(1)

London interbankrenten for schweizerfranc (CHF LIBOR) er en af de fem LIBOR-rentesatser, der administreres af Ice Benchmark Administration (IBA). CHF LIBOR afspejler rentesatsen, til hvilken store, førende internationalt aktive banker med adgang til markedet for usikret engrosfinansiering kan finansiere sig selv på et sådant marked i schweizerfranc. IBA beregner satsen på grundlag af data, som et panel af banker har fremsendt til IBA.

(2)

Det Forenede Kongeriges finanstilsyn, Financial Conduct Authority (UK FCA), har meddelt, at visse LIBOR-benchmarks, herunder CHF LIBOR, ophører ved udgangen af 2021. Ophøret skyldes betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt LIBOR i visse af sine indstillinger i tilstrækkelig grad er repræsentativ for en underliggende markedsmæssig eller økonomisk realitet, der afspejler markedet for usikret engrosfinansiering. Disse betænkeligheder udspringer af den manglende vilje blandt de fleste LIBOR-panelbanker til fortsat at bidrage til de LIBOR-anvendelser, som bebudet af IBA den 5. marts 2021 i ICE LIBOR Feedback Statement on Consultation on Potential Cessation.

(3)

Tidligere har en række banker anvendt CHF LIBOR i Unionen som referencesats i en lang række udestående detailrealkreditlån, hvoraf de fleste udløber efter udgangen af 2021. Ifølge svarene på en offentlig høring, der blev afholdt af Kommissionen, er der i øjeblikket realkreditkontrakter på 35 mia. EUR i Unionen, der har CHF LIBOR som reference. Det største antal af disse kontrakter er udestående i Polen, mens resten er udestående i Østrig, Slovenien, Nederlandene og Frankrig.

(4)

Omfanget af den potentielle afbrydelse, som CHF LIBOR's ophør har forårsaget, og behovet for at begrænse diskontinuiteten af kontrakter, der har CHF LIBOR som reference for at undgå, at afbrydelsen bliver til virkelighed, blev fremhævet i en række udvekslinger mellem Kommissionen og de berørte offentlige myndigheder. Kommissionen tog behørigt hensyn til de fremlagte faktiske oplysninger for at vurdere, hvorvidt betingelserne i artikel 23b i forordning (EU) 2016/1011 er opfyldt, og derfor for at fastslå behovet for, at Kommissionen iværksætter tiltag.

(5)

2021 Financial Stability Report fra den polske nationalbank (2) nævner, at mere end 410 000 husstande i Polen ved udgangen af 2020 havde CHF LIBOR-relaterede realkreditlån med forskellige CHF LIBOR-løbetider. Det svarer til ca. 20 % af den samlede polske portefølje af realkreditlån, som i henhold til andre oplysninger fra de relevante myndigheder tegner sig for en samlet værdi af 100 mia. PLN (ca. 22 mia. EUR). Størstedelen af disse realkreditlån er langfristede og vil fortsat være udestående efter 2030. Rapporten fremhæver de risici, der er forbundet med CHF LIBOR's ophør, og behovet for at sikre kontinuiteten af boliglån i schweizerfranc for at undgå, at disse risici bliver til virkelighed. Rapporten understreger endvidere, at de manglende fallback-bestemmelser og retsakter om udpegning af en erstatning for CHF LIBOR-benchmark kan true kontinuiteten af disse aftaler og føre til økonomiske tab for bankerne. Det polske finansministerium indsendte lignende oplysninger til Kommissionen.

(6)

I Østrig var der i juni 2021 mellem 50 000 og 60 000 realkreditlån til østrigske husstande, som har CHF LIBOR som reference, og som udgør en volumen på 9,6 mia. EUR og ca. 5,7 % af de østrigske husstandes samlede gæld. Ca. 400 østrigske banker beskæftiger sig med realkreditporteføljer, der benytter CHF LIBOR som reference. Østrigs Nationalbank og det østrigske finanstilsyn (FMA) fremlagde lignende dokumentation i et brev til Kommissionen.

