(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

På grundlag af en gennemgang foretaget af Rådet bør oplysningerne om én person på listen udgå.

(3)

Bilag III til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Ved forordning (EU) nr. 576/2013 fastsættes dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr, herunder de i bilag I, del B, omhandlede fugle (fugle holdt som selskabsdyr), og det fastsættes, at der kan indføres forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger ved hjælp af delegerede retsakter til beskyttelse af dyre- og folkesundheden mod sygdomme eller infektioner, der vil kunne spredes i forbindelse med ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland.

(2)

Forordning (EU) nr. 576/2013 fastsætter også, at de forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger skal baseres på fyldestgørende, pålidelige og validerede videnskabelige oplysninger og skal stå i rimeligt forhold til risikoen for folke- eller dyresundheden for spredning af disse sygdomme eller infektioner i forbindelse med flytning på tværs af grænserne af fugle holdt som selskabsdyr.

(3)

Af hensyn til EU-reglernes enkelthed og gennemsigtighed samt for at lette anvendelsen af disse regler og undgå dobbeltarbejde bør reglerne for ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland fastsættes i én enkelt retsakt og ikke i en række særskilte retsakter med krydshenvisninger. Denne tilgang er også i overensstemmelse med den nuværende tilgang på området for EU-lovgivning vedrørende dyresundhed, såsom den, der er valgt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (2) — en tilgang, der fremmer strømlining af EU-reglerne for at lette anvendelsen af dem og mindske den administrative byrde.

(4)

Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, der kan have en negativ indvirkning på dyre- og folkesundheden. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager navnlig to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan derfor have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet. Selv om man hovedsagelig finder aviær influenza hos fugle, kan infektionen endvidere under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, skønt der generelt er tale om en meget lille risiko.

(5)

Efter det første tilfælde i 2005 af højpatogen aviær influenza (HPAI) af subtype H5N1 hos en fugl i fangenskab, der blev indført til Unionen, blev der ved Kommissionens beslutning 2005/759/EF (3) fastlagt beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at forhindre indslæbning og spredning af HPAI-virus til Unionen ved flytning til Unionen af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere. Beslutning 2005/759/EF blev ophævet og erstattet af Kommissionens beslutning 2007/25/EF (4) på grund af den fortsatte fare for dyresundheden, som sådanne flytninger udgør. Beslutning 2007/25/EF blev yderligere ændret på grund af ændringer i den epidemiologiske situation i Unionen, og dens anvendelsesdato blev forlænget flere gange, senest ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2107 (5). Beslutning 2007/25/EF udløber nu den 31. december 2021.

(6)

Da aviær influenza i de seneste år er blevet en stadigt større global trussel, og den epidemiologiske situation ikke forventes at blive bedre i den nærmeste fremtid, bør der dog indføres permanente beskyttelsesforanstaltninger inden for rammerne af forordning (EU) nr. 576/2013 for at sikre, at ikke-kommerciel flytning til Unionen af fugle holdt som selskabsdyr ikke udgør en risiko for indslæbning af aviær influenza-virusset.

(7)

Visse territorier og tredjelande anvender dyresundhedsmæssige regler for ikke-kommerciel flytning til deres område af fugle holdt som selskabsdyr, som er ækvivalente med reglerne i denne forordning. Ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr fra disse territorier og tredjelande til Unionen kan derfor anses for kun at udgøre en minimal dyresundhedsrisiko for Unionen, og reglerne i denne forordning for ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr bør ikke anvendes på ikke-kommerciel flytning til Unionen af fugle holdt som selskabsdyr fra disse territorier og tredjelande.

(8)

Med henblik på at undgå, at kommerciel flytning af fugle til Unionen finder sted svigagtigt under foregivende af, at der er tale om ikke-kommerciel flytning, bør det maksimale antal fugle holdt som selskabsdyr, der kan ledsage ejeren eller en bemyndiget person ved en enkelt ikke-kommerciel flytning, begrænses til fem fugle holdt som selskabsdyr. Da et højere antal fugle udgør en større risiko for indslæbning og spredning af aviær influenza-virusset, bør flytning til Unionen af flere end fem fugle holdt som selskabsdyr ikke anses for at være en enkelt ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr, og sådanne flytninger bør ikke falde ind under anvendelsesområdet for reglerne i denne retsakt. Sådanne flytninger bør i stedet fortsat gennemføres i overensstemmelse med kravene vedrørende indførsel til Unionen af fugle i fangenskab i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (6) og bør også være omfattet af offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 (7).

