(1)

Fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien (»Mauretanien«), som blev godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 1801/2006 (1), har fundet midlertidig anvendelse fra den 8. august 2008. Den tilhørende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i aftalen, og som har fundet midlertidig anvendelse fra samme dag, er blevet erstattet flere gange.

(2)

Den gældende protokol udløber den 15. november 2021.

(3)

Den 8. juli 2019 vedtog Rådet en afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Mauretanien om indgåelse af en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og en ny protokol til gennemførelse af aftalen.

(4)

I perioden fra september 2019 til juli 2021 fandt der otte forhandlingsrunder sted med Mauretanien. Disse forhandlinger blev afsluttet, og partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Mauretanien (»partnerskabsaftalen«) og den tilhørende gennemførelsesprotokol (»protokollen«) blev paraferet den 28. juli 2021.

(5)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse ST 12392/21 (2) blev partnerskabsaftalen og protokollen undertegnet den 15. november 2021.

(6)

De fiskerimuligheder, der fastsættes ved protokollen, bør fordeles mellem medlemsstaterne for hele protokollens anvendelsesperiode.

(7)

Denne forordning bør træde i kraft snarest muligt i betragtning af den økonomiske betydning af Unionens fiskeri i den mauretanske fiskerizone og behovet for, alt efter tilfældet, at undgå eller begrænse afbrydelsen af dette fiskeri mest muligt.

(8)

Protokollen vil finde midlertidig anvendelse fra datoen for dens undertegnelse for at gøre det muligt for EU-fartøjer at fortsætte deres fiskeri. Denne forordning bør derfor finde anvendelse fra samme dato —

1)

Fiskerikategori 1 — Fartøjer til fiskeri efter krebsdyr undtagen languster og krabbe:

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 15 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

2)

Fiskerikategori 2 — Trawlere uden fryseanlæg og langlinefartøjer med bundline til fiskeri efter senegalesisk kulmule:

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 4 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

3)

Fiskerikategori 2a – (Fryse)trawlere, der fisker efter senegalesisk kulmule

Spanien:

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

4)

Fiskerikategori 3 — Fartøjer, der fisker efter andre demersale arter end kulmule, med andre redskaber end trawl

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 6 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

5)

Fiskerikategori 4 — Notfartøjer til tunfiskeri (14 000 ton — referencemængde)

6)

Fiskerikategori 5 — Stangfiskerfartøjer til tunfiskeri og langlinefartøjer med flydeline (7 000 ton — referencemængde)

7)

Fiskerikategori 6 –Frysetrawlere til pelagisk fiskeri

I løbet af protokollens anvendelsesperiode har medlemsstaterne nedenstående antal kvartalslicenser:

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvis visse licenser kan stilles til rådighed for andre medlemsstater.

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 19 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

8)

Fiskerikategori 7 — Fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri

Hvis disse fiskerimuligheder ikke benyttes, overføres de til kategori 6 i henhold til fordelingsnøglen for denne kategori.

I denne fiskerikategori kan der maksimalt anvendes 2 fartøjer ad gangen i mauretanske farvande.

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2014 (2) fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i visse typer fiskeri i Nordsøen i perioden 2021-2023 på grundlag af en fælles henstilling fra Belgien, Danmark, Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Sverige ("Scheveningengruppen").

(2)

I henhold til delegeret forordning (EU) 2020/2014 finder visse undtagelser fra landingsforpligtelsen midlertidigt anvendelse indtil den 31. december 2021. I disse tilfælde skulle de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, hurtigst muligt og senest den 1. maj 2021 fremsende yderligere videnskabelig dokumentation til støtte for undtagelsen. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri ("STECF") skulle vurdere den forelagte videnskabelige dokumentation senest den 31. juli 2021.

(3)

Efter at have hørt Det Rådgivende Råd for Nordsøen og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande forelagde Scheveningengruppen den 30. april 2021 en fælles henstilling for Kommissionen, hvori gruppen anmodede om videreførelse af visse undtagelser fra landingsforpligtelsen efter 2021 og forelagde yderligere videnskabelige oplysninger. Den 26. juli 2021 forelagde Scheveningengruppen en revideret version af den fælles henstilling.

(4)

STECF (3) gennemgik den fælles henstilling i maj 2021. Kommissionen forelagde udkastet til delegeret retsakt for en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne den 16. juli 2021 på et møde med Europa-Parlamentet som observatør.

(5)

Artikel 6, stk. 1, litra c), nr. ii), i delegeret forordning (EU) 2020/2014 omfatter en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for rødspætte, der fanges med bundtrawl (OTB, PTB) med en maskestørrelse på 90-119 og udstyret med visse paneler i EU-farvande i Det Internationale Havundersøgelsesråds ("ICES") afsnit 3a. Scheveningengruppen anmodede om en udvidelse af undtagelsen for at give mulighed for at tillade et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 120 mm på trawl i ICES-underafsnittet Kattegat fra den 1. oktober til den 31. december hvert år. STECF bemærkede (4), at de yderligere videnskabelige oplysninger, som er forelagt af Danmark, bekræfter, at overlevelsesraten for rødspætter, der smides ud, vil være tilsvarende eller bedre for større maskestørrelser, herunder Seltra-panelet og det kvadratmaskede panel med en maskestørrelse på 120 mm, i forhold til den maskestørrelse på 80-99 mm, der er tilladt for fiskeri med skovltrawl. Undtagelsen bør derfor udvides til at omfatte et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 120 mm på trawl i underafsnittet Kattegat.

(6)

Artikel 11, nr. 11), i delegeret forordning (EU) 2020/2014 indeholder en de minimis-undtagelse for hvilling under den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, der fanges af fartøjer, der anvender bomtrawl med en maskestørrelse på 80-119 mm i ICES-underområde 4. Scheveningengruppen anmodede om at videreføre denne undtagelse indtil den 31. december 2023 og forelagde ny videnskabelig dokumentation. STECF vurderede dokumentationen og konkluderede (5), at der i den fælles henstilling i vid udstrækning tages hånd om de problemer, STECF konstaterede i sine tidligere vurderinger. Navnlig er landingen af uønskede fangster forbundet med betydelige omkostninger og vil kræve væsentligt mere arbejde om bord. STECF anerkendte også de problemer og udfordringer, der er forbundet med at øge selektiviteten i dette fiskeri. Undtagelsen bør derfor bibeholdes indtil den 31. december 2023.