(7)

I Slovenien var over 6 700 forbrugerkreditaftaler til en samlet værdi på over 300 mio. EUR baseret på CHF LIBOR den 31. december 2020, og den sidste del af disse kontrakter udløber først i 2043. Derudover er ni ud af 15 banker eksponeret over for CHF LIBOR. Andelen af boliglån i CHF LIBOR i de pågældende ni banker sammenlignet med alle boliglån tilsammen udgør 6,34 %, og andelen af realkreditlån i CHF LIBOR sammenlignet med alle realkreditlån udgør 7,13 %.

(8)

I Nederlandene anslås det, at detailrealkreditlån til en værdi af ca. 500 mio. EUR uden fallback-klausuler har CHF LIBOR som reference.

(9)

I Frankrig har regionale banker ca. 6 400 private låneaftaler, der har CHF LIBOR som reference, og som forfalder efter 2021.

(10)

I henhold til forordning (EU) 2016/1011 skal brugere af benchmarks udarbejde og vedligeholde robuste skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, de træffer, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere leveres, og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, udpege et eller flere alternative benchmarks som fallback for et benchmark, der ikke længere vil blive offentliggjort. Kontrakter, der benytter CHF LIBOR som reference, er blevet indgået længe før CHF LIBOR's ophør kunne forventes, og før forordning (EU) 2016/1011 begyndte at finde anvendelse. Sådanne kontrakter indeholder derfor ikke fallback-bestemmelser, der tager højde for den usandsynlige begivenhed, at en benchmarkadministrator ikke længere kan offentliggøre en kontraktlig reference efter en bestemt dato.

(11)

Da det var vanskeligt at finde en passende erstatning for CHF LIBOR, inden den nationale arbejdsgruppe for referencerenter for schweizerfranc (Swiss NWG) fremsatte klare anbefalinger til markedet, indeholder heller ikke kontrakter, der er indgået efter anvendelsesdatoen (1. januar 2018) for forordning (EU) 2016/1011, fallback-bestemmelser eller egnede fallback-bestemmelser.

(12)

Hvis ikke sådanne kontrakter, der har CHF LIBOR som reference, overgår til en udpeget erstatning for et benchmark, er der en alvorlig risiko for kontraktforstyrrelse i flere medlemsstater. Udpegelsen af erstatningen bør derfor sikre, at den risiko undgås, eftersom det, hvis den bliver til virkelighed, i væsentlig grad ville kunne forstyrre de finansielle markeders funktion i Unionen.

(13)

Den 5. marts 2021 bebudede UK FCA det fremtidige tab af repræsentativitet og ophør af alle CHF LIBOR-anvendelser. En sådan erklæring indebærer, at Kommissionen kan udøve sin beføjelse til at udpege en lovbestemt erstatning for CHF LIBOR i henhold til artikel 23b, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1011.

(14)

Resultatet af Kommissionens offentlige høring fastslog den vigtige rolle, som visse CHF LIBOR-løbetider spiller i realkreditkontrakter, navnlig løbetider på 1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12-måneder. Manglen på en klar og utvetydig erstatningssats i realkreditkontrakter, der har CHF LIBOR som reference, ville give anledning til retsusikkerhed, hvilket kan udløse retstvister og kontraktforstyrrelse. Kommissionen bør derfor udpege en lovbestemt erstatning for nævnte fire løbetider på CHF LIBOR, der skal anvendes i alle kontrakter og i alle finansielle instrumenter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (3), herunder men ikke begrænset til opsparingskonti, realkreditlån og lån, herunder forbrugerkreditaftaler og lån til små virksomheder, der er underlagt lovgivningen i en af EU's medlemsstater, og som ikke indeholder fallback-bestemmelser eller egnede fallback-bestemmelser.

(15)

I 2017 anbefalede Swiss NWG Swiss Average Rate Overnight (SARON), der administreres af SIX Swiss Exchange Financial Information AG (SIX), som erstatningssats for CHF LIBOR (4). I september 2020 anbefalede Swiss NWG efter at have erkendt, at det var umuligt at skabe en fremadrettet rentesats baseret på SARON, at sammensat SARON burde anvendes som grundlag for en fallback-sats for CHF LIBOR-referencer for kontantprodukter. En udpeget erstatning for de relevante løbetider for CHF LIBOR i eksisterende kontantkontrakter bør derfor beregnes som en sammensat SARON-sats.

(16)

Resultatet af Kommissionens offentlige høring har vist, at der er opbakning, bl.a. fra offentlige myndigheder i de medlemsstater, der er mest berørt af udpegelsen af en lovbestemt erstatning for alle CHF LIBOR-anvendelser i overensstemmelse med anbefalingerne fra Swiss NWG. Mens CHF LIBOR er en fremadrettet sats, hvor kunden på forhånd kender renten for den kommende periode, er den sammensatte SARON en bagudrettet rente. Det betyder, at rentesatsen i en given periode først kendes ved udgangen af denne periode. For at lette anvendelsen af rentesatsen i begyndelsen af renteperioden ville en mulig løsning være at fastsætte rentesatsen på grundlag af en observationsperiode, der går forud for renteperioden. Den 29. september 2020 anbefalede Swiss NWG i tilfælde, hvor rentebetalingen skal være kendt i begyndelsen af renteperioden, at anvende den sammensatte SARON i overensstemmelse med »last reset«-metoden. En sådan metode består i at fastsætte rentesatsen for den kommende periode på grundlag af den observerede sammensatte rentesats for en tidligere periode, som er lige så lang som den foreliggende renteperiode.

(17)

I henhold til Swiss NWG's anbefaling af 1. februar 2021 bør brugerne som erstatningssats for CHF LIBOR 1-Month f.eks. anvende SARON 1-Month Compound Rate og for CHF LIBOR 3-Month f.eks. anvende SARON 3-Month Compound Rate, der er fastsat efter »last reset«-metoden, dvs. den sammensatte SARON-sats som beregnet på grundlag af hhv. den 1-måneders og 3-måneders periode, der ligger umiddelbart forud for renteperioden.

(18)

Arbejdsgruppen Euro Risk-Free Rate Working Group indikerede i sin henstilling af 11. maj 2021, at »last reset«-metoden til perioder over tre måneder kan betyde regnskabs- og sikringsudfordringer på grund af de strukturelle forskelle mellem IBOR (fremadrettet) og SARON (bagudrettet), som er særligt udtalte ved lang løbetid. Som en alternativ metode anbefalede Swiss NWG den 1. juli 2021 anvendelsen af »last recent«-metoden med en observationsperiode på en måned. Metoden går ud på at fastsætte rentesatsen for den kommende periode på grundlag af den observerede sammensatte rentesats for en tidligere periode, som er kortere end den foreliggende renteperiode. Som status over henstillingerne fra arbejdsgruppen Euro Risk-Free Rate og for at forblive så tæt som muligt på den oprindelige referenceperiode for hver løbetidspunkt blev 3-Month SARON Compound Rate anset for at være mere hensigtsmæssig end 1-Month SARON Compound Rate for CHF LIBOR-løbetidspunkter på mindst tre måneder. Det er derfor anset for hensigtsmæssigt at anvende SARON 1-Month og SARON 3-Month Compound Rates som erstatninger for hhv. CHF LIBOR 1-Month og CHF LIBOR 3-Month og ligeledes at anvende SARON 3-Month Compound Rate som erstatning for CHF LIBOR 6-Month og 12-Month.

(19)

Der er en forskel i værdi mellem CHF LIBOR og SARON Compound Rate. For at afspejle en sådan forskel og minimere den økonomiske virkning af en erstatning bør der lægges en fast spreadjustering til SARON Compound Rate for hver af de CHF LIBOR-løbetider, som den erstatter.

(20)

Den offentlige høring, som blev afholdt af Kommissionen, har bekræftet, at det er hensigtsmæssigt at beregne en fast spreadjustering på grundlag af det historiske medianspænd mellem LIBOR for schweizerfranc og den pågældende SARON Compound Rate, der er sammensat over en femårig lookback-periode frem til den 5. marts 2021.

(21)

De rentesatser, som Kommissionen har udpeget til at erstatte løbetiderne for CHF LIBOR, bør derfor svare til SARON Compound Rate plus den relevante spreadjustering som offentliggjort for hver af de relevante sammensatte SARON-løbetider (1 måned, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder).

(22)

I henhold til artikel 23b, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011 erstatter erstatningen for CHF LIBOR, ved lov, alle henvisninger til det pågældende benchmark i kontrakter og i finansielle instrumenter som omhandlet i direktiv 2014/65/EU, som ikke indeholder fallback-bestemmelser eller egnede fallback-bestemmelser. Denne erstatning berører derfor ikke kontrakter, det er lykkedes at genforhandle for at tage højde for CHF LIBOR's ophør, jf. artikel 23b, stk. 11, i forordning (EU) 2016/1011.

(23)

I betragtning af at LIBOR ikke længere vil blive offentliggjort pr. 1. januar 2022, bør de udpegede satser erstatte henvisninger til CHF LIBOR fra og med nævnte dato.

(24)

UK FCA som tilsynsførende for CHF LIBOR-administratoren, den schweiziske centralbank i sin egenskab af sekretariat for Swiss NWG og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremlagt deres synspunkter om denne forordning.

(25)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Euro overnight index average (EONIA) er et kritisk benchmark, der repræsenterer rentesatserne for usikrede dag-til-dag-udlån i euro. EONIA anvendes i forbindelse med dag-til-dag-indeksswaps og en lang række andre produkter. Det er af afgørende betydning for kontantafvikling og er yderst relevant til andre formål, f.eks. forskellige værdiansættelsesprocedurer, der anvendes som led i sikkerhedsstillelse og risikostyringsprocesser eller regnskabsføring.

(2)

Den oprindelige metode til beregning af EONIA var baseret på bidrag fra deltagende panelbanker. I februar 2018 meddelte Det Europæiske Pengemarkedsinstitut (EMMI), der fungerer som administrator for EONIA, at EONIA's overholdelse af forordning (EU) 2016/1011 ikke kunne være opnået på det tidspunkt, hvor sådanne forpligtelser ville finde anvendelse. Arbejdet med EONIA's velordnede afvikling blev derfor påbegyndt af EMMI og den finansielle sektor. Den 13. september 2018 anbefalede arbejdsgruppen om risikofrie eurorenter den korte eurorente (EURSTR) som den eurodenominerede risikofrie rente som erstatning for EONIA. Den 14. marts 2019 offentliggjorde arbejdsgruppen også anbefalinger om overgangen fra EONIA til EURSTR, som omfattede en fase, hvor metoden til beregning af EONIA ville blive ændret og baseret på EURSTR, samt metoden til fastlæggelse af spreadjusteringen mellem EURSTR og EONIA.

(3)

Som følge af disse anbefalinger beregnede Den Europæiske Centralbank (ECB) den 31. maj 2019 et fast spænd mellem EONIA og EURSTR på 8,5 basispoint. Samme dag meddelte EMMI, at EONIA ville ophøre pr. 3. januar 2022. I overgangsperioden offentliggjorde EMMI en revideret metode for EONIA, i henhold til hvilken EONIA er lig med EURSTR som offentliggjort af ECB plus den faste spreadjustering på 8,5 basispoint. Denne reviderede metode finder anvendelse på EONIA fra den 2. oktober 2019 til dens ophør den 3. januar 2022. Den 11. december 2019 gav den belgiske myndighed for finansielle tjenesteydelser og markeder (FSMA) EMMI tilladelse til at levere og administrere EONIA i henhold til artikel 34 i forordning (EU) 2016/1011, således at EONIA kunne anvendes indtil dets ophør den 3. januar 2022.

(4)

På trods af den tidlige meddelelse om, at EONIA-renten ville ophøre pr. 3. januar 2022, og de tidlige anbefalinger fra branchen om at erstatte EONIA-referencer med EURSTR, navnlig for kontrakter, der udløber efter denne dato, er der stadig en stor mængde kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter EONIA som reference, i en række medlemsstater. EONIA spiller derfor fortsat en afgørende rolle for de finansielle markeder i Den Europæiske Union. Desuden indeholder sådanne eksisterende kontrakter og finansielle instrumenter som følge af processen med at nå til enighed blandt eksperter og i branchen om en passende overgangsmodel generelt ikke egnede fallback-bestemmelser, der tager højde for EONIA's endelige ophør. EONIA's ophør vil derfor sandsynligvis få en betydelig forstyrrende indvirkning på de pågældende kontrakter og finansielle instrumenter.

(5)

EONIA er blevet udpeget som et kritisk benchmark i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/482 (2). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 (3), som indsatte artikel 23b i forordning (EU) 2016/1011, fik Europa-Kommissionen beføjelse til at udpege en eller flere erstatninger for et kritisk benchmark, hvis alle betingelserne i artikel 23b i forordning (EU) 2016/1011 er opfyldt. EMMI's erklæring af 31. maj 2019 om EONIA's ophør og den omstændighed, at der på tidspunktet for afgivelse af erklæringen ikke var nogen efterfølgende administrator, der fortsat ville levere det pågældende benchmark, opfylder betingelsen som fastsat i artikel 23b, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2016/1011.

(6)

Endvidere tyder de data, der er indberettet af medlemmerne af arbejdsgruppen om risikofrie eurorenter, på, at flere tusinde derivatkontrakter med direkte EONIA-eksponeringer og sikkerhedsstillelsesaftaler, der refererer til EONIA som rentesatsen for sikkerhedsstillelser, pr. 9. juli 2021 stadig anvendes i alle EU-medlemsstater. Begge referencer tegner sig allerede for et samlet notionelt beløb på flere bio. EUR. De samme medlemmer anførte også, at deres bestræbelser på genforhandling af kontraker i gennemsnit er afsluttet for mindre end halvdelen af de kontrakter, der indeholder EONIA-referencer. Disse gennemførelsesprocenter peger i retning af, at individuel genforhandling af alle resterende EONIA-referencer vil være en stor udfordring for de kontraherende parter i Unionen, navnlig de tilsynsbelagte enheder. Hvis ikke sådanne kontrakter overgår til en udpeget erstatning for et benchmark, er der en alvorlig risiko for kontraktforstyrrelse. Selv om der forventes en fortsat aktiv indsats fra erhvervslivets aktører for at få alle kontrakter og finansielle instrumenter, der benytter EONIA som reference, overført til EURSTR på tidspunktet for EONIA's ophør, bør en erstatning for EONIA-referencerne derfor afbøde virkeliggørelsen af en sådan risiko, hvilket især kan påvirke kunder, der deltager i dag-til-dag indeksswaps for at afdække renterisiko.

(7)

Resultatet af høringer af ekspertarbejdsgrupper har dannet grundlag for den foreløbige vurdering af EONIA's vigtige rolle på finansielle markeder i Unionen. Det fremgik af disse høringer af ekspertarbejdsgrupper, at manglen på en harmoniseret tilgang ville give anledning til retsusikkerhed, hvilket kan udløse tvister og forstyrrelser. Arbejdsgruppen om risikofrie eurorenter sendte også den 15. juli 2021 en formel skrivelse, hvori Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger med henblik på hurtigt at udpege en lovbestemt erstatning for EONIA. Kommissionen bør derfor udpege en lovbestemt erstatning for EONIA, der skal anvendes i enhver kontrakt og i ethvert finansielt instrument som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (4), som ikke indeholder fallback-bestemmelser eller egnede fallback-bestemmelser.

(8)

Ved høringer inden for rammerne af arbejdsgruppen om risikofrie eurorenter blev der også peget på, at erstatningen af henvisninger til EONIA i kontrakter ved genforhandling af kontrakter ofte er blevet hæmmet af omfanget af kontrakter, der ikke udløber før EONIA's slutdato den 3. januar 2022, og af vanskeligheden ved at opnå samtykke fra alle parter i hver enkelt kontrakt. Dette forklarer mængden af kontrakter, som stadig benytter EONIA som reference. I betragtning af denne situation og i betragtning af de data, som medlemmerne af arbejdsgruppen om risikofrie eurorenter har indberettet, bør det sikres, at enhver kontrakt eller ethvert finansielt instrument, der stadig benytter EONIA som reference, fra datoen for dets ophør er omfattet af denne gennemførelsesforordning og falder ind under anvendelsesområdet for den lovbestemte erstatning.

(9)

Sammen med meddelelsen den 31. maj 2019 om, at offentliggørelsen af EONIA ville ophøre pr. 3. januar 2022, bebudede EMMI ændringer af EONIA-metode for at sikre fortsat overholdelse af forordning (EU) 2016/1011 og sikre en gnidningsløs overgang indtil EONIA's endelige ophør. Disse ændringer har fundet anvendelse på EONIA-metoden siden den 2. oktober 2019 og kæder EONIA-beregningen direkte sammen med udviklingen i EURSTR ved at anføre, at EONIA er lig med EURSTR plus en fast spreadjustering baseret på spændet beregnet af ECB. Tilføjelsen af en fast spreadjustering begrænser den økonomiske virkning af at udpege EURSTR som den lovbestemte erstatning for EONIA i alle kontrakter, der udløber efter EONIA's slutdato den 3. januar 2022.

(10)

I det formelle skrivelse fra arbejdsgruppen om den risikofrie eurorente af 15. juli 2021 blev der specifikt anmodet om, at den lovbestemte erstatning af EONIA skulle baseres på EURSTR plus den eksisterende af faste spreadjustering mellem EONIA og EURSTR, således at værdioverførsel undgås i overgangsperioden. Den lovbestemte erstatning af EONIA bør afspejle anbefalingerne fra den pågældende arbejdsgruppe om risikofrie renter og derfor baseres på EURSTR plus den faste spreadjustering, som ECB har beregnet.

(11)

En erstatning for EONIA erstatter ved lovgivning alle referencer til det pågældende benchmark i alle kontrakter og i alle finansielle instrumenter som defineret i direktiv 2014/65/EU, der ikke indeholder fallback-bestemmelser eller egnede fallback-bestemmelser, jf. artikel 23b, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1011. Denne erstatning berører derfor ikke kontrakter, der er lykkedes at genforhandle for at tage højde for EONIA's ophør, jf. artikel 23b, stk. 11, i forordning (EU) 2016/1011.

(12)

I betragtning af at EONIA ikke længere vil blive offentliggjort pr. 3. januar 2022, bør den udpegede erstatningssats erstatte referencer til EONIA fra og med nævnte dato.

(13)

FSMA, der er tilsynsførende for EONIA-administratoren, og ECB, som er centralbank med ansvar for EONIA's valutaområde, har fremlagt deres synspunkter om denne forordning.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

(1)

Den maltesiske, den spanske og den tyske udgave af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/464 (2) indeholder fejl i artikel 26, stk. 1-7, da disse sprogudgaver henviser til ikrafttrædelsesdatoen i stedet for anvendelsesdatoen for nævnte gennemførelsesforordning.

(2)

Den maltesiske, den spanske og den tyske udgave af gennemførelsesforordning (EU) 2020/464 bør derfor berigtiges. De øvrige sprogudgaver er ikke berørt.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Økologisk Produktion —

(1)

Afrikansk svinepest er en infektiøs virussygdom, der rammer opdrættede og vildtlevende svin og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 (2) blev vedtaget på grundlag af forordning (EU) 2016/429, og den foreskriver særlige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der skal anvendes i et begrænset tidsrum af de medlemsstater, der er opført i samme forordnings bilag I (de berørte medlemsstater), i de restriktionszoner I, II og III, der er opført i samme bilag.

(3)

De områder, der er opført som restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, beror på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen. Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1794 (3) som følge af ændringer i den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen i Bulgarien, Polen og Slovakiet.

(4)

Eventuelle ændringer af restriktionszone I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 bør baseres på den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i de områder, der er berørt af sygdommen, og den generelle epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i den berørte medlemsstat, risikoniveauet for yderligere spredning af sygdommen samt videnskabeligt baserede principper og kriterier for geografisk afgrænsning af zoner på grund af afrikansk svinepest og Unionens retningslinjer, som er aftalt med medlemsstaterne i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og som er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted (4). Sådanne ændringer bør også tage hensyn til internationale standarder såsom Verdensorganisationen for Dyresundheds sundhedskodeks for terrestriske dyr (5) og begrundelser for zoneinddeling, som de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder har fremlagt.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1794 har der været nye udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i visse zoner i Tyskland og Polen og hos opdrættede svin i Polen. Desuden er den epidemiologiske situation i visse zoner, der er opført som restriktionszone III i Tyskland, Litauen og Polen, blevet bedre for så vidt angår opdrættede svin på grund af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som disse medlemsstater anvender i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

(6)

I oktober 2021 blev der konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i regionen Dolnośląskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(7)

I oktober 2021 blev der også konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i regionen Świętokrzyskie i Polen i et område, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszone I i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone III i nævnte bilag i stedet for som restriktionszone I, ligesom det er nødvendigt, at den eksisterende afgrænsning af restriktionszone I omdefineres for at tage hensyn til dette nylige udbrud.

(8)

I oktober 2021 blev der endvidere konstateret et udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin i delstaten Sachsen i Tyskland i et område, der for øjeblikket ikke er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Dette nye udbrud af afrikansk svinepest hos et vildtlevende svin udgør et højere risikoniveau, der bør være afspejlet i nævnte bilag. Dette område i Tyskland, der for øjeblikket ikke er opført i nævnte bilag, og som er berørt af dette nylige udbrud af afrikansk svinepest, bør derfor nu opføres som restriktionszone II i nævnte bilag.

(9)

Efter disse nylige udbrud af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Polen og Tyskland samt hos opdrættede svin i Polen og under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen er zoneinddelingen i de pågældende medlemsstater blevet revurderet og ajourført. Derudover er de eksisterende risikostyringsforanstaltninger også blevet revurderet og ajourført. Disse ændringer bør afspejles i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605.

(10)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i de restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Tyskland i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i delstaten Brandenburg i Tyskland, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tre måneder. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(11)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i de restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Litauen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i distrikterne Jurbarko, Kauno, Kėdainių, Plungės, Raseinių og Skuodo i Litauen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tolv måneder. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(12)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i de restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Polen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i regionerne Warmińsko — Mazurskie, Mazowieckie, Świętokrzyskie, Lubelskie, Wielkopolskie i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner II i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tolv måneder. Disse restriktionszoner III bør nu opføres som restriktionszoner II under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest.

(13)

Under hensyntagen til effektiviteten af sygdomsbekæmpelsesforanstaltningerne vedrørende afrikansk svinepest for opdrættede svin i de restriktionszoner III, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605, som anvendes i Polen i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687, navnlig dem, der er fastsat i samme delegerede forordnings artikel 22, 25 og 40, og i overensstemmelse med de risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende afrikansk svinepest, der er fastsat i OIE-kodeksen, bør visse zoner i regionerne Lódzkie og Opolskie i Polen, der for øjeblikket er opført som restriktionszoner III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 desuden nu opføres som restriktionszoner I i samme bilag, som følge af at der ikke har været nogen udbrud af afrikansk svinepest hos opdrættede svin i de pågældende restriktionszoner III i de seneste tre måneder.

(14)

For at tage hensyn til den seneste udvikling i den epidemiologiske situation med hensyn til afrikansk svinepest i Unionen og for at bekæmpe de risici, der er forbundet med spredning af sygdommen, på en proaktiv måde bør der for Tyskland, Litauen og Polen afgrænses nye restriktionszoner af en tilstrækkelig størrelse, som på behørig vis bør opføres som restriktionszoner I, II og III i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605. Da situationen med hensyn til afrikansk svinepest er meget dynamisk i Unionen, er der ved afgrænsningen af disse nye restriktionszoner taget hensyn til situationen i de omkringliggende områder.

(15)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af afrikansk svinepest tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de ændringer, der foretages i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) 2021/605 ved nærværende forordning, får virkning snarest muligt.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —