parter blev opfordret til at tilbagevise, fremsætte bemærkninger til eller supplere den dokumentation, der var indeholdt i sagsakterne på tidspunktet for indledningen af proceduren. Rapporten blev føjet til sagsakterne i den indledende fase.

(54)

Ansøgeren fremlagde yderligere oplysninger som supplement til rapporten vedrørende de råmaterialer, der anvendes til fremstilling af Ace-K. Ansøgeren har fået udarbejdet en rapport, der skal identificere egenskaberne ved og fordrejningerne i forbindelse med et af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af Ace-K, nemlig svovltrioxid, i de to kinesiske provinser Jiangsu og Anhui, hvor det fremstilles. Den relevante dokumentation omfatter udviklingsplanen for den kemiske industri af 24. oktober 2016, som angiver mål og produktionsmål, der påvirker forsyningsniveauet i den kemiske sektor, herunder svovltrioxidsulfonering, Ace-K og Anhui-provinsen, ved at henvise til udtalelser fra CPC Anhuis provinskomité og Anhuis provinsregering om fremme af økonomisk udvikling af høj kvalitet, offentliggjort den 14. marts 2018. Dette politiske dokument indeholder en række industripolitiske initiativer til fremme af økonomisk udvikling af høj kvalitet, navnlig i provinsen Anhui, såsom anvendelse af finansielle incitamenter og skattenedsættelser, hvis industri- og logistikvirksomhederne opererer i overensstemmelse med de »tilskyndede« industrier i det centrale strukturtilpasningskatalog. Ansøgeren forklarede endvidere, hvordan statsrådets afgørelse om gennemførelse af overgangsbestemmelserne om fremme af industriel omstrukturering af 2. december 2005 definerer de økonomiske og industripolitiske mål og pålægger alle provinsregeringer at identificere specifikke foranstaltninger til styring af investeringer. Dette omfatter støttepolitikker vedrørende jord, kredit, beskatning, import og eksport. I afgørelsen nævnes også andre politiske instrumenter for statslig indgriben, såsom det vejledende katalog for strukturtilpasning af industrien, offentliggjort i januar 2013, hvori industrisegmenter inddeles i »tilskyndede«, »begrænsede« og »eliminerede« segmenter. Svovltrioxidsulfonering falder ind under kategorien »tilskyndede« i dette katalog.

(55)

I anmodningen nævnes desuden et dokument med titlen »Sulphur Trioxide's Export Tax and VAT Refund Withdrawal«, som identificerer en momsomkostning i forbindelse med eksport svarende til 13 %, hvilket resulterer i en eksportrestriktion.

(56)

Hvad angår elektricitet, gas, damp og vand redegøres der i anmodningen for den rolle, som priskontrol spiller i Jiangsu- og Anhui-provinserne, ligesom der gøres opmærksom på indgreb fra stat og provinser i kulsektoren. I dokumentet Statsrådets udtalelser om reduktion af overkapacitet i kulindustrien og dens udvikling, offentliggjort den 1. februar 2016, blev det bekræftet, at der var problemer med overkapacitet, og at der var en betydelig statslig indgriben på markedet i denne sektor.

(57)

Endelig indeholder anmodningen en liste over specifikke subsidier til Nantong Acetic Acid, en virksomhed, der er forretningsmæssigt forbundet med Ace-K-producenten, Nantong Hongxin. Ifølge en offentlig meddelelse fra Nantong Acetic Acid og Nantong Acetic Acids årsrapport for 2018 nyder Nantong Acetic Acid godt af en favorabel virksomhedsskattesats på 15 % (i stedet for 25 %) i henhold til den favorable selskabsskatteordning for virksomheder, der anvender højteknologi og ny teknologi.

(58)

I anmodningen henvises der desuden til en række fordrejninger, der er konstateret i rapporten, vedrørende andre råmaterialer, der anvendes til fremstilling af Ace-K, såsom diketen, sulfaminsyre, triethylamin, kaliumhydroxid, eddikesyre, dichlormethan og ammoniak. Anmodningen indeholdt beviser for overkapacitet i den kemiske sektor, som viste, at den kinesiske kapacitetsudnyttelsesgrad for eddikesyre var på ca. 69 % i fjerde kvartal af 2019 og ifølge anmodningen forventedes at være på ca. 63 % i første kvartal af 2020 for derefter at stige til ca. 67 % inden udgangen af 2020. Ud over overskydende produktionskapacitet er investeringer i produktionen af eddikesyre i Kina omfattet af kontrol som omhandlet i det vejledende katalog for industriel omstrukturering (revideret i 2013). Disse to elementer medfører tilsammen fordrejninger på det kinesiske marked for eddikesyre og dermed også fordrejninger af produktionen af diketen i efterfølgende produktionsled.

(59)

I anmodningen nævnes desuden statslig indgriben i de politiske målsætninger og mål i den 13. femårsplan for petrokemi i Hebei-provinsen. I planen fremhæves det, hvordan den kinesiske stat kontrollerer svovludvinding og fastsætter grænser for adgangen til markedet for svovlsyreproduktion. Ved at indføre kontrol med svovludvinding og begrænse investeringerne i svovlsyreproduktion skaber GOC ikke kun fordrejninger på markedet for disse to produkter, men også på markedet for svovltrioxidproduktion.

(60)

I anmodningen henvises der endvidere til andre former for statslig indgriben på urinstofmarkedet, såsom strenge importkvoter for urinstof og eksportafgifter. Urinstof er et råmateriale i forudgående produktionsled, der anvendes til produktion af sulfaminsyre sammen med svovltrioxid og svovlsyre. Endvidere har GOC fritaget hjemmemarkedssalget af urinstof for moms siden den 1. juli 2005. Endelig greb GOC ind på markedet gennem det statslige gødningssystem, der har fungeret siden 2004. Ifølge rapporten nyder urinstofproducenter godt af favorable priser på elektricitet og jernbanefragt.

(61)

Med henvisning til rapporten præciseredes det i anmodningen, at kaliumsalt er opført på listen over råmaterialer i den 13. femårsplan for mineralressourcer, som indeholder en række detaljerede bestemmelser vedrørende forskellige mineralgrupper. Under overskriften »phosphor« konstateres det i Kommissionens rapport, at et af målene er at stabilisere forsyningen af vigtige mineralressourcer, der anvendes i landbruget, såsom phosphor, svovl og kalium, i overensstemmelse med fødevaresikkerhedsstrategien. Blandt de varer, der er pålagt eksportafgifter, nævnes i rapporten desuden »kaliumkarbonat og andre naturlige rå kaliumsalte«. Yderligere statslige indgreb, som nævnes i anmodningen, vedrører også ammoniak, som er et yderligere råmateriale, der indkøbes til genanvendelse af svovlsyreaffald.

(62)

Ansøgeren påpegede endvidere, at GOC ifølge rapporten selv havde erkendt, at der endnu ikke var blevet etableret en effektiv konkurrencemekanisme for salg af elektricitet. Dette indebærer, at der forekommer væsentlige fordrejninger på det kinesiske marked for levering af elektricitet til industriel brug. Endelig nævnes der i anmodningen andre områder, hvor statslig indgriben påvirker omkostningerne for en industrivirksomhed i Kina, såsom adgang til brugsrettigheder til jord (rapporten, kapitel 9), adgang til kapital og finansiering (rapporten, kapitel 11) og arbejdsmarkedet (rapporten, kapitel 13).

(63)

Som anført i betragtning 46 fremsatte GOC ikke bemærkninger eller fremlagde dokumentation, der støttede eller tilbageviste den eksisterende dokumentation i sagsakterne, herunder rapporten og den yderligere dokumentation fra ansøgeren, om forekomsten af væsentlige fordrejninger og/eller om det hensigtsmæssige i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.

(64)

Der blev i denne forbindelse modtaget bemærkninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, Anhui Jinhe, som hævdede, at argumentet for at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er ubegrundet og ikke finder anvendelse på virksomheden. Anhui Jinhe hævdede, at konklusionerne om fordrejninger vedrørende diketen, svovltrioxid og svovlsyre, der indgår i den rapport, som ansøgeren har fået udarbejdet, ikke er relevante for Anhui Jinhe, fordi virksomheden producerer disse input internt. De relevante råmaterialer i forudgående produktionsled er iseddikesyre, sulfaminsyre og kaliumhydroxid.

(65)

I denne forbindelse henviste Anhui Jinhe til Kommissionens seneste praksis i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a) og c), f.eks. i sagen vedrørende ekstruderet aluminium (16), hvorved eksporterende producenter skal fremlægge dokumentation for ikkefordrejede priser og omkostninger, som gør det muligt »med sikkerhed at fastslå«, at deres egne omkostninger på hjemmemarkedet ikke påvirkes af væsentlige fordrejninger. Virksomheden fremførte, at hjemmemarkedspriserne på de relevante råmaterialer er markedsorienterede og forhandles på grundlag af de gældende markedsvilkår. Virksomheden fremlagde navnlig dokumentation ved at sammenligne sine egne priser med de tyrkiske priser på grundlag af COMTRADE for at vise, at lavere inputpriser på iseddikesyre, sulfaminsyre og kaliumhydroxid sammenlignet med internationale priser hovedsagelig skyldes meget lavere transportomkostninger i Kina, da virksomheden udelukkende benytter sig af indenlandske leverancer.

(66)

Endvidere fremførte virksomheden, at den ikke er underlagt eksportlandets myndigheders kontrol. Virksomheden hævdede desuden, at der ikke er tale om statslig indgriben, når det gælder priser og omkostninger ved input til fremstilling af Ace-K. Indsigelserne mod disse påstande drøftes i afsnit 3.2.1.3 og 3.2.1.4.

(67)

Den eksporterende producent påpegede endvidere i sine bemærkninger, at artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med WTO's antidumpingaftale (»antidumpingaftalen«). Dette skyldes for det første, at antidumpingaftalens artikel 2.2 anerkender tre scenarier, der giver mulighed for beregning af den normale værdi: i) salgene finder ikke sted i forbindelse med normal handel, ii) en særlig markedssituation gør sig gældende, eller iii) et sådant salg er ikke repræsentativt på grund af det lave salg på hjemmemarkedet. Anhui Jinhe fremførte, at væsentlige fordrejninger ikke opfylder nogen af de tre kriterier. Virksomheden fremførte endvidere, at selv om begrebet væsentlige fordrejninger muligvis kunne anses for at falde ind under det andet af ovennævnte kriterier, bekræftede WTO-panelet i sagen DS529 Australia — Anti-Dumping Measures on A4 Copy Paper, at det forhold, at hjemmemarkedsprisen på den pågældende vare og dens inputmateriale påvirkes af statslige fordrejninger, ikke var tilstrækkeligt til at antage, at den korrekte sammenligning mellem hjemmemarkedssalg og eksportsalg er påvirket fordi »en særlig markedssituation gør sig gældende«. Anhui Jinhe fremsatte desuden en bemærkning om, at Kommissionen systematisk beregner den normale værdi, mens den i den enkelte sag burde kontrollere, om betingelserne i antidumpingaftalens artikel 2.2 er opfyldt.

(68)

Anhui Jinhe fremførte endvidere, at beregningen af den normale værdi i medfør af antidumpingaftalens artikel 2.2 skal afspejle »en omkostning i oprindelseslandet«, som bekræftet i sagerne WTO DS529 Australia — Anti-Dumping Measures on A4 Copy Paper og WTO DS473 European Union — Anti-Dumping Measures on Biodiesel from Argentina. Endvidere fremførte Anhui Jinhe, at beregningen af den normale værdi bør foretages i overensstemmelse med kravene i antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, og den tilføjede, at undersøgelsesmyndighederne i henhold til sag WTO DS427 China — Anti-Dumping and Countervailing Duty Measures on Broiler Products from the United States skal tage hensyn til de eksporterende producenters registrerede omkostninger, medmindre de ikke er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper eller ikke i rimeligt omfang afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af den pågældende vare. Ifølge Anhui Jinhe er grundforordningens artikel 2, stk. 6a, uforenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2.1.1, fordi der systematisk ses bort fra den eksporterende producents omkostninger, uanset om de registrerede omkostninger opfylder de to ovennævnte betingelser.

(69)

Kommissionen fandt, at bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er i fuld overensstemmelse med Den Europæiske Unions WTO-forpligtelser. Således som WTO's appelorgan tydeligt redegjorde for i sagen DS473, er det i henhold til WTO-lovgivningen tilladt at anvende behørigt tilpassede data fra et tredjeland, når en sådan tilpasning er nødvendig og begrundet. Kommissionen mindede om, at sagerne DS529 Australia — Anti-Dumping Measures on A4 Copy Paper og DS427 China — Broiler Products (Article 21.5 — US) ikke vedrørte fortolkningen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, og betingelserne for dens anvendelse. Desuden adskilte de underliggende faktiske situationer i disse tilfælde sig alle fra den underliggende situation og de kriterier, der ligger til grund for anvendelsen af metoden i henhold til denne bestemmelse i grundforordningen, som vedrører forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er det kun, når det konstateres, at der foreligger væsentlige fordrejninger, og at de påvirker omkostninger og priser, at den normale værdi beregnes under henvisning til ikkefordrejede omkostninger og priser, der stammer fra et repræsentativt land, eller under henvisning til en international referenceværdi. Under alle omstændigheder gives der i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, andet afsnit, tredje led, mulighed for at anvende hjemmemarkedsomkostninger, i det omfang det er konstateret, at de ikke er fordrejede. Kommissionen afviste derfor disse påstande.

(70)

Endvidere fremførte Anhui Jinhe, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke er i overensstemmelse med antidumpingaftalens artikel 2.2.2. Virksomheden påpegede, at appelorganet i sagen DS219 EC — Tube or Pipe Fittings havde bekræftet, at undersøgelsesmyndigheden er forpligtet til at anvende de eksporterende producenters faktiske SA&G-omkostninger og fortjeneste, så længe sådanne oplysninger foreligger. Anhui Jinhe fremførte derfor, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er uforenelig med antidumpingaftalens artikel 2.2.2.

(71)

Kommissionen bemærkede, at når det er fastslået, at det som følge af forekomsten af væsentlige fordrejninger i eksportlandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i eksportlandet, beregnes den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier i et egnet repræsentativt land for hver eksporterende producent, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a). Som forklaret ovenfor giver den samme bestemmelse i grundforordningen også mulighed for at anvende omkostninger på hjemmemarkedet, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er fordrejede. I denne forbindelse havde de eksporterende producenter mulighed for at fremlægge bevis for, at deres individuelle SA&G-omkostninger og/eller andre omkostninger i forbindelse med inputmaterialer faktisk ikke var fordrejede. Men som det fremgår af afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, har Kommissionen fastslået, at der foreligger fordrejninger i Ace-K-industrien, og der blev ikke fremlagt positive beviser for, at produktionsfaktorerne hos de enkelte eksporterende producenter ikke var fordrejede. Disse påstande blev derfor afvist.

(72)

Endelig fremførte Anhui Jinhe, at Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er forpligtet til at foretage en virksomhedsspecifik og omkostningsspecifik analyse. Der burde derfor have været foretaget en specifik analyse af Anhui Jinhe på grundlag af det spørgeskema, den indsendte.

(73)

Kommissionen bemærkede, at de væsentlige fordrejninger, der giver anledning til anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, er konstateret på nationalt plan. Hvis der er konstateret væsentlige fordrejninger, finder grundforordningens artikel 2, stk. 6a, som udgangspunkt anvendelse på alle eksporterende producenter i Kina og vedrører alle de omkostninger, der er forbundet med deres produktionsfaktorer. Under alle omstændigheder giver samme bestemmelse i grundforordningen mulighed for at anvende hjemmemarkedsomkostninger, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at de ikke er påvirket af væsentlige fordrejninger. Det er imidlertid ikke blevet fastslået, at hjemmemarkedsomkostningerne ikke er fordrejede på grundlag af nøjagtige og passende beviser. Navnlig fremlagde de eksporterende producenter ikke nøjagtige og passende beviser for ikkefordrejede priser og omkostninger. Under alle omstændigheder afspejler beregningerne vedrørende Anhui Jinhe de oplysninger, som virksomheden selv har indgivet, herunder de produktionsfaktorer og beløb, som virksomheden har indberettet i sin spørgeskemabesvarelse, men under behørig hensyntagen til eksistensen og virkningen af væsentlige fordrejninger i Kina, jf. grundforordningens bestemmelser, navnlig artikel 2, stk. 6a. Disse påstande blev derfor afvist.

(74)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Anhui Jinhe sine argumenter i betragtning 67 og 68 vedrørende foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med WTO-lovgivningen. Anhui Jinhe fremførte, at Europa-Kommissionen bør afholde sig fra at anvende metoden i artikel 2, stk. 6a, eller redegøre præcist for, hvordan denne metode kan anvendes i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i antidumpingaftalens artikel 2.2, 2.2.1.1 og 2.2.2. Anhui Jinhe fremførte, at Kommissionen kun kunne beregne den normale værdi, hvis en af de tre betingelser i artikel 2.2 gjorde sig gældende. Hvis Kommissionen baserer sig på den anden (eller tredje) betingelse, skal den undersøge, om det er tilladt at foretage en »korrekt sammenligning« af hjemmemarkedsprisen med eksportprisen.

(75)

Hvad angår argumentet om, at det i henhold til WTO-lovgivningen (som præciseret i DS473) er tilladt at anvende data fra et tredjeland, efter »behørig justering, når en sådan justering er nødvendig og begrundet«, fremførte Anhui Jinhe desuden, at denne juridiske test ikke var nævnt i panelrapporten eller Appelinstansens rapport. Efter Anhui Jinhes opfattelse anvendte Kommissionen en subjektiv og indskrænkende fortolkning af rapporten, hvori det udtrykkeligt nævnes, at »[n]år en undersøgelsesmyndighed baserer sig på eksterne landeoplysninger for at fastslå »produktionsomkostningerne i oprindelseslandet« i henhold til artikel 2.2, skal den sikre, at sådanne oplysninger anvendes til at beregne »produktionsomkostningerne i oprindelseslandet«, og dette kan betyde, at undersøgelsesmyndigheden skal tilpasse oplysningerne«.

(76)

Anhui Jinhe fremførte endvidere, at en »væsentlig fordrejning« ikke i sig selv var en af betingelserne for at anvende beregning af den normale værdi. Endelig kunne Kommissionen hvad angår muligheden for at anvende hjemmemarkedsomkostninger, i det omfang det blev konstateret, at de ikke er fordrejede, ifølge Anhui Jinhe have benyttet sig af den mulighed, der gives i artikel 2, stk. 6a, for at anvende virksomhedens faktiske oplysninger.

(77)

Med hensyn til Anhui Jinhes argumenter vedrørende foreneligheden af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, med antidumpingaftalen og tvistbilæggelsesorganets konklusioner blev disse allerede behandlet i betragtning 69, herunder den forklaring at DS473 ikke vedrørte anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. For så vidt angår påstanden om, at begrebet »væsentlige fordrejninger« i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, ikke fremgår af nogen bestemmelse i WTO's antidumpingaftale eller GATT 1994, mindede Kommissionen om, at det i national lovgivning ikke er nødvendigt at anvende nøjagtig de samme termer som i de omfattede aftaler for at være i overensstemmelse med disse aftaler, og at den anser artikel 2, stk. 6a, for at være i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i antidumpingaftalen (og navnlig mulighederne for at beregne den normale værdi i antidumpingaftalens artikel 2.2). Disse påstande blev derfor afvist.

(78)

Anhui Jinhe fremførte desuden, at Kommissionen ikke havde givet nogen forklaring på, hvorfor den ikke anså de elementer, der er nævnt i betragtning 65 og 66, for at udgøre »positive beviser« som omhandlet i artikel 2, stk. 6a, for, at virksomhedens omkostninger ikke var fordrejede. Anhui Jinhe gentog denne påstand og tilføjede endvidere, at virksomhedens priser ikke var fordrejede på grund af dens indkøbspraksis (onlineplatform) og fraværet af statslig indgriben fra statslige myndigheder eller organer, der kontrolleres af den kinesiske regering.

(79)

Som anført i betragtning 65 bestod den dokumentation, som Anhui Jinhe havde fremlagt, blot af en sammenligning af virksomhedens egne indkøbspriser på hjemmemarkedet for et råmateriale med de tyrkiske importpriser, der er udtrukket af COMTRADE-databasen, og med de thailandske priser, der er udtrukket af GTA-databasen. Sammenligningen viste, at prisen på hjemmemarkedet var lavere end de tyrkiske og thailandske importpriser for de to råmaterialer. Anhui Jinhe hævdede, at dette skyldtes virksomhedens lavere transportomkostninger på hjemmemarkedet. Anhui Jinhe hævdede ligeledes, at virksomheden købte iseddikesyre hos ansøgeren.

(80)

Kommissionen bemærker, at Anhui Jinhe ikke har fremlagt nogen beviser til støtte for sin påstand vedrørende transportomkostninger. Desuden er en sådan prissammenligning ikke tilstrækkelig til at påvise, at hjemmemarkedspriserne i Kina ikke er fordrejede. Desuden betyder det forhold, at indkøbene på hjemmemarkedet foregik online, ikke, at disse priser ikke var fordrejede. Hertil kommer, at undersøgelsen viste, at Anhui Jinhe i modsætning til, hvad virksomheden fremførte, ikke købte iseddikesyre hos ansøgeren til produktion af Ace-K. Disse påstande blev derfor afvist.

(81)

Kommissionen undersøgte, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina, eftersom der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Kommissionen gjorde dette på grundlag af de foreliggende oplysninger i sagsakterne, herunder den dokumentation, der er indeholdt i rapporten, og som er baseret på offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder den undersøgte vare. Kommissionen supplerede endvidere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina.

(82)

Det kinesiske økonomiske system er baseret på begrebet en »socialistisk markedsøkonomi«. Dette begreb er nedfældet i den kinesiske forfatning og er afgørende for Kinas økonomiske styring. Det centrale princip er det »socialistiske offentlige ejerskab af produktionsmidlerne, dvs. at ejendomsretten tilhører hele befolkningen samt arbejdernes kollektive ejerskab«. Den statsejede økonomi er den »førende kraft inden for den nationale økonomi«, og staten har mandat til »at sikre dens konsolidering og vækst« (17). Den generelle struktur i den kinesiske økonomi giver derfor ikke blot mulighed for en væsentlig statslig indgriben i økonomien, men sådanne indgreb er udtrykkeligt bemyndiget. Princippet om, at offentligt ejerskab har forrang over det private, gennemsyrer hele retssystemet og fremhæves som et generelt princip i alle centrale retsakter. Den kinesiske formueret er et godt eksempel: Den henviser til socialismens indledende fase og pålægger staten at opretholde det grundlæggende økonomiske system, hvor offentligt ejerskab spiller en dominerende rolle. Andre former for ejerskab tolereres, og loven tillader disse at udvikle sig side om side med statsligt ejerskab (18).

(83)

I henhold til kinesisk lovgivning udvikles den socialistiske markedsøkonomi desuden under ledelse af det kinesiske kommunistparti (»CCP«). Strukturerne i den kinesiske stat og i CCP er indbyrdes forbundne på alle niveauer (juridiske, institutionelle og personlige) og danner en overbygning, hvor CCP's og statens roller ikke kan skelnes fra hinanden. Efter en ændring af den kinesiske forfatning i marts 2018 fik CCP en endnu mere fremtrædende rolle, fordi den blev genbekræftet i teksten til forfatningens artikel 1. Efter det eksisterende første punktum i bestemmelsen: »[d]et socialistiske system er Folkerepublikken Kinas grundlæggende system«, blev der indsat et nyt andet punktum med følgende ordlyd: »[d]et, der kendetegner socialisme med kinesiske karakteristika, er Kinas Kommunistiske Partis lederskab (19).« Dette illustrerer den ubestridte og stadigt voksende kontrol, som CCP har med Kinas økonomiske system. Dette lederskab og denne kontrol er uløseligt forbundet med det kinesiske system og rækker langt videre end det, der normalt gør sig gældende i andre lande, hvor regeringer udøver generel makroøkonomisk kontrol inden for grænserne af de frie markedskræfter.

(84)

Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der er sammenfaldende med CCP's politiske dagsorden i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på et frit marked (20). De kinesiske myndigheder har mange forskellige interventionistiske økonomiske værktøjer, herunder systemet med industriplanlægning, det finansielle system og de lovgivningsmæssige rammer.

(85)

For det første styres den kinesiske økonomis retning af et komplekst system med industriplanlægning, for så vidt angår den overordnede administrative kontrol, hvilket påvirker alle økonomiske aktiviteter i landet. Disse planer omfatter tilsammen et vidtgående og komplekst netværk af sektorer og tværgående politikker og findes på alle forvaltningsniveauer. Planerne på provinsniveau er detaljerede, mens nationale planer normalt har noget bredere mål. I planerne præciseres også de midler, der skal støtte de relevante industrier/sektorer samt de tidsrammer, inden for hvilke målsætningerne skal nås. Nogle planer indeholder dog stadig eksplicitte mål for output, hvilket var et fast element i tidligere planlægningscyklusser. I henhold til planerne udpeges individuelle industrisektorer og/eller -projekter som (positive eller negative) prioriteter i overensstemmelse med regeringens prioriteter, og de tildeles specifikke udviklingsmål (industriel opgradering, international ekspansion osv.). Erhvervsdrivende, både private og statsejede, skal foretage en virkningsfuld tilpasning af deres forretningsaktiviteter til de faktiske forhold, der følger af planlægningssystemet. Dette skyldes ikke kun planernes bindende karakter, men også, at de relevante kinesiske myndigheder på alle forvaltningsniveauer overholder planerne og anvender deres beføjelser i overensstemmelse hermed, hvilket tvinger de erhvervsdrivende til at overholde de prioriteter, der er nedfældet i planerne (se også afsnit 3.2.1.7) (21).

(86)

For det andet er Kinas finansielle system domineret af statsejede forretningsbanker, hvad angår tildelingen af finansielle ressourcer. Når disse banker udformer og gennemfører deres udlånspolitik, skal de tilpasse sig regeringens industripolitiske mål i stedet for primært at vurdere de økonomiske fordele ved et bestemt projekt (se også afsnit 3.2.1.8) (22). Det samme gælder for de øvrige dele af det kinesiske finansielle system, som f.eks. aktiemarkederne, obligationsmarkederne, private egenkapitalmarkeder osv. Desuden er disse dele af den finansielle sektor, bortset fra banksektoren, institutionelt og operationelt udformet på en måde, der ikke er gearet til at sikre den mest effektive drift af finansmarkederne, men til at sikre kontrol og tillade, at staten og CCP griber ind (23).

(87)

For det tredje tager statens indgreb i økonomien forskellige former, for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer. For eksempel anvendes reglerne om offentlige udbud regelmæssigt til at forfølge andre politiske mål end økonomisk effektivitet, hvilket underminerer de markedsbaserede principper på området. Det fastsættes specifikt i den gældende lovgivning, at offentlige udbud skal gennemføres for at gøre det lettere at nå de mål, der er opstillet i henhold til statens politikker. Disse mål er imidlertid ikke defineret nærmere, hvilket giver de beslutningstagende organer en bred skønsmargen (24). På investeringsområdet bevarer GOC ligeledes betydelig kontrol over og indflydelse på destinationen for og omfanget af både statslige og private investeringer. Screening af investeringer samt forskellige incitamenter, restriktioner og forbud i forbindelse med investeringer anvendes af myndighederne som et vigtigt redskab til at støtte industripolitiske mål, såsom opretholdelse af den statslige kontrol med nøglesektorer eller styrkelse af indenlandsk industri (25).

(88)

Alt i alt er den kinesiske økonomiske model baseret på visse grundlæggende aksiomer, som giver mulighed for og tilskynder til mange statslige indgreb. Sådanne betydelige statslige indgreb er i strid med markedskræfternes frie spil og resulterer i en fordrejning af en virkningsfuld ressourceallokering i overensstemmelse med markedsprincipperne (26).

(89)

I Kina udgør virksomheder, der opererer under statens ejerskab, kontrol og politiske tilsyn eller politiske vejledning, en væsentlig del af økonomien.

(90)

GOC og CCP opretholder strukturer, der sikrer deres fortsatte indflydelse på virksomheder og navnlig statsejede virksomheder. Ikke nok med, at staten (og i mange henseender også CCP) aktivt udformer og fører tilsyn med gennemførelsen af generelle økonomiske politikker i de enkelte statsejede virksomheder, den forbeholder sig også ret til at deltage i de statsejede virksomheders operationelle beslutningstagning. Dette sker typisk gennem en rotation af ledere mellem offentlige myndigheder og statsejede virksomheder, gennem partimedlemmers deltagelse i statsejede virksomheders forvaltningsorganer og gennem particellers tilstedeværelse i virksomheder (se også afsnit 3.2.1.4) samt gennem udformning af selskabsstrukturen i sektoren for statsejede virksomheder (27). Til gengæld nyder statsejede virksomheder godt af en særlig status i den kinesiske økonomi, hvilket medfører en række økonomiske fordele, navnlig beskyttelse mod konkurrence og præferenceadgang til relevante input, herunder finansiering (28). De elementer, der tyder på, at der udøves offentlig kontrol med virksomheder i Ace-K-sektoren, uddybes i afsnit 3.2.1.4.

(91)

Navnlig i Ace-K-sektoren er der fortsat en betydelig grad af politisk tilsyn fra GOC's side, selv om graden af statsligt ejerskab er forholdsvis lav. Ud over ansøgeren findes der på verdensplan kun nogle få andre virksomheder, som har produktionskapacitet i stor skala. Blandt dem har den eksporterende virksomhed, Anhui Jinhe, i øjeblikket den største produktionskapacitet i verden.

(92)

Den høje grad af statslig indgriben i Ace-K-industrien gør, at selv privatejede producenter er forhindret i at operere på markedsvilkår. Selv privatejede virksomheder i Ace-K-sektoren er således indirekte underlagt politisk tilsyn og politisk vejledning som beskrevet i afsnit 3.2.1.5.

(93)

Ud over at udøve kontrol med økonomien gennem ejerskab af statsejede virksomheder og andre værktøjer er GOC i stand til at påvirke priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder. Selv om de relevante statslige myndigheders ret til at udpege og fjerne nøglepersoner i ledelsen hos statsejede virksomheder i henhold til den kinesiske lovgivning kan anses for at afspejle de dermed forbundne ejendomsrettigheder (29), er CCP-cellerne i virksomheder, hvad enten det er statsejede eller private, en anden vigtig måde, hvorpå staten kan gribe ind i forretningsmæssige beslutninger. Ifølge Kinas selskabsret skal der oprettes en CCP-organisation i enhver virksomhed (med mindst tre CCP-medlemmer som specificeret i CCP's forfatning (30)), og virksomheden skal skabe de nødvendige betingelser for partiorganisationens aktiviteter. Dette krav synes ikke altid tidligere at være blevet fulgt eller håndhævet strengt. CCP har imidlertid, i hvert fald siden 2016, styrket sine krav om at kontrollere forretningsbeslutninger truffet i statsejede virksomheder som et politisk princip. Det forlyder også, at CCP udøver pres på private virksomheder for at få dem til at prioritere »patriotisme« og følge partidisciplinen (31). I 2017 blev det oplyst, at der fandtes particeller i 70 % af omkring 1,86 millioner privatejede virksomheder, og at CCP-organisationerne i stigende grad pressede på for at få det sidste ord i forretningsmæssige beslutninger i deres respektive virksomheder (32). Disse regler finder generel anvendelse i hele den kinesiske økonomi, i alle sektorer, herunder også på producenterne af Ace-K og leverandørerne af input hertil.

(94)

Den 15. september 2020 blev der endvidere offentliggjort et dokument med titlen »General Office of CCP Central Committee's Guidelines on stepping up the United Front work in the private sector for the new era« (»retningslinjerne«) (33), hvorved partikomitéers rolle i private virksomheder blev udvidet yderligere. I retningslinjernes punkt II.4 hedder det: »[V]i må øge partiets overordnede kapacitet til at lede Den Forenede Fronts arbejde i den private sektor, og effektivt optrappe arbejdet på dette område.« og i afsnit III.6 hedder det: »[V]i skal yderligere optrappe partiopbygningen i private virksomheder og sætte particeller i stand til effektivt at varetage deres rolle som fæstning og sætte partimedlemmer i stand til at varetage deres rolle som fortropper og pionerer.« Retningslinjerne lægger således vægt på den rolle, som CCP spiller i virksomheder og andre enheder i den private sektor, og på at styrke denne rolle (34).

(95)

Følgende er eksempler på ovennævnte tendens i retning af en stigende grad af indgriben fra GOC's side i Ace-K-sektoren:

(96)

Ifølge de oplysninger, der er indsamlet om Anhui Jinhe (35), er formanden for tilsynsrådet også sekretær for Anhui Jinhes partikomité, hvis formål er at fokusere på virksomhedens produktions- og forretningsmål og »at etablere og forbedre partikomitéens diskussionsmekanisme og beslutningsproces for så vidt angår udvikling og planlægning, de vigtigste reformplaner, de vigtigste ændringer af ledelsessystemet...«. Statens tilstedeværelse og indgreb på finansmarkederne (se også afsnit 3.2.1.8) samt med hensyn til leveringen af råmaterialer og input har endvidere en yderligere fordrejende virkning på markedet (36). Statens tilstedeværelse i virksomheder, herunder statsejede virksomheder, i Ace-K-sektoren og i andre sektorer (såsom finans- og inputsektorer) gør det således muligt for GOC at påvirke priser og omkostninger.

(97)

I hvilken retning den kinesiske økonomi bevæger sig, afhænger i høj grad af et omfattende planlægningssystem, der opstiller prioriteter og fastsætter de mål, som de centrale og lokale myndigheder skal fokusere på. Der findes relevante planer på alle forvaltningsniveauer, som dækker stort set alle økonomiske sektorer. De mål, der er fastsat i planlægningsinstrumenterne, er bindende, og myndighederne på hvert administrativt niveau overvåger gennemførelsen af planerne på de tilsvarende lavere forvaltningsniveauer. Overordnet set resulterer planlægningssystemet i Kina i, at ressourcerne kanaliseres til sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af regeringen, i stedet for at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne (37).

(98)

GOC anser Ace-K-industrien for at være en nøgleindustri. I de seneste ti år er navnlig Anhui Jinhes produktionskapacitet gradvis blevet udvidet, mens der var ligevægt mellem den globale efterspørgsel efter Ace-K og udbuddet heraf. På grund af det gradvise pres på produktionen af andre sødestoffer, såsom sakkarin og cyclamat, er markedet for Ace-K desuden blevet udvidet takket være statslig støtte, og det forventes at vokse yderligere (38). Dette bekræftes i en række planer, direktiver og andre dokumenter, der vedrører Ace-K og de vigtigste råmaterialer til fremstillingen heraf, og som udstedes på nationalt, regionalt og kommunalt plan, som f.eks.:

(99)

GOC styrer yderligere udviklingen af sektoren ud fra en bred vifte af politikværktøjer og forskrifter. Som forklaret i ovenstående betragtning hjalp den statslige støtte, der blev ydet med henblik på industrikædens vertikale integration i Ace-K-sektoren, Anhui Jinhe til at blive den ubestridt førende på verdensplan inden for sektoren. Virksomheden modtog desuden betydelige statslige subsidier, som beløb sig til 41 685 378 RMB i 2020 og 40 900 000 RMB i 2019 som anført i virksomhedens finansielle regnskaber (svarende til 1,2 % af den samlede omsætning) (41). Det kan ikke udelukkes, at de andre producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, og som stadig udgør en betydelig del af markedet, også har nydt godt af lignende finansiel støtte. Gennem disse og andre midler styrer og kontrollerer GOC praktisk talt alle aspekter af sektorens udvikling og drift.

(100)

Kort sagt har GOC indført foranstaltninger, der skal tilskynde aktørerne til at opfylde de offentlige politikmålsætninger om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af bl.a. urinstof, diketen og svovltrioxid som de vigtigste råmaterialer til fremstilling af den undersøgte vare. Sådanne foranstaltninger hindrer markedskræfterne i at fungere frit.

(101)

Ifølge oplysningerne i sagsakterne kan det kinesiske konkurssystem ikke i tilstrækkelig grad opfylde sine egne hovedmål, som f.eks. retfærdig afvikling af fordringer og gæld og beskyttelse af kreditorers og debitorers lovlige rettigheder og interesser. Dette skyldes tilsyneladende, at mens den kinesiske konkurslov formelt hviler på principper, der ligner dem, som anvendes i tilsvarende lovgivning i andre lande end Kina, er det kinesiske system kendetegnet ved en systematisk manglende håndhævelse. Antallet af konkurser er notorisk lavt i forhold til størrelsen af landets økonomi, ikke mindst fordi insolvensbehandlingen lider under en række mangler, der reelt fungerer som en hindring for indgivelse af konkursbegæringer. Staten spiller desuden fortsat en stærk og aktiv rolle i insolvensbehandlinger og har ofte direkte indflydelse på sagens udfald (42).

(102)

Desuden er manglerne ved systemet for ejendomsret særlig tydelige i forbindelse med ejendomsretten til jord og brugsrettighederne til jord i Kina (43). Al jord ejes af den kinesiske stat (kollektivt ejet landbrugsjord og statsejet jord i byområder). Tildelingen afhænger fortsat udelukkende af staten. Der findes lovbestemmelser, der har til formål at tildele brugsrettigheder til jord på en gennemsigtig måde og til markedspriser, f.eks. ved at indføre udbudsprocedurer. Disse bestemmelser overholdes imidlertid ofte ikke, idet visse købere får deres jordarealer gratis eller til priser under markedsværdien (44). Myndighederne forfølger desuden ofte specifikke politiske mål, herunder gennemførelsen af de økonomiske planer, når de tildeler jordarealer (45).

(103)

Producenter af Ace-K er som andre sektorer i den kinesiske økonomi omfattet af de almindelige regler i den kinesiske konkurs-, selskabs- og formueret. Dette medfører, at disse virksomheder også er underlagt fordrejninger ovenfra som følge af den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten. Den nuværende undersøgelse har ikke bragt noget for dagen, der kan rejse tvivl om disse konklusioner. Kommissionen konkluderede således, at den kinesiske konkurs- og formueret ikke fungerer ordentligt, hvilket skaber fordrejninger, når den opretholder insolvente virksomheder, og når den tildeler brugsrettigheder til jord i Kina. Disse betragtninger, der er baseret på de foreliggende beviser, synes også fuldt ud anvendelige i Ace-K-sektoren.

(104)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der var tale om diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelig håndhævelse af konkurs- og formueretten i Ace-K-sektoren, herunder for så vidt angår den pågældende vare.

(105)

Et system med markedsbaserede lønninger kan ikke udvikles fuldt ud i Kina, eftersom arbejdstagere og arbejdsgivere hindres i at udøve deres ret til kollektiv organisering. Kina har ikke ratificeret en række af Den Internationale Arbejdsorganisations (»ILO's«) væsentlige konventioner, navnlig konventionerne om foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger (46). I henhold til national lovgivning er kun én enkelt fagforening aktiv. Denne fagforening er imidlertid ikke uafhængig af de statslige myndigheder, og dens engagement i kollektive overenskomstforhandlinger og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder forbliver fortsat på et rudimentært niveau (47). Desuden er den kinesiske arbejdsstyrkes mobilitet begrænset af systemet til registrering af husstande, som begrænser adgangen til hele spektret af social sikring og andre ydelser til lokale beboere i et givet administrativt område. Dette resulterer typisk i, at arbejdstagere, som ikke er i besiddelse af den lokale bopælsregistrering, befinder sig i en sårbar beskæftigelsessituation og har en lavere indkomst end indehavere af bopælsregistreringen (48). Disse forhold fører til en fordrejning af lønomkostningerne i Kina.

(106)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at Ace-K-sektoren ikke ville være omfattet af det beskrevne kinesiske arbejdsretlige system. Ace-K-sektoren påvirkes således af fordrejningerne af lønomkostningerne både direkte (ved fremstilling af den pågældende vare eller de vigtigste råmaterialer til fremstillingen) og indirekte (ved adgang til kapital eller inputmaterialer fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina).

(107)

Adgang til kapital for virksomhedsaktører i Kina er underlagt forskellige fordrejninger.

(108)

For det første er det kinesiske finansielle system kendetegnet ved statsejede bankers stærke position (49), som — ved tildeling af adgang til finansiering — tager hensyn til andre kriterier end et projekts økonomiske levedygtighed. I lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder er bankerne fortsat knyttet til staten, ikke kun gennem ejerskab, men også via personlige relationer (de øverste ledere i store statsejede finansielle institutioner udpeges i sidste instans af CCP) (50), og i lighed med de ikkefinansielle statsejede virksomheder gennemfører bankerne regelmæssigt offentlige politikker, der er udformet af regeringen. Herved overholder bankerne en udtrykkelig retlig forpligtelse til at drive deres virksomhed i overensstemmelse med den nationale økonomiske og sociale udviklings behov og på grundlag af statens industripolitikker (51). Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (52).

(109)

Selv om det anerkendes, at der kan være forskellige retlige bestemmelser, der henviser til behovet for at overholde almindelige regler for bankvirksomhed og tilsynsregler, såsom behovet for at undersøge låntagerens kreditværdighed, tyder den omfattende dokumentation, inklusive resultaterne af undersøgelser af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, på, at disse bestemmelser kun spiller en sekundær rolle i anvendelsen af de forskellige retlige instrumenter.

(110)

For eksempel har GOC for nylig præciseret, at selv beslutninger i private forretningsbanker skal overvåges af CCP og være i overensstemmelse med de nationale politikker. Et af statens tre overordnede mål i forbindelse med bankstyring er nu at styrke partiets lederskab i bank- og forsikringssektoren, herunder i forbindelse med driftsmæssige og ledelsesmæssige spørgsmål i virksomheder (53). Desuden skal kriterierne for evaluering af forretningsbankernes resultater nu især tage hensyn til, hvordan enhederne »bidrager til de nationale udviklingsmål og realøkonomien«, og navnlig hvordan de »bidrager til strategiske industrier og vækstindustrier« (54).

(111)

Desuden er vurderinger af obligationer og kreditvurderinger ofte fordrejet af en række forskellige årsager, herunder det forhold, at risikovurderingen er påvirket af virksomhedens strategiske betydning for GOC og af styrken af enhver implicit garanti stillet af regeringen. Overslag tyder stærkt på, at de kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale kreditvurderinger (55).

(112)

Dette forværres af yderligere gældende regler, som dirigerer finansiering i retning af de sektorer, der er udpeget af regeringen som værende tilskyndede eller på anden måde vigtige (56). Dette resulterer i en forudindtagethed i forbindelse med udlån til statsejede virksomheder, store private virksomheder med gode forbindelser og virksomheder i nøgleindustrisektorer, hvilket indebærer, at tilgængeligheden af og omkostningerne ved kapital ikke er ens for alle aktører på markedet.

(113)

For det andet er låneomkostninger blevet holdt kunstigt lave for at stimulere væksten i investeringerne. Det har ført til den overdrevne brug af kapitalinvesteringer med stadig lavere investeringsafkast. Dette illustreres gennem væksten i virksomhedernes gearing inden for den statslige sektor på trods af et kraftigt fald i rentabiliteten, hvilket tyder på, at de mekanismer, der styrer banksystemet, ikke følger normale forretningsmæssige indstillinger.

(114)

Selv om der blev opnået en nominel renteliberalisering i oktober 2015, er prissignaler for det tredje stadig ikke drevet af de frie markedskræfter, men påvirkes af statsligt indførte fordrejninger. Andelen af udlån til eller under referencerenten udgjorde stadig mindst en tredjedel af alle udlån ved udgangen af 2018 (57). Officielle medier i Kina har for nylig meddelt, at CCP opfordrede til »retningslinjer for at bringe renten på lånemarkedet ned« (58). De kunstigt lave rentesatser medfører underprissætning og dermed den overdrevne anvendelse af kapital.

(115)

Den generelle kreditvækst i Kina er tegn på en forværring af effektiviteten af kapitaltildelingen, uden at der er tegn på en kreditstramning, som man ville forvente på et marked uden fordrejninger. Som følge heraf er misligholdte lån steget kraftigt i de seneste år. I en situation med stigende gældsrisiko har GOC valgt at undgå misligholdelse. Gældsproblemer er derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden (f.eks. via fusioner eller konvertering af gæld til egenkapital) uden nødvendigvis at fjerne det samlede gældsproblem eller tage fat på de grundlæggende årsager hertil.

(116)

På trods af de skridt, der er taget for at liberalisere markedet, er erhvervskreditsystemet i Kina i bund og grund påvirket af betydelige fordrejninger som følge af statens fortsat omfattende rolle på kapitalmarkederne.

(117)

Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at Ace-K-sektoren ville være undtaget fra den ovenfor beskrevne statslige indgriben i det finansielle system. Kommissionen har også fastslået, at den samarbejdsvillige eksporterende producent bl.a. nød godt af favorable langfristede lån fra 2006 til 2021, som blev bevilget af Lai'an District Finance Bureau. Derfor medfører det betydelige statslige indgreb i det finansielle system, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.

(118)

Kommissionen bemærkede, at de fordrejninger, der er beskrevet i rapporten, er karakteristiske for den kinesiske økonomi. De foreliggende oplysninger viser, at de kendsgerninger og karakteristika ved det kinesiske system, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.5 samt i del A i rapporten, finder anvendelse i hele landet og på tværs af økonomiens sektorer. Det samme gælder for beskrivelsen af de produktionsfaktorer, der er anført i afsnit 3.2.1.6-3.2.1.8 og i del B i rapporten.

(119)

Kommissionen minder om, at der til produktionen af Ace-K er behov for en bred vifte af input. Ifølge dokumentationen i sagen indkøbte den eksporterende producent næsten alle sine input i Kina. Når producenterne af Ace-K køber/indgår aftale om råmaterialer i forudgående produktionsled til fremstilling af input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.

(120)

Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for Ace-K, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse er påvirket af en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del A og B i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at et input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for input til input osv. Hverken GOC eller de eksporterende producenter har fremlagt dokumentation eller argumenter for det modsatte i løbet af denne undersøgelse.

(121)

Analysen i afsnit 3.2.1.2-3.2.1.9, som omfatter en undersøgelse af al tilgængelig dokumentation vedrørende Kinas indgriben i landets økonomi i al almindelighed samt i Ace-K-sektoren (herunder den pågældende vare), viste, at priserne eller omkostningerne, for så vidt angår den pågældende vare, herunder omkostningerne ved råmaterialer, energi og arbejdskraft, ikke udspringer af frie markedskræfter, fordi de er blevet påvirket af væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), hvilket fremgår af den faktiske eller mulige påvirkning fra et eller flere af de relevante forhold heri. På dette grundlag og i mangel af samarbejde fra GOC's side konkluderede Kommissionen, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet til at fastsætte den normale værdi i dette tilfælde.

(122)

Kommissionen beregnede derfor den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der var et resultat af ikkefordrejede priser eller referenceværdier, dvs. som i dette tilfælde var baseret på de tilsvarende produktions- og salgsomkostninger i et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), som drøftet i det følgende afsnit.

(123)

Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:

(124)

Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse

(125)

Som forklaret i betragtning 127 og 128 har Kommissionen offentliggjort to notater til sagsakterne om kilderne til fastsættelse af den normale værdi. I disse notater beskrives de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier, og gennemgås de bemærkninger, som parterne havde indsendt om disse elementer og om de relevante kilder. I det andet notat underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Malaysia som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(126)

I punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen udpegede Kommissionen Tyrkiet som et potentielt repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af ikkefordrejede priser eller referenceværdier. Kommissionen anførte endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede repræsentative lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led.

(127)

Den 15. marts 2021 underrettede Kommissionen ved et notat (det første notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi. I dette notat fremlagde Kommissionen en liste over alle de produktionsfaktorer, som f.eks. råmaterialer, arbejdskraft og energi, der anvendes i produktionen af Ace-K. Desuden udpegede Kommissionen Argentina, Malaysia og Thailand som mulige repræsentative lande. Kommissionen modtog kun bemærkninger til det første notat fra ansøgeren. Disse bemærkninger er behandlet i detaljer i betragtning 129-147.

(128)

Den 11. juni 2021 underrettede Kommissionen ved endnu et notat (»det andet notat«) de interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at anvende til at fastsætte den normale værdi med Malaysia som det repræsentative land. Kommissionen underrettede også de interesserede parter om, at den ville fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for den relevante virksomhed Ajinomoto (Malaysia) Berhad. Kommissionen modtog kun bemærkninger til det andet notat fra ansøgeren. Disse bemærkninger er behandlet i detaljer i betragtning 178-192.

(129)

I det første notat om produktionsfaktorer forklarede Kommissionen, at den pågældende vare tilsyneladende ikke blev fremstillet i nogen af de lande, der har et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas, jf. kriterierne i betragtning 123. Den pågældende vare blev kun produceret i Folkerepublikken Kina og i Unionen.

(130)

Kommissionen vurderede følgelig, om der var produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den pågældende vare. Kommissionen anførte derfor, at den ville overveje at anvende produktionen af sødestoffer, aromaer og fødevaretilsætningsstoffer, som er produkter i samme generelle kategori som Ace-K, til at fastsætte et egnet repræsentativt land med henblik på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.

(131)

I det første notat om produktionsfaktorer udpegede Kommissionen Argentina, Malaysia og Thailand som potentielle repræsentative lande med et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas ifølge Verdensbanken, dvs. at de alle klassificeres af Verdensbanken som »højere middelindkomstlande« på grundlag af bruttonationalindkomsten.

(132)

Ansøgeren bemærkede, at der inden for kategorien højere middelindkomstlande var flere forskellige udviklingsniveauer. Det var derfor nødvendigt at give forrang til potentielle »repræsentative« lande, der lå tæt på Kina med hensyn til BNI pr. indbygger. De anførte, at ud af de tre lande, som Kommissionen havde foreslået, havde Argentina og Malaysia lignende BNI-niveauer, mens Thailand havde et væsentligt lavere BNI-niveau og burde udelukkes.

(133)

Ved beregningen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), kan Kommissionen anvende et repræsentativt land med et økonomisk udviklingsniveau svarende til eksportlandets. Grundforordningen indeholder ikke yderligere krav om at vælge det land, der har det økonomiske udviklingsniveau, der er tættest på eksportlandets.

(134)

Det forhold, at et land kan have et BNI pr. indbygger, der er tættere på Kinas, end et andet land, er ikke en faktor, der tages hensyn til ved udvælgelsen af et egnet repræsentativt land. Denne påstand blev derfor afvist.

(135)

I det første notat udpegede Kommissionen en virksomhed i Argentina, en virksomhed i Malaysia og fire virksomheder i Thailand, for hvilke finansielle oplysninger om varer i samme generelle kategori som den undersøgte vare var umiddelbart tilgængelige i databasen Dun and Bradstreet (61).

(136)

I det andet notat gjorde Kommissionen opmærksom på, at den, hvad angår de udpegede lande, dvs. Argentina, Malaysia og Thailand, nærmere undersøgte tilgængeligheden af offentlige finansielle data.

(137)

Med hensyn til Argentina havde Kommissionen fundet umiddelbart tilgængelige finansielle oplysninger for en producent, Laboratorios Argentinos Farmesa, af varer i samme generelle kategori som Ace-K i databasen Dun and Bradstreet, men havde ikke fundet offentliggjorte regnskaber.

(138)

Ansøgeren bemærkede, at forholdet mellem fortjeneste og salg på 5,3 % for denne argentinske producent ikke var rimeligt for Ace-K-aktiviteterne.

(139)

Med hensyn til Malaysia havde Kommissionen fundet umiddelbart tilgængelige offentliggjorte regnskaber for den malaysiske virksomhed Ajinomoto (Malaysia) Berhad (»Ajinomoto Malaysia«), der er nævnt i det første notat, for regnskabsårene, der sluttede den 31. marts 2017, 2018, 2019 og 2020 (62), samt umiddelbart tilgængelige finansielle data for denne virksomhed i databasen Dun and Bradstreet.

(140)

Ansøgeren fremlagde de samme regnskaber, som Kommissionen havde fundet frem til. Ansøgeren fremførte endvidere, at disse årsrapporter viste forskellige rentabilitetstal for industrisektoren (som angiveligt var mere egnet for Ace-K-sektoren) og forbrugersektoren og indeholdt en oversigt over indtægter, omkostninger og udgifter, hvilket gjorde det muligt at udtrække passende tal for SA&G-omkostninger og fortjeneste. Ansøgeren hævdede endvidere, at tallet for salgsomkostningerne i de offentliggjorte regnskaber var mere pålideligt end det tilsvarende tal for omkostningerne fra databasen Dun and Bradstreet. Ansøgeren anførte desuden, at da rentabiliteten var stabil i regnskabsårene 2017-2020, gav dette tillid til, at rentabiliteten i regnskabsåret 2020 var repræsentativ.

(141)

Med hensyn til Thailand havde Kommissionen fundet umiddelbart tilgængelige finansielle data for fire rentable virksomheder, der fremstiller varer i samme generelle kategori, dvs. aromaer og fødevaretilsætningsstoffer, som Ace-K, i databasen Dun and Bradstreet.

(142)

Ansøgeren hævdede, at selv om Kommissionen havde fundet sådanne data for fire virksomheder i Thailand, var to af de thailandske virksomheder, Shimakyu Co. Ltd. og Patchara Products Ltd., uegnede på grund af deres lave fortjeneste i forhold til salget på henholdsvis 6,1 % og 2,7 %.

(143)

Kommissionen fandt, at de finansielle oplysninger, der var til rådighed for Ajinomoto Malaysia, ville være den mest hensigtsmæssige kilde til fastsættelse af SA&G-omkostninger og fortjeneste ved beregningen af den normale værdi. Reviderede regnskaber, der overlappede undersøgelsesperioden med ni måneder, var umiddelbart tilgængelige for Ajinomoto Malaysia. Ajinomoto Malaysia er desuden en stor virksomhed og har en betydelig produktion af varer i samme generelle kategori som Ace-K.

(144)

Med henblik på at fastlægge et egnet repræsentativt land vurderede Kommissionen også, om der forelå markedsfordrejninger som følge af eksport- og/eller importrestriktioner for både Ace-K og råmaterialer, dvs. de råmaterialer, som udgør de vigtigste produktionsomkostninger ved produktionen af Ace-K.

(145)

På grundlag af OECD's database (63) og databasen Global Trade Alert (64), og navnlig listen over eksport-/importrestriktioner for industrielle råmaterialer, blev der i det første notat angivet en række restriktioner for de vigtigste produktionsfaktorer. For Argentinas vedkommende identificerede Kommissionen importtold på eddikesyre (291521) fra USA og importlicenskrav for kaliumhydroxid (281520) fra Brasilien, Korea og USA, svovl (250300) fra Kasakhstan, Rusland, Spanien og USA, calciumcarbonat (251710) fra Paraguay og eddikesyre (291521) fra USA. For Thailands vedkommende identificerede Kommissionen importtold på anthracit (270111) fra Vietnam og calciumcarbonat (251710) fra Laos. Endelig identificerede Kommissionen for Malaysias vedkommende importtold på sulfaminsyre (281119) fra Namibia, eksportlicenskrav ved eksport af eddikesyre (291521) til Belgien, Indien, Indonesien, Japan, Pakistan, Singapore og Thailand og eksportlicenskrav ved eksport af calciumcarbonat (251710) til Brunei Darussalam, Indonesien og Singapore.

(146)

Ansøgeren hævdede, at de importlicenskrav, som Argentina havde indført for fire råmaterialer (f.eks. kaliumhydroxid, svovl, calciumcarbonat og eddikesyre), som fremhævet af Kommissionen i det første notat, begrænsede forsyningskilderne og dermed holdt priserne oppe på hjemmemarkedet. De hævdede endvidere, at de eksportlicenskrav, som Malaysia havde indført for to af disse råmaterialer (f.eks. eddikesyre og calciumcarbonat), kan have den modsatte virkning ved at opretholde det indenlandske udbud og holde priserne nede på hjemmemarkedet. De mente derfor, at Malaysia ville være et bedre valg som repræsentativt land end Argentina i denne henseende.

(147)

Med hensyn til de eksportlicenskrav, som anvendes af Malaysia, anførte Kommissionen i det første notat, at disse kun gjaldt for de to råmaterialer eddikesyre og calciumcarbonat. Virkningen af eksportlicenskravene ville være at holde priserne på hjemmemarkedet nede, hvilket sandsynligvis også ville holde importmængderne og/eller priserne nede for at kunne konkurrere med indenlandske forsyninger. Derfor var det meget sandsynligt, at importpriserne for disse to råmaterialer ville blive undervurderet, hvis de blev anvendt til at beregne den normale værdi (65).

(148)

I lyset af ovenstående betragtninger meddelte Kommissionen de interesserede parter via det andet notat, at den agtede at benytte Malaysia som et egnet repræsentativt land og virksomheden Ajinomoto (Malaysia) Berhad, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, med henblik på at indhente ikkefordrejede priser eller referenceværdier til beregningen af den normale værdi.

(149)

Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i at anvende Malaysia som repræsentativt land og Ajinomoto (Malaysia) Berhad som producenter i det repræsentative land.

(150)

Efter det andet notat blev der kun modtaget bemærkninger fra ansøgeren. Ansøgeren fremsatte bemærkninger med udgangspunkt i, at Malaysia ville blive valgt som repræsentativt land.

(151)

Da det blev fastslået, at Malaysia var et egnet repræsentativt land på grundlag af alle ovenstående elementer, var der ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.

(152)

På baggrund af ovenstående analyse opfyldte Malaysia de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land.

(153)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe, at Malaysia ikke var et egnet repræsentativt land, da der kun var én virksomhed, Ajinomoto (Malaysia) Berhad, der var aktiv inden for samme generelle varekategori som Ace-K, og Ajinomotos finansielle data var fordrejede, fordi virksomhedens omkostninger i høj grad var baseret på indkøb hos forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Anhui Jinhe fremførte, at de deraf følgende lavere råmaterialeomkostninger og andre direkte omkostninger afholdt af virksomheden forklarede den høje SA&G-andel, som var blevet anvendt til beregning af den normale værdi.

(154)

Kommissionen noterede, at bemærkning 29 til årsregnskabet for Ajinomoto (Malaysia) Berhad for det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2020 (66), indeholdt følgende erklæring fra ledelsen for så vidt angår transaktioner med forretningsmæssigt forbundne parter, herunder indkøb: »Ledelsen er af den opfattelse, at alle ovennævnte transaktioner er indgået som led i den normale forretningsførelse og er etableret på forhandlede vilkår og betingelser, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem, der kan opnås i transaktioner med ikke forretningsmæssigt forbundne parter«. Erklæringen, der indgår i bemærkningerne til årsregnskabet, var som led i den lovpligtige revision blevet revideret af uafhængige revisorer, der erklærede (67), at årsregnskabet gav et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling pr. 31. marts 2020. Kommissionen vurderede derfor, at den kunne fastsætte SA&G-omkostninger på grundlag af forholdet mellem Ajinomoto (Malaysia) Berhads SA&G-omkostninger og produktionsomkostninger, og afviste det argument, som Anhui Jinhe havde fremført.

(155)

Anhui Jinhe fremførte endvidere, at Argentina var et mere egnet repræsentativt land, fordi der forelå finansielle oplysninger, at forholdet mellem fortjeneste og salg på 5,3 % var rimeligt, og at Kommissionens argument om, at Argentinas importlicenskrav begrænsede forsyningskilderne, ikke var gyldigt, da der kun blev anvendt importtold over for ét land (USA) og én vare.

(156)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Kommissionen afviste ikke Argentina som et repræsentativt land, fordi forholdet mellem fortjeneste og salg på 5,3 % ikke var rimeligt, men af andre årsager. Som forklaret i betragtning 137 forelå der ingen detaljerede regnskaber for nogen relevant virksomhed i Argentina, hvorimod sådanne forelå for Malaysia. Ud over den importtold, som Anhui Jinhe nævnte, identificerede Kommissionen desuden importlicenskrav for fire andre råmaterialer, som kunne begrænse forsyningskilderne og dermed øge priserne på hjemmemarkedet. Kommissionen afviste derfor denne påstand.

(157)

I det første notat anførte Kommissionen de produktionsfaktorer såsom materialer, energi og arbejdskraft, der blev anvendt i forbindelse med de eksporterende producenters produktion af den pågældende vare, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger og foreslå umiddelbart tilgængelige oplysninger om ikkefordrejede værdier for hver af de produktionsfaktorer, der er nævnt i notatet.

(158)

I det andet notat anførte Kommissionen efterfølgende, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA-data til at fastsætte ikkefordrejede omkostninger for de fleste produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Kommissionen anførte desuden, at den ville anvende data fra Institute of Labour Market Information and Analysis (ILMIA) (68) til at fastsætte de ikkefordrejede arbejdskraftomkostninger og elpriser, som elektricitetsvirksomheden Tenaga Nasional Berhad (TNB) har offentliggjort på sit websted (69) for elomkostninger.

(159)

I det andet notat informerede Kommissionen også de interesserede parter om, at nogle af produktionsfaktorerne blev betragtet som »hjælpematerialer« på grund af visse individuelle råmaterialers begrænsede betydning for de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen informerede endvidere de interesserede parter om, at den ville beregne hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede produktionsomkostninger og anvende denne procentsats på de genberegnede produktionsomkostninger ved hjælp af de fastsatte ikkefordrejede referenceværdier i det egnede repræsentative land.

(160)

Under en høring hævdede Anhui Jinhe, at Kommissionen ikke havde tilføjet det første notat til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter senest 65 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen, som anført i punkt 5.3.2 i indledningsmeddelelsen.

(161)

Denne frist omfatter imidlertid ikke notaterne til sagsakterne. Kommissionen offentliggjorde sit første notat den 15. marts 2021 og sit andet notat den 11. juni 2021, og i begge disse notater havde de interesserede parter 10 dage til at fremsætte bemærkninger til disse aspekter. Anhui Jinhe fremsatte ingen bemærkninger til nogen af notaterne.

(162)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Anhui Jinhe sin påstand i betragtning 160. Anhui Jinhe fremførte endvidere, at Kommissionen ved først at tilføje det første notat og det andet notat til sagsakterne henholdsvis 4,5 og 7,5 måneder efter indledningen af undersøgelsen ikke tilføjede notaterne til sagsakterne »kort efter indledningen af undersøgelsen«, jf. afsnit 5.3.2 i indledningsmeddelelsen, og »umiddelbart efter iværksættelsen af undersøgelsen«, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra e), og at der derfor burde ses bort fra disse notater. Det blev desuden påstået, at anmodningen ikke indeholdt elementer vedrørende fordrejninger af visse specifikke input, som Anhui Jinhe anvendte i produktionsprocessen, og Kommissionen havde ikke fået forelagt sådanne beviser af ansøgeren senest 37 dage efter datoen for indledningsmeddelelsen. Endelig blev det gjort gældende, at Anhui Jinhes ret til forsvar var blevet tilsidesat, idet det første notat blev fremlagt senere end 37 dage efter indledningen af undersøgelsen.

(163)

Kommissionen er ikke enig i disse påstande. Formålet med det første og det andet notat til sagsakterne er at underrette parterne om de relevante kilder, som Kommissionen påtænker at anvende med henblik på at beslutte den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Notaterne indeholder ikke en vurdering hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Det særlige ved denne sag var desuden, at Ace-K som forklaret i betragtning 129 kun blev fremstillet i Unionen og i Kina. Processen for udvælgelsen af det repræsentative land var derfor mere kompleks end normalt, da Kommissionen var nødt til at vurdere, om der var produktion af en vare i samme generelle kategori og/eller sektor som den pågældende vare. Desuden skal en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, som den nuværende undersøgelse, afsluttes senest 12 måneder og i alle tilfælde senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen (jf. afsnit 6 i indledningsmeddelelsen) sammenlignet med en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5, hvorved der skal indføres midlertidige foranstaltninger senest otte måneder efter indledningen af undersøgelsen. Anhui Jinhe havde desuden tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger til notaterne. Anhui Jinhe fremsatte imidlertid ingen bemærkninger til det første notat, hvori tre potentielle repræsentative lande blev identificeret. Anhui Jinhe fremsatte heller ingen bemærkninger til det andet notat. Kommissionen afviste derfor påstandene om, at Anhui Jinhes ret til forsvar var blevet tilsidesat.

(164)

Med hensyn til påstanden om, at anmodningen ikke indeholdt elementer vedrørende fordrejninger af visse specifikke input, jf. betragtning 22, konkluderede Kommissionen, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige beviser til at indlede undersøgelsen. Ansøgeren er ikke forpligtet til at fremlægge yderligere dokumentation specifikt vedrørende fordrejninger af visse input, for at Kommissionen ser nærmere på anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Denne påstand blev derfor afvist.

(165)

På grundlag af alle de oplysninger, som er indgivet af de interesserede parter og indsamlet i forbindelse med krydstjekkene uden kontrolbesøg, er følgende produktionsfaktorer og deres kilder blevet identificeret med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):

Tabel 1

Produktionsfaktorer for Ace-K

(166)

Kommissionen inkluderede også et beløb for indirekte produktionsomkostninger til dækning af omkostninger, der ikke er omfattet af ovennævnte produktionsfaktorer. Metoden til fastsættelse af dette beløb er udførligt forklaret i betragtning 186.

(167)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som leveret til en producent i et repræsentativt land anvendte Kommissionen som grundlag den vejede gennemsnitlige pris ved import til det repræsentative land som angivet i GTA, hvortil der blev lagt importafgifter og transportomkostninger. En importpris i det repræsentative land blev fastsat som et vejet gennemsnit af enhedspriserne ved import fra alle tredjelande, undtagen Kina og lande, der ikke er medlemmer af WTO, og som er opført i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/755 (70). Kommissionen besluttede at udelukke importen fra Kina til det repræsentative land, eftersom den i betragtning 121 konkluderede, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i Kina på grund af væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b). Da der ikke foreligger beviser for, at de samme fordrejninger ikke ligeledes påvirker varer bestemt til eksport, antog Kommissionen, at de samme fordrejninger påvirkede eksportpriserne. Efter at have udelukket importen til Malaysia fra Kina og de lande, der er opført i bilag 1 til forordning (EU) 2015/755, fandt Kommissionen, at importen af de vigtigste råmaterialer fra andre tredjelande forblev repræsentativ (over 75 % af den samlede mængde, der blev importeret til Malaysia).

(168)

For et lille antal produktionsfaktorer og biprodukter udgjorde de af den samarbejdsvillige eksporterende producent faktisk afholdte omkostninger eller overførte værdier en ubetydelig andel af de samlede omkostninger ved råmaterialer i den nuværende undersøgelsesperiode.

(169)

Da den værdi, der blev anvendt herfor, ikke havde nogen mærkbar indvirkning på beregningerne af dumpingmargenen, uanset den anvendte kilde, besluttede Kommissionen at indregne nettoværdien af disse omkostninger i omkostningerne ved hjælpematerialer.

(170)

Den eksporterende producent angav damp som en betydelig omkostning under kategorien hjælpematerialer. Da damp også var et biprodukt af produktionsprocessen, indregnede Kommissionen både omkostningerne og indkomstværdien af damp for biprodukter i hjælpematerialerne.

(171)

Kommissionen beregnede hjælpematerialernes andel som en procentsats af de samlede omkostninger ved råmaterialer og anvendte denne procentsats på de genberegnede omkostninger ved råmaterialer ved hjælp af de fastsatte ikkefordrejede priser.

(172)

Med henblik på at fastsætte ikkefordrejede priser på råmaterialer som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, anvendte Kommissionen det repræsentative lands tilsvarende importafgifter.

(173)

Kommissionen angav den samarbejdsvillige eksporterende producents transportomkostninger ved levering af råmaterialer som en procentdel af de faktiske omkostninger ved sådanne råmaterialer og anvendte derefter den samme procentsats på de ikkefordrejede omkostninger ved de samme råmaterialer for at opnå de ikkefordrejede transportomkostninger. Kommissionen konstaterede i forbindelse med denne undersøgelse, at forholdet mellem den eksporterende producents råmaterialer og de indberettede transportomkostninger med rimelighed kan anvendes som indikator med henblik på at anslå de ikkefordrejede transportomkostninger ved råmaterialer, når de leveres til virksomhedens fabrik.

(174)

Anhui Jinhe hævdede i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen ikke havde beregnet en nøjagtig referenceværdi for kaliumhydroxid. Anhui Jinhe fremførte, at Kommissionen i den forbindelse havde anvendt den malaysiske pris for HS 281520, og at der med denne metode ikke blev taget hensyn til, at kaliumhydroxid kan importeres i flydende og fast form til forskellige priser.

(175)

Ved beregningen af referenceværdien for kaliumhydroxid anvendte Kommissionen den HS-kode, som Anhui Jinhe havde indgivet, og som var den samme for både flydende og fast form. Den 8-cifrede varekode i Malaysia for denne vare skelner ikke mellem flydende og faste produkter. Denne påstand blev derfor afvist.

(176)

Anhui Jinhe fremførte også, at en grundlæggende forudsætning for begrebet importafgifter var, at købsprisen, hvis råmaterialerne var blevet købt på hjemmemarkedet, var merværdiafgiftspligtig (momspligtig), mens der i de tilfælde, hvor råmaterialerne var blevet erhvervet på udenlandske markeder, generelt ikke opkrævedes moms af de lande, der eksporterede råmaterialerne. På importstadiet blev der derfor opkrævet importtold for at udligne afgiften, således at hjemmemarkedsprisen kunne sammenlignes med importprisen. Den moms, som en virksomhed har betalt ved køb af råmaterialer, er imidlertid indgående moms, som ikke er en del af produktionsomkostningerne, da den udlignes af udgående moms. Anhui Jinhe hævdede derfor, at importtolden ikke skulle lægges til ved beregningen af den normale værdi.

(177)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Momsordningen adskiller sig fra den ordning, der gælder for importtold. For så vidt angår moms foregår der en modregning mellem indgående og udgående moms, selv for importerede råmaterialer, mens en sådan modregning ikke anvendes for importafgifter. Desuden er formålet med at tilføje importafgifter at nå frem til den endelige importpris på hjemmemarkedet. Denne påstand blev derfor afvist.

(178)

I det andet notat meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende de statistikker, der er offentliggjort af Institute of Labour Market Information and Analysis (ILMIA) (71) i Malaysia, til at fastsætte lønningerne i Malaysia ved at anvende oplysningerne om de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i fremstillingssektoren i undersøgelsesperioden.

(179)

Efter det andet notat bemærkede ansøgeren, at det på grundlag af de arbejdskraftomkostninger for ikke-ledende personale, som Kommissionen havde fastsat for Ajinomoto (Malaysia) Berhad (RM 38 791 005), og det forhold, at dette vedrørte 452 personer, kunne udledes, at Ajinomoto (Malaysia) Berhad betalte hver ikke ledende medarbejder i gennemsnit 85 820,81 RM/år, hvilket svarede til 7 151,73 RM/måned (11 952,8 CNY/måned). Ansøgeren anførte, at eftersom Ajinomoto (Malaysia) Berhad var aktiv inden for samme forretningsområde som Ace-K-producenter, ville det være rimeligt at beregne referenceværdien for arbejdskraft ved hjælp af arbejdskraftomkostningerne pr. time for ikke-ledende personale som angivet i regnskaberne for Ajinomoto (Malaysia) Berhad.

(180)

Kommissionen bemærker, at tallene fra Institute of Labour Market Information and Analysis (ILMIA) vedrører 2016. Eftersom de af ansøgeren foreslåede tal for ikke ledende-personale vedrører det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2020, og stammer fra en virksomhed inden for samme forretningsområde som Ace-K-producenterne, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at fastsætte arbejdskraftomkostningerne på dette grundlag som anmodet om af ansøgeren.

(181)

Elektricitetspriserne for virksomheder (industrielle brugere) i Malaysia offentliggøres af elektricitetsvirksomheden Tenaga Nasional Berhad (TNB) på dennes websted (72). De seneste tariffer blev offentliggjort den 1. januar 2014 og var stadig gældende i NUP. Kommissionen har anvendt tarifferne fra TNB for industriel elektricitet i forbrugsintervallet »Tariff E2 — Medium Voltage Peak/Off-Peak Industrial Tariff« (»Tarif E2 — Industriel tarif, mellemspænding, på spidsbelastningstidspunkter/uden for spidsbelastningstidspunkter«) til at fastsætte elomkostningerne pr. kWh.

(182)

Med hensyn til det maksimale efterspørgselselement fremlagde den eksporterende producent ikke nærmere oplysninger om den maksimale efterspørgsel pr. halve time, hvilket er et element i beregningen. Kommissionen fastsætte derfor dette element ud fra et forsigtigt skøn på grundlag af den gennemsnitlige efterspørgsel pr. halve time for den måned, der havde den største efterspørgsel.

(183)

Kommissionen fastsatte derefter den kinesiske eksporterende producents forbrug i og uden for spidsbelastningsperioderne i det malaysiske tarifsystem, hvilket svarede til spidsbelastnings- og middelbelastningsperioderne (malaysisk spidsbelastningsperiode) og lavbelastningsperioden (malaysisk lavbelastningsperiode) i det kinesiske tarifsystem.

(184)

Kommissionen anvendte derefter de malaysiske priser pr. forbrugt enhed i og uden for de malaysiske spidsbelastningsperioder på den kinesiske eksporterende producents forbrug i kWh i disse perioder og tillagde den højeste forbrugsafgift, der er fastsat ovenfor, og den faste afregningspris på 1,6 % for at fastsætte elomkostningerne pr. kWh.

(185)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »den beregnede normale værdi indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.« Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.

(186)

Den samarbejdsvillige eksporterende producents indirekte produktionsomkostninger blev udtrykt som en andel af den eksporterende producents faktiske produktionsomkostninger. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(187)

For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de finansielle oplysninger for det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2020, for Ajinomoto (Malaysia) Berhad. Kommissionen stillede disse data til rådighed for interesserede parter i det andet notat.

(188)

Som anført i det andet notat analyserede Kommissionen først den reviderede resultatopgørelse og noterne til regnskaberne for Ajinomoto (Malaysia) Berhad for det regnskabsår, der sluttede den 31. marts 2020, med henblik på at fastsætte salgsomkostningerne og SA&G-omkostningerne. Visse typer omkostninger blev i relevant omfang henført direkte til salgsomkostninger (f.eks. afskrivning af anlæg, maskiner og udstyr) eller SA&G-omkostninger (f.eks. ledernes lønninger). Andre omkostninger blev fordelt på salgsomkostninger og SA&G-omkostninger på grundlag af antallet af ikke-ledende medarbejdere (fordelt på salgsomkostninger) og øvrige medarbejdere (fordelt på SA&G-omkostninger). Ved denne analyse udtrykte Kommissionen SA&G-omkostningerne som en procentdel af salgsomkostningerne.

(189)

I forlængelse af det andet notat bemærkede ansøgeren, at renteindtægterne på 2 894 308 MR ikke burde behandles som negative SA&G-omkostninger.

(190)

Kommissionen var enig i, at eftersom Ajinomoto (Malaysia) Berhad havde betydelige likvide midler, som ville have været kilden til sådanne indtægter, burde de modtagne renter ikke medregnes for at reducere SA&G-omkostningerne i forbindelse med produktionen af den undersøgte vare. Kommissionen justerede derfor SA&G-omkostningerne i denne henseende.

(191)

Ansøgeren hævdede endvidere, at Kommissionen ved fastsættelsen af rentabilitetsniveauet burde tage hensyn til Ajinomoto (Malaysia) Berhads rentabilitet i forhold til dens salg til industrien snarere end dens salg til forbrugerne, da både ansøgeren og Anhui Jinhe sælger Ace-K til andre virksomheder. Ansøgeren anførte, at det ville være muligt at beregne rentabiliteten for industrisektoren ved hjælp af de segmentoplysninger, der findes på side 89 i årsrapporten for 2020.

(192)

Kommissionen bemærkede, at tallene i årsrapporten ville have gjort det muligt at fastsætte en fortjenstmargen for salg til industrien, men ikke en tilsvarende procentdel af SA&G-omkostningerne for salg til industrien. Kommissionen afviste derfor dette argument og fastsatte fortjenesten og SA&G-omkostningerne på grundlag af de samlede virksomhedstal for Ajinomoto (Malaysia) Berhad.

(193)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe endvidere, at Kommissionen havde overvurderet Ajinomotos SA&G-omkostninger ved at henføre alle de »øvrige driftsudgifter« til SA&G-omkostninger. Anhui Jinhe fremførte, at en del af de »øvrige driftsudgifter« nødvendigvis udgør salgsomkostninger, snarere end SA&G-omkostninger, eftersom ingen af de udgifter, der ikke er klassificeret som »øvrige driftsudgifter«, eksempelvis synes at omfatte energiudgifter, der i hvert fald delvis bør anses for at være produktionsomkostninger frem for SA&G-omkostninger.

(194)

Kommissionen bemærker, at Ajinomotos årsrapport ikke indeholder nogen klar angivelse eller fordeling af de omkostninger, der indgår i kategorien. Som led i det andet notat blev der fremlagt detaljerede oplysninger om fordelingen af omkostningerne med henblik på at fastsætte SA&G-omkostningerne, og interesserede parter fik 10 dage til at fremsætte bemærkninger. Anhui Jinhe kommenterede ikke dette aspekt på daværende tidspunkt. Selv hvis Kommissionen skulle godtage denne påstand, ville dette ikke ændre undersøgelsens konklusioner om, at der fortsat (i høj grad) fandt dumping sted i undersøgelsesperioden.

(195)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(196)

For det første fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger (herunder forbrug af råmaterialer, arbejdskraft og energi). Kommissionen anvendte de ikkefordrejede enhedsomkostninger på den samarbejdsvillige eksporterende producents faktiske forbrug af de enkelte produktionsfaktorer. Kommissionen multiplicerede anvendelsesfaktorerne med de ikkefordrejede omkostninger pr. enhed, der blev observeret i det repræsentative land.

(197)

For det andet tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger med henblik på at nå frem til de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Den samarbejdsvillige eksporterende producents indirekte produktionsomkostninger blev forhøjet med de omkostninger ved råmaterialer og hjælpematerialer, der er omhandlet i betragtning 168-171, og blev efterfølgende udtrykt som en andel af de produktionsomkostninger, som den samarbejdsvillige eksporterende producent faktisk havde afholdt. Denne procentsats blev anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger.

(198)

Så snart de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastlagt, anvendte Kommissionen SA&G-omkostninger og fortjeneste, fastsat som angivet i betragtning 188-192. De blev fastsat på grundlag af regnskaberne for Ajinomoto (Malaysia) Berhad som forklaret i betragtning 187.

(199)

SA&G-omkostningerne udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 32,7 %. Fortjenesten udtrykt som en procentdel af omkostningerne ved solgte varer og anvendt på de ikkefordrejede produktionsomkostninger beløb sig til 22,8 %.

(200)

På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).

(201)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent eksporterede direkte til uafhængige kunder på EU-markedet.

(202)

Eksportprisen var den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, når den blev solgt med henblik på eksport til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(203)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(204)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen for omkostninger ved fragt, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger i Kina, søtransport og forsikring, kreditomkostninger, bankgebyrer og emballeringsomkostninger.

(205)

For den samarbejdsvillige eksporterende producent, Anhui Jinhe, sammenlignede Kommissionen den normale værdi for samme vare med eksportprisen for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(206)

På dette grundlag udgør den vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 67,6 %.

(207)

De gennemsnitlige priser ved import fra Kina ligger ifølge officielle statistikker på linje med Anhui Jinhe-priserne. I betragtning af den betydelige dumpingmargen og den manglende samarbejdsvilje fra andre eksporterende producentres side fandt Kommissionen, at andre virksomheder også eksporterede til dumpingpriser.

(208)

Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.

(209)

I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og sandsynlige priser og dumpingmargener, hvis foranstaltningerne ophæves.

(210)

Kommissionen analyserede situationen med hensyn til produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet på grundlag af oplysningerne i anmodningen, stikprøveskemaerne, som var blevet indsendt af kinesiske eksporterende producenter, spørgeskemabesvarelsen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, de modtagne bemærkninger og websteder for producenter i Kina.

(211)

Ansøgeren anførte i anmodningen, at den eksisterende kapacitet i Kina var på 39 500 ton, og at kapacitetsudnyttelsen baseret på det globale salg var på under 50 % (73).

(212)

Anhui Jinhe hævdede, at kun de tre virksomheder Anhui Jinhe, Vitasweet og Yabang producerede Ace-K i Kina, og fremlagde beviser for, at nogle af de kinesiske producenter, der var nævnt i anmodningen, ikke producerede Ace-K.

(213)

Kommissionen accepterede beviserne (74) fra Anhui Jinhe, som synes at antyde, at Shandong MinghuiFood Co., Ltd, Suzhou PeacockFood Additive Co., Ltd og Suzhou Hope Technology Co., Ltd ikke længere producerede Ace-K. Der var dog ikke beviser for, at de ikke længere rådede over kapacitet, ligesom det heller ikke fremgik, om de ville kunne genoprette deres kapacitet på kort sigt.

(214)

Hvad angår Hangzhou SanheFood Co., Ltd, fandt Kommissionen i mangel af beviser for det modsatte, at virksomheden stadig var producent, og konkluderede ud fra dens websted (75), at den har en kapacitet på mindst 5 000 ton og potentielt mere.

(215)

Ansøgeren fremlagde beviser for, at en virksomhed ved navn Nantong Hongxin var ved at opbygge Ace-K-kapacitet på i alt 15 000 ton, som forventes opnået i 2021 (76), og at en virksomhed ved navn Ningxia Wanxiangyuan havde planer om at etablere et nyt Ace-K-produktionsanlæg med en kapacitet på 5 000 ton om året — et projekt, som klarede miljøvurderingsfasen i oktober 2020 (77). Ansøgeren henviste ligeledes til en meddelelse fra 2017 fra Anhui Jinhe om en potentiel forøgelse af produktionskapaciteten, men fremlagde ingen beviser for, at en sådan udvidelse var ved at finde sted, eller for størrelsen af den pågældende produktionskapacitet.

(216)

Anhui Jinhe anfægtede ikke disse beviser.

(217)

Kommissionen er også blevet opmærksom på en anden mulig producent af Ace-K i Kina ved navn Jiangxi Beiyang, men har ikke været i stand til at finde mere detaljerede oplysninger om virksomhedens potentielle produktion eller produktionskapacitet.

(218)

I betragtning af alle de foreliggende oplysninger vurderede Kommissionen, at den nuværende kinesiske kapacitet sandsynligvis ville ligge på mellem 32 000 og 40 500 ton, og at kapaciteten sandsynligvis ville stige på kort sigt med 20 000 ton til mellem 52 000 og 60 500 ton.

(219)

Anhui Jinhe anslog den årlige globale efterspørgsel efter Ace-K til at ligge på mellem 18 000 og 20 000 ton og fremførte, at eventuel uudnyttet kapacitet i Kina hurtigt ville blive udtømt med en årlig vækstrate på mellem 2,3 og 4,5 % (hvilket ansøgeren havde fremlagt dokumentation for).

(220)

På grundlag af Kinas nuværende kapacitet på 32 000-40 500 ton stod det imidlertid klart, at Kina alene let kunne efterkomme den eksisterende globale efterspørgsel og ville være i stand til dette i mindst de kommende 10 år.

(221)

Kommissionen undersøgte også situationen med hensyn til uudnyttet kapacitet.

(222)

På grundlag af de foreliggende oplysninger om de tre virksomheder, som ifølge Anhui Jinhe i øjeblikket er producenter, samt Hangzhou SanheFood Co. Ltd. konkluderede Kommissionen, at disse fire virksomheder sandsynligvis havde en uudnyttet kapacitet på ca. 5 200 ton (78). Dette var ca. dobbelt så meget som EU-forbruget i NUP (se betragtning 239).

(223)

Den anslåede nuværende uudnyttede kapacitet på ca. 5 200 ton og den yderligere kapacitet på 20 000 ton, der skal installeres i Kina på kort sigt, er højere end Anhui Jinhes skøn over den nuværende globale efterspørgsel og mere end otte gange større end det samlede EU-forbrug.

(224)

Der vil derfor være en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, der gør det muligt at øge salget til EU-markedet væsentligt, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(225)

EU-markedet havde en betydelig tiltrækningskraft på kinesisk eksport, hvilket ses af den fortsatte og massive tilstedeværelse trods antidumpingforanstaltningerne — med en markedsandel på EU-markedet på mellem [31 % og 37 %] i NUP som nævnt i betragtning 242.

(226)

Den kinesiske overkapacitet er et stærkt incitament til at eksportere i denne naturligt eksportorienterede sektor, fordi der kun er én oversøisk konkurrent (ansøgeren). De kinesiske eksportører har allerede udtømt potentialet på andre eksportmarkeder end EU-markedet, da de allerede dominerer disse markeder med en gennemsnitlig markedsandel på over 70 % (79).

(227)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe, at Kommissionen ikke havde påvist, at Unionen var et attraktivt marked for kinesiske producenter af Ace-K. I den forbindelse fremførte Anhui Jinhe, at ansøgeren havde solgt en stigende del af sin produktion til tredjemarkeder, hvilket tydede på, at EU-markedet ikke engang var attraktivt for EU-producenten. Anhui Jinhe hævdede desuden, at de kinesiske producenters pris ved eksport til Unionen var den samme som eller lidt lavere end deres pris ved eksport til markeder uden for Unionen. På grundlag af ovenstående konkluderede Anhui Jinhe, at EU-markedet var mindre attraktivt for kinesiske producenter end noget andet tredjelandsmarked på grund af tilstedeværelsen af en lokal konkurrent.

(228)

I sine bemærkninger til Anhui Jinhes indlæg fremførte ansøgeren, at antidumpingtolden ikke udelukkede de kinesiske eksporterende producenter fra EU-markedet. Ansøgeren fremførte endvidere, at EU-markedet måske er mindre attraktivt for kinesiske producenter på grund af den gældende antidumpingtold, men hvis denne told blev ophævet, ville de kinesiske producenter anse EU-markedet for at være attraktivt.

(229)

I den forbindelse minder Kommissionen om, at de kinesiske eksporterende producenter har bevaret en meget stor markedsandel på EU-markedet selv efter indførelsen af antidumpingtold, jf. betragtning 242. Hvis markedet ikke var attraktivt, ville der ikke være en så høj markedsindtrængning. Dette er snarere tilfældet, når der anvendes en yderligere antidumpingtold, da hjemtagelsespriserne ved import er højere og gør eksporten til Unionen dyrere. Under sådanne prisforhold ville eksportørerne ikke fortsætte med at sælge betydelige mængder til et uattraktivt marked. På grundlag af de konklusioner, der er sammenfattet i betragtning 234, afviser Kommissionen derfor ovennævnte argument. Hvis antidumpingtolden får lov at udløbe, ville de kinesiske producenter få mulighed for at øge deres salg og markedsandel i Unionen.

(230)

EU-markedets tiltrækningskraft blev yderligere bekræftet af de priselementer, der er analyseret i betragtning 232 og 233.

(231)

Anhui Jinhe hævdede, at priserne ved eksport af Ace-K fra Kina til tredjelande var højere end priserne ved eksport til Unionen. De hævdede desuden, at der ikke var nogen restriktioner for salg af Ace-K til tredjelande.

(232)

Kommissionen konstaterede, at de kinesiske priser ved eksport til tredjelande lå på omtrent samme niveau som de kinesiske priser ved eksport til Unionen. Dette tyder på, at dumping er en strukturel strategi for at trænge ind på tredjelandes markeder, og at dumping derfor vil fortsætte.

(233)

Kinesiske producenter kan muligvis sælge til en højere pris til Unionen end til andre tredjelande, hvis den eksisterende told får lov at udløbe, men den betydelige overforsyning i Kina vil sandsynligvis presse priserne ned til et niveau, der ligger under det eksisterende niveau på EU-markedet. Dumpingmargenerne vil derfor sandsynligvis stige yderligere.

(234)

Kommissionen fandt, at der var en betydelig uudnyttet kapacitet i Kina, som sandsynligvis ville vokse yderligere på kort sigt. Den store markedsandel, som de kinesiske producenter nød godt af trods den betydelige gældende antidumpingtold, viste klart EU-markedets tiltrækningskraft. Endvidere var priserne til EU-markedet attraktive, og selv om de kinesiske producenter havde mulighed for at hæve deres priser fra det nuværende niveau, hvis foranstaltningerne udløb, ville den overskydende uudnyttede kapacitet i Kina kombineret med forventede moderate vækstrater på verdensmarkedet sandsynligvis presse priserne ned til et endnu lavere niveau i en situation uden foranstaltninger.

(235)

Det konstaterede dumpingniveau var desuden betydeligt.

(236)

Kommissionens analyse viste derfor, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der er sandsynlighed for, at importen vil fortsætte i betydelige mængder til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne udløber.

(237)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af én producent i Unionen. Denne producent udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(238)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg på det frie marked på EU-markedet og importen fra Kina og andre tredjelande som angivet i importstatistikkerne baseret på databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(239)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbruget (ton)

(240)

Forbruget af Ace-K steg med 6 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode som følge af en øget efterspørgsel efter sukkerfrie produkter i Unionen.

(241)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Markedsandelen for importen blev fastsat på grundlag af databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, og data indgivet af EU-erhvervsgrenen.

(242)

Importen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel

(243)

Der havde været visse udsving i importmængden fra Kina, som steg med 4 % i 2018 og herefter faldt i 2019. I NUP steg importmængden betydeligt med 18 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Denne stigning siden 2019 faldt sammen med et lille fald i forbruget i Unionen i samme periode.

(244)

Udviklingen i markedsandelen for importen fra Kina var den samme som for importmængden med en stigning på 3 % i 2018, efterfulgt af et fald i 2019. Dette fald kunne genvindes i NUP med en stigning på 11 % i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. Kommissionen bemærkede, at trods faldet i EU-forbruget steg markedsandelen for importen fra Kina i NUP på bekostning af EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel som beskrevet i betragtning 257 og 258.

(245)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6.

(246)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 4

Importpriser (EUR/ton)

(247)

Gennemsnitspriserne ved import fra Kina steg generelt betydeligt (med 19 %) i den betragtede periode. Priserne ved import fra Kina var fortsat betydeligt lavere end EU-priserne, som det fremgår af tabel 8.

(248)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:

(249)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producentens omsætning i NUP. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på mere end 10 %. Når der ses bort fra antidumpingtolden, var den vejede gennemsnitlige underbudsmargen på mere end 45 %.

(250)

Importen af Ace-K fra andre tredjelande end Kina udgjorde kun en markedsandel på 1-4 % i den betragtede periode. Da Ace-K kun fremstilles i Kina og Unionen, fandt Kommissionen, at denne import fejlagtigt var blevet klassificeret som Ace-K, eller at dens oprindelse var blevet fejlagtigt angivet. Kommissionen tog derfor ikke denne import yderligere i betragtning i sin skadesanalyse.

(251)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(252)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktionsmængde, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen

(253)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde steg med 14 % i den betragtede periode. Denne stigning kan tilskrives for det første den generelle stigning i efterspørgslen efter Ace-K og for det andet virkningen af den antidumpingtold, der gjorde det muligt for erhvervsgrenen at genrejse sig og øge sin produktionsmængde.

(254)

EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev på samme niveau i den betragtede periode. Selv om antidumpingtolden gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig, har markedsvurderingen ikke begrundet nogen kapacitetsudvidelse.

(255)

Kapacitetsudnyttelsen steg i takt med den årlige produktionsmængde, der er beskrevet i betragtning 253, og steg med 14 % på grund af antidumpingtolden og den generelle stigning i efterspørgslen efter Ace-K.

(256)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel på EU-markedet

(257)

EU-producentens salgsmængde svingede i den betragtede periode. Salgsmængden faldt i 2018 med 3 %, efterfulgt af en kraftig stigning på 11 % i 2019 i forhold til begyndelsen af den betragtede periode. I NUP vendte salgsmængden tilbage til det oprindelige niveau i begyndelsen af den betragtede periode.

(258)

EU-erhvervsgrenens markedsandel svingede i den betragtede periode og faldt med 5 % i NUP.

(259)

Beskæftigelsen og produktiviteten i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet i Unionen

(260)

Fra 2017 til udgangen af undersøgelsesperioden øgede EU-erhvervsgrenen personalet med 14 %, hvilket var i tråd med produktionsstigningen.

(261)

Samtidig steg produktiviteten med 10 % i samme periode.

(262)

Dumpingmargenen for den samarbejdsvillige eksporterende producent som anført i betragtning 206 lå væsentligt over minimalniveauet, og mængden af og markedsandelen for importen fra Kina som beskrevet i betragtning 243 og 244 var stadig betydelig i den betragtede periode.

(263)

Selv om der stadig forekom dumping fra Kina, lykkedes det imidlertid EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumpingpraksis.

(264)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos den eneste EU-producent ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(265)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 35 % i den betragtede periode efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(266)

Produktionsomkostningerne var stabile i den betragtede periode.

(267)

EU-producentens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(268)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 11 % i den betragtede periode.

(269)

Den eneste EU-producents lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(270)

Lagerbeholdningerne steg med 11 % i den betragtede periode.

(271)

EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(272)

Kommissionen beregnede EU-producentens rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen ved dette salg. Rentabiliteten steg kraftigt med 93 % i den betragtede periode. Antidumpingtolden gjorde det muligt for EU-producenten at vende tilbage til et højt rentabilitetsniveau.

(273)

Undersøgelsen viste, at NUP var kendetegnet ved ekstraordinære omstændigheder, som var knyttet til udbruddet af covid-19-pandemien. Navnlig købte store fødevare- og lægemiddelkunder større mængder af Ace-K fra EU-erhvervsgrenen i første halvdel af 2020 for at sikre forsyningen af denne ingrediens. Den årlige vedligeholdelse af EU-erhvervsgrenen, som indebærer en periode, hvor produktionen indstilles, blev desuden udskudt i 2020 i forhold til det normale tidspunkt på året, hvilket har ført til øget produktion i NUP. Denne usædvanlige markedsudvikling medførte en stigning i EU-erhvervsgrenens salgspriser i forhold til 2019 og en stigning i EU-erhvervsgrenens fortjeneste i NUP. Undersøgelsen viste, at hvis sådanne engangsvirkninger fjernes, ville EU-erhvervsgrenens fortjeneste være i samme størrelsesorden som den rentabilitet, der var opnået, før de ekstraordinære omstændigheder fandt sted, dvs. i 2019.

(274)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten steg ligesom rentabiliteten med 80 %, hvilket igen afspejler den positive virkning af antidumpingtolden og de ekstraordinære omstændigheder i NUP, der er beskrevet i betragtning 273.

(275)

Investeringsniveauet faldt med 13 % i den betragtede periode. Som beskrevet i betragtning 272 gav antidumpingtolden mulighed for at vende tilbage til sunde forretningsaktiviteter, men begrundede ikke behovet for investeringer i yderligere produktionskapacitet.

(276)

Investeringsafkastet steg betydeligt (med 124 %) i den betragtede periode.

(277)

De fleste skadesindikatorer, såsom produktion, beskæftigelse, kapacitetsudnyttelse, produktivitet, rentabilitet og likviditet, udviklede sig positivt. Mens udviklingen i de finansielle indikatorer, som f.eks. investeringsniveau og investeringsafkast, er negativ, er de absolutte tal tilfredsstillende og viser ikke tegn på væsentlig skade.

(278)

Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen har genrejst sig fra tidligere skade og ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.

(279)

Kommissionen konkluderede i betragtning 278, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der ville være sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt blev forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis foranstaltningerne over for importen fra Kina fik lov at udløbe.

(280)

Kommissionen undersøgte produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenen, herunder underbudsniveauet uden antidumpingforanstaltninger.

(281)

Som anført i betragtning 210-223 er der en betydelig produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, der gør, at eksporten til EU-markedet hurtigt ville kunne øges, hvis antidumpingforanstaltningerne fik lov at udløbe.

(282)

Denne betydelige overkapacitet og EU-markedets tiltrækningskraft, der er beskrevet i betragtning 225-229, ville sandsynligvis skabe en massiv yderligere eksport til Unionen til dumpingpriser, som let ville kunne dække hele forbruget i Unionen.

(283)

På verdensmarkedet uden for Unionen, hvor der ikke er indført handelsbeskyttelsesforanstaltninger, har kinesiske producenter en dominerende markedsandel (i gennemsnit på over 70 %).

(284)

I mangel af foranstaltninger er der sandsynlighed for, at de kinesiske producenters markedsandel som minimum vil tangere deres markedsandel på verdensplan.

(285)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe, at Kina ikke havde nogen dominerende stilling på tredjelandsmarkeder, da de kinesiske producenters påståede markedsandel på 70 % på tredjelandsmarkeder svarede til deres andel af den samlede produktionskapacitet i verden, og at denne markedsandel derfor afspejlede en velafbalanceret opdeling af verdensmarkedet mellem konkurrerende producenter.

(286)

I sine bemærkninger til Anhui Jinhes indlæg hævdede ansøgeren, at Anhui Jinhes argument var baseret på en sammenligning af den samlede kinesiske produktionskapacitet med ansøgerens samlede produktionskapacitet, og at dette argument var ugyldigt, fordi der var betydelig overkapacitet i Kina.

(287)

Anhui Jinhes argument afspejler Kinas trinvise tilgang til industripolitik: der opbygges en massiv overkapacitet på basis af statsstyrede fordrejninger; en stor del af denne overkapacitet eksporteres globalt; antallet af konkurrenter i Unionen (og andre steder) reduceres, ikke på basis af reel konkurrenceevne, men urimelig handelspraksis; kinesiske virksomheder opnår en massiv, endog dominerende stilling på verdensplan. Det hævdes herefter, at der er tale om en »normal opdeling«. Markederne bør dog ikke være drevet af konkurrenternes størrelse, men snarere af deres evne til at konkurrere på lige vilkår. Denne argumentation udgør en kinesisk beskrivelse af årsagerne til Kinas massive globale tilstedeværelse. Det står dog fast, at en sådan massiv tilstedeværelse har en væsentlig indvirkning på konkurrencen og fører til Kommissionens konklusioner om, at de kinesiske producenters markedsandel på EU-markedet med stor sandsynlighed vil stige betydeligt uden antidumpingforanstaltninger, og at dette vil medføre et betydeligt tab af markedsandele for EU-producenten. Denne påstand blev derfor afvist.

(288)

Uden antidumpingtolden ville de fortoldede priser på kinesisk Ace-K ligge på mellem ca. 6,2 og 6,75 EUR/kg. Når disse priser sammenlignes med EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger, eksklusive fragt og oplagring i NUP, og dens gennemsnitlige salgspris ab fabrik i Unionen for Ace-K af fødevaremæssig kvalitet ved salg i NUP til brugere og forhandlere, viste analysen, at priserne på importen fra Kina ville underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med mere end 45 %.

(289)

I et scenarie, hvor de kinesiske eksporterende producenter har den samme indtrængning på EU-markedet som på andre verdensmarkeder (ca. 70 % i gennemsnit) (80), ville tabet af salg og den heraf følgende omkostningsstigning for EU-erhvervsgrenen i en situation uden foranstaltninger medføre betydelige økonomiske tab i betragtning af de sandsynlige prisniveauer, og rentabiliteten ville blive negativ. Skaden vil således blive væsentlig inden for en kort periode og bringe EU-erhvervsgrenens overlevelse i fare.

(290)

Dette sandsynlige scenarie understøttes af de af ansøgeren fremlagte beviser for et betydeligt tab af salg og markedsandel i Det Forenede Kongerige efter brexit og den heraf følgende fjernelse af antidumpingforanstaltninger over for Ace-K. En lignende situation vil sandsynligvis opstå på EU-markedet, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(291)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe, at ansøgeren ikke havde lidt et betydeligt tab af salg og markedsandel i Det Forenede Kongerige efter ophævelsen af antidumpingtolden som følge af brexit. Anhui Jinhe hævdede desuden, at de ikkefortrolige sagsakter ikke indeholdt dokumentation vedrørende ansøgerens salg i Det Forenede Kongerige og en stigning i den kinesiske eksport til Det Forenede Kongerige.

(292)

I sine bemærkninger til Anhui Jinhes indlæg hævdede ansøgeren, at Anhui Jinhe havde adgang til kinesiske eksportstatistikker, og at ansøgeren også havde fremlagt sådanne eksportoplysninger i løbet af undersøgelsen. Ansøgeren påpegede endvidere, at virksomhedens tab af omsætning allerede fandt sted forud for antidumpingtoldens ophævelse i Det Forenede Kongerige.

(293)

I den forbindelse minder Kommissionen om, at ansøgeren først fremsendte sin spørgeskemabesvarelse med oplysninger om EU-salget, der omfattede Det Forenede Kongerige, og derefter en ny udgave med oplysninger, der ikke omfattede Det Forenede Kongerige. De ikkefortrolige udgaver af de to spørgeskemabesvarelser findes i de ikkefortrolige sagsakter. Kommissionen analyserede også statistikker over importen af den undersøgte vare fra Kina til Det Forenede Kongerige. Som svar på Anhui Jinhes indlæg blev der i den forbindelse tilføjet et notat til undersøgelsens ikkefortrolige sagsakter. Både spørgeskemabesvarelserne og statistikkerne bekræftede konklusionerne om, at ansøgeren havde tabt markedsandele allerede forud for antidumpingtoldens ophævelse som følge af brexit. Anhui Jinhes ovennævnte påstand er derfor ubegrundet.

(294)

Det fremgår af ovenstående analyse, at EU-erhvervsgrenen havde fordel af indførelsen af told og har genrejst sig efter den skadevoldende situation efter indførelsen af foranstaltningerne. I mangel af foranstaltninger vil den forventede massive stigning i importen fra Kina til skadevoldende priser imidlertid hurtigt føre til en forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation med deraf følgende væsentlig skade.

(295)

Kommissionen konkluderede derfor, at det i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra det pågældende land til skadevoldende priser, og en fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.

(296)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(297)

Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(298)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skade.

(299)

Som anført i betragtning 278 har EU-erhvervsgrenen genrejst sig efter den skade, der er forårsaget af tidligere dumping, og dens aktiviteter er levedygtige, når den ikke udsættes for urimelig konkurrence fra dumpingimporten.

(300)

Hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, vil EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis hurtigt blive forværret som forklaret i betragtning 279-294.

(301)

Det konkluderedes derfor, at en forlængelse af de gældende foranstaltninger over for Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(302)

Som anført i betragtning 29 samarbejdede ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører i forbindelse med undersøgelsen.

(303)

Den nuværende undersøgelse afslørede ingen væsentlige negative indvirkninger af de gældende foranstaltninger for importørerne.

(304)

I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at importørerne kunne blive påvirket negativt af foranstaltningerne, men kun i meget begrænset omfang. Ace-K udgør kun en lille del af importørernes forretning, idet de har en større produktportefølje.

(305)

Ud fra de tilgængelige oplysninger er det derfor klart, at indførelsen af foranstaltninger vil have en meget begrænset effekt for importørerne, om nogen overhovedet, og at denne effekt vil blive klart opvejet af de fordele, som foranstaltningerne kan få for EU-erhvervsgrenen.

(306)

Ace-K anvendes hovedsagelig som erstatning for sukker i føde- og drikkevaresektoren, f.eks. i læskedrikke eller mejeriprodukter. Ace-K anvendes i mindre omfang i lægemiddelsektoren.

(307)

Ingen brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(308)

Den nuværende undersøgelse afslørede ingen væsentlige negative indvirkninger af de gældende foranstaltninger. Den tidligere undersøgelse vedrørende Kina viste, at virkningerne af Ace-K i færdige varer er minimale for så vidt angår omkostninger. Undersøgelsen viste imidlertid også, at anvendelsen af Ace-K er af afgørende betydning for produkter, som allerede findes på markedet. Det vil ganske vist være muligt at udvikle nye produkter med alternative sødestoffer, men at ændre formuleringen af eksisterende produkter vil være risikabelt og omkostningskrævende. Det blev derfor fundet vigtigt, at brugerne har adgang til alternative forsyningskilder, hvad angår Ace-K.

(309)

På det grundlag konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne blev forlænget, ville indvirkningerne på brugernes økonomiske situation sandsynligvis ikke være betydelige.

(310)

EU-producenten hævdede, at sikkerhed i forbindelse med forsyningen med Ace-K er afgørende for producenter af fødevareprodukter og drikkevarer, og at det ikke er i Unionens interesse at blive afhængig af leverancer fra kun ét land. Producenten mente endvidere, at når en producent af en drikkevare eller et fødevareprodukt har valgt at anvende Ace-K som sit kaloriefattige sødestof, kan producenten ikke skifte til et andet sødestof, uden at smagen ændres væsentligt, og forbrugernes opfattelse af produktet påvirkes.

(311)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger over for importen af Ace-K med oprindelse i Kina.

(312)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Anhui Jinhe, at videreførelsen af foranstaltningerne ikke ville være i Unionens interesse. Anhui Jinhe hævdede i denne forbindelse, at ansøgeren havde en begrænset produktionskapacitet og en høj kapacitetsudnyttelse, og at denne derfor ikke var i stand til at forsyne hele markedet uden at trække sig ud af eksportmarkeder. Anhui Jinhe fandt desuden, at brugerne af Ace-K var afhængige af alternative forsyningskilder og derfor ikke havde andet valg end at betale antidumpingtolden og overvælte den på forbrugerne, hvilket oppustede fødevarepriserne. Endelig hævdede Anhui Jinhe, at brugernes strategi med flere leverandører under alle omstændigheder ville være en tilstrækkelig beskyttelse for ansøgeren, da det herved forhindres, at EU-producenten taber betydelige markedsandele som følge af importen fra Kina.

(313)

I sine bemærkninger til Anhui Jinhes indlæg hævdede ansøgeren at have tilstrækkelig produktionskapacitet til at forsyne hele EU-markedet og opretholde sin nuværende eksport til tredjelande. Ansøgeren hævdede også, at virkningerne af antidumpingtolden på omkostningerne ved de færdige varer var ubetydelige på grund af den meget lave dosering af Ace-K, der anvendes i drikkevarer og fødevareprodukter. Ansøgeren fremførte desuden, at i modsætning til, hvad Anhui Jinhe hævder, forhindrede Ace-K-brugernes tostrengede indkøbsstrategi ikke, at EU-producenten tabte betydelige markedsandele som følge af importen fra Kina i den periode, der gik forud for den oprindelige undersøgelse.

(314)

For så vidt angår disse argumenter minder Kommissionen om, at ingen importører, brugere eller forbrugerorganisationer samarbejdede i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der var tilstrækkelig Ace-K-produktionskapacitet i Unionen til at dække forbruget, jf. betragtning 239 og 252, ud over den uudnyttede kapacitet i Kina, jf. betragtning 210-223, og at der derfor ikke var en risiko for utilstrækkelige forsyninger af den undersøgte vare. Kommissionen fandt også, at virkningerne af Ace-K i færdige varer var minimale for så vidt angår omkostninger, jf. betragtning 308. Kommissionen afviste derfor ovenstående argumenter.

(315)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende Ace-K fra Kina opretholdes.

(316)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (81) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(317)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd besluttede den 24. januar 2022 at fjerne et punkt fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres —

(1)

Den 31. januar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/72/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien.

(2)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2011/72/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 31. januar 2023 for 42 personer og indtil den 31. juli 2022 for én person. Begrundelserne i bilaget til nævnte afgørelse bør desuden ændres for tre personer, og oplysningerne om anvendelse af retten til et forsvar og retten til en effektiv retsbeskyttelse i henhold til tunesisk ret bør ændres for syv personer.

(3)

Afgørelse 2011/72/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved Kommissionens afgørelse 2004/613/EC (1) blev der oprettet en rådgivende gruppe for fødevarekæden, dyresundhed og plantesundhed. Kommissionen hører gruppen om sit arbejdsprogram vedrørende sikkerhed ved fødevarer og foder, mærkning af og præsentationsmåder for fødevarer og foder, menneskers ernæring i forbindelse med fødevarelovgivningen, dyresundhed og -velfærd og plantebeskyttelse samt om enhver foranstaltning, som Kommissionen ser sig foranlediget til at træffe eller foreslå på disse politikområder.

(2)

Den 20. maj 2020 vedtog Kommissionen »fra jord til bord«-strategien for et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (2).

(3)

I forbindelse med gennemførelsen af jord til bord-strategien skal der afholdes høringer med interessenter med ekspertise inden for sundhed, ernæring, markedsføring, miljø, klima, bæredygtigt landbrug, landbrugsvidenskab, fiskeri, akvakultur og samfundsvidenskab samt digital omstilling og finansielle områder, der vedrører fødevaresystemer.

(4)

De spørgsmål, der vedrører gennemførelsen af jord til bord-strategien, rækker derfor ud over gruppens ekspertise, således som det i øjeblikket er fastsat i afgørelse 2004/613/EF. For at sikre en udvidet ekspertdeltagelse på disse politikområder er det derfor nødvendigt at nedsætte en ny uformel ekspertgruppe med udvidet medlemskab og udvidede opgaver.

(5)

I lyset af ovenstående er det nødvendigt at ophæve afgørelse 2004/613/EF.

(6)

Da mandatet for medlemmerne af den nuværende rådgivende gruppe udløber den 14. juli 2022, bør nærværende afgørelse finde anvendelse fra den følgende dag —

(1)

I henhold til direktiv 1999/2/EF må et levnedsmiddel, der er behandlet med ioniserende stråling, kun indføres fra tredjelande, hvis det er behandlet på et bestrålingsanlæg, der er godkendt af Unionen.

(2)

Ved Kommissionens beslutning 2002/840/EF (2) blev der opstillet en liste over godkendte bestrålingsanlæg i tredjelande.

(3)

Den 31. august 2021 indgav Det Forenede Kongerige en ansøgning om godkendelse af bestrålingsanlægget »Synergy Health« i Swindon, Det Forenede Kongerige.

(4)

Det Forenede Kongerige har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at det officielle tilsyn med dette bestrålingsanlæg garanterer, at kravene i artikel 7 i direktiv 1999/2/EF overholdes.

(5)

Bestrålingsanlægget »Synergy Health« bør opføres på listen over godkendte bestrålingsanlæg i tredjelande.

(6)

Beslutning 2002/840/EF bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ifølge vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1) (»personalevedtægten«) skal Kommissionen reagere på visse ansøgninger og klager. Disse opgaver udføres hovedsageligt af kontoret »Klager og opfølgning af retssager« i Generaldirektorat for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed (»GD HR«), som fastlægger de relevante faktiske omstændigheder og vurderer dem ud fra et juridisk synspunkt med henblik på at bistå ansættelsesmyndigheden eller den myndighed, der er ansvarlig for at indgå ansættelseskontrakter (»myndigheden«) med at træffe en afgørelse.

(2)

I henhold til personalevedtægtens artikel 22c skal Kommissionen i overensstemmelse med vedtægtens artikel 24 og 90 indføre en procedure for behandling af klager indgivet af tjenestemænd over den måde, hvorpå de er blevet behandlet, efter eller som følge af at have indberettet en alvorlig uregelmæssighed i henhold til personalevedtægtens artikel 22a og 22b (2).

(3)

I henhold til personalevedtægtens artikel 24 skal Kommissionen yde tjenestemænd bistand ved retsforfølgning mod personer, der har fremsat trusler, krænkelser, injurier, ærerørige beskyldninger eller foretaget angreb på person eller formue, rettet mod tjenestemanden eller dennes familie på baggrund af hans stilling eller hverv.

(4)

Enhver person, der er omfattet af denne vedtægt, kan forelægge en ansøgning for ansættelsesmyndigheden om at træffe en beslutning for sit vedkommende eller indbringe en klage over en akt, der går ham imod, jf. personalevedtægtens artikel 90, stk. 1 og 2.

(5)

I forbindelse med disse aktiviteter indsamler og behandler Kommissionen relevante oplysninger. Disse oplysninger omfatter personoplysninger, navnlig identifikations-, kontakt- og adfærdsoplysninger. De kompetente tjenestegrene i Kommissionen videregiver personoplysninger til andre af Kommissionens tjenestegrene, i det omfang det er nødvendigt.

(6)

Personoplysningerne lagres i et sikret fysisk og elektronisk miljø for at forhindre ulovlig adgang til eller videregivelse af oplysninger til personer, der ikke behøver at kende dem. Når behandlingen er afsluttet, gemmes oplysningerne i overensstemmelse med Kommissionens gældende regler (3).

(7)

Under udførelsen af sine opgaver i henhold til personalevedtægten er Kommissionen forpligtet til at overholde fysiske personers rettigheder med hensyn til behandling af personoplysninger, jf. artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og traktatens artikel 16, stk. 1, samt de rettigheder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (4). Samtidig er Kommissionen forpligtet til at overholde strenge regler om fortrolighed og tavshedspligt.

(8)

I visse tilfælde er det nødvendigt at afveje hensynet til de registreredes rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 mod behovet for at garantere forebyggelse, undersøgelse, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger samt at sikre, at Kommissionen kan reagere effektivt på påstande om chikane og anden upassende adfærd eller angreb, og at andre registreredes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder også overholdes til fulde. Med henblik herpå fastsættes det i artikel 25, stk. 1, litra b), c), g) og h), i forordning (EU) 2018/1725, at Kommissionen kan begrænse anvendelsen af artikel 14-17, artikel 19, 20 og 35 samt gennemsigtighedsprincippet i artikel 4, stk. 1, litra a), for så vidt bestemmelserne heri svarer til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 14-17, 19 og 20.

(9)

Dette kan især være tilfældet, for så vidt angår meddelelse af oplysninger om behandling af personoplysninger til den person, som er genstand for en ansøgning eller en klage (»den berørte person«), især hvis proceduren udspringer af en ansøgning om bistand i henhold til personalevedtægtens artikel 24 med påstand om chikane. Kommissionen kan beslutte at begrænse meddelelsen af sådanne oplysninger til den berørte person for at beskytte ansøgerens, klagerens eller vidnets rettigheder og frihedsrettigheder i henhold til artikel 25, stk. 1, litra h) i forordning (EU) 2018/1725. Kommissionen kan navnlig beslutte at gøre dette for at beskytte personer mod eventuelle repressalier fra de berørte personer, mod hvilke der i god tro er rettet beskyldninger, som dog ikke har ført til foranstaltninger fra administrationens side. I visse situationer kan det være nødvendigt at begrænse meddelelsen af sådanne oplysninger for at forhindre chikane eller anden upassende adfærd eller angreb i Kommissionen (især i den organisatoriske enhed, hvor den berørte person arbejder sammen med ansøgeren, klageren og/eller vidnet).

(10)

Det kan også være nødvendigt at begrænse andre af den berørte persons rettigheder, hvis udøvelsen af disse rettigheder vil afsløre oplysninger om ansøgeren, klageren eller et vidne, som har anmodet om, at vedkommendes identitet ikke oplyses. I et sådant tilfælde kan Kommissionen af de årsager, der er anført i betragtning 9, beslutte at begrænse den berørte persons ret til indsigt i erklæringen eller vedkommendes øvrige rettigheder for at beskytte ansøgerens, klagerens eller vidnets rettigheder og frihedsrettigheder. Kommissionen kan beslutte at gøre dette i henhold til artikel 25, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1725.

(11)

Det kan også være nødvendigt at begrænse den berørte persons rettigheder for at sikre en overvågnings-, tilsyns- eller reguleringsfunktion, som er forbundet med udøvelsen af offentlig myndighed i en sag, hvor et vigtigt mål i Unionens almene interesse er på spil, nemlig at sikre, at Kommissionen kan reagere effektivt på påstande om chikane og enhver anden form for upassende adfærd eller angreb. Bekæmpelse af chikane og enhver anden form for upassende adfærd eller angreb er et vigtigt mål af almen interesse for Unionen, herunder for Kommissionen. Dertil kommer, at Kommissionen har pligt til at bistå ansatte i henhold til personalevedtægtens artikel 24. For ikke af afholde ansatte fra at indberette formodede tilfælde af chikane og anden upassende adfærd eller angreb og fra at ansøge om bistand i denne forbindelse, hvilket er i Unionens almene interesse, skal det sikres, at de berørte personer ikke får kendskab til den ansøgning om hjælp, som vedrører dem. Dette kan være særlig vigtigt i sager, hvor myndigheden finder, at der ikke har fundet chikane sted i henhold til personalevedtægten. I en sådan situation kræver hensynet til Unionens almene interesse, at den berørte person ikke får kendskab til ansøgningen om bistand, således at ansatte fortsat kan benytte proceduren i personalevedtægtens artikel 24, og nye konflikter forhindres. Kommissionen kan beslutte at begrænse den berørte persons rettigheder i henhold til artikel 25, stk. 1, litra c) og g) i forordning (EU) 2018/1725.

(12)

Det kan også være nødvendigt at begrænse den berørte persons rettigheder for at garantere forebyggelsen, undersøgelsen, opdagelsen og retsforfølgningen af strafbare handlinger, som ansøgere, klagere eller vidner indberetter til Kommissionen vedrørende den berørte person. Ansøgere, klagere og vidner kan f.eks. indberette upassende adfærd og psykisk og seksuel chikane. Kommissionen kan i så tilfælde beslutte at begrænse den berørte persons rettigheder i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2018/1725.

(13)

Ifølge personalevedtægten skal Kommissionen sikre, at ansøgninger og klager, der indgives i henhold til denne, behandles fortroligt. For at sikre fortrolighed og samtidig overholde kravene til beskyttelse af personoplysninger i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er det nødvendigt at vedtage interne regler, hvorefter Kommissionen kan begrænse de registreredes rettigheder i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra b), c), g) og h), i forordning (EU) 2018/1725.

(14)

De interne regler bør finde anvendelse på al behandling, som Kommissionen foretager i forbindelse med sine opgaver vedrørende behandlingen af ansøgninger og klager i henhold til personalevedtægten.

(15)

For at efterleve artikel 14, 15 og 16 i forordning (EU) 2018/1725 bør Kommissionen oplyse alle fysiske personer om de af dens aktiviteter, der indebærer behandling af deres personoplysninger, og om deres rettigheder på en gennemsigtig og sammenhængende måde via en databeskyttelsesmeddelelse, der offentliggøres på Kommissionens websted. Hvis det er relevant, bør Kommissionen derudover på passende vis underrette de registrerede, der er involverede i en ansøgning eller en klage, dvs. ansøgere og klagere, berørte personer og vidner.

(16)

Kommissionen bør behandle alle begrænsninger på en gennemsigtig måde og registrere enhver anvendelse af begrænsninger i det tilhørende registreringssystem.

(17)

Hvad angår begrænsninger i anvendelsen af artikel 16 i forordning (EU) 2018/1725, hvori det fastsættes, at såfremt der ikke er indsamlet personoplysninger hos den registrerede, skal den registrerede oplyses herom senest inden for en måned, bør Kommissionen inden for en måned føre en fortegnelse med beskrivelse af årsagerne til, at eventuelle begrænsninger er blevet anvendt. Fortegnelsen bør omfatte en vurdering fra sag til sag af, at begrænsningen er nødvendig og står i rimeligt forhold til formålet.

(18)

I henhold til artikel 25, stk. 8, i forordning (EU) 2018/1725 kan den dataansvarlige udsætte, udelade eller afvise at underrette den registrerede om årsagerne til anvendelsen af en begrænsning, hvis underretningen ville ophæve virkningen af begrænsningen. Dette er navnlig tilfældet med hensyn til begrænsninger i anvendelsen af nævnte forordnings artikel 16 og 35.

(19)

Kommissionen bør jævnligt foretage en fornyet vurdering af de anvendte begrænsninger for at sikre, at de registreredes ret til at blive underrettet, jf. artikel 16 og 35 i forordning (EU) 2018/1725, kun begrænses, så længe begrænsningerne er nødvendige af de årsager, der er anført i betragtning 8.

(20)

Der bør foretages en fornyet vurdering af anvendelsen af begrænsninger, når der gives svar på ansøgninger, der er indgivet i henhold til personalevedtægtens artikel 22c og 24 og artikel 90, stk. 1, og på klager, der er indgivet i henhold til personalevedtægtens artikel 22c og artikel 90, stk. 2, eller når sådanne ansøgninger og klager afsluttes, alt efter hvad der indtræffer først. Derefter bør Kommissionen årligt overvåge behovet for at opretholde enhver begrænsning.

(21)

I visse tilfælde kan det vise sig nødvendigt at opretholde anvendelsen af en begrænsning, navnlig en begrænsning af anvendelsen af artikel 16 i forordning (EU) 2018/1725, indtil de pågældende personoplysninger ikke længere opbevares af Kommissionen. I sådanne tilfælde bør den registrerede ikke underrettes om, at vedkommendes personoplysninger behandles. En sådan situation kan navnlig opstå, hvis der er en høj risiko for, at andres rettigheder og frihedsrettigheder lider skade som følge af, at den berørte person underrettes om behandlingen af personoplysningerne. Dette kan være tilfældet, hvis en myndighed afviser en ansøgning om bistand, som er fremsat i god tro som følge af påstået upassende adfærd fra den berørte persons side, og hvor den berørte person og ansøgeren arbejder sammen i samme organisatoriske enhed. I en sådan situation risikerer ansøgeren at blive genstand for gengældelse, og arbejdsklimaet i den organisatoriske enhed risikerer at lide skade. I sådanne tilfælde må den berørte persons personoplysninger kun opbevares, så længe oplysningerne er relevante for behandlingen af ansøgningen og/eller klagen, og så længe sidstnævnte kan være genstand for en retssag.

(22)

Europa-Kommissionens databeskyttelsesrådgiver bør foretage en uafhængig fornyet vurdering af anvendelsen af begrænsninger med henblik på at sikre overholdelsen af denne afgørelse.

(23)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 23. september 2021 —