4.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2021/1750

af 28. september 2021

om ændring af forordning (EU) 2019/440 om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende gennemførelsesprotokol

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 29. november 2018 vedtog Rådet forordning (EU) 2019/440 (1) om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (»fiskeriaftalen«).

(2)	Den 4. marts 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/441 (2) om indgåelse af fiskeriaftalen og den tilhørende gennemførelsesprotokol.

(3)	Forordning (EU) 2019/440 tildeler fiskerimuligheder, bl.a. i kategori 6 (industrielt pelagisk fiskeri), til medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige.

(4)

I henhold til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) er Det Forenede Kongerige ikke længere medlem af Unionen siden den 1. februar 2020. Den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløb den 31. december 2020. Det Forenede Kongerige har derfor ikke længere ret til at udnytte disse fiskerimuligheder fra nævnte dato, og de bør omfordeles til medlemsstaterne fra den 1. januar 2021.

(5)	Omfordelingen af fiskerimuligheder bør være gennemsigtig og stå i forhold til den oprindelige kvotetildeling.

(6)	Forordning (EU) 2019/440 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

På grund af denne forordnings indvirkning på fiskeriaktiviteterne i 2021 bør den finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da de pågældende fiskerimuligheder ikke er blevet udnyttet af Det Forenede Kongerige og er blevet forøget for de berørte medlemsstater.

(8)	I betragtning af at det haster at anvende denne forordning med tilbagevirkende kraft, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) 2019/440 affattes således:

»1. Fiskerimulighederne i henhold til gennemførelsesprotokollen til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko (»fiskeriaftalen«) fordeles således mellem medlemsstaterne:

Fiskerikategori

Type fartøj

Medlemsstat

Licenser eller kvoter

1.	Ikkeindustrielt pelagisk fiskeri i den nordlige del af zonen

Notfartøjer < 150 GT

Spanien

2.	Ikkeindustrielt fiskeri i den nordlige del af zonen

Langlinefartøjer med bundline < 40 GT

Spanien

Portugal

Langlinefartøjer med bundline ≥ 40 GT < 150 GT

Portugal

3.	Ikkeindustrielt fiskeri i den sydlige del af zonen

Line og stang < 150 GT pr. fartøj

Samlet ≤ 800 GT

Spanien

4.	Demersalt fiskeri

Langlinefartøjer med bundline ≤ 150 GT

Spanien

Portugal

Trawlfartøjer ≤ 750 GT

Samlet ≤ 3 000 GT

Spanien

Italien

5.	Tunfiskeri

Stangfartøjer

Spanien

Frankrig

6.	Industrielt pelagisk fiskeri

85 000 ton i 2019

90 000 ton i 2020

100 000 ton hvert år i 2021 og 2022

Fordeling på fartøjer, der har tilladelse til at fiske:

10 fartøjer ≥ 3 000 GT og < 7 765 GT

4 fartøjer ≥ 150 GT og < 3 000 GT

4 fartøjer < 150 GT

2019: 85 000 ton

Tyskland

6 871,2 ton

Litauen

21 986,3 ton

Letland

12 367,5 ton

Nederlandene

26 102,4 ton

Irland

3 099,3 ton

Polen

4 807,8 ton

Det Forenede Kongerige

4 807,8 ton

Spanien

496,2 ton

Portugal

1 652,2 ton

Frankrig

2 809,3 ton

2020: 90 000 ton

Tyskland

7 275,4 ton

Litauen

23 279,6 ton

Letland

13 095,0 ton

Nederlandene

27 637,9 ton

Irland

3 281,6 ton

Polen

5 090,6 ton

Det Forenede Kongerige

5 090,6 ton

Spanien

525,4 ton

Portugal

1 749,4 ton

Frankrig

2 974,5 ton

2021 og 2022: 100 000 ton hvert år

Tyskland

8 568,4 ton

Litauen

27 417,0 ton

Letland

15 422,3 ton

Nederlandene

32 549,8 ton

Irland

3 864,9 ton

Polen

5 995,4 ton

Spanien

618,8 ton

Portugal

2 060,3 ton

Frankrig

3 503,1 ton«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2021.

På Rådets vegne

S. KUSTEC

Formand

(1) Rådets forordning (EU) 2019/440 af 29. november 2018 om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende gennemførelsesprotokol (EUT L 77 af 20.3.2019, s. 1).

(2) Rådets afgørelse (EU) 2019/441 af 4. marts 2019 om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen (EUT L 77 af 20.3.2019, s. 4).

(3) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.

4.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1751

af 1. oktober 2021

om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ensartede formater og skemaer for meddelelser om konstatering af, at det i praksis er umuligt at indføre kontraktmæssig anerkendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 55, stk. 8, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU skal medlemsstaterne under visse betingelser pålægge institutter og enheder som omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at indføre en kontraktbestemmelse, hvormed modparten i en aftale eller et instrument, i henhold til hvilket passivet oprettes, anerkender, at dette passiv kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser.

(2)

I henhold til artikel 55, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2014/59/EU skal medlemsstaterne sikre, at når et sådant institut eller en sådan enhed når frem til den konstatering, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt at indføre en sådan kontraktbestemmelse (»konstatering af, at kontraktmæssig anerkendelse i praksis er umulig«), meddeler det pågældende institut eller den pågældende enhed afviklingsmyndigheden denne konstatering.

(3)	Kommissionen skal vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede formater og skemaer for en sådan meddelelse til afviklingsmyndighederne.

(4)	Ensartede formater og skemaer for meddelelsen om konstatering af, at kontraktmæssig anerkendelse i praksis er umulig, bør udformes på en måde, der sikrer, at afviklingsmyndighederne i hele Unionen foretager en meningsfuld og ensartet vurdering af en sådan konstatering.

(5)

For at øge datakvaliteten og sikre sammenlignelighed skal de dataposter, der indgår i skemaerne for meddelelsen, være i overensstemmelse med den enkelte datapunktmodel. Anvendelse af den enkelte datapunktmodel er udbredt praksis i forbindelse med indberetning med henblik på tilsyn. Den enkelte datapunktmodel bør bestå af en struktureret fremstilling af dataposterne og identificere alle relevante forretningskoncepter med sigte på ensartet meddelelse af konstateringen af, at kontraktmæssig anerkendelse i praksis er umulig.

(6)	For at garantere kvaliteten, konsistensen og nøjagtigheden af de indberettede dataposter bør dataposterne være underlagt fælles valideringsregler.

(7)

På grund af deres art ajourføres valideringsregler og datapunktdefinitioner regelmæssigt for at sikre, at de til enhver tid opfylder gældende forskriftsmæssige, analytiske og informationsteknologiske krav. Der bør fastsættes strenge kvalitative kriterier for den detaljerede enkelte datapunktmodel og de detaljerede fælles valideringsregler, som vil blive offentliggjort elektronisk af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed på dennes websted.

(8)	Denne forordning er baseret på de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oplysninger, der skal indgå i en meddelelse om konstatering af, at anerkendelse i praksis er umulig

Med henblik på at indgive en meddelelse i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2014/59/EU forelægger instituttet eller enheden, jf. nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), de oplysninger, der er præciseret i skemaerne i bilag I, for afviklingsmyndigheden. Disse skemaer udfyldes i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

Artikel 2

Format for forelæggelse af oplysninger

1. De institutter og enheder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, forelægger de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, i de dataudvekslingsformater og -former, som den relevante afviklingsmyndighed kræver.

2. Når de forelægger de oplysninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, overholder de institutter og enheder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), i direktiv 2014/59/EU, de datapunktdefinitioner, der indgår i den enkelte datapunktmodel, der er omhandlet i bilag III, og de valideringsregler, der er omhandlet i bilag IV.

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

BILAG I

N 00.01 — Meddelelsens ID


			Kolonner
			ID
			0010
Rækker	Meddelelsens ID	0010
	Meddelelsesdato	0020
	Meddelelsestype	0030
	Referencedato for skema N01.01 og N01.02	0040
	Referencedato for skema N02.00	0050
	Anvendt valuta	0060
	Instituttets eller enhedens navn	0070
	Kode	0080
	Kodetype	0090
	Kontaktperson	0100
	E-mail	0110
	Telefon	0120

N 01.01 — Angivelse efter kontrakt/instrument af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig


Meddelelsestype

PASSIV-ID	VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?	ENDELIG FORFALDSDATO	MULIGHED FOR FORLÆNGELSE?	HYPPIGHED AF FORLÆNGELSE	KONTRAKT/INSTRUMENT								UMULIGHED I PRAKSIS				MODPART
PASSIV-ID	VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?	ENDELIG FORFALDSDATO	MULIGHED FOR FORLÆNGELSE?	HYPPIGHED AF FORLÆNGELSE	BESKRIVELSE	PASSIVTYPE	GÆLDENDE LOVGIVNING	PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS I HENHOLD TIL TREJDELANDETS LOVGIVNING	PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS I DEN MEDLEMSSTAT, HVOR INSTITUTTET/ENHEDEN ER STIFTET	NOMINELT BELØB I DEN PRIMÆRE OPRINDELIGE VALUTA	PRIMÆR OPRINDELIG VALUTA	NOMINELT BELØB I LOKAL VALUTA	BETINGELSER	KATEGORI	ÅRSAGER TIL OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE	JURIDISK UDTALELSE?	NAVN	KODE	KODETYPE	NATIONAL KODE
0010	0020	0030	0040	0050	0060	0070	0080	0090	0100	0110	0120	0130	0140	0150	0160	0170	0180	0190	0200	0210

N 01.02 — Angivelse efter kategori af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig


KATEGORI	PASSIVERNES SAMLEDE VÆRDI I DEN LOKALE VALUTA, EFTER KATEGORI	ÅRSAGER TIL OPFYLDELSE AF KATEGORIERNE/BETINGELSERNE	PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS	ANTAL UNDERLIGGENDE PASSIVER
0010	0020	0030	0040	0050

N 02.00 — Insolvensrelaterede kategorier af passiver

PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS						NOMINELT BELØB, DER UDGØRES AF ALLE DE PASSIVER, SOM FOR INDEVÆRENDE ER MEDDELT AFVIKLINGSMYNDIGHEDEN
	HERAF: PASSIVER, DER ER OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I ET TREDJELAND				HERAF: UDELUKKET FRA BAIL-IN
		UDESTÅENDE BELØB, DER UDGØRES AF ALLE PASSIVER I PRIORITETSRÆKKEFØLGEN	HERAF: INGEN INDFØRELSE AF KONTRAKTMÆSSIG ANERKENDELSE	HERAF: BELØB, DER FOR INDEVÆRENDE ER MEDDELT AFVIKLINGSMYNDIGHEDEN	HERAF: UDELUKKET FRA BAIL-IN
0010	0020	0030	0040	0050	0060	0070

BILAG II

Instrukser for udfyldning af meddelelsen om konstatering af, at kontraktmæssig anerkendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i praksis er umulig

DEL I: GENERELLE INSTRUKSER

Dette bilag indeholder instrukser for meddelelsen fra et institut eller en enhed om konstatering af, at kontraktmæssig anerkendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i praksis er umulig.

Hver meddelelse kan omhandle flere kontrakter/instrumenter og/eller flere kategorier af passiver (hvis det er relevant), som opfylder de betingelser, under hvilke kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig, jf. artikel 55, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2014/59/EU.

Et institut eller en enhed kan indgive yderligere dokumentation, herunder en juridisk udtalelse eller en kopi af kontrakten, hvis det betragtes som relevant. Den relevante afviklingsmyndighed beslutter, hvordan en sådan yderligere dokumentation skal indgives.

Hvis et oplysningsfelt, der er opført i bilaget, ikke er relevant for en bestemt type kontrakt, og instituttet eller enheden kan godtgøre dette for afviklingsmyndigheden, behøver instituttet eller enheden ikke at indgive de oplysninger, der skal angives i det pågældende felt.

1. Meddelelsens struktur

Oplysningerne i meddelelsen skal indgives ved at udfylde følgende skemaer i bilag I:

a)	»Meddelelsens ID« (N00.01), som skal anvendes, når der forelægges oplysninger til identifikation af selve meddelelsen eller af det institut eller den enhed, der giver meddelelse til afviklingsmyndigheden.

»Angivelse efter kontrakt/instrument af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig« (N01.01), som skal avendes til at forelægge oplysninger om passiver, der opfylder de betingelser, under hvilke kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig, jf. artikel 55, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2014/59/EU.

»Angivelse efter kategori af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig« (N01.02), som skal anvendes til at forelægge oplysninger om kategorier af passiver, der opfylder de betingelser, under hvilke kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig, hvis den relevante afviklingsmyndighed vurderer, at det er nødvendigt for at præcisere kategorierne af passiver, jf. artikel 55, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.

d)	»Insolvensrelaterede kategorier af passiver« (N02.00), som skal anvendes til at forelægge oplysninger om passivers placering i prioritetsrækkefølgen i henhold til national insolvenslovgivning med henblik på artikel 55, stk. 2, femte afsnit, i direktiv 2014/59/EU.

2. Konsolideringens afgrænsning

Meddelelsen skal indgives af institutterne og enhederne på individuelt grundlag.

DEL II: SKEMASPECIFIKKE INSTRUKSER

3. N00.01 — Meddelelsens ID

3.1. Instrukser vedrørende specifikke rækker

Rækker

Instrukser

0010

Meddelelsens ID

Hver meddelelse skal tildeles et unikt ID, som angives af det institut eller den enhed, der har indsendt meddelelsen.

Meddelelsens ID angives pr. meddelelse [indgivelse], ikke pr. passiv eller kategori. En meddelelse giver mulighed for at inkludere et hvilket som helst antal passiver eller kategorier, alt efter hvad der er relevant på tidspunktet for meddelelsen.

Instituttet eller enheden angiver meddelelsens ID, som skal være unikt for hver meddelelse.

0020

Meddelelsesdato

Institutter og enheder skal angive den dato, hvor meddelelsen blev indsendt til afviklingsmyndigheden.

0030

Meddelelsestype (1)

Institutter og enheder angiver den type poster, der gives meddelelse om i den pågældende indgivelse, som følger:

a)	kun kontrakter/instrumenter (kun skema N01.01 må anvendes)

b)	kun kategorier af passiver (kun skema N01.02 må anvendes)

c)	både kontrakter/instrumenter og kategorier af passiver (både skema N01.01 og N01.02 skal anvendes for den samme meddelelse).

0040

Referencedato for skema N01.01 og N01.02

Institutter og enheder angiver referencedatoen for oplysningerne i meddelelser, for hvilke skema N01.01 og skema N01.02 anvendes.

0050

Referencedato for skema N02.00

Institutter og enheder angiver referencedatoen for oplysningerne i skema N02.00.

0060

Anvendt valuta

Institutter og enheder angiver referencevalutaen for beløbene i skema N01.01, kolonne 0130, skema N01.02, kolonne 0020 og skema N02.00.

Denne værdi henviser til den officielle valuta i den medlemsstat, hvor det institut, der har indgivet meddelelsen, er stiftet. Værdien skal være i overensstemmelse med den alfabetiske ISO 4217-kode.

0070

Instituttets eller enhedens navn

Navnet på det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen.

0080

Kode

Koden for det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen. For institutter er koden den alfanumeriske LEI-kode på 20 tegn (Legal Entity Identifier code). For andre enheder er koden den alfanumeriske LEI-kode på 20 tegn eller, hvis denne ikke foreligger, en kode fastsat i henhold til ensartet kodificering i Unionen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en national kode.

Koden skal stemme overens med den kode, der er indberettet for det samme institut eller den samme enhed i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1624 (2). Der skal altid angives en værdi i kodefeltet.

0090

Kodetype

Instituttet eller enheden præciserer den kodetype, der er angivet i kolonne 0080, som en »LEI-kode« eller »ikke-LEI-kode«. Der skal altid angives ét af de to svar for kodetypen.

0100

Kontaktperson

Institutter og enheder angiver navnet på en person, som skal kontaktes, hvis afviklingsmyndigheden har brug for præciseringer vedrørende meddelelsen.

0110

E-mail

Institutter og enheder angiver e-mailadressen på den person, der er nævnt i række 0100 »Kontaktperson«.

0120

Telefon

Institutter og enheder angiver telefonnummeret på den person, der er nævnt i række 0100 »Kontaktperson«.

4. N01.01 — Angivelse efter kontrakt/instrument af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig

4.1. Generelle bemærkninger

Skema N01.01 anvendes ved indgivelser vedrørende meddelelser om kontrakter på individuelt grundlag. Skema N01.01 giver mulighed for, at en indgivelse kan indeholde flere kontrakter i samme meddelelse. Dette skema anvendes til at indgive meddelelser om følgende:

a)	kontrakter/instrumenter, i henhold til hvilke der oprettes nye passiver: kontrakter/instrumenter, som afviklingsmyndigheden ikke tidligere har fået meddelelse om

kontrakter/instrumenter, i henhold til hvilke eksisterende passiver ændres: Hvis afviklingsmyndigheden tidligere har fået meddelelse om kontrakten eller instrumentet for det eksisterende passiv, og hvis kontrakten eller instrumentet er blevet vurderet til at opfylde en betingelse for umulighed i praksis, har ændringskontrakterne eller -instrumenterne samme passiv-ID (kolonne 0010) som det tidligere meddelte, og de resterende kolonner udfyldes kun, hvis der foretages ændringer heraf. Navnlig kolonne 0020 »Væsentlige ændringer?« udfyldes kun, hvis det er relevant, for kontrakter, der ændrer eksisterende passiver

c)	ikkebalanceførte poster: Institutter og enheder oplyser passivets placering i den prioritetsrækkefølge ved insolvens, som ville gælde ved aktivering af en ikkebalanceført post.

Hvis der ikke foreligger data, eller hvis de ikke er relevante, skal institutter og enheder ikke udfylde følgende kolonner: 0020, 0030, 0050, 0090, 0130, 0150 og 0210.

4.2. Instrukser vedrørende specifikke kolonner

Kolonner

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

PASSIV-ID

Passiv-ID'et er en unik identifikator, der tildeles af det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen, og som anvendes i alle meddelelser til at identificere det enkelte passiv. Instituttet eller enheden kan anvende passivets interne kode.

0020

VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?

Dette felt skal kun opfyldes for kontrakter/instrumenter, der ændrer eksisterende passiver. Det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen, angiver, om ændringerne af det eksisterende passiv betragtes som væsentlige.

Institutter og enheder giver ét af følgende svar:

—

Nej

0030

ENDELIG FORFALDSDATO

Den dato, hvor hele hovedstolen og alle renter for passivet skal betales tilbage (på grundlag af kontraktmæssig dokumentation for transaktionen).

Dag, måned og årstal for den endelige forfaldsdato skal angives. Den nøjagtige dag skal angives, når disse oplysninger foreligger, og ellers angives den første dag i den pågældende måned.

0040

MULIGHED FOR FORLÆNGELSE?

Institutter og enheder giver ét af følgende svar:

—

Nej

Denne kolonne skal opfyldes med svaret »Ja«, hvis kontrakten indeholder en eksplicit bestemmelse om mulighed for forlængelse heraf.

0050

HYPPIGHED AF FORLÆNGELSE

Hvis kolonne 0040 udfyldes med svaret »Ja«, præciserer institutter og enheder hyppigheden af forlængelsen af forfaldsdatoen i måneder.

0060–0130

KONTRAKT/INSTRUMENT

0060

BESKRIVELSE

Institutter og enheder giver en beskrivelse af kontrakten/instrumentet på højst 300 tegn. Dette felt skal indeholde kontraktens/instrumentets vigtigste kendetegn, som ikke er angivet i de andre felter i denne meddelelse (såsom passivets formål/kerne, hvorvidt instrumentet er omfattet af bail-in i henhold til den gældende lovgivning i tredjelandet).

0070

PASSIVTYPE

Institutter og enheder identificerer kontrakten/instrumentet som én af følgende typer:

a)	interbankindskud

b)	indskud hos kunder, som ikke er banker

derivater

d)	låntagning/finansiering

e)	handelsfinansiering

f)	operationelle tjenesteydelser, som ikke er afgørende for driften af enheden

andre

Hvis mere end én type er relevant, vælges den type, der bedst beskriver kontraktens/instrumentets formål.

0080

GÆLDENDE LOVGIVNING

Institutter og enheder angiver den alfabetiske ISO 3166-1-kode bestående af tre bogstaver for det land, hvis lovgivning kontrakten/instrumentet er omfattet af.

0090

PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS I HENHOLD TIL TREDJELANDETS LOVGIVNING

Instituttet eller enheden angiver den værdi, der svarer til passivets placering i prioritetsrækkefølgen på en skala fra 1 til x, hvor 1 er den mest efterstillede og x er den mest foranstillede klasse, som defineret i den relevante gældende lovgivning i tredjelandet, som passivet er omfattet af.

Instituttet forsøger at indhente nævnte placering i prioritetsrækkefølgen fra tredjelandets relevante afviklingsmyndighed, eller, hvis en sådan officiel placering i prioritetsrækkefølgen ikke findes, fastsætter den selv en værdi (på en skala fra 1 til x) baseret på passivets placering i prioritetsrækkefølgen i henhold til tredjelandets relevante lovgivning.

0100

PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS I DEN MEDLEMSSTAT, HVOR INSTITUTTET/ENHEDEN ER STIFTET

Institutter og enheder angiver den værdi, der svarer til passivets placering i prioritetsrækkefølgen på en skala fra 1 til x, hvor 1 er den mest efterstillede og x er den mest foranstillede klasse, som defineret i den relevante lovgivning, der gælder i den medlemsstat, hvor det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen, er stiftet.

0110

NOMINELT BELØB I DEN PRIMÆRE OPRINDELIGE VALUTA

Institutter og enheder angiver passivets nominelle beløb som fastsat i kontrakten/instrumentet.

For rammeaftaler bør instituttet eller enheden angive det maksimale beløb, som det forventer at nå som led i den pågældende rammeaftale, eller det maksimale beløb, der er tilladt i henhold til rammeaftalen.

Hvis kontrakten/instrumentet har mere end én valuta, indberetter institutterne og enhederne det nominelle beløb i den valuta, der har forrang i kontrakten.

0120

PRIMÆR OPRINDELIG VALUTA

Institutter og enheder tildeler en ISO-valutakode, som svarer til passivets pålydende værdi i henhold til kontrakten. Der skal anvendes en valutakode bestående af tre bogstaver i henhold til ISO 4217.

Hvis kontrakten har mere end én valuta, indberetter institutterne og enhederne den valuta, der har forrang i kontrakten.

0130

NOMINELT BELØB I LOKAL VALUTA

Institutter og enheder udfylder denne kolonne, hvis den valuta, der er angivet i kolonne 0110 ikke er den lokale valuta, dér hvor instituttet eller enheden er stiftet. Institutter og enheder anvender den valutakurs, der gælder på datoen for meddelelsen.

0140–0190

UMULIGHED I PRAKSIS

0140

BETINGELSER

Institutter og enheder identificerer de betingelser, under hvilke de vurderer, at det juridisk eller på anden måde i praksis er umuligt at indføre kontraktbestemmelsen, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1527 (3).

Institutter og enheder forelægger kombinationen af de betingelser, der finder anvendelse (de kan nøjes med at identificere én eller helt op til fem).

a)	Betingelse a) — indførelse af kontraktbestemmelsen udgør en overtrædelse af tredjelandets love, forskrifter eller administrative bestemmelser, som passivet er omfattet af

b)	Betingelse b) — indførelse af kontraktbestemmelsen er i strid med en udtrykkelig og bindende instruks fra en tredjelandsmyndighed

c)	Betingelse c) — passivet hidrører fra instrumenter eller aftaler, der er indgået i overensstemmelse med internationale standardvilkår eller -protokoller, som instituttet eller enheden ikke er i stand til at ændre

d)	Betingelse d) — passivet er underlagt kontraktbestemmelser, som instituttet eller enheden er tvunget til at acceptere for at kunne deltage i eller anvende tjenesteydelser fra et organ uden for Unionen, og som instituttet eller enheden ikke kan ændre

Betingelse e) — passivet kan tilskrives en kommerciel eller handelsmæssig kreditor og vedrører levering af varer eller tjenesteydelser, der, til trods for at de ikke er afgørende, anvendes i den daglige drift af instituttets eller enhedens aktiviteter, og instituttet eller enheden er ikke i stand til at ændre aftalevilkårene.

Der skal gives meddelelse om alle de betingelser, der finder anvendelse.

0150

KATEGORI

Institutter og enheder angiver i givet fald de kategorier af passiver, som den relevante afviklingsmyndighed har præciseret i henhold til artikel 55, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU.

0160

ÅRSAGER TIL OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE

Institutter og enheder giver en klar beskrivelse af de årsager, på grundlag af hvilke de har konstateret umulighed i praksis som følge af de betingelser, der er indberettet i kolonne 0140.

De oplysninger, der indsættes i dette felt, er relevante for at konstatere. hvorvidt den kontrakt/det instrument, der gives meddelelse om, opfylder betingelserne for umulighed i praksis, og bør derfor danne grundlag for afviklingsmyndighedens vurdering af instituttets konstatering.

Institutter og enheder skal undgå alt for korte begrundelser, f.eks. »Produktet er ikke anvendeligt« eller »Tab af konkurrencedygtighed«, og skal forelægge mere tilbundsgående begrundelser, således at afviklingsmyndigheden kan træffe en kvalificeret beslutning.

0170

JURIDISK UDTALELSE?

Institutter og enheder underretter afviklingsmyndigheden, hvis der foreligger en juridisk udtalelse om den meddelte umulighed i praksis i forbindelse med det pågældende passiv.

Institutter og enheder giver ét af følgende svar:

—

Nej

Hvis institutterne eller enhederne angiver svaret »Ja«, forelægger de den juridiske udtalelse for afviklingsmyndigheden på den måde, som afviklingsmyndigheden kræver.

0180–0210

MODPART

Institutter og enheder angiver identiteten på modparten for det pågældende passiv.

0180

NAVN

Det angivne navn skal være navnet på den individuelle modpart.

I forbindelse med kontrakter mellem flere parter angiver instituttet eller enheden enten den primære modpart eller giver svaret »kontrakt mellem flere parter«.

0190

KODE

Den kode, der indgår i en ID-kode for en række, skal være unik for hver enkelt enhed, som giver meddelelse. For institutter er koden LEI-koden. For andre enheder er koden LEI-koden eller, hvis denne ikke foreligger, en national kode. Koden skal være unik og anvendt konsekvent i alle skemaer og over tid. Der skal altid angives en værdi i kodefeltet.

0200

KODETYPE

Institutter eller enheder identificerer den kodetype, der er angivet i kolonne 0190, som en »LEI-kode« eller »National kode«.

0210

NATIONAL KODE

Institutter eller enheder kan også angive en national kode, hvis de angiver LEI-koden som identifikator for »Kode« i kolonne 0190.

5. N01.02 — Angivelse efter kategori af, at kontraktmæssig anerkendelse af bail-in i praksis er umulig

5.1. Generelle bemærkninger

Skema N01.02 anvendes til indgivelser vedrørende kategorier af passiver, når den relevante afviklingsmyndighed vurderer, at det er nødvendigt i henhold til artikel 55, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU at præcisere de kategorier af passiver, for hvilke det kan konstateres, at det i praksis er umuligt at indføre bestemmelsen om kontraktmæssig anerkendelse.

5.2. Instrukser vedrørende specifikke kolonner

Kolonner	Henvisninger til retsakter og instrukser
0010	KATEGORI Institutter og enheder angiver den kategori af passiver som angivet af den relevante afviklingsmyndighed i henhold til artikel 55, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU, for hvilken de indgiver en meddelelse. En meddelelse, hvor skema N01.02 er anvendt, kan indeholde så mange kategorier af passiver, som det er nødvendigt.
0020	PASSIVERNES SAMLEDE VÆRDI I DEN LOKALE VALUTA, EFTER KATEGORI Institutter og enheder angiver det forventede samlede beløb, der udgøres af pasiver, for hver af de meddelte kategorier, der er angivet i kolonne 0010. Beløbet skal være et anslået maksimalt beløb, der skal nås i henhold til den specifikke kategori, for en periode på seks måneder fra datoen for meddelelsen. Beløb skal angives i valutaen i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden er stiftet. Hvis instituttet eller enheden i den seksmåneders periode, der følger efter meddelelsen, konstaterer, at værdien af passiverne i den pågældende kategori er steget med mere end 10 % af det meddelte beløb, indgiver det/den en anden meddelelse til afviklingsmyndigheden.
0030	ÅRSAGER TIL OPFYLDELSE AF KATEGORIERNE/BETINGELSERNE Institutter og enheder redegør for, hvorfor der er indgivet en meddelelse om den pågældende kategori af passiver. Begrundelsen vil udgøre det grundlag, på hvilket afviklingsmyndigheden foretager en vurdering af meddelelsen om umulighed i praksis.
0040	PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS Institutter og enheder angiver de værdier, der svarer til passivernes placering i prioritetsrækkefølgen for hver kategori i kolonne 0010 på en skala fra 1 til x, hvor 1 er den mest efterstillede og x er den mest foranstillede klasse, som defineret i den relevante gældende lovgivning i den medlemsstat, hvor det institut eller den enhed, der indgiver meddelelsen, er stiftet.
0050	ANTAL UNDERLIGGENDE PASSIVER Institutter og enheder angiver det anslåede maksimale antal kontrakter/instrumenter, som skal besiddes i henhold til de respektive kategorier af passiver, for en periode på seks måneder fra datoen for meddelelsen.

6. N02.00 — Insolvensrelaterede kategorier af passiver

6.1. Generelle bemærkninger

Institutter eller enheder udfylder skema N02.00, idet de henviser til det sidste kvartal, for hvilke der foreligger data (4), med undtagelse af værdierne i kolonne 0070.

Som udgangspunkt skal de beløb, der indberettes i dette skema, være udestående værdier, med undtagelse af værdierne i kolonne 0070. Det udestående beløb for en fordring eller et instrument er summen af fordringens eller instrumentets hovedstol og påløbne renter. Det udestående beløb er lig med værdien af den fordring, kreditor ville kunne anmelde i forbindelse med insolvensbehandling. Værdierne i kolonne 0070 bør afspejle det samlede beløb, der er indberettet i skema N01.01 og N01.02, og bør derfor svare til den maksimale forventede værdi, der skal nås i henhold til de for indeværende meddelte kontrakter/instrumenter og/eller kategorier.

For ikkebalanceførte poster oplyser institutter og enheder passivets placering i den prioritetsrækkefølge ved insolvens, som ville gælde ved aktivering af en ikkebalanceført post.

Alle værdier i dette skema skal angives i den lokale valuta i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden er stiftet.

6.2. Instrukser vedrørende specifikke kolonner

Kolonner

Henvisninger til retsakter og instrukser

0010

PRIORITETSRÆKKEFØLGE VED INSOLVENS

Instituttet eller enheden angiver den værdi, der svarer til passivets placering i prioritetsrækkefølgen på en skala fra 1 til x, hvor 1 er den mest efterstillede og x er den mest foranstillede klasse, som defineret i den nationale lovgivning, som gælder i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden er stiftet.

Skema N02.00 skal indeholde en linje for hver enkelt placering i den prioritetsrækkefølge ved insolvens, der er angivet i skema N01.01, kolonne 0100, og skema N01.02, kolonne 0040.

0020

UDESTÅENDE BELØB, DER UDGØRES AF ALLE PASSIVER I PRIORITETSRÆKKEFØLGEN

Det samlede udstående beløb, der udgøres af alle passiver i den prioritetsrækkefølge ved insolvens, der er angivet i kolonne 0010.

0030

HERAF: PASSIVER, DER ER OMFATTET AF LOVGIVNINGEN I ET TREDJELAND

Denne kolonne skal indeholde det udestående beløb, der udgøres af passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland.

0040

HERAF: INGEN INDFØRELSE AF KONTRAKTMÆSSIG ANERKENDELSE

Denne kolonne skal indeholde det udestående beløb, der udgøres af alle passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, og som ikke indebærer kontraktmæssig anerkendelse af bail-in-bestemmelsen som krævet i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU. Værdien udgøres af det udestående beløb.

Værdien beregnes som summen af alle de passiver, som opfylder følgende betingelser:

a)	passiverne eksisterer stadig

b)	passiverne er omfattet af lovgivningen i et tredjeland

c)	passiverne indeholder ikke bestemmelsen om kontraktmæssig anerkendelse som krævet i artikel 55, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU

d)	passiverne er ikke udelukket fra bail-in

e)	passiverne er ikke indskud som omhandlet i artikel 108, litra a) i direktiv 2014/59/EU.

0050

HERAF: BELØB, DER FOR INDEVÆRENDE ER MEDDELT AFVIKLINGSMYNDIGHEDEN

Denne kolonne skal indeholde de udestående beløb, som udgøres af alle de passiver og/eller kategorier af passiver, der er indberettet i skema N01.01 og N01.02 i denne meddelelse.

0060

HERAF: UDELUKKET FRA BAIL-IN

Denne kolonne skal indeholde passiver, som er udelukket fra anvendelsen af bail-in-værktøjet i henhold til artikel 44, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU, eller som kan falde ind under betingelserne i nævnet direktivs artikel 44, stk. 3.

0070

NOMINELT BELØB, DER UDGØRES AF ALLE DE PASSIVER, SOM FOR INDEVÆRENDE ER MEDDELT AFVIKLINGSMYNDIGHEDEN

Denne kolonne skal afspejle den samlede sum af de nominelle og/eller maksimale forventede beløb, som udgøres af de passiver og/eller kategorier af passiver, der er indberettet i skema N01.01 og N01.02 i denne meddelelse.

(1) Skema N02.00 skal indgives i alle de tilfælde, der er beskrevet i litra a), b) og c).

(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1624 af 23. oktober 2018 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurer for samt standardformularer og skemaer til indberetning af oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner for kreditinstitutter og investeringsselskaber i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1066 (EUT L 277 af 7.11.2018, s. 1.)

(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1527 af 31. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af kontraktmæssig anerkendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser (EUT L 329 af 17.9.2021, s. 2).

(4) Det sidste kvartal, for hvilke der foreligger data, skal stemme overens med indberetningsfristerne for kvartalsvis indberetning: den 12. maj (for referencedatoen den 31. marts), 11. august (for referencedatoen den 30. juni), 11. november (for referencedatoen den 30. september) og den 11. februar (for referencedatoen den 31. december).

BILAG III

Den enkelte datapunktmodel

Alle de dataposter, der er omhandlet i bilagene til denne forordning, omdannes til en enkelt datapunktmodel, som udgør grundlaget for institutters og afviklingsmyndigheders IT-systemer.

Den enkelte datapunktmodel skal opfylde følgende kriterier:

a)	Den skal sikre en struktureret fremstilling af alle dataposterne i bilagene til denne forordning.

b)	Den skal beskrive alle forretningskoncepterne i bilagene til denne forordning.

c)	Den skal indeholde en dataordbog med angivelse af tabeletiketter, ordinatetiketter, akseetiketter, domæneetiketter, dimensionsetiketter og medlemsetiketter.

d)	Den skal omfatte parametre med en definition af arten eller mængden af datapunkter.

e)	Den skal indeholde datapunktdefinitioner, der udtrykkes som en sammensætning af egenskaber, som utvetydigt identificerer det finansielle koncept.

f)	Den skal indeholde alle relevante tekniske specifikationer, som er nødvendige for udvikling af IT-indberetningsløsninger, som giver ensartede afviklingsrelaterede data.

BILAG IV

Valideringsregler

Dataposterne i bilag I skal være omfattet af valideringsregler, som sikrer dataenes kvalitet og ensartethed. Valideringsreglerne skal opfylde følgende kriterier:

a)	de skal definere det logiske forhold mellem relevante datapunkter

b)	de skal omfatte filtre og forudsætninger, som definerer et sæt data, der er omfattet af en valideringsregel

c)	de skal kontrollere de indberettede datas ensartethed

d)	de skal kontrollere de indberettede datas nøjagtighed

e)	de skal fastsætte standardværdier, som skal anvendes, hvis de relevante oplysninger ikke er blevet indberettet.

4.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/19

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1752

af 1. oktober 2021

om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår beregning, verifikation og rapportering af data om særskilt indsamling af affald i form af drikkeflasker af engangsplast

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning (1), særlig artikel 9, stk. 3, og artikel 13, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv (EU) 2019/904 fastsætter mål for særskilt indsamling til genanvendelse af affald i form af drikkeflasker af engangsplast som opført i del F i bilaget til samme direktiv (»brugte engangsplastflasker«). I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/904 er målet 77 % af sådanne markedsførte engangsplastflasker efter vægt for 2025, mens målet for 2029 er 90 %. Kommissionen skal fastsætte metoden til beregning og verifikation af disse særskilte indsamlingsmål og formatet for medlemsstaternes rapportering af data om engangsplastflasker, som hvert år er indsamlet særskilt.

(2)

For at sikre sammenlignelige data bør der fastsættes detaljerede bestemmelser om udvælgelsen af de tidspunkter, hvor vægten af de indsamlede brugte engangsplastflasker måles. Sådanne bestemmelser bør tage højde for gældende indsamlingspraksis og mængden af andre materialer og stoffer, der er tilstede i det indsamlede affald ud over sådanne flasker.

(3)	For at sikre sammenlignelighed mellem de data, der rapporteres, bør der fastsættes detaljerede bestemmelser om, hvordan de to alternative metoder, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/904, til bestemmelsen af mængden af markedsførte engangsplastflasker skal bruges.

(4)

For at sikre at dataene om vægten af de indsamlede brugte engangsplastflasker er nøjagtige, bør rapporteringsformatet sikre, at alle parametre, der er relevante for beregningen af mængden af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker, er fastlagt, og at der foreligger en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til beregningen og verifikationen af disse parametres data.

(5)

Selv om forpligtelsen om særskilt indsamling af affald kræver, at affaldet holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle visse typer affald sammen, forudsat at det ikke hindrer genanvendelse af høj kvalitet i henhold til affaldshierarkiet i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, og artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2008/98/EF.

(6)

I betragtning af genstanden for foranstaltningerne og den kontekst, de skal anvendes i, er metoden til beregning og verifikation af de særskilte indsamlingsmål for brugte engangsplastflasker, jf. artikel 9, stk. 3, i direktiv (EU) 2019/904, tæt knyttet til formatet for rapportering om sådan særskilt indsamling, jf. artikel 13, stk. 4, i samme direktiv. Denne retsakt bør derfor vedtages under henvisning til begge bestemmelser for at sikre sammenhæng mellem bestemmelserne om beregning og verifikation og bestemmelserne om rapportering om indsamling af brugte engangsplastflasker og for at lette adgangen til disse bestemmelser.

(7)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (2) —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Metoden til beregning og rapportering af mængden af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker

1. Mængden af særskilt indsamlet affald i form af drikkeflasker af engangsplast som opført i del F i bilaget til direktiv (EU) 2019/904 (»brugte engangsplastflasker«) beregnes ved at dividere vægten af de særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker med vægten af sådanne engangsplastflasker, der er markedsført (»markedsførte engangsplastflasker«). Den heraf resulterende brøk udtrykkes i procent.

2. Medlemsstaterne anvender formlerne i bilag I til at beregne mængden af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker.

Artikel 2

Metoden til bestemmelse af vægten af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker

1. Vægten af brugte engangsplastflasker omfatter vægten af deres kapsler og låg.

2. Vægten af brugte engangsplastflasker omfatter ikke vægten af eventuel tilbageværende drikkevare.

3. Vægten af brugte engangsplastflasker må kun omfatte vægten af etiketter og klæbemidler, hvis denne også er omfattet i vægten af de markedsførte engangsplastflasker.

4. Brugte engangsplastflasker anses for at være særskilt indsamlede, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	de brugte engangsplastflasker er særskilt indsamlet til genanvendelse adskilt fra andet affald

de brugte engangsplastflasker er indsamlet til genanvendelse sammen med andre emballageaffaldsfraktioner af kommunalt affald eller sammen med andre plast-, metal-, papir- eller glasaffaldsfraktioner, der ikke er emballage, af kommunalt affald, der er særskilt indsamlet til genanvendelse, og

i)	indsamlingssystemet ikke indsamler affald, der kan forventes at indeholde farlige stoffer

ii)	indsamlingen af affald og den efterfølgende sortering er udformet og gennemføres med henblik på at minimere risikoen for, at indsamlede brugte engangsplastflasker kontamineres af plastaffald, der ikke stammer fra sådanne flasker og andet affald

iii)	affaldsoperatørerne har indført kvalitetsstyringssystemer med henblik på at verificere, at betingelserne i nr. i) og ii) er opfyldt.

5. De i stk. 4, litra b), nr. iii), omhandlede kvalitetsstyringssystemer skal:

a)	tage hensyn til, at der afsættes det nødvendige personale med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder, og at lokalerne og udstyret organiseres, så det sikres, at de indsamlede brugte engangsplastflasker opfylder betingelserne i stk. 4, litra b), nr. i) og ii)

b)	gennemføre verifikationsprocesserne i overensstemmelse med på forhånd fastlagte instruktioner og procedurer

c)	være certificeret af en uafhængig tredjepart.

6. Vægten af de brugte engangsplastflasker, der er særskilt indsamlet i overensstemmelse med stk. 4, litra a), måles på det tidspunkt, hvor flaskerne indsamles, eller som outputtet fra en sorteringsoperation. Vægten af sådanne brugte flasker kan beregnes ved at tælle flaskerne, forudsat at der anvendes konverteringsfaktorer, der tager højde for vægten af hver flaskestørrelse, flaskernes polymertype, låg og kapsler samt tab i de efterfølgende sorteringsprocesser.

7. Vægten af de brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt i overensstemmelse med stk. 4, litra b), måles som outputtet fra en sorteringsoperation, hvor de adskilles fra andet affald, som de er indsamlet sammen med.

8. Hvis brugte engangsplastflasker og andet emballageaffald af samme polymer er tilstede i outputtet fra en sorteringsoperation, er vægten af de brugte engangsplastflasker proportionel med andelen af brugte engangsplastflasker ved inputtet til sorteringsoperationen. Denne andel bestemmes på baggrund af en repræsentativ stikprøve og en efterfølgende analyse af sammensætningen eller ved brug af elektroniske registre.

Artikel 3

Metoden til bestemmelse af vægten af markedsførte engangsplastflasker

1. Vægten af markedsførte engangsplastflasker omfatter kun vægten af sådanne flasker, der er markedsført, efter at de er blevet fyldt med en drikkevare.

2. Vægten af markedsførte engangsplastflasker kan justeres med henblik på at tage hensyn til bevægelser i forbindelse med betydelig import, eksport eller andre bevægelser inden for Unionen, foretaget af operatører eller af fysiske personer til personligt brug.

3. Hvis medlemsstaterne bestemmer mængden af markedsførte engangsplastflasker på grundlag af vægten af produceret affald fra sådanne produkter, jf. artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv (EU) 2019/904, omfatter vægten af det pågældende affald følgende:

a)	særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker, uanset om de opfylder kravene i artikel 2, stk. 4, litra a) og b)

b)	brugte engangsplastflasker indsamlet som blandet kommunalt affald

c)	brugte engangsplastflasker, der er henkastet og ikke bortskaffet gennem affaldsindsamlingssystemer, uanset om de efterfølgende er blevet indsamlet.

Vægten af flaskerne som omhandlet i første afsnit, litra b) og c), beregnes ved anvendelse af den stikprøvemetode og den analyse af affaldets sammensætning, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 4

Stikprøvemetode og analyse af affaldets sammensætning til beregning af vægten af brugte engangsplastflasker indsamlet som blandet kommunalt affald eller henkastet affald

1. Dataindsamlingen til brug for analysen af affaldets sammensætning baseres på undersøgelser og indsamlingen af repræsentative stikprøver. Ved denne dataindsamling tages der højde for følgende:

a)	sæsonudsving for brugte engangsplastflasker, der er henkastet og ikke bortskaffet gennem affaldsindsamlingssystemer

b)	variationer i bystrukturen

c)	variationer i frekvens, type og placeringen af den kommunale affaldsindsamling.

2. Den i stk. 1 omhandlede dataindsamling og analyse skal omhandle hele medlemsstatens område.

Artikel 5

Indsamling og rapportering af data

1. Indsamlingen af data til beregning af vægten af brugte engangsplastflasker og markedsførte engangsplastflasker i overensstemmelse med artikel 2 og artikel 3 foretages hvert år. Medlemsstaterne anvender, så vidt det er muligt, elektroniske registre til indsamling og rapportering af data.

2. Medlemsstaterne rapporterer de i artikel 13, stk. 1, litra c), i direktiv (EU) 2019/904 omhandlede data i det format, der er fastlagt i bilag II til denne afgørelse, og indgiver den i artikel 13, stk. 2, i samme direktiv omhandlede kvalitetskontrolrapport for så vidt angår disse data i det format, der er fastlagt i bilag III til denne afgørelse.

3. Kommissionen offentliggør de data, medlemsstaternes har rapporteret, medmindre en medlemsstat i den i stk. 2 omhandlede rapport forelægger en begrundet anmodning om, at visse data ikke offentliggøres.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 155 af 12.6.2019, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

BILAG I

FORMLER TIL BEREGNING AF MÆNGDEN AF SÆRSKILT INDSAMLEDE BRUGTE ENGANGSPLASTFLASKER

ASCB = (WSCB apart + WSCB blended)/(WBPM + WEWG) × 100 %

hvor:

ASCB	er mængden af brugte engangsplastflasker særskilt indsamlet til genanvendelse, som omhandlet i artikel 1
WSCB apart	er vægten af brugte engangsplastflasker særskilt indsamlet til genanvendelse adskilt fra andet affald i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, litra a)
WSCB blended	er vægten af brugte engangsplastflasker særskilt indsamlet til genanvendelse sammen med andet affald i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, litra b)
WBPM	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, som omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2
WEWG	er vægten af markedsførte engangsplastflasker bestemt på grundlag af vægten af produceret affald fra sådanne produkter, som omhandlet i artikel 3, stk. 3

WBPM = WBPM gross — WB out + WB in

WBPM gross	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, som omhandlet i artikel 3, stk. 1
WB out	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet eksporteret eller flyttet til andre medlemsstater af operatører eller fysiske personer til personligt brug, som omhandlet i artikel 3, stk. 2
WB in	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet importeret eller modtaget fra andre medlemsstater af operatører eller fysiske personer til personligt brug, som omhandlet i artikel 3, stk. 2

WB out = W B out moved to other MS + W B out exp + W B out moved to other MS by natural persons + W B out by natural persons

W B out moved to other MS	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet til andre medlemsstater af operatører
W B out exp	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet eksporteret af operatører
W B out moved to other MS by natural persons	er den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet til andre medlemsstater af fysiske personer til personligt brug
W B out by natural persons	er den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet eksporteret af fysiske personer til personligt brug

WB in = W B in from other MS + W B in imported + W B in moved from other MS by natural persons + W B in by natural persons

W B in from other MS	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet modtaget fra andre medlemsstater af operatører
W B in imported	er vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet importeret af operatører
W B in moved from other MS by natural persons	er den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet fra andre medlemsstater af fysiske personer til personligt brug
W B in by natural persons	er den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet importeret af fysiske personer til personligt brug

WEWG = TWSCB + Wother SCB + WMSW + Wlitter

TWSCB	er vægten brugte engangsplastflasker særskilt indsamlet til genanvendelse i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, litra a) og b), som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a)
Wother SCB	er vægten af brugte engangsplastflasker særskilt indsamlet til genanvendelse, men ikke i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, litra a) og b), som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra a)
WMSW	er vægten af brugte engangsplastflasker indsamlet som blandet kommunalt affald, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra b)
Wlitter	er vægten af henkastede brugte engangsplastflasker, som omhandlet i artikel 3, stk. 3, litra c).

BILAG II

FORMAT TIL RAPPORTERING AF DATA

I. Format til rapportering af data beregnet på grundlag af den metode, der er fastsat i artikel 3

Tabel 1

Vægten af markedsførte engangsplastflasker beregnet i overensstemmelse med artikel 3 (i ton)

LAND:
REFERENCEÅR:
Vægten af engangsplastflasker i ton beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1
Vægten af markedsførte engangsplastflasker (1)
Justering af vægten af engangsplastflasker i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2
Vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet importeret af operatører (2)
Vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet modtaget fra andre medlemsstater af operatører (3)
Vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet eksporteret af operatører (4)
Vægten af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet til andre medlemsstater af operatører (5)
Den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet eksporteret af fysiske personer til personligt brug (6)
Den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet importeret af fysiske personer til personligt brug (7)
Den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet til andre medlemsstater af fysiske personer til personligt brug (8)
Den skønnede vægt af markedsførte engangsplastflasker, der er blevet flyttet fra andre medlemsstater af fysiske personer til personligt brug (9)
Den justerede vægt af markedsførte engangsplastflasker (10)

Vægten af markedsførte engangsplastflasker bestemt på grundlag af vægten af produceret affald fra sådanne produkter beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3
Vægten af brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt til genanvendelse i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, litra a) og b) (11)
Vægten af brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt til genanvendelse, men ikke i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 2, stk. 4, litra a) og b) (12)
Vægten af brugte engangsplastflasker, der er indsamlet som blandet kommunalt affald (13)
Vægten af henkastede brugte engangsplastflasker (14)
Bemærkninger: Mørke felter: Rapportering er frivillig.

II. Format til rapportering af data beregnet på grundlag af den metode, der er fastsat i artikel 2, stk. 4

Tabel 2

Vægten af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker til genanvendelse beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4 (i ton)

LAND:

REFERENCEÅR:

a)	Vægten af brugte engangsplastflasker indsamlet særskilt fra andet affald (15)

b)	Vægten af brugte engangsplastflasker indsamlet sammen med andet affald (16)

Bemærkninger:

(1) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 (W BPM gross ).

(2) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B in imported ).

(3) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B in from other MS).

(4) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B out exp ).

(5) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B out moved to other MS ).

(6) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B out by natural persons ).

(7) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B in by natural persons ).

(8) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B out moved to other MS by natural persons ).

(9) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W B in moved from other MS by natural persons).

(10) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 (W BPM ).

(11) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra a) (TW SCB ).

(12) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra a) (W other SCB ).

(13) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra b) (W MSW ).

(14) Beregnet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, litra c) (W litter ).

(15) Beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, litra a) (W SCB apart).

(16) Indsamlet sammen med andre emballageaffaldsfraktioner af kommunalt affald eller sammen med andre ikkefarlige plast-, metal-, papir- eller glasaffaldsfraktioner, der ikke er emballage, af kommunalt affald, der er særskilt indsamlet til genanvendelse, og beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, litra b) (W SCB blended).

BILAG III

FORMAT FOR KVALITETSKONTROLRAPPORT

I. Generelle oplysninger

1.1.	Medlemsstat:

1.2.	Organisation, der forelægger data og beskrivelse:

1.3.	Kontaktperson:

1.4.	E-mailadresse:

1.5.	Telefonnr.:

1.6.	Referenceår:

1.7.	Rapporteringsdato/version:

1.8.	Link til medlemsstatens offentliggørelse af data (eventuelt):

II. Beskrivelse af de institutioner, der medvirker i dataindsamlingen

Navn på institution	Beskrivelse af hovedansvarsområder

Indsæt ekstra rækker efter behov

III. Beskrivelse af anvendte metoder

3.1. Markedsførte engangsplastflasker (Bilag II, tabel 1)

3.1.1. Beskrivelse af de metoder, der er anvendt til undersøgelser og til analysen af affaldets sammensætning

Hvis vægten af markedsførte engangsplastflasker bestemmes på grundlag af vægten af produceret affald fra sådanne produkter: Beskriv den metode, der er anvendt til stikprøver og til analysen af affaldets sammensætning, som omhandlet i artikel 4.

	Anvendt metode	Variationer, der er taget højde for
Brugte engangsplastflasker, der er indsamlet som blandet kommunalt affald
Brugte engangsplastflasker, der er henkastet

3.1.2. Beskrivelse af alle væsentlige uoverensstemmelser mellem vægten af markedsførte engangsplastflasker og vægten af produceret emballageaffald eller andre relaterede spørgsmål

Beskriv, hvor det er relevant, planlagte eller trufne korrigerende foranstaltninger.

Indsæt ekstra rækker efter behov

3.2. Oplysninger om særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker (bilag II, tabel 2)

3.2.1. Beskrivelse af metoder og kilder til bestemmelse af vægten af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker

Redegør for de praksisser, der tages i betragtning i forbindelse med beregningen af andelen af særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker, og metoder til konstatering af, om de brugte engangsplastflasker, der er indsamlet sammen med andet affald, er af sammenlignelig kvalitet i forhold til brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt fra andet affald. Inkluder dokumentation for kvalitetsstyringssystemerne og for den verifikation foretaget af tredjepart, der er iværksat af affaldsoperatørerne med henblik på at verificere, at betingelserne i artikel 2, stk. 4, litra b), nr. i) og ii), er opfyldt.

Indsæt ekstra rækker efter behov

IV. Dataverifikation og kontrolsystem

4.1. Verifikation af data om særskilt indsamlede brugte engangsplastflasker

Verifikations- og kontrolprocedurer	Anvendt på data om					Eventuelle supplerende bemærkninger
Verifikations- og kontrolprocedurer	Markedsførte engangsplastflasker (Ja/Nej)	Brugte engangsplastflasker (Ja/Nej)	Brugte engangsplastflasker indsamlet adskilt fra andet affald som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra a) (Ja/Nej)	Brugte engangsplastflasker indsamlet sammen med andet affald, som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) (Ja/Nej)	Justering for andre materialer indhentet ved særskilt indsamling, som ikke er en del af engangsplastflaskerne (1) (Ja/Nej)	Eventuelle supplerende bemærkninger
Kontrol af dataenes fuldstændighed
Krydskontrol
Kontrol af tidsserier
Revision
Andet (angiv nærmere)

4.2. Beskrivelse af de vigtigste faktorer, der påvirker nøjagtigheden af de data, der rapporteres om brugte engangsplastflasker, markedsførte engangsplastflasker og/eller brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt

Faktorer, der potentielt kan påvirke dataenes pålidelighed	Faktorer			Beskrivelse af, hvordan dataenes nøjagtighed påvirkes, og hvilke metoder, der er anvendt for at minimere virkningen af unøjagtige data
Faktorer, der potentielt kan påvirke dataenes pålidelighed	Markedsførte engangsplastflasker (Ja/Nej)	Brugte engangsplastflasker (Ja/Nej)	Brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt (Ja/Nej)
Stikprøvefejl (2) (f.eks. variationskoefficienter)
Dækningsfejl (3) (f.eks. de-minimis-regler, regional dækning)
Målefejl (4) (f.eks. måleenhed, materialer, som ikke er en del af en engangsplastflaske, herunder kapsler og låg)
Testinstrumenter til dataindsamling (5) (f.eks. afprøvning af spørgeskemaer)
Bearbejdningsfejl (6) (f.eks. konstatering af fejl, korrektion af fejl)
Bortfaldsfejl (7)
Modelantagelsesfejl (8)
Andet (angiv nærmere)

4.3. Redegørelse for omfanget og validiteten af undersøgelser med henblik på at indsamle data om brugte engangsplastflasker, markedsførte engangsplastflasker og/eller brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt

Indsæt ekstra rækker efter behov

4.4. Forskelle fra data, der er rapporteret for de tidligere referenceår

Væsentlige metodologiske ændringer i den beregningsmetode, der er anvendt for det aktuelle referenceår i forhold til den beregningsmetode, der er anvendt for tidligere referenceår, hvis der er nogen (især retrospektive revisioner, deres art og om der skal markeres et brud på serien for et bestemt år).

Indsæt ekstra rækker efter behov

4.5. Redegørelse for forskellen i ton

Hvis de rapporterede data viser en afvigelse på over 10 % i forhold til de data, der blev forelagt for det foregående referenceår.

De direkte eller bagvedliggende årsager til forskellene i vægten af brugte engangsplastflasker, markedsførte engangsplastflasker og/eller brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt.

Brugte engangsplastflasker, markedsførte engangsplastflasker og/eller brugte engangsplastflasker, der er indsamlet særskilt	Afvigelse (%)	Hovedårsag til afvigelsen

Indsæt ekstra rækker efter behov

V. Fortrolighed

Begrundelse for anmodningen i denne rapport om, at visse data ikke offentliggøres, ledsaget af en liste over de specifikke dele, der ikke ønskes offentliggjort.

VI. Vigtigste nationale websteder, referencedokumenter og publikationer

Navn og URL på de vigtigste websteder, referencedokumenter og publikationer, der vedrører dataindsamlingen.

Indsæt ekstra rækker efter behov

(1) Etiketter, klæbemidler, rester af de drikkevarer, som flaskerne indeholdt, og andet materiale, der ikke udgør en del af engangsplastflasken, dens kapsler eller dens låg.

(2) Beskriv de skønnede variationskoefficienter og de metoder, der er anvendt til skøn af varians.

(3) Beskriv typen og størrelsen af dækningsfejl.

(4) Beskriv instrumenterne til reduktion af potentielle risici og undgåelse af fejl.

(5) Beskriv de instrumenter og metoder, der er anvendt til at sikre kvalitet, samt relevante dataindsamlingsinstrumenter.

(6) Beskriv bearbejdningstrinene mellem dataindsamling og udarbejdelsen af statistik og opstil en liste over konstaterede fejl og deres omfang.

(7) Beskriv enheds- og emnebortfaldsprocenterne for de vigtigste variabler og imputeringsmetoderne (hvis relevant).

(8) Beskriv typen og størrelsen af modelantagelsesfejl.

4.10.2021

Den Europæiske Unions Tidende

L 349/31

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1753

af 1. oktober 2021

om ækvivalensen af visse tredjelandes og territoriers tilsynskrav og reguleringskrav med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 107, stk. 4, artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, artikel 116, stk. 5, artikel 142, stk. 2, og artikel 391, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Institutter skal opfylde kapitalkrav på en måde, der i tilstrækkelig grad afspejler de risici, herunder kreditrisici, som de pågældende institutter har påtaget sig, under hensyntagen til de forskellige geografiske kontekster, som de driver virksomhed i. Den kreditrisiko, som institutter, der har eksponeringer mod enheder uden for Unionen, er udsat for, er alt andet lige bestemt af kvaliteten af de relevante reguleringsmæssige rammer og det tilsyn, der anvendes på de pågældende enheder i det relevante tredjeland.

(2)

Institutterne skal også begrænse deres eksponeringer mod individuelle kunder for at undgå at blive eksponeret for overdreven koncentrationsrisiko. Institutterne kan ved beregningen af deres eksponeringer mod individuelle kunder få lov til at udelukke visse typer eksponeringer mod institutter fra denne beregning. Hvis kunder befinder sig uden for Unionen, afhænger spørgsmålet om, hvorvidt de kan behandles som institutter, imidlertid også af kvaliteten af de relevante reguleringsmæssige rammer og det tilsyn, der anvendes på disse enheder i det relevante tredjeland.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (2) indførte bl.a. i artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013 en bestemmelse, der giver Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesafgørelser om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til dem, der anvendes i Unionen, med henblik på at fastlægge behandlingen af eksponeringer i henhold til fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør derfor opstilles en liste over tredjelande og territorier, hvis tilsynskrav og reguleringskrav anses for at svare til dem, der anvendes i Unionen med henblik på nævnte forordnings artikel 391. Af retssikkerheds- og konsekvenshensyn er det nødvendigt at medtage alle bestemmelser om ækvivalens mellem tredjelandes og territoriers tilsynskrav og reguleringskrav med henblik på behandling af eksponeringer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 i én enkelt afgørelse. Det er derfor nødvendigt at ophæve og erstatte Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU (3).

(4)

I henhold til artikel 107, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 må institutter kun behandle eksponeringer mod investeringsselskaber, kreditinstitutter og børser i tredjelande som eksponeringer mod institutter, hvis tredjelandet anvender tilsynskrav til sådanne enheder, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

(5)

Ved artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, og artikel 116, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes der særlige risikovægte for eksponeringer mod centralregeringer, centralbanker, regionale myndigheder, lokale myndigheder og offentlige enheder i tredjelande, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til dem, der anvendes i Unionen.

(6)

Ved artikel 153 i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes formlerne for beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker efter IRB-metoden, og de parametre, der skal anvendes ved beregningen, herunder korrelationskoefficienten, fastsættes ligeledes. Ved artikel 153, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes korrelationskoefficienten for store enheder i den finansielle sektor. I henhold til artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i nævnte forordning skal den pågældende enhed i den finansielle sektor eller et af dens datterselskaber for at falde ind under definitionen på en »stor enhed i den finansielle sektor« være omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

(7)

I henhold til artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013 har institutter, der er etableret i Unionen, mulighed for at behandle en eksponering mod en privat eller offentlig virksomhed i et tredjeland som en eksponering mod et institut i henhold til fjerde del i nævnte forordning, forudsat at virksomheden ville blive betragtet som et »institut« som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 3), hvis den var etableret i Unionen, og forudsat at det er blevet meddelt tilladelse i et tredjeland, der anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til dem, der anvendes i Unionen.

(8)

For at bestemme de passende risikovægtede eksponeringer med henblik på beregningen af kapitalkrav for kreditrisiko i tilknytning til eksponeringer mod visse kategorier af enheder i tredjelande og den passende behandling af modparter med henblik på fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013 har Kommissionen vurderet ækvivalensen af tilsyns- og lovreglerne i tredjelande i forhold til de tilsvarende tilsyns- og lovregler i Unionen.

(9)

Ækvivalensen er blevet fastslået ved en resultatbaseret analyse af tredjelandets tilsyns- og lovregler, ved hvilken deres evne til at opnå de samme generelle mål som Unionens tilsyns- og lovregler testes. Disse mål vedrører navnlig stabiliteten og integriteten af både det indenlandske og det globale finansielle system i dets helhed, effektiviteten og tilstrækkeligheden af beskyttelsen af investorer og andre forbrugere af finansielle tjenesteydelser, samarbejdet mellem forskellige aktører i det finansielle system, herunder regulerings- og tilsynsmyndigheder, tilsynets uafhængighed og effektivitet og den effektive gennemførelse og håndhævelse af relevante internationalt vedtagne standarder. For at opnå samme generelle mål som Unionens tilsyns- og lovregler bør tredjelandets tilsyns- og lovregler leve op til en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsynskrav og reguleringskrav, der gælder for de relevante kategorier af finansielle institutioner.

(10)

For så vidt angår artikel 114, 115 og 116 i forordning (EU) nr. 575/2013 bør ækvivalensen vurderes i forhold til de tilsyns- og lovregler, der gælder for kreditinstitutter, idet disse regler almindeligvis fastsætter risikovægtene til brug ved beregningen af kapitalkrav i tilknytning til kreditrisiko.

(11)

For så vidt angår artikel 142 i forordning (EU) nr. 575/2013 bør ækvivalensvurderingen være begrænset til de tilsyns- og lovregler, der gælder for tredjelandsvirksomheder, hvis hovedvirksomhed svarer til et kreditinstituts eller et investeringsselskabs virksomhed, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 27), i nævnte forordning, og under hensyntagen til definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i nævnte forordning.

(12)

For så vidt angår artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013 bør ækvivalensvurderingen være begrænset til de tilsyns- og lovregler, der gælder for tredjelandsvirksomheder, hvis hovedvirksomhed svarer til et kreditinstituts eller et investeringsselskabs virksomhed, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i nævnte forordning.

(13)

Under hensyntagen til uafhængige vurderinger foretaget af internationale organisationer, bl.a. Baselkomitéen for Banktilsyn, Den Internationale Valutafond og Den Internationale Børstilsynsorganisation, har Kommissionen vurderet visse tredjelandes tilsyns- og lovregler for kreditinstitutter, investeringsselskaber og børser. På baggrund af denne analyse har Kommissionen kunnet vedtage gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU om fastlæggelse af en første liste over tredjelande og territorier, der anses for at være ækvivalente med hensyn til tilsyns- og lovregler, med henblik på at fastlægge behandlingen af de relevante kategorier af eksponeringer, der er omhandlet i artikel 107, 114, 115, 116 og 142 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(14)

Det var ikke meningen, at listen over ækvivalente lande i gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU skulle være udtømmende eller definitiv. På grundlag af regelmæssig overvågning af udviklingen i tilsyns- og lovreglerne i tredjelande og territorier for at vurdere, om de er ækvivalente med Unionens, blev nævnte gennemførelsesafgørelse efterfølgende ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/230 (4), (EU) 2016/2358 (5), (EU) 2019/536 (6) og (EU) 2019/2166 (7). Ved nævnte gennemførelsesafgørelser blev listerne over tredjelande og territorier, der betragtes som ækvivalente, udvidet under hensyntagen til tilgængelige informationskilder, herunder den vurdering, der er foretaget af de internationale organisationer og senere af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

(15)

Siden vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2166 har Kommissionen fortsat overvåget den relevante udvikling i tredjelandes tilsynsmæssige og reguleringsmæssige rammer under hensyntagen til tilgængelige informationskilder, herunder EBA's vurderinger. Som følge af en sådan vurdering anbefalede EBA, at de tilsynsmæssige og reguleringsmæssige rammer, der gælder for kreditinstitutter i Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien, bør anses for at være ækvivalente med Unionens retlige rammer med henblik på artikel 107, stk. 4, artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, artikel 116, stk. 5, artikel 142, stk. 2, og artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(16)

Kommissionen anerkender, at EBA's vurdering af de tilsynsmæssige og reguleringsmæssige rammer, der gælder for institutter i Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien, kun omfattede kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i henhold til den respektive nationale lovgivning. Denne afgørelse bør derfor ikke finde anvendelse på andre enheder, der er etableret i Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien.

(17)

Under hensyntagen til EBA's anbefaling og på grundlag af sin egen vurdering har Kommissionen konkluderet, at Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien har indført tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for kreditinstitutter. Derfor bør de tilsyns- og reguleringskrav vedrørende kreditinstitutter i Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, artikel 116, stk. 5, artikel 142, stk. 2, og artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(18)	Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien bør derfor opføres på de relevante lister over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringskrav og -regler anses for at svare til Unionens ordning med henblik på behandling af eksponeringer i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013.

(19)

På baggrund af de hidtidige vurderinger har Kommissionen konkluderet, at Argentina, Australien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Canada, Færøerne, Grønland, Guernsey, Hongkong, Kina, Indien, Isle of Man, Japan, Jersey, Mexico, Monaco, New Zealand, Nordmakedonien, Saudi-Arabien, Schweiz, Serbien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for kreditinstitutter. Derfor bør de tilsyns- og reguleringskrav vedrørende kreditinstitutter i de pågældende lande anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, artikel 116, stk. 5, artikel 142, stk. 2, og artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(20)

På baggrund af de hidtidige vurderinger har Kommissionen konkluderet, at Australien, Brasilien, Canada, Hongkong, Indonesien, Japan (begrænset til type I-erhvervsdrivende i forbindelse med finansielle instrumenter), Kina, Mexico, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for investeringsselskaber. Derfor bør de tilsynskrav og reguleringskrav, der anvendes på investeringsselskaber i de pågældende tredjelande anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, artikel 116, stk. 5, artikel 142, stk. 2, og artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(21)

På baggrund af de hidtidige vurderinger har Kommissionen konkluderet, at Australien, Brasilien, Canada, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Mexico, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for børser. Derfor bør disse tredjelandes tilsynskrav og reguleringskrav vedrørende børser anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, men kun i det omfang, der er tale om eksponeringer mod børser, der er hjemmehørende i disse tredjelande.

(22)

Listerne over tredjelande og territorier, for hvilke der anses at være ækvivalens med henblik på de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013, er ikke udtømmende. Kommissionen vil med bistand af EBA fortsat løbende overvåge udviklingen i tredjelandes og territoriers tilsyns- og reguleringsmæssige regler med henblik på efter behov og mindst hvert femte år at ajourføre de i denne afgørelse fastsatte lister over tredjelande og territorier, navnlig i lyset af udviklingen i tilsyns- og lovreglerne, i Unionen og på globalt plan, idet der tages hensyn til nye tilgængelige kilder til relevant information.

(23)

Den løbende gennemgang af de tilsynskrav og reguleringskrav, der gælder i de tredjelande og territorier, der er anført i denne afgørelses bilag I-VI, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang vedrørende et bestemt tredjeland eller territorium på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse, som er blevet tilkendt ved denne afgørelse. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(24)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ækvivalens af krav, der anvendes på kreditinstitutter, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande og territorier, der er opført i bilag I til denne afgørelse, for på kreditinstitutter at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes i Unionen.

Artikel 2

Ækvivalens af krav, der anvendes på investeringsselskaber, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande, der er opført i bilag II til denne afgørelse, for på investeringsselskaber at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes i Unionen.

Artikel 3

Ækvivalens af krav, der anvendes på børser, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande, der er opført i bilag III til denne afgørelse, for på børser at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes i Unionen.

Artikel 4

Ækvivalens af krav, der anvendes på eksponeringer mod centralregeringer, centralbanker, regionale eller lokale myndigheder og offentlige enheder, for så vidt angår artikel 114, 115 og 116 i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, og artikel 116, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande og territorier, der er opført i bilag IV til denne afgørelse, for at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes på kreditinstitutter i Unionen.

Artikel 5

Ækvivalens af krav, der anvendes på kreditinstitutter og investeringsselskaber, for så vidt angår artikel 142 i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 142, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande og territorier, der er opført i bilag V til denne afgørelse, for at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes i Unionen.

Artikel 6

Ækvivalens af krav, der anvendes på institutter, for så vidt angår artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013

For så vidt angår artikel 391 i forordning (EU) nr. 575/2013 anses de tredjelande og territorier, der er opført i bilag VI til denne afgørelse, for at anvende tilsyns- og lovregler, der svarer til dem, der anvendes i Unionen.

Artikel 7

Ophævelse

Gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU ophæves. Henvisninger til den ophævede gennemførelsesafgørelse gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag VII.

Artikel 8

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand

(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).

(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU af 12. december 2014 om ækvivalensen af visse tredjelandes og territoriers tilsyns- og reguleringsmæssige krav med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 359 af 16.12.2014, s. 155).

(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/230 af 17. februar 2016 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU for så vidt angår listerne over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringsmæssige krav anses for at være ækvivalente med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 41 af 18.2.2016, s. 23).

(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/2358 af 20. december 2016 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU for så vidt angår listerne over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringsmæssige krav anses for at være ækvivalente med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 348 af 21.12.2016, s. 75).

(6) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/536 af 29. marts 2019 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU for så vidt angår listerne over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringsmæssige krav anses for at være ækvivalente med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 92 af 1.4.2019, s. 3).

(7) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2166 af 16. december 2019 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU for så vidt angår opførelse af Serbien og Sydkorea på listerne over tredjelande og territorier, hvis tilsyns- og reguleringsmæssige krav anses for at være ækvivalente med henblik på behandling af eksponeringer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 84).

BILAG I

LISTE OVER TREDJELANDE OG TERRITORIER, JF. ARTIKEL 1 (KREDITINSTITUTTER)

Argentina

2)	Australien

3)	Bosnien-Hercegovina

Brasilien

Canada

Kina

Færøerne

Grønland

Guernsey

10)

Hongkong

11)

Indien

12)	Isle of Man

13)

Japan

14)

Jersey

15)

Mexico

16)

Monaco

17)	New Zealand

18)	Nordmakedonien

19)	Saudi-Arabien

20)

Serbien

21)

Singapore

22)

Sydafrika

23)

Sydkorea

24)

Schweiz

25)

Tyrkiet

26)

USA

BILAG II

LISTE OVER TREDJELANDE OG TERRITORIER, JF. ARTIKEL 2 (INVESTERINGSSELSKABER)

1)	Australien

Brasilien

Canada

Kina

Hongkong

6)	Indonesien

7)	Japan (begrænset til Type I Financial Instruments Business Operators)

Mexico

Sydkorea

10)	Saudi-Arabien

11)

Singapore

12)

Sydafrika

13)

USA

BILAG III

FORTEGNELSE OVER TREDJELANDE, JF. ARTIKEL 3 (BØRSER)

1)	Australien

Brasilien

Canada

Kina

Indien

6)	Indonesien

Japan

Mexico

Sydkorea

10)	Saudi-Arabien

11)

Singapore

12)

Sydafrika

13)

USA

BILAG IV

LISTE OVER TREDJELANDE OG TERRITORIER, JF. ARTIKEL 4 (KREDITINSTITUTTER)

Argentina

2)	Australien

3)	Bosnien-Hercegovina

Brasilien

Canada

Kina

Færøerne

Grønland

Guernsey

10)

Hongkong

11)

Indien

12)	Isle of Man

13)

Japan

14)

Jersey

15)

Mexico

16)

Monaco

17)	New Zealand

18)	Nordmakedonien

19)	Saudi-Arabien

20)

Serbien

21)

Singapore

22)

Sydafrika

23)

Sydkorea

24)

Schweiz

25)

Tyrkiet

26)

USA

BILAG V

LISTE OVER TREDJELANDE OG TERRITORIER, JF. ARTIKEL 5 (KREDITINSTITUTTER OG INVESTERINGSSELSKABER)

Kreditinstitutter:

Argentina

2)	Australien

3)	Bosnien-Hercegovina

Brasilien

Canada

Kina

Færøerne

Grønland

Guernsey

10)

Hongkong

11)

Indien

12)	Isle of Man

13)

Japan

14)

Jersey

15)

Mexico

16)

Monaco

17)	New Zealand

18)	Nordmakedonien

19)	Saudi-Arabien

20)

Serbien

21)

Singapore

22)

Sydafrika

23)

Sydkorea

24)

Schweiz

25)

Tyrkiet

26)

USA

Investeringsselskaber svarende til et »institut« som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013:

1)	Australien

Brasilien

Canada

Kina

Hongkong

6)	Indonesien

7)	Japan (begrænset til Type I Financial Instruments Business Operators)

Mexico

Sydkorea

10)	Saudi-Arabien

11)

Singapore

12)

Sydafrika

13)

USA

BILAG VI

LISTE OVER TREDJELANDE OG TERRITORIER, JF. ARTIKEL 6 (KREDITINSTITUTTER OG INVESTERINGSSELSKABER)

Kreditinstitutter:

Argentina

2)	Australien

3)	Bosnien-Hercegovina

Brasilien

Canada

Kina

Færøerne

Grønland

Guernsey

10)

Hongkong

11)

Indien

12)	Isle of Man

13)

Japan

14)

Jersey

15)

Mexico

16)

Monaco

17)	New Zealand

18)	Nordmakedonien

19)	Saudi-Arabien

20)

Serbien

21)

Singapore

22)

Sydafrika

23)

Sydkorea

24)

Schweiz

25)

Tyrkiet

26)

USA

Investeringsselskaber svarende til et »institut« som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013:

1)	Australien

Brasilien

Canada

Kina

Hongkong

6)	Indonesien

7)	Japan (begrænset til Type I Financial Instruments Business Operators)

Mexico

Sydkorea

10)	Saudi-Arabien

11)

Singapore

12)

Sydafrika

13)

USA

BILAG VII

Sammenligningstabel

Nærværende afgørelse	Gennemførelsesafgørelse 2014/908/EU
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2	Artikel 2
Artikel 3	Artikel 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5	Artikel 5
Artikel 6	—
Artikel 7	—
Artikel 8	—

		ISSN 1977-0634
Den Europæiske Unions Tidende		L 349

Dansk udgave	Retsforskrifter	64. årgang 4. oktober 2021

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets forordning (EU) 2021/1750 af 28. september 2021 om ændring af forordning (EU) 2019/440 om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko og den tilhørende gennemførelsesprotokol	1
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1751 af 1. oktober 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår ensartede formater og skemaer for meddelelser om konstatering af, at det i praksis er umuligt at indføre kontraktmæssig anerkendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser ( 1 )	5
		AFGØRELSER
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1752 af 1. oktober 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 for så vidt angår beregning, verifikation og rapportering af data om særskilt indsamling af affald i form af drikkeflasker af engangsplast	19
	*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1753 af 1. oktober 2021 om ækvivalensen af visse tredjelandes og territoriers tilsynskrav og reguleringskrav med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 1 )	31


	(1) EØS-relevant tekst.