1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. juni 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

1.   Rettighederne i denne artikel er med forbehold af overgangsbestemmelserne i bilag I til denne aftale.

Trafikrettigheder og ruteplaner

2.   Hver part tilstår uden forskelsbehandling den anden parts luftfartsselskaber følgende rettigheder med henblik på gennemførelse af international lufttransport:

3.   Hver parts luftfartsselskaber kan for nogle eller alle deres flyvninger på de ruter, som er angivet i stk. 2, frit vælge at:

Den operationelle fleksibilitet, der er fastsat i dette stykke, kan udøves uden nogen retningsbegrænsning eller geografisk begrænsning og uden fortabelse af nogen trafikrettighed, som ellers gælder i medfør af denne aftale, forudsat at:

4.   Hver part tillader luftfartsselskaber at fastsætte trafikhyppigheden og kapaciteten for den internationale lufttransport, som de udbyder på grundlag af kommercielle overvejelser på markedet. I overensstemmelse med denne ret begrænser ingen af parterne ensidigt trafikmængden, -hyppigheden eller -regulariteten, rutevalget, trafikkens oprindelse eller bestemmelsessted eller den eller de luftfartøjstyper, hvormed den anden parts luftfartsselskaber opererer, undtagen af toldmæssige, tekniske eller operationelle hensyn, hensyn til lufttrafikstyringens sikkerhed samt hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse, eller medmindre andet er fastsat i denne aftale.

5.   Hver parts luftfartsselskaber kan, herunder inden for rammerne af ordninger for ordninger med fælles rutenumre, betjene enhver destination beliggende i et tredjeland, som ikke indgår i de fastlagte ruter, forudsat at de ikke udøver femte frihedsrettigheder.

6.   Intet i denne aftale:

7.   Når parterne udøver deres rettigheder og forpligtelser i medfør af denne aftale, må de ikke på nogen måde forskelsbehandle den anden parts luftfartsselskaber og navnlig ikke på grundlag af nationalitet.

8.   Uanset andre bestemmelser i denne aftale kan en part afvise retten til at udøve international lufttransport til, fra eller gennem et territorium tilhørende et tredjeland, med hvilket denne part ikke har diplomatiske forbindelser.

1.   Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab fra en af parterne meddeler den anden part relevante tilladelser til at operere og tekniske tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

2.   Hver part udsteder tilladelser til at operere og tekniske tilladelser uden forskelsbehandling af den anden parts luftfartsselskaber.

3.   Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab fra den ene part, anerkender den anden part den første parts konstatering af dette luftfartsselskabs egnethed eller statsborgerskab, som om en sådan konstatering var foretaget af partens egne kompetente myndigheder, uden yderligere forespørgsler herom, jf. dog andet og tredje afsnit.

Hvis den modtagende parts kompetente myndigheder efter modtagelsen af et luftfartsselskabs ansøgning om en tilladelse til at operere eller efter tildelingen af en sådan tilladelse til trods for den anden parts kompetente myndigheders konstatering har konkret grund til at være bekymret for, at betingelserne i stk. 1 for tildeling af de relevante tilladelser til at operere eller tekniske tilladelser ikke er opfyldt, underretter den modtagende part straks den anden part og forelægger vægtige grunde til sin bekymring. I så tilfælde kan hver part anmode om et samråd, der kan omfatte repræsentanter for begge parters kompetente myndigheder eller yderligere oplysninger af relevans for nævnte bekymring, og sådanne anmodninger om samråd efterkommes, så snart dette er praktisk muligt. Findes der ingen løsning på spørgsmålet, kan enhver af parterne forelægge spørgsmålet for det fælles udvalg, der omhandlet i artikel 23 (»Det Fælles Udvalg«).

Dette stykke omfatter ikke anerkendelsen af konstateringer i relation til sikkerhedscertifikater eller -licenser, luftfartssikkerhedsordninger eller forsikringsdækning.

1.   Hver af parterne kan afvise, tilbagekalde, suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse tilladelser til at operere eller tekniske godkendelser eller på anden måde suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse operationerne for et af den anden parts luftfartsselskaber i følgende tilfælde:

2.   Medmindre det er bydende nødvendigt at gribe ind omgående for at hindre yderligere overtrædelse af stk. 1, litra c) eller d), udøves den rettigheder, der fastlægges ved nærværende artikel, først efter samråd med den anden part.

3.   Denne artikel begrænser ikke en parts ret til at afvise, tilbagekalde, suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse tilladelsen til at operere eller den tekniske godkendelse af en eller flere af den anden parts luftfartsselskaber i overensstemmelse med artikel 14 eller 15.

1.   Uanset artikel 4 og 5, og efter at Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23, stk. 8, har bekræftet, at hver part eller dens statsborgere i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger kan erhverve majoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra den anden part, kan parterne tillade, at EU-medlemsstaterne eller deres statsborgere har ejermajoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra Armenien, eller at Armenien eller dets statsborgere har ejermajoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2.

2.   I forbindelse med denne artikels stk. 1 tillades investeringer i luftfartsselskaber, som foretages i parternes eller deres statsborgeres interesse, i hvert enkelt tilfælde i kraft af en forudgående afgørelse truffet af Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

I nævnte afgørelse fastsættes betingelserne for driften af de aftalte luftfartsforbindelser i henhold til denne aftale og for luftfartsforbindelser mellem tredjelande og parterne. Artikel 23, stk. 11, finder ikke anvendelse på nævnte afgørelse.

1.   Når den ene parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden parts territorium, overholder de de love og andre forskrifter, der på den anden parts territorium gælder for luftfartøjers indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra dette territorium som led i international lufttransport.

2.   Når den ene parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden parts territorium, overholdes de love og andre forskrifter, der på den anden parts territorium gælder for indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra dette territorium for passagerer, besætningsmedlemmer, bagage, fragt eller post om bord på luftfartøjer (herunder forskrifter om indrejse, klarering, indvandring, pas, told og karantæne eller, hvad post angår, postforskrifter), af henholdsvis for ombordværende passagerer, besætningsmedlemmer, bagage, fragt og post.

3.   Hver part giver på sit territorium den anden parts luftfartsselskaber ret til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der alene befordres personer med de rejsedokumenter, der kræves for indrejse i eller transit gennem den anden parts territorium.

1.   Parterne anerkender, at det er deres fælles mål at have et loyalt og konkurrencepræget erhvervsmiljø og rimelige og lige muligheder for, at begge parters luftfartsselskaber kan konkurrere om de aftalte luftfartsforbindelser på de fastlagte ruter. Parterne træffer derfor alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette mål overholdes fuldt ud.

2.   Parterne bekræfter, at fri, loyal og uhindret konkurrence er vigtig for at fremme målene for denne aftale, og noterer sig vigtigheden af, at der findes omfattende konkurrencelovgivning og en uafhængig konkurrencemyndighed, og af en konsekvent og effektiv håndhævelse af deres nationale konkurrencelovgivning for den effektive udøvelse af lufttransporttjenester. Hver parts konkurrencelovgivning, der omhandler spørgsmål omfattet af denne artikel, som løbende ændret, finder anvendelse på luftfartsselskabernes aktiviteter inden for hver parts jurisdiktion. Parterne har samme mål vedrørende konkurrencelovgivningens overensstemmelse og konvergens og dens effektive håndhævelse. De samarbejder efter behov, og når det er berettiget af hensyn til en effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen, herunder ved at tillade deres luftfartsselskaber eller andre statsborgere at meddele den anden parts konkurrencemyndigheder oplysninger af relevans for søgsmål i henhold til konkurrencelovgivningen i overensstemmelse med deres respektive regler og retspraksis.

3.   Intet i denne aftale må på nogen måde påvirke, begrænse eller udgøre en trussel mod parternes (og Europa-Kommissionens) relevante konkurrencemyndigheders og retsinstansers kompetence og beføjelser, og alle spørgsmål vedrørende håndhævelsen af konkurrencelovgivningen henhører fortsat under disse myndigheders og retsinstansers enekompetence. Ingen foranstaltning, som en part træffer i medfør af nærværende artikel, berører disse myndigheders og retsinstansers eventuelle foranstaltninger.

4.   Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til denne artikel, henhører under parternes enekompetence og rettes udelukkende mod den anden part eller selskaber, som udøver lufttransporttjenester til/fra parterne. En sådan foranstaltning må ikke være genstand for den tvistbilæggelsesprocedure, der er fastsat i artikel 24.

5.   Hver part fjerner alle former for forskelsbehandling eller illoyal praksis, der undergraver den anden parts luftfartsselskabers mulighed for at konkurrere loyalt og på lige vilkår om at udøve lufttransporttjenester.

6.   Ingen af parterne yder eller tillader offentlig støtte eller tilskud til noget selskab, hvis denne støtte eller dette tilskud mærkbart undergraver den anden parts luftfartsselskabers mulighed for at konkurrere loyalt og på lige vilkår om at udøve lufttransporttjenester. Sådan offentlig støtte eller sådanne tilskud kan bl.a. omfatte: krydssubsidiering, kompensation for driftstab, kapitaltilførsel, tilskud, garantier, lån eller forsikringer på præferencevilkår, beskyttelse mod konkurs, afkald på inddrivelse af fordringer, afkald på normal forrentning af indskudte offentlige midler, afgiftslempelser eller -fritagelser, kompensation for byrder pålagt af de offentlige myndigheder og adgang med diskriminerende virkning eller på ikkekommercielle vilkår til navigationshjælpemidler eller lufthavne, brændstof, groundhandling, luftfartssikkerhed, computerbaserede reservationssystemer, tildeling af slots eller andre dermed forbundne faciliteter og tjenester, som er nødvendige for at udøve trafikflyvning.

7.   Såfremt en part yder offentlig støtte eller offentlige tilskud til et selskab, skal parten med egnede midler sikre, at sådanne foranstaltninger er gennemsigtige, hvilket kan omfatte, at luftfartsselskabet pålægges tydeligt og særskilt at præcisere støtte eller tilskud i sine regnskaber.

8.   Hver part skal efter anmodning fra den anden part inden for en rimelig frist forelægge årsregnskaber for de enheder, der henhører under den førstnævnte parts jurisdiktion, og andre oplysninger, som den anden part med rimelighed kan kræve for at sikre efterlevelse af bestemmelserne i denne artikel. Dette kan omfatte udførlige oplysninger om støtte og tilskud. Sådanne oplysninger kan gøres betinget af, at den part, der anmoder om adgang til oplysningerne, behandler disse fortroligt.

9.   Uden at dette berører foranstaltninger truffet af den relevante konkurrencemyndighed, eller den retsinstans, der er ansvarlig for håndhævelse af de regler, der er omhandlet i stk. 5 og 6, gælder følgende:

10.   Hver part anvender effektivt konkurrencelovgivningen i overensstemmelse med stk. 2 og forbyder selskaber:

11.   Hver part overlader hele gennemførelsen af konkurrencereglerne omhandlet i stk. 10 til sin relevante uafhængige konkurrencemyndighed eller retsinstans.

12.   Uden at dette berører foranstaltninger truffet af den relevante konkurrencemyndighed eller retsinstans, der er ansvarlig for at håndhæve de regler, der er omhandlet i stk. 10, gælder det, at hvis en part er af den opfattelse, at et selskab er offer for en påstået overtrædelse af stk. 10, og dette kan underbygges, kan den pågældende part fremlægge sine bemærkninger skriftligt for den anden part. Efter at have underrettet den anden part kan en part ligeledes tage kontakt til de kompetente statslige myndigheder på den anden parts territorium, herunder enheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, for at drøfte spørgsmål i forbindelse med denne artikel. Desuden kan en part anmode om samråd om dette spørgsmål med den anden part for at løse problemet. Sådanne samråd iværksættes senest 30 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen. I mellemtiden udveksler parterne tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre en fuldstændig undersøgelse af den betænkelighed, som en af parterne giver udtryk for.

13.   Lykkes det ikke for parterne at løse spørgsmålet gennem samråd inden for 30 dage fra iværksættelsen af samrådet, eller iværksættes samrådene ikke inden for 30 dage efter modtagelsen af anmodningen vedrørende en påstået overtrædelse af stk. 10, og forudsat at den relevante konkurrencemyndighed eller retsinstans har fastslået en overtrædelse af konkurrencereglerne, kan den part, der anmodede om samrådet, suspendere udøvelsen af rettighederne i denne aftale for den anden parts berørte selskaber ved at afvise, tilbagekalde eller suspendere tilladelsen til at operere eller pålægge udøvelsen af sådanne rettigheder de betingelser, den finder nødvendige, eller pålægge gebyrer eller træffe andre foranstaltninger. Enhver foranstaltning i henhold til nærværende stykke skal være relevant, forholdsmæssig og med hensyn til omfang og varighed begrænset til det, der er strengt nødvendigt.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer som minimum overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   Parterne er enige om, at hindringer for kommercielle operatørers forretningsvirksomhed vil kunne hæmme de fordele, der skal opnås med denne aftale. Parterne indleder derfor en effektiv og gensidig proces til fjernelse af hindringer for forretningsvirksomhed, der udøves af begge parters kommercielle operatører, når sådanne hindringer kan hæmme de kommercielle aktiviteter, skabe konkurrenceforvridninger eller påvirke mulighederne for at konkurrere på lige vilkår.

3.   De to parters luftfartsselskaber er ikke forpligtet til at have en lokal sponsor.

4.   Det Fælles Udvalg udvikler samarbejdet i forbindelse med forretningsvirksomhed og kommercielle muligheder; det overvåger de fremskridt, der gøres for på effektiv vis at afhjælpe hindringer for de kommercielle operatørers forretningsvirksomhed, og gennemgår regelmæssigt udviklingen på dette område, herunder også lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige ændringer. I overensstemmelse med artikel 23 kan en part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at drøfte ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af nærværende artikel.

5.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til på den anden parts territorium frit at etablere de kontorer og faciliteter, der er nødvendige for at udøve lufttransport og markedsføre og sælge lufttransportydelser og dertil knyttede tjenester, herunder retten til at sælge og udstede flybilletter eller luftfragtbreve, både egne og andre luftfartsselskabers.

6.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til i overensstemmelse med den andens parts love og forskrifter om indrejse, ophold og beskæftigelse at medtage og beskæftige personale på den anden parts territorium, som varetager ledelse, markedsføring, tekniske opgaver, driftsopgaver og anden specialistvirksomhed, som kræves til at understøtte ydelse af lufttransportydelser. Begge parter letter og fremmer tilståelsen af arbejdstilladelser, når disse er nødvendige, for personale, som ansættes i repræsentationerne i henhold til dette stykke, herunder personale, som udfører visse midlertidige opgaver, som ikke overstiger 90 dage, med forbehold af de relevante gældende love og forskrifter.

7.   Hvert luftfartsselskab har med hensyn til groundhandling på den anden parts territorium, jf. dog andet afsnit:

Rettighederne i første afsnits litra a) og b) må kun være underlagt specifikke begrænsninger med hensyn til plads- eller kapacitetsproblemer, der skyldes hensynet til en sikker drift af lufthavnen. I tilfælde, hvor sådanne begrænsninger begrænser, hindrer eller udelukker egen-groundhandling, og der ikke er effektiv konkurrence mellem udbydere af groundhandlingydelser, sikrer den relevante part, at alle luftfartsselskaber har lige og tilstrækkelig adgang til alle sådanne ydelser; priserne på sådanne ydelser fastlægges på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

8.   Hver leverandør af groundhandlingydelser har, uanset om den er et luftfartsselskab eller ej, ret til på den anden parts territorium at levere groundhandlingydelser til luftfartsselskaber, der opererer i samme lufthavn, med tilladelse og i overensstemmelse med de relevante love og forskrifter.

9.   Hver part sikrer, at dens forskrifter, retningslinjer og procedurer om tildeling af slots i lufthavnene på dens territorium anvendes på en uafhængig, gennemsigtig og effektiv måde uden forskelsbehandling og rettidigt.

10.   En part kan kun kræve underretning om driftsplaner, programmer eller ruteplaner for trafikflyvning, der udøves inden for rammerne af denne aftale, til orientering med henblik på at verificere, at de rettigheder, der indrømmes i henhold til denne aftale, respekteres. Hvis en part kræver en sådan underretning, mindsker den i videst mulig udstrækning de administrative byrder i forbindelse med underretningskravene og -procedurerne for den anden parts lufttransportmellemled og luftfartsselskaber.

11.   Hver parts luftfartsselskaber kan på den anden parts territorium sælge lufttransport og tilknyttede ydelser, direkte eller, efter luftfartsselskabets valg, via dets salgsagenter eller andre mellemled udpeget af luftfartsselskabet eller via internettet eller enhver anden tilgængelig kanal. Hvert luftfartsselskab har ret til at sælge, og enhver person har ret til at købe, en sådan transport og tilknyttede ydelser i den lokale eller en frit omsættelig valuta.

12.   Parternes luftfartsselskaber har ret til at betale udgifter, der påløber lokalt på den anden parts territorium, herunder køb af brændstof og betaling af lufthavnsafgifter, i den lokale valuta. Efter eget valg kan hver parts luftfartsselskaber betale sådanne omkostninger på den anden parts territorium i frit omsættelig valuta til markedskursen.

13.   Hvert luftfartsselskab har ret til på anmodning på et hvilket som helst tidspunkt og på en hvilken som helst måde at lade lokale indtægter omveksle til en frit konvertibel valuta og overføre disse fra den anden parts territorium til et land efter eget valg. Omveksling og overførsel tillades umiddelbart, uden restriktioner eller afgifter i den forbindelse, til den gældende markedskurs for transaktioner og overførsel, der gælder på datoen, hvor anmodningen om overførsel indgives første gang, og må ikke pålægges gebyrer ud over dem, der normalt opkræves af banker for gennemførelse af sådanne omvekslinger og overførsler.

14.   I forbindelse med drift eller udbud af ruter, der er omfattet af denne aftale, kan ethvert af parternes luftfartsselskaber indgå samarbejdsordninger om markedsføring, såsom reservering af kapacitet eller code share-ordninger, med:

under forudsætning af, at i) det opererende luftfartsselskab har de relevante trafikrettigheder, ii) det markedsførende luftfartsselskab har de fornødne ruterettigheder og iii) ordningerne opfylder de krav til sikkerhed og konkurrence, der normalt gælder for sådanne ordninger.

15.   Når der sælges passagerbefordringstjenester i forbindelse med samarbejdsordninger om markedsføring, skal køberen på salgsstedet, eller i hvert fald ved indtjekning eller før ombordstigning, hvis der ikke skal tjekkes ind i forbindelse med en tilsluttende flyforbindelse, informeres om, hvilke transportudøvere, der driver hvilke afsnit af ruten.

16.   For passagerbefordring gælder, at leverandører af overfladetransporttjenester ikke er omfattet af love og forskrifter for lufttransport, udelukkende fordi det er et luftfartsselskab, der udbyder overfladetransporttjenesten i eget navn.

17.   Uanset andre bestemmelser i denne aftale har parternes luftfartsselskaber og indirekte fragttransportudbydere i forbindelse med international lufttransport ret til uden begrænsninger at vælge overfladetransport af fragt til og fra destinationer på parternes territorium eller i tredjelande, herunder transport til og fra alle internationalt anerkendte lufthavne med toldfaciliteter, og til, hvis det er relevant, at transportere fragt under toldkontrol efter gældende love og forskrifter. Sådan fragt skal, uanset om der er tale om overflade- eller lufttransport, have adgang til lufthavnens toldbehandling og -faciliteter. Luftfartsselskaberne kan vælge selv at udføre deres overfladetransport eller at udbyde overfladetransport via ordninger med andre leverandører af overfladetransporttjenester, herunder overfladetransport leveret af andre luftfartsselskaber og indirekte udbydere af luftfragt. Sådanne intermodale fragtydelser kan tilbydes til en samlet pris for den kombinerede luft- og overfladetransport, forudsat at afsenderne oplyses korrekt om omstændighederne ved sådan transport.

18.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til at indgå i franchising- eller brandingordninger med selskaber, herunder luftfartsselskaber, i hver af parternes område eller i tredjelande, forudsat at luftfartsselskaberne har de fornødne bemyndigelser og opfylder betingelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne ordninger, navnlig krav om at oplyse, hvilket luftfartsselskab der driver ruten.

19.   Hver parts luftfartsselskaber kan indgå ordninger om at stille luftfartøjer med eller uden besætning til rådighed for udøvelse af international lufttransport med:

under forudsætning af, at alle parter i sådanne ordninger har de fornødne bemyndigelser og opfylder betingelserne i de respektive love og forskrifter, som parterne anvender på sådanne ordninger. Parterne kan ikke kræve af det luftfartsselskab, som stiller luftfartøjer til rådighed, at det har trafikrettigheder i henhold til denne aftale til de ruter, som luftfartøjet skal benyttes til. Parterne kan kræve, at disse ordninger godkendes af deres kompetente myndigheder. Hvis en part kræver en sådan godkendelse, skal den minimere de administrative byrder for luftfartsselskaberne i forbindelse med godkendelsesprocedurerne.

1.   Luftfartøjer, som benyttes til international lufttransport af et af den anden parts luftfartsselskaber, deres sædvanlige udstyr, jordbaseret udstyr, beholdninger af brændstof, smøreolier, teknisk forråd, reservedele (herunder motorer), luftfartøjsforråd (herunder fødevarer, drikkevarer, alkohol, tobak og andre produkter, som sælges eller bruges af passagerer i begrænsede mængder under flyvningen) og andre produkter, som udelukkende bruges i forbindelse med drift eller servicering af luftfartøjer, der benyttes til international lufttransport, er ved ankomsten på en parts territorium på et gensidigt grundlag fritaget for alle importrestriktioner, ejendomsskatter, kapitalafgifter, told, punktafgifter og andre lignende afgifter, som:

2.   Med undtagelse af afgifter baseret på omkostningen ved en ydet tjeneste er følgende genstande på et gensidigt grundlag også fritaget for de skatter, afgifter, vederlag og gebyrer, som er omhandlet i stk. 1:

3.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens territorium leveres til brug i et luftfartsselskabs luftfartøj, som opererer mellem to destinationer på dens territorium.

4.   Almindeligt luftfartøjsudstyr samt materiel, forsyninger og reservedele som omhandlet i stk. 1 og 2, der normalt forefindes om bord på et luftfartøj, som opereres af et af parternes luftfartsselskaber, må kun aflæsses på den anden parts territorium med godkendelse fra dens toldmyndigheder og kan forlanges opbevaret under tilsyn eller kontrol af nævnte toldmyndigheder, indtil det reeksporteres eller på anden måde håndteres i overensstemmelse med toldforskrifterne.

5.   De fritagelser, der fastsættes i denne artikel, finder også anvendelse i situationer, hvor en parts luftfartsselskaber har indgået aftaler med andre luftfartsselskaber, som den anden part yder tilsvarende fritagelser, om lån eller overdragelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede genstande på den anden parts territorium.

6.   Intet i denne aftale hindrer parterne i at opkræve skat, told, gebyrer eller afgifter på varer, som sælges til passagerer med andet formål end fortæring om bord, på en luftrute mellem to destinationer på en parts territorium, hvor udstigning og ombordstigning er tilladt.

7.   Bagage og fragt i direkte transit over en parts territorium fritages for skat, told, afgifter og lignende gebyrer og afgifter, der ikke er baseret på omkostningerne ved den ydede tjeneste.

8.   Det i stk. 1 og 2 omhandlede udstyr og forråd kan forlanges opbevaret under de kompetente myndigheders opsyn eller kontrol.

9.   Denne aftales bestemmelser berører ikke momsområdet.

10.   Denne aftale berører ikke bestemmelserne i de respektive konventioner mellem EU-medlemsstater og Armenien med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af indtægter og kapital.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   Parterne sikrer, at de brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden parts luftfartsselskaber med henblik på luftfarts- og flyvekontroltjenester, er omkostningsrelaterede og ikkediskriminerende. Under alle omstændigheder må den anden parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab.

3.   Parterne sikrer, at de brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden parts luftfartsselskaber for anvendelse af lufthavnsfaciliteter og -tjenester, luftfartssikkerhed og dermed forbundne faciliteter og tjenester, undtagen afgifter opkrævet for levering af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, hverken er uretmæssigt diskriminerende eller diskriminerende på grundlag af nationalt tilhørsforhold, og de skal være ligeligt fordelt blandt kategorierne af brugere. Uden at det berører artikel 16, stk. 1, kan sådanne brugerafgifter afspejle, men må ikke overstige, de kompetente afgiftsopkrævende myndigheders eller organers samlede omkostninger ved at stille passende faciliteter og tjenester i forbindelse med lufthavns- og luftfartssikkerhed til rådighed i lufthavnen eller inden for den pågældende lufthavns system. Sådanne brugerafgifter kan omfatte et rimeligt afkast på aktiver efter afskrivning. De faciliteter og tjenester, som der opkræves brugerafgift for, skal være effektive og have den bedst mulige økonomi. Under alle omstændigheder må den anden parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af sådanne brugerafgifter ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på fastsættelsestidspunktet.

4.   Hver part pålægger de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer på dennes territorium og de luftfartsselskaber, som benytter de pågældende tjenester og faciliteter, at holde samråd og udveksle alle oplysninger, der er nødvendige for at tillade en korrekt vurdering af brugerafgifternes rimelighed i overensstemmelse med principperne i stk. 2 og 3. Hver part sikrer, at dennes kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer giver brugerne et rimeligt varsel om forslag til ændring af brugerafgifter, så brugerne kan fremføre deres synspunkter og fremsætte deres bemærkninger, inden der foretages ændringer.

1.   Hver part tillader, at parternes luftfartsselskaber fastsætter flybilletpriser og fragtrater frit på grundlag af fri og retfærdig konkurrence.

2.   Hver part kan på et ikkediskriminerende grundlag kræve, at begge parters luftfartsselskaber underretter deres kompetente myndigheder om tariffer for tjenester med udgangspunkt i deres territorium, når det sker på et forenklet grundlag og alene er til orientering. Der kan ikke kræves en sådan underretning fra luftfartsselskaberne forud for indførelsen af flybilletprisen eller luftfragtraten.

3.   Der kan afholdes drøftelser mellem de kompetente myndigheder vedrørende spørgsmål såsom krav og procedurer for underretning om flybilletpriser og luftfragtrater, som kan være uretfærdige, urimelige, diskriminerende eller subsidierede.

1.   Hver part forelægger på et ikkediskriminerende grundlag disponible statistikker, som er påkrævet i henhold til dens nationale love og forskrifter, og som med rimelighed kan kræves, vedrørende lufttransporten, der udøves inden for rammerne af denne aftale, for den anden part.

2.   Parterne samarbejder, herunder i Det Fælles Udvalg, med henblik på at lette udvekslingen af statistiske oplysninger for at overvåge udviklingen af lufttrafikken i henhold til denne aftale.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer som minimum overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del B.

2.   For at sikre, at parterne gennemfører bestemmelserne i denne artikel og de reguleringsmæssige krav og normer, der er omhandlet i stk. 1, inddrages Armenien i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejde som observatør fra datoen for denne aftales ikrafttræden.

Armeniens overgang til efterlevelse af reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, underkastes løbende overvågning og jævnlige vurderinger, som udføres af Den Europæiske Union i samarbejde med Armenien.

Når Armenien finder, at landet efterlever de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, oplyser landet Den Europæiske Union om, at der bør foretages en evaluering.

Når Armenien fuldt ud har gennemført de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, fastsætter Det Fælles Udvalg den nøjagtige status og de nøjagtige betingelser for Armeniens deltagelse i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og for landets observatørstatus.

3.   Parterne sørger for, at luftfartøjer, der er registreret hos en af parterne, og som mistænkes for ikke at opfylde de internationale normer for flyvesikkerhed i henhold til konventionen og lander i lufthavne, der er åbne for international lufttrafik på den anden parts territorium, af den anden parts kompetente myndigheder underkastes rampeinspektioner på og omkring luftfartøjet for at kontrollere dels gyldigheden af dets og dets besætnings dokumenter, dels luftfartøjets og dets udstyrs umiddelbart synlige tilstand.

4.   Parternes kompetente myndigheder kan til enhver tid anmode om samråd om de flyvesikkerhedsnormer, den anden part opretholder.

5.   En parts kompetente myndigheder træffer omgående alle rimelige foranstaltninger, hvis de konstaterer, at:

6.   Hvis en part handler i medfør af stk. 5 underretter den omgående den anden part herom og begrunder de trufne foranstaltninger.

7.   En parts foranstaltninger truffet efter stk. 5 indstilles, så snart der ikke længere er grundlag for dem.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder på luftfartssikkerhedsområdet som anført i bilag II, del C.

2.   Armenien kan underkastes Europa-Kommissionens inspektion i overensstemmelse med Den Europæiske Unions relevante luftfartssikkerhedslovgivning som anført i bilag II, del C. Parterne indfører den nødvendige ordning for udveksling af informationer om resultaterne af sådanne sikkerhedsinspektioner.

3.   I betragtning af at beskyttelsen af civile luftfartøjers, deres passagerers og besætnings sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for driften af internationale luftfartsforbindelser, bekræfter parterne deres indbyrdes forpligtelse til at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger, herunder navnlig forpligtelserne efter konventionen, konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået om bord i luftfartøjer, undertegnet i Tokyo den 14. september 1963, konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970, konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, undertegnet i Montreal den 23. september 1971, protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, undertegnet i Montreal den 24. februar 1988, og konventionen om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, undertegnet i Montreal den 1. marts 1991, for så vidt begge parter er parter i disse konventioner, samt andre konventioner og protokoller om beskyttelse af den civile luftfarts sikkerhed, som parterne er medlemmer af.

4.   Parterne yder på anmodning hinanden al nødvendig bistand for at forhindre kapring af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger til skade for sikkerheden for sådanne luftfartøjer og deres passagerer og besætninger samt lufthavne og navigationshjælpemidler og alle andre sikkerhedstrusler mod den civile luftfart.

5.   I forhold, der ikke er omhandlet i de reguleringsmæssige krav og standarder på luftfartssikkerhedsområdet som anført i bilag II, del C, handler parterne i deres gensidige relationer i overensstemmelse med de internationale normer vedrørende luftfartssikkerhed og den relevante anbefalede praksis, som er fastsat af ICAO. Parterne forlanger, at luftfartøjsoperatører, som er opført i deres register, luftfartøjsoperatører med primært forretningssted eller fast bopæl på deres territorium, samt operatører af lufthavne på deres territorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser om luftfartsikkerheden.

6.   Parterne sikrer, at der på deres territorium træffes effektive foranstaltninger for at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger, herunder, men ikke begrænset til, screening af passagerer og deres håndbagage, screening af indskrevet bagage, screening og sikkerhedskontrol af andre personer end passagerer, herunder besætninger, og deres medbragte genstande, screening og sikkerhedskontrol af fragt og post, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer samt kontrol af adgang til airside og security-beskyttede områder. Disse foranstaltninger tilpasses for at imødegå stigninger i trusselsniveauet for den civile luftfarts sikkerhed. Parterne er enige om, at det kan pålægges deres luftfartsselskaber at overholde de bestemmelser om luftfartssikkerhed, jf. stk. 1 og 5, og andre sikkerhedsbestemmelser, som den anden part stiller krav om, som forudsætning for indflyvning i eller udflyvning af denne anden parts territorium, eller når de befinder sig på det.

7.   En part kan under fuld hensyntagen til og med respekt for den anden parts suverænitet vedtage luftfartssikkerhedsforanstaltninger for adgangen til sit territorium, tillige med nødforanstaltninger, for at imødegå en specifik sikkerhedstrussel, som straks bør meddeles den anden part. Hver part skal reagere imødekommende på enhver anmodning fra den anden part om, at der træffes rimelige særlige sikkerhedsforanstaltninger, og den første part skal tage hensyn til de sikkerhedsforanstaltninger, som den anden part allerede anvender, og de synspunkter, den fremfører. Parterne anerkender dog, at intet i denne artikel begrænser en parts ret til at nægte adgang til sit territorium for flyvninger, som anses for at udgøre en trussel mod dens sikkerhed. Medmindre dette i en nødsituation ikke er praktisk muligt, informerer hver part forudgående den anden part om eventuelle særlige luftfartssikkerhedsforanstaltninger, som den påtænker at indføre, og som kunne få betydelig finansiel eller operationel indflydelse på de lufttransporttjenester, der er omfattet af denne aftale. Med henblik på at drøfte sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan hver part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i artikel 23.

8.   Ved kapring af et civilt luftfartøj, trusler om kapring af et civilt luftfartøj eller andre ulovlige handlinger mod sikkerheden for luftfartøjer, passagerer og besætning, lufthavne og navigationshjælpemidler bistår parterne hinanden ved at lette udvekslingen af oplysninger og træffe andre passende foranstaltninger med henblik på hurtigt og sikkert at bringe en sådan hændelse eller trussel til ophør.

9.   Hver part træffer alle de foranstaltninger, den finder praktisk mulige, for at sikre, at et luftfartøj, som er udsat for kapring eller anden ulovlig handling, og som befinder sig på jorden på dens territorium, tilbageholdes på jorden, medmindre dets afrejse er påkrævet på grund af et overordnet hensyn til beskyttelsen af menneskeliv. Når det er praktisk muligt, træffes sådanne foranstaltninger efter gensidige samråd.

10.   Hvis den ene part har rimelig grund til at antage, at den anden part har fraveget denne artikels bestemmelser om luftfartssikkerhed, udbeder denne part sig øjeblikkeligt samråd med den anden part. Et sådant samråd skal iværksættes inden for 30 dage efter modtagelse af en sådan anmodning.

11.   Uden at det berører artikel 5, er den omstændighed, at det ikke lykkes at nå frem til en tilfredsstillende løsning inden for 30 dage efter, at en sådan anmodning er fremsat, eller en længere frist efter aftale, tilstrækkelig grund til at afslå, tilbagekalde, begrænse eller pålægge betingelser for den tilladelse til at operere, der er udstedt til et eller flere af den anden parts luftfartsselskaber.

12.   Hvis en umiddelbar og ekstraordinær trussel gør det nødvendigt, kan en af parterne umiddelbart træffe foreløbige foranstaltninger

13.   Foranstaltninger truffet efter stk. 11 ophæves, så snart den anden part opfylder denne artikels bestemmelser til fulde.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del D, og som minimum ICAO's standarder og anbefalede praksis på de områder, der ikke er omfattet af EU's rammebestemmelser, på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Parterne samarbejder om lufttrafikstyring for at udvide det fælles europæiske luftrum til også at omfatte Armenien og således forbedre de nuværende flyvesikkerhedsnormer og almenflyvningens overordnede effektivitet i Europa, optimere lufttrafikkontrolkapaciteter, begrænse forsinkelser mest muligt og forbedre miljøeffektiviteten. Med henblik herpå deltager Armenien som observatør i Udvalget for det Fælles Luftrum og andre organer i relation til det fælles luftrum fra datoen for denne aftales ikrafttræden. Det Fælles Udvalg har til opgave at overvåge og lette samarbejdet om lufttrafikstyring.

3.   For at gøre det lettere at anvende lovgivningen om det fælles europæiske luftrum på deres territorier:

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del E.

2.   Parterne støtter behovet for at beskytte miljøet ved at fremme bæredygtig udvikling inden for luftfart. Parterne har til hensigt at samarbejde om at udpege de udfordringer, der følger af luftfartens miljøpåvirkninger.

3.   Parterne anerkender betydningen af at arbejde sammen for at undersøge og i videst mulig udstrækning mindske luftfartens miljøkonsekvenser i overensstemmelse med målene i denne aftale.

4.   Parterne anerkender betydningen af at bekæmpe klimaændringer og dermed bekæmpe drivhusgasemissioner fra luftfarten, både på nationalt og internationalt plan. Parterne er enige om at intensivere samarbejdet om disse spørgsmål, herunder gennem relevante multilaterale ordninger, navnlig med gennemførelse af globale markedsbaserede foranstaltninger som aftalt på ICAO's 39. samling og anvendelse af den mekanisme for bæredygtig udvikling, der er oprettet ved artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer med henblik på at udvikle omfattende markedsbaserede foranstaltninger for at mindske drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren og andre aspekter, jf. nævnte artikel, af særlig relevans for emissioner fra international luftfart.

5.   Parterne forpligter sig til at udveksle oplysninger og føre en regelmæssig direkte dialog mellem eksperter for at udbygge samarbejdet med sigte på at mindske luftfartens indvirkning på miljøet, herunder:

6.   Parterne skal ligeledes i overensstemmelse med deres multilaterale miljøforpligtelser og -rettigheder på effektiv vis udbygge samarbejdet, herunder det finansielle og teknologiske samarbejde, i forbindelse med foranstaltninger, som tager sigte på at mindske drivhusgasemissionerne fra den internationale luftfart.

7.   Parterne anerkender behovet for at træffe egnede foranstaltninger til at forebygge eller gribe ind over for luftfartens indvirkning på miljøet, forudsat at sådanne foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   De, der handler med computerbaserede reservationssystemer på en parts territorium, har ret til at medtage, opretholde og frit stille deres computerbaserede reservationssystem til rådighed for rejsebureauer og rejseselskaber, hvis hovedaktivitet er distribution af rejseprodukter på den anden parts territorium, under forudsætning af at det eller de pågældende computerbaserede reservationssystemer overholder alle den anden parts relevante forskrifter.

3.   Hver part ophæver eventuelle eksisterende krav, som kunne begrænse den ene parts computerbaserede reservationssystemers frie adgang til den anden parts marked eller på anden måde begrænse konkurrencen. Parterne afholder sig fra at vedtage sådanne krav.

4.   Ingen part kan på sit territorium pålægge eller tillade, at der pålægges den anden parts forhandlere af computerbaserede reservationssystemer andre krav med hensyn til skærmpræsentation end de krav, der gælder for partens egne forhandlere af computerbaserede reservationssystemer eller andre computerbaserede reservationssystemer, som benyttes på dens marked. Ingen af parterne må hindre, at forhandlere af computerbaserede reservationssystemer, deres leverandører eller abonnenter indgår aftaler om udveksling af rejseinformationstjenester, som letter visningen af fyldestgørende og objektive oplysninger til forbrugerne, eller om opfyldelsen af reguleringsmæssige krav til neutral skærmvisning.

5.   Parterne sørger for, at en parts ejere og operatører af computerbaserede reservationssystemer, som opfylder den anden parts relevante forskrifter og krav, har samme mulighed for at eje computerbaserede reservationssystemer på den anden parts territorium, som partens egne ejere og operatører af andre computerbaserede reservationssystemer, der opererer på denne parts marked.

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del G.

2.   Parterne anerkender betydningen af at overveje virkningerne af denne aftale på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold og arbejdsvilkår. Parterne forpligter sig til at samarbejde om arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold inden for rammerne af denne aftale, bl.a. med hensyn til indvirkningen på beskæftigelse, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår, social beskyttelse og social dialog.

3.   Parterne fremmer gennem deres love, forskrifter og praksis høje niveauer af social beskyttelse og beskæftigelse i den civile luftfartssektor.

4.   Parterne anerkender vigtigheden af de gavnlige virkninger, der opstår, når betydelige økonomiske gevinster fra åbne og konkurrencebaserede markeder kombineres med høje arbejdsstandarder for arbejdstagerne. Parterne gennemfører denne aftale på en sådan måde, at det fremmer høje arbejdsstandarder uanset de pågældende luftfartsselskabers ejerskab eller art og bidrager til at sikre, at de rettigheder og principper, der er fastlagt i deres respektive love og forskrifter, ikke undergraves, men håndhæves på effektiv vis.

5.   Parterne forpligter sig til i deres lovgivning og praksis at fremme og effektivt gennemføre de internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsstandarder som fastlagt i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, der er ratificeret af Armenien og EU-medlemsstaterne.

6.   Parterne forpligter sig til også at fremme andre internationalt anerkendte standarder og aftaler på det arbejdsmarkedsmæssige og sociale område med relevans for den civile luftfart og deres effektive gennemførelse og håndhævelse i deres internt hos parten gældende lovgivning.

7.   Hver part kan anmode om et møde i Det Fælles Udvalg til at behandle arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesspørgsmål, som den har identificeret som betydelige.

1.   Parterne træffer alle passende generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, der følger af denne aftale, opfyldes, og de afstår fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af denne aftales målsætninger i fare.

2.   Hver part er ansvarlig for håndhævelsen af denne aftale på eget territorium.

3.   Hver part giver den anden part alle nødvendige oplysninger og enhver nødvendig bistand, der er omfattet af gældende love og forskrifter i den pågældende part, i forbindelse med undersøgelser af eventuelle overtrædelser, som den anden part foretager i henhold til sine respektive beføjelser i overensstemmelse med denne aftale.

4.   Når parterne udøver de beføjelser, denne aftale giver dem, i anliggender, som er af interesse for den anden part, og som vedrører den anden parts kompetente myndigheder eller virksomheder, skal den anden parts kompetente myndigheder underrettes om alle enkeltheder og have lejlighed til at udtale sig, inden en endelig afgørelse træffes.

5.   For så vidt bestemmelserne i denne aftale og bestemmelserne i de i bilag II anførte retsakter indholdsmæssigt er identiske med tilsvarende regler i EU-traktaterne og med retsakter vedtaget i medfør af EU-traktaterne, fortolkes disse bestemmelser i forbindelse med deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med EU-Domstolens og Europa-Kommissionens relevante afgørelser og beslutninger.

1.   Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne. Udvalget har til opgave at føre tilsyn med forvaltningen af denne aftale og sikre, at den gennemføres korrekt. Det afgiver henstillinger og træffer afgørelser, hvor dette udtrykkeligt er angivet i denne aftale.

2.   Det Fælles Udvalg arbejder og træffer afgørelser på grundlag af konsensus. Det Fælles Udvalgs afgørelser er bindende for parterne.

3.   Det Fælles Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

4.   Det Fælles Udvalg mødes efter behov, dog mindst én gang om året. Hver af parterne kan anmode om, at der indkaldes til et møde i Det Fælles Udvalg.

5.   En part kan anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse ethvert spørgsmål vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Et sådant møde skal indledes hurtigst muligt og senest to måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

6.   Parterne udveksler oplysninger og konsulterer på anmodning af en part hinanden i Det Fælles Udvalg for at sikre, at denne aftale gennemføres korrekt.

7.   I henhold til den tildeling af rettigheder, der er fastsat i artikel 3, validerer Det Fælles Udvalg ved en afgørelse den evaluering, som Den Europæiske Union har foretaget vedrørende Armeniens gennemførelse og anvendelse af bestemmelserne i EU-lovgivningen, jf. bilag I, punkt 1.

8.   I overensstemmelse med artikel 6 undersøger Det Fælles Udvalg spørgsmål vedrørende investeringer i parternes luftfartsselskaber og ændringer i den effektive kontrol med parternes luftfartsselskaber.

9.   I overensstemmelse med artikel 14 overvåger Det Fælles Udvalg processen med udfasning under overgangsfasen, der er beskrevet i bilag I, af luftfartøjer, som er registreret i Armenien og anvendes af operatører under Armeniens tilsyn, men for hvilke der ikke er udstedt et typecertifikat i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning i bilag II, del B, med henblik på at sørge for, at sådanne luftfartøjer udfases i overensstemmelse med bilag I, punkt 7.

10.   Det Fælles Udvalg udvikler også samarbejdet, navnlig ved at:

11.   Hvis Det Fælles Udvalg ikke behandler et spørgsmål senest seks måneder efter, at det er blevet indbragt, kan parterne træffe passende beskyttelsesforanstaltninger efter artikel 25.

12.   Denne aftale er ikke til hinder for samarbejde og drøftelser mellem parternes kompetente myndigheder uden for Det Fælles Udvalg, herunder på områderne flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, miljø, lufttrafikstyring, luftfartsinfrastruktur, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Parterne underretter Det Fælles Udvalg om de resultater af et sådant samarbejde og sådanne drøftelser, som vil kunne få indvirkning på gennemførelsen af denne aftale.

1.   Alle tvister vedrørende anvendelse eller fortolkning af denne aftale undtagen spørgsmål vedrørende artikel 8, som ikke løses ved et møde i Det Fælles Udvalg, kan efter anmodning fra en af parterne henvises til voldgift i henhold til de procedurer, som fastsættes i nærværende artikel.

2.   Anmodningen om voldgift fremsættes skriftligt over for den anden part. Den klagende part specificerer i sin anmodning den foranstaltning, sagen handler om, og forklarer tydeligt grundene til, at den anser en sådan foranstaltning for at være i strid med denne aftale.

3.   Medmindre parterne aftaler andet, sker voldgift ved en voldgiftsret bestående af tre medlemmer, der sammensættes som følger:

4.   Datoen for nedsættelse af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste af de tre voldgiftsdommere accepterer udnævnelsen ifølge procedurer, som skal fastsættes af Det Fælles Udvalg.

5.   Anmoder en part herom, afsiger voldgiftsretten senest 10 dage efter sin nedsættelse afgørelse om, hvorvidt den finder, at sagen haster.

6.   Efter anmodning fra en af parterne kan voldgiftsretten pålægge den anden part at iværksætte midlertidige afhjælpende foranstaltninger, indtil voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse.

7.   Voldgiftsretten forelægger parterne en interimsrapport, hvori der redegøres for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af relevante bestemmelser og de grundlæggende hensyn bag rettens konklusioner og henstillinger, senest 90 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at forelægge sin interimsrapport. Interimsrapporten må under ingen omstændigheder forelægges senere end 120 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

8.   En part kan indgive en skriftlig anmodning til voldgiftsretten om at genbehandle visse aspekter af interimsrapporten senest 14 dage efter forelæggelsen.

9.   I hastende tilfælde bestræber voldgiftsretten sig mest muligt på at forelægge interimsrapporten efter senest 45 dage og under alle omstændigheder senest 60 dage efter datoen for nedsættelsen af retten. En part kan skriftligt anmode voldgiftsretten om at genbehandle bestemte aspekter af interimsrapporten senest syv dage efter forelæggelsen af rapporten. Efter at have taget eventuelle skriftlige bemærkninger fra parterne vedrørende interimsrapporten i betragtning kan voldgiftsretten ændre sin rapport og foretage yderligere undersøgelser, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Den endelige afgørelse skal indeholde en fyldestgørende analyse af de anbringender, der er fremført på stadiet for interimgenbehandlingen, samt klare svar på parternes spørgsmål og bemærkninger.

10.   Voldgiftsretten meddeler sin endelige afgørelse til parterne senest 120 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at meddele sin afgørelse. Den endelige afgørelse må under ingen omstændigheder meddeles senere end 150 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

11.   I hastende tilfælde bestræber voldgiftsretten sig mest muligt på at meddele sin endelige afgørelse senest 60 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at meddele sin afgørelse. Den endelige afgørelse må under ingen omstændigheder meddeles senere end 75 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

12.   Parterne kan indgive anmodninger om at få afklaret den endelige afgørelse inden for 10 dage fra meddelelsen heraf, og en afklaring gives inden for 15 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning.

13.   Finder voldgiftsretten, at denne aftales bestemmelser er tilsidesat, og efterkommer den ansvarlige part ikke rettens endelige afgørelse eller når til enighed med den anden part om en gensidigt tilfredsstillende løsning senest 40 dage efter meddelelsen af rettens endelige afgørelse, kan den anden part suspendere anvendelsen af tilsvarende fordele i medfør af denne aftale eller suspendere gennemførelsen af denne aftale helt eller, hvis det er relevant, delvis, indtil den ansvarlige part efterkommer rettens endelige afgørelse, eller indtil parterne er nået til enighed om en gensidigt tilfredsstillende løsning.

1.   Finder en af parterne, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne aftale, kan den træffe passende beskyttelsesforanstaltninger. Omfang og varighed af beskyttelsesforanstaltninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe problemet eller opretholde balancen i denne aftale. Der træffes fortrinsvis foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales funktion mindst muligt.

2.   En part, som overvejer at træffe beskyttelsesforanstaltninger, underretter den anden part via Det Fælles Udvalg og fremlægger alle relevante oplysninger.

3.   Parterne indleder straks samråd i Det Fælles Udvalg for at finde en gensidigt acceptabel løsning.

4.   Den pågældende part kan først træffe beskyttelsesforanstaltninger en måned efter datoen for den i denne artikels stk. 2 nævnte underretning, medmindre den i denne artikels stk. 3 nævnte samrådsprocedure er afsluttet inden udløbet af denne frist, jf. dog artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 1, litra c).

5.   Den pågældende part underretter straks Det Fælles Udvalg om de trufne foranstaltninger og fremlægger alle relevante oplysninger.

6.   Foranstaltninger efter denne artikel ophæves, så snart den forsømmelige part opfylder denne aftales bestemmelser.

1.   I løbet af den periode, hvori nærværende aftale anvendes midlertidigt, jf. artikel 30, suspenderes de eksisterende bilaterale aftaler og ordninger, der gælder mellem Armenien og EU-medlemsstaterne på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende aftale, undtagen i det omfang, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.   Uanset stk. 1 og 3, og forudsat at der ikke diskrimineres mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grundlag af nationalt tilhørsforhold:

3.   Denne aftales bestemmelser får ved ikrafttrædelsen, jf. artikel 30, forrang frem for de relevante bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler og ordninger, der gælder mellem Armenien og EU-medlemsstaterne på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende aftale, jf. dog nærværende artikels stk. 2.

4.   Hvis parterne bliver parter i en multilateral aftale eller tilslutter sig en beslutning truffet af ICAO eller en anden international organisation, som drejer sig om forhold, der er omfattet af nærværende aftale, holder de rettidigt samråd i Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23 for at fastslå, om nærværende aftale bør tilpasses for at tage højde for denne situation.

1.   Parterne kan efter fælles overenskomst foretage enhver ændring af denne aftale efter samråd, der afholdes i overensstemmelse med artikel 23. Ændringer træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30.

2.   Ønsker en af parterne at ændre denne aftales bestemmelser, underretter den Det Fælles Udvalg herom.

3.   Det Fælles Udvalg kan efter forslag fra en af parterne og i overensstemmelse med denne artikel beslutte ved konsensus at ændre bilagene til denne aftale.

4.   Denne aftale er ikke til hinder for, at en part ensidigt kan vedtage ny lovgivning eller ændre sin eksisterende lovgivning om lufttransport og dermed beslægtede områder nævnt i bilag II, forudsat at princippet om ikkeforskelsbehandling og bestemmelserne i denne aftale overholdes.

5.   Når en af parterne påtænker at indføre ny lovgivning eller at ændre sin eksisterende lovgivning på lufttransportområdet eller et dermed beslægtet område som nævnt i bilag II, oplyser den den anden part herom i det omfang, det er relevant og muligt. Efter anmodning fra en af parterne kan der finde en udveksling af synspunkter sted i Det Fælles Udvalg.

6.   Hver part oplyser regelmæssigt, og så snart det er hensigtsmæssigt, den anden part om ny lovgivning eller ændringer af den eksisterende lovgivning på lufttransportområdet eller et dermed beslægtet område som nævnt i bilag II. Senest 60 dage senere drøfter Det Fælles Udvalg efter anmodning fra en af parterne, hvilke følger den nye lovgivning eller ændring får for denne aftales mulighed for at fungere efter hensigten.

7.   Efter informationsudvekslingen, jf. stk. 6, skal Det Fælles Udvalg:

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne efter deres egne procedurer. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren, som underretter den anden part herom.

2.   Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne aftale.

3.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for depositarens meddelelse til parterne, hvori det bekræftes, at det sidste ratificerings- eller godkendelsesinstrument er modtaget.

4.   Uanset stk. 3 er parterne enige om at anvende denne aftale midlertidigt, jf. stk. 5, i overensstemmelse med deres interne procedurer og den internt hos parten gældende lovgivning, alt efter hvad der er relevant.

5.   Den midlertidige anvendelse får virkning fra den første dag i den anden måned efter datoen for depositarens meddelelse til parterne, hvori modtagelsen af følgende bekræftes:

1.   Webportalen anvender Den Europæiske Unions domænenavn ».europa.eu«.

2.   Beskrivelsen af webportalen gøres tilgængelig for større offentlige søgemaskiners indeksering.

3.   Webportalen gøres som minimum offentligt tilgængelig på følgende sprog (ud over medlemsstaternes officielle sprog): russisk, arabisk, japansk, kinesisk, albansk, bosnisk, makedonsk, hindi og tyrkisk.

4.   Webportalen skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818, og et søgeværktøj til at hente kontaktoplysningerne på den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for at oprette et rødt eller hvidt link efter den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Webportalen kan også indeholde andre nødvendige oplysninger, der letter udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818.

5.   Webportalen skal være i overensstemmelse med reglerne, retningslinjerne og oplysningerne i Europa-Kommissionens »Europa Web Guide«, herunder retningslinjerne vedrørende tilgængelighed.

6.   Webportalen skal forhindre, at myndighedernes kontaktoplysninger gøres tilgængelige for søgemaskiner og andre automatiske værktøjer til indsamling af kontaktoplysninger.

1.   eu-LISA udvikler webportalen og sørger for dens tekniske forvaltning, jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818, herunder hosting, drift og vedligeholdelse af webportalen.

2.   Kommissionen forsyner eu-LISA med det i artikel 1, stk. 4, omhandlede indhold på webportalen og med alle nødvendige rettelser eller ajourføringer.

3.   Medlemsstaterne giver rettidigt eu-LISA kontaktoplysningerne på de myndigheder, der er kompetente til at undersøge og besvare enhver af de anmodninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818, for at gøre det muligt at uploade og ajourføre webportalens indhold regelmæssigt, jf. artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) 2019/818.

4.   Medlemsstaterne stiller et centralt kontaktpunkt, der er ansvarligt for kontrol og vedligeholdelse, til rådighed for eu-LISA.

5.   eu-LISA gennemgår de indgivne kontaktoplysninger og anmoder også alle medlemsstater om at kontrollere de tilgængelige oplysninger med henblik på at ajourføre eventuelle ændringer eller tilføjelser. Gennemgangen foretages mindst en gang om året.

6.   For så vidt angår behandlingen af oplysninger på webportalen er medlemsstatsmyndighederne de dataansvarlige i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 8), i direktiv (EU) 2016/680.

7.   For så vidt angår behandlingen af personoplysninger på webportalen er eu-LISA databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

1.   Webportalen skal indeholde et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at indlæse referencen på den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, jf. artikel 34, litra d), i forordning (EU) 2019/818, med henblik på at hente den pågældende myndigheds kontaktoplysninger.

2.   Når det er kontrolleret, at de indlæste data er gyldige og fuldstændige, skal webportalen hente kontaktoplysningerne på den pågældende myndighed, jf. artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818.

3.   Webportalen skal gøre det muligt for brugeren via en webformular at indgive en anmodning om oplysninger ved hjælp af en e-mail-skabelon for at lette kommunikation med den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Skabelonen skal indeholde et felt til det enkelte identifikationsnummer, der er omhandlet i artikel 34, litra c), i forordning (EU) 2019/818, for at give den pågældende myndighed mulighed for at hente de relevante sammenkædede oplysninger og optegnelser.

4.   E-mail-skabelonen skal indeholde en standardanmodning om yderligere oplysninger, der skal være tilgængelig på de i artikel 1, stk. 3, omhandlede sprog. E-mail-skabelonen findes i bilaget. E-mail-skabelonen skal også indeholde en mulighed for at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være; hver medlemsstat skal til dette formål vælge mindst to sprog. Brugeren kan vælge, hvilket sprog der anvendes i e-mail-skabelonen.

5.   Efter at have udfyldt e-mail-skabelonen og indsendt den via webformularen underrettes brugeren automatisk via en e-mailbekræftelse, der indeholder kontaktoplysningerne på den myndighed, som er ansvarlig for at følge op på anmodningen, og sætter brugeren i stand til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

1.   Webportalen skal sikre, at de af portalens sider, der indeholder oplysninger til den brede offentlighed, er adskilt fra søgeværktøjet og de sider, hvor brugeren kan hente kontaktoplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

2.   For at gøre det muligt for eu-LISA at forvalte indholdet skal webportalen indeholde en sikret administrationsgrænseflade. Al adgang til denne grænseflade og de ændringer, der foretages, skal logføres i henhold til artikel 7.

3.   Administrationsgrænsefladen skal tillade eu-LISA at tilføje, ændre eller slette indhold på webportalen. Grænsefladen må under ingen omstændigheder gøre det muligt for eu-LISA at tilgå oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er lagret i EU-informationssystemerne.

4.   Den valgte løsning til forvaltning af indholdet skal indeholde et trinvist system, hvor alle ændringer kan forberedes, forhåndsvises og sendes til onlinesystemet til offentliggørelse på et givet tidspunkt. Systemet skal også omfatte værktøjer, der kan lette forvaltningen af indholdet og gøre det muligt på forhånd at se resultatet af ændringer.

1.   Webportalen skal endvidere udformes og implementeres, således at tjenesternes fortrolighed, integritet og tilgængelighed og transaktionernes uafviselighed sikres ved som minimum at anvende følgende principper for applikationssikkerhed:

2.   Webportalen skal desuden udformes og implementeres, således at logfilernes tilgængelighed og integritet sikres.

3.   Af sikkerheds- og databeskyttelseshensyn skal webportalen indeholde en meddelelse til brugerne om reglerne for brug af webportalen og om konsekvenserne af at afgive ukorrekte oplysninger. Meddelelsen skal indeholde en formular til godkendelse af reglerne for brug af webportalen, som brugeren skal indsende for at kunne bruge webportalen.

Den tekniske og organisatoriske implementering af webportalen skal opfylde kravene i sikkerhedsplanen, forretningskontinuitetsplanen og en katastrofeberedskabsplan, jf. artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818.

1.   Webportalen skal opfylde kravene i databeskyttelsesreglerne i forordning (EU) 2016/679, forordning (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680.

2.   Webportalen skal indeholde en databeskyttelseserklæring. Erklæringen skal være tilgængelig via et særligt link. Den skal også være tilgængelig fra alle sider på webportalen. Den skal udformes på en klar og sammenhængende måde.

1.   Uden at det berører de skriftlige optegnelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 10, i forordning (EU) 2019/818, skal al adgang til webportalen registreres i en log, der skal indeholde følgende oplysninger:

2.   De logførte oplysninger må kun bruges til at overvåge brugen af webportalen med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

3.   Ved adgang til webportalens administrationsgrænseflade logføres følgende oplysninger ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger:

4.   Yderligere anonyme tekniske oplysninger kan, så længe de ikke indeholder personoplysninger, logføres under anvendelsen af webportalen for at optimere dens brug og ydeevne.

5.   De oplysninger, der logføres i henhold til stk. 1 og 3, opbevares i højst to år.

6.   eu-LISA fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter på webportalen.

7.   eu-LISA, medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturerne fastlægger hver især listen over de medarbejdere, der er behørigt bemyndigede til at tilgå logfilerne over databehandlingsaktiviteter på webportalen.

1.   Webportalen anvender Den Europæiske Unions domænenavn ».europa.eu«.

2.   Beskrivelsen af webportalen gøres tilgængelig for større offentlige søgemaskiners indeksering.

3.   Webportalen gøres som minimum offentligt tilgængelig på følgende sprog (ud over medlemsstaternes officielle sprog): russisk, arabisk, japansk, kinesisk, albansk, bosnisk, makedonsk, hindi og tyrkisk.

4.   Webportalen skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817, og et søgeværktøj til at hente kontaktoplysningerne på den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for at oprette et rødt eller hvidt link efter den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Webportalen kan også indeholde andre nødvendige oplysninger, der letter udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817.

5.   Webportalen skal være i overensstemmelse med reglerne, retningslinjerne og oplysningerne i Europa-Kommissionens »Europa Web Guide«, herunder retningslinjerne vedrørende tilgængelighed.

6.   Webportalen skal forhindre, at myndighedernes kontaktoplysninger gøres tilgængelige for søgemaskiner og andre automatiske værktøjer til indsamling af kontaktoplysninger.

1.   eu-LISA udvikler webportalen og sørger for dens tekniske forvaltning, jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817, herunder hosting, drift og vedligeholdelse af webportalen.

2.   Kommissionen forsyner eu-LISA med det i artikel 1, stk. 4, omhandlede indhold på webportalen og med alle nødvendige rettelser eller ajourføringer.

3.   Medlemsstaterne giver rettidigt eu-LISA kontaktoplysningerne på de myndigheder, der er kompetente til at undersøge og besvare enhver af de anmodninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817, for at gøre det muligt at uploade og ajourføre webportalens indhold regelmæssigt, jf. artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) 2019/817.

4.   Medlemsstaterne stiller et centralt kontaktpunkt, der er ansvarligt for kontrol og vedligeholdelse, til rådighed for eu-LISA.

5.   eu-LISA gennemgår de indgivne kontaktoplysninger og anmoder også alle medlemsstater om at kontrollere de tilgængelige oplysninger med henblik på at ajourføre eventuelle ændringer eller tilføjelser. Gennemgangen foretages mindst en gang om året.

6.   For så vidt angår behandlingen af oplysninger på webportalen er medlemsstatsmyndighederne de dataansvarlige i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 8), i direktiv (EU) 2016/680.

7.   For så vidt angår behandlingen af personoplysninger på webportalen er eu-LISA databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

1.   Webportalen skal indeholde et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at indlæse referencen på den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, jf. artikel 34, litra d), i forordning (EU) 2019/817, med henblik på at hente den pågældende myndigheds kontaktoplysninger.

2.   Når det er kontrolleret, at de indlæste data er gyldige og fuldstændige, skal webportalen hente kontaktoplysningerne på den pågældende myndighed, jf. artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817.

3.   Webportalen skal gøre det muligt for brugeren via en webformular at indgive en anmodning om oplysninger ved hjælp af en e-mail-skabelon for at lette kommunikation med den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Skabelonen skal indeholde et felt til det enkelte identifikationsnummer, der er omhandlet i artikel 34, litra c), i forordning (EU) 2019/817, for at give den pågældende myndighed mulighed for at hente de relevante sammenkædede oplysninger og optegnelser.

4.   E-mail-skabelonen skal indeholde en standardanmodning om yderligere oplysninger, der skal være tilgængelig på de i artikel 1, stk. 3, omhandlede sprog. E-mail-skabelonen findes i bilaget. E-mail-skabelonen skal også indeholde en mulighed for at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være; hver medlemsstat skal til dette formål vælge mindst to sprog. Brugeren kan vælge, hvilket sprog der anvendes i e-mail-skabelonen.

5.   Efter at have udfyldt e-mail-skabelonen og indsendt den via webformularen underrettes brugeren automatisk via en e-mailbekræftelse, der indeholder kontaktoplysningerne på den myndighed, som er ansvarlig for at følge op på anmodningen, og sætter brugeren i stand til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

1.   Webportalen skal sikre, at de af portalens sider, der indeholder oplysninger til den brede offentlighed, er adskilt fra søgeværktøjet og de sider, hvor brugeren kan hente kontaktoplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

2.   For at gøre det muligt for eu-LISA at forvalte indholdet skal webportalen indeholde en sikret administrationsgrænseflade. Al adgang til denne grænseflade og de ændringer, der foretages, skal logføres i henhold til artikel 7.

3.   Administrationsgrænsefladen skal tillade eu-LISA at tilføje, ændre eller slette indhold på webportalen. Grænsefladen må under ingen omstændigheder gøre det muligt for eu-LISA at tilgå oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er lagret i EU-informationssystemerne.

4.   Den valgte løsning til forvaltning af indholdet skal indeholde et trinvist system, hvor alle ændringer kan forberedes, forhåndsvises og sendes til onlinesystemet til offentliggørelse på et givet tidspunkt. Systemet skal også omfatte værktøjer, der kan lette forvaltningen af indholdet og gøre det muligt på forhånd at se resultatet af ændringer.

1.   Webportalen skal endvidere udformes og implementeres, således at tjenesternes fortrolighed, integritet og tilgængelighed og transaktionernes uafviselighed sikres ved som minimum at anvende følgende principper for applikationssikkerhed:

2.   Webportalen skal desuden udformes og implementeres, således at logfilernes tilgængelighed og integritet sikres.

3.   Af sikkerheds- og databeskyttelseshensyn skal webportalen indeholde en meddelelse til brugerne om reglerne for brug af webportalen og om konsekvenserne af at afgive ukorrekte oplysninger. Meddelelsen skal indeholde en formular til godkendelse af reglerne for brug af webportalen, som brugeren skal indsende for at kunne bruge webportalen.

Den tekniske og organisatoriske implementering af webportalen skal opfylde kravene i sikkerhedsplanen, forretningskontinuitetsplanen og en katastrofeberedskabsplan, jf. artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817.

1.   Webportalen skal opfylde kravene i databeskyttelsesreglerne i forordning (EU) 2016/679, forordning (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680.

2.   Webportalen skal indeholde en databeskyttelseserklæring. Erklæringen skal være tilgængelig via et særligt link. Den skal også være tilgængelig fra alle sider på webportalen. Den skal udformes på en klar og sammenhængende måde.

1.   Uden at det berører de skriftlige optegnelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 10, i forordning (EU) 2019/817, skal al adgang til webportalen registreres i en log, der skal indeholde følgende oplysninger:

2.   De logførte oplysninger må kun bruges til at overvåge brugen af webportalen med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

3.   Ved adgang til webportalens administrationsgrænseflade logføres følgende oplysninger ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger:

4.   Yderligere anonyme tekniske oplysninger kan, så længe de ikke indeholder personoplysninger, logføres under anvendelsen af webportalen for at optimere dens brug og ydeevne.

5.   De oplysninger, der logføres i henhold til stk. 1 og 3, opbevares i højst to år.

6.   eu-LISA fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter på webportalen.

7.   eu-LISA, medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturerne fastlægger hver især listen over de medarbejdere, der er behørigt bemyndigede til at tilgå logfilerne over databehandlingsaktiviteter på webportalen.

1.   Metoden til indberetning af sociale udgifter under faciliteten, herunder vedrørende børn og unge og ligestilling mellem kønnene, baseres på de anslåede udgifter, der er angivet i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner, og på de trin, der er fastlagt i stk. 2, 3 og 4.

2.   Reformer og investeringer med en primær social dimension knyttes til et af de ni sociale politikområder i bilaget. Hvert socialt politikområde henføres til en bredere social kategori. En reform eller investering kan kun knyttes til ét socialt politikområde og dermed til én social kategori.

3.   Hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge, markeres, således at der efterfølgende kan foretages en specifik indberetning af udgifter under faciliteten vedrørende børn og unge.

4.   Hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på ligestilling mellem kønnene, markeres, således at der efterfølgende kan foretages en specifik indberetning af udgifter under faciliteten vedrørende ligestilling mellem kønnene.

5.   De sociale politikområder og sociale kategorier samt markeringerne til at identificere foranstaltninger af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge og på ligestilling mellem kønnene, jf. stk. 2, 3 og 4, er anført i bilaget.

6.   Kommissionen anvender denne metode i den årsrapport, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241, til at give oplysninger om de sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge og ligestilling mellem kønnene, der finansieres af faciliteten.

1.   Med henblik på en konsekvent og ensartet ajourføring af resultattavlen, herunder de fælles indikatorer, to gange om året aflægger medlemsstaterne to gange om året inden for rammerne af det europæiske semester rapport til Kommissionen om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder de operationelle ordninger, og om de fælles indikatorer.

2.   Rapporteringen om de fremskridt, der gøres med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, finder sted to gange om året, i reglen medio april og primo oktober og senest henholdsvis den 30. april og den 15. oktober. Rapporteringsperioden dækker hele planens gennemførelsesperiode, dvs. efter alt omstændighederne fra den 1. februar 2020 og frem.

3.   Rapporteringen med henblik på ajourføring af de fælles indikatorer finder sted hvert år senest den 28. februar og 31. august. Rapporteringsperioden dække hele planens gennemførelsesperiode, dvs. alt efter omstændighederne fra den 1. februar 2020 og frem, indtil de respektive skæringsdatoer den 31. december og den 30. juni hvert år.