(7)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør finde anvendelse fra den 1. januar 2022 —

1)

Artikel 6, stk. 1, litra c), nr. ii), affattes således:

2)

Artikel 11, nr. 11), affattes således:

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2015 (2) fastsættes de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter visse demersale arter i de vestlige farvande for perioden 2021-2023 på grundlag af to fælles henstillinger fra Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal (»medlemsstater med kyst til de sydvestlige farvande«) og Belgien, Irland, Spanien, Frankrig og Nederlandene (»medlemsstater med kyst til de nordvestlige farvande«).

(2)

I henhold til delegeret forordning (EU) 2020/2015 finder visse undtagelser fra landingsforpligtelsen midlertidigt anvendelse indtil den 31. december 2021. I disse tilfælde skulle de medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, hurtigst muligt og senest den 1. maj 2021 fremsende yderligere videnskabelig dokumentation til støtte for undtagelsen. Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) skulle vurdere den forelagte dokumentation senest den 31. juli 2021.

(3)

Den 30. april 2021 forelagde medlemsstaterne med kyst til de nordvestlige farvande efter høring af Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande en fælles henstilling for Kommissionen, hvori de anmodede om en ændring af udsmidsplanen for fiskeriet efter visse arter i de nordvestlige farvande.

(4)

Den 30. april 2021 forelagde medlemsstaterne med kyst til de sydvestlige farvande efter høring af Det Rådgivende Råd for de Sydvestlige Farvande og Det Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande en fælles henstilling for Kommissionen, hvori de anmodede om en ændring af udsmidsplanen for fiskeriet efter visse arter i de sydvestlige farvande.

(5)

STECF (3) gennemgik de fælles henstillinger i maj 2021. Kommissionen forelagde udkastene til delegerede retsakter for en ekspertgruppe bestående af repræsentanter for medlemsstaterne den 16. juli 2021 på et møde med Europa-Parlamentet som observatør.

(6)

Ved delegeret forordning (EU) 2020/2015 fastsættes omfanget af de undtagelser, der er gældende i de nordvestlige farvande (Det Internationale Havundersøgelsesråds (»ICES'«) underområde 5 (undtagen afsnit 5a og kun EU-farvande i afsnit 5b), 6 og 7). Ved samme forordning fastsættes omfanget af de undtagelser, der er gældende i de sydvestlige farvande (ICES-underområde 8, 9 og 10 (farvandene omkring Azorerne) og afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 henhørende under Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (»CECAF«) (farvandene omkring Madeira og De Kanariske Øer). Af hensyn til juridisk klarhed bør anvendelsen af disse foranstaltninger udtrykkeligt henvise til EU-farvande i disse områder. Delegeret forordning (EU) 2020/2015 bør derfor ændres.

(7)

Medlemsstaterne med kyst til de nordvestlige farvande anmodede om en ny undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for rødspætte, der fanges med vod (SSC) i ICES-afsnit 7b-7k. De forelagde ny videnskabelig dokumentation for de høje overlevelsesrater ved udsmid af rødspætte, der fanges i nævnte fiskeri. Dokumentationen er blevet forelagt for STECF, som konkluderede (4), at dataene vedrørende overlevelsesraterne er pålidelige og indeholder velunderbyggede overlevelsesskøn for dette fiskeri. Undtagelsen bør derfor indgå i delegeret forordning (EU) 2020/2015.

(8)

Artikel 10, stk. 4, litra b), i delegeret forordning (EU) 2020/2015 indeholder en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for pletrokker, der fanges med bundtrawl i ICES-underområde 8 indtil den 31. december 2021. Medlemsstaterne med kyst til de sydvestlige farvande anmodede om, at denne undtagelse blev videreført indtil den 31. december 2023. STECF gennemgik den videnskabelige dokumentation, som medlemsstaterne med kyst til de sydvestlige farvande havde forelagt, og konkluderede, at overlevelsesraterne i de seneste undersøgelser er lave, men at der er en høj grad af variation. Der er dog planlagt yderligere undersøgelse i 2021, som kombinerer levedygtighed om bord og overvågning i fangenskab. Undtagelsen bør derfor videreføres indtil 2022 for at give tilstrækkelig tid til at fuldføre undersøgelserne. Medlemsstaterne skal forelægge resultaterne af disse undersøgelser fra STECF senest den 1. maj 2022.

(9)

Artikel 13, stk. 1, litra f), i delegeret forordning (EU) 2020/2015 indeholder en de minimis-undtagelse for havgalt, der fanges fra fartøjer, der anvender bundtrawl i ICES-afsnit 7b-7c og 7f-7k. Medlemsstaterne med kyst til de nordvestlige farvande anmodede om, at det blev præciseret, at beregningen for undtagelsen skal være baseret på fangster med alle redskaber. STECF konkluderede (5), at selv om denne anmodning har konsekvenser for så vidt angår den tilladte mængde, som potentielt kan smides ud i overensstemmelse med de mininis-undtagelsen, er den udsmidte mængde, som følger af en de minimis-undtagelse på 0,5 %, lille, uanset om det svarer til fangster taget med alle redskaber eller kun med bundtrawl. Desuden bør undtagelsen kun finde anvendelse på redskabskoderne for de relevante bundtrawl, som er opført i bilag XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011. Undtagelsen bør derfor indrømmes på disse betingelser indtil den 31. december 2022. Medlemsstaterne skal forelægge de fangstdata, som STECF har anmodet om, senest den 1. maj 2022.

(10)

Artikel 13, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) 2020/2015 indeholder en de minimis-undtagelse for hvilling, der fanges fra fartøjer, der anvender bundtrawl, vod, pelagiske trawl og bomtrawl i ICES-afsnit 7b-7k. Denne undtagelse blev kun indrømmet indtil december 2021 i betragtning af den generelle bevaringsstatus for hvilling i ICES-underområde 7b-7k. Medlemsstaterne med kyst til de nordvestlige farvande anmodede om videreførelse af undtagelsen. STECF gennemgik den videnskabelige dokumentation, som medlemsstaterne med kyst til de nordvestlige farvande havde forelagt, og konkluderede (6), at udsmidsraterne er relativt lave, og at selektiviteten er øget med de afhjælpende foranstaltninger, der er indført i Det Keltiske Hav (7). Dog er hvilling i Det Keltiske Hav en bestand, der er nært knyttet til fangsterne af torsk i Det Keltiske Hav og overvåges nøje. Undtagelsen bør derfor videreføres indtil den 31. december 2022, og medlemsstaterne skal forelægge de fangstdata, som STECF har anmodet om, senest den 1. maj 2022.

(11)

Artikel 14, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/2015 indeholder en de minimis-undtagelse for hvilling, som fanges af fartøjer, der anvender pelagiske trawl, bomtrawl, bundtrawl og vod i ICES-underafsnit 8. På listen over redskaber er de redskaber, som svarer til pelagiske trawl (OTM, PTM og TM), dog udeladt. Medlemsstaterne med kyst til de sydvestlige farvande anmodede Kommissionen om berigtige udeladelsen. Undtagelsen bør derfor ændres.

(12)

Delegeret forordning (EU) 2020/2015 bør derfor berigtiges og ændres.

(13)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har direkte indvirkning på planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson og de dertil knyttede økonomiske aktiviteter, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør finde anvendelse fra den 1. januar 2022 —

1)

Artikel 1 affattes således:

»I EU-farvandene i de nordvestlige farvande (ICES-underområde 5, 6 og 7), de sydvestlige farvande (ICES-underområde 8, 9 og 10 (farvandene omkring Azorerne) samt CECAF-afsnit 34.1.1, 34.1.2 og 34.2.0 (farvandene omkring Madeira og De Kanariske Øer) anvendes den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, i det demersale og pelagiske fiskeri i henhold til denne forordning for perioden 2021-2023.«

2)

I artikel 6, stk. 1, tilføjes følgende som litra f):

3)

Artikel 10, stk. 4, litra b), affattes således:

4)

Artikel 13, stk. 1, litra f), affattes således:

5)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

»De minimis-undtagelsen i stk. 1, litra a) finder anvendelse indtil den 31. december 2022. Medlemsstater, der har en direkte forvaltningsmæssig interesse, fremsender hurtigst muligt, dog senest den 1. maj 2022, yderligere dokumentation om fangstsammensætning. STECF vurderer den forelagte videnskabelige dokumentation senest den 31. juli 2022.«

6)

Artikel 14, stk. 1, litra m), affattes således:

(1)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 (2) fastsat en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i Middelhavet, der finder anvendelse fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019, og som er baseret på tre fælles henstillinger forelagt for Kommissionen i 2016 af en række medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Middelhavet (Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta og Slovenien). Disse tre fælles henstillinger vedrørte henholdsvis det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav.

(2)

Med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster blev der i delegeret forordning (EU) 2017/86 fastsat en de minimis-undtagelse, der anvendes på demersale arter. Denne forordning udløber den 31. december 2021.

(3)

Kroatien, Italien og Slovenien (»Adriatica-Gruppen på Højt Plan«) og Grækenland, Italien, Cypern og Malta (»Sudestmed-Gruppen på Højt Plan«) har en direkte forvaltningsmæssig interesse i henholdsvis Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. Adriatica-Gruppen på Højt Plan og Sudestmed-Gruppen på Højt Plan forelagde den 7. og den 14. maj 2021 videnskabelig dokumentation for at anmode om en forlængelse af den de minimis-undtagelse, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2017/86.

(4)

De minimis-undtagelserne for små pelagiske arter i fiskeriet efter disse arter er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/161 (3). Derimod bør de minimis-undtagelserne for bifangster af små pelagiske arter i det demersale fiskeri indgå i denne forordning som krævet i den videnskabelige dokumentation, som grupperne på højt plan har forelagt.

(5)

Den videnskabelige dokumentation blev vurderet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) mellem den 17. og den 21. maj 2021 (4). Adriatica-Gruppen på Højt Plan og Sudestmed-Gruppen på Højt Plan forelagde den 13. og den 21. juli 2021 ajourført videnskabelig dokumentation, der var tilpasset STECF's videnskabelige dokumentation.

(6)

Kommissionen bemærker, at arterne i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav fanges samtidigt og i meget forskellige mængder, hvilket vanskeliggør en tilgang rettet mod én enkelt bestand. Arterne fanges desuden af små fiskerfartøjer og landes på mange forskellige landingssteder, som geografisk er spredt ud langs kysten, hvilket resulterer i uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster.

(7)

STECF bemærkede, at den kombinerede de minimis-tilgang, indeholdt i den videnskabelige dokumentation, omfatter en stor gruppe af arter med et bredt spektrum af udsmidsrater, men vurderede, at denne brede dækning er en velfungerende tilgang grundet fiskeriernes komplekse natur i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. Endvidere vurderede STECF, at individuelle de minimis-undtagelser, der hver omfatter en enkelt art, sandsynligvis ville resultere i mange særskilte undtagelser, som ville være en lige stor udfordring at overvåge.

(8)

Adriatica-Gruppen på Højt Plan har forelagt ajourført videnskabelig dokumentation om de uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Selv om STECF bemærkede, at der var blevet forelagt vurderinger af forhøjelsen af omkostningerne, understregede den, at det var vanskeligt at bedømme, hvor uforholdsmæssige omkostningerne er. STECF bemærkede, at oplysninger om uforholdsmæssige omkostninger vil kunne blive yderligere udfyldt, og at der bør foretages en vurdering af undtagelsens indvirkninger. STECF bemærkede endvidere, at det bør prioriteres at reducere antallet af uønskede fangster gennem anvendelsen af selektive redskaber eller beskyttede havområder. Kommissionen hilser Adriatica-Gruppen på Højt Plans tilsagn velkommen om yderligere at arbejde med selektivitet og geografiske restriktioner som en prioritet til at opnå reduktion af uønskede fangster. Kommissionen mener, at undtagelsen skal forlænges med den foreslåede procentsats.

(9)

I den ajourførte videnskabelige dokumentation for Adriaterhavet foreslås en forlængelse af de minimis-undtagelsen for ansjos (Engraulis encrasicolus), sardin (Sardina pilchardus), makrel (Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) op til højst 5 % i 2022 af de samlede årlige bifangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX). STECF vurderede, at udsmidsraten var meget betydningsfuld for dette fiskeri, men selektivitetstiltag er stadig i gang. Kommissionen mener, at undtagelsen skal forlænges med et år med den foreslåede procentsats. Adriatica-Gruppen på Højt Plan skal inden den 1. maj 2022 forelægge yderligere data på grundlag af igangværende undersøgelser og en evaluering af undtagelsens indvirkning.

(10)

Sudestmed-Gruppen på Højt Plan har forelagt ajourført videnskabelig dokumentation om de uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Selv om STECF bemærkede, at der var blevet forelagt vurderinger af forhøjelsen af omkostningerne, understregede den, at det var vanskeligt at bedømme, hvor uforholdsmæssige omkostningerne er. STECF bemærkede, at oplysninger om uforholdsmæssige omkostninger vil kunne blive yderligere udfyldt, og at der bør foretages en vurdering af undtagelsens indvirkninger. STECF bemærkede endvidere, at det bør prioriteres at reducere antallet af uønskede fangster gennem anvendelsen af selektive redskaber eller beskyttede havområder. Kommissionen hilser Sudestmed-Gruppen på Højt Plans tilsagn velkommen om yderligere at arbejde med selektivitet og geografiske restriktioner som en prioritet til at opnå reduktion af uønskede fangster. Kommissionen mener, at undtagelsen skal forlænges med den foreslåede procentsats.

(11)

På grund af det høje antal af forskellige arter, der er fanget samtidigt i demersalt fiskeri med anvendelse af kroge, liner, garn og toggergarn i det sydøstlige Middelhav, har Sudestmed-Gruppen på Højt Plan foreslået, at der for visse arter, når disse fanges hyppigere, skal gælde en lavere de minimis-tærskel, end hvis de fanges mindre hyppigt. Idet dette afspejler realiteten for blandet fiskeri i det sydøstlige Middelhav, mener Kommissionen, at undtagelsen bør indrømmes med den foreslåede procentsats.

(12)

I den ajourførte videnskabelige dokumentation for det sydøstlige Middelhav foreslås en forlængelse af de minimis-undtagelsen for ansjos (Engraulis encrasicolus), sardin (Sardina pilchardus), makrel (Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) op til højst 5 % i 2022 af de samlede årlige bifangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX). STECF vurderede, at udsmidsraten var meget betydningsfuld for dette fiskeri, men selektivitetstiltag er i gang. Kommissionen mener, at undtagelsen skal forlænges med et år med den foreslåede procentsats. Sudestmed-Gruppen på Højt Plan skal inden den 1. maj 2022 forelægge yderligere data på grundlag af igangværende undersøgelser og en evaluering af undtagelsens indvirkning.

(13)

I deres ajourførte videnskabelige dokumentation bekræftede medlemsstaterne igen deres tilsagn om at øge fiskeredskabernes selektivitet i overensstemmelse med resultaterne af de igangværende forskningsprogrammer med henblik på at mindske og begrænse omfanget af uønskede fangster, særlig fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

(14)

Desuden har medlemsstaterne i deres ajourførte videnskabelige dokumentation også forpligtet sig til at identificere yderligere områdelukninger for at mindske dødeligheden for ungfisk.

(15)

De foranstaltninger, der er anmodet om, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, litra c).

(16)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022 —

a)

»GFCM's geografiske underområder«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM) geografiske underområder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (5)

b)

»Adriaterhavet«: GFCM's geografiske underområde 17 og 18

c)

»Det sydøstlige Middelhav«: GFCM-underområder 14, 15, 16, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26 og 27.

(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse.

(2)

For så vidt angår Sortehavet fastsættes der i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013 en landingsforpligtelse for alle fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger. I henhold til artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder landingsforpligtelsen senest fra den 1. januar 2017 anvendelse på arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri. Pighvar er en af disse arter.

(3)

Den 20. oktober 2016 vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2017/87 (2) om fastsættelse af en udsmidsplan for fiskeri efter pighvar i Sortehavet, hvor der fastsættes en undtagelse begrundet i høj overlevelsesrate for pighvar fanget med bundsat gællegarn. Den blev anvendt fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019.

(4)

Bulgarien og Rumænien har direkte fiskeriforvaltningsmæssige interesser i udnyttelsen af pighvar i Sortehavet. Den 12. februar 2021 forelagde disse medlemsstater Kommissionen en fælles henstilling med en anmodning om fornyelse af udsmidsplanen og undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for pighvar fanget med bundsat gællegarn i Sortehavet. Den 15. juli 2021 forelagde disse medlemsstater en ajourført fælles henstilling. Der blev indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer vedrørende de høje overlevelsesrater for denne art.

(5)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (3) (STECF) vurderede den ajourførte fælles henstilling og bemærkede, at der er behov for forbedringer af de fremlagte oplysninger. Kommissionen anerkender, at der findes videnskabelige undersøgelser (4), der viser høje overlevelsesrater for pighvar fanget af fartøjer fra ikke-EU-lande med gællegarn i Sortehavet. Da undersøgelserne vedrører samme havområde, art og redskaber som dem, der er omfattet af den undtagelse, der anmodes om af Bulgarien og Rumænien, vurderer Kommissionen, at denne undersøgelse bør tages i betragtning med henblik på undtagelsen.

(6)

På grundlag af den videnskabelige dokumentation og STECF's vurdering bør undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater, der er tilladt i henhold til artikel 15, stk. 4, litra b) i forordning (EU) nr. 1380/2013 inkluderes i denne forordning for en periode på et år.

(7)

De berørte medlemsstater bør senest den 1. maj 2022 indsende yderligere data om anslåede overlevelsesrater vedrørende gællegarnsfiskeri efter pighvar.

(8)

Da foranstaltningerne i denne forordning indvirker direkte på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. I overensstemmelse med den fælles henstilling og under hensyntagen til den frist, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2022 —

(1)

Ved forordning (EU) 2019/1022 fastsættes en flerårig plan for fiskeri efter visse demersale arter i det vestlige Middelhav. Ved artikel 14 i nævnte forordning tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere nævnte forordning ved for alle bestande af arter i det vestlige Middelhav, der er omfattet af landingsforpligtelsen og for bifangster af pelagiske arter i fiskeri, som udnytter de bestande i overensstemmelse med denne bestemmelse, at fastlægge de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af nævnte forpligtelse.

(2)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 (2) fastsat en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i Middelhavet, der finder anvendelse fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019, og som er baseret på tre fælles henstillinger forelagt for Kommissionen i 2016 af en række medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i fiskeriet i Middelhavet (Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta og Slovenien). Disse tre fælles henstillinger vedrørte henholdsvis det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav.

(3)

Den 7. maj 2021 forelagde Spanien, Frankrig og Italien (»Pescamed-Gruppen på Højt Plan«) Kommission en fælles henstilling med forslag om forlængelsen af visse undtagelser for landingsforpligtelsen for fiskeriet efter visse demersale arter i det vestlige Middelhav efter høringer i Det Rådgivende Råd for Middelhavet (»MEDAC«).

(4)

Denne fælles henstilling blev vurderet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) mellem den 17. og den 21. maj 2021 (3).

(5)

Den 21. juli 2021 forelagde Pescamed-Gruppen på Højt Plan en ajourført fælles henstilling, der var tilpasset STECF's vurdering.

(6)

I henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (4) har Kommissionen taget hensyn til den fælles henstilling i lyset af STECF's vurdering for at sikre, at henstillingen er forenelig med de relevante bevarelsesforanstaltninger, herunder landingsforpligtelsen.

(7)

Kommissionen bemærker, at arterne i det vestlige Middelhav fanges samtidigt og i meget forskellige mængder, hvilket vanskeliggør en tilgang rettet mod én enkelt bestand. Arterne fanges desuden af små fiskerfartøjer og landes på mange forskellige landingssteder, som geografisk er spredt ud langs kysten, hvilket resulterer i uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster.

(8)

I den ajourførte fælles henstilling foreslås der en forlængelse af undtagelsen begrundet i en høj overlevelsesrate, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, der gælder for toskallede bløddyr (nemlig jacobsmusling (Pecten jacobeus), tæppemusling (Venerupis spp.) og venusmusling (Venus spp.), som er fanget med mekaniserede skrabere (HMD) i 2022. STECF har mindet medlemsstaterne om to eksisterende undersøgelser, der skal fuldføres for yderligere vurdering af overlevelsesraterne for jacobsmusling, tæppemusling og venusmusling. Da dokumentationen for overlevelsesraten for disse arter ikke er entydig, finder Kommissionen, at undtagelsen begrundet i høj overlevelsesrate bør medtages i nærværende forordning for et år, indtil de relevante overlevelsesdata bliver fremlagt. De berørte medlemsstater bør inden den 1. maj 2022 fremsende de relevante overlevelsesdata for disse tre arter til Kommissionen for at give STECF mulighed for fuldt ud at vurdere begrundelserne for undtagelsen og give Kommissionen mulighed for at foretage en revision.

(9)

I den ajourførte fælles henstilling foreslås der en forlængelse af undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX) i 2022, 2023 og 2024. STECF fandt, at der er videnskabelig dokumentation for meget lav overlevelse for disse arter i det vestlige Middelhav og andre regioner i månederne juli til august. Idet høje overlevelsesrater finder sted resten af året og under hensyntagen til redskabernes specifikationer, fiskeripraksis og økosystemet, mener Kommissionen, at undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater bør forlænges med tre år, undtagen for månederne juli og august hvert år.

(10)

I den nye fælles henstilling foreslås der en forlængelse af undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med tejner og fælder (FPO, FIX) i 2022, 2023 og 2024. STECF fandt, at de specifikke oplysninger til støtte for denne undtagelse var begrænsede. Idet fiskeriet dog er ret selektivt, mener Kommissionen, at undtagelsen bør forlænges med tre år.

(11)

I den nye fælles henstilling foreslås der en forlængelse af undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), der fanges med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX) i 2022 og 2023. STECF har vurderet, at der er blevet forelagt dokumentation til støtte for denne undtagelse, men at der bør gennemføres supplerende videnskabelige undersøgelser for direkte at observere overlevelse ved udsmid. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse bør forlænges med to år.

(12)

I den nye fælles henstilling foreslås der en forlængelse af undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for hummer (Homarus gammarus) og langustere (Palinuridae), der fanges med garn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN) og med tejner og fælder (FPO, FIX) i 2022 og 2023. STECF har vurderet, at dokumentation til støtte for, at virkningen af den høje overlevelse sandsynligvis er lav, er blevet forelagt, men at der bør gennemføres supplerende videnskabelige undersøgelser for direkte at observere høje overlevelsesrater ved udsmid. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse bør forlænges med to år.

(13)

Den fælles henstilling indeholdt ajourført videnskabelig dokumentation om de uforholdsmæssige omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Selv om STECF bemærkede, at der var blevet forelagt vurderinger af forhøjelsen af omkostningerne, understregede den, at det var vanskeligt at bedømme, hvor uforholdsmæssige omkostningerne er. STECF bemærkede, at oplysninger om uforholdsmæssige omkostninger vil kunne blive yderligere udfyldt, og at der bør foretages en vurdering af undtagelsens indvirkninger. STECF bemærkede endvidere, at det bør prioriteres at reducere antallet af uønskede fangster gennem anvendelsen af selektive redskaber eller beskyttede havområder. Kommissionen hilser Pescamed-Gruppen på Højt Plans tilsagn velkommen om yderligere at arbejde med selektivitet og geografiske restriktioner som en prioritet til at opnå reduktion af uønskede fangster. STECF bemærkede, at den kombinerede de minimis-tilgang omfatter en stor gruppe af arter med et bredt spektrum af udsmidsrater, men vurderede, at denne brede dækning er en velfungerende tilgang grundet fiskeriernes komplekse natur i det vestlige Middelhav. Endvidere vurderede STECF, at individuelle de minimis-undtagelser, der hver omfatter en enkelt art, sandsynligvis ville resultere i mange særskilte undtagelser, som ville være en lige stor udfordring at overvåge. Kommissionen mener, at undtagelsen skal forlænges med den foreslåede procentsats.

(14)

Medlemsstaterne bekræftede i deres henstilling deres tilsagn om at øge fiskeredskabernes selektivitet i overensstemmelse med resultaterne af de igangværende forskningsprogrammer med henblik på at mindske og begrænse omfanget af uønskede fangster, særlig fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

(15)

Endvidere har medlemsstaterne i deres fælles henstilling forpligtet sig til identificere yderligere områdelukninger for at mindske dødeligheden for ungfisk, hvis der er dokumentation for en høj koncentration af ungfisk. De foranstaltninger, der foreslås i de ajourførte fælles henstillinger, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, artikel 15, stk. 5, litra b) og c), og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(16)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2022 —

a)

»GFCM's geografiske underområder«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM) geografiske underområder som defineret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (5)

b)

»det vestlige Middelhav«: GFCM's geografiske underområde 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.1, 11.2 samt 12.

a)

for kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til højst 5 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl

b)

for kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til højst 1 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn

c)

for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea), guldbrasen (Sparus aurata) og dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) op til højst 5 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl

d)

for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagallus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea) og guldbrasen (Sparus aurata) op til højst 3 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn

e)

for havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea) og guldbrasen (Sparus aurata) op til højst 1 % i 2022 og 2023 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med kroge og liner.

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (3) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som fastsættelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving alt efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør derfor ændres.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder en liste over de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelsesperioden for aktivstofferne dimoxystrobin, mecoprop-P, metiram, oxamyl og pyraclostrobin blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/52 (3) forlænget til den 31. januar 2022 og godkendelsesperioden for aktivstofferne benfluralin, fluazinam, flutolanil og mepiquat til den 28. februar 2022.

(3)

Der er indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af disse stoffer i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (4), som blev ophævet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740 (5). Proceduren for fornyelse af godkendelsen af disse aktivstoffer, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, finder dog fortsat anvendelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1740.

(4)

Da vurderingen af disse aktivstoffer er blevet forsinket af årsager, som ansøgerne ikke har indflydelse på, kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(5)

Det er desuden nødvendigt at forlænge godkendelsesperioden for aktivstofferne fluazinam, flutolanil, mecoprop-P, mepiquat, metiram og pyraclostrobin for at give den nødvendige tid til at foretage en vurdering af hormonforstyrrende egenskaber ved disse aktivstoffer i overensstemmelse med proceduren i artikel 13 og 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012.

(6)

I tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof ikke fornyes, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, skal Kommissionen fastsætte udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, eller datoen for ikrafttrædelsen af den forordning, hvorved godkendelsen af aktivstoffet ikke fornyes. For så vidt angår tilfælde, hvor Kommissionen skal vedtage en forordning, hvorved godkendelsen af et i nærværende forordnings bilag omhandlet aktivstof fornyes, vil Kommissionen, afhængigt af omstændighederne, bestræbe sig på at fastsætte den tidligst mulige anvendelsesdato.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved række 17 i bilag VI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (2) forbydes indførsel til Unionen af knolde af arter af Solanum L. og hybrider deraf, bortset fra dem, der er beskrevet i række 15 og 16, herunder knolde af Solanum tuberosum L. (»planten«) med oprindelse i visse tredjelande.

(2)

Dette forbud gælder ikke for europæiske tredjelande og specifikke områder, der er opført under række 17, fjerde kolonne, litra b), i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, hvis de er anerkendt som værende frie for Clavibacter sepedonicus (Spieckermann og Kotthoff) Nouioui et al.(»skadegøreren«), som forårsager kartoffelringbakteriose, eller hvis deres lovgivning er anerkendt som værende ækvivalent med EU-bestemmelserne vedrørende beskyttelse mod denne skadegører.

(3)

Det fremgår af oplysninger fra Montenegro, oplysninger vedrørende de årlige undersøgelseskampagner mellem 2010 og 2020 samt af oplysninger indsamlet i forbindelse Kommissionens audit af kartoffelsektoren i november 2019, at skadegøreren ikke forekom i Montenegro. Landet udarbejdede en tilfredsstillende opfølgende handlingsplan som svar på anbefalingerne i den endelige auditrapport med hensyn til forbedring af plantesundhedskontroller i kartoffelsektoren. Montenegro bør derfor anerkendes som værende fri for Clavibacter sepedonicus (Spieckermann and Kotthoff) Nouioui et al. og gives tilladelse til at indføre spisekartofler fra Montenegro til Unionen, da landet anses som værende frit for skadegøreren.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/219/EU (3) og (EU) 2015/1199 (4) blev henholdsvis Serbien og Bosnien-Hercegovina anerkendt som værende frie for skadegøreren.

(5)

Da situationen ifølge de respektive undersøgelsesresultater og revisioner ikke har ændret sig i Bosnien-Hercegovina og Serbien siden vedtagelsen af disse gennemførelsesafgørelser, anses disse tredjelande stadig for at være frie for skadegøreren, og spisekartofler, der dyrkes på deres områder, bør tillades indført til Unionen.

(6)

Med henblik på at sikre, at Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Det Forenede Kongerige forbliver fri for skadegøreren, skal disse tredjelande senest den 30. april hvert år forelægge Kommissionen undersøgelsesresultaterne for det foregående år, der bekræfter, at skadegøreren ikke forekommer på deres områder, da dette sikrer en hensigtsmæssig frist for passende indsamling og forelæggelse af disse resultater.

(7)

Række 17, fjerde kolonne, litra b) og c), i bilag VI til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 bør derfor ændres med blik på også at omfatte Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Det Forenede Kongerige.

(8)

Af klarhedshensyn bør gennemførelsesafgørelse 2012/219/EU og (EU) 2015/1199 ophæves.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 474/2006 (2) er der opstillet en liste over luftfartsselskaber med driftsforbud i Unionen.

(2)

Visse medlemsstater og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»agenturet«) har i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2111/2005 givet Kommissionen oplysninger, der er relevante for ajourføringen af denne liste. Tredjelande og internationale organisationer har også indgivet relevante oplysninger. Listen bør ajourføres på grundlag af de indgivne oplysninger.

(3)

Kommissionen har underrettet alle berørte luftfartsselskaber, enten direkte eller via de myndigheder, der har ansvaret for det lovpligtige tilsyn med luftfartsselskaberne, om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke der kan træffes afgørelse om enten at nedlægge driftsforbud over for dem i Unionen eller at ændre betingelserne for et driftsforbud for et luftfartsselskab, der er opført på listen i bilag A eller B til forordning (EF) nr. 474/2006.

(4)

Kommissionen har givet de berørte luftfartsselskaber mulighed for at gennemgå alle relevante dokumenter, fremsætte skriftlige bemærkninger og give en mundtlig redegørelse til Kommissionen og det udvalg, der er nedsat ved artikel 15 i forordning (EF) nr. 2111/2005 (»EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed«).

(5)

Kommissionen har oplyst EU-Udvalget for Luftfartssikkerhed om igangværende fælles samråd inden for rammerne af forordning (EF) nr. 2111/2005 og Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 (3) med de kompetente myndigheder og luftfartsselskaber i Armenien, Comorerne, Irak, Kasakhstan, Libyen, Mexico, Moldova, Pakistan, Rusland og Sydsudan. Kommissionen har også oplyst EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed om luftfartssikkerhedssituationen i Congo (Brazzaville), Ækvatorialguinea, Madagaskar, Sudan og Surinam.

(6)

Agenturet har underrettet Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed om de tekniske vurderinger, der blev foretaget i forbindelse med den indledende evaluering, og den kontinuerlige overvågning af godkendelser af tredjelandsoperatører (»TCO«), der er udstedt efter Kommissionens forordning (EU) nr. 452/2014 (4).

(7)

Agenturet har også underrettet Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed om resultaterne af analyserne af de rampeinspektioner, der er foretaget som led i programmet for sikkerhedsvurdering af udenlandske luftfartøjer (»SAFA«) i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 (5).

(8)

Agenturet har desuden underrettet Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed om de projekter vedrørende teknisk bistand, som er gennemført i tredjelande, og som er omfattet af driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 474/2006. Agenturet og Frankrig har endvidere forelagt oplysninger om deres planer for og anmodninger om yderligere teknisk bistand og samarbejde for at forbedre den administrative og tekniske kapacitet hos de civile luftfartsmyndigheder i tredjelande med henblik på at bidrage til at afhjælpe en eventuel manglende overholdelse af de gældende internationale sikkerhedsstandarder for civil luftfart. Medlemsstaterne er blevet opfordret til at reagere på disse anmodninger på et bilateralt grundlag i samråd med Kommissionen og agenturet. I den forbindelse har Kommissionen bekræftet, at det er nyttigt at give oplysninger til det internationale luftfartssamfund, navnlig gennem Organisationen for International Civil Luftfarts (»ICAO's«) værktøj for partnerskabet for støtte til gennemførelse af luftfartssikkerhed, om teknisk bistand til tredjelande, der ydes af Unionen og af dens medlemsstater for at forbedre luftfartssikkerheden på verdensplan.

(9)

Kommissionen og EU-Udvalget for Luftfartsikkerhed har modtaget en ajourføring fra Eurocontrol om status for SAFA's og TCO'ers alarmfunktion samt statistikker om alarmmeldinger for luftfartsselskaber med driftsforbud.

1)

Bilag A erstattes af teksten i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag B erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

(1)

Den 30. januar 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2021/111 (2) om at gøre udførslen af covid-19-vacciner samt virksomme stoffer, herunder moder- og arbejdscellebanker, der anvendes til fremstilling af disse vacciner, betinget af fremlæggelse af en udførselstilladelse i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/479 i en periode på seks uger. Kommissionen vedtog herefter den 12. marts 2021 gennemførelsesforordning (EU) 2021/442 (3) om at gøre udførslen af de samme varer betinget af en udførselstilladelse indtil den 30. juni 2021 i henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2015/479.

(2)

Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2021/521 (4), der som et yderligere element, når det overvejes at udstede en udførselstilladelse, indførte behovet for at vurdere, om en sådan tilladelse udgør en trussel mod forsyningssikkerheden i Unionen for de varer, der er omfattet af forordning (EU) 2021/442. Ved samme forordning traf Kommissionen afgørelse om midlertidig suspension af visse bestemmelseslandes fritagelse fra anvendelsesområdet for forordning (EU) 2021/442.

(3)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/521 blev vedtaget i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2015/479 og fandt anvendelse i en periode på seks uger. De foranstaltninger, der blev indført ved nævnte forordning, blev efterfølgende forlænget til den 30. juni 2021 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/734 (5).

(4)

Både forordning (EU) 2021/442 og forordning (EU) 2021/521 blev yderligere forlænget til den 30. september 2021 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1071 (6) og senere indtil den 31. december 2021 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1728 (7).

(5)

Der er kommet mere fart i produktionen og leverancerne af covid-19-vaccinedoser, og der er nu mindre risiko for, at udførslen vil true gennemførelsen af forhåndsindkøbsaftalerne mellem Unionen og vaccineproducenterne eller forsyningssikkerheden i Unionen for så vidt angår covid-19-vacciner og deres virksomme stoffer.

(6)

Under de nuværende omstændigheder og i den nuværende forsyningssituation anser Kommissionen anvendelsen af kravet om fremlæggelse af en udførselstilladelse ved udførsel af vacciner mod SARS-relaterede coronavirus (SARS-CoV-arter) og virksomme stoffer, herunder moder- og arbejdscellebanker, der anvendes til fremstilling af sådanne vacciner, efter den 31. december 2021 for ikke at være påkrævet.

(7)

Det er dog fortsat nødvendigt at føre tilsyn efter proceduren i artikel 56, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (8) og kræve, at eksport- eller reeksportangivelsen indeholder Taric-tillægskoderne i bilaget samt antallet af doser (i tilfælde af multidosisbeholdere, antallet af doser til voksne) i en periode på 24 måneder fra den 1. januar 2022.

(8)

Dette tilsyn bør gøre det muligt for Kommissionen at indsamle supplerende statistiske eksportdata for hver fabrikant med henblik på rettidigt at opdage i) eventuelle tegn på manglende overholdelse af den forhåndsindkøbsaftale, som Kommissionen har indgået, ii) enhver anden omstændighed, der kan true Unionens forsyningssikkerhed, og iii) Unionens evne til at give tilsagn om og levere yderligere donationer. Dette bør gøre det muligt for Kommissionen, hvor det er berettiget, at træffe yderligere foranstaltninger for at forhindre, at en kritisk situation opstår på grund af mangel på disse produkter i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2015/479 —

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»EU-strategien«), hvis kapitel III indeholder en liste over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

Unionen er aktivt i gang med at gennemføre EU-strategien og er i færd med at iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i EU-strategiens kapitel III, især de foranstaltninger, der sigter mod styrkelse, gennemførelse og universel anvendelse af konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC).

(3)

Den 20. marts 2006 vedtog Rådet EU's handlingsplan om biologiske våben og toksinvåben, som supplerer fælles aktion 2006/184/FUSP (1) til støtte for BTWC.

(4)

Den 16. november 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/2096 (2) om Unionens holdning vedrørende ottende gennemgangskonference mellem de deltagende stater i BTWC.

(5)

På ottende konference til gennemgang af BTWC blev det besluttet at forlænge mandatet for støtteenheden for gennemførelsen (ISU), der blev oprettet inden for FN's Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA) i Genève og aftalt på den syvende konference til gennemgang af BTWC, fra 2017 til 2021.

(6)

Rådet vedtog den 21. januar 2019 afgørelse (FUSP) 2019/97 (3) til støtte for BTWC inden for rammerne af EU-strategien. Nærværende afgørelse supplerer afgørelse (FUSP) 2019/97 ved yderligere at styrke biosikkerhed og biosikring på nationalt, regionalt og internationalt plan i lyset af den aktuelle covid-19-pandemi.

(7)

I betragtning af erfaringerne fra covid-19-pandemien er der behov for at øge indsatsen for at forbedre biosikkerhed og biosikring på nationalt, regionalt og internationalt plan —

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»EU's strategi«), hvis kapitel III indeholder en liste over foranstaltninger til bekæmpelse af en sådan spredning.

(2)

EU's strategi understreger den centrale rolle, som konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintetgørelse (CWC) og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) spiller i bestræbelserne på at opnå en verden uden kemiske våben. Målsætningerne i EU's strategi supplerer OPCW's målsætninger i forbindelse med denne organisations ansvar for gennemførelsen af CWC.

(3)

Rådet vedtog den 22. november 2004 fælles aktion 2004/797/FUSP (1) om støtte til OPCW's aktiviteter. Nævnte fælles aktion blev ved sit udløb efterfulgt af Rådets fælles aktion 2005/913/FUSP (2), som blev efterfulgt af Rådets fælles aktion 2007/185/FUSP (3). Fælles aktion 2007/185/FUSP blev efterfulgt af Rådets afgørelse 2009/569/FUSP (4), 2012/166/FUSP (5), 2013/726/FUSP (6), (FUSP) 2015/259 (7), (FUSP) 2017/2302 (8), (FUSP) 2017/2303 (9), (FUSP) 2019/538 (10) og (FUSP) 2021/1026 (11).

(4)

Afgørelse (FUSP) 2017/2303 muliggjorde bl.a. støtte til, at OPCW kunne tilgå satellitbilleder og billedanalyser fra EU-Satellitcentret (Satcen).

(5)

Rådet vedtog den 10. december 2018 afgørelse (FUSP) 2018/1943 (12), hvori der fastsattes en omkostningsfri forlængelse på 12 måneder af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303.

(6)

Rådet vedtog den 9. december 2019 Rådets afgørelse (FUSP) 2019/2112 (13), hvori der fastsattes en omkostningsfri forlængelse på yderligere 12 måneder af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303.

(7)

Med gennemførelsen af afgørelse (FUSP) 2017/2303 har OPCW indrettet sig efter at kunne benytte de unikke oplysninger, som Satcens billedanalyse giver i forbindelse med både missionsplanlægning og informationsanalyse.

(8)

Der er behov for at fremme OPCW's operationelle effektivitet ved fortsat at lade organisationen tilgå Satcens sattelitbilleder og billedanalyse til støtte for de aktiviteter, der er omfattet af OPCW's mandat, og OPCW's missioner efter udløbet af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2303 —

(1)

Den 18. december 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2370 (1), hvorved det overdrog den tekniske gennemførelse af visse projekter til Fondation pour la recherche stratégique (FRS).

(2)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2370 blev en tilskudsaftale med FRS undertegnet den 21. december 2017. Tilskudssaftalen skulle udløbe den 21. december 2020.

(3)

Den 26. maj 2020 anmodede FRS om en forlængelse af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/2370 indtil den 20. december 2021. Den ønskede forlængelse skyldtes covid-19-pandemien, navnlig udsættelsen af en række af de aktiviteter, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 1, og tilbageholdenheden hos de nationale myndigheder i de berørte lande med hensyn til at drøfte tilrettelæggelsen af sådanne aktiviteter i lyset af usikkerheden som følge af nævnte pandemi.

(4)

Den 20. juli 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1066 (2), som ændrede afgørelse (FUSP) 2017/2370 således, at dens udløbsdato blev forlænget indtil den 20. december 2021.

(5)

FRS anmodede den 27. september 2021 om en yderligere forlængelse af afgørelse (FUSP) 2017/2370 i lyset af den fortsatte indvirkning, som situationen med covid-19-pandemien og de dermed forbundne rejserestriktioner har på FRS' planlagte aktiviteter, og anmodede om en yderligere forlængelse på 13 måneder indtil den 21. januar 2023.

(6)

Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2017/2370 har ingen indvirkning med hensyn til finansielle ressourcer indtil den 21. januar 2023.

(7)

Afgørelse (FUSP) 2017/2370 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Den 7. juli 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/979 (1), som beskriver et projekt i to faser. Fase I er en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på udviklingen af et internationalt anerkendt valideringssystem til våben- og ammunitionsforvaltning (Arms and Ammunition Management Validation System, »AAMVS«).

(2)

I henhold til afgørelse (FUSP) 2020/979 kan gennemførelsen af projektets fase II, udvikling af et koncept for oprettelse af AAMVS, godkendes, hvis Rådet på grundlag af resultatet af gennemførlighedsundersøgelsen beslutter dette.

(3)

I undersøgelsen, som blev godkendt ved afgørelse (FUSP) 2020/979, blev gennemførligheden af at udvikle et AAMVS påvist, og der blev fremhævet en række elementer, som skal overvejes, hvis konceptet skal blive til virkelighed. I fase II vil der blive udarbejdet en foreslået ramme for AAMVS og en plan for udvikling af systemet. Formålet med disse output vil være at støtte og styre kommende bestræbelser på at opbygge AAMVS.

(4)

På grundlag af resultatet af gennemførlighedsundersøgelsen bør Rådet beslutte, hvorvidt projektets fase II skal gennemføres.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2020/979 udløber 14 måneder efter datoen for indgåelsen af den i artikel 3, stk. 4, omhandlede finansieringsaftale, medmindre Rådet beslutter at forlænge gyldigheden af nævnte afgørelse med henblik på at muliggøre gennemførelsen af projektets fase II.

(6)

Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2020/979 indtil den 30. november 2022 har ingen indvirkninger med hensyn til finansielle ressourcer.

(7)

Afgørelse (FUSP) 2020/979 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Projektet består af to faser, »fase I« og »fase II«.

2)

Artikel 3, stk. 2, affattes således:

3)

Artikel 5 affattes således: