ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 429

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

64. årgang
1. december 2021


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 af 24. november 2021 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/2102 af 28. juni 2021 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

15

 

*

Aftale om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

17

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2103 af 19. august 2021 om fastsættelse af detaljerede regler for driften af webportalen i henhold til artikel 49, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818

65

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2104 af 19. august 2021 om fastsættelse af detaljerede regler for driften af webportalen i henhold til artikel 49, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817

72

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter

79

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2106 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens

83

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2107 af 26. november 2021 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen ( 1 )

92

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2108 af 29. november 2021 om 323. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

97

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2109 af 30. november 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/704 for at foretage administrative ændringer i EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter INSECTICIDES FOR HOME USE ( 1 )

99

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2110 af 30. november 2021 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest ( 1 )

108

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/2111 af 25. november 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i henhold til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår nedsættelse af en arbejdsgruppe om fiskeri og vedtagelse af dens forretningsorden

146

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2021/2112 af 25. november 2021 om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

151

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/2113 af 30. november 2021 om ækvivalens mellem de covid-19-certifikater, der udstedes af Republikken El Salvador, og de certifikater, der udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953, med henblik på at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed inden for Unionen ( 1 )

152

 

 

RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Afgørelse Nr. 1/2021 vedtaget af specialudvalget, som er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra p), i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, den 29. oktober 2021 om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger [2021/2114]

155

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2021/2059 af 23. november 2021 om bekræftelse af godkendelsen af Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) (EUNAVFOR MED IRINI/5/2021) ( EUT L 422 af 26.11.2021 )

192

 


 

(1)   EØS-relevant tekst.

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/2101

af 24. november 2021

om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Gennemsigtighed er afgørende for et velfungerende indre marked. Kommissionen har i sin meddelelse af 27. oktober 2015 med titlen »Kommissionens arbejdsprogram for 2016 — Tiden er ikke til »business as usual«« og af 16. december 2014 med titlen »Kommissionens arbejdsprogram 2015 — En ny start« udpeget behovet for at imødekomme unionsborgernes opfordring til fairness og gennemsigtighed og behovet for, at Unionen fremstår som et globalt forbillede som en prioritet. Det er afgørende, at bestræbelserne på at opnå større gennemsigtighed tager hensyn til gensidighed mellem konkurrenter.

(2)

I sin beslutning af 26. marts 2019 (3) fremhævede Europa-Parlamentet behovet for ambitiøs offentlig landeopdelt rapportering som et redskab til at øge virksomhedsgennemsigtighed og øge offentlig indsigt. Parallelt med arbejdet i Rådet for at bekæmpe selskabsskatteundgåelse er der brug for øget offentlig indsigt i den selskabsskat, der betales af multinationale virksomheder, der udfører aktiviteter i Unionen, for yderligere at fremme virksomhedsgennemsigtighed og -ansvar og dermed bidrage til vore samfunds velfærd. En sådan indsigt er også nødvendig for at fremme en mere velfunderet offentlig debat, navnlig om i hvilken grad visse multinationale virksomheder, der er aktive i Unionen, overholder skattereglerne og konsekvenserne af overholdelsen af skattereglerne for realøkonomien. Fastsættelsen af fælles regler om gennemsigtighed i selskabsbeskatningen vil også tjene almene økonomiske interesser ved at give ensartede garantier i hele Unionen med hensyn til beskyttelse af investorer, kreditorer og andre tredjeparter generelt og dermed bidrage til at genoprette unionsborgernes tillid til de nationale skattesystemers fairness. En sådan offentlig indsigt kan opnås ved hjælp af en rapport om selskabsskatteoplysninger, uanset hvor den øverste modervirksomhed i en multinational koncern er etableret.

(3)

Offentlig landeopdelt rapportering er et effektivt og hensigtsmæssigt værktøj til at øge gennemsigtigheden vedrørende multinationale virksomheders aktiviteter og til at give offentligheden mulighed for at vurdere disse aktiviteters indvirkning på realøkonomien. Det forbedrer også aktionærers mulighed for korrekt at evaluere de risici, som virksomheder tager, fører til investeringsstrategier baseret på nøjagtige oplysninger og styrker beslutningstageres mulighed for at vurdere effektiviteten og virkningen af national lovgivning. Offentlig indsigt bør ske uden at skade investeringsklimaet i Unionen eller konkurrenceevnen for EU-virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (4).

(4)

Offentlig landeopdelt rapportering vil sandsynligvis også have en positiv indvirkning på arbejdstagernes ret til information og høring som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF (5) og, gennem øget viden om virksomhedernes aktiviteter, på kvaliteten af den dialog, der finder sted i virksomhederne.

(5)

Efter Det Europæiske Råds konklusioner af 22. maj 2013 blev der indført en revisionsklausul i direktiv 2013/34/EU. Denne revisionsklausul pålagde Kommissionen at overveje muligheden for at indføre et krav til store virksomheder i yderligere erhvervssektorer om hvert år at udarbejde en landeopdelt rapport under hensyntagen til udviklingen i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og resultaterne af relaterede europæiske initiativer.

(6)

Unionen har allerede indført offentlig landeopdelt rapportering for banksektoren ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (6) samt for udvindingsindustrien og skovbruget ved direktiv 2013/34/EU.

(7)

Med indførelsen af offentlig landeopdelt rapportering ved dette direktiv bliver Unionen en global leder med hensyn til at fremme finansiel gennemsigtighed og virksomhedsgennemsigtighed.

(8)

Mere gennemsigtighed i offentliggørelsen af finansielle oplysninger vil være til gavn for alle, da civilsamfundet vil blive mere involveret, de ansatte bedre informeret og investorerne mindre risikosky. Desuden vil virksomheder nyde godt af bedre forbindelser med interessenter, hvilket vil føre til større stabilitet, samt til lettere adgang til finansiering som følge af en klarere risikoprofil og et forbedret omdømme.

(9)

Kommissionen definerede i sin meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« virksomheders sociale ansvar som virksomheders ansvar for deres indvirkning på samfundet. Virksomheders sociale ansvar bør styres af virksomhederne. Offentlige myndigheder kan spille en støttende rolle gennem en intelligent blanding af frivillige politiske foranstaltninger og, hvor det er nødvendigt, supplerende regulering. Virksomheder kan gå længere end blot at overholde reglerne og blive socialt ansvarlige ved at integrere yderligere sociale, miljømæssige eller etiske hensyn, forbrugerhensyn eller menneskeretlige hensyn i deres forretningsstrategier og -aktiviteter.

(10)

Offentligheden bør kunne få indsigt i en koncerns samlede aktiviteter, hvis koncernen har visse typer af enheder etableret i Unionen. For koncerner, der kun udøver aktiviteter inden for Unionen gennem dattervirksomheder eller filialer, bør disse dattervirksomheder og filialer offentliggøre rapporten om den øverste modervirksomhed og gøre den tilgængelig. Hvis disse oplysninger eller rapporten ikke er til rådighed, eller hvis den øverste modervirksomhed ikke stiller alle de nødvendige oplysninger til rådighed for dattervirksomhederne eller filialerne, bør dattervirksomhederne og filialerne udarbejde. offentliggøre og tilgængeliggøre en rapport om selskabsskatteoplysninger, der indeholder alle de oplysninger, de er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet, og en erklæring om, at deres øverste modervirksomhed ikke stillede de nødvendige oplysninger til rådighed. Af hensyn til proportionalitet og effektivitet bør forpligtelsen til at offentliggøre rapporten om selskabsskatteoplysninger og gøre den tilgængelig imidlertid begrænses til mellemstore og store dattervirksomheder, der er etableret i Unionen, og til filialer af en sammenlignelig størrelse, der er oprettet i Unionen. Anvendelsesområdet for direktiv 2013/34/EU bør derfor udvides til også at omfatte filialer, som er oprettet i en medlemsstat af en virksomhed, der er etableret uden for Unionen, og som har en retlig form, der kan sammenlignes med de virksomhedsformer, der er anført i bilag I til direktiv 2013/34/EU. Filialer, der er blevet lukket som omhandlet i artikel 37, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (7), bør ikke længere være underlagt rapporteringsforpligtelserne fastsat i nærværende direktiv.

(11)

Multinationale koncerner og, hvor det er relevant, visse separate virksomheder bør offentliggøre en rapport om selskabsskatteoplysninger, hvor de overstiger en vis størrelse med hensyn til omsætningens beløb i en periode på to regnskabsår i træk, afhængigt af koncernens konsoliderede omsætning eller den separate virksomheds omsætning. Tilsvarende bør en sådan forpligtelse ophøre med at gælde, hvor disse omsætninger ikke længere overstiger det relevante beløb i en periode på to regnskabsår i træk. I sådanne tilfælde bør den multinationale koncern eller den separate virksomhed stadig være underlagt forpligtelsen til at rapportere om det første regnskabsår efter det seneste regnskabsår, hvor dens omsætning oversteg det relevante beløb. En sådan multinational koncern eller separat virksomhed bør underlægges rapporteringsforpligtelsen igen, når dens omsætning på ny overstiger det relevante beløb i en periode på to regnskabsår i træk. I betragtning af den brede vifte af regnskabsmæssige begrebsrammer, som regnskaber kan overholde, og med henblik på at fastlægge anvendelsesområdet bør »omsætning« for virksomheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, have samme betydning som »nettoomsætning« og forstås i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale regnskabsmæssige begrebsramme. Artikel 43, stk. 2, litra c), i Rådets direktiv 86/635/EØF (8) og artikel 66, stk. 2, i Rådets direktiv 91/674/EØF (9) indeholder definitioner vedrørende fastlæggelsen af henholdsvis et kreditinstituts eller et forsikringsselskabs nettoomsætning. For andre virksomheder bør omsætningen vurderes i overensstemmelse med den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af deres regnskaber. Med henblik på indholdet af rapporten om selskabsskatteoplysninger bør en anden definition af omsætning dog finde anvendelse.

(12)

For at undgå dobbeltrapportering for banksektoren bør øverste modervirksomheder og separate virksomheder, der er underlagt direktiv 2013/36/EU, og som i den rapport, de udarbejder i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 89, medtager alle deres aktiviteter og i givet fald alle deres tilknyttede virksomheders aktiviteter, der indgår i deres konsoliderede regnskab, herunder aktiviteter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i tredje del, afsnit I, kapitel 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (10), fritages fra rapporteringskravene i nærværende direktiv.

(13)

Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør, hvor det er relevant, indeholde en liste over alle de dattervirksomheder, der er etableret i Unionen eller i skattejurisdiktioner opført i bilag I og, hvor det er relevant, i bilag II til den relevante version af Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, for så vidt angår det relevante regnskabsår. For at undgå at skabe en administrative byrde bør den øverste modervirksomhed kunne henholde sig til den liste over dattervirksomheder, der indgår i den øverste modervirksomheds konsoliderede regnskab. Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør også indeholde oplysninger om alle aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder i koncernen konsolideret i den øverste modervirksomheds regnskaber eller, alt efter omstændighederne, oplysninger om alle aktiviteter i den separate virksomhed. Oplysningerne bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at muliggøre effektiv offentlig indsigt, for at sikre, at offentliggørelse ikke giver anledning til uforholdsmæssigt store risici eller ulemper for virksomheder med hensyn til konkurrenceevne eller med hensyn til misfortolkninger vedrørende de berørte virksomheder. Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør være tilgængelig senest 12 måneder efter balancetidspunktet. Kortere frister for offentliggørelsen af regnskaber bør ikke finde anvendelse for rapporten om selskabsskatteoplysninger. De bestemmelser, der indføres ved dette direktiv, berører ikke bestemmelserne i direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber.

(14)

For at undgå at skabe en administrative byrde bør virksomhederne, når de udarbejder en rapport om selskabsskatteoplysninger i overensstemmelse med nærværende direktiv, have ret til at fremlægge oplysningerne på grundlag af de rapporteringsinstrukser, der er fastsat i afsnit III, del B og C, i bilag III til Rådets direktiv 2011/16/EU (11). Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør gøre rede for det anvendte system for regnskabsaflæggelse. Rapporten om selskabsskatteoplysninger kan desuden indeholde en overordnet beskrivende del, hvori eventuelle væsentlige forskelle på koncernniveau mellem den beregnede skat og den betalte skat uddybes under hensyntagen til tilsvarende beløb i de foregående regnskabsår.

(15)

Det er vigtigt at sikre, at data er sammenlignelige. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge en fælles skabelon og elektroniske rapporteringsformater, som bør være maskinlæsbare, for fremlæggelse af rapporten om selskabsskatteoplysninger i henhold til nærværende direktiv. I forbindelse med fastlæggelsen af denne skabelon og disse rapporteringsformater bør Kommissionen tage hensyn til de fremskridt, der er gjort med digitalisering af og adgang til oplysninger offentliggjort af virksomheder, navnlig for så vidt angår udviklingen af det fælles europæiske adgangspunkt som foreslået i dens meddelelse af 24. september 2020 med titlen »En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan«. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(16)

For at sikre, at der er er tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at give borgerne mulighed for bedre at kunne vurdere de multinationale virksomheders bidrag til samfundets velfærd i hver enkelt medlemsstat, bør oplysningerne anføres pr. medlemsstat. Oplysningerne vedrørende de multinationale virksomheders aktiviteter bør desuden vises med en høj detaljeringsgrad i forbindelse med visse skattejurisdiktioner i tredjelande, der giver anledning til særlige udfordringer. For alle andre tredjelandsaktiviteter bør oplysningerne gives i samlet form, medmindre virksomheden ønsker at fremlægge mere detaljerede oplysninger.

(17)

For visse skattejurisdiktioner bør der vises oplysninger med en høj detaljeringsgrad. Rapporten om selskabsskatteoplysninger bør altid indeholde oplysninger særskilt for hver jurisdiktion, som er medtaget i bilagene til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (13) og de efterfølgende ajourføringer heraf, som specifikt godkendes to gange om året, sædvanligvis i februar og oktober, og offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Bilag I til nævnte rådskonklusioner indeholder »EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner«, mens bilag II indeholder »Status for samarbejdet med EU vedrørende de tilsagn, der er afgivet af samarbejdsvillige jurisdiktioner om at gennemføre principper for god forvaltning på skatteområdet«. For så vidt angår bilag I bør de berørte jurisdiktioner være dem, der er opført på listen den 1. marts i det regnskabsår, for hvilket rapporten om selskabsskatteoplysninger skal udarbejdes. For så vidt angår bilag II bør de berørte jurisdiktioner være dem, der er nævnt i bilag II den 1. marts i det regnskabsår, for hvilket rapporten om selskabsskatteoplysninger skal udarbejdes, og den 1. marts i det foregående regnskabsår.

(18)

Umiddelbar offentliggørelse af de data, der skal medtages i rapporten om selskabsskatteoplysninger, kan i visse tilfælde alvorligt skade en virksomheds kommercielle position. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade virksomheder at udsætte offentliggørelsen af specifikke oplysninger i et begrænset antal år, forudsat at de klart oplyser om eksistensen af udsættelsen, giver en begrundet redegørelse herfor i rapporten og dokumenterer grundlaget for begrundelsen. De oplysninger, som virksomhederne udelader, bør offentliggøres i en senere rapport. Oplysninger om skattejurisdiktioner, der er anført i bilag I og II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bør aldrig udelades.

(19)

For at styrke virksomhedsgennemsigtighed og -ansvar over for investorer, kreditorer, andre tredjeparter og offentligheden og for at sikre hensigtsmæssig forvaltning bør medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed, som er etableret i Unionen, og som har pligt til at udarbejde og offentliggøre rapporten om selskabsskatteoplysninger og gøre den tilgængelig, være kollektivt ansvarlige for at sikre overholdelse af rapporteringsforpligtelserne i henhold til dette direktiv. Da medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne i de dattervirksomheder, der er etableret i Unionen, og som kontrolleres af en øverste modervirksomhed, der er etableret uden for Unionen, eller den eller de personer, der har ansvaret for at opfylde offentlighedsformaliteterne for filialen, vil kunne have begrænset kendskab til indholdet af den rapport om selskabsskatteoplysninger, der er udarbejdet af den øverste modervirksomhed, eller kun i begrænset grad vil være i stand til at indhente sådanne oplysninger eller en sådan rapport fra den øverste modervirksomhed, bør det være disse medlemmers eller disse personers ansvar at sikre efter bedste overbevisning og evne, at rapporten om selskabsskatteoplysninger for den øverste modervirksomhed eller separate virksomhed er blevet udarbejdet og offentliggjort på en måde, der er i overensstemmelse med dette direktiv, eller at dattervirksomheden eller filialen i overensstemmelse med dette direktiv har udarbejdet, offentliggjort og gjort alle de oplysninger, som de er i besiddelse af, har indhentet eller har erhvervet, tilgængelige. Hvor oplysningerne eller rapporten er ufuldstændige, bør det desuden være disse medlemmers eller disse personers ansvar at offentliggøre en erklæring om, at den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed.

(20)

For at sikre offentligt kendskab til omfanget af og overholdelsen af rapporteringsforpligtelserne indført i direktiv 2013/34/EU ved nærværende direktiv bør medlemsstaterne kræve, at revisorer og revisionsfirmaer angiver, om en virksomhed var forpligtet til at offentliggøre en rapport om selskabsskatteoplysninger og i givet fald, om denne rapport blev offentliggjort.

(21)

Medlemsstaternes forpligtelse til at fastsætte bestemmelser om sanktioner og træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at disse sanktioner håndhæves i henhold til direktiv 2013/34/EU, finder anvendelse på overtrædelser af de nationale bestemmelser om visse virksomheders og filialers offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger, der vedtages i medfør af nærværende direktiv.

(22)

Dette direktiv tager sigte på at øge virksomhedsgennemsigtighed og skabe større gennemsigtighed og offentlig indsigt i selskabsskatteoplysninger ved at tilpasse den eksisterende retlige ramme for selskabers forpligtelser til at offentliggøre rapporter til beskyttelse af såvel selskabsdeltageres som tredjemands interesser som omhandlet i artikel 50, stk. 2, litra g), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Som Domstolen fastslog i sag C-97/96 Verband Deutsche Daihatsu-Händler (14), tales der navnlig i artikel 50, stk. 2, litra g), i TEUF generelt om at beskytte »tredjemands« interesser uden at sondre mellem eller udelukke kategorier af tredjemænd. Udtrykket »tredjemand« er således bredere end investorer og kreditorer og omfatter andre interesserede tredjeparter, herunder konkurrenter og offentligheden. Desuden kan det mål om at gennemføre etableringsfriheden, der meget bredt formuleret er fastsat for institutionerne ved artikel 50, stk. 1, i TEUF, ikke indskrænkes ved bestemmelserne i artikel 50, stk. 2, i TEUF. Da dette direktiv kun vedrører forpligtelsen til at offentliggøre rapporter om selskabsskatteoplysninger og ikke vedrører skatteharmonisering, er artikel 50, stk. 1, i TEUF det korrekte retsgrundlag.

(23)

For at sikre et velfungerende indre marked og lige konkurrencevilkår for Unionens og tredjelandes multinationale virksomheder bør Kommissionen fortsat undersøge mulighederne for øget fairness og skattemæssig gennemsigtighed. Navnlig bør Kommissionen inden for rammerne af revisionsklausulen bl.a. undersøge, om en fuldstændig opdeling vil øge dette direktivs effektivitet.

(24)

Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(25)

Dette direktiv tager højde for interesserede parters betænkeligheder vedrørende behovet for at tackle forvridninger på det indre marked uden at bringe Unionens konkurrenceevne i fare. Det bør ikke medføre en unødvendig administrativ byrde for virksomheder. Overordnet set, inden for rammerne af dette direktiv, står omfanget af de oplysninger, der skal offentliggøres, i rimeligt forhold til målet om at øge virksomhedsgennemsigtighed og offentlig indsigt. Dette direktiv overholder derfor de grundlæggende rettigheder og principperne anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(26)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(27)

Direktiv 2013/34/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2013/34/EU

I direktiv 2013/34/EU foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

»1a.   De samordningsforanstaltninger, der foreskrives ved artikel 48a-48e og artikel 51, finder ligeledes anvendelse på medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende filialer, som er oprettet i en medlemsstat af en virksomhed, der ikke er underlagt en medlemsstats lovgivning, men som har en retlig form, der kan sammenlignes med de virksomhedsformer, der er opført i bilag I. Artikel 2 finder anvendelse for så vidt angår disse filialer, i det omfang artikel 48a-48e og artikel 51 finder anvendelse på sådanne filialer.«

2)

Efter artikel 48 indsættes følgende kapitel:

»KAPITEL 10a

RAPPORT OM SELSKABSSKATTEOPLYSNINGER

Artikel 48a

Definitioner vedrørende rapportering af selskabsskatteoplysninger

1.   I dette kapitel forstås ved:

1)

»øverste modervirksomhed«: en virksomhed, som udarbejder det konsoliderede regnskab for den største helhed af virksomheder

2)

»konsolideret regnskab«: det regnskab, der udarbejdes af en modervirksomhed i en koncern, og hvori aktiverne, passiverne, egenkapitalen, indtægterne og udgifterne præsenteres som for en enkelt økonomisk enhed

3)

»skattejurisdiktion«: en statslig eller ikkestatslig jurisdiktion med skatteautonomi for så vidt angår selskabsskat

4)

»separat virksomhed«: en virksomhed, som ikke indgår i en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11).

2.   I dette direktivs artikel 48b har »omsætning« samme betydning som:

a)

»nettoomsætning« for virksomheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som ikke anvender internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget på grundlag af forordning (EF) nr. 1606/2002, eller

b)

»omsætning« som defineret af eller som omhandlet i den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne, for andre virksomheder.

Artikel 48b

Virksomheder og filialer med pligt til at rapportere om selskabsskatteoplysninger

1.   Medlemsstaterne pålægger øverste modervirksomheder, der er underlagt deres nationale lovgivning, og hvis konsoliderede omsætning på deres balancetidspunkt for hvert af de seneste to regnskabsår i træk oversteg et samlet beløb på 750 000 000 EUR som afspejlet i deres konsoliderede regnskaber, at udarbejde, offentliggøre og gøre en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig for så vidt angår det andet af disse to regnskabsår i træk.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at en øverste modervirksomhed ikke længere er underlagt rapporteringsforpligtelserne fastsat i første afsnit, hvor den samlede konsoliderede omsætning på dens balancetidspunkt falder under 750 000 000 EUR for hvert af de seneste to regnskabsår i træk som afspejlet i dens konsoliderede regnskab.

Medlemsstaterne pålægger separate virksomheder, der er underlagt deres nationale lovgivning, og hvis omsætning på deres balancetidspunkt for hvert af de to seneste to regnskabsår i træk oversteg et samlet beløb på 750 000 000 EUR som afspejlet i deres årsregnskaber, at udarbejde, offentliggøre og gøre en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig for så vidt angår det andet af disse to regnskabsår i træk.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at en separat virksomhed ikke længere er underlagt rapporteringsforpligtelserne fastsat i tredje afsnit, hvor omsætningen på dens balancetidspunkt falder under et samlet beløb på 750 000 000 EUR for hvert af de seneste to regnskabsår i træk som afspejlet i dens regnskaber.

2.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på separate virksomheder eller øverste modervirksomheder og deres tilknyttede virksomheder, hvor sådanne virksomheder, herunder deres filialer, er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet inden for en enkelt medlemsstats område og ingen anden skattejurisdiktion.

3.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at reglen i denne artikels stk. 1 ikke finder anvendelse på separate virksomheder og øverste modervirksomheder, hvor sådanne virksomheder eller deres tilknyttede virksomheder offentliggør en rapport i overensstemmelse med artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (*1), som indeholder oplysninger om samtlige deres aktiviteter og, for så vidt angår øverste modervirksomheder, om samtlige aktiviteter i alle de tilknyttede virksomheder, der indgår i det konsoliderede regnskab.

4.   Medlemsstaterne pålægger mellemstore og store dattervirksomheder som omhandlet i artikel 3, stk. 3 og 4, der er underlagt deres nationale lovgivning og er kontrolleret af en øverste modervirksomhed, der ikke er underlagt en medlemsstats lovgivning, hvor den konsoliderede omsætning på dens balancetidspunkt for hvert af de seneste to regnskabsår i træk oversteg et samlet beløb på 750 000 000 EUR som afspejlet i dens konsoliderede regnskab, at offentliggøre og gøre en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig vedrørende denne øverste modervirksomhed for så vidt angår det andet af disse to regnskabsår i træk.

Hvor disse oplysninger eller denne rapport ikke foreligger, anmoder dattervirksomheden dens øverste modervirksomhed om at give den alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan opfylde sine forpligtelser i henhold til første afsnit. Hvis den øverste modervirksomhed ikke giver alle de nødvendige oplysninger, udarbejder, offentliggør og gør dattervirksomheden en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig med alle oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller har erhvervet, samt en erklæring om, at dens øverste modervirksomhed ikke har stillet de nødvendige oplysninger til rådighed.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at mellemstore og store dattervirksomheder ikke længere er underlagt rapporteringsforpligtelserne i dette stykke, hvor den øverste modervirksomheds samlede konsoliderede omsætning på dens balancetidspunkt falder under 750 000 000 EUR for hvert af de seneste to regnskabsår i træk som afspejlet i dens konsoliderede regnskab.

5.   Medlemsstaterne pålægger filialer, der er oprettet på deres område af virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, at offentliggøre og gøre en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig vedrørende den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed, der er omhandlet i sjette afsnit, litra a), for så vidt angår det andet af de seneste to regnskabsår i træk.

Hvor disse oplysninger eller denne rapport ikke foreligger, anmoder den eller de personer, der har ansvaret for at opfylde offentlighedsformaliteterne omhandlet i artikel 48e, stk. 2, den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed, der er omhandlet i nærværende stykkes sjette afsnit, litra a), om at give dem alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser.

I det tilfælde at ikke alle nødvendige oplysninger gives, udarbejder, offentliggør og gør filialen en rapport om selskabsskatteoplysninger tilgængelig med alle oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller har erhvervet, samt en erklæring om, at den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed ikke stillede de nødvendige oplysninger til rådighed.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at rapporteringsforpligtelserne fastsat i dette stykke kun finder anvendelse på filialer, som har en nettoomsætning, som oversteg tærsklen som gennemført i henhold til artikel 3, stk. 2, for hvert af de seneste to regnskabsår i træk.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at en filial, der er underlagt rapporteringsforpligtelserne i henhold til dette stykke, ikke længere er underlagt disse forpligtelser, hvor dens nettoomsætning falder under tærsklen som gennemført i henhold til artikel 3, stk. 2, for hvert af de seneste to regnskabsår i træk.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at reglerne fastsat i dette stykke kun finder anvendelse på en filial, hvor følgende kriterier er opfyldt:

a)

Den virksomhed, der har oprettet filialen, er enten en tilknyttet virksomhed i en koncern, hvis øverste modervirksomhed ikke er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, og hvis konsoliderede omsætning på dens balancetidspunkt for hvert af de seneste to regnskabsår i træk oversteg et samlet beløb på 750 000 000 EUR som afspejlet i dens konsoliderede regnskab, eller en separat virksomhed, hvis omsætning på dens balancetidspunkt for hvert af de seneste to regnskabsår i træk oversteg et samlet beløb på 750 000 000 EUR som afspejlet i dens regnskab, og

b)

den øverste modervirksomhed, der er omhandlet i dette afsnits litra a), har ikke en mellemstor eller stor dattervirksomhed som omhandlet i stk. 4.

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at en filial ikke længere er underlagt rapporteringsforpligtelserne fastsat i dette stykke, hvor kriteriet fastlagt i litra a) ikke længere er opfyldt i to regnskabsår i træk.

6.   Medlemsstaterne anvender ikke bestemmelserne fastsat i denne artikels stk. 4 og 5, hvor en rapport om selskabsskatteoplysninger er udarbejdet af en øverste modervirksomhed eller en separat virksomhed, der ikke er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, på en måde, der er i overensstemmelse med artikel 48c og opfylder følgende kriterier:

a)

Den stilles gratis til rådighed for offentligheden i et elektronisk rapporteringsformat, som er maskinlæsbart:

i)

på webstedet for denne øverste modervirksomhed eller denne separate virksomhed

ii)

på mindst et af Unionens officielle sprog

iii)

senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som rapporten er udarbejdet for, og

b)

den identificerer navn og hjemsted for en enkel dattervirksomhed eller navn og adresse på en enkel filial, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som har offentliggjort en rapport i overensstemmelse med artikel 48d, stk. 1.

7.   Medlemsstaterne pålægger dattervirksomheder eller filialer, som ikke er underlagt bestemmelserne i denne artikels stk. 4 og 5, at offentliggøre en rapport om selskabsskatteoplysninger og gøre den tilgængelig, hvor sådanne dattervirksomheder eller filialer udelukkende har som formål at omgå rapporteringskravene fastsat i dette kapitel.

Artikel 48c

Indholdet af rapporten om selskabsskatteoplysninger

1.   Rapporten om selskabsskatteoplysninger, der kræves i henhold til artikel 48b, skal indeholde oplysninger om samtlige aktiviteter i den separate virksomhed eller den øverste modervirksomhed, herunder aktiviteterne i alle tilknyttede virksomheder, som indgår i det konsoliderede regnskab for det relevante regnskabsår.

2.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 omfatter:

a)

navnet på den øverste modervirksomhed eller den separate virksomhed, det pågældende regnskabsår, den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten, og, hvor det er relevant, en liste over alle dattervirksomheder, der indgår i den øverste modervirksomheds konsoliderede regnskab for det relevante regnskabsår, og som er etableret i Unionen eller i skattejurisdiktioner anført i bilag I og II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

b)

en kort beskrivelse af deres aktiviteter

c)

antal beskæftigede udregnet i fuldtidsækvivalenter

d)

omsætningen, der skal beregnes som:

i)

summen af nettoomsætningen, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser, eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter som anført i dette direktivs bilag V og VI, eller

ii)

indtægterne som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne, eksklusive værdireguleringer og udbytte fra tilknyttede virksomheder

e)

resultatet før skat

f)

beregnet selskabsskat i det relevante regnskabsår, der skal beregnes som den aktuelle skatteomkostning indregnet af det skattepligtige overskud eller underskud i regnskabsåret for virksomheder og filialer i den relevante skattejurisdiktion

g)

selskabsskat betalt kontant, der skal beregnes som selskabsskat indbetalt i det relevante regnskabsår for virksomheder og filialer i den relevante skattejurisdiktion, og

h)

akkumuleret overskud ved udgangen af det relevante regnskabsår.

Med henblik på litra d) inkluderer omsætningen transaktioner med forbundne parter.

Med henblik på litra f) afspejler den aktuelle skatteomkostning alene virksomhedens aktiviteter i det relevante regnskabsår og omfatter ikke udskudte skatter eller hensættelser til usikre skatteforpligtelser.

Med henblik på litra g) omfatter den betalte skat indeholdt skat, der er betalt af andre virksomheder vedrørende betalinger til virksomheder og filialer i en koncern.

Med henblik på litra h) betyder akkumuleret overskud summen af overskuddene fra tidligere regnskabsår og det relevante regnskabsår, for hvilke der endnu ikke er truffet beslutning om udlodning. Med hensyn til filialer er det akkumulerede overskud det akkumulerede overskud for den virksomhed, som har oprettet filialen.

3.   Medlemsstaterne tillader, at oplysningerne i denne artikels stk. 2 rapporteres på grundlag af de rapporteringsinstrukser, der er omhandlet i afdeling III, del B og C, i bilag III til Rådets direktiv 2011/16/EU (*2).

4.   Oplysningerne omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3 præsenteres ved hjælp af en fælles skabelon og elektroniske rapporteringsformater, som er maskinlæsbare. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter denne fælles skabelon og disse elektroniske rapporteringsformater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.

5.   Rapporten om selskabsskatteoplysninger præsenterer oplysningerne omhandlet i stk. 2 eller 3 separat for hver medlemsstat. Hvor en medlemsstat omfatter flere skattejurisdiktioner, samles oplysningerne på medlemsstatsniveau.

Rapporten om selskabsskatteoplysninger præsenterer også oplysningerne omhandlet i denne artikels stk. 2 eller 3 særskilt for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, for hvilket rapporten skal udarbejdes, er opført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og giver sådanne oplysninger særskilt for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, for hvilket rapporten skal udarbejdes, og den 1. marts i det foregående regnskabsår var nævnt i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Rapporten om selskabsskatteoplysninger præsenterer også oplysningerne omhandlet i stk. 2 eller 3 i samlet form for andre skattejurisdiktioner.

Oplysningerne fordeles på hver relevant skattejurisdiktion på grundlag af etableringssted, eksistensen af et fast forretningssted eller en permanent erhvervsmæssig aktivitet, der i kraft af koncernens eller den separate virksomheds aktiviteter kan være skattepligtig i den pågældende skattejurisdiktion.

Hvor flere tilknyttede virksomheders aktiviteter kan være skattepligtige i en og samme skattejurisdiktion, skal oplysningerne vedrørende den pågældende skattejurisdiktion udgøre summen af oplysningerne vedrørende sådanne aktiviteter for hver af de tilknyttede virksomheder og deres filialer i den pågældende skattejurisdiktion.

Oplysninger om enhver særlig aktivitet må ikke samtidig tilskrives mere end én skattejurisdiktion.

6.   Medlemsstaterne kan tillade, at en eller flere specifikke oplysninger, der ellers kræves offentliggjort i henhold til stk. 2 eller 3, midlertidigt kan udelades af rapporten, hvor offentliggørelsen heraf kan volde betydelig skade for den kommercielle position for de virksomheder, som rapporten vedrører. Enhver udeladelse angives tydeligt i rapporten sammen med en behørigt begrundet redegørelse for grundene herfor.

Medlemsstaterne sikrer, at alle oplysninger, der er udeladt i medfør af første afsnit, offentliggøres i en senere rapport om selskabsskatteoplysninger inden for en frist på højst fem år fra datoen for deres oprindelige udeladelse.

Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, der vedrører skattejurisdiktioner, der er anført i bilag I og II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som omhandlet i denne artikels stk. 5, aldrig må udelades.

7.   Rapporten om selskabsskatteoplysninger kan, hvor det er relevant på koncernniveau, indeholde en overordnet beskrivende del, hvori eventuelle væsentlige forskelle mellem de beløb, der oplyses i henhold til stk. 2, litra f) og g), forklares, hvis det er relevant under hensyntagen til tilsvarende beløb i de foregående regnskabsår.

8.   Den valuta, der anvendes i rapporten om selskabsskatteoplysninger, skal være den samme, som er anvendt i den øverste modervirksomheds konsoliderede regnskab eller den separate virksomheds årsregnskab. Medlemsstaterne må ikke kræve, at denne rapport offentliggøres i en anden valuta end den valuta, der er anvendt i regnskaberne.

I det tilfælde, der er nævnt i artikel 48b, stk. 4, andet afsnit, skal den valuta, der anvendes i rapporten om selskabsskatteoplysninger, dog være den valuta, hvori dattervirksomheden offentliggør sit årsregnskab.

9.   De medlemsstater, der ikke har indført euroen, kan omregne tærsklen på 750 000 000 EUR til deres nationale valutaer. Ved denne omregning anvender disse medlemsstater den valutakurs, som blev fastsat den 21. december 2021 og er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Disse medlemsstater kan runde tærsklerne op eller ned med højst 5 % for at få et rundt tal i de nationale valutaer.

Tærsklerne omhandlet i artikel 48b, stk. 4 og 5, omregnes til et tilsvarende beløb i den nationale valuta i ethvert relevant tredjeland ved at anvende den valutakurs, der blev fastsat den 21. december 2021, afrundet til nærmeste tusinde.

10.   Det skal fremgå af rapporten om selskabsskatteoplysninger, om den er udarbejdet i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 eller 3.

Artikel 48d

Offentliggørelse og tilgængelighed

1.   Rapporten om selskabsskatteoplysninger og erklæringen nævnt i dette direktivs artikel 48b offentliggøres senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som rapporten er udarbejdet for, som fastsat af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14-28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 (*3) og, hvor det er relevant, i overensstemmelse med artikel 36 i Rådets direktiv (EU) 2017/1132.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at den rapport om selskabsskatteoplysninger og den erklæring, som virksomhederne offentliggør i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, gøres gratis tilgængelige for offentligheden på mindst ét af Unionens officielle sprog senest 12 måneder efter balancetidspunktet for det regnskabsår, som rapporten er udarbejdet for, på webstedet for:

a)

virksomheden, hvor artikel 48b, stk. 1, finder anvendelse

b)

dattervirksomheden eller en tilknyttet virksomhed, hvor artikel 48b, stk. 4, finder anvendelse, eller

c)

filialen eller den virksomhed, som har oprettet filialen, eller en tilknyttet virksomhed, hvor artikel 48b, stk. 5, finder anvendelse.

3.   Medlemsstaterne kan fritage virksomheder for at anvende reglerne fastsat i denne artikels stk. 2, hvor den rapport om selskabsskatteoplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikels stk. 1, samtidig gøres tilgængelig for offentligheden i et elektronisk rapporteringsformat, som er maskinlæsbart, på webstedet for det register, der er omhandlet i artikel 16 i direktiv (EU) 2017/1132, og gratis for enhver tredjepart i Unionen. Virksomhedernes og filialernes websteder som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 skal indeholde oplysninger om denne fritagelse og en henvisning til det relevante registers websted.

4.   Rapporten omhandlet i artikel 48b, stk. 1, 4, 5, 6 og 7, og, hvor det er relevant, erklæringen omhandlet i nævnte artikels stk. 4 og 5, skal forblive tilgængelig på det relevante websted i mindst fem år i træk.

Artikel 48e

Ansvar for udarbejdelse, offentliggørelse og tilgængeliggørelse af rapporten om selskabsskatteoplysninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for de øverste modervirksomheder eller de separate virksomheder omhandlet i artikel 48b, stk. 1, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til national ret, har kollektivt ansvar for at sikre, at rapporten om selskabsskatteoplysninger udarbejdes, offentliggøres og gøres tilgængelig i overensstemmelse med artikel 48b, 48c og 48d.

2.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for dattervirksomhederne omhandlet i nærværende direktivs artikel 48b, stk. 4, og den person eller de personer, der har ansvaret for at opfylde de i artikel 41 i direktiv (EU) 2017/1132 foreskrevne offentlighedsformaliteter for filialer som omhandlet i nærværende direktivs artikel 48b, stk. 5, og som handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til national ret, har kollektivt ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at rapporten om selskabsskatteoplysninger udarbejdes på en måde, der er forenelig med eller i overensstemmelse med, alt efter hvad der er relevant, artikel 48b og 48c, og at den offentliggøres og gøres tilgængelig i overensstemmelse med artikel 48d.

Artikel 48f

Erklæring fra revisor

Hvor det kræves, at regnskabet i en virksomhed, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, revideres af en eller flere revisorer eller et eller flere revisionsfirmaer, stiller medlemsstaterne krav om, at det i revisionspåtegningen anføres, om virksomheden i regnskabsåret før det regnskabsår, for hvilket det revisionspligtige regnskab er udarbejdet, var forpligtet til i henhold til artikel 48b at offentliggøre en rapport om selskabsskatteoplysninger, og om rapporten i så fald blev offentliggjort i overensstemmelse med artikel 48d.

Artikel 48g

Startdato for rapportering af selskabsskatteoplysninger

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale love og administrative bestemmelser, der gennemfører artikel 48a-48f, senest finder anvendelse fra den første dag i det førstkommende regnskabsår, der begynder den 22. juni 2024 eller derefter.

Artikel 48h

Revisionsklausul

Senest den 22. juni 2027 forelægger Kommissionen en rapport om overholdelsen og virkningen af rapporteringsforpligtelserne fastsat i artikel 48a-48f og, under hensyntagen til situationen på OECD-plan, behovet for at sikre, at der er en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed og behovet for at bevare og sikre et konkurrencepræget miljø for virksomheder og private investeringer, undersøger og vurderer Kommissionen navnlig, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide forpligtelsen fastsat i artikel 48b til at rapportere selskabsskatteoplysninger til også at omfatte store virksomheder og store koncerner som defineret i henholdsvis artikel 3, stk. 4 og 7, og at udvide indholdet af rapporten om selskabsskatteoplysninger fastsat i artikel 48c for at medtage yderligere oplysninger. Kommissionen vurderer i denne rapport også, hvordan dette direktivs effektivitet påvirkes af, at skatteoplysninger præsenteres i samlet form for skattejurisdiktioner i tredjelande som fastsat i artikel 48c, stk. 5, og af, at der midlertidigt kan udelades oplysninger, jf. artikel 48c, stk. 6.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet rapporten, ledsaget, hvor det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)."

(*2)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1)."

(*3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).«"

3)

I artikel 49 indsættes følgende stykke:

»3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*4).

(*4)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.«"

Artikel 2

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. juni 2023. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 24. november 2021.

På Europa-Parlamentets vegne

D.M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

A. LOGAR

Formand


(1)  EUT C 487 af 28.12.2016, s. 62.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 27.3.2019 (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 623) og Rådets førstebehandlingsholdning af 28.9.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 11.11.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT C 108 af 26.3.2021, s. 8.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).

(8)  Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).

(9)  Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(11)  Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(13)  Jf. Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og bilagene hertil (EUT C 413 I af 12.10.2021, s. 1).

(14)  Domstolens dom af 4. december 1997, Verband Deutsche Daihatsu-Händler, sag C-97/96, ECLI:EU:C:1997:581.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/15


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2102

af 28. juni 2021

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 1. december 2016 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Armenien om en aftale om et fælles luftfartsområde. Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat ved parafering af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (»aftalen«) den 24. november 2017.

(2)

Undertegnelsen af aftalen på Unionens vegne og den midlertidige anvendelse heraf berører ikke kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater. Denne afgørelse bør ikke fortolkes således, at den gør brug af Unionens mulighed for at udøve sin eksterne kompetence på områder, der er omfattet af aftalen, og som henhører under delt kompetence, i det omfang en sådan kompetence endnu ikke er udøvet internt af Unionen.

(3)

Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den procedure, som skal følges med hensyn til den holdning, der skal indtages på Unionens vegne, for så vidt angår afgørelser truffet af Det Fælles Udvalg i henhold til aftalens artikel 27, stk. 7, vedrørende opførelse af EU-lovgivning i bilag II til aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side med forbehold af indgåelse af aftalen (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Aftalen anvendes midlertidigt i overensstemmelse med aftalens artikel 30, stk. 4 og 5, indtil afslutningen af de procedurer, som er nødvendige for dens ikrafttræden.

Artikel 4

Kommissionen bemyndiges til efter høring i tilstrækkelig god tid i forvejen af Rådet eller dets forberedende organer, alt efter hvad Rådet måtte beslutte, at vedtage den holdning, som skal indtages på Unionens vegne angående Det Fælles Udvalgs afgørelser i henhold til aftalens artikel 27, stk. 7, vedrørende revision af bilag II til aftalen, for så vidt den vedrører opførelse af EU-lovgivning i bilaget, med forbehold af eventuelle nødvendige tekniske tilpasninger.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2021.

På Rådets vegne

M. do C. ANTUNES

Formand


(1)  Se side 17 i denne EUT.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/17


AFTALE OM ET FÆLLES LUFTFARTSOMRÅDE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side

INDHOLDSFORTEGNELSE

Artikel 1: Mål

Artikel 2: Definitioner

AFSNIT I: ØKONOMISKE BESTEMMELSER

Artikel 3: Tildeling af rettigheder

Artikel 4: Tilladelse til at operere og teknisk godkendelse

Artikel 5: Afvisning, tilbagekaldelse, suspension eller begrænsning af tilladelse til at operere og teknisk godkendelse

Artikel 6: Investering i luftfartsselskaber

Artikel 7: Overholdelse af love og forskrifter

Artikel 8: Loyal konkurrence

Artikel 9: Erhvervsmæssige aktiviteter

Artikel 10: Told og afgifter

Artikel 11: Brugerafgifter

Artikel 12: Flybilletpriser og luftfragtrater

Artikel 13: Statistik

AFSNIT II: REGULERINGSMÆSSIGT SAMARBEJDE

Artikel 14: Flyvesikkerhed (safety)

Artikel 15: Luftfartssikkerhed (security)

Artikel 16: Lufttrafikstyring

Artikel 17: Miljø

Artikel 18: Luftfartsselskabers erstatningsansvar

Artikel 19: Forbrugerbeskyttelse

Artikel 20: Computerbaserede reservationssystemer

Artikel 21: Sociale aspekter

AFSNIT III: INSTITUTIONELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22: Fortolkning og håndhævelse

Artikel 23: Det Fælles Udvalg

Artikel 24: Tvistbilæggelse og voldgift

Artikel 25: Beskyttelsesforanstaltninger

Artikel 26: Forhold til andre aftaler

Artikel 27: Ændringer

Artikel 28: Opsigelse

Artikel 29: Registrering

Artikel 30: Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

Artikel 31: Autentiske tekster

BILAG I: Overgangsbestemmelser

BILAG II: Regler for civil luftfart

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN KROATIEN,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

UNGARN,

REPUBLIKKEN MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

der er parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »EU-traktaterne«, og medlemsstater af Den Europæiske Union, i det følgende under ét benævnt »EU-medlemsstaterne« eller hver for sig »EU-medlemsstaten«,

og DEN EUROPÆISKE UNION,

på den ene side,

og REPUBLIKKEN ARMENIEN, i det følgende benævnt »Armenien«,

på den anden side,

i det følgende under ét benævnt »parterne«,

EU-medlemsstaterne og Armenien, der er parter i konventionen om International Civil Luftfart, som blev åbnet for undertegnelse den 7. december 1944 i Chicago, sammen med Den Europæiske Union —

SOM NOTERER SIG partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, som blev udfærdiget den 22. april 1996 i Luxembourg,

SOM ØNSKER at oprette et fælles luftfartsområde på grundlag af målet om åbning af adgang til parternes markeder med lige konkurrencevilkår, ikkeforskelsbehandling og overholdelse af fælles regler — herunder om flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, lufttrafikstyring, sociale aspekter og miljø,

SOM ØNSKER at styrke trafikflyvningen og fremme et internationalt luftfartssystem, der bygger på ikkeforskelsbehandling og loyal konkurrence mellem luftfartsselskaber på markedet,

SOM ØNSKER at fremme deres interesser vedrørende lufttransport,

SOM ANERKENDER betydningen af effektive lufttransportforbindelser for at fremme handel, turisme, investeringer samt den økonomiske og sociale udvikling,

SOM ER ENIGE OM, at reglerne for det fælles luftfartsområde bør bygge på Den Europæiske Unions relevante lovgivning som fastsat i bilag II til denne aftale,

SOM ANERKENDER, at fuld overholdelse af reglerne for det fælles luftfartsområde giver parterne ret til at udnytte samtlige fordele ved det fælles luftfartsområde, herunder markedsadgang og størst mulige fordele for begge parters forbrugere, erhvervsliv og arbejdskraft,

SOM ANERKENDER, at oprettelsen af det fælles luftfartsområde og gennemførelsen af reglerne for dette ikke kan virkeliggøres uden de nødvendige overgangsordninger, og at passende bistand er vigtig i denne sammenhæng,

SOM ØNSKER at sikre den højeste grad af flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed i lufttransport og bekræfter deres alvorlige bekymring over handlinger og trusler imod luftfartøjers sikkerhed, som bringer personer og ejendom i fare, påvirker driften af luftfartøjer i ugunstig retning samt underminerer de rejsendes tillid til den civile luftfarts sikkerhed,

SOM ER BESLUTTET PÅ at maksimere de potentielle fordele ved reguleringsmæssigt samarbejde og harmonisering af deres respektive love og forskrifter for civil luftfart,

SOM ANERKENDER de væsentlige potentielle fordele, der kan opstå gennem konkurrencedygtig trafikflyvning og rentable lufttransportindustrier,

SOM ØNSKER at skabe grobund for fri, loyal og uhindret konkurrence, idet det anerkendes, at støtte kan hæmme konkurrencen og hindre opfyldelsen af denne aftales hovedmål, og at de potentielle fordele muligvis ikke vil kunne virkeliggøres uden et konkurrencepræget marked med lige, loyal og uhindret konkurrence mellem luftfartsselskaber,

SOM AGTER at bygge videre på eksisterende aftaler og ordninger mellem parterne med sigte på at åbne adgangen til markederne og skabe størst mulige fordele for forbrugere, befragtere, luftfartsselskaber og lufthavne samt deres personale, befolkninger og andre, som indirekte nyder godt heraf,

SOM BEKRÆFTER, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af international luftfartspolitik,

SOM BEKRÆFTER behovet for hurtigt at sætte ind over for klimaændringer og videreføre samarbejdet med henblik på at nedbringe mængden af drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren på en måde, der er forenelig med de multilaterale aftaler om dette spørgsmål og navnlig med Organisationen for International Civil Luftfarts (i det følgende benævnt »ICAO's«) relevante instrumenter og Parisaftalen af 12. december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

SOM BEKRÆFTER vigtigheden af at beskytte forbrugerne, herunder med de beskyttelseselementer, der er indeholdt i konventionen angående indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, udfærdiget i Montreal den 28. maj 1999, og opnå et passende forbrugerbeskyttelsesniveau i tilknytning til trafikflyvning, idet behovet for gensidigt samarbejde på dette område anerkendes,

SOM ANERKENDER, at styrkede kommercielle muligheder ikke har til formål at undergrave deres arbejdsstandarder eller arbejdsrelaterede standarder, og understreger vigtigheden af den international luftfarts sociale dimension og undersøgelser af markedsåbningens virkninger for arbejdstagere, beskæftigelsen og arbejdsvilkår,

SOM NOTERER SIG vigtigheden af at forbedre adgangen til kapital for luftfartsbranchen med henblik på at videreudvikle lufttransportområdet,

SOM ANERKENDER de potentielle fordele ved at åbne mulighed for, at tredjelande kan tiltræde denne aftale,

SOM ØNSKER at indgå en aftale om lufttransport, som supplerer konventionen om International Civil Luftfart —

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Mål

Målet for denne aftale er at oprette et fælles luftfartsområde mellem parterne, der skal bygge på en gradvis markedsåbning, liberalisering af ejerskab af og kontrol med luftfartsselskaber, loyale og lige konkurrencevilkår, ikkeforskelsbehandling og fælles regler, herunder på områderne flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, lufttrafikstyring, sociale aspekter og miljø. Til dette formål indeholder denne aftale de bestemmelser, der gælder mellem parterne. Disse regler omfatter også bestemmelserne i den i bilag II anførte lovgivning.

Artikel 2

Definitioner

Medmindre andet er anført, forstås i denne aftale ved:

1)

»aftale«: denne aftale, bilagene og tillæggene dertil samt eventuelle ændringer hertil

2)

»lufttransport«: transport af passagerer, bagage, fragt eller post, hver for sig eller sammen, med et luftfartøj, som tilbydes offentligheden mod betaling af vederlag eller leje, herunder både ruteflyvning og charterflyvning

3)

»konstatering af statsborgerskab«: en konstatering af, at et luftfartsselskab, som har til hensigt at udøve trafikflyvning i medfør af denne aftale, opfylder kravene i artikel 4 med hensyn til ejerskab, effektiv kontrol og hovedsæde

4)

»konstatering af egnethed«: en konstatering af, hvorvidt et luftfartsselskab, som har til hensigt at udøve trafikflyvning i medfør af denne aftale, har tilstrækkelig økonomisk kapacitet og tilstrækkelig ledelsesmæssig ekspertise til at udføre sådanne tjenester, og om det er rede til at efterkomme de love, forskrifter og krav, som gælder for udførelsen af sådanne tjenester

5)

»kompetent myndighed«: det statsorgan eller den statslige enhed, der er ansvarlig for de administrative funktioner i henhold til denne aftale

6)

»konventionen«: konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse den 7. december 1944 i Chicago, og som omfatter:

a)

enhver ændring, som er trådt i kraft efter konventionens artikel 94, litra a), og er ratificeret af både Armenien og EU-medlemsstaten eller EU-medlemsstaterne, og som er relevant for det aktuelle spørgsmål, og

b)

alle bilag og ændringer hertil, der er vedtaget i henhold til konventionens artikel 90, for så vidt et sådant bilag eller en sådan ændring på et givet tidspunkt er gældende for både Armenien og en EU-medlemsstat eller de EU-medlemsstater, som er relevant for det aktuelle spørgsmål

7)

»fulde omkostninger«: omkostninger ved at levere en ydelse plus et rimeligt tillæg til dækning af faste administrative omkostninger

8)

»international lufttransport«: lufttransport, som passerer gennem luftrummet over mere end én stats territorium

9)

»hovedsæde«: et luftfartsselskabs hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted på den parts territorium, hvori luftfartsselskabets vigtigste økonomiske funktioner og operationelle kontrol udøves, herunder styring af vedvarende luftdygtighed

10)

»tekniske landinger«: landinger, som har andre formål end ombordtagning eller afsætning af passagerer, bagage, fragt eller post, som befordres ad luftvejen

11)

»flybilletpriser«: priser, som betales til luftfartsselskaber eller deres agenter eller andre billetudstedere for at befordre passagerer med trafikflyvning (herunder med alle andre transportformer i tilknytning hertil), og de eventuelle betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled

12)

»luftfragtrater«: priser for at transportere fragt med trafikflyvning (herunder med alle andre transportformer i tilknytning hertil), og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled

13)

»territorium«: for Armeniens vedkommende Republikken Armeniens område og for Den Europæiske Unions og EU-medlemsstaters vedkommende de EU-medlemsstaters landområder, indre farvande og søterritorium, hvor EU-traktaterne finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i EU-traktaterne, samt luftrummet over disse

14)

»brugerafgift«: en afgift, som pålægges luftfartsselskaber for tilrådighedsstillelse af faciliteter og tjenester i lufthavne og på lufthavnsområdet, luftnavigations- eller luftfartssikkerhedsfaciliteter og -tjenester, herunder relaterede tjenester og faciliteter

15)

»egenhandling«: det forhold, at en bruger selv udfører en eller flere former for groundhandlingydelser og ikke indgår nogen form for kontrakt med tredjemand om levering af sådanne tjenesteydelser; med henblik på denne definition anses lufthavnsbrugere indbyrdes ikke for tredjemænd, hvis:

a)

den ene besidder aktiemajoriteten i den anden, eller

b)

en fælles enhed besidder en majoritetsinteresse i dem begge

16)

»femte frihedsrettighed«: en ret eller et privilegium, som en stat (»den tildelende stat«) indrømmer en anden stats luftfartsselskaber (»den modtagende stat«) med henblik på at udøve internationale lufttransporttjenester mellem den tildelende stats territorium og en tredjestats territorium på den betingelse, at sådanne tjenester tager udgangspunkt eller afsluttes på den modtagende stats territorium

17)

»tredjeland«: et land, som ikke er en EU-medlemsstat eller Armenien.

AFSNIT I

ØKONOMISKE BESTEMMELSER

Artikel 3

Tildeling af rettigheder

1.   Rettighederne i denne artikel er med forbehold af overgangsbestemmelserne i bilag I til denne aftale.

Trafikrettigheder og ruteplaner

2.   Hver part tilstår uden forskelsbehandling den anden parts luftfartsselskaber følgende rettigheder med henblik på gennemførelse af international lufttransport:

a)

ret til at overflyve partens territorium uden at lande

b)

ret til at foretage teknisk landing på sit territorium

c)

ret til at udøve ruteflyvning og charterflyvning med passagerer, passagerer og fragt i kombination eller ren fragt mellem destinationer (1) på følgende ruter:

i)

for så vidt angår luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union:

 

destinationer i Den Europæiske Union — mellemliggende destinationer i territorierne for partnerne i den europæiske naboskabspolitik (2), parterne i den multilaterale aftale om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (3) eller medlemsstaterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (4) — destinationer i Armenien — efterfølgende destinationer

ii)

for så vidt angår luftfartsselskaber fra Armenien:

 

destinationer i Armenien — mellemliggende destinationer i territorierne for partnerne i den europæiske naboskabspolitik, parterne i den multilaterale aftale om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde eller medlemsstaterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning — destinationer i Den Europæiske Union

d)

andre rettigheder som er anført i denne aftale.

Operationel fleksibilitet

3.   Hver parts luftfartsselskaber kan for nogle eller alle deres flyvninger på de ruter, som er angivet i stk. 2, frit vælge at:

a)

gennemføre flyvninger i én eller begge retninger

b)

kombinere forskellige rutenumre og gennemføre dem med samme luftfartøj

c)

betjene mellemliggende destinationer og efterfølgende destinationer samt destinationer på parternes territorium i enhver kombination og rækkefølge i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2

d)

undlade landing på én eller flere destinationer

e)

overføre trafik fra ethvert af deres luftfartøjer til ethvert andet af deres luftfartøjer på enhver destination (omstigning)

f)

gøre ophold på enhver destination på eller uden for parternes territorier

g)

befordre transittrafik gennem den anden parts territorium

h)

kombinere trafik på samme luftfartøj uanset trafikkens oprindelse og

i)

betjene mere end én destination på samme flyvning (co-terminalisation).

Den operationelle fleksibilitet, der er fastsat i dette stykke, kan udøves uden nogen retningsbegrænsning eller geografisk begrænsning og uden fortabelse af nogen trafikrettighed, som ellers gælder i medfør af denne aftale, forudsat at:

a)

de armenske luftfartsselskabers tjenester betjener en destination i Armenien

b)

Den Europæiske Unions luftfartsselskabers tjenester betjener en destination i Den Europæiske Union.

4.   Hver part tillader luftfartsselskaber at fastsætte trafikhyppigheden og kapaciteten for den internationale lufttransport, som de udbyder på grundlag af kommercielle overvejelser på markedet. I overensstemmelse med denne ret begrænser ingen af parterne ensidigt trafikmængden, -hyppigheden eller -regulariteten, rutevalget, trafikkens oprindelse eller bestemmelsessted eller den eller de luftfartøjstyper, hvormed den anden parts luftfartsselskaber opererer, undtagen af toldmæssige, tekniske eller operationelle hensyn, hensyn til lufttrafikstyringens sikkerhed samt hensyn til miljø- og sundhedsbeskyttelse, eller medmindre andet er fastsat i denne aftale.

5.   Hver parts luftfartsselskaber kan, herunder inden for rammerne af ordninger for ordninger med fælles rutenumre, betjene enhver destination beliggende i et tredjeland, som ikke indgår i de fastlagte ruter, forudsat at de ikke udøver femte frihedsrettigheder.

6.   Intet i denne aftale:

a)

tillægger luftfartsselskaber fra Armenien retten til i en EU-medlemsstat at ombordtage passagerer, bagage, fragt eller post, der befordres mod vederlag og er bestemt for en anden destination på den samme EU-medlemsstats territorium

b)

tillægger luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union retten til i Armenien at optage passagerer, bagage, fragt eller post, der befordres mod vederlag og er bestemt for en anden destination i Armenien.

7.   Når parterne udøver deres rettigheder og forpligtelser i medfør af denne aftale, må de ikke på nogen måde forskelsbehandle den anden parts luftfartsselskaber og navnlig ikke på grundlag af nationalitet.

8.   Uanset andre bestemmelser i denne aftale kan en part afvise retten til at udøve international lufttransport til, fra eller gennem et territorium tilhørende et tredjeland, med hvilket denne part ikke har diplomatiske forbindelser.

Artikel 4

Tilladelse til at operere og teknisk godkendelse

1.   Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab fra en af parterne meddeler den anden part relevante tilladelser til at operere og tekniske tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

a)

for så vidt angår et armensk luftfartsselskab:

i)

at luftfartsselskabet har sit hovedsæde i Armenien og er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Armeniens gældende ret

ii)

at Armenien, der står for udstedelsen af luftfartsselskabets luftfartscertifikat, udøver og opretholder effektivt tilsyn med luftfartsselskabet, og at den relevante kompetente myndighed er tydeligt identificeret, og

iii)

medmindre andet er fastsat i artikel 6, at luftfartsselskabet ejes direkte eller i kraft af en ejermajoritet og effektivt kontrolleres af Armenien eller dets statsborgere, eller begge dele

b)

for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:

i)

at luftfartsselskabet har sit hovedsæde på Den Europæiske Unions område og er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions ret

ii)

at den EU-medlemsstat, der har ansvaret for udstedelsen af luftfartsselskabets luftfartscertifikat, udøver og opretholder effektivt tilsyn med luftfartsselskabet, og at den kompetente myndighed er tydeligt identificeret og

iii)

medmindre andet er fastsat i artikel 6, at luftfartsselskabet ejes direkte eller i kraft af en ejermajoritet og effektivt kontrolleres af en eller flere EU-medlemsstater eller en eller flere EFTA-medlemsstater eller deres statsborgere, eller begge dele

c)

at artikel 14 og artikel 15 overholdes, og

d)

at luftfartsselskabet opfylder de betingelser, som er fastsat i de love og forskrifter, som normalt anvendes på udøvelse af international lufttransport af den part, der behandler ansøgningen.

2.   Hver part udsteder tilladelser til at operere og tekniske tilladelser uden forskelsbehandling af den anden parts luftfartsselskaber.

3.   Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab fra den ene part, anerkender den anden part den første parts konstatering af dette luftfartsselskabs egnethed eller statsborgerskab, som om en sådan konstatering var foretaget af partens egne kompetente myndigheder, uden yderligere forespørgsler herom, jf. dog andet og tredje afsnit.

Hvis den modtagende parts kompetente myndigheder efter modtagelsen af et luftfartsselskabs ansøgning om en tilladelse til at operere eller efter tildelingen af en sådan tilladelse til trods for den anden parts kompetente myndigheders konstatering har konkret grund til at være bekymret for, at betingelserne i stk. 1 for tildeling af de relevante tilladelser til at operere eller tekniske tilladelser ikke er opfyldt, underretter den modtagende part straks den anden part og forelægger vægtige grunde til sin bekymring. I så tilfælde kan hver part anmode om et samråd, der kan omfatte repræsentanter for begge parters kompetente myndigheder eller yderligere oplysninger af relevans for nævnte bekymring, og sådanne anmodninger om samråd efterkommes, så snart dette er praktisk muligt. Findes der ingen løsning på spørgsmålet, kan enhver af parterne forelægge spørgsmålet for det fælles udvalg, der omhandlet i artikel 23 (»Det Fælles Udvalg«).

Dette stykke omfatter ikke anerkendelsen af konstateringer i relation til sikkerhedscertifikater eller -licenser, luftfartssikkerhedsordninger eller forsikringsdækning.

Artikel 5

Afvisning, tilbagekaldelse, suspension eller begrænsning af tilladelse til at operere og teknisk godkendelse

1.   Hver af parterne kan afvise, tilbagekalde, suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse tilladelser til at operere eller tekniske godkendelser eller på anden måde suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse operationerne for et af den anden parts luftfartsselskaber i følgende tilfælde:

a)

for så vidt angår et armensk luftfartsselskab:

i)

hvis luftfartsselskabet ikke har sit hovedsæde i Armenien eller ikke er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Armeniens lovgivning

ii)

hvis Armenien, der har ansvaret for udstedelsen af luftfartsselskabets luftfartscertifikat, ikke udøver og opretholder effektivt tilsyn med luftfartsselskabet, eller hvis den kompetente myndighed ikke er tydeligt identificeret, eller

iii)

medmindre andet er fastsat i artikel 6, hvis luftfartsselskabet ikke ejes direkte eller i kraft af en ejermajoritet eller ikke effektivt kontrolleres af Armenien eller dets statsborgere eller begge dele

b)

for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:

i)

hvis luftfartsselskabet ikke har sit hovedsæde på Den Europæiske Unions område eller ikke er indehaver af en gyldig tilladelse til at operere i overensstemmelse med Den Europæiske Unions ret

ii)

hvis den EU-medlemsstat, der har ansvaret for udstedelsen af luftfartsselskabets luftfartscertifikat, ikke udøver og opretholder effektivt tilsyn med luftfartsselskabet, eller hvis den kompetente myndighed ikke er tydeligt identificeret, eller

iii)

medmindre andet er fastsat i artikel 6, hvis luftfartsselskabet ikke ejes direkte eller i kraft af en ejermajoritet eller ikke effektivt kontrolleres af en eller flere EU-medlemsstater eller en eller flere EFTA-medlemsstater eller statsborgere i sådanne medlemsstater, eller begge dele

c)

hvis artikel 8, 14 og 15 ikke overholdes, eller

d)

hvis luftfartsselskabet ikke opfylder de love og andre forskrifter, der er omhandlet i artikel 7, eller de love og forskrifter, som normalt anvendes på udøvelse af international lufttransport af den part, der behandler ansøgningen.

2.   Medmindre det er bydende nødvendigt at gribe ind omgående for at hindre yderligere overtrædelse af stk. 1, litra c) eller d), udøves den rettigheder, der fastlægges ved nærværende artikel, først efter samråd med den anden part.

3.   Denne artikel begrænser ikke en parts ret til at afvise, tilbagekalde, suspendere, fastsætte betingelser for eller begrænse tilladelsen til at operere eller den tekniske godkendelse af en eller flere af den anden parts luftfartsselskaber i overensstemmelse med artikel 14 eller 15.

Artikel 6

Investering i luftfartsselskaber

1.   Uanset artikel 4 og 5, og efter at Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23, stk. 8, har bekræftet, at hver part eller dens statsborgere i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger kan erhverve majoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra den anden part, kan parterne tillade, at EU-medlemsstaterne eller deres statsborgere har ejermajoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra Armenien, eller at Armenien eller dets statsborgere har ejermajoriteten i eller den effektive kontrol med et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2.

2.   I forbindelse med denne artikels stk. 1 tillades investeringer i luftfartsselskaber, som foretages i parternes eller deres statsborgeres interesse, i hvert enkelt tilfælde i kraft af en forudgående afgørelse truffet af Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2.

I nævnte afgørelse fastsættes betingelserne for driften af de aftalte luftfartsforbindelser i henhold til denne aftale og for luftfartsforbindelser mellem tredjelande og parterne. Artikel 23, stk. 11, finder ikke anvendelse på nævnte afgørelse.

Artikel 7

Overholdelse af love og forskrifter

1.   Når den ene parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden parts territorium, overholder de de love og andre forskrifter, der på den anden parts territorium gælder for luftfartøjers indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra dette territorium som led i international lufttransport.

2.   Når den ene parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden parts territorium, overholdes de love og andre forskrifter, der på den anden parts territorium gælder for indflyvning i, operationer i eller udflyvning fra dette territorium for passagerer, besætningsmedlemmer, bagage, fragt eller post om bord på luftfartøjer (herunder forskrifter om indrejse, klarering, indvandring, pas, told og karantæne eller, hvad post angår, postforskrifter), af henholdsvis for ombordværende passagerer, besætningsmedlemmer, bagage, fragt og post.

3.   Hver part giver på sit territorium den anden parts luftfartsselskaber ret til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at der alene befordres personer med de rejsedokumenter, der kræves for indrejse i eller transit gennem den anden parts territorium.

Artikel 8

Loyal konkurrence

1.   Parterne anerkender, at det er deres fælles mål at have et loyalt og konkurrencepræget erhvervsmiljø og rimelige og lige muligheder for, at begge parters luftfartsselskaber kan konkurrere om de aftalte luftfartsforbindelser på de fastlagte ruter. Parterne træffer derfor alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette mål overholdes fuldt ud.

2.   Parterne bekræfter, at fri, loyal og uhindret konkurrence er vigtig for at fremme målene for denne aftale, og noterer sig vigtigheden af, at der findes omfattende konkurrencelovgivning og en uafhængig konkurrencemyndighed, og af en konsekvent og effektiv håndhævelse af deres nationale konkurrencelovgivning for den effektive udøvelse af lufttransporttjenester. Hver parts konkurrencelovgivning, der omhandler spørgsmål omfattet af denne artikel, som løbende ændret, finder anvendelse på luftfartsselskabernes aktiviteter inden for hver parts jurisdiktion. Parterne har samme mål vedrørende konkurrencelovgivningens overensstemmelse og konvergens og dens effektive håndhævelse. De samarbejder efter behov, og når det er berettiget af hensyn til en effektiv håndhævelse af konkurrencelovgivningen, herunder ved at tillade deres luftfartsselskaber eller andre statsborgere at meddele den anden parts konkurrencemyndigheder oplysninger af relevans for søgsmål i henhold til konkurrencelovgivningen i overensstemmelse med deres respektive regler og retspraksis.

3.   Intet i denne aftale må på nogen måde påvirke, begrænse eller udgøre en trussel mod parternes (og Europa-Kommissionens) relevante konkurrencemyndigheders og retsinstansers kompetence og beføjelser, og alle spørgsmål vedrørende håndhævelsen af konkurrencelovgivningen henhører fortsat under disse myndigheders og retsinstansers enekompetence. Ingen foranstaltning, som en part træffer i medfør af nærværende artikel, berører disse myndigheders og retsinstansers eventuelle foranstaltninger.

4.   Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til denne artikel, henhører under parternes enekompetence og rettes udelukkende mod den anden part eller selskaber, som udøver lufttransporttjenester til/fra parterne. En sådan foranstaltning må ikke være genstand for den tvistbilæggelsesprocedure, der er fastsat i artikel 24.

5.   Hver part fjerner alle former for forskelsbehandling eller illoyal praksis, der undergraver den anden parts luftfartsselskabers mulighed for at konkurrere loyalt og på lige vilkår om at udøve lufttransporttjenester.

6.   Ingen af parterne yder eller tillader offentlig støtte eller tilskud til noget selskab, hvis denne støtte eller dette tilskud mærkbart undergraver den anden parts luftfartsselskabers mulighed for at konkurrere loyalt og på lige vilkår om at udøve lufttransporttjenester. Sådan offentlig støtte eller sådanne tilskud kan bl.a. omfatte: krydssubsidiering, kompensation for driftstab, kapitaltilførsel, tilskud, garantier, lån eller forsikringer på præferencevilkår, beskyttelse mod konkurs, afkald på inddrivelse af fordringer, afkald på normal forrentning af indskudte offentlige midler, afgiftslempelser eller -fritagelser, kompensation for byrder pålagt af de offentlige myndigheder og adgang med diskriminerende virkning eller på ikkekommercielle vilkår til navigationshjælpemidler eller lufthavne, brændstof, groundhandling, luftfartssikkerhed, computerbaserede reservationssystemer, tildeling af slots eller andre dermed forbundne faciliteter og tjenester, som er nødvendige for at udøve trafikflyvning.

7.   Såfremt en part yder offentlig støtte eller offentlige tilskud til et selskab, skal parten med egnede midler sikre, at sådanne foranstaltninger er gennemsigtige, hvilket kan omfatte, at luftfartsselskabet pålægges tydeligt og særskilt at præcisere støtte eller tilskud i sine regnskaber.

8.   Hver part skal efter anmodning fra den anden part inden for en rimelig frist forelægge årsregnskaber for de enheder, der henhører under den førstnævnte parts jurisdiktion, og andre oplysninger, som den anden part med rimelighed kan kræve for at sikre efterlevelse af bestemmelserne i denne artikel. Dette kan omfatte udførlige oplysninger om støtte og tilskud. Sådanne oplysninger kan gøres betinget af, at den part, der anmoder om adgang til oplysningerne, behandler disse fortroligt.

9.   Uden at dette berører foranstaltninger truffet af den relevante konkurrencemyndighed, eller den retsinstans, der er ansvarlig for håndhævelse af de regler, der er omhandlet i stk. 5 og 6, gælder følgende:

a)

er en part af den opfattelse, at et selskab udsættes for forskelsbehandling eller illoyal praksis som omhandlet i stk. 5 og 6, og at dette kan underbygges, kan den pågældende part fremlægge sine bemærkninger for den anden part. Efter at have underrettet den anden part kan en part ligeledes tage kontakt til de kompetente statslige myndigheder på den anden parts territorium, herunder enheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, for at drøfte spørgsmål i forbindelse med denne artikel. Desuden kan en part anmode om samråd om dette spørgsmål med den anden part for at løse problemet. Sådanne samråd iværksættes senest 30 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen. I mellemtiden udveksler parterne tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre en fuldstændig undersøgelse af den betænkelighed, som en af parterne giver udtryk for

b)

lykkes det ikke for parterne at løse spørgsmålet gennem samråd inden for 30 dage fra iværksættelsen af samrådet, eller iværksættes samrådene ikke inden for 30 dage efter modtagelsen af anmodningen vedrørende en påstået overtrædelse af stk. 5 og 6, kan den part, der anmodede om samrådet, suspendere udøvelsen af rettighederne i denne aftale for den anden parts berørte selskaber ved at afvise, tilbagekalde eller suspendere tilladelsen til at operere eller pålægge udøvelsen af sådanne rettigheder de betingelser, den finder nødvendige, eller pålægge gebyrer eller træffe andre foranstaltninger. Enhver foranstaltning i henhold til nærværende stykke skal være relevant, forholdsmæssig og med hensyn til omfang og varighed begrænset til det, der er strengt nødvendigt.

10.   Hver part anvender effektivt konkurrencelovgivningen i overensstemmelse med stk. 2 og forbyder selskaber:

a)

sammen med ethvert andet selskab at indgå aftaler, træffe beslutning om eller indlade sig på samordnet praksis, som kan påvirke lufttransporttjenester til og fra den pågældende part, og som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller forvride konkurrencen. Dette forbud kan erklæres ikke at finde anvendelse, hvis en sådan aftale, beslutning eller praksis bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af tjenesterne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og ikke: i) pålægger de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål, ii) giver disse virksomheder mulighed for at ophæve konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende tjenester og

b)

at misbruge en dominerende stilling på en måde, som kan påvirke lufttransporttjenester til og fra den pågældende part.

11.   Hver part overlader hele gennemførelsen af konkurrencereglerne omhandlet i stk. 10 til sin relevante uafhængige konkurrencemyndighed eller retsinstans.

12.   Uden at dette berører foranstaltninger truffet af den relevante konkurrencemyndighed eller retsinstans, der er ansvarlig for at håndhæve de regler, der er omhandlet i stk. 10, gælder det, at hvis en part er af den opfattelse, at et selskab er offer for en påstået overtrædelse af stk. 10, og dette kan underbygges, kan den pågældende part fremlægge sine bemærkninger skriftligt for den anden part. Efter at have underrettet den anden part kan en part ligeledes tage kontakt til de kompetente statslige myndigheder på den anden parts territorium, herunder enheder på nationalt, regionalt eller lokalt plan, for at drøfte spørgsmål i forbindelse med denne artikel. Desuden kan en part anmode om samråd om dette spørgsmål med den anden part for at løse problemet. Sådanne samråd iværksættes senest 30 dage efter datoen for modtagelse af anmodningen. I mellemtiden udveksler parterne tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre en fuldstændig undersøgelse af den betænkelighed, som en af parterne giver udtryk for.

13.   Lykkes det ikke for parterne at løse spørgsmålet gennem samråd inden for 30 dage fra iværksættelsen af samrådet, eller iværksættes samrådene ikke inden for 30 dage efter modtagelsen af anmodningen vedrørende en påstået overtrædelse af stk. 10, og forudsat at den relevante konkurrencemyndighed eller retsinstans har fastslået en overtrædelse af konkurrencereglerne, kan den part, der anmodede om samrådet, suspendere udøvelsen af rettighederne i denne aftale for den anden parts berørte selskaber ved at afvise, tilbagekalde eller suspendere tilladelsen til at operere eller pålægge udøvelsen af sådanne rettigheder de betingelser, den finder nødvendige, eller pålægge gebyrer eller træffe andre foranstaltninger. Enhver foranstaltning i henhold til nærværende stykke skal være relevant, forholdsmæssig og med hensyn til omfang og varighed begrænset til det, der er strengt nødvendigt.

Artikel 9

Erhvervsmæssige aktiviteter

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer som minimum overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   Parterne er enige om, at hindringer for kommercielle operatørers forretningsvirksomhed vil kunne hæmme de fordele, der skal opnås med denne aftale. Parterne indleder derfor en effektiv og gensidig proces til fjernelse af hindringer for forretningsvirksomhed, der udøves af begge parters kommercielle operatører, når sådanne hindringer kan hæmme de kommercielle aktiviteter, skabe konkurrenceforvridninger eller påvirke mulighederne for at konkurrere på lige vilkår.

3.   De to parters luftfartsselskaber er ikke forpligtet til at have en lokal sponsor.

4.   Det Fælles Udvalg udvikler samarbejdet i forbindelse med forretningsvirksomhed og kommercielle muligheder; det overvåger de fremskridt, der gøres for på effektiv vis at afhjælpe hindringer for de kommercielle operatørers forretningsvirksomhed, og gennemgår regelmæssigt udviklingen på dette område, herunder også lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige ændringer. I overensstemmelse med artikel 23 kan en part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at drøfte ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af nærværende artikel.

5.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til på den anden parts territorium frit at etablere de kontorer og faciliteter, der er nødvendige for at udøve lufttransport og markedsføre og sælge lufttransportydelser og dertil knyttede tjenester, herunder retten til at sælge og udstede flybilletter eller luftfragtbreve, både egne og andre luftfartsselskabers.

6.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til i overensstemmelse med den andens parts love og forskrifter om indrejse, ophold og beskæftigelse at medtage og beskæftige personale på den anden parts territorium, som varetager ledelse, markedsføring, tekniske opgaver, driftsopgaver og anden specialistvirksomhed, som kræves til at understøtte ydelse af lufttransportydelser. Begge parter letter og fremmer tilståelsen af arbejdstilladelser, når disse er nødvendige, for personale, som ansættes i repræsentationerne i henhold til dette stykke, herunder personale, som udfører visse midlertidige opgaver, som ikke overstiger 90 dage, med forbehold af de relevante gældende love og forskrifter.

7.   Hvert luftfartsselskab har med hensyn til groundhandling på den anden parts territorium, jf. dog andet afsnit:

a)

ret til at varetage sin egen groundhandling (»egen-groundhandling«), eller

b)

ret til at vælge mellem konkurrerende udbydere, herunder andre luftfartsselskaber, der leverer groundhandlingydelser som samlet pakke eller enkeltvis, hvor sådanne udbydere har markedsadgang på grundlag af hver parts love og forskrifter, og sådanne udbydere opererer på markedet.

Rettighederne i første afsnits litra a) og b) må kun være underlagt specifikke begrænsninger med hensyn til plads- eller kapacitetsproblemer, der skyldes hensynet til en sikker drift af lufthavnen. I tilfælde, hvor sådanne begrænsninger begrænser, hindrer eller udelukker egen-groundhandling, og der ikke er effektiv konkurrence mellem udbydere af groundhandlingydelser, sikrer den relevante part, at alle luftfartsselskaber har lige og tilstrækkelig adgang til alle sådanne ydelser; priserne på sådanne ydelser fastlægges på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

8.   Hver leverandør af groundhandlingydelser har, uanset om den er et luftfartsselskab eller ej, ret til på den anden parts territorium at levere groundhandlingydelser til luftfartsselskaber, der opererer i samme lufthavn, med tilladelse og i overensstemmelse med de relevante love og forskrifter.

9.   Hver part sikrer, at dens forskrifter, retningslinjer og procedurer om tildeling af slots i lufthavnene på dens territorium anvendes på en uafhængig, gennemsigtig og effektiv måde uden forskelsbehandling og rettidigt.

10.   En part kan kun kræve underretning om driftsplaner, programmer eller ruteplaner for trafikflyvning, der udøves inden for rammerne af denne aftale, til orientering med henblik på at verificere, at de rettigheder, der indrømmes i henhold til denne aftale, respekteres. Hvis en part kræver en sådan underretning, mindsker den i videst mulig udstrækning de administrative byrder i forbindelse med underretningskravene og -procedurerne for den anden parts lufttransportmellemled og luftfartsselskaber.

11.   Hver parts luftfartsselskaber kan på den anden parts territorium sælge lufttransport og tilknyttede ydelser, direkte eller, efter luftfartsselskabets valg, via dets salgsagenter eller andre mellemled udpeget af luftfartsselskabet eller via internettet eller enhver anden tilgængelig kanal. Hvert luftfartsselskab har ret til at sælge, og enhver person har ret til at købe, en sådan transport og tilknyttede ydelser i den lokale eller en frit omsættelig valuta.

12.   Parternes luftfartsselskaber har ret til at betale udgifter, der påløber lokalt på den anden parts territorium, herunder køb af brændstof og betaling af lufthavnsafgifter, i den lokale valuta. Efter eget valg kan hver parts luftfartsselskaber betale sådanne omkostninger på den anden parts territorium i frit omsættelig valuta til markedskursen.

13.   Hvert luftfartsselskab har ret til på anmodning på et hvilket som helst tidspunkt og på en hvilken som helst måde at lade lokale indtægter omveksle til en frit konvertibel valuta og overføre disse fra den anden parts territorium til et land efter eget valg. Omveksling og overførsel tillades umiddelbart, uden restriktioner eller afgifter i den forbindelse, til den gældende markedskurs for transaktioner og overførsel, der gælder på datoen, hvor anmodningen om overførsel indgives første gang, og må ikke pålægges gebyrer ud over dem, der normalt opkræves af banker for gennemførelse af sådanne omvekslinger og overførsler.

14.   I forbindelse med drift eller udbud af ruter, der er omfattet af denne aftale, kan ethvert af parternes luftfartsselskaber indgå samarbejdsordninger om markedsføring, såsom reservering af kapacitet eller code share-ordninger, med:

a)

et eller flere af parternes luftfartsselskaber

b)

et eller flere luftfartsselskaber fra tredjelande og

c)

en udbyder af overfladetransport (land- eller søtransport) fra et hvilket som helst land

under forudsætning af, at i) det opererende luftfartsselskab har de relevante trafikrettigheder, ii) det markedsførende luftfartsselskab har de fornødne ruterettigheder og iii) ordningerne opfylder de krav til sikkerhed og konkurrence, der normalt gælder for sådanne ordninger.

15.   Når der sælges passagerbefordringstjenester i forbindelse med samarbejdsordninger om markedsføring, skal køberen på salgsstedet, eller i hvert fald ved indtjekning eller før ombordstigning, hvis der ikke skal tjekkes ind i forbindelse med en tilsluttende flyforbindelse, informeres om, hvilke transportudøvere, der driver hvilke afsnit af ruten.

16.   For passagerbefordring gælder, at leverandører af overfladetransporttjenester ikke er omfattet af love og forskrifter for lufttransport, udelukkende fordi det er et luftfartsselskab, der udbyder overfladetransporttjenesten i eget navn.

17.   Uanset andre bestemmelser i denne aftale har parternes luftfartsselskaber og indirekte fragttransportudbydere i forbindelse med international lufttransport ret til uden begrænsninger at vælge overfladetransport af fragt til og fra destinationer på parternes territorium eller i tredjelande, herunder transport til og fra alle internationalt anerkendte lufthavne med toldfaciliteter, og til, hvis det er relevant, at transportere fragt under toldkontrol efter gældende love og forskrifter. Sådan fragt skal, uanset om der er tale om overflade- eller lufttransport, have adgang til lufthavnens toldbehandling og -faciliteter. Luftfartsselskaberne kan vælge selv at udføre deres overfladetransport eller at udbyde overfladetransport via ordninger med andre leverandører af overfladetransporttjenester, herunder overfladetransport leveret af andre luftfartsselskaber og indirekte udbydere af luftfragt. Sådanne intermodale fragtydelser kan tilbydes til en samlet pris for den kombinerede luft- og overfladetransport, forudsat at afsenderne oplyses korrekt om omstændighederne ved sådan transport.

18.   Hver parts luftfartsselskaber har ret til at indgå i franchising- eller brandingordninger med selskaber, herunder luftfartsselskaber, i hver af parternes område eller i tredjelande, forudsat at luftfartsselskaberne har de fornødne bemyndigelser og opfylder betingelserne i de love og forskrifter, som parterne normalt anvender på sådanne ordninger, navnlig krav om at oplyse, hvilket luftfartsselskab der driver ruten.

19.   Hver parts luftfartsselskaber kan indgå ordninger om at stille luftfartøjer med eller uden besætning til rådighed for udøvelse af international lufttransport med:

a)

et eller flere af parternes luftfartsselskaber og

b)

et eller flere luftfartsselskaber fra tredjelande

under forudsætning af, at alle parter i sådanne ordninger har de fornødne bemyndigelser og opfylder betingelserne i de respektive love og forskrifter, som parterne anvender på sådanne ordninger. Parterne kan ikke kræve af det luftfartsselskab, som stiller luftfartøjer til rådighed, at det har trafikrettigheder i henhold til denne aftale til de ruter, som luftfartøjet skal benyttes til. Parterne kan kræve, at disse ordninger godkendes af deres kompetente myndigheder. Hvis en part kræver en sådan godkendelse, skal den minimere de administrative byrder for luftfartsselskaberne i forbindelse med godkendelsesprocedurerne.

Artikel 10

Told og afgifter

1.   Luftfartøjer, som benyttes til international lufttransport af et af den anden parts luftfartsselskaber, deres sædvanlige udstyr, jordbaseret udstyr, beholdninger af brændstof, smøreolier, teknisk forråd, reservedele (herunder motorer), luftfartøjsforråd (herunder fødevarer, drikkevarer, alkohol, tobak og andre produkter, som sælges eller bruges af passagerer i begrænsede mængder under flyvningen) og andre produkter, som udelukkende bruges i forbindelse med drift eller servicering af luftfartøjer, der benyttes til international lufttransport, er ved ankomsten på en parts territorium på et gensidigt grundlag fritaget for alle importrestriktioner, ejendomsskatter, kapitalafgifter, told, punktafgifter og andre lignende afgifter, som:

a)

opkræves af nationale, statslige eller lokale myndigheder eller Den Europæiske Union og

b)

ikke bygger på omkostningerne ved de ydede tjenester.

2.   Med undtagelse af afgifter baseret på omkostningen ved en ydet tjeneste er følgende genstande på et gensidigt grundlag også fritaget for de skatter, afgifter, vederlag og gebyrer, som er omhandlet i stk. 1:

a)

luftfartøjsforråd, der indføres til eller leveres på en parts territorium og inden for rimelighedens grænser tages om bord til brug i et afrejsende fly, som et af den anden parts luftfartsselskaber benytter til international lufttransport, herunder hvis forrådet skal bruges på den del af flyvningen, der foregår over det pågældende territorium, hvor forrådet er leveret

b)

jordbaseret udstyr og reservedele (herunder motorer), der indføres til en parts territorium til vedligeholdelse eller reparation af et af den anden parts luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport

c)

brændstof, smøreolie og teknisk forråd indført til eller leveret på en parts territorium til brug i et luftfartøj i et af den anden parts luftfartsselskaber, der benyttes til international lufttransport, herunder hvis forrådet skal bruges på den del af turen, der foregår over det pågældende territorium, og

d)

tryksager, jf. parternes respektive toldregler, der indføres til eller leveres på en parts territorium og tages om bord til brug i et afrejsende luftfartøj, som et af den anden parts luftfartsselskaber benytter til international lufttransport, herunder hvis tryksagerne skal bruges på den del af turen, der foregår over det omhandlede territorium.

3.   Intet i denne aftale er til hinder for, at en part uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på dens territorium leveres til brug i et luftfartsselskabs luftfartøj, som opererer mellem to destinationer på dens territorium.

4.   Almindeligt luftfartøjsudstyr samt materiel, forsyninger og reservedele som omhandlet i stk. 1 og 2, der normalt forefindes om bord på et luftfartøj, som opereres af et af parternes luftfartsselskaber, må kun aflæsses på den anden parts territorium med godkendelse fra dens toldmyndigheder og kan forlanges opbevaret under tilsyn eller kontrol af nævnte toldmyndigheder, indtil det reeksporteres eller på anden måde håndteres i overensstemmelse med toldforskrifterne.

5.   De fritagelser, der fastsættes i denne artikel, finder også anvendelse i situationer, hvor en parts luftfartsselskaber har indgået aftaler med andre luftfartsselskaber, som den anden part yder tilsvarende fritagelser, om lån eller overdragelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede genstande på den anden parts territorium.

6.   Intet i denne aftale hindrer parterne i at opkræve skat, told, gebyrer eller afgifter på varer, som sælges til passagerer med andet formål end fortæring om bord, på en luftrute mellem to destinationer på en parts territorium, hvor udstigning og ombordstigning er tilladt.

7.   Bagage og fragt i direkte transit over en parts territorium fritages for skat, told, afgifter og lignende gebyrer og afgifter, der ikke er baseret på omkostningerne ved den ydede tjeneste.

8.   Det i stk. 1 og 2 omhandlede udstyr og forråd kan forlanges opbevaret under de kompetente myndigheders opsyn eller kontrol.

9.   Denne aftales bestemmelser berører ikke momsområdet.

10.   Denne aftale berører ikke bestemmelserne i de respektive konventioner mellem EU-medlemsstater og Armenien med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af indtægter og kapital.

Artikel 11

Brugerafgifter

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   Parterne sikrer, at de brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden parts luftfartsselskaber med henblik på luftfarts- og flyvekontroltjenester, er omkostningsrelaterede og ikkediskriminerende. Under alle omstændigheder må den anden parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab.

3.   Parterne sikrer, at de brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden parts luftfartsselskaber for anvendelse af lufthavnsfaciliteter og -tjenester, luftfartssikkerhed og dermed forbundne faciliteter og tjenester, undtagen afgifter opkrævet for levering af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 9, stk. 7, hverken er uretmæssigt diskriminerende eller diskriminerende på grundlag af nationalt tilhørsforhold, og de skal være ligeligt fordelt blandt kategorierne af brugere. Uden at det berører artikel 16, stk. 1, kan sådanne brugerafgifter afspejle, men må ikke overstige, de kompetente afgiftsopkrævende myndigheders eller organers samlede omkostninger ved at stille passende faciliteter og tjenester i forbindelse med lufthavns- og luftfartssikkerhed til rådighed i lufthavnen eller inden for den pågældende lufthavns system. Sådanne brugerafgifter kan omfatte et rimeligt afkast på aktiver efter afskrivning. De faciliteter og tjenester, som der opkræves brugerafgift for, skal være effektive og have den bedst mulige økonomi. Under alle omstændigheder må den anden parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af sådanne brugerafgifter ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på fastsættelsestidspunktet.

4.   Hver part pålægger de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer på dennes territorium og de luftfartsselskaber, som benytter de pågældende tjenester og faciliteter, at holde samråd og udveksle alle oplysninger, der er nødvendige for at tillade en korrekt vurdering af brugerafgifternes rimelighed i overensstemmelse med principperne i stk. 2 og 3. Hver part sikrer, at dennes kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer giver brugerne et rimeligt varsel om forslag til ændring af brugerafgifter, så brugerne kan fremføre deres synspunkter og fremsætte deres bemærkninger, inden der foretages ændringer.

Artikel 12

Flybilletpriser og luftfragtrater

1.   Hver part tillader, at parternes luftfartsselskaber fastsætter flybilletpriser og fragtrater frit på grundlag af fri og retfærdig konkurrence.

2.   Hver part kan på et ikkediskriminerende grundlag kræve, at begge parters luftfartsselskaber underretter deres kompetente myndigheder om tariffer for tjenester med udgangspunkt i deres territorium, når det sker på et forenklet grundlag og alene er til orientering. Der kan ikke kræves en sådan underretning fra luftfartsselskaberne forud for indførelsen af flybilletprisen eller luftfragtraten.

3.   Der kan afholdes drøftelser mellem de kompetente myndigheder vedrørende spørgsmål såsom krav og procedurer for underretning om flybilletpriser og luftfragtrater, som kan være uretfærdige, urimelige, diskriminerende eller subsidierede.

Artikel 13

Statistik

1.   Hver part forelægger på et ikkediskriminerende grundlag disponible statistikker, som er påkrævet i henhold til dens nationale love og forskrifter, og som med rimelighed kan kræves, vedrørende lufttransporten, der udøves inden for rammerne af denne aftale, for den anden part.

2.   Parterne samarbejder, herunder i Det Fælles Udvalg, med henblik på at lette udvekslingen af statistiske oplysninger for at overvåge udviklingen af lufttrafikken i henhold til denne aftale.

AFSNIT II

REGULERINGSMÆSSIGT SAMARBEJDE

Artikel 14

Flyvesikkerhed (safety)

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer som minimum overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del B.

2.   For at sikre, at parterne gennemfører bestemmelserne i denne artikel og de reguleringsmæssige krav og normer, der er omhandlet i stk. 1, inddrages Armenien i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejde som observatør fra datoen for denne aftales ikrafttræden.

Armeniens overgang til efterlevelse af reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, underkastes løbende overvågning og jævnlige vurderinger, som udføres af Den Europæiske Union i samarbejde med Armenien.

Når Armenien finder, at landet efterlever de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, oplyser landet Den Europæiske Union om, at der bør foretages en evaluering.

Når Armenien fuldt ud har gennemført de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, jf. bilag II, del B, fastsætter Det Fælles Udvalg den nøjagtige status og de nøjagtige betingelser for Armeniens deltagelse i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og for landets observatørstatus.

3.   Parterne sørger for, at luftfartøjer, der er registreret hos en af parterne, og som mistænkes for ikke at opfylde de internationale normer for flyvesikkerhed i henhold til konventionen og lander i lufthavne, der er åbne for international lufttrafik på den anden parts territorium, af den anden parts kompetente myndigheder underkastes rampeinspektioner på og omkring luftfartøjet for at kontrollere dels gyldigheden af dets og dets besætnings dokumenter, dels luftfartøjets og dets udstyrs umiddelbart synlige tilstand.

4.   Parternes kompetente myndigheder kan til enhver tid anmode om samråd om de flyvesikkerhedsnormer, den anden part opretholder.

5.   En parts kompetente myndigheder træffer omgående alle rimelige foranstaltninger, hvis de konstaterer, at:

a)

et luftfartøj, en genstand eller en arbejdsgang muligvis ikke opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, eller de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, der er anført i bilag II, del B, alt efter hvad der er relevant

b)

der hersker alvorlig tvivl om, hvorvidt et luftfartøj eller driften af et luftfartøj opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, eller de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, der er anført i bilag II, del B, alt efter hvad der er relevant, eller

c)

der hersker alvorlig tvivl om effektiviteten af opretholdelsen og administrationen af de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, eller af de reguleringsmæssige krav og normer på lufttransportområdet, der er anført i bilag II, del B.

6.   Hvis en part handler i medfør af stk. 5 underretter den omgående den anden part herom og begrunder de trufne foranstaltninger.

7.   En parts foranstaltninger truffet efter stk. 5 indstilles, så snart der ikke længere er grundlag for dem.

Artikel 15

Luftfartssikkerhed (security)

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder på luftfartssikkerhedsområdet som anført i bilag II, del C.

2.   Armenien kan underkastes Europa-Kommissionens inspektion i overensstemmelse med Den Europæiske Unions relevante luftfartssikkerhedslovgivning som anført i bilag II, del C. Parterne indfører den nødvendige ordning for udveksling af informationer om resultaterne af sådanne sikkerhedsinspektioner.

3.   I betragtning af at beskyttelsen af civile luftfartøjers, deres passagerers og besætnings sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for driften af internationale luftfartsforbindelser, bekræfter parterne deres indbyrdes forpligtelse til at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger, herunder navnlig forpligtelserne efter konventionen, konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået om bord i luftfartøjer, undertegnet i Tokyo den 14. september 1963, konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970, konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, undertegnet i Montreal den 23. september 1971, protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, undertegnet i Montreal den 24. februar 1988, og konventionen om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, undertegnet i Montreal den 1. marts 1991, for så vidt begge parter er parter i disse konventioner, samt andre konventioner og protokoller om beskyttelse af den civile luftfarts sikkerhed, som parterne er medlemmer af.

4.   Parterne yder på anmodning hinanden al nødvendig bistand for at forhindre kapring af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger til skade for sikkerheden for sådanne luftfartøjer og deres passagerer og besætninger samt lufthavne og navigationshjælpemidler og alle andre sikkerhedstrusler mod den civile luftfart.

5.   I forhold, der ikke er omhandlet i de reguleringsmæssige krav og standarder på luftfartssikkerhedsområdet som anført i bilag II, del C, handler parterne i deres gensidige relationer i overensstemmelse med de internationale normer vedrørende luftfartssikkerhed og den relevante anbefalede praksis, som er fastsat af ICAO. Parterne forlanger, at luftfartøjsoperatører, som er opført i deres register, luftfartøjsoperatører med primært forretningssted eller fast bopæl på deres territorium, samt operatører af lufthavne på deres territorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser om luftfartsikkerheden.

6.   Parterne sikrer, at der på deres territorium træffes effektive foranstaltninger for at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger, herunder, men ikke begrænset til, screening af passagerer og deres håndbagage, screening af indskrevet bagage, screening og sikkerhedskontrol af andre personer end passagerer, herunder besætninger, og deres medbragte genstande, screening og sikkerhedskontrol af fragt og post, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer samt kontrol af adgang til airside og security-beskyttede områder. Disse foranstaltninger tilpasses for at imødegå stigninger i trusselsniveauet for den civile luftfarts sikkerhed. Parterne er enige om, at det kan pålægges deres luftfartsselskaber at overholde de bestemmelser om luftfartssikkerhed, jf. stk. 1 og 5, og andre sikkerhedsbestemmelser, som den anden part stiller krav om, som forudsætning for indflyvning i eller udflyvning af denne anden parts territorium, eller når de befinder sig på det.

7.   En part kan under fuld hensyntagen til og med respekt for den anden parts suverænitet vedtage luftfartssikkerhedsforanstaltninger for adgangen til sit territorium, tillige med nødforanstaltninger, for at imødegå en specifik sikkerhedstrussel, som straks bør meddeles den anden part. Hver part skal reagere imødekommende på enhver anmodning fra den anden part om, at der træffes rimelige særlige sikkerhedsforanstaltninger, og den første part skal tage hensyn til de sikkerhedsforanstaltninger, som den anden part allerede anvender, og de synspunkter, den fremfører. Parterne anerkender dog, at intet i denne artikel begrænser en parts ret til at nægte adgang til sit territorium for flyvninger, som anses for at udgøre en trussel mod dens sikkerhed. Medmindre dette i en nødsituation ikke er praktisk muligt, informerer hver part forudgående den anden part om eventuelle særlige luftfartssikkerhedsforanstaltninger, som den påtænker at indføre, og som kunne få betydelig finansiel eller operationel indflydelse på de lufttransporttjenester, der er omfattet af denne aftale. Med henblik på at drøfte sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan hver part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i artikel 23.

8.   Ved kapring af et civilt luftfartøj, trusler om kapring af et civilt luftfartøj eller andre ulovlige handlinger mod sikkerheden for luftfartøjer, passagerer og besætning, lufthavne og navigationshjælpemidler bistår parterne hinanden ved at lette udvekslingen af oplysninger og træffe andre passende foranstaltninger med henblik på hurtigt og sikkert at bringe en sådan hændelse eller trussel til ophør.

9.   Hver part træffer alle de foranstaltninger, den finder praktisk mulige, for at sikre, at et luftfartøj, som er udsat for kapring eller anden ulovlig handling, og som befinder sig på jorden på dens territorium, tilbageholdes på jorden, medmindre dets afrejse er påkrævet på grund af et overordnet hensyn til beskyttelsen af menneskeliv. Når det er praktisk muligt, træffes sådanne foranstaltninger efter gensidige samråd.

10.   Hvis den ene part har rimelig grund til at antage, at den anden part har fraveget denne artikels bestemmelser om luftfartssikkerhed, udbeder denne part sig øjeblikkeligt samråd med den anden part. Et sådant samråd skal iværksættes inden for 30 dage efter modtagelse af en sådan anmodning.

11.   Uden at det berører artikel 5, er den omstændighed, at det ikke lykkes at nå frem til en tilfredsstillende løsning inden for 30 dage efter, at en sådan anmodning er fremsat, eller en længere frist efter aftale, tilstrækkelig grund til at afslå, tilbagekalde, begrænse eller pålægge betingelser for den tilladelse til at operere, der er udstedt til et eller flere af den anden parts luftfartsselskaber.

12.   Hvis en umiddelbar og ekstraordinær trussel gør det nødvendigt, kan en af parterne umiddelbart træffe foreløbige foranstaltninger

13.   Foranstaltninger truffet efter stk. 11 ophæves, så snart den anden part opfylder denne artikels bestemmelser til fulde.

Artikel 16

Lufttrafikstyring

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del D, og som minimum ICAO's standarder og anbefalede praksis på de områder, der ikke er omfattet af EU's rammebestemmelser, på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Parterne samarbejder om lufttrafikstyring for at udvide det fælles europæiske luftrum til også at omfatte Armenien og således forbedre de nuværende flyvesikkerhedsnormer og almenflyvningens overordnede effektivitet i Europa, optimere lufttrafikkontrolkapaciteter, begrænse forsinkelser mest muligt og forbedre miljøeffektiviteten. Med henblik herpå deltager Armenien som observatør i Udvalget for det Fælles Luftrum og andre organer i relation til det fælles luftrum fra datoen for denne aftales ikrafttræden. Det Fælles Udvalg har til opgave at overvåge og lette samarbejdet om lufttrafikstyring.

3.   For at gøre det lettere at anvende lovgivningen om det fælles europæiske luftrum på deres territorier:

a)

træffer Armenien de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse sine institutionelle strukturer og overvågningsstrukturer for luftfartstjenester og lufttrafikstyring i overensstemmelse med kravene til det fælles europæiske luftrum

b)

indfører Armenien navnlig en relevant national tilsynsmyndighed, der som minimum er funktionelt uafhængig af udøvere(n) af luftfartstjenester

c)

inddrager Den Europæiske Union Armenien i relevante operationelle initiativer på områderne luftfartstjenester, luftrum og interoperabilitet, som udspringer af etableringen af det fælles europæiske luftrum, herunder via:

i)

undersøgelse af mulighederne for at samarbejde med eller blive associeret med en eksisterende fælles luftrumsblok eller oprette en ny

ii)

deltagelse i det fælles europæiske luftrums netfunktioner

iii)

tilpasning til SESAR-implementeringsplanen

iv)

styrkelse af interoperabiliteten, og

d)

træffer Armenien de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre Den Europæiske Unions præstationsordning med henblik på at optimere den generelle flyveeffektivitet, mindske omkostningerne og øge de eksisterende systemers sikkerhed og kapacitet.

Artikel 17

Miljø

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del E.

2.   Parterne støtter behovet for at beskytte miljøet ved at fremme bæredygtig udvikling inden for luftfart. Parterne har til hensigt at samarbejde om at udpege de udfordringer, der følger af luftfartens miljøpåvirkninger.

3.   Parterne anerkender betydningen af at arbejde sammen for at undersøge og i videst mulig udstrækning mindske luftfartens miljøkonsekvenser i overensstemmelse med målene i denne aftale.

4.   Parterne anerkender betydningen af at bekæmpe klimaændringer og dermed bekæmpe drivhusgasemissioner fra luftfarten, både på nationalt og internationalt plan. Parterne er enige om at intensivere samarbejdet om disse spørgsmål, herunder gennem relevante multilaterale ordninger, navnlig med gennemførelse af globale markedsbaserede foranstaltninger som aftalt på ICAO's 39. samling og anvendelse af den mekanisme for bæredygtig udvikling, der er oprettet ved artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer med henblik på at udvikle omfattende markedsbaserede foranstaltninger for at mindske drivhusgasemissioner fra luftfartssektoren og andre aspekter, jf. nævnte artikel, af særlig relevans for emissioner fra international luftfart.

5.   Parterne forpligter sig til at udveksle oplysninger og føre en regelmæssig direkte dialog mellem eksperter for at udbygge samarbejdet med sigte på at mindske luftfartens indvirkning på miljøet, herunder:

a)

forskning og udvikling angående miljøvenlig luftfartsteknologi

b)

innovation inden for lufttrafikstyring for at mindske luftfartens miljøpåvirkninger

c)

forskning og udvikling af bæredygtige alternative brændstoffer til luftfart

d)

spørgsmål vedrørende luftfartens miljøpåvirkninger og nedbringelse af luftfartens emissioner med indvirkning på klimaet og

e)

afbødning og overvågning af støj for at begrænse luftfartens indvirkning på miljøet.

6.   Parterne skal ligeledes i overensstemmelse med deres multilaterale miljøforpligtelser og -rettigheder på effektiv vis udbygge samarbejdet, herunder det finansielle og teknologiske samarbejde, i forbindelse med foranstaltninger, som tager sigte på at mindske drivhusgasemissionerne fra den internationale luftfart.

7.   Parterne anerkender behovet for at træffe egnede foranstaltninger til at forebygge eller gribe ind over for luftfartens indvirkning på miljøet, forudsat at sådanne foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til folkeretten.

Artikel 18

Luftfartsselskabers erstatningsansvar

Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til konventionen om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, udfærdiget i Montreal den 28. maj 1999 (Montrealkonventionen).

Artikel 19

Forbrugerbeskyttelse

Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sørger parterne for, at deres lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del F.

Artikel 20

Computerbaserede reservationssystemer

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del A.

2.   De, der handler med computerbaserede reservationssystemer på en parts territorium, har ret til at medtage, opretholde og frit stille deres computerbaserede reservationssystem til rådighed for rejsebureauer og rejseselskaber, hvis hovedaktivitet er distribution af rejseprodukter på den anden parts territorium, under forudsætning af at det eller de pågældende computerbaserede reservationssystemer overholder alle den anden parts relevante forskrifter.

3.   Hver part ophæver eventuelle eksisterende krav, som kunne begrænse den ene parts computerbaserede reservationssystemers frie adgang til den anden parts marked eller på anden måde begrænse konkurrencen. Parterne afholder sig fra at vedtage sådanne krav.

4.   Ingen part kan på sit territorium pålægge eller tillade, at der pålægges den anden parts forhandlere af computerbaserede reservationssystemer andre krav med hensyn til skærmpræsentation end de krav, der gælder for partens egne forhandlere af computerbaserede reservationssystemer eller andre computerbaserede reservationssystemer, som benyttes på dens marked. Ingen af parterne må hindre, at forhandlere af computerbaserede reservationssystemer, deres leverandører eller abonnenter indgår aftaler om udveksling af rejseinformationstjenester, som letter visningen af fyldestgørende og objektive oplysninger til forbrugerne, eller om opfyldelsen af reguleringsmæssige krav til neutral skærmvisning.

5.   Parterne sørger for, at en parts ejere og operatører af computerbaserede reservationssystemer, som opfylder den anden parts relevante forskrifter og krav, har samme mulighed for at eje computerbaserede reservationssystemer på den anden parts territorium, som partens egne ejere og operatører af andre computerbaserede reservationssystemer, der opererer på denne parts marked.

Artikel 21

Sociale aspekter

1.   Medmindre andet fremgår af overgangsbestemmelserne i bilag I, sikrer parterne, at deres relevante lovgivning, regler eller procedurer overholder de reguleringsmæssige krav og standarder for lufttransport i bilag II, del G.

2.   Parterne anerkender betydningen af at overveje virkningerne af denne aftale på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold og arbejdsvilkår. Parterne forpligter sig til at samarbejde om arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesforhold inden for rammerne af denne aftale, bl.a. med hensyn til indvirkningen på beskæftigelse, grundlæggende arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår, social beskyttelse og social dialog.

3.   Parterne fremmer gennem deres love, forskrifter og praksis høje niveauer af social beskyttelse og beskæftigelse i den civile luftfartssektor.

4.   Parterne anerkender vigtigheden af de gavnlige virkninger, der opstår, når betydelige økonomiske gevinster fra åbne og konkurrencebaserede markeder kombineres med høje arbejdsstandarder for arbejdstagerne. Parterne gennemfører denne aftale på en sådan måde, at det fremmer høje arbejdsstandarder uanset de pågældende luftfartsselskabers ejerskab eller art og bidrager til at sikre, at de rettigheder og principper, der er fastlagt i deres respektive love og forskrifter, ikke undergraves, men håndhæves på effektiv vis.

5.   Parterne forpligter sig til i deres lovgivning og praksis at fremme og effektivt gennemføre de internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsstandarder som fastlagt i Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, der er ratificeret af Armenien og EU-medlemsstaterne.

6.   Parterne forpligter sig til også at fremme andre internationalt anerkendte standarder og aftaler på det arbejdsmarkedsmæssige og sociale område med relevans for den civile luftfart og deres effektive gennemførelse og håndhævelse i deres internt hos parten gældende lovgivning.

7.   Hver part kan anmode om et møde i Det Fælles Udvalg til at behandle arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesspørgsmål, som den har identificeret som betydelige.

AFSNIT III

INSTITUTIONELLE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Fortolkning og håndhævelse

1.   Parterne træffer alle passende generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, der følger af denne aftale, opfyldes, og de afstår fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af denne aftales målsætninger i fare.

2.   Hver part er ansvarlig for håndhævelsen af denne aftale på eget territorium.

3.   Hver part giver den anden part alle nødvendige oplysninger og enhver nødvendig bistand, der er omfattet af gældende love og forskrifter i den pågældende part, i forbindelse med undersøgelser af eventuelle overtrædelser, som den anden part foretager i henhold til sine respektive beføjelser i overensstemmelse med denne aftale.

4.   Når parterne udøver de beføjelser, denne aftale giver dem, i anliggender, som er af interesse for den anden part, og som vedrører den anden parts kompetente myndigheder eller virksomheder, skal den anden parts kompetente myndigheder underrettes om alle enkeltheder og have lejlighed til at udtale sig, inden en endelig afgørelse træffes.

5.   For så vidt bestemmelserne i denne aftale og bestemmelserne i de i bilag II anførte retsakter indholdsmæssigt er identiske med tilsvarende regler i EU-traktaterne og med retsakter vedtaget i medfør af EU-traktaterne, fortolkes disse bestemmelser i forbindelse med deres gennemførelse og anvendelse i overensstemmelse med EU-Domstolens og Europa-Kommissionens relevante afgørelser og beslutninger.

Artikel 23

Det Fælles Udvalg

1.   Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne. Udvalget har til opgave at føre tilsyn med forvaltningen af denne aftale og sikre, at den gennemføres korrekt. Det afgiver henstillinger og træffer afgørelser, hvor dette udtrykkeligt er angivet i denne aftale.

2.   Det Fælles Udvalg arbejder og træffer afgørelser på grundlag af konsensus. Det Fælles Udvalgs afgørelser er bindende for parterne.

3.   Det Fælles Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

4.   Det Fælles Udvalg mødes efter behov, dog mindst én gang om året. Hver af parterne kan anmode om, at der indkaldes til et møde i Det Fælles Udvalg.

5.   En part kan anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse ethvert spørgsmål vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Et sådant møde skal indledes hurtigst muligt og senest to måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen, medmindre andet er aftalt mellem parterne.

6.   Parterne udveksler oplysninger og konsulterer på anmodning af en part hinanden i Det Fælles Udvalg for at sikre, at denne aftale gennemføres korrekt.

7.   I henhold til den tildeling af rettigheder, der er fastsat i artikel 3, validerer Det Fælles Udvalg ved en afgørelse den evaluering, som Den Europæiske Union har foretaget vedrørende Armeniens gennemførelse og anvendelse af bestemmelserne i EU-lovgivningen, jf. bilag I, punkt 1.

8.   I overensstemmelse med artikel 6 undersøger Det Fælles Udvalg spørgsmål vedrørende investeringer i parternes luftfartsselskaber og ændringer i den effektive kontrol med parternes luftfartsselskaber.

9.   I overensstemmelse med artikel 14 overvåger Det Fælles Udvalg processen med udfasning under overgangsfasen, der er beskrevet i bilag I, af luftfartøjer, som er registreret i Armenien og anvendes af operatører under Armeniens tilsyn, men for hvilke der ikke er udstedt et typecertifikat i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning i bilag II, del B, med henblik på at sørge for, at sådanne luftfartøjer udfases i overensstemmelse med bilag I, punkt 7.

10.   Det Fælles Udvalg udvikler også samarbejdet, navnlig ved at:

a)

undersøge markedsvilkår, der påvirker trafikflyvningen i henhold til denne aftale

b)

behandle spørgsmål med henblik på at finde effektive løsninger vedrørende forretningsvirksomhed og kommercielle muligheder, jf. artikel 9, som bl.a. kan hæmme markedsadgangen og en gnidningsløs udøvelse af trafikflyvning i henhold til denne aftale, som et middel til at sikre loyal konkurrence, reguleringsmæssig konvergens og minimering af reguleringsmæssige byrder for udøvelsen af trafikflyvning

c)

udveksle oplysninger, herunder rådgivning om ændringer af parternes love, forskrifter og politikker, som kan have indvirkning på trafikflyvning

d)

overveje potentielle områder, hvor denne aftale kan udbygges, herunder anbefalinger vedrørende ændringer af denne aftale eller af betingelser og procedurer for tredjelandes tiltrædelse af denne aftale

e)

drøfte generelle spørgsmål vedrørende investering, ejerskab og kontrol

f)

udbygge det reguleringsmæssige samarbejde og det gensidige tilsagn om at opnå gensidig anerkendelse af og konvergens mellem regler og foranstaltninger

g)

fremme samråd i relevante tilfælde om lufttransportspørgsmål, der behandles i internationale organisationer, for så vidt angår forbindelserne med tredjelande og i multilaterale ordninger, herunder overvejelser om, hvorvidt der skal anlægges en fælles tilgang

h)

lette udvekslingen af statistiske oplysninger mellem parterne med henblik på at overvåge udviklingen i trafikflyvningen i henhold til denne aftale og

i)

overveje de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af denne aftale, efterhånden som den gennemføres, og udarbejde passende reaktioner på legitime problemstillinger.

11.   Hvis Det Fælles Udvalg ikke behandler et spørgsmål senest seks måneder efter, at det er blevet indbragt, kan parterne træffe passende beskyttelsesforanstaltninger efter artikel 25.

12.   Denne aftale er ikke til hinder for samarbejde og drøftelser mellem parternes kompetente myndigheder uden for Det Fælles Udvalg, herunder på områderne flyvesikkerhed, luftfartssikkerhed, miljø, lufttrafikstyring, luftfartsinfrastruktur, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Parterne underretter Det Fælles Udvalg om de resultater af et sådant samarbejde og sådanne drøftelser, som vil kunne få indvirkning på gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 24

Tvistbilæggelse og voldgift

1.   Alle tvister vedrørende anvendelse eller fortolkning af denne aftale undtagen spørgsmål vedrørende artikel 8, som ikke løses ved et møde i Det Fælles Udvalg, kan efter anmodning fra en af parterne henvises til voldgift i henhold til de procedurer, som fastsættes i nærværende artikel.

2.   Anmodningen om voldgift fremsættes skriftligt over for den anden part. Den klagende part specificerer i sin anmodning den foranstaltning, sagen handler om, og forklarer tydeligt grundene til, at den anser en sådan foranstaltning for at være i strid med denne aftale.

3.   Medmindre parterne aftaler andet, sker voldgift ved en voldgiftsret bestående af tre medlemmer, der sammensættes som følger:

a)

Inden 20 dage efter modtagelse af anmodningen om en voldgiftsafgørelse udpeger hver af parterne en voldgiftsdommer. Inden 30 dage efter udpegelse af disse to voldgiftsdommere enes disse om udpegelsen af en tredje voldgiftsdommer, der agerer som formand for voldgiftsretten.

b)

Hvis en af parterne ikke udpeger en voldgiftsdommer, eller hvis den tredje voldgiftsdommer ikke udpeges i overensstemmelse med litra a), kan hvilken som helst af parterne anmode formanden for ICAO-Rådet om at udpege den eller de nødvendige voldgiftsdommere inden 30 dage efter modtagelse af anmodningen. Hvis formanden for ICAO-Rådet er statsborger i Armenien eller i en EU-medlemsstat, foretages udpegelsen af den længst fungerende næstformand i ICAO-Rådet, som hverken er statsborger i Armenien eller i en EU-medlemsstat.

4.   Datoen for nedsættelse af voldgiftsretten er den dato, på hvilken den sidste af de tre voldgiftsdommere accepterer udnævnelsen ifølge procedurer, som skal fastsættes af Det Fælles Udvalg.

5.   Anmoder en part herom, afsiger voldgiftsretten senest 10 dage efter sin nedsættelse afgørelse om, hvorvidt den finder, at sagen haster.

6.   Efter anmodning fra en af parterne kan voldgiftsretten pålægge den anden part at iværksætte midlertidige afhjælpende foranstaltninger, indtil voldgiftsretten træffer sin endelige afgørelse.

7.   Voldgiftsretten forelægger parterne en interimsrapport, hvori der redegøres for de faktiske omstændigheder, anvendeligheden af relevante bestemmelser og de grundlæggende hensyn bag rettens konklusioner og henstillinger, senest 90 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at forelægge sin interimsrapport. Interimsrapporten må under ingen omstændigheder forelægges senere end 120 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

8.   En part kan indgive en skriftlig anmodning til voldgiftsretten om at genbehandle visse aspekter af interimsrapporten senest 14 dage efter forelæggelsen.

9.   I hastende tilfælde bestræber voldgiftsretten sig mest muligt på at forelægge interimsrapporten efter senest 45 dage og under alle omstændigheder senest 60 dage efter datoen for nedsættelsen af retten. En part kan skriftligt anmode voldgiftsretten om at genbehandle bestemte aspekter af interimsrapporten senest syv dage efter forelæggelsen af rapporten. Efter at have taget eventuelle skriftlige bemærkninger fra parterne vedrørende interimsrapporten i betragtning kan voldgiftsretten ændre sin rapport og foretage yderligere undersøgelser, hvis den finder det hensigtsmæssigt. Den endelige afgørelse skal indeholde en fyldestgørende analyse af de anbringender, der er fremført på stadiet for interimgenbehandlingen, samt klare svar på parternes spørgsmål og bemærkninger.

10.   Voldgiftsretten meddeler sin endelige afgørelse til parterne senest 120 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at meddele sin afgørelse. Den endelige afgørelse må under ingen omstændigheder meddeles senere end 150 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

11.   I hastende tilfælde bestræber voldgiftsretten sig mest muligt på at meddele sin endelige afgørelse senest 60 dage efter nedsættelsen af retten. Finder voldgiftsretten, at denne frist ikke kan overholdes, meddeler formanden for voldgiftsretten skriftligt parterne dette med angivelse af årsagerne til forsinkelsen og datoen for, hvornår retten forventer at meddele sin afgørelse. Den endelige afgørelse må under ingen omstændigheder meddeles senere end 75 dage efter nedsættelsen af voldgiftsretten.

12.   Parterne kan indgive anmodninger om at få afklaret den endelige afgørelse inden for 10 dage fra meddelelsen heraf, og en afklaring gives inden for 15 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning.

13.   Finder voldgiftsretten, at denne aftales bestemmelser er tilsidesat, og efterkommer den ansvarlige part ikke rettens endelige afgørelse eller når til enighed med den anden part om en gensidigt tilfredsstillende løsning senest 40 dage efter meddelelsen af rettens endelige afgørelse, kan den anden part suspendere anvendelsen af tilsvarende fordele i medfør af denne aftale eller suspendere gennemførelsen af denne aftale helt eller, hvis det er relevant, delvis, indtil den ansvarlige part efterkommer rettens endelige afgørelse, eller indtil parterne er nået til enighed om en gensidigt tilfredsstillende løsning.

Artikel 25

Beskyttelsesforanstaltninger

1.   Finder en af parterne, at den anden part har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne aftale, kan den træffe passende beskyttelsesforanstaltninger. Omfang og varighed af beskyttelsesforanstaltninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe problemet eller opretholde balancen i denne aftale. Der træffes fortrinsvis foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales funktion mindst muligt.

2.   En part, som overvejer at træffe beskyttelsesforanstaltninger, underretter den anden part via Det Fælles Udvalg og fremlægger alle relevante oplysninger.

3.   Parterne indleder straks samråd i Det Fælles Udvalg for at finde en gensidigt acceptabel løsning.

4.   Den pågældende part kan først træffe beskyttelsesforanstaltninger en måned efter datoen for den i denne artikels stk. 2 nævnte underretning, medmindre den i denne artikels stk. 3 nævnte samrådsprocedure er afsluttet inden udløbet af denne frist, jf. dog artikel 4, stk. 1, litra c), og artikel 5, stk. 1, litra c).

5.   Den pågældende part underretter straks Det Fælles Udvalg om de trufne foranstaltninger og fremlægger alle relevante oplysninger.

6.   Foranstaltninger efter denne artikel ophæves, så snart den forsømmelige part opfylder denne aftales bestemmelser.

Artikel 26

Forhold til andre aftaler

1.   I løbet af den periode, hvori nærværende aftale anvendes midlertidigt, jf. artikel 30, suspenderes de eksisterende bilaterale aftaler og ordninger, der gælder mellem Armenien og EU-medlemsstaterne på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende aftale, undtagen i det omfang, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.   Uanset stk. 1 og 3, og forudsat at der ikke diskrimineres mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grundlag af nationalt tilhørsforhold:

a)

er det stadig tilladt at udøve eksisterende trafikrettigheder eller gunstigere bestemmelser eller behandlinger om ejerskab, trafikrettigheder, kapacitet, trafikhyppighed, luftfartøjstype eller -skift, code-sharing og prisfastsættelse i henhold til de eksisterende aftaler eller ordninger mellem Armenien og EU-medlemsstaterne, som gælder på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende aftale, og som ikke er omfattet af nærværende aftale, eller som er mere gunstige eller fleksible end nærværende aftale med hensyn til de berørte luftfartsselskabers frihed

b)

skal en tvist mellem parterne med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelser eller behandlinger i henhold til aftaler eller ordninger mellem Armenien og EU-medlemsstaterne er mere gunstige eller fleksible, bilægges inden for rammerne af den tvistbilæggelsesordning, der er omhandlet i artikel 24. Tvister om forholdet mellem modstridende bestemmelser eller behandlinger bilægges også inden for rammerne af den tvistbilæggelsesordning, der er omhandlet i artikel 24.

3.   Denne aftales bestemmelser får ved ikrafttrædelsen, jf. artikel 30, forrang frem for de relevante bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler og ordninger, der gælder mellem Armenien og EU-medlemsstaterne på tidspunktet for undertegnelsen af nærværende aftale, jf. dog nærværende artikels stk. 2.

4.   Hvis parterne bliver parter i en multilateral aftale eller tilslutter sig en beslutning truffet af ICAO eller en anden international organisation, som drejer sig om forhold, der er omfattet af nærværende aftale, holder de rettidigt samråd i Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 23 for at fastslå, om nærværende aftale bør tilpasses for at tage højde for denne situation.

Artikel 27

Ændringer

1.   Parterne kan efter fælles overenskomst foretage enhver ændring af denne aftale efter samråd, der afholdes i overensstemmelse med artikel 23. Ændringer træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30.

2.   Ønsker en af parterne at ændre denne aftales bestemmelser, underretter den Det Fælles Udvalg herom.

3.   Det Fælles Udvalg kan efter forslag fra en af parterne og i overensstemmelse med denne artikel beslutte ved konsensus at ændre bilagene til denne aftale.

4.   Denne aftale er ikke til hinder for, at en part ensidigt kan vedtage ny lovgivning eller ændre sin eksisterende lovgivning om lufttransport og dermed beslægtede områder nævnt i bilag II, forudsat at princippet om ikkeforskelsbehandling og bestemmelserne i denne aftale overholdes.

5.   Når en af parterne påtænker at indføre ny lovgivning eller at ændre sin eksisterende lovgivning på lufttransportområdet eller et dermed beslægtet område som nævnt i bilag II, oplyser den den anden part herom i det omfang, det er relevant og muligt. Efter anmodning fra en af parterne kan der finde en udveksling af synspunkter sted i Det Fælles Udvalg.

6.   Hver part oplyser regelmæssigt, og så snart det er hensigtsmæssigt, den anden part om ny lovgivning eller ændringer af den eksisterende lovgivning på lufttransportområdet eller et dermed beslægtet område som nævnt i bilag II. Senest 60 dage senere drøfter Det Fælles Udvalg efter anmodning fra en af parterne, hvilke følger den nye lovgivning eller ændring får for denne aftales mulighed for at fungere efter hensigten.

7.   Efter informationsudvekslingen, jf. stk. 6, skal Det Fælles Udvalg:

a)

vedtage en afgørelse om ændring af bilag II, således at den pågældende nye lovgivning eller ændring indarbejdes i bilaget, om nødvendigt på grundlag af gensidighed

b)

vedtage en afgørelse om, at den pågældende nye lovgivning eller ændring betragtes som værende i overensstemmelse med denne aftale, eller

c)

anbefale andre foranstaltninger, der skal vedtages inden for en rimelig tidsfrist for at sikre, at denne aftale kan fungere efter hensigten.

Artikel 28

Opsigelse

Hver af parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt skriftligt via de diplomatiske kanaler meddele den anden part sin beslutning om at bringe denne aftale til ophør. En sådan meddelelse fremsendes samtidig til ICAO og De Forenede Nationers sekretariat.

Denne aftale ophører ved midnat (GMT) ved udgangen af Den Internationale Luftfartssammenslutnings (IATA) trafiksæson, som er i gang et år fra datoen på den skriftlige opsigelse, medmindre opsigelsen trækkes tilbage efter aftale mellem parterne inden udgangen af denne periode.

Artikel 29

Registrering

Denne aftale og alle ændringer deraf registreres hos ICAO-Rådet i overensstemmelse med konventionens artikel 83 og i De Forenede Nationers sekretariat i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers pagt, efter at de er trådt i kraft.

Artikel 30

Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne efter deres egne procedurer. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren, som underretter den anden part herom.

2.   Generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union er depositar for denne aftale.

3.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for depositarens meddelelse til parterne, hvori det bekræftes, at det sidste ratificerings- eller godkendelsesinstrument er modtaget.

4.   Uanset stk. 3 er parterne enige om at anvende denne aftale midlertidigt, jf. stk. 5, i overensstemmelse med deres interne procedurer og den internt hos parten gældende lovgivning, alt efter hvad der er relevant.

5.   Den midlertidige anvendelse får virkning fra den første dag i den anden måned efter datoen for depositarens meddelelse til parterne, hvori modtagelsen af følgende bekræftes:

a)

Den Europæiske Unions meddelelse om afslutningen af de procedurer, der er relevante for Den Europæiske Union og dens medlemsstater og nødvendige med henblik herpå, og

b)

det af Armenien deponerede ratifikations- eller godkendelsesinstrument som omhandlet i stk. 1.

Artikel 31

Autentiske tekster

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og armensk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver beslutter Det Fælles Udvalg, hvilken udgave af teksten der skal anvendes.

Til BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, behørigt bemyndigede i så henseende, undertegnet denne aftale.

Съставено в Брюксел на петнадесети ноември две хиляди двадесет и първа година.

Hecho en Bruselas, el quince de noviembre de dos mil veintiuno.

V Bruselu dne patnáctého listopadu dva tisíce dvacet jedna.

Udfærdiget i Bruxelles den femtende november to tusind og enogtyve.

Geschehen zu Brüssel am fünfzehnten November zweitausendeinundzwanzig.

Kahe tuhande kahekümne esimese aasta novembrikuu viieteistkümnendal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα πέντε Νοεμβρίου δύο χιλιάδες είκοσι ένα.

Done at Brussels on the fifteenth day of November in the year two thousand and twenty one.

Fait à Bruxelles, le quinze novembre deux mille vingt et un.

Arna dhéanamh sa Bhruiséil, an cúigiú lá déag de mhí na Samhna sa bhliain dhá mhíle fiche agus a haon.

Sastavljeno u Bruxellesu petnaestog studenoga godine dvije tisuće dvadeset prve.

Fatto a Bruxelles, addì quindici novembre duemilaventuno.

Briselē, divi tūkstoši divdesmit pirmā gada piecpadsmitajā novembrī.

Priimta du tūkstančiai dvidešimt pirmų metų lapkričio penkioliktą dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-huszonegyedik év november havának tizenötödik napján.

Magħmul fi Brussell, fil-ħmistax-il jum ta’ Novembru fis-sena elfejn u wieħed u għoxrin.

Gedaan te Brussel, vijftien november tweeduizend eenentwintig.

Sporządzono w Brukseli dnia piętnastego listopada roku dwa tysiące dwudziestego pierwszego.

Feito em Bruxelas, em quinze de novembro de dois mil e vinte e um.

Întocmit la Bruxelles la cincisprezece noiembrie două mii douăzeci și unu.

V Bruseli pätnásteho novembra dvetisícdvadsaťjeden.

V Bruslju, dne petnajstega novembra leta dva tisoč enaindvajset.

Tehty Brysselissä viidentenätoista päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattakaksikymmentäyksi.

Som skedde i Bryssel den femtonde november år tjugohundratjugoett.

Կատարված՝ Բրյուսելում երկու հազար քսանմեկ թվականի նոյեմբերի տասնհինգին:

Image 1

Image 2

Image 3

Image 4

Image 5

Image 6

Image 7

Image 8

 


(1)  Henvisninger til destinationer i denne artikel forstås som henvisninger til internationalt anerkendte lufthavne.

(2)  Jf. Rådets konklusioner af 16. juni 2003 sammenholdt med Kommissionens meddelelse om EU's naboskabspolitik af 12. maj 2004, som Rådet godkendte i sine konklusioner af 14. juni 2004.

(3)  Den multilaterale aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Bulgarien, Republikken Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Rumænien, Republikken Serbien og De Forenede Nationers midlertidige administrative mission i Kosovo (1) om oprettelse af et fælles europæisk luftfartsområde (FELO) (EUT L 285 af 16.10.2006, s. 3) (1 Jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 af 10.6.1999).

(4)  Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund.


BILAG I

OVERGANGSBESTEMMELSER

1.   

Armeniens overholdelse af alle reguleringsmæssige krav og standarder om lufttransport, der er fastsat i bilag II, bortset fra lovgivningen om luftfartssikkerhed, jf. bilag II, del C, skal evalueres på Den Europæiske Unions ansvar og på dette grundlag valideres ved en afgørelse truffet af Det Fælles Udvalg. Denne evaluering foretages senest to år efter denne aftales ikrafttræden.

2.   

Uanset artikel 3 omfatter de aftalte rettigheder og fastlagte ruter i denne aftale ikke retten for begge parters luftfartsselskaber til at udøve andre femte frihedsrettigheder end dem, der allerede er indrømmet i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Armenien og EU-medlemsstaterne, herunder for Armeniens luftfartsselskabers vedkommende mellem destinationer inden for Den Europæiske Unions territorium, forud for vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i punkt 1.

Ved vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i punkt 1, er begge parters luftfartsselskaber berettiget til at udøve femte frihedsrettigheder, herunder for luftfartsselskaber fra Armenien mellem destinationer inden for Den Europæiske Unions territorium i overensstemmelse med artikel 3.

3.   

Armeniens overholdelse af alle reguleringsmæssige krav og standarder i relation til luftfartssikkerhedslovgivningen, der er anført i bilag II, del C, skal evalueres på Den Europæiske Unions ansvar og på dette grundlag valideres ved en afgørelse truffet af Det Fælles Udvalg. Denne evaluering foretages senest tre år efter denne aftales ikrafttræden. Indtil da gennemfører Armenien dokument 30 fra Den Europæiske Konference for Civil Luftfart.

4.   

Ved vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i punkt 3, stilles den fortrolige del af luftfartssikkerhedslovgivningen, jf. bilag II, del C, til rådighed for Armeniens relevante myndighed på den betingelse, at der indgås en aftale om udveksling af sikkerhedsfølsomme informationer, herunder EU's klassificerede informationer.

5.   

Armeniens gradvise overgang til fuld anvendelse af Den Europæiske Unions lovgivning om lufttransport, jf. bilag II, kan tages op til regelmæssig vurdering. Vurderingerne udføres af Europa-Kommissionen i samarbejde med Armenien.

6.   

Fra den dato, der omhandles i punkt 1, anvender Armenien regler for udstedelse af licenser, der indholdsmæssigt svarer til reglerne i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 3, om gensidig anerkendelse af bestemmelse af egnethed eller statsborgerskab, som er foretaget af Armeniens myndigheder, anvendes af Den Europæiske Unions kompetente myndigheder, efter at Det Fælles Udvalg har bekræftet, at Armenien til fulde anvender sådanne regler for licensudstedelse.

7.   

Uden at dette berører en afgørelse i Det Fælles Udvalg eller i overensstemmelse med artikel 25, kan luftdygtigheden for luftfartøjer, som er registreret i Armeniens register og anvendes af operatører under Armeniens myndighedskontrol, men for hvilke Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) ikke har udstedt et typecertifikat i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning i bilag II, del B, forvaltes af Armeniens kompetente myndigheder i overensstemmelse med Armeniens gældende nationale krav indtil senest den 1. januar 2023, forudsat at luftfartøjerne opfylder de internationale normer for flyvesikkerhed i henhold til konventionen. Sådanne luftfartøjer må ikke udnytte eventuelle yderligere rettigheder, der indrømmes i henhold til denne aftale, og må ikke operere på luftveje til, fra eller inden for Den Europæiske Union.


BILAG II

(Vil blive ajourført regelmæssigt)

REGLER FOR CIVIL LUFTFART

De reguleringsmæssige krav og standarder i de relevante bestemmelser i følgende retsakter skal efterleves i overensstemmelse med denne aftale, medmindre andet angives i dette bilag eller bilag I. Specifikke tilpasninger for hver enkelt retsakt er om nødvendigt angivet i dette bilag:

A.   MARKEDSADGANG OG HERMED FORBUNDNE ANLIGGENDER

Nr. 1008/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet

Relevante bestemmelser: Artikel 2, artikel 23, stk. 1, artikel 24 og bilag I samt kapitel II i overensstemmelse med denne aftales bilag I, punkt 6.

Nr. 785/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af 21. april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 285/2010 af 6. april 2010

Relevante bestemmelser: Artikel 1-8.

Nr. 2009/12

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter

Relevante bestemmelser: Artikel 1-11.

Nr. 96/67

Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne

Relevante bestemmelser: Artikel 1-9, artikel 11-21 og bilaget; for så vidt angår anvendelsen af artikel 20, stk. 2, læses ordet »Kommissionen« som »Det Fælles Udvalg«.

Nr. 80/2009

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 80/2009 af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89

Relevante bestemmelser: Artikel 1-11 og bilaget.

B.   FLYVESIKKERHED (safety)

Flyvesikkerhed inden for civil luftfart og EASA-grundforordningen

Nr. 216/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 af 30. juli 2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 1108/2009

Relevante bestemmelser: Artikel 1-3 (kun første stykke) og bilaget

Kommissionens forordning (EU) nr. 6/2013 af 8. januar 2013

Kommissionens forordning (EU) 2016/4 af 5. januar 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-68 bortset fra artikel 65, artikel 69, stk. 1, andet afsnit, artikel 69, stk. 4, og bilag I-VI.

Nr. 319/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 319/2014 af 27. marts 2014 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007

Relevante bestemmelser: Artikel 1-17 og bilaget.

Nr. 646/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2012 af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.

Relevante bestemmelser: Artikel 1-25.

Nr. 104/2004

Kommissionens forordning (EF) nr. 104/2004 af 22. januar 2004 om fastsættelse af regler for organisation og sammensætning af klagenævnet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur

Relevante bestemmelser: Artikel 1-7 og bilaget.

Flyveoperationer

Nr. 965/2012

Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 800/2013 af 14. august 2013

Kommissionens forordning (EU) nr. 71/2014 af 27. januar 2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 83/2014 af 29. januar 2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 379/2014 af 7. april 2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/140 af 29. januar 2015

Kommissionens forordning (EU) 2015/1329 af 31. juli 2015

Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015

Kommissionens forordning (EU) 2015/2338 af 11. december 2015

Kommissionens forordning (EU) 2016/1199 af 22. juli 2016

Kommissionens forordning (EU) 2017/363 af 1. marts 2017

Relevante bestemmelser: Artikel 1-9a og bilag I-VIII.

Flybesætning

Nr. 1178/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 af 30. marts 2012

Kommissionens forordning (EU) nr. 70/2014 af 27. januar 2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2014 af 13. marts 2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/445 af 17. marts 2015

Kommissionens forordning (EU) 2016/539 af 6. april 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-11 og bilag I-IV.

Havariundersøgelser

Nr. 996/2010

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF, som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014

Relevante bestemmelser: Artikel 1-23 bortset fra artikel 7, stk. 4, og artikel 19 (ophævet ved forordning (EU) nr. 376/2014).

Nr. 2012/780

Kommissionens afgørelse 2012/780/EU af 5. december 2012 om adgangsrettigheder til det centrale europæiske register over sikkerhedsanbefalinger i henhold til artikel 18, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF

Relevante bestemmelser: Artikel 1-5.

Luftdygtighed ved ibrugtagning

Nr. 748/2012

Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 7/2013 af 8. januar 2013

Kommissionens forordning (EU) nr. 69/2014 af 27. januar 2014

Kommissionens forordning (EU) 2015/1039 af 30. juni 2015

Kommissionens forordning (EU) 2016/5 af 5. januar 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilag I.

Vedvarende luftdygtighed

Nr. 1321/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 1321/2014 af 26. november 2014 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2015/1088 af 3. juli 2015

Kommissionens forordning (EU) 2015/1536 af 16. september 2015

Kommissionens forordning (EU) 2017/334 af 27. februar 2017

Relevante bestemmelser: Artikel 1-6 og bilag I-IV.

Supplerende luftdygtighedsspecifikationer

Nr. 2015/640

Kommissionens forordning (EU) 2015/640 af 23. april 2015 om supplerende luftdygtighedsspecifikationer for en given type operationer og om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012

Relevante bestemmelser: Artikel 1-5 og bilagene.

Flyvepladser

Nr. 139/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilag I-IV.

Tredjelandsoperatører

Nr. 452/2014

Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 af 29. april 2014 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for tredjelandsoperatørers flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

Relevante bestemmelser: Artikel 1-4 og bilag 1 og 2.

Lufttrafikstyring og luftfartstjenester

Nr. 2015/340

Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveledercertifikater i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011.

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilag I-IV.

Nr. 2017/373

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017 om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og andre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af forordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr. 1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr. 677/2011

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilagene.

Indberetning af begivenheder

Nr. 376/2014

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007

Relevante bestemmelser: Artikel 1-7, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 2-4, artikel 11, stk. 1 og 7, artikel 13 bortset fra stk. 9, artikel 14-16, artikel 21 og bilag I-III.

Nr. 2015/1018

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1018 af 29. juni 2015 om opstilling af en liste, der klassificerer begivenheder inden for civil luftfart, som skal indberettes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014

Relevante bestemmelser: Artikel 1 og bilag I-V.

Standardinspektioner

Nr. 628/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 628/2013 af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006

Relevante bestemmelser: Artikel 1-26.

EU-liste over luftfartsselskaber, der af hensyn til flyvesikkerheden er omfattet af driftsforbud i Den Europæiske Union

Nr. 2111/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 af 14. december 2005 om opstilling af en fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet og oplysning til passagerer om det transporterende luftfartsselskabs identitet, samt ophævelse af artikel 9 i direktiv 2004/36/EF

Relevante bestemmelser: Artikel 1-13, artikel 15 og 16 og bilaget.

Nr. 473/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 af 22. marts 2006 om gennemførelsesbestemmelser til den fællesskabsliste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet, der er omhandlet i kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005

Relevante bestemmelser: Artikel 1-6 og bilag A-C.

Nr. 474/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 af 22. marts 2006 om opstilling af fællesskabslisten over luftfartsselskaber med driftsforbud i Fællesskabet i henhold til kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005, som senest ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/963 af 16. juni 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1 og 2 samt bilag I og II.

Tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart

Nr. 3922/91

Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart, som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1900/2006 af 20. december 2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008 af 11. december 2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 af 20. august 2008

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 bortset fra artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, andet punktum, artikel 12 og 13 og bilag I-III

C.   LUFTFARTSSIKKERHED (security)

Nr. 300/2008

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002

Relevante bestemmelser: Artikel 1-15, artikel 18 og 21 samt bilaget.

Nr. 272/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 297/2010 af 9. april 2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 720/2011 af 22. juli 2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2011 af 10. november 2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 245/2013 af 19. marts 2013

Relevante bestemmelser: Artikel 1 og 2 samt bilaget.

Nr. 1254/2009

Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2016/2096 af 30. november 2016

Nr. 18/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 18/2010 af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart

Nr. 2015/1998

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2426 af 18. december 2015

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/815 af 12. maj 2017

Nr. 2015/8005

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2015) 8005 af 16. november 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed, der indeholder oplysninger som omhandlet i artikel 18, litra a), i forordning (EF) nr. 300/2008, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesafgørelse C (2017) 3030 af 15. maj 2017

Nr. 72/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/472 af 31. marts 2016

D.   LUFTTRAFIKSTYRING

Nr. 549/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (rammeforordningen), som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 *

Relevante bestemmelser: Artikel 1-4, 6 og 9-13.

Nr. 550/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen), som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 *

Relevante bestemmelser: Artikel 1-18 og bilag I.

Nr. 551/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (luftrumsforordningen), som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 *

Relevante bestemmelser: Artikel 1-9.

Nr. 552/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (interoperabilitetsforordningen), som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 (*1)

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilag I-V.

Præstation og prisfastsættelse

Nr. 390/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 af 3. maj 2013 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner

Nr. 391/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester

Netfunktioner

Nr. 677/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 970/2014 af 12. september 2014

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017

Relevante bestemmelser: Artikel 1-25 og bilagene.

Nr. 255/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 af 25. marts 2010 om fastlæggelse af fælles regler for lufttrafikregulering (ATFM), som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1006 af 22. juni 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-15 og bilagene.

Nr. 2011/4130

Kommissionens afgørelse C (2011) 4130 af 7. juli 2011 om udnævnelse af en netforvalter for lufttrafikstyringsnetfunktionerne i det fælles europæiske luftrum

Interoperabilitet

Nr. 1032/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/2006 af 6. juli 2006 om krav til automatiske systemer til udveksling af flyvedata med henblik på anmeldelse, koordination og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EF) nr. 30/2009 af 16. januar 2009

Relevante bestemmelser: Artikel 1-9 og bilag I-V.

Nr. 1033/2006

Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 929/2010 af 18. oktober 2010

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 428/2013 af 8. maj 2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2120 af 2. december 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-5 og bilaget.

Nr. 633/2007

Kommissionens forordning (EF) nr. 633/2007 af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning og overdragelse af flyvninger mellem flyvekontrolenheder, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2011 af 22. marts 2011

Relevante bestemmelser: Artikel 1-6 og bilag I-IV.

Nr. 29/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2009 af 16. januar 2009 om fastlæggelse af krav til datalink-tjenester i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/310 af 26. februar 2015

Relevante bestemmelser: Artikel 1-14 og bilag I-III.

Nr. 262/2009

Kommissionens forordning (EF) nr. 262/2009 af 30. marts 2009 om fastsættelse af krav for den koordinerede tildeling og brug af Mode S-interrogator-koder i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2345 af 14. december 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-12 og bilag I-VI.

Nr. 73/2010

Kommissionens forordning (EU) nr. 73/2010 af 26. januar 2010 om fastlæggelse af krav til luftfartsdatas og luftfartsinformations kvalitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1029/2014 af 26. september 2014

Relevante bestemmelser: Artikel 1-13 og bilag I-X.

Nr. 1206/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum

Relevante bestemmelser: Artikel 1-11 og bilag I-VII.

Nr. 1207/2011

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1207/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1028/2014 af 26. september 2014

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/386 af 6. marts 2017

Relevante bestemmelser: Artikel 1-14 og bilag I-IX.

Nr. 1079/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 af 16. november 2012 om krav til talekanaladskillelse for det fælles europæiske luftrum, som ændret ved:

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 657/2013 af 10. juli 2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2345 af 14. december 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-14 og bilag I-V.

SESAR

Nr. 219/2007

Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), som ændret ved:

Rådets forordning (EF) nr. 1361/2008 af 16. december 2008

Rådets forordning (EU) nr. 721/2014 af 16. juni 2014

Relevante bestemmelser: Artikel 1, stk. 1, 2 og 5-7, artikel 2 og 3, artikel 4, stk. 1, og bilaget.

Nr. 409/2013

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 409/2013 af 3. maj 2013 om definition af fælles projekter, etablering af en ledelsesordning og afdækning af incitamenter til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen

Relevante bestemmelser: Artikel 1-15.

Nr. 716/2014

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 716/2014 af 27. juni 2014 om oprettelse af Pilot Common Project til støtte for gennemførelsen af den europæiske masterplan for lufttrafikstyringen

Luftrummet

Nr. 2150/2005

Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet

Relevante bestemmelser: Artikel 1-9 og bilaget.

Nr. 923/2012

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2015/340 af 20. februar 2015

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1185 af 20. juli 2016.

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 og bilaget, herunder tillæggene.

Nr. 1332/2011

Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften, som ændret ved:

Kommissionens forordning (EU) 2016/583 af 15. april 2016

Relevante bestemmelser: Artikel 1-4 og bilaget.

E.   MILJØ OG STØJ

Nr. 2002/49

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008

Kommissionens direktiv (EU) 2015/996 af 19. maj 2015

Relevante bestemmelser: Artikel 1-12 og bilag I-VI.

Nr. 2003/96

Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet

Relevante bestemmelser: Artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 14, stk. 2.

Nr. 2006/93

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)

Relevante bestemmelser: Artikel 1-5 samt bilag I og II.

Nr. 598/2014

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 598/2014 af 16. april 2014 om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af direktiv 2002/30/EF

Relevante bestemmelser: Artikel 1-10 samt bilag I og II.

F.   FORBRUGERBESKYTTELSE

Nr. 2027/97

Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker, som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002

Relevante bestemmelser: Artikel 1-6 og bilaget.

Nr. 261/2004

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

Relevante bestemmelser: Artikel 1-16.

Nr. 1107/2006

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

Relevante bestemmelser: Artikel 1-16 samt bilag I og II.

G.   SOCIALE ASPEKTER

Nr. 89/391

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, som ændret ved:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007

Relevante bestemmelser — alene som gældende for den civile luftfart: Artikel 1-16.

Nr. 2000/79

Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA)

Relevante bestemmelser: Artikel 2 og 3 samt bilaget.

Nr. 2003/88

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Relevante bestemmelser — alene som gældende for den civile luftfart: Artikel 1-20, 22 og 23.


(*1)  For Kommissionens forordning (EF) nr. 1070/2009 — relevante bestemmelser: Artikel 1-4 bortset fra artikel 1, stk. 4


FORORDNINGER

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/65


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2103

af 19. august 2021

om fastsættelse af detaljerede regler for driften af webportalen i henhold til artikel 49, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (1), særlig artikel 49, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/818 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, der vedrører behandling af en væsentlig mængde følsomme personoplysninger. Det er vigtigt, at personer, hvis oplysninger behandles via disse komponenter, effektivt kan udøve deres rettigheder som registrerede i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), direktiv (EU) 2016/680 (4) og forordning (EU) 2018/1725 (5).

(3)

For at lette udøvelsen af retten til oplysninger og adgang til, berigtigelse af, sletning af og begrænsning af behandlingen af personoplysninger oprettes der ved forordning (EU) 2019/818 en webportal.

(4)

Webportalen bør sætte personer, hvis oplysninger behandles i multiidentitetsdetektoren, og som er blevet underrettet om tilstedeværelsen af et rødt eller hvidt link, i stand til at hente oplysninger om den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

(5)

For at lette kommunikationen mellem brugeren af portalen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, bør webportalen indeholde en e-mail-skabelon, der er tilgængelig på de i nærværende forordning fastlagte sprog. I skabelonen bør det desuden være muligt at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være.

(6)

For at afklare de respektive ansvarsområder vedrørende webportalen bør det i nærværende forordning præciseres, hvilke ansvarsområder der påhviler hhv. Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«), Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår webportalen.

(7)

Med henblik på en sikker og velfungerende webportal bør der ved nærværende forordning fastsættes regler for informationssikkerheden i webportalen. Desuden bør adgang til webportalen logføres med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

(8)

Da forordning (EU) 2019/818 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/818 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(9)

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (6). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF (10).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU (12).

(13)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(14)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 31. marts 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Domæne og adgang

1.   Webportalen anvender Den Europæiske Unions domænenavn ».europa.eu«.

2.   Beskrivelsen af webportalen gøres tilgængelig for større offentlige søgemaskiners indeksering.

3.   Webportalen gøres som minimum offentligt tilgængelig på følgende sprog (ud over medlemsstaternes officielle sprog): russisk, arabisk, japansk, kinesisk, albansk, bosnisk, makedonsk, hindi og tyrkisk.

4.   Webportalen skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818, og et søgeværktøj til at hente kontaktoplysningerne på den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for at oprette et rødt eller hvidt link efter den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Webportalen kan også indeholde andre nødvendige oplysninger, der letter udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818.

5.   Webportalen skal være i overensstemmelse med reglerne, retningslinjerne og oplysningerne i Europa-Kommissionens »Europa Web Guide«, herunder retningslinjerne vedrørende tilgængelighed.

6.   Webportalen skal forhindre, at myndighedernes kontaktoplysninger gøres tilgængelige for søgemaskiner og andre automatiske værktøjer til indsamling af kontaktoplysninger.

Artikel 2

Interessenter og ansvarsområder

1.   eu-LISA udvikler webportalen og sørger for dens tekniske forvaltning, jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) 2019/818, herunder hosting, drift og vedligeholdelse af webportalen.

2.   Kommissionen forsyner eu-LISA med det i artikel 1, stk. 4, omhandlede indhold på webportalen og med alle nødvendige rettelser eller ajourføringer.

3.   Medlemsstaterne giver rettidigt eu-LISA kontaktoplysningerne på de myndigheder, der er kompetente til at undersøge og besvare enhver af de anmodninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/818, for at gøre det muligt at uploade og ajourføre webportalens indhold regelmæssigt, jf. artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) 2019/818.

4.   Medlemsstaterne stiller et centralt kontaktpunkt, der er ansvarligt for kontrol og vedligeholdelse, til rådighed for eu-LISA.

5.   eu-LISA gennemgår de indgivne kontaktoplysninger og anmoder også alle medlemsstater om at kontrollere de tilgængelige oplysninger med henblik på at ajourføre eventuelle ændringer eller tilføjelser. Gennemgangen foretages mindst en gang om året.

6.   For så vidt angår behandlingen af oplysninger på webportalen er medlemsstatsmyndighederne de dataansvarlige i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 8), i direktiv (EU) 2016/680.

7.   For så vidt angår behandlingen af personoplysninger på webportalen er eu-LISA databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 3

Brugergrænseflade

1.   Webportalen skal indeholde et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at indlæse referencen på den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, jf. artikel 34, litra d), i forordning (EU) 2019/818, med henblik på at hente den pågældende myndigheds kontaktoplysninger.

2.   Når det er kontrolleret, at de indlæste data er gyldige og fuldstændige, skal webportalen hente kontaktoplysningerne på den pågældende myndighed, jf. artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818.

3.   Webportalen skal gøre det muligt for brugeren via en webformular at indgive en anmodning om oplysninger ved hjælp af en e-mail-skabelon for at lette kommunikation med den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Skabelonen skal indeholde et felt til det enkelte identifikationsnummer, der er omhandlet i artikel 34, litra c), i forordning (EU) 2019/818, for at give den pågældende myndighed mulighed for at hente de relevante sammenkædede oplysninger og optegnelser.

4.   E-mail-skabelonen skal indeholde en standardanmodning om yderligere oplysninger, der skal være tilgængelig på de i artikel 1, stk. 3, omhandlede sprog. E-mail-skabelonen findes i bilaget. E-mail-skabelonen skal også indeholde en mulighed for at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være; hver medlemsstat skal til dette formål vælge mindst to sprog. Brugeren kan vælge, hvilket sprog der anvendes i e-mail-skabelonen.

5.   Efter at have udfyldt e-mail-skabelonen og indsendt den via webformularen underrettes brugeren automatisk via en e-mailbekræftelse, der indeholder kontaktoplysningerne på den myndighed, som er ansvarlig for at følge op på anmodningen, og sætter brugeren i stand til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818.

Artikel 4

Forvaltning af indhold

1.   Webportalen skal sikre, at de af portalens sider, der indeholder oplysninger til den brede offentlighed, er adskilt fra søgeværktøjet og de sider, hvor brugeren kan hente kontaktoplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

2.   For at gøre det muligt for eu-LISA at forvalte indholdet skal webportalen indeholde en sikret administrationsgrænseflade. Al adgang til denne grænseflade og de ændringer, der foretages, skal logføres i henhold til artikel 7.

3.   Administrationsgrænsefladen skal tillade eu-LISA at tilføje, ændre eller slette indhold på webportalen. Grænsefladen må under ingen omstændigheder gøre det muligt for eu-LISA at tilgå oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er lagret i EU-informationssystemerne.

4.   Den valgte løsning til forvaltning af indholdet skal indeholde et trinvist system, hvor alle ændringer kan forberedes, forhåndsvises og sendes til onlinesystemet til offentliggørelse på et givet tidspunkt. Systemet skal også omfatte værktøjer, der kan lette forvaltningen af indholdet og gøre det muligt på forhånd at se resultatet af ændringer.

Artikel 5

Sikkerhedshensyn

1.   Webportalen skal endvidere udformes og implementeres, således at tjenesternes fortrolighed, integritet og tilgængelighed og transaktionernes uafviselighed sikres ved som minimum at anvende følgende principper for applikationssikkerhed:

a)

dybdegående forsvar (flere lag af sikkerhedsmekanismer)

b)

sikkerhedsmodel baseret på positivlister (fastsætter, hvad der er tilladt, og afviser alt andet)

c)

fejle sikkert (fejl håndteres sikkert)

d)

fungere med minimumsrettigheder

e)

forenkle sikkerheden (komplekse arkitekturer undgås, når en enklere tilgang er tilstrækkelig og hurtigere)

f)

opdage og forhindre indtrængen (logføring og forvaltning af alle sikkerhedsrelevante oplysninger) ved at anvende proaktiv kontrol til at beskytte oplysninger på webportalen og medlemsstaternes kontaktoplysninger fra cyberangreb og informationslækager

g)

hav ikke tillid til infrastruktur (applikationen skal autentificere og godkende enhver handling fra omgivende informationssystemer)

h)

hav ikke tillid til tjenester (ingen tillid til nogen eksterne systemer)

i)

fastsætte sikre standardindstillinger (software- og operativsystemmiljøer skal sikres i henhold til bedste praksis og industristandarder).

2.   Webportalen skal desuden udformes og implementeres, således at logfilernes tilgængelighed og integritet sikres.

3.   Af sikkerheds- og databeskyttelseshensyn skal webportalen indeholde en meddelelse til brugerne om reglerne for brug af webportalen og om konsekvenserne af at afgive ukorrekte oplysninger. Meddelelsen skal indeholde en formular til godkendelse af reglerne for brug af webportalen, som brugeren skal indsende for at kunne bruge webportalen.

Den tekniske og organisatoriske implementering af webportalen skal opfylde kravene i sikkerhedsplanen, forretningskontinuitetsplanen og en katastrofeberedskabsplan, jf. artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/818.

Artikel 6

Databeskyttelse og de registreredes rettigheder

1.   Webportalen skal opfylde kravene i databeskyttelsesreglerne i forordning (EU) 2016/679, forordning (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680.

2.   Webportalen skal indeholde en databeskyttelseserklæring. Erklæringen skal være tilgængelig via et særligt link. Den skal også være tilgængelig fra alle sider på webportalen. Den skal udformes på en klar og sammenhængende måde.

Artikel 7

Logfiler

1.   Uden at det berører de skriftlige optegnelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 10, i forordning (EU) 2019/818, skal al adgang til webportalen registreres i en log, der skal indeholde følgende oplysninger:

a)

IP-adressen på det af anmoderen anvendte system

b)

dato og klokkeslæt for anmodningen

c)

tekniske oplysninger om det miljø, der anvendes til at indgive anmodningen, såsom type enhed, version af operativsystemet, browsermodel og -version.

2.   De logførte oplysninger må kun bruges til at overvåge brugen af webportalen med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

3.   Ved adgang til webportalens administrationsgrænseflade logføres følgende oplysninger ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger:

a)

identiteten på den bruger, der tilgår administrationsgrænsefladen

b)

de handlinger, der er udført på webportalen (tilføjelse, ændring eller sletning af indhold).

4.   Yderligere anonyme tekniske oplysninger kan, så længe de ikke indeholder personoplysninger, logføres under anvendelsen af webportalen for at optimere dens brug og ydeevne.

5.   De oplysninger, der logføres i henhold til stk. 1 og 3, opbevares i højst to år.

6.   eu-LISA fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter på webportalen.

7.   eu-LISA, medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturerne fastlægger hver især listen over de medarbejdere, der er behørigt bemyndigede til at tilgå logfilerne over databehandlingsaktiviteter på webportalen.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(6)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(7)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(8)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(9)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(10)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(11)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(12)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


BILAG

E-mail-skabelon til anmodning om oplysninger

E-mail-skabelonen ser således ud:

 

TIL: <den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, som er hentet fra portalen>

 

FRA: <brugerens e-mailadresse>

 

EMNE: Anmodning om oplysninger vedr. påvisning af flere identiteter [rødt link/hvidt link]: <enkelt identifikationsnummer>

E-mailens tekst:

Kære...

Jeg er (via en formular) blevet skriftligt underrettet om mulige uoverensstemmelser i mine personoplysninger.

Som følge af de muligvis uoverensstemmende identitetsoplysninger er der blevet oprettet en sagsmappe med referencenummer <enkelt identifikationsnummer>.

Jeg vil gerne anmode om senest den <dato, der udregnes af portalen> at få alle yderligere oplysninger vedrørende denne sag sendt på <sprog (1)> til denne e-mailadresse.


(1)  Rullemenu med de mulige sprog, der skal fastlægges af den enkelte medlemsstat.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/72


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2104

af 19. august 2021

om fastsættelse af detaljerede regler for driften af webportalen i henhold til artikel 49, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1726 og (EU) 2018/1861, Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA (1), særlig artikel 49, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) 2019/817 fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 (2) en ramme, der skal sikre interoperabilitet mellem EU-informationssystemerne vedrørende grænser, visum, politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration.

(2)

Denne ramme omfatter en række interoperabilitetskomponenter, der vedrører behandling af en væsentlig mængde følsomme personoplysninger. Det er vigtigt, at personer, hvis oplysninger behandles via disse komponenter, effektivt kan udøve deres rettigheder som registrerede i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (3), direktiv (EU) 2016/680 (4) og forordning (EU) 2018/1725 (5).

(3)

For at lette udøvelsen af retten til oplysninger og adgang til, berigtigelse af, sletning af og begrænsning af behandlingen af personoplysninger oprettes der ved forordning (EU) 2019/817 en webportal.

(4)

Webportalen bør sætte personer, hvis oplysninger behandles i multiidentitetsdetektoren, og som er blevet underrettet om tilstedeværelsen af et rødt eller hvidt link, i stand til at hente oplysninger om den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

(5)

For at lette kommunikationen mellem brugeren af portalen og den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, bør webportalen indeholde en e-mail-skabelon, der er tilgængelig på de i nærværende forordning fastlagte sprog. I skabelonen bør det desuden være muligt at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være.

(6)

For at afklare de respektive ansvarsområder vedrørende webportalen bør det i nærværende forordning præciseres, hvilke ansvarsområder der påhviler hhv. Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«), Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår webportalen.

(7)

Med henblik på en sikker og velfungerende webportal bør der ved nærværende forordning fastsættes regler for informationssikkerheden i webportalen. Desuden bør adgang til webportalen logføres med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

(8)

Da forordning (EU) 2019/817 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meddelt, at forordning (EU) 2019/817 er gennemført i Danmarks nationale lovgivning. Danmark er derfor bundet af denne forordning.

(9)

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i (6). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (8).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2008/146/EF (10).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i afgørelse 2011/350/EU (12).

(13)

For så vidt angår Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(14)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den 31. marts 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Domæne og adgang

1.   Webportalen anvender Den Europæiske Unions domænenavn ».europa.eu«.

2.   Beskrivelsen af webportalen gøres tilgængelig for større offentlige søgemaskiners indeksering.

3.   Webportalen gøres som minimum offentligt tilgængelig på følgende sprog (ud over medlemsstaternes officielle sprog): russisk, arabisk, japansk, kinesisk, albansk, bosnisk, makedonsk, hindi og tyrkisk.

4.   Webportalen skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817, og et søgeværktøj til at hente kontaktoplysningerne på den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er ansvarlig for at oprette et rødt eller hvidt link efter den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Webportalen kan også indeholde andre nødvendige oplysninger, der letter udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817.

5.   Webportalen skal være i overensstemmelse med reglerne, retningslinjerne og oplysningerne i Europa-Kommissionens »Europa Web Guide«, herunder retningslinjerne vedrørende tilgængelighed.

6.   Webportalen skal forhindre, at myndighedernes kontaktoplysninger gøres tilgængelige for søgemaskiner og andre automatiske værktøjer til indsamling af kontaktoplysninger.

Artikel 2

Interessenter og ansvarsområder

1.   eu-LISA udvikler webportalen og sørger for dens tekniske forvaltning, jf. artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) 2019/817, herunder hosting, drift og vedligeholdelse af webportalen.

2.   Kommissionen forsyner eu-LISA med det i artikel 1, stk. 4, omhandlede indhold på webportalen og med alle nødvendige rettelser eller ajourføringer.

3.   Medlemsstaterne giver rettidigt eu-LISA kontaktoplysningerne på de myndigheder, der er kompetente til at undersøge og besvare enhver af de anmodninger, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i forordning (EU) 2019/817, for at gøre det muligt at uploade og ajourføre webportalens indhold regelmæssigt, jf. artikel 49, stk. 4, i forordning (EU) 2019/817.

4.   Medlemsstaterne stiller et centralt kontaktpunkt, der er ansvarligt for kontrol og vedligeholdelse, til rådighed for eu-LISA.

5.   eu-LISA gennemgår de indgivne kontaktoplysninger og anmoder også alle medlemsstater om at kontrollere de tilgængelige oplysninger med henblik på at ajourføre eventuelle ændringer eller tilføjelser. Gennemgangen foretages mindst en gang om året.

6.   For så vidt angår behandlingen af oplysninger på webportalen er medlemsstatsmyndighederne de dataansvarlige i overensstemmelse med artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 eller artikel 3, nr. 8), i direktiv (EU) 2016/680.

7.   For så vidt angår behandlingen af personoplysninger på webportalen er eu-LISA databehandler som defineret i artikel 3, nr. 12), i forordning (EU) 2018/1725.

Artikel 3

Brugergrænseflade

1.   Webportalen skal indeholde et søgeværktøj, der gør det muligt for brugerne at indlæse referencen på den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, jf. artikel 34, litra d), i forordning (EU) 2019/817, med henblik på at hente den pågældende myndigheds kontaktoplysninger.

2.   Når det er kontrolleret, at de indlæste data er gyldige og fuldstændige, skal webportalen hente kontaktoplysningerne på den pågældende myndighed, jf. artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817.

3.   Webportalen skal gøre det muligt for brugeren via en webformular at indgive en anmodning om oplysninger ved hjælp af en e-mail-skabelon for at lette kommunikation med den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter. Skabelonen skal indeholde et felt til det enkelte identifikationsnummer, der er omhandlet i artikel 34, litra c), i forordning (EU) 2019/817, for at give den pågældende myndighed mulighed for at hente de relevante sammenkædede oplysninger og optegnelser.

4.   E-mail-skabelonen skal indeholde en standardanmodning om yderligere oplysninger, der skal være tilgængelig på de i artikel 1, stk. 3, omhandlede sprog. E-mail-skabelonen findes i bilaget. E-mail-skabelonen skal også indeholde en mulighed for at vælge, på hvilke(t) sprog besvarelsen skal være; hver medlemsstat skal til dette formål vælge mindst to sprog. Brugeren kan vælge, hvilket sprog der anvendes i e-mail-skabelonen.

5.   Efter at have udfyldt e-mail-skabelonen og indsendt den via webformularen underrettes brugeren automatisk via en e-mailbekræftelse, der indeholder kontaktoplysningerne på den myndighed, som er ansvarlig for at følge op på anmodningen, og sætter brugeren i stand til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel 48, stk. 1, i forordning (EU) 2019/817.

Artikel 4

Forvaltning af indhold

1.   Webportalen skal sikre, at de af portalens sider, der indeholder oplysninger til den brede offentlighed, er adskilt fra søgeværktøjet og de sider, hvor brugeren kan hente kontaktoplysninger om den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter.

2.   For at gøre det muligt for eu-LISA at forvalte indholdet skal webportalen indeholde en sikret administrationsgrænseflade. Al adgang til denne grænseflade og de ændringer, der foretages, skal logføres i henhold til artikel 7.

3.   Administrationsgrænsefladen skal tillade eu-LISA at tilføje, ændre eller slette indhold på webportalen. Grænsefladen må under ingen omstændigheder gøre det muligt for eu-LISA at tilgå oplysninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der er lagret i EU-informationssystemerne.

4.   Den valgte løsning til forvaltning af indholdet skal indeholde et trinvist system, hvor alle ændringer kan forberedes, forhåndsvises og sendes til onlinesystemet til offentliggørelse på et givet tidspunkt. Systemet skal også omfatte værktøjer, der kan lette forvaltningen af indholdet og gøre det muligt på forhånd at se resultatet af ændringer.

Artikel 5

Sikkerhedshensyn

1.   Webportalen skal endvidere udformes og implementeres, således at tjenesternes fortrolighed, integritet og tilgængelighed og transaktionernes uafviselighed sikres ved som minimum at anvende følgende principper for applikationssikkerhed:

a)

dybdegående forsvar (flere lag af sikkerhedsmekanismer)

b)

sikkerhedsmodel baseret på positivlister (fastsætter, hvad der er tilladt, og afviser alt andet)

c)

fejle sikkert (fejl håndteres sikkert)

d)

fungere med minimumsrettigheder

e)

forenkle sikkerheden (komplekse arkitekturer undgås, når en enklere tilgang er tilstrækkelig og hurtigere)

f)

opdage og forhindre indtrængen (logføring og forvaltning af alle sikkerhedsrelevante oplysninger) ved at anvende proaktiv kontrol til at beskytte oplysninger på webportalen og medlemsstaternes kontaktoplysninger fra cyberangreb og informationslækager

g)

hav ikke tillid til infrastruktur (applikationen skal autentificere og godkende enhver handling fra omgivende informationssystemer)

h)

hav ikke tillid til tjenester (ingen tillid til nogen eksterne systemer)

i)

fastsætte sikre standardindstillinger (software- og operativsystemmiljøer skal sikres i henhold til bedste praksis og industristandarder).

2.   Webportalen skal desuden udformes og implementeres, således at logfilernes tilgængelighed og integritet sikres.

3.   Af sikkerheds- og databeskyttelseshensyn skal webportalen indeholde en meddelelse til brugerne om reglerne for brug af webportalen og om konsekvenserne af at afgive ukorrekte oplysninger. Meddelelsen skal indeholde en formular til godkendelse af reglerne for brug af webportalen, som brugeren skal indsende for at kunne bruge webportalen.

Den tekniske og organisatoriske implementering af webportalen skal opfylde kravene i sikkerhedsplanen, forretningskontinuitetsplanen og en katastrofeberedskabsplan, jf. artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) 2019/817.

Artikel 6

Databeskyttelse og de registreredes rettigheder

1.   Webportalen skal opfylde kravene i databeskyttelsesreglerne i forordning (EU) 2016/679, forordning (EU) 2018/1725 og direktiv (EU) 2016/680.

2.   Webportalen skal indeholde en databeskyttelseserklæring. Erklæringen skal være tilgængelig via et særligt link. Den skal også være tilgængelig fra alle sider på webportalen. Den skal udformes på en klar og sammenhængende måde.

Artikel 7

Logfiler

1.   Uden at det berører de skriftlige optegnelser, der er omhandlet i artikel 48, stk. 10, i forordning (EU) 2019/817, skal al adgang til webportalen registreres i en log, der skal indeholde følgende oplysninger:

a)

IP-adressen på det af anmoderen anvendte system

b)

dato og klokkeslæt for anmodningen

c)

tekniske oplysninger om det miljø, der anvendes til at indgive anmodningen, såsom type enhed, version af operativsystemet, browsermodel og -version.

2.   De logførte oplysninger må kun bruges til at overvåge brugen af webportalen med henblik på at opdage eller forhindre misbrug.

3.   Ved adgang til webportalens administrationsgrænseflade logføres følgende oplysninger ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger:

a)

identiteten på den bruger, der tilgår administrationsgrænsefladen

b)

de handlinger, der er udført på webportalen (tilføjelse, ændring eller sletning af indhold).

4.   Yderligere anonyme tekniske oplysninger kan, så længe de ikke indeholder personoplysninger, logføres under anvendelsen af webportalen for at optimere dens brug og ydeevne.

5.   De oplysninger, der logføres i henhold til stk. 1 og 3, opbevares i højst to år.

6.   eu-LISA fører logfiler over alle databehandlingsaktiviteter på webportalen.

7.   eu-LISA, medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturerne fastlægger hver især listen over de medarbejdere, der er behørigt bemyndigede til at tilgå logfilerne over databehandlingsaktiviteter på webportalen.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. august 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 135 af 22.5.2019, s. 27.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration og om ændring af forordning (EU) 2018/1726, (EU) 2018/1862 og (EU) 2019/816 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(6)  Denne forordning er ikke omfattet af anvendelsesområdet for de foranstaltninger, der er fastsat i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).

(7)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(8)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).

(9)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(10)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).

(11)  EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(12)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).


BILAG

E-mail-skabelon til anmodning om oplysninger

E-mail-skabelonen ser således ud:

TIL: <den myndighed, der er ansvarlig for den manuelle verifikation af forskellige identiteter, som er hentet fra portalen>

FRA: <brugerens e-mailadresse>

EMNE: Anmodning om oplysninger vedr. påvisning af flere identiteter [rødt link/hvidt link]: <enkelt identifikationsnummer>

E-mailens tekst:

Kære...

Jeg er (via en formular) blevet skriftligt underrettet om mulige uoverensstemmelser i mine personoplysninger.

Som følge af de muligvis uoverensstemmende identitetsoplysninger er der blevet oprettet en sagsmappe med referencenummer <enkelt identifikationsnummer>.

Jeg vil gerne anmode om senest den <dato, der udregnes af portalen> at få alle yderligere oplysninger vedrørende denne sag sendt på <sprog (1)> til denne e-mailadresse.


(1)  Rullemenu med de mulige sprog, der skal fastlægges af den enkelte medlemsstat.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/79


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2105

af 28. september 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1), særlig artikel 29, stk. 4, litra b), og artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«) er at yde effektiv og væsentlig finansiel støtte til at intensivere gennemførelsen af bæredygtige reformer og tilknyttede offentlige investeringer i medlemsstaterne. Faciliteten er et særligt instrument, der er udformet til at tackle de negative sociale og økonomiske virkninger af covid-19-krisen i Unionen.

(2)

Faciliteten støtter økonomisk og social genopretning og bidrager — blandt andet — til bekæmpelse af fattigdom, ulighed og arbejdsløshed og skabelse af stabile job af høj kvalitet, forbedret sundhedskapacitet og bedre politikker for den næste generation, herunder vedrørende uddannelse.

(3)

Faciliteten vil navnlig yde støtte til medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU's initiativer på beskæftigelses-, uddannelses og sundhedsområdet samt det sociale område, især handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (2) og henstillingen om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EASE) (3), meddelelsen om støtte til ungdomsbeskæftigelse (4) og henstillingen om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien (5), henstillingen om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (6), henstillingen om oprettelse af en europæisk børnegaranti (7), strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030 (8), den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (9), det europæiske uddannelsesområde (10) og handlingsplanen for digital uddannelse (11), EU-handlingsplanen mod racisme 2020-2025 (12), EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse (13), strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025 (14), strategien for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 (15), meddelelsen om opbygning af en europæisk sundhedsunion (16), lægemiddelstrategien for Europa (17) og den europæiske kræfthandlingsplan (18).

(4)

I den forbindelse er det vigtigt at kunne rapportere om de reformer og investeringer, der finansieres af faciliteten, og som har en social dimension. I henhold til artikel 29, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2021/241 skal Kommissionen fastlægge en metode til indberetning af sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge, under faciliteten.

(5)

I henhold til artikel 31, stk. 3, litra c), i forordning (EU) 2021/241 skal Kommissionens årsrapport til Europa-Parlamentet og Rådet indeholde oplysninger om de udgifter, der finansieres af faciliteten under de seks søjler, der er omhandlet i samme forordnings artikel 3, medtagende sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge.

(6)

Metoden bør bestå af to trin: Først bør Kommissionen knytte hver reform og investering med en primær social dimension, der indgår i en medlemsstats genopretnings- og resiliensplan, til et af de ni sociale politikområder under de fire bredere sociale kategorier i bilaget, om nødvendigt i samråd med den pågældende medlemsstat. Derefter bør hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge — og desuden på ligestilling mellem kønnene, eftersom der i forordning (EU) 2021/241 lægges vægt på en sådan ligestilling — markeres, således at der kan foretages en specifik indberetning af udgifter med fokus på henholdsvis børn og unge og ligestilling mellem kønnene.

(7)

Eftersom metoden til indberetning af sociale udgifter skal være operationel den 31. december 2021, og for at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Fastlæggelse af metoden

1.   Metoden til indberetning af sociale udgifter under faciliteten, herunder vedrørende børn og unge og ligestilling mellem kønnene, baseres på de anslåede udgifter, der er angivet i de godkendte genopretnings- og resiliensplaner, og på de trin, der er fastlagt i stk. 2, 3 og 4.

2.   Reformer og investeringer med en primær social dimension knyttes til et af de ni sociale politikområder i bilaget. Hvert socialt politikområde henføres til en bredere social kategori. En reform eller investering kan kun knyttes til ét socialt politikområde og dermed til én social kategori.

3.   Hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge, markeres, således at der efterfølgende kan foretages en specifik indberetning af udgifter under faciliteten vedrørende børn og unge.

4.   Hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på ligestilling mellem kønnene, markeres, således at der efterfølgende kan foretages en specifik indberetning af udgifter under faciliteten vedrørende ligestilling mellem kønnene.

5.   De sociale politikområder og sociale kategorier samt markeringerne til at identificere foranstaltninger af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge og på ligestilling mellem kønnene, jf. stk. 2, 3 og 4, er anført i bilaget.

6.   Kommissionen anvender denne metode i den årsrapport, der er omhandlet i artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241, til at give oplysninger om de sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge og ligestilling mellem kønnene, der finansieres af faciliteten.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)  COM(2021) 102 final af 4.3.2021.

(3)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/402 af 4. marts 2021 om en effektiv og aktiv støtte til beskæftigelse efter covid-19-krisen (EUT L 80 af 8.3.2021, s. 1).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Støtte til ungdomsbeskæftigelse: en bro til job for den næste generation (COM(2020) 276 final af 1.7.2020).

(5)  Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job — styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (EUT C 372, 4.11.2020, s. 1).

(6)  Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).

(7)  Afventer vedtagelse i Rådet (COM (2021) 137 final af 24.3.2021).

(8)  COM(2021) 101 final af 3.3.2021.

(9)  COM(2020) 274 final af 1.7.2020.

(10)  Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030) (EUT C 66 af 26.2.2021, s. 1).

(11)  COM(2020) 624 final af 30.9.2020.

(12)  COM(2020) 565 final af 18.9.2020.

(13)  COM(2020) 620 final af 7.10.2020.

(14)  COM(2020) 152 final af 5.3.2020.

(15)  COM(2020) 698 final af 12.11.2020.

(16)  COM(2020) 724 final af 11.11.2020.

(17)  COM/2020) 761 final af 25.11.2020.

(18)  COM(2021) 44 final af 3.2.2021.


BILAG

Metode til indberetning af sociale udgifter, herunder vedrørende børn og unge og ligestilling mellem kønnene

1.   

Kommissionen knytter hver foranstaltning med en primær social dimension til et og kun et af følgende ni sociale politikområder:

Ni politikområder inden for de fire sociale hovedkategorier

Social kategori: Beskæftigelse og færdigheder

1.

Voksenuddannelse, herunder erhvervsfaglig videre- og efteruddannelse; anerkendelse og validering af færdigheder

2.

Beskæftigelsesstøtte og jobskabelse, herunder incitamenter til ansættelse og overgange på arbejdsmarkedet og støtte til selvstændig erhvervsvirksomhed

3.

Modernisering af arbejdsmarkedsinstitutioner, herunder infrastruktur, arbejdsformidling og prognoser for kvalifikationer samt arbejdstilsyn; jobbeskyttelse og organisation; dialogen med arbejdsmarkedets parter og lønfastsættelsesmekanismer; tilpasning af arbejdspladser

Social kategori: Uddannelse og børnepasning

4.

Førskoleundervisning og børnepasning: tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur

5.

Almen uddannelse, erhvervsuddannelse og videregående uddannelse: tilgængelighed, prisoverkommelighed, kvalitet og inklusion, herunder digitalisering og infrastruktur

Social kategori: Sundhed og langtidspleje

6.

Sundhed: modstandsdygtighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed, rådighed, adgang, prisoverkommelighed og kvalitet, herunder digitalisering og infrastruktur

7.

Langtidspleje: modstandsdygtighed, bæredygtighed, tilstrækkelighed, rådighed, adgang, prisoverkommelighed og kvalitet, herunder digitalisering og infrastruktur

Social kategori: Socialpolitik

8.

Socialt boligbyggeri og anden social infrastruktur

9.

Social beskyttelse, herunder sociale tjenester og integration af sårbare grupper

2.   

Kommissionen skal markere hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på børn og unge, således at det er muligt specifikt at indberette udgifter under faciliteten vedrørende børn og unge.

3.   

Kommissionen skal markere hver foranstaltning af social karakter, der omfatter et fokus på ligestilling mellem kønnene, således at det er muligt specifikt at indberette udgifter under faciliteten vedrørende ligestilling mellem kønnene.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/83


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/2106

af 28. september 2021

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår de fælles indikatorer og de detaljerede elementer vedrørende resultattavlen for genopretning og resiliens

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (1), særlig artikel 29, stk. 4, litra a), og artikel 30, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Formålet med en genopretnings- og resiliensfaciliteten (»faciliteten«) er at yde effektiv og væsentlig finansiel støtte til at intensivere gennemførelsen af bæredygtige reformer og tilknyttede offentlige investeringer i medlemsstaterne. Faciliteten er et særligt instrument, der er udformet til at tackle de negative virkninger og konsekvenser af covid-19-krisen i Unionen.

(2)

I henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2021/241 skal gennemførelsen af faciliteten overvåges og evalueres ved hjælp af fælles indikatorer. Disse indikatorer skal bruges til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten hen imod opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2021/241. Medlemsstaterne skal aflægge rapport til Kommissionen om de fælles indikatorer.

(3)

I henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2021/241 skal facilitetens performancerapporteringssystem udformes som en resultattavle for genopretning og resiliens (»resultattavlen«). Resultattavlen skal vise fremskridtene med gennemførelsen af medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner inden for hver af de seks søjler, der indgår i facilitetens anvendelsesområde, jf. nævnte forordnings artikel 3, og med hensyn til de fælles indikatorer. Resultattavlen skal gøres offentligt tilgængelig på et websted eller en internetportal og skal ajourføres to gange om året.

(4)

Artikel 29 og 30 i forordning (EU) 2021/241 er nært forbundne, eftersom de fælles indikatorer i henhold til artikel 30, stk. 3, i nævnte forordning vil udgøre en betydelig del af resultattavlens indhold. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at give et samlet overblik over medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser og lette anvendelsen af nævnte forordning bør de bestemmelser, som supplerer bestemmelserne i nævnte artikler, indføres i ene og samme delegerede forordning.

(5)

Formålet med resultattavlen er at give et sammenfattende billede af fremskridtene med gennemførelsen af faciliteten og af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der er godkendt ved Rådets individuelle gennemførelsesafgørelser. Den skal danne grundlag for dialogen om genopretning og resiliens med Europa-Parlamentet, som er omhandlet i artikel 26 i forordning (EU) 2021/241.

(6)

I henhold til artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 skal medlemsstaterne to gange om året inden for rammerne af det europæiske semester aflægge rapport om de fremskridt, der gøres med opfyldelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner, og om de fælles indikatorer. Med henblik på at ajourføre resultattavlen med de seneste tilgængelige data, der for at sikre ligebehandling vedrører den samme periode for alle medlemsstater, bør denne rapportering finde sted på samme tid for alle medlemsstater i overensstemmelse med tidsplanen for det europæiske semester.

(7)

Listen over fælles indikatorer i bilaget er udarbejdet således, at den dækker alle genopretnings- og resiliensplaner, men det er kun relevant for en medlemsstat at rapportere om en given indikator, hvis dens plan indeholder foranstaltninger på det specifikke område. Kommissionen og den pågældende medlemsstat bør drøfte, hvorvidt en fælles indikator er relevant for genopretnings- og resiliensplanen. Eftersom hver af de fælles indikatorer generelt er relevante for hovedparten af medlemsstaterne, forventes hver medlemsstat at aflægge rapport om de fleste indikatorer.

(8)

De fælles indikatorer bør fastlægges i detaljer for at sikre, at de data, som medlemsstaterne indsamler, er sammenlignelige og kan aggregeres med henblik på at vise gennemførelsen af faciliteten på EU-plan. Når de fælles indikatorer vises for de enkelte medlemsstater, bør de vises i relative værdier, og der bør også tages udgangspunkt i data fra Eurostat for at undgå misvisende sammenligninger mellem medlemsstater som følge af forskelle i de nationale genopretnings- og resiliensplaners omfang eller art.

(9)

I henhold til artikel 28 i forordning (EU) 2021/241 bør Kommissionen og medlemsstaterne fremme synergier og sikre effektiv koordinering mellem faciliteten og andre EU-programmer og -instrumenter. Derfor bør indikatorerne i resultattavlen så vidt muligt stemme overens med de indikatorer, der anvendes for andre EU-midler.

(10)

I henhold til artikel 29 i forordning (EU) 2021/241 skal overvågningen af gennemførelsen være målrettet og stå i rimeligt forhold til de aktiviteter, der gennemføres under faciliteten. Kommissionens performancerapporteringssystem bør derfor sikre, at data til overvågning af gennemførelsen af aktiviteter og resultater indsamles virkningsfuldt, effektivt og rettidigt. Med dette for øje bør modtagere af EU-midler pålægges forholdsmæssige rapporteringskrav.

(11)

Kommissionen bør indsamle data vedrørende resultattavlens øvrige elementer gennem de oplysninger, den indhenter i forbindelse med overvågningen af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne og af faciliteten. Dette bør sikre dataenes sammenlignelighed.

(12)

Eftersom resultattavlen skal være operationel den 31. december 2021, og for at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Indholdet af resultattavlen for genopretning og resiliens og listen over fælles indikatorer

Resultattavlen viser fremskridtene med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne inden for hver af de seks søjler, som er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241, der navnlig måles på grundlag af:

a)

opfyldelse af milepæle og mål, som afspejler gennemførelsen af de reformer og investeringer, der er beskrevet i de gennemførelsesafgørelser, Rådet har vedtaget, ved at opregne de milepæle og mål, der er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis, med angivelse af antal og deres procentmæssige andel af det samlede antal milepæle og mål, der er beskrevet i de nævnte gennemførelsesafgørelser. I den forbindelse kan der også rapporteres om, hvordan opfyldelsen af milepæle og mål bidrager til gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger

b)

udgifter finansieret af faciliteten, også inden for hver af de søjler, der er nævnt i artikel 3 i forordning (EU) 2021/241, idet der tages hensyn til de sociale udgifter ved hjælp af den metode, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 (2), på grundlag af den opdeling af anslåede udgifter, der fremgår af de godkendte genopretnings- og resiliensplaner

c)

status for hver genopretnings- og resiliensplan

d)

fremskridt i udbetalingen af finansielle bidrag og lån

e)

tematisk analyse af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanerne samt eksempler til at illustrere fremskridt i gennemførelsen under de seks søjler

f)

fælles indikatorer som fastsat i bilag, som skal bruges til rapportering om fremskridt og med henblik på overvågning og evaluering af faciliteten hen imod opfyldelsen af det overordnede mål og de specifikke mål.

Artikel 2

Rapportering

1.   Med henblik på en konsekvent og ensartet ajourføring af resultattavlen, herunder de fælles indikatorer, to gange om året aflægger medlemsstaterne to gange om året inden for rammerne af det europæiske semester rapport til Kommissionen om de fremskridt, der gøres med opfyldelse af deres genopretnings- og resiliensplaner, herunder de operationelle ordninger, og om de fælles indikatorer.

2.   Rapporteringen om de fremskridt, der gøres med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanerne, finder sted to gange om året, i reglen medio april og primo oktober og senest henholdsvis den 30. april og den 15. oktober. Rapporteringsperioden dækker hele planens gennemførelsesperiode, dvs. efter alt omstændighederne fra den 1. februar 2020 og frem.

3.   Rapporteringen med henblik på ajourføring af de fælles indikatorer finder sted hvert år senest den 28. februar og 31. august. Rapporteringsperioden dække hele planens gennemførelsesperiode, dvs. alt efter omstændighederne fra den 1. februar 2020 og frem, indtil de respektive skæringsdatoer den 31. december og den 30. juni hvert år.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2105 af 28. september 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten for så vidt angår fastlæggelse af en metode til indberetning af sociale udgifter (se side 79 i denne EUT).


BILAG

Liste over fælles indikatorer

De fælles indikatorer skal afspejle fremskridtene hen imod opfyldelsen af facilitetens mål inden for rammerne af de reformer og investeringer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanerne. En foranstaltning kan bidrage til flere fælles indikatorer. Hvis en medlemsstats genopretnings- og resiliensplan ikke indeholder nogen foranstaltninger, der bidrager til en eller flere af nedenstående indikatorer, drøfter den med Kommissionen, hvorvidt der for den pågældende indikator blot skal angives »ikke relevant«.

Nummer

Fælles indikator vedrørende støtte fra faciliteten

Søjler under faciliteten

Forklaring

Enhed

1

Besparelser i årligt primært energiforbrug

Søjle 1

Søjle 3

Reduktion i det samlede årlige primære energiforbrug blandt de støttede enheder som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten. Referenceværdien svarer til det årlige primære energiforbrug før interventionen, og den opnåede værdi skal svare til det årlige primære energiforbrug i året efter interventionen. For bygninger skal interventionen være tilstrækkeligt detaljeret til at muliggøre beregning af disse værdier, f.eks. ved anvendelse af energiattester eller andre overvågningssystemer, der overholder kriterierne i artikel 10, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (1) (om bygningers energimæssige ydeevne). For processer i virksomheder dokumenteres det årlige primære energiforbrug på grundlag af energisyn i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (2) (om energieffektivitet) eller andre relevante tekniske specifikationer.

Offentlige bygninger defineres som bygninger ejet af offentlige myndigheder og bygninger ejet af nonprofitorganisationer, forudsat at disse organer opfylder almennyttige formål inden for bl.a. uddannelse, sundhed, miljø eller transport. Eksempler herpå er bygninger til offentlig forvaltning, skoler, hospitaler osv.

MWh/år

2

Yderligere driftskapacitet, der er installeret med henblik på vedvarende energi

Søjle 1

Søjle 3

Yderligere kapacitet, der er blevet installeret til vedvarende energi som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten, og som er operationel (dvs. forbundet til nettet, hvis det er relevant, og parat til at producere eller allerede producerer energi). Produktionskapacitet defineres som »maksimal elkapacitet (netto)« i overensstemmelse med Eurostats definition (3).

Vedvarende energi defineres som »energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas« (jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (4)). Indikatoren skal også omfatte elektrolysekapacitet til brintproduktion, der opføres med støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten. Dataene vedrørende indikatoren indsamles og indberettes særskilt, opdelt på i) kapacitet til produktion af vedvarende energi og ii) elektrolysekapacitet til produktion af brint.

MW

3

Infrastruktur til alternative brændstoffer (tankstationer/ladestandere)

Søjle 1

Søjle 3

Antal tankstationer/ladestandere (nye eller opgraderede) til grønne køretøjer, der støttes gennem foranstaltninger under faciliteten.

En ladestander defineres som en grænseflade, der er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj ad gangen eller udskifte et batteri til ét elektrisk køretøj ad gangen. En tankstation henviser til en optankningsfacilitet, hvor der kan tankes alternativt brændstof via et fast eller et mobilt anlæg.

Alternative brændstoffer omfatter brændstoffer eller energikilder, som i hvert fald delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til transport, og som kan bidrage til dekarboniseringen af transporten og forbedre miljøpræstationerne i transportsektoren, og som er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 (5).

Dataene vedrørende indikatoren indsamles og indberettes særskilt, opdelt på i) ladestandere og ii) tankstationer. I forbindelse med sidstnævnte indberettes der særskilt om iii) brinttankstationer.

Tankstationer/ladestandere

4

Befolkningsandel, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelser, naturbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer

Søjle 1

Søjle 4

Befolkningsandel, der lever i områder, hvor der opføres eller foretages væsentlig opgradering af beskyttelsesinfrastruktur (herunder grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger til tilpasning af klimaændringer) med støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten med henblik på at mindske sårbarheden over for oversvømmelser, naturbrande og andre klimarelaterede naturfarer (storme, tørker, hedebølger). Indikatoren omfatter beskyttelsesforanstaltninger, der tydeligt er tilpasset lokale forhold i højrisikoområder, og som imødegår de specifikke risici direkte, i modsætning til mere generelle foranstaltninger, der gennemføres på nationalt eller regionalt plan. Hvad angår oversvømmelser bør indikatoren angive størrelsen af den fastboende befolkning i risiko.

Antal personer

5

Yderligere boliger med adgang til internet via net med meget høj kapacitet

Søjle 2

Søjle 4

Samlet antal boliger med adgang til net med meget høj kapacitet som defineret i BEREC's retningslinjer om net med meget høj kapacitet (BoR (20) 165 (6)), der kun havde adgang til langsommere forbindelser, eller der slet ikke havde internetadgang før modtagelsen af støtte gennem foranstaltningerne under faciliteten. Dette omfatter også 5G-netdækning og opgraderinger til gigabithastighed. Den forbedrede internetadgang skal være en direkte konsekvens af modtagelsen af støtte gennem foranstaltningerne under faciliteten. Indikatoren skal angive antallet af boliger med mulighed for adgang og ikke den faktiske tilkobling.

En bolig defineres som »et eller flere værelser i en permanent bygning eller en separat del heraf, som (…) er beregnet til beboelse af én privat husstand hele året« (7) (jf. Kommissionen, Eurostat).

Indikatoren angiver ikke kollektive boliger såsom hospitaler, alderdomshjem, døgntilbud, fængsler, militære kaserner, religiøse institutioner, pensionater, arbejderherberger osv.

Boliger

6

Virksomheder, der har modtaget støtte til at udvikle digitale produkter, tjenester og processer

Søjle 2

Søjle 3

Antal virksomheder, der har modtaget støtte til at udvikle eller indføre nye eller væsentligt opgraderede tjenester, produkter og processer baseret på digital teknologi som følge af modtagelse af støtte gennem foranstaltninger under faciliteten. Det omfatter avanceret digital teknologi såsom automatisering, kunstig intelligens, cybersikkerhed, blockchain, cloud- og edge-infrastruktur og -dataområder, kvantedatabehandling og højtydende databehandling. Væsentlige opgraderinger omfatter kun nye funktionaliteter. Dataene skal derfor indsamles særskilt, opdelt på i) virksomheder, der har modtaget støtte til udvikling af digital teknologi og digitale løsninger, og ii) virksomheder, der har modtaget støtte til indførelse af digitale løsninger med henblik på at omlægge deres tjenester, produkter eller processer. Dataene indsamles efter virksomhedernes størrelse.

En virksomhed tælles kun med én gang, uanset hvor mange gange den har modtaget støtte til digitalisering gennem foranstaltninger under faciliteten.

Virksomhed og opdelingen af virksomheder på størrelse defineres i overensstemmelse med definitionen under indikator 9.

Virksomheder

7

Brugere af nye og opgraderede offentlige digitale tjenester, produkter og processer

Søjle 2

Søjle 5

Antal brugere af de digitale offentlige tjenester, produkter og processer, der er nyudviklet eller væsentligt opgraderet som følge af modtagelse af støtte gennem foranstaltninger under faciliteten. Væsentlige opgraderinger omfatter kun nye funktionaliteter. Indikatoren har kun referenceværdien 0, hvis den digitale tjeneste, det digitale produkt eller den digitale proces er ny. Brugerne omfatter brugere af de offentlige tjenester og produkter, der er blevet nyudviklet eller opgraderet med støtte fra foranstaltninger under faciliteten, samt personale i den offentlige institution, der anvender de digitale processer, der er blevet nyudviklet eller væsentligt opgraderet som følge af modtagelsen af støtte gennem foranstaltninger under faciliteten. Hvis de enkelte brugere ikke kan identificeres, anses det ikke for dobbelttælling at tælle en bruger, der har benyttet en onlinetjeneste flere gange.

Brugere pr. år

8

Forskere, som arbejder i forskningsfaciliteter, der har modtaget støtte

Søjle 3

Antal forskere, der inden for deres aktivitetsfelt direkte anvender det offentlige eller private forskningsanlæg eller det udstyr, der har modtaget støtte gennem foranstaltninger under faciliteten. Dataene vedrørende indikatoren måles i årlige fuldtidsækvivalenter på grundlag af metoden i OECD's Frascati-manual 2015.

Støtten skal forbedre forskningsanlægget eller kvaliteten af forskningsudstyret. Erstatninger, hvor der ikke sker en kvalitetsforbedring, er udelukket; det samme gælder vedligeholdelse.

Ledige FoU-stillinger tæller ikke med, og det samme gælder støttefunktioner (dvs. stillinger, der ikke direkte indebærer FoU-aktiviteter).

Årlige fuldtidsækvivalenter af FoU-personale defineres som antallet af arbejdstimer i et kalenderår, der faktisk går til FoU, i forhold til det samlede normale antal arbejdstimer i samme periode for en person eller en gruppe af personer. En person kan almindeligvis ikke besætte mere en én fuldtidsækvivalent inden for FoU på halvårlig basis. Det normale antal arbejdstimer fastsættes på grundlag af den normative/vedtægtsmæssige arbejdstid. En fuldtidsansat identificeres med henvisning til ansættelsesstatus, kontrakttype (fuldtid eller deltid) og FoU-aktivitetsniveau (OECD's Frascati-manual 2015, kapital 5.3).

Datene vedrørende indikatoren opdeles på køn (8).

Årlig fuldtidsækvivalent

9

Virksomheder, der har modtaget støtte (heraf små (inkl. mikrovirksomheder), mellemstore og store)

Søjle 3

Indikatoren bør angive alle de virksomheder, der har modtaget støtte i form af penge eller naturalier gennem foranstaltninger under faciliteten.

En virksomhed defineres som den mindste kombination af juridiske enheder, som er en organisatorisk enhed, der producerer varer og tjenesteydelser, og som i et vist omfang har fri beslutningsret med hensyn til anvendelsen af sine ressourcer i den daglige drift, og som udøver en eller flere af sine aktiviteter på et eller flere steder. En virksomhed kan bestå af én eneste juridisk enhed. Juridiske enheder omfatter juridiske personer, hvis eksistens er anerkendt ved lov uafhængigt af de individer eller institutioner, som måtte eje dem, eller som er medlemmer af dem, f.eks. interessentskaber, private kommanditselskaber, selskaber med begrænset ansvar, aktieselskaber osv. Juridiske enheder omfatter også fysiske personer, der som selvstændige udøver en økonomisk aktivitet, såsom en person, der ejer og driver en butik eller et værksted, en advokat eller en selvstændig håndværker (Kommissionen, Eurostat, på grundlag af Rådets forordning (EØF) nr. 696/93, Afdeling III A, af 15. marts 1993).

Dataene vedrørende indikatoren indsamles og indberettes opdelt på virksomhedsstørrelse. Med henblik på denne indikator defineres en virksomhed som en profitorienteret organisation, der producerer varer og tjenesteydelser for at dække et behov på markedet.

Klassificering af virksomheder:

Lille virksomhed, inkl. mikrovirksomhed (0-49 ansatte og selvstændige og en årlig omsætning på - ≤ 10 mio. EUR eller en balance på - ≤ EUR 10 mio. EUR).

Mellemstor virksomhed (50-249 ansatte og selvstændige og en årlig omsætning på > 10 mio. EUR - ≤ 50 mio. EUR eller en balance på > 10 mio. EUR - ≤ 43 mio. EUR).

Stor virksomhed (> 250 ansatte og selvstændige og en årlig omsætning på > 50 mio. EUR eller en balance på > 43 mio. EUR).

Hvis én af de to tærskler (ansatte og selvstændige eller årlig omsætning/balance) overskrides, kategoriseres virksomheden i ovennævnte kategori

(Kommissionen, Eurostat, på grundlag af Kommissionens henstilling 2003/361/EF (9), bilag, artikel 2 og 3).

Størrelsen af den støttede virksomhed måles ved starttidspunktet for ydelse af støtten.

Virksomheder

10

Antal personer under uddannelse

Søjle 2

Søjle 4

Søjle 6

Indikatoren skal vise antallet af deltagere i almen uddannelse (ISCED 0-6, voksenuddannelse) og andre uddannelsesaktiviteter (uddannelse på/uden for arbejdspladsen, erhvervsrettet efter- og videreuddannelse osv.), som støttes gennem foranstaltninger under faciliteten, herunder deltagere i undervisning i digitale færdigheder (10). Dataene skal derfor indsamles og indberettes særskilt, opdelt på i) deltagere i almen uddannelse og erhvervsrettet uddannelse og ii) deltagere i undervisning i digitale færdigheder. De skal desuden opdeles på køn (11) og alder (12).

Deltagerne tælles med, når de påbegynder uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten.

Antal personer

11

Antal personer i beskæftigelse, eller som er jobsøgende

Søjle 3

Søjle 4

Arbejdsløse (13) eller erhvervsinaktive (14), som har modtaget støtte gennem foranstaltninger under faciliteten, og som er i beskæftigelse, herunder selvstændige erhvervsdrivende, eller som var erhvervsinaktive, da de modtog støtten, og som for nylig er blevet jobsøgende, umiddelbart efter at have modtaget støtten.

Datene vedrørende indikatoren opdeles på køn (15) og alder (16).

Jobsøgende defineres som personer, der normalt er uden arbejde, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som aktivt søger arbejde, på linje med definitionen for arbejdsløse.

Personer, der for nylig har tilmeldt sig arbejdsformidlingen som jobsøgende, medregnes altid, selv om de ikke umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Antal personer

12

Kapacitet af nye eller moderniserede sundhedsfaciliteter

Søjle 4

Søjle 5

Det maksimale årlige antal personer, der kan betjenes af en ny eller moderniseret sundhedsfacilitet som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten mindst én gang i løbet af et år.

Modernisering omfatter ikke energirenovering eller vedligeholdelse og reparation. Sundhedsfaciliteter omfatter hospitaler, klinikker, ambulatorier, specialiserede behandlingscentre osv.

Personer pr. år

13

Lokalekapacitet af nye eller moderniserede børnepasnings- og uddannelsesfaciliteter

Søjle 4

Søjle 6

Lokalekapacitet målt på det maksimale antal pladser i de nye eller moderniserede førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter samt uddannelsesfaciliteter (ISCED-0-6) som følge af støtte modtaget gennem foranstaltninger under faciliteten. Lokalekapacitet bestemmes i overensstemmelse med national lovgivning, men omfatter ikke lærere, forældre, hjælpepersonale eller andre personer, som muligvis også benytter faciliteten.

Førskoleundervisning- og børnepasningsfaciliteter såsom vuggestuer og børnehaver er sådanne, som er beregnet til børn fra fødslen til skolestart (ISCED 0). Uddannelsesfaciliteter omfatter skoler (ISCED 1-3, ISCED 4) og højere uddannelse (ISCED 5-6). Indikatoren omfatter nybyggede eller moderniserede (f.eks. for at øge hygiejne- og sikkerhedsstandarderne) børnepasnings- eller uddannelsesfaciliteter, og modernisering omfatter ikke energirenovering eller vedligeholdelse og reparation.

Antal personer

14

Antal unge i alderen 15-29, som har modtaget støtte

Søjle 6

Antal deltagere i alderen 15-29 ved modtagelse af støtte i form af penge eller naturalier gennem foranstaltninger under faciliteten.

Datene for indikatoren opdeles på køn (17).

Antal personer


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13), ændret ved direktiv (EU) 2018/844 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 75).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(3)  »den maksimale aktive kraft, der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når hele værket kører i fuld drift (dvs. minus den kraft, der anvendes i anlæggets hjælpeudstyr, og tab i transformere, der anses for at være en integrerende del af anlægget«.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(5)  Særlig artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001, der fastsætter bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.

(6)  I artikel 2, nr. 2), i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation er »net med meget høj kapacitet« defineret som: »enten et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af optiske fiberelementer, som minimum frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et elektronisk kommunikationsnet, som under normale spidsbelastningsvilkår kan give en tilsvarende netpræstation for så vidt angår disponibel båndbredde til downlink op uplink, robusthed, fejlrelaterede parametre samt latenstid og variation heri.«

(7)  https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Dwelling

(8)  Mænd, kvinder, ikkebinære. En række medlemsstater har lovbestemmelser eller praksis, der anerkender, at personer ikke nødvendigvis hører ind under kategorierne »mand« og »kvinde« eller ikke ønsker at blive tilknyttet en af dem. For disse medlemsstater registreres disse personer som »ikkebinære«.

(9)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(10)  I overensstemmelse med bilag VII til RRF-forordningen, der indeholder metoden til digital tagging under faciliteten, skal digitale færdigheder forstås som omhandlet under interventionsområde 108 (støtte til udvikling af digitale færdigheder): »Dette henviser til digitale færdigheder på alle niveauer og omfatter: højt specialiserede uddannelsesprogrammer til uddannelse af digitale specialister (dvs. teknologifokuserede programmer), uddannelse af lærere, udvikling af digitalt indhold til uddannelsesformål og relevant organisatorisk kapacitet. Dette omfatter også foranstaltninger og programmer, der har til formål at forbedre grundlæggende digitale færdigheder.«

(11)  Mænd, kvinder, ikkebinære. En række medlemsstater har lovbestemmelser eller praksis, der anerkender, at personer ikke nødvendigvis hører ind under kategorierne »mand« og »kvinde« eller ikke ønsker at blive tilknyttet en af dem. For disse medlemsstater registreres disse personer som »ikkebinære«.

(12)  0-17, 18-29, 30-54, 55 og derover.

(13)  Arbejdsløse er personer, der normalt er uden arbejde, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som aktivt søger arbejde. Personer, der betragtes som registrerede arbejdsløse ifølge de nationale definitioner, medtages altid her, selv om de ikke opfylder alle tre kriterier. Kilde: §18 i Labour Market Policy (LMP) Statistics — Methodology 2018 (Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion).

(14)  Erhvervsinaktive er personer, der på nuværende tidspunkt ikke er en del af arbejdsstyrken (i den forstand, at de ikke er i beskæftigelse eller arbejdsløse ifølge de givne definitioner). Kilde: §20 i Labour Market Policy Statistics — Methodology 2018 (Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion).

(15)  Mænd, kvinder, ikkebinære. En række medlemsstater har lovbestemmelser eller praksis, der anerkender, at personer ikke nødvendigvis hører ind under kategorierne »mand« og »kvinde« eller ikke ønsker at blive tilknyttet en af dem. For disse medlemsstater registreres disse personer som »ikkebinære«.

(16)  0-17, 18-29, 30-54, 55 og derover.

(17)  Mænd, kvinder, ikkebinære. En række medlemsstater har lovbestemmelser eller praksis, der anerkender, at personer ikke nødvendigvis hører ind under kategorierne »mand« og »kvinde« eller ikke ønsker at blive tilknyttet en af dem. For disse medlemsstater registreres disse personer som »ikkebinære«.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/92


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2107

af 26. november 2021

om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fuglevildt til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Den 17. november 2021 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i nærheden af Kirkham, Fylde, Lancashire i England og blev bekræftet den 17. november 2021 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(6)

Den 19. november 2021 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i nærheden af Willington, South Derbyshire, Derbyshire i England og blev bekræftet den 19. november 2021 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(7)

Den 20. november 2021 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i nærheden af Pokesdown, Bournemouth, Christchurch & Poole i England og blev bekræftet den 19. november 2021 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(8)

Veterinærmyndighederne i Det Forenede Kongerige oprettede en kontrolzone på 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af højpatogen aviær influenza og begrænse spredningen af sygdommen.

(9)

Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Det Forenede Kongerige på grund af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza, ikke længere tillades.

(10)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(11)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Det Forenede Kongerige med hensyn til højpatogen aviær influenza bør ændringerne af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).


BILAG

I bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag V foretages følgende ændringer:

a)

I del 1, i oplysningerne vedrørende Det Forenede Kongerige, tilføjes følgende rækker vedrørende zone GB-2.23, GB-2.24 og GB-2.25 efter rækken vedrørende zone GB-2.22:

»GB Det Forenede Kongerige

GB-2.23

Avlsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle

BPP

N, P1

 

17.11.2021

 

Avlsstrudsefugle og brugsstrudsefugle

BPR

N, P1

 

17.11.2021

 

Fjerkræ bestemt til slagtning, bortset fra strudsefugle

SP

N, P1

 

17.11.2021

 

Strudsefugle bestemt til slagtning

SR

N, P1

 

17.11.2021

 

Daggamle kyllinger, bortset fra strudsefugle

DOC

N, P1

 

17.11.2021

 

Daggamle kyllinger af strudsefugle

DOR

N, P1

 

17.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU-LT20

N, P1

 

17.11.2021

 

Rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HEP

N, P1

 

17.11.2021

 

Rugeæg af strudsefugle

HER

N, P1

 

17.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HE-LT20

N, P1

 

17.11.2021

 

GB-2.24

Avlsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle

BPP

N, P1

 

19.11.2021

 

Avlsstrudsefugle og brugsstrudsefugle

BPR

N, P1

 

19.11.2021

 

Fjerkræ bestemt til slagtning, bortset fra strudsefugle

SP

N, P1

 

19.11.2021

 

Strudsefugle bestemt til slagtning

SR

N, P1

 

19.11.2021

 

Daggamle kyllinger, bortset fra strudsefugle

DOC

N, P1

 

19.11.2021

 

Daggamle kyllinger af strudsefugle

DOR

N, P1

 

19.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU-LT20

N, P1

 

19.11.2021

 

Rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HEP

N, P1

 

19.11.2021

 

Rugeæg af strudsefugle

HER

N, P1

 

19.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HE-LT20

N, P1

 

19.11.2021

 

GB-2.25

Avlsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle

BPP

N, P1

 

19.11.2021

 

Avlsstrudsefugle og brugsstrudsefugle

BPR

N, P1

 

19.11.2021

 

Fjerkræ bestemt til slagtning, bortset fra strudsefugle

SP

N, P1

 

19.11.2021

 

Strudsefugle bestemt til slagtning

SR

N, P1

 

19.11.2021

 

Daggamle kyllinger, bortset fra strudsefugle

DOC

N, P1

 

19.11.2021

 

Daggamle kyllinger af strudsefugle

DOR

N, P1

 

19.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU-LT20

N, P1

 

19.11.2021

 

Rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HEP

N, P1

 

19.11.2021

 

Rugeæg af strudsefugle

HER

N, P1

 

19.11.2021

 

Færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

HE-LT20

N, P1

 

19.11.2021«

 

b)

I del 2, i oplysningerne vedrørende Det Forenede Kongerige, tilføjes følgende beskrivelser af zonerne GB-2.23, GB-2.24 og GB-2.25 efter zone GB-2.22:

»Det Forenede Kongerige

GB-2.23

Nær Kirkham, Fylde, Lancashire, England:

Området, der er beliggende inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i WGS84-decimalkoordinaterne N53.79 og W2.84

GB-2.24

Nær Pokesdown, Bournemouth, Christchurch & Poole, England:

Området, der er beliggende inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i WGS84-decimalkoordinaterne N50.73 og W1.82

GB-2.25

Nær Willington, South Derbyshire, Derbyshire, England:

Området, der er beliggende inden for en cirkel med en radius på 10 km med centrum i WGS84-decimalkoordinaterne N52.86 og W1.52«

2)

I bilag XIV, del 1, i oplysningerne vedrørende Det Forenede Kongerige, tilføjes følgende rækker vedrørende zone GB-2.23, GB-2.24 og GB-2.25 efter rækken vedrørende zone GB-2.22:

»GB Det Forenede Kongerige

GB-2.23

Fersk kød af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU

N, P1

 

17.11.2021

 

Fersk kød af strudsefugle

RAT

N, P1

 

17.11.2021

 

Fersk kød af fjervildt

GBM

N, P1

 

17.11.2021

 

GB-2.24

Fersk kød af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU

N, P1

 

19.11.2021

 

Fersk kød af strudsefugle

RAT

N, P1

 

19.11.2021

 

Fersk kød af fjervildt

GBM

N, P1

 

19.11.2021

 

GB-2.25

Fersk kød af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

POU

N, P1

 

19.11.2021

 

Fersk kød af strudsefugle

RAT

N, P1

 

19.11.2021

 

Fersk kød af fjervildt

GBM

N, P1

 

19.11.2021«

 


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/97


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2108

af 29. november 2021

om 323. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 23. november 2021 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2021.

På Kommissionens vegne

For formanden

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften »Fysiske personer«:

1.

»Emraan Ali (alias af mindre god kvalitet: Abu Jihad TNT). Fødselsdato: a) 4.7.1967. Fødested: a) Rio Claro, Trinidad og Tobago. Nationalitet: a) Trinidad og Tobago; b) USA. Pasnr. a) TB162181 (Trinidad og Tobago-pas udstedt den 27.1.2015 og udløbet den 26.1.2020), b) 420985453 (amerikansk pas udløbet den 6.2.2017). Nationalt identifikationsnr. 19670704052 (Trinidad og Tobagos identifikationsnummer). Adresse: a) USA (tilbageholdt, Federal Detention Center Miami, registernummer: 10423-509); b) #12 Rio Claro Mayaro Road, Rio Claro, Trinidad (tidligere opholdssted 2008-marts 2015); c) #7 Guayaguayare Road, Rio Claro, Trinidad (tidligere opholdssted ca. 2003); d) USA (tidligere opholdssted januar 1991-2008). Andre oplysninger: a) Seniormedlem af Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), der er opført på listen som Al-Qaida i Irak. Rekrutterede for ISIL og gav individer instrukser via online-video om at udføre terrorhandlinger. b) Fysisk beskrivelse: højde: 176 cm; vægt: 73 kg; kropsbygning: middel; øjenfarve: brun; hårfarve: sort/skaldet; hudfarve: brun; c) taler engelsk. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i), omhandlede dato: 23.11.2021.«


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/99


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2109

af 30. november 2021

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/704 for at foretage administrative ændringer i EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE«

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 44, stk. 5, første afsnit, og artikel 50, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. maj 2020 blev der ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/704 (2) meddelt en EU-godkendelse med godkendelsesnummer EU-0021035-0000 til Agrobiothers Laboratoire vedrørende tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE«.

(2)

Den 8. september 2020 indgav Agrobiothers Laboratoire i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 (3) en meddelelse til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) om administrative ændringer af EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE« som beskrevet i afsnit 1, afdeling 1, i bilaget til nævnte forordning.

(3)

Agrobiothers Laboratoire foreslog tilføjelse af handelsnavne i tredje oplysningsniveau: enkeltstående produkter i meta-SPC 1 i produktresuméet for familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE«, jf. bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/704. Meddelelsen blev registreret under sagsnummer BC-DR061688-14 i registret over biocidholdige produkter.

(4)

Den 12. oktober 2020 forelagde agenturet Kommissionen en udtalelse (4) om de foreslåede ændringer, jf. artikel 11, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013. Det konkluderes i udtalelsen, at ændringerne af den eksisterende godkendelse, som indehaveren af godkendelsen anmodede om, falder ind under artikel 50, stk. 3, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012, og at betingelserne i nævnte forordnings artikel 19 fortsat er opfyldt efter gennemførelsen af ændringerne. Samme dag forelagde agenturet Kommissionen det reviderede resumé af det biocidholdige produkts egenskaber på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013.

(5)

Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og finder det derfor hensigtsmæssigt at ændre EU-godkendelsen af familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE«.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2020/704 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/704 af 26. maj 2020 om meddelelse af EU-godkendelse af familien af biocidholdige produkter »INSECTICIDES FOR HOME USE« (EUT L 164 af 27.5.2020, s. 19).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 354/2013 af 18. april 2013 om ændringer af biocidholdige produkter, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 109 af 19.4.2013, s. 4).

(4)  ECHA opinion of 9 October 2020 on the administrative change of the Union authorisation of the biocidal product family »INSECTICIDES FOR HOME USE«, https://echa.europa.eu/documents/10162/22836226/opinion_for_ua-admin_change_bc-dr061688-14_en.pdf/90bc7c1f-ed8e-a127-982c-4f08b3af513f.


BILAG

»BILAG II

Resumé af produktegenskaber for en familie af biocidholdige produkter

INSECTICIDES FOR HOME USE

Produkttype 18 — Insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr (Skadedyrsbekæmpelse)

Godkendelsesnummer: EU-0021035-0000

R4BP aktivnummer: EU-0021035-0000

DEL I

INFORMATIONSNIVEAU 1

1.   ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER

1.1.   Familienavn

Navn

INSECTICIDES FOR HOME USE

1.2.   Produkttype(r)

Produkttype(r)

PT18 — Insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr

1.3.   Godkendelsesindehaver

Godkendelsesindehaverens navn og adresse

Navn

Agrobiothers Laboratoire

Adresse

ZI Route des Platières, 71290 CUISERY, Frankrig

Godkendelsesnummer

EU-0021035-0000

R4BP aktivnummer

EU-0021035-0000

Godkendelsesdato

16. juni 2020

Godkendelsens udløbsdato

31. maj 2030

1.4.   Producent(er) af de biocidholdige produkter

Producentens navn

Agrobiothers Laboratoire

Producentens adresse

ZI Route des Platières, 71290 CUISERY Frankrig

Placering af produktionsanlæg

AF3 16 rue de l’Oberwald, 68360 Soultz Frankrig

1.5.   Producent(er) af aktivstoffet (aktivstofferne)

Aktivstof

3-phenoxybenzyl-(1RS,3RS;1RS,3SR)-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimethylcyclopropancarboxylat (permethrin)

Producentens navn

Tagros Chemicals India Ltd. (Art.95 List: LIMARU NV (Acting for Tagros Chemicals India Private Limited)

Producentens adresse

Jhaver Centre, Rajah Annamalai Bldg., IV floor 72 Marshal's road Egmore, 600008 Chennai Indien

Placering af produktionsanlæg

A-4/1&2, Sipcot Industrial Complex, Pachayankuppam Cuddalore, 607 005 Tamilnadu Indien


Aktivstof

S-methopren

Producentens navn

Babolna bio Ltd.

Producentens adresse

Szallas u.6 H-, 1107 Budapest Ungarn

Placering af produktionsanlæg

Szallas u.6 H-, 1107 Budapest Ungarn

2.   PRODUKTFAMILESAMMENSÆTNING OG -FORMULERING

2.1.   Kvalitative og kvantitative oplysninger om sammensætningen af familien

Almindeligt navn

IUPAC-navn

Funktion

CAS-nummer

EF-nummer

Indhold (%)

Min.

Maks.

3-phenoxybenzyl-(1RS,3RS;1RS,3SR)-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimethylcyclopropancarboxylat (permethrin)

 

Aktivstof

52645-53-1

258-067-9

0,177

0,177

S-methopren

 

Aktivstof

65733-16-6

 

0,00225

0,00225

isopropanol

isopropanol

Ikke-aktivstof

67-63-0

200-661-7

3,33475

3,33475

n-butan

n-butan

Ikke-aktivstof

106-97-8

203-448-7

63,458

63,458

propan

propan

Ikke-aktivstof

74-98-6

200-827-9

16,271

16,271

isobutan

isobutan

Ikke-aktivstof

75-28-5

200-857-2

4,068

4,068

2.2.   Type(r) formulering

Formulering(er)

AE — aerosol

DEL II

INFORMATIONSNIVEAU 2 — META SPC’ER

Meta SPC 1

1.   META SPC 1 ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER

1.1.   Meta SPC 1 identifikator

Identifikator

Insekticid spray til hjemmebrug

1.2.   Suffiks til godkendelsesnummeret

Nummer

1-1

1.3.   Produkttype(r)

Produkttype(r)

PT18 — Insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr

2.   META SPC 1 SAMMENSÆTNING

2.1.   Kvalitative og kvantitative oplysninger om sammensætningen af meta SPC 1

Almindeligt navn

IUPAC-navn

Funktion

CAS-nummer

EF-nummer

Indhold (%)

Min.

Maks.

3-phenoxybenzyl-(1RS,3RS;1RS,3SR)-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimethylcyclopropancarboxylat (permethrin)

 

Aktivstof

52645-53-1

258-067-9

0,177

0,177

S-methopren

 

Aktivstof

65733-16-6

 

0,00225

0,00225

isopropanol

isopropanol

Ikke-aktivstof

67-63-0

200-661-7

3,33475

3,33475

n-butan

n-butan

Ikke-aktivstof

106-97-8

203-448-7

63,458

63,458

propan

propan

Ikke-aktivstof

74-98-6

200-827-9

16,271

16,271

isobutan

isobutan

Ikke-aktivstof

75-28-5

200-857-2

4,068

4,068

2.2.   Type(r) af formulering af meta SPC 1

Formulering(er)

AE — aerosol

3.   FARE- OG SIKKERHEDSSÆTNINGER VEDRØRENDE META SPC 1

Faresætninger

Yderst brandfarlig aerosol.

Beholder under tryk. Kan sprænges ved opvarmning

Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene.

Forårsager alvorlig øjenirritation.

Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.

Indeholder PERMETHRIN. Kan udløse allergisk reaktion.

Sikkerhedssætninger

Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten.

Opbevares utilgængeligt for børn.

Læs og følg alle instrukser.

Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. — Rygning forbudt.

Spray ikke mod åben ild eller andre antændelseskilder.

Må ikke punkteres eller brændes, heller ikke efter brug.

Vask dine hænder grundigt efter brug.

VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.

Ved vedvarende øjenirritation: Søg lægehjælp.

Beskyttes mod sollys. Må ikke udsættes for en temperatur, som overstiger 50 °C/122 °F.

Opbevares ved en temperatur, som ikke overstiger 40 °C/104 °F.

Undgå udledning til miljøet.

Udslip opsamles.

Indholdet bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering.

Beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering. Tom emballage og rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.

4.   GODKENDT(E) ANVENDELSE(R) AF META SPC 1

4.1.   Brug beskrivelse

Tabel 1. Brug # 1 — Insekticidspray til hjemmebrug

Produkttype

PT18 — Insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr

Hvis relevant, nøjagtig beskrivelse af den godkendte anvendelse

Målorganisme(r) (herunder udviklingsstadie)

Lopper larver|insekter voksne

Ctenocephalides felis

Flåter

Ixodes ricinus

Rhipicephalus sanguineus

Anvendelsesområde

Indendørs

Målrettet behandling af ikke-vaskbare møbler og tekstiler, så som tæpper, måtter, lænestole.

Anvendelsesmetode(r)

Spraying

Efter støvsugning af den flade, der skal behandles, sprayes produktet på i en afstand af 30 cm.

Anvendelsesmængde(r) og hyppighed

1,3 sekunder spraybehandling til ca. 1 m2 (2,1 g/m2) —

Minimum tidsinterval mellem to behandlinger er 6 måneder.

Brugerkategori(er)

Offentligheden (ikke-erhvervsmæssig)

Pakningsstørrelser og emballagemateriale

Aerosoldåse af pladeblik, indvendig coating af beskyttelseslak af epoxyfelnol (250 ml eller 500 ml)

Aerosoldåse af pladeblik uden indvendig coating (300ml)

4.1.1.   Brugsanvisning for brugere

Se generel brugsanvisning

4.1.2.   Brugsspecifikke risiko reducerende foranstaltninger

Se generel brugsanvisning

4.1.3.   Specifikt anvendelsesformål, oplysningerne om sandsynlige direkte eller indirekte virkninger, førstehjælpsinstruktioner og nødforanstaltninger for at beskytte miljøet

Se generel brugsavisning

4.1.4.   Specifikt anvendelsesformål, de instrukser for sikker bortskaffelse af produktet og emballagen

Se generel brugsanvisning

4.1.5.   Specifikt anvendelsesformål, de betingelser for opbevaring og holdbarhed af produktet under normale betingelser for opbevaring

Se generel brugsanvisning

5.   GENEREL VEJLEDNING OM BRUG (1) AF META SPC 1

5.1.   Brugsanvisning

Produktet er beregnet til målrettet behandling af: Ikkevaskbare møbler og tekstiler, så som tæpper, måtter, lænestole

Læs altid etiketten eller folderen før brug, og overhold alle givne instruktioner.

Overhold de anbefalede anvendelsesdoser.

Resteffekt op til 6 måneder, der kan formindskes ved normal rengøring (f.eks. støvsugning af tæpper) eller omfattende slid på fladerne (f.eks. gang, friktion ...).

I tilfælde af vedvarende skadedyrsangreb, skal der benyttes skiftende produkter indeholdende stoffer med forskellig virkemåde for at undgå at der opstår resistens. Formålet er at fjerne de resistente individer fra populationen.

Hvis skadedyrsangrebet fortsætter til trods for at instruktionerne på etiket hhv. folder følges, skal en professionel skadedyrsbekæmper kontaktes.

Må ikke bruges på katte og andre dyr samt på kattekurve.

Informer godkendelsesindehaveren, hvis behandlingen er virkningsløs.

5.2.   Risiko reducerende foranstaltninger

Bør ikke bruges på flader eller tekstiler, der behandles med vådvask.

Undgå at afvaske møbler med våde klude, og undgå at gøre tæpper og løbere våde for derved at undgå udskylning i kloaksystemet.

Fjern alle fødevarer, foder og drikkevarer forud for behandlingen.

Må ikke bruges på flader eller udstyr tæt på eller, der sandsynligvis kommer i kontakt med fødevarer, foder og drikkevarer.

Undgå kontakt med øjnene.

Efter at have sprayet, forlades lokalet; lad produktet virke i en time, før der luftes ud.

Fjern eller tildæk terrarier, akvarier og kæledyrsbure før anvendelsen.

Sluk for luftfiltre til akvarier, før der sprayes.

Hold katte borte fra overflader efter behandling. Produktet kan medføre alvorlige skadelige reaktioner hos katte på grund af deres følsomhed over for permethrin.

Hold børn og kæledyr væk under behandlingen.

5.3.   Førstehjælps instruktioner og sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte miljøet ved risiko for direkte eller indirekte effekter

Ved indånding: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vedkommende hviler i halvt siddende position og vejrtrækningen lettes. Søg straks lægehjælp, hvis der viser sig symptomer og/eller der er indåndet større mængder.

Ved øjenkontakt: Skyl straks med rigeligt vand og løft jævnligt øverste og nederste øjenlåg. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis det ikke volder besvær. Fortsæt med at skylle med lunkent vand i mindst 10 minutter. Få lægehjælp, hvis der opstår irritation eller synsforstyrrelser.

Ved hudkontakt: Fjern forurenet beklædning og sko. Vask forurenet hud med vand. Kontakt Giftlinjen (tlf.: 82121212), hvis der opstår symptomer.

Ved indtagelse: Vask munden med vand. Kontakt straks Giftlinjen (tlf.: 82121212), hvis der opstår symptomer og/eller i tilfælde af indtagning eller mundkontakt med større mængder.

Giv ikke væske, og fremkald ikke opkast i tilfælde af svækket bevidsthed; placer i stabilt sideleje og søg straks lægehjælp.

Hav beholder eller etiket ved hånden.

Permethrin kan være skadeligt for katte. Hvis kommer tegn på forgiftning, skal der søges rådgivning hos en dyrlæge, som også skal vises emballagen.

Pyrethroider kan forårsage paræstesi (det brænder og prikker i huden, uden hudirritation). Hvis symptomerne er vedholdende: Søg lægehjælp.

5.4.   Sikkerhedsinstruktion angående Affaldshåndtering af produkt og emballage

Ubrugte produkter må ikke hældes ud på jorden, i vandløb, i rørledninger (vask, toiletter ...) eller i kloakken

Bortskaf ubrugte produkter og emballage og alt andet affald i henhold til lokale bestemmelser

5.5.   Opbevaringsregler for lagring af produktet under normale omstændigheder.

Holdbarhed:24 måneder

Må ikke opbevares ved temperaturer over 40 °C

Må ikke udsættes for direkte sollys

Skal beskyttes mod frost

6.   ANDRE OPLYSNINGER

7.   INFORMATIONSNIVEAU 3 INDIVIDUELLE PRODUKTER I META SPC 1

7.1.   Hvert enkeltstående produkts handelsnavn(e), godkendelsesnummer og specifikke sammensætning

Handelsnavn

FRONTLINE PET CARE SPRAY INSECTICIDE ET ACARICIDE POUR L'HABITAT

SPRAY ANTIPARASITAIRE POUR L'HABITAT 300 ML FRISKIES

INSECTICIDE HABITAT/HOME VETOCANIS

FRONTLINE HOMEGARD SPRAY INSECTICIDE ET ACARICIDE POUR L'HABITAT

INSECTICIDE HABITAT/HOME VITALVETO

SPRAY INSECTICIDE POUR L’HABITAT VITALVETO/INSECTICIDE HOUSEHOLD

SPRAY VITALVETO

SPRAY INSECTICIDE POUR L’HABITAT VETOCANIS/INSECTICIDE HOUSEHOLD

SPRAY VETOCANIS

FRONTLINE HOMEGARD Husholdningsspray med insekticid og acaricid

FRONTLINE HOMEGARD Insecticide and acaricide household spray

FRONTLINE HOMEGARD Hyönteisten ja punkkien torjuntasuihke kotitalouksille

FRONTLINE HOMEGARD Insektizides und akarizides Haushaltsspray

FRONTLINE HOMEGARD Spray Εντομοκτόνο και ακαρεοκτόνο σπρέι οικιακής χρήσης

FRONTLINE HOMEGARD Spray insetticida e acaricida per l’ambiente domestico

FRONTLINE HOMEGARD Insecticide en acaricidespray voor huishoudelijk gebruik

FRONTLINE HOMEGARD Husholdningsspray med insekticid og acaricid

FRONTLINE HOMEGARD INSETICIDA E ACARICIDA EM SPRAY PARA USO DOMÉSTICO

FRONTLINE HOMEGARD Hushållspray med insekticid och akaricid

Godkendelsesnummer

EU-0021035-0001 1-1

Almindeligt navn

IUPAC-navn

Funktion

CAS-nummer

EF-nummer

Indhold (%)

3-phenoxybenzyl-(1RS,3RS;1RS,3SR)-3-(2,2-dichlorvinyl)-2,2-dimethylcyclopropancarboxylat (permethrin)

 

Aktivstof

52645-53-1

258-067-9

0,177

S-methopren

 

Aktivstof

65733-16-6

 

0,00225

isopropanol

isopropanol

Ikke-aktivstof

67-63-0

200-661-7

3,33475

n-butan

n-butan

Ikke-aktivstof

106-97-8

203-448-7

63,458

propan

propan

Ikke-aktivstof

74-98-6

200-827-9

16,271

isobutan

isobutan

Ikke-aktivstof

75-28-5

200-857-2

4,068

«

(1)  Brugsvejledninger, risikobegrænsende foranstaltninger og andre instruktioner for anvendelse i henhold til dette afsnit gælder for alle godkendte anvendelser inden for meta-SPC 1.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/108


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/2110

af 30. november 2021

om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 71, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2024 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Letland, Polen og Slovakiet.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2024 har der været et nyt udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen samt et nyt udbrud hos vildtlevende svin i Tyskland.

(6)

I november 2021 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionen Świętokrzyskie i Polen i et område, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag, ligesom det er nødvendigt at afgrænse en ny restriktionszone I for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(7)

I november 2021 blev der desuden konstateret ét udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland i et område, der for øjeblikket ikke er opført som restriktionszone i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Tyskland, der for øjeblikket ikke er opført som en restriktionszone i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag, ligesom det er nødvendigt at afgrænse en ny restriktionszone I for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

Efter dette nylige udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i Polen samt udbruddet hos et vildtlevende svin i Tyskland, og idet der tages hensyn til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen, er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(9)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Tyskland og Polen afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(10)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 af 7. april 2021 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 129 af 15.4.2021, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2024 af 18. november 2021 om ændring af bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 om særlige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest (EUT L 411 af 19.11.2021, s. 3).

(4)  Working Document SANTE/7112/2015/Rev. 3 »Principles and criteria for geographically defining ASF regionalisation«. https://ec.europa.eu/food/animals/animal-diseases/control-measures/asf_en.

(5)  OIE's sundhedskodeks for terrestriske dyr, 28. udgave, 2019. ISBN for bind I: 978-92-95108-85-1; ISBN for bind II: 978-92-95108-86-8. https://www.oie.int/standard-setting/terrestrial-code/access-online/.


BILAG

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 affattes således:

»BILAG I

RESTRIKTIONSZONER

DEL I

1.   Tyskland

Følgende restriktionszoner I i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Alt Zauche-Wußwerk

Gemeinde Byhleguhre-Byhlen

Gemeinde Märkische Heide, mit den Gemarkungen Alt Schadow, Neu Schadow, Pretschen, Plattkow, Wittmannsdorf, Schuhlen-Wiese, Bückchen, Kuschkow, Gröditsch, Groß Leuthen, Leibchel, Glietz, Groß Leine, Dollgen, Krugau, Dürrenhofe, Biebersdorf und Klein Leine

Gemeinde Neu Zauche

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Groß Liebitz, Guhlen, Mochow und Siegadel

Gemeinde Spreewaldheide

Gemeinde Straupitz

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Müncheberg, Eggersdorf bei Müncheberg und Hoppegarten bei Müncheberg

Gemeinde Bliesdorf mit den Gemarkungen Kunersdorf - westlich der B167 und Bliesdorf - westlich der B167

Gemeinde Märkische Höhe mit den Gemarkungen Reichenberg und Batzlow

Gemeinde Wriezen mit den Gemarkungen Haselberg, Frankenfelde, Schulzendorf, Lüdersdorf Biesdorf, Rathsdorf - westlich der B 167 und Wriezen - westlich der B167

Gemeinde Buckow (Märkische Schweiz)

Gemeinde Strausberg mit den Gemarkungen Hohenstein und Ruhlsdorf

Gemeine Garzau-Garzin

Gemeinde Waldsieversdorf

Gemeinde Rehfelde mit der Gemarkung Werder

Gemeinde Reichenow-Mögelin

Gemeinde Prötzel mit den Gemarkungen Harnekop, Sternebeck und Prötzel östlich der B 168 und der L35

Gemeinde Oberbarnim,

Gemeinde Bad Freienwalde mit der Gemarkung Sonnenburg,

Gemeinde Falkenberg mit den Gemarkungen Dannenberg, Falkenberg westlich der L 35, Gersdorf und Kruge,

Gemeinde Höhenland mit den Gemarkungen Steinbeck, Wollenberg und Wölsickendorf,

Landkreis Barnim:

Gemeinde Joachimsthal östlich der L220 (Eberswalder Straße), östlich der L23 (Töpferstraße und Templiner Straße), östlich der L239 (Glambecker Straße) und Schorfheide (JO) östlich der L238,

Gemeinde Friedrichswalde mit der Gemarkung Glambeck östlich der L 239,

Gemeinde Althüttendorf,

Gemeinde Ziethen mit den Gemarkungen Groß Ziethen und Klein Ziethen westlich der B198,

Gemeinde Chorin mit den Gemarkungen Golzow, Senftenhütte, Buchholz, Schorfheide (Ch), Chorin westlich der L200 und Sandkrug nördlich der L200,

Gemeinde Britz,

Gemeinde Schorfheide mit den Gemarkungen Altenhof, Werbellin, Lichterfelde und Finowfurt,

Gemeinde (Stadt) Eberswalde mit der Gemarkungen Finow und Spechthausen und der Gemarkung Eberswalde südlich der B167 und westlich der L200,

Gemeinde Breydin,

Gemeinde Melchow,

Gemeinde Sydower Fließ mit der Gemarkung Grüntal nördlich der K6006 (Landstraße nach Tuchen), östlich der Schönholzer Straße und östlich Am Postweg,

Hohenfinow südlich der B167,

Landkreis Uckermark:

Gemeinde Pinnow nördlich der B2,

Gemeinde Passow mit den Gemarkungen Briest, Passow und Schönow,

Gemeinde Mark Landin mit den Gemarkungen Landin nördlich der B2, Grünow und Schönermark,

Gemeinde Angermünde mit den Gemarkungen Frauenhagen, Mürow, Angermünde nördlich und nordwestlich der B2, Dobberzin nördlich der B2, Kerkow, Welsow, Bruchhagen, Greiffenberg, Günterberg, Biesenbrow, Görlsdorf, Wolletz und Altkünkendorf,

Gemeinde Zichow,

Gemeinde Casekow mit den Gemarkungen Blumberg, Wartin, Luckow-Petershagen und den Gemarkungen Biesendahlshof und Casekow westlich der L272 und nördlich der L27,

Gemeinde Hohenselchow-Groß Pinnow mit der Gemarkung Hohenselchow nördlich der L27,

Gemeinde Tantow,

Gemeinde Mescherin

Gemeinde Gartz (Oder) mit der Gemarkung Geesow sowie den Gemarkungen Gartz und Hohenreinkendorf nördlich der L27 und B2 bis Gartenstraße,

Gemeinde Pinnow nördlich und westlich der B2,

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Storkow (Mark)

Gemeinde Spreenhagen mit den Gemarkungen Braunsdorf, Markgrafpieske, Lebbin und Spreenhagen,

Gemeinde Grünheide (Mark) mit den Gemarkungen Kagel, Kienbaum und Hangelsberg,

Gemeinde Fürstenwalde westlich der B 168 und nördlich der L 36,

Gemeinde Rauen,

Gemeinde Wendisch Rietz bis zur östlichen Uferzone des Scharmützelsees und von der südlichen Spitze des Scharmützelsees südlich der B246,

Gemeinde Reichenwalde

Gemeinde Bad Saarow mit der Gemarkung Petersdorf und der Gemarkung Bad Saarow-Pieskow westlich der östlichen Uferzone des Scharmützelsees und ab nördlicher Spitze westlich der L35,

Gemeinde Tauche mit der Gemarkung Werder,

Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Jänickendorf, Schönfelde, Beerfelde, Gölsdorf, Buchholz, Tempelberg und den Gemarkungen Steinhöfel, Hasenfelde und Heinersdorf westlich der L36 und der Gemarkung Neuendorf im Sande nördlich der L36,

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Peitz

Gemeinde Turnow-Preilack

Gemeinde Drachhausen

Gemeinde Schmogrow-Fehrow

Gemeinde Drehnow

Gemeinde Teichland mit den Gemarkungen Maust und Neuendorf,

Gemeinde Dissen-Striesow

Gemeinde Briesen,

Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen, Sellessen, Spremberg, Bühlow, Laubsdorf, Bagenz und den Gemarkungen Groß Buckow, Klein Buckow östlich des Tagebaues Welzow-Süd,

Gemeinde Neuhausen/Spree mit den Gemarkungen Kathlow, Haasow, Roggosen, Koppatz, Neuhausen, Frauendorf, Groß Oßnig, Groß Döbern und Klein Döbern,

Landkreis Oberspreewald-Lausitz:

Gemeinde Grünewald,

Gemeinde Hermsdorf,

Gemeinde Kroppen,

Gemeinde Ortrand,

Gemeinde Großkmehlen,

Gemeinde Lindenau.

Landkreis Elbe-Elster:

Gemeinde Großthiemig,

Landkreis Prignitz:

Gemeinde Groß Pankow mit den Gemarkungen Baek, Tangendorf und Tacken,

Gemeinde Karstadt mit den Gemarkungen Groß Warnow, Klein Warnow, Reckenzin, Streesow, Garlin, Dallmin, Postlin, Kribbe, Neuhof, Strehlen und Blüthen,

Gemeinde Pirow mit der Gemarkung Bresch,

Gemeinde Gülitz-Reetz,

Gemeinde Putlitz mit den Gemarkungen Lockstädt, Mansfeld, Laaske, Weitgendorf und Telschow,

Gemeinde Triglitz,

Gemeinde Marienfließ mit den Gemarkungen Stepenitz, Frehne und Krempendorf,

Gemeinde Kümmernitztal mit den Gemarkungen Bückow und Grabow,

Bundesland Sachsen:

Landkreis Bautzen

Gemeinde Arnsdorf,

Gemeinde Burkau,

Gemeinde Crostwitz,

Gemeinde Cunewalde,

Gemeinde Demitz-Thumitz,

Gemeinde Doberschau-Gaußig,

Gemeinde Elsterheide,

Gemeinde Frankenthal,

Gemeinde Göda,

Gemeinde Großharthau,

Gemeinde Großnaundorf,

Gemeinde Großpostwitz/O.L.,

Gemeinde Haselbachtal,

Gemeinde Hochkirch, sofern nicht bereits der Sperrzone II,

Gemeinde Königswartha, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Kubschütz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Lichtenberg,

Gemeinde Lohsa, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Nebelschütz,

Gemeinde Neschwitz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Neukirch,

Gemeinde Neukirch/Lausitz,

Gemeinde Obergurig,

Gemeinde Ohorn,

Gemeinde Oßling,

Gemeinde Panschwitz-Kuckau,

Gemeinde Puschwitz,

Gemeinde Räckelwitz,

Gemeinde Radibor, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Ralbitz-Rosenthal,

Gemeinde Rammenau,

Gemeinde Schmölln-Putzkau,

Gemeinde Schwepnitz,

Gemeinde Sohland a. d. Spree,

Gemeinde Spreetal, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Bautzen, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Bernsdorf,

Gemeinde Stadt Bischhofswerda,

Gemeinde Stadt Elstra,

Gemeinde Stadt Großröhrsdorf,

Gemeinde Stadt Hoyerswerda, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Kamenz,

Gemeinde Stadt Lauta,

Gemeinde Stadt Pulsnitz,

Gemeinde Stadt Radeberg,

Gemeinde Stadt Schirgiswalde-Kirschau,

Gemeinde Stadt Wilthen,

Gemeinde Stadt Wittichenau, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Steina,

Gemeinde Steinigtwolmsdorf,

Gemeinde Wachau,

Stadt Dresden:

Stadtgebiet, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Landkreis Görlitz:

Gemeinde Beiersdorf,

Gemeinde Bertsdorf-Hörnitz,

Gemeinde Dürrhennersdorf,

Gemeinde Großschönau,

Gemeinde Großschweidnitz,

Gemeinde Hainewalde,

Gemeinde Kurort Jonsdorf,

Gemeinde Kottmar,

Gemeinde Lawalde,

Gemeinde Leutersdorf,

Gemeinde Mittelherwigsdorf,

Gemeinde Oderwitz,

Gemeinde Olbersdorf,

Gemeinde Oppach,

Gemeinde Oybin,

Gemeinde Rosenbach, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Schönau-Berzdorf a. d. Eigen, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Schönbach,

Gemeinde Stadt Bernstadt a. d. Eigen, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Ebersbach-Neugersdorf,

Gemeinde Stadt Herrnhut,

Gemeinde Stadt Löbau, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Neusalza-Spremberg,

Gemeinde Stadt Ostritz, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Seifhennersdorf,

Gemeinde Stadt Zittau,

Landkreis Meißen:

Gemeinde Diera-Zehren östlich der Elbe,

Gemeinde Klipphausen östlich der S 177,

Gemeinde Lampertswalde, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Niederau,

Gemeinde Priestewitz,

Gemeinde Stadt Coswig, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Gemeinde Stadt Großenhain,

Gemeinde Stadt Meißen im Norden östlich der Elbe bis zur Bahnlinie, im Süden östlich der S 177,

Gemeinde Stadt Radebeul,

Gemeinde Weinböhla, sofern nicht bereits Teil der Sperrzone II,

Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:

Landkreis Vorpommern Greifswald

Gemeinde Penkun südlich der Autobahn A11,

Gemeinde Nadrense südlich der Autobahn A11,

Landkreis Ludwigslust-Parchim:

Gemeinde Ganzlin mit den Ortsteilen und Ortslagen: Retzow, Klein Damerow, Hof Retzow, Barackendorf, Wangelin,

Gemeinde Gehlsbach mit den Ortsteilen und der Ortslage: Vietlübbe, Karbow, Hof Karbow, Karbow Ausbau, Darß, Wahlstorf, Quaßlin, Ausbau Darß, Quaßlin Hof, Quaßliner Mühle,

Gemeinde Kritzow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Schlemmin, Kritzow, Benzin,

Gemeinde Lübz mit den Ortsteilen und der Ortslage: Broock, Wessentin, Wessentin Ausbau, Bobzin, Lübz, Broock Ausbau, Riederfelde, Ruthen, Lutheran, Gischow, Burow, Hof Gischow, Ausbau Lutheran, Meyerberg,

Gemeinde Granzin mit den Ortsteilen und der Ortslage: Lindenbeck, Greven, Beckendorf, Bahlenrade, Granzin Ausbau, Granzin,

Gemeinde Rom mit den Ortsteilen und der Ortslage: Lancken, Stralendorf, Rom, Darze, Klein Niendorf, Paarsch,

Gemeinde Parchim mit den Ortsteilen und der Ortslage: Dargelütz, Neuhof, Kiekindemark, Neu Klockow, Möderitz, Malchow, Damm, Parchim, Voigtsdorf, Neu Matzlow,

Gemeinde Domsühl mit den Ortsteilen und der Ortslage: Severin, Bergrade Hof, Bergrade Dorf, Zieslübbe, Alt Dammerow, Schlieven, Domsühl, Domsühl-Ausbau, Neu Schlieven,

Gemeinde Lewitzrand mit den Ortsteilen und der Ortslage: Matzlow, Garwitz,

Gemeinde Spornitz mit den Ortsteilen und der Ortslage: Dütschow, Primark, Steinbeck, Spornitz,

Gemeinde Brenz mit den Ortsteilen und der Ortslage: Neu Brenz, Alt Brenz,

Gemeinde Neustadt-Glewe mit den Ortsteilen und der Ortslage: Flugplatz, Wabel,

Gemeinde Blievenstorf mit den Ortsteilen und der Ortslage: Blievenstorf,

Gemeinde Muchow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Muchow,

Gemeinde Prislich mit den Ortsteilen und der Ortslage: Neese, Werle, Prislich, Marienhof,

Gemeinde Zierzow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Kolbow, Zierzow,

Gemeinde Balow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Balow,

Gemeinde Stolpe mit den Ortsteilen und der Ortslage: Granzin, Barkow, Stolpe Ausbau, Stolpe,

Gemeinde Kreien mit den Ortsteilen und der Ortslage: Kolonie Kreien, Hof Kreien, Kreien Ausbau, Kreien, Wilson.

2.   Estland

Følgende restriktionszoner I i Estland:

Hiiu maakond.

3.   Grækenland

Følgende restriktionszoner I i Grækenland:

i den regionale enhed Drama:

the community departments of Sidironero and Skaloti and the municipal departments of Livadero and Ksiropotamo (in Drama municipality)

the municipal department of Paranesti (in Paranesti municipality)

the municipal departments of Kokkinogeia, Mikropoli, Panorama, Pyrgoi (in Prosotsani municipality)

the municipal departments of Kato Nevrokopi, Chrysokefalo, Achladea, Vathytopos, Volakas, Granitis, Dasotos, Eksohi, Katafyto, Lefkogeia Mikrokleisoura, Mikromilea, Ochyro, Pagoneri, Perithorio, Kato Vrontou and Potamoi (in Kato Nevrokopi municipality)

i den regionale enhed Xanthi:

the municipal departments of Kimmerion, Stavroupoli, Gerakas, Dafnonas, Komnina, Kariofyto and Neochori (in Xanthi municipality)

the community departments of Satres, Thermes, Kotyli, and the municipal departments of Myki, Echinos and Oraio and (in Myki municipality)

the community department of Selero and the municipal department of Sounio (in Avdira municipality)

i den regionale enhed Rodopi:

the municipal departments of Komotini, Anthochorio, Gratini, Thrylorio, Kalhas, Karydia, Kikidio, Kosmio, Pandrosos, Aigeiros, Kallisti, Meleti, Neo Sidirochori and Mega Doukato (in Komotini municipality)

the municipal departments of Ipio, Arriana, Darmeni, Archontika, Fillyra, Ano Drosini, Aratos and the Community Departments Kehros and Organi (in Arriana municipality),

the municipal departments of Iasmos, Sostis, Asomatoi, Polyanthos and Amvrosia and the community department of Amaxades (in Iasmos municipality)

the municipal department of Amaranta (in Maroneia Sapon municipality)

i den regionale enhed Evros:

the municipal departments of Kyriaki, Mandra, Mavrokklisi, Mikro Dereio, Protokklisi, Roussa, Goniko, Geriko, Sidirochori, Megalo Derio, Sidiro, Giannouli, Agriani and Petrolofos (in Soufli municipality)

the municipal departments of Dikaia, Arzos, Elaia, Therapio, Komara, Marasia, Ormenio, Pentalofos, Petrota, Plati, Ptelea, Kyprinos, Zoni, Fulakio, Spilaio, Nea Vyssa, Kavili, Kastanies, Rizia, Sterna, Ampelakia, Valtos, Megali Doxipara, Neochori and Chandras (in Orestiada municipality)

the municipal departments of Asvestades, Ellinochori, Karoti, Koufovouno, Kiani, Mani, Sitochori, Alepochori, Asproneri, Metaxades, Vrysika, Doksa, Elafoxori, Ladi, Paliouri and Poimeniko (in Didymoteixo municipality)

i den regionale enhed Serres:

the municipal departments of Kerkini, Livadia, Makrynitsa, Neochori, Platanakia, Petritsi, Akritochori, Vyroneia, Gonimo, Mandraki, Megalochori, Rodopoli, Ano Poroia, Katw Poroia, Sidirokastro, Vamvakophyto, Promahonas, Kamaroto, Strymonochori, Charopo, Kastanousi and Chortero and the community departments of Achladochori, Agkistro and Kapnophyto (in Sintiki municipality)

the municipal departments of Serres, Elaionas and Oinoussa and the community departments of Orini and Ano Vrontou (in Serres municipality)

the municipal departments of Dasochoriou, Irakleia, Valtero, Karperi, Koimisi, Lithotopos, Limnochori, Podismeno and Chrysochorafa (in Irakleia municipality).

4.   Letland

Følgende restriktionszoner I i Letland:

Dienvidkurzemes novada Vērgales, Medzes, Grobiņas, Gaviezes, Rucavas, Nīcas, Otaņķu pagasts, Grobiņas pilsēta,

Ropažu novada Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz rietumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes.

5.   Litauen

Følgende restriktionszoner I i Litauen:

Klaipėdos rajono savivaldybė: Agluonėnų, Dovilų, Gargždų, Priekulės, Vėžaičių, Kretingalės ir Dauparų-Kvietinių seniūnijos

Palangos miesto savivaldybė.

6.   Ungarn

Følgende restriktionszoner I i Ungarn:

Békés megye 950950, 950960, 950970, 951950, 952050, 952750, 952850, 952950, 953050, 953150, 953650, 953660, 953750, 953850, 953960, 954250, 954260, 954350, 954450, 954550, 954650, 954750, 954850, 954860, 954950, 955050, 955150, 955250, 955260, 955270, 955350, 955450, 955510, 955650, 955750, 955760, 955850, 955950, 956050, 956060, 956150 és 956160 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Bács-Kiskun megye 600150, 600850, 601550, 601650, 601660, 601750, 601850, 601950, 602050, 603250, 603750 és 603850 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Budapest 1 kódszámú, vadgazdálkodási tevékenységre nem alkalmas területe

Csongrád-Csanád megye 800150, 800160, 800250, 802220, 802260, 802310 és 802450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Fejér megye 400150, 400250, 400351, 400352, 400450, 400550, 401150, 401250, 401350, 402050, 402350, 402360, 402850, 402950, 403050, 403450, 403550, 403650, 403750, 403950, 403960, 403970, 404650, 404750, 404850, 404950, 404960, 405050, 405750, 405850, 405950,

406050, 406150, 406550, 406650 és 406750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Győr-Moson-Sopron megye 100550, 100650, 100950, 101050, 101350, 101450, 101550, 101560 és 102150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek telejs területe

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750150, 750160, 750260, 750350, 750450, 750460, 754450, 754550, 754560, 754570, 754650, 754750, 754950, 755050, 755150, 755250, 755350 és 755450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Komárom-Esztergom megye 250150, 250250, 250450, 250460, 250550, 250650, 250750, 251050, 251150, 251250, 251350, 251360, 251650, 251750, 251850, 252250, kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Pest megye 571550, 572150, 572250, 572350, 572550, 572650, 572750, 572850, 572950, 573150, 573250, 573260, 573350, 573360, 573450, 573850, 573950, 573960, 574050, 574150, 574350, 574360, 574550, 574650, 574750, 574850, 574860, 574950, 575050, 575150, 575250, 575350, 575550, 575650, 575750, 575850, 575950, 576050, 576150, 576250, 576350, 576450, 576650, 576750, 576850, 576950, 577050, 577150, 577350, 577450, 577650, 577850, 577950, 578050, 578150, 578250, 578350, 578360, 578450, 578550, 578560, 578650, 578850, 578950, 579050, 579150, 579250, 579350, 579450, 579460, 579550, 579650, 579750, 580250 és 580450 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe.

7.   Polen

Følgende restriktionszoner I i Polen:

w województwie kujawsko - pomorskim:

powiat rypiński,

powiat brodnicki,

powiat grudziądzki,

powiat miejski Grudziądz,

powiat wąbrzeski,

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Wielbark i Rozogi w powiecie szczycieńskim

w województwie podlaskim:

gminy Wysokie Mazowieckie z miastem Wysokie Mazowieckie, Czyżew i część gminy Kulesze Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię koleją w powiecie wysokomazowieckim

gminy Miastkowo, Nowogród, Śniadowo i Zbójna w powiecie łomżyńskim

gminy Szumowo, Zambrów z miastem Zambrów i część gminy Kołaki Kościelne położona na południe od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

gminy Grabowo, Kolno i miasto Kolno, Turośl w powiecie kolneńskim

w województwie mazowieckim:

powiat ostrołęcki

powiat miejski Ostrołęka

gminy Bielsk, Brudzeń Duży, Bulkowo, Drobin, Gąbin, Łąck, Nowy Duninów, Radzanowo, Słupno, Staroźreby i Stara Biała w powiecie płockim

powiat miejski Płock

powiat ciechanowski

gminy Baboszewo, Dzierzążnia, Joniec, Nowe Miasto, Płońsk i miasto Płońsk, Raciąż i miasto Raciąż, Sochocin w powiecie płońskim

powiat sierpecki

gmina Siemiątkowo w powiecie żuromińskim,

część powiatu ostrowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Radzanów, Strzegowo, Stupsk w powiecie mławskim,

powiat przasnyski

powiat makowski

powiat pułtuski

część powiatu wyszkowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

część powiatu węgrowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Dąbrówka, Jadów, Klembów, Poświętne, Radzymin, Strachówka Wołomin i Tłuszcz w powiecie wołomińskim

gminy Mokobody i Suchożebry w powiecie siedleckim

gminy Dobre, Jakubów, Kałuszyn, Stanisławów w powiecie mińskim

gminy Bielany i gmina wiejska Sokołów Podlaski w powiecie sokołowskim

gminy Kowala, Wierzbica, część gminy Wolanów położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 w powiecie radomskim

powiat miejski Radom

gminy Jastrząb, Mirów, Orońsko w powiecie szydłowieckim

powiat gostyniński

w województwie podkarpackim:

powiat jasielski,

powiat strzyżowski,

część powiatu ropczycko – sędziszowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Pruchnik, Rokietnica, Roźwienica, w powiecie jarosławskim,

gminy Fredropol, Krasiczyn, Krzywcza, Medyka, Orły, Żurawica, Przemyśl w powiecie przemyskim

powiat miejski Przemyśl

gminy Gać, Jawornik Polski, Kańczuga, część gminy Zarzecze położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Mleczka w powiecie przeworskim

powiat łańcucki

gminy Trzebownisko, Głogów Małopolski, część gminy Świlcza położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 94 i część gminy Sokołów Małopolski położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 875 w powiecie rzeszowskim

gminy Dzikowiec, Kolbuszowa i Raniżów w powiecie kolbuszowskim

gminy Brzostek, Jodłowa, miasto Dębica, część gminy wiejskiej Dębica położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim,

w województwie świętokrzyskim:

gminy Nowy Korczyn, Solec–Zdrój, Wiślica, część gminy Busko Zdrój położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Siedlawy-Szaniec-Podgaje-Kołaczkowice w powiecie buskim,

powiat kazimierski,

część powiatu opatowskiego niewymieniona w części II załącznika I,

powiat sandomierski

gminy Bogoria, Osiek, Staszów i część gminy Rytwiany położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 764, część gminy Szydłów położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 756 w powiecie staszowskim,

powiat skarżyski,

gminy Pawłów, Wąchock, część gminy Brody położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 oraz na południowy - zachód od linii wyznaczonej przez drogi: nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie, drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno - wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim,

powiat ostrowiecki

gminy Fałków, Ruda Maleniecka, Radoszyce, Smyków, część gminy Końskie położona na zachód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na południe od linii kolejowej w powiecie koneckim

gminy Bodzentyn, Bieliny, Górno, Łagów, Masłów, Miedziana Góra, Mniów, Nowa Słupia, Piekoszów, Sitkówka-Nowiny, Strawczyn, Zagnańsk, część gminy Morawica położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Czarna Nida, część gminy Daleszyce położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 764, część gminy Raków położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 756 i 764, w powiecie kieleckim,

gminy Działoszyce, Michałów, Pińczów, Złota w powiecie pińczowskim,

gminy Imielno, Jędrzejów, Nagłowice, Sędziszów, Słupia, Wodzisław w powiecie jędrzejowskim,

gminy Moskorzew, Radków, Secemin w powiecie włoszczowskim,

gmina Słupia Konecka w powiecie koneckim,

powiat miejski Kielce,

w województwie łódzkim:

gminy Łyszkowice, Kocierzew Południowy, Kiernozia, Chąśno, Nieborów, część gminy wiejskiej Łowicz położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 92 biegnącej od granicy miasta Łowicz do zachodniej granicy gminy oraz część gminy wiejskiej Łowicz położona na wschód od granicy miasta Łowicz i na północ od granicy gminy Nieborów w powiecie łowickim

gminy Cielądz, Rawa Mazowiecka z miastem Rawa Mazowiecka w powiecie rawskim

gminy Bolimów, Głuchów, Godzianów, Lipce Reymontowskie, Maków, Nowy Kawęczyn, Skierniewice, Słupia w powiecie skierniewickim

powiat miejski Skierniewice

gminy Mniszków, Paradyż, Sławno i Żarnów w powiecie opoczyńskim

powiat tomaszowski,

powiat brzeziński,

powiat łaski,

powiat miejski Łódź,

powat łódzki wschodni,

powiat pabianicki,

gmina Wieruszów, część gminy Sokolniki położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 4715E, część gminy Galewice położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przybyłów – Ostrówek – Dąbrówka – Zmyślona w powiecie wieruszowskim,

gminy Aleksandrów Łódzki, Stryków, miasto Zgierz w powiecie zgierskim,

gminy Bełchatów z miastem Bełchatów, Drużbice, Kluki, Rusiec, Szczerców, Zelów w powiecie bełchatowskim,

gminy Osjaków, Konopnica, Pątnów, Wierzchlas, część gminy Mokrsko położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Krzyworzeka – Mokrsko - Zmyślona – Komorniki – Orzechowiec – Poręby, część gminy Wieluń położona na wschód od zachodniej granicy miejscowości Wieluń oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wieluń – Turów – Chotów biegnącą do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostrówek położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę Pyszna w powiecie wieluńskim,

część powiatu sieradzkiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat zduńskowolski,

gminy Aleksandrów, Czarnocin, Grabica, Moszczenica, Ręczno, Sulejów, Wola Krzysztoporska, Wolbórz w powiecie piotrkowskim,

powiat miejski Piotrków Trybunalski,

gminy Masłowice, Przedbórz, Wielgomłyny i Żytno w powiecie radomszczańskim,

w województwie śląskim:

gmina Koniecpol w powiecie częstochowskim,

w województwie pomorskim:

gminy Ostaszewo, miasto Krynica Morska oraz część gminy Nowy Dwór Gdański położona na południowy - zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim

gminy Lichnowy, Miłoradz, Nowy Staw, Malbork z miastem Malbork w powiecie malborskim

gminy Mikołajki Pomorskie, Stary Targ i Sztum w powiecie sztumskim

powiat gdański

Miasto Gdańsk

powiat tczewski

powiat kwidzyński

w województwie lubuskim:

gmina Lubiszyn w powiecie gorzowskim,

gmina Dobiegniew w powiecie strzelecko – drezdeneckim,

w województwie dolnośląskim:

powiat oleśnicki,

gminy Jordanów Śląski, Kąty Wrocławskie, Kobierzyce, Mietków, Sobótka, część gminy Długołęka położona na północ od linii wyznaczonej przez droge nr S8, część gminy Żórawina położona na zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie wrocławskim,

część gminy Domaniów położona na południowy zachód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim,

część powiatu miejskiego Wrocław położóna na północny zachód od linii wyznaczonej przez autostradę nr A8,

gmina Wiązów w powiecie strzelińskim,

powiat średzki,

miasto Świeradów Zdrój w powiecie lubańskim,

część powiatu wołowskiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat miejski Legnica,

gminy Krotoszyce, Kunice, Legnickie Pole, Miłkowice, Prochowice, Ruja w powiecie legnickim,

gminy Pielgrzymka, Świerzawa, Złotoryja z miastem Złotoryja, miasto Wojcieszów w powiecie złotoryjskim,

powiat lwówecki,

gminy Ścinawa i Lubin z miastem Lubin w powiecie lubińskim,

część powiatu trzebnickiego niewymieniona w części III załącznika I,

gmina Wądroże Wielkie w powiecie jaworskim,

gminy Cieszków, Krośnice, część gminy Milicz położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15 biegnącej od północnej granicy gminy do południowej granicy gminy w miejcowości Lasowice w powiecie milickim,

w województwie wielkopolskim:

powiat krotoszyński,

gminy Borek Wielkopolski, Gostyń, Pępowo, Piaski, Pogorzela, w powiecie gostyńskim,

gmina Osieczna, część gminy Lipno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5, część gminy Święciechowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 oraz na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie leszczyńskim,

powiat miejski Leszno

gminy Granowo, Grodzisk Wielkopolski i część gminy Kamieniec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim

gminy Czempiń, Kościan i miasto Kościan, Krzywiń, część gminy Śmigiel położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie kościańskim

powiat miejski Poznań

gminy Buk, Dopiewo, Komorniki, Tarnowo Podgórne, Stęszew, Swarzędz, Pobiedziska, Czerwonak, Mosina, miasto Luboń, miasto Puszczykowo i część gminy Kórnik położona na zachód od linii wyznaczonych przez drogi: nr S11 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 434 i drogę nr 434 biegnącą od tego skrzyżowania do południowej granicy gminy, część gminy Rokietnica położona na południowy zachód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz oraz część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na południe od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie poznańskim

gmina Kiszkowo i część gminy Kłecko położona na zachód od rzeki Mała Wełna w powiecie gnieźnieńskim

powiat czarnkowsko-trzcianecki,

gmina Kaźmierz część gminy Duszniki położona na południowy – wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Duszniki, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez ul. Niewierską oraz drogę biegnącą przez miejscowość Niewierz do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostroróg położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 i 184 biegnące od granicy gminy do miejscowości Ostroróg, a następnie od miejscowości Ostroróg przez miejscowości Piaskowo – Rudki do południowej granicy gminy, część gminy Wronki położona na północ od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy, miasto Szamotuły i część gminy Szamotuły położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 i drogę łączącą miejscowości Lipnica - Ostroróg do linii wyznaczonej przez wschodnią granicę miasta Szamotuły i na południe od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły, do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na zachód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na zachód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim

gmina Budzyń w powiecie chodzieskim

gminy Mieścisko, Skoki i Wągrowiec z miastem Wągrowiec w powiecie wągrowieckim

powiat pleszewski

gmina Zagórów w powiecie słupeckim

gmina Pyzdry w powiecie wrzesińskim

gminy Kotlin, Żerków i część gminy Jarocin położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogi nr S11 i 15 w powiecie jarocińskim

powiat ostrowski,

powiat miejski Kalisz

gminy Blizanów, Brzeziny, Żelazków, Godziesze Wielkie, Koźminek, Lisków, Opatówek, Szczytniki, część gminy Stawiszyn położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zbiersk, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Zbiersk – Łyczyn – Petryki biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 do południowej granicy gminy, część gminy Ceków- Kolonia położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Młynisko – Morawin - Janków w powiecie kaliskim,

gminy Brudzew, Dobra, Kawęczyn, Przykona, Władysławów, Turek z miastem Turek część gminy Tuliszków położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 72 biegnącej od wschodniej granicy gminy do miasta Turek a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącej od skrzyżowania z drogą nr 72 w mieście Turek do zachodniej granicy gminy w powiecie tureckim,

gminy Rzgów, Grodziec, Krzymów, Stare Miasto, część gminy Rychwał położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Rychwał, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 w miejscowości Rychwał do wschodniej granicy gminy w powiecie konińskim,

część gminy Kępno położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie kępińskim,

powiat ostrzeszowski,

w województwie opolskim:

gminy Domaszowice, Wilków i część gminy Namysłów położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Głucha w powiecie namysłowskim,

gminy Wołczyn, Kluczbork, część gminy Byczyna położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 11 w powiecie kluczborskim,

gmina Praszka, część gminy Gorzów Śląski położona na południe od północnej granicy miasta Gorzów Śląski oraz na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 45, część gminy Rudniki położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 42 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 43 i na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 43 biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 42 w powiecie oleskim,

gminy Grodków, Lubsza, Olszanka, Skarbimierz i miasto Brzeg w powiecie brzeskim,

w województwie zachodniopomorskim:

gminy Nowogródek Pomorski, Barlinek, Myślibórz, część gminy Dębno położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na północ od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na północ od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim,

gminy Banie i Widuchowa, w powiecie gryfińskim,

gmina Kozielice w powiecie pyrzyckim,

gminy Bierzwnik, Krzęcin, Pełczyce w powiecie choszczeńskim,

w województwie małopolskim:

powiat brzeski,

powiat gorlicki,

powiat proszowicki,

powiat nowosądecki,

powiat miejski Nowy Sącz,

część powiatu dąbrowskiego niewymieniona w części III załącznika I,

część powiatu tarnowskiego niewymieniona w części III załącznika I.

8.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner I i Slovakiet:

the whole district of Medzilaborce,

the whole district of Stropkov, except municipalities included in part II,

the whole district of Svidník, except municipalities included in part II

in the district of Veľký Krtíš, the municipalities of Ipeľské Predmostie, Veľká nad Ipľom, Hrušov, Kleňany, Sečianky,

in the district of Levice, the municipalities of Ipeľské Úľany, Plášťovce, Dolné Túrovce, Stredné Túrovce, Šahy, Tešmak,

the whole district of Krupina, except municipalities included in part II

the whole district of Banska Bystrica, except municipalities included in part II

in the district of Liptovsky Mikulas – municipalities of Pribylina, Jamník, Svatý Štefan, Konská, Jakubovany, Liptovský Ondrej, Beňadiková, Vavrišovo, Liptovská Kokava, Liptovský Peter, Dovalovo, Hybe, Liptovský Hrádok, Liptovský Ján, Uhorská Ves, Podtureň, Závažná Poruba, Liptovský Mikuláš, Pavčina Lehota, Demänovská Dolina, Gôtovany, Galovany, Svätý Kríž, Lazisko, Dúbrava, Malatíny, Liptovské Vlachy, Liptovské Kľačany, Partizánska Ľupča, Kráľovská Ľubeľa, Zemianska Ľubeľa, Východná – a part of municipality north from the highway D1,

in the district of Ružomberok, the municipalities of Liptovská Lužná, Liptovská Osada, Podsuchá, Ludrová, Štiavnička, Liptovská Štiavnica, Nižný Sliač, Liptovské Sliače,

the whole district of Banska Stiavnica

the whole district of Žiar nad Hronom.

DEL II

1.   Bulgarien

Følgende restriktionszoner II i Bulgarien:

the whole region of Haskovo

the whole region of Yambol

the whole region of Stara Zagora

the whole region of Pernik

the whole region of Kyustendil

the whole region of Plovdiv, excluding the areas in Part III,

the whole region of Pazardzhik, excluding the areas in Part III,

the whole region of Smolyan

the whole region of Dobrich

the whole region of Sofia city

the whole region of Sofia Province

the whole region of Blagoevgrad

the whole region of Razgrad

the whole region of Kardzhali

the whole region of Burgas excluding the areas in Part III

the whole region of Varna excluding the areas in Part III

the whole region of Silistra, excluding the areas in Part III

the whole region of Ruse, excluding the areas in Part III

the whole region of Veliko Tarnovo, excluding the areas in Part III

the whole region of Pleven, excluding the areas in Part III

the whole region of Targovishte, excluding the areas in Part III

the whole region of Shumen, excluding the areas in Part III

the whole region of Sliven, excluding the areas in Part III

the whole region of Vidin, excluding the areas in Part III.

2.   Tyskland

Følgende restriktionszoner II i Tyskland:

Bundesland Brandenburg:

Landkreis Oder-Spree:

Gemeinde Grunow-Dammendorf

Gemeinde Mixdorf

Gemeinde Schlaubetal

Gemeinde Neuzelle

Gemeinde Neißemünde

Gemeinde Lawitz

Gemeinde Eisenhüttenstadt

Gemeinde Vogelsang

Gemeinde Ziltendorf

Gemeinde Wiesenau

Gemeinde Friedland

Gemeinde Siehdichum,

Gemeinde Müllrose

Gemeinde Briesen,

Gemeinde Jacobsdorf

Gemeinde Groß Lindow

Gemeinde Brieskow-Finkenheerd

Gemeinde Ragow-Merz

Gemeinde Beeskow

Gemeinde Rietz-Neuendorf,

Gemeinde Tauche mit den Gemarkungen Stremmen, Ranzig, Trebatsch, Sabrodt, Sawall, Mitweide, Lindenberg, Falkenberg (T), Görsdorf (B), Wulfersdorf, Giesensdorf, Briescht, Kossenblatt und Tauche,

Gemeinde Langewahl

Gemeinde Berkenbrück

Gemeinde Steinhöfel mit den Gemarkungen Arensdorf und Demitz und den Gemarkungen Steinhöfel, Hasenfelde und Heinersdorf östlich der L 36 und der Gemarkung Neuendorf im Sande südlich der L36,

Gemeinde Fürstenwalde östlich der B 168 und südlich der L36,

Gemeinde Diensdorf-Radlow

Gemeinde Wendisch Rietz östlich des Scharmützelsees und nördlich der B 246,

Gemeinde Bad Saarow mit der Gemarkung Neu Golm und der Gemarkung Bad Saarow-Pieskow östlich des Scharmützelsees und ab nördlicher Spitze östlich der L35,

Landkreis Dahme-Spreewald:

Gemeinde Jamlitz

Gemeinde Lieberose

Gemeinde Schwielochsee mit den Gemarkungen Goyatz, Jessern, Lamsfeld, Ressen, Speichrow und Zaue

Landkreis Spree-Neiße:

Gemeinde Schenkendöbern,

Gemeinde Guben,

Gemeinde Jänschwalde

Gemeinde Tauer

Gemeinde Teichland mit der Gemarkung Bärenbrück,

Gemeinde Heinersbrück

Gemeinde Forst,

Gemeinde Groß Schacksdorf-Simmersdorf,

Gemeinde Neiße-Malxetal,

Gemeinde Jämlitz-Klein Düben

Gemeinde Tschernitz,

Gemeinde Döbern

Gemeinde Felixsee

Gemeinde Wiesengrund

Gemeinde Spremberg mit den Gemarkungen Groß Luja, Türkendorf, Graustein, Waldesdorf, Hornow, Schönheide und Liskau,

Gemeinde Neuhausen/Spree mit den Gemarkungen Kahsel, Drieschnitz, Gablenz, Komptendorf und Sergen,

Landkreis Märkisch-Oderland:

Gemeinde Bleyen-Genschmar

Gemeinde Neuhardenberg

Gemeinde Golzow

Gemeinde Küstriner Vorland

Gemeinde Alt Tucheband

Gemeinde Reitwein

Gemeinde Podelzig

Gemeinde Gusow-Platkow

Gemeinde Seelow

Gemeinde Vierlinden

Gemeinde Lindendorf,

Gemeinde Fichtenhöhe

Gemeinde Lietzen,

Gemeinde Falkenhagen (Mark),

Gemeinde Zeschdorf,

Gemeinde Treplin

Gemeinde Lebus

Gemeinde Müncheberg mit den Gemarkungen Jahnsfelde, Trebnitz, Obersdorf, Münchehofe und Hermersdorf

Gemeinde Märkische Höhe mit der Gemarkung Ringenwalde

Gemeinde Bliesdorf mit der Gemarkung Metzdorf und Gemeinde Bliesdorf – östlich der B167 bis östlicher Teil, begrenzt aus Richtung Gemarkungsgrenze Neutrebbin südlich der Bahnlinie bis Straße »ophienhof« dieser westlich folgend bis »Ruesterchegraben« weiter entlang Feldweg an den Windrädern Richtung »errnhof« weiter entlang »Letschiner Hauptgraben« nord-östlich bis Gemarkungsgrenze Alttrebbin und Kunersdorf – östlich der B167,

Gemeinde Bad Freienwalde mit den Gemarkungen Altglietzen, Altranft, Bad Freienwalde, Bralitz, Hohenwutzen, Schiffmühle, Hohensaaten und Neuenhagen,

Gemeinde Falkenberg mit der Gemarkung Falkenberg östlich der L35,

Gemeinde Oderaue,

Gemeinde Wriezen mit den Gemarkungen Altwriezen, Jäckelsbruch, Neugaul, Beauregard, Eichwerder, Rathsdorf – östlich der B167 und Wriezen – östlich der B167,

Gemeinde Neulewin

Gemeinde Neutrebbin,

Gemeinde Letschin

Gemeinde Zechin

Landkreis Barnim:

Gemeinde Lunow-Stolzenhagen,

Gemeinde Parsteinsee,

Gemeinde Oderberg,

Gemeinde Liepe,

Gemeinde Hohenfinow (nördlich der B167),

Gemeinde Niederfinow,

Gemeinde (Stadt) Eberswalde mit den Gemarkungen Eberswalde nördlich der B167 und östlich der L200, Sommerfelde und Tornow nördlich der B167,

Gemeinde Chorin mit den Gemarkungen Brodowin, Chorin östlich der L200, Serwest, Neuehütte, Sandkrug östlich der L200,

Gemeinde Ziethen mit der Gemarkung Klein Ziethen östlich der Serwester Dorfstraße und östlich der B198,

Landkreis Uckermark:

Gemeinde Angermünde mit den Gemarkungen Crussow, Stolpe, Gellmersdorf, Neukünkendorf, Bölkendorf, Herzsprung, Schmargendorf und den Gemarkungen Angermünde südlich und südöstlich der B2 und Dobberzin südlich der B2,

Gemeinde Schwedt mit den Gemarkungen Criewen, Zützen, Schwedt, Stendell, Kummerow, Kunow, Vierraden, Blumenhagen, Oderbruchwiesen, Enkelsee, Gatow und Hohenfelde,

Gemeinde Schöneberg mit den Gemarkungen Schöneberg, Flemsdorf und der Gemarkung Felchow östlich der B2,

Gemeinde Pinnow südlich und östlich der B2,

Gemeinde Berkholz-Meyenburg,

Gemeinde Landin mit der Gemarkung Landin südlich der B2,

Gemeinde Casekow mit der Gemarkung Woltersdorf und den Gemarkungen Biesendahlshof und Casekow östlich der L272 und südlich der L27,

Gemeinde Hohenselchow-Groß Pinnow mit der Gemarkung Groß Pinnow und der Gemarkung Hohenselchow südlich der L27,

Gemeinde Gartz (Oder) mit der Gemarkung Friedrichsthal und den Gemarkungen Gartz und Hohenreinkendorf südlich der L27 und B2 bis Gartenstraße,

Gemeinde Passow mit der Gemarkung Jamikow,

Kreisfreie Stadt Frankfurt (Oder),

Landkreis Prignitz:

Gemeinde Berge,

Gemeinde Pirow,

Gemeinde Putlitz mit den Gemarkungen Sagast, Nettelbeck, Porep, Lütkendorf und Putlitz,

Gemeinde Marienfließ mit der Gemarkung Jännersdorf,

Bundesland Sachsen:

Landkreis Bautzen:

Gemeinde Großdubrau,

Gemeinde Hochkirch nördlich der B6,

Gemeinde Königswartha östlich der B96,

Gemeinde Kubschütz nördlich der B6,

Gemeinde Laußnitz,

Gemeinde Lohsa östlich der B96,

Gemeinde Malschwitz,

Gemeinde Neschwitz östlich der B96,

Gemeinde Ottendorf-Okrilla,

Gemeinde Radibor östlich der B96,

Gemeinde Spreetal östlich der B97,

Gemeinde Stadt Bautzen östlich des Verlaufs der B96 bis Abzweig S 156 und nördlich des Verlaufs S 156 bis Abzweig B6 und nördlich des Verlaufs der B 6 bis zur östlichen Gemeindegrenze,

Gemeinde Stadt Hoyerswerda südlich des Verlaufs der B97 bis Abzweig B96 und östlich des Verlaufs der B96 bis zur südlichen Gemeindegrenze,

Gemeinde Stadt Königsbrück mit dem Ortsteil Röhrsdorf,

Gemeinde Stadt Weißenberg,

Gemeinde Stadt Wittichenau östlich der B96,

Stadt Dresden:

Stadtteile Gomlitz, Lausa/Friedersdorf, Marsdorf, Weixdorf,

Landkreis Görlitz:

Gemeinde Boxberg/O.L.,

Gemeinde Gablenz

Gemeinde Groß Düben,

Gemeinde Hähnichen

Gemeinde Hohendubrau,

Gemeinde Horka,

Gemeinde Kodersdorf,

Gemeinde Königshain

Gemeinde Krauschwitz i.d. O.L.

Gemeinde Kreba-Neudorf

Gemeinde Markersdorf,

Gemeinde Mücka,

Gemeinde Neißeaue

Gemeinde Quitzdorf am See

Gemeinde Rietschen

Gemeinde Rosenbach nördlich der S129,

Gemeinde Schleife,

Gemeinde Schönau-Berzdorf a. d. Eigen nördlich der S129,

Gemeinde Schöpstal,

Gemeinde Stadt Bad Muskau,

Gemeinde Stadt Bernstadt a. d. Eigen nördlich der S129,

Gemeinde Stadt Görlitz,

Gemeinde Stadt Löbau nördlich der B 6 von der Kreisgrenze Bautzen bis zum Abzweig der S 129, auf der S129 bis Gemeindegrenze,

Gemeinde Stadt Niesky,

Gemeinde Stadt Ostritz nördlich der S129 und K8616,

Gemeinde Stadt Reichenbach/O.L.,

Gemeinde Stadt Rothenburg/O.L.,

Gemeinde Stadt Weißwasser/O.L.,

Gemeinde Trebendorf,

Gemeinde Vierkirchen,

Gemeinde Waldhufen,

Gemeinde Weißkeißel

Landkreis Meißen:

Gemeinde Ebersbach,

Gemeinde Lampertswalde mit den Ortsteilen Lampertswalde, Mühlbach, Quersa, Schönborn,

Gemeinde Moritzburg,

Gemeinde Schönfeld,

Gemeinde Stadt Coswig nördlich der S80 und östlich der S81,

Gemeinde Stadt Radeburg,

Gemeinde Thiendorf,

Gemeinde Weinböhla östlich der S81.

Bundesland Mecklenburg-Vorpommern:

Landkreis Ludwigslust-Parchim:

Gemeinde Parchim mit den Ortsteilen und der Ortslage: Slate,

Gemeinde Siggelkow mit den Ortsteilen und der Ortslage: Neuburg, Groß Pankow, Klein Pankow, Redlin, Siggelkow,

Gemeinde Ruhner Berge mit den Ortsteilen und der Ortslage: Marnitz, Jarchow, Leppin, Mooster, Drenkow, Malow, Tessenow, Poltnitz, Poitendorf, Zachow, Dorf Poltnitz, Suckow, Mentin, Griebow, Griebow-Mühle, Mentin Ausbau, Malower Mühle, Hof Poltnitz,

Gemeinde Karrenzin mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Neu Herzfeld, Wulfsahl, Herzfeld, Repzin, Neu Herzfeld, Karrenzin, Karrenzin Ausbau,

Gemeinde Ziegendorf mit den Ortsteilen und Ortslagen: Stresendorf, Meierstorf (teilweise), Drefahl, Pampin, Platschow, Ziegendorf,

Gemeinde Brunow mit den Ortsteilen und Ortslagen: Bauerkuhl, Klüß, Löcknitz, Brunow,

Gemeinde Groß Godems mit den Ortsteilen und Ortstlagen: Groß Godems und Klein Godems,

Gemeinde Möllenbeck mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Möllenbeck, Horst, Carlshof und Menzendorf,

Gemeinde Dambeck mit den Ortsteilen und den Ortslagen: Dambeck,

Gemeinde Ziegendorf mit Ortsteilen und Ortslage: Neu Drefahl und Meierstorf (teilweise).

3.   Estland

Følgende restriktionszoner II i Estland:

Eesti Vabariik (välja arvatud Hiiu maakond).

4.   Letland

Følgende restriktionszoner II i Letland:

Aizkraukles novads

Alūksnes novads

Augšdaugavas novads,

Ādažu novads

Balvu novads

Bauskas novads

Cēsu novads,

Dienvidkurzemes novada Aizputes, Cīravas, Lažas, Kalvenes, Kazdangas, Durbes, Dunalkas, Tadaiķu, Vecpils, Bārtas, Sakas, Bunkas, Priekules, Gramzdas, Kalētu, Virgas, Dunikas, Embūtes, Vaiņodes pagasts, Aizputes, Durbes, Pāvilostas, Priekules pilsēta,

Dobeles novads

Gulbenes novads

Jelgavas novads

Jēkabpils novads

Krāslavas novads

Kuldīgas novads,

Ķekavas novads

Limbažu novads

Līvānu novads

Ludzas novada Cirmas, Pureņu, Ņukšu, Pildas, Rundēnu, Istras, Pasienes, Zvirgzdenes, Blontu, Pušmucovas, Mērdzenes, Mežvidu, Salnavas, Malnavas, Goliševas pagasts, Līdumnieku pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V508 un upes Kurjanka no autoceļa V510 līdz Krievijas Federācijas robežai, Ciblas pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V508, V511, Isnaudas pagasta daļa uz ziemeļrietumiem no autoceļa V511, V506, Lauderu pagasta daļa uz dienvidrietumiem no autoceļa V544, V514, V539, Zaļesjes pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V539, V513, P52 un A12, Kārsavas, Ludzas pilsēta,

Madonas novads

Mārupes novads

Ogres novads

Olaines novads

Preiļu novads

Rēzeknes novads

Ropažu novada Garkalnes, Ropažu pagasts, Stopiņu pagasta daļa, kas atrodas uz austrumiem no autoceļa V36, P4 un P5, Acones ielas, Dauguļupes ielas un Dauguļupītes, Vangažu pilsēta,

Salaspils novads

Saldus novads

Saulkrastu novads

Siguldas novads

Smiltenes novads

Talsu novads

Tukuma novads

Valkas novads

Valmieras novads,

Varakļānu novads

Ventspils novads

Daugavpils valstspilsētas pašvaldība,

Jelgavas valstspilsētas pašvaldība,

Jūrmalas valstspilsētas pašvaldība,

Rēzeknes valstspilsētas pašvaldība.

5.   Litauen

Følgende restriktionszoner II i Litauen:

Alytaus miesto savivaldybė

Alytaus rajono savivaldybė

Anykščių rajono savivaldybė

Akmenės rajono savivaldybė

Birštono savivaldybė

Biržų miesto savivaldybė

Biržų rajono savivaldybė

Druskininkų savivaldybė

Elektrėnų savivaldybė

Ignalinos rajono savivaldybė

Jonavos rajono savivaldybė

Joniškio rajono savivaldybė

Jurbarko rajono savivaldybė,

Kaišiadorių rajono savivaldybė

Kalvarijos savivaldybė

Kauno miesto savivaldybė

Kauno rajono savivaldybė,

Kazlų rūdos savivaldybė

Kelmės rajono savivaldybė

Kėdainių rajono savivaldybė,

Klaipėdos rajono savivaldybė: Judrėnų, Endriejavo ir Veiviržėnų seniūnijos

Kupiškio rajono savivaldybė

Kretingos rajono savivaldybė

Lazdijų rajono savivaldybė

Marijampolės savivaldybė

Mažeikių rajono savivaldybė

Molėtų rajono savivaldybė

Pagėgių savivaldybė

Pakruojo rajono savivaldybė

Panevėžio rajono savivaldybė

Panevėžio miesto savivaldybė

Pasvalio rajono savivaldybė

Radviliškio rajono savivaldybė

Rietavo savivaldybė

Prienų rajono savivaldybė

Plungės rajono savivaldybė,

Raseinių rajono savivaldybė,

Rokiškio rajono savivaldybė

Skuodo rajono savivaldybės,

Šakių rajono savivaldybė

Šalčininkų rajono savivaldybė

Šiaulių miesto savivaldybė

Šiaulių rajono savivaldybė

Šilutės rajono savivaldybė

Širvintų rajono savivaldybė

Šilalės rajono savivaldybė

Švenčionių rajono savivaldybė

Tauragės rajono savivaldybė

Telšių rajono savivaldybė

Trakų rajono savivaldybė

Ukmergės rajono savivaldybė

Utenos rajono savivaldybė

Varėnos rajono savivaldybė

Vilniaus miesto savivaldybė

Vilniaus rajono savivaldybė

Vilkaviškio rajono savivaldybė

Visagino savivaldybė

Zarasų rajono savivaldybė.

6.   Ungarn

Følgende restriktionszoner II i Ungarn:

Békés megye 950150, 950250, 950350, 950450, 950550, 950650, 950660, 950750, 950850, 950860, 951050, 951150, 951250, 951260, 951350, 951450, 951460, 951550, 951650, 951750, 952150, 952250, 952350, 952450, 952550, 952650, 953250, 953260, 953270, 953350, 953450, 953550, 953560, 953950, 954050, 954060, 954150, 956250, 956350, 956450, 956550, 956650 és 956750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Borsod-Abaúj-Zemplén megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Fejér megye 403150, 403160, 403250, 403260, 403350, 404250, 404550, 404560, 404570, 405450, 405550, 405650, 406450 és 407050 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe,

Hajdú-Bihar megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Heves megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe

Jász-Nagykun-Szolnok megye 750250, 750550, 750650, 750750, 750850, 750970, 750980, 751050, 751150, 751160, 751250, 751260, 751350, 751360, 751450, 751460, 751470, 751550, 751650, 751750, 751850, 751950, 752150, 752250, 752350, 752450, 752460, 752550, 752560, 752650, 752750, 752850, 752950, 753060, 753070, 753150, 753250, 753310, 753450, 753550, 753650, 753660, 753750, 753850, 753950, 753960, 754050, 754150, 754250, 754360, 754370, 754850, 755550, 755650 és 755750 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Komárom-Esztergom megye: 250350, 250850, 250950, 251450, 251550, 251950, 252050, 252150, 252350, 252450, 252460, 252550, 252650, 252750, 252850, 252860, 252950, 252960, 253050, 253150, 253250, 253350, 253450 és 253550 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Nógrád megye valamennyi vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Pest megye 570150, 570250, 570350, 570450, 570550, 570650, 570750, 570850, 570950, 571050, 571150, 571250, 571350, 571650, 571750, 571760, 571850, 571950, 572050, 573550, 573650, 574250, 577250, 580050 és 580150 kódszámú vadgazdálkodási egységeinek teljes területe

Szabolcs-Szatmár-Bereg megye valamennyi vadgazdálkodási egységének teljes területe.

7.   Polen

Følgende restriktionszoner II i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

gminy Kalinowo, Stare Juchy, Prostki oraz gmina wiejska Ełk w powiecie ełckim

powiat elbląski

powiat miejski Elbląg

powiat gołdapski

powiat piski

powiat bartoszycki

powiat olecki

powiat giżycki

powiat braniewski

powiat kętrzyński

powiat lidzbarski,

gminy Jedwabno, Szczytno i miasto Szczytno i Świętajno w powiecie szczycieńskim,

powiat mrągowski

powiat węgorzewski

gminy Dobre Miasto, Dywity, Świątki, Jonkowo, Gietrzwałd, Olsztynek, Stawiguda, Jeziorany, Kolno, część gminy Biskupiec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 57 w powiecie olsztyńskim,

powiat miejski Olsztyn

powiat nidzicki,

gminy Kisielice, Susz, Zalewo w powiecie iławskim,

część powiatu ostródzkiego niewymieniona w części III załącznika I,

w województwie podlaskim:

powiat bielski

powiat grajewski

powiat moniecki

powiat sejneński

gminy Łomża, Piątnica, Jedwabne, Przytuły i Wizna w powiecie łomżyńskim

powiat miejski Łomża

powiat siemiatycki,

powiat hajnowski

gminy Ciechanowiec, Klukowo, Szepietowo, Kobylin-Borzymy, Nowe Piekuty, Sokoły i część gminy Kulesze Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie wysokomazowieckim

gmina Rutki i część gminy Kołaki Kościelne położona na północ od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie zambrowskim

gminy Mały Płock i Stawiski w powiecie kolneńskim,

powiat białostocki

powiat suwalski

powiat miejski Suwałki

powiat augustowski

powiat sokólski

powiat miejski Białystok

w województwie mazowieckim:

gminy Domanice, Korczew, Kotuń, Mordy, Paprotnia, Przesmyki, Siedlce, Skórzec, Wiśniew, Wodynie, Zbuczyn w powiecie siedleckim

powiat miejski Siedlce

gminy Ceranów, Jabłonna Lacka, Kosów Lacki, Repki, Sabnie, Sterdyń w powiecie sokołowskim

powiat łosicki

powiat sochaczewski

powiat zwoleński,

powiat kozienicki

powiat lipski,

gminy Gózd, Iłża, Jastrzębia, Jedlnia Letnisko, Pionki z miastem Pionki, Skaryszew, Jedlińsk, Przytyk, Zakrzew w powiecie radomskim,

gminy Bodzanów, Słubice, Wyszogród i Mała Wieś w powiecie płockim

powiat nowodworski

gminy Czerwińsk nad Wisłą, Naruszewo, Załuski w powiecie płońskim

gminy: miasto Kobyłka, miasto Marki, miasto Ząbki, miasto Zielonka w powiecie wołomińskim

powiat garwoliński,

gminy Boguty – Pianki, Brok, Zaręby Kościelne, Nur, Małkinia Górna, część gminy wiejskiej Ostrów Mazowiecka położona na południe od miasta Ostrów Mazowiecka i na południowy - wschód od linii wyznaczonej przez drogę S8 biegnącą od południowej granicy miasta Ostrów Mazowiecka w powiecie ostrowskim,

część gminy Sadowne położona na północny- zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową, część gminy Łochów położona na północny – zachód od linii wyznaczonej przez linię kolejową w powiecie węgrowskim,

część gminy Brańszczyk położona na południowy – wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie wyszkowskim,

gminy Chlewiska i Szydłowiec w powiecie szydłowieckim

gminy Cegłów, Dębe Wielkie, Halinów, Latowicz, Mińsk Mazowiecki i miasto Mińsk Mazowiecki, Mrozy, Siennica, miasto Sulejówek w powiecie mińskim

powiat otwocki

powiat warszawski zachodni

powiat legionowski

powiat piaseczyński

powiat pruszkowski

powiat grójecki

powiat grodziski

powiat żyrardowski

powiat białobrzeski

powiat przysuski

powiat miejski Warszawa

w województwie lubelskim:

powiat bialski

powiat miejski Biała Podlaska

gminy Batorz, Godziszów, Janów Lubelski, Modliborzyce w powiecie janowskim,

powiat puławski,

powiat rycki,

powiat łukowski,

powiat lubelski

powiat miejski Lublin

powiat lubartowski,

powiat łęczyński

powiat świdnicki

gminy Aleksandrów, Biszcza, Józefów, Księżpol, Łukowa, Obsza, Potok Górny, Tarnogród w powiecie biłgorajskim,

gminy Dołhobyczów, Mircze, Trzeszczany, Uchanie i Werbkowice w powiecie hrubieszowskim,

powiat krasnostawski,

powiat chełmski,

powiat miejski Chełm

powiat tomaszowski,

część powiatu kraśnickiego niewymieniona w części III załącznika I,

powiat opolski

powiat parczewski

powiat włodawski

powiat radzyński

powiat miejski Zamość

gminy Adamów, Grabowiec, Komarów – Osada, Krasnobród, Łabunie, Miączyn, Nielisz, Sitno, Skierbieszów, Stary Zamość, Zamość w powiecie zamojskim,

w województwie podkarpackim:

część powiatu stalowowolskiego niewymieniona w części III załącznika I,

gminy Cieszanów, Horyniec - Zdrój, Narol, Stary Dzików, Oleszyce, Lubaczów z miastem Lubaczów w powiecie lubaczowskim,

gmina Stubno w powiecie przemyskim

gminy Chłopice, Jarosław z miastem Jarosław, Pawłosiów i Wiązownice w powiecie jarosławskim,

gmina Kamień w powiecie rzeszowskim,

gminy Cmolas, Majdan Królewski i Niwiska powiecie kolbuszowskim

powiat leżajski,

powiat niżański,

powiat tarnobrzeski

gminy Adamówka, Sieniawa, Tryńcza, Przeworsk z miastem Przeworsk, Zarzeczew powiecie przeworskim,

w województwie pomorskim:

gminy Dzierzgoń i Stary Dzierzgoń w powiecie sztumskim

gmina Stare Pole w powiecie malborskim

gminy Stegny, Sztutowo i część gminy Nowy Dwór Gdański położona na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 55 biegnącą od południowej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 7, następnie przez drogę nr 7 i S7 biegnącą do zachodniej granicy gminy w powiecie nowodworskim

w województwie świętokrzyskim:

gmina Tarłów i część gminy Ożarów położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 74 w powiecie opatowskim

część gminy Brody położona wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 9 i na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 0618T biegnącą od północnej granicy gminy do skrzyżowania w miejscowości Lipie oraz przez drogę biegnącą od miejscowości Lipie do wschodniej granicy gminy i część gminy Mirzec położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 744 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Tychów Stary a następnie przez drogę nr 0566T biegnącą od miejscowości Tychów Stary w kierunku północno – wschodnim do granicy gminy w powiecie starachowickim,

gmina Gowarczów, część gminy Końskie położona na wschód od linii kolejowej, część gminy Stąporków położona na północ od linii kolejowej w powiecie koneckim

w województwie lubuskim:

gminy Bogdaniec, Deszczno, Kłodawa, Kostrzyn nad Odrą, Santok, Witnica w powiecie gorzowskim,

powiat miejski Gorzów Wielkopolski,

gminy Drezdenko, Strzelce Krajeńskie, Stare Kurowo, Zwierzyn w powiecie strzelecko – drezdeneckim,

powiat żarski

gmina Cybinka w powiecie słubickim,

gminy Gozdnica i Wymiarki w powiecie żagańskim,

gminy Bobrowice, Bytnica, Gubin z miastem Gubin, Maszewo, Krosno Odrzańskie w powiecie krośnieńskim,

w województwie dolnośląskim:

powiat zgorzelecki,

gminy Grębocice i Polkowice w powiecie polkowickim,

gmina Rudna w powiecie lubińskim

gminy Leśna, Lubań i miasto Lubań, Olszyna, Platerówka, Skierczyn w powiecie lubańskim,

część powiatu miejskiego Wrocław położona na południowy wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A8,

gminy Czernica, Siechnice, część gminy Długołęka położona na południe od linii wyznaczonej przez droge nr S8, część gminy Żórawina położona na wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie wrocławskim,

gminy Jelcz- Laskowice, Oława z miastem Oława i część gminy Domaniów położona na północny wschód od linii wyznaczonej przez autostradę A4 w powiecie oławskim,

w województwie wielkopolskim:

powiat wolsztyński,

gmina Wielichowo, Rakoniewice część gminy Kamieniec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 308 w powiecie grodziskim,

gminy Wijewo, Włoszakowice, część gminy Lipno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 i część gminy Święciechowa położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 12 oraz na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie leszczyńskim

część gminy Śmigiel położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr S5 w powiecie kościańskim,

powiat obornicki

część gminy Połajewo na położona na południe od drogi łączącej miejscowości Chraplewo, Tarnówko-Boruszyn, Krosin, Jakubowo, Połajewo - ul. Ryczywolska do północno-wschodniej granicy gminy w powiecie czarnkowsko-trzcianeckim,

gmina Suchy Las, część gminy wiejskiej Murowana Goślina położona na północ od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy miasta Murowana Goślina do północno-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Rokietnica położona na północ i na wschód od linii kolejowej biegnącej od północnej granicy gminy w miejscowości Krzyszkowo do południowej granicy gminy w miejscowości Kiekrz w powiecie poznańskim

część gminy Szamotuły położona na wschód od wschodniej granicy miasta Szamotuły i na północ od linii kolejowej biegnącej od południowej granicy miasta Szamotuły do południowo-wschodniej granicy gminy oraz część gminy Obrzycko położona na wschód od drogi nr 185 łączącej miejscowości Gaj Mały, Słopanowo i Obrzycko do północnej granicy miasta Obrzycko, a następnie na wschód od drogi przebiegającej przez miejscowość Chraplewo w powiecie szamotulskim.

gmina Malanów, część gminy Tuliszków położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 72 biegnącej od wschodniej granicy gminy do miasta Turek, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 72 w mieście Turek do zachodniej granicy gminy w powiecie tureckim

część gminy Rychwał położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od południowej granicy gminy do miejscowości Rychwał, a następnie na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 443 biegnącą od skrzyżowania z drogę nr 25 w miejscowości Rychwał do wschodniej granicy gminy w powiecie konińskim

gmina Mycielin, część gminy Stawiszyn położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 25 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Zbiersk, a następnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Zbiersk – Łyczyn – Petryki biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 25 do południowej granicy gminy, część gminy Ceków- Kolonia położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Młynisko – Morawin - Janków w powiecie kaliskim

w województwie łódzkim:

gminy Białaczów, Drzewica, Opoczno i Poświętne w powiecie opoczyńskim

gminy Biała Rawska, Regnów i Sadkowice w powiecie rawskim

gmina Kowiesy w powiecie skierniewickim

w województwie zachodniopomorskim:

gmina Boleszkowice i część gminy Dębno położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 126 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 23 w miejscowości Dębno, następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 23 do skrzyżowania z ul. Jana Pawła II w miejscowości Cychry, następnie na południe od ul. Jana Pawła II do skrzyżowania z ul. Ogrodową i dalej na południe od linii wyznaczonej przez ul. Ogrodową, której przedłużenie biegnie do wschodniej granicy gminy w powiecie myśliborskim

gminy Cedynia, Chojna, Mieszkowice, Moryń, Trzcińsko – Zdrój w powiecie gryfińskim.

8.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner II i Slovakiet:

the whole district of Gelnica

the whole district of Poprad

the whole district of Spišská Nová Ves

the whole district of Levoča

the whole district of Kežmarok

in the whole district of Michalovce except municipalities included in zone III,

the whole district of Košice-okolie

the whole district of Rožnava

the whole city of Košice

the whole district of Sobrance

the whole district of Vranov nad Topľou

the whole district of Humenné except municipalities included in zone III,

the whole district of Snina

the whole district of Prešov

in the whole district of Sabinov,

in the district of Stropkov, the whole municipalities of Bžany, Lomné, Kručov, Nižná Olšava, Miňovce, Turany nad Ondavou, Vyšný Hrabovec, Tokajík, Mrázovce, Breznica, Brusnica, Krišľovce, Jakušovce, Kolbovce,

in the district of Svidník, the whole municipalities of Dukovce, Želmanovce, Kuková, Kalnište, Lužany pri Ondave, Lúčka, Giraltovce, Kračúnovce, Železník, Kobylince, Mičakovce, Fijaš,

the whole district of Bardejov

the whole district of Stará Ľubovňa

the whole district of Revúca

the whole district of Rimavská Sobota

in the district of Veľký Krtíš, the whole municipalities not included in part I,

the whole district of Lučenec

the whole district of Poltár

the whole district of Zvolen

the whole district of Detva

in the district of Krupina the whole municipalities of Senohrad, Horné Mladonice, Dolné Mladonice, Čekovce, Lackov, Zemiansky Vrbovok, Kozí Vrbovok, Čabradský Vrbovok, Cerovo, Trpín, Litava,

In the district of Banska Bystica, the whole municipalites of Kremnička, Malachov, Badín, Vlkanová, Hronsek, Horná Mičiná, Dolná Mičiná, Môlča Oravce, Čačín, Čerín, Bečov, Sebedín, Dúbravica, Hrochoť, Poniky, Strelníky, Povrazník, Ľubietová, Brusno, Banská Bystrica

the whole district of Brezno,

in the district of Liptovsky Mikuláš, the municipalities of Važec, Malužiná, Kráľova lehota, Liptovská Porúbka, Nižná Boca, Vyšná Boca a Východná – a part of municipality south of the highway D1.

DEL III

1.   Bulgarien

Følgende restriktionszoner III i Bulgarien:

the whole region of Gabrovo

the whole region of Lovech

the whole region of Montana

the Pazardzhik region:

the whole municipality of Pazardzhik,

the whole municipality of Panagyurishte,

the whole municipality of Lesichevo,

the whole municipality of Septemvri,

the whole municipality of Strelcha,

the Pleven region:

the whole municipality of Belene,

the whole municipality of Gulyantzi,

the whole municipality of Dolna Mitropolia,

the whole municipality of Dolni Dabnik,

the whole municipality of Iskar,

the whole municipality of Knezha,

the whole municipality of Nikopol,

the whole municipality of Pordim,

the whole municipality of Cherven bryag

the Plovdiv region

the whole municipality of Hisar,

the whole municipality of Suedinenie,

the whole municipality of Maritsa

the whole municipality of Rodopi,

the whole municipality of Plovdiv,

the Ruse region:

the whole municipality of Dve mogili

the Shumen region:

the whole municipality of Veliki Preslav

the whole municipality of Venetz

the whole municipality of Varbitza

the whole municipality of Kaolinovo

the whole municipality of Novi pazar

the whole municipality of Smyadovo

the whole municipality of Hitrino

the Silistra region:

the whole municipality of Alfatar

the whole municipality of Glavinitsa

the whole municipality of Dulov

the whole municipality of Kaynardzha

the whole municipality of Tutrakan

the Sliven region:

the whole municipality of Kotel

the whole municipality of Nova Zagora

the whole municipality of Tvarditza

the Targovishte region:

the whole municipality of Antonovo

the whole municipality of Omurtag

the whole municipality of Opaka

the Vidin region

the whole municipality of Belogradchik

the whole municipality of Boynitza

the whole municipality of Bregovo

the whole municipality of Gramada

the whole municipality of Dimovo

the whole municipality of Kula

the whole municipality of Makresh

the whole municipality of Novo selo

the whole municipality of Ruzhintzi

the whole municipality of Chuprene

the Veliko Tarnovo region:

the whole municipality of Veliko Tarnovo

the whole municipality of Gorna Oryahovitza

the whole municipality of Elena

the whole municipality of Zlataritza

the whole municipality of Lyaskovetz

the whole municipality of Pavlikeni

the whole municipality of Polski Trambesh

the whole municipality of Strazhitza

the whole municipality of Suhindol

the whole region of Vratza

in Varna region:

the whole municipality of Avren

the whole municipality of Beloslav

the whole municipality of Byala

the whole municipality of Dolni Chiflik

the whole municipality of Devnya

the whole municipality of Dalgopol

the whole municipality of Provadia

the whole municipality of Suvorovo

the whole municipality of Varna

the whole municipality of Vetrino

in Burgas region:

the whole municipality of Burgas

the whole municipality of Kameno

the whole municipality of Malko Tarnovo

the whole municipality of Primorsko

the whole municipality of Sozopol

the whole municipality of Sredets

the whole municipality of Tsarevo

the whole municipality of Sungurlare

the whole municipality of Ruen

the whole municipality of Aytos.

2.   Italien

Følgende restriktionszoner III i Italien:

tutto il territorio della Sardegna.

3.   Letland

Følgende restriktionszoner III i Letland:

Ludzas novada Briģu, Nirzas pagasts, Līdumnieku pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V508 un upes Kurjanka posmā no autoceļa V510 līdz Krievijas Federācijas robežai, Ciblas pagasta daļa uz dienvidiem no autoceļa V508, V511, Isnaudas pagasta daļa uz dienvidaustrumiem no autoceļa V511, V506, Lauderu pagasta daļa uz ziemeļaustrumiem no autoceļa V544, V514, V539, Zaļesjes pagasta daļa uz ziemeļiem no autoceļa V539, V513, P52 un A12, Zilupes pilsēta.

4.   Polen

Følgende restriktionszoner III i Polen:

w województwie warmińsko-mazurskim:

powiat działdowski,

część powiatu iławskiego niewymieniona w części II załącznika I,

powiat nowomiejski,

gminy Dąbrówno, Grunwald i Ostróda z miastem Ostróda w powiecie ostródzkim,

część powiatu olsztyńskiego niewymieniona w części II załącznika I,

gminy Barczewo, Purda, część gminy Biskupiec położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr w powiecie olsztyńskim,

gminy Dźwierzuty, Pasym w powiecie szczycieńskim,

w województwie mazowieckim:

część powiatu żuromińskiego niewymieniona w części I załącznika I,

część powiatu mławskiego niewymieniona w części I załącznika I,

w województwie lubelskim:

gminy Radecznica, Sułów, Szczebrzeszyn, Zwierzyniec w powiecie zamojskim,

gminy Biłgoraj z miastem Biłgoraj, Goraj, Frampol, Tereszpol i Turobin w powiecie biłgorajskim,

gminy Horodło, Hrubieszów z miastem Hrubieszów w powiecie hrubieszowskim,

gminy Dzwola, Chrzanów i Potok Wielki w powiecie janowskim,

gminy Gościeradów i Trzydnik Duży w powiecie kraśnickim,

w województwie podkarpackim:

powiat mielecki,

gminy Radomyśl nad Sanem i Zaklików w powiecie stalowowolskim,

część gminy Ostrów położona na północ od drogi linii wyznaczonej przez drogę nr A4 biegnącą od zachodniej granicy gminy do skrzyżowania z drogą nr 986, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 986 biegnącą od tego skrzyżowania do miejscowości Osieka i dalej na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Osieka — Blizna w powiecie ropczycko — sędziszowskim

gminy Czarna, Pilzno, Żyraków i część gminy wiejskiej Dębica położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr A4 w powiecie dębickim,

gmina Wielkie Oczy w powiecie lubaczowskim,

gminy Laszki, Radymno z miastem Radymno, w powiecie jarosławskim,

w województwie lubuskim:

gminy Górzyca, Ośno Lubuskie, Rzepin, Słubice w powiecie słubickim,

gmina Dąbie w powiecie krośnieńskim,

gminy Brzeźnica, Iłowa, Małomice, Niegosławice, Szprotawa, Żagań z miastem Żagań w powiecie żagańskim,

powiat sulęciński,

powiat międzyrzecki,

powiat nowosolski,

powiat wschowski

powiat świebodziński,

powiat zielonogórski

powiat miejski Zielona Góra

w województwie wielkopolskim:

gminy Krzemieniewo, Rydzyna w powiecie leszczyńskim,

gminy Krobia i Poniec w powiecie gostyńskim,

powiat rawicki,

powiat nowotomyski,

powiat międzychodzki,

gmina Pniewy, część gminy Duszniki położona na północny – zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Duszniki, a następnie na północ od linii wyznaczonej przez ul. Niewierską oraz drogę biegnącą przez miejscowość Niewierz do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostroróg położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 186 i 184 biegnące od granicy gminy do miejscowości Ostroróg, a następnie od miejscowości Ostroróg przez miejscowości Piaskowo – Rudki do południowej granicy gminy, część gminy Wronki położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Wartę biegnącą od zachodniej granicy gminy do przecięcia z droga nr 182, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 182 oraz 184 biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 182 do południowej granicy gminy, część gminy Szamotuły położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 306 i drogę łączącą miejscowości Lipnica - Ostroróg w powiecie szamotulskim

gminy Baranów, Bralin, Perzów, Łęka Opatowska, Rychtal, Trzcinica, część gminy Kępno położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr S8 w powiecie kępińskim,

w województwie dolnośląskim:

powiat górowski,

gminy Prusice i Żmigród w powiecie trzebnickim,

powiat głogowski,

powiat bolesławiecki,

gminy Chocianów, Gaworzyce, Radwanice i Przemków w powiecie polkowickim,

gmina Chojnów i miasto Chojnów w powiecie legnickim,

gmina Zagrodno w powiecie złotoryjskim,

część gminy Wołów położona na północ od linii wyznaczonej prze drogę nr 339 biegnącą od wschodniej granicy gminy do miejscowości Pełczyn, a następnie na północny - wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 339 i łączącą miejscowości Pełczyn – Smogorzówek, część gminy Wińsko polożona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 36 biegnącą od północnej granicy gminy do miejscowości Wińsko, a nastęnie na wschód od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od skrzyżowania z drogą nr 36 w miejscowości Wińsko i łączącą miejscowości Wińsko_- Smogorzów Wielki – Smogorzówek w powiecie wołowskim,

część gminy Milicz położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 15 biegnącej od północnej granicy gminy do południowej granicy gminy w miejcowości Lasowice w powiecie milickim,

w województwie świętokrzyskim:

gminy Gnojno, Pacanów, Stopnica, Tuczępy, część gminy Busko Zdrój położona na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Siedlawy-Szaniec- Podgaje-Kołaczkowice w powiecie buskim,

gminy Łubnice, Oleśnica, Połaniec, część gminy Rytwiany położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 764, część gminy Szydłów położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 756 w powiecie staszowskim,

gminy Chęciny, Chmielnik, Łopuszno, Pierzchnica, część gminy Morawica położona na południe od linii wyznaczonej przez rzekę Czarna Nida, część gminy Daleszyce położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 764, część gminy Raków położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogi nr 756 i 764 w powiecie kieleckim,

gminy Kluczewsko, Krasocin, Włoszczowa w powiecie włoszczowskim,

gmina w powiecie pińczowskim,

gminy Małogoszcz, Oksa, Sobków w powiecie jędrzejowskim,

w województwie łódzkim:

gminy Bolesławiec, Czastary, Lututów, Łubnice, część gminy Sokolniki położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 4715E, część gminy Galewice położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Przybyłów – Ostrówek – Dąbrówka – Zmyślona w powiecie wieruszowskim,

gminy Biała, Czarnożyły, Skomlin, część gminy Mokrsko położona na zachód od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Krzyworzeka – Mokrsko - Zmyślona – Komorniki – Orzechowiec – Poręby, część gminy Wieluń położona na zachód od miejscowości Wieluń oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę łączącą miejscowości Wieluń – Turów – Chotów biegnącą do zachodniej granicy gminy, część gminy Ostrówek położona na zachód od linii wyznaczonej przez rzekę Pyszna w powiecie wieluńskim,

część gminy Złoczew położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę nr 482 biegnącą od zachodniej granicy gminy w miejscowości Uników do miejscowości Złoczew, a następnie na zachód od linii wyznaczonej przez drogę nr 477 biegnącą od miejscowości Złoczew do południowej granicy gminy, część gminy Klonowa położona na południe od linii wyznaczonej przez drogę biegnącą od wschodniej granicy gminy, łączącą miejscowości Owieczki - Klonowa – Górka Klonowska - Przybyłów w powiecie sieradzkim,

w województwie opolskim:

część gminy Gorzów Śląski położona na północ od miasta Gorzów Śląski oraz na północ od linii wyznaczonej przez drogę nr 4715E w powiecie oleskim,

część gminy Byczyna położona na wschód od linii wyznaczonej przez drogę nr 11 w powiecie kluczborskim,

część gminy Namysłów położona na wschód od linii wyznaczonej przez rzekę Głucha w powiecie namysłowskim,

w województwie małopolskim:

gminy Dąbrowa Tarnowska, Radgoszcz, Szczucin w powiecie dąbrowskim,

gminy Lisia Góra, Pleśna, Ryglice, Skrzyszów, Tarnów, Tuchów w powiecie tarnowskim,

powiat miejski Tarnów.

5.   Rumænien

Følgende restriktionszoner III i Rumænien:

Zona orașului București

Județul Constanța

Județul Satu Mare

Județul Tulcea

Județul Bacău

Județul Bihor

Județul Bistrița Năsăud

Județul Brăila

Județul Buzău

Județul Călărași

Județul Dâmbovița

Județul Galați

Județul Giurgiu

Județul Ialomița

Județul Ilfov

Județul Prahova

Județul Sălaj

Județul Suceava

Județul Vaslui

Județul Vrancea

Județul Teleorman

Judeţul Mehedinţi

Județul Gorj

Județul Argeș

Județul Olt

Județul Dolj

Județul Arad

Județul Timiș

Județul Covasna

Județul Brașov

Județul Botoșani

Județul Vâlcea

Județul Iași

Județul Hunedoara

Județul Alba

Județul Sibiu

Județul Caraș-Severin

Județul Neamț

Județul Harghita

Județul Mureș

Județul Cluj

Județul Maramureș.

6.   Slovakiet

Følgende restriktionszoner III i Slovakiet:

In the district of Lučenec: Lučenec a jeho časti, Panické Dravce, Mikušovce, Pinciná, Holiša, Vidiná, Boľkovce, Trebeľovce, Halič, Stará Halič, Tomášovce, Trenč, Veľká nad Ipľom, Buzitka (without settlement Dóra), Prša, Nitra nad Ipľom, Mašková, Lehôtka, Kalonda, Jelšovec, Ľuboreč, Fiľakovské Kováče, Lipovany, Mučín, Rapovce, Lupoč, Gregorova Vieska, Praha,

In the district of Poltár: Kalinovo, Veľká Ves,

the whole district of Trebišov',

The whole district of Vranov and Topľou,

In the district of Veľký Krtíš: Malé Zlievce, Glabušovce, Olováry, Zombor, Čeláre, Bušince, Kováčovce, Vrbovka, Kiarov, Záhorce, Želovce, Sklabiná, Nová Ves, Obeckov, Dolné Plachtince, Stredné Plachtince, Horné Plachtince, Malý Krtíš, Veľký Krtíš, Modrý kameň, Veľké Straciny, Malé Straciny, Dolné Strháre, Horné Strháre, Pôtor, Horná Strehová, Slovenské Kračany, Chrťany, Závada, Vieska, Dolná strehová, Ľuboriečka, Veľké Zlievce, Muľa, Opatovská Nová ves, Bátorová, Nenince, Pribelce,

In the district of Brezno: Brezno, Čierny Balog, Drábsko, Sihla, Pohronská Polhora, Michalová, Bacúch, Beňuš, Braväcovo, Jarabá, Bystrá, Horná Lehota, Mýto pod ďumbierom, Podbrezová, Osrblie, Hronec, Valaská,

In the district of Humenné: Lieskovec, Myslina, Humenné, Jasenov, Brekov , Závadka, Topoľovka, Hudcovce, Ptičie, Chlmec, Porúbka, Brestov, Gruzovce, Ohradzany, Slovenská Volová, Karná, Lackovce, Kochanovce, Hažín nad Cirochou,

In the district of Michalovce: Strážske, Staré, Oreské, Zbudza, Voľa, Nacina Ves, Pusté Čemerné, Lesné, Rakovec nad Ondavou, Petríkovce, Oborín, Veľké Raškovce, Beša.

«

AFGØRELSER

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/146


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2111

af 25. november 2021

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i henhold til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår nedsættelse af en arbejdsgruppe om fiskeri og vedtagelse af dens forretningsorden

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. april 2021 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2021/689 (1) om indgåelse af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (2) (»handels- og samarbejdsaftalen«). Handels- og samarbejdsaftalen trådte i kraft den 1. maj 2021.

(2)

Ved handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 1, litra q), nedsattes Specialudvalget om Fiskeri. Dets beføjelser er fastsat i handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 4. Specialudvalget om Fiskeris opgaver og kompetenceområder er angivet på ikkeudtømmende vis i handels- og samarbejdsaftalens artikel 508.

(3)

Efter handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 4, litra f), er Specialudvalget om Fiskeri beføjet til at nedsætte, overvåge, koordinere og opløse arbejdsgrupper. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 9, stk. 2, bistår enhver nedsat arbejdsgruppe under tilsyn af et udvalg det pågældende udvalg med at udføre dets opgaver, navnlig forberede det pågældende udvalgs arbejde og udføre de opgaver, som det pågældende udvalg pålægger arbejdsgruppen. I henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 9, stk. 4, fastsætter enhver nedsat arbejdsgruppe sin egen forretningsorden, mødekalender og dagsorden efter fælles overenskomst.

(4)

Den 5. oktober 2021 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2021/1765 (3) om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne for perioden 2021-2026 i Specialudvalget om Fiskeri. Denne afgørelse omfatter overvågning og koordinering af nævnte udvalgs arbejdsgrupper, men den omfatter ikke nedsættelse og opløsning heraf.

(5)

Det er hensigtsmæssigt, at Specialudvalget om Fiskeri i henhold til handels- og samarbejdsaftalens artikel 8, stk. 4, litra f), nedsætter en arbejdsgruppe om fiskeri, der skal arbejde under dets tilsyn. Arbejdsgruppen om fiskeri bør fastsætte sin forretningsorden og regelmæssigt aflægge rapport om sine aktiviteter til Specialudvalget om Fiskeri.

(6)

Arbejdsgruppen om fiskeri bør fungere som et forum for udveksling af oplysninger, tekniske drøftelser og gensidige konsultationer. Med undtagelse af vedtagelsen af forretningsordenen er det ikke hensigten, at arbejdsgruppen om fiskeri skal vedtage akter eller foranstaltninger, der har retsvirkninger. Da det ikke kan udelukkes, at arbejdsgruppen om fiskeri udarbejder eller undtagelsesvis vedtager retsakter, der har retsvirkninger, når den udfører de opgaver, som Specialudvalget om Fiskeri har overdraget den, er det hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne i arbejdsgruppen om fiskeri i forbindelse med sådanne tilfælde.

(7)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Specialudvalget om Fiskeri, med hensyn til nedsættelsen af en arbejdsgruppe om fiskeri, samt de holdninger, der skal indtages på Unionens vegne i arbejdsgruppen om fiskeri, med hensyn til vedtagelsen af dens forretningsorden og af andre akter, der har retsvirkninger, og præciseringen af nævnte holdninger, bør fastlægges af Rådet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne, afgørelse (EU) 2021/689 og nærværende afgørelse.

(8)

Møderne i arbejdsgruppen om fiskeri bør forberedes i tæt samarbejde med og under tæt inddragelse af Rådet og dets forberedende organer.

(9)

Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud, jf. artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Specialudvalget om Fiskeri, med hensyn til nedsættelsen af en arbejdsgruppe om fiskeri, fremgår af bilag I til denne afgørelse.

2.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i arbejdsgruppen om fiskeri, med hensyn til vedtagelsen af forretningsordenen for arbejdsgruppen om fiskeri og præciseringen heraf fremgår af bilag II til denne afgørelse.

3.   Unionens holdning i arbejdsgruppen om fiskeri, når denne arbejdsgruppe skal udarbejde eller vedtage akter, der har retsvirkninger, skal præciseres yderligere i overensstemmelse med bilag III til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse vurderes efter behov og revideres, hvor det er hensigtsmæssigt, af Rådet på forslag af Kommissionen. Der skal under alle omstændigheder finde en gennemgang sted senest den 31. december 2022.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2021.

På Rådets vegne

Z. POČIVALŠEK

Formand


(1)  Rådets afgørelse (EU) 2021/689 af 29. april 2021 om indgåelse på Unionens vegne af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 2).

(2)  Handels- og samarbejdsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10).

(3)  Rådets afgørelse (EU) 2021/1765 af 5. oktober 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne for perioden 2021-2026 i Specialudvalget om Fiskeri, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (EUT L 355 af 7.10.2021, s. 135).


BILAG I

UNIONENS HOLDNING I SPECIALUDVALGET OM FISKERI MED HENSYN TIL NEDSÆTTELSEN AF EN ARBEJDSGRUPPE OM FISKERI

Unionen bestræber sig på at sikre, at der nedsættes en arbejdsgruppe om fiskeri, der under tilsyn af Specialudvalget om Fiskeri fungerer som forum for udveksling af oplysninger, tekniske drøftelser og gensidige konsultationer. Arbejdsgruppen om fiskeri bistår under tilsyn af Specialudvalget om Fiskeri dette udvalg med at udføre dets opgaver, navnlig forberede Specialudvalget om Fiskeris arbejde og udføre de opgaver, som dette udvalg overdrager denne arbejdsgruppe.


BILAG II

UNIONENS HOLDNING I ARBEJDSGRUPPEN OM FISKERIMED HENSYN TIL VEDTAGELSEN AF FORRETNINGSORDENEN FOR ARBEJDSGRUPPEN OM FISKERI

Unionen bestræber sig på at sikre, at arbejdsgruppen om fiskeris forretningsorden er baseret på Partnerskabsrådets og udvalgenes forretningsorden, jf. bilag 1 til handels- og samarbejdsaftalen, og sørger samtidig for tilpasninger heraf, som skal godkendes af Rådet på grundlag af positionspapirer, som forelægges af Kommissionen. Forretningsordenen for arbejdsgruppen om fiskeri kan også give mulighed for forskellige tematiske konfigurationer.

Inden arbejdsgruppen om fiskeri vedtager sin forretningsorden, forelægger Kommissionen i tilstrækkelig god tid inden mødet i nævnte arbejdsgruppe eller nævnte arbejdsgruppes skriftlige procedure og under alle omstændigheder senest otte arbejdsdage før det pågældende møde eller den pågældende anvendelse af skriftlig procedure et skriftligt dokument for Rådet, hvori enkelthederne i den foreslåede præcisering af Unionens holdning er angivet, med henblik på drøftelse og godkendelse af detaljerne i den holdning, der skal fremføres på Unionens vegne.


BILAG III

PRÆCISERING AF UNIONENS HOLDNING PÅ MØDERNE I ARBEJDSGRUPPEN OM FISKERI

Når arbejdsgruppen om fiskeri udarbejder eller vedtager akter, der har retsvirkninger, tages alle de nødvendige skridt, således at den holdning, der skal fremføres på Unionens vegne, tager hensyn til de seneste videnskabelige og andre relevante oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen, og er i overensstemmelse med bilag I og II til afgørelse (EU) 2021/1765.

Med henblik herpå og på grundlag af nævnte oplysninger forelægger Kommissionen i tilstrækkelig god tid inden mødet i arbejdsgruppen om fiskeri eller denne arbejdsgruppes skriftlige procedure, herunder når sidstnævnte udarbejder og vedtager sin forretningsorden, og under alle omstændigheder senest otte arbejdsdage før det pågældende møde eller den pågældende anvendelse af skriftlig procedure et skriftligt dokument for Rådet, hvori enkelthederne i den foreslåede præcisering af Unionens holdning er angivet, med henblik på drøftelse og godkendelse af detaljerne i den holdning, der skal fremføres på Unionens vegne.

Principperne i dette bilag skal være retningsgivende for Kommissionens arbejde på møderne i arbejdsgruppen om fiskeri.

Hvis det i løbet af et møde i arbejdsgruppen om fiskeri er umuligt at nå til enighed, således at Unionens holdning tager hensyn til nye elementer, henvises spørgsmålet til Rådet i overensstemmelse med proceduren i dette bilag.


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/151


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/2112

af 25. november 2021

om beskikkelse af en suppleant til Regionsudvalget efter indstilling fra Forbundsrepublikken Tyskland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til Rådets afgørelse (EU) 2019/852 af 21. maj 2019 om Regionsudvalgets sammensætning (1),

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktatens artikel 300, stk. 3, består Regionsudvalget af repræsentanter for regionale og lokale myndigheder, der enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller være politisk ansvarlige over for en valgt forsamling.

(2)

Rådet vedtog den 10. december 2019 afgørelse (EU) 2019/2157 (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget efter Sabine SÜTTERLIN-WAACKs udtræden.

(4)

Den tyske regering har indstillet Claus Christian CLAUSSEN, repræsentant for et regionalt eller lokalt organ, der er valgt til en regional myndighed, Minister für Justiz, Europa und Verbraucherschutz des Landes Schleswig-Holstein (justitsminister, europaminister og minister for forbrugerbeskyttelse i delstaten Schleswig-Holstein), som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Claus Christian CLAUSSEN, repræsentant for et regionalt eller lokalt organ, der er valgt til en myndighed, Minister für Justiz, Europa und Verbraucherschutz des Landes Schleswig-Holstein (justitsminister, europaminister og minister for forbrugerbeskyttelse i delstaten Schleswig-Holstein), beskikkes som suppleant til Regionsudvalget for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2025.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2021.

På Rådets vegne

Z. POČIVALŠEK

Formand


(1)  EUT L 139 af 27.5.2019, s. 13.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/2157 af 10. december 2019 om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2020 til den 25. januar 2025 (EUT L 327 af 17.12.2019, s. 78).


1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/152


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/2113

af 30. november 2021

om ækvivalens mellem de covid-19-certifikater, der udstedes af Republikken El Salvador, og de certifikater, der udstedes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953, med henblik på at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed inden for Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/953 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien (1), særlig artikel 8, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2021/953 fastlægges en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) med det formål at gøre det lettere for indehaverne at udøve deres ret til fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Nævnte forordning bidrager også til at lette den gradvise ophævelse af de restriktioner for den frie bevægelighed, der i overensstemmelse med EU-retten er indført af medlemsstaterne med henblik på at begrænse spredningen af sars-CoV-2, på en koordineret måde.

(2)

Forordning (EU) 2021/953 giver mulighed for accept af covid-19-attester udstedt af tredjelande til unionsborgere og deres familiemedlemmer, når Kommissionen vurderer, at disse covid-19-certifikater er udstedt i overensstemmelse med standarder, der skal anses for at svare til dem, der fastsættes i henhold til nævnte forordning. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 (2) skal medlemsstaterne desuden anvende de regler, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, på tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, men som lovligt opholder sig eller bor på deres område, og som har ret til at rejse til andre medlemsstater i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør alle konklusioner om ækvivalens i denne afgørelse finde anvendelse på covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der er udstedt af Republikken El Salvador til unionsborgere og deres familiemedlemmer. Tilsvarende bør sådanne konklusioner om ækvivalens på grundlag af forordning (EU) 2021/954 også gælde for covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken El Salvador til tredjelandsstatsborgere, som lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område, på de betingelser, der er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Den 29. august 2021 forelagde Republikken El Salvador Kommissionen detaljerede oplysninger om udstedelse af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater i henhold til »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet. Republikken El Salvador meddelte Kommissionen, at landets covid-19-certifikater ifølge Republikken El Salvadors opfattelse udstedes i overensstemmelse med en standard og et teknologisk system, som er interoperable med den tillidsramme, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og som gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. I denne forbindelse meddelte Republikken El Salvador Kommissionen, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet, indeholder de data, der er omhandlet i bilaget til forordning (EU) 2021/953.

(4)

Republikken El Salvador meddelte også Kommissionen, at den accepterer vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af medlemsstaterne og EØS-landene i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953.

(5)

Efter anmodning fra Republikken El Salvador gennemførte Kommissionen den 4. november 2021 tekniske test, som viste, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikaterne udstedes af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet, som er interoperabelt med den tillidsramme, der er fastsat i forordning (EU) 2021/953, og gør det muligt at kontrollere certifikaternes ægthed, gyldighed og integritet. Kommissionen bekræftede også, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet, indeholder de nødvendige data.

(6)

Republikken El Salvador meddelte desuden Kommissionen, at den udsteder interoperable vaccinationscertifikater for covid-19-vacciner. Disse vacciner omfatter i øjeblikket Comirnaty, Spikevax og CoronaVac.

(7)

Republikken El Salvador meddelte også Kommissionen, at den vil udstede interoperable testcertifikater for nukleinsyre-amplifikationstest, men ikke for hurtige antigentest.

(8)

Republikken El Salvador meddelte desuden Kommissionen, at den vil udstede interoperable restitutionscertifikater. Disse certifikater er gyldige i højst 180 dage efter datoen for den første positive test.

(9)

Republikken El Salvador meddelte desuden Kommissionen, at når kontrollører i El Salvador kontrollerer certifikater, vil personoplysningerne i disse certifikater blive behandlet udelukkende for at kontrollere og bekræfte indehaverens vaccinations-, test- eller restitutionsstatus og vil ikke blive opbevaret efterfølgende.

(10)

De elementer, der er nødvendige for at fastslå, at covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet skal anses for at svare til dem, der er udstedt i henhold til forordning (EU) 2021/953, foreligger således.

(11)

Derfor bør covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater udstedt af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet accepteres på de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, artikel 6, stk. 5, og artikel 7, stk. 8, i forordning (EU) 2021/953.

(12)

For at denne afgørelse kan træde i kraft, bør Republikken El Salvador forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

(13)

For at beskytte Unionens interesser, navnlig på folkesundhedsområdet, kan Kommissionen anvende sine beføjelser til at suspendere anvendelsen af denne afgørelse eller ophæve den, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2021/953 ikke længere er opfyldt.

(14)

Med henblik på hurtigst muligt at forbinde Republikken El Salvador til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 14 i forordning (EU) 2021/953 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, der udstedes af Republikken El Salvador i overensstemmelse med »Comprobante electrónico de vacunación«-systemet, anses med henblik på at fremme retten til fri bevægelighed inden for Unionen for at svare til dem, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/953.

Artikel 2

Republikken El Salvador forbindes til tillidsrammen for EU's digitale covidcertifikat, der er fastsat ved forordning (EU) 2021/953.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30.novmeber 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 211 af 15.6.2021, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/954 af 14. juni 2021 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig eller bor på medlemsstaternes område under covid-19-pandemien (EUT L 211 af 15.6.2021, s. 24).


RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/155


Afgørelse Nr. 1/2021 vedtaget af specialudvalget, som er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra p), i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side,

den 29. oktober 2021

om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger [2021/2114]

SPECIALUDVALGET HAR —

under henvisning til handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (1) (»handels- og samarbejdsaftalen«), særlig artikel SSC.68 i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel SSC.68 i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger til handels- og samarbejdsaftalen kan Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger ændre bilagene og tillæggene til nævnte protokol.

(2)

Bilag SSC-1, SSC-3, SSC-4, SSC-5 og SSC-6 til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger bør — for så vidt som de afspejler medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges nationale lovgivning — ændres navnlig for at tage hensyn til de seneste ændringer i de nationale lovgivninger. Titlen på bilag SSC-1 bør rettes, så der ikke kun henvises til »kontantydelser«. Tillæg SSCI-1 til bilag SSC-7 bør ændres for at afspejle en af parternes afgørelse vedrørende en ordning, der er opført deri.

(3)

I medfør af artikel SSC.11, stk. 6, i protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger skal parterne offentliggøre et ajourført bilag SSC-8 snarest muligt efter en periode på én måned fra ikrafttrædelsen af handels- og samarbejdsaftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oplysningerne om medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige i bilag SSC-1, SSC-3, SSC-4, SSC-5 og SSC-6 samt i tillæg SSCI-1 til bilag SSC-7 til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger ajourføres som anført i bilag I til denne afgørelse.

Bilag SSC-8 til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger ajourføres som anført i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

Udfærdiget i Bruxelles og London, den 29. oktober 2021.

På vegne af Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger

Jordi CURELL GOTOR

Ronan O’CONNOR

Formænd


(1)  EUT L 149 af 30.4.2021, s. 10.


BILAG I

»BILAG SSC-1

VISSE YDELSER, SOM DENNE PROTOKOL IKKE FINDER ANVENDELSE PÅ

DEL 1

SÆRLIGE IKKEBIDRAGSPLIGTIGE KONTANTYDELSER

(denne protokols artikel SSC.3, stk. 4, litra a))

i)   DET FORENEDE KONGERIGE

a)

Tillæg til statspension (State Pension Credit Act 2002 og State Pension Credit Act (Northern Ireland) 2002)

b)

Indkomstbaserede ydelser til arbejdssøgende (Jobseekers Act 1995 og Jobseekers (Northern Ireland) Order 1995)

c)

Befordringstilskud til invalidepension (Social Security Contributions and Benefits Act 1992 og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992)

d)

Befordringstilskud til ydelse for personlig selvstændighed (Welfare Reform Act 2012 (del 4) og Welfare Reform (Northern Ireland) Order 2015 (del 5))

e)

Indtægtsrelateret arbejdsløsheds- og understøttelsesydelse (Welfare Reform Act 2007 og Welfare Reform Act (Northern Ireland) 2007)

f)

Tilskud til fødevarer under Best Start Foods (Welfare Foods (Best Start Foods) (Scotland) Regulations 2019 (SSI 2019/193))

g)

Tilskud under Best Start Grants (graviditets- og barselstilskud, tilskud til førskole, tilskud til skolegang) (The Early Years Assistance (Best Start Grants) (Scotland) Regulations 2018 (SSI 2018/370))

h)

Begravelsestilskud (Funeral Expense Assistance (Scotland) Regulations 2019 (SSI 2019/292))

i)

Skotsk børnetilskud (The Scottish Child Payment Regulations 2020 (SSI 2020/351)).

ii)   MEDLEMSSTATERNE

ØSTRIG

Kompenserende tillægsydelse (forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring — ASVG, forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for handel og håndværk — GSVG og forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige erhvervsdrivende inden for jord- og skovbrug — BSVG).

BELGIEN

a)

Ydelse ved indkomstbortfald (lov af 27. februar 1987) (Inkomensvervangende tegemoetkoming/Allocation de remplacement de revenus)

b)

Garanteret mindsteindtægt til ældre (lov af 22. marts 2001) (Inkomensgarantie voor ouderen/Revenu garanti aux personnes âgées).

BULGARIEN

Social alderspension (artikel 89a i lov om social forsikring).

CYPERN

a)

Socialpension (lov om socialpension af 1995 (lov 25(I)/95), som ændret)

b)

Ydelse til svært motorisk handicappede (ministerrådets afgørelse nr. 38210 af 16. oktober 1992, nr. 41370 af 1. august 1994, nr. 46183 af 11. juni 1997 og nr. 53675 af 16. maj 2001)

c)

Særlig ydelse til blinde (lov om særlige ydelser fra 1996 (lov 77(I)/96), som ændret).

DANMARK

Boligstøtte til pensionister (lov om individuel boligstøtte, lovbekendtgørelse som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 1995).

ESTLAND

Statslig arbejdsløshedsunderstøttelse (lov om social beskyttelse af arbejdsløse af 29. september 2005).

FINLAND

a)

Boligydelse til pensionister (lov om boligydelse til pensionister, 571/2007)

b)

Arbejdsmarkedsydelse (lov om arbejdsløshedsydelser 1290/2002).

FRANKRIG

a)

Supplerende ydelser fra:

i)

Den Særlige Invaliditetsfond og

ii)

Alderdomssolidaritetsfonden i forhold til de sikrede rettigheder

(lov af 30. juni 1956 som kodificeret i bind VIII i lov om social sikring)

b)

Ydelse til voksne handicappede (lov af 30. juni 1975 som kodificeret i bind VIII i lov om social sikring)

c)

Særlig ydelse (lov af 10. juli 1952 som kodificeret i bind VIII i lov om social sikring) i forhold til de sikrede rettigheder

d)

Solidaritetsydelse til ældre (bekendtgørelse af 24. juni 2004 som kodificeret i bind VIII i lov om social sikring) fra 1. januar 2006.

TYSKLAND

a)

Underholdshjælp til ældre og til personer med nedsat erhvervsevne i henhold til kapitel 4 i bind XII i socialloven (Leistungen der Grundsicherung im Alter und bei Erwerbsminderung nach dem Vierten Kapitel des Zwölften Buches Sozialgesetzbuch)

b)

Underholdshjælp i henhold til grundsikringen for arbejdssøgende, jf. bind II i socialloven (Leistungen zur Sicherung des Lebensunterhalts in der Grundsicherung für Arbeitssuchende nach dem Zweiten Buch Sozialgesetzbuch).

GRÆKENLAND

Særlige ydelser til ældre (lov 1296/82).

UNGARN

a)

Invaliderente (ministerrådets dekret nr. 83/1987 (XII 27) om invaliderente)

b)

Aldersrente (lov III af 1993 om social forvaltning og sociale ydelser).

IRLAND

a)

Ydelse til arbejdssøgende (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 2)

b)

Statspension (ikkebidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 4)

c)

Enke- eller enkemandspension eller efterladtepension til registreret partner (ikkebidragspligtig) (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 6)

d)

Invaliditetsydelse (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 10)

e)

Befordringstilskud (Health Act 1970 (som ændret), afsnit 61)

f)

Blindepension (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 5).

ITALIEN

a)

Socialpension til ubemidlede (lov nr. 153 af 30. april 1969)

b)

Pensioner og ydelser til civilt handicappede og invalider (lov nr. 118 af 30. marts 1971, nr. 18 af 11. februar 1980 og nr. 508 af 23. november 1988)

c)

Pensioner og ydelser til døvstumme (lov nr. 381 af 26. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988)

d)

Pensioner og ydelser til blinde (lov nr. 382 af 27. maj 1970 og nr. 508 af 23. november 1988)

e)

Tillæg til minimumspensionen (lov nr. 218 af 4. april 1952, nr. 638 af 11. november 1983 og nr. 407 af 29. december 1990)

f)

Tillæg til invaliditetsydelser (lov nr. 222 af 12. juni 1984)

g)

Socialydelse (lov nr. 335 af 8. august 1995)

h)

Socialtillæg (artikel 1, stk. 1 og 12, i lov nr. 544 af 29. december 1988 og efterfølgende ændringer).

LETLAND

a)

Statslig social sikringsydelse (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003)

b)

Befordringstilskud til handicappede med begrænset mobilitet (lov om statslige socialydelser af 1. januar 2003).

LITAUEN

a)

Social bistand, invalidepension og alderspension (lov fra 1994 om socialpensioner nr. 1-675, artikel 5 og 6, som ændret)

b)

Socialhjælpsydelse (lov fra 1994 om socialpensioner nr. I-675, artikel 12, som ændret)

c)

Særligt befordringstilskud til handicappede med mobilitetsproblemer (lov om befordringstilskud fra 2000, artikel 7 og 71, som ændret).

LUXEMBOURG

Underholdshjælp til svært handicappede (artikel 1, stk. 2, i lov af 12. september 2003) med undtagelse af personer, der er anerkendt som handicappede arbejdstagere, og som er beskæftiget på det almindelige arbejdsmarked eller i et beskyttet miljø.

MALTA

a)

Supplerende ydelse (afdeling 73 i lov om social sikring (kap. 318) fra 1987)

b)

Alderspension (lov om social sikring (kap. 318) fra 1987).

NEDERLANDENE

a)

Lov af 24. april 1997 om hjælp til arbejde og beskæftigelse for handicappede unge (Wet Wajong)

b)

Lov om supplerende ydelser af 6. november 1986 (TW).

POLEN

a)

Lov om socialpension (Renta socjalna) af 27. juni 2003 om sociale pensioner (Ustawa o rencie socjalnej)

b)

Lov om supplerende forældreydelse (Rodzicielskie świadczenie uzupełniające Mama 4+) af 31. januar 2019 om supplerende forældreydelse (Ustawa o rodzicielskim świadczeniu uzupełniającym)

c)

Lov om tillægsydelse til personer, der ikke kan leve selvstændigt (Świadczenie uzupełniające dla osób niezdolnych do samodzielnej egzystencji), af 31. juli om tillægsydelse til personer, der ikke kan leve selvstændigt (Ustawa o świadczeniu uzupełniającym dla osób niezdolnych do samodzielnej egzystencji).

PORTUGAL

a)

Ikkebidragspligtig alderspension (lovdekret nr. 464/80 af 13. oktober 1980, som ændret)

b)

Ikkebidragspligtig enkepension (forordning nr. 52/81 af 11. november 1981)

c)

Solidaritetstillæg til ældre (lovdekret nr. 232/2005 af 29. december 2005, som ændret).

SLOVAKIET

a)

Tillæg tilkendt før den 1. januar 2004 til pensioner, der er den eneste indkomstkilde

b)

Socialpension, som er blevet tilkendt før den 1. januar 2004.

SPANIEN

a)

Garanteret mindsteindtægt (lov nr. 13/82 af 7. april 1982)

b)

Kontante bistandsydelser til ældre og til uarbejdsdygtige invalider (kongelig bekendtgørelse nr. 2620/81 af 24. juli 1981):

i)

ikkebidragspligtig invalide- og alderspension som fastsat i afsnit VI, kapitel II, i den konsoliderede tekst til almindelig lov om social sikring, som stadfæstet ved kongeligt dekret nr. 8/2015 af 30. oktober 2015, og

ii)

tillæg til ovennævnte pensioner, som fastsat i lovgivningen i de selvstyrende regioner, hvor sådanne tillægsydelser sikrer en eksistensminimumsindkomst under hensyn til de økonomiske og sociale forhold i de pågældende selvstyrende regioner

c)

Mobilitetsfremmende ydelser og befordringstilskud (lov nr. 13/1982 af 7. april 1982).

SVERIGE

a)

Boligstøtte (kapitel 100-103 i lov om socialforsikring [2010:110])

b)

Økonomisk støtte til ældre (kapitel 74 i lov om socialforsikring [2010:110]).

DEL 2

YDELSER VED PLEJEBEHOV AF UBEGRÆNSET VARIGHED

(denne protokols artikel SSC.3, stk. 4, litra a))

i)   DET FORENEDE KONGERIGE

a)

Tilsynsgodtgørelse (Social Security Contributions and Benefits Act 1992, Social Security (Attendance Allowance) Regulations 1991, Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992 og Social Security (Attendance Allowance) Regulations (Northern Ireland) 1992)

b)

Ydelse for omsorgspersoner (Social Security Contributions and Benefits Act 1992, The Social Security (Invalid Care Allowance) Regulations 1976, Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992 og The Social Security (Invalid Care Allowance) Regulations (Northern Ireland) 1976)

c)

Omsorgstilskud til invalidepension (Social Security Contributions and Benefits Act 1992, Social Security (Disability Living Allowance) Regulations 1991, Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992 og Social Security (Disability Living Allowance) Regulations (Northern Ireland) 1992)

d)

Tilskud til dagligdagens behov til ydelse for personlig selvstændighed (Welfare Reform Act 2012 (Part 4), Social Security (Personal Independence Payment) Regulations 2013, The Personal Independence Payment (Transitional Provisions) Regulations 2013, Personal Independence Payment (Transitional Provisions) (Amendment) Regulations 2019, Welfare Reform (Northern Ireland) Order 2015 (Part 5), The Personal Independence Payment Regulations (Northern Ireland) 2016, The Personal Independence Payment (Transitional Provisions) Regulations (Northern Ireland) 2016 og Personal Independence Payment (Transitional Provisions) (Amendment) Regulations (Northern Ireland) 2019)

e)

Tilskud til ydelse for omsorgspersoner (The Social Security (Scotland) Act 2018)

f)

Ydelse for unge omsorgspersoner (The Carer's Assistance (Young Carer Grants) (Scotland) Regulations 2020 (som ændret))

g)

Bistand til opvarmning om vinteren for børn og unge (The Winter Heating Assistance for Children and Young People (Scotland) Regulations 2020 (SSI 2020/352)).

ii)   MEDLEMSSTATERNE

ØSTRIG

Forbundslov om ydelse til langtidspleje (Bundespflegegeldgesetz, BPGG), oprindelig udgave BGBl. nr. 110/1993, som ændret: Pflegegeld (§1), Pflegekarenzgeld (§21c).

BELGIEN

a)

Artikel 93, stk. 8, og kapitel Vbis i lov om obligatorisk sundhedspleje- og sygedagpengeforsikring (Loi relative à l'assurance obligatoire soins de santé et indemnités/Wet betreffende de verplichte verzekering voor geneeskundige verzorging en uitkeringen), koordineret den 14. juli 1994

b)

Lov af 27. februar 1987 om ydelser til mennesker med et handicap (Loi relative aux allocations aux personnes handicapées/Wet betreffende de tegemoetkomingen aan gehandicapten)

c)

Flamsk social sikring (Vlaamse sociale bescherming): Det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet houdende Vlaamse sociale bescherming/) og den flamske regerings bekendtgørelser af 30. november 2018

Afsnit II kontantydelser, det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet houdende Vlaamse sociale bescherming):

artikel 4, 1° og 77-83, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet van 18 mei 2018 houdende Vlaamse sociale bescherming), omsorgsbudget for meget omsorgskrævende personer

artikel 4, 2° og 84-90, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet van 18 mei 2018 houdende Vlaamse sociale bescherming), omsorgsbudget for ældre med plejebehov

artikel 4, 3° og 91-94, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet van 18 mei 2018 houdende Vlaamse sociale bescherming), budget for grundydelser

d)

Bekendtgørelse af 13. december 2018 om tilbud til ældre eller omsorgskrævende personer samt om palliativ pleje (Dekret über die Angebote für Senioren und Personen mit Unterstützungsbedarf sowie über die Palliativpflege)

e)

Bekendtgørelse af 4. juni 2007 om psykiatriske plejehjem (Dekret über die psychiatrischen Pflegewohnheime)

f)

Regeringsbekendtgørelse af 20. juni 2017 om mobilitetshjælpemidler (Erlass über die Mobilitätshilfen)

g)

Bekendtgørelse af 13. december 2016 om oprettelse af det tysksprogede fællesskabs kontor for uafhængig levevis (Dekret zur Schaffung einer Dienststelle der Deutschsprachigen Gemeinschaft für selbstbestimmtes Leben)

h)

Kongelig bekendtgørelse af 5. marts 1990 om alderdomsydelse (Königliches Dekret vom 5. März 1990 über die Beihilfe für ältere Menschen)

i)

Bekendtgørelse af 21. december 2018 om sygesikringsorganer i Bruxelles inden for sundhedspleje og bistand til mennesker (Ordonnantie van 21 december 2018 betreffende de Brusselse verzekeringsinstellingen in het domein van de gezondheidszorg en de hulp aan personen/Ordonnance du 21 décembre 2018 relative aux organismes assureurs bruxellois dans le domaine des soins de santé et de l'aide aux personnes)

j)

Artikel 215 bis i kongelig bekendtgørelse af 3. juli 1996 om gennemførelse af lov om obligatorisk forsikring for sundhedspleje og ydelser, koordineret den 14. juli 1994 (Artikel 215 bis Koninklijk Besluit van 3 juli 1996 tot uitvoering van de wet betreffende de verplichte verzekering voor geneeskundige verzorging en uitkeringen, gecoördineerd op 14 juli 1994/Article 215 bis Arrêté royal du 3 juillet 1996 portant application de la loi sur l'assurance obligatoire des soins de santé et des prestations, coordonné le 14 juillet 1994)

k)

Artikel 12 i kongelig bekendtgørelse af 20. juli 1971 om gennemførelse af en ydelses- og barselsforsikring til fordel for selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller (Artikel 12 Koninklijk Besluit van 20 juli 1971 betreffende de uitvoering houdende instelling van een uitkeringsverzekering en een moederschapsverzekering ten voordele van de zelfstandigen en van de meewerkende echtgenoten/Article 12 Arrêté royal du 20 juillet 1971 relatif à la mise en place de l'assurance de prévoyance et de l'assurance maternité au profit des indépendants et des conjoints aidants)

l)

Artikel 43/32-43/46 i den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet: alderdomsydelse

m)

Artikel 799 i den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet: budget for personlig bistand

n)

Dekret af 8. februar 2018 om forvaltning og udbetaling af familieydelser

o)

Lov af 19. december 1939 om familieydelser (LGAF): familieydelse

p)

Bekendtgørelse af 10. december 2020 om alderdomsydelse (Ordonnantie van 10 december betreffende de tegemoetkoming voor hulp aan bejaarden/Ordonnance du 10 décembre 2020 relative à l'allocation pour l'aide aux personnes âgées)

q)

Det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring (Decreet van 18 mei 2018 houdende Vlaamse sociale bescherming) og den flamske regerings bekendtgørelser af 30. november 2018:

artikel 4, 4° og 140-153, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring: finansiering af plejeinstitutioner

artikel 4, 5°, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om organisering af den flamske socialsikring og artikel 54-72 i dekret af 6. juli 2018 om overtagelse af sektoren for psykiatriske plejehjem, initiativer vedrørende beskyttede boliger, rehabiliteringsaftaler, rehabiliteringshjem og multidisciplinære rådgivningsteams inden for palliativ pleje med hensyn til finansiering af psykiatriske plejehjem og initiativer vedrørende beskyttede boliger (Decreet van 6 juli 2018 betreffende de overname van de sectoren psychiatrische verzorgingstehuizen, initiatieven van beschut wonen, revalidatieovereenkomsten, revalidatieziekenhuizen en multidisciplinaire begeleidingsequipes voor palliatieve verzorging voor wat betreft de financiering van de psychiatrische verzorgingstehuizen en de initiatieven van beschut wonen)

artikel 4, 9° og 105-135, i det flamske parlaments dekret af 18. maj 2018 om mobilitetshjælpemidler

r)

Bekendtgørelse af 13. december 2018 om tilbud til ældre og personer med behov for støtte samt om palliativ pleje (Dekret vom 13. Dezember 2018 über die Angebote für Senioren und Personen mit Unterstützungsbedarf sowie über die Palliativpflege)

s)

Bekendtgørelse af 4. juni 2007 om psykiatriske plejehjem (Dekret über die psychiatrischen Pflegewohnheime)

t)

Regeringsbekendtgørelse af 20. juni 2017 om mobilitetshjælpemidler (Erlass über die Mobilitätshilfen)

u)

Bekendtgørelse af 13. december 2016 om oprettelse af det tysksprogede fællesskabs kontor for selvstændig levevis (Dekret zur Schaffung einer Dienststelle der Deutschsprachigen Gemeinschaft für selbstbestimmtes Leben)

v)

Kongelig bekendtgørelse af 5. marts 1990 om alderdomsydelse (Königliches Dekret vom 5. März 1990 über die Beihilfe für ältere Menschen)

w)

Regeringsbekendtgørelse af 19. december 2019 om overgangsordninger i forbindelse med proceduren for opnåelse af forhåndstilladelse eller godkendelse af dækning eller deling af omkostningerne ved langsigtet rehabilitering i udlandet (Erlass der Regierung zur übergansweisen Regelung des Verfahrens zur Erlangung einer Vorabgeehmigung oder Zustimmung zwecks Kostenübernahme oder Kostenbeteiligung für eine Langzeitrehabilitation im Ausland)

x)

Bekendtgørelse af 21. december 2018 om sygesikringsorganer i Bruxelles inden for sundhedspleje og bistand til mennesker (Ordonnantie van 21 december 2018 betreffende de Brusselse verzekeringsinstellingen in het domein van de gezondheidszorg en de hulp aan personen/Ordonnance du 21 décembre 2018 relative aux organismes assureurs bruxellois dans le domaine des soins de santé et de l'aide aux personnes)

y)

Koordineret lov om hospitaler og andre plejeinstitutioner af 10. juli 2008:

Ydelser leveret af psykiatriske plejehjem (MSP) og pleje i plejehjem (MR) og dagplejecentre (CSJ): Artikel 170

Tjenester ydet ved initiativer vedrørende beskyttede boliger (IHP): Artikel 6

z)

Lov om obligatorisk sygeforsikring og invalideforsikring, koordineret den 14. juli 1994:

Ydelser leveret af psykiatriske plejehjem (MSP): artikel 34, 11e: ydelser leveret af MSP

Pleje i plejehjem (MR) og dagplejecentre (CSJ): artikel 26, 34, 11 og 12, 37, §12 og 69, §4

Rygestop: artikel 34, stk. 1, 24° (fastsætter, at sundhedsydelser omfatter hjælp til rygestop samt rygestopmedikamenter)

aa)

Kongelig bekendtgørelse af 18. juli 2001 om fastsættelse af regler for, hvordan budgettet for finansielle midler, kvoten af opholdsdage og prisen pr. opholdsdag fastsættes for initiativer vedrørende beskyttede boliger: Tjenester ydet ved initiativer vedrørende beskyttede boliger (IHP)

bb)

Kongelig bekendtgørelse af 31. august 2009 om sygesikrings- og godtgørelsesforsikring i forbindelse med hjælp til rygestop

cc)

Den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet:

Ydelser leveret af psykiatriske plejehjem (MSP) og tjenester ydet ved initiativer vedrørende beskyttede boliger (IHP): art. 43/7 [6°]

Pleje i plejehjem (MR) og dagplejecentre (CSJ): artikel 43/7 [4°]

Genoptræningscentre: artikel 43/7, 3°: pleje, der er nødvendig som følge af langvarig rehabiliteringspleje som omhandlet i de aftaler om rehabilitering, der er indgået med et genoptræningscenter, jf. artikel 43/2, stk. 1, 11, i den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet

Modtagelses- og indkvarteringsfaciliteter for ældre: art. 334-410

Plejeinstitutioner: art. 411-418

Integrerede sundhedsorganisationer: art. 419-433

Mental sundhed: art. 539-624

Støtte til familier og ældre: art. 219-260

Rygestop: art. 43/7 [9°]

Mobilitetshjælpemidler: Artikel 43/7. [1°], den vallonske regerings bekendtgørelse af 11. april 2019 om fastsættelse af den nomenklatur for ydelser og interventioner, der er omhandlet i artikel 43/7, , og artikel 10/8 i den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet

Palliativ pleje: art. 491/4 og s

dd)

Den vallonske lovkodeks på det sociale område og sundhedsområdet: art. 726:

Korterevarende plejeophold, hjemmepleje til voksne (SRA), nathjemmepleje til voksne (SRNA), støtte i hjemmet (SLS): art. 1192-1314

Støtte til at udføre dagligdags aktiviteter: art. 726

Tjenester til organisering af aflastning for omsorgspersoner i familien og personer med handicap: art. 831/1

Tjenester til støtte i familiepleje: art. 477

Støtte til voksne: art. 552 §2

Tidlig støtte: art. 552 §1

Integrationsstøtte: art. 630

Tjenester til tegnsprogstolkning: art. 831/77

Individuel integrationshjælp: art. 784

Funktionel rehabilitering af personer med handicap: art. 832

Specialiserede modtagefaciliteter for unge, hjemmepleje til unge (SRJ): art. 1314/97 til 1314/187

Dagpleje for voksne (SAJA): art. 1314/1 til 1314/96

ee)

Bekendtgørelse af 9. marts 2017 om prisen for modtagelse og finansiering af visse former for udstyr til tunge medicinsk-tekniske tjenester på hospitaler: medicinsk-sociale infrastrukturer

ff)

Den vallonske regerings bekendtgørelse af 15. maj 2008: medicinsk-sociale infrastrukturer

gg)

Kongelig bekendtgørelse af 14. maj 2003: integrerede hjemmeplejeydelser

hh)

Samarbejdsaftale af 31. december 2018 mellem det flamske fællesskab, regionen Vallonien, kommissionen for det franske fællesskab, den fælles fællesskabskommission og det tysksprogede fællesskab vedrørende mobilitetshjælpemidler (Samenwerkingsakkoord van 31 december 2018 tussen de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschapscommissie en de Gemeenschappelijke Gemeenschapscommissie betreffende de mobiliteitshulpmiddelen/ Accord de collaboration du 31 décembre 2018 entre la Communauté flamande, la Commission communautaire française et la Commission communautaire commune sur les aides à la mobilité)

ii)

Samarbejdsaftale af 31. december 2018 mellem det flamske fællesskab, kommissionen for det franske fællesskab og den fælles fællesskabskommission vedrørende et fælles kontaktpunkt for mobilitetshjælpemidler i den tosprogede hovedstadsregion Bruxelles (Samenwerkingsakkoord van 31 december 2018 tussen de Vlaamse Gemeenschap, de Franse Gemeenschapscommissie en de Gemeenschappelijke Gemeenschapscommissie betreffende het uniek loket voor de mobiliteitshulpmiddelen in het tweetalige gebied Brussel-Hoofdstad/Accord de coopération du 31 décembre 2018 entre la Communauté flamande, la Commission communautaire française et la Commission communautaire commune relatif au guichet unique pour les aides à la mobilité dans la région bilingue de Bruxelles-Capitale).

BULGARIEN

a)

Artikel 103 i lov om social sikring (член 103 от Кодекса за социално осигуряване), titlen fra 1999 blev ændret i 2003

b)

Lov om social bistand (Закон за социално подпомагане), 1998

c)

Forordning om gennemførelse af loven om social bistand (Правилник за прилагане на Закона за социално подпомагане), 1998

d)

Lov om personer med handicap (Закон за хората с увреждания), 2019

e)

Lov om personlig bistand (Закон за личната помощ), 2019

f)

Forordning om gennemførelse af loven om personer med handicap (Правилник за прилагане на Закона за интеграция на хората с увреждания), 2019

g)

Bekendtgørelse om medicinsk ekspertise (Наредба за медицинската експертиза), 2017.

KROATIEN

a)

Lov om social velfærd (Zakon o socijalnoj skrbi, OG 157/13, 152/14, 99/15, 52/16, 16/17, 130/17, 98/19, 64/20 og 138/20):

Garanteret minimumsydelse (zajamčena minimalna naknada)

Boligstøtte (naknada za troškove stanovanja)

Ret til brændstofudgifter (pravo na troškove ogrjeva)

Bistand til sårbare energiforbrugere (naknada za ugroženog kupca energenata)

Engangsudbetaling af bistandsydelse

Ydelse til dækning af personlige behov hos boligberettigede personer (naknada za osobne potrebe korisnika smještaja)

Godtgørelse af udgifter til uddannelse (naknada u vezi s obrazovanjem)

Personligt tillæg til personer med handicap (osobna invalidnina)

Bistands- og plejeydelse (doplatak za pomoć i njegu)

Godtgørelse for status som forælder-omsorgsperson eller omsorgsperson (naknada za status roditelja njegovatelja ili njegovatelja)

Ydelser til arbejdssøgende (naknada do zaposlenja)

b)

Lov om familiepleje (Zakon o udomiteljstvu OG 115/18):

Familieplejetillæg (opskrbnina)

Ydelse til familiepleje (naknada za rad udomitelja)

CYPERN

a)

Socialforsorgen (Υπηρεσίες Κοινωνικής Ευημερίας)

b)

Den garanterede mindsteindkomst og sociale ydelser generelt (nødhjælp og plejebehov) forordninger og bekendtgørelser, efterhånden som de ændres eller erstattes. Love om ældreboliger og boliger for personer med handicap (Οι περί Στεγών για Ηλικιωμένους και Αναπήρους Νόμοι) af 1991-2011. [L. 222/91 og L. 65(I)/2011]

c)

Love om voksencentre (Οι περί Κέντρων Ενηλίκων Νόμοι) (L. 38(Ι)/1997 og L.64(Ι)/2011)

d)

Statsstøtteordning i henhold til forordning (EF) nr. 360/2012 om levering af tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse (de minimis) [Σχέδιο Κρατικών Ενισχύσεων 'Ησσονος Σημασίας, βαση του Κανονισμού 360/2012 για την παροχή υπηρεσιών γενικού οικονομικού συμφέροντος]

e)

Socialforsorgsforvaltningen (Υπηρεσία Διαχείρισης Επιδομάτων Πρόνοιας)

f)

Lov om den garanterede mindsteindkomst og sociale ydelser generelt af 2014, som ændret eller erstattet

g)

Den garanterede mindsteindkomst og sociale ydelser generelt forordninger og bekendtgørelser, efterhånden som de ændres eller erstattes.

TJEKKIET

Plejeydelse i henhold til lov nr. 108/2006 om sociale tjenester (Zákon o sociálních službách).

DANMARK

a)

Lov om social service:

Vederlag til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, som passer et barn under 18 med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet

Dækning af merudgifter til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Personlig hjælp og pleje, »plejetestamenter« og kontaktperson for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer

Hjælpemidler, hjælp til indretning af bolig for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet

b)

Lov om individuel boligstøtte

Støtte til udgifter til bolig i private andelsboligforeninger, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede

c)

Lov om almene boliger

Adgang for handicappede til boligtyper omfattet af loven.

ESTLAND

a)

Lov om social velfærd (Sotsiaalhoolekande seadus) 2016

b)

Lov om sociale ydelser til personer med handicap (Puuetega inimeste sotsiaaltoetuste seadus) 1999.

FRANKRIG

a)

Tillæg til en tredjepart (majoration pour tierce personne, MTP): artikel L. 341-4 og L. 355-1 i lov om social sikring (Code de la sécurité sociale)

b)

Tillægsydelse for at benytte en tredjepart (prestation complémentaire pour recours à tierce personne): artikel L. 434-2 i lov om social sikring

c)

Særligt uddannelsestillæg for et barn med handicap (complément d'allocation d'éducation de l'enfant handicapé): artikel L. 541-1 i lov om social sikring

d)

Invaliditetsydelse (prestation de compensation du handicap, PCH): artikel L. 245-1 — L. 245-14 i lov om sociale foranstaltninger og familieforhold (Code de l'action sociale et des familles)

e)

Godtgørelse for tab af selvstændighed (allocation personnalisée d'autonomie, APA): artikel L. 232-1 — L. 232-28 i lov om sociale foranstaltninger og familieforhold (Code de l'action sociale et des familles).

TYSKLAND

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed i henhold til kapitel 4 i bind XI i socialloven (Leistungen der Pflegeversicherung nach Kapitel 4 des elften Buches Sozialgesetzbuch).

GRÆKENLAND

a)

Lov nr. 1140/1981, som ændret

b)

Lovdekret nr. 162/73 og fælles ministeriel afgørelse nr. Π4β/5814/1997

c)

Ministeriel afgørelse nr. Π1γ/ΑΓΠ/οικ.14963 af 9. oktober 2001

d)

Lov nr. 4025/2011

e)

Lov nr. 4109/2013

f)

Lov nr. 4199/2013, artikel 127

g)

Lov nr. 4368/2016, artikel 334

h)

Lov nr. 4483/2017, artikel 153

i)

Lov nr. 498/1-11-2018, artikel 28, 30 og 31, for så vidt angår den nationale sundhedstjenesteudbyder EOPYY's »Unified Health Benefits Regulation«.

UNGARN

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed for personer, der yder personlig pleje (lov III af 1993 om social forvaltning og social bistand suppleret med regeringsdekreter og ministerielle dekreter).

IRLAND

a)

Lov om støtte til plejehjem af 2009 (nr. 15 af 2009)

b)

Tilskud til hjemmepleje (Social Welfare Consolidation Act 2005, del 3, kapitel 8A).

ITALIEN

a)

Lov nr. 118 af 30. marts 1971 om civile invaliditetsydelser (Legge 30 Marzo 1971, n. 118 — Conversione in Legge del D.L. 30 gennaio 1971, n. 5 e nuove norme in favore dei mutilati ed invalidi civili)

b)

Lov nr. 18 af 11. februar 1980 om tilskud i plejetilfælde (Legge 11 Febbraio 1980, n. 18 — Indennità di accompagnamento agli invalidi civili totalmente inabili)

c)

Lov nr. 104 af 5. februar 1992, artikel 33 (rammelov om handicap) (Legge 5 Febbraio 1992, n. 104 — Legge-quadro per l'assistenza, l'integrazione sociale e i diritti delle persone handicappate)

d)

Lovdekret nr. 112 af 31. marts 1998 om overførsel af lovgivningsopgaver og administrative kompetencer fra staten til regioner og lokale enheder (Decreto Legislativo 31 Marzo 1998, n. 112 — Conferimento di funzioni e compiti amministrativi dello Stato alle regioni ed agli enti locali, in attuazione del capo I della Legge 15 Marzo 1997, n. 59)

e)

Lov nr. 183 af 4. november 2010, artikel 24, om ændring af reglerne om tilladelser til assistance til personer med handicap i vanskelige situationer (Legge n. 183 del 4 Novembre 2010, art. 24 — Modifiche alla disciplina in materia di permessi per l'assistenza a portatori di handicap in situazione di gravità)

f)

Lov nr. 147 af 27. december 2013 med bestemmelser om opstilling af statens årlige og flerårige budget — stabilitetslov 2014 (Disposizioni per la formazione del bilancio annuale e pluriennale dello Stato — Legge di stabilità 2014).

LETLAND

a)

Lov om social service og Social bistand (Sociālo pakalpojumu un sociālās palīdzības likums) af 31.10.2002

b)

Lov om medicinsk behandling (Ārstniecības likums) af 12.6.1997

c)

Lov om patientrettigheder (Pacientu tiesību likums) af 30.12.2009

d)

Ministerkabinettets bekendtgørelse nr. 555 om tilrettelæggelsen af og betalingsproceduren for sundhedsydelser (Ministru kabineta 2018. gada 28.augusta noteikumi Nr.555 »Veselības aprūpes pakalpojumu organizēšanas un samaksas kārtība«) af 28.8.2018

e)

Ministerkabinettets bekendtgørelse nr. 275 om procedurer for betaling af socialt omsorgsarbejde og social rehabilitering samt procedurer for lokalforvaltningsbudgetters dækning af serviceomkostninger (Ministru kabineta 2003.gada 27.maija noteikumi Nr.275 »Sociālās aprūpes un sociālās rehabilitācijas pakalpojumu samaksas kārtība un kārtība, kādā pakalpojuma izmaksas tiek segtas no pašvaldības budžeta«) af 27.5.2003

f)

Ministerkabinettets bekendtgørelse nr. 138 om modtagelse af sociale ydelser og social bistand (Ministru kabineta 2019.gada 2.aprīļa noteikumi Nr 138 »Noteiku mi par sociālo pakalpojumu un sociālās palīdzības saņemšanu«) af 2.4.2019

g)

Lov om statslige sociale ydelser — ydelse til en omsorgskrævende person med handicap (Valsts sociālo pabalstu likums) af 1.1.2003.

LITAUEN

a)

Republikken Litauens lov af 29. juni 2016 om målrettet godtgørelse nr. XII-2507 (Lietuvos Respublikos tikslinių kompensacijų įstatymas)

b)

Republikken Litauens lov af 21. maj 1996 om sygeforsikring nr. I-1343 (Lietuvos Respublikos sveikatos draudimo įstatymas)

c)

Republikken Litauens lov af 19. juli 1994 om sundhedssystemet nr. I-552 (Lietuvos Respublikos sveikatos sistemos įstatymas)

d)

Republikken Litauens lov af 6. juni 1996 om sundhedsinstitutioner nr. I-1367 (Lietuvos Respublikos sveikatos priežiūros įstaigų įstatymas).

LUXEMBOURG

Ydelser, der er omfattet af forsikring ved plejebehov af ubegrænset varighed i henhold til lov om social sikring, bog V — forsikring ved plejebehov af ubegrænset varighed, dvs.:

Pleje og støtte til at udføre dagligdags aktiviteter

Aktiviteter til støtte for uafhængighed og selvstændighed

Aktiviteter i forbindelse med individuel overvågning, kollektiv overvågning og natovervågning

Aktiviteter i forbindelse med oplæring af omsorgspersoner

Støtteaktiviteter i forbindelse med huslige gøremål

Støtteaktiviteter i langtidsplejen

Engangsbeløb som godtgørelse for inkontinensprodukter

Hjælpemiddelteknologier og undervisning i brug af disse

Tilpasninger i hjemmet

Engangsbeløb som erstatning for naturalydelser til daglige aktiviteter og til bistandsaktiviteter med huslige gøremål, der ydes af omsorgspersonen i overensstemmelse med sammenfatningen af pleje og bistand

Dækning af omsorgspersonens pensionsbidrag

Engangsudbetaling af kontantydelser i forbindelse med visse sygdomme.

MALTA

a)

Lov om social sikring (Att dwar is-Sigurta' Socjali) (Cap. 318)

b)

Afledt lovgivning 318.19: bekendtgørelse vedrørende statsejede institutioner og takster for indkvartering hos plejefamilier (Regolamenti dwar it-Trasferiment ta' Fondi għal Hostels Statali Indikati)

c)

Afledt lovgivning 318.17: bekendtgørelse om overførsel af midler (statsfinansierede sengepladser) (Regolamenti dwar it-Trasferiment ta' Fondi għal Sodod Iffinanzjati mill- Gvern)

d)

Afledt lovgivning 318.13: bekendtgørelse om takster for ydelser i hjemmet, der finansieres over statsbudgettet (Regolamenti dwar Rati għal Servizzi Residenzjali Finanzjali mill-Istat)

e)

Ydelse til omsorgspersoner — lov om social sikring, artikel 68(1)a

f)

Forhøjet ydelse til omsorgspersoner — lov om social sikring, artikel 68(1)b.

NEDERLANDENE

Lov om langtidspleje (Wet langdurige zorg (WLZ)), lov af 3. december 2014.

POLEN

a)

Ydelse til sundhedspleje (zasiłek pielęgnacyjny), særlig pasningsydelse (specjalny zasiłek opiekuńczy), sygeplejeydelse (świadczenie pielęgnacyjne), lov af 28. november 2003 om familieydelser (Ustawa o świadczeniach rodzinnych)

b)

Ydelse til omsorgspersoner (zasiłek dla opiekuna), lov af 4. april 2014 om fastsættelse og betaling af ydelse til omsorgspersoner (Ustawa o ustalaniu i wypłacaniu zasiłków dla opiekunów).

PORTUGAL

Socialforsikring og garanti for tilstrækkelige midler:

a)

Plejetillæg: lovdekret nr. 265/99 af 14. juli 1999 (complemento por dependência), som ændret

b)

Plejetilskud i henhold til den særlige beskyttelsesordning i tilfælde af handicap: lov nr. 90/2009 af 31. august 2009, offentliggjort på ny i konsolideret udgave ved lovdekret nr. 246/2015 af 20. oktober 2015, som ændret (regime especial de proteção na invalidez).

Det sociale sikringssystem og det nationale sundhedsvæsen:

c)

Nationalt netværk for integreret længerevarende pleje: lovdekret nr. 101/06 af 6. juni 2006, offentliggjort på ny i konsolideret udgave ved lovdekret nr. 136/2015 af 28. juli 2015 (rede de cuidados continuados integrados)

d)

Integreret længerevarende mental sundhedspleje: lovdekret nr. 8/2010 af 28. januar 2010, ændret og offentliggjort på ny ved lovdekret nr. 22/2011 af 10. februar 2011 om oprettelse af enheder og hold til integreret længerevarende mental sundhedspleje (unidades e equipas de cuidados continuados integrados de saúde mental)

e)

Pædiatrisk pleje (nationalt netværk for integreret længerevarende pleje): dekret nr. 343/2015 af 12. oktober 2015 om standarder for pædiatrisk pleje på hospital og ambulant inden for rammerne af det nationale netværk for integreret længerevarende pleje (condições de instalação e funcionamento das unidades de internamento de cuidados integrados e de ambulatório pediátricas da Rede Nacional de Cuidados Continuados Integrados)

f)

Uformel omsorgsperson (ydelse): lov nr. 100/2019 af 6. september om status som uformel omsorgsperson (Estatuto do cuidador informal).

RUMÆNIEN

a)

Lov nr. 448/2006 af 6. december 2006 om beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap, med senere ændringer og tilføjelser:

Godtgørelser til personer med handicap, dvs. et månedligt tilskud til det personlige budget for voksne og børn med handicap og en månedlig godtgørelse til voksne med handicap, jf. artikel 58, stk. 4, i lov nr. 448/2006 om beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap, med senere ændringer og tilføjelser

Godtgørelse til ledsagere i henhold til artikel 42, stk. 4, og artikel 43 i lov nr. 448/2006 om beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap, med senere ændringer og tilføjelser

Godtgørelse til ledsagere for voksne med alvorligt synshandicap i henhold til artikel 42, stk. 1, og artikel 58, stk. 3, i lov nr. 448/2006 om beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap, med senere ændringer og tilføjelser, Månedlige tilskud til mad til børn med HIV/AIDS i henhold til artikel 58, stk. 2, i lov nr. 448/2006 om beskyttelse og fremme af rettighederne for personer med handicap, med senere ændringer og tilføjelser

b)

Lov nr. 584/2002 om foranstaltninger til forebyggelse af spredning af sygdommen AIDS i Rumænien og til beskyttelse af personer, der er smittet med HIV eller AIDS, med senere ændringer og tilføjelser

Månedlig fødevaregodtgørelse i henhold til lov nr. 584/2002 om foranstaltninger til forebyggelse af spredning af sygdommen AIDS i Rumænien og til beskyttelse af personer, der er smittet med HIV eller AIDS.

SLOVENIEN

Ingen specifik lovgivning vedrørende langtidspleje.

Ydelser ved plejebehov af ubegrænset varighed er omfattet af følgende retsakter:

a)

Lov om pensions- og invalideforsikring (Zakon o pokojninskem in invalidskem zavarovanju) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 96/2012 med senere ændringer)

b)

Lov om finansiel social bistand (Zakon o socialno vartsvenih prejemkih) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 61/2010 med senere ændringer)

c)

Lov om udøvelse af rettigheder til offentlige midler (Zakon o uveljavljanju pravic iz javnih sredstev) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 62/2010 med senere ændringer)

d)

Lov om social sikring (Zakon o socialnem varstvu) (Republikken Sloveniens statstidende, nr. 3/2004 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer)

e)

Lov om forældreomsorg og familieydelser (Zakon o starševskem varstvu in družinskih prejemkih) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 110/2006 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer)

f)

Lov om personer med fysiske og mentale handicap (Zakon o družbenem varstvu duševno in telesno prizadetih oseb) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 41/83 med senere ændringer)

g)

Lov om sundhedspleje og sygeforsikring (Zakon o zdravstvenem varstvu in zdravstvenem zavarovanju) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 72/2006 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer)

h)

Lov om krigsveteraner (Zakon o vojnih veteranih) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 59/06 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer)

i)

Lov om krigsinvalider (Zakon o vojnih invalidih) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 63/59 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer)

j)

Lov om budgetbalance (Zakon za uravnoteženje javnih finance (ZUJF)) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 40/2012 med senere ændringer)

k)

Lov om regulering af overførsler til enkeltpersoner og husholdninger i Republikken Slovenien (Zakon o usklajevanju transferjev posameznikom in gospodinjstvom v Republiki Sloveniji) (Republikken Sloveniens statstidende nr. 114/2006 — officiel konsolideret tekst med senere ændringer).

SPANIEN

a)

Lov nr. 39/2006 af 14. december 2006 om fremme af personlig autonomi og bistand til personer i afhængighedsforhold, som ændret

b)

Ministerielt dekret af 15. april 1969

c)

Kongelig bekendtgørelse nr. 1300/95 af 21. juli 1995, som ændret

d)

Kongelig bekendtgørelse nr. 1647/97 af 31. oktober 1997, som ændret.

SVERIGE

a)

Plejeydelse (kapitel 22 i lov om socialforsikring [2010:110])

b)

Støtte til ekstra omkostninger (kapitel 50 i lov om socialforsikring [2010:110])

c)

Støtteydelse (kapitel 51 i lov om socialforsikring [2010:110])

d)

Bilstøtte (kapitel 52 i lov om socialforsikring [2010:110]).

DEL 3

BETALINGER, DER ER KNYTTET TIL EN SOCIAL SIKRINGSGREN, DER ER ANFØRT I DENNE PROTOKOLS ARTIKEL SSC.3, STK. 1, OG SOM UDBETALES TIL DÆKNING AF VARMEUDGIFTER I KOLDT VEJR

(denne protokols artikel SSC.3, stk. 4, litra f))

i)   DET FORENEDE KONGERIGE

Tilskud til brændsel om vinteren (Social Security Contributions and Benefits Act 1992, Social Fund Winter Fuel Payment Regulations 2000, Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992 og Social Fund Winter Fuel Payment Regulations (Northern Ireland) 2000).

ii)   MEDLEMSSTATERNE

DANMARK

a)

Lov om social pension, LBK nr. 983 af 23.9.2019

b)

Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension), BEK nr. 1602 af 27.12.2019.

BILAG SSC-3

FLERE RETTIGHEDER FOR PENSIONISTER, DER VENDER TILBAGE TIL DEN KOMPETENTE STAT

(denne protokols artikel SSC.25, stk. 2)

ØSTRIG

BELGIEN

BULGARIEN

CYPERN

TJEKKIET

FRANKRIG

TYSKLAND

GRÆKENLAND

UNGARN

LETLAND

LITAUEN

LUXEMBOURG

NEDERLANDENE

POLEN

PORTUGAL

RUMÆNIEN

SLOVENIEN

SPANIEN

SVERIGE

BILAG SSC-4

TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN UNDLADES ELLER IKKE FINDER ANVENDELSE

(denne protokols artikel SSC.47, stk. 4 og 5)

DEL 1

TILFÆLDE, HVOR PRO RATA-BEREGNINGEN UNDLADES I MEDFØR AF ARTIKEL SSC.47, STK. 4

ØSTRIG

a)

Alle ansøgninger om ydelser i henhold til forbundslov af 9. september 1955 om almindelig socialforsikring — Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG), forbundslov af 11. oktober 1978 om socialforsikring for selvstændige beskæftiget i handelssektoren — Gewerblichen Sozialversicherungsgesetz (GSVG), forbundslov af 11. oktober 1978 om socialsikring for selvstændige landbrugere — Bauern Sozialversicherungsgesetz (BSVG) og forbundslov af 30. november 1978 om socialsikring for selvstændige i liberale erhverv — Freiberuflich Selbstständigen Sozialversicherungsgesetz (FSVG)

b)

Alle ansøgninger om efterladtepension på grundlag af en pensionskonto i medfør af lov om almindelig pension (Allgemeines Pensionsgesetz, APG) af 18. november 2004, med undtagelse af tilfælde under del 2

c)

Alle ansøgninger om efterladtepension fra de østrigske provinslægekamre (Landesärztekammer) baseret på grundydelser (grundydelse og eventuel supplerende ydelse eller grundbeløb)

d)

Alle ansøgninger om efterladteydelser fra pensionsfonden under det østrigske dyrlægekammer

e)

Alle ansøgninger om ydelser fra pensioner vedrørende enke- og børnepension i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A

f)

Alle ansøgninger om ydelser i henhold til lov om notarforsikring af 3. februar 1972 — NVG 1972.

CYPERN

Alle ansøgninger om alderspension samt enke- og enkemandspension.

DANMARK

Alle pensionsansøgninger nævnt i lov om social pension med undtagelse af pensioner nævnt i bilag SSC-5 til denne protokol.

IRLAND

Alle ansøgninger om statslig alderspension (bidragspligtig) samt enke- eller enkemandspension og efterladtepension til registreret partner (bidragspligtig).

LETLAND

Alle ansøgninger om efterladtepension (lov om statslige pensioner af 1. januar 1996, lov om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001).

LITAUEN

Alle ansøgninger om statslig social efterladtepension beregnet på grundlag af efterladtepensionens grundbeløb (lov om statslige sociale pensioner).

NEDERLANDENE

Alle ansøgninger om alderspension i henhold til lov om almindelig alderdomsforsikring (Algemene Ouderdomswet (AOW)).

POLEN

Alle ansøgninger om alderspensioner i henhold til den definerede ydelsesordning og efterladtepensioner, med undtagelse af tilfælde, hvor de samlede forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen i mere end én stat, er lig med eller længere end 20 år for kvinder og 25 år for mænd, men de nationale forsikringsperioder er under disse grænser (og ikke under 15 år for kvinder og 20 år for mænd), og beregningen foretages i henhold til artikel 27 og 28 i lov af 17. december 1998 (den polske statstidende 2015, punkt 748).

PORTUGAL

Alle ansøgninger om alders- og efterladtepension, bortset fra de tilfælde, hvor de samlede forsikringsperioder tilbagelagt i henhold til mere end en stats lovgivning svarer til eller overstiger 21 kalenderår, men de nationale forsikringsperioder svarer til eller ligger under 20 år, og beregningen foretages i henhold til artikel 32 og 33 i lovdekret nr. 187/2007 af 10. maj 2007, som ændret.

SLOVAKIET

a)

Alle ansøgninger om efterladtepension (enke-, enkemands- og børnepension), der beregnes efter gældende lov fra før 1. januar 2004, og hvis størrelse afhænger af en pension, som afdøde modtog indtil sin død

b)

Alle ansøgninger om pension, der beregnes i medfør af lov nr. 461/2003 — sml. om social sikring, som ændret.

SVERIGE

a)

Ansøgninger om en alderspension i form af en garantipension til personer, der er født i eller før 1937 (kapitel 66 i lov om socialforsikring [2010:110])

b)

Ansøgninger om en alderspension i form af en tillægspension (kapitel 63 i lov om socialforsikring [2010:110]).

DET FORENEDE KONGERIGE

Alle ansøgninger om alderspension, folkepension i medfør af del 1 i pensionsloven af 2014, enkepension og erstatning for tab, med undtagelse af dem, for hvilke i løbet af et skatteår, der begynder den 6. april 1975 eller derefter:

i)

den berørte part havde tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i henhold til Det Forenede Kongeriges og en medlemsstats lovgivning, og et (eller flere) af de pågældende skatteår ikke blev anset for at være et kvalificerende år efter Det Forenede Kongeriges lovgivning

ii)

forsikringsperioder i Det Forenede Kongerige, som er tilbagelagt i henhold til gældende lovgivning før den 5. juli 1948, med henblik på anvendelsen af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), lægges sammen med forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt i henhold til en medlemsstats lovgivning.

Alle ansøgninger om tillægspension i medfør af Social Security Contributions and Benefits Act 1992, section 44, og Social Security Contributions and Benefits (Northern Ireland) Act 1992, section 44.

DEL 2

TILFÆLDE, HVOR ARTIKEL SSC.47, STK. 5, FINDER ANVENDELSE

ØSTRIG

a)

Alderspensioner og heraf afledte efterladtepensioner på grundlag af en pensionskonto i medfør af lov af 18. november 2004 om almindelig pension (Allgemeines Pensionsgesetz (APG))

b)

Obligatoriske ydelser i henhold til artikel 41 i forbundsloven af 28. december 2001, BGBl I nr. 154 om de østrigske apotekeres generelle lønfond (Pharmazeutische Gehaltskasse für Österreich)

c)

Alders- og førtidspension fra de østrigske provinslægekamre baseret på grundydelser (grundydelse og eventuel supplerende ydelse eller grundbeløb) samt alle pensionsydelser fra de østrigske provinslægekamre baseret på supplerende ydelser (tillægspension eller individuel pension)

d)

Alderdomsydelser fra pensionsfonden under det østrigske dyrlægekammer

e)

Ydelser i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A og B, undtagen ydelser fra pensioner vedrørende enke- og børnepension i henhold til vedtægterne for de østrigske advokatsammenslutningers velfærdsinstitutioner, del A

f)

Ydelser fra velfærdsinstitutionerne under forbundskammeret for arkitekter og rådgivende ingeniører i henhold til loven om det østrigske civilingeniørkammer (Ziviltechnikerkammergesetz) af 1993 og vedtægterne for velfærdsinstitutionerne, undtagen ydelser vedrørende efterladteydelser på grundlag af sidstnævnte ydelser

g)

Ydelser i henhold til vedtægterne for velfærdsinstitutionen under forbundskammeret for professionelle regnskabskyndige og skatterådgivere under den østrigske lov om professionelle regnskabskyndige og skatterådgivere (Wirtschaftstreuhandberufsgesetz).

BULGARIEN

Alderspensioner fra den tvungne pensionsforsikringsordning i henhold til del II, afsnit II, i lov om socialforsikring.

KROATIEN

Pensioner fra den obligatoriske forsikringsordning på grundlag af individuelle kapitalopsparinger i henhold til loven om obligatoriske og frivillige pensionsfonde (OG 49/99, som ændret) og loven om pensionsforsikringsselskaber og udbetaling af pensioner på grundlag af individuelle kapitalopsparinger (OG 106/99, som ændret), undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 47 og 48 i lov om obligatoriske og frivillige pensionsfonde og efterladtepension.

DANMARK

a)

Personlige pensioner

b)

Ydelser ved dødsfald (på grundlag af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tiden før den 1. januar 2002)

c)

Ydelser ved dødsfald (på grundlag af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i tiden efter den 1. januar 2002) som omtalt i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 942:2009.

ESTLAND

Obligatorisk bidragsfinansieret alderspensionsordning.

FRANKRIG

Grund- eller tillægspensionsordninger, hvor alderspensionsydelser beregnes på grundlag af pensionspoints.

UNGARN

Pensionsydelser baseret på medlemskab af private pensionsfonde.

LETLAND

Alderspension (lov om statslige pensioner af 1. januar 1996, lov om statsfinansierede pensioner af 1. juli 2001).

POLEN

Alderspensioner i henhold til ordningen med faste bidrag.

PORTUGAL

Supplerende pensioner, der bevilges i medfør af lovdekret nr. 26/2008 af 22. februar 2008 (offentlig kapitaliseringsordning), med senere ændring.

SLOVAKIET

Tvungen opsparing til alderspension.

SLOVENIEN

Pension fra den tvungne supplerende pensionsforsikring.

SVERIGE

Alderspension i form af indkomstpension og præmiepension (kapitel 62 og 64 i lov om socialforsikring [2010:110]).

DET FORENEDE KONGERIGE

Forholdsmæssige alderspensionsydelser, der udbetales i medfør af National Insurance Act 1965, section 36 og 37, og National Insurance Act (Northern Ireland) 1966, section 35 og 36.

BILAG SSC-5

YDELSER OG AFTALER, DER GIVER MULIGHED FOR ANVENDELSE AF ARTIKEL SSC.49

I.

De i denne protokols artikel SSC.49, stk. 2, litra a), omhandlede ydelser, hvis størrelse ikke afhænger af forsikrings- eller bopælsperiodernes længde

DANMARK

Fuld dansk folkepension, som opnås efter ti års bopæl, af personer, som har fået tilkendt pension med virkning fra senest den 1. oktober 1989

FINLAND

Nationale pensioner og ægtefællepensioner fastlagt efter overgangsbestemmelserne og tilkendt før den 1. januar 1994 (lov om håndhævelse af nationale pensioner, 569/2007)

Tillægsbeløbet til børnepension ved beregning af nationale ydelser efter loven om nationale pensioner (lov om nationale pensioner, 568/2007)

FRANKRIG

Invalidepensionen til efterlevende ægtefælle i den almindelige sociale sikringsordning eller i ordningen for beskæftigede i landbruget, når den beregnes på grundlag af en afdød ægtefælles invalidepension, der er fastsat i medfør af artikel SSC.47, stk. 1, litra a)

GRÆKENLAND

Ydelser i henhold til lov nr. 4169/1961 vedrørende landbrugets forsikringsordning (OGA)

NEDERLANDENE

Lov af 21. december 1995 om almindelig forsikring for efterladte (ANW)

Lov om arbejde og indkomst efter arbejdsevne af 10. november 2005 (WIA)

SPANIEN

Efterladtepensioner, der tilkendes i henhold til den almindelige ordning og særordninger, med undtagelse af den særlige ordning for tjenestemænd

SVERIGE

a)

Indtægtsbestemte ydelser ved sygdom og indtægtsbestemt aktivitetskompensation (kapitel 34 i lov om socialforsikring [2010:110])

b)

Den garantipension og garantikompensation, som træder i stedet for den fulde folkepension tilkendt i henhold til den lovgivning om folkepension, der fandt anvendelse før den 1. januar 1993, og den fulde folkepension tilkendt i henhold til overgangsbestemmelserne i den lovgivning, der har været gældende siden nævnte dato

II.

De i denne protokols artikel SSC.49, stk. 2, litra b), omhandlede ydelser, hvis størrelse afhænger af en fiktiv periode, der anses for tilbagelagt mellem tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden og et senere tidspunkt

FINLAND

Erhvervspensioner, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til fremtidige perioder i henhold til den nationale lovgivning

TYSKLAND

Efterladtepensioner, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til en tillægsperiode

Alderspensioner, i forbindelse med hvilke der tages hensyn til en allerede optjent tillægsperiode

ITALIEN

De italienske uarbejdsdygtighedspensioner (inabilità)

LETLAND

Efterladtepension beregnet på grundlag af anslåede forsikringsperioder (artikel 23, stk. 8, i lov om statslige pensioner af 1. januar 1996)

LITAUEN

a)

Statslig social invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner

b)

Statslig social efterladtepension og børnepension beregnet på grundlag af afdødes invalidepension i henhold til lov om statslige socialpensioner

LUXEMBOURG

Efterladtepension

SLOVAKIET

Slovakisk efterladtepension afledt af invalidepensionen

SPANIEN

Alderspensionerne i henhold til den særlige ordning for tjenestemænd i henhold til afsnit I i den konsoliderede tekst til loven om statspensioner, hvis ydelsesmodtageren på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden var aktiv tjenestemand eller blev behandlet som sådan. Efterladtepension (til efterlevende ægtefælle og børn, der har mistet en forælder, og forældre, der har mistet et barn) i henhold til afsnit I i den konsoliderede tekst til loven om statspensioner, hvis tjenestemanden på tidspunktet for dødens indtræden var aktiv eller blev behandlet som sådan

SVERIGE

a)

Ydelser ved sygdom og aktivitetskompensation i form af garantipension (kapitel 35 i lov om socialforsikring [2010:110])

b)

Efterladtepension beregnet på grundlag af optjente forsikringsperioder (kapitel 76-85 i lov om socialforsikring [2010:110])

III.

De i denne protokols artikel SSC.49, stk. 2, litra b), nr. i), omhandlede aftaler om ikke at medregne samme fiktive periode to eller flere gange:

Overenskomst om social sikring af 28. april 1997 mellem Finland og Forbundsrepublikken Tyskland

Overenskomst om social sikring af 10. november 2000 mellem Finland og Storhertugdømmet Luxembourg

Den nordiske konvention om social sikring af 12. juni 2012

BILAG SSC-6

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF MEDLEMSSTATERNES OG DET FORENEDE KONGERIGES LOVGIVNING

(Artikel SSC.3, stk. 2, artikel SSC.51, stk. 1, og artikel SSC.66)

ØSTRIG

1.

Med henblik på erhvervelse af pensionsforsikringsperioder anses undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i en anden stat for at svare til undervisning på en skole eller en tilsvarende uddannelsesinstitution i medfør af artikel 227(1)(1) og artikel 228(1)(3) i Allgemeines Sozialversicherungsgesetz (ASVG)(almindelig lov om socialforsikring), artikel 116(7) i Gewerbliches Sozialversicherungsgesetz (GSVG) (forbundslov om socialforsikring for personer beskæftiget i handelssektoren) og artikel 107(7) i Bauern-Sozialversicherungsgesetz (BSVG) (lov om socialforsikring for landbrugere), såfremt den pågældende på et tidspunkt har været omfattet af østrigsk lovgivning i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og såfremt de særlige bidrag i artikel 227(3) i ASVG, artikel 116(9) i GSVG og artikel 107(9) i BSGV med henblik på erhvervelse af sådanne uddannelsesperioder er betalt.

2.

Ved beregning af pro rata-ydelsen i denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), tages de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere i henhold til østrigsk lovgivning ikke i betragtning. I disse tilfælde forhøjes den pro rata-ydelse, der beregnes uden disse bidrag, i givet fald med det fulde beløb for de særlige tillæg til bidragene til tillægsforsikring og tillægsydelserne for minearbejdere.

3.

Når der i medfør af denne protokols artikel SSC.7 er tilbagelagt erstatningsperioder i medfør af en østrigsk pensionsforsikringsordning, men disse perioder ikke kan danne grundlag for beregning i medfør af artikel 238 og 239 i ASVG, artikel 122 og 123 i GSVG og artikel 113 og 114 i BSVG, anvendes beregningsgrundlaget for børnepasningsperioder i medfør af artikel 239 i ASVG, artikel 123 i GSVG og artikel 114 i BSVG.

4.

I de i artikel SSC.39 omhandlede tilfælde, til brug for fastlæggelsen af størrelsen af invaliditetsydelserne i henhold til østrigsk lov, finder bestemmelserne i protokollens kapitel 5 tilsvarende anvendelse.

BULGARIEN

Artikel 33, stk. 1, i bulgarsk lov om sygeforsikring finder anvendelse på alle personer, for hvilke Bulgarien er den kompetente medlemsstat i henhold til denne protokols afsnit III, kapitel 1.

CYPERN

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne protokols artikel SSC.7, SSC.46 og SSC.56 for enhver periode fra tidligst den 6. oktober 1980 fastsættes en forsikringsuge i henhold til cypriotisk lovgivning ved, at den samlede forsikringspligtige indkomst for den pågældende periode divideres med det forsikringspligtige grundbeløb pr. uge i det pågældende forsikringsår, forudsat at det således beregnede antal uger ikke overstiger antallet af kalenderuger i den pågældende periode.

TJEKKIET

1.

Med henblik på definitionen af familiemedlemmer i overensstemmelse med denne protokols artikel SSC.1, litra s), omfatter »ægtefæller« registrerede partnere som defineret i tjekkisk lov nr. 115/2006 Sml., om registreret partnerskab.

2.

Uanset denne protokols artikel SSC.6 og SSC.7 er det i forbindelse med tilkendelse af tillægsydelsen for forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen i den tidligere Tjekkiske og Slovakiske Føderative Republik, kun de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til den tjekkiske lovgivning, der kan tages i betragtning med henblik på at opfylde betingelsen om mindst et år under den tjekkiske pensionsforsikring inden for den fastsatte periode efter datoen for føderationens opløsning (§ 106a, stk. 1, litra b), i lov nr. 155/1995 Sml., om pensionsforsikring).

3.

I de i artikel SSC 39 omhandlede tilfælde finder bestemmelserne i protokollens kapitel 5 tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af invaliditetsydelsens størrelse i henhold til lov nr. 155/1995 Sml.

DANMARK

1.

a)

Med henblik på pensionsberegningen i henhold til »lov om social pension« betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der er tilbagelagt i henhold til dansk lovgivning af en grænsearbejder eller en sæsonarbejder, som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden stat. I dette punkt forstås ved »sæsonarbejde« et af årstiderne betinget arbejde, der automatisk gentager sig hvert år.

b)

Med henblik på pensionsberegningen i henhold til »lov om social pension« betragtes beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, der før den 1. januar 1984 er tilbagelagt i henhold til dansk lovgivning af en person, som ikke er omfattet af litra a), som bopælsperioder, der er tilbagelagt i Danmark af den efterlevende ægtefælle forudsat, at ægtefællerne i disse perioder var gift med hinanden og ikke var separerede eller levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, og at den efterlevende ægtefælle i disse perioder var bosat i en anden stat.

c)

Perioder, der skal medregnes i henhold til litra a) og b), tages dog ikke i betragtning, hvis de falder sammen med perioder, der medregnes ved beregning af pension, som tilkommer den pågældende i henhold til en anden stats lovgivning om tvungen forsikring, eller med perioder, hvor den pågældende har modtaget pension i henhold til en sådan lovgivning. Disse perioder tages dog i betragtning, såfremt det årlige pensionsbeløb ikke overstiger halvdelen af den sociale pensions grundbeløb.

2.

a)

Uanset bestemmelserne i denne protokols artikel SSC.7 har personer, der ikke har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i en eller flere stater, kun ret til dansk social pension, hvis de har haft eller tidligere har haft fast bopæl i Danmark i mindst tre år inden for de aldersgrænser, der gælder i henhold til dansk lovgivning. Uden at dette berører denne protokols artikel SSC.5 finder denne protokols artikel SSC.8 ikke anvendelse på dansk social pension, som sådanne personer har erhvervet ret til.

b)

De bestemmelser, der er omhandlet i litra a), finder ikke anvendelse på ret til dansk social pension for familiemedlemmer til personer, der har eller har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i Danmark, og heller ikke for studerende og deres familiemedlemmer.

3.

Den midlertidige ydelse til arbejdsløse, der er blevet godkendt til et fleksjob (ledighedsydelse) (lov nr. 455 af 10. juni 1997), er omfattet af denne protokols kapitel 6 i afsnit III.

4.

Såfremt en person, der oppebærer en dansk social pension, ligeledes har ret til en efterladtepension fra en anden stat, anses disse pensioner ved anvendelsen af dansk lovgivning for at være ydelser af samme art i den i artikel SSC.48, stk. 1, omhandlede forstand forudsat, at den pågældende, hvis forsikrings- eller bopælsperioder danner grundlag for beregningen af efterladtepensionen, også har erhvervet ret til en dansk social pension.

FINLAND

1.

Ved fastsættelse af retten til ydelser og beregningen af den finske folkepension i henhold til denne protokols artikel SSC.47, SSC.48 og SSC.49 ligestilles pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til en anden stats lovgivning, med pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til finsk lovgivning.

2.

Ved anvendelsen af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), nr. i), og beregningen af indtægter i den fiktive periode i henhold til finsk lovgivning om indtægtsbestemte pensioner i de tilfælde, hvor en person har tilbagelagt pensionsforsikringsperioder i kraft af en beskæftigelse som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i en anden stat i en del af den i finsk lov gældende referenceperiode, skal indkomsten i den fiktive periode svare til den samlede indkomst i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Finland, divideret med det antal måneder i referenceperioden, hvor der er tilbagelagt forsikringsperioder i Finland.

FRANKRIG

1.

For personer, som modtager naturalydelser i Frankrig i medfør af denne protokols artikel SSC.15 eller SSC.24, og som er bosat i de franske departementer Haut-Rhin, Bas-Rhin eller Moselle, omfatter de naturalydelser, som tilkendes til udgift for institutionen i en anden stat, der er ansvarlig for at afholde omkostningerne, både ydelser fra den almindelige sygeforsikringsordning og fra den lokale lovpligtige supplerende sygeforsikringsordning for Alsace-Moselle.

2.

Ved anvendelse af denne protokols afsnit III, kapitel 5, omfatter fransk lovgivning, som finder anvendelse på en person, der har eller har haft lønnet eller selvstændig beskæftigelse, både den eller de almindelige alderspensionsordninger og den eller de tillægspensionsordninger, som den pågældende har været omfattet af.

TYSKLAND

1.

Uanset denne protokols artikel SSC.6, litra a), og artikel 5, stk. 4, nr. 1), i bind VI i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) kan en person, som modtager fuld alderspension i henhold til lovgivningen i en anden stat, anmode om tvungen forsikring i henhold til den tyske pensionsforsikringsordning.

2.

Uanset denne protokols artikel SSC.6, litra a), og artikel 7 i bind VI i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) har en person, som er tvunget forsikret i en anden stat eller modtager alderspension i henhold til lovgivningen i en anden stat, adgang til den frivillige forsikringsordning i Tyskland.

3.

Med henblik på udbetaling af kontantydelser i henhold til §47, stk. 1, i socialloven (SGB V), §47, stk. 1, i socialloven (SGB VII) og §24i i socialloven (SGB V) til forsikrede, der bor i en anden stat, beregner de tyske forsikringsordninger nettolønnen, der bruges til at vurdere ydelser, som om den forsikrede boede i Tyskland, medmindre den forsikrede ønsker en vurdering på grundlag af den nettoløn, han faktisk modtager.

4.

Statsborgere fra andre stater, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for Tyskland, og som opfylder de almindelige betingelser i den tyske pensionsforsikringsordning, kan kun betale frivillige bidrag, hvis de på et tidligere tidspunkt har været frivilligt eller tvungent forsikret i den tyske pensionsforsikringsordning; dette gælder også for statsløse og flygtninge, som har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden stat.

5.

Den faste godskrevne periode (pauschale Anrechnungszeit) bestemmes i medfør af artikel 253 i bind VI i socialloven (Sozialgesetzbuch VI) alene på grundlag af perioder med tysk forsikring.

6.

I de tilfælde, hvor den tyske pensionslovgivning, som var gældende den 31. december 1991, finder anvendelse på fornyet beregning af en pension, er det udelukkende den tyske lovgivning, der finder anvendelse ved medregning af tyske erstatningsperioder (Ersatzzeiten).

7.

Den tyske lovgivning om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, som der ydes kompensation for i henhold til lovgivningen om udenlandske pensioner, og om ydelser for forsikringsperioder, der kan godskrives i henhold til loven om udenlandske pensioner i de områder, der er omhandlet i paragraf 1, stk. 2 og 3, i loven om flygtninge og fordrevne (Bundesvertriebenengesetz), anvendes fortsat inden for denne protokols anvendelsesområde, uanset paragraf 2 i loven om udenlandske pensioner (Fremdrentengesetz).

8.

Ved beregningen af det i denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), nr. i), omhandlede teoretiske beløb i pensionsordninger for liberale erhverv skal den kompetente institution for hvert forsikringsår, der er tilbagelagt i henhold til enhver anden stats lovgivning, tage udgangspunkt i de gennemsnitlige, årlige pensionsrettigheder, der via indbetaling af bidrag er erhvervet i perioden for medlemskab af kompetente institutioner.

GRÆKENLAND

1.

Lov nr. 1469/84 om frivillig tilknytning til pensionsforsikringsordningen for græske statsborgere og udenlandske statsborgere af græsk oprindelse finder anvendelse på statsborgere fra andre stater, statsløse og flygtninge, hvis de pågældende uanset deres bopæl eller opholdssted på et tidligere tidspunkt har været tvunget eller frivilligt omfattet af den græske pensionsforsikringsordning.

2.

Uanset denne protokols artikel SSC.6, litra a), og artikel 34 i lov 1140/1981 kan en person, som modtager pension som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom i henhold til lovgivningen i en anden stat, anmode om at blive tvungent forsikret i henhold til den lovgivning, som landbrugets forsikringsordning (OGA) anvender, for så vidt vedkommende udøver en aktivitet, som henhører under denne lovgivnings anvendelsesområde.

IRLAND

Uanset denne protokols artikel SSC.19, stk. 2, og artikel SSC.57 godskrives den forsikrede ved beregningen af den fastsatte anerkendte ugentlige lønindtægt for en forsikret med henblik på tilkendelse af dagpenge ved sygdom eller ydelser ved arbejdsløshed i henhold til irsk lovgivning for hver uges beskæftigelse som arbejdstager, der i det pågældende fastsatte år er gennemført i henhold til en anden stats lovgivning, et beløb svarende til den gennemsnitlige ugentlige løn for arbejdstagere i det pågældende fastsatte år.

MALTA

Særlige bestemmelser for tjenestemænd

a)

Ved anvendelsen af denne protokols artikel SSC.43 og SSC.55 behandles personer, der er ansat i henhold til lov om Maltas væbnede styrker (kapitel 220 i Maltas love), politiloven (kapitel 164 i Maltas love), fængselsloven (kapitel 260 i Maltas love) og lov om civilbeskyttelse (kapitel 411 i Maltas love) som tjenestemænd.

b)

Pensioner, der udbetales i henhold til ovennævnte love og i henhold til pensionsbekendtgørelsen (kapitel 93 i Maltas love), anses ved anvendelsen af denne protokols artikel SSC.1, litra cc), for »særlige ordninger for tjenestemænd«.

NEDERLANDENE

1.

Sygeforsikring

a)

For så vidt angår retten til naturalydelser i henhold til nederlandsk lovgivning forstås ved ydelsesberettigede personer ved anvendelsen af denne protokols afsnit III, kapitel 1 og 2:

i)

personer, der i henhold til artikel 2 i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) har pligt til at tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og

ii)

såfremt de ikke allerede er omfattet i henhold til nr. i), familiemedlemmer til aktive militærpersoner, der bor i en anden stat, og personer, der er bosat i en anden stat, og som i henhold til denne protokol har ret til sygehjælp i bopælsstaten til udgift for Nederlandene.

b)

De under punkt 1, litra a), nr. i), omhandlede personer skal i overensstemmelse med Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) tegne en forsikring i en sygeforsikringsinstitution, og de under punkt 1, litra a), nr. ii), omhandlede personer skal lade sig registrere i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet).

c)

Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) og Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ (almindelig lov om særlige sygdomsudgifter) om bidragspligt finder anvendelse på de i litra a), omhandlede personer og deres familiemedlemmer. Familiemedlemmernes bidrag indbetales af den person, som retten til sygehjælp er afledt af, med undtagelse af familiemedlemmer til militærpersoner, der bor i en anden stat, som modtager direkte opkrævning.

d)

Bestemmelserne i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring) angående for sen forsikringstegning gælder tilsvarende ved for sen registrering i College voor zorgverzekeringen (sygeforsikringsrådet), for så vidt angår de under litra a), nr. ii), omhandlede personer.

e)

Personer, som har ret til naturalydelser i medfør af lovgivningen i en anden stat end Nederlandene, og som bor eller midlertidigt opholder sig i Nederlandene, har ret til naturalydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på bopæls- eller opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ (almindelig lov om særlige sygdomsudgifter).

f)

Ved anvendelsen af denne protokols artikel SSC.21 til SSC.27 behandles følgende ydelser, ud over pensioner, der er omfattet af denne protokols afsnit III, kapitel 4 og 5, som pensioner, der skal udbetales i henhold til nederlandsk lovgivning:

pensioner i henhold til lov af 6. januar 1966 om pensioner for tjenestemænd og deres efterladte (Algemene Burgerlijke Pensioenwet) (lov om nederlandske tjenestemandspensioner)

pensioner i henhold til lov af 6. oktober 1966 om pensioner for militærpersoner og deres efterladte (Algemene militaire Pensioenwet) (lov om militærpensioner)

ydelser ved uarbejdsdygtighed i henhold til lov af 7. juni 1972 om ydelser ved uarbejdsdygtighed for militærpersoner (Wet arbeidsongeschiktheidsvoorziening militairen) (lov om militærpersoners uarbejdsdygtighed)

pensioner i henhold til lov af 15. februar 1967 om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner (NV Nederlandse Spoorwegen) og deres efterladte (Spoorwegpensioenwet) (lov om pensioner for ansatte ved de nederlandske jernbaner)

pensioner i henhold til Reglement Dienstvoorwaarden Nederlandse Spoorwegen (vedtægten om tjenestevilkårene inden for de nederlandske jernbaner)

ydelser, der tilkendes før pensionsalderen (65 år) i henhold til en pensionsordning, der har til formål at yde alderdomshjælp til tidligere arbejdstagere, eller ydelser, der tilkendes i tilfælde af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i henhold til en ordning, der er fastsat af staten, eller i henhold til en kollektiv overenskomst for personer på mindst 55 år

ydelser udbetalt til militærpersoner og tjenestemænd efter ordninger med rådighedsløn, stillingsbetinget førtidspensionering eller almindelig førtidspensionering.

g)

Med henblik på anvendelsen af denne protokols artikel SSC.16, stk. 1, har personerne omhandlet i dette stykkes litra a), nr. ii), som midlertidigt opholder sig i Nederlandene, ret til naturalydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i den police, der tilbydes forsikrede i Nederlandene af institutionen på opholdsstedet, idet der tages hensyn til artikel 11, stk. 1, 2 og 3, og artikel 19, stk. 1, i Zorgverzekeringswet (lov om sygeforsikring), og til naturalydelser i henhold til Algemene Wet Bijzondere Ziektekosten, AWBZ (almindelig lov om særlige sygdomsudgifter).

2.

Anvendelse af Algemene Ouderdomswet (AOW) (almindelig lov om alderdomsforsikring)

a)

Den i artikel 13, stk. 1, i AOW (almindelig lov om alderdomsforsikring) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigede, der ikke opfylder betingelserne for, at nævnte perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene

havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, mens vedkommende var bosat i en anden stat, eller

havde beskæftigelse i en anden stat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

Uanset artikel 7 i AOW skal en person, som kun har været bosat eller arbejdet i Nederlandene på ovennævnte betingelser før den 1. januar 1957, ligeledes anses for at være pensionsberettiget.

b)

Den i artikel 13, stk. 1, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en gift eller tidligere gift person mellem det fyldte 15. og 65. år ikke var forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, mens den pågældende var bosat i en anden stat end Nederlandene, såfremt disse kalenderår falder sammen enten med perioder, hvor den pågældendes ægtefælle var forsikret i henhold til den ovennævnte lovgivning, eller med kalenderår, som skal medregnes i henhold til punkt 2, litra a), forudsat at parret var gift med hinanden i disse perioder.

Uanset bestemmelserne i artikel 7 i AOW anses en sådan person for pensionsberettiget.

c)

Den i artikel 13, stk. 2, i almindelig lov om alderdomsforsikring (AOW) omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 1. januar 1957, i hvilke den pensionsberettigedes ægtefælle, der ikke opfylder betingelserne for, at sådanne perioder kan ligestilles med forsikringsperioder:

mellem det fyldte 15. og 65. år har været bosat i Nederlandene, eller

havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, mens vedkommende var bosat i en anden stat, eller

havde beskæftigelse i en anden stat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

d)

Den i artikel 13, stk. 2, i AOW omhandlede nedsættelse finder ikke anvendelse på kalenderår før den 2. august 1989, i hvilke en pensionsberettigets ægtefælle ikke var forsikret i henhold til ovennævnte lovgivning, mens den pågældende var bosat i en anden stat end Nederlandene mellem det fyldte 15. og 65. år, såfremt disse kalenderår falder sammen enten med perioder, hvor den pensionsberettigede var forsikret i henhold til den AOW, eller med kalenderår, som skal medregnes i henhold til punkt 2, litra a), forudsat at parret var gift med hinanden i disse perioder.

e)

Punkt 2, litra a), b), c) og d) finder hverken anvendelse på perioder, der falder sammen med:

perioder, som kan tages i betragtning ved beregningen af pensionsrettigheder i henhold til lovgivningen om alderdomsforsikring i en anden stat end Nederlandene, eller

perioder, i hvilke den pågældende har oppebåret alderspension i henhold til en sådan lovgivning.

Perioder i henhold til en frivillig ordning i en anden stat medregnes ikke ved anvendelsen af dette punkt.

f)

Punkt 2, litra a), b), c) og d), finder kun anvendelse, såfremt den pensionsberettigede har været bosat i en eller flere stater i seks år efter det fyldte 59. år, og kun så længe vedkommende fortsat er bosat i en af disse stater.

g)

Uanset kapital IV i AOW har en person, som er bosat i en anden stat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er omfattet af den tvungne forsikringsordning, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til den pågældende lovgivning for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.

Retten bortfalder ikke, såfremt ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af deres død, og såfremt den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til Algemene nabestaandenwet (almindelig lov om efterladteforsikring).

Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, personen fylder 65 år.

Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til AOW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i punkt 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til AOW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

h)

Den i punkt 2, litra g), omtalte ret gives ikke personer, som er forsikret i henhold til en anden stats lovgivning om pensions- og efterladteydelser.

i)

Enhver, som ønsker at tegne den i punkt 2, litra g), omhandlede frivillige forsikring, skal indsende en ansøgning herom til Sociale Verzekeringsbank (socialforsikringsbanken) senest et år efter, at betingelserne for optagelse i forsikringen er opfyldt.

3.

Anvendelse af Algemene nabestaandenwet (ANW) (almindelig lov om efterladteforsikring)

a)

Hvis en efterlevende ægtefælle har ret til efterladtepension i henhold til ANW (almindelig lov om efterladteforsikring) i medfør af denne protokols artikel SSC.46, stk. 3, beregnes pensionen i overensstemmelse med denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b).

Ved anvendelsen af disse bestemmelser anses forsikringsperioder før den 1. oktober 1959 også for at være forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til nederlandsk lovgivning, såfremt den forsikrede i de pågældende perioder efter det fyldte 15. år:

havde bopæl i Nederlandene, eller

havde lønnet beskæftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i nævnte land, mens vedkommende var bosat i en anden stat, eller

havde beskæftigelse i en anden stat i perioder, som betragtes som forsikringsperioder i henhold til den nederlandske sociale sikringsordning.

b)

Perioder, der medregnes i henhold til punkt 3, litra a), skal dog ikke tages i betragtning, når de falder sammen med obligatoriske forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til en anden stats lovgivning om efterladtepension.

c)

Ved anvendelse af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), medregnes udelukkende forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til nederlandsk lovgivning efter det fyldte 15. år, som forsikringsperioder.

d)

Uanset artikel 63a, stk. 1, i ANW har en person, som er bosat i en anden stat end Nederlandene, og hvis ægtefælle er tvungent forsikret i henhold til ANW, ret til at tegne en frivillig forsikring i henhold til ANW, såfremt forsikringen allerede var trådt i kraft på datoen for denne protokols ikrafttræden, men kun for perioder, hvor ægtefællen er omfattet af den tvungne forsikring.

Denne ret bortfalder den dag, hvor ægtefællens tvungne forsikring i henhold til ANW ophører, medmindre ægtefællens tvungne forsikring ophører som følge af deres død, og den efterladte udelukkende får tilkendt pension i henhold til ANW.

Retten til frivillig forsikring bortfalder under alle omstændigheder den dag, personen fylder 65 år.

Bidraget til den frivillige forsikring fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af frivillige forsikringsbidrag i henhold til ANW. Hvis den frivillige forsikring følger efter en forsikringsperiode som den i punkt 2, litra b), omhandlede, fastsættes bidraget i overensstemmelse med bestemmelserne om fastsættelse af tvungne forsikringsbidrag i henhold til ANW, idet den indtægt, der skal tages i betragtning, i dette tilfælde anses for at være opnået i Nederlandene.

4.

Anvendelse af nederlandsk lovgivning om uarbejdsdygtighed

Ved ydelsernes beregning i henhold til enten WAO, WIA eller WAZ tager de nederlandske institutioner følgende perioder i betragtning:

perioder med lønnet beskæftigelse og dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt i Nederlandene før den 1. juli 1967

forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAO

forsikringsperioder, der efter det fyldte 15. år er tilbagelagt i henhold til Algemene Arbeidsongeschiktheidswet (loven om uarbejdsdygtighed), såfremt de ikke falder sammen med de forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAO

forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WAZ

forsikringsperioder, der er tilbagelagt i henhold til WIA.

SPANIEN

1.

Med henblik på anvendelsen af denne protokol vil de år, som arbejdstageren mangler for at kunne nå den pensionsgivende eller obligatoriske pensionsalder som fastsat i henhold til artikel 31, stk. 4, i den konsoliderede udgave af loven om statspensioner (Ley de clases pasivas del Estado), kun blive medregnet som egentlige tjenesteår for staten, hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor den forsikringsbegivenhed, som udløser efterladtepension, indtræder, var dækket af Spaniens særlige ordning for tjenestemænd eller udøvede en virksomhed, der er integreret i ordningen, eller hvis den pågældende på det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, udøvede en virksomhed, hvor der ville have været krav om, at den pågældende var omfattet af statens særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker eller retsvæsenet, hvis virksomheden var blevet udøvet i Spanien.

2.

a)

I henhold til artikel SSC.51, stk. 1, litra c), beregnes den spanske teoretiske ydelse på grundlag af personens faktiske bidragsbasis i årene umiddelbart forud for indbetalingen af det sidste bidrag til den spanske sociale sikring. Hvis der ved beregningen af pensionens basisbeløb skal tages hensyn til forsikrings- eller bopælsperioder i henhold til andre staters lovgivning, anvendes det bidragsgrundlag i Spanien, som tidsmæssigt er tættest på disse perioder, under hensyn til udviklingen i detailprisindekset.

b)

Det således fastsatte pensionsbeløb forhøjes med de forhøjelser og reguleringer, der for hvert efterfølgende år beregnes for pensioner af samme art.

3.

Perioder, der er tilbagelagt i en anden stat, og som skal medregnes i den særlige ordning for tjenestemænd, de væbnede styrker og retsvæsenet, vil med henblik på denne protokols artikel SSC.51 blive behandlet på samme måde som de seneste perioder, der er tilbagelagt som tjenestemand i Spanien.

4.

De ekstra beløb, der er baseret på alder, og som er omhandlet i den anden overgangsbestemmelse i den almindelige lov om social sikring, finder anvendelse på alle personer, der er berettigede til ydelser i henhold til denne protokol, og for hvilke der før den 1. januar 1967 er indbetalt bidrag i henhold til den spanske lovgivning. I medfør af denne protokols artikel SSC.6 er det ikke muligt at behandle forsikringsperioder, der er godskrevet i en anden stat før den 1. januar 1967, på samme måde som bidrag, der er indbetalt i Spanien, udelukkende med henblik på denne protokol. Den dato, der svarer til den 1. januar 1967, er den 1. august 1970 for den særlige ordning for søfarende og den 1. april 1969 for den særlige sociale sikringsordning for kulminearbejdere.

SVERIGE

1.

Bestemmelserne i protokollen om sammenlægning af forsikringsperioder og bopælsperioder finder ikke anvendelse på overgangsbestemmelserne i svensk lov om ret til garantipension for personer, der er født i eller før 1937, og som har boet i Sverige i en bestemt periode, inden de ansøgte om pension (kapitel 6 i lov om indførelse af lov om socialforsikring [2010:111]).

2.

Med henblik på beregning af indkomsten for at fastsætte den fiktive indtægtsbestemte ydelse ved sygdom og den indtægtsbestemte aktivitetskompensation, jf. kapitel 34 i lov om social sikring (2010:110), finder følgende anvendelse. Hvis en forsikret person i referenceperioden også har været omfattet af lovgivningen i en eller flere andre stater som følge af erhvervsaktivitet, enten som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende, anses indkomsten i den eller de pågældende stater for at svare til den forsikrede persons gennemsnitlige bruttoindkomst i Sverige i den del af referenceperioden, der er tilbagelagt i Sverige, beregnet ved at dividere indkomsten i Sverige med antallet af år, hvor indtjeningen er foregået.

3.

a)

Retten til efterladtepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at afdøde har været forsikret i mindst tre ud af de fem sidste kalenderår umiddelbart forud for sin død (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, tages der ved beregningen af den fiktive pensionssaldo for den indtægtsbestemte efterladtepension (kapitel 82 i lov om socialforsikring [2010:110]) hensyn til forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre stater, som om de var tilbagelagt i Sverige. Forsikringsperioder, der er tilbagelagt i andre stater, anses for at være baseret på gennemsnittet af de indtægter i Sverige, som giver ret til pension. Hvis den pågældende person kun har tilbagelagt et pensionsgivende år i Sverige, medregnes alle forsikringsperioder i andre stater med det samme beløb.

b)

Retten til enkepension i henhold til svensk lovgivning er betinget af, at der er optjent pensionspoint i mindst to ud af de fire sidste år umiddelbart forud for dødsfaldet (referenceperioden); hvis dette krav ikke er opfyldt, og den forsikrede har tilbagelagt forsikringsperioder i en anden stat i referenceperioden, skal disse år ved beregningen af de fiktive pensionspoint, der giver ret til enkepension ved dødsfald efter den 1. januar 2003, anses for at være baseret på samme pensionspoint som det år, der er tilbagelagt i Sverige.

DET FORENEDE KONGERIGE

1.

I tilfælde, hvor en person i overensstemmelse med Det Forenede Kongeriges lovgivning har ret til alderspension, såfremt:

a)

en tidligere ægtefælles bidrag tages i betragtning, som om de var den pågældende persons egne bidrag, eller

b)

de pågældende bidragsbetingelser opfyldes af den pågældende persons ægtefælle eller tidligere ægtefælle, og forudsat i begge tilfælde, at ægtefællen eller den tidligere ægtefælle som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende har været omfattet af lovgivningen i to eller flere stater, finder bestemmelserne i denne protokols afsnit III, kapitel 5, anvendelse ved fastsættelsen af ret til ydelser i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning. I så fald skal henvisninger til »forsikringsperioder« i denne protokols artikel SSC.44-SSC.55 forstås som henvisninger til forsikringsperioder, der er tilbagelagt af:

1)

en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

a)

en gift kvinde, eller

b)

en person, hvis ægteskab er ophørt på anden måde end på grund af ægtefælles død, eller

2)

en tidligere ægtefælle, når ansøgningen indgives af:

a)

en enkemand, som, umiddelbart inden han nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til efterladte med børn, eller

b)

en enke, som, umiddelbart inden hun nåede pensionsalderen, ikke var berettiget til tilskud til enker med børn, tilskud til efterladte med børn eller enkepension, eller som kun er berettiget til aldersbestemt enkepension beregnet i medfør af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), og i den forbindelse forstås ved »aldersbestemt enkepension« en enkepension, der er forholdsmæssigt nedsat, i overensstemmelse med Social Security Contributions and Benefits Act 1992 (lov om socialsikringsbidrag og -ydelser), § 39, stk. 4.

2.

Ved anvendelse af denne protokols artikel SSC.8 anses enhver, der i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning er berettiget til kontantydelser ved alderdom eller til efterladte, pensioner som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved dødsfald, og som opholder sig på en anden stats område, for at have bopæl på denne stats område under dette ophold.

1)

Ved beregningen af lønfaktoren for fastsættelse af retten til ydelser i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning anses den pågældende for hver beskæftigelsesuge som arbejdstager, i hvilken arbejdstageren har været omfattet af en medlemsstats lovgivning, og som er begyndt inden for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, for at have indbetalt bidrag som arbejdstager eller haft indtægter, som der er betalt bidrag af, på grundlag af en løn svarende til to tredjedele af den for det pågældende år fastsatte højeste løngrænse.

2)

Ved anvendelse af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), gælder følgende:

a)

hvis en arbejdstager i et indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, udelukkende har tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i en medlemsstat, og anvendelsen af dette stykkes punkt 1, bevirker, at dette år regnes for et år (qualifying year), der tages i betragtning i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning ved anvendelse af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), nr. i), skal vedkommende anses for at have været forsikret i 52 uger i løbet af dette år i den pågældende medlemsstat

b)

eftersom ethvert indkomstskatteår, der begynder den 6. april 1975 eller senere, ikke regnes for et år, der tages i betragtning (qualifying year), i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning ved anvendelse af denne protokols artikel SSC.47, stk. 1, litra b), nr. i), tages forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt i løbet af dette år, ikke i betragtning.

3)

Ved omregningen af lønfaktoren til forsikringsperioder divideres den indtjeningsfaktor, der er opnået for det pågældende indkomstskatteår i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning, med beløbet for den for det pågældende skatteår fastsatte laveste løngrænse. Den således fremkomne størrelse udtrykkes i hele tal, idet decimaler ikke medregnes. Det således beregnede tal skal anses som udtryk for det antal forsikringsuger, der er tilbagelagt under Det Forenede Kongeriges lovgivning i det pågældende skatteår, dog kan dette tal ikke overstige det antal uger, i hvilke vedkommende inden for dette skatteår har været omfattet af denne lovgivning.

3.

Hvis modtagelse af tilskud til efterladte med børn eller erstatning for tab (højere sats) er betinget af retten til britisk børneydelse, vil en person, der opfylder alle andre kriterier for støtteberettigelse, og som ville være berettiget til at modtage børnetilskud i Det Forenede Kongerige, hvis de eller det pågældende barn var bosiddende i Det Forenede Kongerige, ikke være forhindret i at få udbetalt tilskud til efterladte med børn eller erstatning for tab (højere sats) i overensstemmelse med denne protokol, selv om den britiske børneydelse ikke er omfattet af det materielle anvendelsesområde for denne protokols artikel SSC.3, stk. 4, litra g).

Tillæg SSCI-1

ADMINISTRATIVE ORDNINGER MELLEM TO ELLER FLERE STATER

(jf. dette bilags artikel SSCI.8)

BELGIEN — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 4. maj og 14. juni 1976 vedrørende artikel 105, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 (afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol)

Brevvekslingen af 18. januar og 14. marts 1977 vedrørende artikel 36, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (ordning vedrørende refusion eller afkald på refusion af udgifter til naturalydelser udredet i henhold til afsnit III, kapitel 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71), som ændret ved brevveksling af 4. maj og 23. juli 1982 (aftale om refusion af udgifter i henhold til artikel 22, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71)

DANMARK — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 30. marts og 19. april 1977 som ændret ved brevveksling af 8. november 1989 og 10. januar 1990 om afkald på refusion af udgifter til naturalydelser og udgifter til administrativ og lægelig kontrol

ESTLAND — DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen endeligt udformet den 29. marts 2006 mellem de kompetente myndigheder i Republikken Estland og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 vedrørende andre metoder for refusion af udgifter til naturalydelser, som de to lande tilkender i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 med virkning fra den 1. maj 2004

FINLAND — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 1. juni og 20. juni 1995 vedrørende artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (refusion eller afkald på refusion af udgifter til naturalydelser) og artikel 105, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 (afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol)

FRANKRIG — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 25. marts og 28. april 1997 vedrørende artikel 105, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 (afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol)

Aftalen af 8. december 1998 om særregler for fastsættelse af de udgifter til naturalydelser, der skal refunderes i medfør af forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72

UNGARN — DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen endeligt udformet den 1. november 2005 mellem de kompetente myndigheder i Republikken Ungarn og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 35, stk. 3, og artikel 41, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 883/2004 vedrørende andre metoder for refusion af udgifter til naturalydelser, som de to lande tilkender i henhold til nævnte forordning med virkning fra den 1. maj 2004

IRLAND — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 9. juli 1975 vedrørende artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 (ordning vedrørende refusion eller afkald på refusion af udgifter til naturalydelser, udredt i henhold til afsnit III, kapitel 1 eller 4, i forordning (EØF) nr. 1408/71), og artikel 105, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 (afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol)

ITALIEN — DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen undertegnet den 15. december 2005 mellem de kompetente myndigheder i Republikken Italien og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 36, stk. 3, og artikel 63, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1408/71 vedrørende andre metoder for refusion af udgifter til naturalydelser, som de to lande tilkender i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 med virkning fra den 1. januar 2005

LUXEMBOURG — DET FORENEDE KONGERIGE

Brevvekslingen af 18. december 1975 og 20. januar 1976 vedrørende artikel 105, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 574/72 (afkald på refusion af udgifter til administrativ og lægelig kontrol omhandlet i artikel 105 i forordning (EØF) nr. 574/72)

MALTA — DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen endeligt udformet den 17. januar 2007 mellem de kompetente myndigheder i Malta og Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 35, stk. 3, og artikel 41, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 883/2004 vedrørende andre metoder for refusion af udgifter til naturalydelser, som de to lande tilkender i henhold til nævnte forordning med virkning fra den 1. maj 2004

NEDERLANDENE — DET FORENEDE KONGERIGE

Artikel 3, andet punktum, i administrativ aftale af 12. juni 1956 om gennemførelse af overenskomsten af 11. august 1954

PORTUGAL — DET FORENEDE KONGERIGE

Ordningen af 8. juni 2004 vedrørende andre metoder for refusion af udgifter til naturalydelser, som de to lande tilkender med virkning fra den 1. januar 2003

SPANIEN — DET FORENEDE KONGERIGE

Aftalen af 18. juni 1999 om refusion af udgifter til naturalydelser, der er tilkendt i medfør af forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72

«

BILAG II

»BILAG SSC-8

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF ARTIKEL SSC.11

MEDLEMSSTATERNE

Østrig

Belgien

Bulgarien

Kroatien

Cypern

Tjekkiet

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Grækenland

Ungarn

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Malta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige.

«

Berigtigelser

1.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 429/192


Berigtigelse til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2021/2059 af 23. november 2021 om bekræftelse af godkendelsen af Den Europæiske Unions militæroperation i Middelhavsområdet (EUNAVFOR MED IRINI) (EUNAVFOR MED IRINI/5/2021)

( Den Europæiske Unions Tidende L 422 af 26. november 2021 )

Side 3, signaturen:

I stedet for:

»På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand«

læses:

»På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

D. PRONK

Formand«.