(9)

Nærværende retsakt bør endvidere fastsætte regler vedrørende metoder til at identificere fugle holdt som selskabsdyr, der skal flyttes til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland, for at sikre, at der kan fastslås en forbindelse mellem fuglen holdt som selskabsdyr og det tilsvarende identifikationsdokument.

(10)

I den videnskabelige udtalelse om aviær influenza, der blev offentliggjort for første gang den 16. oktober 2017 (8), vurderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), at de dyresundhedsmæssige krav i beslutning 2007/25/EF effektivt mindsker risikoen for indslæbning til Unionen af aviær influenza-virusset i forbindelse med ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til medlemsstater fra territorier eller tredjelande. De dyresundhedsmæssige krav i nævnte beslutning bør derfor tjene som grundlag for de bestemmelser, der fastsættes i nærværende forordning.

(11)

De forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger for flytning af fugle holdt som selskabsdyr til Unionen bør give mulighed for valg mellem forskellige krav i forbindelse med deres indførsel, herunder isolation, enten før en sådan ikke-kommerciel flytning eller på bestemmelsesstedet, samt test inden flytning for subtype H5 og H7 af HPAI-virusset og vaccination mod undertype H5 og H7 af HPAI-virusset.

(12)

Muligheden for isolation før ikke-kommerciel flytning til Unionen bør dog kun være tilladt for fugle holdt som selskabsdyr med oprindelse i territorier eller tredjelande, der er blevet vurderet for så vidt angår situationen med hensyn til aviær influenza og andre sygdomme, der er relevante for fuglearten. Denne mulighed bør derfor begrænses til de tredjelande eller territorier, der er opført i tabellen i del 1 i bilag V, bilag XIV eller bilag XIX til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (9) for indførsel til Unionen af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ, fersk kød af fjerkræ og fjervildt eller æg og ægprodukter.

(13)

Hvad angår muligheden for isolation af fugle holdt som selskabsdyr på bestemmelsesstedet bør dette endvidere kun foregå i en virksomhed, der kan garantere dyrenes dyresundhedsstatus. Det bør derfor være et krav i forbindelse med denne mulighed, at fugle holdt som selskabsdyr anbringes i en karantænestation, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 14 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (10).

(14)

For yderligere at mindske risikoen for spredning af aviær influenza-virusset til Unionen i forbindelse med ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr fra territorier eller tredjelande bør det forbydes, at de pågældende fugle tages med på skuer, udstillinger, messer eller andre samlinger af fugle i en passende periode efter deres indførsel til Unionen. Det bør derfor være et krav, at fugle holdt som selskabsdyr i den periode holdes isoleret under offentlig kontrol i overensstemmelse med den offentlige kontrol, der er foreskrevet i artikel 35, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 576/2013.

(15)

Overholdelse af kravene i denne forordning bør certificeres af en embedsdyrlæge i afsendelsesterritoriet eller -tredjelandet eller alternativt af en bemyndiget dyrlæge og efterfølgende påtegnes af den kompetente myndighed i afsendelsesterritoriet eller -tredjelandet i overensstemmelse med veterinærcertifikatet i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1938 (11), som skal anvendes sammen med reglerne i nærværende forordning.

(16)

For at undgå et retligt tomrum vedrørende reglerne for ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra territorier eller tredjelande bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2022, da reglerne heri erstatter en række af de regler, der i øjeblikket er fastsat i beslutning 2007/25/EF, der anvendes indtil den 31. december 2021 —

(1)

Artikel 60 i forordning (EU) nr. 952/2013 indeholder regler for fastsættelse af varers ikkepræferenceoprindelse. I henhold til stk. 1 i samme artikel anses varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, for at have oprindelse i dette land eller område. Med henblik på at præcisere fastsættelsen af ikkepræferenceoprindelsen for vegetabilske produkter, der skal anses for at være fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller område, bør artikel 31, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (2) ændres for at præcisere, at vegetabilske produkter ikke blot skal være høstet, men også dyrket i det enkelte land eller område.

(2)

Med henblik på at strømline fastsættelsen af ikkepræferenceoprindelsen for produkter, for hvilke bearbejdningen eller forarbejdningen ikke er økonomisk berettiget, uanset om de er omfattet af bilag 22-01 til delegeret forordning (EU) 2015/2446, bør artikel 33, stk. 3, i denne forordning ændres for at præcisere, at kriteriet vedrørende fastsættelse for den største del af de anvendte materialer bør baseres på vægten eller værdien af materialerne. Præciseringen bør foretages pr. kapitel i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, vedtaget af den organisation, der er oprettet ved den i Bruxelles den 15. december 1950 udfærdigede konvention om Toldsamarbejdsrådet (»det harmoniserede system«).

