15.11.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 402/17

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1976

af 12. november 2021

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. Indledning

(1)	Den 14. oktober 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA«) og Kongeriget Saudi-Arabien (»Saudi-Arabien«) (»de pågældende lande«) på grundlag af grundforordningens artikel 5.

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 31. august 2020 af Defence Committee of European MEG Producers (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af monoethylenglycol. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade.

1.2. Midlertidige foranstaltninger

(3)

Den 14. maj 2021 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til beregningernes nøjagtighed inden for tre arbejdsdage. Der blev modtaget bemærkninger fra MEGlobal Americas Inc (»MEGlobal Americas«), Saudi Basic Industries Corporation (»SABIC«), Arteco NV (»Arteco«) og Committee of PET Manufacturers in Europe (»CPME«).

(4)	Den 11. juni 2021 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i USA og Saudi-Arabien ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/939 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

1.3. Efterfølgende sagsforløb

(5)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), indgav klageren, MEGlobal Americas, Lotte Chemical Louisiana LCC (»LCLA«), Kongeriget Saudi-Arabiens regering (»Saudi-Arabiens regering«), SABIC, ExxonMobil Petroleum & Chemical BV (»EMPC«), Helm AG (»Helm«), Oxyde Belgium BV (»Oxyde«), Tricon International Ltd og denne forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Tricon«), Arteco, CPME og RETAL Industries Limited (»RETAL«) bemærkninger med deres synspunkter vedrørende de midlertidige foranstaltninger inden for fristen i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(6)

De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt. Der blev afholdt høringer med LCLA, MEGlobal Americas, SABIC og CPME. Desuden blev der efter anmodning fra MEGlobal Americas og SABIC afholdt to høringer med høringskonsulenten i handelsprocedurer. Høringskonsulenten fandt, at de interesserede parters ret til at forsvare sig blev respekteret i denne procedure.

(7)	Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til de endelige konklusioner.

(8)

Kommissionen indhentede og krydstjekkede fortsat alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev gennemført yderligere krydstjek uden kontrolbesøg med Arteco og Indorama Ventures Europe BV (»Indorama«). Kommissionen havde også til hensigt at gennemføre et krydstjek uden kontrolbesøg med Helm og Oxyde, men ingen af virksomhederne var til rådighed.

1.4. Generelle bemærkninger

(9)	SABIC og MEGlobal Americas gjorde gældende, at Kommissionen fremlagde rapporterne fra krydstjekket uden kontrolbesøg sent, og at deres ret til forsvar derfor blev tilsidesat.

(10)

Kommissionen fremlagde disse rapporter den 14. maj 2021 sammen med sammendraget af den foreslåede told, nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der er tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 3. Rapporterne fra krydstjekket uden kontrolbesøg har til formål at give parterne en faktuel rapport fra krydstjekket. Rapporterne indeholder ingen konklusioner om, hvordan Kommissionen i sidste ende vil behandle de forhold, der er fremkommet under krydstjekket uden kontrolbesøg. Der er ingen lovbestemt frist for fremlæggelsen af rapporterne fra krydstjekket uden kontrolbesøg. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra parterne til oplysningerne i rapporterne. Kommissionen mener derfor ikke, at parternes ret til forsvar blev tilsidesat, og høringskonsulenten i handelsprocedurer var af samme mening som Kommissionen i denne henseende.

(11)	Tricon hævdede, at selv om virksomheden havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen, var dens navn ikke nævnt i forordningen om midlertidig told, navnlig i betragtning 8 og 66, og Kommissionen tilsidesatte derfor Tricons ret til god forvaltning.

(12)

Da der blev indført midlertidige foranstaltninger, havde Kommissionen ikke tilstrækkelige oplysninger om Tricons importaktiviteter i Unionen, da spørgeskemabesvarelsen var blevet indgivet på vegne af tre enheder, der var angivet som beliggende i USA og ikke i Unionen. Kommissionen modtog først disse oplysninger fra Tricon efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

(13)

På baggrund af disse supplerende oplysninger bør betragtning 8 og 66 i forordningen om midlertidig told, som opregner de parter, med hvem Kommissionen afholdt høringer inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger, og de parter, der indsendte en spørgeskemabesvarelse, også læses som omfattende Tricon. Desuden vedrørte Tricons bemærkninger inden indførelsen af midlertidige foranstaltninger de samme spørgsmål som bemærkningerne fra andre interesserede parter, såsom Arteco, Helm og Oxyde, og Kommissionen tog derfor deres indhold i betragtning i forordningen om midlertidig told.

(14)

MEGlobal Americas gentog i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger sin påstand i betragtning 9 vedrørende fremlæggelsen af rapporter fra krydstjek uden kontrolbesøg. Det blev påstået, at det ikke var korrekt, at der blev ikke modtaget bemærkninger fra parterne til oplysningerne i rapporterne fra krydstjek uden kontrolbesøg. Det blev fremført, at MEGlobal Americas drøftede indholdet af rapporterne fra krydstjek uden kontrolbesøg i bemærkningerne til forordningen om midlertidig told, og at den sene fremlæggelse af oplysninger gav parterne begrænset tid til at tage dem op til fornyet overvejelse. Det blev endvidere fremført, at Kommissionen var underlagt skærpede krav om en retfærdig procedure baseret på tilpasningen af dens procedurer til covid-19-pandemien, som Kommissionen ikke behandlede i sine endelige konklusioner. MEGlobal Americas henviste i denne forbindelse til sidste punktum i Kommissionens meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet, hvori det hedder, at Kommissionen vil være særlig opmærksom på, at kravene om en retfærdig procedure og gennemsigtighed overholdes.

(15)

Som forklaret i betragtning 10 er formålet med rapporterne fra krydstjek uden kontrolbesøg at give parterne en faktuel rapport fra krydstjekket og navnlig oplyse om, hvilke oplysninger der kunne verificeres, og hvilke oplysninger der ikke kunne verificeres. Rapporterne indeholder ingen konklusioner om, hvordan Kommissionen i sidste ende vil behandle de forhold, der er fremkommet under krydstjekket uden kontrolbesøg. MEGlobal Americas identificerede ikke nogen faktuelle fejl i rapporterne fra krydstjek uden kontrolbesøg og anmodede heller ikke om yderligere tid til at fremsætte bemærkninger til disse rapporter. Den henviste blot til konklusionerne i rapporten fra krydstjekket uden kontrolbesøg i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærker, at MEGlobal Americas ikke gør det klart, hvad Kommissionen præcist ikke har behandlet i sine endelige konklusioner vedrørende krav om en retfærdig procedure. Påstanden blev derfor afvist.

1.5. Bemærkninger til indledningen af undersøgelsen

(16)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gentog Saudi-Arabiens regering sine bemærkninger vedrørende indførelsen af foranstaltninger, som blev fremsat før indledningen af undersøgelsen. Den hævdede, at klagen ikke opfyldte kravene i antidumpingaftalens artikel 5.2, da den 1) manglede tilstrækkelige beviser for dumping i den betragtede periode, 2) vurderede virkningerne af importen fra USA og Saudi-Arabien kumulativt uden behørig begrundelse, 3) ikke omfattede en objektiv vurdering af forekomsten af væsentlig skade, da undersøgelsesperioden overlappede med det foregående kalenderår, og 4) da klageren havde ikke fremlagt bevis for en årsagssammenhæng. Desuden fandt Saudi-Arabiens regering, at Kommissionen ikke tog hensyn til disse bemærkninger i forordningen om midlertidig told, da den kun fremsatte generelle bemærkninger. Saudi-Arabiens regering henviste i denne forbindelse til panelrapporten i Guatemala — Cement II (3) og hævdede, at konklusioner, der ikke var underbygget af kendsgerninger, ikke udgjorde de beviser, der kræves i antidumpingaftalens artikel 5.2, og at unøjagtige oplysninger heller ikke kunne betragtes som beviser, og at undersøgelsen derfor ikke burde have været indledt. Saudi-Arabiens regering hævede desuden, at Kommissionen ved at indlede denne undersøgelse på grundlag af de manglende beviser i klagen handlede i strid med antidumpingaftalens artikel 5.3, og den henviste i den forbindelse til panelrapporten i US — Softwood Lumber V (4). Det blev påstået, at Kommissionen burde have sat spørgsmålstegn ved nøjagtigheden og tilstrækkeligheden af klagerens påstande, navnlig når de ikke var understøttet af oplysninger, og ved de oplysninger, der blev fremlagt til støtte for klagerens påstande, når de var åbenlyst ukorrekte. Saudi-Arabiens regering tilføjede, at da undersøgelsen ikke blev indledt i overensstemmelse med bestemmelserne i antidumpingaftalens artikel 5, var den første betingelse for indførelse af en antidumpingtold i henhold til antidumpingaftalens artikel 7.1(i), ikke opfyldt, og der burde derfor ikke være blevet pålagt antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Saudi-Arabien.

(17)

Kommissionen mener, at indledningen af undersøgelsen var berettiget og fuldt ud overholdt antidumpingaftalen. Navnlig for så vidt angår dumpingberegningen blev de beviser, som klageren fremlagde vedrørende omkostningerne, anset for at være tilstrækkeligt fyldestgørende og nøjagtige til at fastsætte den normale værdi i betragtning af den retlige standard, der var gældende ved indledningen af undersøgelsen. Som Saudi-Arabiens regering minder om, præciserede panelrapporten i US — Softwood Lumber V, at: »ansøgningen skal indeholde sådanne oplysninger, som ansøgeren med rimelighed kan forventes at have til rådighed til støtte for sin påstand om bl.a. påstået dumping, hvilket betyder, at ansøgningen ikke behøver at indeholde alle oplysninger, som ansøgeren med rimelighed har adgang til, men kun oplysninger til støtte for umiddelbare betragtninger«. I dette tilfælde fremlagde klageren de oplysninger, som denne med rimelighed havde adgang til vedrørende produktionsprocessen for den pågældende vare. Disse oplysninger var kvantitativt og kvalitativt tilstrækkelige til at underbygge beregningen af den normale værdi og dumpingmargenen. Det forhold, at klageren ikke fremlagde præcise oplysninger om hele produktionskæden for den pågældende vare i Saudi-Arabien, betyder ikke, at beviserne burde anses for utilstrækkelige, sådan som Saudi-Arabiens regering antydede. Hvis klageren pålægges at fremlægge yderligere og mere præcise oplysninger, som klageren ikke med rimelighed kan forventes at have adgang til, vil det flytte bevisbyrden med hensyn til at gennemføre den faktiske undersøgelse fra undersøgelsesmyndigheden til klageren. Panelet i sagen US — Softwood Lumber V understregede nemlig, at de krævede beviser kun skulle fremlægges »i det omfang, ansøgeren med rimelighed havde adgang hertil«, og at denne formulering »havde til formål at undgå at pålægge ansøgeren en urimelig byrde med at fremlæggeoplysninger, som ikke med rimelighed var til rådighed for ansøgeren« (5). Kommissionen bemærker endvidere, at selv om Saudi-Arabiens regering antyder, at de oplysninger, som klageren har fremlagt, svarede til konklusioner, der ikke var underbygget af fakta, angiver den ikke præcist, hvilke udsagn i klagen den henviser til, men fremsætter blot en generel bemærkning. Kommissionen gentager derfor, at klageren fremlagde tilstrækkelige beviser for forekomsten af dumping til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(18)

I sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Saudi-Arabiens regering endnu en gang sine bemærkninger vedrørende indledningen af undersøgelsen, som blev fremsat før indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Den fremførte igen, at klagen ikke opfyldte kravene i antidumpingaftalens artikel 5.2 på grund af de fire punkter, der er nævnt i betragtning 16. Det blev desuden påstået, at klagen ikke indeholdt oplysninger, der med rimelighed var tilgængelige for klageren, og at den ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for dumping. Mere præcist hævdede Saudi-Arabiens regering, at klagen ikke indeholdt oplysninger om hjemmemarkedspriserne på monoethylenglycol, som klageren med rimelighed ville have haft adgang til. Desuden hævdede Saudi-Arabiens regering, at klageren beregnede den normale værdi på grundlag af data indsamlet fra to EU-producenter, hvilket havde skabt en kunstig høj normal værdi.

(19)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Klageren forklarede, at hjemmemarkedet for monoethylenglycol i Saudi-Arabien var meget lille sammenlignet med eksportmængden, og at de offentligt tilgængelige oplysninger var begrænsede. Derfor ville prisoplysningerne ikke have været repræsentative. Klageren beregnede derfor den normale værdi for Saudi-Arabien på grundlag af produktionsomkostningerne plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. I klagen blev det også forklaret, at produktionsprocessen for monoethylenglycol er den samme i alle lande, og at der ikke var væsentlige forskelle mellem produktionsprocesserne i Unionen og i Saudi-Arabien. Klageren indhentede desuden data fra EU-producenterne om den forbrugsmængde af input, der var nødvendige for at producere monoethylenglycol, såsom råmaterialer, energi, arbejdskraft osv. Endvidere indhentede klageren data i Saudi-Arabien for hvert input, for hvilket der forelå offentligt tilgængelige data, og for de produktionsfaktorer, for hvilke der ikke forelå offentlige data, blev dataene anslået på et rimeligt grundlag. I afsnit B.2.1.2 i klagen forklares datakilden for hvert input. Den normale værdi blev således beregnet på grundlag af priserne på input i Saudi-Arabien på grundlag af oplysninger, som klageren med rimelighed havde adgang til, og som i tilstrækkelig grad tydede på, at der fandt dumping sted. Disse påstande blev derfor afvist.

1.6. Stikprøveudtagning

(20)

MEGlobal Americas hævdede, at det ikke var berettiget at medtage virksomheden i stikprøven af amerikanske eksporterende producenter, da den kun havde et begrænset antal forsendelser til Unionen i undersøgelsesperioden, og at disse forsendelser blev foretaget, fordi en af klagerne ikke var i stand til at levere monoethylenglycol til MEGlobal Europe GmbH (»MEGlobal Europe«).

(21)

Kommissionen bemærker, at MEGlobal Americas ikke fremsatte bemærkninger, endsige gjorde indsigelse mod beslutningen om stikprøveudtagningen i den periode, der var afsat til bemærkninger efter meddelelsen om stikprøven, jf. punkt 5.3.1.1, litra a), i indledningsmeddelelsen. Kommissionen understreger, at stikprøveudtagningen blev foretaget i fuld overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, og at undersøgelsen blev begrænset til et rimeligt antal parter på grundlag af den største repræsentative eksportmængde til Unionen i undersøgelsesperioden, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, den enkelte eksporterende producents salgsmængde på hjemmemarkedet og de eksporterende producenters evne til at samarbejde ved at indberette data for undersøgelsesperioden. LCLA og MEGlobal Americas var de to største eksportører til Unionen i undersøgelsesperioden, som gav udtryk for, at de var villige til at indgå i stikprøven. Desuden er årsagen til, at parterne eksporterer, ikke relevant for beslutningen om stikprøveudtagning. Påstanden blev derfor afvist.

(22)

Klageren fremhævede, at Sasol Chemicals North America LLC (»Sasol«) i stikprøveskemaet ikke indberettede nogen eksport til Unionen i undersøgelsesperioden, mens Helm var kendt som en mangeårig distributør af monoethylenglycol fremstillet af Sasol på verdensplan, herunder i Unionen. Det blev desuden bemærket, at Helm indsendte en spørgeskemabesvarelse om salg i Unionen af den pågældende vare med oprindelse i USA. Klageren fandt derfor, at der kunne have været eksportsalg fra Sasol bestemt til forbrug i Unionen, og anmodede derfor Kommissionen om at undersøge, om monoethylenglycol fremstillet af Sasol i USA blev eksporteret til Unionen via forhandlere som f.eks. Helm, og følgelig om at vurdere, om den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for stikprøven, der gjaldt for Sasol, var berettiget.

(23)

I stikprøveskemaet erklærede Sasol, at virksomheden kun eksporterede til Unionen via Helm. Helm bekræftede denne erklæring og fremlagde oplysninger om omfanget af dette salg. Kommissionen besluttede ikke at inkludere Sasol i stikprøven, da disse mængder var lavere end eksportmængderne for LCLA og MEGlobal Americas. Da Sasol er en samarbejdsvillig eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, er virksomhedens antidumpingtold derfor det vejede gennemsnit af stikprøven.

(24)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog MEGlobal Americas sin påstand i betragtning 20. Parten hævdede endvidere, at den anslåede eksportmængde af monoethylenglycol produceret af Sasol i USA og eksporteret til Unionen i UP var højere end MEGlobal Americas' eksportmængde. Det blev fremført, at monoethylenglycol fremstillet af Sasol næsten udelukkende blev importeret af Helm AG. MEGlobal Americas hævdede derfor, at beslutningen om at inkludere MEGlobal Americas i stikprøven ikke var baseret på nøjagtige data.

(25)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Ud over de grunde, der er forklaret i betragtning 21 og 23 i denne forbindelse, bemærkede Kommissionen, at oplysningerne fra MEGlobal Americas ikke indeholdt forsyningskilden for Helm AG, mens Helm AG importerede monoethylenglycol fra USA fra flere producenter, ikke kun Sasol. Påstanden blev derfor afvist.

(26)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende stikprøveudtagningen af amerikanske eksporterende producenter, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 61 og 62 i forordningen om midlertidig told.

(27)	Da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøveudtagningen af eksporterende producenter i Saudi-Arabien, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 63 og 64 i forordningen om midlertidig told.

1.7. Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

(28)

CPME gentog i sine bemærkninger til forordningen om midlertidig told sin påstand om, at den undersøgelsesperiode (»UP«), som Kommissionen havde valgt, ikke omfattede perioden umiddelbart før indledningen af undersøgelsen, dvs. perioden juli-september 2020, og således var i strid med grundforordningen. Denne påstand blev afvist af de årsager, der er anført i betragtning 70 i forordningen om midlertidig told.

(29)	CPME hævdede endvidere, at medtagelsen af denne periode ville vise, at der ikke var forvoldt væsentlig skade, men fremlagde ingen beviser i denne henseende. Påstanden blev derfor afvist.

(30)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende undersøgelsesperioden og den betragtede periode, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told.

1.8. Fremlæggelse af oplysninger

(31)

Kommissionen orienterede den 13. september 2021 samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Saudi-Arabien og USA (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen modtog bemærkninger fra klageren, Saudi-Arabiens regering, SABIC, MEGlobal Americas, LCLA, EMPC, Helm, Oxyde, Tricon, Arteco og CPME. På grundlag af disse bemærkninger ændrede Kommissionen nogle af de betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold, og underrettede alle interesserede parter herom (»den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger«) den 4. oktober 2021.

(32)	Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger og den supplerende endelige fremlæggelse af oplysninger fik interesserede parter mulighed for at blive hørt i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 5.7 i indledningsmeddelelsen. Der blev afholdt høringer med SABIC, MEGlobal Americas, og LCLA.

2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1. Påstande vedrørende varedækningen

(33)

SABIC gentog sin påstand om, at off-spec monoethylenglycol var et andetvalgsprodukt, som havde en lavere pris sammenlignet med monoethylenglycol af højeste kvalitet, og at markedet for off-spec monoethylenglycol var meget mindre end for monoethylenglycol af højeste kvalitet. Af de årsager, der er forklaret i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told, blev påstanden afvist.

(34)	I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand om, at Kommissionen burde udelukke off-spec monoethylenglycol fra undersøgelsen af de årsager, der er anført i betragtning 33. SABIC anførte, at disse påstande ikke blev behandlet af Kommissionen.

(35)	Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I betragtning 79 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen klart årsagerne til, at påstanden blev afvist.

(36)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger angående varedækningen, blev de foreløbige konklusioner i betragtning 71-79 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

3. DUMPING

3.1. Kongeriget Saudi-Arabien

3.1.1. Generelt

(37)

EMPC fremførte, at Kommissionen i betragtning 80 i forordningen om midlertidig told henviste til SABIC som den eneste virksomhedsgruppe med seks produktionsenheder i Saudi-Arabien. EMPC understregede, at Yanpet var et 50/50-joint venture mellem en virksomhed tilknyttet ExxonMobil (Mobil Yanbu Petrochemical Company Inc) og SABIC, og at hverken EMPC eller andre virksomheder tilknyttet ExxonMobil (»ExxonMobil«) var en del af SABIC-gruppen. Det blev endvidere anført, at selv om Yanpet stod for produktionen, blev alle forretningsmæssige beslutninger og prisbeslutninger vedrørende ExxonMobils produktionsmængder af monoethylenglycol udelukkende truffet af ExxonMobil, og alle forretningsmæssige beslutninger og prisbeslutninger vedrørende SABIC's produktionsmængder af monoethylenglycol udelukkende truffet af SABIC. Det blev endvidere tilføjet, at EMPC og SABIC var konkurrenter, og at den landsdækkende dumpingmargen for Saudi-Arabien i henhold til betragtning 80-86 i forordningen om midlertidig told blev beregnet på grundlag af en normal værdi af SABIC's rentable salg på hjemmemarkedet. Ved forordningen om midlertidig told blev der derfor indført en antidumpingtold på de mængder, ExxonMobil solgte på grundlag af en normal værdi, der blev fastsat på grundlag af SABIC's hjemmemarkedssalg og en eksportpris, der til dels var baseret på SABIC's eksportsalg. EMPC blev derfor pålagt en antidumpingtold beregnet på grundlag af oplysninger fra en ikke forretningsmæssigt forbunden konkurrent, selv om der ikke er nogen risiko for omgåelse mellem SABIC og EMPC.

(38)

Kommissionen mener, at EMPC er forretningsmæssigt forbundet med SABIC i henhold til artikel 127, stk. 1, litra g), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (6), da de tilsammen kontrollerer en tredjemand direkte eller indirekte. Det er ubestridt, at Yanpet er et joint venture-selskab, hvis aktier er ligeligt fordelt mellem SABIC og ExxonMobil. EMPC og SABIC er ligeligt repræsenteret i Yanpet's bestyrelse, da de hver især har udnævnt direktører for Yanpet. Dette er en stærkt indikation af, at SABIC og ExxonMobil kontrollerer det i fællesskab og direkte. Med hensyn til påstanden om, at SABIC og ExxonMobil handler uafhængigt, og at der ikke er nogen risiko for omgåelse, bemærker Kommissionen, at EMPC kun underbyggede denne påstand med simple udsagn. Påstanden afvises derfor, og Kommissionen betragter SABIC og ExxonMobil som forretningsmæssigt forbundne parter i forbindelse med denne undersøgelse.

(39)	Desuden fandt EMPC, at Kommissionen tilsidesatte virksomhedens ret til forsvar, idet EMPC ikke havde indsigt i beregningen af den normale værdi og eksportprisen for SABIC.

(40)

Da Yanpet er et 50/50 joint venture med SABIC, blev virksomheden pålagt samme individuelle antidumpingtold som SABIC-gruppen. Som forklaret i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger kan Kommissionen ikke videregive fortrolige oplysninger, der tilhører SABIC (f.eks. SABIC's salg på hjemmemarkedet), til EMPC i overensstemmelse med den generelle praksis for beskyttelse af forretningshemmeligheder.

(41)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EMPC sin påstand i betragtning 37. Desuden hævdede EMPC med urette, at Kommissionen i betragtning 38 anførte, at EMPC's beskrivelse af joint venture-virksomheden Yanpet var baseret på simple udsagn. Kommissionen anførte nemlig, at EMPC's påstand om, at der ikke var risiko for omgåelse, var baseret på simple udsagn. EMPC hævdede endvidere, at EMPC og SABIC i henhold til markedsføringsaftalen mellem EMPC og Yanpet helt uafhængigt markedsfører og sælger monoethylenglycol fremstillet af Yanpet.

(42)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 38 er Yanpet et joint venture, der kontrolleres i fællesskab og direkte af SABIC og ExxonMobil. Desuden tyder visse bestemmelser i markedsføringsaftalen mellem EMPC og Yanpet på, at der er stor risiko for omgåelse, hvis SABIC og EMPC pålægges forskellige individuelle toldsatser. Der blev givet detaljerede forklaringer til EMPC i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger, da den omfattede fortrolige oplysninger.

(43)	Desuden gentog EMPC sine bemærkninger i betragtning 39 uden at fremlægge nye oplysninger.

(44)	Af de årsager, der er forklaret i betragtning 40, må påstanden afvises.

3.1.2. Normal værdi

(45)	Kommissionen modtog bemærkninger fra SABIC, Saudi-Arabiens regering og EMPC.

(46)	SABIC, Saudi-Arabiens regering og EMPC anfægtede justeringen af værdien af propan som beskrevet i betragtning 87-94 i forordningen om midlertidig told. SABIC henviste til Kommissionens konklusioner i godkendelsen af fusionen mellem SABIC og Saudi Aramco (Sag M 9410 — SAUDI ARAMCO/SABIC) (7).

(47)

Kommissionen tog sine foreløbige undersøgelsesresultater op til ny vurdering. Kommissionen bemærkede, at det af beslutningen om godkendelse af fusionen mellem Saudi Aramco og SABIC fremgik, at der ikke var nogen forretningsmæssig forbindelse mellem de to virksomheder forud for det tidspunkt, hvor man erhvervede 70 % af aktierne i SABIC i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (8). Da der ikke forelå andre oplysninger om, at salget af råmaterialer ellers ikke ville finde sted på armslængdevilkår, reviderede Kommissionen derfor fastsættelsen af den normale værdi for SABIC i denne henseende ved at anvende de indberettede omkostninger ved propan. Det følger heraf, at den normale værdi blev baseret på det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, da salgsmængden, der solgtes til en nettopris, der var lig med eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, tegnede sig for mere end 80 % af den samlede salgsmængde.

(48)

SABIC fremførte endvidere, at eftersom Kommissionen undersøgte både hjemmemarkedssalget og eksporten til Unionen på virksomhedsgruppeniveau, jf. betragtning 80 i forordningen om midlertidig told, burde den have taget alle forretningsmæssigt forbundne producenters omkostninger i betragtning ved afgørelsen af, hvorvidt hjemmemarkedssalget var rentabelt. Den fremførte, at Kommissionen ikke kunne sammenligne alle producenters hjemmemarkeds- og eksportsalg, som om de udgjorde en enkelt økonomisk enhed, og samtidig vurdere rentabiliteten på et produktspecifikt grundlag.

(49)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at vurdere rentabiliteten af hjemmemarkedssalget i forhold til produktionsomkostningerne for virksomheder, der ikke sælger på hjemmemarkedet, og undersøgelsen har fastslået, at ikke alle produktionsenheder sælger monoethylenglycol på hjemmemarkedet.

(50)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede EMPC Kommissionen om at bekræfte, at den i) anvendte alle de faktiske produktionsomkostninger, herunder de faktiske omkostninger ved råvarer, der blev anvendt til at fremstille ethylen, som indberettet af de eksporterende producenter i Saudi-Arabien, og ii) ikke foretog omkostningsjusteringer af råvareomkostningerne.

(51)	Kommissionen bekræftede, at den ved beregningen af den normale værdi anvendte de indberettede produktionsomkostninger, herunder de indberettede omkostninger ved råvarer til fremstilling af ethylen. Kommissionen justerede således ikke omkostningerne ved nogen af råvarerne.

(52)	I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 48 uden at fremlægge nye oplysninger.

(53)	Af de årsager, der er forklaret i betragtning 49, blev påstanden afvist.

(54)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var klageren uenig i Kommissionens beslutning om at anvende den pris på propan, som SABIC havde oplyst, jf. betragtning 47. Klageren hævdede først, at den gældende lovgivning i antidumpingundersøgelser var grundforordningen og ikke EF-fusionsforordningen, som omfattede forskellige kriterier og funktioner. Da der gælder forskellige retlige kriterier, var overførslen af resultater mellem to retlige rammer derfor ulogisk og ulovlig. For det andet blev det anført, at da prisen blev fastsat af Saudi-Arabiens regering, fandt de normale overvejelser vedrørende begrebet »armslængdepris« ikke anvendelse. For det tredje blev det hævdet, at godtagelsen af SABIC's faste pris på propan, som ikke var »normal« og ikke i rimeligt omfang afspejlede de reelle omkostninger, var i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 5. For det fjerde blev det endvidere fremført, at Kommissionen i forbindelse med undersøgelser af Rusland justerede gasprisen, som også blev fastsat af regeringen, og at det derfor var diskriminerende at anvende andre kriterier for Saudi-Arabien end dem, der blev anvendt over for Rusland i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser. For det femte blev det hævdet, at sag M.9410 ikke indeholdt nogen konklusioner vedrørende propan. For det sjette blev det anført, at fusionsafgørelsen anerkendte eksistensen af en vertikal integration vedrørende leveringer til foregående og efterfølgende produktionsled i ethylenglycolværdikæden, men at fusionsafgørelsen ikke behandlede karakteren af den vertikale forbindelse, dvs. om leveringen af produkter i det foregående led mellem Saudi Aramco og SABIC var i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det blev anført, at Kommissionen kun undersøgte, om denne vertikale forbindelse kunne give anledning til potentielle markedsafskærmninger. Endelig fremførte klageren, at Saudi Aramco og SABIC var forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og at deres transaktioner ikke fandt sted i normal handel.

(55)

Kommissionen var ikke enig og bekræftede sine konklusioner om, at det var hensigtsmæssigt at anvende den pris på propan, som SABIC havde oplyst, i dette tilfælde. Fusionsafgørelsen behandlede navnlig karakteren af den vertikale forbindelse mellem de to virksomheder og prisbeslutninger i forbindelse med de to virksomheders aktiviteter i UP. For eksempel hedder det i afgørelsen, at »enhver væsentlig koordinering af SABIC's aktiviteter med Saudi-Aramcos aktiviteter ville være udfordrende og ville blive gennemført uden detaljeret kendskab til SABIC's prisfastsættelse, kunder eller overordnede strategi« (betragtning 12), og at »parternes kommercielle samspil er begrænset og på armslængdevilkår; parterne har fremlagt dokumentation for, at i hvert fald på de vertikalt berørte markeder, hvor Saudi-Aramco eller SABIC fungerer som leverandør til hinanden« (betragtning 14). Kommissionen bekræftede derfor sin vurdering som anført i betragtning 47 i denne forordning.

(56)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normale værdi, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 81-93 i forordningen om midlertidig told, således som de er blevet præciseret i betragtning 47 i nærværende forordning.

3.1.3. Eksportpris

(57)	Kommissionen modtog bemærkninger fra SABIC og EMPC vedrørende fastsættelsen af eksportprisen.

(58)

SABIC bemærkede, at Kommissionens analyse var mangelfuld, da den anså eksportprisen for upålidelig udelukkende på grundlag af forekomsten af et forretningsmæssigt forhold mellem virksomhederne. SABIC henviste til panelrapporten i sagen US-OCTG (Korea) (9). Ifølge SABIC fandt panelet, at selv om antidumpingaftalens artikel 2.3, som afspejler grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke indeholdt et krav om at træffe en afgørelse om eksportprisens pålidelighed, gav antidumpingaftalens artikel 2.3 ikke undersøgelsesmyndighederne mulighed for at beregne eksportprisen, når der var tale om en forretningsmæssig forbindelse. SABIC fremlagde yderligere oplysninger, herunder forklaringer vedrørende den interne prisfastsættelse mellem forretningsmæssigt forbundne enheder, i deres fortrolige bemærkninger.

(59)

Kommissionen fandt, at SABIC's forklaringer vedrørende den interne prisfastsættelse mellem forretningsmæssigt forbundne enheder ikke berettigede en afvigelse fra anvendelsen af artikel 2, stk. 9. Denne vurdering er blevet fremlagt for SABIC i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger. På grundlag af denne vurdering konkluderede Kommissionen, at eksportprisen i den foreliggende sag var upålidelig på grund af den forretningsmæssige forbindelse mellem eksportøren, forhandleren og importøren. Påstanden blev derfor afvist.

(60)

SABIC hævdede desuden, at eksportprisen ikke burde beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, og at der ikke burde foretages justeringer for transaktioner mellem forretningsmæssigt forbundne parter, navnlig for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste, eftersom Kommissionen vurderede dumping på »virksomhedsgruppeniveau«, og da de saudiarabiske eksporterende producenter var integreret. SABIC hævdede således, at eksportprisen skal baseres på de faktiske eksportpriser efter fradrag af alle efterprøvede salgsomkostninger.

(61)

Kommissionen bemærkede, at dumpingmargenen faktisk blev beregnet på virksomhedsgruppeniveau i den forstand, at alle forretningsmæssigt forbundne enheder modtog den samme individuelle dumpingmargen, og at alle relevante eksporttransaktioner og alt relevant hjemmemarkedssalg blev taget i betragtning ved beregningen af dumpingmargenen. Dette er uafhængigt af, at eksportpriserne skulle justeres i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, i det foreliggende tilfælde, da eksportprisen var upålidelig på grund af en forretningsmæssig forbindelse mellem eksportøren og importøren. Påstanden blev derfor afvist.

(62)

SABIC og EMPC anfægtede Kommissionens anvendelse af den fortjenstmargen på 6,89 %, der blev fastsat i antidumpingundersøgelsen vedrørende PVA med oprindelse i Kina (10), som følge af fortrolighedshensyn vedrørende oplysningerne fra de samarbejdsvillige importører. SABIC anmodede Kommissionen om at anvende de oplysninger vedrørende rentabiliteten for SABIC Petrochemicals B.V (»SPC«) og SABIC Italia (»SI«), som var blevet kontrolleret. SABIC og EMPC hævdede, at den fortjeneste, som Kommissionen anvendte, ikke var rimelig, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9, da den vedrørte en anden vare, import fra et andet land og en anden periode. SABIC anførte også, at den fortjenstmargen, som Kommissionen anvendte, ikke afspejlede SPC's og SI's faktiske funktioner og risici.

(63)

Kommissionen finder ikke den forretningsmæssigt forbundne importørs og/eller forretningsmæssigt forbundne forhandlers fortjenstmargen rimelig, da den er påvirket af det forretningsmæssige forhold til de virksomheder, hvorfra de køber monoethylenglycol. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, anses det for passende at anvende en rimelig fortjenstmargen, som er uafhængig af den faktiske fortjeneste ved afregningspriserne for at undgå eventuelle fordrejende virkninger, der måtte opstå på grund af afregningsprisen. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger havde Kommissionen desuden til hensigt at organisere krydstjek uden at aflægge kontrolbesøg hos to samarbejdsvillige importører, men de var ikke tilgængelige, jf. betragtning 8. Da der ikke forelå alternative oplysninger i sagen, som kunne anvendes, besluttede Kommissionen derfor at anvende den fortjenstmargen, der blev anvendt i den foreløbige fase, jf. betragtning 97 i forordningen om midlertidig told.

(64)	SABIC hævdede også, at fradraget af en ikke forretningsmæssigt forbundet importørs fortjenstmargen fra salget via den forretningsmæssigt forbundne importør (SPC) og fra salget faktureret af forhandleren i Unionen (SI) førte til en dobbelttælling.

(65)

Kommissionen bemærkede, at de to fortjenstmargener blev taget i betragtning til forskellige formål og blev fratrukket separat. For eksportsalg gennem en forretningsmæssigt forbunden importør i Unionen blev eksportprisen beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de importerede varer første gang blev videresolgt til en uafhængig køber eller til SI. I disse tilfælde blev der foretaget en justering for den opnåede fortjeneste med henblik på at fastsætte en pålidelig eksportpris. Derimod blev provisionen for den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Unionen, som varetog funktionen som en forhandler, der arbejdede på provisionsbasis, fratrukket i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), som yderligere uddybet i betragtning 79. Påstanden blev derfor afvist.

(66)

I spørgeskemabesvarelsen fordelte SPC alle SA&G-omkostninger på grundlag af omsætningen. Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anførte SABIC, at da SPC både var producent og distributør, og da størstedelen af virksomhedens arbejdsstyrke og aktiviteter vedrørte produktion af kemikalier og polymerer, burde SA&G-omkostningerne omfordeles til varer fremstillet af SPC på den ene side og til forhandlede monoethylenglycolprodukter på den anden side. Det blev endvidere anført, at denne fordelingsmetode mere præcist afspejlede fordelingen af udgifterne.

(67)

Under krydstjekket uden kontrolbesøg hævdede SABIC ikke, at dens fordeling af SA&G-omkostninger ikke var korrekt. Da krydstjekket uden kontrolbesøg havde fundet sted på grundlag af den oprindeligt fremlagte fordelingsmetode, var Kommissionen ikke i stand til at krydstjekke den nyligt fremsendte tabel og de mange nye fordelingsnøgler, der blev anvendt i denne forbindelse. Påstanden blev derfor afvist.

(68)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 58 og hævdede, at den eksportpris, der blev betalt til producenterne, ikke blev påvirket af forholdet mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og producenterne blev betalt de faktiske priser, som de ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen betalte, efter fradrag af alle de afholdte salgsomkostninger. Denne påstand blev også gentaget af Saudi-Arabiens regering. I den fortrolige udgave af sit indlæg fremlagde SABIC i denne forbindelse markedsføringsaftalen mellem SABIC og en af de forretningsmæssigt forbundne producenter.

(69)

Kommissionen bemærkede, at denne aftale ikke omfattede salget til Unionen. Selv om betingelserne i denne aftale ville finde anvendelse på SABIC's salg på EU-markedet, ændrede den imidlertid ikke Kommissionens vurdering i betragtning 59. De nærmere oplysninger om Kommissionens vurdering var blevet fremlagt for SABIC i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger.

(70)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC, EMPC og Saudi-Arabiens regering deres påstand i betragtning 62 vedrørende Kommissionens anvendelse af fortjenstmargenen på 6,89 %. SABIC anførte, at det ikke var korrekt, at der ikke fandtes alternative oplysninger i sagsakterne, da SABIC indsendte to uafhængige datasæt, som Kommissionen kunne have anvendt til at fastsætte fortjenstmargenen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(71)

Det bemærkes, at det første datasæt var en rapport udarbejdet af Deloitte, som kun blev fremlagt af SABIC i den fortrolige udgave af deres indlæg. Rapporten beregnede desuden den gennemsnitlige fortjenstmargen for 17 virksomheder, der blev identificeret som sammenlignelige med SABIC-virksomhederne i perioden 2016-2018. Kun fem af disse virksomheder var etableret i Unionen. Af disse fem virksomheder i Unionen var kun én importør, mens de andre var involveret i distribution og salg af kemikalier. Ifølge denne rapport var den gennemsnitlige fortjenstmargen for den importør, der var etableret i Unionen i perioden 2016-2018, desuden højere end den fortjenstmargen på 6,89 %, som Kommissionen anvendte. Desuden bestod det andet datasæt af de finansielle oplysninger for fire virksomheder, som SABIC hævdede var distributører. Der blev ikke fremlagt oplysninger om de kriterier, som SABIC anvendte ved udvælgelsen af disse virksomheder. Kommissionen fandt derfor, at den fortjenstmargen, der blev anvendt i den foreløbige fase, jf. betragtning 97 i forordningen om midlertidig told, er den mest rimelige kilde til tilgængelige oplysninger i sagen.

(72)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 66 om, at Kommissionen bør anvende de reviderede SA&G-omkostninger udtrykt i procent for SPC. Denne påstand blev også gentaget af Saudi-Arabiens regering. SABIC hævdede, at eftersom SPC både var producent og distributør, og størstedelen af virksomhedens ansatte og aktiviteter vedrørte produktion af kemikalier og polymerer, var det mere hensigtsmæssigt at fordele SA&G-omkostningerne til produkter fremstillet af SPC samt til monoethylenglycol og andre handelsprodukter på grundlag af antallet af ansatte i de forskellige aktiviteter. SABIC hævdede endvidere, at Kommissionen ikke behøvede at krydstjekke den nye fordelingsmetode, da der kun blev anvendt én fordelingsnøgle, og at Kommissionen krydstjekkede SA&G-dataene og beskæftigelsesdataene under krydstjekket uden kontrolbesøg.

(73)

Når alle SA&G-omkostninger fordeles på grundlag af omsætningen, behøver Kommissionen ikke foretage et detaljeret krydstjek af de indberettede udgifter til salg af den pågældende vare på EU-markedet, da den samme procentdel af SA&G-omkostningerne henføres til salget af alle varer på alle markeder. Når der anvendes en anden metode, er der imidlertid en risiko for, at SA&G-omkostningerne ved den pågældende vare, der sælges på EU-markedet, fordeles forkert. I dette tilfælde krydstjekker Kommissionen nøje de indberettede SA&G-omkostninger. Dette er tilfældet for de reviderede SA&G-omkostninger, som er fremlagt af SABIC. Efter den nye metode reviderede SABIC flere SA&G-omkostninger såsom reklameudgifter, salgsfremmeomkostninger, andre omkostninger (f.eks. fordringer, tilgodehavender osv.), finansielle udgifter og omkostninger i forbindelse med indtægter. Denne type omkostninger er imidlertid mere knyttet til værdien af salget af varerne end til antallet af ansatte, der er involveret i salgsaktiviteterne for monoethylenglycol. Påstanden blev derfor afvist.

(74)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede SABIC, at fradraget af en teoretisk provision for salg foretaget via SI svarer til dobbelttælling. For det første hævdede virksomheden, at Kommissionen handlede i strid med artikel 2, stk. 9, fordi den beregnede eksportprisen på grundlag af den pris, hvortil de importerede varer første gang blev videresolgt til SI, den forretningsmæssigt forbundne forhandler. For det andet har virksomheden gjort gældende, at SI ikke er en forhandler, men en distributør, og at justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), derfor ikke er berettiget. Endelig fremførte den, at Kommissionens praksis er kun at justere én gang, selv når der er mange forretningsmæssigt forbundne parter.

(75)

Kommissionen var uenig. Det er ubestridt, at SABIC for den pågældende salgskanal sælger den pågældende vare til uafhængige kunder i Unionen via forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerer som importører og modtager provision for deres aktiviteter. Derfor måtte Kommissionen for det første fastsætte en pålidelig eksportpris på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9, og for det andet justere eksportprisen for den provision, som SABIC betalte på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). For så vidt angår beregningen af eksportprisen på grundlag af artikel 2, stk. 9, trak Kommissionen SPC's SA&G-omkostninger og et rimeligt beløb for fortjeneste, som normalt blev opnået af en uafhængig importør, fra videresalgsprisen til den første uafhængige kunde. For at håndtere den provision, som SABIC betalte for dette salg til Unionen, fratrak Kommissionen SI's SA&G-omkostninger og et rimeligt beløb for fortjeneste. Uanset om SI kategoriseres som distributør eller forhandler, ændrer dette ikke ved, at SI modtager provision fra SABIC for det pågældende salg, og en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), er derfor berettiget. Med forbehold af ovenstående bemærker Kommissionen, at SPC på grundlag af oplysningerne fra SABIC også modtager provision fra SABIC for det salg, den har i Unionen. Kommissionen fandt, at en yderligere justering for denne provision ville være urimelig, navnlig i betragtning af, at SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste allerede var fratrukket for så vidt angår SPC ved beregningen af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 9. En yderligere justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for at tage højde for den provision, der betales af SABIC, kan således føre til dobbelttælling og er derfor ikke blevet foretaget. Kommissionen mener, at beregningen og justeringen i henhold til henholdsvis artikel 2, stk. 9, og artikel 2, stk. 10, litra i), fører til en pris, der ville være blevet opnået, hvis salget havde fundet sted mellem uafhængige virksomheder. Påstanden blev derfor afvist.

(76)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 95-97 i forordningen om midlertidig told.

3.1.4. Sammenligning

(77)	Kommissionen modtog bemærkninger fra SABIC om sammenligningen af eksportprisen og den normale værdi.

(78)	Det blev påstået, at fradraget af både provisioner, der blev betalt til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste for SPC og SI, og justeringerne for disse virksomheders SA&G-omkostninger og fortjeneste resulterede i en dobbelttælling.

(79)

I den foreløbige fase fratrak Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste fra SI's salgspris. SI blev anset for at udføre funktioner som en agent, der arbejder på provisionsbasis. SI købte og videresolgte den pågældende vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen og modtog en provision for dette salg fra den eksporterende producent. Desuden fratrak Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, SA&G-omkostninger og en rimelig fortjeneste fra SPC's salgspris. Både SI og SPC havde imidlertid medtaget de provisioner, som den eksporterende producent betalte til begge disse virksomheder, i deres salgslister. Der var derfor rent faktisk tale om en dobbelttælling. Selv om Kommissionen fandt, at de faktisk betalte provisioner ikke var rimelige og blev påvirket af det forretningsmæssige forhold mellem SI og SPC og den eksporterende producent, var Kommissionen enig i, at disse provisioner ikke burde fratrækkes ud over de justeringer, der allerede var foretaget. Beløbet af disse provisioner, der blev indberettet som indtægter af de forretningsmæssigt forbundne salgsvirksomheder, blev derfor ikke fratrukket som justeringer af SI's og SPC's salgspriser.

(80)	SABIC hævdede endvidere, at medtagelsen af off-spec monoethylenglycol under samme varekontrolnummer som monoethylenglycol af højeste kvalitet uvægerligt ville fordreje dumpingberegningen.

(81)

I begyndelsen af undersøgelsen anmodede Kommissionen SABIC om at indberette den off-spec monoethylenglycol, der ikke opfylder kriterierne for monoethylenglycol af fiberkvalitet (type A), som monoethylenglycol af ikke-fiberkvalitet (type B), i spørgeskemabesvarelsen. SABIC indberettede imidlertid hele salget i Unionen i undersøgelsesperioden som monoethylenglycol af fiberkvalitet. Påstanden blev derfor afvist.

(82)	I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand om, at der var en dobbelttælling mellem markedsføringsgebyret, SA&G-omkostningerne og SPC's og SI's fortjeneste. Denne påstand blev også gentaget af Saudi-Arabiens regering.

(83)	Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 79 korrigerede Kommissionen den pågældende dobbelttælling. Der blev givet detaljerede forklaringer til SABIC i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger, da den omfattede fortrolige oplysninger.

(84)	I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 80 uden at fremlægge nye oplysninger i den forbindelse.

(85)	Af de årsager, der er forklaret i betragtning 81, blev påstanden afvist.

(86)	Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 102 og 103 i forordningen om midlertidig told, således som de er blevet præciseret i betragtning 79 i nærværende forordning.

3.1.5. Dumpingmargen

(87)	Kommissionen konstaterede en regnefejl i beregningsfilen, som medførte, at flere af SI's salgstransaktioner utilsigtet ikke indgik i beregningen. Dette blev rettet.

(88)	Som beskrevet i betragtning 47, 79 og 87 blev visse elementer af den normale værdi og eksportprisen revideret som følge af påstande, som Kommissionen accepterede.

(89)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes derfor til følgende:

Virksomhed	Endelig dumpingmargen (%)
Saudi Kayan Petrochemical Company (Saudi Kayan)	7,7
Yanbu National Petrochemical Company (Yansab)	7,7
Eastern Petrochemical Company (Sharq)	7,7
Saudiarabisk Yanbu Petrochemical Company (Yanpet)	7,7
Arabian Petrochemical Company (Petrokemya)	7,7
Jubail United Petrochemical Company (United)	7,7
Alle andre virksomheder	7,7

3.2. Amerikas Forenede Stater

3.2.1. Normal værdi

(90)	Kommissionen modtog bemærkninger fra MEGlobal Americas og LCLA.

(91)	MEGlobal Americas hævdede, at den normale værdi skal baseres på alt hjemmemarkedssalg af monoethylenglycol (varetype A og B), selv om MEGlobal Americas kun solgte en varetype af monoethylenglycol til Unionen i undersøgelsesperioden.

(92)

Kommissionen bemærkede, at der ved beregningen med henblik på at fastsætte den normale værdi skal tages hensyn til varekontrolnummeret for at sammenligne identiske typer monoethylenglycol. Da virksomheden ikke eksporterede varetype B, blev der ikke taget hensyn til hjemmemarkedssalget af varetype B i forbindelse med beregningen af den normale værdi for varetype A. Påstanden blev derfor afvist.

(93)

MEGlobal Americas hævdede også, at Kommissionen ikke tog hensyn til virkningerne af covid-19-pandemien på hjemmemarkedspriserne. MEGlobal Americas hævdede, at Kommissionen skabte en høj markedsværdi af monoethylenglycol ved at se bort fra salg, der fandt sted i en tid med høj markedsprisvolatilitet som følge af covid-19-pandemien. Det blev fremført, at en del af det hjemmemarkedssalg, der bevisligt ikke havde fundet sted i normal handel, fandt sted i maj og juni 2020, hvor de gennemsnitlige salgspriser for monoethylenglycol faldt på grund af obligatoriske nedlukninger i forskellige dele af verden, herunder USA. Ifølge MEGlobal Americas var en konstatering af, at dette salg ikke fandt sted i normal handel, i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 4, og artikel 2.2.1 i antidumpingaftalen, som fastsætter, at der kun ses bort fra salg uden for normal handel, hvis salget fandt sted »i en længere periode«. MEGlobal Americas fremførte, at denne betingelse ikke var opfyldt, da det urentable salg kun fandt sted i to måneder, dvs. en periode på under de seks måneder, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 4, og anmodede Kommissionen om at medtage dette salg i fastsættelsen af den normale værdi.

(94)

Kommissionen bemærkede, at MEGlobal Americas bemærkning bygger på en fejlagtig fortolkning af grundforordningens artikel 2, stk. 4. Denne artikel fastsætter således de betingelser, der skal være opfyldt for at se bort fra urentable salg ved fastsættelsen af den normale værdi, og giver Kommissionen mulighed for at se bort fra urentable salg, når de foretages »i en længere periode i betydelige mængder«. I grundforordningens artikel 2, stk. 4, præciseres det yderligere, at den længere periode normalt er på et år og under ingen omstændigheder under seks måneder. Udtrykket »i« angiver, at Kommissionen skal undersøge det urentable salg inden for rammerne af en undersøgelsesperiode på normalt et år og under ingen omstændigheder under seks måneder. I modsætning til virksomhedens påstand læses grundforordningens artikel 2, stk. 4, ikke »over en længere periode« eller »for en længere periode«, og det kræves derfor ikke, at Kommissionen kun ser bort fra det urentable salg, der normalt fandt sted i et år eller mindst seks måneder. I den foreliggende sag har Kommissionen undersøgt salget inden for rammerne af en længere periode på et år (dvs. undersøgelsesperioden) og har således overholdt grundforordningens artikel 2, stk. 4. Påstanden blev derfor afvist.

(95)

Kommissionen modtog også bemærkninger fra LCLA om, at Kommissionen skulle trække indtægterne fra salget af biprodukter fra LCLA's produktionsomkostninger ved monoethylenglycol. Ifølge LCLA er det Kommissionens praksis at trække indtægter fra biprodukter fra produktionsomkostningerne ved den pågældende vare og henviste i denne forbindelse til antidumpingproceduren vedrørende importen af oxalsyre med oprindelse i Kina (11). LCLA anmodede derfor Kommissionen om at trække indtægterne fra salget af biprodukter fra produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol.

(96)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger har Kommissionen undersøgt, om LCLA fremlagde fuldstændige oplysninger for at påvise, at alle indtægter fra salg af biprodukter kunne og burde trækkes fra produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol. Selv om Kommissionen anerkender, at virksomheden i sine reviderede regnskaber bogførte indtægterne fra salget af biprodukter under indtægter fra andre tjenester, kan Kommissionen ikke se bort fra, at virksomheden ikke har oplyst den mængde af biprodukter, der blev fremstillet og solgt i undersøgelsesperioden. LCLA påbegyndte produktionen af monoethylenglycol to måneder før undersøgelsesperioden og genererede derfor også biprodukter i denne periode. Kun mængden af biprodukter, der er genereret i undersøgelsesperioden, bør fratrækkes produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol i undersøgelsesperioden, og de relevante oplysninger mangler i dossieret. Desuden har virksomheden ikke givet nærmere oplysninger om regnskabsreglerne for lagerbeholdningerne af biprodukter. Selv om LCLA hævdede, at virksomheden ikke var i stand til udelukkende at isolere produktionsomkostningerne for biprodukter, bemærker Kommissionen, at disse biprodukter genereres på et bestemt tidspunkt i produktionsprocessen for monoethylenglycol, og at det derfor ville være muligt at foretage en fordeling pr. produceret varemængde, som det var muligt for andre producenter af monoethylenglycol. Desuden kan Kommissionen ikke acceptere simple påstande om, at en sådan fordeling ikke er mulig, uden at virksomheden gør en indsats for at tilvejebringe en rimelig fordelingsmetode, når andre virksomheder gjorde det. Kommissionen bemærkede endvidere, at der var et problem med omkostningerne og den tilsvarende pris på biprodukterne. I betragtning af fortroligheden af denne påstand er de yderligere oplysninger om Kommissionens vurdering blevet fremlagt for LCLA i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(97)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog MEGlobal Americas sin påstand i betragtning 91. MEGlobal Americas hævdede, at sondringen mellem varekontrolnummer A og B ikke var relevant for monoethylenglycol fremstillet og solgt af MEGlobal Americas, da type B ikke blev fremstillet med vilje.

(98)

MEGlobal Americas indberettede salg af varetype A og B på hjemmemarkedet og af varetype A på eksportmarkedet. Den omstændighed, at MEGlobal Americas ikke har produceret type B med vilje, er uden betydning. Som forklaret i betragtning 92 tager beregningen med henblik på fastsættelsen af den normale værdi hensyn til varekontrolnummeret med henblik på at sammenligne typer af monoethylenglycol, der er så ens som muligt. Påstanden blev derfor afvist.

(99)	MEGlobal Americas gentog også sin påstand i betragtning 93 uden at fremlægge nye relevante oplysninger i denne henseende.

(100)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 94, blev påstanden afvist.

(101)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremlagde LCLA de manglende oplysninger, der er omhandlet i betragtning 96. De afgivne oplysninger om mængden af biprodukter, der blev genereret i undersøgelsesperioden, stemte overens med oplysningerne fra andre parter, og de blev anset for at være pålidelige. Kommissionen nedjusterede derfor produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol med den mængde biprodukter, der blev genereret i undersøgelsesperioden, ganget med enhedssalgsprisen for de biprodukter, der blev solgt i undersøgelsesperioden, og som blev verificeret under krydstjekket uden kontrolbesøg. Desuden stemte den samlede værdi af salget af biprodukter overens med de reviderede regnskaber. Faldet i produktionsomkostningerne øgede mængden af fortjenstgivende salg på hjemmemarkedet i forbindelse med undersøgelsen af omkostninger i normal handel, men den udgjorde stadig mindre end 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg. Den normale værdi blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af kun det rentable salg.

(102)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af den normal værdi for de amerikanske eksporterende producenter, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 108-115 i forordningen om midlertidig told.

3.2.2. Eksportpris

(103)

Kommissionen modtog bemærkninger fra MEGlobal Americas og LCLA.

(104)

MEGlobal Americas hævdede, at priserne på monoethylenglycol mellem de forretningsmæssigt forbundne virksomheder var pålidelige, da de var baseret på oplysninger fra en tredjepart og var markedsbaserede og derfor skal anvendes ved fastsættelsen af dumpingmargenen.

(105)

De priser, som MEGlobal Americas opkræver af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed MEGlobal International FZE (»MEGlobal International«) og som sidstnævnte opkræver af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed MEGlobal Europe er ikke pålidelige, da de er påvirket af den forretningsmæssige forbindelse mellem disse virksomheder, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. De nærmere oplysninger om Kommissionens vurdering blevet fremlagt for MEGlobal Americas i dens virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger. Påstanden blev derfor afvist.

(106)

MEGlobal Americas hævdede også, at Kommissionen ikke var forpligtet til at beregne eksportprisen for MEGlobal Europe's salg til den forretningsmæssigt forbundne forarbejdningsvirksomhed Equipolymers GmbH (»Equipolymers«), og at den burde have undersøgt pålideligheden af dette salg. Den henviste i denne forbindelse til den metode, der blev anvendt i antidumpingproceduren vedrørende importen af polyethylenterephthalat fra Indien (12), hvor Kommissionen fandt, at de priser, der blev opkrævet af en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, stemte overens med de priser, der blev opkrævet af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder for de samme varetyper i den fornyede undersøgelsesperiode, og den konkluderede, at de priser, der blev opkrævet af den forretningsmæssigt forbundne virksomhed, var pålidelige og kunne anvendes til beregningen af eksportprisen. MEGlobal Americas hævdede endvidere, at hvis Kommissionen havde anmodet om oplysninger om salget mellem MEGlobal Europe og Equipolymers, ville den have konstateret, at disse priser svarede til priserne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Det blev desuden påstået, at Kommissionen ikke baserede sine konklusioner på faktiske oplysninger vedrørende transaktioner mellem MEGlobal Europe og Equipolymers. Det blev derudover påstået, at beregningen af eksportprisen på grundlag af produktionsomkostningerne ved PET ikke var rimelig, da PET-produktionen er kompleks, og prisen på et input, som f.eks. monoethylenglycol, ikke kan trækkes fra omkostningerne til andre input. Parten hævdede endvidere, at den metode, som Kommissionen anvendte, ikke var i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og -principper, da produktionsomkostningerne ville afhænge af kvaliteten af den fremstillede PET. Endelig rejste MEGlobal Americas også et yderligere punkt vedrørende Equipolymers i den fortrolige udgave af sit indlæg. Kommissionens vurdering af denne parts påstand er blevet fremlagt for MEGlobal Americas i dens virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger.

(107)

Kommissionen bemærkede, at denne sag adskiller sig fra den foregående sag, der er nævnt af MEGlobal Americas. Faktisk konstaterede Kommissionen i løbet af den nuværende undersøgelse, at MEGlobal Europes pris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder ikke svarede overens med MEGlobal Europes pris til forretningsmæssigt forbundne kunder. Desuden anmodede Kommissionen om oplysninger fra Equipolymers, som den anså for relevante for undersøgelsen. Equipolymers indsendte en besvarelse af bilag I for virksomheder, der var forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, og intet forhindrede Equipolymers i at fremlægge yderligere oplysninger i løbet af undersøgelsen, som den anså for nødvendige for at underbygge de påstande, som den forsøgte at fremsætte. Desuden anmodede MEGlobal Americas i løbet af undersøgelsen Kommissionen om ikke at anvende priserne mellem MEGlobal Europe og Equipolymers som grundlag for fastsættelsen af eksportpriserne, da der var tale om priser mellem forretningsmæssigt forbundne parter, hvilket er i modstrid med MEGlobal Europes påstand om, at salget mellem MEGlobal Europe og Equipolymers sker til priser, der svarer til priserne ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Da Kommissionen fastsatte eksportprisen med udgangspunkt i de samlede produktionsomkostninger ved PET i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 121 i forordningen om midlertidig told, og isolerede de samlede omkostninger ved monoethylenglycol i de samlede produktionsomkostninger ved PET, var salgstransaktionen for Equipolymers køb af monoethylenglycol hos MEGlobal Europe desuden ikke relevant for denne beregning. For så vidt angår påstanden om, at PET-produktionen var kompleks, og at prisen på et input, som f.eks. monoethylenglycol, ikke kunne isoleres fra omkostningerne ved andre input, fandt Kommissionen, at det er faktuelt forkert, da Equipolymers fremlagde omkostningerne ved monoethylenglycol og andre input, der indgik i produktionen PET. Vedrørende påstanden om, at den metode, som Kommissionen anvendte, ikke var i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler og -principper, da produktionsomkostningerne ville afhænge af kvaliteten af den fremstillede PET, er det uklart, hvilken forbindelse der er mellem de gældende regnskabsregler og -principper og kvaliteten af den producerede PET. I henhold til artikel 2, stk. 9, måtte Kommissionen derfor beregne eksportprisen på ethvert rimeligt grundlag.

(108)

I lighed med SABIC hævdede MEGlobal Americas også, at den fortjenstmargen, der anvendtes til at beregne eksportprisen, ikke var rimelig, og at Kommissionen burde have baseret sig på MEGlobal Europes fortjenstmargen. Parten anførte endvidere, at Kommissionen ikke havde godtgjort, at der var en tilstrækkelig forbindelse mellem den påståede fortrolighed af oplysninger om ikke forretningsmæssigt forbundet import, da den rapporterede, at der var en høj grad af samarbejdsvilje hos ikke forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere, og at der blev anvendt en fortjenstmargen for en anden kemisk vare, der blev importeret fra et andet land og i en anden periode. Det blev endvidere påstået, at grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke giver Kommissionen mulighed for at beregne eksportprisen på grundlag af oplysninger vedrørende en anden procedure.

(109)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 63, finder Kommissionen ikke, at den forretningsmæssigt forbundne importørs fortjenstmargen er rimelig, da den er påvirket af den forretningsmæssige forbindelse med de virksomheder, hvorfra den køber monoethylenglycol. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, anses det derfor for passende at anvende en rimelig fortjenstmargen, som er uafhængig af den faktiske fortjeneste ved afregningsprisen for at undgå eventuelle fordrejende virkninger, der måtte opstå på grund af afregningsprisen. Det samarbejdsniveau, der er beskrevet i betragtning 283 i forordningen om midlertidig told, henviser til omfanget af importen fra de to samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører i forhold til den samlede import i undersøgelsesperioden og har intet at gøre med fortrolighedshensyn vedrørende oplysningerne fra disse to virksomheder, hvilket er grunden til, at Kommissionen anvendte den fortjenstmargen, der blev anvendt i en tidligere procedure, som forklaret i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told. Dette forhold forbliver uændret på nuværende tidspunkt efter, at Kommissionen uden held forsøgte at organisere krydstjek uden kontrolbesøg med begge virksomheder som forklaret i betragtning 8. Endelig giver grundforordningens artikel 2, stk. 9, Kommissionen mulighed for at beregne eksportprisen på ethvert rimeligt grundlag og forbyder derfor ikke anvendelsen af data fra en tidligere procedure. Kommissionen bemærker endvidere, at MEGlobal Americas anførte, at salgsprisen mellem MEGlobal Americas og MEGlobal International var baseret på en bestemt formel, som angiveligt omfattede en fortjeneste på armslængdevilkår, som var meget højere end den fortjeneste for ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som Kommissionen anvendte, jf. betragtning 62 og 108. Da der ikke forelå alternative oplysninger i sagen, besluttede Kommissionen derfor at anvende den fortjenstmargen, der blev anvendt i den foreløbige fase, jf. betragtning 97 i forordningen om midlertidig told.

(110)

Endelig fremførte MEGlobal Americas, at MEGlobal Europe skal betragtes som MEGlobal Americas' eksportafdeling, da den udelukkende fungerede som led i MEGlobals verdensomspændende aktiviteter, herunder MEGlobal Americas' aktiviteter, og derfor handlede Kommissionen i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 9, da den tog andre omkostninger end de faktiske salgsomkostninger i betragtning ved beregningen af eksportprisen.

(111)

Kommissionen bemærker, at denne påstand ikke blev fremsat før indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Kommissionen undersøgte imidlertid denne påstand og bemærkede, at MEGlobal Europe er beliggende i Schweiz, og at en stor del af virksomhedens indkøb af monoethylenglycol blev leveret fra en anden virksomhed i Unionen og ikke fra MEGlobal Americas. Desuden modsiger denne påstand klart udsagn fra MEGlobal Americas, som i sine bemærkninger ikke blot anførte, at MEGlobal Americas kun foretog en række forsendelser til Unionen i undersøgelsesperioden, men også karakteriserede forsendelserne fra MEGlobal Americas til MEGlobal Europe som »ekstraordinære«. Undersøgelsen og redegørelserne fra virksomheden viser klart, at MEGlobal Europe fungerer som et distributions- og forsyningscenter, hvis hovedformål er at købe monoethylenglycol til sine aktiviteter i efterfølgende produktionsled og ikke at markedsføre og eksportere monoethylenglycol produceret af MEGlobal Americas. MEGlobal Europe kan derfor ikke betragtes som eksportafdelingen i MEGlobal Americas. Påstanden blev derfor afvist.

(112)

LCLA anmodede Kommissionen om at behandle LCLA og Mitsubishi Corp som ikke forretningsmæssigt forbundne parter. LCLA erkendte, at Kommissionen ville foretage yderligere undersøgelser af denne associering og af kompensationsaftalerne mellem dem, jf. betragtning 101 (13) i forordningen om midlertidig told, men gentog, at klagerens påstand om en forbindelse mellem LCLA og Mitsubishi Corp ikke er underbygget, da der ikke findes nogen associerings- eller kompensationsaftale mellem de to parter.

(113)

Kommissionen undersøgte yderligere eksistensen af de påståede kompensationsaftaler mellem LCLA og Mitsubishi Corp. Undersøgelsen viste, at der fandtes en aftale, i henhold til hvilken LCLA anvendte en særlig prispolitik for visse salgstransaktioner med Mitsubishi Corp på hjemmemarkedet, men undersøgelsen viste ikke på nuværende tidspunkt en sådan praksis på EU-markedet. De nærmere oplysninger om Kommissionens vurdering blevet fremlagt for LCLA i dens virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger.

(114)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog MEGlobal Americas sine påstande i betragtning 104, 106, 108 og 110. Den var navnlig uenig i Kommissionens konklusioner i hhv. betragtning 105, 107, 109 og 111.

(115)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog klageren sin påstand om, at Kommissionen burde undersøge de mulige kompensationsaftaler mellem LCLA og Mitsubishi Corp yderligere, uden dog at fremlægge relevante nye beviser i denne henseende, og navnlig dokumentation for, hvordan disse påståede kompensationsaftaler ville påvirke priserne.

(116)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 113, blev påstanden afvist.

(117)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen for de amerikanske eksporterende producenter, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 116-122 i forordningen om midlertidig told.

3.2.3. Sammenligning

(118)

Kommissionen fandt, at den i den foreløbige fase ikke havde taget hensyn til visse omkostninger i forbindelse med beregningen af eksportprisen for MEGlobal Americas for salg via en forretningsmæssigt forbundet forhandler i Dubai. Der blev derfor foretaget en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), for salg gennem denne forretningsmæssigt forbundne forhandler. På grundlag af oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen og fra krydstjekket uden kontrolbesøg blev det konstateret, at forhandleren i Dubai havde samme funktioner som en agent, der arbejdede på provisionsbasis. De nærmere oplysninger om Kommissionens vurdering blevet fremlagt for MEGlobal Americas i dens virksomhedsspecifikke fremlæggelse, da den omfatter fortrolige forretningsoplysninger. Virksomheden havde desuden ansvaret for salgsprocessen og fik en avance for sine tjenester. Justeringen er baseret på forhandlerens SA&G og en fortjenstmargen på 6,89 %, jf. betragtning 97 i forordningen om midlertidig told. Denne fortjenstmargen blev anset for rimelig i mangel af andre oplysninger, jf. betragtning 109.

3.2.4. Dumpingmargener

(119)

Som beskrevet i betragtning 101 blev den normale værdi for en eksporterende producent revideret efter fremlæggelsen af de manglende oplysninger.

(120)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes derfor til følgende:

Virksomhed	Endelig dumpingmargen (%)
Lotte Chemical Louisiana LLC	3,0
MEGlobal Americas Inc	46,7

4. SKADE

4.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion

(121)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sine bemærkninger i betragtning 135 og 139 i forordningen om midlertidig told om, at enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, har importeret monoethylenglycol fra Saudi-Arabien, og fremførte, at det forhold, at forretningsmæssigt forbundne virksomheder fortsatte med at importere monoethylenglycol fra Saudi-Arabien efter indledningen af undersøgelsen, var et tegn på, at EU-producenterne ikke havde til hensigt at opfylde brugernes behov.

(122)

SABIC's påstand er rent spekulativ og blev ikke understøttet af beviser. Som beskrevet i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told importerede disse forretningsmæssigt forbundne virksomheder meget begrænsede mængder monoethylenglycol fra Saudi-Arabien i undersøgelsesperioden, og der kunne derfor ikke drages nogen brugbar konklusion i denne henseende. Som anført i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told samarbejdede denne specifikke EU-producent desuden ikke, og den var under alle omstændigheder en meget lille producent. Påstanden blev derfor afvist.

(123)

SABIC hævdede også, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told anførte, at oplysningerne for ikke samarbejdsvillige EU-producenter blev beregnet på grundlag af markedsoplysninger, og at disse data burde deles med de interesserede parter.

(124)

Som forklaret i betragtning 133 i forordningen om midlertidig told blev oplysningerne fra de ikke samarbejdsvillige EU-producenter anslået af klageren på grundlag af markedsoplysninger. Kommissionen vil gerne præcisere, at en del af markedsoplysningerne stammer fra data, der er anslået af Wood Mackenzie Chemicals Global Supply Demand Analytic Service (»Wood Mackenzie«), som er ophavsretligt beskyttet, men under alle omstændigheder blev stillet til rådighed for interesserede parter som en del af det ikkefortrolige dossier, efter at den nødvendige tilladelse var blevet indhentet. Den 29. april modtog klageren faktisk accepten fra Wood Mackenzie om at fremlægge den samlede produktion af monoethylenglycol og det samlede forbrug af monoethylenglycol på grundlag af EU-28 (14) i perioden 2017-2020, som blev medtaget i det ikkefortrolige dossier i undersøgelsen (15). Den lille forskel mellem den produktionsmængde, der er angivet i tabel 4 i forordningen om midlertidig told, og den produktionsmængde, der blev anslået af Wood Mackenzie, skyldtes, at de stikprøveudtagne EU-producenters produktionsmængde var baseret på reelle data og ikke på et skøn. Ikke desto mindre viser de to datasæt den samme faldende tendens. De forbrugsdata, som blev anslået af Wood Mackenzie, er en anelse højere end dataene i tabel 1 i forordningen om midlertidig told, da dataene fra Wood Mackenzie er baseret på EU-28, mens tabel 1 er baseret på data for EU-27.

(125)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 121 uden at fremlægge nye oplysninger i den forbindelse.

(126)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 122, blev påstanden afvist.

(127)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 132-140 i forordningen om midlertidig told.

4.2. Fastlæggelse af det relevante EU-marked

(128)

SABIC henviste til den swapaftale, der er beskrevet i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told, og anmodede Kommissionen om at fremlægge yderligere oplysninger om dette spørgsmål og påstod, at hvis aftalen ikke blev indgået på markedsvilkår, må den have haft en indvirkning på den pågældende EU-producents resultater.

(129)

Detaljerne i swapaftalen omfatter fortrolige forretningsoplysninger, som Kommissionen ikke kan videregive. Under alle omstændigheder har SABIC ikke præciseret, hvilke yderligere oplysninger Kommissionen bør fremlægge i denne forbindelse. Som forklaret i betragtning 145 i forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen, om tendensen i rentabiliteten eller konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, ville have været anderledes, hvis salget i henhold til swapaftalen indgik i vurderingen af de mikroøkonomiske indikatorer, og konkluderede, at en sådan medtagelse ikke ville have nogen indvirkning på konklusionerne. Påstanden blev derfor afvist.

(130)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 141-147 i forordningen om midlertidig told.

4.3. EU-forbrug

(131)

SABIC hævdede, at analysen af EU-forbruget var mangelfuld, da Kommissionen ikke forklarede, hvorfor forbruget faldt i den betragtede periode.

(132)

Som beskrevet i betragtning 150 i forordningen om midlertidig told var forbruget på det frie marked i Unionen ret stabilt og faldt med knap 1 % i den betragtede periode. Det bundne marked består af det bundne salg, der er beskrevet i betragtning 180 i forordningen om midlertidig told, og som hovedsagelig var salg til kølevæskesegmentet. Som forklaret i betragtning 238 i forordningen om midlertidig told faldt salget af monoethylenglycol til kølevæskesegmentet i undersøgelsesperioden som følge af covid-19-pandemien. Påstanden blev derfor afvist.

(133)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand i betragtning 131. Den fremførte endvidere, at forklaringerne i betragtning 132 ikke blev underbygget af oplysningerne i forordningen om midlertidig told, da salgsmængden på det bundne marked begyndte at falde i 2018, og det største fald i absolutte tal fandt sted i 2019, før covid-19-pandemien begyndte. Den fremførte endvidere, at selv om det bundne marked var mindre end det frie marked, var det ikke ubetydeligt, og faldet i salget på det bundne marked havde derfor en indvirkning på EU-producenternes resultater. SABIC hævdede desuden, at de lignende tendenser for faldet i salget på det bundne og det frie marked i den betragtede periode gav anledning til tvivl, da Kommissionen bekræftede, at faldet i salget på det bundne marked ikke skyldtes importen fra Saudi-Arabien og USA.

(134)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Som anført i betragtning 226 i forordningen om midlertidig told udgjorde det bundne salg kun 12,6 % af EU-erhvervsgrenens produktion. I betragtning af det bundne markeds begrænsede størrelse bidrog dets udvikling derfor ikke på nogen væsentlig måde til eller forklarer forværringen af EU-erhvervsgrenens situation, jf. betragtning 227 i forordningen om midlertidig told. Der var ingen tegn på, at et markedssegment, der kun udgør 12,6 % af produktionsmængden, kunne have en større indvirkning end det markedssegment, der udgør 87,4 % af produktionsmængden. I dette tilfælde var det derfor salget på det frie marked og ikke det bundne marked, der havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(135)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 148-150 i forordningen om midlertidig told.

4.4. Import fra de pågældende lande

4.4.1. Kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra de pågældende lande

(136)

SABIC og Saudi-Arabiens regering gentog deres påstand om, at virkningerne af importen fra Saudi-Arabien ikke skulle kumuleres med importen fra USA, da 1) importen fra Saudi-Arabien ikke blev dumpet på EU-markedet, og 2) tendenserne i importmængden og -priserne med oprindelse i Saudi-Arabien og USA var forskellige, hvilket viser, at importen fra Saudi-Arabien ikke konkurrerede med importen fra USA, også i betragtning af, at Kommissionen betragtede monoethylenglycol som en råvare, og at konkurrencen i vidt omfang var baseret på prisen. Saudi-Arabiens regering henviste i denne forbindelse til panelrapporten i EC — Tube or Pipe Fittings (16), hvori panelet ifølge Saudi-Arabiens regering anførte, at en stort set parallel udvikling og en stort set ens mængde- og pristendens meget vel kunne tyde på, at importen på passende vis kan kumuleres.

(137)

Som forklaret i betragtning 152 i forordningen om midlertidig told fastsætter grundforordningens artikel 3, stk. 4, to betingelser for en kumulativ vurdering af virkningerne af importen fra mere end ét land. Den første betingelse er, at dumpingmargenen for importen fra hvert land er højere end minimalgrænsen, og at importmængden fra hvert land ikke er ubetydelig. Undersøgelsen viste, at både importen fra Saudi-Arabien og USA blev dumpet på EU-markedet som anført i betragtning 89 og 120, og at importmængden tydeligvis ikke var ubetydelig, jf. tabel 2 i forordningen om midlertidig told og bekræftet i den endelige fase. Hvad angår panelets henvisning til mængde- og pristendenserne i EC — Tube or Pipe Fittings, fandt panelet faktisk, at en sådan tendens var et tegn på kumulering og ikke en betingelse for kumulering. Den anden betingelse er, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en kumulativ vurdering af virkningerne af importen på baggrund af vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og vilkårene for konkurrencen mellem de importerede varer og den i Unionen fremstillede samme vare. Som nærmere uddybet i betragtning 154 i forordningen om midlertidig told var konkurrencevilkårene mellem dumpingimporten fra USA og Saudi-Arabien og mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og samme vare næsten de samme, og denne betingelse var derfor også opfyldt. De importerede varer konkurrerer navnlig kraftigt med hinanden og med monoethylenglycol fremstillet i Unionen, fordi monoethylenglycol er en meget prisfølsom homogen råvare, som sælges til lignende kategorier af kunder og anvendes til lignende anvendelsesformål. Varerne er også fuldt ud indbyrdes udskiftelige. SABIC og Saudi-Arabiens regering forklarede ikke, hvordan monoethylenglycol med oprindelse i Saudi-Arabien ville adskille sig fra monoethylenglycol fra andre kilder eller fra Unionen. Det forhold, at udviklingen i importmængden fra de to lande ikke var den samme, betyder ikke, at den ikke sælges på ensartede konkurrencevilkår. Forskellen i mængdeudviklingen viser faktisk netop det modsatte i dette tilfælde. Saudi-Arabiens markedsandel begynder netop at falde på det tidspunkt, hvor importen fra USA begynder at sige, og det sker, mens de amerikanske importpriser ligger under Saudi-Arabiens importpriser. Dette er den normale virkning af konkurrencen for en meget prisfølsom homogen råvare som monoethylenglycol. Påstanden blev derfor afvist.

(138)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Saudi-Arabiens regering og SABIC igen deres bemærkninger vedrørende kumulering i betragtning 136 uden at fremlægge nye beviser.

(139)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 137, blev påstanden afvist.

(140)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftes konklusionerne som anført i betragtning 151-158 i forordningen om midlertidig told.

4.4.2. Mængde og markedsandel for importen fra de pågældende lande

(141)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Saudi-Arabiens regering, at analysen af importmængden ikke var baseret på en objektiv undersøgelse af positivt bevismateriale, jf. antidumpingaftalens artikel 3.1, og at der heller ikke var nogen begrundet og fyldestgørende forklaring på konklusionen om, at der var en betydelig stigning i importen af monoethylenglycol fra Saudi-Arabien eller fra Saudi-Arabien og USA på et kumulativt grundlag, jf. antidumpingaftalens artikel 3.2. Det blev navnlig påstået, at importmængden af monoethylenglycol fra Saudi-Arabien faldt betydeligt mellem 2018 og undersøgelsesperioden, og den kumulerede importmængde af monoethylenglycol fra Saudi-Arabien og USA faldt også i undersøgelsesperioden sammenlignet med 2019.

(142)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. For det første blev importen fra USA og Saudi-Arabien, jf. betragtning 156 i forordningen om midlertidig told, undersøgt kumulativt med henblik på konstateringen af skade, da alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt. Som forklaret i betragtning 161 i forordningen om midlertidig told steg importen fra de pågældende lande med 38 % i den betragtede periode. Tabel 2 i forordningen om midlertidig told viser desuden, at importen fra de pågældende lande steg fra år til år mellem 2017 og 2019. Det forhold, at importen i undersøgelsesperioden faldt i forhold til 2019, ændrer ikke ved, at importen fra de pågældende lande i den betragtede periode samlet set steg med 38 %.

(143)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 159-161 i forordningen om midlertidig told.

4.4.3. Priser på importen fra de pågældende lande og prisunderbud

(144)

SABIC og MEGlobal Americas hævdede, at Kommissionen ikke burde have anvendt en »beregnet cif-værdi« til beregningen af underbuds- og skadesmargenen, men den faktiske cif-værdi, som de havde oplyst.

(145)

Kommissionen afviste denne påstand. Da eksportprisen for SABIC og MEGlobal Americas blev justeret i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, fastsatte Kommissionen den »beregnede cif-værdi« som fakturaværdien til den første uafhængige kunde, minus justeringer til cif-punktet, minus SA&G-omkostninger og fortjenstmargen, som blev fratrukket eksportprisen for forhandlere/importører i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Da grundforordningens artikel 2, stk. 9, henviser til eksportprisen, anvender Kommissionen analogt bestemmelserne i denne artikel til at beregne den beregnede cif-pris og til at sammenligne den med EU-prisen.

(146)

Desuden fratrak Kommissionen i den midlertidige fase fejlagtigt SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen for forhandlere/importører uden for Unionen, da den beregnede cif-prisen for MEGlobal Americas. Dette blev rettet. Konklusionerne om, at importen fra USA ikke forårsagede underbud i den foreløbige fase, blev ikke ændret af denne revision.

(147)

SABIC hævdede også, at den ikke forstod, hvorfor Kommissionen ikke var i stand til at give dem deres egne faktiske priser i beregningerne af underbuds- og skadesmargener, men kun i intervalform.

(148)

Den eksportmængde og de eksportpriser, der blev anvendt ved beregningen af SABIC's underbuds- og skadesmargener, omfattede også salget gennem de forretningsmæssigt forbundne joint ventures ExxonMobil og SPDC/Mitsubishi. Af fortrolighedshensyn og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 måtte Kommissionen fremlægge den samlede mængde og de samlede priser i intervalform, da SABIC ellers ville have haft mulighed for at rekonstruere de fortrolige salgsdata for joint venture-selskaberne.

(149)

SABIC og MEGlobal Americas anførte også, at de var uenige i Kommissionens konklusion i betragtning 168 i forordningen om midlertidig told, da priserne på monoethylenglycol efter deres opfattelse blev fastsat af EU-producenter og -brugere og ikke af eksportører, og at den europæiske kontraktpris blev fastsat efter forhandlinger mellem EU-producenter og deres kunder. SABIC og MEGlobal Americas anførte også, at Kommissionens konklusioner i betragtning 243 i forordningen om midlertidig told om, at de amerikanske og saudiarabiske eksportører, selv om de knyttede deres salgspris på EU-markedet til den europæiske kontraktpris, trykkede salgsprisen på monoethylenglycol ved at øge den rabat, der tilbydes køberne, ikke fandt anvendelse på deres salg af monoethylenglycol, og at prisændringer kun var en følge af udsvingene i den europæiske kontraktpris.

(150)

SABIC og MEGlobal Americas synes at antyde, at markedet for monoethylenglycol i Unionen på en eller anden måde er opdelt mellem EU-producenter og eksportører, og at de ikke konkurrerer med hinanden. SABIC og MEGlobal Americas anerkender ikke, at selv om det kun er EU-producenterne, der deltager i undersøgelserne sammen med konsulentfirmaerne og giver dem de nødvendige oplysninger om deres salgskontrakter med henblik på oprettelse af den europæiske kontraktpris, når EU-producenterne forhandler prisen på EU-markedet med deres kunder, har konkurrencen med eksportørerne betydning for prisforhandlingerne. EU-producenterne konkurrerer med eksportørerne, importørerne og forhandlerne, da brugerne kan købe monoethylenglycol hos enhver af disse. Det pres, som eksportørerne fra de pågældende lande udøvede på EU-markedet, fik EU-producenterne til at sænke deres salgspriser for at beholde i det mindste en del af deres markedsandel, jf. betragtning 188-190 og 213 i forordningen om midlertidig told. Da alle typer sælgere knytter deres salgspris til den europæiske kontraktpris, sker pristrykket gennem rabatten som nærmere forklaret i betragtning 213. Påstanden blev derfor afvist.

(151)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte Saudi-Arabiens regering, at Kommissionen ikke gav en fyldestgørende forklaring på anvendelsen af en »beregnet cif-værdi« til beregningerne af underbuds- og skadesmargener ud over, at den anvendte grundforordningens artikel 2, stk. 9, analogt. Saudi-Arabiens regering, SABIC og MEGlobal Americas anførte, at grundforordningens artikel 2, stk. 9, vedrørte fastsættelsen af eksportprisen med henblik på fastsættelse af dumpingmargenen og ikke skadesmargenen, og anmodede Kommissionen om at basere sin vurdering af prisvirkningerne af importen med oprindelse i Saudi-Arabien på de faktiske priser på denne import.

(152)

Med hensyn til beregningen af underbuddet tog Kommissionen hensyn til det tidspunkt, hvor importen kom i konkurrence med EU-producenternes varer på EU-markedet, og så derfor på den første ikke forretningsmæssigt forbundne parts købspris, fordi denne part havde mulighed for at købe enten fra EU-erhvervsgrenen eller fra oversøiske leverandører. For så vidt angår eksportpriser til forretningsmæssigt forbundne importører, blev metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 9, anvendt. Med en analog anvendelse af grundforordningens artikel 2, stk. 9, kan man fastsætte en pris, der er fuldt ud sammenlignelig med den pris, der anvendes ved undersøgelsen af salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og som også kan sammenlignes med EU-erhvervsgrenens salgspriser. Det var derfor berettiget at trække SA&G-omkostninger og fortjeneste fra den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(153)

Et sådant fradrag var også nødvendigt for at muliggøre en nøjagtig beregning af målprisunderbuddet. EU-erhvervsgrenens målpris blev baseret på dens produktionsomkostninger plus målfortjenesten, uden at der blev taget hensyn til, om varerne derefter blev solgt i Unionen til forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og omfattede derfor heller ikke SA&G-omkostninger og fortjeneste for forretningsmæssigt forbundne salgsenheder i Unionen.

(154)

Påstandene blev derfor afvist.

(155)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand om, at den fulgte den europæiske kontraktpris og ikke fastsatte den, at SABIC var en prisfølger og ikke prissætter på EU-markedet, da priserne blev fastsat af EU-producenter og -brugere.

(156)

Som uddybet i betragtning 150, konkurrerer EU-producenterne med eksportører, importører og forhandlere, da brugerne kan købe monoethylenglycol hos dem. Når EU-producenterne forhandler prisen på EU-markedet med deres kunder, har konkurrencen med eksportørerne derfor betydning for prisforhandlingerne. Det skal desuden erindres, at den europæiske kontraktpris kun er et element af den endelige pris, og at konkurrencen mellem parterne er baseret på de rabatter, der anvendes på den europæiske kontraktpris. Påstanden blev derfor afvist.

(157)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 162-168 i forordningen om midlertidig told.

4.5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

4.5.1. Generelle bemærkninger

(158)

SABIC, MEGlobal Americas og Saudi-Arabiens regering hævdede, at vurderingen af skade og årsagssammenhæng på grundlag af en sammenligning af data for forskellige perioder 2017, 2018, 2019 og juli 2019 — juni 2020 (undersøgelsesperioden) ikke gav et nøjagtigt og objektivt billede af situationen, da 2019 og undersøgelsesperioden i høj grad overlappede hinanden. Saudi-Arabiens regering henviste i denne forbindelse til appelorganets rapport i Mexico — Anti-Dumping Measures on Rice (17), hvori det konstateredes, at en sammenligning af to meget ensartede datasæt ikke kan give et »nøjagtigt og objektivt billede«, da en sådan sammenligning ikke gjorde det muligt at fastslå tendenser, der var fastlagt på en objektiv måde. Det blev desuden fremført, at sammenligningen var fordrejet af den sæsonbetonede og cykliske karakter af salget af monoethylenglycol. Endelig blev det påstået, at Kommissionen burde have foretaget en analyse på årsbasis i stedet for primært at basere sin vurdering af skade på en sammenligning af undersøgelsesperioden og 2017, da tendenserne ikke har været lineære i den betragtede periode.

(159)

Det forhold, at en del af undersøgelsesperioden delvist overlappede det seneste hele kalenderår/regnskabsår med seks måneder, fordrejede ikke vurderingen af skade og årsagssammenhæng, da denne vurdering blev foretaget for hele den betragtede periode, jf. betragtning 68 i forordningen om midlertidig told. Desuden minimeres den påståede sæsonmæssige og cykliske karakter af salget af monoethylenglycol ved, at vurderingen foretages over hele kalenderår, og at UP også omfatter 12 måneder. Endelig var skadesvurderingen ikke hovedsagelig baseret på en sammenligning af undersøgelsesperioden og 2017. Kommissionen tog hensyn til udviklingen i alle makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer i hele den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(160)

SABIC og MEGlobal Americas fremførte også, at det forhold, at Kommissionen i forordningen om midlertidig told ikke præciserede, at den havde kontrolleret de data, som klageren havde indsendt vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, rejste tvivl om nøjagtigheden af disse oplysninger.

(161)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I forordningen om midlertidig told undlod Kommissionen uforvarende at præcisere, at den makroøkonomiske spørgeskemabesvarelse, som klageren havde indsendt, blev krydstjekket gennem et krydstjek uden kontrolbesøg. Ikke desto mindre havde SABIC og MEGlobal Americas i det ikkefortrolige dossier i undersøgelsen adgang til den ikkefortrolige udgave af rapporten fra krydstjekket uden kontrolbesøg, hvori det blev præciseret, at Kommissionen krydstjekkede spørgeskemaet om makroøkonomiske indikatorer og de tilhørende svar på mangelskrivelsen, som blev indsendt af klageren. I forordningen om midlertidig told angav Kommissionen desuden klagerens efterprøvede spørgeskemabesvarelse som kilde til hver tabel, der omfattede makroøkonomiske indikatorer.

(162)

SABIC og MEGlobal Americas hævdede også, at Kommissionen anvendte to forskellige dataundersæt til at vurdere de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer, og at dette kunne have ført til subjektive resultater og konklusioner og ikke levede op til de høje standarder, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 2. MEGlobal Americas anmodede Kommissionen om at basere sine konklusioner på data, der enten vedrørte de stikprøveudtagne producenter eller alle EU-producenter.

(163)

Når EU-erhvervsgrenen består af et stort antal producenter, skal Kommissionen udtage en stikprøve af EU-producenterne, jf. grundforordningens artikel 17. Selv om Kommissionen anvender stikprøveudtagning, er den imidlertid forpligtet til at foretage en vurdering af hele EU-erhvervsgrenen, og derfor vurderes de makroøkonomiske indikatorer for hele EU-erhvervsgrenen. For at indsamle data for de makroøkonomiske indikatorer sendte Kommissionen et spørgeskema til klageren, som fremlagde de fornødne oplysninger. Som forklaret i betragtning 161 krydstjekkede Kommissionen disse oplysninger på samme måde, som den krydstjekkede oplysningerne fra producenterne. Påstanden blev derfor afvist.

(164)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Saudi-Arabiens regering og SABIC deres påstand i betragtning 158 uden at fremlægge nye oplysninger i den forbindelse.

(165)

Kommissionen fastholder derfor sine konklusioner i betragtning 159.

(166)

Desuden hævdede Saudi-Arabiens regering, at Kommissionen ikke gav nogen begrundet og fyldestgørende forklaring på, hvorfor de faktorer, der udviste positive tendenser, ikke påvirkede den overordnede konklusion vedrørende EU-erhvervsgrenens situation. Det blev desuden påstået, at flere specifikke konklusioner vedrørende EU-erhvervsgrenens situation rejste tvivl om analysens nøjagtighed og objektivitet.

(167)

Kommissionen bemærkede, at Saudi-Arabiens regering ikke præciserede, hvilke af de faktorer der udviste positive tendenser eller specifikke konklusioner vedrørende EU-erhvervsgrenens situation, som den henviste til. Påstanden blev afvist som ubegrundet.

(168)

Desuden hævdede Saudi-Arabiens regering, at Kommissionen ikke gav en fyldestgørende forklaring på, hvorfor anvendelsen af to dataundersæt til vurderingen af de makroøkonomiske og mikroøkonomiske indikatorer ikke ville kompromittere vurderingens og konklusionernes objektivitet.

(169)

Kommissionen bemærkede, at Saudi-Arabiens regering ikke gjorde rede for, hvorfor forklaringerne i betragtning 163 ikke var tilstrækkelige. Påstanden blev derfor afvist.

(170)

Desuden hævdede Saudi-Arabiens regering og SABIC, at Kommissionen ikke gav en tilfredsstillende forklaring vedrørende pålideligheden af oplysningerne om EU-producenterne som helhed ud over blot at bemærke, at den krydstjekkede oplysningerne.

(171)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 163 krydstjekkede Kommissionen disse oplysninger på samme måde, som den krydstjekkede oplysningerne fra andre parter. Det betyder, at Kommissionen foretog et krydstjek uden kontrolbesøg med klageren, som den gjorde med andre parter, og krydstjekkede bl.a. kilden til de fremlagte oplysninger og den anvendte beregningsmetode. Påstanden blev derfor afvist.

(172)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 169-173 i forordningen om midlertidig told.

4.5.2. Makroøkonomiske indikatorer

(173)

SABIC hævdede, at Kommissionen med urette sammenlignede importmængden med tendenserne i EU-produktionen i betragtning 175 i forordningen om midlertidig told, da der ikke var nogen egentlig sammenhæng mellem tendenserne i importmængden og produktionen.

(174)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. I betragtning 175 i forordningen om midlertidig told anføres de faktiske omstændigheder. SABIC anfægter ikke disse resultater. Påstanden afvises derfor.

(175)

SABIC hævdede, at Kommissionen i analysen af EU-erhvervsgrenens vækst ikke tog hensyn til stigningen i salget af andre ethylenprodukter i efterfølgende produktionsled.

(176)

Denne undersøgelse vedrører monoethylenglycol og ikke andre ethylenprodukter i efterfølgende produktionsled. Den påståede vækst i andre ethylenprodukter i efterfølgende produktionsled har ingen indflydelse på skadesvurderingen hos producenterne af monoethylenglycol i Unionen. Kommissionen vurderede virkningen af den påståede vækst i andre ethylenprodukter i efterfølgende produktionsled som en årsag til væsentlig skade for producenterne af monoethylenglycol i Unionen i sin vurdering af årsagssammenhængen i betragtning 228-231 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev derfor afvist.

(177)

SABIC hævdede, at Kommissionen ikke forklarede den højere pris på det bundne salg.

(178)

Prisen på det bundne salg var højere end prisen på salget på det frie marked i 2019 og i undersøgelsesperioden. Dette skyldtes, at EU-erhvervsgrenen anvendte lavere rabatter på den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol til sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder end til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

(179)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende de makroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 174-186 i forordningen om midlertidig told.

4.5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

(180)

SABIC hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at investeringerne var begrænsede i 2018, hvor EU-producenterne var mest rentable, sammenlignet med undersøgelsesperioden.

(181)

Som forklaret i betragtning 199 var formålet med EU-erhvervsgrenens investeringer at erstatte forældede anlægsaktiver. Det forhold, at investeringerne i 2018 var lave, da EU-erhvervsgrenen var mest rentabel, tyder kun på, at EU-erhvervsgrenen ikke behøvede at erstatte flere forældede anlægsaktiver.

(182)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende de mikroøkonomiske indikatorer, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 187-201 i forordningen om midlertidig told.

4.5.4. Konklusion vedrørende skade

(183)

SABIC, MEGlobal Americas og CPME fremførte, at Kommissionen burde tage hensyn til data for perioden efter UP, da den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol steg efter UP, hvilket angiveligt førte til betydelige forbedringer af EU-producenternes rentabilitet, og undersøgelsesperioden var påvirket af covid-19-pandemien og lave priser på verdensplan.

(184)

For så vidt angår skadesanalysen, minder Kommissionen om, at det i grundforordningens artikel 6, stk. 1, fastsættes, at der normalt ikke skal tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden. Desuden er der ingen oplysninger i sagen, der bekræfter, at en påstået prisstigning ville føre til forbedringer af EU-producenternes økonomiske situation, eller at en eventuel udvikling efter UP ville være langvarig og ikke blot en midlertidig udvikling i lyset af udviklingen på markedet i forbindelse med covid-19-pandemien. Påstanden blev derfor afvist.

(185)

SABIC hævdede, at en række producenter af monoethylenglycol i Unionen har integrerede ethylenproduktionsanlæg, og at fortjenstmargenen derfor ikke kun bør tages i betragtning for monoethylenglycol, da EU-producenterne kan beslutte at opnå hele eller størstedelen af deres fortjeneste i ethylenleddet, og rentabiliteten i den integrerede værdikæde skal derfor tages i betragtning for objektivt at vurdere de integrerede EU-producenters rentabilitet.

(186)

Denne undersøgelse omfatter monoethylenglycol og ikke ethylen. Kommissionen skal derfor vurdere rentabiliteten for monoethylenglycol og ikke ethylen. Ikke desto mindre vurderede Kommissionen ved analysen af produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol for de EU-producenter, der leverede monoethylenglycol inden for en gruppe, om ethylenomkostningernes andel i produktionsomkostningerne for monoethylenglycol blev bogført i regnskaberne til rimelige priser, for ikke at mindske rentabiliteten af monoethylenglycol ved kunstigt at øge ethylenomkostningerne. Undersøgelsen viste, at EU-producenterne bogførte ethylenomkostningernes andel i produktionsomkostningerne ved monoethylenglycol som produktionsomkostningerne ved ethylen plus en lille margen. Der blev derfor ikke overført fortjeneste fra monoethylenglycol til ethylen. Påstanden blev derfor afvist.

(187)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC sin påstand om en stigning i priserne efter undersøgelsesperioden. Virksomheden fremførte endvidere, at prisstigningen ikke var en midlertidig udvikling, og at den fremlagde dokumentation herfor. De beviser, som SABIC nævnte, blev kun fremlagt fortroligt. De viste prognoser over den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol frem til december 2022. Kilden til disse oplysninger er Wood Mackenzie. CPME gentog også sin påstand om, at den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol steg efter UP. Parten fremsendte et diagram, der viser den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol mellem januar 2014 og oktober 2021. Den fremsendte også et diagram, der viser fordelingen mellem den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol og den europæiske kontraktpris på ethylen. Den fremførte, at EU-erhvervsgrenen på grund af tendensen i den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol og ethylen, genrejste sig efter den væsentlige skade, den blev forvoldt i undersøgelsesperioden.

(188)

Kommissionen minder om, at det i grundforordningens artikel 6, stk. 1, fastsættes, at der normalt ikke skal tages hensyn til oplysninger, som vedrører en periode efter undersøgelsesperioden, jf. betragtning 184. Oplysningerne fra parterne om udviklingen efter UP har ingen indvirkning på konklusionen om, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i undersøgelsesperioden.

(189)

MEGlobal Americas hævdede i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at salgsprisen på monoethylenglycol produceret af en bestemt EU-producent ifølge Kommissionens konklusioner var betydeligt lavere end en importørs salgspris, som igen var lavere end MEGlobal International's salgspris. Dette bekræftede, at EU-producenten solgte sin monoethylenglycol til priser, der lå betydeligt under priserne på importen af monoethylenglycol fremstillet af MEGlobal Americas, og at denne EU-producent derfor var ansvarlig for den skade, som den hævdede at lide. MEGlobal Americas anmodede desuden Kommissionen om at bekræfte, at den fulgte samme fremgangsmåde som den, der blev fulgt ved beregningen af eksportprisen for salg til Equipolymers af monoethylenglycol fremstillet af en bestemt EU-producent ved vurderingen af skadesmargenen og vurderingen af væsentlig skade.

(190)

Kommissionen bemærkede, at MEGlobal Americas misforstod analysen i den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af oplysninger, der er omhandlet i betragtning 106. Den pris, som MEGlobal Americas henviste til i betragtning 189, var ikke den pågældende EU-producents salgspris, men købsprisen for MEGlobal Europe fra dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed, som modtog monoethylenglycol fra EU-producenten på grundlag af en swapaftale, jf. betragtning 145 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev afvist som ubegrundede.

(191)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konklusionen om skade, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 202-208 i forordningen om midlertidig told.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1. Dumpingimportens virkninger

(192)

MEGlobal Americas hævdede, at der ikke er nogen sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens resultater og importen fra USA og Saudi-Arabien, da importmængden af monoethylenglycol fra USA og Saudi-Arabien steg med 19,4 % mellem 2017 og 2018, mens EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet kun faldt med 0,12 % i samme periode. Det blev desuden fremført, at mens importen fra USA og Saudi-Arabien steg lineært mellem 2017 og 2019, var EU-producenternes resultater ikke lineære. Navnlig steg EU-producenternes prisniveau på EU-markedet med 5 procentpoint mellem 2017 og 2018, før der sås et fald i 2019, mens enhedsproduktionsomkostningerne forblev stabile mellem 2017 og 2019 uanset stigningen i importen fra USA og Saudi-Arabien.

(193)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Stigningen på 19,4 % i de pågældende landes markedsandel mellem 2017 og 2018 skyldtes en mængdemæssig stigning til priser, som ikke forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Importen fra USA og Saudi-Arabien steg ikke lineært mellem 2017 og 2019. En lineær stigning svarer til en konstant vækst hvert år. Mellem 2017 og 2018 steg importen fra de pågældende lande med 93 499 ton, mens den mellem 2018 og 2019 steg med 128 383 ton (37 % mere end mellem 2017 og 2018). Desuden steg markedsandelen for importen fra de pågældende lande med 4,6 procentpoint mellem 2017 og 2018 og med 7,7 procentpoint mellem 2018 og 2019. Derudover steg markedsandelen for importen fra USA mellem 2018 og 2019 fra 4,6 % til 12,9 %. Som forklaret i betragtning 212 i forordningen om midlertidig told er monoethylenglycol en homogen råvare, der sælges på et meget gennemsigtigt marked. Desuden er de amerikanske eksporterende producenter eksportorienterede og har en stigende produktionskapacitet, jf. betragtning 247 i forordningen om midlertidig told. Under disse omstændigheder var de amerikanske eksporterende producenter for at øge deres markedsandel på EU-markedet nødt til at sælge monoethylenglycol på EU-markedet til en lavere pris end EU-erhvervsgrenen og de saudiarabiske eksporterende producenter. Sidstnævnte måtte følge de amerikanske virksomheders prisadfærd for at beskytte deres markedsandel på EU-markedet. EU-producenterne var også nødt til sænke deres priser for at beskytte deres markedsandel. Pristrykket var imidlertid så højt, at EU-erhvervsgrenen mistede 7,3 procentpoint af deres markedsandel på det frie marked. Selv om enhedsproduktionsomkostningerne også faldt mellem 2018 og 2019, gav dette fald i salgsprisen sig udslag i tab på mellem 8,3 % og 10,2 % i 2019 for EU-erhvervsgrenen. Derudover var EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger ikke stabile mellem 2017 og 2019, som hævdet af MEGlobal Americas, men svingede. De steg først med 3 % mellem 2017 og 2018 og faldt derefter med 2 % mellem 2018 og 2019. I 2019 var EU-erhvervsgrenen derfor tvunget til at fastsætte sine priser et godt stykke under omkostningerne for at fastholde sin markedsandel som følge af pristrykket fra lavprisimporten fra de pågældende lande. Der er således en klar sammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(194)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingimportens virkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 210-213 i forordningen om midlertidig told.

5.2. Virkningerne af andre faktorer

(195)

MEGlobal Americas hævdede, at Kommissionen ikke analyserede virkningerne af andre faktorer end importen fra USA og Saudi-Arabien, som kunne have bidraget til forværringen af EU-erhvervsgrenens resultater.

(196)

Kommissionen henviser til betragtning 210-253 i forordningen om midlertidig told, hvori virkningerne af 13 sådanne faktorer analyseres nærmere. Påstanden blev derfor afvist.

(197)

SABIC hævdede, at Kommissionen ikke betragtede nedgangen i efterspørgslen som en anden årsag til skade, selv om det udtrykkeligt var anført i grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(198)

I forordningen om midlertidig told vurderede Kommissionen 13 andre faktorer end dumpingimporten, som kunne have haft en indvirkning på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Grundforordningens artikel 3, stk. 7, nævner nedgangen i efterspørgslen. Kommissionen nævnte ikke specifikt forbruget blandt disse faktorer, da forbruget på det frie marked var forholdsvis stabilt i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(199)

SABIC, Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at Kommissionen ikke betragtede uheldet hos en af EU-producenterne, der er beskrevet i betragtning 176 i forordningen om midlertidig told, som en årsag til skade.

(200)

Som det fremgår af tabel 4 i forordningen om midlertidig told, faldt EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet i undersøgelsesperioden med blot 3 % i forhold til 2019. Dette uheld fandt sted i januar 2020, dvs. i anden halvdel af undersøgelsesperioden. Som forklaret i forordningen om midlertidig told viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens situation begyndte at forværres betydeligt allerede i 2019, dvs. før uheldet. Denne virksomhed er desuden en lille producent, og dens reducerede produktionsmængde i 2020 efter uheldet havde derfor en begrænset indvirkning på den faldende tendens i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde i undersøgelsesperioden.

(201)

MEGlobal Americas hævdede, at Kommissionen ikke har foretaget en fuldstændig analyse af, om skaden kunne tilskrives andre faktorer, da den ikke vurderede følgende som andre skadesfaktorer: 1) det forhold, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var høje, og 2) kartellet af ethylenkøbere (18).

(202)

Kommissionen bemærker, at de to faktorer, som MEGlobal-Amerika har fremhævet, modsiger hinanden. På den ene side hævdede MEGlobal Americas, at EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger var høje, og at de på den anden side var lave på grund af kartellet af ethylenkøbere, og derefter at begge dele forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Ikke desto mindre ønsker Kommissionen at give følgende præciseringer. For det første vurderes det i betragtning 235 i forordningen om midlertidig told, om EU-erhvervsgrenens højere produktionsomkostninger var en anden skadesfaktor end dumpingimporten. For det andet havde kartellet af ethylenkøbere en indvirkning indtil marts 2017. Formålet med kartellet var at holde ethylenprisen lavere end markedsprisen. Virksomheden har ikke forklaret, hvordan kartellet indvirkede på monoethylenglycolproducenternes økonomiske situation eller fremlagt dokumentation herfor. Påstanden blev derfor afvist.

(203)

Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at faldet i det bundne salg, som ikke skyldtes importen, havde en indvirkning, om end den var begrænset, på EU-erhvervsgrenens skadessituation.

(204)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Det bundne salg bestod hovedsagelig af salg til kølevæskesektoren. Efterspørgslen efter monoethylenglycol fra kølevæskesektoren faldt som følge af covid-19-pandemien, jf. betragtning 238 i forordningen om midlertidig told. Desuden konkluderede Kommissionen i betragtning 227 i forordningen om midlertidig told, at faldet i det bundne salg ikke bidrog væsentligt til eller forklarede forværringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(205)

Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede også, at importen fra Rusland og Kuwait til priser, der lå under importprisen fra USA og Saudi-Arabien, ikke burde lades ude af betragtning som værende ubetydelig, som anført af Kommissionen i betragtning 219 i forordningen om midlertidig told.

(206)

Det skal bemærkes, at markedsandelen for importen fra USA i den betragtede periode lå på mellem 3,8 % og 18 %, mens importen fra Saudi-Arabien varierede fra 26,1 % til 31,3 % og på et kumuleret grundlag varierede mellem 31,6 % og 44,1 %. Markedsandelen for importen fra Rusland varierede mellem 0,6 % og 1,3 %, mens markedsandelen for importen fra Kuwait varierede mellem 0 % og 1,0 %. Selv om importpriserne fra Rusland og Kuwait i visse år af den betragtede periode lå under importprisen fra USA og Saudi-Arabien, kunne importen fra Rusland og Kuwait i betragtning af deres betydeligt lavere markedsandel sammenlignet med importen fra USA og Saudi-Arabien derfor kun have haft en marginal indvirkning, om nogen, på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Påstanden blev derfor afvist.

(207)

MEGlobal Americas, Arteco, Oxyde, Helm, Tricon og CPME hævdede også, at selv om Kommissionen fandt, at en række faktorer såsom importen fra tredjelande, covid-19-pandemien, faldet i det bundne salg og uheldet hos en af EU-producenterne havde forvoldt EU-producenterne skade, undlod Kommissionen at sikre, at virkningerne af disse årsager ikke blev tilskrevet importen fra USA og Saudi-Arabien i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 7. Det blev endvidere fremført, at dette indebar, at fastsættelsen af skadesmargenen ikke burde tage hensyn til skadelige virkninger forårsaget af andre faktorer end denne import.

(208)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. For det første konkluderede Kommissionen i betragtning 219, 240 og 227 i forordningen om midlertidig told samt i betragtning 200 i nærværende forordning, at disse faktorer ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Den vigtigste faktor var faktisk importen fra USA og Saudi-Arabien. For det andet skal fastsættelsen af skadesmargenen ske i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d. Kommissionen fastsatte derfor målprisen og rentabilitetsniveauet under hensyntagen til de anførte faktorer.

(209)

Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at Kommissionen burde have vurderet monoethylenglycol som en råvare og dens integrerede karakter samlet ud fra flere faktorer, der er indbyrdes forbundne og retfærdiggør EU-erhvervsgrenens påståede skadessituation.

(210)

For det første blev det hævdet, at priserne på monoethylenglycol var baseret på formelpriser, der fulgte priserne i Asien, som kollapsede i den betragtede periode, og at importen fra et enkelt land derfor ikke var i stand til at påvirke EU-markedet og forvolde skade, da priserne blev fastsat i overensstemmelse med forholdene i Asien og ikke i Europa. Denne påstand blev også fremsat af CPME. Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede endvidere, at de rabatter, der tilbydes af producenterne i USA og Saudi-Arabien, ikke har nogen indvirkning på priserne på monoethylenglycol i Unionen. De hævdede også, at da importen fra USA ikke underbød EU-priserne, betød dette, at de amerikanske producenters rabatter ikke var højere end de rabatter, som EU-producenterne tilbød.

(211)

For det andet blev det hævdet, at da EU-producenternes omkostninger var højere end de amerikanske og saudiarabiske producenters omkostninger, reducerede de EU-producenternes evne til at opnå fortjeneste, da priserne på monoethylenglycol faldt på verdensplan.

(212)

For det tredje blev det hævdet, at EU-producenterne på grund af det faldende spænd mellem priserne på monoethylenglycol og på ethylen valgte at omlægge deres produktion til mere rentable ethylenoxidderivater. Denne påstand blev også gentaget af CPME. Desuden hævdede LCLA fejlagtigt, at Kommissionen i betragtning 229 i forordningen om midlertidig told erkendte, at EU-erhvervsgrenen reducerede sin produktion af monoethylenglycol for at producere ethylenoxidderivater, da de solgtes til højere priser end monoethylenglycol. LCLA hævdede også, at Kommissionen burde have fastslået, hvor meget produktionen af monoethylenglycol faldt som følge af EU-erhvervsgrenens beslutning om at fokusere på ethylenoxidderivater, og om dette tal hang sammen med stigningen i produktionsmængden af ethylenoxid. Arteco, Oxyde, Helm, Tricon og CPME hævdede også, at der ikke var beviser i sagsakterne for, at EU-producenterne har adgang til tilstrækkelige mængder ethylenoxid til at fremstille både monoethylenglycol og andre ethylenoxidderivater. Det blev endvidere fremført, at producenterne har et begrænset antal leverandører af den ethylen, som de skal fordele til fremstilling af forskellige varer, og at flaskehalsene blev yderligere forværret af de mængder ethylen og ethylenoxid, der blev solgt på det frie marked, og som derfor ikke længere var til rådighed til forarbejdning af produkter i efterfølgende produktionsled som f.eks. monoethylenglycol. Det blev endvidere anført, at EU-producenterne af monoethylenglycol i 2019 og 2020 hovedsagelig og i stigende grad anvendte deres produktionskapacitet for ethylenoxid til at producere andre ethylenoxidderivater end monoethylenglycol. Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at de planlagte kapacitetsforøgelser for produktion af ethylenoxid ikke godtgjorde, at EU-producenterne var indstillet på at fremstille monoethylenglycol. Det viste faktisk, at den samlede forsyningskæde for ethylen og ethylenoxid ikke var påvirket af skaden, men af et bevidst valg om at fokusere på produktion og salg af ethylenoxid og andre derivater heraf end monoethylenglycol.

(213)

Kommissionen bemærker indledningsvis, at de interesserede parter modsiger sig selv i deres argument vedrørende priserne på monoethylenglycol på EU-markedet. På den ene side anførte SABIC og MEGlobal Americas, at priserne på EU-markedet blev fastsat af EU-producenterne, jf. betragtning 149. På den anden side hævdede Arteco, Oxyde, Helm og Tricon, at priserne på EU-markedet blev fastsat i overensstemmelse med forholdene i Asien og ikke i Europa. Som hovedregel fastsættes markedspriserne på grundlag af udbud og efterspørgsel på dette marked. På grund af arbitrage tilpasser priserne på forskellige markeder, som f.eks. de europæiske og asiatiske markeder, sig i et vist omfang. Salgsprisen på monoethylenglycol på EU-markedet fastsættes på grundlag af den europæiske kontraktpris minus en rabat. Da rabatterne kan variere mellem 13 % og 20 %, hvilket er betydeligt for en homogen råvare som monoethylenglycol, spiller de en væsentlig rolle for den endelige pris på monoethylenglycol på EU-markedet. Niveauet af den europæiske kontraktpris fortæller derfor kun en del af historien om prisniveauet på EU-markedet, og de rabatter, som sælgerne yder på den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol, er det centrale element i det pristryk, som eksportørerne udøver på EU-markedet. Rabatterne påvirkes af konkurrencen på EU-markedet og er ikke knyttet til niveauet af den europæiske kontraktpris eller priserne i Asien. Niveauet af den europæiske kontraktpris er offentligt, men de rabatter, som sælgerne anvender, er fortrolige. Undersøgelsen viste, at rabatterne varierer fra sælger til sælger, og at sælgerne anvender forskellige rabatter til forskellige kunder. For visse eksportører er rabatniveauerne desuden steget i 2020 i forhold til 2019. Det forhold, at importen fra USA desuden ikke underbød EU-producenterne, betød ikke, at de amerikanske producenters rabatter ikke var højere end de rabatter, som EU-producenterne tilbød, som påstået af parterne. EU-erhvervsgrenens priser er tabsgivende priser, da de blev trukket ned af importpriserne fra de pågældende lande, hvilket igen skyldtes højere rabatter.

(214)

Kommissionen anførte i forordningen om midlertidig told, at priserne på ethylen i Unionen er højere end i Saudi-Arabien eller USA, da der anvendes forskellige råmaterialer til fremstilling af ethylen. Prisforskellen på ethylen er imidlertid ikke det centrale element i forværringen af EU-erhvervsgrenens finansielle situation. Mens faldet i den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol reducerede en del af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, tvang pristrykket fra de eksporterende producenters dumpingpriser og deres rabatter på EU-markedet EU-erhvervsgrenen til også at øge deres rabatter, hvilket førte til at prisen blev holdt nede, jf. betragtning 203 i forordningen om midlertidig told. Selv om den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol faldt mere end ethylenprisen, og der var et fald i margenen mellem den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol og på ethylen, hvilket forklarer en del af EU-erhvervsgrenens tab af rentabilitet, på et gennemsigtigt marked som markedet for monoethylenglycol, hvor alle aktører forbinder salgsprisen med den europæiske kontraktpris, finder konkurrencen sted på niveauet for de rabatter, der anvendes på den europæiske kontraktpris. Niveauet for den europæiske kontraktpris påvirker alle parter, selv om kontraktprisen på monoethylenglycol stiger, så længe eksportørerne fra de pågældende lande fortsætter med at sælge på EU-markedet til dumpingpriser med højere rabatter end EU-erhvervsgrenen, men EU-producenterne vil fortsat miste markedsandele, medmindre de ved hjælp af rabatten fastsætter deres priser på samme niveau som de skadevoldende priser, som de konkurrerer med, og som ligger under deres produktionsomkostninger.

(215)

Parterne har ikke fremlagt beviser, bortset fra påstande og spekulationer, for, at EU-erhvervsgrenen var nødt til at reducere produktionen af monoethylenglycol for at øge produktionen af ethylenoxidderivater. Det kan ganske vist ikke udelukkes, at nogle af EU-producenterne af monoethylenglycol øgede deres produktion af ethylenoxidderivater, og at forbruget af ethylenoxid til fremstilling af ethylenoxidderivater steg, men dette betyder ikke, at denne stigning kun var mulig, hvis produktionen af monoethylenglycol faldt tilsvarende. Påstanden om, at EU-producenterne af monoethylenglycol havde en begrænset forsyning af ethylen, blev ikke underbygget. Nogle EU-producenter fremstiller ethylen, de sælger også ethylen til andre ikke forretningsmæssigt forbundne parter, og de stikprøveudtagne EU-producenter af monoethylenglycol er også tilsluttet et rørledningssystem (19) til transport af ethylen mellem Antwerpen og Rotterdam, de to største havne og industrikomplekser i Europa. Desuden sælger producenterne af monoethylenglycol kun ethylenoxid i meget små mængder, da ethylenoxid er en brandfarlig gas, og transporten heraf derfor er farlig. Som forklaret i forordningen om midlertidig told er EU-erhvervsgrenen fortsat indstillet på at producere monoethylenglycol i Unionen. Trods betydelige tab på mellem 8,3 % og 10,2 % i 2019 og på mellem 10,8 % og 13,2 % i UP brugte EU-erhvervsgrenen stadig 65,6 % og 63,8 % af sin produktionskapacitet for monoethylenglycol i henholdsvis 2019 og UP, hvor den kunne have indstillet produktionen og fokuseret på andre ethylenoxidderivater, som påstået af parterne. Desuden har Kommissionen aldrig anerkendt, at EU-erhvervsgrenen reducerede sin produktion af monoethylenglycol for at producere ethylenoxidderivater, da de blev solgt til højere priser end monoethylenglycol, hverken i betragtning 229 eller nogen anden betragtning i forordningen om midlertidig told, som anført af LCLA. Kommissionen anførte faktisk i betragtning 229 i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen var tvunget til at reducere produktionen af monoethylenglycol, da salgsprisen var betydeligt lavere end produktionsomkostningerne på grund af pristrykket fra importen fra de pågældende lande. Undersøgelsen har ikke afsløret nogen mangel på det vigtigste råmateriale, ethylen, på EU-erhvervsgrenens side, og LCLA har ikke fremlagt dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen måtte reducere produktionen af monoethylenglycol for at øge produktionen af ethylenoxidderivater. Det har derfor ingen betydning for denne undersøgelse, om EU-erhvervsgrenen øgede produktionen af ethylenoxidderivater, da der ikke foreligger dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen kun kunne opnå en sådan stigning ved at reducere mængden af monoethylenglycol. Desuden betyder det forhold, at EU-producenterne øger produktionskapaciteten for andre varer, ikke, at de ikke længere har til hensigt at fremstille monoethylenglycol. Den nuværende undersøgelse omfatter ikke hele forsyningskæden for ethylen og ethylenoxid, men kun monoethylenglycol. Kommissionen er derfor ikke i stand til at fremsætte bemærkninger til Artecos påstand om, at den samlede forsyningskæde for ethylen og ethylenoxid er påvirket af skaden. Under alle omstændigheder fremgik det klart af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen reducerede produktionen af monoethylenglycol fra 2019 på grund af de forværrede forhold på markedet for monoethylenglycol, som skyldtes den kraftige stigning i lavprisimporten fra de pågældende lande.

(216)

Arteco, Oxyde og Helm fremførte også, at lavprisimporten efter UP fra andre lande, som f.eks. Kuwait, Kina, Japan, Singapore og Taiwan, steg, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger derfor risikerede at flytte importen fra USA og Saudi-Arabien uden nogen fordel for EU-producenterne.

(217)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Oplysningerne fra Arteco viser, at importpriserne fra Kina, Singapore og Taiwan er højere end importpriserne fra USA og Saudi-Arabien efter UP. Desuden er der ingen beviser i sagsakterne, der tyder på, at denne import finder sted til dumpingpriser og forvolder EU-erhvervsgrenen skade.

(218)

Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at Kina på grundlag af oplysninger fra markedskonsulenter fortsat var den største modtager af monoethylenglycol fra USA, og at Kommissionen derfor kun spekulerede, da den i betragtning 247 i forordningen om midlertidig told fastslog, at den kinesiske monoethylenglycolindustri også øgede produktionskapaciteten med henblik på at blive selvforsynende, og at de amerikanske producenter derfor sandsynligvis fortsat ville have interesse i EU-markedet. Arteco hævdede endvidere, at Tyrkiet faktisk var blevet en vigtig destination for de amerikanske eksportører.

(219)

Kommissionen bemærker for det første, at det er den påstand, der blev behandlet i betragtning 247 i forordningen om midlertidig told, der var ren spekulation, selv om den i indlæggene blev præsenteret som en kendsgerning. Kommissionens svar var dog mere forsigtigt, da den sagde »det er derfor sandsynligt« (hvilket betyder, at der ikke er nogen sikkerhed) og fremlagde visse beviser til støtte for denne sandsynlighed. Det fremgår også af det dokument, som Arteco har fremlagt vedrørende Tyrkiet, at den kinesiske kapacitet for monoethylenglycol i 2020 steg med næsten 30 %, mens den i 2021 forventedes at stige med mere end 40 %. Desuden forventedes den kinesiske kapacitet for monoethylenglycol senest i 2023 at være mere end dobbelt så stor som i 2020. Dette viser tydeligt, jf. betragtning 247 i forordningen om midlertidig told, at de kinesiske producenter af monoethylenglycol øger deres produktionskapacitet, hvilket betyder, at de vil blive mindre afhængige af import. Det forhold, at de amerikanske eksporterende producenter har øget deres eksport til Tyrkiet, viser, at de amerikanske eksporterende producenter løbende søger efter andre markeder for at erstatte efterspørgslen efter import fra Kina. Som anført i betragtning 247 i forordningen om midlertidig told skal det erindres, at de amerikanske virksomheder er eksportorienterede og har stigende kapacitet. De nye amerikanske virksomheder, der har påbegyndt produktionen i de seneste år, er store virksomheder med en meget betydelig produktionskapacitet på mellem 700 000 og 1 mio. ton om året (20), mens EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet er på 1,4 mio. ton. Påstanden blev derfor afvist.

(220)

Arteco, Oxyde og Helm hævdede, at stigningen i importen af PET skal tages i betragtning som en faktor, der svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(221)

Som beskrevet i tabel 13 i forordningen om midlertidig told steg importen af PET i Unionen mellem 2017 og 2019, hvorefter den faldt i UP. Forbruget af monoethylenglycol på det frie marked fulgte samme tendens. I den betragtede periode steg importen af PET med 13 %, mens forbruget af monoethylenglycol på det frie marked faldt med knap 1 %. EU-erhvervsgrenens situation forværredes ikke, fordi efterspørgslen efter monoethylenglycol faldt, men på grund af den kraftige stigning i dumpingimporten til lave priser. Påstanden blev derfor afvist.

(222)

Arteco, Oxyde og Helm hævdede, at da produktionen af monoethylenglycol genererer biprodukter såsom diethylenglycol og triethylenglycol, skal disse biprodukter tages i betragtning ved fastlæggelsen af den samlede rentabilitet af produktionen af monoethylenglycol. Endvidere hævdede Arteco, at det forhold, at priserne på disse biprodukter faldt parallelt med prisen på monoethylenglycol, var et yderligere bevis for, at priserne på disse varer fulgte den globale udvikling og ikke var et resultat af skadevoldende dumping.

(223)

Den pågældende vare er monoethylenglycol, og Kommissionen vurderede derfor kun rentabiliteten for monoethylenglycol. Da denne undersøgelse kun omfatter monoethylenglycol, vurderede Kommissionen ikke prisudviklingen for biprodukterne. Som forklaret i betragtning 213 er det desuden ikke tilstrækkeligt kun at se på udviklingen i den europæiske kontraktpris i forbindelse med vurderingen af prisen på monoethylenglycol. Den rabat, der anvendes på den europæiske kontraktpris, spiller en væsentlig rolle for det pristryk, som eksportørerne udøver på EU-markedet, og rabatniveauet er ikke knyttet til nogen global tendens. Påstanden blev derfor afvist.

(224)

CPME hævdede også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt virkningerne af den selvforskyldte skade, som importen fra Saudi-Arabien til virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-producenterne, har forvoldt EU-erhvervsgrenen, og at en EU-producent kontaktede SABIC for at importere monoethylenglycol.

(225)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som beskrevet i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told importerede de virksomheder, der er forretningsmæssigt forbundne virksomheder med EU-producenterne, meget begrænsede mængder monoethylenglycol fra Saudi-Arabien i undersøgelsesperioden. Som beskrevet i betragtning 251 i forordningen om midlertidig told er der desuden ikke indgået nogen aftale mellem SABIC og EU-producenten. Da den pågældende EU-producent af monoethylenglycol ikke har købt monoethylenglycol fra SABIC i den betragtede periode, kan der ikke være tale om selvforskyldt skade. En simpel drøftelse herom kan ikke forårsage skade.

(226)

CPME hævdede, at Kommissionen undervurderede virkningen af covid-19-pandemien på EU-erhvervsgrenens situation ved at anføre, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes før covid-19-pandemien. CPME hævdede, at EU-erhvervsgrenens dårlige resultater i 2019 kunne forklares ved det betydelige prisfald på verdensplan. Desuden hævdede CPME også, at fortjenstmargenerne for EU-producenterne af monoethylenglycol faldt som følge af et fald i efterspørgslen efter monoethylenglycol fra EU-producenterne af PET. LCLA hævdede også, at Kommissionen med urette afviste virkningen af covid-19-pandemien af tre grunde. For det første fordi Kommissionen ikke vurderede den skadevoldende virkning af covid-19-pandemien på EU-erhvervsgrenen, før den konstaterede, at den ikke var væsentlig. LCLA henviste i denne forbindelse til WTO-appelorganets rapport i US — Hot-Rolled Steel (21), hvori det hedder, at vurderingen af de skadevoldende virkninger af andre faktorer krævede en fyldestgørende forklaring af arten og omfanget af de andre faktorers skadevoldende virkninger. For det andet hævdede LCLA, at den passende periode til at vurdere virkningerne af covid-19-pandemien var sammenligningen mellem 2019 og undersøgelsesperioden og ikke 2017 og undersøgelsesperioden, da en sådan sammenligning fra endepunkt til endepunkt ikke ville være relevant med hensyn til EU-erhvervsgrenens situation umiddelbart forud for udbruddet af covid-19-pandemien eller de efterfølgende virkninger. På denne baggrund var der en positiv sammenhæng mellem nedgangen i forbruget som følge af covid-19 og nedgangen i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i undersøgelsesperioden. For det tredje hævdede LCLA, at EU-erhvervsgrenen uden covid-19-pandemien kunne have været i stand til at forbedre sin økonomiske situation. LCLA hævdede derfor, at Kommissionen med urette konkluderede, at covid-19-pandemien ikke var en væsentlig årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(227)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. Som det fremgår af betragtning 238 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen, at der indtraf en betydelig forværring af EU-erhvervsgrenens situation allerede i 2019, længe før covid-19-pandemien begyndte i Unionen i starten af 2020. I 2019 var EU-erhvervsgrenen allerede tabsgivende. Dette skete i en situation, hvor forbruget steg — mellem 2017 og 2019 — og samtidig med en stigning i markedsandelen for importen fra de pågældende lande fra 31,6 % til 43,6 %, kombineret med et fald på 25 % i deres importpriser i samme periode. Stigningen i markedsandelen er derfor baseret på lave priser. Da monoethylenglycol er en homogen råvare, var den nemmeste måde, hvorpå de eksporterende producenter kunne vinde markedsandele på EU-markedet, at sælge til lavere priser end EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen reducerede sin produktionsmængde, ikke på grund af manglende efterspørgsel, men fordi den ikke kunne sælge til så lave priser som følge af pristrykket fra importen fra USA og Saudi-Arabien. Som det er blevet udførligt forklaret, er den rabat, som sælgeren anvendte på den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol, desuden det element, der skabte pristrykket på EU-markedet. LCLA's påstand uden grundlag om, at EU-erhvervsgrenen uden covid-19-pandemien kunne have været i stand til at forbedre sin økonomiske situation, er rent spekulativ. Endelig skal det erindres, at undersøgelsesperioden omfattede perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. Virkningerne af covid-19-pandemien, som ramte Unionen i andet kvartal af 2020, påvirkede derfor ca. tre måneder af undersøgelsesperioden. Ud fra ovenstående kan det ikke udelukkes, at covid-19-pandemien havde en vis indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation ved udgangen af undersøgelsesperioden, men den var tydeligvis ikke den vigtigste årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og kunne heller ikke svække årsagssammenhængen.

(228)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte SABIC og Tricon, at de var uenige i Kommissionens analyse af årsagssammenhængen i betragtning 192-227 og i betragtning 214-256 i forordningen om midlertidig told. SABIC gentog sin påstand om, at der ikke var nogen sammenhæng mellem EU-erhvervsgrenens resultater og importen fra Saudi-Arabien og USA, og at der ikke var nogen sammenhæng mellem importmængden og de negative virkninger for hjemmemarkedspriserne, uden at der blev fremsat nye argumenter i denne henseende. Tricon gentog også nogle af de argumenter, som Kommissionen allerede har besvaret ovenfor. Der blev imidlertid ikke fremført nye relevante argumenter i denne henseende.

(229)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende konklusionerne i dette afsnit, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 214-256 i forordningen om midlertidig told.

6. FORANSTALTNINGERNES OMFANG

6.1. Undersøgelse vedrørende den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt

(230)

MEGlobal Americas, SABIC og LCLA hævdede, at den fortjenstmargen, som Kommissionen anvendte ved beregningen af den ikkeskadevoldende pris, var for høj for en råvare, og at Kommissionen derfor burde anvende den minimumsfortjeneste på 6 %, der er fastsat i grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Det blev desuden påstået, at Kommissionen undlod at undersøge virkningen af kartellet af ethylenkøbere på EU-erhvervsgrenens rentabilitet. LCLA hævdede, at fortjenesten i 2017-2018 ikke svarede til det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår, da priserne på monoethylenglycol var unormalt høje i disse år på grund af en global knaphed på monoethylenglycol, navnlig i Kina, mens produktionsomkostningerne var på normale niveauer, hvilket førte til høj fortjeneste.

(231)

Den fortjenstmargen, der blev anvendt til beregningen af den ikkeskadevoldende pris, var gennemsnittet af fortjenstmargenen for de stikprøveudtagne EU-producenter, der blev registreret i 2017 og 2018 før stigningen i dumpingimporten, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter af monoethylenglycol indgik i kartellet af ethylenkøbere (22). Desuden fandt overtrædelsen sted mellem den 26. december 2011 og den 29. marts 2017 og omfattede derfor kun 3 måneder i de to år, der blev anvendt til fortjenstmargenen. Som anført i afgørelsen vedrørende kartellet var det produkt, der var omfattet af afgørelsen, desuden ethylen, der blev købt på det kommercielle marked, og den omfattede ikke ethylen fremstillet til bundne formål, dvs. fremstillet og anvendt af producenterne til eget forbrug. EU-producenterne i stikprøven køber hovedsagelig ethylen af deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Selv om LCLA hævdede, at fortjenstmargenerne i 2017 og 2018 ikke svarede til det rentabilitetsniveau, der kunne forventes under normale konkurrencevilkår, præciserede den heller ikke, hvad der var den normale rentabilitet for denne vare under normale konkurrencevilkår. Endelig fremgår det klart af artikel 7, stk. 2c, at Kommissionen kun må anvende en målfortjeneste på 6 %, når den målfortjeneste, der er fastsat efter hensyntagen til de faktorer, der er nævnt i den pågældende artikel, er lavere end 6 %, hvilket ikke er tilfældet i denne undersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.

(232)

EMPC hævdede, at den tilgang, som Kommissionen anvendte til at justere den ikkeskadevoldende pris for fremtidige omkostninger til overholdelse af EU's emissionshandelssystem (»ETS«) og EU's direktiv om industrielle emissioner (»IED«), ikke var i overensstemmelse med målene for det nuværende ETS og IED. Det blev hævdet, at tilgangen bag de nuværende foranstaltninger til beskyttelse af kulstoflækage under ETS var, at virksomhederne i hver kulstoflækageeksponeret sektor sammenlignes med det benchmark, der er fastsat af de 10 % af de virksomheder, der klarer sig bedst. Virksomhederne vil skulle betale flere ETS-omkostninger, i det omfang de klarer sig dårligere end benchmarket. Alternativt kunne de reducere intensiteten af deres drivhusgasemissioner, hvilket i sidste ende kunne bringe dem ind i gruppen med de 10 %, der klarer sig bedst. For så vidt angår omkostningerne i forbindelse med IED hævdede EPMC, at det var uklart, hvordan disse blev beregnet eller tildelt. Ifølge EMPC indførte Kommissionen derfor ved ikke blot at tage hensyn til klagerens faktiske, men også fremtidige ETS- og IED-omkostninger, reelt en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for klageren, som ikke var tilgængelig for andre industrier.

(233)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, vurderede Kommissionen de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2. Det er irrelevant, om sådanne omkostninger er uforenelige med de påståede mål for ETS og IED eller udgør en CO2-grænsetilpasningsmekanisme for klagerne, som ikke var tilgængelige for andre industrier. Kommissionen er derfor retligt forpligtet til at tage hensyn til alle disse omkostninger uanset arten heraf på grundlag af denne bestemmelse i grundforordningen, så længe betingelserne for dens anvendelse er opfyldt. I betragtning 265 i forordningen om midlertidig told forklarede Kommissionen, hvordan omkostningerne ved overholdelse af EU-ETS blev beregnet.

(234)

Kommissionen bekræftede imidlertid, at justeringen udelukkende blev beregnet på grundlag af de yderligere ETS- og IED-omkostninger, der i gennemsnit vil gælde i foranstaltningernes levetid, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2d. Den dokumentation, som Kommissionens tjenestegrene har fremlagt og kontrolleret i denne henseende, opfylder betingelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2d. Påstanden blev derfor afvist.

(235)

LCLA anmodede Kommissionen om at anvende det angivne cif-beløb og ikke et beregnet cif -beløb som nævner ved beregningen af målprisunderbudsmargenen.

(236)

Denne påstand er baseret på en misforståelse hos LCLA, da Kommissionen faktisk anvendte den angivne cif-pris som nævner ved beregningen af målprisunderbudsmargenen.

(237)

Som fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 4, tredje afsnit, og idet Kommissionen ikke registrerede importen i forhåndsfremlæggelsesperioden, analyserede den udviklingen i importmængderne for at fastslå, om der havde været en yderligere væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i den forhåndsfremlæggelsesperiode, der er beskrevet i betragtning 3, for at fastslå, om den yderligere skade, der forårsages af en sådan stigning, skulle afspejles i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen.

(238)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog EMPC uden at fremlægge nye elementer deres påstand i betragtning 232 om, at justeringen af den ikkeskadevoldende pris for fremtidige omkostninger til overholdelse af ETS og IED uretmæssigt reelt indførte en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, som kun var tilgængelig for EU-producenter af monoethylenglycol.

(239)

Da der ikke forelå nye elementer til støtte for EMPC's påstand, fastholdt Kommissionen sine konklusioner i betragtning 232.

(240)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog SABIC uden at fremlægge nye elementer sin påstand om, at den fortjeneste, der blev anvendt til at fastsætte målprisen, var for høj for en råvare og var baseret på en periode, hvor et kartel af ethylenkøbere var aktivt Den tilføjede også, at målfortjenesten var højere end de fortjenester, der var angivet i klagen.

(241)

Da der ikke forelå nye elementer til støtte for SABIC's påstand, fastholdt Kommissionen sine konklusioner i betragtning 232. Med hensyn til fortjenstmargenerne i klagen blev disse ikke kontrolleret, mens de fortjenstmargener, der blev anvendt ved fastsættelsen af målfortjenesten, blev kontrolleret ved krydstjekket uden kontrolbesøg.

Amerikas Forenede Stater

(242)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra USA i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 39 % højere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(243)

For at afspejle den yderligere skade, som var forårsaget af stigningen i importen, besluttede Kommissionen af justere skadestærsklen baseret på stigningen i importmængden, der i henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 4, betragtes som den relevante vægtningsfaktor. Den beregnede derfor en multiplikationsfaktor, der blev fastlagt ved at dividere summen af importmængden i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode på 28 852 ton og de 52 uger i UP med importmængden i UP ekstrapoleret til 56 uger. Det fremkomne tal, dvs. 1,0278, afspejler den yderligere skade, som den yderligere stigning i importen forårsagede. De foreløbige skadesmargener blev således multipliceret med denne faktor. Den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder er derfor som følger:

Land	Virksomhed	Endelig skadesmargen (%)
USA	Lotte Chemical Louisiana LLC	39,6
USA	MEGlobal Americas Inc	78,9
USA	Andre samarbejdsvillige virksomheder	46,7
USA	Alle andre virksomheder	109,4

Kongeriget Saudi-Arabien

(244)

På grundlag af data fra Surveillance 2-databasen var importmængderne fra Saudi-Arabien i den fire uger lange forhåndsfremlæggelsesperiode 15,3 % lavere end den gennemsnitlige importmængde i en periode på fire uger i undersøgelsesperioden. På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at der var sket en væsentlig stigning i den import, som var omfattet af undersøgelsen i forhåndsfremlæggelsesperioden.

(245)

Kommissionen justerede derfor ikke skadestærsklen i denne henseende.

(246)

Kommissionen konstaterede imidlertid en mindre regnefejl i de underliggende data til beregning af skadesmargenen. Det følger heraf, at den reviderede skadesmargen for SABIC er på 61,5 %.

7. UNIONENS INTERESSER

7.1. EU-erhvervsgrenens interesser

(247)

Oxyde og Helm hævdede, at der ikke var nogen realistisk risiko for, at producenterne af monoethylenglycol ville indstille deres produktionsaktiviteter i forbindelse med monoethylenglycol i Unionen, da de nemt kunne skifte mellem fremstilling af monoethylenglycol og andre varer afhængigt af markedsvilkårene. Desuden hævdede Arteco, at der ikke var bevis for, at EU-erhvervsgrenen ville indstille produktionen af monoethylenglycol, hvis antidumpingforanstaltningerne ikke blev indført, ud over EU-erhvervsgrenens påstand herom. Desuden hævdede Arteco, at EU-markedet allerede var kendetegnet ved, at producenterne af monoethylenglycol i Unionen ikke var i stand til eller ikke var villige til at dække efterspørgslen, og fremlagde dokumentation fra en EU-producent af monoethylenglycol, som afviste at levere monoethylenglycol til Arteco på grund af manglende produktionsmængde.

(248)

Kommissionen er ikke enig i disse påstande. EU-producenterne har allerede mistet 10,7 procentpoint i markedsandel på det frie marked mellem 2017 og undersøgelsesperioden, hovedsagelig til fordel for importen fra de pågældende lande, som øgede markedsandelen med 12,5 procentpoint i samme periode. Selv om den europæiske kontraktpris stiger efter UP, vil EU-erhvervsgrenen stadig miste markedsandele til fordel for eksportørerne fra de pågældende lande, hvis de fortsætter med at sælge på EU-markedet til skadevoldende priser. EU-erhvervsgrenens produktionsmængde er allerede faldet med 19 % i den betragtede periode. Den dokumentation, som Arteco har fremlagt, viser, at hvis der ikke genoprettes lige konkurrencevilkår på EU-markedet, vil dette sandsynligvis påvirke produktionsmængderne af monoethylenglycol i Unionen, og brugerne vil blive afhængige af import. Påstanden blev derfor afvist.

(249)

Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at de tre EU-producenter i stikprøven var en del af store virksomhedsgrupper, og at disse store gruppers finansielle situation ikke blev bragt i fare, navnlig ikke på grund af monoethylenglycol.

(250)

Selv om de stikprøveudtagne EU-producenter indgår i store grupper, ville en manglende indførelse af foranstaltninger påvirke dem og andre EU-producenter negativt, og denne indvirkning ville gå ud over rentabiliteten, jf. betragtning 247 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand blev derfor afvist.

(251)

CPME og LCLA hævdede også, at grundforordningen ikke forhindrer Kommissionen i at basere sin vurdering af Unionens interesser på data for perioden efter UP.

(252)

CPME og LCLA fremlagde ingen dokumentation for data for perioden efter UP, som Kommissionen kunne tage i betragtning i forbindelse med analysen af Unionens interesser. Påstanden blev derfor afvist.

(253)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 272-277 i forordningen om midlertidig told.

7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres, brugeres og leverandørers interesser

7.2.1. Generelt

(254)

CPME og LCLA hævdede, at Kommissionen ikke tog hensyn til, at EU-erhvervsgrenen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen i Unionen. CPME hævdede, at forøgelsen af EU-erhvervsgrenens kapacitet for ethylenoxid ikke betyder, at produktionskapaciteten for monoethylenglycol vil stige. Desuden hævdede CPME, at den overskydende produktionskapacitet på andre geografiske markeder var irrelevant i en antidumpingsag, men at det afgørende var, at EU-erhvervsgrenen for monoethylenglycol ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at dække hele efterspørgslen, og at importen derfor var af afgørende betydning. CPME og LCLA hævdede også, at ingen andre lande end USA og Saudi-Arabien var egnede forsyningskilder af geografiske, logistiske og økonomiske årsager. CPME anmodede også Kommissionen om at stille den analyse, der er foretaget af de specialiserede konsulenter, og som er beskrevet i betragtning 281 i forordningen om midlertidig told, til rådighed for interesserede parter. CPME anførte også, at antidumpingtolden på importen af monoethylenglycol fra USA og Saudi-Arabien ville forårsage en alvorlig forsyningsknaphed for monoethylenglycol på EU-markedet, da den reelt ville blokere al import.

(255)

Det fremgår klart af dataene i tabel 1 og 4, at produktionskapaciteten er lavere end forbruget. Desuden erkendte Kommissionen klart dette i betragtning 225 i forordningen om midlertidig told. De planlagte forøgelser af produktionskapaciteten for ethylenoxid betyder nemlig ikke, at produktionskapaciteten for monoethylenglycol vil stige, men viser, at producenterne af monoethylenglycol vil få adgang til mere ethylenoxid, hvis de har brug for den til at producere monoethylenglycol, når der igen er skabt lige konkurrencevilkår på markedet. Desuden fremlagde klageren beviser for, at EU-producenten PKN havde planer om at øge glycolproduktionen i Unionen (23). Desuden er det korrekt, at EU-markedet har brug for import, og foranstaltningerne har ikke til formål at forhindre import, men at sikre, at de ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Disse oplysninger blev sammenfattet i et notat til sagen (24), som blev føjet til undersøgelsesdossieret. Disse oplysninger blev indsamlet af Kommissionen under krydstjek uden kontrolbesøg fra de stikprøveudtagne EU-producenter. De er baseret på et betalingsabonnement på Wood Mackenzie. Som anført i betragtning 216 fremhævede Arteco, Oxyde og Helm, at importen fra andre lande er steget efter UP, hvilket viser, at der findes alternative forsyningskilder. Disse påstande blev derfor afvist.

(256)

CPME gentog i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger sin påstand om, at andre lande end de pågældende lande ikke var egnede forsyningskilder af geografiske, logistiske og økonomiske årsager. CPME hævdede også, at Kommissionen så bort fra de beviser, som CPME havde fremlagt i denne forbindelse.

(257)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. CPME har kun fremlagt simple erklæringer, som ikke understøttes af dokumentation for Singapores, Sydkoreas og Taiwans uudnyttede kapacitet, og for grunden til, at eksport af monoethylenglycol fra disse lande ikke ville være hensigtsmæssig. Blot fordi Unionen tidligere ikke importerede monoethylenglycol fra disse lande, betyder det ikke, at den ikke kan gøre det i fremtiden. Desuden fremlagde andre parter såsom Arteco, Oxyde og Helm beviser for, at importen efter UP fra andre lande, som f.eks. Kuwait, Kina, Japan, Singapore og Taiwan, var steget, jf. betragtning 216. Dette viser klart, at der findes andre forsyningskilder. Som forklaret i betragtning 255 har foranstaltningerne desuden ikke til formål at forhindre import, men at sikre, at den ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Desuden er foranstaltningernes niveau for importen fra Saudi-Arabien og størstedelen af importen fra USA på mellem 3,0 % og 10,3 %, hvilket ikke er prohibitivt. Påstanden blev derfor afvist.

7.2.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

(258)

Som forklaret i betragtning 11-13 samarbejdede Tricon også i forbindelse med undersøgelsen som importør/forhandler. Denne virksomhed er beliggende i USA.

(259)

Som det er tilfældet med en anden importør, jf. betragtning 284 i forordningen om midlertidig told, udgør aktiviteten forbindelse med monoethylenglycol i Unionen ikke en væsentlig del af dennes omsætning. Tricon sælger også monoethylenglycol til tredjelande, og indførelsen af told vil derfor have en marginal indvirkning på virksomhedens aktiviteter.

(260)

Tricon hævdede, at Kommissionens erklæring i forordningen om midlertidig told om, at der findes andre forsyningskilder, ikke afspejler virkeligheden på markedet.

(261)

Kommissionen er ikke enig i denne påstand. Som påpeget af Arteco, Oxyde og Helm i betragtning 216 steg importen til Unionen fra flere lande såsom Kuwait, Kina, Japan, Singapore og Taiwan efter UP. Dette viser, at der faktisk findes andre forsyningskilder.

(262)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger og under hensyntagen til betragtning 258-261, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 283-286 i forordningen om midlertidig told.

7.2.3. Brugernes interesser

(263)

Arteco hævdede, at Kommissionen for at vurdere antidumpingforanstaltningernes indvirkning på brugerne, navnlig kølevæskeproducenterne, var nødt til at vurdere følgende faktorer: 1) kølevæskemarkedets meget konkurrenceprægede karakter, 2) kundernes vilje og evne til at skifte kølevæskeleverandører for en minimal prisforskel, 3) betydelige forsknings- og udviklingsomkostninger (FoU) for kølevæskeproducenter, der leverer til originaludstyrsfabrikanter, og 4) antallet af kølevæskeproducenter uden for Unionen, som ville drage fordel af indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for monoethylenglycol. Arteco fremførte også, at antallet af arbejdspladser, der blev skabt af kølevæskeproducenter, var større end hos EU-producenterne af monoethylenglycol. Ifølge Arteco kunne indførelsen af foranstaltninger derfor ikke anses for at være i Unionens interesse, da det ville skade den samlede økonomi mere end det ville afhjælpe skaden for den hjemlige erhvervsgren for monoethylenglycol.

(264)

Arteco modsiger sig selv. Virksomheden har på den ene side gjort gældende, at kølevæskemarkedet er stærkt konkurrencepræget, og på den anden side henviser den i den fortrolige udgave af sin påstand til kun én virksomhed som dens eneste større konkurrent og anfører, at kølevæskemarkedet til originaludstyrsfabrikanter er et oligopol. Desuden er det meget usandsynligt, at bilfabrikanterne, som er langt større end kølevæskeproducenterne, vil være i stand til at skifte kølevæskeleverandører til en minimal prisforskel, også i betragtning af de betydelige FoU-omkostninger hos kølevæskeproducenterne, hvis der på kølevæskemarkedet for originaludstyrsfabrikanter hovedsagelig er to kølevæskeproducenter, der konkurrerer med hinanden. Selv om det ikke er udelukket, at importen af kølevæske vil stige i fremtiden, er det i betragtning af, at hver bilproducent har sin egen formel for kølevæske og den betydelige skade på bilmotoren fra anvendelsen af forkert kølevæske, meget usandsynligt, at bilfabrikanterne nemt vil skifte leverandør af kølevæske efter indførelsen af foranstaltninger.

(265)

Arteco hævdede også, at indførelsen af foranstaltninger kun vil være til fordel for én kølevæskeproducent, der var vertikalt integreret og derfor havde adgang til billigere monoethylenglycol.

(266)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. Som forklaret i betragtning 132 er EU-erhvervsgrenens bundne salg af monoethylenglycol faktisk hovedsagelig bestemt til kølevæskesektoren. Den pågældende producent er integreret på gruppeniveau, og monoethylenglycol og kølevæsker fremstilles i forskellige uafhængige enheder. Som beskrevet i tabel 7 i forordningen om midlertidig told var den gennemsnitlige salgspris for monoethylenglycol på det bundne marked i gennemsnit på samme niveau som den gennemsnitlige salgspris for monoethylenglycol på det frie marked i den betragtede periode.

(267)

Arteco, Oxyde, Helm og Tricon hævdede, at der ikke var nogen garanti for, at producenterne af monoethylenglycol ville fortsætte med at fremstille monoethylenglycol, selv om markedsvilkårene blev forbedret, da EU-erhvervsgrenen ville fokusere på produktion af varer, der opnår den bedste margen på baggrund af de globale forhold, og der ikke var nogen garanti for, at dette ville være monoethylenglycol, hvilket betød, at brugerne ville blive overladt til nogle få globalt aktive virksomheder.

(268)

Kommissionen bemærkede, at denne påstand modsiger påstanden i betragtning 247. Desuden er det uklart, hvorfor disse interesserede parter mener, at kun EU-producenterne af monoethylenglycol ville fokusere på mere rentable ethylenoxidderivater, men at eksportørerne fra USA og Saudi-Arabien ikke ville. Uden indførelsen af antidumpingforanstaltninger vil produktionen af monoethylenglycol i Unionen blive reduceret betydeligt, da EU-erhvervsgrenen for monoethylenglycol i Unionen vil fortsætte med at miste markedsandele, selv hvis markedsvilkårene forbedres. I så fald vil brugerne have adgang til endnu færre forsyningskilder, hvilket Arteco, Oxyde, Helm og Tricon selv har erkendt, og de vil blive afhængige af import. Indførelsen af endelige foranstaltninger vil sikre, at der stadig produceres monoethylenglycol i Unionen.

(269)

RETAL, en multinational producent af plastprodukter, anførte, at dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed UAB NEO GROUP (»NEO GROUP«), en producent af PET-harpikser i Unionen, var blevet negativt påvirket af indførelsen af midlertidige foranstaltninger. RETAL anførte, at virksomheden var enig i CPME's holdning og argumenter imod indførelsen af foranstaltninger.

(270)

RETAL har ikke fremlagt beviser til støtte for sin påstand om, at aktiviteterne hos dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed var blevet påvirket negativt af indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Påstanden blev afvist som ubegrundet. Undersøgelsen viste desuden, at NEO GROUP har flere forsyningskilder, nemlig EU-erhvervsgrenen og import fra et af de pågældende lande samt fra andre tredjelande. Desuden var NEO GROUP rentabel i undersøgelsesperioden.

(271)

CPME påstod, at indførelsen af foranstaltninger over for importen af monoethylenglycol fra de pågældende lande ville have en betydelig indvirkning på PET-producenterne, da PET-producenternes rentabilitet lå på mellem 1 % og 3 %. Det blev desuden påstået, at PET-producenterne allerede var udsat for hård konkurrence fra andre lande som f.eks. Det Forenede Kongerige, Egypten og Tyrkiet, hvis import af monoethylenglycol ikke var pålagt antidumping- eller importtold og derfor var i stand til at tilbyde PET på EU-markedet til konkurrencedygtige priser. Desuden hævdede CPME, at manglen på ressourcer til innovation også kan have negative konsekvenser for gennemførelsen af de grønne politikker, der har til formål at øge mængden af genanvendt PET i Unionen. CPME hævdede endvidere, at antidumpingtolden på monoethylenglycol ville reducere produktionen af PET i Unionen med alvorlige negative virkninger for beskæftigelsen og investeringerne i flere medlemsstater. CPME anførte også, at da beskæftigelsen i PET-industrien (mere end 2 000 arbejdstagere) var højere end i industrien for monoethylenglycol (under 100), syntes Kommissionen ikke at have foretaget en interesseafvejning.

(272)

Kommissionen var ikke enig i disse påstande. PET-industrien har været beskyttet af antidumping- og antisubsidieforanstaltninger i mange år. På nuværende tidspunkt findes der antisubsidieforanstaltninger over for importen af PET fra Indien. I den seneste udløbsundersøgelse, som Kommissionen foretog i 2018/2019 (25), havde EU-erhvervsgrenen for PET en betydelig markedsandel på 71,1 % i perioden fra den 1. april 2017 til den 31. marts 2018. Som beskrevet i betragtning 292 kan indførelsen af foranstaltninger over for monoethylenglycol gøre situationen vanskeligere for de PET-producenter, der allerede er tabsgivende, men der er ingen garanti for, at disse virksomheders situation ikke vil blive påvirket, selv om Kommissionen beslutter ikke at indføre foranstaltninger over for importen af monoethylenglycol fra de pågældende lande. Dette skyldes, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil indstille produktionen af monoethylenglycol til det frie marked, hvis der ikke indføres foranstaltninger, og at PET-producenterne derfor vil være afhængige af importen fra de pågældende lande. Desuden er PET-industrien ganske rigtigt en større erhvervsgren end industrien for monoethylenglycol, men ikke alle PET-producenter vil blive påvirket af indførelsen af foranstaltninger, og derfor kan disse producenter fortsætte med at gennemføre de grønne politikker, der sigter mod at øge mængden af genanvendt PET i Unionen. Desuden ligger foranstaltningernes niveau på mellem 7,7 % og 14,9 %, hvilket ikke er prohibitivt.

(273)

LCLA hævdede, at Kommissionen ikke fremlagde nogen oplysninger om virkningen af antidumpingforanstaltninger på PET-industrien i form af produktionsomkostninger eller rentabilitet, og at den burde forklare, hvorfor virkningen af antidumpingforanstaltninger for PET-industrien ikke ville være uforholdsmæssige.

(274)

Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I betragtning 291 i forordningen om midlertidig told gjorde Kommissionen rede for virkningen af antidumpingforanstaltningerne for produktionsomkostningerne ved PET samt rentabiliteten. Desuden gjorde Kommissionen i betragtning 292-294 i forordningen om midlertidig told rede for de samarbejdsvillige PET-producenters økonomiske situation og indvirkningen på deres økonomiske situation, hvis der indføres foranstaltninger, som varierede afhængigt af producenten. Kommissionen fremhævede, at situationen for de virksomheder, der klarede sig dårligst, afhænger af andre faktorer, ikke kun prisen på monoethylenglycol, og at deres aktivitet og de hundredvis af arbejdspladser, den understøtter, derfor i sidste ende ikke er bestemt af foranstaltningerne. Som anført i betragtning 272 er der ingen garanti for, at disse virksomheders situation ikke forværres, selv hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(275)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 287-298 i forordningen om midlertidig told.

7.2.4. Leverandørernes interesser

(276)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende leverandørernes interesser, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 299 og 300 i forordningen om midlertidig told.

7.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(277)

Arteco, Oxyde og Helm hævdede, at det i en situation med vanskelige økonomiske problemer i forbindelse med covid-19-pandemien ikke er i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(278)

Parterne fremlagde ingen beviser eller data til støtte for denne påstand. Påstanden blev derfor afvist.

(279)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anførte SABIC, at den var uenig i Kommissionens konklusioner i betragtning 247-278 og i betragtning 311 i forordningen om midlertidig told uden at fremlægge nye oplysninger i denne henseende.

(280)

I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Arteco, Helm og Oxyde, at Kommissionen ved at indføre endelige foranstaltninger ikke handlede i Unionens interesse. Tricon var også uenig i Kommissionens vurdering af Unionens interesser. Der blev imidlertid ikke fremført nye argumenter understøttet af beviser i denne henseende.

(281)

CPME hævdede i sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionens burde tage ændringerne i markedsvilkårene efter UP i betragtning i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser. CPME mente, at stigningen i den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol efter UP er af strukturel og varig karakter. Parten fremførte endvidere, at UP var kendetegnet ved ekstraordinære betingelser i forbindelse med udviklingen på det globale marked i 2019 samt udbruddet af covid-19-pandemien, hvilket tyder på, at vedtagelsen af den endelige antidumpingtold ikke var berettiget. Endvidere anførte CPME, at hvis Kommissionen konkluderede, at markedsudviklingen efter UP var af midlertidig karakter, hvilket ikke var tilfældet, berettigede de nuværende omstændigheder såsom den ekstraordinære stigning i markedspriserne i Unionen, i kombination med EU-erhvervsgrenens utilstrækkelige produktionskapacitet og vanskelighederne med at købe monoethylenglycol i andre lande end de pågældende lande, en suspension af de endelige foranstaltninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(282)

Kommissionen undersøgte alle påstande om virkningerne af covid-19-pandemien, EU-erhvervsgrenens kapacitet og tilgængeligheden af andre forsyningskilder i de relevante betragtninger i denne forordning og forordningen om midlertidig told, da de ikke alle blev fremsat i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser.

(283)

For så vidt angår data for perioden efter UP og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, er CPME's påstand forklaret i betragtning 188 i denne forordning. Kommissionen analyserede også disse oplysninger i forbindelse med vurderingen af Unionens interesser. Ifølge de fremlagte oplysninger er den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol samt spændet mellem den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol og den europæiske kontraktpris på ethylen steget betydeligt efter UP.

(284)

Prisen på monoethylenglycol bestemmes af den europæiske kontraktpris og rabatten. CPME har ikke fremlagt dokumentation for udviklingen i rabatten eller de endelige priser på monoethylenglycol. CPME har ikke fremlagt dokumentation for, at en sådan stigning den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol spændet mellem den europæiske kontraktpris på monoethylenglycol og ethylen har ført til forbedringer i EU-producenternes økonomiske situation. Der er således ingen dokumentation for, at en sådan udvikling har ført til en »overvældende stigning i både markedspriser og fortjeneste for EU-erhvervsgrenen«, således som CPME hævder. CPME har ikke fremlagt dokumentation for, at udviklingen efter UP ville være længerevarende, jf. betragtning 187. Påstanden blev afvist som ubegrundet.

(285)

Kommissionen fandt desuden, at anmodningen om en suspension i henhold til artikel 14, stk. 4, var generisk og ubegrundet. Kommissionen kan undersøge, om en suspension vil være berettiget, hvis markedsforholdene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der igen vil opstå skade.

(286)

På baggrund af ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftede Kommissionen sin konklusion i betragtning 311 i forordningen om midlertidig told.

8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(287)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(288)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

Land	Virksomhed	Dumpingmargen (%)	Skadesmargen (%)	Endelig antidumpingtold (%)
Kongeriget Saudi-Arabien	Saudi Kayan petrochemical company (Saudi Kayan)	7,7	61,5	7,7
	Yanbu National Petrochemical Company (Yansab)	7,7	61,5	7,7
	Eastern Petrochemical Company (Sharq)	7,7	61,5	7,7
	Saudiarabisk Yanbu Petrochemical Company (Yanpet)	7,7	61,5	7,7
	Arabian Petrochemical Company (Petrokemya)	7,7	61,5	7,7
	Jubail United Petrochemical Company (United)	7,7	61,5	7,7
	Alle andre virksomheder	7,7	61,5	7,7
Amerikas Forenede Stater	Lotte Chemical Louisiana LLC	3,0	39,6	3,0
	MEGlobal Americas Inc	46,7	78,9	46,7
	Andre samarbejdsvillige virksomheder	10,3	46,9	10,3
	Alle andre virksomheder	60,1	109,4	60,1

(289)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(290)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (26). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(291)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Virksomheder med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«.

(292)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og skal i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(293)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(294)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

8.1. Pristilsagn

(295)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger afgav en eksporterende producent, LCLA, tilbud om et pristilsagn inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 8, stk. 2:

(296)

I henhold til grundforordningens artikel 8 skal pristilsagnet være tilstrækkeligt til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping, og godtagelsen heraf må ikke anses for at være umulig at gennemføre i praksis. Kommissionen vurderede tilbuddet på baggrund af disse kriterier og mente, at det ikke ville være praktisk muligt at acceptere dem af følgende årsager.

(297)

Kommissionen identificerede en række risici. For det første bestod LCLA's prisfastsættelsesmetode af en fast minimumsimportpris beregnet på grundlag af den normale værdi i undersøgelsesperioden. I betragtning af de store udsving i priserne på monoethylenglycol vil denne fremgangsmåde ikke være hensigtsmæssig til at sikre, at foranstaltningerne afspejles korrekt i en sådan minimumsimportpris over tid, og til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping. Denne situation bringer håndhævelsen af tilsagnet i fare. På baggrund af ovenstående kan tilsagnet ikke godtages. Desuden finder Kommissionen, at der ikke synes at være praktiske metoder til at indeksere disse priser i betragtning af den måde, hvorpå priserne på monoethylenglycol fastsættes, arten af de pågældende råvarer og manglen på pålidelige og umiddelbart tilgængelige kilder til relevante oplysninger.

(298)

Desuden identificerede Kommissionen konkrete risici for krydskompensation og hindringer for praktisk mulig overvågning i forbindelse med LCLA's salgsaktivitet. Desuden blev overvågningen anset for ikke at være praktisk mulig, også på grund af LCLA's indkøbsaktiviteter. Endelig forpligtede LCLA sig ikke til kun at sælge den pågældende vare til Unionen via direkte salg, selv om den havde flere forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. Indirekte salgskanaler øger risikoen for krydskompensation og gør overvågningen mere kompleks. Desuden er der ikke fastsat nogen bestemmelser om justering af minimumsimportprisen i tilfælde af forretningsmæssigt forbundet salg, hvilket underminerer minimumsimportprisens evne til at afhjælpe de skadelige virkninger af dumping.

(299)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at tilsagnet ikke kunne godtages.

(300)

Kommissionen sendte et brev til ansøgeren, hvori den redegjorde for grundene til at afvise tilbuddet om tilsagn. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

8.2. Endelig opkrævning af den midlertidige told

(301)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i denne forordning.

9. AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

(302)

I henhold til artikel 109 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (27) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(303)

Det udvalg, der er nedsat ved forordning (EU) 2016/1036, artikel 15, stk. 1, afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol (nuværende EF-nummer 203-473-3), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2905 31 00 (Taric-kode 2905310010), med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og i Kongeriget Saudi-Arabien.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 beskrevne vare fremstillet af følgende virksomheder:

Land	Virksomhed	Endelig antidumpingtold (%)	Taric-tillægskode
Kongeriget Saudi-Arabien	Saudi Kayan petrochemical company (Saudi Kayan)	7,7	C674
Kongeriget Saudi-Arabien	Yanbu National Petrochemical Company (Yansab)	7,7	C675
Kongeriget Saudi-Arabien	Eastern Petrochemical Company (Sharq)	7,7	C676
Kongeriget Saudi-Arabien	Saudiarabisk Yanbu Petrochemical Company (Yanpet)	7,7	C677
Kongeriget Saudi-Arabien	Arabian Petrochemical Company (Petrokemya)	7,7	C678
Kongeriget Saudi-Arabien	Jubail United Petrochemical Company (United)	7,7	C679
Kongeriget Saudi-Arabien	Alle andre virksomheder	7,7	C999
Amerikas Forenede Stater	Lotte Chemical Louisiana LLC	3,0	C684
Amerikas Forenede Stater	MEGlobal Americas Inc	46,7	C680
Amerikas Forenede Stater	Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilag I	10,3
Amerikas Forenede Stater	Alle andre virksomheder	60,1	C999

3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/939 af 10. juni 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien, opkræves endeligt. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Artikel 1, stk. 2, kan ændres for at tilføje nye eksporterende producenter fra Amerikas Forenede Stater og pålægge dem en passende vejet gennemsnitlig antidumpingtold for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgår i stikprøven. En ny eksporterende producent skal dokumentere, at:

a)	denne ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, undersøgelsesperioden (1. juli 2019-30. juni 2020)

b)	denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, der er omfattet af de foranstaltninger, som indføres ved denne forordning, og

c)	denne enten har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse om at eksportere en betydelig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, med senere ændringer.

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/939 af 10. juni 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien (EUT L 205 af 11.6.2021, s. 4).

(3) Panelrapport, Guatemala — Definitive Anti-Dumping Measures on Grey Portland Cement from Mexico, WT/DS156/R, afsnit 8.53.

(4) Panelrapport, United States — Final Dumping Determination on Softwood Lumber from Canada, (US — Softwood Lumber V), WT/DS264/R, afsnit 7.87.

(5) Se WTO's panelrapport US — Softwood Lumber V, WT/DS264/R, afsnit7.54-7.55 (original fremhævning), og WTO's panelrapport Guatemala — Definitive Anti-Dumping Measures on Grey Portland Cement from Mexico (»Guatemala — Cement II«), WT/DS156/R, af 24. oktober 2001, afsnit 8.35, samt dom af 20. juni 2001, Euroalliages, T-188/99, ECLI:EU:T:2001:166, præmis 52.

(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (EUT L 343 af 29.12.2015, s. 558).

(7) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020M9410&qid=1624532083284&from=EN.

(8) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

(9) Panelrapport, USA — Anti-Dumping Measures on Certain Oil Country Tubular Goods from Korea (US — OCTG (Korea)), WT/DS488/R, afsnit 7.147.

(10) Betragtning 352 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1336 af 25. september 2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse former for polyvinylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 315 af 29.9.2020, s. 1).

(11) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/931 af 28. juni 2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af oxalsyre med oprindelse i Indien og Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 165 af 2.7.2018, s. 13).

(12) Rådets forordning (EF) nr. 1292/2007 af 30. oktober 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og om afslutning af en delvis interimsundersøgelse af sådan import i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 1), betragtning 22.

(13) Betragtning 98-101 i forordningen om midlertidig told vedrørende fastsættelsen af eksportprisen for LCLA blev fejlagtigt placeret i afsnit 3.1.3 (Kongeriget Saudi-Arabiens eksportpris), når de vedrører fastsættelsen af eksportprisen for Amerikas Forenede Stater (afsnit 3.2.3).

(14) Der er ingen produktion af monoethylenglycol i Det Forenede Kongerige.

(15) t21.003640.

(16) Panelrapport, EU — Anti-Dumping Duties on Malleable Cast Iron Tube or Pipe Fittings from Brasilien, WT/DS219/R, afsnit 7.242.

(17) Appelorganets rapport, Mexico — Definitive Anti-Dumping Measures on Beef and Rice, klage vedrørende ris, WT/DS295/AB/R, afsnit 183.

(18) Sammenfatning af Kommissionens afgørelse, sag AT.40410 — Ethylen, https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021AT40410 (02) & from = DA.

(19) https://argkg.com/pipeline-network/.

(20) https://www.icis.com/explore/resources/news/2021/07/26/10666951/exxonmobil-sabic-jv-mechanically-completes-pe-eg-units-at-us-site https://www.spglobal.com/platts/en/market-insights/latest-news/petrochemicals/030421-factbox-meglobal-restarts-texas-meg-unit-tpc-expects-longer-restart-timeline. http://www.mrcplast.com/news-news_open-358207.html.

(21) Rapport fra WTO's appelorgan, US — Hot-Rolled Steel, afsnit 223 og 226.

(22) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021AT40410(02)&from=EN.

(23) Orlen, »PKN ORLEN takes next step in its Petrochemical Development Programme«, https://www.orlen.pl/EN/PressOffice/Pages/PKN-ORLEN-takes-next-step-in-its-Petrochemical-Development-Programme.aspx.

(24) t21.006272.

(25) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1286 af 30. juli 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 202 af 31.7.2019, s. 81).

(26) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi 170, 1040 Bruxelles, Belgien.

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

BILAG

Samarbejdsvillige eksporterende producenter i USA, der ikke indgik i stikprøven

Land	Navn	Taric-tillægskode
Amerikas Forenede Stater	Indorama Ventures Oxides LLC	C681
Amerikas Forenede Stater	Equistar Chemicals, LP	C682
Amerikas Forenede Stater	Sasol Chemicals Nordamerika LLC	C683

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 402

Dansk udgave	Retsforskrifter	64. årgang 15. november 2021

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1972 af 11. august 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 ved at fastlægge kriterierne for beregning af de meromkostninger, som operatørerne har ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i den yderste periferi	1
	*	Kommissionens forordning (EU) 2021/1973 af 12. november 2021 om berigtigelse af den tyske udgave af forordning (EU) nr. 142/2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv ( 1 )	4
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1974 af 12. november 2021 om tilladelse til markedsføring af tørrede frugter af Synsepalum dulcificum som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ( 1 )	5
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1975 af 12. november 2021 om tilladelse til markedsføring af frosne, tørrede og pulveriserede former af Locusta migratoria som en ny fødevare i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ( 1 )	10
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1976 af 12. november 2021 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af monoethylenglycol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater og Kongeriget Saudi-Arabien	17
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1977 af 12. november 2021 om ændring af bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne om Det Forenede Kongerige i listerne over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen ( 1 )	60
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1978 af 11. august 2021 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for brugen af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), butylbenzylphthalat (BBP), dibutylphthalat (DBP) og diisobutylphthalat (DIBP) i reservedele genvundet fra og anvendt til reparation eller fornyelse af medicinsk udstyr ( 1 )	65
	*	Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1979 af 11. august 2021 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for brugen af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i plastkomponenter i detektorspoler til magnetisk resonans-billeddannelse (MRI) ( 1 )	69
	*	Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2021/1980 af 11. august 2021 om ændring, med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling, af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU for så vidt angår en undtagelse for anvendelsen af di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) i ionselektive elektroder til analyse af menneskers legemsvæsker og/eller dialysevæsker ( 1 )	73
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse (EU) 2021/1981 af 9. november 2021 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Verdensforummet for Harmonisering af Køretøjsforskrifter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa til forslagene til ændringer af FN-regulativ nr. 0, 14, 16, 22, 24, 37, 45, 48, 49, 55, 58, 67, 79, 83, 86, 90, 94, 95, 100, 101, 110, 116, 118, 125, 128, 129, 133, 134, 135, 137, 145, 149, 150, 151, 152, 153, 157, 158 og 159, til forslagene til ændringer af de konsoliderede resolutioner R.E.3 og R.E.5, til forslagene til ændringer af de fælles resolutioner M.R.1 og M.R.2 og til forslagene om bemyndigelse til at ændre FN's globale tekniske forskrift om fodgængersikkerhed og om at udarbejde globale tekniske FN-forskrifter om de samlede emissioner ved faktisk kørsel samt om partikelemissioner ved bremsning	77


	(1) EØS-relevant tekst.