(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2021/90 (1) fastsættes der fiskerimuligheder for 2021 for fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i Middelhavet og Sortehavet. Nævnte forordning gennemfører den flerårige forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (geografisk underområde 29), der blev vedtaget ved Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM's) henstilling GFCM/41/2017/4, som ændret ved GFCM's henstilling GFCM/43/2019/3, i EU-retten.

(2)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 en afgørelse, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Union i 2020 underudnyttede sine kvoter for pighvar, og hvori overførslen af uudnyttede kvoter godkendes under henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der skyldes covid-19-pandemien. GFCM-afgørelsen bør gennemføres i EU-retten.

(3)

Fordelingen af fiskerimuligheder i Sortehavet som fastsat ved forordning (EU) 2021/90 bør derfor ændres for at afspejle tilpasningen af Unionens kvoter som fastsat af GFCM. Den fordeling af de fiskerimuligheder, der skyldes denne underudnyttelse, bør gennemføres på grundlag af de enkelte medlemsstaters respektive andele i underudnyttelsen uden at ændre den i forordning (EU) 2021/90 fastsatte fordelingsnøgle for den årlige fordeling af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er).

(4)

Forordning (EU) 2021/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2021/90, finder anvendelse fra den 1. januar 2021. De bestemmelser om disse fangstbegrænsninger, der indføres ved nærværende forordning, bør derfor træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder er steget og endnu ikke er opbrugt. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

(1)

Ved direktiv (EU) 2018/2001 fastsættes en række samarbejdsmekanismer med henblik på at lette opfyldelsen af Unionens mål for vedvarende energi på en omkostningseffektiv måde, herunder statistiske overførsler af energi fra vedvarende energikilder mellem medlemsstaterne. Statistiske overførsler, som foretages i henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (2) og artikel 8 i direktiv (EU) 2018/2001, giver de medlemsstater, der ikke opfylder deres mål for vedvarende energi som fastsat i direktiv 2009/28/EF eller deres bidrag til vedvarende energi, jf. artikel 3 i direktiv (EU) 2018/2001, mulighed for at købe en statistisk overførsel af vedvarende energi fra medlemsstater, der overopfylder deres mål eller bidrag. Medlemsstaterne kan også anvende statistiske overførsler til at opfylde referencepunkterne for den vejledende forløbskurve i henhold til artikel 32, stk. 3, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (3).

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001 skal Kommissionen oprette en understøttende platform for de medlemsstater, der anvender samarbejdsmekanismer til at bidrage til det bindende overordnede EU-mål for vedvarende energi.

(3)

For at lette de statistiske overførsler mellem medlemsstaterne har Kommissionen beføjelse til at oprette en EU-platform for udvikling af vedvarende energi (URDP). URDP bør give et overblik over medlemsstaternes mål og bidrag til opfyldelsen heraf, indeholde oplysninger fra medlemsstaterne om udbud af og efterspørgsel efter statistiske overførsler af vedvarende energi, give medlemsstaterne mulighed for at tilkendegive deres vilje til at foretage statistiske overførsler og beskrive de eventuelle betingelser for en overførsel, udpege potentielle overførselspartnere gennem en mekanisme for matchning og oplyse om medlemsstaternes kontaktpunkter med ansvar for statistiske overførsler. URDP bør også indeholde et register med vejledninger og en oversigt over tilgængelige oplysninger om indgåede ordninger om statistiske overførsler. Det bør være frivilligt at benytte URDP.

(4)

URDP bør gøre det lettere at indgå aftaler om statistiske overførsler. Potentielle overførsler, der udpeges ved hjælp af mekanismen for matchning, bør ikke være juridisk bindende.

(5)

Dataene om de samlede energimængder, der står til rådighed for statistiske overførsler i forbindelse med URDP, bør alt efter tilfældet komme fra tredjepartsvurderinger og fra de integrerede nationale energi- og klimaplaner, de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner og de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, som medlemsstaterne har forelagt i henhold til forordning (EU) 2018/1999. Kommissionen bør overføre disse data til platformen. Desuden bør medlemsstaterne kunne angive omfanget af de statistiske overførsler, de er interesseret i at foretage som købere eller sælgere, samt eventuelle særlige betingelser for den statistiske overførsel, som de er interesseret i at tilføje.

(6)

For at sikre beskyttelsen af følsomme oplysninger, der er relevante for overførsler mellem medlemsstaterne, bør adgangen til URDP begrænses til de specifikke kontaktpunkter, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (4) bør derfor anvendes, hvis det er relevant.

(7)

For at bistå medlemsstaterne med at foretage statistiske overførsler af energi fra vedvarende energikilder bør Kommissionen stille vejledende materiale om URDP til rådighed, herunder en brugermanual og standarddokumenter samt relevante oplysninger om indgåede aftaler om statistiske overførsler.

(8)

For at muliggøre en øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

1)

»statistisk overførsel«: overførsel af den statistiske værdi, uden at der kræves en fysisk overførsel, af en bestemt mængde energi fra vedvarende energikilder som rapporteret i henhold til punkt 5 i bilag B til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 om energistatistik (5) fra en medlemsstat til en anden medlemsstat; mængden fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi for den medlemsstat, der foretager overførslen, og lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi for den medlemsstat, der accepterer overførslen

2)

»købende medlemsstat«: en medlemsstat, der indgår en aftale om statistisk overførsel om at købe en vis mængde vedvarende energi til statistisk overførsel fra en anden medlemsstat, som lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af den førstnævnte medlemsstats andel af vedvarende energi i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

3)

»sælgende medlemsstat«: en medlemsstat, der indgår en aftale om statistisk overførsel om at sælge en vis mængde vedvarende energi til statistisk overførsel til en anden medlemsstat, som fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af den førstnævnte medlemsstats andel af vedvarende energi i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001

4)

»yderligere betingelser«: kriterier ud over tidsplanen for, prisen for og den mængde, der indgår i en statistisk overførsel, som medlemsstaterne kan vælge at knytte til en aftale om statistisk overførsel

5)

»energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende energi som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/2001

6)

»statistisk overførselsmængde« eller »mængde«: den overførte mængde vedvarende energi, der fratrækkes den sælgende medlemsstats og lægges til den købende medlemsstats statistiske konti i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Sveriges ansøgning om registrering af betegnelsen »Vänerlöjrom« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Vänerlöjrom« registreres —

(1)

I bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 (2) angives det, til hvilke kreditkvalitetstrin, der er fastsat i tredje del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, de relevante kreditvurderinger udstedt af et eksternt kreditvurderingsbureau (»ECAI«) svarer (konvertering).

(2)

Efter de seneste ændringer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2028 (3) af bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 har de kvantitative og kvalitative faktorer, som ligger til grund for kreditvurderingerne for flere konverteringer i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799, ændret sig. Endvidere har flere ECAI'er udvidet deres kreditvurderinger til at omfatte nye markedssegmenter, hvilket har ført til nye ratingskalaer og nye kreditvurderingstyper. Det er derfor nødvendigt at opdatere konverteringerne for de berørte ECAI'er.

(3)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2028 er der blevet registreret yderligere to kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med artikel 14-18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (4), og to andre ECAI'er, for hvilke der ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 var blevet fastsat konvertering, er blevet afregistreret. Da det i henhold til artikel 136, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 kræves, at der angives konverteringer for alle ECAI'er, bør den pågældende forordning ændres således, at de for de nyligt registrerede ECAI'er får fastsat konvertering, og de afregistrerede ECAI'er bør fjernes.

(4)

Dertil kommer, at en ECAI, der blevet registreret i overensstemmelse med artikel 14-18 i forordning (EF) nr. 1060/2009, for hvilken der ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 var blevet fastsat konvertering, har ændret sine symboler til angivelse af ratingkategorier på sine ratingskalaer. Det er derfor nødvendigt at ændre konverteringen af den pågældende ECAI for at afspejle de gældende symboler, som denne ECAI anvender.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger i fællesskab (de europæiske tilsynsmyndigheder) har forelagt Kommissionen.

(6)

De europæiske tilsynsmyndigheder har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (6), og rådgivning fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (7).

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1799 bør derfor ændres —

(1)

I bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 (2) angives det bl.a., til hvilke kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 (3) (»eksterne kreditvurderinger«) de relevante kreditvurderinger udstedt af et eksternt kreditvurderingsbureau (»ECAI«) svarer.

(2)

Efter de seneste ændringer ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/744 (4) af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 har de kvantitative og kvalitative faktorer, som ligger til grund for kreditvurderingerne for flere konverteringer, ændret sig. Endvidere har flere ECAI'er udvidet deres kreditvurderinger til at omfatte nye markedssegmenter, hvilket har ført til nye ratingskalaer og nye kreditvurderingstyper. Det er derfor nødvendigt at opdatere konverteringerne for de berørte ECAI'er.

(3)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2020/744 er der blevet registreret yderligere to kreditvurderingsbureauer i overensstemmelse med artikel 14-18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (5), og to andre ECAI'er, for hvilke der ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 var blevet fastsat konvertering, er blevet afregistreret. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en konvertering for de nyligt registrerede ECAI'er og fjerne konverteringen for de afregistrerede ECAI'er.

(4)

Dertil kommer, at en ECAI, der blevet registreret i overensstemmelse med artikel 14-18 i forordning (EF) nr. 1060/2009, for hvilken der ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 var blevet fastsat konvertering, har ændret sine symboler til angivelse af ratingkategorier på sine ratingskalaer. Det er derfor nødvendigt at ændre konverteringen af den pågældende ECAI for at afspejle de gældende symboler, som denne ECAI anvender.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) i fællesskab (de europæiske tilsynsmyndigheder) har forelagt Kommissionen.

(6)

De europæiske tilsynsmyndigheder har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, som er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (6), rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), og rådgivning fra interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, som er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (8).

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2016/1800 bør derfor ændres —

(1)

Afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF (2), der fastsætter en særordning for små virksomheder, er blevet ændret ved Rådets direktiv (EU) 2020/285 (3).

(2)

Direktiv (EU) 2020/285 ændrede også forordning (EU) nr. 904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (moms). Forordningens artikel 17, stk. 1, litra g), artikel 21, stk. 2b, artikel 32, stk. 1, og artikel 37a og 37b omhandler specifikt lagringen, den automatiserede undersøgelse og videregivelsen af oplysninger om særordningen. De love og foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme disse ændringer, anvendes fra den 1. januar 2025.

(3)

Med henblik på at fremme automatiseret undersøgelse er det nødvendigt at præcisere de praktiske detaljer og specifikationer vedrørende den adgang til oplysninger, som en medlemsstat skal give en anden medlemsstats kompetente myndigheder, herunder identifikationsoplysninger og værdien af de varer eller tjenesteydelser, der leveres af en afgiftspligtig person, som gør brug af særordningen som anvendt af den medlemsstat, hvor leveringen finder sted.

(4)

For at sikre at de i artikel 37a, stk. 1, og artikel 37b, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 904/2010 omhandlede oplysninger udveksles på en ensartet måde, skal Kommissionen vedtage de praktiske ordninger for denne udveksling, herunder en ensartet elektronisk meddelelse. Sådanne ordninger vil også muliggøre en ensartet udvikling af de tekniske og funktionelle specifikationer, eftersom de dermed følger en reguleret ramme.

(5)

Navnlig bør disse praktiske ordninger sikre effektiv videregivelse og behandling af oplysninger i forbindelse med registreringen af små virksomheder, som kræves for at de kan gøre brug af særordningen uden for deres etableringsmedlemsstat, eftersom medlemsstaterne vil skulle ændre deres elektroniske grænseflader, som er udformet med henblik på ordningen, der i øjeblikket kun giver mulighed for fritagelse for virksomheder, der er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, således at oplysningerne kan udveksles på en ensartet måde.

(6)

Oplysninger, der vedrører ændringer i identifikationsoplysninger, såsom undtagelser fra særordningen, bør også udveksles på en ensartet måde med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at kontrollere, at særordningen anvendes korrekt på deres område, og bekæmpe svig. Med henblik herpå bør der fastlægges fælles ordninger for elektronisk udveksling af sådanne oplysninger.

(7)

Med henblik på at fastholde afgiftspligtige personers administrative byrde på et minimum og samtidig kontrollere den korrekte anvendelse af særordningen bør der fastsættes visse minimumskrav til den elektroniske grænseflade, for det tilfælde at afgiftspligtige personer indgiver meddelelser. Medlemsstaterne bør imidlertid ikke forhindres i at etablere supplerende funktioner til yderligere at reducere de administrative byrder.

(8)

Der bør også fastsættes praktiske ordninger med henblik på at fremme underretningen af detaljer om de foranstaltninger, som hver medlemsstat har godkendt til gennemførelse af afsnit XI, kapitel 3, artikel 167a, og afsnit XII, kapitel 1, i direktiv 2006/112/EF.

(9)

Denne forordning bør anvendes fra den dag artikel 17, stk. 1, litra g), artikel 21, stk. 2b, artikel 32, stk. 1, og artikel 37a og 37b i forordning (EU) nr. 904/2010 anvendes.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Administrativt Samarbejde —

1)

»særordning«: den særordning om fritagelser med henblik på små virksomheder, der er omhandlet i afsnit XII, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv 2006/112/EF

2)

»fritagelsesmedlemsstat«: den medlemsstat, der indrømmer en fritagelse fra moms på leveringen af varer og tjenesteydelser på den pågældende medlemsstats område udført af afgiftspligtige personer, som er berettiget til fritagelse i henhold til særordningen

3)

»etableringsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor en afgiftspligtig person, der gør brug af særordningen, er etableret.

(a)

det individuelle nummer, der identificerer en afgiftspligtig person, som gør brug af fritagelsen i en hvilken som helst af disse andre medlemsstater, med henblik på artikel 284, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF

(b)

den afgiftspligtige persons navn, virksomhed og erhvervssektor, hvis det er relevant med henblik på artikel 284, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF samt juridisk form og adresse

(c)

i tilfælde af ændring af forretningssted, den dato en sådan ændring får virkning og, hvis oplysningen er tilgængelig, den medlemsstat, i hvilken den afgiftspligtige person har besluttet at etablere sig i

(d)

de medlemsstater, hvor den afgiftspligtige person agter at gøre brug af fritagelsen for så vidt angår forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en forhåndsmeddelelse, jf. artikel 284, stk. 3 eller 4, i direktiv 2006/112/EF

(e)

de medlemsstater, hvor den afgiftspligtige person gør brug af fritagelsen i henhold til artikel 284, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF

(f)

datoen for påbegyndelse af fritagelsen i hver medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person gør brug af fritagelsen

(g)

den samlede værdi af leveringen af varer og/eller tjenesteydelser i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hver af de andre medlemsstater, opdelt på erhvervssektor, hvis det er relevant, jf. artikel 284c, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF, i meddelelseskalenderåret og de år, der gik forud for meddelelsen, jf. artikel 288a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF

(h)

den samlede værdi af leveringen af varer og/eller tjenesteydelser, inklusive eventuelle ændringer heraf, pr. kalenderkvartal i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hver af de andre medlemsstater, opdelt på erhvervssektor, jf. artikel 284c, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF, eller "0", hvis der ikke er foretaget nogen leveringer

(i)

den dato, hvor den årlige omsætning i Unionen overskred det beløb, der er omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112/EF, og den samlede værdi af leveringer i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hver af de andre medlemsstater, opdelt på erhvervssektor, jf. artikel 284c, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF, eller "0", hvis der ikke er foretaget nogen leveringer, fra begyndelsen af kalenderkvartalet og indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i Unionen blev overskredet

(j)

den dato, fra hvilken den afgiftspligtige person ikke længere er berettiget til at anvende fritagelsen, og den eller de medlemsstater, hvor ophøret får virkning, i henhold til en meddelelse fra fritagelsesmedlemsstaterne, jf. i artikel 284e, litra b), i direktiv 2006/112/EF

(k)

den dato, hvor de afgiftspligtige personers beslutning om frivilligt at ophøre med at gøre brug af fritagelsen får virkning, og den eller de medlemsstater, hvor ophøret får virkning

(l)

den dato, hvor de afgiftspligtige personers virksomhed er ophørt, og de berørte medlemsstater.

(1)

Den 11. december 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2315.

(2)

I henhold til artikel 4, stk. 2, litra e), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 skal Rådet opstille listen over projekter, der skal udvikles under et PESCO, og som både afspejler støtte til kapacitetsudvikling og, i det omfang midler og kapaciteter tillader det, ydelse af betydelig støtte til operationer og missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).

(3)

Den 6. marts 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/340 (2) om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO.

(4)

Den 6. marts 2018 vedtog Rådet også en henstilling om en køreplan for gennemførelsen af PESCO (3) (»henstillingen«).

(5)

I henhold til henstillingens punkt 9 bør Rådet ajourføre listen over PESCO-projekter senest i november 2018 for at medtage det næste sæt projekter i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 5 i afgørelse (FUSP) 2017/2315, som navnlig fastsætter, at den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan fremsætte en henstilling om identifikation og evaluering af PESCO-projekter på grundlag af PESCO-sekretariatets evalueringer med henblik på en rådsafgørelse på baggrund af militær rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité (EUMC).

(6)

Den 25. juni 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/909 (4) om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter.

(7)

Den 19. november 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1797 (5) om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340.

(8)

Den 14. maj 2019 vedtog Rådet en henstilling om vurdering af de deltagende medlemsstaters fremskridt med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af PESCO (6).

(9)

Den 12. november 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/1909 (7) om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340.

(10)

Den 20. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om den strategiske gennemgang af PESCO 2020.

(11)

Den 20. november 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/1746 (8) om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340.

(12)

Den 29. september 2021 fremsatte den højtstående repræsentant en henstilling til Rådet om identifikation og evaluering af projektforslag inden for rammerne af PESCO.

(13)

Den 19. oktober 2021 nåede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til enighed om henstillingerne i EUMC's militære rådgivning om den højtstående repræsentants henstilling om identifikation og evaluering af projektforslag inden for rammerne af PESCO.

(14)

Rådet bør derfor ændre og ajourføre afgørelse (FUSP) 2018/340 —

1)

I artikel 1 tilføjes følgende projekter til listen:

2)

I bilag I tilføjes de oplysninger, der fremgår af bilag I til nærværende afgørelse.

3)

Bilag II erstattes af teksten i bilag II til nærværende afgørelse.