(3)

I henhold til artikel 34 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 betragtes mindste handlinger ikke som væsentlige, økonomisk berettigede bearbejdninger eller forarbejdninger i forbindelse med fastlæggelse af ikkepræferenceoprindelse. I tilfælde hvor den sidste bearbejdning af varerne består af en mindste handling, bør der fastlægges en metode, der gør det muligt at fastsætte ikkepræferenceoprindelsen for de pågældende varer. Artikel 34 i delegeret forordning (EU) 2015/2446 bør suppleres med henblik på at fastsætte, at sådanne varer bør anses for at have undergået den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse, baseret på vægten eller værdien af materialerne, om nødvendigt pr. kapitel i det harmoniserede system.

(4)

I henhold til artikel 35, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/2446 anses væsentlige reservedele til enhver af de varer, der er omfattet af bestemte afsnit i den kombinerede nomenklatur, og som tidligere er overgået til fri omsætning i Unionen, for at have samme oprindelse som de pågældende varer, hvis brugen af de væsentlige reservedele på produktionsstadiet ikke ville have ændret deres oprindelse. Af hensyn til konsekvens bør definitionen af »væsentlige reservedel« i artikel 35, stk. 3, i samme forordning ændres, idet henvisningen i litra a) til varer, der tidligere er eksporteret, bør slettes.

(5)

Bilag 22-01 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 indeholder særlige regler for bestemmelse af det land, hvor visse varer har undergået deres sidste væsentlige bearbejdning som omhandlet i forordningens artikel 32. De i bilaget fastsatte regler finder anvendelse på varer baseret på deres tarifering i det harmoniserede system. Det harmoniserede system er blevet ændret med 2022-udgaven, og bilag 22-01 bør derfor ajourføres.

(6)

Bilag 22-03 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 indeholder betingelserne for produkter, der betragtes som produkter med oprindelsesstatus i et præferenceberettiget land med henblik på den generelle præferenceordning (»GSP«). De i bilaget fastsatte regler finder især anvendelse på disse produkter baseret på deres tarifering i det harmoniserede system. Det harmoniserede system er blevet ændret med 2022-udgaven, og bilag 22-03 bør derfor ajourføres.

(7)

Bilag 22-04 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 indeholder listen over materialer, der er udelukket fra regional kumulation inden for rammerne af GSP. De i bilaget fastsatte regler finder især anvendelse på disse materialer baseret på deres tarifering i det harmoniserede system. Det harmoniserede system er blevet ændret med 2022-udgaven, og bilag 22-04 bør derfor ajourføres.

(8)

Version 2022 af det harmoniserede system anvendes først fra den 1. januar 2022, og ændringerne af bilag 22-01, 22-03 og 22-04 til delegeret forordning (EU) 2015/2446 som følge af 2022-udgaven af det harmoniserede system bør derfor anvendes fra den 1. januar 2022.

(9)

Delegeret forordning (EU) 2015/2446 bør derfor ændres —

1)

I artikel 31 affattes litra b) således:

2)

I artikel 33 affattes stk. 3 således:

»Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning i forbindelse med varer, der ikke er omfattet af bilag 22-01, anses for ikke at være økonomisk berettiget, anses varerne for at have undergået den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse. Hvis det færdige produkt skal henføres under kapitel 1 til 29 eller 31 til 40 i det harmoniserede system, fastsættes den største del af materialerne ud fra materialernes vægt. Hvis det færdige produkt skal henføres under kapitel 30 eller 41 til 97 i det harmoniserede system, fastsættes den største del af materialerne ud fra materialernes værdi.«.

3)

I artikel 34 tilføjes følgende afsnit:

»For varer, der er omfattet af bilag 22-01, anvendes residualreglerne i kapitlet for de pågældende varer. Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning i forbindelse med varer, der ikke er omfattet af bilag 22-01, anses for at være en mindste handling, har det færdige produkt oprindelse i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse. Hvis det færdige produkt skal henføres under kapitel 1 til 29 eller 31 til 40 i det harmoniserede system, fastsættes den største del af materialerne på ud fra materialernes vægt. Hvis det færdige produkt skal henføres under kapitel 30 eller 41 til 97 i det harmoniserede system, fastsættes den største del af materialerne ud fra materialernes værdi.«.

4)

I artikel 35, stk. 3, affattes litra a) således:

5)

Bilag 22-01 ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

6)

Bilag 22-03 ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

7)

Bilag 22-04 ændres som anført i bilag III til nærværende forordning.

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 (2) fastlægges den standardformular, der skal anvendes i de årsrapporter, som hver medlemsstat forelægger i overensstemmelse med artikel 113, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625.

(2)

I henhold til afsnit 9 i denne standardformular kræves det, at medlemsstaterne indberetter økologidata i overensstemmelse med de modeller, der er fastlagt i bilag XIIIc til Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 (3).

(3)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (4) fastsættes nye regler om kontrol af økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, herunder kontrol for at verificere etablering og drift af grupper af erhvervsdrivendes system for intern kontrol og fornyet kontrol af et minimumsantal af erhvervsdrivende, der er medlemmer af en gruppe af erhvervsdrivende. Endvidere skal medlemsstaterne udarbejde et nationalt katalog over foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse, hvilket omfatter klassificering af manglende overholdelse og tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne skal indberette om officielle kontroller, der udspringer af disse nye regler, og forelægge oplysninger om de konstaterede tilfælde af manglende overholdelse og håndhævelsen af foranstaltninger i henhold til deres nationale katalog over foranstaltninger.

(4)

Med henblik på at tage hensyn til disse nye regler og krav i den årsrapport, der skal forelægges i overensstemmelse med artikel 113, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625, skal afsnit 9 i del II af standardformularen ajourføres.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) 2019/723 bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion,

1)

Artikel 2 affattes således:

2)

I bilaget erstattes afsnit 9 i standardformularen af teksten i bilaget til nærværende forordning.

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig vurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 (3) er der fastsat særlige regler om den procedure, der skal følges for at udarbejde risikovurderingen af højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter, jf. artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031.

(3)

Efter en foreløbig vurdering blev 35 planter til plantning med oprindelse i alle tredjelande opført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter, og blandt disse findes arten Ficus carica L. og slægten Persea Mill.

(4)

Hvis det på grundlag af en risikovurdering konkluderes, at en plante, et planteprodukt eller andet objekt med oprindelse i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller et specifikt område i det pågældende tredjeland udgør en uacceptabel risiko, men at risikoen kan reduceres til et acceptabelt niveau ved anvendelse af visse foranstaltninger, skal Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/2031 fjerne planten, planteproduktet eller andet objekt fra listen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 og tilføje den/det til den liste, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) 2016/2031.

(5)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (4) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionens område af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra listen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019.

(6)

Den 18. september 2019 indgav Israel en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af et år gamle hvilende barrodsplanter til plantning frie for blade med en diameter på højst 2 cm nederst på stilken og et år gamle stiklinger med rod frie for blade af planter til plantning med vækstmedium og med en diameter på højst 1 cm nederst på stilken af Ficus carica L. Anmodningen var ledsaget af det respektive tekniske dossier.

(7)

Den 26. november 2020 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ("autoriteten") en videnskabelig udtalelse om varerisikovurderingen af planter til plantning af Ficus carica L. fra Israel (5). Autoriteten identificerede Aonidiella orientalis, Colletotrichum siamense, Euwallacea fornicatus sensu lato, Hypothenemus leprieuri, Icerya aegyptiaca, Neocosmospora euwallaceae, Neoscytalidium dimidiatum, Nipaecoccus viridis, Oligonychus mangiferus, Phenacoccus solenopsis, Plicosepalus acaciae, Retithrips syriacus, Russellaspis pustulans, Scirtothrips dorsalis og Spodoptera frugiperda som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter, vurderede de risikobegrænsende foranstaltninger beskrevet i dossieret for disse skadegørere og anslog sandsynligheden for skadegørerfrihed.

(8)

Den 1. september 2019 indgav Israel en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af podede planter med rod med blade med vækstmedium og med en diameter på højst 1 cm nederst på stilken og stiklinger uden rod af planter til plantning af Persea americana Mill. Anmodningen var ledsaget af det respektive tekniske dossier.

(9)

Den 26. november 2020 vedtoge autoriteten en videnskabelig udtalelse om varerisikovurderingen af planter til plantning af Persea americana Mill. fra Israel (6). Autoriteten identificerede Aonidiella orientalis, Aulacaspis tubercularis, Avocado sunblotch viroid, Bemisia tabaci, Colletotrichum aenigma, Colletotrichum alienum, Colletotrichum fructicola, Colletotrichum perseae, Colletotrichum siamense, Colletotrichum theobromicola, Euwallacea fornicatus, Icerya aegyptiaca, Lasiodiplodia pseudotheobromae, Maconellicoccus hirsutus, Milviscutulus mangiferae, Neocosmospora euwallaceae, Neoscytalidium dimidiatum, Nipaecoccus viridis, Oligonychus perseae, Paracoccus marginatus, Penthimiola bella, Pseudococcus cryptus, Pulvinaria psidii, Retithrips syriacus, Scirtothrips dorsalis og Tetraleurodes perseae som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter, vurderede de risikobegrænsende foranstaltninger beskrevet i dossieret for disse skadegørere og anslog sandsynligheden for skadegørerfrihed.

(10)

På grundlag af disse udtalelser bør de nødvendige foranstaltninger til at imødegå risikoen ved skadegørerne vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre, at den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel af planterne til Unionen reduceres til et acceptabelt niveau. Derfor bør et år gamle hvilende barrodsplanter til plantning frie for blade med en diameter på højst 2 cm nederst på stilken af Ficus carica L. og et år gamle stiklinger med rod frie for blade af planter til plantning med vækstmedium og med en diameter på højst 1 cm nederst på stilken af Ficus carica L. med oprindelse i Israel, og podede planter med rod med blade med vækstmedium og med en diameter på højst 1 cm nederst på stilken og stiklinger uden rod af planter til plantning af Persea americana Mill. med oprindelse i Israel udgå af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, og de fornødne plantesundhedsmæssige importforanstaltninger bør til tilføjes i bilag til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213.

(11)

I betragtning af det store antal skadegørere, der er identificeret for hver af planterne, og den usikkerhed, som autoriteten har påpeget, vurderes det, at anvendelse alene af de foranstaltninger, som Israel har foreslået i dossiererne, ikke kan reducere risikoen ved indførsel af planterne til Unionen til et acceptabelt niveau. For at reducere den plantesundhedsmæssige risiko til et acceptabelt niveau, og uden at det berører importkravene i bilag VII til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (7), bør det kræves, at de pågældende planter dyrkes på skadegørerfrie produktionsanlæg med fysisk beskyttelse mod indslæbning af de skadegørende insekter, og de bør underkastes en officiel inspektion med henblik på at påvise disse skadegørere. For så vidt angår stiklinger uden rod af planter til plantning af Persea americana Mill. med oprindelse i Israel, for hvilke maksimumsdiameteren nederst på stilken ikke er specificeret i dossieret, bør en diameter på højst 2 cm nederst på stilken accepteres for sådanne planter, der frembydes til import til Unionen. Inspektionen af sendinger af planterne umiddelbart inden eksporten bør også styrkes i forhold til den inspektion, der er angivet i de dossierer, som Israel har forelagt.

(12)

Bemisia tabaci, Euwallacea fornicatus sensu lato (tilhører familien Scolytidae (ikke-europæisk)), Hypothenemus leprieuri (tilhører familien Scolytidae (ikke-europæisk)), Scirtothrips dorsalis og Spodoptera frugiperda er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Aonidiella orientalis, Aulacaspis tubercularis, Avocado sunblotch viroid, Colletotrichum aenigma, Colletotrichum alienum, Colletotrichum fructicola, Colletotrichum perseae, Colletotrichum siamense, Colletotrichum theobromicola, Icerya aegyptiaca, Lasiodiplodia pseudotheobromae, Maconellicoccus hirsutus, Milviscutulus mangiferae, Neocosmospora euwallaceae, Neoscytalidium dimidiatum, Nipaecoccus viridis, Oligonychus mangiferus, Oligonychus perseae, Paracoccus marginatus, Penthimiola bella, Phenacoccus solenopsis, Plicosepalus acaciae, Pseudococcus cryptus, Pulvinaria psidii, Retithrips syriacus, Russellaspis pustulans og Tetraleurodes perseae er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, men de opfylder måske betingelserne for at blive opført på listen, når der er foretaget en komplet risikovurdering. Derfor er ovennævnte plantesundhedsmæssige foranstaltninger angående disse skadegørere ligeledes nødvendige, indtil til der er foretaget en komplet risikovurdering.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 og (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(14)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 indeholder nogle fejl, når der henvises til anden EU-plantesundhedslovgivning.

(15)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor berigtiges.

(16)

For at opfylde EU's forpligtelser, der følger af Verdenshandelsorganisationens aftale om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, bør import af disse varer genoptages hurtigst muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Ved forordning (EU) 2016/429 er der bl.a. fastsat dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, og forordningen anvendes fra den 21. april 2021. Et af disse dyresundhedsmæssige krav er, at de pågældende sendinger skal komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 230, stk. 1.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår de dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af bl.a. sendinger af visse arter og kategorier af akvatiske dyr fra tredjelande eller territorier eller zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri. Delegeret forordning (EU) 2020/692 foreskriver, at sendinger af akvatiske dyr, der er omfattet af forordningen, kun må indføres til Unionen, hvis de kommer fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført for de pågældende arter og kategorier af de pågældende akvatiske dyr i overensstemmelse med de dyresundhedsmæssige krav, der er fastsat i nævnte delegerede forordning.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt en liste over tredjelande eller territorier eller zoner og kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre bl.a. arter og kategorier af de akvatiske dyr, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bløddyr og krebsdyr, der er bestemt til at blive holdt til som pryddyr i lukkede anlæg, er i mange år blevet indført til Unionen fra tredjelande eller territorier, der er opført på en liste af Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), i overensstemmelse med kapitel IV i Rådets direktiv 2006/88/EF (4), som nu er ophævet ved forordning (EU) 2016/429, og artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 (5), som nu er ophævet ved gennemførelsesforordning (EU) 2020/2236 (6). Importen af disse akvatiske dyr har ikke været forbundet med udbrud af listeopførte sygdomme hos bløddyr eller krebsdyr, og i den periode er der indhentet erfaringer fra offentlig kontrol af sådanne sendinger på EU-indgangssteder og i visse tilfælde ved offentlig kontrol foretaget af Kommissionen i det pågældende tredjeland eller territorium.

(5)

I henhold til artikel 230, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2016/429 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille en liste over tredjelande og territorier, hvorfra det er tilladt at indføre bestemte arter og kategorier af dyr til Unionen, på grundlag af erfaringer fra tidligere indførsler af dyr fra det pågældende tredjeland eller territorium og resultaterne af offentlig kontrol af sådanne dyr, der er foretaget på EU-indgangsstedet.

(6)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør ændres for at tage hensyn til erfaringerne fra tidligere handel med disse bløddyr eller krebsdyr af listeopførte arter og dermed sikre en gnidningsløs overgang fra den tidligere lovgivningsmæssige ramme i henhold til direktiv 2006/88/EF og forordning (EF) nr. 1251/2008 til den nye lovgivningsmæssige ramme i henhold til forordning (EU) 2016/429.

(7)

Artikel 3, stk. 1, litra t), i gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres for at tage hensyn til den nye liste, der fastlægges ved nærværende forordning, over tredjelande eller territorier eller zoner og kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af bløddyr og krebsdyr af listeopførte arter, der er bestemt til at blive holdt som pryddyr i lukkede anlæg, til Unionen.

(8)

Bilag XXI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 om fastlæggelse af listen over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af visse levende akvatiske dyr af listeopførte arter til Unionen, bør ændres, så den omfatter denne nye liste, og den eksisterende liste bør derfor ajourføres. Af hensyn til klarheden bør den gældende udgave af bilag XXI til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 erstattes af en ny.

(9)

Gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(10)

Da gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 anvendes fra den 21. april 2021, bør de ændringer, der vil skulle foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ved nærværende forordning, af hensyn til retssikkerheden træde i kraft hurtigst muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

1)

Artikel 3, stk. 1, litra t), affattes således:

2)

Bilag XXI erstattes af bilaget til nærværende forordning.

(1)

Ved forordning (EU) nr. 576/2013 er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel flytning af selskabsdyr, herunder fugle opført i samme forordnings bilag I, del B (fugle holdt som selskabsdyr), til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland, herunder regler for dokument- og identitetskontrol af sådanne ikkekommercielle flytninger.

(2)

Det følger af artikel 14 i forordning (EU) nr. 576/2013, at fugle holdt som selskabsdyr, der flyttes til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland, skal ledsages af et identifikationsdokument. Nævnte forordnings artikel 30 indeholder desuden bestemmelser om et standardidentifikationsdokument, som skal vedtages af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, og foreskriver, at dette identifikationsdokument skal indeholde en skriftlig erklæring fra ejeren eller en bemyndiget person, som bekræfter, at flytningen af fuglen holdt som selskabsdyr til Unionen er en ikkekommerciel flytning (skriftlig erklæring). Der bør derfor ved nærværende forordning fastlægges et sådant standardidentifikationsdokument, som består af et veterinærcertifikat (veterinærcertifikatet) og den skriftlige erklæring.

(3)

De dyresundhedsmæssige betingelser for ikkekommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland er fastsat ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1933 (2), som finder anvendelse fra den 1. januar 2022. Der bør derfor med standardidentifikationsdokumentet tages hensyn til reglerne i nævnte delegerede forordning.

(4)

De nuværende certificeringsregler vedrørende ikkekommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr til en medlemsstat fra et territorium eller et tredjeland er indeholdt i Kommissionens beslutning 2007/25/EF (3). Da reglerne i nævnte beslutning skal erstattes af reglerne i delegeret forordning (EU) 2021/1933 og i nærværende forordning, bør beslutning 2007/25/EF ophæves, og alle henvisninger til denne beslutning bør gælde som henvisninger til nærværende forordning og delegeret forordning (EU) 2021/1933.

(5)

Med henblik på at undgå forstyrrelser af nogen art i forbindelse med indførslen af fugle holdt som selskabsdyr til Unionen bør det i en overgangsperiode på tre måneder efter den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, være tilladt at anvende et veterinærcertifikat og en erklæring, der er i overensstemmelse med beslutning 2007/25/EF, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

(6)

Da reglerne i denne forordning vil skulle anvendes parallelt med reglerne i delegeret forordning (EU) 2021/1933, bør nærværende forordning også finde anvendelse fra den 1. januar 2022.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia, Peru og Ecuador på den anden side (»aftalen«) blev undertegnet af Unionen den 26. juni 2012 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/735/EU (1) for så vidt angår Colombia og Peru og den 11. november 2016 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/2369 (2) for så vidt angår Ecuador. I henhold til aftalens artikel 330, stk. 3, er aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 1. marts 2013 mellem Unionen og Peru, siden den 1. august 2013 mellem Unionen og Colombia og siden den 1. januar 2017 mellem Unionen og Ecuador.

(2)

I henhold til aftalens artikel 13, stk. 2, litra g), nr. iii), kan Handelsudvalget modificere de specifikke oprindelsesregler, der er fastlagt i aftalens bilag II (vedrørende definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde).

(3)

Handelsudvalget skal ved skriftlig procedure, som forventes at finde sted inden udgangen af 2021, vedtage en afgørelse om ændring af tillæg 2 (Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus), tillæg 2A (Addendum til liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus) og tillæg 5 (Produkter, for hvilke punkt b) i Den Europæiske Unions erklæring vedrørende artikel 5 i tilknytning til produkter med oprindelse i Colombia, Ecuador og Peru finder anvendelse) til bilag II. Disse tillæg er baseret på det harmoniserede system (HS) 2007. De produktspecifikke oprindelsesregler i nævnte bilag skal tilpasses det opdaterede HS, sådan som dette finder anvendelse fra 2017. En sådan tilpasning ville omfatte de ændringer, der er indført ved HS 2012 og HS 2017, af de produktspecifikke oprindelsesregler i tillæg 2, 2A og 5. Af hensyn til klarheden og henset til det antal ændringer, der skal foretages i tillæggene, skal tillæggene erstattes i sin helhed.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsudvalget med hensyn til ændringerne af tillæg 2, 2A og 5 til bilag II til aftalen, bør fastlægges, da Handelsudvalgets afgørelse får retsvirkninger i Unionen.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Handelsudvalget, bør derfor baseres på Handelsudvalgets udkast til afgørelse —

(1)

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om lempelse af reglerne for udstedelse af visa (»lempelsesaftalen«) trådte i kraft den 1. juli 2020 sideløbende med aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Hviderusland om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (2) (»tilbagetagelsesaftalen«).

(2)

Formålet med lempelsesaftalen er på basis af gensidighed at lempe reglerne for udstedelse af visa til unionsborgere og statsborgere i Hviderusland (Belarus) til et forventet ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Lempelsesaftalen bidrager til at styrke mellemfolkelige kontakter og deling af værdier, herunder respekt for menneskerettighederne og de demokratiske principper.

(3)

I henhold til lempelsesaftalens artikel 14, stk. 5, kan hver part suspendere hele denne lempelsesaftale eller dele af den. Afgørelsen om suspension meddeles den anden part senest 48 timer før dens ikrafttræden. Den part, der suspenderer anvendelsen af lempelsesaftalen, underretter omgående den anden part, når grundene til suspensionen ikke længere består.

(4)

Som reaktion på den fortsatte brutale undertrykkelse af alle segmenter af det belarusiske samfund, navnlig kapringen af et passagerfly den 23. maj 2021, forbød Unionen belarusiske luftfartsselskaber at overflyve Unionens område og få adgang til Unionens lufthavne og introducerede ved Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 (3) og Rådets afgørelse 2012/642/FUSP (4) den fjerde pakke af sanktioner over for fysiske og juridiske personer, enheder og organer samt målrettede økonomiske sanktioner.

(5)

Som svar på disse foranstaltninger reagerede Belarus den 28. juni 2021 ved at meddele, at dets deltagelse i Det Østlige Partnerskab var suspenderet, og at tilbagetagelsesaftalen ville blive suspenderet. Det belarusiske parlament fik den 8. september 2021 forelagt et lovforslag om suspension af tilbagetagelsesaftalen.

(6)

Samtidig har Litauen og senest Polen og Letland oplevet en hidtil uset stigning i antallet af irregulære migrationsstrømme fra Belarus. Denne pludselige stigning tyder på, at det belarusiske regime tilskynder til irregulær migration til politiske formål, navnlig som gengældelse mod Litauen, Polen og Letland for deres holdning til Belarus.

(7)

Handlingerne fra Belarus' side er i strid med de grundlæggende principper, som lå til grund for lempelsesaftalens indgåelse, og strider mod Unionens og dens medlemsstaters interesser. Navnlig viser disse handlinger ikke respekt for menneskerettighederne eller de demokratiske principper, og de fremprovokerer irregulær migration fra Belarus' område til Unionens område.

(8)

Anvendelsen af visse af lempelsesaftalens bestemmelser om udstedelse af visum til kortvarigt ophold til visse kategorier af ansøgere, nemlig medlemmer af Belarus' officielle delegationer, medlemmer af Belarus' nationale og regionale regeringer og parlamenter samt medlemmer af Belarus' forfatningsdomstol og Belarus' højesteret under udførelsen af deres pligter, bør derfor suspenderes.

(9)

Denne afgørelse udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (5); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(10)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

Artikel 4, stk. 1, litra a), for så vidt angår enhver visumansøger, som er medlem af en officiel delegation fra Belarus, herunder faste medlemmer af en sådan delegation, der efter en officiel indbydelse stilet til Belarus skal deltage i officielle møder, samråd, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt i arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en af medlemsstaternes område

b)

Artikel 5, stk. 1, litra a) og b), for så vidt angår enhver visumansøger, som under udførelsen af sine pligter er medlem af Belarus' nationale eller regionale regering eller parlament, Belarus' forfatningsdomstol eller Belarus' højesteret, såvel som enhver visumansøger, som er et fast medlem af en officiel delegation fra Belarus, der efter en officiel indbydelse stilet til Belarus regelmæssigt skal deltage i møder, samråd, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt i arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en af medlemsstaternes område

c)

Artikel 5, stk. 2, litra a), for så vidt angår enhver visumansøger, som er medlem af en officiel delegation fra Belarus, der efter en officiel indbydelse stilet til Belarus regelmæssigt skal deltage i officielle møder, samråd, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt i arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på medlemsstaternes område

d)

Artikel 6, stk. 3, litra a) og b), for så vidt angår enhver visumansøger, som er medlem af Belarus' nationale eller regionale regering eller parlament, Belarus' forfatningsdomstol eller Belarus' højesteret, såvel som enhver visumansøger, som er medlem af en officiel delegation fra Belarus, herunder faste medlemmer af en sådan delegation, der efter en officiel indbydelse stilet til Belarus skal deltage i officielle møder, samråd, forhandlinger eller udvekslingsprogrammer samt i arrangementer afholdt af mellemstatslige organisationer på en af medlemsstaternes område.

(1)

Kommissionen skulle efter proceduren i artikel 19-22 i forordning (EU) 2018/1877 senest den 15. oktober 2021 forelægge et forslag, som fastsætter loftet for det årlige bidragsbeløb for 2023, det årlige beløb for bidraget for 2022, beløbet for første tranche af bidraget for 2022 og et vejledende og ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2024 og 2025.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2018/1877 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1877 skal der ved indkaldelse af bidrag først opbruges de beløb, som er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (»EUF'er«). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler i henhold til forordning (EU) 2018/1877 for Kommissionen og EIB.

(4)

I henhold til artikel 152 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) skal Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) forblive part i EUF indtil ophøret af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 153 skal Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 11. EUF, hvor disse midler er blevet frigjort efter den 31. december 2020, eller under tidligere EUF'er dog ikke genanvendes.

(5)

Ved Rådets afgørelse (EU) 2020/1708 (4) fastsættes parternes årlige bidrag til EUF for 2022 til 2 500 000 000 EUR for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for EIB.

(6)

For at sikre en hurtig anvendelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør denne afgørelse træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —