(1)

Den 7. december 2020 vedtog Rådet forordning (EU) 2020/1998.

(2)

I henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2020/1998 har Rådet taget listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til nævnte forordning op til revision. På grundlag af denne revision bør oplysningerne om én afdød person udgå af nævnte bilag, og oplysningerne om syv personer bør ajourføres.

(3)

Forordning (EU) 2020/1998 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådet vedtog den 5. marts 2014 forordning (EU) nr. 208/2014.

(2)

På grundlag af Rådets gennemgang bør oplysningerne om én person og oplysningerne i bilag I om dennes ret til et forsvar og dennes ret til en effektiv retsbeskyttelse udgå.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/2034 kan kompetente myndigheder kræve, at visse investeringsselskaber skal omfattes af den samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), og at de skal efterleve tilsynsmæssige krav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3).

(2)

Hvis et investeringsselskab udøver aktiviteter, som overskrider mindst én af de fire kvantitative tærskler for OTC-derivater, garantistillelse for afsætning af finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, kreditgivning eller långivning til investorer og udestående gældsinstrumenter, bør det med henblik på artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2019/2034 præciseres, at sådanne aktiviteter udøves i et sådant omfang, at investeringsselskabets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.

(3)

På grundlag af den systemiske relevans af investeringsselskabers aktiviteter, jf. artikel 5 i direktiv (EU) 2019/2034, og de potentielt væsentlige virkninger af en afsmitningseffekt på tværs af den finansielle sektor, bør investeringsselskaber, som er clearingmedlemmer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) 2019/2033, og som tilbyder clearingtjenester til andre finansielle institutter, der ikke selv er clearingmedlemmer, tages i betragtning med henblik på artikel 5, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034.

(4)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen efter høring af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(5)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om rådgivning (4) —

(1)

Mens investeringsselskaber, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2) og afsnit VII og VIII i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (3), i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (4) er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/923 (5), skal investeringsselskaber, der er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034, anvende specifikke krav på variabel aflønning af alle medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Det er nødvendigt at fastsætte passende kriterier til identifikation af disse medarbejdere. Disse kriterier bør tage hensyn til sådanne medarbejderes beføjelser og ansvar, investeringsselskabets risikoprofil eller risikoen ved de aktiver, som det forvalter, og resultatindikatorer, selskabets interne organisation og det pågældende selskabs art, omfang og kompleksitet. Disse kriterier bør gøre det muligt for investeringsselskaberne at fastsætte egnede incitamenter i deres aflønningspolitikker for at sikre, at de pågældende medarbejdere tilskyndes til forsigtig adfærd, når de udfører deres opgaver. Endelig bør disse kriterier afspejle risikoniveauet for forskellige aktiviteter inden for selskabet.

(2)

Medlemmerne af ledelsesorganet har det endelige ansvar for investeringsselskabet, dets strategi og aktiviteter og bør derfor altid anses for at have en væsentlig indvirkning på investeringsselskabets risikoprofil. Dette gælder både medlemmerne af ledelsesorganet i dets ledelsesfunktion, der træffer beslutninger, og medlemmerne af ledelsesorganet i sin tilsynsfunktionen, som overvåger beslutningsprocessen og kan gøre indsigelse imod trufne beslutninger.

(3)

Nogle medarbejdere er ansvarlige for at yde intern støtte, som er afgørende for driften af et selskabs forretningsaktiviteter. Deres aktiviteter og beslutninger kan også have væsentlig indflydelse på et investeringsselskabs risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, idet disse aktiviteter og beslutninger kan udgøre væsentlige operationelle og andre risici for selskabet.

(4)

De faglige aktiviteter, der udføres af medarbejdere med ledelsesansvar, kan have væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, det forvalter, fordi de kan træffe strategiske eller andre grundlæggende beslutninger, der har indflydelse på investeringsselskabets forretningsaktiviteter eller på de kontrolfunktioner, der anvendes. Sådanne kontrolfunktioner omfatter typisk risikostyring, overholdelse af regler og intern revision. De risici, som forretningsenhederne påtager sig, og den måde, hvorpå disse forretningsenheder styres, er de vigtigste faktorer for et selskabs risikoprofil eller for de aktiver, som de forvalter. Visse forretningsaktiviteter indebærer større risici end andre, og der bør derfor tages hensyn til arten af forretningsaktiviteterne.

(5)

Der bør fastsættes kvalitative kriterier, der sikrer, at medarbejderne identificeres som havende væsentlig indflydelse, hvis de er ansvarlige for grupper af medarbejdere, hvis arbejde kan have væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Dette omfatter også situationer, hvor det arbejde, der udføres af den enkelte medarbejder under deres ansvarsområde, ikke isoleret set har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil, men hvor det overordnede omfang af deres arbejde kan have en sådan indflydelse.

(6)

Medarbejdernes samlede aflønning afhænger typisk af det bidrag, som disse medarbejdere yder til opfyldelsen af selskabets forretningsmål. Aflønningen afhænger således af medarbejdernes ansvarsområder, opgaver, kompetencer og kvalifikationer og af medarbejdernes og selskabets resultater. Hvis en medarbejder tildeles en samlet aflønning, der overstiger en vis tærskel, er det rimeligt at antage, at denne aflønning hænger sammen med den pågældende medarbejders bidrag til selskabets forretningsmål og derfor med den indflydelse, som medarbejderens arbejde har på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Der bør derfor anvendes kvantitative kriterier vedrørende den samlede aflønning af en medarbejder, både i absolutte og relative tal og i forhold til andre medarbejdere i samme investeringsselskab, til at afgøre, om en sådan medarbejders arbejde kan have væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.

(7)

Der bør fastsættes klare og passende tærskler til at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et investeringsselskabs risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Det bør forventes af selskaberne, at de anvender de kvantitative kriterier rettidigt. Kvantitative kriterier bør følge udviklingen i aflønningen for at være realistiske. En metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kvantitative kriterier på den samlede aflønning, der blev tildelt i det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det pågældende resultatår. En anden metode til at følge denne udvikling går ud på at basere disse kvantitative kriterier på den samlede aflønning, der er tildelt for det foregående resultatår, herunder den faste aflønning, der udbetales for det pågældende resultatår, og den variable aflønning, der tildeles i det aktuelle resultatår for det foregående regnskabsår. Den anden metode sikrer en bedre tilpasning af identifikationsprocessen til den faktiske aflønning, der tildeles for en resultatperiode, men kan kun anvendes, hvis det er muligt at foretage en rettidig beregning af anvendelsen af de kvantitative kriterier. Hvis det ikke længere er muligt at foretage en sådan rettidig beregning, bør den første metode anvendes. I begge metoder kan den variable aflønning omfatte beløb, der tildeles på grundlag af resultatperioder, der er længere end et år, afhængigt af de resultatkriterier, som investeringsselskabet anvender.

(8)

Der bør fastsættes en kvantitativ tærskel på 500 000 EUR for identifikation af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, det forvalter. En aflønning, der overstiger denne kvantitative tærskel, eller som er en af de højeste lønninger i investeringsselskabet, giver således en stærk formodning om, at det arbejde, der udføres af medarbejdere, der modtager en sådan aflønning, har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, og der bør i sådanne tilfælde derfor foretages en mere tilsynsmæssig undersøgelse for at fastslå, hvorvidt sådanne medarbejderes arbejde har væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter.

(9)

Sådanne formodninger baseret på kvantitative kriterier bør dog ikke finde anvendelse, hvis investeringsselskaber på grundlag af yderligere objektive kriterier fastslår, at sådanne medarbejdere rent faktisk ikke har nogen væsentlig indvirkning på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, under hensyntagen til alle de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for. For at sikre en effektiv og konsekvent anvendelse af disse objektive kriterier bør de kompetente myndigheder give samtykke til at undtage de bedst aflønnede medarbejdere, der er identificeret, eller de medarbejdere, hvis aflønning overstiger 750 000 EUR. For medarbejdere, der aflønnes med over 1 000 000 EUR (højtlønnede medarbejdere), bør de kompetente myndigheder underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), før der gives samtykke til undtagelserne, således at EBA kan sikre sig, at disse kriterier anvendes konsekvent.

(10)

At være i samme lønramme som den øverste ledelse eller risikotagere kan også være en indikator for, at medarbejderens arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter. Der bør herved ikke tages hensyn til den aflønning, der betales til medarbejdere i kontrolfunktioner og støttefunktioner samt til medlemmer af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion. Ved anvendelsen af dette kvantitative kriterium bør der også tages hensyn til, at lønniveauerne varierer på tværs af landegrænserne. Investeringsselskaberne bør have mulighed for at kunne godtgøre, at medarbejdere, der er indplaceret i lønrammen, men som ikke opfylder nogen af de øvrige kvalitative eller kvantitative kriterier, ikke har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter, under hensyntagen til alle de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for.

(11)

For at de kompetente myndigheder og revisorerne kan tage stilling til de vurderinger, som investeringsselskaberne har foretaget for at identificere de medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på selskabernes risikoprofil eller på de aktiver, som de forvalter, er det afgørende, at selskaberne fører register over de vurderinger, der er foretaget, og resultaterne heraf, herunder over medarbejdere, der er identificeret efter kriterier baseret på deres samlede aflønning, men hvis arbejde vurderes ikke at have væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil eller på de aktiver, som de forvalter.

(12)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen efter at have hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(13)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, om en udtalelse (6),

(1)

Variabel løn, der tildeles i form af instrumenter, bør fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som overskrider investeringsselskabets risikovillighed. De kategorier af instrumenter, der kan anvendes for så vidt angår variabel løn, bør derfor sikre en balance mellem medarbejdernes interesser og investeringsselskabets, aktionærernes, kreditorernes, kundernes og andre interessenters langsigtede interesser ved at give medarbejderne incitamenter til at handle i investeringsselskabets langsigtede interesse.

(2)

For at sikre, at der er en snæver tilknytning til investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern, bør instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, indeholde passende udløsende hændelser for nedskrivning eller konvertering, der begrænser værdien af instrumenterne i situationer, hvor investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern er blevet forværret. De udløsende hændelser, der anvendes til lønformål, bør ikke ændre instrumenternes rangorden og bør derfor ikke medføre, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter ikke anvendes som kapitalgrundlagsinstrumenter.

(3)

De betingelser, der finder anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter og på supplerende kapitalinstrumenter, fremgår af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 (2) sammenholdt med anden del, afsnit I, kapitel 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), men andre instrumenter, som er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra j), nr. iii), i direktiv (EU) 2019/2034 (»andre instrumenter«), og som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, er ikke omfattet af særlige betingelser i henhold til nævnte forordninger, da de ikke er klassificeret som kapitalgrundlagsinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Der bør derfor fastsættes særlige krav for forskellige kategorier af instrumenter for at sikre, at de er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn under hensyn til instrumenternes forskellige art. At instrumenter anvendes for så vidt angår variabel løn, bør ikke i sig selv forhindre instrumenterne i at indgå i et investeringsselskabs kapitalgrundlag, så længe betingelserne i forordning (EU) 2019/2033 er opfyldt. Ej heller bør en sådan anvendelse i sig selv defineres som et incitament til at indfri instrumentet, idet medarbejdere efter udskydelses- og tilbageholdelsesperioder generelt kan modtage likvide midler på anden måde end ved indfrielse.

(4)

Andre instrumenter er ikke begrænset til de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4). For at mindske den administrative byrde ved oprettelsen af sådanne instrumenter bør det i forbindelse med instrumenterne være muligt at anvende andre kontraktlige ordninger mellem medarbejdere og investeringsselskaber. For at sikre at de pågældende andre instrumenter afspejler et investeringsselskabs kreditkvalitet som en going concern, bør der være passende krav, der sikrer, at sådanne instrumenter nedskrives eller konverteres, før et investeringsselskab ikke kan opfylde sine kapitalgrundlagskrav.

(5)

Når instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres, bør sådanne transaktioner normalt ikke øge værdien af den tildelte løn gennem udbetaling af beløb, der er højere end værdien af instrumentet eller ved konvertering til instrumenter, der har højere værdi end de instrumenter, der oprindeligt blev tildelt. Udskiftning med instrumenter af samme værdi bør sikre, at løn ikke betales gennem ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde direktiv (EU) 2019/2034 eller forordning (EU) 2019/2033.

(6)

Ved tildeling af variabel løn, og når instrumenter, der anvendes til variabel løn, indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres, bør disse transaktioner baseres på værdier, der er blevet fastsat i henhold til den gældende regnskabsstandard på tidspunktet for transaktionen, hvorved det sikres, at den korrekte værdi af variabel løn tildeles, og at den ikke uretmæssigt ændres, når instrumentet indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres.

(7)

Artikel 54 i forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bestemmelser om nedskrivning og konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter. Desuden kræves det i henhold til artikel 32, stk. 1, litra j), nr. iii), i direktiv (EU) 2019/2034, at andre instrumenter fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives. Da det økonomiske resultat af en konvertering eller nedskrivning af andre instrumenter er det samme som for hybride kernekapitalinstrumenter, bør der ved nedskrivnings- eller konverteringsordninger for andre instrumenter tages hensyn til de ordninger, der gælder for hybride kernekapitalinstrumenter, dog med tilpasninger for at tage hensyn til, at andre instrumenter ikke kvalificeres som kapitalgrundlagsinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Supplerende kapitalinstrumenter er ikke omfattet af reguleringsmæssige krav vedrørende nedskrivning og konvertering i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. For at sikre, at værdien af alle sådanne instrumenter, når de anvendes for så vidt angår variabel løn, reduceres, når investeringsselskabets kreditkvalitet forværres, bør det specificeres, i hvilke situationer en nedskrivning eller konvertering af instrumentet er nødvendig. Nedskrivnings-, opskrivnings- og konverteringsordningerne for supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter bør fastsættes for at sikre en konsekvent anvendelse.

(8)

Udlodninger fra instrumenter kan have forskellig form. De kan være variable eller faste og kan blive udbetalt regelmæssigt eller ved instrumentets udløb. For at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring bør der ikke udbetales udlodninger til medarbejderne under udskydelsesperioder. Medarbejderne bør kun modtage udlodninger for perioder efter optjeningen af instrumentet, hvorefter medarbejderen bliver den retlige ejer. Derfor er kun instrumenter med udlodninger, der udbetales regelmæssigt til ejeren af instrumentet, egnede til brug som variabel løn. Nulkuponobligationer eller instrumenter, der akkumulerer udbytte, bør ikke være en del af løn, som skal bestå af instrumenter omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra j), i direktiv (EU) 2019/2034. Dette skyldes, at medarbejderne under udskydelsesperioden ville have gavn af stigende værdier, hvilket kan forstås som svarende til at modtage udlodninger.

(9)

Meget høje udlodninger kan begrænse det langsigtede incitament til forsigtig risikotagning, da de i praksis øger den variable del af lønnen. Navnlig bør der ikke udbetales udlodninger med intervaller, der overstiger et år, da dette ville medføre, at udlodningerne i praksis akkumuleres i udskydelsesperioderne og først udbetales, når den variable løn er optjent. Akkumulering af udlodninger ville være en omgåelse af princippet i artikel 32, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034, i henhold til hvilket den løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, ikke må godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Artikel 32, stk. 2, litra b), i direktiv (EU) 2019/2034 fastsætter, at variabel løn ikke må betales gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde nævnte direktiv eller forordning (EU) 2019/2033. Udlodninger, der foretages, efter at instrumentet er blevet optjent, bør derfor ikke overstige markedssatserne for sådanne instrumenter udstedt af andre investeringsselskaber eller institutter med lignende kreditkvalitet. Dette bør sikres ved at kræve, at instrumenter, der anvendes til variabel løn, eller de instrumenter, til hvilke de er knyttet, hovedsagelig udstedes til andre investorer, eller ved at kræve, at der lægges et loft over udlodningerne vedrørende sådanne instrumenter.

(10)

Udskydelses- og tilbageholdelseskrav, der finder anvendelse på tildeling af variabel løn i henhold til artikel 32, stk. 1, litra l), og artikel 32, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/2034, skal være opfyldt på alle relevante tidspunkter, herunder når de instrumenter, der anvendes til variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres. I sådanne situationer bør instrumenterne derfor udskiftes med hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter, der afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern, har kendetegn, der svarer til det oprindeligt tildelte instruments kendetegn, og er af samme værdi, når der tages hensyn til beløb, som er blevet nedskrevet. Hvis andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter har en fast udløbsdato, bør der fastsættes minimumskrav for den resterende løbetid for sådanne instrumenter, når de tildeles, for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene vedrørende udskydelses- og tilbageholdelsesperioder for variabel løn.

(11)

Direktiv (EU) 2019/2034 begrænser ikke de kategorier af instrumenter, der kan anvendes som variabel løn, til en bestemt kategori af finansielle instrumenter. Det bør derfor være muligt at anvende syntetiske instrumenter eller kontrakter mellem medarbejderne og investeringsselskaberne, som er knyttet til hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som fuldt ud kan konverteres eller nedskrives. Dette gør det muligt at indføre særlige betingelser i de bestemmelser, som regulerer sådanne instrumenter, som kun finder anvendelse på instrumenter, der tildeles medarbejderne, uden at det er nødvendigt at pålægge andre investorer sådanne betingelser.

(12)

I koncernsammenhæng kan udstedelser forvaltes centralt inden for et moderselskab, herunder i tilfælde, hvor moderselskabet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) eller direktiv 2019/2034. Det kan forekomme, at investeringsselskaber inden for en koncern ikke altid ikke udsteder instrumenter, der er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn. I henhold til forordning (EU) 2019/2033 sammenholdt med forordning (EU) nr. 575/2013 kan hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der udstedes af en enhed inden for rammerne af konsolideringen, udgøre en del af investeringsselskabets kapitalgrundlag på visse betingelser. Det bør derfor også være muligt at anvende sådanne instrumenter som variabel løn, forudsat at der er en klar tilknytning mellem kreditkvaliteten for det investeringsselskab, der anvender disse instrumenter for så vidt angår variabel løn, og kreditkvaliteten for udstederen af instrumentet. Der kan normalt antages at være en sådan tilknytning mellem et moderselskab og et datterselskab. Andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et investeringsselskab, bør også kunne anvendes for så vidt angår variabel løn på tilsvarende betingelser. Instrumenter, der er knyttet til referenceinstrumenter, der er udstedt af moderselskaber i tredjelande, og som ellers svarer til hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, bør kunne anvendes for så vidt angår variabel løn, hvis den udløsende hændelse vedrører det investeringsselskab, der anvender et sådant syntetisk instrument.

(13)

I henhold til artikel 32, stk. 1, litra k), i direktiv (EU) 2019/2034 kan investeringsselskaber, der ikke udsteder de i samme direktivs artikel 32, stk. 1, litra j), nævnte instrumenter, anvende alternative ordninger, forudsat at den kompetente myndighed godkender sådanne ordninger, og forudsat at sådanne ordninger opfylder samme formål som de i samme direktivs artikel 32, stk. 1, litra j), nævnte instrumenter. For at opfylde samme formål bør sådanne alternative ordninger derfor sikre, at den variable løn, der tildeles, er underlagt implicitte risikojusteringer. Værdien af sådanne alternative ordninger bør derfor falde, når det pågældende investeringsselskabs resultater eller de aktiver, det forvalter, udsættes for en negativ påvirkning. Hvis investeringsselskabet er omfattet af kravet vedrørende udskydelse af variabel løn i henhold til artikel 32, stk. 1, litra l), i direktiv (EU) 2019/2034, bør de alternative ordninger også være i overensstemmelse med kravet vedrørende udskydelse af variabel løn og med anvendelsen af fradrags- eller tilbagebetalingsordninger og tilbageholdelsesperioder på variabel løn, der betales i instrumenter.

(14)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Kommissionen efter at have hørt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

(15)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6) —

(1)

Rift Valley fever (RVF) er en ny zoonotisk vektorbåren sygdom hos vildtlevende drøvtyggere og tamdrøvtyggere, som er forårsaget af et virus, og som udgør en potentiel grænseoverskridende sundhedstrussel. RVF er kendetegnet ved mange aborter og høj dødelighed hos nyfødte tamdrøvtyggere. Hos mennesker udvikler sygdommen sig hovedsageligt som en influenzalignende sygdom, mens få patienter udvikler hjernebetændelse eller endda en alvorlig leversygdom med forskellige blødningsfænomener. RVF er på Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) liste over indberetningspligtige dyresygdomme (2).

(2)

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) offentliggjorde i marts 2019 en hurtig risikovurdering med hensyn til at imødegå den risiko, der er forbundet indslæbning af RVF-virus og yderligere spredning af virusset i Unionen og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i forbindelse med stigningen i antallet af indberettede tilfælde i Mayotte (3). Vurderingen fremhævede, at selv om risikoen ved disse udbrud var meget lav for EU og EØS med hensyn til indslæbning af RVF-virus gennem lovlig handel med dyr og animalske produkter, kunne ulovlig transport af fersk kød, upasteuriseret mælk og ubehandlede produkter fra inficerede drøvtyggere i personlig bagage udgøre en risiko. ECDC konkluderede, at hvis virusset bliver indslæbt til EU's og EØS' kontinentale del, kan yderligere vektorbåret overførsel blandt dyr ikke udelukkes.

(3)

Derudover vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 23. januar 2020 en videnskabelig udtalelse om RVF (4), som indikerer, at risikoen for spredning af RVF til EU's nabolande og risikoen for mulig indslæbning af inficerede vektorer til Unionen ikke bør ignoreres.

(4)

Risikoen for, at RVF indslæbes til Unionen betyder, at Unionen bør træffe passende overvågnings- og kontrolforanstaltninger over for denne sygdom, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (5), som opstiller de retlige rammer for forebyggelse og bekæmpelse af de listeopførte sygdomme. I overensstemmelse med bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (6) betragtes RVF som en kategori A-, D- og E-sygdom, for hvilken der skal træffes øjeblikkelige udryddelsesforanstaltninger, så snart den påvises.

(5)

Unionen har tilstrækkelige overvågnings- og sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger over for RVF til at sikre dens omgående udryddelse, hvis sygdommen kommer ind i Unionen. For at disse foranstaltninger fortsat kan være effektive, bør de også omfatte relevante beredskabsforanstaltninger og tilgængelige ressourcer til bekæmpelse af sygdommen under hensyntagen til sygdommens zoonotiske potentiale. I denne henseende anses det for nødvendigt at stille tilstrækkelig laboratorietestkapacitet til rådighed, da god kvalitet af en sådan testkapacitet er af afgørende betydning for at gennemføre overvågnings- og sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne og på den måde undgå, at sygdommen kommer ind i Unionen.

(6)

Hidtil har Unionen ikke oprettet et EU-referencelaboratorium for RVF. Udpegelsen af et referencelaboratorium er af afgørende betydning for at kunne anvende overvågnings- og sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne på et videnskabeligt grundlag og på en ensartet måde på hele Unionens område.

(7)

Ved denne forordning bør der derfor oprettes et EU-referencelaboratorium for RVF for at bidrage til at sikre effektiviteten af den offentlige kontrol og koordinere bistanden til officielle laboratorier —

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en anmodning om fritagelse for antidumping- og udligningsforanstaltningerne vedrørende importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, for så vidt angår Verbio Diesel Canada Corporation (»ansøgeren«), i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6.

(2)

Anmodningen blev indgivet den 7. september 2021 af ansøgeren, som er en eksporterende producent af biodiesel i Canada (»det pågældende land«).

(3)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligvis kendt som »biodiesel«, i ren form eller i blandinger indeholdende mere end 20 % fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209821), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009121), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009921), ex 2710 19 43 (Taric-kode 2710194321), ex 2710 19 46 (Taric-kode 2710194621), ex 2710 19 47 (Taric-kode 2710194721), ex 2710 20 11 (Taric-kode 2710201121), ex 2710 20 16 (Taric-kode 2710201621), ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824999210), ex 3826 00 10 (Taric-kode 3826001020, 3826001050, 3826001089) og ex 3826 00 90 (Taric-kode 3826009011).

(4)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 598/2009 (5) og (EF) nr. 599/2009 (6) indførte Rådet en endelig udligningstold og en endelig antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater.

(5)

Disse foranstaltninger blev ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 (7) og (EU) nr. 444/2011 (8) udvidet til at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada.

(6)

De gældende foranstaltninger pålægges ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1266 efter en udløbsundersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 2, og ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1267 efter en udløbsundersøgelse i henhold til antisubsidiegrundforordningens artikel 18, stk. 2.

(7)

Ansøgeren hævdede, at virksomheden ikke eksporterede den undersøgte vare til Unionen i den undersøgelsesperiode, der var blevet anvendt i den undersøgelse, som førte til de udvidede foranstaltninger, som vedtaget ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 og (EU) nr. 444/2011, dvs. perioden fra den 1. april 2009 til den 30. juni 2010 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«). Ifølge de beviser, som ansøgeren har fremlagt, blev ansøgeren først lovmæssigt etableret i 2019, mens anlægget blev opført og åbnet efter den oprindelige undersøgelsesperiode i 2012.

(8)

Desuden fremlagde ansøgeren bevis for, at virksomheden er en egentlig producent, og påstod, at den ikke har omgået de gældende foranstaltninger.

(9)

Ansøgeren hævdede endvidere, at virksomheden efter den oprindelige undersøgelsesperiode, i juli 2021, eksporterede den undersøgte vare til Unionen.

(10)

Kommissionen undersøgte de foreliggende beviser og konkluderede, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 13, stk. 4, og antisubsidiegrundforordningens artikel 23, stk. 6, med henblik på at fastslå, om ansøgeren kan bevilges en fritagelse for de udvidede foranstaltninger.

(11)

EU-virksomheder, der vides at være berørt af sagen, er blevet underrettet om anmodningen om en fornyet undersøgelse og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger.

(12)

Kommissionen vil i sin undersøgelse være særlig opmærksom på ansøgerens forbindelse til de virksomheder, som er genstand for de gældende foranstaltninger, for at sikre, at forbindelsen ikke blev etableret for eller anvendt til at omgå foranstaltningerne. Kommissionen vil også overveje, om der bør indføres særlige overvågningsbetingelser, hvis det ved undersøgelsen konkluderes, at det er berettiget at bevilge en fritagelse.

(13)

I overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 4, bør den gældende antidumpingtold ophæves, for så vidt angår importen af den undersøgte vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Unionen, i tilfælde, hvor nye eksportører i det pågældende eksporterende land ikke har eksporteret varen i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for foranstaltningerne.

(14)

Samtidig bør denne import registreres i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 14, stk. 5, for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold fra datoen for registrering af denne import, hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren omgår de gældende foranstaltninger. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar vil være lig den told, der gælder for »alle andre virksomheder« i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1266 (172,2 EUR/pr. ton).

(15)

Da der i antisubsidiegrundforordningen ikke er fastsat bestemmelser om ophævelse af udligningstolden i tilfælde, hvor eksportørerne ikke blev undersøgt individuelt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, vil disse foranstaltninger forblive i kraft. Kun hvis den fornyede undersøgelse fører til en konklusion om, at ansøgeren er berettiget til en fritagelse, vil de gældende antisubsidieforanstaltninger blive ophævet for så vidt angår ansøgeren.

(16)

Undersøgelsen dækker perioden fra den 1. april 2009 til den 30. september 2021 (»undersøgelsesperioden«).

(17)

Kommissionen fremsender et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for sin undersøgelse. Ansøgeren skal indgive det udfyldte spørgeskema senest 37 dage efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, medmindre andet er angivet, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 6, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 11, stk. 2.

(18)

I henhold til bestemmelserne i denne forordning opfordres alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet, skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(19)

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjenester. Enhver anmodning om at blive hørt skal indgives skriftligt og begrundes. For så vidt angår høringer om spørgsmål vedrørende indledningen af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Derefter skal en anmodning om at blive hørt indgives inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

(20)

Oplysninger, som indgives til Kommissionen som led i handelsbeskyttelsesundersøgelser, må ikke være omfattet af ophavsrettigheder. Interesserede parter skal, inden de indgiver oplysninger og/eller data til Kommissionen, der er omfattet af tredjemands ophavsret, anmode indehaveren af ophavsrettighederne om en særlig tilladelse, som udtrykkeligt tillader Kommissionen a) at anvende oplysningerne og dataene i forbindelse med denne handelsbeskyttelsesprocedure og b) at forelægge interesserede parter, der er berørt af denne undersøgelse, oplysningerne og/eller dataene i en form, der gør det muligt for dem at udøve deres ret til forsvar.

(21)

Alle skriftlige indlæg, herunder de oplysninger, hvorom der anmodes i denne forordning, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Sensitive«. Parter, der indgiver oplysninger i løbet af undersøgelsen, opfordres til at begrunde deres anmodning om fortrolig behandling.

(22)

Parter, der indgiver oplysninger forsynet med påtegningen »Sensitive«, anmodes om at indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf forsynet med påtegningen »For inspection by interested parties«, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 19, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 29, stk. 2. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

(23)

Hvis en part, der indsender fortrolige oplysninger, ikke kan give en god begrundelse for at anmode om fortrolig behandling eller undlader at indsende et ikke-fortroligt sammendrag heraf, der opfylder kravene til form og indhold, kan Kommissionen se bort fra disse oplysninger, medmindre det på et relevant grundlag og på tilfredsstillende måde kan godtgøres, at oplysningerne er korrekte.

(24)

Interesserede parter opfordres til at indgive bemærkninger og anmodninger pr. e-mail, herunder scannede fuldmagter og erklæringer, dog med undtagelse af omfattende besvarelser, der skal indleveres på et bærbart digitalt lagermedium (CD-ROM, DVD, USB-flashdrev), som afleveres personligt eller sendes anbefalet. Ved brug af e-mail udtrykker de interesserede parter accept af de regler, der gælder for elektronisk kommunikation, og som findes i dokumentet »KORRESPONDANCE MED EUROPA-KOMMISSIONEN I HANDELSBESKYTTELSESSAGER«, der er tilgængeligt på Generaldirektoratet for Handels websted: http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2011/june/tradoc_148003.pdf.

(25)

Interesserede parter skal anføre deres navn, adresse, telefonnummer og en gyldig e-mailadresse og sikre, at denne e-mailadresse er en fungerende officiel virksomhedspostkasse, som tjekkes dagligt. Når Kommissionen har modtaget disse kontaktoplysninger, vil den udelukkende kommunikere med de interesserede parter pr. e-mail, medmindre de udtrykkeligt har ønsket at modtage alle dokumenter fra Kommissionen på anden vis, eller medmindre dokumenternes art forudsætter brug af anbefalet post. Interesserede parter kan i ovenstående retningslinjer for kommunikation med interesserede parter finde supplerende regler og oplysninger om korrespondance med Kommissionen, herunder de principper, der gælder for indsendelse af bemærkninger pr. e-mail.

Kommissionens postadresse:

E-mail: TRADE-R752-BIODIESEL-EXEMPTION@ec.europa.eu

(26)

For at garantere retten til forsvar bør interesserede parter have mulighed for at fremsætte bemærkninger til oplysninger indgivet af andre interesserede parter. Når de gør dette, må interesserede parter kun behandle spørgsmål rejst i forbindelse med andre interesserede parters indlæg og må ikke rejse nye spørgsmål. Bemærkninger til oplysninger fra andre parter som respons på fremlæggelsen af de endelige konklusioner bør indgives senest fem dage efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til de endelige konklusioner, medmindre andet er angivet. Hvis der sker supplerende endelig fremlæggelse af oplysninger, bør bemærkninger fra andre interesserede parter som respons på denne supplerende endelige fremlæggelse indgives senest én dag efter fristen for fremsættelse af bemærkninger til denne supplerende endelige fremlæggelse, medmindre andet er angivet. Den beskrevne tidsramme berører ikke Kommissionens ret til at anmode om yderligere oplysninger fra interesserede parter i behørigt begrundede tilfælde.

(27)

Der bør kun anmodes om forlængelse af de tidsfrister, der er angivet i denne forordning, under særlige omstændigheder, og tidsfristerne vil kun blive forlænget, hvis forlængelsen er behørigt begrundet.

(28)

Fristen for at besvare spørgeskemaer vil under alle omstændigheder normalt være begrænset til tre dage og vil som regel ikke overstige syv dage.

(29)

For så vidt angår tidsfrister for indgivelse af andre oplysninger i denne forordning, vil forlængelser blive begrænset til tre dage, medmindre der påvises særlige omstændigheder.

(30)

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28.

(31)

Konstateres det, at en interesseret part har givet urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

(32)

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultaterne af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 18 og antisubsidiegrundforordningens artikel 28, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde samarbejdet.

(33)

Indgives svar ikke elektronisk, anses dette ikke for manglende samarbejde, forudsat at den interesserede part påviser, at indgivelse af svar på den ønskede måde ville indebære en urimelig ekstra byrde eller urimelige ekstra omkostninger. I givet fald skal den interesserede part omgående kontakte Kommissionen.

(34)

Interesserede parter kan anmode om, at høringskonsulenten i handelsprocedurer griber ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud. Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter.

(35)

En anmodning om en høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For høringer angående emner, der vedrører undersøgelsens indledende fase, opfordres parterne til at indgive deres anmodning senest 15 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Derefter indgives anmodninger om at blive hørt af høringskonsulenten så tidligt som muligt efter, at den begivenhed, der berettiger en sådan mellemkomst, indtræffer. Høringskonsulenten vil undersøge årsagerne til anmodninger om mellemkomst, karakteren af de spørgsmål, der rejses, og virkningen af disse spørgsmål på retten til forsvar under behørig hensyntagen til god forvaltningsskik og rettidig afslutning af undersøgelsen.

(36)

Interesserede parter kan finde yderligere oplysninger og kontaktoplysninger på høringskonsulentens sider på Generaldirektoratet for Handels websted: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-you/contacts/hearing-officer/.

(37)

Undersøgelsen afsluttes senest ni måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 11, stk. 5, og antisubsidiegrundforordningens artikel 22, stk. 1.

(38)

Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (9).

(39)

En databeskyttelsesmeddelelse, der informerer alle personer om behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af Kommissionens handelsbeskyttelsesaktiviteter, findes på Generaldirektoratet for Handels websted: Http://ec.europa.eu/trade/policy/accessing-markets/trade-defence/ —

(1)

Klassisk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/934 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende klassisk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i bilag I til samme gennemførelsesforordning, i de restriktionszoner, der er opført i samme bilag.

(3)

I betragtning af effektiviteten af de overvågnings- og bekæmpelsesforanstaltninger, der er gennemført i Bulgarien i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (3) og gennemførelsesforordning (EU) 2021/934, og som Bulgarien har forelagt Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og i betragtning af den gunstige epidemiologiske situation med hensyn til klassisk svinepest i denne medlemsstat, bør hele Bulgariens område, der for øjeblikket er opført som en restriktionszone i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/934, nu udgå af nævnte bilag.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/934 bør derfor ændres.

(5)

I betragtning af forbedringerne i den epidemiologiske situation for klassisk svinepest i Bulgarien og for at undgå unødige restriktioner vedrørende sygdommen bør de ændringer, der skal foretages af gennemførelsesforordning (EU) 2021/934 ved nærværende forordning, træde i kraft snarest muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) har til formål at udvise solidaritet og fremme anstændig og varig beskæftigelse i Unionen ved at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget, og selvstændige, hvis aktivitet er ophørt som følge af større omstruktureringer, og hjælpe disse med at vende tilbage til anstændig og varig beskæftigelse så hurtigt som muligt.

(2)

EGF må ikke overstige et årligt beløb på 186 mio. EUR (i 2018-priser), jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (3).

(3)

Den 25. juni 2021 indgav Spanien en ansøgning om mobilisering af EGF i forbindelse med afskedigelser i den økonomiske sektor, der er klassificeret under den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (»NACE«) (4) rev. 2, hovedgruppe 25 (Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr), i Nomenklaturen for Statistiske Regionale Enheder (NUTS) (5) niveau-2-regionen País Vasco (ES21) i Spanien. Den blev suppleret med yderligere oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2021/691. Ansøgningen opfylder betingelserne for et økonomisk støttebeløb fra EGF, jf. artikel 13 i forordning (EU) 2021/691.

(4)

Som følge af Spaniens ansøgning bør EGF derfor mobiliseres til at yde en økonomisk støtte på 1 214 607 EUR.

(5)

Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere EGF-midlerne, bør denne afgørelse anvendes fra vedtagelsesdatoen —

(1)

Rådet vedtog den 7. december 2020 afgørelse (FUSP) 2020/1999 (1).

(2)

Foranstaltningerne i artikel 2 og 3 i afgørelse (FUSP) 2020/1999 finder anvendelse på de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999, indtil den 8. december 2021.

(3)

På grundlag af en fornyet gennemgang af bilaget til afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør foranstaltningerne i nævnte afgørelses artikel 2 og 3 for så vidt angår de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er opført på listen i nævnte bilag, forlænges indtil den 8. december 2022 bortset fra en afdød person, hvis oplysninger bør udgå af nævnte bilag. Oplysningerne om syv personer i nævnte bilag bør ajourføres.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2020/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rådet vedtog den 19. november 2018 afgørelse (FUSP) 2018/1788 (1).

(2)

Afgørelse (FUSP) 2018/1788 fastsætter en gennemførelsesperiode på 36 måneder for aktiviteterne i afgørelsens artikel 1 fra datoen for indgåelse af den aftale, der er omhandlet i afgørelsens artikel 3, stk. 3.

(3)

Gennemførelsespartneren, De Forenede Nationers Udviklingsprogram, der handler på vegne af Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa, anmodede om en forlængelse af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2018/1788 indtil den 17. oktober 2022 i betragtning af den forsinkede gennemførelse af projektaktiviteter i henhold til afgørelse (FUSP) 2018/1788 som følge af virkningerne af covid-19-pandemien.

(4)

De aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2018/1788, kan videreføres indtil den 17. oktober 2022 uden konsekvenser for så vidt angår de finansielle midler.

(5)

Artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/1788 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —