(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande. Målet med overgangsperioden indtil 2020 var at afbalancere opnåelsen af MSY for alle bestande med de mulige socioøkonomiske konsekvenser af eventuelle justeringer af de dertil hørende fiskerimuligheder.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske konsekvenser, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. I henhold til forordning (EU) nr. 1380/2013 skal der for bestande, som er omfattet af flerårige planer, fastsættes fiskerimuligheder i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i nævnte flerårige planer.

(6)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i planen skal fiskerimulighederne for de i artikel 1 anførte bestande fastsættes for så hurtigt som muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020 at opnå en fiskeridødelighed svarende til MSY udtrykt i intervaller. Fangstbegrænsningerne i 2022 for de relevante bestande i Østersøen bør derfor fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(7)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde sin årlige bestandsrådgivning for bestandene i Østersøen den 28. maj 2021. ICES angav, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 kun er 54 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse (Blim), under hvilket der kan være reduceret produktionsevne. Dertil kommer, at rekrutteringen fortsat er på et historisk lavt niveau. ICES har derfor for fjerde år i træk anbefalet nulfangst for sild i den vestlige del af Østersøen. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Hvis fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen skulle fastsættes på det niveau, der er angivet i ICES-rådgivningen, ville forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen, føre til fænomenet »choke species«. For at finde den rette balance mellem på den ene side at tillade, at fiskeriet efter andre bestande kan fortsætte på grund af ellers potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser, og på den anden side behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden, idet der tages hensyn til vanskelighederne ved at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, bør der fastsættes en specifik TAC for bifangster af sild i den vestlige del af Østersøen. Fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (3), samt kystfiskeri af mindre omfang med visse passive redskaber bør dog være tilladt, hvis der målrettet fiskes efter sild i den vestlige del af Østersøen. Denne TAC bør fastsættes på et niveau, der ikke øger fiskeridødeligheden, og som giver incitament til at forbedre selektiviteten og undgå uønskede fangster.

(8)

Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES inden for rammerne af den forsigtighedsbaserede rådgivning siden 2019 været i stand til at basere sin vurdering på et godt datagrundlag. ICES skønner, at biomassen for torskebestanden i den østlige del af Østersøen fortsat er under Blim, og at den er faldet yderligere siden 2020. ICES har derfor for tredje år i træk anbefalet nulfangst for torsk i den østlige del af Østersøen. Der har været indført strenge bevarelsesforanstaltninger i Unionen siden 2019. I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 blev det målrettede fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen lukket, og TAC'en for uundgåelige bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen blev sat på et meget lavt niveau for at undgå fænomenet »choke species« i andre fiskerier. Desuden blev der vedtaget andre afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne og forbud mod rekreativt fiskeri i det primære udbredelsesområde. ICES-rådgivningen og den uændrede situation for bestanden taget i betragtning bør det samme niveau af fiskerimuligheder og de funktionelt tilknyttede afhjælpende foranstaltninger bevares.

(9)

Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har videnskabelige skøn i flere år indikeret, at gydebiomassen lå under det referencepunkt, under hvilket der skal træffes specifikke og hensigtsmæssige forvaltningstiltag (Btrigger). Der er derfor i de senere år blevet vedtaget stadig strengere forvaltningsforanstaltninger. I 2021 besluttede ICES at foretage en mere tilbundsgående vurdering af bestandens situation og udsatte derfor sin rådgivning til den 10. september 2021. Denne vurdering viste, at biomassen for torsk i den vestlige del af Østersøen udgjorde mindre end halvdelen af det foregående skøn, og at den i mere end 10 år for størstedelens vedkommende har ligget under Blim. Den nuværende biomasse skønnes at være ca. halvdelen af Blim. Rekrutteringen har været historisk lav siden 2018. ICES skønner, at bestandens biomasse med en sandsynlighed på 53 % vil stige en smule over Blim i 2023, selv med en vis mængde fangster. I en sådan situation bør der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 træffes afhjælpende foranstaltninger og fastsættes fiskerimuligheder på en sådan måde, at bestanden hurtigt kan vende tilbage til et niveau, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Omfanget af fangster i henhold til rådgivningen er så lavt, at det ikke kan opretholde både direkte fiskeri og uundgåelige bifangster i andre fiskerier, navnlig i fiskeriet efter demersale fladfisk. Der bør derfor fastsættes en TAC, der er begrænset til uundgåelige bifangster i andre fiskerier, for at undgå fænomenet »choke species«, med en undtagelse for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241. Desuden blev der tidligere vedtaget andre afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, i form af lukninger af gydeområderne og begrænsninger af rekreativt fiskeri. I betragtning af den yderligere alvorlige forværring af bestanden bør lukningen af gydeområderne forlænges til perioden fra den 15. januar til den 31. marts for at dække den periode, hvor torsk samles inden gydning. Der bør indføres en yderligere undtagelse fra lukningen af gydeområderne for fiskerfartøjer, der fisker med skrabere efter muslinger i ICES-underafsnit 22 i farvande med en dybde på under 20 meter, eftersom dette fiskeri finder sted uden for gydeområderne for torsk og har meget små bifangster af torsk. Med hensyn til rekreativt fiskeri var ICES i modsætning til tidligere år ikke i stand til at foretage en opdeling mellem kommercielle fangster og fangster fra rekreativt fiskeri på grund af det begrænsede omfang af samlede fangster i henhold til rådgivningen. Bestandens tilstand taget i betragtning er det derfor nødvendigt at mindske fangstbegrænsningen til et minimum for at holde sig inden for de fangstniveauer, der anbefales af ICES. Endvidere er det hensigtsmæssigt ikke længere at undtage rekreativt fiskeri fra gydeforbudsperioden.

(10)

I 2020 skønnede ICES, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen var faldet under det referencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes specifikke og hensigtsmæssige forvaltningstiltag (Btrigger). I 2021 skønnede ICES, at biomassen var faldet yderligere og nu er tæt på Blim. Fiskerimulighederne bør derfor fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(11)

Ifølge ICES-rådgivningen er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Brisling fanges i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Der bør tages hensyn til dette samspil mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.

(12)

Med hensyn til laks i ICES-underafsnit 22-31 har ICES i flere år tidligere anført, at flodbestandenes tilstand var meget uensartet. For at give eksperterne mere tid til at tage bedre hensyn til denne forskel besluttede ICES at udsætte sin rådgivning til den 15. september 2021. Ifølge ICES-rådgivningen bør alle kommercielle og rekreative fangster i hovedbassinet, som i sagens natur er blandet fiskeri, hvor der fanges laks fra sunde og svage flodbestande, standses for at beskytte de svage flodbestande. ICES mener imidlertid, at det eksisterende direkte fiskeri i kystområderne i Den Botniske Bugt og Ålandshavet kan fortsætte under laksens sommervandring. For at finde den rette balance mellem på den ene side at tillade, at fiskeriet kan fortsætte på grund af ellers potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser, og på den anden side behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden, idet der tages hensyn til vanskelighederne ved at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, bør der fastsættes en specifik TAC for bifangster af laks i disse områder, med undtagelse af fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og kystfiskeri nord for breddegrad 59°30′N i perioden fra den 1. maj til den 31. august. På baggrund af ICES-rådgivningen bør der vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger, der er funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne. Det bør forbydes at anvende langliner uden for fire sømil, da det typisk er et redskab, der fisker efter laks. I de områder, hvor kommercielt fiskeri ikke er tilladt, bør der desuden kun gives tilladelse til at beholde én finneklippet laks pr. lystfisker pr. dag i rekreativt fiskeri. For at undgå fejlrapportering bør endelig alle de fisk af alle fiskearter, der beholdes, landes hele, så de entydigt kan identificeres.

(13)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er ændret, bør denne fleksibilitet reduceres.

(14)

Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere betydelige fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så niveauet for fejlrapportering fortsat kan holdes lavt.

(15)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig artikel 33 og 34 vedrørende registrering af fangster og fiskeriindsats og fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17)

Da biomassen af bestandene af torsk i den østlige del, sild i den vestlige del og torsk i den vestlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst, videnskabeligt fiskeri og, for så vidt angår sild i den vestlige del af Østersøen, visse typer kystfiskeri af mindre omfang er tilladt i 2022, har de medlemsstater, der har en kvoteandel af den relevante TAC, forpligtet sig til ikke at anvende den årsbaserede fleksibilitet som fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på disse bestande i 2022, således at fangsterne i 2022 ikke overskrider TAC'en for torsk i den østlige del, sild i den vestlige del og torsk i den vestlige del af Østersøen. Da biomasserne af flodbestandene af laks syd for breddegrad 59°30′N derudover næsten alle er under grænsereferencepunktet for smoltproduktion (Rlim), og at det i dette område alene er bifangster og videnskabeligt fiskeri, der er tilladt i 2022, har de relevante medlemsstater påtaget sig en lignende forpligtelse vedrørende den årsbaserede fleksibilitet for så vidt angår fangster af laks i den centrale del i 2022.

(18)

Fangståret for sperling i ICES-afsnit 3a og Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a og Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 går fra den 1. november til den 31. oktober. For at gøre det muligt at påbegynde fiskeriet den 1. november 2021 og på grundlag af ny videnskabelig rådgivning og efter høringer med Det Forenede Kongerige er det nødvendigt at fastsætte en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a og Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 for perioden fra den 1. november 2021 til den 31. december 2021. Denne foreløbige TAC bør fastsættes i overensstemmelse med den ICES-rådgivning, der blev offentliggjort den 8. oktober 2021.

(19)

I Rådets forordning (EU) 2021/92 (6) henviser tabellen over fiskerimuligheder for makrel i Nordsøen til farvande i 3a og 4, Det Forenede Kongeriges farvande i 2a, EU-farvande i 3b, 3c og underafsnit 22-32 i overensstemmelse med handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (7). I 2021 førte høringerne om makrel mellem kyststaterne imidlertid ikke til en aftale om adgangsordninger mellem Unionen, Det Forenede Kongerige og Norge. Unionen har derfor ikke adgang til at fiske sin makrelkvote i norske farvande i Nordsøen.

(20)

I 2021 afsluttede Unionen forhandlingerne med Det Forenede Kongerige om fiskerimuligheder og forvaltningsforanstaltninger for visse TAC'er for 2021, herunder for makrel, som gør det muligt for Unionen at fiske sin makrelkvote i Det Forenede Kongeriges farvande. Som følge heraf bør de relevante tabeller over fiskerimuligheder ændres i overensstemmelse hermed for at afspejle fiskeriområdeafgrænsningerne i farvandene i Nordsøen i forhold til Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande.

(21)

I 2021 har Unionen ikke adgang til at fiske sin makrel-kvote i norske farvande i Nordsøen. Forordning (EU) 2021/92 indeholder tabellen over fiskerimuligheder for makrel i norske farvande i 2a og 4a, og det bør være muligt at fiske den kvote på 13 359 ton, der er tildelt Danmark, i EU-farvande og Det Forenede Kongeriges farvande i Nordsøen. Der bør indsættes en fodnote i den relevante tabel over fiskerimuligheder for at give Danmark mulighed for at fiske denne kvote i EU-farvande og Det Forenede Kongeriges farvande i Nordsøen. Det Forenede Kongerige er blevet hørt om denne mulighed og gjorde ikke indsigelse over for tilgangen, der gør det muligt at fiske denne kvote i disse af Det Forenede Kongeriges farvande fra 12. oktober 2021.

(22)

I partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union på den ene side og Naalakkersuisut og Danmarks regering på den anden side og den tilhørende gennemførelsesprotokol (8) fastsættes det, at Unionen skal have tildelt 7,7 % af den TAC for lodde, der skal fiskes i grønlandske farvande i ICES-underområde 5 og 14. Den 5. oktober 2021 modtog Unionen oplysninger fra de grønlandske myndigheder om, at ICES har forelagt rådgivning om lodde for fangståret 2021-2022 med en TAC på 904 200 ton. I overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og på grundlag af aftalen mellem Grønland, Island og Norge om lodde har Naalakkersuisut fastsat en kvote på 135 630 ton. I henhold til gennemførelsesprotokollen vil Grønland gerne give Unionen 69 623 ton lodde, hvilket svarer til 7,7 % af den samlede TAC. Denne TAC bør nu fastsættes på dette grundlag. Desuden blev Grønland, Island og Norge som led i deres rammeaftale om bevarelse og forvaltning af lodde enige om nye ordninger for fangstsæsonen. Det er derfor også nødvendigt at afspejle ændringen af fangstsæsonen, som nu bør henvise til en periode fra den 15. oktober 2021 til den 15. april 2022.

(23)

Kommissionen udsteder fiskeritilladelser til fartøjer, der fører venezuelansk flag, således at de kan fiske efter snapperarter i EU-farvandene ud for Fransk Guyanas kyst. Den foreslåede ændring har til formål på visse betingelser at sikre kontinuitet i fiskeriet i perioden mellem to år, hvor proceduren for udstedelse af tilladelser pågår.

(24)

Forordning (EU) 2021/92 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(25)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende Østersøen finde anvendelse fra den 1. januar 2022. De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2021/92, finder anvendelse fra den 1. januar 2021. De bestemmelser vedrørende disse fangstbegrænsninger, der indføres ved nærværende forordning, bør derfor også finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a, Det Forenede Kongeriges farvande og EU-farvande i ICES-underområde 4 samt Det Forenede Kongeriges farvande i ICES-afsnit 2a fra den 1. november 2021 til den 31. oktober 2022. I betragtning af behovet for at fortsætte bæredygtigt fiskeri og for at kunne indlede det relevante fiskeri som planlagt ved åbningen af fangstperioderne bør bestemmelserne i nærværende forordning vedrørende fangstbegrænsninger for makrel i norske farvande i Nordsøen og lodde i grønlandske farvande i ICES-underområde 5 og 14 finde anvendelse fra henholdsvis den 12. oktober 2021 og den 15. oktober 2021. Da de pågældende fiskerimuligheder enten endnu ikke er opbrugt eller vil blive forhøjet ved nærværende forordning, berøres retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger ikke af anvendelsen af nærværende forordning med tilbagevirkende kraft. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

(1)

Covid-19-krisen forårsager fortsat en kraftig tilbagegang i lufttrafikken som følge af et betydeligt fald i passagertrafikken ad luftvejen og direkte foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at begrænse spredningen af covid-19. Eurocontrol rapporterede, at lufttrafikken i EØS-luftrummet i første halvdel af 2021 har været ret stabil, og den udgjorde ca. 38 % af lufttrafikken i den tilsvarende periode af 2019 med en opadgående tendens. Ifølge Eurocontrols prognose forventes den årlige gennemsnitlige lufttrafik at nå op på 50 % i 2021 henholdsvis 72 % i 2022, idet der tages udgangspunkt i det mest realistiske prognosescenarie.

(2)

Sådanne omstændigheder ligger uden for luftfartsselskabernes kontrol, og deres efterfølgende frivillige eller obligatoriske aflysninger af flyvninger i tråd med udviklingen i efterspørgslen er en nødvendig eller legitim reaktion på disse omstændigheder.

(3)

I medfør af artikel 8, stk. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 95/93 skal luftfartsselskaberne benytte mindst 80 % af de slotserier, som de har fået tildelt; i modsat fald mistes de hævdvundne rettigheder til disse slotserier — den såkaldte »use-it-or-lose-it«-regel. I lyset af covid-19-krisen og for at beskytte luftfartsselskabernes finansielle soliditet og undgå de negative miljøvirkninger af tomme eller stort set tomme flyvninger, der kun opereres med det formål at opretholde de underliggende lufthavnsslots, blev »use it or lose it«-reglen suspenderet fra den 1. marts 2020 til den 28. marts 2021.

(4)

Den 16. februar 2021 ændrede Unionen på baggrund af covid-19-krisens vedvarende indvirkning på lufttrafikken forordning (EØF) nr. 95/93 for at give luftfartsselskaberne en yderligere lempelse fra »use it or lose it«-reglen i sommerfartplansæsonen 2021, idet reglen blev suspenderet i en yderligere periode fra den 28. marts 2021 til den 30. oktober 2021.

(5)

I henhold til artikel 10a, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 95/93 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre suspensionsperioden for »use it or lose it«-reglen i artikel 10a, stk. 3.

(6)

I henhold til artikel 10a, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 95/93 tillægges Kommissionen endvidere beføjelser til, hvor det er strengt nødvendigt for at tage højde for covid-19-krisens skiftende indvirkning på lufttrafikniveauet, at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre slotudnyttelsessatsen inden for et interval på mellem 30 % og 70 %.

(7)

Trods en gradvis stigning er lufttrafikniveauet i første halvdel af 2021 stadig lav sammenholdt med samme periode i 2019; ca. 38 % i gennemsnit af lufttrafikken den tilsvarende periode af 2019. Skønt det anerkendes, at udviklingen i lufttrafikken ikke kan forudsiges præcist, er det rimeligt at forvente, at situationen vil vare ved i den nærmeste fremtid med et støt minsket efterslæb i lufttrafikken i 2021 sammenholdt med 2019. Ifølge Eurocontrols fireårige prognose af 21. maj 2021 vil det årlige trafikniveau efter det mest sandsynlige scenarie, hvori det antages, at vaccinationen vil være effektiv i 2022, nå op på et årligt gennemsnit på 50 % i 2021 henholdsvis 72 % i 2022 af de tilsvarende niveauer i 2019. På grundlag af Eurocontrols foreliggende månedsprognoser for 2021 og det foreliggende årlige Eurocontrol-gennemsnit for 2022 forventes lufttrafikken i vinterfartplansæsonen 2021/22 at udgøre 70 % af niveauet i 2019.

(8)

Af data indsamlet af Verdenssundhedsorganisationen og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fremgår det, at den vedvarende tilbagegang i lufttrafikken skyldes virkningerne af covid-19-krisen. De foreliggende data viser en sammenhæng mellem udviklingen i antallet af smittetilfælde og medlemsstaternes og tredjelandes indførelse af foranstaltninger som reaktion på udviklingen i tallene, hvilket påvirker passagertrafikken ad luftvejen og resulterer i en tilbagegang i lufttrafikken. Sådanne foranstaltninger, som kan gennemføres eller ophæves med meget kort varsel, bidrager til et klima præget af usikkerhed og får en negativ indvirkning på forbrugernes tillid og reservationsadfærd.

(9)

Grundet udviklingen i antallet af covid-19-tilfælde og den mulige spredning af nye varianter er det rimeligt at forvente et betydeligt antal aflysninger som følge af covid-19-krisen i den kommende vinterfartplansæson, der løber fra den 31. oktober 2021 til den 26. marts 2022, hvis luftfartsselskaberne pålægges at operere deres fulde slotporteføljer for 2019 i henhold til artikel 8 i forordning (EØF) nr. 95/93.

(10)

Derfor bør den periode, der er fastsat i artikel 10a, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 95/93 forlænges fra den 31. oktober 2021 til den 26. marts 2022.

(11)

Efterspørgslen efter rejser i vinterfartplansæsonen fra den 31. oktober 2021 til den 26. marts 2022 kan fortsat være lav på trods af fremskridt med hensyn til vaccinationskampagner, øget sikkerhed i forbindelse med rejser og landenes indskrænkninger af foranstaltninger, der påvirker rejseaktiviteten. En vedvarende lav efterspørgsel i vinterfartplansæsonen vil sandsynligvis være et tegn på, at der er tale om langsigtede strukturelle ændringer i markedet og af forbrugernes adfærd. Derfor bør slotudnyttelsessatsen på den ene side undgå utilsigtede negative konsekvenser for luftfartsselskabernes finansielle situation og negative miljøvirkninger som følge af tomme eller stort set tomme flyvninger, der kun opereres for at opretholde hævdvundne rettigheder til slots, og på den anden side enten tilskynde luftfartsselskaberne til at udnytte lufthavnskapaciteten effektivt eller frigive slots til puljen til gavn for andre brugere for at sikre en effektiv udnyttelse af lufthavnskapaciteten.

(12)

Slotudnyttelsessatsen bør desuden også fastsættes på en sats, der garanterer et minimum af tjenester for at øge passagerernes tillid og udnytte lufthavnskapaciteten i løbet af vinterfartplansæsonen 2021/22 effektivt, og garanterer en pålidelig konnektivitet.

(13)

Slotudnyttelsessatsen bør ligeledes tage hensyn til mere langsigtede strukturelle ændringer på markedet og af forbrugernes adfærd, således at markedet gradvist kan tilpasse sig den ændrede efterspørgsel og frigøre kapacitet i vinterfartplansæsonen 2022/23. Dette gælder navnlig, fordi nogle luftfartsselskaber har gjort brug af ad hoc-slots i 2020 og begyndelsen af 2021 uden at opnå hævd på de pågældende slots.

(14)

Derfor bør slotudnyttelsessatsen for vinterfartplansæsonen 2021/22 fastsættes til 50 %.

(15)

Selv om det generelt antages, at luftfartsselskaberne indleder deres operationer, så snart efterspørgslen vender tilbage, indebærer en lavere udnyttelsestærskel en risiko for, at nogle luftfartsselskaber begrænser deres operationer i nogle lufthavne til det nødvendige minimum, blot for at opretholde de hævdvundne rettigheder til disse slots til skade for konkurrenter, lufthavnsoperatører og forbrugere. En eventuel frigivelse af en del af lufthavnskapaciteten som følge af denne nye udnyttelsessats forventes ikke at medføre alvorlige forstyrrelser i luftfartsselskabernes operationer og rutenet, hvilket ville blive resultatet af en højere udnyttelsessats.

(16)

Af hensyn til retssikkerheden, navnlig for slotkoordinatorer og luftfartsoperatører, bør denne forordning på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 (2) er der fastsat detaljerede bestemmelser om handelsnormer for frugt og grøntsager.

(2)

I perioden 2018-2020 foretog arbejdsgruppen for fastsættelse af kvalitetsnormer for landbrugsprodukter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) en revision af FN/ECE's normer for sød peber (2018 og 2020), spisedruer (2019 og 2020) samt æbler og pærer (2020). For at undgå unødige handelshindringer bør de generelle og særlige handelsnormer for disse frugter og grøntsager, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, rettes ind efter de nye FN/ECE-normer.

(3)

Disse reviderede FN/ECE-normer er blevet forelagt for og godkendt af medlemsstaterne efter proceduren i Rådets afgørelse (EU) 2017/2104 af 6. november 2017 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Arbejdsgruppen for Fastsættelse af Kvalitetsnormer for Landbrugsprodukter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE-WP.7), for så vidt angår forslag til kvalitetsnormer for frugt og grøntsager (3).

(4)

Forordning (EU) nr. 543/2011 bør derfor ændres —